Skip to main content

Full text of "Ordbog over det danske sprog, grundlagt af Verner Dahlerup; med understttelse af Undervisningsministeriet og Carlsbergfondet udg. af det Danske sprog. og litteraturselskab"

See other formats 


^^e  late 


ORDBOG 


OVER 


DET  DANSKE  SPROG 


ORDBOG 


OVER 

DET  DANSKE  SPROG 

GRUNDLAGT  AF 

VERNER  DAHLERUP 

MED  UNDERSTØTTELSE  AF 
UNDERVISNINGSMINISTERIET  OG  CARLSBERGFONDET 

UDGIVET  AF 

DET  DANSKE  SPROG-  OG  LITTERATURSELSKAB 


TYVENDE  BIND 
SKÆR  —  SORRIG 


un^ 


V.Vr^^5>V  5 


KØBENHAVN  1941 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  •  NORDISK  FORLAG 

TRYKT  I  BIANCO  LUNOS  BOGTRYKKERI  A/S 


Redaktionen  af  nærværende  bind  er  udført  af  Johs.  Brøndum-Nielsen,  Paul  Diderichsen, 
Jørgen  Glahder,  Aage  Hansen  og  Holger  M.  Nielsen  (om  fordelingen  af  de  enkelte 
afsnit  se  oversigten  bag  i  bindet). 

Gennemlæsningen  (se  forordet  til  bind  XVIII)  er  udført  af  H.  Juul-Jensen  samt 
Jørgen  Glahder  og  Aage  Hansen. 

Ordbogens  udgivelse  forestaas  af  H.  Juul-Jensen  som  ledende  redaktør. 


t^R4| 


^  AUG   4 1965 


d^.,£o 


996821 


Skær 


Skær 


I.  Skær,  en.  [sgæV]  (dial.  Skære.  jf. 
BornhOS.).  flt.  d.  s.  (D&H.).  {cenyd.  -skær 
i  ssg.  engeskær  (se  Engskær^,  sv.  skåra,  f 
skårda;  besl.  m.  lY  skære,  snarest  afl.  af 
æda.  skarth,  indsnit  (se  II.  Skaar^,  og  navnet 
p.  gr.  af  de  indskaarne  blade;  jf.  ty.  scharte 
i  sa.  bet.  (egl.:  indskæring)  samt  det  lat. 
navn  serratula,  af  lat.  serra,  sav;  sml.  Skær- 
søde 4)  ^  plante  af  slægten  Serratula  (af  de 
kurvblomstrede);  især  om  engskær,  farve-  lo 
skær,  S.  tinctoria  L.  (der  tidligere  anvendtes 
som  farveplante).  Viborg.Pl.(1793).160.  Lan- 
ge.Flora.359.  \\  om  andre  planter,  i  ssgr.  som 
Engel-,  Pragtskær  (s.  d.);  (dial.)  om  farve- 
reseda. Reseda  luteola  L.  BornhOS.  sml. 
JTusch.196.  Esp.355. 

n.  Skær,  et  ell.  en  (i  bet.  3:  Adr.1761. 
166.  Høegh.AJ.84.  jf.  Feilb.  f  i  bet.  1:  Klet- 
ten.NyTrencher-Bog.(overs.l747).80).  [sgæV] 
(i  bet.  3  ogs.  Skære,  et.  ['sgæ-ra]  OecMag.  20 
III.325.  Rask.FynskeBS.52.  OpfB.*III.14. 
LandmB.1.160.  Saaby.'  Thorsen.170.  UfF. 
jf.  Feilb.  som  fk.:  MylErich.DenjydskeHede. 
(1903).367.  UfF.  jf.  Moth.S427.  Feilb.  sml. 
best.  f.  skæren.  Junge.  Skjoldb.A.46).  flt. 
Skær  ell.  (i  bet.  S)  -e  (OpfB.*I.578.  Sal* 
XX.281)  ell.  (til  dels  til  formen  Skære;  i 
bet.  S)  -er  ( E Mikkels. B. 6.  Landl)O.III.819. 
IY.6.  jf.  Feilb.).  {ænyd.  skær  i  bet.  1  (i  ssgr. 
som  tørveskær^,  sv.  skår,  hak,  indsnit;  egl.  30 
vbs.  til  lY  skære;  i  bet.  3  (ænyd.  skære  (i 
plogsskære^,  (best.  f.)  skiærren,  glda.  skæær, 
no.  skjer,  n.,  og  skjere,  m.)  foreligger  en  ældre 
afl.  af  (roden  i)  lY  skære,  jf.  oldn.  torfskeri, 
tørvespade,  ty.  schar,  plovjæm,  sml.  ogs.  jy. 
(barnespr.)  8kjær(e),  kniv  (Feilb. 1 1 1. 276), 
no.  dial.  skjera,  segl,  sv.  skåra,  ty.  schere, 
saks  (se  lY  Skærj) 

I)  skaar,  snit  med  skærende  redskab. 
I.l)  i  al  alm.  (ofte  m.  overgang  til  bet.  I.2J.  40 
Sætter  man  Kiiiven  (0:  forskærerkniven)  an 
hos  Skaftet  (0:  knivskaftet),  saa  skiærer  man 
et  langt  sterk  Skiær:  men  jo  videre  derfra, 
jo  svagere  du  sHæreT.Kletten.NyTrencher- 
Bog.(overs.l747).12.  navnlig  (jf.  bet.  2;  iscer 
fagl.)  i  udtr.,  der  angiver,  hvorledes  et  instru- 
ment skærer,  ell.  om  den  vinkel,  et  værktøjsstaal 
har  i  forhold  til  skæreretningen  (Thauhw.M. 
1.240.273).  Nogle  Glarmesterdiamanter  kun- 
de vel  skære,  men  Skæret  var  meget  variabelt  50 
.  .  (nogle)  var  ubrugelige  paa  Grund  af 
mangelfuldt  SkæT.Cit.l919.(OrdbS.).  (leen) 
sku  (sidde  rigtigt  paa  skaftet)  for  aa  hae 
it  got  Skær.  Kulsvier B. 89.  ||  til  lY  skære 
2.1,  om  skadedyrs  gnaven  (og  (jf.  bet.  I.2) 
den  herved  forvoldte  skade),  se  Muse-,  Rot- 
teskær. II  til  lY  skære  3.3-4;  dels  om 
mejning,  høstning:  skaar  (I);  dels  om  grav- 
ning, fremstilling  af  tørv;  ogs.  om  sted,  hvor 
noget  udvindes  ved  skcéring;  især  i  ssgr.  eo 
som  Klyne-,  Lyng-,  Rør-,  Siv-,  Tørveskær, 
jf.  Opskær;  om  jord(lag),  der  kan  udskæ- 
res til  tørv:  Cit.  1792.  (Ribe  Amt.  1940. 144). 
BerlTid.*/il940.M.13.sp.2.    1.2)   (1.    br.   i 


alm.  spr.)  om  hvad  der  fremkommer,  er 
frembragt  ved  at  skeer e  osv.;  især  om  ind- 
snit, fordybning,  hul,  frembragt  med 
skærende  redskab;  skaar  (II.l).  UfF.  der 
var  „Huggeskær"  (a:  mærker  efter  til- 
hugningen) i  Granitstenen.  ^a/Ttd.  V»  2926. 
Aft.3.sp.4.  II  (sj.)  om  snitsaar.  (gi.  ma- 
rineofficer:) „For  Skær  og  Snit,  for  Buler 
og  Stød  .  .  bare  bruge  Bayrum  !"PoI."/i« 
1905.3.sp.7.  II  om  skraat  afskaaren  kant; 
ogs.  (jf.  Mellemskær^  om  af  skaar  en  del  eU. 
(dial.)  den  ende  af  et  brød  olgn.,  hvoraf  der  er 
skaaret  skiver.  Brødet  skulde  (juleaften) 
ligge  med  Skæret  .  .  op  imod  Bordenden. 
Hedebo.66.  Bl&T.  \\  (jf.  I.  Skaar^  afhugget 
stribe;  udhugning.  Rorkarlene  fra  Norfeld 
havde  slaaet  nogle  Skær  (i  rørene)  for  at 
kunne  stage  igennem  med  Prammen  i  den 
Tid,  de  bjergede  'Rør.AThorsen.Fragtmanden. 
(1923).94. 

2)  0  om  den  yderste,  tynde,  skarpe  del 
(af  jærnet,  bladet)  paa  forsk,  instrumenter, 
navnlig  paa  bor,  høvlejærn,  mejsler,  stæmme- 
jæm;  ogs.:  skærende  kant;  æg.  Brunnich. 
(VSO.).  Borstaalet  har  2  Ægge  eller  Skær. 
Wagn.Tekn.241.  File.63.  \\  (sj.)  æg  paa  le. 
*Far  maa  meje  Dagen  lang,  |  og  Trine  hører 
Leens  Klang  .  .  |  hver  Gang  han  hvæsser 
Skæret]  LCNiels.SmS.77. 

3)  (landbr.)  skærende  del  paa  plov;  plov- 
jæm; navnlig  (nu  kun):  den  af  plovens 
skærende  dele,  der  sidder  paa  plovfoden  og 
skærer  jorden  vandret;  plov  skær.  Moth.S427. 
Plov-Kniven  maae  altid  sidde  ^/»  Tomme 
dybere  end  Skieret,  saa  samme  kan  vogte, 
at  Skieret  ey  tager  imod  Steene  eller 
seye  'Rødder.  JPPrahl.AC. 13.  Plovjernet  eller 
Skjæret  er  en  heel  Jemplade.  JPoiiidan.Møen. 
1 1. (1824). 224.  LandmB.I.412.  Mulden  sprøj- 
tede op  fra  Skæret.OlesenLøkk.NH.III.128. 
II  om  lign.  indretning  („kniv")  paa  andre 
markredskaber,  fx.  paa  radrenser  (LandbO. 
1V.6),  paa  roeoptager  (SaU XX.281),  paa 
radsaamaskine  ( LandbO. lY  148). 

ra.  Skær,  et  ell.  en  (Moth.S426). 
[sgæ^r]  fit.  d.  s.  (ænyd.  d.  s.  i  ssgr.  som  bag-, 
forskjær,  fast  og  løs  hammel,  jf.  ogs.  cenyd. 
armskær,  armskinne  (Kalk.I*.20);  fra  nt. 
schirr  (hinnen-,  vorschirr),  ty.  (prov.)  scherr, 
jf.  hty.  geschirr  (se  Geschir^)  hammel  (I.l). 
Moth.S426.  VSO.  nu  vist  kun  i  ssg.  For- 
skær f  se  I.  Forskær^,  jf.  dog  (dial.)  Skær(e)- 
klemme  (0:  overslag  til  hammel).  UfF. 

IV.  Skær,  et  ell.  en  (VSO.VI.780). 
(ogs.  Skære.  UfF.).  flt.  d.  s.  (fra  nt.  scher, 
hty.  schere,  egl.:  saks,  jf.  oldn.  skæri,  n.  pi., 
eng.  shears,  til  stammen  i  lY  skære;  sml. 
Skærslipper  og  II.  Skær;  nu  kun  dial.)  især 
i  best.  f.,  om  to  stykker  træ  (stangarme)  i  for- 
akselen paa  en  vogn,  hvori  vognstangen  an- 
bringes; ogs.  om  mellemrummet  mellem  starig- 
armene;  saks  (5.2).  Viborg.(VSO.VI.780). 
MilTeknO.106f.  UfF.  i  flt.:  Ved  Forstillingen 
vises   .   .   hvorledes   Vognstangen  sidder  i 


XX.    Bentrykt »/,  1940 


8kær 


ISkær 


Skiærene.  Mechlenhurg.Feldt-Artillerie.(1786) . 
15. 

T.  Skær,  et.  [sgæV]  skjær. Høy sg. AG. 
36.127.138.  flt.  d.  s.  ell.  f  -e  (Slange.ChrlY 
290.1350)  ell.  f  -er  (smst.342.  Thurah.B.121. 
EPont.Atlas.III.219).  {glda.  skiær  (SjT.70), 
oldn.  sker  (gen.  flt.  skerjaj,  jf.  eng.  (laant  fra 
nord.)  skerry  samt  ty.  schåre;  til  TV.  skære 
og  egl.:  noget  indskaaret) 

!)  (især  4>  ^^^-  om  bornh.  (Esp.76.183),  {o 
SV.  og  no.  forhold)  lille,  nøgen  klippe, 
der  skyder  op  af  havet;  ogs.:  klippe, 
der  Uge  rager  op  over  ell.  ligger  skjult  af 
havets  overflade  og  er  en  fare  for  sejladsen 
(jf.  II.  Rev  samt  blindt  skær  ndf.);  under- 
tiden (især  hornh.)  om  udskydende  (under- 
vands) parti  af  klippekyst  (JNPanum.Born- 
holm.(1830).67.  Danmark. Rejsehaandbog.^II. 
(187 9). 162);  ofte  i  flt.  i  hest.  anv.,  om  sam- 
ling af  saadanne  klipper,  der  ligger  (i  en  ring,  20 
som  en  vold)  uden  for  en  klippekyst:  skær- 
gaard  (navnlig  i  forb.  som  inden  ell.  uden 
for  skærene;  jf.  inden-,  udenskærs^,  de  hal- 
landske  Skær.  JensSør. 11.33.  en  Østers  .  . 
laae  paa  et  Skiær,  og  gabede.  Holb.MFbl.124. 
Rev  og  Skier,  Blinder  og  Grunde.  OeconT. 
Y59.  *Kjølen  for  knusende  Skiær  maatte 
briste.  Pram.Stærk.lOl.  de  frygtede,  at  de 
skulde  støde  paa  Skiær  (Chr.VI:  u-jævne 
steder ).ApG. 27. 29.  (kong  Hans)  landede  just  30 
i  Stokholms  Skjær,  som  Slaget  stod  paa. 
Allen. 1.152.  Vi  drog  .  .  en  Milsvej  fra  Bergen 
ud  tilhavs  .  .  vi  naaede  de  yderste  Skær. 
Bang.UA.7.  Ertholmene  .  .  bestaar  af  3  Øer 
.  .  og  nogle  mindre  omgivende  Skær.  Trap.* 
III.648.  blindt  (se  bUnd  6;  ell.  (1.  br.) 
skjult  skær  (Mynst.Betr. 1.230.  VSO.), 
klippegrund  under  vandets  overflade,  under- 
vandsskær (jf.  Fiskeskær^,  mods.  Overvands- 
skær.  II  i  videre  anv.  *(isbjørnen)  plumped  40 
ræd  under  Isens  Skiær.  Oehl.XXIX.139.  spec. 
(nu  sj.)  om  sten-  ell.  sandrevle.  Moth.S421. 
Kutteren  har  fundet  sin  Skæbne  paa  Søren 
Jessens  Sand  (ved  Fanø)  og  er  forlist  paa 
dette  farUge  Skær.  PoU^/d923.8.sp.5. 

2)  i  sammenligninger  ell.  billedl.,  om  hvad 
der  som  en  (undersøisk)  klippe  i  havet 
volder  ulykker,  fortræd  ell.  hemmer, 
standser  noget.  Holb.Hh.I.390.  Regjerin- 
gens  Viisdom,  der  forstod  at  styre  saa  godt  50 
forbi  alle  truende  Skiær.  Hauch. MfB.148.  en 
Aandens  Noblesse,  som  bar  hende  ren  og  fri 
over  alle  Teaterlivets  Skær.  NatTid.''*/iol920. 
M.lO.sp.5.  jf.:  Disse  er  Skærene  (1819: 
Skampletter)  ved  eders  Kærlighedsmaalti- 
der,  fordi  de  uden  Undseelse  fraadse  med  og 
pleje  sig  selv.  Judas.l2(  1907).  ||  især  i  forb. 
som  klare  skærene,  komme  over  vanskelig- 
hederne; klare  pynten.  Tit  klarede  (teater- 
chefen) Skærene  ved  en  snild  Diploma-  e'o 
tik.  Schand.0.11.188.  LindskovHans.NH.31. 
strande  paa  et  skær  olgn.:  JBaden.Hora- 
tius.1.55.  *Lad  os  ej  strande  paa  Særhedens 
^k\ær.  Grundtv.P S. V.  520.  han  strandede  strax 


paa  Grammatikens  mindste  Sk\ær. S chand. 
TF. 1.40.  Forfatteren  besidder  en  filosofisk 
Dannelse  .  .  som  hjælper  ham  over  de  første 
Skær,  paa  hvilke  Flertallet  med  ophøjet 
Koldsindighed  sidder  fast  i  et  fælles  Skib- 
brud. Brandes. XI II. 7. 

"VT.  Skær,  et  ell.  (nu  dial.)  en  (Nv 
Haven.Orth.159.  JSneed.II.129.  RasmWinth. 
8.140.  PhysBibl.XIX.66.  CReimer.NB.51. 
jf.  Moth.S419  samt  u.  Morgenskær^.  [sgæ'r] 
flt.  d.  s.  (ænyd.  skiær,  om  øjets  glans,  samt  i 
ssg.  dageskær,  dagskær,  oldn.  skær,  lysglimt, 
lysning,  jf.  oldn.  skæra,  skumringslys;  til 
VIII.  skær;  jf.  skjare) 

i)  (jf.  VIII.  skær  l.i^  skin  ell.  lys,  især 
forholdsvis  svagt  og  ofte  (jf.  bet.  2)  rødligt; 
ogs.:  lysning;  dels  om  svagt  skin  fra  et  him- 
mellegeme, navnlig  om  lys(ning)  ved  aften 
ell.  morgengry  ell.  ved  maaneskin;  dels  om 
lys,  skin  (ell.  genskin)  fra  ild  (brand)  ell.  fra 
en  kunstig  lysgiver,  ofte  af  en  flakkende, 
usikker  karakter.  Moth.S419.  Der  kommer 
Hun,  Østens  Purpur  klædte  Dronning  (o: 
morgenrøden)  .  .  En  rødlig  guldblinkende 
Skiær  glimrer  rundt  omkring  Hende.  JSneed. 
11.129.  *Nu  tabte  Dagen  sit  sidste  Skjær,  | 
Og  Natten  løfter  sin  Yinge.  Heib.Poet.X.334. 
*De  jernklædte  Kæmper  opløfted  deres 
Spær,  I  Saa  vog  de  den  Herre  ved  Fuld- 
maanens  Skjær.  Hauch.SD. 11.86.  *Ei  hun 
(0:  natten)  taale  kan  |  Det  stærke  Skjær, 
naar  jeg  (0:  Aurora)  min  Fakkel  svinger. 
PalM.(1909).I.413.  et  ildrødt  Skjær  viste 
sig  paa  den  mørke  Himmel,  og  strax  efter 
hvirvlede  Flammer  .  .  op.  Holst.FF.16.  ♦Jule- 
lysets Skær.  JVJens.Di.^85.  \\  (jf.  Sildeskærj 
om  blink,  glimt  fra  blanke,  skinnende  gen- 
stande; især  m.  h.  t.  blikket:  der  var  et  Skjær 
af  Taarer  i  hendes  Øine.Budde.F.66.  Disse 
store  blaa  Øjne  som  kigger  paa  én  med  et 
lysende  Skær  i  sig  fra  ukendte  Dyb.  Johs 
Wulff.T.5. 

2)  (jf-  VIII.  skær  1.2^  om  svag  farve- 
tone; ofte  om  nuance,  der  kun  ses  i  visse 
belysninger;  undertiden  ogs.  om  livlig,  navn- 
lig: rødlig,  farveglans  (jf.  Rosenskær).  Dette 
tøy  har  en  deylig  skær.  NvHaven.Orth.159. 
Skiællens  Farve  har  en  Skær  af  Grai,&t. vAph. 
Nath.Y481.  Tøiet  har  et  rosenrødt  Skiær. 
MO.  den  synkende  Sol  lægger  et  Skær  som 
af  smeltet  Smør  over  hver  Vandpyt  og 
Grøit.Pont.Sk.4.  jf.  bet.  1:  *Hun  (0:  Freja) 
har  to  runde  Hænder,  |  En  Rose  vel  i  hver, 
"De  tvende  Roser  brænder  |  Med  et  livsaligt 
Sk]ær.Oehl.XXIX.100.  \\  (jf.  VIII.  skær  I.3; 
om  hud-,  haarfarve.  (den  sorte  hest)  var  besatt 
med  Blommer  (0:  mørkere,  runde  pletter, 
sml.  blommet  2  slutn.),  hvilcke  ogsaa  var 
Sorte,  men  hafde  en  anden  Skiær  end  det 
andet  Sorte.  RasmWinth.S. 140.  Haar,  som 
vel  bør  kaldes  bruunt,  men  dog  har  et  rød- 
ligt Skiær. Blich.(  1920). XX.6.  Hun  .  .  sjip- 
pede energisk.  Hendes  blege  Ansigt  fik  et 
svagt  Skær  af  rødt.  ErlKrist.DH. 192. 


ISkær 


skær 


3)  overf.  3.1)  det  stemningspræg,  den 
glans,  nimbus,  der  omgiver,  er  knyttet 
til  noget;  ogs.:  udstraaling,  afglans  af  noget 
skjult,  indre  egenskaber,  han  skulde  lede 
hver  guldfarvet  Stemnings  Skær  ind  i  hendes 
unge  Bryst.  JPJac.1. 120.  Som  en  Følge  af 
hvad  der  er  skildret  i  det  foregaaende  Ka- 
pitel, vil  der  falde  et  Skær  fra  nyere  Tid 
over  alle  Navne  (o:  stednavne),  der  have 
eftersat  Aitikel.  JohsSteenstr.IS.22.  den  nu 
uddøde  Gejrfugl  .  .  en  Fugl,  der  nu  staar 
for  os  i  Eventyrets  Skær.SoT.*/.5i7.  ||  i  forb. 
m.  af,  om  afglans  af,  vidne  om,  løfte, 
varsel  om  noget,  med  et  gled  der  Skæret  af 
en  Anelse  hen  over  hendes  Træk.  EEn'cTis. 
TM.95.  til  Gengæld  glimtede  der  frem  i  hen- 
des Blik  et  Skær  af  det  dulgte  Sværmeri. 
Pol.**/iol920.6.sp.2.  3.2)  om  den  maade, 
hvorpaa  noget  fremtræder  ell.  opfattes;  skin 
(1.3);  belysning,  hvori  noget  ses;  præg; 
undertiden  om  noget  tilsyneladende,  indbildt 
ell.  noget  skuffende,  falsk,  (navnlig  i  forb.  m. 
adj.  ell.  præp.  afj.  *Jeg  (o:  ræven)  tog  efter 
ham  .  .  I  Jeg  har  det  altid  i  min  Magt  |  At 
give  mig  om  kun  et  Skjær  |  Af  hver  en  Ting, 
Jeg  kommer  ndir.Winth.II.128.  Grossereren 
selv  var  baade  dygtig,  rig  og  brav,  men  der 
var  et  Skær  af  Latterlighed  over  ham.  JP 
Jac.II.397.  jeg  vil  ikke  have  mindste  Skær 
af  at  ville  narre  Dig.VollquMrtz.P.WS.  se 
Fremtiden  i  et  rosenrødt  Skæi.D&H.fjf. 
Rosenskær^,  et  forsonende  skær,  se  for- 
sone 2.3.  (sj.:)  *Jed  ved,  at  hvad  der  saa 
end  skal  hænde,  |  kun  Skær  og  Skin  er 
al  Elende.  Thubor g. Vejfarende. (1929). 35. 

Vn.  ISkær,  subst.  i  forb.  skærs  gavn, 
se  I.  Skærv  3. 

VIII.  skær,  adj.  [sgæ'r]  skjær.  5ø!/s^. 
AG.127.  intk.  -t  ell.  (nu  dial.)  d.  s.  (VSO. 
VI.374(u.  Skiøre;.  Feilb.).  {peda.  sk(i)ær, 
sagesløs,  renset  (Lund. Or  db. 126),  uskyldig 
(Harp.Kr.184.  Fragm.8),  ren,  klar,  gennem- 
sigtig (Harp.Kr. 22.110.192  ofl.  AM.),  oldn. 
skærr,  eng.  (til  dels  fra  nord.)  sheer,  i  aflyds- 
forhold  til  oldn.  skin,  ren,  ty.  schier,  got. 
skeirs;  til  roden  i  II.  skinne;  jf.  VI.  Skær; 
i  da.  dels  sammenfaldet  m.  et  andet  ord,  jf. 
bet.  5  og  kuldskær,  dels  m.  folkeetymologisk 
tilknytning  til  IV  skære,  navnlig  i  udtr.  som 
skært  kød  (se  bet.  2.2^  og  skær  modsætning 
(se  bet.  4),  jf.  Festskr.VilhThoms.259ff., 
ligesom  de  enkelte  bet.  ikke  altid  lader  sig 
skarpt  adskille  \\  ofte,  navnlig  i  bet.  4,  i 
forb.  som  ren  og  skær  ||  uden  for  .bet.  1.3 
og  4  og  enkelte  fagl.  anv.  u.  bet.  2.2  næsten  kun 
poet.,  højtid.,  jf.  dog  Feilb.) 

I)  skinnende;  lys;  klar;  ren.  I.i)  om 
lys;  navnlig  om  det  klare  (men  som  regel: 
ikke  stærke)  lys  ved  aften-,  morgengry  og  i 
de  lyse  nætter;  ogs.  om  sollys  i  foraars-  og 
sommermaanederne  med  klart  og  varmt  vejr. 
LTid.1733.533.  *Af  Høiheden  oprundet  er  | 
En  Morgen-Røde  klar  og  skizdx.Grundtv.SS. 
1.261.   *Nu  har  vi  Sommer  skær  og  blid. 


smst.III.314(jf.  Skærsommer^.  *0,  at  jeg 
tør  favne  dig,  skære  Dag  (o:  morgengryet). J ak 
Knu.(HøjskBl.l891.sp.379).  Feilb.  jf.:  Maa- 
ske  Minna  alligevel  skulde  gaa  lidt,  faa  noget 
af  den  skære  Luft  i  Dag,  føle  Solskinnet  lidt 
nærmere.  ZyaMesen.ilfF.67.  billedl.:  De  tusinde 
Afskygninger  fra  det  skæreste  Lys  til  den 
mørkeste  Skygge  i  det  store  ubestemmelige 
Rige,  der  hedder  Forholdet  mellem  Mand 

10  og  Kvinde.  EGad.S. 47.  ||  (sj.)  m.  tilknytning 
til  IV  skære  2.2  og  13.i,  om  skarpt  lys.  mid- 
dagssolens skære  lys.  Herdal.Bisser.(1933).45. 
1.2)  om  farve:  klar;  lys;  navnlig  om  hvid- 
lige ell.  svagt  grønlige  farver;  ogs.:  helt 
hvid,  lys  p.  gr.  af  fuldstændig  renhed;  om 
ting:  med  lys,  fin  farve;  ofte  om  sne:  hvid 
og  skinnende;  ogs.:  af  en  (næsten)  gennem- 
sigtig hvidhed,  glans.  Gram.Nucleus.817 . 
Den  lysere  og  skierere  Farve.  CFarg.Farye- 

20  Bog.(1773).71.  en  Række  Tænder,  saa  skjære 
som  østerlandske  Opaler.  Winth.IX.142.  *Nu 
fyger  Sneen  skjær  og  Yi\iå.sa.D.20.  om  Afte- 
nen, naar  en  eneste  Stjerne  lyser  over  de 
skære,  grønlige  Farver  fra  den  svundne  Sol. 
Breum.HH.154.  Georgette  og  Chiffon  i  skære 
Nuancer.  TidensS:wnder."/62929.27.  jf.  bet. 
2.2:  Bjærgsiden  var  saa  glat  og  hvid,  som 
var  den  klædt  med  det  skæreste  Silkestof. 
Madelung.F .163.  \\  skært  hvid,  (jf.skæren- 

30  de  hvid  (u.  V  skære  1),  skærhvid;  dial.)  skin- 
nende hvid.  BornhOS.  \\  m.  særlig  forestilling 
om  gennemtrængelighed  for  lys,  gennemsigtig- 
hed; dels  om  tøj,  stof,  se  bet.  2.2 ;  dels  (dial.) 
om  æg:  hvori  ingen  mørke  pletter  ses,  naar  det 
klares  (2.5);  frisk.  Thorsen.170.  1.3)  om 
udseende;  især  om  ( ansigts )huden:  klar  og 
frisk;  blød,  glat  og  fin;  spee.  om  børns  og 
ganske  unge  menneskers  fine,  glatte  hud;  ogs. 
om  levende  væsen:  med  klar,  frisk  hud  ell.  af 

40  ganske,  lys  blond  farve;  ofte  om  blomster, 
blade:  med  fine,  bløde  farver;  ogs.  (jf.  bet.  b) 
m.  bibet.  af  sarthed,  ømfindtlighed.  *Før  bliver 
Morian  saa  skjær  og  blank  at  skue.  LTAura. 
Poet.33.  *Mangt  Æble  .  .  rødt  og  skiært  .  .  | 
Var  heel  modbydeligt  for  Smagen.  Tode./. 
330.  naar  jeg  børster  mig  .  .  saa  bliver  jeg 
saa  glat,  og  saa  sMær,  og  saa  faver,  og  saa 
fiin,  som  der  hverken  var  Nykke  eller  Tykke 
ved  mig. Rahb.Tilsk.1795.124.  *Lilien  . .  hvid 

50  Og  sMær.  sa.PoetF.II .50.  *hver,  som  bader 
sig  i  den  Aa,  |  Fra  ham  maa  al  Sygdom 
vige,  I  Og  om  hans  Isse  er  askegraa,  |  Hans 
Kjød  bliver  skært  mige.Grundtv.SS.IY137. 
Vandet  driver  ned  ad  hendes  bare  Ben,  og 
hun  træder  med  de  skære  Fødder  i  det 
bløde,  kolde  Dynd.  JPJac.1. 4.  en  kjøn  UUe 
Dreng  med  .  .  trods  Sol  og  Vind,  den  skjæ- 
reste  Rud.  Budde.F.155.  Hun  var  velskabt 
og  skær  i  Ansigtet.  JF  Jens.  D.i53.  ||  i  sam- 

60  menligninger.  et  par  Hænder  .  .  skjærere 
end  Alaha.steT.Ew.(1914).IV51.  *Hans  Dat- 
ter var  .  .  I  Som  Rosen  rød,  som  LiUen 
skiær.  Oehl.  XXXII.  147.  dunkelaaret  som 
skære  Blomsterblade  (var)  de  fine  Tindinger. 


1* 


skær 


skær 


JPJacJ.60.  1.4)  uegL,  om  lyd,  stemme: 
klar  (3);  navnlig:  ikke  stærk,  men  tydelig  og 
yndefuld.  *en  Røst  saa  skjær  og  M&r.Aarestr. 
SS.Y44.  (sangen)  lød  saa  skært  og  foraars- 
mættet.  Bangf.fi'H.liS.  Det  var  .  .  en  ung 
Kvinde,  der  sang,  og  skjærere  Røst  har  jeg 
aldrig  hørt.  Den  var  spæd  (men)  klokkeren. 
Baud.GK.273.  jf.:  Fugletoner  saa  rene  og 
skære,  at  de  ikke  vilde  glemmes,  saalænge 
der  var  dansk  Sprog  og  Literatur  til  (o:  om  i"o 
visse  af  Baggers  digte). Ploug. (Fædrel.1847. 
sp.99). 

2)  ren;  uforfalsket.  2.1)  uden  fremmede, 
uvedkommende  bestanddele;  fin;  pur;  ogs.: 
renset;  ren;  om  vædske  (jf.  bet.  1.3J;  uden 
grums;  klar.  Moth.S419.  *  Østens  Vise 
offred  der . .  |  Guld,  Røgelse  og  Myrrha  skiær. 
Grundtv.SS.1.347.  Skier  (hyppigere:  skieret) 
Honning  o:  reen  og  renset  fra  Yoxet.VSO. 
Det  rene,  skiere  Guld.  smsf.  Hestene  fik  20 
skær  Havre  (paa  juleaftensdag). TroelsL.VII. 
19.  det  drikker  vi  en  Punsch  paa  —  en  Arrak 
af  den  skssre. Bang.UA.116.  skært  Smør. 
S&B.  *skænk  op  den  skære  Miøål ThøgLars. 
Edda. 1, 1.94.  jf.:  I  er  da  meget  lykkelig,  min 
dyrebare  Frænke?  Livsens  Drik  er  for  Eder 
da  skær  og  insk?JPJac.I.176.  2.2)  i  forsk, 
spec.  anv.  \\  {jf.  ty.  schieres  fleisch  samt 
Mellemskær(t) ;  sml.  lY  skør  (l.i);  især  kog., 
slagt.)  om  kød:  uden  ben  og  sener  (og  fedt).  30 
Skiere  KiødsMver.  GMuller.Koge-Bog.(1785). 
25.  et  Begjær  i  Øjnene,  som  i  et  Rovdyrs, 
i  hvis  Bur  der  bliver  kastet  et  mægtigt 
Stykke  skært  Kjød  inå.  S  chand.TF. 1 1. 360. 
skjært,  fedt  Flæsk  kan  have  en  vammel 
Smag,  naar  man  fylder  Munden  stærkt  åer- 
med.  JakKnu.GP.180.  jf.:  *Derpaa  sætter 
jeg  Tand  i  et  ungt  og  skært  Stykke  (0: 
smørrebrød)  med  Steg.  JFJens.Di.54.  (jf. 
Mellemskær(t)j  substantivisk:  det  kogte  Okse-  40 
bryst  i  tynde,  møre  Skiver,  „skaaret  paa 
langs"  .  .  med  Fedt  og  Skært  i  øm  Forening. 
Nathans. MP. 56.  *Slagteren  tit  Ben  os  gi'er, 
I  mens  hans  Venner  faar  det  skære.  Blækspr. 
1936.2.  II  (fagl.)  om  træ:  knastfrit;  fint; 
udsøgt;  ogs.  om  stamme:  hvis  fibre  ikke  er 
vredne;  retgroet.  det  Træe,  som  de  brugte 
til  Ilden,  var  skiært  og  reent.Holb.Hh.il. 14. 
Den  lille  Liigkiste  .  .  er  gjort  noget  plump 
af  skjær  Eeg.NBlich.(  Læsefrugter. XXV  I.  50 
(1824).425).  SpalteUgheden  er  størst,  naar 
Træet  er  skært  eller  ret  groet.VareL.^799. 
i  i  (f<^gl-)  om  dej:  Æltetiden  vedvarer,  til 
Dejgen  er  skær,  d.  v.  s.  at  Dejgen  ikke 
hænger  ved  Hænder  eller  den  Gryde  eller 
anden  Ting,  Dejgen  lægges  i.  Ugeskr.f. Læger. 
1934.597. sp.2.  \\  skær  sats,  (bogtr.)  d.  s.  s. 
glat  sats  (se  glat  sp.lO^i'V-  Selmar.UOl.  || 
om  stof,  tøj;  dels  (dial.):  uden  rynker ,  fol- 
der. Cit.  1815. (FynskHjemstavn.1939. 171).  eo 
Hvis  man  havde  Sorg,  skulde  man  (0:  paa 
Drejø)  have  skært  (glat)  Forklæde  og  Tør- 
klæde. AarbTurist.1925.75.  dels  (jf.  Skærdug 
samt  Nonneskær;  foræld.)  m.  overgang  til  bet. 


1.2  slutn.,  om  aabent  vævet,  fint,  tyndt  tøj: 
klar.  Moth.S419.  et  Stk.  fiint  skiert  Nettel- 
å\ig.Adr.^'/il762.sp.l3.  Skært  Linned. MO. 
skært  lærred. Z7/F.  (nu  næppe  br.:)  Skier 
Uld  o:  den  finere  Uld,  i  Modsætning  af 
Loå.VSO. 

3)  overf.  anv.  af  bet.  2:  fri  for  fejl,  lyder, 
laster;  uplettet;  uskyldig;  pur;  ren. 
Moth.S419.  jf.  bet.  I.2:  Catecheterne  ere 
dømte  hvide  og  skiære  som  Snee.  Gmm. 
Breve.142.  ordspr.  (foræld.):  han  skal  være 
skær,  som  en  anden  vil  skælde  (ell.:  som 
skænder.  F;SO. 77.264;.  Mau.7831.  MG.  om 
kvinde:  jomfruelig;  ubesmittet.  *Man  tit  en 
Jomfru  seer  i  Bierg- Trolds  Hænder  falde  .  . 
I  Men  Lycken  giør,  at  hun  urøret,  skiær  og 
reen  |  Af  Kløer  kommer.  5oi6.Poors.322. 
disse  Jomfrue  Enker,  som  vil  bilde  Folk 
noget  ind,  og  give  sig  ud  for  de  skiæreste 
Møer.  KomGrønneg. 1 11.71.  *Lovet  være  Du, 
Jesus  Christ,  |  At  du  Menneske  vorden  est, 

I  Født  af  en  Jomfru  reen  og  skiær.  Grundtv. 
SS. 1.344.  II  (nu  næppe  br.)  om  sag:  retfærdig. 
*(vi  taler)  Om  jeg  en  Sag  kand  giøre  skiær  | 
Med    Guld    og    grønne    8ko\e? Reenb. 1. 54. 

II  nu  navnlig  (m.  overgang  til  bet.  l.d)  om 
ganske  unge  menneskers  (spec:  unge  pigers) 
egenskaber,  følelser.  Intet  kan  dog  Ugnes  ved 
denne  første  jomfruelige  Ynde  .  .  Alting  var 
saa  fiint  og  reent  og  skjært  hos  hende. 
Rowel.Br.523.  For  Vilhelms  Minde  stod  hun 
(0:  en  lille  pige)  som  noget  af  det  Sødeste, 
det  Skæreste,  det  Fineste. Sehand.VY68.  jf.: 
Saa  ufuldkommen  Romanen  end  er,  For- 
holdet mellem  Jacques  og  Sylvia  giver  den 
en  skær  Foesi.  Brandes. VI. 130.  (sml.  III.  pur 
4;  om  barndoms-,  ungdomsalder:  han  havde 
fra  sin  første  skære  Barndom  higet  efter  at 
forenes  med  Naturen.  JFJens.iV^fl.i58.  den 
første  skære  Ungdom,  førend  Livet  har 
ristet  sine  bitre  Runer  i  Pande  og  Kinder. 
FrPoulsen.(Glypt.I.3). 

4)  (til  bet.  2)  som  er  noget  helt  og  holdent, 
fuldt  ud;  som  ikke  er  (ikke  bestaar  af) 
andet  end;  pur;  ren.  i  eet  Tilfælde  har 
jeg  .  .  seet  Patienten  lade  det  skjære  Blod 
istedetfor  Urin.  BiblLæg.V  1 1 1. 8.  Grundtv.PS. 
IV 37 3.  især  om  noget  absir.:  fuldkommen; 
ligefrem;  rigtig.  *Sliigt  (0:  at  benytte  en  trylle- 
ring) syntes  nu  Personen  skiære  Løier. 
TBruun.1.368.  Det  er  den  skiere  Profit. 
VSO.  „De  har  et  Bord  med  halvtredie  Ben, 
en  Stol  og  en  Dyne  at  sætte  Bo  med"  .  . 
„Vi  maa  holde  Øje  med  dem,  at  de  ikke 
skal  lide  skær  '^ød.'' AndNx.DB.32.  Mis- 
undelse! siger  han.  Skær  Misundelse!  Nogen 
forstaar  at  indrette  sig  —  andre  ikke.  Vi 
forstaar  det,  og  det  taaler  Folk  jo  ikke. 
DagNyh.^^/7l930.Sønd.l5.sp.4.  (muligvis  m. 
tilknytning  til  skærende  (se  IV  skære  I6.2;; 
1.  br.)  om  modsætning:  tydelig;  skarp,  en 
Stemme,  hvis  Ydmyghed  stod  i  den  skjæreste 
Contrast  til  dens  Eiers  brutale  .  .  Personlig- 
hed. VKorfitsen.EV3.  vi  staar  ved  den  skære 


-skær 


skære 


10 


Modsætning  til  Polyhistoriets  Tid  for  et 
Par  Aarhundreder  siden.  JohsSteenstr.HN. 92. 
(dial.)  om  person,  i  forb.  som  en  skær 
tosse,  en  ren  taabe.  UfF.  \\  nu  navnlig  i 
forb.  som  ren  og  skær.  var  det  den  rene, 
skjære  Jalousi,  fordi  jeg  ikke  var  hende 
mere,  end  enhver  af  de  Andie.Sibb.1.103. 
reen,  skær  Durnhed.CBernh.VI.43.  Refe- 
ratet er  docerende,  reent  og  skært  docerende. 
Kierk.VII.233.  det  var  et  rent  og  skært  Til-  i'o 
fælde,  at  jeg  ikke  kastede  mig  i  Søen.KLars. 
Ix.25.  det  er  den  rene,  skære  sandhed  j 
om  person:  Man  er  Halunker  af  Lidenskabe- 
lighed og  Uvorenhed;  rene  skjære  Halunker 
er  man.  Sibb.  1 1. 167.  rene,  skære  Hedninger. 
VBeck.LK.1.25.  \\  (nu  sj.)  i  andre  forb.  m. 
adj.  af  lignende  bet.  Af  lutter  skier  For- 
bauselse  giorde  jeg  et  YeYltrm.  KbhAftenp. 
1784.Nr.42&43.3.sp.l.  det  var  ved  Gud  af 
den  bare  skære  KæiUghed.  C Ew.Æ.  VI 1. 56.  20 
om  person:  efter  første  Fierdingaars  Forløb, 
saa  heder  det  ikke  længer  „min  sødeste 
Kone  ,  .  jeg  beder  dem"  saa  er  det  den 
skiære  ægte  Huusbonde,  som  siger  mig  reent 
ud:  Madame!  jeg  vil  ikke  .  .  at  man  foragter 
hvad  jeg  sigeT.Wand.(Skuesp.IV17).  jf.: 
Kamma  .  .  saa'  blidt  alvorlig  ud  for  ikke  at 
komme  til  at  tvivle  paa,  at  hun  jo  var 
Medlidenheden  i  egen  skære  Person.  JP Joe. 
11.289. 

5)  (tidviklet  af  bet.  I.3  ell.  af  ssg.  kuldskær 
(hvis  2.  led  er  et  forskelligt  ord);  sj.}  som 
ikke  godt  taaler  noget,  er  ømfindtlig 
for  noget,  jf.:  (hun)  skjalv  .  .  hudskær  for 
den  svageste  Liiftning.  Thit J ens. PN. 49  samt: 
♦Mit  Sind  sig  skært  har  vendt  |  mod  Lyset, 
du  udfolder,  |  —  Septemberkvæld ! /S'fticfc.iS'. 
15. 

-skær,  en.  hsgæ^r]  I)  til  lY  skære;  se 
Skærer.  2)  i  forsk.  zool.  betegnelser;  se  Rød-  40 
skær  sand  Havskær(e)  (hvis  2.  led  vist  er 
sa.  ord  som  no.  skjære,  skade  (II),  no.  dial. 
skjer,  ;/.  oldn.  skjor  (se  Skørandj;  anvendel- 
sen i  ssg.  Havskær  skyldes  vel  lighed  i  krops- 
farverne,  sml.  Skade  sp.l28^*^). 

Skær-,  i  ssgr.  oftest  udtalt  ['sgæ*r-]  (jf. 
dog  Skær-slipper,  -sommer,  -torsdag  samt 
Skærsødej.  (sjældnere  Skære-,  se  u.  Skær- 
baad,  -græs,  -klappe,  -kæde,  -slipper^,  især  til 
V  Skær  (se  Skær-baad  osv.)  og  VIII.  skær  (se  50 
Skær-dug,  -grøn,  -gylden,  -hudet,  -hvid, 
-klappe,  -lærred,  -sommer,  -søde,  -tors- 
dag^; ogs.  til  lY  skære,  se  Skær-græs,  -uld, 
navnlig  til  lY  skære  7(3)  og  14(3),  se 
Skær-gang  osv.;  om  Skær-  som  sideform  til 
Skære-  se  Skære-  i  ssgr.  -baad,  en.-  [V]  ff 
Skære-.  Argus.l771.Nr.20.4).  (ænyd.  d.  s.; 
foræld.,  især  om  sv.  og  no.  forhold)  mindre 
fartøj  til  indenskærs  fart;  navnlig:  fladbundet 
halv-  ell.  heldæksbaad  med  aarer  og  sejl,  ar-  eb 
meret  med  kanoner,  tidligere  brugt  til  krigs- 
tjeneste ved  kysterne  p.  gr.  af  sit  ringe  dyb- 
gaaende;  ogs.  om  baad  anvendt  i  toldvæsenets 
tjeneste  (jf.  Stub.107).  Holb.DNB.480.  dend 


Russiske  Gesandte  (blev)  af  nogle  Svenske 
Skiær-Baade  o^p&sset.  Slange.  Chr  IV  56.  I 
Formiddags  kom  en  liden  Skjærbaad  fra 
Kalleboe,  og  holdt  et  Stykke  ned  ad  Dragøe 
til,  saa  nær  Grunden  som  den  troede  sig. 
ACHansen.Kbh.'sLeirkrands.(1807).28.  [|  her- 
til bl.  a.  Skærbaads-flaade  (VSO.  jf.  Skær- 
flaadej^  -folk,  -mandskab  (spec.  om  told- 
væsenets folk.  Stub.107).  -bregne,  en.  {vel 
til  II.  Skær  1  og  navnet  p.  gr.  af  de  ind- 
skaarne  blade;  jf.  1.  Skær  samt  Haandbregne) 
Sf  almindelig  mangeløv,  Aspidium  Filix  mas. 
JTusch.29.  VSO.  nu  kun  (apot.,  foræld.)  i 
Skærbregnerod  (0:  bregnerod).  FolkLæ- 
gem.III.97.  -dag,  en.  se  u.  Skærtorsdag. 
-dag,  en  (VSO.)  ell.  et  (Moth.S419). 
^Skæver-,  smst.).  (ænyd.  skierdug  (og  skeuer-, 
skøuerdug^,  fsv,  skårduker,  jf.  sv.  skir(duk), 
mnt.  schir(en)dok,  hty.  schiertuch;  til  VIII. 
skær,  jf.  skær  dug  (u.  VIII.  skær  2.2J; 
m.  h.  t.  Skæverdug  sml.  sdjy.  skjævdug, 
hovedklæde  for  kvinder  (Feilb.  jf.  nt.  scheef- 
dook.  Mensing.Wb.IV304) ,  der  vel  hører  til 
Y.  skæv,  samt(?)  ænyd.  skæver  (Kalk.III. 
863);  nu  kun  arkais.  (sj.),  jf.:  „forældet." 
MO.)  fint,  gennemsigtigt,  klart  stof  (fx.  flor, 
gaze,  linon,  jf.  VSO.).  Moth.S419.  Gram.Nur 
deus. 108. 167 3.  (hun  er)  hvid  som  Skiærdug. 
ThitJens.AB.41. 

I.  Skære,  en.  se  I.  Skær. 

II.  Skfere,  et  ell.  en.  se  II.  Skær. 
m.  Skære,  et.  se  IV  Skær. 

IV.  skære,  v.  ['sgæ-ra]  skjære.  Høysg. 
AG.29.  II  præs.  skærer  ell.  (nu  1.  br.  i  skrift; 
spec.  (dagl.)  i  bet.  14.4 j  skær  [sgæ'f]  (jf. 
Høysg.AG.65.93).  sml.:  skær  (brudes)  ofte 
for  jeg  skærer.  NvHaven.Orth.158.  I  Om- 
gangssproget  .  .  skær.  Mikkels. Sprogl.209 
samt  Kort.166.  ||  præt.  skar  [sga^r]  ^skår. 
Høysg.AG.93.138)  ell.  (nu  dial.)  skaar 
(Pamela.I.135.  Borrebye.TF.160.  jf.  Univ 
Bl.1.392.  Thorsen.89.  Feilb.);  nu  sj.  (uden 
for  dial.  (jf.  Feilb.)  vist  kun  som  rent  orto- 
grafisk form,  sml.  Brøndum-Nielsen.GG.lI. 
315)  skjar  (Rahb.Tilsk.1799.437.  Oehl.Øen. 
(1824).IV228.  Blich.(1920).XIV126.  Hrz. 
KRD.46.  Goldschm.Hjl.il. 592.  jf.  gjennem- 
skjar.  IstedMøller.HugoStelling.(1893).247); 
t  (jf.  dog  Feilb.)  skjaar  (Biehl.DQ.III.293. 
TBruun.VI.526)  ||  part.  skaaret  ['sgåraf] 
ell.  (især  som  fk.)  skaar  en;  svarende  til 
skjar,  skjaar  (se  ovf.)  forekommer  (sj.) 
skjaren  ('Skiaren-Halm.  Tode.  SS.  74)  ell. 
skjaaret  (Hrz.SvD.72.85.  sa.D.1.39.  jf. 
Feilb.);  som  part.  til  dannelse  af  de  m.  have 
sammensatte  tider  er  skaaret  nu  det  alm.  i 
rigsspr.,  mens  skaar  en  navnlig  er  jy.  (jf. 
Høysg. AG. 93.  Feilb.  samt  Flemløse.60);  i  anv. 
som  præd.  og  attrib.  ved  ord  af  fk.  er  brugen 
vaklende,  idet  skaaren  er  alm.  i  bogspr.  (og 
deraf  og  af  jy.  paavirket  talespr.),  medens 
skaaret  foretrækkes  i  østda.  (kbh.)  talespr., 
se  navnlig  u.  bet.  16;  skaaren  bruges  ogs.  (nu 
især  i  jy.)  efter  være  m.  subj.  i  intk.  ell.  fif. 


11 


skære 


skære 


12 


samt  attrih.  ved  ord  af  intk.:  Holb.Paars.206. 
sa.Er.1.4.  Høysg.S.21.  Seidelin.  48.  Chr 
Flens1).DM.I.78.  F Bauditz.  Tiden, der  svandt. 
(1911). 43.  Feilb.;  hest.  /.  og  fli.  skaarne  ell 
(især  kbh.)  skaarede  (Tilsk.1936.L271.  Fine, 
skaarede  (o:  udskaarne,  parterede)  Torsk. Fre- 
derikshavnsAvis.^'' /iil938.7 .sp.4)  \\  vis.  -else 
(s.  d.)  ell.  -(n)ing  (se  Skæring^,  jf.  IL 
Skær,  Skæreri. 

{æda.  skæra,  sk(i)æræ,  run.  (præt.)  skar 
(Wim.  Aarb.1917.197),  oldn.  skera,  eng. 
shear,  meje,  klippe,  ty.  scheren,  klippe;  i  bet. 
14.2  og  31.5  foreligger  mulig  sammenblanding 
m.  andre  (hesl.)  eng.  og  ty.  ord;  jf.  I-II. 
Skaar,  I.  Skare,  I.  Skarn,  II.  skarre,  I. 
Skramme,  Skurd,  I.  Skure,  ML,  IV-Y 
Skær,  lY  skør,  Y.  skøre  samt  Rødskær) 

I)  gøre  et  indsnit  i  noget  med  et  (med  æg, 
skarpe  kanter  forsynet)  redskab;  navnlig: 
gøre  snit  i  noget  med  kniv  ell.  knivlignende 
redskab.  I.l)  (jf.  bet.  l.a)  om  person,  (m. 
den  ell.  det,  som  kniven  rettes  mod,  som  obj. 
ell.  betegnet  ved  præp.  i),  skjære  med  en 
Kniy.  Høysg.S.109.  ♦De  store  Søsterkager 
staae  der  alt  |  Og  give  Lyst  til  strax  deri  at 
skære. Hauch.SK.71.  *lad  mig  skære  (o:  Vø- 
lunds  haser  over).Drachm.VS.68.  *skær  dj- 
herel smst.69(jf.  ndf.  sp.  12^^).  Med  en  skarp, 
stærk  Kniv  skærer  man  langs  Rygbenet  (af 
laksen). Const.Kogeb.^(1920).57.  skære  i  Glas 
med  en  Diamant.  DÆH.  i  videre  (spøg.) 
anv.,  m.  h.  t.  tæt  røg,  taage:  Der  var  en  To- 
baksrøg .  .  der  gjorde  Luften  saa  tyk,  at 
man  fik  Lyst  til  at  skære  i  den  med  en  Kniv. 
Schand.F.429.  Røgen  blev  tættere.  Man 
kunde  næsten  skære  i  åen.Gjel.GL.306.  \\ 
(jf.  bet.  2)  m.  fremhævelse  af  den  skade,  det  ube- 
hag, et  snit  kan  volde.  *(barber)  S.  sæber  ind  . . 
j  og  skær  han  Slagt'rens  Kind,  |  det  er  af  bare 
Mod.  KBecker. S. II 1. 63.  skære  i  dugen  j  om 
selvforvoldte  saar  (olm.:  skære  sig  i,  paa  noget, 
se  bet.  10 j.  Ane  skar  sin  Ymger.FalkRønne. 
ISologBlæst.(1936).19.  han  skar  sin  fod  paa 
en  flintesten  \  (nu  sj.)  i  forb.  m.  adv.,  præp.- 
led,  der  betegner  beskadigelse,  ødelæggelse 
(drab,  død).  *Det  er  en  Lyst  og  Længsel  | 
At  følge  Dig,  om  Trængsel  |  Mig  end  til 
Døde  sk]æT'\ Kingo. 44.  skære  ihjel,  (jy.) 
slagte  (med  kniv).  Feilb.  skære  til  skamme, 
se  Skam  3.3.  ||  (jf.  bet.  5;  især  fagl.)  give  en 
vis  behandling  v.  hj.  af  snit.  Strandkaal. 
Stilken  beholder  de  fineste  Blade  paa,  skæ- 
res af  ens  Længde.Const.Kogeb.'(1920).208. 
Man  bruger  i  Holland  to  Metoder  at  formere 
Løgene  paa,  den  ene  kaldes  for  at  „skære", 
den  anden  for  at  „hule"  .  .  Man  „skærer 
Løget"  ved  at  bibringe  det  nogle  Snit  i 
Rodenden,  og  saa  dybt,  at  „Hjertet"  bliver 
skaaret  i  Stykker,  saa  Blomsten  ikke  bliver 
i  Stand  til  at  udvikle  sig,  og  Løget  derfor 
maa  anvende  al  sin  Kraft  paa  at  danne 
nye  Løg.  Tidsskr.  f  Havebrugets  Fremme.  1929- 
30.133.  jf.:  man  maa  kun  „skære"  i  Froma- 
gen med  en  Ske,  ikke  piske.  Bagning.88.  spec. 


(garv.):  d.  s.  s.  II.  skave  1.2.  OrdbS.  m.h.t. 
person:  klippe;  skære  haaret  paa;  vist  kun 
i  talem.  skære  over  een  kam,  se  I.  Kam  1. 
II  (jf.  bet.  2)  billedl.  ell.  i  sammenligninger. 
han  havde  ingen  Ro  paa  sig.  Han  led  virke- 
lig. —  „Ved  Gud  —  det  er  ligesom  Nogen 
skar  med  en  Kniv  inden  i  mig." Schand.BS. 
323.  jeg  kan  jo  nok  gætte  mig  til,  at  han 
har  skaaret  Bevillingen  saa  nær,  han  kun- 

10  de.GyrLemche.BD,126.  skære  i  levende 
kød,  se  II.  levende  l.i.  skære  dybt  olgn., 
især  (jf.  Drachm.VS.69;  se  ovf.  sp.  IV):  tage 
haardt  fat;  undersøge,  kritisere  lidenskabeligt, 
til  bunds;  ofte  om  radikal  ændring,  udrens- 
ning. (Pope)  hjalp  at  sætte  Skik  paa  (den 
gamles  digte).  Venskabet  mellem  dem  var 
ikke  uden  Rivninger;  den  gamle  Kavaler 
blev  stødt,  naar  det  unge  Menneske  skar  for 
dybt  i  hans  J)igte.NMøll.VLitt.III.241.  der 

20  maa  skæres  dybt,  hvis  man  vil  have  balance 
paa  regnskabet  j  skære  gennem  noget, 
(jf.  u.  bet.  13.1  j  trænge  igennem;  ogs.:  fjerne; 
overvinde.  Hun  skar  .  .  gjennem  alt  Skin  og 
Maskevæsen,  som  hun  opdagede  hos  sine 
Omgivelser.  M arkman. PB. 148.  skære  igen- 
nem Vrøvlet.  Dcfeff.  (Luther)  skærer  .  .  igen- 
nem alle  Uvæsentligheder  ind  til  Kernen. 
OFriis.Litt.236.  i  forb.  m.  paa,  som  udtr. 
for,  at  man  søger  at  skaffe  sig  ulovlig  gevinst 

30  (egl.  ved  at  snitte  i,  file  kanten  af  noget?  sml. 
file  3);  navnlig  i  forb.  som  skære  paa  kur- 
serne, Y  om  vekselerer:  skaffe  sig  ulovlig 
provision  ved  at  opgive  urigtige  kurser;  file 
paa  kurserne.  PoU/iil912.7.  *( vekselereren) 
var  saa  rar,  |  med  sikker  Haand  paa  Kur- 
serne han  skar.  AaHermann.S. 13.  man  kunde 
faa  det  Indtryk,  at  Eksportørerne  uden 
Hemninger  havde  „skaaret"  paa  deres  Virk- 
somhed. PoL"/82935.20.sp.4.    1.2)    m.    tings- 

40  subj.,  om  redskab  (ting)  med  skarpe  kanter; 
især  om  værktøj  med  æg,  navnlig  knive,  (ofte 
i  forb.  m.  adv.,  der  betegner  redskabet  som 
godt  ell.  daarligt).  ♦Veiens  Flintestene  skar 
min  Fod.  Bagger. D.65.  *lav  mig  en  Kniv, 
som  skær'  gennem  S>ten. Drachm.VS.115.  til 
hver  eneste  Kunde  sagde  (barberen):  „Skær 
den  godt,"  naar  han  tog  de  første  Strøg  med 
Kniven.  AarbTurist.1934.141.  (jf.  I.  bide  3; 
spøg.)  om  sløv  kniv:  den  Kniv  .  .  var  saa 

50  opædt  af  Rust,  at  den  skar  snart  ikke  meer 
end  den  saae.  Grundtv.Saxo.il 1. 4.  om  plov- 
(skær):  *Det  Plovjern  skar  saa  skarpt,  de 
Tyre  droge  |  Saa  wæl^gen.  Bagges. NblD. 296. 
I  Raunkiær.  I  D.7  7.  hans  plov  skærer  godt, 
se  Plov  2.2.  II  om  haarde,  stumpe  genstande. 
*I  Møllen  gaar  den  (o:  hesten)  rundt  |  og 
Bidslet  skjærer  Munden.  Kaalund.399.  Taske- 
remmen skar  ham  i  Skulderen.  CF  Morfens. 
EF.16.  II  (jf.  bet.  13.1J  i  sammenligning  ell. 

60  billedl.  *Som  bitter  Medicin  en  sund  Co- 
mædie  er,  |  Som  en  Chirurgisk  Kniv,  der 
heeler,  naar  den  skiær.  Holb.NP.A4^.  hendes 
Tunge  skar  som  en  Ragekniv.  Tode.ST.II.66. 
hver  Lyd  skar  igennem  ham  som  Knive. 


13 


skære 


skære 


14 


Rønberg.GK.132.  talem.:  nye  knive  skærer 
(altid)  bedst,  se  I.  Kniv  2.  1.3)  (fagl) 
arbejde  med  sav;  save.  Esp.293.  FagOSnedk. 
skære  for  fod  ell.  fode  (Feilb.),  save 
(lYl.i)  for  fod;  save  med  fodsav.  FagOSnedk. 
skære  paa  (ell.  ior)  gering,  se  Gering. 
II  skære  sav  (ell.  skære  med  sav,  Esp.293. 
jf.  Krist.BRL.29),  save.  jf.  III.  Sav  2.  sml: 
fire  Mand,  der  skar  Langsav.  AarbFrbor g. 
1918.32.  i  videre  anv.,  som  betegnelse  for  lo 
bevægelse(r),  der  minder  om  savskæreres,  dels 
om  heste,  der  ikke  kan  blive  enige  om  at  trække 
(UfF.),  dels  som  navn  paa  en  børneleg  (Krist. 
BRL.29ff.).  II  (sml.  bet.  1.2^  m.  redskabet 
som  subj.  Tænderne  (paa  en  sav)  vender 
altid  den  lodrette  Kant  fremad  i  Forhold 
til  Arbejderen,  saaledes  at  Saven  skærer, 
idet  man  støder  den  fra  sig.  Haandv.135.  jf. 
u.  bet.  11.1 :  Ved  Baandsaven  ses  ofte  kun 
nogle  Tænder  udlagte;  disse  har  saaledes  20 
den  Rolle  at  skære  Bladet  iiit.Sal.^XX. 
1019.  talem.:  saven  maa  smøres,  hvis  den 
skal  skære,  se  I.  Sav  1.  ||  (m.  overgang  til 
bet.  3)  m.  obj.,  der  dels  betegner  det,  der  over- 
saves: tilforn  skaar  de  Tømmer  med  Hæn- 
derne (0:  med  haandsav).Borrebye.TF.160. 
Stammen  er  færdig  til  at  skæres.  DSt.1918. 
71.  dels  m.  obj.,  der  betegner  resultatet:  4 
Pommerske  Bielker,  som  S.  af  Broens  In- 
ventario  skal  have  taget  eller  udlaant,  tU  30 
at  skiære  Planker  så.  Stampe. II. 234.  skære 
Bræder.  FSO.  den  sædvanlige  Maskinstør- 
relse  (0:  af  baandsave)  kan  .  .  ikke  skære 
noget  synderlig  højt  STåt.Sal.'XX.1021. 
skære  brænde,  save  (IV2)  brænde.  Ar  gus. 
1770.Nr.8.4.  VSO.  Esp.293.  UfF. 

2)  overf.:  forvolde  skade,  ubehag,  smerte. 
2.1)  skade,  forringe,  ødelægge  (paa  en 
maade,  der  minder  om  skæring);  især  (nu 
navnlig  dial.)  om  skadedyr  (rotter,  mus):  *o 
ødelægge  ved  at  gnave.  *En  Rose  .  .  | 
Som  Bræmsen  aldrig  stak,  og  Ormen  aldrig 
skaiT.  Helt.Poet.54.  (man)  maa  svøbe  (træ- 
erne) vel  ind  .  .  at  Rotterne  ikke  skal  komme 
til  at  skiære  dem.  LTid.l7 57. 91.  Der  er  nu 
saa  slemt  med  store  Dyr  derhenne  paa  Kun- 
sten, de  skærer  os  (0:  farverne)  baade  Uld 
og  Tvist.  JPJOC./.38.  Gravl.E.32.  Feilb.  Fr 
Grundtv.LK.158.  om  møl:  VSO.  finere  Lin- 
nedvarer bliver  sjeldnere  „skaaret"  af  Møl,  50 
men  det  kan  dog  hænde.  IngebMøll.KH. 252. 
II  (jf.  bet.  19.2;  sj.)  m.  h.  t.  vin:  (ødelægge 
ved  at)  forskære  (II.3).  Fy  for  Satan,  hvor 
den  Vintapper  har  „skaaret"  den  Vin! 
Drachm.III.325.  2.2)  volde  legemlig  ell. 
aandelig  smerte,  (ofte  upers.),  gammelt  øl 
skær  i  maven.  Moth.S424.  det  var  jo  kold 
Vinter;  Alting  udenfor  laae  med  lis  og  Snee, 
og  Vinden  blæste  saa  at  det  skar  i  Ansigtet. 
HCAnd.(1919).II.293.  i  et  Spring  havde  hun  m 
kastet  sig  mod  Døren  .  .  og  drejede  om  paa 
Nøglen,  til  det  skar  i  hendes  Haand.JP Jac. 
11.225.  II  især  om  ubehagelig  paavirkning 
paa  syn  ell.  hørelse  ell.  om  stærk  indre  uro, 


smerte.  *det  (mcui)  hende  skiære  |  I  Syn  og 
Smd.Graah.PT.II.159.  *Nu  plat  forstemt 
den  (0:  harpen)  klinger.  |  Det  skær  ham  i 
hans  Bryst.Oehl.XXIY139.  ♦Hvor  maa  det 
dog.  Naturens  Aand,  dig  skære  |  til  Marv 
og  Ben,  at  se  den  golde  Strid  .  .  |  imellem 
dem,  som  fødtes  Dig  til  Æse.Drachm.GG.37 . 
Jeg  strøg  hendes  Haand.  Det  skar  i  mig, 
at  hun  græd. Bu£hh.UH. 222.  især  i  forb.  som 
skære  en  i  hjertet,  i  øjnene,  ørerne,  se 
Hjerte  2.2,  Øje,  Øre.  2.3)  gøre  til  genstand 
for  ubehagelig  behandling;  forvolde  gene, 
ubehag;  dels  (nu  dial.):  saare,  krænke  med 
bidende  bemærkninger;  tale  ondt  om.  hvor 
skiærer  de  og  sliider  ikke  hin  andens  ærlige 
Navn  og  Rygte?  J  Lodberg.  Manderup  Due. 
(1711).46.  *I  Folk!  som  Penne  skiær,  paa 
det  I  Folk  kand  skiærelGraah.PT.II.Ul. 
Blich.(1920).XXX.199.  VSO.  MO.  Feilb. 
II  dels  (nu  vist  kun  i  forb.  blive  skaaret,  se 
ndf.;  jf.:  „i  dagl.  Tale." JtfO.;.-  behandle 
daarligt;  spec.:  narre;  snyde;  trække  op. 
Reenb.II.240.  1.  Vert:  „Det  er  Carnalier, 
som  siger  at  jeg  skiær  Folk."  Holb.Pants. 11.2. 
Klevenf.RJ.9.  ofte  i  forb.  som  blive  skaa- 
ret. Hånd  bléf  herlig  skåren  (0:  fik  prygl). 
Moth.S422.  vil  de  behage,  at  logere  hos  mig, 
skal  de  blive  langt  anderledes  betient,  og 
langt  fra  ikke  skaaren  saa  meget  som  her. 
Holb.Pants.II.2.  Skuesp.V.177 .  nu  kun  (til 
dels  som  forkortelse  af  udtr.  skaaret  ned,  se 
bet.  24.2;  jarg.)  i  forb.  som  der  blev  du  vel 
nok  skaaret,  der  blev  du  godt  skaaret.  (nu 
næppe  br.:)  „alle  vender  mig  Ryggen."  — 
„Da  est  du  ilde  skaaren  arme  Dievel, 
har  du  da  ingen  Yennei?"  Holb.LSk.II. 2. 
ChrFlensb.DM.1.78. 

3)  føre  et  snit  helt  igennem  noget,  saaledes 
at  dette  kløves,  ell.  saaledes  at  en  del  deraf 
fraskilles.  3.1)  (1.  br.  uden  for  forb.  m.  over 
(se  bet.  21))  snitte,  klippe  over;  overskære 
(2).  *Hans  Sværd  skar  i  Jernet,  som  Saxen 
skærer  TTeLad.Hauch.SD.II.281.  *Min  Haand 
og  Kniv  skar  hende  Struben  overtværs. 
ThorLa.(StSprO.Nr.l00.27).  ThøgLars.(Isl 
Sagaer. III. 277).  skære  en  plombe,  se 
Plombe  1.  II  (jf.  bet.  l.\)  uegl.  efterdi  Raia 
paa  adskillige  Steder  havde  skaaret  (0:  gen- 
nembrudt) Veien,  som  er  et  høit  Dige  .  . 
maatte  han  .  .  bie  der  saa  længe  Regnen 
varede.  Holb.Hh.II.278.  jf.  bet.  22.2  slutn.: 
*Af  mandige  Stemmer  skæres  |  Luften  saa 
lun  og  hlød.Schand.SD.91.  (jf.  Overskæ- 
relse slutn.,  Overskæring  2.2;  metr.)  f  ^^ 
(en  verslinie)  ved  cæsur.  Versene  (i  Peder 
Paars)  ere  formeget  skaarne.  Holb.Paars.)(8'. 
t  om  afbrydelse  af  forhold,  virksomhed  (mulig 
m.  tanke  paa  symbolsk  overskæring  af  dug 
ell.  klæde,  jf.  u.  I.  Klæde  2  og  Kalk.1.397. 
VSO.  samt  DgF.VIII.132.143ff.):  *Da  bedre 
eengang  døe  og  over  tvert  at  skiære,  |  End 
mellem  Død  og  Liv  at  løbe  Fastelavn. 
Wadsk.76.  SJt)  dele  noget  i  større  ell.  mindre 
stykker  (skiver)   ved  overskæring;  udskære 


15 


skære 


skære 


16 


i  skiver  osv.;  ogs.  (jf.  let.  S.s):  løsne  et  ell. 
flere  stykker  fra  noget;  m.  h.  t.  madvarer,  der 
udskæres  i  passende  stykker:  naar  jeg  har 
faaet  den  hjemmelavede  Pølse  direkte  fra 
Landet,  saa  vil  jeg  skære  den  selw.  ErlKrist. 
DH.106.  Da  vi  naaede  til  Osten,  vilde  hun 
partout  have,  at  G.  skulde  skære  til  hende. 
Bjarnhof.LE.53.  m.  h.  t.  brød:  Høysg.S.21. 
Brødet  var  skaaret  og  det  meste  sendt  op, 
da  Budet  kom. ErlKrist.DH. 234.  brødet  lo 
er  tyndt  skaaret  for  ham,  se  I.  Brød  l.i. 
skære  mel,  (dial.)  som  navn  paa  en  leg. 
JakKnu.GS.27(se  u.  Mel  1).  sml.  endvidere 
Krist.BRL.664.  ||  (jf.  bet.  3.5)  i  forb.  m.  i, 
der  angiver,  hvortil  det  afskaarne  bruges. 
skære  brød  i  øllet  (o:  ituskære  brød  og  komme 
det  i  øl  til  øllebrød).  Moth.S424.  jf.  Feilb. 
samt:  (han)  fandt  en  vild  Ranke  og  samlede 
deraf  sit  Klæde  fuldt  af  vilde  Græskar,  og 
der  han  kom,  da  skar  han  dem  i  Gryden  til  20 
en  Ret  (1931:  skar  han  dem  itu  og  kom  dem 
i  GTjåen).2Kg.4.39.  Naar  Dejgen  er  rørt 
færdig  .  .  tilsættes  de  stiftpiskede  Hvider, 
som  ikke  maa  røres  i  Dejgen,  men  „skæres"  i. 
Bagning.l2.  ||  m.  h.  t.  ting,  der  deles  i  smaa- 
partikler,  findeles,  hakkes.  Derinde,  i  Loen 
stod  (han)  og  skar  Halm  paa  et  gammeldags 
Skæreværk.  Skjoldb.KH.6.  de  smaa  som  Hak- 
kelseskærekister  formede  Tobaksknive,  paa 
hvilke  Bonden  skar  sin  Tobak.  SprKult.1 1 .  30 
94.  skære  ost,  (fagl.)  tilberede  ostemassen 
ved  at  udskære  den  (med  harper,  lyrer)  i  smaa 
terninger.  LandmB.II.493.  BerlKonv.XVI. 
338.  skære  skraa  (0:  om  tyggefejl  hos  heste), 
se  u.  TV.  Skraa.  m.  overgang  til  bet.  6:  skære 
hakkelse  olgn.,  se  Hakkelse,  hertil  vist  ogs. 
skære  foder,  i  forb.  han  kan  nok  skære 
sit  foder  (0:  han  spiser  meget).  Gadeordb.^ 
(se  1.  Foder  2).  UfF.  \\  (nu  1.  br.)  m.  h.  t. 
jordoverflade:  gennemgrave,  -fure,  udgrave  i  40 
stykker,  flager.  *Sædemanden  skier  sin  Jord 
i  svangre  Furer  (0:  ved  pløjningen),  |  Og  .  . 
paa  Sanketiden  \xiTeT.Bull.(SkVid.VIL18). 
at  skiære  for  Ilden  (0:  opgrave  lyngtørv  for 
at  standse  ilden). Blich.(1920).XXn. 34.  jf. 
bet.  3.4:  saadanne  Muldarter  skiæres  til  Torf 
(0:  tørv).  Brilnnich.M. 118.  3.3)  m.  h.  t.  ting, 
hvorfra  kun  en  del  fjernes  (medens  resten 
bliver  siddende);  dels  m.  h.  t.  haarvækst,  negle 
olgn.:  fjerne  med  kniv  ell.  saks;  nu  især  (m.  50 
overgang  til  bet.  Q)  m.  h.  t.  generende  udvækster 
(som  ligtorne),  hun  skal  lade  sit  Hoved  rage 
og  skære  sine  Negle.  5Mos.2i. 22.  skære  hår. 
Moth.S422.  PAHeib.E.57(se  u.  Ligtornj.  i 
syv  Aar  maa  du  .  .  ikke  to  dig  og  ikke  rede 
dig  og  ikke  rage  dig  og  ikke  skære  enten 
Haar  eller  Skjæg  eller  'Negle. SvGrundtv. 
FÆ. 11. 229.  *Hvo  ei  rede  la'r  sit  Haar,  | 
Sine  Negle  skjære,  |  Han  til  Spot,  som  Kon- 
rad, gaaei.  Bastian.nr.10.1.  dér  var  jeg  (0:  eo 
en  ligtorneoperatør)  saamæn  ude  at  skære  til 
Hofbal  igSLBir.  Wied.TK.166.  \\  dels  m.  h.  t. 
korn,  der  høstes  (egl.:  afskæres  med  seglen,  jf. 
Feilb.);  ogs.  m.  h.  t.  andre  planter.  Hold  dine 


Øine  til  den  Ager,  hvor  de  skære  paa  (1931: 
hold  Øje  med,  hvor  de  høster  paa  Marken^. 
Ruth.2.9.  *(hun)  fløj  med  Trin  saa  lette  | 
I  Marken  ud,  hvor  Jacob  Sæden  skar.  Haste. 
(NytaarsgaveforDamer.1797.109).  *han  stun- 
dom af  Lommen  taer  |  Sin  Foldekniv  |  Og 
skiær  sig  en  Haandfuld  (0:  kornblomster)  .  . 

I  Og  blander  os  i  en  Sæl-hunds  Pung  |  Blandt 
Røgtobak.  Oehl.XIX.160.  Ane  stod  (i  haven) 
og  skar  Grønkaal  .  .  Hun  havde  Forklædet 
fuldt  af  Blaiåe.  JPJac.(1924).L303.  med  Seg- 
len skar  man  Korn,  med  Leen  slog  man  Hø. 
Hatt.L.73.  skære  havre:  Aakj.EE.166. 
spec.  som  navn  paa  en  sangleg,  se  Havre  1. 
skære  lyng,  rør,  siv,  se  I.  Lyng  1  osv. 

II  (efter  ty.  honig  schneiden,  bienen  schnei- 
den;  jf.  skære  honning  ud  u.  bet.  31.i)  f 
indsamle  honning  ved  borttagelse  (udskæring) 
af  vokstavlerne,  paa  visse  Tider  om  Aaret 
skiere  (biavlerne)  endeel  af  Biernes  Kager 
med  Honning  og  alt  fra  dem.  Fleischer.B. 
429.  jf.:  skiære  Bikuben. vAph.(  17 59).  3.4) 
m.  h.  t.  den  enkelte  del  (skive,  stykke),  der 
afskæres  af  en  større  helhed.  Jeg  skulde  skiære 
et  stykke  Flesk  for  at  komme  i  Suppen. 
Eolb.Bars.lI.12.  Skær  mig  et  Stykke  Steg. 
VSO.  et  stort,  grønt  Træ,  hvor  man  kan 
gaa  hen  og  skære  sig  en  grøn  (j;xen..Gelsted. 
JVJensen.(1938).36.  (helleflynder)  sælges  i 
Stykker,  som  skæres  tværs  over  Fisken. 
Const.Kogeb.^(1920).51.  m.  overgang  til  bet.  6: 
*Han  skar  en  Stav  i  Skovens  Yraa.  Oehl. 
XX1V.346.  Paa  sine  Ture  .  .  skærer  han  sig 
hver  Gang  en  god  Hasselkæp.  ^arfeS'orø. 
1928.71.  (jf.  skære  paa  kurserne  u.  bet.  l.i^ 
billedl.:  En  og  anden  smart  Mand  har  da 
ogsaa  tidt  skaaret  sig  en  fin  Fortjeneste  paa 
Teatrets  Bekostning.  Pol.^''/d922.2.sp.4.  den 
faktiske  Byrde  blev  lagt  paa  disses  arme 
Rygge,  mens  Haraldslunds  Ejer  ikke  blot 
slap  fri,  men  endog  skar  sig  en  Smule  Fordel 
åerYeå.AarbAarh.1931.48.  \\  (m.  overgang  til 
bet.  h)  i  forb.  skære  tørv,  se  Tørv.  3.5)  bet. 
^3.3  og)  3.4  i  særlige  forb.  m.  præp.,  adv. 
(sml.  ogs.  bet.  17  ff.)  og  præd.  \\  i  forb.  m.  af. 
Stat  op  og  skiær  en  Green  af  den  første 
Birck,  du  finder  paa  din  venstre  Haand. 
Holb.Ul.IY5.  jeg  har  faat  ham  til  at  bære 
om  sin  Hals  et  gammelt  Kaaberstycke,  som 
jeg  .  .  skar  af  en  af  Fars  gamle  Spende- 
BøgeT.sa.Jean.IYl.  *David  skjar  en  Flig  af 
Saulus  Kappe.  jffr3.ZJKD.46.  *Saare  behæn- 
dig Stykker  han  skjar  af  et  uhyre  Vildsviin. 
sa.D.1.83.  H.  skar  Spidsen  af  en  (cigar). 
KLars.Ci.51.  (jf.  bet.  h)  m.  resultats-obj.: 
Istedet  for  et  Spanskrør,  skiar  jeg  mig  en 
Vandringstav  af  en  Hasselbusk.  Oe/ii.Øen. 
(1824). I II. 27.  *(til)  den  UUe  RolUng  der!  |  Af 
en  Green  en  Kjephest  %k\æT\  Aarestr.S8.III. 
66.  Rich.1.48.  skære  brede  remme  af  en 
andens  ryg  olgn.,  se  I.  Rem  1.  om  drab, 
lemlæstelse:  Kongen  blev  vred  og  (bød)  at 
skære  Tungen  af  den,  som  havde  ført  Ordet. 
2Makk.7.4.  Hvad  er  Dette,  Dreng!  skær  du 


17 


skære 


skære 


18 


Haanden  af  dig  og  veed  ikke  selv  af  det. 
Ing.EF. XIII. 144.  *tag  deres  Liv  —  |  .  . 
skær  Hoved  af  'RalsQn.Drachm.VS.llS.  skæ- 
re halsen  af  (sig),  se  I.  Hals  2.i.  skære 
næsen,  ørerne  af,  se  Næse  1,  Øre.  — 
uden  obj.:  Moth.S422.  *Moer  en  Kop  Kaffe 
ham  sk]  enke  vil  |  Og  skjære  af  Julekagen 
deTtil.JKrohn.PetersJuul.*(1870).19.  hun  skar 
af  Brødet.  ErlKrist.MM. 281.  \\  i  fori.  m. 
fra,  navnlig  om  fraskillelse  af  større  dele.  lo 
Skjære  et  Seil  fra  Raaen.FtsÆer./SøO.  En 
stor  Slethvarre  .  .  flaas,  Fileterne  skæres  fra 
Benene.  Const.Kogeb.'f  1920). 53.  om  lemlæ- 
stelse: Skjære  Armene  fra  Kroppen.  5øi/s^. 
S.90.  *hans  stærke  [  Mandhaftige  Lemmer 
skares  fra  hinanden  (Oehl.Y133:  man  skar 
I  Hans  Legem  grumt  itu^  |  Med  Bøddel- 
knive. Oe/iLC.f'iSiij.iaS.  (1.  Ir.)  Ulledl.  ell.  i 
sammenligning:  som  en  Væver  sammenrulled 
du  (o:  gud)  mit  Liv  og  skar  det  fra  Traaden  20 
(1871:  fra  Traadene  afskæres  \eg).Es.38.12 
(1931).  jf.  bet.  2.3:  Hovedmaterien  i  de  fleste 
Sælskaber  bestaae  gemeenligen  deri  at  skumle 
over  andre  .  .  og  at  skiære  Hæder  og  Ære  fra 
Folk,  fordi  de  ere  fattige.  (S'A;M€sp.y/.55.  || 
i  forb.  m.  i,  især  i  udtr.  som  skære  i  stykker, 
♦hun  (kom)  \  Med  Biørne-Kiød  paa  Brikken, 
skiar  det  i  Stykker  smaae.  Oehl.HK.(1828).49. 
Nej,  du  skal  ikke  bryde  dig  om  noget,  Jane, 
jeg  skal  nok  skære  i  Stykker  for  lille  Søren.  30 
Korch.LL.16.  Sværen  skæres  i  Terninger. 
Const.Kogeb.'(1920).82.  Mandlerne  smuttes 
og  skæres  i  Strimler  paa  langs.  Bagning.72. 
(han)  stirrede  paa  Asjetten  (med  pølserne), 
som  var  det  hans  egen  Tunge,  der  var 
skaaret  i  Vaalæg. ErlKrist.DH.106.  skære  i 
skiver,  se  I.  Skive  1.  ||  m.  obj.-præd.  ell. 
adv.  Til  Bøf  maa  Kødet  ikke  skæres  for 
tyndt.Const.Kogeb.'(1920).101.  skære  noget 
kortere  (o:  beskære). Bl&T.  skære  løs,  40 
løsne  (ved  afskæring).  Moth.S422.  Skiær 
eller  skrækker  nogen  andens  mands  crea- 
tur  løse  med  fri  vUlie,  bøder  han  hver 
gang  1  mark  8  sk.  Cit.l805.(  Vider. 1 1. 332). 
Naar  Tarmen  er  løsnet,  skæres  Gællerne 
løse  fra  Eo\edet.Const.Kogeb.'(1920).44.  jf. 
(sj.):  (han)  fremførte  sit  Kæremaal  over 
deres  Frafald  fra  Troen,  krævede  sig  skilt  og 
skaaren  løs  fra  Sambaand  med  dem.  GSchutte. 
0K.119.  skære  smaa(t),  se  smaa.  —  m.adv.,  50 
der  betegner  fuldstændig  deling,  ødelæggelse; 
især  i  forb.  skære  itu:  Oehl.Y133  (se  ovf. 
1.16).  2Kg.4.39(1931).  skære  (i)sønder, 
se  sønder. 

4)  (jf.  bet.  b)  m.  scerlig  tanke  paa  de 
ved  indsnit  frembragte  fordybninger  i  en  gen- 
stand. 4.1)  i  al  alm.  Jeg  .  .  skar  med  en 
Lugespade  Linien  efter  den  strammede  Snor, 
og  hun  .  .  lod  Ærterne  falde  ned  i  Furen. 
PMøll.(1855).II.98.  skære  en  Skure  i  Bor-  eo 
det.D&H.(jf.  ogs.  u.  I.  Skure  l.ij.  Man 
skærer  først  et  Kors  i  den  spidse  Ende  af 
Kastanierne.  Const.  Kogeb."  (1920).  203.  sml. 
bet.  10:  Nogle  skierer  sig  dybe  Skrammer  i 


Armene  og  Brystet. Lrid.i727.239.  skære 
fure(r)  olgn.;  jf.:  Ploven  skar  sine  Furer 
udi  Jordens  'Ryg.Slange.ChrIY102.  sml.  bet. 
4.2:  *Ikke  skær  jeg  (o:  Robinson)  meer  | 
min  Fure  daglig  i  min  Træcalender.  OeAi. 
XIV233.  skære  hul:  Man  skærer  et  Hul 
nedenfor  Ryggen  (paa  kalkunen)  og  udtager 
(indvoldene)  derfra,  Const.Kogeb.'(1920).87. 
jf.:  et  af  de  Huller,  Aaen  skærer  hvor  den 
die]eT.AndNx.PE.I.77.  skære  hul  paa  no- 
get, spec.  (jf.  bet.  3.2;  dagl.):  begynde  at  for- 
bruge af  (ved  afskæring  af  skiver  olgn.). 
skære  hul  på  brødet.  Moth.S425.  VSO.(se  u. 
I.  Hul  4.5^.  *Naar  Fa'er  skær  Hul  paa  Gaa- 
sen  saa,  |  Han  løfter  mig,  jeg  kigge  maa  | 
Til  Svedskerne  derinde.  [J  Krohn]. Peters  Jul. 
[1866J.II.  Ludv.  II  m.  overgang  til  bet.  5,  » 
udtr.  som  skære  gevind,  lug,  se  Gevind  1, 
L  Lug  1.  II  billedl.;  i  forb.  som  skære  sig 
vej,  (1.  br.)  bane  sig  vej.  Saa  skærer  Toget 
sig  Vej  gennem  et  grønt  Hav  af  bølgende 
GTæs.Jørg.OF.48.  VØsterberg.M.66.  4.2)  m. 
h.  t.  mærker,  tegn  af  en  vis  betydning,  skrift- 
tegn, kunstfærdige  figurer  olgn.:  udskære. 
skære  merke  i  noget.  Moth.S424.  Oehl.Øen. 
(1824). 1 1. 79  (se  u.  Navnetræk^.  Jeg  skiar 
Ordet:  „Elskede"  i  Træet,  smst.231.  det 
samme  Træ,  hvori  jeg  for  ti  Aar  siden  skaer 
mit  Navn./St66./.29.  Hrz.VI.62(se  u.  Rune 
1).  Skovl  .  .  paa  .  .  Skaftet  skaaret  H.  F. 
PolitiE.KosterbU*/il923.2.sp.2.  \\  (fagl.)  uden 
obj.:  udgravere;  udskære.  Skiæren  i  Staal 
og  Messing.  FrSneed.1. 533.  S.  tilhørte  en 
gammel  Slægt  af  Vaabensmede  og  Medail- 
lører  og  var  (fortrolig)  med  den  Kunst  at 
skære  i  Jern.  Tilsk.l938.II.137.  skære  i  Glas. 
Bl&T.  Ud  af  Tørveblokken  triller  en  lille 
Benfigur.  Nordostrundingens  Veniis!  Det  er 
en  Kunstner,  der  har  skaaret  i  den  gule 
R\ahosta.nd.BerlTid.^V*1939.Aft.8.sp.3. 

5)  (jf.  bet.  å)  forfærdige,  tildanne 
noget  ved  af-,  udskæring.  5.1)  i  al  alm. 
♦Manden  sad  .  .  |  Og  skar  en  Træsko  med 
sin  Kniw.Winth.SS.51.  ♦Hist . .  |  Skjære  den 
lange  Dag  |  Bønderne  Skeer  og  Boller. 
Holst.D.II.103.  skjære  .  .  Propper.  Letnn. 
♦Som  Dreng  skar  jeg  Skibe.  JVJens.JB.7. 
en  fireleddet  Lænke  skaaret  i  Træ.  Poi.*/n 
1938.5.sp.l.  skære  Skruer.  BJÆT.  jf.  bet.  3.5: 
af  Basans  højeste  Ege  skar  (1871:  gjorde^ 
de  dig  k&rer. Ez.27 .6(1931).  skære  en  pen 
olgn.,  se  1.  Pen  2.1.  ||  m.  h.  t.  (hylde-,  pile)- 
fløjte:  OehU.263.  ♦det  er  Pilefløjternes  Tid: 
I  bagved  hvert  Gærde  paa  en  Sten  |  sidder 
en  Dreng  og  skærer  sig  én.SophClauss.P.35. 
i  talem,  se  u.  1.  Fløjte  1.  ||  billedl.  det  var 
Uret  at  anlægge  en  Maalestok,  skaaret  efter 
Europas  Tilstande  paa  Betragterens  Tid. 
JohsSteenstr.HN.3.  jf.  bet.  4.2:  ♦Har  Natte- 
frosten dækket  dine  Ruder  |  med  lutter  Blom- 
ster, skjaame  i  Chiysta.Uer.nrz.D.1.39.  sml. 
bet.  8.1,  m.  h.  t.  person:  ♦han  er  til  Sømand 
skaaren  og  ej  til  noget  andet.  Drachm.PT.23. 
om  naturforhold:  Smaaskove,  skaame  i  Al- 


XX.    Eentrykt »'/.  1940 


19 


skære 


skære 


20 


leer.  FrSneed.1. 473.  paa  venstre  Haand  har 
man  .  .  Bakkeskrænter,  yndefuldt  skaarne. 
Markman.MF.53.  5.2)  m.  h.  t.  klæde,  tøj 
olgn.:  tildanne  til  et  vist  formaal  efter  ud- 
skæring;  ogs.  (og  især)  m.  h.  t.  brugsgenstand, 
navnlig  klædningsstykke:  give  form  ved  klip- 
ning, skæring.  *Tage  du  saa  mit  Skarlagen- 
skind, I  Af  Fløiel  det  vel  maa  være;  |  Alt 
til  et  Alterklæde  skiønt  \  Du  snildelig  saa 
det  skære.Oehl.XXIV158.  Skære  (o:  til- 
skære) et  Seil.Scheller.MarO.  \\  m.  h.  t.  (del 
af)  klædedragt.  *Alle  lod  de  dem  Klæder 
skære  |  udi  Graamunkes  Lige.  DFU.nr.25.2. 
I  (skal)  lade  jer  Kiær  skiere  efter  den  Mode, 
som  min  gamle  Syster  Magdelone  bruger. 
Holb.Jul.5sc.  Vinterfrakke  .  .  skaaret  og  riet 
sammen  men  ikke  sjet.  PolitiE.KosterbU^ /lo 
1924.1. sp.2.  Ta'r  de  (o:  firmaet)  da  ikke  Spor 
af  Hensyn  til,  at  Du  har  skaaret  for  dem  i 
seks  Aar.  Du  er  da  ikke  nogen  helt  alminde-  20 
lig  TUlskæTer.LeckFischer.M.S.  „klippe!" 
„skære!",  m.  henblik  paa  en  skæmtehistorie, 
se  III.  klippe  l.i.  talem.:  skære  kaaben, 
kappen  efter  vinden,  se  Kaabe  1,  II. 
Kappe  1.4.  skære  en  sine  klæder  ret  (0: 
give  en  overhaling),  se  1.  Klæde  3.1  (sp.724^*). 
skære  en  en  narrekappe,  se  Narrekappe. 
—  i  talem.,  der  hentyder  til  forskellen  mellem  det 
ydre  og  det  indre:  det  er  ham  i  kødet  baaret 
og  ej  i  klæder  skaaret,  se  II.  bære  5.i.  jf.:  30 
*Hun  kiendte  Hroar:  Saa  langt  var  Haaret, 
I  Kun  Trællen  var  ham  i  Klæderne  skaaret. 
Oehl.XXX.74  samt:  *Hvis  mine  (o:  en 
præsts)  Klæder  kun  som  andres  skaaren 
var,  I  I  visselig  af  mig  for  saadant  fik  et 
par  (0:  lussinger).  Holb.Paars.206.  \\  m.  h.  t. 
læderfodtøj ;  i  udtr.  som  skære  alle  (sko) 
over  een  læst  olgn.,  se  I.  Læst  3  (og  l.i^, 
I.  Sko  2.2.  5.3)  (jf.  bet.  3.2  og  3.4^  m.  h.  t. 
brød,  der  afskæres  i  skiver,  som  der  kommes  40 
smør  (og  paalæg)  paa;  især  i  forb.  som 
skære  mad,  smørrebrød,  lave,  smøre 
smørrebrød.  *Han  alt  bevæbnet  med  en  liden 
Frokost  var,  |  Som  Klockerinden  ham  paa 
Sengen  nyelig  ska.T.Holb.Paars.258.  *(han) 
Skar  sig  et  Smørrebrød,  og  gav  sig  til  at 
æde.Tode.I.157.  skære  Mellemmad.  D  ÆH. 
Arbejdet  med  at  skære  de  vældige  Fade 
Smørrebrød.  PoV/M34.8ønd.l4.sp.4.  (han) 
skar  sig  selv  noget  Mad  ude  i  Spisekammeret.  50 
TomKrist.SE.53.  ofte  i  forb.  skaaret  mad, 
smørrebrød,  se  bet.  16.3.  ||  i  videre  anv. 
skære  en  madpose,  se  Madpose,  jf.:  for- 
staa,  hvordan  den  pose  skal  skæres,  se  I. 
Pose  1.2. 

6)  underkaste  (en  del  af)  et  levende  væsen 
en  behandling  med  kniv  olgn.;  især:  behandle 
sadledes,  at  en  del  af  et  legeme  bortskæres. 
6.1)  (dagl.  (lidt  gldgs.)  ell.  dial.)  gøre  et  ind- 
snit for  at  fjerne  aarsagen  til  en  sygdom;  60 
operere,  (navnlig  i  forb.  m.  for,  der  angiver 
det  (sygdommen),  der  opereres  for),  skære  for 
sten.  Moth.S423.  *Det  (0:  føllet)  var  sygt, 
han  lod  det  skiasie.  HMikkels.D.154.  kunne 


skjere  for  S^pat. Lommebog f.Kudske.(1786). 
23.  Jeg  rejser  ind  til  Kjøbenhavn,  for  at 
lade  mig  skjære  for  en  Gevæxt.  Pilf øM. 
(1855). 1 1. 17  6.  en  stor  mængde  af  de  mødte 
værnepligtige  (var)  som  børn  .  .  blevet 
skårne  for  hiok.JySaml.4R.III.430.  Hvor- 
ledes gaar  det  hos  Dommerens,  er  Fruen  ble- 
vet bedre.  —  Hun  skal  ind  og  skæres.  LecA; 
Fischer. Tedora.(  1928). 61.  skære  for  pip, 
se  II.  Pip  1.  skære  for  tungebaand, 
se  Tungebaand.  billedl.:  (Jeppe)  er  skaaret 
for  alle  hæderlige  og  prydelige  Fornemmel- 
ser.//finx.Z)Z).7i.  Satirikeren  brænder  og 
skærer  ligesom  Lægen.  Billeskov J .H .1 .128.  || 
m.  h.  t.  sygdommen,  det  af  sygdom  angrebne 
sted.  Bylden  maa  skæres.  F^SO.  skære  Brok. 
smst.  Doktor  M.  .  .  havde  skaaret  Mors 
Benedder  i  Fingren.  Ham  var  hun  ikke 
bange  ior.KMich.LL.175.  (patienten)  er  be- 
roliget ved  (at  have)  faaet  at  vide  at  .  .  det 
næppe  er  noget  der  skal  skæres  i.  Tilsk.1937. 
11.220.  6.2)  (især  landbr.  og  dial.)  navnlig 
m.  h.  t.  hannen  hos  husdyr:  kastrere,  skære 
heste,  kalve,  grise.  Moth.S422.  Dragon-He- 
sten skal  skiæres. Reskr.^'/iil768. §3.  MøllH. 
11.370.  *Han  (o:  dyrlægen)  vadsked  Kvæg 
med  Arsenik,  |  og  Plage  skar.  JF  Jens.  FL.42. 
Feilb.  II  (sj.)  m.  h.  t.  mennesker.  Ingen  gil- 
ding, enten  hånd  er  knust,  eller  skaaren 
(1871:  enten  han  er  bleven  det  ved  Knus- 
ning  eller  ved  Snitj,  maae  komme  i  Herrens 
f orsamUng.  5Mos.  23. 1  (Chr.  VI).  Krist.  JyA. 
III. 131.  6.3)  (gart.)  m.  h.  t.  planter:  be- 
skære (1. 1.1).  Moth.S422.  Manden  sværmede 
for  (at  gaa)  i  Haven  og  skære  og  pode,  ym- 
pe og  \Sinde.RudBay.EP.III.45.  Vinstokken 
(taaler)  en  meget  stærk  Beskæring  .  .  den 
lykkes  bedst,  naar  den  skæres  stærkt.  BeH 
Tid.  Kv.  Vi  1919. 2.  sp.2.  ABruun.Frugthaven. 
(1921).63(se  u.  bet.  23.ij.  (pilebuskene)  skal 
vokse  uhindret  i  4  Aar  og  derefter  skæres 
fuldstændig  i  Bund.Tidsskr.f.  Havebrugets 
Fremme.1929-30.143. 

7)  (jf.  bet.  3)  som  betegnelse  for  (virkelig 
ell.  tænkt)  bevægelse,  hvorved  noget  (ligesom) 
overskærer  noget  andet.  7.1)  bevæge  sig  gennem 
noget  andet;  især  om  linie:  dele  en  anden  i  to; 
krydse;  ogs.:  passere  under  bevægelse.  Den 
franske  Dampskibslinie  fra  Marseille  til  Con- 
stantinopel,  skjærer  ved  Øen  Syra  Damp- 
skibslinien  mellem  Alexandrien  og  Piræus. 
HCAnd.ML.238.  to  brede  Gange  skjære 
hinanden  .  .  ligesom  i  en  korsdannet  Kirke. 
Goldschm.NSU.VII.145.  Han  slentrede  lang- 
somt op  ad  Vejen.  Vejen  fra  Søen  skar 
Vejen  til  Landsbyen.  Tops.//.57.  Efter  Politi- 
vedtægten maa  De  ikke  køre  (paa  cykle) 
paa  Hoved-Ruten  Halmtorvet—Kongens 
Nytorv,  men  det  anses  ikke  forbudt  at 
skære  Ruten  f .  Ex.  ved  GI.  Torv.  Cyclehb.43. 
Parallele  Linier  kan  ikke  skære  hinanden. 
Geom.29.  (jf.  bet.  4.i  slutn.)  m.  obj.,  som 
betegner  bevægelsens  retning:  Vi  havde  Valget 
mellem  at  køre  Vejen  paa  den  sikre  Is  helt 


21 


skære 


skære 


inde  under  Land  eller  ogsaa  forsøge  paa  at 
skære  (alm.:  skyde^  en  Genvej  tværs  over 
(bugten)  paa  usikker  ls.KnudRasm.GS.il. 
186.  II  m.  forestilling  om  modstand,  der  over- 
vindes under  bevægelse;  især  i  udtr.,  der  an- 
giver, at  man  under  bevægelse  kløver  en  vand- 
flade, (løbene  (II.8.1)  hos  svømmefugle)  ere 
korte  og  som  oftest  sammentrykte  paa 
Siderne,  saa  de  skiere  Vandet  let.Cuvier. 
Dyrhist.1.289.  *Skibet  skjærer  de  skum-  10 
mende  Y3inde.Blich.(1920).III.124.  Fisker. 
SøO.  Skjøndt  jeg  svømmer  med  megen  Fær- 
dighed, var  det  mig  dog  umuligt  at  skjære 
den  (0:  strømmen).  Kofoed-Hansen.LD.152. 
DagNyh.**/il925.6.sp.l.  m.  obj.,  som  betegner 
bevægelsens  retning:  ligesom  Skibet  paa 
samme  Tid,  som  det  ved  Seilet  farer  let 
frem  for  Vinden,  skærer  dybt  den  tunge 
Vei  gjennem  Havet.Kierk.VIII.SOG.  (jf.  bet. 
1.2)  uden  obj.:  *brusende  dens  (0:  fregattens)  å) 
Kjøl  i  Søen  skjar. flr2.Z).//.i22.  7.2)  berøre 
(i  et  enkelt  punkt);  dels  (mat.)  om  flade:  have 
en  linie  ell.  et  punkt  fælles  med  en  anden.  Ju- 
lius Petersen.  Elementær  Plangeometri.  (1870). 
11.  II  dels  {efter  fr.  couper;  jf.  kupere  4; 
billard.)  m.  h.  t.  bal:  berøre  paa  siden  med 
en  anden  bal;  snitte;  tangere.  Spillebog. 
(1786).186.  Erz.D.1.190.  7.3)  lade  noget  be- 
væge sig,  passere  gennem,  krydse  noget  andet; 
dels  4>  w».  h.  t.  line  (ende,  gie,  løber  osv.):  å) 
føre  (..vise")  den  gennem  en  blok,  kovs  olgn. 
SøLex.(1808).  saa  faaer  vi  en  (kugle),  der 
skyder  Ratlinien  og  Grundtallien  bort;  jeg 
.  .  faaer  en  nye  skaaret.  Cit.l864.(HistMKbh. 
3R.II.207).  mellem  en  Kovseheks  paa  Nok- 
ken af  Sprydet  og  Kovseheksen  i  Vater- 
staget  skæres  et  Taljereb  af  Staaltraad, 
hvormed  Vaterstaget  sættes.  Bardenfl.Søm. 
1.78.  KuskJens.Søm.65.  skære  (en  jolle) 
dobbelt,  enkelt,  faa  til  at  fare  („skære",  40 
jf.  bet.  U.S)  dobbelt,  enkelt  (sml.  dobbelt  2.i 
slutn.,  enkelt  2.i  slutn.).  Scheller.MarO. 
skære  fuldt,  føre  en  løber  (sytov)  gennem 
alle  skivgatterne  (hullerne)  i  blokke  (jom- 
fruer). Bardenfl.Søm.1.116.  \\  (vcev.)  m.  h.  t. 
kæde:  sætte  paa  væv;  trende.  OeconJourn. 
1758.204.  TeknO. 

8)  i  udtr.  for,  at  noget  ordnes,  indrettes  paa 
en  vis  maade.  8.1)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  i  udtr. 
for  fordeling,  uddeling;  egl.  om  bespis-  50 
ning,  hvorved  man  af  skeerer  stykke  for  stykke 
til  den,  der  bespises:  skære  en  et  stykke  i 
næven.  Moth.S 424.  Du  har  din  gode  Madam- 
mes Spisekammer  at  vraase  i,  jeg  maae 
nøyes  med,  hvad  man  skier  mig  i  Haanden. 
KbhAftenp.l784.Nr.39.2.sp.l.  \\  (jf.  brødet 
er  tyndt  skaaret  for  ham  u.  I.  Brød  l.ij 
m.  h.  t.  hvad  der  er  betinget  af  forhold,  om- 
stændigheder: Tiden  er  mig  alt  for  knap 
skaaren  til  at  acquittere  mig  af  bemeldte  m 
min  Pligt  efter  Ønske.  Gram.Breve.228.  || 
skære  (o:  skifte)  lyd  imellem,  se  I.  Lyd  4. 
8.2)  (jf.  bet.  5;  dagl.,  næsten  vulg.)  m.  h.  t. 
arbejde,    vanskelighed    olgn.:    komme    over, 


navnlig:  paa  let,  overfladisk  maade;  klare; 
ordne;  især  i  forb.  skære  den,  ordne  den; 
lave  den.  CMøll.PF.316.  saadan  skal  en 
Landlov  skæres!  her  har  jeg  fundet  min 
Kæreste.  Norman-Hans.SB.57.  Kusken  .  . 
fortsatte:  Naa-aa  .  .  har  vi  skaaren  den  saa 
langt  (0:  i  daarligt  vejr  med  hest  og  vogn), 
saa  skær  vi  den  vel  Resten  med!  —  Og  vi 
„skar"  den!  Igennem  tykt  og  tyndt  gik  det, 
indtil  vi  langt  over  Midnat  naaede  Byen. 
BedstemodersManuskript.  Udg.afWied.  (1897). 
165.  Det  skulde  (ikke)  hedde  sig  ude  i  Byen, 
at  Didriksens  ikke  vidste,  hvordan  et  Bal 
skulde  skæres.  EmilRasm.F.78.  Se,  det  kunde 
kaldes  at  have  „klaret  den"  —  skaaret  den 
fint  —  lige  op  til  Stiegen.  NatTid.*/il923. 
Sønd.5.sp.2.  siden  „Tyven"  har  faaet  sin 
sidste  Plads,  mangler  vi  aldrig  rygendes 
Varer  .  .  Jeg  kan  bare  ikke  begribe,  hvor 
længe  du  kan  skære  den,  uden  at  de  mærker 
\Jia3Ld.Borregaard.VL.I.55.  \\  spec.  m.  h.  t. 
dans:  udføre  paa  rette  maade,  med  fart,  liv. 
vi  (skulde)  vise  alle  disse  hersens  Springfyre 
hvordan  en  rigtig  Hamborreskosk  skulde 
skæres.  PeersEjertebanken.[  1849] .4.  *Vil  Du 
holde  mit  Ravrør,  |  mens  jeg  skær'en  med 
Dagmar !  Cit.1892.  (DanmViseb.  II.  34).  man 
(fandt)  ham  i  en  Dansesalon,  hvor  han  netop 
„skar"  en  sagte  Vals  med  sin  Gine.  Pol.  *'/» 
1895.3.sp.l.  De  er  jo  Mand  for  at  skære  en 
Trippevals  saa  Gulvet  gynger,  véd  jeg. 
EErichs.N .127 .  (han)  skar  den  inde  i  Danse- 
salonen efter  aUe  Kunstens  australske  Regler. 
FrNygaard.SF.120.  (jf.  avet  sp.  967",  for- 
kert sp.565^:)  Melodien  (var)  en  af  de  rig- 
tige københavnske  Trippe- Valse  til  at  „skære 
den  foTkert"'.ChKjerulf.( Arbejderens  Aljnanak. 
1918.48).  *(hun)  skar  den  avet  om.  B.T.'h 
1931.20.sp.3.  II  skære  løs  paa  noget,  (jf. 
u.  bet.  13.2 j  tage  kraftigt,  energisk  fat;  tid- 
føre  noget  (især:  dans)  med  kraft,  humør. 
♦Skærer  I  løs  paa  en  Hamborger-Skotsk  |  i 
Sommernat  under  „Bøgenes"  Kroner? Ploug. 
1.71.  (violinspilleren)  skar  løs  paa  en  land- 
lig J)&ns.Drachm.II.224. 

9)  om  bevægelser  af  dele  af  legemet,  der  paa 
en  ell.  anden  maade  minder  om  skasren.  9.1) 
(7/'  ^V'  gesichter,  kapriolen  schneiden  samt 
eng.  cut  caper,  figure,  jokes,  oldn.  skera 
hpfub  i  lign.  anv.;  maaske  egl.  til  bet.  5,  om 
handling,  der  sammenlignes  m.  træskærerens 
fremstilling  af  figurer)  m.  h.  t.  mine,  gebærde, 
hvorved  ansigtet  fortrækkes  som  i  smerte,  ell. 
hvorved  man  tilsigter  at  forskrække,  spotte  en 
anden,  skære  ansigt(er),  grimasse(r), 
miner,  se  Ansigt  2  osv.  (sj.:)  W.  skar  et 
ondskabsfuldt  Svcui.GjelR.104.  sml.  bet.  5.1 : 
et  Smil,  som  megen  overstaaet  Smerte  havde 
skfk3,Tet.Tilsk.l939.I.186.  \\  (jf.  u.  bet.  8.2; 
m.  h.  t.  bevægelser  af  lemmerne,  kroppen  ell. 
m.  h.  t.  løjer,  sjov.  skære  kaprioler,  se 
Kapriol  1.  i  udtr.  for  at  haane,  narre,  true: 
skære  gækken  med,  se  IL  Gæk  2.  skære 
knep  for  en,  for  ens  næse,  se  I.  Knep  3.2. 


23 


skære 


skære 


24 


II  (nu  næppe  Ir.)  om  frembringelse  af  sang( to- 
ner). *Den  Forskiæl  gives  kun,  skiønt  Røsten 
samme  er,  |  At  disse  Kunstler  (o:  kunstler) 
meer  og  tremulanter  skiær.  IfoZft.ilf etom.49.  || 
{ænyd.  d.  s.,  jf.  oldn.  skera  (sårliga)  vi6,  klage 
sig  (slemt);  dial.)  i  forb.  skære  ilde  ved, 
være  ked  af;  krympe  sig  ved;  have  afsky 
for.  Kværnd.  UfF.  9.2)  i  forb.  skære  tæn- 
er  (nu  dial.  skære  med  tænder.  Marc.9. 
18(1907:  skærer  Tænder).  Helt.Poet.81.  Ew. 
(1914).  1. 130.  Bagges.  Ungd.  11.89.  Winth. 
lY  61.  Lunde.  Midsommerbarnet.  (1898).  47. 
UfF.  skære  paa  tænder(ne).  Feilb.  UfF.), 
(ænyd.  skære  tænder  (tand),  glda.  skæræ  met 
tender;  vel  til  bet.  1;  jf.  lign.  udtr.  u.  gnirre  2, 
gniske,  gnisle  1,  gnisse  2,  II.  gnistre  2, 
knirke  1.2,  knirske,  lY  skure  2.1,  II.  skærpe 
1.1 ;  ;■/.  tænderskærende  samt  u.  bet.  13.i) 
lade  tænderne  gnide  haardt  mod  hinanden, 
sadledes  at  der  fremkommer  en  skurende  lyd; 
bide  tænderne  haardt  mod  hinanden;  navn- 
lig som  udtr.  for  raseri,  forbitrelse.  *Hand 
flisked,  flesked  og  skar  Tand.  Schandrup.KP. 
(han)  skar  tænder  af  lutter  forbittrelse. 
Dumetius.III.93.  Jeg  .  .  skiar  Tænder,  Med- 
lidenhedens .  .  Taarer  strømmede  mig  ned 
ad  Kinderne.  Oehl.Øen.f  1824). III. 14.  „For 
Satan!"  —  fnøs  han,  skj ærende  Tænder  i  af- 
mægtig B.a.rme.JHugo.HM.IY159.  OBloch. 
D.U.161.  II  (nu  kun  bibl.)  i  udtr.  for  at  op- 
træde truende  mod  en,  vise  tænder  ad  en. 
♦Ville  de  dog  Tænder  skjære  |  Til  at  knuse 
ham  hans  Been,  |  Han  har  Gud  i  Syn  og 
Sind.  Kingo.205.  Den  Ugudelige  optænker 
Skalkhed  imod  den  Retfærdige,  og  skærer 
Tænder  imod  ham  (Chr.VI:  skær  med  sine 
tænder  over  lo.&Tn).Ps.37.12. 

10)  refl.,  svarende  til  bet.  l.i:  tilføje  sig  et 
snits aar  med  vilje  (nu  ofte:  skære  sig  selv. 
jf.  MO.)  ell.  (navnlig)  ved  uagtsomhed,  uheld, 
uforsigtighed;  komme  til  skade  ved  snit, 
skaar  af  skarpe  ell.  haarde  genstande.  Sigurd, 
som  skravede  sine  Nægle  med  en  Kniv, 
skar  sig  i  Fingerbenet  uden  at  mærke  dertil. 
Suhm.Hist.I.571.  kom  mig  ikke  for  nær:  jeg 
skj  ærer  mig  let  (o:  med  ragekniven).  PMøll. 
(1855).Y.57.  Tyven  har  skaaret  sig  paa 
Glasskaar.  PoZt7i£^."/8i922.4.  talem.:  skær  dig 
ikke  i  fingrene!  olgn.,  vær  ikke  saa  nærig!  „si- 
ges til  kræmeren  når  hånd  skær  for  knap." 
Moth.S424.  (jf.  flg.  gruppe)  i  billedl.  udtr.: 
♦Han  (o:  Marsk  Stig)  er  en  sleben  Kniv  med 
dobbelt  Eg,  |  Og  griber  man  om  Bladet,  ei 
om  Skaftet,  |  Saa  skærer  man  sig.Oehl.XII. 
51.  II  (dagl.,  især  jarg.)  billedl.:  komme  galt 
fra  et  foretagende,  et  sammenstød  olgn.;  navn- 
lig: begaa  en  fejltagelse  med  noget;  „brænde 
sig  paa".  han  forekom  dem  ubetydelig  — 
indtil  de  ved  en  eller  anden  .  .  Lejlighed 
skar  sig  paa  ha,m.Markman.S.29.  (han) 
hørte  ikke  til  de  Store  i  Aandens  Verden  .  . 
En  Dag  skar  han  sig  usædvanlig  slemt.  Jac 
And.Er.1.228.  Den  Maskine  er  der  mange, 
der    har    skaaret    sig    Tpa,a,.FlyvningHær.79. 


1 1 )  refl.,  i  forb.  m.  adv.,  præd.  ell.  præp.-led  i 
udtr.,  der  egl.  betegner,  at  man  bevæger  sig 
frem  ell.  et  sted  hen  ved  at  skære  (1)  ell.  snitte. 
Il.l)  svarende  til  bet.  1.2,  om  skærende  red- 
skaber, ting;  især  (haandv.)  i  forb.  skære 
sig  fri,  om  sav:  ikke  komme  i  klemme  under 
savningen.  CollO.  FagOSnedk.  \\  (jf.  bet.  23 j 
i  forb.  m.  ind.  Et  Par  Haandjern  klikker, 
de  skærer  sig  ind  i   Huden.  LindskovHans. 

10  NH.264.  1 1.2)  (jf.  bet.  7.i  og  U.i)  om  bevæ- 
gelse, hvorved  noget  krydses,  passeres:  bane 
sig  vej.  Af  og  til  skærer  en  Barnevogn  .  . 
sig  gennem  Yrimmelen.  EmmaKraft.Sommer 
ogVinter.(1893).69.  \\  i  forb.  m.  adv.  Des- 
værre har  Billedet  haft  væsentlige  Beska- 
digelser, især  ved  en  Revne  gennem  Træ- 
pladen. Den  har  skaaret  sig  ødelæggende 
ned  gennem  et  Stykke  af  Figurens  Krop. 
KMads.( Kunstmus A.1926. 60).  Lyset  fra  den 

20  aabne  Dør  skar  sig  i  et  skarpt,  favnende 
Felt  ind  i  Mørket.  HansPovls. HF. 5.  tæt  ved 
Skibets  Agterende  blev  Vandfladen  brudt, 
Overkæben  af  en  granvoksen  Blaahval  skar 
sig  hem.PoU^/tl939.Sønd.3.sp.l.  \\  uegl., 
om  udstrækning.  Ude  fra  Havstokken  skar 
en  bred  Eng  sig  ind  i  Landet  mellem  tørre, 
nøgne  Bakker.  Pont.SM.3.  JohsSteenstr.DS. 
53.  II  skære  sig  ud,  se  bet.  31.5. 

12)  (oldn.  skerast,  koagulere;  om  oprin- 
30  delsen  se  ZeitschriftfUrvergl.Sprachforschung. 

LXI.(1933).10;  jf.  I.  Skør,  III.  skør;  vist 
kun  no.,  jf.  dog  bornh.  sjæra  frå,  sjæra  ad- 
sjilt,  løbe  sammen.  BornhOS.)  refl.,  om  mælk 
(og  andre  vædsker):  løbe  sammen;  skilles, 
TrondhSelskSkr.V121.  S&B.  Larsen.  ||  i  vi- 
dere anv.  Kullene  begynde  at  skiære  sig 
(fortæres)  og  synke  i  Midten.  Landhuushold. 
III.429. 

1 3)  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2)  om  foreteelse 
40  (naturfænomen,  sanseindtryk  olgn.),  der  min- 
der om  et  skærende  redskabs  virksomhed;  navn- 
lig: være  af  en  ubehagelig  virkning;  være  bit- 
ter, skarp,  gennemtrængende.  I3.i)  i  al 
alm.  Vinden  skiær  (blæser  stærkt).  vAph. 
(1759).  Kulden  skar  til  Marv  og  Ben.  i^ørd. 
Vi.7.  om  lyd(indtryk) :  Sporerne  skare  klir- 
rende mod  SteenQiserne.  C Bernh.IY  12.  Gh 
Kjerulf. FE. 43.  jf.:  Tonen  (i  en  bog)  skærer. 
Rode.R.24.  (sml.  bet.  9.2J  om  lyd  af  tænders  be- 

50  vægelse:  Den  Lille  stampede  .  .  af  Raseri  .  . 
og  hans  Tænder  skar  imod  hinanden.  JP 
Jac. 1.55.  han  sidder  godt  her  i  lugten  af 
hø  og  ko  og  mælk;  det  skærer  fra  mange 
muler;  de,  der  ikke  kan  skære,  de  brøler, 
men  blir  snart  stoppede  og  skær  med  de 
dundre.  Hjortø. HH. 34.  \\  om  smerte.  Skiæren 
i  Vandet  eUer  .  .  blodig  Urin.  Tode. 77.297. 
♦Jeg  føler  saadan  Skæren  i  mit  Bryst,  |  Ret 
som  et  Spyd  der  %?kd.PalM.AdamH.I.228. 

60  Feilb.  II  m.  overgang  til  bet.  14,  m.  forestilling 
om  bevægelse,  (han)  hørte  en  Svale  skære 
med  Vingen  i  Vandet.  Jørfif.LT.24.  især  i 
forb.  m.  (i)gennem:  Vinden  skar  koldt 
gjennem   de  tykke   Klæder.  HCAnd.(1919). 


25 


skære 


skfere 


26 


III.395.  ♦gjennem  Marv  og  Been  han  føl- 
te skære  |  Hiin  Smerte.  PalM.AdamH. 1. 184. 
Lynglimtene  skærer  gennem  Kanonrøgen. 
Rønning.(Ing.  Digte.  (1919).  36).  Fra  snart 
alle  Sider  skar  Raabene  om  Hjælp  gen- 
nem Mørket. Pol.'/. 2939. 4. *p.l.  ||  (1.  Ir.) 
hilledl.  Gaarde  med  ny  Ejere  eller,  hvor 
det  skærer  lidt  paa  (o:  kniber). KBecker.VY 
11.162.  (sj.)  staa  i  skarp  modsætning.  Imod 
den  (o:  humoren)  skærer  Heines  Ironi,  i'o 
VilhAnd.Litt.IY818.  13.2)  (jf.  bet.  2.3  beg.; 
især  dial.)  bruge  skarpe,  haarde  ord;  navnlig: 
give  stikpiller;  skose;  snerte;  især  i 
forb.  som  skære  til  (ell.  efter.  Feilb.)  en. 
skære  til  hinanden  med  skeldsord.  Moth.S 
425.  han  skar  til  os  ved  sine  anførte  Exempler 
og  skodsede  os.  RasmSør.ML.182.  UfF.  \\ 
skære  fra  sig  (Hørup. III.176),  skære 
fra  leveren  (AndNx.DM.II.128)  ell.  skære 
fra  (Gravl.BysensBedste.(1929).52),  angribe  20 
ell.  forsvare  sig  med  hvasse  ord;  tage  bladet 
fra  munden;  snakke  fra  leveren.  ||  (nu  næppe 
br.)  i  forb.  som  skære  løs  imod  ell.  paa 
(til.  Moth.S425),  angribe  (i  ord);  kritisere. 
Moth.S425.  denne  skar  idelig  løs  mod  Kon- 
gen og  VdiT\a,mentet.EPont.Men.II.320.  *i 
blind  Forhærden  |  De  AUesammen  skare 
løs  paa  Verden,  |  Som  paa  en  ond  og  fjendt- 
lig Potentsit.PalM.IV210.  \\  (sj.)  som  ytrings- 
verbum.  Det  ender  galt  med  dig,  skar  P.  30 
MartinAHans.K.lO. 

14)  (jf.  bet.  I.i)  om  bevægelse,  fart.  14.1) 
(jf.  bet.  11.2^  bane  sig  vej;  bevæge  sig 
rask  frem.  (især  i  forb.  m.  gennem}.  Sva- 
lerne, som  skjære  i  lav  Flugt  hen  ad  Veien. 
Høyen.(Fædrel.l852.338.sp.3).  han  skar  af- 
sted i  strakt  Karriere.  Dracftm.PTTiS^.  Saa 
skar  de  (o:  i  en  droske)  omkring  Siegessåule. 
Wied.Kna.lll.  jf.  bet.  14.4 :  Jeg  har  faaet  en 
ny  Kane,  og  Du  kan  tro,  hun  kan  skære.  40 
Budde.F.516.  lade  skære,  (jf.  lade  klø  u. 
III.  klø  2.3;  dial.)  lade  (hest)  løbe  (af  alle 
kræfter).  Krist.JyF.VI.13.  \\  i  forb.  m.  over: 
krydse;  passere.  HCAnd.SS.II.146.  Jeg  løb 
henover  Plainer,  skar  over  Gangene,  bugtede 
mig  frem  henad  Stierne.  Drachm.EO. 200. 
Om  Eftermiddagen  skar  jeg  i  Løb  over  et 
Hjørne  af  Fælleåeii.AndNx.LK.157.  \\  (jf. 
bet.  14.2J  om  fartøj.  *See,  hvor  Skonnerten 
skiddr I  Meisling.B. 37.  Skære  gennem  Vandet.  50 
Scheller.MarO.  \\  uegl.,  om  udstrækning,  ret- 
ning olgn.  Denne  Stenrevl  .  .  skar  over  en 
Del  af  den  Mark  (han)  havde  kjøbt.GoWsc/im. 
VG.29.  Smedien  laa  .  .  i  Udkanten  af  Byen, 
netop  dér,  hvor  Vejen  skar  forbi.  Drac^wi. 
PY  16.  Kjæret,  som  skærer  tværs  over  Øen, 
er  et  gammelt  Sund,  som  har  delt  den  i  to 
J)e\e.AchtonFriis.DØ.III.306.  \\  skære  ud, 
se  bet.  31.5.  14.2)  (til  bet.  14.i,  men  vel  paa- 
virket af  (det  maaske  besl.)  eng.  sheer)  ^  60 
forandre  kurs;  styre  bort  fra  en  kurs. 
(især  i  forb.  m.  adv.,  navnlig  ud  (se  bet.  SI.5)). 
Larsen.  Klods  ind  til  Kutbanken  ..  til  tre 
Palmer    over    eet    med    Bambuskrat,    saa 


skæres.  OttoLutken.  FatakisGiftermaal.  (1928). 
47.  hvis  vi  bare  vil  sejle  ind  om  Langgrunden 
og  saa  skære  sydover,  vil  vi  faa  fire  Tusind 
Sæler  paa  tre  Dage.  Pol. »/•i934.24.sp.3.  ||  om 
fartøj;  navnlig  om  skib,  som  svajer  uregel- 
mæssigt, ikke  lystrer  roret:  Paa  Anker  vagten 
maa  der  passes  paa,  at  Ankerlanternen 
brænder  godt,  at  ikke  andre  Skibe  kommer 
for  nær,  at  Skibet  ikke  driver  eller  skærer 
den  gale  \e].  Kusk  Jens. S  øm. 371.  jf.:  En  af 
de  vanskeligste  Manøvrer  med  Rednings- 
baaden  er  at  gaa  tilbage  til  Kysten  med  høj 
Sø  agterind,  idet  Søen  er  tilbøjelig  til  at 
kaste  Baaden  tværs  (at  skære).  Parden^. 
Søm.1.281.  14.3)  (jf.  bet.  l.z)  4f  om  line 
(gie,  løber  osv.):  fare,  løbe,  vise  gennem 
en  blok  osv.  (især  i  forb.  m.  i,  (i)gennemj. 
SøLex.(1808).  (skipperen)  prøvede,  om  Skø- 
det ogsaa  skar  villigt  igennem  Blokkene. 
Drachm.SS.89.  Løberen  skærer  ikke  godt. 
Scheller.MarO.  naar  den  halende  Part  skærer 
i  et  af  de  yderste  Skivgatter,  faar  Blokken 
en  Tilbøjelighed  til  at  kantre  noget  (hænge 
skævt),  hvorved  Løberen  kommer  til  at  fare 
mindre  godt  paa  S\d\erne.  KuskJens.Søm.65. 
skære  dobbelt,  enkelt,  se  dobbelt  2.i, 
II.  enkelt  2.i.  ||  (nu  næppe  br.:)  En  Skive 
i  en  Blok,  Pullert  ell.  a.  desl.  siges  at  skære 
i  Grund,  naar  den,  formedelst  Kraften, 
der  anvendes  paa  samme,  afviger  fra  sin 
lodrette  Gang,  og  hælder  til  een  af  Siderne, 
hvorved  den  slider  Sidetræet  af  Blokken, 
eller  af  det  Sted,  hvor  den  er  anbragt.  FSO. 
II  skæreihus,  (jf.  Hus  13^  skamfile,  komme 
i  bekneb  i  blokhuset  p.  gr.  af  daarlig  visning. 
Fisker.SøO.  Scheller.MarO.  overf.  (ogs.  i  forb. 
skære  i  hus  sammen j,  om  personer:  være 
uenige;  have  et  sammenstød.  OrdbS.  14.4)  (jf. 
skære  den  u.  bet.  8.2;  dagl.  ell.  jarg.)  om 
handlings  forløb,  i  forb.  som  den  (sj.  det. 
ZakNiels.NT.105.  JVJens.D.96.  dial.  hun. 
Wied.  Silhuetter.  (1891).  16.  Korch.  Godtfolk. 
(1920). 118.  jf.  Esp.294.474)  s  kær  (er),  det 
gaar  rask,  livligt;  der  er  fart  i  foretagendet; 
ofte:  det  lykkes;  spec,  i  spørgsmaal  som 
hvordan  skær(er)  den  ('en),  om  helbreds- 
tilstand, almindelig  tilstand:  hvordan  gaar 
det?  det  var  gemytlige  Dage  .  .  naa  da! 
Ja  jeg  siger  ikke  Noget  .  .  men  den  skar 
ordentlig.  (Sc/iond.TP.7.i3S.  Saa  Du,  hvor 
den  skar  mellem  den  unge  Vang  og  .  .  Din 
B&tter? sa.VY 301.  *man  maa  ta',  hvad  man 
kan  faa,  for  det  er  nutildags  |  Sgu  lige  kne- 
bent nok,  at  den  kan  skasre.  Blækspr.1894.33. 
Naa?  spurgte  M.  Vodden  skær 'en!  —  Alt 
ved  det  gamle,  sagde  Hestehandleren.  Tandr. 
HS.60.  1  de  gode,  gamle  Dage  drak  man  til 
Festmaaltiderne  et  anseligt  Antal  Dramme, 
12 — 13  Stykker,  foruden  Bajerskøl  til  at 
lægge  for  med  —  og  siden  skar  den  med 
utalte  KaSeipviTiser.  AchtonFriis.D0.il. 360.  \\ 
(jf.  bet.  8.2  slutn.)  m.  h.  t.  dans.  (han)  tog 
en  Pige  om  Livet  og  valsede  ud.  Alle  de 
Armkræfter,  han  havde,  brugte  han,  og  det 


27 


skære 


skære 


28 


skar  lysteligt.  JV Jens. D. 96.   Korch.Godtfolk. 
(1920). 118. 

15)  præs.  part.  skærende  som  adj.;  især  i 
flg.  anv.:  15.1)  til  bet.  1.2;  om  ting,  navnlig 
redskab:  som  er  i  stand  til  at  gennembore, 
frembringe  en  aabning  (hul,  spalte)  i  en  over- 
flade ved  et  snit;  som  kan  skære  (I.2);  ogs.: 
hvormed  noget  kan  til-,  udskæres.  Alle  sk j  se- 
rende  Redskaber  og  alle  Vaaben  forfærdige- 
des nu  af  Jern  istedetfor  af  Bionce.Wors.  {q 
D0.99.  Læsionerne  .  .  skyldes  Slag  med  et 
stumpt  (ikke  skærende)  Redskab.  PoUtii^. 
^'/iil924.3.  skærende  værktøiei.  Thaulow.M. 
1.258.  skærende  Gewind. Bl&T.  \\  i  videre 
anv.;  især  i  forb.  som  skærende  flamme, 
0  iltflamme,  hvormed  jærn  (staal)  kan 
gennemskæres;  skæreflamme.  OpfB.^ III, 1.99. 
Med  en  saadan  skærende  Iltstraale  kan  man 
gennemskære  tykke  Panserplader.  sws<.  15.2) 
billedl.;  især  (jf.  bet.  2.2  og  13.i j  om  foreteelser  20 
(naturfænomener,  lyd-  og  lysindtryk):  som 
paavirker  en  ubehageligt;  bidende;  skarp; 
i  videre  anv.,  om  optræden  og  (navnlig)  til- 
tale: hvas;  streng,  overhovedet  vil  en  skæ- 
rende Stemme,  (f.  E.  ved  unaturlig  høie 
Lyd)  formedelst  den  alt  for  skarp  udpres- 
sede Luft  frembringe  et  Hvinen,  der  paa  en 
vis  Maade  smerter  ØTet.SBloch.UF.7.  *Han 
føler  den  skj ærende  'NoTden\md.Blich.(1920). 
1 1 1. 101.  Deres  skærende  Foragt  for  Alt,  30 
hvad  der  lever.  Hauch.VI.333.  af  og  til  følte 
jeg  skærende  Smerter  i  mit  Been.sa.MfU.73. 
En  skærende  Tunge.  VSO.  Skærende  Farver. 
MO.  med  Haanden  skjærmede  (hun)  sine 
Øjne  mod  det  skærende  Lys  fra  de  tre 
L3imipeT.Schand.AE.373.  (et)  skj  ærende  Skrig. 
Budde.F.176.  i  udtr.  for  absolut  misforhold, 
modsætning:  himmelraabende;  skrigende;  grel. 
Ing.KE.I.49(se  u.  Modsigelse  2  slutn.).  den 
hele  Sag  (drives)  af  Sophisterne  med  en  40 
Alvor  og  en  Kraftanstrængelse,  der  danner 
en  skærende  Modsætning  til  Resultatets 
Intethed.  Kierk.XIII.200.  (arbejdernes)  Kaar 
.  .  kom  til  at  staa  i  skærende  Disharmoni  til 
de  Klasser  over  dem,  der  ejede  Virksom- 
hederne. JFJens.f'PoI.^/iiiSa^.ia.sp.^;.  II  som 
adv.  Der  var  noget  skærende  fortvivlet  i 
hendes  GTSiSid.  Schand.SB.148.  et  .  .  Lag 
friskfalden  Sne  gjorde  Luften  skærende  lys. 
JPJac.1.68.  det  gjorde  skærende  ondt  inde  50 
i  ham  hvergang  han  saå  nogen  lide.  And 
Nx.PE.III.58.  *Nu  er  her  skærende  koldt. 
SigfrPed.BlaaMandag.(1931).43.  skærende 
hvid,  se  Y.  skære  1.  ||  (1.  br.)  om  aands- 
virksomhed:  skarpt  skelnende.  Maaske  var 
(P.  L.  Møller)  den  eneste  blandt  Kierke- 
gaards jævnaldrende,  der  kunde  hamle  op 
med  ham  i  skarp  og  skærende  forstand. 
FBrandt.SK.182.  \\  (nu  sj.)  om  person.  Han 
var  et  meget  godt  Hoved  og  selv  en  god  ep 
Kunstner,  men  paradox  og  skiærende  i  sine 
'M.emTigeT.Oehl.Er.II.74.  Han  er  altfor  skæ- 
rende (0:  afgiørende,  eller  skarp,  streng)  i 
sine  Udtryk,  Domme.  MO.  15.3)  (poet.,  sj.) 


som  foregaar  ell.  bevæger  sig  med  stærk  fart; 
hurtig;  rask.  *det  skiærende  Skib  skiød  | 
Hen  .  .  igiennem  de  kløvede  Bølger.  Bagges. 
NblD.112.  *Fjernt  derude  vi  skue  |  Fisker- 
baaden  saa  klart;  |  Sejlene  krummes  i  Bue  | 
under  den  skærende  Fart.  Schand.8D.85. 

16)  part.  skaaren  som  adj.;  især  i  flg. 
anv.:  16.1)  (nu  sj.)  til  bet.  l.i:  saaret  ved 
snit.  jeg  seer  Madamen  harfaaet  en  skaaren 
Finger,  hvoraf  er  det  koramen?  Holb.  Bar  s. 
11.12.  II  i  videre  anv.,  om  saar.  Skaaren 
Skade  (som  det  i  Jylland  hedder^.  F/SO. F/. 
249.  16.2)  til  bet.  3;  dels  (nu  1.  br.)  til  bet.  S.i: 
Skåren  .  .  Er  det,  som  er  skildt  ad,  med 
knif  eller  saks.  Moth.S429.  spec.  (fagl.): 
Skaaren  Rand  har  de  (frimærker),  som 
med  Saks  eller  Kniv  er  skilt  fra  Arket, 
hvorpaa  Mærkerne  er  trykkede.  Fedders.S. 
11.154.  II  dels  (og  især)  til  bet.  3.2:  delt  i 
mindre  stykker;  itu-,  sønderskaaret.  Den 
skaarne  Suurkaal  blandes  (med)  Dil  eller 
Kummen,  hvorved  .  .  Smagen  bliver  meere 
piq vant.  Tode.F/.l 77.  *Med  deiligt  skaaret 
Halm  og  Hø  er  Gulvet  strøet  i  Salen.  HO 
And.  SS.  XII.  132.  de  var  grebne  i  Hus- 
tyverier:  den  havde  fyldt  en  Lomme  med 
skaaret  (olm.:  hugget^  Sukker,  og  den 
havde  slæbt  skært  Kød  ud  af  Huset.  Bangf. 
S. 262.  afskallede,  skaarne  Mandler.  PoL "'/s 
1928.12.sp.5.  Røgtobakken  .  .  fremstilledes 
baade  skaaren  og  sipnnden.  Dengl.By.1932-33. 
58.  skaaren  Tohak.  LovNr.207^Vd939.§39. 
jf.  fin(t)-  ('fintskaaret  Pommeransskal.  Bag- 
ning.16),  grov(t)skaaren  (1).  ||  spec.  (jf. 
bet.  1.3;  fagl.,  if.  Larsen,  no.)  om  tømmer, 
træ:  tildannet  med  sav  (paa  en  vis  maade); 
navnlig:  flrskaaren  (l.i).  Skaaret  Tømmer 
(0:  savtømmer ).Suenson.B.II. 143.  skaaren 
Last  (0:  last  af  savtømmer).  KuskJens.Søm. 
291.  jf.  firskaaren  l.i,  knivskaaren,  kryds- 
skaaret,  savskaaren  (u.  kryds-,  savskære^. 
16.3)  til  bet.  5;  om  ting,  der  er  tildannet  ved 
af-,  udskæring,  tilhugning;  især:  (kunstfær- 
dig) udskaaret.  høvlede  eller  skaarne  Led. 
Priskurant  f.Stenhuggerfaget.(1898).3.  Hvad 
gavner  det  skaarne  (1871:  et  udskaaret^ 
Billed,  at  en  Billedskærer  skærer  det  ud? 
Hab.2.18(1931).  spec.  om  (antikke)  gem- 
mer (I):  Malerier,  skaarne  Stene  og  an- 
dre Kunstens  Arheider.  KiøbmSyst.III ,1.135. 
Aarestr.SS.III.lll.  VilhAnd.Horats.1.93.  jf.: 
Horatses  „erotiske  Situationer"  virker  som 
Gemmer,  skaarne  Billeder  paa  ædle  Stene, 
smst.124.  (jf.  højre-,  venstreskaaret  samt 
skrueskaarenj  om  skrue( gænge):  Tappen  .  . 
skal  være  forsynet  med  vel  skaarne  Skrue- 
gænger. 6rrMni/i.BesZ.S5.  II  skaaren  fuge, 
(mur.)  d.  s.  s.  Rygfuge.  LandbO.II.322.  \\ 
(jf.  bet.  6.3;  nu  sj.)  om  planter  (træer,  buske): 
tilklippet  (i  en  vis  form),  de  lange,  stive 
Alleer  af  skaarne  Træer  og  Buske.  CPern/i. 
11.119.  skaarne  Hækker.  H  C  And.  ML. 452.  \\ 
billedl.;  dels  om  genstande,  forhold  i  naturen: 
*En    Klippe    med   stejltskaarne    Rande. 


29 


skære 


skære 


30 


OMads.VV.134.  dels  om  persons  ansigtstræk, 
legemsbygning  ell.  (overf.)  cuindelige  anlæg: 
dannet,  formet  paa  en  vis  (nærmere  angivet) 
maade.  Øinene  vare  store,  blaae  og  dertil 
meget  vel  skaarne.fl^a«cft.¥7.  Trods  de  .  . 
indialdne  Kinder  havde  hun  .  .  kraftig 
skaame  FoTmeT.Schand.TF.I.20.  Selv  var 
(Amalie  Skram)  en  meget  stærkt  skaaren, 
meget  intelligent  og  meget  temperaments- 
fuld Dame.DJa^obson.KK.136.  især  i  ssgr.  {q 
som  bredt-,  fir-  (2),  grov-  (2),  skarp-,  smaat-, 
storskaaren  (og  usammensat  forb.  som  bredt, 
skarpt,  smaat,  stort  skaaret  (skaaren),  se 
bred  sp.  1127*^,  III.  skarp  3,  smaa,  stor^. 
II  (jf.  bet.  b.2)  om  klæde,  stof;  dels:  tilklippet 
paa  en  vis  maade,  jf.  hel-,  rundskaaren  samt: 
en  bred  og  ligeskaaren  Lærredskrave. 
JPJac.(1924).I.3.  dels  (nu  næppe  br.)  om 
fløjl  olgn.:  opskaaret  (se  opskære  1.2  slutn.). 
Skaarne  uldene  Tøier  .  .  Hertil  henhører  20 
Plyds,  M&nchesteT.Hallager.SS.  \\  (jf.  bet. 
b.B)  i  forb.  som  skaaret  mad  ell.  (nu  især) 
smørrebrød,  af  skaaret,  smurt  brød  (med 
paalæg).  Hånd  kand  æde  en  skeppe  skåren 
m&d.  Moth.M3.  de  fick  intet  andet  end  en 
Pibe  Taback,  et  Glas  011,  og  et  skaaren 
Smøne-BTøå.Seidelin.48.  Skynd  Dig  alt 
hvad  Du  kan  omkring  til  alle  Byens  Condito- 
rer  og  opkjøb  de  skaame  Smørrebrød.  Oversfc. 
Com.III.222.  (hun)  satte  skaaren  Frokost  30 
paa  Bordet.  RasmSør.ML.188.  man  spiste 
Fesperkost,  skaaret  Mad  med  Snaps  og  01  til. 
AndNx.DM.II.53.  16A)  til  bet.  6;  navnlig 
(jf.  dog  mundskaaren;  især  landbr.  og  dial.) 
til  bet.  6.2:  gildet;  kastreret.  En  skåren 
hest.  Moth.S429.  da  fægtede  du  .  .  som  en 
skaaren  Plag  mellem  Hingste,  med  Hælene. 
Grundtv.Snorre.il 1. 168.  talem.  (sj.):  Skaa- 
ren Væder  har  godt  ved  aa  præke  (0:  den 
gamle,  aflægs  kan  sagtens  prædike  moral)  I  40 
Wied.TK.212.  16.5)  4>  til  bet.  7.3,  om  an- 
bringelse af  line  (gie,  løber)  i  blok  osv.,  i  ssgr. 
som  enkelt-,  fem-,  fir-  (I.2),  seksskaaren. 

17)  skære  af  (jf.  afskære J[.  17.1)  for- 
korte ell.  fraskille  ved  skæring;  dels  (nu 
1.  br.)  til  bet.  3.1 :  kløve;  overskære;  dele, 
forkorte  ved  overskæring,  skære  et  Træ  af 
med  en  Sav.  FSO./.SP.  jf.:  skære  noget 
knapt,  rundt,  glat,  etc.  ^i.smst.lOO.  (fagl.) 
uden  obj.:  Jeg  trak  Rækken  færdig  og  skar  50 
af  i  Saksen  (o:  om  børstenbinderarbejde). 
Bjarnhof. LE. 219.  billedl.:  *ei  skal  Fortviv- 
lelse skiære  |  For  (o:  før)  Tiden  min  Le- 
vetraad  af.Rahb.PoetF.I.155.  jf.:  din  Ende 
er  kommet,  den  Alen,  hvor  man  skærer 
dig  &f.Jer.51.13(1931).  \\  dels  til  bet.  3.4: 
fjerne,  fraskille  ved  snit;  afskære  (l.i). 
de  kom  indtil  Escols  bæk,  og  skare  der  af 
(1871:  af  skare  der)  en  viin-qvist,  og  een 
yiindrue-klase.  4Jfos.23.23(C;ir.y/>.  Førend  eo 
jeg  lar  mig  hverve,  før  skiær  jeg  min  Tom- 
mel-Finger åf.Holb.Mel.I.l.  skære  et  Stykke 
Brød  ai.VSO.1.99.  Man  skærer  eller  klipper 
Finnerne    af   (0:    af   klipfisk). Const.Kogeb.' 


(1920).63.  denne  Slave  .  .  har  faaet  sin 
Næse  og  sine  Øren  skaaret  zi.IsakDin.FF. 
437.  skære  en  blomst,  et  par  roser  af  j  (nu 
1.  br.)  m.  h.  t.  negle,  haarvækst  olgn.:  *De 
skjønne  Lokker  skjares  af.Ing.DM.^193. 
hvert  et  Hoved  er  skaldet,  alt  Skæg  skaaret 
af  (1871:  aifskå&Tet). Es.l5.2(1931).  m.  h.  t. 
korn:  afmeje,  skære  Komet  af  med  en  Segl. 
MO.  hans  Arm  skærer  Aksene  af  (1871: 
høster  Aksene). Es.l7.5(1931).  17.2)  overf.: 
hindre;  afspærre;  (jf.  bet.  3.1  slutn.;  nu 
kun  i  enkelte  anv.)  m.  h.  t.  vej,  adgang  ell. 
(i  videre  anv.)  tilførsel,  hjælp:  skære  dem 
vandet  af  i  en  hy.  Moth.S423.  skære  fienden 
underholden  slL  smst.  skære  (en)  passen 
af,  se  III.  Pas  1.2.  (jf.  flg.  gruppe;  0:) 
GUderen  skærer  .  .  af  for  Dampen.  iSfct'fts 
Mask.83.  ||  m.  obj.,  som  betegner  din  ell.  det 
udelukkede;  dels  (1.  br.)  m.  h.  t.  modstander. 
Pol.**/il940.1.sp.2.  dels  0  i  forb.  som  skære 
dampen  af,  lukke  af  for  dampen.  Rambusch. 
L.78.  SkibsMask.47 .  dels  (dagl.)  m.  h.  i.  talen- 
de person:  afbryde  brat.  Nej,  skar  han  hende 
af.  OBang.Byen.(1924).130.  WNorrie.Enung 
Mand.(1931).89. 

18)  skære  bort  (jf.  bortskærej.  1 8.1)  (til 
bet.  3.5  og  G)  fjerne  v.  hj.  af  et  skarpt 
redskab.  Moth.S423.  Kirtleme  skæres  om- 
hyggeUg  hoTt.Const.Kogeb.'(1920).67.  jf.: 
♦det  korte  Onde  er  det  bedste  Onde,  |  Og 
dette  gamle  Saar  (3:  en  strid)  vil  aldrig 
læges,  I  Før  en  frimodig  og  veldædig  Kniv  | 
Har  skaaret  Edderbylden  bort,  som  buldner. 
Oehl.lV.49.  II  m.  tings-subj.;  uegl.  (jf.  bet. 
13.1;  især  ^)  om  vandstrøm:  Strømmen 
skærer  .  .  Sandet  bort  under  Skibet.  Bardenfl. 
Søm.  1. 288.  LokomotivT.1938.114.sp.2.  || 
overf.:  fjerne;  borttage;  afskaffe;  ophæve. 
VSO.  Hvad  der  ligger  forud  (for  Gustav 
Vasa)  har  (forfatteren)  skaaret  bort  (i  sit 
arbejde). HistTidsskr.10R.lV.151.  al  ekstra- 
ordinær Arbejdsløshedsunderstøttelse  blev 
skaaret  hort.JernbaneT .^/i.ol938.4.sp.3.  18.2) 
(jf.  II.  bort  2  slutn.;  nu  næppe  br.)  forbruge, 
forøde  ved  (af)skæring.  skære  en  Tørve- 
mose hoTt.VSO.1.467.  18.3)  intr.;  fx.  (^)  til 
bet.  14.2.  (baadene)  skærer  bort  fra  Skuden 
med  Harpunereren  i  Stævnen.  E Mikkels. N. 38. 

19)  skære  for.  19.1)  (jf.  I.  forskære^ 
svarende  til  IV  for  18.8;  dels  0  til  bet.  1.3 
og  4.1:  gøre  de(t)  første  forberedende,  vej- 
ledende snit  ved  savning,  udskæring  olgn. 
Spindelen  driver  2  Fræsere,  hvoraf  den  ene 
sk j  ærer  for  og  den  anden  gjør  Tanden  tær- 
dig.VærktMask.89.  FagOSnedk.  \\  dels  til 
bet.  3.2,  m.  h.  t.  mad  (steg);  se  IV  for  18.8. 
19.2)  (sj.)  til  bet.  2.1,  m.  h.  t.  vin:  forskære 
(II.3).  da  han  .  .  engang  var  ved  at  skære 
Rhum  (0:  rom)  for,  fik  han  Lyst  til  at  lave 
sig  en  meget  stærk  til  eget  Brag.  Lau£sen.S. 
218. 

20)  skære  fra,  (jf.  fraskære^  til  bet.  3: 
fraskille,  fjerne  ved  at  snitte,  klippe. 
Moth.S426.  de  (havde)  skåret  et  stort  stykke 


81 


skære 


kjød  fra  inåyendig. Knst.JyA.VI.16.  Er  Tor- 
sken (stor),  skærer  man  Hovedet  og  Halen 
h&.Const.Kogeb.'(1920).54.  \\  billedl.  Høysg. 
Anh.25.  teksten  viser,  at  det  ikke  er  så  helt 
let  at  skære  dette  afsnit  fra  (o:  som  senere 
tilføjet). AOlr.DH.II.204.  ||  skære  fra  (sig), 
se  bet.  13,2  slutn. 

21)  skære  i  (jf.  iskærej.  21.1)  sætte  noget 
i  forbindelse  med  noget  andet  ved  skæring, 
indsnit  olgn.;  indskære  (3);  fx.  (bødk.)  til  lo 
bet.  4.1,  m.  h.  t.  bund  i  tønde:  indsætte. 
UfF.  li  4>  til  i^t-  7-3.  '>^-  ^-  t-  tovende  osv.: 
stikke  gennem  en  blok,  sadledes  at  tovet  van- 
drer om  skiven  i  blokken;  indskære  f3 
slutn.);  iskære  (2).  S&B.  KuskJens.Søm. 
177.  21.2)  intr.,  til  bet.  (l.i  og)  14  og  egl: 
bane  sig  vej  ved  skæring,  snit;  om  skarpe, 
haarde  ting:  trænge  ned  i  et  underlag  og  fure, 
kløve  det;  navnlig  om  vognhjul:  trænge  igen- 
nem, synke  ned  i  vejoverfladen.  Hiulet  skær  20 
dybt  i.Moth.S424.  Ploven,  Vognen  skærer  i. 
VSO.  KulsvierB.104.  UfF.  ||  (jf.  bet.  U.i) 
overf.:  tage  kraftigt,  haardt  fat;  begynde 
energisk;  sætte  i.  i  samme  Nu  skærer  Horn- 
orkestret og  Trommen  i  med  Musik  i  Storm- 
takt.  JFJens.iV£r.35.  SjællBond.154.  navn- 
lig (dagl.):  begynde  at  skænde  ell.  skrige 
op.  Generalen  .  .  skar  i  med  en  frygteUg 
Straffeprædiken.  RasmHans.M.88.  pludselig 
skar  Helene  i  med  nogle  vilde  Skrig.  Buchh.  30 
Su.1.39. 

22)  skære  igennem  (jf.  gennemskære j. 
22.1)  trans.;  navnlig  til  bet.  3:  kløve  ell.  dele 
noget  ved  skæring;  gennemskære.  Moth.8 
426.  Saugen  kan  ikke  skære  Brændet  igien- 
nem,  førend  det  bliver  kløvet.  FS'O.  Med  en 
skarp,  stærk  Kniv  skærer  man  langs  Ryg- 
benet (af  laksen);  ogsaa  Hovedet  skæres 
igennem.  Const.Kogeb.^(  1920). 57.  \\  uegl.  ell. 
overf.;  dels  (nu  sj.)  til  bet.  7.1,  om  linie,  vej:  40 
der  vare  i  alt  60  Gader,  som  skare  hinanden 
lige  igiennem.Holb.JH.1.497.  dels  (dial.)  til 
bet.  2.3:  udskælde;  gennemhegle.  Jeg  blev 
da  ogsaa  gal  og  skar  hende  dygtigt  igjennem, 
da  jeg  fik  det  at  wide. AntNiels.(Folkekal. 
1865.124).  22.2)  intr.:  bevæge  sig  rask, 
hurtigt  igennem  noget,  (han)  svømmede  i 
store  Tag  øieblikkeUgt  udad.  „Der  gaaer 
han!"  sagde  en  af  Selskabet,  „han  veed  godt 
at  skjære  igjennem,  det  er  en  herlig  Svøm-  50 
meTV'HCAnd.SS.in.35.  jf.:  Gaaer  Saaret 
over  i  Suppuration,  holde  Suturerne  ikke 
mere;  begynder  de  at  skjære  igjennem  (0: 
rive  huden  itu,  rive  ud),  saa  fjerne  Saar- 
randene  sig  fra  hinanåen.Chir.(1845).I.49. 
II  især  (jf.  bet.  13.i^  om  stemme:  trænge 
igennem  (og  afbryde  en  andens  tale),  hans 
Stemme  skar  igennem,  saa  der  pludselig  blev 
8tille.OlesenLøkk.NH.III.190.  ogs.  om  per- 
son: afbryde  (sam)tale,  diskussion.  Else  60 
brast  igen  i  Graad,  og  saa  skar  hendes  Mor 
igennem  og  bestemte,  at  Kresten  skulde  gaa. 
Buchh.K.34.  JacAnd.Er.1.64. 

23)  skære  ind  (jf.  indskære^.  23.1)  trans.; 


skære 


til  bet.  1:  gøre  indsnit  i  noget  med  kniv 
olgn.  Moth.S424.  Bogbinderen  har  skaaren 
ind  i  Skiiiten.VSO.VI.430.  *I  fører  jo 
Knive,  som  skær'  ind  til  Ben. Drachm.V S. 
115.  (jf.  bet.  2)  billedl.:  Penge- Vunden  (o: 
krigsskadeserstatninger  olgn.)  skærer  end  ikke 
ind  til  Benet  og  volder  ikke  Død  for  Nationer. 
EBrand.(Tilsk.l930.I.391).  det  skar  ham 
(lige)  ind  i  sjælen  olgn.,  se  Sjæl  2.1  slutn.  \\ 
(gart.)  til  bet.Q.s:  beskære  stærkt,  skære  Roser 
ind  paa  to  eller  tre  Øine.  VSO.  I  Frugtavls- 
tekniken  betyder  „at  skære  langt"  at  man 
kun  skærer  lidt  af  en  Kvist  og  at  „skære 
kort"  betyder  det  modsatte,  at  man  skæ- 
rer Kvisten  stærkt  ind.  ABruun.Frugthaven. 
(1921).63.  II  (jf.  bet.  4)  m.  obj.,  der  betegner 
skaaret,  indsnittet:  indskære  (2).  Moth.S424. 
jf.:  (vognens  larm)  skar  en  Flænge  ind  i  Stil- 
heden. Dv.d.LyheZernichow.  MajkensKærlig- 
hed.(1907)  2.  m.  h.  t.  bogstaver,  navnetræk: 
♦Hvert  Bogstav  er  saa  dybt,  saa  dybt  skjaa- 
ret  ind  |  I  Æblets  brændende  Kind.  Hrz.SvD. 
72.  jeg  skar  vore  Navne  ind  i  et  Blommetræ. 
VKorfitsen.KF.4.  \\  (fagl.,  nu  næppe  br.)  gøre 
et  indsnit,  hvori  noget  andet  skal  indføjes,  ind- 
passes, skiære  ind  for  Traaden  (hos  Sko- 
ma,gere).vAph.(1759).  „Hos  Snedkerne  og 
Tømrerne."  F/SO.  ||  (fagl.)  d.  s.  s.  bet.  21.i; 
især  u£gl.:  bringe,  føre,  lede  et  sted  hen.  Dette 
(o:  at  skibets  master  hænger  fast  i  kystens 
træer)  hændes,  fordi  Skibet  ofte  negter  at 
styre  i  Strømmen  og  af  denne  skjæres  ind. 
WMariboe.Skizzer.(1860).16.  da  han  havde 
9  Points,  skar  han  en  Bold  .  .  ind  (0:  kom 
han  til  at  dreje  den  ind  med  boldtræet)  i 
sit  Gærde.  Kricket.l930.56.sp.l.  23.2)  refl.; 
se  u.  bet.  11.  23.3)  intr.;  til  bet.  13.i  og  14.i: 
bane  sig  vej  ind.  Østenvinden  skar  skarpt 
ind  fra  Bugten.  PoUyd935.13.sp.2.  „Sleip- 
ner"s  Stævn  skar  to  Meter  ind  i  „Artemis". 
smst.^/\il938.2.sp.5.  (jf.  bet.  11.2^  om  udstræk- 
ning: CBernh.III.lO.  Mellem  den  sydlige  og 
nordlige  Del  (af  Samsø)  skærer  to  Bugter  ind. 
Trap.*II.572.  ||  (jf.  bet.  13.ij  om  stemme: 
trænge  ind;  ogfs.  d. s.  s.  skære  igennem  (se  bet. 
22.2  slutn.).  nogle  Mandsstemmer  .  .  skar  ind 
mellem  hverandre.  Lunde.F.35.  han  skærpede 
og  uddybede  hendes  Svar,  naar  han  skar 
ind  med  et  Spørgsmaal.  PLet;m.LiV.255.  || 
4).  til  bet.  14.2.  DendanskeLods.(1850).221 
(se  u.  bet.  31.5^. 

24)  skære  ned  (jf.  nedskære^.  24.1)  til 
bet.  1.1:  bringe,  tage  noget  ned  ved  over- 
skæring af  det,  hvormed  det  er  fast- 
gjort; spec.  m.  h.  t.  hængt  person:  *ved  saa- 
dan  Leilighed  |  Jeg  og  en  stakkels  Tyv  skar 
ned. Bagges.  TJngd.1.184.  CLembcke.Patrouille- 
øvelser. (19 10). 129.  ||  skære  flæsk  ned,  se 
Flæsk  1.1  slutn.  24.2)  til  bet.  3:  gøre  kor- 
tere, lavere,  mindre  ved  beskæring, 
kapning  olgn.;  fx.  (vet.):  Hornvæggen  (i 
hestehov)  skaaret  ned  i  Plan  med  den  ydre 
Rand  af  Hornsaalen.  Grunth.  Besl.  29.  (jf. 
bet.  6.3  og  23.1,  30;  gart.:)  efter  denne  Be- 


83 


skære 


skære 


34 


skæring  (kan  man)  opnaa  kraftige  Skud  fra 
de  Knopper,  hvortil  man  skærer  ned. 
ABruun.Frugthaven.(1921).47.  ||  overf.:  for- 
mindske i  størrelse,  omfang,  værdi;  ned- 
skære (3.2);  spee.  m.  h.  t.  indkomst,  løn: 
afknappe.  Et  andet  Projekt  er  en  direkte 
Kopi  af  Frue  Kirke,  blot  skaaret  lidt  ned 
og  med  en  besynderlig  Apsis.  PoZ.*V»i92J.S, 
sp.S.  L.s  bror  var  bankfuldmægtig,  hans 
svoger  tjenestemand.  Deres  lønninger  var  lo 
skaaret  ned.  M Klitgaard. MS. 8.  (jf.  iet.  2.3; 
dagl.)  m.  h.  t.  person:  nedsætte  i  indtægt, 
løn;  nedsætte  i  andres  øjne,  sætte  til 
vægs,  ydmyge,  give  en  dukkert,  „pille 
ned"  (ved  kritik,  skarpe,  saarende  bemærk- 
ninger, fyndigt  svar  paa  tiltale  olgn.).  Netop 
som  man  tror,  at  Mennesket  er  Midtpunktet 
i  hele  Tilværelsen,  bliver  man  skaaret  ned 
til  ingen  Ting.  DagNyh.'/il925.1.sp.l.  En  far- 
lig Modstander  var  paa  Spil,  der  i  Tide  20 
maatte  bremses  og  skæres  ned.  PDrachm.D. 
124.  Forsøgte  han  at  tage  til  Genmæle,  blev 
han  øjeblikkelig  skaaret  ned.  Bers.G.270. 
24.3)  (jf.  bet.  4:)  foretage  et  indsnit,  en  ind- 
skæring (nedefter)  i  noget;  fx.  (skibsbygn.): 
nedskære  (2.i).  Bundstokkene  og  Zitter- 
serne  skæres  (svales)  ned  over  Kølen  til 
Spundingens  Ovexksint.KuskJens.Søm.70.  \\ 
(jf.  bet.  3.5;  dial.)  partere;  m.  h.  t.  slagtet 
dyr:  UfF.  \\  refl.;  se  u.  bet.  II.2.  ||  (jf.  bet.  30 
14.1 ;  sj.)  om  klædningsstykke:  være  nedskaa- 
ret.  den  lyseblaa  Sommerkjole  .  .  var  lidt 
fyldig  over  Brystet,  men  skar  smukt  ned  for 
den  blottede  Baxm.AndNx.PE.ni.245. 

25)  skære  om  (jf.  omskære^.  25.1)  (nu 
sj.)  udføre  et  snit  rundt  om,  langs  randen 
af  noget  (hvorved  det  beskæres).  Moth.S425. 
(dial.)  m.  h.  t.  træsko:  beskære  kanten  paa. 
UfF.(sdjy.).  II  t  bortskære  forhuden  paa 
mandslemmet;  omskære  (I.2).  *mange  Per-  40 
sisk  Folk,  som  Hedninger  var  fødde,  |  De 
lood  sig  skære  om,  og  ville  blive  Jøde. 
Kyhn.PE.68.  25.2)  (jf.  omskære  3;  1.  br.) 
til  bet.  5:  forandre  (formen,  snittet  paa) 
noget  ved  ny  behandling  med  kniv  olgn. 
Stemplet  til  dette  sidste  Relief  (paa  medal- 
jen) blev  imidlertid  skaaret  om. Pol.**/8l936. 
ll.sp.6. 

26)  skære  op  (jf.  opskære^.  26. r)  under- 
kaste noget  en  behandling  med  kniv  osv.,  50 
saaledes  at  der  fremkommer  en  aabning,  et 
hul  osv.;  opskære  (1).  Moth.S426.  skære  et 
Dynevaar  op.  FS'O.  De  svalede  Glas  toges 
frem,  skares  op  med  et  gloende  Jæin.Tidsskr. 
f. Kunstindustri. 1892. 57 .  Hun  skar  febrilsk 
Konvolutten  op.KBirkGrønb.SF.141.  spee. 
m.  h.  t.  (hæftet)  bog:  adskille  de  (i  randen) 
sammenhængende  blade  v.  hj.  af  (papir)kniv. 
Moth.S425.  Han  gav  sin  Boghandler  et  lille 
Honorar  for  at  turde  læse  de  nye  Bøger,  eo 
det  vil  sige,  have  Lov  til  at  skære  Bøgerne 
op  paa  langs,  men  ikke  paa  tværs,  thi  da 
kunne  de  ikke  sælges  som  nye.  EC  And. 
(1919).Y314.  JVJens.Di.*138.  ||  (jf.  bet.  I.2) 


uegl.  Isbjerget  om  Natten  i  Taagen  der  skar 
Skibet  (0:  „Titanic")  OTp.JVJens.RT.128. 
Lyden  af  et  Plovjern,  der  skærer  Furen  op. 
Elkjær. HF. 63.  spee.  (jærnb.):  d.  s.  s.  op- 
skære 1.3.  DSB.Banebygn.24.  ||  m.  h.  t. 
menneskers  ell.  dyrs  legemer;  tidligere  ofte: 
operere  ell.  dissekere;  nu  især  m.  h.  i. 
slagtet  dyr:  aabne  for  at  udtage  indvoldene, 
(der  er)  ikke  eet  Riim  at  finde  i  (poeternes) 
heele  Legeme,  om  man  end  vilde  skiere  dem 
op,  og  lede  efter  dem  under  deres  Kallun. 
Holb.DR.II.l.  Bylden  maa  skæres  op.  F50. 
Fisken  var  .  .  kommet  op  i  Kjøkkenet,  hvor 
Pigen  skar  den  op  med  en  stor  Kniv.HC 
And.(  1919). 1.206.  Det  var  en  Løvinde,  og 
da  vi  skar  den  op,  trillede  to  s  maa  blinde, 
men  levende  Løveunger  ud  i  Græsset. 
Buchh.FDK.99.  m.  overgang  til  bet.  26.2,  t 
udtr.  som  skære  op  for  en  skinke,  (fagl.) 
begynde  udskæring  af  den;  tage  hul  paa  den. 
OrdbS.  II  ijf.  opskære  I.2 ;  fra  no.  (sml.  (an- 
givet som  norskhed):  skære  en  Pen  op  (o:  til- 
skære en  pen).  S&B.  Larsen.)  ell.  oldn.  skera 
upp)  tildanne  ved  skæring,  udskære  (og  ud- 
skikke som  budskab);  vist  kun  i  udtr.  som 
skære  hærorf,  hærpil  op,  se  Hær-orf, 
-pil.  26.2)  til  bet.  3:  behandle  noget  med  kniv 
osv.,  saaledes  at  det  helt  deles  ell.  kløves; 
dele  i  smaastykker  ved  skæring;  ogs.: 
skille  stykker  fra  noget,  indtil  der  ikke  er  mere 
tilbage;  opskære  (2).  skære  (0:  hakke, 
plukke)  kød,  steg  op.Moth.S425.  Vi  skare 
en  halv  Ost  op.  VSO.  hver  Eftermiddag  skar 
(pigerne)  4  Rugbrød  op  til  Meldmader. 
HPHansen.  De  gamle  fortalte—.  (1939).  24.  \\ 
(jf.  bet.  1.3;  fagl.)  save  op;  opskære  (2.2). 
(brædderne)  har  kastet  sig.  Dette  hidrører 
fra,  at  Træet  ikke  har  været  fuldstændig 
tørt,  da  det  blev  „skaaret  OTp".Haandv.l46. 
Stammer  .  .  skæres  op  tU  Bjælker.  HFB. 
1936.623.  II  (jf.  bet.  3.2  slutn.)  om  tørve- 
skæring, det  ca.  */*  Al.  tykke  Lag  Tørve- 
jord var  skaaret  op  til  TøTy.AarbSorø.1925. 
^^'  II  (if'  ^^^'  ^•^)  "*•  ^'  ^'  afgrøde:  høste; 
nu  spee.  (jf.  Opskær;  dial.):  høste  færdig 
(Feilb.).  Slaar  mand  anden  Mands  Eng  op 
imellem  Eg  og  Ende,  eller  skær  hans  Korn 
op  paa  Ageren  imellem  Eg  og  Ende.  DL. 
&—15 — 5.  skære  urter  OTp.Moth.S425.  Huset 
tækkedes  med  Langhalm  og  Rør,  som  blev 
skaaret  op  i  Søen.  Nystrøm.S. 189.  (jf.  op- 
skære 2.3J  i  videre  anv.,  m.  h.  t.  vandløb: 
oprense  (ved  afskæring  af  vandplanter). 
Feilb.  UfF.  26.3)  (;/.  ty.  auJscheren  i  lign. 
anv.)  til  bet.  7.3;  dels  (^)  m.  h.  t.  tov:  samle 
i  ordentlige  bugter;  skyde  op.  Roding. 1.178. 
FæstningsartMat.(1914).4.  \\  dels  (jf.  ænyd. 
opskære,  spænde  op  (Kalk. II 1. 360);  væv.) 
m.  h.  t.  kæde:  gøre  i  stand  før  indsætningen. 
UfF.  26.4)  (sj.)  til  bet.  9.1,  i  forb.  som  skære 
ansigter  op,  (alm.:)  skeer e  ansigter.  [EW ol- 
le]  .  Brudstykker  af  en  jy.  BorgermandsDagbøger. 
(187 3). 68.  (de)  skjære  haanlige  eller  fortræde- 
lige Ansigter  op  ad  hver  den,  som  modsiger 


XX.    Kentrykt  "/,  1940. 


36 


skære 


skære 


36 


dem.  smst.72.  26.5)  (vel  til  let.  26.2;  nu  Mal.) 
afbryde;  bringe  til  ende.  skære  tretten  op. 
Moth.S425.  skære  legen  op.  smsf.  ||  navnlig 
uden  obj.:  afbryde  virksomhed,  samkvem  olgn.; 
holde  op;  i  forb.  m.  med:  bryde  med.  Dan- 
marks Beliggenhed  .  .  henviser  os  til  .  .  at 
skiære  op  med  Hamborg  og  knytte  varig 
Forbindelse  med  Lonåon.  Grundtv.Dansk.il. 
20.  de  Danske  (o:  i  flaaden)  begyndte  slemt 
at  knurre,  og  sagde,  at  der  kom  bestemt  lo 
ingen  Nordmænd.  Der  var  da  ikke  andet 
for  end  at  skære  op  og  lade  hver  gaa  til  sit. 
sa.Snorre.III.225.  UfF.  26.6)  ivist  efter  ty. 
aufschneiden,  jf.  opskære  3;  egl.  til  bet.  26.2: 
udskære  mad  og  diske  op  med  den;  nu  næppe 
br.)  fremkomme  med  løgn,  pral;  lyve;  over- 
drive; prale,  om  hånd  enten  er  en  god  Al- 
manaktrykker, der  veed  færdig  at  skiære 
op  med  Løgn,  eller  en  god  Sandsiger.  £føfn. 
Moral. 11.18.  *Jeg  kand  ej  skiære  op,  Jens  20 
Peersen  aldrig  praler.  Hot6.Paars.267.  sa. 
Jean.I.l.  Uden  at  gjøre  nogen  Forskjel  spørge 
de  (o:  syge  folk)  den  første,  den  bedste  Bar- 
beer eller  Bader  til  Raads,  naar  han  blot 
kan  skjære  brav  op  for  dem,  og  love  dem,  at 
han  vil  gjøre  store  Ting.PhysBibl.il 1. 18. 
m.  obj.:  skære  Løgn  op. FS'O.  26.7)  (sj.)  til 
bet.  13.1,  om  stemme:  lyde  skingrende;  skingre 
op.  En  skingrende  Kvinderøst  skar  op  over 
nogle  a,ndTe.PLevin.LN.119.  30 

27)  skære  over  (jf.  overskære^.  27.1)  dele 
i  (flere)  stykker  ved  (gennem) skæring  paa 
tværs,  midt  over;  ogs.:  fraskille  ved  saadan 
skæring;  fraskære.  Moth.S425.  (han)  gik 
fra  den  ene  Vogn  til  den  anden  og  skar 
Skaglerne  oveT.Goldschm.Hjl.I.17.  Tomaterne 
flaas,  skæres  over  en  Gang  paa  tværs.  Consf. 
Kogeb.^(1920).50.  Dejgen  .  .  udstikkes  i 
runde  Kager,  som  skæres  midt  over.Bagf- 
ning.45.  \\  i  udtr.  for  (forsøg  paa)  drab,  selv-  40 
mord  éll.  lemlæstelse,  skære  Pulsaaren  over 
(paa  sig  selv). BicfeT.  skære  haserne  over, 
se  L  Hase.  skære  halsen,  struben  over, 
se  L  Hals  2.i,  Strube.  ||  (jf.  bet.  I.3J  m.  h.  t. 
træ:  oversave,  skære  en  Mast  over.  Jens^ør, 
II.3.  Kakkelovnsbrænde  bør  skæres  flere 
Gange  over.  75*0.  ||  (jf.  bet.  6)  behandle,  til- 
danne ved  skæring,  klipning;  dels  (nu  næppe 
br.)  m.  h.  t.  tøjer:  overskære  (3).  vAph. 
(1759).  dels  (skræd.)  om  tilskæring  af  klæd-  50 
ningsstykker:  Vesten  skal  være  skaaret  lige 
ower.  PoUVd934.Sønd.31.sp.2.  27,2)  uegl.  ell. 
overf.  Stykket  er  i  fire  Acter,  men  da  det 
.  .  vilde  blive  for  langt  og  trættende  .  . 
havde  man  .  .  skaaret  det  midt  over,  saa 
at  man  den  ene  Aften  saae  de  to  første 
Acter,  og  den  næste  Gang  de  to  sidste. 
HCAnd.SS.VIII.77.  \\  (jf.  bet.  7.i;  nu  sj.) 
m.  h.  t.  linie:  krydse;  overskære  (2.2). 
Veiene,  Gaderne  skære  her  hinanden  over.  e'o 
VSO.  II  i  udtr.  for  (pludselig)  afbrydelse  af 
virksomhed,  ophævelse  af  forhold,  tilstand. 
Atropos  skar  Livets  Traad  o\ex.Clitau.PT.5 
(jf.  Livstraadj.  Enhver  kan  se,  at  Estrup 


skar  Retten  over,  der  holdt  alle  sammen. 
HarNiels.SP.44.  skære  klædet  over  mel- 
lem to,  se  1.  Klæde  2.  skære  knuden 
over,  se  1.  Knude  2.2.  27.3)  intr.,  om  af- 
brydelse, ophør;  dels  (jf.  ovf.  sp.  35"^;  nu  næppe 
br.)  om  person,  i  forb.  m.  med:  afbryde  sit 
forhold  til;  bryde  med.  (blot)  Biskoppen  vil 
. .  bede  Kongen  .  .  skære  plat  over  med  Deg- 
nen (0:  give  ham  løbepas ).Cit.  17 52. (Kirkehist 
Saml.6R.II.401).  \\  dels  (jf.  bet.  13.i;  1.  br.) 
om  stemme:  knække  over.  Stemmen  skar 
over  et  Ø]eh\ik. PoU''/iil922.8.sp.2. 

28)  skære  sammen.  28.1)  (jf.  bet.  4  ogf  7; 
tøm.,  snedk.)  sammenføje  (to)  dele  v.  hj.  af  i 
hinanden  passende  udskæringer;  forbinde 
ved  sammenskæring  (2).  Karmen  (til 
mistbænken)  fremstilles  sædvanlig  af  20  cm 
brede,  uhø viede  Fyrrebrædder,  ca.  3Va  cm 
tykke,  de  skæres  sammen  paa  den  Maade, 
at  Endestykkerne  med  deres  halve  Bredde 
griber  ind  under  Langsiderne,  fl^^'emmef. "/s 
1929.38.  28.2)  (jf.  bet.  II.2  og  28.3;  sj.)  refl.: 
støde  sammen,  mødes  i  eet  punkt,  (huset) 
udmærker  sig  ved  den  maleriske  Maade, 
hvorpaa  de  murede  Kviste  og  de  forskjellige 
Taglinier  skærer  sig  s&mmeTi.ESchiødte.Gl. 
kbh.Huse.(1894).44.  28.3)  (jf.  bet.  14.i,  28.2 
og  Sammenskæring  1;  fagl.  ell.  tO)  intr.: 
krydses,  mødes,  støde  sammen  i  eet 
punkt.  Den  Maade,  hvorpaa  (tværmuren) 
skærer  sammen  med  det  underliggende  Mur- 
værk. fiis<MZ6/i.3i2.//.223.  II  uegl.,  om  sam- 
menfald (i  tid)  ell.  (jf.  bet.  28.4^  sammenstød 
af  modsætninger,  paa  Holbergs  Tid  begynder 
(formalismen  og  idealismen)  saa  smaat  at 
skære  sammen.  Kyrre. HH. 83.  Afbetalingerne 
for  Bil  og  Tærskeværk  „skar  sammen"  til 
den  iøTste.Fleuron.KO.207.  Katolicisme  og 
Lutherdom  skærer  her  sammen  i  et  Central- 
punkt. OFms.Li«.263.  28.4)  (vist  til  bet.  14.i, 
jf.  bet.  28.3^  komme  i  strid,  skænderi  ell. 
slagsmaal;  komme  op  at  kives,  trættes. 
Moth.S427.  VSO.  PRMøll.SS.96.  Idelig  skar 
han  sammen  med  Fangevogtere  og  Mestre. 
CHans.S.165.  (hun)  var  ham  nok  næsten 
helt  i  Kones  Sted.  I  al  Fald  skar  de  sammen 
som  kun  Ægtefolk  har  Ret  til  det,  og  bed 
forsvarligt  efter  hinanden.  AndNx.DM.I II. 
215.  han  og  Thormod  kunde  ikke  komme  ud 
af  det  sammen;  de  skar  sammen  om  alt  det, 
de  fik  med  at  gøxe.Kyrre.(IslSagaer.I.305). 
Feilb.  UfF.  \\  skære  i  hus  sammen,  se 
bet.  14.3. 

29)  skære  til  (jf.  tilskære^.  29.1)  give  en 
vis  form,  tildanne  med  kniv,  saks  osv. 
Moth.S427.  skære  en  Pen  t\i.V SO. V  11.105. 
(han)  skar  et  Filtrerpapir  til  (i  laboratoriet). 
Bergs.GF.1.95.  den  saakaldte  „Hjertebog", 
hvis  Blade  er  skaaret  saaledes  til,  at  de, 
naar  Bogen  ligger  opslaaet,  danner  Formen 
af  et  Yi]exie.OFriis.Litt.83.  \\  især  m.  h.  t. 
klæde,  læder:  give  den  form,  hvori  det  skal  sys. 
Moth.S425.  een  skal  allene  give  sig  af  med 
at  sye  Mands-Skoe  .  .  een  med  at  skiere 


37 


skære 


skære 


38 


dem  til,  en  anden  med  at  sye  dem  sammen. 
Junge.39.  *hvad  om  vi  |  Lod  Tøiet  skjære 
til  og  sye.  Hr2.KP.45.  Søiberg.KK.II.49.  || 
tiegl.  Hvor  spændende,  hurtigt  at  skære 
dem  (0:  begivenheder  til  brug  for  et  dagblad) 
til,  saa  de  passede  til  begge  Sider,  paa  den 
ene  til  Kendsgerningerne,  paa  den  anden 
til  Læserne. Cavling.J. 51.  I  de  mellem-  og 
sydamerikanske  Stater  var  Forfatningen 
ligeledes  skaaret  til  efter  amerikansk  For-  10 
hulede.  VerdenGD. IV, 2.52.  ||  (jf.  ty.  zuge- 
schnitten;  1.  br.)  i  perf.  part.,  om  persons 
legemsbygning.  Han  var  rund  og  svær  og 
groft  skaaret  tU.SophClauss.L.189.  29^)  tage 
kraftigt  fat  ved  skæring;  udføre  skæring 
med  kraft,  energi;  især  i  imp.:  skær  til! 
D&H.  Feilb.  29.3)  t  udtr.  for  at  bruge 
skarpe  ord,  skændes;  dels  (1.  br.)  til  bet. 
13.2:  fremkomme  med  skarp(e)  bemærk- 
ning(er);  „bide".  Snak,  skar  hun  hidsigt  til.  20 
AlbDam.B.141.  \\  dels  (nu  næppe  br.)  i  pass. 
m.  reciprok  bet.:  komme  op  at  skændes,  kives; 
„skære  sammen".  Der  gaaer  sædvanlig  mange 
Aar  før  det  vil  træffe  sig,  at  et  Par  Familier 
kan  leve  saaledes  sammen  i  Tredie-Mands 
Huus,  uden  at  skiæres  tU,  eller  ønske  hin- 
anden paa  J)ønen.Cfrundtv.B.II.125. 

30)  skære  tilbage  (jf.  tilbageskære j; 
især  (jf.  skære  ind,  ned  u,  bet.  23.i,  24.2; 
gart.)  til  bet.  6.3:  beskære  (en  gren)  stærkt  30 
(saaiedes  at  den  kun  beholder  en  del  af  sin 
oprindelige  længde);  foretage  kortbeskæ- 
ring. ABruun.Frugthaven.(1921).64.  Kvi- 
stene (er)  skaaret  tilbage  til  15  cm.  Havebr 
L.*II.122. 

31)  skære  nd  (jf.  udskære^.  3 i. i)  ^t7 
bet.  3:  løsne,  udtage  ved  skæring;  ogs.: 
dele  i  stykker  ved  skæring.  Moth.S427. 
Oehl.Øen.(1824).IY285.  Saarlægen  maatte 
skære  Kuglen  ud.  "F-SO.  Dette  .  ,  Brev  .  .  40 
maatte  skæres  ud  .  .  af  Bogen.CSPet.Litt. 
222.  (jf.  bet.  e)  m.  h.  t.  (dele  af)  levende 
væsen:  Jeg  er  . .  bleven  skaaren  ud  af  Moders 
IAx.JRPaulli.SB.36.  Hogne  .  .  ler  trodsig, 
da  man  skærer  hans  Hjærte  XLå.AOlr.NA.44. 
skære  struben  ud,  se  Strube.  ||  m.  h.  t. 
varer  ell.  (navnlig)  levnedsmidler:  udskære, 
partere  i  mindre  stykker  til  fordeling,  salg; 
ogs.  m.  h.  t.  de  enkelte  stykker:  afskære  til 
fordeling,  salg.  (spækhøkerne  paastaar)  at  de  50 
paa  hvert  Lispund,  som  de  skiære  ud,  ta- 
ber et  V\md.Denforhex€deSideFlesk.fl771J.9. 
skiære  et  Stykke  ud  af  Tøiet.  FiSO.  (hun) 
stod  i  Spisekamret  og  skar  Steg  nå.  Bang. T. 
153.  ERode.JM.18.  skære  et  Dyr  ud.Bl&T. 
II  (jf.  bet.  3.3  slutn.)  f  m.  h.  t.  honning:  ind- 
samle ved  borttagelse  af  vokstavlerne.  Det 
Navn  Zeidler  er  egentlig  et  Ober-Saxisk 
provincial  Ord  af  Zeideln,  og  betyder  en, 
som  skier  Honning  nd.  Fleischer.B.778.  \\  (jf.  éo 
bet.  4.1  og  31.2;  fagl.)  m.  resultats-obj.  Skære 
en  Kanonport  nd.Scheller.MarO.  31.2)  til  bet. 
5.1:  tildanne,  udforme  ved  skæring, 
gravering  olgn.;  dels  m.  obj.,  som  betegner  det 


frembragte,  tildannede,  dels  uden  obj.  i  forh. 
m.  i,  der  betegner  materialet.  Moth.S426.  unge 
Drenge,  som  .  .  have  beflittet  sig  paa  at 
skiære  ud  i  Træ.  Thurah.B.40.  skære  Figurer, 
Billeder,  Navnetræk  ud,  f.  Ex.  i  Steen, 
Metal  eller  Træ.  VSO.  Glassets  Tildannelse  i 
Mønsterstykker  skete  paa  et  Bord.  (Glas- 
stykkerne) skares  ud  med  et  glødende  Jern. 
Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.57.  (mesteren) 
tegner  Billedet  med  Gravstikken,  skærer 
det  ud  med  'KmNen.Es.44.13(1931).  \\  (jf. 
bet.  4.1 ;  1.  br.)  m.  tings-subj.;  om  strøm: 
udgrave;  udhule.  Vort  Fartøj  gaar  nær  op 
til  Kysten,  thi  Strømmen  skærer  Løbet 
dybt  nok  nd.FaUcman.FraDanmarksFar-West. 
(1879).31.  II  i  sammenligning  ell.  billedl.,  især 
i  udtr.  for  stærk  (tilfældig  ell.  tilstræbt)  lighed 
med  et  forbillede,  den  Modedukke,  der  paa  en 
Prik  er  skaaren  ud  af  den  sidste  Mode- 
journal. Hr2.///.i4.  nogle  højst  komiske 
Spidsborgermadammer,  der  baade  i  Udtryks- 
maade  og  Sprog  var  skaame  lige  ud  af 
„Genboernes"  Omgangskreds  hos  Hostrup. 
KBokkenh.lJ .145.  ligne  en,  som  han  var 
skaaret  ud  af  hans  øjne,  se  Øje.  31.3) 
til  bet.  6;  dels  (nu  kun  dial.)  m.  h.  t.  (hus)- 
dyr:  gilde;  kastrere.  Moth.S427.  skære  Føl, 
Grise  nd.VSO.  Feilb.  \\  dels  (nu  næppe  br.) 
i  forb.  som  skære  en  pige  ud,  beligge, 
besvangre  en  pige.  Moth.S426.  VSO.  („en  gam- 
mel og  lav  Talebrug").  31.4)  til  bet.  7.3: 
lede,  føre  noget  et  sted  hen;  især  ^  m.  h.  t. 
ende  osv.:  tage  ud,  fjerne  fra  en  blok  osv., 
hvorigennem  den  er  vist.  SøLex.(1808).  Paa 
længere  Rejser  skæres  Linerne  (0:  flagliner) 
ud,  naar  SMbet  kommer  i  rum  Sø,  og  skæres 
først  i,  kort  før  de  skal  hxnges.KuskJens. 
Søm.177.  II  (vel  egl.  til  bet.  4,  m.  h.  t.  gravet 
rende,  fure)  f  rn.  h.  t.  vand(løb),  sø:  skaffe 
afløb  (gennem  en  gravet  rende),  skære  en 
dam,  sø  nd.  Moth.S426.  VSO.  31.5)  refl.  ell. 
intr.  II  (jf.  bet.  13.i ;  sj.)  om  stemme.  Konens 
Graad  skar  ud  til  dem.  AndNx.PE.III.67. 
smst.240.  II  (iscer  a^)  til  bet.  14.1-2,  t  uiUr.  for 
sejlads  (spec.:  hvorved  man  aftner  fra  kursen). 
*Saa  skjød  jeg  ud  min  Snække  .  .  |  skar  ud 
af  Fjordens  Lukke  |  og  lod  mod  Sønder 
staL3L.Rich.I.206.  Man  bærer  derpaa  af  langs- 
med, denne  Kyst  (0:  Sjællands),  men  skærer 
atter  lidt  ud  fra  den,  for  at  undgaae  den  .  . 
med  en  Kost  mærkede  Stammenakke.  Som 
Mærke  herfor  bringes  Kallehave  Kirke  uden- 
for Petersværfts  Bro,  og  skærer  man  da 
atter  tættere  ind  imod  Siælland.DendonsJkc 
Lods. (1850). 221.  jf.  flg.  gruppe:  saa  satte  vi 
os  paa  Tofterne  og  stemmede  Fødderne  mod 
Spændholdteme,  og  saa  skar  hun  jo  ud  i 
Strømmen.  Drachm.KK.84.  (sml.  bet.  14.2^ 
om  fartøj:  Et  Skib,  der  har  mistet  Roret, 
er  vanskehg  at  bugsere,  da  det  let  skærer 
ud  til  Siderne.  KuÆ Jens. S øm.260.  smst.236. 
II  ^  til  bet.  11.2  og  14.3,  om  tov  (line, 
ende):  løsne  sig  fra  det  sted,  hvortil  det  er 
fastgjort.  Brasen  har  skaaret  sig  nd.  Seheller. 


3* 


89 


skære 


!§ikærebænk 


40 


MarO.  Almindelig  Knob  .  .  bruges  ofte  .  . 
til  at  hindre  Enderne  i  at  skære  ud  af  Vej- 
visere eller  Blokke.  KushJens.Søm.ll.  ||  (til 
dels  efter  ty.  (sich)  scheren  (heraus-,  hinaus- 
scheren),  der  maaske  er  af  anden  oprindelse) 
t  i  forb.  skære  sig  herud  (Helt.Poet.73) 
ell.  skære  herud,  om  person:  forsvinde; 
pakke  sig.  (især  i  befalinger,  trusler).  *hand 
ey  er  vandt  at  lide  |  Ham  nogen  kommer 
nær,  giør  nogen  sig  til  Knud  |  Paa  timen  lo 
hedder  det,  du  Lymmel  skiær  herxiål Helt. 
Poet.210.  Henrick,  skier  her  ud  paa  Døren 
saa  længe,  her  bliver  icke  en  Discours  som 
du  maa  høie.JRPaulli.Kandest.Fé^. 

32)  skære  under  (jf.  underskære^;  spec. 
4;^  til  bet.  14.1-2,  om  ting,  der  trykkes  ned 
under  vandets  overflade;  dels  om  baad  (paa 
slæbetov):  Baaden  skar  under  med  Boven. 
Larsen.  D&H.  dels  i  pass.,  om  ankerbøje: 
For  senere  med  større  Lethed  at  kunne  20 
finde  Ankeret,  saafremt  Bøjen  skulde  være 
skaaret  under,  bør  man  lægge  Mærke  til, 
i  hvilken  Retning  fra  Skibet,  Kæden  viser 
ud  i  det  Øjeblik,  der  hekses  fra.  Barden/?. 
Søm.II.14.  Scheller.MarO. 

33)  skære  væk,  (dagl.)  dels  m.  omtr.  sa. 
bet.  som  skære  bort  (se  bet.  18.i^.  D&H.  jf.: 
Madam  Viums  Kost  var  der  ingen,  der  saa 
ned  paa.  Der  blev  skaaret  væk  fra  den  brede 
Ende  (0:  man  spiste  af  alle  kræfter).  Baastrup.  30 
MinDagbog.(1927).60.  \\  dels  omtr.  d.  s.  s. 
skære  til  (se  bet.  29.2;.  D&H. 

V.  skære,  v.  ['sgæ-ra]  -ede.  {ænyd. 
(part.)  skærende  (i  forb.  skærend-hvid^; 
til  VI.  Skær  1  ell.  VIII.  skær  l.i;  jf.  fsv. 
skæra,  gøre  lys,  oplyse;  sml.  skjare;  nu  dial.) 
I)  give  skin,  skær  fra  sig;  glimte;  lyse; 
straale.  MDL.  Feilb.  det  var  blevet  ud  paa 
Natten,  jeg  antager,  Klokken  var  omkring 
to,  for  det  begyndte  at  skære  af  Morgen.  40 
Bregend.HH.II.182.  (han)  kom  ud  i  Gaar- 
den  og  tog  Maal  efter  Stalden,  hvis  smaa 
Ruder  skærede  svagt  ud  i  Mulmet.  Elkjær. 
Sejer. (1921). 38.  om  morild:  UfF.  ||  part. 
skærende,  skinnende;  i  forb.  skærende 
hvid,  (jf.  skært  hvid  (u.  VIII.  skær  1,2), 
skærhvid;  i  rigsspr.  opfattet  som  IV  skære 
16.2^  skinnende  hvid;  snehvid.  Moth.8420. 
Drachm.SF.107.  BornhOS.  2)  se  et  skær  ell. 
glimt  af;  skimte.  MDL. 

VI.  skære,  v.  ['sgæ-ra]  -ede.  {æda. 
sk(i)æræ,  gøre  klar,  rense  (AM.  Harp. Kr  32. 
170),  spec.:  rense  (sig)  for  beskyldning  (Lund. 
Ordb.),  SV.  skåra,  rense;  til  VIII.  skær;  jf. 
SV.,  no.  dial.  skira,  oldn.  skira,  rense,  døbe, 
got.  gaskeirjan,  forklare,  oplyse;  sml.  Skærs- 
ild, Skærsten;  nu  kun  dial.)  I)  (jf.  VIII. 
skær  1.2  slutn.)  m.  h.  t.  æg:  lade  æg  gennem- 
skinne, belyse  for  at  se,  om  de  er  friske,  om 
der  er  kyllinger  i  dem;  klare  {\l.2.h).Thor-  eo 
sen.170.  Feilb.  2)  (jf.  VIII.  skær  2)  befri  for 
urenheder,  grums,  fremmede  bestanddele;  kla- 
re; rense,  skære  'homujig.Moth.S420.  skære 
vm.smst.  Feilb.  m.  h.  t.  smør:  MDL.  VSO. 


(jy.).  Feilb.  ||  i  sa.  bet.:  skære  (honning, 
smør)  af.  Rask.FynskeBS.52.  3)  (videre  ud- 
vikling af  bet.  2  ell.  til  VIII.  skær  1,2;  f  m. 
h.  t.  mur,  væg:  overstryge  med  kalk;  pudse; 
hvidte.  Moth.S420.  VSO. 

Skære-,  i  ssgr.  (ogs.  Skær-,  se  u.  Skære- 
kasse, -kiste,  -lo,  -mølle;,  (sml.  Skær-; 
især  (navnlig  fagl.,  ø;  til  IV  skære  1 
og  3  (jf.  dog  Skæretragt;;  saaledes  ogs., 
foruden  de  ndf.  anførte:  Skære-bevægelse, 
-egenskab,  -evne,  -hastighed,  -kraft,  -appa- 
rat, et.  apparat  til  skæring;  ogs.:  skærende 
del(e),  organ(er)  i  forsk,  maskiner;  fx.  om 
fingrene  og  knivene  i  slaa-  ell.  mejemaskine: 
OpfB.^III.33.  om  apparat  til  skæring  af 
papir:  PapirL.375.  -arbejde,  et.  I)  ud- 
skæring af  brædder  ell.  tømmer  af  træstamme. 
FagOSnedk.  2)  [IV4,  6]  kunstfærdig  udskæ- 
ring; billedskærerarbejde.  FagOSnedk.  jf.: 
Indlægninger  med  Guld  og  Sølv  (i  vaaben). 
Jernskærearbejder  af  alle  Slags. Tilsk. 
1932.11.347.  -baad,  en.  se  Skærbaad. 
-bakke,  en.  skærende  metalkæbe,  bakke 
(V)  i  klup.  PoUtiE.KosterbU'/d924.3.sp.l. 
TeknO.  -blad,  et.  (jf.  -æg  samt  I.  Blad  2.i; 
om  skærende  del  af  forsk,  redskaber  ell.  værk- 
tøjer, (den)  Flække,  der  danner  Skærebladet 
(paa  kornseglen).  JohsBrøndst. DO. 1. 179.  \\ 
om  del  af  skæret  (1 1.3.2)  paa  en  radrenser. 
LandbO.lV.6.  -blok,  en.  blok  (1),  hvorpaa 
noget  kan  skæres  (ell.  hugges);  dels  (nu  næppe 
br.)  om  kødblok  til  køkkenbrug.  Moth.S426. 
VSO.  II  dels  (jf.  -pæl;  smed.):  blok  ell.  pæl 
med  spændplader  foroven,  hvori  arbejdsstykker 
ved  gevindskæring  fastspændes.  Nationalmus 
A.1937.80.  UfF.  -bor,  et.  (jf.  -jærn  3,  -tøj 
1;  smed.,  foræld.)  jærnredskab  til  gevind-, 
skrueskæring  (sml.  Gevindstaal,  Skrueblik;. 
Moth.S426.  VSO.  -bord,  et.  bord,  plade, 
hvorpaa  noget  overskæres;  fx.  i  sukkerfabrik: 
Naar  Tørringen  er  endt,  føres  Sukker- 
pladerne til  Skærebordene,  hvor  de  ved 
Hjælp  af  Rundsave  deles  i  nøjagtigt  lige 
brede  Strimler,  der  saa  igen  i  Skæremaski- 
nerne tværdeles.iVa<Tid.''Vi2923.;Søn<i.i4.sp.2. 
-brænder,  en.  apparat,  hvormed  der  v.  hj. 
af  en  skærende  flamme  foretages  skæring  af  jærn 
og  staal.  Hannover. T ekn.287 .  TeknO.  -bræt, 
et.  I)  (jf.  -planke;  bræt,  mindre  træplade,  fx. 
anv.  i  køkkener,  til  at  skære  (sønderdele, 
hakke)  noget  paa,  smøre  mad  paa  olgn.  Moth. 
S426.  Skiærebræderne  maae  vel  afbørstes 
og  vel  reengiøres  hver  Gang.  Tychsen.A.II. 
613.  Til  Paparbejder  høre  en  Kniv,  et  Skære- 
brædt.Le^e&.7/.67.  Lauesen. MF. 208.  2)  [IV 
7.3]  (væv.)  d.  s.  s.  -ramme.  UfF.  -bænk, 
en.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)1)  bænk  (2),  forhøj- 
ning, hvorpaa  noget  snittes,  tilskæres;  især 
om  bødkers  ell.  træskomagers  bænk  med  en 
klemme  („hoved"),  hvormed  arbejdsstykket 
fastholdes  (jf.  Bødkerbænk,  Knivbænk  1 
samt  Skærelad  2).  Hallager.128.  Pont.LP. 
VIII.124.  Dengl.By. 1935.9.  jf.  Skærebænk- 
hoved.  VSO.  2)  redskab,  hvori  noget  sønder- 


41 


Sikærecylinder 


Skæreolie 


42 


skæres;  dels  (nu  næppe  hr.)  om  hakkelsekiste. 
jf.  VSO.  II  dels  om  lign.  apparat,  fx.  til  itu- 
skæring  af  roer  (se  Roeskærebænk^,  til  skæ- 
ring af  tobak  ( Den  gl.By. 1932-33.58).  3)  (nu 
næppe  hr.)  spøg.  omdannelse  af  Charabanc. 
KNyrop.SVS.il.  -cylinder,  en.  (jf.  -ski- 
ve, -valsej  skærende  del,  der  er  cylinderformet; 
fx.  om  roterende  cylinder  med  skarpe  skinner 
i  maskine  til  overskæring.  Sal.* 1. 894.  -dia- 
mant, en.  diamant,  der  anvendes  til  skæ-  {o 
ring  af  glas;  glarmesterdiamant.  Christ.Kemi. 
105.  -flamme,  en.  skcerende  flamme  i 
skærebrænder.  Gaslnd.5.  -foder,  et.  (landbr.) 
havrestraa  olgn.,  der  skæres  til  hakkelse;  straa- 
foder.  MøllH.I.260.  Feilb.  -græs,  et.  se 
Skærgræs.  -lialm,  en.  (jf.  -foder,  -havre; 
iscer  landbr.)  halm,  der  skæres  til  (og  iblan- 
des) (heste) foder.  Feltart.VII.A.26.  -havre, 
en.  (jf.  -foder,  -halm;  landbr.)  havre,  der 
bruges  til  skærefoder.  TJfF.  -hjul,  et.  skæ-  20 
rende  hjul,  fx.  i  fræse.  IngBygn.l940.25.sp.2. 
-horn,  et.  (sko.,  foræld.)  beskærehorn.  Am- 
berg.  -hoved,  et.  (valselignende)  del  af 
skæremaskiner  olgn.,  hvortil  de  skærende  dele 
(skærebakker,  -knive)  er  fastgjort.  SaUXXI. 
670.  Thaulow.M.I.371.  -høvl,  en.  (bogb.,  for- 
æld.,  jf.  VSO.)  beskærehøvl.  Moth.S427.  -ilt, 
en.  (jf.  -brænder,  -fiammej  ilt  til  autogen  skæ- 
ring. Bildsøe.Smedebogen.(1928).139.  -jærn, 
et.  spec.  (foræld.):  I)  d.  s.  s.  -kniv.  VSO.  30 
især:  hakkelsekniv.  Moth.S426.  2)  art  stiksav 
brugt  ved  udskæring  af  tænderne  paa  grove 
kamme.  Hallager. 139.  3)  (jf.  -bor;  smed.) 
apparat  til  skrueskæring.  Moth.S426.  MR. 
1832.158.  -kaal,  en.  (gart.)  kaal,  der  dyr- 
kes med  afskæring  af  blade,  hoveder  som  for- 
maal  (og  ikke  til  avl  af  frø).  Gartner-Tidende. 
1933.253.  -kant,  en.  (jf.  -rand;  især 
tandl.).  Fortændernes  Skærekant. /Sai.'ZZ/TT 
107.  -kasse,  en.  fSkær-.  se  u.  Gering^.  40 
(jf.  -lade  1;  snedk.)  kasse  med  savsnit  til 
gering;  geringskasse,  -lad.  Haandv.183.  FagO 
Snedk.  -kiste,  en.  (nu  dial.  Skær-.  Cit. 
1707.(AarbPræstø.l925.91).  jf.  Feilb.).  (jf. 
-bænk  2,  -tøj  3,  -værk;  landbr.,  næsten 
foræld.)  aflang  kasse,  kiste  (1.2.2),  hvori  hak- 
kelse blev  skaaret  med  en  skærekniv;  hakkelse- 
kiste (1).  Sort.Poet.78.  JPJac.(1924).I.277. 
Den  nye  Hakkelsemaskine  .  .  kaldte  lige- 
ledes paa  Interessen  hos  alle  dem,  der  kun  50 
var  vant  tU  at  se  de  gammeldags  Skærekister. 
Strange.P. 11.104.  SjællBond.37 .  -klappe, 
V.  se  skærklappe.  -kniv,  en.  {ænyd.  skær(e)- 
kniv)  I)  kniv,  der  benyttes  til  skæring  (af 
mad),  snitning,  beskæring  olgn.  (jf.  Beskære- 
kniv^.  GldgsSkæmt.24.  mangen  en  halvvoxen 
Dreng  tager  ey  i  Betænkning  med  en  Skiære- 
Kniv  at  snitte  sig  en  Finger  væk,  at  han 
ey  skal  blive  Soldat  i  Tiden.  Argus.l771.Nr. 
16.3.  Grundtv.Saxo.n.207.  JohsBrøndst.DO.  to 
III.  131.  spec.  om  baandkniv  (FrGrundtv. 
LK.45),  apoteker-kniv  (Cit.l784.(AarbVejle. 
1936.40).  ZakNiels.GV42.  Apot.(1938).14), 
om  et  smedeværktøj  (MR.1832.158),  om  potte- 


magerredskab (Feilb.),  om  klinge  til  opskæring 
af  fløjl  (Sterm.Textil.(  1937). 157).  ||  kniv- 
lignende  redskab  til  tørveskcering.  ErlKrist.St. 
127.  II  om  skabende  maskiridel;  fx.  om  skære- 
cylinder. Bl&T.  2)  (landbr.)  hakkelsekniv  i 
skærekiste  ell.  (nu)  i  hakkelsemaskine.  Sort. 
Poet.77.  Olufs.Oec.VII.375.  Rask.FynskeBS. 
52.  FrGrundtv.LK.50.  AarbFrborg.1918.74. 
jf.:  „Ørholms  Le-  og  Skæreknivefabrik" 
(som  det  hed).  Nystrøm.NØ.566.  3)  (jf.  Plov- 
kniv 1;  nu  næppe  br.)  plovskær;  skær  (II.3). 
LTid.l7 54.151.  -kæde,  en.  se  Skærkæde. 
-lad,  et.  (jf.  III.  Lad  4.i-2j  I)  (nu  næppe 
br.)  savlad.  Moth.S426.  VSO.  2)  (iscer  dial.) 
d.  s.  s.  -bænk  1.  MøllH.V250.  FortNut.XII. 
188.  SjællBond.40.  -lade,  en.  (jf.  -lad  samt 
III.  Lade  1^  I)  (snedk.)  d.  s.  s.  -kasse. 
Haandgern.26.  2)  [IVT.a]  (jf.  -bræt  2;  væv., 
foræld.)  d.  s.  s.  -ramme.  Skær-:  Penia.1806. 
380.  -lo,  en.  (dial.  Skær-.  Hjortø.Kr.96. 
jf.  Feilb.).  (landbr.)  den  del  af  loen,  hvor  der 
skæres  hakkelse,  hvor  skærekisten  (hakkelse- 
maskinen) staar.  Cit.l820.(AarbPræstø.l925. 
69).  MDL.  FrGrundtv.LK.257.  CReimer. 
NB.450.  SjællBond.37.  Foderloen  (Skære- 
loen)  foran  Hestebaasene  var  paa  to  Fag, 
AarbKbhAmt.1930.24. 

Skærelse,  en.  (sj.  SkærseL  t  bet.  2: 
OeconJourn.1757.182).  vbs.  til  lY  skære  (jf. 
Skæring^.  I)  (uden  for  ssgr.  som  Af-,  Ind-, 
Overskærelse  sj.)  som  vbs.  Moth.S427.  hl 
lY  skære  6.1:  operation.  LTid.1743.69.  2) 
hvad  der  er  skaaret.  Moth.S427.  \\  især  (landbr. 
og  dial.):  hakkelse,  smst.  UfF.  jf.:  den 
saakaldte  Havreskærelse,  der  er  Straa 
med  paasiddende  Aks  og  Kærner  skaaret 
som  'lisLkkehe.Feltart.VII.A.23. 

Skære-løn,  en.  {ty.  schneidelohn ;  nu 
næppe  br.)  betaling  for  skæring.  vAph.(1764). 
fx.  for  savning  (jf.  Savskærerløn^,  for  kastre- 
ring: VSO.  -maskine,  en.  (jf.  -værkj 
maskine,  hvormed  itu-,  sønderskæring  ell.  be- 
skæring, udskæring  foretages;  fx.  om  pølse- 
maskine (Landbo. 1 1 1. 853),  maskine  til  skæ- 
ring af  tobak  (OpfB.*III.93),  til  beskæring 
af  papir  (PoU*/iol939.6.sp.5),  til  tværdeling 
af  sukkerstrimler  (NatTid.*^/il923.Sønd.l4. 
sp.l;  se  u.  -bordj,  til  sønderdeling  af  rod- 
frugter (OpfB.*I.644.  jf.  Rod-,  Roeskære- 
maskine),  ell.  maskine,  hvormed  tandhjul 
udskæres,  hjulskæremaskine  (Den  gl.By. 1934. 
71).  -metal,  et.  betegnelse  for  meget  varme- 
bestandige metalsorter,  der  egner  sig  til  skcerende 
værktøj.  Thaulow.M.I.258.II.621.  -mølle, 
en.  I)  (nu  sj.)  savmølle.  Kaper.  Skær-:  Am- 
berg.II.487.  2)  [IV7.3]  (væv.)  d.  s.  s.  -ramme. 
VareL.*840.  -møtrik,  en.  møtrik  til  skrue- 
skæring, der  indsættes  i  skrueblik.  OpfB.*III,l. 
141.  -naal,  en.  I)  naal  med  skarp,  opadven- 
dende  æg,  der  tidligere  anvendtes  ved  fabrikation 
af  opskaaret  fløjl.  OpfB.WII.539.  2)  kold- 
naal.  Sal.X.748.  -olie,  en.  olie,  hvormed 
(skæremaskine  og)  arbejdsstykke  indsmøres  ved 
skæring  i  metal.  KBecker.B.334.  TeknEngM. 


43 


Skærepasiser 


Skærf 


44 


75.  -passer,  en.  f  asser,  der  han  bruges  til 
udskæring  i  pap,  træ  olgn.,  idet  det  ene  hen  er 
forsynet  med  en  skærende  del.  Paparbeideren. 
(1835). 10.  Mohr&Nissen.Ty.-da.Ordbog.II. 
(1904).529.  -perse,  en.  (bogb.,  foræld.)  be- 
skærepresse. Moth.S427.  VSO.  -planke, 
en.  skærebræt  ell.  -bænk  (1)  brugt  af  sadel-,  sko- 
magere ved  udskæring  af  læder.  TelefB.1939. 
sp.6826.  -pude,  en.  (foræld.)  guldpude. 
Moth.S426.  VSO.  -pæl,  en.  (smed.)  d.  s.  s.  i'o 
-blok  slutn.  NationalmusA.1937.80.  UfF. 

Skærer,  en.  (som  2.  led  af  ssgr.  under- 
tiden ["isgæ^rer,  -|Sgæ'(r)j];  i  enkelte  tilfælde 
-skær.  se  Bad-,  Feltskær  samt  u.  Bartskæ- 
rer^.  flt.  -e.  {glda.  skærær(æ),  person,  som 
høster  (Postil.77.80),  samt  i  ssgr.  -skær(ere) 
(se  Overskærer^;  til  TV.  skære)  I)  om  le- 
vende væsen,  som  skærer  (jf.  Blad-,  Rosen- 
stokskærer^;  især  om  person.  Moth.S428. 
uden  for  ssgr.  kun  i  faa  (fagl.)  anv.,  fx.  20 
om  savskærer:  Blich.(1920).XXVII.195.  spec. 
om  person,  som  tilskærer,  udskærer  noget: 
Diamantsliberne  dele  sig  i  tre  Slags  Ar- 
beidere,  nemlig  Skjærere,  Slibere  og  Po- 
lerere. HwnerMp.jMV.306.  Glasset  afskæres  i 
Ruder  af  Skæverne.  Bille-Top.31.  om  billed- 
skærer, person,  som  skærer  træsnit:  Kunstmus 
A.1926.194.  Bl&T.  jf.  ssgr.  som  Jærnskæ- 
rer  (foræld.;  billedskærer,  der  skar  i  jærn. 
Tilsk.1932.II.438)  samt  Knap  s  kær  (sj.,  30 
som  nedsæt,  betegnelse  for  en  skrædder.  Chr 
Borup. PM. 190).  \\  (nu  kun  (foræld.)  i  ssgr. 
som  Heste-,  Hingste-,  Orneskærerj  til  lY 
skære  6:  person,  som  kastrerer  husdyr.  Moth. 
S 428.  II  (sj.)  til  lY  skære  2.3:  bedrager;  op- 
trækker; snyder.  Klevenf.RJ.202.  2)  (under- 
tiden sammenblandet  m.  II.  Skær  2-3;  fagl.) 
skærende  (del  af)  redskab.  Skuffejærnet 
.  .  er  forsynet  med  et  langt  Skaft  og  dobbelt 
SkæTeT.HavebrL.'^I.408.  mest  i  ssgr.  som  4o 
Bakke-,  Glas-,  Oste-,  Roe-,  Rørskærer. 

Skære-ramme,  en.  [IY7.3]  (holl. 
scheerram;  jf.  -bræt  2,  -mølle  2;  væv.)  ind- 
retning, hvorover  kædetraaden  lægges,  vikles 
for  at  udmaales  inden  vævningen.  OeconJourn. 
1758.204.  SaVXXV.499.  -rand,  en.  (jf. 
-kant,  -tand;  især  tandl.)  skarp,  fremstaaende 
rand  paa  en  tand,  hvormed  noget  kan  over- 
bides (jf.  Bideflade;  mods.  Tyggeflade^. 
Frem.DN.454.  SaVXXIY107.  \\  (zool.)  om  50 
del  af  fugles  næb.  Undernæbbet  (hos  ædel- 
parakitter) med  bred  Skærerand.  TFiese.T./. 
360. 

Skæreri,  et.  flt.  -er.  (vbs.  til  lY  skære; 
sj.  uden  for  ssgr.)  I)  (især  nedsæt.)  som  vbs., 
se  fx.  Billedskæren.  ||  til  lY  skære  3.3. 
*(en)  Har  nylig  sat  sig  ned,  som  Stands- 
Folks  Negle  skier.  |  Han  ved  det  Skiererie 
skal  vinde  store  Yenge.ChrFlensb.DM.I.182. 
II  til  lY  skære  2.3,  om  bebrejdende,  spottende  eo 
ord  olgn.  *  Fortropperne  (0:  i  en  strid  mellem 
de  lærde)  vi  see  jo  mynstret  offentlig:  | 
Skields-Ord,  Bebreidelser  og  nedrigt  Skiere- 
rie. C/irFZens6.Z)M.//.242.  2)  0  konkr.,  om 


virksomhed,  værksted,  hvor  skæring  foretages; 
især  om  sav-,  træskæreri,  du  (kan)  gå 
med  ned  i  skæreriet  og  se  en  ny  rundsav. 
Hjortø.FS.12.  Ugeskr.fRetsv.l915.A.559.  jf. 
Finér-,  Korkskæreri. 

Skære-saar,  et.  (1.  br.)  snitsaar. 
(ulven)  skar  tungen  (paa  kniven).  Men  i 
kulden  mærkede  den  ikke  skæresaaret,  før 
det  var  for  sent.  Freuchen. S. 167.  -skive, 
en.  (jf.  -cylinder j  skiveformet  skærer  (2); 
skiveformet,  skærende  del  af  fræse,  kutter  (II). 
Larsen.  SaUXX.724.  -sliber,  en.  se  Skær- 
slipper, -staal,  et.  staal,  der  er  del  af  skære- 
apparat. Gaslnd.29.  fx.  om  tand  i  fræse: 
OpfB.*III.84.  -tand,  en.  (anat.)  tand  med 
skærerand  (jf.  Bidetand^;  især:  fortand. 
Moth.S426.  Anat.(  1840). 1.148.  Drachm.DG. 
124.  VoreSygd.III.81.  -traad,  en.  (1.  br.) 
streng,  traad  (af  staal),  der  bruges  ved  over- 
skæring. Leret  (maatte)  spaltes  i  Lag  med 
den  fine  SkæietT&did.ORung.PS .265.  -tragt, 
en.  (til  II.  Skær  3  slutn.;  landbr.)  nedløbsrør 
til  skærene  i  en  radsaamaskine.  Sal.^XX.732. 
-toj,  et.  skærende  redskab(er).  I)  (jf.  -bor, 
-jærn  3;  nu  næppe  br.)  redskab  til  skrue- 
skæring, brugt  af  trædrejere.  Moth.S427.  2) 
skærende  del(e)  af  maskiner,  værktøj;  fx. 
paa  skrueskæremaskine:  OpfB.WII.216.  \\ 
(landbr.)  paa  mejemaskine.  UfF.  3)  (dial.) 
hakkelse-,  skærekiste.  AarbHolbæk. 1915.146. 
NordsjællF.YWO.  UfF.  -torv,  en.  (jf. 
S  kurtør  v^  tørv,  som  skæres  (i  moser)  med 
en  særlig  spade  i  firkantede  klodser  (jf.  Klods-, 
Klumpetørv^  og  lufttørres,  men  ikke  yderligere 
forarbejdes.  Tørvene  (skal)  have  eens  Stør- 
relse, hvilken  de  endog  som  Skiæretørv 
magelig  kan  faae,  naar  de  skiæres  med  den 
.  .  holstenske  Tørvespade.  iV^Lwnd.  C/nderref- 
ningomTørvemoser.(1809).22.  vi  forsynede 
Kakkelovnene,  ikke  med  Skottørv  (o:  skud- 
tørv) eller  Skæretørv  men  med  Æltetørv. 
Aakj.BT.193.  Hage.'891.  -valse,  en.  (jf. 
-cylinder,  -skive^  skærende  valse,  fx.  i  søm- 
maskine: OpfB.WlI.209.  -værk,  et.  skære- 
maskine. MO.  nu  vist  kun  (landbr.  ell.  dial.) : 
skærekiste,  (han)  skar  Halm  paa  et  gammel- 
dags Skæreværk,  saa  Hakkelsen  fløj  i  smaa 
Styrt  fra  Kni\en.Skjoldb.KH.6.  Feilb.  \\ 
(foræld.)  om  maskine,  hvormed  jærnstæn- 
ger,  stang  jærn  overskæres.  Brilnnich.(VSO.). 
-værktøj,  et.  værktøj  til  skæring.  Tekn 
EngM.lO.  -æg,  en.  (især  arkæol.)  æg  paa 
skærende  redskaber.  SophMull.DanmarksOld- 
sager.Stenalderen.(1888).2.  Forskellige  Red- 
skaber (af  flint)  med  Skrabe-Æg  bødede  paa 
Manglerne  ved  Flækkens  Skj  ære-Æg.  sa.  70. 
29. 

i.  Skærf,  et  ell.  f  en  (Pflug.DP.612. 
LTid.1749.406).  [sg^rf,  J^rf]  skærf.  Eøysg. 
AG.36.  ('t  Skærfe/  vAph.(1759).404.  f 
Scherf(e).  smst.  MR.1820.10.  f  Skærv. 
MR.1802.196.  jf.  u.  Akselskærf J.  p.  d.  s. 
ell.  (nu  sj.)  -er  (Moth.S279.  Slange.ChrlV. 
785.  MR.1812.403.  Gjel.VG.64)  ell.  (nu  næppe 


45 


Skærf 


Skærhed 


46 


br.)  -e  (Prahl.ÅH.IY.78).  {ænyd.  (ilt.)  skierf- 
fer;  jra  ni.  scherf,  ænht.  scherf(e),  j/.  nht. 
schårpe ;  vel  sa.  ord  som  fr.  écharpe,  armhind, 
livbaand,  eng.  scarf;  jf.  skærfet)  stykke  tøj 
ell.  bredt  baand  (især  af  silke,  jf.  Purpur- 
skærf.  Aarestr.SS.II.172),  oftest  med  besæt- 
ning (navnlig  guld-,  sølvtraade  ved  enderne), 
der  bæres  fra  skulderen  til  hoften  (navnlig  fra 
højre  til  venstre,  tidligere  ofte  som  gehæng  for 
værget)  ell.  bundet  om  livet;  liv-  ell.  skulder - 
baand,  baaret  (nu  kun  i  enkelte  lande)  som 
tegn  paa  officersrang  ell.  (navnlig  i  Frankrig) 
som  civilt  embeds-  og  værdighedstegn  (jf.: 
(Bryssels  borgmester)  havde  iført  sig  sin  høje 
Hat  og  sit  røde  Borgmesterskærf.  BeriTid. 
''/iil939.M.sp.3),  i  Norden  nu  rmvnlig  som 
tegn  for  ordens-,  ær esmar skaller  olgn.  ell.  som 
pynt  paa  damers  dragt;  i  17.-18.  aarh.  ogs. 
om  en  slags  overstykke  ell.  sjal  baaret  af 
kvinder:  akselskærf  (1)  (Moth.S279).  De 
have  ingen  Klæder,  uden  et  Skierf  midt  om 
hivet.  Pflug.DP.546.  Officiererne  skal  her- 
efter bære  Skærfer  om  Livet.  MiZ. 7 765.245. 
de  to  (franske)  Commissarier  med  deres  tre- 
farvede  S]dæTi.FrSneed.I.346.  *0m  din  Skul- 
der og  dit  Bryst  |  Her  det  lyse  Skjærf  jeg 
slynger.  PalM.Poes. 1. 46.  Alle  de  brogede 
Uniformer,  aUe  Ordener  og  Fjerbuske  og 
Skjærf  og  Baand.  Tops.///.278.  Husets  æld- 
ste Datter  i  hvid  Kjole  med  rødt  Skærf. 
KBirkGrønb.SF.204.  jf.:  Unge  Studenter 
med  røde  Marskalskærf  over  Skulderen 
viste  Gæsterne  paa  Plads.Poi."/iii939.5. 
sp.3.  II  billedl.  *  Ballets  Dronning  er  vor 
Jord  .  .  I  Hun  danser  i  sit  sølvblaa  Flor  | 
med  Skærf  af  grønne  Skove.  Rich.1. 9.  Solen 
kastede  gyldne  Skjærf  af  Straalebundte  ned 
over  de  røde  Tagsten.  J.aik7.PL.6. 

n.  Skærf;  en.  se  I.  Skærv. 

I.  Skærfe,  et.  se  I.  Skærf. 

n.  skærfe,  v.  ['sg^rfa]  -ede.  vbs.  -ning 
(PapirHaandbog.(1934).18.  BibliotH.*I.506), 
jf.  SkærferL  (Jra  ty.  schårfen;  sideform  til 
II.  skærpe)  I)  (sko.,  bogb.)  m.  h.  t.  læder 
olgn.:  gøre  tyndt  (og  skarpt)  i  kanterne  ved 
udglatning  med  en  skærfekniv  (paa  en  glat 
sten)  ell.  paa  en  skærfemaskine;  skærpe 
(II.2.1).  ColW.  Skomagb.24.  BibliotH.'343. 
471.  „Fødderne"  .  .  blev  spandet  til  Skaftet, 
og  xmder  Spandingen  blev  lagt  en  ganske 
fin  skærfet  Ilem.Dengl.By.1930-31.50.  Er 
Diplomet  bleven  laset  i  Kanten,  skærer  man 
et  nyt  Stykke  Pergament  til,  saa  det  nøj- 
agtigt følger  Dokumentets  Kant,  skærfer 
det  ganske  tyndt  ud  .  .  og  klæber  det  fast 
paa  Bagsiden  af  Brevet.  HistMKbh.2R.Y439. 
2)  (jf.  II.  skærpe  3.i;  farv.,  foræld.)  d.  s.  s. 
mestre  5,  TV.  skove  2.  Tøiet  haandteres  godt 
(i  farvevædsken)  en  halv  Time,  derefter 
skjærfes  med  \jTun.BOlsen.Farvebog.(1858).l. 
Blaasvenden  „skænker  op"  i  sin  Varmkype 
.  .  han  „skærfer"  den  maaske  med  lidt 
Ka.lk.Dengl.By. 1927. 37.  smst.48.  Skærf e- 
kniv,    en.    [II. 1]    (jf.    Skærpekniv;    sko.. 


bogb.).  BibUotH.*471.  -maskine,  en.  [II.l] 
(jf.  Skærpemaskine;  sko.,  bogb.).  TelefB.1939. 
sp.4367.6826.  Skærfer,  en.  flt.  -e.  (jf. 
I.  Skærper;  sko.,  bogb.)  arbejder,  der  udfø- 
rer skærfning  (1)  af  læder  og  skind.  Bl&T. 
jf.  S  kær  ferske.  Socialdem.^*hl920.9.sp.2. 
Skærferi,  et.  flt.  -er.  (sko.,  bogb.)  det  at 
skærfe  (II.l)  ell.  (især)  virksomhed,  fabrik, 
der   udfører   skærfning   af   læder,   skind.   jf. 

10  Kappeskærferi.  TelefB.1930.1.497. 

skærfet,  adj.  ['sgBffaf,  '/?ff3<]  {til  I. 
Skærf;  1.  br.)  forsynet  med,  kendetegnet 
ved  skærf;  vist  kun  i  ssgr.  som  rødskærfet, 
hvidklædte  og  rødskærf  ede  Marskaller.  KvBl. 
^V,1913.1.sp.3.  EkstrabVhl938.3.sp.2. 

Skær-flaade,  en.  [V]  (foræld.)  flotille 
af  skærbaade;  skærbaads-,  skærgaardsflaade. 
Amberg.  Hr2.XVI.280.  -gaard,  en.  [V] 
(ænyd.  d.  s.,  oldn.  skergarbr;  jf.  Gaard  1; 

20  især  om  bornh.,  sv.  og  no.  forhold)  samling 
(bælte)  af  skær,  holme,  (mindre)  øer  langs  med, 
uden  for  en  kyst  med  mellemliggende  vand. 
Moth.S421.  Stockholms  Skjærgaard  er  smuk 
og  in3Åensk.Holst.IY155.  Trap.*III.523.  \\ 
billedl.  Der  er  Trøsteord  nok  og  Midler  til  at 
hjælpe  den  Døve  gennem  VanskeUghedemes 
SkæTg&a,Td.FrPoulsen.F.113.  ||  hertil  bl.  o. 
Skærgaards-fartej  (faræld.;  skærbaad.  VSO. 
VI.266),  -flaade  (foræld.;  skærflaade.  Har- 

M  boe.MarO.  Sal.'XXI.711),  -is,  -sild  (flsk.: 
sild,  som  lever  i  Østersøen;  bornholmsk  sild; 
strømming.  Krøyer. I II. 156.  BMøll.DyL.III. 
166).  -gang,  en.  {no.  skjærgang,  holl. 
scheergang,  ty.  schergang;  til  IV  skære  7(3), 
14(3)  og  egl.  om  gang,  række,  der  strækker  sig 
fra  et  sted  til  et  andet,  spænder  mellem  noget, 
krydser  noget;  jf.  Skær-kæde,  -line,  -stok, 
-væg,  -værk)  4>-  Tække  af  planker,  barkholter, 
der  lægges  i  træskibe  under  dækket  for  at  give 

40  styrke;  ogs.:  bredgang;  i  jærnskibe:  bark- 
holtsrang(e).  Moth.S419.  Harboe. MarO.  Kusk 
Jens.Søm.84.  ||  hertil:  Skærgangs- sent  (lang- 
sent paa  skcergang.  Harboe.MarO.355.  Funch. 
MarO. 1.17).  -græs,  et.  ^Skære-.  AxLange. 
FP.lOl.  BomhOS.).  (til  IV  skære  1.2 ;  dial.) 
3(  (nikkende)  star,  Carex  (gracilis)  L.  (med 
skarpe  straa,  hvorpaa  man  let  skærer  sig). 
JTusch.53.  Aakj.HY39.  -grøn,  adj.  [VIII. 
1.2]  (jf.  -gylden,  -hvid;  især  poet.)  af  en  skær, 

50  grøn  farve.  Gjel.M.15.  Bøgeskoven  .  .  i  Vaar- 
brud  med  enkelte  skærgrønne  Kroner,  der  teg- 
ner sig  som  Venushaar  i  en  mørk  Buket.  Ho- 
wardGrøn.(DanmHYC.283).  -gylden,  adj. 
[VIII.l.i-2]  (jf.  -grøn  osv.;  poet.,  sj.)  af  en  lys, 
gylden  farve,  den  skærgyldne,  morgentidlige 
Sommerluft.  r/n7Je«s.PiV^.3.  O  -hed,  en. 
det  at  være  skær  (VIII);  især  i  flg.  anv.:  l)til 
VIII.  skær  1,  om  klarhed,  renhed,  finhed  i 
lys,  i  (ansigts)farve,  i  klang,  alle  hans  Ynd- 

60  lingsf arver  i  deres  lyse  Skæihed.  S ophClauss. 
K.124.  Sommeraftenen  sænkede  sin  rød- 
mende Skærhed  over  de  gamle  Haver. 
E Erichs. TM.l 3.  Disse  Børn  synger  som 
Engle.    Man    vilde    sværge    paa,    det    var 


47 


skærhndet 


^kæringisoinraade 


48 


Kvinderøster,  hvis  ikke  dette  bestemte 
„noget",  en  Skærhed,  en  Timbre,  pludselig 
forraadte,  at  det  ikke  er  det.  KMich.f Pol. 
*Viol926.12.sp.4).  2)  (nu  1.  Ir.)  til  VIII. 
skær  2:  klarhed;  renhed;  ægthed.  vAph.(1764). 
S&B.  II  til  VIII.  skær  2.2.  det  samme  Kød, 
stegt  paa  Pande  eller  i  en  Gryde,  har  mistet 
60  pCt.  af  sin  Velsmag  og  Skærhed.  Tidens 
Kvinder. ^'/sl927. 28.  3)  (sj.)  til  VIII.  skær  6: 
følsomhed.  Jeg  begynder  at  have  de  Døds- 
dømtes Skærhed  for  alle  Fornemmelser. 
Zeppelin.E.122.  -liudet,  adj.  [VIII]  (nu 
sj.)  skær  (VIII.l.s)  i  huden.  Moth.S419. 
Éøysg.S.337.  (hans)  korte,  skærhudede  Hals. 
Leop.EB.335.  \\  (jf.  VIII.  skær  5)  overf. 
skiærhudede  (o:  ømtaalelige  over  for  kritik) 
FoTi&ttere.LTid.l761.3.  -hvid,  adj.  [VIII. 
1.2]  (jf.  ogs.  skærende  hvid  u.  V  skære  2; 
sj.  uden  for  dial.)  helt  hvid;  snehvid.  Folk  er 
lige  saa  lidt  onde  eller  gode  som  skærhvide 
eller  k\i\soTte.AHenningsen.PD.249.  (bordets) 
Plade  var  dækket  af  en  skærhvid  Da- 
maskdug. CF  Mortensen.  LarsVrist.  (1926).  15. 
BornhOS. 

-skærig:,  adj.  (til  IV  skære  l.i,3.3;  jf. 
mnt.  einscherich,  ty.  ein-,  zweischiirig ;  nu 
næppe  br.)  om  faar  ell.  uld:  som  klippes  et 
(ved  1.  led  angivet)  antal  gange  om  aaret; 
i  ssgr.  som  en-,  toskærig  (s.  d.). 

SSkæring:,  en.  [sgæ-rerj,]  (nu  kun  dial. 
Skærning.  Tode.ST.II.72.  BornhOS.  jf.  u. 
Indskæring^,  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  3 
samt  i  ssgr.  til  bet.  1  som  tørveskiæringj;  vbs. 
til  IV  skære;  jf.  II.  Skær,  Skærelse,  Skæ- 
reri;  nu  navnlig  O  og  fagl.,  jf.:  „Skæren,  Skæ- 
ring .  .  det  sidste  sieldnere."  MO.)  især  i  flg. 
anv. : 

l)til  IV  skære  1-3:  det  at  snitte  i  ell.  af- 
skære, overskære  noget,  naar  man  skiær  den  i 
Stykker,  bliver  af  hvert  Stykke  et  fuld- 
kommet Dyr.  (Heraf  følger)  at  dette  Djt, 
Polypus  .  .  maa  være  sammensatt  af  utal- 
lige andre  smaa  Polypis,  hvilke  ved  Skiæ- 
ringen  løses  fra  hinanden.  Holb.Ep.1. 399. 
Skæring  (af  metaller)  adskiller  sig  fra  Klip- 
ning derved,  at  der  kun  er  én  Æg  virksom. 
Wagn.Tekn.176.  Autogen  Skæring  (Flamme- 
skæring). Hannover.  Tekn.  287.  om  savning, 
skærearbejde  (1),  BornhHaandvEr.79.  jf.: 
Baandsav-,  Rundsavskæring.  FagfOSnedA;.  || 
om  (forberedende)  behandling  ved  snit,  over-, 
udskæring.  Ostemassens  Skæring,  der  .  .  paa- 
begyndes . .  efter  Sammenløbningens  Indtræ- 
den, udføres  nogle  Steder  med  en  stor,  lang- 
skaftet Ostekniv  af  TTæ.LandmB.II.481. 
(garv.)  skavning.  VareL.*529.  \\  til  IV  skære 
3.3-4,  m.  h.  t.  tørv  olgn.  den  Forsigtighed, 
Tørvemosernes  retteste  Behandling  kand  ud- 
fordre for  (o:  før),  ved,  og  efter  Skiæringen. 
OecMag.VI.288.  Skæring  af  Græstørv. Landft 
0.1Y.259.  II  billedl.;  fx.  til  IV  skære  l.i  slutn., 
i  ssg.  Kursskæring  (o:  det  at  skære  paa 
kurserne).  HGreen.KrigenogKurserne.(1919). 
346. 


2)  til  IV  skære  (4-)5,  om  forfærdigelse, 
tildannelse  ved  af-  ell.  udskæring.  Det 
meste  Børne-  og  mindre  Fodtøj  blev  lavet  af 
de  Stykker,  der  blev  til  Rest  efter  Skæringer- 
ne til  Fodtøj  til  Yoksne.  Dengl.By.1930-31.51. 
jf.  Sejlskæring.  Fisker.SøO.109.  Scheller. 
MarO.48.  \\  navnlig  om  kunstfærdig  udskæ- 
ring, især  billedskæring ;  ogs.  (1.  br.  i  al  alm. 
spr.)  om  de  udskaarne  mønstre,  billeder  ell. 

10  genstande.  Skæring  eller  Cicelering  (ved  guld- 
og  sølvarbejde).OpfB.^II.408.  et  Mangletræ, 
der  i  Stedet  for  Skæringer  .  .  har  brogede 
Plantedekorationer.  Forii^M]f./Z.2i5.  De  øv- 
rige Snitværker  (har)  været  henført  til  et 
Køge-Værksted  .  .  Det  har  ogsaa  leveret 
Skæringer  til  andre  sjællandske  Kirker,  saa- 
ledes  Prælatsædet  i  og  Monstransskabet  fra 
Store  lledinge.AarbTurist.1939.149. 

3)  (nu  sj.)  til  IV  skære  6:   operation. 
20  Silchmiiller.  Ædende-Saar.  (1769).  86.    Vand- 
brok (hæves)  ved  Skiærning.rode.<Sr./J.72. 
II  kastration   af  husdyr.   Cit.1833. (Vider. 
1.389). 

4)  til  IV  skære  7  o^  14;  fx.  til  IV  skære  7.3, 
om  det  at  en  ende  føres  gennem  en  blok  (VSO.) 
ell.  om  kædeskæring.  Bl&T.  \\  især  om  det  for- 
hold, at  linier  skærer,  krydser  hinanden,  at  fla- 
der berører  hinanden  (S&B.);  ogs.  om  det  sted, 
hvor  linier,  flader  mødes.  Ribe  Domkirke  (har) 

30  et  Særkende  i  den  betydelige  Kuppel  over 
Skæringen  af  Tvær-  og  Langskibet.  JLawg^e. 
1.5.  næsset  imellem  de  to  åers  skæring. 
AOlr.DH. 1.199.  Det  allerbedste  .  .  er  selv- 
følgelig at  afskaffe  alle  Skæringer  i  Niveau 
af  Vej  og  Jernbane,  PoZ. Vi J935.i2.sp.2.  || 
(1.  br.)  om  indskæring  (2.3).  Fjordens  skønt- 
formede  S,  der  .  .  med  sine  dybblaa  Strøm- 
skæringer  fortsætter  ind  i  Norets  spejl- 
blanke Flade.  AchtonFriis. DS  0.1.24. 

Jliikærings-,  i  ssgr.  især  (mat )  til  Skæ- 
ring 4.  -dag^,  en.  (især  jur.,  emb.)  dag  (dato), 
der  fastsættes  som  skel  ml.  en  tidligere  og  ny 
tilstand,  ordning;  især  om  dato  for  opgørelse  af 
løbende  forretninger,  udgifter,  indtægter,  fx.  ved 
virksomheds,  ejendoms  ejerskifte  (saaledes  at 
indtægter  og  udgifter  indtil  denne  dag  kommer 
paa  den  tidligere  ejers  konto).  De  fleste  Leje- 
maal  har  ikke  de  saakaldte  Flyttedage  tU 
Skæringsdage;   men  derimod  d.   1ste  i  en 

50  Ma.dLned.Grundejerbladet.l913.220.sp.l.  Lov- 
forslaget angaar  Erhvervelse  af  dansk  Ind- 
fødsret i  Anledning  af  de  sønderjydske 
Landsdeles  Indlemmelse  i  Danmark  .  .  som 
Skæringsdag  er  valgt  den  15.  Juni  1920.  Rigs- 
dagst.F.OverordentligSaml.l920.sp.477.  Henry 
Ussing.Køb.(1939).159.  -kurve,  en.  kurve, 
som  to  flader  har  fælles.  JuliusPetersen.Stereo- 
metri.(1878).113.  -linie,  en.  linie,  der  over- 
skærer   ell.    berører   en    anden.    JuliusPeter- 

60  sen.Analyt.Plangeometri.I .(1873) .80.  \\  overf.: 
grænselinie;  skel.  Billeskov J .H. 1.14.  -om- 
raade,  et.  omraade,  hvor  to  forhold  mødes; 
grænseomraade.  dette  skæringsomraade  (o:  den 
økonomiske  historie)  mellem  to  .  .  saa  bund- 


49 


ISkaerins^spnnkt 


Skærm 


50 


forskellige  videnskaber  som  historie  og  øko- 
nomi. HistTidsskr.lOR.IYlSl.  -punkt,  et. 
punkt,  hvori  skærende  Unier,  flader  mødes;  ogs. 
m.  h.  t.  krydsende  veje,  tandløb  olgn.  JuliusPe- 
tersen.ElementærPlangeometri.(1870).  2.  Bille. 
Italien.1.49.  korsvej  eller  andre  skæringspunk- 
ter. 40Zr.Z)5.//.272.  II  Ulledl.  (Michelange- 
los) ypperste  Aandsværker  opstaar  i  det 
Skæringspunkt  .  .  hvor  Hellas  i  hans  Sind 
krydser  Palæstina.  Brandes. MB.13.  disse  Jø-  lo 
der  er  opstaaet  paa  et  Skæringspunkt,  hvor 
mange  Folkeslag  mødes.  Tandr. Profeten  Jo- 
nas. (1937).  251.  jf.  -dag:  Øxneaaret  gaar 
fra  marts  til  marts  og  falder  derfor  ikke 
sammen  med  det  almindelige  skærings- 
punkt i  godsregnskaberne  1.  ma.]. HistTidsskr. 
10R.III.90.  -vinkel,  en.  vinkel  ved  et 
skæringspunkt;  spec.  (jf.  II.  Skær  l.i ;  snedk.): 
vinkel  mellem  en  høvls  saal  og  det  indsatte 
høvlejærns  forside.  FagOSnedk. 

ISkær-ising:,  en.  [V]  \  fiynderfi^ken 
Pleuronectes  cynoglossus  (der  kan  forekomme 
ved  stenrev);  undertiden  ogs.  om  haaising 
(Krøyer. II. 361).  smst.338.  Spårck.ND.72. 
-kasse,  -kiste,  se  Skære-kasse,  -kiste, 
t  -klappe,  V.  [VIII.2,2]  (ogs.  skære-;. 
(jf.  klappe  sp.464^)  m.  h.  t.  vasketøj:  gøre 
fin,  glat,  skinnende  ved  stivning  olgn.  Skær- 
klappedt  lerred.  Moth.SéW.  vaske,  skier- 
klappe  og  stryge  fine  Kniplinger  og  Kam-  jmj 
merång. Adr.^*/tl762.sp.ll.  *Saa  hvid  er  ey 
det  hermelin  |  Og  skiære-klapte  klæde, 
I  Som  hans  opngtighed.  Sort.(SamlDanske 
Vers.WI.178).  -kreds,  en.  [V]  (nu  næppe 
Ir.)  kredsformet  skærgaard.  VSO.  -kæde, 
en.  (i  bet.  2  Skære-^.  i)  [V]  (nu  næppe  br.) 
skærgaard.  VSO.  2)  (jf.  -gang  osv.)  4^  kæde 
af  lign.  anv.  som  skærline.  Skære-:  Barden fl. 
Søm.1. 108. 11.71.  -lade,  en.  se  Skærelade. 
-line,  en.  (holl.  scheerlijn;  jf.  -gang  osv.')  40 
4>-  kort  line,  der  forbinder,  samler  noget. 
Moth.S426.  især  om  jolle,  line  til  vant,  der 
er  slapt  (SøLex.(1808).  Harboe.MarO.)  ell. 
om  køje-skærline  (MR.  1832. 84.  Scheller. 
MarO.).  -lo,  en.  se  Skærelo.  f  -lærred, 
et.  [VIII.2.2]  (;/.  -dug  og  ty.  schierlaken) 
tyndt,  klart  lærred.  Fruentimmerne  (har)  en 
Dragt  paa  Hovedet  af  fint,  hvidt  Skjer- 
Lærred.  Cit.1825.  (JySaml.3R.I.432). 

iSkærm,  en  ell.  (nu  næppe  uden  for  so 
dial.)  et  (Pftug.DP.630.  Ew.(1914).V205. 
Bagges.DYXI.59.  Politievennen.1798j99.617. 
Foersom.  Hamlet.  134.  PalM.TreD.387.  jf. 
Feilb.  BornhOS.  samt  Levin.Gr.1.55).  [sgBr'm] 
(■\  Skirm,  et.  vAph.(  1759). 404).  flt.  -e  ell.  (nu 
næppe  br.)  -er  (i  bet.  1.2  slutn.:  Oehl.XI. 
352.XIV.229.XVIII.258).  (ænyd.  sk(i)erm 
(skørm),  glda.  skerm  i  bet.  l.i  (Mariagerleg. 
326),  fsv.  skårmber  (skirmber);  vistnok  fra 
mnt.  scherm,  jf.  nht.  schirm,  oht.  scerm,  eo 
scirm,  beskyttelse,  ogs.:  skjold;  sml.  skærme 
samt  Skærmydsel) 

I )  ting,  indretning  (del,  parti  af  noget),  der 
kan  beskytte,  dække,  værne  noget.  1,1) /især  ^) 


genstand,  indretning,  der  (som  et  skjold) 
beskytter  noget  mod  angreb;  dels  (for- 
æld.) om  forskansning  (tømmerkonstruktion 
olgn.),  bag  hvilken  man  skærmede  sig,  dækkede 
sig  under  et  angreb.  Gram.Nucleus.1289.  saa- 
kaldte  Skjærme  eller  Angrebsværker,  som  de 
Svenske  tidligere  havde  opført  mod  Slottet. 
Allen.1.352.  „Skærmbrækkere"  . .  vare  virk- 
somme nok  mod  hin  Tids  Tømmerforskans- 
ninger eller  „Skærme". OpfB.'II.122.  jf. bet.d: 
♦Dannevirke!  |  En  kraftig  Skierm  for  Riget. 
Skade  kun,  |  At  dette  Led  har  aldrig  sluttet 
ret  I  For  Yangen.Oehl.VII.206.  ||  dels  (jf. 
Dæk-,  Fyr-,  Krudt-,  Panserskærmj  om  (staal-, 
panserplade  olgn.,  der  yder)  værn  mod  beskyd- 
ning ell.  ved  skydning.  MilTeknO.296.  nu 
især  om  forsk,  dækning smidler  (skjolde)  ved 
skyts:  Scheller. MarO.  jj  dels  (foræld.)  om 
(del  af)  rustning.  Ing.VSt.160.  jf.  Næse- 
skærm (s.  d.)  samt  Hage-,  Kindskærm  (Sal.* 
XI. 569).  1.2)  tag-  ell.  vægf ormet  indretning 
ell.  redskab,  der  kan  beskyiie  mod  vind,  vejr 
ell.  anden  skadelig  fysisk  paavirkning,  give 
ly,  læ  mod  sol,  regn  olgn.,  dække  for  træk  ell. 
gemme,  skjule  noget;  læ  skærm;  nu  ofte  om 
skærmbræt.  Vi  stege  i  Baaden  og  satte  os 
under  SMæimet.  Bagges. DV XI .59.  Balconen, 
som  hvilede  paa  Søiler,  tilbød  en  Skjerm 
mod  Ilegnen.Gylb.IV287.  sætte  en  Skierm 
.  .  for  Ovnen.  MO.  Skærm  (mod  Vinden)  paa 
en  Kommandohro.  Scheller. MarO.  *Hvem 
sidder  der  bag  Skjærmen  .  .  ?  |  Det  er  saa- 
mænd  Jens  Yeimand.Aakj.RS.120.  ||  i  forsk, 
spec.  anv.,  fx.  om  beskyttelsesmiddel  mod  ind- 
trængende jord  (MilTeknO.),  sne  (Sal.*XXI. 
839.  sml.  Sneskærmj  ell.  vand  (Scheller. MarO. 
jf.  Bølgeskærmj  ell.  (jf.  Rørskærmj  om  skraa, 
taglignende  afslutning  paa  plankeværk,  der 
ved  hus  under  bygning  beskytter  (personer  paa 
fortovet)  mod  nedfaldende  sten  olgn.  Vgeskr.f 
Retsv.l923.A.692.  BerlTid.^Vi2l939.M.12.sp. 
4.  II  (holl.  scherm;  nu  næppe  br.,  jf.  dog 
bet.  3  slutn.)  kulisse  (2.i)  paa  teater.  *Jeg 
af  Theaterlivet  er  mæt  .  .  |  Jeg  overlader 
dig  uden  Sorg  de  brogetmalede  Skierme. 
Oehl.X.187.  smst.XIV229.  Hauch.III.390. 
jf.:  *Det  gaaer  paa  Jorden,  som  i  Skue- 
spillet: I  Man  trænger  tU  Forandring.  Nye 
Skiermer  |  Og  andre  Scener  for  os  voxne 
Børn,  I  Indtil  det  sidste  sorte  Tæppe  falder  I 
Oehl.XI.352.  1.3)  om  dækkende  indret- 
ning (plade,  rør)  paa  apparat,  maskine; 
fx.  paa  cykel,  automobil.  TeknO.  Pol.'^/it 
1939.14.sp.4.  ofte  i  ssgr.  som  Bag-  (Duelund. 
N.52),  For-,  Kæde-  (s.  d.).  Sideskærm  (se 
Sideskærm  1).  ||  0  beskyttende  del  paa  ma- 
skine. Larsen.  TeknO.  ||  magnetisk  skærm, 
(jf.  Skærmvirkning;  fys.  eU.  ^)  anordning, 
fx.  bestaaende  af  en  hul  jærnskal,  der  anbrin- 
ges ved  et  kompas  for  at  hindre  uvedkommen- 
de magnetiske  paavirkninger.  Scheller.  MarO. 
MKnudsen.Fysik.(  1923). 376.  1.4)  (jf.  Regn-, 
Solskærm;  nu  sj.)  genstand,  der  kan  beskytte 
(en  enkelt)  mod  regn;  især:  paraply;  ogs.: 


XX.    Eentrykt  »7, 1940 


61 


ISkærm 


j^kærm 


52 


beskyttelsesmiddel  mod  sol;  parasol.  Pflug. 
DP. 630.  *da  jeg  aldrig  bruger  Skjerm  mod 
Regnen,  |  Saa  maa  jeg  sagtens  blive  gjennem- 
hløåt.Heib.Poet.1 11.433.  *Med  Lynets  Hast 
den  lille  Parasol  |  For  Kinden  og  for  Øiet 
op  hun  førte,  |  Og  dækket  af  sit  (PalM. 
AdamH.II.204:  densj  Skjerm  som  af  et 
Skjold,  I  Hun  skjælvende  nu  Milles  Udraab 
hørte.  PalM.^YlOS.  EChristians.0.1.244.  1.5) 
indretning  (af  Mik,  porcelæn,  tøjstof,  per- 
gament osv.),  der  paasættes  en  lysgiver 
for  at  beskytte  den  ell.  (især)  for  at  faa  lyset 
til  at  falde  paa  et  bestemt  omraade,  hindre 
det  i  at  skære  i  øjnene  olgn.  Meszing  Lyse- 
Stager  .  .  med  grøn  Skierm.LTid.i724.864. 
Heib.Poet.VI.47.  Blusset  er  ved  Skjærme 
dækket  saaledes,  at  ingen  Lysstraale  falder 
h&gud.Bogan.II.23.  olierede  Skærme  over 
Lamperne  paa  Skrivebordene.  JFJens.ÆF. 
140.  (en)  Haandlygte  .  .  med  aftagelig 
Skærm  med  blaat  GlBiS.BerlTid.^''/iil939.M. 
2.sp.2.  jf.:  Om  Aftenen  gik  han  ud  paa  sin 
Altan  igjen,  Lyset  havde  han  meget  rigtig 
sat  bagved  sig,  for  han  vidste,  at  Skyggen 
vil  altid  have  sin  Herre  til  Skiæim.  H  C  And. 
(1919). II. 255.  1.6)  indretning,  der  kan  be- 
skytte øjnene  mod  for  stærkt  lys;  dels  om 
læse-,  øjenskærm:  Moth.S279.  Det  var  en 
gammel  Frøken  med  meget  svage  Øine, 
hvorfor  hun  ogsaa  altid  gik  med  grønt 
Skjerm.  PalM. IL. 1 1. 625.  i  Skjorteærmer  som 
de  (amerikanske  redaktører)  sidder,  med  en 
grøn  Skærm  ned  over  Øjnene.  JVJens.Guten- 
berg.(1939).63.  \\  dels  (nu  dial.)  om  skygge 
paa  hovedbeklædning:  *glat  Søridderhue  | 
Foruden  Skjerm  og  Fjær. Ing.VSt.170.  Lar- 
sen. Feilb. 

2)om  hvad  der  ved  form  ell.anbringelse 
minder  om  en  skærm  (1).  2.1)  i  al  alm. 
*jeg  (løftede)  Hænderne,  for  ret  at  skue,  | 
til  Brynets  Rand,  saa  jeg  en  Skierm  mig 
danned  |  Mod  Glandsen  af  den  altfor  stærke 
'Lvie.CKMolb.Dante.II.165.  Over  det  pud- 
rede og  kreppede  Haar  rejste  Fontangen  sin 
stive  Skærm.GyrLemche.S.III.148.  jf.  bet. 
1.1 :  Efter  halvanden  Times  Kamp  havde 
(krigsskibet)  lidt  saa  meget  Skade,  at  det 
under  Dække  af  en  Røgskærm  (o:  skju- 
lende røgmasser)  maatte  trække  sig  ud  af 
Kaimpen.BerlTid.^*/xd939.Aft.2.sp.l.  ||  som 
forkortelse  for  Faldskærm.  PoV/t,1938.4.sp.5. 
2.2)  om  bevoksning,  der  danner  ly  ell.  læ  for 
noget;  ofte  m.  overgang  til  bet.  2.3  og  3.  LTid. 
1727.282.  *(træets)  Blade  som  Palmer  |  Hvæl- 
ver en  hyggelig  Skiærm  (Oehl.Fr.79:  Kæmpe- 
skiærm;  over  os.Oehl. Digte.  (1823). III. 314. 
♦Der  kan  du  sidde  ret  i  Mag,  |  I  Skjerm  af  Løv 
foroyen.Heib.Poet.VIII.244.  de  Foryngelser 
under  Skærm  af  gamle  Træer,  der  giver  den 
sundeste  og  værdifuldeste  Ungskov  (er)  ofte 
meget  smukke  SkoyhiWeåer.  NatTid.^V7l936. 
6.sp.6.  *AhI  vilde  Popel-Piil  ved  Bekken  mig 
tillade,  |  At  nyde  Skjul  og  Skerm  fra  sine 
friske  BUdel  LThura.SA.158.  (træer)  kan  give 


den  behørige  Lye  og  Skier  m.Fleischer.HB.3. 
2.3)  om  del  af  plante,  der  minder  om  en  skærm 
(1);  især  (bot.):  blomsterstand,  hvis  stilkede 
blomster  alle  udgaar  fra  eet  punkt  (Umbella); 
ofte  i  forb.  som  enkelt,  dobbelt,  sammen- 
sat skærm,  om  forsk,  former.  CGRafn. 
Flora.1.54.  De  stolte  Pinier  reiste  deres 
altid  grønne  Skjærm  op  i  den  rene,  blaa 
Luft.  HG  And.  SS.  IV258.     *  Hyldens     tætte 

10  Skærme  skygger  |  for  en  nattebleg  Jasmin. 
Drachm.SB.34.  *  Kørvel  breder  Skærmen  ud. 
JVJens.  (PoV/i,,  1935. 11).  Rostr.  Flora.I.^* 
(1925).288.458.  ||  ofte  som  2.  led  i  plantenavne, 
jf.  Brænde-,  Burre-,  Halv-  (2),  Klase-,  Kær- 
skærm. 2.4)  om  (skærmlignende)  legemsdele; 
fx.  (zool.)  om  kraveøglens  (Chlamydosaurus 
kingi)  halskrave  (der  har  en  vis  lighed  med 
en  paraply).  Brehm.DL.^II ,2.50.  \\  {jf.  lign. 
anv.  af  ty.  schirm;  dial.')  om  hoppens  ydre 

20  kønsdele.  VSO.(jy.).  Kværnd. 

3)  O  billedl.;  især:  beskyttelse;  værn; 
forsvar,  (ofte  i  forb.  til  skærm^.  *Til 
Skiærm  for  det  venlige  Ansigt  |  Bar  hun 
en  StT2iah3it.Riber.II.53.  *min  er  denne 
Dolk:  I  Til  Skjerm  i  Nattens  Eensomhed 
jeg  har  åen.  PalM. II. 42.  *Saa  spredte  Adam 
ud  det  lune  Skind,  |  Til  Skjerm  for  Abel 
imod  Sol  og  Yinå.smst.VII.55.  Gelsted. JV 
Jensen. (19 38). 7.  der  (skal)  være  et  Dække 
.  .  til  Skærm  (1871:  Lyj  og  Skjul  mod 
Skybrud  og  Hegn.  Es.4.6(  1931).  ||  om  hjælp, 
støtte,  beskærmelse.  *Du  eene  Gode  .  .  |  Som 
gav  mig  i  dit  eget  Skiød,  |  Et  Skierm  for 
Fare,  Synd  og  I>øå\Ew.(1914).V205.  *Ved 
gamle  Loves  Skiærm  og  gammel  Hævd  be- 
trygget. CFnm.Poef.8.  *han  gaaer  jo  i  Strid 
under  Skjerm  af  en  Guddom.  Wilst.Il.XVII. 
v.lOl.  min  Dreng,  der  nu  havde  udviklet 
sig  raskt,  var  mig  til  Støtte  og  Skærm 

40  i  mere  end  een  Henseende.  Drachm.EO.292. 
hun  .  .  krøb  tæt  ind  til  ham,  som  søgte  hun 
inderligt  om  Skærm  og  Støtte. EErichs.TM. 
33.  II  om  person  ell.  guddom:  beskytter.  *Vor 
Tillid  og  vor  Skierm  er  Gud.  CFrim.SE.127. 
*En  Ven  jeg  havde,  |  Som  gjennem  hele 
Livet  stod  mig  bi.  |  Han  var  mig  Skjold 
og  Skjerm  i  hver  en  Faxe. PalM. T. 149. 
Ploug.SD.447.  ||  (1.  br.)  om  hvad  der  dækker 
over,  tilslører  noget;  dække  (L4).  (eden)  kan 

50  ikke  da  (o:  i  den  tyske  rettergangsorden) 
tjene  til  et  saadant  Skjærm  for  Uredelighed 
og  Forurettelse,  som  den  vilde  frembyde, 
naar  den  blev  ført  over  i  den  danske  og 
norske  Vroees. ASØrsted.Eunomia.III ,(1819 ) . 
533.  *Hans  Ro  var  Skjermen  for  en  Ild,  | 
Der  fra  sit  Skjul  ei  røbes  sknXde.Winth.XI. 
222.  bag  skærmen,  (jf.  holl.  achter  de 
schermen,  bag  kulisserne;  sml.  bet.  1.2  slutn.; 
sj.)  bag  kulisserne;  uofficielt.   Officielt  eller 

60  bag  skærmen,  saa  gik  det  dog  saaledes,  at 
der  i  dag  ikke  findes  en  eskimo  i  det  danske 
Vestgrønland,  som  man  tør  paastaa  er  af 
ren  ublandet  race.  Freuchen.(GadsMag.l921. 
269). 


53 


Skærm- 


skærme 


64 


Sikærm-,  t  ssgr.  ['sg^rm-]  f'Skænne-,  se 

u.  Skærm-bræt,  -plade ;  især  til  Skærm  I.5,  fx. 
Skærme-fabrik,  -stel.  TelejB. 1940. sp. 5771).  til 
Skærm,  -aks,  en.  [2.3]  3r  slægt  af  græsfamilien 
(hirsegruppen)  med  q/lindrisk,  tætblomstret 
dusk,  Setaria  Beauv.  Lange.Flora.58.  MentzO. 
Bill.IY147.  italiensk  skærmaks,  kolbehir- 
se, S.  italica  Beauv.  Rostr.Flora.1.17.  -arve, 
en.  [2.3]  %  slægt  af  nellikefamilien  (flad- 
stjerne-gruppen) med  skærmformet  blomster- 
stand; Holosteum  L.  Rostr.Flora.*(1873).276. 
Lange. Flora. 669.  -beToksning,  en.  [2.2] 
(jf.  -træ;  forst.)  bevoksning,  der  giver  læ  for 
opvækst  af  unge  træer.  ForstO.  -blad,  et. 
[2.1]  (bot.,  sj.)  højblad.  NJAndersen.Bot. 
Maan€dsbilled€r.(1888).3.  -blomst,  en. 
[2.3]  (sj.)  skærmformet  blomst;  blomster- 
skærm, den  grønliggule  Angelica  med  sine 
Skjærmblomster.  lng.EF.lY.43.  -blom- 
stret, adj.  [2.3]  (jf.  Parasolblomst  samt  skyg- 
gedusket;  bot.)  om  plante:  hvis  blomster  sidder 
i  skeer m.  VSO.  skærmblomstret  vinter- 
grøn, 3»  Pyrola  umbellata  L.  Lange.Flora.426. 
II  substantivisk:  (de)  skærmblomstrede, 
om  ordenen  Umbellifloræ;  ogs.  (jf.  -plantej  om 
familien  Umbelliferæ.  Drejer.  Bot  Term.  231. 
Rostr.  Flor  a.^  (1860).  138.  Warm.  Frøpl  .338. 
Raunkiær. Flora.*205.  -brækker,  en.  [l.i] 
iglda.  d.s.,  mnt.  schermbreker ;  jf.  -bøsse;  for- 
æld.') et  i  15.-16.  aarh.  anvendt  belejringsskyts, 
indrettet  til  bagladning;  serpentine  (1).  Aarb. 
1872.246f.  Skattegraveren.1888.1.164.  Sal* 
XXVI.968.  -bræt,  et.  [I.2]  (nu  næppe  br. 
Skænne-.  Graah.PT.I.135.136).  flt.  -ter  ell. 
(sj.)  -te  (Bang.L.377)  ell.  (1.  br.)  -bræd- 
der (H0yen.Breve.49.  JVJens.S.39.  Pol.*/it 
1939.Sønd.6.sp.4).  {ænyd.  d.  s.,  jf.  glda. 
skermbret,  om  et  vaaben  (Skraaer.I.641.11. 
579);  sml.  -væg  2  )  træ-  ell.  tøjbeklædt  ramme, 
der  opstilles  til  værn  mod  træk,  stærkt  lys 
olgn.  ell.  for  at  hindre  beskuelse,  skjule  synet 
af  noget;  nu  især  om  flerfløjet  møbel,  bestaaende 
af  sammenhæng  siede  rammer  med  udspændt 
stof.  Moth.S279.  Hvor  der  er  Plads  til  To, 
er  der  ogsaa  til  Tre  .  .  Vi  dele  Værelset  med 
et  Skærmbræt. /n^.L5.//.49.  ECAnd.BC.V. 
463f.  Lagenet  op  over  Ansigtet  (paa  den 
døde).  Skærmbrætterne  omkring  Sengen,  et 
vist  koldt  Ceremoniel.  J7Jens.fii?'.7.  ||  efter 
præp.  bag,  især  i  udtr.,  der  angiver,  at  man 
gemmer,  skjuler  sig.  der  er  Mester  Bonifacius 
(a:  barberen),  nu  bliver  her  Klammerie  af, 
løb  Anne  (0:  en  signekælling)  bag  Skier m- 
bretet  i  en  h&st.Holb.Bars.III.3.  Sheridan. 
BagtalelsensSkol€.(overs.l788).124.  krybe  bag 
Skiermbrettet.  FSO.  Wied.TK.82f.  (jf.ndf.) 
billedl.:  Majestæt.  Et  Skjærmbræt,  bag  hvil- 
ket Skjælmere  drive  deres  Spil  ustraffet. 
PAHeib.US.560.  den  gamle  Fabrik  .  .  er 
skrevet  af  en  Mand,  som  sad  i  Mørke  bag  et 
Skærmbræt  (0:  var  blind). Bergs. HI. 288.  \\ 
(jf.  Skærm  3^  billedl.  ell.  i  sammenligninger. 
*Een  intet  skilled  (0:  skelnede)  for  sit  tycke 
stridigt  Haar,  |  Som  øjnes  Skierm-bredt  var. 


Holb.Skiemt.C5^.  disse  hule  Øyne  ere  Skjærm- 
brædderne  for  den  varmeste,  fyrrigste  Sjæl. 
Høy  en.  Breve. 49.  især  om  paaskud,  som  man 
skyder  sig  ind  under,  ell.  om  person,  bag  hvem 
man  søger  at  dække  sig:  lad  .  .  en  Anden 
være  Skjermbræt  for  hendes  strafværdige 
OpiøTseUHeib.TR.nr. 72.17.  De  gjør  Kur  tU 
Baronesse  P.  .  .  og  fordi  jeg  er  med  Baro- 
nessen, faar  jeg  som  Skærmbrædt  min  lille 

10  Andel Goldschm.V 1. 299.  Republiken  i  Frank- 
rig er  kun  Skjærmbrædt  for  et  regjerende 
Coterie  af  kåvocater.  Brandes. Br.IY83.  Det 
varede  ikke  længe,  før  han  kunde  traktere 
hende  alene,  uden  andre  damer  til  skærm- 
bræt. HyoWø.  DG.  2  03.  -bøsse,  en.  [l.i]  {ty. 
schirmbiichse,  mht.  schirm-,  schermbiihse ; 
sml.  -brækker;  JaJ,  foræld.)  et  slags  skyts  (med 
skærm).  Jahn.DH.445.  -dannet,  part.  adj. 
(jf.  -formet ;  nu  1.  br.)  af  form  som  en  skcerm. 

20  MO.  spec.  [2.3]  (bot.):  (hyldens)  skiermdan- 
nede  Blomster. VSO. II. 693.  -dus,  en. 
[I.1-2]  (jf.  -tag  2,  -telt;  ^,  foræld.)  stykke 
lærred  olgn.,  der  udspændtes  som  skærmtag 
ved  skarpsky dningsøvelser.  MilTeknO.296. 

skærme,  v.  ['sgisrma]  -ede  ell.  (nu 
dial.)  -te  (jf.  Moth.S279.  Feilb.).  vbs.  -else 
(s.  d.).  {vel  dannet  i  da.  til  Skærm  (3)  ell. 
beskærme,  jf.  dog  ty.  schirmen;  i  nuværen- 
de  bet.   vist   først  hos  Moth.S279;  i  ænyd. 

30  (endnu  hos  Moth.S280)  og  glda.  skierme, 
skirme  m.  bet.  „fægte,  koempe",  sml.  mht. 
schirmen,  (øve  sig  i  at)  fægte,  egl.:  værne 
(sig)  mod  angreb;  jf.  Skærmydsel  ||  m.  den 
(ell.  det),  hvorimod  nogen  (noget)  beskyttes, 
betegnet  ved  (i) mod  ell.  (sjældnere)  for 
(Hetb.  Poet.  VIII.  281.  CKMolb.  Dante.  IL 
106);  i  anv.  uden  obj.  (se  især  bet.  I.2J  m. 
den  ell.  det,  der  værnes,  beskyttes,  betegnet  ved 
om    ell.    for    (Schand.UM.190.     Drachm. 

40  VT.3)  II  navnlig  O  (jf.  dog  UnivBl.1.362 
(nordsjæll.).  Feilb.),  sml.:  „I  Prosa  usædvan- 
ligt." MO.  samt:  „i  Prosa  i  høi  StU."  Levin., 
nu  ret  alm.,  navnlig  i  bet.  I.2) 

I)  m.  person-subj.:  beskytte  (1);  sikre; 
værne.  1.1)  (jf.  Skærm  l.i  og  S)  forhindre, 
at  en  lider  skade  og  overlast;  sikre  mod  fare 
ell.  skade;  beskærme  (1).  Moth.S279.  *som 
Ridder  kjæk  (du)  \  Skjermed  hendes  Ære. 
Winth.SS.9.    et  Ulle  Barn,  man  vil  skjær- 

50  me  mod  OyeTlast.Schand.F.498.  \\  navnlig 
om  højere  magt,  forsynet  olgn.  Bagges. 
V.107.  *Gud!  skjærm  vor  Konges  Huus! 
Oversk.(Sange  tilSkolebrug  udg.afAPBerggreen. 
IY.(1839).56).  »Kongernes  Konge!  Ene  Du 
kan  I  Skjærme  vort  elskede  Fædreneland! 
ARecke.6.  *  Livets  Gud  mig  skj  ærmer,  jeg  er 
hans  Barn.  JakEnu.  (HøjskBl.  1891.  sp.379). 
Katek.(1909).§57(se  u.  beskærme  1^.  uden 
obj.:  *0  du,  som  skjærmer  |  Mod  Trolddoms 

60  Svig,  I  Vor  Bøn  sig  nærmer,  |  Madonna,  dig! 
Heib.Poet.II.98.  Skjærmer  og  værner  om  den 
danske  Litteratur  og  det  danske  Sprog.  Da 
have  I  Fiemtiå\Mart.L€vnet.III.151.  jf.  bet. 
2:  Miskundhed  og  Sandhed  stode  ved  (kon- 


55 


8kærine- 


^kærmlille 


56 


gens)  Side  som  skiermende  Engle.  Mynst.Fr 
VI. 25.  1.2)  (jf.  Skærm  I.2)  m.  afsvækket  het.: 
heskytte  mod,  dække  for  noget  ubehageligt; 
ogs.:  søge  at  værne  mod  noget  uønsket;  danne 
en  skærm  om  ell.  for.  (ofte  uden  ohj.).  *Taus 
sad  hun  der,  med  Haanden  .  .  |  Sit  Øie 
skjermende  for  Lysets  Skjær.PaZilf.J.dam£r. 
11.19.  *Jeg  ligger  paa  Lidoens  Strande  |  Og 
skærmer  mod  Solen  mit  Wik.Drachm.SH. 
123.  Mændene  .  .  skærmede  med  Haanden  10 
for  Munden,  naar  de  spyttede.  sa.FT.3.  spec. 
m.  h.  t.  flamme  ell.  lys:  (han)  strøg  en  Svovl- 
stik af  ,  .  og  skærmede  for  Flammen  med 
B.3i&nåen.Schand.UM.190.  Med  Haanden 
skærmende  om  Lyset  .  .  skred  jeg  over 
Gaarden.  Høm.AA.233.  Det  hvide  Lys  .  .  kan 
føres  i  en  fast  anbragt  Lanterne,  men  i  saa 
Tilfælde  skal  denne  være  saaledes  indrettet 
og  skærmet,  at  den  kaster  et  ubrudt  Lys 
over  en  Bue  af  Horisonten  paa  12  Kompas-  20 
Stiegex.  Anordn.Nr.4^Vil897.Art.lO.  1.3)  refl 
heskytte  sig;  forsvare  sig;  ogs.  (jf.  bet 
1.2):  dække  sig;  skjule  sig.  *var  jeg  . 
ung,  I  Jeg  skulde  mig  selv  nok  skiærme 
CFrim.AS.122.  *(han)  Eied  nu  intet  Til 
flugtssted,  hvori  |  Han  kunde  skjerme  sig 
for  Blæst  og  Regnskyl.  Hauch.G.48.  *et  Hug 
af  Partheren  kløver  |  Med  et  tordnende 
Brag  Skjoldet,  Du  skjærmer  Dig  hag.  Holst. 
11.155.  Idet  han  passerede  hende  forbi,  hvi-  30 
skede  han:  De  er  blændende  smuk  .  .  Hun 
skærmede  sig  med  Yiiten.Drachm.T.168. 

2)  m.  tings-subj.:  udgøre  et  værn  for;  give 
læ  for;  dække,  (ofte  uden  obj.).  *Busken 
for  Stormene  skieTxaeT.Oehl.XXIY248.  ♦mod 
hans  Glavind  intet  Pandser  skiermer.  Hauch. 
Lyr. 145.  *  Kamppladsens  Gitter  |  Reiste  sin 
skjærmende  Mur  nu  mellem  dem  og  hans 
Sværd.  Holst.II.153.  Klæder,  der  kunde  skær- 
me mod  Kulden.  LeckFischer.Tedora.(  1928).  40 
38.  II  (jf.  bet.  1.1  slutn.)  uegl.  *  Frygt  ingen  | 
Fornærmelse.  Vor  Konges  Fred  jer  skiær- 
mer. Æa/iJ.Jd'J..262.  (himmel)BTe\e,  som  sat 
i  Glas  og  Ramme  kunde  skærme  mod  Lyn- 
nedslag, Ildebrand  og  meget  andet.  Fr Heide. 
Midtsjælland.(  1919). 177. 

Skærme-,  i  ssgr.  til  skærme  ell.  (især) 
Skærm  (se  Skærm- j.  -brev,  et.  [l.i]  (for- 
æld.) bekærmelsesbrev.  Orundtv.P8.III.269. 
det  kongelige  Skærmebrev  foran  i  Bogen  (0:  50 
hibeloversættelsen).  Brandt.  CP.  317.  -bræt, 
et.  se  Skærmbræt. 

i§ikæriiielse,  en.  (vbs.  til  skærme; 
ænyd.  skermelse,  fægtning,  er  vbs.  til  ænyd. 
glda.  skerme,  skirme,  kæmpe  (se  skærmej, 
jf.  sdjy.  skermels,  hjertestød,  ublid  behandling 
(MDL.484)  II  O,  1.  br.)  beskærmelse; 
beskyttelse.  Moth.S280.  Ville  mon  vore 
lystige  unge  Hofmænd  .  .  lade  ukrænket 
slig  en  stakkels  Pige  .  .  naar  ikke  I,  Herre,  eo 
tager  hende  under  eders  Skærmelse  (orig. 
11.112:  Besk]^xmel%e)7  HFEw.VT.''(1892). 
11.74.  Zakmels.Gy.63.  \\  især  til  skærme  2. 
♦Dem  blottede   Klinger   |    Var  Skiærmelse 


nok.Grundtv.Saxo.il. 161.  Hun  bar  en  sort 
stramtsiddende  Kjole  .  .  og  til  Skærmelse 
bar  hun  et  stort  blaat  'Forklæde.  Woel.DO. 
151. 

fskærmenisere,  v.  se  skærmydsere. 

JSkærme-plade,  en.  se  Skærmplade. 

JSksermer,  en.  p.  -e.  (^7  skærme;  jf. 
ænyd.  skermer,  glda.  skærmeræ,  skyrmær 
(GldaKrøn.78.146),  fægter,  kæmpe,  til  ænyd. 
glda.  skerme,  skirme,  fægte  \\  sj.y  1)  til  skær- 
me 1.1,  om  person  (ell.  højere  magt,  gud,  forsy- 
net) :  beskytter;  beskærmer.  Moth.S280.  Frank. 
SD.31.  jf.:  ♦Skovskærmerske  J)iana\Vilh 
And.Horats.1.39.  2)  til  skærme  2,  om  ting, 
som  beskytter,  skaaner  ell.  dækker  noget;  i  ssgr. 
som  Skjorteskærmer. 

skærmesere,  v.  se  skærmydsere. 

skærmet,  (part.)  adj.  ['sg'grmaf;  som 
2.  led  i  ssgr.  -jSg'Br'maf]  (til  Skærm  (ell. 
skær  mej;  1.  br.)  forsynet  med  skærm;  især  til 
Skærm  I.5,  om  lampe:  et  Par  smaa,  vel 
skærmede  l,a,m])eT.VortHj.IV,1.24.  en  stor, 
gulskærmet  lamipe. Hørlyk.UT.176. 

ISkærm-flade,  en.  spec.  [2.2]  (forst.) 
om  det  omraade,  et  træs  krone  dækker  over, 
beskygger;  skyggeflade.  Kronen  (paa  en  eg) 
har  Fylde,  og  dens  Skjærmflade  er  i  Gjen- 
nemsnit  60  Fod.  CVaupell.  S.  132.  ForstO. 
-formet,  adj.  (nu  sj.  -formig.  Lange. 
Flora.^(  1851). 258).  skærmdannet;  spec.  [2.3] 
(bot.):  skjærmf ormede  Blomsterstande. Lan- 
ge.Flora.Li.  -fugl,  en.  [I.4,  2.i]  (foræld.) 
\  parasolfugl,  Cephalopterus  ornatus.  Sal. I. 
696.  -glas,  et.  [I.5]  (sj.)  lampeskærm  af 
glas.  Foran  sig  sendte  (lampen)  gennem  et 
firkantet  blaat  Skærmglas  en  mørk  Skyg- 
ge vid.Gjel.GL.283.  -gran,  en.  [I.4]  2^ 
d.  s.  s.  Parasolgran.  OGPetersen.TræerogBu- 
ske.(1916).50.  -grenet,  adj.  [2.3]  (bot.)  med 
grenet  blomster  skærm;  i  forb.  skærmgrenet 
vortemælk,  Sf  Euphorbia  helioscopia  L. 
(med  5-grenet  blomsterstand).  Rostr.Flora.I. 
192.  Sal.XVI.194.XVIII.414.  -hat,  en. 
I)  [l.e]  (ænyd.  d.  s.,  ty.  schirmhut;  nu  næppe 
br.)  hat  med  bred  skygge.  Moth.S279.  VSO. 
II  faldehat  til  børn.  SSB.  Larsen.  2)  [2.3]  2( 
paddehat  af  slægten  Pluteus.  Rostr.Flora.I  I.* 
(1925).274.  pudret  skærmhat,  se  pudre  1.2. 
-holder,  en.  [I.3]  (fagl.)  d.  s.  s.  -stiver. 
PolitiE.Kosterbl.^Vxol923.2.sp.2.  -kasse,  en, 
[I.3]  0  kasselignende  skærm;  navnlig  paa 
dampkedel:  SkibsMask.57.  -kvast,  en.  [2.3] 
(bot.)  blomsterstand  med  midtpunktflyende 
udspringning  og  flere  end  2,  i  en  falsk  ell. 
ægte  krans  stillede,  sideakser.  Warm.Bot.581. 
-lampe,  en.  [I.5]  (sj.)  lampe  med  skærm. 
Pont.MH.42.  -lilje,  en.  [2.3]  (jf.  Skøn- 
lilje j  2(  slægt  af  lUjefamilien  med  blaa  blom- 
ster i  skærm;  Agapanthus  L'Herit;  især  om 
A.  umbellatus  L'Herit.  Hempel.Flora.(1836). 
141.  HavebrL.U.17.  -lille,  en.  [2.3]  (dan- 
net af  Viborg.Pl.(1793).58)  Sf  ældre  beteg- 
nelse for  sumpskærm,  Helosciadium  Koch;  især 
om  svømmende  sumpskærm,   H.   inundatum 


57 


Skærmljgte 


Skærmydsel 


68 


(L.)  Koch  (med  en  af  to  smaaskærme  sammen- 
sat skærm).  OHMynst.Pharm.1.267.  Lange. 
Flora.549.  -lygte,  en.  [I.5]  (1.  br.)  lygte 
med  skærm,  hvormed  lyset  kan  indstilles  ell. 
hUendes.  Bl&T.  -net,  et.  [I.2]  (1.  br.)  kane- 
net. Wied.Fæd.180.  -ovn,  en.  [l.s]  0  kakkel- 
ovn med  skærmplade,  der  forhindrer  for  stærk 
udstraaling ;  kappeovn.  HFB.1936.43.  -pal- 
me, en.  [I.4]  Sf  palme  af  slægten  Corypha, 
spec.  om  skyggepalme,  C.  umbraculifera  L.  (hvis  10 
blade  af  de  indfødte  anvendes  som  solskær- 
me). OpfB.WII.399.  TypeAtlas.(1881).tvl.x. 
-plade,  en.  [I.3]  fSkænne-.  IngBygn.1939. 
194).  0  beskyttende  plade,  dækplade;  fx.  paa 
fyrdør.  TeknMarO.  -plante,  en.  [2.3]  (bot.) 
plante  af  familien  Umbelliferæ  af  de  skærm- 
blomstrede. Drejer.BotTerm.270.  Warm.Bot. 
579.  Selleri,  en  smuk  Skærmplante.  JF Jens. 
RF.48.  II  hertil  bl.  a.  Skærmplante-frugt 
(om  skcermplanters  to-delelige  spaltefrugter.  20 
BilleGram.  Farmakognosi.  (1927).  106),  -mel 
(møl  af  slægten  Depressaria,  der  gør  skade  paa 
skærmplanter.  LandbO.IV.260.  HavebrL.^II. 
358).  -plantning,  en.  [2.2]  (gart.,  nunæppe 
br.)  Icéplantning.  OJNMørch.Anviisningtilat 
ordneTræer.(1838).6.  -rand,  en.  [2.2]  (gart., 
nu  næppe  br.)  yderkant  af  hegn  i  læplantning. 
Have-Tidende.1843.317.  -raps,  en.  [2.3] 
(landbr.)  raps  med  nedhængende  grundl)lade, 
der  danner  en  skærm  over  rodstokkene.  Møll  30 
E.Y.33.  'Tør,  et.  [I.3]  0  skærmende  rør, 
der  omgiver  noget.  Et  Skærmrør  uden  om 
Pakdaasen  beskytter  mod  Trosser  o.  \.  Skibs 
Mask.98.  -sejl,  et.  [I.2]  (1.  br.)  om  læ-, 
solsejl  olgn.  Agterude  var  der  udspændt 
Skærmsejl  over  Dækket,  saa  at  den  stik- 
kende Solvarme  ikke  generede.  Hus  ogH jern. 
1912.517. sp.l.  -stillet,  part.  adj.  [2.3]  (bot.) 
om  smaaskærme  hos  planter  af  skærmplante- 
familien:  samlet  i  skærm.  Warm.Frøpl.340.  40 
-stiver,  en.  [I.3]  (jf.  -holder;  fagl.)  stiver, 
støtte  for  en  skærm;  spec.:  hver  af  de  to  stivere 
mellem  akserne  og  for-  og  bagskærmene  pau  en 
cykel.  Cyclehb.tvl.  ErlKrist.K.49.  -tag,  et. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  (PJColding.Etymologicum. 
(1622).1444),  ty.  schirmdach)  I)  [l.i]  (jf. 
-væg  1;  foræld.)  en  af  vidier,  tømmer  bygget 
flade,  dækket  med  raa  huder  olgn.,  hvorunder 
angribere  kunde  nærme  sig  en  fæstning;  grav- 
svin (2);  stormtag.  Moth.S279.  VSO.  Aarb.  50 
1867.104.  II  om  lign.  forskansning  paa  krigs- 
skib. Reiser.IIL71.  2)  [I.2]  (især  fagl.) 
skærmende  tag.  VSO.  fx.  om  tag  over  ind- 
gangsdør, bislag  olgn.  TroelsL.II.lOO.  (bygn.) 
om  murtag,  afdækning  (3):  Gram.Nucleus.792. 
Ugeskr.fRetsv.l940.A.231.  ||  dække  (hjælm- 
tag)  over  hø-,  kornstak.  MO.  FDyrlund. 
(Dania.IV.152).  \\  (jf.  -dug,  -sejl,  -telt;  om 
lettere  overdækning  med  sejldug  olgn.  Bl&T. 
spec.  ij^  om  overdækning  over  skytte-,  løbegrav:  eo 
Feltarb.6.  \\  (jf.  Skærm  2.2^  Ulledl.  Daddel- 
palmen løftede  sit  Skjermtag  høit  op,  som 
om  den  vilde  være  Solsk]eTm.  HCAnd.(1919). 
111.281.  -takt,  part.  adj.  [I.2]  (sj.)  dækket 


med  skærmtag  (2).  skærmtakte  Udbygninger 
(0:  Uslag).  TroelsL.II.lOO.  -telt,  et.  [I.2] 
(jf.  -dug,  -tag  2  slutn.;  1.  br.).  S&B.  om  telt 
brugt  ved  løvejagt:  Lehm.I.202.  -træ,  et. 
[2.2]  (jf.  -bevoksning,  -plantning,  -rand; 
iscer  forst.)  lætræ.  Have-Tidende.1843.317. 
Sal.*XXI.713. 

Skærmndsel,  en.  se  Skærmydsel. 

{^kær-mus,  en,  {fra  ty.  schermaus, 
egl.  om  muldvarp,  til  ty.  dial.  scher,  muld- 
varp, oht.  scero,  besl.  m.  II.  Skær;  betegnelsen, 
fordi  dyret  ligesom  skærer  sig  gennem  jorden; 
zool.,  foræld.)  alm.  spidsmus;  skovspidsmus; 
Sorex  vulgaris.  S&B. 

Skærm-virkning,  en.  spec.  [I.3] 
(fys.):  virkning  af  en  magnetisk  skærm  mod 
tilfældig  virkning  af  andre  magneter.  MKnud- 
sen.Fysik.(  1923). 376.  -væg,  en.  I)  [l.i] 
(foræld.)  d.  s.  s.  -tag  1.  D&H.  2)  [I.2]  (nu 
sj.)  d.  s.  s.  -bræt.  Amberg.  MO.  D&H. 

Skærmyds,  en.  flt.  -er  (VSO.).  {ænyd. 
skær-,  skarmy(t)s;  fra  ty.  f  scharmiitz;  se 
Skærmydsel;  nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  Skær- 
mydsel, Moth.S280.  II  {jf.  SV.  dial.  (blekingsk) 
skårmyss,  trætte)  billedl.,  om  snakken  i  mun- 
den paa  hinanden.  UfF.(jy.).  skær- 
mydse,  v.  -ede.  {ænyd.  skær-,  skarmytse 
ofl,.,  jf.  SV.  dial.  (blekingsk)  skårmyssa, 
trætte(s);  fra  mnt.  scher miitsen,  hty.  schar- 
mutzen;  til  Skærmyds;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
skærmy  dsere ,  skærmydsle.  skarmydse. 
Leth.(1800).153.  Skærmydsel,  en.  [sg?r- 
'mvs(9)l]  f't  Sk^nnudsel.  (flt.:)  Skermutzler. 
H6lb.DH.III.438.  f  SchermytseL  LTid. 
1732.779.  t  SkarmydseL  Holb.Heltind.I.304. 
FrSneed.I.159.  Leth.(1800).153.  jf.MilTeknO. 
252.  Skarmytzel.  Holb.DH.III.213.  Slange. 
ChrIV552.  t  Scharmytsel.  JBaden.FrO. 
353.  jf.  Meyer. ^531).  flt.  skærmydsler  ell. 
t  -er  (Holb.Heltind.I.304.  SUnge.ChrIV.655). 
{ænyd.  skær-,  skarmytsel;  gennem  mnt. 
scharmutzel,  hty.  scharmutzel  (mht.  ogs. 
schår-,  schermutzel  ofl,.)  fra  ital.  scaramuz- 
zia,  scaramuzzio;  af  ital.  schermare,  scher- 
mire,  der  igen  stammer  fra  germ.  (mht.  schir- 
men,  oht.  scirman,  se  skærme^,  egl.:  forsvare 
sig  med  skjold,  kæmpe,  jf.  (fra  ital.)  fr.  escar- 
mouche,  eng.  skirmish;  sml.  Skærmyds  osv.) 
I)  (især  ^)  krigerisk  sammenstød,  navn- 
lig mellem  lette  tropper  (infanteri,  rytteri); 
nu  iscer:  forpostfægtning,  skydefægtning 
ell.  tilfældigt  sammenstød,  en  Courier  .  . 
berættede  mig,  fredden  imellem  Tsaren  og 
Tyrken  efter  en  lang  skermiitzel  at  være 
slnttet.  JJuel.404.  hans  Forsæt  var  .  .  at 
svække  de  Svenske  ved  smaa  Skarmytzler. 
Holb.DH.III.213.  De  have  sielden  en  Hær 
over  femtenhundrede  Mand;  hvorudover  de 
holde  meget  mere  Skarmydsler  end  Krige. 
Reiser. IV 13.  jeg  har  været  i  elleve  store  Ba- 
tailler,  og  i  fem  og  tredive  Skjermydsler. 
Blich.(1920).XIII.79.  Bevægelserne  (o:  hæ- 
renes) er  begrænset  til  Træfninger  og  Skær- 
mydsler i  et  Stykke   Ingenmandsland,  Po/. 


69 


skærmydsere 


skærpe 


60 


**/»1939.1.sp.l.  2)  (især  talespr.)  Ulledl.;  oftest 
i  flt.,  navnlig  om  smaastridigheder ,  skæn- 
deri. Academiske  Exercitier  havde  været 
længe  forvandlede  til  reelle  Skermutzler. 
Holb.DH.III.438.  et  Ørefigen,  som  den 
skiønne  Amme  havde  givet  ham  i  en  Kiær- 
ligheds Skiermydsel.  Tode.ST.II.66.  han  nød- 
te ham  til  at  opgive  denne  Skjærmydsel  med 
Citater  og  at  retirere  bag  sine  Theoriers 
Forskandsninger.  Chievitz. F 0. 110.  Skærmyd- 
sler. C^'feZ  faa  proverbe  i)Wied.TK.61.  nogle 
smaa  Skærmydsler  med  Svigerfaderen.  Homo 
S.VD.7.  jf.  Smaaskærmydsler. Le/im.//. 
113.  JernbaneT.^Vi2l936.4.sp.3.  skær- 
mydsere,  v.  [sgBrmy'seJra]  (dial.  skær- 
me(n)sere,  se  u.  bet.  2.  f  schermussere.  Enny 
lystigViseEllerOpmuntringTilDanskeSoldater. 
(1711).v.4.smst.v.l0.  f  skarmydsere.  Peder 
Witt.  GudsVognborg.  (1700).  43.  Leth.  (1800). 
153.  skarmytzere.  Slange. Chr IV. 531.  scar- 
mutzere.  Holb.Intr.1.449.  f  scharmytsere. 
JBaden.FrO.353.  scharmusere.  MR.1828. 
124).  -ede  ell.  (nu  sj.)  -te  (jf.  Moth.S280). 
vbs.  (nu  sj.)  -ing  (vAph.(1764).  KSelskSkr. 
X.78).  {ænyd.  skærmy(t)sere,  -musere,  skar- 
my(t)sere  og  schermesere  (AarbKult.1894.7); 
fra  ty.  scharmiitzieren  ofl,.,  til  scharmiitz,  se 
Skærmyds(el) ;  ;/•  skærmydse,  skærmydsle; 
nu  1.  br.,  jf.:  „ikke  .  .  meget  brugeligt." 
Levin.)  I)  svarende  til  Skærmydsel  1:  holde 
kamp;  især:  udfægte  smaakampe;  holde  for- 
postfægtning, begge  Arméer  vare  hinanden 
.  .  saa  nær,  at  Rytteriet  begyndte  at  sker- 
mytzere  med  hina.nden.Holb.DH. II. 719.  Mil 
TeknO.252.  2)  (dial.)  billedl.;  navnlig:  træt- 
tes; skændes,  skærmesere.  OrdbS.(sjæll.). 
II  i  videre  anv.:  gøre  ophævelser;  ræsonnere. 
skjermensere.i^eii6.///.267.  skærmyd- 
sle, V.  [sg'gr'mysla]  -ede.  (ænyd.  d.  s.  og 
skærmytzele,  skarmytzele,  jf.  ty.  schar- 
miitzeln;  til  Skærmydsel;  sml.  skærmydse) 
I )  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  skærmydsere  1.  Primon. 
Lexicon.(1807).  AKohl.MP.III.143.  2)  (især 
dagl.)  billedl.;  især:  kives;  strides;  smaa- 
skændes.  Tops.1.382.  (jeg)  skærmyslede 
med  de  kære  Husdyr  (o:  væggetøj).  JV Jens. 
M.I.64.  (han)  kendte  (aldrig)  Forskel  paa 
at  blive  rigtig  vred  paa  en  Lærer,  og  at 
skærmydsle  med  ham.  KNordent.JL.il. 238. 
i  pass.  m.  reciprok  bet.:  vi  skærmydsledes 
noget,  men  kom  saa  tilsidst  overens.  Vejrup. 
KM.211. 

Hkær-mølle,  en.  se  Skæremølle. 

Nkærning,  en.  se  Skæring. 

I.  ^kærp,  et.  se  I.  Skærpe. 

II.  iSkærp,  et.  [sg^erft]  flt.  -er.  {no. 
skjerp;  til  III.  skærpe;  bjergv.,  vist  kun  om 
no.  og  SV.  forhold)  d.  s.  s.  Skurf(e).  50  Gruber 
og  Skiærper.  Brunnich.KongsbergSølvbergverk. 
(1826).146.  VSO.VI.339.  S&B.  Larsen. 

I.  {^kærpe,  en  ell.  (sjældnere)  et  (i  bet. 
2.1 :  Aarb. 1934.128.  JohsBrøndst.DO.1.33.  jf. 
ogs.  bet.  2.s).  ['sg'Bjia]  (jy.,  i  bet.  2.3:  Skærp, 
et.  Aakj.VB.13.  jf.  Feilb.).  flt.  (i  bet.  2)  -r. 


{ænyd.  (best.  f.)  skierpen  i  bet.  2.i  (DMatras. 
Nomenclature.(  1643). 446),  jf.  oldn.  skerpa, 
haardt  anfald  af  smerte,  ty.  schårfe;  til  III. 
skarp;  sml.  I.  Skarp,  I.  Skarpe  samt  II. 
skærpe) 

1)  (sj.)  det  at  være  skarp;  skarphed  \\  til 
III.  skarp  8.2,  om  ætsende,  bidende  egenskaber, 
virkning  hos  stoffer.  Skeevand  (kan)  gandske 
betages  sin  suure  Skærpe  ved  Kræbs-Øyne. 

10  Agerbech.FL.241.  \\  (jf.  bet.  2.i  slutn.)  billedl, 
til  III.  skarp  6  og  7,  om  skarp  forstand, 
tankeklarhed  ell.  hvashed,  bidskhed.  istedenfor 
den  tidligere  konventionelle  Behandlings- 
maade  øver  her  et  ungt  Sprog  og  en  ung 
Tænkning  sig  i  Smidighed  og  Skærpe. 
VVed.Dante.(1892).53.  Viddet  vender  sig  .  . 
med  forøget  Skærpe  og  dristigere  Adresse 
mod  al  Slags  Middelalderlighed.  sa.Hi2.266. 
Plesner.Elia.(1933).14. 

2)  konkr.,  om  hvad  der  er  skarpt  ell.  skærpet. 
2.1)  (især  fagl.  ell.  dial.)  skarp,  skærende  kant 
paa  kniv,  økse  osv.;  skarp  (1.1);  æg;  spec. 
(arkæol.)  om  skarpt  flintstykke  olgn.,  hvor- 
med et  primitivt  vaaben  ell.  redskab  er  udstyret. 
Høysg.Anh.l9.  VSO.  (skivespalterne  kan) 
have  været  anvendte  som  Skærpe  for  Strids- 
og  3a,^t\dia.hen. SophMull.V0.31.  mine  fingre 
fandt  en  le,  der  sad  med  klingen  ind  i  taget. 
Jeg  fandt  skærpen,  rørte  ved  den  og  fik  den 

30  til  at  gi,  hvad  tone  den  havde.  Hjortø.SvS.43. 
Valkeren  (havde)  løftet  sin  Spade  og  hugget 
den  med  Skærpen  i  Ansigtet  paa  For- 
valteren. GyrLemche.S .III .198.  JohsBrøndst. 
DO.I.28.  UfF.  jf.  Flint-  (NaturensV1917. 
153.  JVJens.NG.48),  Pile-  (DTidsskr.1901. 
636.  Tilsk.1935.1.378),  Sten-  (Aarb.1903. 
215),  Vaabenskærpe  (Tilsk.l937.1.140). 
II  (jf.  I.  Skarp  1  samt  bet.  l.i  slutn.)  billedl. 
Mest  vendte  han  Skærpen  ud  og  latterlig- 
40  gjorde  i  Fabler  og  satiriske  Rimbreve  å  la 
Voltaire  lærde  Pedanter,  Præster,  usle  Rim- 
smede osv.  FFed.-Sfi.22.  Strax  da  (Lessing) 
traadte  frem  som  Kritiker,  viste  han  en 
voldsom  Lyst  til  at  slaa  med  Skærpen. 
Tilsk.1929.1.96.  2.2)  (sml.  I.  Skærpning  1.2; 
smed.,  vet.)  spidst  ell.  knivdannet  stykke 
jærn  ell.  staal,  hvormed  hestesko  skær- 
pes (II. 1.2),  navnlig  ved  at  de  skrues  ell.  stik- 
kes ind  i  (bag) skoen  (jf.  Skrue-  (I),  Stik- 
so  skærpe;.  IdrætsB.II.783.  SaUXXI.714.  2.3) 
(jf.  I.  Skarp  1  slutn.;  til  III.  skarp  3;  dial.) 
skarp  kant  ell.  rand;  dels  (jf.  Tagskærpe^; 
tagskæg.  JySaml.IX.343.  Skattegraveren. 
1887.1.235.  Feilb.  \\  dels:  skygge  paa  hoved- 
beklædning (kasket).  Sogneraadsformanden 
tog  sin  Hue  af  .  .  Naalekræmmeren  tog  et 
lille  Ryk  i  Skjærpet  af  sin. Aakj.VB.13. 
*Kaskj ettens  (o:  den  blinde  jægers)  Skjærp 
er  sænket  |  saa  underlig  dyht. sa.UA.22. 
60  2.4)  (jf.  II.  skærpe  3.4  og  I.  Skærpning  3.2; 
om  isl.  forhold)  vindtørret  fisk  ell.  kød  (jf. 
Skærpekød;.  Moth.S281.  sml.  VSO. 

n.  skærpe,  v.  ['sg^yJa]  -ede  ell.  (nu 
dial.)  -te  (jf.  Moth.S254  samt  Esp.152  u. 


61 


skærpe 


skærpe 


62 


Ijnnsjarpaj.  vhs.  -else  (VSO.  især  i  het.  4: 
Holb.Staat.154.  EPont.00.41.  Kxerk.XlV.161. 
FBraruU.SK.292)  ell.  -(n)ing  (se  I.  Skærp- 
ning^, {ænyd.  skærpe,  hvæsse,  ogs.  (m.  h.  t. 
jord) :  udpine  (Kalk.III.770.Y914),  æda.  (vist 
i  bet.  d.i)  skærpæ  ( Harp. Kr. 55. 7 6.7 8.  jf. 
MKrist.Fr.24),  sv.  skårpa,  fsv.  skårpa,  om 
sko:  klemme,  trykke,  no.  skjerpe,  oenj.  scierpan 
(sml.  eng.  sharpj,  ty.  schårfen;  til  III.  skarp; 
egl.  sa.  ord  som  II.  skærfe;  jf.  III.  skarpe; 
sml.  hvæsse) 

I)  gere  skarp  (III.l),  navnlig  ved  tilfiling, 
tilspidsning,  tilslibning.  l.t)  m.  h.  t.  skærende, 
stikkende  redskaber:  tildanne  ved  slibning, 
strygning,  udhamring  olgn.,  sadledes  at  de 
(let)  kan  trænge  gennem  noget;  gøre  skar- 
p(ere)  paa  æg,  skær  ell.  od;  hvæsse; 
spec.  m.  h.  t.  sløvt  redskab:  opskærpe. 
Hver  kunde  faae  sit  Plovjern  og  sin  Hakke 
og  sin  Øxe  og  sin  Spade  skærpet  (1931: 
hvæsset). lSam.13.20.  for  at  skjærpe  dem 
(o:  knivene),  maa  man  besidde  ret  udsøgte 
Søhestene. PMøll.(  1855). 11.93.  *l  fører  jo 
Knive,  som  skær'  ind  til  Ben!  |  Skarpere 
vil  I  dem!  —  Godt!  jeg  skal  skærpe. Dmc/im. 
VS.115.  Filen  .  .  bruges  til  at  skærpe  Tæn- 
derne (paa  saven),  naar  de  ere  blevne  slidte 
ved  Brugen.  Op fB.* II. 197.  Saa  skærper  han 
^6ar&er-^  Bladet  lidt  mod  Haandfladen.  Z/tnd- 
skovHans.NH.20.  \\  i  sammenligninger  ell. 
billedl.;  spec.  i  udtr.  for  at  udruste  sig  til 
strid.  Dersom  de  ikke  viUe  omvende  sig,  da 
skal  han  skærpe  (1931:  hvæsser  han^  sit 
Sværd.  Ps.7.23.  Paa  idel  Skade  arbeider  din 
Tunge,  som  en  skærpet  Ragekniv  (1931: 
hvas  som  en  Kniv^,  du,  som  øver  Svig! 
smst.52.4.  *Odde  og  Egge  .  .  |  Skærpet  vi  har 
til  en  Dyst.Grundtv.SS.II.398.  vi  holdt  af 
ham  (o:  en  københavner),  han  var  et  Pant 
paa  Styrken  i  vor  Provinsegenart,  paa  ham 
skærpede  vi  vore  Vaaben,  saa  vi  en  Dag 
kunde  møde  København  med  vort  funder- 
somme  Fiovmssmil.  AaseHans.DG.lO.  jf.  bet. 
4.3:  Ligesom  man  i  Natur- Videnskaberne, 
ved  at  skærpe  Instrumenterne,  forøger  Op- 
dagelsernes AiitaA.Kierk.VII.123.  \\  m.  h.  t. 
aridre  (skarpe)  ting.  *Med  FUd  skærpes 
Flint,  I  Spær  hærdes  før  Fangsten.  JFJens. 
Di.*128.  jf.:  Naar  forlængedes  Arm  og  Haand 
med  Grenen,  naar  skærpedes  denne,  det  før- 
ste Vaaben,  med  et  Stykke  Flint ?Fr Poulsen. 
UrtidensKunst.(1923).15.  spec.  m.  h.  t.  sten 
til  slibning,  malning:  Mølleren  .  .  sad  og 
skjærpede  en  Møllesten.  G'7ei.M.222,  Naar 
Stenen  (i  en  slibestol)  er  bleven  sløv,  lader 
man  Rullen  (o:  skærperullen  i  skærpeappa- 
ratet)  rulle  en  Gang  mod  dens  Overflade 
under  Rotationen,  hvorved  Stenen  „skær- 
pes", d.  V.  s.  nye  Kvartskorn  kommer  tU 
Syne  paa  Overfladen.  Hannover&Smith.Pa- 
pir.75.  II  (sj.  i  alm.  spr.)  m.  h.  t.  dele  af  lege- 
met. ♦Diævelen,  som  ganske  sikkert  venter 
jer,  I  Alt  skærper  KløeT.Oehl.XII.307.  m.  h.  t. 
tænder;  spec.  (nu  næppe  br.):  skære  (IV9.2). 


(han)  skærpede  Tænder  som  et  rasende  Men- 
neske, at.  1793.  (JC  Jessen.  Flakkebjerg  Herre- 
dersSkolehist.(1938).33).  En  Mus  gav  sig  til 
at  gnave  inde  under  Vinduespanelet.  Han 
vidste  så,  at  Klokken  var  Et.  Det  lille  Dyr 
.  .  begyndte  hver  Nat  på  den  Tid  at  skærpe 
Tænderne  (Pont.DR.1.73:  skærpe  Tænder^. 
Pont.  (Tilsk.  1910.  II.  348).  JVJens.  JB.  90. 
1.2)   (især   smed.,   vet.)    m.    h.    t.   hestesko: 

10  gøre  skarp  v.  hj.  af  hager,  brodder,  saa  at 
hesten  ikke  glider  (i  glat  føre);  m.  h.  t.  hest:  for- 
syne med  skærper;  ogs.:  brodde.  Moth.S254. 
For  at  give  Hesten  sikker  Gang  paa  lis  og 
glatte  Veie  skiærpes  Skoen.Viborg&Neerg. 
HB.87.  ♦Velskoet  var  Hestens  Hove,  skær- 
pet vel  med  Søm.Oehl.XXXI.206.  Omsider 
var  det  os  umuligt  at  ride  længer.  Hestene 
vare  slapskoede,  de  fleste  af  dem  hverken 
skærpede    eller    braaddede.  ChrAHoffmann, 

20  Erindringerfral864.(1892).148.  skærpet  Be- 
slag. Grunth.Besl.84.  II  (især  dial.)  m.  h.  t. 
fodtøj,  navnlig  træsko:  forsyne  med  skarpt 
beslag,  der  forhindrer  glidning.  Du  maa  lade 
dine  Træsko  skærpe.  VSO.  Feilb.  UfF. 

2)  (jf.  III.  skarp  S)  give  en  skraa  form 
ell.  stilling.  2.1)  (fagl.)  afskære  skraat, 
give  skraa  endeflade  (fx.  ved  træarbejde); 
af  skraa  {1);  spec:  tildanne  noget  sadledes,  at 
det  løber  ud  i  en  tynd  kant;  skæfte  (II.3.2). 

^  Sal.1.284.  Trærør  brugtes  i  ældre  Tid  ofte  til 
Vandledninger.  De  fremstilledes  ved  Ud- 
boring af  Træstammer  ,  .  Senere  gik  man 
over  til  at  støde  stumpt  .  .  og  indlægge  en 
skærpet  Svejsejærnsring  til  Tætning. Suen- 
son.B.II.177.  UfF.  jf.  Feilb.  \\  spec.  (sko., 
bogb.)  m.  h.  t.  læder:  skærfe  (II.l).  Skomagb. 
24.  Naar  Ryggen  (til  bogbind)  er  skærpet 
paa  alle  fire  Sider,  er  den  færdig  til  at  sættes 
paa.  floandt'.ifi.   Man  bruger  den  tyndeste 

40  Pap,  som  skæres  til  i  en  Strimmel,  hvis 
Ender  skærpes  ud  med  en  Kniv. floand- 
gern.388.  2.2)  (jf.  skarpt  braset  u.  skarp 
sp.275^*)  ^  m.  h.  t.  raa(sejl):  give  (en 
mere)  langskibs  retning  ved  at  hale  i  bra- 
serne; ogs.  m.  h.  t.  line,  skøde:  stramme. 
Skerpe  seilene.Moth.S254.  Øieblikkelig  han 
(o:  en  mand,  der  var  kommet  i  klemme  ved 
læ  storskøde)  var  frie,  skjærpede  jeg  agter, 
braste    om    foi.  JJPaludan.Er.107.     endnu 

50  samme  Aften  gik  Vinden  vestlig,  og  vi 
maatte  da  til  vort  gamle  kjedsommelige 
Arbeide,  atter  at  skjærpe  og  hale  Bugliner. 
StBille.Gal.1.76.  „Skærp  Skøderne  overalt," 
kommanderede  Manden  ved  Roret.  DracAm. 
KK.6.  Raaen  er  skærpet.  Bardenfi.Søm.1. 96. 
haardt  skærpet,  se  haard  6.2.  ||  skærpe 
an  (ell.  op.  Pol.*/»1930.3.sp.4),  d.  s.  skærpe 
haardt  a,n.  Scheller.MarO.  Naar  Braserne  er 
rundt  og  Halsene  nede  (o:  under  vending), 

60  hales  Stor-  og  Fokkeskødet  an,  og  hver 
Vagt  stiller  sine  Braser  rigtigt,  skærper 
bedre  an  og  haler  tot  til  LuyaLrt.  Kusk  Jens. 
Søm.255. 

3)  cendre  kvaliteten,  forandre  egenskaben  af 


68 


skærpe 


skærpe 


64 


noget,  især  saaledes,  at  det  faar  en  stærkere 
virkning,  ell.  saaledes  at  det  omdannes  stærkt, 
forstærkes  ell.  forringes.  3.1)  (jf.  II. 
skærfe  2;  nu  næppe  Ir.)  m.  h.  t.  stof,  vædske: 
gøre  mere  bidende,  ætsende;  gøre  stærk.  Af 
velbrændt  Kalk  bliver  det  (ildfaste  ludsalt) 
skærfet.  Brilnnich.M. 125.  Et  halvt  til  to 
Quintin  tilbereedt  Strandløg  settes  til  Cli- 
sterer,  for  at  skierpe  åem.Aaskow.A.62.  det 
røgede  skarpsaltede  Flesk  skierper  (bonden)  lo 
endnu  med  nyt  Sa\t.Junge.20.  PhysBiU. 
XVI.27.  3.2)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  vejrlig;  især 
i  pass.,  om  vind,  kulde:  blive  hvassere, 
skarpere;  ogs.  (jf.  bet.  4,3j;  blive  stren- 
gere, haardere.  kulden  skerpes. Moth.S254. 
vinden  skerpes.  smsf.  VSO.  Stormen  holdt 
ved,  og  Kulden  skævpedes. Rørd.Vi.9.  3.3) 
(nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  jord:  gøre  mere 
skarp  (III.9),  mager,  ufrugtbar.  Skerpe 
\oxåen. Moth.S254.  VSO.  3.4)  (jf.  skarp  sp.  ip 
274^^^;  kun  om  no.  og  færøiske  forhold) 
m.  h.  t.  kød:  indtørre  i  vinden.  De  sædvan- 
lige Fødemidler  (paa  Færøerne)  ere:  i  Luf- 
ten indtørret  (skjærpet)  Kjød  af  Faar,  Horn- 
qvæg  og  nogle  Delphinarter  samt  Fisk. 
BiblLæg.IY.18.  3.5)  (jf.  III.  skarp  4;  sj.) 
gøre  tydelig,  klar;  m.  h.  t.  lyd:  gøre 
skarp  (III. 4.2).  jf.:  Trema'et  "  .  .  fjerner 
e-Lyden  i  i'et  og  faar  en  Dansk  til  straks 
at  læse  rigtig,  naar  skrevet  staar:  „Han  har  30 
lidt  meget",  hvis  i'et  blev  skærpet  med 
Trema.  PoU'/d922.4.sp.2. 

4)  (især  Q3  ell.  fagl.)  billedl.  anv.  af  bet.  1 
og  3.  4.1)  m.  h.  t.  legemlig  evne:  forbedre; 
gøre  sikrere;  opøve;  forhøje  slag-,  virke- 
kraften af.  vor  første  Befolkning  havde  Red- 
skaber og  Vaaben  alene  af  Sten,  og  (forstod 
kun)  at  skærpe  Haanden  med  dette  ene 
Ma,ten3ile.  JapSteenstr.T.12.  spec.  (jf.  bet.  I.2; 
smed.,  vet.)  m.  h.  t.  hestes  fodfæste:  D&H.  40 
Hovunderlag  .  .  bidrager  til  at  skærpe  He- 
stens Yoåidi&iQ.Grunth.Besl.dl.  \\  skærpe 
tungen,  (jf.  skarp  tunge  u.  III.  skarp  7.3; 
1.  br.)  berede  sig  til  at  bruge  hvasse(re), 
skarpe(re)  ord.  De  have  skærpet  (1931: 
hvæsser^  deres  Tunge  som  en  Slange.  Ps. 
140.4.  Hauch.SD.1.93.  de  vittige  Hoveder 
blandt  Auditoriet  skærpede  deres  Tunger. 
Mantzius.SH.IY.88.  \\  m.  h.  t.  øje,  øre  ell. 
(jf.  bet.  4.2J  syns-,  høreevne.  *skulde  det  .  ,  50 
ey  Siæl  og  Hierte  røre,  |  Ja  skierpe  hos 
enhver  i  Kirken  Sind  og  Øre,  |  At  tænke 
grundelig  paa  denne  Kirke-Gang.  Brors.32(?. 
♦Intet  Svar  fik  jeg  at  høre,  |  Skjøndt  jeg 
skjærpede  mit  Blik  |  Og  jeg  spidsede  mit 
Øre.Winth.II.lO.  *Sorg  skjærper  Sjælens 
0ie.Boye.Erik.39.  Kan  en  Mand  som  De, 
hvis  Blik  er  skærpet  i  Speculation  over  Løs- 
ningen af  betydelige  Spørgsmaal,  oversee 
en  Lidenskab,  der  spirer  og  trives  lige  under  eo 
Deres  Øine?  Kofoed-Hansen.KA.1. 383.  Først 
da  hans  Syn  langsomt  skærpedes  i  Mulmet, 
saa  han  .  .  en  lille  Firkant  af  Lyslinier. 
SMich.Æb.37.  det  skærper  Hørelsen.  DÆff. 


jf.  bet.  2:  *saadan  skærped  de  imod  os  Bry- 
net, I  Som  gamle  Skrædere  mod  Naalens 
Øie.  CKMolb.Dante.1.90.  4.2)  m.  h.  t.  fornem- 
melser, følelser,  livsvirksomhed  olgn.:  gøre 
stærkere,  livligere,  bedre  fungerende; 
ogs.  (jf.  bet.  å.s)  m.  h.  t.  forestilling,  tanke: 
gøre  mere  levende,  vaagen.  *Tab  skierper  kun 
hans  TmåG\y%t.Ew.(1914). 111.164.  en  idelig 
vedligeholdt  idelig  skjærpet  Frygt  for  Hel- 
\ede.smst.Y180.  Mennesket  lader  sig  aldrig 
advare;  Advarselen  skjærper  kun  Liden- 
skaben. Kofoed-Hansen.L.380.  Tvivl,  som  den 
første  Skuffelse  skærpede.  DracAw.Fi).22S. 
skærpe  appetitten  olgn.:  den  lange  Tur 
i  den  friske  Luft  har  skærpet  vor  Appetit. 
Davids. KK. 114.  en  Morgentur  skærper  Mad- 
lysten. DÆif.  billedl.:  Holb.Forv.7sc.  De  mo- 
derne Stykker  .  .  havde  skærpet  (skuespil- 
lernes) Appetit  for  ogsaa  at  være  med  paa 
det  l\ilodeTne.Drachm.F.II.200.  \\  især  m.  h.  t. 
forstand,  intelligens,  iagttagelsesevne  olgn.: 
opøve;  udvikle.  *Længsel  efter  Roos  et 
Hoved  skiærpe  kand.  Falst.Ovid.135.  nogle 
Bøgger,  som  hånd  læste  udi  sine  visze  Tiimer 
om  Dagen,  icke  for  at  skierpe  sin  hierne,  og 
forøge  sin  Skarpsindighed  .  .  men  til  at 
underviise  sig  selLDumetius.il  1.45.  adskil- 
Uge  grundlærde  Mænd  haver  .  .  skiærped 
deres  naturlige  Hukommelse  paa  det  højeste. 
LTid.1733.274.  udvikle  og  skærpe  sin  For- 
stand. Kierk.V  II. 49  5.  de  danske  Jurister  har 
faaet  Tanken  skærpet  ved  Studiet  af  Romer- 
ret. OFms.Li<^.62.  Smagen  skærpes  ved  Læs- 
ning. Bl&T.  II  (sj.)  m.  h.  t.  person:  udvikle 
aandeligt;  dels:  opøve.  Mathesin  (o:  mate- 
matik) og  deslige,  der  vel  kand  skierpe  men 
for  flittig  øvede  meget  forsinker  en  Medicinæ 
St\idios\im..LTid.l739.339.  *for  end  meer  at 
skærpes  paa  Forstand  .  .  |  Gik  een  Gang 
han  om  Ugen  hen  til  Degnen.  PalM. IV 54. 
AKristensen.Fynboer.(1901).29.  dels:  tilsli- 
be. Jern  skærpes  ved  Jern,  og  en  Mand 
skærpes  overfor  hans  Næstes  Ansigt  (Chr. 
VI:  kand  skærpe  sin  næstes  ansigt;  1931: 
det  ene  Menneske  skærper  det  andet). Ords. 
27.17.  jf.:  Hånd  er  skerpedt  både  for  og 
bå,g  (0:  meget  listig,  snedig).  Moth.S254.  4.3) 
m.  h.  t.  foreteelse,  fremgangsmaade:  gøre  tyde- 
ligere, mere  udpræget;  faa  til  at  træde  stærkere 
frem;  udvikle  til  større  fuldkommenhed;  for- 
stærke i  grad,  intensitet;  forhøje,  han 
havde  skærpet  Fordringerne  til  sig  selv  til 
det  ydeTste.CSPet.Litt.706.  denne  Metode 
er  .  .  endnu  i  for  ringe  Grad  .  .  skærpet  gen- 
nem Bing.  Steensby.Geogr. 59.  Samtidig  med 
at  Landene  blev  mere  afhængige  af  hin- 
anden, skærpedes  de  nationale  Modsætnin- 
ger. FerdenGZ). 7  F,2. 3,  II  m.  h.  t.  anskuelse, 
udtalelse,  skierpe  Gxitiken.  J S need. 1. 60.  Denne 
Ligegyldighed  .  .  havde  allerede  Broder  Vil- 
helm klaget  over,  og  Chr.  Pedersen  skærper 
hans  Klage.  Brandt.CP.71.  Tankens  Udtryk 
.  .  skærpes.  Billeskov J.H. 1. 40.  (nu  næppe 
br.)  i  forb.  m.  mod:  Satiren  (i  Peder  Paars) 


65 


skærpe 


Stkærpning 


66 


skiærpes  imod  dem  .  .  som  arbeyde  paa,  at 
udblæse  det  iblant  Folk,  som  meest  burde 
skiules  og  ties. Overs.afHolbLevned.3.  (præ- 
sten) skierpede  sin  Tale  mod  Grumhed  og 
UndeTtrykkelse.Mall.SgH.135.  ||  m.  overgang 
til  bet.  4.4,  m.  h.  t.  tilstand.  Samfundenes  Vel- 
stand undergraves  .  .  og  den  sociale  Ulykke 
skændes. OBang.EK.II. 474.  Dag  for  Dag 
skærpes  Dyrtiden.  PoL*V»i920.8.sp.2.  Udvik- 
lingen .  .  skærper  Tjenesten  for  os  alle. 
LokomotivT.1938.281.sp.2.  4.4)  (især  jur., 
emh.)  m.  h.  t.  behandling  af,  forholdsregler 
over  for  andre:  gøre  strengere,  haardere; 
ogs.  (nu  sj.)  m.  h.  t.  befaling,  lud:  ind- 
skærpe. Paven  blev  ved  sit  Forsætt,  og 
beordrede  at  hans  Bulle  skulde  exeqveres, 
og  udi  det  Aar  1256  skiærpede  den  ved  en 
nye  Bulle.  Holb.Kh.737.  Artiklerne  (er  dels) 
blevne  forandrede,  og  deels  skærpede  eller 
foTvaHdede.LTid.1744.370.  Da  udgik  der 
skærpet  Bud  og  Befaling  om  at  pine  og 
dræbe  Alle,  der  modsatte  sig  Kongens  Bud. 
Goldschm.VII.165.  Kontrollen  paa  Værk- 
stedet skadTipes.FagOSnedk.  \\  spec.  m.  h.  t. 
(udmaaling  af)  straf.  Folk,  som  ingen  Straf 
troe  efter  Døden,  søge  naturligen  at  skierpe 
Straffen  udi  dette  Liy.Holb.JH.il. 23.  man 
(kunde)  neppe  .  .  vente  Dommen  i  denne 
Post  skærpet,  om  den  og  blev  indstævnet 
for  'H.øieste-'Ret.Stampe.II.234.  skærpet  Straf. 
Sal.*XXI.713.  skærpende  omstændig- 
hed(er),  forhold,  der  bevirker,  at  der  ved 
udmaalingen  af  straf  for  en  forbrydelse  vælges 
en  forholdsvis  høj  straf  (mods.  formildende 
omstændigheder,  se  formilde  4,  Omstændig- 
hed 1.2^.  Straffen  (kan)  under  skjærpende 
Omstændigheder  .  .  stige  indtil  Forbedrings- 
huusarbeide.  Lov^''/2l866.§228.  LovNr.215**/t 
1939.§266b. 

in.  skærpe,  v.  [hgvrbd]  -ede.  vbs. 
-ning  (CGRafn.(PhysBibl.XV.2).  OpfB.UII. 
78).  (sv.  skårpa,  no.  skjerpe;  omdannelse  af  ty. 
schurfen  (se  skurfej;  jf.  II.  Skærp;  bjergv.) 
d.  s.  s.  skurfe.  V SO. VI. 339.  Sal.HII.322. 

Skærpe-,  i  ssgr.  især  (fagl.)  til  II. 
skærpe,  -ambolt,  en.  [II.l.i]  (jf.  -ham- 
mer, -værktøj;  smed.,  foræld.)  lille  ambolt  til 
hvæsning,  skærpning.  Amberg.  -apparat, 
et.  [II.l.i]  (jf.  -maskine^  ^  apparat  til 
skærpning;  fx.  til  slibesten  (jf.  ovf.  sp.6V*): 
Hannover &Smith.Papir.7 5.  -fore,  et.  [II. 
1.2]  (jf.  -tid;  smed.,  vet.)  føre  (isslag  olgn.), 
der  nødvendiggør  skærpning  af  hestesko. 
Grunth.Besl.74.  -liage,  en.  [II.I.2]  (smed., 
vet.)  hagef ormet  skærpe  (I.2.2)  til  hestesko. 
Landbo. IV.260.  -hammer,  en.  j;il.l.i] 
(jf.  -ambolt;  smed.,  foræld.).  Amberg.  -jærn, 
et.  [II.l.i]  (nu  næppe  br.)  i)  skærpestaal. 
VSO.  MO.II.741.  2)  (møl.)  bild;  bildejærn. 
Amberg.  -kniv,  en.  [II.2.1]  (bogb.)  skærfe- 
kniv. CollO.  Værkt.75.  -kod,  et.  (færøsk 
skerpikjøt;  til  II,  skærpe  3.4,  jf.  I.  Skærpe 
2.4;  sml.  -laar)  om  færøske  forhold:  vindtørret 
faarekød.   Pløyen.E.247.   Trap.*IX.646.   Nis 


Pet.EB.60  .-laar,  et.  [II.3.4]  (jf.  -kød;  om 
færøske  forhold)  vindtørret  faarelaar.  D&H. 
-maskine,  en.  [II.l.i]  (jf.  Skærfemaskinej 
0  maskine  til  skærpning;  fx.  (jf.  -apparat) 
til  møllesten:  OpfB.UII.258. 

I.  Skærper,  en.  flt.  -e.  (jf.  Skærferj 
person,  der  skærper,  ell.  redskab,  der  brudes 
til  skærpning;  især  i  flg.  anv.:  I)  til  II. 
skærpe  l.i,  i  ssgr.  som  Knivskærper.  2)  (1. 

10  br.)  til  II.  skærpe  4,  overf.  jeg  (søger)  at  op- 
muntre Sindet  .  .  ved  at  læse  lystige  Skrifter 
.  .  De  som  give  sig  ud  for  Religions  Skier- 
pere,  holde  vel  saadant  Middel .  .  for  at  være 
syndigt. Holb.Ep.II.305.  jf.:  et  Par  gode 
Anekdoter,  der  fungerer  som  Stemnings- 
sk  ær  p  ere.  HBrix.AP.III.229. 

II.  Skærper,  en,  flt.  -e.  (til  III, 
skærpe;  bjergv.)  skur  fer.  TopJNorge.29H. 
168. 

20  Skærpe-ret,  en.  [III]  (bjergv.)  ret  for 
enhver  til  at  søge  efter  bjergværksmineraler, 
ogs.  paa  fremmed  grund.  Sal.^III.320.  -rul- 
le, en.  [II.l.i]  ^  rulle  af  hærdet  staal 
i  skærpeapparat.  HannoverSSmith.Papir.75. 
-Staal,  et.  [II.l.i]  (jf.  -jærn  1;  nu  1.  br.) 
hvæssestaal.  JFBergs.G.29.  VSO.  -sten,  en. 
[II.2.1]  (bogb.)  flad  sten,  hvorpaa  læder  lægges 
under  skærpning.  Mohr.L.  -tid,  en.  [II.I.2] 
(jf.  -føre;  smed.,  vet.)  tid  med  glat  føre,  da 

30  hestesko  bør  skærpes.  Grunth.  Besl.  74. 88. 
-værktoj,  et.  [II.l.i]  (jf.  -ambolt,  -ham- 
mer; smed.,  foræld.).  Amberg. 

Skær-piber,  en.  [V]  \.  lille  spurve- 
fugl, der  holder  til  paa  de  yderste  holme  og 
skær  i  skærgaarden;  skærpiplærke;  Anthus 
obscurus.  Kjærbøll.244.  Spårck.ND.7.157. 
AchtonFriis.D0.III.397. 

Skærping,  en.  se  I.  Skærpning  3.2, 
Skær-piplærke,  en.  [V]  \  d.  s.  s. 

40  -piber,  Larsen.  Spårck.ND.157. 

I.  Skærpning^,  en.  (-f  i  bet.  3.2  (s.  d.) 
Skærpingj.  flt.  -er.  vbs.  til  II.  skærpe;  især 
i  flg.  anv.:  I)  til  II.  skærpe  1.  \.\)  det  at  gøre 
noget  skarpt  ved  hvæsning,  slibning  olgn. 
vAph.(1764).  Slibning,  Filning  og  Skærpning 
af  det  Værktøj,  der  bruges  ved  Undervis- 
ningen (i  sløjd). VorUngdom.1925.348.  ||  m. 
h.  t.  møllesten.  NordConvLex.1.552.  OpfB.* 
III.258.  (nu  næppe  br.)  om  fure,  rende,  der 

50  dannes  i  møllesten  ved  bildning:  JFBergs.G. 
69.  1.2)  (smed.,  vet.)  det  at  skærpe  (II.I.2), 
brodde  en  hests  sko;  ogs.  konkr.,  om  de  midler 
(skærper  (I.I.2)  olgn.),  der  anvendes  hertil 
(Grunth.Besl.84).  Skiærpning  kan  skee  i  Ha- 
gerne, Grebene  og  ved  Braader.  Viborg& 
Neerg.HB.87.  Feltart.VII.A.14.  jf.  Taa- 
skærpning  (MR.1839.102)  samt  Skærp- 
nings-maade,  -middel  (Sal.*XXI.714). 
2)  til  II.  skærpe  2.  2.1)  (fagl.)  til  II.  skærpe 

60  2.1:  det  at  afskære  noget  skraat,  give  noget  en 
skraa  form.  UfF.  jf.:  Skærpningsvinklen 
(ved  støbejærnssvejsning) .  IngBygn.  1939. 164. 
II  (bogb.)  skærfning.  Skærpningen  bestaar 
.  .  i,  at  man  med  Kniven  afskærer  Kan- 


XX.    Bentrykt  "/«  1940 


67 


ISkærpning 


Hkærislipper 


68 


terne  i  skraa  Retning,  saa  de  bliver  ganske 
fint  udtyndede.  Haandv.16.  2.2)  4>-  '^^  H- 
skærpe  2.2:  det  at  stille  ræerne  saaledes,  at 
de  danner  en  mindre  vinkel  med  skibets  længde- 
akse. SøLex.(1808).  Scheller.MarO. ;'/. Skærp- 
nings-mærke (mærke(linie)  ^ or  ræernes  stil- 
ling, naar  de  er  tilstrækkelig  skærpede.  Harboe. 
MarO.),  -vinkel  (YSO.  Scheller.MarO.). 
3)  til  II.  skærpe  3.  3.1)  (jf.  II.  skærfe  2; 
iarv.)  det  at  gøre  noget  stærkere,  mere  vir-  lo 
kende  ved  tilsætning,  udbrugte  Kyper,  der 
gaves  særlig  Skærpning  ved  Tilsætning  af 
ekstra  K&Xk.OrdbS.  3.2)  (//.  færøsk  skerp- 
ingur,  tør  vind,  isl.  skerping,  tørring  af  fisk 
ell.  kød)  t  d.  s.  s.  I.  Skærpe  2.4.  VSO.  Skær- 
ping: Moth.S281.  tørre  Fiske,  som  de  (o: 
færingerne)  kalde  Skerping.  P/?M5f.Z)P.37.  4) 
(sj.)  til  II.  skærpe  4(3):  skærpelse.  Skærp- 
ning af  Hukommelsen  (Brandes. Shakespeare. 
II.(1895).224:  en  mekanisk,  mnemoteknisk  20 
Methode).Brandes.VIII.409. 

II.  {Skærpning,  en.  vbs.  til  III.  skærpe. 

^kærisant,  en.  se  Sergent. 

skær-isat,  part.  adj.  se  -sætte, 

(Skærsel,  en.  se  Skærelse. 

iSkærs-ild,  en  ell.  t  et  (Tychon.AB. 
13.  RasmWinth.S.65).  ['sgæ*(')rs-,  'sgærs-; 
ogs.  isgæ"(')r|Sir]  (sj.  skrevet  Skerts-  olgn. 
Skierts-:  Bagges.II.99.  Skiertz-:  Holb. 
Anh.106.  Skiærds-:  sa.DH.II.616).  ftt.  30 
(sj.)  -e  (ThitJens.SK.II.80).  {glda.  sk(i)ærs 
eeld,  skyars  eeld,  skæræseld,  fsv.  skår(s)-, 
skarsl-,  skårsloelder  ofl.,  jf.  sen.  oldn.  skir- 
slareldr;  1.  led  er  ænyd.  glda.  skærels(æ),  ren- 
selse, fsv.  skarsl,  egl.  vbs.  til  VI.  skære;  gen- 
givelse af  mlat.  ignis  purgatorius,  til  lat. 
purgare,  rense  (se  purgere^;  jf.  Fejefyr) 
I)  (især  katolsk-kirk.)  lidrende,  rensende  ild, 
hvor  de  sjæle,  der  ikke  har  gjort  sig  fortjent 
til  straks  at  komme  i  himlen,  maa  lide  straf  40 
for  deres  synder,  inden  de  befris  (Purgatorium). 
(Henrik  VIII)  forkastede  Helgenes  Tilbe- 
delse item  Skiertz-lld.  Holb.Anh.106.  *Nu 
seer  mand  Munken  flye  |  Af  Land  og  Bye  | 
Med  Skiærs-Ild  og  sin  ganske  Aflads-Kram. 
Clitau.PT.152.  *hans  Sjæl  skal  brænde  |  I 
en  evig  Skjærsilds  Vme.Hrz.D.II.68.  KMunk. 
C.76.  jf.  Feilb.  naar  pengene  i  kisten  klinger, 
straks  sjælene  ud  af  skærsilden  springer,  se 
u.  I.  Kiste  1.4,  II.  kUnge  1.3.  ||  (jf.  bet.  2)  50 
hos  protestantiske  forf.  m.  afbleget  bet.,  om 
rensende,  lutrende  ild.  Bagges.III.103.  *I 
Skiærs-Ilds  Luer  paa  Herrens  Ord,  |  .  . 
straaler  Livets  KTone\Grundtv.SS.I.690.  jf. 
PalM.AdamH.III.233  samt  SaUXIX.725. 
II  hertil  bl.  a.  Skærsilds-flamme  (PalM. 
AdamH.III.233),  -lue  (Hauch.MS.56),  -pi- 
ne (OFriis.Utt.102),  -tro  (smst.282).  2)  bil- 
ledl.  ell.  i  sammenligning,  om  sted  ell.  tilstand, 
hvor  ell.  hvori  det  er  pinefuldt  at  være,  ell.  eo 
(navnlig)  om  tilskikkelser,  prøver,  som  det 
er  yderst  pinefuldt  at  gennemgaa,  men  som 
kun  er  en  overgang  (jf.  Helvede  2).  *En 
Skiærs-Ild  for  min  Tiid  og  Pen  (0:  det  at 


rime). Reenb.II. 149.  Holb.Heltind.I.326(se  u. 
Helvede  2.2^.  *Nu  skal  det  aabenbares,  | 
At  gammel  Kjærlighed  |  I  hver  en  Skærsild 
klares,  |  Og  er  for  Rust  i  Fred.  Grundtv.PS. 
VI.O.  (han  var)  aldrig  siden  Skoletiden  .  . 
gaaet  gennem  nogen  Eksamens  Skærsild. 
JohsSteenstr.CJ .21.  Den  eneste  af  Oehlen- 
schlægers  Operatekster,  der  er  sluppet  nogen- 
lunde uskadt  gennem  Aarhundredets  Skærs- 
ild, er  Sowednkken.  Skuepl.106.  \\  i  talem.  og 
ordspr.  falde  af  skærsild  i  helvede,  se 
Helvede  4.  Ond  Kvinde  er  hver  Dags 
Skærsild. ilfaM.5i77.  jf.:  *Din  (0:  Sokra- 
tes's) Qvindes  Skiærs-Ild  var  dit  Helved  alle 
D&ge.  Stub.122.  \\  især  i  best.  /.,  som  sted- 
navn, jf.  Feilb. (u.  skjærsilds-ledj.  i  gade-, 
husnavne,  se  HMatthiess.Gader.117.  som  navn 
paa  kafeer,  se  Gadeordb.^121. 

i^kær-slipper,  en.  [sgær'slibar]  (ofte 
(skrevet)  -sliber,  f  "SHp.  Falst.27.182.  jf. 
skærsliTp.  Moth.S489.  —  sj.  Skæresliber,  jf, 
VSO.).  flt.  -e.  {ænyd.  skærslipper  (KbhDipl. 
1 1 1. 505),  (flt.)  skjæsslipper,  scheerslibere, 
scherslib  (i  scherslib  handtwerch.  KbhDipl. 
V571);  fra  nt.  scherenslieper  (scherslip),  jf. 
hty.  scherenschleifer,  til  nt.  scher,  hty.  schere, 
saks  (jf.  TV.  Skær^^  og  nt.  sliepen,  hty.  schlei- 
fen  (se  sUbej  ||  formen  -sliber  er  alm.  hos 
Holb.  (fx.  LSk.II.l  og  MTkr.125)  og  fore- 
trækkes af  vAph.(1759).  Molb.HO.  VSO. 
Holst.R.  S&B.,  -slipper  findes  fx.  i  JBaden. 
OrtO.  og  er  autoriseret  gennem  SvGrundtv.  og 
Saaby.^(1891).ff.,  jf.:  „Skærsliber  ..  i  Ud- 
talen endog  .  .  Skærslipper."  MO.)  person, 
som  (uden  egentlig  haandværkeruddannelse) 
ernærer  sig  ved  at  slibe  sakse,  knive  olgn.  paa 
en  slibesten  (som  er  monteret  paa  en  trillebør 
olgn.).  Jeg  er  kun  en  Skiærslihei.  Holb. LSk. 
V4.  *en  gemeen  |  Skerslip  og  Kiedel-flikker. 
Falst.(SamlDanskeVers.UI.132).  *Nys  kom 
en  fremmet  Skiærslipper  til  Byes.  Bagges.IV 
221.  MinSkr.Vid852.  Gravl.EP.236.  m.  hen- 
blik paa  skærslippernes  udraab  (sang):  *Her 
er  Skærslipperen,  Skærslipperen!  |  —  Sakser 
og  Knive  slives  —  |  Her  er  Skærslipper- 
mand !  AndNx.DM.II.65.  AJeppesen.Fra  det 
gl.Kbh.(1935).lll(se  Saks  3;.  ||  (jf.  lign. 
udtr.  u.  Børstenbinder  1;  sj.)  i  sammenlig- 
ning, (jeg)  var  saa  tørstig,  som  en  Skiær- 
slipper. ^M;.f'2924;.///.2S5.  II  hertil  bl.  a. 
Skærslipper-bør  (VSO.  PolitiE.KosterbUVr 
1923.  2.  sp.  1) ,  -dreng  (skærslippers  lære- 
dreng ell.  medhjælper.  Holb. LSk.II.l.  VSO.)^ 
-haandværk  (smst.),  -kone  (Gravl.EP.50), 
-lære  (VSO.),  -mand  (skærslipper;  i  udraab, 
rim  olgn.:  Cit.l892.(DanmViséb.II.131).  And 
Nx.DM.II.65  (se  ovf.  1.  45).  *Jeg  er  en 
Skærslibermand,  |  snurruruml  |  kommen 
udaf  fremmed  Land,  |  snurrurum.  Børnerim. 
111.10),  -stol  (nu  næppe  br.;  Skiærsliber- 
Stoels  Bænk  til  Slibe-Truget.  vAph.(1759). 
I.952.sp.2),  -sæde  (nu  næppe  br.:  vAph. 
(1759).405),  -vogn  (NatTid.Vd911.M.TilL 
l.sp.2). 


69 


Skærfiinin 


ISkærtorsdags- 


70 


ISkærsmin,  en.  se  Jasmin. 

Skser-isommer,  en.  [sgær'scomar] 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.:  juni,  ogs.:  forsommer 
(Kalk.IY41"t:  Kingo.SS.II.86);  til  VIII. 
skær,  jf.  NatTid."/»1937.7.sp.2f.;  i  rigsspr. 
især  poet.,  højtid,  samt  (i  almanakker)  som 
foræld,  maanedsnavn)  den  del  af  sommeren, 
hvor  dagene  er  klarest  (skærest),  lysest,  længst; 
navnlig  om  juni,  undertiden  ogs.  om  juli  (jf. 
Midsommerj;  som  maanedsnavn:  juni.  Moth.  {q 
S419.  ♦Nu  leger  Skiærsommer  j  Med  duf- 
tende Blommer,  |  Og  Fuglene  fløite  i  Lund. 
Grundtv.FA.4.  Heib.Poet.III.425.  *Saa  kom- 
mer Juni,  den  kjære  Skjærsommer,  |  Med  sine 
tusinde  Rosensblommer./'ZflWt<ft7.Børne6og. 
(1865).97.  Skærsommeren  er  loihi.  AStock- 
marr. Dyrene. L(1900).72.  Juni  6  Maaned  — 
eller  Skærsommer  —  har  30  Dage.  Diakonisse- 
stiftelsensAlmanak.  1939.  [12].  UnivBl.  1. 373. 
(nordsjæll.).  Feilb.  (sj.)  om  maj:  *Valborg  20 
Dag  .  .  I  Da  de  røde  Blus  blev  tændt',  |  Og  de 
red'  SkjæTsommer.  EC And.AH. 112.  ||  billedl. 
Heib.Poet.III.426.  *Her  i  vort  Bryst  1 
Boer  .  .  I  En  evig  Kjærligheds  Skjærsommer. 
Winth.II.67.  Lemb.DS.119.  ISkærsom- 
mer-,  i  ssgr.  (jf.  Midsommer-;  især  poet., 
højtid.),  -aften,  en.  JesperEw.K.19.  -dag, 
en.  Ing.KE. 1.148.  *det  var  en  Skjærsommer- 
dag  I  .  .  da  var  Skoven  giøn.GRode.(HRung. 
Lærebog  vedSangunderviisning.  IV.  (1869).  8).  30 
Skovrøy.EF.65.  skærsommerlig,  adj. 
(poet.,  højtid.,  1.  br.).  Frøer  kvække- 
de skærsommerligt  sødt.  Fleuron.  KO.  220. 
ISkærsomm er -maaned,  en.  juni. 
Wilst.D.I.125.  D&H.  -nat,  en.  især  i  ssg. 
Skærsommernatsdrøm,  navnlig  som  gen- 
givelse af  A  Midsummernight's  Dream,  titel 
paa  lystspil  af  Shakespeare.  En  Skiærsom- 
memats  Drøm..  Oehl.(bogtitel.l816).  NMøll. 
VLitt.II.645.  jf.:  hele  den  sprøde  Længsel  40 
efter  „Lykken",  der  gør  Ungdomsaarene 
til  saa  koglende-løgnagtig-forjættelsesrig  en 
Skærsommernatsdrøm.  Wied.Fæd.154.  -tid, 
en.  -varm,  adj.  Goldschm.VII.68. 

S»kær-8ten,  en.  (til  VI.  skære;  jf.  Skør- 
sten; mineral.,  foræld.)  et  ved  gentagen  af  rist- 
ning og  nedsmeltning  af  kobberraasten  ud- 
vundet produkt  med  ca.  70  "/o  kobberindhold 
(hvoraf  der  udvandtes  raakobber);  koncentra- 
tionssten.  VSO.  VI.  272. 798.  OpfB."^  V 161.  50 
-stok,  en.  {ænyd.  d.  s.,  ty.  scherstock,  holl. 
scheerstok;  til  IV  skære  7(8),  14(3);  jf.  -gang 
osv.)  planke,  der  er  anbragt  til  afstivning  (paa 
tværs  af  noget);  dels  (nu  næppe  br.)  om  lofts- 
bjælke i  hus.  Cit.l702.(Kalk.III.860).  ||  dels 
^  om  (tvær)bjælke  i  skib.  Moth.S419.  dels 
om  planke,  der  forstærker  dæksplankerne: 
SøLex.(1808).  Funeh.MarO.II.118.  Scheller. 
MarO.  dels:  tværtræ  over  en  aabning  i  dækket 
(over  kulen.  SøLex.(1808).  over  et  skylight,  eo 
Sal.XVI.192),  navnlig:  over  en  lu^e  (nu  ofte 
om  jærnstiver),  til  underlag  for  lemmene. 
SøLex.(1808).  KuskJens.Søm.72.  jf.  Skær- 
stokspor  (leje,  støtte  for  skærstok).  Bl&T. 


-sætte,  V.  [V]  (ænyd.  (part.)  skærsæt  (Da 
Viser.),  no.  dial.  skjersett;  egl.:  efterlade  paa 
et  skær,  jf.  isolere;  ;t/.)  i  part.  skærsat 
^-8 æt.  Moth.S421),  i  knibe,  forlegenhed; 
ilde  stedt.  MDL.  VSO.  Er  der  en  Q  vinde 
med  i  Hemmeligheden,  saa  see  Gud  i  Naade 
til  os;  thi  da  ere  vi  Alle  atter  skjærsatte. 
LMoUke.Overs.af  Scott:  Qu£ntinDuru)ard.(1861). 
574.  Feilb.  -søde,  en.  [sgær'sø-6a]  {ænyd. 
skærsøde,  lakrids(rod),  æda.  skærsøt(æ),  Gen- 
tiana  ( Harp. Kr. 45. 113. 152),  no.  dial.  skjær-, 
skarsøte  (-søta),  G.  purpurea  L.;  vel  til  VIII. 
skær  2  (m.  forstærkende  bet.),  2.  led  til  sød; 
egl.  om  officinelle  planter  med  sød  rod)  ^  I )  t 
lakridsplante,  Glycyrrhiza  L.  Moth.8419.  2) 
(nu  kun  no.,  jf.  JTusch.99.  Larsen.)  om 
forsk,  arter  af  entian,  Gentiana  L.;  ogs.  om 
entianrod.  vAph.Nath.II.228.  Apot.(1791).38. 
VSO.  3)  (nu  dial.)  engelsød  (I);  Polypodium 
vulgare;  ogs.  om  engelsødrod.  FolkLægem.1.59. 
Gartner-Tidende.l925.188.sp.2.  AxLange.FP. 
16.  4)  {maaske  m.  tilknytning  til  1.  Skær; 
dial.)  om  forsk,  planter,  der  har  været  brugt 
til  farvning;  om  gul  snerre,  Galium  verum  L. 
JTusch.98(Sejrø).  Thorsen.170.  om  strand- 
kogleaks,  Scirpus  maritimus  L.  Feilb. 

Skær-torsdag,  en.  [sgær'tå'rsda] 
(glda.  sk(i)ært(h)orsdag  (GldaKrøn.123.132. 
186.  HellKv.13.  Mand.41.  Suso.152),  fsv. 
skår(a){)orsdagher,  ;/.  oldn.  skfrij)6rsdagr, 
eng.  (laant  fra  nord.)  sheer  thursday;  jf. 
t  skærdag  i  sa.  bet.  (Moth.S419.  VSO.), 
bornh.  skærdagene,  skærtorsdag  og  lang- 
fredag (OrdbS.),  SV.  dial.  skårdagarne,  da- 
gene i  dimmelugen,  fsv.  skårdagher,  skær- 
torsdag, oldn.  sk^dagr;  1.  led  til  VIII.  skær, 
VI.  skære,  og  egl.:  renselsesdag  (da  man  ren- 
sedes fra  synder);  gengivelse  af  mlat.  dies 
viridium,  til  mlat.  viridis,  skær,  renset  for 
synd,  egl.:  grøn,  jf.  ty.  grundonnerstag)  tors- 
dag før  paaske,  især  helligholdt  til  minde  om 
Kristi  nadver  med  apostlene.  DL.2 — 4 — 5. 
hver  Skiærtorsdag  lyser  (paven)  Forbandelse 
o\eT  (protestanterne).  Holb.Ep.III.35.  Alle  og 
enhver . .  skal  paa  Søn-  og  HeUigdagene,  hvor- 
iblandt Skiærtorsdag  og  Langfredag  aldeles 
skal  regnes  .  .  flittig  indfinde  sig  i  Kirken. 
Forordn.^*/»1735.§l.  *Degaang  te  di  ve 
Kjøvvenhawn  mæ  Amraal  Nielsen  drowes 
—  I  De  war  en  høw  Sk\æta.3isda,.Blich.EB.19. 
LovNr.l34**/d904.§9.  ||  i  gi.  leveregler,  over- 
tro olgn.  skærtorsdag  skal  man  have  ni  slags 
kaal,  se  Kaal  1 ;  jf.  Skvalder-,  Skærtorsdags- 
kaal.  om  hekses  færd  (kirkegang,  fart  til 
Bloksbjerg  m.  m.)  skærtorsdag( aften) ,  se 
Junge.270.  Werl.Holb.'393.  Thiele.  III. 64. 
179.  Feilb.  jf.:  Aftenen  før  Skærtorsdag 
(St.  Skade  Aften)  skulde  Heksen  fare  tU 
Blokshierg.  AarbKbhAmt.1924.27.  Skær- 
torsdags-, i  ssgr.  (ogs.  Skærtorsdag-. 
Skiærtorsdag- Aften.  T/iieZe.//i.64^.  fx.  (for- 
uden de  ndf.  anførte):  Skærtorsdags-aften, 
-nat,  -prædiken  sarnt  betegnelser  for  slaget 
paa  reden  skærtorsdag  */*  1801  som  Skær- 


6* 


71 


iSikærtorsdagisballe 


Skserv 


72 


torsdags-kampen  (Hostr.SD.1.114),  -slaget 
(Grundtv.  PS.  VI.  410.  BerlKonv.  XIX.  456) . 
-bulle,  en.  (katolsk-kirk.)  bulle  med  for- 
dømmelse af  ugudelige  og  kættere  (spec: 
protestanter),  der  aarlig  oplæstes  skærtors- 
dag. NordConvLex.Y291.  KirkeLeks.lY.251. 
-lieks,  en.  (jf.  ovf.  sp.  70'^*;  sj.)  kvinde,  der 
driver  hekseri  skærtorsdag,  kan  erkendes  som 
heks  skærtorsdag;  hemmelig  heks.  jf.:  Hvem 
var  Edith?  —  Et  Fantasivæsen  —  en  ung, 
barnlig,  bleg,  slank,  skyldig-uskyldig  Skær- 
torsdagsheks,  som  Himlens  Regioner  ikke 
havde  Asyl  for.  Drachm.F.1.284.  -kaal,  en. 
(jf.  -suppe  samt  u.  Kaal  1;  nu  især  dial.). 
Klokken  fire  var  Slaget  (paa  reden)  forbi . .  Vi 
vare  alle  glade  og  gik  hiem  for  at  spise  vor 
SkiærtoTsd3igskBial.Oehl.Er,1 .159.  NordsjællF. 
iy.44.  -suppe,  en.  (jf.  -kaal;  kog.)  suppe 
med  forsk,  hakkede  urter  og  æg  som  ret  skær- 
torsdag. Køkken-Kalender  en.Nr.2.(  1935 ).7  O . 
jf.:  (han  truede  med)  „at  tærske  hende 
gul  og  grøn  som  en  Skærtorsdags- 
sup  p  e".  Powf.DÆ./-/.i52. 

Skær-træ,  et.  (til  lY  skære  7(3),  14(3) ; 
jf.  -gang  osv.;  j^,  foræld.)  træstok  til  udspiling 
af  enderne  af  hængekøjer ;  spredholt.  Harboe. 
MarO.177. 

!§kærts,  iskærtise,  se  Skerts,  skertse. 

Nkser-uld,  en.  (efter  ty.  scherwoUe;  til 
lY  skære  3.3)  T  affaldsuld,  som  faas  ved  over- 
skæring af  klæde;  ogs.:  kradsuld.  vAph.(1759). 
Hannover. Tekstil.II.348. 

I.  Skærv,  en.  [sg-erV]  (nu  dial.  Skær. 
UnivBl.1.368.  især  i  forb.  skærs  gavn,  se 
bet.  3.  —  tidligere  ogs.  skrevet  Skærf  olgn. 
Holb.llJ.II.5.  sa.DNB.598.  ChrFlensb.DM. 
11.85).  flt.  (især  i  bet.  1)  -e  ell.  f  d.  s.  (Høm. 
MoraUI.90.  Holb.Hh.1.69.  Gram.Nucleus. 
49).  (ænyd.  skerff,  n.,  og  skarf,  skarffue,  fk., 
glda.  skerw,  n.,  og  (flt.)  skærff,  fsv.  skarf, 
n.,  skårver,  m.,  sml.  isl.  skarfur  (jf.  I.  Skar^; 
fra  mnt.  scherf,  jf.  hty.  scherf;  vistnok  sa. 
ord  som  ell.  sammenhørende  m.  I.  Skærve 
og  egl.  „lille  stump"  ell.  (?)  „overskaaret  mønt") 

I)  lille  mønt;  navnlig  (bibl.)  om  lille 
kobbermønt  af  mindste  værdi  (egl.  som  gen- 
givelse af  lat.  obolus,  gr.  obolos  (se  Obol^ 
ell.  gr.  lepton  ell.  lat.  (Vulgata)  minutum; 
jf.  NationalmusA.1939.83);  undertiden  (men 
urigtigt)  som  navn  paa  danske  middelalder- 
lige mønter  (Holb.DNB.598.602).  en  fattig 
Enke  kom  og  lagde  to  Skierve  udi  (o:  i  tem- 
pelkisten), som  er  en  R\uå.Marc.l2.42. 
Luc.21.2.  EEwald.DenBibelskeConcordantz.I. 
(17 48). 933.  (jf.  Daler  sp.  455",  •'^•  sj.:) 
*Skjærve  gjør  ej  blot  en  Daler,  |  De  gjør 
store  K&]?itdi\eT.Grundtv.PS.VII.316.  \\  (nu 
1.  br.)  i  forb.  m.  nægtelse;  navnlig  i  udtr.  som 
ikke  en  skærv,  ikke  en  skilling,  jeg  veed 
den  der  har  givet  mange  1000de  for  en 
Jomfrudom,  som  en  Jøde  dog  ikke  havde 
tilhandlet  sig  for  en  Skiært.  Holb.DB.1. 2. 
mine  Klæder  .  .  ere  jo  ikke  en  Skiærv  værde. 
smst.IY3.  *Dog  tungt,  saa  arm  at  blive,  | 


At  ej  en  Skjærv  man  hav.  Grundtv. PS. IV 449. 
*At  stjæle,  det  er  nu  dens  (o:  en  hunds) 
Erhverv;  |  den  ejer  jo  aldrig  en  eneste 
Skiærv. Kaalund.121.  \\  betale  til  sid- 
ste ('yderste.  Holb.llJ.II.5.  Skuesp.IX.99) 
skærv  olgn.,  (efter  Luc.12.59)  betale  fuldt 
ud,  til  sidste  hvid  (I),  skilling  (3.2).  Mau.1.69. 
Slange.ChrIV512.  Træd  frit  paa  de  Ringes 
Halse,  og  lad  dem  betale  dig  indtil  sidste 

10  Skiærv. N or dBrun.  HelligeTaler.I.  (1797).187 . 
♦Andre  fik  Byrder  at  bære  |  og  maatte  blo- 
digt betale  |  til  sidste,  arme,  forslidte  Skærv 
I  i  Jordens  graadige  Dale.PlaCour.A.84. 
i  videre  anv.:  det  (er)  deres  Pligt  .  .  at  ei 
kræve  den  yderste  Skierv  af  sin  fattige 
Næste.  J/S'weed.  ¥265.  (gnieren)  udsuer  Enker 
og  Faderløse  (og)  berøver  dem  den  sidste 
usle  Skierv.  Birckner.Tr. 162.  Tallotteriet  er 
et  Svælg,  der  sluger  den  Arbeidendes  sidste 

20  Skiærv. PEMull.U 1. 306.  jf.  bet.  2:  Stucken- 
berg naar  sit  livs  højdemaal  i  de  to  smaa 
digtsamlinger:  „Flyvende  sommer"  og  „Sne", 
som  blev  hans  sidste  skærv  til  dansk  kunst. 
OGeismar.ND.103.  ||  enkens  skærv  olgn., 
egl.  om  den  fattige  enkes  sidste  eje,  som  hun 
ofrede  i  templets  kiste  (se  ovf.  sp,  7P^);  i  videre 
anv.,  om  et  stort  offer,  en  enestaaende  gave 
(fra  en  fattig  person).  Gud  .  .  foragter  ikke 
Enkens  tvende  Skærf,  hun  lægger  i  Guds 

30  Kiste.  Hørn.Moral.II.90.  Hun  bad,  så  hun 
blev  smuk  derved;  sagtens  for  en  kær  dreng 
ved  fronten.  Hun  gav  enkens  skærv:  Hele 
hjærtet,    alt ! NAJensen.Ventetider.(1926).15. 

2)  (især  efter  udtr.  enkens  skærv,  se  bet.  1 
slutn.)  Cp  om  lille  bidrag,  hjælp,  under- 
støttelse, der  svarer  til  ens  evne.  (især  i  udtr. 
som  give,  yde  en  skærv/  Holb.Skiemt.B5v. 
♦Folk  giver  Skjerven  med  større  Fryd,  | 
Naar  de  har  Vidner  paa  deres  Dyd.PilføH. 

40  (1855). 1. 49.  ♦tillad  mig,  |  Den  usle  Armod 
først  min  Skjærv  at  offre!  (han  giver  den 
Blinde  en  Ski\\mg).Bredahl.I.141.  Drachm. 
VIII.533.  PoV/id939.15.sp.3.  \\  i  videre,  bil- 
ledl.  anv.  En  Skjerv  til  Spørgsmaalets  Afgjø- 
relse.  Nyerup&Kraft.Litteraturlexicon.  (1820). 
433.  *Til  Glæden  give  Hver  sin  Skierv!  | 
Hver  stræbe  maa,  som  han  kan  bedst,  j 
At  hædre  Freiers  Bryllupsfest.  Oe/ii.XZ/Z. 
244.  en  Attraa,  jeg  længe  har  følt  til  at  yde 

50  .  .  Suhms  Minde  ogsaa  min  ringe  Skiærv. 
Molb.Suhm.l.  ♦Sangeren  .  .  |  Velsigner  høist 
sit  Hverv,  |  Naar  han  en  deilig  Pige  |  Tør 
offre  Sangens  Skjærv. Winth.ND.113.  den 
Kongedyrkelse,  til  hvilken  efterhaanden  Ti- 
dens større  og  mindre  Digtere  bragte  hver 
sin  Skærv. CSPet.Litt.947.  give,  lægge  sin 
skærv  med  i  laget,  se  Lag  5.4. 

3)  (1.  br,  i  rigsspr.)  overf.  anv.  af  bet.  1, 
om  en  ringe  sum  (jf.  Nødskærv/  en  ringe 

60  mængde,  en  ubetydelig  smule.  Moth.S 
279.  jeg  meente,  at  jeg  med  streng  Tarvelig- 
hed en  Stund  kunde  friste  mit  Liv  ved 
Hjælp  af  en  liden  Skjærv,  der  dog  endnu 
var  bleven  mig  levnet.  Hauch.V  1 1. 383.  (jeg) 


73 


Skærv 


ISkærvehng^ger 


74 


sankede  taalmodigt  min  Lykke  sammen, 
Skærv  for  Skærv.  Stuck.1 1 1. 46.  hver  skærv 
af  virkelighed,  som  den  (o:  folkedigtningen) 
når  at  gribe  på  sin  vej,  bliver  guld  i  dens 
hoTg.AOlr.DH.I.187.  ||  spec.  i  forb.  som 
ikke  gøre  skærvs  gavn  ^skærvsgavn. 
D&H.  skærs  gavn.  UfF.J,  (jf.  gavns  ger- 
ning u.  Gavn  1 ;  dial.)  ikke  udrette  det  mind- 
ste; drive;  være  ørkesløs.  Hertugen  og  hans 
Folk  gjorde  nu  ikke  Skiærvs  Gavn.  GVwndft'.  jo 
Snorre.III.62.  sa.Myth.455.  AarbLollF.1933. 
180.    UfF. 

n.  Skærv,  en.  se  I.  Skærve. 

in.  Skærv,  en.  [sgBr'v]  (nu  næppe  br. 
Skærve.  CollO.).  {efter  ty.  scherbe  (scherb), 
egl.  sa.  ord  som  scherbe,  skaar,  lerkar,  se 
I.  Skærve;  fagl.  (pott.)}  om  selve  lermassen, 
hvoraf  glaserede  lervarer  (fajancer,  porcelæn) 
hestaar;  bagmasse,  (fajance-tingene)  kom 
ud  af  Ovnen  som  en  temmelig  klangfuld,  20 
porøs,  ikke  gennemsigtig  og  i  Reglen  lysegul 
Skærv,  der  da  blev  dyppet  i  den  . .  fortjTide- 
de  G\asui.Sal.VI.279.  EHannover. Keramisk 
Haandbog.I.(  1919). 307.  jf.  Lerskærv  (Na- 
tionalmusA.1934.44)  samt  Fajanceskærv 
(Tidsskr.f.da.Sygehuse.l933.228.sp.2). 

IV.  Skærv,  et.  se  1.  Skærf. 

Skærv-,  t  ssgr.  se  Skærve-. 

I.  Skærve,  en.  ['sg^rva]  (sj.  Skærv. 
[sQBr'v]  jf.  Steenskjerv.  Lmn.  samt  Flint-  »3 
skærv  «.  bet.  2  slutn.).  flt.  -r.  (endnu  ikke  i 
VSO.  MO.,  entalsformen  Skærve  ikke  i  ord- 
bøger før  HjælpeO.(1875),  og  endnu  i  S&B. 
Saaby.'  Mikkels.Sprogl.l68(jf.  Arkiv.XI.190) 
angives  ordet  som  pi.;  i  bet.  1  fra  ty.  scherbe(n), 
bet.  2  maaske  dannet  til  Stenskærve  ell.  laant 
fra  SV.  skårva  (vistnok  fra  mnt.  schervej;  besl. 
m.  1.  Skar,  II.  skarre;  jf.  I.  og  III.  Skærv 
samt  III.  skærve) 

1)  (nu  næppe  br.)  især  i  flt.,  om  skaar  af  40 
knuste  genstande;  navnlig:  glas-,  potte- 
skaar.  sønderslagen  Glas  eller  Skiærver,  rene 
og  sorterede.  Tarif forGlas-Udsalget.(1783).6. 
»Urnens  Skjærver.i2€cAre.5B.35.  i|  t  billedl. 
anv.,  om  noget  uægte,  værdiløst.  Skulde  En 
tro  det  .  .  at  En,  der  har  Indialands  dyr- 
bareste Demantsperle,  vilde  agte  den  ringe 
og  løbe  efter  Skjærver  af  malet  Glas  (0:  ku- 
lørte glasperler)!  Marie  Grubbe  og  —  Karen 
FioUJPJae.(1924).I.177.  50 

2)  oftest  i  flt.,  om  afbrudte  ell.  knuste  stum- 
per af  sten  olgn.  materiale  (jf.  Kalkskærver 
(0:  spidse  kalkstykker  i  en  mur),  Drachm. 
VD.328);  nu  især  om  smaasten,  smaa 
skarpkantede  stenstykker,  sædvanlig  2-5 
cm.  i  diameter,  frembragt  ved  spaltning  ell. 
knusning  af  naturlige  ell.  kunstige  sten  (fx. 
mursten)  og  navnlig  anvendt  til  vejbefæst- 
ning; stenslag.  Brosteen  samt  Skjærver  og 
Grundsteen.  ^dr.»/tiS56. 2.  Till.  1.  sp.  3.  frisk  eb 
paakørte  Skærver,  som  Vinden  havde  fejet 
Sneen  væk  ha.  Drachm. VT. 206.  (han)  stav- 
rede henad  Vejen  .  .  Træskoene  skramlede 
paa    Skærverne.  JFJen«.ffF.6i.    Suenson.B. 


I II. 312.  y/.  Ballast-  (SaUXXI.715),  Blan- 
dings- (9:  skærver  af  granit,  kalk  og  flint. 
Suenson.B. III. 405),  Flint-  (SvGrundtv. 
Retskritmings-Ordbog.(1870).  Suenson.B.III. 
404),  Granit-  (Sal.*XXI.715),  Kalkstens- 
( Suenson.B. 1 1 1. 404),  Kampe-  ^a;  0/  kampe- 
sten. CollO.  Kamp-:  BerlTid.^*hcl854.M.l. 
sp.4),  Mur-  ( SvGrundtv. Retskrivnings-Ord- 
bog.(1870).  Larsen.363),  Murstens-  (Hjæl- 
peO.  Suenson.B.III. 405),  Sandstensskær- 
ve(r)  (smst.404)  samt  Sten-,  Vejskærve 
(s.  d.).  II  slaa  (ell.  hugge.  TroelsL.XIII.135. 
APhS.IX.193)  til  skærver  olgn.,  knuse  stør- 
re sten  med  skærvehammer  ell.  -knuser,  (stenen) 
stod  som  Ledstolpe  (nu  slaaet  til  Skærver). 
JohsBrøndst.DO.I.351.  slaa  skærver  olgn. 
(jf.  Skærveslager^;  IstedMøller.HugoStelling. 
(1893).  275.  N  Svends.  H.  189.  Aarb  Frborg. 
1939.75.  jf.:  i  den  Videnskab,  jeg  har  valgt, 
kan  jeg  ingen  Bane  bryde,  jeg  kan  kun 
saadan  sidde  ved  den  alfare  Veikant  og 
hugge  Skjærver  til.Gjel.GD.189.  ||  i  sammen- 
ligninger ell.  billedl.  *For  Bjærge  snubler 
Ingen,  men  for  SkæTyeT.Drachm.DJ.I.107. 
Negle  har  du  (o:  strudsen)  som  Skærver. 
JVJens.M.1.35.  (maaske  m.  tilknytning  til 
I.  Skærv;  jarg.)  som  betegnelse  for  (smaa)- 
penge:  „Op  med  Skærverne  Far!"  sagde 
Pelle  naar  der  blev  gjort  op;  den  gamle 
havde  tabt.AndNx.PE.III.157.  \\  (efter  sv. 
skårva;  arkæol.,  sj.)  flække  (III.2),  spaan 
af  flint;  flintflække;  i  ssg.  Flint-  skærv: 
den  Økse  han  huggede  Brænde  med  til 
nden,  det  var  en  ganske  tarvelig  Flint- 
skærv uden  Form  eller  'Eg.JVJens.Br.4. 
smst.32. 

n.  Skærve,  en.  se  III.  Skærv. 

ni.  skærve,  v.  ['sg^rva]  -ede.  (til  I. 
Skærve  2;  jf.  nyskærvet;  fagl.)  belægge 
(vej)  med  skærver,  vejen  skal  skærves   j 

Skærve-,  t  ssgr.  (sj.  Skærv-  ['sg^rv-j 
se  u.  skærvelægge;  endvidere:  Skærvbunke. 
Rist.FT.115).  især  (fagl.)  til  I.  Skærve  2;  fx. 
(foruden  de  ndf.  anførte):  Skærve-bunke, 
-dynge,  -fabrik,  -fremstilling,  -fyld,  -hug- 
ning,  -knusning,  -lag,  -masMne,  -materiale, 
-prøvning,  -slagning,  -størrelse,  -ballast,  en. 
(jærnb.)  lag  af  skærver  som  underlag  for  svel- 
lerne paa  en  jærnbane;  ballast  (2.3)  af  skærver. 
JernbaneT.^^lil937.1.sp.2.  -bane,  en.  vejbane 
af  skærver.  OpfB.*II.23.  -belægge,  v.  vbs. 
-ning  (s.  d.).  skærve  (III);  skærvelægge. 
Bl&T.  -belægning,  en.  (1.  br.)  vbs.  til 
-belægge;  ogs.  konkr.,  om  lag  af  skærver, 
skærveballast  olgn.  Riget.^^/iol912.2.sp.2.  Opf 
B.*II.13.  -beton,  en.  beton  fremstillet  af 
skærver.  SaUIII.132.  Kbh.sSporveje.(1936). 
69.  -brolægning,  en.  chaussébrolægning 
oven  paa  et  (gammelt)  lag  af  skærver.  OpfB.* 
11.23.  -grus,  et.  usorteret  blanding  af  smaa 
skærver  og  skærvesmuld.  Suenson.B.III. 312. 
-hammer,  en.  hammer,  der  bruges  af  skær- 
veslagere; knækhammer.  Cit.ca.l910.(OrdbS.). 
IngBygn.l939.Nr.ll.annonce.  -kagger,  en. 


76 


ISkærTekiiDseinaskine 


Skættefald 


76 


(1.  ir.)  skærveslager,  en  Skærveplads,  hvor 
Skærvehuggeren  havde  rejst  en  Halmvæg. 
CESim.45.  -knnse-maiskine,  en.  ma- 
skine, hvori  større  sten  knuses  til  skærver. 
Sal.XVI.195.  -knaser,  en.  I )  (sj.)  skærve- 
slager, jf.:  Navne  og  Tal  sprang  fra  (politi- 
keren) med  en  virkelig  Skærveknusers  Fær- 
dighed. Pont.DR.^I. 112.  2)  om  maskine.  2.1) 
skærveknusemaskine.  DagNyh."/»1924.7.sp.5. 
2.2)  (jarg.)  nedsæt,  ell.  spøg.  betegnelse  for  en  lo 
(gammel,  tung)  cykle  ell.  (sjældnere)  auto- 
moUl  (Pol.^*/d935.13.sp.2).  Socialdem."/io 
1920.5.sp.4.  PoVVa939.5.sp.5.  -lægge,  v. 
(nu  sj.  skærv-.  Ugeskr.f.Landmænd.2R.IY 
(1862).CLiv.  Meyer.'486).  vbs.  -læg(ning) 
(HjælpeO.).  (1.  br.)  belægge  med  skærver; 
skærve  (III);  ogs.:  makadamisere.  HjælpeO. 
-mosaik,  en.  mosaikmønster  (i  havegang) 
dannet  af  skærver.  HavebrL.'lI.396. 

Skærvensel,  en.  se  Scherwenzel.        20 

Skærve-plads,  en.  CESim.45  (se  u. 
-hugger^,  -slager,  en.  person  (arbejds- 
mand), der  slaar  skærver.  CEw.DY.47.  ved 
Vejgrøfterne  sad  Skærveslageren  bag  sin 
Halmskærm.  Kidde.  AE. 1. 55.  LdndskovHans. 
NH.114.  jf.  (nedsæt.):  Inspiration  må  .  . 
virke  med  i  det  daglige  slid,  om  det  ikke  skal 
ende  i  rent  skærveslageri.(rrøn6.ZM.83. 
-smuld,  et.  smuld,  med  en  diameter  af 
under  2  mm.,  der  fremkommer  ved  skærve-  30 
slagning.  Sal.^XXI.715.  -vej,  en.  skærve- 
belagt, makadamiseret  vej.  AErslev.Sommer- 
ferie.(  1899). 114.  OpfB.^II.23. 

ISkjierviii(d)sel,  en.  se  Scherwenzel. 

skærv-lægge,  v.  se  skærvelægge. 

Skærvs-gavn,  en,  et.  se  u.  I.  Skærv  3. 

Skær-v»eg,  en.  (ænyd.  skierweg,  jf. 
nt.  scherwand;  til  lY  skære  7(3)  og  14(3) 
(sml.  -gang  osv.);  jf.  -værk;  dial.)  skillerum; 
skillevæg;  tværvæg.  Kielderen  har  3  Afde-  40 
linger  adskilte  ved  Skiærvægge.  (7if.i8ii. 
(AarbVejle.1926.73).  EHHagerup.78.  Feilb. 
OrdbS.(Ærø).  -værk,  et.  {ænyd.  skerre- 
værk,  nt.  scherwerk;  jf.  -væg;  dial.)  d.  s. 
Moth.S426.  Anno  1754  .  .  lod  jeg  legge  nyt 
Gulv  og  Lofft  i  Dagligstuen,  sMldte  dend 
ad  ved  et  Skiærværk  .  .  af  Breder  saa  ieg 
baade  fik  Dagligstue  og  Sovekammer  deraf. 
at.  ca.  1785.  (AarbVejle.  1926. 67).  Olufs.Oec. 
VII.64.  De  4  Fag  Huus  skal  indrettes  til  50 
Beboelse  med  Fjelleloft .  .  og  Hjald  .  .  samt 
Skorsteen,  Skjærrværker.  Cit.l814.(Kristel 
DagbUhl929.11.sp.2).  MDL.  Kalk.III.860, 
OrdbS.(Ærø). 

Skæse,  en.  se  Chaise ; ;/.  u.  Portechaise. 

Skæt-fald,  -hus,  se  Skætte-fald, 
-hus. 

skætle,  V.  ['sgædla]  -ede.  (afl.  af  Skæt- 
tel;  sj.)  skætte  (II.l).  (hun)  maatte  skjetle 
Hør  den  hele  udslagne  Dag.  MWinther. Da.  eo 
Folkeeventyr. (1823). 94. 

I.  Skætte,  en.  ['sgæda]  fit.  -r.  {jf.  sv. 
skåkta;  til  II.  skætte)  1)  (især  fagl.  ell.  dial., 
men   1.   br.,   jf.:   „Bruges    endnu   i    Fyen." 


VSO.)  redskab  til  skætning  af  (hamp  og) 
hør;  skættehaand,  -kniv  (jf.  Skættelj; 
ogs.  (dial.)  som  sammenfattende  betegnelse  for 
skættefoden  og  skættehaanden  (UfF.).  Moth. 
S225.  Grundtv.PS.YII.379.  OpfB.^YII.447. 
AnkerLars.MM.6.  2)  (dial.)  om  skætte- 
blaar,  skættefald  olgn.  (ell.  om  skæver). 
Dengl.KlokkeriFarum.(1928).20.  jf.:  fra  Hør- 
affald  fik  man  Skætten  hvoraf  der  lavedes 
Skættelagner.  UfF.  samt:  Skette  .  .  Emte, 
kvne.JBaden.OrtO.  II.  skætte,  v.  ['sgædaj 
-ede.  vbs.  -ning  (Moth.S225.  Blich.(1920). 
XXIL168.  MøllH.III.242.  YareL.*361),  jf. 
Skætteri.  {sv.  dial.  skjåtta  (jf.  sv.  skåkta^; 
afl.  af  roden  i  II.  skage;  jf.  I.  Skætte,  Skæt- 
tel.  Skætter  ||  ordet  mangler  i  jy.,  der  i  stedet 
for  anvender  skage)  I )  (fagl.  ell.  dial.)  m.  h.  t. 
braget  (brudt)  hør  (ell.  hamp):  rense,  befri 
basttaverne  for  de  efter  bragningen  tilbage- 
værende træagtige  dele  af  skengierne  ( „skæ- 
verne"), især:  ved  at  slaa  ned  ad  det  fra  skætte- 
fodens  indhak  nedhængende  bundt  stængler 
med  skættehaanden  ell.  -kniven;  skage  (II.2); 
svinge;  ofte  i  forb.  skætte  hør.  Moth.S225. 
Hallager.32.  Blich.(1920).XI.44.  Hørren  blev 
knækket  og  brækket,  skettet  og  heglet. 
HCAnd.(1919).II.307.  I  Handelen  skelner 
man  mellem  den  uskættede  Raahamp  .  . 
og  den  skættede  Renhamp. S al.Y II 1. 423. 
Hannover. Tekstil.1. 107.  Trine  Kogekone,  som 
kom  og  skættede  hør  og  fortalte  historier. 
AnkerLars.MM.6.  FrGrundtv.LK.265.  Sjæll 
Bond.62.  Thorsen.170.  2)  (dial.)  i  videre 
(billedl.)  anv.,  om  virksomhed,  der  minder 
om  skætning:  slaa  (gnide,  stryge)  haardt 
hen  ad  noget,  (hvis  man  skulde  slaa  ild)  maat- 
te man  have  Trøsketønden  og  Fyrstaalet 
frem  og  skætte  med  Staalet,  til  man  fik  Trø- 
sken til  at  fænge.  Halleby.80.  ||  {jf.  (?)  skætte, 
væggelus  (Moth.S281),  sv.  skåkta,  d.  s.)  om 
hund  ell.  kat:  klø,  børste  sig  med  poten 
med  raske  tag.  UfF. 

Skætte-,  i  ssgr.  (som  gengivelse  af  dial. 
Skæt-,  se  u.  Skætte-fald,  -hus^.  især  (fagl. 
ell.  dial.)  af  II.  skætte  1  (svarende  til  ssgr. 
m.  skage,  se  Skage-  sp.l66^);  saaledes  (for- 
uden de  ndf.  anførte)  fx.  Skætte-gilde,  -kone, 
-kvinde,  -kælling,  -pige.  -blaar,  pi.  ell.  en 
(Moth.S225)  ell.  et  (Blich.(  1920). XXII. 168). 
(jf.  Skageblaar^  grovere  blaar,  som  falder  af 
ved  skætningen  (især:  ved  den  anden  skæt- 
ning), og  som  anvendes  til  grove  stoffer  som  fx. 
sækkelærred  (jf.  u.  -iald).  *som  en  høne,  | 
Der  hildet  er  i  %kQttQ-\AadiX.Sort.(SamlDan- 
skeYers.WI.155;  jf.  Blaar  sp.753^').  Skjætte- 
blaaret  (som  udrystes  af  Affaldet  fra  Skjæt- 
ningen).  Blich.  (1920).  XXII.  168.  Hannover. 
Tekstil.1 .107 .  -blad,  et.  d.  s.  s.  -haand 
slutn.  MøllH.III.242.  -bræt,  et.  d.  s.  s. 
-fod.  AarbKbhAmt.1930.26.  -fald,  et  ell. 
(sj.)  en  (Holst.R.).  (ogs.  Skæt-,  se  sp.  77"^^). 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1))  i)  det  groveste  affald 
fra  skætningen,  bestaaende  af  skætteblaar  og 
skæver;  ogs.  d.  s.  s.  -blaar.  Moth.S225.  YSO. 


77 


Skættefod 


SUæx 


78 


Thorsen.  170.  SjællBond.  59. 62.  Hannover. 
Tekstil.!. 107.  \\  hertil  Skættefalds-blaar 
(d.  s.  s.  Skætteblaar.  AarbSorø.1924.55), 
-garn  (SjællBond.59).  2)  garn,  traad,  frem- 
stillet af  skættefald  (1),  ell.  groft  stof,  vævet  af 
dette  garn.  MO.  Man  havde  tre  Kvaliteter 
Hør.  Af  den  fineste  Traad  blev  de  fineste 
Ting  lavet,  men  ogsaa  Blaargarnet,  en 
Underkvalitet  .  .  og  Skættefaldet  kunde 
bruges.  Skættefaldet  dog  kun  til .  .  Tjeneste-  lo 
folks  Tøj  og  L&gneT.AarbKl>hAmt.l935.46. 
II  gen.  skættefalds  anv.  som  adj.  ell.  som 
1.  led  i  ssgr.,  fx.:  it  Par  sværtede  Skjætte- 
f aids  Bu'ser.  Ant  Niels.  FL.  1.91.  Skætte- 
id.\åsi^gen.SjællBond.67.  Skætfalds-Særk. 
Pont.SM.^22.  -fod,  en.  (jf.  -bræt,  -stok, 
-træ  1,  -tøj  slutn.)  lodret  staaende  blok  ell. 
bræt  med  et  vandret  indsnit  til  anbringelse 
af  det  bundt  her  (ell.  hamp),  der  skal  behandles 
med  skættehaanden;  skagefod;  svingelstok.  20 
Moth.S225.  VSO.  Thorsen.170.  Hannover. 
Tekstil.1.107.  -haand,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  Haand  8.4 ;  sml.  -spaan,  -træ  2  )  knivf or- 
met bræt  med  haandtag,  hvormed  bundtet  af  hør 
(ell.  hamp)  paa  skættefoden  slcuis  under  skæt- 
ningen;  skagehaand;  skættekniv;  svingelspaan. 
Moth.S225.  VSO.  Thorsen.170.  VortHj.111,1. 
70.  SjællBond.62.  \\  (jf.  -blad,  -træ  2  slutn.) 
om  lign.  indretning  paa  en  skættemaskine. 
Ved  Skætningen  (o:  paa  maskine)  kan  Sla-  30 
gene  udføres  af  Skættehænder,  der  er  an- 
bragt paa  Arme,  som  føres  rundt  af  en  Aksel. 
OpfB.*III.337.  -hus,  et.  (ud)hus,  hvon 
skætningen  foregik.  Om  Efteraaret  samle- 
des Hvenboerne  i  saakaldte  Skæthuse, 
hvor  de  skættede  deres  Røi.Cavling.RS.84. 
-kniv,  en.  d.  s.  s.  -haand.  DaFolkekal. 
1841.102.  VareL.*361. 

Skættel,  en.  ["sgæd(3)l]  flt.  8kæt(te)- 
ler.  (ænyd.  d.  s.;  afl.  af  II.  skætte;  ;'/.  skætle  40 
samt  I.  Skætte  1  og  Hampesvinge(l) ;  nu  især 
dial.)  skættehaand;  skættekniv.  Moth.S 
225.  LandsbyeP.v.22.  VSO.  FrGrundtv.LK. 
265.  Skagekonerne  mødte  om  morgenen  hver 
med  sin  skagefod  og  skettel.  Svendb Amt. 
1920.31.  Halleby.83.  Brend€rup.§40. 

S$kætte-lærred,  et.  (i.  led  til  I.  Skæt- 
te 2  ell.  forkortet  af  Skættefalds-)  lærred,  frem- 
stillet af  skættefald.  Hans  (arvede)  sin  For- 
gængers Skættelærreds  Forklæde.  GratI.Fe;V-  50 
billeder. (1908). 31.  -mand,  en.  person,  der 
(som  erhverv)  behandler  (især:  skætter)  hør; 
hørsvinger.  LandmB.llI.104.  UfF.  -ma- 
skine, en.  (jf.  Skagemaskine^  maskiT^e  til 
skætning  af  hør  og  hamp;  svingelmaskine.  CG 
Rafn.  (Landhuushold.  VII.  32).  Blich.(1920). 
XX.166.  Hannover. Tekstil.!. 108. 

ISkætter,  en.  flt.  -e.  (jf.  Skættemand; 
nu  sj.)  person,  der  (som  erhverv)  udfører 
skcBtning.  Moth.S226.  VSO.  Jul  paa  Bom- eo 
holm.l934.28.sp.2.  jf.:  Skætters ke.  Moth. 
S226.  VSO.  Skætteri,  et.  flt.  -er.  vbs. 
til  II.  skætte;  ogs.  (og  især)  konkr.,  om  fa- 
brik, værksted,  hvor  skætning  af  (hamp  ell.) 


hør  foregaar  (jf.  Hørskætteri^.  Hannover. 
Tekstil.1.108.  NatTid.**/tl937.12.sp.l. 

ISkætte-spaan,  en.  d.  s.  s.  -haand. 
HofmanBang.Od€nseAmt.(1843).234.-stoU, 
en.  d.  s.  s.  -fod.  OpfB.WII.447.  -træ,  et. 
I)  d.  s.  8.  -fod,  -stok.  VoHHj.!II,1.70. 
FrGrundtv.LK.265.  SjællBond.62.  2)  d.  s.  s. 
-haand.  VSO.  „Vi  har  ingen  Brug  for  Bisse- 
kram her,"  var  det  barske  Svar,  idet  hun 
paa  en  truende  Maade  hævede  Skjætte- 
træet  og  baglænds  trak  sig  tilbage.  Bergfs. 
BR.IO.  Hannover. Tekstil.!. 107.  \\  d.  s.  s. 
-haand  slutn.  smst.108.  -tøj,  et.  sammen- 
fattende betegnelse  for  skættefoden  og  skætte- 
haanden. UfF.  II  ogs.  spec.  om  skættefod. 
Halleby.83. 

I.  Skæv,  en.  [sgæ^v]  (dial.  Skæve. 
UfF.  hertil  flt.  -r.  smst.).  flt.  -e.  (substanti- 
visk anv.  af  Y.  skæv;  jf.  III.  Skæver)  I)  (vel 
egl.  videre  anv.  af  bet.  2;  især  dial.)  kroget, 
krum,  bugtet  ell.  skraa  linie,  ad  hvilken 
nogen  ell.  noget  bevæger  sig;  især  (jf.  u.  bet. 
2-3^  t  forb.  slaa  en  skæv,  slaa  skæve. 
*0g  ser  du  ej,  hvor  Ploven  går,  |  straks 
Furen  sine  Skæve  sI&t.  FrNygaard.P.76.  Han 
slog  ikke  en  Skæve  (gik  fiilldstændig  lige). 
UfF.  2)  i  keglespil,  om  kast  ell.  kugle,  der 
ikke  rammer  forhjørnet  ell.  keglerne 
overhovedet,  ell.  om  kegle(r),  der  væltes  af 
kuglen,  medens  forhjørnet  bliver  staaende. 
Keglerejseren  .  .  haanede  de  Spillendes 
Udygtighed  ved  med  de  mest  foragtelige, 
skjærende  Vræl  at  brøle  „Skjæ-æ-ve!"  selv 
om  Kuglen  paa  Halvvejen  gik  ud  af  Løbet. 
CMøll.F.277.  Den  næste  (ku^le)  var  ved  at 
følge  sin  Forgænger,  men  strammede  sig 
op  paa  Vejen  og  tog  en  „Skæv"  med  sig. 
Den  tredje  i  Serien  var  to  „Skæve",  ffross. 
Naverhistorier. (1926). 59.  især  (jf.  u.  bet.  1 
og  3j  i  forb.  slaa  en  skæv  ell.  slaa  skæve. 
Strejfe  ligepaa  Forhjømet  og  saa  endda  slaa 
Skjæve !  Lemb.  Shak.  XIV  37.  CReimer.  NB. 
357.  II  (billard.)  om  stød  ell.  bal,  hvormed  man 
vælter  kegler,  men  forløber  (5),  ell.  om  de 
kegler,  man  vælter  paa  denne  maade,  ell.  de 
points,  man  mister  herved  („tossede").  Jac 
Paludan.EV16.  3)  (jarg.)  overf.  anv.  af  bet.  2, 
om  fadæse;  fejl;  fejltrin;  ogs.  i  udtr.  for 
solderi,  svir  olg^n.  *0g  holler  der  en  Slæver 
I  og  tuder  lidt  for  Stop,  i  strags  æ  der  no'ne 
Næver  |  og  smører  no'et  op.  |  Og  saa  ska' 
Skæven  klares,  |  for  ellers  faar  je'  Fur. 
Jernbane-Viser. I. (1900). 44.  man  har  sine 
skæve  at  loitryåe. AGnudtzm.TreSøskende. 
(1912).96.  II  (jf.  u.  bet.  1  og  2)  især  i  forb. 
slaa  en  skæv,  slaa  skæve,  (jæmb.)  ogs. 
lave  en  skæv,  lave  skæve.  1.  (især 
jæmb.)  begaa  (en)  fejl.  Da  Maskinen  efter 
Rangeringen  kom  tilbage  og  kobledes  tU 
Stamtoget,  kiggede  han  paa  Perronuret.  32 
—  tabt  1  Minut.  Ja,  ja  —  men  vi  har  ingen 
Skæve  slaaet.  Ohlsson.S.15.  Jernbane-Viser. 
1 1. (1923). 39.  2.  lave  kommers,  spektakler 
olgn.  ell.  (især):  svire;  solde.   Hver8.Dag. 


79 


Skæv 


skæv 


80 


1902/03.573.  En  flittig  Arbejder  havde  han 
.  .  været  sin  meste  Tid,  om  ogsaa  han  slog 
nogen  skæve  ime\lera.ThEw.FD.L98.  *Jeg 
har  en  Søn,  en  vild  Krabat,  |  og  han  slaar 
Skæye.AaHermann.S.76.  Jeg  har  lige  saa 
mange  Penge,  nu  skal  vi  slaa  en  rigtig  Skæv 
s&mmen.AndNx.FL.121. 

II.  Skæv,  en.  se  I.  Skæve. 

in.  Skæv,  en.  se  lY  Skæver. 

IV.  Skæv,  et  (Moth.^S166{Skei).  Levin. 
Or  dis.)  ell.  (sj.)  en  (MO.).  [sgæ'v,  i  tryk- 
svag stilling  sgæu]  (ogs.  Skæve,  et.  ['sgæ'va] 
AarbHoll)æk.l934.65.71.  OrdbS.  —  Ske,  en. 
VSO.VI.307.  jf.  OrdbS.).  flt.  -e  (MO.).  (af 
usikker  oprindelse;  maaske  besl.  m.  eng.  sheaf , 
neg  (oeng.  sceafj,  mnt.  schof  (holl.  schoofj, 
ty.  schaub,  jf.  oldn.  skauf  (og  skiifrj,  om 
dusk,  kvast  (af  haar);  maaske  til  ty.  schie- 
ben,  skubbe,  og  m.  grundbet.:  noget  sammen- 
skubbet; jf.  II.  Skæve,  Skævtarm;  slagt.) 
sammenhængende  bundt  af  (samtlige  ell.  vis- 
se) tarme  i  et  slagtet  kreatur  (en  slagtet 
okse)  (som  sælges  samlet  til  pølsefabrikation) ; 
ofte  i  forb.  et  skæv  tarme  f„ca.  10  Alen  (op- 
vundne  over  k\\)UQn).''FDyrlund.( OrdbS.)). 
Moth.^S166.  „et  Sæt  af  et  Kreaturs  Tarme 
til  Pølselavning,  Bundtarmen  og  Krumtar- 
mene unåtsigne."  VSO.VI.307.  „de  mindre 
Tarme  i  et  slagtet  Kreatur,  der  ere  omgivne 
af  Flommerne  og  Krøset."MO.  (jf.  OrdbS.). 
Levin,  hele  den  sammenhængende  Tarm- 
bunke . .  kaldtes  for  „et  Skæve^.AarbHolbæk. 
1934.71  (jf.  OrdbS.).  At  „slaa  et  Skæve 
af"  er  et  Udtryk  for  at  pille  Fedt  og  Tælle 
af  Tarmene,  smsf.65. 

V.  skæv,  adj.  [sgæ^v]  skiéw.Høysg.AG. 
136.  (nu  kun  dial.  sker.  Sort.Poet.38.  Holb. 
Skiemt.C2^.  sa.Paars.20.  sa.Pants.Ll.  Skev, 
eller  skids\.vAph.(1759).  Flemløse.16.  Bren- 
derup.§32.  (jf.  ogs.  de  tidligere  alm.  skrive- 
maader  skiev,  skjev  ved  siden  af  skiæv, 
skjævj.  —  t  (skrevet)  skef.  Moth.M175  (jf.: 
Skéf,  eller  Skeni.smst.S264).  JRPaulli.SB. 
64.  jf.  adv.  skieft.  Holb.  Anh.  186).  intk.  og 
adv.  -t  ell.  (nu  kun  dial.)  skæft  (Blaum.StS. 
37.  jf.  SBloch.Sprogl.288.  UfF.  samt:  skieft. 
Holb.Anh.186  (se  ovf.).  skæft  (og  fk.  Skeefj. 
JRPaulli.SB. 64)  ell.  (som  adv.;  nu  sj.  i 
rigsspr.)  d.  s.  (jf.  u.  bet.  1.3  samt  Feilb.).  ||  i 
forb.  paa  skæve  ell.  paa  skævs  (se  bet. 
2.3)  foreligger  analogiske  former,  skæve  efter 
(paa)  skakke  (se  II.  skakj  olgn.,  skævs 
efter  (paa)  kryds,  skraas,  skrævs,  tværs  olgn.; 
jf.  jy.  skævs  som  adv.  og  adj.,  se  MDL.486. 
Feilb.  (ænyd.  skev,  skeff,  skjæff  olgn.,  ogs. 
skøff  (jf.  Feilb.  Thorsen.l4),  sv.  skev  (fsv. 
skever^,  no.  skeiv,  (sen.)  oldn.  skeifr,  mnt. 
schef  (holl.  scheef j;  jf.  (med  et  andet  aflyds- 
trin)  ty.  schief;  maaske  besl.  m.  gr.  skaios, 
venstre,  lat.  scævus,  venstre,  skæv;  jf.  skeje 
II  jf.  I.  Skæv,  Y  skæve,  III.  Skæver,  Skævl, 
I.  skævle,  skævne,  Skævning  3,  Skævrik  || 
om  forb.  vind  og  skæv  se  u.  vind) 

I)  om  linie  (mods.  Y  lige  3.2^.-  som  ikke 


er  lige  ell.  ret,  men  danner  en  (især: 
svagere  og  (ofte)  uregelmæssig)  bue  ell. 
kurve,  er  (uregelmæssigt)  krummet  ell. 
(sjældnere)  bugter  sig  (ud  og  ind),  oftest 
m.  bibet.  af  unormal,  urigtig  ell.  uheldig  form; 
vind;  om  figur  ell.  ting:  hvis  omrids  helt 
ell.  delvis  dannes  af  saadanne  Unier,  ell.  hvis 
to  halvdele  ikke  stemmer  overens;  usymme- 
trisk,  (ofte  m.  overgang  til   bet.  2).    I.l)  i 

10  al  alm.;  om  linie  ell.  ting.  *Han  aad  og 
drak,  var  aldrig  glad,  |  Hans  Støvlehæle 
gik  han  skieye.  Wess.272.  *der  er  .  .  et  Ord- 
sprog, I  Som  siger  .  .  |  At  ei  fordi  eet  Træ 
er  skievt  i  Skoven,  |  De  derfor  er  det  alle. 
Oehl.I.153.  Gaderne  ere  skie\e.Molb.UV327. 
skjæve,  dirrende  Bogst&yei.  S chand.B S. 445. 
enhver  skæv  Linie  ml.  2  Punkter  er  længere 
end  den  lige. D&H.  Døren  er  skæv  o:  har 
slaaet  sig.  smst.  den  skæve  Teske,  hun  en 

20  Dag  havde  traadt  Tpaa,. LeckFischer.Tedora. 
(1928).6.  *Der  vokser  en  Pige  |  paa  Vester- 
bro. I  Hun  vokser  sig  lige  |  i  skæve  Sko. 
Garff.GyldneGrene.(1934).50.  der  er  ingen 
potte  saa  skæv,  at  den  jo  finder  et  laag,  se 
u.  I.  Potte  6.2.  II  (1.  br.)  om  maaneskiven: 
ikke  fuld  (ell.  halv).  Månen  var  begyndt  at 
bUve  lidt  skæv.  Rørd.SF.ll.  ThBarfod.Spot 
ogSpe.(1919).19.  \\  i  faste  forb.  skæv  bane, 
(jærnb.-jarg.)  en  fra  en  bane  udgaaende  side- 

30  bane.  Holger  Madsen.  Skovturbog.  (1938).  §28. 
OrdbS.  skævt  blad,  (jf.  u.  bet.  2.i;  bot.) 
blad  af  usymmetrisk  form  (som  fx.  hos  be- 
gonie,  skævblad).  Warm.Frøpl.259.  Sal.^XXI. 
715.  skæv  perle,  (nu  næppe  br.)  perle  af 
uregelmæssig  (rundagtig)  form.  Holb. DH. III. 
146.  vAph.(1759).402.  slaa  skæve  olgn.,  se 
u.  I.  Skæv  (1).  1.2)  om  menneskes  ell.  dyrs  le- 
geme ell.  om  legemsdel.*  Holger  har  slaget  dem 
(o:  skrædderne)  itu,  |  Og  skjeve,  krumme,  lam- 

40  me.PMøll.(1855).I.13.  Hun  er  ganske  skiev 
i  Ryggen.  FiSO.  Flynderne  er  skæwe.D&H. 
Der  stod  et  ungt  Pigebarn  .  .  ved  et  Stoppe- 
sted .  .  skæv  under  Byrden  af  en  stor  Bylt. 
JVJens.K.95.  *hand  sidder  sig  |  Ved  Bogen 
skev  og  kraaget,  |  Hans  Ryg  bUr  Fiddel- 
bue  \iig.  Sort.Poet.38.  han  var  bleven  baade 
krum  og  skjæy. NPWiwel.R.304.  (spøg.:) 
hun  er  hverken  skæv  eller  pukkelryg- 
get, o:  ganske  præsentabel. DcfeiT.  ||  talem. 

50  er  du  skæv,  (jf.  forb.  som  er  du  rund  u. 
III.  rund  1.3;  nu  næppe  br.)  er  du  rigtig 
klog!  ogs.:  tak,  skæbne!  olgn.  Krist.Ordspr. 
290.  Er  du  skæv,  Lars!  —  saadan  og  sidde 
der  og  spille  syensk\Stuck.III.270.  jf.  Berl 
Tid.^'hol934.Sønd.l6.sp.4.  det  er  ikke  saa 
lige  en  sag  at  være  skæv,  se  Y  lige  3.5. 
II  i  (mer  ell.  mindre  faste)  forb.  m.  subst., 
der  betegner  legemsdel  (jf.  de  tilsvarende  adj. 
skævbenet  osv.).  Vor  Capteen  er  fød  med  2 

60  skæve  Been,  kand  man  ogsaa  kalde  ham 
Yelhaain?  Holb.Mel.1. 3.  *Min  lille  Hassan 
med  de  skieve  Beexi\Oehl.I.280.  den  skrut- 
tede Gamling  med  de  skæve  Skuldre.  LBruun. 
SK. 202.  Skævt  (o:  usymmetrisk)  Bækken. 


81 


skæv 


skæv 


82 


KUniskOrdbog.f  1921). 226.  Næsen  skæv  til- 
højre. Poit<t.E.*/8i922.i.  skævt  ansigt,  se 
Ansigt  1.2.  skæv  hals,  se  u.  I.  Hals  l.i 
(jf.  Skævhals^.  skæv  hov,  (vet.)  hov,  hvis 
hornvæg  paa  den  ene  side  er  mere  stejl,  paa 
den  anden  side  mere  skraa  end  normalt. 
Landbo. 1 1. 67  3.  skæv  mund.  vAph.(1764). 
♦Den  lange  Birthe  med  den  skjæve  Mund  | 
Og  det  hexeagtige  Blik.  Winth.lV.lOO.  (hun) 
har  faaet  en  skjæv  Mund,  som  influerer  lo 
Noget  paa  hendes  Udtale.  Zterfc.P.F///,i. 
108.  Mandsperson  .  .  Munden  lidt  skæv  opad 
til  \enstie.PolitiE.'/<il923.3.  (rid.:)  Skjæv  i 
Munden  er  Hesten,  naar  den  til  Stadighed 
lægger  sig  fastere  paa  den  ene  Tøjle  end 
paa  den  anden.  I  drætsB.  1 1. 822.  spec.  i  forh. 
gøre  en  ell.  (nu  især)  lave  skæv  mund, 
vrænge  med  munden  (ved  at  fordreje 
ansigtstrækkene).  Moth.M175.  Høysg.S.68. 
vAph.(1759).402.  VSO.  skævt  smil,  smil,  20 
hvorved  den  ene  mundvig  trækkes  lidt  mere 
til  siden  end  den  anden;  ofte  som  udtr.  for 
(drillende)  kritik,  (let)  ironi  ell.  overlegenhed, 
(reserveret,  behersket)  ringeagt  ell.  spot  olgn. 
snart  spillede  igen  det  skæve,  tirrende  Smil 
i  hans  sammentrykkede  Ansigt.  Pont.Muld. 
126.  et  Skuldertræk  og  et  lille,  skævt  Smil. 
ErlKrist.NS.119.  *Spot  og  skæve  Smil.  Po^. 
^^hl939.13.sp.3.  1.3)  som  adv.  (ell.  m.  over- 
gang til  adverbiel  anv.,  som  appos.  olgn.).  30 
Vimmelskaftet  .  .  er  en  Gade,  som  gaaer 
saa  skeey.Holb.Pants.I.l.  staae  skjævt  med 
Kroppen.  Høysg.  S.  105.  Hans  Næse  sid- 
der skjev.  Abrah.Dån.SprachlehrefUrDeutsche. 
(1812).353.  Han  blev  et  Øjeblik  staaende 
ved  Døren  og  saa'  sig  omkring,  idet  han 
smilte  med  sin  skævt  optrukne  Mund.  Pon^ 
Muld.123.  et  Skib  der  er  skævt  bygget  (som 
ikke  styrer  lige  med  Roret  midtskibs).  »Sc/ieZ- 
ler.MarO.  Han  grinede  skæ\t.  ErlErist.DH.  40 
184. 

2)  om  linie:  som  (i  sig  selv  er  lige,  men) 
afviger  fra  den  lodrette  ell.  vandrette 
linie;  skraa  (VII.l)  (mods.  Y.  lige  S.d); 
ogs.:  som  ikke  er  parallel  med  en  anden  linie; 
om  figur  ell.  ting:  som  helt  ell.  delvis  begræn- 
ses af  saadanne  linier,  (ofte  m.  overgang  til  bet. 
1).  2.1)  i  al  alm.  (nu  især,  i  alm.  spr.,  m.  ned- 
sæt, bibet.,  om  en  urigtig  ell.  uheldig  tilstand). 
Holb.Ep.II.5.  (noget  andet)  er  det  med  Maa-  50 
nen,  i  sær  fordi  Solens  Kræfter  virke  efter 
skiæve  Directioner  (0:  retninger)  paa  den. 
Kraft.  (KSelskSkr.  III. 247)  (jf.  AWEauch. 
(1799).53).  ved  stedse  at  foretage  (øvelsen) 
paa  den  ene  Side  af  Stangen,  kan  den  skævere 
Retning,  i  hvilken  Skuldrene  under  denne 
Øvelse  holdes,  have  skadelig  Indflydelse. 
Gymn.(1828).38.  *Til  Venstre  .  .  der  laae  | 
En  lille  Hytte,  skjæv  og  gTei3i.Winth.SS.49. 
*Hist,  hvor  Veien  slaaer  en  Bugt,  |  Ligger  eo 
der  et  Huus  saa  smukt.  |  Væggene  lidt 
skjæve  sta&e.  EC And.SS.XII. 50.  De  rette 
Linjer  kunne  igen  være  enten  lige  d.  v.  s. 
parallelle  med  Papirets  øverste  .  .  Kant  .  . 


eller  skæ\e.AlfrLehm.G.17.  Et  godt  afstivet 
Styr  optager  skæve  Tryk,  SkibsMask.92.  For- 
tovets skæve  Y^seT.KMMøll.D.85.  \\  i  faste 
forb.  som:  skævt  blad,  (jf.  u.  bet.  l.i;  bot., 
nu  næppe  br.)  blad,  som  vender  en  del  af 
underfladen  skraat  opad  (saaledes  at  randene 
vender  op  og  ned).  CGRafn.Flora.1.55.  skævt 
blik,  dels  i  egl.  bet.,  om  sideblik  olgn.,  dels 
(nu  sj.)  overf.,  svarende  til  (se  med)  skæve 
øjne  ndf.  „jeg  skal"  —  Det  var  Alt,  hvad 
han  fik  sagt.  Hans  havde  .  .  lagt  Fingeren 
paa  Munden  med  et  skjævt  Blik  til  Fuld- 
mægtigen./n^.LP./. 66.  *De  see  os  med 
skjæve  Blikke,  |  Og  heller  vor  Hæl  end  vor 
T&&.PalM.V173.  skæv  firkant,  (jf.  skæv 
vinkel  ndf.)  firkant,  hvori  to,  tre  ell.  alle  vink- 
ler er  skæve.  Bornholm  .  .  har  Form  af  en 
skæv  Firkant. /S'oL*///.7i7.  spec.:  „den  skæve 
Firkant",  d.  v.  s.  Landet  mellem  Aabenraa, 
Løgumkloster,  Tønder  og  Krusaa.  Trap.*/X. 
22.  det  skæve  hjørne,  spec.  om  et  hus  paa 
hjørnet  af  Langgade  og  Færgegade  i  Nykøbing 
F.,  hvor  Peter  den  Store  opholdt  sig  paa  gen- 
nemrejse i  1716.  SophClauss.P.135.  Trap.* 
IY.71.  skæv  kegle,  se  L  Kegle  1.  skævt 
knæ,  (jf.  u.  1.  Knæ  6.5  samt  Skøns-,  Slæng- 
knæ^  ^  vinkelbøjet  jærnstykke,  hvis  nedhæn- 
gende arm  viser  til  den  ene  side.  Harboe. MarO. 
skæv  pyramide,  se  Pyramide  2.  slaa  skæ- 
ve olgn.,  se  u.  1.  Skæv  (1-2).  skævt  slag, 
spec.  (sport.)  i  langbold:  slag,  ved  hvilket  bolden 
falder  uden  for  sidelinien  foran  bagmaalet. 
Gymn.II.39.  skæv  slagorden,  se  Slag- 
orden, skævt  stød,  (billard.)  stød  i  billard- 
kuglens venstre  ell.  højre  side.  Billardb.l5. 
det  skæve  taarn  i  Pisa,  om  et  i  den  ita- 
lienske by  Pisa  beliggende  hældende  klokke- 
taarn.  Oehl.Er.II.210.  ECAnd.ML.141.  SaU 
XIX.180.  skævt  trin,  (snedk.,tøm.)  (trap- 
pe) trin,  hvis  forkant  og  bagkant  ikke  er  pa- 
rallelle (jf.  Skraatrin^.  GvHuth.Trætrapper. 
(1887).13.  skæv  vinkel,  (jf.  Skævvinkel; 
nu  sj.  i  fagl.  spr.)  vinkel,  som  (ikke  er  ret, 
men)  er  spids  ell.  stump.  AWEauch. (17 99). 
53.  MilTeknO.255.  MG.  PoU''/d940.9.sp.5. 
skæve  øjne  olgn.  1.  (jf.  skævojetj  i  egl. 
bet.:  øjne,  der  (som  et  racemærke)  synes  skraat- 
stillede  i  forhold  til  en  vandret  linie  tværs  over 
ansigtet.  KBirket-Smith.Eskimoerne.(1927).43. 
kineserne  har  skæve  øjne  j  ogs.  (1.  br.)  om 
øjne,  der  skeler:  JEelms.G.28f.  2.  (m.  over- 
gang til  bet.  1.2)  i  udtr.  for,  at  øjnene  er 
drejet  til  siden  (ud  af  deres  normale  stil- 
ling) som  tegn  paa  vrede,  uvilje,  ringeagt 
ell.  misundelse,  uvenlighed,  haan  olgn.  *for 
hendes  (0:  avinds)  Øyne  skiæve  |  Og  hen- 
des fæle  Syn  selv  Guderne  maa  hæxe.Eolb. 
Paars.8.  Jeg  kunde  se  paa  deres  skæve 
Øjne  og  halvskjulte  Grin,  at  de  havde  Løjer 
for  med  mig. Buchh.FD. 219.  jf.:  (det)  nyt- 
tede til  intet  uden  at  skrifve  i  Aviser,  og 
giøre  Frankerige  misundelig,  og  Holland 
desmere  skæfve  Øyne  (o:  misundelig). Slange. 
ChrIV.1033.  især  (nu  1.  br.)  i  forb.  som  se  paa 


XX.    Rentrykt  "/«  1940 


83 


skæv 


skæv 


84 


med  skæve  øjne  olgn.,  se  skævt  til  (se  ndf.). 
Den  Catholske  Biskop  .  .  saae  paa  Taussøn 
med  skæve  ØinQ.LTid.1733.818.  *andre  til 
dit  Vers  med  skieve  Øyne  seer.Graah.PT. 
1.256.  enhver  uden  for  hans  Amt  anseer 
(bonden)  med  lige  saa  skieve  Øine  som  man 
paa  andre  Steder  betragter  de  Fremmede. 
Junge.lOO.JNPWiwelR.rO.  Ethvert  Forsøg 
fra  Arbejdernes  Side  paa  at  gøre  sig  person- 
ligt gældende  vil  blive  set  paa  med  skæve  lo 
Øine. HarNiels.(OadsMag.l921. 209).  faa  ell. 
have  et  skævt  øje,  skæve  øjne  til  en, 
(nu  sj.)  blive  ell.  være  uvenlig  stemt,  fjendtlig- 
sindet over  for  en;  se  skævt  til.  De  tvende 
Herregaardsskytter  .  .  havde  i  længere  Tid 
havt  skjæve  Øjne  til  hyerdinåre.Blich.(1920). 
XXVII.67.  han  har  et  skjevt  Øie  til  hele 
Verden,  men  ganske  specielt  til  Bem.Ing. 
LB.III.76.  Skoleforstanderen  .  .  havde  strax 
faaet  et  skævt  Øje  til  mig.  Hvor  Fejl  end  20 
fandtes  .  .  skulde  det  gaa  ud  over  mig. 
JMichaelsen.Fra minSamtid.I. (1890). 32.  2.2) 
(m.  overgang  til  bet.  1.3^  som  adv.  VSO.VI. 
342.  Bordet]  staaer  skievt.lfO.  Hold  Tun- 
gen li'e  i  Munden,  UUe  Manuel,  ellers  fejer 
Di  skævtl Wied.Thum.23.  Lorgnetten  sad 
skævt.  JV Jens. D.64.  hans  Øjne  blev  hæn- 
gende vedjdet  store  Verdenskort,  som  altid 
hang  skævt.  Rønberg.GK.69.  Maskinen  var 
kommet' til  at  ligge  skævt  i  Lntten.  Flyvning  30 
Hær.él.'W  se  skævt.  At  see  skievt  med  det 
ene  Øie  0:  at  skele.  F/SO.  (jf.  bet.  3)  billedl.: 
*i  min  blinde  Iver,  tog  |  Jeg  Hvidt  for  Sort 
og  mig  bedrog;  |  Da  saae  jeg  skjævt  i  Sand- 
heds Sipeil.PalM.VII.314.  især  i  forb.  se 
skævt  paa  ell.  (nuisær)  til  (sj.  ved.  Oecon 
T.II.75),  egl.:  se  (rette  blikket)  skraat  til  siden, 
ud  af  øjekrogen;  skæve;  skotte;  især  (jf.se 
paa  med  skæve  øjne  ovf.)  i  videre  anv.:  be- 
tragte med  uvilje,  fjendtlighed,  misundelse,  40 
haan  olgn.;  skele  (til)  (2.i);  være  uvenligt 
stemt  over  for,  misfornøjet  med,  misun- 
delig paa  olgn.  (ofte:  uden  at  give  tydeligt  ell. 
direkte  udtryk  forede  uvenlige  følelser  osv.). 
Engeland  haver  altid  seet  skieft  paa  Hol- 
land. £ro2&.4n^.286.  den  Slyngel  gaaer  dog 
altid  og^seer  skevt  paa  mig  i  Huset,  og  lader 
sig  merke  med,  at  jeg  fik  alle  Midlerne  med 
hans  Moei.sa.Pern.I.l.  Sterkodder  saae 
sMævt  paa  Sendebudet,  og  svarede,  at  han  50 
skulde  have  undgiældet  det,  om  han  ei 
havde  nævnet  hans  kiære  Frode.  Suhm.Hist. 
1.254.  B.  gaaer  omkring  ham,  og  seer  noget 
skiævt  til  ]ia,m.Skussp.Y244.  *Mange  i  Salen 
saae  skævt  til  mit  Éelå.Grundtv.SS.II.165. 
Eaadslaa  ikke  med  'den,  som  seer  skjevt 
(Chr.VI:  tvert^^tU  åig.Sir.37.10.  Reforma- 
tionens Indførelse,  der  medførte,  at  Kirken 
nu  saa  skævt  til  alt,  hvad  der  mindede  om 
den  katolske  Helgendyrkelse.  TroeisL.  F/7/,  eo 
160.  jeg  skulde  ikke  se  skævt  til,  om  en  ung 
Kone  satte  den  (0:  væven)  i  Gang  med 
Tiden. Elkjær.HF. 84.  \\  slaa  skævt,  (jf. 
slaa  skæve  olgn.  u.  I.  Skæv  2;  sj.)  i  keglespil: 


slaa  kuglen  saaledes,  at  den  ikke  rammer  for- 
hjørnet ell.  keglerne  overhovedet.  *Her  lad  os 
Kegler  spille;  det  er  gjævt;  |  Men  Børn, 
hvad  er  dog  det?  I  slaae  jo  skjævt. /feift. 
Poet.Y159.  Hrz.XIY.324.  2.3)  (jf.  II.  skak 
2.2,  VII.  skraa  2;  1.  br.  i  rigsspr.)  i  forb. 
paa  skæv(e)  ell.  paa  skævs  [sgæu's]  m. 
sa.  bet.  som  adv.  skævt  (se  bet.  2.2);  ofte 
m.  h.  t.  hovedstilling  (hældning  til  siden). 
II  Duennaen,  med  en  Kapothat  paa  Skæv. 
Bang. Les quatre diables. (1890). 3.  jeg  var  kom- 
men lidt  paa  Skæv  ind  ad  Døren.  sa.L.5. 
store  sten,  der  dukkede  op  på  (brønd- 
graverens) vej  ned  efter,  og  som  undertiden 
lå  .  .  tåbeligt  på  skæv.  Hjortø. LT. 37.  Esp. 
316.  II  Kronen  fra  Rejsegildet  hang  endnu 
og  dinglede  paa  skævs  oppe  paa  sin  Lægte. 
Wied.BS.8.  Hatten,  saadan  en  Slags  Muffe, 
sad  helt  paa  Skævs.  VBergstrøm.HN.63.  (han) 
lægger  Hovedet  paa  skævs.  KAbell.E. 10.  \\ 
med  Hovedet  paa  Skæve.OMads.Inga.lOl. 
Spurvene  (sad)  paa  Tagryggene  .  .  med 
Hovedet  paaskæve  (orig.:  paa  Siden^  som 
smaa,  andægtige  Tilhørere  (til  musikken). 
Pont.LP. ^1.142.  I  hendes  indsmigrende  lille 
Katteansigt  ,  .  sad  de  lysende  vandblaa 
Øjne  yndefuldt  paa  skæv e.Fleuron.K. 92. 

3)  overf.  anv.  af  bet.  1-2.  3.1)  (jf.  bet.  3.2; 
især  [q)  ikke  rigtig  ell.  normal;  fejl;  for- 
kert; gal.  *Min  Geist  paa  det  som  skevt  og 
kroget  er  at  rette,  |  Bemøyer  aldrig  sig. 
Holb. Paars. 20.  en  Misforstaaelse  af  Kun- 
stens Natur,  saadan  som  den  nødvendigviis 
følger  af  skjæv  Cnltm. PMøll.(1855).V93. 
Han  havde  .  .  Blikket  .  .  aabent  for  alt, 
som  var  ringe,  vrangt  og  skævt  i  hans 
Fødeby.  TOppermann.  Mar strand.  (1920).  36. 
skæv  er  og  bliver  nu  engang  den  Tilstand, 
at  en  arbejdsløs  er  en  arbejdsløs  uden  Hen- 
syn til  Graden  af  vedkommendes  Arbejds- 
dne^g\ied.Tilsk.l939.U.242.  \\  i  forb.  komme 
ell.  være  i  en  skæv  stilling  (til)  olgn. 
Grundtv.Udv.Y401.  man  har  seet  ham  ved 
Deres  Side  paa  Ballet,  derved  har  han  bragt 
Dem  i  en  skjæv  Stilling.  Hauch.V  1 1. 101.  Jeg 
gjorde  min  Pligt  .  .  men  meget  ofte  med 
denne  Bevidsthed  om  at  være  i  en  skæv 
Stilling  til  det,  jeg  forrettede.  MPonf.MO. 
61.  Han  følte  det  Skjæve  i  sin  Stilling. 
Goldschm.Y  111.27.  \\  i  forb.  de  skæve 
helligdage,  (post.-jarg.)  om  de  helligdage, 
der  ikke  falder  paa  søndage.  Or  db  S.  \\  skæv 
streg,  (nu  næppe  br.)  bedragerisk  ell.  urigtig 
handling.  Tyverier  og  skiæve  Stræger  af  alle 
Arter  blive  anseete  ligesom  uadskillelige  fra 
den  offentlige  Forvsiltning. PolPhysMag.YII. 
473.  II  (ofte  med  overgang  til  bet.  S.2)  som 
adv.  Jacobi.(Skuesp.IY249).  *Den  Hånd- 
værksmand,  som  kan  sit  Fag  |  tilgavns,  han 
skønner  en  hel  Del  Ting,  |  som  Præst  og 
Degn  kommer  skævt  omkring.  Rørd.KI .127 . 
3.2)  (ofte  med  overgang  til  bet.  3.ij  om  for- 
hold, som  falder  daarligt  ell.  uheldigt  ud: 
daarlig;  uheldig;  ilde;  i  visse  faste  forb. 


86 


skæv 


skaevbladet 


86 


II  gaa  sin  (egen)  skæve  gang  (sj.  vej, 
Graah.PT.I.118.  Chr  Borup.  PM.  327.  sit 
skæve  skud,  se  u.  I.  Skud  l.i).  1.  (jf. 
Gang  3.5  og  u.  retlig  1;  dagl.)  om  forhold: 
forløbe  ell.  udvikle  sig,  som  det  bedst  kan 
(plariløst,  tilfældigt);  gaa  paa  bedste  beskub. 
*(fum)  Verden  lader  gaa  sin  egen  skieve 
gAng.  Holb.Paars.260.  *alt  gaar  sin  skjæve, 
sædvanlige  G&ng.  Grundtv.PS. VI. 57 6.  Den 
Eenfoldige  .  ,  lader  Alt  gaae  sin  egen,  skjeve  i'o 
G&ng.CBemh.NF.I.102.  ADJørg.I.ll.  (Ke- 
renskij  lod)  Tingene  gaa  deres  skæve  Gang. 
Pol."/,1920.9.sp.4.  2.  (jf.  Gang  2.2;  nu  1.  br.) 
m.  afsvækket  bet.  af  ordet  skæv,  om  person: 
være  upaavirket  af  andre  i  sin  maade  at  leve 
ell.  være  paa  (ofte  m.  forestilling  om,  at  vedk.'s 
levevis  ell.  handlemaade  er  lidt  uregelmæssig, 
paafaldende,  ikke  helt  overensstemmende  med 
almindelig,  menneskelig  fornuft  ell.  sædvane 
olgn.).  *Een  gaaer  til  venstre  Haand,  og  m 
een  til  høyre  frem,  |  .  ,  udi  Verden  hver  sin 
skæve  Gang  spadserer,  |  Hvor  Grillen,  som 
hånds  Kusk,  ham  styrer  og  regiærer.  TTorm. 
Sat.35.  Graah.PT.I.118.  Blich.(1920).X.66. 
aandelige  Vanskabninger,  som  med  de  sæ- 
reste Manerer  gaae,  som  man  siger,  deres 
egen  skjæve  G&ng. PMøll.(1855).Y25.  (man) 
lod  sine  .  .  Medmennesker  gaa  deres  egen, 
skæve  Gz.ng.JPJac.II.103.  jf.:  *min  Pen  | 
Gaaer  paa  Papiret  alt  sin  skiæve  Gang  igien.  30 
Bagges.Ungd.I.152.  \\  det  gaar  skævt  for 
(sj.  med.  Hrz.XVI.36)  (en)  ell.  gaar  (en) 
skævt,  ens  forhold  former  ell.  udvikler  sig 
paa  en  uheldig  maade;  det  gaar  daarligt, 
galt  for  en.  „Det  gick  skæft  dend  gang."  — 
„Hvad  er  det  du  siger."  —  „Jeg  siger,  der 
falder  een  Skeef  gang  paa  disse  gamle 
Tøåer.''  JRPaulli.SB.64.  *Gik  noget  skiævt, 
hun  flux  i  Flæng  |  Kamifled  Ægtemand  og 
Dreng. Rahb.Synt.4.  *Det  vidste  jeg!  |  Det 
gaaer  mig  altid  skjævt,  naar  jeg  skal  lyve. 
Hrz.XVlSl.  Minder  staar  klart  om  den  eller 
den,  som  det  gik  skævt  i  Alderdommen,  saa 
at  vedkommende  maatte  opgive  Hus  og 
Kiem..  NicHolm.LA.47.  alt  kommer  til  at 
gaa  skævt  for  os,  og  .  .  Nederlaget  er  det 
naturlige  i  JA\et.IsakDin.FF.188.  ogs.:  det 
gaar  skævt  (for  en)  med  (noget).  Luxd. 
FS.IO.  Det  er  gaaet  skjævt  for  mig  med 
Hattemager- Professionen,  og  jeg  har  været  50 
nødt  til  at  sætte  mig  ned  som  Kaskjetmager. 
Hr2.1.152.  II  komme  skævt  (ind)  paa 
noget,  paa  en  uheldig,  bagvendt  maade  komme 
ind  i  et  forhold,  saa  at  det  ikke  rigtig  vil  lykkes 
for  en.  det  bliver  aldrig  godt  med  mig  mere ! 
Aldrig  mere!  Jeg  er  kommet  skævt  ind  paa 
det  nu,  og  jeg  er  altfor  svag  og  træt  i  mit 
Sind  til  at  rette  mig  igen.  SvLa.FruG.54.  de 
(o:  folk  paa  et  arbejdsherberg)  var  alle  kom- 
men skævt  ind  paa  Livet,  og  den  ene  havde  eo 
ikke  noget  at  lade  den  anden  høre.  Borre- 
gaard.VL.1.393.  Bjarnhof. LE. 82.  3.3)  (især 
m)  om  anskuelse,  mening  olgn.:  som  ikke  er  i 
overensstemmelse    med    de    faktiske    forhold; 


urigtig;  fejlagtig;  vrang,  (ofte  m.  bibet.  af, 
at  vedk.  anskuelse  osv.  hviler  paa  et  urigtigt 
grundUig,  saaledes  at  den  (trods  konsekvens  i 
argumentationen)  som  helhed  giver  en  urigtig 
fremstilling,  rammer  ved  siden  af  olgn.). 
Bagges. L.I. XV (se  Omdømme  sp.  493**).  en 
haard,  og  efter  de  fleste  Kyndiges  Mening, 
skiæv  Kritik  over  mine  Digte.Oehl.Er.I.208. 
fylde  hele  Bind  med  falske  Efterretninger 
og  skjæve  AnskaeheT.Blich.(1920).XIV206. 
Overspændtheden  i  den  sørgende  Luises 
Forestillinger,  saavelsom  det  Farlige  og 
Skjeve  i  mange  af  hendes  sværmeriske 
Drømme.  Irig.EF. 1 1. 167.  *lutter  skjæve,  vin- 
de, falske  Domme.  PalM. VI 52.  om  de  end 
vilde  kalde  mit  Syn  (o:  paa  en  mand) 
skjævt  eller  ensidigt,  nogen  Usandhed  skal 
de  ikke  kunne  bebrejde  mig.Schand.0.1.55. 
Argumentationen  (er)  skæv.PoI.**/ii2539. 
ll.sp.6.  jf.:  hans  Efterretninger  .  .  ere  gan- 
ske eensidige,  og  alt  seet  fra  den  skjæve 
Side.  PNSkovgaard.B. 46.  \\  som  adv.  PO 
Brøndst.RD.lO.  *for  en  ærlig  Sjæl  |  Er 
Intet  mere  piinligt  end  at  vide  .  .  |  Hvert 
Ord  fortolket  sk]æyt. Heib.Poet.IV259.  hvad 
De  især  skattede  hos  mig,  var  en  vis  mild 
Ro  og  Klarhed  .  .  ja.  De  overvurderede  mig 
naturligvis,  men  De  saae  ikke  skjævt  paa 
mig,  jeg  havde  Noget  af  alt  det.  Gjel.GD.190. 
skæv-,  i  ssgr.  ['sgæu-]  isasr  af  V  skæv 
(jf.  skævt-^,  navnlig  i  bet.  1-2;  fortiden  de 
ndf.  anførte  kan  ncevnes  en  del  let  forstaaelige 
og  mere  tilfældigt  forekommende  ssgr.  som 
skæv-armet,  -bøjet,  -fodet,  -hoftet,  -hornet, 
-knæet,  -nakket,  -næbbet,  -rudet  (se  u.  ru- 
det 1),  -rumpet,  -slidt,  -ægget  (økse),  -ag- 
tig,  adj.  (nu  sj.)  noget  (en  smule)  skæv. 
Moth.S264.  hans  lOle  skævagtige  Krop. 
Her  dal.  En  lidt  almindelig  Historie.  (1934).  56. 
-ben,  subst.  i)  (1.  br.)  skævbenet  person;  som 
tilnavn:  Christen  Sk\ævheen. Hostr.EF.I.ll. 
2)  som  (spøg.)  omdannelse  af  Skæbne  (s.  d.). 
-benet,  adj.  {cenyd.  d.  s.  (i  bet.  1);  jf.  -ben) 
I)  som  har  skæve  ben  ell.  staar  skævt  paa 
benene  (mods.  ligebenet  2).  Hvorfor  heeder 
een,  som  er  fød  skievbeenet,  velbaaren? 
Holb.Tyb.1.4.  han  har  den  Natxirfejl  at  være 
skjævbenet.  Hostr.EF.I.ll.  Schand.AE.203. 
om  dyr:  Abildg.&Viborg.F .34.  en  skævbenet 
V\a^.PoU^liil939.10.sp.4.  2)  (jf.  pukkel- 
rygget (3),  skeløjet  (2.2)  olgn.;  spøg.,  jarg.) 
om  person,  ting,  forhold  olgn.:  daarlig;  tosset; 
ueffen;  især  i  nægtende  forb.  som  ikke  saa 
skævbenet,  (det  var)  jo  ikke  saa  helt 
skjævbenet  .  .  at  hans  Gaard  laa  lidt  i  Nær- 
heden, saa  De  kunde  kikke  lidt  ud  tU  den 
imeUem.Schand.BS.35.  „Du  har  tænkt  at 
faa  hende  til  at  adoptere  Ungen? !"  —  „Næ, 
den  Idé  er  skævbenet.'' Soya.Parasitteme. 
(1929).59.  -blad,  en.  ^  plante  af  familien 
Begoniaceos  (skævbladfamilien) ;  isa^  om  slæg- 
ten Begonia  L.  (med  skævt  formede  (usym- 
metriske) blade);  begonie.  Drejer. BotTerm. 
275.  MentzO.Pl.379.    -bladet,  adj.  (bot.) 


6* 


87 


skævboret 


skæTC 


88 


om  plante:  som  har  sJcæve  Hade  (se  u.  Y.  skæv 

1.1  og  2.1^.  Hornemann.OP.19.  Larsen,  -bo- 
ret, fart.  adj.  ^  om  løbet  i  en  kanon:  ud- 
horet saaledes,  at  kernelinien  og  skytsets  akse 
ikke  falder  sammen.  Harboe. MarO.j  /.;  -bo- 
ring, en.  0  MilTeknO.253.  et  Instrument, 
til  at  undersøge  Skiævboeringen  i  Kanoner. 
MR.1840.89.  -brænder,  en.  (især  jarg., 
nu  1.  br.)  cigar,  der  brænder  skævt.  Ole  (gik) 
et  halvt  Skridt  foran  med  en  Skjævbrænder 
af  Cigar  i  et  langt  'Rør.Baud.01.52. 

I.  Skæve,  en.  ['sgæ'va]  (nu  næppe  br. 
Skæv.  NordBrun.HelligeTaler.II.(1798).67. 
jf.  u.  best.  f.  ndf.  samt  vAph.(1759).402.  Leth. 
(1800)  (u.  Skjevrej.  MO.  Holst.R.  —  nu  kun 
dial.  Skæv(e)r.  vAph.(  1764). 588.  Rask.Fyn- 
skeBS.52.  UfF.  Skævre.  JBaden.DaL.530). 
best.  f.  skæven,  udtalt  [isgæ*v(8)n]  ell.  (i  bet. 

1.2  undertiden)  [isgæJv(8)n]  flt.  -r.  (ænyd.  skeff, 
skæff,  skeve  olgn.,  glda.  skeff,  skæff,  sv. 
skåva  (fsv.  (flt.)  linskåffuorj;  fra  mnt. 
scheve  (nt.  scheve,  schåve  olgn.;  jf.  mht. 
schebe,  nht.  d.  s.  og  schåbej;  jf.  VI.  skæve, 
skævet;  besl.  m.  I.  Skive  og  Skifer;  grundbet.: 
noget  afskaaret,  spaltet  \\  formen  Skæv(e)r 
(Skævre)  er  snarest  ftt.-formen  anv.  som  ent., 
jf.  dog  det  m.  Skæve  besl.  mnt.  schever  (i  sa. 
bet.),  hvorom  se  Skifer) 

1)  lille  stump,  flis,  af  træ,  ben  olgn.; 
splint.  I.l)  (dial.)  i  egl.  bet.  Rask. Fynske 
BS.52.  Ens  Ben  bulner  ud  af  Kroppen  i 
Stumper  og  Skæver.  JPJae./.77.  Feilb.  Je' 
fik  en  Skjæwr  i  min  Finger.  UfF.  1.2)  (bibl.) 
billedl.  (efter  Matth.7.3.  se  ndf.)  om  forholds- 
vis ubetydelig  synd  ell.  fejl  hos  en  anden 
ell.  andre  (mods.  Bjælke  1  slutn.).  hvi  seer  du 
Skæven,  som  er  i  din  Broders  Øie,  men 
Bielken  i  dit  Øie  bliver  du  ikke  vaer?  Matth. 
7.3.  Holb.Philos.Y8(se  u.  Bjælke  i;.  Hvi  ser 
Du  Skæven  —  Aksel  Halcks  Optegnelser. 
KLars.  (bogtitel.  1902).  Aarb  Turist.  1931. 98. 
hertil:  den  finder  ene  .  .  Meen  af  Skæven 
der  har  den  i  Øyeå.Sort.Tr.A3^.  Nu  giør 
man  Skiæv  i  Øyet  til  Bielke,  og  vil  med 
Vold  uddrage  den.  Nord  Brun.  Hellige  Taler. 
IL(1798).67.  *en  ægte  Diævelinde,  |  Der 
paa  den  arme  Mand  bestandig  giorde  Kaal 
I  I  Velmagts  Tid,  men  nu  ham  trak  for 
Skiæver  ]  I  Modgang,  ikke  blot  med  Ord, 
men  Næver  (o:  mishandlede  ham  for  ube- 
tydeligheder). Bagges. 1. 55.  idet  han  saae,  blæ- 
ste Djævelen  ham  en  Skjæve  i  Øiet.ffC 
And.(1919).IIL175. 

2)  (fagl.  ell.  dial.)  navnlig  i  flt.,  om  de 
stumper  af  hampe-  ell.  hørstænglernes 
træagtige  dele,  der  falder  af  ved  be- 
handlingen (bragningen  osv.)  af  hamp  og 
hør.  (jf.  Hørskæve  samt:  Hampeskiever. 
Begir.Sjæll.II.459).  Moth.S431.  vAph.(1759). 
Høegh.AJ.335.  (datteren  fik)  det  fineste  Hør 
at  spinde.  Steddatteren  derimod  fik  Blaar, 
hvorfor  de  fleste  Skjever  faldt  af  hendes 
Spind.  MWinther.  Da.Folkeeventyr.  (1823).  36. 
Feilb.BL.103.  FrOrundtv.LK.265.  SjællBond. 


61.62.  Hannover. Tekstil.1. 103.  Feilb.  \\  i  ent, 
om  hele  den  træagtige  stængelmasse,  hvorpaa  ta- 
ven sidder.  Cit.l7 57. (Thott4°  1416.7).  Landm 
B.I1I.98.  II  i  billedl.  udtr.  Biehl.DQ.IY43. 
Bagges.IL10(se  Kurre  sp.823''''). 

3)  (sj.  i  alm.  rigsspr.)  om  mindre  stump 
af  halm  ell.  straa,  avne,  emte  olgn.  vAph. 
(1764).588.  MO.  Levin.  BornhOS.  om  skæg- 
get paa  hvede-  og  rugkerner:  MøllH.V.340. 
10  II.  Skæve,  en.  ['sgæ-va]  {af  uvis  op- 
rindelse; vel  til  1.  led  i  Skævtarm;  slagt.) 
betegnelse  for  visse  af  kvægets  tarme,  især 
om  tyktarmen  og  spec.  om  dennes  midterste 
del,  stortarmen  (der  ligger  sammenrullet  i  en 
skiveformet  spiral).  Viborg&Neerg.HB.40.  Vi- 
borg.S.40.  OrdbS. 

III.  Skæve,  en.  se  I.  Skæv. 

IV.  Skæve,  et.  se  IV  Skæv. 

V.  skæve,  v.  ['sgæ'va]  (nu  kun  dial. 
20  skeve.  Moth.S265.  vAph.(1759).402.  Flem- 

løse.165.  UfF.(sjæll.)).  -ede.  vbs.  (nu  næppe 
br.)  -ning  (vAph.(1764).592).  (ænyd.  skeffue, 
skæffue,  sv.  skeva;  afl.  af  V  skæv) 

1)  (nu  kun  dial.)  gøre  skæv  (Vl-2). 
Moth.S265.  skieve  Furen  i  Pløining.  JBaden. 
(MO.).  VSO.  spec.  m.  h.  t.  fodtøj:  slide, 
træde,  gaa  (det)  skævt,  skeve  sine  Skoe. 
vAph.(1759).402.  VSO.  ogs.  i  forb.  skæve 
af  ell,  ud  (Feilb.).  skieve  dem  (o:  sine  sko) 

30  af  o:  træde  dem  skieve. F/SO.  UfF.  ||  (jf. 
V  skæv  1.2J  m.  h.  t.  legemsdel,  spec.  munden: 
fordreje  (1.2);  forvrænge.  Moth.S265.  VSO. 

2)  intr.  2.1)  (nu  dial.)  have  en  skæv  (kro- 
get, usymmetrisk)  form;  have  ell.  indtage  en 
skæv  (fordrejet  ell.  hældende)  stilling; 
bøje  (af)  til  siden.  ♦Hvor  rumpen  ey  maa 
staae  til  strids,  |  Og  ryggen  ikke  skiæve. 
Sort.  (SamWanskeVers."-  VI.  153).  BornhOS. 
Tsaren  .  .  drejede  med  hovedet,  skævede 

40  med  munden  .  .  og  sprettede  for  og  bag 
ud  med  beenene.JJMeZ.242.  Qvinderne  .  . 
giøre  deres  Skrit  med  stor  Behændighed, 
bukke  Knæerne  ofte,  og  skæve  med  Legemet. 
Reiser. IV.  54.  (muslingens  Ze^emej 'bestaaer  af 
tre  •  .  Toppe  af  ulige  Tykkelse,  hvoraf  den 
første  staaer  noget  tilbage,  og  den  tredie 
skiæver  ud  til  Siden. KSelskSkr.X.166. 
MO.  2.2)  (1.  br.)  gaa  skævt  (uregelmæssigt, 
klodset  olgn.)  paa  benene;  ogs.:  bevæge  sig 

50  skraat  fremefter,  til  siden,  i  en  skraa  ell.  lidt 
kroget  retning  olgn.  (og  undertiden  (jf.  bet. 
2.1^  med  skæv,  fordrejet  stilling  af  kroppen), 
BornhOS.  skæve  af :  Moth.S265.  See  engang, 
hvor  han  skiever  a,t\VSO.  refl.:  Den  skæve 
mand  var  også  kommet  i  drift.  Han  skæ- 
vede sig  frem  gennem  mængden. S/ortø. 
Kr.l08.  II  part.  skævende  anv.  som  adj. 
Han  har  en  skievende  Gang.  F/SO.  2.3)  (jf, 
„Talespr."  Levin. J   se   (rette  blikket,   øjnene) 

60  skraat  til  siden,  ud  af  øjekrogen  hen  paa 
nogen  (noget)  (ofte  (jf,  ndf.)  som  udtr,  for 
vrede,  foragt  olgn,  ell,  (nu  især)  m,  særlig 
forestilling  om  stjaalent,  hemmeligt,  listigt 
blik  olgn.);  skele  (I.2);  skotte  (III);  ofte  i 


89 


skæve 


ISkæver 


90 


forb.  m.  præp.,  især  efter  ell.  til.  de  tviede 
ad  ham  med  deres  Munde,  de  skievede  ad 
ham  med  deres  Øyne.  Hersl.Præd.22.  Sporon. 
Breve.II.35.  A.  .  .  vendte  sig  halvt  hen  imod 
ham,  og  de  Andre  skjævede  ligeledes  over 
til  ha.m.Goldschm.FYI.23.  Her  skjævede  han 
til  mig  paa  en  listig  M&3ide.Chievit2.FG.64. 
Søren  skævede  arrigt  hen  til  åem..JPJac.I. 
272.  Der  drog  sig  en  Skygge  ned  over  Pers 
Ansigt,  idet  han  skævede  efter  hende  over 
sin  Skulder.  Pon«.  LP.  F//.  37.  Opvarteren 
skævede  bestandig  til  deres  tomme  Bord. 
JVJens.D.51.  (spøg.:)  „Er  det  dig,  der  i 
Aftes  har  taget  Sekspencen  i  min  Pung?" 
.  .  „Nej,  jeg  har  ikke  I  Jeg  har  ikke  saa  meget 
som  skævet  til  din  Fnng.''TomKrist.SE.56. 
t  Staa  du  kuns  icke  og  ski  æv  Øye  til  mig, 
jeg  er  altfor  Bitter.  KomGrønneg. 1 1.7 9.  \\ 
hilledl.,  uden  (tydelig)  forestilling  om  blik; 
især:  betragte  med  uvilje,  fjendtlighed,  ringe- 
agt, misundelse;  se  skævt  til  (se  u.  Y.  skæv 
2.2).  hvordan  skulde  du  nu  kunne  taale 
dem  ved  din  Side,  du  skjævede  til  i  din 
Gai3i,rd\Grundtv.Saxo.III.182.  *med  Haan  og 
Had  vi  skæve  til  hinanden,  |  om  Næven  ikke 
bruges,  bruges  M.\inå.Drachm.GG.17.  Hol- 
berg ser  op  til  Martial,  men  skæver  til  Owen; 
denne  er  Konkurrenten,  hvis  Varer  aldrig 
roses.  Billeskov J.H. 1. 263.  det  Foraar,  vi  alt- 
saa  maa  have  gaaet  og  skævet  langt  efter, 
kom  altsaa  dog  til  sidst.  MLorent2en.( Pol.* /i 
1940.9.sp.6). 

VI.  skæve,  v.  ['sgæ'va]  (ogs.  skrevet 
skæbe.  se  ndf.).  -ede.  (ænyd.  skeffue  (Frag- 
styckerocOrdsprog.(1611).N7^);  vel  til  I.  Skæ- 
ve, ell.  besl.  m.  (omdannet  efter  I.  Skæve  af) 
II.  skave)  I)  (nu  næppe  br.)  skrabe,  gnide 
(noget)  haardt  for  at  forme  ell.  rense  det; 
spec.  m.  h.  t.  hør  (ell.  hamp):  skætte.  Moth. 
S 431.  VSO.  II  om  redskab:  skrabe,  hugge, 
skære  af  (i  skiver,  tynde  flager  olgn.).  *Meislen 
Slag  i  Slag  af  Stenen  ski^ewed.Staffeldt.D.I. 
349.  2)  t  i  forb.  skæve  af,  om  hørskæver: 
falde  af  ved  skætningen.  Moth.S431.  talem.: 
der  skæver  altid  noget  af,  hvor  noget  handles. 
Moth.8431.  II  overf.:  tilfalde  (som  over- 
skydende del);  falde  af;  blive  til  overs. 
Jernskæg.D.72.  jf.:  *Kiere  lyd  mig  ad,  Du 
som  ved  Ploven  stræber,  |  Om  dig  een  liden 
Stund,  Og  Timestiid  afskiæber,  |  Tag 
David  Psalter  ior.smst.68. 

VII.  skæve,  v.  se  I.  skæbe. 
I.  Skæver,  en.  se  I.  Skæve. 
n.  Skæver,  en.  se  Skifer. 

III.  Skæver,  en.  ['sgæ-var]  (vulg.  Skæ- 
vert [isgæ'vard]  flt.  -er.  se  ndf.  u.  bet.  1). 
fit.  -e.  (afl.  af  V  skæv;  dagl.,  især  spøg. 
ell.  jarg.)  i)  kast,  stød  med  kugle  olgn.,  som 
ikke  følger  den  tilsigtede  lige  linie  (og  der- 
for ikke  rammer  maalet);  skæv  (1.2),  hine 
udefinable  Kurver,  vildfarende  Keglekugler 
beskriver,  naar  de  gaar  ind  under  Beteg- 
nelsen „Skæverter".  Skands.DrømmenesHus. 
(1926). 5.  II  i  videre  anv.;  dels  i  forb.  slaa  en 


skæver,  d.  s.  s.  slaa  en  skæv  (se  u.  I.  Skæv 
3;.  HHørlyck.BobogTop.(1931).8.  dels  (sj.): 
dreje  (en)  en  skæver,  dreje  (en)  en  knap; 
narre.  CFMortensen.LarsVrist.(1926).47.  2) 
handling,  som  er  (viser  sig  at  være)  forkert 
ell.  taabelig  olgn.,  fører  til  et  uheldigt  resultat; 
fejl(tagelse);  fadæse;  ogs.:  plan  olgn., 
som  mislykkes,  faar  et  uheldigt  udfald;  „af- 
brænder";  fiasko.  Det  (9:  en  plan  om 
10  tørveskæring)  var  en  Skæver.  Den  nytter 
det  ikke  at  staa  og  glo  Tpa.a,.ErlKrist.S.211. 
CFMortens.EF.lO. 

IV.  Skæver,  et  (Junge.),  (ogs.  Skæv, 
en.  Kalk.IlI.847V(sjæll.)).  {vel  besl.  m.  III. 
Skab  og  saaledes  til  roden  i  I.  skabe;  jf. 
bornh.  sjåwl  (Esp.294);  sml.  I.  Skaft  5.3; 
dial.,  nu  næppe  br.)  skeden  om  hingstens 
avlelem;  ogs.  om  selve  lemmet  (Junge.  jf. 
dog  MDL.694);  skab  (III).   Kalk.III.847b* 

20  (sjæll.). 

V.  Skæver,  subst.  (i  alm.  uden  art.  ell. 
andet  attrib.  ord;  som  fk.,  i  bet.  1 :  Moth.S432. 
VSO.(jf.:  „urigtigt".  Levin.;.  D&H.  Halle- 
by. 189.  i  bet.  2:  Kværnd.  —  som  pi.  (i  bet.  1): 
Levin.  Esp.294).  i  folkeligt  spr.  (ell.  efter- 
ligning heraf)  udtalt  [sgæuV,  'sgæ-var],  uden 
for  folkeligt  spr.  ogs.  ['sgæ'var]  {ænyd.  skeffr, 
skeffuer  olgn.,  om  indvendig  sygdom,  glda. 
skyffuer  i  lign.  bet.  (jf.  Sky  ver.  Grundtv. 

30  DV.1.60  (i  gengivelse  af  den  glda.  tekst)  samt: 
*nu  Dannemænd  huge  |  .  .  vildfremmed 
Mad,  I  Trods  Skiverne  i  deres  Bugelsa. 
Udv.Y.12),  SV.  dial.  skaver  ofi.,  jf.  no.  skjæ- 
versott,  om  kolerine;  vistnok  overf.  anv.  af  det 
fra  mnt.  laante  schever,  schiver,  skærve  olgn., 
der  er  identisk  med  Skifer  (s.  d.;  jf.  de  der 
nævnte  sideformer  og  sml.  ty.  schiefer  u.  bet. 
2)  og  anvendtes  om  knude  („forhærdelse"), 
haard    svulst    olgn.    (som    gengivelse    af    gr. 

40  skirros,  egl.  om  gips,  i  den  hippokratiske  me- 
dicin om  svulst,  hævelse  i  ( under )livet);  se 
nærmere  MM.1921.25f.)  I)  (nu  kun  dial.) 
om  forskellige  (if.  folketroen:  ofte  af  onde  ell. 
usædelige  mennesker  (jf.  Horeskæver^  frem- 
kaldte) (bør ne) sygdomme,  som  medfører  en 
stærk  almindelig  svækkelse  af  individet,  ytrer 
sig  ved  haarde  knuder,  en  abnorm  udvikling 
af  dele  af  legemet  olgn.  (jf.  JSMøll.MB.76. 
263);  fx.  om  kirtelsyge,  skrofulose  (Rau. 

50  Børnesygdomme. (over s. 1838). 240.  OLBang.T. 
125.  NordConvLex.'VI .233) ,  om  tæring  hos 
smaabørn,  atrepsi  (JSMøll.MB.263),  ell. 
(navnlig)  om  engelsk  syge,  rakitis,  der  an- 
griber skelettets  knogler  (og  bl.  a.  ytrer  sig  ved 
opsvulmede  knogleender,  knuder  paa  ribbenene, 
oppustet  underliv  olgn.).  Moth.S432.  Adr.*/i 
1762.4.  Apot.(1791).427(se  angro  sp.  607"). 
Angroet  kalder  den  overtroiske  Pøbel  et 
Barn,  som  er  plaget  af  den  Engelske  Syge, 

60  eller  .  .  Skæver,  der  formeenes  at  foraarsage 
visse  indvendige  Deles  Sammengroelse.  VSO. 
1.164.  For  at  helbrede  et  Barn  for  Skiæver, 
stikker  man  det  i  al  Stilhed  tre  Gange  ind 
igiennem  et  sammenvoxet  Træ,   idet  man 


91 


Skæver- 


ISkævl 


92 


for  hver  Gang  læser  Fadervor.  Thiele. 1 1 1. 113. 
en  klog  Mand,  der  .  .  havde  hjulpet  mange 
baade  for  Skæver  og  Modersot.  Pon<,F./.28. 
FrGrundtv.LK.87.  SjællBond.169.  MDL.486. 
Esp.294.  Feilb.  2)  {som  gengivelse  af  ty. 
schiefer;  vet.,  nu  sj.)  overhen  (2);  skæver- 
knude. Landbo-Vennen.  1798. 112.  Viborg. 
HY  64.  Stockfleth.S.34.  Kværnd.  genne m- 
staaende,  skjult  skæver,  d.  s.  s.  gen- 
nemstaaende,  skjult  overben.  MilTeknO.254.  lo 

Skæver-,  i  ssgr.  især:  I)  til  Y  Skæver 
(1),  saaledes  ogs.  (dial.)  betegnelser  for  medika- 
menter mod  sygdommen,  som:  Skæver-draa- 
ber,  -olie,  -salve,  se  fx.  FolkLægem.III.98. 
2)  {efter  ty.  schiefer,  s'pids  kant  paa  tand) 
se  Skæver-jærn,  -tand.  3)  se  Skifer-,  -dug, 
en.  se  Skærdug.  -jærn,  et.  (ty.  schiefer- 
eisen;  vet.,  foræld.)  skeformigt  jærn  (med 
skarp  forkant  og  paa  et  langt  skaft),  som  tid- 
Ugere  brugtes  til  afhugning  af  spidserne  paa  20 
skævertænder  hos  hesten.  PEsbach.Heste-Cuur. 
(1727).69.  -knude,  en.  især  i  flt.,  som 
folkelig  betegnelse  for  de  benknuder  (eksostoser), 
der  ved  benhindebetændelse  kan  fremkomme 
paa  mellemfoden  hos  hesten;  overben  (2); 
skæver  (V.2).  MøllH.IY535.  LandmB.II.56. 
-syge,  en.  (dial.)  d.  s.  s.  Y.  Skæver  1. 
Thiele.III.112.  UfF. 

Skævert,  en.  se  III.  Skæver. 

Skæver-tand,  en.  {ty.  schief erzahn ;  30 
vet.,  nu  sj.)  især  i  flt.,  om  kantede,  spidse  tæn- 
der, som  navnlig  forekommer  hos  ældre  heste 
ved  uregelmæssig  afrivning  af  kindtændernes 
tyggeflader,  hvorved  der  opstaar  spidse  kanter 
paa  disse.  OrdbS.  -træ,  et.  (dial.)  om  et 
forneden  tvedelt  træ,  hvis  to  stammer  (grene) 
atter  er  sammenvoksede  højere  oppe,  saaledes 
at  der  er  opstaaet  et  hul  mellem  de  to  stammer, 
gennem  hvilket  (if.  folketroen)  et  af  skæver 
Udende  barn  skulde  gaa,  krybe  ell.  føres  for  40 
at  blive  helbredt.  ZakNiels.K.121.  Uhrskov. 
Folkesagn.(1922).92. 

Skæve-stikning,  en.  (til  I.  Skæve  2 ; 
fagl.).  Skævestikning  bestaar  i  at  gennem- 
trænge et  Hørbundt  med  en  Mængde  fine 
Naale,  som  trænger  gennem  Basten  og  spid- 
der Dele  af  Træet  indenfor  og  tvinger  dem 
ud  af  Bastrørenes  modsatte  Side.  Hannover. 
TekstiU.lll. 

skævet,  adj.  ['sgæ'vaf]  {til  I.  Skæve;  50 
især  dial.)  om  garn  olgn.:  fuldt  af  skæver. 
Ploug.I.321.  UfF. 

Skæve-tarm,  en.  se  Skævtarm. 

Skæv-kage,  en.  (jf.  -maal;  nu  næppe 
br.)  redskab  til  at  maale  ell.  afsætte  vinkler 
med;  en  slags  smigstok.  VSO.  -halet,  adj. 
spec.  (zool.)  om  fisk:  hvis  hale  er  usymmetrisk 
bygget  om  rygraden,  idet  den  paa  rygradens  un- 
derside siddende  del  af  finnen  er  langt  stær- 
kere udviklet  end  den  paa  oversiden  siddende  eo 
(heterocerk;  mods.  rethaletj.  Boas.Zool.*470. 
IAeberkind.DV.IV138.  -hals,  en.  I)  (jf. 
-halset,  -hoved  og  skæv  hals  u.  I.  Hals 
1.1 ;    med.)    medfødt  ell.  forbigaaende  lidelse 


bestaaende  i,  at  hovedet  holdes  mer  ell.  min- 
dre stift  drejet  over  mod  den  ene  side  og 
ofte  hældende  til  den  anden  side  (Torticol- 
lis).  vAph.(1759).402.  VoreSygd.IV361.418. 
2)  (sj.)  person,  der  har  en  skæv  (vanskabt) 
hals,  bærer  hovedet  paa  skraa  olgn.  VSO. 
(„Bruges  meest  som  Spotord"),  -halset, 
adj.  (jf.  -hals;  1.  br.)  hvis  hals  er  skæv  (for- 
drejet, vanskabt  olgn.),  spec:  angrebet  af  skæv- 
hals (1).  Moth.S265.  LTid.1754.85.  NMPet. 
IV293.  Feilb.  -hed,  en.  flt.  -er.  det  at  være 
skæv.  I)  (især  iS)  til  V  skæv  1-2:  Moth. 
S265.  Eilsch.Term.35.  De  Gothiske  Spire, 
som  næsten  alle  udmærke  sig  ved  en  over- 
ordentlig Skievhed  og  Brøstfældighed.  Bagf- 
ges.L.1.123.  de  senere  indbyggede  (jætte- 
stuer) maatte  nøies  med  den  Plads,  som  var 
ledig  i  Høien,  hvorfor  de  ofte  have  kj  ende- 
lige Skjævheder  i  Kammeret.  »Sop/jMwM.y O. 
82.  Jordbanens  Skævhed  i  Forhold  til  Solens 
Ækvators  V\a.n.NaturensV  1913. 300.  \\  (jf. 
Rygrads-,  Rygskævhed;  med.)  spec.  til  Y 
skæv  1.2:  Panum.527.  et  Barn,  der  viser 
Anlæg  til  ^^?iiy\iQå.ArnMøll.Sundhedsl.766. 
2)  CP  til  V  skæv  3  ||  <ii  Y  skæv  3.1,  om  det 
forhold,  at  noget  ikke  er,  som  det  burde  være, 
som  det  normalt  er  olgn.;  urigtighed;  fejl- 
(agtighed);  mangel,  af  Optugtelse  har  jeg 
(0:  en  tjener)  Øie  for  alle  Forkeertheder  og 
Skjævheder  ved  et  Spisebord.  Kan  De  ikke 
see  .  .  hvor  forkeert  man  har  stillet  Glassene? 
PalM.IL.lI.423.  Efter  vor  Mening  .  .  er 
Stillingsnormeringerne  i  Københavns  Kom- 
mune behæftet  med  væsentlige  Skævheder. 
Absalon.1937 .183.  \\  til  Y  skæv  3.3,  om  (man- 
gel, som  skyldes)  urigtighed  ell.  vranghed  i 
anskuelse,  mening  olgn.  Usikkerhed  og  Skjæv- 
hed  i  Begrebsbestemmelser.  Levin.Gr.II.9. 
hans  Angivelser,  skjøndt  de  indeholde  nogen 
Sandhed  lide  af  en  vis  Skjævhed.  Gosc/i.B. 
53.  Skævhederne  i  den  nyere  grundtvigske 
A&nåsretnmg.  HBegtr.DF.IV445.  B.  er  ble- 
vet udstyret  med  de  Skævheder,  en  senere 
Tid  har  døbt  Komplekser.  JacPaludan.(Tilsk. 
1939.11.345).  -hoved,  et.  (jf.  -hovedet; 
sj.)  folkelig  betegnelse  for  skævhals  (1).  Sal. 
XVI.196.  -hovedet,  adj.  (nu  kun  dial. 
-hoved.  ZakNiels.B.90.  jf.  Feilb.).  som  har 
et  skævt,  usymmetrisk  hoved;  ogs.:  som  holder 
hovedet  paa  skraa.  Molb.ÉO.  Pladserne  (i 
teatret  var)  helt  henne  paa  Siden  .  .  efter 
meget  kort  Tids  Forløb  vare  de  to  bedragne 
Provinsialister  blevne  saa  skjævhovede,  som 
om  de  Begge  led  af  et  stærkt  Anfald  af 
Faaresyge.  CMøll.  PF.  105.  ZakNiels.  B.  90. 
Esp.294.  det  er  bedre,  du  f aar  en  (o :  lussing) 
til  paa  den  anden  side,  for  at  du  ikke  skal 
blive  skævhovedet  j  (jf.  Mau.12123).  -hæ- 
let, adj.  (dagl.)  om  sko  ell.  støvle:  hvis  hæl 
er  slidt  skæv.  Dannebrog.^^/il906.1.sp.8.  skæv- 
hælede  Støwler.  HHLund.GF.lO. 

Skævl,  en  (Moth.S266.  VSO.  MDL. 
Feilb.)  ell.  et.  [sgæu'J]  (ogs.  Skøvl.  [sgou'Z] 
som  fk.:  Moth.S266.  som  intk.:  MDL.  Feilb. 


93 


skævle 


skacTt- 


94 


jf.  ndf.).  (ænyd.  skieffl,  skeuel  olgn.,  (flt.:) 
skøffle,  glda.  skiewel,  sv.  f  skaf  vel;  vel  til  Y. 
skæv,  maaske  (i  let.  2)  sammenfaldet  m.  ell. 
paavirket  af  ord  som  mht.  schebel  (mnt.  sche- 
velj,  ell.  holl.  schuifel,  slyngel  (til  schuifelen, 
skubbe  sig,  liste,  snylte,  afl.  af  schuiven, 
skubbe);  jf.  I.  skævle;  dial.)  I)  levende 
væsen  (menneske  ell.  dyr),  som  har  en 
uformelig,  vind  og  skæv  figur,  er  van- 
skabt, ell.  som  gaar  daarligt,  klodset,  {o 
skævt  paa  benene  olgn.;  ogs.  om  ting,  som  er 
uformelig,  klodset  olgn.  Schade. Mors.(1811). 
341.  „et  klodset  Menneske:  meest  om  Fruen- 
timre."  MDL.(u.  Skiøvl^.  Feilb.(u.  skjævl 
og  skjøvl^.  2)  enfoldig,  dum  ell.  svagelig  per- 
son; pjok;  skrog;  ogs.:  vanartet,  slet  person; 
skarn;  slyngel.  Skefl  eller  Skevel  eller 
Skøfl  .  .  kaldes  en  svar  skalk.  Moth.S266. 
Schade.  Mors.  (1811).  341.  Feilb.(u.  skjævl 
og  skjøvl^.  hun  vil  jo  .  .  rokke  med,  det  20 
gamle  Skøvl,  saa  forsUdt  som  hun  er. 
Skjoldb.G.115.  Jeg  tror,  det  gamle  Skøvl 
(orig.:  det  fordrukne  Asen^  har  gjort  jer 
knhedelPont.LP.UI.193.  *(jeg)  er  nu  kun 
et  Skøvl  af  en  M&ndl Bergstedt.TR.53.  KBe- 
cker.VY  11.92.  I.  skævle,  v.  ['sgæula] 
(ogs.  skøvle.  ['sgoub]  Gadeordb.^307.  KBe- 
cker.B.326.  UfF.  jf.  Feilb.III.280.  se  ogs. 
ndf.).  -ede.  (til  Y.  skæv  ell.  Skævl;  især  dial.) 
have  en  uregelmæssig,  daarlig  gang;  g aa  30 
usikkert,  klodset  og  slæbende  olgn.  (jf. 
skovle  2.3;.  VSO.VI.342{„ipasi  Mors").  Han 
gik  hele  Tiden  og  smaasnakkede  med  Øgene 
.  .  „Kan  hun  tage  Skankerne  med  sig?  Se! 
se!  se!  Hvordan  er  det  du  gaar  og  skjøvler 
din  l?elleksi&n?''Paadetjævne.(1884).302.  en 
stakkels  Landstryger  kunde  gaa  og  sk j  ævle 
omkring  i  megen  Søllehed,  tU  han  en  Dag 
fandtes  dinglende  ved  sin  Hals  i  Herreds- 
galgen.Aakj.HS.Sll.  Han  skovlede  afsted  40 
med  saa  krumme  Knæ,  at  han  næsten  krav- 
lede hen  ad  Jorden.  Søiberg.HK.94.  Feilb. 
Kværnd.  (gaa  og)  skævle  paa  benene: 
Hvordan  er  det,  du  gaar  og  skovler  paa 
dine  Ben!  Se  dig  dog  toTlKMich.PG.71. 
Feilb.  Kværnd.  UfF. 

n.  skævle,  v.  se  skovle. 

skæv-liggende,  part.  adj.  (nu  næppe 
br.)  som  indtager  en  skæv  (krum  ell.  skraa) 
stilling,  følger  en  skæv  linie  (jf.  u.  skævt-^.  50 
skievUggende  og  ikke  vertikale  Flader.  KSelsk 
NyeSkr.VWS.  -niaal,  et.  (jf.  -hage  og  jy. 
skævmaade,  smigstok  (Feilb.);  sj.)  redskab  til 
at  maale  ell.  afsætte  vinkler  med;  smigstok; 
skraamaal.  D&H.  Kaper."  jf.  MDL.492 
(Skiøvmaal).  -mund,  en.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
1>^)  \^(nu  næppe  br.)  skævmundet  person  (un- 
dertiden som  spot.  betegnelse).  vAph.(1772). 
III.  jf.  VSO.  2)  t  havesneglen  Helix  obvolu- 
ta.  OFMull.  Vermiumhistoria.  II.  (1774). 27.  eo 
-mundet,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -mund)  som 
har  en  skæv  mund.  Moth.S265.  Høysg.S.337. 
VSO.  MO.  under  hele  Talen  havde  (han) 
siddet  med  begge   Hænderne  i  Bukselom- 


merne og  set  skævmundet  op  i  Loftet.  Pon^ 
D.148.  Feilb.  en  døv  (sløv,  slet,  skams)  saks 
gør  en  skævmundet  skrædder,  se  Saks  3. 
-mælket,  adj.  (landbr.,  nu  næppe  br.) 
om  ko:  hvis  mælkekanal  i  pattens  spids  er 
skraa.   Meieribog.(1875).4. 

skævne,  v.  ['sgæuna]  -ede.  vbs.  -ing 
(jf.  Skævning  2).  {til  Y.  skæv;  sj.)  blive 
skæv;  have  ell.  tage  en  lidt  skæv  retning. 
♦Underlig  vild  var  hans  (0:  Fr.VII's)  Ung- 
doms-tid, I  For  Vinden  svaied  han  hid  og 
did.  I  „Et  skjævnende  Skud!"  det  var  Ver- 
dens Dom  —  I  „Kommer  der  en  Storm,  den 
kaster  ham  om\" Rich.ND.128.  jf.  VSO.VI. 
342.  Skævning,  en.  ['sgænneii]  i)  vbs. 
til  Y.  skæve  (s.  d.).  2)  {vel  egl.  vbs.  til  skævne; 
sj.)  skævhed;  skæv  vinkel;  smig.  D&H. 
3)  (a/Z.  af  Y.  skæv;  dial.)  skæv  ell.  pukkel- 
rygget person.  UfF. 

^kæv-næb,  en,  et.  \-  en  i  Australien 
hjemmehørende  vadefugl  (af  brokfuglenes  fa- 
milie); Anarhynchus  frontalis.  BøvP.II.582. 
-næse,  en.  spec.  (sj.  i  rigsspr.)  som  spot. 
betegnelse  for  skævnæset  person.  VSO.  Bornh 
OS.  -næset,  adj.  (jf.  -næse^  som  har  en 
skæv  næse.  Moth.S265.  VSO.  MO.  han  (klyn- 
kede) og  snøftede  sig  skævnæset  et  Par  Gan- 
ge. Lwnde.F.24.  Feilb. 

JSkævr(e},  en.  se  I.  Skæve. 

skævre,  v.  se  sjævre. 

Skæv-redsel,  et.  (fisk.,  nu  næppe 
br.)  bundgarn,  der  sættes  skraat  i  forhold  til 
den  for  stadet  gældende  (fastsatte)  sætteretning. 
Forordn.^Vxil750.§3. 

ISkævrik,  en.  ['sgæu'(|)regf]  {af.  af  Y. 
skæv,  //.  Fjolrik,  Skidenk  olgn.;  vulg.,  1.  br.) 
nedsæt.,  om  skæv  person.  Wied.Thum.134. 

skæv-rnnd,  adj.  (nu  næppe  br.)  som 
er  uregelmæssigt  rund  (rundagtig).  vAph. 
(1772).III.  VSO.  S<&B.  -rygget,  adj.  som 
har  en  skæv  (krum)  ryg.  Moth.S265.  VSO. 
MO.   En  skævrygget   Olding.  AlbDam.B.57. 

skævs,  adv.  og  adj.  se  u.  Y.  skæv. 

skæv-sknldret,  adj.  hvis  ene  skulder 
er  højere  end  den  anden  (jf.  høj  skuldret 
slutn.).  Drachm.F.II.79.  Mandsperson  .  . 
skævskuldret.  Hældning  til  venstre.  PoZtfiÆ. 
^*/il925.4.  Han  var  noget  skævskulderet. 
Kirk.D.lOO.  -syn,  et.  flt.  (i  bet.  8;  1.  br.) 
d.s.l)  [V2]  t  det  at  være  skeløjet.  Leth.(1800). 

2)  (jf.  Y.  skæv  2,2^  f  det  at  se  skævt  til  (nogen 
ell.    noget);    det   at   være    misundelig,    smst. 

3)  [V3.3]  (især  (O)  det  at  betragte  noget  fra  et 
skævt,  vrangt  synspunkt;  fejlagtig,  skæv  be- 
tragtning. Thyreg.FraHerregaard  ogLandsby.I. 
(1874).249.  Nogle  av  (Rask's)  skævsyn  har 
jeg  allerede  nævnt.  Jesp.PP.75.  Denne  Cyclus 
lider  .  .  af  dette  skæbnesvangre  Stivsind  og 
Skævsjm,  at  han  ikke  vil  finde  Livets  gode 
Magter  andetsteds  end  indenfor  den  kristne 
Tro.Rimest.FraStuckenbergtilSeedorf. 1.(1922). 
46. 

skævt-,  i  ssgr.  (jf.  skæv-^  af  adv.  skævt 
til  Y.  skæv;  i  ((S,  1.  br.)  ssgr.,  hvis  2.  led  er  et 


95 


fSkævtarm 


^kød 


96 


part.,  som  skævt-Iiggende,  -siddende,  -stil- 
let olgn.;  jf.:  skjævtbrændte  Lysestumper. 
Schand.SB.76.  Enepigen  .  .  i  skævtgangne 
Dansesko.  Bang.lJA.135. 

!l$kæv-tarm,  en.  (ogs.  Skæve-.  OrdbS.). 
{oprindelse  uvis;  maaske  (jf.  Krog-,  Krum- 
tarm olgn.)  til  Y  skæv  ell.  lesl.  m.  lY  Skæv; 
sml.  ogs.  ty.  dial.  scheibdarm,  tarm,  der  snor 
sig;  slagt.)  d.  s.  s.  II.  Skæve.  Slagterlogen. 
(1931).128.130.  AarlHolbæk.1934.64.  -ter- 
net, adj.  (jf.  skraaternet ;  sj.)  af  form  som  en 
skævterning.  Flader  af  en  skævtærnet  Figur. 
Briinnich.MN.89.  -terning,  en.  (jf.  -ternet 
og  Skraaterning;  1.  hr.)  terninglignende  legeme 
med  6  rombiske  sider.  Sibb.Aa.1.74.  D&H. 
-vinkel,  en.  (jf.  -vinklet;  sj.)  d.  s.  s.  skæv 
vinkel  (se  u.  Y  skæv  2.i^.  Amberg.  -vink- 
let, adj.  (jf.  -vinkel;  fagl.)  om  figur  olgn.: 
som  (kun)  rummer  skæve  vinkler;  ogs.  om  to 
sammenstødende  flader:  som  danner  en  skæv 
vinkel  med  hinanden.  Briinnich.M.8.  Forkl 
Tømrere.7.  En  skievvinklet  Triangel,  som 
har  tre  skieve  Vinkler;  modsat  en  retvink- 
let. MO.  Juul&Rønnau.  Lærebog  i  Matematik. 
I.(1936).172.  -øjet,  adj.  som  har  skæve  øjne; 
hvis  øjne  sidder  skævt,  skjævøjede  Flyndere. 
Schand.TF. 1.161.  *I  drømmende  Ro  sidder 
Wang  (o:  en  kineser)  bag  sin  Disk  |  med 
skævøjet  Missen  mod  Solen. Sig frPed.Slanter 
ogSølvtøj.(1938).16.  skævøjede  (lappe-)  Sipæå- 
hørn. Pol' /il940. 10. sp.l.  \\  (dial.)  d.  s.  s. 
skeløjet.   Esp.294. 

I.  Skød,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en 
(Clitau.lR.12.  jf.  Holb.Kandst.in.4.  Feilb.). 
[sgøJ6]  (Moth.S432.  Høysg.AG.35.  AxelSøren- 
sen.Rim-ordbog.(  1900). 536.  Mohr.L.),  ogs. 
[sgø5]  (saaledes  fx.  FruHeib.,  jf.  Tilsk.1908. 
199).  best.  f.  -et  ['sgøJba^]  ogs.:  ["sgøb'a^]  (jf. 
skrivemaaden  Skiøådet.Kierk.P.n.l02).  flt. 
d.  s.  (i  bet.  1.1 :  Ew.(1914).III.282.  J Baden. 
Gram.  189.  Grundtv.  Snorre.  III.  346.  Blich. 
(1920).X.71.  VSO.  MO.  Holst.R.  Saaby."- 
(1891).  t  i  bet.  1.2:  Skiødene.  Eo6i«son./.32; 
ell.  (nu  alm.;  i  bet.  l(i)^  -er  ['sgø'Qar]  (saa- 
ledes (uden  sikker  adskillelse  fra  flt.  af  II. 
Skøde  i;.-  PalM.AdamH.1.293.  Kierk.III. 
84.  Winth.Morsk.82.  Goldschm.IIjl.1.45.  „opr. 
en  Form  af  Talespr."Let;w.;  jf.  SvGrundtv.). 
(ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.  l.n),  glda.  skiøt,  skødh 
(SjT.86.  Fragm.52.  Suso.28),  æda.  skøt 
(Fragm.40.  Brøndum-N ielsen.GG. 1. 89),  sv. 
(t)^skot,  no.  skjøt,  oldn.  skaut,  oeng.  sceat 
(m.),  ty.  schoss  (m.),  holl.  schoot  (m.),  got. 
skauta  (dat.  ent.),  kjortelflig;  rimeligvis  til 
skyde  (m.  grund-bet.:  noget  fremskydende) ; 
jf.  II-III.  Skøde,  IV-VII.  skøde) 

I)  en  fra  et  større  hele  udgaaende,  frem- 
springende del,  spids,  flig,  hjørne  olgn.  I.l) 
m.  h.  t.  klædedragt:  den  nedre,  (fra  midien) 
mere  ell.  mindre  frit  nedhængende  del  af 
en  overkroppen  dækkende  (ydre)  be- 
klædningsgenstand; dels  om  (sammen- 
hængende, tidligere  ofte  folderig,  ogs.  fliget) 
nedre  del  af  en  klædning  (især  i  hele  dennes 


omfang),  udgaaende  fra  (fastsyet  i)  midien 
(taillen)  og  dækkende  (den  øvre  del  af)  under- 
kroppen (maven  (jf.  bet.  2),  hoftepartiet,  læn- 
den, sædet);  dels  (især  i  flt.)  om  (hver  af)  de 
ved  en  slidse  i  ryggen  adskilte  nedre  dele  af  en 
dames  kjoleliv  ell.  en  mands  (over)klædning, 
nu:  af  en  diplomatfrakke  (jf.  Skødefrakke), 
overfrakke  olgn.  ell.  især  om  (hver  af)  de  fortil 
skraat    ell.    i    en   vinkel    afskaarne,    bagpaa 

10  (langt)  nedhængende  flige  (snipper)  paa  en 
jaket  (1),  en  kjole  (I.3)  olgn.  (jf.  Frakke-, 
Kjoleskød;.  Moth.S432.  Høysg.S.302.  en  gik 
med  stive  Skiød,  en  anden  med  slattede. 
Ew.(1914).III.282.  Sigurd  Jarl  havde  .  .  en 
brun  Trøie  paa,  og  derudenover  en  rød 
Kappe  med  opf æstede  Skiød.  Grundtv. Snorre. 
III.346.  (jægerens  frakke)  bør  ikke  naae 
længere  (end)  ganske  lidt  nedenfor  Knæene 
.    .   endvidere    maa   Skjødene   være   til   at 

20  hægte  baade  for  og  bag;  at  de  ei  .  .  skulle 
&iiggTe.Blich.(1920).XVIII.53.  en  sort  Trøje 
. .  med  smaa  Skjød  eller  Flasker.swsi.ZZF//. 
46.  Byfogden  .  .  bar  denne  Aften  .  .  sin 
røde  Kjole  (men  ved  at)  stikke  Hænderne  i 
Baglommerne  .  .  blottede  (han)  den  Deel 
af  Legemet,  som  Skj  øderne  vare  bestemte 
til  at  skinle. Goldschm.Hjl.1.45.  Skødet  paa 
en  Trøje,  Skøderne  paa  en  Frakke;  Trøjer 
med    store    Skød.  Saaby. ^(1891).     Omkring 

30  1660  indførtes  en  lang,  under  Knæene 
naaende  Kjortel  .  .  mellem  Skødets  Side- 
folder, der  ikke  syedes  sammen  . .  fik  Kaarde- 
f æstet  Fl&ås.  Folkedragter. 67.  I  Slutningen  af 
det  18.  Aarh.  (afløstes)  den  gamle  Kjol'  (af) 
Frakken  .  .  endelig  afskares  Skøderne  fortil, 
først  skraat  bagud  .  .  (som  Nutidens  Jaket) 
.  .  senere  afskares  de  i  en  ret  Vinkel  (som  i 
vor  K]ole).smst.70.  komme  farende  med 
flagrende  skøder  1  (jf.  lY  skøde^  med  over- 

40  gang  til  bet.  2.i :  man  kastede  (ved  salg) 
noget  Jord  i  den  andens  Skiød,  som  et 
Sindbillede  paa  Jordens  Aihændelse.  S chytte. 
IR.Y.224.  Kjøberen  (flk)  Jorden  „tilskjø- 
det",  i  det  Sælgerne  hældte  Jord  i  Skjødet 
paa  hans  Kappe,  som  de  to  Vidner  holdt. 
VorUngdom.1879.234.  SaUXXI.716.  jf.  Skø- 
devest og  Vesteskød:  gaae  med  Skiød  og 
Tasker  paa  sin  Yest. Rahb.Tilsk.1798.466. 
Fløjelsbuxer,  af  hvilke  dog  ikkun  lidet  lod 

50  sig  tilsyne,  formedelst  de  uhyre  Skjød  af 
en  .  .  sort  Yløjelsyest.  Blich.(1920).X.71.  \\ 
paa  kvindedragt  (kjoleliv),  en  Dame  .  .  i  en 
stadselig  Spadseredragt  med  Under-  og 
Overkjole,  Skjød  og  Skørt.  Plenge.LivetiKbh. 
(1873).17.  For  at  Livet  kan  sidde  godt, 
naar  det  bæres  under  Nederdelen,  maa  det 
forsynes  med  et  lille  Skød,  der  er  8  å  10  cm. 
Isingt.  Haandv.114.  Kvindetrøjen  (blev)  for- 
synet med  et  Skød,  vel  8  Tommer  bredt, 

60  der  gik  rundt  om  Hofter  og  Lænder.  S'^æH 
Bond.75.  Folkedragter. 93. 96. 108. 129.  Kjole 
(med)  et  lille  Skød  ioxda\.Yarehus.l935.16. 
II  i  særlige  udtr.  for  at  søge  at  fastholde  en, 
følge  med  en,  ved  at  gribe  i  hans  skøder  olgn.; 


97 


Skød 


ISkød 


98 


ogs.  m.  overf.  anv.  han  har  nu  Troen  i  saa 
høi  en  Grad,  os  er  det  allerede  nok,  at  holde 
i  Skjøderne  paa  ham.  Kierk.  1 1 1. 84.  løbe  i 
Skj øderne  paa  En  {o:  handle  som  han,  følge 
ham).  Af au./.666.  En  Statsmand  eller  Diplo- 
mat vilde  ikke  have  handlet  som  Hørup 
(i  1885).  Han  vilde  tværtimod  have  holdt 
Estrup  fast  ved  Skøderne  og  ikke  givet  ham 
nogen  LejUghed  til  at  krybe  ud  gennem  det 
meget  omtalte  „Hul"  i  Grundloven. £ff en-  lo 
richs.VH.67.  hænge  i  hans  Skøder. Bl&T. 
II  (med  overgang  til  bet.  2.1 ;  hibl.,  foræld.) 
om  kjortelflig  (-fold)  som  opbevaringssted  for 
penge  olgn.  En  ugudelig  tager  gave  af  skiødet 
(1871:  i  Smug;  Buhl:  tager  Bestikkelsen  fra 
sin  Brvstfold^;  til  at  bøye  rettens  stier. 
Ords.l7.23(Chr.VI).  jeg  (o:  gud)  vil  ikke 
tie,  før  jeg  faaer  betalt,  ja  faaer  betalt  det 
i  deres  Skjød  (1931:  Brystfold). Es.65.6. 
'•2)  (jf-  Bramskød  u.  Bramskøde;  uden  for  ia 
ssgr.  (Skød-barm  osv.,  jf.  rumskøds)  nu 
næppe  br.)  ^  d.  s.  s.  II.  Skøde  2.  vAph. 
(1759).  VSO.  MO.  S&B.  1.3)  (jf.  II.  Skøde 
3;  dial.,  foræld.)  d.  s.  s.  Skorstensskød. 
MDL.  1.4)  (jf.  VI.  skøde;  sj.)  en  tings,  en 
flades  kant,  rand,  side,  ogs.  (verdens)- 
hjørne.  (Ymers)  hjærneskal  (satte  de)  op 
over  jorden  med  fire  skød  eller  kanter  (oldn. 
me6  fjorum  skautum^,  og  under  hvert 
hjørne  satte  de  en  dwæig. NMPet.Myth.61.  30 
II  flig  ell.  kant  af  et  telts  væg  (forneden  ell. 
ved  indgangen),  jf.:  Kongen  .  .  laa  i  Lyf- 
tingen  paa  Skibet,  og  havde  løsnet  Telt- 
skjødene  (oldn.:  langsk&Tix).sa.DH.I.252. 
smst.253. 

2)  {af  bet.  l.i,  spec.  anv.  om  den  nedhæn- 
gende forreste  del  af  klædningen,  kjortelfligene 
olgn.;  jf.  (om  den  hellige  Elisabeth,  der  ridende 
bragte  legetøj  til  de  moderløse  børn):  hun 
hafthæ  thæt  i  siit  matæl  (ell.  mantæl^  ^ 
skøth  (Fragm.40)  0:  i  sin  kjortelflig,  samlet 
(som  en  pose)  i  sit  skød;  sml.  ndf.  sp. 
98'^-^*  og  lY  skøde  samt  (m.  tilsvarende  bet.- 
udvikling  som  Skødj  eng.  lap,  flig  (af  klæd- 
ning), skød,  lat.  sinus  (fr.  seinj,  fold  (paa 
toga  olgn.),  lomme,  skød;  i  flere  tilfælde  fore- 
ligger indflydelse  fra  tilsvarende  udtryk  m. 
ty.  schoss,  fr.  sein,  lat.  sinus)  om  del  af  lege- 
met. 2.1)  det  (af  dragten  dækkede)  parti 
paa  legemets  forside,  som  udgøres  af  50 
(vinklen  mellem)  underliv  og  laar;  især 
(jf.  I.  Knæ  3)  i  forb.  m.  præp.  i  ell.  paa, 
»  udtryk  for,  at  noget  anbringes  (henlægges, 
hviler)  paa  den  understøttelsesflade,  som  dan- 
nes af  en  siddende  persons  (uden  for  særlige 
udtryk  nu  fortrinsvis:  en  kvindes)  ben  (og 
klæder)  nærmest  ved  underlivet.  Skød  .  .  kal- 
des knæerne  og  lårene  når  mand  sidder, 
hvorpå  mand  setter  børn  og  andet  kært. 
Moth.S432.  vor  Vert  .  .  lagde  (brættet)  paa  ep 
vore  Skiød  (0:  til  at  spille  kort  paa).Rahb. 
Tilsk.1791.402.  *Da  tog  af  sin  Sølvkurv  i 
jmdige  Skiød  |  Prindsessen  en  Pipling  .  .  | 
Og  rakte   .   .   ham   den. Bagges.Ungd.il. 85. 


Her  lod  Fortællerinden  Bindehosen  synke  i 
Skjødet,  tog  Uldnøglet  .  .  drejede  det  nogle 
Gange  og  bekikkede  det  paa  alle  Sider. 
Blich.(1920).XIV48.  *Jeg  kastede  det  (o:  et 
æble  med  runer)  hemmeligt  til  Eder  (o:  Re- 
gisse)  hen  .  .  |  Men  .  .  Æblet  trilled'  i  Ragn- 
hilds Sk]ødl Hrz.SvD.62.  en  liUe  Pige  .  .  sad 
(paa  havediget)  med  Skødet  fuldt  (Poni.FL. 
428:  hendes  Forklædeskød  var  fuldt^  af  af- 
plukkede Markblomster.PonM)Z).33.  jf.:(hun) 
var  i  Begreb  med  at  læsse  Sukker  Candi  i  sit 
Skiørteskiød.  Rahb.  (ForSandhed.  II.  273). 
(jf.  bet.  3.2  og  Skødskind^  m.  h.  t.  person  i 
stimende  stilling:  *de  mylred  ud  af  Høien,  | 
Hver  med  Hue  rød,  |  Forklæd  for  sit  Skjød. 
Heib.Poet.VII.378.  ||  {til  dels  opr.  af  bet.  l.i, 
om  kjortel-,  kappeflig  (lagt  over  ens  knæ),  jf. 
oldn.  bera  hluti  i  skaut,  ved  lodkastning 
(-trækning)  lægge  lodderne  i  skødet  (og  gribe 
ml.  dem  i  bliride))  Lodden  kastes  i  Skjødet 
(1931:  I  Brystfolden  rystes  Loddet^.  Ord«. 
16.33.  billedl.:  *Vi  vil  ei  savnes  paa  den 
Dag,  I  da  Tæmingen  om  Liv  og  Død  |  skal 
rulle  i  dets  (0:  Danmarks)  Skød.  Ploug.N S. 
72.  jf.  bet.  3.2:  det  hviler  i  gudernes 
skød,  se  u.  II.  hvile  3.7.  sml.:  en  ny  Natu- 
ralisme .  .  Ugger  endnu  i  Gudernes  Skød. 
VilhAnd.Litt.IV831.  \\  (især  Q})  m.  h.  t.  gave 
olgn.,  spec.  (uegl.)  hvad  man  faar  uventet, 
uden  egen  anstrengelse,  ved  lykkens  gunst. 
en  god,  knuget  og  skuddet,  og  overflødig 
Maade  skulle  de  give  i  Eders  Skiød.  Luc.6.38. 
*0  Hevn!  Du  falder  mig  i  Skjødet,  før  |  Jeg 
h&&bed.Hauch.DVIII.168.  at  lægge  En  no- 
get i  SMødet,  at  skaffe  En  noget  uden  mind- 
ste Møie  fra  hans  Side.  VSO.  Bergstedt.A.17 5 
(se  Skide-  sp.402*^).  det  regner  guld  i  bru- 
dens skød,  se  u.  Guld  1.3.  bedre  er  ven  i 
nød  end  guld  i  skød,  se  II.  Nød  2.8.  ||  i  ud- 
tryk for  hvilestilling,  uvirksomhed:  sidde  ell. 
(nu  sj.)  staa  (Biehl.DQ.IY14.  Hrz.XVI. 
116)  med  ell.  (især)  lægge  hænderne 
((S  haand(en).  HCBunkeflod.ViserforSpin- 
deskolerne.(1783).6.  Hr2.VI.17.  NMøU.R. 
93)  i  skødet  ^O  i  skød.  Oehl.NG.(1819). 
254.  Heib.Poet.X.347.  NMøll.R.93)  olgn.,  (jf. 
med  hænderne  i  barmen  u.  I.  Barm  1)  især 
uegl.,  med  forestilling  om  uvirksomhed,  man- 
gel paa  handlekraft,  energi,  ansvarsfølelse 
olgn.  Moth.S432.  (ejendommen)  ødes  og  sæt- 
tes overstyr;  vi  see  det,  og  dog  lægge  vi 
Hænderne  i  Skjødet,  og  lade  det  skee.  Heib. 
TR.nr.50.3.  De  (bør)  dog  ikke  troe,  at  Re- 
geringen sover,  eller  lægger  Hænderne  i 
Skiødet.  PalM. I  L.I  1. 770.  (hun)  forundrede 
sig  over  (hendes)  Hjelpsomhed;  hun  pleiede 
ellers  altid  at  sidde  med  Hænderne  i  Skjødet. 
HFEw.JF.1.203.  JPJae.II.377.  Fru  E.  lagde 
træt  Hænderne  i  sit  Skød.  Bang. UA.39.  at 
sidde  med  Hænder  i  Skød  .  .  det  sømmer 
sig  ikke  en  M.dLnd.KMunk.EI.97.  jf.:  Hun 
gav  sig  i  Lag  med  Væven.  Cilli  maatte  ogsaa 
tage  Hænderne  af  Skødet.  Elkjær. HF. 65.  \\ 
som  udtryk  for  sæde,  leje,  hvileplads  for  et 


XX .    Benteykt  "/,  1940 


99 


Skød 


SUød 


100 


levende  væsen,  især  en  kvinde  ell.  et  ham,  i 
olm.  med  forestilling  om  fortrolighed,  omsorg 
olgn.  (jf.  let.  3);  oftest  i  forh.  m.  præp.  paa 
ell.  (nu  kun  med  forestilling  om  et  (omslut- 
tende, vugge-lignende)  leje  olgn.)  i,  i  udtryk 
som  sidde  paa,  ligge  paa  ell.  i  ens  skød 
(ell.  skødet^,  sidde  med  en  ell.  have, 
tage  en  paa  sit  skød  (ell.  skødetj  olgn. 
(ogs.  uegl.,  m.  overgang  til  het.  S),  den  Fat- 
tige havde  aldeles  intet  uden  et  lidet  Faar 
.  .  det  aad  af  hans  Brød  og  drak  af  hans 
Bæger  og  laae  i  hans  Skiød.2Sam.l2.3.  der 
var  een  iblandt  hans  Disciple,  som  laae  op 
til  Jesu  Skiød  (1907:  sad  til  Bords  ved  Jesu 
Side).  Joh.13.23.  Efter  to  Aars  Forløb  var 
hun  . .  kommet  tilbage,  med  sin  lille  Christian 
i  (nu:  paa;  S}iiøået.Ew.(1914).IY3.  *paa 
min  Skredders  Skiød,  med  Haanden  om 
hans  Ryg,  |  Jeg  hørte  ham  saa  tidt  med 
kiælen  Stemme  sige:  |  Jeg  var  hans  eeneste, 
hans  allerbeste  Tige.Wess.S.  *Barnet  blev 
dræbt  i  (nu  olm.:  paaj  Moderens  Skiød,  | 
Saa  mildelig  det  end  &m\\Gd.Storm.SD.14:3. 
*Naar  om  et  Aar  vi  sees  igien,  |  Har  Sara 
Søn  paa  SMøåeilGrundtv.SS.II.id.  *Dands, 
lille  Barn,  paa  Moders  S)s.iøå\Ing.RSE.VII. 
231.  den  unge  Præstekone,  med  ,  .  begge  de 
spæde  Børn  i  ^nw  aHm. ;  paaj  Skiødet.sa.EF.IY 
91.  *Han  tog  sin  Viv  paa  Skjødet.^aresir.D. 
31.  *Naar  jeg  bli'r  stor  .  .  |  saa  vil  jeg  ikke 
sidde  paa  Skiødet.  Rich.HD. 85.  *Læg  dit 
Hoved  i  mit  Skød,  —  |  nu  gaar  Solen  ned. 
Stuck.FS.20.  nogle  forsøgte  at  danse;  men 
der  var  ingen  Plads.  Vi  sad  næsten  paa 
Skødet  af  hinanden  (o:  sad  overmaade  tæt, 
knehent). Bjarnhof.LE.il.  jf.:  Denne  Uret- 
færdighed giorde  ham  bedrøvet,  han  udøste 
sine  Taarer  i  Skiødet  af  en  gammel  Eremit. 
JSneed.Y.66.  tidt  sidder  rigt  barn  paa  fattig 
kones  (ell.  modersj  skød,  se  II.  rig  2.2. 
nære  en  slange  i  sit  skød,  se  II.  nære  l.i. 
(nu  næppe  br.)  jf.  Skødesynd:  *Saa  kand 
een  eenest  Synd,  som  ligger  dig  i  Skiøden,  | 
Saa  vel  fordømme  dig,  som  tusind  andere. 
Clitau.IR.12.  II  (især  Mhl.,  relig.)  med  over- 
gang til  bet.  3.1,  i  udtryk  for  salig  tilstand,  i  him- 
merig, i  guds  varetægt  olgn.  den  eenbaarne  Søn 
.  .  er  i  Faderens  Skiød.  Joh.l. 18.  *Gud  skal 
alting  mage,  |  Som  mig  alle  Dage  |  Favner  i 
sit  Skiød.  Brors. 79.  *Den  gamle  Sultan  er  |  . . 
vandret  hiem  |  Til  sine  Fædre  hist,  i  Allahs 
Skiød.  Oehl.PSkr.  11.431.  *Hovedet  hviler 
jeg  i  hans  (o:  Jesu)  Sk]ød.Ing.RSE.VII. 
162.  spec.  (efter  Luc.16.22-23)  i  udtr.  i 
Abrahams  skød,  om  himmelsk  salighed, 
fuld  tryghed  olgn.  *Jeg  længes  at  bøde  min 
Sorrig  og  Nød  I  I  Abrahams  Sk]ød.  Kingo. 
255.  nu  kan  jeg  sove  saa  roligt  som  i 
Abrahams  Skiød. Ing.KE. II. 184.  Heib.U.lO. 
Winth.Fort.51.  2.2)  om  de  til  bet.  2.i  svarende 
indre  ell.  ydre  organer.  \\  (nu  næppe  br.)  i 
al  alm.  om  (de  indre  dele  af)  et  menneskes 
underliv,  (den  nedre  del  af)  bugregio- 
nen, mine  nyrer  ere  fortærede  i  mit  skiød 


(1871:  Indre). Job. 19.27 (Chr.Y I),  naar  Na- 
turen .  .  søger  at  drive  (blærestenen)  ud,  saa 
kommer  derved  utaalelige  Smerter,  som  i 
sær  mærkes  i  Skiødei.WeisbachsCuur.( overs. 
1755).252.  II  spec.  (især  taj  m.  h.  t.  en  kvindes 
legeme  (underliv);  dels  om  underlivet  med 
særlig  forestilling  om  de  indre  organer,  der 
staar  i  forplantningens  tjeneste;  liv  (13.3); 
moderliv;    moderskød.     *Folkehyrder,     | 

10  Fremblomstre  skal  af  hendes  Skiød.  Rahb. 
Jd'A.108.  Barnet  rørte  sig  i  Moderens  Skiød. 
VSO.  Da  du  endnu  laae  i  Moders  Skiød. 
smst.  saalænge  en  Kvinde  endnu  bærer  Livs- 
frugten  i  sit  Skød,  er  hun  svanger,  altsaa 
ogsaa  under  Fødselsakten.  KPont.Retsmed.I. 
115.  Saavist  som  Korn  og  Frugter  mod- 
nedes, modnedes  ogsaa  Frugten  i  hendes 
Skød.  Rønberg.GK.179.  jf.  bet.  3:  *Idag  er  en 
Frelser  fød,  |  Af  Vaarens,  den  hulde  Marias 

20  Skiød.Oehl.PSkr.I.421.  dels  om  en  kvindes 
ydre  kønsorganer  ell.  (uden  skarp  adskil- 
lelse fra  bet.  2.1^  tillige  det  disse  omgivende 
parti  (af  underlivet).  *En  stakkels  Poet 
maa  digte  for  Brød:  |  jeg  hæver  min  Løn  i 
Suleimas  Skød\Drachm.SB.82.  Hele  (kvin- 
(Ze-j Skikkelsen  (er)  yppig  af  Omrids,  med 
stærkt  udviklet  Bækkenparti  og  Laar:  Skø- 
det er  overgroet  med  en  tæt,  lodden  Haar- 
væxt.JLange.BM.I.127.    *Blæsten    klapper 

30  kærligt  |  din  tynde  Kjole  mod  Knæet,  |  Vin- 
den tegner  varsomt  |  dit  unge  Skød,  der 
vandrer !  JVJens.Di.28.  AndNx.DM.lY.69  (se 
u.  Løjtnant  3^.  Dine  Hofters  Runding  er  som 
Halsbaand,  Kunstnerhaands  Værk,  dit  Skød 
som  det  runde  Bæger.  Højs.7.2(  1931).  jf. 
aabne  1.3  slutn.:  *Dig  har  jeg  aabnet  Sjæl 
og  Sanser  for.  |  Pris  være  Himlens  Jomfru, 
at  jeg  aldrig  j  fik  aabnet  dig  mit  Skød. 
KMunk.C.29. 

40  3)  (især  CP,  til  dels  poet.,  højtid.)  overf.  anv. 
af  bet.  2;  især  i  præp.-forb.,  m.  attrib.  gen. 
ell.  poss.  pron.  3.1)  (jf.  I.  Barm  4.2^  med 
særlig  forestilling  om  noget,  der  danner  et 
(delvis)  omsluttende  rum,  et  (skjulende,  vær- 
nende) opholdssted,  et  (trygt)  skjul,  et  gemme 
olgn.,  ofte  (jf.  bet.  3.2)  tillige  med  forestilling 
om  det  (sted,  forhold),  hvorfra  noget  (gemt, 
skjult)  kommer  frem,  bringes  frem  olgn.: 
indre;  dyb;  favn  (2);  gem  olgn.  *En  yndig 

50  Pige  hviler  |  I  Lænestolens  Skiød.W inth. 
Digtn.159.  *Taaren  .  .  fangedes  af  Rosens 
Skjød,  I  Der  sad  ved  hendes  B&rm. PalM. 
Poes.II.328.  II  om  opholdssted,  naturforhold 
olgn.  *Verden  i  sit  Skiød  os  længe  tumlet 
ha,\er.Graah.PT.I.292.  *Som  Bækken  i  En- 
gens det  blomstrende  Skjød,  |  Saa  stille,  saa 
klare  de  Dage  henQød.Thaar.HG.3.  *I  Da- 
lens Skjød  en  Hytte  la,a.e.  sa.PB.50.  ♦For- 
svind som  Røg  i  Luftens  Skiød.  Grundtv.S S. 

60  1.427.  *Tordener  brumle  i  Bjergets  hule 
Skiød. Blich.(  1920). Y 122.  *I  dit  (o:  Dan- 
marks) Skiød  er  Kjærlighed,  |  Fred  i  dine 
Skowe.Ing.RSE.II.213.  *Jeg  kjøber  Pigen 
ind  I   I  et  fornemt  Klosters  Sk}ød.Winth. 


101 


ISkød 


Skødbolt 


102 


HF.194.  *Hist  i  Hyttens  Skjød,  |  Under 
Savn  og  Nød  .  .  |  Der  fødtes  i  Løn  |  Gud 
Jehovas  Søn.CKMolb.SD.7.  \\  gravens 
(4.1 )  skød  olgn.  *I  Gravens  Skiød  .  .  nu  de 
Alle  sove.  Rein.ND.118.  Graven  aabner  hende 
sit  velgiørende  S^ød.Sams.II.51.  *Han  (o: 
Jesus)  af  Gravens  Skiød  oipstod.Grundtv.SS. 
1.597.  II  jordens  skød  olgn.;  især  til  Jord 
2.2  og  4:  *  Klinte-renset  Sæd  i  Jordens  Skiød 
blev  lagt.  Biehl.FE. 171.  ASØrsted.Eaandb.I.  To 
85 (se  u.  inden  6.1^.  »Han  graver  Guldet  ud  af 
Jordens  Skjød.  Bre<iafti. ¥203.  naturlige  Rig- 
domme, som  man  (kan)  hæve  fra  Jordens 
^\øå.PoU*U1940.Sønd.l2.sp.3.  jf.  Jord  3  (og 
gravens  skød  ovf.):  *Som  Solen  klar  og  mor- 
genrød I  Stod  Jesus  op  af  Jordens  Skjød. 
Grundtv.SS.Y526.  *Hvil  da  sødt  i  Jordens 
Skjød. HolsU.6.  AOlr.&Ellekilde.NordensGu- 
deverden.(1926).83.  \\  havets  skød  olgn., 
om  hav(dyh),  vandet(s),  bølgerne(s  dyb).  20 
*0  Nordhav,  Glimt  af  Vessel  brød  |  Din 
mørke  Skye.  |  Da  tyede  Kiemper  til  dit 
Skiød  (o:  sank  i  bølgerne). Ew.(  1914). III. 
188.  *Da  du  fremsteeg  af  Havets  SMød,  | 
O  Danmark!  i  din  Ynde. Rahb.PoetF. 1. 3. 
♦Da  saae  jeg  undrende  Guds  Sol  at  dale  | 
Mod  Vester  ned  i  Havets  gyldne  Skiød. 
Bagges.Ungd.il. 135.  *Jeg  .  .  |  fløi  over  Søens 
Sk]ød.Winth.ND.107.  »Ingen  Stridsmand 
kom  tilbage  fra  den  vilde  Kamp  .  .  |  Derfor  30 
høre  vi  bestandig  Suk  fra  Flodens  Skiød. 
Eauch.PF.II.212.  *Se,  nu  stiger  Solen  af  Ha- 
vets Skjød.  JakKnu.(HøjskBU891.sp.379).  || 
(i)  naturens  skød,  (i)  den  frie  (landlige, 
frodige)  natur  (under  sunde,  lykkelige  for- 
hold). (Jesus)  opholdt  sig  (ofte)  i  Naturens 
Skjød  paa  eensomme  Steder. Eorreb.II. 431. 
Oehl.Helge.(  1814). 125.  naar  jeg  saadan  ret 
skal  nyde  det  man  kalder  den  huuslige  Lyk- 
salighed saadan  midt  i  det  man  kalder  Na-  w 
turens  Skjød,  saa  maa  jeg  have  aUe  mine 
Børn  om  mig. Heib.Uadsk.13.  ||  kirkens 
skød,  kirken  (3)  som  de  troendes  rette  (til- 
ftugts)st€d,  hjem,  værn  olgn.  (især  i  udtryk 
som  vende  talbage  til,  finde  fred  i  kirkens 
skød  olgn.).  vAph.(1764).  Rahb.MSt.29. 
Blich.(1920).VI.205.  neppe  er  et  Barn  født, 
førend  det  allerede  ved  Daaben  optages  i 
Kirkens  Skjød. Heib.Pros.VI. 13.  Agnete  .  . 
søger  ikke  forgæves  til  Kirken.  I  dens  Skød  50 
er  ¥ie\se.0Friis.Litt.ll7.  \\  (i)  sine  ven- 
ners, hjemmets  skød  olgn.,  nu  især:  (i) 
familiens  skød  (-^i  Skiødet  af  sin  Familie. 
PAHeib.Sk.1.3),  (i)  vennernes  kreds,  (i) 
familiens  midte,  (i)  hjemlige,  hyggelige  livs- 
forhold olgn.  han  besluttede  at  tage  sin 
Afsked,  og  at  ende  sine  Dage  i  sine  Venners 
Skiød. Suhm.V 1. 64.  *langt  fra  Hiemmets 
Skiød.  Bagges.DYV 375.  Den  meste  Tid  til- 
bragte jeg  i  idyllisk  Eensomhed  i  min  kiære  m 
FamiUes  Skiød.Oehl.Er.IY180.  Fra  det  ene 
Venskabs  Skjød  flyver  De  over  i  det  Andet. 
Cit.l867.(ECAnd.BG.IY.31).  Ejortø.OS.137. 
jf.:  3  Committerte,  som  Provincial-Forsam- 


lingen  valgte  udenfor  sit  Skjød  (o:  medlems- 
kreds) mellem  Provinsens  .  .  Borgere. -MC 
Bruun.JSR.149.  \\  m.  gen.,  der  betegner  til- 
stand, livsvilkaar  olgn.  *mangen  dum  og 
nedrig  Herre  |  Sødt  slumrer  midt  i  Lykkens 
Skiød. Bagges.Ungd.il. 155.  Grev  Schimmel- 
mann  opdroges  i  Overflødighedens  Skjød 
som  tilkommende  Eier  af  anseelige  Rig- 
domme. Ørs(.F/.54.  *  Julenat,  da  vor  Herre 
blev  fød,  I  Da  tændte  sig  Lyset  i  Mørkets 
Skiød.Grundtv.SS.III.20.  *De  hvile  trygt  i 
Søvnens  Skjød. Blich.(1920).VII. 158.  Kjø- 
benhavns Beleiring  af  Svenskerne,  vort 
heltemodige  Forsvar  midt  i  Vinterens  Skjød. 
Winth.Nov.121.  *Mig  tykkes,  at  Mulmet 
brister;  |  det  lysner  af  Nattens  Skød!Lem6. 
D.52.  (i)  intets  skød,  se  u.  I.  Intet  l.i.  3.2) 
(jf.  bet.  2.2;  O,  især  højtid.)  om  ting.  tilstand, 
forhold,  hvorfra  noget  kommer,  udvikler  sig, 
opstaar  olgn.;  kilde  (I.3.i);  udspring; 
ophav.  *0  siig  mig.  Veninde!  —  |  Kan 
Sangens  Gudinde,  |  Med  smeltende  Toner 
belønne  det  Skiød,  |  Hvoraf  min  Lyksalig- 
hed flød  (0:  den,  hvem  jeg  skylder  min  lyk- 
salighed)! Ew.(  1914). I II. 90.  hvad  man  end 
vil  vente,  der  skal  udvikle  sig  af  Tidens 
Sk\ød.PMøll.ES.II.198.  det  dunkle,  ufor- 
mede Chaos,  i  hvis  Skjød  alle  Væsener 
slumre  som  drømmende  og  gj ærende  Spirer. 
Mart.Dogm.143.  nu  især  i  udtr.  bære  (noget) 
i  sit  skød:  Hvem  har  Fantasi  nok  til  at 
forestille  sig  den  Forvirring,  Fremtiden  bæ- 
rer i  sit  Skød?  BerlTid."hl923.Aft.2.sp.l. 
KSecher.DenfremmedeGæst.(1934).82.  Pol.*/* 
1938.2.sp.2.  II  hvad  fremtiden  skjuler  i  sit 
skød,  se  u.  Fremtid  1.2.  (fremspringe  af) 
intets  skød,  se  u.  I.  Intet  l.i.  mulighedens 
skød,  se  Mulighed  l.i. 

n.  skød,  præt.  af  skyde. 

Skød-,  i  ssgr.  [isgø5-,  ogs.  'sgø*6-]  I)  af 
1.  Skød  1.1  ell.  2.1 ;  saaledes  i  Skøddug  sanit 
vekslende  med  Skøde-  t  Skød(e)skind  (se  u. 
Skødskindj,  iscer  tidligere  ogs.  i  andre  ssgr. 
(se  u.  Skøde-barn,  -frakke,  -hundj.  2)  (i  alm., 
hvor  intet  andet  ndf.  angives)  4>  0/  L  Skød  I.2 
(med  sideformen  Skøde-  (saaledes  spec. 
Funch.MarC;  se  ndf.  u.  Skød-klampe, 
-knægt;  sml.  Skødestik^  ell.  (spec.  i  talespr. 
nu  alm.)  Skøds-  (se  fx.  Scheller.MarO.  samt 
ndf.  u.  Skød-arm,  -barm,  -blok  ofl.)).  -arm, 
en.  ('Skøds-.  Scheller.MarO. 49).  ^  en  t  skibs- 
siden stcMende  trebenet  støtte,  i  hvis  top  (øje) 
skødblokken  hekses  (anvendt  for  at  give  (under)- 
sejlet  mere  spredning).  Fisker. S0O.  Larsen. 
-barm,  en.  f'Skøds-.  SøLex.(1808).13. 
Bardenfl.Søm.1.95).  ^  et  sejls  barm  (II), 
hvori  skødet  ell.  skødblokken  er  gjort  fast. 
SøLex.(1808).  Funch.MarO.II.118.  AWilde. 
Memoirer. (1893). 154.  jf.  Skødbarmkovs. 
TeknMarO.  -barn,  et.  se  Skødebarn. 
-blok,  en.  f'Skøds-.  Scheller.MarO.).  4^  e< 
skødes  blok  (4).  Funch.MarO.II.118.  Kusk 
Jens.Søm.172.  -bolt,  en.  4>  boU  (II.2)  paa 
en  skødbarm  (hvor  skødet  er  gjort  fast).  VSO. 


7* 


103 


Sikøddag; 


skøde 


104 


Skøds-:  Scheller.MarO.  -dng,  en.  [I.2.i] 
(katolsk-kirk.)  et  stykke  tøj  (silke  ell.  linned), 
som  en  prælat  (biskop),  naar  han  sidder  under 
pontifikalmessen,  har  liggende  over  sit  skød, 
lægger  sine  hænder  paa  og  bruger  ved  salvinger 
(for  at  hans  messeklæder  ikke  skal  tilsmudses). 
Bl&T. 

I.  ^køde,  en.  {ænyd.  d.  s.;  af  Y.  skøde; 
jf.   skødesløs;   nu   kun   dial.)   omhu;   agt- 
(somhed);     opmærksomhed.     Moth.S416.  lo 
Feilb.  jf.  MDL.490.  VSO. 

n.  I^køde,  et.  ['sgø-Ba]  flt.  -r.  {æda. 
skøte,  kappeflig  (-skød),  sv.  skote  (ogs.  om 
persons  skød;  jf.  I.  Skød^;  jf.  hty.  mnt. 
schote  (f.),  sejlskøde,  oeng.  sceata,  sejlhjørne 
(eng.  sheet^;  sideform  til  I.  Skød,  til  dels 
(i  bet.  1-2^  udviklet  (i  ny  tid)  af  (flt.  af) 
I.  Skød  (1.1-2))  I)  (jf.  Kjoleskøde;  <  Saaby.'' 
(1896))  d.  s.  s.  I.  Skød  l.i.  Saaby. *(  1904). 
D&H.{„å&gL  Tale").  Esp.476.  Feilb.  2)  (jf.  20 
I.  Skød  1.2^  ^  tov,  der  er  fastgjort  i  et 
af  ell.  i  begge  de  nedre  hjørner  af  et  sejl 
(jf.  Skødbarm^,  og  som  tjener  til  at  holde 
dette  i  en  vis  stilling  (ved  at  skødbarmen  hales 
hen  imod  det  sted,  hvorover  tovet  løber).  Moth. 
S417.  SøLex.(1808).  Fokken  har  et  Skjøde 
paa  hver  8iåe.Funch.MarO.IL40.  *At  passe 
Gjøs  og  Skjøde  |  Og  styre  paa  en  Prik. 
Winth.HF.126.  *Næven  paa  Roret  og  Skø- 
derne klar  I  See  det  er  min  Lectie  paa  Van-  30 
det.  Drachm.D.69.  NMøll.H.37.  At  et  Fartøj 
kan  sejle  uden  Ballast,  uagtet  dets  Tyngde- 
punkt ligger  oven  for  Vandet  .  .  beror  alene 
paa,  at  Opdriftspunktet  flyttes  ad  Læ  til  ved 
Krængningen.  Det  er  derfor  ikke  uden  Grund, 
at  Bygmestre  taler  om  at  gøre  et  Skib  „stift 
(fyldigt)  under  Skødet".  KuskJens.Søm.105. 
Esp.476.  II  alm.  i  forb.  som  fire  et  skøde 
(Moth.S417.  Fisker. SøO.35),  fire  et  skøde 
af  ell.  fire  (af)  paa  et  skøde  (Scheller.  40 
MarO.),  lade  et  skøde  gaa  (smst.),  hale 
et  skøde  (RiisCarst.OVS.256),  hale  et 
skøde  an  (Moth.S417.  Drachm.DM.82.  Ber 
Liisb.S.60)  ell.  for  (SøLex.(1808).  jf.  u.  II. 
hale  1.3^  ofl,.;  ogs.  m.  overf.  anv.,  fx.:  fire 
Skiødet  .  .  figurligen:  give  sine  Lyster  Tøi- 
len.  VSO.  3)  (dial,  foræld.)  d.  s.  s.  I.  Skød 
1.3.  Feilb.  4)  (nu  dial.)  hestens  forhud 
(skede).  Abildg.Heste- ogQvæg-Læge.(1770).25. 
MDL.694.  Kværnd. 

m.  ISkøde,  et.  ['sgø-ba]  Høysg.AG.41. 
flt.  -r.  (ænyd.  glda.  d.  s.,  æda.  skøtæ,  skød- 
ning (ejendomsoverdragelse),  no.  skjøte  (no. 
dial.  skøyta^;  af  IV  skøde;  især  jur.)  over- 
dragelse af  fast  ejendom  (ell.  skib;  jf. 
Skibsskøde,^  ved  mageskifte,  gave  ell.  spec.  ved 
køb,  ell.  nu  vist  kun:  dokument,  hvorved 
en  saadan  overdragelse  finder  sted; 
købebrev  (jf.  Grundbrevj.  (alm.  i  forb.  som 
faa,  give,  meddele,  tinglyse,  tinglæse,  ud-  eo 
stede  skøde  (paa)  olgn.).  DL.l — 25 — 6.  her 
udi  Landet  giøres  Forskiæl  paa  Skiøde  og 
Sall,  saa  at  det  første  forstaaes  alleene  om 
ubevegelige  Ting,  det  andet  om  bevegelige. 


Holb.NF.(1728).I.217.  Pante-Breve  og  Skiø- 
der bleve  befalede  at  Tinglyses  1680.  Adr. 
^yil762.sp.3.  Nørreg.Privatr.II.238.  *Denne 
Fuldmagt,  |  Samt  Skjødet  .  .  |  Blev  gjemt 
i  Yitskøl. Hrz.VA.57.  en  standsmæssig  Jorde- 
færd med  hundred-aarigt  Skøde  paa  Gtslw- 
sted.  Bøgh. JT. 582.  Kronens  Skøder  paa  af- 
hændet og  erhvervet  Jordegods  i  Danmark, 
fra  Reformationen  til  Nutiden,  (bogtitel. 
1890 ff.).  Torp.259.  tinglæst  Skøde.  Hage.* 
136.  Pengene  forfalder  ved  Skødets  tJd- 
atedehe.  Kirk.D.lOl.  \\  uegl.  Rigets  Grundlov 
(Kongeloven)  var  det  Skjøde,  Regenten 
havde  paa  Undersaatternes  Liv,  Ejendom 
og  Åxheide.HSchwanenfl.H.597.  *Der  er  en 
anden  Skjald  og  Præst,  |  som  .  .  ta'r  paa 
Sandhed  Skjøde. Rich.VH. 16. 

IV.  skøde,  V.  ['sgø-ba]  -ede  ell.  f  -te 
(Nørreg.Privatr.III.84.  jf.  Moth.S418).  vbs. 
-ning  (Nørreg.Privatr.II.239.  Hrz.VA.58. 
Torp. 258).  (æda.  skøta,  sv.  skota,  no.  skjøte 
(no.  dial.  skøyta^,  oldn.  skeyta;  af  I.  Skød 
1.1,  egl.  som  udtryk  for  den  symbolske  rets- 
handling at  lægge  muld  (en  græstørv  olgn.) 
i  den  tilkommende  ejers  kappeskød  (se  I.  Skød 
1.1  slutn.);  især  jur.)  (paa  retsgyldig 
maade)  overdrage  en  ejendomsretten  til 
noget,  især  (jur.  nu  kun)  til  fast  ejendom; 
give  en  skøde  paa  noget,  (især  i  forb.  m. 
hensobj.  ell.  præp.  til  (jf.  tilskøde^,  ogs.  adv. 
bort  (Moth.S418.  VSO.  jf.  bortskøde;  olgn.). 
dersom  Fader  fører  Slegfredbarn  til  Tinge, 
og  lyser  og  forkynder,  at  det  er  hans  Barn, 
og  skiøder  det  hvad  som  hånd  vil  give  det. 
DL.5 — 2 — 70.  Paa  Tinge  skal  mand  Huus 
og  Jord  skiøde,  og  ej  andenstæds.  smsi. 
5 — 3 — 28.  Sal.  Rentemester  Muller  .  ,  blev 
skiødet  Sølv-verket  med  Inventarium  og  alt 
dertil  Uggende  Gods  for  80000  Bdlr.  Holb. 
DNB.48.  Alle  de  urolige  Gilders  Grunde, 
Huse,  Klokker  og  Indkomster  vare  overgivne 
og  skjødede  til  Bispen.  Ing.KE.II. 171.  siden 
havde  hun  ligefrem  skødet  sine  Frænder 
dette  Land.  DanmRigHist.il. 218.  I  vor  ældre 
Ret  bruges  Udtrykket  Skødning  og  at  skøde 
ogsaa  ved  Overdragelse  af  Løsøre  .  .  ogsaa 
om  Pantsætning  bruges  det.Torp.258.  saa 
skøder  og  overdrager  jeg  herved  Ejendom- 
men Matr.  Nr.  66  (osv.)  til  Hr.  B.JurFor- 
mularbog.^212.  \\  uegl.  det  Rige  .  .  som  jeg 
kan  skiøde  og  hjemle  UdbrdAd.Grundtv.Snorre. 
1.195.  *  dette  Under,  at  Husets  Mur  .  .  |  blev 
skødet  til  Lykken  en  Foraarsdag  |  og  skæn- 
ket hans  Fugle  som  Len  (0:  et  fuglepar,  som 
byggede  rede  i  muren). HSeedorf.ID.59. 

V.  skøde,  V.  [isgø-6a]  -te.  (ænyd.  glda. 
d.  s.,  SV.  skota,  oldn.  skeyta;  af  I.  Skød  2.i, 
m.  grundbet.:  tage  (fx.  et  barn)  paa  skødet; 
egl.  sa.  ord  som  skøtte;  //.  Skøtsel  (Skødsel), 
skøtsom,  forskødt  samt  I.  Skøde;  ikke  i 
rigsspr.)  have  omsorg  for;  tage  vare  paa; 
agte  paa;  passe  (paa);  røgte;  skøtte. 
MDL.490.507.  (degnen)  var  uskikket  til 
Kirketjenesten  .  .  hvilken  Præstens  „Dreng" 


105 


skøde 


Skødehond 


loe 


maatte  „skøde"  for  h&m.  PCBBondesen.Deg- 
nekaar.  (1896).17.  Esp.295(if.  smst.§188,g). 
Feilb.III.286(u.  skjøtte^. 

\1.  skøde,  t'.  {'sgø-da]  -ede.  (sv.  dial. 
skota,  no.  dial.  skøyta,  oldn.  skeyta;  jf.  nt. 
schotélen,  øge  (et  stykke  tøj);  af  I.  Skød, 
egl.:  føje  kant  til  kant  olgn.;  sj.  (i  da.  vist 
efter  no.  ell.  oldn.))  sammenføje  (to  styk- 
ker); øge,  forlænge  ved  tilsætning  (tilsyning 
olgn.)  af  et  stykke  af  lignende  art.  Roding.VII. 
Anhang. 68.  Skjøde.  Forlænge  en  Ting,  der 
skorter  i  Længde.  (Ordet  er  forældet  og  ei 
almindelig  brugt.)  Harftoe.lfarO.  At  skiøde 
et  Seil,  et  Skiørt.  MO.  jf.:  paa  (alteret)  laa 
der  en  svær,  uskødet  (NMPet.IslFærd.IY 
139:  lukt;  smst.'III.(1901).6:  aaben;  oldn. 
orig.:  motlauss^  Ring.  ved  den  skulde  enhver 
Ed  sværges.  ThøgLars.(IslSagaer.III.265). 

Vn.  skøde,  V.  [isgø-6a]  -ede.  (jf.  VII. 
skodde;  af  I.  Skød  1.2,  II.  Skøde  2;  4^) 

1)  (nu  1.  Ir.)  d.  s.  s.  VII.  skodde.  SøLex. 
(1808).  i  forb.  m.  adv.  for:  Skiød  forl smst. 
*  Vi  skøder  Undermerssejl  for.  OscJens.SO.42. 

2)  (sj.)  om  sejl:  have  skødet  ført  (ved 
skødet  blive  halet)  i  en  vis  retning.  Genua- 
Fokken,  et  meget  bredt  Forsejl,  der  skøder 
langt  agter  efter,  langt  agten  for  Stor- 
masten. DagNyh.**hl935.14.sp.5. 

Skøde-,  t  ssgr.  ['sgo*6a-,  ogs.  'sgøbs-] 
1}  af  I.  Skød  (saaledes  ndf.,  hvor  intet  andet 
angives).  U)  af  I.  Skød  l.i  (ell.  II.  Skøde  1), 
i  udtryk  for  beklcedningsgenstand,  der  er  for- 
synet med  skød(er).  1.2)  af  I.  Skød  2.i  (jf. 
Skødeskind  u.  Skødskind^,  især  (jf.  V  skøde^ 
t  udiryk  for  noget  (af  vedk.  person)  i  særlig 
grad  yndet  ell.  værnet,  egl.  (om  barn,  dyr): 
ofte  ell.  gerne  taget  paa  skødet  (paa  omsorgs- 
fuld, kcerlig,  kærtegnende  maade);  ogs.  (uegl.) 
om,  hvad  man  nærer  (særlig)  forkcerlighed  for, 
giver  fortrinnet,  lægger  særlig  (størst)  vægt  paa 
olgn.  (svarende  til  nuværende  ssgr.  m.  Hoved-, 
Favorit-,  Yndlings-  olgn.;  se  Skøde-plan, 
-sandhed^,  især  i  udtryk  for  en  persons  særlig 
fremtrædende,  (frem)herskende  tilbøjelighed 
(nu  næsten  kun:  i  uheldig,  daarlig  retning); 
se  spec.  u.  Skødesynd.  2)  ^  af  IL  Skøde  2, 
som  (nu  mindre  br.)  sideform  til  Skød-  (se 
Skød-  2).  3)  (især  jur.)  af  III.  Skøde  (ell. 
IV.  skøde;,  -barn,  et.  ('Skød-.  Moth.S432). 
{ænyd.  d.  s.  (Arøboe.Hexaemeron.(1661).114. 
169),  jf.  SV.  skotebam,  ty.  schosskind;  sml. 
-glut,  -søn)  I )  lille  barn,  som  man  har  (sidder 
med)  paa  skødet,  iscer:  som  endnu  ikke  (godt) 
kan  sidde  alene  (paa  en  stol),  ikke  behøver  at 
have  sin  egen  siddeplads  (i  jæmbanetog,  spor- 
vogn olgn.);  ogs.  (jf.  bet.  2;  til  dels  spøg.)  om 
(større)  barn,  som  man  paa  omsorgsfuld, 
kærlig,  kælende  maade  har  siddende  paa  sit 
skød  (jf.  Kælebarn  i;.  Moth.S432.  Skiøde- 
bam  (er  et)  spædt  Barn,  som  endnu  ligger 
ved  Brystet,  og  altsaa  sielden  er  af  Skiødet. 
En  nu  lidet  brugelig  Bemærkelse.  VSO.  MO. 
Skødebørn  kan  ikke  medtages  til  denne 
Yiim.NordsjællandsVenstreblad.^/iil937.6.sp.5. 


FeiW.  II  (jf.  bet.  2)  i  sammenligninger.  *Hvad 
er  det  got,  i  Jesu  Arme  |  Som  SMøde-Barn 
at  sove  inå.  Brors.80.  *Du  som  et  ægte 
Skjødebam  bortstøder  |  den  Haand  som 
mader  og  som  klapper  Dig. IliaFibiger.Tre 
Dramer.(1857).106.  2)  (jf.  -hund  2)  QJ  overf., 
om  person  (ell.  dyr),  der  er  genstand  for  ens 
særlige  omsorg,  kærlighed,  yndest;  kælebarn 
(2.1 );  kæledægge;  yndling,  (især  i  forb.  m. 

10  gen.  ell.  poss.  pron.).  (de)  smigrer  for  sig 
selv  .  .  med  den  søde  Tanke,  at  de  ere  Guds 
kiereste  Skiøde-Bøm.LTui.i  755.325.  siden 
det  (o:  et  æsel)  er  Sanchos  Kiæledegge,  saa 
skal  det  være  mit  Skiødebam.Bte/iT.D^./Y 
15.  Nødtørftighedens  Skjødebørn,  saadanne 
der  leve  af  et  allerede  oite  skuffet  Haab,  af 
Information,  en  Pension  eller  deslige.  Frz. 
ST.61.  PalM.TreD.154.  ||  Fortunas  (Heib. 
Pros.II.220.  PalM.IL.II.513)  ell.  især  ly k- 

M  kens  skødebarn,  lykkens  yndling.  Cit.1701. 
(Kyhn.PE.a7f).  *du  er  Lykkens  Skjødebam 
som  aX\iå.Erz.lX.144.  VSO.  Recke.KM.61. 
-bog:,  en.  [III]  (jf.  Grundbog  1;  jur.)  d.  s.  s. 
-protokol.  Luxd.Dagb.1.19.  især  (jf.  Pante- 
bog^  i  forb.  skøde-  og  pantebog.  LovNr. 
100  »V.  1903.  §21.  LovNr.  90  »A 1916.  §1025. 
-brev,  et.  [III(-IV)]  (ænyd.  glda.  d.  s.;  jur., 
iscer  foræld.^  (skriftligt)  skøde.  DL.l — 8—4. 
han  (udstedte)  til  enhver  især  et  Arvefæst«- 

30  og  Skiødebrev,  hvorved  de  fik  Eiendomsret 
og  Frihed  for  Bovene.  Mali. S  g  H. 657.  Gyr 
Umche.S. II. 215.111. 127.  -fejl,  en.  (nu 
næppe  br.)  en  (hos  en  person)  særlig  frem- 
trædende (fremherskende,  karakteristisk,  al- 
mindelig) fejl  (tilbøjelighed);  skødesynd,  (syge- 
vogteren) maae  ikke  plage  (den  syge)  med 
vidtløftig  Sladder,  som  ellers  er  gemene 
Folks  især  Qvindemes  S^øåeteH.Strack. 
TvendeTaler.(overs.l784).16.  -frakke,  en. 

40  (Skad-.  Dengl.By. 1934.108).  (jf.  -kjole,  -trø- 
je; især  foræld.)  frakke  (diplomatfrakke  olgn.) 
med  (lange,  især  brede)  skøder.  Lakejen  i  hans 
lange,  karmoisinrøde  Skjødefrakke.  JPJac. 
(1924).1.134.  Pastor  P.  (har)  sort  Skøde- 
frakke og  hvidt  SUps.  Pont.DD.46.  Statuen 
af  den  gamle  Landsfader  (o:  Fr.  VI  i  Frede- 
riksberg have)  (staar)  med  Sne  paa  Issen  og 
i  Skødefrakkens  lange  Folder.  FrSkousbo.(Nat 
ogMorgen.  1913.4.  sp.  1).    Folkedragter.  4iS.  73. 

so  203.  -g^lat,  en.  (sj.)  svarende  til  -barn  2,  om 
ung  kvinde:  *Hun  er  Kron-Princesse  her.  | 
Vor  Ønskers  Skiøde-Glut!  vi  ønsker  dig  til 
Lykke.  PraW.5T.7//.26.  -haver,  en.  [III] 
(jur.)  indehaver  af  skøde  paa  en  ejendom.  Torp. 
264.  -bund,  en.  (Skød-.  Moth.S432).  (ænyd. 
d.  s.,  ty.  schosshund;  ;'/.  -kat,  -lam,  -moppe) 
I)  mindre  (stue)hund,  som  ofte  ligger  paa  ens 
(sin  frues)  skød;  fruerhund.  I  skal  ogsaa 
legge  jer  en  Skiøde-Hund  til,  hvilken  I  skal 

60  elske  som  jer  egen  Datter.  Holb.Kandst.il 1. 4. 
(hun)  faaer  Ængstelser  .  .  naar  hendes 
Skiødehund  pibeT.LSmith.DN.402.  Skøde- 
hunde. £S'oya-Jcnsen.^6ogitfeI.i932;.  II  t  sam- 
menligninger, hånd  (er)  ligesaalet  sovendes 


107 


{Skødekat 


skødesløs 


108 


som  een  Skiødhunå.  JRPaulU.N.51.  *!ydig  | 
Som  en  kjælen  Skiødehunå.Winth.HF.67. 
2)  (jf.  -barn  2;  1.  Ir.)  kæledægge;  yndling. 
Publikum  og  Kritikken  har  deres  Skøde- 
hunde —  vi  andre  (o :  ubemærkede  kunstnere) 
kan  dø  af  Snit.  MarySkotte.IngerKærgaard. 
(1927).32.  ErlKrist.DH.131.  -kat,  en.  (1. 
hr.)  svarende  til  -hund  1.  (katten)  var  Kejser- 
inde Josephines  Skødekat.  Leop.GZ.i.  -kjo- 
le, en.  (jf.  -frakke,  -trøje;  især  foræld.)  lo 
herrekjole  med  (lange)  skøder,  (kadetten) 
præsenterede  sig  i  Gaiauniform,  Skødekjole 
med  hvidt  Bandoler,  lange  Bukser  og  Chako. 
EChristians.O.I.155.  om  diplomatfrakke  olgn.: 
UfF.(sdjy.).  -klampe,  en.  se  Skødklampe. 
-knægt,  en.  se  Skødknægt,  -kort,  et. 
[III]  (jur.,  emb.)  et  (matrikel)kort  over  et  ved 
skøde  erhvervet  grundareal.  HFB.1936.681. 
685.687.  -lam,  et.  (jf.  -hund;  sj.)  dægge- 
lam  (1).  Tullin.III.121.  -last,  en.  (nu  20 
næppe  hr.)  d.  s.  s.  -synd.  af  enhver  i  sin 
Familie  havde  (han)  arvet  alle  deres  Skiøde- 
Laster.  £i7sc/i.P.&3.  -lyst,  en.  (nu  næppe 
hr.;  jf.  MO.)  særlig  fremtrædende,  (frem)- 
herskende  lyst  (tilhøjelighed).  det  (har)  altid 
.  .  været  min  Skiøde  Lyst  at  vilde  kjende 
M.enDiskeT.Ew.(1914).IY151.  vore  Skiøde- 
lyster,  vore  herskende  TilhøielighedeT.  Rahh. 
Tilsk.1792.202.  det  er  deres  Skiødelyst  at 
leve  Qot.Grundtv.Saxo.I.90.  -løs,  adj.  I)  se  30 
skødesløs.  2)  (sj.)  mods.  skødet,  om  he- 
klædningsdel:  som  er  uden  skøder  (mangler 
skøder);  anv.  (muligvis  med  ordspils-tilknyt- 
ning til  skødesløs^  om  en  person  (dreng),  der 
(endnu)  ikke  har  skøder  paa  sin  dragt  (men 
hærer  (drenge)trøje):  er  De  maaskee  forlovet 
med  dette  skjødeløse  Mandiolk?  C Bernh.NF. 
III. 157.  -moppe,  en.  (jf.  -hund;  1.  hr.). 
en  Gammeljomfru,  der  kæmmer  og  vasker 
sin  SkøåemoipT^e.  KMich.HE.148.  f  -plan,  40 
en.  (jf.  Skøde-  1.2^  om  yndlingsplan  olgn. 
Riegels.HS.I.129.  -protokol,  en.  [III] 
(jf.  -bog,  -register;  jur.)  tinghog,  hvori  indtil 
tinglysningsloven  1926  alle  tinglæste  skøder 
indførtes  i  afskrift;  især  i  forh.  skøde-  og 
panteprotokol  (se  u.  Panteprotokol^. 
-register,  et.  [III]  (jur.)  register  over 
tinglæste  skøder;  spec.  (indtil  tinglysnings- 
loven 1926)  om  register  til  skødeprotokol; 
især  i  forh.  pante-  og  skøderegister,  se  50 
Panteregister,  f  -sandhed,  en.  (jf.  Skøde- 
1.%).  En  klog  Mand  opoffrer  ikke  een  Sand- 
hed for  en  anden,  thi  al  Sandhed  er  ham 
Mær;  en  fiin  (0:  snild,  beregnende)  Mand 
tager  til  Takke,  naar  kun  hans  Skiø- 
desandhed  kan  faae  Gang.  PJSMttH.'iS^. 
-skind,  et.  se  Skødskind. 

skødesløs,  adj.  ['sgø(')68S|lø's]  (nu 
dial.  skødeløs.  Aakj.FJ.172.  Feilh.).  intk. 
og  adv.  -t  ell.  (nu  ikke  i  olm.  rigsspr.)  d.  s.  eo 
(Moth.S416.  Pamela.I.aSr.  Høysg.S.150.178. 
jf.  (som  adv.  ell.  uhøjet  adj.):  Hyrder  og 
Hyrdinder  skulle  blande  sig  i  Dandse,  og  vi 
to  skal  sidde  ganske  skiødesløs  paa  en  Trone 


af  GTæstøiy.Skuesp.Y40).  {ænyd.  skøde(s)løs, 
SV.  (dial.)  sk6te(s)los,  no.  dial.  skøytelaus; 
af  I.  Skøde;  jf.  II.  løs  5.2  og  følelses-,  ørkes- 
løs olgn.) 

1 )  som  ikke  viser  (tilstrækkelig)  omhu, 
paapasselighed;  uagtsom  (og  (noget)  for- 
sømmelig); nu  i  olm.:  som  ikke  tager  (spec: 
ikke  ønsker  ell.  føler  sig  forpligtet  til  at  tage) 
de  almindelige  (fornødne,  tilhørlige)  hensyn 
til  pligtens  ell.  ansvarets  (almindelige)  krav, 
nu  især:  de  gældende  regler  for  god,  pligt- 
opfyldende, passende  virke-  ell.  arhejdsmaade, 
adfærd  ell.  fremtræden;  ikke  (tilstrække- 
lig) omhyggelig;  sjusket;  spec.  (m.  h.  t. 
væsen,  adfærd,  ytringsform  olgn.):  (bevidst) 
nonchalant;  ogs.:  flot  (II.2.3).  *Da  var 
man  skiødesløs,  nu  er  man  accurat.  J7o?&. 
Skiemt.B7f.  jeg  kand  ikke  lide,  hun  gaar  saa 
skiødesløs  i  sin  Dragt.  Hendes  Top  sidder 
saa  langt  frem,  (Hun  sætter  Toppen  paa 
sned.).  KomGrønneg.Y  180.  det  er  en  Tryk- 
feil,  at  X.  er  glemt  .  .  som  hænder  sig  ofte 
ved  de  skiødesløse  Settere  i  Trykkerierne. 
Langebek.Breve.122.  Lidt  skjødesløs,  uor- 
dentlig .  .  er  ]Qg.Ew.(1914).IY.381.  En  efter- 
laden Mand  forsømmer  ofte  og  ideUg  at  gjøre 
det,  han  bør;  den  Skiødesløse  bryder  sig 
ikke  om  at  giøre  det.PEMull.^212.  Han  er 
skiødesløs  i  Alt,  hvad  han  foretager  sig. 
MO.  han  er  skødesløs  med  Linned  og  Slips. 
Bl&T.  hvor  Hans  skødesløs  er  i  hus,  bliver 
snart  katten  det  bedste  kvæg,  se  I.  Kvæg  1. 
jf.  Mau.4049.  \\  tidligere  ogs.:  ubekymret; 
sorgløs;  ligeglad.  Kong  Knud  lod  (staden) 
beleyre.  Men  (da)  hans  Folk  vare  blevne 
sikre  og  skiødesløse,  giorde  Kong  Svend  et 
Udfald  om  Natten.  Holb.DH.1.224.  *en  Skrid- 
Finn,  |  Som  .  .  skiødesløs  sprang  over  hver 
en  AigT\ind.Ew.Bald.37.  Skuesp.V.40  (se  ovf. 
sp.  107'^^^).  jf.  MO.  II  dial.  (spec.  om  barn): 
uvorn;  uartig.  Aakj.FJ.172.  JørgenNiels. 
0.137.  Feilh. 

2)  om  (resultat  af)  virksomhed,  ytring,  frem- 
træden olgn.:  som  vidner  om  ell.  er  præget  af 
de  u.  bet.  1  angivne  egenskaber  ell.  forhold. 
naar  hånd  skal  betale  igien,  da  forhaler 
hånd  tiden,  og  betaler  med  skiødesløse  ord, 
og  skylder  paa  tiden. Sir.29.6(Chr.V I).  *du 
nu  er  iblandt  de  Voxne  Piger,  |  Og  bør  for- 
nemmelig at  tage  Dig  i  Agt,  |  For  alt  for 
skiødesløs  og  aaben  Klæde-Dragt.PmfeLBJ.S. 
den  alt  for  skiødesløse  og  urigtige  Skrive- 
maade,  hvortil  Ungdommen  saa  let  vænnes, 
ved  at  skrive  hen  uden  Agtsomhed.  Mai!L 
SgH.**2v.  hun  (bad)  mig  stundom  at  tænke 
paa  sig,  det  blev  lovet  i  en  skjødesløs  Tone. 
Kierk.YI.368.  alle  (udgaverne  er)  lige  skødes- 
løse og  slette.  Barfod.(Stuh.6).  Hans  Sprog 
.  .  er  ikke  skødesløst.  Rubow. KK.58.  \\  som 
adv.  Hun  er  skødeBløB  lHædt.  Moth.S416. 
*Haaret  skiødesløst  paa  Halsen  adspredt  er. 
Jacohi.SBr.257.  hun  (laa)  skjødesløst  hen- 
strakt.  Kofoed-Hansen.L.163.  skødesløst  ind- 
pakket (emballeret).  Ludv. 


109 


Skødesløshed 


ISkødskind 


110 


Skødesløs-hed,  en.  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Skødeløs-.  PoulPed.DP.(1937).9).  flt.  -er 
(i  bet.  2).  {ænyd.  skøde(s)Iø8hed)  I)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  skødes- 
løs, anden  Ulykkelig  Tilfald  .  .  som  Creditor 
ikke  ved  sin  Skiødisløshed,  eller  Forsøm- 
melse, er  skyldig  udj. DL.5 — 7 — 1.  Tienneste- 
buds  Skiødesloshed  og  uforsigtige  Omgang  i 
deres  Huuse  med  Ild  og  Lys.  Borrebye.TF. 
364.  Forsømmelse  eller  Skjødesløshed  i  Em-  ip 
bedsf øreise  .  .  straffes  .  .  med  Bøder.  Z«ov"/t 
1866. §143.  JLUss.H.153.  om  nonchalant  væ- 
sen: „Ja,"  fortsatte  S.  med  en  forceret  Skø- 
desløshed./Jo^ians.  J.  33.  jf.  Ew.  (1914).  IV. 
299.  II  tidligere  ogs.:  sorgløshed;  ligegyldighed. 
de  Evangeliske  (blev)  ved  Sikkerhed  og 
Skiødesløshed  . .  svævede. Slange.ChrIV774. 
2)  (enkelt)  udslag  af,  udtryk  for  en  saa- 
dan  egenskab;  især:  (sprog)fejl,  der  skyldes 
skødesløshed  (1);  sjuskefejl.  Der  ere  vel  io 
her  og  der  i  samme  Skrift  nogle  faa  Skødes- 
løsheder. LTt<i.i75(?.256.  En  Skiødesløshed  i 
Stilen,  i  Sproget.  Skiødesløsheder  i  et  Regn- 
skab. FSO.  MO.  Rubow.KK.8. 

Skøde-stik,  et.  [II.2]  se  Skostik. 
-synd,  en.  (sv.  skote(s)synd,  ty.  schos(s)- 
siinde,  sml.  eng.  bosom  sin,  fr.  péché  mignon; 
;/.  -fejl,  -last,  -lyst  samt  udtr.  en  synd,  som 
ligger  en  i  skødet  u.  I.  Skød  2.i;  om  bet.- 
udviklingen  se  u.  Skøde- 1.2)  last,  daarlig  egen-  jo 
skab  ell.  vane,  tilbøjelighed,  som  man  (en  per- 
son, en  klasse  af  mennesker,  en  tidsalder)  er  i 
særlig  grad  hengiven  til;  særlig  fremtræderide, 
(frem)herskende  last,  daarlig  egenskab  ell.  varie, 
tilbøjelighed;  ens  særlige  svaghed,  (især  i  forb. 
m.  gen.  ell.  poss.  pron.).  *Skiøde-Syndeme, 
som  hans  Natur  velynder.  Clitau.IR.34.  LTid. 
1753.188.  Hun  synes  at  have  overvundet  det 
Stivsind  og  den  pirreUge  Heftighed,  der 
hørte  til  hendes  smaa  Skjødesynder. /ng.L.  40 
IY55.  mine  Skjødesynder  .  .  ere  tvende  i 
TaUet  .  .  mine  Feil  (bestaar)  pro  primo  i  en 
Deel  Forfængelighed,  og  pro  secundo  deri, 
at  jeg  altid  kommer  for  sUde. CBernh.NF.IY 
123.  *  Hovmod  er  Tidens  Skødesynd.  PZoug. 
ND.233.  Kierkegaard  .  .  har  skrevet  de  dan- 
ske Skødesynders  Vsjkologi.Brandes.il. 415. 
Snobberiet  for  Udlandet  .  .  er  Danskernes 
.  .  Skødesjad.  Billeskov J.H. 1. 154.  -søn,  en. 
C„usædvanlig."  MO.;  nu  næppe  br.)  især  sva-  50 
rende  til  -barn  2:  Rahb.E.1.118.  han  har  lært 
af  sin  Farbroder,  den  gamle  Grev  Henrik, 
hvis  Skjødesøn  han  yax.CBernh.NF.XII.27. 
Holst.R.  u£gl.:  *Dog  tænkte  jeg  at  Dyd 
var  Himlens  Skiødesøn.Tullin.I.216.  ♦Frue 
Fortunas  Skiødesøn,  |  Er  den  Mand,  der 
vandt  en  Pige,  I  Øm  og  ædel.  Rahb.PoetF. I. 
103. 

skødet,  adj.  [isgø-dat]  {af  I.  Skød  l.i 
(II.  Skøde  1))  mods.  skødeløs  2,  om  beklæd-  60 
ningsdel:  forsynet  med  skød(er).  For- 
ordninger angaaende  trekantede  Hatte  og 
skiødede  Veste  (jf.  Skødevest).  Oehl.ND. 
XXIX.  II  især  i  ssgr.  [-|Sgø*<')6a<],  se  kort-. 


lang-,  sidskødet.  Skøde- trøje,  en.  (jf. 
-frakke,  -kjole;  især  foræld.)  trøje  med 
skød(er).  I)  om  mandsdragt.  »Kast  i  Speilet 
da  et  Øie!  |  See,  hvor  comisk  Du  seer  ud  | 
I  den  korte  Skjødetrøie,  |  Du,  som  før  bar 
Ridderskrud!  T7i7s<.D./J/.69.  Hans  fine  blan- 
ke Pariserhat,  hans  moderne  Skjødetrøie  (o: 
ldykiole).Rappee.l857.263.sp.l.  2)  om  kvin- 
dedragt. Sal.  Y  450.  GyrLemche.  S.  I II.  148. 
Strange.P.II.165.  Feilb.  UfF.-Te»t,en.(jf. 
I.  Skød  1.1  ofif skødet;  foræld.)  lang  mandstrøje 
med  ærmer  („vest"),  som  man  bar  under 
kjolen  ell.  (uiden  denne)  som  hjemmedragt. 
MO.  PRoss.RMøller.(1871).12.  Taskelommen 
paa  den  lange  Skødevest.  GyrLemche.S.II I. 
131. 

Skød-frakke,  en.  se  Skødefrakke. 
-horn,  et.  ^  det  hjørne  af  et  sejl,  hvor 
skødkovsen  er  anbragt.  KuskJens.S0m.l68. 
Skøds-:  OrdbS.  -hund,  en.  se  Skødehund. 
-klampe,  en.  ^  klampe  (I.2.2),  der  bærer 
et  skøde(s  bugt),  saaledes  at  det  ikke  kommer 
i  uorden  unc^  sejlads.  Skøde-:  Funch. Mar 
0.1.164.  -knob,  en.  4^  ^^*o&  (LI)  paa  et 
(enkelt  under)skøde  (som  skal  forhindre  det 
i  at  glide  igennem  skødbarmen).  Harboe. 
MarO.  Skøde-:  Fisker. SøO. 66.  -knægt, 
en.  4>-  *5<^  *  ft^-}  om  (hver  af)  de  to  lodret 
staaende  korte  bjælker  (paa  hver  side  af  fokke- 
og  stormasten),  som  bærer  (hver)  to  trisser, 
hvorigennem  mærssejlenes  skøder  farer.  Fisker. 
SøO. 115.  Sal. XV 1. 196.  Skøde-:  Funch. 
MarO. II. 119.  Skøds-:  Bardenfl.S0m.il. 257. 
KuskJens.S0m.75.  -ko VS,  en.  ^  kovs,  der  er 
indsyet  i  et  sejls  skødbarm.  Bardenft.S0m.II. 6. 
Skøds-:  Scheller.MarO.  -lap,  en.  (jf.  -pla- 
de^ 4>-  ^^  tyndere  stykke  dug,  der  paasyes  som 
forstærkning  af  sejlets  skødbarm.  Larsen. 
Skøds-:  OrdbS.  -lig,  et.  4>  lig  (II.l)  om 
et  sejls  skødbarm.  Harboe.  MarO.  -løjert, 
en.  ^  løjert  (II)  t  et  sejls  skødbarm  (-lig). 
Larsen,  -plade,  en.  ^  (nu  rueppe  br.) 
skødlap.  Larsen. 

Skøds-,  i  ssgr.  [isgø(6)s-]  ^j-  «/  I-  Skød 
1.2,  som  sideform  til  Skød-  (se  Skød-  2); 
saaledes  Skøds-barm,  -blok,  -bolt  ofl.,  se  u. 
Skødbarm  osv. 

I.  Skødsel,  en.  se  Skøtsel. 

U.  Skødsel,  en.  se  Skydsel. 

Skød- skind,  et.  f'Skøde-.  J Baden. 
DaL.PalM.TreD.385(sa.SexDigte.'(1872).430: 
SkjødsMndj.  VVed.BB.437.  CReimer.NB. 
631.  AlbDam.B.308.  jf.  SvGrundtv.  Glah- 
der.Retskr.  FagOSnedk.  „imod  almindelig 
Brug".Jf0.j.  {jf.  glda.  schøtæ  klæthe,  skød- 
shitid  (Skraaer.II.20),  samt  ty.  schossfell 
(sml.  Skosfel^;  af  I.  Skød  2.i)  skind-for- 
klæde, især  anv.  af  haandværkere  som  sme- 
de, skomagere  ofl.  Moth.S432.  Tychon.Vers. 
360.  *de  Dværge  .  .  |  Med  SMødskind  for 
af  det  sorte  Lær  |  .  .  gik  og  støbte  Kry- 
sta.]leT.Oehl.NG.(  1819). 155.  En  gammel,  kro- 
get Mand  .  .  med  bagvendt  ombundet  Skjød- 
skind og  en  liden  Hornlygte  i  Bæltet.  Ing. 


111 


skødskindet 


iSkøge- 


112 


Y SM. (1826). 7 3.  I  Smaastæder  have  (sU- 
magerne)  endnu  den  Vane,  at  arbeide  med 
Skjødskind  paa;  men  i  større  har  man  om- 
byttet dette  med  et  Forklæde  af  grønt  Lbst- 
Ted. Skomageren.(1832).12.  HCAnd.ML.U4. 
442.  (smeden)  stod  foran  Essen  med  Skød- 
skindet for  og  Tangen  i  Haanden.  DracTim. 
PY  13.  halvvoxne  Opvartere  i  Trøje  og  med 
grønne.  Skiødskmd.CMøll.PF.196.   JYJens. 


ypperstepræsterne)  i  Guds  'Rige.Matth.21.31. 
et  liderligt  Spille-Huus,  fuld  af  Skiøger. 
Holb.llJ.Yll.  Fy,  fy,  meener  I,  at  jeg  er 
en  Skøge?  at  jeg  skulde  faae  Børn  med 
anden,  end  min  Mand,  jeg  er  alt  for  vel  op- 
dragen til  at  være  min  Mand  utroe.  sa.Bars. 
III.5.  Skiøgen  i  Kniplinger  og  Silke  .  .  er 
sit  Skiøgenavn  .  .  fuld  vel  saa  værd,  som 
hendes   elendige   Medsøster  i   Vialter.  Rahb. 


HF.19.  lugte  efter  skødskindet,  se  lugte  2.  lo  Tilsk.1805.536.  Rygtet  (sagde)  at  Du  havde 


-skindet,  adj.  (1.  br.)  som  bærer  skød- 
skind (1).  *den  skød-skinded  Horse-skraber 
(o:  hestepasser). Sort.Poet.79.  ChrBorup.PM. 
95.  -skinkel,  en.  ('Skøds-.  Scheller.MarO. 
339).  4>  skinkel  (I),  der  fastgøres  i  sejlets 
skødbarm  (og  i  sin  frie  ende  har  en  kovs, 
hvori  skødtaljens  løberblok  hugges,  ell.  et  til- 
splidset smækrere  stykke  tov  som  skøde). 
Harboe.MarO.425.  Larsen,  -stik,  et.  se  Sko- 
stik. 

skødt,  part.  af  skyde  ell.  af  IV-Y  skøde. 

iSkød-talje,  en.  ^Skøds-.  Scheller. 
MarO.).  ^  et  skødes  talje.  Bardenfl.Søm.L 
182 

iékøffel,  en.  ["sgøf(a)l]  (ogs.  Skyffelj. 
(sv.  skyffel;  fra  nt.  schiif(f)el,  schoffel;  side- 
form til  Skuffel;  uden  for  ssgr.  nu  næppe  br. 
i  rigsspr.)  redskab  med  skaft  og  ske-  ell. 
skovlformet  blad  (jf.  Ladeskøffel^.  Skyf- 


solgt  Dig  for  Guld,  som  en  Skiøge.  Hauch. 
GM. 379.  *Ha!  Dankonning!  skam  Dig  .  .  | 
Den  frækkeste  Skjøge  |  Har  Du  lagt  i  din 
Seng.Winth.HF.262.  Rich.HD.171.  Man  har 
da  ikke  nødig  at  blive  hængendes  for  en 
Skøjes  Skyld  (o:  gifte  sig  med  den  pige,  man 
har  forført). Pont.FH.lll.  „Og  hvad  er  det 
saa  for  noget  du  snakker  om  en  borgerlig 
Skøge?  Hvis  hun  er  borgerlig,  er  hun  vel 
20  ingen  Skøge!"  —  „Det  kan  hun  godt  være, 
du."  —  „Men  hvis  hun  er  Skøge,  er  hun  da 
i  al  Fald  ikke  borgerlig!"  —  „Altid,  min 
lille  Pige,  —  det  er  hun  z\.t\d:'  SvLa.SD.61. 
jf.  Hanskøge  (DO.Yn.sp.822*''):  han  er  en 
Skjøge,  ret  en  forfulet,  forbandet  Skjøge,  og 
intet  en  Mand;  han  har  en  Skjøges  tomme, 
troløse  0]ne.JPJac.(1924).L233.  Ingen  af 
Israels  Døtre  maa  være  Skøge,  og  ingen  af 
Israels    Sønner    maa    være    Mandsskøge 


fel  (d.  s.  s.  Skuffel  i;.  S&B.  Larsen.  Skøf-  30  (1871:  Skiøilevner). 5Mos.23.17 (1931).  IKg. 


fel:  Fisker. SøO.71.  d.  s.  s.  Skuffel  2:  UfF. 
(sdjy.).  om  lille  træskovl  (kasteskovl):  UfF. 
(Ærø).  II  hertil  (4>-)  ssgr.  som  Skøffel- 
aare  (aare  med  krummet  blad.  Funch.MarO. 
ILS.  IdrætsB.1.375),  -blik  (metalplade  paa 
en  ladeskøffels  kolbe.  Funch.MarO. 1. 12),  -kol- 
be, -stage  (kolbe,  stage  paa  en  ladeskøffel. 
smst.II.119). 

skøg-agtig,  adj.  se  skøgeagtig. 


14.24(1931). 

2)  m.  videre  (overf.)  anv.  2.1)  (især  bibl., 
højtid.)  anv.  om  (hjemsted  for)  verdslig- 
hed, ugudelighed,  usædelighed,  løgn 
olgn.;  dels  om  en  stor,  verdslig,  ugudelig  stad, 
spec.  (bibl.)  om  Babylon  (jf.  Babel  1,  Baby- 
lonj;  Aab.l7.1(se  1.  Hore  1  slutn.).  jf.  Nat 
Tid.'/sl939.7.sp.3f.  om  Rom:  *Store  Skjøge, 
du  som  koger  |  dig  din  feberrøde  Sminke 


ISkøg^e,  en.  ['sgø-qa]  (dial.  Skøje.  Kol-  40  af  Martyrers  rene  Blod,  |   og  med  Messe- 


lerød.51.  Pont.FH.lll.  sa.FL.(1892).235. 
Feilb.IIl.351.  DF.X.117.  UfF.  jf.  Skiøger 
c\D  Optøier.  ChrBorup.PM. 239.  sml.  III. 
Skøjtej.  flt.  -r.  iglda.  skøghæ,  skøkiæ  (i  ssg. 
skøkiæ-hnss.  HellKv.76),  sv.  skoka,  no.  skjø- 
ge, skjøke,  (sen.)  oldn.  skækja;  snarest  laant 
fra  mnt.  schoke,  rimeligvis  besl.  m.  II.  skage, 
m.  opr.  bet.  „omstrejferske"  (jf.  oeng.  scacan, 
ile,    flygte)    ell.    ,'forførerske"    ell.    „forført 


særkens  Hvidhed  |  hyller  til  din  Skam  og 
Skdind'&e\.Rich.HD.171.  dels  om  ugudelig, 
umoralsk  aandsretning  olgn.,  især  i  forb.  den 
(store)  babyloniske  skøge  olgn.:  Cit. 
1820. (Hjort.B. 1.59).  paa  Rigsdagen,  skulde 
han  .  .  bekæmpe  den  store  babyloniske 
Skjøge,  der  bolede  med  Skinnet  saavel  i 
Stat  som  Kixke.PalM.IL.lIl.533.  den  baby- 
lonske  Skjøge,    der   hedder   Resignationen. 


kvinde" ,  jf.  nt.  schaken,  røve,  bortføre  (en  50  Kofoed-Hansen.KA.II.229.  2.2)  ^  i  (dial.) 


kvinde),  scheken,  besove,  holl.  schaak,  kvinde 
rov,  forførelse;  se  Arkiv. XXXII  1. 17  2. XLI. 
133) 

I)  (i  rigsspr.  nu  GJJ  kvinde,  som  driver 
erhvervsmæssig  utugt;  prostitueret  kvinde; 
offentligt  fruentimmer;  ogs.:  letfærdig , 
løsagtig,  stærkt  (overdrevent)  erotisk 
præget  kvinde,  der  indlader  sig  i  illegitimt 
elskovsforhold  olgn.  (jf.  Allemandspige,  Glæ- 


navne  paa  planter,  som  har  stærkt  prangende 
farve,  aabner  blomsterne  om  natten  olgn.;  saa- 
ledes:  toaarig  natlys,  Oenothera  biennis 
(JTusch.356),  vild,  rød  valmue.  Papaver 
(UfF.).  nøgne  skøger,  d.  s.  s.  nøgne  jom- 
fruer (6),  (høst)tidløs,  Colchicum  (autum- 
nale)  L.  UfF. 

O  ISkøge-,  i  ssgr.  af  Skøge  1  (jf.  delvis 
tilsvarende  ssgr.  med  Hore-);  saaledes  (for- 


despige,  Hore  (I.l),  I.  Luder  2,  Natfrøken,  eo  uden   de   ndf.    anførte)    ogs.    ssgr.    (ofte   m. 


III.  Skøjte  ofl.).  Der  Juda  saae  hende  (0: 
Thamar),  tænkte  han,  at  det  var  en  Skjøge, 
fordi  hun  havde  skjult  sit  Ansigt.  lMos.38. 
15.   Toldere  og  Skiøger  gaae  for  Eder  (0: 


uegl.  bet.,  om  noget  (groft)  letfærdigt,  uanstæn- 
digt olgn.)  som  Skøge-blik,  -erhverv,  -fag- 
te(r),  -favn,  -fortjeneste  (jf.  -lønj,  -lader, 
-leje,     -lem(mer),     -levned,     -liv,     -mine(r), 


113 


sli.øgeagtig 


Skøjte 


114 


-natur,  -node(r),  -pak,  -stand,  -væsen  ofl. 
•tkgtigf  adj.  som  hører  til,  stemmer  med, 
ligner  en  skøge(s  væsen,  adfærd  olgn.).  Moth. 
S432.  jeg  føler  mig  som  besudlet  af  hans 
listende  Hænder  og  hans  skjøgeagtige  Ord. 
JPJac.(1924).L234.  Hendes  Lader  falder 
sk øgagtig.ZomGrønn^g./. 722.  -barn,  et. 
{ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  Horebam;  nu  1.  hr.) 
en  skøges  barn.  Moth.S432.  VSO.  MO. 
-dragt,  en.  isair  om  letfærdig,  uanstændig 
(ogs.:  prangende)  dragt.  *Det,  hvor  efter 
Verden  tragter,  |  Er  kun  Høyhed,  Purpur- 
Pragt,  I  Guld  og  Pærler,  Skiøge-Dragt. 
Clitau.PT.112.  Forordningerne  om  særlige 
Skøgedragter.  F3fa«/itess.^Z,26.  da  møder 
Kvinden  ham  i  Skøgedragt  (1871:  Hore- 
smykke^,  underfundig  i  Hjertet.  Ords.7.20 
(1931).  -hus,  et,  {glda.  skøge-,  skøkiæhuss 
(HellKv.71.76)}  utugtshus;  horehus;  bordel. 
Moth.S433.  MO.  FrNiels.KH.I.502.  TBier- 
freund.Shakespeare.(1898).2.  overf.:  *Vort 
Hjærte  blev  et  Skjøge-Hus,  |  Vor  Sjæl  en 
selvklog  I)&3j:e. Grundtv.SS.V173.  -jagt,  en. 
spec.  (jf.  -jæger;  nu  sj.):  omløben,  omstrejfen 
paa  gaderne  efter  skøger;  dumpejagt.  *Smaae- 
gaderne  ved  Lygteskin  |  paa  Skj  øge  jagt  I 
(o:  de  kbh.  levemænd)  gjennemfare!F(7«Zd6. 
1.145.  MO.  II  ogs.  (foræld.)  om  myndigheder- 
nes jagt  paa  (indfangning  af)  løsagtige  kvin- 
der. HMatthiess.DK.81f.  -jæger,  en.  {ænyd. 
skøgejegere;  jf.  -jagt  og  Dumpe-,  Hore- 
jæger; nu  sj.}  VSO.  -krop,  en.  (sj.). 
*(Lars  ku^ks)  hustrue  (skulde)  holde  op  | 
At  byde  som  til  falls  eenhver  sin  Skiøge 
Kiop.Holb.Paars.287.  (jf.  I.  Krop  3)  med 
overgang  til  personbetegnelse:  ♦een  Qvinde 
bær  Alcidis  (o:  Herkules')  Løve- Klæder,  | 
En  lumpen  Skiøge-Krop  sig  saa  omabe  vil. 
Rose. Ovid. 1.92.  -kunst,  en.  (1.  br.;  især  i  flt.). 
♦du  vil  .  .  I  Ved  Skiøgekunster  (o:  brug  af 
sminke  olgn.)  ilde  skiænde  |  Den  Skiønhed 
(naturen)  har  skiænket  ^g? Rahb.Tilsk.1791. 
126.  ♦forbandet  .  .  være  .  .  sledske  Blik  og 
disse  Taarer,  |  Der  hykkelsk  lokke  kun  med 
Skiøgekunster  |  Vor  Villies  Kraft.  J?aucft. 
DV.1.22.  -kvinde,  en.  (1.  br.)  skøge;  let- 
færdig, utugtig  kvinde.  Anti-Spectator.130. 
*  Skjøgekvinden  Jesabel.  Grundtv.  S  S. V 148. 
-løn,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Horeløn;  1. 
br.)  en  skøges  løn  (fortjeneste).  5Mos.23. 
18(1931:  Skøgefortjeneste;  se  u.  Hun- 
defortjeneste;. ACLars.  (StSprO.  Nr.  52. 27). 
-navn,  et.  navn  (betegnelse),  hvormed  en 
skøge  benævnes,  et  ^t  oldtidens  Italien)  bruge- 
ligt Skiøge-Navn  Lupa  (Ulvinden).  OG«W&. 
VH.I.929.  Rahb.Tilsk.l805.536(se  u.  Skøge 
1).  uegl.:  det  er  saa  bitterlig  mismodigt,  at 
se  .  .  Sandheden  .  .  forhaanet  .  .  at  høre  den 
smædet  med  Skjøgenavne.JPJac.^i924;.//. 
163.  -regimente,  et.  (jf.  -vælde  og  I. 
Regimente  1.2;  1.  br.)  om  maitresseregimente 
olgn.  Bl&T.  -seng,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
Horeseng;  sj.)  ♦Se  ei  paa  Guds  Blomster- 
eng I  Som  det  var  en  Skøgeseng.  Grwndto. 


RR.98.  -Tis,  en.  {ænyd.  d.  8.)  i  forb.  paa 
sk  øge  vis.  Moth.S433.  VSO.  Det  Kys,  hun 
hin  Dag  paa  Skøgevis  havde  henslængt  paa 
hans  Mund,  spøgede  endnu  i  hans  Blod. 
Pont.LP.V  11.150.  -vise,  en.  vise,  der  hand- 
ler om  ell.  især  synges  af,  passer  for  en  skøge 
(skøger);  utugtig  vise.  Moth.S433.  LTid.1740. 
171.244.  Es.23.15(se  u.  Horevise;,  det  (er 
ikke)   så  underligt,   om  folket  har  fostret 

10  usædelige  viser  (skj  øge  viser,  som  nogle  kal- 
der derD).Krist.Skjæmteviser.(1901).4.  -væl- 
de, en,  et.  (jf.  -regimente;  iscer  hos  sprog- 
rensere) navnlig  om  de  fordærvede  forhold  ved 
pavestolen  i  10.  aarh.  (pornokratiet).  HDdhX. 
100 danskeOrd.(1868).82.  FrHamm.Kirkehist. 
11.135.  FrNiels.KH.II.255. 
I.  Skøje,  en.  se  Skøge. 
n.  skøje,  V.  [isg(oi3]  (ogs.  skrevet  skoje. 
Dorph .  De  jydskeZigeu  nere.  (1837) .  44.    Blich. 

2a  (1920).XXX.48.  jf.  MDL.478).  -ede.  {sv. 
sko  ja,  føjte  om,  tumle  sig  i  leg,  lystighed, 
snyde  (i  handel),  no.  skøie,  støje,  drive  spøg 
fra  østfris.  holl.  scho(o)ien,  strejfe  om,  betle; 
besl.  m.  oldn.  skæva,  bevæge  sig  fremad,  got. 
skewjan,  iU;  dial.  (jy.),  spec.  keltring-sprJ) 
drive  om;  strejfe  om.  „Hvem  skøjer  her- 
ude?" lød  en  huul  Røst  derinde  fra  (o:  fra 
taarnet  i  Halds  ruiner).  Blich.(  1920). XX.l  13. 
(vinden)  legede  Tagfat  omkring  Kæmpens 

30  Grav  og  jog  paa  de  skøjende  Trækfugle- 
sværme. iS'féen&er^.5^angeni^ørA;d.^i926;. 79. 

iSkøjer,  en.  ['sgmiar]  (ogs.  skrevet 
Skojer.  Dorph.DejydskeZigeunere.(1837).44. 
FDyrlund.TN.348.  Aakj.VF.179).  flt.  -e. 
{sv.  skojare,  landstryger,  bedrager,  gavtyv, 
pudsenmager,  no.  skøier,  østfris.  holl.  scho(o)- 
ier;  især  dial.  (jy.,  bomh.)  ell.  (som  gengivel- 
se af)  keltring-spr.)  omstrejfende  person; 
landstryger;  især:  keltring  (l.i);  tater; 

40  ogs.  (til  dels  som  laan  fra  sv.-no.):  listig, 
snu,  forsoren,  lystig  fyr;  gavtyv.  Sydens 
varmblodige  Børn,  Tatere  og  Skøjere  af 
Na\n.EHenningsen.FraFolkeliv€t.(1882).102. 
MylErich.Den  jydskeHede.(  1903). 439.  Baud. 
GK.197.  de  to  Mandfolk  var  et  Par  værre 
Skøjere.  CFMortens.EF.214.  AchtonFriis.J L. 
1.390.  Feilb.  ||  hertil  forsk,  ssgr.,  dels  svarende 
til  Keltringe-,  Tater-:  Sk»jer-folk  (MylErich. 
VJ.186),  -kvinde  (smst.187),  -maal  (D&H.), 

50  -sprog  (Sal.*XX.444)  ofl.,  dels  om  noget 
listigt,  gavtyveagtigt  olgn.:  skøjer-agtig  (Ip- 
sen.Br.1.49.  Med  det  skøjeragtige  Smil,  der 
.  .  alle  Tider  gør  hende  uimodstaaelig,  driller 
hun  mig.  KMich.(Pol.*/il925.8.sp.6).  Thu- 
borg.DVE.202),  -streg  (Aakj.SVVIII.13) 
ofl. 

I.  Skøjte,  en.  [isgoida]  (sj.  (m.  hoU. 
form)  Schnit(e).  Meyer. *^  flt.:  Schuyteme. 
Blich.(1920).XXXIII.37).    flt.    -r.    {cenyd. 

60  d.  s.,  no.  d.  s.;  fra  holl.  schuit;  egl.  sa.  ord 
som  I.  Skude;  jf.  II-IIL  Skøjte,  IV  skøjte 
samt  Løbeskytte;  især  ^)  bredbovet, 
fladbundet  (transport)fartøj  (især  anv. 
i  Holland;  ogs.  trukket  af  heste  langs  bredden. 


XX.    Eentrykt  »/,  1940 


8 


116 


ISkøjte 


skøjte 


116 


jf.  Trækskøjte^;  uden  for  fagl.  spr.  til  dels 
m.  mere  ubest.  let.,  om  fladbundet,  tungt 
sejlende  fartøj;  4>-  sipec.  om  mindre  fartøj  med 
næsten  lodrette  stævne  oven  over  vandet,  skro- 
get rundet  af  mod  begge  ender  og  førende  kly- 
ver,  stagfok,  storsejl  og  gaffeltopsejl  (Kusk 
Jens. S  øm. 122).  Overs.afHolbLevned.74.  Jeg 
tog  med  en  Skøite  igien  fra  Haarlem  og  gik 
til  Leiden.  J Adeler. Bemærkninger  ved  enReise. 
(1803).21.  et  Fartøi,  af  Bygning  som  en  hol-  lo 
landsk  Skøite.  StephJørg.L.112.  *Saa  maa 
vi  tilbage  igen  med  din  Skøjte  (o:  færge- 
baad).  Drachm.M.201.  Feilb.in.351. 

II.  j^køjte,  en.  ['sgmide]  Høysg.A0.127. 
(nu  dial.  Skejte.  Moth.S265.  jf.  Feilb.III. 
241).  flt.  -r.  {ænyd.  skeite,  jf.  no.  dial. 
skeisa;  fra  eng.  skate  (den  no.  form  fra  eng. 
flt.-form),  laant  fra  holl.  schaats,  stylte, 
skøjte  (atter  laant  fra  oldfr.  escache,  fr. 
échasse),  maaske  egl.  sa.  ord  som  nt.  schake,  20 
lægben,  skank  (besl.  m.  I.  Skankj,  idet  de 
ældste  skøjter  var  dyreben,  fastbundne  under 
fødderne,  jf.  dial.  islæg,  oldn.  isleggr,  skøjte  af 
(heste)ben,  ofl,.,  se  u.  Isben  ||  formen  Skøjte 
(ældste  eksempler:  Holb.Berg.92.  Høysg.S. 
295.  vAph.(1759,1764))  skyldes  muligvis 
paavirkning  fra  I.  Skøjte;  jf.  III.  Skøjte, 
lY  skøjte) 

l)et  til  fastgørelse  paa  fodens  under- 
side indrettet  redskab,  hvormed  man  30 
kan  glide  (let)  hen  over  en  glat  (is)  flade, 
tidligere  alm.  et  træstykke  med  en  i  undersiden 
anbragt  jærnskinne  (jf.  Træskøjtej,  nu  bestaa- 
ende  af  en  til  fodens  form  svarende  staalflade 
med  en  kantstillet  staalskinne  under  (jf.  Skøj- 
tejærn^  og  indrettet  til  at  fastgøres  til  støvlen 
(ell.  skoen)  ved  (remme  og)  særlige  skrue-  ell. 
klemmeindretninger  (jf.  Skrueskøjte  og  Rulle-, 
Salonskøjte  samt  Skridskoj;  især  (i  flt.)  i 
forb.  gaa  (Høysg.S. 295.  Luxd.Dagb.II.167.  40 
MCBruun.JSR.280.  Bagges.II.243)  ell.  (nu) 
løbe  (Moth.L287.  Høysg.S. 295.  MC  Bruun. 
F.37.  Drachm.DJ .11.310)  ell.  (nu  især  prov., 
dial.)  rende  (Holb.Berg.92.  Feilb.III. 351) 
paa  skøjter,  ogs.  glide  (se  II.  glide  2.2), 
skride  (Høysg.S. 295.  Feilb.III. 241)  paa 
skøjter  olgn.  *Nu  let  paa  Skøiter  de  sig 
syinge.  NordBrun.D.246.  *i  (nu:  paa^  glatte 
Skøite  rask  forfølger  |  En  Pog  en  anden  Pog 
paa  frosne  Bølger.  Bagges.SY93.  *  Ynglingen  50 
paa  blanke  Skøiter  |  Svæver  hen  i  krum- 
me Sving.  Winth.D.(  1828). 28.  Sneedronnin- 
gen havde  sagt:  „Kan  Du  udfinde  mig  den 
Figur,  saa  skal  Du  være  din  egen  Herre,  og 
jeg  forærer  Dig  hele  Verden  og  et  Par  nye 
Skøitei.''HCAnd.(1919).II.128.  *Der  spænd- 
te strax  han  sine  Skøiter  paa,  |  Og  .  .  under 
Isens  Knagen,  |  Han  iilte  fremad  over 
Sneens  Lagen.  PalM.AdamH. II. 172.  Idag  var 
jeg  paa  Skøjter.  jBMcM.?7fl.20S.  spænde  skøj-  eo 
ter(ne)  paa  ell.  af  j 

2)  (jarg.,  vulg.)  især  i  flt.,  om  fodtøjet 
(„støvlerne")  ell.  fødderne  („benene",  „skan- 
kerne"), især  i  udtryk  for  (hurtig)  gang,  i 


forb.  som  bruge,  flytte  skøjterne  olgn. 
FrSkousbo.ES.121.  Staun.P.276.  Tag  Benene 
paa  Nakken!  Sikken  et  Asen  —  vil  I  høre, 
hvor  han  slæber  Skøjterne  efter  sigl Fleuron. 
IFA.81.  Kan  du  ikke  faa  de  Skøjter  med  dig. 
HansPovls.HF.41. 

in.  ISkøjte,  en.  ['sgmida]  flt.  -r.  (rime- 
ligvis dannet  af  Skøge  (Skøje)  og  Tøjte,  vel 
med  (spøg.)  tilknytning  til  I.  Skøjte;  vulg.) 
letfærdig,  utugtig  kvinde;  tøjte;  skøge. 
Rasmus  skulde  nok  dy  sig  for  at  sige  hende 
noget  om  Civisasjonen,  for  det  havde  hun 
bare  grint  af,  fordi  saadan  en  Skøjte,  hun 
forstod  det  naturligvis  ikke.  KLars.HPE. 
138.  den  Skøjte,  du  for  Tiden  føjter  rundt 
med.  CGjerløv.Synd.(1915).68.  TomKrist.LA. 
23.  Glædespige,  Fy-Fy-  eller  Uf-Uf-Pige,  nu 
Trækker  eller  i  lavere  Slang  Skøjte.  PoZ."/3 
1928.Sønd.l5.sp.l.  jf.  Feilb.III. 351. 

IV.  skøj  te,  v.  ['sg  ooida]  ^dmL  skejte.  i^ei7&. 
III.341).  -ede.  vbs.  -ning  (JVJens.A.1.94). 
{jf.  eng.  skate;  af  IL  Skøjte  (se  dog  ndf.  u. 
bet.  2))  I)  (især  dagl.  (jarg.)  ell.  sport.)  løbe 
paa  skøjter;  øve  skøjtesport,  man  skøiter 
paa  Isen.  Tode.Gyldenaare.(1802).71.  Nogle 
skøitede  omka,i^.RUss.ME.II.295.  Grundtv. 
PS.IX.141.  (to)  Herrer  . .  kom  skøjtende  ioi- 
hi.JakKnu.A.lOO.  Glædeligt  er  det  at  se,  hvor 
Kjøbenhavn  er  fuld  af  unge  skøjtende  Da- 
mer. JV  Jens. M.II. 91.  Der  skøjtedes  i  Gaar 
paa  Fnglesangssøen. DagNyh.^^/il923.5.sp.4. 
Feilb.III.341.  jf.  IL  rulleskøjte:  Det  er  mig, 
der  løber  paa  Rulleskøjter  .  .  til  Raadhus- 
pladsen  .  .  jeg  skøjter  derind  fra  mit  Hjem 
paa  Amager.  Pol.^Vd928.9.sp.3.  2)  (til  dels 
ogs.  af  skejte  l.i;  især  dagl.,  spøg.)  bevæge 
sig  paa  en  glidende  (slæbende)  maade 
(omtrent  som  en  skøjteløber);  ogs.:  bevæge 
sig  skrævende  (skejtende)  ell.  med  lange 
skridt,  ilsomt,  i  rend  olgn.  Saa  lægger 
(haren)  Ørene  tilbage  og  skøiter  ud  i  lange 
flade  Sæt.Bogan.I.156.  Han  gik  og  skøjtede 
sig  slæbende  frem  over  Gulvet  i  et  Par 
meget  store  Sivsko.  JakKnu.GS. 57.  Ønskede 
nogen  en  Tvebak  hentet,  skøjtede  hun  (0: 
morgenpigen)  straks  nedad  Trappen  og  hen 
til  Bageren. EllenReumert.ToFruer.(1925).63. 
(ællingerne)  pjevrede  med  de  sorte  Næb  og 
skøjtede  saa  morsomt  om  paa  de  flade  Fød- 
der. Aase  Hans. S. 20.  jf.  Skøjteløber  2:  Dam- 
tægerne  skøjter  hen  over  Vandfladen,  i^rew. 
DN.686.  II  om  ting,  der  bringes  i  (hurtig, 
glidende)  bevægelse:  det  (gaar)  let  for  mig 
at  skrive;  Pennen  ligefrem  skøjter  over 
Fai^iiet.Rørd.BrP.65.  grønne  Tomater  paa 
Tallerkener,  der  skøjtede  hen  over  Bordet. 
PoVul928.17.sp.6.  II  (muligvis  til  I.  Skøjte^ 
om  fartøj:  glide  af  sted.  Med  Seil  på  Kareten, 
som  det  hedder  i  det  glade  Sømandssprog, 
skøitede  nu  Skuden  aisied.AW  ilde. Er  indrin- 
ger om  JerichauogThorvaldsen.(  1884). 10.  det 
glimtende  Ocean,  over  hvilket  nu  og  da 
skøjtede  en  Skude  med  rebede  Se\\.CFMor- 
tens.EF.63. 


117 


Skøjte- 


fSkøn 


118 


ISkøjte-,  »  ssgr.  iscer  af  II.  Skøjte  1; 
saaledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  ogs.  ssgr. 
som  Skøjte-fest,  -forening,  -form,  -is,  -kant, 
-model,  -spids,  -type,  -union,  -vinter,  -æg 
(en)  ofl.  -bane,  en.  (jf.  -hal,  -løber-ba- 
ne^ bane  (II.I.2)  til  skøjteløi,  som  islagt  sø, 
aa,  (kunstig)  oversvømmet  areal  olgn.,  iscer 
med  forestilling  om  en  vis  vedligeholdelse  ved 
hortfjernelse  af  sne,  overrisling  efter  nogen 
tids  brug  olgn.  henne  paa  Graven  ved  Tivoli  10 
var  der  en  stor  Skøjtebane,  hvor  alle  Men- 
nesker løb  i  denne  Tid.  JakKnu.A.98.  i 
Nøddegangen  .  .  havde  Rømer  .  .  lavet  sig 
en  kunstig  Skøjtebane.  Eriksholm.JS.106. 
-dans,  en.  (sport.)  dans  paa  skøjter.  Idræts 
B. 1.725.  Vejledning  i  moderne  Skøjteløb 
o^Skøiteåans.EmmyAndersen.(bogtitel.l934). 
-føre,  et.  (jf.  Kaneføre;.  MO.  Pont. LP. I. 
110.  Man  har  oplevet  (julen)  i  sin  Barn- 
dom, med  Frost  og  stille  Luft  og  Skøjteføre.  20 
I  Raunkiær. ID. 144.  -hal,  en.  (jf.  -salon^ 
sportshal  med  (kunstig)  skøjtebane.  Bl&T. 
-jærn,  et.  I)  en  skøjtes  jcern  (staalskinne), 
hvis  smalle  underflade  (med  skarpe,  skærende 
kanter)  glider  hen  over  isen.  PalM.AdamH. 
11.180.  Hans  Skøjtejem  skar  i  Isen,  saa  det 
hvinede.  Schand.AE.156.  han  (stryger)  ud 
over  den  rimhvide  Is,  der  synger  under 
Sls.ø]teiæTnene.Stuck.F0.43.  2)  (jarg.,  1.  br.) 
om  jærn  olgn.  metal  i  modsætn.  til  mere  kost-  30 
bare  (ædle)  metaller;  i  (nedsæt.)  udtr.  som: 
det  ur  er  vist  af  (ægte)  skøjtejæm  j  -løb, 
et.  i)  (især  sport.)  den  virksomhed  (morskab, 
kunst,  sport)  at  løbe  paa  skøjter;  ogs.:  skøjte- 
tur. *indbudt  til  et  Skøiteløb  af  Mille,  |  En 
Morgen  han  til  Fjorden  vandred  stille.  Po/Af. 
AdamH.II.172.  Rich.BS.72.  Sal.*XXI.718. 
jf.:  Endnu  er  Skøiteløben  den  nordiske 
Ungdoms  Mæreste  Forlystelse.  Engelst.L.9. 
Panum.60.  nogle  skøjteløbende  Drenge.  40 
Schand.AE.213.  Pol.*'/il935.8.sp.2.  Skøjte- 
løbning kan  .  .  under  vore  nordiske  For- 
hold forædles  og  blive  poetisk.  S chand. AE. 
157.  2)  (jf.  lY  skøjte  2)  0  drivremmens 
gliden  paa  remskiven  (uden  at  trække  maski- 
nen). ARHolm.Maskinelementer.(  1935). 134. 
-løber,  en.  I)  person,  der  løber  ell.  kan  løbe 
(er  dygtig  til  at  løbe)  paa  skøjter.  Oehl.Digte. 
(1803). 210.  *Isen  synger  —  der  er  en  Skøjte- 
løber derude.  Blich.  (1920).  XI.  207.  Kierk.  50 
VIII. 68.  Drachm.EO.263.  \\  hertil  ssgr.  som 
Skøjteløber-bane  (Legeb.I.a.47;  jf.  Skøjte- 
bane;, -forening  (Krak.1928.1.225),  -sejl 
(sejl,  som  en  skøjteløber  bærer  udspcendt  for  at 
drives  af  sted  af  vinden.  Bl&T.  jf.  Skøjtesejlj 
ofl.  2)  (jf.  -tæge  og  IV.  skøjte  2;  2ool.)  dam- 
tæge; vandløber;  Hydrometra.  Hag.*II.468. 
DanmFauna.XII.41.  -løberske,  en.  kvin- 
delig skøjteløber  (1).  Kaper.  BerlKonv.XIX. 
457.  -nøgle,  en.  d.  s.  s.  -sving,  -salon,  en.  60 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -hal.  S&B.  -sejl,  et.  spec. 
(sport.)  d.  s.  s.  Skøjteløbersejl.  IdrætsB.1.735. 
-sejlads,  en.  (sport.)  fart  paa  skøjter  hen 
over  isen  v.  hj.  af  skøjtesejl.  IdrætsB.1.735. 


-sko,  en.  I )  (vet.)  særlig  (forlænget)  hestesko 
til  hest  med  syge  fødder.  Viborg&Neerg.HB.88. 
MilTeknO.  S&B.  2)  (foræld.)  en  slags  høj 
overtrækssko  (anv.  af  fornemme  damer).  Hjem- 
met. 1912. 548.  sp.l.  -sport,  en.  skøjteløb- 
(ning)  som  sport.  IdrætsB.1.679.  BerlKonv. 
XIX.459.  -spring^,  et.  (sport.)  spring  udført 
paa  skøjter.  IdrætsB.1.729.  -sving,  et.  spec. 
(fagl.)  om  indretning  til  at  skrue  skøjten  fast 
paa  støvlen  med.  -tur,  en.  (jf.  -løb^.  De  var . . 
sammen  paa  en  Skøjtetur  paa  Fjorden.  Jai 
Knu.  G.  184.  LKragballe.  Minder.  (1904).  35. 
-tæge,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -løber  2.  KWiin- 
stedt.Sol  ogSorg.(1926).10. 

ISkøl,  en.  se  Skølp. 

I.  Skølle,  en.  se  Skovl.  II.  skølle, 
V   S6  skovle 

'iSkølp,*  en.  ["sgørft]  ('Skylp  [sgyVb] 
VSO.  FRFriis.KA.60.  Wagn.Tekn.526).  fit. 
-e.  {ænyd.  skylp,  huljærn,  sv.  skolp  (ogs. 
(geol.):  udgravning),  no.  skylp  ^skjølp  ofl.); 
besl.  m.  I.  Skulpe)  I)  hult  redskab,  spec.  (0) 
om  hugge-,  drejeredskab:  huljærn;  hul- 
mejsel;  drejerør.  H Mikkels. D. 36.  Scheller. 
MarO.  FagOSnedk.  Feilb.  S  køllen  eUer 
Yi^wcdmeise\eJi.GutsMuths.(1802).60.  2)  (jf. 
Skølpning  u.  skølpe  1;  ^  ell.  dial.)  hulhed; 
(ud)huling  (i  en  blok  olgn.).  CoUO.  Scheller. 
MarO.  3)  (bødk.)  tørret  siv  til  digtning 
(tætning)  af  bødkergods.  Harboe. MarO. 
UfF.  4)  (efter  holl.  schulp,  schelp^  f  mtis- 
lingskal(ler).  Cit.  1703.  (JensSør.  II.  41). 
ISkølp-,  i  ssgr.  ['sgølb-]  0  af  Skølp  1. 
-bor,  et.  d.  s.  s.  Skebor.  Skylp-:  Wagn. 
Tekn.502.  skølpe,  v.  ['sgøl&a]  -ede. 
(sv.  sk5lpa,  udhule,  no.  dial.  skylpa,  mnt. 
schulpen;  til  Skølp)  I)  (^  ell.  dial.)  udhule 
(med  skølp);  som  vbs.  Skølpning,  m.  konkr. 
bet.:  d.  s.  s.  Skølp  1.  Harboe.MarO.  BornhOS. 
2)  (nu  nceppe  br.)  udføre  mosaikarbejde; 
indlægge.  Moth.S232.  Mosaik  . .  skjølpet  Ar- 
heide.  Meyer.*  583.  Skølp(e)-jærn,  et. 
d.  s.  s.  Skølp  1.  S&B.  Bl&T. 

I.  Skøn,  et.  [sgon']  skjøn.  Høysg.AG. 
36.138.  flt.  (1.  br.)  d.  s.  (AxelS ørensen. Rim- 
ordbog.(1900). 552.  SophClauss.R.191).  (ænyd. 
glda.  d.  s.,  æda.  skyn,  sv.  skon  (fsv.  skyn^, 
no.  skjønn  (dial.  skynj,  oldn.  skyn;  besl.  m. 
lY  skue;  ;'/.  I.  Skønne,  Skønnende  og  II. 
skønne;  sml.  II.  skøn  ||  (i  bet.  2)  først  olm. 
anv.  efter  midten  af  19.  aarh.;  jf.:  „I  Stedet 
for  dette  i  Skriftsproget  næsten  forældede 
Ord  bruges  hyppigen:  Skiønnende."3fO.) 

I)  (i  alm.  rigsspr.  nu  kun  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  føles  som  hørende  til  bet.  2)  evne  til 
at  skønne  (II.l);  forstand;  indsigt;  be- 
greb; skønsomhed,  enhver  som  forstaaer 
med  godt  Skiøn  at  læse  en  forstilt  Roes  .  . 
skal  kunne  læse  dette  Skrift  med  .  .  For- 
nøielse.  LTid.1746.423.  han  besad  meget  Vid, 
SMøn,  og  Hukommelse.  Franfc.Silf.2S06.7S2. 
♦Det  gav  ham  Skjøn  og  Smag  |  Til  Aser  at 
beværte  |  I  lifligt  Yeimelag.Grundtv.PS.VII. 
444.  han  fandt,  at  politisk  Skjøn  hørte  med 


8* 


119 


Sikøn 


skøn 


120 


til  almindelig  J)a.miehe.Schand.TF.II.287. 
Som  et  Smykke  af  Guld  i  Næsen  paa  en  So, 
saa  er  en  deilig  Kvinde,  som  intet  Skjøn 
har  (Chr.VI  afvig.;  1931:  som  ikke  kan 
skønne^.  Ordls.ii.22.  én  .  .  der  tilmed  ejer 
godt  Skjøn  på  ægte  Skjaldskab.  Zorso^ 
Stjærne.1909.86.  hvert  Smil  og  hver  Bevæ- 
gelse, der  betegnede  (barnets)  vaagnende 
Skøn.  IngebThorup.  MenLivetleves.  (1925).  12. 
UfF.  II  hsi\e(NMPet.IV486.)  ell.  især  kun-  i'o 
ne  skøn  paa,  {glda.  æda.  d.  s.  (se  Brøndum- 
Nielsen. SF. 97);  nu  kun  dial.)  have  forstaaelse 
af;  indse;  begribe.  Moth.K389.  Feilb.III.285 
(u.  2.  skjønne^.  ||  sidde  paa  skøn,  (jf. 
Skønsomhed  l.i  slutn.;  sj.)  sidde  paa  vagt, 
paa  lur  (udspejdende,  vogtende  paa  en  gunstig 
lejlighed).  *Paa  Skøn  sad  Ejnar  som  en  Bams 
i  m.Grundtv.PS.II.477.  (jf.  Ejnar  laa  kun 
som  en  Kat  paa  Lur.  smst.). 

2)  (jf.  Læge-,  Lægmands-,  Overskøn  samt  20 
IL  skønne  2  og  Skønsomhed  I.2)  m.  h.  t. 
forhold,  hvor  mekanisk  udmaaling,  objektiv 
beregning  olgn.  ikke  ell.  kun  i  ringe  grad 
(kan)  bringes  i  anvendelse:  bedømmelse 
ell.  vurdering  af  en  sag  ell.  en  situation 
(med  hensyntagen  til  dens  forskellige  sider, 
omstændigheder,  forhold)  ell.  en  paa  en  saa- 
dan  vurdering  hvilende  mening  ell. 
(mundtligt  ell.  skriftligt  udtrykt)  dom,  ofte 
med  forestilling  om  en  saadan  vurderings  sub-  30 
jektive  karakter,  dens  mangel  paa  almen  gyl- 
dighed, sikkerhed  olgn.;  jugement;  tykke; 
forgodtbefindende;  alm.  i  forb.  som  danne 
sig  (CSPet.Litt.391),  gøre  sig  (Tandr.K.2), 
faa  (PoVhxl938.1.sp.4),  tage  (Schand.BS. 
234.  JVJens.RF.44)  et  skøn  over  ell.  om 
ell.  (sj.)  paa  (0Rung.VS.21),  overlade 
noget  til  ens  (eget)  skøn  (Suhm.(SkVid. 
X.17).  Ludv.  VorStand.l939.110.sp.l),  hvile 
paa  et  skøn  (Pol.*/iil938.Sønd.8.sp.4),  t  40 
talespr.  især:  komme  an  paa  et  skøn 
(Bl&T.)  olgn.;  spec.  ved  angivelse  af  skøns- 
mæssig (løselig,  omtrentlig)  vurdering,  i  præp.- 
forb.  som  efter  et  (løst)  skøn  (Grundtv. 
SS.1.324.  BornhHaandvEr.77.  Bl&T.),  efter 
ens  (bedste)  skøn  (VSO.  MO.  Dannebrog. 
^'hl899.2.sp.6.  Ludv.),  efter  skøn  (MO. 
AOlr.DH.I.281.  AlbDam.B.133),  paa  (et) 
skøn  (VKorfitsen.TO.1.6)  ell.  (dial.)  paa 
skøns  (PCKierk.SS.II.112.  ARosenkilde.  50 
LarsogMette.(1864).25.  FrGrundtv.LK.271) 
olgn.  Moth.S435.  Enhver  kunde  (under  den 
franske  revolution)  domfældes  efter  et  blot 
Skjøn  uden  BeYiis.  Hauch.CB.351.  meget 
maa  komme  an  paa  et  rent  subjektivt  Skjøn. 
HFRørd.  Arrebos  Levnet  ogSkrifter.  II.  (1857). 
VI.  Tak  til  alle  dem,  som  har  hjulpet  heri 
Vil  Sognefogden  foreløbig  dele  en  Tikrone- 
seddel efter  bedste  Skiøn.  Schand.BS. 433. 
saasnart  der  er  Tale  om  et  Skøn,  er  der  jo  eo 
noget  subjektivt  med  i  Sipillet.  MRubin.MB. 
214.  naar  vi  Mennesker  skal  dømme  om  et 
levende,  virkeligt  Tilfælde,  da  er  vi  altid 
henvist  til  et  mere  eller  mindre  paalideligt 


Skjøn,  vor  sunde  Fornuft,  som  vi  i  Alminde- 
lighed kalder  det.  JakKnu.In.98.  hvorfor 
have  I  .  .  intet  Skøn  (1819:  skiønne  I  ikke^ 
om  den  nærværende  Tid?  Luc.l2.56(  1907). 
Oplysningerne  er  ofte  kun  baserede  paa  et 
løst  Skøn.G'as7wd.7.  ||  (jur.)  spec.  om  be^ 
skikkede  (uvildige,  (sag)kyndige)  per- 
soners bedømmelse  af  og  (nu:  skrift- 
lige) udtalelse  om  en  sag,  et  vist  for- 
holds aarsag  ell.  virkning,  en  tings  egenskaber 
olgn.;  (paa  et  (sagkyndigt)  skøn  hvilende) 
kendelse;  ogs.  om  de  saaledes  beskik- 
kede personer,  skønsmænd  (Sal.II.959). 
Omsider  satte  man  .  .  Sagen  til  forstandige 
gode  Mænds  8kiøn.Gruridtv.Snorre.III.114. 
Erstatning  tilkj  endes  efter  uvillige  Mænds 
Skjøn. Lassen. J.O.'355.  I  dette  Embede  skul- 
de han  som  Konsulent  for  Dansk  Kancelli 
give  sit  Skøn  i  tvivlsomme  Retssager.  Ft2/i 
And.Litt.II.643.  Hvor  Hovedvægten  ligger 
paa  Iagttagelsen,  bruges  Betegnelsen  „Syn", 
i  Modsætning  til  hvilket  Skøn  da  betegner 
en  friere  aandelig  Virksomhed.  Nogen  skarp 
Adskillelse  i  saa  Henseende  kan  dog  ikke 
gøres. SaUXXII.908.  spec.  i  forb.  syn  og 
skøn,  se  u.  Syn. 

3)  (jf.  Erkendelse  3.2,  Erkendtlighed  2, 
Kendelse  3;  dial.)  konkr.:  lille  gave,  især 
bestaaende  i  fødemidler;  føring  (2.3)  olgn.; 
spec.  om  madvarer  (brød,  ost,  gryn,  mel)  som 
gave  (ekstraløn)  til  væveren  ell.  spin- 
dersken. Moth.S435.  *Nu  kommer  Michel- 
Væver,  I  Vil  have  Penge,  og  sit  Skiøn  |  Nu 
Spinde  -  Konen  kræver.  Cit.ca.  1710.  (NkS4° 
820.25).  Høysg.AG.138.  Blich.(  1920). XXII. 
168.  MDL.  Feilb. 

II.  skøn,  adj.  [sgon']  Høysg.AG.136. 
best.  f.  i  ubest.  stilling  (jf.  en  sp.344'^^^, 
UllaAlbeck.Da.StiUstik.(1939).36;  uden  for 
enkelte  udtryk  (spec.  en  skønne  dag,  se  bet.  6) 
især  dagl,  gldgs.  (jf.  PEMim.'295.  MO. 
Rubow.SP. 136.182.227)  ell.  jy.),  navnlig  i 
bet.  4.3-6:  Det  er  en  skiønne  fiin  Kniphng. 
KomGrønneg.II.246.  En  skjønne  Indledning 
vil  de  fleeste  af  mine  Læsere  sige,  til  et  tørt 
Register  af  Pligter  og  Byder.  Ew.(1914).IV 
87.  10000  Rigsdaler!  det  var  en  skjønne 
KaTpited.PAHeib.sk.  I II.  318.  *Et  skiønne 
Syn,  at  skue  |  Den  grønne  Strand  lOe^LF. 
(1816). 56.  Grundtv.Saxo.III. 83.  PalM.TS. 
46.  det  er  dog  et  skønne  Vejr,  vi  har  faaet 
igen  ovenpaa  Tordenen.  Ssm.///.i74.  Aakj. 
VB.4(se  u.  II.  Lind  2).  {ænyd.  d.  s.,  glda. 
skø(ø)n  (Brøndum-Nielsen.  GG.I.377.II.380f.), 
SV.  skon,  no.  skjønn;  fra  mnt.  schone,  nht. 
schon  (adv.  schon,  nu  m.  bet.  „allerede";  sml. 
skøntj,  jf.  oeng.  sciene,  got.  skauns;  besl.  m. 
IV  skue;  grundbet.:  synlig,  af  et  vist  ud- 
seende, anselig,  iøjnefaldende;  jf.  skønt,  I. 
Skøn  og  Skonrog  samt  I.  skaane  ||  mods. 
dejlig,  køn  og  til  dels  smuk  tilhører  skøn 
(i  bet.  1-3)  fortrinsvis  skriftsproget,  især  den 
højere  stil,  det  poetiske  sprog,  og  bruges  spec. 
om  noget,  der  nærmer  sig  til  et  ideal,  noget 


121 


skøn 


skøn 


122 


(æstetisk,  intellektuelt,  cuindeligt)  ophøjet  olgn.; 
jf.:  naar  (noget)  opvækker  en  høi  og  dyb 
Følelse  hos  os,  sige  vi,  at  det  er  skjønt.  Saa- 
ledes  gaaer  det  os  jo,  naar  vi  see  en  ret 
herUg  Kuke.0rst.VIII.139.  se  PEMull* 
292ff.  MO.  VilhAnd.  (Festskr.  VilhThoms. 
307).  Harry And.JL.231} 

1)  m.  h.  t.  synsindtryk:  som  ved  sine  ydre 
egenskaber  (rene  linier,  harmoniske  former, 
fint  afstemte  ell.  rige  farver  osv.),  til  dels  i'o 
følte  som  ydre  udtryk  for  tilsvarende  (ædle, 
ophøjede,  ideale)  indre  egenskaber,  frem- 
kalder (en  række  følelsesbetonede  associationer, 
der  vækker)  en  stærk  (æstetisk)  lystfølelse; 
meget  (regelmæssigt,  ædelt)  smuk;  (over- 
maade)  dejlig,  (om  (modsætn.-)forb.  m. 
andre  adj.  m.  lign.  bet.  se  ogs.  u.  dejlig  2, 
III.  køn  4;  om  udtr.  det  skønne  se  bet.  3.1  J. 

1.1)  owi  (ting  ell.  forhold  i)  naturen,  det  bliver 
en  skiøn  Dag,  thi  Himmelen  er  lød.Matth.  20 
16.2.  ♦Deiligste  Roser  har  stindeste  Torne,  | 
Skjønneste  Blomster  sin  tærende  Giit. Kingo. 
266.  Øyet  finder  her  (3:  ved  Kronborg)  sin 
store  Forlystelse  i  en  Prospect,  som  kand 
kaldes  een  af  de  skiønneste  i  Verden.  EPonf. 
Atlas.II.271.  *Det  Land  (o:  Danmark) 
endnu  er  skiønt,  |  Thi  blaa  sig  Søen  bælter,  | 
Og  Løvet  staaer  saa  gjønt.Oehl.Digte.(1823). 
11.363.  *Skjøn  er  for  mig  den  blomster- 
løse Vang,  I  Min  brune  Hede  er  en  Edens  30 
Rs^ye.Blich.(1920).ni.l37.  *Skjøn  er  Vaa- 
ren!  lifligt  Solen  |  Farver  Bøgens  lyse  Top. 
Winth.Lyr.67.  *Jeg  troer  der  er  skjønnest  i 
Da.nmsiTkl EC And.Digt€.(1847). 29.  *Du  skøn- 
ne Land  (0:  Sønderjylland)  med  Dal  og 
Bakker  fagre,  |  med  grønne  Enge  og  med 
gyldne  AgTe.Lemb.D.107.  *den  skønneste,  | 
den  skønneste  |  unge  Skærsommer.  JF  Jens, 
CT.83  (jf.  HarryAnd.JL.172).  det  skønne 
Gmie.CSPet.Litt.17 3.  (jf.  dejlig  2.1^  m.  bibet.  40 
af  trivsel,  frodighed  olgn.:  Frugt  af  skjønne 
Træer  (1931:  smukke  Træfrugter;.  3  Jf  os. 
23.40.  jf.  bet.  4 :  (dyndet)  spredes  paa  Ageren, 
hvorefter  voxer  skiøn  Sddd.JPPrahl.AC.93. 

1.2)  om  levende  væsen,  især  det  menneskelige 
legeme,  ansigt  olgn.  han  var  rødmusset  med 
deUige  Øine  og  skjøn  af  Anseelse  (1931: 
skøn  at  se  t]l).lSam.l6.12.  alle  disse  for- 
tryllende Træk  i  det,  som  man  kalder  et 
skiønt  Ansigt,  en  skiøn  Person.  J(Sneed./Tr  50 
171.  Panden,  Øinene  og  Munden  kaldes 
baade  smukke  og  skiønne,  dog  saaledes  at 
det  sidste  Udtryk  siger  mere  end  det  første. 
Men  heller  siger  man  en  smuk  Næse  end  en 
skiøn  Næse,  ogsaa  Hagen  kalder  man  snarere 
smuk  end  sidøn. PEMull.'293.  *Født  var 
paa  Jorderig  |  Kongen  af  Himmerig,  |  Skiøn 
som  }iloTgen-Røden.Grundtv.SS.L350.  Grev 
Mogens  .  .  var  saa  skjøn  en  Karl  med  saa 
dejlige  Øine.Pont.S.42.  (Orla  Lehmann)  var  60 
skøn  at  skue,  som  han  stod  der,  henført  af 
sit  'Emne.  H Ploug. C P. 86.  ||  spec.  om  en  (ung) 
kvinde,  den  unge  Pige  var  skjøn  af  Skikkelse 
(1931:  havde  en  smuk  S]åkkelse).Esth.2.7. 


Ach  min  allerskiønneste  Jomfrue!  mit  Hierte 
vil  briste  over  de  ulycksalige  Tidender,  £foiJ. 
Jean.II.I.  Den  skiønne  Helene  er  bortført 
til  Troja.  so.  C7i./.5,  Hun  var  ikke  skiøn, 
men  moderlig  yndig,  Ba^^es.Z)¥/X. 202.  *Det 
skiønneste  Skiønne,  |  en  Møe  |  skal  Hellig- 
dommen &nde\Oehl.Digte.(1803).77.  *Der 
stod  Roser  og  Lillier  paa  Enge.  |  Meer  skjøn 
dog,  end  LiUien,  var  Jomfruens  Haand,  | 
Naar  Fingrene  dandsed  paa  Strænge.  Ing. 
HD.43.  *Den  unge  Frøken,  yndig,  |  Skjøn 
som  en  Bajadere,  |  Slap  pludselig  i  Dandsen 
I  Sin  sorte  Ca,ydMeTe.Aarestr.ED.37.  ♦Du 
skjønne  fortryllende  Kirsten!  —  |  Ak,  Du 
haver  røvet  min  Fied.  Bøgh.Fastelavnsgildet. 
(1855).18.  *skønne  Pige,  ]  Øjenslyst,  Vidun- 
derlige !  JVJens.  C.  116.  (jf.  Harry  And.  JL. 
220).  sevenbom  og  singrøn  gør  mange  piger 
skøn,  se  Sevenbom  2.  ||  som  subst.:  den  ell. 
de  skønne  olgn.,  (jf.  Skønhed  2;  højtid,  ell. 
spøg.,  iron.)  om  (ung)  kvinde  som  hørende  til 
det  smukke  køn,  især:  som  genstand  for  en 
mands  elskov  olgn.  *  Jeg  før  for  andre  Skiønne 
hiændte.Rahb.PoetF.II.lSO.  ♦sært  de  Skjøn- 
nes  Luner  kan  plage. /ngf.Z)M.57.  De  er  en  op- 
høiet,  ridderlig  Aand,  som  lægger  kongelige 
Skatte  for  Deres  Skjønnes  Yod. sa.L.IY81. 
♦begge  Skjønne  (0:  ,.sorte  Trine"  og  „smukke 
Line")  gik  paa  Frieri  |  Til  Adams  Gunst  med 
ligestor  Ubændighed.  PalM.  AdamH.  1. 218. 
Bøgh. D. 1 1. 160  (se  u.  attende^.  Min  Elskede  . . 
siger  tU  mig:  staa  op,  min  Veninde!  min 
Skjønne  ('C/ir.F/;  deylige;  1931:  du  fagre; ! 
Højs.2.10.  ♦Champagnen  skummed.  Musik- 
ken lød,  I  Hver  havde  paa  Skjødet  sin  Skjøn- 
ne. Z)racAm.Z).92.  JacPaludan.S.231.  (spøg.) 
om  fugle:  Hannerne  (o:  havlitter)  var  .  .  op- 
taget af  at  gøre  Kur  tU  de  skønne.  S eier.Born- 
holmsFugle.(1932).33.  \\  (jf.  liden  7;  poet.  ell. 
spøg.)  som  (tryksvagt)  attrib.  knyttet  til  et 
subst.  (i  ubest.  f.),  spec.  et  propr.,  i  til-  ell. 
omtale.  ♦Skiøn  Havmand  sig  op  af  Havet 
skiød,  I  Beklædt  med  Tsing.Ew.(1914).III. 
205.  især  om  en  (ung)  kvinde,  den  elskede,  dels 
i  forb.  skøn  j  o mf ru  (jf.  Skønjomfru;.-  Abrah 
NyerRahb.IY216.  ♦Skiøn  Jomfrue!  luk  dit 
Vindue  op,  (  her  er  din  Hiertenskier.  Oehl.So- 
vedrikken.(1808).37.  ♦Skjøn  Jomfru  taler  til 
fangne  B.&yn.Winth.SS.33.  ♦Ud  bare  de 
skjøn  Jomfru  |  Af  Borgens  snevre  Port, 
sa.HF.248.  CKMolb.SD.172.  dels  i  forb.  m. 
kvindenavn:  AbrahNyerRahb.in.267.  Thaar. 
HG. 3  (se  u.  attende},  ♦skiøn  Valborg.  Oe^/, 
AV (1810). 17. 19. 28 ofl.  Skjøn  Ellens  Elsker. 
Aarestr.D.36.  bliv  nu  her,  skøn  Karen,  aldrig 
skal  jeg  forlade  dig.  JPJac.1. 129.  ♦Abraham 

I  hvor  kunde  du  vise  skøn  Hagar  i  Ørknen 
\id.KBecker.S.III.86.  naa,  der  har  vi  Skøn- 
Anna  (o:  en  opvartningsjomfru).Woel.DG.37. 

II  (jf.  sp.  122'"  og  126**)  om  dyr.  Var  det  icke 
ogsaa  en  aUerkieriste  Hund  hun  havde  paa 
Armen.  Den  skiønneste  Lencke-Hund  nogen 
yil  loTl&nge.  Holb.Kandst.IV6.  ♦Tulte  var  en 
Høne,  I  saa  skjøn,  saa  skjøn  af  Kxo]^.  Rich. 


123 


skøn 


skøn 


124 


8D.55.  *Er  det  dig,  du  store  Tiger  .  .  |  Maa 
jeg  dræbe  dig  og  drikke  |  Blodet  af  dig, 
skønne  Ksit?JVJens.Di.47.  „Ko's,  hvor  er 
hun  (o:  en  kvie)  skøn!"  ler  Syenmng. Fleuron. 
KO. 80.  1.3)  om  (andre)  ting,  der  tiltaler  øjet 
ved  farve,  glans,  (kunstnerisk)  form,  stil  olgn. 
du  (skal)  legge  det  skiønne  guld  paa  støv. 
JoT).22.24(Chr.VI).  skiønne  Mosqveer. P^m^. 
DP.1007.  *(havmanden)  tog  .  .  af  Barmen  | 
Det  perlestukne  Baand  —  |  Der  aldrig  saaes 
et  skiønnere  1  Om  nogen  Dronnings  Haand. 
Bagges. ND.166.  *De  Sale  monne  prange  |  I 
skjønne  Fa,rwesk]æT.Heil).TBS.52.  *den  skøn- 
neste Krans  |  blir  dog  din,  Sante  Hans! 
Draehm.DVE.147.  *vort  skønne  gamle  Flag. 
Rørd.GK.220.  Skøn,  gi.  forgyldt  Rococo 
Salon.  BerlTid.  ^'/d929.Aft.l3.sp.6.  skønne 
rariteter,  se  Raritet  2.2.  (byen  med)  de 
skønne  taarne,  se  u.  Taarn.  ||  uegl.  *0 
Helligaand,  du  Skat  saa  skjøn. S almHus. 267. 
1.  *  Kongernes  Boe  |  Er  skjøn  Uroe  (o:  for- 
gængelig pragt  olgn.),  \  Himlen  alene  gjør 
salig  og  fro. Kingo. 265.  \\  paa  det  skøn- 
neste, (især  tidligere)  hrugt  som  adv.  hånd 
gjorde  et  billede  med  konst  paa  det  skiøn- 
neste. Visd.l4.19(Chr.VI).  Pflug.DP.555. 

2)  m.  h.  t.  andre  sanseindtryk.  2.1)  om  lyd, 
tone  olgn.:  som  fremkalder  en  stærk  (æstetisk) 
lystfølelse  ved  ren,  harmonisk  klang,  vellyd 
olgn.;  i  høj  grad  vellydende,  smuk,  dej- 
lig. Sangeres  skjønne  Toner. Sir.32.7.  ♦Eng- 
lene sang  .  .  til  Markens  Hjrrder;  |  Skjønt 
fra  Sjæl  til  Sjæl  det  lød:  |  Fred  over  Jorden! 
Ing.RSE.VII.233.  Den  lille  Havfrue  sang 
skjønnest  af  dem  Alle. HG And.(1919). 1. 124. 
Nøkken  ,  .  lytter  til  Sangen  .  ,  Han  betages 
af  den  skønne  Stemme. 0Friis.Litt.115.  en 
ufattelig  skøn,  uforstaaelig  Melodi.  NatTid. 
^'hl939.10.sp.2.  2.2)  (1.  Ir.)  om  duft  olgn.: 
i  høj  grad  vellugtende,  dejlig.  Mogorin 
voxer  som  Jasmin,  mens  haver  meget  skiøn- 
nere Lugt  end  Jasmin  Blomster.  P/?wgf.DP. 
483. 

3)  om  ting,  forhold  m.  m.:  som  ved  sine  for- 
skellige (især  indre)  egenskaber  fremkalder  et 
sammensat  (ved  følelsesbetonede  associationer 
bestemt)  indtryk  (af  noget  stemningspræget,  op- 
højet, ædelt  olgn.),  der  vækker  en  stærk 
æstetisk  („uinteresseret")  lystfølelse, 
stemning,  interesse  olgn.  (uden  (tydelig) 
forestilling  om  nytteværdi);  (meget)  smuk 
(ophøjet,  ædel);  (overmaade)  dejlig. 
3.1)  i  al  olm.  Døden  er  skiøn  nok  i  sig 
selv.  Jacobi.Hielmst.7.  *Lær  mig  hvad  skiønt 
jeg  føler,  skiønt  at  sige.  Bagges.  Ep.  231. 
♦Langfredag  var  en  bitter  Dag,  |  Men  skiøn 
var  'Pa,diskemor gen.Oehl.Digtn.il. 242.  det  er 
det  Skiønneste,  endnu  efter  sin  Bortgang  at 
leve  i  sine  Gierninger.  Mynst.Jonstr. 6.  *Skjøn 
er  Sjælenes  mgrimsgSing\Ing.RSE.VII.233. 
skjønne  —  for  ikke  at  sige  smukke  —  Vers 
ere  kun  de,  hvori  Udtrykket  har  Saft  og 
Kxadt.Heib.Intel.III.SO.  vi  tabte  os  i  skjønne 
Samtaler,  stille  og  med  rolig  Alvor. Sibb.L25. 


♦Skjøn  er  Døden,  som  I  fik  (o:  i  kampen  for 
fædrelandet),  |  Ingen  skjønnere  der  findes. 
Eolst. Album. 31.  ♦Du,  som  skjænkte  os  den 
skjønne  Fest  (o:  julen),  \  Hvad  der  baader  os, 
det  véd  Du  \ieå?,t.PFdber.VV.115.  I  mange 
Aar  stod  det  for  mig  som  en  skøn  Opgave  at 
skrive  en  Bog  om  Jesu  Lignelser,  CKoch.JL.5. 
den  skønne  Alder  af  18  Aa,T.BerlTid.^*/iil939. 
M.lO.sp.5.  II  (til  dels  ogs.  spec.  til  bet.  l.i^  i 

10  substantivisk  anv.:  det  skønne,  ♦hvo  som  el- 
sker I  Det  Skjønne,  elsker  Guå.Oehl.(1841). 
IX,  1.24.  Om  det  Sk]ønne.  Høedt.  (bogtitel. 
1856).  ♦Jeg  ønsker  det  Skjønne  ufrisert,  |  ej 
slikket  og  Tpleietl  Kaalund.EE. 117.  CLange. 
NF.222.  jf.  IH.  sand  l.i :  det  Sande,  det  Skøn- 
ne og  det  Gode  (er)  „en  Trillingstjerne,  som 
lyser  for  Mennesket  paa  hans  Odysseusfart 
gennem  Livet".  BTDahl.  Ordet  og  det  Skønne. 
(1891).64.  II  en  skøn  sjæl,  se  Sjæl  6.2.  (de) 

20  skønne  f  ølelser(s  tid),  spec.  (hist.,  æstet.) 
m.  h.  t.  forhold  i  slutn.  af  18.  aarh.,  om  (tiden 
for  de)  ædle,  rene,  stærke  følelser,  der  vidner  om 
et  rigt  og  letbevægeligt  følelsesliv,  navnlig  føl- 
somhed, sentimentalitet  olgn.  Knud  Lyne 
Rahbeks  Ungdomskærlighed.  „Fra  de  skjøn- 
ne Følelsers  Tid." (bogtitel.1911).  de  skønne 
dage  er  forbi  olgn.,  {efter  ty.  die  schonen 
tage  in  Aranjuez  sind  nun  zu  ende  (beg.  af 
Schillers  Don  Carlos),  jf.  fr.  ils  sont  passés, 

30  ces  jours  de  féte;  se  Arlaud.295.346)  som 
udtryk  for,  at  en  lykkelig,  (begivenheds )rig  tid 
er  forbi.  Schiller. DonCarlos.(overs.l830).l. 
Da  jeg  nu  kom  ind  i  Belgien,  tænkte  jeg 
mig  „de  skjønne  Dage  torhV'.ÉCAnd.Breve. 
11.544.  jf.:  De  skønne  Dage  i  Aranjuez. 
Erindringer  fra  en  dansk  Latinskole.  J.rndaZ. 
(bogtitel.1921).  beskedenhed  er  en  yng- 
lings skønneste  dyd,  se  Beskedenhed  2. 
3.2)  (æstet.,  nu  mindre  br.)  i  særlige  udtryk 

40  for  (udøvere  af)  litteratur  (digtning)  og 
kunst.  II  skøn  aand  ell.  (tidligere)  gejst 
ell.  skribent  (JBaden.DeskiønneVidenska- 
ber.  (1760).  9.  [MCBruun.JKritiskeRandglo- 
ser.(1794).3),  se  u.  Aand  4  (jf.  Skønaand^, 
Gejst.  II  (de)  skønne  kunster,  (ty.  die 
schonen  kiinste;  efter  fr.  les  beaux-arts)  de 
kunstarter,  hvis  formaal  er  at  skabe  et  kunst- 
nerisk (skønt)  produkt  i  ell.  v.  hj.  af  et  stof 
(de  bildende  kunster,   tegne-,   maler-,   billed- 

50  huggerkunst  olgn.,  til  dels  ogs.  bygningskunst), 
samt  musik;  (tidligere)  ogs.  m.  videre  bet.: 
kunst  og  videnskab;  (de)  frie  kunster.  Den 
Kunst  at  anlægge  Lysthaver  regnes  til  de 
skjønne  Kunster.  Hallager.34.  Leth.(1800). 
Om  den  nordiske  Mythologies  Brugbarhed 
for  de  skjønne  tegnende  Kunster. SkandlAtt 
Skr. VIII. 225.  Det  Kgl.  Academie  for  de 
skiønne  Kunster .Fund.^^ /il814.§l.  han  (lagde 
sig)   efter  Lov  og  Ret,  hvorudi  han,   saa- 

60  velsom  i  andre  skjønne,  boglige  Kunster, 
gjorde  .  .  stor  YTemgz,ng.Winth.SS.^(1858). 
180.  EBrand.GG.56.  jf.  LSal.X.674.  ||  den 
skønne  litteratur,  den  digteriske  (og 
underholdende)     litteratur;     skønlitteraturen; 


125 


skøn 


skøn 


126 


k 


digtningen.  Vi  mangle  i  de  øvrige  Deele  af 
den  skiønne  Literatur  ulige  meere.  Vi  har 
.  .  ingen  Horaz,  ingen  BespTeaLUX.  Fasting. 
(DenKritiskeTilskuer.  1775. 289)  (jf.  Fran- 
eisBull.FraHolbergtilNordalBrun.(1916).28). 
DanmarkslitterariskeProgresser.I  .(1781).  251. 
„Var  det  gavnligt  for  Nordens  skiønne  Lite- 
ratur, om  den  gamle  nordiske  Mythologie 
blev  indført . .  i  Stedet  for  den  græske  ?"Oehl. 
Bidr.1.293.  hele  den  Romerske  Literatur,  især 
den  Skiønne,  er  eftergiort  Aiheide.Grundtv. 
JJdv.V.398.  Udsigt  over  den  danske  skjønne 
Litteratur.  Heih.(bogtitel.l831).  Kierk.1.395. 
Naar  man  i  Almindelighed  taler  om  et 
Lands  Litteratur,  vU  Tanken  sædvanligvis 
nærmest  omfatte  den  saakaldte  skjønne 
UtteT&tm.PHans.III.843.  OFriis.Litt.lO.  || 
(de)  skønne  videnskaber,  {ty.  die  scho- 
nen  wissenschaften ;  efter  fr.  (les)  belles- 
lettres  (jf.:  en  Skole  i  Rom,  hvor  han  lærte 
Grammaticam,  eller  det  man  nu  kalder 
Belles-Lettres  .  .  Thi  dem  de  Græske  kaldte 
Grammatici,  kaldte  Romerne  Litteratores. 
Reenb.II.15);  nu  sj.)  om  (kunst  og)  videnskab, 
der  vedrører  menneskelig  (aands)virksomhed 
(humanistiske  videnskaber)  ell.  spec.  sprogets 
brug  og  form:  poesi,  veltalenhed,  sprog( stu- 
dium); ogs.  d.  s.  s.  den  skønne  litteratur. 
(tidligst  spec.  anv.  m.  tilknytning  til  det  1759 
i  Kbh.  stiftede  Selskabet  for  de  skiønne  og 
nyttige  Videnskabers  Forfremmelse,  som 
1761  ff.  udgav  skriftserien  Forsøg  i  de  skiønne 
og  nyttige  Videnskaber;  se  Sal.*XXI.208). 
(de)  Videnskaber  (der)  sigte  tO  at  forbedre 
Hiertet  ved  at  fremsette  Sandheden,  saa- 
ledes,  at  den  maae  opvekke  behagelige  Fø- 
lelser i  Siælene  .  .  haver  (man  kaldt)  de 
skiønne  Videnskaber,  og  derved  (har  man) 
f  orstaaet  Poesien  og  Veltalenheden.  Under- 
retning om  etSelskab,  hvisHensigt  er  at  forfremme 
de  skiønneVidenskabers  og  Smagens  Udbredelse. 
(1759).3^.  JSneed.Il.199.IY.88.  Zeuthen  hav- 
de ogsaa  Sands  for  de  skiønne  Videnskaber, 
skiøndt  man  egenlig  ikke  kan  sige,  han  var 
en  skiøn  k&uå.Oehl.Er.iy.30.  VSO.  MO. 
B.,  der  formelt  studerede  Jura,  men  reelt  de 
skønne  Videnskaber.  Galsch.  (Tilsk.  1927.  II. 
75). 

4)  (uden  (særlig)  forestilling  om  æstetisk 
lystfølelse)  om  person,  ting,  forhold:  som  ved 
sine  nyttige,  fordelagtige,  behagelige, 
tiltalende,  passende  egenskaber  frem- 
kalder en  følelse  af  tilfredshed,  aner- 
kendelse, behag  olgn.  4.1)  (nu  1.  br.  i  alm. 
rigsspr.)  i  al  alm.,  som  udtryk  for  anerkendelse 
olgn.  II  om  person:  duelig;  dygtig;  ogs.: 
venlig;  omgængelig;  rar;  (om  barn:)  vel- 
opdragen; artig;  sød.  Det  maa  have  været 
nogle  skiønne  Mænd,  som  har  giort  de  Ord- 
sprog. fl'oU.i2J.//.5.  Han  var  .  .  en  sindig 
og  forstandig  Mand,  og  en  skjønne  Fjrrste 
at  have  til  Drot.  Grundtv.Snorre.1. 111.  Præ- 
sten og  hans  Svigerinde  det  er  vist  nogle 
skjønne   Folk  at  være  hoa.JakKnu.LS.21. 


Barn,  kan  du  være  skøn  og  hjælpe.  Søiberg. 
SR.224.  (han  var)  tilsidst  blevet  saa  skøn, 
at  han  vilde  give  Omgange.  Han  var  meget 
Mnk.  Thubor g. K. 90.  han  er  sgu'tt  skøn  at 
spøge  med.  HansPovls.HF.21.  Esp.296.  Feilb. 
spec.  (jf.  Hoved  4)  i  forb.  et  skønt  hoved, 
et  godt,  klogt,  snildt  hoved;  et  klogt,  begavet, 
dygtigt  menneske,  naar  nogen  vil  sige  til  mig: 
I  har  et  meget  skjønt  Hoved,  og  veed  vel 
10  at  raisonnere  om  en  Ting,  bliver  jeg  strax 
opblæst.  FrHom.PM.lO.  Udi  Engeland  have 
for  nogle  Aar  siden  visse  skiønne  Hoveder 
f  oreenet  sig  i  at  udarbeide  adskillige  Materier 
i  Morale.  ffoZ5.JfTfcr.22.  *mindre  kløgtige  og 
skjønne  Ho'der  |  Skrev  Prosabreve,  fyldt' 
med  Elskovssnak.  Pai3f .D.46.  ||  om  ytring: 
venlig;  smigrende;  behagelig.  Give  skjøn- 
ne Ord,  smigre;  snakke  vel  for. Leth.(1800). 
ved  søde  Ord  og  skøn  Tale  (1819:  smigrende 
20  Talerj  forføre  de  de  troskyldiges  Hjerter. 
Rom.l6.18(1907).  \\  om  nytteting,  brugsgen- 
stand, vare  olgn.:  af  god  kvalitet;  fortræf- 
felig; god.  en  skiøn  Yun.Holb.Vgs.(1731). 
II.2.  Steen-Kul,  som  vel  til  Smede-Arbeide 
ere  utienlige,  men  til  anden  Brug  og  Brænd- 
sel derimod  meget  slsiøime.Thurah.B.72.  en 
god  og  skiøn  Stivelse. OeconH.(1784).I.10. 
(i  slagterboderne)  hænge  paa  Væggene  skiønne 
fede  Pølser,  Slagtersvenden  har  et  Par 
30  skiønne  islandske  Strømper  paa,  som  kunne 
holde  Kulden  ude.  PEMall.'294.  (jf.  IIL 
skønnej  talem.:  naar  skoven  er  grøn,  er  flyn- 
deren, rødspætten,  skrubben,  sletten  skøn- 
(nest),  se  u.  Flynder  (1),  Rødspætte  osv.  \\ 
om  forhold,  (resultat  af)  virksomJied  olgn.: 
som  vækker  behag,  fortjener  anerken- 
delse, paaskønnelse  olgn.;  god;  rar; 
behagelig.  Troels,  din  Madame  har  got, 
hun  faaer  saa  mange  skiønne  Visiter.  floK». 
40  Bars.IV.l.  Den  gode  Mand  giør  skiønne 
Prækner  her  i  Byen,  og  kand  tale  om  Mis- 
undelse, saa  Taarene  maa  staa  een  udi 
Øjaene.sa.Er.I.l.  dersom  jeg  vilde  tale 
meere,  saa  kunde  jeg  sige  sKønne  (o:  inter- 
essante, vigtige)  Sager  i  denne  Materie. 
Skuesp.Y.90.  en  Dram  .  .  killerer  saa  skønt  i 
Indvæiket.  Skjoldb.A.20.  det  er  ikke  skønt, 
naar  man  skal  skamme  sig  ved  sine  egne 
Bøm.ErlKrist.St.97.  De,  der  har  deres  Ar- 
so  bejde  i  frisk  Luft,  har  i  Reglen  en  skønne 
Appetit.  Pol. */i»2936.26.sp.J.  som  udraab:  det 
var  skønt!  fortræffeligt!  udmærket!  bravo! 
Moth.S435.  JBaden.DaL.  med  overgang  til 
bet.  6.i:  de  skønne  spildte  kræfter,  se 
I.  Kraft  1.3.  4.2)  om  forhold  olgn.:  som  er  i 
den  rette,  normale,  af  omstændighederne  kræ- 
vede tilstand,  har  den  rette  (harmoniske)  be- 
skaffenhed olgn.;  (fuld)god;  nu  især  om  over- 
ensstemmelse olgn.:  fuld(kommen).  *naar 
60  Lykken  byder  mig  |  En  skiønne  Leilighed. 
Wess.66.  PalM.AdamH.II.234.  PEMull.* 
294.  Under  min  Tale  herskede  .  .  den  skjøn- 
neste  Orden  og  TaL\shed.Cit.l812.(Hjort.B. 
1.18).    i    skjøn    Overeensstemmelse.  Zierfc. 


127 


skøn 


ISkønaand 


128 


VII.546.  Jeg  fik  min  Kurv,  og  hermed  var 
Alt  arrangeret  paa  den  skønneste  Maade. 
Bøgh.III.45.  (de)  mødtes  iskjøn  Enighed. 
HFEwJF.IAOe.  Forhandlingerne  (er)  endt 
i  den  skønneste  Enighed.  PoU'^/iil938.3.sp.5. 
i  skøn  forening,  se  u.  Forening  3.2  og  6. 
4.3)  („I  daglig  Tale".7>S'0.  MO.;  nu  især 
gldgs.  ell.  prov.  (dial.))  som  kvantitativ  be- 
stemmelse: talrig;  stor;  betydelig;  køn 
(III.6);  net  (III. 2.4).  (han)  maa  hafve  lo 
skiønne  Midler,  siden  hånd  kiøber  ofveralt 
kostbare  Bøger. Klevenf.RJ. 70.  Skjøn  Alder, 
en  høj  A]deTåom..Leth.(1800).  der  var  en 
skjønne  Flok  voxne  og  uvoxne  Børn. RU ss. 
U.139.  Det  er  en  skjøn  Skilling  (o:  betydelig 
Sum)  at  tage  ind  paa  een  Gang.  FiSO.  *saa 
satte  Ancker  i  sit  Testamente  |  til  Rejse- 
Hjælp  en  skjønne  Sum  paa  Rente,  Æicft. 
BD.169.  II  navnlig  i  forb.  en  skøn(ne) 
hob(en).  en  skøn  hob  mennesker. i^fof/^.  zio 
S433.  Der  bliver  en  skiønne  Hob  Frugt  i 
Aar.MO.  Jeg  har  set  en  skøn  Hob  fulde 
Folk  i  Norge  saa  vel  som  i  Sveng.Schand.O. 
11.146.  Feilb. 

5)  {jf.  SV.  en  vacker  dag,  ty.  eines  schonen 
tages,  fr.  un  beau  jour,  eng.  one  fine  day; 
endnu  ikke  i  MO.;  sml.  en  smuk  dag  (u. 
smuk^;  talespr.)  med  afsvækket  bet.,  i  forb. 
en  skøn  ell.  (nu  oftere)  skønne  dag  (min- 
dre br.:  aften,  morgen  olgn.;  sj.:  en  skønne  30 
stund  (JernbaneT.^/ »1937.2. sp.2),  et  skønt 
øjeblik  (LFeilb.SS.48)  olgn.),  (nu  næppe  br.) 
m.  præp.:  paa  en  skøn  dag  (Holst.III.68), 
som  tidsbestemmelse,  i  udtryk  for,  at  noget 
overraskende,  væsentligt,  i  handlingens  gang 
indgribende  (ændrende)  olgn.  pludseligt,  uven- 
tet, især:  efter  nogen  tids  forløb  (langt  om 
længe,  omsider)  indtræder  ell.  viser  sig  (at 
være  tilfældet);  pludselig  en  dag  (morgen 
osv.);  en  dag,  bedst  som  det  var  (da  man  ikke  40 
tænkte  paa  det,  ikke  ventede  det,  ell.  m.  h.  t. 
noget  fremtidigt:  naar  man  mindst  venter  det). 
*Paa  en  Pind  af  Bambus  |  Hendes  Moder 
(0:  en  høne)  havde  siddet,  |  Til  hun  blev  en 
skjønne  Dag  |  Strangulert  og  sj^iddet.  Rich. 
SD.56.  en  skjøn  Morgen  vidste  de  Alle  i 
Sognet,  at  Else  havde  sagt  Ja  til  den  rige- 
ste Gaardmand.  EC  And.  NyeEventyr.  3R.  II. 
(1872).17.  Saa  kommer  der  da  en  skønne 
Dag  en  Bejler  til  hende.  JPJac.//.4.  (jeg)  50 
er  begyndt  at  faa  lyriske  Griller  .  .  jeg  fryg- 
ter meget  for,  at  jeg  en  skønne  Time  ned- 
kommer med  et  pukkelrygget  Kærligheds- 
kvad.  Pon^G4.74.  det  ender  en  skøn  Dag 
med  at  de  knækker  Halsen.  Bang. HH.IO. 
En  skønne  Morgen  skinnede  Solen  varmt 
og  stæTkt.Jørg.HI.62.  Saa  gaar  der  en  Uge, 
hvori  jeg  ikke  ser  noget  til  hende  .  .  Og  saa 
faar  jeg  en  skønne  Aftenstund  et  pynteligt 
„Ansichtskart"  fra  I>Tesden.Wied.CM.48.  eo 
hidtil  (har  meddelelserne  om  sjældne  bogfund) 
kun  været  „Forbiere",  men  det  kommer 
nok.  En  skønne  Dag  har  vi  det  store  Hol- 
bergfund. PoUVb1939.11.sp.2. 


6)  (jf.  dejUg  4,  III.  køn  6,  III.  net  3, 
nydelig  3  ofl.)  iron.,  om  noget  ubehageligt 
ell.  uheldigt  ell.  om  noget,  der  ikke  svarer 
til  sit  navn,  strider  mod  sit  begreb,  ikke  har 
(fuld)  gyldighed  olgn.  6.1)  (uden  for  enkelte 
udtryk  (især  svarende  til  bet.  3.i^  nu  mindre 
br.)  i  al  olm.  du  est  en  skøn  karl.  Moth.S433. 
Nysted.Rhetor.39  ( se  u.  herlig  3j.  Vilde  enhver, 
som  I,  M.  Herman,  naar  hånd  faar  et  Øre- 
figen, give  sig  til  at  tælle  til  tyve,  saa  fik  vi 
en  Hob  skiønne  Koner.  Holb.Kandst.il. 3. 
alt  det  Guld,  som  han  (a:  en  jøde)  havde 
vundet  ved  det  skjønne  Levebrød  at  aagre. 
MCBruun&Horreb.J8P.54.  du  vil  komme 
skiønt  an.TBaden.Suppl.  „dine  Bedrifters 
Udødelighed  vil  endnu  om  tusinde  Aar  alle 
gode  Skolemestere  indprygle  deres  Lær- 
linger, naar  Ingen  meer  kj  ender  dig  uden  de 
Lærde."  „En  skjønne  Udødelighed !"/ng'. 
EF.III.136.  I  Handlingens  Øjeblik  glemmer 
man  de  skønne  Teorier  .  .  man  handler  ud 
fra  Indskydelser.  J.a;Z)aw.F0.22.  en  Jætte 
med  det  skønne  Navn  Hængekæft.  CrAScMWe. 
HH.146.  6.2)  (jf.  ty.  schon  sitzen  samt  III. 
køn  6.2;  nu  næppe  br.)  i  forb.  staa  (der) 
en  skøn  olgn.,  fremtræde  paa  en  ynkelig 
maade;  gøre  en  slet  figur;  sidde  net  i  det. 
Sort.Poet.74.  *(fangen  blev)  ført  til  Nyborg 
Slott,  der  satt  hånd  rett  en  skiøn.  </er«sA;æ^. 
D.84.  *Nu  hænger  Du  (o:  en  hængt  ulv)  en 
skiøn!  din  gamle  Faare-gnaskerl  J.i&T^wro. 
Betænkn.B3^.  TBruun.1.356.  sidde,  staa  i 
en  skøn(ne)  maade,  se  I.  Maade  6. 

ISkøii-,  i  ssgr.  ['sgon-j  (ogs.  m.  hoved- 
tryk paa  2.  ssg.-led,  sadledes  i  afi.  paa  -eri 
^Skønaanderi  osv.)  og  spec.  i  Skønjomfru 
(og  til  dels  i  de  herefter  mere  tilfældigt  dannede 
Skøn-frue,  -frøken)^.  I)  af  I.  Skøn  (2),  se 
Skøn-dag  og  -sag  (u.  Skønssag^.  2)  (især) 
af  II.  skøn  1-3;  spec.  med  forestilling  om 
(resultat  af)  en  virksomhed,  der  er  udtryk  for 
en  stræben  efter  en  norm  (for  skønhed),  et 
ideal  olgn.,  ofte  (nedsæt.,  iron.):  en  (skøn- 
heds)norm,  et  ideal,  der  er  præget  af  ell. 
bestemt  efter  en  lidet  kræsen  (banal,  jævnt 
folkelig)  smag,  en  overdreven  trang  til  at  for- 
skønne, idealisere  olgn.;  se  bl.  a.  Skøn-aand, 
-farver  2,  -farveri,  -laveri,  -læsning,  -mageri, 
-maleri,  -navn,  -sang,  -skrift,  -skrive,  -skriver, 
-skriveri,  -tale(nde),  -taler,  -ting,  -virke, 
-værk  ofl.;  jf.  Skønrian,  skønskrante  samt: 
den  islandske  Skønsaga  (0:  Njals  saga), 
den,  der  giver  Idealbilledet  af  Sagaens  Is- 
lænder.Tilsk.1933. 1.411.  jf.  Skønsnak  samt 
ty.  schonschwåtzer,  frasemager:  (selv  om) 
det  lykkedes  (en  kvinde)  med  ægte  philo- 
sophisk  Aand  at  raisonnere  over  alle  disse 
Ting,  vilde  hun  ikke  være  andet  end  en 
Skiønsladderinde,  og  Hiertet  vilde,  trods 
hendes  systematiske  Hoved,  hvert  Øieblik 
spille  hende  de  værste  Fvids.Gynæol.VII.94. 
-aand,  en.  (ligesom  ty.  schongeist  efter  fr. 
bel-esprit;  tidligere  olm.  skøn  aand,  se  Aand 
4  (og  II.  skøn  3.2^;  især  (JJ)  æstetisk  inter- 


129 


Skønaanderi 


Skønhed 


130 


esseret  (og  æstetisk  præget)  person,  der  giver 
sig  af  med  (den  skønne)  litkratur,  de  skønne 
kunster  (videnskaber) ;  ofte  spec.  (nedsæt.)  om 
den,  der  i  overdreven  grad  nærer  saadanne 
interesser,  paa  overdreven  maade  stræber  at 
lægge  dem  for  dagen  olgn.  Blich.(  1920). Y 168. 
Hvad  siger  mine  Læsere  om  saadant  Papi- 
steri,  slig  mystisk  Tendents  .  .  Før  har  man 
dog  kun  troet,  det  var  Skjønaander,  der 
kom  paa  deslige  Gn\leT.PMøll.ES.I.217.  Den 
Apotheker  var  et  godt  Hoved,  et  kritisk 
Hoved,  han  havde  allerede  fra  Skoledreng 
leveret  Kritiker  over  Bøger  og  Theater  ,  . 
Han  var  hvad  man  kalder  Skjønaand.JJC 
And.(  1919 ).V.  320.  Skønaanden  —  den  smag- 
fulde Kunstkender  og  Kunstamatør  —  er 
toneangivende  ved  Akademierne.  Wed.B.99. 
Peter  Løve  havde  samlet  en  Skare  unge 
Studenter  og  Skønaander.Jilfo^Ms.FJ..^. 
-aanderi,  et.  {jf.  ty.  schongeisterei;  nu 
sj.  (jf.  Levin.);  især  nedsæt.)  det  at  være  en 
skønaand,  have  en  skønaands  væsen,  interesser 
osv.  Min  Hustrue  skal  ingen  Fordring  giøre 
paa  Skiønaanderie,  paa  Lærdom  eller  endog 
paa  Bogskrivene. Gynæol.XI.69.  Rahb.Tale. 
(1815).  11.  AGnudtzm.  Idealister.  (1896).  95. 
-bart,  en.  (fra  ty.  schonbart,  maske  (om- 
dannet af  mht.  schemebart,  maske  med  skæg, 
af  scheme(n),  skygge,  maske);  sj.)  2(  orkideen 
Calopogon.  Kjærbøll.FB.131.  -bæger,  et, 
en.  (sj.)  Sf  d.  s.  s.  Amarant  1.  Viborg. PI. 
(1793).191.  jf.  VSO.  -bæg(e)ret,  adj. 
(jf.  -bæger  og  -kronet;  bot.)  i  forb.  skøn- 
bæg(e)retmælde,  Atriplex  calotheca  (Rafn) 
Fr.  Hornemann.  OP.*  243.  Lange.  Flora.^ 
(1851).556.  Ment20.Bill.286.  f  -dag,  en. 
[L2]  i  flt.,  om  en  sygdoms  kritiske  dage  (der  til- 
lader et  skøn  om  dens  udfald).  Moth.S435. 
VSO.  -farver,  en.  I )  (nu  mindre  br.)  farver, 
der  udfører  skønfarvning.  vAph.(1759).  OpfB.^ 
VL493.  2)  O  overf.,  om  den,  der  taler,  skriver, 
skildrer  paa  en  forskønnende,  idealiserende 
(og  falsk)  maade  (jf.  -mageri^.  (han)  frem- 
hæver naturligvis  gerne,  hvad  han  kan  finde 
af  opbyggeligt,  men  han  er  ingen  Skøn- 
farver. M Rubin. MB. 132.  -farveri,  et.  spec. 
(jf.  -farver  2,  -magerij  O  om  forskønnende, 
falsk  idealiserende  udtryksform,  (skriftlig) 
fremstilling  olgn.  et  Hang  til  Skønfarveri,  en 
Tilbøjelighed  til  at  .  .  give  Tingene  smukke 
Navne.  Brandes.  1 1 1. 59  5.  (Thiele)  beflittede 
sig,  for  ikke  at  vække  Anstød,  paa  et  gennem- 
ført Skønfarveri.  Thiele  gaar  i  dette  Punkt 
indtil  bevidst  \Jsa.ndiæTdighed.sa.(Tilsk.l920. 
1.24).  -farvning,  en.  (jf.  -farver  1;  fagl.) 
farvning  (af  stof)  med  stærke  (pragtfulde) 
farver,  fine  nuancer  olgn.  (avivering).  Sal. 
XV1.198.  jf.  Skjønfarvningskunsten. 
OpfB.WI.493.  -frue,  en.  (dannet  efter 
-jomfru;  sj.)  om  en  (ung)  gift  kvinde;  som 
tiltale:  *Staa  op.  Skønfrue,  af  din  Seng!  — 
Der  lysner  Dag  bag  B.viåe.ThBarfod.EF.65. 
-frøken,  en.  (som  (spøg.)  sideform  til 
-jomfru;  ikke  i  alm.  spr.)  om  ung  pige  med 

XX.    Rentrykt "/,  1940 


frøken-fornemmelser  (-vaner,  -væsen).  Jeg  gad 
se  en  af  vore  Skønti-økner  til  Piger  med  en 
hjemmelavet,  rusten  uhaandterlig  Greb  stil- 
let foran  en  Maagroog  (o:  en  dynge  gødning). 
AarbAarh.1934.11.  -god,  adj.  (især  som 
overs,  af  gr.  kalokagathos,  egl.:  kalos  kai 
agathos,  skøn  og  god;  filos.)  skøn  og  god  (i 
eet  begreb);  retskaffen.  Sal.XlV.792.  jf.: 
Skøngodhed,  den  antikke  Kalokagathi,  er 

10  Maalet.  VilhAnd.A0.III.17.  NatTid.*/tl937. 
9.sp.3f. 

Skønhed,  en.  [isgouihe-d]  flt.  -er. 
{glda.  d.  s.  (Mand.28.  Suso.56);  af  IL  skøn 
(1-3)  II  Skønhed  svarer  ikke  blot  til  IL  skøn 
(1-3),  men  til  dels  ogs.  til  III.  køn  (4)  og 
smuk  (idet  Kønhed  og  Smukhed  ikke  tilhører 
det  alm.  spr.)  og  kan  derfor  ofte  bruges  uden 
den  til  II.  skøn  (1-3)  knyttede  forestilling  om 
noget  idealt,  ophøjet  olgn.) 

20  I)  den  egenskab  éll.  det  forhold  at 
være  skøn  (smuk,  køn);  ogs.  (m.  overgang 
til  konkr.  bet.;  jf.  bet.  2)  om  noget  skønt 
(smukt,  kønt),  en  skøn  (smuk,  køn)  del 
ell.  enkelthed  (i  naturen,  landskabet,  kunsten, 
en  passage  i  en  bog  osv.).  I.l)  (jf.  II.  skøn 
1-2 j  m.  h.  t.  sanseindtryk  (især  synsindtryk). 
Skjønhed  er  Eenhed  i  det  Mangfoldige. 
0rst.III.134.  alt  det  videnskabelige  Stof,  der 
formaaer  at  gestalte  sig  i  Skjønhedens  Form. 

30  Heib.Intel.III.190.  Til  at  besee  alle  (Roms) 
Skjønheder  kan  man  bruge  baade  Maaneder 
og  A.åT.  Hjort.Valg.l8.  den  musikalske  Skiøn- 
hed.  MO.  Yndighed  er  Bedrag,  og  Skjønhed 
(Chr.VI:  deylighedj  er  Forfængelighed. Ords. 
31.30.  II  (jf.  Naturskønhed^  m.  h.  t.  naturen. 
♦Den  lyse  Tid  nu  kommer  |  Med  Lyst  og 
Skjønhed  stor.  SalmHus.59.1.  alting  paa  dig 
er  forduncklet,  forvisned  og  affalden  som  et 
af  hugged  Blomster,  der  ingen  Vædske  meer 

40  haver  at  holde  sin  naturlige  Skiønhed  ved 
]nge.Holb.Ul.I.8.  Jeg  førte  C.  .  .  omkring  i 
Haven,  fra  Skiønhed  til  Skiønhed,  fra  Yn- 
dighed til  Yndighed.  Bagges. L.1. 109.  *da  var 
jo  al  Naturen  |  Saa  tom  paa  Fryd,  og  hver 
dens  Skjønhed  Mmet. Blich.(1920).VI.178. 
JVJens.C.116.  \\  (jf.  II.  skøn  1.2)  m.  h.  t. 
levende  væsen(s  ydre).  *For  Heltens  Skiøn- 
hed svulmed  hendes  B&Tm.0ehl.RL.(1849).91. 
*Vi  har  jaget  op  .  .  |  En  sneehvid  Hind,  af 

50  stor  og  sjelden  Skiønhed.  Hrz.Svh.69.  Han 
pleiede  med  Ømhed  hver  Skønhed  hos  sig  selv, 
Bang.ExcentriskeNoveller.(1885).8.  især  m.  h.  t. 
kvindens  ydre:  ved  Kvinders  Skjønhed  ere 
Mange  bragte  til  at  fare  vild.  Sir. 9. 9.  ♦skiøn 
er  Vaarens  Høitidspragt .  .  (  End  større  dog 
Skjønheds  Magt  |  I  Qvindens  hulde  Øie. 
Lund.ED.80.  Hvor  Du  er  smuk.  Susanna! 
Hvergang  jeg  seer  Dig,  er  det  som  om  jeg 
opdagede  nye  Skjønheder  hos  Dig.CBernh. 

60  NF.V228.  Det  var  egentlig  sig  selv,  Jutta 
beundrede  i  Susanne,  sig  selv  forynget  og 
potenteret  i  Skønhed.  Bu^hh.Su.1. 194.  \\  (jf. 
bet.  2  og  Yndighed ;  nu  1.  br.)  konkr.,  om  skøn 
(smuk)    legemsdel   olgn.    Et  Par  sneehvide, 

9 


131 


ISkønhed 


8kønhed8gn>*^n<^c 


132 


svulmende  Skjønheder  (o:  hryster),  som  hun 
til  OverFlod  blottede,  saameget  hun  vel 
\!i\inåe.Ew.(1914)JY296.  (Christiane  Oehlen- 
schldger)  havde  mellem  andre  Skjønheder 
en  Haarvext,  som  jeg  aldrig  har  seet  Mage 
til.  Hauch.MfB.212.  Jeg  veed  .  .  at  hen- 
des Næse  ikke  er  en  fuldendt  Skjønhed. 
Kierk.II.9.  Louise  spjættede  af  Glæde  paa 
Perronbænken,  saa  et  Par  Handelskom- 
mis'er  i  Toget  saa'  et  betydeligt  Stykke  af  lo 
hendes  Skønhed  (o:  hendes  smukke  hen). 
Bang.SE.250.  jf.:  Min  gule  Kjole  gefaller 
dem,  den  gamle  Skiønhed\Cit.l836.(PNNye- 
gaard.S.143).  ||  som  fællesbetegnelse  for  smukke 
(skønne,  kønne)  personer.  *til  lystig  Sommer- 
dands  |  Var  samlet  just  en  yndig  Krands  | 
Af  Ungdom,  Skjønhed,  som  ei  let  |  Af  Jubel 
og  af  Dands  blev  mæt.Winth.VI.153.  1.2) 
(jf.  II.  skøn  d)  m.  h.  t.  livsforhold,  kunst 
olgn.  (Horats)  kunde  han  udenad,  og  dog  20 
opdagede  han  idelig  nye  Skiønheder  hos 
denne  Digter.  Jacohi.Luxd.20.  *  Kunstneren, 
hvis  stille  Liv  |  Sin  Skjønhed  faaer  ved  Va- 
nen. HoZs^.LffM.S^..  Bogen  indeholder  store 
Skønheder  (og)  siger  os  Alle  .  .  nogle  store 
Sandheder,  men  Skønheder  og  Sandheder 
er  langt  mindre  værd  end  Skønhed  og  Sand- 
hed i  Enkelttal. Brandes.///.27i.  ||  efter 
ell.  mod  skønhed  hungrer  tiden  (efter 
Henrik  Ihsens  „Ballonhrev"  1870)  anv.  som  30 
litterært  program  (slagord)  i  tiden  efter  1870. 
Skønliteraturen  og  Kristendommen  .  .  deler 
Menneskene  imellem  sig  .  .  Over  den  ene 
Lejr  vajer  et  Banner  med  Indskriften: 
„Efter  Skønhed  hungrer  Tiden";  den  anden 
Lejrs  Banner  bærer  Korsets  gamle  Mærke. 
DTidsskr.1902.369.  \\  dø  i  skønhed,  (en) 
død  i  skønhed,  og  s.  med  tilføjelsen:  med 
vinløv  i  haaret,  (efter  Henrik  Ihsens  skue- 
spil „Hedda  Gahler"  (1890))  især  (ved  slutn.  4o 
af  19.  aarh.)  anv.  om  at  dø  for  egen  haand. 
jf.  (spøg.):  alle  disse  gnistrende  Duglyn  .  . 
fra  de  Slør  og  Spind,  som  Edderkopperne  i 
Tusindvis  har  vævet  overalt;  de  stakkels 
Fluer  og  Myg,  for  hvem  de  er  spændt  ud, 
faar  dog  i  det  mindste  en  „Død  i  Skønhed". 
KnudPouls.BE.39. 

2)  skøn  (smuk)  person,  især  (ung) 
kvinde  (jf.  den  ell.  de  skønne  u.  II.  skøn 
1.2J;  ogs.  med  afsvækket  het.,  om  ung  (køn,  50 
omsværmet)  kvinde  (ung  pige,  ung  dame). 
hånd  er  rede  indtil  at  hade  den  synlige 
Skiønhed,  for  at  behage  den  usynlige  (0: 
maskerede). Holh.Usynl.III. 3.  (Arendse  var) 
en  af  disse  skyggefulde  Skiønheder,  hvis 
Smiil  er  som  Soelens  igjennem  en  regnfuld 
mmme\.Ew.(1914).IY291.  *(kong  Helge) 
bliver  vaer,  |  Med  Arme  svulmende  hvide,  | 
Den  største  Skiønhed  Jorden  har,  |  At 
slumre  ved  hans  Side.  Oehl.Helge.(  1814). 54.  eo 
Denne  grusomme  Skjønhed  holder  mig 
fængslet  her  (i  Korsør).  Heib.KS. 7.  den 
smukke  Pige,  der  drog  bort  halvt  som  et 
Barn  .  .  vendte  tilbage  som  en  fuldkommen 


udviklet  Skiønhed.  C  Bernh.NF. I  X.88.  En 
qvindelig  Skjønhed,  der  hverken  syer  eller 
spinder. ZterÆ./.262.  Hille  den  Gloende!  Det 
er  jo  en  ren  Skjønhed !Zawd!anMS.LP.37. 
♦elskovsberuset,  med  den  blide,  |  tilbedte 
Skønhed  ved  min  Side.Gjel.Rø.l2.  \\  S(  nat- 
tens skønhed,  se  Nat  1.4. 

^Skønheds-,  i  ssgr.  ['sgonhebs-]  af 
Skønhed  1;  saaledes  (foruden  de  ndf.  anførte) 
mere  tilfældige  ell.  let  forstaaelige  (især  Qp) 
ssgr.  som  Skønheds-forestilling,  -fylde  (en), 
-fyldt,  -grad,  -hele,  -hensyn,  -idé,  -ideal, 
-indtryk,  -mættet,  -norm,  -nydelse,  -præg, 
-regel,  -stempel,  -virkning,  -værdi  oft.;  spec. 
(o)  i  ssgr.,  der  hetegner  (en  person,  som  er 
præget  af)  sans  for,  kærlighed  ell.  trang  til 
skønhed,  som  Skønheds-attraa,  -drift,  -dyr- 
kelse, -dyrker,  -elsker,  -følelse,  -glad,  -glæde, 
-higen(de),  -hunger,  -kender,  -kultus  (se  u. 
Kultus  2),  -kærlighed,  -trang,  -tørst  ofl.; 
(fagl.)  m.  h.  t.  skønhedspleje:  Skønheds-eks- 
pert, -institut  (jf.  -klinik),  -kræm,  -kur,  -præ- 
parat, -sæbe  ofl.  -aabenbarelse  (PEBen- 
zon.P.13.  PoUyiil935.Sønd.l9.sp.2)  ell. 
(især)  -aabenbaring,  en.  (jf.  Aaben- 
barelse,  Aabenbaring  I.2)  om  noget  meget 
(usædvanlig,  overraskende)  skønt  ell.  smukt 
(som  man  oplever,  møder  osv.).  (ogs.  spøg., 
især  i  nægtende  forh.).  ( Marstrands)  „Adam 
og  Eva",  et  af  de  nordiske  Kunstværkeis 
som  med  størst  Ret  kan  betegnes  som  en 
„Skønhedsaabenbaring".  SigMull.B.104.  Hun 
var  ingen  Skønhedsaabenbaring.  Han  kom 
altid  til  at  tænke  paa  vissent  Græs,  naar 
han  saa  paa  det  farveløse  Ansigt.  AAndreasen. 
DN.139.  O  -billede,  et.  (fantasi)hillede  af 
ideal  skønhed.  MO.  en  saadan  (kvinde)^ 
igjennem  hvis  Skikkelse  det  evige  Skjønheds- 
billede  straalede.  5'c^and.TF.//.69.  -dron- 
ning, en.  (jf.  Dronning  2.i j  kvindelig  vinder 
i  en  skønhedskonkurrence.  ERode.JP.109. 
-fejl,  en.  (især  fagl.)  uregelmæssighed,  min- 
dre mangel,  der  er  i  strid  med  skønhedens 
(strengeste)  krav,  men  ikke  (i  nævneværdig- 
grad) forringer  en  tings  (vares  osv.)  brugsværdi. 
de  her  fremdragne  Uregelmæssigheder  (m. 
h.  t.  en  hests  ydre)  er  .  .  nærmest  Skønheds- 
fejl. Lond60.//.6<?3.  en  Del  Gulvtæpper  med 
Skønhedsfejl  50—75  Procent  Rabat. Pol." /» 
1929.18.sp.3.  -forladt,  part.  adj.  (især  Qj) 
om  (behygget)  sted,  opholdsrum  olgn.:  som 
(p.  gr.  af  forfald,  smagløs  bebyggelse  ell.  ud- 
styrelse olgn.)  er  blottet  for  skønhed,  (bygnings- 
komplekset) syntes  saa  skønhedsforladt,  at 
det  ikke  fortjente  bedre  end  at  rives  ned. 
DagNyh.^^/i2l911.1.sp.5.  GJ  -form,  en.  skøn 
form  (stemmende  med  skønhedens  regler). 
Molh.HO.  VSO.  i  flt.,  om  en  kvindes  skønne 
former:  Frøken  Mine,  hvis  yndige  Væsen  og 
helt  udviklede  Skjønhedsf ormer  .  .  altid 
traadte  i  Forgrunden  (i  hans  drømme).  Ing. 
L.1.130.  O  -grænse,  en.  (jf.  -linie  2) 
grænse,  som  skønheden(s  krav)  sætter  og  be- 
tinger;  skønhedens   grænse.    MO.    med    den 


133 


Skønhedsg^udinde 


SkønhedsTerden 


134 


ædleste  Tone  forbandt  (violinvirtuosen)  et 
fyrigt  Temperament,  som  dog  aldrig  gik 
ud  over  Skiønhedsgrændsen.  RBergh.M. 109. 
-gudinde,  en.  spec.  (myiol.)  om  Venus 
(Afrodite)  ell.  Freja.  vAph.(1759).  PEMull. 
Isl.146.  •af  det  vuggende  Hav  Sk j  enheds- 
gudinden  blev  iødt.Holst.D.II.29.  -kli- 
nik, en.  (jf.  -salon^  klinik  for  skønheds- 
pleje. ERode.JP.138.  TelefB.1939.sp.6885. 
-konkurrence,  en.  (jf.  -dronning,  -stæv- 
ne^ konkurrence,  hvorved  den  ell.  de  smukkeste 
af  de  deltagende  (kvinder)  udpeges.  Sk j  enheds- 
konkurrencen  paa  — ,  titel  paa  en  farce,  opført 
paa  Casino  1889,  se  LSwendsen.Dekbh.Pri- 
vatteatresRepertoire.  (1907).  153.  BerlTid.  'V. 
1938.Aft.2.sp.5.  U)  -linie,  en.  I)  linie  (i  en 
tegning,  en  (kunst)genstand,  det  menneskelige 
legeme  olgn.),  som  tilfredsstiller  skønhedens 
(ideale)  krav.  *l  Stolen  .  .  |  Let  henslængt, 
hviler  Hun  |  .  .  det  dristige  Maler- Øie  |  .  . 
fulgte  skarpt  og  neie,  |  Hvor  Skj  enheds- 
Linien  gik.  Winth.Digtn.315.  VSO.  MO.  Sal. 
XVI.198.  2)  d.  s.  s.  -grænse.  MO.  dog  var 
han  slet  ikke  flink  tU  Dans.  Bestandig  raa 
og  vilde  Spring  uden  for  Skjenhedslinien. 
Sehand.BS.272.  Intet  hos  Maria  var  grimt, 
og  alt,  hvad  hun  foretog  sig,  var  indenfor 
Skenhedslinjen.  ^ons.M.42.  -liste,  en.  0 
liste  (rundet  kant),  der  er  anbragt  ved  to 
(støbte)  fladers  sammenstødslinie  (for  at  dække 
mulige  fejl  ved  støbningen).  Thaulow.M.II. 
578.  -lære,  en.  spec.  (1.  br.)  om  æstetik. 
MO.  D&H.  -maske,  en.  (fagl.)  maske 
(n.1.3),  der  anvendes  i  kosmetisk  øjemed. 
AaDons.S.94.  -middel,  et.  middel,  der 
virker  forskønnende;  spec:  kosmetisk  middel. 
Skiønheds-Midler  for  det  smukke  Kiøn.  (bog- 
titel.1795).  PalM.U.431.  Panum.542.  Esth. 
2.12(1931).  -mælk,  en.  (jf.  -vand;  fagl.) 
kosmetisk  middel,  bestaaende  af  mandelemul- 
sion, vellugtende  olier  olgn.  VortHj. Il, 1.138. 
VareL.*80.  -mærke,  et.  d.  s.  s.  -plet  1 
(ogs.  spec.  mods.  -plet  1  om  (lille)  moder- 
mærke; jf.  -tegn^.  Kissmeyer. Skønhedsplettens 
Historie.(1920).18.  Es.3.24(1931;  se  u.  -plet 
1).  -plaster,  et.  (jf.  Skønnings-,  Skønpla- 
ster; iscer  foræld.)  plaster,  hvoraf  smcM  runde 
stykker  udklippes  som  kunstige  skønheds- 
pletter; ogs.:  kunstig  skønhedsplet.  Holst.R. 
Kissmeyer. Skønhedsplettens  Historie.(1920). 30. 
N Møll.V Ldtt.III .242.  -pleje,  en.  kosmetisk 
pleje.  Kaper.'  Soya.HF.31.  TelefB.1939.sp. 
6881.  -plet,  en.  I)  (jf.  -mærke.  Skenplet 
og  Modermærke^  en  (medfødt)  ved  pletvis  op- 
hobning af  farvestof  (pigment)  opstaaet  mør- 
kere, rundagtig  plet  i  huden  (ogs.  (iscer  spøg.) 
om  fregne;  jf.  Feilb.)  ell.  (en  kunstig  efter- 
ligning heraf  i  form  af)  et  lille  plaster  (af 
sort  taft  olgn.;  jf.  -plaster  og  Mouche  1), 
fastklæbet  til  ansigtshuden  (ell.  paa  halsen 
olgn.),  iscer  anv.  af  modedamer  i  17.  og 
18.  aarh.  (til  fremhævelse  af  hudens  hvidhed). 
♦Sminke  Floer  og  Lillie  Vand  |  Jomfrue  Melk 
og  Skienheds  Pletter  |   Og  hvad  meer  vor 


Tiids  Coqueter  |  Af  det  slags  optænke  kand. 
KomGrønneg.II.142.  PalM.TS.41.  der  skal 
være  .  .  trang  Sæk  i  Stedet  for  vid  Kaabe, 
Brændemærke  i  Stedet  for  Skjønhedsplet 
(Chr.VI:  i  deyligheds  sted;  1931:  for  Skøn- 
hedsmærke^.£s.3.24.  Af  Skønhedsplettens 
IUstone.Kissmeyer.(bogtitel.l920).  jf.:  skjen- 
hedsplettede  B&mer. VKorfiisen.F.79.  2) 
overf.,  om  hvad  der  virker  paa  lignende  maade 
10  som  en  skønhedsplet  (1).  2.1)  om  noget  for- 
skønnende, tiUalende  olgn.  *  Ih  vor  højt  mit 
Hjerte  sætter  |  Sydens  mageløse  Nætter,  | 
Har  dog  Lejets  milde  Ro,  |  Helst  naar 
Klokken  gaaer  til  To,  |  Ogsaa  sine  Skjøn- 
hedspletter.  Bødi.SD.16.  2.2)  en  (enkelt)  min- 
dre mangel,  skavank  olgn.  En  eneste  lille 
Skønhedsplet  havde  hans  Karakter:  en  sund, 
kraftig,  velskabt  Misundelse.  Bramfes.F.i  77. 
Oversættelsen  .  .  er  nydelig,  om  end  ikke 
20  uden  enkelte  Skønhedspletter.  £A;siro&i."/« 
1939.9.sp.5.  -prinsesse,  en.  (jf.  Prinsesse 
4.3;  1.  br.)  ung  smuk  kvinde.  Skjønhedsprin- 
sessen,  som  han  i  Stilhed  sværmede  for,  var 
tilstede.  Ing.Levnet.1. 133.  -ranke,  en.  ^ 
den  klatrende  prydplante  Eccremocarpus  sca- 
ber  (med  orangerøde  blomster).  OJN Mørch. 
Blomsterfrø.*  (1838).  21.  Cit.  1925.  (OrdbS.). 
-rifi^e,  et.  (jf.  -verden;  iscer  poet.)  rige  (3.2), 
hvor  skønheden  raader.  *Giv  Tid  og  bie  paa 
30  Herrens  Stund!  |  —  Hans  Skjønhedsrige 
kommeT.Ing.Huldre-Gaveme.(1831).214.  »det 
Skj  enheds- Rige  .  .  |  Hvor  Digteren  har 
hjemme.  Heib.ND.18.  VilhAnd.Litt.Ill.406. 
-salon,  en.  (jf.  -klinik^  salon  for  skønheds- 
pleje. B.T.^*/itl929.Sønd.8.sp.3.  -sans,  en. 
(udviklet,  bevidst)  sans  for  skønhed  (i  naturen, 
i  kunsten,  m.  h.  t.  anvendelse  af  stoffer,  farver 
osv.).  Ørst.1.148.  Hostr.EF.II.4.  væn  hende 
tidligt  til  at  have  Skenhedssans  gennem 
40  Omgang  med  Blomster,  Farver,  Stoffer  o.  1. 
EGad.TT.80.  (Bjørnstj.  Bjørnson)  blev  op- 
bragt over  Tjenestepigernes  kluntede  Gang. 
Det  stedte  hans  Skenhedssans,  sagde  han, 
at  se  dem  gaa  saadan  omkring  i  Huset. 
DagNyh.'/iil932.14.sp.2.  -stævne,  et.  stæv- 
ne med  skønhedskonkurrence.  VoreDamer.'/* 
1930.5.  -søvn,  en.  {efter  eng.  beauty- 
sleep;  især  dame-spr.)  søvnen  før  midnat; 
ogs.  om  søvn  (fx.  midt  paa  dagen),  der  navn- 
so  lig  har  til  formaal  at  bevare  (ansigtets)  frisk- 
hed og  skønhed.  MadameTildi.Hvorledesholder 
jegmigung?fl935j.ll9.  -tegn,  et.  (jf.  -mær- 
ke) riaturlig  egenskab,  der  (efter  alm.  opfat- 
telse) forhøjer  vedk.s  skønhed,  stærkt  udvik- 
lede Armmuskler  betragtes  (hos  kvindelige 
studenter  i  Amerika)  som  et  nyt  kvinde- 
ligt Skenhedstegn.  DagNyh.^^'tl907.2.sp.4. 
Kissmeyer. SkønhedsplettensHistorie.(1920). 19. 
-vand,  et.  (jf.  -mælk;  fagl.)  særlig  tilberedt 
60  (vellugtende)  vand,  brugt  som  kosmetisk  mid- 
del. Eau  de  Beauté  eller  Skienheds  Vand. 
LTid.l722.Nr.ll.2.  VSO.  Toilette-  og  Sken- 
heds-Y3Liide.FrisørKat.70.  Cp  -verden,  en. 
(jf.   -rige)   skønhedens   omraade  ell.   verden. 


136 


ISkønhedsværk 


skønne 


136 


efter  en  sikker  grammatisk  Undervisning  .  . 
fører  (jeg)  den  Unge  ind  i  den  hellenske 
Sk]ønheåsyeTden.  Schand.AE.176.  Du  .  . 
begynder  at  tages  fangen  af  Troen  paa  fjer- 
ne Skønheds  verdener.  F  O  Andersen.  Et  Brud. 
(1891).10.  O  -værk,  et.  (kunst)værk,  der 
er  udtryk  for  skønhed.  MO.  (Venedig)  hvor 
hvert  Vindstød  vifter  i  heroiske  nationale 
Minder  og  tørner  imod  nationale  Skjønheds- 
værker  af  den  usædvanligste  Ait.Goldschm. 
Fort.III.257.  -øje,  et,  en.  (jf.  Skønø]e)  ^ 
d.  s.  s.  Pigeøje  2.  PMeyer.Blomstervennen. 
(1835).28.  BerlKonv.XIX.459. 

JSkøn-jomfrn,  en.  [sgon'jcomffu]  (o/ 
skøn  jomfru  (se  u.  II.  skøn  I.2),  til  dels  (i  ent. 
uden  art.)  kun  som  ortografisk  variant  heraf; 
jf.  -frue,  -frøken,  -mø;  især  poet.  (arkais.) 
ell.  spøg.)  ung  smuk  (ugift)  kvinde;  ogs. 
(spøg.,  tron.)  med  mere  ubest.  bet.,  om  ung 
(livsglad,  omsværmet)  pige,  (ens)  kæreste 
olgn.  *0g  med  det  samme  letter  han  (o:  sø- 
manden) paa  sin  blanke  Hat,  |  Og  byder 
hver  Skjøn jomfru  saa  mangen  en  Godnat. 
ARecke.P.25.  (vi  havde)  faaet  en  meget 
lystig  Skønjomfru  til  Stuepige.  JBøg'^.JT.253. 
en  fed  46årig  skøn]omtT\i.ZakNiels.B.29. 
i  alt  er  den  hellige  Jomfru  ret  en  Modsæt- 
ning til  de  mundrappe,  tankeløse  Skøn- 
jomfruer nuomstunder.  VVed.BK.142.  det 
tykke  stortuede  Græs  var  bleven  saa  mangen 
Byens  Skønjomfru  det  sødeste  Brudeleje. 
Jørg.LT.ål.  Jeg  er  ingen  Herre,  Skønjom- 
fru. Jeg  er  kun  Svend.  CJ5^M).(7a«to.27.  Skøn- 
Jomhn.Reumert.(bogtitel.l908).  -kranis,  en. 
2(  prydplante  af  slægten  CalUstephus  af  de 
kurvblomstrede  (astersgruppen) ;  sommerasters. 
Kjærbøll.FB.130.  f  -krave,  en.  ^  d.  s.  s. 
Jakobsstige  4.1.  (Blaae)  Skiønkrave  .  .  Pole- 
monium  (coeruleum).  Viborg.  PI.  (1793).  46. 
VSO.  -kronet,  adj.  (jf.  -bæg(e)ret;  bot., 
nu  næppe  br.)  om  blomst;  sadledes:  s  køn- 
kronet brandbæger,  (jf.  Jakobsblomst(er) 
2,)  Senecio  elegans.  VSO.  -laveri,  et.  (sj.) 
d.  s.  s.  -mageri.  den  friske  Sansning,  hvor- 
med (digtene)  uden  nogen  Slags  Skønlaveri 
meddelte  Naturindtryk. Børd.(9L.8i.  -lilje, 
en.  2?  (sj.)  skærmlilje;  Agapanthus.  Stuegart. 
(1882).15.  -litterat,  en.  (1.  br.)  skøn- 
litterær forfatter.  HSchwanenfl.Be.95.  -litte- 
ratur, en.  «  Holst. R.;  jf.  den  skønne 
litteratur  u.  II.  skøn  3.2;  nu  især  bibliot., 
bogh.)  om  den  digteriske  (for  almenheden 
bestemte,  underholdende)  litteratur  (ofte  spec: 
fra  nyere  tid,  samtiden);  (den)  skøn(ne) 
litteratur;  jeg  har  ikke  i  de  sidste  Aar  fulgt 
synderlig  med  vor  egen  Skjønliteratur. 
Schand.UM.223.  I  vore  Dages  Skønliteratur 
har  .  .  Samfundsspørgsmaalet  fortrængt  de 
politiske.  Brandes.  III.  302.  PHans.  III.  835. 
8000  Bind  SkønlitterBitvLT.  (titel paa antikvar- 
katalog.1934).  -litterær,  adj.  som  ved- 
rører, hører  til  skønlitteratur  (ens  omraade). 
PHans.UI.622.  Som  skønlitterær  Forfatter 
spillede  han  slet  ingen  RoUe.J Clausen. Ver- 


dens -  Litt.  hist.  III.  (1901).  661.  Rigsdagst.  A. 
1930 f 31. sp. 1643.  Haandskrifter  paa  Latin 
med  skønlitterært  Indhold.  LiVteJsen.Don- 
marks  middehlderligeHaandskrif  ter. (1937). 114 . 
-lokket,  adj.  (poet.,  1.  br.)  som  har  skønne 
lokker  (skønt  haar).  Hvor  est  du  hengangen 
i  din  Skjønhed,  Nuaths  skjønlokkede  Dotter? 
Blich.(1920).1.103.  -lyngkrone,  en.  ^ 
(sj.)  d.  s.  s.  Klokkelyng.  OmV  ester  Jyllands 

10  Opdyrkning.(1847 ).viii .  -læsning,  en. 
(sj.)  oplæsning  efter  oplæsningskunstens  reg- 
ler; smuk  højtlæsning.  S&B.  -mag^eri,  et. 
(ty.  schonmacherei ;  jf.  -farveri,  -laveri,  -ma- 
leri, -virke;  især  O,  1.  br.)  nedsæt,  betegnelse 
for  (resultat  af)  virksomhed,  der  er  bestemt  af 
stræben  efter  (især:  paa  en  forskønnende,  falsk 
idealiserende  maade)  at  frembringe  noget  efter 
en  lidet  kræsen  (banal,  jævnt  folkelig)  smag 
smukt  og  tiltalende  (paa  kunstens,  digtningens 

20  omraade  olgn.).  tegne  et  Portræt  som  For- 
arbejde til  et  Kobberstik  og  ikke  noget  Skøn- 
ma,gen.  GNygaard.EwaldPortrætter.(1919).49. 
Ludwigs.  Kingo.  (1924).  73.  Pont.  Fam.  67. 
-maleri,  et.  (især  æstet.;  nedsæt.)  skøn- 
mageri  paa  maleriets  (malerkunstens)  om- 
raade ell.  (uegl.)  m.  h.  t.  (forskønnende,  falsk 
idealiserende)  fremstilling  i  ord,  skildring 
olgn.  en  til  Skønmaleriet  forfalden  (kunstner). 
EHannover.E.52.  Skønmaleriet  i  „Amor  og 

30  VsychQ'\VilhAnd.Litt.III.510.  -mejsel, en. 
(nu  næppe  br.)  0  mejsel  til  frembringelse  af 
forsiring  olgn.  Amberg.  O  -mø,  en.  (især 
arkais.,  sj.)  skønjomfru.  *Eva,  den  første 
Skjønmø.  Cit.  18.  aarh.  (AarbSkive.  1920. 122). 
ridderen  (møder)  den  unge  skønmø.  6rrøn&. 
KM. 162.  -navn,  et.  (1.  br.)  nedsæt.,  om  et 
efter  en  jævn  (lidet  kræsen,  uudviklet)  smag 
smukt  navn.  et  malplaceret  Skønnavn,  saa- 
som  Dyveke,  Solvejg,  Sjnnø've.Pol.^*/sl934. 

40  12.SP.2. 

I.  I^kønne,  et.  ['sgona]  {af  II.  skønne; 
jf.  I.  Skøn,  Skønnende;  sml.  Paaskønne;  nu 
1.  br.)  I )  (i  rigsspr.  nu  vist  kun  med  overgang 
til  bet.  2)  d.  s.  s.  I.  Skøn  1.  *en  Mand  af  oeco- 
nomisk  Skiønne.i5agrgfes.///.72.  Det  gaaer 
denne  Mand  som  Mange,  der  burde  have 
bedre  Skjønne  .  .  han  drømmer  om  For- 
ræderi i  hver  en  Krog.  C Bernh.NF. XI 1. 246. 
der  var  Tider,  hvor  hun  ei  kunde  føie  ham, 

50  for  han  havde  ej  Skønne  til  at  forklare 
hende  sit  Behov.  Thit  Jens.  AB. 17  7.  2)  d.  s.  s. 
I.  Skøn  2.  dersom  Gud  havde  overladt  dem 
til  deres  eget  Skiønne,  da  skulde  dette 
Skiønne  .  .  ey  altid  binde  sig  til  en  og  den 
samme  Maade  at  handle  p&a.  LTid.1738.586. 
Ruge.FT.137.  *til  hine  Sortes  Ord  |  Han 
meer  end  til  sit  Skiønne  Tillid  fæster. 
Bagges. ComF.(  1807). 1. 99.  jf.  Menneske- 
skønne. TroelsL.Z/Tr273.    II   i  forb.   efter 

60  mit  skønne  olgn.  LTid.1737.667.  Bagges. 
DVIX.30.  Cit.l836.(Galster.Ingemannshist. 
Romaner. (1922). 207). 

n.  skønne,  v.  ['sgona]  Høysg.AG.72. 
-ede  ell.  (nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  -te  (Chr 


137 


skønne 


skønne 


138 


I 


Flensh.DM. 1.144.  jf.  Moth.S435.  Feilb.).  vhs. 
jf.  I.  Skøn,  I.  Skanne,  Skønnende,  Skøn- 

ning.  (ænyd.  d.  s.,  glda.  skønie,  æda.  skynnæ 
(DGL.11.496),  SV.  skonja,  no.  skjønne,  oldn. 
skynja;  til  I.  Skøn  ||  under  indflydelse  af 
dial.  og  no.  (og  sv.)  har  ordets  brug  (i  bet.  1-2) 
været  tiltagende  efter  midten  af  19.  aarh.;  jf. 
HjælpeO.) 

i)  (i  rigsspr.  nu  uden  for  enkelte  udtryk 
næsten  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  føles  som  lo 
hørende  til  bet.  2)  som  udtryk  for  en  ligesom 
umiddelbar  aandsmrksomhed,  et  normalt  tid- 
viklet  individs  olm.  bru^  af  sine  aandsevner: 
tyde  et  sanseindtryk,  en  (udefra  fremkaldt) 
forestilling  paa  den  rette,  normale  maade  (i 
overensstemmelse  med  almengældende,  normal 
vurdering);  opfatte;  forstaa;  begribe; 
erkende;  o  te  (med  overgang  til  bet.  2)  med 
forestilling  om  visse  ydre  eU.  indre  (sub- 
jektive) hindringer  for  den  sikre  iagttagelse,  20 
fulde  forstaaelse  olgn.  I.l)  i  al  alm.  \\  m.  h.  t. 
sanseindtryk:  (kunne)  skelne  (II.l.i);  især 
m.  h.  t.  synsindtryk:  (kunne)  se  (nogen- 
lunde tydeligt).  Hun  havde  .  .  en  spæd 
Stemme,  saa  at  med  hvor  stor  Fermeté  hun 
end  udtalede  sine  Ord,  saa  kunde  man  dog 
klarligen  skiønne,  at  det  var  en  Fruentimmer- 
Stemme.  Hoi6.DS.//.873.  »Biælkehusene  de 
(0:  nordmændene)  brune  male  .  .  |  I  det 
Grønne  |  Kan  man  dem  alt  langtfra  skiønne.  30 
Oehl.Norgesreisen.(1834).87.  Da  lettede  Taa- 
gen:  vi  skimtede  Landet  et  kort  Bøsseskud 
om  Bagbord  ..  og  da  vi  nu  kunde  skjønne, 
hvor  Renden  (a:  sejlløbet)  var,  fik  vi  snart 
Baaden  ud  i  den.  Blich.(  1920). XXI X.3.  Kra- 
niets ejendommelige  Form  .  .  skønnes  ganske 
tydeligt  under  naaret.JLanye.JfF.63.  I  faar 
nu  sætte  Smag  paa  en  Tønde  ægte  Mumme 
.  .  hun  er  baade  god  og  tysk,  endda  jeg  ikke 
kan  skønne,  at  Tolderen  har  mærket  hende.  40 
JPJac.1.14.  II  om  barn  paa  et  tidligt  aande- 
ligt  udviklingstrin:  (begynde  at)  forstaa, 
begribe,  fatte;  nu  spec.  (om  spædbarn): 
(kunne)  opfatte  sanseindtryk;  vise 
(vaagnende)  bevidsthedsliv.  Jeg  har  fra 
det  første  jeg  begyndte  at  kunde  skjønne, 
altid  havt  den  største  Lyst  til  Krigsstan- 
den. Æuj.^'iSI^j./YSSS.  han  skjønner  alt:  du 
gjør  ham  ordentlig  skinsyg  ved  at  kjæle  for 
Erik.  iny. 75.7/7.69.  MO.  den  Lille  var  be-  50 
gyndt  at  skønne,  han  var  saa  fortænkt,  der 
tegnede  sig  et  Under  i  hans  spæde  Træk. 
JVJens.NG.2.  Det  lille  Barn  dier  .  .  Efter 
f  aa  Ugers  Forløb  kan  det  „skønne".  HKaarsb. 
M.II.8.  II  (med  overgang  til  bet.  2)  i  al  alm. 
som  udtryk  for  (brug  af)  forstand,  begreb,  ind- 
sigt olgn.  *Taaben  ene  veed  det  ej,  |  Vanvid 
kun  det  ej  kan  skjønne:  |  Stakket  Dans  paa 
Syndens  Vej  |  Gaar  igjennem  Enge  grønne. 
(irundtv.SS.IY379.  Han  var  redelig  af  inder-  60 
ste  Sjæl,  og  hans  Viden  og  Skjønnen  svul- 
mede ikke  i  håm.Sibb.11.45.  Thomas  gik 
hen  og  lavede  en  Fidibus.  —  Se,  se,  sagde 
Svenden  med  et  svagt  Anstrøg  af  Anerkjen- 


delse;  nu  begynder  han  at  skjønne. ScAamJ. 
TF. 1. 80.  Daudet  (har)  med  Klarhed  skønnet 
de  protestantiske  Sekters  Aandssneverhed. 
Br åndes. Y  11.138.  hun  er  mig  vred,  det 
skjønnede  jeg  stundom  af  Eders  Tale.Hi^ 
Ew.NielsEbbesøn.(1886).14.  Skønne  I  (1819: 
Besinde  I  Eder^  ikke  endnu,  og  forstaa  I 
ikke?  Marc.8.17(  1907).  m.  h.  t.  et  (fremmed) 
sprog:  *Nordens  mand  ej  målet  skjønned. 
Rosenb.SjælenesØ.(1875).38.  D&H.  \\  (med 
overgang  til  bet.  2  og  S)  m.  h.  t.  en  tings  værd 
olgn.:  have  forstand  paa  og  forstaaelse 
(erkendelse)  af;  erkende;  skatte  (L2). 
han  skjønnede  hvad  saadan  Mand  var  værd. 
Tullin.II.222.  *Selv  fjernest  Fremtid  skjøn- 
ne skal  hans  YæTd.JHSmidth.Haver.273. 
de  unge  Borgere  (skal  lære)  at  indsee, 
skiønne  og  føle  de  Fordele,  deres  Moderland 
hdLr.Engelst.Nat.31.  ogsaa  Udtrykkets  Fylde 
og  Ejendommelighed  maa  man  gøre  sig 
Rede  for,  naar  man  vil  skønne  hint  Aands- 
livs  Væsen  og  Betydning.  7Zosen6.7.262.  || 
part.  skønnende  brugt  som  adj.:  som  op- 
fatter (sanser)  og  forstaar  noget;  ogs.  (m. 
overgang  til  bet.  2  og  3):  forstaaende; 
skønsom.  Verdens  almindelige  Siæl,  hvil- 
ken kand  giøre  døde  Legemer  levende, 
følende  og  s^øimeiide.Holb.Ep.I.lOS.  denne 
Betragtniug  skal  opmuntre  en  stor  Deel  af 
vore  fornuftige  og  skiønnende  Landsmænd 
til  at  række  en  hielpende  Rand.  LTid.1745. 
594.  Forfatteren  (haaber,  at)  det,  han  her 
har  sagt  .  .  ikke  maatte  befindes  skiønnen- 
de Læseres  Bifald  uværdigt.  ffGCiaus.^For 
S  andhed. 11 1. 69).  jf.:  Han  var  fra  Ungdom- 
men af  oplært  i  disse  Lærdomme.  Men  da 
han  naaede  sin  skiønnende  Alder,  blev  det 
ham  ikke  nok  at  han  havde  hørt  saadant  sige. 
Mall.SgH.3.  I.2)  i  forb.  m.  præp.  ||  »  forb.  m. 
(i)mellem:  skelne  {II.B.i).  Almuen  .  . 
skiønner  (ikke)  mellem  gode  og  slette  Skiii- 
ter. Holb.Ep.Y2.  Dumetius.111.89.  \\  (med 
overgang  til  bet.  2  og  3)  m.  præp.  om  eU. 
især  paa:  forstaa  (sig  paa);  (med  for- 
staaelse) dømme  om;  ogs.:  ænse;  agte. 
fanger  (en  mand)  falskt  Guld,  Sølv  eller 
Penge,  og  bær  dennem  til  Myntemester  .  . 
eller  anden  Mand,  som  derpaa  kand  skiønne. 
DL.6 — 18 — 3.  nu  savner  jeg  dig  først,  nu 
kand  jeg  skiønne  paa,  hvilken  from  Mand 
jeg  har  mist.  Holb.Jep.Yl.  *For  ingen  kand 
jeg  her  oplæse,  hvad  jeg  skriver,  |  Jeg  har 
ey  nogen,  som  kand  skiønne  om  min  Stiil. 
Falst.Ovid.82.  (han)  mumlede  noget  ved  sig 
selv.  Man  skiønnede  ikke  paa  det,  og  hvad 
veed  jeg,  hvad  det  yax.Rahb.(Skuesp.lX. 
160).  et  ganske  nyt  Hielpemiddel  til  at  kunne 
skiønne  paa  de  ældgamle  i  Hellas  og  Latien 
indvandrede  Slægters  Sprog,  Begreber  og 
Kulturgrad.  PFJfuH.7sI.i89.  Man  agte  vel 
paa  Aarstiden  og  Veiret!  for  at  skjønne  paa, 
hvor  Haren  helst  sidder.  Blich.(1920). XV 11. 
48.  (dial.)  refl.:  „Hvem  skønner  sig  paa  de 
Ting,  Barn,  at  det  er  til  det  gode,  at  Sofie 


139 


skønne 


skønne 


140 


er  draget  herfra,"  sagde  han.  S øiber g. S R.236. 
II  skønne  paa  m.  flg.  inf.,  (dial.)  have 
forstand  (og  aandsnærværelse)  til;  san- 
se. Saa  kunde  du  vel  da  skønne  paa  at  seje  (o: 
sige),  det  var  JjøgnlLunde.F.lO.  Korch.Godt- 
folk.II.(1924).19.  Han  kunde  ikke  skønne 
ipaa  at  flytte  sig,  da  Bilen  kom.  UfF.(Fyn). 
2)  m.  h.  t.  et  (mere  sammensat)  virkelig- 
heds- ell.  forestillingsindhold,  som  ikke  (iso- 
leret) lader  sig  bestemme  entydigt  paa  helt  lo 
sikker  (eksakt)  maade  (ved  udmaaling,  bereg- 
ning olgn.),  men  som  kræver  (vurderende) 
sammenligning  med  nærstaaende  forhold  og 
i  nogen  grad  giver  rum  for  den  subjektive 
(efter  indsigt,  erfaring,  følelse  osv.  bestemte) 
vurdering  (det  personlige,  individuelle  skøn 
(I.l)^;  ved  sammenligning,  overvejelse, 
vurdering  danne  sig  (og  udtrykke)  en 
vis  mening  om  noget;  (efter  et  skøn) 
dømme  om  noget;  ofte  i  forb.  som  jeg  skøn-  20 
ner  ikke  ell.  kan  ikke  skønne  rettere 
^end  at  osv.),  om  jeg  skønner  ret  olgn. 
(Kierk.Y.62.  Lehm.II.151.  CKMolb.Amb.5. 
D&H.),  saa  vidt  jeg  skønner  ell.  kan 
skønne  olgn.  (Moth. 8435.  Stampe.VI.89. 
AOlr.DH.1.41),  efter  alt  at  skønne 
(Brandt.CP.338.  AGarboe.Agersø.(1938).78), 
ell.  (jf.  bet.  1.2)  i  forb.  m.  præp.:  skønne 
over  ell.  især  om  noget  olgn.  Man  skjønner 
om  en  Gjerning,  naar  man  overvejer  og  30 
dømmer,  hvordan  den  eT.Høysg.S.323.  (jeg) 
vidste  (at  et  kær)  skulde  befinde  sig  i  den 
Retning,  jeg  fulgte;  hvor  langt  det  var 
borte,  kunde  jeg  ikke  skjønne,  da  der  paa 
denne  flade  Hedestrækning  ikke  fandtes 
nogen  ophøjet  Gjenstand  til  Msdrke.  Blich. 
(1920).XIY207.  (man)  vinder  Dristighed 
til  at  gjøre  og  sige,  hvad  man  skjønner,  er 
Ret,  uden  at  see  til  Høire  eller  Venstre. 
Monrad.BV.99.  Han  skønnede  straks,  at  der  40 
var  noget  Galt  paafærde.  JPJac./.220.  Han 
lærte  sig  til  at  skønne  i  en  Fart  over  de  for- 
skellige Slags  Mennesker  og  bøjede  sin  Frem- 
gangsmaade  efter  deres  Karakter.  ydndiNTx. 
PE.in.83.  Da  skønnede  (1819:  mærkedej 
Faderen,  at  (sønnens  helbredelse)  var  sket  i 
den  Time,  da  Jesus  sagde  til  ham:  „Din 
Søn  lever.''  Joh.4.53  (1907).  hvor  mange  der 
staar  paa  Pladsen,  er  det  i  Mørket  umuligt 
at  skønne  om. KMunk. El. 83.  jf.:  han  sad  50 
og  lokkede  (0:  forsøgte  at  danne)  et  Redskab 
ud  af  Stenen,  han  funklede  af  Klogskab  saa- 
længe  han  prøvede  og  skønnede  sig  frem. 
JVJens.Br.3.  om  udvalgte  skønsmænd:  Kon- 
gen (beordrede)  4  Laugmænd  at  skiønne 
og  kiende  udi  disse  ^agex.Eolb.DH.II.430. 
Mænd  ønskes  udmeldte  til  at  skønne  over, 
hvorvidt  .  .  vedkommende  Varer  „er  kon- 
traktmæssige", ff  age.  *268.  II  m.  h.  t.  (skøns- 
mæssig vurdering  af)  størrelsesforhold.  Men-  eo 
nesker,  hvis  Forretninger  fordre,  at  de  meget 
hyppigt  udføre  Maalninger  .  .  opnaae  en 
Færdighed  i  strax  at  skjønne  baade  Stør- 
relser og  deres   Forhold  uden  foregaaende 


Overveielse.  Ørsf.///.208.  at  Bøssen  ikke 
holdes  rolig,  ikke  trykkes  jævnt  af,  at  Fra- 
standen skjønnes  galt  (paa  Sagt).  VigMøll. 
HJ.73.  man  (kan)  tænke  sig  Gasforbruget 
skønnet  paa  følgende  M.aaåe.GasK.4.sp.l. 
II  (især  (S)  med  nærmere  bestemmelse  ved 
præd.,  inf.  olgn.  *Seer,  Europa  eder  skjøn- 
ner 1  Værdige  sin  Borgerkrands.  T/ioar.£/S'. 
362.  Dette  skjønnes  dog  ikke  at  være  nogen 
Ulykke.  Heib.Pros.V 1. 121.  I  de  første  Dage 
efter  sin  Ankomst  til  Skolen  blev  Kjeld 
iagttaget  (af  kammeraterne).  De  mente  at 
kunne  skønne  (0:  anerkende)  ham  som  en 
af  åeies.  Rørd.KK.23.  Straffen  .  .  skønnes 
ikke  at  ville  overstige  en  lavere  Grad  af 
StTaiarheide.Jur  Formularbog. ^41.  Ekstra  vog- 
ne udsendtes  .  .  naar  det  overordnede  Trafik- 
personale  skønnede  det  nødvendigt.  Z6/i. s 
Sporveje.(  1936). 121. 

3)  med  mere  ell.  mindre  fremtrædende  fore- 
stilling om  følelsesbetonet  vurdering  olgn.: 
skønne  paa  ell.  (uden  skarp  adskillelse  fra 
bet.  1  og  2)  m.  obj.,  uden  præp.  (nu  ikke  i 
olm.  spr.)  .skønne  (Lucopp.(Falst.Ovid.a8^) . 
RasmWinth.S.146.  Rahb.PoetF.II.104.  Bag- 
ges.Gieng. 121.  HuldaLutk.L.I.189)  ell.  (dial.) 
refl.:  skønne  sig  paa  (Søiberg.SD.82. 
HuldaLutk.L.1.264),  vurdere  (paa  rette  maa- 
de, efter  fortjeneste)  med  følelse  af  (inter- 
esseret) behag,  tilfredshed,  især:  taknemmelig- 
hed; føle,  vise  taknemmelighed  for  ell.  over; 
sætte  tilbørlig  pris  paa;  finde  behag  i;  paa- 
skønne (II. 2).  *Hvor  kan  jeg  noksom 
skjønne  paa  .  .  |  At  Verden,  som  i  Synden 
laae,  |  Gud  vilde  dog  forunde  |  Sit  salig- 
gjørend'  hellig  Oxå.  Kingo. 285.  Det  er  dog 
nogle  underlige  Dyr  disse  Fruentimmer. 
Naar  de  kommer  til  at  besidde  det,  som  de 
længe  have  attraaet,  saa  skiønne  de  ikke 
Åex^aa. Holb.Pern.1.8.  vi  skiønner  ikke  paa 
Foraar  uden  vi  først  har  \  mier.  sa.U  sy  ni. 
1.4.  *Af  Venlighed,  ei  for  sin  Fordeels  Skyld, 
I  Bød  han  Forsoningshaand ;  det  burde 
skiønnes.  Oehl.EA.(  1820). 119.  *moderløs'  va- 
re de  arme  Smaae  (0:  ællingerne)  —  |  O  har 
du  en  Moder,  da  skjøn  derpaa ! Zao?wnd. 
FB.nr.l7.  Jeg,  som  ellers  ikke  skønner  stort 
hverken  paa  01  eller  Akvavit,  maatte  er- 
klære, at  den  Dram  var  prægtig. /Sc/iond.  O. 
11.140.  Jeg  har  vist  ikke  skønnet  nok  paa, 
hvor  der  var  rart  og  smukt  ]x\eva.me.KMich. 
LM.19.  Ingen  af  dem  skønnede  sig  paa 
Æbler,  for  det  var  de  første  de  nogensinde 
.  .  havde  set,  end  sige  smagt.  JVJens.J. 32. 
uegl.:  Den  (0:  en  bygsort)  taaler  at  saas 
meget  tidligt,  men  skjønner  ogsaa  paa  en 
ren  og  vel  behandlet  Jord.  MøllH.I.340. 
jf.:  *det  umælende,  som  vel  paa  Gaven 
skiønner,  |  Men  ey  paa  GiYeTen.Ew.(1914). 
1.177.  II  t  part.  skønnende  brugt  som  adj.: 
som  paaskønner  noget;  erkendtlig;  taknemme- 
lig. Den  skiønnende  General  gik  ham  i  møde, 
for  .  .  at  overlevere  ham  den  udlovede  Beløn- 
ning. £;w.(^2924;.ZTr283. 


141 


skønne 


Skønrian 


142 


III.  skønne,  v.  ['sgona]  -ede  ell.  (sj.)  -te 
(jf.  Moth.S434).  vbs.  -ing  (se  Skønnings- 
plasterj.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  schonen;  af  II. 
skøn;  nu  ikke  i  alm.  spr.)  gøre  skøn- 
(nere);  forskønne.  Moth.S434.  \\  især  i 
pass.:  skønnes,  hlive  skøn(nere).  Moth.S 
435.  *Han  havde  ikke  tænkt  sig  .  .  |  at  nogen 
kunde  skønnes  Dag  for  Dag.  Marion. HB.164. 
(jf.  II.  skøn  A.i)  gi.  talem.:  naar  Skoven 
den  grønnes,  da  Flynderen  skjønnes. 
Tidsskr.  f.  Naturvidenskaberne.  II.  (1823).  368. 
Krøyer. 1 1. 296.  Sal.WIII.288.  jf.  UfF. 

iSkønne-,  i  ssgr.  af  II.  skønne  (1-2). 
CP  -evne  ell.  (nu  1.  hr.)  -kraft,  en.  evne 
til  at  skønne,  en  god  Skiønne-Kraft.  LTtrf. 
1748.157.  al  den  hysteriske  Geniforgudelse, 
som  nødvendigvis  medfører,  at  man  svækker 
sin  .  .  frie,  smukke  Skønnekrait. DagNyK^'/i 
1927.1.sp.5.  I^kønnende,  et.  {af  II. 
skønne  (2);  jf.  u.  I.  Skøn;  O,  nu  sj.)  virk-  20 
somheden  at  skønne;  skøn  (1.2);  næsten 
kun  i  forh.  m.  præp.,  i  udtryk  som  overlade 
noget  til  ens  (bedste)  skønnende  olgn. 
(LTid.1726.444.  Birckner.Tr.l2.  ASØrsted. 
Haandb.1.33)  ell.  især  m.  præp.  efter:  efter 
(mit,  eget,  bedste)  skønnende  olgn. 
ligesom  .  .  min  Kiære  Herre  efter  beste 
Skiønnende  finder  selv  for  got.  Langebek. 
Breve.406.  Men,  som  jeg  ikke  forlader  mig 
paa  mig  selv,  eller  paa  mit  svage  Skiønnende,  30 
saa  vilde  mine  Brødre  undersøge  Sand- 
heden meå.OeconT.III.19.  De  ville  .  .  be- 
hage at  gjøre  (af  disse  anekdoter)  det  passe- 
ligste  Brug,  ved  at  antage  og  forkaste 
Anekdoterne  efter  eget  Skjønnende. PAHeib. 
B.161.  efter  mit  Skiønnende  læste  han  Styk- 
ket .  .  godt.  Cit.l806.(Oehl.Er. 1 1. 40).  Det  var 
et  Kvindemenneske  .  .  efter  Skjønnende  af 
halvtolvte  Qvarteers  Højde  s&ayel.  Blich. 
(1920).XX.94.  Lehm.II.107.  efter  Overbe- 4o 
viisning  og  bedste  Skiønnende. Hylling.HJ. 
31.  DagNyh.^*/d893.1.sp.3.  jf.:  jeg  (har) 
fulgt  .  .  mit  selwskiønnende.PSchuk.DS. 
94.  ISkønner,  en.  f(t)  Skønnere.  Lange- 
bek.Breve.509.  LTid.1757.82).  p.  -e.  (a/ 
II.  skønne  (1  og  2  og  til  dels  S);  nu  1.  br. 
(jf.  Levin.))  person,  der  har  forstand  paa, 
kendskab  til,  indsigt  i  (ogs.:  interesse,  sans, 
smag  for)  noget  og  (paa  dette  grundlag)  døm- 
mer derom,  udtaler  sin  vurderende  mening  om  50 
det  (især  m.  h.  t.  litteratur,  kunst  olgn.); 
kender  (af  litteratur,  kunst  osv.);  (kyndig, 
(velvilligt)  forstaaende)  bedømmer; 
spec:  recensent.  Deres  Excellence  vil  hos 
alle  Skiønnere  nu  og  i  Eftertiden  fortiene  en 
udødelig  Roos,  om  .  .  Verket  vorder  tuld- 
tørt.Langebek.Breve.487.  jeg  seer  skiønneren 
.  .  beundre  mesterens  lykkelige  meysel. 
Rothe.KF.192.  en  Lærdoms  Skiønner  og  Ven. 
Rahb.Suhm.9.  Skuepladsen  er  saa  lykkelig  at  60 
eie  en  Theaterrecensent,  som  Morgenbladets 
Y.  Z.  Jeg  kiænder  ikke  den  Skiønner,  der 
dølger  sig  under  dette  Monogram. sa.É./TT 
168.    Udfoldelsen    af    alle    hendes    Ansigts 


Yndigheder  —  og  en  Underholdning  i  24 
Minuter,  som  enhver  Skiønner  af  Vid  og 
Naivitet  maa  vurdere  for  24  Livres.  Bagges. 
DYX.395.  VSO.  MO.  HSchwanenfl.OK.342. 
Fiks  vilde  .  .  selv  drevne  Skønnere  af  Kvin- 
ders Udseende  kalde  hende  .  .  Men  (hverken) 
Jens  eller  Niels  kunde  henregnes  til  Skøn- 
nere. Egeberg. M. 34.  ISkønne-teg:n,  et, 
(nu  næppe  br.)  særegenhed  (tegn),  hvorefter 
man  skønner  (om  noget);  indicium,  danske 
Aviser  .  .  berettede:  hvorlunde,  ifølge  de 
mest  sandsynlige  Skjønnetegn  (Indicia)  og 
Sammentræf,  en  Fodreisende  blev  anseet  for 
Morder,  indtil  den  virkelige  Morder  angav 
sig  selv.  NC0st.Minerva.il. (1837). 74.  Thiers. 
Denfr.Revolulion.IY(overs.l843).363.  ^køn- 
ning,  en.  flt.  -er.  (nu  dial.  (bornh.))  vbs. 
til  II.  skønne:  skøn;  synsforretning.  Og 
skal  gildesbonden  .  ,  huse  samt  grund  i  et  og 
alt  at  holde  i  forsvarlig  stand,  hævd  og  magt, 
hvilket  kan  af  bønderne  . .  og  om  de  det  for- 
langer, årlig  skiønnes  .  .  og  er  sidste  skiøn- 
ning  holdt  den  13.  Augusti  1809,  som  den  der 
over  holdte  skiønningsf orrætning  udviser.  Cit. 
1809. (Vider. 1 1 1. 163).  Esp.476.  BornhOS. 

t  iSkønnings-plaster,  et.  (2.  led 
vbs.  til  III.  skønne;  jf.  Skønplaster)  skøn- 
hedsplaster  (-plet).  Hillemænd  hvor  fuld  af 
Sminke  og  skiønnings  Plaster  er  hun  ikke! 
Holb.Forv.5sc.  jf.:  S kiønnings- Plaster- 
Æsk  e.  sa.  r?/6.///.2. 

ISkøn-plaster,  et.  (ty.  schonpflaster; 
nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Skønhedsplaster. 
Moth.S434.  VSO.  MO.  -plet,  en.  (jf.  ty. 
schonfleck;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Skønheds- 
plet. I)  i  egl.  bet.  (damerne)  sminke  sig  og 
sette  adskillige  Skiønpletter  i  Ansigtet  ud- 
klippede, som  Heste,  Træer,  Carosser  og 
deslige.  LTid.1725.688.  Igiennem  det  Ansigt, 
som  De  har  .  .  saa  rigelig  besaaet  med 
Skiønpletter,  opdager  jeg  dog  Deres  natur- 
lige Linea.menteT.Ew.  (1914).  II. 74.  *„Fy, 
hvad  giør  du?  |  Fordærver  du  mit  Bryst?" 
—  „En  lille  Skiønplet  |  Kun  paa  det  Ven- 
stre." —  „Tag  den  af  igien,  |  Den  skiæmmer 
mig.'' Oehl.F. (1816). 144.  Han  forærede  .  . 
mine  Døttre  et  Par  Boddiker,  hvori  de  kunde 
gjemme  Oblater,  Skjønpletter  og  Penge. 
Blich.(1920).IX.71.  Aarestr.ED.182.  PWorm. 
VaarogHøst.(1874).112.  jf.:  En  tynd  afskaa- 
ren  Skiønplet  af  den  guule  Citronskal,  lagt 
paa  Tindingen,  medens  den  endnu  er  fugtig, 
fordriver  ofte  den  hastig  paakommende 
Hovedpine. Aaskow.MH. 306.  2)  (jf.  Skøn- 
hedsplet 2)  overf.  de  mange  i  dette  Skrift 
indmængede  Franske  Ord  og  Talemaader, 
hvilke  de  venteligt  ville  ansee  for  lige  saa 
store  Flekker  og  Smitter,  som  mueligt  Autor 
selv  har  agtet  dem  for  Smykker  og  Skiøn- 
pletter. KbhSaml.II.Fort.d3r.  Biehl.DQ.III. 
28. 

^kønrian,  en.  [>sgdn'ri(|)an]  (dannet 
efter  Dumrian,  Grimrian  olgn.  til  II.  skøn 
1.2;  jf.  Smukrian;  talespr.,  spøg.,  sj.)  (meget, 


143 


Skønros 


Skønskrift 


144 


regelmæssigt)  smuk  (mands)person  (spec: 
som  svarer  til  et  populært  skønhedsideal),  den 
blege  Gaston,  du  skønrian  med  de  lige  øjen- 
bryn !  Svedstrup.EG.1.154. 

Skøn-rog(ge),  -mg,  en.  se  Skonrog. 

skøns,  adv.  [sgon's]  {sv.  dial.  (på) 
ekons,  no.  (på)  skjøns(k);  jra  nt.  schiins, 
skraat,  holl.  schuins;  af  holl.  schuins  (adj. 
8chuin(sch)^,  nt.  schiins  (adj.  schiinj;  jf. 
skønse  samt  skunse;  nu  næsten  kun  4>-  ^H- 
dial.)  1)  i  en  skraa  retning;  skraat; 
paa  skraa.  I.l)  i  al  olm.  (vi)  sejlte  skøns 
over  Fjorden.  Cit.l70S.( JensSør.II .44) .  bruge 
de  tvende  agterste  Kanoner  .  .  til  at  skyde 
skiønds  agterud.  JJPaludan.Er. 109.  (silden) 
nedlægges  .  .  skjøens  paa  Ryggen  Lag 
for  Lag  i  den  Foustagie  hvori  den  skal 
blive  liggende.  Handels- ogIndustrie-Tid.1803. 
368.  (der)  kommer  en  Ræv  farende  (præ- 
sten) skjøns  toihi. Blich.(1920).XXVIII.141. 
Funch.MarO.II.51.  nu  kunde  der  skelnes 
en  Damper,  der  satte  Kursen  skøns  ind  paa 
Øen.FB6n.Ejemstavns-Billeder.(1892).4.  Bar- 
denfl.Søm.I.107.131.244.  Esp.296.  UfF.  \\ 
komp.  Stavnene  paa  Baaden  løbe  mere 
skjønds  til.PhysBiU.VIII.348.  StiUe  Ræerne 
skjønsere  paa  Skibets  Diametralplan.  Har&oe. 
MarO.62.  vanDockum.  Gl.Minder.  (1888).  43. 
1.2)  i  forl).  paa  skøns.  Cit.ca.l760.(Thott 
4°1416.71).  De  i  Trave  satte  Neg  tilhylles 
med  Neg,  som  lægges  paa  skjøns,  med 
Roden  OTp.Begtr.Sjæll.II.140.  Fuglen  .  . 
dreiede  sit  Hoved  paa  Skjøns  og  sagde 
(osv.).  PMøll.  ES.  1. 149.  Winth.  NDigtn.  104. 
Kom  nu  med  ned  i  Kahytten.  Jeg  maa  gaae 
lidt  paaskønds  for  min  Smule  Trivelighed. 
EC And.KS. 1.134.  Drachm.STL.135.  Præ- 
sten sad  og  skelede  paaskøns  over  til  Stoben. 
JPJac.1.13.  (de)  sad  med  Hatten  forsorent 
paa  skøns  og  røg  Cig&Ter.  Pont.Sk.l65.  And 
Nx.PE.II.204.  Rietz.617.  Esp.296.  Feilb.II. 
914.111.340.  UfF.  2)  (mindre  Ir.)  som  adj.: 
skraa.  ArchivSøvæsen.1.212.  i  en  skjøns 
Retning.  StBille.Gal.1.131. 

Skøns-,  i  ssgr.  I)  (jf.  Skøn- 1)  af  1.  Skøn 
(2) ;  sadledes  foruden  de  ndf.  anførte  ogs.  mere 
tilfældige  (især  emb.)  ssgr.  som  Skøns-gen- 
stand, -institution,  -komité,  -pris,  -syn,  -tema 
ofl,.  (se  spec.  Bl&T.).  2)  af  skøns ;  se  Skønsknæ. 

Skøn-sag,  en.  se  Skønssag,  -sang, 
en.  I )  (1.  Ir.)  regelret  smuk  (kunst)sang. 
Arien  maatte  gentages.  Men  Skønsang  var 
det  ikke.NatTid.^'/d928.M.10.sp.2.  2)  (især 
teat.)  en  (især:  rørende,  sentimental,  svær- 
merisk) sang  (i  en  revu  olgn.),  hvis  (tekst  og) 
melodi  (samt  foredrag;  jf.  bet.  1)  tiltaler  en 
jævn,  folkelig  smag,  en  lidet  udviklet  skønheds- 
sans. DagNyh.^^U1921.6.sp.2.  (hun)  sang 
Skønsange  om  Kærlighed,  saa  intet  Øje  var 
tøit.PoU^U1926.11.sp.l.  den  sentimentale 
Revusang,  8kønsa,ngen.TomKrist.(Tilsk.l929. 
11.147).  -sanger,  en.  (især  teat.;  1.  br.) 
person  (sanger),  der  synger  skønsang(e)  (1  ell. 
(især)  2).  PoVyz-'U1938.Radio.7.sp.3. 


skønse,  v.  ['sgonsa]  -ede.  {jf.  holl. 
schuinen,  gøre  skraa,  afskære  skraat,  fris. 
schiinen ;  af  skøns ;  jf.  skunse ;  fagl.  (især  ^) 
ell.  dial.)  I)  bevæge  sig  (spec:  sejle)  i 
skraa  retning,  paa  skraa,  ogs.:  i  siksak 
olgn.  Man  maatte  .  .  skiønse  ind  paa  Fienden 
i  en  S]pii3il.ArchivSøvæsen.l849.472.  Da  (kut- 
teren) kom  længere  fra  os  Norden  efter, 
skiønsede  han  indad  mod  Landet  meer  og 

10  meer.  HBDhlp.  1. 221.  VKorfitsen.  TO.  1. 56. 
Bardenfl.Søm.1.249.  \\  (bornh.)  bevæge  sig 
tæt  forbi  noget  (med  ell.  uden  berøring); 
strejfe,  kækt  skønser  de  Vandet  med  de 
forunderlige  latinske  Sejl  i  skraa  Flugt,  som 
sultne  Søfugle  der  strejfer  Havet  med  den 
ene  YmgesTpiås.AndNx.PE.n.l49.  Esp.296. 
2)  tildanne  (afhugge  osv.)  med  en  skraa 
kant  (endeflade);  give  en  skraakant, 
skraaflade;    hertil    vbs.    Skønsning    m. 

20  konkr.  bet.:  skraa  kant;  skraaflade;  (snedk.:) 
fas,  skraafas  (OrdbS.).  Slæbested.  En  Skjøns- 
ning  ved  et  Bolværk,  hvor  man  fra  et  Fartøi 
kan  ophale  Fadeværk  og  andet  Gods.  Har- 
boe.MarO.373.  jf.:  Sax  (se  Saks  2)  .  .  kaldes 
den  Afskjønsning,  som  gives  et  .  .  Egge- 
redskab  paa  det  Sted,  hvor  Eggen  skal  være. 
Funch.MarO.11.115.  Tidsskr.f.Søvæsen.l934. 
535. 

Skøns-forretning,  en.  (jf.  IL  For- 

30  retning  3.1  slutn.;  jur.,  emb.)  skønsmænds 
(udførelse  af  det  dem  paalagte)  hverv.  ASØr- 
sted.(Nytjur.Arkiv.V(1813).147).  VSO.  MO. 
LovNr.244'U1917.§12.  -knæ,  et.  ^  d.  s.  s. 
skævt  knæ  (se  u.  Y.  skæv  2.ij.  SøLex.(1808). 
75. 

skøn-skrantende,  part.  adj.  {vist 
dannet  af  Brandes;  jf.  de  skønne  videnskaber 
osv.  (u.  IL  skøn  3.2^  samt  ty.  schonselig, 
æstetiserende,   sentimental  (egl.:   skøn-salig); 

40  wu  næppe  br.)  paa  overdreven,  daarlig,  sen- 
timental, sygelig  maade  præget  af  æstetiske 
interesser,  skønaanderi  olgn.;  æstetiserende; 
ogs.:  sentimental,  den  moderne  Orthodoxis 
skjønskrantende  Holdningsløshed.  Brandes. 
Eierkegaard.(1877) .112.  Kejser  Alexanders  . . 
følsomme  og  skjønskrantende  Gemalinde, 
Kejserinde  Elisabeth,  sa. /Æ.  3(?2.  Ungdom- 
men fra  1840  fandt  det  unge  Tyskland  altfor 
skønskrantende    (sa.UT.424:    belletristiskj, 

50  altfor  iiyde\seskæTt.Brandes.VI.596.  Wed.B. 
78.  AdEansen.Den eng.LitteratursEist.(1902). 
172.  -skranteri,  et.  (nu  næppe  br.)  skøn- 
skrantende  aandspræg,  interesse,  virksomhed 
olgn.  Trods  Skjønskranteriet  gaaer  Chateau- 
briand tilværks  med  det  største  Pedanteri. 
Brandes. RF. 128.  hans  Virkelighedssands  har 
rejst  sig  imod  al  Tidens  Æsthetik  og  Skøn- 
skrsinteTi.FrLa.PM.143.  -skrift,  en.  1) 
vbs.  til  -skrive  1.  I.l)  GJ  skønskrivning  (1); 

60  kalligrafi.  MEamm.FO.II.26.  Jesp.Levned. 
202.  1.2)  (jf.  I.  Skrift  2)  den  ved  skønskrift 
(1)  udførte  skrift;  kalligrafisk  skrift,  Amberg. 
VSO.  MO.  Pers  Brev  .  .  en  firesidig  Skrivelse 
i  Skønskrift  uden  en  Rettelse,  i  kaligrafisk 


145 


skønskriTe 


skønsom 


146 


Henseende  et  lille  Mønsterværk.  Pon^.LP. 
VII. 183.  VVed.BB.122.  2)  03  overf.  2.f)  sva- 
rende til  bet.  1.1  (og  -skrive  2):  skønskriv- 
ning; skønskriveri,  æsthetisk  Skjønskrift  er 
Løsnet  (for  julelitteraturen),  og  .  .  man  ud- 
danner sig  i  den  ved  at  lade  Idee  og  Tanke 
fare.irterfc.Y27.  2^)  svarende  til  bet.  1.2,  om 
kunst(form),  der  er  præget  af  ell.  iestemt  efter 
en  lidet  kræsen  æstetisk  smag,  er  af  meget 
regelret,  lidet  personlig,  idealiserende  art  olgn.  {q 
SMich.BJ.35.  der  er  Værker  af  (Thorvald- 
sen) hvor  den  rene  Linjeskønhed  har  skadet 
.  .  Udtrykket  for  det  personlige  Liv.  Men 
dette  er  ikke  Thorvaldsens  Haand,  det  er 
kun  dens  Skønskrift. Ft7;i4Md.T.66.  -skri- 
ve, V.  vhs.   -ning,  ;/.   -skritt,   -skriveri. 

1 )  (med  pen,  blyant  olgn.)  skrive  smukt,  regel- 
mæssigt, pynteligt,  efter  skrivekunstens  regler 
og  krav  (kalligrafisk),  man  ændrede  lidt  hist 
og  her  (ved  kladden  til  en  sprogstil)  og  skøn-  20 
skrev  derpaa  det  hele  saa  pænt  som  muligt. 
KLars.GHF.L86.  jf.  Skønskrivekunst. 
ConvLex.XV.186.  D&H.  \\  især  dels  i  part. 
skønskreven  brugt  som  adj.  det  skønskrev- 
ne, i  et  .  .  Omslag  indesluttede  Dokument. 
Pont.LR.28.  Tilsk.l933.II.412.  dels  som  vbs. 
Skønskrivning.  Amberg.  Hans  Kone  har 
været  min  Elev  i  Skjønslmvning.  5r2.Z.357. 

2)  d  m.  h.  t.  (litterær)  fremstillingsform: 
skrive  i  overensstemmelse  med  en  lidet  ud-  30 
viklet  ell.  kræsen  (folkelig,  banal)  æstetisk 
smag,  paa  en  forskønnende,  (falsk)  ideali- 
serende maade  olgn.;  som  vbs.,  om  normali- 
serende, formentlig  forbedrende  tekstbearbej- 
delse (omarbejdelse):  Rubow.KK.82.  -skri- 
ver, en.  (nu  1.  br.)  skønskrivende  person. 
I)  kalligraf.  Amberg.  JLRasm.1001Nat.141. 
(Origenes)  havde  en  hel  Bogfabrik  med 
Stenografer,  hvem  han  dikterede  sine  Vær- 
ker, og  Skønskrivere,  som  skrev  dem  rent.  40 
NMøll.VLitt.II.13.  2)  svarende  til  -skrive  2. 
(en)  Exempelsamling  (med)  begeistrende 
Forskrifter  for  alle  æsthetiske  Skjønskrivere. 
Kierk.y.27.  (P  -skriveri,  et.  (nedsæt.) 
vbs.  til  -skrive,  iscer  i  bet.  2.  (uforstaaelighed 
bliver)  i  vort  nyere  Skiønskriverie  ofte  for- 
aarsaget  ved  det,  at  forskiællige  —  tildeels 
søgte  og  figurlige  —  Udtryk  bruges  om  een 
og  samme  Ting  eller  Person.  50^6.5^11.27. 
Naturen  er  ikke  for  (denne  forf.)  Død  og  50 
Liv,  (han)  drapperer  den  smukt  .  .  Det  er 
Skønskriveri,  tyndblodet  og  tyndbenet.  Tilsk. 
1934.11.99. 

skønslig,  adj.  ['sgon'sli]  (hos  sprog- 
rensere) skønsmæssig,  et  Spørgsmaal  af  en 
formel  og  skønslig  KåiakteT.  EM  øller. Dæk- 
ningsadgang.(  1892). 144.  D&H. 

skøns-løs,  adj.  (sj.)  som  mangler  (er 
uden)  skøn  (LI),  skønsomhed,  vi  ere  dog  .  . 
ikke  skjønsløse,  vi  kritisere  ogsaa.Do^ftT.**/«  60 
1878.2.sp.5.  -maal,  et.  (sj.)  skøn  (L2). 
hun  tog  et  Skjønsmaal  over,  hvor  mange 
Favne  Brænde  der  laa  deT.Schand.BS.235. 
-mand,  en.  person,  der  foretager  (afgiver) 


et  (sagkyndigt)  skøn;  især  (jur.,  emb.)  om 
den,  der  (sammen  med  andre)  er  udpeget  ell. 
beskikket  til  at  foretage  et  (syn  (jf.  Synsmand^ 
og)  skøn  for  at  tilvejebringe  et  (sagligt)  grund- 
lag for  en  (retslig)  afgørelse.  Goldschm.Hjl.il. 
1049.  man  foreviste  Kirkens  Hovedskib  for 
en  fordomsfri  kunsthistorisk  Skønsmand. 
JLange.1.295.  af  Retten  udmeldte  Skjøns- 
mænd.  Lassen.AO.*355.  -mæssig,  adj.  (jf. 
skønslig,  skønsvis;  iscer  iQ)  som  hører  tU, 
hviler  paa  et  skøn  (især  m.  h.  t.  størrelses- 
forhold, antal,  beløb  olgn.).  skønsmæssig  Ym- 
deTmg.Tidsskr.f.PlarUeavl.1918.642.  PoulAnd. 
OE.47.  II  som  adv.:  paa  grundlag  af  et  skøn; 
efter  (et)  skøn.  Er  det  sandsynligt  at  de  store 
italienske  Digtere  .  .  skønsmæssigt  skulde 
have  anet,  hvilken  Betydning  Platons  Ideer 
skulde  faa.  MDrachmannBentzon.Michelagni- 
olo.(1908).44.  det  Beløb,  som  Kommunerne 
skønsmæssigt  maatte  yde  udover,  hvad  Al- 
dersrenten  andrager  faist.ORode.KY210. 

ISkøn-snak,  en.  (jf.  -tale  2;  især  CO; 
nedsæt.)  mundtlig  eli.  skriftlig  fremstilling, 
der  ved  sin  form,  sine  ord  og  tanker  tiltaler 
en  lidet  kræsen  (folkelig,  banal)  smag,  men 
er  uden  solidt,  reelt  indhold,  vi  (tror)  &ke  .  . 
at  Poesie  er  rimet  Skiff&snåk.Rahb. Tilsk. 
1803.456.  at  (Iffland)  uiid«rtiden  istedenfor 
ædel  Hiertelighed  giver  os  declamatorisk 
SMønsnak,  vil  jeg  ikke  fragaae.  so.£.///.273. 
Mynst.Vis.1.77. 11.14.136.  opbyggelig  Skjøn- 
snak.  JLHeib.  (Tilsk.1924. 1. 14).  GadsMag. 
1928.253.  -snakkeri,  et.  d.  s. 

Skønsning,  en.  vbs.  til  skønse  (s.  d.). 

skønsom,  adj.  [■sgon(|)S(om(')]  {ænyd. 
d.  s.  (i  uskønsom  og  sMønsomhed;  jf.  gMa. 
uschøn[som]heet.  Fragm.80),  fsv.  skynsam- 
ber,  no.  skjønnsom,  oldn.  skynsamr;  af  L 
Skøn  ell.  IL  skønne) 

I)  f'„ifærd  med  at  forældes."  Z^mn.;  nu 
iscer  C)  og  i  visse  scerlige  forb.)  svarende  til 
I.  Skøn  1-2,  II.  skønne  1-2.  I.l)  om  person(s 
aandsevner  olgn.):  som  er  i  besiddelse  af  (nor- 
malt, sundt,  godt)  skøn,  har  evne  til  at  skønne 
(normalt,  godt);  indsigtsfuld,  forstaaen- 
de,  forstandig  (og  sundt,  klogt  døm- 
mende, skønnende).  Moth.S435.  deraf  (ses), 
udi  hvilken  Agt  Comoedier  have  været  hold- 
ne af  de  meest  skiønsomme  Nationer  i  gam- 
le T)si^e.Holb.JJBet.a3r.  Skulde  den  Knegt 
understaa  sig  at  forsvare  det,  som  alle 
skiønsomme  Folk,  der  er  kommen  til  Alders, 
fordømme.  sa.ifosc.//.3.  de  er  nok  saa  skiøn- 
som,  at  de  tår  det  i  dend  heste  Meening,  som 
det  er  i  sig  se\\.KomGrønneg.I.109.  *Spør 
andre  dig  om  dit;  vær  skjønsom  i  at  svare. 
LTid.1727.463.  af  skjønsomme  Forældre  tid- 
ligt overgivet  til  videnskabelig  Underviis- 
mng.Ørst.VIII.4.  (Svend  Estridsøn)  var 
skønsom,  fremskuende,  langt  forud  for  sin 
Tid.GScAutfe.FL.67.  ||  især,  med  overgang  til 
bet.  2,  anv.  som  (elskvcerdigt  ell.  ærbødigt) 
udtryk  for  (en  forfatters)  læsere,  publikum; 
navnlig   i   forb.    den   skønsomme   læser 


XX.    Bentrykt »/,  1940 


10 


147 


Skønsomhed 


skønsTis 


148 


olgn.  (Holb.Paavs.^a^.  VSO.  MO.).  *Her  er 
ey  nogen  Bog,  ey  noget  skiønsomt  Øre.  Falst. 
Ovid.135.  hvor  er  den  skiønsomme  Læser, 
som  ikke  røres  af  dette  lille  Stykke?  Oe^L 
EwS.1.13.  Tylvtens  Kaadhed  (vilde)  hos  et 
skjønsomt  Publicum  vakt . .  Harme.  Grundtv. 
Udv.III.632.  Heib.Pros.VII.87.  En  mindre 
skønsom  Tilhører  vil  endog  føle  jo  mere  Ær- 
bødighed, jo  rigere  Ordflommen  er.  FlensbA. 


især:  evne  til  at  skønne  (II.2),  ved  vurdering, 
valg  olgn.  hånd  har  tilforn  ladet  see  sin 
Skiønsomhed  i  at  dømme  udi  mange  dislige 
vigtige  Sager.  Holb.Pern.III.4.  siden  jeg  er 
kommen  til  Alder  og  Skiønsomhed,  haver 
jeg  intet  giort.sa.Tyb.lII.2.  denne  Skiøn- 
somhed og  sunde  Dømmekraft  hos  Herodot. 
Molb.F.346.  Oftest  er  Stedet  (hvor  madonna- 
billedet er  anbragt)  valgt  med  naturlig  Skjøn- 


/il895.1.spj.  II  skønsom  alder,  alder,  da  lo  sorahed.VThist.RM.28.    JPJac.II.188.    den 


man  kan  (begynde  at)  skønne.  Jeg  har . .  kendt 
Landet  fra  min  skønsomme  Alder  at  regne  i 
42  kar.0Guldb.(HistMKbh.I.31).  VSO.  MO. 
1.2)  om  persons  virksomhed  olgn.,  der  er  udtryk 
for,  vidnesbyrd  om  (normalt,  sundt,  godt)  skøn. 
(nu  især  i  udtryk  som  et  skønsomt  ud- 
valg olgn.).  (versene)  ere  ikke  saa  skiøn- 
somme, som  de  ere  sindrige.  Holb.Ep.IV469. 
ziirlige   og   skiønsomme  Jorig.^    judicieusej 


Skønsomhed,  hvormed  Stoffet  er  begrænset. 
Starcke.(Tilsk.l903.204).  jf.  bet.  2:  Søren 
Kierkegaard  (er)  i  min  Fremskriden  .  .  kom- 
met mig  imøde  med  Venlighed  og  Skjøn- 
somhed.  HCAnd.ML.199.  \\  (jf.  I.  Skøn  l.i 
slutn.;  sj.)  om  overvaagen,  kontrol,  tilsyn. 
2  Officeerer  der  kunde  paa  Arbejdet  have 
Skjønsomhed  og  Oipsyn.Resol.(MR.)^yd781. 
.2)  (nu  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  føles  som 


Portraits  over  Konger.  Holb.DH.^I. 729.  Jeg  20  hørende  til  bet.  l.i^  d.  s.  s.  I.  Skøn  2.  Jeg  til- 


udbeder mig  Deres  Agtsomhed  og  skiøn 
somme  Eftertanke.  Sporon.Breve. 1. 46.  *Hvo 
klog  er,  gjør  itide  |  Et  skjønsomt  Testament. 
Heib.Poet.V300.  han  (bad)  dem  anlægge 
Bogsamlinger  .  .  med  skjønsomt  Valg  af 
deres  Indhold.'Br<indt.CP.230.  (en)  Jule- 
udstilling .  .  af' gift^  Nutidskunst  i  skønsomt 
Vdyalg. PoUyiil^7i6.sp.5.  som  adv.:  (By- 
rons)  kunstneriske  Svagheder  .  .  fik  man  i 


staar  alt  hvad  jeg  er  beskyldt  for,  og  under- 
kaster det  Hr.  Dommers  Skiønsomhed.  J7oJ6. 
LSk.V.9.  *Min  Dom  jeg  grunde  vil  paa 
andres  Skiønsomhed.  Frfiorn.PM.72.  Om  no- 
gen fremkommer  for  Retten  beskænket,  an- 
kommer sligt  at  bedømme  ene  og  alene  paa 
Rettens  Skiønsomhed.  Pi."/8l766.^5.  ||  iforb. 
efter  (bedste)  skønsomhed  olgn.  ieg 
(saa)  den  Dag  een  utrolig  Skat  af  Juveler, 


Tyskland  først  sent    Øjnene   op  for.    Kun  30  Guld,  Sølv  og  Perler,  efter  min  Skiønsomhed 


Gutzkow  kritiserer  ham  skønsomt.  Prandes 
VI.369.  II  (med  overgang  til  bet.  2)  i  forb. 
skønsom  tak.  *lader  sMønsom  Tak  i  eders 
Siele  brænde.  Storm.SD.29.  Fru  Heiberg  (var) 
Een  af  de  Faa,  der  tidligst  udtalte  sig  venlig 
og  med  skjønsom  Tak  om  (eventyrene). 
HCAnd.(1919).V387. 

2)  (nu  sj.  i  rigsspr.;  jf.  paaskønsom  samt 
uskønsom^  svarende  til  IL  skønne  (paa)  (3) 


mange  Millioners  Ydsrd].  Æreboe.140.  Ew. 
(1914). 1 1 1. 279.  Da  jeg  saaledes  efter  bedste 
Skjønsomhed  havde  ordnet  mine  jordiske 
Anliggender.(T?/?i!>./Z.259.  2)  (nu  sj.  i  rigsspr.; 
jf.  Uskønsomhed j  til  skønsom  2:  (forstaa- 
ende)  taknemmelighed;  erkendtlighed;  ogs.: 
paaskønnelse  (2).  Moth.S435.  den  Skiønsom- 
hed og  Følelse,  med  hvilken  han  betragtede 
endog  den  allermindste  Velgierning  af  For- 


som  (paa  forstaaende  maade)  paaskønner  ell.  40  sjnet.JSneed.il. 394.  *mit  fulde  Hierte 


er  tilbøjelig  til  at  paaskønne;  (forstaaende 
og)  taknemmelig;  erkendtlig.  Moth.S435. 
endelig  opmuntrer  han  .  .  sine  Landsmænd 
til  at  findes  imod  Himmelen  skiønsomme  og 
taknemme]ige.LTid.l747.686.  *Hvo  skiøn- 
som  nød  det  smaa,  fik  tit  det  større.  Rahb. 
PoetF. 1.124.  *Hvor  er  vel  nu  hiin  Laurbær- 
krands,  o  Skjald!  |  Hvormed  et  skjønsomt 
Folk    din    Isse    smykked?  Blich.(1920).V18 


rørt  af  Skiønsomhed  og  Glæde.  Ew.(  1914). 
11.7.  (han)  glædede  .  .  sig  over  sine  Lands- 
mænd (der  havde  reddet  nogle  skibbrudne), 
og  besluttede  at  vise  dem  den  Skiønsomhed, 
der  tilkom  dem.  Til  den  Ende  tillagde  han 
enhver  af  benævnte  fem  Personer  26  Rigs- 
daler saa  længe  de  \e\e.Mall.SgH.51.  Mon- 
rad.BV97.  har  jeg  end  ikke  altid  set  Utak 
og  liden  Skønsomhed  for  min  ventede  Løn, 


Heib.Poet.IX.176.  Han  var  meget  skjønsom  50  saa  har  jeg  dog  mødt  .  .  megen  Vrangsindet 


for  den  Omhu,  den  gamle  Dame  havde  vist 
ham.  Tops. J. 287.  S&B.  Feilb.  om  udtryk  for 
en  saadan  følelse:  *0!  lad  os  offre  ham  en 
skjønsom  Taare. Winth.D.(1832).32.  \\  som 
adv.  *Vort  Compagnie  er  værd,  at  hver  for 
det  bør  bede,  |  Og  skiønsomt  glæde  sig  ved 
Alt,  hvad  det  kan  giæde.  ChrFlensb.DM.il. 
62.  *skjønsomt  end  den  sidste  Slægt  om- 
vinder I  Med  Egekrandse  Patriotens  Navn. 
Lund.ED.168.  Blich.(1920).VI.37. 

Skønsom-hecl,  en.  {ænyd.  d.  s.,  jf. 
glda.  uschøn[som]heet  (Fragm.80))  I)  til 
skønsom  1.  I.i)  (jf.  I.  Skøn  1;  nu  o)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  skønsom;  nu 


hed  og  Uforstandighed.  JPJac.7.i38.  S&B. 
Skøns-sag,  en.  (ogs.  (skrevet)  Skøn-, 
JohsBrøndst.DO. 1.234).  I)  sag,  der  er  gen- 
stand for,  afgøres  efter  et  personligt  (indivi- 
duelt) skøn.  (især  som  præd.).  JPJac. 11.167. 
Det  blev  saa  en  Skønssag,  om  man  skulde 
holde  paa  den  (0:  guds  naades  storhed)  eller 
paa  vor  egen  Værdighed.  Zrar^p.  L.  296. 
Hvem  der  var  den  største  Digter  af  disse  to 
60  (0:  HCAnd.  og  Blich.),  er  en  Skønssag.  Powt. 
D.175.  2)  (jur.)  retssag,  der  anlægges  særligt 
til  optagelse  af  (syn  ell.)  skøn,  naar  (syns- 
ell.)  skønsmændene  ikke  udmeldes  under 
hovedsagen.    LovNr.55^^/il890.§5.    O    -vis, 


149 


skønt 


skønt 


150 


adv.  (og  adj.).  I)  paa  skønsmæssig  maade;  ef- 
ter et  skøn.  (især  m.  h.  t.  størrelsesforhold  olgn.). 
Det  samlede  Tab  er  .  .  ikke  engang  skjøns- 
viis  antydet. Dagbl.**/tl864.1.sp.l.  I  Politik 
spiller  Skjønnet  en  stor  Rolle  .  .  Man  maa 
gaa  skjønsvis  tilværks,  naar  man  vil  danne 
sig  en  Opfattelse.  Tops.iV.2S9.  Smømotering 
er  altsaa  .  .  en  Kjøber-Kurs,  der  sættes 
skjønsvis  og  foT\id.VortLand.^/iil903.2.sp.3. 
HF B. 1936. 629. 631.  2)  (1.  br.)  som  adj.:  skøns- 
mæssig. JohsSteenstr.VoreFolkeviser.(1891). 
227.  en  skønsvis  Bedømmelse  af  Afsmelt- 
ningens Varighed.  JohsBrøndst.DO.I.123. 

skønt,  adv.  og  konj.  [sgon'd]  Høysg.AG. 
99.  ogs.  (især  tryksvagt)  [sgond]  smst.lOl 
(jf.  Feilb.).  {ænyd.  d.  s.  ((især)  i  bet.  1),  sv. 
skont  (sj.),  no.  skjønt;  dannet  (i  bet.  1)  af 
adv.  skønt  (af  II.  skønj  efter  ty.  (ob)schon 
(adv.  til  schon,  se  II.  skøn;  egl.:  paa  behørig 
maade,  rigtig(nok),  fuldstændigt,  ganske  (vist), 
jf.  hvorvel  samt  fr.  bien  que),  i  forb.  som 
huad  der  aff  skønt  skulde  effterkomme, 
der  som  du  end  sMønt  dicter  vel,  om  hånd 
end  skønt  det  hører,  det  (o:  selv  om)  nogen 
skønt  siger  hannem  noget  ost'.;  ogs.  (m.  over- 
gang til  konj.)  umiddelbart  efter  om  olgn.: 
om  skønt  den  wgudeUge  gierning  icke 
bliffuer  fuldkommen,  omendskiønt  hånd 
gammel  er  olgn.;  jf.  al-,  end-,  om(end)skønt; 
se    FalkT.Synt.236f.265f.    Mikkels. Or df. 540) 

1)  ^„i  nyere  Tid  sielden".3fO.;  jf.  end- 
skønt 1^  t  *o"*  adv.,  i  indrømmelses-  ell. 
betingelses-bisætn.:  end  (II.4.1-2);  endog- 
(saa).  II  i  bisætn.,  der  indledes  med  naar 
(5.4),  om  (Vl-2),  saa  (VI.4.7)  olgn.  PoulPed. 
DP. 36.  *Gud  skal  alting  mage,  |  Naar  du 
skiønt  skal  smage  |  Dødens  beske  Skaal. 
Brors.80.  Saa  sMemptefuld  og  ridicule  nu 
denne  Indgang  skiønt  lyder,  saa  alvorlige  .  . 
derimod  ere  de  i  denne  Tractat  overflødig 
forekommende  BetæTikmngeT.LTid.1734.732. 
Undertiden  fomøyer  mig  denne  Reise,  om 
jeg  skiønt  ikkun  forretter  den  i  Tankerne. 
Eilsch.Font.112.  sa.PhilBrev.l41.  \\  især  i 
betingelses-bisætn.  m.  omvendt  ordstilling  (uden 
indledende  betingelses-konj.).  *Er  skiønt  hans 
lærde  Navn  saa  stort,  som  det  kan  være,  ( 
Dog  ynde  Muser  selv  de  Vers  til  Mandens 
Ære.Stub.lOO.  ♦Og  er  der  skiønt  en  liden 
Stund  I  Endnu  for  dig  i  Vente,  |  Saa  tænk, 
du  har  saa  stort  et  Pund  |  Og  end  slet  ingen 
Rente.  Brors.iS.  har  skiønt  Konsten  noget 
at  udsette  paa  denne  Forklaring,  saa  er  dog 
Sandhed  der  med  tiUreds.  Eilsch.Anv.25.  er 
han  skjøndt  Kaper,  saa  kan  han  dog  nok 
ikke  have  Lov  at  kapre  .  .  inde  i  Byen. 
Pram.1.319.  Rahb.B.311.  sa.E.III.25.  jf.  I. 
end  4.3  og  III.  end  1-2.1 :  End  døer  hånd 
skiønt  i  dette  Onde,  det  er  dog  icke,  som 
hånd  med  Vold  bliver  taget  af  Dage.Huw- 
mer.JS.II.97. 

2)  som  underordnende  konj.,  ogs.  (i  bet. 
2.1-2;  nu  ikke  i  alm.  skriftspr.)  i  forb.  m.  at 
(1.4.1):   *skiønt  at  Gunnild  ej  kand  synge 


selv  et  stykke,  |  Hun  dog  kand  brugis,  at 
slaae  Tact  med  hindes  krykke.  Holb.Pcuirs. 
239.  *Hvad  giør,  at  Rovdyr  ei  Naturen 
oversvømmer;  |  Og  skiønt  at  Ulv  er  til,  dog 
aldrig  fattes  FådiT?Tullin.SkY.24.  2.1)  (jf. 
endda  7,  endskønt  2.2,  omendskønt  2;  nu 
1.  br.  uden  for  tilfælde,  der  ogs.  kan  føles  som 
hørende  til  bet.  2.^)  med  hypotetisk  bet.,  m.  h.  t. 
et  tænkt  forhold  ell.  et  forhold,  som  indrømmes 

10  at  (kunne)  være  til  stede:  selv  om.  Men  alt 
dette  er  utilstrækkeligt,  og  skiønt  det  var 
tilstrækkeligt,  saa  blev  derved  sygen  ikke 
læget.  Holb.DNB.181.  (Luther)  sagde,  at  han 
vilde  (til  Worms),  skiøndt  der  vare  lige- 
saa  mange  Dievle  tilstede,  som  der  vare 
Tagsteene  paa  Huusene  udi  Staden.  sa.Kft. 
996.  med  fornødne  Møisommeligheder  til- 
kiøbe  vi  os  Forventelser  om  en  uvis  Roelig- 
hed; skiønt  du  ikke  var  en  Fader,  maatte 

20  dette  dog  aftvinge  dig  et  Suk.  Lodde.NT.273. 
*0g  skiønt  Du  vel  kan  i  Løndom  sukke,  | 
Saa  tie,  buk  atter,  |  Hold  Munden,  buk 
atter  |  Og  tiel Abrah.(Rahb.Min.l790.L285). 
♦Hvo  Frøet,  Saaningen  og  Jorden  kiender, 
I  Kan  ogsaa  give  Nys  om  Blomstens  Art,  | 
Skiøndt  endnu  ey  den  er  af  Jorden  brudt. 
Oehl.PSkr.II.338.  ♦Skjøndt  man  er  skabt 
som  Rundetaarn,  |  Er  man  derfor  ei  høivel- 
haiaLfn.HCAnd.(1919).in.264.  2.2)  (jf.  end- 

30  da  6,  endskønt  2.i,  omendskønt  1)  med  kon- 
staterende bet.,  m.  h.  t.  et  faktisk  forhold: 
uagtet.  Jeg  mercker  nok,  at  du  har  faat  et 
Nys  om  Sagerne,  skiønt  du  stiller  dig  saa 
fremmet  a,n.  Holb.Kandst.IY2.  (de)  vil  have 
danske  Konst-ord  (skjønt  det  er  umueligt 
at  faae  alle  de  fremmede  ræt  fordanskede). 
Høysg.S.a8^.  Rømer,  skiønt  han  endnu  var 
ung,  havde  dog  allerede  .  .  giort  sig  bekiendt. 
Mall.SgH.582.  ♦Barmen  er  svulmende,  Kin- 

40  den  er  rød,  |  Skiøndt  hun  (o:  søsteren)  be- 
græder vor  tidlige  T>ød.Oehl.Helge.(1814).18. 
han  er  opblæst,  skiøndt  han  Intet  veed  (Chr. 
VI:  og  veed  ia.tet).lTim.6.4.  ♦Lyksalig  dog 
Sjælen,  som  kjender  Guds  Fred,  |  Skjøndt 
Ingen  kjender  Dagen  før  Solen  gaaer  ned. 
Ing.H.132.  ♦skjøndt  en  Deel  deraf  var 
sandt,  I  Var  der  dog  megen  Løgn  iblandt. 
Wilst.D.in.9.  I  (sagde)  til  mig:  .  .  en  Konge 
skal  regjere  over  os,  skjøndt  (Chr.VI:  alUge- 

50  vel;  1931:  uagtetj  Herren  Eders  Gud  var 
Eders  Konge. lSam.12.12.  hun  dyrkede  (læ- 
gen) med  en  overtroisk  Beundring,  skønt 
han  var  temmelig  ung,  skønt  han  var  Jøde, 
skønt  han  næsten  ingen  Recepter  skrev  .  . 
og  skønt  hun  derved  paadrog  sig  Distrikts- 
lægens .  .  Ead.Gjel.GL.62f.  jf.  bet.  4:  Hos- 
bond .  .  vilde  endelig  med  Dievels  Magt 
forleeden  Uuge,  at  Mutter  skulle  gaae  med 
Adriane,  skiønt  hånd  kom  ingen  Vej  der- 

60  med.  Holb.Kandst.l. 2.  2.3)  (jf.  bet.  3;  især  (S) 
svarende  til  bet.  2.i  ell.  (nu  næsten  kun)  2.2, 
t  ufuldstændig  sætn.  knyttet  (adverbielt)  til  et 
enkeU  led.  ♦Naar  kun  Tilskuerne  fornøyer 
sig  og  leer,  |  Saa,  skiønt  mod  Reglerne,  det 


10* 


161 


skønt 


ISkønvirke 


162 


dog  Comædi'  eT.Holb.VHH.Prol.lsc.  Ligesaa 
kan  man  og  baade  sige:  i  de  Dage:  og:  paa 
de  Dage:  skjønt  ikke  i  fLeng.Høysg.S.144. 
(han)  nyder,  skjøndt  ikke  rige  Kaar,  dog 
et  Liv,  som  han  ønsker  sig  det. Pram.V 1. 131. 
André  (var)  ikke  mere  .  .  saa  hjertelig, 
skjøndt  altid  velvillig  og  høfiig. Goldschm. 
HjU.129.  *Tulte  var  et  Barn;  |  Dog,  skjøndt 
ung  og  ganske  guul,  |  Ei  ganske  uerfaren. 
Rich.SD.56.  I  spørger,  skønt  uden  Ret  til 
at  spørge.  KMunk.EI. 15.  \\  Qp  knyttet  til  et 
subst.;  dels  i  sideordningsforhold  til  sætn.s 
subj.:  *Jeg  ærer  Christendommen,  skiøndt 
en  'H.eåmng.Oehl.P.(1809).99.  skjøndt  Ægte- 
folk, nød  de  Kjerestedagenes  hele  Lyksalig- 
hed. BJtc;i/292(?;.  ¥52.  Den  unge  Junker 
Kuno  V.  Habenichts,  skjøndt  en  smuk  og 
begavet  Yngling,  befandt  sig  i  en  ingenlunde 
misundelsesværdig  Stilling.  Tops.S.87.  det 
nyoprettede  Nationalteater,  hvis  Virksom- 
hed Schlegel  skønt  Udlænding  havde  imøde- 
set med  saa  megen  Forventning. /Sc%&ergf. 
DT.40.  dels  (1.  Ir.)  i  sideordningsforhold  til 
obj.  olgn.:  *Min  unge  Ven!  De  boer  tilveirs 
som  Høgen,  |  Men  skjøndt  en  Rovfugl,  maa 
jeg  dog  besøg' en. PalM.AdamH. 1. 127.  vi 
saae,  hvormegen  Betydning  .  .  Mill  tillagde 
Luther  skjøndt  en  enkelt  Mand.  Brandes. 
Den  fr.Æsthetik  i  voreDage.(1870).172. 

3)  (udviklet  af  bet.  2.3  (under  paavirkning 
af  trods  og  uagtet  m.  lign.  dobbelt  anv.); 
(nu)  især  i  lidet  omhyggeligt  spr.;  se  Dania. 
111.83.  'Wiwel.229)  anv.  som  præp.:  til 
trods  for;  trods,  (mit)  Hjærte  .  .  føler  og 
skjønner,  at  De,  skjøndt  vores  saa  korte 
personlige  Bekjendtskab,  dog  vil  opofre 
nogle  ØjebUkke  for  mig.  Cit.l809.(N Bøgh. 
CW.I.75).  *Søen  er  jo  blank  og  reen,  | 
Skjøndt  bdt  lis  paa  Skibets  Unde.  Meisling. 
B.7.  *  Opdrageren  just  ned  bør  stige,  |  Og, 
skjøndt  (PalM.AdamH.U.(1849).49:  trodsj 
sin  Viisdom,  blive  lig  de  Smaae.Paiilf. 
AdamE.1.50.  CMøll.NE.65.  I  lignende  Grad 
var  Kassebeholdningen  stegen,  skønt  de 
mange  Udgifter  den  uheldige  Sæson  .  . 
havde  medført.  PoL^Ao  2885. 2.  sp.  5.  (Bis- 
marck)  var  ilde  lidt  i  Berlin,  hvor  han  be- 
standigt gjorde  Vrøvl  og  Kvalm  om  sin 
Kommuneskat  —  skønt  sine  umaadeli- 
ge  Indtægter.  Fabricius.Danmark, Preussen  og 
Bismarck.(1900).57.  Skønt  Alvoren  i  sin 
Stemme  gav  hun  til  Kende,  at  der  ingen 
Grund  var  til  at  sørge  saa  meget  over  det. 
Søiberg.EK.1.83. 

4)  (jf.  endskønt  3;  talespr.)  nærmende 
sig  til  anv.  som  sideordnende  konj.  ell.  selv- 
stændigt sætningsled,  som  udtryk  for,  at  et 
foreg,  udsagn  (efter  nærmere  overvejelse)  fin- 
des at  kunne  behøve  en  rettelse  olgn.:  og  dog 
(alligevel);  nej  for  resten.  Du  kan  godt 
komme  i  morgen,  skønt  vent  heller  til  på 
sønda,g\ Mikkels. Or df. 480.  jeg  har  ikke  megen 
Lyst  til  at  gaa  til  Bekendelse.  Skønt  — 
alligevel.  OBenzon.Forældre.(1922).154.  „Nej, 


det  tror  jeg  nu  alligevel  ikke  — "  sagde  Fru 
H.  —  „for  —  skønt  nu  du  siger  det  —  det 
er  vel  ikke  helt  utænkeligt."  T^Mfeorgf.DFS. 
310.  Hvad  var  det,  de  mindede  ham  om. 
Jo,  det  var  nogle  Illustrationer  til  et  Digt 
af  Novalis,  skønt  —  næ,  det  var  jo  gamle 
Vilh.  Pedersens  Tegning  til  „Is jomfruen". 
Woel.DO.8. 
skønt-,  i  ssgr.  af  (intk.  (adv.)  af)  II. 
10  skøn  (1-3),  i  forsk,  ([g,  mere  tilfældige)  ssgr. 
m.  et  part.  som  sidste  led,  uden  skarp  adskil- 
lelse fra  ikke  smsat.  forb.;  fx.  skønt-farvet, 
-formet,  -klædt,  -ombæltet  (se  u.  ombælte  1^, 
-tonende  olgn. 

iSkøn-tale,  en.  I)  (sj.)  om  god,  rigtig 
artikulation,  (ud)tale  (som  undervisningsfag). 
Jesp.MFon.H.  2)  {jf.  -talende,  -taler  samt 
ty.  8ch6nred(n)erei;  O,  1.  6r.)  udtryksform  af 
et  smukt  (poetisk,  retorisk)  præg,  især:  uden 
20  solidt,  reelt  indhold;  skønsnak.  Naar  det  (i 
Blichers  digt)  hedder:  „Dog  under  Lyng- 
toppen Blomsterne  staa"  .  .  er  det  her  kun 
Skøntale.  Raunkiær. Hjemstavnsfloraen.(1930). 
27.  Lehmann  med  sin  intelligente  Skøntale. 
BiogrL^XVLlOe.  -talende,  part.  adj. 
{jf.  ty.  schonred(n)erisch ;  tp,  1.  br.)  som 
bruger  en  smuk  (retorisk,  poetisk)  udtryks- 
form (især:  uden  tilsvarende  indhold;  jf. 
-tale  2).  Sverrigs  skiøntalende  Gustav  den 
30  Tiedie.  Rahb.E.IY102.  -taler,  en.  {jf.  ty. 
sch6nred(n)er;  O,  1.  br.)  skøntalende  person. 
en  Skøntaler  med  Tendens  til  Ordgyderi. 
HSchwanenfl.A.  15.  EHenrichs.  (Tilsk.  1905. 
119).  -ting,  en.  (jf.  -sang;  teat.-jarg.)  et 
med  ballet-arrangement  olgn.  ledsaget  sang- 
nummer (fx.  i  en  revu),  afpasset  efter  en 
lidet  kræsen  smag  (skønhedssans).  DagNyh. 
^ysl929.10.sp.6.  -traad,  en.  ^  plante  af 
den  til  myrtefamilien  hørende  slægt  Metro- 
id  sideros  (der  har  røde  ell.  hvide  blomster  med  tal- 
rige støvdragere).  Bentzien.Vinterflora.(1860). 
186.  -tryk,  et  ell.  f  en  (Hallager. 121). 
{jf.  ty.  schondruck;  bogtr.)  den  først  (paa 
papirarkets  ene  side)  trykte  halvdel  af  et  ark 
(mods.  Gentryk  2).  NordConvLex.Y.291.  Sel- 
mar.^104.  -tæge,  en.  (zool.)  tægen  Calocoris 
striatellus  (med  grøngul  krop  og  brunstribede 
dækvinger).  Brehm.Krybd.689.  -tøj,  et.  (jf. 
-virke,  -værk;  nu  næppe  br.)  om  industri- 
so  ell.  kunstprodukter  af  finere  art  (silkestoffer 
olgn.).  Pflug.DP.222.  -virke,  et.  {dannet 
1907  af  arkitekt  C.  Leuning  Borch;  jf.  -tøj, 
-værk;  især  fagl.,  nu  1.  br.)  (udførelse  af) 
kunsthaandværk,  præget  af  samarbejde  ml. 
kunstnere  og  haandværkere  og  med  det  maal 
at  skabe  smukt,  borgerligt  boligudstyr  (af  den 
efter  aarhundredskiftet  yndede  stærkt  prydede, 
stiliserede  art;  jf.  tidsskriftet  Skønvirke. 
1914-27).  „Skønvirke"  .  .  skal  erstatte  Be- 
60  tegneiser  som:  Anvendt  Kunst,  Kunst- 
industri, dekorativ  Kunst,  Kunsthaand- 
værk. Æ;Å;s<ra&L''V»2907.4.sp.2.  Skulde  vi  maa- 
ske  have  en  moderne  Villa  smækket  op  her 
med  Skønvirke  og  Havearkitekt.  PLevin./SC 


153 


Skønværk 


skør 


164 


27.  Klassen  bestod  .  .  af  unge  Damer,  der 
blev  oplært  til  Skønvirke  i  Hjemmet,  mest 
Døtre  af  VTtekræmmeTe.ORung.VS.lOS.  jf.: 
den  stærkt  prydede,  af  Væsen  lyriske,  deko- 
rative Stil,  der  udviklede  sig  herhjemme  lige 
efter  Aarhundredskiftet,  og  som  populært 
kaldes  „Skønvirke- S  til  en  ".Bto^r.fl^oand- 
leks.III.(1926).721.  -værk,  et.  (jf.  -tøj, 
-virke;  sj.)  smuki  ( kunst )haandværk.  gam- 
mel bondehaandværk  (skønværk).  JoafciSiov- 
gaard.(Tilsk.l908.310).  -øje,  en.  2(  d.  s.  s. 
Skønhedsøje.  LandmB.III.204.  DanskArbej- 
de.'*Ul925.4.sp.l. 

I.  l^kør,  subst.  (en:  VSO.  et:  Rask. 
FynskeBS.52).  (ogs.  Skyr.  se  ndf.).  (glda. 
skyr  (Harp.Kr.215),  sv.  dicU.  skyr,  skor 
(m.,  n.),  no.  skyr,  skjør  (n.),  oldn.  isl.  skyr 
(n.);  til  lY  skære  12  (jf.  oldn.  skerask,  dele 
sig,  SV.  skåra  sig,  om  mælk:  blive  sur,  løbe 
sammen);  jf.  III.  skør,  IV  skøre  og  Skørost 
samt  Skørbug,  II.  Skør,  IV  skør;  nu  dial.  ell. 
om  no.-isl.  forhold)  sammenløben  mælk; 
tykmælk,  god  køUg  Sommer-Kost  .  .  til- 
lavet af  Skiør  eller  suur  lILælk.HStrøm. 
Søndmør.I.(1762).548.  VSO.  Rask.Fynske 
BS. 52.  UfF.  II  ogs.  om  en  islandsk  sommer- 
mælkeret,  der  minder  om  oplagt  mælk.  Land- 
huushold.IY121.  PEMull.Isl.182.  især  i  for- 
men Skyr:  Benedicte. Smaaskizzer  fra  enl  s- 
landsreise.(1869).178.  Kemisk-tekniskHaand- 
bog.(1938).128. 

n.  Skør.  en  (HesteL.(1703).C4^.  jf. 
Negleskør;  etl.  et  (Moth.S430.  Høysg.AG. 
34.138.  CPont.HR.73.  JPJacobs.Manes.III. 
94).  skiøT.Høysg.AG.34.138.  (Skøre.  Brende- 
rup. §§59.161).  {ænyd.  d.  s.;  rimeligvis  dels 
(vbs.)  til  æda.  skyria,  gøre  indsnit  (se  V 
skørej,  dels  (som  sideform  til  Skurd^  d.  s.  s. 
glda.  skyrdh,  æda.  skyrth  (Brøndum-Nielsen. 
GO.I.343),  SV.  skord,  høst  (sv.  dial.  skor, 
skyr,  (af)savning,  indskæring) ;  af  IV  skære; 
jf.  Opskør  og  II.  Skaar,  I-II.  Skure,  I.  Skør, 
III.  skør;  nu  næsten  kun  dial.)  I)  hand- 
lingen at  skære;  snit  (med  en  kniv  olgn.); 
ogs.  spec:  afskæring  af  korn;  høst  (se 
Skør-gilde,  -grød;,  hver  (deltager  i  sælfang- 
sten har  ved  fiensningen)  sin  vel  skarpe 
Kniv  i  den  høire  og  en  liden  Krænghag  i 
den  venstre  Haand,  hvormed  han  holder 
imod  Skiøret  af  Kniven.  CPon^.JIfi.73.  et 
hug  med  leen  i  komet:  Feilb.III.354.  jf.: 
(sankt)  Felix  har  han  alt  i  sin  Ungdom  ofret 
den  voxne  Alders  Førstegrøde  og  ved  det 
rituelle  Skæg-Skør  viet  ham  sit  Liv. 
JP Jacobs. Manes. I II. 94.  2)  noget  ved  skæ- 
ring frembragt.  2.1)  (jf.  Negleskørj  ved  skæ- 
ring frembragt  indsnit  (skaar,  savspor,  saar). 
Moth.S430.  skier  (hesten)  en  Skør  i  Spitzen 
af  Halen,  at  det  hløder.  HesteL.(1703).C4'. 
At  læge  Hug  og  SkøT.Cit.ca.l820.(Krist. 
GamURaad.(  1922). 250).  Feilb.III.354.  Fr 
^  Grundtv.LK.45.  Brenderup.§ §59.161.  2.2)  (jf. 
Museskør;  noget  af  skaar  et  (noget  afklip- 
pet, et  afsavet  træstykke,  savspaaner  olgn.). 


(jeg)  havde  med  mig  første-grøde  og  tiende 
af  det,  som  blev  til,  og  første  skøer  (1871: 
den  første  Uld). Tob.l.6(Chr.VI).  Moth.S 
430.  DSt.1918.71.  2.3)  ting,  hvoraf  (eU. 
sted,  hvor)  noget  er  afskaaret;  om  tørve- 
skær: Lyng-Hugst  og  Fladtørv-Skiør  kan 
paa  6  til  8  Aar  voxe  til  igien.JPPraW.^C 
100. 
m.  skør,  adj.  (dannet  til  IV  skære  (paa 

10  lign.  maade  som  I.  Skør;  ell.  af  I.  Skør  (fra 
ssgr.  som  Skør- mælk,  -ost;,*  ;'/•  I^  skøre, 
I.  skørne;  nu  kun  dial.)  om  mælk  olgn.: 
sammenløben;  tyk;  sur.  Feilb.  UfF.  jj 
skør  ost,  d.  s.  s.  Skørost.  Hun  er  vant  til 
at  leve  ved  ringe  Kost,  en  Skee  fuld  suur 
Melk  og  skiør  Ost. KomGrønneg.1. 85.  jf.: 
Jeg  vil  have  syf  skilling  og  en  skør  ost 
derfor  (o:  jeg  vil  ikke  sælge  det).Moth.S990. 
IV.  skør,  adj.   [sgøJr]  intk.  -i  ell.  (nu 

20  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  (KomGrønneg.1 1.257); 
(arkais.)  gi.  bøjningsform  (egl.  akk.  m.  ent.) 
-en  ^*Verdens  Levnet  er  hgerviis  |  Som 
Huset,  bygget  paa  skjøren  Is.GamleogNye 
Psalmer,udv.afPHjort.(1840).308.  jf.  SalmHj. 
635.3).  {ænyd.  d.  s.  (glda.  d.  s.  i  bet.:  ukysk, 
utugtig;  se  Skør-hed,  -levned;,  sv.  skor,  no. 
skjør  (no.  dial.  skøyr,  ogs.  skyr  ofl.),  nt. 
schor;  rimeligvis  besl.  m.  IV  skære  (i  nord. 
muligvis  som  laan  fra  nt.;  jf.  mnt.  schoren, 

30  sønderrive(s),  sønderbryde(s);  se  VII.  skøre;; 
jf.  VIII.  skær) 

I)  om  (forholdsvis)  fast  ell.  haard  ting 
(masse  olgn.):  som  har  ringe  sammen- 
hængskraft, ringe  modstandsevne  over 
for  tryk,  stød,  træk  olgn.  og  derfor  (ved 
saadan  paavirkning)  er  tilbøjelig  til  at 
skilles  ad,  er  let  at  bryde  (over  ell.  itu) 
osv.  I.l)  med  forestilling  om  beskaffenhed, 
der  gør  tingen  (særlig)  egnet  til  sit  formaal. 

40  II  (jf.  VIII.  skær  2.2)  om  noget  spiseligt:  let 
at  sønderdele  (med  tænderne,  kniven  olgn.); 
let  at  tygge;  ogs.:  sprød.  Moth.S436.  Du 
skal  have  en  Kop  Kaffe  og  en  Knægt  og  en 
Bitte  skørt  (o:  lækker  mad,  steg  olgn.). 
MHans.(SvendbAmt.l922.89).  Kværnd.  i 
rigsspr.  især  om  (fast,  haard)  frugt,  grønsager 
olgn.:  skør  lysegrøn  Sa.la,t.ERode.JM.21.  Ra- 
diser saa  skøre  som  Glas.  Hjemmet.^* /zl940. 
lO.sp.l.  det  er  et  dejlig  skørt  æble  j  (dial.) 

50  om  kød:  mør  (I.2).  Feilb.  UfF.  \\  (nu  spec. 
fagl.:  landbr.,  gart.,  forst.)  om  (muld) jord 
olgn.:  ikke  fast  sammenhængende;  løs  (og 
muldet);  egnet  til  behandling  (med  spade, 
plov  osv.)  og  udnyttelse  (dyrkning),  man 
(havde)  lært,  at  en  sMørere  og  bedre  rensed 
Jord  . .  gav  fyldigere  Frugter  end  en  fastere. 
Kraft.VF.169.  jeg  har  renset  Dyndet  af  ad- 
skillige Huller  og  lagt  det  paa  min  Jord,  der- 
af er  den  bleven  muldet  og  slåør.  Adr."/il762. 

M  sp.l.  de  pene  Smaablomster  myldrede  frem 
af  den  skiøre,  lune  JoTd.Oehl.PSkr.II.il. 
Schaldem.EB.1.7.  CVaupell.S.69.  Hindbær 
trives  bedst  i  næringsrig  Jord  med  et  godt 
Lag  skør  }A\ild.Hjemmet.*M929.29.8p.l.  I.2) 


156 


skør 


Skørbag 


156 


som  udtryk  for  en  uønsket  egenskab:  som  ikke 
har  megen  (ell.  den  ønskede,  rette)  sammen- 
hængskraft, modstandsevne  (over  for  tryk  osv.), 
soliditet,  holdbarhed  (ved  brugen);  som  let 
brydes  itu  (ved  en  ringe  formforandring), 
let  brister,  slaas,  rives  itu  olgn.  (land- 
mænd, der  har  lidt  tab)  ere  nu  som  skiøre 
Egg,  der  ikke  taale  at  røres  meget  ved. 
Holb.Qvægs.400.  deres  Hjelme  var  skjøre 
under  det  blinkende  S\adTå.Ew.(  1914). Y 147. 
Agerbech.FA.1.15  (se  u.  ludderigj.  Skjør  Sten- 
gel (Caulis  rigidus)  naar  den  er  saa  stiv, 
at  den  ikke  lader  sig  bøje  uden  at  brækkes. 
CGRafn.Flora.1.56.  *De  Fleste  . .  sigted  i  Ga- 
bet (o :  paa  lindormen)  \  Der  mødte  Tænderne 
Stangen  .  .  |  Og  knækked  den,  som  det  skiø- 
reste  EøT.Oehl.RL.(1849).50.  *DejUgste  Ro- 
ser har  stiveste  Torne,  |  Skjørest  er  gjærne  det 
klareste  Gla.T.Grundtv.SS.Y561.  Tøiet  er 
blevet  skiørt  ved  at  farves.  MO.  Som  en 
skjør  (ChrVI:  braadden;  1931:  ormstukken^ 
Tand,  og  en  Fod,  der  snubler,  er  Tillid  til 
den  Troløse.  Ords.25.29.  Jeg  skar  mig  lidt 
til  Morgen,  da  jeg  barberede  mig,  min  Hud 
er  saa  skør.  AAndreasen.DN. 69.  skørt  liv, 
se  Liv  13.5.  det  er  skørt,  det  skidt,  sagde 
degnen  om  drengens  øre,  se  I.  Skidt  3.1. 
skør  pil,  2(  Salix  fragilis  L.  (hvis  grene  er 
retvinklet  udspærrede  og  let  brækkes  af  i 
vinklen;  jf.  Skørpil  samt  Knækpil^.  Funke. 
(1801).II.117.  MentzO.BilUIII.315.  ||  spec. 
(jf.  blaa-,  kold-,  raa-,  rødskør  ofl.)  0  om 
metal  olgn.  vAph.Chym.III.324.  Mangler  et 
Metal  Sejhed,  det  vil  sige,  at  dets  Elasti- 
citetsgrænse  ligger  nær  ved  dets  Brud- 
grænse, kaldes  det  skiøTt.Wagn.Tekn.103. 
2)  overf.  anv.,  især  af  bet.  1.2.  2.1)  (især  Qi) 
om  noget  sart,  fint,  spinkelt  olgn.,  der 
sammenlignes  med  (skrøbeligt)  porcelæn,  glas 
osv.  Skør  og  fin  som  Porcellæn  var  Cloe. 
EmilRasm.DL.19.  Meget  varsom  og  skør  er 
Olaf  Hansens  Foesi.  Rimest.DF .129.  ||  (dial.) 
sart;  blufærdig;  følsom  for  smerte. 
Feilb.  II  om  lyd  (stemme):  spinkel,  sprød, 
bristende  olgn.  *en  Røst,  der  savner  | 
Klokkemalmen  .  .  |  og  hvis  Klang  .  .  |  dirrer 
skør  og  ender  hmsten.  Blaum.Sk.i.  man 
(saa  ofte  den  gamle  fisker)  sidde  i  Solskinnet 
uden  for  Huset  med  en  hvidtoppet  Unge 
paa  hvert  Knæ  og  synge  for  dem  med  sin 
skøre  Røst.  AlbaSchwartz.Skagen.il .  (1913). 
82.  2,2)  (jf.  bet.  2.8;  især  oj  om  forhold,  til- 
stand olgn.:  som  ikke  har  den  normale  (rette, 
ønskede,  ventede)  styrke,  modstandskraft  olgn.; 
skrøbelig;  svag;  ogs.:  forgængelig;  upaa- 
li delig.  *Saa  skiør  er  Verdens  Fryd,  naar 
mindste  Vanheld  trykker.  Stub. 106.  *Skjør 
som  Glasrude  ]  Er  Vaartidens  Lyst.Grundtv. 
PS.VII.157.  »Livsalige  Land  .  .  |  Hvor 
Lykken  er  skinnende  klar,  men  ej  skør.  sa. 
SS.IY322.  *Hun  er  .  .  |  Saa  falsk,  som  lis 
paa  Mosen,  og  skjør,  som  B,udegla.s.Winth. 
D.(1832).274.  Mit  Helbred  var  endnu  skørt. 
BMunter.E.I.118.    jf.    bet.    2.3:    *Hedt   var 


mit  Blod,  og  skørt  var  mit  Hjerte.  Drac/im. 
D.16.  II  (sj.)  om  søvn:  ikke  fast,  tryg,  rolig. 
hele  Natten  laae  jeg  i  en  skjør  Søvn  for  at 
vaagne  betids.  HCAnd.BC.IlI. 357.  ||  (jæg.) 
om  vildt:  som  ikke  ligger  fast,  kun  taaler 
lidt  skud.  (sumpsneppen)  er  skiør. Blich. 
(1920).XVII.195.  e.  br.  2.3)  (talespr.)  om 
en  person(s  aandsevner,  sindsart,  forstand 
olgn.):  som  (helt,  ofte,  ved  en  vis  lejlighed) 

10  mangler  de  normale  aandsevner,  normal 
tænkeevne,  skønsomhed  olgn.;  svaghovedet; 
skørhovedet;  forrykt;  ikke  rigtig  klog; 
nu  ofte  (dagl.,  til  dels  spøg.):  som  har  ell. 
(om  ytring,  adfærd)  vidner  om  urimelige, 
overraskende,  ekstravagante  meninger,  tilbøje- 
ligheder, indfald;  (smaa)tosset;  (helt)  ube- 
regnelig; ekstravagant;  (højst)  snur- 
rig; ofte  i  forb.  som  skør  i  hovedet  (Moth. 
S436.  VSO.  MO.  TomKrist.H.lO)  ell.  (jarg., 

20  vulg.)  i  gesimsen,  kernehuset,  kuplen, 
pæren  olgn.  (se  u.  Gesims  osv.);  en  skør 
rad  (Herdal.Enegnaflandet.(1939).52),  en 
skør  s  j  æl  fse  Sjæl  5.2^  olgn.  (jf.  skrupskør^. 
Menneskets  Hierne  er  alt  for  skiør  til  at  tage 
imod  nogen  ret  Knnåska}).  Bøeg. S. 191.  den 
mathemathiske  Metode  .  .  begyndte  at  for- 
tumle skiøre  Roveder.  NyerupRahb.IY258. 
Det  samme  Befindende  som  de  andre  Dage, 
Benene  tunge.   Hovedet  skiørt.  HCAnd.SL. 

30  79.  „Hvad  er  det  for  et  Mærke?"  „Mumm" 
. .  „Ja,  saa  tror  jeg  s'gu,  hun  (o:  værtinden)  er 
skør."  J5an3.i2.73.  Stakkels  Bror,  han  var  helt 
skør  nu,  lignede  slet  ikke  sig  selv  mere.  Der 
var  for  meget,  der  havde  pillet  ved  ham. 
Tabet  af  Konen,  Tabet  af  Drengen.  ^.ndiVa;. 
S.llO.  (de  mente)  det  var  Sagn  og  skør 
Snak,  hvad  man  iortalte.Thøg  Lars.  Frejas 
Rok.(  1928). 147.  Gamle  Nielsen  . .  plager  hen- 
de altid,  om  hun  ikke  vil  se  hans  Børnebørn 
.  .  hun  vil  blive  helt  skør  med  deml Ruths 
Bog. (19 31). 86.  \\  m.  præp.  efter  med  angivel- 
se af  noget  (heftigt)  attraaet  olgn.  U.  er  ved 
at  vise  et  Maleri,  han  lige  har  købt.  Han  er 
helt  skør  efter  Billeder.  KnudAnd.H.180.  spec. 
ved  udtryk  for  forelskelse,  erotisk  betagelse:  jeg 
(har  aldrig)  været,  hvad  man  kalder  „skør" 
efter  Msindiolk.GyrLemche.T.in.l78.  Har 
Du  set,  hvor  skøre  CecUie  og  Frode  er  efter 
hinanden.  Buchh.GT.36. 

i^kør-,  i  ssgr.  ['sgø(')r-]  især  af  IV  skør 
(1(2)).  -and,  en.  (fra  no.  skjorand,  af  skjor 
(skjør),  skade  (ILl);  jf.:  „Norsk  Benævnel- 
se". VSO. ;  sml.  sp.  9*^)  \-  stor  skallesluger, 
Mergus  merganser  (der  ved  sine  sorte  og  hvide 
farver  kan  minde  om  skaden).  EPont.Atlas.I. 
620.  Kjærbøll.696.  DanmFauna.XXin.181. 
-bregne,  en.  S?  bægerbregne,  Cystopteris 
fragilis  (L.)  Bernh.  (med  skøre,  fine  blade). 
JFBergs.G.89.  SaVY382.  -bug,  en.  (fagl. 

60  (m.  lat.  form)  Skorbut  [sgcDr'bud]  OeconH. 
(1784).III.39.  Ugeskr.f. Læger. 1931. 129.  jf. 
skørbutisk  (skor-)^.  (ænyd.  skørbug  (ogs. 
skørbutj,  glda.  skewer-,  skyrbugh  (MM. 
1937.40),  SV.  skorbjugg,  no.  skjørbuk,  oldn. 


167 


skørbntisk 


■køre 


158 


skyrbjugr;  ordet  (der  tidligst  er  truffet  i  oldn.) 
er  maaske  et  o-pr.  nord.  ord,  hvis  1.  led  kunde 
være  I.  Skør  (om  materie  olgn.);  se  MM. 1937. 
35 ff.;  ell.  det  er  omdannet  (m.  tilknytning  til 
lY.  skør  1.2  og  Bug  1 ;  jf.  dial.  anv.  om  diarrhé 
(FeiU).))  af  mnt.  schorbuk  (jf.  hty.  schar- 
bockj,  holl.  scheurbuik  (m.  tilknytning  til 
mnt.  schor,  holl.  scheur,  (en)  sprække),  jf. 
nylat.  scorbutus  (-um),  ital.  scorbuto,  fr. 
scorbut,  eng.  scurvy;  muligvis  dannet  (af 
holl.  grønlandsfarere)  efter  holl.  schurft 
(schorft),  skurv;  med.)  en  tidligere  alm.  syg- 
dom, hvis  mest  karakteristiske  symptomer  er 
blødninger  (under  huden,  i  tarme,  nyre)  og 
tandkødslidelser  (jf.  Mundskørbugj,  og  som 
fremkaldes  af  mangelfuld  ernæring,  især  man- 
gel paa  frisk  frugt  og  grønsager  (c-vitaminer), 
og  derfor  har  været  alm.  under  lange  sørejser, 
i  belejrede  byer  og  fængsler,  i  polaregnene  (bl. 
Grønlands  eskimoer)  og  (her  i  landet)  hen 
mod  vinterens  slutning;  Scorbutum.  Urter  ere 
der,  saa  som  Petersilie  .  .  Syrer,  vilde  Ro- 
merske Cameler;  som  alle  tiene  mod  Skiør- 
bug.  Pflug.  DP.  1061.  Den  største  svaghed 
som  de  lislænder  inclinere  til,  er  skiørbug. 
Holb.DNB.29.  Ew.(1914).Y37.  OLBang.T. 
92.  vi  sank  ned  i  det  dybeste  Vintermørke  .  . 
og  det  varede  ikke  længe,  før  der  viste  sig 
Tegn  til  Skjørbug  imellem  Mandskabet. 
Hauch.ND.276.  AKrogh.Fysiol.74.  \\  hertil 
forsk,  ssgr.,  især  (ældre,  folkelige)  betegnelser 
for  midler  mod  skørbug,  som  Skørbugs-draa- 
ber  (VSO.  FolkLægem.1.59),  -græs  (d.  s.  s. 
-kløver  (jf.  JTusch.319)  ell.  -urt.  Larsen. 
D&H.  jf.  JTusch.293),  -kløver  (alm.  bukke- 
blad,  Menyanthes  trifoliata  L.  Garboe.LH.29. 
VSO.  jf.  JTusch.146).  -saft  (FolkLægem. 
111.98),  -salt  (smst.1.60),  -urt  (kokleare, 
Cochlearia  officinalis  L.  (og  C.  danica  L.). 
JTusch.61.  HaveD.(1762).44.  Nytteplanter. 
134.  ogs.  (jf.  -græs,  -kløver^  om  andre  mod 
skørbug  anvendte  planter.  Tode.VII.105. 
VSO.),  -vand  (Moth.S437.  VSO.)  ofl.  -bu- 
tisk,  adj.  (nu  vist  kun  (m.  lat.  form)  skor- 
butisk  [sg(or'budis^]j.  (o/  skør-,  skorbut, 
se  u.  Skørbug;  med.)  I)  om  sygdomstilstand 
olgn.:  som  hører  til  ell.  minder  om  skørbug. 
skørbutiske  Sygdomme. LTt'd.J 763.325.  sMør- 
butiske  Yædsker.  J  C  Lange.  B. 23.  VSO.  en 
scorbutisk  CoUqxe.  LTid.1739.29.  Tode. 
VI1.102.  BiblLæg.XXVn.l.  Meyer.*  2)  om 
person:  som  lider  af  skørbug.  Apot.(1791).lll. 
VSO.  Skorbutiske  Folk.  LTid.1737. 695. 
Tode.VII.103.  Meyer."  -deJCg),  en.  (bag.; 
nu  1.  br.)  kagedejg  af  lignende  art  som  mør- 
dejg,  men  med  mere  smør  og  mindre  suk- 
ker. Mangor. KogebogsFortsættelse.*(  1854). 99. 
LAdeler.Kogebog.(1893).97.  \\  overf.:  ikke 
være  af  skørdejg,  ikke  være  skrøbelig, 
sart;  være  robust,  kraftig.  Hun  er  ligegodt 
Krabatens,  den  unge  Frøken,  hun  er  ikke 
af  SkiøTde]g\CMøll.F.164. 

I.  S»køre,  en.  se  II.  Skør. 

II.  Skøre,  en.  ['sgø-ra]  (•\  Skyre.  Moth. 


S430).  flt.  -r.  {rimeligvis  fra  mnt.  schore 
(holl.  scheur^;  ;/.  VII.  skøre,  skøret  samt 
IV  skør;  fagl.,  især  tøm.,  ^)  (antydning  af, 
tilløb  til  en)  sprække,  revne,  især  i  træ  (jf. 
Is-,  Kalve-,  Kerne-,  Lang-,  Marv-,  Ring-, 
Rundskørej,  ogs.  i  sten  olgn.  ArchivSøvæsen. 
11.376.  StBille.Gal.lIl.183.  de  naturlige  rid- 
ser og  skører  i  stenen.  TFtni.FjR.68.  Wagn. 
Tekn.433.463.  Suenson.B.111.319. 
10  ni.  Skøre,  et.  (af  IV  skør  (l.i);  nu 
næppe  br.)  mørbrad  (paa  kreaturer).  Skøre 
.  .  kaldes  det  bløde  kød,  som  sidder  inden  på 
hoftebenet   på   kreaturer.  ilfo<A.(S'436.    VSO. 

IV.  skøre,  v.  {af  I.  Skør  ell.  III.  skør; 
dial.)  om  mælk  olgn.:  skøre  ell.  (refl.) 
skøre  sig,  d.  s.  s.  I.  skørne.  VSO.  Brende- 
rup.§59. 

V.  skøre,  v.  fskerre.  JPPrahl.AC.26. 
32.37.  jf.  UfF.).  -ede  ell.  (sj.)  -te  (jf.  Moth. 

20  S436).  vbs.  -(ii)ing,  jf.  SkørseL  (rimeligvis 
d.  s.  s.  æda.  skyria,  gøre  indsnit,  (over)skære 
(Brøndum-Nielsen.GG.1.92);  jf.  mnt.  scho- 
ren,  sønderbryde(s),  sønderrive(s)  (se  VII. 
skøre^;  besl.  m.  IV  skære;  jf.  II.  Skør  og 
Skørsav;  til  dels  med  senere  tilknytning  til 
VI.  skøre;  landbr.,  dial.)  pløje  ell.  harve 
(let)  paa  tværs  af  tidligere  pløjning;  ogs.: 
fælge  (II.2-3).  Moth.S436.  Først  kiøres  (o: 
pløjes)  der  tværs  paa  Pløyningen,  saa  dybt, 

30  som  før  er  pløyet,  meget  tet,  det  kaldes  at 
skiørre.  JPPraW.4C.37.  MDL.  UfF.  \\  vbs. 
Skørning,  ogs.  (konkr.)  om  den  sadledes  be- 
handlede jord.  Græsrødder  .  .  hvilke  ved 
Skiørning  og  Vending  bedst  kan  blive  op- 
løsnede  af  ioTA&n.JPPrahl.AC.38.  En  Deel 
bruge  og  at  saae  paa  Ageren  først  efterat 
Skiørningen  er  tilstrøget,  hvilket  kaldes  at 
saae  paa  Skiørningen.  smsf. 

VI.  skøre,  v.  ['sgø-ra]  -ede  ell.  (sj.)  -te 
*o  (jf.   Moth.S436).  vbs.   -ing  (Olufs.Oec.Vll. 

413.  ArchivSøvæsen.I.158.  Wagn.Tekn.540). 
(af  IV  skør  1;  jf.  V  og  VII.  skøre,  II.  skørne; 
især  fagl.  ell.  dial.)  blive  (jf.  Moth.S436) 
ell.  (i  alm.)  gøre  skør;  skørne;  pass. 
skøres,  blive  skør.  (garnbundterne)  hang  nu 
der  og  skøredes  Aar  for  Aåi. Søiberg.SR.153. 
(jf.  skørgøre  og  V  skøre^  m.  h.  t.  jord:  naar 
Jorden  første  gang  er  besaaet  og  skiøret 
med     Boghvede.  OecMag.1.55.     PhysBibl.X. 

50  290.  VSO.  MO.  jf.  D&H. 

Vn.  skøre,  v.  ['sgø-ra]  -ede.  (ænyd. 
d.  s.;  rimeligvis  fra  mnt.  schoren,  sønder- 
bryde(s),  sønder rive( s)  (se  V  skøre^,  men 
med  tilknytning  til  VI.  skøre  (sml.  II.  skørne^; 
//.  II.  Skøre  og  skøret;  fagl.,  især  tøm.,  4>) 
I )  m.  h.  t.  sejl:  frembringe  en  revne  (rift, 
flænge)  i;  gøre  skøret.  SøLex.(  1808). 136. 
Harboe.MarO.367.  WCarstensen.Ml.fr. Kam- 
merater.(1894). 127.   Baadene   (havde)   rebet 

60  godt  ned  .  .  endda  fik  den  ene  af  dem  .  .  sit 
Storsejl  skøret.  NatTid.'/Bl936.5.sp.2.  2)  faa 
en  revne;  blive  skøret;  dels  om  sejl:  Skjører 
Sejlene  under  Raaen,  da  skal  han  gaae  op, 
og  see  dem  flyede  og  i  Stand  s&tte.  S økrigsA. 


169 


skøre 


ISkørlevned 


160 


(1752).§500.  AWilde.Erindringer.(1885).99. 
Bardenfl.Søm.II.53.  dels  (jf.  opskøre^  om 
træ:  Wagn.Tekn.455.476J78.  Bardenfl.Søm. 
IL54. 

Vin.  skøre,  v.  ['sgø-re,  '/ø-ra]  ^skyre 
[isgyr9,  'Jyra]  VSO.).  -ede.  (sv.  dial. 
skora,  rage  op  i  ilden,  no.  dial.  skjøra;  fra 
nt.  schoren,  hty.  schiiren,  fyre  op,  egl.:  drive, 
skubbe  frem(ad);  besl.  m.  oldn.  skora,  gnave 
(ved  gnidning),  (op)ægge  olgn.;  jf.  kold-  lo 
skøre)  0  røgte  fyret  i  en  (glas) ovn  (rage 
slagger  ud,  indlægge  mængen  i  ovnen  olgn.). 
hertil:  Skører,  en.  ('Skyrer.  Bille-Top.23. 
AarbTurist.1933.242).  0  arbejder  (ved  glas- 
fabrikation), hvis  arbejde  bestaar  i  at  skøre; 
smelter.  Bille-Top.20. 

skøret,  adj.  ['sgø-rai]  (a/  II.  Skøre  ell. 
(perf.  part.  af)  VII.  skøre  (1);  fagl.,  især 
tøm.,  4>-)  som  har  (faaet)  en  skøre,  revne 
(rift,  flænge);  revnet;  om  sejl:  SøLex.(1808).  20 
136.  NatTid.'"'/^1922.Aft.5.sp.4.  om  træ  (mast 
olgn.):    Scheller.MarO.     Kusk  Jens. 8  øm. 310. 

ISkør-gilde,  et.  [II.l]  (ænyd.  d.  s.;  dial. 
(foræld.))  d.  s.  s.  Skurgilde.  Moth.S431. 
MDL.507.  VSO.  -glans-malm,  en.  (mi- 
neral.) en  af  sølv,  antimon  og  svovl  bestaaende 
sprød  sølvmalm  (stefanit).  NordConvLex.V. 
291.  VareL.*778.  -grød,  en.  [II.l]  (dial, 
foræld.)  d.  s.  s.  Skurgrød.  Moth.S431.  MDL. 
508.  VSO.  jf.  HPHanss.T.46.  Feilb.III.349.  30 
IV 339.  -gøre,  v.  [-|g6?ra]  (jf.  VI.  skø- 
re; nu  1.  br.)  gøre  (jord)  skør;  skørne. 
Schytte.IR.II.104.  Fleischer.HB.35.  -hat, 
en.  (jf.  Hat  3.8^  Sf  svamp  af  slægten  Russula 
Pers.  (med  stive,  skøre  blade).  Rostr.BP.45. 
Blodrøde  og  rosenrøde  Skørhatte,  faste  i 
Formen  og  med  kridhvide  Bl&de.  I  Raunkiær. 
ID.102.  KoldRo.Sporepl.238.  -hed,  en. 
{glda.  d.  s.  i  bet.  „løsagtighed" ;  O  ell.  fagl.)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  skør.  I)  sva-  40 
rende  til  IV  skør  1(2),  især  om  metal  (jf. 
Hærde-,  Rødskørhed),  glas  olgn.  LTid.1720. 
Nr.8.7.  *Stilkens  grønne  Skiørhed  |  Og 
Sommerpærens  gule  Møihed.  Bagges. Ep.l25. 
Christians. Fys.639.  PapirL.375.  jf.  Benskør- 
hed: der  kommer  Skjørhed  (Chr.VI:  rod- 
denhed;  1931:  Edderj  i  mine  Been,  og  jeg 
ryster,  hvor  jeg  staaer.fla6.3.26.  2)  svarende 
til  IV  skør  2(3).  JLange.lI.379.  Maaske  er 
det  blot  Daarskab  og  almindelig  Skørhed  50 
oven  paa  Eksamensslidet.  Snart  fjorten  Dage 
igennem  har  jeg  flakket  om.  Stuck.FO.32. 
AndNx.MJ.1.223.  -hjernet,  adj.  [IV2.3] 
(mindre  br.  end  -hovedet;  jf.  VSO.)  som 
har  en  skør  hjerne;  skørhovedet;  tidligere  ogs.: 
hidsig  olgn.  (Moth.S436).  VSO.  MO.  en 
skørhjernet  Persons  Fantasterier.  i2igre<.**/io 
1911.1.sp.2.  Feilb.  -hoved,  et.  [IV2.3] 
(mindre  br.  i  alm.  (tale)spr.)  skørhovedet 
person.  OBagge.EnlidenAvisfejde.(1811).58.  eb 
Skørhovedet  (o:  Brutus)  blev  Frihedshelt .  . 
hos  Plutarch.  Brandes.Cæs.1.15.  Bjørnson  .  . 
blev  en  Apostel  for  Nordens  Skørhoveder. 
Pont.MH.60.  noget  romantisk  Sværmeri  i  et 


ungt  Skørhoved  af  tysk  Afstamning  (o :  Oeh- 
lenschlåger).  KMunk.LOD.64.  -hovedet, 
adj.  (nu  sj.  i  skrift  -hoved.  ZakNiels.K.140. 
jf.  Feilb.  UfF.).  [IV2.3]  (jf.  -hjernet,  -hoved; 
især  talespr.)  som  har  et  skørt  hoved,  er  skør 
(i  hovedet).  Moth.S436.  Høysg.S.337.  Man 
maa  være  meget  skjørho vedet,  for  ikke  at 
kunne  fatte  en  saa  simpel  Distinction.  Het6. 
Pros.X.62.  Skjørho  vedet  har  han  altid  været, 
og  nu  er  han  da  bleven  bindegal !  Boud.J?. 
326.  han  (var)  nær  .  .  bleven  jaget  af  sin 
Plads,  saa  skørhovedet  han  blev  (0:  af  for- 
elskelse). Bregend.Thora.(  1926). 55.  om  hertil 
svarende  adfærd  olgn.:  spørgsmålet  (betrag- 
tes) jo  nærmest  som  sådan  lidt  skørhovedet 
pxis\en.SvClaus.NM.19.  jf.  Skørhovedet- 
li  ed.  Brandes.  F/7. 196.  -is,  en.  (nu  1.  br.) 
skør  (tynd)  is( flade)  (som  ikke  kan  bære); 
skrogis  olgn.  Cit.l811.(Speerschneider.Isfor- 
holdenel861-1906.(1927).23).  De  var  kom- 
met ind  til  Stranden,  hvor  Skørisen  knasede 
under  deres  Fødder.  Kirk.F. 128.  Om  Natten 
lagde  Frosten  Skøns  over  alle  Pytter.  sa.D. 
76. 

Skørl,  en.  [sgør'Z]  (m.  ty.  form  Schorl. 
TBergman.Jordkloden.(overs.l771).169.  VSO. 
V  1.142.  Meyer.^).  (sv.  skorl;  fra  ty.  schorl 
fschiirl,  schi(e)rl  ofl.),  hvorfra  ogs.  eng.  shorl; 
mineral.,  nu  mindre  br.)  krystallinsk  mi- 
neral, der  har  stribede,  prismeformede  kry- 
staller, og  som  bestaar  af  lerjord,  bor-  og  kisel- 
syre ofl,.;  især  om  (sort)  turmalin;  ogs. 
d.  s.  s.  Hornblende  (MøllH.III.131.  jf.  Skørl- 
blende.  Brunnich.M.86.  VSO.).  Straalig 
Skiørl  .  .  bestaaer  af  krystallinske,  glindsen- 
de  Tr&dideT.Brunnich.M.66.  Sort  Turmalin, 
Almindelig  Skjørl.  VareL.(1807).III.262.  Va- 
reL.'779. 

skør-laden,  adj.  (sj.)  lidt  skør;  jf.  IV 
skør  2.8:  Karl  (var)  noget  skjørladen  i  Ho- 
vedet efter  Nattens  Spekulationer.  JafeZnw. 
A.ll.  -ler,  et.  (fagl.)  løst  ler,  som  er  stærkt 
blandet  med  sand  olgn.  MøllH.IV154.  Birken 
.  .  trives  ypperligt  paa  vort  frugtbare  Skør- 
LeT.Frem.DN.326.  ForstO.  -leret,  adj. 
(fagl.)  om  jord:  som  (i  væsentlig  grad)  be- 
staar af  skørler.  NGram.GrøntsagersDyrkning. 
(1919).6.  HavebrL.Ul.242.  -levned,  et. 
{ænyd.  glda.  d.  s.;  af  glda.  skør,  ukysk, 
utugtig,  fsv.  skør,  rimeligvis  særlig  bet.-ud- 
mkling  af  IV  skør,  muligvis  ved  sammen- 
blanding med  et  ord  svarende  til  oldn.  saur- 
lifnaSr  (-lifl),  i  sa.  bet.,  hvis  første  led  er  oldn. 
saurr,  smuds,  glda.  æda.  sør  (Brøndum- 
Nielsen.GO.1 .90f.) ;  jf.  -levner,  -levneri;  især 
højtid.,  bibl.,  relig.)  løsagtigt,  letfærdigt,  utug- 
tigt, usædeligt  levned;  løsagtighed;  utugt,  hvo 
som  bedriver  Skiørlevnet  (1907:  Utugt^, 
synder  mod  sit  eget  Legeme.  2Cor.6.2S. 
Holb.Plut.1.8.  Rahb.Fort.II.319.  han  levede 
i  Skjørlevnet  med  et  løst  Fruentimmer  og 
avlede  uægte  Børn  med  hende.  Heib.Pros.IX. 
226.  (de  vilde  bruge)  disse  Penge  til  utidig 
Luksus    eller   ligefremt   Skørlevned.  O^Mng. 


161 


(Skørlevner 


{Skørost 


162 


(BerlTid^yil925.Sønd.9.sp.l).  TomKrist.LA. 
191.  -levner,  en.  [-jlæunar]  (arkais.  -ler- 

nere.  JPJac.(1924).I.20).  flt.  -e.  (ænyd. 
skørlevner(e) ;  af  cenyd.  skørlever(e)  ved  til- 
knytning til  -levned;  især  højtid.,  bibl.,  re- 
lig.)  ( mands )'per son,  der  er  hengiven  til  skør- 
levned; løsagtig,  utugtig  person.  Horkarle, 
Skørlevnere,  Aagerkarle.  Z)L.2 — 5 — 25.  ingen 
af  Israels  Sønner  skal  være  en  Skjørlevner 
(1931:  Mandsskøgej. 5Mos.23.27.  I  skulle 
Intet  have  at  skaffe  med  Skiørlevnere  (1907: 
utugtige;. 7Cor.5.9.  Ew.(1914).II.357.  *Freya 
vender  bort  |  Sit  rene  Blik  fra  dit  (o:  Hakon 
Jarls)  fortrukne  Aasyn,  |  SkiørlevnerlOe^J. 
ND.297.  PVJac.Trold.27.  Jeg  har  været  et 
lystigt  Asen  og  en  Skørlevner,  som  alle 
glade  Sømænd.  FrPoulsen.MD.162.  -lev- 
ner!, et.  (1.  hr.)  en  skørlevners  levevis;  skør- 
levned. Rahi.Tilsk.1791. 445.  Kongen  forfaldt 
til  Drik  og  SkiøT\evnen.Jomtou.CM.14. 
-mælk,  en.  [I]  (dial.)  sammenløben  (skør) 
nwelk;  tykmælk.  Moth.S436.  JHSmidth.Ords. 
135.  MDL.  VSO.  CReimer.NB.199.  Feilb. 
-nagle,  en.  (no.  skjørnagle;  muligvis  af 
II.  Skør  2.1  (ell.  II.  Skørej)  4>  fyrretræs- 
nagle,  hvormed  to  planker  samles,  idet  den 
drives  ind  lige  ved  (halvt  inde  i)  det  i  den  ene 
planke  dannede  indhug  (spunding).  Harboe. 
MarO.367.  Funch.MarO.II.119.  Fradetgl. 
Gilleleje.1937.11. 

I.  iskørne,  v.  ['sgø(-)rn8]  -ede.  (o/  III. 
skør;  jf.  IV.  skøre;  især  dial.)  om  mælk  olgn.: 
blive  skør;  løbe  sammen.  JHSmidth.Ords. 
135.  Melken  skiørner,  skiørnet  Melk.VSO. 
MO.  Øllet  bliver  surt,  Fløden  skørner.  Fleu- 
ron.IN.61.  at  liste  ned  i  Mejeriet  og  faa  sig  en 
Drik  skørnet  Fløde.  AndNx.PE.1. 258.  Mon 
de  ikke  hældte  mig  ud  som  Mælk  og  lod  mig 
skørne  som  Oat?Job.l0.10(1931;  jf.  II.  løbe 
38.2  slutn.,  III.  løbe;.  Halleby.227.  UfF. 
(sj.)  om  blod:  Jeg  har  skjørnet  Blod,  for- 
nemmer jeg.  Omløb  til  Apoplexi.  fiCJ^nd. 
SL.19.  (jeg  føler  mig)  Meget  nerveus  og 
skjørnet  i  Blodet. smst.69.  ||  i  sammenlig- 
ning, samtlige  Trøstere  og  Trøstegrunde 
løbe  sammen  i  lavcomisk  Forfærdelse  lige- 
som sød  Melk  skj ørner  mod  Uveir.  Kierk.VII. 
384.  HCAnd.(1919).Y335.  JakKnu.Va.l2. 

n.  skørne,  v.  [isgø(*)rna]  -ede.  vbs. 
-Ing  (JohsBrøndst. DO. 1.191.  jf.  u.  ildskør- 
netj.  {af  IV  skør  (1);  jf.  VI.  skøre;  ogs.  (4^) 
som  sideform  til  VII.  skøre) 

I)  (mindre  br.  i  alm.  rigsspr.)  intr.  i. I) 
(begynde  at)  blive  skør  (IVl.(i-)2).  Am- 
berg.  Jorden  skiørner  deraf  o:  løser,  aabner 
sig,  bliver  let  og  smuldrende.  750.  Bejtser 
En  for  stærkt,  saa  brænder  En  Garnet  eller 
Tøjet  .  .  saa  det  gaar  hen  og  skj  ørner  i  alle 
TTSiSidene.JPJac.(1924).I.42.  Bladene  .  . 
skørner  i  Stilken.  JV Jens. M. II. 44.  *Frosten 
var  haard  |  i  Dag  og  i  Gaar,  |  og  Straaet 
stivner  og  skørner.  ]^Jeppesen.(?/S'.20.  Pol. 
*ya935.Sønd.l8.sp.3.  UfF.  uegl.:  *selv  skal 
„   vi   en   Gang   skørne    som   skrøbelige    Kar. 


AxJuel.KK.83.  Stjærnerne  tændtes  .  .  hang 
knitrende  kølige  og  smaa.  Skørnende  Lyd 
saaedes  ud  over  Jorden.  JVJens.NH. 85.  jf. 
IV  skør  2.8:  Hovederne  begyndte  saa  smaat 
at  skørne  paa  Folkene,  de  saa  Havuhyrer 
i  enhver  Bølge  der  krummede  sig.  sa.C.198. 
1.2)  ^  om  sejl  olgn.:  d.  s.  s.  VII.  skøre  2. 
Storseilet  skj  ørnede  tvers  over,  da  vi  skulde 
klare  Hukken.  Bom.  MineHændelser.  (1834). 
10  124.    Drachm.SS.97.   KuskJens.Søm.Till.20. 

2)  trans.:  (ved  paavirkning,  særlig  behand- 
ling) gøre  (mere)  skør  (IVl.1-2);  i  pass. 
ogs.:  blive  skør;  skørne  (II.l.i).  (skibet)  vil 
dog  omsider  skjørnes,  opløses,  forgaae  af 
Ælde.  Blich.(  1920). XXIV  171.  (man)  begyn- 
der at  .  .  skj  ørne  Stænglen  ved  en  Gjæring. 
Wilkens.Tr.lOO.  Elmen  staar  klædt  i  sin 
gule  Kjole,  da  kommer  Nattefrosten  og 
skørner  Stilkene.  ErnestoDalgas.LddelsensVej. 

20  (1903).319.  Forvitring  skørner  Stenarterne. 
NaturensV  1915.235.  Badehuse  og  Badetelte 
(tages)  ned  for  ikke  at  skørnes  af  Vind  og 
Vejr.  KnudPouls.  Va.  56.  skørne  og  mørne, 
se  III,  mørne  2.i.  spec.  (jf.  IV  skør  l.i; 
m.  h.  t.  jord  (muld):  OeconJourn.1757.35. 
Ærter  eller  Boghveede,  som  meget  skiørner 
Jorden.  Fleischer.S.605.  Naar  Jorden  om- 
kring Planten  er  bleven  skjørnet  med  en 
Pind,   bedækker   man   den   med   Maltkiim. 

30  Schaldem.HB.1.7.  HavebrL.UI.411.  UfF.  \\ 
i  sammenligning  ell.  overf.  Det  Baal,  der  for- 
tærede .  .  Johannes  Hus,  skiørnede  Lænken, 
saa  at  Luther  var  i  Stand  til  at  bryde  dem. 
Rahb.Tilsk.1796.575.  *Støvets  Baand  maa 
skjørnes,  briste.  Grundtv.PS.  1 1 1. 421.  den  mil- 
de Kærligheds  smeltende  Tøvarme  kan 
skørne  Hjerternes  Is.  ErlKrist.S.lOl. 

3)  (af  bet.  1  ell.  2)  part.  skørnet  brugt 
som  adj.:  som  er  blevet  (gjort)  skør.  *Du  (0: 

40  Koldinghus)  svøbtes  i  Luers  Favn,  |  og 
ikkun  skørnede  Sten  og  dit  Navn  |  tilbage 
blev  paa  din  Grund.  Ploug.NS.190(jf.  ild- 
skørnet;. Landevejen  var  ét  Ælte  af  skørnet 
Is  og  Sne.Kidde.AE.il. 117.  Husets  skørnede 
Straatag.  NJeppesen.GH.143.  hans  Baand 
faldt  skørnet  (1871:  smulrede  og  faldt;  af 
hans  Hænder.  Dom.l5.14(1931).  Konserve- 
ring af  de  skørnede  Blade  (i  arkivalier). 
HistMKbh.3R.III.307.    \\    i   sammenligning 

50  ell.  overf.  Mildt  kom  Forløsningens  Engel 
(0:  døden)  og  overskiar  uden  lange  Lidelser 
den  skiørnede  TrB.^d.Mynst.Heger.7.  ♦da 
frem  det  Nye  mod  Lyset  trængte,  |  og  Va- 
nens skørnede  Skorpe  sprængte.  Ploug.N S. 
182.  den  store  Skare  . .  der  overalt  i  Verden 
staar  Riddervagt  omkring  den  arme,  skørnede 
S&vainndsmordil.SvLa.(Pol.^Vil926.2.sp.2). 

!Skør-ost,  en.  I )  {no.  skyrost,  surmælks- 
ost;  af  I.  Skør  (ell.  III.  skør;;  jf.  -mælk  og 

60  Posemælk;  nu  især  dial.)  ost  af  sammenløben 
mælk,  som  vallen  er  siet  ell.  presset  fra; 
(tidligere)  ogs.  (jf.  bet.  2)  om  knapost  (Moth. 
S436).  Høegh.AJ.515.  JHSmidth.Ords. 135. 
Hans   (0:   gaardsdrengens)    Guder    ere    sød 


XX.    Rentrykt "/.  1940 


11 


163 


8kørpil 


iSkørt 


164 


Velling  og  Sk]øTost.PMøll.ES.L217.  jeg 
lærte  hende  Maaden  at  tilberede  fyensk 
SkiøTost.  HCAnd.Sk.216.  MDL.  CReimer. 
NB.198.  BerlKonv.XV 1. 337.  jf.  Rygeost:  Rø- 
get skiøTost.Skattegraveren.l888.II.93.  UfF. 
2)  [I VI]  (nu  næppe  br.)  potkæs  (potteost). 
Moih.8436.  -pil,  en.  (ænyd.  d.  s.  (JTusch. 
212.214))  ^  d.  s.  s.  skør  pil  (se  IV  skør 
1.2;.  Moth.S436.  JTusch.214.  Viborg.(Land- 
huushold.VL85).  CVaupellS.llO.  ForstO.       10 

skørre,  v.  se  V  skøre. 

Hkør-sav,  en.  (nu  dial.  Skørt-  ofl.  for- 
mer. Moth.S431.  Feilb.  SvendbAmt.1908.145. 
UfF.  jf.  Rask.FynskeBS.52.  Kværnd.  Fort 
Nut.XII.184).  (ænyd.  skørt-,  skyrtsav  (jf. 
ænyd.  skørte,  oversave,  fælde,  dial.  skørte 
(Feilb.),  skyrte,  skurte  (Kværnd.),  skiurte 
(Rask.FynskeBS.52),  egl.:  gøre  kort,  afskære, 
besl.  m.  skorte.  Skørt,  II.  skørte  osv.);  for- 
men Skør-  muligvis  (af  ell.)  m.  tilknytning  20 
til  II.  Skør  1,  jf.  æda.  skyria,  gøre  indsnit, 
(over)skære  (se  u.  V  skøre^;  tøm.)  stor  sav, 
bestaaende  af  et  bredt  savblad  med  opret- 
stagende  haandtag  i  hver  ende;  skovsav.  Moth. 
S431.  Wagn.Tekn.463.  Konen  .  .  havde 
hjulpet  ham  at  fælde  Træer  og  trække  den 
store  SkøTssiY.Fleuron.S.22.  FagOSnedk.  jf. 
FrGrundtv.LK.45.270. 

SSkørsel,  en.  (vbs.  til  (et  ord  svarende 
til)  æda.  skyria,  gøre  indsnit,  (over)skære;  30 
se  V  skøre;  „især  i  Norge". F/SO.;  nu  næppe 
br.)  handlingen  at  skære  ell.  save;  ogs. 
om  det  derved  frembragte  resultat:  (mængde 
af)  fældede  træer  olgn.  Cit.l705.( Rescripter f. 
Norge.I.(1841).325).  Forordn." /d770.  Hee- 
de-Tørvs  Skiørsel  paa  saadanne  Steder,  hvor 
Sandflugt  deraf  kan  opkomme,  tillades 
aldeles  ikke. Forordn.''/, 1792.§18.  jf.   VSO. 

Skør-selleri,    en.  (1.  br.)  haveselleri, 
hvis    (skøre)    bladstilke    spises;    bladselleri.  40 
BerlTid.'''/iol931.Sønd.l0.sp.3.    -sten,    en. 
(jf.  Skærsten ;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Raasten 
2.  Brunnich.M. 178.233.  VSO. 

!Skørt,  et  ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Pflug. 
DP.1164.  jf.  Feilb.).  [sgørd]  Høysg.AG.36. 
138.  flt.  -er  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -e  (IMos. 
3.7(Chr.Yl).  Eolb. Ep. II. 408. 111. 25.  Reiser. 
IY.35.  ChrBorup.PM.392.  jf.  Feilb.).  (ænyd. 
skørt,  skyrt  ofl.  (ogs.  i  bet.:  forklæde),  sv. 
skort,  (frakke-,  kjole)skød  (tidligere  ogs.  i  50 
bet.:  kort  kjole  olgn.;  fsv.  skørta,  panserskørt), 
no.  skjørt;  fra  mnt.  schorte,  panserskørt 
olgn.  (nt.  schort,  forklæde,  damekjole),  jf. 
hty.  schiirze,  forklæde;  egl.  sa.  ord  som 
Skjorte) 

I)  (del  af)  en  beklædningsgenstand, 
som  hænger  løst  (fra  bæltestedet)  om- 
kring underlivet  (og  benene).  I.i)  (jf. 
Skørteuniformj  om  del  af  (kvinde-  og) 
mandsdragt  (af  særlig  art),  i  alm.  blot  dæk-  eo 
kende  lændepartiet  (underlivet).  Herrebade- 
dragt med  lille  SkøTt.Varehus.1935.72.  jf. 
Skørtekarl  1:  vi  saae  (i  Kbh.  1807)  een  af 
de  forsorne  Skomagerdrenge  .  .  liste  sig  hen- 


ad  Gaden,  løfte  Skjørtet  op  paa  en  . .  Bjerg- 
skotte  og  bibringe  denne  et  dygtigt  Klask  paa 
Bagen.  Cit.ca.l875.  (PersonalhistT.4R.I.235). 
Gjel.EnklassiskMaaned.(  1884) .95.  De  skotske 
Soldater  skal  ikke  længere  optræde  i  deres 
berømte  Skørter. BerlTid.yil940.M.8.sp.5.  \\ 
om  lændeskørt.  (Adam  og  Eva)  heftede  figen- 
blade, og  giorde  sig  skiørte  (1871:  Belter j. 
lMos.3.7(Chr.VI).  *Den  kobberrøde  Vild- 
mand med  sit  Fiærskiørt.Oei'iLF//.i52. 
smst.XIV.316.  II  om  panserskørt.  Skjørtet 
(paa  en  rustning),  sammensat  af  Skinner  .  . 
beskyttede  Lænderne. Op/B.*F//.46.  ;/..•  In- 
geborg (drog)  et  skiønt  Harnisk  paa  .  .  om- 
kring Lænderne  ringlede  et  Jernskiørt. 
Oehl.ØS.(1841).64.  I.2)  om  del  af  kvinde- 
dragt, dels  om  et  særligt  underbeklæd- 
ningsstykke,  der  bindes  om  livet  og  dækker 
underkroppen  og  (den  øverste  del  af)  benene, 
dels  om  den  hertil  svarende  del  af  yderdragt, 
(nu  alm.:)  nederdel  (jf.  Bukse-,  Fiskebens-, 
Kjole-,  Rideskørt  ofl.);  ogs.  (nu  dial.)  om 
forklæde  (Feilb.);  m.  h.  t.  (hverdags)forhold 
i  nutiden  især  (ofte  i  flt.)  m.  mere  ubest.  bet. 
(i  særlige  forb.),  med  forestilling  om  særlig 
kvindelig  (løst  nedhængende,  folderig)  beklæd- 
ning, med  angivelse  af  længde,  korthed,  vidde, 
snæverhed,  (hurtig)  bevægelse  under  gang 
olgn.  (i  forb.  som  de  korte,  snævre  skørter(s 
tid),  holde,  løfte  op  i  skørterne  (jf.  Opholds- 
vejr^, (fare  af  sted)  med  sus  i  skørterne  (se 
Sus;  jf.  Skørtesusj  olgn.).  *I  gamle  Dage  .  .  | 
Vort  Fruentimmer  smuckt  med  korte  Skiør- 
ter  gick;  |  Nu  derimod  man  seer  paa  Jorden 
dem  at  slæbe  .  .  |  Mand-Folcket  derimod 
anstændigen  man  saae  |  .  .  med  lange  Buxer 
gaae  .  .  |  Ej!  op  med  Skiørterne!  Med 
Buxerne  her  needl  |  Saa  giorde  Fædrene. 
Holb.Paars.272f.  naar  Fatter  icke  vilde 
skicke  ham  Penge,  da  hånd  var  i  Vestindien 
eller  Frankerig,  hvad  det  heeder,  saa  soldte 
hun  (0:  moderen)  baade  Kiole  og  Skiørt  for 
at  bringe  dem  til  Ye]e.sa.Jean.V2.  det  er 
saa  sjeldent  at  man  seer  en  smuk  Piges 
Fødder  og  Been,  for  de  forbandede  lange 
Skiørters  Skyld.  PAHeib.Sk.1. 23.  Bagges.L. 
1.120 (se  u.  Livstykke  4j.  *Hun  feied  sig  en 
Plads  paa  Logulvet  reen,  |  Og  svøbte  sine 
Skjorter  om  de  pene  smaa  Been.Winth.D. 
(1828).150.  ♦Bind  dit  Skørt  og  flet  dit  Haar. 
Drachm.RR.52.  Det  blev  ikke  regnet  for 
noget,  dersom  en  Kone  eller  Pige  kun  bar 
tre  Skørter  .  .  til  Dans  (mødte)  en  Pige  (en- 
gang) med  6  .  .  tykke  Vadmelsskørter  paa. 
SjællBond.74.  Hun  var  som  altid  i  den  røde 
Bluse  og  det  grønne  Skørt.  Mon  hun  ejede 
andre  Kjoler  i  Verden?  Oi^Mw^. 7*9.75.  Det 
var  de  meget  korte  Skørters  .  .  Tid,  1926. 
JacPaludan.UR.192.  „Skovsernes"  National- 
dragt, grønt,  uldent  Skørt,  sort  Trøje.  Trap.* 
11.285.  Folkedragter.95.100.141.170.174.180. 
delt  skørt,  se  u.  III.  dele  l.i.  om  fiskebens- 
skørter  olgn.:  harniskede,  skansede  ell.  for- 
skansede   (IIolb.Ep.IV.235)    skørter    (se    m. 


166 


Skørt 


skørte 


166 


harnisket,  III.  skanse  i),  jf.:  (danserinden 
var)  klippet  ud  af  Papir,  men  hun  havde  et 
Skjørt  paa  af  det  klareste  Linon.  HGAnd. 
(1919). 1. 204.  billedl:  ♦Aurora  mellem  Østens 
Høie  I  Kom  i  sit  røde  Skiørt  og  Trøie  ]  Med 
gyldenstykkes  Hue  paa,.Bagges.Ungd.I.190. 
II  gaa  i  ell.  med  skørter  olgn.,  som  udtryk 
for  at  være  et  kvindeligt  væsen.  *Skal  A, 
skiønt  hun  er  viis,  fordi  hun  er  en  Qvinde,  | 
Fordi  hun  gaar  med  Skiørt,  fordømmes  til  i'o 
at  sipinåe.  Holb.Paars.211.  For  Resten  var 
hun  den  arrigste  Trold,  som  nogentid  har 
gaaet  med  SkiøTteT.Ew.(1914).IY105.  et 
Publikum  i  Skørter.  VilhAnd.Litt.il. 99.  Ka- 
ren Fogeds  talte,  saa  ingen  tænkte  paa,  hun 
gik  i  8køTteT.Elkjær.HF.69.  \\  hendes 
skørt  bliver  for  kort  olgn.,  (jf.  I,  For- 
klæde 1.2 ;  dial.)  hun  er  frugtsommelig.  Dania. 
VIII.104.  at  have  for  korte  Skørter  foran. 
AarhAarh.1939.49.  \\  som  udtryk  for,  at  en  20 
(især  et  lam)  paa  en  barnagtig,  forkælet,  for- 
skræmt maade  søger  støtte,  hjælp,  trøst  hos 
en  (voksen)  kvinde  (spec.  moderen),  egl.:  ved 
at  holde  i,  gemme  sig  bag  hendes  skørter  olgn., 
i  forb.  som  holde  sin  moder  i  skørtet 
ell.  skørterne  (PalM.Dryad.91.  Schand. 
Fort.433.  ErlKrist.DH.117),  hænge  i  sin 
moders  skørt(er)  (S&B.I.4S3.  Schand. 
VY122.  HansPovls.HF.52)  olgn.  Ret  ligesom 
jeg  nu  maa  søge  Ly  bag  min  Moders  Skjørt  30 
som  en  Dreng,  der  har  gjort  Dumheder. 
Schand. AE. 362.  Henriette  var  ganske  under 
Skjorterne  paa  Frøken  Kio^.Gjél.VQ.9.  et 
Barn,  der  løber  i  Skørterne  paa  sin  Moder. 
Esm.1.47.  Det  var  han  vokset  fra,  som  man 
vokser  fra  Mors  SkøTteT.AndNx.PE.II.62. 
jf.:  jeg  (0:  „Skyggen")  tog  Vei  til  Kage- 
konens Skjørt,  under  det  skjulte  jeg  mig. 
HCAnd.(1919).II.260. 

2)  (jf.  tilsvarende  anv.  af  ty.  schiirze,  eng.  40 
petticoat,  fr.  cotillon  ofl,.;  sml.  Hat  2,  I.  Hue 
2  olgn.;  især  talespr.)  med  overgang  til  person- 
betegnelse, om  skørt  (I.2)  med  særlig  forestilling 
om  dets  (kvindelige)  bærer;  kvindeligt  væ- 
sen; person  af  hunkøn;  kvinde(menne- 
ske).  (især  nedsæt.,  om  kvinde  (set)  i  for- 
hold til  en  (svag,  kvindekær)  mand).  Vi  tre 
Skjorter  leve  her  meget  stille. FruHeib.B. 
11.277.  J.  stod  paa  en  fortrolig  Fod  med  en 
bredskuldret  Naadlerjomfru  i  Saksogade,  50 
hvem  han  bestandig  havde  forherliget  som 
„et  Pragteksemplar  af  et  Skørt".  Pont.Natte- 
vagt.(1894).43.  forretninger  for  sig,  og  skørter 
for  sig.  Hjortø. Æ.98.  han  skulde  ikke  have 
noget  af  at  beklages  af  Skørter.  AndNx.PE. 
11.20.  KMunk.C.*73.  spec.  (nu  1.  br.)  i  forb. 
hvidt  skørt,  kvinde( menneske).  S&B.  fun- 
gere som  det  sorte  skørt,  (teat.,  nu  næp- 
pe br.)  om  skuespiller  (inde) :  optræde  (benyt- 
tes) i  alle  mulige  biroller.  S&B.  D&H.  \\  nu  éo 
t'scer  i  udtryk  for  (foragtelig)  afhængighed, 
efter  stræben  olgn.  i  forb.  som  løbe  ell.  rende 
efter  ethvert  skørt,  saa  snart  han 
ser  et  skørt  (Levin.)   olgn.    (jf.   Skørte- 


jæger, -rend  ofl.).  den  smaa  Bunkeflod  .  . 
du  veed  nok  ham,  der  i  Kjøbenhavn  rendte 
gal  efter  hvert  Sk\ørt.Hrz.IV.269.  CBernh. 
NF.VIIL17.  Goldschm.K.74.  vi  (var)  ved  at 
drøfte,  om  der  dog  ikke  skulde  være  et 
Skjørt  med  i  Spillet. Z)rac/i)n.£;Z.S6.  Bang. 
L.24.  Han  kan  saamænd  ikke  lade  et  Skørt 
gaa  i  Fred.  CEw.F.37.  han  kan  ikke  taale  at 
se  et  skørt  \ 

3)  (jf.  Jomfruskørt^  om  noget,  der  (m.  h.  t. 
form,  stilling  olgn.)  minder  om  et  skørt  (1). 
Snart  tabte  Blaabærkvistene  de  smaa  lyse- 
røde Skørter,  Blostertrævlerne,  og  stod 
nøgne,  med  usynlige  grønne  Bær.  N Jeppesen. 
HT. 68.  jf.  (i  sammenligning):  Uglen  sidder 
.  .  med  de  lange  Bringefjer  som  et  lunende 
Skørt  bredt  ud  over  sine  Kløer.  Fleuron. 
DTN.13.  spec.  m.  flg.  anv.:  3.1)  {efter  ty. 
schiirze,  forklæde;  jæg.)  ha  ar  dusk  omkring 
raaens  kønsdele  (jf.  Pensel  3^.  Skovdyrkn. 
(1865).27.  VigMøll.HJ.131.189.  3.2)  (fagl.) 
nedre  (del  af  en  ydre,  ligesom  nedhæn- 
gende) beklædning  paa  siden  af  ell.  rundt 
om  en  ting.  Pileborde  (med)  Skørt. Cit.1929. 
(OrdbS.).  Den  del  af  ( stub )mø\}iens  yder- 
klædning, der  går  ned  over  bære-  og  afstiv- 
ningstømmeret, kaldes  skørtet.  Den  gfL  By. 
1930-31.90.  SprKult.1 .124.  paa  jærnbanetog 
(lyntog),  sporvogn:  forlængelse  af  vognsiden 
forneden  (som  del  af  strømlinie-arrangementet). 
Kbh.sSporveje.(1936).95.  Paa  Lyntogene  har 
vi  jo  en  helt  anden  Konstruktion  (0:  mod 
snestandsninger),  et  fuldstændigt  Skørt  foran 
Hjulene.  PoVM939.4.sp.3. 

Skørt-,  i  ssgr.  se  Skørte-. 

I.  skørte,  V.  ['sgøyda]  -ede.  {penyd.  d.  s., 
SV.  skorta  (upp),  no.  skjorte  (op);  til  dels  fra 
ty.  (auf )schiirzen  (se  opskørte ;  jf.  II.  skørte^; 
af  Skørt;  især  talespr.)  I)  i  forb.  skørte  op, 
tage  (løfte,  binde,  kilte)  skørtet  (skørterne)  ell. 
lign.  nedhængende  (side)  klæder  op  (for  ikke 
at  tilsmudse  dem,  for  at  faa  bevægelsesfrihed 
olgn.);  opskørte  sig.  Moth.S416.  *Min  Kjærest' 
skjorter  i  Dansen  op.Hrz.XVIII.13.  See, 
hvor  hun  skiørter  op  (0:  løfter  klæderne  højere 
op  end  nødvendigt).  MO.  naar  saa  en  (riffel-) 
Kugle  kom  syngende,  skørtede  (kardina- 
lerne) i  en  Fart  deres  Silketalar  op  og  styr- 
tede ad  Bakkeskraaningen  ned  mod  Piazza 
del  'Popolo.Bergs.FM.132.  Jo,  siger  hun, 
vist  skal  du  se  (mit  daarlige  ben),  og  hun 
begynder  at  skørte  op  og  trække  hosen  ned. 
Hjortø.UFS.lO.  Han  skørtede  Præstekjolen 
oi^.Rørd.Va.l60.  \\  (1.  br.)  overf.:  (være) 
godt  skørtet  op,  (være)  godt  opskørtet  (se 
opskørte  2.2).  den  Mand  er  skjørtet  godt  op, 
som  hver  Dag  maa  trækkes  med  to  Kvind- 
folk. Pi?ilføW.£/S.9.  2)  (jf.  lY  skøjte  2,  støvle, 
tøfle  (af)  olgn.;  1.  br.  i  rigsspr.)  i  forb.  skørte 
af,  komme  skørtende  olgn.,  især  om  kvin- 
de: bevæge  sig  hurtigt  (tungt,  besværligt),  fare 
af  sted,  med  stingende  skørter,  sus  i  skørterne 
olgn.  De  to  frejdigste  og  bruneste  af  Da- 
merne  kom   op   at   køre,    Resten   skørtede 


11* 


167 


skørte 


Sikørt  espæ  nder 


168 


videre  tilfods.  MylErich.StrandingsMstorier. 
(1901).149.  saa  kom  hun  skørtende  og  .  . 
jog  over  Gaden  og  ind.AndNx.PE.il. 85. 
Konen  (kom)  jagende  ud  .  .  og  skørtede  ud- 
efter mod  Næsset.  sa.Z)M./.72. 

n.  iskørte,  V.  ['sgøjda]  -ede.  vbs.  -(n)ing. 
ifra  ty.  schurzen,  forkorte,  binde  op  ell.  sam- 
men, mnt.  holl.  schorten;  jf.  skorte  og  I. 
skørte  (1)  samt  u.  Skørsav)  ^  korte  ind 
(paa  et  tov);  spec:  snøre  (surre)  et  stivhalet  {q 
tov  til  en  ting,  især:  et  andet  jævnsides  løbende 
tov;  ri  (II.3).  Harboe.MarO.367.  Funch. 
MarO.II.119.  Bardenfl.Søm.II.49.  Sal.'XXI. 
720.  II  vbs.  Skørting  (VHansen.Sømand- 
skab.II.(1875).43)  ell.  Skørtning,  ogs. 
konkr.,  om  saaledes  anbragt  tovværk;  sejsing. 
Funch.MarO.II.119.  Scheller.MarO. 

S^kørte-,  i  ssgr.  (sj.  Skørt-,  se  u. 
Skørtefolk^.  især  af  Skørt  1.2 ;  saaledes  ogs. 
Skørte-fold,  -kant,  -klædt,  -Udse,  -linning,  20 
-lomme,  -slæb  ofl.  -baand,  et.  især  om 
baand,  der  sidder  i  (danner)  et  skørts  øverste 
kant  og  tjener  til  at  binde  det  fast  om  livet. 
Moth.S416.  VSO.  snærende  Skørtebaand. 
ArnM0ll.Sundhedsl.333.  Gravl.EP.158.  overf., 
i  udtryk  for  afhængighed:  en  nygift  Mand  .  . 
hænger  i  sin  Kones  Skøitéba.&n.d.AErslev. 
DestjaalneBørn.(1902).64.  -bom,  en.  [II]  4> 
bom,  der  anvendes  (som  fæste  for  et  tov)  ved 
skørtning  (jf.  -gie).  VSO.  Scheller.MarO.  30 
-bukser,  pi.  (foræld.)  beklædningsgenstand 
(for  drengebørn),  bestaaende  af  skørt  og  buks- 
er. PhRDam.FI.104.  -dreng:,  en.  (jf.  Skørt 
1.2  slutn.  og  -prins;  nedsæt.)  dreng,  der  (idelig) 
hænger  i  ens  (moderens)  skørter;  forkælet,  for- 
sagt dreng.  Schand.VY23.  jf.  Pont.KS.141(se 
w.-spænderj.  -folk,  et  ell.pl.  ^Skørt-.  Bøgh. 
Fastelavnsgildet.(1855).44).  (især  dial.)  anv. 
som  (sammenfattende)  betegnelse  for  kvinder 
(inden  for  en  vis  kreds);  kvindfolk  (1),  *Skiør-  40 
tefolckets  Skare.  MCVolqvartz.  Brude-skam- 
mel.(1726).17.  (jf.  VilhAnd.DS.78).  Hvis  I  vU 
ha'  Jer  en  Svingom  saa  —  Værs'go !  —  Men 
Skjørtfolket  har  nok  taget  Flugten.  Bøgh. 
Fastelavnsgildet.(1855).44.  ogs.  (jf.  -k&rl) 
som  nedsæt,  betegnelse  for  kvindagtige  mænd: 
gaar  Fejden  an,  saa  bliver  det  os  Soldater, 
der  kommer  til  at  føre  Ordet  og  ikke  Oraklet 
i  Delfi  eller  Skørtefolk,  af  hvad  Køn  de  siden 
monne  yære.Rosenkrantz.G.1.66.  -gie,  en.  50 
[II]  4>-  9^^>  anvendt  ved  skørtning.  Funch. 
MarO.I.8.II.119.  VSO.  -historie,  en.  (jf. 
Historie  2(2)  og  3.i ;  1.  br.)  (beretning  om) 
en  mands  (løsere)  erotiske  forhold  til  en  ell. 
flere  kvinder,  skørtejægeri  olgn.  Bl&T.  -jæ- 
ger, en.  (jf.  Skørt  2)  kvindejæger;  pige- 
jæger. Bang.GH.50.  (prins)  Ferdinand  var 
til  Latter  og  almindelig  foragtet  som  Skjørte- 
jæger  af  laveste  Art.  Brandes.XVIII .274.  en 
væmmelig  gammel  Skørtejæger. i^rPowJsen.  eo 
VN.30.  jf.:  jeg  vilde  ønske,  I  kunde  komme 
bort  fra  det  Skørtejægeri. CTZoe/oed.£n 
Skæbne.(  1904). 157.  -karl,  en.  (1.  br.)  I) 
(til  Skørt   1.1^   skørteklædt  (yngre)   mands- 


person (karl);  (jf.  -regiment^  om  skørte- 
klædte  skotske  soldater  (paa  Sjælland  1807): 
vi  (mødte)  to  høie  Skotter  (som  Almuen 
kaldte  Skjørtekarle)  i  deres  smukke  National- 
uniform. Ci<.iS^7.('ZirA;e/»is<»SamL37i;./Tr690J. 
2)  (jf.  -folk,  -mand,  -prins,  -spænder  og 
Kvindemand)  nedsæt,  betegnelse  for  en  kvind- 
agtig, fejg  mandsperson,  tøffelhelt  olgn.  Blich. 
(1920). XXV  III. 43.  -mand,  en.  spec.  (jf. 
-karl  (2);  1.  br.)  om  kvindagtig  mand.  Bjørn- 
son (blev)  en  Afgud  for  Skørtemænd  og 
Buksedamer. Ponf.iifH.60.  -politik,  en. 
(jf.  -regimente  og  Skørt  2;  1.  br ).  Kaper.* 
-prins,  en.  (jf.  -dreng  og  -karl  2)  nedsæt, 
betegnelse  for  en  forkælet  (modersyg)  dreng, 
en  kvindagtig  ung  mand  olgn.  (de)  sagde,  at 
Nikolaj  var  en  Tøsedreng  og  Skørteprins, 
og  at  han  hellere  skulde  sidde  hjemme  under 
Kakkelovnen.  Wied.LH.63.  GyrLemche.NB. 
151.  -raa,  en.  (jf.  Skørt  3.i ;  jæg.)  ung  raa, 
der  har  brunstet,  men  endnu  ikke  født  lam. 
VigMøll.HJ.191.  -regiment,  et.  (sj.) 
regiment  (1.1-2),  der  bestaar  af  skørteklædte 
personer  (jf.  -karl  1^  ell.  (uegl.,  rimeligvis 
med  ordspils-tilknytning  til  -regimente^  staar 
under  en  skørteklædt  persons  (en  kvindes) 
kommando  (er  et  skørteregimente  underkastet). 
*(Amors)  Corps  .  .  ofte  faaer  |  Et  Navn, 
hvoraf  er  hentet  |  Det  Ordsprog:  den  og 
den  nu  staaer  |  Ved  Skjørteregimentet.B^ic/i. 
(1920).XIX.161.  -regimente,  et.  (jf. 
Skørt  2  og  -poUtik,  -vælde;  nedsæt.)  kvinde- 
regimente (i  en  stat,  et  hus  osv.).  vil  vi  nu 
ikke  igjen  have  Husene  svedne  af  over  vore 
Hoveder,  maa  vi  .  .  skikke  os  i  Drenge- 
magten og  Skjørteregimentet  (o:  barnekongen 
Erik  Menved  og  hans  moder,  enkedronningen). 
Ing.EM.III.150.  *Hver  Dag,  naar  Maden 
stod  paa  Bord,  |  Saa  lod  han  Fruen  vente;  | 
„Han  lød  ei"  —  var  hans  stygge  Ord  —  j 
„Det  Skjørteregimente."fiecJte.jBZ).79.  Vilh 
And.Litt.III.438.  som  (sammenfattende)  per- 
sonbetegnelse: *svøb  ind  i  sidste  Modes 
Hykler-Kappe  Dig  —  |  og  Skørteregimentet 
(eng.  orig.:  the  gynocracy^  vil  beklappe  dig! 
Drachm.DJ.II.428.  -rend,  et.  (jf.  Skørt  2; 
1.  br.)  renden  efter  et(hvert)  skørt;  skørte- 
jægeri. intet  var  ham  saa  latterligt  som 
Skørterend.  Kvinder  var  nærmest  noget 
foragteligt  noget.AndNx.PE.il. 54.  -side, 
en.  (jf.  Skørt  2;  1.  br.)  i  forb.  paa  skørte- 
siden, m.  h.  t.  ell.  inden  for  ell.  hos  den 
kvindelige  del  af  en  slægt,  et  samfund  olgn.; 
paa  kvindesiden  (3).  vor  Ballets  Førstekxaft 
paa  SkøTtesiden.DagNyh.*'/9l921.2.sp.4.  Berl 
Tid.^yd927.Sønd.6.sp.2.  -spænder,  en. 
(sj.)  vel  egl.:  den  (mandsperson),  der  spæn- 
der (binder)  en  kvindes  (sin  kones)  skørt; 
uegl.  (jf.  -karlj;  mandsperson,  der  er  meget 
afhængig,  underkuet  af  en  kvinde  (sin  kone); 
skørteven;  tøffelhelt  olgn.  „Er  du  bange  .  . 
Hej  I  —  lille  Avgust  —  vil  du  se  en  Ka'l, 
der  har  været  første  Gast  paa  Langfart,  og 
nu  er  Skjørtespænder  (Pont.KS.141:  Skørte- 


169 


Skørtesns 


skøtte 


170 


dreng;?"  raabte  Ane.Pont.SYlOV.  \\  om 
skartejæger.  Din  gamle  Skørtespænder.  NHoff- 
meyer.DetMeningsløse.(1912).126.  -sns,  et 
(Pont.iIH.177)  eU.  -snsen,  en.  (især  spøg.) 
som  udtryk  for  en  kvindes  iUomme  bevægelse, 
løb  olgn.  (jf.  I.  skørte  2).  Tjenestepigen . .  styr- 
tede under  Skjørtesusen  afsted  over  Sten- 
broen. Aakj.VB. 55.  jf.:  (hun)  flygter  skør- 
tesusende.  EBertelsen.Rent  tilfældigt. (1929). 
48.  10 

skørtet,  adj.  [^sgøidat]  (af  Skørt  1(2); 
jf.  sidskørtet;  især  spøg.;  sj.)  som  bærer 
skørt;  skørteklædt;  kvindelig.  *paa  Ti- 
men skrev  |  En  skiørtet  Secretair  et  Brev  | 
Til  Abbedissen  i  Nevers,  |  Med  kierligst  Hil- 
sen og  Begiei. Carst.Verv.138.  især  i  ssgr.  som 
kort-,  rød-,  sid-^«.  d.),  sortskørtet  0^. 

ISkørte-tøj,  et.  (væv.)  et  (bl.  a.  til 
skørter  anvendt)  tøj,  vævet  af  (tvist  og)  uld- 
garn. VæverB.82.  -uniform,  en.  (1.  br.)  20 
jf.  Skørt  1.1 :  Tjenere  i  græske  Skørteunifor- 
mer. Buchh.FD.48.  BerlTid.yil940.M.8.sp.5. 
-vej,  en.  (jf.  Skørt  2 ;  talespr.)  især  i  best.  /., 
i  udtryk  for  bestræbelse  for  at  opnaa  noget 
(spec:  forfremmelse,  embede  olgn.)  ved  en 
ell.  flere  (formaaende)  kvinders  hjælp,  ved 
at  opnaa  deres  gunst.  FolketsNisse.**/tl860.9. 
Brandes. II. 27 3.  det  gamle  Ord,  at  „Skørte- 
vejen er  den  sikreste  VeY^Draehm.VT. 
59.  JacPaludan&Eberlin.Landetforude.(1928).  30 
19.  II  især  som  bestemmelse  til  et  verbum  i 
udtryk  som  opnaa  noget  paa  (Blich.(1920). 
XXV  III. 122)  ell.  (olm.)  ad  skørtevejen 
(RUss.U.160.  VilhAnd.Litt.il.  489),  gaa 
skørtevejen  ell.  (sjældnere)  ad  skørte- 
vejen (VilhAnd.Litt.II.725).  Altsaa  Geniet 
trænger  til  Varme!  Geniet  skal  gaae  Skjørte- 
\eien.Kierk.XIII.72.  jeg  .  .  er  for  stolt  til 
at  gaae  SkiefTteyeien.Goldsehm.Hjl.II.1186. 
KMunk.C.60.  -ven,  en.  (jf.  Skørt  2  og  w 
-spænder;  nu  1.  br.)  kvindekær  person.  JH 
Smidth.(VSO.).  „der  skal  med  Guds  Hjelp 
ingen  Skjørteven  blive  af  ham".  Han  tænkte 
allerede  paa  at  opdrage  ham  planmæssig 
for  CoeUh&tet.  C  Bernh.NF. 1 1. 100.  O  -væl- 
de, et.  (jf.  Skørt  2  og  -regimente  samt 
Kvinde  vælde; .  (gudinden  Nerthus)  står  som 
Typen  på  „Skørtevældet  i  Gudeverdenen". 
GSchutte.HH.57.  Jeg  kan  mærke  paa  dit 
Svar,  at  du  er  under  Skørtevælde.  ÆTok^'n.  50 
(IslSagaer.II.189). 

Skørt-folk,  et.  se  Skørtefolk. 

ISkør-tidsel,  en.  2(  navn  paa  forsk, 
kurvblomster  med  tidsellignende,  men  ikke 
stikkende  blade  og  skør  stængel;  sadledes  om 
løvetand,  Taraxacum  vulgare  Schrank  (J  Tusch. 
124.313.  DF.III.146),  eU.  især  (ager)svine- 
mælk,  Sonchus  arvensis  L.  (JTusch.230. 
LandmB.I.580.  Ment20.Bill.IV31).  (hunden) 
smuttede  forbi  en  af  de  mange  Skørtidslers  m 
Dunballoner.  Fleuron.IFA.35.  Skørtidslernes 
lette  Haarkugler  var  forlængst  sprængt  af 
Vinden.  MartinAHans.K.127. 

SSkørt-sav,  en.  se  Skørsav. 


ISkøssel,  en.  se  Skydsel. 

SSkøt,  et.  se  III.  Sl^. 

Skøtning,  en.  vbs.  til  III.  skøtte. 

S$køtning8-8tne,  en.  te  Skytnings- 
stue. 

L  ISkøts,  en,  et.  se  I.  Skyds. 

U.  Skøts,  et.  se  III.  Skyts. 

Skøtsel,  en.  CSkødseL  BerlTid."/t 
1921.Aft.3.sp.3.  jf.  Bie-Skiødselen. £Pon<. 
Atlas.IV.38).  {sv.  skotsel,  no.  skjøtsel;  vbs.  tH 
(Y.  skøde  og)  III.  skøtte;  jf.  Fæskøtsel;  sj.) 
omsorgsfuld  syssel;  pasning;  røgt  (1). 
Humlegaardes  Anlæg  og  Skiøtsel.  JPauHt. 
Urte-Bog.(1761).227.  denne  i  Huusholdnin- 
gen  saa  nyttige  Skjøtsel  (0:  biavl).  Top J 
Norge.7H.67.  de  Børn,  der  kan  undværes 
fra  Smaakreaturer  og  anden  let  Skødsel. 
BerlTid.^'/tl921.Aft.3.sp.3.  skøtsom,  adj. 
(ogs.  skytsom.  Moth.S416).  (jf.  ænyd.  skiød- 
som  og  uskøt(te)som(hed),  sv.  skotsam;  afl. 
af  (V.  skøde  og)  III.  skøtte;  nu  kun  dial.} 
agtsom;  paapasselig;  omhyggelig.  Moth. 
S416.  UfF.  hertil:  Skiøtsomhed  o:  Om- 
hyggelighed for  det,  som  hør  til  ens 
Velstands  Vedligeholdelse.  SorøSaml.III.170. 
ikke  at  troe  mig  saa  efterladen  oguskiøt- 
80 m,  det  jeg  jo  skulde  hafve  i  Agt  taget 
min  ?]igt.Gram. Breve.  170.  Slange.ChrIV 
1935.  UfF. 

I-n.  [i^køtte,  en.  se  I-II.  Skytte. 

HL  skøtte,  V.  [isgøda]  Høysg.AG.15. 
sa.Anh.23.  (ogs.  (i  rigsspr.  nu  kun  som  (sj.) 
ortografisk  sideform)  skytte.  Reenb.II.6.  Holb. 
GW.I.2.  sa.NP.A4^.  Prahl.AH.I.ll.  Cit. 
1872.  (Tilsk.1928.II.249).  Drachm.  PHK.  15. 
MDL.  UnivBl.I.361.  Brenderup.  §20.  jf. 
Feilb.).  præt.  -ede  ell.  (nu  dial.)  skøtte 
(Holb.Anh.l5.  KomGrønneg.III.264.  Esp. 
295.  jf.  Moth.S416.  Feilb.);  part.  -et  ell.  (nu 
dial.)  skøt  (Esp.295.  jf.  Moth.S416.  Feilb.). 
vbs.  (1.  br.)  -nlng  (D&H.  Bl&T.)  ell.  -else 
( Lommebog f.Kudske.(  1786). 8).  (ænyd.  d.  s., 
no.  skjøtte;  dannet  til  præt.  skøtte,  part. 
skøt(t)  af  glda.  æda.  skøta,  samm£  ord  som 
V  skøde;  til  dels  sammenblandet  med  III. 
skytte) 

1)  som  udiryk  for  udførelse  af  et  hverv,  en 
opgave,  en  gerning:  passe  (III.5)  olgn.  I.i) 
ftiSen  for  refl,.  anv.  (hvorom  se  bet.  I.2;  nu 
isasr  O  (spec.  arkais.)  ell.  dial.;  jf.:  „Nu  ikke 
meget  brugeligt."  Jf  O.;  især  m.  obj.,  der  be- 
tegner hverv,  opgave,  gerning  olgn.  eU.  gen- 
standen for  den  en  paahvilende  virksomhed: 
passe  (III.5.2-3);  tage  vare  paa;  sørge 
for;  ogs.  (dial.)  obs.:  passe,  røgte  sin 
dont;  gøre  sit  arbejde  (som  paahviler  en). 
*Jeg  eUers  kunde  magelig,  |  Udi  min  Bonde- 
Hytte,  I  I  Rolighed  henliste  mig,  |  Min  egen 
Syssel  skytte.  Reenb.II.6.  (paven)  havde  .  . 
vigtigere  Anliggender  at  skiøtte.Molb.EPl. 
39.  Unnas  laae  forude  i  Baaden  og  skjøttede 
Medesnørerne.  Scharling.  Sverre  Præst.  (1888). 
35.  Budskabet  vakte  Travlhed  hos  dem,  der 
havde  noget  at  skøtte  i  Hjemmene,  enten 


171 


skøtte 


skøtte 


172 


Børn  at  give  Die  eller  Kvæg  at  iodie.Pont. 
Muld.189.  Paa  Skorstenen,  som  ingen  skøt- 
tede, var  Ilden  gaaet  nå.  Bang. T. 17 2.  Skole- 
mesteren .  .  skøtter  ikke  sit  Embede,  som 
det  sig  hør.  Rist. J. 264.  Han  skøttede  sin 
Gaard  fornuftigt.  JVJens.NH.52.  slige  smaa, 
hjælpeløse,  stumme  Sjæle  (o:  planter  i  et 
drivhus)  maatte  skøttes  med  samme  Omhu 
som  Menneskehøin.  KMich.HE.147.  Folk  var 
begyndt  at  skøtte  Haverne  selv  eller  fik  lo 
andre  til  at  plante  der.  Søiberg.HK.lll.  om 
ting  (der  holdes  i  regelmæssig  virksomhed): 
de  sorte  Krudtmøller  .  .  skjøttede  deres  død- 
bringende Dont.CBernh.NF.XIYxxxix.  \\ 
(landhr.,  dial.)  spee.  om  kreaturers  pasning 
(røgt,  fodring).  LTid.1726.514.  MDL.  Esp. 
295.  AarJ)Frborg.l918.98.  UfF.  \\  m.  præp. 
om:  Det  var  gammel  Skik  hos  Høwboerne, 
naar  de  blev  kaldt  paa  Havet,  at  Kvin- 
derne var  ivrige  til  at  skøtte  om  Mændene.  20 
Søiberg.SR.264.  jeg  har  nok  at  gøre  med  at 
skøtte  om  mine  'DTenge.KMunk.EI.14.  I.2) 
refl.  skøtte  sig  selv  ell.  (ikke  i  alm.  spr.; 
jf.  MO.)  skøtte  sig  (Bagges. Ep. 289.  Heib. 
Elv.95.  OlesenLøkk.S.158)  olgn.,  overvinde 
foreliggende  vanskeligheder  (paa  egen  haand); 
klare  sig  (selv);  i  alm.  spr.  nu  kun  med 
forestilling  om,  at  en  ventet  indgriben  (især 
i  form  af  rimelig,  tilbørlig  hjælp,  omsorg 
olgn.)  ikke  finder  sted  (forsømmes  af  andre  30 
ell.  afvises  som  uønsket  af  vedk.  selv),  ell.  (jf. 
flg.  bet.-gruppe)  at  en  til  sig  selv  overladt  per- 
son (til  gengæld)  afholder  sig  fra  indblanding 
i  andres  forhold:  være  overladt  til  (at 
klare)  sig  selv;  være  fri  for  andres 
indblanding;  holde  sig  til  sit  eget; 
undlade  at  blande  sig  i  andres  for- 
hold; passe  sig  selv.  (ofte  i  forb.  lade  en 
skøtte  sig  selvj.  Moth.S416.  efter  at  have 
tillavet  Aftens-Maden,  sætter  (tjenestepigen)  40 
den  paa  Bordet  .  .  og  lader  Selskabet  siden 
skiøtte  og  opvarte  sig  selv. JSneed.V 1. 27 8. 
den,  der  gierne  vilde  skytte  sig  selv  og  lade 
andre  i  Roe,  seer  dog,  at  al  hans  Fredsom- 
melighed ikke  kand  redde  heim.  Eilsch.P.23. 
en  fuld  Bonde,  der  ligger  i  Vognen  og  sover 
og  lader  Hestene  skjøtte  sig  selv.Kierk. 
VII.267.  Barnet  kan  nu  skiøtte  sig  selv 
(gaae  omkring  aliene,  gaae  paa  egen  Haand.) 
MO.  en  mængde  små  stammer,  der  hver  især  50 
skøttede  sig  selv,  uden  at  forurolige  deres 
naboer,  når  de  ikke  selv  blev  forulæmpede. 
VilhThoms.Afh.1 .236.  (drengen)  gik  for  Lud 
og  koldt  Vand  og  skøttede  sig  selv.  Jernbane 
T.^'/id937.5.sp.3.  jf.:  min  Herre  (lader)  mig 
skjøtte  mine  egne  Yeie. CBernh.NF.X.5.  om 
ting  ell.  forhold,  som  overlades  til  sig  selv,  for- 
sømmes olgn.:  han  (var)  kommet  paa  det 
Rene  med,  at  lade  Forstvæsenet  skjøtte  sig 
selw. Hrz.JJ.II.279.  (jeg)  lod  Steffens'  Fore-  60 
læsninger  skjøtte  sig  se\\.Lehm.I.120.  \\ 
spec.  (nu  næsten  kun  dial.)  som  afvisning 
af  utidig  indblanding,  især  i  imp.:  skøt  dig 
selv,  pas  dig  selv.  „hvad  skal  den  giøre. 


som  ejer  dette  Pant?"  —  „Den  skal  holde 
sin  Mund,  og  skiøtte  sig  selv." Holb.Vgs.II.4. 
Skiøt  dig  selv!  og  lad  kun  mig  raade.  Zom 
Grønneg.  1 1 1. 82.  Vær  saa  god  og  skyt  jer 
selv,  og  hold  jer  Næse  fra  vore  Fæste-Møer. 
Lodde.(Skuesp.IY295).  MDL.  Skiøt  dig 
selv!  (til  den,  som  vil  tage  sig  uartige, 
usømmelige  Friheder.)  MO.  Feilb.  UfF.  1.3) 
(især  dial.)  i  forb.  have  (noget)  at  skøtte 
fmed  osv.),  have  (noget)  at  gøre  (9.2)  (med 
en  ell.  noget  ell.  paa  et  sted).  Ingen  vilde  have 
noget  at  skøtte  med  mig.  Drachm.STL.lOl. 
jeg  tænkte  ogsaa:  det  vedkommer  jo  ikke 
dig,  du  har  jo  intet  dermed  at  skøtte. 
Erindringer fraGarnisonslivet.(1896).23.  Ved 
Hønsehuset  drejede  Gaarden  om  til  Skole- 
lærer Dynesens  Hus,  hvor  man  ikke  havde 
noget  at  skøtte.  KMich.PO.lO.   UfF. 

2)  skøtte  (noget)  ell.  (i  rigsspr.  nu  kun; 
jf.  VSO.,  MO.)  i  forb.  m.  præp.:  skøtte 
om  ell.  (nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  paa  ell. 
til  (se  bet.  2.1  slutn.),  (jf.  passe  (III.6)  om 
ell.  paa;  nu  især  dial.  ell.  i  rigsspr.,  der  har 
et  vist  præg  af  dial.  ell.  folkelig  tale)  skænke 
opmærksomhed;  agte  (I.2);  ænse;  lægge 
vægt  paa;  bryde  sig  om.  (især  (nu  næsten 
kun)  i  nægtende,  spørgende,  hypotetiske  ud- 
tryk). 2.1)  (i  rigsspr.  nu  næsten  kun  i  udtryk, 
der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2.2) 
i  al  alm.:  betragte  som  noget  væsentligt; 
interessere  sig  for;  tage  hensyn  til; 
tænke  paa.  Forseer  hånd  sig  .  .  da  er  hans 
synd  over  ham,  men  skiøtter  hånd  det  ikke 
(1871:  oversaae  han  detj,  da  syndede  hånd 
dohhe\t.Visd.23.14(Chr.VI).  Mester,  vi  vide, 
at  du  er  sanddru,  og  lærer  Guds  Vei  i  Sand- 
hed, og  skiøtter  om  (1907:  bryder  dig  om^ 
Ingen.  Matth.22.16.  *I  deres  Hidtzighed  de 
Liv  og  Blod  ej  skytte.  Holb.Paars.296.  han 
sMøttede  ikke  om  Bytte,  men  hug  ned  for 
¥oåe.Suhm.Hist.I.455.  *Jeg  skjøtter  ei  Kei- 
serens Throne,  |  Jeg  sparker  hans  Tro  med 
Foå. Ing.HD.25.  Du  skjøttede  ikke  før  min 
Sang,  dengang  Du  sad  og  doblede  med  den 
fremmede  Sømand.  PFJoc.Trolld.49.  Men  i 
Klosteret  var  der  ingen,  som  skøttede  om, 
hvad  han  skrev,  de  saa  kun  paa  Skriften, 
som  Sakse  kunde  give  det  rette  Haand- 
\æTkss\ing.Gravl.DD.98.  \  refl,.:  de  Tider 
(kunde)  komme,  hvor  Moderen  læste  .  .  Bør- 
nene hørte  hun  ikke,  om  Huset  skøttede 
hun  sig  ikke.  Hun  skiftede  kun  Bog  efter 
Bog. Bang. HH.98.  ||  m.  præp.  paa  ell.  til. 
*jeg,  der  lever  i  Klostret  .  .  |  Skjøtter  lidet 
eller  intet  til  Verdens  Uanåel.  Hrz.VA.7. 
De  ere  dybt  i  Dobbel  og  Drik  derinde;  de 
skjøtter  ikke  paa  mig.  PVJac.Trold.l5.  Hvad 
der  siden  skulde  ske,  skøttede  hun  ikke  paa. 
Gravl.EP.83.  \\  især  i  imp.:  skøt  intet 
fom  osv.),  (tidligere)  anv.  som  afvisning  (af- 
visende svar)  til  den,  der  vil  blande  sig  i, 
hvad  der  ikke  vedkommer  ham.  *Sid  og  ti,  du 
arge  Terne,  |  og  skøt  du  intet  om  mig. 
DFU.nr.1.18.  „Kier  jer  kun  ingen  Ting  om. 


173 


skøtte 


Slaa 


174 


min  Får  .  .  I  (skal)  nok  faae  jere  Penge 
igien."  —  „Hvor  er  de?"  —  „Skiøtter  kun 
intet  .  .  det  er  noget  jeg  kand  raa  for." 
XomGrønneg.I.154.  smst.98.  2.2)  m.  h.  t. 
noget  (efter  andres  mening)  attraaværdigt, 
ønskeligt,  nyttigt,  behageligt  olgn.:  sætte  pris 
paa;  have  lyst  til;  ønske,  (i  rigsspr.  nu 
næsten  kun  i  forb.  (ikke)  skøtte  om  m.  inf. 
ell.  Sit'sætn.  ell.  pron.  det  olgn.  som  udtryk 
for  en  (fremtidig)  mulighed,  et  vilkaar  olgn.).  lo 
jeg  skiøtter  ikke  om  at  vide  min  Skiebne. 
Holb.Bars.V.l.  Jeg  kand  nok  merke  paa  Per 
Degn,  at  band  skiøtter  ikke  meget  om  at 
min  Søn  kommer  \då.sa.Er.I.l.  Min  Kone 
vil  endelig  at  jeg  efter  Maaltid  skal  tage 
Middags  Søvn,  og  det  skiøtter  jeg  ikke  om. 
sa.Abrac.II.5.  han  skal  faae  mere  at  vide, 
end  ban  selv  skiøtter  om.  Luzd.(Skuesp.Y II. 
452).  Ebbesen  .  .  er  den  eeneste  af  mine 
Modstandere,  jeg  .  .  kan  agte  .  .  det  er  i  det  20 
mindste  en  Mand,  jeg  skiøtter  om  at  maale 
mine  Kræfter  med.  S  ander.  NEbb. 40.  *  Mig  li- 
det, deelt  med  dig  (0:  den  elskede),  skal 
Rigdom  være;  |  Jeg  uden  dig  ei  skiøtter 
Jordens  Guld;  |  Jeg  uden  dig  ei  skiøtter 
Jordens  Æie.Bagges.SV284.  „Har  han  Lyst 
at  blive  og  tage  sine  Prygl,  saa  for  mig 
gjerne!"  —  „Nei,  for  Pokker!  hvis  De  troer, 
at  der  vanker  Prygl,  saa  skjøtter  jeg  ikke 
om  at  bUye.''  Heib.RD.74.  saa  vil  vi  da  ..  30 
løse  Panter,  men  saa  vil  vi  sgu  ikke  vide 
noget  af  det  Kysseri  .  .  Tøsen  slægter  mig 
paa;  vi  skjøtter  ikke  om  Slikkeri,  for  vi 
holder  os  til  det  Solide.  Hostr.G.115.  hun 
skjøttede  helst  om  at  være  ene  med  sig  selv 
og  sine  Drømmerier.  Bergrs.Bi2.287.  Schand. 
TF.I.213.  Chr.  IV  opholdt  sig  (undertiden 
paa  Antvorskov).  Men  de  senere  Konger 
skøttede  ikke  om  Slottet.  Trap.*III.164.  Esp. 
295.  Feilb.  UfF.  2.3)  (uden  for  spøg.  (iron.)  40 
anv.  nu  ikke  i  alm.  rigsspr.;  jf.  Levin.) 
m.  h.  t.  noget  uønsket,  ubehageligt,  ugunstigt 
olgn.:  bekymre  sig  for  (ell.  paa  grund  af); 
være  ked  af;  tage  sig  nær;  (nu  alm.:) 
bryde  sig  om.  jeg  frygter,  at  .  .  den  dievel 
haver  villie  til  hende  (og  vil  dræbe)  dem, 
som  komme  til  hende  .  .  Men  Engelen  sagde 
til  ham:  .  .  skiøt  intet  om  (1871:  bryd  dig 
ikke  om;  dievelen.To6.6.i9^C/ir.F/;.  vilde 
hun  kun  saaledes  slaae,  at  Rygg-Beenene  50 
fik  ingen  Skade,  skyttede  jeg  Fanden  om 
det.  Holb.Jep.1. 5.  Jeg  er  vis  paa,  at  band 
faar  alle  Folk  her  paa  Halsen.  Men  det 
skytter  band  ikke  om,  band  staar  derfor 
ikke  fra  sin  M.eemng. saEr.Yl.  *Saa  skiøtte 
vi  slet  intet  om,  |  At  Satans  bele  Rige  kom  | 
Og  vilde  03  forfærde.  Brors.63.  Suhm.(Sk 
Vid.X.46).  *Han  .  .  |  Ei  skiøtted  den  For- 
tvivltes  vilde  Skræk.  Bagges.SY65.  Feilb. 
jf.  bet.  2.2 :  Kong  Knud  skiøtter  lidet  om  ep 
hans  Venskab,  men  intet  om  hans  Vrede. 
Jacobi.Skr.50. 

TV.  skøtte,  V.  se  III.  skytte.  ISkøttel, 
en.  se  Skyttel.  Skøtter,  en.  se  1.  Skytte. 


ISkøtteri,  et.  se  Skytteri.  ISkøt-ærme, 

et.  se  Skytærme. 

skøv,  skøvet,  præt.,  perf.  part.  af 
skyve. 

I.  Skøvl,  en.  se  Skovl. 

II.  S^køvl,  et.  se  Skævl. 
I.  skøvle,  V.  se  skovle. 

n.  skøvle,  V.  se  I.  skævle. 

8køvl(n)iiig,  en.  se  Skovling. 

sla,  V.  se  III.  slaa.  I^la-,  i  ssgr.  se  Slaa-. 

I.  ISlaa,  en.  [slå-]  (i  bet.  2  tidligere  under- 
tiden Slaade.  Holb.Sat.I.B2r  (jf.  sa.MpS. 
(Lieb.)381  samt  u.  Jærnslaa^.  Falst.Ovid. 
54.  PEMull.Isl.171.  sml.  Moth.S461.  VSO. 
S  lo  de.  Agerbech.FA.1.89.  Slaad.  ;/.   (flt.): 

10  Slaadde.  Voltaires  Levnet,  (overs.  1792).  38. 
(best.  f. :)  Slaaddene.  Biehl.  Interiører  fra  Chr. 
Vils  Hof.  (udg.1919). 105).  flt.  -er.  (ænyd. 
slaa  ('slode.  Kalk.III.900.  dørsla.  smst.V.201), 
glda.  slo(o)  (2Mos.25.13;35.11;37.27f.(Glda 
Bib.)),  oldn.  slå,  /.,  stang,  jf.  eng.  slay, 
væverkam,  mht.  slå,  prygl,  stok;  afl,.  af  III. 
slaa  og  vel  egl.  (til  III.  slaa  12. ij;  tværstang, 
som  slaas,  anbringes  paa  noget;  jf.  1.  Slag  12 

11  formerne  Slaad,  Slaade  kan  skyldes  ind- 
flydelse fra  I.  Skodde  (og  de  derunder  nævnte 
former)  ell.  fra  mnt.  slot,  slaa  (se  Slot;,  ell. 
nt.  slate,  slaa) 

1)  (fagl.,  især  dial.)  større  ell.  mindre 
stang,  bom  (af  træ),  der  sammenholder,  for- 
binder noget;  om  planke,  bræt,  liste,  der  an- 
bringes paa  tværs:  revle  (I).  Moth.S460. 
Slaaerne  som  sidde  oven  og  neden  paa 
'Pla.nk-YeTket.OeconJourn.17 57. 253.  Midt  un- 
der Sædet  (paa  en  grenbænk)  faststiftes  en 
Slaa  af  en  tyk,  flækket  Gren  tværs  over  tU 
Afstivning,  ifaond^ern.i^^.  ||  om  forsk,  min- 
dre, forbindende  dele,  tværstykker  (jf.  ogs. 
Feilb.);  fx.  i  plov:  ske,  sule  (jf.  Dragslaa^. 
JPPrahl.AC.12.  CDalgas.RibeAmt.(1830).113 
(sjæll.).  tværpind  i  mejerede:  Junge.391. 
MDL.514.  i  vogn  med  haver  (IT):  MilTeknO. 
MDL.508.514.  VS  O. (Lolland).  SjællBond. 
109.  om  harveslaa:  smst.106.  UfF.  \\  stykke 
træ  (ell.  jærn),  hvori  noget  kan  sættes  fast. 
FrGrundtv.LK.44.  Feilb. 

2)  forskydelig  stang,  bolt  olgn.,  hvor- 
med noget  kan  spærres,  stoppes.  2.1)  skyder 
(nu  især:  jærnbolt,  -stang)  paa  dør,  port 
olgn.,  hvormed  der  kan  lukkes,  idet  bolten 
(stangen,  rigelen)  skydes  (slaas)  ind  i  en  ell. 
flere  kramper;  ofte  i  forb.  skyde,  slaa  en  slaa 
for,  fra  (noget)  (jf.  u. skyde  l.i,  21.i,  23.1,  III. 
slaa  12.2;.  jeg  har  lukket  Slaaden  for  Døren. 
Holb.llJ.V.5.  *Saaledes  kan  en  Skyldner  bæve 
I  Naar  paa  hans  Dør  med  ivrig  Næve  |  Der 
bankes  af  en  Creditor;  |  Skiønt  Slaaen  lukker 
inden  for  . .  |  Saa  skielver  Skyldneren  endda. 
Wess.33.  *Da  skjød  de  Slaa  fra  Døren,  |  Da 
blev  han  lukket  md.Winth.HF.180.  (hun 
lukkede)  Døren  til  Kabinettet  .  .  hun  skød 
Slaaen  ned  i  Dørtrinet.  Bangf.L.i72.  Slaaer 
(1871:  YoTtstængeT).Jer.49.31(1931).  \\  i 
forb.  m.  ord  af  sa.  ell.  lign.  bet.  ♦da  vilde  de 


175 


Slaa 


slaa 


176 


frem ;  |  Men  Slaaen  og  Laasene  hindrede  dem. 
Bagges.Ungd.II.95.  ♦De  store  Utgards  Porte 
I  Man  . .  saae,  |  Befæst  med  . ,  Bolt  og  mægtig 
Sl&&.Oehl.ND.45.  JVJens.HF.5(se  u.  I.  Ri- 
gel 2.1  j.  (bag,  under)  laasogslaa:  Wilst.D. 
III.l.  AarlSkive.1939.76.  ||  i  sammenlignin- 
ger ell.  billedl.  *Opbrekker  Gravens  Dør,  og 
aabner  Dødens  s\&Siåe.Falst.Ovid.54.  de  Ting, 
der  .  .  sætter  ligesom  Laas  og  Slode  for  det 
Fordærvede,  at  det  kand  ikke  komme  ud  af 
Lægemet.Agerbech.FA.1.87.  *Sagastaven  kom 
under  Slaa  (o:  Grundtvig  kom  under  censur). 
Grundtv.PS. V478.  de  fængslede  Mormoner  var 
.  .  meget  snaksomme,  indtil  man  førte  Sam- 
talen hen  paa  deres  Koner.  Saa  fik  de  plud- 
selig en  Slaa  for  Munden.  Cavling.A.1. 455. 
2.2)  (især  fagl.)  om  forsk,  andre  skydere 
ell.  stoppere.  Slaae  i  en  Myndt- Presse. r^pft. 
(1759).  Pal  eller  Slaa  som  stopper  en  Aiin- 
ta,ge.Scheller.Mar0.173.  (han)  Drejer  Slaaen 
for  Vækkeuret,  saa  Alarmklokken  ikke  kan 
ringe.  PoU/d934.Sønd.9.sp.l. 

U.  Slaa,  en,  et.  se  Slaaen. 

ni.  slaa,  V.  [slå-]  jf.  præs.  slk&eT.Høysg. 
AG.94.  (gldgs.,  vulg.  ell.  dial.  (sjæll.)  sla. 
[slaJ]  Pfiug.DP.614(slBiei).  Wing.Curt.377. 
Oversk.Com.III.148.  Hostr.G.74.151.  Folkets 
Nisse.^yd861.10.  Drachm.V198.  LeckFischer. 
K.130.  jf.  Heib.Pros.VIII.414.  MO.  samt 
SBloch.Sprogl.214( sjæll.).  Kort.30.  Thorsen. 
8.90.  t  slage.  Reenb.I.422.II.466.  LTid.1743. 
658.  JBaden.Horatius. 1.498.  NyerupRahb.I. 
198.  jf.  Moth.S499  samt  u.  fore-,  køb-,  op- 
slaaj.  II  præt.  slog  [slo?,  højtid,  slo'q,]  slog. 
Høysg.AG.94.  ||  part.  slaaet  ['slå-(8)<]  (Høysg. 
AG.94);  efter  subj.  i  flt.  (og  hjælpeverberne 
være,  blive^  d.  s.  ell.  (ts,  1.  br.)  slaaede: 
Rask.  Grammarofthe  Danish  language.  (1830). 
54.  40,000  Østerrigere,  som  .  .  vare  rykkede 
ind  i  Elsass  . .  bleve  s\a,3ieåe.Sal.VI.1138.  nu 
navnlig  i  tilfælde,  hvor  part.  har  faaet  en  mere 
selvstændig  (adjektivisk)  anv.:  Alle  ere  slaaede 
over  de  mange  SmagløahedeT. HC And.Breve.I . 
316.  PolitiE.KosterbUyd922.2.  se  videre  u. 
bet.  38.  —  (nu  kun  dial.)  slaaen.  Moth.S441. 
Mønt  blev  8\a,&en.  LTid.l7 41. 21 5.  Konerne  . . 
havde  sammenrotted  sig  imod  deres  Mænd, 
og  slaaen  dem  ihiél.smst.1742.518.  de  have 
slaaen  sig  til  Drik.  Agerbech.FA.1. 134.  jf. 
JBaden.Gram.144  ^slaaen  kritiseret  af  Rask. 
GrammaroftheDanishlanguage.(1830).54).  Ar- 
kiv.XI.199f.  Esp.§179.  Feilb.  Kort.173.  efter 
være,  blive  m.  subj.  i  flt.  ogs.  (nu  næppe  br.) 
slaaene.  (mønter)  ere  slaaene.  LTtd.  1745. 
290.  jf.  JBaden.Gram.144  samt  Arkiv.XI. 
199 f.  —  (i  rigsspr.  nu  især  arkais.:)  slaget 
['sla*q8<]  hånd  har  slaget  sin  Syster.  Holb. 
JuUsc.  Robinson.I.l.  Blich.(  1920 ).V  11.19. 
AntNiels.FL.il. 75.  EBrand.GG.39.  Berg- 
stedt.III.38.  i  bet.  8.i :  jeg  haver  .  .  slaaet 
ham  ihjel;  men  hvo  haver  slaget  (1931: 
dræbt;  alle  disse? 2Zgf.l(?.9.  jf.  J Baden. 
Gram.144  samt  Esp.§179.  UnivBU.391  og 
Dania.IX.40  (sjæll).   Thor  sen. 90. 99.  LollGr. 


14.68.  Flemløse.161.  Feilb. (østjy.).  se  end- 
videre Kort.173.  efter  være  og  blive  w.  subj.  i 
fk.:  *jeg  af  Torden- Ild  tiiforen  slaget  er. 
Falst.Ovid.4.  Den  danske  Flode  blev  slaget. 
Mall.SgH.293.  —  (i  rigsspr.  især  arkais.  og 
poet.,  jf.  Rubow. S P. 154:)  slagen  ['sla-q(9)n] 
(Høysg.AG.94).  Moth.S469.  Holb.Tyb.Y8. 
Hjort.B.1.92.  Brandes.  MB. 26 5.  jf.  JBaden. 
Gram.144.     Mikkels.Sprogl.223   samt   Feilb. 

10  Kort.173  og  Esp.309.  især  efter  være  og  blive 
m.  subj.  i  fk.  (navnlig  i  anv.,  svarende  til  bet.  8' 
lO;.-  Moth.S469.  *Hvo  slagen  til  en  To  Mark 
er,  I  Den  bliver  aldrig  Daler.  Holb.Skiemt.F2^. 
Den  Knegt  er  . .  slagen  med  Hovmod.  sa.Plut. 
V.2.  er  du  da  slagen  med  Blindhed. Heib.Poet. 
V.53.  JPJac.(1924).I.214.  dersom  fynsk,  sjæl- 
landsk, lolsk  og  jysk  blev  slagen  med  for^ 
'biatnng.SvClaus.NM.43.  m.  subj.  i  intk.:  Ly- 
net   var    slagen    n&d.  JBaden.Horatius. 1. 7. 

20  som  adj.  (ogs.  i  intk.)  se  bet.  38.  best.  f.  og 
flt.:  slagne  f'Begge  vare  slagne  med  en  over- 
vættes kvahii\on.Holb.Ep.III.362.  de  bleve 
slagne  af  Forbauselse,  Nogle  endog  af  For- 
færdelse. Goldschm.BlS. 1.200.  JPJac.(1924). 
11.44.  Nystrøm.S.223.  se  ogs.  bet.  B8)  ell.  (nu 
kun  dial.)  slagene  ((kongen  vil)  have  2de 
TAeåa.meTs\&gene.Cit.l731.(DMag.6R.Y227). 
BornhOS.  jf.  u.  nedslaa^.  ||  pass.  (om  brugen 
jf.  Høysg.S.228.249.  Mikkels. Or df. 37 9)  slaas 

30  ['slå's] ;  om  aktiv  anv.  af  pass.  se  bet.  C.  ||  i  intr. 
anv.,  især  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led,  dannes 
de  sammensatte  tider  nu  ofte  v.  hj.  af  være,  især 
ved  udtr.  for  en  bevægelses  ell.  udviklings  for- 
løb, se  fx.  u.  bet.  40.6,  61.4,  52.5,  52.9,  54.7,  56.5, 
60.3;  om  brugen  ved  angivelse  af  tid,  klokke- 
slæt se  u.  bet.  36.3  ||  vbs.  Slaaen  ['slå'Oan 
(jf.  Arkiv.XXIX.17)]  (Moth.S462.  især  i 
bet.  1.2:  NvHaven.0rth.161.  MR.1769.34) 
ell.  (nu  næppe  br.)  Slagen  (især  i  bet.  1: 

40  en  Hestes  Slsigen.vAph.(1759).420.  Hylen 
og  Slagen  for  Brystet.  JBaden.Horatius.I. 
498)  ell.  Slaaning  (især  i  bet.  7.2:  Andres. 
Klitf.159.  Efterhaanden  som  Slaamaskinerne 
er  blevet  indført,  har  de  til  Dels  afløst  Slaa- 
ning med  Le.  Landbo.  11.783.  til  bet.  5.3: 
Spinding  (Slaaning)  af  grove  Tov.OpfB.WII. 
502.  Hannover.Tekstil.il .524)  ell.  (nu  sjæld- 
nere i  olm.  spr.)  Slagning  (fx.  i  bet.  1.2: 
'R\ådexs\dign\ng.OFriis.Litt.89.  især  i  bet. 

50  3-4:  Slagningen  af  disse  Medailler.Ct7.i733. 
(DMag.6R.Y228).  Slagning,  o:  Udhamring 
af  Tin-  eller  Blyiolie.  Hannover.Tekn.99.  til 
bet.  5.5,  om  broslagning:  MilConv.VII.475. 
FeUarb.57)  ell.  (sj.)  Slaaelse  (jf.  u.  fejl-, 
ihjel-,  opslaaj,  sml.  I.  Slag,  Slageri  samt 
Slaasseri. 

(ænyd.  glda.  sla(a)  (og  slagej,  præt.  slo(gh), 
part.  slaghen,  slawen  (ænyd.  ogs.  slaaen,  slaa- 
et;,  æda.  sla,  præt.  slo  (Fragm.6),  præt.  konj. 

60  sloghæ  (DGL.Y133),  part.  slaghæn,  oldn.  slå 
(præt.  sloj,  eng.  slay,  dræbe,  ty.  schlagen  (jf. 
Schlager^,  oht.,  got.  slahan;  oprindelse  uvis,  jf. 
APhS.III.234ff.;  sml.  Islæt,  I.  Slaa,  I.  Slagge, 
I-II.  Slagt,  slagte,  Slægt,  Slæt) 


177 


sla» 


8ll 


178 


A.  trans,  (ofte  m.  med  styrende  betegnel- 
sen for  det  (redskabet),  hvormed  et  slag  føres). 

I)  føre  haanden  (ell.  sjældnere:  en  anden 
legemsdel,  jf.  bet.  l.s)  ell.  et  (forholdsvis) 
svært,  tungt  redskab  (stok  olgn.  eU.  (jf.  bet.  8) 
vaaben)  med  en  rask,  kraftig  bevægelse  mod 
noget,  sadledes  at  det  rammes  deraf  (navnlig 
af  fladen  af  haanden  ell.  redskabet);  give 
et  slag;  ramme  med  et  slag.  I.l)  viden  seer- 
lig  forestilling  om  hensigt  ell.  resultat;  især  lo 
m.  tings-obj.  (og  nu  ofte  erstattet  m.  præp.- 
forb.  som  slaa  mod,  paa,  til,  se  navnlig 
bet.  21  j.  ræk  din  Stav  ud  og  slaa  Støvet  paa 
Jorden;  det  skal  blive  til  Luus  i  hele  Ægyp- 
tens 'L3ind.2Mos.8.16.  Herren  .  .  sagde:  slaa 
Søilehovedeme  (1931:  Til  Søjlehovedet  slaar 
jeg^,  saa  at  Dørtærsklerne  ryste. Am.9.1. 
slaa  sømmet  paa  hovedet,  se  Søm. 
tage  den  ene  og  slaa  den  anden  med, 
vist  egl.  (jf.  bet.  1.2;  om  kæmpe  olgn.):  bruge  20 
det  ene  menneske  som  vaaben  til  at  slaa 
(prygle)  den  anden  med;  nu  kun  spøg.  som 
udtr.  for  at  slaa  haardt  løs,  gennemprygle  flere 
paa  en  gang  olgn.  Mau.II.302.  Krist.Ordspr. 
4.301.  jf.  I.  Las  1.1  slutn.:  det  meste  var  (syet) 
af  gammelt  kasseret  Tøj . .  Nu  faldt  det . .  fra 
hinanden,  hun  maatte  tage  den  ene  Lap 
og  slaa  den  anden  meå.AndNx.DM.IV17. 
II  m.  tings-subj.;  ofte  m.  afsvækket  bet.,  som 
udtr.  for  berøring,  blive  slagen  af  en  Steen.  30 
Eøysg.S.106.  *Bølgen  slog  melodisk  Landets 
Kyst.  PoIitf./¥297.  ;/.  bet.  33:  *det  deilige 
Haar,  |  Som  Dig  om  Kinderne  slaaer.  Winth. 
1.70.  en  Kjole,  der  .  .  slog  ham  om  Hælene 
med  Skjøderne. Toid6W.F.57.  den  ene  las 
eU.  pjalt  slaar  den  anden,  se  1.  Las  l.i. 
Pjalt  1.2.  lade  porten  (dial.  døren.  Feilb.I. 
231.  jf.  Krist.Ordspr. 301)  slaa  en  (0:  jage 
en  paa  porten),  se  Port  1.2.  ||  uden  obj.,  især 
i  forb.  m.  med.  »Skialden  .  .  |  Slaaer  godt  40 
med  Sværd,  som  godt  han  slaaer  (se  bet.  2) 
sin  Harpestræng.  OeJ^i.Z//.2S4.  Lars  der- 
hjemme han  sla'r  ogsaa  med  Kejten,  naar 
han  skal  banke  Kjedler  vid.Hostr.G.32.  slaa 
med  den  store  hammer,  se  1.  Hammer 
2.1.  (jf.  IL  pulse  1.1,  Pulsvod;  fisk.:)  slaa 
med  Pulsvaad.  Fiskeriudv.  (1874).  Bilag2. 7. 
1^)  m.  h.  t.  levende  væsen:  ramme  med  et 
slag,  rette  et  slag  mod,  i  den  hensigt  at  tilføje 
vedk.  skade,  saar,  smarte;  ofte:  tilføje  et  slag  50 
som  afstraffelse,  revselse;  banke;  prygle. 
Slaar  nogen  sine  Forældre,  da  er  det  Halsløs 
Gierning.  Z)L.6 — 5 — 3.  (røverne)  klædte  ham 
af,  og  sloge  ham,  og  gik  bort  og  lode  ham 
ligge  halvdød.  LMC.i0.30.  Du  faar  Hug,  fordi 
du  siger  Sandhed.  Jeg  har  Medlidenhed  med 
dig,  det  er  Synd  du  skal  slaaes  derfor.  fioiJ. 
LSk.II.2.  *  Daglig  hun  mig  slog  og  banked. 
Heib.Psyche.33.  Det  ligner  da  ikke  Noget 
at  slaa  en  Søn,  der  er  Student.  GoWsc/im.//.  60 
125.  Har  Mo'er  slaget  min  lille  D'eng?  hvor 
gjør  det  ondt?  AntNiels.FL.il. 75.  Som  Straf 
slaar  Dværgen  hende  med  Elverrod.  OFrus. 
Litt.117.  slaa  (0:  piske  forbryder)  til  ka- 


gen,  se  Kag  1.  II  talem.:  den,  der  giver,  til  han 
tigger,  skal  slaas,  til  han  ligger,  se  1.  give  3.1. 
slaar  du  min  jøde,  saa  slaar  jeg  dm  jøde, 
se  I.  Jøde  1.2.  II  slaa  hinanden  (hver- 
andre), spec.  (sj.,  jf.  Høysg.S.227):  slaas 
(se  bet.  30;.  Mikkels. Ordf. 347.  \\  (jf.  bet.  ll.i) 
om  slag,  berøring,  hvormed  der  ikke  tilsigtes 
at  tilføje  den  ramte  skade  eU.  smerte,  han 
slog  K.  let  og  faderligt  paa  Armen.  JacPa- 
lu4an.UR.45.  naar  jeg  slaaer  ham  paa 
Skuldrene,  saa  betyder  det,  at  han  skal 
skrive  Personens  Titvil.Holb.Stu.II.9.  Kan- 
didaten slog  ham  let  paa  Skulderen:  „Naa 
Herregud !"ZLars.5F.33.  EErichs.YL.47.  Du 
er  en  heldig  Kartoffel!  sagde  R.  og  slog  mig 
paa  Skulderen.  BucAA.FZ)Z.225.  ||  om  slag, 
stød,  puf,  man  tilføjer  sig  selv;  dels  om  fri- 
villig handling  (nu  navnlig  i  forb.  som 
slaa  sig  for,  paa  brystet  (se  bet.  22)  ell. 
slaa  sig  selv^;  *klag,  og  hyl,  og  slaae  det 
skiønne  Bryst.  Rahb.  Poet  F.  II.  138.  Blich. 
(1920).1.54.  det  er  et  got  barn,  som  slåer 
sig  8eU.Moth.S443.  han  (o:  en  besat)  var 
altid  Nat  og  Dag  paa  Biergene  og  i  Gravene, 
skreeg,  og  slog  sig  selv  med  Stene,  lfafc.5.5. 
slaa  sig  selv  paa  munden,  se  Mund  2. 
(spøg.:)  jeg  skal  kaste  dig  tre  alen  op  i 
luften,  saa  du  falder  ned  og  slaar  dig  selv!  | 
dels  (m.  overgang  til  bet.  14.ij  om  ufrivillig 
handling:  (han  saa)  hende  styrte  og  slaae 
Næse  og  Mund  i  Blod.Tode.ST.II.66.  jeg 
slog  mit  ben  slemt  (paa  en  stor  sten)  |  slaa 
sin  næse  i  sten  for  en,  se  1.  Næse  2.2.  ||  m. 
nærmere  bestemmelse  (adv.,  præp.-led;  jf.  ogs. 
u.  de  foreg,  grupper),  der  dels  betegner  legems- 
del, hvor  slaget  rammer:  Hvo  som  slaaer  dig 
paa  det  ene  Kindbeen  (1907:  den  ene  Kind^, 
byd  ham  og  det  andet  (1907:  den  andenø 
til.Luc.6.29.  Slaae  paa  (alm.:  oxer)  Fingrene. 
vAph.(1772).III.  Han  slog  ham  oven  i 
Hovedet  med  en  Messinglysestage.  PoJ.*/i« 
1939.Sønd.2.sp.4.  slaa  i  ansigtet,  paa 
flaben,  kæften,  munden,  i  næse  og 
mund,  for  panden,  paa  plakaten,  pla- 
neten, skallen,  snuden,  tuden,  paa 
(under,  ved)  øret  mfi.,  se  Ansigt  1  osv. 
fals  (falsk)  slaar  sin  egen  herre  paa 
hals,  se  L  Fals,  L  Falsk,  dels  betegner 
resultatet  af,  følgerne  af  slaget,  den  ramtes 
tilstand:  anden  Styrmand  .  .  havde  maattet 
slaa  dem  i  Besvimelse. JFJens.LJ..9.  slaa 
en  til  blods  (i  blod),  se  Blod  l.i.  slaa  til 
døde,  (jf.  bet.  8;  nu  Z.  br.)  dræbe.  Oehl.HK. 
124(se  u.  I.  Død  I.3;.  PVJac.TroU.85.  jf. 
bet.  1.3:  (bjørnen)  slaaer  eet  eUer  flere 
(kreatur)  tUdøde.  Blich.(1920).XVIL98.  sml. 
bet.  9.1:  *Zeus,  der  tildøde  ham  slog  med 
sin  l.jmldstT&ale.PMøll.(1855).I.214.  slaa 
ihjel,  se  ihjel  1.  slaa  til  invalid,  krøb- 
ling, lirekassemand,  pensionist,  slaa 
til  labskovs,  se  I.  Invalid  osv.  jf.  slaa 
til  skamme  u.  Skam  3.3.  slaa  (en)  til 
ridder  (slaa  riddere),  se  Ridder  l.i.  sml.: 
♦Valdemar   kaared    de    gjæveste    Mænd,    | 


XX.    Hentrykt "/,  1940 


12 


179 


slaa 


slaa 


180 


Slog  dem  med  Sværdet  ved  Skulder  og  Lænd. 
Grundtv.Kvædl.120.  dels  (m.  overgang  til  bet. 
11^  som  betegnelse  for,  at  en  faar  et  kraftigt 
slag,  puf,  hvorved  han  stødes  bort  ell.  (især) 
kastes  til  jorden.  T.  slog  ham  i  Bunden  af 
Prammen. JFJens.HF.239.  slaa  i  dækket, 
gulvet,  af  hesten,  til  jorden,  se  I.  Dæk  2 
osv.  slaa  over  ende,  se  I.  Ende  1.3.  slaa 
omkuld,  vælte.  Moth.S453.  VSO.  MO.  jf. 
Feilb.  billedl.:  Sygdom  slog  endelig  Greth' 
helt  omkuld  og  strakte  hende  paa  Halm- 
lejet i  Kæihuset.  Skjoldb.L.33.  jf.  u.  bet. 
1.1 :  slaa  med  døren,  se  I.  Dør  3.3.  ||  m. 
obj.-præd.  slåe  brun  og  hla.Moth.SééO.  ma- 
trosen blev  slaaet  bevidstløs,  da  trossen 
sprang  j  slaa  en  gul  og  brun  (ell.  blaa, 
grønj,  se  gul  1.  slaa  død,  se  II.  død  1.2. 
(jf.  døvslaa;  nu  næppe  br.:)  slaa  døv. 
(læreren)  slog  Hans  yngste  Søn  åøy.Cit. 
1784.(KirkehistSaml.6R.II.128).  slaa  for- 
dærvet, se  fordærve  l.i.  slaa  en  krum 
og  lam,  se  II.  krum  1.3.  m.  overgang  til  bet.  4, 
i  udtr.  som  slaa  flad  (jf.  flad  sp.ll23^^^): 
jeg  skal  slaa  dig  saa  flad  som  en  pandekage  I 
Samvittigheden,  eller  hvad  man  skal  kalde 
det,  vil  slaa  Samuel  flak  med  Jorden.  T/iM- 
borg.F.152.  1.3)  om  dyr.  „hvorfor  gav  den 
(o:  bjørnen)  ikke  sin  Fjende  et  Dask  af 
Labben,  da  den  med  et  Saadant  er  istand 
til  at  slaae  en  Hest  ihjel?"  Fordi  .  .  den 
aldrig  gjør  det.  Den  slaaer  Heste,  Oxer, 
Hunde,  Ulve  .  .  men  aldrig  Mennesker,  mod 
dem  bruger  den  kun  Kløer  og  Tænder.  Blich. 
(1920).XVII.105.  II  især  (landbr.  og  dial.) 
om  hest:  sparke  bagud,  (ofte  uden  obj.,  se 
bet.  20.2).  Mau.3630.  han  blev  slået  af  en 
hest.  UfF. 

2)  (jf.  bet.  6  og  B&)  ved  et  slag,  greb,  tryk 
olgn.  faa  et  redskab  til  at  virke;  sætte  i  gang; 
røre;  navnlig  m.  h.  t.  musikinstrument,  der 
bringes  til  at  lyde  ved  slag  mod  en  flade: 
Slaae  .  .  Va,uke.  JBaden.DaL.  Hun  slog  Ka- 
stagnetter med  Fingrene.  Houmark.BB.72. 
slaa  tromme,  se  Tromme,  ogs.  (foræld.) 
m.  h.  t.  instrument,  hvis  strenge  ell.  taster 
anslaas:  slåe  klavéi.  Moth. S441.  Oehl.XII. 
284  (se  u.  bet.  l.ij.  derefter  slog  han  Guitaren 
en  Timestid  og  sang  til.  AarbSorø.1924.76. 
slaa  harpe(n),  hakkebræt,  lut,  ly- 
re(n),  orgel,  se  I.  Harpe  1  osv.  slaa 
strengen(e),  se  Streng.  ||  m.  h.  t.  andre 
instrumenter,  (dele  af)  redskaber.  *Et  een- 
ligt  Lys  kun  flammer  |  Hist  i  en  Bonde- 
gaard;  |  Travl  sidder  der  i  Kammer  |  En 
Mø,  og  Væven  sla,3ieT.  Winth.ND.145.  smst. 
146.  m.  overgang  til  bet.  12.2,  i  forb.  slaa 
et  signal,  (især  jærnb.)  stille  et  signal. 
Signalet  mod  Vest  blev  slaaet  til  Indkørsel. 
RGandrup.JD.150.  ErlKrist.BT.34. 

3)  rette  slag,  stød,  hug  mod  noget  for  at  faa 
det  til  at  antage  en  vis  form,  bringe  det  i  en 
vis  tilstand,  gøre  det  egnet  til  et  vist  formaal; 
bearbejde  med  slag,  hug  osv.  3.1)  underkaste 
noget  en  vis  behandling  med  hammer,  støder 


olgn.  for  at  sammenpresse  ell.  tætne  det;  fx. 
(foræld.)  m.  h.  t.  bog:  banke  (II.l.i).  JBa- 
den.DaL.  De  falsede  Ark  samles  derpaa,  og 
Bogen  kollationeres;  (derefter)  skulle  alle 
Ujævnheder  udglattes,  hvilket  tidligere  skete 
ved  Slagning  med  en  meget  svær  Hammer, 
nu  altid  ved  Ysilsning.Sal.III.240.  m.  h.  t. 
lergulv:  stampe;  ogs.  (jf.  bet.  6.5):  lægge. 
J Baden.  DaL.    BornhHaandvEr.188.     \\    nu 

10  især  (4;^):  kalfatre.  Slaae  et  Naad. Fwnc/i. 
MarO.II.120.  slaa  et  Dæk.Scheller.MarO.  || 
(jf.  bet.  4.2;  fagl.)  presse;  i  forb.  som  slaa 
oliefrø,  se  Oliefrø.  3.2)  m.  h.  t.  masse;  især 
m.  h.  t.  madvarer:  bearbejde  ved  æltning 
ell.  piskning,  udrøring.  Slaa  24  Eggeblom- 
mei.  Kogeb.(1731).101.  et  friskt  meget  vel 
slaaet  Iiønse-Æ,g.JCLange.B.244.  Stang  i  en 
Kiærne  at  slaae  Fløden  til  Smør  raed.vAph. 
(1759).1.113.  Man  tager  IV^  Pot  sød  Fløde, 

20  20  Eggeblommer,  slaaer  samme  vel,  og  sier 
dem  igiennem  et  Dørslag.  OeconJ?.^i784^./. 
198.  jf.  bet.  3.3,  m.  h.  t.  (klumper  i)  grød: 
Naar  (pigen)  var  færdig  med  (at  komme  mel 
i  gryden),  var  der  en  Del  tørre  Melklumper 
i  Grøden,  og  derfor  skulde  den  nu  slaas. 
SjællBond.56.  nu  især  m.  h.  t.  dejg:  vAph. 
(1772). III.  Man  benytter  sig  .  .  af  en  kraftig 
Grydeske,  hvormed  Dejgen  slaas.  Tidens 
Kvinder.^'U1928.38.  ||  m.  præd.  Tag  24  Eg- 

30  geblommer  af  ferske  Eg,  slaa  dem  tynd 
meå  en  Sle\.Kogeb.(1731).109.  slaa  smaa, 
se  smaa.  ||  (hat.,  foræld.:)  slaae  Haaret 
over  Buen  (o:  behandle  filt-,  uldhaar  med  slag 
af  fakbuen;  jf.  Slagbue  i;.  vAph.(1759).417. 
3.3)  ved  hamren,  bankning  omdanne  et  legeme, 
navnlig:  faa  det  til  at  udvide  sig;  udhamre, 
(ofte  i  forb.  m.  præp.,  især  i),  man  skal  slaae 
dem  (o:  ildkarrene)  i  (1931:  udhamre  dem 
til^  brede  Plader  og  beslaae  Alteret  med. 

40  4M.os.16.98.  Jeg  har  (i  sinde)  at  bringe  de 
mange  unyttige  Kaarder  til  Mynten,  og 
slaae  dem  til  Penne-Knive.  ifoi6.2iJ.7.i.  For 
at  erholde  de  fineste  Tinblade  maa  man 
yderligere  slaa,  o:  udhamre  mange  Blade 
paa  én  G&ng. Hannover.Tekn.42.  sml.  bet. 
4.4:  (partisanerne  blev)  forgyldt  med  fint 
Dukatguld,  der  var  slaaet  i  Set.  Peder- 
stræde  hos  en  derboende  Guldsmed.  Tø^'/ims- 
museetsBilledbog.I.(1937).28.   jf.   bet.   4.4   og 

50  19.1 :  derfor  vU  jeg  heller  give  Sølv  bort, 
naar  det  er  støbt  og  konstelig  forarbejdet, 
end  naar  det  er  slaget  i  Penge  (o:  ud- 
møntet). Hørn.Moral.1 1. 84.  3.4)  især  i  forb. 
m.  adv.  og  præp.-led,  i  udtr.,  der  angiver,  at 
noget  deles,  knuses,  splittes  ell.  øde- 
lægges ved  slag;  dels  om  sønder  slagning,  itu- 
brydning,  ødelæggelse:  slaa  i  grut,  i  knas, 
i  kvas,  i  skaar,  i  stykker,  se  Grut  1  osv. 
slaa  itu,   sønder,   se  itu  2.2,   sønder.    || 

60  dels  om  knusning,  bearbejdelse  med  et  ell. 
andet  formaal  for  øje;  ofte  m.  overgang  til 
bet.  4,  m.  tanke  paa  resultatet,  produktet. 
Marven  (i  træet  bliver)  slagen  til  Meel  med 
et  .   .   B.øeT.Pflug.DP.804.   Slaae   Salpeter. 


181 


slaa 


slaa 


182 


vAph.(1772).III.  den  vældige  Stenrøs  .  . 
blev  slaaet  til  Skærver.  NationalmusA.1928. 
20.  (iscer  dial.)  m.  h.  t.  brænde:  hugge; 
kløve,  slåe  knuder  til  ildebrand.  Mo<A.S441. 
slaae  Brænde.  FSO.  slå  træ.  OrdbS.(sdjy.). 
jf.  slaa  til  pindebrænde  u.  Pindebrænde, 
slaa  kalk  olgn.,  (jf.  Kalkslager;  nu  iscer 
dial.)  knuse  kalksten;  i  videre  anv.:  røre  kalk 
til  mørtel.  Moth.S441.  paa  samme  Maade, 
som  Muurmesterne  pleje  at  slaae  deres 
tynde  Kalk  tU  Byginnger.  LTid.1733.795. 
jeg  (er)  Muurmester;  (men  maa)  nu  lade 
mig  nøje  med  at  slaae  Kalken  (o:  være 
haandlanger).  Blich.(1920).VIII.114.  det  hår- 
deste arbejde,  a  har  været  med  til,  det 
var  at  slå  kalk.  (I)  en  bænk  .  .  blev  det 
først  banket  tørt  med  en  kølle  .  .  Der- 
efter kom  der  vand  på,  og  nu  blev  kalken 
tværet  så  længe,  til  den  var  .  .  seyKrist. 
JyA.Till.I,3.3.  Man  har  før  brugt  at  „slaa" 
Mørtelen  med  Slagjæm.  Gnudtetn.flus6.25. 
hilledl.:  (naturen)  har  dømmet  de  første  (o: 
mændene)  til  at  giøre  Plan  til  Bygningen, 
og  de  sidste  (o:  kvinderne)  tH  at  slaae  Kalk 
,  .  dertil. Holb.Hh.1 1. 114.  slaa  klimp  olgn., 
se  I.  Klimp.  slaa  skærver  (se  I.  Skærve  2) 
ell.  sten,  kløve  sten  til  skærver,  slaae  Steen 
(til  Landeveien).  VSO.  MartinAHans.NO.64. 
jf.:  (han)  maatte  hver  Dag  trave  ind  til 
Stenværket  i  Helvedesbakkeme  og  slaa  Bro- 
sten. AndNx.AH. 15  samt:  til  de  nyttigste 
Færdigheder  indenfor  begge  ^s^naWer-^  Kul- 
turer hørte  den  Kunst  at  slaa  gode  Flækker. 
Hatt.(EimmerlKjær. 1938.58).  talem.:  jeg  vil- 
de hellere  slaa  Steen  paa  Landevejen.  5<feB. 
11.394.  II  m.  præd.  en  stor  bygning  med 
stålskelet  .  .  blev  slået  flad  (af  uvejret).  De 
derovre. (1912). 127.  fderj Rammen  var  (ved 
sammenstødet)  blevet  slaaet  skæv.  Pol.  */ii 
1938.2.sp.3.  slaa  smaa,  se  smaa.  Z.5}  hug- 
ge, stikke  hul  paa  noget;  aabne  med  et  slag, 
stik;  vist  kun  (foræld.)  i  forb.  slaa  en  en 
aare,  (jf.  I.  Aare  l.i  samt  III.  kneppe 
4)  foretage  aareladning.  HesteL.(1703)  .A8^ . 
En  uerfaren  Feltskiærsvend  .  .  slog  en 
Aare  paa  min  høire  Arm.Tode.ST.il. 108. 
tre  til  fire  Gange  aarlig  lod  han  sig  gjeme 
slaae  en  kdire.BiblLæg.X.59.  AarbHolbæk. 
1922.111. 

4)  (jf.  bet.  b-6)  frembringe  eU.  tildanne 
noget  ved  slag,  banken,  trykken  osv.  4.1) 
til  bet.  1;  dels  om  legemsbeskadigelse,  slaa 
en  et  saar,  vunder,  se  I.  Saar  l.i  (og  I.2J, 
Vunde,  slaa  buler  olgn.:  Panegyrik,  hvor 
man  efter  .  .  W.s  Yttring,  gierne  med  Rø- 
gelsekarret slaaer  Buler  i  Hovedet  paa  den, 
man  vil  offre  sin  \rra,k.  NyerupRaJi^.IY145. 
især  om  ufrivillig  beskadigelse:  slaa  buler 
paa  sig  (vAph.(1759).417)  eU.  (nu)  slaa  sig 
en  bule.  IngvBond.(Myrebogen.Nr.l.(1908). 
103).  jf.  næste  gruppe:  (teatertricks  som)  Skil- 
derier, som  falder  ned  af  Væggen,  og  slaae 
Folk  Huller  i  Ylo\eået.Eeib.Pros.VI.98. 
*Ved  Als  der  slog  en  Kugle  mig  et  Hul.  Vise- 


bog pr. 1850. 31.  Il  dels  (m.  overgang  til  bet. 
4.4^  t  udtr.,  der  angiver,  at  en  aabning, 
bule  (jf.  Bule  8p.l04**)  olgn.  fremkommer  i 
en  overflade,  slaa  hul  (i  ell.  paa).  *Saa  slages 
Hull,  og  tappes  op  |  Af  min  Tormaaneds  Tøn- 
de. Reenb.  1. 60.  SprKult.VII.24.  jf.  (uegl): 
i  den  korte  Væg  slaar  to  Døre  og  et  Vindu 
deres  llvdleT.Tilsk.l939.I.110.  slaa  (en) 
revne,   se   I.    Revne,   billedl.,  i  udtr.   som 

10  slaa  skaar  (i),  se  II.  Skaar  5.2.  hertil  mulig- 
vis ogs.  (nu  næppe  br.):  slåe  mangel  i 
regenskab  (jf.  I.  Mangel  3  slutn.).Moth.S 
448.  —  (dial.)  i  upers.  udtr.,  som  angiver,  at 
der  fremkommer  en  aabning  i  et  skydække,  at 
det  klarer  op.  det  slog  en  Klaring  mellem  to 
Snebyger.  Knud  And.  ( Frederikshavns  Avis.^*/* 
1928.1.sp.2).  nu  slaar  hun  lyrer  paa 
himmelen  olgn.,  se  I.  Lyre  2.  4.2)  ved  slag, 
stød,   tryk  frembringe  noget;  ogs.:  ved  slag, 

20  stød  osv.  klemme,  presse,  trykke  noget 
ud  ell.  frem  af  noget  andet,  slaa  ild,  se  I. 
Ild  2.1.  jf.  slaa  gnister  u.  Gnist  I.3  (og 
l.e).  (relig.,  højtid.;  efter  2Mos.l7.6:)  *Din 
(0:  guds)  Stav  i  Hyrdehaanden  |  Slaaer 
Væld  af  KUppens  Sten. Ing.RSE.VII.194. 
PalM.AdamH.III.144.  ||  (jf.  bet.  3.1  slutn.; 
foræld.:)  Bøgen  kaster  .  .  Bog  .  .  af  Bogen 
slaaes  Olie.  JPaulli.  Urte-Bog.  (1 761) .  Fort.  9. 
jf.:    Tag   en    Olie-kage,   som   er   slagen   af 

30  U&m^e-frø. HesteL.(1703).C7^.  ||  billedl,  i 
udtr.  som  ikke  være  til  at  slaa  et  ord  af. 
Jesp.Nut.238.  (ikke)  kunne  slaa  et  smil 
af  en,  (jf.  u.  bet.  5.3  og  61.3^  ikke  kunne  faa  en 
til  at  smile.  I  sit  Væsen  er  han  . .  saa  alvorlig, 
at  Man  ei  engang  kan  slaae  et  Smiil  af  ham. 
Blich.(  1920). XXI X.145.  Han  var  ordknap, 
treven  . .  sejg  at  faa  slaaet  et  Snul  af.  Drachm. 
SF. 124.  Naar  (han)  gjorde  sig  Umage  for  at 
snakke  lystigt  om  Dit  og  Dat,  kunde  han 

♦Q  akkurat  slaa  et  blegt  Smil  af  den  syge. 
Bers.G.223.  m.  udvidet  form:  ikke  kiinne 
slaa  et  smil  (ell.  et  ord^  af  en  med  en 
gærdestaver  (se  Gærdestaver^  ell.  med 
et  piskeskaft  (PAHeib.Sk.II.18)  ell.  med 
en  vognkæp  (se  Vognkæp^.  4.3)  (nu  næppe 
br.)  til  bet.  3.2:  fremstille  ved  æltning, 
udrøring,  piskning  olgn.  slåe  la^e. Moth. 
S441.  slåe  smør.  smst.443.  slaae  Saus.«4pft. 
(1759).418.  i  de  første  Aaringer  havde  man 

M  kun  tilvirket  haandstrøgne  Sten.  L.  opfandt 
Metoden  at  „slaa"  eller  støbe  Murstenene  i 
sandede  Træforme,  derved  fremkom  en 
smuk  fast  Sten.  AarbKbhAmt.1937. 199.  jf. 
bet.  5.5:  Forhen  opsattes  Ovne  alene  af  Leer 
uden  Muursteen,  dette  Arbeide  kaldtes  „at 
slaa  Ovne".Z7/F.  4.4)  (især  fagl.)  til  bet. 
3.3:  fremstille,  frembringe  ved  slag  med  ham- 
mer ell.  V.  hj.  af  særlige  maskiner  (presser, 
stanzemaskiner  olgn.);  dels  m.  h.  t.  mærke 

ei)  (fordybning,  forhøjning),  hul,  der  præges  i 
noget,  slaae  Rand  paa  }ILYadt.vAph.(1759). 
de  originale  Nr.  (paa  cyklerne)  er  udfilede 
og  ovennævnte  Nr.  s\&dkede.PolitiE.Kosterbl. 
^*/il922.2.   slaa   perler,    stempel,   se    1. 


12* 


183 


slaa 


slaa 


184 


Perle  2.2,  Stempel,  (haandarh.)  i  forh.  som 
slaa  hulsøm,  knapper,  paa  mashine  frem- 
stille hulsøm,  overtrække  knapper  med  stof 
olgn.  EFensmark.Kjolesyning.f  1915). 102.  Sy- 
logen.I.[1923J.36.  sml.  slaa  for  naalen  u. 
Naal  1.1.  i  videre  anv.,  uden  forestilling  om 
slag;  i  spec.  fori.  som  slaa  krave  (paa  en 
flaske),  0  forme  kraven  (1.4.2)  paa  en  flaske. 
Bille-T  op. 34.  \\  dels  m.  h.  t.  (større  ell. 
mindre)  genstand,  der  fremstilles  ved  udham-  lo 
ring,  prægning  olgn.  slåe  hestesko.  Moth.S441. 
Større  Skruer  har  man  tidligere  „slaaet" 
paa  Drejebænk  .  .  ved  Hjælp  af  et  savtakket 
SkTuestsia,l.Wagn.Tekn.271.  Chr.IV's  Har- 
nisk, som  blev  slaaet  til  ham,  da  han  var  8 
A&T.Tilsk.l933. 1.430.  slaa  naal,  søm,  se 
Naal  1.1,  Søm.  især  m.  h.  t.  mønter,  medailler 
olgn.  LTid.l726.104(se  u.  Medalje  1).  (Lud- 
vig d.  XIV  besluttede)  at  lade  slå  en  tal- 
rig mængde  medsiilleT.  Letterst.tidskr.1938.90.  20 
slaa  mønt,  se  Mønt  1.2.  slaa  penge,  (jf. 
let.  3.3 j  mønte,  præge  penge.  Bar.3.18(Chr. 
VI).  At  slaae  .  .  Penge  af  SølY.IIøysg.S.125. 
kun  Spanien  slaaer  endnu  Penge  i  ulige 
kantede  Stykker.  KiøbmSyst.1 1. 30.  *Har  jeg 
talt  falsk,  saa  slog  du  falske  Penge.  CKMolb. 
Dante.I.193.  i  billedl.  udtr.  for  naturlige  an- 
læg, skæbnebestemmelse  olgn.:  Dette  Misfor- 
hold mellem,  hvad  Fibiger  var  slaaet  til,  og 
hvad  han  blev  .  .  kastede  en  dyb  Slagskygge  30 
over  hans  sidste  Emheåsa.eiT.HPloug.CP.20. 
være  slaaet  til  noget  Stort.  (SÆB.  Han  var 
ikke  slaaet  til  en  Politiker  i  stor  Stil.  EHen- 
richs.MF.I.241.  især  i  talem.  den,  der  er 
slaaet  til  (en)  skilling,  bliver  aldrig  (en)  da- 
ler, se  I.  Daler  1.  ||  i  videre  anv.  Ved  Frem- 
stilling af  Tabletter  i  ringe  Antal  kan  disse 
slaas  i  en  Haandtabletf  orm.  P^arwDon. 
(1933).525.  (jf.  bet.  20.3;  fagl.)  om  maskin- 
skrivning, stempling  olgn.:  Kasseapparatet  4o 
klemtede  og  skar  Tænder,  naar  Bon'erne 
blev  sla.aet.ErlKrist.DH.19.  han  er  jo  kom- 
met paa  Kontor  og  betjener  en  Slo-ivema- 
skine  . .  saa  han  kan  nok  faa  Tid  til  at  „slaa" 
et  lille  Brev  til  åi^\Pol.*/iil939.9.sp.3. 

5)  (jf.  bet.  S-å)  uden  (tydelig)  forestilling 
om  det  bearbejdede  materiale  ell.  resultatet  af 
bearbejdelsen  (jf.  dog  bet.  6.5^,  men  med 
tanke  paa  den  ved  et  slag  osv.  udførte 
bevægelse.  5.1)  m.  obj.,  som  betegner  slag  50 
olgn.  slaa  lemmedask,  skank,  se  Lemme- 
dask,  I.  Skank  3.  slaa  (et)  slag,  se  I.  Slag 
14.2.  II  m.  h.  t.  bevægelse,  der  tilsigter  afstraf- 
felse, legemsbeskadigelse  olgn.  slaar  hånd 
Pust  og  Nævehug,  Stavshug.  Z)L.6— 9 — 18. 
(huslæreren)  havde  to  Passioner:  At  skrive 
Vers  og  slaa  Lussinger.  Buchh.FD.25.  sa.K. 
42(se  u.  Lussing  1^.  slaa  skaller,  se  IL 
Skalle  2.  ||  i  forsk,  udtr.,  der  egl.  betegner,  at 
et  slag  ikke  rammer,  i  videre  anv.,  at  noget  eo 
mislykkes,  at  der  begaas  en  fejl;  i  forb.  som 
slaa  bommer,  bos,  glip,  klik,  se  Bommer 
2,  IIL  Bos  3,  Glip  2.3,  IL  Klik  I.2  og  2; 
jf.  forb.,  hvor  verbets  bestemmelse  baade  kan 


opfattes  som  obj.  og  adv.,  som  slaa  bum, 
fejl  u.  II.  bum  2.i,  III.  fejl  1.  ogs.  om 
stammende,  hakkende,  forvirret  tale,  især  i 
udtr.  som  slaa  sladder,  sludder,  se  I. 
Sladder  1.8,  Sludder  1.  5.2)  i  udtr.,  der  angiver, 
at  en  genstand  under  sin  bevægelse  (i  luften) 
beskriver  en  ell.  anden  figur,  han  slog  Hvirv- 
ler i  Luften  med  en  lille  guldknappet  Rot- 
ting. B?icA.^i920;.X//.25S.  slaa  hjul  med 
kaarden  olgn.,  se  Hjul  4.i.  slaa  siksak,  se 
Siksak,  om  symbolsk  haandbevægelse:  slaa 
kors,  kryds  for  sig,  knep,  knips  for  en, 
se  Kors  3.1  osv.  \\  m.  h.  t.  figur,  der  afsættes 
(tegnes)  paa  et  vist  underlag,  fra  det  øverste 
ned  ad,  Ugge  Kritsteens  og  Flintelagene,  saa 
Horizontal-lige,  som  om  de  vare  slagne  med 
en  Snor.  LTid.1759.227.  slaae  Linier.  vJ^pÆ. 
(1759).  Vil  man  give  den  Æske,  som  skal 
forfærdiges.  Skikkelse  af  en  ligesidet  Syv- 
kant, saa  slaaer  man  atter  paa  det  til  Æskens 
Bund  bestemte  Stykke  Pap  en  rigtig  Cirkel. 
Paparbeideren.(1835).67(jf.  Cirkel  2).  slaa 
en  klat  (jf.  u.  I.  Klat  3;.-  Kierk.XIII.80. 
♦Skriveren  kastede  Pennen  væk,  |  den  slog 
paa  Arket  en  stor  Klat  Blæk.  DJohans.For- 
tællinger.(1877).129.  slaa  kryds  (ved),  se 
I.  Kryds  1.2.  slaa  (en)  streg  (over  noget), 
se  Streg.  5.3)  i  udtr.,  der  angiver,  at  der  ved 
snoning,  drejning,  vridning  dannes  visse 
figurer;  dels:  danne  noget  ved  snoning,  drej- 
ning; i  forb.  som:  slaae  Bukler  i  Haar  og 
Verrykker. vAph.(1759).417.  slaa  knude, 
løkke,  sløjfe  olgn.,  se  I.  Knude  l.i  osv.  \\ 
om  filering,  knytning  olgn.  vi  har  meget  gode 
Holsteenske  Kniplinger  og  slaaer  Filet  nu. 
BiblNyttSkr.244.  slaa  masker,  se  I.  Maske 
1.1.  i  videre  anv.,  m.  tanke  paa  det  frem- 
stillede produkt:  slåe  trynser.Moth.S441.  Ole 
sidder  og  slaaer  Maatter;  Gertrud  spinder. 
Oversk.(TR.Nr.l39.32).  især  m.  h.  t.  tovværk 
(navnlig  i  forb.  som  slaa  reb,  tov^.  slåe 
réh.  Moth.R99.  Vores  Anker-Toue  holde  120 
Favne  eller  600  Foed  i  Længden,  og  til  at 
slaae  dem  tager  man  Traade  af  180  Favners 
eller  900  Foeds  Længde.  J Bang. Reebslageriets 
Forbedring. (17 69). 13.  *Han  (o:  rebslageren) 
slaaer  de  stærke  Toug  og  Reb  |  Til  at  binde 
Lam  og  Køer  paa  'E,r\ge.Winth.II.150.  Tou- 
get  er  godt  sl&get.  Fisker. Fr.-Da.S ø-Ordbog. 
(1843). 57.  Touget  er  løst  slaget,  sws^  Rat- 
linen er  slaaet  af  Huder.  Bardenfl.Søm.1. 121. 
slaa  Tovværket  med  Solen  (mod  Solen). 
Scheller.MarO.  \\  i  udtr.  (ofte  m.  overgang  til 
foreg,  og  efterflg.  gruppe),  der  betegner,  at 
noget  er  krummet,  snoet  ell.  krummer,  snor 
sig.  slaae  .  .  Læg. F/SO.  slaa  bugter,  fol- 
der, krøller,  rynker  osv.,  se  Bugt  1  osv. 
jf.  ogs.  slaa  sine  folder  u.  I.  Fold  3.2. 
II  i  udtr.,  der  angiver  en  legemsdels  bevægel- 
ser ell.  formforandringer;  navnlig  i  forb.,  der 
betegner,  at  ansigtshuden  lægges  i  visse  fol- 
der, slaa  hjul  med  halen,  se  Hjul  2.ii. 
slaa  krøller  paa  halen,  næsen,  se  I. 
Krølle  2.2  og  3.2.  slaa  rynker  paa  næsen, 


185 


slaa 


sla« 


186 


i  panden,  se  I.  Næse  3.8,  II.  Pande  2.3.  i 
videre  anv.,  om  ansigtsudtryk,  mine  olgn.,  i 
forb.  slaa  et  smil,  (jf.  u.  bet.  4.2;  nu  især 
dial.)  trække  paa  smilebaandet;  smile.  *Han 
slog  saa  ynkeligt  et  SmU.Grundtv.PS.VII. 
301.  (De)  fortalte  Historien  om  „Lars  Dine- 
sen og  Dyrskuet"  saadan  ganske  alvorligt, 
uden  at  slaa  et  SmH.Hørup.1.16.  jeg  slaar 
ikke  et  Smil.Buchh.GodlilleBy.(1937).27. 
UfF.  jf.:  Nu  hilste  han  paa  Fru  W.  .  .  Et  lo 
Øjeblik  efter  slog  ogsaa  S.  T.  hende  en  Hil- 
sen. Brodersen.L.42.  II  (1.  br.)  m.  obj.-skifte. 
Slaae  Haar  i  Bxi]sleT.vAph.(1759).  *Ager  og 
Enge  til  Væxt  du  (o:  gud)  i  Sommeren 
tvinge!  |  Slaae  dem  i  Bølger  med  Veirenes 
frugtbare  Yingel  Boye.AD. 1 1. 49.  m.  h.  t. 
(dele  af)  legemet:  *See  til  MoUberg,  Dandse- 
mester  . .  |  Kunstig  han  med  Foden  skraber,  | 
Slaaer  sin  Krop  i  Bugter.  Heib.Poet.VII.385. 
slaa  bug,  mave,  se  Bug  l.i,  I.  Mave  3.1.  20 
5.4)  spec.  anv.  af  bet.  5.2-3,  om  personers  (og 
tings)  bevægelser  og  stilling;  dels  svarende  til 
bet.  6.2  slutn.,  i  udtr.,  der  angiver,  at  en  større 
ell.  mindre  gruppe  af  levende  væsner  ell.  ting 
danner  en  (kredsf ormet)  række,  slaakreds, 
krins,  ring,  en  skjoldborg  om  noget, 
se  Kreds  2.i  osv.  slaa  en  kæde,  se  I.  Kæde 
3.1.  II  dels  svarende  til  bet.  5.3  t  udtr.,  der 
angiver,  at  en  person  (ell.  ting)  bevæger  sig 
paa  en  vis  maade,  navnlig:  vender  en  kolbøtte  30 
ell.  glider  hen  ad  isen.  (i  marken)  slog  den 
frygtsomme  Hare  sin  Ciikel.JSneed.II.137. 
slaa  hovedspring,  kolbette,  kraft-, 
luftspring,  mølle,  saltomortale,  sving 
osv.  slaa  feje(r),  herresving,  skrid,  se 
I.  Feje  osv.  om  usikre,  vaklende,  skødesløse, 
slentrende  bevægelser:  slaa  dank,  s«  II.  Dank. 
slaa  en  gir,  se  I.  Gir  1.  slaa  en  skæv, 
slaa  skæve,  se  I.  Skæv  1  (og  S).  5.5)  m.  h.  t. 
(del  af)  bygningsværk;  dels  (jf.  bet.  b.2)  40 
m.  h.  t.  anlæg,  konstruktion,  der  udføres  ved 
nedramning  af  pæle,  ell.  som  tjener  til  at 
forbinde  to  punkter:  (an)lægge;  opføre. 
saa  sloge  de  Gulvet  af  Leer,  som  blev 
lagt  i  R&mmeT.Reiser.III.465.  Hvor  der 
(i  en  hvælving)  skal  være  sværere  fremtræ- 
dende Ribber,  kan  man  mure  disse  først 
og  bagefter  slaa  Kapperne  imellem  dem. 
Gnudtzm.Husb.GO.  1555  sloges  et  Havdige  fra 
l[løieT.PLaurids.(Danmark,LandogFolk.IV,2.  m 
(1922).36).  slaa  bro,  se  I.  Bro  1.  (jf.  slagen 
vej  u.  bet.  38.4 ;  1.  br.)  om  vejanlæg:  Simplon- 
Veien  have  de  slaaet  i  Klipperne,  slaaet  der  en 
Vei,  saa  at  jeg  nu  kan  sige  til  et  treaars 
Barn,  gaa  Du  ned  i  Italien.  HCAnd.(1919). 
IY.202.  Wdélsm.  overgang  til  bet.  12,  m.  h.  t. 
bolig,  navnlig  telt  olgn.:  opslaa;  rejse,  slaa 
lejr,  se  Lejr  2.  slaa  telt  olgn.,  se  Telt  samt 
u.  Paulun  1.  slaa  sin  bopæl,  (nu  næppe 
br.)  bosætte  sig.  Moth.SééO.  Min  Fader  var  m 
.  .  kommen  fra  Stiftet  Bremen,  og  havde 
først  slaget  sin  Boepæl  i  HvH.Robinson.I.l. 
jf.  bet.  5.4  beg.  og  I6.1:  slaa  en  skanse, 
vognborg,  se  I.  Skanse  1,  Vognborg. 


6)  (//.  bet.  2)  ved  banken,  hamren,  ved 
bevægelser  ell.  paa  anden  maade  bevirke, 
at  der  fremkommer  en  lyd,  gives  et 
signal.  B.i)  m.  h.  t.  (ikke-mehdisk)  lyd,  der 
kan  tjene  som  signal;  ogs.  m.  h.  t.  (række  af) 
tegn,  bevægelser,  der  virker  som  signal,  naar 
De  saa  slaaer  tre  Klaps  med  Deres  smaa 
Hænder,  saa  kommer  jeg  ned  og  henter 
Dem  z.l.PFaber.SK.19.  slaa  knald,  se  IL 
Knald  1.  slaa  (til)  lyd,  se  I.  Lyd  1.  slaa 
et  signal,  se  u.  Signal  2.  slaa  skrald,  se 
I.  Skrald  l.i  (og  2.2^.  slaa  takt  (0:  angive 
takten  ved  taktslag),  se  Takt.  jf.  (efter  eng. 
beat  time;  sj.):  I  de  dybe  rungende  Hulrum 
mellem  Skovens  Stammer  hakker  Spætten 
paa  en  udgaaet  Gren,  slaar  Tid  med  Næb- 
bet. jyjens.TL.87.  II  om  anvendelsen  af 
musikinstrument  ell.  (jf.  bet.  2)  benyttelse 
(indstilling)  af  mekanisk  signalapparat.  Gaar 
man  .  .  med  fuld  Kraft  og  vil  stoppe,  bor 
man  ikke  pludselig  dreje  Telegrafen  hen 
paa  „Stop",  men,  saafremt  det  ikke  har 
særlig  Hast,  bør  man  først  slaa:  „Halv 
Kraft",  dernæst  „Langsomt"  og  endelig 
„Stoi^".Bardenfl.Søm.I.237.  ved  begge  Luger 
(paa  dampskibet)  sang  Dampspillene  og 
hvæste  hvergang  der  blev  slaaet  ny  Retning. 
AndNx.PE.II.198.  Lokomotivføreren  krav- 
lede igen  op  paa  Maskinen,  og  (assistenten) 
slog  „Afgang"  (0:  paa  klokken).  Ohlsson.S.l 8. 
slaa  alarm,  chamade,  glas,  retræte, 
reveille,  tappenstreg,  se  Alarm  1  osv. 
jf.  slaa  pur  u.  III.  purre  3.  slaa  klart 
skib  ^klartskib.  Scheller.MarO.  klarskib. 
S&B.  Larsen.),  ^  give  signal  til  at  gøre 
klart  sMb  (se  klar  6.2).  Fisker. S øO.  m.  over- 
gang til  bet.  6.2,  om  udførelse  af  (sats  i) 
musikstykke  olgn.:  slaa  en  hvirvel  olgn., 
se  Hvirvel  1.6.  slaa  march,  se  I.  March  1 
og  4.  II  m.  tings-subj.  slaa  sjap  (0:  give  en 
sjappende  lyd),  se  u.  III.  sjap.  især  (jf.  bet. 
36.3)  om  ur:  Wadsk.30(se  u.  I.  Slag  3.2;. 
Uhret,  der  .  .  blot  slog  Qvartereme,  slaaer 
nu  ogsaa  Fvildsldkg.Nyerup.Levnet.él.  *Naar 
Sex  paa  Kirketaamet  Uhret  slaaer.  PoZAT. 
AdamH.1.98.  *Hun  bliver  altid,  til  tolv  den 
slaaer,  ]  Thi  saa  begynder  det  nye  Aar. 
fj  Krohn] .  Peters  Jul.  [1866 J.  VII.  v.4.  Uhret 
havde  just  slaaet  Miån&t.IsakDin.FF.40. 
klokken  slaar  ti,  mærke,  vide,  hvad 
klokken  er  slaaet,  se  Klokke  2.2,  3.3.  6.2) 
m.  h.  t.  melodi,  tone:  lade  klinge;  spec.  om 
sangfugle,  hvis  sang  bestaar  af  triller.  *Canari- 
Fuglen  kom,  og  Lerken  til  sig  tog,  |  Som 
med  ham  paa  Claveer  en  Sarebande  slog. 
Helt. Poet. 24.  »Overtale  Nattergalen  til  at 
slaae  sin  bedste  S&ng.Oehl.II.120.  sidde  og 
slaa  en  Melodi  paa  Klaveret  med  en  Finger. 
BerlTid.**/il939.Aft.2.sp.l.  slaa  triller,  se 
Trille.  6.3)  (dagl,  til  dels  vulg.)  m.  h.  t.  luft,  der 
hørligt  ridslipper  af  endetarmen:  slippe; 
i  forb.  som  slaa  en  fjært,  put,  skid,  se 
Fjært  (og  Helfjært;,  II.  Put  2,  I.  Skid  2; 
jf.  slaa  en  prut  u.  Prut.  forkortet:  slaa  en, 


183 


fiilaa 


slaa 


184 


Perle  2.2,  Stempel,  (haandarh.)  i  forh.  som 
slaa  hulsøm,  knapper,  paa  maskine  frem- 
stille hulsøm,  overtrække  knapper  med  stof 
olgn.  EFensmark.Kjolesyning.(1915).102.  Sy- 
bogen.I.[1923J.36.  sml.  slaa  for  naalen  u. 
Naal  1.1.  i  videre  anv.,  uden  forestilling  om 
slag;  i  spec,  forh.  som  slaa  krave  (paa  en 
flaske),  5^  forme  kraven  (1.4.2)  paa  en  flaske. 
Bille-Top.34.  ||  dels  m.  h.  i.  (større  ell. 
mindre)  genstand,  der  fremstilles  ved  udham- 
ring, prægning  olgn.  slåe  hestesko.  Moth.S441. 
Større  Skruer  har  man  tidligere  „slaaet" 
paa  Drejebænk  .  .  ved  Hjælp  af  et  savtakket 
SkTuest&al.  Wagn.Tekn.271.  Chr.IV's  Har- 
nisk, som  blev  slaaet  til  ham,  da  han  var  8 
A&T.Tilsk.l933.I.430.  slaa  naal,  søm,  se 
Naal  1.1,  Søm.  især  m.  h.  t.  mønter,  medailler 
olgn.  LTid.l726.104(se  u.  Medalje  i;.  (Lud- 
vig d.  XIV  besluttede)  at  lade  slå  en  tal- 
rig mængde  medailler.  Letterst.tidskr. 1938.90. 
slaa  mønt,  se  Mønt  1.2.  slaa  penge,  (jf. 
let.  3.3^  mønte,  præge  penge.  Bar.3.18(Chr. 
VI).  At  slaae  .  .  Penge  af  Sfalv.Høysg.S.125. 
kun  Spanien  slaaer  endnu  Penge  i  ulige 
kantede  Stykker. KiølmSyst.1 1. 30.  *Har  jeg 
talt  falsk,  saa  slog  du  falske  Penge.  CKMolb. 
Dante.I.193.  i  billedl.  udtr.  for  naturlige  an- 
læg, skæbnebestemmelse  olgn.:  Dette  Misfor- 
hold mellem,  hvad  Fibiger  var  slaaet  til,  og 
hvad  han  blev  .  .  kastede  en  dyb  Slagskygge 
over  hans  sidste  'Embedsdi&T.HPloug.CP.20. 
være  slaaet  til  noget  Stort.  SÆB.  Han  var 
ikke  slaaet  til  en  Politiker  i  stor  Stil.EHen- 
richs.MF.I.241.  især  i  talem.  den,  der  er 
slaaet  til  (en)  skilling,  bliver  aldrig  (en)  da- 
ler, se  I.  Daler  1.  ||  i  videre  anv.  Ved  Frem- 
stilling af  Tabletter  i  ringe  Antal  kan  disse 
slaas  i  en  Haandtabletf  orm.  PftarwZ)on. 
(1933).525.  (jf.  bet.  20.3;  fagl.)  om  maskin- 
skrivning, stempling  olgn.:  Kasseapparatet 
klemtede  og  skar  Tænder,  naar  Bon'erne 
hley  s\aia,et.ErlKrist.DH. 19.  han  er  jo  kom- 
met paa  Kontor  og  betjener  en  Slo-ivema- 
skine  . .  saa  han  kan  nok  faa  Tid  til  at  „slaa" 
et  lille  Brev  til  åigl Pol.*/iil939.9.sp.3. 

5)  (jf.  bet.  S-å)  uden  (tydelig)  forestilling 
om  det  bearbejdede  materiale  ell.  resultatet  af 
bearbejdelsen  (jf.  dog  bet.  5.5),  men  med 
tanke  paa  den  ved  et  slag  osv.  udførte 
bevægelse.  5.1)  m.  obj.,  som  betegner  slag 
olgn.  slaa  lemmedask,  skank,  se  Lemme- 
dask,  I.  Skank  3.  slaa  (et)  slag,  se  I.  Slag 
14.2.  II  m.  h.  t.  bevægelse,  der  tilsigter  afstraf- 
felse, legemsbeskadigelse  olgn.  slaar  hånd 
Pust  og  Nævehug,  Stavshug.  Z)L.6 — 9 — 18. 
(huslæreren)  havde  to  Passioner:  At  skrive 
Vers  og  slaa  Lussinger.  BucM.FZ).25.  sa.K. 
42(se  u.  Lussing  1).  slaa  skaller,  se  IL 
Skalle  2.  ||  t  forsk,  udtr.,  der  egl.  betegner,  at 
et  slag  ikke  rammer,  i  videre  anv.,  at  noget 
mislykkes,  at  der  begaas  en  fejl;  i  forb.  som 
slaa  bommer,  bos,  glip,  klik,  se  Bommer 
2,  III.  Bos  3,  GUp  2.3,  II.  KUk  1.2  og  2; 
jf.  forb.,  hvor  verbets  bestemmelse  baade  kan 


opfattes  som  obj.  og  adv.,  som  slaa  bum, 
fejl  u.  II.  bum  2.i,  III.  fejl  1.  ogs.  om 
stammende,  hakkende,  forvirret  tale,  især  i 
udtr.  som  slaa  sladder,  sludder,  se  I. 
Sladder  1.8,  Sludder  1.  5.2)  i  udtr.,  der  angiver, 
at  en  genstand  under  sin  bevægelse  (i  luften) 
beskriver  en  ell.  anden  figur,  han  slog  Hvirv- 
ler i  Luften  med  en  lille  guldknappet  'Rot- 
ting. BUch.(1920).XII. 158.   slaa  hjul   med 

10  kaarden  olgn.,  se  Hjul  4.1.  slaa  siksak,  se 
Siksak,  om  symbolsk  haandbevægelse:  slaa 
kors,  kryds  for  sig,  knep,  knips  for  en, 
se  Kors  3.1  osv.  ||  m.  h.  t.  figur,  der  afsættes 
(tegnes)  paa  et  vist  underlag,  fra  det  øverste 
ned  ad,  Ugge  Kritsteens  og  Flintelagene,  saa 
Horizontal-lige,  som  om  de  vare  slagne  med 
en  Snor.  LTid.i759.227.  slaae  Linier,  v^pfe. 
(1759).  Vil  man  give  den  Æske,  som  skal 
forfærdiges,  Skikkelse  af  en  ligesidet  Syvr 

20  kant,  saa  slaaer  man  atter  paa  det  til  Æskens 
Bund  bestemte  Stykke  Pap  en  rigtig  Cirkel. 
Paparbeideren.(1835).67 (jf.  Cirkel  2).  slaa 
en  klat  (jf.  u.  I.  Klat  3;.-  Kierk.XIII.80. 
♦Skriveren  kastede  Pennen  væk,  |  den  slog 
paa  Arket  en  stor  Klat  Blæk.DJohans.For- 
tællinger.(1877).129.  slaa  kryds  (ved),  se 
I.  Kryds  1.2.  slaa  (en)  streg  (over  noget), 
se  Streg.  5.3)  i  udtr.,  der  angiver,  at  der  ved 
snoning,    drejning,    vridning    dannes    visse 

30  figurer;  dels:  danne  noget  ved  snoning,  drej- 
ning; i  forb.  som:  slaae  Bukler  i  Haar  og 
Feriykkei. vAph.(1759).417.  slaa  knude, 
løkke,  sløjfe  olgn.,  se  I.  Knude  l.i  osv.  \\ 
om  filering,  knytning  olgn.  vi  har  meget  gode 
Holsteenske  Kniplinger  og  slaaer  Filet  nu. 
BiblNyttSkr.244.  slaa  masker,  se  I.  Maske 
1.1.  i  videre  anv.,  m.  tanke  paa  det  frem- 
stillede produkt:  slåe  tTynser.Moth.S441.  Ole 
sidder  og  slaaer  Maatter;  Gertrud  spinder. 

w  Oversk.(TR.Nr.l39.32).  især  m.  h.  t.  tovværk 
(navnlig  i  forb.  som  slaa  reb,  tov^.  slåe 
réh.  Moth.R99.  Vores  Anker-Toue  holde  120 
Favne  eller  600  Foed  i  Længden,  og  til  at 
slaae  dem  tager  man  Traade  af  180  Favners 
eller  900  Foeds  Længde.  JBang.Reebslageriets 
Forbedring. (17 69). 13.  *Han  (o:  rebslageren) 
slaaer  de  stærke  Toug  og  Reb  |  Til  at  binde 
Lam  og  Køer  paa  'E,nge.'Winth.II.150.  Tou- 
get  er  godt  slsiget.  Fisker. Fr.-Da.Sø-Ordbog. 

50  (1843). 57.  Touget  er  løst  slaget,  smsf.  Rat- 
linen er  slaaet  af  Huder.  Bardenfl.Søm.1. 121. 
slaa  Tovværket  med  Solen  (mod  Solen). 
Scheller.MarO.  \\  i  udtr.  (ofte  m.  overgang  til 
foreg,  og  efterflg.  gruppe),  der  betegner,  at 
noget  er  krummet,  snoet  ell.  krummer,  snor 
sig.  slaae  .  .  Læg.VSO.  slaa  bugter,  fol- 
der, krøller,  rynker  osv.,  se  Bugt  1  osv. 
jf.  ogs.  slaa  sine  folder  u.  I.  Fold  3.2. 
II  i  udtr.,  der  angiver  en  legemsdels  bevægel- 

60  ser  ell.  formforandringer;  navnlig  i  forb.,  der 
betegner,  at  ansigtshuden  lægges  i  visse  fol- 
der, slaa  hjul  med  halen,  se  Hjul  2.ii. 
slaa  krøller  paa  halen,  næsen,  se  I. 
Krølle  2.2  og  3.2.  slaa  rynker  paa  næsen. 


186 


sil 


slaa 


186 


i  panden,  m  I.  Næse  3.8,  II.  Pande  2.a.  i 
videre  anv.,  om  ansigtstultryk,  mine  olgn.,  i 
forb.  slaa  et  smil,  (jf.  u.  bet,  4.2;  nu  især 
dial.)  trække  paa  smilebaandet;  smile.  »Han 
slog  saa  ynkeligt  et  Smil. Grundtv.PS.VI I. 
301.  (De)  fortalte  Historien  om  „Lars  Dine- 
sen og  Dyrskuet"  saadan  ganske  alvorligt, 
uden  at  slaa  et  Snul.nørup.1.16.  jeg  slaar 
ikke  et  STail.Buchh.GodlilleBy.(1937).27. 
UfF.  jf.:  Nu  hUste  han  paa  Fru  W.  .  .  Et 
Øjeblik  efter  slog  ogsaa  S.  T.  hende  en  Hil- 
sen. Brodersen.L.42.  II  (1.  br.)  m.  obj.-skifte. 
Slaae  Haar  i  BnlsleT.vAph.(1759).  ♦Ager  og 
Enge  til  Vært  du  (o:  gud)  i  Sommeren 
tvinge!  |  Slaae  dem  i  Bølger  med  Veirenes 
frugtbare  YingelBoye.AD.il. 49.  m.  h.  t. 
(dele  af)  legemet:  ♦See  til  Mollberg,  Dandse- 
mester  . .  |  Kunstig  han  med  Foden  skraber,  | 
Slaaer  sin  Krop  i  Bugter. Heib.Poet.VII.385. 
slaa  bug,  mave,  se  Bug  l.i,  I.  Mave  3.i.  20 
5.4)  spec.  anv.  af  bet.  5.2-3,  om  personers  (og 
tirigs)  bevægelser  og  stilling;  deh  svarende  til 
bet.  6.2  slutn.,  i  udtr.,  der  angiver,  at  en  større 
eU.  mindre  gruppe  af  levende  væsner  ell.  ting 
danner  en  (kredsformet)  række,  slaakreds, 
krins,  ring,  en  skjoldborg  om  noget, 
se  Kreds  2.i  osv.  slaaenkæde.sel.  Kæde 
3.1.  II  dels  svarende  til  bet.  5.3  t  udir.,  der 
angiver,  at  en  person  (ell.  ting)  bevæger  sig 
paa  en  vis  maade,  navnlig:  vender  en  kolbøtte  30 
ell.  glider  hen  ad  isen.  (i  marken)  slog  den 
frygtsomme  Hare  sin  Ciikel.JSneed.il. 137. 
slaa  hovedspring,  kolbøtte,  kraft-, 
luftspring,  mølle,  saltomortale,  sving 
osv.  slaa  feje(r),  herresving,  skrid,  se 
I.  Feje  osv.  om  usikre,  vaklende,  skødesløse, 
slentrende  bevægelser:  slaa  dank,  se  II.  Dank. 
slaa  en  gir,  se  I.  Gir  1.  slaa  en  skæv, 
slaa  skæve,  se  I.  Skæv  1  (og  3).  5.5)  m.  h.  t. 
(del  af)  bygningsvasrk ;  deh  (jf.  bet.  b.2)  40 
m.  h.  t.  anlæg,  konstruktion,  der  udføres  ved 
nedramning  af  pæle,  ell.  som  tjener  til  at 
forbinde  to  punkter:  (an)lægge;  opføre. 
saa  sloge  de  Gulvet  af  Leer,  som  blev 
lagt  i  BAmmeT.Reiser.il 1. 465.  Hvor  der 
(i  en  hvælving)  skal  være  sværere  fremtræ- 
dende Ribber,  kan  man  mure  disse  først 
og  bagefter  slaa  Kapperne  imellem  dem. 
Gnudtzm.Husb.60.  1555  sloges  et  Havdige  fra 
'Rø\eT. P Laurids. (Danmark, Land ogFolk. IV, 2.  50 
(1922).36).  slaa  bro,  se  I.  Bro  1.  (jf.  slagen 
vej  u.  bet.  38.4 ;  1.  br.)  om  vejanlæg:  Simplon- 
Veien  have  de  slaaet  i  Klipperne,  slaaet  der  en 
Vei,  saa  at  jeg  nu  kan  sige  til  et  treaars 
Barn,  gaa  Du  ned  i  It&iien.  HCAnd.(1919). 
IV.202.  II  dels  m.  overgang  til  bet.  12,  m.  h.  t. 
bolig,  navnlig  telt  olgn.:  opslaa;  rejse,  slaa 
lejr,  se  Lejr  2.  slaa  telt  olgn.,  se  Telt  samt 
u.  Paulun  1.  slaa  sin  bopæl,  (nu  næppe 
br.)  bosætte  sig.  Moth.S440.  Min  Fader  var  60 
.  .  kommen  fra  Stiftet  Bremen,  og  havde 
først  slaget  sin  Boepæl  i  Unil.Robinson.I.l. 
jf.  bet.  5.4  beg.  og  I6.1:  slaa  en  skanse, 
vognborg,  se  I.  Skanse  1,  Vognborg. 


6)  (;'/.  bet.  2)  ved  banken,  hamren,  ved 
bevægelser  eU.  paa  anden  maade  bevirke, 
at  der  fremkommer  en  lyd,  gives  et 
signal.  6.1)  m.  h.  t.  (ikke-melodisk)  lyd,  der 
kan  tjene  som  signal;  ogs.  m.  h.  t.  (række  af) 
tegn,  bevægelser,  der  virker  som  signal,  naar 
De  saa  slaaer  tre  Klaps  med  Deres  smaa 
Hænder,  saa  kommer  jeg  ned  og  henter 
Dem  iil.PFaber.SK.19.  slaa  knald,  se  IL 
Knald  1.  slaa  (til)  lyd,  se  I.  Lyd  1.  slaa 
et  signal,  se  u.  Signal  2.  slaa  skrald,  se 
I.  Sbrald  l.i  (og  2.i).  slaa  takt  (s:  angive 
takten  ved  taktslag),  se  Takt.  jf.  (efter  eng. 
beat  time;  sj.):  1  de  dybe  rungende  Hulrum 
mellem  Skovens  Stammer  hakker  Spætten 
paa  en  udgaaet  Gren,  slaar  Tid  med  fiæh- 
het.  JVJens.TL.87.  \\  om  anvendelsen  af 
musikinstrument  ell.  (jf.  bet.  2)  benyttelse 
(indstilling)  af  mekanisk  signalapparat.  Gaar 
man  .  .  med  fuld  Kraft  og  vil  stoppe,  bor 
man  ikke  pludselig  dreje  Telegrafen  hen 
paa  „Stop",  men,  saafremt  det  ikke  har 
særlig  Hast,  bør  man  først  slaa:  „Halv 
Kraft",  dernæst  „Langsomt"  og  endelig 
„Stop".  Bardenfl.Søm.1. 237.  ved  begge  Luger 
(paa  dampskibet)  sang  Dampspillene  og 
hvæste  hvergang  der  blev  slaaet  ny  Retning. 
AndNx.PE.II.T98.  Lokomotivføreren  krav- 
lede igen  op  paa  Maskinen,  og  (assistenten) 
slog  „Afgang"  (0:  paa  klokken).  Ohlsson.S. 18. 
slaa  alarm,  chamade,  glas,  retræte, 
reveille,  tappenstreg,  se  Alarm  1  osv. 
jf.  slaa  pur  u.  III.  purre  3.  slaa  klart 
skib  ^klartskib.  Scheller.MarO.  klarskib. 
S&B.  Larsen.),  ^  give  signal  til  at  gøre 
klart  skib  (se  klar  6.2).  Fisker. SøO.  m.  over- 
gang til  bet.  6.2,  om  udførelse  af  (sats  i) 
musikstykke  olgn.:  slaa  en  hvirvel  olgn., 
se  Hvirvel  1.6.  slaa  march,  se  1.  March  1 
og  4.  II  m.  tings-subj.  slaa  sjap  (0:  give  en 
sjappende  lyd),  se  u.  III.  sjap.  især  (jf.  bet. 
36.3)  om  ur:  Wadsk.30(se  u.  I.  Slag  3.2^. 
Uhret,  der  .  .  blot  slog  Qvartereme,  slaaer 
nu  ogsaa  Fvl6is\dkg.Nyerup.Levn€t.41.  *Naar 
Sex  paa  Kirketaamet  Uhret  slaaer.  PaZAf. 
AdamH.1.98.  *Hun  bliver  altid,  til  tolv  den 
slaaer,  |  Thi  saa  begynder  det  nye  Aar. 
[J  Krohn].  PetersJul.  [1866].  VII.  v.4.  Uhret 
havde  just  slaaet  Midnat. /sofcDin.i''F.^. 
klokken  slaar  ti,  mærke,  vide,  hvad 
klokken  er  slaaet,  se  Klokke  2.2,  3.3.  6.2) 
m.  h.  t.  melodi,  tone:  lade  klinge;  spec.  om 
sangfugle,  hvis  sang  bestaar  af  triller.  *Canari- 
Fuglen  kom,  og  Lerken  til  sig  tog,  |  Som 
med  ham  paa  Claveer  en  Sarebande  slog. 
Helt. Poet. 24.  »Overtale  Nattergalen  til  at 
slaae  sin  bedste  S&ng.Oehl.II.120.  sidde  og 
slaa  en  Melodi  paa  Klaveret  med  en  Finger. 
BerlTid.**/d939.Aft.2.sp.l.  slaa  triller,  se 
Trille.  6.3)  (dagl,  til  dels  vulg.)  m.  h.  t.  luft,  der 
hørligt  udslipper  af  endetarmen:  slippe; 
i  forb.  som  slaa  en  fjært,  put,  skid,  se 
Fjært  (og  Helfjærtj,  II.  Put  2,  I.  Skid  2; 
jf.  slaa  en  prut  u.  Prut.  forkortet:  slaa  en. 


187 


slaa 


slaa 


188 


(jf.  II.  en  26)  d.  s.  Gadeordi.UOO.  Undskyld 
ifrue,  jeg  slaar  en  UllellAnnemann.LN.lSS. 
jf.  (m.  spøg.  hentydning  ell.  opfattet  som 
hørende  hertil):  *(forbryderen)  gaaer  til  Dø- 
den hen,  I  Ei  for  han  slog  ihiel,  men  for  han 
slog  kun  een.BullfSkVid.VII.S).  Skal  du 
sla'  en  ordentlig  en  (o:  vil  du  lade  være  med 
at  slaa;  du  maa  ikke  slaa  et  ordentligt  menne- 
ske)? Rudolf  Bruhn.Deseks.(1916).100. 

7)  (til  bet.  1.2)  bringe  til  at  falde  ved  hug,  {q 
slag;  afhugge;  fælde.  7.1)  (især  forst.) 
m.  h.  t.  (voksende)  træer,  skov:  fælde; 
hugge.  Vi  gave  Ordre  til  at  slaa  i  Skovene 
300  Favne  TTæ.Cit.l883.(SdjyAarb.l904. 
126).  DSt.1918.71.  7.2)  m.  h.  t.  græs:  af- 
hugge med  le  ell.  slaamaskine;  under- 
tiden ogs.  m.  h.  t.  korn:  meje  ( Reiser. lY.  400. 
Feilb.(sdjy.).  jf.  Krist.Ordspr.609);  i  videre 
anv.,  m.  h.  t.  jordstykke:  afhugge  det  derpaa 
voksende  græs.  den,  som  Engen  slog,  eller  20 
Kornet  afskaar.DL.fi— 25— 7.  JPPrahl.AC. 
57.  Alle  Hovfolkene  slog  en  Mark  i  Dag. 
Cit.l810.(FynskHjemstavn.l934.55).  den  Plæ- 
ne dér  den  er  da  ikke  slaaet  de  sidste  Par 
Maaneder! (Sot/a. J.¥i9.  Feilb.  slaa  græs: 
Holb.NF.(1728).I.149.  *Hvem  skal  saa  pløie 
Markerne,  og  hvem  skal  Græsset  slaa? 
PFaber.YY.2.  Spr Kult. Y  11.42.  talem.:  man 
slaar  græs,  men  river  ærter,  se  lY  rive  3.2. 
slaa  hø,  lyng,  rør,  se  I.  Hø  1  osv.  slaa 
(korn)  paa  skaar,  se  I.  Skaar. 

8)  føre  et  slag  mod,  ramme  med  et  vaaben 
og  derved  nedlægge  og  dræbe.  8.1)  (især 
bibl.)  i  egl.  bet.:  hugge,  saare  med  vaaben; 
især:  dræbe;  fælde,  (han)  uddrog  sit  Sværd, 
og  slog  den  Ypperste-Præsts  Tiener,  og  hug- 
gede hans  Øre  2ii.Matth.26. 51.  Abo  udi  Fin- 
land (var)  lenge  beleyred,  og  blev  Niels 
Thuresen,  Rigens  Drotz,  slagen  derfore. 
Holb.Intr.II.56.  Ew.(1914).1.274.  *Harald-  40 
sted,  I  Hvor  Magnus  slog  sin  Frænde. 
Grundtv.PS. 1. 136.  PYJac.Trold.29.  ||  om 
vaaben.  Sværd!  vaagn  op  mod  min  Hyrde  .  . 
slaa  Hyrden  (1931:  Hyrden  vil  jeg  slaaj. 
Sach.13.7.  Sværdet  slaaer  nu  een,  nu  en  an- 
deii..2Sam.ll.25( Lindberg).  8.2)  m.  h.  t.  dyr; 
dels:  tilføje  et  bedøvende  ell.  dræbende  slag.  slåe 
luQ.Moth.S441.  talem.:  slaa  to  fluer  med  eet 
smæk,  se  I.  Flue  l.i.  spec.  (fisk.):  stange  med 
lyster,  aalejærn.  Lyster  bruges  fornemmelig  til  50 
at  slaae  Øreter  m.eå.Baden.(Rahb.Min.l805. 
1.23).  Desuden  kan  man  i  Solskin  fange  den 
(0:  gedden)  med  en  Lyster,  „at  slaa  Gjed- 
der",  som  det  kdilåes.BMøll.DyL.III.173. 
Feilb.I.440.  VfF.  m.  h.  t.  gedder  ogs.:  daane 
(L4.2).  Aagaard.Thye.(1802).230.  ||  dels 
(nu  især  dial.)  m.  h.  t.  større  dyr:  dræbe; 
nedlægge.  Ingen  maa  paa  Fællet  slaa  stort 
Ynt.  DL.  5— 10— 29.  slaa  Sælhunde.  5omA 
HaandvEr.44.  jf.  bet.  8.4:  Paa  Bagstavnen  60 
af  et  Skib  ved  Navn  Samson.  *Hin  Sam- 
son slog  paa  Land  en  Løve,  som  var  bi- 
ster; I  Gid  denne  slaae  til  Vands  Misun- 
delsens Yhilistei. Stub. 119.   f  slagte.  Moth. 


S439.  slaae  en  Oxe.vAph.(1759).417.  talem. 
(m.  spøg.  tilknytning  til  bet.  I.2;  nu  næppe 
br.):  slå  ei  mere,  end  du  kand  have  salt  til 
siges  om  den,  der  truer  uden  magt.  Moth. 
S443.  8.3)  (ikke  i  alm.  spr.)  om  dyr.  Derfor 
haver  en  Løve  fra  Skoven  slaget  dem  (0: 
jøderne).  Jer. 5. 6.  Bjørne,  der  .  .  slaae,  eller 
dræbe  Fæxaon.Blich.(1920).XYII.96.  en 
Bjørn  .  .  havde  slaget  en  Qvie. smst.lOO.  jf.: 
♦Katten  staaer  og  krummer  Ryg,  |  Men  for- 
styrres af  en  Myg;  |  Barsk  han  den  med 
Poten  s\a.a.Gi.HCAnd.SS.XII.50.  \\  om  rov- 
fugl. Høgen  slog  en  due.  Moth.S440.  LTid. 
1723.313.  (maagerne)  var  ikke  naaet  ret 
langt  ud,  førend  en  Falk  kom  susende  og 
slog  en  af  dem.Seier.BornholmsFugle.(1932). 
77.  8.4)  m.  h.  t.  modstander:  besejre  i  kamp; 
ogs.:  jage  paa  flugt.  lMakk.7.42.  En 
maadelig  Armee  anført  af  Tilli  var  Keiserens 
eeneste  Tilflugt.  Denne  blev  slagen  af  Gu- 
stav 1631  ved  Lei]^zig. Schytte.UR.L57.  Den 
danske  Flode  .  .  blev  slaget.  Mall.SgH.293. 
(general  Bonin  kæmpede)  ved  Kolding,  be- 
lejrede derefter  Fredericia,  men  sloges  her 
fuldstændig  6.  Ju]i.Sal.UII.653.  jf.:  *Jeg  .  . 
lidt  mig  bryder,  |  Om  jeg  giør  Kunstens 
Fiender  lidt  Fortræd  .  .  |  Jeg  veed,  at  jeg  i 
denne  Krig,  |  Slog  jeg  og  hele  Hæren,  sikker- 
lig  1  Giør  ei  det  allermindste  Bytte.  Bagfgfes. 
Y118.  slaa  paa  flugt  (f  i  flugten.  Moth.S 
448),  af  marken,  se  Flugt  1,  I.  Mark  3.2. 
(jf.  u.  bet.  20.1;  nu  næppe  br.:)  tvende  Dan- 
ske Orlog-Skibe  (blev)  angreben  underveis 
af  fem  Svenske  Fregatter,  men  de  Danske 
sloge  dem  fra  sig. Thurah.B.267.  \\  (bibl.) 
m.  h.  t.  fæstning,  belejret  by  olgn.  det  Land, 
som  Herren  haver  slaaet  (Chr.YI:  slaget; 
1931:  erobret^  for  Israels  Menigheds  Ansigt, 
det  er  et  Land  til  Kvæg. 4Mos.32.4.  jf.:  (de) 
sloge  (1871:  nedslogej  deres  pauluner  og 
boliger,  som  der  fandtes,  og  ødelagde  dem. 
lKrøn.4.41(  Chr.YI). 

9)  (uden  for  anv.  i  eder  (se  u.  bet.  9.1^  især 
højtid.)  om  handling,  paavirkning,  der  med- 
fører ubehagelige  virkninger  for  en:  ramme 
(IV2.i);  træffe,  (især  i  forb.  m.  med  til 
angivelse  af  det  paaførte  onde).  9.1)  om  højere 
magter,  forsynet,  skæbnen:  paaføre  en  noget; 
ogs.:  hjemsøge;  straffe.  Herren  slog  Bar- 
net .  .  at  det  blev  sygt  (1931:  ramte  det  .  . 
med  Sygdom). 2Sam.l2.15.  (gud)  slog  deres 
Viintræer  (1931:  slog  deres  Vinstokke  ned^ 
med  Hngelen.  Ps.78.47.  *Høje  Magter,  I, 
som  slog  I  Dannemark  med  Jammer !  Grundto. 
PS. 1. 262.  Gud  har  hjemsøgt  os  for  vore 
Synder,  og  slaget  Folket  med  ByldeT.  Blich. 
( 1920). Y  11.19.  *hun  .  .  slog  |  mig  Sjæl  og 
Sanser  med  sin  l!xo\ddom.KMunk.C.75. 
slaa  med  lynild  (Moth.S451)  ell.  med 
torden  (vAph.(1759)),  (nu  næppe  br.)  lade 
lynet  ramme.  ||  i  modsætnings-f orb.  m.  læge, 
se  II.  læge  1.  ||  i  eder,  (selv) forbandelser. 
Paulus  (sagde)  til  ham:  Gud  skal  slaae  dig, 
du    kalkede  VægU.pG.23.3.    (vulg.,    især  i 


189 


•!•» 


sil 


190 


formen  sla^  t  selvforbandelser  (m.  ell.  uden 
subj.)  som:  har  du  (ingen  kæreste)  saa  skal 
Du,  sla'e  mig,  ogsaa  blive  min  anden  Kone. 
ArUNiels.FL.il. 7.  Du  er  slame  en  Profet. 
Wied.L0.195.  *Jeg  txælled  i  en  Stad,  |  men 
aldrig  var  jeg  glad  .  .  |  Nej,  der  hvor  Bønder 
bor  .  .  I  der  er  det,  Søren  sla  mig,  noget 
&ndet\ FrNygaard.0.21.  fanden  skal  sla'  mig, 
om  jeg  gør  det  (o:  jeg  gør  det  ikke)  |  ||  m. 
overgang  til  bet.  10,  i  ueUr.,  der  angiver  vold-  i'o 
som  legemlig  ell.  (især)  sjælelig  paavirkning. 
Dette  dristige  Skridt  af  Kongen  .  .  slog  de 
misfornøiede  Adelsmænd  med  Forbauselse. 
Ing.EM.II.8.  Det  lod  til,  at  den  unge  Mand 
pludselig  var  bleven  slaaet  med  Døvhed. 
CMøll.F.200.  (jeg  blev)  slaaet  med  Forun- 
dring over  hans  BiøTnekræftei.Buchh.FDK. 
108.  slaa  med  blindhed,  rædsel,  tavs- 
hed, vanvid,  se  Blindhed  osv.  jf.  bet.  10.3 
slutn.:  slagen  med  elskov,  se  Elskov  l.i,  20 
9^)  om  naturkraft,  uvejr,  sygdom.  Hagelen 
nedslog  (Chr.VI:  slog;  1931:  slog  .  .  alt 
ned^  i  hele  Ægyptens  Land  det,  som  var 
paa  Marken  .  .  og  alle  Urter  paa  Marken 
slog  Hagelen  (1931:  slog  Haglen  ned^  og 
knækkede  alle  Træer.  2 Mos. 9. 25.  *Den  lumre 
Sot,  som  slaaer  med  Pestens  Bylder,  |  Ud- 
puster Livets  Lys  og  aabner  Graven.  Bre- 
dahl.I.119.  Maanen  slaar  med  Feber,  alskens 
Syge,  Galskab,  Tiolådom.EBrand.S.232.  j|  30 
om  lynet.  *jeg  var  slaget  |  Af  Jo  vis  Lyned. 
Falst.0vid.61.  *Did  vover  jeg  mig  ikke,  | 
Hvor  jeg  af  Torden-Ild  tilforen  slaget  er. 
smst.4.  jf.:  *Du,  hvem  Skjebnens  Torden 
slog.FGuldb.il. 50. 

10)  overf.  anv.  af  bet.  8  og  9.  1 0.1)  an- 
gribe, imødegaa  ell.  (især)  besejre,  over- 
vinde i  væddestrid,  konkurrence,  diskussion. 
Grundtv.SS.IY.333.  *fejler  jeg  (0:  Luther), 
maa  I  slaa  mig  med  |  Guds  Ord  og  klare  40 
Gr\yjiåe\Rieh.yE.4(jf.  Mau.I1.302).  (han) 
slog  G.  paa  Valgdagen  med  441  Stemmer 
mod  232.  HWulff.DR.257.  Vi  slog  Sverige 
med  2 — 1  (i  fodboldlandskampen). Pol.* Un 
1937.8.sp.2.  jf.  bet.  IO.3:  *han  fandt  sig 
noget  slagen  |  Ved  et  saa  fyndigt  Argument. 
Wess.Sl.  slaa  (en)  af  skolen,  se  I.  Skole 
2.2.  slaa  en  med  munden  ell.  tungen 
(Jer.18.18),  (nu  sj.)  angribe  med  bitre  ord 
ell.  besejre  i  diskussion.  *Vi  Øvrighed  med  m 
Munden  slaa  |  Kand  dog  selv  intet  giøre. 
Holb.Kandst.V.8.  jeg  har  slaged  de  sterckeste 
Opponentes  med  min  Mund.so.Tt/6.///.5. 
II  m.  h.  t.  præstation:  forbedre;  overgaa.  Alle- 
rede i  Midten  af  1914  var  disse  Præstationer 
slaAede.  S  al.*V  1 1 1. 300.  Pris,  som  ikke  kan 
s\&&s. Bl&T.  slaa  en  rekord,  se  Rekord. 
10.2)  om  paavirkning  af  legemets  fysiske  tiU 
statid:  virke  lammende,  bedøvende,  søvn- 
dyssende, ubehageligt  paa.  foråret  det  io 
slog  Maren.  En  dag  nåede  hun  lige  at  få 
lavet  middagsmaden;  så  gik  hun  i  seng. 
Hjortø.IU.18.  *  Biblen  er  rutsjet  paa  Gulvet 
ned.   I   Søvn  har  slaget  Fiofeten.  Bergstedt. 


III.38.  De  kunde  begge  svømme,  men  Aage 
blev  slaaet  af  Vandets  Kulde  og  gik  til 
Bunds.  Pol.*/él926.9.sp.5.  ||  spec.  om  stærk 
alkoholpaavirkning.  Aleaticovin . .  er  Mand  for 
at  kunne  „slaa  sin  'M.a.nd".Schand.O.II.324. 
Kom  ud  i  Luften  i  beruset  Tilstand.  Dette  sid- 
ste Moment  plejer  at  „slaa"  ham  meget.  Rets- 
lægeraadets  Aarsberetningfor  1932.  (1934).  113. 
1 0.3)  om  aandélig  paavirkning;  dels  som  udtr. 
for,  at  noget  virker  paafaldende,  impone- 
rende paa  en,  overrasker  en;  dels  som  udtr. 
for,  at  man  pludselig  bliver  klar  over  noget, 
kommer  til  erkendelse  af  en  sammenhæng, 
indser  en  fejl,  føler  anger,  (ofte  i  upers. 
udtr.  m.  flg.  Skt-sætn.  olgn.).  da  slog  Davids 
Hjerte  ham  (1931:  bagefter  slog  Samvittig- 
heden David^,  fordi  han  havde  afskaaret 
¥]igen.  lSam.24.6.  den  Lignelse  om  den  Fugl 
Phænix  slog  mig  særdeles.  Holb.Jul.12se.  det 
Sammenstød  af  Kræfter  og  Midler  som  slog 
mine  Sandser  (i  Hamburgs  børs).  Bagges. L. 
1.203.  Da  slog  det  mig:  det  er  jo  Jul.Grundtv. 
PS. IV 579.  Jeg  var  .  .  slaaet  af  Overraskelse 
over,  hvad  jeg  såsi'.Drachm.UB.126.  Hvad 
der  strax  slog  mig  hos  hende,  var  den  matte, 
brune  Hud,  de  mørke  Øine  og  det  lyse  Haar. 
Bogan.II.134.  Han  stirrede  paa  hende:  .  . 
Hvor  kan  hun  dog  være  saa  grim!  slog  det 
ham. SvLa.HjG.2.  samvittigheden  slaar 
en  olgn.,  se  Samvittighed  1.3.  ||  spec.  i  forb. 
være,  blive  slaaet  (af  en),  (gldgs.)  være, 
blive  stærkt  betaget  (af);  især:  være,  blive 
stærkt  erotisk  betaget  (af),  forelsket  (i),  som 
(Chr.  II)  merkede  at  Originalen  .  .  svarede 
til  Portraitet,  blev  han  strax  slagen  af 
(Dyvekes)  SMønhed.Holb.DH.II.S.  Jeg  er  .  . 
alt  slagen;  thi  her  (o:  hos  en  ung  pige)  er 
baade  Dyd  og  Penger.  sa.Pern./.4.  den  El- 
skende er  lige  saa  slagen  af  hende  som  for- 
elsket. Bra»wlés.X/.393.  ofte  i  forb.  være 
slaaet  i  en:  SeidelinsVisebog.(1821).170. 
PalM.AdamH.I.219.  en  ung  Jomfru,  udi 
hvem  jeg  blev  dødeligen  slagen.  Chievitz.NF. 
8.  HSchwanenfl.H.eO.  jf.:  *Jeg  har  ei  Tid  .  .  [ 
Jeg  maa  desværre  |  Fra  Deres  Vid,  |  Hvori 
jeg  ellers  er  som  slskgen.  Heib.Poet.Y156. 

1 1 )  wi.  067'.,  som  betegner  noget,  der  bevæges, 
føres  i  en  vis  retning,  anbringes  i  en  ny  stilling 
(jf.  ogs.  bet.  12-15^.  il.l)  med  en  pludselig, 
voldsom  bevægelse,  med  kraft  lade  noget 
ramme  noget  andet;  hugge,  støde  noget  mod 
noget  andet.  ♦Peer  Skriver  stoed  ej  stil,  en 
gammel  Tønde  tog  |  Og  den  med  saadan 
Kraft  mod  Vertens  Hoved  slog,  |  At  bunden 
gick  i  tvi.  Holb.Paars.299.  ♦giorde  jeg  |  Din 
Ret,  saa  slog  jeg  dig  en  Træeskoe  i  hvert 
0ie.Bagges.ComF.lO8.  da  han  .  .  bemærkede 
en  Feil  ved  Anretningen,  slog  han  sin  Hustru 
Saltkarret  i  Hovedet. /n^.F5.//.76.  Der  var 
Hammer  paa  Døren.  Vilde  man  ind,  maatte 
man  slaa  den  mod  en  Jeraknnh.  Schand.BS. 
169.  det  lød  akkurat,  som  der  blev  slaaet  en 
lang  Medegaj . .  langs  hen  under  alle  Lofterne. 
JVJens.HF.119.  især  i  forb.  som  slaa  pot- 


191 


slaa 


slaa 


192 


ter  paa  dørene,  se  I.  Potte  6.1.  talem.: 
naar  lerpotten  slaas  mod  (med)  kobber- 
gryden, faar  den  let  et  knæk,  se  Lerpotte  1. 
jl  m.  h.  t.  vadben,  strafferedskah  olgn.  slåe 
knippelen  iblant  hundene.  Moth.S449.  Man 
siger,  Urias  bestandig  bærer  et  lille  Haand- 
sværd  hos  sig  .  .  Maaske  han  slaar  det  i  Jer 
i  Fortvivlelsen.  ZMMnA;.Z)Z7.63.  uden  an- 
givelse af  retning,  m.  attrib.  bestemmelse  til  obj., 
til  angivelse  af  hvordan  et  vaaben  ell.  (jf,  bet.  10 
6.1  og  14.1J  et  slag  føres:  Hånd  slåer  en  god 
k&råe.  Moth.Séél.  *Jeg  slaaer  en  dygtig 
Stok  (0:  forstaar  at  prygle).  Ew.  (1914). II. 
130.  Bagger.1.62.  slaa  en  (proper)  næve, 
se  I.  Næve  1,  proper  1.  1 1.2)  flytte,  bevæge 
noget,  sadledes  at  (en  del  af)  bevægelsen  fore- 
gaar  gennem  luften;  kaste  (II.l.i);  slynge. 
slaae  noget  efter  een. Høy sg. S. 323.  slaa 
skidt  paa,  se  I.  Skidt  2.2.  især  i  forb.  slaa 
sten  (Moth.S446.  AarbTurist.1933.153.)  ell.  20 
slaa  med  (dial.  i.  Feilb.)  sten,  kaste  sten  (ef- 
ter en).  Ew.(1914).IY251  (se  haandløs  3.3;.  ta- 
lem. (jf.  Mau.3959):  (mit)  Spørgsmaal:  hvem 
der  havde  bortført  Therese  .  .  vilde  hun 
ikke  .  .  besvare.  „Det  kan  vel  være  ham  det 
samme"  sagde  hun,  „naar  han  bare  faaer 
hende  igjen.  Det  er  ikke  værdt  at  slaae 
Steen  efter  Hunden,  saalænge  han 
tier  stille."  Med  dette  Ordsprog  affær- 
digede hun  mig. Blich.(1920).XX.136.  \\  om  30 
udtr.  fra  forsk,  lege  som  slaa  bold  se  bet. 
17.2.  II  (nu  næppe  hr.)  i  billedl.  udtr.  som: 
det  måe  du  slåe  en  hvid  pind  efter 
(0:  det  bliver  du  narret  for;  jf.  hvid  sp.852*'). 
Moth.S446.  naar  een  kommer  frem  med  een 
upoleret  Stiil,  saa  maatte  hånd  hgesaa  got 
slaa  mig  een  Brand  i  Øyene  (alm.:  stikke 
mig  en  brand  i  næsen  olgn.;  jf.  I.  Brand 
6.i).JRPaulU.N.45.  11.3)  bevæge  noget  (til 
siden  ell.  frem  og  tilbage)  med  kraft  og  vold-  4o 
somhed  ell.  paafen  rask,  skødesløs  maade; 
kaste;  slynge;  slænge.  *hand  sin  Hat  i 
Gulvet  slog.  Graah.PT.  1 1. 156.  *(høkeren) 
slaar  paa  Vægtens  Skaal  en  Flynder.  KBecker. 
S. 1. 27.  om  vind,  bølger:  slaes  af  bølgerne. 
Moth.S462.  Vraget,  som  efter  Haanden  sloges 
i  Land.  Prahl.AH.III.12.  \\  m.  h.  t.  bevægelig 
del  af  ting,  mekanisme  olgn.;  spec.  m.  h.  t. 
dør, ^vindue:  adbne  ell.  lukke  med  kraft,  plud- 
seligt, slaa  døren  i,  op,  se  bet.  49.1  og  55.1.  50 
slaa  døren  paa  vid  gab,  paa  (vid) 
væg,  se  Gab  2.3,  Væg.  slaa  i  baglaas, 
laas,  se  Baglaas,  Laas  1.2.  slaa  noget  til 
side,  se  I.  Side  7.1.  (dial.:)  slaa  Klokken  i 
Gang  (0:  sæt  uret  i  gang).  C  Reimer. NB. 152. 
m.  præd.:  (vinduet)  var  slaaet  aabent  og 
haget  til  Yæggen.  JPJac.(1924).III.297.  jeg 
slog  Frakken  &&hen.Buchh.UH.106.  (jf.  bet. 
20-2i;  uden  obj.,  i  forb.  m.  med:  aabne  ell. 
(navnlig)  lukke  (en  dør  olgn.)  med  voldsom-  eo 
hed;  knalde  op  ell.  i.  den  vilde  Hær  af  Drenge 
stormede  .  .  ud  og  ind  og  sloge  med  Døren. 
Winth.IX.25.  hun  slog  med  Skufferne  lige 
til   det  ryste  i  hele  Rytten.  Korch.Godtfolk. 


II. (1924). 44.  jf.:  I  Baggaardene  slog  det 
(o:  under  stormen)  med  Lemme  og  Luger. 
JPJac.(1924).I.62.  1 1.4)  i  forsk,  billedl.  og 
overf.  udtr.,  der  betegner  indtrædelse  af  ny 
tilstand,  ændring  af  visse  forhold;  især  m.  h.  t. 
tanker,  følelser,  i  udtr.  som  slaa  sin  hu, 
lid,  sit  sind  til  noget,  se  1.  Hu  2.2,  L  Lid 
1,  IL  Sind  3.1  (samt  Rolighed  2.3).  slaa 
sin  sjæl  til  taals,  se  Taal.  i  udtr.  for,  at 
noget  glemmes,  som:  slaa  noget  i  forglem- 
melse (LTid.17  44.261),  i  glemme,  i 
glemmebogen,  i  glemsel,  se  I.  Glemme 
osv.  m.  h.  t.  uvenlige  følelser,  ringeagt  olgn.: 
slaa  foragt,  vrag  paa,  se  IL  Foragt  1, 
Vrag.  II  t  anbringe;  opstille,  slåe  i  slagt 
orden.  Moth.S448.  \\  (1.  br.)  om  forøgelse, 
tillæg.  Hollænderne  sloge  saadan  Udgift 
(0:  toldafgiften)  paa  Prisen  af  deres  Vahre. 
Slange. Chr IV. 99 5.  Slaae  (o:  lægge)  til  Capi- 
t&len.  Leth.(1800).  Strækninger,  der  er  over- 
vejende tyske,  er  blevne  slaaede  til  det  ny 
Volen. Brandes.TD.146.  (nu  næppe  br.)  uden 
obj.:  slaa  (0:  lægge)  paa  en  Y&re.J Baden. DaL. 
i  1.5)  m.  resultats-obj.:  give,  kaste  fra  sig; 
udsende,  slaa  (alm.:  kaste^  skygge(r): 
Oehl.NQ.(1819).300(se  u.  Slagskygge;.  *Hvor 
Skovens  stille  Gjemme  |  Sin  mørke  Skygge 
s\&a,eT.CKMolb.SD.27.  derude  laa  Haven  i 
Sol  og  slog  lange  Skygger  hen  over  Plænen. 
HansPovls.HF.33.  \\  om  plante.  Visse  om- 
hugne  Træsorter  slaae  (nu:  skyder;  ikke  nye 
Skud  fra  'Roden.Schytte.IR.il. 291.  i  rigsspr. 
nu  kun  i  forb.  slaa  rod  (rødder),  se  I.  Rod 

1.2. 

12)  m.  forestilling  om,  at  noget  fæstes  til 
noget  andet  ell.  (for  kortere  ell.  længere  tid) 
gøres  fast,  anbringes  i  en  vis  stilling.  12.1) 
befæste  noget  ved  at  drive  det  ind  med  slag, 
hug  olgn.;  ofte:  befæste  v.  hj.  af  søm.  (hun) 
slog  Naglen  igjennem  (Chr.VI:  i)  hans 
Tinding.  Z)om.4.2i.  slaae  et  Søm  i  Væggen, 
en  Pæl  i  Jorden.  MO.  Jeg  har  ladet  slaa  et 
Staaltraadsnet  paa  Træerne.  Wied.TK.51. 
slaa  Skinner  paa  et  Hjul.DÆH.  slaa  noget 
paa  læst  olgn.,  se  I.  Læst  1  (og  3),  1.  Sko 
2.2.  slaa  en  prop  i  (en  flaske),  en  tap  i 
(en  tønde)  olgn.,  se  Prop  I.2  (og  I.3;,  Tap. 
slaa  et  søm  i  øjet  paa  en  olgn.,  se  Øje. 
talem.:  man  kan  ikke  slaa  bund  i  ham 
olgn.,  se  I.  Bund  l.i.  ||  (jf.  bet.  6.5;  fagl.) 
nedramme,  ude  fra  Fjorden  høres  Slagene 
af  Fiskernes  Rambuk,  naar  de  slaar  Bund- 
garnspæle.  PoLVs2935.22.sp.3.  Der  skulde 
slaas  Pæle  til  Bundgarn.  Gielstrup. Kys  tilhøjre 
og  venstre. (19 39). 19 8.  \\  i  udtr.,  der  angiver, 
at  noget  (især:  en  plakat,  et  opslag)  fastgøres 
et  sted  til  alm.  beskuelse,  han  (vilde)  reise 
herhid,  bare  for  at  hugge  Ørene  af  Deres 
Svigersøn  (og)  han  vilde  slaae  dem  paa  den 
store  ^\ots^ort.Biehl.(Skuesp.VI.397).  slaa 
ens  navn  paa  galgen,  paa  det  sorte 
bræt,  se  Galge  1,  sort.  —  f  (sml.  anslaa  3.i; 
bekendtgøre,  udbyde  ved  opslag;  jf.:  (præ- 
torianerne)  sloge  Keyserdommet  til  offentlig 


193 


slaa 


slaa 


194 


Auction.Holb.Herod.98.  ||  (især  ^)  i  videre 
anv.,  om  fastgørelse  uden  slag,  v.  hj.  af  baand, 
løkker  m.  m.  slaae  Sejl  til  Rå&en.vAph. 
(1759).418.  Slaae  en  Længe  paa  et  Fad. 
Fisker.SøO.  Silke  skulde  være  saa  stærk  .  . 
Hun  kastede,  slog  og  surrede,  aldeles  paa 
Sø  mands  manér  (de  tre  smaa  agatgenstande) 
fast  til  Sølvkæden. Drachm.IV97.  Det  hæn- 
der ofte,  at  der  skal  slaas  en  Talje  paa  et 
eller  andet,  eller  at  man  skal  stikke  paa  en  lo 
Tønde,  Kasse  eller  lignende.  ^usÆJens.Søw. 
18.  (jf.  bet.  16.3 ;  vcev.)  m.  h.  t.  islæt:  islaa  (2). 
vAph.(1759).  slaae  Hvidt  paa  Sort,  siges 
Væveren,  naar  han  bruger  hvid  Islet  til 
sort  Rendegarn.  VSO.  Kværnd.  Det  var  i 
Reglen  Bomuldsgarn,  der  blev  slaaet  paa 
Hør  og  Bla.a.Tg&Tn.AarbFrborg.l939.110.  \\ 
slaa  fast,  (jf.  I.  fast  1)  befæste  (ved  slag); 
fastslaa  (1).  Slaae  Baandene  fast  (paa  ind- 
tørret Fadeyærk).  Fisker.SøO.Till.xix.  han  20 
kom  til  det  løse  Brædt  .  .  „Slaa  mig  det 
Brædt  fast  med  et  Par  Firtommersøm". 
Goldschm.n.59(sml.  u.  Firtommersøm^.  jf. 
bet.  12.2 :  saa  slog  (portøren)  pludselig  Brem- 
sen fast,  og  Dræsinen  standsede.  Ohlsson.S. 
20.  billedl.:  fastslaa  (2).  Det  maa  bestemt 
være  Varmen,  slog  M.  fast.  F Israelsen. Ragna. 
(1900). 31.  CarlNiels.(Tilsk.l906.197).  12.2) 
m.  h.  t.  (del  af)  mekanisme  olgn.:  anbringe 
midlertidig,  bevæge  hen  i  en  (for  den  bestemt)  30 
stilling:  skyde,  skubbe,  sætte  (for).  Farten 
skal  nedsættes  paa  Grund  af  Skinnearbejder. 
Reguleringen  slaas  paa  0.  Motorlarmen  for- 
at}immeT.Pol."/7l935.Sønd.6.sp.4.  jf.  bet.lB.2: 
Maskintelegrafen  .  .  slaas  fra  Fuld  Kraft 
Frem  til  Fuld  Kraft  Bak.  SkibsMask.127. 
isasr  m.  h.  t.  lukke( mekanisme)  olgn.:  slåe 
slåen  for  dørren.Moth.SééG.  han  slog  gar- 
dinet for  vinduet  j  slaa  (en)  bom  for,  se 
I.  Bom  2.1.  slaa  laas  for:  Moth.S446.  jf.:  4o 
♦Slaae  Laas  for  Sorg  og  Sukke  |  Og  græd 
ei  nu  som  iørlKingo.lOl.  talem.:  slaa  laas 
for  lædersæk,  se  Lædersæk  2.  slaa  laas  for 
munden,  se  Laas  3.1.  ;/..•  ♦Saa  faar  jeg  for 
min  Mund  da  slaa  en  Henge-Laas.  JJeW.Poef. 
221.  slaa  en  skodde  for,  se  1.  Skodde  1. 
13)  især  i  forb.  m.  præp.  af  og  fra:  løsne, 
fjerne  noget.  13.1)  ved  slag,  stød  olgn.  fjerne 
noget,  som  er  befæstet,  fastholdt  til,  hæn- 
ger sammen  med  noget  andet;  ogs.  m.  h.  t.  50 
hvad  man  holder  i  haanden  ell.  (i  videre  anv.) 
har  i  sin  besiddelse,  en  stor  Sø  .  .  slog  vores 
Chaloupe  fra  os.  Cit.l703.(JensSør. II. 39). 
Slaae  Frugter  af  TTæeT.vAph.(1772).III.645. 
Skal  vi  ikke  ta'  og  slaa  de  andre  Ben  af 
Kommoden  osse.Wied.TS.17.  Gerningsman- 
den .  .  Har  slaaet  Halsen  af  Flasken.  PolitiE. 
^*/»1923.4.  (han)  Slaar  hende  Bægeret  af 
U&&nden.KMunk.EI.79.  slaa  hovedet  af 
en  (se  Hoved  3.1^,  fra  ens  krop  (VSO.  ei) 
KMunk.EI.53).   ||  i  billedl.   anv.   slaa  (et 

i  arbejde)  fra  haanden  (se  Haand  12.4^ 
ell.  (jf.  u.  bet.  16.3  og  20.i;  dial.)  fra  sig, 
overkomme;    blive  færdig   med.    Feilb.    slaa 


XX.    Eentrykt  "/•  1940 


helsen  fra  en,  se  1.  Helsen  1.  slaa  en 
sko  fra  sig,  se  I.  Sko  2.2.  (jf.  bet.  39.2; 
nu  sj.)  m.  h.  t.  betaling,  pris:  nedsætte  med. 
Kong  Erik  skulde  slaae  2000  Mark  af  den 
omtvistede  Snmma.Holb.DH.1.352.  JSneed. 
1.48.  især  i  udtr.  for,  at  man  opgiver  et  for- 
sæt, søger  at  glemme  noget:  slaa  noget  af 
hovedet,  af  hu,  af  sind,  af  tankerne, 
se  Hoved  6.1  osv.  13.2)  om  ophævelse  af 
midlertidig  saYnhørighed;  dels:  fjerne  fra  et 
sted.  Hovmesteren  .  .  er  blevet  slaaet  over 
Bord  af  en  Sø.Pol.*''/i<,1937.8.sp.6.  slaa  en 
til  dørs,  (jf.  u.  bet.  l.i;  dial.)  jage  bort. 
Feilb.  spec.:  hæve  forlovelse  med.  Krist.JyA. 
III.131.  jf.  bet.  17:  slaa  katten  af  tøn- 
den, se  Kat  sp.198*'^.  ||  især  m.  h.  t.  noget 
bevægeligt,  løst  (del  af  mekanisme  olgn.): 
Man  siger:  At  slaae  en  Laas  fra  en  Dør,  som 
den  er  fæsted  paa:  men  ikke:  at  slaae  den 
af  en  Døi.Høysg.S.89.  ♦Da  reiste  hun  sit 
Hoved,  slog  Lokken  fra  sin  Kind.  Winth.V I. 
199.  hun  slog  Dynen  af  sig.  Buchh.Su.1. 241. 
slaa  en  skodde  fra  døren,  se  L  Skodde  1. 
II  dels  m.  h.  t.  tilstand,  slåe  én  fra  alle  sine 
gode  dage.  Moth.S447 .  Kjedlen  slaaes  fra 
kog.  BOlsen.  Farvebog.  (1858).  1.  (spilleman- 
den) slog  ham  (o:  den  dansende)  af  Trit. 
Anesen.JG.49.  slaa  en  fra  det,  (især  dial.) 
bringe  til  at  opgive,  forhindre  i  at  gøre  noget. 
Feilb.  jf.:  Min  tredje  Broder  (blev  født  for 
tidligt);  men  (min  fader),  der  aldeles  ikke 
blev  slaaet  fra  det  af  Overraskelse,  valgte, 
at  han  skulde  være  Verdensomsejler.  Dicfcens. 
VorfællesVen.I.(overs.l919).168.  \3.3)iudtr., 
der  angiver,  at  noget  splittes,  spredes  \\ 
slaa  noget  fra  hinanden,  (jf.  hinanden 
2.4^  opløse;  skille.  Slaae  et  Sengested  fra 
hinanden.vAph.(1764).580.  Ved  .  .  at  slaa 
Egeplankerne  i  Kisten  fra  hinanden,  fandt 
Kjøberne  i  Revnerne  disse  smaae,  tynde 
Mynter. TFors.OjB.57.  ||  slaa  i  vejr  (og 
vind),  se  Vejr.  13.4)  give  en  vis  bevægelses- 
frihed; slippe  løs;  vist  kun  m.  h.  t.  kreaturer, 
navnlig  i  forb.  som  slaa  paa  græs,  lade 
gaa  paa  græs  i  vænge  olgn.  slåe  kveget  i  van- 
gen. Moth.S449.  Er  Hornqvæget  inde  hele 
Sommerdagen,  holder  jeg  for  det  bør  rygtes 
saaledes:  Kl.  4  om  Morgenen  en  stor  Givt. 
Kl.  7  en  mindre;  naar  denne  er  opædt  slaaes 
til  Vands,  igien  fodres  Kl.  9,  11,  2  og  4. 
Herpaa  vandes,  fodres  Kl.  7  og  d.SAFjel- 
strup.Jordebrug.(1820-21).223.  Feilb.BL.158. 
En  Dag  kom  en  Underofficeer  med  en  Deel 
Remonter  fra  Slagelse  til  K.gaard,  og  an- 
modede om  en  Vei viser  til  hiint  Vænge, 
hvor  disse  Heste  skulde  slaaes  paa  Græs. 
SCBarth.Livserindringer.I.(1900).98.  jf.:  (Na- 
poleon) slog  sine  Hjorde  paa  Græs  i  den 
frugtbare  Nildal  (0:  oversvømmede  Ægypten 
med  sine  tropper ).Blich.(  1920). XXV  1.214. 
slaa  svin  paa  olden,  se  IL  Olden  1.  13.5) 
(jf.  u.  bet.  20.\)  i  forb.  slaa  løs  (ell.  los,  se 
IIL  los  l.i;,-  dels  til  bet.  fl3.i  og)  13.2,  som 
udtr.   for,   at   noget   løsnes,   rokkes,   bevæges. 


13 


196 


slaa 


slaa 


196 


Oehl.NO.286 (se  II.  løs  2.i;.  (han)  satte  sig 
op  (paa  troljen),  slog  Bremsen  løs,  og  saa 
rullede  de  .  .  udad.  Ohlsson.S. 19.  ||  dels  til 
bet.  13.4;  især  m.  h.  t.  kreatur:  tøse.  han 
slaaer  sit  Kvæg  \øs.2Mos.22.5.  Blich.(1920). 
XVII.123.  Bjørn  slår  sin  vilde  krigshund 
\øs.AOlr.DH.II.291.  Feilb.  UfF.  jf.:  en  Van- 
dal, der  vil  have  Videnskabens  hellige  Mark- 
fred brudt  og  Qvæget  slaaet  løs. Kierh.VII. 
124.  slaa  dyret,  gækken  løs,  se  I.  Dyr  lo 
3.1,  II.  Gæk  1.4.  jf.:  Han  kunde  også  til 
sine  tider  slå  skæmten  løs.  FrHamm.Levn.I. 
13.  II  (nu  næppe  hr.)  overf.,  m.h.t.  vare(lager): 
sælge,  realisere  til  hillig  pris  (jf.  u.  bet.  43.2^. 
JCLange.  HaandbogiModersmaalet.(1832).  122. 
14)  om  bevægelse  af  (dele  af)  legemet. 
I4.f )  i  egl.  bet.;  især  m.  h.  t.  arme  og  ben.  *(han) 
slog  sine  Arme  om  min  Hals,  om  mit  Liv. 
Winth.VI.210.  (jeg)  dinglede  ben  på  den 
store  tørvekasse.  Jeg  slog  hælene  mod  kas-  20 
sen.  Hjortø.Kr.65.  Man  slog  Støvlerne  i  Vejen 
med  Ki3ift.Søiberg.KK.II.113.  Hun  sad  .  . 
med  det  ene  smalle  Knæ  slaaet  over  det 
andet  og  Hænderne  foldede  derom.  I sakDin. 
FF.32.  jf.:  *Naar  Hjærtet  med  Varme  |  Om 
Navnet  slaar  Arme,  |  Vor  Frelser  vi  tager  i 
Fa.wn.0rundtv.SS.IV19.  m.  h.  t.  hænderne, 
navnlig  i  udtr.  for  haandslag:  Jeg  rakte 
alvorlig  min  Haand  ud,  han  .  .  slog  sin 
Høire  i  min.  Winth.VIII.223.  Værten  slaar  30 
begejstret  en  Haand  i  Bordet,  skønt  han  har 
hørt  Historien  talrige  Gange.  Wted.rZ.56. 
Han  slog  næsten  kammeratligt .  .  sin  Haand 
i  Gudes  til  F&T\el.ORung.VS.140.  slaa 
haand  i  haand,  se  Haand  10.  ||  slaa 
vingen  olgn.,  se  Vinge.  ||  m.  overgang  til  bet. 
13.  en  Kiempe,  som  slåer  Hænderne  fra 
hweT&ndie.Pflug.DP.Slé.  slaa  haanden 
af  en,  se  Haand  3.1.  ||  i  andre  særlige  forb. 
slaa  (arme,  ben,  hænder)  over  (i,  om,  paa)  40 
kors,  se  Kors  6.1  og  6.8.  slaa  hale  i  vand 
med  en,  se  I.  Hale  6.  ham  kan  du  slaa 
din  ryg  til,  se  Ryg  3.2.  slaa  sin  rumpe 
i  traad,  se  Traad.  ||  i  udtr.,  der  betegner,  at 
man  griber  fat  i,  bemægtiger  sig  noget,  (han) 
slog  en  Næve  i  min  Skioite.  Buchh.FD.lOé. 
slaa  haand,  klo,  sine  tænder  i  olgn.,  se 
Haand  3.2,  I.  Klo  I.4,  Tand.  i  videre  anv., 
i  forb.  slaa  tag  i,  se  Tag.  ||  (nu  næppe  i 
rigsspr.)  i  udtr.  for  at  spænde  ben.  *hand  50 
Foed  for  hannem  slaar  |  Naar  hånd  vil 
hannem  plette. Sort.Poet.41.  slaae  Krogfoed. 
vAph.(1759).  slaa  krog  for,  se  I.  Ej-og  1.6. 
(jf.  bet.  13.2^  m.  h.  t.  fodfæste:  slåe  foden 
fra  én.Moth.S447.  \\  (dagl.  ell.  vulg.)  i  udtr. 
for  at  sætte  sig.  slaa  Enden  i  en  Stol  .  .  og 
faa  et  Gl&sl  Ekstrabl.^^/6l921.1.sp.5.  slaa 
røven  i  bænken,  i  sædet,  se  Røv  sp.266**. 
slaa  benene  under  sig,  (sj.)  sætte  sig 
(egl.:  paa  hug?);  i  videre  anv.:  slaa  sig  til  60 
ro;  blive  hjemme  i  ro.  en  god  Gouverneur 
slaaer  Beenene  under  sig  i  sit  Huus  (og 
gaar  ikke  paa  jagt).  Biehl.DQ.IV19.  \\  (jf.  u. 
bet.  l.i)  om  ufrivillig  bevægelse,  fald.  *  Kongen 


(0:  Chr.  IV)  slog  Nakken  mod  Bunken. 
Blich.(  1920). XXIII. 31.  I|  uden  obj.,  i  forb. 
m.  præp.  (navnlig:  meaj,  især  som  beteg- 
nelse for,  at  man  gør  raske  bevægelser  (uden 
at  flytte  sig)  med  en  legemsdel;  ryste  paa; 
vrikke  med;  trække  paa;  ofte  som  udtr.  for 
overmod,  uvilje,  afvisning  olgn.  slåe  med 
rumpen,  som  en  tydsk  griQ.  Moth.S451. 
Fiskene  sloge  med  deres  Finner  og  Hale. 
HCAnd.(1919).I.110.  (han)  slog  ad  ham 
med  Haanden  og  sagde:  —  Gaa  saa  i  Seng. 
Schand.TF.1.86.  Stille  med  din  Mund,  sagde 
jeg  (til  husholdersken).  Men  hun  bare  slog 
med  Agteren  (0:  bagdelen).  K Lars. SF. 50. 
„Av  for  den  Lede!"  sagde  han  og  slog  med 
Fingrene  som  om  han  brændte  sig  paa  Må- 
den. AndNx.DM.III.77.  Doktoren  slog  .  . 
med  Skulderen  og  vendte  sig  fra  Sengen  for 
at  gaa  til  Bøxen. Søiberg.LL.338.  slaa  med 
hovedet,  gøre  et  kast  med,  ryste  stærkt  paa 
hovedet,  hånd  slåer  med  hovedet  som  en  gal 
ko.  Moth.S451.  naar  Bondemandens  Hest  ved 
Sommertid  staaer  i  Engen  og  slaaer  eller 
ryster  med  Rovedet.  Kierk.VI  1 1. 201.  slaa 
med  (ell.  paaj  nakken,  næsen  (ad),  se 
I.  Nakke  2.4,  I.  Næse  3.3.  slaa  med  vingen 
olgn.,  se  Vinge.  14.2)  (gldgs.)  m.  h.  t.  blikket: 
kaste  i  en  vis  retning;  især:  se  hurtigt,  flyg- 
tigt paa  noget.  *(han)  mod  Brevet  tog,  |  Det 
læsede  og  tit  paa  hende  Øyne  slog.  Holb. 
Paars.217.  Saa  tit  hånd  kaster  Øje  til  Secre- 
teren,  strax  slaar  hånd  Øj  ene  af  hende  og  seer 
paa  is oxden.sa.Jep.il 1. 3.  slaae  Øinene  i  en 
Bog.  VS0.IV.021.  *det  straalende  Øie  I  Ned- 
ad mod  Jorden  hun  slaaer.  PaiM.Poes./.40. 
slaa  sine  øjne  i  vejret,  se  Vejr. 

15)  m.  h.  t.  masse,  mængde:  flytte  fra  et 
sted  til  et  andet  med  en  rask  bevægelse.  15.1) 
m.  h.  t.  vædske:  hælde;  øse.  (Jesus)  slog 
(1907:  hælder;  .  .  Vand  i  et  Bækken.  Jo^i. 
13.5.  Musiqven  begyndes  .  .  Lucretia  stikker 
Hovedet  udaf  Vinduet  og  slaar  Vand  paa 
dem.Holb.Vgs.(1731).II.17(jf.:  (hun)  slog 
Vand  over  mig.  smst.1 1 1. 5).  Saa  ofte  Grød 
spises  skal  (oeconomus  paa  „Klosteret")  til 
hvert  Bord  skaffe  saa  meget  Godtøl  som 
behøves  til  at  slaae  paa  GTøden.Cit.1731, 
(Nyerup.UnivA.290).  naar  jeg  slaaer  Salt- 
syre i  en  .  .  Sølv-Opløsning  følger  en  Skil- 
ning. vAp?i.C%m.///.3i8.  *Hans  Kone  Melk 
fra  Hylden  tog,  |  Og  langsomt  den  i  Gryden 
slog.  Winth.V  163.  Søren  slog  en  Dram  i  sin 
KoTp.Pont.DR.U.177.  *Slaa  Rommen  i  Glas- 
setl  HSeedorf.DD.123.  om  paafyldning  af 
lamper:  Olien  er  vel  det,  der  holder  Lampen 
ved  lige,  og  kommer  den  til  at  brænde,  men 
slaar  mand  for  meget  paa  den,  kand  det  og 
udslukke  den.  Høm. Moral.I.148.  hun  hade 
.  .  slaaet  paa  L&mipen.  EulsvierB.51.  \\  (jf. 
bet.  11.3;  poet.)  m.  h.  t.  bølger,  skum.  Elven 
slaaer  sit  Skum  mod  den  stenede  Klint. 
Aarestr.SS.III.25.  \\  m.  h.  t.  ting  i  delvis 
flydende  form,  sejtflydende  stoffer,  opløsning 
olgn.  „Her  er  Sirupen."  —  „Slaa  den  udi 


197 


•laa 


slaa 


198 


Totten."  Holb.Kandst.IY 4.  slaae  Kalk  mellem 
Stene. vAph.(  1759).  fra  Kabyssen  blev  der 
addelt  Rationer  (af  grød),  slaaet  i  Taller- 
kenen med  en  Sley.JVJen8.RF.144.  m.  h.  t. 
æg(geblommer),  der  „slaas  ud":  (naar)  en 
Sans  er  kogt,  slaaes  to  a  tre  Æggeblommer  i 
en  Skaal  og  tværes  ud  med  Udet  Fløde. 
Huusm.(1793).59.  slaa  Æg  . .  i  Suppen.  SÆB. 
(nu  1.  br.)  nedlægge  (i  beholder)  til  opbeva- 
ring: slåe  smør  (o:  komme  smør  i  krukke),  lo 
Moth.S547.  Caviard  .  .  slaaes  .  .  i  Fade  og 
hoitføTes.LTid.  1725. 507.  (bøndersmør)  er 
Smør,  som  er  indkøbt  løst  og  slaaet  i  Træ  i 
Forretningen.  4ar6Fends.29i6.307.  Jj  talem. 
slaa  (koldt)  vand  i  blodet,  se  Blod  2.2. 
slaa  vand  paa  en  gaas,  se  Gaas  1.2. 
slaa  olie  i  (ell.  paaj  ilden,  se  I.  Olie  1.2. 
II  m.  præd.;  vist  kun  i  tilfælde  som:  slaa 
fuld,  hælde  fuld;  fylde.  Moth.S441.  slå  en 
spand  fuld  af  \a.nd. Feilb.  slaa  lens,  se  20 
lens  1.1  (og  2).  ||  slaa  noget  i  sig,  (dagl. 
ell.  vulg.)  m.  h.  t.  drik  (og  mad):  nyde  hurtigt 
og  begærligt.  Hånd  kand  slåe  i  sig  alt  det 
hånd  lortienei.Moth.S449.  I  min  tidlige 
Ungdom  kunde  jeg  taale  utroligt  (af  drikke- 
varer), var  lige  glad,  hvor  meget  jeg  slog  i 
ndg.Schand.O.II.34.  Med  Mellemrum  slog 
han  et  Glas  01  i  E&hen.Nathans.F.70.  jf.: 
vi  fik  (betjenten)  slæbt  inden  for  Døren  og 
slog  en  hel  Række  Glas  i  hsim.  Aakj.DK.91.  30 
1 5.2)  m.  h.  t.  stof  i  ikke  flydende  form;  rmvnlig 
m.  h.  t.  mængde  af  smaadele  (som  korn,  sand): 
hælde;  styrte;  ogs.:  kaste;  sprede;  strø. 
slåe  korn  på  tønden  til  topmål.  Moth.S456. 
*jeg  i  en  Ild  Røg-Offer  skulle  sl&Si.Falst. 
Ovid.79.  Slaae,  styrte  Mad  for  Hestene. 
vAph.(1764).  Begge  Qværne  maatte  sættes 
i  Gang  og  Kornet  først  brækkes  paa  den 
rhinske  Qvæm,  hvorefter  det  maatte  slaaes 
paa  den  ainåen.ChMourier.Brød.(1821).57.  ip 
Vi  have  meget  skjændt  paa  H.  for  den 
Historie.  At  spøge  med  religiøse  Ceremonier, 
slaae  Jord  paa  et  Dyr,  og  sige  Sprog  dertil. 
Gylb.III.206.  en  Smule  Pudder  havde  hun 
. .  slaaet  i  A.nsigtet.TidensKvinder.'/7l930.22. 
m.  h.  t.  sand:  se  II.  Sand  l.i  og  1.3.  om  sigt- 
ning: slae  korn  igennem  et  sold.  Moth.S450. 
Derpaa  slaas  Pulveret  gennem  Sigte  Nr.  30. 
PharmDan.(  1933). 372.  slaa  noget  gennem 
det  store  sold,  se  Sold.  15.3)  svarende  til  50 
bet.  13,  især  i  forb.  m.  al  ell.  fra:  fjerne  ved 
at  hælde,  øse,  ved  at  ryste  kraftigt  olgn.  Van- 
det blifver  .  .  slaget  af  Karret  .  .  i  Bouteil- 
leine.  Gram. Breve. 238.  Han  slog  Vandet  af 
Kasketskyggen.  ErlKrist.DH.146.  han  .  . 
slog  Asken  af  sin  Cigar. AaDons.S. 87.  \\  be- 
virke, at  noget  afsondres,  udskilles;  spec. 
(navnlig  dial.  og  ofte  m.  obj.  alene)  i  udtr., 
der  angiver,  at  en  ting  afsondrer,  udskiller 
vædske,  fugtighed,  luft  oign.  (dejen)  æltes  m 
kraftigt  med  Hænderne,  til  den  slaar  Blærer. 
PoWyxl939.Sønd.24.sp.4.  Høet  har  slaaet 
Sveden  i  Stakkene  (0:  er  blevet  fugtigt,  er 
gæret).  Kværnd.  Bygget  .  .  „slog  Ange"  (0: 


uddunstede  fugtighed).  AarbHolbæk.  1916. 20. 
slaa  kulden  af  noget,  se  I.  Kulde  1.  slaa 
skind,  se  Skind  4.8.  slaa  taare(r),  se 
Taare. ;/.  bet.  I6.2  sluin.:  slaa  dug.  Thuborg. 
F.151(se  Dug  sp.l084*').  |l  slaa  noget  af 
sig  ell.  fra  sig.  Per  begyndte  stille  at  slaa 
Sneen  af  sig. Lunde. F. 90.  jf.:  Det  var,  som 
Dyndet  slog  alle  usunde  og  giftige  Luftarter 
fra  sig. ErlKrist.S. 153.  slaa  vandet  af 
(vAph.(1759).I.1114)  ell.  fra  sig,  lade  van- 
det. Det  er  nemlig  meget  dumt,  at  det  at 
ramse  skulde  sætte  En  i  Sindsbevægelse,  da 
Sindsbevægelse  er  det  Indvortes,  og  det  at 
ramse  noget  Udvortes,  ligesom  at  slaae  Van- 
det fra  sig.  Kierk.Y  11.141.  DécH.  —  (1.  br.) 
billedl.:  give  udbytte;  kaste  af  sig.  Det  er 
maaske  ogsaa  mig,  der  er  Skyld  i,  at  Dit 
Opfinderi  ikke  sla'r  mere  af  sig,  end  det  gør. 
LeckFischer.K.130.  15.4)  (maaske  delvis  til 
bet.  12.1;  nu  dial.)  i  udtr.,  der  angiver,  at 
noget  bringes  ind  i  en,  paaføres  en  ved  trold- 
dom, slåe  gan  igennem  én  (o:  fortrylle;  jf. 
Ga,n{d)).  Moth.S450.  (hun)  havde  givet  sig 
til  at  kogle  lidt  med  Sandgaardsbondens 
unge  Kone  —  havde  skiftevis  slaaet  Barn 
i  hende  og  faaet  det  til  at  gaa  væk  igen  efter 
sin  'Vilie.AndNx.DM.1.72.  Gendarmerne  (red 
ud),  for  at  bringe  (den  kloge  mand)  til  Ar- 
resten i  Svaneke.  Men  han  slog  Mavepine 
i  dem,  de  kunde  ikke  bestille  andet  end  sidde 
i  Grøften  til  Spot  og  Spe  for  alle  Vejfarende. 
sa.FL.163.  billedl.:  *De  (a:  længsel  og  savn) 
lamme  min  Styrke,  |  De  knuse  mit  Mod,  | 
Fortærende  Flammer  |  De  slaae  i  mit  Blod. 
Winth.I.218. 

16)  som  betegnelse  for,  at  noget  helt  ell.  del- 
vis dækkes  med,  omsluttes  af  noget  andet. 
16.1)  m.  h.  t.  dækkende,  omgivende  lag;  især 
i  forb.  m.  om,  dels  m.  h.  t.  klædningsstykke, 
tæppe:  lægge,  svøbe  om  (især:  i  hast,  mer 
ell.  mindre  løst),  slåe  kappen,  nat  kiolen  om 
sig.  Moth.S452.  Jeg  slog  en  Overkiol  om  mig 
(og)  aabnede  Yindvet.  Bagges. L.II. 191.  Jeg 
slog  et  Tæppe  om  hende.  Buchh.FD.243.  dels 
m.  h.  t.  baand,  omslag  olgn.:  slåe  reb  om  no- 
get. Moth.S453.  slaae  Papir  om  noget.  Jf  O. 
Saa  slog  Fogden  Lænker  om  Moderen  og  trak 
af  med  hende.  Christmas.SH.145.  (huri)  slap 
Seglgarnet,  som  hun  var  ved  at  slaa  om  en 
Pakke.  JesperEw.PF.18.  (nu  sj.)  m.  h.  t.  kon- 
volut, kuvert:  vil  (De)  lade  besørge  en  Af- 
skrift og  . .  slaae  en  Convelut  om  den  og  sen- 
de den  til  Gaide.HCAnd.BC.II.61.  Coll.(smst. 
1V.290).  II  i  forb.  m.  over.  *Han  slog  over 
hende  Skarlagen  smaa.J9Ff7.nr.S.29.  dit 
Slæb  slaar  jeg  over  dit  Ansigt  (1871:  jeg 
(har)  opslaaet  dit  Slæb  for  dit  Ansigt^.  Jer. 
13.26(1931).  16.2)  m.  obj.,  der  betegner,  hvad 
der  dækkes,  tilhylles;  dels:  indpakke,  slaae  i 
Vakker.  vAph.(1759).  Jeg  slog  .  .  min  heele 
Boe  i  en  'Rdindse\.Skuesp.II1^.13.  alle  Breve 
. .  slaae  vi  strax  i  en  Convolut,  og  lægge  dem 
ind  paa  'Fodposteontoret.Gylb.1.69.  \\  dels 
(fagl.,  foræld.):  indfatte.  Naar  alle  Felterne 


13* 


199 


slaa 


slaa 


200 


(o:  glasmosaikkerne)  nu  var  „slaaet  i  Bly" 
og  hæftet  paa  begge  Sider,  kom  Kitningen 
og  Afpudsningen. Z)en(?L%.i932-33.207.  || 
dels  (jf.  bet.  16.2 j  i  videre  anv.:  underkaste  en 
vis  behandling;  fx.  (dial.)  i  forb.  som:  slaa 
(o:  lægge)  i  blød.  Feilb.  slaa  i  støb,  se 
Støb.  II  hertil  vist  ogs.  (jf.  dog  bet.  9.2  og 
16.8;  især  dial.)  udtr.,  der  betegner,  at  noget 
vædes  af  dug  (jf.  dugslaaet^,  overtrækkes  med 
fugtighed.  Det  var  nu  begyndt  at  mørknes  lo 
.  .  og  Madmødrene  var  hist  og  her  ude  ved 
Hækkerne  for  at  pille  Tøjet  ned,  inden  det 
sloges  af  D\xggen.Aakj.PA.77.  (han)  aandede 
ned  over  (navnepladen),  saa  den  blev  slaaet 
ligesom  med  Rimfrost.  VBergstrøm.HN.87. 
16.3)  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget  indblan- 
des i  noget,  at  noget  sammenblandes  med 
noget  andet  (paa  urigtig,  uhensigtsmæssig 
maade);  især  i  billedl.  anv.,  som  betegnelse  for 
sammenblanding  af  forhold  og  begreber.  Don  20 
Juan  (er  Mozarts  største  værk).  Hvad  han 
iøvrigt  har  frembragt,  kan  .  .  vække  vor 
Beundring  .  .  fryde  Hjertet;  men  man  gjør 
ham  og  hans  Udødelighed  ikke  nogen  Tje- 
neste ved  at  slaae  Alt  imellem  hverandre 
og  gjøre  det  Alt  lige  stort.  Kierk.1. 35.  Jeg 
forklarede  hende,  hvor  farligt  det  er  at  slaa 
Folk  i  Hob  efter  deres  Nationalitet.  BwcTjfe. 
FDK.121.  især  i  udtr.  som  slaa  i  bunke, 
i  hartkorn,  i  mønt,  i  sæk  med,  se  I.  30 
Bunke  1  osv.  16.4)  (vel  til  bet.  I6.2,  jf.  dog 
bet.  3.1  j  i  foræld,  udtr.  for  at  lægge  en  i 
lænker,  sætte  i  fængsel,  slåe  i  bånd. 
Moth.SMS.  slåe  i  fiæder. smsf.  slaa  i  jærn, 
se  Jærn  2.4.  jf.:  slåe  én  i  bolt  og  i&cn.Moth. 
S448.  II  t  slaa  arrest  paa,  (vel  til  bet. 
16.1?^  arrestere;  beslaglægge.  Holb.Masc.II.4 
(se  u.  Arrest  l.i).  W Høyberg. 0. 11.  jf.:  (jeg) 
slaaer  .  .  hermed  Arrest  paa  Dit  Hierte. 
Skuesp.ni,2.8.  40 

17)  (især  til  bet.  llj  i  udtr.  fra  forsk, 
lege  ell.  spil.  17.1)  om  „fanger"  i  forsk, 
lege;  dels  til  bet.  I.2 :  ramme  ell.  røre  en  anden 
(let)  som  tegn  paa,  at  han  er  fanget:  mere 
end  een  Gang  slog  Pouline  med  eet  Jens  et 
„Sidste!"  paa  8kxilåeTen.CMøll.PF.409.  Ej 
Legeb.51.  \\  dels  (jf.  bet.  12.ij  *  lege  som 
skjul,  saltebrød:  ved  slag  med  flad  haand  paa 
væg  olgn.  og  nævnelse  af  en  deltagers  navn 
angive,  at  vedk.  er  set,  „fanget";  ogs.  om  del-  50 
tager,  der  naar  fristed:  erklære  sig  fri  ved 
slag.  Ser  (fangeren  i  „saltebrød")  en  af  de 
gemte,  skynder  han  sig  tilbage  til  „Staa- 
stedet"  og  slaar  med  den  flade  Haand  der- 
paa,  idet  han  raaber:' „Saltebrød  for  Otto 
(osv.)."  —  De  gemte  søge  imidlertid  paa 
deres  Side  usete  at  naa  „Staastedet"  og  slaa 
„Saltebrød  for  mig",  hvorved  de  bUve  fri. 
Den,  der  først  bliver  slaaet  for,  skal  staa 
næste  Gang  .  .  slaa  alle  Saltebrød  for  sig  eo 
selv,  maa  den  første  staa  om  igen.Le^e&.V. 
(1897).16.  du  skal  „staa",  du  blev  slaaet 
først  i  ;■/.  Krist.BRL.åUff.  17.2)  m.  h.  t. 
lege,  hvor  det  gælder  om  at  kaste  ell.  ramme 


noget,  slåe  snebold. Moth.S443.  slaa  smut 
(plæder,  sinker),  se  Smut  (og  Plæde  2,  IV 
Sinke^.  ||  slaa  bold,  (nu  næppe  br.)  kaste 
med  bold;  spille  bold.  Helt.Poet.171  (se  I. 
Bold  2).  (der)  stod  et  heel  Dosin  Die  vie  og 
slog  Bold.  Biehl.DQ.IV  333.  JBaden.DaL. 
VSO.  II  slaa  top,  se  Top.  ||  om  lege,  spil, 
hvor  der  kastes  med  kugler,  kæppe  olgn.;  i 
forb.  som  slaa  kag,  kegler,  munk,  pind, 
skudsten,  se  Kag  2  osv.  slaa  tre  lange, 
alle  ni,  otte  om  kongen,  se  lang  I.5,  II. 
ni  2,  III.  otte  2.  slaa  en  skæv,  slaa 
skæve,  se  1.  Skæv  2.  om  slag  i  kroket:  slaa 
en  kugle  gennem  en  bue  j  slaa  en  kugle 
(sin  modstander)  død  (o:  (lade)  ramme 
sejrspælen  for  tidligt  og  gaa  ud  af  spillet;  jf. 
II.  død  2.3).  IdrætsB.I.631.  \\  om  kast  med 
mønter  olgn.  ved  lodkastning,  i  klink  olgn. 
slaa  plat  og  krone  (om  noget),  se  I.  Plat 
1.2.  II  om  spil  med  terninger  olgn.  Falst. 
Ovid.45(se  I.  Kode  2).  Aldrig  spilte  jeg 
høiest  Øine,  uden  at  slaae  tre  gange  Esser 
alle  efter  Mn&nden.  Skuesp.X.83.  kaste,  slaae 
lige,  ulige,  faa,  mange  Øine.  VS0.Y019.  lad 
os  slaa  om  en  OmgSing.Schand.TF.il. 309. 
slaa  terninger,  se  Terning.  17.3)  i  udtr. 
fra  brætspil;  dels  f  m.  h.  t.  selve  spillet.  *(han) 
kand  ey  for  dend  |  Pedantiske  Studering  .  . 

I  Faa  stunder  en  Forkering  |  at  slaae.  ^or^ 
Poet.98.  slåe  hrets^^il.  Moth.S440.  slåe  dam. 
smst.  II  dels  m.  h.  t.  de  enkelte  træk.  „Nu 
puster  jeg  Dammen  (0:  brik  i  damspil)"  — 
„Hvorfor  puster  I  den?"  —  „Fordi  I  ikke 
har  sldiget." Skuesp. 1 ,3.4.  jf.  bet.  32.3:  denne 
Brik  slaar  i  alle  Retninger.  BiÆT.  især  (jf. 
bet.  8.4^  m.  h.  t.  modstanders  brik:  slåe  en 
brikke.  ilf oift.(S44(?.  Jarlen  kom  (i  skak)  til 
at  slaae  en  af  Kongens  liøhere.Grundtv. 
Snorre.II.256.  naar  en  Brik  (i  damspil)  har 
et  tomt,  hvidt  Rum  bag  ved  sig,  da  kan  den 
anden  Brik  „slaa"  Modstanderen,  det  vil 
sige,  hoppe  over  hen  paa  det  tomme  Rum. 
Legeb.I,c.l8.  Skak.  (1916).  10.  17.4)  i  udtr. 
fra  kortspil;  dels  m.  h.  t.  selve  spillet  (jf.  udtr. 
et  slag  kort  u.  1.  Slag  4.4^.  Vi  slaaer  . .  engang 
imellem  en  Polskpas  eller  en  Styrvolt.  Zft^ 
Aftenp.l784.Nr.48.4.sp.l.  ||  m.  h.  t.  udspillet; 
i  billedl.  udtr.:  *(han  overvejer)  Hvorledes 
hånd  sit  Kort  mod  Jøderne  skal  slaa,  |  Og 
hvad  for  Ende  hans  begyndte  Sag  skal  faa. 
Kyhn.PE.20.  slaa  spar  to  til,  se  Spader. 

II  om  melding  olgn.  slaa  tout,  trumf,  se 
Tout,  Trumf.  ||  abs.,  i  spil  som  scherwenzel: 
melde,  at  man  kan  faa  alle  stik;  melde  tout. 
GlSpil.37. 

18)  (;'/.  ænyd.  sla  venskab;  vist  til  bet.  14.i 
og  egl.:  ved  haandslag  bekræfte,  indgaa  noget} 
i  enkelte  udtr.,  der  betegner  aftale,  for- 
bund, fællesskab  ml.  to  ell.  fiere;  især  i 
forb.  som  slaa  væd(s),  slaa  til  væds, 
slaa  et  væddemaal,  se  Væd,  Væddemaal. 
II  slaa  følge,  følgeskab  (med  en),  se  II. 
Følge  1,  Følgeskab.  ||  slaa  en  basseralle 
olgn.,    se    Basseralle.    ||    slaa    en    handel 


201 


slaa 


slaa 


202 


olgn.,  (jf.  slaa  en  handel  af  u.  bet.  39.6; 
dial.)  gøre  en  handel.  Kan  vi  slaa  en  lille 
Handel  om  noget  Trætø]? Lunde.F. 21.  Gravl. 
DB.1.57.  UfF.  II  slaa  raad  om  noget  (;/. 
raadslaa;  maaske  opr.  til  bet.  4.4,  ;/.  udir. 
som  smede  rænker;  «j.)  lægge  raad  op  om 
noget;  holde  raadslagning.  Moth.S453.  (jf. 
bet.  20^  uden  obj.:  slaa  til  raads,  se  I. 
Raad  7.2.  ||  slaa  halv  skade,  (alm.:) 
staa  halv  skade  (se  Skade  sp.l33**).  de  slog 
halv  Skade  om  Reparationen.  Pol. "/x,2935. 
O.sp.l. 

19)  »  forsk,  udir.,  der  betegner  bedrageri, 
løgn,    tilegnelse    af    andres    midler    olgn. 

19.1)  (især  talespr.)  egl.  til  bet.  3.3  og  4.4, 
t  udtr.  som  slaa  mønt  (se  Mønt  I.2),  slaa 
en  plade  (se  I.  Plade  S);  dels  i  forb.  som 
slaa  penge,  skaffe  sig  penge  ved  tiggeri, 
bedrageri  ell.  andre  mindre  fine  muller. 
Penge  havde  han  ingen  af,  maatte  vente,  til 
han  kunde  „slaa"  nogle.  Bang. H S. 359.  to 
eller  flere  Digtere  slog  sig  sammen  om  For- 
færdigelsen  af  et  Skuespil  for  .  .  hurtigt 
at  slaa  nogle  Penge.  TBierfreund.Shakespeare. 
(1898). 12.  En  Gang  havde  han  slaaet  en 
større  Sum  hos  Grev  R.KBokkenh.U.27.  jf.: 
jeg  slaar  aldrig  pr.  Biev.Rosenkrant2.MC.9. 
slaa  kapital  af,  se  I.  Kapital  5.  slaa 
noget  i  mønt,  gøre  noget  i  penge;  se  Mønt 
2.2.  jf.:  (Absalon)  befattede  sig  (ikke)  med 
at  opkræve  de  ældre  indtægter,  som  slog 
synder  og  nådemidler  i  penge.  AD Jørg.1. 354. 
m.  obj.,  som  betegner  den,  man  faar  (søger  at 
faa)  penge  hos;  i  forb.  som  slaa  en  for 
penge.  Jeg  har  slaaet  den  fine  Mand  for 
Penge  til  Lys,  ellers  blev  han  ikke  inviteret 
med.EBrarCi.HH.31.  en  talentfuld  fremmed 
Plattenslager  „slog"  mig  for  100  Kroner. 
OlfJespersen.Oplevelser.(1930).34.  jf.:  man 
kunde  ikke  slaa  Forvalteren  for  et  Ord  om 
Gaardens  Yærdi.  AaDons.S.234.  \\  dels  i  udtr. 
for,  at  man  kommer  med  undskyldninger, 
usandsynlige  paaskud,  søger  at  unddrage  sig, 
skulke  fra  noget,  prøver  at  skaffe  sig  kredit 
olgn.  slaa  en  fægt,  en  jækkert,  en 
pjækkert,  se  Fægt  2  osv.  slaa  plat,  se 
II.  Plat.  slaa  (sla)  den,  se  u.  I.  Pjækkert  2. 

19.2)  t  forb.  m.  under,  i  udtr.  som  slaa 
noget  under  sig,  (maaske  til  bet.  11;  //.  bet. 
62.2;  nu  ikke  i  rigsspr.)  dølge  noget;  stikke 
noget  under  stolen;  ogs.:  tilegne  sig  noget 
uretmæssigt.  JJuel.379.  Imidlertid,  paa  det 
jeg  ey  skal  siunes  at  vilde  dølge  eller  slaae 
under  mig  det  ringeste,  maae  jeg  tilstaae, 
at  (osv.).Gram.(KSeUkSkr.I.35).  Slaae  Pen- 
ge under  sig.  Høysg.S.303.  Argu8.1771.Nr. 
45.3.  JBaden.DaL. 

20)  (jf.  bet.  21^  uden  obj.  (i  særlige  anv., 
der  nærmer  sig  til  intr.  brug,  se  bet.  D); 
navnlig  i  flg.  anv.:  20.1)  svarende  til  bet.  I.1-2: 
svinge  haanden  ell.  et  redskab  for  at 
ramme  noget;  ogs.:  lade  slag  falde  paa 
noget;  især  om  bevægelser  ved  afstraffelse,  i 
slagsmaal.  Holb.Jep.1.5.  han  (var)  saa  heldig 


at  blive  ansat  som  Pedel  paa  en  Dandsebod. 
Der  kunde  han  ikke  let  slaae  for  haardt. 
Blich.(1920).XXX.lll.  Læreren,  der  skal 
slaae  (0:  prygle  eleven).  Kierk. XI. 81.  And 
Nx.PE.III.67.  II  i  udtr.,  der  betegner,  at 
man  hensynsløst  uddeler  voldsomme  slag,  ikke 
ser  sig  for,  fægter  i  luften  olgn.  slåe  i  blinde. 
Moth.S448.  slaa  til  højre  og  venstre, 
jf.  II.  højre  3.3.  slaa  til  side  (med),  se  I. 

10  Side  7.1  slutn.  slaa  løs  (med,  paa  noget). 
2Makk.5.3(Chr.VI;  se  II.  løs  3.5;.  *(han) 
Løfter  sin  Kjæp  og  slaaer  løs  paa  Anden. 
Rich.SD.106.  han  slog  løs  uden  Skrupler  og 
uden  Hensyn  til,  hvor  han  T&mte.E Erichs. 
YL.95.  slaa  fra  sig,  (jf.  u.  bet.  8.4,  13.i 
og  I6.3;  holde  en  modstander  borte  ved  slag; 
forsvare  sig  med  kraft,  de  Tyrker  .  .  sloge 
bedre  fra  sig  end  de  plejede.  Holb.Intr.348. 
du  maatte  slaae  fra  dig,  saa  blev  Kiellingen 

20  nok  god.  sa.Jep.1. 3.  *(vi)  Slog  fra  os,  som 
vi  kunde,  |  Og  lysned  paa  vor  Yei.Winth. 
HF.130.  Nu  var  han  ved  at  gaa  ud  af  sit 
gode  Skind;  han  jog  Øjnene  søgende  rundt 
efter  noget  at  slaa  fra  sig  med.  AndNx.PE. 
11.32.  jf.:  Fejden,  den  eneste,  hvori  Digteren 
slog  fra  %ig.VilhAnd.Litl.III.240.  slaa  om 
sig  (nu  1.  br.  omkring  sig.  Clitau.IR.40. 
Bagges.1.174.  EErichs.YL.99),  uddele  slag 
til  højre  og  venstre;  kæmpe,  forsvare  sig  vildt, 

30  hensynsløst,  (ofte  i  forb.  m.  medj.  Moth.S452. 
slaae  om  sig  med  Hænderne  .  .  med  Kaarden 
.  .  med  Fødderne.  JBaden.DaL.  (den  drukne) 
slaaer  om  sig  med  en  Stok  eller  Stav,  han 
har  i  Haanden,  hvorved  han  træffer  Hans. 
PVJac.Trold.28.  Søiberg.KK.II.19.  jf.:  »Jeg 
er  som  Krud,  |  Der  om  sig  slaaer,  paa  Ilden 
kastet.  Bredahl.1. 38.  billedl.:  gøre  hensynsløs, 
voldsom  brug  af;  ofte:  ustandselig  føre  i  mun- 
den, tale  om.    slaae  om  sig  med  Latinske 

w  Skields-Ord.  LTid.1752.320.  gjøre  Cour  og 
slaae  om  mig  med  Complimenter.  Paiif./. 
299.  Jeg  fik  den  (0:  en  ellers  uiilgængelig  se- 
værdighed) at  see,  da  (min  ledsager)  alle- 
vegne slog  om  sig  med,  at  jeg  skulde  afgive 
Rapport  til  Storfyrstinden.  lFors.OP.i7i.  et 
flot  Sted,  hvor  rige  Folk  slog  om  sig  med 
Y enge.  I sakDin.FF. 351.  \\  i  andre  særlige 
forb.,  talem.,  ordspr.  olgn.  slaa  først,  især: 
begynde  et  slagsmaal.  Bagges.1.56.  FritzJurg. 

M  nr.91(se  II.  først  l.i^.  den,  der  slaar  først, 
slaar  bedst  olgn.,  man  skal  komme  modstan- 
deren i  forkøbet.  Grundtv.Da.Ordsprog.(1845). 
nr.789.  den  der  slaar  først  slaar  to  Gange, 
siger  man  for  et  gammelt  Ord.  AndNx.PE. 
1.136.  om  modsætn.-forb.  m.  ord  som  høde  og 
true  s.  d.  —  m.  overgang  til  bet.  20.5:  naar 
man  slaar  iblandt  en  flok  hunde  ost;., 
se  Hund  2.2.  ||  om  slag  med  smedehammer. 
*slaa  Svende,  slaa  saa  det  knager.  DrocAm. 

60  PHK.57.  spec.  (jf.  slaa  for,  slaa  op  u.  bet.  45.i, 
56.« ;  dial.):  bruge  forhammeren.  Manden  skul- 
de gerne  med  til  Smedjen  for  at  sige,  hvad  der 
skulde  laves  og  for  at  „slaa".  Jlar^lfors. 
1920.115.  20.2)  om  dyr;  især  om  hest:  spar- 


203 


slaa 


slaa 


204 


he  (med  bagbenene);  ofte:  være  tilbøjelig  til 
at  sparke.  VSO.  (hesten  har)  Halmdusk  ved 
Øre  og  Hale  —  pas  paa,  den  slåårl  Fleuron. 
IN.53.  jf.  bet.  21.1:  en  Dag,  da  den  nærmer 
havde  slaaet  efter  ham,  trak  han  den  hen 
paa  Grønjord  og  kastede  den  med  de  bare 
NæyeT.Buchh.K.22.  om  urolig  hest:  Hestene 
(begyndte  at)  slaae  til  Baase  og  Spiltouge. 
NPWiwel.R.280.  slaa  over  hamlen,  se  I. 
Hammel.  ||  om  en  rovfugls  angreb,  et  Egern 
smutter  foran  (hornuglen)  langs  en  Gren !  (ug- 
len er)  uheldig  i  sit  første  grumme  Hug;  hun 
slaar  fra  neden  af  paa  det ;  men  hun  jager  bare 
Kløerne  i  Grenen,  hvor  Egernet  sad.  Fleuron. 
DTN.99.  II  (jf.  hugormeslaaet,  ormeslagen; 
dial.)  om  hugorm:  (søge  at)  bide;  „hugge". 
en  Hugorm,  der  staar  paa  Halen,  parat  til 
at  sldiSi.PoV*/d925.7.sp.4.  Feilb.  20.3)  til 
bet.  2,  om  benyttelse  af  instrument  olgn. 
slåe  til  bords  (o:  ved  musik  give  tegn  til  at 
gaa  til  bords). Moth.S458.  „Slaa!"  —  raabte 
(han),  drejende  sit  Hovede  imod  Spille- 
mændene —  „Slaa!"  Trommehvirvlerne  slog 
a,Ji.AKohl.MP.II.314.  Der  er  „slaaet"  (0: 
givet  signal)  for  2134.  Til  Spor  6.  Bønnelycke. 
Lt.338.  II  (jf.  bet.  å.i)  om  benyttelse  af  skrive- 
maskine olgn.,  kasseapparat  m.  m.  Det  (0:  et 
maskinskrevet  brev)  er  jo  kassabelt,  Mand. 
De  har  gentaget  hver  Sætning  flere  Gange 
og  „slaaet  ovenover"  i  hvert  andet  Ord. 
PoV /il935.Sønd.7 .sp.2.  \\  slaa  ved  siden 
af,  se  I.  Side  8.2.  20.4)  (især  landbr.  ell.  dial.) 
til  bet.  7.2:  bruge  en  le;  ogs.:  meje  (Feilb.). 
Blich.(  1920). XIV.  150.  pløje  og  saa,  meje  og 
sl&a.  SvGrundtv.F Æ.II .19.  *vi  hvæsser,  og  vi 
slaar,  |  indtil  Maanen  stiger  bleg.  Aakj.RS. 35. 
FrGrundtv.LK.247.  SjællBond.lOS.  Feilb. 
20.5)  (især  poet.,  højtid.)  til  bet.  8:  hugge 
til  med  et  vaaben;  angribe  med,  bruge  slag- 
vaaben.  *  Skrækkens  Engel  |  Har  opløftet 
sit  Sværd  —  nu  svinger  han  det  —  nu  slaaer 
hBin.Ew.(1914).I.210.  PVJ ae. Trold. 32.  *(vi) 
fik  med  Kannibaler  Dyst  .  .  |  og  skød  og 
stak  og  slog  og  gjorde  lyst.  JF  Jens.  (7.358. 
II  i  videre  anv.:  kæmpe;  stride.  Sort.HS.G2^. 
*Det  halve  Norge  slog  for  Hakon  Jarl,  | 
Den  halve  Deel  for  OM.Oehl.  111.132. 
*Han  snakker  ei  men  slaar.  PjPafcer.FTT^. 
jf.:  *  Retfærd  paa  din  Side  slaaer.  Zfeifc.Poef. 
V.149.  i  forb.  m.  vinde  olgn.:  Erling  (befa- 
lede) alle  sine  Mænd  at  anraabe  Gud  om 
Lykke  og  Seier.  Derpaa  angreb  han,  slog 
og  y&ndt.  Mall.SgH.66.  PAHeib.Sk.I.314. 
♦Daniel  (0:  Daniel  Rantzau)  stod  paa  en 
Hede  .  .  |  Og  slog,  tU  Svensker  Græsset  bede, 
I  Og  slog,  indtil  han  overvandt.  OeW.ZZ/TT 
217.  II  (^,  ^)  om  skib  i  kamp.  den  Side  af 
Skibet,  som  ikke  sl3ieieT.SøkrigsA.(1752). 
§740.  Slaae  med  aabne,  med  lukkede  Porte. 
Fisker. SøO.  20.6)  til  bet.  9-10:  udøve  en  vis 
paavirkning;  spec.  (nu  sj.):  revse;  straffe; 
tugte,  det  er  (straffeprædikanten),  der,  ved 
straffende  at  slaae  eftertrykkeligt,  giver 
Tiden   Lidenskab  til  at  slaae  igjen.ZierA;. 


XI. 81.  sml.:  Livet  slaar  (o:  giver  drøje  slag). 
KnudRasm.GS.1.25.  jf.  IL  læge  1:  *Gud 
eene  Tiden  deler,  (  Hånd  baade  slaaer  og 
(SalmHj.454.3:  Han  saarer  og  han^  heler. 
Bror  s. 249.  \\  om  paavirkning  af  legemets  fy- 
siske tilstand;  især  m.  h.  t.  svimmelhed,  util- 
pashed efter  nydelse  af  spiritus.  Hade  man 
om  Vinteren  faaet  en  Snaps  til  Maden,  saa 
var  det  ikke  arriveret  (0:  at  man  var  blevet 

10  fuld) ;  nu  er  'et,  det  slaar  for  meget.  KLars. 
SF. 98.  Ost  og  Postejer,  Sauce  og  bagte 
Sager,  alt  det  opsender  en  ugudelig  Atmo- 
sfære, der  s\&a,T. Bønnelycke.( BerlTid.^^/»1921. 
Aft.l.sp.2).  denne  Vin  sla&r. Bl&T.  \\  om 
aandélig  paavirkning:  imponere;  overraske; 
ogs.:  virke  med  styrke.  Det  Indre  af  (Ribe 
domkirke)  slaaer  maaskee  meest  ved  dets 
usædvanlige  Brede.  Høyen.(D  Ugeskr.2R.II. 
18).  Om  kirkelige  og  ukirkelige  slagord  er  i 

20  almindelighed  at  sige,  at  de  nok  slår,  men 
ikke  altid  T&mmer.EdvLehm.Romantikogkri- 
stendom.(1910).61.  (den  danske  natur)  er 
hverken  ophøjet  eller  storslået;  den  „slår" 
slet  ikke.Rørd.TB.26.  jf.:  Tidsskriftet  .  . 
slaar  ret  godt  i  Publikum.  JPJac.f Brandes. 
III. 51).  20.7)  til  bet.  ll.i  og  17.1-2:  gøre  et 
kast;  flytte  noget  med  kast,  slag;  især  om 
deltagere  i  lege,  spil.  slåe  lige.  Moth.S 441. 
(keglerejseren)  erklærede  .  .  at  nu  kunde  de 

30  begynde  at  sla,''e.CMøll.F.276.  hvem  skal 
slaa  nu  (0:  i  kroket)?  j  slaa  skævt,  se  V 
skæv  2.2.  20.8)  i  forsk.  udtr.  om  ammuni- 
tions, skydevaabens  virkning;  dels  (for- 
æld.) i  betegnelser  for,  at  krudt,  skyts  olgn. 
virker  godt,  har  den  rette  slagkraft,  kuglen 
slåer.  Moth.S440.  jo  længere  en  Bøsse  gjem- 
mes  ubrugt,  desbedre  slaaer  åen.Blich. 
(1920). XV 1. 190.  MilTeknO.  om  krudt:  smst. 
151.  Il  dels  (til  bet.  20.i^  om  gevær:  støde, 

40  hugge  mod  skulderen  ved  affyring,  kortløbede 
geværer  slaar  haardere  end  langløbede  j 

21)  (jf.  bet.  20^  uden  obj.,  i  særlige  forb. 
m.  præp.,  der  betegner  det,  hvorimod  et  slag, 
kast  osv.  rettes.  21.1)  slaa  efter  en  (med 
noget);  dels  til  bet.  II.2:  kaste  noget  efter  en. 
han  slog  efter  (Chr.VI:  tilj  David  .  .  med 
Stene  (1931:  kastede  Sten  efter  David^. 
2Sam.l6.6.  Frøken  M.  åbnede  vinduet,  da 
Torkild   igen   slog    (o:    kastede    sten)    efter 

50  yinteTSdhleTne.  Hjortø. FS.6.  \\  dels  til  bet.  14.i : 
rette  et  slag  mod  noget,  især  for  at  skubbe  det 
bort.  MO.  Han  slog  efter  Cigaretpakken.  ErJ 
Krist.DH.84.  jf.  bet.  1.3:  Bjørnen  tog  Finnen 
i  den  ene  Labbe  .  .  og  med  den  anden  slog 
den  efter  Bnnden.BUch.(1920).XVII.118. 
billedl. :  Satirikeren  Juvenal  slaar  efter  Kvin- 
derne. BilleskovJ.H. 1. 122.  21.2)  slaa  i  noget, 
især  til  bet.  1:  lade  et  slag  falde  paa  noget 
(en  vædske,  en  masse,  en  større  flade  olgn.). 

60  (man)  lader  det  koge  op,  men  slaar  med  en 
Qvast  derudi,  og  rører  det  om,  saa  at  det 
skummer  got.CVarg.Farve-Bog.(1773).22.  Da 
Baaden  var  paa  Siden  af  os,  slog  han  .  . 
med  en  Baadshage  i  Søen,  saa  at  Vandet 


206 


slaa 


slaa 


206 


stænkte  mig  oyer.PVJac.Trold.?.  slaa  i  For- 
tovet med  sin  Stok.  Bl&T.  m.  h.  t.  slag,  der 
tyder  paa  vrede,  ophidselse,  ell.  som  skal  vække 
ens  opmærksomhed  olgn.:  han  slaaer  —  i 
Prædikestolen,  og  fægter  i  Lxdten.  Kierk. 
XI. 82.  Schand.F.87.  især  i  forh.  slaa  i  bor- 
det, skiven,  se  I.  Bord  2,  I.  Skive  4.  t  udtr. 
fra  spil:  hans  Bord  (er)  af  tykke  Eege- 
Planker,  hvoraf  den  Talemaade  hos  Bonden 
kommer:  at  slaae  i  Planken,  som  er  meget  lo 
brugeligt  ved  Kortspil.  Jttngfe.37.  Under- 
tiden^^kan  Genstandene  (i  „skrabnæsespil") 
ligge  saaledes,  at  man  ikke  kan  bjerge,  man 
har  da  Lov  til  at  „slaa  i  Bunken",  saa- 
ledes at  Legen  kan  fortsættes,  men  den, 
derjslaar,  fortaber  Retten  til  at  bjerge  i  den 
Omg&ng.Sal.*XXI.644.  ||  slaa  i  hænderne 
('haanden,  Aarestr.SS. 11.215;  se  Haand  sp. 
657^*),  føre  haandfladerne  mod  hinanden; 
hanke,  klappe  i  hænderne.  Moth.S448.  *For-  20 
baust'i  sine  Hænder  |  Den  gamle  Fisker  slog. 
Oehl.XXX.127.  21.3)  slaa  paa  noget,  især 
til  bet.  1.  du  (0:  Moses)  skal  slaae  paa  Klip- 
pen, saa  skal  der  flyde  Vand  ud  af  den. 
2M0S.I7.6.  *Den  Brudgom,  han  slog  nu  paa 
Dørren  med  Stok.Bogfjes.Yi22.  jf.  ndf.  sp.206\- 
„Dersom  De  slaaer  paa  min  Datter  — "  — 
„Ih  min  Gud,  hvor  kan  De  troe,  at  jeg  — " 
—  „Jeg  mener,  dersom  det  er  hende.  De 
peger  til  — ".Oversk.EY83.  slaa  paa  sit30 
laar,  se  Laar  1.2.  slaa  paa  patrontasken, 
se  Patrontaske,  slaa  paa  (penge)pungen, 
(1.  hr.)  prale  med  sine  penge,  slaa  paa  vog- 
nen og  mene  hestene,  se  Hest  1.4.  —  til  bet. 
1.2:  *kun  jeg  slaaer  paa  (0:  angriber,  kæmper 
mod)  den,  |  Som  er  i  Stand  at  slaae  paa  mig 
igien.Oehl.XI.SS.  jf.:  Jøden  er  altsaa  blot 
en  professionel  Type  at  slaa  paa  (0:  satiri- 
sere over ).  Billeskov J.H. 1. 17 3.  \\  m.  overgang 
til  bet.  D.  et  askebagt  Bygbrød  vendte  sig  40 
hid  og  did  i  Midianiternes  Leir;  og  der  det 
kom  til  Teltet,  da  slog  det  derpaa  (1931: 
stødte  det  til  det^,  saa  at  det  faldt,  og  det 
kastede  det  overende,  og  Teltet  faldt.  Dow. 
7.13.  *  Rotter  paa  Tag  |  Sprang  om  og  paa 
Ruderne  slog.  Wilst.D. 1 1 1. 1.  *Ved  Nattens 
Frembrud  slog  det 'paa  min  Rude  —  |  Jeg 
spurgte  højt:  hvem  der? Drachm.SB.63.  || 
(ti  bet.  2,  m.  h.  t.  instrument,  der  bringes  til 
at  give  lyd,  redskab,  der  sættes  i  bevægelse.  50 
Slaae  paa  Klokken.  SøLex.(  1808).  Husets 
Herre  slog  paa  sit  Glas  (jf.  u.  Glas  2.ij 
mange  Gange,  før  der  blev  Ørenlyd.  iSc/iand. 
W250.  Den  kommanderende  bør  saa  vidt 
muligt  selv  slaa  paa  Telegraf  en.  JBorden^. 
Søm.1.238.  Aa,  du  slog  forkert  paa  Kasse- 
apparatet. Z/tndsfcouHons.iVH.lS.  jf.:  naar 
man  slaaer  paa  de  fleste  af  de  høitravende 
Phraser  (i  bogen),  saa  klinge  de  temmelig 
h\i\ilt.Mynst.(Hjort.B.I.141).  slaa  paa  har-  60 
pe,  klaver,  lut,  pauke,  se  I.  Harpe  1 
osv.  slaa  paa  skjolde(ne),  se  Skjold  l.s. 
slaa  paa  en  streng  olgn.,  paa  traaden, 
se  Streng,  Traad.  slaa  paa  stortromme, 


tromme,  se  Stortromme,  Tromme.  ||  (maa- 
ske  til  udtr.  som  slaa  paa  en  streng  (se 
Streng j;  jf.  slaa  paa  noget  u.  bet.  34.3 ) 
overf.,  m.  h.  t.  emne:  bringe  paa'Jale;  tale  om; 
isasr:  diskutere  løseligt;  komme'  med  hentyd' 
ninger  til;  berøre;  antyde;  m.  h.  t.  forslag: 
fremkomme  forsigtigt  med;  Jienstille.  ♦Han  sig 
til  Flytning  vilde  lave,  |  Men  Værten  .  . 
paa  Pengene  først  slog.  ChrBorup.PM. 17 5. 
at  min  Kone  .  .  ikke  en  eneste  Gang  .  .  jeg 
vil  ikke  engang  sige,  yttrede,  eller  bad, 
men  saa  meget  som  slog  paa,  at  man  dog 
nok,  som  andre  Folk,  kunde  boe  om  Vinteren 
i  Kiøhenh&yn.  Rahb.E.Y349.  Jeg  slog  for- 
sigtigen  paa,  hvilken  Ulykke  der  kunde 
ramme  .  .  Yædrelåndet. Hjort.Valg.19.  Hun 
nævnede  nogle  Gange,  at  hun  var  gift,  slog 
lidt  paa,  at  hun  levede  adskilt  fra  sin  Mand. 
Brandes.XI.71.  han  slog  paa  et  større  Laan 
af  mig,  ja  han  sagde  det  rent  nd.  Bergstrøm. 
MD.46.  Sofie  slaar  paa  en  Kop  Kaffe. 
KBecker.B.272.  21.4)  slaa  til  nogen  ell. 
noget,  rette  et  slag  mod  nogen  ell.  noget; 
især:  søge  at  ramme  noget  med  kraft,  vold- 
somhed. Hugger,  slaar,  eller  stikker,  nogen 
til  een  med  vred  Hue  .  .  og  rammer  een 
anden,  da  er  det  ej  Vaade.DL.S — 11 — 5. 
♦Forbittret  Kongen  slog  til  ham  med  Stok- 
ken. Heib. Poet. III. 423.  Slaaeren  har  Ret  til 
at  slaa  til  en  fejl  Bold.  Kricket.l930.15.sp.2. 
Han  slog  til  hende,  så  hår  og  man  røg  af 
hende. irnsf.Ordspr.302.  slaa  til  pottens, 
se  I.  Potte  sp.l22V*"<>*\  \\  m.  bibet.  af,  at 
man  tager  ubehersket  fat,  bærer  sig  ubehæn- 
digtjad,  slaar  om  sig  (saa  noget  derved  øde- 
lægges ell.  beskadiges).  *Lad  os  slaae  til  denne 
Biiste  I  Saadan,  at  den  falder  ned.  Hostr. 
(Corsaren.^V%1843.sp.l2).  Pelle  var  utaal- 
modig  og  vilde  gæme  slaa  til  Arbejdet. 
AndNx.PE.IL271.  I  Kampens  Hede  slog 
Hans  Peter  til  Lampen.  Korch.LL.20.  i  udtr., 
der  betegner  kaadhed,  overmod:  Han  slår 
ordentlig  til  Rokkesidse  .  .  Giver  dygtig  ud. 
Krist.Ordspr.301.  især  i  forb.  slaa  til  Søren, 
se  Søren.  (1.  br.)  overf.:  stikle  til;  kritisere. 
Aristophanes  slaar  til  ham  lejlighedsvis  i 
adskillige  af  sine  Stykker.  JLHeib.(StSprO. 
Nr.93.89).  en  ung  fransk  Æsthetiker  .  .  slog 
bravt  til  Thory&ldsen.  Rubow.BB.51.  \\  (til 
bet.  1.3  og  20.2^  om  kaad,  ubændig  hest: 
sparke;  i  udtr.  som  slaa  til  hamlen,  skag- 
lerne, tøjet,  se  1.  Hammel  osv.  \\  m.  tings- 
subj.,  om  berøring;  jf.  u.  I.  Las  l.i,  Pjalt  I.2: 
Pjaltet  og  forreven  saae  han  ud,  og  den  ene 
Klud  slog  til  den  ånden.  Blich.(1920).XXI  1 1. 
139. 

B.  refl. 

22)  til  bet.  I.2-3;  m.  h.  t.  slag  (stød, 
puf),  man  tilføjer  sig  selv;  dels  om  fri- 
villig handling.  *en  Løve  (stod)  \  Rystende 
vredt  sin  Man,  og  slog  sig  med  viftende 
lia.le.Oehl.XIX.183.  J.  slog  sig  paa  Lom- 
merne. —  Jeg  har  ikke  T?engene.  ErlKrist. 
MM. 106.   især  i   udtr.   som  slaa   sig   for 


I.. 


207 


slaa 


slaa 


208 


brystet,  paa  hoften,  paa  munden,  se 
Bryst  3.1  osv.  slaa  sig  til  ridder  (paa 
noget),  se  Ridder  3.8,  ||  dels  om  ufrivillig 
handling  (hvorved  man  saares,  kommer  til 
skade,  føler  smerte),  slåe  sig  i  hovedet.  ilfo^Æ. 
S448.  slaae  sig  paa,  imod  Bordet.  V SO. 
falde  og  slaae  sig. sms<.  talem.  (1.  hr.):  Det 
forstår  sig,  den,  der  falder,  han  slår  sig. 
Krist.0rdspr.71.  m.  nærmere  bestemmelse  af 


og  drejen  sig:  kaste  sig.  Haren  slåer  sig 
(o:  ændrer  stadig  retning). Moth.S 442.  Hvert 
Øjeblik  blev  han  kastet  over  mod  et  eller 
andet  opstaaende,  naar  Skibet  slog  sig. 
FalkRønne.K.35.  (hesten)  var  .  .  en  Smule 
urolig  over  at  være  flyttet  og  slog  sig  i 
sine  Liner. BerlTid."/d938.Aft.7.sp.3.  slaa 
sig  i  tøjet,  tøjret,  se  Tøj,  Tøjr.  25.2)  (jf. 
bet.  26;  nu  sj.)  m.  angivelse  af  retning.  Jeg 


slagets  virkning:  slaa  sig  ihjel,  se  ihjel  1.  lo  slog  mig  derfor  til  Venstre,  og  søgte  et  Sted 


jf.:  *mod  den  brede  Bringe  (paa  skibet)  \ 
Slaaer  Bølgen  sig  til  Sknm.  Oehl.XXIX.253. 
(jf.  bet.  21)  m.  præd.:  (han)  slaar  sig  blaa. 
Cit.l842.(AarbThisted.l924.137).  (han)  slog 
sig  iordæryet.Krist.JyA.VI.85. 

23)  (til  bet.  8.1,  jf.  bet.  30;  sml.  ogs.  jy. 
slaa  sig  for  noget,  vægre  sig  ved,  samt  und- 
slaa  (sig)^  overvinde  hindringer  ved  kamp; 
kæmpe  sig  (til).  Slaae  sig  til  en  Plads  o: 
ved  Kamp  at  opnaae  den.  VSO.  jf.  bet.  59 :  20 
Mand  (skal)  ei  slåe  sig  ret  til,  men  vel  slåe 
sig  til  rette.  Moth.S458.  Slaae  sig  en  Plads 
til.V SO.  II  næsten  kun  (jf.  bet.  51. 3 j  i  forb.  m. 
(i)gennem;  dels  i  egl.  bet.,  som  betegnelse 
for,  at  man  kæmper  sig  forbi  en  fjende,  der 
omringer  en  ell.  vil  spærre  ens  vej.  slåe  sig 
igennem  fenderne.  Moth.S450.  Efterat  Kiø- 
benhavn  saaledes  i  tre  Maaneder  havde  for- 
svart sig  ved  egne   Kræfter,  slog  den  saa 


op,  hvor  jeg  kunde  overnatte. (9166.7.72. 
*Slaa  dig,  trætte  Asfalttraver,  |  i  en  bred  og 
mægtig  Stol.  FrNygaard.0.74.  \\  overf.,  i 
udtr.,  der  betegner  sammenslutning.  Slaaer 
eder  tilhobe  (1871:  Skynder  Eder^,  og  kom- 
mer, alle  hedninger  trindt  omkring!  Joei.3.i6 
(Chr.VI).  slåe  sig  i  kammeratskab  med  én. 
Moth.S448.  Man  slog  sig  i  Selskaber.  £^6fe 
Aftenp.l784.Nr.ll&12.1.sp.2. 

26)  bet.  25  i  særlige  forb.  m.  præp.  26.1)  (i 
rigsspr.  især  gldgs.)  i  forb.  m.  fra:  vende 
sig  bort  fra  nogen  ell.  noget;  opgive  forbindelse 
med  nogen;  sige  sig  løs  fra  ell.  (især)  opgive 
virksomhed,  beskæftigelse,  vane.  slåe  sig  fra 
et  parti  til  andet.  Moth.S447.  Jeg  seer  paa 
hans  Klæde-Dragt,  at  hånd  alt  har  slaaet 
sig  fra  Medicinen.Holb.KR.il 1. 9.  *fra  Bour- 
gogneflasken snart  jeg  slaar  mig.  Drachm. 
I)J.I.85.  slaa  sig  fra  bogen,  se  I.  Bog  2.2. 


længe  ønskte  hollandske  Flode  sig  igiennem  30  ofte  i  forb.  slaa  sig  fra  verden,  forsage 


Sundet.  Mall.SgH.122.  Norman-Hans.SB.81. 
dels  i  overf.  anv.,  i  udtr.,  der  betegner  kamp 
for  tilværelsen:  ere  der  mange,  som  ved  Dri- 
stighed slaae  sig  igiennem  Verden,  saa  ere 
der  og  mange,  som  snuble  paa  Yejen.Holb. 
Hh.1.83.  Anti-Spectator.54.  at  slaa  sig  igen- 
nem Livet  som  Intendant  ved  Hæren.  Bran- 
des.II.441. 
24)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  til  bet.  5(3),  som 


verden,  hun  maa  ikke  dog  gandske  slaa  sig 
fra  Verden,  man  maa  have  nogen  For- 
nøjelse ihl&nt.  Holb.Jul.5sc.  Skuesp.IY480, 
jeg  (kan)  dog  ikke  beqvemme  mig  til  at 
slaae  mig  fra  Verden,  som  man  siger,  og  at 
vende  den  Ryggen.  PalM. I  L.1 1 1. 360.  jf.  bet. 
26.3:  Du  slår  dig  nok  fra  verden  til  brænde- 
vinsflasken. Zns^.Ordspr.28.  II  (nu  dial.) 
nægte  at  opfylde  ell.  udføre  noget;  undslaa  sig 


udtr.  for,  at  noget  lægger  sig  ell.  ligger  40  for  noget;  gaa  fra  noget.  ♦Vilt  du  ey  meere 


(navnlig:  rundt  om  noget)  i  visse  folder, 
slyngninger,  at  noget  slynger  sig,  falder 
paa  en  vis  maade.  *Hans  Kiortel,  hviid  som 
Snee,  sig  om  hans  Fødder  slaaer.  Tode./. 297. 
*Det  lokkede  .  .  Haar  |  Sig  om  den  hvælvede 
Tinding  s\a,3ier.0ehl.XXIY249.  *rundtom 
Huset  slaaer  |  Et  Gjerde  sig  af  Hvidtjørn. 
Winth.HF.197.  *Skyggen  slog  sig  tæt  om 
Træets  Yod.Schand.UD.lll.  \\  m.  overgang 


din  antagne  Ven  antage?  |  Vilt  du  dig  gand- 
ske fra  den  Venskabs  Byrde  slaa,?  Falst.Ovid. 
123.  fordi  han  hørte  paa  det  (0:  at  du  lovede 
noget),  kan  Du  s'gu  ligegodt  slaae  Dig  fra 
det.  AntNiels.FL.il. 65.  jf.:  (hestene)  slog 
dem  fra  ædet  (0:  gik  fra  foderet).  tlfF.  \\ 
(jf.  bet.  28.4^  m.  tings-subj.,  om  forandring  af 
vilkaar  ell.  tilstand.  Næringen  sloeg  sig  meer 
og  meer  fra  }i\iset.Ew.(1914).III.275.  26.2) 


til  bet.  25,  om  dyr,  der  krummer,  snor  sig.  50  i  /or6.  m.  paa;  dels:  slutte  sig  til  (en  person,. 


Aalen  slaar  sig  om  krmen.Esp.309.  i  udtr. 
som  slaa  sig  i  bugter  (VSO.),  folder, 
*Nu  stoed  vor  Fendrick  ret,  nu  var  hånd 
gandske  krum,  |  Som  kunstig  Madick,  der, 
nu  gandske  ret  sig  holder,  |  Nu  i  et  Øjeblick 
sig  slaaer  i  mange  iolder.  Holb.Paars.315. 
sa.MTkr.471(se  I.  Fold  2).  *den  falske, 
eddergrønne  Snog  |  I  Ring  sig  om  den  Sortes 
Ankel  slog.  Staffeldt.D.1 1. 285. 


et  parti;  navnlig  m.  bibet.  af,  at  man  ude- 
lukkende giver  sig  af  med  og  overhænger 
vedk.);  dels  m.  h.  t.  beskæftigelse,  vane:  (ude- 
lukkende) hengive  sig  til;  gaa  over  til.  Siden 
den  Tid  har  han  ogsaa  slaaet  sig  paa  Jeres 
Blades  Yolitik. Schand.TF.II.304.  *En  ta'er 
en  Elsker,  En  paa  Biblen  slaar  sig.Drachm, 
DJ. 1.178.  Det  var  Lange  med  Arnoldsen. 
Lange  havde  i  den  sidste  Tid  slaaet  sig  paa 


25)  (jf.  bet.  24  slutn.)  til  bet.  11. 3  og  14.i,  eo  Arnoldsen. Bang.S .305.   (han)   slog  sig   paa 


om  bevægelse  af  (en  del  af)  legemet,  af 
en  genstand.  25.1)  (1.  br.)  om  pludselig, 
rykvis  bevægelse,  hvorved  stilling  ell.  bevæ- 
gelsesretning ændres;  især  om  urolig  venden 


Hestehsindél.  JV Jens. HF. 129.  slaa  sig  paa 
flasken,  se  IL  Flaske  1.  ||  til  bet.  25.2. 
slaa  sig  paa  ens  parti,  (jf.  u.  bet.  26.3; 
nu  1.  br.)  slutte  sig  til  ens  parti.  (Wormordsen) 


209 


8la« 


sil 


210 


slog  .  .  sig  .  .  paa  det  lutherske  V&rti.Molb. 
B.54.  Brandes.VIII.368.  slaa  sig  paa  si- 
den af,  se  1.  Side  1.2.  ;/.;  adskillige  fornem- 
me Herrer  slog  sig  paa  Biskoppernes  Side. 
Molb.DH. 11.216.  II  m.  tings-subj.:  anbringe 
sig;  sætle  sig  et  sted;  dels  (jf.  bet.  28.3^  om 
fugtighed  olgn.:  ♦hvad  er  det?  Guldbægret 
her  er  vaadt?  .  .  |  Duggen,  som  slaaer  sig 
paa  Metallet  h\ot.Recke.FJ.40.  jf.  flg.  gruppe: 
(malingen)  maa  kunne  tørre  htirtigt,  for  at  lo 
Fugtigheden  ikke  skal  slaa  sig  paa  Jernet. 
SkibsMask.20.  dels  om  sygdom,  skadelig  paa- 
virknir^g  olgn.:  kaste  sig  over;  angribe,  en  For- 
kjølelse,  der  havde  slaaet  sig  paa  Øret. 
Heib.Poet.Y  1.142.  der  (rørte)  sig  alligevel 
angerfulde  Følelser  hos  ham,  og  den  Slags 
Ting  slog  sig  altid  straks  paa  hans  For- 
døjelse. Ponf.S'Jf. 32.  sygdommen  har  slaaet 
sig  paa  hjernen,  se  Hjerne  l.i.  26.3)  (nu 
navnlig  i  udtr.  som  slaa  sig  til  ro,  taals^  t  20 
forb.  m.  til,  slutte  sig  til  nogen  ell.  (især) 
give  sig  af  med,  hengive  sig  til  noget  (beskæf- 
tigelse, vane  osv.).  Paa  Vejen  blev  Lars 
Eriksen  bestj^ked  med  en  Hob  Bønder,  som 
sloge  sig  til  ham.  Holb.DH.II.85.  Tilforn  laae 
jeg  alleene  nedgraven  i  Historier  og  Philo- 
sophia  morali,  derefter  slog  jeg  mig  til  at 
studere  i  gamle  Love. Overs.afHolbLevned. 
206.  de  fleste  andre  Norske,  sloge  sig  til 
denne  Mening.  Molb.DH. II.3.  (hun)  opgav  30 
strax  sine  Luftcasteller  .  .  og  slog  sig  til  det 
Solide.  PalM.IL.II.181.  Manden  forsvarer 
sig  med,  at  Konen  var  ham  utro  .  .  Saa 
slaar  han  sig  til  at  fortælle,  at  Konen  var 
n&Ttig.  KBokkenh.  Detkgl.  Theaters  sidste  Blaa- 
taamsFange.(1911).26.  slaa  sig  til  bogen 
olgn.,  give  sig  til  at  læse,  studere,  naar  jeg 
skal  slaae  mig  til  Læsning,  forsømmer  jeg 
mit  Handværck  dermed.  Holb.Kandst.1. 4. 
LTid.1749.199.  slaae  sig  til  Studeringer,  w 
vAph.(1759).  Han  havde  en  Bog  i  Haanden, 
thi  han  havde  slaaet  sig  til  Lectme.  C Bernh. 
X.256.  slaa  sig  til  handel:  Holb.llJ.IY6 
(se  u.  U.  Handel  4.1^.  vAph.(1759).418. 
slaa  sig  til  ens  parti  olgn.,  (jf.  u.  bet.  26.2; 
nu  næppe  br.)  slutte  sig  til  ens  parti.  Moth. 
P34.  hånd  forbød,  at  ingen  uden  godsis, 
æris  og  livs  fortabelsze  maatte  slaae  sig  til 
det  Svenske  påTtie.J Juel. 429.  Wess.l46(se 
Parti  sp.527**).  jeg,  for  mit  Vedkommende,  50 
kunde  ikke  være  en  Mand  imod,  som  havde 
indrettet  alt  saa  godt  for  mig,  at  jeg  slog 
mig  til  Hr.  Bianco  Lunos  Side  (0:  urider  en 
typograf  strid).  J  C  Lund.  Er. 39.  i  udtr.  for  at 
liengive  sig  til  en  last:  slåe  sig  til  dobbel. 
Moth.S458.  (vi)  sloge  os  i  vor  Fortvivlelse  til 
SpQ.Gylb.VI.63.  slaa  sig  til  drik,  se  Drik  2. 
jf.:  Slaae  sig  .  .  til  Drukkenskab. Høysg.S. 
87.  Mads  slog  sig  til  at  drikke.  Z)roc/»m.FZ). 
255.  slaa  sig  til  flasken,  se  IL  Flaske  1.  60 
jf.:  (han)  har  slaaet  sig  til  Yinen.Schand. 
TF.I.146.  slaa  sig  til  liderlighed,  se 
Liderlighed,  i  udtr.  for  at  falde  til  ro,  føje: 
slaa  sig  til  hvile,  til  rette,  til  ro,  til 

XX.    Kentrykt  »•/,  1940 


rolighed,  til  taals,  til  taalmodighed, 
se  1.  Hvile  I.2,  L  Ret  4.2  osv.  ||  m.  tings-subj., 
om  forandring  af  vilkaar  ell.  tilstand.  Hidtil 
havde  Veiret  føiet  de  Kongelige.  Medens  de 
nølede  i  Meldorp,  havde  det  slaaet  sig  til  en 
stærk  Tø.Molb.DK.116.  det  slog  sig  til  en 
Lungebetændelse.  Larsen. 

27)  til  bet.  24  og  26,  m.  adj.-præd.  (ofte 
uden  kongruensbøjning);  især  i  forb.  slaa 
sig  løs  (dagl.  los.  Kollerød.143).  1.  om  le- 
vende væsen:  ved  at  slaa  om  sig,  foretage  ryk 
olgn.  befri  sig  for,  hvad  der  holder  en  fast; 
rive  sig  løs.  da  vi  kom  over  til  Vognen  .  . 
havde  Hestene  slaaet  sig  løs,  og  vare  gaa- 
ede  hjem  ad  Gaarden  til.  Wors.OB.102.  Ind- 
brud .  .  Forretningens  Prokurist  .  .  tog  fat  i 
Sigtedes  Jakkekrave;  men  Sigtede  slog  sig 
løs  og  undløb.  PolitiE.*'/*1925.3.  2.  m.  tings- 
subj.,  om  ophævelse  af  fast  forbindelse.  Bar- 
denfl.S0m.il. 138 (se  u.  II.  løs  2.\).  dersom 
en  af  de  svære  Kanoner  paa  Luv  Side  havde 
slaaet  sig  løs  (under  overhalingerne),  var  den 
.  .  gaaet  gennem  Skibssiden.  UriderDanne- 
brog.l936.68.sp.l.  3.  overf.,  om  ophævelse  af 
afhængighed,  tvang,  befrielse  for  aandeligt 
tryk;  især  som  udtr.  for,  at  man  uden  hemning 
hengiver  sig  til  noget,  navnlig  at  man  morer 
sig  af  hjertens  lyst.  *Vor  Jomfru  .  .  fornam 
at  alle  vare  ude,  |  Hun  slog  sig  derfor  løs, 
brød  ud  i  bitter  Gra&d.  Holb.Paars.199. 
(junkeren)  slog  .  .  sig  paa  denne  Tid  ret  løs, 
og  tog  Deel  i  alle  de  Fomøielser,  som  Vel- 
anstændighed kunde  tillade  en  Cavalier  af 
hans  Stand.  Prahl.AH. 1. 113.  Da  nu  vor 
Troupe  trues  med  Ruin  .  .  saa  vil  jeg  idag 
slaae  mig  løs,  og  give  lidt  Ondt  fra  mig. 
Hrz.XllI.258.  Stilhed  og  Alvor  .  .  er  beteg- 
nende for  Polen.  Det  er  et  Land,  hvor 
offentligt  Ingen  slaar  sig  \øs.Brandes.X.72. 
*en  sorgløs  Knøs,  |  der  støjer  op  og  slaar  sig 
\ø%.Rode.A.97.  (jf.  bet.  26.1 ;  1.  br.)  i  forb.  m. 
fra:  *den  Dag  .  .  |  Da  jeg  derover  mig  skal 
løs  fra  Sorrig  slaa.  FaIsf.0rid.S9.  Kirkens 
Oversættelse  havde  saa  mange  Hundredaars 
Hævd,  at  det  kun  var  de  allerfremmeligste, 
der  kunde  slaa  sig  løs  fra  den  og  gaa  .  .  til 
dens  græske  KMe.Brandt.CP.194.  \\  (sjæld- 
nere) i  andre  forb.  jeg  kom  til  for  længere 
Tid  at  slaa  mig  fast  (0:  tage  fast  sommer- 
ophold) i  Jylland.  S'c^n(i.O.//.355.  de  (ka- 
stede) Remme  om  hans  Arme  og  Ben  og 
fik  ham  omkuld.  Orm  værgede  sig  fortvivlet 
og  var  nær  ved  at  slaa  sig  fri.JVJens.Br. 
263.  saa  maatte  han  slaa  sig  tilfreds 
mæ  det.B.T.^'/»1939.4.sp.4.  især  (vel  tU 
dels  m.  tilknytning  til  bet.  28.2^  t  udtr.  for 
vrede,  ophidselse,  modvilje:  Formanden  slog 
sig  en  enkelt  Dag  gal  og  gav  sig  til  at  ud- 
skælde Hr.  N.  ^.EBrand.(Pol.*'/i»1925.9. 
sp.5).  Rode.SF.94.  Saa  slog  han  sig  kal- 
kunsk, bandte  og  truede.  JVJens.NH.73(jf. 
kalkunsk  2.2^.  slaa  sig  vrang,  se  vrang. 

28)  om  forandring  af  udseende,  til- 
stand m.  m.  28.1)  (nu  kun  diaX.)  om  for- 

14 


211 


slaa 


slaa 


212 


andring  af  sindstilstand,  navnlig  som  udtr. 
for,  at  man  tetænker  sig,  kommer  paa  andre 
(og  bedre)  tanker;  især:  falde  til  ro.  Hånd 
slåer  sig  nok  nar  hånd  faer  betenkt  sig. 
Moth.S442.  han  slog  sig  i  (o:  fortrød)  han- 
delen. C7/F.  II  sindet  (ell.  det.  UfF.)  slaar 
sig  (i  ham)  olgn.,  han  falder  til  ro.  Uiver 
blødgjort,  sindet  slåer  sig  vel  hoB  ham,  setter 
sig  vel  i  ham  igeTi.Moth.S200.  En  Timestid 
gik  (hans)  ubeherskede  Raseri  ud  over 
(konen),  saa  endelig  havde  Sindet  slaaet  sig. 
Thit  Jens.  Jydske  Historier.  (1916).  29.  UfF. 
28.2)  (til  bet.  26.1,  ;/.  dog  bet.  28.8^  navnlig 
om  træ,  jærn  m.  m.  (anv.  som  byggemateriale): 
forandre  form  ved  sammentrækning  ell.  ud- 
videlse; trække  sig  skævt,  krumt;  kaste 
(II.9.8)  sig.  vAph.(1772).III.  Luften  er  saa 
tør  at  alt  Træe  slaaer  aig.  Estrup. HistBl.30. 
Dørene  slog  sig  i  Fugtigheden.  FrPottZsen, 
MD.150.  Skinnerne  „slaar  sig"  i  Varmen. 
Riget.'V7l913.6.sp.l.  |j  (;/.  bet.  27;  1.  br.)  m. 
præd.  (stenen)  slaaer  sig  Isxnm..  O Pihl.Tegl- 
verk.(1808).8.  et  Billede  har  ved  Indflyt- 
ningen slaaet  sig  skævt  i  Rammen.  PoZ. */to 
1934.Sønd.ll.sp.4.  28.3)  (jf.  bet.  16.3;  især 
dial.)  afgive,  afsondre  fugtighed;  ogs.,  især 
om  flade:  blive  dækket  af  fugtighed;  dugge; 
endvidere:  indsuge  fugtighed  og  derved  (jf. 
bet.  28.2^  forandres,  forringes,  glasset  har 
slagen  sig.Moth.S469.  Man  maae  sette  (ka- 
gerne) hen  hvor  der  er  varmt,  ellers  slaaer 
de  Big.OeconH.(1784).I.247.  Ser  De,  her 
ligger  Cigarerne  paa  en  Slags  Rist  .  .  Saa 
slaar  en  Cigar  sig  aldrig.  C Møll.F. 17 5.  Lige 
idet  Humlen  kommer  fra  Køllen,  er  den  saa 
tør,  at  den  rasler.  Efter  Tørringen  lægges 
den  paa  Loftet  for  at  „svede"  eller  „slaa 
aig'\  DSt.1915.182.  Feilb.  FynskHjemstavn. 
1936.26.  II  (jf.  bedugget  2.3;  til  bet.  10.2 ; 
sj.)  om  tilstand  under  beruselse,  man  (kom) 
jo  nemt  til  at  drikke  en  lille  Smule  mere 
(til  et  middagsselskab),  end  man  havde  godt 
af.  Og  der  var  noget,  der  hed,  at  „det  slog 
sig",  naar  man  kom  ud  i  Kulden  bagefter. 
KMich.LL.289.  28.4)  (nu  kun  dial.)  aftage, 
forringes  i  omfang,  størrelse,  slåe  sig  i 
•vegtQn.Moth.S449.  svinene  har  slået  sig  .  . 
er  faldne  i  pris.Petift. 

C  pass.  slaas  m.  særlig  bet.;  af  udtale- 
og  bøjningsformer  hørende  til  bet.  30  nævnes: 
inf.  og  præs.  slaas  [slros]  fslåaes.  Høysg.AG. 
94)  (tidligere  undertiden  (skrevet)  slaes 
(LTid.1745.772),  slages  (JacBircherod.R.23); 
jf.  som  gengivelse  af  vulg.  udtale  [slås]  ell. 
dial.  (Kort.l39(sjæll.).  Thorsen.120)  [sla's]: 
sla's.  Hrz.D.1.184  {oo  Plads),  sla'es.  Hrz. 
XIV.325  (cvD  Plads).  Hostr.G.150  (csd  tilpas), 
slås.  Gjel.GL.573.  \\  præt.  sloges  [•slo-(q)9s] 
(Høysg.AG.94)  ell.  (1.  br.  i  rigsspr.)  sloge- 
des  (Sillanpåå.DenfrommeElendighed.( overs. 
1924).30.  jf.  Esp.§206)  ell.  (dial.)  slogest 
(Gravl.T.149.  jf.  Feilb.III.396f.)  \\  part.  (for- 
men undgaas  i  rigsspr.  helst  ved  omskrivning, 
navnlig:  været  oppe  at  slaas^;  slaaedes  ['slå*- 


oBas]  ( T  Bruun.  (Skuesp.  1, 1.46).  Grundtv. 
Snorre.1.26.  Ing.LB.1.76.  SvGrundtv.FÆ.II. 
9.  Schand.IF.345.  KLars.SA.29.  sa.SpP.97. 
VilhAnd.Litt.il. 647.  jf.  Rask.Grammarofthe 
Danishlanguage.(1830).64.  Wiwel.181.  Feilb. 
111.397)  ell.  sloges  ["slo-(q)8s]  (Brandes.E. 
180.  AaIbs.VE.127.  AndNx.MD.198.  Fleu- 
ron.IFA.19.  sa.VS.138.  Svedstrup.EG.1.227. 
BornholmsTidende.*^/al933.1.sp.6.  jf.  Wiwel. 

10  181)  ell.  (nu  især  dial.)  slaas  [sl(os]  (HO And. 
L.33.  FrHolst.Revuen.(1880).67.  AndNx.PE. 
11.165.  sa.FL.54.  NMøll.VLitt.II.489.  jf. 
Esp.§206.  Flemløse.184.  slaaes.  LTid.1755. 
138)  ell.  (nu  dial.)  slaaets  (Klevenf.RJ.50. 
Blich.(1920).XIX.67.  UfF.  jf.  SBloch.Sprogl. 
227.  Rask.  Grammar  of  the  Danish  language. 
(1830).64)  ell.  (nu  dial.)  slagets  (hår  slagets 
eller  slaaets.  J Baden.Gram.142.  jf.  Esp. §206 
samt  Arkiv.XI.200)  ell.  (dial.,  især  jy.)  slaast 

20  (WEøyberg.O.30.  Skuesp.V  11.103.  Olufs.GD. 
159.  Thuborg.A.83.  sa.K.lll.  Steenberg.H. 
1.99.  UfF.  jf.  Feilb.III.396f.  Kort.173. 
MKrist.FS.20)  ell.  (dial.)  slogest  (JakKnu. 
LU.269.  jf.  Kort.173.  Feilb.III.397)  \\  imp. 
(undgaas  som  regel  ved  omskrivning)  slaas 
(jf.  EJessen.Gram.132.  Mikkels. Ordf. 37 9  samt 
Flemløse.184)  \\  hertil  (især  barnespr.  ell. 
vulg.)  nydannet  slaasse  ['slmso]  SFrifelt. 
Lyng.(1918).56.    Gravl.EP.259.   DagNyh.'/n 

30  1930.Sønd.2.sp.l.  KBecker.VYI.134.  Martin 
AHans.K.14.  jf.  Wiwel.181  samt  Feilb.III. 
397;  præt.  -ede,  part.  -et;  ogs.  som  dep.  slaas  - 
ses:  hvad  hed  (feltherren  Rantzau)  for  Re- 
sten til  Fornavn,  og  hvem  var  det  han  slaas- 
sedes  meAl  PoU*Ul934.Sønd.7 .sp.2.  jf.  Feilb. 
111.397. 

29)  {ofte  vanskeligt  at  skelne  fra  alm.  pass., 
jf.  fx.:  da  han  næste  Gang  kiørte  derforbi, 
væltede  (han)  og  sloges  i\åQ\.Thiele.II.244') 

40  i  særlige  udtr.  for  forandring  af  tilstand  ell. 
omstændigheder;  især  i  flg.  anv.:  29.1)  (jf.  bet. 
26.2;  nu  næppe  br.)  i  udtr.,  der  betegner,  at 
noget  kommer  til,  noget  tilstøder  en;  navnlig  i 
forb.  m.  til,  (ænyd  d.  s.  (Kalk.lV.380b*'^, 
jf.  ænyd.  tilslaa(s)  og  ty.  zuschlagen,  ramme) 
om  hvad  der  bliver  en  til  del,  om  noget  ondt, 
ubehageligt,  som  rammer  en.  (ofte  i  forb.  noget 
slaas  en  tU^.  han  (blev)  skudt  udi  sit  eene 
Been,  hvortil  sloges   Koldfyr,   saa   at  han 

50  døde  af  samme  Sk&åe.Holb.DH. 11.481.  dend 
Ulycke,  vores  Familie  sloges  til.  KomGrønneg. 
1.151.  *daglig  Svaghed  slaaes  mit  svage  Le- 
gem  ti\.Falst.Ovid.68.  Det  er  at  beklage,  at 
Stakkels  Folk,  som  leve  i  Uselhed,  slaaes 
Børn  til,  uden  at  see  nogen  vis  daglig 
Udkomst  for  sig.Langebek.Breve.466.  Grundtv. 
PS. 1.544.  II  næringen  slaas  til  huset 
olgn.,  (jf.  u.  bet.  26.1^  der  kommer  fiere  og 
flere  kunder  til  huset  (forretningen).   Moth. 

60  N102.  VS0.IVN19.  \\  i  forb.  m.  i.  der  slaes 
pokker  i  (o:  gid  pokker  tage  det).Moth.S462. 
29.2)  (dial.)  d.  s.  s.  bet.  28.3.  glasset  slåes. 
Moth.S462.  Rask.FynskeBS.53.  Høet  slaaes 
(o:  bliver  fugtigt,  gærer)  i  Stakkene. Zvcernd« 


213 


slaa 


fllaa 


214 


Stenene  slaaes  i  Porten,  det  betyder  Regn. 
smst. 

30)  (glda.  slas  (Rimkr.)  og  slages,  /»v. 
slås;  til  het.  1.2  og  8.1 ;  m.  h.  t.  formen  slaasse 
jf.  II.  bidse)  m.  reciprok  bet.;  om  to  ell.  flere: 
gensidig  tilføje  hinanden  slag;  banke,  prygle 
hinanden;  være  i  slagsmaal  \\  ofte  i  forb. 
slaas  med;  dels  (og  især)  m.  subj.,  der  kun 
betegner  den  ene  part  (A  slaas  med  B),  dels 
(sjældnere)  m.  flertals-subj.,  i  udtr.  som  de 
slaas  med  hinanden  ^dersom  de  (to  gamle 
mænd)  var  yngere,  saa  vilde  de  gaae  for 
haanden  og  slaaes  med  hinanden  om  Pamela. 
Pamela.1.103).  30.1)  t  egl.  bet.;  nu  især  om 
mere  tilfældigt,  irregulært  slagsmaal, 
i  ældre  tid  ofte  om  tvekamp,  duel.  Holb. 
Kandst.YS.  at  slaaes  et  Par  Gange  om  Dagen, 
med  den,  som  man  elskte  allerbroderligst  (o: 
sin  broder).  Ew.(1914).IV235.  saa  slog  han 
mig,  og  jeg  slog  igien  .  .  og  saa  har  vi  slaaest 
siden.Olufs.GD.159.  Her  har  været  Tyve  .  . 
Pigerne  har  hørt  hvorledes  Hans  har  slaaedes 
med  dem. Ing.LB. 1.76.  *Kjøter,  er  du  grov? 
Saa  kom  an,  lad  os  sla'slHrz.D.I.lSé.  *  Ka- 
ren, Maren,  Mette,  |  de  slo'es  (Børneremser. 
(1867).12:  sloges^  om  en  gammel  Hætte. 
Bømerim.1.4.  nogle  drukne  Karle  .  .  der 
havde  slaaest  om  Pigerne.  Steenberg. H. 1. 99. 
Nogle  unge  Mænd,  der  sloges  uden  for  en 
Kro,  blev  af  Patruljen  anholdt  for  Gade- 
uorden. Du€lMnd.iV.15i.  slaas  paa  hug  (o: 
fægte  med  hugvaaben),  se  IV  Hug  1.  (nu 
næppe  br.:)  slaaes  med  Hundene  (o: 
tigge).  Junge,  talem.:  det  er,  (lige)som 
naar  de  blinde  slaas,  om  noget,  der  ud- 
føres paa  maa  og  faa,  gaar,  som  det  bedst  kan. 
Han  (o:  en  daarlig  skrædder)  syr  Klæer, 
lisom  naar  di  blinde  slaas:  træffer'ed,  saa 
tTSd9er''eå.SjællBond.69.  det  er  aldrig  eens 
skyld,  naar  to  slaas,  se  Skyld  3.2.  Jj  (1.  br.) 
m.  flg.  (pleonastisk)  sammen  (jf.  sam- 
men 2.1  j.  De  slaaes  qvants-viis  sammen. 
Holb.Ul.II.9.  II  i  forb.  m.  ord  af  sa.  ell.  lign. 
bet.  slaaes  og  3tmges.vAph.(1759).  De  .  . 
brødes  og  sloges  uden  .  .  Frygt  for  Død. 
Schytte.Polit.15.  slaas  og  drages,  rives 
og  slaas,  se  III.  drage  11. i,  IV  rive  6.2. 
II  m.  nærmere  bestemmelse  af  redskab,  vaaben 
olgn.,  især  ved  præp.  med  ell.  (undertiden) 
paa  (se  paa  8.2^  ell.  (nu  dial.)  i  (jf.  III.  i 
10.1  samt  Feilb.III.397)  ell.  (næppe  i  rigsspr.) 
m.  bestemmelsen  direkte  tilknyttet,  i  forb.  som 
slaas  fingre,  om  leg,  hvori  de  to  deltagere  kæm- 
per saaledes,  at  de  slaar  pegefinger  mod  pege- 
finger (Krist.BRL.605).  jeg  fodrer  dig  ud  til 
Fuglestangen  at  slaaes  med  mig  enten  med 
en  Sax  eller  en  Kokke-Kniv.  Holb. LSk.III. 
10.  tilsidst  sloges  vi  med  Snebolde.  Biicft. 
(1920).XIX.94.  (han)  havde  slaaedes  i  Sne 
med  nogle  Drenge.  JakKnu.TS. 17.  (Kleopa- 
tra:)  jeg  nævnede  dine  (o:  Antonius' s)  Be- 
drifter, og  til  min  Forfærdelse  svarer  han 
(o:  Herodes):  Jeg  nærer  ingen  Beundring  for 
Folk,  der  kun  kan  slaas   med   Hænderne. 


KMunk.EI.24.  jf.  bet.  30.2:  »Man  slaaes  med 
Sværd,  med  Pen,  og  med  Næver.  P^/?et6. 
(Rahb.Tilsk.1791. 207).  slaas  med  (paa  ell. 
i)  næverne,  se  I.  Næve  1.  slaas  med 
sten  olgn.:  Moth.S788.  Brandes.IV.325.  naar 
( kalve- )Benene  var  pillede  .  .  kastede  man 
dem  efter  hinanden,  —  besynderligt  nok, 
da  Drengene  og  Kathrine  ellers  aldrig  sloges 
i  Sten  eller  Klodder  eller  brugte  andre  af 

10  den  Slags  Lege,  der  nærmede  sig  til  Slags- 
maal. JafcjBrnw.LZ7.2S3.  II  m.  subj.  i  ent.  og 
uden  angivelse  af  modparten;  ofte  i  udtr.,  der 
betegner  en  person  som  stridslysten.  Torden- 
skiold,  nest  at  bede  Stabl  Goddag,  sagde  at 
hafve  ofte  forhen  slaaets,  men  ey  for  en 
saadan  Bagatelle.Klevenf.RJ.50.  *  Ingen  maa 
slå'esl Hrz.XIV325.  „Jeg  har  ikke  slaas  — 
jeg  blev  overfaldet,"  sae  jeg  krænket.  J.nd 
Nx.FL.54.  han  sløvest  altiden.Gravl.T.149. 

20  (han)  har  stor  Lyst  til  at  slaas  med  Sne. 
LindskovHans.NH.107.  \\  (talespr.,  1.  br.,  jf. 
VSO.)  om  krigere,  soldater,  hære  olgn.  2Makk. 
13.22.  Søemænd  (leder)  efter  Vinden  og 
Luven  førend  de  slaaes.  Holb. MTkr.353.  *der- 
for  vil  jeg  slaas  som  tapper  Landsoldat. 
PFaber.VY2.  *nu  kalder  Natmanøvren.  | 
Tre  Dage  skal  vi  slaas  paa  Treide  Næs. 
SigfrPed.NSY.8.  slaas  til  sidste  mand, 
se  II.  sidst  1.4.  II  (dagl.)  om  dyr.  De  gamle 

30  Romere  opførde  store  Bygninger  for  at  lade 
vilde  Dyr  slaaes.  JSneed.IX.134.  han  havde 
lagt  Dele  af  Indvoldene  ud  i  Gaarden,  hvor 
6  Katte  havde  sloges  om  dem.  Bornholms 
Tidende.*^ltl933.1  .sp.6.  i  sammenligninger: 
*i  den  Smule  Land  (o:  Danmark)  \  Bekæmpe 
Kongesønnerne  hverandre  |  Hvert  Øieblik, 
saasnart  en  Fader  døer,  |  Og  slaaes  om  Stum- 
perne, som  sultne  Ravne  |  Paa  Marken  om 
et    kadsel.0ehl.XI1.17.     De    tilbageblevne 

40  Russere  slaas  som  vilde  Dyr. Pol.*U1940.1. 
sp.3.  slaas  som  en  løve  (løvinde),  se  1. 
Løve  2.2  (Løvinde  2).  talem.:  naar  krybben  er 
tom,  slaas  hestene,  se  Hest  1.4.  30.2)  i  overf. 
anv.;  dels  i  udtr.  for  heftig  strid,  uenig- 
hed, diskussion:  Moth.S453.  slaaes  med  een 
om  et  Ord,  eller  om  et  Ords  Bemærkelse. 
Høysg.S.123.  „hvordan  skal  de  skatter  ud- 
skrives?" —  „lad  politikerne  slaas  om  det!"  j 
II  dels  i  udtr.,  der  betegner,  at  man  er  ivrig 

50  for  at  sikre  sig,  tilegne  sig  noget.  ♦Da- 
merne slaaes  om  den  franske  Journal.  Hetfe. 
Poet.V.181.  de  Par  Ører,  der  endelig  kunde 
blive  fra,  naar  Kæltringerne  faar  slaast  om 
Boet.  Thuborg.A.83.  Priserne  stiger,  naar  man 
slaas  om  at  komme  til  (o:  for  at  leje  sommer- 
bolig ).Ekstrabl.**Ul939.1.sp. 2.  II  t  forb.  m. 
med  ell.  (sjældnere)  mod  (Rørd.OK.124), 
der  nærmere  angiver,  hvad  man  søger  at  be- 
tvinge ell.  undertrykke,  hvad  der  hindrer  en. 

60  slåes  med  gTilleT.Moth.S463.  Asta  sloges 
synlig  med  Latteren. Schand.VV251.  Han 
købte  Shakespeares  Værker  og  satte  sig  hver 
Dag  i  sin  Fritid  til  at  slås  med  Texten. 
Rørd.TB.33.   han  stod   og   sloges    med  sit 


U* 


216 


slaa 


slaa 


216 


S\iTps.EEnchs.IEnibe.(1908).62.  han  gik  og 
sloges  med  en  indre  Sygdom.  JacPaliidan.F. 
29.  slaas  med  vejrmøller,  se  Vejrmølle. 
II  i  forb.  m.  for,  der  angiver,  hvad  man  vil 
forsvare,  fremme,  opnaa.  AndNx.MD.198.  det 
havde  du  ikke  tænkt  dig,  at  dine  Børn  skulde 
sidde  her  og  slaas  for  det  daglige  Brød. 
Thuborg.DP.76.  30.3)  i  forb.  være  oppe  at 
slaas  og  (jf.  II.  komme  47.3^  komme  op 
at  slaas,  som  betegnelse  for  langvarigere, 
henholdsvis  begyndende  slagsmaal.  (i  forb. 
som  de  var  oppe  at  slaas,  har  været  oppe  at 
slaas  ofte  som  omskrivning  for  præt.  og  perf. 
af  slaas^.  komme  op  at  slaes  om  noget. 
Moth.S463.  At  staae  til  Strids,  o :  stritte  som 
een,  der  er  oppe  at  s\sidies.Høysg.S.207.  to 
Bønder  kom  op  at  slaas  i  hans  Butik. 
Goldschm.I.ll.  læreren  (sagde)  til  mig  på 
sin  gemytlige  måde:  Nå,  du  har  nok  været 
oppe  at  slås,  sådan  som  folk  plejer  at  sige 
til  en,  der  er  kommet  noget  til  med  sit 
ansigt.  Hjortø.SvS.29. 

31)  (dial.)  som  udtr.  for  vane,  tilbøje- 
lighed til  at  slaa.  LollGr.76.  især  til  bet. 
1.3,  om  hest:  ville  sparke.  DF. IV.  115 (Lol- 
land). UfF.(Møn). 

I>.  intr.  (jf.  bet.  20-21;  om  udtr.  som  slaa 
fejl  se  bet.  b.i). 

32)  bevæge  sig  med  hurtighed  og  (ell.) 
kraft  hen  imod  noget.  32.1)  om  dyr;  dels  (især 
jæg.)  om  rovfugl:  styrte  sig  ned  fra  et 
højere  luftlag  for  at  ramme  et  bytte,  (ofte  m. 
flg.  efterø,  (de  islandske  falke)  fanges  udi 
garn  hvorunder  andre  fugle,  som  ryper, 
sættes  til  lokke  maade;  thi  naar  falken 
slaar  efter  dem,  bliver  den  hængende  udi 
garnet.  Holb.DNB.54.  Blich.(1920).XVI.61. 
Falken  holdt  sig  over  Stedet  et  Par  lange 
Minutter  .  .  og  nu  slog  den  pludselig,  men 
slog  nok  forkert.  Fleuron.IN. 86.  \\  (jf.  bet. 
33-34 ;  især  fisk.)  om  fisk:  gøre  en  bevægelse, 
hvorved  vandspejlet  rammes;  ogs.  i  al  alm.,  om 
pludselige,  hurtige  bevægelser  hos  fisk.  *  Fisken 
slaaer  i  Parken  |  Imellem  Blomstersiv. 
Winth.II.lll.  Plask  —  der  slog  en  stor 
Gjede  ude  i  Yandet.Schand.UM.138.  de  har 
maaske  seet  Ørreden  slaa  om  Aftenen. 
Bogan.11.11.  Fisken  slaar  (naar  man  haler 
den  op  paa  Krogen).  Schéller.MarO.  32.2)  (nu 
sj.)  om  lyn  (elektrisk  udladning) ;  (alm.:) 
slaa  ned.  *  Torden,  som  uvented  slaaer! 
Ew.(1914).II.42.  *Tordnen  ruller.  Lynet 
s\a&er.Blich.(1920).VI.49.  Bredahl.1.39.  jf.: 
*  Hvert  et  Ord  var  en  Gnist,  der  slog  i  mit 
Bryst  som  en  Lynild,  WtnfA. /.  58.  (dial.) 
om  torden:  skralde.  BornhOS.  32.3)  (især 
i  forb.  m.  præp.-led)  om  legeme,  masse  i 
bevægelse,  kuglen  slog  (alm.:  slog  ned^  for 
hans  iødder.Moth.S446.  *den  hvide  Rug, 
den  blide  Rug,  som  mod  min  Tinding  slaar. 
Aakj.RS.13.  paa  dette  Tidspunkt  afbrød 
Flyveren  Tændingen  til  Motoren,  for  at  der 
ikke  skulde  opstaa  Brand,  naar  den  slog 
mod    Jorden. AlfrChristensen.VorTid.(1934). 


22.  *Træets  Nødder,  |  af  Vinden  plukt,  mod 
Gruset  s\sb&r.KBeeker.S.I.20.  jf.  bet.  l.i  og 
11.3:  *Hun  ræd  af  Hvælvingen  udiler,  |  Og 
Døren  efter  hende  slaaer  (o:  smækker,  falder 
haardt  i).Oehl.Digtn.I.77.  Døren  slog  der- 
ude. ErlKrist.DH. 234.  II  om  bølge,  oprørt 
vand;  dels:  bevæge  sig  voldsomt  mod  noget. 
Klipper,  hvorpaa  Søen  slaaer  saa  stærkt,  at 
man  kan  see  dem  i  en  temmelig  Fraværelse. 

10  Reiser. 1 1 1. 335.  ♦Bølgen  slaaer  mod  Kyst. 
Winth.1.37.  LCNiels.Va.68.  dels  (jf.  bet.  35; 
sj.)  om  havets  rullen,  søens  gang:  *Saa  længe 
de  Bølger  i  Bælterne  slaae,  |  Danemarks 
Rige  hestSidi,e\Oehl.XV89.  \\  om  regn:  piske. 
regnen  slåer  i  ansigtet.  Moth.S448.  *  Regnen 
slaaer  paa  Væg  og  ^uder. Winth.ND.70. 
*Lad  Bygerne  kun  slå,  |  lad  Havet  bruse 
^k.Rørd.OK.218.  ||  om  luftning,  luftstrøm, 
flamme,   røg,    lyd   olgn.    *  Tørvens    Røg   fra 

20  Hulen  slaa-er. Ing.V8t.19.  *Stormen  vildt 
mod  Ruden  slaaier.  Holst.(Visebog.219).  ud 
fra  Bagværelset  slog  en  Stank  af  kogt  Kaffe. 
OThyreg.UA.153.  *glade  Stemmer  imod  os 
sl3iSbr.SigfrPed.88.62.  slaa  i  møde,  se  II. 
Møde  3.2.  II  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget 
(især:  fugt)  trænger  igennem  et  om- 
givende, beskyttende  lag.  reinen  slåer  igennem 
'k3iTpipen.Moth.8450.  Hendes  Klæder  glinsede 
altid,  og  jeg  troede,  det  var  Fedtet  indven- 

30  dig  fra,  der  slog  igennem  Tøiet. AndNx.DB. 
53.  Herrecykle  .  .  Rusten  slaar  igennem 
Lakken  paa  Skærmene.  PolitiE.KosterbU^/n 
1924.2.sp.l.  II  billedl.,  om  følelse.  Der  slaar 
en  heroisk  Bølge  igennem  mig  og  jager  Trist- 
heden wæk.  AaseHans.DG.96.  \\  i  forb.,  der 
angiver,  at  noget  lukker  sig  over  ell.  om  noget 
andet  (og  skjuler,  begraver  det),  bølgen  slåer 
over  skibet.  Moth.8455.  *over  Fjenderne  slog 
Bølgens  Gritv.CKMolb.8D.268.  Drachm.8H. 

40  26.  jf.:  i  samme  Nu  slog  hendes  Arme  om 
min  l{8ils.8Mich.8.244. 

33)  om  urolig,  uregelmæssig  bevæ- 
gelse; om  noget  løst  nedhængende:  (hænge 
og)  sjaske,  slaske.  *I  strakte  Løb  det  slunk- 
ne Skind  I  Om  Bugen  slaaer  i  Rynker. 
Winth.IV55.  Den  lange,  brune  Skindfrakke 
slaar  om  hans  tynde  Ben.  LindskovHans. 
NH.32.  sejlet,  sejlene  slaar,  se  I.  Sejl  l.i. 
II  (jf.  II.  kaste  d.n)  om  (del  af)  redskab,  ma- 

50  skine  olgn.:  bevæge  sig  uregelmæssigt  (hop- 
pende, stødende).  Slaae  som  Roret  i  Lykkerne. 
Fisker. 8ø0.  Vinduerne  slog  i  Stormen.  Bangr. 
T.86.  Det  er  muligt,  at  Deres  Hjul  „slaar" 
(begynder  at  exe)  alene  paa  Grund  af,  at 
en  enkelt  Ege  mangler.  (7j/c?e/i6.87.  Maskin- 
delen  (der  sidder  skævt)  siges  at  danse  eller 
s\&di.8aUXXI.721.  jf.  bet.  32.3:  højre  Pedal 
(paa  cyklen)  slaar  mod  Stellet.  PoZift^. 
KosterbU^/9l923.2.sp.l.  \\  (jf.bet.  32.i;  dial.) 

60  om  levende  væsen,  kalven  slår  i  koen.  UfF. 
sml.:  Hoster  huult  og  sterkt.  Hierte  og  Puls 
banker  heftig.  Livet  slaaer  (o:  hos  en  syg  ko). 
Beretning  omQvægsygensIndpodninger.  (1775). 
15.  slaa  i  tøjet,  se  Tøj. 


217 


slaa 


sil 


218 


34)  om  forandring  af  bevægelsesret- 
ning ell.  stilling  ell.  (i  videre  anv.)  til- 
stand. 34.1)  i  egl.  bet.;  dels  om  egen,  selv- 
stændig bevægelse,  dels  (jf.  bet.  20. z)  om  be- 
vægelse, der  bevirkes  ved  slag,  stød,  ryk.  slåe 
fra  land  med  skiberummet.  MotA.-S^^?.  slåe 
over  stag.  snisf.455.  Hxirtigt  trak  jeg  mit 
Blik  tilbage,  slog  om  i  min  Psalmebog  som 
havde  jeg  slaaet  fra  Psalmen.  Kierfc.F/.282. 
Hønsehøgen  .  .  slaar  øjeblikkelig  fra  Gren 
og  flyver. Fleuron.DTN. 72.  |l  (sp)  om  fald. 
(soldaten)  spilede  Armene  ud  og  slog  over 
Ende,  dødeligt  ramt  i  Brystet  af  et  Skud. 
Madelung.(BerlTid.*^/Al935.Sønd.ll.sp.l).  | 
iscer  i  forb.  m.  adv.,  i  udtr.  (der  delvis  hører  ti 
bet.  6.i)  som  slaa  bak,  kontra,  se  II.  bak, 
III.  kontra  2.  (nu  næppe  br.:)  buen  slåer 
løB  (o:  slappes). Moth.S442.  34.2)  (nu  dial.) 
som  udtr.  for  en  vis  udvikling,  rækkevidde. 
øllet  slåer  i  hovedet  (o:  gaar  til  hovedet, 
virker  berusende).  Moth.S 448.  VSO.  jf.:  *Naar 
øll  og  vid  giør  veddeløb  |  Og  rusen  slåer  til 
hieTtet.Sort.(SamlDanskeVers.UI.109).  \\  om 
økonomiske  forhold,  det  slår  hverken  til 
hoved  eller  hale . .  deres  penge,  midler  rækker 
ikke.Fet76.  det  kan  ingensteder  slå  .  .  o: 
forslå,  smsi.  34.3)  i  udtr.,  der  betegner  ændring 
af  forhold,  overgang  til  ny  tilstand,  virksom- 
hed olgn.:  gaa  over  til;  give  sig  til;  dels 
(1.  br.  i  rigsspr.)  i  forb.  m.  i:  Strax  derpaa 
slog  det  i  Tøe.Thaar.KS.SéS.  Begge  slog  i 
en  Fnisen,  der  .  .  endte  i  en  hujende  Latter. 
Schand.TF.II.327.  Børges  Ben  slog  i  Galop. 
PoV'U1938.Sønd.4.sp.4.  slaa  i  sig  (selv) 
{efter  ty.  in  sich  schlagen;  sml.  slaa  ind  i  sig 
selv  u.  bet.  52.7;  vist  egl.  til  bet.  1.2  og  opr.: 
„slaa  sig  for  brystet" ;  nu  dial.)  ændre  sin  op- 
førsel, adfærd;  forbedre  sig;  gaa  i  sig  selv. 
(jeg)  formoder  at  hånd  dog  vil  slaae  i  sig  og 
befinde,  at  en  saa  præcipiteret  resolution 
vil  I  Tiiden  tilføre  ham  meere  Ulempe  end 
ieg.Holb.Brv.112.  LTid.1732.191.  MFBang. 
T  åler  over  Af  tensangs-T  externe.(  17  67). 427.  Jy 
Saml.VIII.275(sdjy.).  \\  dels  (nu  kun  dial.) 
i  forb.  slaa  paa  noget,  (jf.  bet.  21.3  slutn.) 
tage  fat  paa,  begynde  paa  noget.  Kongen  af 
Persien  haver  altid  3  eller  4  Astrologos  om 
sig,  uden  hvilkes  Raad  og  Betænkende  hånd 
intet  slaar  ^a.å.Kyhn.PE.25.  Robinson.1.24. 
iust  dend  tid,  da  det  slog  paa  at  ringe  om 
aftenen  med  (kirkeklokkerne).  RasmWinth. 
S. 39.  Rask.FynskeBS. 15.53.  Feilb.  jf.:  *Kom 
siig  mig  dog  eengang,  hvad  est  du  fød  og 
baaret,  |  Hvi  blev  jeg  saa  udaf  din  egen  Side 
skaaret,  |  Før  vi  saa  plumpelig  slaar  noget 
andet  paa.  HeU.Poet.l2. 

35)  (jf.  bet.  36^  om  gentagen,  regel- 
mæssig, rytmisk  bevægelse.  35.1)  (1.  br.) 
om  redskab,  maskindel  olgn.  ell.  (sjældnere) 
legemsdel.  *See  hist,  hvor  stolt  hans  (o:  fi- 
skens) Finner  gaaer,  |  Og  slåaer.  Stub.70. 
*Seierfulde  roe  de  hiem,  |  Hurtig  slaae  de 
raske  kd.rer.Ew.(  1914). 111. 196.  »ræd  den 
(d:  fuglen)  hører  Øxen  slaae,  |  Der  lysner 


Skovens  Skygge.  TTin/A.SS.//.  Naar  Plagene 
Morgen  og  Aften  i  Flok  gik  og  græssede, 
lød  det  som  syv  Leer  %\og.Fleuron.K0.66. 
om  dele  af  væv  (bom,  skytte),  se  u.  I.  Bom 
2.6  slutn.  II  (jf.  u.  bet.  2A.i)  i  forb.  m.  adv. 
At  et  Skib  kan  begynde  at  dreje,  før  det 
faar  Fart,  beror  paa,  at  Vandet  fra  Skruen 
virker  paa  Rorbladet,  saa  længe  Skruen 
slaar    Yxem.KuskJens.Søm.244.    35.2)   om 

10  hjertets,  pulsens  virksomhed:  banke  (II. 1. 3); 
især  i  forb.  hjertet  slaar;  ofte  (jf.  1.  Hjerte 
2)  i  udtr.,  der  angiver  stærke,  inderlige  følelser 
(lyst,  elskov,  menneskekærlighed),  ♦det  æd- 
leste, det  beste  Hierte  |  Slaaer  ikke  .  .  meer! 
Ew.(1914).II.191.  *Jeg  blev  perplex;  jeg 
følte.  Hjertet  i  min  Hals  mig  slog.  Heib.Poet. 
VII.353.  ♦Mit  Hjertes  Banken  selv  jeg  ikke 
fatter;  |  Nu  staaer  det  stille,  |  Nu  slaaer  det 
atter. smst.369.  ♦Hende  vi  elske,  mens  Hjer- 

20  tet  det  sl&åer.  Hostr.SpT. 1. 1.  (et)  udtaget 
Frøhjerte  vil  —  overladt  til  sig  selv  — 
trække  sig  sammen,  „slaa",  som  man  siger, 
i  en  bestemt  RytTae.Tilsk.1937. 1. 195.  mit 
hjerte  holdt  op  at  slaa  (0:  af  skræk)  \  jf.: 
Det  er  Folkets  Lykke  .  .  at  det  kan  sige, 
at  Danmarks  Hjerte  slaaer  i  Deres  Maje- 
stæts Bryst.Stændertidendef.Øerne. 1835.22.  \\ 
m.  andre  suhst.  som  subj.  pulsen  slaar,  se  I. 
Puls  1  (og  2.1^;  nu  sj.  i  andre  forb.:  Aren 

30  slåer.  Moth.S 440.  Brors.l24(se  1.  Aare  l.i^. 
♦roeligt  slog  det  danske  Blod  |  I  hver  en 
Søemands  Bryst.  Sander. Odeum.612.  Oehl. 
HY.178(se  Bryst  3.3^.  ||  i  forb.  m.  for,  der 
betegner  den  ell.  det,  man  nærer  stærke  følelser 
for,  „lever  og  aander"  for.  Ew.(1914).IV262. 
♦End  slog  mit  Bryst  |  For  Ingen,  som  for 
dig  det  slaa.er.Oehl.XXX.175.  ♦Et  Hjerte, 
som  for  Venners  Sorg  og  Glæde  |  Slog  varmt 
og  kjærligt,  banker  ikke  raeer.Ploug.VVI. 

40  148.  Schand.AE.158. 

36)  (til  bet.  2;  jf.  bet.  3b)  om  frembringelse 
af  lyd.  36.1)  om  strenge-  ell.  slaginstrument: 
lyde;  især  om  tromme:  gaa.  ♦Den  kiælne 
Cithar  slaaer  ey  meer  om  evig  Glæde.  jE«;. 
(1914).1.207.  ♦Hoboerne  blæses,  og  Trom- 
merne slaae. Bagges.V  135.  den  22.  Maj . .  slog 
Bytrommen,  saa  det  ramlede  over  hele  Byen. 
Sydfynskes. 92.  36.2)  om  forsk,  sangfugles, 
spec.   nattergalens,   varierede   sang.    Natter- 

50  gallen  slåer.  Moth.S 440.  ♦Bogfink  slaaer  med 
Stillidsen  om  kap. Steners.Ode.49.  ♦Lærken 
forlader  sin  Rede  |  .  .  flagrer  i  Luften,  og 
slaaer. Oehl.XIX.122.  Tiuren  sidder  saaledes 
i  Parringstiden  i  den  aarle  Morgenstund  .  . 
og  galer  eller  slaar,  som  det  hedder.  jBojan. 
7.739.  ♦Lærken  synger,  og  Droslen  slaar,  | 
og  Gøgen  kukker  i  lAa\.Sødb.GD.131.  om 
vagtelens  lokkelyd:  Frem.*/il927. omslag. 3. 
36.3)  om  apparat,  der  angiver   iden,  iscer  om 

M  ur:  angive  tiden  (timerne)  v.  hj.  af  et 
slagværk,  (i  de  sammensatte  tider  bruges  nu 
alm.  have,  hvor  talen  er  om  xnrkelige  (klokke)- 
sUig  (og  det  derved  angivne  tidspunkt  betegnes 
som  tilbagelagt,  fortidigt),  være  i  tilfælde,  der 


219 


slaa 


slaa 


220 


blot  angiver  klokkeslæt,  tidspunkt;  jf.  Mikkels. 
Ordf.424).  Heib.Pros.III.189.  *Bedeklokker! 
I,  der  slaae,  |  Nogle  dybe,  Nogle  klare.  Ifrz. 
D.II.56.  GFUrsin.Uhre.(1843).19.  naar  Uret 
slaar,  springer  en  Lem  op  og  en  Gøg  kommer 
frem  og  kukker. PolitiE.Kosterbl.'/d925.1. 
sp.2.  viet  slaar  galt,  stærkt,  svagt  osv.  \ 
mangen  er  lig  et  sejerværk,  som  anderledes 
viser  og  anderledes  slaar,  se  Sejerværk. 
klokken  slaar,  se  Klokke  2.i.  ||  i  udtr., 
der  betegner,  at  et  tidsrum  er  forbi,  ell.  at  et 
nyt  tidsafsnit  begynder,  at  nye  begivenheder 
indtræffer,  forestaar.  (især  i  forb.  m.  Time, 
s.  d.).  *snart  slaar  Skilsmissens  Stund. 
Schand.SD.91.  vi  (vender)  tilbage,  og  Af- 
skeden med  Coimbra  slaar.  HAPaludan.(Oads 
Mag.1935.64).  \\  om  konstruktion  m.  indholds- 
obj.  se  bet.  ('6.1  og)  6.1. 
E.  part.  i  særlige  anv.  som  adj. 

37)  part.  slaaende  som  adj.;  især  til  bet. 
10.8,  om  forhold,  omstændighed  ell.  argument, 
bevis:  som  virker  stærkt  paa  en,  saa  man 
overtydes  om  forholdets  ægthed,  sandhed;  ind- 
lysende; overbevisende;  paafaldende; 
frapperende,  slaaende  Grunde,  Exempler. 
JCLange.  HaandbogiModersmaal€t.(1832).  123. 
den  sidste  Deel  af  (hendes)  Tale  var  saa 
slaaende,  for  ikke  at  sige  nedslaaende  for 
mig.Gylb.(1849).X.125.  Denne  Bemærkning 
er  nu  ikke  blot  slaaende,  men  ogsaa  træf- 
fende. fi^ierA;.Z///.i2(?.  en  Metaphor  af  slaa- 
ende Virkning.  (7MeOTte.FCr.42.  hendes  Skøn- 
hed blev  pludselig  slaaende,  da  hun  kom  i 
den  blaa  Kiædeskjole.JSMcM./S'P.ii^.  en 
slaaende  lighed,  se  Lighed.  ||  som  adv. 
Denne  Karakter  .  .  er  den  mest  slaaende 
sande  i  DTa,jnet.Brandes.B.503.  han  ligner 
faderen  slaaende  j  ||  m.  spøg.  tilknytning  til 
bet.  1.2,  i  forb.  som  slaaende  argumenter, 
prygl.  Rahb.E.I.113(se  u.  Argument^.  In- 
spektøren, K.,  var  en  hidsig  og  meget  brutal 
herre,  der  med  og  uden  .  .  grund  brugte  de 
„slaaende  argumenter".  AarbHards.XXI.109. 
Duelund.N.40. 

38)  part.  slaaet  (jy.  slaaen.  Moth.S461. 
Feilb.III.396.  jf.  u.  nedslaaetj  ell.  (især  ti), 
i  bet.  38.4  og  38.6  næsten  kun)  slagen  (nu 
sj.  slaget,  jf.  u.  halv-,  jord-,  nedslaaet; 
spec.  i  ssgr.  svarende  til  bet.  38.3,  fx.  kabel-, 
krap-,  treslaget.  Fisker. S 0O. 59. 136).  \\  intk. 
(navnlig  i  ssgr.)  slaaet  ell.  slagent  (jf.  u. 
grimslagen,  ned-,  nyslaaet,  rædselsslagen^ 
ell.  slaget  (Esp.§151,a.  jf.  u.  magerslagen, 
ned-,  ny-,  rødslaaetj  ell.  slagen  (LTid.1753. 
300.  jf.  slagen  guld  u.  I.  Guld  l.i  samt 
Feilb.);  best.  f.  og  flt.  slagne  ell.  (især  i  kbh. 
og  heraf  paavirket  spr.)  slaaede  (se  fx.  u. 
bet.  38.2-3,  38.5-6^  ell.  (dial.)  slagene  (Esp. 
§151, a.  jf.  u.  nedslaaetj  ||  især  i  flg.  anv.: 
38.1)  (jf.  dæk-,  dødslagen;  1.  br.)  til  bet.  1: 
som  har  faaet  et  slag;  især  til  bet.  I.2 :  som  har 
faaet  prygl,  hug.  Moth.S461.  den  slagne 
Pudelhunds  Loggren.  Lodde. iVT. 73.  *den,  der 
vandrer   harm   og   hed   med   slagen   kind. 


NMøll.R.20.  II  til  bet.  I.3,  i  ssgr.  som  hug- 
ormeslaaet,  orme-slaaet,  -slagen.  38.2)  til 
bet.  S  og  A:  som  ved  slag,  banken  osv.  har 
faaet  en  vis  form,  udseende  \\  (kog.)  til  bet. 
3.2,  om  madvarer:  æltet;  pisket;  udrørt. 
OeconH.(1784).I.199.  raa  slagne  Æg,  blan- 
det med  Havresuppe  eller  med  Melk.Pau- 
lizky.  AnviisningtilSundhedspleie.  (1798).  297. 
let   slaaet    Æggehvide.  EllenCarlsen.Raasylt- 

10  ning.*(1934).21.  \\  til  bet.  3.3  og  4.4,  om 
metal( varer ) :  udhamret;  banket;  præget.  Huus- 
geraad  af  slagen  og  fortinnet  Jern.  LTid.1753. 
300.  slagen  guld,  se  u.  L  Guld  l.i.  jf. 
guldslagen,  halv-,  nyslaaet  2.  ||  til  bet.  3.4: 
bearbejdet  ved  knusning,  deling  osv.;  især: 
knust,  i  Bunden  af  (urte-)¥otten  lægges  et 
Lag  slaaede  Skaa,T.(Grønvald-Fynbo:)  Prak- 
tisk Havebog.  (1907).  79.  Slagen  Kalk.  HFB. 
1936.56.  II  til  bet.  4.i ;  om  saar,  se  Saar  sp. 

20  347**.  II  i  billedl.  anv.,  som  udtr.  for,  at  noget 
har  et  vist  præg;  jf.  grov-,  lang-  (2),  ny-  (3), 
rund-,  storslaaet.  38.3)  (fagl.)  til  bet.  5.8,  om 
tovværk.  Dend  Liflandske  Hamp  .  .  haver 
dend  Egenskab,  at  det  deraf  slagne  Touverk 
bliver  smidigt.  LTtd.  2725. 536.  Fisker.  SøO. 
137.  især  i  ssgr.  som  højre-,  kabel-,  krap-, 
lang-  (1),  lig-,  retslaaet,  jf.:  I  Thy  og  Egnen 
mellem  Randers  og  Grenaa  bruger  man  „avet- 
slaaet"  eller  „linksslaaet"  Reb,  i  Resten  af 

30  Landet  „retslsiSieVRéb. HistMKbh.3R.II.615. 
haandslaaet  (tovværk),  smst.665.  et  f  ærdigslaa- 
et  Tovs  Styrke.  sms<.6S2;  endvidere  ssgr.  m. 
num.,  der  angiver,  af  hvor  mange  garn  tov- 
værket er  snoet,  som  fir(e)-  (Fisker. SøO. 136. 
Det  4-slaaede  Tovværk  er  lidt  stærkere  end 
det  3-slaaede. ZmsA; Jens.*S'øm.3^,  syv-  (Politi 
E.Kosterbl.*/sl925.3.sp.l),  treslaaet  (Fisker. 
SøO.136.  Haandv.269.  Buchh.SP.122).  38.4) 
til  bet.  6.5,  om  vej:  anlagt  paa  rigtig  maade; 

40  banet;  ofte:  bred,  stor  og  lige.  Høysg.S.132. 
(han)  reyste  om  Dagen,  paa  en  slagen 
LsiTide-Yey. Ew.(1914).IY35.  Den  slagne  Vei 
fra  Einbeck  til  Gøttingen  er  fortræffelig,  og 
smager  ret  godt  oven  paa  den  hullede  og 
stenede  fra  Vyixnont.  Bagges. DYV II 1. 414. 
*en  god  og  slagen  Sti.  Oehl.1.344.  KlBerntsen. 
Æ.I.207.  jf.  nyslagen  (u.  nyslaaet  é).  \\  ofte  i 
billedl.  udtr.,  om  den  rette  ell.  direkte  vej,  den 
rette  fremgangsmaade,  de  midler,  der  fører  til 

50  maalet;  ogs.  om  det  let  gennemførlige  ell.  det 
overleverede,  traditionelle.  De  Oprigtiges  slagne 
Vei  (1931:  De  retsindiges  Vej^  er,  at  vige 
fra  det  Onde.  Ords.i6.27.  *(jeg  har)  Forsøgt 
at  gaae  den  meere  slagne  Vei  |  Som  Embeds- 
mand. JBa^^es.  ¥222.  (jeg)  behøvede  (ikke) 
selv  at  bane  mig  min  Vei  gjennem  Verden 
.  .  jeg  fandt  den  slagen  for  mig  og  kunde 
vælge  hvad  Sti  jeg  \Me.Gylb.(1849).Y.40. 
Sol,  frisk  Luft,  Hvile.  Det  var  den  slagne 

60  Vej  til  den  snarlige  Helbredelse.  E^efeer^.ilf. 
130.  gaa,  følge  den  slagne  landevej, 
se  Landevej  2.4.  ||  (sj.)  i  komp.  havde  Æren 
været  Suhms  Formaal,  stod  det  da  ikke  til 
ham  at  naae  den  ad  slagnere  Veie?i2aM. 


221 


slaa 


•li 


222 


Suhm.6.  II  herefter  vistnok  (ved  sammen- 
blanding) sjældnere  udtr.  som:  De  store 
slagne  (o:  brede,  jævne)  Højdeflader  hvor 
(landsbyerne  laa).Gravl.AB.95.  *Hvorfra  kom- 
mer Sol  paa  den  slagne  Himmel.  T  høg  Lars. 
Edda.1.42.  jf.  udslagen:  ♦Dag  ud  og  ind 
hver  slagne  I)si^.Bagges.Y216.  38.5)  (ff.  ny- 
slaaet  2  samt  rodslaaet  1)  til  bet.  7(2),  om 
afgrøde  ell.  mark:  høstet;  mejet.  *Som 
Dug  paa  slagne  Enge,  |  Saa  falder  Livets  lo 
Ord  I  Paa  Kristnes  Sottesenge.Grundtv.SS. 
IV385(jf.  Ps.72.6).  *saa  runger  Klokkens 
Malm  I  over  slagne  'Enge.Aakj.RS.SS.  det 
slaaede  AgeThø.AlbDam.B.284.  38.6)  til  bet. 
8,  om  modstander;  dels  til  bet.  8.1 :  fældet; 
dræbt;  nedlagt;  dels  til  bet.  8.4:  besejret; 
overvundet;  jaget  paa  flugt.  Navnet  paa 
den  slagne  (1931:  dræbtej  Israelitiske  Mand, 
som  blev  slagen  tilligemed  den  Midianitiske 
Kvinde.  4 Jfos.25.i4.  formedelst  de  slagnes  20 
Mængde  (kunde)  de  Døde  (ikke)  begraves. 
Holb.Herod.363.  *Den  sidste  Flok  af  Fjen- 
dens Hær  I  Drog  slagen  fra  Midsundes  Bro. 
CKMolb.SD.292.  den  slaaede  Hær.  Pol. "/• 
1914.1.  talem.:  ligge  slagen  paa  valen, 
se  Val.  ordspr.:  slagen  mand  gør  ingen  mod- 
stand, se  Modstand  1.  ||  (jf.  bet.  38.7 j  billedl.: 
som  har  lidt  nederlag,  har  haft  uheld  med  sig; 
ruineret;  ødelagt,  jeg  er  en  slagen  Mand,  jeg 
er  ruineret.  fiei6.Poe<.F//.47.  Hrz.V II. 318.  30 
Slagne  Folk.  Tops.(bogtitel.l882)  (jf.  Vilh 
And.VT.167ff.).  »Sønner  af  de  Slagne,  |  se, 
I  staar  paa  Muld!  |  Død  er  det  bedragne,  | 
lykkeløse  Kuld. JFJens.Di.44.  38.7)  (i  rigsspr. 
især  Q})  til  bet.  9  ||  ramt,  rørt  af  sygdom, 
ulykke,  stærk  sindsbevægelse  olgn.  *Den  Mand, 
du  (0:  armod)  gj ester,  han  er  ilde  slagen;  ] 
Hans  Selskabsbrødre  er  den  gustne  Hunger, 
I  Det  mørke  Tungsind.  Bredahl. 1. 119.  jeg  f  or- 
maaer  ikke  at  røre  Been  eller  Haand;  jeg  er  40 
som  slagen  over  mit  hele  Legeme.  PFJac. 
Trold.57.  ister  i  forb.  m.  af  ell.  med  t  udtr.  som 
slagen  af  (med)  rædsel,  skræk  (se 
Rædsel  l.i,  1.  Skræk  l.ij  samt  i  ssgr.  som 
byld-,  elskovsslagen,  gigtslaaet,  lyn-,  panik-, 
pest-,  poppelsi-,  rædsels-,  skrækslagen,  sml. 
harm-,  modslagen  samt  (sj.)  frygtslagen 
(R0rd.GK.l68)  og  krampeslaaet  (en  kram- 
peslaaet  Arm. JacPaludan.UR.150).  \\  ogs. 
(m.  overgang  til  bet.  38.io):  udsat  for  og  medta-  50 
get  af  anden  stærk,  fysisk  paavirkning;  i  ssgr. 
som  røg-,  søslagen.  38.8)  til  bet.  10;  spec.  i 
forb.  slaaet  handikap,  (sport.)  handikap 
for  heste,  der  i  vedk.  væddeløbsstcevne  („meet- 
ing") ikke  har  vundet  nogen  førstepræmie.  Væd- 
løb.57.  Trav-TidendesJulenummer.l930.8.sp. 
1.  38.9)  til  bet.  12:  fastgjort;  spec.  (fagl.): 
Sporer  fæstes  til  Støvlehælen  ved  en  Pig 
paa  Halsen  og  Søm  eller  Skruer  i  Grenene 
(faste  eller  slagne  S]poieT).Sal.*XXII.48.  eo 
38.10)  til  bet.  16(2):  dækket,  overtrukket 
(beslaaet,  besat)  med  noget;  især  i  ssgr.  som 
dug-,  fugtslaaet,  guldslagen,  jord-,  rimslaaet, 
;"/.  rødslaaet.  ||  spec.  (dial.):  lerklinet,  -slaaet. 


de  gamle  hvide  „slagne"  (lerklinede)  Vægge 
(i  en  jysk  hedegaard).  Nationalmu8A.1933.40. 

F.  t  særlige  forb.  m.  adv.  (om  forb.  som 
slaa  (sig)  fast,  løs  se  bet.  12.i,  13.5,  20.1,  27, 
34.1;  om  slaa  fejl  olgn.  se  bet.  b.i). 

39)  slaa  af  (jf.  afslaa;  om  slaa  af  sig 
se  bet.  16.8^. 

39.1)  skille  noget  fra  noget  andet  ved 
slag;  fjerne  ved  slag;  især  (til  bet.  I.2): 
hugge  af.  Moth.S460.  slaae  eens  Hoved  af. 
VSO. 1.105.  slaae  Blomsterknopperne  af  med 
en  Stok.sws^  Han  slog  min  Hat  af,  og  den 
rullede  hoit.  I sakDin.FF. 396.  (foræld.)  om 
en  slags  tærskning,  hun  slog  det  af  (1931: 
tærskedej,  som  hun  havde  sanket  op,  og 
det  var  ved  en  Epha  (0:  et  vist  maal)  Byg. 
Ruth.2.17.  OrdbS.(sjæll.).  \\  til  bet.  1.8,  om 
ridedyr:  kaste  (rytteren)  af.  Moth.H176(se 
Hest  1.2).  Overs.afHolbLevned.183.  MO. 
Feilb.  ogs.  uden  obj.:  hesten  slaar  af  (0:  er 
tilbøjelig  til  at  kaste  rytteren  af).UfF.  jf.: 
♦Tysker,  med  den  stolte  Hu,  |  Og  de  stive 
Skanker  .  .  |  Kid  ej  mer  din  høje  Hest!  | 
Han  slaar  af  i  M.oigen.Grundtv.PS.VI.501. 
II  (iscer  dial.)  til  bet.  7.2,  m.  h.  t.  græs  eU. 
(sjældnere,  jf.  VSO.I.105)  korn  ell.  mark. 
slåe  grefi  8Jl.Moth.S444.  slåe  kom  &f.smst. 
Karlene  flyttede  Heste,  slog  Græs  af  o.  lign. 
HUss.LollandskLandsbyliv.(1937).49.  \\  til 
bet.  13:  løse;  løsne;  støde,  skubbe  løs,  fri. 
vinen  slåer  spundet  &i.Moth.S445.  Post- 
vognen var  slaaet  af  (0:  løsnet  fra  ranger- 
lokomotivet og  sat  i  betxegelse  ved  et  skub  af 
dette).  JernbaneT.^/il915.4.sp.2.  m.  obj.-skifte: 
slaa  et  skæve  af,  se  IV  Skæv.  ||  til  bet. 
16(8):  fjerne  ved  at  hælde,  øse,  ryste  kraftigt, 
kaste  olgn.  Moth.S460.  slaae  Vandet  af,  som 
er  i  Spanden. F50./.i(?5.  *Vee  dem!  Vee!  | 
Naar  jeg  slaaer  Hammen  af,  og  holder  op  at 
leelBagges.YlW.  Aske  fra  Cigarer  .  .  som 
var  slaaede  af  .  .  ud  over  Bordet. /Sc^nd. 
BS.407.  Han  dyppede  Pennen  .  .  slog  den 
af  mod  Blækhusets  'Rand.  C Jacobi. Judas. 
(1912).68.  Naar  vi  saa  havde  solgt  en  Krukke 
Smør,  skulde  jeg  .  .  følge  med  over  hos  Køb- 
mand E.  lige  ved  Torvet.  Dær  vejede  de 
Smørret,  og  det  blev  slaaet  af  i  en  Krukke, 
som  Køberen  havde  meå.AarbFrborg.1939. 
48.  (nu  næppe  br.)  om  vandladning:  slåe  sit 
vand  af.  Moth.S445.  \\  (jf.  afslaaet  u.  afslaa  1 
slutn.;  til  foreg,  gruppe;  jæg.)  om  svømme- 
fugle (vildgæs,  -ænder):  kaste  fjerene,  fælde 
(og  derfor  være  ude  af  stand  til  at  flyve). 
Kjærbøll.636.  der  er  Rogæs  og  Rosvaner, 
som  har  slaaet  af,  og  som  man  kan  seile 
ind,  i  Fjorde  og  Sunde.  Po(/an.//.i53. 

39.2)  (jf.  afslaa  2  samt  bet.  13.i  slutn.)  for- 
mindske en  fordring  olgn.  med  et  vist  beløb; 
give  et  afslag  i,  nedsætte  en  pris  olgn.; 
trække  noget  fra.  „De  26  Ducater,  min 
Herre!  de  26."  —  „Nei,  nei;  De  vilde  jo 
endelig  vædde."  —  „Vil  De  have  de  36?"  — 
„Jeg  slaaer  ikke  en  Hvid  a.f. "  Biehl.(Skuesp. 
IY.408).  han  spurgte,  om  vi  vilde  slaa  2  Mk. 


slaa 


slaa 


224 


af  pr.  Lispund  S\ikkeT.Goldschm.II.87.  slaa 
noget  af  i  Prisen,  paa  Varerne,  Regningen. 
Levin.  Ludv.  \\  i  videre  (overf.)  anv.  „du 
maae  dog  ikke  outrere  din  Tale  saa  meget" 
—  „Ja  ja!  vi  kand  altid  slaae  noget  af." 
EoXb.Stu.1.9.  Nogle  vandt  jeg  .  .  ved  at 
aabne  lyse,  smilende  Udsigter,  hvis  de  antoge 
min  Lære,  Andre  .  .  ved  at  slaae  Lidt  af, 
ved  at  sætte  Lidt  t\\.Kierk.Vn.237.  de 
fleste  Mennesker  hutle  sig  igennem  Livet  lo 
ved  at  slaa  lidt  af  hist  og  lidt  af  her.  Høffd. 
(Tilsk.1907.18).  (Torfæus  havde)  maattet 
slaa  af  paa  Fordringerne  (om  en  Norges- 
heskrivelse).CSPet.Litt.800. 

39.3)  (jf.  af  slaa  3)  til  bet.  8:  bortdrive, 
fjerne,  fælde,  overvinde  i  kamp;  dels 
m.  h.  t.  angreb,  dels  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
angriber,  modstander.  Vort  Huus  er  i  disse 
Dage  ligesom  en  belegred  Bye.  Nu  har  jeg 
nyeUg  slaget  to  Storme  &f.Holb.Bars.IY9.  20 
(de)  faldt  an  paa  ham  med  et  u-forsagt 
Mod,  og  slog  ham  gandske  Sit.LTid.1736.175. 
VSO.  II  især  m.  afsvækket  bet.,  navnlig  i  spil 
m.  h.  t.  melding  olgn.,  som  man  overbyder, 
ell.  (nu  sj.)  m.  h.  t.  modstander,  (han)  slog 
Dig  af  nok  saa  pent  i  eders  Disputatser. 
Blich.(1920).IX.32.  slaae  En  af  i  Keglespil, 
Terninger.  Letnn.  Et  Spil  i  Spader  kaldes  (i 
Vhombre)  Spil  i  Kuleur  og  slaar  ethvert  Spil 
af  samme  Rang  a,LSpillebog.(1900).33.  blive  30 
slaaet  af  med  kaalraber,  se  Kaalrabi. 
II  slaa  bier  af,  (foræld.)  dræbe  bier  (med 
svovl)  om  efteraaret  for  at  tage  honningen. 
NordsjællF.Y127.  UfF. 

39.4)  (nu  kun  dial.)  m.  h.  t.  tilbud,  bøn 
olgn.:  af  slaa  (4);  afvise.  Der  var  en  Mand 
.  .  der  vilde  disputere  med  mig,  men  da 
jeg  fornam,  at  hånd  ikke  vidste,  hvad  qvid- 
ditas  var,  slog  jeg  ham  det  reent  åtHolb. 
Er.IV.4.  En  Regents  Ære  er  at  holde  sig  40 
fra  Blods-Udgydelse.  Tamerlan  slog  denne 
Erindring  af  med  Skiemt.  sa.  IfA. /.  66.  de 
Danske  Regierings- Raad  slog  .  .  det  be- 
giærte  Mode  eller  Sammenkomst  .  .  af. 
Slange.ChrlV.M.  PVJac.Breve.152.  Feilb. 

39.5)  (jf.  af  B.  1.3  og  bet.  6.2)  om  efter- 
ligning af  forbillede  olgn.:  aftegne,  afsætte 
efter  maal;  af  slaa  (6).  slaae  Model  då.  Am- 
ber g.  Bl&T.  især  4>-:  udføre  tegning,  plan  af 
(del  af  et)  skib  i  naturlig  størrelse.  KuskJens.  50 
S0m.Till.33.  Samtidig  med  at  Kølen  støbes, 
tager  Baadebyggeren  fat  paa  at  „slaa  Baa- 
den  &i".BerlIllTid.yd936.9. 

39.6)  (jf.  af  B.  1.4-5^  om  iværksættelse 
ell.  fuldførelse  af  handling;  især  til  bet.  18, 
m.  h.  t.  aftale,  forbund,  forbindelse,  samkvem, 
i  udtr.  som  slaa  en  handel  af  olgn.,  afslutte 
en  handel  (vel  egl.:  ved  haandslag);  handle. 
Levin,  kun  Købmandens  Formodning  om, 
at  dette  Klædningsstykke  ikke  .  .  vilde  eo 
behage  hans  Frue,  afholdt  ham  .  .  fra  at  slå 
en  altfor  tvivlsom  Handel  a,i.Blaum.Sk.248. 
han  havde  stablet  Kajen  fuld  af  Jydepotter, 
og  Kristianshavns  Madammer  kom  og  slog 


Handel  a,i.AndNx.PE.in.l85.  der  raabtes 
(i  beværtningen)  fra  det  ene  Bord  til  det 
andet,  der  sloges  Handler  af  paa  Afstand. 
E Erichs.  YL. 65.  Feilb.1.549.  (han  var)  parat 
til  at  slaa  de  flest  mulige  Forretninger  af. 
PoWi%1939.12.sp.3.  jf.:  en  Kirkedag  vilde 
blive  Arnested  for  „usund  Kirkepolitik"; 
man  vilde  dér  give  sig  til  at  „akkordere  og 
prutte  og  slå  Handeler  af".  BisfcopFr.JVieJsen. 
(1911).371.  i  udtr.  for  hyggelig  samtale:  slaa 
en  passiar,  en  sladder,  sludder  af 
(med),  se  Passiar  1  osv.  i  udtr.  for  lystighed, 
skæmt:  slaa  en  spøg,  en  svir  af,  se  Spøg, 
Svir.  (jf.  slaa  et  smil  u.  bet.  5.3  slutn.)  i 
udtr.  som  slaa  en  latter  af  (nu:  opj.  Moth. 
S445.  hans  Unaade,  han  vil  kaste  paa  mig, 
slaaer  jeg  kuns  en  spodsk  og  haanlig  Latter 
&i.LTid.l750.161.  VSO.I.106.  (jf.  bet.  39.8; 
sj.:)  Hun  slog  et  mut  Blik  af  til  Siden  og 
nølede  med  at  give  ham  Haanden.  Lwnde. 
Midsommerbarnet.(1898).45.  \\  (jf.  bet.  39.7 
samt  slaa  op  u.  bet.  55.9;  især  dial.)  om 
trediemand:  afslutte,  bekræfte  en  handel, 
et  forlig  som  vidne,  mægler  ved  at  lægge  sin 
haand  oven  paa  parternes  hænder  ell.  ved  et 
slag  skille  dem  fra  hinanden.  „Vi  kan  jo 
vædde  om  det  .  .  saadan  et  Par  Hundrede 
Daler  eller  Sligt."  —  „Lad  gaa",  sagde  Kjøb- 
manden.  Forpagteren  „slog  af",  som  det 
hedder  i  det  tekniske  S]^TOg.Schand.F.219. 
Wied.TK.204.   UfF. 

39.7)  (jf.  af  B.  1.5-6^  om  standsning 
af  virksomhed;  især  ^  til  bet.  2:  meddele 
ved  trommeslag,  at  en  øvelse  afsluttes,  at 
der  kan  holdes  hvil  osv.  MilTeknO.  Musik- 
histArkiv.1 .264.  ogs.  om  orkester  og  (navnlig) 
dirigent:  standse  musikken.  Han  satte  Klari- 
netten paa  Gulvet  .  .  for  første  Gang  i  hans 
Liv  var  det  hændt,  at  en  Dirigent  maatte 
slaa  af  for  hans  Skyld.  Tandr.K.304.  Re- 
stauratøren hævder,  at  det  er  Kotume,  at 
Orkestret  slaar  af,  naar  .  .  der  skal  holdes 
Tale.  AarhuusStiftstidende. Vi  1924. 6.  sp.  4.  jf. 
(teat.):  naar  (stykket)  er  gaaet  de  Gange, 
slaar  vi  det  ganske  roligt  af  (0:  tager  vi  det 
ud  af  repertoiret). SvLa.SD.75.  \\  f  m.  h.  t. 
jagthund:  tilbagekalde;  standse,  slåe  hundene 
&t.Moth.S444. 

39.8)  svarende  til  bet.  34,  om  ændring  af 
retning,  tilstand,  forhold  \\  (især  jæg.)  dreje 
af  fra  en  tidligere  fulgt  retning,  da  han  kom 
paa  Fram  Kirkebakke  .  .  slog  han  af  til 
wenstie.  Bergs.PS.Y284.  (en)  Ræv  .  .  kom 
luskende  ned  imod  os;  (men)  den  slog  af  og 
gik  lige  løs  paa  min  Sidemand.  Bogra«.//.63. 
AClod-Hansen.  Jagtskydning. (1923). 211.  jf. : 
Saaledes  gik  det  et  Stykke  ud  ad  Vejen  i 
et  ganske  rask  Trav  .  .  En  Markvej  slog  af 
til  \iø\xe).Bergs.FM.28.  \\  (fagl.)  om  red- 
skab: svigte  (forsage,  klikke),  buen,  byssen, 
lasen  slåer  ai. Moth.S444.  jf.:  Det  er  meget 
vigtigt,  at  ^rafce^^Stokken  sidder  godt  fast, 
da  den  ellers  slaar  af,  saa  Raketten  gaar  vild. 
MeddRytt.137.    ||    om    forringelse,    aftagen; 


225 


slaa 


226 


dels  (dial.):  synke  (i  pris,  værdi),  kornet 
slåer  af.  Moth.S444.  EHHagerup.82.  dels  (jf. 
bet.  39.2 ;  landbr.  og  dial.)  om  ko:  give  mindre 
mælk.  saadanne  Dyr  .  .  slaar  af  paa  Mælken 
og  trives  mindre  godt.  GruniA.fiesI.i84.  UfF. 
m.  ohj.:  Græsset  er  helt  af  svedent,  og  hvis 
ikke  Madmoder  gav  (køerne)  noget  i  Kryb- 
ben derhjemme,  vilde  de  snart  slaa  Mælken 
ni.Rørd.S.102.  Feilb. 

40)  slaa  an  (efter  ty.  anschlagen;  bet.- 
tidviklingen  er  for  største  delen  foregaaet  i  ty.; 
jf.  anslaa.  Anslag) 

40.1)  (jf.  anslaa  l.i;  sj.  i  alm.  spr.)  rette 
et  slag  mod;  især  til  bet.  32.3:  bevæge  sig  hen 
mod  og  ramme  noget  andet;  hugge,  støde 
mod.  Da  (vandet)  undertiden  stiger  op  over 
Breddene  og  slaaer  an  mod  (klinternes)  Fod, 
saa  lesnes  denne.  EPont.Atlas. 1 1 1. 157.  Saa- 
snart  Krudet  antændes  og  slaaer  an  paa 
Bomben,  drives  den  Sihted.VSO. 1.180.  En 
Planke  slog  an  mod  min  venstre  Arm. 
Wilst.D.I.144.  de  sort-  og  hvidbrogede  Støv- 
og  Røgskyer,  der  hvirvle  sig  iveiret,  naar 
Granaterne  slaae  an  og  springe.  AZtn»»7»«r- 
mann.Erindringer.(1867).89.  (jf.  Anslag  1.5 ; 
0:)  Døre  af  Jæm  .  .  hænges  i  en  Karm  af 
Jæm,  som  .  .  har  en  Fals,  hvori  Døren 
slaar  &n.Gnudizm.Husb.l92.  \\  (jf.  Anslag 
1.3  samt  bet.  11;  JjJ,  foræld.,  sml.:  „Sædvan- 
ligen:  Lægger  an."F50.^  m.  h.  t.  gevær- 
(kolbe):  anbringe  mod  skulderen  under  sigt- 
ning; lægge  an;  i  forb.  m.  paa:  sigte  paa. 
Jeg  slog  an  paa  Ham  med  en  Knglebyssze. 
JJuel.236.  det  første  Gelid  (skal)  ved  det 
første  Vink  .  .  gjøre  sig  i  Stilhed  færdig,  ved 
det  andet  slaae  an,  og,  naar  (kaptajnen) 
commanderer  Fyr,  skyde.  FrVsKrigsArt.253. 
MUTeknO.U.  \\  (jf.  Anslag  4  slutn.)  f  om 
ønskekvistens  tuUlåg  under  eftersøgning  af 
malm  olgn.  KSelskSkr.XI.18e.  HCLund. 
Samler.I.(  1803). 385. 

40.2)  (til  het.  2)  m.  h.  t.  musikinstrument 
olgn.:  berøre;  bringe  til  at  lyde;  anslaa  (I.2); 
øgs.  m.  h.  t.  tone  (især  m.  h.  t.  de  første  ind- 
ledende toner):  frembringe;  anslaa  (I.3). 
VSO.I.180.  *(degnen)  Tonen  an  til  Psalmen 
slaaer  (o:  begynder  at  synge  for).PalM. 
AdamH.1.23.  Musikanterne  slog  Dansen  an 
paa  InstTMmenteTne.  Bregend.TGK.133.  (han) 
slog  en  Akkord  an  paa  Flygelet.  £fiir^ 
Grønb.SF.178.  ||  i  billedl.  udtr.,  iscer  om  stem- 
ninger, følelser,  udtryksmaade.  naar  han  .  . 
begyndte  med  at  slaae  den  .  .  lettere  Tone 
an,  slap  han  den  hurtigt  og  faldt  ind  i  gude- 
lige Betragtninger.  Heib.Intel.III.46.  Det  var 
dog  et  sørgeligt  Tilbageskridt  mod  Barba- 
riet, om  Menigmand  skulde  slaa  Tonen  an. 
RasmHans.M.38.  slaa  en  anden  Tone  an 
(o:  tal  paa  en  anden  maade)\D&E.  ||  (jf. 
bet.  20.8  slutn.;  1.  br.)  m.  h.  t.  taste  paa  skrive- 
maskine olgn.  Naar  man  begynder  at  lære 
at  skrive  paa  Maskine,  skriver  man  Bogstav 
for  Bogstav,  efterhaanden  gaar  alle  de  Be- 
vægelser, der  hører  til  for  at  slaa  det  enkelte 


Bogstav  an,  af  sig  8ely.EdgRubin.H.26.  || 
uden  ohj.  han  satte  sig  ved  Claveret  og  slog 
&n.UCAnd.SS.III.19.  netop  ligesom  det 
sidste  (klokkeslag)  var  fortonet,  slog  en  høj 
og  fin  mie  Klokke  an.KLars.PT.ll.  Kapel- 
mesteren slaar  .  .  &n  til  (s:  giver  signal  til  at 
begynde)  Ouverturen,  BerlTid.^*/tl934.Sønd. 
ll.sp.4.  jf.  bet.  40.7:  mine  Tænder  .  .  sloge 
an   til   stor   T&ndpme.HCAnd.(1919).Y356. 

10  billedl.:  Fruen  havde  slaaet  an  paa  sin  sæd- 
vanlige Kjephest,  Fornemhed  og  Adelskab. 
OleNavnløs.ToFortællinger.(1858).144.  i  vi- 
dere anv.;  dels  (jf.  bet.  36.2;  nu  nceppe  br.) 
om  sangfugl:  begynde  at  synge.  Nattergalen 
slåer  ån.Moth.S445.  Blich.(  1920). XII. 152. 
dels  (jæg.)  om  hund:  begynde  at  gø;  give  hals. 
Blich.(1920).XVII.124.  Da.Folkeblad.l835l 
36.103.  jeg  kj endte  Spændingen,  naar  Hun- 
den slog  an,  naar  den  stod,  naar  Vildtet 

20  brasede  op.Bogan.I.109. 

40.3)  (jf.  anslaa  2;  dial.)  til  bet.  3.5:  aabne 
ved  slag;  m.  h.  t.  fad  olgn.:  anstikke  (2). 
UfF. 

40.4)  (jf.  anslaa  3;  ikke  i  alm.  spr.)  gøre 
noget  fast,  fæste  ved  slag  olgn.;  til  bet.  12: 
Moth.S460.  vAph.(1772).III.  slaa  en  Længe 
an  (o:  anbririge  hejsestrop  i  noget).  Tekn 
MarO.  II  t  "*•  ^-  ^-  skrivelse  olgn.:  opslaa; 
ogs.  (jf.  bet.  40.5^;  bekendtgøre  ved  opslag. 

30  slåe  plakater  &n.Moth.S445.  slåe  noget  an 
til  udråb.  sms<. 

40.5)  (til  bet.  40.4;  jf.  anslaa  4;  nu  næppe 
br.,  jf.  VSO.)  beregne  ell.  bestemme  vær- 
dien af  noget;  ansætte.  Moth.S460.  *For 
lavt  .  .  han  |  (hestens)  Egenskaber  her  slaaer 
&n.Rahb.Synt.l61. 

40.6)  t  udtr.,  der  angiver,  at  noget  trives, 
lykkes,  virker  (tilfredsstillende);  egl.  (jf. 
bet.  11.5;  iscer  gart.)  om  planter:  fæste  rød- 

40  der;  trives;  gro.  *(gartneren)  seer  sin  Ympe- 
Qvist  I  At  slaa  an,  og  .  .  |  Bære  Frugter. 
Sort.Poet.)(6^.  hun  havde  .  .  forskaffet  ham 
to  Dusin  .  .  Frugttræer,  som  samtUg  slog  an. 
Rahb.Tilsk.1800.483.  Blomsterne  falde  af, 
uden  at  Frugten  slaaer  an  (alm.:  ansættes^. 
Wilst.(NyeHygæa.I.(1823).113).  der  (var) 
lagt  Tulipanløg,  og  de  var  slaaet  godt  an. 
Buchh.Su.1.275.  jf.:  *De  Sædekorn  .  .  jeg 
lagde  i  I  de  Unges  Sjæl,  slog  ypperligt  an. 

M  Holst.FraminUngdom.(1873).40.  ||  (med.)  om 
lægemiddel  olgn.:  virke;  fremkalde  (den  til- 
sigtede) reaktion.  De  sædvanligste  Medica- 
menter  sloge  intet  an  hos  dem,  og  en  stor 
Deel  af  dem  døde.  LTid. 17 57. 87.  Det  er 
meget  gode  Draaber;  jeg  kan  forsikkre,  at 
de  tilforn  have  slaaet  ypperligt  &n.Heib. 
Poet.VII.127.  iscer  om  koppevaccine:  Kop- 
perne slaae  &n.  Levin.  ca.  95  pCt.  af  de  of- 
fentlige Vakcinationer  er  slaaede  an.  Pol.*/« 

60  1911.10.  II  faa  et  godt  udfald;  virke;  især 
(jf.  anslaa  1.4^  m.  overgang  til  bet.  40.2:  gøre 
indtryk  paa;  berøre  behageligt;  tiltale; 
vinde  bifald;  ogs.:  faa,  have  succes. 
Holb.MTkr.437.  Man  har  forsøgt  at  vinde 


X2L    fienttykt  **/«  1»40 


15 


227 


slaa 


8laa 


228 


de  Vildfarende  ved  en  sagtmodig  Over- 
bo viisning:  men  da  denne  ey  vil  slaae  an 
hos  de  fleste,  saa  bliver  intet  andet  end  en 
Lands-Forviselse  at  vente.  EPont.Men.III. 
476.  Det  hørte  til  (Holbergs)  Natur,  at  alle 
frappante  Karakterer  slog  an  paa  ham. 
NMPet.IY606.  (vaudevillen)  kom  alt  det 
Lette  og  Overfladiske  og  Lattermilde  hos  det 
danske  Folk  imøde:  intet  Under,  at  den 
slog  KU.  Brandes. 1. 506.  Det  er  Hemmelig-  lo 
heden  ved  at  slaa  an  som  Taler  kun  at  tale 
distinkt  og  med  passende  Mellemrum  an- 
bringe en  lille  Morsomhed.  JS/feroarsftreve. 
(1928).86. 

40.7)  (til  let.  11.4,  34.3  éll.  40.2J  om  overgang 
til  ny  virksomhed,  tilstand;  dels  (nu  kun  dial.): 
begynde,  tage  fat  (paa  noget);  ogs.:  ud- 
føre, gribe  noget  an.  slåe  sin  sag  ret  an. 
Moth.S445.  slaae  en  Skole  an.  Gram.Nucleus. 
1162.  slaae  an  paa  noget.  VS  0. 1. 180.  Feilb.  20 
II  dels  m.  h.  t.  bevægelse,  mærkeligt  nok,  at 
den  (0:  haren),  til  stærkt  Løb  lige  ud,  slaaer 
an  med  venstre  Fod  (0:  sætter  venstre  forben 
forrest).  Blich.(1920).XVII. 4.  især  (rid.)  i 
forb.  m.  i,  om  hest:  gaa  over  til  (galop);  fal- 
de (over)  i  (galop),  (hun)  holdt  Hesten  an 
med  et  Ryk.  Men  det  fyrige  Dyr  forstod  Uret 
og  slog  an  i  Gailop.Drachm.T.399.  Hestene 
slaar  af  sig  selv  an  i  Carriére,  lægger  sig 
paa  Biddet  og  pruster.  J5ogfan./.i55.  billedl.:  30 
Man  skal  vide  at  holde  Fruentimmer  i  Tøile, 
ellers  slaae  de  an  i  links  Gallop.  CBernh.XI. 
64.  Drachm.UD.6. 

40.8)  (jf.  bet.  16;  især  dial.)  i  udtr.,  der 
angiver,  at  noget  dækkes,  overtrækkes  med  et 
vist  lag.  (merskumshovedet)  skal  ikke  blive 
beslaaet,  førend  det  er  ret  slaaet  an  (0:  er 
blevet  brunt  af  tobakken).  PMøll.  (1855).  II. 
143.  om  metal:  løbe  an.  D&H.  Bl&T.  ogs.: 
ruste.  Feilb.  om  kold  genstand,  fx.  glas:  blive  40 
fugtig;  dugge.  UfF.(sdjy.).  BornhOS.  m.  subj.- 
skifte:  Vællingen  slår  an  (0:  brænder  paa). 
UfF.(sdjy.). 

41)  slaa  bagop,  bagud,  især  til  bet.  20.2,  om 
hest:  sparke  bagud,  se  IL  bag  6.12,  6.I6. 
II  overf.;  dels  (især  bibl.):  vise  sig  opsætsig, 
genstridig;  gøre  oprør.  5Mos.32.15,  lSam.2.29 
(Chr.VI;  se  u.  II.  bag  6.12^.  man  vripper  ikke 
og  slaaer  bag  ud,  thi  saa  gjør  man  kun  Alt 
\&tteT]igt.Kierk.VI.259.  I  Brevene  til  Mode-  50 
ren  .  .  slaar  (Brandes)  ofte  bagud  mod  sin 
Lærer  (o:  Brøchner). Rubow.BB.276.  dels  (i 
forb.  slaa  bagud^;  være  overgiven,  lystig;  ogs.: 
begaa  letsindigheder,  udskejelser  olgn.  jeg  har 
syntes,  at  det  at  slaa  bag  ud  var  det  Eneste, 
der  duede  Noget,  ja  at  Lidenskab  og  Vild- 
skab alene  kunde  trøste  En.  S chand. AE. 262. 
man  maa  dog  ha'  Lov  til  at  slaa  bag  ud  én 
Gang  om  Aaret,  selv  om  Gagen  ikke  opfor- 
drer dertil  PRMøll.DS. 106. 

42)  t  slaa  l>i  (efter  ni.  bislan,  ty.  bei- 
schlagen,  vist  egl.:  hjælpe  med  at  slaa)  i  forb. 
ikke  slaa  slem  bi  (jf.  nt.  he  sleit  good  bi, 
han  er  en  god  medhjælper)  ikke  være  til  ringe 


hjælp;  ikke  give  en  noget  efter;  ikke  staa  til- 
bage. Moth.^B263.  jeg  har  ingen  seet  slaae 
slem  bie  (o:  ved  tømningen  af  bimpelen),  men 
enhver  tager  sin  Deel.Biehl.DQ.I.90.  hendes 
Damer  slaaer  ikke  slem  bie,  de  flyve  alle 
som  en  Yinå.smst.III.83. 

43)  slaa  bort,  (jf.  bortslaa^  fjerne  med  et 
slag,  kast  olgn.  43.  r)  i  egl.  bet.  V SO. 1. 468. 
Nu  bevægede  Patienten  sig  og  slog  med 
Armen  Lagenet  bort  fra  sit  Ansigt.  BmcAA. 
UH.36.  slaa  Lillepinden  bort  (i  ,.pind"). 
DSt.1920.126.  II  (jf.  bet.  13  samt  bet.  Q3.i) 
ved  slag  fjerne,  hvad  der  understøtter,  bærer 
noget;  især  i  billedl.  udtr.:  Det  er  en  klog 
Mand,  der  slaar  Benene  bort  under  sine  egne 
fantastiske  Ideer.  KBirkGrønb.SF .103.  Grun- 
den slaas  hermed  bort  under  det  katolske 
Hierarkis  Overhøjhed.  02^ms.Lt«.26(?.  ||  (jf. 
bet.  1.2  og  8.1;  nu  næppe  br.)  fordrive;  jage 
bort.  Moth.S460.  slaae  Fienden  bort  fra 
Byens  Skandser  og  Volde.  VSO.I.468.  \\  (nu 
1.  br.)  til  bet.  16:  fjerne  ved  et  kast;  m.  h.  t. 
vædske:  slaa  ud.  Moth.S460.  VSO.I.468. 
talem.:  slaa  ikke  det  skidne  vand  bort,  før 
du  har  det  rene,  se  III.  ren  2.2.  43.2)  overf.; 
dels  (nu  1.  br.):  fordrive,  forjage  (af 
tankerne);  ogs.:  afvise;  negligere,  stille 
dag,  for  at  slaa  ruusen  hort.  JJusl.291.  mand 
(burde)  ey  slaae  det  aldeles  bort,  eller  for- 
agte at  giøre  et  Forbund  med  Danmark. 
Slange.ChrIV.1375.  *Saa  slog  han  bort  al 
Tugt  og  'Yyz,ng.Carst.Verv.l48.  *Slaae  disse 
Tanker  hort\Ing.D.II.216.  slaa  bort  med 
latter  (Argus.l771.Nr.42.1),  skæmt  (Moth. 
S274),  spas  (Grundtv.Udv.ni.619),  i  spøg 
(VSO.).  slaa  bort  i  vejret,  vinden,  se 
Vejr,  Vind.  ||  dels  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
vare( parti,  -lager):  sælge,  realisere  til  bil- 
lig pris.  JCLange.HaandbogiModersmaalet. 
(1832).122. 

44)  slaa  efter  (jf.  efterslaa^.  44.1)  (jf. 
ef terslaa  1 ;  fagl.)  til  bet.  4.4 :  eftergøre  (mønt) 
ved  prægning  (i  bedragerisk  hensigt).  Moth. 
S446.  e.  br.  44.2)  (jf.  efterslaa  2)  til  bet.  II.3: 
efterse  en  bog  for  at  finde,  opsøge  noget  (et 
citat,  ord  olgn.);  slaa  op  (55.3)  i  en  bog  for 
at  finde  noget.  Moth.S446.  jeg  skal  slaae  efter 
i  Veiviseren,  hvor  Herr  D.  hoer. CBernh. 
V  111.99.  (han)  slog  sløvt  efter  i  en  Baedeker. 
TomKrist.Vi.l57.  (Holberg)  slaar  .  .  kun  to 
Steder  efter  i  (bogen).  Billeskov J.H. 1. 37.  || 
(nu  sj.)  m.  h.  t.  bog:  efterse.  *Jeg  hented 
Raad  hos  de  Lovkyndige,  |  Slog  mange 
gamle  Vaabenbøger  eiter.  Rahb.MSt.31,  44.3) 
(jf.  bet.  lb.2)  t  w.  h.  t.  pengesum:  efter- 
tælle. Moth.S446.  Jeg  skal  .  .  paa  Timen 
tælle  dem  de  100  Ducater  til  —  see  her  .  . 
i  denne  Pung  skal  være  saa  mange  ■ —  Vi 
ville  slaae  dem  elter.Prahl.AH.1.32. 

45)  slaa  for  (^  i  bet.  46.3:  fore;.  45.1)  (jf. 
bet.  20.1  slutn.  og  IV  for  18.8^  gøre  det 
første  slag  olgn.;  fx.  (smed.)  ved  hamring, 
der  udføres  af  to  personer  i  fællesskab:  føre 
det  første  slag;  især  om  medhjælperens  slag 


229 


sil 


slaa 


med  forhammeren,  tilslagsJiammeren.  Kar- 
len(e)  skulde  blæse,  trække  Bælgen,  og  slaa 
for,  slaa  med  FoTh&mmeTen.  NaiionalmusA. 
1937.85.  „Slaa  —  her,  for  Satan  —  rub  dig." 
Persen  (o:  smedemesteren)  slaar  selv  for  med 
Haandhammer.  Kai  (o:  læredrengen)  ska' 
følge  med  den  store  FoTh&mmer.KBecker. 
UF.I.48.  (dial.)  ved  tcerskning:  Forkarlen 
han  slår  for,  så  slår  Andenkarlen.  UfF.  \\ 
(landbr.)  til  bet.  7.2:  hugge  det  første  skaar 
for  at  gøre  plads  til  mejemaskirien.  Vi  hører 
endnu  Leernes  Klang.  Der  er  jo  nemlig 
noget,  der  hedder  at  „slaa  for",  før  Høst- 
maskinen kan  komme  i  G&ng.  KnudPouls. 
BD.169.  UfF.  45.2)  til  bet.  12.2:  skyde, 
skubbe,  trække  noget  for  som  lukke 
olgn.  VSO.II.165.  MWinther.Da.Folkeeven- 
tyr.(1823).6(se  u.  I.  Skud  l.i;.  slaa  Skod- 
derne loilD&H.  hun  slog  Gardinet  for. snw^ 
45.3)  (nu  kun  dial.,  jf.  ogs.  Feilb.)  foreslå a. 
de  Skottske  Gesantere  .  .  sloge  .  .  disse 
Midler  fore,  at  Kongen  af  Dannemark  skulde 
Irastaae  ali  sin  Rættighed  paa  Ørkenøer. 
Holb.DH.1.697.  Cit.l731.(DMag.6R.V221). 
En  Dag  traf  hun  hos  en  Væver  i  Nabolavet 
en  Pige,  som  hun  syntes  kunde  være  et  pas- 
sende Parti  for  „vor  Laus".  Da  Pigen  var 
gaaet,  var  hun  i  Lav  med  Væveren,  om  han 
ikke  kunde  slaa  det  ioT.Halleby.167. 

46)  slaa  forbi,  (til  bet.  11.2,  20.i;  nu 
især  dial.)  ikke  ramme,  fejle  ved  slag 
olgn.  Moth.S460.  VSO.  \\  (jf.  bet.  ll.a; 
overspringe  ved  bladen  i  bog.  slaae  .  .  to 
Blade  forbi,  og  siig  os  hvad  der  staaer 
antegnet  paa  det  tredie.  Biehl.Cerv.LF.1.228. 
overf. :  overse;  overspringe;  lade  uomtalt.  Moth. 
S447.  (det  var  uheldigt,  om)  alle  og  enhver 
vænnede  sig  til,  at  slaae  over  og  forbi,  alt 
hvad  mand  holdte  for  smaae  Ting.Gram. 
(KSelskSkr.1.52). 

47)  slaa  fra  (jf.  fraslaa;  om  forb.  slaa 
fra  sig  se  bet.  8.4,  13.i,  16.8,  20.i;.  47.1)  til 
bet.  13:  løsne,  fjerne  med  et  slag,  hug 
olgn.  Moth.S461.  jeg  troer,  jeg  slaaer  Bun- 
den fra  (a:  fra  en  pengekasse).  Wiwet.EL. 
120.  II  (jf.  u.  bet.  39.6  slutn.;  dial.)  uden 
obj.:  skille  købers  og  sælgers  hcénder  fra  hin- 
anden som  tegn  paa,  at  handelen  er  afsluttet. 
MylErich.VJ.160.  OUsenLøkk.UG.II.44.  || 
især  til  bet.  13.2.  slåe  låsen  hdk.Moih.S447. 
slae  gardinen  hd^.smst.  endeUg  blev  Jærn- 
bommene  slået  h&.TomKrist.EA.lOO.  \\  ^ 
m.  h.  t.  sejl:  løsne  (og  nedtage)  fra  raaen; 
fraslaa  (3).  SøLex.(  1808). 128.  (matrosen) 
maa  være  en  god  Rorsmand,  kunne  skære 
al  løbende  og  staaende  Rigning,  slaa  Sejl 
fra  og  binde  Sejl  VLnåex.KuskJens.Søm.362. 
II  m.  h.  t.  forbindelse  ml.  dele  af  redskaber; 
især  i  udir.,  der  angiver,  at  en  kraftkilde 
(motor  olgn.)  sættes  ud  af  virksomhed.  Naar 
Slipperen  slaas  fra,  er  Brogen  los.  Bardenfl. 
Søm.I.112.  man  slaar  Motoren  fra  og  glider 
ned&å.FlyvningUær.l47.  Bremserne  (paa  lo- 
komotivet) var  slaaet  til  og  Dampstyringen 


slaaet  hå.Pol.*/»1934.1.8p.4.  \\  (dial.)  spænde 
(hest)  fra.  UfF.  \\  (1.  br.)  til  bet.  16.i:  hælde 
fra.  slaa  Vallen  hr&.D&H.  47.2)  (sj.)  refl.; 
til  bet.  26.1 :  vende  sig  bort  fra  noget;  sige 
nej  til  noget.  *De  (o:  menneskene)  kan  vælge 
og  vrage,  |  sige  Nej  eller  Ja,  |  forarges  eller 
tro,  I  slaa  sig  til  eller  fra,  |  men  prædikes 
skal  han  (o:  Kristus). Rich.1 1. 96.  47.3)  intr.; 
til  bet.  34;  dels  (fagl.):  løsne  sig.  Er  Foret 

10  tilbøjeligt  til  at  „slaa  fra",  naar  Mansket- 
linned  bliver  stiøget.  VortHj.IV, 3.274.  idet 
(sænkekisten)  gaar  ud  over  Knækket,  slaar 
Taljerne  fra,  og  den  glider  selv  det  sidste 
Stykke  Yei.DagNyh.*Viol927.  Sønd.  4.  sp.  4. 
Ovnen  skulde  være  „ildet"  rigtigt.  Var  den 
for  varm,  slog  Skorpen  bsL.Pol.*/iol939.9. 
sp.5.  II  dels:  forlade  en  tidligere  fulgt  retning; 
dreje  af;  (jæg.:)  slaa  af  (39.8).  Lige  uden 
for  Skoven  slog  Musevaagen  fra  og  fløj  til- 

20  \}&ge.Seier.Bornholm8Fugle.(1932).63.  —  (1. 
br.)  opgive,  ændre  forsæt,  beslutning.  „Har 
du  intet  besindt  dig  paa,  at  slaa  fraa?"  — 
„Tvert  imod,  jeg  skal  holde  fast  som  en 
ærlig  KsltI."  KomGrønneg.I.130.  flyder  der 
uheldige  Virkninger  heraf  for  Grønlænderne 
.  .  vil  Indenrigsministeriet  strax  slaa  fra 
igen.  DagNyh.*/tl926.9.sp.6. 

48)  slaa   hen   (jf.   henslaaj.   48.1)   (nu 
næppe  br.)  i  egl.  bet.:  føre  i  en  vis  retning 

30  ved  slag,  stød  olgn.;  kaste  til  siden,  bort; 
til  bet.  16:  Moth.S461.  (den  syges  afføring) 
bør  ikke  slaaes  hen  i  fri  Luft,  men  i  en  dyb 
Grøfte.Tode.ST.II.Sl.  ||  til  bet.  14.2,  m.  h.  t. 
blik:  rette  hurtigt,  flygtigt  mod  noget.  *Ved  alle 
disse  Ord  var  endnu  Cloris  Øie  |  Af  Skam 
og  Bitterhed  bortvent  og  lukket  nøie,  |  Dog 
slog  hun  endelig  til  Siden  hen  et  Blik.  Cela- 
donogCloris.(1771).5^.  VS0.IV021.  48.2) 
overf.;  især:  ikke  agte;  ikke  ænse;  skyde 

AQ  fra  sig;  natmlig  m.  h.  t.  bekymring,  advarsel, 
samtaleemne:  ikke  agte  paa;  ikke  ville  gaa 
ind  paa.  *Glem  hver  en  Sorg!  slaae  hver 
Bekymring  henl Bagges.SkR.225.  (hun  har) 
aldrig  givet  mig  et  bestemt  Ja,  men  slaaet 
det  hen,  naar  jeg  talte  deiom.Hrz.VI.90. 
jeg  forstod,  tiltrods  for  mig  selv,  efter- 
haanden  at  slaa  mine  Synder  hen,  og  glemme 
dem.  Rou>el.Br.23.  de  slog  Frygten  hen  med 
"Pimp.  KehUr.KK.130.   \\   (nu  sj.)   m.   h.   t. 

50  tid:  fordrive;  forjage;  faa  til  at  gaa.  FrHorn. 
PM.143.  Hvad  synes  vel  uskyldigere  end  at 
slaa  Tiden  hen,  at  more  sig,  at  være  glad 
blandt  de  Glade. Rowel.Br.l35.  |l  slaa  noget 
hen  i  (ell.  med^  latter  (se  Latter  1.2^, 
lystighed  (Moth.S448),  med  ell.  i  (Grundtv. 
PS. I II. 23)  skæmt  ^endeel  skalt  du  slaa 
hen  med  Skiempt  og  Latter.  JEførn.  Jf  oral./. 
98),  i  spas  (Grundtv.BrS.63.202)  ell.  (nu 
oftest)  i  spøg  (VSO.  Schand.IF.220.  NMøll 

M  N.273).  slaa  hen  i  vejret  (i  vejr  og  vind), 
i  vinden,  se  Vejr,  Vind.  ||  f  refl.,  i  forb.  m. 
til:  (hen)give  sig  til.  Holb.DH.III.97 (se  IL 
hen  2.2  slutn.). 

49)  slaa  i  (jf.  islaa;  om  forb.  slaa  i  sig  se 


15* 


231 


slaa 


slaa 


232 


bel.  16.1,  34.7J.  49.1)  stede,  tvinge  ind  med  slag, 
hug  olgn.;  banke  i;  til  bet.  11.3,  m.  h.  t. 
dør  vindue  olgn.:  lukke  voldsomt.  Moth. 
S449.  han  burde  smukt  stødt  ham  ud,  og 
slaaet  Døren  i  efter  ham.  Lodde.fSku^sp.IY 
339).  Et  Vindue  sloges  klirrende  i.Wied. 
Fæd.19.  Da  Verset  var  tilende,  slog  han 
Sangbogen  i.  Bjarnhof. LE.122.  (han)  slog 
Portierlogens  Dør  haardt  op  og  i.ErlKrist. 
DEM.  slaa  døren  i  for  næsen  af  en,  ip 
paa  ens  næse,  se  I.  Næse  10.2,  10.7.  ||  t%l 
bet.l2.i:  befæste  med  slag,  stød  olgn.  Moth. 
S461.  slaa  et  søm  i  j  slaa  ploven  i,  se 
Plov  1.2.  (væv.)  m.  h.  t.  islæt:  sætte  i  væven. 
slåe  garn  i.Moth.S449.  Feilb.  jf.:  *Hør 
Mette!  Naar  I  render  |  Af  saadan  Tale  og 
slaaer  i  af  samme  Slag,  |  Er  jeg  forsikred 
paa,  før  I  jert  Femskaft  ender  |  Og  Præken 
ude  blir,  er  det  højt  op  paa  hag.FrHorn. 
PM.74.  II  (fagl )  til  bet.  12.2,  m.  h.  t.  bremse:  20 
sætte  i  virksomhed,  (han)  gjorde  Tegn  til 
Standsning,  hvorfor  jeg  straks  .  .  slog  Ma- 
skinens .  .  Vacuumbremse  i.LokomotivT. 
1933.94.sp.2.  Pol.*/tl937.3.sp.l.  ||  til  bet. 
14.1,  m.  h.  t.  hænder,  kløer  olgn.  Han  slår 
grabberne  godt  i  (0:  er  flittig,  hænger  godt  i). 
Krist.Ordspr.94.  49.2)  (jf.  bet.  20j  uden  obj.; 
til  bet.  2:  Før  da  jeg  sad  og  spillede  .  , 
hørte  jeg,  at  Fru  A.  talte  om  Terminen. 
Jeg  slog  stærkt  i,  for  jeg  vil  ikke  lytte.  30 
KMich.LL.270.  \\  ikke  slaa  slemt  i,  (jf. 
bet.  42;  sj.)  hænge  godt  i;  tage  godt  for 
sig.  „sagde  jeg  usandt,  da  jeg  fortalte  jer, 
at  jeg  endnu  havde  min  gode  Apetit.  I 
seer  at  jeg  slaaer  ikke  slemt  i  ved  et  Bord." 
—  „Nei,  saamen,  og  dersom  Jacob  ikke 
skynder  sig,  vil  han  finde  tomme  Fade." 
Wess.Forp.45.  49.3)  intr.;  dels  (og  især)  til 
bet.  33,  om  dør,  vindue  olgn.:  lukke  sig  i  med 
kraft;  smække  i.  *Vinduet  slog  i,  skjøndt  40 
ingen  Vind  |  Man  i  den  stille  Aften  kan  toT- 
nemme.PalM.IY74.  Døren  slog  i  efter  hende. 
GyrLemche.S.1.66.  Nede  slog  Portene  op 
og  i.Bang,L.290.  \\  dels  (dial.)  til  bet.  34.3, 
i  forb.  m.  med:  begynde;  gaa  over  til;  falde 
i  med.  slå  i  med  at  regne.  UfF. 

50)  slaa  igen  (jf.  genslaa^.  50.1)  til  bet. 
1.2:  forsvare  sig  mod  angreb  med  slag; 
gengælde  et  slag;  m.  person-obj.:  se  igen 
3.2.  især  abs.:  Moth.S461.  *Hver  Ægtemand  50 
sig  .  .  tage  vare,  |  Hvis  ham  hans  Kone 
slaaer,  igien  at  a\&3ie\Bagges.I.56.  Præstens 
Drenge  knubsede  ham;  Thomas  .  .  slog 
strax  ig]en.Schand.TF.I.44.  se  ogs.  u.  igen 
3.2.  billedl.:  ♦Slaaer  mig  .  .  en  Tunge,  eller 
Pen,  I  Jeg  slaaer  .  .  i^en.  Bagges.Ep.285. 
Han  er  stærk  ,  .  i  Debatten,  og  han  slaar 
igjen,  saa  det  Mes.  HWulff.DR.119.  (snyderi 
i  regnetimerne)  slog  haardt  igen  (0:  hævnede 
sig).WNorrie.EnungMand.(1931).6.  \\  talem.  e'o 
den,  som  slaar  igen,  ypper  trætte  ^kiv. 
Moth.K97.  begynder  striden.  Kierfc. ¥72.  har 
met.  Mau.9076),  (til  dels  efter  Matth.5.39) 
den    kloge,    sagtmodige    gengælder    ikke   for- 


nærmelser. Mau.l0,616(jf.  smst.4593).  Krist. 
Ordspr.301.  50.2)  (nu  kun  dial.)  til  bet.  11. 3, 
m.  h.  t.  dør  olgn.:  lukke  voldsomt;  slaa  i. 
se  igen  2.3.  50.3)  (sj.)  intr.;  dels  (jf.  genslaa) 
til  bet.  32.3,  om  lyd:  blive  kastet  tilbage; 
give  genlyd.  D&H.  *Hør,  hvor  hver  Lyd 
slaar  igen.ChKjerulf.FE.278.  \\  dels  til  bet. 
33,  om  dør  olgn.:  smække  i.  Porten  slog 
igen.  D&H. 

51)  slaa  igennem  (jf.  gennemslaa^.  5l.f) 
bringe,  føre,  tvinge  noget  igennem  noget 
andet  ved  hug,  slag,  stød  olgn.  Moth.S461. 
endelig  fik  jeg  slaaet  sømmet  igennem  I  || 
(jf.  Dørslag  2;  nu  sj.)  til  bet.  15.i.  Slaae 
Ærter  igiennem  (0:  si  dem  i  et  sold).vAph. 
(1764). 316.  51.2)  t  til  bet.  II.3,  w.  h.  t.  bog 
olgn.:  gennemblade.  Jeg  hafver  i  disse 
Dage  fugitivo  oculo  (0:  flygtigt)  slaget  samme 
Catalogum  igiennem,  Gram.Breve.201.  51.3) 
refl,.;  til  bet.  23:  ved  slag,  hug  bane  sig  vej 
(gennem  fjendens  rækker).  vAph.(1772).III. 
308.  S&B.I.444.  jf.:  Rytteren  vendte  til- 
bage ;  han  kunde  ikke  forcere  Snedriverne  .  . 
Endelig  .  ,  udrustedes  en  formelig  Ekspedi- 
tion med  Skovle  .  .  den  slog  sig  igennem. 
JacAnd.Er.1.40.  \\  overf.:  klare  sig  igen- 
nem vanskeligheder;  især:  klare  sig  i  til- 
værelsen, skaffe  sig  udkommet,  ofte  m.  bibet.: 
kummerligt,  med  besvær.  Moth.S450.  (jeg) 
havde  lært  saameget  af  Sproget,  som  jeg 
kunde  slaae  mig  igiennem  med.  Ew.(  1914). 
111.287.  (jeg  har  været)  en  god  Huusholder. 
Jeg  har  hidtil  slaaet  mig  knapt  igiennem; 
og  det  .  .  vil  blive  knappere  for  os  i  Frem- 
tiden. OeM.Zy/7.i42.  jeg  sidder  med  mange 
Børn,  og  har  saa  ondt  ved  at  slaae  mig 
igiennem.Hrz.lv. 27 7.  De  sled  og  sled  for  at 
tjene  til  deres  Smule  Fornødenheder  .  .  Og 
lige  fattige  var  de.  De  kunde  lige  slaa  sig- 
igennem. AndNx.DB. 87 .  jf.:  (han  har)  Haar 
nok  endnu,  for  at  slaae  sig  igiennem  uden 
Vaxy}s..Bagges.DV.IX.13.  51.4)  intr.;  til  bet. 
32.3,  om  vædske,  fugtighed:  trænge  igen- 
nem et  lag;  spec.  om  blæk,  skrifttegn:  kunne 
ses,  skinne  igennem  skrivematerialet.  sneen 
slåer  igennem.  Moth.S450.  Skriften  slog  igj en- 
nem.  Win</i./Z.  77.  Har  en  Flade  blot  en 
Gang  været  tjæret  .  .  kan  den  ikke  uden 
videre  oliemales;  thi  Tjæren  „slaar  igennem", 
idet  den  med  Fernissen  danner  en  aldrig 
tørrende,  salveagtig  Masse.  Haandv. 290.  i 
videre  anv.:  Foraarssolen  slaaer  igjennem, 
smelter  og  \d,xmex.Bogan.ll.80.  Der  sker 
følgende  under  den  rasende  Fart:  Maskinen 
(0:  en  motor  cykle)  tager  en  Ujævnhed  i  Vejen, 
„Stellet  slaar  igennem"  (0:  støder  haardt), 
som  man  siger. BerlTid.^*/sl935.M. 7. sp. 5. 
Oehlenschlågers  Indflydelse  .  .  slaar  .  . 
stærkt  igennem  i  (Johs.  Y  Jensens)  senere 
T)igte.Gelsted.JVJensen.(1938).91.  ||  (nu  1. 
br.)  m.  subj. -skifte;  om  skriveunderlag  (papir) : 
blive  gennemvædet  af  blækket.  Gram.Nucleus. 
70.  Den  ordentlige  Huusfader  kjøber  sig  (til 
regnskab)  2  Bøger  godt  Skrivpapiir,  ikke  for 


233 


slaa. 


slaa 


234 


tyndt;  thi  dette  slaaer  igiennem.  S  AF  Jel- 
strup. Jordebrug.  (1820-21) .  376.  VSO.  Y  35. 
S&B.  (nu  næppe  ir.)  om  vej:  være  gennem- 
blødt, fugtig,  daarlig.  veien  slåer  igennem. 
Moth.S450.  II  overf.:  faa  fremgang;  vinde 
bifald;  spec:  have  medgang,  held;  om  kunst- 
ner (især  skuespiller,  forfatter):  blive  aner- 
kendt; om  bog,  skuespil:  faa  succes.  De  slog 
igennem  med  dette  Skuespil  og  fra  nu  af 
var  begges  Navne  heTømte.  Brandes. IX.150. 
Stykket  slog  igennem  og  fra  nu  af  var 
Becque  en  Pariserberømthed.  sms<.F//.15i. 
det  er  allesammen  Folk,  der  er  slaaet  igen- 
nem, som  har  haft  Held  med  sig  i  Livet. 
TidensKvinder.^^  /il934.4.sp.l. 
52)  slaa  ind  (jf.  indslaa^. 

52.1)  især  til  bet.  11-12,  om  virkning  af 
stød  ell.  slag;  til  bet.  12,i:  drive  ind,  be- 
fæste, anbringe  ved  slag  (med  hammer 
olgn.).  (hun)  slog  Søm  ind  i  Muren  og  Vin- 
dueskarmene og  næstede  Roserne  fast  dertil. 
Bregend.MAG.69.  (jf.  bet.  4.i)  m.  h.  t.  mærke, 
ornament  olgn.:  cyklens  nummer  er  slaaet 
ind  i  stellet  j  ||  knuse,  sprænge  ved  slag, 
stød;  støde  ind.  (grækerne)  sloge  (jødernes) 
Porte  ind  (o:  i  Konstantinopel). Holb.JH.I I. 
608.  *(han)  rask  slaaer  Lygter  ind  i  lystig 
Ruus.  Bagges. C  omF. 56.  Anker  Lars. VS. 219  (se 
u.  ind  2.2).  det  (hang)  i  et  Haar  at  Doktoren 
havde  slaaet  Skallen  ind  paa  Ugernings- 
manden. JFJens.i2F.742.  slaa  ruder,  vin- 
duer ind,  se  1.  Rude  2,  Vindue. 

52.2)  (jf.  indslaa  2  samt  bet.  11-12J  bringe, 
drive,  føre  noget  ind  paa  et  sted.  Kutteren 
blev  (af  stormen)  slaaet  ind  mod  Øen.PoL 
^''/il940.5.sp.5.  II  (væv.).  *Taalmodig  slog  han 
(o:  væveren)  Islætten  ind. Oehl.XXIY244. 
UfF.  II  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  klappere: 
Klapperne  vare  slaaede  ind  (o:  var  sat  ind, 
begyndt  at  gaa  frem).D&H. 

52.3)  (jf.  bet.  6.8  samt  indslaa  3j  give  en 
ombøjning  indad;  bøje  ind,  om;  folde 
sammen;  fx.  (møl.)  m.  h.  t.  sejl:  SprKult.I. 
57.  II  især  (bogb.):  lave  indslag  (2).  Haandv. 
15.  Hen  over  Bogens  Ryg  lægges  et  .  . 
Stykke  tyndt  Pap  (Løsryggen),  og  Skindet 
strammes  herover  (slaas  ind).  Papir Haand- 
bog.(1934).18.  slaa  en  bog  ind. Ordfes'. 

52.4)  (jf.  indslaa  i)  til  bet.  16.i:  forsyne 
med  (beskyttende)  lag;  lægge  omslag 
om.  II  (vet.)  m.  h.  t.  opblødende  middel,  der 
lægges  paa  en  hests  hove.  Skoene  (lægges) 
under  igien,  derefter  giøris  et  Indslag  af 
Surdei  (osv.).  Dermed  slaais  Hesten  ind,  thi 
ellers  springer  Hovene  oven  for  Cronen.  PEs- 
bach.Heste-Cuur.(1727).108.  Hovene  slaaes 
ind  med  Leer,  Gjødning  eller  Sand  og  Vand. 
Stockfleth.S.42.  \\  (gart.)  m.  h.  t.  plante: 
midlertidig  dække  med  jord;  sætte  i  indslag 
(3).  Fleischer.AK.174.  Planterne  (af  strand- 
kaal)  „slaas  ind",  d.  v.  s.  plantes  i  en  gam- 
mel Drivbænk  eller  i  Sand  i  Kælderen. 
Landbo. IV. 411.  \\  (sj.)  omgive;  indhegne. 
Aas  op  og  Aas  ned  løber  Olivenskovene  .  . 


Og  uden  om  det  hele  slaar  en  Krans  af 
mægtige  Bjærge  Horisonten  ind. AndNx.SD. 
90. 

52.5)  svarende  til  bet.  32,  intr.:  bevæge  sig 
ind  (med  kraft,  voldsomhed);  trænge  ind; 
fx.  (jæg.):  grave  sig  ned  i  en  rævs  ell.  græv- 
lings grav  for  at  kaste  den  ud.  OrdbS.  \\  om 
indvirkning  af  naturkræfter  olgn.  torden 
slåer  ind  i  kirken.  Moth.S450.    En   Del   af 

10  (folkene)  ere  blevne  forsynede  med  Slag- 
støvler, fordi  Søen  slaar  ind  owei.FrOpffer. 
BV134.  Kaffegæsternes  Staahej  slog  ind  imod 
dem.  Bang. 8G. 120.  \\  trænge  ind  i  ell.  gennem 
en  overflade;  dels:  blive  opsuget(i),  optaget 
(af),  (smeden)  dæmper  Flammen  med  Vand. 
—  Hvorfor  gør  han  det?  —  Jo,  for  saa  slaar 
Heden  ind,  siger  han,  og  giver  Jernet  den 
Glohede,  som  Svejsninger  kiæyei.  Skovrøy. 
EF.50.  især  om  farvestof:  *Jeg  maler  lang- 

20  somt,  veed  I,  |  At  Farven  ei  slaaer  ind. 
Oehl.V50.  SaUXVIII.463.  billedl:  Skrif- 
ten er  et  successivt  Hjernearbejde,  Billedet 
slaar  ind  ndenyideTe.JVJens.(Aarbogf. Bog- 
venner.1920.13).  dels  (if.  folkelig  opfattelse)  om 
smitstof:  trænge  ind  i  kroppen;  især  om  ud- 
slæt olgn.:  tørre  ind  og  angribe  indre  organer. 
Holb.Metam.80.  hun  havde  havt  Udslet,  som 
pludseligen  slog  ind  igien.  JBang.S. 135.  I 
bliver  syg,  naar  Barnet  ikke  tager  Mælken 

30  fra  Jer;  saa  slaar  den  ind  og  ødelægger  Jer. 
Brandes.XI.74.  Du  skal  ligge  i  Mørke,  for  i 
Solen  slaar  Kopperne  ind.  Rørd.S. 155.  Feilb. 
UfF.  i  sammenligning  ell.  billedl.:  Sammen- 
ligning er  et  væmmeligt  Udslæt,  som  er 
slaaet  ind  og  æder  ved  Marven.  Zter/c./Z. 
178.  alle  disse  Tab  og  Sorger  greb  ham  dybt, 
men  han  tvang  sig  til  at  bære  dem  med  Ro ; 
de  kunde  da  slaa  ind  og  gøre  ham  syg. 
NMøll.VLitt.III.414. 

40  52.6)  (1.  br.)  svarende  til  bet.  33-34;  om  vej 
olgn.:  bugte  sig.  Vejen  begynder  at  kravle 
opad,  —  skraaner  ganske  betænkeligt  i 
Bakken,  slaar  ind  i  Zigzag,  faar  dybe,  san- 
dede 'Ri\]lsTpoT.NHedin.HH.71.  Vejen  slaar 
ind  og  ud  (o:  bugter  sig).D&H. 

52.7)  (jf.  indslaa  b)  svarende  til  bet.  34.i, 
især  i  forb.  m.  paa:  forlade  en  tidligere  fulgt 
vej  (retning)  og  bøje  ind  paa  en  anden;  gaa 
ind  paa;  ogs.  i  videre  (overf.)  anv.,  m.  h.  t. 

50  gangart,  fremgangsmaade,  samtaleemne,  be- 
skæftigelse olgn.  han  kunde  slaae  med  ind  i 
den  lystige  Tale,  lee  høit  med  de  Andre. 
HCAnd.(1919).IV276.  De  unge  Piger  ville 
beklage  mig,  have  Medlidenhed  med  mig  .  . 
jeg  slaaer  ganske  ind  i  samme  Toneart. 
Kierk.1.394.  Saa  slog  han  strax  ind  paa  den 
Vej,  hans  Broder  først  havde  taget,  den 
Gang  de  skiltes  Sid.SvGrundtv.FÆ.I.llO. 
(hun)  vendte  tilbage  igen  og  slog  ind  paa  en 

«)  Sidegang.  JPJac./.259.  De  vilde  slaa  ind 
over  Marken.  Ban^.r.26.  (hun)  havde  maat- 
tet  slaa  ind  paa  Teatervejen.  JacPaittdan. 
UR.327.  II  (nu  sj.)  m.  obj.  hans  egne  (tanker) 
vilde  have  slået  en   anden   Vej   ind.  Rask. 


236 


sil 


lilaa 


236 


Udv.II.365.  det  var  jo  dog  en  Lykke,  at  jeg 
ikke  slog  en  anden  Vei  ind,  ikke  blev  hidsig, 
ikke  afbrød  Striden. Kierk.V  160.  ||  t  slaa 
ind  i  sig  selv,  (jf.  slaa  i  sig  selv  u.  bet. 
Bi.z)  gaa  i  sig  selv.  LTid.17 59.174. 

52.8)  (jt.  indslaa  6.4 ;  nu  sj.)  Hl  bet.  34.2 ; 
»  forb.  m.  i,  om  sag,  forhold:  falde  ind 
under;  angaa;  høre  til;  ogs.:  have  be- 
røring med.  alle  mine  smaae  moralske  Af- 
handlinger, samt  de  der  slaaer  ind  i  de  lo 
smukke  Videnskaber.  S'ui^r»./.a2^  (Sibbern) 
ønskede  at  faaé  en  Collega,  som  var  Philolog. 
Det  kunde  jeg  naturlig viis  nok  have  Lyst 
til,  især  da  min  Disputats  slaaer  ind  i  Disci- 
^Unm.PMøll.(FCOls.PM.73).  \\  ofte  i  forb. 
slaa  ind  i  ens  fag.  Skuesp.XII.15.  Siig  mig 
imidlertid  nu,  hvad  der  slaaer  ind  i  jeres 
Fag;  for  Ingen  taales  her,  medmindre  han 
udmærker  sig  i  en  eller  anden  Konst  og 
Videnskab.  Grundtv.  Myth.  431.  VSO.  II.  21.  20 
MO.I.460. 

52.9)  (jf.  indslaa  6.3^  til  bet.  34.3,  om  ind- 
træden af  (ny)ltilstand;  dels  (især  dial.)  om 
begivenhed:  indtræffe;  hænde;  ogs.:  faa  et 
vist  (ønsket)  udfald;  falde  (heldigt)  ud; 
spec.  om  forudsigelse,  anelse:  gaa  i  opfyl- 
delse; om  paastand:  passe;  være  rigtig. 
saadanne  Omstændigheder  kunne  slaae  ind 
i  en  Skole,  at;'Disciplerne  lære  lidet  eller 
intet.  Eilsch.Brev.18.  Fiskerierne  have  ikke  30 
.  .  villet  slaae  ~'ret  find.  »S w/im./.220.  *„Jeg 
drømte,  jeg  bortførte  dette"  |  (Og  viiste 
dem  sit  Skrin),  |  „Min'Drøm  er  slagen  artig 
ind."  Wess.242.  *Misvæ~xt  slog  ind;  han  selv, 
hans  Børn,  hans 'Heste  |  Blev  syge. Bagges. 
1.54.  „i  Vinduerne  er  der  røde  Silkegardiner?" 
—  „Det  slaaer  accurat  ind."  Gylb. 1 1. 27  3.  ro- 
mantiske Drømme,  der  gaar  i  Opfyldelse,  og 
Spaadomme,  der  slaar  ind.  Brandes. Y 370. 
Feilb.  \\^dels'*(upers.,  i  forb.  m.  med)  om  ^0 
æridring  i  vejrlig.'^'Det  slog  ind  med  barsk 
Vinter  det  ^'kåx.EChristians. 0. 1. 128.  Det 
slaar  ind  med  Tø.Buchh.UH.117.  Feilb. 

53)  slaa  neåy jf.  nedslaa^. 

53.1)  bringe  i  en  lavere  stilling,  faa  til  at 
falde  ved  slag,  kasfplgn.;  til  bet.  11:  jeg 
skal  slåe  pærer  néd  med  dine 'ben  (0:  jeg 
vil  overleve  dig).Moth.S452(jf.  Mau.II.454). 
Fløjten  skingrede,  men  ingen  slog  Sema- 
forens Vinge  ned.  OMsson.S. 49.  Udemanden  so 
(i  „pind")  maa  nu  forsøge  at  slaa  Stor- 
pinden ned  ved  et  Kast  med  Lillepinden. 
DSt.1920.126.  II  faa  til  at  synke,  dale 
ell.  (uegl.)  formindskes,  aftage.  Den  lille 
fik  Pulver  til  at  slaa  Feberen  ned  med. 
OThyreg.MS.59.  (lægen)  slog  Termometret 
ned  (0:  fik  kviksølvsøjlen  til  at  falde).  KBirk 
Grønb.SF.119.  (nu  især  dial.)  tvinge,  trykke 
en  (vare)pris  ned  ell.  (i  al  alm.)  nedsætte 
en  pris:  JCLange.HaandbogiModersmaalet.  60 
(1832).123.  UfF.  II  m.  h.  t.  noget,  der  kan 
klappes  sammen,  rulles  ned.  slåe  benken  néd. 
Moth.S451.  „Lyset  skærer  mig  kun  lidt  i 
Øinene   .   ."   „Jeg  vil  slaae   Rullegardinet 


ned."  Ing. EF. VII. 125.  *Slaae  Broen  ned, 
og  træk  den  op  forsigtigt,  |  Naar  han  er 
g&aet.Heib.Dv.61.  Jeg  er  kjed  af  at  holde  i 
den  Parapluie.  Jeg  vil  slaae  den  ned.  sa. 
Poet.VI.456.  slaae  Sløret  ned  for  Øinene. 
VSO.  (N.  N.)  iført  lysegraa  Sweater  med 
Kraven  slaaet  ned  over  Jakken.  PolitiE.^*/i 
1925.1.  II  m.  h.  t.  legemsdele:  føre,  vende 
ned;  m.  h.  t.  ansigtet  (hovedet),  øjnene  (blik- 
ket): sænke,  slåe  hovedet  néd.  Moth.S452. 
*Hun  var  sød  og  hendes  Blikke,  |  Slog  hun  op 
og  slog  hun  ned.  f F Bauditz. JHansen.(  1896). 
31.  Moderen  var  i  Seng  igen  og  slog  Hænder- 
ne ned  over  sin  Dyne.  Bang. G H. 36.  især  i 
forb.  som  slaa  øjnene  ned,  se  ned,  ofte  som 
tegn  paa  undseelse,  skam.  Moth.S452.  ♦Beske- 
den slaaer  hun  ned  det  store  Øje,  |  Og  vover 
ej,  at  see  paa  la.dim.Sander.Harp.43.  Han  seer 
paa  hende,  hun  seer  paa  ham.  De  slaaer  Øi- 
nene ned,  de  slaaer  Øinene  o^.Oehl.Digte. 
(1803). 247.  utroligt!  Billedstøtterne,  de  nøg- 
ne Figurer  1  Aa  de  var  gode,  Karlene  slog  paa 
Skrømt  Øjnene  ned.  JV  Jens. GT. 246.  jf.: 
♦Reis  op  dit  Hoved,  al  Christenhed!  |  Op- 
løft dit  Øie,  slaae  ei  det  nedlGrundtv.SS.I . 
688. 

53.2)  bringe,  drive,  føre  noget  ned  i 
noget  andet  ved  slag,  kast  olgn.;  til  bet.  12. i : 
Smeden  hærder  f.  Eks.  3  Torsdag  Nætter  et 
Søm  i  Djævelens  Navn.  Dette  slaaes  derefter 
ned  i  Jorden  under  Fremsigelse  af  visse  For- 
mularer, og  i  samme  Nu  springer  Øjet  paa 
den  skjulte  Tyy.HMatthiess.N.90.  Ram- 
bukke slog  Pæle  ned.  ErlKrist.N S. 144.  Reb- 
slageren begynder  sin  Bearbejdelse  af  Ham- 
pen med  Heglingen:  Han  slaar  et  Bundt 
Hamp  ned  over  et  Bord,  tæt  besat  med  op- 
staaende  Søm,  og  trækker  det  til  sig,  saa 
Hampen  bliver  redet  eller  ordnet.  HistM 
Kbh.3R.II. 613.  slaa  hovedet  ned  i  maven 
paa  en,  se  I.  Mave  3.1.  ||  (dagl.)  til  bet.  15,i; 
m.  h.  t.  drik:  hælde  (hurtigt)  i  sig.  *Slaa 
Snapsen  ned  i  Bringenl H S eedorf. Mod fr em- 
medeStjærner.(1919).86.  JacPaludan.F.59.  \\ 
til  bet.  16:  anbringe  i  et  dække,  gemme  olgn. 
slaae  Smør  ned  o:  nedsalte  det  paa  Træer. 
V SO. V  1.557.  Trøjerne  slog  hun  ned  i  en 
Skuffe,  som  hun  IdidiSte. Bang.TJA.139.  især 
(gart.)  m.  h.  t.  planter:  indslaa  (4.3).  Frem. 
DN.345.  ForstO.47. 

53.3)  kaste  til  jorden,  omkuld;  især  til  bet. 
8:  fælde;  dræbe;  nedlægge;  tilintetgøre; 
ødelægge,  slåe  néd  til  jorden. Moth.S 451. 
♦Hver  slog  i  Blinde  ned  hvad  ham  imøde 
toer. Bagges. NblD.31.  (billedhuggeren)  hade 
slaaet  en  halvfærdig  Figur,  flere  Maaneders 
Arbejde,  ned  samme  For  middag.  Galsch.SR. 
67.  slaa  ned  for  fode,  se  Fod  1.5.  ||  m.  h.  t. 
dyr;  især  m.  h.  t.  syge  ell.  tilskadekomne 
(hus) dyr:  slagte  (i  stort  antal).  Søiberg.HK. 
90.  Vi  maa  .  .  udstede  Ordre  til,  at  alle 
Hønsene  bliver  slaaet  ned  paa  denne  Farm. 
AStrøm.0.53.  \\  til  bet.  9.2,  m.  h.  t.  afgrøde, 
mark;  især  om  regn,  hagl:  ødelægge,  haglen 


237 


slaa 


slaa 


238 


slåer  kornet  ned.  Moth.S 452.  tordenbygen 
har  slaaet  havremarken  ned  j  (dial.)  til  bet. 
7.2:  meje.  jeg  (o:  en  høstpige)  kan  binde 
det  op,  du  (o:  høstkarlen)  kan  slaa  ned. 
Ane8en.JG.17.  \\  (jf.  nedslaa  3.3-4^  overf. 
♦Forsvar  hvad  der  er  godt,  slaae  ned  hvad 
der  er  sletl Hrz.Lyr.1 1. 232.  „først  og  frem- 
mest gælder  (det)  om,  straks  at  slaa  al 
Sladder  ned."  —  „Det  kan  desværre  næppe 
forhindres,  at  Historien  kommer  xid.^Esm.II. 
221.  Denne  uvelkomne  Konkurrence  maatte 
slaas  ned.  C  S  Pet.Litt.777.  oprøret  blev  slaaet 
ned  med  haard  haand  j  (jf.  u.  nedslaa  3.1 ; 
især  dial.)  om  sygdom:  ramme  en;  kaste  en 
paa  sygelejet.  Kvcernd.  (hun)  var  pludselig 
død  i  Marts,  en  Hjerneblødning  havde  slaaet 
hende  ned.  AaDons.S. 45. 

53.4)  {tilsvarende  i  sv.,  no.,  jf.  ogs.  nedslaa 
4;  til  bet.  25-26  ||  synes  indkommet  i  rigsspr. 
i  sidste  trediedel  af  19.  aarh.  (vist  fra  dial., 
se  fx.  Feilb.))  refl.;  tage  plads  et  sted; 
sætte  sig  ned;  i  videre  anv.:  bosætte  sig; 
nedsætte  sig.  S&B.  Drachm.lOOlN .3.  Ti- 
ne slog  sig  ned  paa  hans  Plads  ved  Skri- 
vebordet. Bang.  T.24i.  de,  som  havde  maat- 
tet  staa  op  under  Foredraget,  slog  sig  ned 
i  Græsset.  P(mi.LP.F//.i07.  Efter  at  den 
store  Vikingeborg  (ved  Trelleborg)  var  lagt 
øde,  har  ingen  slaaet  sig  ned  paa  Borg- 
pladsen. ^a<tonalmti54. 7935. 70.  II  om  dyr. 
Pont.LP.VI.59.  Om  Aftenen  slog  der  sig  hele 
Flokke  af  flyvende  Hunde  ned  i  Træet. 
JVJens.SN.lOO. 

53.5)  intr.;  til  bet.  32.1,  om  fugl:  styrte 
sig  ned  (paa  et  bytte);  ogs.:  flyve  ned  og 
sætte  sig.  Moth.S451.  som  Duer  flye,  naar 
Glenten  slaaer  ned  af  Lniten.Birch.n.l27. 
(graagaasen)  skydes  rundt  om  paa  Øen,  hvor 
den  slaar  ned  for  at  fouragere. /Seter.Born- 
holmsFugle.(1932).46.  billedl:  (en  kvinde) 
over  hvem  .  .  et  Mandkøn  dog  var  slaaet 
ned,  saa  hun  havde  kunnet  sætte  et  Men- 
neske i  Verden.  Bang.GH. 24.  han  naaede 
ikke  at  faa  solgt  noget  (af  smuglergodset), 
inden  Politiet  slog  ned  paa  ham.  Ekstrabl. 
**U1939.6.sp.2.  han  slog  straks  ned  paa  (o: 
angreb,  anholdt)  hendes  bemærkning  |  ||  til 
bet.  32.2,  om  lynnedslag,  i  forb.  som  lynet 
(ell.  tordenen,  se  Torden^  slaar  ned.  Lynen 
var  slagen  ned  i  Vantheon.  JBaden.Horatius. 
1.7.  troer  De  ikke,  det  var  muligt,  at  det 
kunde  slaae  ned  etsteds  og  stikke  Ild? 
Hostr.T.138.  i  sammenligning  ell.  billedl.;  ofte 
om  pludseligt  opstaaende  tanke,  indfald  ell. 
om  stærkt  indtryk:  det  hed  .  .  at  baade  Kon- 
gen og  hans  Søn  vare  myrdede  .  .  Det  var 
som  Lynet  var  slaget  ned  i  alle  Borge  og 
Hytter.  I ng. VS. III. 136.  De  underlige,  saa 
simple,  af  en  saa  dyb  Vemod  beaandede 
Vers  slog  ned  i  Thom&s.Schand.TF.II.12. 
En  Tanke  slog  ned  i  h&m.  ErlKrist.NS.56. 
II  til  bet.  32.3,  om  legeme,  masse  i  bevægelse; 
spec.  om  nedslag  (3.2-3)  af  damp,  regn, 
røg.  tågen  slåer  ned.  Moth.S451.  ♦Den  Bom- 


be, der  slog  ned  i  deres  Krudttaarn,  |  Har 
giort  lidt  uklart  der.  Rahh.Tord.44.  naar 
(hvirvelvinden)  om  Efteraaret  slaaer  ned  i 
Skoven,  kan  den  hvirvle  de  tørre  Løv  op  til 
en  utrolig  lÅøide.  Junge. 219.  Kommer  der  .  . 
en  varm  Dag  efter  længere  Tids  Kulde,  vil 
Skorstenens  Indre  være  koldere  end  den  om- 
givende Luft,  og  Trækket  vil  da  gaa  nedad 
(Skorstenen  „slaar  ned'''').Haandv.302.  (sig- 

10  nal-^ Vingen  slog  ned.  Ohlsson.S. 161.  Regnen 
slog  ned  i  den  mørkebrune  Flod  som  mange 
Hundrede  Pilespidser. /saA;Z)tn.FF.68.  jf.: 
Han  kunde  føle  flygtige  stik  af  anger,  især 
når  han  blev  syg,  og  hans  stemning  kunde 
slå  ned  til  mismod  og  fortvivlelse.  ^MøK. 
N.160.  II  (jf.  bet.  33;  nu  1.  br.)  om  rioget 
løst  nedhængende  (haar,  klædningsstyk- 
ker): naa  ned,  falde  ned  (til  ell.  over). 
♦Skæg  har  han  som  en  Hesteman,  |  slaar 

20  neder  til  hans  Knæ. DFU.nr.9.6.  Mand- 
kiønet  (gik)  med  lange  .  .  Kiorteler,  som 
sloge  dennem  ned  til  Fødderne.  Borre6t/e. 
TF.152.  en  bred  og  ligeskaaren  Lærreds- 
krave  slog  ned  over  en  lavendelblaa  Hver- 
gamskjole.  JPJac.(1924).I.3. 

54)  slaa  om  ell.  (nu  næppe  br.)  omkring 
(Moth.^S302.  LTid.1725.366.  jf.  ogs.  u.  bet. 
64.6-7^;  sml.  omslaa;  om  forb.  slaa  om- 
(kring)  sig  se  bet.  20.i. 

30  54.1)  (jf.  omslaa  1)  til  bet.  12:  lægge  (binde, 
svøbe)  noget  rundt  om  noget  aridet;  spec. 
(haandarb.)  uden  obj.:  lægge  traaden  løst  om 
pinden  ved  strikning.  Den  da.  Strikkebog. 
(1933).36.  II  til  bet.  16:  lægge  (binde,  svø- 
be) noget  uden  om  noget  aridet  som  dække, 
indpakning,  omslag.  Moth.S461.  S&B.  slaa 
en  konvolut  om,  se  Konvolut  3. 

54.2)  (jf.  omslaa  2)  til  bet.  11.3:  bøje, 
dreje,  vende  om.  Chir.(1845).II.127.  \\  især 

40  (navnlig  bogtr.)  m.  h.  t.  (ark,  blad)  papir:  ven- 
de om.  Moth.S452.  Han  slog  nogle  Blade  om  (i 
breviaret)  og  læste.  Ing.PO.1. 183.  Arket  tryk- 
kes først  paa  den  ene  Side,  hvorefter  det 
„slaas  om"  og  trykkes  paa  den  anden  Side. 
PapirHaandbog.(1934).28.  uden  obj.:  Hur- 
tigt trak  jeg  mit  Blik  tilbage,  slog  om  i  min 
Psalmebog  som  havde  jeg  slaaet  fra  Psalmen. 
Kierk.VI.281. 

54.3)  (jf.  omslaa  3;  1.  br.)  til  bet.  1.2  og 
50  11.1 :  faa  til  at  falde  (om);  vælte,  slåe  kan- 
den om.  Moth.S452.  DdH.  UfF.  jf.:  Begre- 
bet •  .  maa  giøre  disse  idelige  Hundekunster 
med  at  slaae  om  —  indtil  det  slaaer  Manden 
om. Kierk.IV  177  samt:  ♦Sønnen  (o:  Jesus), 
som  I  Slog  Sathan  om  (o:  besejrede  ham),  \ 
Der  Tidens  Fylde  kom.  Stub.lO. 

54.4)  (jf.  IV  om  14^  om  gentagelse,  for- 
nyelse af  et  slag;  dels  (til  bet.  20.i^  uden 
obj.:  (man  har  kun)  Lov  til  at  give  op  og 

60  slaa  een  Gang  —  altsaa  ikke  slaa  om,  hvis 
men  ikke  r&mmer.  DSt.1920.131.  ||  dels  (jf. 
omslaa  4;  /.  br.)  m.  obj.,  til  bet.  4:  give  ny 
form;  forme  paa  ny  maade;  omforme.  UfF. 
især  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  ment:  Holb. 


239 


slaa 


slaa 


240 


DNB.609.  vore  Contanter  .   .   smeltes   og 
slaaes  om  i  Tydsk\&nd.OeconT.VII.31. 

54.5)  t  '*'  *«'•  2  og  20.8:  bekendtgøre 
noget  ved  trommeslag.  Moth.S461.  \\  (jf. 
let.  36.1  og  M.i)  m.  suhj.-skifte;  i  forb.  trom- 
men slaar  om,  se  Tromme. 

54.6)  refl.  |j  (bogtr.)  til  bet.  64.2.  Kom  Arket 
skævt  ud  (af  pressen),  blev  ogsaa  Aftrykket 
skævt;  et  Hjørne  af  Papiret  kunde  slaa  sig 
om. Dengl.By.1928-29.56.  \\  f  der  blev  hagel, 
og  ild,  som  omkring-slog  sig  (1871: 
slyngede  sig^  midt  i  hagé[en.2Mos.9.24(Chr. 
VI). 

54.7)  intr.;  især  til  bet.  34,  om  ændring 
af  bevægelsesretning:  dreje  om.  slåe  om  på 
høire,  venstre  side. Moth.S 452.  slaa  om  i 
en  anden  gade  olgn.,  (jf.  Gade  S.i)  dreje 
om  et  gadehjørne;  især  billedl.:  begynde  paa 
noget  andet;  skifte  emne.  Moth.S452.  VSO. 
D&E.  II  (især  4^5  H-'  »Germanisme". 
VSO.)  om  fartøj:  kæntre;  vælte.  Moth.S 
452.  et  Par  Redningsbaade  skilte  sig  fra 
den  (synkende  damper),  hvoraf  den  ene 
straks  slog  om  i  Søen.JVJens.RF.198.  (nu 
næppe  br.)  om  køretøj:  Leth.(1800).  \\  (1.  br.) 
om  stemme:  forandre  karakter;  knække  over. 
Brandes. 1 1. 343.  \\  om  ændring  i  forhold,  til- 
stand; dels  om  omslag  i  sindsstemning,  me- 
ninger, livsforhold,  udvikling,  vilkaar:  Leth. 
(1800).  tilforn  var  Du  ikke  storagtig;  men 
Meget  kan  slaae  om  i  6  A&t.  PVJac.Trold.5. 
Stemningen  slog  aldeles  om.  Schand.F. 228. 
*Et  Had,  som  let  slog  om  i  Smil,  |  naar 
Pengene  kom  fTem.TomKrist.(Pol."/il938. 
lO.sp.4).  T.s  Venlighed  slog  brat  om  til 
YTede.Søiberg.KK.II.105.  skulde  ikke  den 
tilsyneladende  Seir  meget  let  slaae  om  til 
det  Mods&tte? HNClaus.FV206.sp.3.  He- 
gelianere,  som  i  Logikken  veed,  at  Reflexio- 
nen  standses  ved  sig  selv,  at  en  Tvivlen  om 
Alt  slaaer  om  i  sin  Modsætning.ZierL 
V  11.94.  Thorsen.Afh.il. 31.  —  dels  om  omslag 
i  vejrforhold:  Leth.(1800).  *Alt  kommer  an 
paa  Vinden  til  Søes,  tidt  pludselig  slaaer 
den  I  Om  til  en  anden  Kant.  Oehl.XIX. 129. 
Vinden  er  slaaet  om  siden  i  Formiddags. 
Levin.  Feilb.  upers.:  der  blev  Veirskifte,  det 
slog  om  i  (alm.:  til)  Tø. HCAnd.(  1919). IV 
163.  —  m.  person-subj.:  skifte  mening,  emne, 
beskæftigelse  osv.  (jøden)  slog  om  til  at  bUve 
en  ivrig  Kiisten.Schand.TF.il. 288.  er  De  nu 
ganske  alene  i  Verden?  slog  hun  pludselig  om. 
KLars.GV.18.  (jeg)  vilde  være  Styrmand,  men 
det  syntes  min  Far  ikke  om,  og  saa  slog  jeg 
om  igen.GadsMag.1932.156.  ||  f  i  forb.  som 
slaa  langt,  længe  om  (ell.  omkring.  Moth.^ 
302),  bruge  mange  omsvøb,  udflugter.  Moth. 
S452f.  Il  trommen  slaar  om,  se  Tromme. 

55)  slaa  op  (jf.  opslaa;  om  forb.  slaa  op 
og  i  se  bet.  49). 

55.1)  faa  noget  til  at  løfte,  hæve  sig, 
aabne  sig,  udvide  sig  ved  slag,  stød  olgn. 
II  (jf.  bet.  3.5  samt  opslaa  1.2)  som  betegnelse 
for,  at  noget  aabnes,  lukkes  op.  jeg  Møbte 


u-beseed  en  halv  Fierding  Smør,  men  dst 
jeg  slog  Fierdingen  op,  fandt  jeg  den  fylded 
med  Yæt.Holb.Usynl.I.l.  Kassen  blev  slaaet 
op  ved  Jul,  Druerne  laae  i  Savspaan.Bergrs. 
GF.I.226.  Ugeskr.fRetsv.l915.A.621.  slaa 
høvlen  op,  se  I.  Høvl  1.  ||  (jf.  bet.  bb.s) 
m.  h.  t.  dør,  vindue  ell.  (i  videre  anv.)  aflukke: 
aabne  (med  magt  ell.  hurtigt),  (de)  sloge 
Magazinen  op,  og  tog  ald  den  Forraad  der  var 

10  af  Stykker  og  Ammunition.  P^Mgr.DP.2i72. 
♦Jeg  længes  (efter  at)  see  dig  Vindvet  op  at 
slaae,  |  For  lidt  af  Røgen  ud  at  faae.  Bagges. 
Ep.l09.  Tjeneren  slog  Døren  op  til  Spisestuen. 
KBirkGrønb.SF .145.  billedl.:  Georg  Brandes 
slog  Dørene  op  til  den  europæiske  Kulturver- 
den.JacPaludan.(Tilsk.l939.II.279).  \\  (jf. 
bet.  1;  dial.)  fjerne,  rive  løs  ved  slag,  hug 
olgn.;  dels  m.  h.  t.  stub:  hugge  op.  UfF.  dels 
(jf.  opslaa  G)  m.  h.  t.  afgrøde:  afmeje  (fuld- 

20  stændig).  Feilb.  jf.:  Slaar  mand  anden 
Mands  Eng  op  imellem  Eg  og  Ende,  eller 
skær  hans  Korn  op  paa  Ageren  imellem 
Eg  og  'Ende.DL.6—15—5(efter  JyLov.2.47). 
II  (jf-  opslaa  1.4;  sko.,  foræld.)  blokke  (fod- 
tøj) ud.  slåe  sko  oip. Moth.S454.  VSO.  \\  (jf. 
opslaa  6)  ^  til  bet.  6.3,  m.  h.  t.  tovværk: 
op  sno  (3).  Larsen.  Scheller.MarO.  refl.: 
Tovet  slaar  sig  oip.  Bl&T.  \\  (nu  dial.)  til 
bet.  3.5:  aarelade  (navnlig:  dyr),  slåe  en 

30  hest  o-p. Moth.S454.  Oehl.Prom.IV286(jy.), 
Smeden  søgtes  ogsaa  som  Dyrlæge  i  Byen: 
alle  syge  Køer  og  Heste  „slog"  han  „op", 
ligemeget  hvad  Sygdom  de  led  af.  Jy Saml. 
3R.I.39.   Feilb. 

55.2)  især  til  bet.  11:  bringe  noget  i  en 
højere  stilling  ved  slag,  kast  olgn.;  løfte, 
kaste  noget  op.  slåe  en  bold  op.Moth.S453. 
VKorfitsen.GM.36.  jf.:  Der  er  (i  nævebold) 
ti  Deltagere  i  to  Partier.  Efter  at  man  har 

40  slaaet  op  (o:  kastet  lod)  om,  hvem  der  vælger 
Banehalvdel  og  giver  op,  begynder  Spillet. 
FrKnu.LB.41.  ||  m.  h.  t.  noget  (løst)  ned- 
hængende, spec.  m.  h.  t.  del  af  klædnings- 
stykke: bringe  i  vejret;  hæve  (ved  et  kast, 
slæng,  hurtigt  tag),  slåe  en  hat  op  (o:  bøje 
skyggen  op  (og  fæste  den)).Moth.S454.  *(hun) 
slog  Sløret  op  fra  Øyet.  Stub.97.  Kulden  var 
bleven  bidende,  og  vi  havde  slaget  Kap- 
perne op  over  Ørerne.  C Bernh.XI 1. 37.  slaa 

50  (nu  alm.:  trække^  et  Rullegardin  o-p. Levin. 
slaa  Visiret  op.Bl&T.  (nu  næppe  br.)  uden 
obj.:  hun  kom  sagteligen  og  slog  op  (1931: 
løftede  Kappen  op^  ved  hans  Fødder  og 
lagde  sig.  Ruth.3.7.  \\  m.  h.  t.  (del  af)  meka- 
nisme; i  forb.  som  slaa  op  for  lyset,  (1.  br.) 
tænde  lyset.  KMich.(Maaneds- Mag. 1909. 665). 
Pont.MH.195.  (jf.  bet.  66.4;  især  i  butiks- 
spr.)  til  bet.  2,  om  benyttelse  af  kasseapparat: 
(de)    havde   henledt   hans    Opmærksomhed 

60  paa,  at  Frk.  J.  ikke  „slog"  Salget  op  med 
det  samme,  men  lod  Pengene  ligge  paa 
Kasseapparatet.  Pol.*/il932.11.sp.5.  Lindskov 
Hans.NH.22.  ||  til  bet.  14,  m.  h.  t.  dele  af 
legemet;  især  m.   h.   t.   øje(laag),   blik.   *Et 


241 


slaa 


slaa 


242 


bister  øyesitm  hånd  op  til  Himlen  slaaer. 
Wofm.5oi.36.  [F Bauditz.] Hansen. (1896). 31 
(se  u.  bet.  bZ.\).  især  i  forh.  som  slaa  øjnene 
op.  *(han)  nu  Øiet  op  mon  slaae,  |  Og  fandt 
det  Tid  af  Seng  at  st&ae.  Rahb.SynU57.  Ved 
den  første  Lyd  af  hans  Stemme,  slog  Maria 
sine  Øine  op  paa  håm.Gylh.VIII.151.  Erl 
Kri8t.DH.148.  jf.:  Tør  du  endnu  slaa  Øinene 
op  (o:  skammer  du  dig  ikke)?VSO.IYO20. 
Il  (til  foreg,  gruppe,  jf.:  slåe  flabben  op  til 
begge  mene.  Moth.S453.  slåe  en  mund  op, 
som  en  ladedør.  smst.  454;  sml.  opslaa  7 ; 
dagl.)  i  udtr.  for  (voldsom)  latter;  i  forh.  som 
slaa  et  gab  (se  Gab  ^1.2  og)  1.4^,  et  grin 
(se  I.  Grin  2)  ell.  (især)  en  latter  op. 
Hørn.Moral.II.32.  (han)  slog  en  spodsk 
Latter  oip.Argus.l771.Nr.42.2.  T.  slog  op  en 
gryntende  L&tteT.Sehand.BS.219.  Feilb.  om 
forh.  som  slaa  en  skogger,  skralder,  skranne, 
skvalder  op  se  Skogger  2  osv. 

55.3)  (jf.  bet.  11.3  og  opslaa  2.2-3J  aabne 
noget,  der  er  lukket  ell.  foldet  sammen;  ud- 
folde, slåe  en  slagbenk  oip.  Moth.S454.  *Paa 
Vesterbro  en  Neger  gik,  |  Fornam  paa  Issen 
Solens  Stik;  |  Saa  slog  han  op  sin  Paraply,  | 
For  under  den  at  søge  Ly.  Bastian.nr.1.1. 
Uden  at  agte  paa  (hende)  slog  han  i  en  Fart 
Klaveret  op  og  sång.SeJiand.F.176.  slaa 
sengen  op,  se  Seng  1.4.  ||  m.  h.  t.  bog 
olgn.:  aabne.  Luc.4.17.  jeg  (tog)  Bibelen  i 
min  Haand  og  slog  den  oip.Cit.ea.l810.(Jy 
Saml.4R.Yll).  Viftende  med  et  aabent  Mid- 
dagsblad  smed  han  Mappen  paa  Skranken 
og  slog  Bladet  op.LeekFischer.KM.7.  uden 
obj.:  aabne  en  bog  for  at  finde  noget,  (ofte 
i  forb.  m.  i  til  angivelse  af  bogen  ell.  paa  til 
angivelse  af  citatet,  stedet),  slåe  op  i  en  b6g. 
Moth.S453.  Hun  tog  et  Bind  af  Goethe  ned 
fra  en  af  Eriks  Reoler  .  .  Hun  slog  op  paa 
maa  og  faa  og  lanste.  Schand.AE.372.  Jeg 
tog  .  .  min  Tilflugt  til  et  Konversations- 
leksikon og  slog  op  .  ,  paa  „Kærlighed". 
ERode.  (BerlTid.^*/,1934. Sønd.  26.  sp.  3).  jf.  : 
(han)  benyttede  Kriegers  uhyre  Lærdom  .  . 
slog  op  i  ham  som  i  et  Leksikon.  ÆFm«. 
DR.I.29.  slaa  op  paa  en  salme,  i  salme- 
bogen, spec.  (jf.  kaste  (n.28.3)  salmer  op; 
dicil.)  tage  varsel  v.  hj.  af  salmebogen.  Aarb 
Sorø.1924.91.  Feilb.  —  m.  obj.,  som  betegner 
sted  (ord,  citat  osv.)  i  bog:  eftersøge  (og  finde). 
slå  et  Ord  op  i  en  Ordbog.  Rask. Retskr. 104. 
Endelig  mærkede  jeg  mig  hans  Bordnumer 
og  slog  ham  op  i  Passagerlisten.  J7 Jens. 
Intr.226.  \\  (^,  foræld.)  m.  h.  t.  kort:  vende 
med  billedsiden  op  ved  valg  af  trumf.  Spille- 
bog.(1786).34.  \\  (garv.)  m.  h.  t.  huder:  op- 
slaa (2.8).  JFBergs.G.133.192.  \\  (jf.  bet. 
b.i)  m.  h.  t.  telt  olgn.;  ogs.  (især  tidligere) 
m.  h.  t.  andre  (lettere)  bygningsvcerker: 
rejse;  bygge;  (nu  sj.)  i  videre  anv.,  som 
uéUr.  for  bosættelse.  Du  skal  slaa  en  Boed 
op  paa  Torvet,  og  holde  til  fals  samme  Pul- 
ver. JIoI6..4faft.2«c.  Dr.  Gall,  der  fordum 
levede  i  Wien  .  .  har  slaget  sin  Bopæl  op  i 


FaLns.COtto.Phrænologien.(1825).4.  slaae  en 
Ovn  op.VSO.  et  lille  Sejldugslysthus,  som 
vi  havde  slaaet  op  helt  nede  ved  Vandet. 
Nans.KY16.  slaa  sit  paulun,  sit  telt 
op,  se  Paulun  1,  Telt.  (jf.  Lejr  sp.607*'; 
1.  br.):  slaa  en  Lejr  oTp.D&H.  \\  (jf.  bet. 
6.2;  fagl.)  d.  s.  s.  afslaa  5,  slaa  af  39.5. 
Naar  Karetmageren  skal  lave  en  ny  Vogn, 
slaar  han   den  op  først  (o:  tegner  den  og 

10  beregner  maalene).OrdbS. 

5SA}  (jf.  opslaa  3)  til  bet.  12:  anbringe, 
befæste  noget  paa  en  flade  (væg,  søjle);  ogs.: 
bekendtgøre  (ved  opslag),  slåe  plakater  op. 
Moth.S454.  (han)  dristede  sig  til  at  oplæse 
Pavens  Bulle  mod  Keyseren,  og  siden  at 
slaae  den  op  paa  en  Kiike-Fort.  Holb.Kh. 
814.  MO.  Atter  maatte  Universitetet  slaa 
Stillingen  o^.Pol.*'iil938.7.8f.2. 
55j)  til  bet.  16:  hælde,  øse  op;  m.  h.  t. 

20  madvarer:  komme  i  gryde,  pande,  skaal 
osv.  jeg  (maatte)  sidde  med  min  Moster  .  . 
og  skiere  Finker  med  Æbler  og  Løg  (og)  see 
hende  kaage  dem  og  slaae  dem  op  i  to  sorte 
fæle  Jydepotter.  KbhAftenp.  1788.  Nr.  100. 3. 
sp.l.  Naar  man  slaaer  Indholdet  (o:  i  for- 
men) op,  løsnes  dette  først  i  Kanten  med  en 
Kniv.  FuldstændigKoge-  ogSyltebog.  (1861).  11. 
Mestren  slog  Vinen  op  i  sit  Glas.Bany.3ft. 
261.  (han)  slog  Æg  og  Flæsk  op  i  en  Pande. 

30  Ja€Paludan.VV9.  \\  (jf.  bet.  55.6;  t  udtr.  for 
brødbagning:  lægge  og  forme  dejg.  slaa  dejg 
op  til  et  franskbrød,  slaa  et  franskbrød  op  | 
i  udtr.  som  slaa  et  brød  op,  se  I.  Brød  1.2. 
♦  billedl.  anv.:  Modersmaalet  .  .  er  lidt  .  . 
gammeldags,  saa  Moder  ikke  godt  kan  Ude 
nyba^de  Ord  og  allermindst  naar  hun  ikke 
selv  maae  være  med  at  deine  og  slaae  op. 
Grundtv.LSk.41.  *„med  dig  paa  Eventyr  vil 
vi  drage!"  |  —  „(men)  slaa  ikke  mere  op, 

40  end  Du  kan  håge^.Schand.UD.lSl.  slaa 
for  stort  et  brød  op,  se  I.  Brød  1.2.  t 
videre  (fagl.)  anv.,  fx.  m.  h.  t.  lermasse:  ælte. 
Kemisk-tekniskHaandbog.(  1938). 431. 

55.6)  (jf.  opslaa  A)  om  anbringelse, 
tilrettelæggelse  af  noget;  dels  (jf.  bet.  b.z) 
m.  h.  t.  traad,  reb  osv.:  anbringe  i,  lade  danne 
bestemte  figurer  (bugter,  vindinger,  løkker  osv.). 
slåe  bånd  op  (o:  rulle  baand  op).Moth.S453. 
Dobbelt  Taljerebsknob  . .  Dertil  slaar  man 

50  3  Tøm  op  og  lægger  hver  Tamp  én  Gang 
randt.  KuskJens.Søm.25.  (haandarb.)  knytte 
de  første  masker  ved  strikning;  i  forb.  som 
slaa  masker  op,  slaa  en  strømpe  op 
ell.  (uden  obj.)  slaa  op  (til  en  strømpe). 
Levin.  Man  lærte  hende  efterhaanden  at  bro- 
dere Navn  paa  et  Lommetørklæde,  at  slaa 
op  paa  en  StTøTmpe.Drachm.VT.92.  Man 
slaar  34  Masker  op  af  det  hvide  Garn; 
derpaa  hækler  man  hen  til  Enden  af  Rækken. 

60  Legeb.II.123.  Hun  er  ved  at  slaa  op  til  en 
mdtTø]e.KMich.LL.314.  \\  dels  (foræld.)  ta 
bet.  20.1  slutn.:  gøre  det  første  slag  ved  smed- 
ning; slaa  for  (se  bet.  Ab.i).  slaae  op  for  en 
Smed.  Zymn.  (han)  hjalp  sin  Far  lidt  med 


XX.    Eentxykt  ••/,  1940 


16 


243 


slaa 


slaa 


244 


at  „slaa  op"  paa  Xm\)o\teTi.Oravl.N.26.  Aarh 
Sorø.1925.22.  jf.:  Ved  Kanonværket  siges  de 
Smedesvende  at  slaae  op,  der  arbeide  med 
de  større  Hammere.  ySO. 

55.7)  (jf.  opslaa  9(2);  især  til  bet.  20(i)  og 
32,  om  bevægelse  opad  \\  gøre  en  rask 
bevægelse  opad  (med  hænder  ell.  fødder).  „Gud 
og  vor  hellige  Frue  med  os  Alle!"  Dermed 
slog  han  op  med  den  høire  Haand  og  hilsede 
Markgreven. /n^.K£./.272.  *dermed  slog  hun  lo  tilig 
(o:  en  danserinde)  op  med  Benet,  |  Saa  jeg 
blev  staaende  forstenet.  Winth.XI.lO.  (hing- 
sten) slog  op  med  Hovedet  og  løftede  den 
lille  Dyrlæge  af  Fodfæstet.  JVJens.(BerlTid. 
*''/itl925.Sønd.6.sp.5).  spec.  om  dyr:  slaa 
bagop,  bagud.  Moth.S461.  (koen)  spjætter  og 
slaar  oip.  Fleuron.K0.134.  Feilb.  i  billedl. 
anv.,  dels  som  udtr.  for  ubændighed,  friheds- 
trang:   Clitau.IR.37.    *Selv    Elskeren,    hvis 


vand;  pludselig  blive  vandfyldt.  Tørvegravene 
var  lumske.  De  kunde  „slaa  op",  som  de 
kaldte  det,  eller  vende  sig  ganske  pludselig. 
Rosling.IjilleNønne.[1922j.74.  jf.:  den  sidste 
(tørve-)Grdi.y  havde  slaaet  Bunden  op.Erl 
Krist.St.131.  II  (jf.  opslaa  9.2  og  Opslag  6.5; 
nu  dial.)  om  omslag  i  vejret  fra  frost  til  tø; 
spec.  om  is:  bryde  op.  frosten  slåer  op. 
Moth.S453.  Over  det  stille  Vejr  legges  Isen 
.  .  mellem  Øerne,  og  slaar  ey  op  førend 
om  Foraaret.  LTid.I729.205.  „Er  hun  født 
i  Kiøbenhavn?"  —  „Ja  .  .  Det  Aar,  vi  havde 
den  strænge  Vinter.  Just  den  Dag,  det  slog 
op,  og  begyndte  at  tøe."  PAHeib.Sk.IV170. 
Fisker.SøO.  Esp.309.  UfF.  \\  f  overf.,  om 
vækst,  stigning  i  værdi  olgn.  kornet  slåer  op. 
Moth.S453.  prisen  slåer  op.  swsf. 

55.9)  {jf.  opslaa  8  samt  sv.  slå  upp,  no. 
dial.  slaa  uppatter;  vist.  egl.  om  opmand, 


Kjæder  blev  de  bedste,  |   For  Frihed  tidt  20  der  ved  ophævelse  af  køb,  forbindelse  skilte 


slaaer  op  som  unge  Reste.  PalM.IY292.  dels 
(især  dial.)  som  udtr.  for  kaadhed,  glæde, 
overmod:  Stine  var  Uge  til  hun  slog  op  (0: 
ude  af  sig  selv  af  glæde).  Lunde. F.7 5.  Feilb. 
II  om  fisk.  Fiskene  sloge  op  fra  Aa- Vandet. 
HCAnd.(1919).II.353.  Ørreden  .  .  slog  op 
efter  solforgyldte  Uøl.JVJens.NO.llO.  \\om 
ting;  spec.  om  røg,  flammer:  stige  (hurtigt) 
til  vejrs,  tågen  slåer  op  (0:  letter). Moth. 


parternes  hænder  ved  et  slag  nedefra  opefter; 
jf.  slaa  af  u.  bet.  39.6,  slaa  over  u.  bet.  66.1) 
ophæve,  opsige  en  kontrakt;  annullere  et 
køb  olgn.  slåe  et  køb  op.  Moth.S454.  (Chr.  I) 
slog  Forbundet  op  med  bemældte  Riddere. 
Gram.(KSelskSkr.IY50).  MRynning.Terentii 
Comoedier.(1755).267.  jf.  Feilb.  \\  i  rigsspr. 
nu  kun  uden  obj.:  hæve  en  forlovelse; 
tidligere  ogs.:  opløse  et  ægteskab  (Moth. 


S453.  *Her  har  vi  gravet  i  Jorden  et  Hul.  |  30  S453.  Hørn.Moral.1.37.  jf.  Tode.R.53).  (ofte 


Det  er  fyldt  med  Kul.  |  Mellem  Græsset 
Luen  slaaer  o^.Oehl.Digte.(  1803). 237.  Til- 
sidst  slog  Alt  op  i  Lue.  HCAnd.(1919). 1. 246. 
*  Brændingerne  hvide  |  slaa  op  om  Klittens 
Sa,nå.Rich.VH.9.  Porten  slog  op,  Døre  luk- 
kedes. JPJac./.i47.  Vandet  kunde  træffe  at 
slaa  op  fra  Bunden  (i  tørvegraven).  Halleby. 
77.  i  billedl.  udtr.:  det  Blus,  der  kun  slaaer 
op  (orig.411:  den  Begeistring,  der  udtøm- 
mer sig^  i  et  Brev,  er  kun  m&t.  Grundtv. 
HY*II.(1862).444.  En  voldsom  Vrede  slog 
op  i  mig.  TomKrist.EA.20.  Gang  paa  Gang 
slaar  Jubelen  op  om  ham  (0:  en  skuespiller), 
Pol.yiil938.15.sp.4.  II  (jf.  bet.  65.io  slutn.; 
1.  br.  i  alm.  spr.)  refl.;  dels  (til  bet.  23j; 
kæmpe  sig ,  op,  frem  (mod  strøm,  blæst); 
arbejde  sig  op.  (vi)  maatte  lande  et  godt 
Stykke  vest  for  Byen,  fordi  vi  ikke  kunde 
slaae  os  op  imod  den  haarde,  østlige  Vind 
Pløyen.E.201.  Larsen,  dels  (til  bet 
dreje  sig;  vende  sig;  jf.:  strax  bag  Seber 
sund  slaar  ^Liw-j Fjorden  sig  op  i  V.  (0:  i 
vest).JensSør.IL94. 

55.8)  til  bet.  34.3  og  66.7,  som  udtr.  for  en  vis 
(stigende)  udvikling,  for  forandring  ||  (jf. 
Opslag  6.4J  om  legemlig  paavirkning,  navnlig 
om  sygdomstilfælde.  vAph.(1759).  det  (0:  en 
betændelse)  slog  op  i  Aimeii.Cit.l770.(AGar- 
boe.  Ager  sø. (1938). 100).  (han)  havde  lidt  af 

Gigt  .  .  den  slog  op  i  M&ven.  Bagges. L.1. 140.  eo  Lov  til  at  triumfere 
(nu  næppe  br.)  om  opstød  fra  maven:  vAph. 
(1772). III.  II  om  overflade  olgn.:  hæve  sig; 
dels  om  is;  se  ndf.;  dels  (dial.)  om  bund  i 
tørvegrave:  hæve  sig  p.  gr.  af  frembrud  af 


i  forb.  w.  med  til  angivelse  af  den  part,  der 
forlades),  en  Jomfrue,  som  man  først  u-tvun- 
gen  har  begieret,  og  siden  uden  Aarsag 
slaaer  op  med,  kommer  derudover  i  alle 
Folkes  Munde.  Holb.  Mase.  1 1 .4.  En  Karl  gjør 
mange  Tider  meget  viiseligt,  at  han  slager 
op  med  sin  K]æxeste.FrHorn.PM.4.  Mand 
og  Kone  kunne  .  .  forlade  hinanden;  Brud 
og  Brudgom  kunne  slaae  op.Tode.ToZe*'/ii 
40  1795.13.  Kierk.VI.277.  de  forlovede  sig,  de 
brød  sig  ikke  om  hinanden,  de  slog  op. 
PLevin.DG.126.  (nu  næppe  br.)  i  sa.  bet.: 
slaa  op  igen.  Hørn.Moral.1.37.  (han  havde) 
været  forlovet  og  har  „slaaet  op  igien". 
HCAnd.AV.76.  (spøg.)  i  videre,  billedl.  anv.: 
hun  havde  slaaet  op  med  Brændeviinsflasken 
(0:  var  holdt  op  at  drikke).  Dodt.R.8.  midt  i 
Studiet  slaar  du  op  med  Jura'n  og  melder  dig 
paa  Landbohøjskolen.  ZBtrJfc6rrøn6.»S'i^.l2.  || 
24/-  50  (sj.)  om  underhandling:  glippe.  Denne  Hand- 
ling (0:  fredsunderhandling)  slog  op  og  blev 
frugtløs.  Gram.(KSelskSkr.V72). 

55.10)  {vist  til  bet.  66.2;  jf.  bet.  55.8  slutn. 
samt  ty.  aufschlagen,  lægge  paa,  fordyre;  sml. 
IL  banke  3.2)  om  fremgang  i  størrelse,  an- 
seelse; m.  h.  t.  person:  skaffe  fremgang 
ved  hjælp,  ros;  gøre  til  noget  stort;  m.  h.  t. 
ting:  reklamere  op;  udvide;  ogs.:  over- 
drive. Hans  Misundere  skal  ikke  længe  faa 
Han  skal  slaaes  op. 
Pont.LP.II.141.  Nu  vil  vi  .  .  arbejde  paa  at 
slaa  Maageleje  op  til  et  .  .  moderne  Bade- 
sted. C£«;.F.  2  55.  (han)  havde  slaaet  sin 
Forretning  op  paa  deres  Bekostning.  J^ndA'^a;. 


245 


sil 


slaa 


246 


PE.III.1J5.  Il  slaa  (for)  stort  op,  se  stor. 
II  (jf'  ^^-  ^"•'^  slutn.)  refl.:  arbejde  sig  op; 
svinge  sig  op;  ogs.:  gøre  sig  bemærket,  ynckt. 
Herregaardsslagtere,  af  hvilke  ikke  Faa  i 
dette  Tidsrum  sloge  sig  op  til  stor  Velstand. 
Bli€h.(1920).XXIV131.  Hr.  Erik  Bøgh  .  . 
har  slaaet  sig  op  med  at  bearbeide  tydske 
Stykker.  PjerroU866.Nr.97. 4.  De  faste  Un- 
derofficerer .  .  har  jeg  kun  godt  at  sige  om. 
Der  var  ingen  af  dem,  der  slog  sig  op  paa 
Mandskabets  Bekostning.  J  ae  And. Er. 1. 160. 
Politik  herhjemme  er  at  slaa  sig  op  paa  de 
andre  Partiers  Dumheder.  ffoM;oW.Z)B.89, 
56)  slaa  over  (jf.  overslaa^. 

56.1)  til  bet.  1.2,  om  udførelse  af  slag;  især 
(jf.  overslaa  A):  brække,  knuse  ved  slag, 
stød;  hugge  over,  i  stykker,  hånd  slog  sit 
rygbén  tvert  over  (o:  knækkede  ryggen). 
Moth.S455.  den  Jemkjæde,  den  fjendtlige 
Kugle  havde  slaaet  oyer.VKorfUsen.TO.I. 
58.  Klokke- Knebelen  faldt  ned  og  slog 
Benet  over  paa  Ringeren.  BerITtd.V7i939.Jtf. 
9.sp.3.  II  (jf.  slaa  af  u.  bet.  39.6,  slaa  op 
M.  bet.  B5.9^  om  opmand  ved  forlig,  om  vidne 
ved  væddemaal  olgn.:  føre  sin  haand  ovenfra 
ned  paa  parternes  sammenlagte  hænder,  især 
saaledes,  at  de  skilles  ved  slebet.  *din  Haand 
igjen  som  Svoger:  |  Det  gaae  os  vel!  (Til 
Hans  Jensen.)  Du,  Broer!  slaae  Haanden 
over. Thaar.PB.49.  (de  staar)  med  Glas  i 
Hænderne  og  klinke  og  drikke  Du's,  og  en 
gammel  Mand  slaaer  oveT.Oehl.XVII.206. 
Pol.*U1937.Sønd.23.sp.l.  \\  (jf.  overslaa  2; 
nu  næppe  br.)  til  bet.  3:  rette  (gentagne) 
slag  mod  noget.  Derpaa  begyndes  af  Tær- 
skerne paa  den  ene  Sides  første  yderste 
Neeg,  og  slaaes  hver  Neeg  af  begge  Tær- 
skerne to  gange  over.  JPPrahl.AC.79. 

56.2)  (jf.  overslaa  1.2^  til  bet.  11. 3:  bevæge 
noget  til  siden;  bøje,  folde  tilbage;  fx. 
(fagl.)  m.  h.  t.  tunge  i  sporskifte:  nu  skal  jeg 
slå  den  over  (0:  skifte  sporet).  OrdbS.  ||  (jf. 
overslaa  3;  nu  dial.)  egl.  m.  h.  t.  blad  i  bog: 
vende;  i  videre  anv.:  gaa  forbi;  oversprin- 
ge. Moth.S461.  (det  var  uheldigt,  om)  alle  og 
enhver  vænnede  sig  til,  at  slaae  over  og 
forbi,  alt  hvad  man  holdte  for  smaae  Ting. 
Gram.(KSelskSkr.I.52).   Feilb.    UfF.(sdjy.). 

56.3)  (jf.  overslaa  l.i^  til  bet.  15-16:  med 
et  (rask)  kast,  slag,  føre,  lægge  noget  over 
noget  andet  (saaledes  at  dette  dækkes).  Moth. 
S^l.  De  har  vel  Sejldug  at  slaa  over  (0:  over 
varerne)? Elkjcer.HF.il.  ||  (haandarb.)  ved 
(indtagning  i)  strikning:  lægge  en  (løs)  maske 
over  en  ariden.  Bl&T.  \\  (nu  1.  br.)  over- 
hælde, -øse  med  vædstce.  hånd  sl5g  mig 
gandske  over.  Moth.S455.  slaae  noget  over 
med  Blæk.  Af  O. 

SBA)  (jf.  overslaa  b)  f  anstille  beregninger; 
gøre  overslag,  slå  over  med  din  pung 
førend  du  gåer  til  torla.  Moth.S455. 

56.5)  (jf.  bet.  20  og  32-34;  intr.,  om  (plud- 
selig) bevægelse  ||  om  hest;  dels  (dial.): 
sparke    over    skaglerne;    slaa    bagop. 


Moth.S454.  Feilb.  ogs.  overf.,  om  mennesker, 
smst.;  dels  (fagl.):  føre  bagbenene  frem  i  en 
stilling,  der  ligger  længere  fremme  end  det 
sted,  hvor  den  tidligere  satte  forbenene.  Moth. 
S454.  spec.  om  pasgænger:  MilTeknO.  ||  især 
(jf.  overslaa  6);  bevæge  sig  (gaa,  springe) 
over  til  et  andet  sted.  Storsejlet  slog  over. 
Seheller.MarO.  En  skrattende  Lyd  (under  et 
tordenvejr)  er  oftest  et  Tegn  paa,  at  det 

10  slaar  over  fra  en  nærliggende  Sky  til  en 
&nden.  BerlTid.''/7l934.Sør{d.5.sp.l.  om  farve- 
stof olgn.:  smitte  af.  da  Le  Riche  skrev  sit 
Navn  (paa  titelbladet),  var  Bogen  indbunden 
—  det  kan  man  see  deraf,  at  Blækket  er 
slaaet  over  paa  Forsatsbladet.  C£/6erIin^. 
BrevefraenBogelsker.(1909).179.  (jf.  bet.  bG.a) 
billedl.:  noget  af  den  Bitterhed,  Versailles- 
traktaten  har  vakt  i  de  tyske  Hjerter,  maatte 
slaa  over  paa  'Danm&Tk.MPont.(GadsMag. 

20  1921.417).  II  (jf.  bet.  U.i)  som  udtr.  for,  at 
noget  vipper  over  ende,  kommer  ud  af 
ligevægt,  falder,  styrter,  hvo  som  vil 
sbive  næt  .  .  skal  holde  sin  Pen  .  .  i  saa 
lige  en  Vegt,  at  om  en  Flue  kommer  og 
sætter  sig  paa  den  ene  Ende,  den  da  skal 
slaa  over. Kyhn.PE.70.  Hesten  slog  over 
med  ham,  og  begge  styrtede  i  Søen.  To<fe.M. 
67.  Ved  Udspring  paa  Hovedet  fra  større 
Højder  maa  man  passe,  at  Aftrykket  med 

30  Fødderne  ikke  tages  saaledes,  at  man  slaar 
over  o:  kommer  i  Vandet  paa  Ryggen  i 
Stedet  for  paa  Hovedet.  Gymn.//.i95.  ||  (jf. 
u.  bet.  34.1  sluin.)  som  udtr.  for,  at  noget  slap- 
pes, afspændes,  svigter,  (den  syges  puls) 
slaar  over. GyrLemche.NB.3.  jf.:  „(hvad  var) 
Grunden  til  saa  selsomt  Raseri?"  —  „Ja, 
hvem  forstaaer  et  fremmedt  Instrument,  j 
Hvis  altfor  spændte  Strenge  knap  kan  røres, 

I  Før  strax  med  Skurren  Tonerne  slaae  over." 
40  PalM.VI.129.  især  om  stemmen:  gaa  over  i 

et  andet  leje;  knække  over.  naar  hun  kom- 
mer i  Sindsbevægelse,  slaaer  Stemmen  over, 
og  bliver  xityde]ig.Heib.Pros.VII.99.  Der  var 
et  .  .  Virvar  af  Raab  og  Tale:  ganske  unge, 
stakaandede  Stemmer,  der  slog  over,  mod- 
nere Røster  af  'UngkåTle.Gjel.GL.36.  Hans 
Stemme  knækkede  og  slog  over  i  Falset. 
Bjarnhof. LE. 8. 
56.6)  (jf.  bet.  34.3;  intr.,  om  forandring, 
50  overgang:  skifte,  (især  i  forb.  m.  i  ell.  til). 

II  om  æridret  bevægelse.  Gangen  .  .  vil  slaa 
over  i  T)d,ns.VilhAnd.AD.95.  de  havde  ud- 
viklet sig  til  Travere,  og  her  var  de  rappe, 
sikre  og  utrættelige;  Galop  slog  de  over  i 
naar  Rytteren  lettede  dem  for  Vægten. 
JVJens.CT.48.  slaa  over  i  G&ng.Bl&T.  \\ 
om  cendring  i  stemning,  tankegang,  tale.  Han 
saå  ud,  som  var  han  lige  ved  at  slaa  over 
fra  Smil  i  GT&aid.Schand.BS.97.  Min  Tanke- 

<^  gang  slog  pludselig  o\er.KLars.LF.3.  Først 
læste  han  til  Jurist,  og  derefter  til  Præst. 
Han  slog  vist  pludselig  over  midt  i  det  hele 
og  blev  Tcns%\on'3,k.Lir^kovHans.NH.167. 
slaa  over  i  Fransk  (s:  begynde  at  tale  fransk). 


16* 


247 


slaa 


slaa 


248 


BIST.  slaa  over  i  en  anden  (ell  nyj 
gade  (se  Gade  3.1^,  tone,  toneart:  jeg 
slaaer  over  i  en  anden  Toneart  .  .  jeg  beder 
om  en  Forklaring.  XterA;, ¥60.  pludselig  slog 
(han)  over  i  en  høitidelig  Tone.  Ooldschm. 
Hjl.II.569.  II  om  overgang,  ændring  i  ie- 
skaffenhed,  karakter,  kvalitet,  de  Perioder  .  . 
da  Culturen  slaaer  over  i  B&rh&n.  Mart. 
Mynst.II.34.  Den  Hyldest,  der  havde  bøl- 
get om  (Ludvig  XIV's)  unge  Aar,  slog  over 
til  Mismod,  Kritik,  YTede.NMøll.VLitt.III. 
126.  en  grøn  Farve  (der)  slaar  over  til  rødlig- 
brun. P/wrmDon.f  7933;.  46.  det  Modsatte 
vedbliver  saa  længe  indtil  det  slaaer  over 
i  sin  }ioåsætning.Kierk.VIL292.  Dyr- 
kelsen af  Naturen  og  det  naturlige  havde  .  . 
hørt  til  den  republikanske  Tids  Program  — 
selv  om  det  .  .  kunde  slaa  over  i  sin  Mod- 
sætning. PJohansen.Eckersberg.(1925).15.  jf.: 
*hvem  blev  det  vel  givet  at  forstaae,  |  Hvor- 
dan Præmisserne  kan  over  slaae,  |  Og  plud- 
selig et  Resultat  hemkalde?  PalM.(1909). 
11.169. 

57)  slaa  paa  (jj.  paaslaaj.  57.1)  anferin^e, 
befæste  noget  et  sted;  dels  til  bet.  12.i:  gøre, 
sætte  fast  med  slag,  visse  fastgørelses- 
midler.  Moth.S461.  skiltet  er  faldet  af 
laagen,  men  det  er  let  at  slaa  paa  igen  j 
(jf.  u.  paaslaa^  4>-  "*•  ^-  '•  tO'^^■'  slaa  en 
Talje  ipa,&.Scheller.Mar0.82.  (jf.  Paaslag 
slutn.;  væv.)  m.  h.  t.  islæt:  UfF.  ||  dels  (især 
dial.)  til  bet.  16.i:  hælde  paa.  Éask.Fynske 
BS. 14.  slaa  Vand  paalDÆff.  57.2)  (jf.  II. 
paa  n.2)  i  udtr.  for  (hurtig)  bevægelse,  som 
rammer,  er  rettet  mod  noget;  til  bet.  32.3: 
(flyvemaskinen)  kom  ikke  rent  over  (hegnet), 
Understellet  slog  ^a.dk.Cit.ca.l917.( Flyvning 
Hær. 22).  \\  (nu  næppe  br.)  til  bet.  20.i,  i 
udtr.  for  iver,  ihærdighed,  voldsomhed:  tage 
fat;  „slaa  løs",  i  For-Stavnen  staar  Trom- 
peter og  Tromme-slagere  som  slaar  lystig 
psi,&.  Pflug.DP.503.  Naar  det  gielder  kun  om 
at  slaae  paa,  saa  er  Ole  Karl  for  sin  Hat. 
Og  I  skal  see  gode  Herre,  om  jeg  er  lam  paa 
Næverne  naar  jeg  prygler.  ZomGrønneg. 77, 
169.  II  slaa  stort  paa,  se  stor. 

58)  slaa  sammen  (nu  ikke  i  rigsspr.  til- 
sammen. 2Kg.ll.l2(Chr.VI).  Pftug.DP. 
1076.  SUnge.ChrlV.180.  EPont.Men.IIl.502. 
Blich.(1920).XllI.40);  jf.  sammenslaa;  om 
forb.  slaa  sønder  og  sammen  se  sønder; 
om  slaas  sammen  se  bet.  30.i. 

58.1)  (jf.  sammenslaa  l.i;  1.  br.)  til  bet.  11: 
føre  (to  ting)  mod  hinanden  med  et  slag, 
kast.  (de)  Dantzer  gierne  .  .  allene  ved  det 
lyd,  at  mand  .  .  slaar  2  Oxe-kløver  tilsam- 
men. P/?i*^.7>P.7(?76. 

58.2)  (jf.  sammenslaa  1.2^  til  bet.  4.2  og 
12.i:  samle,  forbinde  ved  slag  med  ham- 
mer osv.;  ogs.  m.  h.  t.  møbler  olgn.:  snedkre, 
tømre  sammen.  Moth.S461.  Slaae  sammen 
med  Nagler,  med  Søm.vAph.(1772).IIl.  Der 
er  vel  itte  noget  Indhavbo  (o :  indbo)  derude 
(o:  i  et  skur).  Jeg  har  slavet  lidt  sammen  til 


davlig  Brug. Gravl.T. 17 8.  \\  (jf.  bet.  b.s)  m.h.t. 
garn,  reb;  dels  (reb.):  fremstille  (tov)  ved 
snoning.  KuskJens.Søm.2.  Halleby.99.  dels 
(væv.):  væve  fast  sammen.  Væver B. 6.  det 
var  ikke  enkelttraadede  Ting,  hun  vævede 
.  .  og  det  var  slaaet  godt  s&mmen.  ErlKrist. 
NS.174.  i  et  vers  i  sanglegen  „væve  vadmel", 
hvor  vævning  efterlignes:  *Saa  væve  vi  Vad- 
mel, I  saa  slaa  vi  det  sammen.  |  Væve  Vad- 

10  mel,  slaa  det  sammen.  DanmSanglege.264ff. 
II  til  bet.  16:  hælde,  blande,  lægge  sam- 
men, slaae  Levningerne  sammen.  F/SO.  UfF. 
især  i  videre  anv.:  lade  gaa  op  i  en  helhed; 
sammenlægge,  -regne,  -smelte.  Bagges. 
DVX.329.  Det  er  .  .  som  naar  man  i  et  Sel- 
skab for  at  faae  Alle  med  slaaer  Fleres 
Skaal  sammen  i  een  Ska&l.  Kierk.XIV121. 
slaae  flere  Sogne  sammen  ved  en  Folke- 
tælling. FSO.  Stadsestuen  i  Gavlen  .  .  var 

20  slaaet  sammen  af  to  (stuer).  I Bentzon.GH.25. 
(især  spøg.)  om  forhold  ml.  personer:  Hun 
er  saa  skær  i  Huden  som  nogen  Kongedatter 
.  .  Hendes  Far  (sagde  ofte  til  moderen):  Du 
har  været  mig  utro  med  en  eller  anden  Fin- 
stikker .  .  hvordan  skulde  to  fattige  slaaet 
sammen  give  saadant  Yosteliii? AndNx.PE. 
III.51.  Gravl.S.42(se  u.  sammen  å.i).  slaa 
sine  klude,  pjalter  sammen,  se  Klud 
1.1,  Pjalt  1.2. 

30  58.3)  (jf.  sammenslaa  1.3^  til  bet.  11.3: 
folde,  lukke,  lægge  sammen,  slåe  en  b6g 
sa,mmen.Moth.S457.  den  eene  (vogn)  var  .  . 
saa  net  indrettet,  at  den  kunde  slaaes  sam- 
men og  lægges  i  den  Binden.  Bagges. L.I. 347. 
Han  slog  Paraplyen  sammen  og  stillede  den 
i  YaskeTi.TomKrist.SE.42.  \\  (jf.  bet.  58.ij 
til  bet.  14.1,  m.  h.  t.  legemsdele,  slaa  hælene, 
hænderne  sammen,  se  I.  Hæl  2.2,  Haand  1. 

58.4)  (jf.  bet.  25.2  og  68.2  slutn.;  sml.  sam- 
40  menslaa  2)   refl.:   forene  sig   til  et  fælles 

formaal;  slutte  sig  sammen,  tolv  Per- 
soner slaaer  sig  sammen  og  reiser  til  den 
sorte  Skole  udi  Wittenberg.  Holb.Hex.I II. 3. 
*„Jeg  vil  gaae  med  dig."  .  .  „Nei  undskyld!  | 
Jeg  har  mig  slaaet  sammen  med  Klymene." 
PalM.III.61.  tre  eenlige  Herrer  slaae  sig 
sammen  om  een  Ride-Hest,  saa  Hver  rider 
hver  tredie  Dag.  Kierk.V  1 1. 144.  Kyrre.(Isl 
Sagaer. 1 1 1. 204).  \\  (især  dial.)  gifte  sig.  Nu 
50  er  det  naturligvis  hans  (o:  en  enkemands) 
Mening,  at  vi  skal  slaa  os  sammen,  naar 
Sørgeaaret  er  omme.  Bøgh. JT. 603.  Korch. 
LL.79.  II  om  sammentræf  af  omstændigheder: 
sammensværge  sig.  Det  er  jo,  som  om 
Alt  havde  slaaet  sig  sammen  for  at  ødelægge 
vort  gamle  Fødeland.  VKorfitsen.TO.1. 78. 

58.5)  (jf.  sammenslaa  S)  intr.;  til  bet.  32.3: 
samle  sig,  mødes  med  kraft  i  eet  punkt;  lukke 
sig  sammen.  Træet  slåer  sammen,  når  kilen 

60  drages  ud.  Moth.S457.  Bølgerne  sloge  sam- 
men over  ham.  Blich.(  1920). XI. 184.  Han 
rystede,  saa  Tænderne  slog  sammen  i  Mun- 
den. Nordkild.SF.15.  jf.:  *alle  mine  (o:  hav- 
rens) Bjælder  gaar,  |  som  naar  gyldne  Hamre 


249 


slaa 


slaa 


250 


sammen  sl&&i.Aakj.VVF.137.  billedl.:  For- 
tvivlelsen vil  slaae  sammen  over  Dig.  Kierk. 
X.199.  jubelen  slog  sammen  om  taleren  | 
II  t  om  lyde:  lyde  samtidig,  jf.:  *slaaer, 
alle  Folk  paa  denne  Jord,  |  Med  Fryde- 
Tone  sammen,  firors.74. 
59)  slaa  til  (jf.  tilslaa^. 

59.1)  til  bet.  11-12:  lukke  ved  slag,  stød 
olgn.  Mand  legger  ham  i  et  stort  Fad  og 
slaaer  Bunden  til  Holb.llJ.Y9.  Med  et 
Smæld  slog  hun  Entrédøren  til  efter  sig. 
LeckFischer.K.lO.  J.  slog  Bliklaaget  (paa 
kagekassen)  ekstra  godt  til.Buchh.Su.1.274. 

59.2)  føje,  lægge  noget  til;  sætte  noget  i 
forbindelse  med  noget  andet;  (jf.  bet.  12.2^ 
m.  h.  t.  mekanisme,  maskindel:  (skibs-) 
Skruen  (blev)  slaaet  til,  og  det  begyndte  at 
boble  omkring  Skroget.  Buchh.Su.1. 314.  (lo- 
komotivføreren) rakte  .  .  en  Arm  tilbage  og 
slog  Dampen  til.HansPovls.HF.20.  \\  (nu 
sj.)  til  bet.  15.  Moth.S461.  Man  smelter  først 
Voxet  over  en  sagte  Ild,  slaaer  derefter  Olien 
tH.Garboe.HA.S.  \\  (nu  dial.)  overdrage, 
overlade  en  noget  ved  (at  give  ham  hammer- 
slag paa  det  ved)  auktion  ell.  ved  anden  købs- 
afslutning;  til  slaa.  Moth.S457.  ♦for  alle 
Kroner  |  Betales  noget;  selv  de  nye  Thro- 
ner,  |  Skiøndt  for  en  Spot  man  ofte  slaaer 
dem  til  |  Paa  Despotismens  Assistents- 
auctioner.Bogfges.r24i.  Feilb.  jf.:  (Caligula 
befalede)  Auctions-Mesteren  at  slaae  Kiøbet 
paa  Vårene  til,  naar  han  saae  Saturninus 
mkkede.Holb.NF.(1728).I.104.  \\  (nu  næppe 
br.)  <j>  m.  h.  t.  kort:  lægge  til.  slåe  skarn 
trumf  (o:  et  daarligt,  henholdsvis  godt)  til. 
Moth.S458.  vAph.(  1772). 111. 

59.3)  til  bet.  20.i  og  20.5:  rette  et  slag  mod 
noget  af  al  sin  magt;  hugge,  støde  til; 
ogs.:  prygle,  banke  løs.  skulle  vi  slaae  til 
med  Sværd?  Luc.22.49.  Slaa  til,  om  du  tør 
(a:  som  udfordring)\VSO.  *Hvor  han  paa 
Fjenden  blot  fik  Ram,  |  Der  slog  han  til 
af  Hjertenslyst.  CZMolZ».<S'Z).293.  ErlKrist. 
DE. 215.  billedl:  den  Saakaldte  (straffepræ- 
dikant  tør)  ikke  slaae  virkelig  tH.Kierk.XI. 
82.  det  reUgieuse  Foredrag  slaaer  til,  medens 
det  Æsthetiske  ska.ajieT.smst.Vn.389.  talem.: 
sætte  ell.  lægge  fingeren  paa  øjet  og  bede  fan- 
den slaa  til,  se  Finger  sp.  999"^  —  t  modsætn.- 
forb.  m.  høde,  s.  d.  \\  bekræfte  overens- 
komst, forlig  olgn.  ved  haandslag  (jf.  ndf.); 
især:  gaa  ind  paa,  modtage  tilbud;  ogs.: 
indvillige.  Holb.Vgs.Y5.  der  er  min  Haand! 
VU  du,  saa  slaae  til.PAHeib.Sk.I.217.  „Kl.  7 
kjøre  vi  ud  paa  Landet  .  .  kan  Du  følge 
med?"  Jeg  slog  til  Blich.(  1920). XI 1. 145. 
Apothekerens  Datter  havde  forhastet  sig  og 
slaaet  til ;  hun  var  for  en  Maaned  siden  bleven 
forlovet  med  den  tykke  Raadmand.  HCArid. 
SS. VI. 99.  ErlKrist.DH.15.  (nu  næppe  br.) 
i  forb.  m.  med:  Moth.S457.  Det  (a:  et  ægte- 
skab) er  en  Sag  mand  skal  slaae  strax  til 
med  hverandre  i,  og  intet  la  gaae  i  langdrag. 
KomGrønneg.1.66.  ||  (jf.  u.  bet.  66.1 ;  dial.) 


om  trediemand:  bekræfte  handel  osv.  ved 
at  lægge  sin  haand  paa  parternes.  Bonden  og 
Ole  Huulvei  gave  hinanden  Haanden,  og 
Per  Ram  slog  til.NPWiwel.R.268.  UfF. 

59.4)  refl.,  til  bet.  26.3;  dels  (nu  I  br.)  om 
person:  slutte  sig  til.  Rich.II.96(se  u.  bet. 
47.2;.  II  dels  (jf.  bet.  29.1 ;  især  dial.)  om 
begivenhed,  omstoendighed  (navnlig:  af  uhel- 
dig art):   indtræffe  (i  forbindelse  med  no- 

10  get  andet);  støde  til.  Moth.S457.  det  højre 
Ben  var  knækket  .  .  En  Feber  slog  sig  til. 
Bang.Udv.135.  en  Underlivslidelse  slog  sig 
til,  og  hun  døde. Pol.*^/,1927.3.sp.3.  jf.:  der 
slaae  sig  Børn  til  o:  man  faaer  Børn  (at 
forsørge).  VSO. 

59.5)  intr.;  til  bet.  32,  om  bevægelse:  lukke 
sig  med  kraft;  smække  i.  Døren  slog  til. 
Hun  var  hoTte.  Bang. T. 230.  \\  til  bet.  34.2: 
have  den  rette,   passende  størrelse,   det  rette 

20  maal;  iscer  om  pengemidler,  forraad:  være 
tilstrækkelig;  strække  til.  Jeg  saae  at 
mit  Stipendium  paa  100  Rdlr.  ikke  vilde 
slaae  meget  til  i  Paiis.Overs.afHolbLevned. 
67.  Moder  siger:  at  det  ei  slaaer  til  (o:  at  vi 
har  ikke  raad  til)  at  læse  ved  Lys.  Blich. 
(1920). VI 1. 3.  hans  Dag  slog  knap  til,  naar 
alle  Hverv  skulde  røgtes.  JacPaludan.  UR.35. 
Han  nævnede  en  Pris,  hun  ikke  hørte,  og 
hun  gav  ham  en  Tokrone,  det  slog  vel  til. 

30  AaDons.S.135.  i  videre  anv.:  vise  sig  rigtig, 
som  beregnet,  forudsagt  olgn.  ell.  være  fyldest- 
gørende. Heib.Poet.VII.328.  Hendes  evner 
er  .  .  ikke  slået  til  Mikkels.Ordf. 423.  W.s 
Forklaring  .  .  slaar  ikke  til.  Brøndum- Nielsen. 
GG.I.72.  Hendes  Anelser  .  .  slog  altsaa  til. 
HHLund.GF.18.  Gravl.EB.88.  det  slaar 
lige  til,  der  er  hverken  for  meget  ell.  lidt. 
Moth.S457.  D&H.  undertiden  spøg.  anv.  (if. 
traditionen  først  af  værten  Lars  Matthiesen 

40  paa  Frederiksberg  (1[  1852),  se  Davids. KK. 
425)  ved  modtagelsen  af  en  større  pengesum, 
end  der  tilkommer  en.  Arlaud.425.  jf.:  Her 
slaaer  nok  Alt  lige  til,  ligesom  i  Lars  Mathi- 
sens 'Regnebog.  Cit.l866.( Molboer. 141).  ogs. 
i  forb.  det  gaar  til  og  slaar  til.  „Slog 
Pengene  til?"  „De  slog  til  og  gik  til,"  sagde 
Per  Morten.  Han  (vilde  ikke  aflevere  resten). 
Elkjær.MH.99.  Maden  baade  slog  til  og  gik 
til  (o:  blev  spist  op).smst.l47.  talem.:  det 

50  (gaar  til  og)  slaar  til  (slaar  lige  til.  Moth. 
S458)  som  ved  skrædderens  barsel  (der 
aad  de  barnet  med),  (jf.  Barn  2,  Barsel  1^ 
der  er  intet  tilovers;  der  er  intet  overskud. 
Grundtv.Da.Ordsprog.  (1845).nr.  2410.  VSO. 
Krist.Ordspr.302.609.  FynskHjemstavn.1938. 
27.  II  (nu  iscer  dial.)  til  bet.  34.3:  indtræde; 
indtræffe;  støde  til.  Winth.HF.181.  Andre 
Bryderier  sloge  til.Thyreg.UdvFort.1.298.  m. 
angivelse  af  den  (person),  hvem  noget  rammer, 

6<)  tilstøder;  nu  (dial.)  m.  vedk.  som  subj.  den 
stackels  Mand  er  villig  og  flittig  nok,  men 
adskillige  Ulycker  slaar  ham  tU,  at  hånd 
icke  kand  hetale.Holb.Jep.il 1. 2.  (bonden) 
bad  ham  beføle  en  Ko  .  .  for  at  taksere  den. 


261 


slaa 


slaa 


252 


Nej,  det  vU  jeg  ikke,  sagde  Jeppe,  for  Folk 
siger,  at  jeg  kan  hekse,  og  skulde  Koen  bag- 
efter slaa  noget  til,  vilde  Folk  sige,  at  jeg 
havde  forhekset  den. HKau.AfdeklogeMænds 
Saga.II.(1922).63.  Feilb.  ||  (nu  kun  Mal.) 
som  udtr.  for  forøgelse,  stigning,  stærk(ere) 
forekomst,  vækst.  Slaaer  nu  Fiskerierne  sterkt 
til  et  Aar  eller  to,  kand  behøves  mange 
Folk  .  .  Slaaer  der  imod  Fiskerierne  Feyl, 
saa  bliver  .  .  mange  Mennesker  Brødløse. 
Mossin.Term.230.  UfF.  i  pass.  form  (jf.  let. 
29):  Næringen  slaaes  til  0:  der  komme  stedse 
flere  Lysthavende.  VS0.IVN19. 

60)  slaa  tilbage  (jf.  tilbageslaa;.  60.  i) 
trans.;  især  til  iet.  11:  sende  tilbage, 
flytte  ved  slag,  kast;  kaste  tilbage.  S&B. 
Udemanden  maa  slaa  eller  sparke  den  (0: 
lillepinden)  et  Stykke  miSigfi.DSt.1920. 127. 
uegl.,  dels  (jf.  bet.  8;  især  ii^)  m.  h.  t.  angriber, 
angreb:  afvise.  VSO.  Kommandanten  (paa 
Christiansø)  slog  Angrebet  tilbage.  Trap.* 
111.651.  dels  (nu  sj.)  m.  h.  t.  lyd:  *Hvad 
Klippe  .  .  slog  vildt  tilbage  |  Hver  Gienlyd 
af  hans  Elskovs  ømme  S&ng?  Bagges.SV272. 
Schand.SD.76.  ||  til  bet.  II.3,  m.  h.  t.  bevæge- 
lig del  af  en  ting,  klædningsstykke,  haar 
olgn.:  dreje,  føre  (hurtigt)  tilbage.  *Gu- 
litza  Haaret  slog  |  Tilbage  fra  sin  Pande. 
Winth.HF.99.  Bag  hende  stod  Glasdørene 
vidt  aabne,  slagne  tilbage  mod  (muren). 
JPJac.(1924).II.44.  (han)  slog  Nakken  tH- 
h&ge.ErlKrist.MM.197.  60.2)  (landbr.  ell. 
dial.)  refl.;  til  bet.  26.1,  om  hest:  gøre  en 
pludselig  baglæns  bevægelse;  rykke  sig  til- 
bage. Ugeskr.fRetsv.l924.A.677.  der  er  bun- 
det et  Reb  bag  en  .  .  lyserød  Hoppe,  der 
staar  og  knejser  i  Spiltovet,  lurende  bagud 
med  Øjne  og  Øren.  —  „Slaar  den  sig  tilbage 
eller  slaar  åen?''DagNyh.*'/iil931.14.sp.5. 
II  billedl.,  om  person:  trække  sig  tilbage; 
nægte  at  deltage.  Han  slog  sig  tilbage  i  sidste 
Øjeblik  (0:  vilde  ikke  være  med).  UfF.  60.3) 
intr.,  om  pludselig,  baglæns  bevægelse  ||  til 
bet.  32.3,  om  ting:  springe,  kastes  tilbage. 
kuglen  slåer  t^h&ge.  Moth.S458.  Bølgernes 
stærke  Lyd,  i  det  de  slaae  tilbage  fra  Lan- 
det. Carst.(SkVid.Y  164).  lyden  slaar  tilbage 
fra  muren  1  spec.  om  flamme  i  gasapparat 
olgn. :  slukkes  p.  gr.  af  for  svagt  pres,  saaledes 
at  gassen  tændes  i  gasrøret;  ogs.  om  gas- 
apparat, apparatet  er  slemt  til  at  slaa  til- 
bage i  II  til  bet.  34.1;  dels  om  levende  væsen: 
den  anden  (gaas)  var  slaaet  tilbage  for  at 
tage  Afsked  med  sin  Kammerat.  jSeter.Born- 
holmsFugle.(1932).47.  dels  om  (del  af)  meka- 
nisme: svippe  tilbage,  sportungen  maa  være 
slaaet  tUbage  af  sig  selv  j  i  sammenligning: 
(jøderne)  vendte  sig  bort  og  bleve  troløse  som 
deres  Fædre,  de  sloge  tilbage  (1931:  svig- 
tedej som  en  falsk  Bue.  Ps.7S.57,  den  barn- 
lige Natur,  som,  især  naar  den  har  været 
mere  end  tilbørligt  indpresset,  liig  en  smæk- 
ker Vidie  slaaer  tilbage  som  en  Springfiær, 
i  det  man  slipper  den.  HegermL.DFort.165. 


II  (jf.:  „Et  usædvanligt  og  germaniserende 
Udtryk."  F-SO.;  nu  sj.)  til  bet.  34.3,  om 
tilbagegang  i  udvikling,  ophævelse  af  for- 
bindelse, (p.  gr.  af)  ubillige  Artikle  slog  Han- 
delen (0:  underhandlingen)  tilbage  (0:  blev 
resultatløs).  Gram.(KSelskSkr.Y 58).  Æbler  og 
Pærer  (kan),  uagtet  at  Kiernerne  ere  tagne 
af  de  allerbedste  Slags,  slaae  (olm.:  t&lde) 
tilbage  til  deres  gamle  og  vilde  Art.  Fleischer. 
i'o  HB.290.  Med  Guldberg  slog  Tiden  om  eller 
tilbage  fra  Oplysningens  til  Opdragelsens 
Principer.  VilhAnd.Litt.il. 703, 
61)  slaa  ud  (jf.  udslaaj. 

61.1)  især  til  bet.  ll.i:  fjerne  noget  (fra 
sig)  med  et  slag,  kast  olgn.;  kaste,  slynge 
bort,  ud,  væk;  fx.  m.  h.  t.  bold,  sten  olgn.: 
D&H.  Indemanden  tager  nu  (i  2.  tur  i 
„pind")  Lillepinden  i  venstre  og  Storpinden 
i  højre  Haand,  og  idet  han  kaster  den  første 

20  lidt  op  i  Luften,  slaar  han  den  med  Stor- 
pinden langt  ud  i  M.&Tken.DSt.l920.126.  vi 
slog  Sten  ud  i  Tiberen.  Wanscher.(Tilsk.l929. 
1.276).  II  (^,  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  kort: 
spille  ud.  Moth.S459.  \\  m.  h.  t.  tanke,  idé: 
fremsætte  (løseligt);  fremkomme  med  (paa 
en  overraskende  maade,  efter  pludselig  ind- 
skyldelse);  dels  (1.  br.)  m.  obj.:  Han  er  .  . 
Mand  for  at  slaa  saadanne  Tanker  ud,  at 
vort  hjemlige  Venstre  vil  gyse  tilbage  .  .  fra 

30  ham.  HWulff.DR.183.  dels  (dial.)  uden  obj., 
i  forb.  m.  om:  Saa  slog  Herremanden  ud  til 
ham,  om  han  ikke  havde  Lyst  at  faa  hans 
B&ttei.  Krist.JyF.V305.  Feilb. 

61.2)  udbrede;  udfolde;  sprede  ud;  især 
til  bet.  11.3,  m.  h.  t.  haar,  klædningsstykke 
olgn.;  ogs.  d.  s.  s.  slaa  op  (66.8).  (den  svenske 
admiral)  slog  sine  Flagge  ud,  og  giorde  sig 
rede  til  at  møde  (den  danske  flaade). Slange. 
ChrIV1308.  *de  reisede  Masten,  og  sloge  de 

40  skinnende  Seil  nd.  Bagges.NblD.112.  det  reg- 
ner allerede.  Jeg  vil  slaae  Parapluien  ud. 
Heib.Poet.VI.439.  imidlertid  blev  der  slaaet 
et  blankt  Spillebord  ud,  hvor  jeg  skulde 
spille  FixkoTt.Goldschm.BlS.il. 30.  Det  store, 
krusede  Haar  var  slaaet  ud  . .  og  hang  hende 
ned  over  Skulder  og  'Ryg.Drachm.EO.90. 
med  sikre,  korte  Greb  slog  (kommis'en)  en 
Rulle  Stof  ud  paa  T)\&ken.JesperEw.PF.99. 
II  m.  h.  t.  legemsdel,  (del  af)  mekanisme  olgn. 

50  En  Ko  slog  sin  Tunge  ud  for  at  slikke  Tines 
'Rdifind.Bang.T.178.  jf.  bet.  14.2:  Hvert  Mi- 
nut slaar  han  et  Blik  ud  om  sig  og  stirrer 
ind  i  Skyggerne. Lttnde.F.229.  slaa  vinger- 
ne ud  olgn.,  se  Vinge.  —  om  plante:  ud- 
folde (sine  blade).  Elskov  er  som  .  .  Jerichos 
Rose;  om  Tørken  kommer,  saa  tørres  den 
bort  .  .  men  bliver  det  saa  en  mild  .  .  Nat 
med  frodig  Dug,  saa  slaar  den  alle  sine  Blade 
ud  ig]en.JPJac.(  1924). 1.213.  (til  bet.  II.5 ;  jf. 

60  bet.  61.3 ;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  skud  olgn.: 
sætte;  skyde,  (aspargesplanten)  kan  slaae 
nye  og  mange  Trevlrødder  nd.Fleischer.HB. 
241.  smst.315.  \\  (jf.  bet.  3.3;  nu  næppe  br.) 
udhamre,  slåe  ud  i  plader. Mo</i./S459. 


263 


sil 


øli 


254 


61.3)  især  til  bet.  12(-13):  ved  slag  fjerne 
noget  fra  et  sted,  hvor  det  er  befæstet,  hører 
tU.  Timmermanden  .  .  slog  de  gamle  Kiler 
ud  og  satte  ny  lange  Egekiler  i  Steden 
igen.  JensSør. 1 1. 2.  slaa  ploven  ud,  se  Plov 
1.2.  0  tn.  h.  t.  støbegods:  udtage  af  for- 
men ved  slag  paa  denne.  Støberibogen.(1938). 
365.  II  t  udtr.,  der  angiver,  at  noget  trykkes 
ud  ell.  (i  videre  anv.)  knuses,  splittes  med 
magt,  vold.  slåe  bunden  ud  på  tønden.  Moth.  lo 
S459.  Midtskibs  stod  Kamrene  med  Vand, 
alle  Døre  slaaet  nd. Elkjær. HF. 60.  slaa 
ruder  ud,  se  I.  Rude  2.  slaa  en  tand  (den 
tand;  kaffetanden,  kødtanden)  ud,  se  Tand 
(og  Kaffe-,  Kødtand j.  slaa  et  øje  ud,  se 
Øje.  II  (jf.  bet.  13.1^  »  forb.  m.  af.  slaae  noget 
ud  af  Haanden  paa  Een. MO.  i  billedl.  udtr.: 
slaa  noget  ud  af  hovedet,  se  Hoved  5.i. 
tsær;  bringe  afvigelse,  forstyrrelse  ind  i  en 
bevægelse,  der  foregaar  i  en  bestemt  retning,  20 
efter  en  bestemt  rytme  olgn.;  i  mer  ell.  mindre 
faste  forb.  som  slaa  ud  af  kurs  (NatTid.*/* 
1937.7.sp.3),  takt,  trit  (se  Takt,  Trit;.  — 
(jf.  bet.  15.3  og  iji)  i  udtr.  for,  at  noget  (maa) 
presses  ud  (af  en),  at  en  person  nødig  vil  ud 
med  en  oplysning,  udtalelse:  Mand  måe  slåe 
sandhed  ud  af  h&m.Moth.SéSQ.  Stunder,  da 
hurtigt  modnede  Beslutninger  slog  Sveden 
ud  af  Kioppen.KnudRasm.D0.12.  især  (jf. 
Ord  1.4;  i  forb.  som  ikke  være  til  at  slaa  30 
et  ord  ud  af.  Gjél.M.213.  i  Selskaber  .  . 
skal  Rask  .  .  have  virket  undselig,  „han 
krøb  i  Krogene",  og  var  næsten  ikke  til  at 
slaa  et  Ord  ud  &f.Pol.*^/itl935.16.sp.5.  hans 
kone  kunde  ikke  slå  et  ord  ud  av  mig.  Jesp. 
Levned.42.  \\  (dial.)  til  bet.  13.4,  m.  h.  t. 
kreatur:  sætte,  slippe  ud  (paa  græs),  slåe 
tveget  ud  på  ^eQ.Moth.S459.  Feilb.  Fynsk 
Hjemstavn.1938.30.  \\  til  bet.  7;  dels  (dial.) 
m.  h.  t.  græs:  UfF.  dels  (nu  næppe  br.):  ud-  40 
pege,  udvise  (træer),  slåe  skou  ud.Moth.S 
460. 

61.4)  til  bet.  15:  hælde,  øse  ud;  ogs.  m.  h.  t. 
beholder:  tømme.  Moth.S461.  *eT  (skaalen) 
blid,  da  gaaer  hiin  hen  at  slaae  den  ud.  Oehl. 
ND.225.  hun  slog  Eau  de  Cologne  ud  i  det 
store  Vandfad.  Bang.GE.194.  alle  Askebægre- 
ne var  slaaet  nd.JesperEw.PF.75.  ||  især 
m.  h.  t.  snavset  vand,  urin,  renovation.  Moth. 
S459.  lægge  Omslag  paa  Patienterne  .  .  og  50 
slaae  Potter  ud.  VKorfitsen.KF.31.  slaa  ikke 
det  skidne  vand  ud,  før  du  har  det  rene, 
se  III.  ren  2.4.  slaa  sit  vand  ud,  spec.  (nu 
næppe  br.):  lade  vandet.  Moth.S460.  —  uden 
obj.;  især:  tømme  kloset,  potte,  toiletspand. 
AndNx.PE.II.108.  Petter  var  Messedreng, 
men  han  havde  et  større  Maal  i  Verden  end 
at  dække  Bord,  vaske  op  og  „slaa  ud  om 
Kaptajnen". BerlTid.**/il934.Sønd.24.sp.4.  \\ 
n.h.t.  madvarer,  (hun)  bagte  de  søde  Kager.  60 
Og  hun  tog  Panden  og  slog  dem  ud  (Chr.VI: 
udslog  dem;  1931:  hældte  dem  udj  for  hans 
Ansigt.2Sam.l3.9.  At  slaa  et  Æg  ud,  er 
saaledes  ikke  let;  det  gælder  at  skiJUe  Hvide 


og  Blomme  pænt  fra  hinanden.  Le^ei.//.^^. 
BerlTid.\/tl936.Sønd.22.sp.4. 

61.5)  t  forsk,  udtr.,  der  betegner,  ai  noget 
gøres  færdigt,  bringes  til  ende,  afslut- 
tes; nu  især  (efter  eng,  knockout)  besejre 
(en  modstander)  afgørende  i  boksekamp 
ved  at  sende  (ham)  i  gulvet  med  et  slag 
(og  gøre  det  umuligt  for  ham  at  fortsætte 
kampen);  i  videre  anv.:  sætte  ud  af  virk- 
somhed; sætte  ud  af  spillet;  gøre  det  af 
med.  slåe  en  ud  af  \)ietspi]let.Moth.S459. 
Sidstnævnte  (bokser)  blev  slaaet  ud  i  anden 
Omgang  og  Amerikaneren  erklæret  for  Sejv- 
heTie.Da.Idræts-Blad.1901.217.  Atter  satte 
Udlandet  Priserne  ned,  og  dette  gentog  sig, 
indtil  den  danske  Konkurrence  var  slaaet 
nd. DagNyh.**/sl921.5.sp.6.  Jeg  elskede  en- 
gang en  ung  Pige,  meget.  Der  var  en  anden, 
der  fik  hende.  Det  slog  mig  nd.OBang.Byen. 
(1924). 250.  Damplokomotiverne  er  slaaet 
ud  ved  Bilkonkurrencen.  LokomotivT.1938. 
20.sp.l.  II  m.  h.  t.  ild:  slukke.  HelgeKaarsb. 
HM.103.  En  Glød  fra  Høstænget  havde 
tændt  i  hans  Skjorte,  han  slog  det  ud  med 
Haanden  og  løh.ErlKnst.St.l62.  J|  (jf.  bet. 
17.2 ;  nu  næppe  br.)  m.  h.  t.  parti  t  keglespil: 
gøre  færdig,  slaae  Potten  (jf.  I.  Potte  3.2^ 
nd.Amberg.  Hrz.XIY.253.  \\  {efter  ty.  aus- 
schlagen)  f  st^e  nej  til;  afvise;  forkaste. 
Moth.S459.461. 

61.6)  refl.;  dels  (sj.)  til  bet.  23  og  61.3: 
kæmpe,  rive  sig  ud  af  noget.  Berta  slog 
sig  ud  af  'Døsen.ErlKrist.K.165.  \\  dels  (egl. 
til  bet.  61.2;  nu  kun  dial.):  optræde,  tale 
frit;  handle  uden  bekymring;  udfolde  sig; 
,.slaa  sig  løs".  Moth.S460.  Krist.JyF.Y333. 
jf.:  En  Kiøbmand  tør  ikke  slaae  sig  ud  i 
nogen  stor  E3Lndel.Holb.Hh.I.247. 

61.7)  t  ♦  pttss.  svarende  til  bet.  29.2: 
d.  s.  s.  slaa  ud  (se  bet.  6I.10;.  (Kalk.V946). 
slaaes  ud  (blive  in&tted).  Høysg.S.231. 

61.8)  til  bet.  20,  om  bevægelse  med  en  del  af 
legemet;  dels  til  bet.  20.i:  løfte,  svinge  (en 
legemsdel)  i  en  vis  retning.  En  lyseblaa  Fugl! 
som  slaaer  adskillige  Gange  ud  med  Vin- 
gerne, før  den  Sij\eT.Bagges.DYX.437.  *Hun 
vendte  sig,  hun  vreed  sig,  |  Med  Armen  ud 
hun  slog.  Winth.HF.287.  snart  knyttede  han 
Hænderne,  slog  ud  i  Luften  —  og  ramte 
lngen.Schand.TF.II.366.  \\  dels  (især  dial.) 
til  bet.  20.2,  om  dyr,  navnlig  hest:  sparke 
(ud).  ♦Hest,  som  stikkes,  ud  vil  sl&&e. Rahb. 
Synt.33.  Hestene  stellede  og  fnyste  og  sloge 
ud  for  og  h3ig.NPWiu;el.R.88.  UfF.  om  ko: 
FrGrundtv.LK.113.  i  videre  anv.,  i  udtr.  for 
kaadhed,  overmod,  trods:  der  (Israel)  blev 
fed,  da  slog  han  ud  (Chr.YI:  bag  op;  1931: 
h&gnd).  5 Mos.32.1 5.  Saul,  hvi  forfølger  du 
mig?  det  bliver  dig  haardt  at  slaa  ud  imod 
Brodden  (olm.:  stampe  mod  brodden,  se  I. 
Brod  1.2)\ApG.26.14(SkatRørd.).  Feilb.  al- 
drig saasnart  er  han  (0:  en  rus)  kommen 
indenfor  Vesterport,  før  han  slaar  ud  med 
alle  fire.  Lystige  Kammerater  og  Fruen- 


265 


slaa 


SSlaa- 


256 


timmer  er  der  nok  af  i  Kjøhenh&vn. Goldschm. 
III.156. 

61.9)  intr.,  om  bevægelse  ud,  bort  fra 
et  sted;  især  til  bet.  32.8,  om  røg,  flammer: 
pludselig  strømme  frem,  komme  til  syne; 
ogs.  om  ovn,  ildsted:  udsende  flammer, 
røg.  kakkelofnen  slåer  nd. Moth.S459.  ♦Bor- 
gen tændes,  Luen  slaaer  \iå.Blich.(1920). 
111.125.  man  (havde)  set  Flammer  slaa  ud 
af  L&det&get.ErlKrist.NS.lOl.  jf.:  (lærerne) 
gik  omkring  som  hemmelighedsfulde  Leyd- 
ner-Flasker,  der  ved  mindste  Berøring  slog 
ud  i  en  smældende  Gnist.ChKjerulf.GU.182. 
II  til  bet.  33,  om  pludselig  ell.  uventet  bevægelse 
af  noget  fastsiddende  ell.  stillestaaende;  især 
om  viser  paa  maaleapparat:  gøre  udslag. 
slaae  ud  som  Vægt,  der  giver  Dørslag  (a:  ud- 
slag).vAph.(1759).  Kjolens  Nederdel  stod 
vildt  ud  i  Vinden,  Haaret  slog  ud  til  alle 
Sider.  Schand.F. 483.  (manometrets)  Viser  vil 
slaa  ud,  hver  Gang  den  øverste  Ende  af 
Dampcylinderen  fyldes  med  Kraftdamp, 
DampLok.127.  \\  (1.  br.)  til  bet.  34.i,  i  udtr. 
for  ændret  ell.  ny  bevægelsesretning,  slåe  ud 
fra  broen  med  skiherummet.  Moth.S459. 
At  se  Havørnen  .  .  slaa  ud  fra  Kronen  af  en 
. .  Eg,  og  . .  sejle  bort.  AarbFrborg.1939.Il.27. 
overf.,  i  forb.  slaa  ud  af  arten  {efter  ty. 
aus  der  art  schlagen;  sj.)  udarte;  vanslægte. 
ogsaa  i  denne  Familie  (o:  blandt  hundene) 
træffes  Een  og  Anden,  som  slaaer  ud  af 
Aiten.Blich.(1920).XV1.137.  Denne  Søn  syn- 
tes at  være  slaaet  ganske  ud  af  Aiten.Rowel. 
Høgholt.(1868).8.  \\  (til  bet.  34.i;  jæg.)  om 
hund:  løbe  af  sted,  strejfe  om  for  at  finde  vild- 
tet, (disse  jagthunde)  slaae  meget  vidt  ud, 
hvilket  er  saare  godt  og  tillige  beqvemt  for 
Jægeren  i  en  vidtløftig  Hede.  Blich.(  1920). 
XV1.163.  Frem.*/d927.omslag.3. 

61.10)  intr.;  til  bet.  34.3,  om  ændring,  ud- 
vikling; dels:  (udsondre  sig  og  derved) 
fremkomme,  brede  sig  paa  overfladen  af 
noget.  Salpeter  slaaer  ud  paa  Muurene.  LTid. 
1749.343.  een  spørger  mig,  hvoraf  det  kom- 
mer, at  Blækket  har  ikke  slaget  ud  i  et  Brev, 
hvor  der  er  skrevet  i  en  radeered  Linie. 
Høysg.S.247.  \\  især  (mods.  slaa  ind  52.5^  om 
indre  sygdom:  vise  sig  paa  huden  som 
udslæt;  ogs.  om  huden  (S&B.)  ell.  (især) 
personen:  blive  dækket  af  udslæt.  Små- 
kopperne  slåer  Md.  Moth.S459.  feberen  slåer 
ud  om  munden,  srøst.  Apot.(1791).398.  Mæs- 
lingerne slog  nd.  Levin,  han  slaar  ud  over 
hele  kroppen  i  Feilb.  jf.:  Hun  havde  faaet 
et  lille  hudløst  Sted  ved  Mundvigen,  bare 
Ungdom  og  Sundhed,  der  slog  ud.  JV Jens. 
FD.90  samt:  *(den  illuminerede  by)  Har  slig 
en  Overflødighed  paa  Ild,  |  At  det  slaaer 
ud  (Oehl.PSkr.11.185:  frem;,  som  Hidsighed 
paa  Uuden.Oehl.Skrifter.I.(1820).109.  \\(l.br. 
i  alm.  spr.)  om  plante  (blomst,  løv):  skyde; 
springe  ud.  Moth.S459.461.  Alle  Træer, 
som  ikke  slaae  ud  eller  ikke  skal  slaae  ud 
igien  af  Roden,  fældes  fra  1.  Oct.  til  1.  Mart. 


Forordn.^Vd781.§13.  *selv  den  mindste 
Kvist  slaar  ud  i  Grønhed.  i2ic7i.FH.25.  hun 
red  i  Skoven,  da  Løvet  slog  nd.Baud.OI.32. 
jf.:  Alt  ligesom  min  Kone  begyndte  at  slaae 
ud  i  Roden,  og  voxte  i  Høyden,  tog  hun  alt 
meere  og  meere  Mod  til  sig. Argus.l771.Nr. 
34.2.  II  overf.:  udmkle  sig  paa  en  vis  maade; 
især  i  forb.  m.  i:  gaa  over  til;  blive  til. 
(Frederik    VIFs)    levende    Sands    for    det 

10  Fædrelandske,  blandet  med  en  høist  mærke- 
lig Phantasie,  som  ved  Siden  af  praktisk 
rigtige  Opfattelser,  stundom  slog  stærkt  ud 
i  det  Eventyrlige.  Wors.OB.lO.  En  Trækning 
gik  over  hans  Ansigt;  den  slog  ud  i  en  svag 
L&tter. S chand.TF. 1. 260.  helt  inde  i  os  .  . 
ulmer  en  hemmelig  Grusomhed  .  .  og  den 
slaar  ud  et  "Nn.  Bang. SF. 10.  pludselig  slog 
Digterkaldet  ud  paa  ham  som  „røde  Hunde" 
paa    Smasihøin.  B.T."/»1922.4.sp.l.    (1.    br.) 

20  om  person,  i  forb.  som  slaa  ud  i  grin,  give 
sig  til  at  le.  Schand.BS.64.  Uden  Overgang 
slog  han  ud  i  et  lysende  Giin.  ErlKrist.MM. 
114.  —  t  i  forb.  m.  adv.:  faa  et  vist  udfald. 
Sagen  slåer  vel,  ilde  nd.Moth.S459. 

62)  slaa  under  (jf.  underslaa;  om  forb. 
slaa  under  sig  se  bet.  19.2;.  62.1)  (især 
fagl.)  navnlig  til  bet.  12:  anbringe,  befæste, 
sætte  noget  under  noget  andet  med  slag  osv. 
Moth.S461.  Beslagsmeden  (maa)  ikke  alene 

30  besidde  mekanisk  Færdighed  i  at  smede 
Hestesko  og  i  at  „slaa  dem  nJxdex'\Grunth. 
Besl.lO.  II  4>-  "*•  ^-  ^-  se^^.'  befæste  (under 
raaen).  Moth.S460.  Han  var  ivrig  beskæftiget 
.  .  forude  med  at  slaa  et  nyt  Skonnertsejl 
under.  Drachm.SS.21.  naar  de  skal  arbejde 
paa  Undermærseraaen  (slaa  Sejl  under  eller 
fra,  gøre  Undermærssejl  los  og  tast).  Kusk 
Jens.Søm.155.  ||  (1.  br.)  m.  obj.-skifte.  Hun 
slog  dem  (o:  støvlerne)  under  med  Jernsinker. 

40  lBentzon.GH.46.  62.2)  (jf.:  „udansk."  F,SO.; 
t  til  bet.  19.2:  beholde,  tilegne  sig,  skjule 
noget,  der  er  en  betroet.  Moth.S461.  (jeg)  slog 
Hielpen  under,  jeg  kunde  give  til  saa  mange 
Fortrængte  og  Nødlidende.  Biehl.DQ.Il. 377. 
62.3)  (vel  til  bet.  62.2 ;  jf.  ty.  sich  unterschla- 
gen,  om  skib:  synke;  sj.)  intr.:  gaa  tabt; 
blive  til  intet,  han  skulde  (gennem  de  kbh. 
boghandlere)  tage  ej  allene  Bøger,  men  og 
Papiir  etc.;  hvorved  hans  Profit  —  sær  paa 

50  Papiir  —  vilde  slaae  under.  Blich.(  1920). 
XXX1I.55. 

63)  slaa  væk.  63.1)  til  bet.  11,  13  og  15, 
m.  omtr.  sa.  bet.  som  slaa  bort  (43.i),  hen 
(48.i).  her  er  to  Kroner,  maa  jeg  saa  være 
fri.  Hun  slog  hans  Haand  xæk.ErlKrist.DH. 
89.  slaa  fødderne  væk  under  en,  se  Fod 
1.4.  II  slaa  hasen  væk  olgn.,  hugge  hasesenen 
over  paa  en  hjort  med  hirschfængeren,  saa 
dyret  ikke  kan  løbe.  OrdbS.  63.2)  (talespr.)  til 

60  bet.  20.1 :  (begynde  at)  give,  uddele  (kraftige) 
slag  (i  hurtig  rækkefølge);  „slaa  løs,  slaa 
til".  Krist.BRL.482. 

SVfkVk,-,  i  ssgr.  (dial.  Sla-,  se  u.  Slaatræ^. 
især  til  111.  slaa,  navnlig  (landbr.  og  dial.) 


267 


ISlaablik 


Slaaen 


258 


i  bet.  7.2.  II  ofte  findes  ved  siden  af  ssgr.  m. 
Slaa-  ssgr.  m.  Slag-,  som  regel  m.  forsk,  bet., 
jf.  Slaa-bænk,  -færdig,  -hammer,  -jærn, 
-maskine,  -ring,  -stage,  -top,  -træ,  -tøj  og 
Slag-bænk  osv.;  se  endvidere  u.  Slag-bold, 
-bom,  -bord,  -klokke,  -lod,  -værk.  -blik, 
et.  [I]  (nu  næppe  br.)  blikstykke,  metalplade, 
hvorpaa  en  slaa  (rigel)  er  anbragt;  laase- 
blik  (1).  Amberg.  -blomst,  en.  se  Slaaen- 
blomst.  -bold,  -bom,  -bord,  se  Slag- 
bold, -bom,  -bord. 

Slaabrok,  en.  ['slåJibrmg,  'sl(0|br(og] 
(ogs.  skrevet  Slobrok.  JSneed.II.237.  Chie- 
vitz.FG.U4.  VilhAnd.K.II.190.  Rode.R.19. 
LeckFiseher.HM.26.  jf.  VSO.VI.512.  MO.II. 
852.  —  tidligere  ogs.  skrevet  Sloprok.  Gram. 
Breve.136.  Skuesp.XI.377.  Bagges.DVIX. 
292.  Blich.(1920).XXX.12.  Winth.SS.55. 
HCAnd.BC.I.241.  Slop-Raak.  Holb.Arab. 
4sc.  Slaaprok.  Holb.Jean.1.2.  vAph.(1759). 
Riber  11.101.  Amberg.  f  Slaprok.  Pamela.I. 
180.  Adr.^*hl762.sp.l2.  f  Slafrok.  JacBirche- 
rod.FF.9.  Adr."/il762.sp.l3.  Penia.1821.164. 
jf.  Schlafrok.  Holb.IV697.  MCBruun.GL.6. 
sj.  Slaafrok.  HKaarsb.M.43).  flt.  -ker  (Adr. 
"/il762.sp.l3.  nolst.R.1171.  Saaby.')  ell. 
-ke  (Dodt.F.19)  ell.  (T)  -8  (Tidens Kvinder. 
•/i,1926.26)  ell.  (1.  br.)  d.  s.  (EkstrabU*hx 
1935.3.sp.l).  (ænyd.  sloprok;  /ro  ni.  sla(a)p- 
rok,  ty.  schlafrock;  egl.  ssg.,  hvis  2.  led  er 
II.  Rok;  1.  led  (jf.  ænyd.  slop-  i  ord  som 
slop-kammer,  sovekammer  (Kalk.III.893), 
-kjol(e),  slaabrok  (smst.  Sal.*VI.382),  og 
slaf-  t  slaf-pels  (slauffpeltz),  aftenklædning) 
til  nt.  slaapen,  ty.  schlafen,  sove  (jf.  eng. 
sleep,  got.  slepan,  besl.  m.  slap;  sml.  Bislop- 
perske,  Slofj;  opr.:  ,,sove(kammer)-frakke"; 
undertiden  sat  i  forb.  m.  III.  slaa  (16.i)  og  op- 
fattet som  „klædningsstykke,  man  slaar  om  sig") 
I)  løst  siddende,  langt  klædningsstykke, 
især  af  tykt,  varmt  stof,  brugt  af  herrer  (og 
damer)  som  bekvem  morgen-  og  aftendragt, 
navnlig  ved  morgen-  og  aftentoilettet  over  åen 
egentlige  hjemmedragt;  ogs.  (især  tidligere) 
som  bekvem  hjemmedragt.  her  er  Slaap- 
Rocken,  om  Eders  Naade  vil  staa  op.Holb. 
Jep.II.2.  Gram.Breve.l36(se  u.  Natkjole  1). 
Studenterne  gaa  .  .  paa  Gaden  med  lange 
SlopTokeT.Borrebye.TF.612.  *her  sad  i  sin 
Slaaprok,  |  Efter  Maaltid,  vor  Viæst.  Riber. 
11.45.  ♦Nu  render  han  (o:  sultanen)  i  Slaap- 
rok og  i  Tøfler,  |  Og  glemmer  hele  Keiser- 
værdigheden. Oehl.Skrifter.I.(1820).283.  han 
knyttede  Slaabrokkens  røde  Snor  omkring 
sit  Uy.PEBemon.P.98.  \\  (jf.  Slaabrok-  i 
ssgr.)  i  udtr.,  der  betegner  magelighed,  ladhed 
ell.  tvangfri  optræden.  I  1864  var  Studenterne 
som  andre  Unge  værnepligtige,  men  mange 
var  kasserede  —  det  var  Slobrokkens  Tid. 
VilhAnd.K.11.190.  En  vis  Magelighed  (hos  de 
danske)  gør,  at  man  aandeligt  talt  ofte  gaar  i 
Slobrok  og  Tøfler.  fiod€.«.i9.  2)  int.  slaaprok, 
ty.  schlafrock  i  lign.  bet.;  jf.  Slaabroksild ; 
kog.)  overtræk,  omslag,  skal,  hvori  noget 


steges;  i  udtr.  som  æbler  i  slaabrok, 
æbler,  kogt  ell.  stegt  med  skal  paa.  KMich. 
Atterdetskilte—.(1918).170.  Bananer  i  Slo- 
brok. DagNyh."/il934.Sønd.l8.sp.2.  Slaa- 
brok-, i  ssgr.  (ogs.  Slaabroks-.  —  1.  br. 
Slaabrokke-.Slaabrokkevers.flZJnz.DD.iS/. 
se  ogs.  u.  Slaabrokkartoffel^.  især  til  Slaa- 
brok 1;  fx.  slaabrok-agtig,  -klædt,  -krave, 
-lomme,  -snor  ||  undertiden  (jf.  Slaabrok  1 

10  slutn.)  O  t  ssgr.,  der  betegner  ladhed,  magelighed, 
tvangfri  optræden.  Slaabrokspassiar.  Kierk. 
XIII.112.  saa  fuldstændigt  havde  Kærlighe- 
den omskabt  dette  Slobroksmenneske.  Poni. 
F.I.353.  en  jævn  og  løs  Slobrokstil.  VVed.RF. 
45.  mange  af  Digtene  plettes  af  .  .  den  Slaa- 
brokstone,  som  var  (Ploug)  i  Kjødet  baaret. 
H Ploug. C P. 27 6.  i  sine  senere  Udgaver  (fjer- 
nede Ploug)  de  fleste  af  de  paatalte  Frem- 
medord og  Slaabroksudtryk.smsf.  Slaabrok- 

20  udtale  (o:  ligegyldig,  sjusket  udtale). D&H. 
-jakke,  en.  (sj.)  hjemmejakke.  Slobroks-: 
VVed.(MitHjem.l912.46.sp.2).  -kartof- 
fel, en.  [2]  (1.  br.,  spøg.)  pillekartoffel. 
Slaabrokke-:  Mohr.L.464.  slaabrok- 
ket,  adj.  {jf.  ty.  schlafrockig;  sj.)  iført  slaa- 
brok. kalotterede  sorte  og  blaae  slaabrokkede 
og  blege  unge  Mennesker  (o:  studenter). 
ACHviid.Dagbog.I.(1787).305.Hla»hroU- 
sild,  en.  [2]  (kog.)  saltet  sild,  ristet  i  papir. 

30  FrkJ.Kogeb.79.  Slaabroks-:  NBøgh.CW. 
111.271. 

I§»laa-bænk,  en.  [III.3.4]  (jf.  Slag- 
bænk; mur.,  foræld.)  kalkbænk,  hvori  kalk 
knuses.  Kalck  Rørre  og  Slaae  Bencke. Cit. 
1765.(HistMKbh.3R.1.256).  -bær,  et.  se 
Slaaenbær. 
I-IL  Slaad,  en.  se  I.  Slaa,  Slade. 
Slaa-dag,  en.  (jf.  -tid  samt  Host-  (1), 
Mejedag^  dag,  da  der  slaas  græs  (ell.  mejes 

4b  korn).  SprKult.VlI.43. 

81aad(d)e,  en.  se  I.  Slaa. 
ISlaade,  en.  se  Slade. 
Slaa-drag^,    et.    (jf.    -skaft,    -stage, 
-stang,  -træ  2  samt  Ledrag  2,  Mejedrag^  le-, 
slaaskaft;    ogs.:   le   (til  græsslaaning) ;  høle. 
Moth.S461.  Haandgern.116.  UfF. 

I.  ISlaaen,  en.  vbs.  til  III.  slaa  (s.  d.). 

II.  ISlaaen,  en  (Moth.S474.  Skuesp.XI. 
94.    Holst.R.   jf.    Saaby.')   ell.   (sjældnere   i 

M  rigsspr.)  et  (Høysg.AG.41.  VSO.  Thorsen.67. 
Brenderup.§91)  ell.  (i  bet.  1  især)  pi.  ['slå^an] 
Høysg.AG.41.  (nu  sj.  uden  for  dial.  Slaa,  en 
ell.  et.  JTusch.187.330.  Staffeldt.D.l  1.126. 
NJeppesen.D.39.  sa.GS.34.  AxLange&See- 
berg.Sdjy.Planter.(1927).50.  jf.  slker.  Feilb.). 
flt.  d.  s.;  best.  f.  (sj.)  8laa(e)nene  (UfF. 
DF.lX.75(sjæll.))  ell.  slaaene  (Fleuron.S.45). 
{(lenyd.  slaa,  slaaen,  fsv.  (pi.)  slaaen,  eng. 
sloe  (flt.  (^  og  dial.)  slone^,  ty.  schlehe  (rU. 

60  sien  mfl.);  maaske  besl.  m.  russ.  sliva, 
blomme)  I)  især  i  flt.,  om  de  smaa,  blaa- 
duggede,  blommelignende  frugter  af 
Prunus  spinosa  L.  (med  en  ram  smag  og 
sammensnerpende  virkning,  der  dog  fortager 


XX.    B«ntrykt  '/t  1940 


17 


259 


slaaen 


l^ilaafra 


260 


sig,  naar  frugten  har  faaet  frost).  NvHaven. 
Orth.161.  Slaaen  at  sylte.  Disse  Bær  .  .  syltes 
mere  for  Eddikens  Skyld,  end  for  Brugen 
af  Bærene  selv. OeconH.(1784).I.299.  *Ro- 
serne  fyldes  med  Hybnernes  Vaser,  |  Tjør- 
nen med  blaanende  S\a,å.NJeppesen.AT.50. 
Herinde  i  Klipperne  samlede  vi  Slaan  og 
„Skovskruser".^ndJVa;.^fi.93.  ||  i  billedl. 
udtr.  *Din  Sjel  er  fuld  af  Laster  som  en 
Torn  I  Med  bittre  Slaaen:  de  hænge  uden 
T&l.Søtoft.KH.103.  (kirken)  fik  Fylde  og 
Sødme  ved  Nattefrost;  der  lod  sig  lave  Vin 
af  dens  Sla&en.TroelsL.XIII.lW.  2)  ^ 
busken  Prunus  spinosa  L.  (med  tornede 
grene);  slaaentorn;  (alm.:)  slaaenbusk. 
Moth.S474.  en  Slaaen,  der  staaer  i  ^lom- 
sier.  Skuesp.XI. 94.  inde  mellem  Slaaene  hø- 
rer vi  en  sagte  Raslen  i  det  visne  Løv  og  en 
Snerren  —  Gærdesmutten  IFieMron./S.^S. 

III.  slaaen,  part.  til  III.  slaa  (s.  d.). 

S^laaeii-,  i  ssgr.  (nu  dial.  Slaa-,  se  u. 
Slaaen-blomst,  -bær,  -torn^.  til  II.  Slaaen;  fx. 
—  foruden  de  ndf.  anførte  —  Slaaen-frugt, 
-frø,  -gren,  -krøl  (se  Krøl^,  -sten,  -suppe. 
-blaa,  adj.  (jf.  -sort;  1.  br.)  af  en  blaa 
farve  som  slaaenbær.  de  slaaenblaa  Bjerge. 
Pol.**/iol926.14.sp.2.  -blad,  et.  spec.  (i  flt.; 
apot.,  foræld.)  om  de  tørrede  blade  af  slaaen- 
busken,  brugt  som  te(blade).  Adr.^^/il762.sp.7. 
-blomme,  en.  (dial.)  frugt  af  slaaen; 
slaaenbær.  JTusch.187.  -blomst,  en.  f'f 
-blomster,  et.  vAph.(1764)).  Amberg.  (hun) 
var  blevet  ganske  hvid  som  en  Slaaenblomst. 
Winth.IX.lOl.  II  (apot.)  om  de  tørrede  blom- 
ster (Flores  Acaciæ),  brugt  som  teblade  (Adr. 
"/il762.sp.7)  ell.  som  afførende  middel  (jf. 
VareL.^703).  FolkLægem.II.23.  AxLange. 
FP.125.  sml.  Slaablomstervand.Lægfew. 
XI.218.  -bnsk,  en.  (jf.  -kræge,  -ris,  -tjørn, 
-torn,  -træ^  2(  d.  s.  s.  II.  Slaaen  2.  VareL. 
(1807). 1 1. 570.  Slaaenbuske  og  Brombær- 
ranker  dannede  her  et  lille  Krat.  HCAnd.SS. 
V.251.  AxLange.FP.125.  Pol.Vd938.15.sp.2. 
-bær,  et.  (dial.  Slaa-.  JTusch.187.  Feilb. 
AxLange&Seeberg.Sdjy.Planter.(1927).50).(jf. 
-blomme^  frugten  af  Prunus  spinosa  L.; 
slaaen  (II.l).  VareL.(1807).II.569.  KMunk. 
DU.ll.  Nytteplanter. 182.  \\  i  sammenlignin- 
ger. Hun  har  et  Par  Øine  saa  sorte  som 
Slaaenbær.  Skuesp.  X.  61.  Drachm.  KW.  132. 
især  m.  henblik  paa  frugtens  beskhed:  Jomfru 
Mortensen  lukkede  mig  op  med  et  Ansigt  saa 
stramt  som  et  Slaaenbær.  Bergfs.GF./.2S0. 
Hun  er  jo  sur  som  et  Slkenhær.Rørd.KK. 
117.  II  hertil  bl.  a.  Slaaenbær-hæk  (sj.; 
Drachm.T.95),  -træ  (dial;  JTusch.330.  Ax 
Lange&Seeberg.Sdjy.Planter.(1927).50). 

Slaa-eiig,  en.  (jf.  Græseng  og  Slaa- 
mose^  eng,  hvor  der  (kan)  høstes  hø.  Blich. 
(1920).XXII.38.  der  hvor  Ejendommen 
aliene  bestaaer  i  Ager  og  Slaa-Eng.  smst. 
100. 

SSlaaen-kræge,  en.  (jf.  Krægebær  1 ; 
nu  næppe  br.)  S(  slaaen  (II.2);  slaaenbusk. 


Viborg.  PI.  (1793).  100.  Funke.  (1801).  II.  87. 
-likør,  en.  (jf.  -vin;.  Bl&T.  sml.  VareL.* 
703.  -most,  en.  ^jf.  -vin^.  Lomh.H.63. 
AxLange.FP.125.  -ns,  et  (ell.  en).  (1.  br.) 
slaaenbusk.  JTusch.187.  de  grøngraa  Slaaen- 
ns.Fleuron.VS.17.  -saft,  en.  saft  af  slaaen- 
bær, tidligere  anv.  i  medicinen.  vAph.Nath. 
VII.  328.  VSO.  Nutids  Mad.*  (1936).  374. 
-sort,  adj.  (jf.  -blaa;  1.  br.).  slaaensorte 

10  &\ne.SomersetMaugham.DenlilleVerden.(overs. 
1933).78.  -spinder,  en.  (zool.)  sommer- 
fuglen lille  penselspinder;  børstenbinder  (2); 
Orgyia  antiqua.  Sommerfugle.43.  -tjørn,  en. 
(nu  næppe  br.  -tjørne.  Moth.Conv.S239). 
d.  s.  s.  -busk.  *Slaaent jørnens  Kløer  .  . 
I  Hudflettede  hans  Skuldre.  Winth. HF. 13. 
Lauesen.(DanmHVC.449).  JTusch.187  (Fal- 
ster). AxLange&Seéberg.Sdjy. Planter. (1927). 
50.  sml.:  *(den  som  Freja  forklædte  Thor  fik) 

20  en  Slaaentiørn  |  Med  hviden  Blomst  i  Bry- 
stet. Oehl.NG.(  1819). 364.  II  (nu  næppe  br.) 
i  sa.  bet.:  Slaaent jørnebusk.  Moth.Conv. 
S239.  -torn,  en.  (dial.  Slaa-.  NvHaven. 
Orth.161.  JTusch.187.  Feilb.  jf.  Viborg. 
PI.  (1793).  100.  —  nu  næppe  br.  Slaaen-^ 
Slaatorne.  vAph.(1759).  Reiser.  III.  278). 
I)  (ænyd.  slaa(en)torn  m/Z.)  2(  slaaenbusk; 
slaaen  (II. 2).  JTusch.186.  *midt  paa  Mar- 
ken blomstred  den  hvide  Slaaentorn.  OeM. 

30  XXIX.180.  Rostr.Flora.I.^*(1925).258.  Ax 
Lange.FP.125.  \\  i  gi.  bonderegel.  Slaan-Tor- 
nene  og  Kirsebær- Træerne  burde  staae  i 
Blomster,  naar  Bygget  skulde  saaes.  JP 
Prahl.AC.36.  Junge.341.  Bagger.1.65.  jf. 
Feilb.  2)  (ikke  i  alm.  spr.)  torn  (gren  med 
torne)  paa  slaaen.  Feilb.  3)  (apot.,  dial.)  om 
tørrede  slaaenblomster.  FolkLægem.I.60.  Ax 
Lange.(FynskHjemstavn.l939.25).  -træ,  et. 
(dial.)    2f    slaaenbusk.    FrGrundtv.  LK.  238. 

40  -vin,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -likør,  -most)  vin 
af  slaaenbær.  Moth.S474.  FGuldb.I.173.  Vare 
L.*779.  AarbFrborg.1939.172. 

iSlaaer,  en.  fSIaaert.  se  bet.  2  slutn. 
—  sj.  Slåer,  se  u.  Rebslager^,  flt.  -e.  (jf. 
ty.  schlåger;  sml.  Schlager,  Slager)  til  III. 
slaa.  I)  person,  der  slaar;  især  til  III.  slaa 
17.2,  om  person,  der  slaar  til  en  bold;  navnlig 
(sport.):  gærdespiller  i  kricket.  Gymn.II. 
45.  Kricket. 19 34. 49. sp. 2.  i  langbold:  Gymn. 

50  11.36.  i  „pind":  DSt.1920.128.  \\  som  2.  led 
i  ssgr.  (ofte  som  sideform  til  -slager^,  jf.  fx. 
Paaslaaer  samt  Guld-,  Rebslaaer  u.  Guld-, 
Rebslager.  2)  ting,  redskab,  hvormed  der 
slaas;  jf.  Durk-,  Plæneslaaer.  ||  (dial.)  til 
III.  slaa  17.2,  om  knap,  hvormed  der  kastes, 
slaas  i  klinkspil.  Slaaert.  UfF. 
slaaet,  part.  til  III.  slaa. 
!Slaa-folk,  pi.  (jf.  -mand;  høstfolk  (til 
høhøst).  Søiberg.L.250.  UfF.  -fra,  en  ell.  et 

60  (Feilb.).  [slå'ffaJ]  (til  slaa  fra  sig,  se  III.  slaa 
20.1 ;  dial).  I )  stærkt  menneske.  Moth.S461. 
især:  stor  kvinde  (som  kan  overkomme  meget). 
Feilb.  UfF.  Kjesten  var  .  .  baade  en  bovn 
og  en  geskeftig  Pige  .  .  hendes  Omgangs- 


261 


Slaaffrok 


81ab 


262 


fæller  .  .  kaldte  hende  „en  rigtig  Slaafræ". 
Aaki.VF.23.  2)  redskab  til  at  slaa  fra  sig 
med;  om  knippel:  Feilb.  \\  „En  stor  kårde." 
Moth.S461. 

$$laafrok,  en.  se  Slaabrok. 

slaa-færdig,  adj.  (ænyd.  slaferdig; 
;/.  høstefærdig  samt  slagfærdig)  om  græs:  saa 
højt,  at  det  kan  slaas;  ogs.  om  eng,  mark.  det 
slaafærdige  Græs.  Tolderl.F.II.169.  D&H. 
•g;ilde,  et.  høstgilde,  navnlig  efter  høhøst, 
at.  1730.  (Vider.  1. 493).  F  Bagger.  Bye-Lov. 
(1773).28.  HCAnd.OT.1. 79.95.  JSMøll.FH. 
11.86.  SprKult.VII.44ff.  -grses,  et.  græs, 
som  egner  sig  til  at  høstes.  SvendbAmt.1920.15. 
UfF.  -hammer,  en.  {ænyd.  sla(a)ham- 
mer,    stridshammer ;    jf.    Slaghammer)    om 

(forsk,  hamre;  nu  især  [III.3.4]  (fagl.) :  ham- 
mer til  stenkløvning,  knusning  af  sten  til 
skærver.  PolitiE.Kosterhl.*/iil925.3.sp.l.  UfF. 
II  [III.6.1]  (nu  næppe  br.)  hammer  (1.3.3)  i  et 
urs  slagværk.  Borrebye.TF.409.  \\  [III.8.1]  f 
stridshammer.  Du  (0:  Babel)  har  været  mig 
(0:  gud)  en  slaae-hammer  (1871:  Hammerj, 
ja  faiigsvaaben.  Jer.5i.2(?CCAr.F/^.  -hand- 
ske, en.  [III.17.2]  (sport.)  handske,  der 
bruges  i  kricket  af  slaaere.  Kricket.1930.23. 
sp.l.  - jærn,  et.  (jf.-tø]  og  Mejejærn;  sml. 
Slagjærnj  lejcem;  le.  VedelSim.(CSPet.Sten- 
alder, Bronzealder, Jernalder. (1938). 23).  *hvor 
der  ej  blev  svunget  |  et  Slaa  jerns  blanke 
Blad,  I  dér  tygger  Koen  sø\m%.Rich.B.7. 
saa  langt  Øjet  rakte  (ud  over  markerne), 
funklede  det  af  Slaajern.  i2ørd.S.264.  UfF. 
-karl,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -folk  samt  Meje- 
karl) høstkarl,  som  slaar  hø  (ell.  mejer  korn). 
Moth.S461.  Fleischer.AK.159.  Aakj.SE.89. 
UfF.  -klokke,  -lod,  se  Slag-klokke, 
-lod.  -løn,  en.  (jf.  ænyd.  slaløn,  begyndelses- 
løn ved  vævning)  spec.  (fagl.)  til  III.  slaa  3.4: 
betaling  for  skærveknusning.  LandmB.III. 
375.  -mand,  en.  spec.  [III.5.3]  (reb.):  ar- 
bejder, som  ved  rebslagning  leder  rebvognen 
(topvognen)  og  bestemmer  slaaningens  fast- 
hed. OrdbS.  -maskine,  en.  (jf.  Slag- 
maskine^  i)  [III. 5.3]  (reb.)  maskine,  anv.  ved 
rebslagning;  især:  maskine,  hvormed  dugterne 
slaas  sammen.  Hannover. Tekstil. 1 1. 526.  2) 
[III. 7.2]  maskine,  hvormed  græs  slaas;  især: 
høstmaskine  brugt  ved  høhøst.  MøllH.IV316. 
Markhøet  modnedes.  Slåmaskinen  rullede 
sine  blinkende  Jærn  hen  over  det.  Rørd.KK. 
174.  Landbo. 1 11. 536.  \\  (gart.)  plæneklipper. 
Bl&T.  jf.  Græs-,  Plæneslaamaskine.  -mose, 
en.  (jf.  -eng^.  (bøndernes)  Englodder,  som 
de  gjeme  dele  i  en  Græsmose  og  en  Slaamose. 
Estrup.Saml.Skrifter.il. (1851). 323. 

Slaaning:,  en.  vbs.  til  III.  slaa  (s.  d.). 

»S$laa-op-,  t  ssgr.  [slå'mb-]  -brev,  et. 
(til  III.  slaa  65.9;  jf.  Opslaaelsesbrev;  sj.) 
brev,  hvorved  en  forlovelse  hceves,  hvorved  man 
slaar  op.  KMieh.LL.285.  -jærn,  et.  (til  III. 
slaa  65.1  slutn.;  foræld.)  aareladejærn  (til  kre- 
aturer). AarbMors.  1927. 100.  Feilb.  -kølle, 
en.  (tU  III.  slaa  55.i  slutn.;  foræld.)  lille 


knippel,  hvormed  man  slog  paa  „slaaopjær- 
net".  Feilb. 

SSlaaprok,  en.  se  Slaabrok. 

Slaa- ring,    en.    (jf.   Slagringj   lering. 
UfF. 

slaas,  V.  se  III.  slaa  C.  Slaas-,  i  ssgr. 
['sl(08-]  (jf.  SV.  t  slåss-kåmpe,  no.  slåss- 
kjempe  mfi.;  dial.  (især  jy.)  ell.  no.)  til  III. 
slaa  30;  (alm.:)  slags-,  -broder,  en.  slags- 
10  broder.  Ingensteds  i  Verden  gives  der  et  saa- 
dant  Forraad  paa  velklædte  Svire-,  Slaaes- 
og  Commersbrødre,  som  i  Kjøbenhavn.Hetft. 
Pros.VIII.493.  JVJens.H.15.  Feilb.III.361 
(u.  slagsbroder^. 

Silaa-skaft,  et.  d.  s.  s.  -drag.  MDL. 
514.  Sal.*XV558.  UfF. 

Slaas-kammerat,  en.  (lege)kamme- 
rat,  som  man  hyppigt  er  i  slagsmaal  med. 
JV Jens. ER. 101.   -kæmpe,   en.   slagsbro- 
20  der,   -kæmpe.   vAph.(1764).   Cimbrernes   .   . 
ypperste  Slaaskæmper.  JVJens.CT.277. 

»laa-slæde,  en.  [III.6.3]  (reb.)  last-, 
rebslæde.  OrdbS. 

Slaas-maal,  et.  slagsmaal.  Slaasmaal, 
forefaldne  mellem  Germania  og  Holsacia  (o: 
to  studenterkorporationer  i  Kiél).AFTscher- 
ning.EfierladtePapirer.  II.  (1877).  27.  D&H. 
Feilb.III.361.  slaasse,  v.  se  III.  slaa  C. 
ISlaasseri,  et.  (især  dial.)  vbs.  til  slaasse 
30  (III.  slaa  30):  slagsmaal;  klammeri; 
uenighed,  mod  Lise  havde  han  aldrig  været 
nærgaaende.  Naturligvis  havde  der  imellem 
været  lidt  Slaaseri  om  Farvelkysset,  men 
den  Slags  var  jo  ikke  andet  end  Skæmt. 
Bregend.FT.45.  ISlaas-tag,  et.  (sj.)  greb, 
stød,  tag  i  slagsmaal;  brydetag  (jf.  Slags- 
maalstag^.  Det  havde  kostet  Blod  og  blaa 
Øjne  .  .  inden  han  fik  lært  de  københavnske 
Slaastag.  Esm.I.154. 
40  S^laa-stage,  en.  (sml.  Slagstage^  d.  s.  s. 
-drag.  Cit.l807.(SvendbAmt.l908.146).  Meje- 
tøjer og  S\a.aLstsLgeT.RasmHans.M.II.57.  Sal.* 
XV558.  UfF.  -stang,  en.  d.  s.  UfF.  -tid, 
en.  (jf.  -dag;.  S&B.  Gravl.Vejrgabet.(1917). 
51.  nu  begyndte  man  at  vente  høhøsten, 
„sls^tiden''.  SvendbAmt.1920.15.  -top,  en. 
[III. 5.3]  (jf.  Slagtop;  reb.)  rebslagertop. 
OrdbS.  -torn,  en.  se  Slaaentom.  -træ,  et. 
(især  sjæll.  Sla-,  se  u.  bet.  1).  (jf.  Slagtræ^. 
50  I)  [III. 1.2]  (dial.)  knippel;  prygl;  stok.  Fol- 
kets Almanak.  1884. 3*^.  D&H.  Feilb.  III. 
362.  billedl.:  Kan  Vorherre  ikke  bruges  til  an- 
det, kan  han  altid  være  god  nok  til  Slaatræ. 
Jørg.Liv.I.llO.  ||  i  Krogene  (af  forstuen) 
spænder  Sla' træ  er.  Kæppe  og  Stokke  Ben 
for  den  Indtrædende. /^Ieuron.ZO.72.  smst. 
90.  II  (soldat.:)  Huggerten  .  .  er  i  Rytteriet 
SW  træet.  KLars.Soldatspr.8.  2)  [III.7.2] 
d.  s.  s.  -drag.  D&H.  -tøj,  et.  (jf.  -drag  osv., 
60  -jærn  samt  Slagtøj^  letøj;  le.  RasmHans. 
M.I.103.  Sal*  XV  558.  NordsjællF.VlSl. 
UfF.  -værk,  et.  se  Slagværk. 

Slab,  et.  [sla5]  (ogs.  Slap.  EHHagerup. 
81).   (ænyd.  slab,  væde,  søle,  sv.  dial.,  no. 


17* 


263 


slabbe 


JSlabbermentsdag 


264 


slabb,  jf.  nt.  slapp,  slurk,  holl.  slab,  (savle)- 
smæk  (jf.  slab,  brugt  paa  Amager  om  hage- 
smæk. Amagerdragter. 31),  samt  eng.  (vist  fra 
nord.)  slab,  mudderpøl;  mulig  egl.  lydord  og 
gengivelse  af  plaskende,  slubrende  lyd;  jf.  II. 
Sjap  samt  slabbe,   Slabber;  nu  kun  dial.} 

1)  fugtighed;  søle.  „den  fugtighed,  som 
henger  ved  veggene  på  fugtige  steder".  Moth. 
S437.  jf.  Vandslab.  UfF.  ||  tøsne  og  regn; 
slud.  jf.  EHHagerup.81  (u.  SM),  sml.  Sne- 
slab. UfF.  II  slagregn.  BornhOS.  2)  (jf.  I. 
Slabber  2;  savl;  slim.  Rask.FynskeBS.49(u. 
Sjap;,  (tyren)  gaber  med  Tungen  langt  ud, 
og  Slim  og  Slab  savler  fra  Kæherne.  Skjoldb. 
0.69.  3)  foragt,  udtr.  for  flydende  ting,  tynde 
søberetter.  EHHagerup.81.  BornhOS.  slab- 
be, V.  ['slaba]  (ogs.  skrevet  slappe,  se  ndf.  — 
slabe.  D&H.  Feilb.).  -ede.  (sv.  dial.  slabba, 
søle,  no.  slabbe,  suge  (i  sig),  (m)nt.  slabben, 
slappen,  labe,  slubre;  jf.  Slab,  Slabbera(d)s, 
Slabberi,  slabre  samt  sjappe,  slubbe;  næsten 
kun  dial.)  I)  drikke  (og  spise)  med  slubrende 
lyd;  ogs.  (ofte  i  forb.  slabbe  i  sig.  Feilb. III. 
364.  UfF.):  drikke  (og  spise)  ivrigt,  uordent- 
lig; slubre  (i  sig);  om  dyr  (hunde,  katte): 
labe.  MDL.510.  EHHagerup.81.  Feilb.III. 
364.  jf.:  Nu  ligger  han  (0:  en  druknet)  derude 
og  slapper  Søvand  og  sprækker  i  Solen. 
Etlar.SB.75.  ||  (jf.  Kaffeslabbera(d)s;  i  forb. 
slabbe  kaffe,  der  slappedes  Kaffe  oppe 
ved    Degnen.  E Erichs. YL. 6.    KBecker.B.63. 

2)  spilde;  søle;  ogs.:  savle.  AndNx.FD.46. 
Esp.305.  jf.  smst.478.  IS  labber,  subst.  (en: 
Moth.S437.  VSO.)  (som  gengivelse  af  jy.: 
Slav(v)er.  Aakj.VB.37).  (jf.  eng.  dial.  slab- 
ber, mudder,  slim,  ty.  dial.  schlabber ;  til  Slab 
ell.  slabre)    I)  f  „en  léragtig  ]oTå'\  Moth. 

5437.  2)  (dial.)  savl;  fraade;  slim.  læg 
(medikamentet)  ind  ved  Gummerne,  saa  fly- 
der en  stor  Mængde  Slabber  ud.  Agerbech.FA. 
1.91.  VSO.  MDL.  Feilb.  jf.:  *een  Knark  med 
Slabber-Klatted  Skiæg.  PoulPed. DP. 38. 
lSlabbera(d)8,  en  (VSO.  D&H.  Glah- 
der.Retskr.  B.T.^Vd934.9.sp.2)  ell.  et  (Moth. 

5438.  Oehl.XVII.3.  KMich.F.205.  Esp.478. 
jf.  u.  Kaffeslabbera(d)s;.  [slaba'raJs]  (ogs. 
skrevet  Slappera(d)s.  Rahb.Tilsk.1805. 532. 
Goldschm.I denandenVerden.(  1869) .5.  CMøll. 
M. 1 11.168.  Sødb.GD.46.  jf.  Slapperage. 
Kierk.  P.  VIII,  1. 125.  LLarsen.  Halvmenne- 
sker.(1903). 76.  —  1.  br.  Slabera(d)s.  Olufs. 
GD.19.  D&H.  —  (jf.  dial.  slabrias.  UfF.) 
Slabra(d)8.  se  u.  Kaffeslabbera(d)s;.  ftt. 
(især  i  bet.  3,  ;/.  u.  Kaffeslabbera(d)s; 
-er.  (ænyd.  slab(b)eratz  i  bet.  2-3,  no.  slab- 
beras; afl.  af  slabbe,  slabre  m.  endelsen 
-(er)ads,  jf.  ChrMøll.RS.I.146f.;  sml.  Slab- 
beri, Slabberjuks  samt  mnt.  slabbas,  slabber- 
bas)  i)  (jf.  Slab  1;  dial.)  mudder;  søle; 
ogs.:  sjasket,  sølet  vej.  UfF.  2)  (jf.  u. 
Kaffeslabbera(d)s ;  dagl.)  daarlig,  tynd  mad 
ell.  drikke;  især:  daarlig  drik  (fx.  tynd  kaffe 
ell.  te);  pøjt;  sprøjt.  Gram.Nucleus.1705. 
„jeg  maa  endelig  drikke  noget  Vand."  — 


„Det  skulde  du  ikke  .  .  Du  fordærver  din 
Mave  med  det  Slabberads.  Der  er  intet 
bedre  Middel  mod  Hede,  end  Brændeviin." 
Oehl.XVII.3.  Schand.PR.97.  naar  jeg  saa 
har  drukket  det  Slabberads,  man  her  kalder 
Kaffe,  render  jeg  en  T:u.T.KMich.F.205. 
D&H.  Esp.478.  Feilb.  UfF.  3)  (dagl.)  sam- 
menkomst, hvor  man  spiser  og  fraadser 
(„slabrer"  i  sig);  lystig  sammenkomst  med 

10  traktement;  nu  ofte  (især  nedsæt.):  kaffe- 
ell.  te  selskab,  hvor  der  drikkes  meget  og 
snakkes  meget,  der  er  fri  slabberåts  hofl  ham. 
Moth.S438.  Just  som  jeg  kommer  hiem, 
sidde  Tøsene  med  Lars  og  den  nye  Kudsk 
inde  i  Stuen  i  fuld  Slaberas  med  Kaffe  og 
Tvebakker.  OZw/s.GD.iP.  *I  Mester  Daniels 
Paulun  i  Kældren  |  har  muntre  Svende  Slap- 
perads  og  GMe.  Sødb.GD.46.  Feilb.  jf.  Kaffe-, 
Teslabberads  samt  Chokolade-  (CMøll.M. 

20  III.168.AHenriques.TG.233),  Forlovelses- 
slabberads  (B.T.^^/d934.9.sp.2).  4)  bet.  3 
i  videre  anv.;  dels  (dial.)  omhyggelig  snak, 
passiar.  UfF.  ||  dels  (nu  sj.)  om  intet- 
sigende tale,  snak,  vrøvl.  Snavset  skulle 
nok  komme  af  Krogene,  og  meget  Slapperas 
skulle  han  ikke  høre  af  mig.  Almeenmands 
Læsning.l809-10.nr.l3.1.sp.2.  Larsen.  \\  om 
uheldige,  uordentlige  forhold;  dels  om  sam- 
kvem af  uheldig  art,  maskepi.   *Hand  var 

30  og  saa  for  skytte-pack  |  En  ven  af  hiertens 
grunde  |  Med  dem  holt  Slaberatz  og  Snack. 
Cit.beg.l8.aarh.(Thott.4°1524.450).  Kværnd. 
AKristensen.Fynboer.(1901).14.  dels  om  be- 
sværligt arbejde  (Feilb.)  ell.  uorden, 
forvirring  („redelighed",  „suppedas"),  det 
ble'  begriveli'vis  .  .  det  bare  Slapperas  .  . 
For  naar  Kammerjunkeren  satte  en  Mand 
til  at  feje  oppe  paa  Kornloftet,  saa  hentede 
Krungerupperen    ham    over    i    Rullestuen. 

40  Wied.Silhuetter.(1891).22.  O  Mads.  Den  fly  ven- 
deHollænder.(1893).75.  UfF.  jf.:  Jo  mere 
(arbejderne)  arbejder,  jo  rigere  blir  han, 
Gavtyven  (0:  mesteren)  I  .  .  Ja,  det  er  sgu 
en  nydelig  Slapperage !  LLarsen.£fait;menne- 
sker.(1903).76.  Hlabbera(d)s-dag,  en. 
[3]  (jf.  Slabbermentsdag ;  foræld.).  „Saaledes 
kalde  Soldaterne  den  Dag,  da  de  faae  deres 
Lønning,  fordi  de  paa  den  kunne  giøre  sig 
noget  tilgode."  75^0.  Slabberi,  et.  (ogs. 

50  skrevet  Slapperij.  (til  slabbe  ell.  slabre;  jf. 
Slabbera(d)s  samt  Sjapperi;  dial.)  I)  sjap; 
søle.  Solen  havde  ved  den  Aarstid  dog  saa 
stor  Magt,  at  Sneen  halv  smeltede,  og  det 
hele  stod  i  et  Slapperi.jBasmJIans.M.i7S. 
2)  tynd,  daarlig  mad;  ogs.:  køkkenaf- 
fald; sjatter.  BornhOS.  Feilb. 1 1 1. 365.  UfF. 
t  Slabber-julcs,  et.  (nt.  slabber-jux, 
morads,  søle,  klistret  mad)  f  d.  s.  s.  Slab- 
beri   2.    Sl{iipTpeT]nx.Cit.l771.(Gadeordb.^ 

60  309).  ISlabberment,  subst.  (ogs.  Slabre- 
ment;.  (dannet  efter  Slabbera(d)s  ell.  til 
Slabbermentsdag;  dial.)  daarlig,  slap  kost. 
UfF.  ISlabbermentis-dag;,  en.  fSlapre- 
ments-.    OrdbS.).    (ty.    schlappermentstag. 


265 


slabe 


Sladder 


266 


dagen  før  lønningsdag;  vel  til  iy.  schlapper- 
ment,  eufem.  betegnelse  for  sakrament,  mulig 
m.  tilknytning  til  ty.  schlapp,  slap,  tom;  jf. 
nt.  slappermentstag,  dag,  hvor  man  fester, 
solder,  ty.  dial.  schlappermentstag  t  lign.  bet.; 
sml.  Slabbera(d)sdag)  I)  f  dagen  før  lønnings- 
dag. Soldaten  paa  en  Slappermentsdag  kan 
glæde  sig  til  den  forestaaende  Lønningsdag. 
Tode.ST.1799/1800.231.  2)  (dial.)  om  halv 
helligdage  som  fastelavnsmandag,  tredje-hellig- 
dage olgn.  OrdbS.(sjæll.).  slabe,  v.  se  slabbe. 
Slabera(d)s,  Slabra(d)8,  en,  et.  se 
Slabbera(d)s.  slabre,  v.  ['slabra]  (ogs.  skre- 
vet slapre.  —  sdjy.  slafre.  Cit.l933.(OrdbS.). 
jf.  Feilb.).  (sv.  dial.  slabbra,  eng.  slabber, 
nt.  slappem,  ty.  dial.  schlabbern,  jf.  sv. 
slabbra  (dial.  slappraj,  snakke,  sludre;  til 
slabbe;  jf.  slubre  og  slibrig;  dial.)  I)  (jf. 
slabbe  1)  drikke  ell.  spise  graadigt, 
slubrende;  om  dyr  ogs.:  labe.  (ofte  i  forb. 
slabre  i  sigj.  Moth.S437.  *(hun)  sidder 
som  et  Billede  |  Ved  Vinduet,  og  slabbrer 
The.ChrBorup.PM.éO.  Utøi  slabbre  (faa- 
rene)  i  sig  med  \ andet.  Birch.1 1. 119.  Een 
slabrer  sin  Kaffe,  en  Anden  smøger  sin  Pibe. 
Oehl.U.Y87.  man  kunde  høre  ham  slapre 
den  varme  Kaffe  i  sig. Søiberg.Folketved 
Havet.(1908).5.  FrGrundtv.LK.117.  UfF.  2) 
(jf.  slabbe  2)  savle.  Feilb.  jf.  jy.  slabber- 
mund  (Feilb.):  *Hand  kyste  hendes  Mund 
med  slabre  Munde-viige.PouZPed.Z)P.59. 
3)  som  udtr.  for  uregelmæssige  lyde  (der  min- 
der om  slultren).  Lyden  af  en  Vogn  i  Natten 
.  .  Først  lyder  de  lyse  slabrende  Hestesko- 
trav —  saa  kommer  en  dyb,  rullende  Lyd 
af  Jord  —  saa  slaar  begge  Lyd  sammen. 
ThitJens.KK.131.  Slabrement,  et.  se 
Slabberment. 

Sladde,  en.  se  Slade. 

I.  Sladder,  en  (i  forb.  m.  attrib.  ord  af 
intk.:  Eolb.Paars.144.  sa.Ep.I.124.  LTid. 
1733.802.  Skuesp.1,4.28.  PAEeib.Sk.il. 311). 
['sla6'ar]  best.  f.  -en  ell.  (nu  sj.  i  rigsspr.) 
sladren  (Oehl.XVI.106.  UfF.).  (ænyd.  d.  s., 
jf.  nt.  sladder  (slarrer);  egl.  vbs.  til  sladre  || 
otn  forb.  som  slidder  og  sladder,  sludder 
og  sladder  se  Slidder  (Sliddersladder),  Slud- 
der) 

I)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.  og  ofte  m.  overgang 
til  bet.  B)  tom,  indholdsløs  tale;  snak;  ogs. 
om  meningsløs,  vrøvlet  tale:  sludder  (jf. 
PEMull.*259.  Levin.KS.14).  I.i)  t  al  alm. 
(ogs.  om  skriftlige  ell.  trykte  udtalelser).  Hvad 
er  det  for  Sladder:  Jeg  troer,  jeg  troer  ikke, 
der  er  jo  ingen  som  spør  hvad  du  troer,  eller 
ikke  tioei.  Eolb.Bars.1.3.  Folk  af  Forretnin- 
ger have  beskikket  visse  Timer  om  Dagen, 
hvorudi  de  intet  vil  høre  uden  uskyldig  Slad- 
der. sa.Ep.II.91.  det  deels  dumme,  deels  gif- 
tige Sladder,  som  vore  elendige  Skributier  .  . 
udsprudle  iblant  vor  Almue.  Ew.(  1914). Y 
182.  *uden  Sands  er  al  din  Sladder.  Tode./. 
160.  rend  efter  Doctoren,  hvis  det  ikke  er 
Sladder,  og  du  virkelig  har  brækket  dit  Ben. 


Ing.LB.1.76.  *hvert  et  Drengebarn  —  tænk 
hvilken  Sladder!  |  Ei  ligner  blot  sin  Fader, 
men  sin  Fadder.  PaIAf./¥^.  ||  t  afvisende 
svar.  Sladder!  snak!  skarn!  siges  om  en 
ufyndig  og  løgnagtig  ta\e.  Moth.S438.  „Hun 
maae  være  hiemme."  —  „Nei,  min  Herre!" 
—  „Sladder!  Fruen  maae  i  dette  Øieblik 
være  i  hendes  Kahmet."  Wand.(Skuesp.I'V4). 
De  erfarneste  Færgemænd  .  .  meente,  det 

10  var  raadeligst.  Skuden  søgte  Havn  under 
Fænø  eller  jydske  Vald.  „Sladder,  Karle!  .  . 
her  (o:  ved  Eindsgavl)  skal  og  maae  de 
\&uåe."lng.EM.1.3.  JEelms.G.150.  \\  (jf.  bet. 
1.3  slutn.;  sj.)  billedl.,  i  udtr.,  der  betegner  en 
persons  forhold,  handlinger,  livsførelse,  udvik- 
ling olgn.;  pjat.  Enhver  Menneske-Existents, 
der  i^e  vil  være  Sladder,  og  det  skal  intet 
Menneske  ville  være,  tør  ikke  opgive  noget 
Almeent.Kierk.VI.103.   smst.VII.469.    1.2) 

20  m.  særlig  tanke  paa  selve  talen  ell.  den  talendes 
mund  („snakketøj"),  i  udtr.  som  sladderen 
gaar  (Feilb.)  ell.  løber.  Et  Dyr  sladrer 
vel  mere  end  et  andet,  og  Skaden  .  .  er  vel 
et  af  dem,  der  lade  Sladderen  meest  løbe. 
Eilsch.PhilBrev.38.  jeg  har  ofte  fattet  den 
Beslutning,  at  bryde  Isen,  og  lade  Sladderen 
løbe,  det  koste  hvad  det  vHde.Skuesp.X.SO. 
jf.  bet.  2:  *Saa  luun  en  Passiar  de  fik  |  Og 
Sladderen  ret  lystigt  gik.Winih.II.253.  \\  i 

30  forb.  m.  paa.  der  var  en  sladder  på  dem 
som  syv  skader  på  en  gavlende.  Peiié.  1.3) 
t  forb.  slaa  sladder,  egl.  om  den  talen- 
des tunge:  ikke  kunne  forme  ordene  rigtigt; 
slaa  klik,  sludder,  naar  Munden  slaaer  Slad- 
der, saa  hjælper  det  ikke  at  ville  holde  et 
sammenhængende  Foredrag.  Kierk.VIII.99. 
Brandes. B. 363.  jf.:  Tungen  skal  nødsages  til 
atter  og  atter  at  slaae  Sladder  for  at  efter- 
gjøre  Livs- Indholdets  Sl&ddei.Kierk.VI.W. 

40  II  t  videre  anv.,  som  udtr.  for,  at  noget  ikke 
fungerer  rigtigt.  Nu  kniber  det.  Benene  be- 
gynde saa  smaat  at  slaae  Sladder,  at  blive 
for  \3Lnge.Kierk.I.361.  (den)  betingede  Ry- 
sten  paa  Haanden  (o:  hos  E.  C.  Andersen), 
som  gjør,  at  hans  Pen  ikke  blot  slaaer  Klat- 
ter, men  ogsaa  slaaer  Sl&ddei.8mst.XIII.80. 
Feilb. 

2)  (dagl.)  samtale,  passiar  om  ligegyl- 
dige ting,  om  løst  og  fast;  uden  for  forb.  slaa 

50  en  sladder  af  iscer  m.  overgang  til  bet.  1  og  3. 
Kort-Spil,  unyttigt  Sladder  og  deslige.  Jfos- 
sin.Term.540.  hvor  meget  kan  Spil,  tom 
Sladder,  et  gabende  Selskab  forslaae  i  hans 
rummelige  Siel?  JohsBoye.1. 72.  en  lille  Slad- 
der.S&B.  DagNyh.^*/tl924.2.sp.4(se  u.  Plad- 
der j.  ;/.;  Deres  Excellence  fortørnes  ikke 
over  min  lange  Sladder  (o:  i  et  brev). Gram. 
Breve.212.  holde  sladder  med  en  olgn., 
(nu  især  dial.)  passiare,  samtale,  snakke  med. 

60  holde  .  .  dask  og  sladder  med  en.  Moth.E240. 
holde  en  med  sladder,  se  IL  holde  3.3  || 
slaa  en  sladder  af  (med  en),  fordrive  tiden 
med  samtale;  have  en  lille  passiar.  Kbh 
Aftenp.l784.Nr.l.l.sp.2.  *Kom,  lad  os  sætte 


267 


Siladder 


Sdadder- 


268 


08  I  Og  slaae  en  Sladder  &f.Oehl.XV157. 
Hanjvar  ikke  af  dem,  man  standser  og  slaar 
en  Sladder  af  med  paa  Gaden.  Hørup.II.276. 
Feilb.  UfF. 

3)  om  urigtige,  uholdbare  foregivender; 
upaalidelig  snak;  navnlig:  udbredelse 
af  rygter,  mer  ell.  mindre  urigtige  angivel- 
ser; spec:  indiskret  udbredelse  af  meddelelser, 
rygter  om  andres  forhold,  som  nærmer  sig  til 
bagvadskelse.  Sir. 19. 6.  *Hvad  bryder  du  dig 
vel  om  Folkesnak?  |  Du  har,  hvad  du  kan 
trodse  Sladdren  med:  |  Det  rene  Væsen  (o: 
penge).Oehl.XVI.106.  bringe  Sladder  i  By. 
VSO.  Skikkelig  københavnsk  Sladder,  saa 
uskyldig  fri  for  Vid,  saa  lykkelig  ren  for 
Gift,  kun  at  ligne  ved  lunkent,  fedtet,  højst 
en  Kende  surt  Opvaskningsvand,  hvori  det 
dog  gør  saa  velsignet  at  putte  Næsen,  mens 
man  bløder  Næstens  intime  Linnea.  Esm.L 
76.  den  skal  staa  tidlig  op,  som  skal  komme 
foran  den  onde  Sla.ååei. CFMortens.EF.lOl. 
De  tror  da  ogsaa  paa  al  mulig  Sladder. 
Bl&T.  II  i  særlige  udtr.  for  udbredelse  af 
rygter,  løs  snak;  dels  (nu  især  dial.)  i  forb. 
føre  sladder,  føre  løgn  og  sladder. Mo</i. 
F443.  *Ach!  raabte  Gunild  da,  I  vil  mig  ikke 
høre,  I  Jeg  pleyer  ingen  Snak  og  Slader  med 
mig  løxQ.Eolb.Paars.179.  hør  min  Pige,  Du 
skulde  ellers  ikke  løbe  om  og  føre  Sladder 
om  Din  Yine.  Fritz JUrg.nr. 17.  det  var  vitter- 
ligt, at  han  førte  Sla,ddeT.Skovrøy.EF.143. 
jf.:  føre,  bringe  Sladder  ud  blandt  Folk. 
D&H.  talem.:  sladder  maa  man  høre,  men 
ikke  føre.  Levin.  {„kim.  Ordspr.").  dels  i 
forb.  som  fare  med  (SvGrundtv.FÆ. 11.74. 
HBnx.DD.40)  ell.  (alm.)  løbe,  rende  (jf. 
IV  rende  6^  med  sladder.  Mængden  af 
Pigerne  .  .  ere  tilbøyelig  til,  at  rende  med 
Sladder  fra  den  ene  til  den  anden.  Kbh 
Aftenp.l784.Nr.2.3.sp.l.  Jeg  har  ellers  i  Sam- 
tale med  Moldenhawer  nylig  slaaet  paa  den 
Streng  for  at  faae  lidt  mere  om  dette  Col- 
legium  at  vide  end  det  Sladder  man  løber 
med.  POBrøndst.B.69.  (han)  havde  erhvervet 
sig  en  grundmuret  Praksis  ved  den  for  en 
Provinsdoktor  sjældnere  Egenskab,  ikke  at 
løbe  med  Sl&dder. Drachm.VT.118.  GJørg. 
GF.41.  sladderen  gaar  olgn.,  der  fortælles, 
siges,  nu  gik  det  som  en  Sladder  gennem  hele 
Byen,  at  Rasmus  var  en  af  den  rigtige 
Slags,  at  han  selv  havde  været  from,  men 
var  faldet  irdi.Lauesen.M.F.208.  Sladderen 
gik,  at  Præsten  havde  slaaet  'R.AGarboe. 
Agersø.(1938).62.  jf.:  Sladderen  summer  i 
hele  Byen.Bl&T.  ||  rende  paa  sladder 
olgn.,  (dagl.)  gaa  ud  for  at  sladre,  jf.:  Nu 
skal  (hun)  paa  sladderen  igen.  UfF. 

n.  I^ladder,  en.  ['slab'ar]  (ogs.  Slad- 
dere.  JRPaulli.SB.51.  Sladre.  JacBircherod. 
FF.62.  Rask.FynskeBS.52.  Esp.306.  Thor- 
sm.62.173.  FrGrundtv.LK.192).  ftt.  (i  bet.  \) 
-e  (Overs.afHolbLevned.118)  ell.  sladre 
(Moth.S349.  FrHorn.SomnPoet.137. 140)  ell. 
(til  formen  Sladre^   sladrer  (Stub.105.  jf. 


Esp. §126.  Thorsen.72).  (ænyd.  sladder,  sladre, 
jf.  SV.  dial.  sladdre,  sladrende  tunge,  samt 
glno.  (som  tilnavn)  sladdar  (Arkiv.XXVl. 
251);  til  dels  afl,.  af  II.  sladre,  til  dels  sa.  ord 
som  I.  Sladder  ell.  sammenblandet  m.  I.  Slad- 
der (jf.  især  I.  Sladder  1.2^  og  Sladrer;  nu 
dial.)  I)  person  (nu  især:  kvinde),  som  kom- 
mer med  snak  ell.  (især)  sladrer;  sladrer. 
Moth.S439.  Jeg  kand  nok  sige  Eder  det  imel- 

10  lem  fire  Øyen,  men  een  Sladdere  der  siger 
noget  igien.  JRPaulli.SB.51.  Til  en  Aaben- 
Munded  ,  .  *Nu  er  det  Spørsmaal,  hvo  der 
skal  en  Sladder  være,  |  Du,  eller  den,  som 
du  først  har  betroet  det,  |  Du  vil  vel  sige,  at 
de  andre  Sladre  ere.FrEorn.SomnPoet.137. 
Esp.306.  Thorsen.62.173.  FrGrundtv.LK.192. 
CReimer.NB.536.  i  børnerim  olgn.,  se  Krist. 
BRL.99f.463.  Feilb.  Halleby.242.  \\  som  fin- 
geret tilnavn.  Maren  sladders,  {jf.  ænyd. 

20  Dorth'  sladders  ( Kalk. IV.  7 5 V^)  samt  Slad- 
dermaren) sladrende  kvinde;  se  Maren  1; 
jf.  (m.  tilknytning  til  makke  (?)):  hvad  vil 
du  her  makken  sladder. Moth.S438.  talem. 
(nu  næppe  br.):  Hvor  Søster  Sladder 
slipper  ind,  lukker  Broder  Løgn  Intet  ude. 
Mau.6152.  \\  (nu  næppe  br.)  som  fem.-dan- 
nelse  hertil:  Sl&dderske. Gram.Nucleus.718. 
*Den  Sladderske!  —  Den  Eex\Ew.(1914). 
11.229.  smst.59.  jf.  Skiønsladderinde.  Gy- 

30  næol.Vn.94(se  u.  Skøn-  2).  2)  i  forsk,  kort- 
spil-udtr.;  dels  i  udtr.  som  bagefter  spiller 
sladder,  efter  spillet  hjælper  ingen  indven- 
ding. Mau.417.  Feilb.  \\  dels  (især  i  forb.  bag- 
efter kommer  sladderen^  om  det  sidste  kort 
(spec:  spar  ti)  i  kortspil  som  „kongen  rider 
ud" ;  ogs.  om  selve  spillet.  Krist.BRL.649f. 
Lad  os  hellere  spille  Sladre  eller  Mormor  med 
8l&g.  Strange.IP.L193. 
Sladder-,  i  ssgr.  ['sla58r-,  ogs.  'slab'ar-] 

40  (jf.  dog  sladderagtig^,  (ogs.  Sladre-^,  især  af 
I.  Sladder  (navnlig  i  bet.  Z)  ell.  II.  sladre 
(især  i  bet.  2)  \\  Sladre-  fortrænger  nu  ofte 
Sladder-  og  er  i  nogle  ord  den  alm.  ell.  ene- 
raadende  form,  se  fx.  Sladre-bænk,  -drossel, 
-kompas,  -maskine,  -skammel,  -sofa  ||  af  de 
mange  ssgr.  kan  foruden  de  ndf.  anførte  næv- 
nes: Sladder-affære,  -fyldt,  -historie,  -kær, 
-lyst,  -lysten,  -presse,  -syg;  spec.  en  del  (dagl., 
til  dels  dial.)  betegnelser  for  (navne  paa)  slad- 

50  deragtige  personer  som:  Sladder-abe  ('Sla- 
dre-: ERode.MM.21),  -has  (FrGrundtv.LK. 
68),  -hoved  (UfF.),  -kasse  (VBeck.LK.H. 
61),-]s.atr\ne(AlbEansen.DalbyPræstegaard. 
(1866).25),  -kirsten  (SvGrundtv.  Sladre-: 
D<&H.),  -krukke  (se  I.  Krukke  4.1^, 
-maas,  -mads  (Amberg.  Feilb.),  -mær 
(UfF.),  -nakke  (Levin.;  jf.  I.  Nakke  6.2), 
-pak  (Moth.  S439.  Stub.  75),  -pe trine 
(KMich.(Pol.^*/i2l931.Sønd.22.sp.3)),    -røv 

60  (Feilb.),  -sidse  (jf.  Sidse^,  -sisken  (KMich. 
Atter  det  skilte—.  (1918).  144),  -  s  k  a  a  r  (jf. 
Sladreskaar  u.  II.  Skaar  6.2),  -skade 
(FGuldb.SS.in.408),  -tante  ('Sladre-:  JV 
Jens.D.195),  samt  betegnelser  for  steder  (mø- 


269 


sladderagtig 


Sladdermager 


270 


der,  forsamlinger),  hvor  sladder  er  almindelig: 
SladdeT-hnlefSladie-:  Pol**/*1909.1.sp.6), 
-butik,  -by  (PalM.VLlS.  Brandes JI I. 
226.  Sladre-:  Tidens  Kvinder.*/-,  1930. 22), 
-hus  ^Sladre-:  Bønnelycke.Lt.l84),  -klub 
('Sladre-:  Cit.l824.(Tilsk.l934.II.194).  Bang. 
SE.xii),  -kompagni  (Mynst.(Hjort.B.l. 
165)),  -købing  ^Sladre-:  Pont.EV20),  -re- 
de (HBrix.DD.40),  -selskab  (S&B.).  -ag. 
tig,  adj.  ['sladOariagdi  ell.  sladar'agcfi]  (^  lo 
-haftig.  DSkæmtev.1.92).  (jf.  -vorn^  som  er 
tilbøjelig  til  ai  snakke  ell.  (nu)  rende  med 
sladder;  fuld  af  sladder.  Holb.JH.II.393. 
♦Ustraffet  gi'er  hver  sladderagtig  Tunge  | 
Vor  Løndom  .  ,  til  Priis  for  Rygtetl Bredahl. 
VI.52.  (pressens)  Opgave  er  (at)  være  Of- 
fentlighedens Spejl,  altså  egoistisk,  skade- 
fro, sladderagtig.  Steincke.Tegnestifter.(1938). 
134.  jf.:  Kongens  Fiender  (begyndte  at) 
holde  sig  op  over  den  sladderagtige  fs;  ord-  20 
rige)  ¥oTraaniag.Oehl.XXXI.116.  hertil:  Man 
haver  seet  .  .  Sladderagtighed  (forvand- 
les) til  latterlig  Tanshed.  Holb.MTkr.430. 
en  gammelkoneagtig  Sladderagtighed.  Jf ar- 
tinAHans.NO.8.  ||  t  videre  anv.;  dels  om  dyr: 
Skaderne  fløj  sladderagtige  fra  Trætop  til 
TTætoY>.Pont.FL.144.  dels  om  naturforhold: 
du  sladderagtige  Væld  (0:  en  kilde)Wehl. 
XXXII.30. 

Sladdera(d)8,  en  ell.  et.  [sladdira-s]  30 
{til  I.  Sladder  ell.  II.  sladre;  jf.  Sluddera(d)s ; 
talespr.,  1.  br.)  nedsæt.:  d.  s.  s.  I.  Sladder  (3). 
så  render  hun  sin  vej  uden  videre  for  at  hol- 
de %\d.ddGxaLS.NMøll.H.146.  al  din  fordømte 
Sladderas.  Rosenkrantz.MV.129. 

ISladder-broder,  en.  (jf.  -søster;  sj.) 
sladderagtig  mand.  ERode.MM.8.  -bænk, 
en.  se  Sladrebænk.  -børs,  en.  (jf.  II.  Børs 
1 ;  1.  br.)  sted,  hvor  man  forsamles  for  at  holde 
sladder.  BornhOS.  Samlingssteder  for  Gade-  40 
livet  er  særlig  Brøndene  .  .  dér  er  Sladr e- 
børsen,  hvor  Pigerne  stikker  Hovederne 
sammen  om  Gretchens  „Tilstand".  FFed. 
BB.  45.  GSaxild.  (Festskrift  til  Niels  Møller. 
(1939).22).  -bøtte,  en.  (dagl.)  sladder- 
hank; sludrebøtte.  D&H.  Feilb.  Sladre-:  Cit. 
1932.(Drachm.BF.181). 

Sladdere,  en.  se  II.  Sladder.  Slad- 
derer, en.  se  Sladrer. 

sladder-hafftig,  adj.  se  sladderagtig.  50 
-hank,  en.  f'Sladre-.  Wolfh.MarO.406. 
TomKrist.P.71.  se  ogs.  u.  Flæskeskank.  — 
nu  dial.  -hanke.  LT  id. 17  53.168.  UfF.). 
fU.  -e  ell.  (nu  næppe  br.)  -er  (Biehl.(Skuesp. 
VI.194.425).  Tode.1.161).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  sv. 
sladder-hane,  -hans ;  m.  h.  t.  2.  led,  der  næppe 
er  identisk  m.  Hank  (jf.  dog  DF.1V.72), 
sml.  SV.  -hank  (i  jammer-,  slamp-,  slarv-, 
trashank^,  som  maaske  er  nt.  Han(n)ke,  dim. 
Hl  Johan(n)es  (se  Hellquist.EtymO.lOOl)  \\  eb 
dagl.y  I)  person  (if.  Levin:  især  kvinde),  der 
ikke  kan  tie  stille,  løber  med  sladder;  nu 
tMvnlig:  person,  der  fortæller  noget,  han  ikke 
maa  eU.  bør  røbe,  som  sladrer  af  skole;  spee. 


om  barn,  der  over  for  forældre  ell.  lærere  røber 
noget  ufordelagtigt  (forseelser  olgn.)  om  en 
kammerat.  Holb.Stu.n.3.  sanddru,  tro  og 
redeUg,  ingen  Sladder-Hank.  LTtd.i747.727. 
Jeg  vU,  at  Herren  skal  lukke  Munden  paa 
din  ^\adder\iank.Lodde.(Skuesp.lV.303).  Jeg 
troede  aldrig  .  .  at  man  ikke  turde  betroe 
sin  Søster  et  Ord,  uden  at  den  Sladderhank 
.  .  skulde  rende  med  det.Gylb.III.168.  Der 
opstaaer  et  forvirret  Rygte  .  .  Sladderhanke 
sætte  Rygtet  i  Omløh.Jomtou.CM.191. 
EErichs.S.153.  jf.:  *Kiøbenhavn!  |  .  .  den 
største  I  Blandt  alle  Sladderhanke  i  vort 
Nord.jB09ges.Y66.  (nu  1.  br.)  m.  karakteri- 
serende adj.:  en  tom  Sladderhank. i2ousseau. 
DennyeHeloise.I.(overs.l797).289.  (forfatte- 
ren) afslører  sig  som  en  løs  Sladderhank. 
HistMKbh.3R.II.530.  \\  i  børneremser  olgn. 
(m.  henblik  paa  den  forventede  straf  til  den 
sladrende),  sladderhank  i  Badstustræde ! 
enden  fuld  af  knappenaale  j  ;'/.  Krist.BRL. 
99.  sladrehank,  flæskeskank,  se  Flæske- 
skank. II  Maren  sladderhank,  se  Maren  1. 
2)  bet.  1  brugt  billedX.;  fx.  (spøg.)  om  en  pape- 
gøje: Grundtv.PS.L146.  om  en  sladrende 
kilde:  OeU.Ii:59.  ♦Den  Sladderhank,  som 
evigt  risler,  vælder,  |  Og  hvad  den  burde 
tie  med,  fortæller.  £fet6.Poef.///.53.  ||  spec. 
(sml.  Sladremaskine^  om  forsk,  (dele  af) 
melde-  élX.  registreringsapparater.  Thaulow. 
M.1.61.  jf.:  med  sine  Streger  og  Prikker  for- 
tæller den  aabenmundet  alt,  den  lille  blaiLkt- 
polerede  Messing-Sladderhank  (0:  telegraf- 
apparatet). Ohlsson.S. 32.  om  sladrekompas: 
Larsen.  Wolfh.MarO.406.  -hul,  et.  ^Sladre-, 
PDrachm.D.121).  (lille)  by,  i  hvilken  der 
gaar  megen  sladder;  ravnekrog.  Hauch.MfU. 
55.  Egeberg. M.43.  -i-By,  en.  (sj.,  nu  næppe 
br.)  sladrer.  Madame  Sladderibye,  Prokura- 
torens Kone  her  tæt  \ed.Skuesp.X.252. 
-inde,  en.  se  u.  II.  Sladder  1.  -kaabe, 
en.  ^Sladre-.  Landsby eP.v.2).  (jf.  -mantel; 
foræld.)  bekvem,  kaabelignende  hjemmedragt; 
negligé  (jf.  Dania.lII.368).  *(hun)  efter 
Afften-Vaane  (s:  aftenvane),  \  Fik  Slader- 
Kaaben  p&&.PoulPed.DP.19.  sml.:  „en  nat- 
kåbe, som  gemene  kvindfolk  har  på  når  de 
gåer  om  by  og  holder  fadder  sn&k".  Moth. 
S439.  -kompas,  et.  se  Sladrekompas. 
•kæft,  en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -mund. 
Moth.S439.  KomGrønneg.Y256.  -kælling, 
en.  ^Sladre-,  Pont.HK.117.  GyrLemche.S. 
111.106).  (jf.  -madam(me),  -pose,  -taske; 
dagl.)  nedsæt,  betegnelse  for  en  sladderagtig 
kvinde.  D&H.  Gravl.EP.255.  din  Mor  er  en 
rigtig  Sladrekælling.  Hjemmet.l912.989.sp.l. 
Sladderkærling:  Moth.S439.  Ing.VS.II. 
151.  II  i  videre  anv.  „Har  De  set  Bladene 
idag?"  .  .  det  lykkedes  os  desværre  ikke  at 
stoppe  Munden  paa  vore  kære  Sladrekællin- 
ger (a:  journalisterne). Pont.HK.117.  Elkjær. 
MH.149.  -niadani(nie),  en.  (jf.  -kælling; 
dagl.).  B.T.*/,1934.4.sp.4.  Sladre-:  HowaU. 
DB.25.  -mager,  en.  (sj.)  person,  der  lø- 


271 


Sladdermantel 


sladre 


272 


ber  med,  udbreder  sladder;  sladrer.  Holst.R. 
-mantel,  en.  (foræld.)  d.  s.  s.  -kaabe.  *Nu 
Sladdermantelen,  det  Bedste  som  jeg  lider  .  . 

I  Tolv  Alen  Tøj  jeg  troer  til  saadan  En 
henskuåer. HMikkels.D.104.  -maren,  en. 
^Sladre-.  S&B.  ChrEngelst.HJ.83).  (jf.  Ma- 
ren 1;  dagl.)  d.  s.  s.  -kælling.  Moth.S439. 
PAHeib.Sk.III.252.  jeg  (svarede)  at  jeg 
ingen  Pligter  kunde  have  i  den  Retning  (o: 
til  at  angive  en  kammerats  forsømmelse),  da  lo 
jeg  ikke  var  engageret  som  „Sladdermaren" 
ved  The&tTet.ChBourn.E.331.  Sladremaren. 
Ækle  Tøs.  Skidte  K&mmeT&t.BHolst.L.lOé. 

II  i  børneremser  olgn.  (jf.  u.  -hank^.  Sladder- 
maren i  Badstustræde.  il/a«, //.  29S.  Feilb. 
(u.  sladdre^.  jf.  FrGrundtv.LK.192.  -mand, 
en.  {cenyd.  d.  s.  og  sladremund;  jf.  -kæft; 
nu  1.  br.  i  rigsspr.)  mund  ell.  (især)  person, 
der  fører  sladder;  sladderhank.  Helt.Poet.171. 
*Er  andre  lykkelig,  lad  dig  det  ej  fortryde,  |  20 
At  sige  skjulte  Ting  din  Sladder-Mund  for- 
byde. LTtd.i  727.464.  Trine  havde  .  .  fortalt 
Alt,  fra  Først  til  Sidst  .  .  og  da  blev  Trine 
kaldet  S\&ååeTmund.HCAnd.SS.V197.  JV 
Jens.LB.54.  jf.:  *  Rygtets  Sladder-Mund. 
Prahl.ST.1.34.  -pose,  en.  I)  (jf.  en  pose 
nyheder  olgn.  u.  I.  Pose  3.2 ;  især  jy.)  i  udtr. 
for  at  snakke,  komme  med  nyheder,  løbe  med 
sladder,  der  var  dejlig  meget  nyt  Stof  i 
Sladderposen  at  kramme  ud  af . .  hver  sørge-  30 
lig  eller  usædvanlig  Hændelse  blev  drøftet 
og  dømt. Aakj.VB. 189.  Bregend.GP.8.  Feilb. 
2)  (jf.  I.  Pose  3.2 ;  nu  sj.)  sladderhank,  -kæl- 
ling. Moth.S439.  Clitau.PT.70.  VSO.  Han  er 
en  stor  . .  Sladderpose.  Mau.II.298.  -potte, 
en.  (ogs.  -pot^.  (nu  dial.)  I)  (jf.  -pose  1)  i 
udtr.  for  sladder.  Feilb.  2)  (jf.  I.  Potte  4) 
sladderhank.  Moth.S439.  -pot:  Krist.BRL. 
99.  -rygte,  et.  (nu  næppe  br.)  utroværdigt, 
ubegrundet  rygte;  sladder.  VSO.  MO.  -skam-  40 
mel,  en.  se  Sladreskammel. 

81adderske,  en.  se  u.  II.  Sladder  1. 

t  Sladder-skole,  en.  sted,  hvor  sladder, 
sladderagtighed,  er  almindelig  (jf.  -stævne^. 
Moth.S439.  Store  Kiøbstæder  ere  store 
Sladder-Skoler.  Holb.Ep.1.160.  -slidder, 
en.  (sj.)  sliddersladder.  *Mon  det  ingen  Ende 
faaer  |  Med  den  lange  Sladderslidder  ?  OeftL 
y/.72.  -stævne,  et.  (nu  dial.)  forsamling, 
møde  af  sladderhanke.  VSO.  Feilb.  -søster,  50 
en.  ('Sladre-.  VVed.BB.295).  (jf.  -broder; 
dagl.)  kvindelig  sladderhank;  sladderagtig  kvin- 
de, alle  de  Sladdersystre  og  hellige  Matroner, 
der  ere  i  Byen.  Luxd.FS.82.  Oehl.XVIII.209. 
VilhAnd.Horats.I.155.  jf.:  *„ Rygtet  og  Sand- 
synlighed — "  I  —  „Er  Sladdersøstre,  fæstes 
kan  til  dem  ei  Lid.'' Oehl.XII. 181.  \\  om 
mand.  EBrand.GO.90.  -taske,  en.  fSladre-. 
Sedb.KP.38.  PoU*/>1927.19.sp.4).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -pose;  dagl.)  sladderagtig  kvinde;  60 
sladderkælling.  Helt.Poet.170.  ♦en  gammel 
Jomfru,  I  En  Bedesøster  eller  Sladdertaske, 
I  See,  denne  Skjæbne  vented  img.  PalM.I. 
208.  Troer  De,  jeg  er  en  Sladdertaske,  der 


løber  med  Snak  fra  Hus  til  Hns.Tolderl.F. 
111.23.  Fru  B.  var  kendt  som  den  værste 
Sladretaske  i  hele  K\SiXtQrei.EkstrabUhl938. 
6.sp.2.  II  om  mand.  Fallada.B.31.  \\  billedl. 
Hvilken  sød  Sladdertaske  saadan  en  Lap 
Papir  dog  kan  være!  Løst  og  Fast  fortæller 
den.Tolderl.H.68.  -tunge,  en.  {penyd.  d.  s.; 
nu  sj.)  sladdermund.  Moth.S439.  *Den  kaade 
Sladdertunge  |  Den  har  saa  mangt  et  Øie 
vdddt.CFrim.A8.159.  VSO.  jf.:  en  sladder- 
tunget  Galgenfugl.  G^'eLZff.iJ.  -vom,  adj. 
fsladre-.  TomKrist.P.71).  (ænyd.  slad(d)er- 
vorn,  -uren;  nu  især  dial.)  sladderagtig. 
Moth.S439.  Hun  er  sladdervorn  af  sig. 
Høysg.S.165.  Pont.  LP. VI. 35.  Feilb.  hertil: 
hans  Sladdervorenhed  røber  hans  Taabe- 
lighed.H0rn.Moral.il. 22.  Rosenb.1.487.  \\  i 
videre  anv.  *  Fuglene  .  .  bruge  dagligen  de 
sladervorne  TvingeT.Clitau.PT.142.  ♦Sladder- 
vorne Echo  .  .  I  Repeterer  mange  gange,  | 
Hvad  jeg  siunger  hende  for.  smst.68. 

Slade,  en.  ^Sladde,  se  ndf.  Slaad(e) 
olgn.  UfF.  jf.  Slade.Moth.S439  samt  Feilb. 
(u.  slade;  og  (ftt.):  Slaa^der.  Cit.l763.(Fr 
Heide. Midtsjælland.(1919).50)).  flt.  -r.  {ænyd. 
slade,  no.  dial.  slade,  skraaning,  jf.  no.  slad, 
fordybning,  skraaning,  eng.  slade,  lille  dal 
(oeng.  slæd^,  ty.  dial.  slade  (schlade);  dial.) 
I)  lavt  sted,  sænkning  mellem  bakker;  lav- 
ning; mindre  dal.  Feilb.  Kværnd.  Z)  stør- 
re, fladt  stykke  land  (JHSmidth.Ords.137. 
„en  stor,  vid,  slet  mark".  Moth.S439);  især: 
større  markstrækning;  sammenhængen- 
de stykke  af  ager  (og  eng);  ogs.:  skifte 
(UfF.).  (bønderne)  maatte  have  større  Slad- 
der af  Enge  og  kgxe.Herregaarden.(1788).4. 
Jorderne  i  store  Sladder  udskiftede  til  hver 
Gaard.  [Riegels.] Julemærker. (1 790) .  55.  Iste- 
det  for  smilende  rige  Marker  seer  De  nogle 
jammerlig  opbrudte  og  med  ussel  Havre  be- 
saaede  Slåder.  Politievennen.1798/99.516.  JH 
Smidth.Ords.137.  FrGrundtv.LK.248.  UfF. 

I.  Sladre,  en.  se  II.  Sladder. 

II.  sladre,  v.  ['sla&ra]  -ede;  imp.  (sj., 
undgaas  som  regel  ved  omskrivning)  sladr 
(Gjel.KH.107)  ell.  sladder  (Pamela.1.457. 
Ew.(1914).II.124.  ChKjerulf.FE.255)  ell.  (nu 
dial.)  sladre  (Sir.32.10(Chr.VI).  J Baden. 
Gram.139.  BornhOS.).  vbs.  jf.  I.  Sladder, 
SIaddera(d)s,  Sladreri.  (ænyd.  d.  s.,  sv. 
sladdra;  vist  laant  fra  nt.,  nordty.  s(ch)lad- 
dern,  snakke,  ogs.:  plaske;  vel  lydord;  jf.  II. 
slidre,  sludre;  om  forb.  slidre  og  sladre  se  II. 
slidre) 

I)  (jf.  1.  Sladder  1;  nu  navnlig  m.  over- 
gang til  bet.  2)  lade  munden  løbe;  fremkomme 
med  megen  (unyttig,  indholdsløs)  tale;  snak- 
ke; ofte  m.  h.  t.  meningsløse  ytringer:  sludre; 
vrøvle;  ogs.  (jf.  I.  Sladder  2;  især  i  forb.  m. 
med  ell.  sammenø;  føre,  holde  samtale  om 
forholdsvis  ligegyldige,  ubetydelige  emner; 
passiare,  (ofte  i  forb.  rø.  om,  der  betegner 
(sam)talens  emne),  naar  en  anden  taler,  da 
sladdre  (1871:  snakj  ikke  meget.  Sir. 32. 10 


273 


sladre 


Sladrer 


274 


(Chr.VI).  Lad  os  aldrig  troe,  at  nogen  er 
Patriot  fordi  han  kan  sladdre  om  Fædrene- 
land og  dets  Bedste.  Mall.SgH. 80.  De  (o:  Hl 
ting  samlede  bønder)  sladdre  høit  i  Manden 
paa  hinanden.  OeW.X/.62.  sæt  Dem  ned, 
Jomfru,  og  lad  os  sladdre  s&mmen.  Hrz.ST. 
115.  *Da  saae  man  Mester  Jacob  med  Piben 
i  sin  Mund,  |  Han  sladdrede  med  Lone  i 
stille  Aitenstnnd. Winth.VI.258.  Veninderne 
sidde  med  Haandarbejdet  i  Skødet  og  sladre,  lo 
Goldschm.l  1.240.  NMøll.K.263.  om  skriftlig 
fremstilling:  Anti-Spectator.174.  Jeg  skriver 
i  Dag  meest  for  at  sladdre  lidt  med  Dem. 
HCAnd.BC.11.171.  \\  sladre  for  en,  (nu 
næppe  br.)  fortælle  en  noget;  spec:  søge  at 
indynde  sig  hos  en  ved  sladder.  Moth.S438. 
Høysg.S.75.82.  ogs.  (jf.  flg.  gruppe):  sladre 
en  noget  for.  Amberg.  Efterat  have  siddet 
en  Stund  hos  mig  og  sladdret  mig  Noget  for, 
gik  hun  atter  hoTt.Winth.VIII.305.  ||  (nu  ^ 
sj.)  m.  obj.;  dels  m.  obj.,  som  betegner,  hvad 
der  berettes:  Hvad  er  det,  de  sladdrer  der 
henne? Skuesp.1 ,4.36.  Her  forsamles  de  Mor- 
gen og  Aften,  sætte  sig  ned  i  en  Kreds,  og 
nyde  deres  største  Fomøielse,  som  bestaaer 
i,  at  sladdre  Ubetydeligheder.  ffCLtttui.S'orn- 
ler. II. (1804). 244.  jf.:  Der  er  Mandfolk  nok 
til  at  plapre  Bønner  og  til  at  sladre  Intriger 
sammen  i  Nicherne.  KMunk.S.26.  dels  m. 
obj.,  som  betegner  udtryksmaaden:  Pr  eisler.  J.  30 
1.92.  (hun)  sladrede  slet  Fransk  med  et  Par 
stygge  Fa,pegøieT.lng.EF.III.48.  \\  i  særlige 
forb.  m.  adv.  (om  sladre  'for  se  ovf.).  sladdre 
væk  (o:  snakke  løs). Amberg.  jf.:  Hånd  skal 
.  .  hensladdre  (1871:  hviske^  meget. 5tr. 
12.25 (Chr.VI)  ister  i  forb.  m.  bort  ell.  hen, 
t  udtr.  for,  at  man  fordriver  tiden  med  snak: 
sladre  Tiden  hoTt.VSO.1.468.  Vi  sladdrede 
Aftenen  hen  om  fordums  Tider.  Kru^e. 
Æsthet.42.  ♦først  om  Aft'nen  kan  jeg  faae  40 
lidt  Stunder  |  At  sladdre  bort  en  Time  med 
en  Yen.Heib.Poet.IV383. 

2)  bringe  noget,  man  har  hørt  ell.  erfaret, 
videre;  genfortælle  noget,  man  ikke  bør  ell. 
maa  røbe;  løbe  med  sladder  (L3);  spec.  om 
barn:  optræde  som  sladderhank,  (ofte  i 
forb.  m.  om;  ogs.  (nu  sjældnere)  m.  paa,  der 
betegner  den,  man  fortæller  noget  ufordelagtigt 
om).  Holb.Bars.1.7.  efter  gammel  Vane 
sladdrede  han  paa  dem  (0:  skolekammera-  50 
terne),  og  følgelig  pryglede  de  hakXn.Ew. 
(1914). I V29.  „Saa!  sladdrer  han,  og  om 
hvem?"  —  „Om  Dem,  naadige  Frue."  Biehl. 
(Skuesp.V  1.361).  naar  jeg  var  af  den  Slags 
som  sladdrede,  saa  kunde  jeg  fortælle  noget 
om  det.  Kbh.' s  ny  Af  tenpost.  (1816). 43.  Øm- 
skindethed  taaltes  .  .  ikke,  og  Sladdren  eller 
Klage  til  Forældre  eller  Lærere  var  en  uhørt 
Skiddndsel.Ing.Levnet.il. 17.  ♦man  sladdrer 
om  min  ÆTe.Aarestr.SS.V47.  Forehold  dem,  60 
hvor  uværdigt  det  er  at  sladre  paa  Kame- 
rater.  EGod.TT.  79.  sladre  af  skole(n),  se 
1.  Skole  2.2.  II  i  forb.  m.  adv.;  dels  (nu  sj.) 
m.  ud:  sladre  noget  ud  (a:  røbe  ved  sladder). 


V SO. V  11.342.  dels  (nu  næppe  br.)  m.  af: 
da  I  snacked  sidst  med  Jeres  Celia  (sad) 
den  lille  Johanne  . .  i  Krogen  og  hørte  alting, 
og  sladret  det  af  igien  hver  smuule.£om 
Grønneg. 1. 319. 

3)  billedl.  brug  af  bet.  1  ell.  2,  om  ting  eU. 
forhold.  De  Arabier  kalde  .  .  dette  ilde  ly- 
dende sladdrende  Sprog  Barbara.  P^u^.DP. 
998.  II  om  dyr,  navnlig  fugle.  Et  Dyr  sladrer 
vel  mere  end  et  andet,  og  Skaden  .  .  er  vel 
et  af  dem,  der  lade  Sladderen  meest  løbe. 
Eilsch.PhilBrev.38(jf.  u.  IL  Skade  1).  Clitau. 
PT.158(se  u.  pladre  2).  en  Svale  sladrede 
højt  op  i  den  klingrende  Luft.  WeUzer.VG.86. 
(jæg.:)  Den  (0:  støveren)  (og  Gravhunden) 
er  .  .  blødmundet,  naar  den  giver  Hals  paa 
gammelt  Spor,  man  siger  da  ogsaa,  at  den 
„sl&drei'\VigMøll.HJ.198.  \\  om  (rindende) 
vand.  ♦Bølgen  .  .  sladrer  mellem  Sivet  saa 
8ma.åt.  Lemb.D.131.  ♦Fontænen  sladrer  ved 
Dag  og  ^z.t.LCNieU.(BerlTid.**hxl921.Aft. 
5.sp.l).  II  (dial.:)  Når  ilden  „sladrer"  i  kak- 
kelovnen, så  kommer  der  fremmede,  og  den 
første  bliver  endda  en  sXdLdiex.SkaMegraveren. 
1887.11.224.  Naar  Egerne  er  løse  siger  man: 
„de  sladrer".  UfF. 

Sladre-,  i  ssgr.  af  II.  sladre  (2);  se  ogs. 
u.  Sladder-,  -bænk,  en.  ^Sladder-.  FagO 
Snedk.  BomhOS.).  boénk,  hvorpaa  man  faar 
sig  en  passiar,  sidder  og  holder  sladder;  spec. 
(jf.  -sofa/-  lille  møbel  af  lign.  udseende  som  en 
klaverbænk,  alle  Sladrebænkene  (langs  skov- 
vejen) var  tæt  besatte.  Pon^LP.F/.I32.  Eme- 
ritus gik  hen  til  Kakkelovnen  og  tog  Sæde 
på  den  lille  Sladrebænk  foran  den.  Kidde. 
AE. 11.242.  Frederiksberg  Have  var  hele 
Dagen  igaar  stærkt  besøgt  .  .  Men  henad 
Klokken  syv  iaftes  var  „Sladrebænkene" 
ved  Frederik  den  Sjettes  Statue  menneske- 
tomme. Poi.*/»1907.4.  -drossel,  en.  \. 
drosselfugl  af  den  tropiske  familie  Crateropo- 
didæ.  BøvP. 11.149.  -kompas,  et.  (nu 
sjældnere  Sladder-.  Harboe. Mar0.81.  Schel- 
ler.MarO.271).  (jf.  Sladderhank  2,  Sladrer  2) 
4>-  lille  kompas,  ophængt  i  loftet  paa  en  kahyt, 
saaledes  at  man  fra  kahytten  kan  kontrollere, 
om  kursen  holdes;  kahytkompas.  Sal.X.812. 
PolitiE.  Kosterbl.*V,  1922. 2.  sp.  2.  -maski- 
ne, en.  spec.  (jf.  Sladderhank  2)  om  forsk, 
kontrol-  ell.  registreringsapparater.  AlfrChri- 
stensen.VorTid.(1934).43. 

Sladrer,  en.  ^(f)  Sladrere.  KomGrøn- 
neg.II.121.  Gram.Nueleus.l056.1929f.  —  un- 
dertiden (jf.  II.  Sladder^  skrevet  Sladderer. 
Gram.Nucleu8.72.535.  HCAnd.B€.III.187). 
flt.  -e.  {ænyd.  sladderer,  sv.  sladdrare;  til 
IL  sladre; ;/.  II.  Sladder)  I)  (1.  br.)  person, 
som  snakker,  sladrer,  vrøvler;  nu  især 
til  L  Sladder  2:  person,  som  gengiver 
rygter,  løber  med  sladder;  sladderhank. 
KomGrønræg.II.121.  Heine  er  som  et  glim- 
rende Fjnrværkeri .  .  Han  er  vittig  Sladderer. 
EC  And.  BC.  III.  187.  Krist.  Ordspr.  nr.  7920. 
VilhAnd.Litt.II.279.  jf.:  ♦Den  Sladdrer  (o: 


XX.    Eentrykt  Vt  1940 


18 


276 


Sladreri 


Slag 


276 


sladderbyen,  København)  Tingen  selv  har 
ventelig  opspundet.  jBa^^es.  ¥66.  (sj.)  om 
kvinde:  ♦Hun  (o:  Signes  terne)  var  en  Skade 
i  Jomfrubur,  |  En  Sladrer,  opfødt  i  Konge- 
sale. Grundto.P-S./Z.JS.  2)  ^4>.  ««  næppe  Ir.) 
sladrekompas.  SøLex.(1808).  JJ Paludan. 
Er.50.  Sladreri,  et.  p.  -er.  (1.  br.)  vbs. 
til  II.  sladre  (1-2).  hun  savnede  Veninderne 
fra  Skole  og  Kursus,  de  smaa,  søde  Sladre- 
rier,  de  halve  Fortroligheder.  Schand.  Ursulas  lo 
Uheld.(1901).16.  ISladrerske,  en.  flt.  -r. 
(jf.  Sladderske  u.  II.  Sladder;  nu  sj.)  sladder- 
taske. Amberg.  en  tanketom  Sladdrerske. 
Bredahl.(Ing.Br.348).  D&H. 

ISladre-skammel,  en.  ^Sladder-. 
Kaper.),  (jf.  -bænk,  -sofa;  nu  1.  br.).  Nord- 
sjælland.^^/il904.2.sp.6.  -isofa,  en.  (jf. 
-bænk,  -skammel;  sj.)  causeuse.  Meyer. ^114. 
SaUlV.657. 

SSlaer,  en.  se  Slaaer.  slaes,  v.  se  slaas  20 
(u.  III.  slaa  c;. 

slafre,  v.  se  slabre. 

I.  ISlag,  et.  [sla'q,  slaq]  slag.  Høysg.AG. 
37.  slkg.smst.36. 138;  dagl.  (især  vulg.)  ell. 
dial.,  navnlig  i  bet.  8.2,  14.3  og  16.5 :  [slau]  jf. 
skrivemaader  som  Slav  (se  fx.  u.  bet.  I.4,  6.2, 
9.3,  10.2,  14.3  og  15.2  og  5)  og  (især  tidligere) 
Slau  ^Slag  eller  Sl&n.  Moth.S463),  Slaug 
(Holb.NF.I.30.  KomGrønneg.  1.114.  LTid. 
1734.431.1736.47.  i  bet.  II.2:  Benævnelse paa  30 
forsk.  Dele  af  Skib.  (1848).  91f.);  best.  f.  -et 
['sla'qa^,  1.  br.  'slaq'af,  dagl.  (især  vulg.)  ell. 
dial.  'slau'af]  flt.  d.  s.  ell.  (nu  næppe  br.)  -e  (i 
bet.  6.2:  MilConv.VII.468.  jf.  u.  Feltslag  samt 
An-,  Ned-,  Om-,  Op-,  Over-,  Raadslagj  ell. 
(nu  kun  dial.)  -er  (i  bet.  8.4 :  BerlTid.'^/il925. 
Sønd.3.sp.3(jy.).  i  bet.  IO.2,  ll.i  og  12.3: 
Feilb.III.359.360.  f  i  bet.  6.2:  LTid. 17 41. 7 38. 
jf.  Opslag^,  (glda.  slag(h)  og  slaw  (Mand.180. 
Brandt.RD. 1.119.  i  bet.  5.2 :  Rimkr.),  æda.  40 
slagh  i  bet.  l.i,  oldn.  slag,  jf.  fsv.  (gutnisk) 
slegr,  oldn.  slagr,  eng.  slay  (sley),  vævekam, 
ty.  schlag  samt  got.  slahs;  vbs.  til  III.  slaa; 
jf.  Slags,  I-II.  Slagt,  I.  Slej,  Sleje;  i  bet.  8-9 
og  11  til  dels  sammenfaldet  m.  andre  (besl.) 
ord,  sml.  ogs.  I.  Slagge) 

I)  (jf.  III.  slaa  1  og  llj  om  bevægelse, 
hvormed  man  tilsigter  at  ramme  noget. 
i.l)  hurtig  og  i  reglen  kraftig  bevægelse,  hvor- 
ved man  søger  at  lade  sin  haand  ell.  et  dermed  50 
ført  redskab  ramme  noget;  især:  hug,  puf, 
stød  mod  noget,  undertiden  dog  om  lettere 
berøring  (jf.  PEMull.H31);  ogs.  (jf.  bet.  2.ij 
om  bevægelse  af  redskab,  der  hugges  mod, 
slaar  paa  noget;  undertiden  m.  særlig  tanke 
paa  den  ved  sammenstødet  opstaaede  lyd 
(knald,  brag).  Moth.S463.  haarde  Slag  paa 
Dencen.Biehl.Cerv.LF.1.212.  med  et  Slag  af 
en  Kølle  (tog  han)  ham  af  Dage.  Wand. 
Mindesm.1.59.  *De  Hamre  nedfalde,  |  Og  eo 
Slagene  gjalde  |  I  gnistefuld  Damp.  Grwndit;. 
Kvædl.44.  for  et  Slag  .  .  af  Geerts  tunge 
Sværd  tumlede  han  af  Sadlen. /n^.PO.//. 
309.  han  følte  et  let  Slag  paa  sin  Skulder,  og 


Dr.  W.  stod  ved  hans  ^\åG.Eauch.lV.123. 
*fra  Laden  lyder  Slag  af  VleiXex.Erz.D.ll. 
245.  *Øxen  klang  |  Med  skarpe  Slag  ved 
Roden.  Holst.G.7 5.  en  Tændsats  (i  en  fæng- 
hætte)  kan  eksplodere  ved  et  Slag  af  Hanen 
eller  Slagstiften  (i  geværet). Sal.UX.223.  Hun 
hæver  Ildrageren  til  Slag.  LindskovHans.NH. 
218.  (lufthammeren)  giver  et  saakaldt  klæ- 
bende Slag,  d.  V.  s.  at  Hammerhovedet 
efter  Slaget  hviler  et  Øjeblik  —  dog  ganske 
kortvarigt  —  paa  Emnet,  inden  det  løftes 
til  Vejrs  igen.  Bildsøe.Smedebogen.(1928).72. 
II  (jf.  bet.  14-16J  i  faste  forb.,  talem.  olgn. 
dødt,  fladt  slag,  se  II.  død  (sp.2P''), 
flad  1.2.  et  slag  i  bordet  olgn.,  (jf.  slaa  i 
bordet  u.  I.  Bord  2)  især  som  tegn  paa  vrede, 
ophidselse,  iver  (fx.  under  ordstrid,  ved  kort- 
spil). Haanden  falder  til  Slag  i  Træbordet. 
FrHeide.Midtsjælland.(  1919). 198.  Kortenspil 
og  Slag  i  Bordet.  TomKrist.(Tilsk.l939. II. 
395).  jf.:  jeg  har  altid  troet  at  kunne  høre 
en  vis  dæmpet  Tone  i  Drachmanns  Ting, 
der  talte  om  Længsel  efter  og  Slægtskab  med 
en  „Aand",  der  ikke  var  af  vor  Verden, 
denne  Verden.  Derfor  de  stærke  Slag  i  Bor- 
det fordi  han  blandt  Andre  ogsaa  skulde 
overbevise  sig  selv.  JPJac.( Brandes. Br.I I. 
297).  et  slag  i  luften,  se  Luft  6.1.  det 
første  slag  olgn.  Mau.9061ff.  spec.  (jf.  II. 
falde  2.1  slutn.,  IV  Hug  1)  i  forb.  falde  ved 
første  slag,  (1.  br.)  falde  straks,  øjeblikkelig. 
MO.  S&B.  faa  et  slag  af  en  vejrmølle, 
se  Vejrmølle.  1.2)  om  haard,  kraftig  berøring 
med  haand  ell.  redskab  (stok,  ris  olgn.),  hvor- 
ved der  tilsigtes  revselse,  afstraffelse; 
hug  (IV2);  ofte  i  fit.:  klø;  prygl,  (navnlig 
i  forb.  som  faa,  give  slagj.  dersom  Nogen 
giver  dig  et  Slag  paa  dit  høire  Kindbeen 
(1907:  din  højre  KindJ,  vend  ham  det  andet 
ogsaa  til.  Matth.5. 39.  Af  Jøderne  har  jeg  fem 
Gange  faaet  fyrretyve  Slag  mindre  eet. 
2Cor.ll.24.  Chilian  gir  ham  et  dygtig  Slag 
for  Rumpen  med  den  fladde  Haand.  Ifoift. 
Ul.IYll.  græsselige  Stød  og  Slag  . .  nedregner 
over  de  ulyksaliges  Hoveder  og  .  .  Lemmer. 
PAHeib.R.1.62.  *Saarende  Slag  og  Spark 
forfulgte  mig  Stakkel  (0:  en  tyvagtig  hund) 
paa  Flugten.  Hauch.SD. 1. 41.  Nu  slaar  hun 
til  ham,  tænkte  jeg,  for  hun  hævede  sine 
Arme.  Men  de  faldt  ikke  til  Slag,  de  lagde 
sig  .  .  om  Andreas'  ll3ils.Pol.*/id938.Sønd. 
19.sp.4.  et  slag  paa  øret,  se  Øre.  ||  (jur., 
emb.,  m.  h.  t.  da.  forhold  foræld.)  m.  nærmere 
bestemmelse  af  strafferedskabet  ell.  straffens 
art.  Slag  af  Stok  eller  Tamp.  Zanc/Sfcr.*/! 
1820.  14  slag  katt.  Kollerød.91(jf.  Kat  8;. 
Eylling.HJ.61(se  u.  Rotting  2.2 j.  ||  i  forb. 
som  hug  og  slag.  een  hver,  som  voldeUgen 
overfaldis  med  Slag,  Hug,  eller  Sting.  ^L, 
6 — 12 — 1.  Hug  og  Slag  uden  Saar,  eller 
nogen  Slags  Blodsudgydelse,  og  som  man 
pleier  at  kalde  tørre  Kng.Nørreg.Privatr. 
IV.202.  hun  .  .  lod  Munkene  .  .  true  med 
Hug  og  Slag,  hvis  de  ikke  efterkom  hendes 


277 


Slag 


Slag 


278 


\mie.  Molb.EPUS.  Lov^*/tl866.§200.  \\  ta  t 
sammenligning  ell.  billedl.  En  bagvaskers 
ord  ere  som  slag  (1871:  lyde  som  Skjemt^, 
og  de  fare  ned  i  inderste  hug.Ords.l8.8(Chr. 
VI).  Han  gik  da  hen  . .  og  giorde  et  Slag  paa 
deres  Samvittighed,  men  udrettede  ikke  me- 
get.EP(mt.Men.II.125.  Slag  af  en  Svøbe  ^CAr. 
VI:  et  svebe-slag^  gjør  Riller,  men  Slag  af 
Tungen  (Chr.VI:  et  tunge-slag^  sønder- 
slaaer  Been. Sir.2S.29.  KMunk.EI.28.  et  slag  lo 
i  ansigtet,  se  Ansigt  1.2.  1.3)  (jf.  III.  slaa 
1.3  og  20.2;  1.  hr.)  om  beskadigelse  (saar), 
forvoldt  af  dyr;  om  spark  af  hest:  vAph. 
(1759).  S&B.  II  om  hid,  hug  med  tænder  ell. 
kløer,  et  Vildsvins  Slag,  Hug  med  Tænderne. 
vAph.(1759).  Slag  .  .  en  Slagf ugels.  swis<. 
Hugormens  „Slag".  Thiele.III.123.  U)  (dagl.) 
til  bet.  1.1-2,  om  lejlighed  til,  mulighed 
for  at  slaa  paa  (ramme,  skade)  nogen,  det 
brændte  i  ham  eifter  noget  mere  —  efter  at  20 
hugge  en  tung  Næve  ned  i  Ansigtet  paa  dette 
Rak  . .  Her  var  Slav  for  mange  Aars  Ærgrelse 
og  Forsmædelse,  han  manglede  blot  det  lille 
P&!iskviå.AndNx.PE.I.176.  især  i  forb.  frit 
slag,  se  1.  fri  4.i.  ||  faa  slag  til  nogen, 
(nu  næppe  br.,  jf.:  „Talespr." Levtn.^  faa 
ram  til.  Moth.S464.  den  (øvede  og  velforbe- 
redte debattør  kan)  ansees  som  .  .  den  der  er 
posteret  paa  et  høit  og  fordeelagtigt  Sted, 
hvoraf  han  kand  beskadige  andre,  men  3^ 
andre  kand  intet  Slag  faae  til  ham  igien. 
Holb.MTkr.353.  i  videre  anv.:  faa  held  til. 
naar  man  i  Tide  kan  faae  Slag  til  at  giøre 
en  god  Bankerot  .  .  saa  kan  man  endda  blive 
til  en  brav  MsLnd.Rahb.Tilsk.1797.655. 

2)  (jf.  III.  slaa  20  og  32)  om  bevægelse 
i  en  ell.  anden  retning  (frem  og  (ell.)  tilbage, 
op  og  ned)  med  ell.  af  en  legemsdel,  et 
redskab  olgn.;  ogs.  (jf.  bet.  S)  om  bevægelse, 
der  er  forbundet  med  en  lyd.  2.1)  i  al  alm.  40 
jeg  som  først  værdigede  en  og  anden  en 
temmelig  fortroelig  Hilsen;  jeg  affærdigede 
dem  tilsidst  alle  under  et,  ved  et  gesvindt 
Slag  med  B&tten.Ew.(1914).IV299.  i  Vesten 
stege  Venedigs  bestraalte  Taamspidser,  som 
paa  Slaget  af  en  Trolddomsstav,  op  af  Havet. 
Bagges. Skudd. 31.  Inspektøren  gjorde  et  Slag 
med  Skulderen. £riZmi.I>£r.i9i.  slag  med 
vingerne  olgn.,  se  Vinge.  ||  om  fodslag  ell. 
(især  landbr.  ell.  dial.)  hovslag.  *uden  for  50 
.  .  I  Man  hørte  Slag  af  Hoven.  Bagges. NblD. 
349.  man  hører  kun  .  .  Støvlernes  Slag  imod 
den  gode  Bio\ægjniig.Rist.FT.169.  en  Type 
(jyske  heste)  der  har  en  fortrinlig  Form  og  et 
udmærket  „Slag".  BerlTid."/i»1886.Aft.2.sp. 
2.  jf.  Fir-, Treslag,  0:  form  for  uren(t) 
trav,  hvorved  der  høres  fire  (jf.  Svømme- 
trav^,  henholdsvis  tre  (jf.  Mellemgalop^  hov- 
slag i  st.  f.  to.  Sal.'XXIII.707.  \\  iscer  om 
regelmæssig,  rytmisk  bevægelse  med  ell.  af  red-  io 
skab,  maskine.  Skyttelens  raske  Slag.  VortHj. 
111,1.67.  om  aareslag:  Falst.Ovid.83.  »Lige 
Slag!  I  Dvæl  ei  længe!  ]  Seie  'T&g.Ew.(1914). 
III.194.  Karlen  lagde  Aaren  nd,  gjorde  et 


Par  Slag  for  at  vende  Baaden.J7rz.F^.47. 
Drachm.II.390.  om  pumpeslag:  Kielsen.A. 
88.  Ja,  jeg  maatte  hen  til  den  (0:  vand- 
posten) og  gjøre  to  stærke  SlAg.HCAnd. 
SS.X.243.  om  stempelslag:  man  (kan)  lade 
Stemplet  begynde  et  nyt  Slag  ved  at 
indføre  Dam^.  SkibsMask.47.  Stemplernes 
Bevægelse  (i  motoren)  inddeles  i  4  Takter 
eller  Slag.  Motorkør.54.  ogs.  (fagl.)  om  ud- 
strækningen af  det  rum,  et  stempel  gennem- 
løber, slaglcengde:  Pumperne  (paa  lokomo- 
tivet) havde  kort  Slag.  Rambusch. JE. 37.  (et 
automobil)  med  94  mm  Boring,  182  mm  Slag. 
Pol.*/Al929.9.sp.3.  II  (jf.  bet.  8.1;  ^  i  forb. 
som  et  slag  bak,  et  slag  frem,  som  ordre 
til  at  Inde  maskinen  arbejde  bak  ell.  frem  et 
kort  stykke.  TeknMarO.  ScheUer.MarO.  \\ 
(jf.  bet.  3.2  samt  Pendul-,  Perpendikelslag^ 
om  et  penduls  udsvingninger  ell.  (i  videre  anv.) 
et  urs  gang  (dikken).  Pendelen  .  .  beskriver 
ved  sine  Slag  en  Bue.AWHauch.(1799).86. 
♦Uhrets  sagte  Slag  |  Gik  jævne  med  den 
Syges  I  Dødtunge  Å.andediag.Winth.VI.33. 
2.2)  J^  m.  overgang  til  bet.  3.1 ;  dels  om  be- 
nyttelse af  slaginstrument  (navnlig  trom- 
me): Høysg.Anh.l4.  Det  første  Slag  paa 
Harpen  frembragte  .  .  T!axished.Sams.I.107. 
Naar  der  slaaes  paa  en  Tromme,  faaes  da 
ikke  ved  hvert  Slag  den  samme  Tone?Ørs^ 
III.115.  HPanumB.ML.655.  \\  dels  om  takt- 
slag. Han  er  allerede  nu  en  dygtig  Dirigent, 
Aarvaagen,  sikker,  rolig,  med  et  tydeligt 
Slag  uden  Fiksfakserier.  Pol."/.2923.20.«p.4. 
Den  firdelte  Takt  kræver  4  Slag.  ^PanumB. 
ML.690.  i  videre  anv.  (nu  næppe  br.,  jf.  dog 
dial.  følge  slag,  holde  takt,  følges  ved  tærsk- 
ning. UfF.;  sml.  ogs.  u.  bet.  16.2^  om  selve 
takten  (taktarten).  Moth.S463.  et  halvt  Slag 
.  .  fierendeel  Slag.vAph.(1759).  Leth.(1800). 
slag  og  takt,  om  tempo.  vAph.(1759).  jf.: 
♦min  Pen  |  Er  vant  til  egne  Fagter,  |  Men 
nødes  til,  for  store  Mænd  (0:  naar  jeg  digter 
til  store  mænd),  \  At  følge  Slag  og  Tacter. 
Reenb. 1.236.  2.3)  om  voldsom  ell.  uregel- 
mæssig bevægelse  af  ting,  naturkræfter  olgn.; 
(især  Q))  om  bølgeslag,  vindstød  olgn.:  *hører  I 
de  tunge  Slag  |  Af  Nattestormen  paa  vort  Tag? 
Oehl.XXIV.270.  Brændingens  Sla^. Hauch. 
DVII.39.  Lyt  efter  Vindens  Tuden  og  Reg- 
nens Slag.  Drachm.LK. 70.  Sneen  føg  i  tunge 
Slag  over  S\abet.Tutein.Fangstmcend.(1928). 
76.  jf.  ndf.  sp.279*:  Kraftoliens  Slag  i  Søgang. 
SkibsMask.158.  ||  (jf.  bet.  6.3;  f  o^  brag, 
knald  ved  skud  (Moth.S463;  sml.  Kugle- 
slag^  eU.  eksplosion  olgn.  dette  Slag,  knal 
eller  bragen  der  af  (o:  Vesuvs  udbrud)  (er) 
hørt  ind  i  Dalmatien.  P/l«9.Z)P.225.  ||  om 
bevægelse  af  noget  løst  nedhængende,  saa  hørte 
han  de  hurtige,  raslende  Slag  af  en  Dame- 
kjole langt  nede  i  Gangen.  Draxhm.VD. 206. 
At  bjærge  Mærssejl  kan  gøres  paa  to  Maader: 
I  godt  Vejr  stikker  man  først  Skøderne  op 
og  lader  Sejlet  løbe;  i  Kulingsvejr  omvendt, 
da  der  ellers  vil  komme  for  meget  Slag  i 


18* 


279 


Sla« 


Slag 


280 


Sei\etBardenft.Søm.I.178.  Scheller.MarO.  || 
(især  (Sf)  rn.  h.  t.  (del  af)  redskab,  maskine; 
dels  om  støden,  skumpien  under  kørsel:  Slag, 
Stød  af  en  yogn.vAph.(1759).  Sporet  vil 
give  ubehagelig  Kørsel  med  Slag  ved  Stø- 
dene (o:  i  skinnesammenføjningerne).  Jernbane 
T.^^/il935.7.sp.l.  dels  om  uheldig,  unormal 
støden  i  en  maskine  ell.  om  den  fejl,  at  en 
muskindel  olgn.  „slaar"  (III.33),  „slører". 
Slag  i  Føderørene./Sc/ieZier.ilfarO.  Ved  Op-  lo 
stilling  af  Skabionen  begaar  mange  Formere 
ofte  den  Fejl,  at  de  ikke  prøver,  om  Armen 
eller  Spindelen  „gaar  ret"  (d.  v.  s.  fri  for 
„Slag"  eller  „Slør"),  idet  den  drejes  rundt. 
Jern-ogMetalarbejderen.1927/28.82.  2.4)  om 
hjertets  ell.  pulsaarernes  bevægelser 
under  blodomløbet  (jf.  Hjerte-  1,  Pulsslag^- 
ofte  i  udtr.  for  legems-  ell.  (navnlig)  sinds- 
tilstand: *Læs  (vor  bevægelse)  i  Glædes  Taare; 
I  Fornem  af  Blodets  Slag  (Ew.(  1914).  V.  334:  20 
Blodets  muntre  Slag^  i  hver  en  Aare.^Ew. 
(1914).II.2.  *Da  blev  jeg  ræd,  med  Slag  saa 
selsomt  vilde  |  mit  Hierte  mod  det  blanke 
Pandser  slog.  Oehl  Digte.  (1803).  57.  *Hans 
Hjertes  Slag  var  standset  |  Og  Livets  Lampe 
8\vikt.Winth.HF.314.  »Mit  Hjertes  Varme, 
Pulsens  raske  Slag.  Hrz.AN .134.  Allerede  var 
jeg  paa  Veje  til  at  vende  om.  Da  —  mit  Hjær- 
tes  Slag  standsede  (0:  mit  hjerte  stod  stille  af 
nervøsitet)  —  gled  en  Skikkelse  frem  bag  Dro-  30 
sken . .  Det  var  h&va.Nans.JD.Sl.  ||  i  billedl. 
udtr.  *Danmark  er  vor  Moer,  |  Vor  egen 
dyre  Jord!  |  Sjælen  i  vor  Røst,  |  Og  Slaget  i 
vort  BrystlRich.SD.lO.  Berg  var  Forsvars- 
mand i  hvert  Slag  af  sit  B-iærte. EHenrichs. 
CB.lOl.  to  hjerter  og  eet  slag:  Halm. 
ØrkenensSøn.(overs.l843).30.  se  i  øvrigt  u. 
I.  Hjerte  1.2. 

3)  (jf.  bet.  2.2  og  I  IL  slaa  36j  om  frem- 
bringelse af  gentagen,  klingende,  melodisk  lyd.  40 
3.1)  om  musik,  sang.  *Henrykket  skal  jeg 
høre  I  De  gyldne  Harpers  Sla.g.  Storm.SD. 
220.  Grundtv.PS. III. 20.  ||  især  om  forsk. 
(sang)fugles  sang,  triller;  navnlig  om 
„strofisk"  sang  hos  nattergale,  bogfinker  ofl. 
(jf.  Eornemann.EF .155.  Ved  et  Slag  for- 
staas  en  Hovedtone,  der  er  ledsaget  af  en 
eller  flere  Bitoner  af  mindre  Nodeværdi,  og 
som  i  Højde  ligger  tæt  op  til  Hovedtonen. 
Man  har  Forslag  .  .  Efterslag  .  ,  og  Dobbelt-  50 
slag.  CJC Lauritzen.  Fuglenes  Sang.  (1928).  5). 
Nattergalens  søde  Sla.g.PoulPed.F.28.  den 
eensidige  . .  Smag,  som  .  .  fordrer,  at  Natter- 
gal og  Lærke,  Irisk  og  Canariefugl  skulle 
have  eet  S\3ig.Rahb.Tilsk.l803.456.  ♦Lærker- 
nes Slag  vil  jeg  høre  at  ^le.Oehl.Digte. 
(1803).141.  ♦Naar  vor  Sang  om  Danmark 
frem  sig  svinger,  |  toner  den  saa  blødt  som 
Droslens  Slag.VEsm.FD.  (især  jæg.)  om 
andre  fugles  lyd:  (vagtelhannernes)  Sang  eller  éo 
som  det  kaldes  Slag  bestaaer  i  tre  fløitende 
Toner,  som  de  hurtigen  gjentage  efter  hin- 
anden. Kielsen.N  HM. 88.  Tiur- Jægeren  ,  .  er 
vant  til  at  gaa  efter  den  parringslystne  Hanes 


S\3ig.Bogan.I.30.  BMøll.DyL.II.227.  billedl: 
Sangen:  „Lyt,  Elskedel  lyt,"  der  klinger  som 
det  første  Slag  af  Chr.  Winthers  Strube 
(Flyv,  Fugl,  Qy\).VilhAnd.Litt.II.744.  jf.: 
Pludselig  lægger  (hun)  Hovedet  tilbage  og 
ler  i  en  Række  klingende  Latterslag. 
CDangaard.Frisind.(  1906), 148.  3.2)  om  lyd, 
ringen  af  klokke;  især  om  lyd  af  kirke- 
klokke ell.  af  slagværk  i  ur  (der  angiver  tiden 
ved  timeslag  osv.).  *Høit  lyder  Bedeklokkens 
Slag  I  I  Aftenskumringen.  LMnd.£Z).19^j7. 
Bedeslag^.  *Fra  fjerne  Landsbykirke  |  Man 
hørte  Timens  Slag.  Winth.X.249.  *Stueuhrets 
Klokke  slaaer;  |  Af  hendes  Drømme  Slaget 
hende  vækker.  PoZM./ ¥24.  Den  Klokke  har 
et  smukt  Slag.  F50.  Nans.M.139.  jf.:  *Hvis 
disse  fjerne  Tordenbrag  |  Var  Verdens  sidste 
Times  Slag  .  .  |  O  Stund  .  .  |  Du  skulde  være 
mig  velsignet. PalM. Tre D. 284.  fuldt  slag, 
se  fuld  3.1.  (jf.  u.  bet.  14.i;  sj.:)  Det  blev  i 
de  smaa  Slag  (alm.:  i  de  smaa  timer^, 
inden  vi  kørte  hjemad  (efter  rusgildet). 
KBokkenh.U.210.  ||  være  forkert  (UfF.) 
ell.  gal  i  slag(et),  (især  dial.)  om  ur:  slaa 
forkert.  Uret  slaar.  Det  slaar  ni  Slag.  —  Ja, 
den  er  jo  gal  i  Slag,  den  er  kun  syv. Aase 
Hans.EK.Ul.  Feilb.  UfF.  ||  i  udtr.,  der  an- 
giver, at  et  ur  er  lige  ved  at  slaa  (forud  for 
slagene  gaar  ofte  en  snurrende  lyd),  klokken 
er,  ståer  på  slag.  Moth.S464.  *  Klokken  staaer 
paa  Slaget  |  Og  slaaer  paa  Timen  Ti.  Wadsk. 
30.  Taffeluret  begyndte  at  snurre  til  Slag. 
SMich.S.152.  jf.:  (hun)  stillede  .  .  Vække- 
uhret  til  Slag. Bang. T. 25.  især  i  forb.  falde 
i  ell.  (nu  især  dial.)  til  (VSO.  MDL.  Feilb.) 
slag.  den  unge  Pige,  hvis  Hjerte  bankede 
heftigt,  hver  Gang  Uhret  faldt  til  Slag  ved 
den  Time,  „han"  skulde  komme.  Kierk.X. 
210.  Stueuhret  var  faldet  i  Slag  til  hel. 
KLars.PT.ll.  Det  stønnede  og  hev  i  Uret, 
det  tog  Tilløb,  faldt  i  Slag.AaseHans.S.147. 
billedl.:  Hans  Arbejdslyst  faldt  nøjagtig  i 
Slag  Klokken  seks  om  Morgenen,  stod  mel- 
lem tolv  og  to  om  Middagen  og  dikkede 
videre  til  FjTaiten.Stuck.III.308.  vi  (staar) 
i  Aar  nærmere  ved  det  Tidspunkt,  da  Klok- 
ken skal  falde  i  Slag,  som  man  siger,  altsaa 
nærmere  ved  Afslutningen  af  Kommissionens 
Arbejde.  VorStand.l938.314.sp.2.  jf.  (om  per- 
son): Der  kom  nogle  indledende  Lyde  fra 
S.  „Han  falder  i  Slag,"  bemærkede  Frøken 
E.  hviskende. ERaae.DenandenKind.(1938). 
183.  II  om  tidspunkt,  i  forb.  som  være  (lige) 
paa  slaget,  egl.  om  ur:  være  (lige)  ved  at 
slaa;  om  tid:  være  nøjagtig  det  angivne  tids- 
punkt; ogs.  som  udtr.  for,  at  det  rette  tids- 
punkt, timen  er  kommet;  i  videre  anv.,  i  udtr. 
som  komme,  møde  paa  slaget,  om  per- 
son: komme  lige  til  tiden;  møde  præcis,  hun 
maae  have  mig  undskyldt.  Jeg  har  just  lovet 
mig  et  Sted  hen  til  Klokken  5,  og  nu  er  den 
strax  paa  Slaget.  Pr ahl.AH.I.l 3.  Hauch.SK. 
14 (se  præcis  i).  *Den  Morgen,  da  han  led 
sin  skrækkelige  Dom  (0:  blev  halshugget)  .  . 


281 


»las 


Silas 


282 


I  Traadte  Slutteren  ind,  og  sagde:  „Kom!  | 
Klokken  er  nu  paa  Slaget."  Heib.Poet.X.299. 
Klokken  var  fem.  Bordet  var  dækket.  De 
fire  Kommunelærerinder  mødte  paa  Slaget. 
Bang.SG.81.  der  var  nemlig  det  ved  hende 
(o:  en  morgenkone),  at  selv  om  hun  ikke  kom 
præcis,  gik  hun  altid  paa  Sl&get.  LBirke. 
LiUeFruJensen.(  1914). 124.  jf.:  Læreren  ind- 
finder sig  paa  Kathedret  fem  Minutter  efter 
Sl&get.FrSneed.I.16.  m.  tilføjet  tidsbestem- 
melse, i  forh.  som  paaslagettiff  paa  slaget 
af  ti.  KbhAftenp.l784.Nr.42&43.1.sp.l.  Bag- 
ges.Danf. 1. 413).  *jeg  være  maa  parat  |  Paa 
Slaget  ni,  ja,  førend  den  er  slagen.  Heib. S  S. 3. 
Nytaarsaften,  paa  Slaget  Tolv.  HCAnd.SS. 
VI. 78.  Kl.  10  paa  Slaget. Kierk.V III. 272. 
Paa  Slaget  halv  ni  gik  Døren  til  Spisestuen 
op.SvLa.HjG.75. 

4)  (jf.  III.  slaa  n)  i  udtr.  fra  forsk,  lege 
og  spil.  4.1)  (jf.  bet.  l.i^  som  betegnelse  for, 
at  man  slaar  med  haanden  (den  flade  haand) 
i  ell.  paa  noget;  i  udtr.  som  bedstemoder 
(OrdbS.)  ell.  mormoder  med  slag  (i),  ^ 
kortspil  (for  børn),  i  hvilket  en  af  (ell.  alle 
deltagerne)  ved  visse  meldinger  ell.  udspil 
slaar  i  bordet.   GlSpil.69.  Strange.IP.I.193. 

II  slag  i  næve,  se  I.  Næve  2.  ||  i  (ell.  om) 
fangeleg:  sidste  slag,  se  II.  sidst  3.2.  4.2) 
i  lege,  hvor  det  gælder  at  slaa  til,  kaste  med, 
ramme  noget,  „et  terning  k&st".  Moth.S463. 
VSO.  de  Andre  .  .  fulgte  Velspillernes  (o: 
keglevirtuosernes)  Slag  med  Interesse.  CMøH. 
F.278.  Kricket.l930.25.sp.2.  jf.  bet.  1.4:  Inde- 
partiets  Medlemmer  (i  langbold  skal)  efter 
Rækkefølge  .  ,  „have  Slag"  for  derefter  at 
„løbe  nd".Gymn.II.35.  FrKnu.LB.76.  skævt 
slag,  se  u.  Y.  skæv  2.i.  4.3)  i  brætspil;  spec. 
(jf.  bet.  6.2;  i  skak:  stille  (OrdbS.)  ell. 
sætte  (en  brik)  i  slag,  anbringe  den  saa- 
ledes,  at  den  kan  blive  slaaet  af  en  fjendtlig 
brik.  Skak. (17 7 3). 27.  Larsen,  staa  i  slag, 
om  brik:  være  stillet  i  slag.  OrdbS.  4.4)  om 
et  enkelt  spil  ell.  om  en  af  flere  spil  bestaaende 
omgang:  parti.  Hvad  om  Du  fik  ham 
herover  for  at  .  .  spille  et  Slag  i  Brettet 
(jf.  Bræt  2.2^  med  Dig  om  Aftenen?  PJ.fl^ei6. 
Sk. 1.94.  II  isoir  m.  nærmere  angivelse  af  spil- 
lets art,  i  forb.  som  et  slag  billard  (BerlTid. 
**/tl924.Sønd.5.sp.3),  kegler  (se  I.  Kegle 
3;,  klink  (Cit.l806.(Reumert.S0.87).  Oehl. 
Er.1.13),  kroket  ( Hjemmet." /il933.10.sp.3), 
skak  (sj.:  Bl&T.),  terninger  (GyrLemche. 
S.II.92.  *Manden  gik  dog  til  sin  Gerning,  | 
munter  som  til  et  Slag  Terning.  Hoff mann. 
BS. 35);  navnlig  i  forb.  et  slag  kort.  Cit.ca. 
1710.(NkS4°820.91).  fordrive  Tiden  med  et 
Slag  Kort.  Biehl.Cerv.LF. 1. 182.  (han)  spil- 
ler et  Slag  Kort  eller  et  Partie  Schach  med 
mig.  Hrz.XV 1. 296.  et  Slag  Kort  eller  nogle 
Kah&leT.AKohl.MP.III.12.  jf.:  et  Slag  Whist, 
som  jeg  haaber  at  faa  stillet  paa  Benene. 
FntzJurg.(NBøgh.FJ.93).  et  Slag  „Sorte- 
per". Fet76.BL.244. 

5)  om  drab,  kamp.  5.1)  (jf.  III.  slaa  (1 


og)  8;  nu  kun  m.  overgang  til  bet.  B.2;  sml. 
Droneslag^  tilintetgørelse  af  modstander; 
(kamp,  i  hvilken  man  tilføjer  en  modstander 
et)  nederlag.  Da,  strede  Philisterne,  og  Israel 
blev  slagen,  og  de  flyede  hver  til  sine  Telte, 
og  der  skete  et  saare  stort  Slag  (1931:  Neder- 
laget blev  meget  stort). lSam.4.10.  Moth.S 
463.  det  store  Slags  (Chr.VI:  den  store 
slagtnings;  1931:  Blodbads^  Dag. £8.30.25. 

10  5.2)  (jf.  III.  slaa  30  (slaas)^  sammenstød 
mellem  fjender;  kamp;  strid;  især:  krige- 
risk sammenstød  mellem  to  (i  slagorden 
opstillede),  større  fjendtlige  troppeaf delinger, 
hære  (jf.  Fægtning  1,  Træfning^;  ogs.  (jf. 
Luft-  (2),  Søslag^:  kamp  mellem  flaader  af 
sø-  ell.  luftstridskræfter,  mit  Skiold,  som  jeg 
tog  fra  Kongen  af  Mesopotamien  i  det  store 
Slag  bey  Minchrelien. Holb.Ul.1 .6.  sa.Mel.V5 
(se  TV.  Kamp  1  slutn.).  *Nu  Krigs-Basunen 

20  lød  og  nu  begyndte  Slag.  A^ordBrun.  Jon.  266. 
*Vi  skride  frem  til  blodigt  Slag  |  De  Fienders 
Hær  imøde.Abrah.( Sander. Odeum.701).  *Nu 
ordner  sig  til  Slag  tredobbelt  Hær.Blich. 
(1920).V.153.  *der  kjæmpes  tilsøes  et  Slag. 
Hrz.D. 1.175.  *at  genopleve  Soldatens  Glæ- 
der .  .  I  At  gaa  i  Slag  —  at  høre  Hornsigna- 
lerne og  Trommernes  Skrald! JFJens.Di.90. 
Der  raser  et  voldsomt  Slag  over  en  Front 
paa  10  eng.  Mil.PoJ."/9i937.i.sp.4.  slaget 

30  paa  reden,  se  I.  Red.  ||  billedl.,  m.  afsvækket 
bet.  (jf.  ogs.  ndf.);  fx.  om  drengeslagsmaal: 
Bergs.GF. 1.319.  om  stridighed,  diskussion, 
konkurrence,  valg(kamp)  (jf.  Valgslag^  ell. 
(især  spøg.)  om  anden  (vigtig)  begivenhed, 
hvor  en  ell.  flere  personer  yder  en  indsats, 
optræder,  „er  i  ilden".  Idag  har  det  store 
Slag  staaet  (i  stænderforsamlingen). Cit.ca. 
1840.(Hjort.B.II.431).  (brylluppet)  blev  flere 
Gange  udsat  og  dog  hyppig  omtalt.  „Naar 

40  skal  det  store  Slag  da  staa?"  spurgte  D. 
engang.  Goldschm.  IV  238.  *„Hei  Vægter! 
Hvor  skal  Slaget  staae  (0:  hvor  er  branden)?" 
I  „Oppe  paa  Hjørnet  af  Aabenraa." ARecke. 
112.  „hvornaar  skal  han  op  til  eksamen?" 
—  „Den  23.  skal  slaget  staa!"  ■  ||  i  faste 
forb.  holde  slag  (især  arkais.):  hånd  holdt 
(1871:  det  kom  til^  mange  slag  med  dem, 
og  de  bleve  knusede  for  hans  ansigt,  og  hånd 
slog   dem.lMakk.57 (Chr.VI).   AOlr.DH.II. 

50  203.  jf.:  At  emigrere  er  at  løbe  bort  før 
Slaget  er  holdt.  Hauch.V  1 1. 24.  levere  et 
slag,  se  levere  2.i.  tabe,  vinde  et  slag, 
se  tabe,  vinde,  mellem  slagene  (til 
dels  efter  titlen  paa  drama  af  Bjørnson 
1858)  brugt  billedl.,  om  mellemrum  mellem 
tider,  der  er  præget  af  aandelige  ell.  sociale 
kampe,  ell.  (især)  hvileperiode,  pusterum  ml. 
sportskampe,  valgkampe  ell.  andre  anstren- 
gelser.   JPJac.( Brandes. Br.II. 352).    (Borch- 

60  senius)  følte,  at  han  saa  at  sige  var  født 
mellem  Slagene.  Den  nye  Tid  havde  sejret. 
Tandr.(BerlTid.*/»1925.1.sp.l).  Stævnet  (blev) 
aflyst.  Vore  Svømmestjerner  faar  saaledes 
et  .  .  Pusterum  ind  mellem  Slagene.  Pol. Vu 


283 


Hlmg 


Slag 


284 


1938.8.sp.3.  Den  danske  Arbejderbevægelse 
er  aldrig  kommet  i  Vane  med  at  ligge  uvirk- 
som mellem  Slagene  (o:  valgene). S ocialdem. 
*Ul939.1.sp.4. 

6)  (jf.  III.  slaa  9^  overf.  anv.  af  bet.  l.i 
og  5.1,  om  hændelse,  der  rammer,  træffer 
en.  (ofte  i  forb.  (som)  ramt  af  et  slag^. 
6.1)  (isa^  to)  om  sørgelig,  ulykkelig 
begivenhed,  der  rammer  en,  gør  et  dybt 
indtryk  paa  en;  stød;  spec.  om  skæbnens 
tilskikkelser.  Moth.S464.  *ieg  trodser  Dø- 
den kiæk,  1  Dens  Slag  mig  træffe  tidlig  eller 
s\låe.Bagges.NblD.27.  »derfor  fik  Dig  Livets 
Slag  ei  høiet.Winth.NyD.40.  *Brat  af  Slaget 
(o:  nederlaget  i  1864)  rammet  .  .  |  Ligger 
brudt  og  lammet  |  Du,  vor  gamle  Mo'er. 
PalM.VIII.158.  Det  var  et  forfærdeligt 
Slag,  at  S.  havde  sagt  Pengene  op.  Tandr.K. 
37.  et  dræbende  (IsakDin.FF. 24.158), 
haardt  (se  haard  L\),  tungt  (EllenJørg. 
HH.151)  slag.  skæbnens  slag,  et  slag 
af  skæbnen,  se  Skæbne  1.3-4.  6.2)  (gldgs. 
og  dial.)  pludselig  lammelse  af  (en  del  af) 
nervesystemet;  især:  apoplektisk  tilfælde; 
slagtilfælde;  ogs.  om  anfald  af  krampe 
(jf.  Krampeslagj,  epilepsi  ell.  om  ner- 
vøst sammenbrud;  undertiden  om  hjerte- 
lammelse, hjerteslag  (2).  Paa  den  tiid 
blev  Alcimus  plaget  (1871:  ramt  af  et  Slagj 
og  hans  gierninger  forhindrede,  og  hans 
mund  stoppet,  og  hånd  fik  et  slag  (1871: 
blev  lammet^  og  kunde  ikke  mere  tale  et 
ord. lMakk.9.55(Chr.V I).  Vores  Hofmester 
.  .  som  var  meget  feed,  smeltede  Fittet  i 
Livet  udj,  saa  hånd  døde  af  et  stærk  Slag. 
Æreboe.146.  en  Morgen  .  .  fandt  man  (ham) 
truffen  af  et  Slag,  liggende  paa  Gulvet  i  sit 
\adTe\se.Hauch.IY389.  for  at  han  kunde 
helbredes  for  Slag,  lod  (hans  overtroiske  for- 
ældre) ham  drikke  en  Skaal  af  de  Henret- 
tedes Blod.  HCAnd.ML.68.  Fire  Dage  efter 
fik  Frøken  von  S.  et  Brev  fra  Berlin.  Pigen 
stod  hos  og  troede,  hendes  Naade  havde 
faaet  „Slaget"  —  saa  fortrukket  blev  hendes 
Ansigt.  Bang.SE.59.  Panum.546.  Feilb.  CRei- 
mer.NB.526.  L Ander  sen.F  olkesagniOdsHer- 
red.(1918).20.  rørt  af  slag,  se  III.  røre 
10.3.  apoplektisk  slag,  apoplektisk  an- 
fald, tilfælde.  Kierk.XII.99.  (han  er)  død  i 
Berlin  af  et  apoplektisk  Slag.  Brondes.F//. 
575.  II  m.  afsvækket  bet.,  især  om  stærk  for- 
skrækkelse, rystelse,  jeg  fick  ligesom  et  Slag 
af  Frygt,  saa  jeg  troer  icke,  jeg  -forvinder 
det  igien.Holb.Ul.IY13.  Hun  var  lige  ved 
og  faa  et  Slav,  da  vi  ringede,  troede  sæl- 
følgelig, a  Faderen  var  bleen  mere  daalig. 
B.T.*'/*1934.4.sp.4.  (dial.:)  En  Kæfert  hed 
et  Slag,  han  har  faaet  et  Slag,  eller  et  Slag- 
tilfælde, Slaget  har  taget  h&m.  AarbAarh. 
1939.49.  II  i  flt.,  om  enkelte  krampetræk- 
ninger ell.  tilfælde.  Sennetrækninger  eller 
Convulsioner,  som  Almuen  kalder  Slag. 
Tode.ST.1.18.  *Medens  jeg  i  Ru  og  Mag  | 
Rundt  omkring  i  Løvet  vanker,  |  Pludselig 


med  stærke  Slag  |  Skjælver  jeg,  og  Hjertet 
htknker.  Heib.Poet.V  1 1 1. 281.  Tredie  Dag  om 
Aftenen  blev  jeg  (o:  en  læge)  hentet  ved  et 
lilbud,  der  bad  mig  at  skynde  mig,  da  hun 
laae  i  Slsig.NyeHygæa.III.(1824).91.  6.3) 
om  elektrisk  udladning;  dels  (nu  1.  br.) 
i  forb.  elektrisk  slag,  elektrisk  strøm,  der 
rammer,  gaar  gennem  en;  elektrisk  stød. 
AWHauch.(1799).581.  især  billedl.  ell.  i  sam- 

10  menligninger:  Bagges.V.ll.  Winth.VIII.298 
(se  III.  røre  10.3^.  Som  et  electrisk  Slag  gik 
det  gjennem  Salen,  da  Liszt  traadte  ind. 
HCAnd.SS.VII.12.  Drachm.T .111  ( se  u.  elek- 
trisk 1.2^.  II  dels  (jf.  Lynslag;  nu  næppe  br.) 
om  lyn,  lynnedslag;  ogs.  (jf.  bet.  2.3;  dial.) 
om  tordenbraget.  Moth.S463.  Slag  af  Tor- 
den. vAph.(  17  59).  *Lynet  med  eet  rædsomt 
Slag  I  Den  hele  Bygning  slog  i  Qw&g.Rahb. 
Synt.82.  Ing.RSE.VII.98.  *Uveiret  drog  med 

20  stærke  Slag  forbi.  Heib.Poet.IlI.94.  BornhOS. 
7)  om  drejning,  snoning,  vending. 
7.1)  (jf.  III.  slaa  5.2;  haandarb.)  om  den 
maade,  hvorpaa  kniplestokkene  føres  ved 
knipling;  ogs.  om  traadenes  indbyrdes  slyng- 
ning. Vi  kniplede  snart  alle  der  omkring 
ved  Møgeltønder,  men  vi  maatte  begynde 
tidlig  for  at  lære  „Slmget".  Feilb.BL.117.  et 
Væv  af  syede  Sting  eller  kniplede  Slag. 
VortHj. 111,1.45.  De  alm.  Slag  (ved  knipling) 

30  er  Enkelt-  ell.  Halvslag,  Dobbeltslag  og 
LæTxedss\&g.SaUXIV194.  7.2)  (jf.  III.  slaa 
5.3 ;  især  ^)  det  at  lægge,  sno  et  reb  olgn.  paa 
en  vis  maade;  ogs.:  krumning,  snoning 
af  reb  olgn.;  ogs.  om  selve  snoningen,  maaden, 
hvorpaa  rebet  ligger:  bugt  ell.  løkke;  spec.: 
det  at  fastgøre,  Uegge  et  reb  om  noget:  tørn. 
(ofte  i  forb.  gøre  et  slagj.  gøre  et  slag  på 
et  reb.  Moth.S464.  VSO.  Ratlinen  er  slaaet 
af   Huder.    Bugten  lægges   paa   Midten   af 

40  Ratstammen,  hvor  den  fastskrues;  med 
hver  Part  tages  derpaa  2'/«  Slag  om  Rat- 
stammen. Bardenfi.  Søm.  1. 121.  Hjælperebet 
(ved  svømning)  er  et  .  .  Reb,  som  Læreren 
bærer  under  alle  Øvelser  fastbundet  med 
den  ene  Ende  omkring  Livet  og  forresten 
ordnet  i  Slag,  der  stikkes  op  under  Livrebet. 
Gymn.II.191.  Scheller.MarO.  halvt,  helt, 
dobbelt  slag,  om  de  forsk,  maader  (antal 
gange),  hvorpaa  et  reb  er  lagt  rundt  om  noget. 

50  Funch.MarO.II.120.  \\  m.  h.  t.  andre  ting. 
Navlestrengen  var  slynget  et  Slag  om  Halsen. 
PhysBibl.IX.355.  Sneglen  (i  øret)  bestaaer 
af  en  spiral  dannet  Canal,  som  vikler  sig 
omkring  en  kegledannet  Spindel,  og  giør  2V, 
Slag  åeTom.AWHauch.(1799).486.  (jf.  bet. 
12.3^  om  dannelse  af  overfald  (2.2),  overslag: 
Underst  i  Mantelsækken  lægges  en  Skjorte, 
hvorpaa  gjøres  et  Slag  ved  hver  Ende,  saa- 
ledes  at  den  faaer  Mantelsækkens  Længde. 

60  MR.1824.73.  sml.  bet.  14.2 :  Skal  Hesten  staa 
med  Dækken,  bredes  det  saaledes,  at  bage- 
ste Kant  kommer  en  Haandsbred  foran 
Halen;  med  forreste  Del  slaas  et  Slag  til- 
bage, saa  at  Dækkenet  naar  til  Lansemærket. 


285 


Slag 


Slås 


286 


FeUart.VILA.73.  \\  i  forb.  som  slag  i  to- 
vene, om  det  forhold,  at  to  tove  lægger  sig 
om  hinanden,  snor  sig  sammen  (jf.  Rund- 
slag 2).  Skibet  (skal  bringes)  saaledes  til  at 
svaje,  at  der  ikke  kommer  Slag  i  Tougene, 
men  at  der  beholdes  aabet  Klyds.  S økrigsA. 
(1752).§350.  Funch.MarO.U.120.  7.3)  (jf. 
bet.  2.1  og  3  samt  III.  slaa  32.i  og  M.\)  om 
(hurtig,  pludselig)  bevægelse  i  en  ell.  anden 
retning;  især:  drejning;  vending;  om 
sidelæns  bevægelse,  ryk,  sæt  (af  person,  hest, 
vogn):  Slag  tU  Siden.  Bl&T.  \\  (jæg.).  Søg 
er  Befaling  til  Hunden  at  slaa  ud  (Søget 
kaldes  ogsaa  Slaget)  for  at  søge  Vildt.  Ftg 
Møll.HJ .197 .  II  om  pludselig  bevægelse  hos 
fugle  (jf.  Slag-falk,  -fugl^  og  fisk.  Fiskenes 
overgivne  Slag  mod  Vandets  Overflade. 
Kierk.1.411.  \\  4>-  om  omdrejning  af  gen- 
stand, naar  (skibsbyggeren)  siger,  at  Træet 
skal  kantres  et  halvt  Slag,  mener  han  der- 
med, at  det  skal  kantres  over  saaledes,  at 
det  kommer  til  at  hvile  paa  en  af  dets 
skarpe  K&nteT.Funch.MarO.II.56.  spec.  (egl. 
til  bet.  7.2,  idet  hver  af  styreledningens  to  par- 
ter er  lagt  et  par  rundtørn  („slag")  om  rat- 
stammen) m.  h.  t.  ror,  i  forb.  som  dreje 
roret  et  slag,  dreje  rattet  en  omdrejning, 
CollO.  Efter  Omstændighederne  letter  man 
et  Slag  paa  Roret,  naar  Vinden  er  henimod 
a^^ennd.Bardenfl.Søm.II.ll.  Roret  ligger  et 
halvt  Slag  oppe  (nede).  Scheller.MarO.  ||  (jf. 
Slagside  1;  tseer  dial.)  i  videre  anv.:  hæld- 
ning. Læsset  har  et  Slag  (o:  hælder)  til 
venstre.  UfF. 

8)  om  bevægelse,  der  foregaar  i  lige 
linie  ell.  i  eet  stræk;  ogs.  om  beliggen- 
hed i  række.  8.1)  {holl.  slag,  jf.  ty.  schlag; 
til  bet.  7.3)  ^  om  det  stykke  vej,  et  far- 
tøj (under  krydsning)  tilbagelægger  mel- 
lem to  vendinger,  (vi)  lettede  Anker  og 
loverede  (s:  laverede)  et  Slag  op  mod  Ærø. 
JensSør.II.21.  Man  maae  krydse  sig  op  med 
uendelig  mange  Sla^.  I slKyst.67.  Han  stod 
et  langt  Slag  ned  mod  Karantæneholmen. 
Drachm.VT.151.  Scheller. MarO.  f ralands 
slag,  sefralands.  ||  oftei  forb.  gøre  et  slag, 
sejle  et  stykke  bidevind  mellem  to  vendinger; 
ogs.:  gøre  en  vending;  i  videre  anv.:  gøre  en  kort 
sejlads.  Da  (galeasen)  maatte  giøre  et  Slag, 
kom  vi  den  . .  pludselig  (nær).  Bagges.L.1.27. 
Flaaden . .  gjorde  et  Slag  ud  i  Sundet.  CBernh. 
V.278.  Gjøre  et  godt  S\a^. Harboe. MarO. 147. 
PoVy»1910.1.sp.2.  jf.:  Den  første  Baad 
skulde  ro  i  Forvejen  og  først  gøre  et  Slag 
udefter,  og  saa  langsomt  ro  ind.  JPJac. 
(1924).II.190.  8.2)  (til  bet.  8.1 ;  dagl.)  mindre 
spadseretur;  kortvarig  vending;  under- 
tiden (jf.  bet.  8.9)  m.  særlig  tanke  paa  den 
tid,  der  medgaar  til  en  saadan  tur  og  (i  videre 
anv.)  om  kort  tidsrum  i  alm.  Det  var  .  .  kun 
mindre  Udflugter,  der  da  kunde  være  Tale 
om,  i  Reglen  et  „Slag"  rundt  paa  Byens 
Malker.  Baud.AaH. 69.  nu  begynder  di  at 
komme!   sagde   Ole,   han   havde   været  et 


Slag  ude  i  Porten  og  kigget  op  ad  Vejen. 
Wied.LH.16.  (man)  drev  et  Slag  ned  i  .  . 
en  Kælderbutik.  CffatM.5.7.  han  rejser  sig 
træt  af  at  sidde  og  gaar  et  Par  Slag  op  og 
ned  ad  Gulvet.  F  Fed.  M.87.  ||  ofte  i  forb. 
gøre  et  slag.  Stundom  gjør  Hr.  Kaptejnen 
ogsaa  et  lille  Slag  forude  (paa  dampskibet); 
der  staar  Bønderne.  Tops.//.32i.  „hvor  skal 
vi  gaa  hen?"  „Aa,  vi  kan  jo  gjøre  et  Slag 
10  ned  gjennem  Skowen."  Baud.H.375.  Magi 
Pet.F.L70.  jf.:  en  lille  fornøjelig  Luftning, 
der  listede  rundt  oppe  paa  Bakkekammene, 
gjorde  et  Slag  ud  over  Dalen.  Bregend.A.7. 
II  (;■/.  dial.  slag,  portion  (et  stort  Slag  Pande- 
kager, Æbleskiver.  UfF.),  nt.  slag,  afmaalt 
mængde,  samt  lign.  anv.  af  TV.  Puf  4,  Stød; 
sj.)  om  et  lille  stykke  tid.  Minister  havde 
han  ogsaa  været  et  lille  aleig.  EdvLehm. 
(GadsMag.19W19.324).  8.3)  (sj.  i  rigsspr.) 
20  til  bet.  8.1-2,  om  retning,  rækkefølge. 
Dette  (o:  at  lade  røgen  cirkulere)  drev  man 
endog  i  nogle  Ovne  saa  vidt,  at  Dampene 
med  samt  Røgen,  ved  at  trække  dem  i 
horizontal  Slag  frem  og  tilbage,  formeget 
ble  ve  afkjølede  og  følgelig  draabbare.  PAt/s 
Bxbl.XXlIl.148.  det  tog  eUers,  for  mig  at 
se.  Retningen  ud  efter  Aagaard  eller  Sø- 
gaard, saadan  i  Lav  det  Slav.  MaglPet.F .1.1. 
II  (jf.  slag  i  slag  u.  bet.  15.6 ;  t  S&B.,  Larsen, 
30  angivet  som  no.)  om  rækkefølge  i  tid.  tiere 
Gange  i  Slag  (a:  træk).  S&B.  Det  gaar  rask 
i  Slag  med  Mandfolk  til  Olga  (o:  den  ene 
(kæreste)  følger  efter  den  anden).  HuldaLutk. 
DU. 289.  8.4)  {vist  efter  nt.  slach,  ty.  schlag; 
egl.  til  III.  slaa  7,  om  strækning,  hvorpaa 
træer  (skal)  fældes,  afgrøde  (skal)  slaas, 
mejes;  jf.  u.  lY  Hug  3.i,  Hugst  2,  I.  Skaar) 
om  stykke  jord;  dels  (forst.;  foræld.):  For- 
steme  (bliver)  inddeelte  i  Hugster  og  Slag 
40  —  Løvtræerne  nemlig  i  Hugster,  og  Naale- 
træeme  og  Krattet  i  S\dLg.Funke.(1801).II. 
31.  II  dels  (dial.,  især  sdjy.):  jordstykke,  der 
er  taget  ind  til  dyrkning  under  eet;  afdeling 
af  marken;  indtægt  (3);  tægt.  EHHagerup. 
81.  hver  Treottinggaard  havde  i  hvert 
„Slag"  (Tægt)  halvanden  Ager  eller  en  é 
„Skar"  Ager. Feilb.BL.209.  IngvBond.UR.I. 
144.  8.5)  f  som  maal;  spec.  (til  bet.  3.2) 
om  enhed  af  ca.  60  alen,  anv.  af  søkort- 
so  direktør  Jens  Sørensen  paa  hans  opmaalinger 
med  „milevognen"  (s.  d.)  (idet  en  klokke 
angav,  hver  gang  der  var  kørt  et  saadant 
stykke).  JensSør.I.87.II.60. 

9)  (jf.  bet.  lO-li;  mærke;  spor.  9.1)  (jf. 
I.  Slagge^  mærke,  spor  efter  et  slag{l.l.i)\ 
i  ssgr.  som  I.  Hammer-,  Kørnerslag.  912)  (jf. 
III.  slaa  9.2^  om  mærke,  plet  olgn.,  der  er 
frembragt  af  sygdom,  daarligt  vejrlig, 
fugtighed  olgn.;  uden  for  ssgr.  som  Bark-  (2), 
60  Jordslag  nu  kun  (især  dial.)  om  lunge- 
slag (2).  Levin,  dette  her  slemme,  blod- 
røde „Slag"  han  havde  derop  over  den  ene 
Kind.  Bregend.  PG.  80.  LeckFischer.  (Morgen- 
bladet.*/tl930.1.sp.l).  9.3)  (egl.  til  bet.  2.i,  om 


287 


Slag 


Slag 


288 


mærke  af  hestehov,  jf.  Hovslag  2;  sml.  ogs.  Kø- 
reslag  2  og  jy.  gangslag,  fodspor  (MDL.509); 
dial)  spor  af  færdsel  (af  mennesker,  heste, 
vogne,  slæder);  især  (jf.  het.  ll.i/-  spor  af 
vognhjul,  der  danner  vej;  vej  spor.  Kudsken 
(opdagede)  Sporet  af  en  Slæde  foran  os  .  . 
Vi  kjørte  atter  i  glad  Forundring  over  det 
stærke  ^\&g.Blich.(1920).XIX.54.  MDL. 
♦langt  borte  fra  |  i  de  Foranridendes  Slav  | 
drog  der  sig  et  bølgende  |  broget  Eftertrav.  lo 
Rørd.B.136.  han  (slingrede)  på  sin  lette  rund- 
jernede  Slæde  ud  og  ind  over  det  glatkørte 
Slav. so.LB.7(?.  Feilb.  Thorsen.173.  jf.:  han 
kører  over  de  store  Kornagre,  hvor  der  hver- 
ken er  Hjulslag  eller  Sti. Anesen.J G. 232. 
9.4)  i  forb.  faa  slag  (af  noget),  egl,  til  bet. 
1.1,  om  fornemmelse  af,  at  man  støder  mod 
noget;  dels  4>  *  wdir.  faa  slag  af  grunden, 
faa  lodskud  af,  finde  bunden  (paa  en  banke). 
VSO.  Scheller.MarO.  ||  dels  (jf.  bet.  9.3;  20 
jæg.):  faa  spor,  fært  (1)  af  vildt.  Saasnart 
Hunden  faaer  Slag,  maa  man  følge  den,  den 
vil  som  oftest  ikke  komme  til  at  staa  for 
YMtet.Bogan.il. 126. 

10)  {til  III.  slaa  4.4,  men  vist  efter  ty. 
schlag;  egl.  vel  om  mærke  af  slag,  jf.  bet.  9.i) 
præg;  art;  slags.  1 0.1)  f  indslaaet  mærke 
(billede,  stempel)  paa  mønt;  præg  (l.i). 
Moth.S463.  Leth.(1800).  jf.:  de  to  dalere  er 
af  et  slag.  Moth.S 464.  \\  billedl.  Hvad  de  30 
franske  Ord  angaaer,  da  burde  de  .  .  ganske 
udryddes  af  Sproget,  og  give  Plads  for  andre 
af  dansk  Slag  og  M&lm.  JBaden.Gram.77. 
10.2)  (dial.  (og  landbr.,  slagt.)  ell.  no.;  i 
rigsspr.  fortrængt  af  Slags^  art;  sort;  slags, 
(ofte  efter  præp.  ai).  (jeg)  tog  .  .  mig  fore, 
at  skrive  en  Geographie  .  .  eSterdi  intet  af 
det  Slag  var  paa  Dansk  tilioTn.  Holb.Intr. 
1.4^.  Herudover  forsyne  vel  studerede  Fruen- 
timmer sig  med  Magaziner  af  adskillige  40 
slags  Gevær  (0:  vaaben),  for  at  betiene  sig 
nu  af  et  nu  af  et  andet  slBig.sa.Heltind.I.198. 
Bergman  .  .  indskrænker  de  enkelte  Jord- 
arter til  sex  Slag.  Briinnich.M.x.  Esp.307. 
sml.  Feilb. (u.  slags^.  jf.:  *Jeg  svarede  her- 
paa:  Hør  Mette!  Naar  I  render  |  Af  saadan 
Tale  og  slaaer  i  af  samme  Slag,  |  Er  jeg  for- 
sikred  paa,  før  I  jert  Femskaft  ender  |  Og 
Præken  ude  blir,  er  det  højt  op  paa  Dag. 
FrHorn.PM.74.  \\  (jf.  tilsvarende  sv.,  no.  50 
udtr.;  sj.)  i  spørgsmaal  som  hvad  (er  det) 
for  slag?  hvad  (er  det)  for  noget?  „Jeg  har 
Noget  med  til  Jer,  Bedstefaer.  I  skal  da 
kunne  mærke,  vi  har  været  i  Byen."  — 
„Hvad  er  det  for  Slag?"  —  „Det  er  et 
Par  udenlandske  Blade."  EC^mfions. Af  ¥38. 
„Hør,  Pietrek  .  .  jeg  har  noget  at  sige  Jer" 
.  .  „Hvad  for  Slag?  Her  er  ingen  Pietrek, 
her  staar  kun  Embedsmanden,"  knurrede 
Fogeden. i?ørd./S'.i75.  ||  art  af  mennesker,  60 
dyr  ell.  planter;  ofte  omtr.:  race.  Findes  hos 
Menneskene  størrere  (1734:  større^  Ustadig- 
hed og  Forandring  end  hos  noget  slaug  af 
Besteiiie.Holb.NF.I.30.  han  (har  ikke)  kun- 


net aftegne  Coqvillerne  efter  de  Slægter  og 
Slag  som  Naturkyndige  inddeele  dem  i. 
LTid.1759.256.  at  bringe  alle  Træer  og 
Buske  under  deres  behørige  Arter  og  Slag. 
smst.346.  VSO.  om  mennesketype  m.  henblik 
paa  dens  egenskaber  (sml.  II.  Folkeslag^  ; 
de  (har)  været  Hedninger  af  bedste  Slag. 
OGuldb.VH.1.923.  I  hans  Sted  hyredes  da 
„den  Hinge  Rakker".  (I  de  Tider  var  der 
næsten  i  hvert  Sogn  een  bosiddende  af  dette 
Slag,  og  to  i  somme).  Blich.(1920).XXVIII. 
113(jf.  Rakkerslagj.  Ganske  simplement 
udvortes  betragtet  er  jeg  i  Danmark  eneste 
i  mit  Slag.  Kierk.P.V  1 1 1, 1.234.  De  har  nu 
altid  været  et  svært  ynglsomt  slag  i  den 
familie. Pol.^y7l937.Sønd.2.sp.3.  jf.:  i  Aarin- 
ger  kunde  (man)  færdes  blandt  et  Menne- 
skeslag  uden  at  tænke  over  dets  daglige 
Tilyærelse.  N Svends. H. 44.  ||  (især  slagt,  og  i 
kreaturhandler-spr.)  om  husdyrrace,  navn- 
lig m.  henblik  paa  salgs-,  arbejdsegenskaber. 
Hund  af  godt  Slag.vAph.(1759).  VSO.  (stu- 
den) er  noget  grov  af  Slag.NHancke.Nord 
forIAmfjorden.(1873).76.  ved  Valg  af  Ar- 
bejdsheste gælder  det .  .  at  „Slaget"  er  godt, 
o:  at  Hesten  er  svært  bygget  samt  ser  ud 
til  at  være  trivelig,  at  Benene  ere  gode, 
og  Bevægelsen  tilfredsstillende.  LandmB.///. 
430.  en  langbenet  Hest  af  et  paafaldende 
udenlandsk  Slav.  JV Jens. HH. 11.3.  en  Fede- 
type (af  jysk  kvæg),  som  man  kaldte  „det 
mere  tætte  Slag",  og  en  Malkety^^e.  Slagter- 
bogen.(1931).16.  jf.  Arbejds-  (2),  Kvæg- 
slag samt  Faare-  (LandmB.II.299.  Feilb. 
IV 170),  Heste-  fDen  moldauiske  Hest  .  . 
er  et  let  Hesteslag  med  noget  grovt  Hoved. 
VareL.(1807).I.468),  Ko-  (Feilb. 1 1 1. 360. 
IV276),  Køre-  (om  køreheste.  F Dyrlund. 
(OrdbS.)),  Svine-  (BerlTid.^yil897.M.2. 
sp.3.  Landbo. IV  460),  Øgs  lag  (Feilb. III. 
1163).  II  gaa  ud  af  slag  olgn.,  udarte  (ogs. 
om  mennesker).  Denne  Hingst  med  sin  ual- 
mindelige Nedarvningsevne  bødede  heldigt 
paa  den  Tilbøjelighed  til  „at  gaa  ud  af  Slag", 
som  var  stærkt  fremtrædende  i  60'erne  og 
lO'erne.  LandmB.II.164.  smst.205.  Feilb.III. 
360.  være  af  slaget  olgn.,  være  af  den 
rigtige  slags,  udmærket  (især  om  husdyr). 
Hesten  er  mager,  men  den  er  af  Slaget. 
VSO.  EHHagerup.81.  Feilb.BL.154.  jf.: 
♦store  tunge  Heste  |  er  Piesens  Slav  (0:  er 
hvad  han  foretrækker).KBecker.S.III.38.  \\ 
(jf.  Han-,  Hunslag;  køn  (II.3).  LTid.1738. 
473(se  u.  Hanslag;.  Feilb. 1 1 1. 361.  \\  kuld 
af  børn.  Feilb.III. 361  (sdjy.). 

II)  fordybning;  hulning;  indsænk- 
ning.  Il.i)  (vel  til  bet.  9;  til  dels  sammen- 
faldet m.  en  tostavelsesform:  bornh.  slawa,  /., 
ujævnhed  i  vej  (Esp.307. 479),  sv.  dial.  slaga, 
no.  dial.  slage,  m.,  fordybning;  dial.)  for- 
dybning, hulning,  sænkning,  ujævn- 
hed i  jordsmon.  NMPet.IslFærd.III.81. 
Annal.1863.214f.  Stedn.II. 137 (fynsk),  de 
(listede)   op  igennem  de  grønne  slager  øst 


289 


Slås 


»ItLg 


290 


for  renden  til  et  Ixint  sted.  B  Budtz  Muller. 
Thyboer.(1922).87.  \\  især:  ujævnhed,  hul 
i  vej,  dybe  hjulspor.  Moth.S463.  for- 
medelst den  faldne  Sne  vare  Vejene  hel 
onde  og  fulde  af  S\&g.CiU746.(VorForiid. 
III.(1919).205).  Politievennen.1798/99.206. 
ViborgSamler.^*/»1824.4.sp.l.  den  knagende 
Vogn  .  .  ramlede  ned  i  ét  af  de  mange  Slag 
og  Halder,  som  disse  middelalderlige  Hede- 
veje  er  saa  rige  ^&3L.Aakj.VB.125.  Feilb. 
ofte  i  forb.  som  huller  og  slag.  (postillo- 
nerne) bryde  sig  hverken  om  Bakker  eller 
Dale,  HuUer  eller  Slag  i  Yeien.  Bugge. Reise. 
(1800).42.  Goldschm.III.126.  AarbThisted. 
1937.384.  jf.:  *de  (o:  gamle  salmer)  er  som 

(gamle  Veje:  |  Lidt  for  lange  meget  tit,  | 
Liv  ej  altid  kan  opveje  |  Slag  og  Huller, 
Omsvøb  yidt.Grundiv.SS.Y80.  11.2)  (holl. 
d.  s.;  maaske  egl.:  „tomt  rum""  ell.  til  bet.  7.3) 
^  iscer  i  best.  f.  (flt.),  om  den  del  af  last- 

»  rummet,  som  ligger  ved  skibssiden  (og  hvor 
l^enstuvning  derfor  er  vanskelig);  kim(m)ing 
(II.2).  Roding. VII. Anhang. 69.  Ballasten  .  . 
bestaar  af  Jern,  der  veie  100  Pd.  Trekantede 

I  Jern  paa  50  Pd.  anvendes  til  Slaugene.  Benæv- 
nelse paa  forsk.  Dele  af  Sk-ib.  (1848)  .91.  Kusk 
Jens.Søm.73.  jf.:  Slagene . .  ofte  forstaaes  (og- 
,  taa)  ved  dette  Ord  de  Aabninger,  som  frem- 
komme imellem  Fadeværket  ved  dets  Hen- 
stuvning. Func/i.AforO./7.22i.  11.3)  (penyd. 
(best.  f.)  slagget,  slaggene,  ;/.  mnt.  scUag  (i 
hertschlag,  se  Hjerteslag  3J,  holl.  slag,  afstand 
ml.  skuldre  og  lænder  paa  et  dyr;  vel  til  dels 
til  III.  slag  (jf.:  koen  er  slag  bag  boven. 
Feilb.III.359)  ell.  dannet  til  Slagside  2; 
kog.  ell.  slagt.)  lyske  paa  dyr  (hest,  ko;  jf. 
Slagfinne  u.  IV  Finne;.  OrdbS.(Sjæll.).  især 
om  det  (forholdsvis  tynde  og  daarlige)  stykke 
paa  et  (slagtet)  kreatur,  der  ligger  mellem 
ribben  og  lænder,  mellem  tyndbryst  og  klump. 
de  to  nyrer,  og  det  fede,  som  er  paa  dem, 
som.  er  oven  for  slaggene  (1871:  Lenderne^. 
3Mos.3.4(Chr.VI).  Moth.S472.  Amberg.  MO. 
11.840.  (han)  imponerede  hende  med  sit 
Kendskab  til  Højreb,  Nyrestykke,  Skank, 
Forkød,  „Slaget"  og  hvad  det  nu  altsammen 
hedder.  KnudPouls.  U.28.  Rullepølse.  Laves 
af  Okse-,  Kalve-  eller  Lammekød,  og  mest 
af  Slagene.  FrkJ.Kogeb. 200.  jf.  Kalve- 
(DiScH.),  Lamme-  (FrkJ.Kogeb.200),  Okse- 
slag (smst.). 

12)  (jf.  III.  slaa  11.8  og  slaa  ned,  op  u. 
III.  slaa  E;  om  genstand,  (del  af)  red- 
skab, der  kan  slaas  op  ell.  ned,  udspæn- 
des. 12.1)  (jf.  bet.  12.4  samt  I.  Slaa  2;  dial.) 
om  bevcegeligt  træstykke;  dels  om  klap  paa 
hord.  Feilb.  UfF.  \\  dels  om  (vindues-) 
skodde.  Feilb.  12.2)  (jf.  Vognslag;  nu  rueppe 
hr.)  om  lærredstag  olgn.,  der  kan  spændes 
over  sæderne  i  en  vogn;  kaleche;  ogs.  om 
(del  af  kaleche,  der  kan  knappes  op  og  bruges 
som)  vogndør,  en,  som  sad  ved  Siden  i 
Slaget  og  sov,  drømte  at  hånd  faldt  ud  af 

IVognen.Seidelin.42.  Jeg  aabnede  Slaget  (paa 


XX-    Eentrykt  •/?  1940 


den  lukkede  vogn).Winth.VIII.22.  »ud  af 
Vognens  Slag  sig  Damen  helder  |  Og  seer 
tilbage.  PalM.AdamH.  II.  123.  Goldsehm.IV. 
361.  12.3)  om  (del  af)  beklædningsgen- 
stand; dels  (nu  dial.)  om  læg,  opslag: 
Moth.S463.  en  hvid  Hætte  med  rødt  Slag 
og  rød  Dusk.  LTid.1727. 529.  vAph.(1759). 
Feilb.  jf.  Frakkeslag.4aJfc;.FB.2i.  ||  dels 
(spec.  ^)  om  den  øverste,  ombøjelige  del  af 

10  skaftet  paa  lange  søstøvler  (konge-,  slag- 
støvler). OrdbS.  II  dels  om  (aftagelig)  del  af 
overtøj,  der  er  fastgjort  ved  skuldrene  (jf. 
Skulderslag  2),  og  som  kan  slaas  op  om  halsen 
og  hovedet;  ofte  om  hættelignende  del  af 
overtøj;  ogs.  om  lign.  tøjstykke  som  ren 
pynt.  Hendes  Majestæts  Kappe  (var)  prydet 
med  .  .  Slag  og  Krave  af  hviideste  Hermelin. 
Hersl.Salv.il.  smst.10.13.  VSO.  Vinden  pi- 
skede Haaret  under  den  lille  Rejsehue  og 

20  snoede  Slaget  paa  hendes  Regnstykke. 
Schand.UM.285.  Stormen  tog  i  det  store 
Slag  paa  hans  blaa  Kavaj  og  blæste  det 
bagfra  over  Hovedet  paa  ham.  JakKnu.A. 
32.  han  havde  en  mørkeblaa  CheniUe  paa 
med  mange  Slag.GyrLemche.SJ.107.  (hun) 
var  i  graa  Kjole  med  matte  Silkeslag. 
Bang.L.258.  En  rød  Klædes  Kappe  .  .  med 
dobbelt  Slag.Adr.^*/il762.sp.l6  \\  om  klæd- 
ningsstykke uden  ærmer,  beregnet  til  at 

30  hænge  løst  over  skuldrene;  især  om  regnslag. 
laadne  Damestøvler  om  Fødderne,  stort 
blaat  Slag  over  Skaldiene.HCAnd.SS.VII. 
71.  Frøken  K.  hægtede  sit  Sl&g.  Drachm.F. 
1.13.  Slag  med  Hætte  (til  Umiorm).  S chéller. 
MarO.  jf.:  Kuskens  regnblanke  Gummihat 
og  Gummislag.J0r5f.Lr.75.  12.4)  (fra  ty. 
schlag;  egl.  om  bevægeligt  siddebræt  ell.  om 
fælde  til  fugle,  jf.:  „En  felde  på  et  due  huB, 
at  fange  fremmede  duer  med."  Moth.S463; 

40  sml.  Fugle-  (2),  Jageslag  samt  II.  Bislag) 
siddebræt,  flyvebræt  paa  dueslag  (vAph. 
(1759).  VSO.  D&H.)  ell.  (nu  kun):  aflukke, 
indrettet  til  opholdssted  for  duer,  dueslag  (1). 
jeg  skulde  skaffe  dem  Slag  paa  min  Faders 
Lolt.Rahb.Fort.1.455.  »Paa  Pinde  under  Tag- 
skjæg  I  Sad  Duer  ved  deres  Sl&g.Winth.HF. 
117.  Duerne  flyver  ud  og  ind  af  Slaget. 
Bogan.II.46.  BøvP.1.558.  \\  billedl.  Aarestr. 
SS.V216.  vi  Mandfolk  er  alligevel  ikke  saa 

50  dumme,  som  I  Kvinder  tror,  og  det  er 
Dueriken,  der  skal  værne  Slaget,  naar  Høgen 
slaar  ned.  Rosenkrant2.RH.242.  jf.  Dueslag  2: 
Hotel  „Kong  Carl"  (har)  ret  sjældent  .  . 
liggende  Gæster  .  .  maaske  en  eller  anden 
lille  Skoggerdue,  som  Maskinmester  H.  mid- 
lertidig har  sat  i  Sl&g.Brodersen.T.12. 

13)  (til  bet.  1.1;  om  ting,  (del  af)  red- 
skab, hvormed  der  kan  udføres  et  slag. 
13.1)  (jf.  Durk-,  Dør- 1,  Kongeslag;  fagl.  (eU. 

60  dial.))  i  egl.  bet.;  om  del  af  klamajslag:  Kla- 
maislaget  har  Lighed  med  en  stor  Banke- 
kølle, Hovedet  er  dreiet,  har  en  tyk  Jern- 
ring paa  hver  Ende  og  kaldes  Slaget.  Fum;A. 
MarO.II.73.  om  ramslag  (1):  „Slaget"  paa 

19 


291 


ISlas 


Slag 


292 


Damprambukken  gled  ud  fra  Pælen.  BerZ 
Tid^'/ilS97.Aft.2.sp.5.  \\  (dial)  slagel  paa 
plejl.  UfF.fsdjy.).  13.2)  (jf.  Kanon-  (2), 
Knaldslag;  ;»;,  foræld.)  om  (del  af)  spræng- 
ladningen i  en  raket.  LT  id. 17  26. 249. 
MilTeknO.249.  Den  sidste  V,  ,  .  af  Hylsteret 
(paa  en  raket)  kaldes  Slaget,  og  er  fyldt  med 
Kornkrud.  Funch.MarO.1.89. 

14)  (jf.  let.  Ib)  i  forsk,  faste  forb.  14.1)  i 
forb.  som  smaa  slag;  fx.  til  bet.  l.i  og  2:  lo 
Moth.P77.  saa  hørte  han  hende  med  smaa, 
prøvende  Slag  pinke  paa  en  Metalgenstand 
med  de  lange  Negle.  i?ts<.J,34.  (han)  tog 
fat  paa  Stangen  nærmest  ved  Pumpen  for 
at  faa  smaa  Sl&g.  Buchh.FD.91.  til  bet.  8.1 ; 
egl.  (4^)  om  korte  kryds;  ogs.  (jf.  bet.  8.2): 
smaa  ture  ell.  smaa  tempi.  Jeg  seer,  at  De 
har  gjort  Reisen  i  smaa  Slag,  og  det  er  vist 
fuldkomment  rigtigt,  da  de  lange  Jernbane- 
Toure  ere  saa  nerveangribende.  Coll.(HC  20 
And.BC.IY203).  Skibet,  som  jeg  holdt 
gaaende  frem  og  tilbage  med  smaa  Slag,  da 
jeg  nødig  vilde  gaa  til&nkers.  Drachm.KK.67. 
jeg  tog  i  Førstningen  smaa  Slag  ud  paa 
Landet  og  købte  hos  Bønderne.  ZLars.  L/jB. 
66.  se  ogs.  u.  bet.  3.2.  \\i  alm.  spr.  især  (navn- 
lig til  bet.  1.1^  som  opfordring  til  ikke  at  tage 
for  voldsomt  fat,  opføre  sig  behersket,  „tage 
den  med  ro";  ofte  i  forb.  som  hov,  hov!  ell. 
naa,  naa!  smaa  slag!  (og  m.  udvidelser  30 
som  (de)  store  koster  penge  ell.  (især  dial.) 
og  mange  af  dem  (Feilb.),  kom  snart  igen 
(smst.  Krist.Ordspr.S06.608)).  Schweizeren 
. .  „Hej,  vil  I  væk!  Hvad  er  det  for  Spektakel 
udenfor  Prinsessens  Have?"  .  .  „Smaa  Slag!" 
Drachm.FÆ.80.  Naa  —  naa!  Smaa  Slag!  .  . 
Nu  gaar  De  i  Deres  Iver  for  vidt.  Pon^.LP. 
VII.49.  „Så!  Nu  bryder  jeg  Brødet!"  „Hov, 
hov!  Små  Slag!  .  .  Jeg  skal  da  vel  først  have 
vasket  mine  Hænder."  TomKrist.LA.lll.  \\ 
i  modsætn.  hertil  (1.  br.):  store  slag.  gøre 
de  store  Slag  (med  pumpen).  Buchh.FD.71. 
jf.:  Historikerne  vinder  Land  ind;  tit  gaar 
det  smaat,  tit  gaar  det  i  store  Slag.  G'Bangf. 
EK.II.366.  14.2)  i  forb.  som  slaa  et  slag, 
navnlig  med  forestilling  om  kraft,  styrke: 
slaa  til;  til  bet.  l.i:  slaae  tre  Slag  med 
Hammeren.  MO.  *En  Snedker  maa  lime  og 
lirke  sig  frem,  |  .  .  Men  Grovsmeden  ta'er 
sin  Hammer  og  sla'r  |  Et  Slag,  som  er  mere  50 
gesvindig.  Z)rac/im.Yi9S.  det  slog  tre  rappe 
Slag  mod  Døren.  Bang.L.32.  jf.  ndf.  sp.  292": 
Som  Dreng  var  det  min  største  Lyst  at  vise 
min  Muskelkraft  og  slaa  et  Slag  i  Dejgen. 
GyrLemche.S.IV.55.  \\  til  bet.  I.2  og  6,  som 
udtr.  for  prygl,  afstraffelse  ell.  (især  bibl.) 
nederlag,  kamp.  Man  skal  slaae  ham  fyrre- 
tyve Slag  (1931:  40  Slag  maa  han  lade  ham 
fåa). 5Mos.25.3.  Da  vendte  kong  Joram  til- 
bage, til  at  lade  læge  sig  i  lisreel,  af  de  slag  eo 
(1871:  Semr),  som  de  Syrer  sloge  ham. 
2Kg.8.29(Chr.VI).  *Mens  Franken  læste 
Nat  og  Dag  |  Med  Platos  Bog  i  Hænder,  | 
De  Danske  sloge  djærve  Slag  |  Iblandt  de 


grimme  YendeT.PMøll.(1855).I.71.  slaa 
med  et  stort  slag  olgn.,  (bibl.)  revse; 
besejre.  Herren  forskrækkede  dem  for  Israels 
Ansigt,  saa  han  slog  dem  med  et  svart  Slag 
(1931:  tilføjede  dem  et  stort  Nederlage  ved 
Giheon.  Jos. 10. 10.  han  slog  blandt  Mændene 
i  Beth-Semes,  fordi  de  saae  i  Herrens  Ark  .  . 
da  sørgede  Folket,  fordi  Herren  havde  slaget 
blandt  Folket  med  et  stort  Slag  (1931: 
slaaet  saa  mange  af  dem  ihjel).  lSam.6.19. 
*slaaer  han  (0:  gud)  end  med  stærke  Slag,  | 
Saa  er  han  dog  min  Fa,åeT.Hauch.SD.II.13. 
II  til  bet.  2.  Snart  hørte  vi  Skruen  slaae  et 
Par  Slag,  Maskinen  var  igang.VKorfitsen. 
GM. 100.  Hun  slog  de  sidste  tre  slag  (o:  med 
vandposten)  og  gik  ned  med  sin  spand. 
Hjortø. Kr.l24.  Bidevind  kan  Sejlet  hænge  i 
Timevis  med  Kuling  uden  at  slaa  et  eneste 
Sla,g.  KuskJens.Søm.175.  om  hjertet,  pulsen: 
mit  Hjerte,  der  i  saa  mange  Aar  har  slaaet 
saavel  Glædens  som  Smertens  Slag.Winth. 
VIII.149.  Pulsen  .  .  bør  slaa  ca.  70  Slag  i 
Mm\ittet.Apot.(1938).47.  \\  til  bet.  3,  om 
frembringelse  af  lyd,  toner.  *En  enkelt  Sol- 
sort .  .  I  Slog  nu  sit  første  Slag  til  Morgen- 
rødens Ære.Faye.LdtArb.I.41.  især  om  klokke, 
ur:  Uhret  slog  sex  klare  Sl&g.Winth.VIII. 
176.  AaseHans.EK.lll.  jf.:  *din  Klokke 
slaaer  |  I  Dag  sit  sidste  8l3Lg.Brors.109.  \\ 
til  bet.  4;  især  (nu  dial.):  spille  et  parti 
(kegler,  kort  osv.).  slåe  et  slag  forkering, 
dam,  keller.  Moth.S464.  slaa  et  Slav  Kort. 
C  Reimer.  NB. 39  7.  i  videre  anv.:  sla  et  Slav 
Grin  a  (0:  holde  sjov).Hedebo.77.  \\  til  bet. 
7.3  og  8.1-2;  dels:  gøre  en  drejning;  dels  {^): 
gøre  et  kryds;  dels  (dagl.):  gaa  en  lille  tur, 
vending.  Baaden,  som  for  Modvindens  og 
Bølgernes  skyld,  har  maattet  slaae  et  Slag, 
tæt  forbi  det  omtalte  l^sis.Ew.(1914).III. 
195.  Han  slog  et  Slag  til  Siden  hen  mod 
Rektor  og  Overlæreren.  Schand.AE.272.  han 
(vendte),  slog  et  stort  Slag  udenom  Kroen, 
sprang  over  Adien.Drachm.PYlOS.  Vi  havde 
Vinden  lige  i  Stævnen  og  slog  af  og  til  et 
Slag  op  under  Norge.  FrOpff er. BY62.  skal  vi 
ikke  sammen  slaa  et  Slag  ned  ad  Gaden? 
KMunk.Vedersø — Jerusalem.(1934).55.  \\  i 
overf.  anv.,  som  udtr.  for,  at  man  tager 
kraftigt  fat,  ikke  sparer  sig.  jeg  omgikkes 
med  den  store  Plan  at  slaae  det  af  g  j  ørende 
Slag  (0:  at  fri)  her  paa  Yognen.V Kor fitsen. 
F.160.  slaa  store  slag,  (især  dial.)  tage 
voldsomt  fat;  ogs.:  prale;  brovte.  Feilb.  jf.:  en 
god  Ko  var  den  for  en  Smaamandsfamilie 
som  hans;  den  slog  aldrig  de  store  Slag  men 
gav  til  Gengæld  Mælk  hele  Aaret  rundt,  ^nd 
Nx.DM. 1.182.  slaaetslagfor  noget,  kæm- 
pe for  noget;  lægge  sig  i  selen,  gaa  i  brechen  for 
noget.  Dog  havde  der  endnu  været  Tid  til 
at  slaa  et  Slag  for  Kronen.  CPalM. 0.456. 
Eilschov  havde  slaaet  et  vældigt  Slag  for 
Romanen  og  indrømmet  den  Plads  som 
Kunstværk. Stangerup. R.64.  slaa  et  slag 
for  fædrelandet,  se  Fædreland.  —  spec. 


293 


Slae 


Slag 


294 


(til  dels  til  bet.  4;  dagl.}:  gaa  paa,  deltage  i 
svir,  sold;  slaa  til  søren.  VSO.  (han  kom) 
en  Dag  ud  og  tog  ham  i  hans  Hule  .  .  saa 
skulde  de  slaa  et  Slag  s&mTaen.Tops.II.478. 
Jeg  vil  drikke  min  sidste  Øre  op!  I  Aften 
slaar  jeg  et  Sl&gl Budde.Historier.(1892).231. 
K.  slaar  nogle  vældige  Slag,  naar  ikke  hans 
Kone  kan  holde  ham  lidt  i  Ørerne.  Tidens 
Kvinder.*Vil930.22.  \\  (jf.  bet.  15.6;  nu  sj.) 
i  forb.  som  slaa  slag  i  slag,  slaa  gentagne  {o 
gange;  slaa  ustandseligt,  meget  hurtigt.  Natter- 
gallen slåer  slag  i  slag.  Moth.S449.  *Han 
heysede  det  røde  Flag,  |  Og  slog  paa  Fienden 
Slag  i  Sl!ig.Ew.(1914).III.187.  *(de)  sloge 
med  Hammeren  Slag  i  Slag.OeW.XZ/Xi35. 
;■/..•  ♦mørke  Himle  brøle,  |  Og  Slag  i  Slag 
paa  aUe  Sider  sluaer. Ew.(1914).lI.14.  14.3) 
t  jorb.  som  ikke  et  slag,  (vel  til  bet.  l.i; 
dagl.)  som  udtr.  for,  at  man  ikke  vil  udføre 
mere  arbejde,  ikke  vil  røre  sig  mere,  ikke  vil  20 
gaa  et  skridt  længere;  ogs.  som  et  stærkt  næg- 
tende udtr.  i  al  alm.:  ikke  det  mindste;  ikke 
spor.  Krist.Ordspr.297.  JVJens.M.lV.98.  vi 
arbejder  vore  elleve  Timer  og  ikke  et  Slav 
\dinger.AndNx.FL.151.  (i  skolen)  lærte  jeg 
sgu  ikke  noget  —  naa,  jeg  bestilte  heller 
aldrig  et  Slav.  S oya. Parasitterne. (1 929 ).7 O . 
jeg  (kunde)  ikke  se  et  Slag.  Pol.**hl934.10. 
sp.2.  De  gamle  har  ikke  været  et  Slag  bedre. 
LindskovHans.Perronen.(  1937). 234.  30 

15)  (jf.  bet.  14^  t  særlige  forb.  m.  præp. 

15.1)  (dagl.)  i  udtr.  for,  at  et  slag  (især  i  bet. 
1  og  4)  ell.  (i  videre  anv.)  et  arbejde  udføres 
uden  den  sædvanlige  rutine  ell.  sikkerhed;  i 
forb.  som  komme,  være  ude  af  slag 
(mods.  tilsvarende  forb.  u.  bet.  15.2^.  tennis- 
spilleren blev  nervøs  og  kom  ud  af  slag  j 
(1.  br.)  i  videre  anv.:  ikke  være  sig  selv;  være 
umedgørlig.  NisPet.EB.131.  ||  <{►  gaa  fra 
slag  olgn.,  i  rambus  gøre  sig  skyldig  i  en  40 
fejl,  hvorved  man  fortaber  retten  til  at  fort- 
sætte, før  turen  næste  gang  kommer  til  en. 
Da  han  .  .  sad  med  sin  Vens  Enke  ved  den 
sædvanlige  Rambus,  fik  han  Resten  af 
Historien.  „Fra  Slag!"  raabte  Etatsraad- 
inden.  „Først  paa  Sidebunken!"  Kancelli- 
raaden  gik  den  Aften  fra  Slag  hvert  Øjeblik. 
Tolderl.FraSydogNord.(1876).165.  Rambu- 
sen.  Det  ferste  Parti  slæbte  man  sig  igjennem 
med  „Fejltræk"  og  med  „fra  SlsLg^.smst.lSl.  50 

15.2)  (;■/.  bet.  15.5-6)  i  forb.  i  slag(et)  || 
{isTr  til  bet.  l.i  og  4.1,  som  betegnelse  for,  at 
ens  slag  lykkes;  ogs.  m.  tilknytning  til  bet. 
2.1  og  2,  om  den,  der  kommer  i  rigtig  takt,  i 
trit  med  andre;  sml.  falde  i  slag  u.  bet.  3.2  og 
dial.  falde  i  slag,  komme  i  gang.  Kværnd.; 
dagl.)  i  forb.  som  komme,  være  i  slag(et), 
faa  det  rigtige  tag  paa  noget;  komme  rigtig  i 
gang;  komme,  være  i  „stødet",  „skuddet"  (se 
I.  Skud  1.2).  Da  (bokseren)  endelig  var  rigtig  éo 
i  Slaget,  var  det  for  sent  til  at  vinde.  fi.T. 
"/%1920.10.sp.4.  (gærdespilleren)  kunde  ikke 
komme  rigtigt  i  Slag.Kricket.l930.25.sp.l.  (jf. 
fiU'  gruppe;  sj.:)  Siden  vi  er  i  Slag  (0:  i  gang) 


med  de  større  Forretninger,  har  jeg  et  For- 
slag til  Dem !  ORung.PS.214.  i  videre  anv. :  ha- 
ve held  med  sig;  have  succes;  høre  til  de  førende, 
ledende,  omtalte,  det  gælder  om  at  faa  noget 
ud  af  sine  chancer,  mens  man  er  ung  og  er 
i  slaget  I  som  manuduktør  er  han  i  slaget  for 
tiden  |  ||  komme  i  slag  med  en,  (vel  til 
bet.  2.1-2  og  egl.:  komme  i  takt,  trit  med;  jf. 
dog  slaa  følge  (u.  II.  Følge  1)  og  Følgeslag; 
jarg.  ell.  dial.)  komme  i  forbindelse,  i  følge 
med;  blive  fortrolig  med;  faa  omgang  med. 
De  var  kommen  i  slag  med  nogle  kammerater 
og  holdt  jul  paa  en  gaard  en  mils  vej  borte. 
Anker  Lars. MM. 191.  Det  var  altid  farligt  at 
komme  i  Slag  med  et  Pigebarns  Familie. 
LeckFischer.KM.170.  jf.:  slagtøs  .  .  en  pige 
der  er  i  slag  med  \iarlene.Feilb.IlI.362.  \\ 
{vel  til  bet.  1.1;  vistnok  ogs.  delvis  til  bet.  IO.2, 
om  beskaffenhed,  sUigs;  sml.  (dial.)  udtr.  som: 
Der  var  noget  af  det  rette  store  Slav  over 
hende  i  disse  T>age.AndNx.MJ.L84.  Hvis 
man  kom  lidt  op  i  Slawet  (0:  blev  i  godt 
humør),  og  Omgangssnapsene  begyndte  at 
virke.  Hedebo.61;  dagl.)  i  forb.  m.  adj.,  egl. 
i  udtr.  for  at  slaa  ell.  virke,  arbejde  paa  en 
vis  maade.  ♦de  stakkede  Sværd,  |  Der  er 
matte  i  Slaget  og  døde  i  Bidet.  JPJac. DU. 
150.  i  videre  anv.,  i  udtr.  for  at  have  en  op- 
træden, et  væsen  af  en  vis  art.  Den  danske 
Emilie  er  kraftigere  i  Slaget  end  den  engelske 
Famela.VilhAnd.Litt.n .591 .  især  i  forb.  raa 
i  slaget,  den  self-made,  højt  kultiverede 
Socialdemokrat  med  en  bevidst  Rejsning, 
gode  Klæder,  men  endnu  lidt  „raa  i  Slaget". 
BerlTid.*y*1920.M.4.sp.4.  Den  skidtvigtige 
Satan,  hvorfor  skal  han  være  saa  raa  i 
Slaget. LindskovHans.NH. 254.  rask  i  sla- 
get, rask  til  at  udføre  noget;  rask  i  væsen; 
ogs.  (lidt  nedsæt.):  lidt  for  rask.  (samsingeren) 
er  „raskere  i  Slavet"  end  Jyden;  men  hans 
Sprogs  tunge  Kærne  er  bestandig  jydsk. 
Achton  Friis.  DØ.  11.60.  „Hvis  jeg  var  et 
Par  Aar  ældre,  vilde  jeg  giftes  med  det 
samme"  . .  „I  er  sku  raske  i  Slaget,  I  unge!" 
MartinAHans.NO.234.  stor  i  slaget,  noget 
stor  paa  det.  Kun  naar  Kunden  var  urimelig, 
kunde  Mester  (0:  slagtermesteren)  maaske 
være  lidt  „stor  i  Slaget",  men  ellers  var  han 
gemytlig  og  Ugetil.NatTid.ytl926.M.2.sp.4. 
Han  pralede,  stor  i  Slaget.  Brodersen. L. 76. 
jf.:  han  var,  skønt  sagtmodig,  ikke  lille  i 
Slaget.  JørgenNiels.VU. 106.  l5.3)t/or&.  med 
(sj.  ved.  PalM.AdamH.1.298.  Kierk.L201) 
eet  slag,  egl.  til  bet.  1-2:  Moth.S464.  saa 
hug  han  med  eet  Slag  begge  Vingerne  af  den 
døde  Svane.  HCAnd.(1919).1. 89.  iscer  {jf.  ty. 
mit  einem  schlag,  fr.  tout  d'un  coup)  overf., 
som  udtr.  for,  at  der  pludselig  foretages  ell. 
sker  noget  afgørende,  noget,  der  ændrer  si- 
tuationen, ell.  at  noget  udføres  paa  een  gang, 
indtræder  pludseligt:  i  en  haandevending; 
med  eet.  Nu  vilde  han  med  et  eneste  Slag 
sikkre  sig  for  Blodhævn  i  Fremtiden.  Molb. 
DU. 11. 220.  (den)  angelsaxiske  Erobring  af 


19* 


296 


iSlas 


»lag 


296 


England  (kan)  ingenlunde  .  .  være  foregaaet 
pludselig,  næsten  med  eet  Slag.  W  or  s. S  0.71. 
Du  (bliver)  med  eet  Slag  den  rigeste  Mand  .  . 
i  hele  Nordeuropa. /saA;Z)in.FF.2i5.  (nu 
l.br.:)  som  med  ét  Slag  gaar  det  nu  løs  paa 
Latter,  Samtale,  Spaseren.  Z)racftm.FT.2<37. 
Bang.Udv.353.  i  forb.  m.  nægtelse:  Det  er 
dog  ikke  skeet  med  et  eneste  Slag,  men  suc- 
cessivt. JCter/!;./Y260.  Virkningerne  af  det 
store  Arbejde  .  .  viste  sig  ganske  indlysende  lo 
ikke  med  et  Slag.  DanmHavebr.lO.  15.4)  i 
forb.  til  slags;  dels  f  til  bet.  6.2:  i  kamp; 
i  fægtning,  føre  ryteriet  til  slags.  Moth.S464. 
Siden  kom  (Peder  Skram)  til  Slags  med  9 
Lybske  Skibe,  som  hånd  bemæstrede  sig  alle- 
sammen. EPont.(KSelskSkr.1 1. 123).  II  dels 
(maaske  til  bet.  l.i  og  2.2,  jf.  komme  i  slag 
«.  bet.  16.2,  bornh.  han  er  ikke  til  at  komme 
til  slags  med,  han  er  umedgørlig  (BornhOS.), 
nt.  he  kummt  dar  ni  mit  to  slag(s),  han  kan  20 
ikke  komme  i  gang  ell.  til  rette  med  det  (Men- 
sing.Wb.IYSlO);  sml.  ogs.  ty.  (4>)  schlags 
i  forb.  som  schlags  werden,  schlags  liegend, 
(komme  til  at)  ligge  rigtig)  ^  i  forb.  gaa 
(KLars.Soldatspr.42)  ell.  komme  til  slags, 
komme  i  orden  med  noget;  især:  gaa,  komme 
til  ro;  falde  til  hvile.  FrOpffer.BV.130.  vi 
(dampede)  med  „Slesvig"  opad  Nevaen  .  . 
til  Nicolajevitsch  Broen,  hvor  vi  fortøjede 
.  .  Efter  at  vi  vare  kommet  vel  til  Slags,  fik  30 
vi  (fn).Cit.ca.l890.(Tilsk.l926.L35).  15.5) 
i  forb.  som  der  er  slag  i  den;  egl.  til  bet.  2.i, 
m.  h.  t.  genstand  (navnlig:  pisk,  stok),  som  er 
god  at  slaa  med,  har  god  slagkraft,  han  kan 
være  vis  paa,  at  skiønt  jeg  har  kun  smaae 
Hænder,  falder  der  dog  et  tungt  Slag  i 
dem.Wibe.DeNysgierrigeMandfolk.(1783).63. 
Kierk.X.115.  Buchh.Kornmod.(1930).34.  \\ 
især  (dagl.,  jarg.)  overf.,  som  udtr.  for  at  noget 
virker  fyndigt,  slaaende,  stærkt,  ell.  som  udtryk  40 
for  livlig  bevægelse,  fart,  energi,  livslyst;  fut; 
liv;  ofte  om  lystighed,  gemytlighed,  den  logisk- 
rhetoriske  Skoledannelse  (kommer)  dog  jævn- 
lig tilsyne  i  den  ydre  Stiil,  ved  et  vist  Slag  i 
Udtrykket  foruden  ved  Snirklerne.  MHamm. 
FK.38.  *Du  skriver  Viser,  der  er  rigtig 
Slag  i.Schand.UD.38.  Nu  har  jeg  slaaet  mig 
paa  Assurance,  Livs-  og  Ulykkestilfælde  — 
det  er  det  eneste,  der  er  Slag  i  for  Tiden. 
Esm.III.61.  Hvad  skulde  han  blive  ,  .  det  50 
skulde  være  noget  raskt  noget  med  meget 
Slag  i.AndNx.PE.II.6.  det  faldt  ingen  af 
dem  ind  at  tage  hende  med  ud.  Der  var  for 
lidt  Slav  i  hende  syntes  de.sa.DM.IV51. 
pige  med  slag  i  olgn.,  (jf.  Slagpige^  pige, 
der  er  fuld  af  livsmod,  livslyst,  ikke  bange  for 
at  slaa  sig  løs.  jf.  (spøg.,  m.  hentydning  til 
det  u.  bet.  4.1  nævnte  udtr.):  (skv£spillerinden 
spiller)  en  Bedstemoder  med  Slag  LBerlTid. 
**/iil938.M.ll.sp.2.  slag  i  frikadellen,  i  eo 
gaden,  se  Frikadelle  1,  Gade  3.i.  (sjæld- 
nere:) Je'  vilde  være  mæ',  hvor  der  var 
Slav  i  Bolledeien.RobLHans.EP.188.  om 
et  Aars  Tid  kommer  jeg  hjem,  og  saa  skal 


der  blive  Slag  i  E.Ytten.Cit.l891.(Hove. 
EnmærkeligSkæbne.(1925).49).  15.6)  genta- 
get, i  forb.  som  slag  i  slag,  som  udtr.  for, 
at  der  slaas  uafbrudt,  at  begivenheder  følger 
i  stadig  (og  hurtig)  rækkefølge,  (om  slaa  slag 
i  slag  se  bet.  14.2^.  Moth.S463.  *Med  Slag  i 
Slag  han  uophørlig  banker  |  Den  armes  .  . 
Krop.  Bagges.  ComF.  128.  til  bet.  2:  Mit 
Hierte  banker  Slag  i  Slag.  Jacobi.(Skuesp. 
VII.33).  *Høje,  vilde  Bølger,  Slag  i  Slag,  | 
Styrte  paa  mig  ned.  Outfeld.20.  til  bet.  6.3: 
*Det  .  .  lyner  Slag  i  Slag,  |  Det  hele  Land 
forskrækkes. /S'<orm./S'D.i93.  *det  tordner  | 
Med  Storm  og  Lynild  Slag  i  Slag.Winth.V 
140.  jf.:  *Fjærn  Torden.  Lutter  korte  Brag. 
I  Luften  og  Vandet  ryster  —  |  Kanonskud 
er  det.  Slag  i  Slag,  |  ej  langt  fra  Danmarks 
Kyster.  Rørd.GK.185.  især  (jf.  i  slag  u.  bet. 
8.3)  overf.,  om  række  af  (vekslende)  begiven- 
heder, (ofte  i  forb.  gaa  slag  i  slag;  sml.  gaa 
skrub  i  skrub  u.  IL  Skrub  1  slutn.).  *der  er 
uophørlig.  Nat  og  Dag,  |  Kun  Nød  og  Jam- 
mer, Slag  i  Slag,  |  Paa  Færde.  Bagges.V  189. 
Nu  var  Conversationen  i  fuld  Gang;  det  gik 
Slag  i  Slag.  Blich.(  1920). X.166.  Kongen  hav- 
de øjensynlig  fattet  ganske  særlig  Yndest 
for  ham  . .  Slag  i  Slag  gik  det  nu  med  kon- 
gelige Naadesbevisninger.  TroelsL.VIII.138. 
Numrene  paa  Scenen  kom  Slag  i  Slag.  Er? 
Krist.DH.180.  \\  slag  om  slag,  se  IV  om 
4.3  slutn.  II  slag  paa  slag,  det  ene  hug,  stød 
osv.  efter  det  andet.  *(han)  tugted'  |  Hans 
Avindsmand  med  Slag  paa  Slag.Rahb.Synt. 
94.  „Nu  skal  du  (0:  et  barn)  faa  noget  at 
hyle  for."  Derpaa  var  der  fulgt  Slag  paa 
Slag.BerlTid.*V,1938.Aft.3.sp.2.  til  bet.  6.3: 
*Med  Slag  paa  Slag  .  .  Verdens  Lynild  slaaer. 
Rein.126.  Slag  paa  Slag  rullede  Tordenen. 
HCAnd.(1919).I.223. 

n.  J^lag,  subst.  se  I.  Slagge. 

in.  i§(lag,  adj.  [slaJq]  (ænyd.  glda.  d.  s., 
oldn.  slakr,  eng.  slack,  mnt.  slak,  ty.  schlack 
(sml.  Slagtarm^;  besl.  m.  IL  laks;  ;/.  I.  Slag 
11.3,  I.  Slagge,  III.  slak.  Slegfred,  Slog,  Slok, 
slæk;  dial.)  I)  om  levende  væsen:  mager;  ind- 
falden; slunken;  ogs.:  svag  af  helbred;  sløj. 
Moth.S472.  *Er  også  du  blevet  gammel  og 
slag?  Rørd.F ugleviser. (1924). 41.  jf.  HjælpeO. 
(jy.).  Feilb.  \\  om  blomst,  plante  (jf.  ogs.  Poul 
Ped.  DP.  (1937).  119,  efter  Kingo.  SS.  IH.  59. 
343).  *Blomstred  (0:  blomsten)  som  fryded 
sig,  I  Blev  (ved  solnedgang)  slag  og  sørgelig,  | 
Sig  Rosen  lugte  til  og  hvile  \il.  S chandrup. 
Y3^.  2)  om  ting:  som  ikke  er  spændt;  ikke 
stram;  slap.  Esp.307.  jf.  Feilb.  3)  overf.: 
som  ikke  duer  meget;  som  der  ikke  er  saft  og 
kraft  i;  daarlig;  ringe;  slap;  sølle.  VSO. 
MDL.  Priserne  paa  Korn  var  slag  nok.  CDau- 
gaard.BiskopDaugaard.I.(1896).65.  jeg  skul- 
de smage  Punchen  tilpas,  at  den  ikke  var 
hverken  for  slag  eller  for  stærk.  Skjoldb.MM. 
11.82.  jf.  HjælpeO.(jy.).  Feilb.  sml.:  *jeg 
(fik)  af  Venskab  saa  slag  en  Høst,  |  men 
Guds    Velsignels'    af    Rad.  Aakj.  SV  11.73. 


297 


»lagr 


Slagbord 


298 


k 


4)  om  vejr,  føre:  behagelig;  mild.  (mods. 
streng^.  MDL. 

lY.  8lag^^  <i^i'  se  III.  slak. 

Slas-9  i  ssgr.  I)  ['slaq-]  (jf.  dog  slag- 
færdig^, til  I.  Slag  (ell.  III.  slag,  se  slag- 
rygget,  -side  2  samt  Slagtarm^;  om  vekslen 
m.  Slaa-  s.  d.  \\  spee.  til  1.  Slag  6.2:  kamp-, 
krigs-;  fx.,  foruden  de  ndf.  anførte:  Slag- 
befaling, -beretning,  -bulder,  -disposition, 
-flaade,  -larm,  -ledelse,  -scene,  -skildrer, 
-sMldriig.  2)  se  Slagge-,  -aare,  en.  [1.2.4] 
{ænyd.  d.  s.,  efter  ty.  schlagader;  anat.,  for- 
æld.} pulsaare;  arterie.  Moth.S467.  den  store 
Slag-  og  HnulBia.Te.Ackermann.Opblæselser. 
(overs.l794).5.  VSO.  -anfald,  et.  [I.6.2] 
{efter  ty.  schlaganf all ;  sj.)  apopleksi;  slag- 
tilfælde. KrErsl.16Aarh.42.  -apparat,  et. 
[I.l.i]  0  I)  (jf.  -arm  2)  del  af  slagmaskine, 
der  renser  bomuld.  OpfB.WII.469.  2)  appa- 
rat, der  anvendes  ved  slagprøver.  Thaulow. 
M0.637.  -arbejde,  et.  [I.l.i]  0  om  det 
arbejde  (pr.  cm.*),  der  udføres  ved  slagforsøg, 
-prøver.  Thaulow. M 0. 640.  -arm,  en.  [I.l.i] 
I)  JjJ  arm  ell.  haandtag  i  visse  geværers  slag- 
mekanisme (jf.  MilTeknO.262).  Bl&T.  2) 
(jf.  -apparat  1)  0  del  af  slagmaskine,  der  ud- 
fører slaget.  Bl&T.  -baand,  et.  I)  [I.l.i] 
(efter  ty.  schlagband;  bødk.)  stærkt  jærn- 
baand,  der  bruges  ved  samlingen,  opbaandingen 
af  en  tønde,  idet  det  drives  (slaas)  ind  over 
tøndestavernes  ende,  naar  de  er  opstillet.  vAph. 
(1764).  Dengl.By.1935.9.  2)  [1.13]  (dial.) 
baand,  der  forbinder  piskeskaft  og  piskesnor. 
UfF.  -balsam,  en.  [I.6.2]  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -draaber,  -pulver,  -vand  2;  apot.,  foræld.) 
balsam  (1)  brugt  mod  slagtilfælde,  krampe, 
besvimelse  olgn.  i  hvor  megen  Slag  Balsom 
og  Spiritus  vi  end  dertil  brugte,  saa  hialp 
det  dog  alt  intet,  at  band  jo,  over  10  gange 
i  Rad,  besvimede  i  vor  Arm.  JRPaulli.SB.45. 
Agerbech.  FA.  1. 17.  FolkLægem.  1. 60.  III.  98. 
-bar,  adj.  [I.l.i]  (fra  ty.  schlagbar;  jf.  III. 
slaa  7.1;  forst.)  om  bevoksning  (skov):  som 
egner  sig,  er  „moden"  til  at  fældes,  hugges. 
MøllH.Y254.  JyllP.^*/,1933.15.sp.2.  jf.  Slag- 
h&Thedsa\dei.MollH.V254.  -bas,  en.  [I. 
2.3]  J^  kontrabaslignende  slaginstrument.  Pol. 
^*/%1940.11.sp.3.  •bed(d)ing:,  en.  ifra  holl. 
slagbedding,  til  holl.  slagbed,  stillads,  støtter 
under  bund^  („slagene",  jf.  1.  Slag  11.2^,  som 
holder  et  skib  paa  ret  køl  ved  stabelafløbning) 
4>  den  del  af  en  ved  stabelafløbning  anvendt 
bedding  (2.1 ),  der  skyder  tid  under  vandet. 
VSO.I.270.  SøLex.(1808).14.  Scheller.MarO. 
-billede,  et.  [1.5.2]  (jf.  -maleri  samt  Ba- 
taillebillede;.  Brandes.IR.223.  Baud.H.235. 
-bjælke,  en.  i)  [I.l.i]  (møl.)  bjælke  rundt 
om  en  pillekva^n  til  beskyttelse  ved  eventuel 
sprængning.  Feilb.  SprKuU.III.77.  2)  [I. 
12.1]  f  bevægeligt  træstykke  (fx.  i  vindebro); 
ogs.:  slagbom  (1).  vAph.(1759).  Amberg. 
-bjørn,  en.  [I.I.3]  {efter  sv.  eU.  no.;  sj.) 
bjørn,  der  dræber  (slaar)  mennesker  og  dyr; 
mandbjørn.   Blich.(1920).XVII.96.    billedl.: 


Endnu  i  sine  Oldingeaar  rejste  den  sidste  af 
disse  lutherske  Slagbjørne  (0:  Grundtvig)  sig  i 
al  sin  plumpe  Vælde  og  langede  ud  efter  Pa- 
vestolen. Po««.Z).9i.  -bold,  en.  [I.4.2]  (f 
Slaa-.  Moth.S460).  I)  (ænyd.  slaa-,  slag- 
bold, nt.  slaaball,  hty.  schlagball)  f  bold  til 
langbold  olgn.  spil;  ogs.  om  selve  spillet. 
Moth.S460.467.  Amberg.  jf.  Slagboldspil. 
smst.  2)  (hos  sprogrensere)  som  gengivelse  af 

10  Hockey.  Sal.VIII.1022.  -bolt,  en.  [I.l.i] 
spec.  ^:  (cylindrisk)  bolt  i  et  bagladegeværs 
bundstykke,  der  drives  frem  af  slagfjedren, 
og  hvis  spids,  slagstiften,  kan  ramme  fæng- 
hætten.  Gymn.II.144.  ScheUer.MarO.  -bolt- 
pistol, en.  [I.l.i]  (slagt.)  slagtepistol,  ved 
hvis  affyring  en  jærnboU  trykkes  ind  gennem 
slagtedyrets  hjerneskal  (og  bedøver  det).  Nat 
Tid.^*/iil925.Aft.4.sp.3.  -bom,  en.  (f  i  bet. 
1:  Slaa-.  Moth.S460).  I)  [I.2.i,  12.i]  (ænyd. 

20  d.  s.,  nt.  slaaboom,  hty.  schlagbaum;  især 
foræld.)  svær  stang,  bom  (I.2.i),  som  kan 
slaas  op  og  ned  (og  spærre  for  noget);  især: 
bjælke,  bom,  der  lukker  for  en  vej;  ogs.  om 
flydebom  olgn.,  der  spærrer  en  havn,  bom 
(1.2.2)  (MilConv.VII.483).  MR.1709.182. 
Mod  Land-Siderne  er  Helsingør  .  .  aaben, 
og  lukkes  aUene  ved  Porte  og  Slagbomme. 
EPont.Atlas.II.282.  Bagges.L.1.69.  TroelsL. 
1.93.  II  jærnbanebom,  der  kan  hæves  og  sæn- 

30  kes.  JernbaneL.44.  \\  overf.:  hindring;  skranke. 
denne  Udaad  (0:  ødelæggelsen  af  markhegn 
og  frugttræer)  (er)  en  mægtig  Slagbom  for 
Landvæsenets  Fremgang  til  Forbedring.  Jun- 
ge.77.  Stolthedens  Skin  bliver  en  Slagbom,  der 
hindrer  dem  fra  at  amalgamere  dem  med 
Tiåen.PMøll.(1855).III.5.  \\  f  om  en  fælde, 
hvor  en  tung  bom  falder  ned  over  dyret.  Schytte. 
IR.II.310.  Werfel.Jagtb.188.  2)  [I.2.i]  (væv.) 
d.  s.  s.  -bord  2.  Væverskeden  ,  .  fastgøres  i 
.  .  Slagbommen,  der  bruges  ved  Væversto- 
le med  liggende  'Rending.VortHj.111,1.76. 
-bor,  et.  [I.l.i]  ijf.  ty.  schlagbohrer)  0 
bor  til  dannelse  af  huller  i  en  mur  olgn., 
bestaaende  af  et  tilflet  jæm,  der  slaas  igennem 
muren.  Amberg.  Haandv.250.  -bord,  et. 
(dial,  i  bet.  2:  Slaa-.  Rask.FynskeBS.53. 
FeiU).  Kværnd.).  {cenyd.  d.  s.)  I)  [1.2.1,  12.i] 
(jf.  Fald-,  Folde-,  Klapbord^  bord,  der  kan 
sliias  op  og  ned;  dels  (iscer  foræld.):  nagelfast 

50  bord  (bræt),  der  kan  slaas  op  mod  en  væg 
for  at  give  plads  i  stuen  (Moth.S468.  VSO. 
JPJac.(1924).I.318.  Sal.*XXI.722);  dels: 
bord  med  bevægelig(e)  klap(per),  som  man  kan 
slaa  op  (for  at  gøre  det  større);  fløjbord  (1). 
VSO.  TroelsL.II.154.  For  paa  Marchen  eller 
paa  Marken  at  kunne  skrive  medførte  jeg  et 
lille  Slagbord  og  en  Feltstol  samt  en  Regn- 
skjærm.  SC  Barth.  Livserindringer.  II.  (1900). 
108.  FagOSnedk.  \\  hertil  bl.  a.  SIagbord(8)- 

60  stang  (bevægelig  fod  under  klapbord.  Moth. 
S468).  2)  [I.2.1]  (jf.  -bom  2;  væv.)  del  af 
væv,  ramme,  hvormed  islætten  slaas  fast  i 
rendegarn;  lad  (III.4.3);  undertiden  ogs.  om 
lad  og  ske.  Moth.S468.  Lade  benævnes  ogsaa 


299 


Slagbov 


Slagel 


300 


adskillige  Steder  Sl&ghoiå.V æverB.l.  det 
fuslende  Jag  af  Skyttelen  frem  og  tilbage 
over  spændte  Traade  ledsaget  af  Slagbor- 
dets oplivende  Stød.  Skjoldb.KH. 39.  Feilb. 
BL.107.  Esp.478.  Thorsen.173.  sml:  Slag- 
b6rdstang  .  .  kaldes  en  stang,  på  Væf, 
ved  hvilken  slagbordet  sidder,  og  ligger  på 
Sirmene.  Moth.S468.  jf.  BornhOS.  -bov,  en, 
[1.8.1]  (holl.  slagboeg;  4^,  nu  især  dial.) 
strækning,  paa  hvilken  et  skib  ligger  paa 
samme  bov  (2.2);  ogs.  d.  s.  s.  -bovt.  Roding. 
SøLex.(1808).  formedelst  en  lykkelig  Slag- 
boug  fik  (skibene)  Fordelen  af  Vinden. 
AGiintelberg.NiehJuel.(1897).75.  jf.  Bornh 
OS.  -bovt,  en.  [I.8.1]  (jf.  -bov;  4>.,  nu 
1.  br.)  slag  op  mod  vinden  (hvorved  et  skib 
taber  fart);  bovt.  Larsen,  -bro,  en.  [1.2.1, 
12.1]  (ænyd.  slag-  og  slaabro  (Kalk. 1 1. 50  5^^), 
jf.  mnt.  slachbriigge ;  nu  næppe  br.)  klap-, 
vindebro.  Moth.S468.  vAph.(1772).III.  Am- 
berg.  f  -bræt,  et.  [1.12.4]  (sj.)  flyve-,  sidde- 
bræt  paa  dueslag.  Ew.Overs.afMaxVindog 
Consorter.(1782).70.  -bue,  en.  I)  [I.l.i] 
(hat.,  foræld.)  fakbue.  vAph.(1764).  HCLund. 
Samler. 1 1. (1804). 29  5.  2)  [1.2.1,  12.i]  {ænyd. 
slaabove  (Kalk.III.879);  2.  led  er  ænyd.  bu- 
ge, vinduesramme  (Kalk.I.*44);  jf.  -vindue; 
nu  dial.)  vindue,  der  kan  lukkes  op;  især  om 
oplukkelig,  særlig  indfattet  del  af  større  vindue. 
Cit.l722.(ThøgerJensen.Fr.IV'sSkoler.(1921). 
43).  Feilb.  3)  [1.7.3]  (sj.)  om  den  bue,  en  rov- 
fugl beskriver,  naar  den  slaar  ned.  (ravnen  styr- 
ter) sig  i  en  stejl  Slagbue  under  æggende 
Kampskrig  .  .  ned  paa  Snigmorderen  (o:  en 
høg).  Fleuron.HFR.201.  -buk,  en.  [I.l.i]  (jf. 
-prøve  2;  ^,  foræld.)  redskab  (bestaaende 
af  en  buk  paa  et  underlag),  paa  hvilket  klinger 
prøves  ved  slag.  MR.1838.94.  „En  dansk 
Indretning."  MiiTe&nO.  -bule,  en.  [I.l.i] 
(jf.  -flade,  -kegle,  -mærke;  arkæol.)  afrundet 
bøjning,  bule  paa  stenredskaber,  der  er  mærke 
efter  de(t)  tildannende  slag.  Aarb.lS67.329f. 
H Kjær. V 0.18.  -bun(d)te,  subst.  (til  I. 
Slag  4.1  og  jy.  bont(e),  pind,  der  sættes  i 
muren  som  maal  i  legen  skjul  (Feilb. 1. 106), 
til  jy.  bonte,  slaa,  batte  (smst.143),  sideformer 
til  jy.  bunk,  om  maalet  i  „skjul"  (smst.II. 
170),  bunke,  slaa  (se  lY  bunkej;  navnet 
paa  legen  findes  i  mange  forsk,  variationer 
(se  Feilb.  u.  klafonnes  og  Krist.BRL.227ff. 
515ff.);  nu  næppe  br.)  om  leg  som  „salte- 
brød", „skjul",  den  store  Have  med  dens  .  . 
herlige  Skjulesteder  til  „Slagbundte",  naar 
Skumringen  faldt  paa.  Fich.D.65.  -bur,  et. 
[1.12. 1]  (ænyd.  d.  s.;  efter  ty.  schlagbauer;  jf. 
-homl slutn.,  -done)  fælde  til  dyr;  især  (fagl.): 
bur  (med  falddør  og  lokkefugl)  til  fangst  af 
smaafugle.  Hornemann. HF. 45. 122.  et  Slag- 
bur,  hvori  vi  fangede  Musviter.  Baud.AaH.ll. 
II  t  »en  felde  at  fange  ulve  V  Moth.S468. 
-bænk,  en.  [I.2.i,12.i]  (æn?/d.  slag-  (slav-, 
sla-,  slaa-)  bænk;  jf.  -seng;  sml.  Slaabænk; 
især  om  ældre  tiders  forhold)  møbel,  der  kan 
lukkes  op  og  bruges  som  seng;  opr.  om  bræt,  der 


kan  slaas  op  mod  væggen,  senere  om  bænkfor- 
met  kiste,  der  v.  hj.  af  udtræk,  klap,  drejelig  ryg 
kan  forandres  til  seng.  Moth.S467.  han  skulde 
i  sin  Seng;  det  var  en  gammel  Slagbænk. 
HCAnd.(1919).II.244.  om  Aftenen  (er)  Slag- 
bænken .  .  trukken  ud,  hvori  de  tre  største 
Drenge  ligge.  AntNiels.FL.1. 3.  Feilb.BL.56. 
FagOSnedk.  -bøjeprøve,  en.  [I.l.i]  (jf. 
-forsøg,   -prøvej    0   materialprøve,   hvormed 

10  et  kort  skinnestykke  prøves  ved  slag,  indtil 
det  har  faaet  en  vis  bøjning.  Sal.^XXI.574. 
-chenille,  en.  [1.12,3]  (foræld.)  d.  s.  s. 
Chenille(slag).  Schand.0.1.81.  Han  havde 
Kravestøvler  paa,  en  Slag-Chenille  over  Ax- 
xaen.Rist.S.158.  -cirkel,  en.  [I.l.i,  4.2] 
(jf.  -linie  1;  sport.)  i  hockey:  linie  i  form  af 
en  flad  cirkelbue  omtr.  15  m  fra  maallinien, 
uden  for  hvilken  der  ikke  maa  „skydes"  paa 
maalet.    AC Meyer.Idr.il, 7. 91.     -citar   ell. 

20  -citer,  en.  [1. 2.2]  J^  citer,  der  ikke  stryges, 
men  anslaas  med  slagring  olgn.  OpfB.^III. 
487.  HPanumB.ML.90.  -dag,  en.  [I.5.2]  (jf. 
KampdagJ  dag,  paa  hvilken  et  slag  holdes; 
ogs.:  aarsdag  for  et  slag.  MilConv. VI  1.470. 
Den  Slagdag  (0:  2.  April)  mindes  den  Dag 
i  Dag  med  vaiende  Y\&g.HCAnd.(1919).V. 
110.  *Naar  gjorde  vel  Forventning  dig 
urolig?  I  Selv  før  en  Slagdag  som  et  Barn 
du    sov. PalM.VI.172.    Fv Jessen. Mennesker 

30  jeg mødte.(  1908). 214.  -done,  en.  [I.2.i,  12.i] 
(jf.  -bur;  sj.)  om  en  art  fuglefælde.  Horne- 
mann.HF.163.  -dorn,  en.  [I.l.i]  0  metal- 
stang, dorn,  der  kan  bringes  til  at  slaa  mod 
noget.  Drejes  der  paa  Telegrafen,  bringes  en 
Slagdorn  til  at  slaa  mod  en  Klokke.  »SA;i6s 
Mask.108.  smst.290.  \\  ^  slagbolt,  -stift.  Schel- 
ler.MarO.  -draaber,  pi.  [I.6.2]  (jf.  -bal- 
sam, -vand  2;  apot.,  foræld.)  om  medicin 
mod  besvimelse,  krampe  olgn.  (moskusdraaber). 

40  FolkLægem.I.60;III.98(kbh.).  -dreng,  en. 
[1. 5.2]  (jarg.  ell.  vulg.,  sj.)  slagsbroder. 
*Sliiv - dr eng. Drachm.DJ .II .199.  -due,  en. 
%.  I)  [1. 12.4]  (ty.  schlagtaube;  nu  næppe 
br.)  om  forsk,  tamduer.  EPont.Atlas.1 .626. 
Amberg.  2)  (grunden  til  benævnelsen  uvis)  om 
en  gruppe  sydamerikanske  jordduer.  Brehm. 
FL.403.  -dygtig,  adj.  [1.5.2]  (jf.  -færdig 
1;  ^,  nu  sj.)  kampdygtig.  MilConv.VII.473. 
Tyrkiet  kan  (ikke)  stable  en  slagdygtig  Hær 

50  paa  Benene. Riget.^*/iil912.3.sp.l.  -dør,  en. 
[1.2.1,  12.1]  (nu  næppe  br.)  oplukkelig  dør- 
(fløj).  Altertavlen  er  catolsk  med  Slaugdøre 
og  Helgen-Billeder.  Cit.l771.(AarbVejle.l931. 
45). 

slage,  V.  se  III.  slaa. 
Slagel,  en.  [islaq(')(8)l]  jf.  (som  gengivel- 
se af   dial.   udtaleformer)   skrivemaader  som 
Slauel,   Slavel  (Moth.S469.    OecMag.IV. 
404.    sml.    Junge.     Thorsen.173.    Kværnd.), 

60  Slaul,  Slavl  (OecMag.IV 404.  Aakj.FJ. 
157.  sa.VB.53.  jf.  EHHagerup.67.  Esp.306. 
Feilb.  SjællBond.39.115).  (nu  især  dial.  (og 
no.)  Slagvol.  Blich.(1920).XXVI.12.  Gjel. 
R.186.    Rørd.Vi.l73.    Anker  Lars. MM. 8.    jf. 


301 


Sla^^en 


Slagflod 


302 


MDL.509.  Feilb.  samt  Rietz.484.  flt.  -voller: 
MDL.509.  DagNyh.*/iil932.4.sp.5).  hest.  f. 
8lag(e)len;  flt.  slagler  ell.  (sj.)  glageler 
(MO.)  ell.  (dial.)  slagle  (Flemløse.125.  jf. 
Esp.§122,2).  (sv.  dtai.  slag(u)-val,  no.  slagvol; 
til  1.  Slag  1.1  (jf.  ogs.  bet.  I3.i;  og  Vol  (jf. 
1.  01^,  egl.:  „slag-stang" ;  jf.  I.  Handel;  stnl. 
Slagle-  i  ssgr.)  I)  (landbr.)  den  kortere,  svæ- 
rere stang  paa  en  plejl,  hvormed  man  slaar 
paa  komet  under  tærskning;  plejlslagel; 
tidligere  ofte  brugt  som  stok,  (forsvars)vaaben. 
Moth.S469.  i  Forstningen  blev  vi  opvartede 
med  Spyd  .  .  og  nu,  som  Hunde,  med  Slagler 
og  Prygle. Grundtv.Snorre. 1 11.261.  Om  Efter- 
aaret  og  Vintren  hører  man  sjældent  som 
før  Slaglens  Svup  i  Loen.  ZakNiels.fTilsk. 
1917.11.244).  »Slaglens  Vaand  hvert  Straa 
til  Jorden  strækker.  ^aA:;.i2<S.i34.  LandbO. 
111.815.  II  billedl.  ell.  i  sammenligning.  Ende- 
lig styrtede  den  (syge  hest)  om  paa  Siden, 
saa  Hovedet  hug  ned  i  den  rygende  Halm 
som  Slagvollen  af  en  Fleil. Gjel.R.186.  •By- 
gerne bærer  vel  skjult  under  Koften  |  kolde 
Tordeners  dumpe  Sl3igel.ThøgLars.J.85.  2) 
om  forsk,  (dele  af)  redskaber  (der  har  en 
vis  lighed  med  en  slagel  1);  navnlig  om  de 
slaaende  stykker  (arme,  lister)  i  forsk,  maski- 
ner, især  tærskeværker:  OecMag.lV.404.  R. 
fløj  med  fuld  Fart  lige  ned  i  Tærskeværkets 
Aabning.  De  hamrende  Slagler  greb  fat  i 
hans  højre  Aim.NatTid."/»1937.10.sp.l.  i 
slag(le)mølle:  OrdbS.  \\  om  de  (tre)  frem- 
staaende  kiler  i  en  kernetønde,  mod  hvilke 
fløden  piskes.  NordConvLex.*V  1.283.  Landm 
B. 11.463.  II  om  knivformede  brædder,  lister, 
hvormed  hør  brydes  i  en  brage.  VortHj.111,1. 
70.  II  (vist  efter  no.  dial.  slagvol  (Aasen.666. 
sp.l);  sj.)  slagbord  (2)  i  væv.  Hvis  du  væver 
mine  syv  Hovedlokker  ind  i  Rendegarnet 
og  slaar  dem  fast  med  Slagelen  (1871: 
vævede  mine  syv  Hovedlokker  om  Væver- 
stangen ji,  bliver  jeg  svag.  Dom.l6.13(  1931). 
II  (nu  dial.)  stampe(r),  fx.  til  jævning  af  ler- 
gulve. Moth.S469.  VSO.  BomhOS.  \\  (sj.) 
om  forsk,  bevægelige  stænger,  fx.  om  plejlstang 
i  træderok,  rokkeskagle  (VortHj. 111,1.72); 
i  pumpeværk:  OlesenLøkk.KB.217 . 

I.  ISlag^en,  en,  n.  slasen,  part.,  se 
III.  slaa. 

ISla^^er,  en.  ['sla-qar;  som  2.  led  i  ssgr. 
oftest  -|SlaJ(q)ar]  (jf.  Blikkenslager  samt  u. 
Rebslager^,  ^(t)  Slagere.  ;/.  u.  Harpeslager. 
—  dial.  Slagert.  t  bet.  2:  OrdbS.;  sjæll).  flt.  -e. 
{ænyd.  glda.  -slager(e),  oldn.  -slagari,  jf.  ty. 
schlåger;  til  III.  slaa;  jf.  Schlager,  Slaaer)  I) 
om  person,  der  slaar.  vAph.(1759).  til  III. 
slaa  1.1 :  arbejder  i  væverier,  der  behandler 
ulden  med  slag  (jf.  Slagmaskine  1).  EPont. 
Ailas.l  1.432.  til  III.  slaa  2,  om  trommeslager: 
Trommen  gik  dog  .  .  og  et  godt  spændt 
Kalveskind  giver  .  .  ikke  ringe  Alarm,  hvis 
Slageren  har  Haandelav.  £Brand.^PoI.*V« 
1928.11.sp.2).  II  næsten  kun  som  2.  led  i 
ssgr.,  se  fx.  Blikken-,  Guld-,  Platten-,  Reb-, 


Skærveslager,  jf.  (sj.):  faguddannede  og 
statslønnede  Ihjelslagere  (o:  militcer). 
SMich.H.71.  spec.  til  III.  slaa  2,  i  betegnelser 
for  person,  der  spiller  (slaar)  et  slaginstrument; 
se  Bækken-,  Harpe-,  Lut-,  Orgel-,  Pauke-, 
Trommeslager.  ;/.  (sj.):  For  hannem  gaar  .  . 
Trommer  og  Klokke-Slagere.P^itg.Z)P. 
1090.  Tam-tam-Slagerens  (o:  gongong- 
slagerens)  brune  (krop).HSeedorf.(DagNyh. 

10  *''/d925.8.sp.2).  2)  om  ting.  jf.  Durkslager 
u.  Durkslaaer.  ||  (jf.  Slaaert  u.  Slaaer  2; 
dial.)  til  III.  slaa  17.2,  om  knap  til  klink- 
spil. Slagert:  OrdbS. (sjæll).  \\  til  III.  slaa 
20.6,  om  ting,  forhold,  der  har  virkning,  væk- 
ker opsigt,  slaar  an.  se  u.  Schlager.  iSlascri, 
et.  flt.  -er.  vbs.  til  III.  slaa;  ;'/.  ssgr.  som 
BUkken-,  Guld-,  Platten-,  Rebslageri.  ||  f 
til  III.  slaa  30:  slagsmaal.  (præsterne) 
skulde  have  været  i  Slagerie  sammen.  Cif. 

M  1734.(KirkehistSaml.5R.lV185).  ISlagert, 
en.  se  Slager,  slaget,  part.  af  III.  slaa. 

t  ISlag-fad,,  et.  (efter  ty.  schlagfass;  til 
III.  slaa  15.1 ;  jf.  dial.  slag,  portion,  se  1. 
Slag  8.2  slutn.)  større  fad,  hvori  flydende  varer 
forsendes.  300  Q vardeler  (se  II.  Kordel^  eller 
Spekfade,  hvoraf  V«  Part  Slagfade.  CPo«<. 
HR.23.  -falk,  en.  [1.7.3]  \  sydeuropæisk 
og  asiatisk  falk,  der  pilsnart  støder  ned  efter 
sit  bytte  (og  som  derfor  endnu  i  Asien  bruges 

30  sotn  jagtfalk);  Falco  lanarius.  vAph.(1764). 
PVJac.F.313.  KrarupNiels.MP.127.  -fin- 
ne, en.  [1.11.3]  se  IV  Finne,  -f  je(de)r, 
en.  I)  [1.2.1]  (nu  ikke  i  fagl.  spr.,  især  dial.) 
navnlig  i  flt.,  om  store  fjedre  i  fugles  vinger; 
især:  svingfjeder.  Moth.S468.  Kielsen.NHM. 
6.  en  stor  Ørn  med  to  store  Vinger  med 
lange  Slagfjer  (Chr.Vl:  lang  paa  vingerne; 
1931:  lange  YmgeT).E2.17.3.  Anesen.JG.174. 
UfF.  2)  [I.l.i]  staalfjeder,  der  fremkalder  et 

40  slag,  bevirker  en  pludselig  bevægelse;  især 
(ii):  fjeder  i  laasen  paa  (haand)skydevaaben, 
der  driver  slagmekanismen.  Bestemmelser  for 
det  da.CavalleriesKrigsøvelser.(1807).50.  Sky- 
deregl.80.  hertil  bl.  a.  (foræld.)  Slagfjeder- 
krabbe  (MilTeknO.  jf.  I.  Krabbe  3.4^, 
-stift  (smst.  jf.  Slagstift^.  ||  (sj.)  laasefjeder. 
♦Laasen  (paa  kirkedøren)  |  er  forsvarligt, 
propert  Ajbejd'.  |  Slagfjær,  Bolt  og  engelsk 
Slaa.  Drachm.P HK. 79.    3)    [1.3.2]    (ur.)    om 

50  forsk,  fjedre  i  et  urs  slagværk.  EWolff.(1779). 
BomhOS.  -f laad,  en,  et.  se  -flod.  -flade, 
en.  [I.l.i]  (fagl.)  flade,  mod  hvilken  et  slag 
falder,  ell.  med  hvilken  der  slaas;  fx.  om  del  af 
ældre  gevcerlaase,  der  rammes  af  hanen:  OpfB.* 
IV.501.  II  (jf.  -bule;  arkæol.)  tildarinet  flade 
paa  stenredskab.  SophMull.VO.27.  \\  bane  (U. 
3.1 )  paa  hammer,  økse  olgn.  Aarb. 1926.163. 
-flod,  en  ell.  et.  (1.  br.  -flaad.  Sal.XV  1.205. 
jf.  D&H.).   [1.6.2]   flt.  (nu  næppe  br.)   -er 

60  (EnmegetnyttigLægebog.*(1807).7).  {efter  ty. 
schlagfluss ;  egl.  om  blodtilstrømning  ved  apo- 
pleksi; med.  (nu  sj.),  jf.:  „endnu  undertiden 
i  Talespr."  Lenn.)  apoplektisk  tilfælde;  slag; 
ogs.  om  epilepsi,  krampetilfælde.  (han  blev) 


308 


Sdaeforsø«: 


Slasse 


304 


rørt  af  en  Slagflod,  og  stakket  derefter , .  bort- 
kaldet fra  denne  Verden.  LTid.1753 JO.  et 
Slagflod  havde  gjort  Ende  paa  hans  .  .  Liv. 
Blich.(1920).XXVI.149.  (Uardeknud)  sank 
(om),  ramt  af  et  Slugfiod.JohsSteenstr.EE.O. 
Panum.546.  ||  t  videre  anv.;  om  sygdom  hos 
dyr  (svin):  Viborg.S.141.  (foræld.)  om  plante- 
sygdom: Hurtig  Udgaaen  eller  Slagflod  for- 
anlediges stundom  ved  en  Fortykkelse  af 
S&tten.Have-Tidende.l841.315.  -forsøg:,  et. 
[I.l.i]  (jf.  -arbejde,  -(bøje-)prøve;  0  Suen- 
son.B.1.48.  -fro,  et.  [I.l.i]  Y  hørfrø,  der 
anvendes  til  olieslagning.  OpfB.WII.444. 
VareL.*363.  -fngl,  en.  [1.7.3]  (jf.  -falk, 
-ugle,  -ørn ;  zool,  foræld.)  om  (større)  rovfugl 
(der  slaar  ned  paa  sit  bytte).  vAph.(1759). 
VSO.,  MO.(u.  Slagfieder;.  -fælde,  en. 
[1.12.1]  (ty.  schlagfalle;  jf.  -bur,  -done,  -jærn 
4;  jæg.)  fælde,  der  smækker  sammen.  Larsen, 
om  rævefælde:  NaturensVidundere.1933^34. 
187.  Jennov.Nanok.(1939).106.  -fængror, 
et.  [I.l.i]  (jf.  -røT)  ^  fængrør,  der  virker  ved 
perkussion  (slag  af  slagstift  olgn.).  Scheller. 
MarO.  -færdig:,  adj.  i  bet.  2  ogs.  m.  hoved- 
tryk paa  2.  led  (jf.  art.  -færdig  2.i^.  {fra  ty. 
schlagfertig;  jf.  -dygtig  samt  slaafærdig) 
I)  [1.1.2,  6.2]  beredt,  parat  til  at  slaa  (dl. 
slaas).  TroelsL.XII.228.  jf.:  (hendes)  for- 
argede Forbavselse  døvede  hendes  Slag- 
færdighed (o:  evne  til  at  slaa).Schand.TF. 
312.  II  især  (^,  nu  1.  br.):  kampberedt; 
fuldt  rustet,  de  kongelige  Krigsfartøier  be- 
mandes og  sættes  i  slagfærdig  Stand.  JfiJ. 
1811.249.  (han)  gav  Befaling,  ikke  til  at 
gjøre  sig  slagfærdig,  men  til  at  lette  Anker. 
Molb.DH.II.il.  MilConv.VII.473.  en  slag- 
færdig Krigsflaade.  BerlTid.yil926.Af.t.l.sp.5. 
(jf.  bet.  2)  billedl.:  de  store  Paver  fandt  altid 
i  Munkene  en  slagfærdig  Hær,  hvad  enten 
det  gjaldt  om  at  kæmpe  for  Kirkens  Lære 
eller  imod  Kætteriet.  FrNiels.KH. II. 4.  2) 
overf.:  som  i  samtale,  diskussion  er  hurtig  til 
at  fremsætte  modbemærkninger  ell.  svar;  især: 
som  paa  en  rask,  behændig  maade  i  diskussion 
forstaar  at  komme  med  træffende  svar  ell.  be- 
mærkninger; ofte:  kvik;  tungerap;  vittig,  hans 
aldrig  trætte  Aand  og  hans  altid  slagfærdige 
Vittighed.  Lehm.1. 118.  med  sin  ualmindelige 
Indsigt  i  de  fleste  Sager  (er  han)  „slagfærdig" 
og  .  .  kan  se  og  gribe  Diskussionens  Pointe, 
EWulff.DR.39.  „A  haar  da  (o:  ogsaa)  Fej- 
ler — "  —  „Ja,  Du  drikker  for  meget,"  sagde 
Inger  Sofie  slagfærdigt. C£/S'tm.49.  jf.:  Vit- 
tigheden, Slagfærdigheden,  de  Egenska- 
ber, der  giver  (Sudermanns)  Skuespil  deres 
Tiltrækning. Brandes. F/7.707.  VVed.BB.288. 
•garn,  et.  [1.12]  (ty.  schlaggarn;  jf.  -bur, 
-net  osv.;  jæg.,  foræld.)  net  til  fuglefangst  (som 
pludselig  falder  ned  over  fuglen).  Werfel.Jagth. 
152.  Kjærbøll.4.  Weismann.Jagt.305. 

I.  Slagge,  en  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
et  (vAph.(1772).III.  best.  /.;  slagget.  Blich. 
(1920). XXI  1. 199.  sml.:  renset  fra  alt  sit 
Sla.k.TAlgreen-Ussing.Beviis.(1820).19.  jf.  et 


slagger  ndf.  1.  9).  ['slaga]  (ofte  skrevet 
Slakke.  Cit.l754.(KSelskSkr.I.455).  Schøn- 
heyder.1.99.  Oehl.XVI.216.  Brandes.XIII. 
346.  Hage.'871.  jf.  VSO.  SvGrundtv.  Saaby.*-* 
(1904-09).  —  nu  1.  br.  Slag  [slagf].  vAph. 
Chym.III.324.  KSelskNyeSkr.1.223.  jf.  S&B. 
Larsen,  samt  u.  Kobberslag(ge).  Slak.  LTid. 
1753.363.  Es.l. 22  og 25 (Lindberg).  HCAnd. 
Imp.II.45.   —   sj.    i   rigsspr.   Slagger,    et. 

10  E Erichs. SM. 43.  MartinAHans.K.119.  jf.  ogs. 
u.  Slagge-  i  ssgr.  —  f  m.  ty.  form,  jf.  ftt. 
Schlagge.  Hallager.211).  flt.  -r  ell.  f  slagge 
(se  ovf.  1.  11).  (sv.,  no.  slagg;  fra  ty.,  jf. 
mnt.  slagge,  nt.  slakke,  ty.  schlacke  samt 
eng.  (laant  fra  ty.)  slag;  vel  til  III.  slaa  og 
egl.:  „hvad  der  er  slaaet  af  med  en  hammer", 
„hammer skæl" ,  og  i  saa  fald  besl.  (ell.  identisk) 
m.  -slag  i  II.  Hammerslag,  Jærnslag(ge)  (1), 
Kobberslag,  sml.  II.  Leverslag;  mulig  (især 

20  i  bet.  2)  sammenfaldet  (og  sammenhørende) 
m.  andre  ord  som  bornh.  slagga,  f.,  sølet, 
vaadt  føre,  slagg,  m.,  slat,  levning  (Esp.306), 
jy.  slak,  mudder  og  dynd  paa  vej  (Feilb.), 
SV.  dial.  slagg,  sjask,  søle,  is-slagg,  isslag,  ty. 
dial.  schlack,  blød  masse  (sml.  ogs.  Slagtarm), 
der  enten  hører  til  I.  Slag  9  (jf.  Is-,  Jordslagj 
ell.  til  III.  slag,  III.  slak  ||  især  koll.) 

1)  (især  mineral,  og  i^)  lag  af  affald, 
der  ved  fremstilling  (smeltning)  af  me- 

30  taller  danner  sig  og  flyder  oven  paa  det 
smeltede  metal,  men  som  ved  størkning  bliver 
askeagtigt  ell.  fast  (glas-  ell.  emaljeagtigt). 
Staalet  fordrer  stærkere  Heede  til  dets  Smelt- 
ning: Slaggen  tappes  ofte  ira,.LTid.l762.62. 
de  (i  ertsen)  værende  fremmede  Dele  for- 
vandles til  lette  Schlagge,  og  Metallet  synker 
til  Bunds.  Hallager.211.  Man  borttog  Slag- 
gerne (Chr.VI:  skummetj  fra  Sølvet,  saa 
fik  Guldsmeden  et  Kar  ud  deraf.  Ords.25.4. 

40  Thaulow.M0.133.  gar,  raa  slagge,  d.  s.  s. 
Gar-,  Raaslagge.  SaUXXI.729. 

2)  om  andre  affaldsprodukter,  der  har 
en  vis  lighed  med  slagger  (1);  især  {^)  om  af- 
faldsprodukter ved  forbrænding  (ufuld- 
stændigt forbrændte  kul,  koks  osv.,  jf.  Koks- 
(SaUXXI.729),  Kul-  (SvGrundtv. 160.  Aarb. 
1922.75),  Renovationsslagge(r)  (SaUXXI. 
729)).  Briinnich.M.170.  ved  Forbrændingen 
opsvulmede  (kullene),  hængte  sammen,  og 

50  gave  en  sprød  og  blærig  Slakke.  PhysBibl. 
XV312.  Kullenes  uforbrændelige  Dele:  Asken 
og  Slaggen.  SkibsMask.35.  Med  Brækstang, 
Rager  og  Syvtal  renses  Risten  .  .  for  ved- 
hængende Slsigge.  smst.123.  vejen  (stien)  be- 
lægges med  slagger  j  ||  (geol.)  om  størk- 
net masse  af  vulkanske  produkter  (lava  og 
aske).  LTid.1753.363.  Denne  sorte  Slak,  vi 
nu  rulle  over,  var  en  glødende  Ildstrøm, 
jeg  saae,  hvor  den  væltede  fra  Bjerget.  HC 

60  And.Imp.II.45.  løst  udkastede  Vulkanpro- 
dukter (Bomber  og  Slagger).  Uss. Vulkaner  og 
Jordskælv. (1904). 83.  jf.  Lavaslagge. Fieu- 
ron.STH.127.  \\  (jf.  bet.  3;  1.  br.)  i  videre 
anv.  De  udbære  nu  først  Kalken  (af  gruben) ; 


306 


slagge 


Slaggenld 


306 


dernæst  maae  ogsaa  Slagget  udføres,  og 
Flintestenene  opstables  ved  Siderne.  BItcA. 
(1920). XXII. 199.  (stoffet)  udskilles  som 
Urinsyre,  det  vil  sige  ufordøjede  Rester,  der 
ikke  er  naaet  til  den  endelige  Forbrændings- 
proces og  derfor  . .  udskilles  som  haandgribe- 
lige  Slakker  (o:  nyregrus).  FrLa.S. 66.  Rho- 
nen  er  grim  og  pløret,  inden  den  er  gaaet 
gennem  Genfersøen.  I  den  renser  den  sig  for 
Grus   og   Dynds  lak  ker  ne.<Sc/»and.O.//.70. 

3)  W  overf.,  om  hvad  der  forurener, 
forringer,  forsimpler  noget;  om  hvad  der 
er  uden  vcerdi,  interesse,  ikke  vedkommer 
sagen,  er  overflødigt.  Der  findes  .  .  Guld  mel- 
lem disse  og  de  følgende  Philosophers  Slak- 
ker. ^Trescftott»./MdL245.  Spørgsmaalet,  ren- 
set fra  alt  sit  Slak,  bliver  da  .  .  dette.  T Al- 
green-  Ussing.Beviis.(1820).19.  Brandes.J .13. 
II  m.  henblik  paa  uheldige,  uædle  menneskelige 
egenskaber;  i  videre  anv.,  om  et  samfunds 
bundfald,  om  værdiløse  mennesker.  Oehl.XVI. 
216.  (hans)  Tro  paa,  hvor  stærkt  Dyret  i 
Mennesket  var,  eller  hvor  lidt  Guld  der 
skjulte  sig  i  dets  Naturs  Slakker. JP Joe. 
(1924).1.251.  Det  talrigste  lag  bliver  med 
tiden  fabriksarbejdernes  foruden  et  bestan- 
dig tiltagende  bundfald:  de  menneskelige 
slagger.  GadsMag.1921.263.  Selv  om  der  skju- 
ler sig  noget  grimt .  .  under  Slaggeret  i  ham, 
vil  hun  gribe  til  .  .  og  hjælpe  h&m.  Martin 
AHans.K.119. 

n.  slagge,  V.  [islaga]  -ede.  vbs.  -ning 
(i  bet.  1.1 :  Brunnieh.M.302.  i  bet.  1.2:  Kirk. 
Over  s. af  Traven:  Dødsskibet.f  1931]. 148).  (efter 
ty.  schlacken,  danne  slagger;  jf.  forslagge;  til 
I.  Slagge;  fagl.)  I)  trans.  I.i)  (nu  næppe  br.) 
omdanne  til  slagge  (1.1);  forslagge.  Paa 
Grund  af  at  (nikkel)  vanskelig  slagges,  lader 
den  sig  og  tilsætte  fattige  Jernmalmer. 
Brunnich.M.302.  1.2)  rense  (fyr)  for  slag- 
ger; især  i  forb.  slagge  ud.  Kirk.Overs.af 
Traven: Dødsskibet.[1931J. 149.  I.S)  belægge 
med  slagger,  vejen  skal  slagges  \  2)  intr.: 
danne,  give  slagger,  de  kul  slagger  meget  j 

Slagge-,  i  ssgr.  (nu  sj.  Slag-.  Slag- 
klump. Phy8Bibl.XIX.166.  Slagstump.  VSO. 
VI.696.  Drachm.PV.23.  se  ogs.  u.  Slagge- 
jæm,  -løben,  -uld.  —  Slak-.  Slakhøj. Op/B.* 
III.78.  se  ogs.  u.  Slaggekage.  —  sj.  i  rigsspr. 
Slagger-.  Slaggerklnmper.  EBertelsen.Havets 
Bøm.(  1921). 121.  Slaggerdynger.  JySaml.SR. 
1V.212).  (fagl.,  især  0  og  mineral.)  til  I.  Slag- 
ge 1  oj  2;  fx.,  foruden  de  ndf.  anførte:  Slagge- 
affald,  -agtig,  -belagt,  -belægning,  -blandet, 
-blok,  -dannelse,  -dannende,  -djmge,  -fri, 
-hob,  -høj,  -indhold,  -kegle,  -klump,  -lag,  -lig- 
nende, -masse,  -stump,  -stykke,  -udskilning; 
endvidere  betegnelser  for  forsk,  (bygnings)ma- 
terialer,  der  er  blandet  med  slagger,  som  Slagge- 
asfalt,  -beton,  -cement,  -gips(varer),  -plade, 
og  betegnelser  for  redskaber,  hvormed  slagger 
fjernes  fra  et  fyr  ell.  en  højovn,  som  Slagge-ra- 
ger, -skovl,  -skraber,  -bane,  en.  (jf.  -løb; 
tport.,  1.  br.)  væddeløbsbane,  dér  er  belagt  med 


(knuste)  slagger;  især  om  bane  til  motoreykle- 
løb  (dirUtrack-bane).  NatTid.*ynl928.Aft.6. 
sp.4.  Duelund. N. 17 5.  -erts,  en.  (jf.  -jæm^. 
Arnberg.  -grav,  en.  (jf.  -grube  og  Aske- 
grav^  rum  (under  risten)  i  et  fyr,  hvor  slagger 
trækkes  ud.  Bl&T.  -grube,  en.  (jf.  -grav, 
-kule^  grube  ved  højovn,  i  hvilken  den  afløbne 
slagge  samles.  Arnberg.  -gms,  et.  knuste 
slagger,  anv.  som  grus.  DécH.  Kricket. 1931. 

10  33.sp.l.  -herd,  en.  den  del  af  herden  i  en 
højovn,  hvor  slaggen  samler  sig.  Bl&T. 
-hal,  et.  aabning  ved  herden  i  højovn  olgn., 
hvorigennem  slaggen  kan  flyde  ud.  Wagn. 
Tekn.97.  TeknO.  -jsent,  et.  (jf.  Jæm- 
slag(ge)  2)  jærnholdig  (højovns)slagge.  Berl 
Konv.XIX.461.  Slag-:  EWolff.(1779).  -ka- 
ge, en.  kage  (1.2)  af  størknende  ell.  størknet 
slagge.  Bl&T.  Slak-:  Olrminger. Overs. af 
Stanley:  Congofloden.  (1885).  358.    -kobolt, 

20  et,  en.  (mineral.,  foræld.)  en  slags  slaggelig- 
nende,  sort  farvet  kobolt.  Briinnich.M.294. 
-kule,  en.  d.  s.  s.  -grube.  Amberg.  -løb,  et. 
(sport.,  1.  br.)  motorcykelvæddeløb  paa  slagge- 
bane;  dirirtrack-løb.  NatTid."hil928.Aft.6.sp. 
4.  smst.y  191929. 7. sp.5.  -løben,  part.  adj.  (jf. 
II.  løbe  11.2  og  anløbe  2;  nu  nceppe  br.)  om 
malm:  hvis  overflade  p.  gr.  af  for  stærk  hede 
er  blevet  slaggeagtig  (glasagtig).  Brunnich. 
(VSO.).  slag-:  PhysBibl.XIX.168.  -løber, 

30  en.  {efter  ty.  schlackenlåufer;  bjergv.)  arbej- 
der, der  fjerner  og  samler  slaggerne.  Brunnich. 
(VS0.V1.548).  -mel,  et.  (jf.  -sand;  findelt 
ell.  pulveriseret  slagge.  Bl&T.  -ovn,  en. 
mindre  ovn,  hvori  (højovns) slaggen  under- 
kastes ny  smeltning.  Briinnich.fVSO.).  Slag- 
ger, et.  se  I.  Slagge.  Slagger-,  i  ssgr. 
se  u.  Slagge-.  Slagge-rende,  en.  rende 
(kanal,  gang),  ad  hvilken  højovnsslagge  løber 
fra.    Mohr&Nissen.  Ty-da.  Ordbog.  II.  (1904). 

40  501.  -sand,  et.  (jf.  -grus,  -mel^  sandlig- 
nende  masse  af  (vandkølede)  slagger.  Suenson. 
B.II.220.  jf.:  Slaggesandsten  fremstilles 
ved,  at  den  malede  Slagge  blandes  med 
c.  6  */o  fintmalet,  brændt  Kalk  og  formes 
til  Mursten.  FareL.*779.  -sknm,  et.  smel- 
tet, flydende  slagge.  Støberibogen.(  1938). 228. 
-skør,  adj.  om  jæm:  skør  p.  gr.  af  for- 
urening med  slagge  eU.  hammerskæl.  Sal.IX. 
1064.  jf.  Slaggeskørhed.  Wagn.Tekn.104. 

50  -sten,  en.  mursten,  der  dannes  (ved  tilhug- 
ning) a  slagger  ell.  formes  af  slaggesand  olgn. 
Brunnich.(VSO.).  Gnudtzm.Husb.l7.  slag- 
get, adj.  ['slag3<]  {jf.  ty.  schlackig;  1.  br.} 
som  indeholder  ell.  ligner  slagge(r).  Amberg. 
Fleuron.STH.41.  »Flammen  om  mit  (s: 
Brynhilds)  Bur,  hvis  Glød  |  smelted  de  an- 
dres Mod  . .  I  som  slakket  M.dlm.Gjel.Br.73. 
Slagge-tin,  en,  et.  ufuldstændig  smeltet 
slagge  med  indhold  af  tinkorn,  fremkommet  ved 

60  bearbejdelse  af  tinmalm.  Amberg.  Sal.XVII. 
470.  -traad,  en.  om  de  enkelte  traadlignende 
dele,  hvoraf  slaggeuld  bestaar.  Mohr&Nissen. 
Ty-da.Ordbog.II.(1904).501.  -uld,  en.  et  til 
isolation,  filtrering  olgn.  anv.  materiale,  frem- 


XX.    Bentrykt  Vt  IMO 


20 


307 


Slasgrænse 


(Slagkraft 


308 


stillet  ved  at  smeltet  slagge  (1)  sønderdeles  til 
fine  traade.  NordConvLex.*VI.258.  Suenson 
B.IL213.  Slag-:  Scheller.MarO.  Skibs  Mask 
14. 

S^la^T-srreense,  en.  [1.4.2]  (sport.)  i 
kricket:  grænselinie  foran  gærdet,  som  hegræm 
ser  slaaerens  bevægelser.  Gymn.ll.44.  Kricket 
1930.15.sp.l.  -gud,  en.  [I.6.2]  (sj.)  krigs 
gud.  den  gamle  Slaggud  Thor.  S chand.  BS. 7 5 
t  -guld,  et.  (efter  ty.  schlaggold)  I)  [I.l.i] 
(jf.  -sølv)  tyndt  udhamret  guld;  bladguld 
vAph.(1759).  Amberg.  2)  [1.2.3]  knaldguld. 
Moth.S468.  vAph.(1772).III.  -hammer, 
en.  [I.l.i]  (jf.  Slaahamraer^  ||  (bogb.)  bred 
hammer  ell.  kølle,  hvormed  bøger  bankes, 
slaas  (III.3.1).  Moth.S468.  Bl&T.  \\  (fagl.) 
hammer  med  bred  bane  til  slagning  af  blad- 
guld olgn.  Hallager.336.  ||  (sj.)  smedeham- 
mer (forhammer).  LTid.1726.603.  D&H. 
-harve,  en.  [I.12.1]  (landbr.)  ældre  dansk 
harve,  der  kan  slaas  sammen;  foldeharve. 
LandmB.1.161.  Feilb.  UfF.  -hjul,  et.  I) 
[1.2.1,  3.2]  (jf.  -skive  2;  ur.)  hjul  i  et  urs  slag- 
værk; især  om  timehjulet;  spec.  (foræld.): 
hjul  i  slagmekanismen  i  repeterure.  GFUrsin. 
Uhre.(1843).121.  2)  [1.7]  (reb.,  foræld.)  d.  s.  s. 
Hjul  1.5.  Cit.l795.(HistMKbh.3R.II.635). 
-hoved,  et.  [I.l.i]  ^  del  af  slagmekanismen 
i  visse  geværers  laase  (indskudt  mellem  slag- 
bolt og  -stift).  MilTidsskr.1891.31.  Skyderegl. 
80.  -hugge,  V.  [I.l.i]  (arkæol.)  tildanne 
stenredskab  v.  hj.  af  slag.  JohsBrøndst.DO.I. 
110.  -hugst,  en.  [I.l.i]  (forst.,  foræld.) 
skovareal,  hugst  (2),  hvori  et  aars  fældning 
foretages.  VSO.  -hul,  et.  [1.9.2,  ll.i]  (dial.) 
hul,  ujævnhed  i  vej.  Bregend.HH.II.270. 
-humør,  et.  (jarg.)  I)  [I.5.2]  (sj.)  krige- 
risk stemning;  kamphumør.  D&H.  BIST. 
2)  (jf.  der  er  slag  i  den  u.  I.  Slag  15.5;  nu 
1.  br.)  godt,  lystigt  humør,  præget  af  slagfærdig- 
hed; gaa-paa-humør.  Dania. 1 11.7 9.  -hætte, 
en.  [1.12. 3]  I)  (nu  næppe  br.)  hætte,  der  kan 
slaas  op  over  hovedet;  hætteslag.  Ing.VS. 1.140. 
en  Slags  graa  Militærkavaj  med  Slaghætte. 
Drachm.VT.392.  2)  (jæg.)  falkehætte.  VSO. 
MO.  -instrument,  et.  [1.2.8]  (jf.  -tøj  2) 
J^  instrument  (I.2),  der  giver  lyd  ved  slag; 
dels  om  afstemte  instrumenter  som  klokkespil, 
pauker,  dels  om  uafstemte  som  bækken, 
tromme.  NordConvLex.^V  378.  HPanumB. 
ML.655.  -jærn,  et.  (jf.  Slaajærn^  I)  [I. 
l.i]  (jf.  Huggejærn^  mejsel,  brugt  ved  til- 
hugning af  træ,  sten,  jærn.  vAph.(1759).  nu 
kun  (fagl.)  om  mejsel,  brugt  af  stenhuggere 
ved  bearbejdning  af  kalk-  og  sandsten.  VSO. 
OrdbS.  2)  [I.l.i]  (bødk.)  jærnstykke,  som  ved 
samling  af  kar,  tønde  holdes  paa  jærnbaandet, 
og  hvorpaa  der  slaas  med  en  hammer  for  at 
faa  baandet  drevet  fast.  Amberg.  UfF.(jy.)  3) 
[I.l.i]  (jf.  -træ  1.3;  især  mur.)  jærnredskab 
(bestaaende  af  et  stykke  firkantet  (krumbøjet) 
jærn  paa  et  træskaft)  til  slaaning  (og  røring) 
af  kalk  (Gnudtzm.llusb.25)  ell.  til  sammen- 
presning ved  slag  af  mosaikmasse  (SaUXVll. 


319).  4)  [I.12.1]  (jæg.)  en  slags  fælde  af 
jærn.  (lommen)  fanges  i  Slagjern. Z^ærftøH. 
729.  BM0ll.DyL.lI.337.  5)  se  Slaggejærn. 
-kaabe,  en.  [I.I2.3]  især  om  ældre  ti- 
ders forhold:  vidt,  ærmeløst  overtøj  til  kvin- 
der; kaabeslag  (2).  Svedstrup.  EG.  11.240. 
Strange.F.l  1.100.  UfF.  -kasse,  en.  [I.II.2] 
4>  vandkasse  af  særlig  form  til  anbringelse  i 
lasten  (i  slagene).   VHansen.Sømandskab.ll. 

10  (1875).10.  -kavaj,  en.  [I.12.3]  (nu  sj.) 
kavaj  med  slag.  en  gammel  .  .  Kusk  tronede 
i  en  stor  .  .  Slagkavaj.  Pon<. FL. 42.  -kegle, 
en  [I.l.i]  (fagl-)  kegleformet  slagflade  hos 
legemer  med  muslet  brud,  især  flint.  Uss.Alm 
Geol.2.  -klods,  en.  [I.l.i]  klodslignende 
apparat  ell.  maskindel,  der  sætter  noget  i  gang 
ell.  driver  det  ved  slag,  stød;  spec.  (møl.): 
klods,  der  driver  en  skratte  (I.l).  OrdbS. 
-klokke,   en.    [1.3.2]   (ogs.  Slaa-.   Feilb. 

20  (u.  slagklokke  j.  C  Reimer. NB. 152).  {ænyd. 
slaa-  (Thott4°  1625.1);  nu  dial.)  klokke,  der, 
i  forbindelse  med  et  slagværk,  angiver  tiden. 
AarbFrborg.1934.71f.  \\  især:  ur,  som  an- 
giver tiden  ved  slag;  slagur.  Moth.S468. 
AndNx.PE.11.46.96.  Feilb.  -knap,  en. 
[I.l.i]  knap,  der  udløses  ved  et  slag;  spec. 
(snedk.):  lille,  haard  træknap  paa  forsk, 
høvles  overside,  der  efter  et  slag  udløser  høv- 
lens jærn  og  kile.  FagOSnedk.  -kraft,  en. 

30  [1.1-2]  (jf.  Anslagskraft;  især  m)  I)  kraft, 
hvormed  et  slag  føres;  ogs.:  evne  til  at  føre 
et  slag;  fysiske  kræfter,  unge  Arbejdere,  der 
havde  Alverdens  Slagkraft  liggende  i  Lænd 
og  MnskleT.AndNx.PE.il. 2.  (bokserne)  ud- 
mærkede sig  navnlig  ved  deres  Slagkraft. 
PoV/iil938.8.sp.5.  II  især  til  I.  Slag  2.3,  om 
voldsom  kraftudfoldelse.  Luften  .  .  har  Slag- 
kraft som  Y and.  MartinAH ans. NO. 222.  (bøl- 
gernes)    Slagkraft.  Tidsskr.  f.  Redningsvæsen. 

40  1937.  74.  sp.  2.  om  ( spræng )ladmng s  kraft: 
D&H.  Weismann.Jagt.41.  \\  (sj.)  om  evne 
til  bevægelse,  ell.  kraft,  hvormed  bevægelse 
udføres.  *de  Vinger  (i  fjederhammen)  vil 
ikke  sig  strække,  |  Slagkraften  ikke  sig 
fjære  (0:  fjedre).Drachm.VS.89.  jf.  I.  Slag 
2.4:  *Aa  .  .  var  dit  Hj  ærtes  Slagkraft  sprun- 
get (o:  gid  mit  hjerte  var  bristet). sa.DD.62. 
2)  overf.;  dels  (m.  tilknytning  til  I.  Slag  b.2): 
evne  til  at  kæmpe;  kraft  i  kamp;  kampevne, 

50  -kraft;  især  i  videre  anv.:  evne  til  at  virke, 
gøre  sig  gældende;  aktivitet;  kraft;  styrke. 
ved  Brugen  af  moderne  Kommunikations- 
midler forøger  (man)  sin  økonomiske  '^lag- 
kT&it.NatTid.^yi2l924.M.9.sp.5.  det  Skridt, 
som  var  nødvendigt  for  at  gengive  hans 
stærkt  indskrumpede  Parti  dets  Slagkraft. 
Neergaard. Er. 1.239.  Vikingehæren  .  .  har 
raadet  over  en  højt  udviklet  Teknik;  det 
var  det,  der  gav  den  Slagkraft,  Bevægelig- 

60  hed,  É^nrtigheå.  NationalmusA.1938.80.  || 
dels  som  betegnelse  for,  at  ting  ell.  forhold  har 
virkning,  spec:  gør  et  stærkt,  slaaende  ind- 
tryk. Billedets  (0:  „Alexanderslagets")  Ind- 
tryk faar  deraf  en  uforlignelig  Magt,  Fart 


309 


slagkraftig 


Slagmelodi 


310 


og  Slagkr&it.  J Lange. MF. 106.  amerikanske 
Formuer  har  langt  sterre  Slagkraft,  er 
langt  mere  mobile,  betyder  langt  større 
økonomisk  Magt  end  indiske  Fyrsters  Guld  og 
Ædelstene.  Hatt.(Tilsk.l939.I.235).  -kraf- 
tigf  adj.  (især  (O)  til  -kraft  2:  kampdygtig; 
stærk;  ogs.:  slaaende;  virksom,  en  slagkraftig 
Hær.  NatTid.^*'%1937 .lO.s-p.4.  Haramertegnet 
(som)    et    slagkraftigt    Modstykke    til    det 


loddede  genstande  kan  taale  slag,  hamring) 
0  tungtsm£lt€lig  legering  (af  zink  ell.  messing 
med  guld,  sølv  osv.),  der  anvendes  ved  lodning 
(haard  lodning,  se  II.  Lodning  1)  af  metaller 
som  guld,  jærn,  kobber,  messing,  sølv.  Moth. 
S468.  Hinnerup. J UV. 88.  Af  Slaglod  haves  en 
stor  Del  Sorter.  Hyppigst  anvendt  er  Mes- 
singslaglod,  der  anvendes  til  Lodning  af 
Messing-     og     Kobbersager.  Hannorer.Tefcn. 


kristne    KoTs.Tilsk.l938.II.180.    -krave,  lo  334.  jf.G\JLld-(Levin.),^lessing-(Værkt.47. 


en.  [1.12.3]  (nu  næppe  br.)  stirre  krave  paa 
overtøj,  som  kan  slaas  op  ell.  ned;  slag,  formet 
som  en  krave.  MR.1802.131.  Ing.KE.II.220. 
-krudt,  et.  [1.2.3]  (;/.  ty.  schlagpulver  og 
Knaldkrudt;  ^  og  jæg.,  foræld.)  tændsats  i 
fænghætte.  Blich.(  1920). XV  1.186.  -kryd- 
ser, en.  [1.5.2]  4>-  kampkrydser.  OpfB.*IV 
570.  BerlTid."/i9l939.M.l.sp.3.  -kype, 
en.    [I.l.i]    (farv.)    kype,   hvori   indigo    ud- 


se ogs.  ovf.  1.  7),  Sølvslaglod  (AW Hauch. 
(  VidSelskSkr.  1,2. 204).  Sal.*  XXII.  1012). 
-lodde,  V.  vbs.  -ning  (Haandv.200.  Tekn 
O.),  (især  i  perf.  part.  og  som  vbs.)  0  fore- 
tage lodning,  lodde  med  slaglod  (2).  TeknMarO. 
slagloddede  Samlinger.  Bek.Nr.235yd934.§3. 
-lys,  et.  {efter  ty.  schlaglicht,  fr.  coup  de 
jour;  egl.  om  lys,  der  rammer  noget  som  et 
slag;    jf.  -skygge    og   III.  slaa   11.5;    mal.) 


skilles  V.  hj.  af  stokkeslag  (ell.  et  skovlhjul).  20  livligt,  stærkt  lys,  der  rammer  en  begrænset 


Larsen,  -kæmpe,  en.  se  Slagskæmpe. 
-køl,  en.  [1. 11.2]  (^,  1.  br.)  kim(m)ingskøl; 
slingrekøl.  Larsen,  -laas,  en.  [I.l.i]  ^^, 
foræld.)  gevairlaas,  hvor  antændelsen  sker  ved 
hanens  anslag,  navnlig:  mod  en  fænghætte  (jf. 
Knaldslaglaas;.  HjælpeO.  OpfB.*IV501. 

Slagle-,  i  ssgr.  ['slaqla-]  til  Slagel;  især 
(0  og  landbr.)  til  Slagel  2  beg.,  om  (dele  af) 
tærske-,  rensemaskiner  olgn.,  der  virker  med 
slagler;  fx.  Slagie-kørner  (Sal.*XY186.  jf. 
I.  Kørner^,  -mølle  (slagmølle.  OrdbS.), 
-tromle  (i  tærskeapparat:  LandbO.IV.644. 
OpfB.*I.591),  -tærskemaskine  (OpfB.*III. 
36.  Landbo. *853),  -tærsker  (d.  s.  OpfB.* 
III.36.   LandmB.1.643). 

Slag-linie,  en.  I)  [I.l.i,  4.2]  (sport., 
foræld.)  d.  s.  s.  -cirkel.  Gymn.II.97.  2)  [1.5.2] 
^  linie,  i  hvilken  der  kæmpes;  linie  (front- 
afsnit   olgn.),    som    der    kæmpes    om;    ogs. 


del  af  en  genstand,  et  rum;  spec.:  stærkt  lys, 
der  fremhæver  enkelte  dele  ell.  figurer  paa  et 
maleri.  Amberg.  VSO.  Gjel.GL.199.  billedl.: 
en  Skildring,  der  kun  tilsigter  at  kaste  Slag- 
lys over  de  højeste  Højdepunkter  og  de  dy- 
beste Lay^nnkter.  GSchiUte.FL.97.  -læng- 
de, en.  [I.2.1]  spec.  (0):  længde  af  et  slag, 
en  vandring  af  et  stempel.  Scheller.MarO. 
Motorkør.57.  -løben,  part.  adj.  se  slagge- 
30  løben,  -maler,  en.  [1.5.2]  (jf.  -maleri^. 
Grundtv.HVII.571.  Letterst.tidskr. 1938. 492. 
billedl.,  om  forfatter:  Brandes.  VI.  221.  X. 
441.  CSPet.Litt.948.  -maleri,  et.  (jf.  -bil- 
lede, -stykke  2  samt  Batailleraaleri  osv.  u. 
Bataille^  malerisk  fremstilling,  billede  af  slag 
og  krigsbegivenheder;  ogs.  om  den  kunstgren,  der 
dyrker  dette  maleri.  N ordConvLex.V.306.  Sal.* 
XXI. 731.  billedl.:  Froissart  (var)  for  sin 
Tid  en  Mester  i  Roman-Stil  og  Slag-Maleri. 


orden,  hvori  en  hær  er  opstillet,  ell.  om  selve  40  Grundtv.HVII.605.  HBrix.DD.192.  -mark, 


den  opstillede  hær;  slagorden;  spec.  {^):  for- 
mation, hvori  en  flaade  optræder  i  kamp  (ofte 
i  forb.  som  ligge,  lægge  sig  i  slaglinie^. 
Harboe.MarO.371.  VSO.  Skibene  ankrede  op 
i  Sls^liTde.Etlar.SB.450.  (generalen)  trak 
roligt  sin  Slaglinje  tilbage  til  Avignon.  i?øn- 
berg.DE.39.  -liste,  en.  (ogs.  -list.  ;/. 
FagOSnedk.).  I)  [I.l.i]  (1.  br.)  træstykke,  der 
slaar  mod  noget;  spec:  slagel  (2)  t  tærskevcerk. 


en.  [I.5.2]  (jf.  -plads,  -sted  2;  især  ^)  den 
(aabne)  strækning,  plads,  hvorpaa  en  kamp, 
et  slag  finder  sted;  valplads.  Holst. R.  Drachm. 
DM.167.  Tohaandssværdene  (gik  omkr.1600) 
af  Brug  paa  Slagmarkerne.  rø;7ius»iuseefs 
Billedbog. I. (19 37). [26].  \\  i  sammenligninger 
ell.  billedl.;  dels  om  sted,  hvor  der  hersker  for- 
Virring,  uorden:  Dagligstuen  .  .  lignede  en 
Slagmark.  Jesper£tt'.PF.74.   dels  om  arbejds- 


OpfB.*I.591.  2)  [I.2.3]  (jf.  Anslag  I.5;  bygn.)  50  felt,  diskussionsomraade,  -emne:  et  Koncert 


liste,  som  standser  en  dør  ell.  et  vindue  (der 
slaar  imod)  i  en  bestemt  stilling;  især:  liste 
(jæmskinne)  paa  (kanten  af  en  ell.  begge 
fløje  i)  dobbeU-,  fløjdør.  Gnudtzm.Husb.193. 
233.  HFB.1936.68.  -lod,  et.  (nu  dial. 
Slaa-.  t  bet.  1:  Feilb.  i  bet.  2:  Moth.S461). 
{ænyd.  slaglod,  kølle  (?)  til  at  slaa  med)  I) 
[  1.3.2]  (jf.  Ganglod;  ur.)  lod  (II.2.2),  som 
driver  slagværket  i  et  ur.  Moth.S468.  *(hun) 


bureau,  som  havde  .  .  alle  Nordens  umuligste 
Provinsbyer  til  Slagmark.  Bangf.S.266.  (teo- 
rier om)  Farverne  (en  bevæget  Slagmark  for 
forskeUige  TeoTieT).Tilsk.l921.I.308.  -ma- 
skine, en.  (jf.  Slaamaskine^  0  I)  [I.l.i] 
maskine,  der  virker  ved  slag;  især  (jf.  -spinde- 
maskine, -værk  1)  om  bomuldsspindemaskine: 
OpfB.^VII.468.  Hannover.Tekstil.il. 435.  2) 
[1. 10]  maskine  til  fremstilling  af  støbeforme  til 


tripped'  .  .  hen  til  Uhret  ved  Væggen  |  Og  m  stereotypier.    PapirL.265.    -mekanisme. 


bandt  Slagloddets  Snor  ved  Sømmet,  at 
ikke  den  Gamle  |  Skulde  vækkes.  Pram. 
(Riber. 1 1. 34).  e.br.  2)  (fra  ty.  schlaglot;  vist 
til  I.  Slag  1.1,  og  betegnelsen,  fordi  de  dermed 


en.  0  spec.  [I.l.i]  (jf.  -bolt  osv.)  om  del  af 
skydevaabens  (geværs)  laas.  Sal.*X.586.  Medd 
Rytt.108.  -melodi,  en.  (;/.  I.  Slag  15.5; 
tlagl.)  melodi,  som  slaar  an;  lystig,  moderne 


20* 


311 


ISlasmessiiis; 


iSlaspalver 


312 


melodi;  døgnmelodi;  schlager.  CMøll.F.59. 
EErichs.  Denstore  Dag.  (1919).  89.  t  -mes- 
sings, et.  [I.l.i]  messingslaglod.  vAph. 
(1759).  -metal,  et.  [I.l.i]  (fagl.)  uægte 
bladguld  (tidligere  fremstillet  ved  udhamring) 
til  brug  for  forgyldere.  TelefB.1924.sp.3216. 
-mærke,  et.  [I.l]  (især  arJcæol.)  mxBrke 
efter  slag,  stød  osv.  (stenen)  bærer  Slag- 
mærker, som  om  den  kunde  være  anvendt 
til  Ambolt. Hatt.(Aarb.  1938.209).  \\  spec. 
(jf.  -bule^  om  tilhugningsmærker  paa  flint- 
genstande. SophMull.V0.164.  JohsBrøndst. 
DO.I.350.  -mølle,  en.  [I.2.i]  (møl.)  for- 
malingsmaskine,  hvor  malegodset  (det,  der 
skal  males)  knuses  af  roterende  slagler  ell. 
hamre.  LandbO.*II.89. 

slagene,  v.  se  u.  slakne. 

Slagr-net,  et.  [1.12.*]  (oldn.  slagnet, 
ty.  schlagnetz;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -garn. 
Amberg. 

ISlaisnings,  en.  vbs.  til  III.  slaa  (s.  d.) 
og  II.  slagge  (s.  d.). 

Slag-nammer,  et.  (jf.  I.  Slag  16.5 ; 
jarg.)  effektfuldt  nummer;  sensationsnummer; 
i  en  cirkus:  AarhuusStiftstidende.'^/*1928.10. 
sp.2.  -ord,  et.  (efter  ty.  schlagwort,  egl.: 
slaaende  ord,  jf.  I.  Slag  16.5;  i  bet.  1  til  dels 
m.  tilknytning  til  I.  Slag  6.2,  jf.  Kampord  u. 
Kamp-)   I)  (jf.  -sætning,  -udtryk^  ord  ell. 


ordre  af  bataille  u.  Orden  1.3,  I,  Ordre  1 ) 
opstilling,  i  hvilken  der  kæmpes;  dels  (^, 
især  om  ældre  tiders  forhold):  en  hærs  op- 
stilling, orden,  formation,  naar  der  skal  leveres 
et  slag;  dels  (især  ^):  d.  s.  s.  -linie  2.  SøLex. 
(1808).  Kongeskibet  laae  midt  i  Slagordenen. 
Ing.EM.III.215.  MilTeknO.  de  stillede  sig 
i  Slagorden  (Chr.VI:  (drog  ud)  at  skikke  sig 
i  orden^  uden  tvedeelt  Hjerte.  IKrøn. 12.33. 

10  (italienernes)  Styrker  var  blevet  udviklet  i 
Slagorden.  PoZ."/,2939.23.sp.5.  Om  et  Regi- 
ment siges,  at  det  staaer  i  omvendt  Slag- 
orden .  .  naar  det  har  sin  første  Bataillon 
.  .  paa  den  venstre,  og  sin  anden  Bataillon 
.  ,  paa  den  høire  Fløi  af  Linien.  MilTeknO. 
skæv  (ell.  skraa.  MilConv.VII.487)  slag- 
orden, opstilling  (først  anvendt  af  Epami- 
nondas  i  slaget  ved  Leuktra  371  f.  Chr.), 
hvorved  den  ene,  angribende  fløj  gøres  stærk, 

20  m£ns  den  anden  er  forholdsvis  svag.  Sal.'VII. 
352.  II  (nu  sj.)  om  den  saaledes  opstillede 
hær.  Helvetierne  storme  .  .  Høiene,  hvor 
den  romerske  Slagorden  st&SieT.  Goldschm. 
NSM.I.99.  (han)  raabte  til  Israels  Slag- 
Ordener  (Chr.VI:  slagt-ordener;  1931:  Slag- 
rækker^  og  sagde  til  dem:   hvorfor  droge 

I  ud  at  stille  Eder  op  til  Slag?  i-Sam.27.S. 

II  billedl.  Af  over  600  overhusmediemmer  er 
nu  kun  26  bisper,  men  disse  har  ikke  ringe 


bemærkning,  der  virker  slaaende;  kort,  ram-  30  betydning,  da  de  i  regelen  har  dannet  en 


mende  betegnelse;  især:  sætning  ell.  vending, 
der  kort  og  fyndigt  giver  en  bestemmelse,  en 
karakteristik  af  noget,  og  som  ved  stadig  gen- 
tagelse bliver  gængs;  ofte:  sætning,  vending, 
der  ved  sin  korte,  præcise  form  er  (egnet  til) 
program  for  en  bevægelse,  et  parti;  fyndord; 
motto;  ogs.  om  udtryk  (fx.  vittigheder  stam- 
mende fra  revuer  olgn.),  der  en  kortere  tid  er 
paa  moden  og  navnlig  tilhører  jargon;  mode- 


fast,  konservativ,  højkirkelig  slagorden. 
PLæssøeMuller.DetmoderneEngland.(1905).23. 
De  to  (fodbold)B.o\å  stillede  op  i  den  sidst 
averterede  Slagorden. Poi.*/io2937.S.sp.6.  -pi- 
ge, en.  (jf.  I.  Slag  15.5;  sml.  -tøs;  jarg.) 
livlig,  lystig  pige;  især  (nedsæt.):  letlevende 
kvinde.  Dikkedikkedik.  En  Slagpiges  Oip- 
leYélseT.(bogtitel.l897).  Theodora  er  en  Slag- 
pige af  den  Slags,  som  faar  et  Bæger  med 


ord,  -udtryk.  Jeg  har  paa  mange  Steder  i  40  og  sidder  paa  Knæer  og  kysser.  ChrEngelst 


nune  Bøger  brugt  saadanne  Betegnelser, 
saasom  naar  jeg  kalder  Slottet  Hirschholm 
„Danmarks  Versailles"  .  .  og  jeg  kalder  til- 
lige saadanne  Udtryk  „Slagord",  der  paa 
én  Gang  tjene  som  Udgangspunkt  for  en 
Udvikling  fra  Lærerens  Side  og  tillige  ere 
et  ypperligt  Euskemidåel  HejmdaU*/il870. 
3.sp.3.  Brandes.E.ll.  Hendes  Sprog  var  maa- 
ske  ikke  saa  udsøgt .  .  og  hun  benyttede  lidt 


Jeghusker — .(1918).203.  han  synker  hen, 
træt  af  Vesterbros  Slagpigers  Elskov.  FFed. 
(NatTid.*/iil926.Aft.2.sp.l).  -pinkert,  en. 
[I.4.2]  (jf.  -skilling;  kbh.)  metalknap  til 
klinkspil.  OrdbS.  -plads,  en.  [I.6.2]  (sj.) 
slagmark;  valplads.  Jørg.KR.91.  -plan,  en. 
[I.5.2]  de  for  en  kamp,  et  slag  af  overkom- 
mandoen trufne  bestemmelser,  navnlig  m.  h.  t. 
angreb.  MilConv.VII.489.  Scheller.MarO.   \\ 


for  mange  „Sla,gorå".EBrand.UB.230.  Slag-  50  overf.:  plan  for  fremgangsmaade.  (han  stu- 


ordet  fra  den  store  Revolution:  Frihed,  Lig 
hed  og  BTodeTs\ia,h.Munch.(Tilsk.l903.118) 
Goddag,  gamle  Dreng  —  det  var  rart  at  se 
Dig  igen!  —  Ja,  og  omvendt!  sagde  Otto 
leende.  Det  var  det  sidste  Slagord.  Bucfeft. 
Su.1.68.  2)  (især  bibliot.)  om  de  vigtigste  ord, 
„hovedordene",  hvorefter  lister,  kataloger  over 
emner  ordnes.  For  de  her  meddelte  ordsprogs 
vedkommende  er  af  mig  forsøgt  en  ordning 
efter  „slagord".  KKdlund.( Småstykker. (1884- 
91).140).  BibliotH.*II.495.  jf.  smst.415.422. 
428f.  sml.  Slagordskatalog.  Bl&T.  -or- 
den, en.  [1. 5.2]  {ænyd.  d.  s.,  sml.  holl. 
slagorde;  jf.  Kamp-,  Slagt-orden  samt  orden, 


derer  hendes)  Karakter  for  .  .  at  lægge  sin 
Slagplan  (0:  til  at  erobre  hende).  Brandes. IV. 
92.  Eriksholm.J8.199.  -presse,  en.  [I.l.i] 
0  apparat  til  presning,  presse,  der  virker  ved 
et  slag,  stød;  spec.  (jf.  -værk  1):  stanzemaski- 
ne. OpfB.UI.271.  Gaslnd.l9.  -prøve,  en. 
[I.l.i]  I)  (jf.  -bøjeprøve,  -forsøg^  0  materiaU 
prøve  (fx.  for  staalstøbegods),  hvorved  et  prøve- 
legeme udsættes  for  gentagne  slag  fra  bestemt 
60  højde  af  en  hammer  med  bestemt  vægt.  Tekn 
MarO.  Thaulow.MO.102.  \\  om  selve  prøve- 
legemet. Bl&T.  2)  (^,  foræld.)  prøve  af  sabel- 
klinger ved  hug  mod  slagbuk.  MR.1838.94. 
-pulver,  et.  [I.6.2]  (apot.,  foræld.)  pulver 


313 


Slagpumpe 


Slags 


814 


med  lign.  anvendelse  som  slag-balsam,  -draa- 
ber.  Amberg.  FolkLægem.III.99.  -pmnpe, 
en.  {ty.  schlagpumpe,  holl.  slagpomp;  især 
foræld.)  I)  [1. 2.1]  alm.  pumpe,  der  drives  ved 
pumpeslag  med  en  (næsten  horisontal)  pumpe- 
stang ell.  nikke  (II).  Forordn.^y  1x1757. §2.  de 
publiqve  Slagpomper  ved  Canalerne.  sms^. 
^*'il799.§75.  Funch.MarO.II.121.  Scheller. 
MarO.  2)  [I.II.2]  4>  lensepumpe  i  skibs- 
siderne (slagene)  i  meget  fladbundede  skibe. 
R6ding.V304.  Harboe.MarO.315.  Sal.XIY 
757.  -pølse,  en.  [LII.3]  (jf.  bornh.  slag- 
rullepelse  (BornhOS.);  nu  dial.)  pølse  (især: 
rullepølse)  af  kalve-  ell.  lammeslag.  Huusm. 
(17 93). 119.  UfF.  -pøs,  en.  (jf.  holl.  slag- 
puts, til  holl.  (water)  slaan,  øse  (vand)  op  (jf. 
III.  slaa  16.1^;  sml.  Kaste-,  Stangpøs;  4>> 
nu  især  i  koffardimarinen)  stor  sejldugspøs 
(nu:  med  læderbund  og  jcernringe  foroven  og 
forneden),  som  bruges  til  at  hejse  vand  op 
med  ved  spuling;  admiral  (II).  Roding.VII. 
Anhang.  69.  Harboe.  MarO.  321.  Kusk  Jens. 
Søm.47.  -rad,  en.  [1.5.2]  (poet.,  sj.)  d.  s.  s. 
-række.  *De  stode  tause  |  I  ordnet  Slagrad. 
Boye.Brødr.147.  -regUf  en.  [1.2.3]  {ænyd. 
d.  s.,  sen.  fsv.  slaghrågn,  mnt.  slachregen 
(ty.  schlagregenj;  jf.  -vand  l.i ;  især  fagl. 
(bygn.)  ell.  dial.)  stærk,  voldsom  regn(byge), 
der  pisker,  slaar  haardt;  plask-,  skylregn. 
Moth.S469.  naar  Jorden  ved  en  Slagregn 
skylles  fra  (stengærdet),  falder  jo  Steenene 
eiteT.Fleischer.AK.166.  en  Storm  med  Slag- 
regn. JFJetw./^Z).il2.  Suenson.B./7/.329.446. 
FrGrundtv.LK.246.  Halleby.17.  jf.  Slag- 
regnsheskyttelse. HFB.1936.230.  -rem, 
en.  [1.1.3,  2.1]  (fagl.)  rem  i  seletøj,  der  over 
krydset  er  fæstet  til  halerem  og  skagler  for  at 
hindre  hesten  i  at  slaa  over  skaglerne.  Sal. 
XV 1. 206.  BerlKonv.XIX.462.  -replik,  en. 
(jf.  -ord  1;  sj.)  rammende  replik;  replik  af 
slaaende  virkning;  slagfærdig  bemærkning. 
Hun  satte  sin  Torvekiirv  ned  (for)  at  kunne 
expedere  sin  Slagreplik  hen  ad  Strædet  .  .: 
„Ja,  ja,  Jomfru!  Fordi  De  gaar  med  Bom- 
mesis Underbuxer,  skal  De  ikke  tro,  at  jeg 
vil^  tigge  Dem  om  ^ogeV'Schand.BS.211. 
-ring,  en.  (jf.  Slaaring^  ringlignende  gen- 
stand, med  hvilken  et  slag  udføres,  ell.  mod 
hvilken  et  slag  rettes;  især  [1.2.2]:  I)  J^  lille 
med  et  spidst  plekter  udstyret  ring  (anbragt 
paa  tommelfingeren),  hvormed  slagciterens 
strenge  anslaas.  HPanumB.ML.655.  2)  (fagl.) 
den  del  af  en  ( kirke )klokke,  hvorimod  knebelen 
slaar.  Sal.X.628.  DanmarksKirker. Sorø  Amt. 
(1936). 439. 607.  -ram,  et.  [I.2.i]  0  den 
del  af  en  dampmaskines  ell.  motors  cylinder, 
som  stemplet  gennemløber.  SkibsMask.72. 
-rjgget,  adj.  [III]  (jf.  slejrygget;  dial. 
(fynsk))  om  hest  (kreatur):  svejrygget.  Lunde. 
F.81.  Kværnd.  billedl:  Far  købte . .  aUe  de  Bø- 
ger, han  evnede,  og  hans  Reoler  var  alle  slav- 
ryggede.  Fynsk  Hjemstavn.  1938. 140.  -ræk- 
ke, en.  spec.  [I.6.2]  (jf.  -rad;  1.  br.):  række  af 
kæmpende  (krigere,  soldater);  ogs.:  krigere  op- 


stillet i  række;  slaglinie,  -orden.  Fodfolkets 
Slagrækker  bleve  brudte,  og  det  led  et  stort 
mdeTlsig.Molb.DH.II.252.  en  Krig,  hvor 
Adelsbaaren  og  Bonde  .  .  stiller  sig  frivillig 
i  Slagrækken.  5C4nd.ML.467.  lSam.17.8 
(1931;  se  u.  -orden^.  -rør,  et.  [I.l.i]  (jf. 
-fængrør;  Jjj^,  1.  br.)  brandrør,  fængrør,  hvor 
ilden  frembringes  ved  et  slag  (med  perkussions- 
apparat)  mod  en  fænghætle.  MilitærTidende. 

10  1894.409.  D&H.  -rørt,  paH.  adj.  [I.6.2] 
(sml.  -syg;  hos  sprogrensere,  sj.)  ramt,  rørt  af 
slag;  apoplektisk  ell.  epileptisk,  et  Slagrørt 
Menneske. Matth.9.1(0Guldb.).  jf.  Selmer. 
FO.II.50.  SvClaus.NM.lOO. 

Sl&gfif  en  ell.  (nu  noget  sjældnere  i 
rigsspr.  og  nu  næppe  i  best.  f.)  et  (jf.  VSO. 
MO.  Levin.Gr.1.54.  Saaby.'  samt  Esp.307. 
UnivBU.380.  Brenderup.§79.  Flemløse.120). 
[slags]  Høysg.AG.7.35.  flt.  d.  s.  ell.  (dagl, 

20  spøg.)  -er  ( AKohl.MP .1 .45.94.  Svedstrup. 
Fortællinger. (1929). 21).  ||  ofte  retter  Slags  sig 
i  tal  (nu  dog  sj.  de  slags^  og  (især  i  noget 
gldgs.  spr.  og  dial.)  i  køn  efter  artsbetegnelsen, 
hvortil  det  er  knyttet;  jf.  Levin.Gr.II.76. 
Dania.III.124.  LollGr.42.  BornhOS.;  som 
eksempler  kan  anføres:  alle  slags  fugle. 
Ez.39.17(Chr.VI).  *de  slags  Supper. FrHom. 
PM.19.  alt  Slags  (1909:  al  Slags^  Ondt. 
Katek.§104.  jeg  har  antaget  det  for  at  være 

30  en  Slags  Spaabog  .  .  min  Ven  E.  T.  har 
senere  gjort  mig  opmærksom  paa,  om  det 
ikke  skulde  være  Text  til  et  Slags  Spil. 
VilhThoms.Afh.1 11.323.  Har  du  glemt,  at 
jeg  ogsaa  er  et  Menneske  —  et  Slags  Men- 
neske i  alt  Fald  —  en  Slags  Kunstner. 
ERode.BÆ.85.  ||  undertiden  (navnlig  i  ældre 
tid  og  især  i  bet.  1  (og  3))  sammenskrevet  m. 
foreg.  adj.  ell.  pron.;  fx.:  *Jeg  . .  |  Andreslags 
Ting  maae  bekymre  mig  om. Bagges.Ungd. 

40  11.127.  italienske  Sange,  Sonetter  og  anden- 
slags Digte. NMøll.VLitt.1 1. 405.  De  staae  i 
enslags  Forbindelse  med  hinanden.  FiSO./. 
648.  mangeslags  Møhler.  FrPoulsen.MH.il. 
12.  S&iQmesl3igs.vAph.(1759).  se  endvidere  &l- 
(le)-,  flere-,  mange-,  nogenslags  u.  bet.  3. 
(ænyd.  slags,  slaus  (i  forb.  som  adskillige,  an- 
den, tvende  slags.  Kalk.III.871.V944),  sv., 
no.  d.  s.,  jf.  isl.  tvenns  slags,  nt.  allerlei  slages, 
ty.  schlages  (i  forb.  som  leute  dieses,  eines, 

so  gleiches  slages,  nu:  von  diesem  schlag  osv.); 
egl.  gen.  af  I.  Slag  IO.2,  anv.  beskrivende  i  forb. 
som  alle,  mange  slags  (jf.  FalkT.Synt.50); 
fortrænger  II.  Haande  ||  navnlig  i  talespr.) 
som  udtr.  for,  at  noget  ell.  nogen  er  af  en 
vis  (ofte:  nærmere  angivet)  beskaffenhed 
ell.  natur:  gruppe  af  individer,  ting,  som 
har  væsentlige  egenskaber  tilfælles;  klasse; 
sort;  tidligere  ofte  om  underafdeling  af  slægt, 
art  (6.1),  ell.  om  race. 

60  I)  t  forb.  m.  flg.,  direkte  tilknyttet  subst., 
substantivisk  led  (se  ogs.  bet.  B).  \,i)  i  egl.  bet. 
(nu  iscer  nærmere  bestemt  ved  num.  ell.  pron. 
den,  adj.  som  adskillig,  enkelt,  forskellig;  om 
faste  forb.  som  al,  flere,  mange,  nogen,  samme 


316 


ISla|»:8 


SSlags 


316 


slags  se  bet.  3).  de  nedbrøde  de  altere,  som 
vare  bygte  af  det  andet  slags  folk  (1871:  de 
fremmede  Fo\k). 2Makk.l0.2(Chr.VI).  Mand 
binder  en  Bog  ind  udi  10  slags  Bind.  Holb. 
Bars.11.6.  Bavianer  ere  et  slags  store  Abekat- 
ter. Graah.PT.I.153.  Ethvert  Slags  Træ  skal 
have  den  Grund,  som  det  ehker.  Schytte.IR. 
11.287.  det  værste  Slags  Coqnetter.Gylb.IV 
194.  Konjunktiv  bruges  i  enkelte  Slags  Bi- 
sætninger. Dahlerup.SprH.27.  forskellige  Slags 
Tungetale  (1819:  adskillige  TungemaalJ. 
lCor.l2.10(1907).  de  tre  Slags  særligt  Offer, 
Almuen  skal  .  .  udrede.  HBrix.DD.26.  \\  som 
bestemmelse  ved  Maade.  Der  ere  3  Slags 
Maader,  som  man  betiener  sig  af  at  canoni- 
sere  Mennesker  ]^3iSi.Holb.Ep.IY8.  paa  en 
slags  maade,  (jf.  bet.  1.2;  nu  næppe  br.) 
paa  en  vis  ell.  paa  en  ell.  anden  maade.  de 
tro  .  .  at  de  afdødes  Siele  paa  en  slags  Maade 
skulle  advare  de  lex  ende.  Kr  af  t.VF. 362.  Flei- 
scher.B.178.  R.  havde  ogsaa  paa  en  Slags 
Maade  spillet  ham  et  Ynds.  NyerupRahb.IY 
51.  II  i  sjældnere  forb.  m.  num.;  især  tusind 
slags.  Naturen  .  .  udbreder  sine  tusindslags 
Frembringelser.  Mynst.Præd.lI  .107 .  Jorden 
ligger  for  os,  fyldt  med  tusindslags  Gaver. 
sa.C'V.7.  1.2)  i  ubest.  f.,  som  udtr.  for,  at 
noget  er  at  henregne  til,  minder  om  ell.  kan 
sammenlignes  med,  er  noget  i  retning  af  det, 
det  flg.  subst,  betegner;  ofte  nedsæt.,  som  be- 
tegnelse for  utilstrækkelighed,  tarvelighed,  lav 
værdi.  Fra  Ringen  distingveres  Kimen,  som 
er  et  Slags  Klokke-Si^m.  Holb.  Ep.  1 1. 82.  Hun 
havde  merket  .  .  en  Slags  Forlægenhed  hos 
Propheten  (Elisa)  naar  han  kom  i  hendes 
Buus.NordBrun.TT.lO.  et  Slags  Sky  har 
holdt  Oprørerne  tilbage  fra  at  nærme  sig 
Kongens  Ferson.  Molb.DH.II.123.  *Hun  er 
—  jeg  veed  ei  ret,  hvordan  —  |  I  Slægt  med 
mig  og  Mine  .  .  |  Hun  er  et  Slags  Cousine. 
Heib.Poet.VIII.232.  *Til  et  pigesødt:  God- 
morgen! har  jeg  brummet  et  Slags  Svar. 
SigfrPed.NSVSO.  jf.  saadan  4:  det  var  da 
saadan  en  Slags  nymodens  Kloak. ZirA;. 
NT.34.  (gengangeren:)  *Jeg  elsker  dig,  som 
en  Slags  Fader. Bagges.Gieng.42.  jeg  var 
med  som  en  slags  fredsmægler  j 

2)  i  selvstændig  anv.  (ofte  efter  præp. 
åi).  2.1)  i  al  olm.  Klæder  af  to  Slags, 
vævet  tilsammen  (1931:  Klæder,  der  er 
vævet  af  to  Slags  Garnj. 3Mos.29.29.  dette 
Slags  (o:  onde  aander)  farer  ikke  ud  uden 
ved  Bøn  og  Faste.  3/a«/i.27.22.  *Odin  gav  os 
Kræfter  |  Af  høistforskielligt  Slags  (Oehl. 
ND.247:  *Odin  gav  os  |  Særskilte  Kræfter; 
hver  maa  hr\i^es).Oehl.(1831).I.18.  en  Egn, 
hvis  Skiønhed  er  af  det  alvorlige  Slags. 
Molb.UV.128.  Karlens  Skraa  var  af  den 
tykke  Slags. Elkjær. HF. 5.  jf.:  *De  bragte 
Føring  strax  |  Af  Æg  og  Melk  og  Smør  og 
Høns  I  Og  andre  gode  Slags.  Winth.HF.109. 
Il  om  underordnet  begreb  ell.  kategori  (species; 
jf.  Digt-,  Over-,  Skriftslags^;  tidligere  under- 
tiden i  zool,  bot.  spr.  (jf.  HjælpeO.),  nu  især 


(gart.)  om  sorter,  varieteter  af  frugter  ell. 
(især  dial.)  om  racer,  stammer  af  dyr.  du  skal 
ikke  lade  dit  Kvæg  parre  sig  med  et  af 
et  andet  Slags  (Chr.VI:  med  andet  slags; 
1931:  lade  to  Slags  Kvæg  parre  sig  med 
hma,nden).3Mos.l9.19.  (forfatterne  har)  skil- 
dret enhver  .  .  Gienstand  udi  lige  saa  for- 
skiellige  Slags,  som  Naturen  beopagter  i  sine 
Verker,   hvor  utallige   Stykker  høre  til  et 

10  Slags,  og  utallige  Slags  til  een  Art.  SorøSaml. 
1.46.  Æbler  og  Pærer  (kan),  uagtet  at  Kier- 
neme  ere  tagne  af  de  allerbedste  Slags, 
slaae  tilbage  til  deres  gamle  og  vilde  Art. 
Fleischer.HB.290.  i  Norditalien  saae  jeg  ikke 
mindre  end  to  (skorpioner).  De  vare  af  den 
gule  Slags,  der  ikke  ansees  som  synderlig 
iaxl\g.Hauch.MfU.168.  vil  (man)  overlade 
valget  til  mig,  skal  jeg  efter  evne  gøre  det 
bedst  mulige  udvalg  .  .  og  tilbyder  således 

20  efter  mit  valg  af  slags:  Æbler  (osv.).Pris- 
fortegnelse.l884.(OrdbS.).  jf.  Faare-  (Prosch. 
Faarets ogSvinetsAvlogPleie.^(  1883).22) ,  He- 
ste- f'den  spanske  Hest  (maatte)  dele  sin 
Betydning  med  Nordevropas,  og  især  Nord- 
sølandenes, svære  Hesteslags.  Møiii/.///.5<?. 
LandmB.11.157.  sml.  Hesteslag  u.  I.  Slag 
10.2 j,  Træ-  ^Ved  finere  Træarbejder  kræves 
det  ofte,  at  tynde  Plader  af  kostbart  Træ 
.  .  skal  dække  en  ringere  Træslågs.  Haand- 

30  gern.308.  de  to  Forestillinger:  Træ  og  Urt  .  . 
har  vi  sondret  .  ,  ud  i  mange  Træslags  og 
Vrtd^rter.  VVed.G.174),  Uldslags  (Prosch. 
F  aarets  og  Svinets  Avl  og  Pleie.  (1863).  67).  — 
(sj.)  m.  h.  t.  mineraler  olgn.:  Suhm.II.61.  jf.: 
Sydende,  smeltende  Stenmasser  .  .  har  væl- 
tet (havbundens)  Lag  omkring,  omdannet 
dem  til  ny  Stenslags  ved  Hedens  Magt. 
NCRom.  Læsebog.  III.  (1887).  300.  D&H.  II. 
339.  II  (jf.  Folkeslags  2)  om  (gruppe,  type  af) 

40  mennesker  m.  h.  t.  deres  aandspræg,  anlæg, 
opdragelse  ell.  familieforhold,  samfundsstil- 
ling, (især  i  forb.  m.  karakteriserende  (navnlig: 
rosende)  adj.).  tre  slags  (1871:  tre  Slags  Men- 
neskerj  hadede  min  siel  .  .  en  fattig,  som 
er  hoffærdig,  og  en  riig,  som  er  en  løgner, 
og  en  gammel  h.oei-kaTl.Sir.25.2 (Chr.VI). 
*du  er  en  Ven  af  det  ærlige  Slags.  Oehl.(1831). 
IX,1.51.  en  forløben  Konstberiderske  af  det 
fornemme  Slags.  Ing. EF. VI. 23.  *Min  Moster 

50  var  en  simpel  Enke,  |  Ret  af  det  ægte,  gamle 
Slags.  Winth.V 6.  Hans  Fader  er  en  Ægte- 
mand og  Huusfader  af  første  Slags.  Cit.1832. 
(Hjort.B.II.309).  de  to  Slagser  af  Menne- 
sker .  .  de  puurt  unge  .  .  eller  de  meget  ad- 
stadige. AKohl.MP. 1. 94.  Talen  viser  ham 
som  en  udpræget  Polyhistor  af  Tidens  sæd- 
vanlige Slags.CSPet.Litt.882.  jf.:  hun  havde 
.  .  mærket,  at  Ørvarodds  Sind  og  Hu  var  af 
et  eget  Slags.Oehl.XXXII.84.  af  den  rig- 

60  tige  slags  olgn.  (jf.  rigtig  4.2):  Provsten  er 
.  .  en  Mand  af  det  rette  Slags.  HFEw.JF. I. 
326.  iron.:  nu  gik  det  som  en  Sladder  gen- 
nem hele  Byen,  at  Rasmus  var  en  af  den 
rigtige  Slags,  at  han  selv  havde  været  from, 


317 


ISlacH 


l^lass 


318 


men  var  faldet  trsi.  Lauesen.  MF. 208.  2.2) 
efter  poss.  pron.  (gen.  af  personligt  pron.) 
som  betegnelse  for  en  vis  arts  specielle  egen- 
skaber, omraade,  handUmaade  m.  m.  Men- 
nesker af  dit  Slags  opdrager  man  ikke;  thi 
de  opdrage  sig  selv.  HawcA./ ¥57.  folk  af 
Deres  (min,  hans,  hendes)  slags  (o:  folk  som 
Dem  osv.)  \  ||  især  efter  sin,  sit.  Gud  gjorde 
vilde  Dyr  paa  Jorden  efter  sit  Slags  (1931: 
efter  deres  Arter^,  og  Fæ  efter  sit  Slags  lo 
(1931:  Kvæget  efter  dets  Arter). lMos.1.25. 
glenten,  og  skaden  med  sit  slags  (1871:  deres 
ATteT).3Mos.ll.l4(Chr.VI).  Hver  Plante 
har  sit  eget  Slags  af  lnsekt.Suhm.il. 68. 
navnlig  i  forb.  af  (EWolff.(1779).  Loko- 
motiv!.1938.193.sp.l)  ell.  (oftest)  i  sin  (sit) 
slags,  (jf.  III.  sin  4.4^  i  sin  art;  paa  sit 
omraade;  paa  sin  vis.  (undertiden  i  sætn.  m. 
subj.  i  flt.  uden  kongruens  ml.  dette  og  det 
poss.  pron.).  et  Mesterstykke  af  det  Latter-  20 
lige  i  sit  Slaigs.SorøSaml.1.72.  Han  er  duelig 
i  sit  Sla,gs.vAph.(1772).III.  (kisterne  er)  i 
sit  Slags  noget  iuldkorament.  Molb.Dagb.130. 
FMøll.II.45(se  u.  egen  3^.  Pigen  hed  Thyra 
og  Hunden  Karo,  og  efter  Hans's  Beskri- 
velse maa  de  have  været  lige  storartede, 
hver  i  sit  Slags.  Skovrøy.Fort.l 39.  De  to  dan- 
ske Kogebøger  er  i  sin  Slags  de  ældste  be- 
varede i  Europa,. OFriis.Litt.77.  ene  (Bl&T.) 
ell.  eneste  (se  eneste  1.5^  ell.  (nu  oftest)  30 
den  eneste  i  sit  slags,  om  noget  enestaaen- 
de.  vi  skal  blive  det  eeneste  Par  i  sit  Slags. 
Wand.(Skuesp.IV15).  denne  Pige  er  den 
Eneste  i  sit  Slags.  Kier k.  1.17 3.  2.3)  (dagl.) 
i  best.  /.;  ofte  m.  prægnant  bet.,  om  den  noksom 
bekendte  art,  klasse;  dels  m.  rosende  bet.:  den 
gode,  rette,  rigtige  art;  dels  m.  nedsæt,  bet.: 
den  uheldige,  slemme  art.  *(jeg)  Tilstaaer,  at 
der  mellem  Slagset  (0:  menneskene)  findes 
Mangt  et  høyst  fortreffeligt  Gemyt  .  .  |  Men  40 
selv  mellem  disse  og  Gud  Fader,  |  Tænker 
jeg  mig  dog  et  Pokkers  Spring.  TJBruun.  F/. 
353.  et  trykt  Hallestempel  med  Datum  paa- 
klistres Vårene,  med  Angivelse  af  Slagset  og 
Stykkernes  Antal.  Blich.  (1920).  XXII.  159. 
(jeg  er)  klar  over,  hvad  De  indeholder,  og 
paa  hvad  Maade,  Slagsen  som  Dem  skal 
behandles.  Howalt.DB.72.  H.  er  en  konsul 
af  den  rigtige  slags.  Englænderne  har  en 
gentleman  til  konsul  .  .  Danmark  har  .  ,  50 
ingenting,  hverken  konsul  eller  minister. 
Nej,  H.  er  slagsen.  K  Dahlerup. Mandfolk. 
(1934). 182.  i  flt.:  Nu  véd  jeg  .  .  at  Cham- 
pagne snart  hedder  Mumm  og  snart  Heid- 
sick  og  snart  noget  helt  andet  igen.  Jeg  véd 
ovenikøbet,  hvilken  af  Slagsene  jeg  bedst 
kan  lide.  Nans.J D.162.  ||  navnlig  i  forb.  af 
slagsen  (jf.  af  arten  u.  Art  5.i).  Jeg  er  selv 
Pige,  og  veed  hvad  der  skal  til  (0:  hvordan 
man  skal  behandle  mænd).  Hun  er  ogsaa  af  60 
Slagset.  TBruun.  Kierlighedpaa  Prøve.  (1781). 
28.  ♦„Han  havde  skaaret  sig  med  Saxen!"  | 
Det  var  et  Selvmord  sgu  af  Slaxen.  Rantzau. 
D.Nr.41.   Han  var  altsaa  en  Sværmer  lige 


til  Benpiberne,  en  Dansker  af  Slagsen. 
JVJens.EE.74.  dette  franske  Lystspil  .  .  er 
et  endog  ualmindelig  pauvert  Eksemplar 
af  Slagsen. Pol."/,1920.10.sp.l.  en  dame  af 
slagsen,  se  Dame  3. 

3)  i  særlige  forb.  m.  pron.,  adj.  olgn.  (om 
sin,  sit  slags  se  bet.  2.2).  3.1)  al  slags  (ogs., 
især  ved  subst.  i  flt.:  alle  slags.  —  alt  slags; 
sj.  ved  subst.  i  flt.:  altslags  fornøielige  .  . 
Billeder. SophMull.VO.578)  ||  svarende  til 
bet.  1:  al(le)  mulige;  forskellig(e);  alle  haan- 
de  (1).  Man  finder  .  .  Feyl  hos  Folk  af  alle 
slags  Stand.  Holb.Plut.1 1.4.  skarpe  Love  (blev) 
givne  mod  al  Slags  Spaaen  og  Hexen.£n- 
gelst.Qvindekj.104.  al  Slags  Daarligheder,  al 
Slags  Vantro,  al  Slags  Synd  erholder  andre 
. .  Navne.  Mynst.Præd.II.139.  hun  formaaede 
sin  Mand  til  at  tage  Deel  i  alleslags  Forly- 
stelser. 6rj/l&.A^ot;ei.//.6(?.  han  optoges  af  alle 
Slags  Mystik.  VilhAnd.Litt.il. 225.  alle  Slags 
Yisk.CSPet.Litt.761.  Købmænd  og  Krigere 
og  al  Slags  farende  YQlk.OFriis.Litt.35.  al 
slags  lige,  se  III.  Lige  2.  al(t)  slags 
vejr,  se  Vejr.  alle  haande  slags  ^nationer 
olgn.),  se  II.  al  4.4.  al(le)  mulig(e)  slags: 
Tode.VI.91(se  mulig  I.2).  Skotøjsfabriker, 
Tekstilfabriker,  alle  mulige  Slags  Fabriker. 
Ekstrabl."/tl939.1.sp.2.  \\  i  selvstændig  anv.; 
dels:  enhver,  hvilken  som  helst,  forskellig 
art.  Vi  see  .  .  en  stor  Mængde  Folk  af 
alle  Slags  at  holde  sig  til  (Jesus).  Vogeli- 
us.Præd.9.  Der  var  .  .  mange  tusind  an- 
dre dyr  af  alle  tænkelige  slagser.Svedstrup. 
Fortællinger.  (1929).  21.  dels  (nu  1.  br.)  i 
mere  ubest.  bet:  alt  muligt;  hvad  som  helst; 
alle  haande  (2).  Moth.S473.  vAph.(1772). 
III.  Der  er  noget  af  Alleslags  i  denne 
Ret  Mad.VSO.I.144.  Et  Hæfte  med  Alle- 
slags er  iøvrigt  færdigt  og  vil  udkomme  om 
en  Uges  Tid  eller  to.  PVJac.Breve.223.  der 
seilede  Alleslags  hen  over  den,  Pinde,  Straa, 
Stumper  af  Aviser. ECAnd.(1919).II.148. 
Hvad  snakker  han  og  Smed  Johansen  om, 
naar  de  er  sammen?  —  Aa  —  om  alle  Slags. 
Schand.TF.I.lOO.  3.2)  den  (det,  de)  slags; 
dels,  svarende  til  bet.  1:  saadan;  slig;  under- 
tiden let  nedsæt.,  om  noget,  man  ikke  bryder 
sig  om,  foragter.  Jeg  hevner  mig  paa  det 
slags  folk  (1871:  deres  Slægt^,  som  er  af 
Ægypten.Jud.6.5(Chr.VI).  Jeg  vil  give 
hende  Opskrift  paa  de  slags  Drik  og  Spiser, 
hun  skal  holde  sig  ha.Holb.Bars.il 1. 6.  det 
(sa.Vgs.(1731)II.6:  den;  slags  Drick  (o: 
kaffe). sa.Vgs.III.l.  Arthur  hørte  til  de  Slags 
Mennesker,  hvis  Natur  vanskelig  bliver  dem 
selv  klar.  Hauch.IV.130.  *nu  er  det  vistnok 
femte  Gang,  |  Du  kommer  mig  med  den 
Slags  slemme  \aas. JakKnu.Va.94.  ||  dels 
svarende  til  bet.  2;  ofte  nedsæt.,  om  noget  lige- 
gyldigt, værdiløst,  foragteligt.  Hun  er  icke  af 
de  slags,  der  dølge  deres  Kiærlighed.  Ji2 
Paulli.N.63.  (han)  var  et  Menneske  af  det 
Slags,  som  ikke  findes  hver  Dag.  Allevegne 
gives   der  gjerrige,   misundelige,   haardhjer- 


319 


Slags 


SSlags 


320 


tede,  hadefulde;  men  .  .  sjælden  nogen,  der 
i  een  Person  forener  alle  disse  Egenskaber. 
(han)  var  en  saadan  Sjældenhed. Biicft. 
(1920). XXV  1 1. 50.  Man  tror  ogsaa  gerne,  at 
man  selv  har  meget  mindre  Forstand  paa 
den  Slags  (o:  behandling  af  spædbørn).  Johs 
Wulff. T. 13.  m.  prægnant  bet.  (jf.  u.  bet.  2.z): 
I.  fandt  sig  ikke  i  den  sl&gs.  Freuchen.R.106. 
især  i  forb.  være  af  den  slags,  have  en 
saadan  (daarlig)  karakter  ell.  moral;  være  saa  lo 
slem,  ufin  olgn.  Chievitz. F G. 3.  Naa,  du  er  af 
den  Sl&gs\GJørg.GF.28.  og  (eller)  den 
slags,  og  (eller)  mere  af  samme  ell.  lignende 
art;  og  (eller)  lignende;  og  saadan(t).  Illu- 
sioner og  den  Slags,  dem  har  jeg  sgu  ikke 
mange  &i.JPJac.II.194.  Vær  nu  ikke  gan- 
ske forrykt  og  tro,  at  De  har  fiere  Hjerner 
og  den  Slags] Buchh.UH. 49.  Hun  var  meget 
trofast  og  den  Slags,  men  hun  var  ingen  Be- 
ga.\élse.LeckFischer.KM.143.  naar  man  rig- 20 
tig  er  ked  af  noget  eller  fryser  eller  den  Slags. 
BerlTid.'/iol939.Sønd.l6.sp.l.  3.3)  een,  eet 
slags,  (jf.  een  haande  u.  II.  Haande^  een  (be- 
stemt) art,  sort;  een  og  samme  (art,  sort).  *En 
Doctor,  og  Soldat,  som  begge  dræbe,  slagte, 
I  De  ere  et  slags  Folk,  jeg  ingen  Forskiel 
8eeT.Holb.Paars.168.  *Hans  svage  Syn  kun 
eet  Slags  Ynde  f&tter.  Blich.  (1920).  Y 131. 
JLocher.Aargangl929.(  1930). 100.  talem.:  eet 
slags  klædebon  og  lov  skikker  sig  ej  paa  alle  30 
steder,  se  Klædebon,  jf.  Haande  sp.594'^^: 
Man  kand  blive  keed  af  een  slags  Mad, 
man  kand  blive  kied  af  een  slags  Kone.  Holb. 
LSk.III.6.  3.4)  flere  slags,  (jf.  flere  haande 
u.  II.  Haande^  mere  end  een  art,  sort;  adskil- 
lige arter,  sorter.  Der  ere  flere  Slags  Æbler. 
VSO.  MO.  Flere  Slags  Assimilationer.  »SaL* 
XXII. 7 30.  II  (sj.)  forskellige  (arter).  Af  flere- 
slags Retter  kan  man  snart  spise  for  meget. 
VSO. 11.97.  3.5)  ved  spørgende  pron.,  især  i  40 
forb.  hvad  slags,  hvordan  slags  Folck  er  de 
Trojaner.  Holb.  tJl.II.2.  provsten  spurgte  ham, 
om  han  vidste,  hvad  slags  provster  der  var 
tiL.Krist.Ordspr.412.  Hvorledes  oprejses  de 
døde?  hvad  Slags  Legeme  (1819:  hvordant 
et  Legeme^  komme  de  med?  lCor.15.35 
(1907).  Ø-Listen  i  .  .  Kong  Valdemars 
Jordebog  nævner  .  .  ved  hver  0,  hvad  Slags 
Vildt,  der  var  paa  Øen.  AGarboe. Agersø. 
(1938). 33.  jf.  bet.  2:  vi  veed  nu  Alle,  af  50 
hvad  Slags  Veronica  er.  Hauch. II  1. 289.  || 
(jf.  hvad  haande  u.  II.  Haande^  i  forb.  m. 
pron.  m.  sammenfattende  bet.  Hvo  som  far 
med  oplagt  Raad  til  anden  Mands  Huus, 
eller  Gaard  .  .  eller  Eje,  eller  hvad  Slags 
(0:  hvilken  som  helst)  Bolig  det  er.  DL.6 — 9 — 1. 
(dial.:)  Nogle  mente,  det  var  Tæresyge  (han 
var  død  af)  —  andre  holdt  fast  ved,  at  det 
kuns  var  Herrens  Vilje.  Doktoren  havde 
sagt:  Tyfus.  Men  ded  ku  jo  betyde  hver  m 
Slavs  ^a;  hvad  det  skulde  være).Gravl.EB.74. 
3.6)  ingen  slags,  (jf.  ingen  haande  u.  II. 
Haande^  ingen  som  helst.  Paa  ingenslags  Maa- 
åe.vAph.(1764).   Ingenslags   Middel  er  saa 


stmkt.sa.(1772).III.324.  ingen  Slags  Sygdom 
er  mere  almindelig  end  åenne.HMatthiess. 
DK.34.  3.7)  mange  slags  (sj.ient.  mangen 
(en)  slags.  *Saa  mangen  en  Slags  Dands  i 
Verden  her  vil  læres.  Saml  Danske  Vers.  III. 
239),  (jf.  mange  haande  u.  IL  Haande^  nu 
især  i  anv.  svarende  til  bet.  1 ;  ved  subst.  i  flt. 
ell.  ved  subst.  i  ent.  m.  koll.  bet.:  mange  forskel- 
lige arter,  sorter;  mangfoldig(e).  Der  ere  i  Ver- 
den, lad  os  sige,  saa  og  saa  mangeslags  (Chr. 
F/.- mange  slags;  1907:  mange  Slags^  Sprog. 
lCor.14.10.  Andre  bragte  . .  raangeslags  Lege- 
tøi  og  Bloraster.  Molb.Ev.468.  de  af  mange 
Slags  Mandskab  sammensatte  (hjælpetropper). 
VilhAnd.Litt.IV.522.  \\  ved  subst.  i  ent.  m.  abstr. 
bet.  Evangelierne  fortælle  os  ofte  om  mange- 
slags Gienvordighed  og  Kummer.  Mj/nsf. 
Præd.II.267.  smst.211.252.  nu  navnlig  (især 
dial.)  i  forb.  som  sige  saa  mange  slags 
tak,  sige  mange  tak.  De  skal  have  mange 
Slags  Tak  for  saadan  Deres  udviiste  uge- 
meene  .  .  artigheå.Cit.ca.l770.(OrdbS.).  Jeg 
siger  så  mange  Slags  Tak.NThThoms.UF. 
45.  Gravl.E.23.  ||  (nul.br.)  m. foransat  bestem- 
melsesord.  han  vilde  .  .  tilbagegive  alle  de 
mange  Slags  hellige  Kar. 2Makk.9.16.  Guds 
mangeslags  (Chr.VI:  adskillige;  1907:  mang- 
foldigej  ^aade.  lPet.4.10.  Guds  mangeslags 
Ga\er.[PCj  Zahle. EtatsraadindeBruun.(  1853). 
15.  II  (nu  sj.)  som  præd.  Jordarterne  ere 
mange  Slags. Suhm.1 1. 59.  *Guds  Engle  er 
saa  mange  Slags  |  Som  Dage  i  et  Aar.  Grundtv. 
SS.III.438.  Vildfarelsen  er  mangeslags,  den 
trænger  selv  ind  i  Helligdommen.  Mt/ns^ 
Præd. 11.75.  Guds  Raad  ere  mangeslags. 
smst.152.  II  i  selvstændig  anv.,  især  efter 
præp.  af.  Muligheder  af  mange  Slags.  FiiA 
And.Litt.III.528.  (sj.)  om  samling,  blanding 
af  mange  forskellige  ting:  Moth.S473.  vAph. 
(1772). III. 423.  jf.:  Mennesket  er  af  Natur 
en  Altingæder  (Omnivorus)  eller  en  Man- 
geslagsæder  ( Polyphagus). Tode.ST.(1799/ 
1800). 229.  II  (sj.)  som  adv.:  paa  mange 
maader;  paa  forskellig  vis.  vAph.(1772).III. 
423.  jf.:  Mangeslags  Tienere  bruger  han, 
mangeslags  dannede  han  Menneskenes  Hier- 
ter,  Mynst.Præd.II.158.  \\  (jf.  mange  haande 
u.  IL  Haande;  sj.:)  da  overvældedes  han  .  . 
med  Arbeider  af  mangehaande  Slags. 
Mall.HG.39.  3.8)  nogen  slags,  dels  (jf. 
nogen  A;  nu  dial.):  en  eller  anden;  en.  For- 
ordn.(Kvartudg.)^yxa701.IX.§2.  Har  du  no- 
get slags  kniv,  du  kunde  vUle  laane  mig? 
BornhOS.  nogen  slags  lige,  se  III.  Lige  2. 
II  dels  (jf.  nogen  B^;  nogen  som  helst.  Falst. 
(Falsteriana.61).  i  sine  Arbeidstimer  vilde 
han  ikke  gierne  forstyrres  ved  nogenslags 
Samtale.  Mynst.  Saml.  xxiv.  Broncealderens 
Folk  har  utvivlsomt  ikke  kendt  til  nogen 
Slags  Bogstavskrift.  Z)a/iierwp./S'prff.4.  uden 
nogen  Slags  M.otvfering.CSPet.IÅtt.959.  *Se, 
Skriv'rens  Kone  kan  ikke  |  paa  nogen 
Slags  Maade  faa  Smaa.KBecker.S.III.61. 
3.0)  samme  slags.  Sammeslags  Y&rer.vAph. 


321 


Slaips- 


SlajTsko 


322 


(1764).  II  »  selvstændig  anv.,  især  efter  præp. 
af.  Moth.S473.  Folk  af  samme  Slags. SÆB. 
tre  æsker  patroner  af  samme  slags  som  hans, 
Freuchen.R.To. 

Slag»-f  i  ssgr.  I)  ['slaqs-J  (ogs.  Sla^-, 
se  Slagskæmpe^.  (jf.  Slaas-^  til  I.  Slag  5(2), 
t  betegnelser  for  (deltagere  i)  strid;  se  Slags- 
broder, -kæmpe,  -maal.  2)  (sj.)  til  Slags  (2); 
se  Slagsbestemmelse. 

iSlag-saar,  et.  [I.l.i]  (mods.  Skud-, 
Snitsaar  ofl.;  sj.)  saar,  frembragt  ved  slag, 
stød;  kontnsion.  (han  laa)  blødende  af  et 
svært  Slagsaar  i  Baghovedet.  Pol. V,2938.2. 
sp.l.  -sakii,  en.  [I.l.i]  0  bordsaks,  der  klip- 
per med  et  slag.  Sal.*XX.815.  -sang^,  en. 
[1.5.2]  opildnende  sang,  der  afsynges  under 
ell.  før  en  kamp,  et  slag;  uegl.:  sang,  der  er 
kendingsmærke  for,  (altid)  synges  i  en  vis 
kreds;  undertiden  (jf.  -melodi  samt  I.  Slag 
15.5;  dagl.):  lystig,  moderne  sang.  tre  ild- 
fulde Hymner  til  de  i  deres  Frihedskamp 
saa  ulykkelige  Polakker  —  en  Slagsang,  et 
Opraab  og  en  Sørgesang. Brandes.IV443.  han 
(morede)  sig  over  de  nye  Slagsange,  skjøndt 
han  havde  noget  vanskeligt  ved  at  finde 
Meningen  i  „Vil  Du  nu  blot  la'e  Hønen  gaa". 
CMøll.PF.339.  Slagsang  for  Danske  Stu- 
denters Roklub.  JFJens.Z)t.*75. 

t  Slag^s-bestemmelse,  en.  (til  Slags 
2;  sj.)  artsbestemmelse,  -betegnelse.  Eilsch. 
Term.20.  -broder,  en.  (jf.  Slagdreng  og 
Slaasbroder^  nedsæt.,  om  person,  der  gerne 
fremkalder  og  deltager  i  slagsmaal.  Ew.(1914). 
IV.164.  Han  havde  været  en  vild  Krabat  og 
en  stor  Slagsbroder  i  sin  Ungdom. /n^.EF./Y 
55.  den  ideale  Slagsbroder  Thor.  JLHeib.(St 
SprO.Nr.122.13).  jf.:  en  Prophet  .  .  en  Seer, 
en  verdenshistorisk  Slagsbroder  (o:  Grundt- 
vig). Kierk.V  1 1.118.  II  heHil  bl.  a.  Slagsbro- 
der-aand  (AFriis.BD.1.332),  -bedrift  (Stan- 
gerup.R.72),  -næve  (LindskovHans.NH.123), 
-poUtik  (Bl&T.),  -sang  (PoU'/iol924.3.sp. 
2),  -trods  f brutal  Slagsbrodertrods.  Berps. 
BR.ll). 

SlAgsengf  en.  [I.12.i]  især  om  ældre 
tiders  forhold:  slagbænk,  der  brudes  som  seng. 
Han  laae  i  en  Slagseng  bag  Kakkelovnen. 
Blich.(  1920). XXV  1.11.  Aakj.VF.17.  Feilb. 
UfF.  -side,  en.  I)  (sv.  slagsida,  no.  slag- 
side, holl.  slagzijde;  til  I.  Slag  7.8  og  I.  Side 
2.4  )  det,  at  noget  har  hældning  til  en  af  siderne; 
især  ^ :  det,  at  et  skib  har  hældning  til  styr- 
bord ell.  bagbord,  ligger  skævt  i  vandet  enten 
p.  gr.  af  (bal)lastens  forskydning,  konstruk- 
tionsfejl ^fast  ell.  født  slagside.  TeknMarO.) 
eU.  lækage.  Roding.  SøLex.(1808).131.  »Sejl 
slog  vi  under,  |  og  Sejlene  gik,  |  og  Skuden 
hun  hev,  til  hun  |  Slagside  fik.  Drachm.  UD. 
261.  Skibet  .  .  havde  Slagside.  Min  r.287S. 
B.827.  Viseren  paa  Broen  (paa  dampskibet) 
angiver  15  Graders  bagbords  Slagside,  ^nd 
Nx.U.98.  „der  er  Slagside  .  .  Ballasten  ligger 
vist  skævt".  „Vist  saa:  Styrbords  Slagside  — 
det  tyder  til  heldig   Rejse." (?ratl.Øen./79. 


}|  (isa^  spøg.)  i  anden  anv.  Halmstakken  har 
aaet  Sl&gside.  Baud.GK.214.  Det  blæser. 
Paaf uglen  faar  Slagside,  Vinden  drejer  hele 
det  stakkels  Bæst  ved  at  suse  mod  Halen  — 
den  vender  sig  forvirret  —  saa  faar  den 
Slagside  den  anden  \ei.ThitJens.KK.86. 
II  billedl.  Det  var  ikke  saadan,  naar  Virke- 
ligheden entrede  Fantasiens  Skib!  Der  blev 
Sl&gside. JacPaludan.UR.63.  Et  Hjem,  hvis 

10  Overhoved  er  en  ugift  Moder,  har  .  .  social 
Slagside  lige  fra  Starten.  Kulturkampen. 19 35. 
Aug.25.  2)  (ænyd.  d.  s.,  sv.,  no.  dial.  slak- 
sida,  nt.  slag-,  slacksied,  slag  paa  dyr, 
mnt.  slakside,  bugside;  til  III.  slag  (ell.  I. 
Slag  11.3^  og  egl.  om  det  slappe,  hængende 
kød  paa  bugen;  nu  næsten  kun  dial.)  parti 
paa  dyr  mellem  ribben  og  kryds;  slag  (I.II.3). 
Moth.S472.  Haver  en  Hest  lange  Hofter,  og 
er  viid  i  Slagsiderne  .   .   den  løber  snart. 

20  HesteL.(1703).A2*.  stikke  det  oppustede 
Kreatur,  der  er  færdigt  at  briste,  et  skjæ- 
rende  Instrument  3  til  4  Tommer  ind  i  den 
venstre  Slagside  midt  imellem  Hoftebenet 
og  det  sidste  Ribheen.PhysBibl.III.211. 
Esp.478.  Feilb.  ||  f  om  tilsvarende  parti  hos 
mennesker,  hånd  haver  .  .  giort  folder  paa 
sin  slag-side  (1871:  lagt  sig  ud  over  sin 
Lænd  med  Fedme).  Job.l5.27(Chr.VI).  mine 
slag-sider  (1871:   Lender).Ps.38.8(Chr.VI). 

30  II  hos  fugle.  Egnen  omknng  Vingernes  Ud- 
spring kaldes  Skuldrene  .  .  og  Strækningen 
imellem  disse  og  Hofterne,  der  sædvanligvis 
er  skjult  under  Vingerne,  kaldes  Slagsiderne 
(hypocondria).  Kjærbøll.  xii.  Pol. "/,  1907. 6. 
sp.2.  -sig^e,  en.  [I.2.i]  (møl.,  foræld.)  sigte 
(af  haardug),  der  sættes  i  bevægelse  ved  et 
rysteapparat,  slagtøj  (1).  NoTdConvLex.V.264. 
306.  SprKult.III.78.  -skat,  en.  [I.IO] 
(ænyd.   d.   s.    (Wilcke.Chr.  IV  s  Møntpolitik. 

40  (1919). 80);  emb.  og  polit.)  afgift  for  udpræg- 
ning  af  mønt;  dels  om  statens  indtægt  ved 
prægning  (idet  staten  betaler  mindre  for  me- 
tallet end  paalydendet  af  de  udmøntede  penge); 
dels:  afgift  (V4-V,  •/o),  der  betales  af  private 
for  udprægning  af  mønt  af  indleveret  metal. 
Forordn.*/d776.  LovNr.66**M873.§12.  Ha- 
ge.*615.  \\  (hist.)  forpagtningsafgift  af  mønt- 
regale. NordiskKultur.XXIX.(1936).186.194. 
-skib,  et.   [  1.5.2]   {vist  efter  ty.  schlacht- 

50  schiff,  ;"/.  eng.  battleship  samt  Kampskib) 
4>  pansret  krigsskib  af  største  og  sværeste 
klasse;  linieskib  (mods.  Krydser^.  Sal. XI. 863. 
AKohl.MP.1.227.  OpfB.*IV569.  -skilling, 
en.  [  1.4.2]  (kbh.)  d.  s.  s.  -pinkert.  Dania.VII. 
127.  CUans.S.78.  -skive,  en.  {cenyd.  slag- 
skive, klap-,  slagbord)  I)  [I.l.i,  13.2]  (i^, 
foræld.)  gennemboret  træ-  ell.  lerskive,  der  i 
krigsraketter  anbragtes  oven  over  satsen  og  vir- 
kede   som    drivspejl.    Funch.MarO.1.89.    2) 

60  [I.3.2]  (ur.,  nu  næppe  br.)  time-,  slaghjul  (1). 
Amberg.  GFUrsin.Uhre.(1843).15.  -sko,  en. 
[  1.2.1]  (;■/.  I.  Sko  4.7  samt  Skoslag,  om  den 
rende,  som  komet  fra  kuben  løber  ned  paa 
(SprKuU.  II.  115.      Den  gi.  By.  1930-31. 100); 


XX.    Eentrykt  '/i  IWO 


21 


323 


Slagskodde 


JSlagsten 


324 


møl.)  d.  s.  s.  -skru;  ogs.:  sKdsko  for  slagklod- 
sens slag  mod  skruet.  OrdbS.  -skodde,  en. 
[1.12]  (nu  næppe  br.)  slaa  (1.2),  hvormed  en 
dør  kan  lukkes.  Slagskaader  tiende  til  Luk- 
ke (i  de  oldgræske  huse).OGuldb.VH.I.454. 
-skra,  en,  et.  [I.2.i]  (jf.  -sko;  møl.)  skru 
(I.l)  med  en  indretning,  der  slaar  mod  akslen, 
saa  kornet  rystes  ned.  OrdbS.  -skyg^ffe,  en. 
{efter  ty.  schlagschatten,  dannet  efter  schlag- 
licht,  se  Slaglys;  jf.  III.  slaa  11.5  og  Kaste- 
skygge; især  fys.  og  mal.)  skarpt  afgrænset 
skygge,  som  en  skyggegiver  kaster  paa  en  be- 
lyst flade;  ofte:  meget  kraftig,  sort  skygge.  Am- 
berg.  ♦den  hvælvede  Pande,  som  yndigt  | 
Slog  Slagskyggen  mod  Øinenes  lld.Oehl.NG. 
(1819).300.  Hans  flade  Hue  kaster  en  Slag- 
skygge over  Panden  og  Øinene.^øt/en.^. 
275.$p.3.  Sælsomme  Slagskygger  faldt  i 
Maaneskinnet  paa  de  høie  Mure.HCAnd.SS. 


TF.I.52.  LovNr.l26^'^/*1930.§248.  Nu  gængse 
Vendinger  som  .  .:  „Hvis  det  da  kan  kaldes 
et  Slagsmaal,  naar  den  ene  giver  og  den 
anden  faar  Pryglene,"  findes  først  hos  (Juve- 
nal).VilhAnd.Horats.I.154.  jf.:  (smudsjour- 
nalisterne optræder)  med  en  saa  modbydelig 
Raahed,  at  deres  Fægtning  ikke  ligner  nogen 
Turnering,  men  snarere  et  Slagsmaal.  Winift. 
IX.99.  II  (sj.)  m.  h.  t.  dyr.  Saa  feig  den  (o: 
10  glenten)  er  i  Slagsmaal,  saa  næsviis  er  den, 
naar  den  er  sulten.  Kielsen.NHM.114.  \\  (nu 
næppe  br.)  duel;  tvekamp.  DL.6 — 8 — 2.6 — 8 — 
7f.  den  anden  .  .  fordrede  ham  til  Slagsmål 
med  KåTde.Cit.l8.aarh.(JySaml.II.75).  \\ 
hertil  bl.  a.  (nu  sj.)  Slagsmaals-bøde  (Stam- 
pe.1.273),  -drab  (Ing. EF. VIII. 216),  -før 
(se  I.  før  1),  -tag  (Schand.BS.379.  jf.  Slaas- 
tag^,  -tilfælde  (jur.:  I  Slagsmaals-Tilfælde 
bliver  Straffen  for  enhver  Deeltagende 


11.37.  i  16.  Aarh.'s  Malerkunst  adskilte  man  20  at  nedsætte  i  Forhold  til  den  Skyld,  som 


Genstandene  ved  Slagskygger,  saa  de  for 
Øjet  fjærnedes  fra  hinanden. jBec/ceif.FZ. 
158.  II  i  sammenligninger  ell.  billedl.  „Han  er 
vist  ikke  lykkelig!"  —  „Ja,  men  det  er  just 
det,  som  gjor  ham  interessant!  .  .  Han  er 
saadan  en  smuk  Slagskygge  i  Hverdagslivet!" 
ECAnd.SS.III.233.  En  Slagskygge  over  en- 
hver Selskabsliste  er  Pligtkontingentet  til 
Y&mmen.EGad.TT.96.   Alene   det   at   være 


den,  der  derunder  har  taget  Skade  .  .  selv 
maatte  have  deri.  Forordn.*/iol833. §5). 

ISlag-snor,  en.  [I.2.i]  (efter  ty.  schlag- 
schnur;  haandv.,  1.  br.)  kridtsnor  (der,  efter 
at  være  udspændt,  ved  sit  slag  mod  arbejds- 
stykket afsætter  en  kridtstreg).  S&B.  Larsen. 
-spids,  en.  [I.l.i]  (jf.  -stiftj  ^  spids  paa 
pistolhane,  der  ved  sit  nedslag  frembringer 
eksplosion.   MeddRytt.109.   -spil,   et.   [1.4] 


født  i  Sønderjylland,  at  have  Verdenskrigen  30  (sport.)  i  golf:  spil,  hvor  hvert  hul  skal  naas 


liggende  hen  over  sin  Barndom,  ikke  som 
en  Skygge,  men  som  en  Slagskygge,  maa 
forme  en  Karakter  af  fastere  Kontur  end 
den  sædvanlige  danske.TomKrist.(Tilsk.l931. 
11.415). 

ISlag;s-kæiiipe,en.  (ogs.  Slag-.  Drachm. 
LK.lOO.sa.KW  .20).  (sv.  slagskåmpe,  no. 
slagskjempe;  jf.  Slaaskæmpe;  sj.,  i  S&B., 
Larsen,   angivet   som   no.)   drabelig   kæmpe; 


med  et  bestemt  antal  slag.  BerlTid.^U1936.2. 
sp.2.  jf.  Slagspilmatch.PoL"/6293S.6.sp.6. 
-spiller,  en.  [1.4]  (sport.,  jarg.)  spiller, 
især  i  kricket,  der  søger  at  opnaa  points  ved 
lange,  kraftige  slag  ell.  ved  at  slaa  til  enhver 
bold  (mods.  Prikkespiller^.  Gymn.  11.74. 
-spindemaskine,  en.  [I.l.i]  (i^lf^  for- 
æld.) d.  s.  s.  -maskine  1.  OpfB.^V  111.449. 
stage,  en.  [I.I2.1]  (jf.  ty.  schlagschieber; 


især:    slagsbroder.    JakKnu.LF.64.    \\    uden  40  sml.    Slaastage;    bag.)   redskab   (stage)    med 


nedsæt,  bet.;  om  tapper  redningsmand:  Drachm 
LK.IOO.  -maal,  et.  fit.  d.  s.  ell.  f  -e  (Thu- 
rah.B.41).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  slagsmål,  kamp, 
kiv,  t  sag  i  anledning  af  kamp,  strid;  jf.  II. 
Maal  6  samt  Kivs-,  Slaasmaal)  det  at  slaas; 
udveksling  af  hug,  slag  mellem  stridende  par- 
ter; kamp,  sammenstød  af  mere  tilfældig  art, 
hvor  der  slaas  med  næver,  stokke  ell.  hvad  der 
falder  for  haanden;  kamp,  fægtning,  hvor  man 


langt,  smalt  blad,  hvormed  fint  brød  (fransk- 
brød) indsættes  i  ovnen.  VSO.  Lundb.261. 
Aftenbladet*/tl933.11.sp.4  (se  u.  V  skue;. 
-stampe,  en.  [I.l.i]  (^,  foræld.)  svær, 
vanddreven  hammer  med  meget  glat  bane, 
hvormed  papir  glattes  i  en  papirmølle.  Hal- 
lager.119.  -sted,  et.  r)  [I.l.i]  (fagl.)  sted, 
hvor  et  slag  rammer.  Ved  Slag  springer  Flin- 
ten itu  paa  en  bestemt  Maade,  saa  at  der 


slaar  løs  uden  bekymring  om  de  sædvanlige  50  opstaar  en  Slagkegle  med   Slagstedet  som 


regler,  (ofte  i  forb.  som  komme  i  slags 
maalj.  Det  er  ej  Nødværge,  dersom  mand 
have  været  i  Slagsmaal  sammen,  og  ere 
blevne  skilte  ad,  og  den,  som  var  overvældet 
enten  med  Skændsord,  eller  Trusel,  giver 
Aarsag,  at  de  komme  igien  til  Slagsmaal, 
og  saa  dræber  sin  Vederpart.  Z)L.6— 22 — 6. 
fra  en  begynt  Trætte  (var)  ikke  mange 
Skrit   at   giøre   til   SlBigsmaa.lKraft.VF.93. 


Udgangspunkt. Prem.DA^.i2.  2)  [I.6.2]  (jf. 
-mark,  -plads;  sj.).  Soldater  .  .  der  daglig 
satte  Livet  ind  paa  Vestfrontens  kendte  Slag- 
steder. lFoei.Z)G.33.  -sten,  en.  I)  [I.l.i,  2.i] 
sten,  hvormed  der  slaas  ell.  kastes;  især 
(arkæol.):  afrundet  sten  brugt  ved  tilhugning 
af  flintsager.  SophMiXll.V 0.164.  Naiional- 
musA.1937.6.  jf.:  Bom,  der  (knækker)  Nød- 
derne mellem  to  Stene,  en  flad  Underligger 


(det  bør)  en  Biskop  at  være  .  .  ikke  hengiven  eo  og  en  rundere  og  vægtigere  Slagsten.  Knud 


til  Viin,  ikke  til  Slagsmaal  (Chr.Vl  afvig.). 
lTim.3.3.  Han  var  .  .  kommen  i  Klammeri 
og  Slagsmaal  med  nogle  Spillere.  Gylb.Novel. 
11.62.  et  vældigt  Slagsmaal  opstod.  »ScAand. 


Pouls.BE.176.  II  (fisk.)  stor  sten,  fastgjort 
ved  en  line,  der  kastes  i  vandet  for  at  skræmme 
fiskene.  Uhrskov.TG.116.117.  2)  [I.l.i]  (bogb., 
foræld.)  stor,  flad  sten,  hvorpaa  en  bog  bankes. 


326 


S(  lagstift 


slagte 


326 


Moth.S469.  VSO.  -stift,  en.  [I.l.i]  især 
(jf.  -spids;  ^):  stift  i  geværlaas  (forreste  del 
af  slagbolten),  der  ved  affyring  af  geværet 
rammer  patronens  fænghætte  og  derved  bevir- 
ker dennes  eksplosion.  Skyder egl.143.  ||  (for- 
æld.) stift  i  ældre  tiders  patroner,  der  ved 
hanens  nedslag  ramte  den  inde  i  selve  patronen 
anbragte  fænghætte.  Scheller.MarO.  -stok, 
en.  [I.l.i]  I)  (arkæol.)  redskab  (af  ben, 
hjortetak)  til  at  løsne  flintflækker  med.  Soph  \o 
Mim.VO.166.  JohsBrøndst.DO.I.in.  2) 
(haandv.)  lille  ambolt,  med  ell.  uden  horn, 
brugt  af  blikkenslagere,  kobbersmede.  Nord 
ConvLex.Y306.  TeknMarO.  -stolpe,  en, 
[1.2.3]  0  anslag  (l.s)  (anslagspille,  slagsøjle), 
fx.  ved  et  slusesværks  stæmmeport.  Amberg. 
ForklTømrere.147.  -stykke,  et.  I)  [I.l.i] 
(sj.)  stykke,  hvormed  der  kan  føres  et  slag; 
om  slagel  (1)  paa  plejl:  Ing.KE.1.31.  2)  [1.5.2] 
slagmaleri,  han  maler  Slagstykker  og  Jagt-  20 
scener.  Drachm.V 1. 77.  Sal.*XXI.732.  -styr- 
ke, en.  [I.l.i]  0  slagkraft.  Bildsøe.Smedebo- 
gen.(1928).70.  \\  ogs.:  et  materiales  modstands- 
dygtighed, styrke  over  for  slag  (ved  slag- 
prøver). Thaulow.MO.101.639.  f  -stæn- 
der, en.  {ænyd.  (flt.)  slagstønncr,  ty. 
schlagstånder,  egl.  om  bjælke,  der  tjener  som 
anslag  (1.5),  holl.  slagsteunder  (Roding.); 
m.  h.  t.  2.  led  jf.  Opstænder  samt  holl.  steun- 
der,  af  holl.  steunen,  staa  stiv)  4>-  lodret  30 
stykke  tømmer  i  et  skibs  inderklædning;  spec.: 
øverste  oplænger,  der  fortsatte  den  med  katte- 
sporet  forenede  sitters.  Slag-stender.  Jlf o</i. 
S469.  -s tønder:  HGGarde. ES.  11.225 (om 
forhold  i  1738).  Funch.MarO.II.70.  \\  stiver 
i  gammelt  skib.  -stænder:  Roding.  -støv- 
le, en.  [1.12. 3]  langskaftet  støvle  med  opslag; 
kravestøvle,  (vagtmesteren  bar)  gule  Knæ- 
beenklæder  og  Sla.gstø\\eT.Etlar.GH.II.137. 
II  nu  især  ^ :  kongestøvle.  En  Del  af  (folkene)  40 
ere  blevne  forsynede  med  Slagstøvler,  fordi 
Søen  slaar  ind  over. FrOpff er. BV 134.  Pol.*y* 
1940.Sønd.2.sp.2.  -svelle,  en.  [1.2.3]  (efter 
ty.  schlagschwelle ;  0,  foræld.)  tærskel  i  sluse- 
værk, der  tjener  som  anslag  (l.s)  for  stæmme- 
portene.  ForklTømrere.144.  -sværd,  et. 
[  1.5.2]  (ænyd.,  sen.  fsv.  d.  s.,  jf.  ænyd.  slagt- 
sværd, ty.  schlachtschwert;  især  hist.)  stort, 
tungt,  ofte  tveægget  sværd,  der  brugtes  i  Icamp, 
krig;  ofte:  tohaandssværd.  Uolb.Kh.963.  ♦klædt  50 
i  Jern  |  Med  store  Slagsværd  ved  de  venstre 
Sider. Oehl.IV74.  (han)  kastede  Skioldet, 
greb  sit  Slagsværd  med  begge  Hænder,  og 
styrtede  ud  af  Kirken.  Molb.DH.II.124.  EC 
And.(1919).II.200.  JVJens.SS.83.  ||  billedl. 
der  skal  langes  ud  efter  dem  (0:  sektererne) 
med  det  store  Slagsværd.  3/Pon^.Z)Z.53. 
Billeskov J.H. 1.177.  -syg,  adj.  [I.6.2]  (;/. 
-rørt  samt  ty.  schlagsiichtig ;  hos  sprogrensere, 
sj.)  apoplektisk  ell.  (især)  epileptisk.  HjælpeO.  60 
-syge,  en.  [1. 6.2]  (;/,  ty.  schlagsucht;  især 
hos  sprogrensere,  sj.)  apopleksi  ell.  (navnlig) 
epilepsi.  MR.1812.400.  D&H.  -sætning, 
en.  (jf.  1.  Slag  I6.5;  sj.)  slagord  (1);  sentens. 


(Hørup)  udslyngede  uholdbare  og  skuffen- 
de SlaigsætningeT.EHenrichs.VH.20.  smst.36. 
-Søjle,  en.  [1.2.3]  (jf.  -liste  2,  -stolpe^  0 
lodret  stykke  i  en  stæmmeports  ene  ramme, 
der  støder  an  mod  den  anden  port  ved  lukning; 
anslag  (l.s)  t  stæmmeværk.  Sal.XVI.664. 
-sølv,  et.  [I.l.i]  (jf.  -guld^  0  bladsølv.  Am- 
berg. II  nu  især:  bladmetal  af  tinzinklegering ; 
uxsgte    bladsølv;    sølvskum.    Sal.*XXII  1.498. 

1. 1  Islagt,  en  ell.  et.  (ænyd.  slact,  n.,  fsv. 
slagt,  /.;  fra  mnt.  ell.  hty.  schlacht,  vbs.  til  ty. 
schlagen  (se  III.  slaa^;  jf.  II.  Slagt)  kamp; 
slag  ( 1.5.2;.  Moth.S470.  I  dette  Slagt  blev 
J.  von  Bossens  Skib  skudt  i  Grnnd.  J Munks 
Levned.4.  jf.  Slagt-orden,  -ordning. 

n.  islagt,  et  ell.  en  (jf.  Feilb.).  [slagd] 
(sv.,  no.  slakt,  n.,  slagtning,  slagtekvæg,  jf. 
ænyd.  (no.)  slacter,  slagtekvæg;  vel  fra  ty. 
(mnt.  slacht,  slagtning,  ty.  (dial.)  schlacht), 
egl.  vbs.  til  ty.  schlagen  (se  III.  slaaj;  t  nord. 
til  dels  som  vbs.  til  slagte;  jf.  oldn.  slåtr,  n., 
slagtemad,  sv.  dial.  slåter,  eng.  (laant  fra 
nord.)  slaughter,  slagtning,  af,,  af  III.  slaa  || 
dial.  ell.  no.  (jf.  S&B.  Larsen.)  ell.  om  fær- 
øske forhold)  vbs.  til  slagte  1:  slagtning;  i 
videre  anv.,  om  hvad  der  slagtes  (i  slagtetiden), 
slagtemad,  ell.  om  kreatur  til  slagtning.  Gild- 
vædre,  som  baade  tiene  til  fedt  Slagt  og 
give  en  ypperlig  Vid.  TrondhSelskSkr.V, 2. 
111.  Afgang  (af  hornkvæg)  ved  Død,  Slagt 
eller  Salg.  S  AF  Jelstrup.  Jordebrug. (1820-21). 
382.  de  største  Faarelaar  og  de  bredeste 
Flæskefiykker  af  Aarets  S\&gt.Aakj.VF.179. 
Buchh.Kornmod.(1930).8.  Feilb.  (studene) 
kom  ud  i  Marsken  for  at  blive  fedede  til 
S\digt.SprKult.l.80.  smst.58f.  AarbFrborg. 
1938.187.  jf.  Griseslagt  (Fynsk Hjemstavn. 
1932.171)  samt  (om  færøske  forhold):  Lam- 
meslagt.  Lammeslagtet  er  nu  omtrent  endt 
paa  de  fleste  Steder.  BerlTid.*'/iil903.M. 3. 
sp.l). 

islagt-,  i  ssgr.  kun  i  faa  tilfælde;  dels  f 
til  I.  Slagt,  se  Slagt-orden,  -ordning;  dels  til 
II.  Slagt,  se  Slagtoffer, ;/.  Slagtfæ  u.  Slagtefæ. 

Slag-tal,  et.  [I.l.i]  spec.  0:  antal  af 
slag  før  bruddet  ved  slagprøver.  Thaulow.MO. 
102.  -tale,  en.  [1.5.2]  (1.  br.)  tale  før  en 
kamp,  et  slag;  ogs.:  ildnende,  æggende  tale  ell. 
programtale.  Brandes.VIII.236.  Mødet  af- 
holdtes paa  Fjellumhøj  .  .  og  var  anlagt  som 
et  Skamlingsstævne  .  .  den  egentlige  Slag- 
tale holdtes  som  sædvanlig  af  L.  Skau. 
P  Laurids. S. V.  17  5.  -tarm,  en.  (fra  ty. 
(nordty.)  schlackdarm,  til  ty.  schlack,  slap, 
grødet  (jf.  III.  slag^  ell.  ty.  schlacke,  ende- 
tarm (sml.  I.  Slagge^;  slagt.,  foræld.)  ende- 
tarm hos  kreatur,  brugt  ved  pølsefremstil- 
ling. S  Hennings.  Haandbog  f.  Pølse-Fabrikatio- 
nen.(1871-72).25. 

slagte,  V.  [Islagde]  -ede.  vbs.  -nlng 
(s.  d.),  jf.  II.  Sla^  Slagtende,  Slagteri. 
(glda.  slakte  (KbhDipl.I.204.  jf.  Skraaer.II. 
143);  fra  mnt.  slachten,  jf.  hty.  schlachten; 
til  I- 1 1.  Slagt;  et  nord.  ord  foreligger  i  oldn. 


21* 


327 


fllasrte 


slagte 


328 


slåtra  (afl.  af  slåtr,  se  u.  II.  Slagt j;  jf.  slaa 
ned  u.  III.  slaa  63.8) 

\)m.h.  t.  kreatur:  dræbe;  navnlig:  dræbe, 
evt.  fiaa  og  partere,  et  dyr,  der  skal  spises; 
egl.  m.  h.  t.  større  tamdyr  (okse,  faar,  svin), 
nu  ogs.  m.  h.  t.  fjerkræ  (gæs,  høns,  duer)  og 
(især  kog.)  fisk,  der  tilberedes  til  hushold- 
ningsbrug, (de)  slagtede  en  Gedebuk.  iMos. 
37.31.  man  ihjelslaaer  Øxne  og  slagter  Faar. 
Es.22.13.  (natmandsfolkene)  flaae  Kreaturer, 
slagte  Katte  og  Hunde,  feie  Skorstene. 
Stændertidende  f.Nørrejyll.l836.2R.991.  lære 
at  slagte.  FiSO.  *Det  maatte  være  Hungers- 
nød, I  om  Tulte  (o:  en  høne)  skulde  slagtes! 
Rieh.1.34.  Ogsaa  Hunden  og  Katten  slagtes 
paa  sine  Steder  jævnlig  .  .  til  Menneskeføde. 
Slagterbogen.(1931).l.  jf.:  *raens  hans  Unger 
med  lystent  Blik  |  den  lækkre  Gaas  betrag- 
ter, I  Hr.  Mikkel  med  højstegen  Tand  |  den 
slagter.  Rich.1. 52.  i  eventyr,  m.  h.  t.  menne- 
sker, der  fedes  for  at  ædes:  Holi.UHH.1.4. 
Ellekilde.Vore da.Folkeæventyr.I.(1928).56.  || 
i  faste  forb.,  talem.  olgn.;  (dial.)  i  navne  paa 
lege:  slagte  gæs.  Krist.BRL.487.  slagte  stud. 
SprKult.II.43f.  spis,  min  gris,  i  morgen  skal 
du  slagtes!  spøg.  opfordring  (til  børn)  om 
at  spise.  Krist.Ordspr.612.  jf.  smst.123. 
slagte  fedekalven  (den  fede  kalv),  se 
Fedekalv  (og  l\.  fed  l.i^.  man  skal  ikke 
slagte  hønen,  der  lægger  guldæg,  se 
Guldæg,  mistanke  lugter  stegen,  før- 
end kalven  er  slagtet,  se  Mistanke  1. 
m.  overgang  til  bet.  4:  slagte  grisen  (o: 
knuse  sparegrisen),  se  Gris  3.1.  ||  perf.  part. 
brugt  som  adj.  mit  slagtede  fæ  (1871:  Slagte- 
kvæg^, som  jeg  haver  slagtet  til  dem.  ISam. 
25.11  (Chr.VI).  Større  Ørreder,  Laks,  Gedder 
m.  m.  eksporteres  som  Regel  i  død  Tilstand 
paa  Is,  undertiden  slagtet.  LandbO. 11.82. 
Handelen  med  slagtet  Kød.  H Hjorth-Nielsen. 
Kbh.'sSlagterlaug.(1926).171.  Ved  slagtet 
Vægt  forstaas  Vægten  af  Kroppen,  efter  at 
denne  er  fuldt  slagtemæssigt  behandlet,  uden 
Hoved,  Yver  og  Indvolde.  Befc.iVr.i(?"/J935. 
§5,5.  i  sammenligninger,  i  forb.  som  et 
slagtet  faar,  (nu  sj.)  som  betegnelse  for 
livløshed,  sanseløshed,  modstandsløshed  (som 
hos  dyr,  der  er  dræbt  ell.  skal  dræbes).  Holb. 
Paars.38(se  Faar  1^.  berømmelige  Mænd  .  . 
bleve  forfuldte  af  (de  romerske  kejsere  og 
maatte)  lade  sig  myrde  som  slagtede  Faar.  so. 
Ep.III.344.  (Farao)  var  falden  i  en  dyb  Søvn 
og  snorkede  som  en  slagtet  Oxe.Wet7.Mo- 
hammedanernesBibelskeLegender.(overs.l855). 
94.  II  slagte  ind,  (jf.  u.  bet.  3;  især  dial.) 
foretage  slagtning  til  nedsaltning,  til  hushold- 
ningsbrug; indslagte.  Amberg.  VSO.  Feilb. 
UfF.  II  m.  tanke  paa  fremgangsmaaden  ell. 
produkterne  ved  slagtning,  der  skal  intet  af 
Kjødet,  som  du  slagter  om  Aftenen  paa  den 
første  Dag,  ligge  Natten  over  til  om  Morge- 
nen. 5Afos.i6.2.  især  (jf.  afslagte  2  og  rund- 
slagtet; slagt.)  m.  h.  t.  huden  paa  kreatur: 
naar  (dyret)  hængte  i  Bagbenene  .  .  slagtede 


man  med  Kniv  det  sidste  Stykke  af  Huden 
løs  fra  OyeTsiden.  AarbHolbæfc.1934.63.  smst. 
62.  (dial.)  refi.,  om  slagtedyr:  ogsaa  paastaae 
Slagterne,  at  en  fyensk  Ko  slagter  sig  godt 
(o:  viser  sig  god  ved  slagtning).  HofmanBang. 
Odense  Amt.(  1843). 288. 

2)  (især  bibl.)  m.  h.  t.  offerdyr:  dræbe 
som  offer;  ogs.  m.  h.  t.  mennesker:  ofre. 
Abraham  rakte  sin  Haand  ud  og  greb  Kni- 

10  ven  for  at  slagte  sin  Søn.lMos!22.10.  de 
offrede  (paa  alteret)  Brændoffere  for  Herren, 
og  de  slagtede  (1931:  ofrede^  Takoffere. 
Jos.8.31.  Vi  vil  strax  slagte  Øxen  og  Faar, 
og  anrette  ham  et  OHer.Holb.Ul.III.S.  *Jeg 
lover  dig  (o:  Odin)  et  stort,  et  herligt  Offer: 
Ni  og  halvfemsindstyve  sorte  Qvæg  |  Og 
mine  Fiender  skal  jeg  slagte  dig.  Oehl. I II. 28. 
smst.  XXXI.  209.  KMunk.  El.  23.  slagte 
paaskelammet    (paaske,   paaskeoffer),   se 

20  Paaskelam  1  (og  Paaske  2,  Paaskeoffer  1). 

3)  (især  bibl.  og  dj  dræbe  hensynsløst; 
slaa  ned  for  fode;  navnlig  m.  h.  t.  værgeløse: 
myrde;  massakrere,  unge  og  gamle  (blev) 
ihielslagne  (og)  jomfruer  og  smaa  børn 
slagtede  (1871:  myrdede). 2Makk.5.13(Chr. 
VI).  (det)  blev  givet  (ham)  at  tage  Fred 
fra  Jorden,  og  at  de  skulde  slagte  (1907: 
myrdej  hverandre.  Aab.6.4.  man  slagtede 
Folk    for    Troens    Skyld.Grundtv.Udv.V48. 

30  *,,Vil  Du,  vi  skal  vælge  |  et  Stykke  af 
Homer?"  —  „Nej!  disse  Helte,  |  som  slagte 
og  som  slagtes,  kjede  mig.''  Kaalund. F. 53. 
(soldaterne  kunde  ikke)  føle  had  mod  dem 
de  er  kommanderede  ud  for  at  slagte.  Jesp. 
Levned.172.  \\  (sj.)  i  ed.  De  kommer.  Herren 
slagte  mig,  ikke  ud  af  Døren.  PFaber. S K.16. 
II  uden  obj.,  i  forb.  m.  adv.  (og  m.  flg.  paaj. 
Tyrken  slagtede  løs  paa  Armeniens  Mænd. 
Madelung.Opbrud.(1909).12.   (jf.   u.   bet.   1) 

40  i  forb.  slagte  ind:  *den  Fraadser  (o:  trolden) 
green  . .  |  Tænkde  ret  at  kræse  |  For  sig  op  i 
Kongens  Slot,  |  Slagte  ind  og  leve  flaadt,  | 
Levne  Liv  i  Ingen.  Grundtv.Bjow.69.  det  var 
Døden  for  en  af  Parterne  eller  for  begge, 
sunde  livsstruttende  Karle  som  slagtede  ind 
paa  hinanden.  JFJens.Cr.2S0.  sa.Pi.ll7.  \\ 
m.  h.  t.  dyr;  især  (fagl.)  m.  h.  t.  bier,  spec. 
om  (tidligere  tiders)  udryddelse  af  bierne 
for  at  faa  fat  i  honningen:   Cit.l757.(DF. 

50  VII.57).  sommesteder  lades  (bierne)  svær- 
me, og  ellers  i  enhver  Henesende  raade  sig 
selv  til  de  blive  tre  Aar  gamle,  da  de  slagtes. 
PN Skovgaard.  B.  73.  PhRDam.  FL  61.  jf. : 
Honningen,  høstes  af  de  „slagtede"  Kubesta- 
der. BiovL5.  9  (bikuber)  blev  „slagtet".  Jt/ 
Saml.5R.III.26.  jf.  Drone-slag,  -slagtning: 
I  Slutningen  af  Juli . .  sker  Droneslagtningen. 
Arbejderne  falder  (over  hannerne  og)  stikker 
dem  ihjæl.  (Naar)  en  Bistok  ikke  slagter  sine 

60  Droner  til  den  nævnte  Tid,  er  den  uden 
Dronning.  Bre/im.DL.///.35i. 

4)  (jf.  II.  fælde  2.3,  nedlægge  4.3;  især 
dagl.,  oftest  nedsæt.)  overf.  anv.  af  bet.  (1  og) 
3.  Doktoren  slagtede  en  Flaske  Champagne 


329 


Slagte- 


Slagtehøved 


330 


til  hans  Ære.  EChristians.Joppe.(1889).32. 
slagte  et  Lovforslag.  Z)<feZ/.  jeg  lader  mig 
ikke  slagte  (o:  afskedige,  smide  ud)  godvillig. 
ErlKrist.DH.135.  \\  (fagl.)  m.  h.  t.  bog,  spec. 
samlingsiind:  dele  ved  at  udskære  mindre 
stykker,  henholdsvis:  en  ell.  flere  af  de  sam- 
menbundne bøger,  slagtede  Bøger  .  .  som 
mangler  det  halve  af  Ryggen  og  den  ene 
Side.  BibliotH.*492.  (værket)  er  af  den  Slags 
Bøger,  der  af  Folk  med  udpræget  Sans  for.  lo 
Forretning  stykkes  ud  i  193  Kobberstik  i 
Rammer.  Værkets  nuværende  Ejer  kalder 
det  for,  at  Bøgerne  sl&gtes.BerlTid.'/iWéO. 
Aft.7.sp.2.  II  især  m.  h.  t.  foretagende,  insti- 
tution: ophæve;  nedlægge,  navnlig  for  at  dele 
kapitalen;  udnytte  skaanselsløst;  m.  h.  t. 
landejendom:  ødelægge  ved  rovdrift  ell.  ud- 
stykning, afklædning,  de  latinske  Skolers 
Forbedring,  som  er,  at  slagte  7,  for  at  skaffe 
den  ottende  noget  vel  til  heste.  Gram.Breve.  20 
156.  Spøttrup  er  solgt  til  et  Interessentskab, 
som  allerede  har  slagtet  Godset.  Wors.OB.60. 
Saa  foretrak  jeg  Tiden  for  otte  Aar  siden, 
da  jeg  var  med  i  den  store  Byggeperiode. 
Den  Gang  kunde  man  slagte  et  Foretagende 
og  blive  en  rig  Mand  paa  det  uden  Risiko 
i  mindre  end  en  Ma,aneå.0Rung.S8.116.  et 
vindkuet  Krat  klynkede  bedrøveligt  om 
Fortidens  slagtede  Sko\e. HMatthiess.VY40. 

Slagte-^  i  ssgr.  (sj.  Slagt-,  se  Slagte-fæ,  30 
-nød;  ;■/.  Slagtoffer^,  især  (ff.  Slagter-,  Slag- 
teri-; navnlig  slagt,  og  landbr.)  til  slagte  1; 
undertiden  veksler  Slagte-  og  Slagter-,  se  u. 
Slagte-hus,  -kvæg,  -maaned,  -pistol,  -tid  || 
foruden  de  ndf.  anførte  ssgr.  kan  nævnes: 
Slagte-afgift,  -apparat,  -arbejde,  -metode, 
-mæssig  (jf.  DO.XIVsp.689**)  \\  spec.  (mods. 
Leve-;  især  dial.)  i  en  række  betegnelser  for 
dyr,  som  egner  sig  til  slagtebrug,  fedes  til 
slagtning;  se  Slagte-dyr,  -faar,  -fæ,  -høved,  40 
-kvæg,  -nød,  -race,  -svin;  endvidere  kan 
nævnes:  Slagte-bede,  -bul  (jf.  IL  Bul), 
-bæst,  -due,  -fjerkræ,  -gaas,  -gris,  -hest, 
-kalv,  -kanin,  -ko,  -kylling,  -lam,  -okse,  -so, 
-stud,  se  især  VSO.  MO.  Feilb.  -affald,  et. 
affald,  naimlig  værdiløst,  ved  slagtning;  ogs. 
d.  s.  s.  Slagteriaffald.  LandbO.lY.264.  Lov 
Nr.l33'*/il932.§l,l.  -brug,  subst.  (jf.  Leve- 
brug^  i  forb.  til  slagtebrug,  til  slagtning. 
det  til  Destruktion  leverede  Udsætterkvæg,  50 
der  ikke  egner  sig  til  almindelig  Slagtebrug. 
Bek.Nr.lO"/il935.§6.  -buk,  en.  (sj.)  buk, 
stillads  under  slagterbord,  -bænk.  Slagtebuk- 
ken blev  stillet  op  foran  Bryggersdøren  og 
klodset  i  Stilling  allerede  Dagen  før  Slagt- 
ningen. ^nd^x.FZ/.20.  -bænk,  en.  se  Slag- 
terbænk, -dag,  en.  (ænyd.  d.  s.)  dag,  paa 
hvilken  der  slagtes  (og  holdes  slagtegilde).  1 

fiorde  Eders  Hierter  tilgode  som  paa  en 
lagtedag lJac.5.5.  SprKult.VII.58f.  -dyr,  m 
et.  (jf.  I.  Dyr  2.z)  dyr  (især:  større  husdyr) 
til  slagtebrug.  Florida- Hons  (er)  daarllge 
Æglæggere  men  fortrinlige  Slagtedyr.  Christ- 
mas.UT.277.  Slagterbogen.(1931).l.   -faar, 


et.  {ænyd.  slact(e)faar)  Moth.S470.  Abildg.& 
Viborg.F.99.  LandbO.*  1.303.  \\  (jf.  slagtet 
faar  u.  Faar  1,  slagte  1)  i  sammenligning  ell. 
billedl.  vi  blive  ihjelslagne  for  din  Skyld  den 
ganske  Dag,  vi  ere  regnede  som  Slagtefaar 
(1931:  Slagtekvæg;. Ps.44.23.  »For  Thronen 
staaer  |    De  Slagte-Faar  (0:  martyrerne)   | 

I  Himlens  Viæste-Bi&gt.  Brors.304.  »Nys 
spade  De  gavmildt  et  Gyldenår  |  for  Kunst 
og  Kunstnere,  navnlig  for  Malere,  |  nu 
handler  De  med  dem  som  Slagtefår  —  |  de 
skal  tages  af  Dage. Blaum.AH.71.  -fed, 
adj.  (jf.  -færdig,  -tjenlige  om  kreatur:  i  en 
saadan  fedningstilstand,  at  det  egner  sig  til 
slagtebrug.  Bregend.HH.II.76.  -forsik- 
rings, en.  (forsikr.)  form  for  kreatur  for  sik- 
ring, der  dækker  mod  tab  p.  gr.  af  kassation 
ell.  nedsættelse  i  pris  ved  kødkontrol.  ForsikrL. 
125.  -fæ,  et.  fSIagt-.  KiøbmSyst.IlI, 2.193). 
{ænyd.  slagte(r)fæ,  jf.  ty.  schlachtvieh,  oldn. 
slåtrfé;  nu  næppe  br.)  især  koll.:  slagtedyr, 
-kvæg.  Ords.9.2(Chr.Vl;  1871:  Slagtekvæg^. 
(skibets)  Ladning  var  Slagtefæ.i2eiser.//.96. 

II  billedl.  ell.  i  sammenligning.  *Han  Under- 
saatterne  som  Slagte-Fæe  betragter.  CAr 
Flensb.DM.in.69.  *Til  Slottets  Kjelder- 
huler  I  Nedslæb  det  Slagtefæ  (0:  fanger)] 
lng.Did.141.  -færdig,  adj.  (jf.  -fed,  -tjen- 
lig) om  kreatur:  egnet,  tjenlig  til  at  slagtes. 
Olufs.Landoecon.449.  Svinene  bliver  slagte- 
færdige i  yngre  Alder  end  tidligere.  J.d Jensen. 
Samfundskundskab.*ll.(1922).20.  AarbHol- 
bæk.1938.75.  -gang,  en.  gang  i  slagtehus. 
RegulativNr.2W*fil934.§13,3.  -gilde,  et. 
(jf.  Pølsegilde;  især  om  ældre  tiders  forhold 
(paa  landet):  gilde,  naar  slagtning  foregaar, 
ell.  efter  endt  slagtning;  gilde  i  slagtetiden 
(hvor  der  smages  paa  slagtemaden).  Feilb.Fra 
Heden.(1863).71.  SprKult.VlI.58ff.  -hal, 
en.  hal,  indrettet  til  slagtning;  større  rum  i 
slagteri;  stort  slagtehus;  spec.  i  flt.,  om  afde- 
ling af  Kbh.'s  kvægtorv.  Opførelsen  af  nye 
SlagtehzWer  .Kbh.''  sBorgerrepræsentantersFor- 
handlingerl885/86.679.  Trap. n. 684.  -ham- 
mer, en.  (især  foræld.)  redskab  (hammer), 
hvormed  et  kreatur  (okse)  slaas  for  panden. 
Bl&T.  -hus,  et.  (ogs.  Slagter-.  Moth.S471. 
MR.1833.182.  VSO.  ErlKrist.DH.104.  Slag- 
terbogen.(1931).174).  {ænyd.  slacter(e)hus) 
hus,  hvor  slagtning  foretages;  ogs.  (næsten 
foræld.):  særligt  rum  (vognport  olgn.),  hvor 
der  slagtes;  nu  især:  større  bygning  (ell.  del 
af  slagteri),  hvor  slagtning  foregaar  under 
offentlig  kontrol.  Pl.*U1814.  Københavns 
Kvægtorv  med  tilhørende  offentlige  Slagte- 
huse. Trap.  */.6S2.  Slagterne  .  .  havde  Ud- 
salg i  deres  Port  eller  ogsaa  i  selve  Slagte- 
huset, men  kun  de  færreste  havde  Slagtehus. 
AarbHolbæk.1934.23.  ||  i  sammenligninger  ell. 
billedl.  Hun  er  jo  saa  nervøs  som  en  Hest 
i  et  Slagteihm.  ErlKrist.DH.104.  (soldat.) 
som  navn  paa  et  gymnastikhus  (i  Kastellet): 
Slagterhuset.jKLars.SoWafspr.7. -hoved, 
et.  (jf.  -dyr  osv.;  nu  dial.)  kreatur  (okse) 


331 


Slafftekniv 


Silastcrbod 


332 


til  slagtebrug.  Cit.l757.(Vider.Y143).  Blich. 
(1920).XX.153.  VSO.  MO.  Feilb.  -kniv, 
en.  se  Slagterkniv,  -krop,  en.  kroj)  (I.4)  0/ 
et  slagtet  dyr,  hvis  hoved,  hud,  ben  osv.  er 
fjernet.  LandbO.*II.413.  -kvæg,  et.  (nu 
næppe  br.  Slagter-.  Birckner.Tr.181'.  Junge. 
44).  (ænyd.  slactequeg;  ;/.  -dyr,  -fæ)  slagt 
Slagtekvæg  og  lav  det  til  (1931:  lad  slagte 
og  lave  til).  lMos.43.15.  LandbO. 17.262.  || 
(sj.)  om  et  enkelt  dyr.  beregne  et  Slagteqvægs  10 
Vægt  ved  Udmaaling.  Green.  £75.346.  ||  i 
sammenligning  ell.  billedl.  her  føres  vi  bort 
som  Slagteqvæg  i  Mulm  og  Mørke,  og  Ingen 
veed  hvorhen. /n^.^M./.222.  Ploug.NS.212. 
Ps.44.23(1931;  se  u.  -faar^.  -kod,  et.  (I  br.) 
kød  af  slagtede  dyr.  det  staaer  dem,  der  .  . 
drive  Slagternæring,  frit  for  at  ombære  deres 
Sl&gtekjød. MinSkr.yd863.  S&B.  -maa- 
ned,  en.  (sj.  Slagter-.  Reiser. II. 118). 
{ænyd.  slact(e)maaned,  jf.  ty.  f  schlacht-  20 
mond,  mnt.  schlachtman;  nu  næsten  kun  i 
almanakken,  jf.:  „kun  hos  Bondealmuen." 
Levin.)  maaned,  i  hvilken  der  slagtes  (jf.  -tid 
samt  Indslagtning^;  især:  november.  Gram. 
Breve.87(se  Faaremaaned^.  KnudPouls.BE. 
17 (se  u.  Slagteri  1^.  UfF.  \\  ved  datoangivelser. 
dend  17  udi  Slagte-Maaned  eller  Novembri. 
Slange.ChrIY.65.  Reiser.II.119.  -mad,  en. 
(isa^  dial.)  kød  af  slagtede  dyr;  spec:  kød- 
(rester)  ell.  madvarer  (pølser,  sylte,  indmad  30 
m.  m.),  som  serveres  i  slagtetiden.  S&B. 
Doktoren  (spiste)  Bedenyre  .  .  ristet  og 
varm,  Slagtemad.  JFJens.i2F.4S.  Feilb.  Spr 
Kult.V  11.60.  -maske,  en.  dyremaske  (2), 
der  bindes  for  øjnene  af  dyr  ved  slagtning. 
S&B.  H  Hjorth-Nielsen.  Kbh.'s  Slagterlaug. 
(1926).171. 

ISlafftende,  et.  (nu  næppe  br.)  vbs. 
til  slagte  (1).  jf.:  Oxe-Slagtende.  PÆug. 
DP.1103. 

Slagte-nød,  et.  ("Slagt-.  Wilst.Il. 
XXII.V.159.  jf.  Feilb.).  (ænyd.  slagte(r)nød, 
jf.  oldn.  slåtrnaut;  nu  dial.)  d.  s.  s.  -høved. 
Moth.S470.  (Øland  forsyner)  Staden  Calmar 
med  Komvahre  og  Slagtenød.  T/jaor.ZiS'.Si. 
Wilst.Il.XXII.v.l59.  Feilb.  UfF.  \\  i  sam- 
menligning. *Skal  jeg  (0:  en  saaret  kriger) 
mig  lade  |  Af  Bønder  kiøre,  som  et  Slagtenød 
I  TU  Torvs?  Oehl.Y280.  -patron,  en.  patron 
i  slagtepistol,  ell.  patron  (bolt)  i  slagtemaske,  50 
der  bedøver  slagtedyret.  Fleuron.KO.237.  -pil, 
en.  (sj.).  Deres  tunge  er  en  slagte-piil 
(1871:  dræbende  Piil^,  den  talede  bedragerie. 
Jer.9.8(Chr.VI).  -pistol,  en.  (jf.  -patron 
og  Slagboltpistol^  særlig  pistol,  hvormed 
slagtedyr  skydes  (bedøves  inden  slagtningen), 
PolitiE.KosterbV^/iol923.3.sp.2.  en  robust 
Matros  (kom)  med  Armene  spændt  som  en 
Gjord  omkring  en  lille  tynd  .  .  Mand  (0:  en 
blind  passager).  Der  var  noget,  der  mindede  eo 
om  en  Krikke  for  en  Slagterpistol.Æri 
Krist.MM.46.  -port,  en.  (jf.  -hus;  nu  sj.) 
vognport,  der  benyttes  til  slagtning,  og  hvor 
kødet  ophænges.  Bogan.II.58.140. 


Slagter,  en.  ['slagdar]  ('(f)  Slagtere. 
Kort.116f.128  (bornh.,  loll.-f aister  sk,  skaansk)) . 
flt.  -e  ell.  (sj.)  slagtre  (Bagges. PY.  69). 
{glda.  (flt.)  slachtere  (Skraaer.IL114),  fsv. 
slaktare;  fra  mnt.  slachter,  jf.  hty.  schlåchter 
(schlachter) ;  til  slagte;  fortrænger  den  ældre 
betegnelse  Kødmanger)  I)  person,  som 
slagter  større  dyr  (okser,  faar,  svin  og 
heste,  jf.  Hesteslagter^  og  forhandler  dis- 
ses kød;  nu  især:  opkøber  og  forhandler 
af  okse-,  kalve-,  faare-,  svinekød  (samt 
fjerkræ);  ogs.:  faguddannet  haandværker,  som 
foretager  slagtning  i  (offentligt)  slagtehus. 
DL.5 — 14 — 50.  Holb.Kandst.III.4.  (man  hav- 
de) tilpligtet  Slagterne,  at  lade  Hovedet 
sidde  ved  visse  Dyr,  som  de  havde  ophængt 
til  Fals  i  deres  Boder.  Luxd.(Reenb. II. 271). 
Wess.82.  en  Regning  fra  Slagteren.  ErlKrist. 
D  11.155.  talem.  (spøg.):  det  gaar  ikke  saa 
nøje  til  for  en  slagter  i  pølsetiden,  se  Pølsetid. 
II  (jf.  u.  Slagter-  i  ssgr.)  m.  bibet.  af  raahed, 
brutalitet  olgn.:  *en  Bagfrablæsen  (0:  en 
fjært),  I  Hvorfor  sig  Slagtre  selv  tilknibe 
Næsen.  Bagfgies.PYSS.  2)  overf.;  dels  til  slagte 
3:  person,  der  hensynsløst  udgyder  blod; 
menneskeslagter;  især  om  hærfører  ell. 
kirurg.  Ægypten  er  en  meget  deylig  kalv; 
slagteren  (1871:  Fordærvelse^  kommer,  hånd 
kommer  af  nor  åen.  Jer. 46. 20  (Chr.YI).  Es. 
21.11(1931).  II  dels  til  slagte  4:  person,  som 
hensynsløst  udnytter,  ødelægger  noget.  Klager 
som  herover  (0:  over  herregaards-  og  skov- 
slagteriet) allevegne  førtes,  undtagen  af  Slag- 
terne selv.  Blich.(  1920). XXI  1. 124.  især  i 
ssgr.  som  Gaard-  (2),  Herregaards-  (2),  Skov- 
slagter. Slagter-,  i  ssgr.  (undertiden  veks- 
lende m.  Slagte-,  se  Slagter-bænk,  -kniv, 
-trug,  -uld,  -økse  samt  u.  Slagte-^,  især  (fagl., 
navnlig  slagt.)  til  Slagter  1  (sml.  Slagte-, 
Slagteri-^;  fx.  slagter-agtig,  -arbejde,  -disk, 
-erhverv,  -fag,  -haandværk,  -hustru,  -kittel, 
-lav,  -lære,  -næring,  -værktøj  ||  undertiden  m. 
henblik  paa  egenskaber  som  raahed,  brutalitet, 
frækhed,  der  tidligere  alm.  tillagdes  slagtere,  se 
slagterfræk;  endvidere  kan  nævnes:  Slagter- 
grovhed (Schand.TF.II.67),  -næve  (Hrz. 
XIII.299),  -tag  (JYJens.EE.63),  -tone 
(KBokkenh.Yesterbro.(1913).98). 

Slagt  e-race,  en.  fede-,  kødrace.  Bl&T. 

Slagter- blok,  en.  (sj.)  huggeblok  brugt 
af  slagtere;  kødblok  (1);  jf.:  *Istedet  for  min 
Faders  Alter  venter  mig  [  en  Slagterblok, 
som  snart  skal  ryge  af  mit  Blod.  POBrøndst. 
Overs. af Æschylos:  Orestias.(1844).49.  -bod, 
en.  (nu  gldgs.  og  dial.  -bo.  lCor.l0.25(Chr. 
YL;  1819:  Slagterbod;.  Pflug.DP.1043.  Jac 
Bircherod.FF.107).  {ænyd.  slagterbo(d) ;  nu 
kun  gldgs.  (og  dial.))  bod,  liUe  butik,  hvor 
en  slagter  har  udsalg;  tidligere  spec.  i 
best.  f.  flt.,  om  de  kbh.  boder  paa  Ulfeldts- 
plads  (Graabrødretorv)  og  (fra  ca.  1820-1917) 
paa  Nikolaj  Plads  (sml.  I.  Mave  6  slutn.; 
se  HHjorth-Nielsen.Kbh.'sSlagterlaug.(1926). 
60ff.101ff.156).  jeg  skulde  i  gaaer  hen  at 


333 


SSlagterbord 


SlafiTteri 


334 


Kiøbslaae  i  Slagterboden.  Holb.Bars.II.lZ. 
EPont.Aaas.II.137.  ♦Kirkegaarden  (o:  ved 
Nikolai  Kirke),  |  Som  er  nu  en  Slagterbod. 
Grundlv.PS.VI.141.  Paa  den  anden  side 
gaden  (i  Silkeborg)  var  opstillet  slagterbo- 
der med  hvide  sejldugstag.  OCOi«sen.Gt«ien. 
(1937).  248.  -bord,  et.  (jf.  Slagtebuk; 
bord,  plade  (paa  bukke),  brugt  ved  slagtning 
under  primitive  forhold.  UfF.  -bræt,  et. 
(dagl.)  kødtrug;  slagtertrug  (1).  ||  (jarg.)  i  i'o 
videre  anv.,  om  en  slags  paa  legepladser  for 
børn  anv.  vippe,  hvis  bræt  ligner  et  slagtertrug, 
hvori  børnene  hænger  i  armene  under  vip- 
ningen.  Pol."lil939.Sønd.23.sp.3.  -butik, 
en.  (jf.  -bod,  -forretning^  kødudsalg.  D&H. 
(der)  duftede  raat  og  rødt  fra  Slagterbutik- 
ken. JacPaiuAin.5.i95.  II  talem.  (1.  br.J:  Der 
maa  Sul  til  Brødet,  sa'e  Bagerens  Hund, 
den  stjal  i  Slagterbutiken.ZJracAm.iS'rL.fifi. 
-bænk,  en.  (ogs.  Slagte-.  R0rd.RH.l6S.  20 
Regulativ^* U1925.§8.  Tilsk.1939.II.94.  Pol. 
*y%1939.4.sp.2).  {ænyd.  slagte(r)bænk)  for- 
højning, bænk  (1.2),  hvorpaa  et  dyr  (if.  Moth. 
S470:  lam,  svin)  slagtes  ell.  (navnlig)  par- 
teres. *Svinet  nytter  ej  den  allermindste 
Ting,  I  Før  det  paa  Slagterbænk  bekommer 
Dødsens  Sting.  Falst.122.  Det  Lam  som  ledes 
til  Slagterbænken,  veed  ikke  at  det  skal 
dræbes.  Tullin.II.59.  Regulativ^'U1925.§8.  || 
nu  især  i  sammenligninger  ell.  billedl.;  navn-  3rø 
lig  i  forb.  som  fore  (lede,  sende)  til 
slagterbænken,  hensynsløst  lade  dræbe; 
slagte  (3).  Hvo  der  hasteligen  gaaer  efter 
hende  (0:  skøgen),  kommer  som  Oxen  til 
Slagterbænken  (1931:  tankeløst  følger  han 
hende  som  en  Tyr,  der  føres  til  Slagtning^. 
Ords. 7. 22.  (kong  Karl  Gustavs)  Morale  var 
at  leede  sine  Undersaattere  til  Slagter- 
Bænken  (s:  i  krig)  for  at  holde  sine  Naboer 
udi  Frygt.  Holb.DH.III. 323.  *Som  et  Faar +0 
og  som  et  Lam  |  Man  til  Slagter-Bænken 
ham  (o:  Jestis)  |  Førde  taus  og  spag  og  tam. 
Grundtv.SS.I.419.  Medens  den  menige  Soldat 
for  en  ringe  Forseelse  .  .  bliver  hængt,  saa 
blive  de  øverste  Høvdinger,  der  have  ført 
hele  Armeer  til  Slagtebænken,  tnk]enåte.Rich 
Pet.Kingo.(  1887). 223.  Rørd.RH.168.  -bøj- 
le, en.  hrumt  træstykke,  hvorpaa  et  slagtet 
dyr  ophamges  (jf.  Hængetræ  Li^.  BldbT. 
-dreng;  en.  (dagl.)  d.  s.  s.  -lærling.  Moth.  so 
S470.  En  Slagterdreng  med  et  Trug  paa  Sktd- 
deren.  Drachm.VII.276.  AarbHolbæk.1935.48. 
-forretning,  en.  (jf.  -bod,  -butik;.  Slag- 
terbogen.(1931).175.  HFB.1936.462.  -fri- 
lied,  en.  (foræld.)  prit;ilegium  som  frislagter. 
Cit.l725.(KbhDipl.VIII.640).  -fræk,  adj. 
(jf.  fræk  som  en  slagterhund  u.  Slagterhund; 
sj.)  meget  fræk.  Pol."'%1929.7.sp.6.  *Det  var 
dog  Satan  til  slagterfræk  |  og  smart  Styk- 
ke Yiimvae\}iViixå.JVKirk.Facetter.(1934).68.  éo 
-gaard,  en.  {ænyd.  d.  s.;  foræld.)  større 
( beboelses )bygning  med  slagteri;  sted,  hvor  der 
er  slagteri.  Reskr.*/itl776.  H Hjorth- Nielsen. 
Kbh.'8Slagterlaug.(  1926). 97. 123.199.  -greb, 


et.  spee.  (jf.  Greb  8p.48**)  om  slagterens 
beføling  af  et  dyr  for  at  konstatere  fednings- 
graden.  LandbO.llI.296.lV.265.  -hest,  en. 
(jf.  -trav,  -vogn;  hurtig,  fyrig  (ofte  noget 
vild)  kørehest,  som  især  tidligere  brugtes  af 
slagtere,  -hund,  en.  {ænyd.  d.  s.)  stor  hund, 
som  især  tidligere  holdles  af  slagtere;  spec.  om 
broholmere  olgn.  racer.  Moth.S471.  *Mod  ham 
(0:  tømreren)  en  Slagter- Hund  sig  viiste  ei 
som  Ven,  |  Han  vilde  bide  ham.Wess.81. 
Bagges.1.97.  Kan  Du  kjende  .  .  en  Slagter- 
hund fra  en  Støyer?  Hauch.TB.44.  Brehm. 
DL.*III,2.121.  II  i  sammenligninger  (med 
henblik  paa  disse  hundes  glubskhed  og  grcui- 
dighed).  vores  Hr.  Spekhøker,  har  saa  stor 
en  Samvittighed  som  en  Slagter  Hund,  thi 
den  har  ingen.  Den  forhexedeStdeFlesk.f  1771 J. 
8.  Hun  vil  være  ene  om  Byttet,  ligesom 
Slagterhunden  .  .  Men  jeg  kan  lade  Dig  vide, 
at  jeg  nok  har  Lyst  til  at  være  med  lidt 
endnu.0lufs.GD.31.  Grundlv.Krøn.92.  især 
(jf.  fræk  som  en  hund  (u.  Hund  2.i;  og 
hunde-,  slagterfræk;  i  forb.  fræk  som  en 
slagterhund.  Fr Heide. Midtsjælland.(1919). 
189.  -hus,  et.  se  Slagtehus. 

ISlagteri,  et.  flt.  (især  i  bet.  B)  -er. 
(cenyd.  d.  s.  i  bet.  1)  I)  vbs.  til  slagte  1: 
det  at  slagte;  (nu  især:)  slagtning;  ogs.  (nu 
sj.):  virksomhed,  erhverv  som  slagter.  Sort. 
(SamlDanskeVers.^VI.161).  *Han  (o:  en  slag- 
ter) Slagteriet  har  jo  lært  som  sin  Haand- 
tering.  Prahl.  ST.  II.  52.  (vi)  havde  meget 
travlt . .  med  Slagterie.  J.arJ5orø.i9i6.77,  Han 
løste  da  Borgerskab  som  Slagtermester  og 
købte  Ejendommen,  hvor  han  drev  Slagteri  og 
Lysestøheri. AarbHolbæk.1934.20.  jf.  bet.  2: 
Maanedens  gamle  Navn  er  Slagtemaaned,  og 
. .  man  var  i  Dag . .  godt  i  Gang  med  Slagteri- 
et paa  snart  sagt  alt:  Grisene  .  .  Roerne  .  . 
Vildtet  og  Træerne.  KnudPouls.BE. 17.  2)  (jf. 
slagte  3-4;  især  nedsæt.)  dels  om  hensynsløt 
blodsudgydelse,  myrderi.  Slange.  ChrlV. 
534.  *han  sprang  ud  af  Kisten  med  sin  Gla- 
vind, i  Og  giorde  røddeligt  omkring  sig  brat.  ( 
. .  hvilket  Slagteri  |  I  YihkenWehl.VIII.ll. 
de  omreisende  Operatørers  Slagterier.  CoW. 
Lægevæsenetunder  ChrIV.(1858).  40.  Hvilket 
jammerfuldt  Slagteri  vil  ikke  Krigen  blive 
for  Vo\a.\keTne.HaU.(THsk.l939.II.207).  \\ 
dels  om  hensynsløs  udnyttelse,  udstykning; 
iscer  i  ssgr.  som  Gaard-,  Herregaards-  (Blich. 
(1920). XXII. 124),  Skovslagteri.  3)  sted, 
hvor  slagtning  udføres;  især  (jf.  Slagte- 
hus;.- sterre  (oftest:  privat,  kooperativ)  virk- 
sornhed,  hvor  dyr  (modtages  fra  (en  kreds  af) 
kvægopdrættere  og)  slagtes  under  kontrol  (og 
hvorfra  de  evt.  videresælges  ell.  eksporteres). 
MO."^  Bek.^*U1866.  Slagtning  til  Eksport 
maa  kun  finde  Sted  i  de  af  Landbrugsmini- 
steriet .  .  autoriserede  Slagener.  LandbO. 
IV 262.  4)  (dial.)  hvad  der  slagtes;  slagtet 
kød;  slagtemad.  Ro8igaard.Lex.S151e.  Scha- 
de.Mors.(1806).25.  de  Kurve  med  Slagteri, 
hun  stikker  til  dem  til  Julen.  ZakNiels.B.104. 


336 


SSlaffteri- 


Slag^tetid 


336 


Silagteri-,  i  ssgr.  [slagda'ri-]  navnlig  (jf. 
Slagte-,  Slagter-;  især  slagt.)  til  Slagteri  3; 
fx.  (foruden  de  ndf.  anførte):  Slagteri-an- 
læg, -arbejder,  -hygiejne,  -køleanlæg,  -ma- 
skine, -notering,  -produkt(er),  -vare(r).  -af- 
fald, et.  (jf.  Slagteaffald^  affald  fra  slagt- 
ning; især  om  produkter  ved  svineslagtning 
som  hoved,  tæer,  rygben,  der  sælges  som 
fødemidler,  og  i  videre  anv.  om  huder,  skind, 
fedt,  indvolde  m.  m.  LandbO.IY263.  Slagter- 
bogen.(1931).55.  -svin,  et.  (jf.  Slagtesvin^ 
svin,  som  leveres  til  et  slagteri;  især:  svin  af 
en  vis  vægtklasse,  der  egner  sig  til  at  ekspor- 
teres i  slagtet  tilstand  (som  baconsider). 
LandbO.lY.205.264.  KnudPouls.BE.31.  -ud- 
salg, et.  udsalg  fra  svineslagteri.  TelefB. 
1938.6518. 

t  Slagter-Junge,  en.  slagterkniv,  se 
II.  Junge,  -karl,  en.  (især  foræld.)  ikke 
faglært  person,  der  gik  til  haande,  var  karl 
hos  en  større  slagter.  Moth.S471.  Amberg. 
-kniv,  en.  (ogs.  Slagte-.  AarbFrborg.1938. 
188.  Pol.'*/sl939.7.sp.6.  se  ogs.  ndf.).  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -junge)  (stor  og  bred)  kniv,  som 
bruges  til  slagtning,  af  slagtere,  en  vis  Slagter 
.  .  blev  Raadmand,  hvilken,  naar  hånd  .  . 
skulde  vende  Bladet  om,  satte  Pennen  i 
Munden,  som  hånd  var  vant  at  giøre  med 
Slagter- Kniven.  Holb.Kandst.il 1. 4.  SaUXIY 
202.  (hun)  tog  en  nyslebet  slagterkniv  .  .  og 
prøvede  den.  Den  gris  bliver  ikke  narret  for 
døden,  som  faar  den  kniv  i  livet.  OCOlesen. 
Guden.(  1937). 249.  ||  f  kniv  anv.  ved  slagt- 
offer, slagte-knive  (1871:  Offerknive^. 
Esr.l.9(Chr.VI).  ||  billedl  jeg  tvivler  paa, 
at  vi  .  .  kunne  vænne  os  til  at  see  Melpo- 
menes  Dolk  forvandlet  til  en  Slagterkniv 
(o:  at  vi  vil  kunne  vænne  os  til  de  bloddryp- 
pende shakespeareske  tragedier).  Heib.Pros. 
VII. 395.  ofte  (jf.  Slagter  2;  jarg.)  om  opera- 
tørens kniv,  i  forb.  som  skulle,  komme 
underslagterkniven. -knude,  en.  ^re&.^ 
om  en  særlig  slynget  knude  (dobbelt  løkke). 
OpfB.^VII.507.  -kone,  en.  I)  en  slagters 
hustru.  VSO.  MO.  2)  (foræld.)  høkerske, 
som  sælger  kød.  Moth.S471.  -krølle,  en. 
(dagl.  ell.  jarg.)  lok  ell.  krølle  ned  over  pan- 
den, som  (navnlig  tidligere)  var  mode  blandt 
slagtersvende,  -kvæg,  et.  se  Slagtekvæg. 
-lærling,  en.  (jf.  -drenge  ung  mand,  der 
er  i  lære  hos  en  slagter,  lærer  slagterfaget. 
Wiwel.160.  Ugeskr.fRetsv.l940.A.2.  -maa- 
ned,  en.  se  Slagtemaaned.  -mester,  en. 
person  med  faguddannelse,  der  driver  selv- 
stændig virksomhed  som  slagter  (er  mester); 
nu  ofte:  selvstændig  indehaver  af  kødudsalg. 
FMLange.Criminelsager.I.(1836).238.  Aarb 
Holbæk.1934.20.  Sin  blodrige  Natur  havde 
han  .  .  fra  Faderen,  der  var  stor  Slagterme- 
ster. 4ai)ons.X.i5i.  -pistol,  en.  se  Slagte- 
pistol, -rem,  en.  rem  ell.  gehæng,  som  slagte- 
ren spænder  om  sig,  og  hvori  værktøjet  kan  stik- 
kes. PolitiE.Kosterbl."/tl922.2.sp.2.  -rod, 
adj.  (sj.)  stærkt  rød  (som  blod  ell.  kød),  (kir- 


kespiret) er  oversmurt  med  den  græsseligste 
slagterrøde  Farve.  Drachm.X.139. 

Slagters,  et.  ['slagdars]  flt.  -er.  {vel 
dannet  til  slagte  ell.  Slagter  efter  ord  som 
Bagers,  Bryggers,  Stegers;  sj.^  slagtehus; 
slagteri  (3).  *I  Slagterset  ved  Snudedrag 
jeg  (o:  en  pølsekræmmer)  dannet  blev. Dorp^i. 
Overs.afAristofanes:Ridderne.(1857).90. 
Slagter-sav,  en.  kødsav.  LandbO.IY. 

10  187.  -stribet,  (part.)  adj.  (sj.)  om  tøj: 
rød-  og  hvidstribet  (som  slagternes  bluser;  jf. 
AarbHolbæk.1934.54).  A.  var  i  stortærnede 
Bukser  og  slagterstrib  et  Manchetlinned  og 
rødt  Sli'ps. CHans.S.172.  -svend,  en.  svend 
hos  en  slagtermester.  Moth.S471.  Schand.VY 
289.  AarbHolbæk.1934.20.  -takst,  en.  (for- 
æld.) d.  s.  s.  Kødtakst.  Pl.y»1826.  -tid,  en. 
se  Slagtetid,  -torv,  et.  (ænyd.  d.  s.;  nu 
sj.)  torv,  hvor  kød  sælges;  kødtorv.   Moth.8 

20  471.  *  Slagtertorvets  BontikkeT.Kaalund.121. 
Prosch.FaaretsogSvinetsAvlogPleie.(1863).18. 
-trav,  et.  (jf.  -hest,  -vogn;  sj.)  rask,  hur- 
tigt trav  (saaledes  som  slagterne  kørte),  jf.: 
mine  engelske  Staalpenne  (behøver  ikke)  at 
skæres,  og  gaar,  om  end  lidt  paa  Næsen, 
saa  dog  i  SlagteTtT&v.Grundtv.  Breve.  102. 
-trug,  et.  (især  dial.  Slagte-.  AarbFrborg. 
1939.60.  i  bet.  2:  UfF.;  jy.).  I)  (jf.  -bræt; 
trugformet  bræt,  hvorpaa  kød  bæres;  kødtrug. 

30  Mohr  &  Nissen.  Ty. -da.  Ordbog.  I.  (1900).  350. 
D&H. 1.550.  2)  (dial.)  større  beholder  af  træ, 
aflangt  kar  ell.  trug  til  opbevaring  af  (saltet) 
kød  ell.  flæsk;  olde  (II).  Skovrøy.EF.127. 
-uld,  en.  (ogs.  Slagte-.  VareL.'815.  Slagter- 
bogen.(1931).68).  Y  snavset,  rygvasket  uld 
(der  afklippes  af  slagterne);  ogs.:  uld  fra  faar, 
der  er  slagtede  uden  for  den  sædvanlige  klip- 
ningstid.  Hannover. Tekstil.1. 44. 

Slagte-rum,  et.  rum  i  (større)  slagte- 

40  hus,  hvor  selve  nedslagningen  foregaar.  Sal. 
XVI.208. 

Slagter-vogn,  en.  (jf.  Kødvogn  beg. 
samt  Slagter-hest,  -trav^  vogn,  der  benyttes 
ved  slagternæring;  spec.  vogn,  hvormed  en 
slagter  kører  omkring  og  sælger  kød.  En 
Slagtervogn,  som  flintrede  af  Sted  i  blinken- 
de Fart.  TomKrist.LA.90.  Slagtervognen  ses 
(nu)  kun  sjældent  i  Gadebilledet.  ^H^or<^- 
Nielsen.Kbh.'sSlagterlaug.  (1926).  201.    Aarb 

50  Frborg.1939.62.  -økse,  en.  (sj.  Slagte-. 
Reiser. 1 1. 574).  økse  (med  bredt  blad  og  ham- 
mer), som  bruges  ved  slagtning  og  (jf.  Kød- 
økse) partering.  Moth.S471.  Skovrøy.EF.129. 
Slagte-stok,  en.  (dial.,  jf.  bornh. 
slagterstok.  BornhOS.)  slagterbænk.  CFMor- 
tens.EF.109.  -svin,  et.  (jf.  Slagterisvin^ 
fedesvin,  der  slagtes,  især  til  privat  brug. 
vAph.(1764).  »Slagtesvin  kun  hvine,  før 
Kniven  er  dem  nær.  |  Dansk  Dreng  ei  kjen- 

60  der  ^  GxvL.Ing.R8E. VI. 247.  LandbO.IV265. 
-svind,  et.  svind  i  et  dyrs  vægt  ved  slagt- 
ning; forskel  mellem  et  dyrs  levende  vægt  og 
slagtevægten.  LandbO.'II.413.  -tid,  en.  (nu 
dial.  Slagter-.  Reenb.I.419.   EPont.Atlas.I. 


337 


slaictetjenlig^ 


tSlagtofffer 


338 


482.  Argus.l770.Nr.2.3.  Kierk.XIV.334,  Esp. 
247).  (ænyd  d.  s.)  tid,  da  der  slagtes;  især 
om  ældre  tiders  forkold:  efteraarstiden,  da  der 
slagtes  til  nedsaltning  (jf.  -maaned  samt 
Pølsetid;.  Cit.17 00. (KbhDipl.V  11.619).  det 
var  bare  saadan  en  Madkjæreste.  Hun  stak 
lidt  til  mig,  hvis  der  blev  levnet  en  Bid 
Grisesylte  eller  en  Stump  Pølse  i  Slagtetiden. 
Schand.F.SU.  S  pr  Kult. VI  1. 58.  \\  talem.  det 
kommer  ikke  an  paa  en  pølse  i  slagtetiden, 
se  Pølse  1.2.  ;'/..•  Paa  et  Hundrede  Q væg- 
stykker (o:  holstenske  krigere)  kommer  det 
jo  ikke  an  i  denne  Slagtertid  (o:  krigstid). 
Ing.PO.II.304.  En  dansk  Landsoldat  tog 
uden  Betænkning  to  Tyskere  paa  sin  Sam- 
vittighed, men  om  galt  skulde  være,  tog  han 
ogsaa  gerne  en  halv  Snes,  det  kom  ikke  an 
paa  en  Tysker  i  Slagtetiden.  Hørup.//.2(?6. 
-tjenlig,  adj.  d.  s.  s.  -færdig,  slagtetjenlige 
L&va.Bregend.HH.II.267.  -trug,  et.  se  Slag- 
tertrug, -tvang,  en.  (emb.)  forhud  i  visse 
købstæder  mod  privat  slagtning,  og  bestemmelse 
om,  at  kun  offentlige  slagtehuse  maa  benyttes. 
NordConvLex.*VI.257.  Trap.*1.682.  -od- 
bytte,  et.  værdi  af  et  stykke  slagtekvæg 
efter  slagtningen,  beregnet  i  forhold  til  slagte- 
svindet. Landbo.*  1 1. 41 3.  -nid,  en.  se  Slag- 
teruld. -vægt,  en.  (jf.  Kødvægt  1,  slagtet 
vægt  u.  slagte  1)  et  slagtet  dyrs  vægt  efter 
fjernelse  af  hoved,  ben,  hud,  indvolde  (mods. 
levende  vægt,  se  leve  sp.71V).  Sal.VI.407. 
Slagterbogen.(1931).54.  -økse,  en.  se  Slag- 
terøkse. 

Slagt-fæ,  et.  se  Slagtefæ. 

Slag-tilfælde,  et.  [I.6.2]  (jf.  -anfald, 
-flod,  -syge^  anfald  af  apopleksi  ell.  (især 
tidligere)  epilepsi;  apoplektisk  ell.  epileptisk 
tilfælde;  slag.  (ofte  i  forb.  som  blive  ramt 
(FJHans.Novel.II.375)  ell.  Tørt  &i  (se  III. 
røre  10.3^  ell.  (alm.)  faa  et  slagtilfælde^, 
en  Time  efter  .  .  døde  han  pludselig  af  et 
Slagtilfælde  (en  Blodpro]^).  Roth.Lazaret- Er- 
indringer.(1864). 7.  (sj.)  iflt.:  (de)  t&ndt  en 
stor  Skare  forsamlet  om  et  ungt  Menneske  i 
svære  Slagtilfælde.  Mynst.Bispepr.(1852).36. 
II  (nu  sj.)  om  selve  sygdommen:  apopleksi  ell. 
epilepsi.  Thiele.1.320.  Hæftige  Krampetræk- 
ninger eller  rettere  et  Slagtilfælde  .  .  var 
det,  han  havde  lidt  dif.HCAnd.SS.IV41.  \\ 
m.  afsvækket  bet.,  navnlig  om  stærk  forskræk- 
kelse ell.  overraskelse.  Rode.GB.63.  Tolderne 
fik  et  Slagtilfælde,  da  de  saa  Æskens  Ind- 
hold. Pol'/iil939.14.sp.l. 

ISlagtning,  en.  flt.  (især  i  bet.  2)  -er. 
{ænyd.  slact(n)ing  i  bet.  2,  sen.  fsv.  slakt- 
(n)ing,  mnt.  slachting(e) ;  vbs.  til  slagte,  ;/. 
I-II.  Slagt,  Slagteri)  I)  til  slagte  1.  I.l)  som 
vbs.:  det  at  dræbe  (og  fiaa,  partere)  et  dyr  og 
gøre  det  rede  til  anvendelse  i  husholdningen 
(kogning,  stegning);  det  at  slagte.  Moth. 
S471.  Naar  der,  ved  en  Forseelse  i  Slagt- 
ningen, bliver  meget  af  Blodet  tilbage  i 
Muskelkjødet,  har  Kjødet  .  .  et  ækelt  Vd- 
seende.Funke.(1801).I.563.  Slagtning  (som) 


Næringsvei.  KancSkr.  "/u  1818.  LandbO.  IV 
262.  Endelig  dræbes  Fisk,  der  skal  anvendes 
til  Menneskeføde,  hyppigt  ved  Slagtning. 
Slagterbogen.(1931).l.  ||  hertil  bl.  a.  Slagt- 
nings-arbejde (SprKult.VII.60),  -resultat 
(OpfB.HV354).  1.2)  (jf.  II.  Slagt,  Slagteri 
4;  især  dial.)  konkr.:  kød  af  slagtede  dyr; 
slagtemad;  ogs.  om  del  antal  dyr,  der 
slagtes  (paa  en  gaard)   i  et  vist  tidsrum 

10  (BornhOS.).  lSam.25. 11  ( Lindberg ;  se  u. 
indslagte^.  Nu  var  Hans  Oles  Enke  .  .  død. 
Saa  fik  de  vel  heller  ikke  den  Slagtning  til 
givende  længer.  Bcn^.L.S3.  2)  til  slagte  3 
(ell.  overf.  anv.  af  bet.  l.ij.  2.1)  (især  bibl.  og 
arkais.)  som  vbs.:  blodsudgydelse;  myr- 
deri. For  at  udføre  (Chr.VI:  til  at  slagte^ 
en  Slagtning  er  (sværdet)  gjort  hy&st.  Ez.21. 
10.  *En  Slagtning,  intet  Slag  det  var  at 
kalde.  Rahb.Jd'A.50.   \\  (jf.  Droneslagtning^ 

20  m.  h.  t.  bier:  Ved  Biers  Opelskning  har  man 
.  .  meest  forseet  sig  .  .  ved  Optagningen  eller 
Slagtningen.  SAFjelstrup.Jordebrug.(1820-21). 
360.  sml.  Bislagtning.  PhRDam.FI.61. 
2.2)  (nu  næppe  br.)  blodigt  slag  (I.6.2); 
kamp,  strid  mellem  hære.  lMakk.3.26 
(Chr.VI;  1871:  Slagj.  Mellem  ham  og 
Kong  Knud  blev  der  holt  mange  blodige 
Slagtninger.  Holb.Intr. 1.622.  LTid.1759.259. 
*jeg  har  selv  et  Sværd,  |  Som  stod  i  tre  og 

30  tredive  Slagtninger  |  Mig  troligt  hi.Oehl.XI. 
102.  smst.XXXI  1.143.  \\  i  videre  anv.:  slag- 
orden. *  Desuden  ordned  Stærkodd  Slagt- 
ningen I  Saa  viis,  som  Odin. smst.V281.  3)  til 
slagte  4  (ell.  overf.  anv.  af  bet.  l.i^;  især  om 
hensynsløs  udnyttelse  ell.  nedlæggelse  af 
virksomhed  (navnlig:  landejendom).  Slagt- 
ning af  Herregaardene.Fndencta.^^.//.Ji3. 
især  i  ssgr.  som  Bane-  fa;  nedlæggelse  af  jærn- 
bane.    JernbaneT.^^/iil938.1.sp.2),    Gaard- 

40  (s.  d.).  Gods-  (AarbHards.1918.49),  Herre- 
g  a  a  r  d  s-  (BerlTid.  "hil927.Aft.l.sp.l),  J  ær  n- 
baneslagtning  (d.  s.  s.  Baneslagtning. 
JernbaneT.'/»1937.1.sp.2). 

ISlagt-nød,  et.  se  Slagtenød.  -offer, 
et.  {ænyd.  d.  s.,  ty.  schlachtopfer;  jf.  II. 
Slagt)  I)  navnlig  m.  h.  t.  gammeltestamentlige 
forhold:  offerdyr,  som  slagtes  til  ære  for  en 
gud  (ell.  en  afdød);  undertiden  ogs.:  menneske- 
offer; i  videre  anv.  (jf.  I.  Offer  i)  om  selve 

Sko  ofringen.  Mændene  .  .  offrede  Brændoffere 
og  slagtede  Slagtoffere  paa  samme  Dag  for 
Herren.  2Som.6.25.  Slagtofferets  Blod  (1931: 
Blodet  fra  .  .  Slagtofrene^  skal  du  stænke 
(paa  alteret).2Kg.l6.15.  Holb.JH.1.29.  »Hvor 
er  Lammet,  Offer-Lammet?  |  Isak  spurgte, 
syg  i  Sind,  |  Da  Slagt-Ofret  var  berammet  | 
Med  ham  selv  paa  Bjærgetind.  (Trund^v.SS. 
III.192.  II  (relig.,  m.  henblik  paa  steder  som 
Hebr.10.5)  om  Kristus  som  offerlam  ell.  om 

60  hans  offerdød.  Holb.JH.1.25.  »Slagt-Offeret 
fuldbragt,  |  Seiglet  paa  den  nye  Pagt. 
Grundtv.SS.1.478.  2)  O  billedl,  om  (uskyldig) 
person,  der  dræbes,  falder  som  offer.  Holb. 
Herod.214.  et  ungt  Slagtoffer,  som  man  vil 


XX.    Rentrykt  •/»  IMO 


889 


Silagtop 


slag^vant 


840 


opofre  (o:  en  ung  pige,  man  vil  gifte  med  en 
gammel  mand). Sktiesp.Y 384.  en  blodig  Kamp 
med  nogle  Millioner  Slagtofre  og  med  rygende 
'RnineT. Pol.^/il940.9.sp.l.  jf.:  omsider  fører 
den  (o:  lokkeanden)  sine  Slagtoffre  ind  i 
Koien.  Blich.(  1920). XV  111.123. 

H\tis:-to^,  en.  [I.2.i]  (jf.  Blinktop ;  /ogfZJ 
især  i  flt.,  om  opretstaaende,  paa  kanehestes 
hovedtøj  anbragte  kvaster,  der  kan  vippe  frem 
og   tilbage  under   bevægelsen.   Levin.   OrdhS. 

t  {Silast-orden,  en.  [I]  (ænyd.  d.  s.,  jf. 
mnt.  slachtorde,  ænht.  schlachtordt ;  sml. 
-ordning)  d.  s.  s.  Slagorden;  ogs.  om  den  op- 
stillede hær.  lSam.4.2;17.20f.(Chr.Vl;  1871: 
Slagorden^.  Antonius  havde  .  .  stillet  sine 
Skibe  i  Slagtorden.  JBaden.Horatius.I.133. 
♦Slagtordner  styrte  sig  fra  fæle  Høyde  ned  | 
I  Orden,  Mand  ved  Mand,  med  kolde  Dristig- 
hed. Æetn.ir.  Blich.(1920). 11.87.  billedl.:  (jeg) 
har  stillet  alle  mine  Argumenter  i  Slagtorden. 
Eøysg.lPr.24.  f  -ordning,  en.  [I]  (ænyd. 
8lagtord(n)ing,  ty.  schlachtordnung)  d.  s. 
breedheden  paa  (portene)  vare  fyrretive 
alne,  til  hans  mægtige  hæres  udfarte,  og  til 
hans  fod-folkes  slagt-ordninger  (1871:  Slag- 
orden). Jud.l. 5  (Chr.VI).  De  Cimbrer  .  .  for- 
meerede  en  firekantet  Slagt- Ordning,  ffoift. 
DH.I.ll.  Ew.(  1914). V. 311.  billedl.:  *Man 
paa  Papiret  seer  i  hast  stridbare  Phraser,  | 
Som  til  Slagt-Ordning  han  med  spidse  Pen 
afpasser.  Holb.MpS.265. 

^lag-træ,  et.  [I.l.i]  (jf.  Slaatræ^.  I) 
stang,  stok  til  at  slaa  med.  I.l)  (dial.)  knip- 
pel; prygl.  Krist.JyF.Y335.  1.2)  (jf.  Slag  4; 
1.  br.)  om  forsk,  boldspilredskaber ;  om  boldtræ 
til  langbold:  DSt.1922.100.  om  hockeystok:  Sal. 
VIII. 1022.  1.3)  (jf.  -jærn  3;  mur.,  foræld.) 
stok  (kølle)  brugt  ved  tilberedning  af  mørtel. 
OrdbS.  2)  bevægelig  stang  i  skærekiste,  hvori 
kniven  sidder.  UfF.  -tnrnmel,  en.  [I.6.2] 
(især  [g)  larm,  forvirring,  virvar  under  kamp. 
Stridshingsten  (tragter)  efter  Slagtummelen. 
Hjort.NBl.24.  billedl:  (Poul  Helgesen)  ind- 
rømmede .  .  stedse,  selv  i  den  vildeste  Slag- 
tummel (0:  reformations  strid),  at  der  i  Luthers 
Skrifter  fandtes  Ting,  han  højlig  billigede.  CS 
Pet.IAtt.261.  Sigrid  staar  i  Afstand  og  ser  paa 
Slagtummelen  (0:  kampen  ved  en  garderobe). 
JacPaludan.S.107.  -tæller,  en.  [I.2.i]  0 
apparat,  som  tæller  en  (op-  og  nedgaaende) 
maskines  slag.  Scheller.MarO.  -tøj,  et.  (jf. 
Slaatøjj  I)  [1.2.1]  (møl.,  foræld.)  indretning, 
hvormed  en  slagsigte  sættes  i  bevægelse  og 
rystes.  ChMourier.Brød.(1821).84.  2)  [1.2.2] 
(W9-)  fX'  ■^)  betegnelse  for  janitsjar musik, 
slaginstrumenter.  NatTid.  Vu  1936. 20.  sp.  3. 
3)  [  1.3.2]  (dial.)  slagværk  (2)  i  ur.  BornhOS^ 
•tørn,  en  ell.  et.  [I.7.2]  ^  snoning,  tørn  i  et 
tov.  TeknMarO.  -tøs,  en.  (jf.  I.  Slag  I6.5 ; 
jarg.)  d.  s.  s.  -pige.  D&H.  Feilb.  -udtryk, 
et.  (jf.  I.  Slag  15.5;  dagl.)  d.  s.  s.  -ord  1. 
CMøll.PF.164.  vi  lærte  dem  (o:  nogle  unge 
danske  piger  i  Rusland)  de  nyeste  hjemme 
fra,  der  gik  i  de  Tider:  Rundt  paa  Gulvet! 


og  de  rigtige  Slagudtryk.  ZLars./Si''.79,  -ug- 
le, en.  [I.7.3]  (jf.  -fugl  osv.)  \.  nordeuro- 
pæisk ugle,  Syrnium  uralense.  Kjærbøll.69. 
Spår ck.ND. 422.  -uld,  en.  se  Slaggeuld. 
-ur,  et.  [I.3.2]  (jf.  -klokke^  ur,  der  angiver 
timer  (og  kvarter)  med  slag;  ur  med  slagværk. 
LTid.1724.673.  et  bornholmsk  Slaguhr  i 
Futeral  af  Mahogni  eller  Egetræ.  Davids. 
KK.60.  Søiberg.HK.83.  jf.:  et  Slag-Uhr-, 
10  verk,  som  var  meget  konstigen  udarbejdet. 
Holb.DH.II.380.  -urt,  en.  [L6.2]  (ænyd. 
d.  s.,  jf.  ty.  schlagkraut;  foræld.)  ^  kort- 
læbearten  Ajuga  chamæpitys  (der  tidligere 
brugtes  mod  apoplektiske  tilfælde  olgn.);  un- 
dertiden ogs.  om  løgurt  (2),  Teucrium  scor- 
dium  L.  JTusch.241.  Tychsen. A.1. 514.  Folk 
Lægem.IIL99.  -vaaben,  et.  [I.l.i]  vaa- 
ben,  hvormed  der  kan  udføres  et  slag  (mods. 
Hugge-,  Stik-,  Stødvaaben^;  navnlig  om 
20  køller,  knipler  olgn.  et  prægtigt  Slagvaaben 
fra  Ny-Seland  af  Steen.  JBSorterup. Museet 
f.nord.Oldsager.(1846).7.  LovNr.l22''/d934. 
§5.  JohsBrøndst.DO.1.25.  \\  (m.  tilknytning 
til  I.  Slag  5.2;  sj.)  billedl.:  kamp-,  strids- 
vaaben.  den  Dag,  Folket  har  taget  Natur- 
videnskabens mægtige  Slagvaaben  i  sin 
Haand  ved  Siden  af  Historien.  V Cavling.  L 
Feilberg.(1915).128.  -vand,  et.  {ænyd.  d.  s. 
i  bet.  2,  ty.  schlagwasser  i  bet.  2-3,  holl.  slag- 
30  water  i  bet.  l.i  og  3;  jf.  slak  vande  u.  III. 
slak  2)  i)  [1. 2.3]  vand,  som  slaar  mod  ell. 
over  noget.  I.l)  (fagl.,  især  bygn.,  ell.  dial.) 
vand,  der  ved  stærk  nedbør  slaar  haardt  mod 
ell.  (især)  skraat  ind  paa  noget;  ogs.:  slag- 
regn. Landbo.  1.345.  HFB.  1936.77.  Feilb. 
1.2)  (jf.  bet.  S)  ^%  vand,  der  slaar  ind  over 
(rælingen  paa)  et  fartøj.  PoU'' /il940.Sønd.2. 
sp.2.  smst.''/d940.2.sp.3.  2)  (apot.,  foræld.) 
om  lægemiddel;  dels  [I.l.i]  om  saarvand.  Folk 
40  Lægem.I.60.III.99.  ||  dels  [1. 6.2]  (jf.  -balsam, 
-draaber^;  alkohol  med  vellugtende  urter, 
essens,  brugt  som  oplivende  middel  (lugte- 
vand) mod  apoplektiske  tilfælde,  besvimelses- 
anfald  olgn.  (Aqua  apoplectica).  Sort.Poet.75. 
♦Reck  Hierte-Sterckning  hid!  tag  Slag- vand 
om  du  kanå.  Lucopp.TB.Bl^.  man  tager  .  . 
en  Skeefuld  Slagvand  . .  som  styrker  Maven. 
En  meget  nyttig  Lægebog. *(  1807). 7.  jf.  no.  sla- 
vann:  Slavands-Flasker.Ton7/orGios-Z7d- 
50  salget.(1783).22.  3)  [I.II.2]  4^  vand,  der  sam- 
ler sig  (i  slagene)  i  skibets  last  (og  maa  fjernes 
med  slagpumper);  lastvand.  R6ding.V478. 
Harboe. MarO.  KnudAnd.Brænding.(1927).57. 
O  -vant,  adj.  I)  [1.5.2]  vant  til,  øvet  i  kamp, 
krig;  kamp-,  krigsvant.  FGuldb.P.32.  vi  (haa- 
ber)  at  kunne  skaffe  Armeen  —  vel  ikke 
slagvante  Veteraner  .  ,  men  —  en  fastere 
Stok  af  veløvede  Soldater.  Le/im.///.23(?. 
billedl.:  Lidt  efter  staar  de  i  Foyeren  (i  bio- 
to  grafteatret)  og  skal  have  Tøjet  paa.  F.,  slag- 
vant, er  blandt  de  forreste  (0:  for  at  faa  sit 
( over )tøj).JacPaludan.S. 107.  2)  [1.12.4]  (efter 
ord  som  hjemme-,  husvant;  sj.)  om  due: 
vant  til  at  søge  til  dueslaget,  saaledes  er  just 


341 


Slagvidde 


slakne 


842 


Lilien  og  Fuglen,  ene  tjenende  „Herren"  .  . 
lydigere  mod  hvert  hans  Vink  end  den  slag- 
vante  Due  mod  dens  Kerres.  Kierk.X.85. 
sa.P.IVSS.  -vidde,  en.  I)  [LI]  (I  Ir.)  af- 
stand, omraade,  hvorover  et  slag  naar;  række- 
vidde af  slag.  Bordet,  om  hvilket  de  (to 
kvinder)  nys  havde  løbet  for  at  komme  uden 
for  Husfaderens  . .  Nævers  Slagvidde.  Schand. 
VY148.  2)  [1.2.1]  (jf.  -længde;  især  fys.)  af- 
stand, inden  for  hvilken  en  kraft  virker;  lo 
rækkevidde.  Kuglens,  Bombens  Slagvide. 
VSO.  MO.  li  især  (jf.  I.  Slag  6.8;.-  rækkevidde 
ved  elektrisk  udladning;  gnistlængde.  AW 
Hauch.(1799).561.  jf.:  Lynilden  er  (et)  i 
Atmosphæren  frembragt  elektrisk  Phæno- 
men,  i  det  at  tvende  hinanden  modsatte 
Electriciteter  komme  i  Slagvide  sammen. 
PhysBiM.XXVII.154.  -vindue,  et.  [L2.i, 
12.  i]  (cenyd.  slag-,  slaa vindue  ofl.,  mnt. 
slachvinster,  ænht.  schlagfenster,  holl.  slag-  20 
venster;  jf.  -bue  2;  nu  dial.)  luge,  skodde 
olgn.,  der  kan  lukkes  op  og  aabne  for  luft-, 
lysaabning  og  (ell.)  tjene  som  disk  for  kram- 
bod (jf.  Sal.*XXI.722);  især:  vindue  i  karm, 
som  kan  aabnes.  Cit.l735.(Westerby.Skarns- 
kvindenAnnaMaria.(1937).63).  JySaml.éR. 
V.215.  Rundt  omkring  i  Bønderstuerne 
brændte  Solen  luende  ind  igennem  de  til- 
spigrede Vinduer.  Hist  og  her  var  der  vel 
nok  et  „Slagvindue",  men  selv  om  man  30 
huskede  at  slaa  det  op,  forslog  det  ikke 
iiort.Bregend.FG.109.  Feilb.  -virknings, 
en.  spee.  [I.l.i]  0  om  virkning  ved  slagprøve. 
Thaulow.MO.637.  -vis,  adv.  (jf.  ty.  schlag- 
weise;  sj.)  slag  for  slag;  slag  paa  slag;  til 
1.  Slag  3.1:  jeg  (hører)  en  enkelt  Nattergal 
slagvis  udsende  sine  "TonQx.SophClauss.TK. 
92.  -vol,  en.  se  Slagel,  -vserk,  et.  (nu 
dial.  Slaa-.  t  bet.  2:  Jernskæg. D.44.  Feilb.). 
{ænyd.  sla(a)verk  t  bet.  2)1)  [Ll.i]  0  (^^  40 
af)  maskine,  mekanisme,  der  virker  ved  slag; 
fx.  om  del  af  bomuldsspindemaskine,  slagma- 
skine (1):  Sal.III.317.  \\  slagpresse.  Larsen. 
Hannover.Tekn.159.  \\  apparat,  der  anvendes 
ved  slagforsøg,  -prøver.  Sal.'XXI.734.  2)  [1.3] 
om  lydgivende  apparat,  iristrument;  især  (jf. 
-fjeder  3,  -hjul  1,  -skive  2;  ur.):  den  del  af 
værket  i  et  ur,  der  bevirker,  at  uret  slaar  (mods. 
Gangværk J;  ogs.  om  tilsvarende  del  af  klokke- 
spil. LTid.1735.431.  GFUrsin.Uhre.(1843).  50 
14.  den  gyldne  Viser  (paa  kirkeuret  var)  lidt 
bagefter  Slagværket. JacPaIu<ian.T5'.7.  jf.: 
*Midnatshanen,  dette  sikkre  Slagværk  (  I 
Tidens  Uhr.  Hauch. S  Or. 154.  \\  (sj.)  om  del 
af  cykelklokke.  Pol."/il930.7.sp.5.  ||  (nu 
dial.)  ur,  der  slaar;  slagur.  Holb.Ep.IV.458. 
Slagværket  skar  sin  monotone  Rytme  gen- 
nem ?>ixieTi.KBirkGrønb.BS.172.  UfF.  \\  J^ 
stort  klokkespil  (2  slutn.).  BerlTid.*/tl939.M. 
29.8P.3.  3)  [Ll.i]  (bot.)  om  det  forhold  ved  m 
visse  (uregelmæssige)  blomster,  at  støvdra- 
gerne bøjer  sig,  slaar  ned  paa  ryggen  af  den 
honningsøgende  humlebi  og  derved  afsætter 
støvet.   Bergs.MS.*II.90.   -ørn,    en.   [L7.8] 


(jf.  -fugl  osv.;  nu  næppe  br.)  \.  rovfugl  (øm), 
der  med  stor  kraft  kaster  sig  over  sit  bytte; 
spec.  om  lammegrib  (jf.  Amberg.)  ell.  mus- 
vaage  (Kielsen.NHM.120).  vAph.(1759).  *Ud 
han  skikked  en  Øm  .  .  |  Sort  af  Fjær  og 
dristig  til  Jagt,  man  kalder  den  Slagøm. 
Wilst.ll.XXIV.v.316. 

\.  Slak,  en,  et.  se  1.  Slagge. 

n.  Slak,  et.  se  IL  Slakke. 

ni.  slak,  adj.  [sla^]  (sj.  skrevet  sla^. 
;'/.  S&B.  Larsen,  samt  (fit.)  slagge.  Buchh. 
FD.40).  (jra  no.  slakk  ell.  eng.  slack  (se 
slæk^,  jf.  SV.  slak;  egl.  sa.  ord  som  (ell.  side- 
form til)  IIL  slag;  ^,  nu  navnlig  som  norsk- 
hed) I)  (jf.  IIL  slag  2)  om  tov:  ikke  stiv; 
slap;  (nu  alm.:)  slæk.  Harboe. MarO.  Slak 
Bugt  (0:  løs  bugt  af  tov).smst.  S&B.  Saaby.* 
(1904;  men  i  Saaby.*(1909)  rettet  til  slæk;. 
(skibets)  Jemmaster  var  begyndt  at  slingre, 
fordi  Vanter  og  Stag  var  bleven  slagge. 
Buchh.FD.40.  2)  om  strøm:  svag.  (en)  Kob- 
ling (i  havet),  der  opstaar  ved  en  meget 
slakkere  Strøm.  DendanskeLods.(1843).104. 
II  t  forb.  slak  vande  (ogs.  som  ssg.  Slak- 
vande.  CollO.  Larsen.)  {eng.  slack water; 
jf.  Slækvande)  tiden  mellem  ebbe  og  flod,  hvor 
der  ingen  strøm  er.  Harboe.MarO.371.  D&H. 
3)  om  is:  som  er  ved  at  løsne  sig,  blive  blød. 
Isen  var  slak.  Flagerne  drev  rask  med 
Strømmen.  PoV/tl934.11.sp.6. 

Slak-,  t  ssgr.  se  Slagge-.  I.  Slakke, 
en.  se  I.  Slagge. 

U.  Slakke,  en.  (ogs.  Slak,  et;  se  ndf.). 
flt.  -r.  {oprindelse  uvis;  jf.  I.  Sjak;  iscer  dial.) 
flok  sammenkoblede  heste;  kobbel.  Han  reiste 
giennem  Colding  med  to  lange  Slakker 
Heste.  JHSmidth.Ords.137.  MDL.  FrGrundtv. 
LK.284.  II  i  anden  anv.  Bekkasinerne  letter 
.  .  i  en  Slakke  letter  en  hel  Ylok.  Anton 
Nielsen.EtAar.(1919).65.  (jf.  I.  Sjak;  om 
gruppe  af  personer:  et  Slak  af  de  mest 
slagsmaalsopsatte  Bøller.  NatTid.**/tl938.3. 
sp.5. 

in.  slakke,  v.  ['slaga]  -ede.  vbs.  -nlng 
(se  Slakning;.  (jra  no.  slakke  ell.  eng.  slack, 
sml.  mnt.  slaken,  holl.  slak(k)en;  afl.  af  IIL 
slak;  jf.  slakne,  slække  samt  (sj.):  slagge  .  . 
Er  at  blive  slnnken.  Moth.S472.  Kløveren 
slakker  sig  (0:  bøjer  sig  slap,  vissen  mod 
jorden).  Fleuron. IN. 62  (if.  forf.  brugt  af  en 
sjæll.  bonde)  og  (jy.)  slage,  tage  af  (Feilb.) 
Il  4>.  nu  navnlig  som  norskhed}  1)  m.  h.  t. 
thv:  gøre  slap;  ofte  i  forb.  slakke  paa:  fire 
paa;  slække  (paa).  Harboe. MarO.371.  Fi- 
sker.S  øO.  „I  daglig  Tale  siges  at  slække  pas 
Touget."CoIW.  Saaby. *(1904;  men  i  Saaby.* 
(1909)  rettet  til:  slække^.  2)  (jf.  III.  slak  3; 
intr.,  om  is:  blive  løs,  tynd;  løsne  sig.  Isen 
slakkede  op,  det  gik  i  Spring  fra  Flage 
til  Flage,  Isen  var  daarlig  og  brækkede  be- 
standigt under  os.  Pol.*/»1934.16.sp.l. 

slakket,  adj.  se  slagget. 

slakne,  v.  ['sla^a]  -ede.  vbs.  -ing  (se 
Slakning;.    (fra   no.   slakne   (jf.   sv.,   oldn. 


22* 


343 


SSlakning 


Slamkasse 


344 


slakna^  ell.  efter  eng.  slacken  (jf.  slækne^;  til 
III.  slak  II  sa.  ord  er  egl.  da.  (nu  kun  dial.) 
slagne  (slovne),  slappes,  blive  slunken,  sagtne, 
dæmpes  m.  m.  (Moth.S472.485.  MDL.509.51L 
Sjæll  Bond.  177.  Fr  Grundtv.  LK.86.  Feilb. 
III.377f.  sml.  slukne^,  ænyd.  slagne,  blive 
slap,  blød  (Kalk.III.881),  glda.  slagne,  blød- 
gøre (Enmiddelald.da.Lægebog.(1927).59)  || 
4>,  sj.)  om  tov:  blive  slak.  D&H.  Vantet  i 
Læ  slaknede  og  hang  i  en  stor  Bue.Buchh.  lo 
FD.102.  Slakning,  en.  (sj.)  vbs.  til  III. 
slakke  ell.  slakne  ||  spec.  (jf.  III.  slakke  2) 
om  is,  der  har  løsnet  sig.  Man  kan  ogsaa 
finde  (sælerne)  paa  de  saa  kaldede  Søe- 
slakninger,  eller  Strimler  lis.CPont.HR. 
71.  Slak-vande,  subst.  se  III.  slak  2. 
I.  islam,  en  ell.  (nu  almindeligere)  et. 
[slam']  {fra  ty.  schlamm;  af  uvis  oprindelse; 
jf.  slamme,  slammet  og  Slæm,  slæmme) 

1)  tykflydende  masse,  bestaaende  af  20 
organiske  rester  (fx.  planterester)  ell.  af  jord, 
støv,  ler,  kalk  (jf.  Kalkslam)  olgn.,  der 
aflejrer  sig  som  bundfald  i  (stille- 
staaende)  vand  ell.  afsætter  sig  i  lag 
paa  ting,  der  har  været  overskyllet  ell. 
gennemstrømmet  af  vand  (jf.  Dynd, 
Mudder^;  spec.  om  saadan  masse,  der  afsætter 
sig  i  kloakbrønde  olgn.  anlæg,  ell.  i  maskiner, 
der  gennemstrømmes  af  urent  vand  osv.  I.l) 
(især  CP  ell.  fagl.)  i  egl.  bet.  Moth.S473.  Slam-  30 
men,  som  findes  i  samme  Flod.  LTid.1724.43. 
Slangerne  stoppedes  snart  med  Dynd  og 
Slam,  som  gjorde  Sprøyterne  ubrugelige. 
EPont.Atlas.il. 92.  Vandet  afsætter  Slam 
paa  Planternes  Stængler  (0:  efter  overrisling). 
LandmB. 1.323.  der  (dannes)  altid  Slam  i  en 
aaben  'RendestQn.VortHj.IV, 2.186.  (den)  af 
Septic  tank  oprensede  Slam.  BerlTid."/itl903. 
Aft.l.sp.2.  Flodens  Slam  har  allerede  afsat 
sig  i  et  tykt  Lag  paa  de  Ruiner,  der  ifjor  40 
blev  gravede  frem.  FrPoulsen.RejserogRids. 
(1920). 110.  jf.:  ♦Aa  Du  glinsende  Ryttersk' 
dér,  I  Slammet  stænker  Dig  ikke.  Z)mc/im. 
KW.181.  1.2)  (især  {Q)  billedl.  \\  om  noget 
abstrakt,  især  om  moralsk  slethed,  lavhed, 
smuds  olgn.  ell.  om  det  ringeste,  mindst  værdi- 
fulde af  noget.  HCAnd.SS.III.156.  den  par- 
tiske Absolutisme  .  .  er  et  Vrængebillede  af 
begge  de  politiske  Systemer,  der  mødtes  her 
i  Landet  i  Aarhundredets  Midte,  det  inde-  50 
holder  Slammen  og  Skyggesiderne  af  begge. 
Hørup.III.150.  Historien  er  som  et  Land, 
der  hæver  sig  over  Havet  .  .  Ivrig  maa  der 
arbejdes,  før  Sandheden  dukker  frem  af 
Sla.miQet.GBang.EK.II.366.  det  Slam,  som 
har  forsjoflet  og  forurenet  vort  Sind  og 
vor  Sans.  Nathans.HD.IY  133.  ||  om  men- 
nesker: udskud;  bærme;  bundfald,  den 
nedre  Del  af  Bowery  .  .  er  de  internationale 
Fattiges  uhyggelige  Verden.  Her  samles  alt  eo 
det  evropæiske  Slam,  som  ikke  evner  at 
komme  længere  end  til  New  YoTk.Cavling. 
A.I.55.  ActaJutl.V,2.56. 

2)  (jf.  Boreslamj  om  masse,  der  minder  om 


slam  (1).  2.1)  (med.)  grødagtig  masse  af  for- 
skellige i  (mineral)vand  udrørte  jordarter,  der 
anvendes  til  varme  pakninger  ell.  bade.  Nord 
ConvLex.  Y  306.  Klinisk  Ordbog.'' (1937).  456. 
(jf.  bet.  1.2)  billedl:  *Støv  hver  Fordom 
bliver,  der  sig  baded  |  en  Hornhud  til  i  Tra- 
ditioners Slam.  Stuck.D.125.  2.2)  (fagl.)  tyk- 
flydende masse,  der  dannes  ved  forarbejdning 
af  visse  raamaterialer.  Suenson.B.IlI.362. 
II  spec.  (bjergv.)  om  knust  ertsmasse  af 
største  finhed  (leragtig  konsistens)  (ud- 
vundet ved  vaad  pukning  ell.  slæmning).  VSO. 
OpfB.'Y65.  2.3)  (jf.  Kalkslam  slutn.;  fagl.) 
urenhed,  der  fremkommer  som  affalds- 
produkt ved  visse  tekniske  processer; 
spec.  om  krudtslam.  Geværerne  .  .  ere 
blevne  forurenede  af  Slam,  Støv  og  Fugtig- 
hed./S%deregZ.  77. 

II.  ^lam,  en.  se  I.  Slem. 

^lam-,  i  ssgr.  ['slam-]  (fagl.,  især  0) 
af  I.  Slam  l.i ;  saaledes  (foruden  de  ndf.  an- 
førte) fx.  slam-agtig,  -ansamling,  -filter, 
-fyldt,  -hævert,  -lag,  -masse,  -pumpe,  -strøm, 
-udskillelse  ofl,.,  spec.  om  forhold  ell.  indret- 
ninger ved  rensning  af  spildevand,  se  navnlig 
Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).50ff.  -bad, 
et.  [1.2. 1]  (med.)  sundhedsbad  fremstillet  ved, 
at  tørvejord  ell.  gytje  er  rørt  ud  i  det  varme 
mineralvand  fra  badekilder;  dyndbad;  gytje- 
bad.  NordConvLex.Y306.  Myresyren  .  .  er 
Hovedbestanddelen  i  de  berømte  Slambade. 
Gjel.RS.I.114.  -basisin,  et.  bassin,  hvori 
den  af  sukkerroerne  afvaskede  jord  opsamles. 
Cit.l903.(OrdbS.).  -bed,  et.  (fagl.)  bassin 
(begrænset  af  jordvolde  og  med  bund  af  filter- 
materiale), hvori  det  i  rensningsanlæg  for 
kloakvand  udskilte  slam  tørres.  PoU^/il938.5. 
sp.2. 

Slamber(t),  en.  se  Slampert. 

Slam-bider,  en.  \  dyndsmerling,  Cobi- 
tis  fossilis  (jf.  -smerling^.  Liéberkind.DYY75. 
-brønd,  en.  d.  s.  s.  -kiste.  NordConvLex.* 
VI.258.  LandbO.IY267.  -fang,  et.  bassin 
(m.  særlig  indretning)  paa  kloakledning  til 
optagelse  af  faste  urenheder  i  spildevandet 
(septic-tank).  HFB.1936.721.  -fin,  adj.  Man 
skal  ved  Bedømmelsen  af  (sømergel)  mærke 
sig  .  .  om  Kalken  forekommer  i  meget  fin 
Tilstand  —  slamfin  —  eller  som  Skaller. 
Landbo.  1 1 1. 5  59.  -gas,  en.  gas,  som  udvikles 
ved  slamgæring.  Kemisk-tekniskHaandbog. 
(1938).53.  -grav,  en.  [I.2.2]  (bjergv.)  grav, 
i  hvilken  den  knuste  erts  udvaskes.  Hallager. 
210.  -grube,  en.  (sj.)  d.  s.  s.  -kiste.  Nord 
ConvLex.WI.258.  -gæring,  en.  gæring, 
som  foregaar  i  frisk  udskilt  slam.  Kemisk- 
tekniskHaandbog. (19  38). 52.  -hane,  en.  ha- 
ne, gennem  hvilken  slam  kan  fjernes  fra  en 
beholders  (spec:  kedels)  indre.  DampLok.80. 
-herd,  en.  [1. 2.2]  (bjergv.)  skraanende,  vand- 
overrislet  flade,  hvorpaa  den  knuste  erts  sorteres. 
SaUXXI.735.  -hul,  et.  hul  (i  kedel  olgn.), 
gennem  hvilket  slam  kan  bringes  ud.  Larsen. 
Scheller.MarO.  -kasse,  en.  d.  s.  s.  -kiste. 


345 


Slamkiste 


Slampert 


846 


TeknMarO.  •kiste,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
-brønd,  -grube,  -kasse  samt  I.  Kiste  2.6) 
(lukket)  beholder  ell.  bassin,  hvori  faste  stoffer 
i  strømmende  vand  (især:  spilde-  ell.  kloak- 
vand) tilbageholdes  og  bundfældes;  spec.  (især 
i  ældre  tid)  om  saadan  beholder,  der  er  an- 
bragt i  en  kloakledning  under  dennes  bund. 
„en  stor  kiste  fuld  af  småe  huller  ved  enden 
af  rendestene,  hvorigennem  vandet  flyder  i 
kanalen,  og  slammen  bliver  tilbage  i  kisten." 
Moth.S473.  Forordn.**/iol701.II.7.§4.  Poli- 
Hev€nnen.l798l99.189(se  u.  Indleb  sp.  395**). 
Slamkisten  er  et  lyst  Pragtgemak  mod 
Mosekonens  Bryggeri.i?C4n<i.^2929>.///.36S. 
Skaalen  seilede  jeg  saa  længe  med  i  Rende- 
stenen, til  den  .  .  faldt  i  Slamkisten.  Bergs. 
OF.I.225.  LandmB.1.486.  TeknO.  billedl.  ell. 
i  sammenligning:  Det  vil  komme  an  paa  Dig 
.  .  om  en  Krop  og  en  Sjæl  skal  gaae  i  den 
evige  Sliim\åste.HCAnd.SS.IV131.  Taagel 
raat  og  vaadt!  det  er  som  om  man  havde  en 
SlamMste  til  Slængkappe.  sms<.Z/.26.  -klæ- 
de, et.  [1.2]  Icerredsdug,  hvorigennem  sukker- 
roesaften filtreres.  Cit.l903.(OrdbS.). 

slamme,  v.  ['slama]  -ede.  vbs.  -ning 
(Larsen.),  {jf.  ty.  schlammen;  til  I.  Slam; 
jf.  slæmme  samt  af-,  for-,  ind-,  opslamme) 

1)  (sj.)  aflejre,  afsætte  slam.  Moth.S474. 
jf.:  Fiskere  har  det  forsaavidt  godt,  som  der 
altid  slammer  til  med  Tang  ind  langs  Stran- 
den, og  dér  ligger  saa  Rejerne  nedenunder 
Isen    i    det    varme    I)jnd.Drachm.VT.203. 

2)  (fagl.)  befri,  tømme  for  slam.  Erfaringer 
har  vist,  at  det  ikke  blot  er  nødvendigt  at 
slamme  Lokomotivkedlen  under  Stilstand, 
men  at  Slamning  maa  foretages  ogsaa  under 
Kørselen.  LokomotivT.1939.108.sp.2. 

Slammer,  en.  ['slam'ar]  (;/.  sv.  slam- 
mer, sladder;  til  slamre;  nu  næppe  br.  i 
rigsspr.)  jcevn,  dagligdags  samtale;  passiar; 
„sludder".  Kunde  det  .  .  ikke  more  Dig 
igen  en  Gang  at  være  sammen  med  Din 
gamle  Veninde?  Hun  længes  morderlig  efter 
at  faa  sig  en  Slammer  med  Big.Esm.III.341. 

slammet,  adj.  ['slamat]  (jf.  sv.  slam- 
mig,  ty.  schlammig;  af  1.  Slam;  1.  br.)  adj. 
til  I.  Slam:  som  indeholder  ell.  bestaar  af 
slam;  overtrukket  med  ell.  tilsmudset  af  slam. 
de  smudsige  Værfter  og  slammede  Quaier 
(o:  i  L€ith).Drachm.BF.56.  (naar  vandet) 
faldt  fra,  lå  Kysten  (o:  paa  Føhr)  skilt  fra 
Havet  ved  en  slammet  M&sse. AWilde.Fra 
SøogLand.(1891).223.  han  drak  af  Floden, 
en  fersk  og  slammet,  lunken  Drik.  JFJetis. 
NO.270.  jf.:  den  Nyfødte  .  .  var  bleven  pak- 
ket herhen,  ligesaa  blodig  og  slammet,  som 
den  var  kommen  fra  Moders  lÅv.Bregend. 
DN.162. 

Slampamp,  et.  se  II.  Slampamper. 
slampampe,  f.  [slamipam^]  ^f  slam- 
pampre.  Moth.S474).  -ede.  vbs.  jf.  II, 
Slampamper.  (;'/.  ænyd.  slapampe  sanU  suhst. 
slampamperi;  fra  (m)nt.  slampampen  (holl. 
d.  s.,  hty.  schlampampen^,  der  er  dannet  tU 


nt.  slampamp  (se  u.  II.  Slampamper^  ell. 
er  en  udvidelse  af  nt.  slampen  (hty.  schlam- 
pen,  svire,  jf.  holl.  slempen,  d.  s.),  maaske 
med  tilknytning  til  nt.  pampen  (jf.  u.  I.  Pam- 
per^; jf.  1.  Slampamper  ||  nu  især  dial.} 
fraadse  i  mad  og  drikke;  svire;  solde.  »Nu 
har  de  (rige)  lidt  af  Podagra,  |  Nu  Gigt,  nu 
Mavekrampe;  |  Dog  aldrig  kan  de  blive  fra  | 
At  svire  og  slampampe.  rode.//.222.   *T\1- 

10  sidst  ved  Skjænken  sin  Puns  man  faaer,  | 
Og  alt  mens  Natten  saa  sagte  gaaer,  |  Vi 
slampampe.  5r2.X/Y303.  UfF.  I.  Slam- 
pamper, en.  [slam'pamO^r]  flt.  -e. 
{ænyd.  d.  s.,  nt.  slampamper  (hty.  schlam- 
pamper^;  til  slampampe;  i  bet.  2  maaske 
(delvis)  omdannelse  af  Slambert;  ;'/.  I.  Pam- 
per II  især  dial.,  1.  br.)  I)  person,  der  fraadser 
i  mad  og  drikke,  ell.  som  svirer  og  solder; 
fraadser;     svirebroder.     Moth.S474.     2) 

20  lang,  tyk  og  klodset  person.  UfF.  jf.: 
saadan  en  Slampamper  som  Vulle  Fisker. 
KBøcker. Nordbor  gerne. (1909). 81.  II.  Slam- 
pamper, en  (i  bet.  1:  VSO.  i  bet.  2: 
UfF.(jy.))  ell.  et  (i  bet.  2:  Frank. SM. 180 5. 
174.  Levin.  Mohr.L.).  [slam'pam'&ar]  (dial. 
Slampamp,  et.  Amberg.  Esp.478.  jf.  Feilb.). 
{jf.  ænyd.  slampamp,  svir  (Skonning.Geogra- 
phiahistorica orientalis. (1641). 31),  fra  (m)nt. 
slampamp  (hty.  schlampamp  ofl.),  der  er  en 

30  udvidelse  af  rU.  slamp  (hvorfra  ænyd.  slamp, 
sv^r),  maaske  med  tilknytning  til  nt.  pampen 
(se  u.  I.  Pamper^,  jf.  nhi.  schlamp,  drikke- 
gilde, nt.  slempe,  grødlignende  stof,  holl. 
slemp,  blandingsdrik,  svir,  drikkegilde;  jf. 
I.  slemme)  I)  ^„I  lav  Tale  nuomstunder". 
VSO.;  nu  næppe  br.)  fraadseri  i  mad  og 
drikke;  ogs.:  solderi;  svir.  VSO.  jf.  bet.  2: 
•Trossets  Morgenbesøg  (o:  hos  et  nygift  par) 
.  .  I  Nysgjerrige  Blik,  upassende  Spøg  |  Og 

40  Chocolade-Slampamper.5«&.Porf.Z.2l(?.  2) 
(nu  især  dial.)  tynd,  daarlig  ell.  (af  rester 
ell.  forskellige  drikke)  blandet  drik;  pøjt;  ogs.: 
tynd,  kraftløs  søbemad  olgn.;  slabberads. 
Grød,  Ærter  og  andet  Slampamper,  kan  vel 
ikke  give  ham  megen  Ki&tt.Cit.l771.(Gade- 
ordb.^).  dette  Slampamber  (o:  en  kvaksalver- 
medicin).Frank.SM. 1805.174.  Jeg  har  ikke 
set  nogen  sætte  et  mere  flovt  Ansigt  op  end 
en  ung  Mand,  der  fik  Champagne  i  Stedet 

M  for  01.  „Hvad  er  det  for  noget  Slampam- 
per?" spurgte  h&n.  Bøgh.DD.1872.133.  *(vi- 
nen  er)  noget  syrligt  Pøjt  —  |  Slampamper 
for  BtiTii.Drachm.DD.96.  „Naa,  skal  du  ikke 
have  lidt  med  af  vores  Slampamper?" 
spurgte  han,  der  sad  lige  over  for  Rerre, 
og  rakte  ham  sin  1xmi)^e.Tolstdy.Krigog 
Fred.  I  IL  (overs.  1896).  150.  Feilb.  billedl.: 
Hvad  der  i  de  senere  Tider  er  opvartet  med 
paa  det  danske  Parnas,  har  .  .  ikke  været 

M  andet  end  Slampamper.  Wilst.(CLN Mynst. 
M.404).  S&B.  Br  oder  sen.  Havekolonien  Dane- 
vang.(1931).86. 

Slampert,  en.  ['slam'&ard]  (ogs.  skre- 
vet Slambert.   —   nu  især  dicU.  SUunper 


347 


Sdampotte 


Slange 


348 


(JVJens.Br.l76.  ThiUens.G.44.  JørgenNiels. 
KB.103.  jf.  MDL.509.  Feilb.)  ell.  Slamber 
(Thuborg.Brødre.(1923).105.  NatTid.*hl927. 
Sønd.S.sp.l)).  flt.  -er.  {sv.  dial.  slamper,  sju- 
sket mandsperson,  jf.  sv.  (dial.)  slampa,  sjusket 
kvinde,  no.  (dial.)  slamp(a)  sjusket  person, 
ty.  (dial.)  8chlamp(er),  schlampe,  d.  s.; 
hesl.  m.  SV.  dial.  slampa,  være  sjusket,  no.  dial. 
d.  s.,  gaa  tungt  og  skødesløst,  eng.  dial.  slamp, 
gaa  skødesløst,  ty.  (dial.)  schlampen,  gaa  lo 
sloebende  m.  m.  (mht.  slampen,  hænge  slapt); 
vist  besl.  m.  lY.  slap ;  jf.  slumpe  ||  m.  h.  t.  -t  sml. 
Bajert,  Drivert  osv.  samt  Sandfeld.S.*61.  || 
ordet  er  i  rigsspr.  optaget  i  nyere  tid  fra  dial. 
(jy.)}  I)  (dial.)  person,  der  er  sjusket  og 
uordentlig  i  sit  ydre  og  sit  arbejde;  ogs.  om 
stor  og  klodset  person.  MDL.509.  Feilb. 
Kværnd.  jf.:  Kirsten  var  en  velvoxen  Pige 
af  Alderen  .  .  „Den  store  Slamper  Tøs"  gjor- 
de tidlig  Arbejde  som  en  voxen  Pige. /Stoun.  20 
UD.45.  II  ogs.  om  (hus) dyr,  der  er  stort 
og  klodset  olgn.  Feilb.  Kværnd.  jf.  bet.  2: 
Den  (0:  en  rinoceros)  var  .  .  baade  vred- 
agtig og  farlig  og  en  stor  Slamper  at  have 
med  at  gøre.  jyJens.Bf.i76.  2)  (jarg.)  per- 
son, der  er  doven,  upaalidelig  ell.  udan- 
net, ubehøvlet  ell.  (nu  ogs.)  fræk,  mo- 
ralskfordærvet; slubbert;  laban.  MDL. 
509 (jy.).  Feilb.  Vi  har  nu  en  Mand,  der 
er  selvskreven  og  i  alle  Maader  kapabel  30 
til  at  sidde  i  det  kommunale  Raad,  men 
det  er  en  Slamper,  der  ikke  er  til  at 
drive  åerti\.SorøAmtstid.^^/3l909.1.sp.7.  din 
udannede  Sl&mhert.  EkstrabU''/iol918.2.sp.4. 
Den  sorte  Slampert  af  en  Skibshandler- 
Clerk,  der  lovede  Guld  og  grønne  Skove  .  . 
har  endnu  .  .  intet  leveret.  KrarupNiels.En 
Hvalfangerfærd.(1921).25.  Hvad  griner  du  af, 
din  Slambert?  Jeg  skal  lære  dig  at  staa  og 
le  mig  op  i  0]nene\E Mikkels. JD. 46.  det  var  40 
(ikke)  nær  saa  ubehageligt  at  blive  skældt 
ud  for  en  Slambert  som  for  en  Idiot.  Jo^s 
Wulff.OU.no.  UfF.  om  dyr:  Fleuron.KO  38. 

Silam-potte,  en.  beholder  under  slam- 
udskilleren, hvori  en  del  af  slammet  synker 
ned.  DampLok.80.141. 

slamre,  v.  ['slamra]  -ede.  {sa.  ord  som 
SV.  no.  slamra,  isl.  slam(b)ra,  slaa  med  noget, 
jf.  SV.  dial.  slama,  ramle,  eng.  slam,  staa, 
smælde  (besl.  m.  I.  Slem  (II.  Slam)^;  jf.  50 
Slammer;  maaske  lydord}  I)  (sj.)  ramle; 
skramle.  Dansemusik  og  Slamren  nede  fra 
Køkkenet.  LeckFischer.FesteniSkelsted.(  1936). 
163.  Ølvogne  kørte  slamrende  mod  Byen. 
sa.HM.28.  2)  (jf.  Slammer;  dial.)  pas- 
siare; sludre;  snakke;  ogs.:  tale  ilde 
om;  sladre  olgn.  UfF. 

Slam -rum,  et.  rum  i  brønd  (af  særlig 
konstruktion),  i  hvilket  slammet  bundfælder 
sig.  Sal.*XIV.144.  Kemisk-tekniskEaandbog.  eo 
(1938).53.  -samler,  en.  beholder  olgn.,  hvori 
slam  samles  (bundfælder  sig).  TeknO.  -skra- 
ber, en.  indretning  til  fjernelse  af  slam  i  en 
beholder  (hvori  det  bundfælder  sig).  Kemisk- 


tekniskHaandbog.(1938).50f.  -»merling, 
en.  (nu  næppe  br.)  \  d.  s.  s.  -bider.  VareL. 
(1807).III.8.  -udskiller,  en.  indretning 
(fx.  i  lokomotiv),  hvori  urenheder  i  vand 
udskilles.  DampLok.80.141.  -vulkan,  en. 
d.  s.  s.  Dyndvulkan.  OpfB.HV.193.  Sal.'XXI. 
735. 

Slandring,  en.  se  II.  Slentring. 

I.  Slang,  et  ell.  en  (Cavling.AJ.85); 
oftest  uden  art.  [slart  ell.  m.  eng.  udtalé\  {fra 
eng.  slang;  af  uvis  oprindelse;  især  sprogv.} 
sprog,  der  (uden  som  dialekt  at  være  en 
egns  naturlige  sprog  ell.  som  argot  ell.  jargon 
at  høre  til  bestemte  klasser  ell.  stænder)  i  ud- 
tale og  ordforraad  (sjældnere  i  bøjning) 
afviger  fra  det  som  korrekt  („dannet'') 
betragtede  sprog  og  navnlig  præges  af  mere 
individuelle  ell.  spøgende  sprogformer,  slagord 
olgn.;  især  om  saadant  sprog  brugt  af  de 
lavere  samfundslag  (og  derfor  undertiden  nær- 
mende sig  bet.:  simpelt  sprog,  vulgærsprog) 
ell.  af  kredse  (især  blandt  storbyernes  ungdom), 
som  vil  undgaa  et  for  stereotypt  ell.  konveniens- 
præget talesprog;  undertiden  ogs.  om  det  for 
en  mindre  kreds  ell.  en  stand  særlige  sprog; 
jargon,  (om  den  usikre  afgrænsning  over  for 
Argot  og  Jargon  jf.  Dania.III.58ff.  Sal.' 
XII.843f.).  Hvert  Hoved  (til  avisartiklerne) 
er  paa  6—6  Linier,  hvori  der  ret  hyppigt 
skjuler  sig  et  amerikansk  Slang.  C  avling.  A. 
1. 101.  naar  Sofus  var  der,  var  Lydia  fangen 
af  hans  Slang  og  fine  Klæder,  duftende 
Pomade,  Eau  de  Cologne,  og  hvide  Hænder. 
CJacobi.Judas.(1912).60.  Hans  Slang  er  den 
typiske  Københavnerproletars.  Bønnelycke. 
Sp.65.  Jesp.M.145.147.  Han  talte  .  .  et 
rædsomt  Sla,ng.AStrøm.0.274.  jf.:  De  store 
Hovedstæder  avle,  hvad  Englænderne  kalde 
slang,  IGKohl.Reiser  iDanmark.  I.  (over  s. 1848) . 
187. 

n.  slang,  præt.  af  slynge. 

Slang-,  i  ssgr.  (især  sprogv.)  af  1.  Slang ; 
fx.  slang-agtig,  -ord,  -ordbog,  -sprog,  -udtryk. 

I.  Slange,  en.  ['slaixa]  flt.  -r.  {penyd. 
d.  s.  (især  i  bet.  1  og  2.6),  fsv.  slanga  (sv. 
slang  i  bet.  2.2,  slanga  i  bet.  2.%),  sen.  oldn. 
slangi  (i  bet.  1);  fra  mnt.  slange  (nht.  schlan- 
ge,  holl.  slang);  besl.  m.  III.  slank,  slynge; 
jf.  II.  slange,  slanget  ||  ordet  er  ret  sent  i  da. 
(det  mangler  fx.  i  bibeloversættelsen  af  1550, 
men  findes  i  Hans  Tausens  oversættelse  af 
Mosebøgerne  1535)  og  har  (i  rigsspr.)  delvis 
fortrængt  Orm  (og  Hugorm^) 

I)  krybdyr  af  ordenen  Ophidia,  som  har 
et  meget  langstrakt,  trindt  (cylindrisk, 
pølseformet)  legeme  uden  lemmer,  bevæ- 
ger sig  (krybende)  ved  bugtninger  af 
kroppen  og  for  nogle  arters  vedk.  (jf.  Gift- 
slangej  besidder  giftkirtler,  ved  hvis  sekret 
byttet  (kan)  dræbes;  som  2.  led  i  ssgr.  ogs.  om 
andre  om  en  slange  mindende  dyr  (jf.  fx. 
Ring(el)-,  Rynke-  samt  Hærslange^.  l.\)  i  al 
alm.  (du  skal)  sige  til  Aaron:  tag  din  Stav 
og  kast  for  Pharaos  Ansigt;  den  skal  bUve 


349 


Slange 


Slange 


350 


til  en  S\&nge.  2 M08.7. 9.  et  slags  hellige  Slan- 
ger, som  ingen  Braad  havde,  hvormed  de 
noget  kunde  heskådige.Holb.MFbl.lOO.  *Slan- 
gen  .  .  I  Snoer  sig  .  .  om  i  store  Bugter.  Ew. 
(1914).1.140.  »Under  Blomsten  lurer  Slan- 
gen, I  Falskhed  under  søde  Orå.Grundtv. 
SS.V497.  den  Magt,  som  Slangens  Blik  har, 
at  foTtryWe.  Ki€rk.IV372.  de  bleve  ødelagte 
af  bugtede  Slangers  (Chr.VI:  hugormes^ 
Bid.Visd.16.5.  Boas.Zool.*548.  lad  Barnet 
dø,  lad  en  Slange  bide  det.  KMunk.EI. 128. 
mistænkelige  slanger,  se  mistænkelig  1. 
slanger  og  skorpioner,  se  Skorpion  1. 
II  (jf.  Orm  8P.1282**;  sml.  bet.  3;  m.  hen- 
tydning til  syndej aidsberetningen  IMos.S.lff.) 
om  djævelen.  Slangen  var  trædskere  end 
alle  vilde  Dyr  paa  Manken.  1  Mos. 3.1.  »Tag 
hende  (0:  sjælen)  altid  godt  i  Agt  |  For 
Slangens  List  og  Helveds  '!A&gt.SalniHj.210.5. 
Brors.173.  Slangen  sniger  sig  omkring  dig  .  . 
giver  du  dig  hen,  da  vinder  den  sig  om  dig 
i  qvælende  Kredse,  og  indaander  i  dit  Bryst 
den  langsomt  dræbende  Gilt.Mynst.Betr.I. 
239.  Kierk.lV.318.  billedl.  (jf.  bet.  4):  Bomh. 
Samlinger. XIV (1922). 140.  den  gamle  slan- 
ge, om  djævelen.  Adb.12.9.  vAph.(1759). 
billedl.  (jf.  bet.  4):  foruden  disse  Forførere, 
som  boe  i  os  alle,  har  Middelstanden  at 
stride  med  den  gamle  Slange  —  Levemaaden. 
Tode.VI.144.  Il  (jf.  Kobberslange  1)  om 
billedlig  fremstilling,  spee.  (}terald.):  i  vaaben- 
skjold.  vAph.(1759).  Arme-Stager  til  3  Lys 
Med  Slanger  i  Armene  og  Knapperne.  Ton'/ 
forGlas-Udsalget.(1783).8.  »Det  eneste,  liUe 
Smykke,  |  Hun  eiede,  det  var  |  Af  pure 
Guld  en  Slange,  |  Hun  i  venstre  Øre  bar. 
Winih.HF.42.  Aarestr.SS.III.51.  jf.:  et  Par 
Guld  Øren-Slanger.^dr."/»J762.sp.J6.  Fi- 
gurerne —  Mennesker  saavel  som  Djævle, 
heri  ogsaa  indbefattet  den  gamle  Slange 
—  staar  i  Sølvets  egen  F&rve.ArkivMus.I. 
668.  1.2)  »  faste  forb.,  sammenligninger  olgn. 
II  (jf.  bet.  3)  nære  (ell.  iøde),  opvarme 
en  slange  i  (ell.  ved)  sin  barm,  se  u. 
I.  Barm  1,  opvarme  l.i.  m.  sa.  bet.  ogs.: 
bære  (Moth.S475),  opføde  (smst.),  opklække 
(VSO.)  en  slange  osv.  jf.:  *Slangen,  du  (o: 
Danmark)  fostrede  selv  ved  din  Barm,  | 
frem  af  sin  Hule  sig  snigende  \oved.  Lemb. 
D.124.  Det  er  høist  komisk,  at  „Fædre- 
landet" saa  længe  har  opelsket  denne  Slange 
(0:  Bjørnson)  ved  Clemens  Petersens  Barm. 
Brandes. Br. II. 4.  nære  en  slange  i  sit 
skød,  se  IL  nære  l.i.  ||  i  sammenligning, 
(fjenderne)  have  skærpet  deres  Tunge  som 
en  S]&nge.Ps.l40.4.  (vinen)  skal  .  .  bide 
som  en  Slange,  og  stikke  som  en  Basilisk. 
Ords.23.32.  m.  henblik  paa  slangens  smidige 
og  bugtende  bevægelse:  Bugte  sig,  som  en 
Slange. vAph.(  1764).  *Som  den  smidigste 
Slange  |  Gik  de  Bølger  (o:  bækkens)  i  Bugt. 
Winth.III.183.  Tiden  (gled)  som  en  glat 
Slange  af  vore  VixndeT.Buchh.UH.84.  sne- 
dige ell.  snilde  som  slanger  olgn,  vorder 


.  .  snilde  som  Slanger,  og  eenfoldige  som 
Dner.  Matih.10.16.  der  staar  at  Kiøbmænd 
skal  være  sneedige,  som  Slanger,  hvad  meener 
Svoger  derom?  Holb.llJ. 1 1. 5.  »Ha,  falske 
Q vinder!  snedige  som  Slangen  |  I  Edens 
E&\e.Heib.Poet.IV237.  HBrix.DD.27.  fare 
op  som  bidt  ell.  (sj.)  stukken  (JHelms.O. 
180)  af  en  slange  olgn.,  rejse  sig  med  vold- 
somhed.  Priorinden  forstod  feil,  hun  reiste 

10  sig  som  hun  var  bidt  af  en  Slange  og  vist« 
mig  Døren,  ARecke.Spaaqvind€n.(1860).14. 

2)  (jf.  ssgr.  som  Brand-  (2),  Farao-,  Ild-, 
Klit-,  Krudtslange^  overf.,  om  hvad  der  ved 
sin  langstrakte,  cylindriske  form  olgn.  minder 
om  en  slange  (1),  ell.  hvad  der  bugter  sig  (ud 
og  ind)  ligesom  en  slange,  der  bevæger  sig. 
hun  vred  Karkluden  op  til  Sl&nge.Alba 
Schwart2.0verlægen.(1932).84.  især  i  flg.  anv.: 
2.1)  (astr.)  i  best.  /.,  som  navn  paa  et  stjerne- 

20  billede,  der  ligger  paa  begge  sider  af  slange- 
ba^eren  (Serpens).  PSøeborg.SC.5.  Ing.RSE. 
VII.271.  Sal.*XXI.739.  2.2)  hult,  cylindrisk 
legeme  af  betydelig  større  længde  end  diameter, 
rør  (1.3),  der  er  fremstillet  af  et  bøje- 
ligt  materiale  som  fx.  gummi,  læder,  lærred 
ell.  (jf.  Metalslange.  VareL.*733)  af  bøjelige 
metalprodukter  (metalbaand,  -ringe  olgn.)  og 
anvendes  til  ledning  af  vædsker,  luftstrømme 
olgn.  (spækket)  løber  selv  igiennem  en  stor 

30  Slange  af  Seildug  ned  i  Lasten.  CPont.HR.50. 
To  Gange  om  Ugen  maa  Slangen  (paa  gas- 
apparater) lægges  Vi  Time  i  Sodavand.  Fori 
Hj.IV, 3.255.  Det  er  vist  tre  Dage,  man  kan 
ligge  og  more  sig  med  (sultestrejke),  og  hvis 
man  saa  ikke  vil  spise  til  den  Tid,  kommer 
de  med  Slangen.  Børge  Madsen.  Jeger  salig. 
(1933).50.  |l  (jf.  fx.  Brand-  (1),  Vandslange; 
om  saadan  ledning  brugt  til  ledning  af  vand, 
fx.    paa    en    (brand) sprøjte.    LTid.1725.74. 

40  OpfB.UII.201.  fra  (sprøjtens)  Slange  foer 
Vandstraalen  .  .  ind  i  Luerne,  som  slog  op 
fra  Bageriets  Spaantag.  Gjel.M.497.  (der  var) 
lagt  Slanger  til  alle  Brandhaner  i  Gaderne 
omkring  Br&ndstedet.  Pol."/tl910.1.  \\  (jf. 
Luftslange  2)  om  ledning  af  gummi,  som 
anbringes  inde  i  et  automobil-,  cykeldæk  og 
fyldt  med  luft  tjener  til  at  holde  ringen  og 
dækket  spændt.  Bagringen  eksploderet  .  . 
Slangen  er  skaaret  i  Pjalter.  JFJerw.^.//. 

50  143.  TeknO.  \\  om  pibeslange.  MO.  (lian) 
smækkede  Laaget  fast  i  paa  sin  Meerskums- 
pibe,  hvis  Slange  han  svippede  med  som 
med  sin  Ridepisk.  Z)ra<:Am.ii[0.32.  D&H. 
2.3)  (jf.  Slangekrølle;  især  poet.)  om  snoet, 
spiralagtig  haarlok.  *Jeg  saae  om  Nak- 
ken slingre  |  De  blanke  Slangers  Flok. 
Winth.V122.  jf.:  »Hvo  skulde  dog  tænkt,  o. 
Tovelill  I  At  din  Fletnings  guulbrune  Slange 
I  Skulde  vorde  en  Snare,  stærk  og  smid,  | 

60  Dannerkongen  at  lange?  snist.IV183.  ZA) 
(nu  næppe  br.)  om  bugtning(er)  paa  (have)- 
gang,  blomsterbed  olgn.;  ogs.:  (have)gang  osv., 
som  gaar  i  slangebugter.  *See  Havens  brede 
Gange  .  .   |    I  ingen  engelsk  Slange  |   Den 


361 


(Slanjce 


slange 


352 


skyder  sin  Bosqnet.OehlXIX.lSl.  2.5)  ijf. 
ty.  schlange,  om  kø  (I.2);  I  br.)  om  lang 
(bugtet)  række  af  personer,  køretøjer 
olgn.  Pol'Vi*1901.2.sp.3.  ChKjerulf.FE.256. 
Kørebanens  lange  Slange  af  BUer.FrNygaard. 
KK.17.  de  stod  i  en  lang  Kø,  med  Forenden 
ved  den  store  Kabys  . .  og  Resten  af  Køen  ta- 
bende sig  i  en  lang,  lang  Slange  ned  gennem 
Gangene. jyJens.iiF.244.  2.6)  (jf.  Felt-,  Kob- 
berslange(2)  samt  Serpentine  1 ;  foræld.)  meget  10 
lang  kanon  af  mindre  kaliber,  navnlig 
anv.  i  16-17.  aarh.  Pflug.DP.552.  *I  Feldten 
de  fører  de  Slanger  med  sig.Sort.HS.Hl^. 
MilTeknO.332.  O  Blom.KristianIV  s  Artilleri. 
(1877).130ff.  OffB.Ul.126.  2.7)  om  bølge- 
linie olgn.  anv.  (vist  ikke  som  officiel  beteg- 
nelse) ved  karaktergivning,  knyttet  til  den 
højeste  karakter  for  at  angive  en  særlig  høj 
grad  (en  særlig  udmærket  præstation).  PA 
Heib.US.553.  Der  løb  jeg  da  hen,  og  fik  en  20 
Slange  (0:  var  saa  heldig  at  faa  udmærkelse). 
Krejdal.Pananalysis.(l 833).ix.  StephJørg. L. 
6.  II  især  (jf.  u.  I.  Kryds  1.3^  i  forb.  som  ug 
med  kryds  og  slange,  udmærket  med 
slange  olgn.  en  Geniestreg,  der  lykkedes 
saa  vel,  at  Prof.  Aasheim  ej  allene  gav  ham 
„Krys  med  Slange"  men  og  ved  Slutningen 
rejste  sig  og  lykønskede  CaJidiåsiten.  Blich. 
(1920). XXXII. 50.  Mathematik  (var)  altid 
min  Kjephest;  jeg  fik  Udmerket  med  Slange  30 
af  salig  Bugge.  BlochSuhr.ÆS.1.19.  ved  Stu- 
dentereksamen opnaaede  (P.  O.  Brøndsted  i 
græsk)  den  fabelagtige  Karakter  Udmærket 
godt  med  Kryds  og  Sl&ngeWilhAnd.Litt. 
111.127.  nu  især  (ofte  spøg.)  uegl.,  i  udtr.  for, 
at  noget  er  overordentlig  godt,  udmærket,  ene- 
staaende  olgn.  hvad  enten  de  ere  høist  lykke- 
lige og  af  Lykken  udmærkede  med  Kryds 
og  Slange,  eller  deres  Stilling  er  høist  ulykke- 
lig og  maadelig  med  S^ørgsmaal. Kierk.VII.  40 
382.  Naa,  spørger  du,  hvordan  gik  det  saa 
med  „Zion".  Udmærket  med  Kryds  og 
8l&nge\ NWGade.OB.247.  „Men  hvorfor  tror 
De  dog  ikke,  at  jeg  kan  lave  Kaffe?"  „De 
har  Ug.  i  Latin."  „Og  min  gamle  Tante  gav 
mig  Ug.  Kryds  med  Slange  for  min  Kaffe." 
Ohlsson.S.176.  2.8)  (efter  1.  led  af  Slange- 
skrift; telegr.-jarg.y  slangeskriver.  Telegr 
Telef.229.  2.9)  (gart.)  slangeagurk.  Ha- 
vebrL.H.32. 

3)  (til  bet.  1.1,  spee.  sp.  349^*)  overf.,  om  per- 
son: listig,  underfundig  ell.  falsk,  træsk 
person,  nuisær:  kvinde.  Moth.S475.  Æréboe. 
234.  Jeg  maae  tilstaae  at  du  er  en  Slange  til 
at  ioTf01e.PAHeib.Sk.il  1. 198.  I  Slanger 
(Chr.VI:  hugorme jl  I  Øgleunger!  hvorledes 
kunne  I  (0:  farisæerne  og  de  skriftkloge)  und- 
fiye  Helvedes  Bom?  Matth.23.33.  Hostr. Ko- 
medier.* 1 1 1. (187  7). 129.  Lille  Slange  (0:  om 
Kleopatra),  lige  saa  snedig  som  grusoml  eo 
KMunk.EI.24. 

4)  (Q),  nu  1.  br.)  overf.,  i  udtr.  for  forhold, 
tilstand  olgn.,  der  virker  skadeligt,  volder  pine, 
uro  i  sindet  olgn.;  ogs.  om  ondskab,  had,  list 


olgn.  Egennytte,  Ære-Syge,  og  Herske-Lyst 
ere  Slanger  i  Grdssset.  N or dBrun.( Samling  af 
SkrifterfraNord.SelskabiLondon.I.(1788).18). 
♦Hans  Ro  afbrød  ei  Ærelyst,  |  Ei  Ufreds 
Slanger  i  sit  Bryst  |  Han  hnsed.  Rahb.Synt. 
252.  *Hvad  er  Helveds  værste  Slange  vel 
mod  Slangen  i  mit  Bryst?  Oehl.XXX.182. 
Misundelsens  Slange  havde  tabt  sin  Braad. 
Mynst.Oehl.4.  *kom  kun,  smukke  Barn  .  .  | 
Denne  Haand  ei  fletter  listigt  Garn,  |  I  mit 
Hjerte  slumrer  ingen  Slange.  Bagger. 1 1. 389. 
Sandseligheden  er  bleven  ham  en  Slange. 
Kierk.V  1.170.  jf.:  de  fleeste  er  det  ligesom 
indprentet  hos,  at  jeg  aldrig  kand  enten  sige 
eller  skrive  et  Ord,  der  jo  ligger  en  Slange 
der  \måex.  Over  s. af  Holb  Levned. 126. 

II.  slange,  v.  ['slaria]  -ede.  {jf.  ty. 
schlånge(l)n;  af  1.  Slange)  I)  trans.  (jf.  om- 
slangej.  I.l)  (m.  overgang  til  bet.  1.2)  danne 
slangebugter  paa;  bugte.  Kameler,  der  slan- 
ger deres  krumme  Halse  med  de  sære  Ho- 
veder frem  mod  den  blaa  Lutt.KMads. 
(Samleren.1925.2).  jf.:  Svanerne  .  .  slangede 
med  Halsen  og  padlede  længere  til  Søs.  Poi. 
^^/il935.Sønd.3.sp.2.  \\  spec.  (^)  m.  h.  t.  tov 
olgn.:  lægge  i  bugter;  ogs.:  lægge  i  spiral- 
vindinger (med  mellemrum),  (lidsetovet)  slan- 
ges om  Masten  og  fastgjøres  i  Huller  i  et 
Seil,  for  at  holde  dette  til  Masten.  Harboe. 
MarO.249.  Funch.MarO.II.121.  KuskJens. 
Søm.193.  1.2)  (sj.)  bevæge  (noget)  hen  ad 
en  bugtet  (bølgeformet)  linie,  samme  Fø- 
lelse som  den,  hvormed  man  slanger  sine 
Fingre  gennem  sitrende  blaa  Luer.SMich. 
Æb.l48.  2)  refl.  2.1)  (1.  br.)  sno,  bugte  sig 
om  noget  andet.  Glimtende  Ringe  slangede 
sig  om  hendes  nøgne  Arm.  Sødb.ÆD.52.  2.2) 
(jf.  bet.  1.1-2;  især  Qi)  danne  bugter  paa 
sig  selv;  ogs.:  bevæge  sig  ved  at  bugte 
kroppen  ell.  bevæge  sig  ad  en  bugtet  linie 
(med  bugtninger  af  kroppen).  \\  om  levende 
væsen,  (han)  rejste  sig.  Hans  leddeløse  Skik- 
kelse slangede  sig  hen  til  (hende). LMarcussen. 
Detevigtkvindelige.(1902).80.  Jeg  kan  rulle 
og  sno  mig,  slange  og  slynge  nxig.Leop.GK. 
23.  Doktoren  slangede  sig  op  mellem  Rørene 
og  kantede  sig  ud  af  Mandehullet.  JF  Jens. 
RF.67.  (han)  gned  Hænder  og  slangede  sig 
i  afmægtig  Forvirring. Brodersen.L.45.  jf.: 
ikke  saaledes  at  de  højt  begavede  holdes  til 
Bogen  ved  privat  Hjælp  og  i  stadig  Tak- 
nemhghed  bukker  eller  maser  eller  slanger 
sig  frem.  Tilsk.1911.1.277.  i  præs.  part.  (uden 
refl.  pron.) :  Larverne  (bevæger  sig)  slangende 
og  krybende  op  i  dette  (0:  rodfiltret).  Natu- 
rensV.1919.56.  \\  om  jærnbanetog.  efter  megen 
Ringen,  Piben  og  Pusten  satte  Toget  sig  i 
Bevægelse  og  slangede  sig  langsomt  til 
Korsør.  Cavling.A.1.235.  AKohl.MP.III.154. 
II  i  anden  anv.  *over  Grøftens  Græs  og 
Veiens  Støv  |  slanged  sig  Slørets  Flige.  G^ei. 
MinKjærlighedsBog.(1889).45.  der  kommer  en 
Vig  slangende  sig  ind,  og  der  en  Bugt.  Thit 
Jens.J.165.  2.3)  (videre  anv.  af  bet.  2.2;  egl. 


363 


Slanse- 


Slani^ebngtnins 


354 


4>.  (jf.  Dania.III.117),  nu  dagl.  (jarg.  ell. 
spøg.))  (gøre  sig  det  mageligt  ved  at)  ligge  og 
hvile,  (smaa)sove  viden  at  være  afklædt; 
ligge  og  dase  (jf.  II.  slanke/  Levin.  Rundt 
omkring  ligger  Mandskabet  (paa  et  orlogsskib) 
imellem  Kanonerne  og  „slanger  sig",  som  det 
hedder.r Korfitsen.TO.il. 53.  hvorfor  skulde 
jomfruen  ikke  gøre  sig  det  mageligt?  Mon 
hun  ikke  vilde  have  sofaen  ind  at  slange 
sig  Tpi.NMøll.H.léS.  Gladest  vare  vi,  naar  lo 
Veiret  var  for  slet  til  Manøvre,  thi  da  „slan- 
gede" vi  os  paa  Kistebænkene  i  Messen. 
BMunter.E.1.14.  Vi  slangede  os  vellystigt  i 
Græsset.  Reumert.LT.I.70.  jf.:  da  .  .  det  traf 
ind  med  bedre  Vejr,  kunde  de  ti  Mand  .  . 
ligge  og  slange  den  og  ryge  Pibe  og  for- 
tælle UistorieT.  KLars.HPE.153. 

Slani^e-,  i  ssgr.  af  I.  Slange,  især  i 
bet.  1;  saaledes  (foruden  de  ndf.  medtagne) 
fx.  Slange-art,  -blod,  -hjerte,  -hvislen,  -jæger,  20 
-krop,  -kød,  -modgift,  -skikkelse,  -skæl,  -slu- 
ger(ske)  (jf.  u.  Sluger  1),  -unge,  -yngel,  -æg; 
ofte  i  ssgr.,  der  betegner,  at  noget  snor  ell. 
bugter  sig,  er  snoet  ell.  bugtet  paa  en  maade, 
der  minder  om  en  slanges  bevægelser,  -aflæg- 
ning, en.  (gart.)  aflægning  af  slyngplanter 
udført  saaledes,  at  en  ranke  langes  i  bugt- 
ninger op  og  ned,  dels  over,  dels  under  jorden. 
HavebrL.*I.25.  -agtig,  adj.  (især  [Q).  et 
Par  Aal  slap  ud  (af  hans  lomme)  og  bugtede  30 
sig  slangeagtig  hen  ad  G&åen.Schand.O.L 
183.  Slangeagtige  Tegninger  forekomme  .  . 
formede  som  Fletværk  og  Slvngninger.iSopA 
MuU.VO.625.  -agurk,  en.  ('jf.  I.  Slange  2.9; 
sml.  -melon;  gart.)  3f  agurk  med  slangeagtig 
(lang,  tynd  ell.  snoet)  frugt;  dels  om  den  ostin- 
diske plante  Cucumis  flexuosus  L.  (ægte  slange- 
agurk), dels  om  en  varietet  af  den  alm.  agurk 
(Cucumis  sativus  L.),  der  dyrkes  herhjemme 
som  frilandsagurk.  Moth.S475.  Amberg.  VSO.  w 
Nytteplanter.l48f.  HavebrL.*I.32.  -alabast, 
en.  (mineral.)  stenart  bestaaende  af  (til  gips 
omdannet)  anhydrii,  der  snor  sig  i  stærkt 
bugtede  lag  mellem  en  slags  ler.  Sal.1.847. 
-ben,  et.  spee.  (jf.  -fod^  m.  h.  t.  (kunstnerisk 
fremstilling  af)  overmenneskelige  væsner,  især 
giganter:  ben  formet  som  en  slangekrop  (og 
endende  i  et  slangehoved  ell.  i  en  slangehme). 
*De  Folk  med  Slange-Been  (0:  giganterne). 
Falst.Ovid.lOO.  JLange.III.23.  jf.:  en  s  Ian-  m 
ge benet  Gigant. sms<.2().  -besværgelse, 
en.  (jf.  -besværger;  især  Qj)  det  at  besværge, 
(forsøge  at)  tæmme  slanger,  især  (jf.  -kultus 
ofl.)  som  led  i  en  religiøs  kultus.  Sal.XVI.212. 
-besværger,  en.  (jf.  -besværgelse,  -døl- 
ger, -maner;  især  (uj  person,  der  besværger 
slanger.  Hvo  vil  ynkes  over  Slangebesvær- 
geren  (Chr.VI:  den,  der  bides  af  en  slan- 
ge, som  hånd  hesyærer). Sir.12.19.  indiske 
&l&ngehesvæTgeTe.Brehm.Krybd.l39.  Ps.58.6  ip 
(1931).  o  -bevægelse,  en.  (bevægelse, 
der  ligner)  en  slanges  maade  at  bevæge  sig 
paa  (i  bukninger).  Bl&T.  -bid,  et.  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  -stik)  hun  er  død  af  et  Slangebid. 


LTid.l720.Nr.31.8.  »TUsidst  hun  (0:  Kleo- 
patra)  laae  med  Slangebid  i  Brystet.  Pa/if. 
AdamH.I.165.  Panum.62.  ||  (især  højtid.) 
billedl.  Grundtv.SS.IV109.  hele  Natten  havde 
(jeg)  døiet  alle  Skinsygens  Slangebid.  Gyld. 
XL137.  -bide,  v.  (jf.  ormebide;  næsten  kun 
i  perf.  part.).  Kleo-patra  .  .  lod  sig  slamge- 
hide.GSchUtte.DT.I.30.  4Mos.21.8(1931).  I| 
iseer  i  sammenligning  (jf.  I.  Slange  I.2)  eU. 
billedl.  Sort.(DSt.l909.39).  Alt  sank.  Alt 
faldt.  Riger  og  Viljer,  Mænd  og  Kvinder  .  . 
Alt  var  ormstukket,  slangebidt,  vellystfor- 
giftet.  Bron<i«s.F///.537.  i  Overfladen  laa 
der  . ,  Skaar  af  Is,  han  hoppede  vildt  i  Veiret 
derfor  som  slangebidt.  JFJerw.fir.33.  -bin- 
der, en.  0  indretning  (jæm-  ell.  staal- 
baand  med  skrue  og  møtrik),  hvormed  en 
slange  (I.2.2)  fastspændes  til  en  hane  olgn. 
Bildsøe.Smedebogen.(  1928). 124.  -blik,  et. 
(især  (3)  slangens  stift  stirrende  blik,  der  fast- 
holder og  ligesom  lammer  („hypnotiserer") 
byttet;  især  i  billedl.  anv.  (han)  fæstede  sit 
koglende  Slangeblik  stivt  paa  Therese.  filicA. 
(1920). XX. 32.  (han)  blev  ved  at  stirre  paa 
Kapellanen,  som  om  han  med  sit  Slangeblik 
vilde  trylle  ham  {&st.Pont.FL.77.  Bjarnhof. 
LE.99.  -bo,  et  ell.  en  (Moth.S475).  (jf.  -rede 
og  Ormebo ;  nu  1.  br.)  en  slanges  ell.  slangers 
opholdssted.  Moth.S475.  -brod,  en.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  I.  Brod  2  sluin.;  nu  sj.}  en  slanges 
tunge,  opfattet  som  et  stikkeredskab;  ofte  i 
billedl.  udtr.  *  Falske  Tungers  Slange-Brodde 
I  Hemmelig  paa  hannem  sta.)s..  Kingo. 204. 
med  Jern  beslagne  Pile,  i  Form  af  en  Slange- 
braad.  i?etser./Yii3.  lad  mig  være  fri  for  de 
Øjne,  der  som  Slangebrodde  vil  dræbe  min 
Begejstring.  iScAond.F.iSO.  -bugt,  en.  (jf. 
-bugte,  -bugtet,  -bugtning,  -krumning;  især 
CO)  næsten  kun  i  flt.,  om  de  bugter  ud  og  ind, 
som  en  slanges  krop  danner,  naar  den  bevæger 
sig  fremad;  ofte  i  videre  anv.,  om  række  af 
krumninger  paa  veje,  vandløb  olgn.;  serpen- 
tine (2);  ogs.  om  spiralformede  snoninger  (jf. 
S&B.).  PoulPed.DP.44.  Bagges. DV  XI. 87. 
♦Floden  krummer  sig  i  Slangebugter. ffetJ. 
Poet.II.114.  ♦See,  hvor  langt  sig  Toget  vin- 
der I  frem  i  brudte  Slangebugter.  fiic/i.//.25. 
Staalrør,  der  i  Slangebugter  er  anbragte 
inden  i  de  almindelige  Kedehør.  SkibsMask. 
67.  billedl.:  'Kryb,  Hvo  der  vil,  i  Smigers 
Sl&ngeh\igteT.Bredahl.I.38.  -bugte,  v.  (jf. 
-bugt  osv.;  sj.)  refl.:  bugte  (2)  sig.  JapSteenstr. 
F.18.60.  m  -bugtet,  (part.)  adj.  (jf.  -bugt 
osv.,  -bøjet,  -dannet  2,  -formet  2,  -krummet 
og  ormebugtet^  som  bugter  sig  (gaar  ud  og 
ind)  ligesom  en  slange  under  dens  bevægelse; 
ogs.:  spiralformet  snoet  (jf.  S&B.).  et  langt 
forgyldt  og  slangebugtet  Syssrd.Ing.EM. 
111.179.  den  slangebugtede  Vei,  der  fører 
ind  i  DsAen.Hauch.MfB.355.  »Lys  paa  Fløjl 
og  Klæde  |  slangebugtet  spiller.  ScAarui.iS'Z). 
124.  -bugtning,  en.  (især  i  flt.;  Qj  ell. 
fagl.)  d.  s.  s.  -bugt.  i  Slangebugtninger  gled 
de  lange  Vogntog  fra  Spor  ind  paa  Sidespor 


XX.    Bentiykt  */t  IMO 


23 


366 


Slangebærer 


Hlansehalsfagpl 


356 


og  atter  ind  paa  Sidespor.  FOAndersen.Et 
Brud. (1891). 69.  (Susaaens)  bløde  Slange- 
bugtninger. Schand.VV207.  Uss.AlmGeol.46. 
-bærer,  en.  I)  (ty.  schlangentråger;  jf. 
-drager,  -holder,  -mand,  -tvinger;  astr.)i  hest. 
/.  som  navn  paa  et  stjerneMllede  (Ophiucus). 
Amherg.  Ing.RSE.VII.279.  Sal.XIII.909. 
2)  [1.2.2]  (0,  1.  br.)  stativ  olgn.,  hvorpaa 
(vand)slanger  ophænges.  Bl&T.  -boff,  en. 
(jf.  -gran;  forst.)  bøg  med  unormale,  stærke  lo 
krumninger  og  sammenslyngninger  af  stamme 
og  grene  (Fagus  silvatica  var.  tortuosa). 
ForstO.  Opperm.(Det  forstUgeForsøgsvæsen.II. 
(1908-11). 198).  -bøjet,  part.  adj.  (nu  sj.) 
d.  s.  s.  -bugtet,  slange-bøjede  Straaler  eller 
Arme.  OFMull.( KSelskNyeSkr.il 1. 26).  Oehl. 
XXIV149.  -bosse,  en.  [1.2.2]  legetøj  til  at 
slynge  smaasten  olgn.  ud  med,  bestaaende  af 
et  stykke  af  en  gummislange,  der  fastgøres  til 
en  tynd,  tvedelt  (Y -formet)  gren  (der  tjener  som  20 
haandtag).  (han  fik)  sin  Slangebøsse  op  af 
Lommen,  han  fyldte  nogle  Hagl  i  Læder- 
lappen og  trak  til.VBergstrøm.HN.27.  DF. 
11.88.  to  Drenge  (gik)  og  skød  med  Slange- 
bøsser. CFilfortens.l^F.9<?.  -dannet,  part. 
adj.  I)  (jf.  -formet  1;  især  t9)  af  samme 
(langstrakte,  trinde)  form  som  en  slange. 
Molb.EO.  Brehm.Kryhd.84.  2)  (sj.)  d.  s.  s. 
-bugtet.  S&B.  -dans,  en.  I )  (sj.)  vuggende, 
svingende  bevægelser,  som  dresserede  slanger  30 
udfører  (til  musik).  Amherg.  2)  dans,  der  ud- 
føres med  vuggende  (slangeagtige)  bevægelser 
og  bugtninger;  spec.  (dans.)  om  serpentine- 
dans. Sal.XY980.  Med  brændende,  sugende 
Øjne  danser  hun  (0:  araberinden)  sin  dvæ- 
lende, vuggende  Sl&iigeddins.EKornerup.He- 
deZoner.(1909).45.  -drager,  en.  (astr.,  nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  -bærer  1.  vAph.(1764). 
Amherg.  -dyrkelse,  en.  (jf.  -dyrker, 
-kultus,  -tilbedelse;  CP  ell.  fagl.)  tilbedelse,  40 
religiøs  dyrkelse  af  slanger.  LTid.1738.619. 
vAph.(1759).  Bl&T.  -dyrker,  en.  (jf. 
-dyrkelse;  Q3  ell.  fagl.)  person,  der  tilhører  en 
tro,  i  hvilken  slangedyrkelse  indgaar  som  led. 
vAph.(1759).  D&H.  -dølger,  en.  (sj.) 
d.  s.  s.  -besværger.  P s. 58. 6 (Lindberg),  -falk, 
en.  \  afrikansk  dagrovfugl,  Serpentarius 
secretarius  Scop.,  der  hl.  a.  lever  af  giftslanger; 
sekretær  (2),  NordConvLex.Y306.  BøvP.II. 
403.  -farm,  en.  d.  s.  s.  -gaard.  -fedt,  et.  50 
(jf.  Hugormefedt^  fedt  af  slanger  (tidligere 
brugt  i  folkemedicinen).  Moth.S475.  Tychsen. 
A.1.763.  JSMøll.MB.138.  Feilh.  -fisk,  en. 
X.  især  i  flt.,  om  en  slags  benfisk  med  en 
langstrakt  (aalelignende)  legemsform  (og  smaa 
finner);  Ophidiidæ.  Sal.'XXI.736.  -flade, 
en,  (mat.)  en  slags  skruefiade;  se  nærmere 
Sal.XVI.159.  -fod,  en.  d.  s.  s.  -ben.  Sal' 
IX.691.  -formet  ell.  (nu  sj.)  -formig, 
adj.  (især  (S).  1)  d.  s.  s.  -dannet  1.  -formet:  eo 
Kaper.^  BerlKonv.XII.224.  2)  d.  s.  s.  -bugtet, 
-formet:  Larsen.  ♦En  krummet  slange- 
for mig  Dal  I  .  .  laae  ved  Bjergets  Fødder. 
TulUn.I.lO,  Sihlfloden  .  .  snoer  sig  i  vilde, 


slangeformige  Bugter  giennem  Dalen.  Bagges. 
DVIX.412.  -forskrnning,  en.  [L2.2]  0 
d.s.s.  -kobling.  TeknMarO.  TelefB.1936.sp. 
5420.  -fugl,  en.  (nu  næppe  br.)  \.  slange- 
halsfugl.  VareL.(1807).III.144.  -gaacnde, 
part.  adj.  (sj.)  som  bevæger  sig  ell.  løber  i 
slangegang;  slangebugtet.  Imellem  skovbe- 
voxede  og  frugtbare  Bierge  og  Bakker  f 3:  i 
Vejle-egnen)  ere  slangegaaende  dybe  Dale. 
'Wilse.R.V134.  -gaard,  en.  om  udenlandske 
forhold:  hedrift,  hvor  man  opdrætter  slanger 
for  at  udvinde  deres  gift;  slangefarm.  Frem. 
B. 1.(1924-25). 42.  -gang,  en.  (jf.  -løb  2) 
egl.  om  en  slanges  maade  at  bevæge  sig  paa 
(i  hugter  ud  og  ind);  især  i  videre  anv.,  om 
bevægelse  ell.  linie,  der  i  sit  forløb  danner  en 
række  stærke  bugter,  gaar  i  „slangebugter" ; 
ofte  i  forb.  m.  præp.  i.  Blodaarerne  i  Pungen 
.  .  gaae  i  Slangegange.  P%sBi6L//.i3(>.  i 
Avancering  og  Retirering  ride  (blænkerne)  i 
en  Slangegang  med  smaa  Bugter.  Mi2. 2525. 
120.  Gymn.L90.  Vejen  gennem  Bjergene  gaar 
i  Slangegang.  VictorHansen.  Minder.  (1927). 
125.  Feilh.  UfF.  ||  (jf.  Gang  1)  m.  konkr. 
bet.;  dels  om  slangehugtet  hulrum,  hvorigennem 
noget  passerer.  *Igjennem  Ørets  Slangegang 
kan  Lyden  |  Af  Ord  og  Toner  naae  til  Eders 
Sissh Hrz.IX.324.  dels  (jf.  I.  Slange  2.4^  om 
slangebugtet  gang  (i  have),  sti  olgn.  MO. 
VKorfitsen.EV228.  ||  billedl.  Grundtv.SS.V. 
158.  *den  dunkle  Slangegang,  |  Som  nu  man 
giver  Navn  af  Stabtskløgt.  Hauch.DVL136. 
-gift,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -spy)  giftig  væd- 
ske,  som  visse  slangearter  afsondrer  og  gennem 
gifttænderne  indfører  i  det  saar,  de  tilføjer 
ofret;  undertiden  (jf.  -giftig^  i  billedl.  anv. 
vAph.(1759).  *disse  Ord,  der  snoe  sig  |  Med 
Slangegift  omkring  mit  arme  Hjerte, Jfl 
Smidth.Messenierne.(1813) .86.  VoreSygd.II. 
429.  -giftig,  adj.  (jf.  -gift;  nu  næppe  br.) 
ondskabsfuld;  ondsindet;  i  høj  grad  giftig 
(n,2);  forgiftig  (2).  Holb.Paars.50.  jeg  mer- 
ckede  ,  ,  den  Slange-giftige  Avind  afmalet 
paa  de  andre  Hofmænds  adelige  Kinde.  sa. 
Ul.1.5.  KomGrønneg.11.23.  -glat,  adj.  (jf. 
u.  1.  Slange  I.2  og  glat  4;  sj.;  især  hos  Hauch) 
falsk;  slesk.  *  Ha  gyldne  Drømme;  |  Du 
slangeglatte  Haab !  Du  falske  Morgen.  Hauch. 
DVII.143.  *(nu)  Har  hun  den  bedste  Lei- 
lighed  at  øve  |  Den  rænkefulde,  slange- 
glatte Kunst.  sa.HN. 46.  -gran,  en,  (jf. 
-bøg;  forst.)  varietet  af  rødgran  med  lange, 
tynde  grene  uden  sideskud.  ForstO.  HavehrL.* 
11.218.  -haar,  et,  (jf.  -\6k)  haar,  bestaaende 
af  ell.  forestillende  slanger;  især  (mytol.)  om 
Medusas  (1)  haar.  *Medusæ  Slange-Haar. 
Falst.Ovid.lOO.  Furiernes  ,  ,  Slangehaar. 
NTreschow.Moral.II.(1811).93.  -hals,  en. 
{ænyd.  d.  s.)  1)  i  egl.  bet.  Winth.V153.  2)  (jf. 
Slagjærn  4;  1.  br.)  redskab  af  jærn,  hvor- 
med svømmefugle  fanges.  BMøll.  DyL.  IL  337. 
-hals-fngl,  en.  (jf.  -fugl,  -hals-skarv^  \. 
fugl  af  en  i  troperne  hjemmehørende  (og  skar- 
ven ruBrstaaende)  slægt,  der  har  en  overordent- 


357 


SlansehalsskarT 


ISlani^emaskine 


368 


lig  lang  hals;  Plotus  (anhinga).  Brehm.FL. 
639.  BøvP.II.193.411.    -hals-skarv,  en. 

(jf.  -skarv;  \  d.  s.  NordConvLex.\:2Sl.  Sal. 
XVL2U.  -hals-Hkildpadde,  en.  (zool.) 
sydamerikansk  sumpskildpadde  med  en  meget 
lang  og  bevægelig  hals  (Uydromedusa).  Sal.* 
XXI  1. 583.  -ham,  en.  (jf.  -hud,  -skind;. 
vAph.(1759).  Sal.*XXI.739.  -hane,  en. 
spee.  0  om  gashane,  hvortil  en  slange  kan  sæt- 
tes. PolitiE.KosterbU*/*1925.4.sp.l.  -hest, 
en.  (arkæol.)  billedlig  fremstilling  af  en 
slangelignende  hest,  en  slange  med  hestehoved. 
JohsBrøndst.DO.1 1. 225.273.  -holder,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  astr.)  d.  s.  s.  -bærer  1.  Ing.RSE. 
VII.259.  BerlKonv.XIX.464.  -hoved,  et 
ell.  (i  bet.  3)  en  (VSO.  HHostr.F.lU).  I)  t 
egl.  bet.  Sir.25.16(Chr.VI).  2)  (;/.  -hoved- 
fisk; \  benfisk  af  familien  Ophiocephalidæ, 
hvis  krop  er  temmelig  langstrakt  og  fortil 
næsten  trind.  Brehm.Krybd.261.  BøvP.II.225. 
3)  (jf.  Hestetunge,  Kattehale  2.3)  2(  plante 
af  slægten  Echium  (af  rubladfamilien);  især 
om  E.  vulgare  L.  (almindelig  slangehoved). 
JTusch.75.  vAph.Nath.VII.372.  Lange.Flora. 
469.  de  høie  Græsmarker  bære  en  Skov  af 
blaa  Slangehoved.  Baud.ff.i7i.  -hoved- 
fisk, en.  \  d.  s.  s.  -hoved  2.  Lieberkind. 
DVY257.  -had,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -ham, 
-skind)  Moth.S475.  VSO.  Gaver  af  Elefant- 
tænder og  Slangehuder  til  Delfi.  FrPouZsen. 
DG  97.  jf.  (fagl):  en  særlig  Art  Glasurer  .  , 
kaldes  „Slangehudsglasurer";  ved  dem 
er  Glasuren  først  krakeleret  og  siden  smeltet 
sammen  igen,  saa  at  det  ser  ud,  som  om 
Krakeleringen  ligger  under  Glasuren.  Op/fi.* 
111.314.  -høg,  en.  (jf.  -spurvehøg;  \.  afri- 
kansk høgelignende  gribbefalk,  der  især  lever 
af  firben  ( Polyboroides  typicus).  Brehm.FL. 
23.  -kaktus,  en.  (jf.  u.  Rottehale  2.3;  2( 
den  som  stueplante  almindelig  dyrkede  kaktus 
Cereus  flagelliformis  Mill.,  der  har  lange, 
trinde  og  slapt  nedhængende  led.  Sal.IV.184. 
HavebrL.*I.145.  -knude,  en.  (sj.)  egl.  om 
stærke  slyngninger,  som  en  slange  danner  rned 

I  sin  krop,  eU.  om  slyngninger  dannede  af  flere 
slanger;  i  videre  (overf.)  anv.,  om  indviklede, 
komplicerede  forhold,  forviklinger  olgn.  En 
i  anden  Laocoon  indvikles  han  (o:  kong  Lear) 
t  ved  hver  Bevægelse  meer  og  meer  i  sine 
I  Qvalers  Sl&ngeknuder.  Bagges. L.1. 159.  Vilh 
I  And.Litt.IV611.  -kobUng,  en.  [1.2.2]  (jf. 
1  -forskruning;  0  forbindelse( s-led,  -stykke) 
y  mellem  vandslanger  olgn.  Scheller.MarO.  Skibs 
Mask.291.  -kors,  et.  (herald.)  kors,  hvis 
ender  dannes  af  dobbelte  slangehoveder.  Am- 
berg.  VSO.  MO.  -krud,  en.  (ogs.  -krudt. 
Levin.),  {efter  ty.  schlangenkraut;  jf.  -urt  2; 
nu  næppe  br.)  Sf  esdragon,  Artemisia  dracun- 
eulus  L.  Moth.S475.  L  -krudt,  en.  se 
-krud.  n.  -krudt,  et.  [1.2.61  (ænyd. 
8lang(e)krudt;  foræld.)  groft  kr^idt  tit  kanoner; 
kanonkrudi.  Bælgen  (a:  paa  ræven)  er  jo  ikke 
et  halvt  Skud  Slangekrudt  væTå.Blich. 
(1920). XXV  111.88.    MHTeknO.147.    OpfB.* 


11.124.  -krummet,  part.  adj.  (jf.  -krum- 
ning; sj.)  d.  s.  s.  -bugtet;  ogs.:  i  høj  grad 
krummet.  vAph.(1772).III.  »hver  Skielm, 
som  klædt  i  milde  Miner,  |  ved  Slangekrum- 
med  Ryg  .  .  triner  |  til  Thionen.Trojel.1.4. 
Kaper.*  -krumnings,  en.  (jf.  -krummet; 
sj.)  d.  s.  s.  -bugt(mng).  vAph.Nath.VII.374. 
-krølle,  en.  (jf.  I.  Slange  2.3)  lang  og 
stærkt  snoet  haarkrølle.  Disse  mørke  Lokker 

10  .  .  vandt  sig  i  lange  Slangekrøller. /safcDtn. 
(Tilsk.l938.1.290).  -kultus,  en.  (jf.  -be- 
sværgelse, -tilbedelse;  fagl.)  religiøs  dyrkelse 
af  slanger  som  hellige  væsner.  Sal.XVI.212. 
t  -kæft,  en.  (navnet  skyldes  en  vis  lighed 
mellem  plantens  i  kranse  siddende  blomster  og 
en  slanges  gab)  Sf  dragehoved  (4),  Dracocepha- 
lum  L.  (jf.  Dragesvælg;.  vAph.Nath.V  11.373. 
-laks,  en.  (jf.  Nedf aidslaks ;  fisk.)  beteg- 
nelse (ved  Gudencui)  for  laks,  der  er  mager 

20  efter  legetiden.  DanmFauna.XV.150.  -led- 
ning^, en.  0  om  (ledning,  som  dannes  af) 
en  slange  (1.2.2)  ell.  slanger.  Bildsøe.Smede- 
bogen.(  1928). 124.  -lidse,  en.  (jf.  I.  Slange 
2;  haandarb.)  lidse,  vævet  i  tunger  paa  begge 
sider.  S&B.  -lineal,  en.  (nu  næppe  br.) 
lineal,  hvis  ene  kant  er  bugtet  i  en  slangelinie. 
VSO.  -linie,  en.  (jf.  -gang  og  Serpentine  2; 
iscer  m)  slangebugtet  linie.  Flodens  Slange- 
linier.  Cit.  1824.  (Tilsk.  1934.  II.  197).     „Hver 

30  flyver  paa  sit  Sæt!"  sagde  Storkefader, 
„Svanerne  tage  det  paa  skraa  .  .  og  Brok- 
fuglene i  ShinseUmel'' HCAnd.(1919).III. 
316.  Bygningerne  .  .  fulgte  Jordsmonnet  op 
og  ned  i  Sl&ngeUnier.AndNx.DB.SO.  \\  (nu  sj.) 
om  spirallinie.  AWHauch.(1799).112.  -list, 
en.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -listig  og  u.  I.  Slange  1.1-2 ; 
nu  sj.)  meget  snedig  (og  underfundig)  list 
(listig  optræden  olgn.).  *(djævelens)  Slange- 
List.  Clitau.PT.194.  »Davids  Slangelist  kan 

40  gjøre  Dyd  af  a\t.  NordBrun.Jon.137.  MO. 
-listig,  adj.  (jf.  -list  og  u.  I.  Slange  I.1-2; 
sj.)  i  høj  grad  listig  (og  underfundig).  »Du 
gækker  mig  med  slange-listig  Tale.Drachm. 
1001 N. 90.  -lok,  en.  spee.  (især  i  flt.)  om 
(lokker  af)  slangehaar.  *Megæra  selv  med 
Slangelokker.  FJJffan5.P5./.257.  -løb,  et. 
I)  (sport.)  løb  paa  skøjter,  bestaaende  af  flere 
umiddelbart  efter  hinanden  følgende  slange- 
sving.   IdrætsB.1.693.    ACMeyer.Idr.il, 10.4. 

50  2)  (sj.)  slangegang.  Paa  (snuden)  har  (sælen) 
lange  Veidehaar  der  ere  bleggraa,  fladrunde 
og  slange  løbende,  hvilke  Slangeløb  begynde 
kort  fra  Roden.  Skrivter  af Naturhistorie-Sel- 
skabet.I,2.(1791).126.  -løg,  en.  ^  varietet  af 
hvidløg  med  snoet  stængel;  rokarnbol-løg,  Al- 
Hum  sativtim  var.  ophioscorodon.  Nytteplanter. 
122.  II  tidligere  ogs.  om  den  i  Alperrie  voksende 
Allium  victorialis  L.  Moth.S475.  jf.  Nemnich. 
-mand,  en.  {ty.  schlangenmann;  astr.,  nu 

fto  næppe  br.)  d.  s.  s.  -bærer  1.  Moth.S475. 
Bugge.Astr.4.  -maner,  en.  ((O  ell.  fagl.) 
d.  s.  s.  -besværger.  vAph.(1759).  Amberg. 
D&H.  -maskine,  en.  [1.2.2]  (fagl.)  ma- 
skine, paa  hvilken  slanger  til  cykler  osv.  frem- 


23* 


369 


ISlangemelon 


iSlang^estcn 


360 


stilles.  Papir Haandbog.(  1934). 47 .  -melon, 
en.  (jj.  -agurk;  gart.)  ^  en  slags  melon  med 
lange,  bugtede,  grønne  frugter  (Cucumis  melo 
L.  var.  flexuosus).  HavebrL.^149.  -menne- 
ske, et.  I)  (sj.)  væsen  med  slangelen  og 
menneskelig  krop  og  hoved;  især  om  gigan- 
terne. J  Lange. 1 1 1. 22.  2)  overordentlig  smidigt 
menneske,  som  kan  sno  og  lugte  sig  stærkt; 
spec.  om  artist.  Da.Missions-Blad.1910. 645. 
(han)  Rejser  formentlig  med  Markedsgøglere  lo 
som  „Slangemenneske".  PolitiE.  ^"/lo  1925. 1. 
-mester,  en.  [I.2.2]  i  Irandkorps  (i  pro- 
vinsen): overordnet  Irandmand,  der  lestyrer 
slangedepotet  olgn.  Trap.*III.581.  -mos,  et, 
en.  (jf.  jy.  hugormegræs,  -ris  i  sa.  let.)  2( 
en  art  ulvefod  ( Lycopodium)  med  krylende 
stængel.  Agerlech. F AH. 108.  -myrder,  en. 
(ogs.  -myrd,  se  ndf.).  (ænyd.  d.  s.;  efter  ty. 
schlangenmord ;  navnet,  fordi  (huden  paa) 
plantens  rod  anvend(t)es  som  modgift  mod  slan-  20 
gelid,  jf.  VSO.VI.142;  nu  sj.)  ^  haveplanten 
skor  zonere  (Scorzonera);  især  om  arterne  vild 
skorzonere  (S.  humilis  L.)  og  spansk  skorzonere 
(S.  hispanica  L.).  JTusch.220.  dansk  slan- 
gemyrder,  S.  humilis  L.  Moth.D34.  VSO. 
1.590.  II  -mjTd:JohsdeBuchwald.Specimen 
lotanicum.  (1721).  454.  vAph.  Nath.  VII.  374. 
Tode.  Overs.afHildelrandsSundhedslog.  (1802). 
127.  VSO.VI.142.  II  hertil  Slangemyrder- 
rod  (FolkLægem.III.99).  -mønster,  et.  30 
(især  arkæol.)  mønster  lestaaende  af  slangelini- 
er. LTid.1723.115.  JohsBrøndst.DO.III.195. 
-nød,  en.  {efter  ty.  schlangennuss ;  nu 
næppe  Ir.)  om  nødden  af  et  tropisk  træ  (Cer- 
berus ahovai),  hvis  kerne  er  giftig  (men  Iruges 
mod  slangelid).  vAph.Nath.1.73.  -orna- 
ment, et.  (fagl.)  d.  s.  s.  -prydelse,  -sirat. 
Kaper. ^  -padde,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  Aale- 
padde.  Lielerkind.DWI.72.  -prydelse, 
en.  (jf.  -ornament;  fagl.)  om  (udskaaret  ell. 
udhugget)  ornament,  lestaaende  af  linier  ell. 
figurer,  der  snor  sig  ligesom  slanger,  gaar  i 
sUtngevindinger.  S&B.  -radise,  en.  (ogs. 
-radis^.  (jf.  -ræddike;  gart.)  2(  en  slags 
radise  med  lang  knold  (Raphanus  caudatus 
L.).  HavelrL.*II.358.  -rede,  en.  (sj.)  d.  s.  s. 
-bo.  VSO.(u.  Slangebo^.  -ring,  en.  ring, 
lestaaende  af  flere  kredse  (som  tilsammen  dan- 
ner en  spiral);  nu  især  om  en  saadan  finger- 
ring, hvis  ender  er  formet  som  en  slanges  50 
hoved  og  hale.  Drachm.VS.122.  den  gamle 
nordiske  Slangering,  hvis  afhugne  Stykker 
kunde  bruges  som  Betalingsmiddel.  TroelsL. 
IX.158.  Pont.MH.47.  jf.:  Han  skjød  en 
Guldring  af  sin  Finger,  en  glat  S  lange- 
guldring. Ber(?s.PP.297.  -rod,  en.  ^  I) 
(jf.  -urt  2  og  Hulurt  1,  Pibeblomstj  plante 
af  familien  Aristolochiaceæ;  især  om  slægten 
Aristolochia  L.;  ogs.  (jf.  Gøgsgrød  2  og  u. 
Hulurt  1)  om  rodstokken  af  nogle  arter  (fx.  eo 
A.  serpentaria  L.),  der  anvendes  mod  slange- 
hid. Drejer. BotTerm.259.  Lange. Flora. 311. 
MentzO.Pl.286.  \\  om  (roden  af)  andre  plan- 
ter, der  anvendes  mod  slangelid  ell.  paa  anden 


maade  i  medicinen.  LSmith.DN.285.  VareL.* 
779.  FolkLægem.III.99.  2)  (jf.  u.  Piberenser 
Z)  om  (roden  af)  Polygonum  listorta  L.  (hvis 
rodstok  er  krummet  ell.  snoet);  slangeurt 
(1).  Tychsen. A.1. 389.  AxLange.FP.93.  Folk 
Lægem.III.99.  -rulle,  en.  [1.2.2]  (jf.  -vin- 
de; fagl.)  indretning  med  en  rulle  (cylinder), 
hvorom  vandslanger  rulles  op,  naar  de  ikke 
Iruges.  Krak.1917.1729.  Bl&T. 

i^langernp,  propr.  i  forl.  lille  Mons  i 
Slangerup,  se  Mogens  1. 

Slange-ryg,  en.  (sj.)  stærkt  krum- 
løjet  ryg;  i  udtr.  for  sleskhed  olgn.:  tusinde 
Narre  .  .  beile  til  din  Gunst  med  Slange- 
rygge. Bredal. ///.  262.  -ræddike,  en. 
(gart.)  2(  d.  s.  s.  -radise.  MøllII.V121.  -rør, 
et.  (sj.)  rør,  der  er  løjet  i  lugter  ud  og  ind 
ell.  i  en  spirallinie.  vAph.Chym.I.291.  MO. 
-sapc,  en.  [1.2.4]  se  I.  Sape.  -sirat,  et. 
(1.  Ir.)  d.  s.  s.  -ornament,  -prydelse.  D&H. 
-skarv,  en.  \  slangehalsskarv.  Eag.WIII. 
334.  -skind,  et.  (jf.  -ham,  -hud  og  u. 
Skind  3.1  j  en  slanges  ham,  hud;  især  om  aftaget 
og  tilberedt  ham.  JakKnu.G.152.  KMunk. 
DU. 76.  -skrift,  en.  (jf.  -skriver;  telegr.) 
et  telegrafapparats  skrift,  lestaaende  af  en 
uregelmæssig  lølgeformet  (slangef ormet)  linie. 
TelegrTelef.294.  Sal.XVII.235.  jf.:  Slange- 
skriftapparatet.  OpfB.^III.432.  -skriver, 
en.  (jf.  I.  Slange  2.8;  telegr.)  telegrafapparat, 
som  gengiver  den  modtagne  meddelelse  i  slange- 
skrift. Sal.XVII.235.  OpfB.*II.601.  -skæg, 
en.  2(  asiatisk  plante  af  slægten  Ophiopogon 
Ker.  (der  dyrkes  som  prydplante).  Schaldem. 
HB.II.197.  -smidig,  adj.  (tO,  I  Ir.)  smi- 
dig som  en  slange;  i  høj  grad  smidig.  *i  slange- 
smidige Danås. Winth.I.198.  *0g  Søvnen 
kom.  Jeg  stred  imod  og  stred ;  |  Men  slange- 
smidig, følte  jeg,  den  gled  |  Imod  mig  frem. 
Recke.LD.130.  -snoet,  part.  adj.  (1.  Ir.) 
snoet,  lugtet  i  en  slangelinie.  KSelskNyeSkr. 
V.611.  *(lokkernes)  slangesnoete  Strømme! 
Aarestr.SS.II.163.  -spids,  en.  [1.2.2]  0  det 
stykke  af  en  hane  (fx.  en  gashane),  hvorom 
slangen  anbringes.  Haandv.249.  -sprøjte, 
en.  [I.2.2]  (ænyd.  slange-spøyte ;  fagl.)  større 
(brand) sprøjte  med  slange  (mods.  Haand- 
sprøjte;.  Forordn.^V^1792.II.§13.  PhysBibl. 
XVIII.204.  MO.  -spurvehøg,  en.  \. 
d.  s.  s.  -høg.  Brehm.DL.'II,3.94.  -spy,  et. 
(sj.)  slangegift.  *hans  Ord  som  Slange-Spye  | 
Andre  Siele  dræbe.  Bror  s. 188.  -stav,  en. 
stav  med  mange  bugter,  ell.  stav,  hvorom  en 
ell.  flere  slanger  slynger  sig.  *En  Slangestav 
han  (0:  en  vendisk  ypperstepræst)  i  Haanden 
awinger. Ing.VSt.135.  smst.256.  \\  spec.  (jf. 
-stok^  om  stav,  hvorom  en  slange  snor  sig,  i 
græsk  mytologi  anv.  som  attribut  for  læge- 
kunstens gud:  æskulapstav  (VilhAnd.Litt. 
IV.  543);  ell.  om  den  vingede  og  af  slanger 
omslyngede  stav,  hvormed  den  romerske  han- 
delsgud  Merkur  tænktes  udstyret:  merkurstav. 
♦Mercur  med  Slangestaven.  £^m;.^2924^.//. 
160.   HMatthiess.KG.55.   -sten,  en.   spec: 


361 


Slangrestik 


Slangevindin^ 


362 


I)  (jf.  Gift-magnet  (1),  -sten  (1);  fagl.)  navn 
■paa  en  (porøs)  sten,  åer  Iruges  som  (et  folke- 
ligt) middel  mod  slangebid  (idet  den,  naar 
den  lægges  paa  det  friske  saar,  opstiger  blodet). 
VareL.(1807).I.389.  Det  er  en  Fabel,  at  der 
i  (brilleslangens)  Hoved  findes  en  egen 
Steen  (Slangesteen)  der  skulde  virke  som 
Modgift  ved  at  trække  Giften  ud  af  Saaret. 
SchouwdbEschricht.DP.4.  BMøll.DyL.III.70. 
jf.  vAph.Nath.VII.375.  2)  (nu  sj.)  forstening 
af  slangeagtig  form;  fx.  om  spiralformet  for- 
stening af  en  uddød  blæksprutteart  (am- 
monit).  LTid.1725.719.  vAph.Nath.VII.375. 
VSO.  3)  (mineral.,  1.  br.)  om  forskellige  sten- 
arter (med  slangebugtede  tegninger  olgn.);  fx. 
om  serpentin  (I).  Moth.S475.  D&H.  Bl&T. 
jf.:  Man  kalder  ,  .  et  Slags  Onyx  Slange- 
steen. f4p/».A'ai;».F//.377.  -stik,  et.  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -bid.  (Kalk.V.948).  Amberg.  VSO. 
billedl.:  HansPovls.HF.160.  -stjerne,  en. 
(jf.  Medusahoved  2.i ;  zool.)  bløddyr  af  klas- 
sen Ophiuroidæ  (af  pighudenes  række),  der  er 
udstyret  med  flere  meget  lange  arme,  som 
bevæges  til  siden  med  slangelignende  bugt- 
ninger; isa^  om  slægten  Ophiura.  NordConv 
Lex.V.307.  BøvP.III.387.  -stok,  en.  (1.  br.) 
d.  s.  s.  -stav;  om  æskulapstav:  *Asklepios' 
Slangestok.  Aarestr.SS.Not.I  V67.  -stork, 
en.  %  sydamerikansk  fugl  af  ordenen  Ca- 
riamæ  (ell.  Seriemas).  Lieberkind.DVVII. 
303.  -stads,  en.  0  studs  (kort  rørstykke), 
hvortil  en  slange  (1.2.2)  kan  fastgøres,  -stuts: 
Bildsøe.Smedebogen.(  1928). 124.  -stød,  et. 
(jf.  I.  Slange  2 ;  billard.)  stød,  hvorved  spille- 
rens bal  beskriver  en  ell.  flere  buer  mod  banden. 
Billard.(1933).70.  -sving,  et.  (jf.  -løb  1; 
sport.)  i  skøjteløb:  sving,  der  udføres  ad  en 
slangebugtet  linie,  skiftevis  paa  indersiden  og 
ydersiden  af  den  ene  skøjte.  IdrætsB.1.693. 
ACMeyer.Idr.il, 10. 7.  -søjle,  en.  (bygn.) 
snoet  søjle,  ell.  søjle  dannet  af  sammenslyngede 
slangekroppe.  D&H.  \\  spec.  som  navn  paa  et 
monument  i  Konstantinopel.  Sal.*XXI.743. 
slanget,  adj.  [>slari9i]  {afi.  af  I.  Slange) 
I )  (1.  br.)  som  bugter  sig  ud  og  ind  ligesom  en 
slange;  slangef ormet;  slangeagtig.  *Maa- 
gen  vifted'  i  slanget  Flugt  de  diyppende 
Ninger.FGuW).Poes.l4.  *slanget  Lyn  bag 
Tordensky  sig  åø\%ex.J HSmidth.Poes.7 .  Stien 
snoede  sig  smal  og  mørk  ned  mellem  de 
slangede  B.øååer.  Kidde. AE. 1.136.  2)  (jf.  u. 

1.  Slange  1.2;  sj.)  om  stemme( føring):  (ind- 
smigrende, men)  snedig,  listig,  lumsk. 
„Var  Aase  venlig",  spurgte  (backfischen) 
Ad^nget.  KNordent.JL.il. 181.  3)  (fagl.)  som 

2.  led  i  ssgr.,  hxds  1.  led  er  et  num.:  udstyret 
med  saa  mange  slanger  (1.2.2),  som  1.  led 
angiver,  (en)  2-slanget  Motor  med  Hjelm 
(a:  til  en  damefrisørsalon). Pol."/itl939.18. 
sp.5. 

Slange-tand,  en.  spec.  (jf.  -tunge  3.i ; 
nu  nctppe  br.)  om  (lang  og  smal)  forstening, 
der  er  ell.  opfattes  som  en  slanges  ell.  et  andet 
dyrs    tand:    tudsesten.    vAph.Nath.VII.601. 


-tilbedelse,  en.  (fagl.  eU.  tO)  d.  s.  s. 
-kultus.  D&H.  -tilbeder,  en.  (jf.  -dyrker; 
fagl.  ell.  Qj)-  -træ,  et.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  schlan- 
genholz,  eng.  snake-wood)  Se  træ  af  slæg- 
ten Strychnos  (spec.  S.  eolrSrina)  ell.  ved- 
det heraf  (brugt  som  middel  mod  slangebid) 
(jf.  -yed);  ogs.  om  andre  træer  ell.  træsorter 
(til  dels  m.  tegninger,  der  minder  om  et 
slangeskind),  fx.   af  slægten  Colubrina  (ell. 

10  bogstavtræ,  Brosimum  Aubletii.  Nytteplanter. 
408).  vAph.(1759).  Funke.(1801). 11.228. 
VareL.*779.  -træk,  et.  1)  0  en  slags  skrue 
(1.1.4)  til  løftning,  bestaaende  af  en  række 
enkelte  stykher,  som  er  indbyrdes  forbundne 
ved  led,  hvis  aksler  vekselvis  er  vinkelrette  paa 
hinanden.  OpfB.*1.34.  2)  (jf.  I.  Slange  2; 
fagl.,  nu  sj.)  træk  ad  en  slangebugtet  linie; 
linie  osv.,  der  tegnes  ell.  drages  ved  et  saadarU 
træk.   vAph.(1759).    VSO.   MO.   -tud,   en. 

20  [1.2.2]  0  særlig  udformet  (med  indsnævringer 
forsynet)  tud,  hvorpaa  en  slange(ledning)  kan 
anbringes.  Glasteknik.29.  -tunge,  en.  {ænyd. 
d.  s.  i  bet.  2)  1}  en  slanges  tunge  (jf.  -brod^; 
ofte  billedl.  ell.  i  sammenligning,  især  m.  tanke 
paa  slangens  „spillen"  med  tungen.  vAph. 
(1759).  CMøll.PF.119.  et  surt  og  stikkende 
Blik,  der  .  .  kom  og  gik  som  en  spillende 
Slangetunge.  53fu;;».Æ6.27.  2)  (jf.  I.  Slange 
1.1-2  og  3;  1.  br.)  overf.,  som  udtr.  for  sleskhed 

30  og  ondskab  i  tale.  vAph.(1759).  (en  angivers) 
givtig  slange  tymge.Kollerød.56.  3)  hvad  der 
i  form  ligner  en  slanges  tunge.  3.1)  (jf.  -øje  2) 
t  om  forstening:  slangetand;  tudsesten.  vAph. 
Nath.VII.601.  Hinnerup.  J  UV. 366.  3.2)  ^ 
bregne  af  slægten  Ophioglossum  L.;  især  om 
O.  vulgatum  L.  (almindelig  slangetunge), 
hvis  blad  er  delt  i  to  afsnit,  af  hvilke  det  ene 
er  aks  formet  (langt  og  smalt),  saa  at  det  kan 
minde  om  en  slanges  tunge.  JTusch.155.  den 

40  høje  Slangetunge  blomstrende  paa  Diget. 
IRaunkiær.ID.24.  -tvinger,  en.  (astr.,  sj.) 
d.  s.  s.  -bærer  1.  Ing.RSE.VII.271.  -tæm- 
mer, en.  person,  der  tæmmer  og  dresserer 
slanger.  NordConvLex.*V  1 .258.  en  indisk 
Slangetæmmer. /sotDin.i^F.^J 7.  -urt,  en. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)  ^  I)  (jf.  -rod  2)  pile- 
urten Polygonum  bistorta  L.,  der  har  en  orme- 
formet  krummet  jordstængel.  Hav€D.(1762). 
205.  JTusch.177.  Rostr.Flora.I.'*(  1925). 141. 

50  2)  om  (roden  af)  planter,  der  anvendes  mod 
slangebid  ell.  paa  anden  maade  i  medicinen, 
fx.  om  slangekrud  og  slangerod  (1).  Moth.S475. 
vAph.  Nath.  VII.  378.  VareL.  (1807).  II.  573. 
VSO.  CoUO.  II  heHil  Slangeart(8)-rod 
(OeconJoum.  1757. 492.  FolkLægem.  III.  99). 
-vaage,  en.  (nu  næppe  br.)  \.  rovfugl  af 
slægten  Circaeti  (hvortil  slangeømen  herer). 
Brehm.FL.51.  -ved,  et.  (sj.)  ved  af  slange- 
træ. vAph.Nath.VII.377.  Amberg.  -ventil, 

M  en.  [1.2.2]  0  ventil  paa  en  cykel-  ell.  auto- 
mobilslange  osv.  TeknO.  -vinde,  en.  [1.2.2] 
(fagl.)  f større)  slarigerulle.  BerlKonv.IV45f. 
-vinding,  en.  (jf.  Ormesl3mg(ning) ;  især 
fagl.)  om  (linie  eU.  figur,  der  fremtræder  med) 


363 


slangevis 


slank 


364 


slangelignende  snoning;  spec.  om  ornament 
(paa  runesten  olgn.).  Wim.Run.I,l.xvin. 
-vis,  adv.  (og  suhst.).  {ænyd.  d.  s.;  nu  næppe 
Ir.)  i  bugtninger;  i  slangegang,  -linie.  vAph. 
(1759).  en  Bæk  .  .  søgte  slangeviis  hen  i 
Dalen.  Suhm. 1 1. 216.  som  subst.,  spec.  i  forb. 
i  slange  vis,  d.  s.  Cit.l771.(SøkrigsA.''Qqq 
3^).  -vogn,  en,  [1.2.2]  (fagl.)  vogn  med 
slangeruller  til  transport  af  vandslanger  (fx. 
til  brandslukning).  F MAndersen.Odensebor-  lo 
gerlige  Korps.  (1898).  118.  Krak.  1917. 1729. 
-æder,  en.  (ty.  schlangenfresser)  om  forskel- 
lige dyr,  der  fortrinsvis  lever  af  slanger;  spec. 
(nu  næppe  br.):  I)  \.  ibis,  Ibis  æthiopica  L. 
vAph.Nath.IV.18.  2)  \  slangehals  fugl.  VareL. 
(1807).III.79.  3)  (zool.)  brilleslangen  Naja 
ophiophaga,  der  lever  af  andre  slanger.  Brehm. 
Krybd.138.  -øgle,  en.  (zool.)  I)  nu  uddødt 
krybdyr  af  afdelingen  Mosasauria.  Eag.WlII. 
375.  Lieberkind.DV.VI.486.  2)  afrikansk  øgle  20 
med  langstrakt,  slangedannet  krop  (Saurophis 
tetradactylus).  Brehm.Krybd.84.  -øje,  et. 
i)  i  egl.  bet.  CBernh.NF.Xin.l26.  2)  (jf. 
-tunge  3.1 ;  nu  næppe  br.)  en  slags  forstening 
(der  opr.  antoges  at  være  forstenede  slangeøjne). 
LT  id. 17  24. 286.  Hinnerup.  Juv. 366.  \\  ogs.  om 
cirkelformet  plet  paa  en  onyks-sten  (der  til- 
dannes saaledes,  at  den  forestiller  et  øje). 
vAph.Nath.VII.375.  -ørn,  en.  (jf.  -vaage^ 
\  rovfuglen  Cirvaetus  gallicus  (der  lever  af  30 
mindre    slanger).    Kjærbøll.19.    BøvP.1.377. 

I.  S$lank,  en.  flt.  -er  (KbhAftenp.1784. 
Nr.30.2.sp.2).  {sv.  dial.  slank,  dagdriver,  let- 
færdigt menneske,  no.  dial.  slanke,  lang  og 
slap  person,  ty.  dial.  schlank,  (ung)  slyngel, 
jf.  sv.  slankig,  slap,  ledeløs,  slanka,  slentre, 
(tidligere  ogs.:)  gaa  og  drive,  no.  slanka,  drive 
omkring;  vel  besl.  m.  III.  slank  og  sideform 
til  Slunk;  jf.  II.  slanke;  nu  kun  dial.)  egl. 
om  person,  der  driver  ørkesløst  omkring,  gaar  40 
og  driver  paa  gaderne  olgn.;  drivert;  ogs. 
(nedsæt.)  om  en  ung  piges  „ven",  „kæ- 
reste" olgn.  Den  (pige)  jeg  har  faaet  igien 
.  .  har  en  Slank,  som  løber  paa  Døren  efter 
hende.  Hver  Aften  holder  hun  Raad  med 
ham  paa  Trappen,  i  Gangen  eller  Gadedøren. 
FruentTid.l770.Nr.25.2.sp.2.  hun  staaer  og 
sladrer  i  Porten  med  sin  Slank.  KbhAftenp. 
1784.Nr.l6.2.sp.l.  M0.1I.856(u.  2.  Slunk  J. 
BornhOS. 

II.  ^lank,  en  ell.  (i  bet.  2)  et.  [slati'gf] 
flt.  -e  (MO.)  ell.  -er  ['slaii^ar]  (se  ndf.).  (jf. 
isl.  slakki,  fordybning  i  et  bjerg,  no.  dial. 
slakke  i  sa.  bet.,  sv.  dial.  slakk,  fordybning, 
sænkning,  slakk,  skraanende,  slakka,  skraane; 
vistnok  til  III.  slank  (med  grundbet.  „bøjelig"); 
jf.  II.  Slæng;  dial.)  I)  fordybning,  lav- 
ning i  terræn  (if.  MO.:  i  højt  terræn),  en 
Samling  af  høie  Træer  .  .  midt  i  Slanken, 
eller  den  kiendelige  Fordybning  af  den  e'o 
Jydske  A&s.DendanskeLods.(1850).37.  de 
dybe  Hjulsporveje  fulgte  næsten  overalt 
„Slankerne",  saa  Vejen  blev  ofte  dobbelt 
saa  lang  som   nødvendigt.  AarbVends.1927. 


24.  Bække  og  Aaer  .  .  fylder  Slanker  og 
Slugter  med  blinkende  Yand.  KBecker.B.41. 

2)  fordybning  i  legemets  overflade; 
hulning,  koen  har  et  slank  i  ryggen.  Feilb. 

III.  slank,  adj.  [slan,'^]  (vel  fra  ty. 
schlank  (mnt.  slank  osv.),  jf.  sv.  dial.  slank, 
sv.  slankig,  slap,  ledeløs,  no.  dial.  slakk; 
besl.  m.  I.  Slange,  I.  slunke,  slynge  ofl.;  jf. 
I-II.  Slank,  I.  slanke,  slanket  ||  ordet  er  (i 
bet.  2)  sent  i  da.,  mangler  fx.  i  MO.,  jf.: 
„I  nyere  Tid  optaget  efter  det  Tydske." 
VSO.)  I)  t  slap.  Moth.S472.  2)  om  figur, 
(legems)form  olgn.:  som  er  af  betydelig  ud- 
strækning i  længden  (i  forhold  til  bredden, 
tykkelsen)  paa  en  saadan  maade,  at  legemet 
virker  harmonisk,  gør  et  tiltalende  indtryk  paa 
beskueren;  lang  og  smal;  ogs.  om  linier,  der 
begrænser  et  saadant  legeme.  2.1)  om  levende 
væsen,  især  menneske(s  legeme,  legemsdel): 
ikke  fyldig;  tynd  (uden  dog  at  være  mager); 
smækker,  (ofte  m.  bibet.  af  rankhed,  vel- 
skabthed  og  (især)  høj  vækst,  tidligere  ogs. 
smidighed  olgn.).  vAph.(1772).III.  ♦Datte- 
ren især  var,  maa  De  vide,  |  Ret  en  Lilie- 
vand i  Skiønheds  Vaar:  |  Slank  i  Vext,  med 
lysebrune  Haax. Bagges. Ep. 361.  *Hvor  er 
hun  slank  og  dog  saa  fyldig. Eolst.VH. 206. 
Kierk.VL120.  *Lokkerne  bløde  og  Væxten 
den  slanke  .  .  |  det  hun  i  Arv  efter  Moderen 
^k.Hostr.SpT.I.l.  *Danmarks  Ungdom,  skul- 
derbred I  slankest  under  Bælte.  Drachm. 
(JBorup.DanskSangbog.(1914).65).  *Var  hun 
ikke  frisk?  Var  hun  ikke  slank  og  svungen  i 
Ryggen?  JFJens.Di.55.  de  højhælede  tøfler 
forandrede  hende,  gjorde  vristen  slankere 
og  læggen  ivindeTe.MKlitgaard.GM.19.  slank 
i  skuddet,  se  I.  Skud  6.1.  den  slanke 
linie ,  spec.  om  slankhed  som  mode  ell.  norm  for 
(kvindelig)  legemsskønhed.  Duelund.N .114.  det 
intrikate  Spørgsmaal:  —  Hvorledes  bevarer 
jeg  min  slanke  Linie?  NatTid.^y2l940.3.sp.3. 
II  i  sammenligning,  slank  som  en  aal,  et 
rør  (Winth.VIII.27)  ell.  siv  (se  Siv  sp. 
1490^*).  2.2)  om  ting;  ofte  m.  bibet.  af  lige 
(regelmæssig)  form  ell.  kraftig  og  smidig 
stræben  (opad  ell.  udad).  *Det  slanke  Ned- 
hend.Ew.(  1914). V 107.  *Den  slanke  Piil  kun 
gracieust  sig  bøier.  Winth.ND.3.  *slanke  Søl- 
ler bære  Loftets  Buer.  PoiM.4P.45.  *En  By 
med  Mure,  Taarne,  slanke  Spir.Drachm.il I. 
77.  længere  og  mere  slanke  Færger.  Jernftane 
T.yd937.2.sp.l.  et  nu  tilmuret,  slankt  og 
meget  smalt  Yindne.  Aarb.1938.25.  (færgens) 
slanke  Linier. JernbaneT.^/sl939.2.sp.4.  \\ 
(nu  næppe  br.)  om  plante(del):  som  vokser 
stærkt  i  højden,  men  kun  lidt  i  tykkelsen  (især 
som  sygelig  tilstand).  vAph.Nath.VI.304.  || 
slankt  træ  olgn.,  (snedk.)  træ  (ell.  ved)  med 
ligeløbende  aarer.  Haandgern.308.  FagOSnedk. 

3)  (dial.)  som  adv.  i  uegl.  anv.:  uden  besvær; 
glat  (5.2);  let.  Feilb.  ||  i  forb.  slank  væk, 
(efter  ty.  schlankweg;  sj.)  uden  omsvøb;  glat 
væk.  (han)  betalte  slank  væk  Alt,  hvad  jeg 
forlangte.  HFEw.FB.34. 


365 


Slank- 


slante 


366 


Slank-y  t  ssgr.  ['slarig-]  af  III.  slank 
(2);  til  dels  i  mere  tilfældige  ssgr,  som  slank- 
bygget,  -lemmet  (JPJac.II.156),  -stammet, 
-s'tænglet  f'slankstænglede  Blomster.  Drachm. 
HI.75)  ofl.  -abe,  en.  (zool.)  abe  af  slægten 
Semn(ypithecus.  BøvP.II.34.  Boas.Zool.*674. 
-boa,  en.  (zool.)  kvælerslangen  Epierates 
striatus.  Sal.XI.193. 

I.  slanke,  v.  ['slan^a]  -ede.  (til  III.  slank ; 
jf.  slanket)  I)  gøre  slank  (III.2.i).  Nicoline  lo 
var  . .  Typen  paa  den  moderne,  unge  Pige  . . 
for  hvem  Arbejdet  er  en  Sport,  en  Træning, 
der  udvikler  og  sl&nker.  Bønnelycke.Lt.330. 
(korsettet)  er  meget  slankende.  Pol. "/ioi939. 
13.sp.4.  II  ofte  refl.  ell.  i  pass.:  blive  slank; 
afmagres.  Hjemmet.1907.14.  Pol.**'il911.4. 
jeg  har  dog  slanket  mig  betydeligt,  siden  jeg 
Degyndte  at  arbejde  tre  Timer  daglig  i 
Bageriet.  FrPo«Zsen.MZ).306.  Han  slankedes 
Dag  for  Dag  men  blev  ogsaa  svagere. ^n<i  20 
Nx.MJ.II.203.  II  (sj.)  uegl.  det  blev  vældig 
sent  ude  hos  Haigen.  Vi  .  .  slankede  Øllerne, 
saa  Flaskerne  var  bleven  til  at  kigge  igen- 
nem, da  jeg  sagde  Godmorgen.  KLars.GHF. 
1.107.  2)  (sj.)  refl.:  bevæge  sig  (gaa,  krybe 
osv.)  igennem  en  lille  aabning  olgn.  ved  at 
g»re  sig  slank,  (der  er)  et  Yandudlebshul  i 
Gulvet  i  den  ene  Side  af  Døren;  dér  kan  en 
Svale  .  .  nok  slanke  sig  igennem,  naar  det 
skal    \XTe.KMunk.(NatTid.**/il936.9.sp.6).  30 

II.  slanke,  t-.  ['slaa^]  -ede.  (sa.  ord  som 
SV.  dial.  slanka  osv.  (hvorom  se  u.  I.  Slank^; 
i  rigsspr.  vistnok  sammenblandet  med  II.  slan- 
ge; jf.  I.  slunke)  gaa  og  drive.  Cit.1756. 
(NkS^813b).  II  »  rigsspr.  nu  kun  (jarg.) 
refl.,  i  forb.  som  ligge  og  slanke  sig, 
ligge  og  slange  sig  (se  II.  slange  2.3).  EErichs. 
N.63.  se,  hvor  han  ligger  og  slanker  sig  ude 
paa  græsplænen  | 

mlAnU.etj(part.) adj.[*s\BiT[gat]  {perf.part.  40 
tU  1.  slanke  eU.  en  dannelse  af  lign.  art  som 
tv.  slankig,  slap,  ledeløs  (se  u.  I.  Slank^;  sj.) 
overordentlig  (ell.:  alt  for)  slank;  rang- 
let; ogs.:  afmagret  olgn.  Hun  var  ikke 
smuk,  hendes  Figur  var  altfor  slanket. 
Bang.TungeMelodier.(  1880). 153.  *I  det  hele 
taget.  Tøserne  er  pjankede,  |  som  nu  dette 
her,  at  de  skal  være  slankede.  Blækspr.1925.4. 
^lank-hed,  en.  det  at  være  slank  (III.2). 
Holst.R.  FynskeAarb.1939.59.  ||  (nu  næppe  50 
hr.)  om  sygelig  tilstand  hos  planter  bestaaende  i, 
at  de  vokser  meget  i  højden,  men  kun  lidt  i  tyk- 
kelsen, og  ofte  gaar  ud,  førend  de  sætter  frugt. 
vAph.Nath.V I II. 178.184.  -voksen,  part. 
adj.  (ogs.,  isan'  i  bet.  2 :  -vokset^,  slank  af  vækst. 
I)  (9  om  menneske(s  legeme),  hendes  Datter, 
en  slankvoxen,  net  ¥ige.  Bagges. DV XI. 181. 
Drachm.III.349.  Thor La.LB. 108.  Pigen  var 
en  slankvoxet  lille  En.Jørg.LT.ll.  2)  om 
plante(stcengel);  spee.  (jf.  u.  III.  slank  2.2;  m 
fagl.)  om  træ  ell.  ved:  som  har  ligeløbende 
aarer.  Pitchpine  .  .  skal  være  slankvokset, 
ikke  tYKTløhet.Suenson.B.II.138. 

L  Slant,  en.  [skn'd]  fit.  -er  ['slantidr] 


(vistnok  sa.  ord  som  sv.  dial.  slant,  las,  nt. 
slant;  sideform  til  I.  Slat;  ;/.  II.  Slant, 
slante;  iscer  dial.)  mindre  portion,  ofte 
rest,  levning,  især  af  vædske  (spec:  drikke- 
varer) ell.løs  masse;  sjat;  slat;  ogs.:  skvæt; 
ofte  m.  flg.,  direkte  tilknyttet  subst.,  der  an- 
giver vædsken,  massen,  en  Slant  Kom,  Frø, 
Kartofler.  3/Z)L.  En  Slant  01,  en  Slant  Hø. 
smst.  Hermed  sender  jeg  Dig  en  Slant 
Exemplarer  af  en  jydsk  Tidende.  Ci/.i850. 
(ThomasLarsen.EnGennembrudstid.il. (1922). 
66).  Høg  sad  og  skvulpede  Slanter  i  bølgevis 
over  Thekoppens  Rand.  TAtfJen«. J.67.  vi 
(drak)  Rodvinstoddy  af  Slanterne  fra  Skov- 
auktionen. KMich.LL.27 8.  Selve  Rummene 
staar  endnu  som  paa  Tordenskjolds  Tid,  men 
af  Indboet  er  ikke  en  Slant  tUbage.  Pol.  **/ii 
1929 .Sønd.l4.sp.l.  Lassen  vilde  godt  gi'  en 
Slant  Kii,ne.KBecker.B.41.  Feilb.  jf.:  Graves 
drak  sin  Bajer  ud  og  slængte  den  sidste 
Bundslant  henad  Gulvet. JVJens.HF. 61. 
II  om  penge:  slump.  Det  (a:  en  tikroneseddel) 
var  den  sidste  Slant  af  Hyren,  men  hvad  — 
skidt;  i  Morgen  stak  de  i  Søen. AndNx.PE. 
III.68.  kunde  det  komme  til  at  gaa  saadan, 
at  En  skulde  have  en  Slant  af  Mikkels  Skil- 
linger med  sig  til  klskeå.Bregend.FT.o6.  \\ 
(spøg.)  om  personer,  en  god  Del  Natur- 
fuskere og  en  større  Slant  Naturfrednings- 
folk.  £rIZns<.iVS.42.  ;7.;  en  lille  Bund  slant 
af  Trællene  blev  tilbage.  jyjens.Cr.i95. 

II.  Slant,  en.  [slan'<^  flt.  -er  [<slanddr] 
ifra  SV.  slant;  sa.  ord  som  I.  Slant  (idet  begge 
ord  vistnok  udgaar  fra  bet.:  noget  (næsten) 
værdiløst);  jf.  II.  Slentring;  ||  egl.  om  sv. 
forhold;  1.  br.  i  olm.  spr.,  til  dels  spøg.,  jarg. 
(jf.  Dania.III.54)  ell.  poet.)  mønt  af  ringe 
værdi;  lille  pengestykke;  lille  mønt.  en 
heel  Pose  „Slanter",  det  vil  sige  Kobber- 
mønter af  ringe  Værdi,  stod  foran  (paa 
vognen),  til  Bropenge,  til  Tiggere,  til  Hyrde- 
drenge eller  hver  den,  der  skulde  aabne  os 
de  mange  Markled,  som  lukke  Landeveien 
(a:  i  Sverige).  HCAnd.ISv.118.  *på  alle  kan- 
ter I  blev  vi  set  med  velbehag,  |  ti  vi  øste 
ud  med  „sl&ntei''.  Hostr.SD.I.81.  Man  kan 
vel  nok  finde  et  Par  Slanter  at  gi'  ud  paa 
enKsLmmei3Lt.Drachm.DetgrønneHaab.(1902). 
141.  hver  Gang  der  blev  kastet  en  Slant  i 
hans  (a:  en  harmonikaspiUers)  Hat  .  .  havde 
han  smilet  til  Tikk.Pont.D.73.  *  Faldt  en 
Sølvmønt  i  din  Hånd  .  .  |  Nej,  det  var  en 
ussel  Sl&nt.TomKrist.F.55.  ofte  i  ssg.  Kob- 
ber s  1  a  n  t.  O  Mads.  Lysets  Børn.  (1897).  202. 
SMich.U.187.  \\  billedl.  sorgløst  lod  han  en 
uren  Klang  løbe  ind  med,  Slanter  og  Slak- 
ker  blande  sig  med  Gnldet.  VV ed. D. 106. 

slante,  v.  ['slancb]  -ede.  (sv.  dial. 
slanta,  gaa  og  drive,  no.  dial.  d.  s.;  besl.  m. 
I.  Slant;  jf.  Slanter,  slantre  samt  II.  slente, 
slentre,  ll.slunte;  især  dial.)  \)da8ke,  svin- 
ge (uforsigtigt)  frem  og  tilbage  med  noget;  om 
ting:  (hoénge  og)  daske,  dingle,  under 
venstre  Arm  slanter  en  Fiskepose.  Aakj.BE. 


367 


slanten 


slap 


368 


14.  Simon  var  lille  og  knoklet  med  ,  . 
''  lange  slantende  Arme, sa.yF.li6.  EBertelsen. 
McendpaaHavet.(1939).147.  Feilb.  Du  maa 
ikke  slante  saadan  med  Mælkekrukken.  UfF. 
2)  bevæge  sig,  især:  gaa  med  dinglende, 
slentrende  bevægelser  olgn.;  ogs.:  gaa  og 
drive  om;  slentre  om.  MDL.  han  kom 
slantende  ud  af  Taagen.JBregfend.PG.82.  Feilb. 
II  t  videre  anv.,  om  syg  ell.  svag(elig)  person: 
gaa  og  skrante;  gaa  og  hænge.  Ellen  var  lo 
ikke  duelig  til  sit  Arbejde.  Hun  slantede  og 
hang,  som  et  saftfattigt  StiSifij.  AC  Andersen. 
HusmandensDatter.(1906).70.  (patienten  hav- 
de) Spansk  Syge  i  Sommeren  1918  —  gik  og 
„slantede"  —  „naar  jeg  lagde  mig  paa  Vag- 
ten, faldt  jeg  i  Søyn'\Ugeskr.f.Læger.l924. 
1014.sp.2.  3)  (jf.  I.  Slant^  ved  vagtsomhed 
(kejtede  bevægelser  olgn.)  spilde  s  maa  por- 
tioner, sjatter,  af  en  vædske.  hans  Hænder 
rystede  af  Spænding,  saa  han  slantede.  20 
E Erichs. TM. 139.  \\  ogs.  om  vædske:  skvulpe 
vd  over  beholderens  rand.  Mælken  slantede 
ovQx.NJeppesen.ET.258.  Kaffen  slantede 
udenom  Underkoppen.  Thit  Jens.  Jy  dskeHisto- 
rier. (1916). 108.  Feilb.  \\  uegl.  Mænd,  der 
slanter  sig  selv  ud  i  Kærtegn  og  Kys  til  alle, 
vi  møder.  Leck  Fischer.  De  Halve.  (1927).  119. 
slanten,  adj.  [•sland(8)n]  (ogs.  slantet^. 
(sideform  til  slatten;  dial.)  som  er  uden 
kraft;  mat  og  slap;  slatten;  ogs.  om  klæde-  30 
dragt  olgn.:  som  ikke  slutter  tæt;  hængende; 
vid.  Moth.S472.  MDL.  Feilb.  Børn  .  .  som 
ere  enten  Leedesløse,  eller  slantede  i 
Kiødet.  JCLange.B.205.  smst.217.  ||  ogs.: 
mager;  indfalden;  slunken,  en  slanten 
KsÅv.  MylErich.VJ.18.  ISlanter,  en.  ['slan- 
dar]  flt.  -e.  (til  slante;  dial.)  person,  der  har 
en  dinglende,  slingrende  gang;  ogs.  om  doven, 
efterladende  person;  drivert.  MDL.  VSO. 
Feilb.  jf.:  Nu  havde  den  Slander  Ravn  faaet  40 
hende  bildt  ind,  at  han  vilde  ægte  hende. 
Staun.UD.77.  i!ilant(n)ing,  en.  se  II. 
Slentring.  slantre,  v.  ['slandra]  -ede.  {til 
slante;  jf.  slentre,  sluntre;  dial.)  I)  d.  s.  s. 
slante  1.  ♦Kappen  slantrede  paa  ryggen  hid 
og  did.  Cit.l721.(Kall399a.98^).  Han  greb  ef- 
ter hendes  Haand  og  vilde  give  den  et  man- 
digt Tryk,  men  det  blev  som  altid  til  en  slap 
Slantrebevægelse,  han  slantrede  i  store  Slæng. 
ErlKrist.Ler.(1930).87.  Feilb.  2)  d.  s.  s.  50 
slante  2.  Wadsk.(LTid.l737.391).  Feilb. 
UfF.  jf.:  „Er  at  gøre  noget  løClig,  uden 
iver  og  alvor."  Moth.S485.  ISlantrian,  en. 
se  Slendrian.  ISlantring,  en.  se  II.  Slen- 
tring. 

I.  ISlap,  en.  se  I.  Slappe. 

II.  ISlap,  et.  se  Slab. 

III.  slap,  adj.  [sla5]  (ænyd.  d.  s.,  no.  dial. 
slapp,  arm,  hjælpeløs;  vistnok  dannet  (under 
paavirkning  af  W.  slap^  til  glda.,  fsv.  slappe,  &o 
tomhændet,  uden  resultat,  jf.  sv.  f  slappu, 
SV.  dial.,  bornh.  (Esp.306)  slappe,  forgæves, 
uden  nytte,  samt  t  slappen,  ussel  (MDL. 
610);  en  sideform  er  skaansk  slåpp  (Rietz. 


626),  jf.  SV.  t  sleppo,  adv.;  sandsynligvis 
besl.  m.  II.  slippe  og  m.  grundbet.:  som  noget 
er  undsluppet  ell.  sluppet  op  for;  maaske 
dog  egl.  samme  ord  som  IV  slap;  sml.  ogs. 
slapskoet  I.2;  nu  kun  dial.)  1)  som  mangler 
noget;  for  hvem  noget  er  sluppet  op; 
udgaaet  for.  UfF.  især  m.  angivelse  af  det, 
man  mangler,  ved  præp.  for  ell.  paa:  *Han 
er  ei  dragen  slap  paa  Folk  og  Færsel  (0:  trans- 
portmidler). Oehl.P.  (1809). 11  (efter  ASVedel. 
KongSvendTiuve-skæg.  (1705).  120:  slap  for 
Folk  og  Skib,  se  Rubow. S P. 11).  MDL.510. 
Feilb.  jf.  Rietz.626.  2)  obs.:  som  mangler 
penge,  eksistensmidler;  fattig;  ussel. 
Hun  er  intet  saa  slap,  som  I  tænker  (hun) 
har  en  10,  tolvtusind  Rixdaler  paa  sig  i 
gode  Juveler  og  Diamanter.  KomGrønneg.III. 

110.  saa  slap  er  jeg  dog  ikke,  at  jeg  ej  kan 
betale  de  faa  Skillinger,  min  Fortæring  kan 
koste  undeTweis.Blich.NL.XII.256.  jf.  MDL. 
510.  3)  m.  subj.-skifte,  om  fodring,  næring:  som 
slaar  daarligt  til,  knap,  ell.  (hørende  til  IV 
slap  S?)  kraftløs,  uden  næringsværdi.  Fodrin- 
gen af  Køerne  om  Vinteren  var  meget  slap. 
Foderet  bestod  kun  af  Hø  og  Halm,  og  tit 
var  det  knap  nok  med  det. Halleby.6 5.  jf.: 
*Min  Klinge  gjorde  dig  din  Glæde  slap  og 
kort.  LThura.Poet.344. 

IV.  slap,  adj.  [sla&]  intk.  og  adv.  -t  ell. 
(nu  næppe  i  rigsspr.)  d.  s.  (jf.:  „I  Intet- 
kjønnet  altid  slap  i  Talespr.  Rebet  er  for 
slapt,  udt.  sIap."Lewn.  sml.:  Rebet  er  slap. 
vAph.(1764).  *ei  dit  Mod  gav  slap  for  Ang- 
sten etter.  Oehl.(Mynst.Saml.3).  samt:  (en 
dreng)  der  havde  et  slap  hængende  Hoved. 
LTid.1746.176.  se  ogs.  ndf.  u.  bet.  3  slutn.). 
{ænyd.  slap,  slop,  sv.  no.  slapp,  (m)nt.  holl. 
slap,  ty.  schlaff;  vel  besl.  m.  isl.,  no.  sv.  dial. 
slapa,  hænge  slapt,  og  m.  ty.  schlafen,  osax. 
slapan,  sove  (jf.  u.  Slaabrokj;  sml.  ogs.  oldn. 
slappi,  lang,  ledeløs  person,  oldn.  slåpr,  no. 
dial.  slaab,  dovenlars,  samt  Slambert;  ||  besl. 
er  endvidere  ord  (uden  s-)  som  II.  Lap,  laber 
ofl.  II  jf.  I.  Slappe,  II.  slappe,  III.  slap  samt 

111.  slag,  III.  slak,  II.  slat  ||  ordet  er  muligvis 
(helt  ell.  delvis)  laant  fra  nt.  ell.  holl.)  som 
savner  spænding,  fasthed  ell.  kraft. 

1)  m.  h.  t.  karakteren  (den  ydre  form,  hold- 
ning, ell.  den  stoflige  konsistens)  af  noget 
sammenhængende,  afgrænset,  formet.  I.l)  om 
noget  uorganisk;  navnlig  om  genstand  (red- 
skab), der  normalt  (i  funktion)  er  spændt, 
strammet,  elastisk:  afspændt;  løsnet;  uden 
fjederkraft  ell.  elasticitet.  Dine  Reb  ere 
blevne  slappe  (1931:  Slapt  hænger  dit  Tov- 
værk^; de  holde  ikke  deres  Mast  stiv.  Es. 
33.23.  *Jeg  stemmer  end  den  slappe  Streng, 
Jacobi.Skr.254.  *Den  før  saa  stramme  Bue 
hænger  sl&Tp. PalM.Venus.197.  Schand.SD. 
154.  paa  slap  line,  se  I.  Line  4.  slappe 
skagler,  tøjler  se  Skagle  I.2,  Tøjle.  ||  4>- 
om  sejl:  som  ikke  er  udspændt  af  vinden,  men 
hænger  løst  og  poset.  Sejlene  hang  slappe,  og 
slyngede  hid  og  did. Blich.(  1920). XIV  131. 


369 


8lap 


Slapsaardins 


370 


•Det  slappe  Seil  mod  Masten  sltk&T.Draehm. 
DAS.  jf.  Slange.ChrIV.711.  \\  slap  bue, 
slappe  diagonaler,  slappe  stænger 
olgn.,  0  om  konstruktioner,  der  ikke  er  i  stand 
til  optage  visse  spændinger,  se  nærmere  Sal.* 
XXI. 7 44.  II  (1.  br.  i  rigsspr.)  om  hvad  der  i 
fyldt  tilstand  er  udspændt,  udspilet  af  sit  ind- 
hold: slunken;  spee.  (sml.  III.  slap^  om 
pung:  tom;  uden  penge.  Læserne  ville  be- 
hage at  tenke  Åuthoris  slappe  Pung  fuld  lo 
igien.LTid.1726.36.  *når  pengene  er  borte, 
og  pungen  er  slap,  |  folk  vender  os  ryggen 
og  kjender  os  knåp.Krist.JyA.V 1. 14.  Feilb. 
II  (især  fagl.)  om  tøj,  papir  olgn.:  sla- 
sket; slatten.  PapirL.375.  1^)  om  noget 
organisk,  navnlig  om  legemsdel,  organ  ell. 
(jf.  slapbladet^  om  (del  af)  plante:  som 
er  uden  den  af  blodet,  saften  ell.  af 
muskel-,  nerveanspændelsen  fremkald- 
te spændstighed,  kraft,  fylde  (og  derfor  20 
hænger  løst  ned,  synker  sammen  osv.);  slat- 
ten; slunken;  svag;  kraftløs,  hans  Len- 
ders  Ledemod  bleve  slappe  (1931:  slappe- 
des^, og  hans  Knæ  sloge  mod  hinanden. 
Dan.5.6.  de  slappe  BngmnskleT.  Buchhave. J. 
25.  *  Veldædig  Regn  faldt  ned,  og  slappe 
Væxt  1  Har  atter  reist  sit  Hoved. OeJU.V II. 
323.  Da  han  havde  faaet  hende  trykket  tæt 
ind  til  sig,  faldt  hendes  Arme  slappe  ned. 
Schand.GamleBilleder.(  1899). 404.  Hvi  flyver  30 
du  mig  ej  i  Møde,  min  Hustru?  hvi  lægger  du 
dig  saa  slap  i  min  F&vn?  KMunk.EI.51.  jf.: 
Skulde  jeg  høre  mere  om  bestræbelser  for  at 
danne  udvalg  .  .  skal  De  få  underretning 
derom.  løvrigt  råder  jeg  Dem  til  at  gå  med 
slap  arm  for  det  øjeblik,  da  en  passende 
alliance  frembyder  sig.  AD Jørg.Br. 104.  som 
adv.:  den  unge  Pige  sad  og  støttede  hans 
Hoved,  der  hang  slapt  ned  paa  hans  Bryst. 
JHelms.G.58.  den  Bedrøvede  og  Ydmyge  40 
„hænger  med  Hovedet",  lader  Armene  falde 
slapt  ned.OBlo€h.D.*I.149.  \\  om  brysterne 
paa  (ældre)  kvinde:  hængende;  sammen- 
sunken, (kvinderne)  har  lange  slappe  Brøster 
hengende  ned  til  Bugen.  Pftug.DP.1185.  Oehl. 
XXXI. 267.  ;7.:  en  slap  harmet,  fuld  Kæl- 
ling. CSPd.Lttt.S42.  II  (jf.  I.  Knæ  1  slutn.) 
i  forb.  slap  i  knæe(r)ne  (ell.  i  koderne, 
se  Kode  sp.986**).  Elkjær. HF. 82.  \\  (jf.  u. 
II.  slappe  1.1  samt  slaptarmet;  med.,  foræld.)  50 
t  forb.  slap  mave,  om  maven  ell.  (jf.  bet.  2) 
fordøjelsesvirksomheden  eU.  (jf.  bet.  3)  affø- 
ringen: løs  mave;  diarré,  (teen)  løser 
formeget,  og  gir  slap  'Si&ve.Holb.Bars.III.6. 
LTid.1738.376.  vAph.(1759). 

2)  (videre  anv.  af  bet.  1(2))  om  (resultat  af) 
legemlig  ell.  aandelig  virksomhed:  som  beror 
paa  eU.  vidner  om  svækket  kraft  eU. 
anspændelse:  uenergisk;  sløv;  ogs.  om 
karakter( egenskab):  som  mangler  mod-  60 
standskraft,  viljestyrke,  energi.  ♦Thi 
sniger  hånd  sig  hen  i  Natte-Mnlm  .  .  |  Ved 
een  Udforsknings  Gang,  sit  slappe  Mod  at 
itørke.  PoulPed.DP.7.    »Naar    VeUyst   ikke 


meer  |  Ad  slappe  Sandser  smler.Storm.SD. 
213.  Aldrig  havde  Forsvaret  .  .  været  saa 
slapt,  saa  \ivuksomt.Molb.DH.I.364.  den 
slappe  Tragedie  „Erik  Glipping".  Fttt^ml. 
Litt.III.77.  et  Subjekt  med  .  .  slap  Moral 
.  .  og  slet  Karakter.  PoI.V„i93i.i5.«p.6.  || 
(fon.)  om  (artikulation  af)  sproglyd:  løs;  ikke 
spændt.  Jesp.Fon.348f.  Vort  [j]  er  i  alminde- 
lighed dannet  mere  slapt  (med  større  åbning) 
end  fx  det  tyske. sa.MFon.*44.  slap  Artiku- 
lation. Br»rkium-^teZ«en.G(/./.2<?0.  II  om  per- 
son: karakterløs;  uenergisk,  sammenlig- 
net med  slappe  og  blødagtige  Mænd  var  han 
haard  som  FUnt.  Buchh.F D.12.  hvis  man 
Ugger  længe  om  Morgenen,  er  man  en  slap 
Verson. Pol.^/il940.11.sp.3.  især  i  forb.  slap 
fyr,  døgenigt;  slapsvans,  (han  var)  sikkert 
en  slap  Fjt,  naar  det  kom  til  Stykket.  Woel. 
DG.39.  Buchh.FD.128. 

3)  (jf.  II.  slat  2,  slatten  3,  slasket  2  samt 
Slab  osv.;  nu  1.  br.)  m.  h.  t.  konsistensen  af  (løs 
ell.)  flydende  masse;  næsten  kun  om  drikkeva- 
rer (navnlig:  spiritus):  ikke  stærk;  tynd; 
vandet;  smagløs.  Slap  \un.vAph.(1764). 
Naar  Man  i  Verden  vilde  betegne  noget 
rigtig  tyndt  og  slapt,  kaldte  Man  det  Thee- 
va.nå. Rowel.Br.99.  Gør' en  (o:  kaffen)  nu  ikke 
for  sl&ip.Wied.S.215.  at  gøre  en  svrlig  og 
slap  Vin  mere  sød  og  fyl^g.Sal.XV'lII.295. 
billedl.:  *Mig  (o:  Palnatoke)  har  du  (o:  Ha- 
rald Blaatand)  ogsaa  faaet  lokket  hid,  | 
Til  Gravøl  efter  Svend;  og  jeg  kan  mærke  | 
Den  Drik,  du  blanded,  er  vist  ikke  slap. 
Grundtv.PS. 1 1. 84.  talem.:  Det  smager  noget 
slap  til  en  mark  flasken,  sagde  den  fulde 
mand,  da  de  gav  ham  en  dram  v&nd.  Krist. 
Ordspr.457. 

4)  (nu  næppe  br.)  om  forsk,  naturfænomener. 
4.1 )  (jf.  bet.  3  samt  sløj  og  II.  slatte  4^  om  vejr- 
lig: mild  og  fugtig  (med  sjasket  føre  osv.).  de 
slappe  Vintre,  med  mere  Tøe  end  Frost,  mere 
Regn  end  Snee,  ere  os  ulige  sundere  (end  de 
strenge).  EPont.Atlas.1 1. 37.  4.2)  (vel  efter 
hall.  slap  i  lign.  bet.)  ^  om  vind:  ikke  ret 
stærk;  (mild  og)  svag;  (nu  alm.:)  laber; 
især  i  forb.  slap  kuling  (ell.  kulte,  9.  d.). 
Cit.  1703.  (JensSør.  II.  43).  SøkrigsA.  (1752). 
§848  (se  u.  II.  Kuling  1).  4.3)  (maaske  til 
III.  slap  ?)  om  tidevand,  i  forb.  slap  tid, 
d.  s.  s.  Slaptid.  med  Spring  reiser  og  falder 
Vandet  9  Fod,  og  med  slap  Tid  6  Fod.  Isl 
Kyst.l7.  VSO.VI.736. 

y.  slap,  præt.  af  II.  slippe. 

slap-,  t  ssgr.  (jf.  slat-,  slatten-^  navnlig  i 
ssgr.  til  IV  slap  (1-2),  se  dog  Slap-kiste,  -rok, 
-skoet,  -bladet,  adj.  (bot.)  spee.  i  forb. 
slapbladet  kvik,  Sf  Agropyrum  acutum. 
Lange. Flora.46.  -fed,  adj.  (jf.  -holdet; 
1.  br.)  om  person:  fed  og  med  slap  hud  (saa 
at  fedtet  ligesom  hænger  i  poser);  lasket, 
(præsten)  var  lille  og  sl&pted.  Bergstrøm.( Pol. 
*y »1900.1. sp.6).  FrPoulsen.VN.31.  -flod, 
en.  [IV4.8]  (jf.  -tid;  ^  ell.  geogr.)  (højvande 
ved)   nipttd.   Scheller.MarO.   -gntkrdingf 


XX.    Bentrykt  •/?  IMO 


24 


371 


iSlaphaleabe 


slappe 


372 


en.  (1.  led  vistnok  til  IV  slap  (l.i);  sml. 
holl.  slaplijn,  eng.  slab  line  i  lign.  bet.,  samt 
eng.  slab,  den  slappe  del  af  et  sejl,  der  hænger 
ned,  naar  nokgaardingerne  er  halet  op)  ^ 
tov  (gaarding),  der  farer  paa  agterkanten  af 
større  undersejl  og  tjener  til  at  snøre  den  del 
af  sejlet  sammen,  der  hænger  slapt  ned  mel- 
lem gietove  og  nokgaardinger,  naar  disse  er 
halet  op.  vAph.(1759).  Funch.MarO.II.121. 
Slapgaardingerne  tjene  til  at  samle  det  løse 
Sejl  oppe  ved  B,&&en.Bardenfl.Søm.I.97. 
-lialc-abe,  en.  (jf.  Rævehaleabe;  zool.) 
vestabe  af  slægten  Pithecia.  Brehm.DL.1.67. 
80.  Sal.'XXVQ.  -hed,  en.  fU.  (1.  br.)  -er 
(se  bet.  2  slutn.).  (især  QJ)  det  at  være  slap 
(jf.  Slappelse;.  Moth.S476.  især:  I)  til  lY 
slap  1.  I.i)  (1.  br.)  til  lY  slap  l.i.  den  Fug- 
tighed (der)  foraarsager  Edderduunens  Slap- 
hed, saa  at  de  taber  deres  Elasticitet.  CF 
Hertel.C.50.  1.2)  til  lY  slap  1.2.  Den  tung- 
sindige .  .  Caracter  .  .  kommer  ikke  af 
megen  Styrke  i  Seenerne,  men  af  deres 
Slaphed  og  Svækkelse.  JSneed.V 39.  Ved  Lad- 
hed synke  Bjelkerne,  og  ved  Hændernes 
Slaphed  (Chr.VI:  naar  man  nedlader  hæn- 
derne; 1931:  naar  Hænderne  slappes^  dryp- 
per det  ned  i  Uuset.  Præd.10.18.  2)  til  IV 
slap  2.  en  Udskeielse,  som  Lovenes  Slaphed 
ikke  kan  standse.  Hr2.Ton.2i.  vor  moderne 
Pligtlæres  Slaphed  og  Lavhed.  Brandes.  F//. 
613.  (Chr.  IVs)  Villiesliv  var  underkastet 
Svingninger,  der  medførte  Perioder  af  syge- 
lig Slaphed;  Kunstmuseets  Portræt  fra  1616 
.  .  er  maaske  malet  i  en  saadan  Slapheds- 
periode.  BtogirL.*F96.  II  (1.  br.)  mere  konkr., 
om  svagt  parti  af  et  værk.  („Paa  Storhove") 
er  jo  —  ligesom  alle  Bjørnsons  Alderdoms- 
værker  —  underligt  løst  og  skitsemæssigt 
bygget  op:  med  rigt  inspirerede  Partier 
ved  Siden  af  iøjnefaldende  Slapheder.  iSuLa. 
(Skuepl.88).  t  -holdet,  adj.  (første  led  er 
IV  slap  1.2;  2.  led  er  vel  afl.  af  II.  Huld 
(Hold),  sml.  no.  dial.  slarpehold,  tyndt  og 
slapt  huld  (jf.  dog  VSO.  u.  Slapholden^) 
som  har  slapt,  daarligt  huld  (sml.  slapfedj. 
Denne  Egenskab  (o:  ved  byg)  foraarsager, 
at  Hesten  sveder  lettere,  faaer  slet  Aande, 
vorder  quabbet,  slapholdet,  let  forfangen 
ogko\lensk.Abildg.<S;Viborg.(PhysBibl.XVII. 
107).  -kiste,  en.  (fra  eng.  slop  chest, 
hvis  1.  led  er  eng.  slops,  flt.,  vide  sømands- 
benklæder,  sømandsudstyr)  ^  (kiste  ell.  rum 
om  bord  paa  et  skib,  der  indeholder)  beklæd- 
ningsgenstande, tobak,  piber  m.  m.,  som  kap- 
tajnen sælger  til  besætningen,  naar  skibet  er 
paa  langfart.  Hjemmet."/»1933.7.sp.l.3.  -ku- 
lisse, en.  (teat.)  hængende  kulisse.  Cit.1926. 
(OrdbS.). 

I.  I^lapning,  en.  se  u.  II.  slappe. 

II.  Slapning^,  subst.  se  u.  Slapping. 

I.  Siilappe,  en.  ['slaba]  (■\  Slap.  Slange. 
ChrIV1464).  (fra  ty.  schlappe  (nt.  slappj, 
egl.:  slag,  klask  m.  haanden;  vistnok  lyd- 
ord; nu  næppe  br.)  (mindre)  nederlag.  Faae 


en  Sla]ppe.vAph.(1764).  jeg  (mente)  at  vi 
nok  kunde  .  .  bibringe  Oprørerne  en  følelig 
Slappe.  AFTscherning.  EfterladtePapirer.  III. 
(1878).192.  smst.286.II.(1877).177. 

II.  slappe,  V.  ['slaba]  -ede  ell.  f  -te 
(jf.  Moth.S476).  vbs.  -else  (s.  d.)  ell.  (nu 

I.  br.)  -ning  (Bagges.DYIX.282.  Rahb.Tilsk. 
1805.535).  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  „blive  slap"), 
SV.  slappa,  (m)nt.  holl.  slappen,  hty.  schlaffen; 

o  dannet  til  IV  slap  ell.  laant  fra  nt.,  holl.;  sml. 

II.  slatte,  slatne  samt  slabbe)  gøre  ell.  blive 
slap. 

I)  trans.:  gøre  slap;  navnlig  i  pass.  m. 
bet.:  blive  slap.  Moth.S476.  I.I)  til  IV 
slap  1  II  til  IV  slap  l.i,  navnlig  m.  h.  t.  tov 
olgn.:  slække,  (han)  maae  .  .  see  at  mena- 
gere  Springerne  og  Skruerne  (o:  paa  skyde- 
vaaben),  at  de  ikke  for  meget  slappes  og 
sMes.SøkrigsA.(1752).§507.    At   slappe   et 

20  Toug,  slappe  Seilene.  FS'O.  Slap  den  Kæde 
]iåt.  LindskovHans.NH.254.  perf.  part.  brugt 
som  adj.  (jf.  IV  slap^;  Buestrengens  Selvføl- 
else .  .  længes  efter  .  .  at  strammes  i  Striden, 
og  bedrøves  .  .  ved  slappet  at  skulde  hænges 
h.en.Kierk.VIII.335.  *Han  rider  kjækt  med 
slappet  Tømme.Hrz.D.III.158.  \\  til  IV  slap 
1.2.  *Nu  slapper  Angst  mit  Knæ. Ew.  (1914). 
III.254.  *Naturen  evig  er  den  Samme,  |  Men 
aarlig  (o :  med  aarene)  slappes  Mandens  Knæ. 

30  PMøll.ES.1.78.  Thee  antages  at  slappe  Ner- 
verne. VSO.  Derfor  skulle  alle  Hænder  slap- 
pes (Chr.VI:  nedsynke). Es.13.7.  *alle  le- 
vende Munde  slappes  |  i  Staa  i  dit  (o:  nattens) 
N&yn.PlaCour.A.24.  perf.  part.  brugt  som 
adj.:  at  understøtte  Den,  hvis  Knæe  ere 
slappede  og  hvis  Gang  er  skjælvende.ZierA;. 
Fi65.retter  de  slappede  (1819:  slappe^  Hæn- 
der og  de  l&mmeåe  Knæ.  Hebr. 12.12(1907).  \\ 
(jf.  slap  mave  u.  IV  slap  1.2  samt  løse  2.2, 

40  løsne  2.2 ;  med.,  foræld.)  m.  h.  t.  maven  (fordøjel- 
sen). De  fede  Olier  ere  slappende  og  blødgiø- 
rende  Midler.  Tychsen. A.1 1. 506.  Maven  slap- 
pes og  svækkes  ved  hyppig  Irritation.  VSO. 
billedl.(jf.  bet.  l.i):  at  styrke  Publicums  slap- 
pede Fordøielse  ved  at  føre  det  tilbage  til  en 
sund  og  naturlig  Føde. Heib.Pros.VII. 283. 
1.2)  til  IV  slap  2.  Exemplerne  (o:  paa  upartisk- 
hed) ere  rare,  saavel  her  som  i  andre  Lande, 
hvor  den  Juridiske  Heroismus  meer  og  meer 

50  sla,Tpi>es.Holb.Ep.II.282.  Vogter  Eder  .  .  for 
den  blødagtige  Lære,  for  den  slappende  Vind 
fra  Syden. Hauch.V 396.  Jeg  vilde  være  Sø- 
mand .  .  Men  nu  har  de  slappet  mig  paa 
Skolebænken,  de  har  stjaalet  mit  Liv  og  gjort 
mig  til  et  elendigt  Kreatur.  Cro?dsc/im.///. 
264.  en  lille  halt  Mand,  der  holdt  ham  i 
Kraven  og  ikke  et  Øjeblik  slappede  sit  Tag. 
JHelms.G.97.  Disciplinen  slappes.  Scheller. 
MarO.  II  perf.  part.  brugt  som  adj.  Var  det 

60  mueligt  bestandigen  .  .  at  gienstemme  de 
slappede  Liysa&ndei?  Bagges. L.I. 239.  (hen- 
des) trætte,  slappede  Bevidsthed.  ThitJens.J. 
237.  hertil  (jf.  Slaphed,  Slappelse^;  denne 
aandelige  Styrke,  der  kun  kendte  Slappet- 


373 


slappe 


slapsvanset 


374 


hed   og   Livstræthed  af  'S&m.Brandes.II. 
493. 

2)  intr.:  blive  slap;  nu  næsten  kun  i  forb. 
m.  adv.  II  slappe  af,  (jf.  afslappe^  blive 
slap;  (midlertidigt)  formindske  ell.  indstille  le- 
gemlig ell.  aandelig  anspændelse  (spee.  om  be- 
vidst og  rationel  suspension  af  (Me  muskel- 
spændinger som  led  i  gymrmstik,  sundhedskur 
olgn.).  PDrachm.D.llO.  (lægen:)  „De  maa 
hvile  Dem!  De  maa  slappe  af  .  .  De  skulde  lo 
egentlig  ind  paa  Hospitalet."  5»n<ier^.£n 
Kvinde  er  overflødig. (1936). 66.  i  den  sidste  tid 
er  han  slappet  noget  af  med  arbejdet  ■  || 
slappe  sammen,  (talespr.,  sj.)  falde  sam- 
men p.  gr.  af  indtrædende  slappelse;  klappe 
sammen;  slatte  sammen;  billedl.:  Evne  til 
Selvbeskæftigelse  har  Åndersen  Nexø  beravet 
sin  Pelle,  og  Skikkelsen  truer  da  ogsaa  paa 
dette  Piinkt  med  at  slappe  sammen.  Tom 
Krist.(Tilsk.l938.I.197).  20 

IIL  slappe,  i',  [islabd]  -ede.  (maaske 
dannet  til  Slapping;  4>»  foræld.)  beklæde 
(et  tov)  med  kasseret  tovværk  (slapping) 
for  at  hindre  skamfiling.  Funch.MarO.II.121. 

IV.  slappe,  V.  se  slabbe. 

{Slappelse,  en.  vbs.  til  II.  slappe;  ogs. 
om  tilstand,  tilfælde  af  slaphed;  især 
svarende  til  IV  slap  I.2  0^  2:  i  convulsivisk 
Anstrengelse,  hvis  Følge  blev  en  bestandig 
større  og  større  Slappelse.  fiog^es.DTT/Z.SSi.  30 
den  Slappelse,  som  Folket  viste,  hvor  det 
gjaldt  Statens  Anliggender.  J.Iien./.33.  (lever- 
tran) hjælper  for  Slappelse  i  Bentøjet.  £rl 
Krist.S.140. 

Slappera(d)s,  Slapperi,  Slap- 
per-juks, I.  Slapperment  osv.  se 
Slabbera(d)s,  Slabberi  osv. 

IL  Slapperment,  subst.  se  u.  Sakra- 
mente 3. 

Slapperments-dag:,  en.  se  Slabber-  m 
mentsdag. 

Slapping,  subst.  {h\&bex\\  (fra  hall. 
slapping,  vistnok  til  holl.  slap,  slap  (I VI), 
ligesom  ty.  schladding  (i  sa.  bet.)  til  nt. 
sladde,  (vaad)  pjalt,  las  (jf.  II.  slat,  slatten^; 
jf.  III.  slappe;  ^,  foræld.)  gammelt  tov- 
værk, anvendt  ved  beklædning  af  tove 
(for  at  hindre  skamfiling);  drev  (1.1.3);  værk; 
ogs.  (som  vbs.  tH  III.  slappe^;  det  at  be- 
klæde et  tov  (jf.  Roding.  VSO.).  Roding.  50 
(Slabbing,  Slapning).  SøLex.(1808){Sl&pixig). 
Funch.MarO.II.121.  Benævnelsepaaforsk.De- 
leafSkib.(1848).20.  At  lægge  Slapping  paa. 
VSO. 

slapre,  v.  se  slabre.  Slaprements- 
das^,  en.  se  Slabbermentsdag. 

ISlaprok,  en.  se  Slaabrok. 

slap-skoet,  adj.  (;/.  skaaruk,  hol- 
landsk slåppe-sko,  med  bare  fødder  i  skoene 
(Riet2.626),  smaalandsk  slipp-skodd,  med  60 
nedtraadte  sko,  eng.  slipsho(e)d,  d.  s.;  vel  afl. 
af  et  subst.,  der  foreligger  i  ty.  schlappschah, 
eng.  f  slapshoe,  løs,  slubrende  sko  (jf.  eng. 
slipshoe,    oeng.  slypesco  samt   ty.  schlappe. 


SV.  dial.  slippa,  eng.  slipper  t  lign.  bet.,  se  III. 
Slipper^,  og  hvis  første  led  herer  til  ty.  schlap- 
pen  *  bet.:  slæbe,  slubre  olgn.  (jf.  slabbe, 
slabre^,  og  saaledes  maaske  egl.  er  besl.  m. 
IV  slap)  I)  (nu  næppe  br.)  om  person.  I.l) 
som  har  slubrende,  daarlige,  slitUe  sko  paa. 
Moth.S476.  1.2)  (jf.  III.  slap;  fattig;  ussel; 
tomhcendet.  Moth.S476.  Slapskoet  (Lieb. 
DQ. 11.520:  Tomhændet^  kommer  jeg  just 
ikke  he]leT.Biehl.DQ.IV350.  1.3)  (maaske 
overf.  anv.  af  bet.  2,  jf.  skarpskoet  slutn. 
samt  IV  slap  2)  vankelmodig;  holdningsløs; 
usikker;  forknyt.  De  skal  ikke  være  saa  slap- 
skoet, \]TtekiæmmeTlSchand.US.134.  „Aa, 
det  er  ingen  Ting,"  sagde  jeg,  for  nu  var 
jeg  bleven  farlig  slapskoet  og  ydmyg.  sa.F. 
518.  D&H.  2)  (nu  især  dial.)  om  hest:  som 
har  daarlige,  slidte  sko  (hvis  sømhoveder  ikke 
(længere)  stikker  frem);  ogs.:  som  ikke  er 
broddet  (mods.  skarpskoet;.  Moth.S476.  VSO. 
Cit.l864.(KLars.UK.497).  Hestene  vare  slap- 
skoede, de  fleste  af  dem  hverken  skærpede 
eller  braaddede.  ChrAHoffmann.  Erindringer 
fral864.  (1892).  148.  UfF.  -svans,  en. 
flt.  -er  (Hjortø.Syner.(1899).85.  HomoS.F. 
42.  Pol."/,1928.5.sp.5)  ell.  (nu  oftere)  -e 
(Middagsp.**U  1907. 1. sp.  4.  HomoS.VD.148. 
JacPaludan.UR.177).{fra  ty.  schlappschwanz, 
af  schlapp,  sideform  til  schJaff  (se  IV  slap^,  og 
schwanz  (se  Svans^;  maaske  egl.  som  udiryk 
for  impotens;  bet.  2  vistnok  optaget  ca.  1890 
og  lanceret  af  OBenzon,  jf.  Aakj.EE.21) 
I)  (sj.)  slap  (IVI.2),  hcengende  svans,  hale 
(som  tegn  paa  frygt),  det  gav  nærmest  et 
Sæt  i  Ræven,  da  den  opdagede  Skov- 
hanen (3:  en  tjur),  den  fik  Slapsvans,  som 
om  der  var  Lussinger  i  Luften  og  trak 
hurtigst  mulig  Næsen  til  sig  xgen.Fleuron. 
HFR.47.  2)  (dagl.)  slap  (IV2),  uduelig, 
uenergisk  ell.  svagelig  person,  „jeg  er  .  .  ikke 
til  Sinds  at  lade  mig  spille  Komedie  med  af 
den  første  den  bedste  Slapsvands",  —  „Slap- 
svands  er  næppe  noget  parlamentarisk  Ud- 
tryk." OBenzon.Sp.iiO.  den  Slapsvans  a'  en 
FTSBst.Wied.U.141.  AndNx.DM.III.190.  jeg 
mærkede,  at  Bylivet  endnu  ikke  havde  gjort 
mig  til  nogen  Slapsvans,  for  jeg  befandt  mig 
udmærket  ved  at  leve  paa  Strimler  af  tørret 
Oksekød  og  dertil  en  Drik  \&nd.  Buchh.FD. 
207.  II  staa  som  slapsvans,  (jf.  bet.  1; 
sj.)  vcere  eU.  blive  narret,  slukøret,  flov.  vakte 
Sangen  Lysten  hos  dem  (0:  de  ugifte)  til  Ægte- 
skab, saa  at  de  trængte  sig  Par  og  Par  til  Alter 
og  Brudeseng,  saa  stod  Djævelen  som  Slap- 
svans, Sejren  var  Herrens.  TroelsL.^ XII. 
(1895).75.  -svanseri,  et.  (ty.  schlapp- 
schwanzerei;  til  -svans;  dagl.) slap,  uenergisk, 
blødsøden  optræden.  Viljens  Uddannelse  i  Bar- 
nealderen sker  ved  Tvang,  og  ikke  gjennem 
moderne -pædagogisk  Humanitet  og  Slap- 
svandseri.  JakKnu.  LF.  122.  Principfasthed 
modsat  Rævekløgt  og  Slapsvansen.  £eriTid. 
yd922.M.8.sp.5.  -svanset, o^f;.  (h7 -svans; 
1.  br.)  slap  (IV2);  uenergisk;  blødsøden.  *en 


24< 


376 


slaptarmet 


(Slask 


376 


slapsvanset  Kritiker.  Schand.LyriskePortræt- 
ter.(1898).102.  »Den  Borger  han  klapper  |  sin 
Kvinde  paa  Bag,  |  dem  begge  til  slapsvan- 
set I  Lunkébéh&g.VFMøller.I Kraft  af  mig  selv. 
(1935).33.  if.  Slapsvansethed.ZeMer.Over- 
mennesker.(1929).99.  -tarm et,  adj.  (jf. 
u.  IV  slap  1.2;  nu  næppe  br.)  med  slap(pe) 
tarm(e)  (0:  løs  fordøjelse?).  Høysg.S.338. 
-tid,  en.  [IVé.s]  (jf.  -flod;  4>  ell.  geogr.) 
den  laveste  vandstand  ved  flod,  som  indtræder  10 
ved  (halvandet  døgn  efter)  maanens  første  og 
sidste  kvarter;  niptid.  Scheller.MarO.  Oplys- 
ning om,  hvor  meget  Vandet  stiger  ved 
Neaptid  (Slaptid)  og  Springtid  (Springflod). 
KuskJens.Søm.351.  -vorn,  adj.  (sj.)  til- 
bøjelig til  slaphed;  til  IV  slap  2:  min  Lykkes 
Land  blev  mine  Kræfter  og  Evner  et  slap- 
vorent  Capua.  JPJac./.227.  Larsen.  Rege- 
ringen er  slapvorn,  naar  der  skal  siges  nej 
til  konstruerede  Omkostningei.  Rigsdagst.F.  20 
1939 1 40. sp. 2463.  -øret,  adj.  {jf.  sv.  dial. 
slaporug  samt  slat-,  slug-,  slukøret;  nu  næppe 
6r.)  med  slappe,  hængende  ører.  en  graae  Plov 
Hoppe,  lidet  Krogrygget  og  Slap- Øret.  Beri 
Tid.'/il772.Till.4.sp.2. 

Slaraffe,  en.  [sla'rsfa]  (;/.  ty.  schla- 
raffe,  person,  der  er  tilbøjelig  til  lediggang  og 
vellevned  (ogs.  som  skældsord:  dovendidrik, 
fjols),  af  mht.  slur-affe,  hvis  1.  led  er  mht. 
slur,  doven  person  (besl.  m.  Slummer^,  og  30 
hvis  2.  led  er  ty.  affe,  abe;  jf.  Slaraffen-  samt 
Slarafferi ;  sj.)  nedsæt,  personbetegnelse.  *(min 
kæreste  skal  ikke  være)  en  Dronte  . .  |  og  ingen 
Slaraffe,  |  der  ræber  af  Kaffe,  |  møgfuld  af 
Løgn  i  en  skinhellig  Kres.Bergstedt.HE.lOS. 
ISlaraf f en-,  i  ssgr.  [slairBf(8)n-]  (-f  Slaraf- 
fe-, se  u.  Slaraffenland^,  {ænyd.  slaroffent- 
(land);  fra  ty.  ssgr.  som  schlaraff en-land, 
-leben,  til  ty.  schlaraffe,  se  Slaraffe)  i  be- 
tegnelser for  (en  tilværelse  (som)  paa)  ste-  40 
der,  hvor  der  hersker  overdaadighed,  vellev- 
ned og  lediggang,  -land,  et  ff  Slaraffe-, 
Moth.Conv.S241).  alm.  som  propr.:  navn 
paa  eventyrland,  hvis  beboere  tænkes  at  leve 
i  behagelig  lediggang  og  vellevned  (tidligere 
ogs.  om  uvirkeligt,  utopisk  land  i  al 
alm.,  et  land,  hvor  det  umulige  kan  ske: 
„et  land,  som  ei  er  til  i  Verden". MofA. 
Conv.S241.  Lykken  og  Hændelsen  har  be- 
mestret sig  Verdens  Regiering,  (saa)  at  50 
alting  skeer  uden  Grund  og  Aarsag,  ligesom 
i  Drømme,  eller  det  bekiendte  Schlaraffen- 
Land.  Eilsch.PhilBrev.109.  denne  Verden 
bliver  i  denne  Hypothese  et  Schlaraffenland, 
og  en  u-rimelig  Fable. Kraft.(KSelskSkr.VI. 
110)).  *Gid  .  .  Den  Pedant  (var)  i  Slaraffen- 
land! .  .  I  Der  hvor  de  stegte  Sviin,  med 
Kniv  i  Ryggen,  svømme  |  I  Gadekiær  af 
Miød  .  .  I  Og  dumme  Fraadsere  fortære  dem 
i  Fied.Ew.(1914).II.286.  det  reaUserede  eo 
Slaraffenland,  hvor  stegte  Agerhøns  .  .  flyve 
omkring  i  Luften.  Cit.l836.(Studenterkom. 
19).  Æventyret  om  Slaraffenland.  Gnmwi. 
SamtligeÆventyr.  (overs.l894).352.  man  (tør) 


haabe,  at  de  omsider  har  fundet  Slaraffen- 
land, hvis  det  da  overhovedet  findes.  Leop 
TK.33.  II  m.  overgang  til  appellativisk  anv., 
navnlig  som  præd.  *Fyen,  som  allerede 
I  Er  i  sig  selv  et  halvt  Slaraffenland.  Baj- 
ges.IY29.  et  midlertidigt  Skur  .  .  dækker 
over  et  Slaraffenland  af  Kransekager,  Port- 
vinsflasker,  01-  og  Cig&TksiSseT.  Soya.HF.50 . 
-leben,  et.  (sj.)  d.  s.  s.  -liv.  (var  djævelen) 
der  ikke,  saa  vilde  det  at  være  Christen  være 
Slaraffenleben.  Kierk.P.XI, 2.139.  -levned, 
et.  (1.  br.)  d.  s.  Bagges. DY.  XI. 157.  -liv,  et. 
(jf.  -leben,  -levned,  -tilværelse^  liv  i  ledig- 
gang og  vellevned  (som  i  Slaraffenland).  *Mit 
paradisiske  Slaraffenliv  |  Har  over  lutter 
Fryd  og  Tidsfordriv  |  Mig  øvet  meer  end 
billigt  i  at  dnye.Hrz.D.III.61.  Aakj.VB.119. 
-tilværelse,  en.  (jf.  -liv;  1.  br.).  PoV^'n 
1906. 2.  sp.  3.  DagNyh.  V7 1928.  Sønd.  9.  sp.  1. 
Slarafferi,  et.  [shrBfa'riJ]  {spøg.  dan- 
nelse til  Slaraffenland  osv.;  sj.)  tro,  at  vi 
driver  Slarafferiet  saa  vidt,  at  vi  kan  ligge 
i  Sengen  og  lade  Øllet  løbe  lige  ned  i  Halsen 
paa  os.  BerlTid.^yil936.Aft.3.sp.2. 

ISlarke,  en.  ['skyga]  (ogs.  Slark.  Feilb.). 
flt.  -r.  (no.  dial.  slarka,  tøjte,  no.  dial.,  sv. 
dial.  slark,  lediggænger,  nt.  slårk(e),  doven 
ell.  uordentlig  kvinde  (der  slæber  med  fød- 
derne), nt.  (flt.)  slarken,  slubrende  sko;  til  f 
slarke,  løbe  om,  gøre  smudsigt  arbejde  (Kalk. 
III. 882),  jy.  slarke  (og  slarrej,  slæbe  med  fød- 
derne, slubre  mad  i  sig,  sv.  dial.  slarka,  gaa 
og  drive,  no.  dial.  slarka,  slubre  (om  sko),  gaa 
og  drive  mfl,.,  nt.  slarken,  gaa  slæbende, 
slubrende;  sml.  I.  Slaske;  vel  egl.  lydord;  nu 
kun  dial.)  I )  person  (vist  kun:  kvinde), 
der  er  beskæftiget  med  urenligt,  groft 
arbejde  (Feilb.),  ell.  som  er  griset,  gaar 
uordentlig  klædt;  sjuske;  ogs.:  usædelig 
kvinde;  tøjte.  Moth.S477.  *Bort  derfor, 
bort  med  den  Italienske  Slark'  (0:  om  en 
sangerinde  med  tvivlsomt  rygte).  Cit.  1761. 
(Additam.4°293æ.l6).  Feilb.  2)  om  uforme- 
ligt, stort,  slaskende  fodtøj,  et  par  slar- 
ker.  Feilb. 

slås,  V.  se  slaas  (u.  III.  slaa  C^. 

I.  Slask,  en.  [slas^]  flt.  (1.  br.)  -e 
(EkstrabVy^l920.1.sp.4)  ell.  -er  (UfF.). 
{no.  dial.  slask,  person,  der  søler,  slap  person; 
til  II.  slaske;  //.  I.  Slaske,  II.  Sjask,  Slusk; 
dagl.,  til  dels  dial.)  I)  (til  II.  slaske  l.i^ 
person  (navnlig:  kvinde),  der  gaar  og 
roder  med  urenligt,  groft  arbejde,  ell. 
som  er  uordentlig  og  snavset  i  klæde- 
dragt osv.;  ogs.:  person,  der  er  uordent- 
lig med  sit  arbejde.  Feilb.  din  grisede  Slask. 
KarenChristiansen.TobiasNifinger.(1937).132. 
jf.:  t  Madame  Slask  o:  et  skidenferdig 
Qyindiolk.Rostgaard.Lex.  S  167b.  2)  (til  II. 
slaske  2.3,  jf.  II.  Slask  2.2^  hvad  der  er 
(blevet)  blødt,  har  mistet  sin  fasthed, 
stivhed  ell.  form  p.  gr.  af  slid,  væde,  og 
derfor  hænger  slapt  ned  ell.  er  faldet, 
sunket  sammen  olgn.;  navnlig  om  vaad 


377 


i^lask 


slaske 


878 


ell.  laset  klud,  om  slidt  ell.  daarligt  sid- 
dende klædningsstykke  olgn.  Da  han 
vaagnede  . .  var  den  (o:  en  klump  surdej,  hun 
havde  faaet  under  fødderne)  en  kold  Slask. 
Hjemmet.^/tl930.7.sp.2.  hans  Tøj  var  een 
Slask  (o:  gennemblødt). Anesen.JG.76.  Skoen 
.  .  føles  som  en  Slask  om  Foden.  Pol.**/»1936. 
6.sp.4.  jf.  u.  I.  Las  l.i,  Pjalt  1.2 :  den  ene 
slask  slaar  den  anden  (om  daarlige  klæder). 
UfF.  II.  Slask,  et.  [slas^]  flt.  (i  bet.  2.\)  ip 
d.  s.  (sr.  slask,  urent  vand,  tøsjap,  tynd,  van- 
det mad,  no.  dial.  slask,  søleri,  eng.  dial. 
slash,  sprøjt,  sjask;  til  II.  slaske,  ;/.  I.  Slask, 
III.  slask,  slasket  sami  III.  Sjask,  Slask ;  do^I., 
til  dels  dial.)  I)  (til  II.  slaske  l.i^  simpelt 
og  urenligt  arbejde,  en  Pige  der  .  .  kan 
blev  sat  til  „Slask  og  Slæb''. FrGrundtv. 
LK.106.  2)  m.  h.  t.  noget  flydende,  vaadt,  fug- 
tigt. 2.1)  (til  II.  slaske  2.i)  om  (lyd,  frembragt 
af)  skvulp,  sprøjt,  plask,  skvæt  af  noget  20 
flydende  eU.  vaadt.  Han  hørte  Vandets  evige 
Sladsk  om  Hjalene  (0:  paa  badevognen). 
Bang.F.166.  Jeg  cykler  hen  ad  en  opblødt 
Landevej  .  .  engang  imellem  kommer  der  et 
Slask  fra  en  Vandpyt,  jeg  ikke  kan  komme 
udenom.  Hee And.M S. 53.  han  hørte  et  Par 
vaade  Slask  ved  Siden  af  sig.  Saa  besteg  en 
stor  Tadse  hans  Ha&nd.MartinAHans.NO. 
157.  2.2)  (til  II.  slaske  2.i)  blødt,  snavset, 
vaadt  føre;  sjap;  fugtigt,  raat  vejr  med  30 
tøsne,  slud  olgn.  Feilb.  Med  Hovedet  på 
de  korslagte  Arme  lå  en  RiSelmand  og 
snorkede  i  det  bløde  Slask  på  Bunden  af 
Skyttegraven. /?ør(i.5F.i65.  i  Tøvejr,  hvor 
de  maatte  staa  hele  Dagen  i  Sneslasket. 
sa.Vi.48.  II  iscer  i  forb.  slask  og  slad  (ell. 
slad  og  slask.  KnudPouls.BE.196).  ♦Det 
(o:  et  træ)  pidskes  aden  Naade  ud  |  I  Knog 
og  Fog,  i  Slask  og  Slud.  Wadsk.119.  AntAnd. 
Fyen.(1901).60.  3)  til  II.  slaske  2.3.  3.1)  som  w 
vbs.,  iscer  i  forb.  slaa  slask  (dial.  ogs.  m. 
udvidede  former  som  slaa  slask  om  slask, 
slask  om  slisk,  slisk(ende)slask.  UfF.  jf.: 
Slask,  Slasker  (om  klæder).  Deraf  det  op- 
tænkte oord.  ^]ys\is\dLS,'k.Rostgaard.Lex.S167b), 
hænge  og  daske;  slaske.  Skjorterne  slog 
Slask  om  hende  (o:  efter  at  hun  var  falden  i 
en  mødding).  Aakj.VB. 56.  Jakke  og  Bukser 
slaar  Slask  om  hans  Krop,  og  fortæller  at 
der  intet  er  nndeT.AndNx.PE.II.152.  jf.:  50 
Benene  begyndte  at  slaa  Slask  (olm.:  slaa 
sludder;  under  ham.  sa.FL.i65.  3.2)  (jf.  I. 
Slask  2,  Snask;  mere  konkr.,  om  slasket, 
snavset,  uappetitlig  masse,  jeg  gjorde 
dem  ailesammen  (0:  edderkoppespindene)  til 
noget  snavset  slask  om  enden  af  en  pind  og 
smed  dem  \æk.Hjortø.T0.95.  om  fedt,  løst 
flæsk:  det  er  noget  slemt  slask,  slagteren  har 
givet  dig  I  II  et  stykke  slask,  biUedl.,  om 
person  (jf.  I.  Slask  1).  Nu  var  man  (0:  en  eo 
revyskuespillerinde)  én  Gang  blevet  et  Stykke 
Slsak. AGnudt2m.TreSøskende.(1912).94.  IIL 
slask,  interj.  [sl&sg]  {lydord;  sml.  IV  sjask 
samt  II.  Slask  osv.;  sj.  i  rigsspr.)  som  gen- 


givelse af  en  slaskende  lyd.  DSt.1936.107. 
I.  l^ilaske,  en.  ['slasga]  flt.  -r.  (sv.  dial. 
slaska;  til  II.  slaske  l;jf.  I.  Slask  1, 1.  Sjaske, 
Slarke,  Sluske,  Sjuske;  dagl.,  til  dels  dial.} 
d.  s.  s.  I.  Slask  1.  Moth.S477.  den  slaske  af 
en  fsirmor.  Anker  Lars. MM. 157.  en  henrivende 
Slaske  af  en  Tjenestepige.  Po/."/,7937.i0. 
sp.4.  *En  Søn  er  ble't  væk  i  Nebraske  .  .  | 
en  Datter  er  Opy&skeTsl&ske. KBeeker. 
S.III.48. 

II.  slaske,  v.  ['slasga]  -ede.  vbs.  jf.  II. 
Slask,  SlaskerL  {ænyd.  d.  s.,  sv.  slaska, 
spilde,  søle  med  vand,  regne  og  sne  (dial.  ogs.: 
spise  slubrende,  gaa  i  pløre),  no.  dial.  slaska, 
sjaske,  søle,  eng.  dial.  slash,  sprøjte,  søle; 
sml.  bornh.,  sv.  dial.  slasa,  drive  om  olgn.; 
vel  egl.  lydord;  jf.  I-II.  Slask,  III.  slask, 
I.  Slaske,  slasket  samt  sjaske  osv.,  sluske 
osv.,  II.  slatte,  slarke  (u.  I.  Slarke^,  snaske 
oft.;  dagl.,  uden  for  bet.  2.3  til  dels  dial.) 

1)  om  en  persons  bevægelse  ell.  virksorrihed. 

1.1)  rode  om,  op  i  noget  blødt,  grødet, 
vaadt,  snavset  (og  derved  sprøjte,  skvætte 
snavs,  væde  osv.  ud  over  omgivelserne) ;  især: 
udføre  urenligt,  groft  arbejde;  under- 
tiden ogs.  (jf.  bet.  1.2):  gaa  og  „fedte"  med 
sit  arbejde  uden  at  udrette  noget;  arbejde 
uordentligt;  sjuske.  Moth.S477.  VSO. 
MO.  D&E.  Feilb.  1 .2)  bevæge  sig,  gaa  (saa- 
ledes  som  man  bevæger  sig)  i  blødt,  vaadt  føre 
ell.  i  nedhængende,  daarlige  klæder,  slubrende 
fodtøj  osv.;  traske;  sjoske;  ogs.:  gaa  plan- 
løst rundt  og  drive  (i  uordentlige,  slaskende 
klæder  olgn.).  „at  vanke  hid  og  did".  Moth. 
S477.  *(krokonen)  Øl-bordyret  (o:  over- 
sprøjtet med  øl)  ned  ad  Kielder-halsen  slasker. 
Sori.Poet.62.  (de)  slaskede  tungt  gennem 
Lyngen  og  over  de  vaade  Bakker,  0/esen 
L0kk.KB.68.  hvordan  Fanden  er  det.  De 
gaar  og  slasker  i  det.  Ingen  Flip.  De  maa 
sgu  ogsaa  have  de  Sko  snøret.  ErlKrist.DH. 
115.  II  slaske  af  ell.  af  sted.  Slaske  afsted 
(i  Sk&Tnet).vAph.(1759).  Hoff  slaskede  sam- 
menkrøben af  i  en  lang  Ulster-coat.  fian^. 
HS.351.  1.3)  sætte  noget  blødt,  vaadt  eU. 
slapt  nedhængende  i  bevægelse  (og  derved 
frembringe  en  klaskende  lyd).  \\  i  forb.  m. 
med.  (drengen)  slaskede  med  Fingrene,  som 
han  havde  brændt  dem.  HansPovls. HF. 104. 
II  m.  obj.  (og  hensobj.):  sprøjte  ell.  slynge 
noget  vaadt  (i  hovedet  paa  en).  Hun  slaskede 
ham  de  vaade  Bukser  i  Ansigtet.  £rl£m^ 
S.143. 

2)  m.  h.  t.  et  stofs,  en  masses,  en  genstands, 
konsistens,  holdning  ell.  bevægelse.  2.1)  om 
vædske:  være  i  urolig  bevægelse,  sprøjte, 
skvulpe,  sjaske  (mod  noget)  (og  derved 
frembringe  en  plaskende  lyd),  hvidgraa, 
slaskende  Søer  mod  Skibets  Sider.  O Ma^Oties. 
SS.28.  Havet  .  .  slaskede  med  smaa  trætte 
Skvulp  ind  over  S&ndet.  Nathans. HD. 1. 110. 
Vandet  slasker  og  klukker  om  (baadene). 
CarlChristensen.DitungeMandskab.(1919).16. 

2.2)  (jf.  II.  Slask  2.3  samt  II.  slatte  i)  upers., 


379 


iSIaskeri 


81at 


380 


i  forb.  som  det  slasker  (ned),  det  er  tøsne 
og  regn,  slask  og  slud.  Feilb.  2.3)  om  noget 
sammenhængende  og  afgrænset:  være  blød, 
løs,  slap,  slatten;  savne  spænding, 
stivhed,  elasticitet;  hænge  og  dingle; 
navnlig  om  (gennemblødt  ell.  slidt,  daarligt 
siddende)  klædningsstykke:  hænge  løst  og 
slapt  paa  kroppen;  hænge  for  langt 
ned  (og  genere  bevægelsesfriheden);  ofte  i  forb. 
som  slaske  en  om  benene,  klæderne  slasker  lo 
om  h&m.  Moth.S477.  med  de  graa  Kaaber 
sladskende  om  deres  Ben.  Bang.Udv.182. 
Heden  (var)  saa  stærk,  at  mit  Lærredstøj 
slaskede  gennemvaadt  til  Kroppen.  JF Jens. 
Sk.96.  Hendes  Skoremme  slasker  hende 
uspændte  om  Anklerne.  Bjarnhof .LE.68.  Fug- 
tigheden fik  Lærrederne  til  at  hænge  og 
slaske  paa  Blindrammerne.  PoZ.**/i2i939.5. 
sp.4.  Feilb.  FrGrundtv.LK.2U.  jf.  bet.  1.3: 
Gardinet  slaskede  ham  i  Ansigtet.  Martin  20 
AHans.NO.245.  \\  om  (vaadt  ell.  daarligt 
siddende)  fodtøj:  slubre  (om  fødderne),  vi 
gled  i  vort  vandfyldte,  slaskende  Fodtøj. 
KnudRasm.G.399.  der  lyder  Tramp  ad  Ga- 
derne, et  Tog  af  slaskende  Sko.  Broder sen.T. 
75.  II  om  legemsdel  ell.  plantedel.  Bladene 
(paa  bønneplanter)  slaskede  fugtige  og  kraft- 
løse ned.Schand.TF.II.373.  Brysterne  bin- 
der vi  op,  saa  de  ikke  kommer  til  at  hænge 
og  slaske  men  bliver  runde  og  faste.  AndNx.  30 
DM.IY.28.  Uanfægtet  traskede  (den  gamle 
ko)  af  ,  .  med  det  store  Yver  slaskende  om 
Haserne. FJeuron.ZO.232.  ||  slaske  sam- 
men, falde  ell.  synke  slapt  sammen;  slappe 
sammen;  slatte  sammen;  billedl.:  (hovedrollen 
er)  som  et  Stativ,  hvorover  alt  det  øvrige  er 
udspændt.  Knækker  Stativet,  slasker  det 
hele  sammen.  DagNyh."/iil922.7.sp.4. 

i^ilaskeri,  et.  (til  I-IL  Slask  ell.  vbs. 
til  IL  slaske;  jf.  Slabberi,  Slatteri;  især  dial.)  40 
I)  til  IL  slaske  1:  groft,  snavset  arbejde. 
FrGrundtv.LK.166.  2)  til  II.  slaske  2.3;  ogs. 
(jf.  IL  Slask  3.2 j  mere  konkr.,  om  noget 
slasket,  slapt,  slattent.  Saadan  noget 
fiint  Slaskeri  (o:  en  tynd  kjole)  passer  ikke 
for  Bønderpiger.  Du  har  jo  Din  nye  B.\eT- 
g&ms.  AntNiels.FL.il. 155.  noget  løst  hæn- 
gende Slaskeri  af  et  (kvinde)BTyst. Egeberg. 
M.32.  slaeiket,  adj.  ['slasgaf]  {jf.  jy. 
slasken  (Krist.BRL.650),  no.  dial.  slaskutt,  50 
slasken,  slap  (IV2),  sv.  slaskig  (bet.  2),  eng. 
dial.  slashy  (bet.  3);  sml.  ogs.  bornh.  slaseder, 
slasuer,  uordentlig;  til  I-II.  Slask;  jf.  slusket 
(slusken)  samt  Slisk(ende)slask  osv.  u.  IL 
Slask  3.1;  dagl.  ell.  til  dels  dial.)  som  savner 
fasthed,  spænding  ell.  kraft.  I)  m.  h.  t. 
karakteren  (den  ydre  form,  holdning  ell. 
(navnlig)  den  stoflige  konsistens)  af  noget 
sammenhængende,  afgrænset,  formet.  I.i)  m. 
h.  t.  noget  uorganisk;  navnlig  (jf.  II.  slaske  &o 
2.3^  om  slidt,  daarligt  siddende  ell.  gennem- 
blødt tøj:  som  har  mistet  sin  oprindelige 
stivhed  og  form  og  (derfor)  hænger  og 
dasker  ell.  synker  sammen,  klistrer  til  kroppen. 


Strikkestrømperne  bleve  smidte  som  slaskede 
formløse  Gjenstande  hen  ad  Bordet. /Sc/iand, 
AE.28.  Hun  trak  en  vaad,  slasket  Uldtrøje 
op  fra  Sengens  lnåersiåe.ErlKrist.K.50.  En 
høj  Mand  i  en  slasket  Regnfrakke.  WoeZ.  De  som 
boriGlashus.(1936).7.  I.2)  (1.  br.)  m.  h.  t.  no- 
get organisk,  plantedele  olgn.:  slatten  (I.2); 
slap  (IVI.2).  den  store  Havflab  . .  ligger  her 
og  skvulper  i  Vandet  med  sin  slaskede  Krop. 
Drachm.LK.61.  2)  m.  h.  t.  konsistensen  af  løs 
ell.  flydende  (uformet)  masse.  2.1)  om  jord,  føre 
osv.:  opløst  (af  regn);  pløret.  Føret  .  .  var 
sl&sket.  PoU*^iil905.3.sp.2.  Jeg  er  tit  vågnet 
op,  gennemblødt,  på  et  slasket  Gnlw.Rørd. 
RH.93.  Feilb.  2.2)  om  fødevarer:  af  uappe- 
titlig konsistens  og  uden  fasthed;  navn- 
lig om  sejt  ell.  slapt,  alt  for  fedt  kød  („so- 
flæsk"),  en  udkogt  Mad,  som  er  ganske 
uappetitlig  {„sl3idsket").VortHj.II ,1.88.  Det 
Flæsk  er  noget  slasket.  UfF.  3)  (jf.  slatten  4; 
egl.  vel:  gennemblødt,  overstænket  med  snavs; 
nu  kun  dial.)  snavset.  Moth.S477.  Feilb. 

I.  iSlat,  en  (ell.  et:  et  slat  (sUng).Høysg. 
AG.35.  vel  som  vbs.  til  II.  slatte  3,  jf.  II. 
SjatJ.  [sl&d]  H0ysg.AG.35.  flt.  -ter  (JHSmidth. 
Ords.137.  MO.  osv.)  ell.  (nu  kun  dial.)  -te 
(JBaden.OrtO.204.  Junge.172.  Amberg.  jf. 
Rietz.619.  Feilb.).  (nt.  slatt,  rest  (af  spise  ell. 
drikke),  ringe  mængde,  i  flt.  ogs.:  laser,  mnt. 
slatten  (flt.),  laser;  jf.  sv.  dial.  slatt,  n., 
skvæt,  taar  (sml.  ogs.  sv.  sladd^,  samt  no.  dial. 
slat,  n.,  slud;  vel  til  II.  slatte  (3)  ell.  sideform 
til  1.  Slant  (s.  d.);  jf.  I.  Sjat,  I.  Skvat  || 
samme  ord  foreligger  vel  i  ssg.  f  Bagslat, 
sildefødning  (Kalk.1.92),  jf.  Bagskvat  ||  dagl., 
jf.:  „kbhvnsk  og  alm.  Sjellandsk."Lemn.) 
I)  mindre  portion  (ofte:  rest,  levning) 
af  vædske  (især:  drikkevarer)  ell.  løs 
masse  (mad,  tobak);  spec:  smule  heraf,  som 
hældes  op,  gives  med  et  snuptag;  sjat;  skvæt; 
ofte  m.  flg.  direkte  tilknyttet  subst.,  der  angiver 
vædsken,  massen.  *Hun  hafde  kun  en  liden 
slat  I  Af  Grøå.Schandrup.KP.  De  Levnin- 
ger, som  blive  tilbage  fra  ethvert  af  disse 
mangfoldige  Maaltider,  kalder  Bonden  Slatte. 
Junge.172.  Den  Slat  01  kan  ikke  forslaae. 
JHSmidth.Ords.137.  slaaer  man  af  den  (0: 
en  essens)  kun  en  lille  Slat  paa  Gulvet,  saa 
staaer  der  strax  en  deilig  Skovsø.  HC And. 
( 1919 ).1Y. 312.  „Havde  han  da  drukket  Alt- 
sammen?" —  „Jo,  paa  en  lille  Slat  nær." 
Hrz.XVIII.270.  den  ældste  Dreng  drak 
Slatterne  af  Glassene.  Bang. HH. 137.  Jæ  ka' 
vel  ta'  den  Slat  Tobak  med  derhenne? 
Wied.Thum.58.  billedl.:  *Slæng  Vredens  bitre 
Slatter  |  befriet  fra  dig  hort.  Holstein.Æ.ll. 
talem.:  han  er  god  (til)  at  slaa  slatter 
i,  han  kan  spise  alting,  er  ikke  kræsen.  Feilb. 
UfF.  2)  i  videre  anv.:  lille  mængde  af 
noget;  smule;  slump;  „klat",  hans  gamle 
Kærest  Bengta,  som  blev  ved  at  have  en 
Slat  til  overs  for  liSLm.AndNx.PE.1.229.  Vi 
kan  af  Raastoffer  faa  alt,  hvad  Hjertet  be- 
gærer og  en  Slat  til.  RoskildeDagblad.*^tl921. 


381 


slat 


slatte 


382 


2.8f.l.  hun  (kunde)  godt  gaa  den  halve 
Formiddag  og  dvaske,  uredt  og  med  en 
Slat  Skørt  over  Natlinnedet  og  et  Par 
Slæber  paa  de  bare  Ben,  mens  alting  fik 
Lov  at  ^yåe.AndNx.DM.1.137. 

II.  slat,  adj.  [sla(^  {ænyd.  d.  s.,  rU.  slatt; 
y/.  slatten  (slattet),  slasket,  IV  slap  samt  I. 
Slatte,  II.  slatte;  nu  ikke  i  alm.  spr.,  jf.: 
„Jydsk."  VSO.  „Ordet  bruges  kun  i  Talespr." 
Levin.)  som  savner  fasthed,  spænding  ell. 
kraft.  1}  m.  h.  t.  karakteren  (den  ydre  form, 
holdning  ell.  den  stoflige  konsistens)  af  noget 
sammenhængende,  afgrænset,  formet.  I.l) 
d.  s.  s.  IV  slap  1.1.  En  alt  for  slat  Stræng.vAph. 
(1764).  Touget  hænger  saa  slat.  JHSmidth. 
Ords.137.  II  4>-  O"*  *^7^-  Sejlene  slenge  hid 
og  did,  ere  slatte,  åøde.vAph.(1772).I.499. 
1.2)  d.  s.  s.  IV  slap  1.2.  Moth.S472.  Slatte 
ØTen.vAph.(1764)(jf.  slatøretj.  Om  de  ud- 
vendige Skamlæber  ere  udviidede  og  slatte, 
eller  opsvulne  og  opblæste,  eller  snevre  og 
iaste?  Roose.  Lommebog  f.  Læger,  (overs.  1801). 
32.  saa  rakte  han  Georg  sin  Haand,  slat 
Easind.  HCAnd.  (1919).  V19.(jf.  u.  slatten 
l.n).  II  slat  i  knæene  (ell.  i  benene;  om  en 
slags  lammelse:  HCAnd.(1919).Y331).  AKohl. 
MP.II.202.  2)  (jf.  IV  slap  3,  slatten  3, 
slasket  2)  m.  h.  t.  konsistensen  af  løs  (grødet) 
ell.  flydende  masse:  opløst;  usammenhæn- 
gende; „bævrende^;  om  madvarer  ogs.  m. 
bibet.  af  uappetitlighed.  Hjememassen  slat- 
tere  end  naturlig.  Viborg.(PhysBibl.IV.138). 
Fiesket  af  Valle-Svinene  er  løst  og  slattere 
end  det,  af  de  med  Spøl  mæskede  Sviin.  so. 
S.82.  3)  (sj.)  om  vand(flade):  stille;  doven 
(uden  bølgegang).  Hun  tænkte  sig  det  „store 
og  stille  Ocean"  .  .  slat  og  stille  som  Vandet 
i  en  Glasskaal  med  Aakander.  KMich.PG.192. 

slat-,  i  ssgr.  (jf.  slap-,  slatten-^  navnlig 
i  (nu  dial.  ell.  sj.)  ssgr.  til  II.  slat  1.2. 
-ben,  en.  blødsøden,  slap  person,  (den  syge 
søn  gav  den  omsorgsfulde  moder)  bitre  Ord. 
Han  var  ingen  Slatben,  som  man  havde  nødig 
at  hænge  over. JV Jens. HF.27.  -mavet, 
adj.  med  slap,  nedhængende  bug.  Dette 
(o:  et  bind  om  livet)  forhindrer,  at  Konen 
ikke  bliver  slatmavet.  Paulizky.Anviisning 
tilSundhedspleie.(  1798). 403.  -mikkel,  en. 
svag,  slap,  slatten  person  (jf.  Mikkel  1).  And 
Nx.PE.lV.29.  -nakket,  adj.  med  slap, 
slatten  nakke,  en  lille  hjulbenet,  sækbuget, 
i\B.tndk}Let1xo\å.[NPWiwel.]Nordsjæll.Sagn. 
(1856). 25. 

slatne,  v.  ['sladna]  -ede.  vbs.  -ing 
(vAph.(1764)).  itu  II.  slat  (slatten,  slattet) 
eU.  II.  slatte;  nu  sj.;  jf.  „'Di&l.?" Levin,  „i 
Almuesproget".  V50.)  gøre  ell.  blive  slap 
(slat);  slappe.  I)  trans.:  gøre  slap;  navnlig 
i  pass.  m.  bet.:  blive  slap.  i.l)  fil  II.  slat  l.i. 
Gram.Nucleus.724.  slatne  en  Bue,  en  Stræng. 
vAph.(1759).  VSO.  1.2)  til  II.  slat  1.2.  Det 
som  slatner  Brystet  .  .  er  at  legge  udvortes 
Midler  paa  Brystet,  naar  man  vænner  Bar- 
net ba..Lodde.RM.17.  de  Seener  .  .  vil  slat- 


nes af  Følesløshed,  og  ryste  af  Svaghed. 
sa.Bie-Kuben.l754.Nr.2.BP.  2)  intr.:  blive 
slap  (slat).  vAph.(1759).  Rask.FynskeBS.52. 
VSO.  II  til  II.  slat  1.1.  Blæstens  Susen  i  Træ- 
toppene tystner.  Flaget  over  Talerstolen 
slatner  om  Stangen,  det  bliver  stille.  CZ)an- 
gaard.Frisind.(  1906). 287.  \\  til  II.  slat  1.2. 
De  ligegyldige  .  .  Børn,  blive  dovne  og  dor- 
ske, om  man  ikke  opmuntrer  dem,  deres 

10  Nerver  slatne.  Blodet  forslimes  hos  dem. 
JCLange.B.9. 

ISlat-pat(te),  en.  d.  s.  s.  Slattenpat(te). 
AarbFrborg.1936.13. 
I^la-træ,  et.  se  Slaatræ. 
I.  Slatte,  en.  ['slada]  fU.  -r.  {ænyd. 
slatte  (slat),  no.  dial.  slatta,  nt.  slatte  (slatt, 
slatt je  ofl.),  ogs.  i  bet.:  noget  pjaltet,  slattent; 
sml.  SV.  dial.  slattra,  uordentlig  kvinde,  sarnt 
(?)  oldn.,  isl.  sbttr  (Arkiv. LI. 115),  slattari, 

20  doven  person;  vel  til  II.  slatte  (i  den  f  bet.: 
rode  om  i  snavs)  ||  ;/.  I.  Slat,  II.  slat,  slatten 
(slattet);  sml.  1.  Sjatte,  I.  Slaske,  Slarke, 
I.  Sjaske  osv.  ||  foræld,  ell.  dial.,  jf.:  „Al- 
mindeligt i  Nordjydland."FSO.)  uordent- 
lig ell.  griset  kvinde.  Moth.S477.  *Jeg 
færdig  var  at  bande  dig,  |  Du  fitted  Møe  og 
Slatte.  TycAon.yefs.212.  Der  ere  mange  ryn- 
kede Slatter  tU,  som  tænker,  at  de  allene 
kan  være  unge  og  behagelige.  Lux<i.F(S'.25. 

30  MDL.  Feilb.  FrGrundtv.LK.73.  II.  slatte, 
V.  ['slada]  -ede.  (cenyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.: 
rode  om  i  snavs,  udføre  groft  arbejde  (jf.  Rost- 
gaard.Lex.S167b)),  sv.  dial.  slatta,  regne,  sne, 
uddele  i  slatter  (ogs.:  slaa,  tjatte  til  en),  isl. 
slatta,  pjaske;  sml.  oldn.,  isl.,  no.  dial. 
sletta,  hænge  slapt,  synke  sammen,  skvætte 
ofl.,  (om  vejr:)  te,  blive  mildere,  samt  oldn. 
slota,  isl.,  no.  dial.  slota  i  lign.  bet.;  sammen- 
hørende m.  II.  slat  (slattet,  slatten); ;'/.  I.  Slat, 

40  I.  Slatte,  slatne,  slante  samt  II.  sjatte,  IL 
skvatte,  IL  slappe  ofl.;  nu  1.  br.  i  rigsspr., 
jf.:  „Nu  kun  i  Almuens  Talespr."  Levin.) 
I)  gøre  slat(ten);  slappe.  Molh.S472.  || 
i  pass.,  spec.  i  forb.  slattes  af,  blive  slap, 
slatten;  slappe  af.  Haarene  i  Pelsen  (o:  det 
tyske  folk)  var  alle  ens  fra  Kejser  til  ringeste 
Undersaat.  Hver  enkelt  kunde  snart  stritte 
som  en  Børste,  en  og  samme  drabelig  Aller- 
helvedes Karl  .  .  Snart  slattedes  det  af  i 

50  næsten  altfor  underdanig  Troskab.  TroelsL. 
HF.V1I.57.  2)  være  ell.  blive  slat(ten). 
Moih.S472.  II  nu  vist  kun:  hænge  løst  og 
slcMent  ned;  slaske.  Adjunkten  med  .  . 
Stilebøger  i  de  udbulnede  Lommer  —  saa 
Frakken  slattede,  mens  han  løh.  Bang. UA. 
28.  Vimplen  i  Stormasten  hang  og  slattede 
i  AitenyindeTi.GJørg.Leif.(1920).57.  3)  (jf. 
I.  Slat  samt  IL  sjatte  1,  II.  slaske  2.i^ 
spilde  en  slat  (af  noget  flydende);  sjaske; 

6p  skvætte.  Der  maa  ikke  slattes  og  spildes, 
hverken  paa  Bordet,  paa  Gaskogeindret- 
ningeme  eller  Komfuret.  IngebMøU.KH.43. 
Else  skænkede  Kaffe  og  slattede  så  småt  i 
Underkoppen.  EErichs.  DoktorensJul.  (1920). 


383 


Slattebakke 


slatten 


384 


107.  Feilb.  UfF.  jf.:  se  nu  til  Vorherre  .  . 
Har  du  nogensinde  tænkt  over,  hvordan 
han  har  slattet  Bjerge  og  Dale,  Floder  og 
Søer  ud  over  Jorden? KMich.HY47.  4)  (jf. 
II.  slaske  2.2)  m.  h.  t.  vejret:  Det  slatter  i 
Veiret  (o:  det  begynder  at  tø).  JBaden.DaL. 
^Glatte-bakke,  en.  (til  I.  Slat  1  ell. 
II.  slatte  3;  1.  Ir.)  hakke,  der  opsamler  slatter 
(fra  øl-  ell.  vinfade),  det  summer  af  Fluer 


Stivelsen  er  skyllet  ud.  Tolderl.H.82.  Aa,  Du 
nationalliberale  Dannelse  fra  Halvfjerdserne  I 
.  ,  naar  man  sparker  til  Dig,  falder  Du  sam- 
men som  en  slatten  Dyne.  Hørup. II. 8.  Sen- 
sationen (faldt)  sammen  som  en  slatten  Bal- 
lon. »SMic/i.Dowmeren.fiSSi/iSS.  1.2)  om  no- 
get organisk,  navnlig  om  legemsdel  ell.  (del  af) 
plante:  d.  s.  s.  TV.  slap  1.2.  (et  blad)  som  er 
slattet   og   yissen.Gram.Nucleus.435.   (hot- 


omkring  Slattebakken  under  de  to  rivali-  lo  tentotterne)  have  næsten  overalt  en  tynd  og 


serende  01-  og  Yini&de.Drachm.KW.lSl 

slatten,  adj.  ['slad(8)n]  (nu  næsten  kun 
dial.  slattet,  se  eksemplerne  ndf.,  jf.  Rask. 
FynskeBS.52.  Feilb.  Flemløse.lO.  f  slattig. 
Gram.Nucleus.435).  {ænyd.  slatten,  slattet, 
no.  slatten,  sjusket  mfl.,  jf.  nt.  slattig, 
sladd(e)nig,  slap,  slatt(e)rig,  schladderig, 
uordentlig,  snavset,  (om  mad:)  kraftløs,  (om 
vejr:)   sludfuld,   sv.   slattrig,   slatten,   doven; 


slattet  Bug. Relationescuriosæ.(  17 56-57). 210. 
Armene,  før  saa  fyldige,  nu  tynde  og  slattede. 
Blich.(  1920). XXI  X.162.  Kammerherre  S. 
.  .  gav  mig  ogsaa  Haand  til  Afsked,  slattet 
Haand;  Kongen  .  .  trykke  anderledes  fast. 
HCAnd.BC.III.356(jf.  u.  II.  slat  I.2;.  Den 
høje,  lidt  slattede  Fyr  havde  et  kønt,  aabent 
Ansigt.  JakSchmidt.SP. 103.  Slatten  .  .  kal- 
des den  som  er  tynd  og  mknT.Moth.S473. 


sammenhørende  m.  II.  slat,  II.  slatte,  slanten  20  Læberne  (paa  en  druknet  hest)  vare  slatne 


osv.;  jf.  ogs.  sjatten,  sjattet,  slasket  osv.  \\ 
formen  slatten  synes  først  at  blive  alm.  i 
rigsspr.  i  slutn.  af  19.  aarh.;  den  savnes  saa- 
'jedes  fx.  i  Gram.Nucleus.  Amber  g.  SvGrundtv.; 
/.;  „slatten  .  .  nu  slattet".  Lewn.;  i  vAph. 
(1759)  opføres  den  m.  henvisning  til  slat,  i  VSO. 
og  MG.  som  sidestillet  m.  slattet;  Saaby.*-''  og 
D&H.  har  kun  slatten  ||  dagl.;  jf.:  „Slatten, 
slattet  .  .  tilhører  den  dagUge  Tale."  FiSO. 


Viborg. (PhysBiU.XXV  1.7).  Han  er  saa  slat- 
ten, som  en  Hundetunge  (0:  om  en  meget  syg 
mand).  CBernh.IV.  346.  Kalvene  .  .  satte  i 
Galop  .  .  paa  deres  slatne  ^en.Bang.S.72. 
de  slatne  Yver  svingede  frem  og  tilbage. 
AndNx.M.19.  slatten  i  knæene  (ell.  i 
benene.  ZakNiels.Maagen.142).  Rist. J. 212. 
ChrEngelst.  Jeg  hader  dig. (1922). 69. 
2)  overf.  anv.  af  bet.  1(2):  d.  s.  s.  lY  slap  2. 


„slattet,  Talespr."  Lewn.;  i  modsætn.  til  lY  30  de  Svar,  man  faaer  af  de  smaa  Aander,  ere 


slap  1.1  (og  å)  bruges  ordet  i  rigsspr.  sj.  uden 
nedsæt,  bibet.)  som  savner  fasthed,  spæn- 
ding ell.  kraft. 

1)  m.  h.  t.  karakteren  (den  ydre  form,  hold- 
ning ell.  (navnlig)  den  stoflige  konsistens)  af 
noget  sammenhængende,  afgrænset,  formet.  I.l) 
m.  h.  t.  noget  uorganisk;  navnlig  (jf.  slasket 
1.1^  om  slidt  (ell.  gennemblødt)  tøj:  som  har 
mistet  sin   stivhed  og   form   og  derfor 


saa  slattede,  at  man  taber  Taalmodig- 
heden  til  at  ioTtsætte.FruHeib.B.II.186.  det 
slattede  Krapyl,  man  kalder  en  dansk  Ho- 
vedstads intelligente  Befolkning.  Brandes. 
Br.IV.304.  (han)  satte  .  .  Glasset  fra  sig  med 
nogle  underlige  slattede  Haandbevægelser. 
KLars.DM.54.  Skovrøy.EF.26.  Vi  er  ikke 
nogle  slatne  Kjøbenhavnere,  som  er  bange 
for,  at  den  store  Taa  bliver  ingtig.Schand. 


hænger  og  dasker  (ell.   synker  sammen).  40  SB.238.  De  har  spillet  Heiberg,   Hertz  og 


slattet:  Moth.S473.  *0m  sider  kom  hånd  op 
.  .  I  Ret  som  en  Druchnet  Muus,  Skind 
brocherne  var  vaade  |  Alting  saa  slattet  ud. 
Cit.l706.(Thott4°1524.6).  en  gik  med  stive 
Skiød,  en  anden  med  slaittede.Ew.(  1914).III . 
282.  Læderet  (i  vandstøvler)  er  bøieligt,  uden  at 
være  blødt  eUer  sl3ittet.Blich.(1920).XVIII. 
49.  VSO.  MHans.(SvendbAmt.l922.81).  Et 
stumpet  Bomuldsskørt  hang  slattent  om 


Hostrup  for  ettusinde  Gang  —  Glæden  er 
netop  ikke  overvættes  stor  iblandt  Publi- 
kum: den  er,  som  den  skal  være;  jævnt 
slatten  Hyggelighed  til  den  ventende  Kop 
The.Drachm.F.1.357.  Han  gik  rundt  i  sin 
sløve  Dont,  slatten  og  uden  en  Tanke.  Bon^. 
Udv.107. 

3)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  konsistensen  af  løs  ell. 
(lydende  (uformet)  masse;  især  om  kød  ell. 


de   spinkle    Ba,TnehoiteT.Rørd.KK.148.    Pa-  50  andre  fødevarer:  løs  og  uappetitlig.  Kjødet 


piret  var  i  Almindelighed  graaligt,  tyndt  og 
a[&ttent.Aarbogf.Bogvenner.l924.10.  ||  (1.  br. 
i  rigsspr.)  om  hvad  der  i  fyldt  tilstand  er  ud- 
spilet, udspasndt  af  sit  indhold:  slunken; 
tom.  Sækkene  (0:  melsække)  sagdes  at  være 
„fulde"  eller  „slattede".  Hvad  der  var 
under  en  halv  Tønde,  kaldtes  en  „Slump". 
FrGrundtv.LK.207.  spec.  (jf.  u.  lY  slap  l.ij 
om  pung:     Her  maatte  nu  atter  lukkes  op 


(af  en  slagtet,  syg  bede)  var  endnu  ikke  slat- 
tet, men  gandske  sTpise\igt.PhysBibl.III.2. 
*  Vinterens  Kulde  |  Stivner  din  Honning,  i 
Sommerens  Glød  er  den  smeltet  og  slattet. 
Meisling.DigtefraOldtiden.il. (1827). 57.  Brød 
er  bleven  til  slatten  Grød. FvJ essen.Menne- 
sker jeg mødte.(  1908). 203.  \\  (jf.  IV  slap  3; 
om  drikkevarer:  tynd;  vandet;  smagløs. 
Jomfru  Korneliussens  slattede  Kaffevand. 


for  den  slattede  ?nng.Blich.(1920).XXVI.  to  Schand.BS.210 


174.  slatten:  M Klitgaard. MS. 22.  UfF.  || 
ofte  (jf.  bet.  1.2  og  2)  i  sammenligninger. 
Busken  .  ,  hænger  baade  med  Stengel  og 
Blade  saa  slatten  som  et  Stykke  Tøi,  naar 


4)  (nu  næppe  br.)  overstænket,  over- 
smurt af  vædske  ell.  af  søle,  snavs;  (vaad 
og)  snavset,  slattet:  Moth.S477.  slatten: 
smst. 


386 


Slattenhed 


Slave 


386 


Slatten«hed,  en.  (1.  br.)  det  at  være 
slatten;  til  slatten  2:  Der  er  over  alle  Folk 
kommen  en  elendig  Sl&ttenhed.Pont.Natte- 
vagt.(1905).9.  Bergstedt.III.104.  f  -heje, 
en.  [1.2,  2  ell.  4]  se  u.  II.  Heje.  -knæet, 
adj,  (1.  br.)  slatten  i  knæene,  en  slattenknæet, 
blegblond  Yngling.  Esm.1.129.  -pat(te),  en. 
(ji.  Slatpat(te) ;  især  dxal.)  navn  paa  et  over- 
naturligt kvirideligt  væsen  med  lange  slatne 
bryster,  der  if.  folketroen  forfølges  af  den  vilde 
jæger  (se  Jæger  1.4^.  Skattegraveren.  1886. 
11.79.  AarbSorø.1914.85.  EaOéby.WT.  jf.: 
Slatten  Langpatter.  AarbPrcestø.1920.80. 
Slatteri,  et.  {til  II.  slat,  slatten  (slattet) 
ell.  II.  slatte;  sj.  i  rigsspr.)  om  noget,  der  er 
slattent;  til  slatten  2  (?) :  Der  er  meget  Slatteri 
ved  Dem,  men  Hjærtet  er  sku  i  Orden.  J.n<l 
Nx.DM.V126.  II  til  slatten  3:  daarlig,  op- 
spædt  mad  ell.  drikke.  Feilb.  jf.  Rask.Fyn- 
skeBS.52.  slattet,  slattig,  adj.  se  slat- 
ten. Slat-øre,  et  (ell.  en),  egl.:  (person 
med)  slapt  nedhængeride  ører;  i  videre  anv., 
som  nedsæt,  personbeiegnelse.  vAph.(1764). 
Feilb.  -øret,  adj.  (jf.  slap-,  slukøret^  som 
har  slappe,  slatne  ører.  Gram.Nucleus.435. 
Høysg.S.337.  vAph.(1759). 

Slaa(g),  et.  se  I.  Slag. 

slaa,   adj.  se  slu. 

Slaa(e)l,  en.  se  SlageL 

L  Slav,  en.  se  I.  Slaver. 

II.  Slav,  et.  se  I.  Slag. 

slavag^tig^,  adj.  se  slaveagtig. 

Slavand,  et.  se  Slagvand  (2). 

I.  Slave,  en.  ['sla'va]  (i  18.  aarh.  ogs. 
(m.  hty.  form)  Sklave  (Sclave).  Falst.Ovid. 
117.130  ofl.  (men  Slave.  sa.GA.[2J).  JR 
Paulli.N.35.  Tyehon.AB.27.  vAph.(1759). 
Ew.(1914).1. 188.229 ofl.lV.328.  ell.  (m.  fr. 
form)  Esclave.  Cit.l713.(KbhDipl.VIII. 
302)).  flt.  -T.  {ænyd.  sclav(e),  sv.  slav,  slave, 
slaver,  ty.  sklave  (f  ogs.  schlave,  slaue,  s(c)lav 
ofl.;  nt.  sl&w),  slave,  tidligere  ogs.:  slaver, 
fr.  esclave,  mkU.  s(c)lauus,  slavisk  (II),  slaver, 
slave  (m.  h.  t.  ty.  forhold  i  9.  aarh.);  vistnok 
fra  gr.  (6.  aarh.)  skiåbos,  slavisk  (II),  en 
slaver,  slave,  der  er  dannet  til  (flt.)  Sklabénof, 
slaver,  fra  oldslavisk  (flt.)  slovene,  saa  at  ordet 
egl.  betegner  slaviske  krigsfanger,  solgte  som 
trælle;  i  ty.  er  ordet  vistnok  optaget  (fra  ro- 
mansk) i  16.  aarh.,  i  dansk  rimeligvis  fra  ty. 
(og  delvis  fra  fr.)  i  17.  aarh.  (jf.:  Mit  vdi 
Galeyen  (o:  ved  et  optog  i  tyrkisk  og  veneziansk 
kostume)  sadde  der  Slauer,  (det  er.  Fanger 
eller  Liffegne,)  (ty.  orig.:  die  Slauen  (uden 
forklaring))  som  rode  Skibet  hem.AErich. 
Chr.lV'sKroning.(overs.l598).T3^)  ||  sml. 
I.  Slaver,  I-II.  slavisk.  Slaveri  samt  II.  slave) 

I)  person,  tyende  (som  regel:  mand,  tid- 
ligere ogs.  (jf.  Slavinde,  Kvindeslave  1)  om 
kvinde:  KomGrønneg. 1.259),  der  (som  krigs- 
fange ell.  rov,  if.  køb  ell.  ved  fødsel)  tilhører 
en  anden  person  (ell.  en  institution,  en 
stat)  som  ejendom  og  savner  enhver  art 
af  frihed  eU.  personlige  rettigheder  (m. 


h.  t.  germanske  forhold  i  ældre  tid  samt  i  ældre 
bibl.  bruges  alm.  Træl;  jf.  ogs.  livegen^.  Moth. 
S477.  (Antiochus)  giorde  (jøderne)  til  Slaver, 
og  saalte  dem  til  fremmede  Nationer.  HoZi. 
JH. 1.661.  (det  har  behaget  direktørerne  for  Det 
asiatiske  Compagni)  at  forbyde  og  ophæve 
denne  hidtil  brugte  u-christelige  Handel  med 
Schlaver  (o:  fra  Trankebar).Cit.l745.(Hist 
Tidsskr.lOR.iy.l07).  Ladning  af  . .  Heste,  og 

10  Vogne,  og  Slaver  (Chr.VI:  legemer^,  ja  Men- 
neske-Siele.4a6.iS.23.  holde  Slaver.  L3/oWÅ:e. 
OT.210.  PNørlund.Det  romerske  slavesamfund. 
(1920).101.  Sælg  os  som  Slaver.Z3funJk.fi/. 
102.  II  i  sammerUigninger  (jf.  bet.  3).  ♦som  en 
ydmyg  Slave  |  I  Afstand  tro  jeg  fulgte  Deres 
(o:  den  eUkedes)  Yei.Heib.Poet.VlI.272.  || 
uegl.,  m.  h.  t.  forhold  hos  visse  insekter,  (rov- 
myrerne) overlade  .  .  alle  Arbejder  til  deres 
„%\&vet\Brehm.Krybd.552.  jf.   Slavehold. 

20  Bergs.MS.HI.524.  den  blodrøde  Myre  (er) 
slaveholdende. Bøt;P.//.436.  ||  hvid  sla- 
ve, (1.  br.)  person  af  hvid  race,  der  (i  den 
nyere  tid)  lever  som  slave  ell.  utider  kaar,  der 
ligner  en  slaves.  Oehl.PSkr. 11.221.  ConvLex. 
XV251.  De  hvide  Slaver  eller  Hamborgs  My- 
sterier, (overs,  bogtitel.  1857).  sort  slave, 
(nu  1.  br.)  negerslave.  *disse  f  yrgetyve  gyldne 
Bækk'ner  |  Skal  fjTgetyve  sorte  Slaver 
bringe.  |  Og   disse  f\Tgetyve  sorte  Slaver  | 

30  Skal  følges  hid  af  fvrgetj've  Ybnåe.Oehl.PSkr. 
11.208.  smst.221.  ftalem.:  Hånd  er  ikke  bedre 
end  en  sort  slave,  siges  om  den,  som  duer 
intet.  Moth.S478. 

2)  forbryder,  der  er  idømt  strengt 
strafarbejde  (jf.  Galejslavej;  spec.  (jf. 
Fæstningsslave  samt  Jærnfange^  m.  h.  t. 
danske  forhold  fra  beg.  af  18.  til  midten  af 
19.  aarh.  (se  Reskr."/*1841.  Lov**/itl850), 
om  person,  der  var  dømt  til  at  arbejde  i  jærn 

40  paa  Bremerholm  (indtil  ea.  1740)  ell.  en  fæst- 
ning (se  ncermere  HistTidsskr.6R.1 1 1 .666ff.). 
Cit.l729.(smst.678).  EPont.Atlas.il. 151.  end- 
nu mørkere  er  der  bag  det  gittrede  Hul  (i 
Kastellet) ;  der  sidde  fangne  Slaver,  de  værste 
FoTbrydere.  HCAnd.(1919).II.211.  Der  er  .  . 
to  Slaver  brudt  nd.Hostr.EF.I.ll.  Tugthus- 
fangerne, Slaverne,  som  man  saa  ofte  saae  i 
deres  halvbrune  og  halvgraa  Dragt  med 
Bøiler  om  Foden  drage  gjennem  Gaderne  til 

50  forskjelligt  Arbeide  paa  Fæstningen  under 
Anførsel  af  en  Sl&yesergent.  Davids. KK.23. 

3)  overf.,  om  person,  der  er  afhængig 
af  ell.  (paa  uværdig  rnaade)  underkaster 
sig,  finder  sig  i  nogen  (noget),  ell.  som  har 
en  slavisk  karakter.  3.1)  m.  angivelse  af 
den  person  (eU.  institution  osv.),  som  man 
(paa  en  ydmygende,  for  en  fri  mand  uværdig 
maade)  er  afhængig  af.  ||  »  forb.  m.  præp.  af 
eU.  (sj.)  for  ^En  Slave  .  .  af  eller  for  een. 

M  Høysg.S.201).  En  Nar,  en  Dosmer,  som  er 
en  Slave  af  sin  Kone.  Skuesp. I X.454.  Folk, 
der  ere  ugifte  .  .  skylde  Ingen  Regnskab; 
men  dernæst  blive  de  ogsaa  afhængige,  ja 
Slaver  af  andre  Mennesker.  £ierA;./i.6i.   || 


XX.    Bentrykt  •*/,  1940 


25 


387 


Slave 


ISlave- 


388 


t  forh.  m.  gen.  Gud  og  deres  Samvittighed 
forbød  de  Evangeliske  .  .  at  blive  .  .  Kej- 
serens   Sclaver.  Tychon.AB.27.     Maskinerne 
fritage  Arbejderne  for  det  mekaniske  Ar- 
bejde, men  .  .  gjør  dem  til  Kapitalens  Slaver. 
NationaløkonTidsskr.V  1.116.  spec.  (jf.  Servi- 
tør,  Tjener  i  tilsvarende  anv.;  nu  kun  arkais.) 
i  (overdrevent)  høflige,  ydmyge  selvbeteg- 
nelser (især  om  opvartende  kavaler,  elsker). 
(i  et  kærlighedsbrev:)  I  er  alleniste  dend,  der 
har  at  byde  over  eders  Sclave,  (lad  ham 
vise,    at)    hånd    er    Eders    Trælbundne.  JJK 
Paulli.N.35.  KomGrønneg.II.248.  OehU.359. 
Herodes  (ind  (o :  for  Antonius  og  Kleopatra) ; 
næsegrus):  „Hil  jer,  almægtigste  Guddomme! 
jer   ringeste    Slave   hilser   og   hylder   jer." 
KMunk.EI.25.   \\  i  ssgr.  som   Kvindeslave 
(2),     Partislave     (DagNyh.^Vil928.13.sp.l). 
3.2)  m.  angivelse  af  ting  ell.  forhold  (navnlig: 
lidenskaber,  drifter  ell.  moder,  meninger  osv.) 
som  nogen  er  afhængig  af  (ikke  kan  modstaa, 
beherske).  \\  i  forb.  m.  af  ell.  f  under  ^en 
Slave  under  sine  egne  Begierligheder.  fiørn. 
Moral.II.54).    Hvilken   af   os   er   da   mest 
Slave  af  Moåer?  Holb.Philos.II.2.  Slaver  af 
deres   Vassionei.  Nørreg.Naturr.lll.   vi  vare 
.  .  Slaver  af  (Chr.VI:  tiente^  Begierligheder. 
Tit.3.3.  Han  har  jo  altid  havt  Penge  nok, 
og  saa  bliver  jo  de  Fleste  Slaver  af  deres 
Lidensk&heT.Schand.TF.I.189.   nu  var  han 
(o:   en  sukkersygepatient)   ogsaa   blevet   en 
Slave    af    Insulinet.  ^aDons./S.8.    spec.    (nu 
næppe  br.)  i  forb.  som  være  (en)  slave  af 
sit    ord    ell.    (sine)  løfter  (Reenb. 1.252. 
Schytte.UR.1.25),  sin  par  ol  (KomGrønneg. 
111.321),   være  (meget,   overdrevent)   ordhol- 
dende, hånd  gør  sig  ei  til  slave  af  sit  ord. 
Moth.S478.  jeg  er  en  Slave  af  mine  Ord,  og 
derfor  skal   mit  Tilbud   endnu   staae   hen- 
de aabent  loT.Wibe.(Nyeorig.Skuespil.IV,3. 
(1783). 59).    Blich.(1920).XIX.12.    \\    (nu 
kun  is)    i   forb.  m.  gen.    *0g  selv  du  (o: 
Alexander)    est    hovmods    slav    og    fange. 
SamlDanskeVer8.WII.267.    *Guldets   Slave, 
Skjønheds  Slave,  |  Begge  Dele  jeg  foragter. 
Aarestr.SS.IV.89.  3.3)  (jf.  bet.  4)  uden  nær- 
mere bestemmelse;  tidligere  navnlig  om  under- 
saat,  der  finder  sig  i  en  tyrannisk  (ene- 
vældig) regent,  ell.  i  al  alm.  om  person  med 
slavisk  karakter;  nu  især  (jf.  ssgr.  som  Ar- 
bejds-  (s.d.),  Kontor-  (TomKrist.(Tilsk.l930. 
1.257)),  Løn-  (s.d.),Sk3ittealsive(HarNiels.De 
DanskesVej.*(1938).59))  om  arbejder,  funk- 
tionær, der  har  en  meget  bunden,  be- 
sværlig stilling.  »Tyrannen  elsker  Slaven 
som  &dlydeT.Ew.(  1914). 1.126.  *Thi  hvor  er 
Fædreland,  naar  Borgeren  er  Slave? /Storm. 
SD.19.  »Blev  alle  Normænd  end  feige  Slaver, 
I  Saa  skiender  jeg  ej  min  ældgamle  Slægt. 
Oehl.Digt€.(1803).19.  Man  er  en  Slave  i  et 
saadant  Embede  o:  har  intet  Øieblik  til  sin 
Raadighed.  ySO.  En  Tjener,  han  ska'  ikke 
være  Herre,  men  han  ska'  heller  ikke  være 
no'en  Sl&ye. KLars.UR.ll.  Frihed  var  der 


. .  aldrig,  man  (o:  en  arbejder)  var  simpelthen 
en  Sl&\e.AndNx.PE.I.123.  To-Toget  (var) 
tæt  stuvet  med  frigivne  Slaver,  paa  Vej  til 
Skoven  (o:  en  søndag). Brodersen.L.31.  \\ 
(spøg.,  jarg.)  om  tjener,  tjenestepige,  under- 
ordnet i  al  alm.  Spisesalen  (o:  i  et  schweizisk 
hotel)  har  Springvand  og  en  Masse  Slaver  har 
man  om  sig  til  Opvartning.  HCJ.nd.BC///. 
44.  De  er  antagelig  den  nye  Slave  (o:  om  en 
10  kontordame)? PI)rachm.D.43.  i  tiltale:  (til  en 
opvarter:)  „God  Dag  med  sig!  Slave!" Tom 
Krist.LA.87.  AHenriques.SD.83.  spec.  (sol- 
dat.) om  oppasser  ell.  arbejdssoldat  (KLars. 
Soldatspr.l7)  ell.  (i  kostskole- jarg.)  om  min- 
dre elev,  der  maa  udføre  arbejde  for  en 
større. 

4)  (jf.  Slave-karl,  -tamp  (2),  -tøs;  jarg.) 
som  nedsæt,  ell.  spøg.  personbetegnelse  i  al 
alm.  (navnlig  om  mænd  (drenge);  om  kvinde: 

20  Hun  er  ogsaa  fjorten  Aar  ældre  end  jeg  og 
grim,  den  Sl3i\e\ChrEngelst.Barnet.(1906).2). 
*vor  Nabo  .  .  den  rige  Slave.  HakHolm.FT. 
30.  Det  maa  være  .  .  en  raa  Slave,  han  skød 
.  .  nogle  Grise  .  .  og  kørte  en  Hest  ihjel. 
Anesen.JG.156. 

5)  (jf-  lign.  anv.  af  Dreng  (6.i),  Fyr  (II. 
2.2-3),  Kammerat  (4),  Karl  (5.2,  4),  III.  Rad 
8.2-3,  Svend;  jarg.,  spøg.)  som  nedsæt,  be- 
tegnelse for  dyr  ell.  ting.  næsehornet  var  en 

30  grim  slave  at  se  paa  \  en  tung  slave  af  en 
rygsæk  j 

II.  slave»  V.  ['sla'va]  -ede.  vbs.  jf.  Sla- 
veri, {sv.  slava,  ty.  sklaven,  (m)nt.  slaven; 
til  I.  Slave)  I)  (1.  br.)  arbejde  som  slave 
(I.l);  trælle.  Fogden  (slog)  Lænker  om  Mo- 
deren og  trak  af  med  hende:  nu  skulde  hun 
slave  i  Sjang-Kuhs  Thehaver,  indtil  Gælden 
var  betalt.  Christmas. S H. 145.  Rør d.JB. 1.255. 
2)  (jf.  I.  Slave  3;  nu  især  jarg.)  i  videre  anv.: 

¥i  arbejde  haardt  (uden  tilstrækkelig  løn  og 
frihed);  trælle;  slide  og  slæbe,  (især  i  forb. 
m.  præp.  iox).  Moth.S478.  at  et  Menneske 
allene  vil  agere  Herre,  og  vil  have  andre 
Mennesker  til  at  slave  og  tiene  for  sig,  uden 
at  nytte  dem  igien.Mossin.Term.584.  Jeg  vil 
bare  si'e  Fruen,  at . .  det  er  det  sidste  Ærinde, 
jeg  slaver  med  i  'Da.g.DagNyh.''/tl924.7.sp.2. 
kunde  (digterne)  ikke  finde  en  landsfaderlig 
beskytter  .  .  måtte  de  søge  sig  nye  herrer,  i 

50  boghandlerne,  og  slave  for  honorarer.  Grønft. 
Goethe.II.(1939).63. 

•Slave-,  *  ssgr.  (f  Sklave-,  se  bet.  3  og  u. 
Slavearbejde  2^.  \)  især  (jf.  Trælle-)  til  I.  Slave 
1 ;  saaledes  (foruden  de  ndf.  paa  alfabetisk  plads 
behandlede)  ssgr.  (især  ts)  som  Slave-auktion, 
-avl,  -barn,  -bestand,  -dreng,  -ejer,  -eksport, 
-emancipation,  -fanger,  -fangst,  -flok,  -foræl- 
dre, -fragt,  -født,  -hob,  -hold,  -holdende  (jf. 
u.    I.   Slave   1   slutn.),    -holder,     -import, 

60  -indførsel ,  -kaar ,  -køb ,  -lignende ,  -lydig, 
-oprør,  -opstand,  -pige,  -pris,  -salg,  -samfund, 
-transport,  -udførsel,  -udlejer,  -urolighed(er). 
2)  (jf.  ssgr.  m.  Fange-^  til  I.  Slave  2;  for- 
uden de  paa  alfabetisk  plads  behandlede  kan 


389 


Slaveaag: 


Slavehandler 


390 


nævnes  en  række  (foræld.)  betegnelser  for  gen- 
stande (ell.  stoffer)  hørende  til  slavernes  pcui- 
klædning  ell.  udrustning  som  fx.  Slave-baj 
(MR.1830.93),  -bukser,  -hue,  -karre,  -kjole, 
-klæde(r),  -kofte,  -kærre,  -køllert,  -tøj,  -uni- 
form (Blich.(1920).XXV122).  3)  (hist.,  nu 
sj.)  i  ssgr.  til  I.  Slaver  (Slav),  fx.  Slave- 
folk ^Sklave-:  PKierkegaard.ÉelmoldsSlave- 
krønike.(1881.)6),  -krønike  ^sms<.3.  Sklave-: 
smst.6).  -land  ^Sklave-:  smst.ll;  jf.  Slaven-  lo 
land;.  O  -aag,  et.  (til  I.  Aag  I.2;.  Molb.HO. 
•Dybt  boiet  under  et  Slaveaag  |  Læste  . .  jeg 
(y:  en  polak  under  russisk  herredømme)  Fri- 
hedens Bog.  PalM. VI 1. 44.  (de  to  fraskilte) 
maa  gøre  den  bitre  Erfaring,  at  de  ikke  kan 
undvære  det  gensidige  Slaveaag,  og  gifter  sig 
igen  for  at  trælle  Livet  til  Ende  som  to  Okser 
for  deres  Ægteskabs  tunge  Yogn.  Schyberg. 
(PoU'/*1938.6.sp.4).  {O-aand,  en.  ^;7.-sind, 
-sjæl;  I.  br.).  en  sær  og  usel  Dømmekraft,  for-  20 
banden  med  Despotsind  og  Slave-Aand.Bircfc- 
ner.Tr.69.  VSO.  -a^tig,  adj.  (sj.  (jf.  -agtig 
2.2 j  slav-  [slav'agdi];.  slavisk  (I),  slavagtig 
\]ndeTd&mghed.GBauditz.Eft€rsomm€r.(1928). 
136.  »anstalt,  en.  spec.  [LS.s]  (jarg.)  som 
nedsæt,  betegnelse  for  arbejdsplads  ell.  skole. 
KLars.SF.197.  Bers.G.200.  -arbejde,  et. 
I)  [I.l]  t  egl.  bet.  VSO.  økonomisk  var  Slave- 
arbejde i  Plantager  sikkert  Uge  saa  rentabelt 
som  frit  Aiheide.VerdenGD.lv, 1.123.  2)30 
(dagl.)  overf.:  groft,  haardt  ell.  uselvstændigt  ar- 
bejde. Moth.S478.  det  bliver  et  Sclave-Arbeide 
endogsaa  ret  at  forklare  hvad  Navnene  vil  si- 
ge.Kraft.(KSelskSkr.III.219).  Uhrskov.Folk. 
(1925).124.  (S  -baand,  et.  (jf.  -binde  samt 
-kæde,  L  -lænke;  især  billedl.).  *Mig  Vellyst, 
Ære,  Rigdom,  Lykke  |  Ei  binde  skal  i 
Slavebaand.  JacoW.S'A:r.i46.  ♦Med  Nød  han 
(o:  den  af  saracenerne  fangne  kong  Erik)  fik 
sin  Haand  |  Ved  Hjælp  af  gvldne  Nøgler  |  m 
Løst  ud  af  Slavebaand.  Winth.HF.260.  Ploug. 
NS.179.  -binde,  v.  (jf.  -baand,  II.  -lænke; 
især  to)  binde  som  en  slave;  berøve  friheden; 
trælbinde;  især  billedl.  Engelskmænds  Tro  og 
Samvittighed  .  .  lader  sig  (ikke)  beherske 
uden  ved  at  slavebinde  baade  Haand  og 
Fod  og  Mund  og  Ven.Grundtv.HVIII.405. 
AndNx.FL.114.  \\  især  i  perf.  part.  brugt  som 
adj.  'En  Penge-Puger  .  .  |  Der  Slave-bunden 
gaaer  i  Gierighedens  Lænke.  Anti-Spectator.  io 
99.  Blikkene  (var)  slavebundne  af  den  ranke 
Skikkehe.AKohl.RN.118.  det  er  et  Misgreb 
.  .  at  give  hidtil  slavebundne  Mennesker  (0: 
negrene  paa  de  vestindiske  øer)  den  fuld- 
komneste Frihed.  Danrtebrog.**/*1905.1.sp.6. 
-daddel,  en.  T  frugten  af  Balanites  ægyp- 
tiaca  Delile  (brugt  som  føde  for  slavetrans- 
porter). Nytteplanter. 221.  -diamant,  en.  T 
vandklar,  hvid  topas  (der  sælges  som  diamant). 
Hinnerup.Juv.333.  VareL.*779.  -Arakgt^  en.  w 
især  (foræld.)  til  I.  Slave  2,  om  den  halvt 
graa,  halvt  brune  ell.  røde  dragt,  som  fæst- 
ningsslaveme  bar.  Lund.ED.156.  LovLPet. 
V.576.  billedl.:  Rigsdagstidendens  Stenograf- 


Dansk  (iklæder)  alle  Taler  en  ensformig  graa 
%\s^\edia^.EHenrichs.MF. 1.302.  -dæk,  et. 
(foræld.)  særligt  dæk  paa  slavetransportskib, 
hvor  slaverne  var  sammenstuvet.  Forordn.*/i 
1835.§14.  -foged,  en.  person,  der  har 
opsyn  med  slaver.  I)  til  I.  Slave  1.  VThist. 
B.30.  Søiberg.KK.II.157.  2)  (jf.  -gevaldi- 
ger,  -sergent,  -vogter;  foræld.)  til  I.  Slave  2. 
MR.1784.963.  PalM.(  1909). 1.213.  3)  (jarg.) 
billedl.  (jf.  1.  Slave  3),  om  (tyrannisk  eU. 
striks)  overordnet  funktionær,  arbejdsformand 
olgn.  LokomotivT. 1923.107. sp.2.  EMortens. 
H.62.  -fra,  et.  (til  I.  Slave  2  og  II.  Frø  2; 
maaske  efter  fr.  graine  de  bagne,  af  graine, 
frø,  og  bagne,  slavefængsel;  jf.  Bøllefrø; 
foræld.)  vordende  „slave";  forbryderspire; 
uvorn  knægt  ^„Skjeldsord  til  en  opvozende 
kbhvnsk.  Gadedreng".  Z^mn.;.  jeg  er  ret  for- 
nøiet  med  ham  (0:  min  dattersøn).  Ganske 
Slave-Frø  er  han  ikke.HCAnd.TB.III.56 
(jf.  smst.1.25).  Tænk  paa,  at  dette  Barn 
sandsynligvis  er  et  Slavefrø,  der  vil  lønne 
din  Godhed  med  sort  Utaknemlighed !  Thorn 
La.DelyseNætter.(  1875). 111.  Schand.SF.131. 
-fængsel,  et.  især  (foræld.)  til  I.  Slave  2. 
♦Ltksalighed  er  i  din  egen  Magt  |  Paa  Konge- 
trone og  i  Sl&yefængsel.Blich.(1920).V25. 
VSO.  Slavefængslet  i  Citadellet.  MR.1854. 
263.  t  -gevaldiger,  en.  slavefoged  (2). 
MR.1785.32.  Penia.1807 .47 .  -haler,  en. 
{fra  holl.  slavenhaler;  sidste  led  til  hall.  halen, 
hente  (jf.  II.  hole^;  foræld.)  skib  ell.  person, 
der  transporterer  slaver  (1).  DMdskr. 1859.1. 
267.  Under  Lugerne  laa  187  Negere!  Skibet 
. .  var  Slavehaler.  VoHVærn.1938.262.  -han- 
del, en.  handel  med  slaver.  LTid.1726.689. 
♦Danmarks  Konge  var  den  første  Konge,  | 
Som  hævede  den  lede  Slavehandel.  T^iar. 
PB.58  (jf.  Forordn.'*/,1792).  Skibe  .  .  som 
drev  Slavehandel.  Kofoed-Hansen.L.138.  Axel 
Møller. Folkereiien.U.(  1933). 360.  \\  hvid  sla- 
vehandel, handel  med  slaver  af  hvid  race; 
i  videre  anv.,  dels  (tidligere)  m.  h.  t.  det  for- 
hold, at  laridgreven  af  Hessen  (for  penge) 
overlod  engkendeme  sine  undersaatter  tH 
militærtjeneste  i  den  amerikanske  frihedskrig. 
Bagges.DVIX.24.  POBrøndst.B.lOl.  jf.  Blich. 
(1920).X.202.  dels  (jf.  Kvindehandel  S)  om 
handel  med  kvinder  af  hvid  race  til  utiigt. 
Bek.Nr.57ytl905.  man  kalder  hende  et  af 
de  her  Ofre  for  den  hvide  Slavehandel. 
AndNx.U.102.  Tilsk.l929.II.168.  -hand- 
ler, en.  (jf.  -kræmmer;  person,  der  handler 
med  slaver.  Biehl.(Skuesp.I II ,5.24).  Chundtv. 
BrS.307.  SvClaus.ER.22.  \\  om  skib,  der 
fragter  slaver;  slaveskib.  (krydserens)  Baade 
bordede  nu  Slavehandleren,  som  var  for- 
ladt af  sin  Besætning.  Fædrel.l853.54.sp.3. 
II  hvid  slavehandler,  person,  der  driver 
^hvid  slavehandel",  handler  med  kvinder  til 
brug  for  prostitutionen  (ell.  staar  i  en  saadan 
persons  tjeneste).  Tilsk.l929.II.169.  de  her 
hvide  Slavehandlere,  der  lever  af  at  sælge 
unge  Piger  til  .  .  saadan  Hose  i  Sydamerika. 


26* 


391 


Slaveherre 


ISlavepisk 


392 


KMich.Mor.(1935).23.  -herre,  en.  (I  Ir.) 
I)  [I.l]  person,  der  er  herre  over,  ejer  af  slaver. 
VSO.  MO.  LMoltke.OT.423.  2)  (jf.  I.  Slave 
3)  tyrannisk  hersker.  OGuldb.VH.I.1063. 
-hns,  et.  hus,  hvor  slaver  har  deres  opholds- 
sted. I)  (nu  1.  hr.)  til  I.  Slave  1.  LTid.1726. 
67 8 (om  forhold  i  Algier),  jf.:  Herren  .  .  har 
ført  os  .  .  op  af  Ægypten  af  det  Slave-Huus. 
Jos.24.17 (Lindberg).  2)  (jf.  -fængsel,  Fange- 
hus; foræld.)  til  I.  Slave  2.  MR.1741.766.  lo 
1821.29.  -jagt,  en.  (jf.  -jæger;  jagt  paa, 
forfølgelse  (af  undvegne  slaver  ell.)  af  men- 
nesker, som  man  vil  gøre  til  slaver.  VSO. 
spaniernes  slavejagter  på  de  Canariske  Øer. 
Tilsk.l938.II.41.  -Jæger,  en.  person,  der 
driver  slavejagt  som  erhverv.  Molb.NTidsskr. 
11.68.  Søiherg.KK.11.157.  -karl,  en.  (jf. 
I.  Slave  4  samt  -frø,  -tamp,  -tøs;  jarg.)  som 
nedsæt,  (ell.  spøg.)  personbetegnelse  (navnlig 
i  tiltale),  sikke  dog  en  Slavekarl,  den  Stor-  20 
honde.Skjoldb.PL.il. 170.  Jeg  ved  nogle  an- 
dre lystige  slavekarle,  der  hverken  frygter 
Gud  eller  rcåg.  Hjortø. Fa. 89.  Hvad  har  Du 
saa  taget  Dig  for.  Din  Slavekai?  Bwc/i/i.S'P. 
31.  -kasete,  en.  I)  (foræld.)  til  I.  Slave  1, 
om  (internationalt)  fond  til  løskøbelse  af 
kristne  slaver.  Slange.ChrIY.968.  VSO.  2) 
(foræld.)  til  I.  Slave  2 :  fond  ell.  konto,  hvoraf 
udgifterne  til  slavernes  bevogtning  og  under- 
hold udredtes.  HistMKbh.3R.III.56.  3)  (jf.  30 
I.  Slave  3;  ^,  jarg.)  skib,  hvis  menige  besæt- 
ning maa  arbejde  haardt  og  faar  en  daarlig  be- 
handling, en  Slavekasse  af  en  Damper.  Ose 
Jens.IN.3.  -kirke,  en.  (i  best.  anv.)  egl.  om 
kirken  for  fangerne  paa  Bremerholm  (jf.  Hist 
Tidsskr.6R.III.689);  overf.  (spøg.),  om  Stu- 
denterforeningens bygning  paa  Gammelholm  i 
sidste  halvdel  af  19.  aarh.,  som  fejlagtigt  antoges 
at  være  den  gamle  fangekirke  (se  Dumrei- 
cher.StudenterforeningensHist.I.(1934).340f.).  40 
AHenriques.SD.128.  -klippe,  v.  [1.2]  klippe 
haaret  som  paa  en  slave,  en  tugthusfange  (0: 
ganske  tæt);  næsten  kun  i  perf.  part.  brugt 
som  adj.  Esm.1.78.  den  høje  .  .  Isse  (0:  paa 
en  tugthusfange)  var  slaveklippet.  JFJens. 
MD.ii.  -kognak,  en,  (jf.  -rom  osv.; 
jarg.)  tarvelig  kognak.  maa  vi  faa  Kaffe  med 
Rom,  —  hører  De  Rom!  Vi  skal  ikke  ha'e 
Slavecognac.  MaglPet.F. 11.112.  Rønberg.OK. 
58.  -kontrakt,  en.  (nedsæt.)  kontrakt,  50 
hvorved  den  ene  part  kommer  i  et  ufrit,  yd- 
mygende forhold  til  den  anden;  haard,  yd- 
mygende kontrakt,  han  .  .  kunde  (ikke)  over- 
holde de  Slavekontrakter,  hvormed  hun 
havde  bundet  hans  HænåeT.GyrLemche.S. 
111.33.  -krig,  en.  (hist.)  spec.  dels  om  nogle 
tlaveopstande  paa  Sicilien  i  oldtiden  (Conv 
Lex.XV.239.  Sal.*XXI.745),  dels  om  nogle 
uroligheder,  der  opstod  i  Jylland  i  1848,  da 
der  udbrød  rygter  om,  at  slaverne  (1.2)  i  Rends-  eo 
borg  var  blevet  sluppet  løs  (se  LønborgFriis. 
Denjy.Slavekrig.(1898).  Feilb.).  -kræm- 
mer, en.  (foræld.)  d.  s.  s.  -handler.  Cit. 
1745.(HistTidsskr.lOR.IV107).  HOreensteen. 


Udv.Digte.(1898).86.    -kyst,    en.    I)    (jf. 

Negerkyst  samt  Kyst  sp.l052^*^;  foræld.) 
i  best.  f.,  om  (del  af)  Guineakysten,  hvorfra 
udskibningen  af  negerslaver  tidligere  fandt 
sted.  ConvLex.XV241.  DetW.Aarhundrede. 
IV(1921).6.  2)  (jarg.,  1.  br.)  overf.  (jf.  I. 
Slave  S),  om  sted,  hvor  man  lever  under  tvang 
ell.  arbejder  haardt.  her  kan  godt  trænges  tU 
lidt  Gemytlighed  paa  denne  Slavekyst. 
KLars.SF.43.  O  -kæde,  en.  d.  s.  s.  I.  -lænke ; 
især  hilledl.:  *Dog  klirred'  end  om  Bondens 
Fod  I  Den  tunge  SlBivekidsde.Rahb.PoetF.1.5. 
Gør  dig  til  min  Slavinde,  læg  selv  Slave- 
kæden om  din  B.a\s.JPJac.II.94. 

Slavel,  en.  se  Slagel. 

Slave-liv,  et.  (jf.  -tilværelse^  en  slaves 
liv;  især  (dagl.)  overf.,  om  haard,  ufri  til- 
værelse med  strengt  arbejde,  mit  trivielle 
Slaveliv  (som  elev)  paa  Kunstacademiet. 
Drachm.BF.49.  Straks  efter  Konfirmationen 
var  Frits  gaaet  til  Søs  og  sejlede  i  nogle 
Aar,  men  „det  var  et  Slaveliv",  fortæller 
lian.  K  Lars. SF. 90.  I.  -lænke,  en.  (jf. 
-baand  osv.;  især  CpJ.  Holst.IL154.  til  I. 
Slave  2:  PalM.(1909).I.225.  \\  især  billedl., 
navnlig  i  udtr.  for  (politisk)  underkuelse. 
før  vi  (0:  franskmændene)  ved  en  Trones 
Fod  I  paa  ny  skal  Slavelænken  bære,  |  før 
skal  vi  dø.PAHeib.US.588.  bryde  Sl&ve- 
\ænkeTne.EmilRasm.BH.45.  II.  -lænke, 
V.  (jf.  -binde;  1.  br.)  især  i  perf.  part.  brugt 
som  adj.  *Du  taaler  ej  |  at  være  slave- 
lænket  for  bestandig  |  til  Jordens  |  den  tunge 
klamme,  golde  Yiili'lighed. JakKnu.Va.l08. 
-marked,  et.  (jf.  -torv;  marked,  hvor  slaver 
falbydes.  Reiser. 1 1. 534.  Søiberg.KK.II.157. 
-moral,  en.  se  u.  Moral  1  slutn.  -mærke, 
et.  I )  (jf.  -stempel ;  1.  br.)  mærke,  der  betegner 
en  person  som  slave  (I.l  ell.  2);  overf.  (m.  h.  t. 
jødernes  stilling):  *Herre! . .  Du,  som  brændte 
Slavemærket  paa  (Sem)  og  paa  hans  Slægt  | 
For  en  ringe  ^]s.y\d\Goldschm.RE.41.  2) 
(jarg.,  sj.)  om  pengeseddel.  En  Gang  tafte 
jeg  en  Pung  mæ'  lidt  over  tre  grønne  Hun- 
drejekronesedler  i,  rigti'  kønne  Slavemær- 
ker, li'e  fra  Nasjonalbanken  aWillHans. 
NT.13. 

Slaven-land,  propr.  ['slaJv(8)n-]  ^Skla- 
ven-,  PKierkegaard.  HelmoldsSlavekrønike. 
(1881).7).  (ty.  t  s( c)la venland ;  dannet  til  ty. 
(flt.)  s(c)laven,  slaver,  ell.  (snarest)  efter  mlat. 
S(c)lauonia  (sml.  Sclauia,  se  fx.  Saxo.Gesta 
Danorum.I.(1931).595),  ænyd.  S(c)lauonien 
(Kalk.V.923.  ASVedél.Saxo.(1575).30),  Scla- 
uen  (Huitfeldt.DanmarckisRigisKrønnicke.I. 
(1603).106),  til  mlat.  s(c)lauus,  se  I.  Slave, 
Slaver,  I-II.  slavisk;  næsten  kun  hos  Grundtv.) 
slavernes  land;  spec.  om  det  af  slaviske  folk 
beboede  omraade  ved  Østersøen;  Venden. 
Grundtv.Saxo.I.267.III.132. 

Slave-pisk,  en.  (især  (3)  pisk,  brugt  til 
at  tugte  slaver  med;  billedl.:  Schand.SD.69. 
man  (0:  en  forfatter)  var  jo  sin  egen  Herre 
og  raadede  selv  for  sin  Tid  uden  at  have 


893 


SlaTepisker 


Slavesind 


894 


nogen  Slavepisk  over  Nakken.  KLars.Ci.238. 
-pisker,  en.  især  (jarg.)  uegl.,  fx.  om  ener- 
gisk og  streng  (skrap)  arbejdsleder,  (skol.)  ty- 
rannisk skolelærer  olgn.  CReiserer.EnSergent. 
(1891). 108.  -portTin,  en.  (jf.  -rom  osv.; 
jarg.)  daarlig  portvin,  -pnnch,  en.  (jf.  -rom 
08V.;  jarg.)  daarlig  punch.  Gadeordb.*  PARo- 
8enb.Erindringer.I.fl934j.64. 

I.  Slaver,  en.  ['sla'var]  (tidligere  ogs. 
Sklaver  (Sc(h)laver).  Oraah.PT.II.68.73.  {o 
PKierkegaard.  Helmolds  Slavekrønike.  (1881). 
12.  —  undertiden  Slav.  D&H.  jf.  best.f.  slaven. 
VilhThoms.(Dania.II.58)).  flt.  d.  s.  (PKier- 
kegaard.HelmoldSiSlavekrønike.(1881).3.  Saa- 
by.'') ell.  (i  nyere  tid;  jf.  Mikkels.Sprogl.161; 
1.  br.)  -e  (Glahder.Retskr.  Tilsk.1929.1.21. 
JohsBrøndst.DO.III.262.  jf.  Meyer.),  {ænyd. 
(flt.)  Slauer  ( Huitfeldt.DanmarckisRigis 
Krønnicke.l.(  1603). 106),  Sclauer,  sv.  slav,  eng. 
slav,  ty.  slave,  slawe  (^  ogs.  sclave,  schlav(e)  20 
ofl.),  fr.  slave,  mlat.  s(c)Iauu3  (se  fx.  Saxo. 
GestaDanorum.I.  (1931).595);  egl.  sa.  ord  som 
I.  Slave  (s.  d.),  jf.  II.  slavisk,  Slave-  3  samt 
Slavenland  ||  jf.  i  sa.  bet.  (nu  kun  (geogr.) 
om  beboer  af  den  jugoslaviske  provins  Sla- 
vonien:  NordConvLex.Y310):  Slavonier. 
ASVedel.Saxo.(1575).51.  Slaver  eUer  Scla- 
vonier.  LTid.  1738. 378.  Grundtv.  HY  III.  28. 
SlakyoJieT.NordConvLex.Y307.  til  mlat.  S(c)la- 
uonia,  se  u.  Slavenland)  tsær  i  flt.,  som  beteg-  30 
nelse  for  en  folkestamme,  der  bebor  store 
dele  af  Øst-  og  Centraleuropa  og  omfatter 
bl.  a.  russere,  polakker,  tjekkere  og  serbere; 
tidligere  spec.  (efter  Saxo)  om  de  slaviske  folk 
ved  Østersøen  (alm.:  Vender^.  *de  vakre 
voxne  drenge,  |  Kand  i  leding  gaa,  |  Mod  de 
Tydske,  Slaver,  Vender,  |  Hvort  mand  dem 
paa  tog  hensender.  LKok.(PSyv.Viser.(1695). 
584).  de  Danske  Kongers  Titul  .  .  nemlig  de 
Slavers  Konge,  hvilken  siden  blev  forvandlet  40 
til  de  Yenders.  Holb.DH.I.276(jf.  smst.236). 
den  føromtalte  S\aLyer.Grundtv.Saxo.III.339. 
Rask.Udv.I.159.  En  Elh-Sl&weT. HolgPed.SN. 
48.  Han  spillede  som  de  Slaver  spiller,  hver 
Tomme  af  Rummet  fyldte  han  med  Som- 
mernat og  Syrener.  JacPaiudan.(S'.207. 

n.  Slaver,  subst.  se  Slabber. 

Slaveri,  et.  [sla(')v8'riJ]  (i  18.  aarh.  ogs. 
Sklaver!  (Sclaveri).  Cit.l704.(KbhDipl.VII. 
721).  JRPaulli.N.65.  vAph.(1764)).  flt.  (1.  50 
br.)  -er  (se  «.  bet.  2).  {ænyd.  sclaverj;  vel 
fra  ty.  sklaverei  (nt.  slaverij^;  til  I.  Slave 
(ell.  vbs.  til  II.  slave^)  I)  (jf.  I.  Slave  1  samt 
Negerslaveri^  det  at  være  (arbejde  som) 
slave  ell.  (nu  især:)  det  at  holde  slaver, 
det  at  anvende  slaver  til  udførelse  af  vis- 
se arbejder;  trældom,  (tidligere  navnlig  i 
forb.  som  komme,  geraade,  (bort)føre  i  slaveri, 
sælge  til  slaveri,  flygte,  (for)løse  fra  slaveri, 
frelse,  undkomme  af  slaveri  olgn.).  Pflug.  io 
DP. 581.  min  eeniste  Leonora  .  .  blev  bort- 
ført i  Slaverie  udi  hendis  spæde  A&r.  Uolb. 
Didr.1.8.  (jødernes)  Frelse  af  det  Ægyptiske 
&la,yeiie.  Ruge.FT.262.  Slaveriet  hos  de  gamle 


Folk.  Madv.RS. 1. 171.  1794  vedtog  .  .  Kon- 
ventet at  afskaffe  Sla.yenet.FolkHist.VI.597. 
2)  (foræld.)  det  at  være  slave  (2);  strengt 
strafarbejde;  spec.  (indtil  midten  af  19. 
aarh.):  det  at  arbejde  i  jærn  paa  Bremerholm 
ell.  en  fæstning  (i  officielt  spr.  alm.:  Fæst- 
ningsarbejdej.  At  hensættes  til  offentlig  Ar- 
beide  eller  Sla,yene.  N0rreg.Privatr.IY66.  jeg 
var  bleven  dømt  til  Slaverie  paa  Galleierne. 
Bagges. NK. 357.  den  Skyldige  (vilde)  ikke 
blive  henrettet,  men  slippe  med  Slaveri  for 
\Åy&t\d.Gylb.X.281.  *De  store  Tyve  slipper 
fri,  I  de  største  gaar  i  Liberi,  |  men  Fattig- 
folk faar  Slaveri  |  blot  for  en  sølle  Rus. 
LCNiels.YLM.12.  Feilb.  ||  ogs.  m.  overgang 
til  konkr.  bet.  (ofte  i  best.  f.),  om  de  steder 
(Bremerholm,  Kastellet  og  visse  andre  fæst- 
ninger), hvor  fangerne  arbejdede  og  havde 
nattekvarter  (især  i  forb.  som  være,  komme  i 
slaveriet^.  Skulde  jeg  hielpe  til  at  bringe 
Landsvig  i  Slaveriet  (2.udg.(1827):  Forbed- 
ringshuset^. OJu/s.GD.iOO.  Hans  Fader  gaaer 
. .  i  Jern  i  Kjøbenhavns  S\3iyene.Sibb.II.230. 
komme  i  Slayeriet.  JYJens.IY112.  i  flt.:  de 
nuværende  Slaverier  i  Fæstningerne  Kiøben- 
havn  .  .  og  Rendsborg.Mi2.iS4i.79.  3)  (jf. 
I.  Slave  3;  overf.  anv.  af  Slaveri  l(-2)^  (det 
at  være  i  en)  ufri,  underkuet  stilling, 
hvor  man  maa  arbejde  haardt  for  andre,  maa 
finde  sig  i  at  blive  hundset  osv.;  ydmygende, 
fornedrende  afhængighed  af  personer  ell. 
forhold.  *Ach!  vidste  du,  som  gaaer  i  Syn- 
dens Lenke,  |  Hvor  haardt  det  er,  det  Satans 
Slaverie. Brors.ii4.  *Han  (o:  bonden)  leer, 
fordi  I  Hans  Slaverie  |  Skal  endes  med  sin 
Frugtbarhed  |  I  Yied.Stub.68.  *Jeg  har  ei 
giort  min  Villie  frie  |  For  Lidenskabers  Sla- 
verie./Storm.iSiJ.iSS.  *De  lade  som  de  tror, 
at  han  (0:  kongen)  in  te  mer  er  fri,  |  Og 
selv  vil  de  dog  ha'e  ham  i  det  tydske  Slaveri. 
PFaber.YY.4.  \\  (sj.)  om  slavisk  efterlig- 
ning af  noget,  høj  grad  af  uselvstændighed. 
Efterabeise,  Slaverie,  Mangel  paa  Origina- 
litet og  Selvstændighed.  Bagjes.Z/./.95. 

Slave-ring,  en.  (1.  br.)  jæmring,  som 
omslutter  en  slaves  hals,  arm  ell.  ben;  især 
billedl.  ell.  i  sammenligning.  ♦Naar  en  Som- 
merfugl har  mistet  Vingen,  |  Lænkebunden 
som  i  Slaveringen  |  Kryber  den.  Winth.X.26. 
(spøg.)  om  vielsesring:  Pol."/il940.Sønd.lO. 
sp.4.  -rom,  en.  (jf. -kognak,  -portvin,  -punch, 
-toddy;  jarg.)  tarvelig  rom.  ♦Skillings- 01  og 
Vand,  I  Jeg  (0:  en  foregiven  mulat)  nægter 
ikke  ibland'  |  Noget  deri  de  kom,  |  De 
kaldte  for  SlayeTom.Rochefort&Wolff. Manden 
fraSydcarolina.  (overs.  1863).  6.  -  sergent , 
en.  [1.2]  (jf.  -foged  2  osv.;  foræld.)  person 
(underofficer),  der  havde  opsyn  med  slaverne. 
PalM.IL.II.363.  Davids.KK.23.  -sind,  et. 
(jf.  I.  Slave  3  samt  -aand,  -sjæl;  O,  nu  I.  br.) 
slavisk,  fejgt,  frygtagtigt  sind;  mangel  paa 
selvfølelse,  frihedsaand  osv.  *Feige  Hierter, 
Slavesind.  Tuiiin.i.iOi.  den  frie  Borgeraand 
forvandledes  til  modløst  og  dorsk  Slavesind. 


396 


SlaTesjæl 


slavisk 


396 


Engelst.Forsv.318.  Draehm.HI.lll.  -sjæl, 
en.  (jf.  -aand,  -sind^  slavisk  sjæl;  person  der 
har  en  lav,  slavisk  karakter  (jf.  Sjæl  6.2^. 
*En  Slaves j el  kan  ikke  Høihed  skatte! 
Holst.  (KbhPost.  1833. 381).  AndNx.  PE.  III. 
110.  hvis  man  ikke  er  en  gemen  Slavesjæl, 
kan  man  ikke  lade  sig  træde  paa  Aar  efter 
A&T.TidensKvinder.*/itl930.22.  -skib,  et. 
(jf.  -haler  samt  -handlerj  skib  til  trans- 
port af  negerslaver.  Molb.HO.  Luften  var  10 
saaledes  (i  kahytten),  at  jeg  tydelig  kunde 
giøre  mig  Begreb  om  Negernes  Tilstand  paa 
et  Slsi\es\dh.  Hauch.Br.70.  HCAnd.SS.XII. 
186.  Søiberg.KK.II.157.  -stand,  en.  i)  (nu 
1.  br.)  den  tilstand,  stilling  at  være  slave  (I.l). 
OGuldb.VH.1.372.  *Du  min  Slavestand  mig 
mildner.  HCAnd.SS.XII. 263.  VSO.  2)  sla- 
verne betragtet  som  en  stand,  en  befolknings- 
klasse.  PNørlund.  Det  romerske  slavesamfund. 
( 1920). 58f. 64.91.  -stat,  en.  stat,  hvor  der  zq 
holdes  slaver;  især  (hist.)  m.  h.  t.  forhold  i 
Amerika  i  18.-19.  aarh.  NordConvLex.^V382. 
VerdenGD.IV, 1.174.  -stempel,  et.  (jf. 
-mærke  1;  1.  br.)  til  I.  Slave  2:  de  brænde- 
mærkede (slaver),  der  bar  Slavestemplet  ind- 
brændt paa  deres  Legeme.  APontoppidan. 
Kbh.'sgl.Volde.(1936).93.  -tamp,  en.  I)  (1. 
hr.)  nedsæt,  betegnelse  for  (skældsord  til)  en 
slave;  til  1.  Slave  3:  jeg  er  Deres  ydmyge  Sla- 
vetamp. VKorfitsen.EV55.  2)  (jf.  I.  Slave  4  30 
samt  Slave-karl,  -tøs ;  vulg.)  om  brutal  person 
ell.  som  nedsæt,  personbetegnelse  (skældsord) 
i  al  alm.  „Hold  Kæft,  Din  Slavetamp  I" 
raabte  den  blege  Soldat  rasende  (til  en  kam- 
merat). KaiHolb.FC.Y210.  I  Slavetampe,  der 
spærrer  Dyr  inde.  Søiberg.KK.1. 44.  -til- 
værelse, en.  (jf.  -My).  „jeg  tager  min 
Afsked  og  udvandrer  til  Amerika,  blev  .  . 
den  simpleste  Daglejer,  tjente  Penge  og  af- 
betalte min  Gæld".  „Men  lønner  det  sig  at  40 
føre  en  saadan  Slavetilværelse?"  ZaiffoZft, 
FC.II.59.  -toddy,  en.  (jf.  -rom  osv.;  jarg.) 
tarvelig  (rom)toddy.  NMøll.K.136.  NatTid. 
'''■,1903.Aft.l.sp.2.  -torv,  et.  (jf.  -marked; 
foræld.)  torv,  hvor  slaver  falbødes.  JohsBoye. 
III.32.  -tøs,  en.  (jf.  -karl,  -tamp  samt  I. 
Slave  4;  vulg.,  1.  br.)  som  skældsord  til  en  ung 
pige:  IAndskovHans.NH.238.  -vogter,  en. 
(jf.  -foged,  -gevaldiger,  -sergent^  person,  der 
har  opsyn  med  slaver  /"LI  ell.  2).  Molb.HO.  50 
MR.1849.388. 

ISlavinde,  en.  [slav'ena,  sla'vena;  sj. 
slau'ena]  sml.  Slåfinde.  Moth.8478.  Cf  Sklay- 
inde  (Scla vinde).  vAph.(1759)).  ftt.  -r.  {ænyd. 
sclavind(e),  ty.  sklavin;  til  1.  Slave;  jf. 
Kvindeslave  1)  kvindelig  slave.  I)  til  1. 
Slave  1.  Sliige  Ord  er  større,  end  en  Herre 
kunde  tale  til  sin  ^\di\-lnde.Holb.HP.III.10. 
*sex  I  Unge  deilige  Slavinder  til  at  følge 
hendes  Yied.Oehl.PSkr.il. 219.  hendes  Skøn-  eo 
hed,  der  var  af  en  Slavindes  ubevogtede 
Yppighed  og  ydmyge  Ynde.  JPJac.1 1. 184. 
lad  dem  sælge  hende  som  Slavinde.  ZMunfc. 
El. 74.    2)   (sj.;  jf.:    „urigtigt". Levin.;    til 


I.  Slave  3.  troer  han  mig  .  .  en  saadan 
Slavinde  af  hans  Egensindighed. /n^.F/S'. 
III.82.  jeg  veed,  at  Du  ikke  er  Slavinde  af 
Moden.CKMolb.(FædreU843.sp.9266).  \\  (jf. 
I.  Slave  3.3  samt  hvid  slavehandel  u.  Slave- 
handel; jarg.,  spøg.:)  Olga  havde  opgi- 
vet at  gaa  Kontorvejen,  det  var  at  sælge 
sig  selv  som  hvid  Slavinde,  erklærede  hun. 
ORung.PS.86. 

I.  slavisk,  adj.  [^sWwisg]  ogs.  (gldgs.): 
['sla'visg']  jf.  SvGrundtv.  CFBruun.OmAk- 
centen.(  1885). 9-10.  (i  18.  aarh.  ogs.  sklavisk 
(sclavisk).  Gram.Nucleus.1641.  vAph.(1759). 
Ew.(1914).1.213).  (ty.  sklavisch  (f  slavisch); 
til  I.  Slave;  jf.  H.  slavisk  samt  slaveagtig) 
I)  f  om  person:  som  er  slave  (LI);  ufri. 
disse  naturlige  Børn  .  .  vare  hos  de  Gamle 
Romere  de,  som  vare  fødde  af  Slaviske 
Fruentimmer.  LTid.i756.i65.  2)  (især  UJ; 
jf.  I.  Slave  3;  som  minder  om  ell.  passer 
sig  for  en  slave;  navnlig  om  (karakter)- 
egenskab,  væsen,  handlemaade  olgn.  Moth.S 
478.  det  (er)  ingenlunde  Tegn  til  Slaviske 
Gemytter  at  give  sig  under  en  Eenevolds 
'RegieTing.Holb.NF.II.67.  *Jeg  ret  nok  kal- 
der dig  fey,  slavisk  og  iors&gt.Graah.PT.II. 
46.  slavisk  Frygt.  Horreb. 1 1. 435.  han  har  en 
slavisk  karakter  j  han  besidder  for  megen 
Beskedenhed,  som  falder  lidt  i  det  slaviske. 
HHans.PD.13.  f  slavisk  samvittighed, 
samvittighed,  der  er  under  indflydelse  af  liden- 
skaberne (og  derfor  er  ude  af  stand  til  at  reagere 
rigtigt)  (jf.  fri  samvittighed  u.  Samvittighed 
1.2).  Eilsch.Term.l9.  Nørreg.Naturr.73.  \\ 
(nu  1.  br.)  om  samfund,  folk,  der  lever  (finder 
sig  i  at  leve)  under  en  tyrannisk  regering.  Et 
Selskab  (0:  samfund),  som  lever  under  fæl- 
les Tyrannie  og  Trældom,  kaldes  et  Slavisk 
Selskab.  Mossin. Term. 386.  Den  danske  Na- 
tion vil  da  altid  blive  et  slavisk  Folk  og 
krybe  for  Foden  af  den  mægtige.  PAHeib. 
US.273.  II  (nu  sj.)  om  handling,  virksomhed: 
som  kræver  haarde  anstrengelser,  strengt  ar- 
bejde; møjsommelig;  træls;  trælsom.  Hvert 
Blad  derudi  (0:  Bayles  skrifter)  viser  en 
u-endelig  og  fast  slavisk  Læsning.  Holb.Ep.I. 
190.  (han)  vidste  at  bevogte  mine  Sæder 
ubedærvede,  især  ved  en  uafbrudt  Virk- 
somhed, der  dengang  undertiden  forekom 
mig  slawisk.PNNyegaard.S.ll.  \\  som  adv. 
( Pythagoras' )  Disciple  .  .  omgikkes  langt  fra 
ikke  saa  slavisk  med  deres  Lærere.  Eilsch. 
Philhist.105.  Mændene  (0:  i  Danmark  i  old- 
tiden) .  .  have  (ikke)  behandlet  gode  Koner 
slavisk,  men  snarere  med  Agtelse  og  Mild- 
hed. Engelst.Qvindekj.199.  Du  maa  slavisk 
udføre  alle  mine  Bei&linger.  Ploug.Sylv.83. 
3)  som  nøje  holder  sig  til,  efterligner 
en  anden  ell.  noget  andet  (navnlig  m.  h.  t. 
litterær  ell.  kunstnerisk  frembringelse),  (en) 
Oversættelse,  som  ved  en  slavisk  Tvang 
bindes  nøye  til  alle  Ord  og  Talemaader  udi 
Originalen.LTid.i752.i3(?.  disse  slaviske  Nød, 
der  troe  at  sætte  sig  ved  Siden  af  en  stor 


397 


slavisk 


sleben 


398 


Mand,  naar  de  efterabe  hans  Grimaser. 
JBaden.Gram.169.  (oversættelsernes)  slaviske 
Efterabeise  i  at  felge  Wnlg&t&.Molb.B.W. 
(hun  kunde)  klæde  sig  smagfuldt  uden  sla- 
visk at  følge  taabeligt  skiftende  Moder. 
Reumeri.SO .31 .  slavisk  Efterligning.  JLHeift. 
(JClausen.Verden8-Litt.hist.I.(1901).319). 

IL  slavisk,  adj.  [isla^vissr]  (tidligere 
ogs.  sklaylsk  (sc(h)lavisk).  Graah.PT.11.61. 
P  Kierkegaard.  Helmolds Slavekrønike.  (1881).  lo 
9).  {ænyd.  s(c)lavisk,  ty.  slavisch,  slawisch 
(t  ogs.  sclavisch),  mlat.  sclanicus  (se  fx.  Saxo. 
GestaDanorum.I.(  1931). 595);  adj.  til  I.  Sla- 
ver (ell.  til  mlat.  Sclauia,  se  u.  Slavenland^  || 
sml.  (til  Slavonien,  se  u.  Sla venland j  t  sla  vo- 
nisk.  1.  oldslavisk  (kirkeslavisk).  Kalk.III. 
801.Y929.  Rask.Udv.1.136.  2.  slavisk  i  al  alm. 
Kalk.V.923.  MO.I.ii.  jf.  ty.  f  schlavonisch, 
eng.  slavonian)  adj.  til  I.  Slaver  (Slav);  tid- 
ligere spec.  (efter  Saxo)  m.  h.  t.  de  slaviske  m 
stammer  ved  Østersøen:  vendisk.  (Rugens  ind- 
tagelse er)  den  fornemmeste  Hændelse  udi  den 
Slaviske  Historie,  hvorved  den  Historieskri- 
ver Helmoldus  ender  sin  Slaviske  Krønike. 
Holb.DH. 1.235.  Grundtv.Saxo.il  1.71.  de  sla- 
viske STpTog.Rask.Udv.I.145.  Slaviske  Melo- 
dier. Thor  La.  Fjerne  Melodier.  (1902).  18.  der 
tales  sklavisk.  P Kierkegaard.  HelmoldsSlave- 
krønike.(1881).9.  Det  slaviske  i  deres  Blod 
havde  langt  Overtaget  over  det  sindig-dan-  30 
ske.  EChristians.NT.13. 

Slavisk-hed,  en.  (nu  1.  hr.)  det  at 
være  slavisk  (1.2).  CColb.(Rahb.Min.l794.I. 
123).  (professorer,  der  søgte  at)  holde  den 
Studerende  i  en  Slags  Slaviskhed  eller  despo- 
tisk Afhængighed.  Tauber.Dagb.106.  Lande, 
som  har  mødt  russiske  Agenter  med  den 
mest  udsøgte  Slaviskhed  og  største  Hjærte- 
lighed.  Madelung.Opbrud.(1909).22. 

Slavl,  en.  se  Slagel. 

Slavon(i)er,  slavonisk,  se  u.  I. 
Slaver,  II.  slavisk. 

Slavver,  subst.  se  Slabber. 

I.  Sleb,  en.  se  Slev. 

II.  Sleb,  et.  se  Slæb. 
IIL  sleb,  prcet.  af  slibe. 
slebe,  V.  se  II.  slæbe. 
sleben,  part.  adj.  [■sle'b(3)n]  intk.  d.  s. 

(Eilsch.PhilBrev.323.  vAph.(1764))  ell.  (i 
rigsspr.  nu)  dels  (spec.  i  bet.  1)  slebet  (ogs.  io 
knyttet  til  subst.  af  fk.:  Skuesp.V.109),  dels 
(spec.  i  bet.  2)  slebent  (ogs.  i  bet.  1 :  Oehl.IX. 
127.  Hrz.Lyr.1.52).  \\  komp.  og  superl.  (i 
bet.  2)  i  alm.  ved  omskrivning  med  mere  og 
mest;  sjældnere  m.  bøjning:  komp.  slebnere, 
superl.  slebnest  (De  slebneste  Kavallerer  og 
Skønaander  flokkes  om  hans  Kof.JVJens. 
AS. 21 8.  Hørup  .  .  gjorde  Talen  til  den  sleb- 
neste Kunst.  Aakj.EE. 21).  (no.  slepen,  jf. 
SV.  slipad  (overf.:  øvet,  sikker,  forfaren  og  60 
listig),  ty.  geschliffen;  perf.  part.  af  slibe) 
I)  til  slibe  1(1-8).  I.l)  til  slibe  l.i,  om  skæ- 
rende redskab:  hvis  æg  er  behandlet  (især: 
gjort  skarp)   ved  slibning;  skarp(sleben). 


Moth.S489.  »Mangt  et  stærkt  og  fagert 
Sværd  |  Bragtes  nu,  med  sleben  Klinge. 
Oehl.PSkr.I.156.  »Min  Sabel  den  er  sleben,  | 
Jeg  véd,  den  er  krsih&t. PFaber.VVS.  Thor 
La.D.83.  jf.  bet.  I.2:  Redskaber  af  fint  til- 
hugget og  sleben  Y\mt.Tilsk.l938.n.208. 
II  t  sammenligninger.  *du  siger,  Nøden  drev 
dig  (0:  til  et  tyveri).  \  Nøden  er  et  slebent 
Sværd.  Hrz.Lyr.1. 52.  hans  graa  Øjne  glim- 
tede som  slebet  Ståa\.Schand.SB.116.  la)  til 
slibe  1.2,  om  (haardt)  stof  (marmor,  glas 
olgn.):  hvis  overflade  er  behandlet  (især: 
gjort  plan,  glat,  blank)  ved  slibning;  afglat- 
tet (ved  slibning);  poleret,  sleebet  Marmor. 
Holb.Ep.V*.91.  Prisen  paa  de  raa  Diamanter 
kan  langt  fra  ikke  sættes  i  Ligning  med  de 
Slebnes.  Hallager. 188.  *Jeg  (0:  havmanden) 
eier  under  Havet  saa  lystelig  en  Hal,  |  Du 
Væggen  finder  sleben  af  klareste  Krystal. 
Oehl.Digte.  III.  (1823).  144.  SvGrundtv.  FÆ. 
11.219  (se  u.  Krystal  3;.  Brandes.III.534(se 
u.  Krystal  i),  et  slebet  Hulspejl.  Meddfiytt. 
101.  1.3)  (fagl.)  til  sUbe  I.3,  spec.  om  træ- 
masse: (fint)  sønderdelt  ved  slibning. 
Sleben  Træmasse.  Op/B. '7.330.  ||  sleben 
sæbe,  sæbe  med  en  betydelig  tilsætning  af 
vand.  NordConvLex.V.483.  VareL.*753. 

2)  (jf.  sUbe  2.\)  overf.  2.1)  (jf.  skarp- 
sleben; t  rigsspr.  nu  vist  kun  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2.2;  ;'/. 
ogs.  poleret  u.  polere  2.2^  svarende  til  bet.  l.i, 
om  en  person(s  forstarid,  tænkeevne  olgn.): 
(tanke)klar;  skarp  (III.5.2-3).  Magneten 
.  .  bryder  .  .  de  meest  slebne  Hierner.  5uAm. 
11.62.  Skuesp.V.109.  \\  (jf.  bet.  2.2)  om  tunge: 
skarp  (IIL7.3);  hvas  (3.3).  hendes  Hoved- 
Passion  (er)  at  opholde  sig  over  alle  Men- 
nesker og  recenseere  dem  og  lykkelig  den, 
som  undgaaer  hendes  Tunge,  thi  den  er  got 
sXehen.HHans.PD.n.  2.2)  (jf.  afsleben  (u. 
afslibe  2),  behøvlet  (u.  behøvle^,  poleret 
(u.  polere  2.2^  og  usleben;  især  o)  svarende 
til  bet.  l.(l-)2,  om  en  person(s  væsen,  adfærd, 
udtryksform  osv.):  præget  af  en  udvikling  bort 
fra  en  (mere)  primitiv  (ligefrem,  plump)  be- 
skaffenhed og  af  en  (ved  livserfaring,  kultur, 
dannelse  erhvervet)  efter  forholdene  (omgivel- 
serne) afpasset  fremtræden,  udtryksform  olgn.; 
kultiveret;  dannet;  poleret;  nu  især: 
præget  af  finere  (selskabelige)  kredses  ydre 
form  (med  disses  særlige  krav  m.  h.  t.  optræden, 
omgang,  udtryksform  osv.);  som  har  (er 
præget  af)  politur  (4);  (fin,  klog  og) 
beleven;  galant;  ogs.  (jf.  bet.  2.1 ;  nu  sj. 
i  rigsspr.):  forfaren;  verdenserfaren; 
snild;  fiffig;  snedig;  underfundig  (jf. 
Leth.(1800).  FeiU).  UfF.).  *hun  sleben  er  | 
Og  veed  sig  i  Besøgeiser  |  Og  Selskab  vel 
at  s\dkke.Wadsk.59.  hans  Oprigtighed  .  . 
giør  ham  i  de  Slebnes  og  Poleredes  Øyne  til 
grov  og  vsLnkundig.Spectator.130.  Iver  for 
Sprogets  Opkomst  (kan  ogsaa)  forskaffe  os 
den  Ære  at  have  ligesaa  pyntet  og  rigt  et 
Sprog  som  andre  slebne  Yo\)L.JSneed.I.51. 


399 


Silebenhed 


»leg 


400 


en  gammel  Sømand,  der  ikke  har  Forstand 
paa  den  slebne  Verdens  fine  M&nerer.Gylb. 
XI.257.  en  intrigant  Person  og  sleben  Hof- 
mand. Bruun.(Falsteriana.48).  (hun  blev)  bit- 
ter mod  alle  .  .  men  alligevel  sleben,  krum- 
mende Ryg  over  for  dem.  KarlChristensen. 
Hverdagsbilleder. (1902). 82.  paa  Øen  Anholt 
(dukker  i  „Peder  Paars")  en  mærkelig  Per- 
son (op):  en  fordægtig  Fyr,  en  sleben  Hund, 
en  topmaalt  Hykler  og  Gavtyv  er  han.  lo 
HBrix.DD.62.  \\  nu  især  om  væsen,  optræden, 
udtryksform  olgn.  *Det  slebne  Væsen,  den 
galante  Tolitesse.Wadsk.4.  Tiden  og  den 
slebne  Leve-Maade  fører  det  ikke  meere  med 
sig  .  .  at  være  Helte  til  at  åiikke.  EPont. 
Men.II.50.  0rst.VI.66.  man  foretrak  en 
sleben  Form  og  forædlede  Følelser  for  Natur 
og  Lidenskab.  Brandes.IY29.  spec.  (jf.  bet. 
2.1 ;  nu  1.  br.)  i  forb.  en  sleben  tunge: 
*Saa  veed  en  Skalk  med  sleben  Tunge  |  20 
Folk  at  indbilde  tusind  Ting.  CFrim.AS. 224. 
Oehl.HK.(  1828). 227.  *Jeg  har  seet  den  store 
Digter,  |  Som  du  priste  mig  —  den  unge,  | 
I  hvis  Mund,  hvad  Folket  føler,  |  Lægges 
paa  en  sleben  Tnnge.  Aarestr.ED.115.  ||  om 
litterær  (afpudset,  kunstnerisk  udformet)  frem- 
stillingsform: Jeg  tænker  ikke  paa  at  levere 
en  sleben  Fremstilling  i  en  vis  litterær  Form. 
LKragballe.Minder.(1904).7. 

O  S!!»leb  en-hed,  en.  den  egenskab  ell.  30 
det  forhold  at  være  sleben  (2);  dannelse; 
belevenhed;  politur.  *I  reiser  omkring  nu  tU 
fremmede  Steder  .  .  |  For  at  lære  .  .  comme 
il  faut.  Politur,  |  Og  den  Slebenhed,  som 
blandt  fornemme  Personer  |  Blot  erhverves. 
Oehl.IX.27.  VSO.  AaDons.S.230. 

slebet,  perf.  part.  af  slibe  (og  intk.  til 
sleben/ 

I.  Sled,  et.  se  Slid. 

II.  sled,  præt.  af  slide. 
ISiede,  en.  se  I.  Slæde. 
sledet,  part.  af  slide. 
!§^Ied8,  en.  se  Slids,  stedse,  v.  se  II. 

slidse. 

I.  Sledsk,  en.  se  I.  Sledske. 

II.  sledsk,  adj.  se  slesk. 
I.  ISledske,  en.  ['slesga]  (nu  (i  bet.  1) 

alm.  (skrevet)  Sli(d)8ke.  ['slisga,  'slesga] 
MylErich.VJ.  49.  TeknMarO.  Feltarb.  82. 
ForstO.60.  jf.  FagOSnedk.  ogs.  Sledala  (Fisker.  50 
SøO.  jf.  FagOSnedk.)  ell.  (oftere)  Sli(d)sk. 
PoU'/itl889.B.2.sp.4.  LandmB.III.370.  Suen- 
son.B.U.22.  JesperEw.PF.148.  Feilb.  (nu 
næppe  br.:)  Sli(d)sken  (flt.  -er).  MilTeknO. 
263.  Kaper.  D&H.  f  Slæ8k(e).  Cit.l759.(St 
SprO.Nr.152.16)).  flt.  -r.  {ty.  (nt.)  schliesch 
(  Kluge.Seemannssprache.(  1911). 694)  ;maaske 
hørende  sammen  m.  ord  som  holl.  siede  (dim. 
sleetje,  dial.  sleeds,  glholl.  sleedse,  slese/ 
slæde,  sledske  m.  m.,  eng.  sledge,  slæde,  ty.  e'o 
schlitten  (dim.  schlittchen/  skede,  underlag 
til  at  glide  paa,  fender;  se  I.  Slæde ;  jf.  II.  sled- 
ske) 

I)  (især  0^  underlag  (af  skraatliggende 


planker,  brædder  olgn.,  ogs.  med  opstaaende 
sidestykker),  hvorpaa  noget  (tungt)  føres 
glidende  (ell.  rullende)  fra  et  sted  til  et 
andet  (lavere  ell.  højere  beliggende;  fra  ell. 
til  et  skib,  en  (jærnbane)vogn,  en  kælder- 
(hals)  osv.;  jf.  Ladesledske_^.  MilTeknO.263. 
Ved  Hjælp  af  Sledsker,  der  stilles  fra  Lugerne 
i  Overhuset  ned  imod  Jorden  ud  for  det 
Sted,  hvor  Prammene  ligge,  fires  Godset  ned 
i  disse.  Bardenfl.S0m.il. 142.  (der  kom)  tunge 
Vogne  kørende  (0:  til  havnen),  som  trængte 
sig  om  Slisken  for  at  blive  aflæssede.  Ponf. 
LP.VI.145.  I  Kælderen  var  Lageret.  Der 
laa  en  Slisk  op  ad  den  stejle  Trappe. 
'VBergstrøm.HN.104.  \\  ^  om  underlag,  hvor- 
paa et  fartøj  glider,  naar  det  føres  ud  i 
ell.  op  af  vandet.  MylErich.VJ. 49.  AndNx. 
PE.II.217.  jf.  bet.  2:  Sledsker.  Gamle  Rund- 
holter, der  lægges  langs  en  Slæbebeding 
ved  mindre  Skibes  Ophaling  paa  denne,  for 
at  Skibets  Kimning  kan  hvile  paa  dem. 
Harboe.MarO.  jf.:  Slidskeplankerne  er 
c.  12  Fod  lange  Planker,  hvoraf  de  2  anven- 
des ved  Broslagningen,  idet  de  lægges  tværs 
paa  Bredden,  saaledes  at  Flaaderne  kan 
skydes  ned  ad  disse  og  ud  i  Yandet.  Feltarb. 
74.  II  om  leje  (fals),  hvori  en  kulisse  for- 
skydes. Slæskerne  udi  Kielderen  som  Side- 
maskinerne (0:  sidekulisserne)  gaa  paa  ere 
blevne  smurt  med  Sæbe.  Cit.l7 59. (StSprO. 
Nr.152.16).  II  billedl.  ell.  i  sammenligning. 
Bjærgsiden  var  glat  som  en  Slisk. FrPoulsen. 
HH.184.  (han)  var  kommet  ind  paa  Spekula- 
tionens SUsk.  NisPet.SG.288. 

2)  (jf.  ovf.  1.  18)  4>  ^^^^  om  friholt, 
fender.  SøLex.(1808).  Harboe.MarO.  VSO. 
II  dels  om  træstykke,  spigret  (som  for- 
stærkning) paa  rorets  underkant.  Funch. 
MarO.1.150. 

II.  sledske,  v.  ['slesga]  (alm.  (skrevet) 
8li(d)ske  ['slisga,  'slesga]/  -ede.  (af  I.  Sled- 
ske 1;  især  0)  I)  flytte,  transportere  (no- 
get) ved  hjælp  af  (i  alm.:  ned  ad)  en 
sledske  (slidske).  BerlTid.^'/d907.Aft.2. 
sp.2.  (liget)  blev  indsyet  i  Sejldug  sammen 
med  2  Stykker  Zink  og  under  det  norske  Flag 
slisket  ud  i  Sydhavets  Bølger.  JPHenningsen. 
Handicappet.(1934).25.  Bilerne  kan  køre  lige 
ind  (paa  færgen)  uden  at  skulle  hejses 
eller  slidskes  om  Bord.  Pol.''Vd937.12.sp.2. 
2)  glide  paa  en  sledske  (slidske). 
kaptainens  bændler  .  .  sliskede  ned  ad 
(trappe-)tiinene  efter  h&m.  Svedstrup.EG.I. 
356.  BornhOS. 

III.  sledske,  v.  se  sleske. 
sledt,  part.  af  slide. 

sleg,  adj.  [sle^q,]  {ænyd.  d.  s.,  sv.  dial. 
slek ;  jf.  no.  dial.  sUkutt  og  slikren,  smiskende, 
og  mnt.  slich,  indsmigrende,  eng.  dial.  slick, 
glat;  til  slege;  nu  dial.)  kælen;  indsmig- 
rende (og  falsk);  slesk.  Moth.S478.  MDL. 
*hvor  tør  en  fattig  pige  fæste  lid  |  til  store 
herrers  slege  honningtale?  [Weilbach.JKri- 
sti^rnII.(1874).34.   det  er  jo  en,  der  kan 


401 


»lege 


Slei^ffredsøn 


402 


gøre  sig  saa  sleg  og  skøn,  naar  'en  vil. 
Skjoldb.G.82.  Han  havde  hilset  paa  hende  .  . 
og  været  overordentlig  sleg  og  venlig.  ^iaA;;. 
VF.183.  saa  skrev  han  jo  bagefter  et  Brev 
til  mig,  uh,  et  Brev  saa  alegt.  KMich.Mor. 
(1935).182.  Feilb. 

»lege,  V.  ['sle-qa]  -ede  ell.  -te  (Blich. 
(1920).IX.213.  jf.  Moth.S479.  Feilb.).  (ænyd. 
glda.  d.  s.  (ogs.  i  bet.:  liste,  snige  sig  til  noget); 
jf.  no.  dial.  slika,  smiske,  og  sleikja,  slikke,  {q 
sleske,  oldn.  sleikja,  slikke,  samt  mnt.  sliken, 
liste,  snige  (sig  af  sted),  hty.  schleichen;  besl. 
m.  slesk  og  II.  Slik;  ;/.  Slegfred;  nu  dial.) 
vise  venlighed  (imod  en)  ved  adfærd  (kærtegn, 
klap,  kys)  eU.  ytringer  (indsmigrende  ord); 
kæle;  kærtegne;  være  indsmigrende  (ogs.: 
paa  en  falsk  maade);  smiske;  sleske;  ogs.: 
slikke  (Feilb.).  slege  sig  ind  hoB  en.  Moth. 
S479.  Det  er  mig  sandelig  en  Fornøjelse, 
sagde  hun,  at  min  Broder  sleeger  for  mig.  20 
Pamela.II.515.  Høysg.S.84.  Sleger  jeg  for 
hende,  beskylder  hun  mig  for  Falskhed;  og 
vender  jeg  den  laadne  Side  ud,  saa  daaner 
hun.  Blich.(1920).XIX.145.  smst.XXIY184. 
Der  var  jo  dog  ingen  Mening  i,  at  han  (0:  en 
soldat)  her  skulde  gaa  og  krybe  og  slege, 
staa  krum  og  staa  ret  for  disse  Officerer  og 
Befalingsmænd.  JakKnu.S.47.  Han  slegede 
for  Katte  og  Kyllinger  og  andre  Dyr.  JF 
Jens.NH.68.  (han)  lod  sine  ru,  haarde  30 
Fingerknoer  glide  slegende  hen  over  Konens 
blodløse  Kind.  Aakj.VB. 167.  Du  skal  vide, 
at  jeg  ikke  har  smidsket  og  sleget  mig 
min  Konges  Venskab  til.GyrLemche.S.II.33. 
Feilb.  [I  uegl.  *Du  (s:  solen)  sleger  for  den 
kiere  Mark  og  Eng.  Storm.FF. 105.  Vaar- 
solens  og  Vaarvindens  kjærtegnende  Slegen. 
Aakj.SVVIII.144.  det  var  vel  heUer  ikke 
Meningen,  at  man  ligefrem  skulde  slege  for 
Synden.  Kirk.F.85. 

ISlegf red,  en.  ['sle(*)q(|)ffe6,  ogs.  'sle^q-, 
'sleq'-]  ell.  (sj.)  ['slæq-]  (jf.  Mohr.L.  samt  skri- 
vemaaden  Slægfred.  JÉaden.DaL.).  fU.  (1. 
br.)  -er  (RasmHans.M.1.49.  Feilb.).  (ænyd. 
d.  s.  (ogs.  i  bet.  2),  æda.  sløkifritha  (i  ssg.  slø- 
kifrithn  barn  olgn.),  sløkæ-,  slekæfrith  oft. 
(se  Brøndum-Nielsen.GG.1. 114.222.399.403), 
jf.  fsv.  sløkifrilla;  første  led  besl.  m.  isl.  slæki 
(sløki),  kraftløs  og  doven  lang  rækel,  sv.  dial. 
sloke,  letsindigt  fruentimmer,  oldn.  slokr,  so 
dorsk  person  (se  Slog^,  og  sv.  sloka,  hænge 
(slapt  ned),  (gaa  og)  drive,  samt  oldn.  slab, 
slap  (se  III.  slag^;  sidste  led  besl.  m.  Frille; 
ordet  er  muligvis  senere  følt  som  hørende  til 
sleg,  slege  ||  alm.  i  folkeviserne  og  deraf 
paavirket  spr,;  foreslaaet  til  genoptagelse  fra 
Vedels  Saxo-overs,  i  JBaden.Symbola.(1780). 
74  (i  bet.  2  og  i  ssg.  Slegfredkvinde^) 

I)  (jf.  Slegfred-kvinde,  -viv;  „Bruges  nu- 
omstunder  meest  i  Sammensætninger".  VSO.;  m 
»  rigsspr.  nu  kun  foræld.,  arkais.,  poet.) 
kvinde,  der  samlever  med  en  mand  uden  at 
være  gift  med  ham;  frille;  elskerinde. 
*Hvad  heller  vil  du  være  en  fattig  Kvinde  ] 


og  følge  en  fredløs  Mand,  |  heller  du  vil  være 
en  Slegfred  |  og  bære  det  Hadings-Navn. 
DFU.nr.28.100.  Oehl.Eelge.(  1814). 183.  *Hun 
var  Jens  Dues  Slegfred,  |  Kort  før  hun  blev 
min  BTVid.Winth.HF.142.  »Han  klappede 
min  Kind,  han  kaldte  mig  sin  Kjære;  |  Han 
sagde:  Du  skal  min  Slegfred  være.  Hrz.SvD. 
74.  FrHamm.Kirkehist.il. 129.  Drachm.GG. 
133.  Dette  Barn,  Blanka,  som  du  har  født 
i  Synd  og  under  Slegfreds  Mærke,  vil  jeg 
antage  mig.GyrLemche.S.I.185.  Feilb.  uegl.: 
*mit  Sprog  .  .  |  For  Slegfred  agtes  i  sit  eget 
Hiem.Ploug.VVI.88.  \\  (nu  næppe  br.)  anv. 
som  adj.  Moth.S478.  Molb.HO.  en  Exkonge 
.  .  som  nu  løber  omkring  .  .  fra  Land  til 
Land  med  en  slegfred  Qvinde  (jf.  Slegfred- 
^^nxide).lng.EM.n.(  1828). 101. 

2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Slegfredbam. 
JBaden.DaL.  *En  Slegfred  er  jeg  (0:  dron- 
ning Elisabeth)  dig  (0:  Maria  Stuart).  Rahb. 
MSt.173. 

3)  (jf.  sv.  dial.  slågfro  ofl.  samt  (m.  sa. 
bet.)  fnllogrås;  dial.)  2(  gul  snerre,  Gaiium 
verum  L.  (tidligere  brugt  som  sengehalm,  jf. 
jomfru  Maries  sengehalm  u.  Jomfru  2.2, 
Marie  2).  Rietz.629.  JTusch.97{„\  Skåne"). 

Slegfred-,  t  ssgr.  {glda.  sleffre(d)vifi 
ofl.,  æda.  sløkifrithu  barn  ofl.;  jf.  Frille-; 
i  rigsspr.  nu  foræld.,  arkais.,  poet.  ell.  til 
dels  jur.  (se  u.  -barn^;  jf.:  slegfredsøn,  sleg- 
freddatter .  .  Bruges  i  kirkebøgerne:  „kon- 
firmandens faders,  eller  hvis  han  er  en  sleg- 
fredsøn, hans  moders  — ".HjælpeO.)  af 
Slegfred  1;  scuiledes  (foruden  de  ndf.  anførte) 
ogs.  ssgr.  som  Slegfred-byrd,  -forhold,  -linie 
(jf.  I.  Linie  4.i),  -navn,  -vise  (om  folkevise), 
-æt  ofl.  -barn,  et.  barn  af  en  slegfred; 
uægte  barn  (jur.  dog  spee.  om  uægte  barn, 
der  ikke  (i  forhold  til  (en  af)  forældrene)  er 
horebam;  se  u.  Horebarn^.  Hore-  og  Slegfred- 
Børn  skulle  i  Kiøbstædeme  døbis  efter  tolv 
Slet,  og  paa  Landsbyerne  naar  de  have 
offret  med  de  egte  Børn.  DL.2 — 5 — 4.  Sleg- 
fredbarn tager  Arv  efter  Moder  lige  ved 
Egtebarn.I>L.5— 2— 72.  PJuel.LL.S4':  Oehl. 
Helge.(  1814). 121. 124.  Kongen  .  .  vilde  bede 
hende  om  at  amme  sine  Slegfredbøm. 
PMøU.ES. 1.138.  »Jeg  hende  kaared  ud  | 
Til  Hustru  mig  at  vorde  .  .  |  Men  .  .  |  Et 
Slegfredbam  ei  skjæmme  bør  |  Min  æld- 
gamle Slægt.  Winth.HF.151.  HFEw.SK.I. 
283.  KMunk.C.41.  Feilb.  ||  overf.  ♦Romanen 
er  et  usselt  Slegfredbam  |  Af  Epopeen. 
Oehl.Robins.82.  »Den  Dreng  seer  ud  som 
Lykkens  Slegfredbam  (0:  ser  fattig  og  ynke- 
lig ud).sa.EA.(1820).145.  Lehm.IV82.  -dat- 
ter, en.  (jf.  ovf.  1.  20).  Molh.S478.  Ing. 
PO.'II.  (1835).  391.  JVJens.  (IslSagaer.il I. 
357).  -kvinde,  en.  (jf.  -\vr)  d.  s.  s.  Sleg- 
fred 1.  Moth.S478.  KSelskSkr.I.210.  Hauch. 
TVI.9.  SMich.D0.74.  »Vend  aldrig  Din  Hu 
til  Slegfredqvindl  |  Det  bliver  Dig  ei  til 
'RtAde.Hauch.LDR.191.  -søn,  en.  (jf.  ovf. 
1.  20).    Slegfredsøn    maa    ej    være    £gte- 


XX    Bentrykt  x/,  1940 


86 


403 


Slecfredviv 


slem 


404 


qvindis  Søns  Ymge.DL.3—17—10.  *Guld 
.  .  adler  Slegfredsønner.  Tro^ei.7.148.  Ing. 
KEMI. (1833). 359.  KMunk.C.23.  -viv,  en. 
(jf.  -kvinde;  især  (poet.)  efter  folkevise-spr.; 
jf.  Kalk.III.885.  Feilh.).  Moth.S478.  En 
Konges  Slegfredviv  kan  du  (o:  Tove)  vel 
blive,  Uforskammede!  men  aldrig  en  Dron- 
ning med  ÆTe.Ing.PO.^II.(1835).325.  Ploug. 
NS.190.  Sech.D.1.733. 

I.  Slej,  en  ell.  et  (Moth.8471.  MDL.). 
flt.  -e(r).  {jf.  SV.  dial.  slågd,  no.  dial.  slegd, 
lang  fordybning,  hulning;  sideform  til  I.  Slag; 
jf.  II.  slej  og  I.  Sleje,  II.  sleje;  dial.)  (lang) 
fordybning  (især  i  jordsmon);  sænkning; 
lavning;  slag  (I.ll.i).  Slei .  .  Er,  på  Jydsk, 
Et  slag  i  yeien.Moth.S471.  MDL.  *Tøvejrs- 
taagen  tætter  sig  over  Slugt  og  Slej.Aakj. 
RS.75.  sa.HÆ.120.  Feilb.  II.  slej,  adj.  (til 
I.   Slej;   dial.)  som  har  en  fordybning, 


9.31.  II.  slejse,  v.  ['slaisa]  -ede.  (til  I. 
Slejse  ell.  fra  eng.  slice;  egl.  sa.  ord  som 
slide)  0  brække  op  i  et  fyr;  bryde  slag- 
ger itu  olgn.  Tilsk.l921.II.341.  billedl.: 
♦Blæsten  pusler  i  Støvet  og  slejser  Morge- 
nens (jløåex.PlaCour.Regn  overVerden.(1933). 
69.  Slejs-stang,  en.  (efter  eng.  slice-bar) 
0  stang,  hvormed  der  slejses;  slejse  (1.2). 
Tilsk.  1921.  II.  340.  Strunk.  Slagger  og  gløder. 
10  (1922).13. 

I.  ^lem,  en.  [slæm']  (-f  m.  eng.  form 
Slam.  JBaden.FrO.  Meyer.^-*  jf.  Lille-,  Store- 
slam u.  Lille-,  Storeslem^,  flt.  d.  s.  ell.  -mer 
(Pol.Vil937.Sønd.6.sp.4).  {no.  d.  s.,  sv. 
slam,  ty.  schlemm,  holl.  slem;  fra  eng.  slam, 
egl.:  smæk,  smæld,  besl.  m.  slamre)  <Jk  i 
whist,  bridge  olgn.  betegnelse  for,  at  den  ene 
part  kun  faar  eet  stik  (jf.  Lilleslemj  ell. 
slei  ingen  (jf.   Storeslem).   *han  lær'   sin 


sænkning    (paa    midten).    Y SO. (Jylland).  20  Søn    at    gjøre    Slem    og    Beter. PF aber. VV. 


Næsen  (kan  være)  slej  eller  indsunken,  oftere 
høj  og  5ksiX^.Aakj.SV.VIII.49.  I.  Sleje, 
en.  flt.  -r.  ijf.  no.  dial.  slege,  smal,  længere 
afsats,  no.  dial.  slage,  fordybning  i  jorden,  sv. 
dial.  slaga,  sump,  lav  vig;  til  I.  Slej  og  I.  Slag ; 
dial.)  1)  d.  s.  s.  I.  Slej.  En  Sleje  er  en  lang- 
agtig, smal  Fordybning  i  Klittens  Side,  Top 
eller  Kam.  Den  har  kun  en  ringe  Dybde  af 
høist  et  Par  Fod. Andres.Klitf. 88.  2)  sving 


126.  en  dygtig  Spiller  bør  aldrig  forsømme 
at  erobre  en  farefri  Slem.  H Koppel. Auktions- 
bridge.(1923).78.  \\  brugt  som  (ubøjeligt)  adj.: 
blive,  være  slem  olgn.  *Paa  den  Maneer 
man  Spillet  taber  sikker,  |  Ja  godt  og  vel, 
om  man  ei  bliver  Slem.  Blich.(  1920). VI  1.71. 

II.  Slem,  et.  se  Slæm. 

III.  slem,   adj.   [slæm']   Høysg.AG.llO. 
adv.  -t  ell.  (nu  især  dial.)  d.  s.  fhun  (var) 


til  siden  (som  afvigelse  fra  den  lige  (og  rette)  30  slem    Miegjeilig. Blich.(1920).XIY49.    Feilb. 


vej);  slag{I.l.z);  ogs.  overf.,  om  uregelmæssig 
adfærd;  i  forb.  slaa  en  sleje,  skeje  ud.  Cit. 
ca.l710.(NkS4°820.90).  OrdbS.(Sjæll.).  II. 
sleje,  V.  -ede.  {til  I.  Slej  ell.  II.  slej ;  dial.) 
intr.  ell.  refl.:  have  ell.  faa  en  hulning 
ell.  fordybning;  krumme  sig  indad,  saa 
der  fremkommer  en  hulning  ell.  fordybning; 
svaje.  MDL.  Feilb.  det  spænder  i  hendes 
unge,  slanke  Krop,  hun  slejer  sig  i  Ryggen 


jf.  u.  III.  slaa  42 j  ell.  (sj.)  slemme  ('derfor 
er  det  ogsaa  .  .  saa  slemme  fat  imellem  os. 
Pont.Muld.133).  \\  (især  dagl.  (til  dels  spøg.), 
dial.)  best.  f.  i  ubest.  anv.  (jf.  II.  en  sp.344**^), 
navnlig  i  bet.  2.4:  et  slemme  Ye\i.Cit.l824. 
(GMundt.BrommeMølle.(  1932). 156).  *l  Øiet, 
ak!  en  slemme  ToTn.VKorfitsen.KF.139. 
*det  er  en  slemme  Plante,  podet  paa  |  den 
„rette"   Txo.Drachm.DJ .11.350.   Hr.   Pasto- 


Bregend.BU .14.  een  i  Flokken  krummer  sig  40  ren  .  .  siger,  at  De  kender  mig  og  véd,  hvad 


forover  i  Grin,  en  anden  slejer  sig  bagover. 
sa.FT.143.  Tagrygningen  i  de  lange,  smalle 
Udhuse  havde  slejet  sig  i  Aarenes  Løb. 
AThorsen.Fragtmanden.(1923).32.  han  gik 
uden  Hast  mellem  andre  Arbejdere,  der  var 
paa  Vej  hjemad,  duknakket,  slej  ende  i 
Kroppen,  allerede  modforladt  og  sølle.  Her- 
dal.(UngDigtning.(1931).67). 

Slejer,  et.  se  Slør. 

slejf e,  V.  se  sløjfe. 

slej-rygget,  adj.  {af  I.  Slej  ell.  II. 
slej;  jf.  slagrygget;  dial)  svejrygget.  MDL. 
V SO. (Jylland),  (sildemandens)  slejryggede 
Klikke.  Skjoldb.JJ.56.  Feilb.  (jf.  II.  slej;  om 
næse(ryg):  (brillerne  sad)  langt  ude  paa  Næ- 
sen, der  var  meget  slejrygget.  JafcZnM.S.34, 

Slejs  ell.  (i  bet.  2  ogs.)  I.  Slejse,  en. 
[slai's,  'slaisa]  flt.  -(e)r.  {fra  eng.  slice;  jf.  II. 
slejse)  I)  (^,  jarg.)  (afskaaren)  tynd  skive 


50 


jeg  er  for  et  slemme  og  ryggesløst  Menneske. 
Pont.Muld.126.  Wied.LO.68 (se  Karbunkel  1 
slutn.).  Ork,  Gud  —  2x13  —  et  slemme 
(telefon-)'NummeT.KAbell.M.85.  Feilb.  UfF. 
II  som  komp.  og  superl.  bruges  alm.  værre, 
værst  (s.  d  ),  dog  ogs.  f„ikke  meget  bruge- 
lige". F/SO.  „forældet  .  .  Endnu  i  Talespr." 
Levin.;  især  tidligere  ell.  dagl.  (til  dels  spøg.), 
dial.)  regelmæssigt  bøjede  former  (især  i  bet. 
2.2  og  3.1^;  komp.  -mere:  Skam  faae  Per 
Degn,  hånd  er  slemmere  end  jeg  havde  tænkt. 
Holb.Er.III.4.  Keyserinden  (var)  ikke  et 
Haar  bedre,  men  værre  og  slemmere,  sa. 
Kh.451.  Høysg.AG.107.  *Lunken  |  Er  slem- 
mere end  kold.  Rahb.Nath.214.  Sygdommen 
(skrider)  frem,  og  det  er  bestandig  slem- 
mere og  slemmere  fat,  hver  Gang  han  sætter 
Røret  til  Brystet  paa  hende.  RSchmidt.F O. 
311.  jo  slemmer'  han  var,  jo  mer  holdt  hun 


(smørrebrød,  paalæg  olgn.).  Det  batter  ikke  eo  af  hsim.JPJac.1.228.  lad  os  se  lidt  fornuftigt 


med  de  tynde  Slejser.  Jeg  kunde  magelig 
spise  hele  din  og  Svendses  Frokost  med. 
Christmas. SvendSpejder.(  1911). 28.  2)  0  fyr- 
apid;  brækstang;  slejsstang.  Fhrian.Br. 


paa  Tingene,  som  De  i  Øjeblikket  forestiller 
Dem  meget  slemmere  end  de  i  Virkeligheden 
er.EBrand.Bes.60.  Thorsen.79.81.  Flemløse. 
78.143 (jf.  dog  smst.144).  superl.  -mest:  du 


406 


slem 


slem 


406 


ugudelige  og  slemmeste  (1871:  Afskyelig- 
ste^ iblant  alle  menniskerlBMakk.? .34(Chr. 
VI).  jeg  er  den  slemmeste  Misdædere,  som 
kand  gaa  paa  Joiden.Holb.Masc.III.il.  det 
Testimonium  .  .  han  bekom  .  .  fra  Universi- 
tetet (er)  det  værste  og  slemmeste  af  mange 
hundrede,  som  jeg  har  skrevet,  dog  bedre 
end  han  det  havde  fortient.Gram.fireve.i20. 
•Smerten  er  det  Slemmeste  ved  Døden. 
Oehl.X.140.  den  slemmeste,  den  farligste 
(gave,  en  kvinde)  kan  give,  er  sit  Hjerte. 
Brandes. 1 1 1. 584.  Skal  jeg  betro  dig  det 
slemmeste?  KMich.B.18.  Feilb.  Thorsen.81. 
Flemløse.78.143(jf.  dog  smst.144).  (sj.)  best. 
f.  m.  ubest.  anv.:  en  slemmeste  Tøs  havde 
hun  været.  FrPoulsen.L.154. 

(glda.  slem,  slim,  slæm  (Michael.50.  Rimkr. 
M.160),  SV.  no.  slem  (no.  dial.  sleim^,  eng. 
glim,  txftid  (dial.  ogs.:  daarlig,  slem);  fra  mnt. 
slim,  skcev,  daarlig,  slem,  hty.  schUmm,  holl. 
slim;  opr.  bet.:  afvigende  fra  den  rigtige  (lige) 
retning;  jf.  ond  ||  ordet  tilhører  nu  især 
talespr.  og  har  ofte  en  noget  afsvækket  (mindre 
alvorlig  ell.  højtidelig)  bet.) 

I)  (jf.  ond  1-3;  i  alm.  s-pr.  nu  næsten  kun 
m.  overgang  til  bet.  2)  som  ikke  er  af  den 
rette  (tilbørlige,  ønskede)  slags.  i. i) 
vanskelig  at  have  med  at  gøre,  at  staa  sig 
imod,  at  magte;  besværlig;  farlig,  jf.  bet. 
3.3:  ♦Hånd  synes  som  hånd  ey  ret  tælle 
kand  til  Fem,  |  I  sin  Theologie  hånd  dog  er 
meget  slem.  Holb.Paars.122.  Skam  faae  Per 
Degn,  hånd  er  slemmere  end  jeg  havde 
tænkt;  jeg  merker  nok,  at  hånd  ikke  har 
glemt  noget,  hverken  af  sin  Latin  eller 
Hebraisk.  «a.Ér.///.4.  ||  isoer  (jf.  ond  l.i^ 
som  (del  af)  præd.  m.  flg.  bestemmende  inf. 
De  Unge  ere  haarde  eller  slemme  at  trækkes 
med.  Høysg.S. 234.  *Den  Bro  er  slem  at  fare, 
den  er  saa  steii.Oehl.NG.(1819).237.  *Han 
vilde  ride  Hingsten,  |  Den  abildgraae,  der  er 
saa  slem  at  styre.  Recke.KM.9 5.  Det  var  en 
slem  Byrde  at  bære  Tp&&.  Buchh.FDK.153. 
kvindfolk  er  slemme  at  have  osv.,  se  Kvind- 
folk 1.  II  (jf.  ond  1.2;  nu  1.  br.)  i  forb.  have 
slemt  ved  ^at  osv.),  have  svært  (vanskeligt, 
ondt)  ved.  Jomfruerne  Petersen  .  .  beklagede, 
at  de  havde  saa  slemt  ved  at  faae  Bøger 
paa  Ijhndet.Chievitz.J. 1.161.  \Ji)  (jf.  ond 
3.8;  nu  kun  m.  overgang  til  bet.  2(4)^  iscer  om 
person:  som  ikke  paa  rette  ell.  tilfredsstil- 
lende maade  udfører  den  virksomhed  ell.  læg- 
ger den  egenskab  for  dagen,  som  subst.  beteg- 
ner; daarlig  (2).  Frugten  af  min  Fred- 
sommelighed (har)  været  denne,  at  jeg  har 
faaet  een  slemmere  (foged)  end  en  anden. 
Holb.Ep.Y23.  slem  BeUileT.vAph.(1759).  det 
er  en  slem  købmand,  som  laster  sine  egne 
varer,  se  I.  laste.  M)  (nu  kun  m.  overgang 
Hl  bet.  2(i  ell.  i))  om  ting:  som  p.  gr.  af  van- 
røgt,  uorden,  slid  olgn.  ikke  (længer)  har  den 
rette  (tilbørlige,  ønskede)  beskaffenhed;  af 
mangelfuld,  fejlfuld,  daarlig  beskaf- 
fenhed; spec.:  tilsmudset,  (næsten)  øde- 


lagt af  slid  olgn.  hånd  tog  de  hellige  kar 
med  sine  slemme  (1871:  besmittede^  hæn- 
der. 2Makk.  5. 16  (Chr. VI).  ErlKrist.  DH.  72. 
dine  støvler  er  rigtignok  slemme  (o:  trænger 
alvorligt  til  rensning  ell.  reparation)  \  Feilb. 
jf.  bet.  2.1 :  En  ny  engelsk  Oversættelse  (er) 
efter  det  tydske  og  endnu  slemmere.  J7C 
And.  BC.  1 1. 129.  ||  (m.  overgang  til  bet.  2) 
som  adv.  *jeg  med  revne  Klæder  gaaer,  | 

10  Som  griner  meget  slemt  her  frem  ved  højre 
Side.  FrHorn.PM. 90.  »Der  staar  paa  Kirke- 
gaarden  |  et  gammelt  frønnet  Bræt;  |  det 
hælder  slemt  til  Siden,  |  og  Malingen  er 
slet.Aakj.RS.122.  (jf.  bet.  2.2  slutn.)  som  for- 
stærkende adv.:  (han)  undersøgte  den  slemt 
forstyrrede  GTSLy.SvendbAmt.1922.15. 

2)  (jf.  ond  4^  som  fremkalder  ulyst- 
følelse, ubehag,  sorg  olgn.  (ved  ikke  at 
være  af  den  rette,  ønskede  art).  2.1)  (jf.  ond 

20  4.1^  tiden  egl.  forestilling  om  skade  olgn.: 
som  ikke  falder  i  ens  smag;  som  man 
ikke  synes  om,  ikke  kan  lide;  ubehage- 
lig; daarlig;  ogs.  (jf.  bet.  l.s  og  2.^^):  som 
er  af  tarvelig,  grov,  uskøn  beskaffen- 
hed ell.  (nu  især)  vidner  om  en  tarvelig, 
daarlig,  banal  smag;  grim.  syv  andre 
køer  opstigede  .  .  af  floden,  slemme  af 
anseelse  (1871:  stygge  af  Udseende^,  og 
magre    paa    )død.lMos.41.3(Chr.VI).    Paa 

30  Fødderne  .  .  bar  hun  et  Par  slemme  Træ- 
tøfler; men  .  .  Foden  .  .  var  nydelig  lille  og 
\elioTmet.Winth.Fort.l04.  Paa  dette  Papir 
var  Skriften  meget  slem.  Den  gik  i  skjæve 
Linier  fra  Venstre  til  'Rø\re.Schand.BS.444. 
jævnlig  gaves  sentimentale  Folkekomedier 
og  historiske  Rabalder  dramer,  som  var 
slemme. Galsch.SR.223.  Af  og  til  snege  de 
slemme  burgundiske  og  tyske  Moder  sig  .  . 
over  M^erae.VortHj.II,3.18.  et  Bord  med 

io  en  slemme  Staalampe.Z46eiI.3f.23.  ||  m.  h.  t. 
sanseindtryk,  slem  stdiDk.Moth.S482.  Mat- 
hed, Beklemmelse  for  Hiertet,  en  slem  Smag 
i  Munden,  Mavepine.  Tode.ST.//.  78.  der  er 
en  slem  rådden  lugt  ved  Yid^m.Krist.JyA.V I . 
84.  her  er  en  slem  røg  j  som  adv.:  lugte  slemt 
olgn.  vAph.(1759).  e.  alm.  2.2)  (jf.  ond  4.2^ 
om  livsvilkaar,  skæbnetilskikkelse,  ydre  for- 
hold olgn.:  som  volder  (er  forbunden  med, 
rummer,    medfører)    besvær,    skade,    ulykke, 

50  sorg  olgn.;  besværlig;  fortrædelig;  ugun- 
stig; uheldig;  ulykkelig;  ogs.:  van- 
ærende; skændig.  Den  slemmeste  død  er 
den,  som  man  faaer  udi  bugten.  Holb.DN B.8. 
de  skulle  kun  betragte,  i  hvad  for  slem  Til- 
stand andre  Folk  kand  være.  Robinson. 1. 203. 
have  en  slem  Brøm.  Høysg.S. 52.  (soldaten) 
vidste  nok  fra  gamle  Dage,  hvor  slemt  det 
var  ikke  at  eie  en  Slamngl HCAnd.(1919).I. 
12.  ♦Rotter  og  Mus  |   Er'  slemme  i  Hus. 

w  [KHWith.] Børnebog. (1865). 67.  „min  gamle 
Kone  (faldt)  ned  og  brækkede  sin  Hals."  — 
„Det  var  jo  slemt."  —  „Nej,  det  var  endda 
ikke  saa  slemt;  for  saa  fik  jeg  mig  en  ny 
ung  Kone  i  Steden."  —  „Det  var  da  godt." 


26« 


407 


slem 


slem 


408 


—  „Nej  det  var  endda  ikke  saa  godt;  for 
hun  synes  bedre  om  de  unge  Karle  end  om 
mig."  —  „Det  var  slemt."  —  „Ja,  det  var 
slemt.  Farvel !"  SvGrundtv.Da.Folkeæventyr. 
(1884).57.  Passagererne  .  .  fik  (ved  trafik- 
uheldet) en  slem  Forskrækkelse.  BeHTid.'/i 
1940.M.ll.sp.l.  jf.  let.  2.4 :  en  slem  historie, 
lussing,  medfart,  nogle  slemme  knubs,  puds, 
være  i  en  slem  forlegenhed,  knibe  osv.  \\  om 
vejr,  vej  olgn.  Gaderne  ere  meget  slemme  og  lo 
skidne.  P^W5f.I>P.276.  det  slemme  Veyr  for- 
aarsagede,  at  de  Keyserlige  maatte  ophæve 
BelQyxmgen.Holb.Intr.IMl.  *Dit  Forsyn, 
o  Fader  .  .  |  Det  styrer  saa  sikkert,  hvor 
Søen  er  slem.  Stub. 41.  Fader  er  ikke  kommen 
hjem  endnu,  og  Veiret  er  lige  slQmt.Blich. 
(1920).VII.4.  *Den  Vinter  er  saa  haard  og 
s\Qva..W%nth.ND.88.  Vejen  er  meget  slem. 
D&H.  jo  bedre  jord,  jo  slemmere  vej,  se  u. 
Vej.  II  gøre  det  slemme  ved  (en),  (dial.)  20 
behandle  haardt,  brutalt;  handle  ilde  med; 
mishandle;  spec:  dræbe  ell.  (m.  h.  t.  en  kvinde) 
voldtage.  Blich.EB.36.  Der  sidder  .  .  Een 
histovre  i  (fængsels-)Kæ\åeTen  .  .  han  var  i 
Lav  med  at  gjøre  det  Slemme  ved  Frøken 
Ann  derude  i  SkoYen.sa.(1920).XXVIII.37. 
Vejrup.KM.163.  Kirk.D.164.  Feilb.  UfF. 
II  som  adv.  Det  staaer  slemt  til  med  Sagen. 
vAph.(1764).  der  kan  findes  mange  Unge, 
der  har  det  nok  saa  slemt  som  I.Blich.  30 
(1920). XXV  1 1 1. 37.  Hans  Hustru  var  netop 
vendt  hjem  fra  Hospitalet  og  følte  derfor 
Kulden  dobbelt  slemt.Pol.*/il940.1.sp.6. 
komme  slemt  op  at  køre,  se  u.  II.  køre  6.2. 
sidde  slemt  i  det,  se  II.  sidde  5.2.  ikke  slaa 
slem  bi,  ikke  slaa  slemt  i,  se  III.  slaa  42  og 
49.2.  som  forstærkende  adv.:  det  var  .  .  slemt 
tåget.  Krist.JyA.1, 1.26.  nu  efter  Ferien  får 
jeg  slemt  meget  at  bestille.  Sidde.jB.257. 
(madrasserne)  forekom  mig  at  være  slemt  40 
hsL&Tåe.SvendbAmt.l921.40.  ogs.  (dial.)  ved 
ord  m.  rosende  bet.  (jf.  rædsom  4,  skrækkelig 
3  osv.):  en  slem  god  stnå. Feilb.  2.3)  (jf. 
ond  4.6^  i  udtryk  for  sygelig  tilstand  olgn.  \\ 
om  legemsdel  olgn.:  (især:  paa  synlig  maade) 
alvorligt  angreben  af  sygdom,  betændelse 
olgn.  have  en  slem  E.Sih.vAph.(1759).  JC 
Lange.B.104.  det  er  en  slem  finger,  du  gaar 
med  i  II  om  sygdomstilfælde  olgn.:  alvorlig; 
farlig,  alle  de  ægyptiske  slemme  (Chr.VI  50 
og  1931:  onde^  Sygdomme.  5Mos.7.i5.  Den 
unge  Pige  .  .  fik  nogle  slemme  Saar  i  Ho- 
vedet. Pol.Vil940.3.sp.l.  en  slem  forkølelse, 
hoste,  hovedpine  osv.  spec.  (eufem.)  om  syg- 
dom, man  ikke  vil  nævne  direkte  (epilepsi, 
kønssygdom,  kræft  olgn.):  Folk  havde  jo 
ogsaa  straks  troet  det  værste.  Ja,  det  var 
nu  ikke  den  slemme  Sygdom  (o:  syfilis). 
KMich.H.172.  den  slemme  ting,  (dial.) 
om  (kold)feber.  Junge.191.409.  JHSmidth.  éo 
Ords.162.  AarbFrborg.1918.114.  den  slem- 
me syge,  se  u.  Syge.  hille  den  slemme  syge 
ell.  jøde,  se  hille  2.2-8.  ||  som  adv.  Bløder  det 
(0:  saaret)  slemt? KMunk.DU. 83.  Tog  968's 


Lokomotivfører  blev  slemt  f orslaaet.  Dan- 
marks Jernbaner. I. (1933). 469.  2.4)  (talespr.) 
i  forb.  m.  subst.,  der  betegner  noget  udueligt, 
værdiløst,  dumt  osv.:  som  i  fuldt  maal  ell.  i 
høj  grad  er  det,  som  subst.  betegner;  rigtig 
(4.2);  „værre",  du  er  da  osse  en  slem  Idiot! 
B.T.^^U1934.4.sp.4.  en  slem  kabyler,  Peter, 
redelighed  olgn.,  se  Kabyler  2,  Peter  4.1, 
Redelighed  3.2.  noget  slemt  punch  (puns), 
skidt  ofl.,  se  Punch  2,  I.  Skidt  3.1. 

3)  (jf.  ond  5)  som  udtryk  for  afvigelse 
fra  (overtrædelse  af  paabud,  forskrift,  ved- 
tægt, lov  ang.)  den  rette  (moralske,  etiske) 
handlemaade;  især  om  person(s  sindstil- 
stand, følelse,  karakter):  som  ikke  (i  til- 
børlig grad)  er  i  besiddelse  af ,  viser  ell. 
vidner  om  godhed,  retskaffenhed,  men- 
neskekærlighed, venlighed  olgn.  (jf.  ogs. 
bet.  4).  3.1)  (jf.  ond  b.i)  som  udtryk  for 
(varig)  karakteregenskab  ell.  beskaffenhed: 
som  er  præget  af  daarlig  moral,  ogs.:  daarlig 
opdragelse  olgn.;  daarlig;  ond;  slet;  nu 
især  (til  dels  spøg.,  i  (pædagogisk)  tale  til 
børn  olgn.):  som  (gerne)  gør  ell.  volder 
fortræd;  som  man  er  bange  for,  bør  tage 
sig  i  agt  for,  afsky,  være  vred  paa; 
spec.  dels  (m.  h.  t.  forhold  til  det  andet  køn): 
umoralsk;  letfærdig;  utugtig;  dels  (især 
om  børn):  som  ikke  opfører  sig  godt,  lydigt, 
føjeligt;  ikke  rar  ell.  sød;  ikke  artig  (3.8); 
uartig.  \\  (jf.  bet.  3.2 )  om  levende  væsen,  især 
person,  hånd  viiste  dem  den  slemme  (1871: 
ugudelige^  Nicanors  ho\eå.2Makk.l5.38(Chr. 
VI).  hånd  er  verre  end  slem.  Moth.S482. 
Holb.Jep.I.3(se  u.  Kvinde  5).  allehaande 
løse  og  slemme  Folk.  Suhm.Hist.1. 327.  *Da 
(0:  i  min  barndom)  syntes  mig,  vor  Jord  var 
meget  mindre,  |  Men  og  tillige  meget  mindre 
slem. Bagges.Ungd.il. 135.  saa  slem  og  ond 
var  den  deilige  Frindsease.  HCAnd.(1919).I. 
90.  en  slem  lille  Knægt  —  som  D\i.[KH 
With.jBørnebog.(1865).67.  det  lykkelige  Par 
bliver  efter  en  oprigtig  Samtale  endnu  lykke- 
ligere .  .  den  slemme  Løjtnant  trækker  sig 
tilh&ge.Brandes.XIII.370.  Rørd.GD.131(se  u. 
Mand  8).  En  Snask,  hvor  der  vist  kun  kom- 
mer Matroser  og  slemme  "Piger.  KMieh.F. 
183.  gammelt  rim:  *Hvad  har  Man  i  Kerte- 
minde? I  Godt  01  og  slemme  Kvinde;  se 
Kvinde  sp.  929".  en  Lille  og  nem  er  bedre 
end  en  stor  og  slem,  se  nem  4.8.  jo  nærmere 
Rom,  jo  slemmere  kristen,  se  II.  Rom. 
slem(me)  dreng(e),  spec.  (dial.)  om  mel- 
drøje (d.  s.  s.  Rugdreng(e)  2.8^.  JTusch.343. 
FolkLægem.III.99.  ||  (jf.  bet.  S.s)  om  (resul- 
tat af)  levevis,  adfærd  olgn.  dersom  en  Mand 
tager  sin  Broders  Hustru  til  Ægte,  det  er 
en  slem  (1931:  uren)  Gjerning.  3Mos.20.2i. 
♦La'er  slem  letfærdig  Snak  ei  gaae  |  Af  Eders 
'M.\inå.Kingo.328.  *„Jeg  har  slaaet  et  Øie 
ud  paa  I  Gjedehyrdens  Søn"  .  ,  |  „Har  du 
det?  Det  var  jo  slemt  —  |  Det  var  syndigt, 
vil  jeg  sige."' Hrz. Lyr. 1. 51.  mig  synes  ikke  at 
Walkendorffs  (bedrageri)  var  af  den  slemme- 


409 


slem 


slem 


410 


ste  Slags.  HegermL.  (Hjort.  B.  1. 373).  ♦hvor 
hun  saa  kom  hen,  |  Forvendte  hun  strax 
Hjertet  |  Paa  hver  en  Ungersvend.  |  Men 
alle  de  smaa  Piger  |  .  .  hun  lærte  |  Heel 
mange  slemme  Ting.Winth.HF.43.  et  mis- 
undeligt Øie  er  en  slem  (Chr.VI:  ond^  Ting. 
Sir.31.14.  ♦Og  dog  —  jeg  må  ej  lyve,  |  som 
er  en  slemme  Ting  —  |  jeg  gad  i  Grunden 
vide,  I  hyoTior.Blaum.Sib.62.  en  slem  vane, 
se  u.  Vane.  jf.  iet.  3.3  slutn.:  have  et  slemt  lo 
ord  (paa  sig),  være,  komme,  bringe  i  et 
slemt  ord,  se  Ord  6.2.  bringe,  komme,  være 
i  slemt  raab,  have  et  slemt  raab  paa  sig, 
se  Raab  2.  have  et  slemt  rygte  (paa  sig), 
se  I.  Rygte  2.2.  ||  om  sted,  hvortil  (moralsk 
set)  dadelværdig  adfærd  (spec.  udsvævelser) 
er  knyttet,  søge  slemme  huse  (o:  utugtshuse). 
Moth.S1024a.  ♦Lad  andre  ramme  Skiven, 
og  lad  Keglerne  i  Roe,  |  Saa  blier  du  ogsaa 
borte  fra  den  slemme,  slemme  Kroe  I  Winth.  20 
D.(1828).118.  den  slemme  By  (0:  Kbh.). 
Kollerød.19.  jf.  het.  2.4 :  en  slem  bule,  knejpe, 
snask  olgn.  j  ||  som  adv.  ♦det  lader  slemt, 
at  laane  andres  Klæder,  |  For  at  hovmode 
sig  dermed  paa  fremmed'  Stæder.  Fr Horn. 
PM.19.  han  drikker  slemt  i  (0:  for)  Tiden. 
HansPovls.HF.139.  jf.  bet.  2.2-3:  Fare  slemt 
med  Een.vAph.(1764).  medhandle  slemt,  se 
medhandle  2.2.  3.2)  (jf.  ond  B.2;  nu  især 
spøg.  ell.  dial.)  som  (substantivisk)  person-  30 
betegnelse:  den  slemme,  djævelen  (1);  fan- 
den. Moth.S482.  ♦Den  Slemme  mig  indskiød, 
I  At  ende  al  min  Nød  |  Ved  mig  at  hænge. 
Rahb.  PoetF.  1.156.  Blich.  (1920).  XIV  179. 
(hun)  havde  beskyttet  hende,  hvilket  hun 
nu  kunde  bede  den  Slemme  tage  sig  paa, 
skulde  være  forbi  med  det  Samme.  CBernA. 
NF.X.125.  Tvi  for  den  Slemme  IPiVJør^. 
BH. 23.  Drachm.TJB.309.  hun  var  i  Ledtog 
med  den  slemme.  Gravl.BB.153.  Navnet  Fan-  40 
den  . .  maatte  ikke  siges,  man  skulde  sige  den 
B\emme.AarbFrborg.l918.114.  Feilb.  UfF. 
den  slemme  hytter  sine,  se  IL  hytte  1.  3.3) 
(jf.  ond  6.3-4^  som  viser  ell.  vidner  om  uven- 
lige, fjendtlige  følelser,  strenghed,  barskhed, 
vrede  olgn.  (imod  en);  streng  og  haard; 
vred  og  truende;  ond(skabsfuld).  disse 
Byfogder  ere  slemme  Folk,  som  ikke  kand 
lade  ærlige  Folk  være  i  B,oe.  Holb.Arab.lsc. 
ingen  var  slemmere  (0:  mod  Tyge  Brahe),  50 
end  Lægerne  .  .  som  vare  misundelige  over 
dend  store  Mængde  af  Syge,  som  .  .  søgte 
Hielp  hos  ha.nneva.Slange.Chr  IV 122.  At 
sætte  et  slemt  (truende)  Ansigt  op.  750. 
„Hør  nu,"  sagde  Patrick  til  (sin  hund),  „jeg 
har  faaet  Lov  til  at  banke  Dig;  men  jeg  vU 
ikke  være  den  Slemme."  Goldschm.K.32.  ♦han 
(o:  den  store  Bastian)  var  slem:  |  Han  i  sit 
Blækhorn  dypped'  dem.  Bastian.nr. 1.3.  jf. 
ond  sp.  693*:  Er  der  nogen  slemme  mod  60 
Frøken  Kl&r&?  Rode.Dg.l65.  jf.  bet.  2.2:  de 
nordfynske  Graaspurve  .  .  var  meget  slemme 
ved  Uvedem&rkerne. Pol.^*/il940.9.sp.2.  som 
adv.:    ♦Frygter  ikke  |   Hans   Ord  og  hans 


Blikkel  |  Han  mener  det  neppe  saa  slemt 
som  I  troe.  Heib.DP.42.  CEw.Æ.X.17.  || 
især  (jf.  ond  6.4^  som  udtryk  for,  at  en 
person  (gerne)  udtaler  sig  uvenligt,  ufordel- 
agtigt, ondskabsfuldt,  bagtalerisk,  giftigt  (om 
en),  ogs.:  er  rapmundet,  grov  i  munden  olgn. 
„hun  talede  om  sine  Ligtorne  fast  en  halv 
Time  .  .  det  er  en  lyst  at  høre  hende  tale, 
besynderlig  naar  hun  vil  fortælle  noget  paa 
Tydsk"  . .  „Hun  sagde,  woUet  ihr  saa  snart 
gaaen."  —  „I  er  min  troe,  slemme." fl^oift. 
Bars. II. 3.  slem,  utilbørlig  snak  og  tsile.Cit. 
ca.l760.(Vider.III.586).  „jeg  vilde  sige  Dem 
en  Kompliment."  „De  boeuf,  naa  ja,  gener 
Dem  ikke!"  „Nej,  hør  véd  De  hvad,  nu  er 
De  virkelig  for  slem."  Schand.TF. 1 1. 184. 
især  i  forb.  som  have  en  slem  mund 
ell.  tunge  (s.  d.),  (jf.  bet.  2.^:)  der  sid- 
der en  slem  knebber  (L2),  kæft  (2.2) 
paa  ham  olgn.  ♦Grumme  Hænder,  slemme 
Læber  |  Driver,  tutter,  skj  ænder,  slaaer! 
Kingo.125.  ♦du  for  hendes  slemme  Mund  | 
Forskaanet  maatte  ■væTe.Graah.PT.1.147. 
Anton,  som  altid  har  haft  en  slem  Mund, 
kaldte  mig  en  Kj ællingepræst.  ^nf^ieis.Gam- 
leNielsen.(  1888). 127 .  den,  der  har  en  slem 
mund,  maa  have  en  bred  ryg  olgn.,  se  Ryg 
2.2,  L  Skulder  2.4. 

4)  (især  af  bet.  3^  som  (del  af)  præd.  i 
forb.  m.  præp.,  som  udtryk  for  en  stærk 
(dadelværdig)  tilbøjelighed,  somme  Ti- 
der har  vi  jo  god  Tid,  og  saa  kan  det  jo  godt 
være  rigtigst  at  slaa  efter  (i  bøgerne,  men) 
Hr.  S.  er  jo  slem  med  det  (0:  overdriver 
det,  lægger  alt  for  stor  vægt  derpaa).Thuborg. 
F.79.  især  m.  flg.  anv.:  4.1)  m.  præp.  efter, 
som  udtryk  for  at  have  en  stærk  (overdreven, 
dadelværdig,  sygelig,  lastefuld)  trang  til,  attraa 
efter,  lyst  til  (at  skaffe  sig,  faa  fat  i)  noget, 
være  gal,  tosset  efter  noget.  Prøjserne  var 
ogsaa  slemme  efter  Hestene.  JFJens.fiF.58. 
en  stor  Have,  hvis  Kirsebær  Kragerne  var 
slemme  eher.NaturensY1916.307.  Ingen  kan 
sige,  at  du  er  slem  efter  Brændevin.  Kirk. D. 
27.  jf.:  „Stikkelsbær!  skal  jeg  bruge  det 
(som  medicin)?"  —  „Nej,  nej!  det  maa  De 
ikke.  Doktoren  er  saa  slem  efter  den  Frugt." 
Hostr.FG.6sc.  ||  især  (jf.  II.  gal  2.4^  om 
erotisk  attraa.  Han  er  slem  efter  Qvindfolk. 
Høysg.S.149.  Grundtv.Snorre.1 .206.  Kongen 
var  en  haard  Mand  .  .  og  slem  var  han  efter 
Piger  og  Koner.  Ing. EM. 1 1. 199.  Kristian 
havde  .  .  altid  været  en  slem  knægt  efter 
tøserne.N Møll.H.68.  4.2)  m.  præp.  til  t  forb. 
m.  en  inf.,  som  udtryk  for  at  have  en  stærk 
(overdreven)  tilbøjelighed  til  at  udføre  en  vis 
(dadelvcerdig,  uheldig)  virksomhed.  Mohr- 
Bønderne  vare  endnu  slemmere  .  .  til  at 
nedhugge  og  udplyndre  de  Svenske,  flange. 
Chriy.1230.  At  være  .  .  slem  til  at  drikke. 
VSO.  hun  var  slem  til  at  lure  ved  Dørene. 
GyrLemche.SJ.45.  Jeg  er  ikke  slem  til  at 
sl&die.ErlKrist.DH.lll.  hunden  er  slem  til 
at  gø  om  natten  j  (spøg.:)  (han)  er  ikke 


411 


81em- 


(Slendrian 


412 


slem  til  at  bestille  noget,  men  Frk.  Inge- 
borg kan  loppe  ham  op,  saa  han  tager  sig 
B&mmen.  DagNyh.*/»1921.2.sp.3.  om  ting  ell. 
forhold:  mine  drømme  er  slemme  tel  at  gaa 
for  sig  (o:  gaa  i  opfyldelse). Kollerød.166. 
træk  saa  Døren  godt  til.  Den  er  slem  til  at 
springe  op.  ErlKrist.BT.56.  forringen  er  slem 
til  at  tabe  luften  j 

S»lent-,  i  ssgr.  ['slæm-]  ell.  (af  I.  Slem^ 
['slæm'-]  (fx.  Slem-bonus,  -melding  ofl.). 
især  af  III.  slem.  -artet,  adj.  spec.  [III.2.3] 
(med.,  foræld.)  d.  s.  s.  ondartet  1.  hidsige 
Sager  .  .  giør  de  Kopper  slemartede  og  sam- 
menløbende, som  ved  en  .  .  maadelig  Be- 
handling havde  blevet  .  .  godartede.  iiJo<<- 
bøll.S.12.  -hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s., 
glda.  slem-,  slimhet  (Suso.ll.  Postil.172); 
af  III.  slem;  „høres  nu  ikke". MO.;  sj.)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  slem;  ogs 
med  overgang  til  konkr.  iet 
slem(me)  ting.  Moth.8482.  til  II.  slem  2.2 
Sceneriet  paa  Galgehøjen  (stod)  som  et 
Varselstegn  mod  Ufred  og  Slemhed.  J.or6 
Vejle.1937.246.  til  II.  slem  3.1 :  helUggiører 
Herrens  eders  fædres  Guds  huus,  og  udfører 
den  slemhed  (1871:  UreenhedenJ  af  hellig- 
dommen. 2Zrøn.29. 5  f'Cftr.F/^.  du  haver  be- 
smittet min  helligdom  med  alle  dine  slem- 
heder (1871:  Afskyeligheder^,  og  med  alle 


Grundtv.RS.26.  PVJac.Trold.27.  U Birkedal. 
(StSprO.Nr.90.40).  I.  ISlemmeri,  et. 
{ænyd.  slemmeri,  slømmeri ;  vbs.  til  I.  slemme ; 
foræld.,  arkais.)  (overdreven)  slemmen  (og 
demmen);  svireri.  DL.2 — 17 — 23.  Slemmeri 
(er)  frådseri  og  dTukkenskah.  Moth.S474. 
Baden.JurO.  fult  Slemmeri. JPJac./.277. 

II.  Slemmeri,  et.  se  Slæmmeri. 

slem-se,  v.  [III.3.3]  (jf.  I.  forse  1,  overse 
10  2;  dial.)  if.  overtroisk  forestilling:  se  paa  med 
onde  øjne;  forgøre,  skade  med  sit  blik.  Gæssene 
kunne  i  Parringstiden  let  blive  „slemseete" 
af  onde  Øine,  og  saa  bliver  der  ingen  Gæs- 
linger. Thiele.  1 11.62.  onde  Øjne,  der  kan 
„overse"  eller  „slemse"  Folk.  Bøgh. JT. 541. 
Heliodoros.  Pigen  fra  Æthiopien.  (overs.  1893). 
116.  Ealléby.205.  UfF.  jf.:  (naar  jeg  staar 
for)  Birtes  udadskelende  Blik  .  .  synes  (jeg) 
næsten,  at  de  to  Fingre,  hvormed  Syd- 
noget  slemt;  20  boerne  gør  Besværgelsestegn  mod  „onde 
Øjne",  uvilkaarlig  retter  sig  ud  for  at  af- 
værge hendes  „Slemsyn'\ Bøgh.JT.542. 

slendre,  v.  se  slentre. 

Slendrian,  en  ell.  (i  bet.  1 ;  mindre  br.) 
et  (Holb.DNB.580.  Kierk.lV.256.  Gjel.HE. 
173).  [islæn'dri(|)an]  (tidligere  ogs.  (skrevet) 
Slentrian.  Holb.MTkr. 64.357.  LTid.1747. 
415.  JFBergs.G.149.  f  Slintrian.  Moth.8485. 
—  sj.  Slenterjan.   Holb.DH.III.20.  Sien- 


dine  vederstyggeligheder.  ^2.5.  iif'C^r.y/;.  30  treian.  sa.DNB.580.  —  f  Slantrian.  vAph 


-holt,  et.  ifra  ty.  schlempholz  (holl. 
slemphoutj,  af  schlemp(e),  stang  til  forstærk- 
ning af  en  dør,  (dør)rigel,  (bog)spænde  m.  m.) 
^  tømmerstykke  inden  for  forstævnen  (paa  et 
mindre  fartøj).  Funch.MarO.1.87.  VSO.  Sal' 
XXI.755. 

I.  slemme,  v.  ['slæme]  -ede.  vbs.  jf. 
Slemmeri.  (ænyd.  slemme  (og  sløme^,  sv. 
t  slåmma;  fra  ty.  schlemmen,  mnt.  slom- 


(1759,1764).  —  spøg.,  sj.  (fordansket)  Slen- 
åTQ-Jlans.Valløe.D.50).  best.  f.  -en  [-|an'(9)n] 
(PdRosenstG.KE.18.  Bagges. Gieng. 68.  Ing. 
EF.III.45.  AFriis.BD.I.51).  flt.  (1.  br.)  -er 
[-lan'ar]  ( Bagges. Ungd.1. 51.  sa.SkR.308).  {sv. 
slentrian  (f  slånterjan),  no.  slendrian;  fra 
ty.  schlendrian  (ogs.  (tidligere)  schlentrian, 
schlenterjan;  holl.  slendriaan^;  dannet  af  ty. 
schlendern  (f  schlentern),  slentre  (se  slentre), 


(m)en,  af  ty.  f  schlamm,  schlamp,  fraadseri,  40  paa  lign.  maade  som  Dumrian,  Grob(r)ian, 


svireri,  schlampen,  slubre;  jf.  II.  Slampam 
per;  „Høres  nu  neppe  mere."ilfO.;  nu  for 
æld.,  arkais.)  leve  tøjlesløst,  i  sus  og  dus 
(og  derved  forøde  sit  gods);  svire,  (især 
som  vbs.:  Slemmen^.  Moth.S474.  al  denne 
Slemmen  og  Bolen.  JPJac.1. 20 8.  Han  min- 
dedes sit  syndige  Liv  .  .  fuld  af  Slemmen  og 
Liderlighed.  G't/rLemcfte./S'.///.264,  ||  spec.  i 
forb.  slemme  og  demme,  se  I.   demme. 

II.  slemme,  v.  se  slæmme. 

slemmelig(en),  adv.  (ænyd.  d.  s.; 
„høres  nu  ikke".  MO.;  nu  næppe  br.)  som 
adv.  til  III.  slem  f2.2,  3.1  ofl..).  (Judas  kom) 
imod  dem,  som  havde  saa  slemmelig  (1871: 
skammelig^  myrdet  hans  hTøåie.2Makk.l2.6 
(Chr.VI).  VSO. 

Slemmer,  en.  fSlemmere.  JPJac.I. 
200).  flt.  -e.  (ænyd.  slemmer(e),  slømmer(e); 
af  I.  slemme;  foræld.,  arkais.)  person,  der 
slemmer,  lever  i  slemmen  (og  demmen);  ep 
sviregast  (jf.  Demmer^.  DL.2 — 5 — 25.  ikke 
agter  jeg  at  erhverve,  for  .  .  at  giemme  det 
i  Jorden,  eller  at  sætte  det  overstyr  som 
en  liderlig  Slemmei.JBaden.Horatiu8.I.433. 


med  tilknytning  til  personnavne  som  Cypri- 
an(us)  ofl.  og  Jan  (jf.  Slendre-Hans  ovf.)) 

I)  (især  nedsæt.)  tilvant,  uhensigts- 
mæssig (dadelværdig)  fremgangsmaade, 
daarlig  vane,  som  man  af  magelighed 
(karakter svaghed,  stædighed  olgn.)  holder 
fast  ved;  nu  især  om  en  inden  for  en  admini- 
stration, et  (offentligt)  embedsvæsen  udviklet 
(overleveret)  fremgangsmaade  (administra- 
50  tions-,  forretningsform),  som  man  (ved  mang- 
lende omtanke  ell.  initiativ)  har  forsømt  at 
ændre  ell.  afskaffe,  (især  i  forb.  som  (blive 
ved,  holde  fast  ved,  lade  noget  gaa  i)  den 
gamle  slendrian  (Holb.MTkr. 357.  Argus. 
1771.  Nr.  43.2.  Bagges.  NK.  149.  Oehl.Øen. 
(1824).1.267.  Valløe.D.50.  Borregaard.VL. 
111.44),  den  samme  ell.  een  og  samme 
slendrian  (vAph.(1764).  Bagges.NK.311. 
Holst.V  1.301)  olgn.).  naar  du  fraraader  mig 
.  .  at  frembringe  nye  og  egne  Meeninger,  er 
det  det  samme,  som  du  vil  sige:  Lader  os 
blive  ved  vor  gamle  Slendrian.  ffoift.Ep./. 
370.  de  forrettede  deres  Embede  med  Efter- 
tanke,   og    ikke    efter    Slendrianen.  Zriitsfe 


413 


alendriansk 


slentre 


414 


Joumal.1768.346.  *blandt  mine  Slendrianer, 

I  Og  alle  mine  syndefulde  Vaner,  |  Den 
allerværste  .  .  |  Den  nemlig:  med  for  megen 
Snak  at  kiede.  Bagges.SkR.308.  at  de  Lærde 
.  .  kalde  Dyre-Kredsen  Zodiaken  .  .  er  vel 
kun  af  Slendrian  fra  (ældre)  Tid.Grundtv. 
HV.L20.  (han)  fik  Indtryk  af  .  .  Slendrian 
og  Slaphed  i  den  hele  Styrelse.  ÆfToIm. 
(BiogrLex.XIVlSO).  Hvad  der  bydes  viden 
om  ai  sproglig  Slendrian  i  Revyer,  Films  og  ip 
Lystspil,  er  ikke  Mt. DagNyh."/tl933.9.8p.6. 

II  (^i-)  o»n  sindig,  magelig  (slentrende)  gang; 
slerUregang.  (arbejderne)  kom  i  Tusindvis, 
unge  og  gamle  af  begge  Køn;  nogle  i  rask 
Trav,  andre  i  jævn  Slendri&n.  M S almonsen. 
BrogedeMinder.(1913).23. 

2)  (m,  nu  1.  hr.)  som  betegnelse  for  en 
person,  hvis  adfærd  er  præget  af  (gam- 
mel) slendrian  (1),  ogs.  en  taenkt  person, 
der  repræsenterer  en  saadan  adfærd  (inden  20 
f<n  et  vist  virksomhedsomraade).  Hr.  Sludrian 
arbeider  Hr.  Slendrian  i  Hænderne.  Jfynsf. 
(Ejort.B.I.182).  Schand.SD.83.102.  Derfor 
hersker  .  .  kong  Slendrian  med  uindskræn- 
ket magt  over  dette  agerbrug.  ^J^ Jensen. 
Ventetider. (1926). 201. 

slendriansk,  adj.  (nu  næppe  br.)  adj. 
til  Slendrian  (1).  han  har  i  21  Aar  været  paa 
Friderichshospitalet,  og  der  forhvervet  sig 
en  slendriansk  Færdighed  i  at  anvende  visse  30 
Formuler  paa  visse  Sygdomme.  BuchJiave. 
(PolPhysMag.VIII.502).  jf.:  Uvidenhed  eUer 
dorsk  Slentrianskhed.  Politivennen.l  798/ 
99.605. 

ISlendrin^,  en.  se  IL  Slentring. 

S»Ien(t)s,  en.  [slæn'(d)s]  flt.  -er.  (t  det 
mindste  delvis  af  propr.  Slenitz,  se  nærmere  u. 
Junker  2.i ;  nu  næppe  br.)  som  (nedsæt.)  per- 
sonbetegnelse: d.  s.  s.  junker  Slen(t)s.  ♦Da 
paa  Comedien  nu  tramper  Mr  Slentz.Cti.  40 
1761.(Addiiam.4°293æ.l4).  inden  de  kan 
komme  i  Vognen  og  faae  aftjaddret  med 
deTe3SlændseT.FGuldb.(Rahb.Tilsk.l796.662). 

I.  Silente,  en.  ['slænia]  (ogs.  Slent. 
[slæn'<i]  MO.).  flt.  -r.  (sv.  dial.  slant,  (bakke)- 
skraaning;  jf.  dial.  slaa  slent,  „siges  om 
noget  som  rokker  og  vakler."  Jun</e.,  slaa 
slint(e),  drive,  dovne  (Feilb.  Dania. 11.194), 
skaansk,  bomh.  slå  slant,  slaa  fejl  (Rietz. 
625.  BomhOS.);  til  II.  slente;  egl:  noget  50 
(ud)glidende,  skraat;  jf.  slentet,  Slentning; 
dial.  ell.  fagl.,  især  geol.)  (bakke)skraa- 
ning  olgn.  BomhOS.  spec:  lag  (i  en  lagdelt 
dannelse)  ell.  dettes  retning  (hældning).  MDL. 
de  neptuniske  Dannelser  (bestaar)  af  Lag  el- 
ler Slenter. Puggaard.MøensGeologie.(1851).ri. 
GForchh.  Almeenfattelige  Afhandlinger.  (1869). 
184.  enhver  Klit  er  . .  slentet  (dannet  lagvis) 
og  det  saaledes,  at  Lagene  have  een  Slente 
efter  Heldningen  med  Vinden  . .  og  en  anden  io 
. .  mod  Ost.  Rosenb.OmogfraDanmark.(1871). 
46.  Gjel.AanderogTider.(1882).21. 

II.  slente,  r.  [>slænda]    ^slinte.  Moth.S 
484).  -ede.  vbs.  jf.  Slentning.  {ænyd.  d.  s., 


SV.  dial.  slånta  (og  slinta^,  no.  dial.  slenta, 
sletta,  glno.  sletta,  ty.  dial.  schlenzen;  besl.  m. 
slante;  jf.  slentre;  nu  dial.)  I)  glide;  vakle. 
Esp.309.  2)  drive  (om,  af  sted);  slentre 
(2).  Moth.S484.  MDL.  Han  . .  kan  godt  finde 
paa  at  gaa  og  slente  hen  ad  en  gade.  MKli^ 
gaard.MS.163. 

Slenterjan,  en.  se  Slendrian. 

Slente-sky,  en.  (til  1.  Slente ;  meteorol., 
sj.)  d.  s.  s.  Lagsky.  Johs Muller. Naturlærens 
chemiskeDeel.(overs.l851).243.  slentet,  adj. 
[^slændat]  (af  I.  Slente;  fagl.  (geol.))  lag- 
delt; dannet  lagvis.  MDL.  de  neptuniske 
Dannelser  .  .  ere  lagdeelte  eller  slentede. 
Puggaard. MøensGeologie.(1851).vi.  GForchh. 
Almeenfattelige  Afhandlinger. (1869). 184. 

ISlenting:,  en.  se  II.  Slentring. 

ISlentning^,  en.  ['slændneri]  {vbs.  til  II. 
slente  ell.  dannet  af  I.  Slente,  slentet;  fagl. 
(geol.))  lagdeling;  lagdelthed.  Klippevæg- 
ge, hvor  Gneusens  Slentning  (Schichtning) 
er  næsten  altid  tydélig.GForchh.(FinnMag- 
nusen.  Runamo.  (1841).  37).  NordConvLex.  V 
310. 

slentre,  v.  ['slændrs]  (især  tidligere  ogs. 
(skrevet)  slendre.  Biehl.DQ.IV178.  Winth. 
IX.75.  Kierk.II.68.VIII.88.  CKMolb.(Brøeh- 
ner.Br.l38).  —  dial.  slintre.  Moth.S484. 
UfF.).  -ede,  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Larsen.), 
{ænyd.  d.  s.,  sv.  (dial.)  slåntra,  no.  slentre, 
ty.  schlendem  (f  schlentem;  nt.  slentern), 
holl.  slenteren;  til  II.  slente  (til  dels  (med 
paavirkning)  fra  ty.);  jf.  Slendrian  samt 
slante,  slantre,  II.  slunte) 

1)  (i  rigsspr.  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan 
føles  som  hørende  til  bet.  2)  i  al  alm.,  som 
udtryk  for  uregelmæssig  bevægelse  (af  noget, 
der  sidder  ell.  hænger  løst).  I.i)  bevæge  sig 
usikkert,  u^tøt,  svingende;  dingle;  rokke; 
vakle.  Hamren  (kan)  uden  Slendren  let  .  . 
bevæge  sig  op  og  ned  naar  man  trækker  i 
Tonget. Hinnerup.Juv.434.  Posen  (0:  skole- 
tasken) slentrer  hende  om  Hælene.  FJ Hans. 
PS.II.162.  jf.  bet.  2.1 :  en  engelsk  Gentleman 
. .  med  en  urimelig  lang  Figur  og  en  Slentren 
i  alle  Bevægelser,  som  om  det  var  ham 
umuligt  at  beherske  dette  ualmindelige  Cor- 
p\xs.Holst.III.131.  Se  Maaden,  hvorpaa  de 
førte  deres  Arme  og  Ben,  slentrende,  selv 
om  de  havde  Hast,  med  lange  daskende 
Armbevægelser.  jSAficA.Fo.J.  1.2)  (nu  rtæppe 
br.)  trans.:  føre  af  sted  paa  uregelmæssig 
maade;  føre,  kaste  hid  og  did.  Et  Søebrud 
fra  Siden  borttog  .  .  den  ved  Stormasten  for- 
tøiede  Baad,  og  slentrede  en  gammel  Inva- 
lid, der  just  vUde  nedtage  sin  Madpose  af 
Baaden,  ud  over  RæUngen.TMørch.MitLev- 
net.Il.(1831).59. 

2)  især  om  person,  som  udiryk  for  (lang- 
som,  skødesløs)  bevægelse  fremad  (gang).  2.1) 
bevæge  sig  (gaa;  især:  paa  banet  vej,  gade) 
paa  en  lidet  energisk,  en  skødesløs  maade, 
uden  stræben  efter  (hurtigt)  at  naa  et  bestemt 
maal,  uden  noget  særligt  paahvUende  arbejdø 


415 


slentre 


kleppert 


416 


(i  sin  tritid,  under  lediggang),  spec.  (jf.  iet. 
1):  med  svingende  bevægelser  af  kroppen,  lem- 
merne, slap  legemsholdning  olgn.;  drive  (af, 
af  sted,  om(kring)  osv.);  ogs.:  lunte  (IV2); 
især  i  fort.  m.  adv.  ell.  præp.,  som  slentre 
om  (BiehlDQ.IY355.  KLars.AH.81),  om- 
kring (Riber.1.157.  KLars.Ci.40),  af  sted 
(Brandes. VI. 465.  Hørup.II.267)  olgn.  De 
forbandede  Juulestuer  ,  .  Mine  Børn  kand 
umugllg  blive  derfra.  Min  Kone  slentrer  med  lo 
for  Opsyns  akylå.  JRPaulli.JM.8.  *Dermed 
hånd  fra  Huus  og  Q  vinde  |  Slentrer  af  paa 
blissed  Ernst.  AlbThura.Betænkn.F4^.  Kied- 
somheden  selv  synes  at  have  leiret  sig  over 
Alleen.  Man  slentrer  mechanisk  op  og  ned 
deri.  Bagges.L.1. 330.  Jeg  gik  fra  Nørreport 
ind  paa  Veien,  og  slentrede  ganske  langsomt 
i  Retningen  mod  Yesteipoit.  Heib.Poet.X. 
107.  slentre  frem  og  tilbage  i  sine  egne  Tan- 
ker. (?«/ZZ».^i549;.F/.i02.  Som  en  Drømmende  20 
slentrede  (0:  ravede)  han  aisteå.NPWiwel.R. 
195.  Den,  der  vil  have  at  gøre  med  Naturen 
paa  egen  Haand,  maa  leve  af  Tilfældig- 
heder. Han  maa  kunne  slentre.  VilhAnd.AD. 
106.  En  Betjent  slentrede  med  Hænderne 
paa  Ryggen.  Tandr.iE.  7.  MDL.  Feilb.  UfF. 
om  dyr:  hans  Hund  slentrede  bagefter  med 
ludende  Roved.  Blich.(1920).XXIV56.  som 
udtryk  for  langsom  kørsel:  1833  .  .  var  der 
ingen  Jernbaner,  langsomt  slentrede  det  30 
fremad  .  .  der  sad  man  stuvet  ind  i  tunge, 
klodsede  Fostvogne.  HCAnd.ML.117.  \\  med 
angivelse  af  ve j( strækning).  *jeg  slentrer  hen 
den  vante  Vei,  |  Urolig  og  beængstet  vel  — 
men  gaaer  do^.Ing.M.30.  \\  (sj.)  om  rin- 
dende vand.  han  sidder  grundende  ved  en 
slentrende,  sladrende  hæk.  Grønb.RS. 4.  ||  (jf. 
bet.  2.2)  uegl.  Gengivelser  af  catuUiske  Lejlig- 
hedsdigte i  mere  frit-slentrende.  Wesselske 
Versemaal.  Tilsk.1938.1.88.  2.2)  (især  (S)  40 
oierf.,  om  en  person(s  adfærd,  virksomhed, 
tilstand):  leve  (tilbringe  sin  tid,  lade  tiden 
gaa)  paa  tilfældig  maade,  uden  bestemt 
(livs)maal,  dreven  af  tilfældige  indskydelser 
ell.  (sløv)  vane,  henfaldende  i  (sløv)  uvirk- 
somhed; leve  paa  bedste  beskub;  drive 
(gennem  tilværelsen),  (i  forb.  som  slentre 
gennem  livet,  tilværelsen,  slentre  livet,  tiden 
hen  olgn.).  (tabet  af  Arendse)  giorde  mig 
reent  uenig  med  alt  det,  som  man  kalder  50 
timelig  Lykke  .  .  Nu  blev  det  min  Plan  at 
slentre  Livet  igiennem,  som  jeg  best  kunde. 
Ew.Skr.I.xxii.  Tiden  slentres  hen,  jeg  har 
ingen  Ide  til  digterisk  Virksomhed.  JffC^nd. 
SL.126.  En  af  (sygdommens)  værste  Følger 
var  en  tiltagende  Slentren  i  mit  Livs  saavel 
private  som  offentlige  Forhold.  PalM.IL.III. 
35.  I  denne  glade  Indbildning  slentrede  jeg 
Sommeren  og  Vinteren  hen  uden  egentlig 
Beskieftigelse.  HBDhlp.1.26.  En  mand,  der  eo 
havde  slentret  gennem  livet  uden  at  ville 
noget  hestQTat.Hjortø.KrSO.  fra  en  god- 
modigt-ligegyldig  Stemnings  Slentren  er  det 
vanskeligt  at  blive  aktiv  i  et  Nu.  JocPoZudan. 


(PoV*hl934.9.sp.6).  2.3)  (jf.  II.  drive  II.2 
slutn.,  IV  lunte  2  slutn.,  slæbe  (af)  ofl.;  nu 
1.  br.)  om  ydre  forhold  (af  en  lidet  tilfreds- 
stillende art),  som  man  nogenlunde  kan  finde 
sig  i,  lader  passere  olgn.  jf.  bet.  2.2 :  (fortræde- 
lighederne) satte  ham  i  et  saa  ilde  Humeur, 
at  han  ikke  kunde  arbeide  mere  og  lod  det 
slentre  hen.HCAnd.(Bogvennen.l929.19).  || 
det  slentrer  ell.  kan  slentre  hen  (Moth. 
S485)  ell.  (især)  af,  det  kan  (lige)  gaa  an, 
taales,  „slæbe  af" .  ilfO.(„Dagl.  Tale").  Gade- 
ordb.* 

Slentre-,  i  ssgr.  (1.  br.)  især  af  slentre 
2.1;  fx.:  Slentre-gang  ( Rosenhoff. DeFattiges 
fattigeSanger.(1857).59.  jf.  Slendrian  1  slutn.), 
-hans  (se  u.  SlendrianJ,  -vom  ^Det  slentre- 
vorne,  lidt  dvaske,  evig-gemytlige  Køben- 
havnervæsen./psen.Br.//.  7^  ofl.  Slentrer, 
en.  flt.  -e.  (1.  br.)  person,  der  slentrer,  gaar 
slentrende,  spec.:  paa  en  bys  (befærdede)  gader. 
♦han  blev  en  halvgal  Slentrer  i  den  naadeløse 
By.FrNygaard.FlagogVimpler.(1920).58.  den 
stimlende  Mængde  af  aftenlige  Slentrere. 
BerlTid.^y  1^1929. Af t.ll.sp.l.  ^  Slentrian, 
en.  se  Slendrian.  I.  Slentring,  en.  vbs.  af 
slentre  (s.  d.). 

II.  Slentring,  en.  ['slændreq,]  (tidligere 
ogs.  Slendring.  JBaden.DaL.557 .sp.l.  Sien- 
ting.  Moth.S475.  Slantring.  vAph.(1759). 
VSO.  BornhOS.  Slandring.  JBaden.DaL. 
Slanting.  Moth.S475.  Slantning.  Phønixb. 
FM.1726.Nr.l.8).  flt.  -er.  (vel  afl.  af  IL 
Slant;  jf.  slentre,  slantre  samt  II.  slente, 
slante;  nu  ikke  i  rigsspr.)  mønt  af  ringe 
værdi  ell.  regnepenge,  spillepenge,  spil- 
lemærke af  ben  olgn.  (i  jy.  om  torskens 
ørestene,  „torskepander".  Feilb.);  „skil- 
ling"; slant.  Penge-Corenten  er  som  for- 
hen, at  der  givis  fem  Slantninger  for  en 
^k\\\mg.Phønixb.FM.1726.Nr.l.8.'Per\emoex& 
Skaller  2  Mk.  Pundet  .  .  dito  Slentringer  og 
Perler  .  .  er  nu  til  Kiøbs  at  bekomme.  JLdr. 
'^/ »1762. sp.l 5.  (hun  maa)  ikke  forlange,  at 
gamle  Mennesker,  og  som  er  vant  til  at  om- 
gaaes  Penge,  skal  sidde  og  narres  for  sig 
om  Slentringer,  eller  Pebernødder.  iEa/i6. 
Tilsk.1795.318.  (Alexander  vendte)  tilbage  til 
Persepolis,  efterat  have  mangen  Gang  sat 
sit  Liv  paa  Spil  som  en  Slentnng.Grundtv. 
HV.  1.390.  *0g  sætter  Du  mod  Slentringer 
dit  Guld,  I  Hvad  nytter  Dig,  om  Du  vandt 
Lommen  i\i\d'iBlich.(1920).XV.223.  smst. 
XXV.227.  Andre  løbe  .  .  hen  til  Penge- 
skuffen .  .  gribe  fat  i  Pengeskaalerne,  tage  i 
haandfuldviis  af  dem,  stikke  i  Lommen  og 
gaae  bort,  belæssede  med  Slentringer.  Mon- 
zoni.DeTrolovede.l  (overs.l874).227. 

Slents,  en.  se  Siens. 

Sleppert,  en.  ['slæbard]  (ogs.  Slip- 
pert.  S&B ).  flt.  -er.  {fra  ty.  schlepper,  af 
schleppen,  slæbe,  trække;  besl.  m.  slæbe; 
mal.)  langhaaret  pensel,  hvormed  man 
(paa  fri  haand)  trækker  streger.  Haandgern. 
655.  Malerfaget.[1935].264. 


417 


slesk 


SlesTiger 


418 


slesk,  adj.  [alehg  (Høysg.A0.137);  i 
ssgr.  'sle'sg-,  'sle*sg-]  (iscer  tidligere  alm. 
skrevet  sledsk^.  intk.  og  adv.  d.  s.  ell.  (1.  hr.) 
-t  (IstedMøller.Livslykken.(1910).62.  jf.  Mik- 
kels.Sprogl.175i.)  ell.  (dial.)  slest  (LollGr. 
66.  BornhOS.).  (cenyd.  d.  s.,  fsv.  slesk  (i  slesk- 
het,  sleskhed),  no.  dial.  sleisk; ;'/.  $v.  slisk,  søde 
sager,  slik,  sliskig,  sød,  slesk;  sml.  I.  Sledske ; 
rimeligvis  aft.  af  sleg;  ;/.  sleskelig)  om  per- 
son: som  er  i  høj  grad,  paa  en  nærgaaende, 
ubehagelig  og  falsk  maade  venlig,  indsmigrende 
i  sin  tale  (for  egen  fordels  skyld);  alt  for 
venlig  og  sødtalende,  de  Svenske  Rege- 
rings-Raad  hafde  aldrig  været  saa  sledske 
og  smigret  saa  meget  for  hannem,  som  just 
i  disse  Bsige. Slange.ChrIV1197.  *Vi  veed 
saa  vel  dit  (o:  djævelens)  bittre  Mod,  (  Hvor 
sledsk  du  dig  end  vender.  Brors.65.  spille 
den  sledske  Kammertærnes  Rolle,  der  vil 
indsmiggre  sig  hos  sit  naadige  Herskab. 
Birekner.Tr.185.  ♦Hun  var  saa  sledsk  og 
ydmyg,  |  Hun  var  saa  kattemild.  Winth.HF. 
41.  Det  er  i  Grunden  en  sledsk  Rad.  Nu 
gaaer  han  og  slikker  sig  ind  hos  Hornums. 
Hostr.T.147.  „Hvad  er  der  i  Vejen?  Hvorfor 
er  du  saa  sledsk?"  —  „Sledsk?"  —  „Ja,  jeg 
sagde  sledsk.  Der  er  vel  et  eller  andet,  du  vil 
skjule,  siden  du  er  saa  sledsk." KLars.Eibl. 
18.  han  var  slesk  til  det  yderste  overfor  Kap- 
tajnen. BucM.FD.90.  II  (især  m)  om  hertil 
svarende  væsen,  ytring  olgn.  En  sledsk 
m\ind.Moth.S479.  »Sortebroder  Knud  |  (har) 
det  samme  lumske  Træk  |  Ved  Øiet  og  det 
samme  sledske  SmiU  |  Paa  Læben,  som  for 
fem  Aar  siden.Oehl.AV(1810).15.  »almæg- 
tig |  .  .  kaldte  mig  hans  sledske  Læhe.  Boye. 
Brødr.l5.  Ved  sledske  Taarer  .  .  aflokkede 
(Dalila  Samson  hemmeligheden).  S BHersl.L. 
71.  *Den  rige  Mand  var  ganske  snild,  |  Han 
talte  da  Vorherre  til  |  Med  søde,  sledske 
Smigerord.  Winth.SS.57.  *jeg  var  saa  bange, 
I  At  en  Anden  .  .  Dig  skulde  fange  |  Ved  sin 
sledske  Venlighed,  sa.  Di  j<n.  233.  VilhAnd. 
Litt.II.203.  II  (jf.  sleskelig^  som  adv.  (især 
om  tale).  »Lad  Cato  være  graviteetsk  .  .  | 
En  snedig  Thais  tale  sledsk.Reenb.il. 55.  de 
talede  sledsk  (Chr.VI  og  1931  afvig.)  for 
ham  med  deres  Mund  og  løi  for  ham  med 
deres  Tunger.  P«.7S.36.  (sj.)  m.  h.  t.  smags- 
iruUryk:  vammelt,  det  sledsk  søde,  der  .  . 
hyppigt  gjør  Geleer  y&mle.Lomh.H.39.  sle- 
ske, V.  ['sle'sga;  1.  hr.  'slesga]  (iscer  tid- 
ligere alm.  skrevet  sledske.  —  sj.  sliske. 
J Lange. Breve. 206) .  -ede.  vhs.  jf.  SleskerL 
{ænyd.  sle(d)ske,  sli(d)ske  (ogs.  i  bet.:  snige 
sig,  liste),  no.  sleske,  sliske,  no.  dial.  sleiska; 
Hl  slesk)  (ved  sin  tale)  søge  at  indsmigre  sig 
(hos  en)  paa  en  nærgaaende,  ubehagelig, 
falsk  maade  (og  i  egennyttig  hensigt);  (ved 
en  vis  lejlighed  ell.  varigt)  være  slesk  over 
for  en;  smigre  paa  en  falsk,  egennyttig 
maade.  (ofte  m.  praip.  for^.  hånd  gåer  og 
slédsker  for  hinde.  Moth.S479.  Rahb.Min. 
1798.111.341.  Ved  at  sledske  og  smigre  .  . 


fik  den  skjønne  Drøde  dog  omsider  Til- 
ladelse til  engang  at  besøge  Gudelunden. 
NPWiwel.R.ll.  Du  har  skildret  det  danske 
Folk  .  .  uden  at  sledske  for  dets  Svagheder. 
Brandes. XI  1.27 2.  Hun  var  (o:  anstillede  sig) 
saa  from!  .  .  hun  sleskede  .  .  og  klappede! 
Wied.BS.204.  Her  har  De  gaaet  og  sledsket 
og  tisket  .  .  og  spillet  forlibt  og  sagt 
mig  nærgaaende  Artigheder.  Bergstrøm.M. 91. 

10  5Mos.33.29  (1931).  Feilb.  UfF.  \\  med  an- 
givelse af  det  tilsigtede  ell.  opnaaede  resultat. 
Hos  politiske  Mænd  .  .  lister  eller  slédsker 
eller  køber  (ærgerrigheden)  sig  .  .  fuldt  saa 
ofte  Magten  til  som  den  vinder  den  ved 
Fortjenester  alene.  Brandes.IX.297.  *de  har 
sledsket  (o:  ved  siesken  gjort)  Retfærdigheds 
strenge  Gudinde  |  til  en  Kokette  for  Magten 
Tpa.Ta,t.Gjel.Rø.89.  iscer  i  udtr.  sleske  sig 
ind  hos  en  olgn.  Det  hover  mig  ikke  .  .  at 

20  han  har  sledsket  sig  ind  paa  Slottet  hos 
Greven  og  Fruentimmerne,  og  at  han  gjør 
Hanebeen  for  Big.Hrz.C.20.  KLars.LF.31. 
Du  sledskede  Dig  ind  paa  hdkva.AlbDam.B. 
142.  ISleske-krnkke,  en.  (jf.  -potte, 
-prins  og  Slesker  samt  I.  Krukke  4.i ;  1.  br., 
nedsæt,  ell.  spøg.)  sleskende  (slesk)  person, 
iscer  kvinde.  Schand.SB.118.  Tidens  Kvinder. 
^*hl931.24.  sleskelig,  adv.  ['sle-sgali] 
(cenyd.  sledskelige;  af  slesk;  højtid.,  sj.)  paa 

30  en  slesk  maade;  slesk.  Moth.S479.  *Saa 
sleskelig  daarer  dem  (a:  Adam  og  Eva)  Sno- 
gen.Grundtv.PS. Y414.  81eske-potte,  en. 
(jf.  I.  Potte  4 ;  1.  hr.,  nedsæt,  ell.  spøg.)  d.  s.  s. 
-krukke  (ell.  -prins^.  NKirkegaard.Fædres 
Jord.(1904).12.  Feilb.  -prins,  en.  (jf. 
-krukke,  -potte  og  Prins  4.3;  1.  hr.,  nedsæt, 
ell.  spøg.)  sleskende  (slesk)  person  (dreng, 
mand).  Rørd.LB.91.  AlbDam.B.34.  Sle- 
sker, en.  flt.  -e.  {ænyd.  slédsker,  slidsker; 

40  jf.  Sleske-krukke,  -potte,  -prins;  især  o, 
nedsæt.)  sleskende  (slesk)  person,  slédsker 
(er)  en  som  taler  folk  efter  munden.  Af o^A. 
S479.  Heglef,  den  Slédsker,  kom  og  lokkede 
mg.HFEw.VT.II.44.  SvClaus.NM.37.  Sle- 
skeri,  et.  (vhs.  til  sleske;  nedsæt.)  det  cU 
sleske;  slesk(ende)  tale;  slesk  adfærd.  Breum. 
HH.71.  han  vilde  gøre,  som  Mennesker 
gjorde  .  .  bruge  Sleskeri  og  Løgn.  ErlKrist. 
MM.199.  Slesk-hed,  en.  (ænyd.  sledsk- 

50  hed,  fsv.  sleskhet;  iscer  Qj)  den  egenskc^  ell. 
det  forhold  at  være  slesk;  slesk  adfærd.  LTid. 
1752.324.  Sleskhed  o:  Træskhed  i  at  smigre 
og  fikle  for  en.SorøSaml.II.184.  Hauch.DV 
11.50.  en  fremmed  Tunges  Sledskhed  (Chr. 
VI:  slethed;  1931:  en  fremmed  Kvindes 
sleske  Tunge).  Ords.6.24.  -mandet,  adj. 
(nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -talende.  Moth.S479. 
VSO.  ©  -talende,  part.  adj.  Moth.S479. 
VSO. 

t  Sles-lærred,  et.  (ænyd.  d.  s.  (ogs. 
slesig,  sle(d)sk  lærret^)  schlesisk  loerred. 
Pflug.DP.1066.  MR.1811.117.  VSO. 

Slesvig^er,  en.  [isle?s(|)vi(?){q)3r]  flt.  -e. 
{cenyd.  d.  s.  (ASVedel.Saxo.(1575).75))  per- 


XX.    Bentrykt  **/,  IMO 


27 


419 


Slesvisholstener 


slet 


420 


son,  der  er  hjemmehørende  i  (landsde- 
len) Slesvig;  ogs.  om  (hus)dyr,  skib,  vare 
olgn.  fra  Slesvig,  (han)  vilde  fritte  ham  ud, 
hvorledes  Schlesvigerne  var  fornøyede  med 
den  nye  Reg]enng.Ew.(1914).IY70.  Eder, 
Slesvigere!  har  jeg  tilsagt . .  at  I . .  skulle  faae 
en  fri,  folkelig  Forfatning.  Eders  Selvstændig- 
hed som  Slesvigere  skal . .  sikkres  ved  en  egen 
Landdag.  Kgl.Proclamation" /al848.  Grundtv. 
Dansk.I.184.  (et  seminarium)  hvor  en  Sles- 
viger var  FoTståndei. Gjel.GL.59.  Thorsen. 
Afh.1.51.  en  dansk  Slesviger  i  Ordets  al- 
lerbedste Forstand.  NatTid. "/« 1940. 7.  sp.  3. 
FeiV).  Il  hertil  bl.  a.  (som  afl.  af  Nord-,  Mellem- 
og  Sydslesvig^;  danske  Nordslesvigere. 
Cit.1839.  (PLaurids.  S.  IV  97).  Barfod.  F.  IL 
488.  Thorsen. Afh.1. 67. 119.  Fra  min  Skoletid 
.  .  Af  en  Mellemslesviger.FoiAretesningf. 
Smaastykker.I,2.(1867).91.  Syd-Slesviger- 
ne, alle  som  een,  er  os  hadske  tilgavns. 
Grundtv.  Dansk.  1.119.  VKorfitsen.  TO.  1. 59. 
Slesvig-holstener,  en.  (ogs.  -hol- 
steiner. Kok.DFspr.1.23).  [sle(-)svi(q)-ih(ol- 
isde^nar,  -'h(ol|Sdai(')n9r]  m.  h.  t.  forhold 
før  1864:  person,  der  var  hjemmehø- 
rende i  hertugdømmerne  Slesvig  og 
Holsten;  ogs.  spec.  om  tilhænger  af 
slesvigholstenismen.  Grundtv.Nyaars-Øn- 
ske.(1843).19.  Prof.  Waitz,  Prof.  Dreysen 
og  Prof.  Hermann  ere  de  ivrigste  Patrioter  her 
(i  Kiel)  og  store  Slesvig-Holstenere.  Æfawc/i. 
Br.47(aarl846).  Hostr.G.13.  Thorsen.  Afh. 
1.50.  Feilb.  -holste(i)iiisnie,  en.  [sle(*)s- 
vi(q)ho)lsde'nisma,  -hcolsdai'nisma]  (hist.)  en 
i  Slesvig  og  Holsten  (spec.  ved  midten  af 
19.  aarh.)  fremtrædende  politisk  bevæ- 
gelse med  krav  om  en  særlig  (fælles)forfat- 
ning  for  disse  to  landsdele  (med  administra- 
tiv adskillelse  fra  Danmark).  Regjeringen  .  . 
har  approberet  S  les  vigholst  einis  men.Dir- 
ekinck-Holmfeld.  Danmark,  Slesvig  og  Holsten. 
(1843).26.  Trap.*IX.9.  (man)  regner  den 
politiske  Slesvig-Holstenismes  Begyn- 
delse fra  Aaret  1815.  Allen.DS. 1. 442.  Sal.IY 
1072.  -holstensk,  adj.  [sle(-)svi(q)"h(r)l- 
isde'ns^]  m.  h.  t.  forhold  før  1864:  hørende  til 
hertugdømmerne  Slesvig  og  Holsten  (jf.  u. 
kongerigsk^  ell.  til  slesvigholstenismen.  de 
Slesvig  Holstenske  St3dndeT.Holb.DH.  1 1. 541. 
den  slesvig-holsteenske  agende  Post,  som 
afgaaer  .  .  fra  Hamborg  .  .  til  Hadersleben. 
EPont.Atlas.VII.114.  det  slesvig-holsteenske 
Røre  1830.Allen.DS.I.449.  Den  slesvighol- 
stensk-sindede  Befolkning.  Trap.*IX.ll.  jf. 
Thorsen.Afh.1.49.  slesvigsk,  adj.  ['sle's- 
viqsgr  ell.  alm.  'sle^svis^]  {ænyd.  slesvig(e)sk 
(Thorsen.Afh.I.44f.))  adj.  til  Slesvig,  Sles- 
viger. Det  Slesvigske  Lehn.Holb.DH.il. 538. 
de  Slesvigske  Danskere.  Grundto.Z)ansÆ./.25. 
dette  hersens  slesvigske  KommeTS.Hostr.G.13. 
Slesvigske  og  holstenske  Skihe.  VKorfitsen. 
TO.I.55.  den  øde  slesvigske  Slette.  G jel.GL. 
443.  II  de  (to)  slesvigske  krige,  de 
dansk-tyske  krige  1848-50  og  1864.  Skildringer 


fra  den  slesvigske  Krig.  FrHamm.(bogtitel. 
1849).  Den  første  slesvigske  Krig.  JVP Jensen. 
(bogtitél.1898).  Den  anden  slesvigske  Krig. 
sa.(bogtitel.l900).  AchtonFriis.JL.I.18.  den 
slesvigske  sten,  den  i  Jægersborg  Dyre- 
have til  minde  om  slesvigernes  besøg  *"/?  1861 
rejste  mindesten.  IllTid.l861/62.173f. 1864/65. 
414.  Gjel.GL.57.  \\  (jf.  holstensk  sp.426**; 
nu  sj.  i  rigsspr.)  i  substantivisk  anv.:  det 

10  slesvigske,  de  slesvigske  landsdele;  Slesvig. 
Kong  Erik  rykte  med  en  stor  Magt  ind  udi 
det  Slesvigske.  Holb.DH.1.353.  Olufs.NyOee. 
1.220.  Egnen  ved  Flensborg  Fjord  er  unegte- 
ligt  en  af  de  meest  maleriske  i  det  Slesvigske. 
HCAnd.ML.343.  Schack.158.  \\  hertil  bl.  a. 
(som  afl,.  af  Nord-,  Mellem-  og  Sydslesvig^: 
noTdsles\igsk.Cit.l838.(PLaurids.S.I.135). 
Nordslesvigsk  Søndagsblad.  (bladtitel.  1878- 
1918).  Haandbog  i  det  nordslesvigske  Spørgs- 

20  maals  Historie,  (bogtitel.1901).  jf.  AFriis. 
(PoWA939.11f.).  den  nord-  og  mellem- 
slesvigske befolkning.  FædreU'^/ »1849. 2.sp. 
2.  Thorsen.Afh.I.30.  En  sydslesvigsk  Bon- 
de. Lyna.^''/il847.2.sp.l.  de  sydligste  danske 
Folkemaal  paa  Halvøen  falder  i  fire  Grup- 
per: Vestslesvigsk,  Flensborgsk,  Angelsk  og 
Sydslesvigsk.  MKrist.(  Sydslesvig.I.(1933). 
81). 
I.  Slet,  en.  se  I.  Slette. 

30      II.  Slet,  en,  et.  se  Slæt. 

III.  slet,  adj.  [slæd]  Høysg.AG.114.  best. 
f.  og  flt.  -te  ell.  (i  enkelte  faste  forb.;  nu  1.  br. 
i  alm.  rigsspr.)  d.  s.  (spec.  i  forb.  slet  og 
rette.  LTid.1726.248.  Kierk. VII. 512. XIII. 
323.  i  rigsspr.  nu  alm.  m.  overgang  til  adv. 
(bet.  2.2-3);  jf.:  hun  giftede  sig  med  daværende 
slet  og  ret  Godsejer  Prangen.Pon<.LP.F/7. 
10).  II  som  adv.  i  bet.  4.3  ogs.  (nu  dial.,  vulg.) 
slets  (Hrz.GB.29.  Oversk.Com.III.183.  HC 

40  And.OT.I.166.  PFaber.8K.30.32.  Holst.LHbl. 
13.  FolketsNisse.'/sl862.10.  LeckFischer.Te- 
dora.(  1928). 155)  ell.  (sjældnere)  sletseng 
(Drachm.DJ. 1.340.  VilhMøll.JD.^(1891).106. 
Sganarel.III.35.  ChKjerulf.GH.177),  slet- 
tens (RUss.ME.II.86.  Goldschm.Hjl.il. 367. 
Blaum.Sib.23),  slettes  (Oehl.PSkr.1.325. 
Heib.  M.  28.  Hauch.  Contrasterne.  (1816).  50), 
slette  (Gram.Breve.229.  HCAnd.BC.1.268. 
jf.  Feilb.). 

50  (ænyd.  glda.  d.  s.  (ogs.  i  bet.  „ond",  „(mo- 
ralsk) slet":  De  tre  ældste  da.  Skuespil,  (udg. 
1874).123;  som  adv.  d.  s.,  ogs.  ænyd.  slettes, 
alene,  jf.  ænyd.  glda.  med  slette,  aldeles,  helt), 
æda.  slæt,  jævn,  glat  ( Harp. Kr. 188),  sv.  slat, 
jævn,  glat,  enkel,  simpel,  daarlig  (af  kvalitet) 
ofl.,  no.  slett,  oldn.  sléttr,  jævn,  glat  ofl., 
mnt.  slecht,  slicht,  jævn,  glat,  enkel,  simpel 
(hty.  schlicht,  jævn,  schlecht,  daarlig,  ond, 
i  forb.  schlecht  und  recht  ogs.:  enkel,  simpel 

60  olgn.;  jf.  sligte^  holl.  slecht,  eng.  slight, 
ringe  (laant  fra  nord.  ell.  ty.),  got.  slaihts, 
jævn  II  bet.  „daarlig,  ond"  rimeligvis  (med  paa- 
virkning)  fra  ty.  ||  m.  h.  t.  bet.-udviklingen  jf. 
glat  (4-6),  maadeUg  (2),  III.  plat  ofl.} 


421 


■let 


slet 


I)  (nu  næsten  kun  dial.)  8om  har  ell.  dan- 
ner en  (over) flade  (eU.  linie),  der  er  uden 
væsentlige  ophejninger  ell.  fordybninger  (ujævn- 
heder), især:  uden  (væsentlige)  afvigelser  fra 
den  platte  flade  eU.  den  lige  linie  (se  spec.  bet. 
1.2-3);  jævn;  lige;  flad;  glat.  I.l)  t  al  alm., 
om  ting  (flade),  der  ikke  er  (skarp)kantet, 
ujcBvn,  ru,  furet,  rillet  olgn.  (David)  udvalde 
sig  fem  slette  (1871:  glatte^  stene  af  bækken. 
lSam.l7.40(Chr.VI).  »hånds  skaldet  hoved  To 
top  I  Der  var  saa  slæt  og  glat  som  skoldet 
Svine  kiop.Cit.l721.(Kall399a.98^).  De  Sven- 
ske penge  ere  .  .  paa  dend  eene  side  .  .  stem- 
plede med  Kongens  navn  .  .  og  paa  dend 
anden  .  .  gandske  slette.  JacBircherod.R.60. 
Brædderne  høvles  slætte.Heysg.S.47.  Peter- 
dlle,  den  krusede  og  (den)  slette.  Fleischer. 
HB.54.  Derefter  skraber  man  (mandlerne) 
lidet  tyndt  uden  paa,  at  de  kan  blive  slette. 
OeconH.(1784).I.295.  »Paa  St.  Helena  nu  20 
en  Steen  |  Bedækker  slet  og  flad  hans 
(3:  Napoleons)  Been.Oehl.(Nytaarsgavefrada. 
Digtere.1837.228).  Esp.309.  Thorsen.78.173. 
Flemløse.138.  som  adv.:  pløje  dybt  og  harve 
slet  osv.,  se  u.  Havre  1.  ;/.  Slethøvl:  (kun) 
en  ufornuftig  Snedker  .  .  vilde  paa  et  lod- 
dent og  ujevnt  Bret  bruge  den  fiine  og  slette 
Tlev\.LTid.l7  54.88.  \\  spec.  om  dørflade 
olgn.:  uden  fyldinger.  Kvæmd.  AarbFrborg. 
1918.21.  FrGrundtv.LK.23.  UfF.  jf.  bet.  2.2:  30 
Hvilke  Skabe,  for  at  spare  paa  Bekost- 
ninger, kunde  .  .  giøres  gandske  slette  uden 
Fyldinger  og  andre  Zii&ter.Langebek. Breve. 
119.  II  om  stof,  del  af  (kvinde)dragt  olgn.: 
glat;  spec:  uden  folder,  rynker,  ud- 
syning (broderi),  (ophøjede)  mønstre, 
figurer  olgn.  en  hvid  Kiortel  Toga  kaldet, 
som  var  ganske  hvid  og  slæt. LTid.l7 41. 455. 
en  strimmel  slet  Nettel-Dug.Pamela.I.lW. 
En  slet  (glat)  Søm,  som  er  uden  Stikning.  40 
MO.(jf.  Sletsøm;.  YæverB.92.  Over  Huen 
skulde  bæres  et  „slet"  Korsklæde  af  fint 
Lærred  eller  Bobinet;  det  maatte  altsaa  ikke 
være  kniplet  eller  \iiåsyet.Folkedragter.l59. 
Feilb.  DfF.  II  (jf.  bet.  I.3)  om  haar:  som  falder 
glat  (ikke  krøllet,  kruset).  Han  havde  et  langt 
sort  slet  E!i3iT.Holb.DH.III.203.  Hendes 
haar  for  i  panden  var  kruset  .  .  og  bag  paa 
axleme  hengte  det  gandske  slet.  JacBirche- 
rod.R.29.  Suhm.1.19.  IJ)  om  flade:  (næ- 
sten) plan  (og  vandret);  flad;  ikke  buet, 
hvælvet,  bakket  olgn.  samme  Taam  .  .  er 
gandske  slæt  oven  psai.Borrebye.TF.547. 
jj  især  om  jordsmon,  egn,  mark  osv.  (jf.  1. 
Sletteø;  flad;  jævn;  ogs.  spec.:  flad  og 
uden  bevoksning  (aaben,  fri).  Mose  gik  op 
fra  Moabs  slette  Marker  (1931:  Sletter^  paa 
Nebo  Bjerg.  5 Mos. 34.1.  *see  Dommere  at 
staa  I  Paa  slette  aaben  Marck,  med  bare 
Skiorter  paa.  Holb.Paars.62.  det  er  bedre  at  m 
klyve  udi  Træet,  end  at  klyve  paa  den  slette 
Jord. sa.Usynl.1. 4.  Grundtv.PS.IV22.  Haren 
troer  .  .  bedre  (0:  er  mindre  sky)  i  Krat,  end 
paa  slet  UsLrk.Blich.(1920).XVII.35.  Winth. 


N0V.II8.  paa  den  slette,  aabne  jevne  Vei. 
Kofoed-Hansen.KA.1.197.  Selv  da  (hun)  kom 
(fra  klitbakkeme)  paa  slet  Grund,  beholdt 
hun  sin  langsomme  G&ngSirt.  AH enningsen. 
Den fuldendteKvinde.(  1925). 101.  NordsjæUF. 
111.184.  Esp.309f.  UfF.  jf.  bet.  2.2-3  og  V 
ret  1.1:  en  slet  og  ret  hxmå.FeiVb.  \\  om 
vand  (havflade):  uden  (høje)  bølger;  rolig. 
Moth.S486.  Landet  maae  ikke  søges  alt  for 
nær  .  .  med  mindre  det  er  godt  Veir  og 
nogenlunde  slet  \ande.  IslKyst.18.  Havet  laa 
slet  og  hl&nkt.  Søiberg.LL.234.  Feilb.  1^)  om 
lang,  smal  ting:  ikke  krum  eU.  kroget; 
lige.  hvo  kand  giøre  det  slet  (1871:  hge), 
som  (gud)  giør  kroget. Præd.7.13(Chr.VI). 
2)  overf.  anv.  af  bet.  1,  om  noget  lidet  sær- 
præget eU.  (særegent)  fremtræderide  olgn.  2.1) 
(nu  næppe  br.)  om  adfærd,  især  ytring  olgn.: 
som  ikke  vækker  anstød,  (men)  føles  som  ud- 
tryk for  venlighed,  elskværdighed,  virker  til- 
talende; glat  (4);  behagelig;  ogs.:  ind- 
smigrende; slesk,  en  ubekiendt,  som  giør 
sine  ord  slette  (1871:  glatte;  1931:  sleske^. 
Ords.2.16(Chr.VI).  *mine  Vers  de  var  saa 
nette,  |  Saa  vel  polerede  og  slette,  |  Saa,  var 
end  Tanken  flau  og  mat  |  .  .  den  gled  dog 
gl&t.Winth.NDigtn.l24.  2.2)  (i  rigsspr.  nu 
næsten  kun  (især  i  forb.  slet  og  ret^  »  tilfælde, 
der  ogs.  kan  føles  som  hørende  til  bet.  2.z) 
som  ikke  afviger  (synderlig)  fra  gennemsnittet, 
det  sædvanlige,  almindelige;  almindelig 
(L4.2);  jævn  (1.5);  ligefrem  (5);  ordinær 
(I.2);  ogs.  (til  dels  nedsæt.,  m.  overgang  til 
bet.  3):  af  en  lidet  betydelig  eU.  værdifidd  art; 
ordinær  (2);  tarvelig;  simpel;  (temme- 
lig) ringe  (m.  h.  t.  kvalitet,  pris,  spee.: 
social  stilling  olgn.);  ofte  i  forb.  slet  og  ret 
{jf.  ty.  schlecht  und  recht;  se  ogs.  u.  bet.  I.2 
og  2.3  )  *I  Stalden  hist,  i  Krybbe  slet,  |  Der 
vil  vi  finde  Barnet  lsig;t.SalmHus.l44.3.  *Et 
maadeligt  Gemyt,  et  slet  og  hver  Dags 
Hierte.Hol5.Paars.43.  *En  slet  (0:  jævn, 
menig)  Soldat  maa  tit  med  sulten  Mave 
gaLtie.smst.340.  Arv:  „Ach  achl  det  er  mare 
ikke  reent  Vand."  —  Henrich:  „Det  var  Jo 
uhøfligt  af  mig,  om  jeg  vilde  tractere  min 
gode  Ven  og  Medtiener  med  slet  Vand." 
sa.Abrac.1.1.  (døbefonterne  var)  i  Begyndel- 
sen slette  og  rette  af  Træ.  LTid.l722.Nr.3.2. 
Hånds  exterieur  ere  aldeles  slette  og  ringe 
(endskiøndt  han  forhen  har  været  uden- 
lands), gaaer  til  datum  sort  og  slet  sort,  sit 
eget  Haar  uden  Pung  et  ceremonies.  £Ie- 
venf.RJ.5.  OeU.PSkr.11.408.  (hendes)  Paa- 
klædning  tilkjendegav,  at  hun  var  Mere  end 
slet  og  iet.Blich.(  1920). XXV  111.16.  jeg 
(vil),  at  Cordelia  skal  forsee  sig  paa  ham,  at 
hun  ved  ham  skal  faae  Afsmag  paa  den  slette 
og  rette  Kjærlighed.  £terfc./.33i.  alting  blev 
gjort  saa  slet  og  ret  som  muligt  (3:  uden  ud- 
pyntning).  BomhHaandvEr.89.  (sj.)  som  subst., 
om  person  (af  jævn,  simpel  stand):  (naar)  en 
saadan  Sletogret  fik  pænere  Klæder,  kunde 
hun  let  bilde  sig  selv  Noget  ind.  Blich.(  1920). 


27» 


423 


slet 


slet 


424 


XXIX.125.  jf.  bet.  2.8:  Gud  velsigne  dend 
Velbaarne  Frue,  hun  er  ikke  anderledes  at 
omgaaes  med,  end  en  slet  og  ret  Borger- 
KoenQ.  Holb.Bars.il 1. 2.  slet  og  ret  Jord.  sa. 
Er.I.3(se  II.  Sand  l.i^.  som  adv.:  God  Dag 
lille  Pige  (o:  en  skøge).  Forlad  mig  at  jeg 
taler  saa  slæt;  Jeg  ved  nok  at  hun  burte 
have  hoyere  Titul,  men  jeg  er  ikke  af  mange 
Complimenter.sa.L/S'A;.///.i.  Man  begegner 
den  gode  Doctor  kun  meget  slet  og  ret.  lo 
Skuesp.IY507.  jf.  bet.  3.2:  „Hvorledes  gaar 
det  jer  Naboe?"  —  „Ikkun  slet  og  ret  (o:  saa 
nogenlunde,  saa  jævnt) .'^  Holb. Bars. V.  7 .  \\  (tid- 
ligere) ogs.  m.  særlig  rosende  bet.:  ukunst- 
let; uforfinet;  jævn  og  ufordærvet  (ær- 
lig, oprigtig),  slet  og  ret  .  .  kaldes  den, 
som  er  ærlig,  oprigtig,  og  ei  véd  at  behielpe 
sig  med  konsteT.Moth.S486.  *Vor  Stiil  maa 
være  jævn  og  slet. Reenb.II. 4.  som  adv.: 
band  gåer  kun  slet  og  ret  frem  (o:  gaar  ær-  20 
ligt,  ligefrem  til  værks). Moth.S486.  ||  slet 
papir,  (nu  gldgs.)  almindeligt,  (spec.:) 
ustemplet  papir.  Forordn.^^/il701.  Holb.Brv. 
102.  det  blev  tilladt,  at  skrive  visse  Leie- 
Contracter  i  Kiøbenhavn,  paa  slet  Papir. 
Stampe.1.315.  MR.1842.824.  Hylling.HJ.208. 
II  ijf-  ^V'  schlechtes  geld,  schlechte  groschen, 
thaier  ofl.;  med  overgang  til  bet.  3;  foræld.^ 
om  vægtenhed  (jf.  Sletpundj  og  især  mønt- 
( enhed):  (fra  ældre  tid)  almindeligt  brugt  30 
i  handel  og  vandel,  som  regningsenhed, 
spec.  modsat  en  med  en  fast  (og  højere) 
værdi  officielt  ansat  (nyere)  (mønt)- 
enhed.  slette  isenge. Moth.S486.  Hjort.B.I. 
97.  VSO.YP60.  især  i  forb.  slet  daler,  se 
u.  Sletdaler.  1  slet  maTk.Cit.l712.(Vider. 
11.121)  (jf.  smst.III.699).  Sal.XV  1.236.  \\ 
(J"  ell.  metr.;  nu  gldgs.)  om  taktdel:  let; 
ubetonet.  Heib. Pr  os. 1 1 1. 427. 430.  MusikL. 
1.3.  2.3)  (bet.  2.2)  m.  særlig  anv.  om  adfærd  40 
ell.  ytringsform  (i  rigsspr.  nu  vist  kun  (især 
Qi)  i  forb.  slet  og  ret  ell.  sjældnere  (som  adv.) 
slet  hen  olgn.):  fremtrædende  (som  det 
sig  bør)  uden  videre  omstændigheder, 
forbehold,  omsvøb,  paa  en  ligefrem, 
direkte,  uforbeholden  maade;  spec.  som 
udtryk  for,  at  en  anden  (højere,  finere)  vur- 
dering ell.  udtryksform  (end  den  anvendte) 
vilde  være  uberettiget,  urigtig,  forkastelig:  lige- 
frem (4.2);  simpel  (3);  blot  og  bar;  ren  og  50 
skær.  Vil  den  Lap  taske  forlange,  at  jeg  skal 
lade  mig  indrullere  for  en  slet  og  ret  Hanrey? 
Eolb.Usynl.111.6.  (den)  anhvervede  Rekrut 
• .  er  med  en  slet  Afskeed  bortjaget  fra  Dron- 
ningens Livregiment.  MR.1806.303.  De  maa 
endelig  ikke  opfatte  mig  som  en  slet  og  ret 
„Grosserer".  Z)roc/im.F./.47S.  han  ansaa  Jør- 
gens (sygdoms-)TiU3slåe  for  ret  og  slet 
Tjækkesyge.  JacPaludan.TS.133.  \\  som  adv., 
i  forb.  slet  og  ret,  nu  sjældnere  slet  hen,  eo 
ogs.  slet  og  ret  hen  (se  u.  II.  hen  6),  slet 
væk  (CHHolten.O.lOO),  slet  og  bart  (se  u. 
III.  bar  6.2^  olgn.:  ligefrem;  kort  og  godt; 
uden    videre;    simpelt    hen;    rent    ud 


(sagt);  ogs.  m.  videre  anv.,  dels  ved  udtryk 
for  en  stigning:  endogsaa;  dels  med  over- 
gang til  bet.  4:  helt  (og  holdent).  Jeg  siiger 
kun  slet  og  ret,  at  jeg  har  Elskov  til  hans 
Datter,  og  begierer  hende  til  Uustine.  Eolb. 
Kandst.1.2.  din  Herre  er  icke  et  Haar  bedre, 
siden  hånd  lod  sig  kalde  Von  Tyboe,  end  da 
hånd  heedte  slet  og  ret  Tyhoe.sa.Tyb.1.4. 
Vore  Forfædre  kaldte  store  Herrer  ved  Hof- 
fet slet  hen  Hirdstyrere.  LTtd.i755.3S6.  Men- 
neskene (i  Finmarken  er)  at  see  til .  .  uansee- 
lige, men  . .  det  Indvortes  besidder  i  Rigdom, 
hvad  det  Udvortes  slet  hen  mangler.  OeW. 
PSkr.II.4.  Man  har  .  .  seet  dramatiske  Cha- 
racterer  (af  helt  udansk  art)  satte  i  Forbin- 
delse ikke  saa  meget  med  Forhold,  som  slet- 
hen med  Steder  og  Navne,  der  ere  hentede 
fra  Rowedstsiden.  MdsskrLitt.lY455.  *Er  vi 
ikke  gode  Venner?  |  Ud  med  Sproget,  slet 
og  Tet\PalM.T.199.  lille  Jens  Persen  var 
endnu  ikke  færdig  med  at  saa;  det  havde 
derimod  (store)  Jens  Persen  slet  og  ret  været 
færdig  med  allerede  i  Oktober. Gjel.GL.98. 
man  vælges  ikke  til  en  bestemt  Funktion 
indenfor  (embedet,  men)  valgtes  til  Prætor 
eller  Kvæstor  slethen,  og  først  Loddet  be- 
stemte Ens  særlige  Funktioner.  AB Drachm. 
DenromerskeStatsforfatning.(1903).78. 

3)  m.  nedsæt,  bet.:  (i  høj  grad)  daarlig 
(I).  3.1)  (jf.  ond  3-4;  uden  for  særlig  anv. 
(som  skole-,  eksamenskarakter)  nu  i  rigsspr. 
især  (q)  som  (helt,  paa  alvorlig,  afgørende, 
skæbnesvanger  maade)  mangler  de  rette,  til- 
børlige (gode,  nyttige)  egenskaber;  som  (i  høj 
grad)  vækker  ulyst,  mishag  ved  sin  utilfreds- 
stillende beskaffenhed;  (i  høj  grad)  man- 
gelfuld, daarlig  (1.2);  (helt)  utilfreds- 
stillende, ufyldestgørende,  ubrugelig, 
uduelig,  ugunstig,  ubehagelig  olgn.  (i 
olm.  spr.  nu  næsten  kun  om  forhold  af  alvor- 
ligere art,  m.  bibet.  af  beklagelighed,  dadel- 
værdighed olgn.).  jeg  kiænder  mange  Folk, 
der  endnu  har  slettere  Stemmer,  dog  sidder 
heele  Timer  og  piber  i  ComTpagnier.  Holb. 
Bar  s. 1 1. 14.  nogle  Ord  (0:  i  et  leksikon)  .  . 
ere  overflødige  og  ufornødne,  som  enten  ere 
fremmede  eller  slet  B&nsk.  Langebek.Breve. 
218.  hans  Marker  .  .  ere  de  sletteste  i  det 
hele  Sogn.  JSneed.1. 23.  Slette  Druer  yde 
slette  Yine.Oehl.Tale.(1822).6.  Er  De  i  slet 
Hnmeur?  CBernh.NF.V105.  er  den  (oplagte 
farve  i  boston)  rød,  bliver  den  anden  røde 
næstbedste  og  begge  de  sorte  slette  Farver. 
VortHj.IV,1.51.  *Der  staar  paa  Kirkegaar- 
den  (  et  gammelt  frønnet  Bræt;  |  det  hæl- 
der slemt  til  Siden,  |  og  Malingen  er  slet. 
Aakj.RS.122.  Bolden  er  „slet",  hvis  den 
rører  Nettet  i  Serwen.  Spilleregler  f.Badmin- 
ton.(1930).§16.  de  lærde  Studiers  slette 
Vilkaar.  OFriis.Litt.226.  om  industriprodukt 
olgn.:  Billig  og  slet. Arlaud.504.  mods.  II. 
hel  1.2:  Slet  Brandgods.  Den  ringere 
Slags  Brandgods,  som  hugges  i  korte  Stum- 
per og  bruges  tU  at  brænde  Skibets  Bund 


425 


■le« 


slet 


426 


med,  eller  og  det  sælges  til  Papirmøllerne. 
Harboe. Mar0.61.  (ftlos.,  foræld.:)  den  con- 
tinueerlige  Progression  (er  kun)  trættende 
og  kjedsommelig,  men  ingenlande  oploftende 
eUer  beundringsværdig,  hvorfor  den  af  nogle 
Philosopher  medrette  er  bleven  kaldet:  den 
slette  U endelighed. Heib.Fl.l828.Nr.l00. 
2.8P.2.  Kierk.1. 263.11. 25.  Brandes.II.277. 
jf.  Kierk.XY758.  Rubow.LK.116.  have  en 
slet  lykke,  se  I.  Lykke  1.8.  jo  flere  kokke,  lo 
jo  slettere  mad,  se  III.  Kok.  gøre  et  slet 
marked,  se  Marked  2.  holde  gode  miner 
med  slet  spil  olgn.,  se  I.  Mine  2.  en  slet 
saks  gør  en  skævmundet  skrædder,  se 
Saks  3.  gamle  skatter  er  gode,  nye  skatter 
er  slette,  se  II.  Skat  1.  J|  om  hvad  der  kun 
i  ringe  grad  eJl.  absolut  ikke  er  det,  som  vedk. 
subst.  betegner.  ♦Det  var  et  slet  Beviis.Fr 
Horn.PM.120.  Aabenbar  ikke  dit  Hjerte  for 
noget  Menneske,  saa  skal  han  ikke  bringe  20 
dig  en  slet  (Chr.VI:  falsk;  Tak  derfor. 5tr. 
8.24.  slet  leder,  se  I.  Leder  2.2.  jf.:  Spilde- 
dampen .  .  er  let  overhedet  og  leder  Varmen 
slet.  DampLok.61.  \\  om  vejr,  vej  olgn.  Dagen 
efter  drog  Siggeir  bort  til  Skibs,  skyldende 
paa,  at  Veiret  var  got,  og  at  han  ei  vilde 
ligge  og  vente  saa  længe,  indtil  det  blev 
tiet.  Suhm.Hist.1. 175.  Møre  paa  slette  Veie. 
FrSneed.1.119.  Vi  tilbragte  tre  Dage  i  CiviU 
vecchia,  just  ikke  .  .  fordi  Vinden  var  saa  30 
slet,  men  fordi  den  unge  Kapitain  havde 
Lyst  at  see  den  store  Kirkefest.  FaucA.lf/ZJ. 
77.  II  om  person  (m.  h.  t.  duelighed).  Det 
maatte  .  .  være  en  slet  Stue-Pige  der  ikke 
kiendte  Skoele-Mesteren.  Holb.Jul.9sc.  det 
var  en  slet  Chirurgus,  der  raader  en  Patient 
fra  at  &aielaLdes.sa.GW.(1724).18se.  min 
Husbond  var  den  sletteste  Kandstøber  udi 
Hamborg  .  .  vil  blive  ogsaa  den  sletteste 
Bormester,  vi  har  hait.  sa.Kandst.IYl.  Man  40 
plejer  .  .  at  lovprise  de  venezianske  Mestere 
som  dygtige  Malere,  men  dadle  dem  som 
slette  digtere.  Høyen.fJLUss.H.Bl).  brave 
folk,  men  slette  musikanter,  se  Musikant. 
II  om  skole-,  eksamenspræstation  olgn.  Rektor. 
•Det  er  usselt!  det  er  slet  I  Ingen  Griin!  |  Om 
igien\Hostr.VI.135.  spec.  (bri^  substantivisk; 
jf.  god  3.1,  maadelig  2.8^  som  betegnelse 
for  en  af  de  laveste  karakterer:  slet,  (tid- 
ligere) ogs.  forkortet:  s  (Oehl.Er.1.66).  smst.  50 
1 1 1. 83  (se  u.  maadelig  2.3;.  ♦i  Skolen  faar 
hvert  ØjebUk  han  Slet. Schand.DD.3.  faa 
skrevet  et  „Slet"  i  sin  Karaktemibrik. 
HSchwanenfl.Be.51.  Naar  man  faar  Mdlg.? 
og  Slet  X  i  blot  et  Par  af  disse  modbydelige 
Fag,  kan  man  rolig  skyde  flere  hvide  Pinde 
efter  sit  Laudabilis  til  artixiva.HKaarsb.M.I. 
in.somfU.:  to  SletteT.Schand.0.I.51.  Kirke- 
ligtSamfundsJulebog.1922.98.  \\  som  adv.  Det 
Ajbeyd,  som  giver  meest  Umag,  bliver  ge-  60 
meenlig  slættest  het&lt.Heysg.S.33.  *(tyv€n 
blev)  paa  en  Sluffe  slængt,  |  Kiørt  ud,  vendt 
om,  berettet,  hængt;  |  Men,  som  man  snart 
vil  mærke  det,  |  Altsammen  overmaade  slet. 


Bagges.Ungd.I.181.  »Den  som  ei  |  Kan  trives 
i  sit  eget  Fædreland,  |  Han  trives  slettere 
blandt  FTemmede.Oehl.(1831).IX.91.  han 
opdagede  Spor  af  et  slet  afraget  Mundskæg. 
Ing.EM.III.175.  et  halvt  barbarisk  Folk 
med  slet  dulgte  hedenske  YsineT.CSPet.Litt. 
41.  være  slet  bestilt,  bevendt  (med),  se  be- 
stille 4.2,  bevende  2.i.  spille  sine  kort  slet, 
se  II.  Kort  2.  godt  lokket  er  bedre  end  slet 
gift,  se  IV  lokke  2.2.  sidde  slet  (i  det),  se 
II.  sidde  3.4,  6.2.  ;/.  bet.  4(2-8):  *0g  fanged 
de  mig,  for  paa  Hiul  at  bryde,  |  Det  skulde 
mig  nu  kun  slet  (o:  kun  lidet,  slet  ikke)  ior- 
tiy de.Oehl.Digte.il I. (1823). 264.  3^)  m.  h.  t. 
helbredstilstand  olgn.:  (meget)  daarlig  (Il.l). 
II  (nu  Qj)  om  tilstand,  legemsdel  olgn.:  (meget) 
daarlig;  skrøbelig;  svagelig;  syg.  Jeg  drikker 
.  .  ikke  Brændeviin,  uden  naar  jeg  har  ont 
i  Maven,  men  jeg  har  gemeenlig  en  slet 
}ia,ye.Holb.Er.I.4.  han  .  .  havde  været  sva- 
gelig og  havt  slet  'H.elhTed.Stampe.VI.224. 
mit  slette  Befindende  forbød  mig  at  gaae  ud. 
Bagges. L. 1. 82.  (han)  beklager  sig  over  sine 
slette  Been,  thi  han  har  podegra.  ZTHaru. 
PD.39.  Med  den  Gamle  blev  det  stedse  slet- 
tere og  slettere.  Bli€h.(  1920). VIII. 15.  \\  (nu 
vist  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  føles  som  hø- 
rende til  bet.  3.1;  om  levende  væsen,  især  per- 
son: (meget)  daarlig;  syg;  lidende.  KancSkr. 
**/*1779.  Sognepræsten  .  .  ligger  meget  slet 
af  ^ryst&yge.Mynst.Vis.I.200.  (han  havde) 
maattet  søge  Sengen;  var  stedse  bleven 
slettere  og  slettere,  og  hver  Eftermiddag 
havt  YebextixdBXd.Blich.(1920).XII.43.  Heib. 
Poet.V.166.  Min  Gud,  er  vor  gode  Konge 
virkelig  saa  slet?  JH Hansen.BtllederfraKri- 
gene.(1849).97.  Jeg  har  kjendt  den,  som  har 
været  slettere  end  han,  og  som  dog  er  bleven 
T&sk.Tolderl.F.143.  3^)  (jf.  ond  5;  iscer  o, 
højtid.;  jf.  dog  Esp.310.  Feilb.)  i  moralsk 
(etisk)  henseende  (i  høj  grad)  dadelværdig, 
forkastelig,  afskyelig;  (i  høj  grad)  daarlig; 
moralsk  fordærvet;  umoralsk,  han  havde 
slettere  hensigter,  end  \eg.Høysg.2Pr.24. 
♦Den  elsker  ei  det  reene,  skiønne  Rette,  | 
som  hader  ei  det  falske,  stygge  Slette. 
Bagges. Ep. 436.  (det  bør)  en  Biskop  at  være 
ustraffelig  .  .  ikke  hengiven  .  .  til  slet  (Chr. 
YI:  slem;  1907  afvig.)  Vinding. 2 rtm.3.3. 
den  smukke  Dorthe  (var)  mistænkt  for  at 
staae  i  slette  Forhold  til  Karlene. /n^.L.//. 
40.  (han)  havde  et  slet  ^ype.JHelma.G. 
114.  (skuespillene  skulde)  vise  det  godes 
Fremgang  og  det  slettes  Fald.jS'aI.*ZZ//. 
737.  faa  et  slet  ry  (paa  sig),  se  II.  Ry  2.2. 
8let(te)  8treg(er),  se  Streg,  (være  i)  slet 
tro,  se  Tro.  ||  om  person,  (de)  toge  nogle 
slette  (Chr.VI:  onde^  Mennesker  af  Ledig- 
gængere til  sig.  ApG.17. 5.  ♦var  jeg  god,  jeg 
digted  slet,  |  Men  jeg  er  slet,  og  digter  godt, 
I  Den  Lod  har  mig  min  Musa  givet.  fTetft. 
ND.115.  slet  er  han  dog  virkelig  ikke,  saa- 
dan,  hvad  man  kalder  slet,  nedrig,  —  nei! 
men  —  svag,  middelmaadig.  }rtniA.^Dt<;<n. 


427 


slet 


slet 


428 


189.  Ond  er  denne  Tale  .  .  og  er  Du  en  langt 
slettere  Mand,  end  jeg  har  troet.  Hauch.FH. 
173.  det  maatte  være  en  slet  Karl,  der  ikke 
modtog  et  velmeent  Haandslag.  Kofoed-Han- 
8en.KA.I.142.  HylUng.HJ.75.  slet  omgang, 
selskab  (fordærver  gode  sæder),  se  u.  Om- 
gang 5.8,  Selskab  2. 

4)  (af  bet.  1  og  2(8);  jf.  III.  plat  B.2)  som 
adv.,  i  udtryk  for  ubetingethed,  uindskrænket 
gyldighed,  (om  slet  og  ret,  slet  hen  ofl.  med  lo 
overgang  til  lign.  bet.  se  u.  bet.  2.z).  4.1)  (i 
rigsspr.  nu  kun  arkais.)  i  al  alm.,  uden  for 
nægtende  udtryk:  aldeles;  helt  (og  hol- 
dent); fuldkommen;  ganske,  (især  i  (hy- 
potetiske) udtryk  for  tilintetgørelse,  ophør, 
bortfjernelse  olgn.).  Laaner  .  .  mand  nogens 
Hest  .  .  og  den  enten  omkommer,  fordærvis, 
eller  slet  bortkommer.  DL.5 — 8 — 8.  det,  som 
ikke  blev  forkrænket  af  ild,  smeltedes  slet 
(1871:  stT&x).Visd.l6.27(Chr.VI).  *0m  Kø-  20 
dets  Gang  vi  gaa  |  Og  lægges  slet  i  Grave,  | 
Dog  skal  vi  Livet  haiye.SalmHj.267.2.  *  Efter 
ønske  voxte  volden,  |  Dannevirke  kaldt,  | 
Som  har  mangen  tørning  holden,  |  Før  dend 
slet  forfaldt.  LKok.(PSyv. Viser.(1695).586). 
*I  Melcke  Vejen  han  saa  lenge  vandret  har,  | 
At  han  paa  jorden  slet  er  bleven  til  en  Nar. 
Holb.Satl.BP.  *Satans  Rige  slet  er  knuset, 
I  Døden  blev  til  Spee  og  Spot.  Brors.47.  *saa 
blind  Vanvid  dog  kun  er,  at  en  Yngling,  30 
som  Vaaren,  |  Skulde  forgabe  sig  slet  i  en 
grov  uskikkeUg  T:iæ\qvind.Oehl.NG.(1819). 
291.  *0m  endog  i  Dødens  kolde  Sveed  |  Øiet 
brister.  Tungen  slet  forstummer.  Grundet;. 
SS.I.48.  slet  af  lave,  se  I.  Lave  1.3.  ||  som 
grads-adv.,  knyttet  til  adj.  olgn.  hånd  er  slet 
%dX.Moth.S487.  *Du  fandt  saa  vild  en  Hjord 
udi  I  En  slet  fortvivlet  Vaade.Zwgro.22S. 
At  mange  Certificatzer  vare  tviflagtige, 
nogle  ogsaa  slet  u-rigtige,  var  beviist.  Slange.  40 
ChrlV.1188.  *Naar  blev  jeg  da  saa  grim,  saa 
slet  afskyelig?  £M).Baid.9.  Det  har  .  .  altid 
været  mig  uudsigeligt  modbydeligt,  om  ikke 
slet  umueligt;  at  bede  noget  Menniske  reent 
ud  om  en  .  .  Gei\e.sa.(1914).IY259.  4.2) 
(bet.  å.i)  i  nægtende  sætn.,  i  forb.  ikke 
slet  olgn.,  ikke  helt,  aldeles,  ganske, 
fuldt  ud.  *naar  til  dig  jeg  skuer  ret,  |  O 
Gud,  mit  Hjerte  ikke  slet  |  Mistrøstes  og 
foTtvivler.SalmHj. 463.4.  vel  kunde  (staderi)  50 
trykkes,  men  aldrig  slet  undertrykkes.  J?oJ6. 
Herod.l3.  Endnu  er  dog  Ærlighed  og  Tienst- 
agtighed  ikke  slet  gaaen  af  Mode  i  Verden. 
ThSchmidt.E.38.  *Ormen  .  .  vil  jeg  .  .  for- 
øde, I  Paa  det  ei  Askurs  Æt  |  Skal  vorde 
Ormeføde,  |  Og  tabe  Kraften  alet.Oehl.NO. 
(1819).127.  ogs.  med  en  (tautologisk)  for- 
stærkelse: *  Endnu  det  ey  forsvundet  er  | 
Saa  gandske  slet  af  Minde.  iEeen6.//.48.  || 
spec.  føjet  som  bestemmelse  til  et  ved  et  talord  eo 
angivet  størrelsesforhold,  maal  for  længde, 
alder,  klokkeslæt  olgn.:  ikke  helt;  ikke  fuldt 
(ud),  (ved  udtryk  for  klokkeslæt  til  dels  urig- 
tigt opfattet  som  d.  s.  s.  Slæt>.  4140  Alen, 


det  er  ikke  slet  halvanden  Fierding  Vey. 
EPont.Atlas.il. 69.  hun  havde  endnu  ikke 
slet  fyldt  de  h&lvtreåsinstyye.  Rahb.Tilsk. 
1794.355.  der  er  ikke  slet  fem  Uger  imellem 
os  (0:  forskel  i  alder ).CBernh.NF.lV.17.  „er 
klokken  fem?"  —  „ikke  slet."fet7&.  ||  i  alm. 
rigsspr.  nu  kun  i  forb.  m.  grads-adv.  saa, 
i  udtryk  som  ikke  slet  saa  stor  (osv.), 
m.  bet.  af  en  (maadeholden)  indskrænkning: 
ikke  helt  (ganske),  ikke  fuldt,  ikke  just  saa  stor 
osv.  Pfiug.DP.353.  denne  Comet  (lader)  sig 
tilsyne  .  .  som  en  Sterne  af  tredie  Størrelse, 
men  er  dog  ikke  slet  saa  klar.  LTid.1748.308. 
♦Jolanthe  er  ei  slet  saa  eensom  her  |  Som  I 
vel  tToeT.Hrz.KRD.19.  *naar  jeg  mig  be- 
sinder ret,  I  Saa  var  den  tydske  Hund  ei 
slet  I  Saa  stor  som  jeg  fortalte  føT.Wilst.D. 
III.ll.  jeg  kan  selv  see,  at  denne  Carica- 
tur  ligner  mig  .  .  Ja  det  forstaaer  sig!  jeg 
vil  jo  nødig  troe,  at  min  Skikkelse  er  ganske 
saa  spøgelseagtig,  at  mine  Been  ere  fuldt  saa 
tynde  og  Fødderne  slet  saa  lange.  Gylb. EA.41 . 
(jeg)  hade  haft  Glæde  af  at  ha  ham  med. 
Slet  saa  tilfreds  var  hans  Venner  .  .  ikke  med 
hara.  Galsch.SR.23.  nu  var  det  ikke  slet  saa 
morsomt  længeT.JacPaludan.TS.67.  Feilb. 
UfF.  (1.  br.:)  Der  (0:  i  Østerland)  var  det 
nok  muligt,  varme  Klæder  ikke  slet  spil- 
lede den  samme  Rolle  som  YieT.Bregend. 
BU. 50.  (sj.:)  *  Medens  Vind  og  Vover  larme 
farligt,  I  Skal  et  stakkels  Brev  til  Randers 
gaae.  |  Tager  det  med  eder.  Børn!  men 
vaerligt!  |  Tager  ikke  slet  (i  alm.  spr.:  alt^ 
for  haardt  åeTpsi&.Hrz.Lyr.I.82.  4.3)  m.  for- 
stærkende bet.  knyttet  til  et  (umiddelbart  efter- 
følgende) nægtende  ord:  slet  ikke,  slet 
ingen  olgn.,  aldeles,  absolut,  overhovedet 
ikke  ell.  ingen  (som  helst)  olgn.;  ogs.  (i 
rigsspr.  nu  1.  br.,  især  poet.)  i  forb.  slet  ej, 
slet  aldrig,  (ofte  udtales  slet  og  nægtelsen 
som  en  enhedsgruppe,  især  saaledes  at  næg- 
telsen bliver  mer  ell.  mindre  tryksvag,  under- 
tiden (gldgs.)  med  svækkelse  af  -t  i  slet,  ;'/. 
J esp. Fon. 568;  ogs.  undertiden  saaledes  at 
slet  (skanderes  ell.)  udtales  tryksvagt,  mulig- 
vis til  dels  betegnet  ved  sammenskrivning: 
sletingen  olgn.;  jf.  Rubow. S P. 246).  ♦Lad 
længes,  lad  længes,  saa  saare  som  de  vil,  | 
slet  aldrig  kommer  jeg  mere  dertil  (0:  til 
børnene  i  havmandens  bo).DFU.nr.ll.26. 
uden  mig  kunne  I  slet  intet  giøre.  Jo/i.i5.5. 
*Er  der  da  slet  ingen  Raad?  |  Er  der  ingen 
Trøst  at  vente?  Kingo.484.  Holb.Bars.III.2. 
Lidet  eller  slet  intet  udrustede  med  militair 
Kundskab  forlader  (de  unge  adelige)  Fade- 
rens Huns. Birckner. III. 185.  *Det  kunde  slet 
aldrig  gaae  mig  iglem:  |  De  stolte  Floder! 
Blich.(  1920). XXI. 102.  *Jeg  kunde  slet  ikke 
sove  I  For  Nattergalens  'Røst.Winth.SS.H. 
Selskabet  maa  slets  in  te  ærke  sig,  fordi  jeg 
inte  vil  snakke  om  Glæderne  og  Fornøjel- 
serne ved  min  Profession  .  .  jeg  (vil)  slets 
inte  snakke  om  Glæden  .  .  for  jeg  vU  slets 
inte  snakke.  Hostr.G.109f.  *Blæsten  .  .  griber 


429 


81et- 


Slethed 


480 


Hanen  i  Halen  fat;  |  Da  maa  den  rende  og 
bruge  sin  Fod,  |  Det  hjælper  slet  ei,  hvad 
den  stritter  imod.  Kaalund.FB.nr.l2.  Jeg  var 
nu  vis  paa,  at  jeg  vilde  faa  noget  endnu 
Mærkværdigere  at  see  .  .  og  det  forundrede 
mig  heller  sletikke,  da  Taagen  agterude  .  . 
begyndte  at  aabne  sig.Drachm.KK.6.  ♦Slet- 
ingen skulde  fødes  som  et  Lam,  |  Men  som 
en  Tiger  og  som  Bjørne  AHe.sa.DM.llS. 
hun  havde 

Husholdning  —  slet  ingen.  JP  Joe. 1 1. 2.  *Vi 
ka  (naar  vi  er  døde)  kig  ind  til  Mor  i  Køknet  | 
. .  hun  tror  det  er  bette  Fugle,  |  slet  aldrig  os. 
KBecker.S.III.92.  slet  ikke  saa  skeløjet,  se 
skeløjet  2.2. ;/.  ikke  sp.86**^:  jeg  fejlede  ikke 
saa  meget  som  sletikke  (o:  var  ikke  spor 
beruset).  Store  nordiske Almaruik.l 877. éd".  \\  (1. 
br.)  i  forb.  m.  andre  adv.  af  lign.  (forstær- 
kende) bet.  (grev  H.)  udrettede  .  .  slet  aldeles 


2  SI.  J)lT.JensSør.II.7.  2  Sldh.  smst.lO). 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  III.  slet  2.2;  foræld.)  daler  af 
ell.  i  slette  (III.2.2)  penge,  spee.:  af  fire  marks 
værdi  (jf.  I.  Daler  \).  (en)  Borgemester 
nyder  en  trediedeel  meer  end  en  Raadmand, 
det  er:  Een  Rdlr.  for  hver  Sletdaler,  Raad- 
manden  nyåer.  Holb.DNB.738.  (kreaturerne) 
indbragte  dem  70000  Slette  Daler  (som  man 
her  gemeenligen  bruger  i  Tal  i  Steden  for 
ingen  interesse  for  Mejeri  og  lo  Rigsdaler).  TAuroA.B.S.    Blich.(1920).VII.5. 

Enhver  .  .  skulde  være  sin  Sietdaler  dansk 
saa  vis,  som  han  allerede  havde  den  i  sin 
Lomme.  C  Bernh.GM. 1 1. 179.  For  det  første 
leverer  I  mig  de  to  Slettedalere  tilbage,  som 
I  vandt  fra  mig  før.  EOar. G H. 1. 226.  Feilb. 
Flemløse.  97.  Nordisk  KuUur.  XXIX.  (1936). 
197.  -dreje,  v.  vbs.  -ning.  0  dr«je  glat; 
afglatte,  afpudse  ved  drejning  (v.  hj.  af  d 
sletstaal;  mods.  skrubdrej e^.  Wagn.Tekn.182. 


mtet.Slange.ChrIT:1216.  jeg  er  slet  idel  intet  20  526.   TeknO.  jf.  Sletdrej ebænk.T^uio«?. 


andet,  end  et  undertrængt  Menneske.  J^^er 
bech.FA.II.)(3^.  Den,  der  siger  en  rigtig 
Mening,  naar  denne  slet  og  aldeles  ingen  Be- 
tydning har  for  ham.Kierk.Y250. 

SSlet-,  t  ssgr.  (især  tidligere  ogs.  Slette-, 
se  u.  Slet-bag,  -daler,  -jærn,  -topper,  jf.  Slet- 
mel tt.  Slettemel.  —  f  Sletten-,  se  u.  Sletfejer). 
af  III.  slet,  iscer  (fagl.  ell.  dial.)  af  III.  slet  1, 
(il  dels  dog  ogs.  af  (ell.  m.  tilknytning  til)  II. 


M. 1.140.  -falk,  en.  (tidligere  ogs.  skrevet 
Slæt-.  EPont.Atlas.I.617.  VSO.  MO.).  (fra 
ty.  schlechtfalke,  holl.  slechtvalk;  maaske  af 
III.  slet  2.2 ;  især  foræld.)  V  ^f*  tidligere  som 
jagtfalk  alm.  anv.  vandrefalk  (duefalk),  Falco 
peregrinus;  ogs.  om  duehøg,  Astur  palumbarius. 
KieUen.  NEM.  121.  PVJac.  F.  313. 362. 366. 
402.  DMdskr.VII.289.  Kjærbøll.44.  OrdbS. 
-feje  (Moth.S488)  ell.  -fejer,  en.  ^Slet- 


slette  1,  saaledes  navnlig  i  betegnelser  for  red-  30  ten-feje(r),  -lege.  Moth.S488.  LThura.Hans 


skaber  olgn.,  som  Slet-fil,  -hammer,  -harve, 
-høvl,  -jærn,  -maane,  -ramme,  -staal,  -tang, 
-økse  olgn.  ||  (il  III.  slet  3  som  adv.  findes 
en  del  mere  tilfældige  ell.  let  forstaaelige  ssgr. 
m.  part  som  fx.:  sletbyggede  Gader  og 
llnse.Molb.UY241.  den  unge  Piges  .  .  slet- 
dulgte  Glæde. VKorfitsen.EY7.  sletforsy- 
net.S&B.  *en  Bog,  som,  sletindbunden, 
I     Forinden     havde    deilig     Poesie.  PMøll. 


Rostgaard.(  1726). 181.  Lodde.M.15.  jf.  VSO.). 
(ænyd.  slet-,  slette(n)feier(e),  -feie;  ;/.  i  sa. 
bet.  slédskenf eie.  Moth.S479.  slikkenf eie.  smst. 
493  samt  nt.  sUckfeger,  gadefejer,  dagdriver, 
gadelaps;  sml.  Fejer  2  og  III.  slet  2.i;  nu 
næppe  br.)  slesk,  indsmigrende  (og  falsk, 
beregnende)  person;  smigrer,  en  veltalende 
Slettenfeyer,  eller  en  poetisk  Ordgydere. 
Lodde.M.15.  -fil,  en.  {ty.  schlichtf eile ;  jf. 


(1855). 1.45.    *Den   sletopdragne,   egen- ao  Gl&t-,  lAnd-,  Vlat&l)  0  fil  af  den  fineste  hug- 


villige  Dreng.  Hauch.DV^ 1. 89.  en  lyshaaret 
ung  Mand  .  .  i  tyndt  sletsiddende  Tøj. 
PoU/itl939.3.sp.2.  Medfølelse  for  de  fattige 
og  sletstille de. Fridericia.l7&18Aarh.l73. 
disse  uhaandterlige,  slettrykte  Rigsdags- 
referater.  Bregerui.5maaXommentorer.Ci936^. 
39.  II  om  ssgr.  (sammenskrivninger)  af  III. 
slet  4.8  se  ovf.  sp.  428**.  -bag,  en.  ^f  Slette-. 
Moth.S487).  flt.  -e  (Brehm.Patted.837.  Sal. 
11.578).  (no.  slett(e)bak,  oldn.  sléttbakr,  slét- 
tibaka ; ;/.  I.  Bag  1 ;  200J.)  I )  (jf.  -hval)  d.  s.  s. 
Rethval.  vAph.Nath.III.598.  Boas.Zool* 
663.  2)  (nu  nceppe  br.)  \  skarv  (Graculus 
earbo)  paa  den  aarstid,  da  den  er  uden  nakke- 
top. TrondhSelskSkr.III.142.  TopJNorge.14 
H.53.  -bid,  et.  (landbr.)  glat  bidsel.  Landb 
0.1V.197.  UfF.  -bwnk,  en.  (jf.  -høvl;  nu 
nceppe  br.)  d.  s.  s.  Rubank.  vAph.(1772).III. 
577.  -daler,  en.  (i  flt.  ogs.  Slette-.  400 


ning,  anvendt  til  glatfiling  (sletfiling;  mods. 
Grov-,  Skrub-  og  til  dels  Bastardfil j.  VareL. 
(1807).1.328.  Hinnerup. J UV. 420. 57 8.  Wagn. 
Tekn.220.  FagOSnedk.  -file,  v.  vbs.  -ing.  (jf. 
-fii;  0  file  slet  (III.l.i);  glatfile  (mods.  skrub- 
file;.  TeknO.  Thaulow.M.II.251.  -flynder, 
en.  (1.  br.)  \  d.  s.  s.  -hvar(re).  Begtr.Jyll.II. 
317.  -fr»8e(r),  en.  0  fræse(r)  til  glai- 
filing  (mods.  Skrubfræse^.  ThauU>w.M .1 .326. 
-haaret,  adj.  (nu  næppe  br.)  glathaaret. 
Høysg.S.337.  -hag^e,  en.  (glda.  d.  s.,  ty. 
schlichthaken)  0  finere  drejehage  til  slet- 
drejning (mods.  Skrubhage).  TeknMarO. 
•hammer,  en.  (ty.  (ab)schlichthammer) 
0  (træ)hammer  til  at  banke  glat  (slet)  med; 
planérhammer.  Amberg.325.  TeknO.  -har- 
ve, en.  (landbr.)  (let)harve  til  at  jævne 
(fælge)  (pløje)jorden  med.  FZytphen Adeler. 
Landvæsenseleven.(1907).95.    -hed,  en.  flt. 


S>lettedti\er.Holb.Phoenixb.2.    Wiwet.EL.32.  60  (1.  br.)  -er.  {ænyd.  d.  s.;  iscer  (S)  den  egen- 


Etlar.GH.1.226.  ogs.  i  to  ord:  (en)  slet  daler. 
Moth.S486.  Holb.Rpb.1.14.  MR.1744.894. 
Kierk.VI.223.  flt.:  18.  slette  B&ler.  Thurah. 
B.237.  —  tidligere  alm.  forkortet:  Lodspenge 


skab  ell.  det  forhold  at  være  slet  (111(2-8)); 
slet  beskaffenhed,  egenskab;  navnlig  m.  ftg. 
anv.:  I)  (nu  næppe  br.)  svarende  til  III. 
slet  2(1-2).  I.i)  til  IH.  slet  2.i.  At  bevare  dig 


431 


slethen 


ISletsitaal 


432 


fra  en  ond  qvinde;  fra  en  fremmed  tunges 
slethed  (1871:  Sledskheå). Ords.6.24(Chr. 
VI).  f.2)  til  III.  slet  2.2.  Moth.S487.  VSO. 
2)  svarende  til  III.  slet  8.  2.1)  til  III.  slet  3.1. 
Holb.f Holberg Aarbog.1921.11).  En  god  (sce- 
nisk) Udførelse  bødede  .  .  paa  Stykkets 
Sletheå.  BerlTid."/tl905.M.2.sp.5.  jf.  III. 
slet  3.2:  formedelst  Veyens  Ondhed  (og) 
Hestenes  Sletheå.  Æreboe.114.  2.2)  til  III. 
slet  3.8.  *denne  Slethed,  som  i  Pølen  segner,  lo 
Oehl.PSkr.II.340.  skulde  du  da  ikke  und- 
flye  .  .  al  Slethed  og  egentlig  Usædelighed. 
Mynst.Tale.(1843).15.  det  Onde  i  dets  Slet- 
hed. ZterA;.7.122.  Jorden  (kunde  være)  god 
og  sund  at  bebo  simpelthen  .  .  hvis  man  ikke 
digtede  den  bedre  end  den  er  og  samtidigt 
paaløj  den  Sletheder,  den  ikke  h&r.  JVJens. 
EE.166.  -hen,  adv.  se  u.  III.  slet  2.3. 
-hng;ge,  v.  vbs.  -ning.  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
-økse;  fagl.)  glathugge.  S&B.  \\  spec.  (0)  20 
som  vbs.,  med  overgang  til  konkr.  bet.,  om  en 
sletfils  hugning  (2)  ell.  hug  (iy3.2).  File.3. 
-hval,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  -bag  1. 
BMøll.  DyL.  1. 304.  Lieberkind.  DY  XL  417. 
-hvar(re),  en.  (ogs. skrevet  -var,  -Yar(r)e, 
se  ndf.).  flt.  -hvarre  (-var(r)e)  (Begtr.JyllJ. 
639.  Tidsskr.f.Redningsvæsen.1937.77)  ell. 
-hvarrer  (-va(r)er)  (VareL.(1807).II.574. 
Saaby.''),  (sv.  slåtvar  (dial.  ogs.  -varv^,  no. 
slettvar;  jf.  1.  Hvarre  og  Rude-,  Sletflynder  30 
samt  Pighvar  og  1.  Slette  2  )  \  flynderarten 
Rhombus  lævis,  der  er  beklædt  med  smaa  tag- 
lagte skæl  (uden  pigge),  -hvarre:  Brehm. 
Krybd.901.  BøvP.III.624.  DanmFauna.XV 
100.  -hvar:  Frem.DN.96.  -var:  EPont. 
Atlas.I.650.  vAph.Nath.il. 468.  jf.  VSO. 
-var(r)e:  Krøyer. 1 1. 407.  MO.  jf.  VSO. 
-høvl,  en.  (ænyd.  slethøvl  (-hevl),  ty. 
schlichthobel;  jf.  slet  høvl  (u.  III.  slet  l.ij 
samt  Glat-,  Kort-,  Puds-,  Rethøvl  og  Slet-  40 
bænk;  tøm.,  snedk.)  høvl  med  lige  (enkelt  ell. 
dobbelt)  jærn  til  at  høvle  (træet)  glat  med 
(mods.  Skrubhøvl j;  spec.  om  en  kort  høvl, 
hvormed  det  (udsavede)  ru  træ  høvles  (for 
derefter  at  behandles  med  pudshøvlen).  Moth. 
S486.  Værkt.4.  FagOSnedk.  billedl:  slig  et 
Svar  tjente  hverken  til  at  rejse  eller  fælde 
min  Meening:  man  kunde  jo  strax  vise,  at 
det  var  kuns  rudhuggen,  og  behøvede  baade 
Skrub-  og  Slet-Røvl.  H0ysg.lPr.il.  -hav- 
le,  V.  vbs.  -ing.  (tøm.,  snedk.)  høvle  (træ) 
glat  (mods.  skrubhøvle^.  Haandv.155.  OpfB.' 
111.26.  -jærn,  et.  (fagl.)  spec.  (jf.  -maane 
og  Sletteklinge;  garv.)  om  et  redskab  (jærn) 
til  at  glatte  huder  med.  Moth.S486.  VSO. 
UfF.  Slette-:  vAph.(1764).616.  -kappe, 
en.  (jf.  -tøj;  foræld.)  en  ved  begravelse  an- 
vendt kappe  (II.I.2)  uden  blonder  (i  kanten  af 
vingerrie).  AarbVends.1929.190.  -maane, 
en.  (ty.  schlichtmond ;  jf.  -jærn.  Sletteklinge  60 
samt  Sligtemaane  (u.  sligte  2.2);  garv.)  stor, 
skarpkantet  jærnskive  (med  et  hul  i  midten  til 
at  gribe  fat  i)  til  glatning  af  huder.  JFBergs. 
G.29.32.  VSO.  -mel,  et.  se  Slettemel. 


ISletning^,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.;  vbs. 
til  II.  slette  (1);  jf.  Sletting)  I)  (fagl.) 
handlingen  at  slette  (II.l).  I.i)  i  al  alm., 
m.  h.  t.  metal,  træ,  huder  olgn.  Moth.S487. 
NordConvLex.W.386.  Wagn.Tekn.182.  1.2) 
(jf.  bet.  2.1;  især  væv.)  til  II.  slette  I.2, 
m.  h.  t.  lærred,  garn  olgn.  NordConvLex.V313. 
Væver B. 9.  jf.  Slettemaskine:  Sletnings- 
maskine.  Op/B.  ^F///.457.  2)  konkr.  2.1) 
(jf.  bet.  1.2;  især  væv.)  d.  s.  s.  I.  Slette  3.2. 
OpfB.WII.527.VIII.458.  2.2)  (nu  kun  dial.) 
d.  s.  s.  I.  Slette  1.2.  hånd  (lod)  som  band 
ville  flye,  for  at  lokke  de  Svenske  ned  af 
Bakkerne  .  .  Men  saa  snart  band  hafde  faaet 
dennem  ned  paa  Sletningen,  vendte  band 
om. Slange.ChrIV.227.  LTid.1756.423.  Sand- 
rosen .  .  voxer  .  .  meest  paa  Sletningerne  og 
leLxeBieTgskT&SinmgeT.Grooss.Sandflugtsstræk- 
ningerneiJ ylland.(  1847 ). 106.  Feilb. 

^let-pund,  et.  {ænyd.  slettepund;  af 
III.  slet  2.2;  foræld.")  den  alm.  danske  vægt- 
enhed pund;  skaalpund.  NordiskKuUur.XXX. 
(1936). 183.  II  stedvis  dog  ogs.  m.  anden  værdi: 
Et  Slet  Pund  Aal,  d.  e.  tolv  Pund,  betales 
paa  Helgnæs  med  3  til  4  Ma.ik.Begtr.Jyll.II. 
108.  -ramme,  en.  (ty.  schlichtrahm(en); 
garv.)  træindretning  til  at  udspænde  huderne 
paa  under  sletningen.  JFBergs.G.32.  -re- 
lief, et,  en.  (fagl.)  relief,  hvis  figurer  dan- 
ner en  plan  flade,  kun  svagt  hævet  over  bag- 
grunden, og  har  detaillerne  markerede  ved  for- 
dybede linier  („fladsnit").  SaUXlX.1082, 
-rigget,  part.  adj.  [III.l  ell.  2.2]  4>-  om 
fartøj  (sletskonnert):  som  har  (2  ell.  flere) 
master  uden  raasejl.  OrdbS.  -rival,  en.  0 
rival  (II)  til  at  afglatte  med  (mods.  Skrub- 
rival^.  Thaulow.M. 1.356.  -rokke,  en.  (jf. 
-skade  og  Glat-,  PlatrokkeJ  \  fokke  af  grup- 
pen Rajæ  læves  (uden  tornet  hud);  spec.  om 
de  egentlige  sletrokker,  skade  (III)  og  plov- 
jærnsrokke.  S&B.  DanmFauna.XX.59. 68. 

slets,  adv.  se  III.  slet. 

slet-sejlende,  part.  adj.  [III.3.i]  ^ 
om  (sejl) fartøj:  som  sejler  daarligt,  har  ringe 
sejldygtighed.  Holst.R.  Scheller.MarO.  -sej- 
ler, en.  [III.l  ell.  2.2]  d.  s.  s.  -skonnert. 
OrdbS. 

sletsens,  adv.  se  III.  slet. 

slet-sindet,  adj.  [III.S.s]  ondsindet 
Lad  Dig  bevæge,  spydige  og  sletsindede 
Uhyre.  Biehl.DQ.IV  89.  Schack.335.  -skade, 
en.  (jf.  -rokke;  især  dial.)  \  d.  s.  s.  III. 
Skade.  Aagaard.Thye.(1802).44.  Krøyer.IIL 
979.  Feilb.  -skonnert,  en.  [III.l  ell.  2jJ 
(jf.  -sejler,  -topper  og  Kæpskonnert^  ^ 
sletrigget  skonnert.  KuskJens.Søm.120.  Hage.* 
976.  -skrubbe,  en.  \  d.  s.  s.  Leps. 
Krøyer.II.267.  DanmFauna.XV.78.  -slib- 
ning, en.  0  d.  s.  s.  Glatslibning.  Wa^. 
Tekn.255.  -snog,  en.  (zool.)  Coronella  (au- 
striaca);  glatsnog.  Brehm.Krybd.119.  -spaan 
en.  0  finere  spaan  (der  sletter  skrubspaanens 
spor).  Wagn.Tekn.182.515.  Thaulow.M. II. 23. 
-staal,  et.  0  skærende  værktøj  (staal,  med 


433 


sletstyrende 


Slette 


434 


lige  ell.  sJcraa  æg;  jf.  Skraastaal^  til  glat  (af- 
pudsende) drejning  ell.  (maskin)høvling  (mods. 
Skrubstaal;.  Amberg.  FRFrii8.KA.61.  Opf 
B.'V1I.367.  Hannover.Tekn.182.  -styren- 
de, part.  adj.  [III.S.i]  4>-  om  fartøj:  som 
lystrer  roret  daarligt.  Scheller.MarO.  -Søm, 
en.  (nu  næppe  hr.)  d.  s.  s.  slet  (III.l.i)  sem. 
VSO.  -tnngf  en.  {ty.  schlichtzange ;  garv.) 
tang  til  udspænding  af  huderne  (i  sletram- 
men) under  behandlingen.  JFBergs.G.33. 

L  Slette,  en.  ['slæda]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Slet.  en  træløs  Strækning  i  (Charlotten- 
lund skovs)  sydvestlige  Hjørne,  tidligere  kal- 
det „Gentofte  SleV.  Nystrøm.NØ.69.  Esp. 
309.  Thorsen.173.  sml:  fordam  adskilte 
(man)  Landene  under  Navne  af  Slette,  med 
et  Tillæg  af  visse  Egenskaber,  kaldende 
JyUand  Vide-Slet,  Fyen  Fiin-Slet.  £Pon<. 
Atlas. II.7.  samt:  Middelslet  (er)  Siællands 
gamle  Navn.  rBrMun.Pr.623.  jf.  Videslet;. 
ftt.  -r.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  best.  f.  slættæn 
(5Mos.3.10(GldaBib.)),  sv.  slått,  no.  slette 
(no.  dial.  slett;,  oldn.  slétta,  ty.  schlichte, 
glathed,  jævnhed,  va^erklister  ofl.;  af  III. 
slet  (1)  ell.  (i  bet.  3)  til  deU  II.  slette  (1);  jf. 
Sletning,  Sletting) 

I)  (jævn)  flade,  i.l)  (nu  vist  kun  i  til- 
fælde, der  ogs.  kan  føles  som  uegl.  anv.  af  bet. 
1.2;  jf.  ogs.  bet.  l.a;  i  al  alm.,  svarende  til 
III.  slet  1.1.  II  (anat.,  nu  næppe  br.)  om  det 
over  næseroden,  mellem  øjenbrynene,  liggende 
parti  af  pandebenet.  Sletten,  Glabella.  iSaa:- 
torph.0.42.  jf.  F&ndesletten.Anat.(1840). 
1.88.  II  {ty.  schlechte  (schlåchte);  geol., 
bjergv.)  om  (særlig)  spalte  ell.  afsondrings- 
flade  i  jordskorpen.  Imellem  Steenkullenes 
Slætter  findes  undertiden  Spor  af  adskillige 
UetaieT.Brunnich.M.iri.  VSO.  jf.  Sal.VI. 
85.VII.483.  1.2)  svarende  til  III.  slet  1.2, 
om  større  flad  landstrækning  (uden  ell. 
med  faa  mindre  forhøjninger  ell.  fordybnin- 
ger; mods.  Bjergland  olgn.);  i  alm.  spr.  især 
om  (forholdsvis)  lavtliggende  flad  egn 
(med  ell.  uden  bebyggelse),  navnlig:  præget 
af  (frodige)  græs-  ell.  kornmarker,  til  dels 
(jf.  1.  Hede  2):  uden  (betydelige)  skovstræk- 
ninger (jf.  Moth.S487.  Trap.* II. 294);  ogs. 
(nu  dial.)  om  fladt,  jævnt  sted  paa  en  mark, 
ml.  klitter,  om  flad,  jævn  eng  olgn.  (Esp.309. 
Thorsen.173.  Feilb.).  Jeg  kommer  til  dig,  du 
Beboer  af  Dalen,  af  Klippen  paa  Sletten! 
Jer.21.13.  *mangen  Miil  han  kun  blev  vaer  | 
En  Slette  eens,  og  grøn  og  bar.  Rahb.Synt.159. 
Du  Glemselens  sørgelige  Flod  I  Langsomt 
raller  du  dine  mørke  Bølger,  og  breder  dem 
over  smilende  Sletter  som  over  golde  Ør- 
kener. Mynst.Betr. 1. 94.  *En  Sønderjyde  fra 
Flensborg  stod  |  Midt  paa  den  vilde  Slette. 
Hrz.Lyr.1.46.  En  meget  stor  grøn  Slette 
var  til  denne  Brug  (o:  til  festplads)  indrettet 
ved  Enden  af  (slots-)E&\en.Gylb.IV250.  Vi 
have  her  gjort  opmærksom  paa  Forskjellen 
mellem  Vegetationen  (o:  i  Jyllands  klitegne) 
i  Sletterne  og  paa  E.øiene.Andre8.Klitf.200. 


(jf.  Feilb.).  'Byg  paa  Sletten,  ej  paa  Tinden. 
ZakNiels.(Paadetjævne.(1884).vii.).  den  ely- 
siske slette,  se  elysisk  1.  biUedl.:  her  var 
Grændseskjellet;  naar  det  var  overtraadt, 
gik  man  ind  paa  Opløsningens  uendelige 
vide  Slette.  NMPet.IV292.  \\  spec.  m.  h.  t. 
typisk  danske  forhold,  til  dels  (poet.)  som 
betegnelse  for  (slettelandet)  Danmark.  »Naax 
Slettens  Søn  det  feige  Daadyr  fælder,  |   I 

10  farlig  Kamp  mod  Bjørne  Normand  stod. 
Zetlitz.I.U.  Grundtv.PS. V.63( se  u.  Grønhøj;. 
*Paa  Sjølunds  fagre  Sletter.  Ing. Julegave. 
(1816). 37.  ♦Hvor  Bølgen  larmer  høit  fra 
Søe  I  Om  Danmarks  gamle  Rige,  |  Hvor 
Bøgen  krandser  Land  og  Øe,  |  Som  Uskyld 
Slettens  Fige.Wilst.D.I.30.  *Jeg  elsker  de 
brede  Sletter  |  I  Sollysets  Sommerpragt. 
JHelms.S.l.  *Vi  Sletternes  Sønner  har  Drøm- 
me i  Smd.Holstein.D.*69.  ||  (jf.  I.  Hede  2) 

20  som  stednavn  (i  best.  f.)  om  forsk,  flade 
strækninger,  som  egnen  vest  for  Odense  fjord 
(VSO.  MO.  CReimer.NB.261.  Trap.*IV262), 
fiskerleje  ved  Øresund  (Stedn.II.19)  ell.  (i 
Kbh.)  om  Eremitagesletien  i  Jægersborg 
Dyrehave:  jeg  kørte  . .  i  Bil  ud  til  Sletten 
i  Dyreh&yen.  FlyvningHcBr.242.  jf.  Trap.*II. 
294.296.  1.3)  (i  rigsspr,  vist  kun  (poet.)  som 
uegl.  anv.  af  bet.  I.2;  om  havflade  (jf.  ogs. 
Isslette;.    *Som    skræmmet    af    Skuddene 

30  haster  det  lette,  |  smidige  Skib  over  Hav- 
bugtens Slette.  Draehm.UD.129.  *  Vintren 
kommer  kravlende  |  derude  fra  Havet.  Den 
skumgrå  Slette  |  bugner  under  Vægten  af 
den  skystore  Jætte.  Rørd.KI. 84.  I|  spee. 
(dial.)  om  jævn  overflade,  der  fremkommer, 
efter  at  en  stor  bølge  er  skyllet  irid  mod  stran- 
den. Uden  for  (revlen)  gøres  Holdt  for  at 
tage  en  „Slætte",  som  det  kaldes,  det  vil 
sige:  man  søger  at  komme  til  at  ride  paa 

40  den  sidste  store  Sø,  der  har  en  Jævning  af  Ha- 
vet bag  efter  sig.  AarbHards.1921. 96.  Feilb. 

2)  (jf.  Sandflynder;  \  flynderfisken  Pleu- 
roneetes  limanda;  ising;  plæde;  især  tid- 
ligere ogs.  om  andre  fiynderfisk,  som  slet- 
hvarre (Moth.S487.  VSO.),  rødspætte  (VareL. 
(1807). II. 57 4.  UfF.).  LH Bing. Lesøe.(  1802). 
160.  Krøyer.II.298.  DanmFauna.XV75.  jj 
talem.,  svarende  til  de  u.  Flynder  1,  Rød- 
spætte 2  anførte:  naar  skoven  er  grøn(nest), 

50  er  sletten  skøn(nest).   Mau.3257.  Levin. 

3)  om  ting,  hvormed  noget  gøres  jævnt,  glat 
(slet).  3.1)  (jf.  Loslette;  nu  dial.,  foræld.) 
redskab  til  at  banke  (jævne)  lergulv 
med.  Moth.S487.  VSO.  jf.  Gulvslette.^arJ 
Præstø.1923.21.  BomhOS.  3.2)07-  II. slette  1.8 
og  Benslette,  Slette-mel,  -pap,  Sletning  2.i, 
Sletting  4;  væv.)  (mel)klister,  hvormed  vævet 
stof  ell.  spec.  kædegarnet  (under  vævningen) 
behandles    (slettes)    for   at   blive    glat   (stift, 

60  stærkt);  væverklister.  Moth.S487.  VSO. 
Væver B. 10.  Sterm.Textil.(1937).68.  Thorsen. 
173.  Esp.309.  Feilb.  jf.:  hans  Mor  havde 
kogt  frisk  Melslette  tQ  sin  Vævning.Bre- 
gend.HS.40. 


XX    Bentrykt "/,  1940 


28 


436 


slette 


slette 


436 


II.  slette,  V.  ['slæde]  -ede.  vhs.  o  -else 
(Bl&T.  VerdenOD.1.378.  VorStand.1939.66. 
sp.2)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  I.  Slette,  Sletting. 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  d.  s,  (i  bet.  „udslette": 
lMos.7.23(GldaBib.)),  oldn.  slétta,  ty. 
schlichten  (jf.  sligtej;  af  III.  slet) 

I)  til  III.  slet  l(i):  gøre  jævn,  glat  (slet), 
(ogs.  i  forb.  som  slette  af,  ud  (jf.  af-, 
udslette^  ofl.,  m.  h.  t.  ujævnhed  olgn.). 
I.i)  (nu  03  ell.  fagl.,  dial.)  jævne,  glatte 
(overfladen  af)  noget  ved  bankning,  hamring, 
stampning,  filing,  shr åbning,  (af)hugning  olgn. 
dersom  Marckene  stode  paa  nogen  sted  op, 
saa  lod  han  dennem  jefne  og  slette  huor  det 
stack  noget  høyt  0Tp.Wing.Curt.351.  Søkrigs 
A.(  17 52). §683 (se  u.  indgrave  1).  Jorden 
var  slettet  over  mit  Barn  (o:  paa  bar- 
nets grav).  F  aye.IAtArb.il. 17  2.  Skavgras,  som 
Dreiere,  Snedkere,  Gørtlere  .  .  bruge  at  slette 
og  polere  deres  Arbeide  med.  iVMo/ir./sL 
Naturhistorie.(  1786). 223.  JFBergs.G.358 (jf. 
Slet-maane,  -ramme  ofl.).  man  (bar)  Liget 
langs  med  Aaen  .  .  grov  det  der  ned,  slæt- 
tede  efter  igjen,  saa  Ingen  kunde  see  der 
var  nygTa,\et.Grundtv.Snorre.II.355.  *Han 
omhuggede  Stammer  .  .  med  Øxen  af  Kob- 
ber, I  Sletted  dem  saa  ,  .  og  passed  dem  efter 
en  Iletholdt.PMøll.ES.I.318.  Harboe.MarO. 
den  (ved  smedning)  fremkomne  hakkede 
Overflade  maa  senere  „slettes"  med  Banen 
(af  hammeren).Wagn.Tekn.l48.  forud  for 
Saaningen  (maa  man)  slette  den  under- 
harvede  Jord  over  med  en  Letharve.  Landm 
B.I.554(jf.  Sletharve;.  Esp.309.  Feilb.  UfF. 
jf.  Olie  sp.423*'^:  en  af  Folkene  havde  en 
Kande  med  Olje,  som  han  slog  i  Søen  for  at 
slette  Søen  med.Cit.l726.(Westerby.Skarns- 
kvindenAnna  Maria.  (1937).  247).  MylErich. 
Strandingshistorier.(1901) .64.  \\  (jf.  II.  jævne 
l.i;  billedl.  *0s  førte  du  af  Striden  ud,  | 
Du  Veien  for  os  sletted',  |  Du  klared  op 
den  vilde  Øik.CFrim.Søe-Cabinet.(1793).16. 
det  Krumme  skal  giøres  Uge,  og  de  ujævne 
Veie  skulle  slettes  (Chr.VI:  blive  slette, 
1907:  gøres  jævne^.  Z/mc.3.5.  1.2)  (i  rigsspr. 
nu  vist  kun  med  overgang  til  bet.  3)  m.  h.  t. 
ophøjninger  ell.  fordybninger:  omforme  til 
(del  af)  en  jævn  (plan)  flade  (ved  (udglat- 
tende) tryk,  ved  bortfjernelse  af  fremsprin- 
gende dele,  udfyldning  af  fordybninger  olgn.); 
jævne  (II.I.2-3);  (ud)glatte;  ogs.  (nu  dial.) 
spec:  sløjfe.  Muurene  og  Graverne  (er) 
slettede  og  nedk&st.  Pflug.DP.166.  (han) 
kunde  intet  andet  gjøre  end  slette  nogle 
Folder  paa  sit  Linnet.  Tullin.1. 336.  ♦Som 
Vinden  Sandets  Furer  ud,  |  Den  (0:  saften 
af  Yduns  æble)  sletter  Rynker  af  gusten 
nuå.Oehl.NG.(1819).172.  slette  en  vold,  en 
grøft,  en  grav,  en  vandfure  I  UfF.  billedl.: 
De  fleeste  .  .  søge  at  conformere  sig  med 
Fædernelandets  Skikke  og  Levemaader 
igien,  og  at  slette  den  Fold,  som  udi  frem- 
mede Lande  dem  er  paalagt.  ^oJ&.£p./¥J22. 
hvad  man  trykker  i  ler,  man  ej  sletter  paa 


tegl,  se  Ler  1.  1.3)  (jf.  I.  Slette  3.2;  væv.) 
gøre  (vævet  stof,  spec:  kædegarnet)  glat  og 
fast  ved  behandling  med  (paastrygning 
af  ell.  neddypning  i)  væverklister  (slette). 
at  slette  klæder.  Moth.S 487.  Funke.(1801). 
11.653.  *Derpaa  hun  hylled  sig  ind  i  den 
himmelske  Skrud,  som  Athene  |  Selv  havde 
slettet  paa  \æ\.Wilst.ll.XlV.v.l79.  Væve- 
konst.l7.  Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).611. 
10  SjællBond.68.  C  Reimer.  NB. 87.  Feilb. 

2)  (jf.  III.  slet  2.1 ;  i  alm.  spr.  nu  kun  med 
overgang  til  bet.  3)  som  udtryk  for  indsmig- 
rende, udjævnende,  forsonende  adfærd  ell.  tale. 
slette  (er)  at  give  gode  ord.  Moth.S487.  (man) 
sletter  af,  naar  man  .  .  bøjer  sig,  giver  efter. 
C  Reimer. NB. 629.  slette  efter  med  alle  (0: 
snakke  alle  efter  munden).  UfF.  \\  især  m.  h.  t. 
uenighed,  stridsspørgsmaal,  vanskelighed  olgn.: 
(af)dæmpe;  glatte  (af,  ud);  jævne  (II. 

20  2.4);  bringe  til  ophør;  bilægge,  (ofte  i 
forb.  som  slette  af,  efter,  hen  (jf.  hen- 
slette^,  over  (jf.  overslette^,  ud  ofl.  Feilb. 
UfF.).  Kong  Sigismund  (vilde)  komme  til 
Stokholm  for  at  afgiøre  og  slette  ald  U-ro- 
lighed.Slange.ChrIY147.  *let  sig  Striden 
lader  slette.  Brors. 224.  Da  Sagen  var  for- 
klaret, og  Beviserne  førte,  begyndte  en  Deel 
af  Rigsraaderne  .  .  at  vilde  slette  det  over 
og  hendreie  Straffen  til  den  mildeste  Side. 

30  Mall.SgH.451.  Aabenbar  os,  hvori  Sagen 
bestaaer,  at  vi  kan  slette  den  igien.Biehl. 
(Skuesp.V  1.423).  (han)  fandt  den  haanlige 
Begegnelse  .  .  for  stor  til  at  slettes  over  med 
Artighed  hdigeiter.  Grundtv.Saxo.il. 56.  Han 
søgde  at  slette  det  hen.  VS0.1I.555. 

3)  (jf.  bet.  1.2  og  2)  bevirke,  at  noget  ophører 
at  eksistere  (for  ens  sanser  ell.  bevidsthed), 
(ofte  i  forb.  slette  ud).  3.1)  m.  h.  t.  synlige 
spor  (tegn),  spec.  noget  skrevet  olgn.:  til- 

40  intetgøre  (egl.  om  udglatning  af  en  med  (skrift)- 
tegn  forsynet  løs  masse,  som  ler,  sand  (jf. 
Sandbord  2)  olgn.  (jf.  bet.  I.2),  derefter  ogs.  v. 
hj.  af  (tavle)  svamp,  viskelæder,  ved  overstreg- 
ning, rasur,  omskrivning  (i  anden  form) 
olgn.),  i  alm.  med  forestilling  om  noget  fejl- 
skrevet,  kasseret,  ugyldigt;  udslette;  viske 
ud;  lade  udgaa;  stryge;  ogs.:  ophæve 
(gyldigheden  af);  annullere.  Hr.  Notarius! 
slæt   ud    Contracten   igien.  Holb.Pern.il 1. 7. 

50  *Taaren  falder  ned  og  sletter  |  Mig  Skriften 
ud  .  .  I  Thi  lad  mig  ende  (brevet).  PalM.D. 
103.  Naar  der  stod:  For  første  Gang  siden 
Rigets  Deling,  var  de  sidste  tre  Ord  blevne 
slettede  (0:  af  censuren).  Brandes. X. 81.  hun 
har  slettet  ham  af  Testsimentet.  NBøgh.CW. 
11.111.  jeg  (skal)  sørge  for,  at  alle  de  Gælds- 
poster, som  plager  Dig,  bliver  slettet  ud. 
lsakDin.FF.40.  (haandskriftet  har)  gææs  .  . 
med  sidste  æ  slettet  ved  Underprikning.  Brøn- 

60  dum-N ielsen.GG.il  1.160.  Af  de  paa  (valg- 
listen) optagne  312,800  Vælgere  er  der  paa 
Grund  af  Skatterestance  slettet  ca.  44,000. 
DagNyh."/tl933.3.sp.l.  slette  af  rullen, 
se  I.  Rulle  4.2  ||  (jf.  bet.  3.2)  billedl.  Kingo. 


437 


slette 


Sletøkse 


438 


173.  •Hvad  Norner  skar,  kan  Ingen  slet- 
te. Grundtv. Opir.  1 .183.  ♦Aldrens  Mærke  slet- 
tes aldrig  hoTt.Blich.(1920).V7.  Hans  An- 
dersen Ture  havde  haft  en  Søn,  som  var 
død,  før  han  naaede  Skelsalderen.  Det  havde 
været  en  stor  Sorg.  Ture-Navnet  var  af 
Skæbnen  dømt  til  at  slettes.  NSvends.H.179. 
Østrig  slettet  af  Landkortet.  PoJ.'*/i293S.7. 
3^)  09  med  videre  anv.:  faa  noget  til  at 
svinde  (bort),  forsvinde,  saa  at  det  ikke 
mere  sanses  (ses),  huskes,  føles,  (kan) 
regnes  som  eksisterende  (m.  h.  t.  synd  til 
dels  med  (afbleget)  forestilling  om  et  gælds- 
forhold, et  regnskab;  jf.  bet.  3.1^;  ogs.:  til- 
intetgøre (totalt).  *Hvis  jeg  ved  blodig 
Hevn  ej  sletter  den  Yora^t.  Holb.Metam.l2. 
•Alt  Spor  af  Liv  er  slettet  nd.  Bagges.SY92. 
•Jeg  vilde  slette  Dig,  Uhyre,  |  Af  Jorden  ud. 
Hauch. DY I.l  11.  *Hvad  Præst  havde  lært 
mig,  det  sletted  de  (9:  daarlige  kammerater) 
ud,  I  Thi  end  var  min  Hjerne  saa  ung. 
Wilst.D.III.5.  »Har  idag  jeg,  kjære  Gud,  | 
svndet  imod  dine  Bud  .  .  |  slet  det  ud  for 
Jesu  Blod  ]Arentzen.(Kirketid.l845/46.425). 
Himmel  og  Jord  (var)  slettet  ud  af  Mørket. 
Seiberg.KK.II.211. 

ITL  slette,  adv.  se  IH.  slet. 

Slette-,  »  ssgr.  (om  Slette-  som  side- 
form til  Slet-  s.  d.).  (nu)  især  af  1.  Slette 
1.2;  saaledes  ogs.  (foruden  de  ndf.  anførte) 
mere  tilfældige  ssgr.  som  Slette-beboer,  -egn, 
-folk,  -grund,  -landskab,  -mark  ofl.  -ba^, 
en.  se  Sletbag,  -bakke,  en.  [L3.2,  ILl.s] 
(vcev.)  bakke  til  væverklister  (slette).  CHans. 
S.214.  -balje,  en.  [LS.a,  ILl.s]  (vcev.)  balje 
til  væverklister  (slette).  UfF.  -ben,  et. 
[II.I.1-2]  (nu  næppe  br.)  falseben.  Moth.S487. 
VSO.  -bo,  en.  (ogs.  -boer.  Tyroler  familien. 
(1840). 5.  VSO.  BerlTid.'*/iil898.Aft.l.sp.4. 
—  dial.  Slæbo.  Moth.S488.  MDL.  CReimer. 
NB.261.  jf.  Riet2.626).  (nu  iscer  QJ,  geogr.  ell. 
dial.)  person,  der  bor  paa  en  slette,  i  en  slette- 
egn, et  sletteland  (mods.  Bjerg-,  Skovbo  olgn.); 
ofte  spec.  (jf.  I.  Slette  I.2 ;  Q3^  om  (slettelandet) 
Danmarks  indbyggere.  Pram  vil  i  sin  Stærk- 
odder give  os  Sletteboere,  som  ikke  kiende 
Fieldskred,  et  ret  frygteligt  Begreb  om  den 
Steen,  hvormed  Ulier  vil  dække  Helten 
og  hans  \en.Rahb.Stiil.50.  Schouw.N.72. 
Drachm.LK.19.  VilhAnd.AD.112.  Q3  -by^d, 
en.  Landmands-Blade.1877.449.  den  skaan- 
ske  Slettebvgd.  Brøndum  -  Nielsen.  (Nordisk 
KuUur.V  1.(1933). 116).  -børste,  en.  [1.3.2, 
1 1.1.3]  (væv.)  børste  til  paasmøring  af  væver- 
klister (slette).  VæverB.lO.  Halleby.67.  Feilb. 
•daler,  se  Sletdaler,  -canj^,  en.  (jf.  II. 
slette  1.1,  III.  slet  l.i  samt  Sligtegang; 
kurv.)  ved  fletning  af  vidjekurve:  (fletning, 
der  bestaar  af)  en  række  af  (sideløbende, 
vandrette)  vidjer,  som  flettes  ind  ml.  opstan- 
derne, saaledes  at  man  stadig  lader  hver  ny 
vidjes  tykke(ste)  ende  begynde  et  mellemrum 
længere  tilbage  end  den  underliggende,  indtil 
der  er  lagt  en  vidjeende  mod  hver  af  opstan- 


derne kurven  rundt.  Haandgem.186.  -Jærn, 
et.  se  Sletjærn.  -klinf^e,  en.  [II.l.i]  {ty. 
schlichtklinge ;  jf.  Slet-jærn,  -maane;  garv.} 
skarpt  redskab  til  at  glatte  huder  med.  Cit. 
1800.  (CNyrop.  Haandv.  53).  -UTttg,  et. 
(mods.  Bjergkvæg;  landbr.).  BMøll.DyL.I. 
208.  -land,  et.  (jf.  Land  2.2;  iscer  Qj  ell. 
geogr.)  land,  der  (fcnirinsms)  bestaar  af  (iscer: 
lavtliggende)  sletter  (mods.  Bjergland,  til  dels 
10  Højland;.  Rahb.VT.114.  Schouw.N.81.  det 
østdanske  slettel3ind.AOlr.DH.I.285.  -ma- 
skine, en.  [II.I.3]  (jf.  Sletningsmaskine  u. 
Sletning  I.2;  væv.).  NordConvLex.V.313.  Wil- 
kens.MT.300.  -mel,  et.  ^Slet-.  Blich.MT. 
14.  jf.  Feilb.).  [1.3.2,  II.I.3]  (jf.  -pap;  væv., 
dial.)  om  (mel  til)  væverklister  (slette).  CRei- 
mer.NB.87.  SjællBond.68. 

Sletten-fes®,   -fejer,   en.   se   Slet- 
fejer. 
20      slettens,  adv.  se  III.  slet. 

Slette-pap,  en.  [II.I.3]  (jf.  -mel;  nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  I.  Slette  3.2.  Amberg.325. 
Rask.FynskeBS.52. 

Sletter,  en.  flt.  -e.  (af  II.  slette  1; 
fagl.)  I)  person  (haandværker) ,  der 
sletter;  spec.  (væv.)  til  II.  slette  1.3.  Social- 
dem.*/»1920.8.sp.4.  2)  redskab  til  at  slette 
med;  spec.  (jf.  II.  slette  l.i;  garv.)  om  en 
metalplade  med  buet  æg  (af  form  som  en 
30  tømmer mandsøkse)  til  skrabnirig  af  (okse)- 
huder.  JF  Bergs. 0. 36. 357. 

slettes,  adv.  se  III.  slet. 

Slette-topper,  en.  se  Slettopper. 

Slettins,  en.  {vbs.  til  II.  slette  (se 
bet.  1)  ell.  afl.  af  III.  slet  (1);  jf.  Sletning  2; 
nu  iscer  dial.}  I)  (nu  næppe  br.)  vbs.  til  II. 
slette  1.1.  denne  Sletten  paa  tværs  erstatter 
hvad  der  kan  være  forsømt  .  .  ved  Slet- 
tingen fra  Halen  til  Hovedet.  JF  Bergs. G. 394. 
40  2)  flad  strækning  (ml.  klitter  olgn.); 
slette  (I.I.2).  F50.(„Ven8ysser').  Paa  en 
Slætting  ved  et  af  Husene  et  Stykke  oppe 
fra  Havet  løb  der  nogle  Børn  og  legede  med 
nogle  Lam.  Søiberg.L.  44.  Feilb.  Rietz.627. 
3)  \  TMvn  paa  forsk,  (glatte)  fisk,  især 
(jf.  I.  Slette  2)  om  rødspætte  (Hiibertz. 
Ærø.(  1834). 252.  Fabrxcius.Drejø.(1882).103. 
Feilb.)  ell.  slethvarre  (Moth.S488.  VSO.).  || 
om  alm.  grundling,  Gobio  fluviatilis.  Rietz.627. 
50  4)  (vcev.)  d.  s.  s.  I.  Slette  3.2.  Feilb. 

Slet- topper,  en.  [II  1.1  ell.  2.2]  {jf.  sv. 
slåttoppad,  sletrigget}  4>-  <^-  ^-  s.  -skonnert. 
OrdbS.  Slette-:  NatTid.^*/»1918.Aft.2.sp.6. 
I.  -tromle,  en.  {ænyd.  d.  s.;  landbr.}  alm. 
tromle  med  glat  træcylinder  (som  bul).  Opf 
B.  *III.  20.  Uhrskov.  DagligtLiv.  (1924).  180. 
n.  -tromle,  v.  (landbr.)  tromle  (jorden) 
jcevn  (med  en  slettromle).  AarbKbhArnt.1930. 
41.  AarbFrborg.1938.212.  Q}  -tænkende, 
60  part.  adj.  til  III.  slet  3.8:  Panthakak  var  hver- 
ken slettænkende  eller  letsindig.  Ew.(  1914). 
IV49.  Blich.(1920).XXXI.71.  -tøj,  et.  (jf. 
-kappe;  foræld.)  glat  (ikke  foldet)  stof  (tøj). 
Amager  dragter. 25.  -økse,  en.  {cenyd.  d.  s.; 


2Z* 


439 


Slev 


Slib 


440 


jf.  ty.  schlichtaxt;  tøm.,  snedk.)  bredbladet 
økse  til  glathugning;  bredbil.  Moth.S487. 
VSO.  MO.  FagOSnedk. 

Slev,  en  ell.  (dial.)  et  (MDL.520.  Fr 
Grundtv.LK.33.  UfF.J.  [sleW,  ogs.  sleu']  (sj. 
(skrevet)  Sleb.  Oehl.HrS. (1817). 120.  sa.  Reise. 
1.(1817 ).181.  jf.  Bagges. Reisen  til  sitHiem. 
(1818).75.  —  nu  dial.  Slæv.  Biehl.DQ.III. 
178.  Esp.310.  UfF.  jf.  VSO.  —  nu  især 
dial.  Sløv  [sløW,  sløu']  Moth.SSOl.  Biehl,  lo 
DQ.III.178.  Bagges.Reisen  til  sitHiem.(1818). 
75.  Ing.VSt.(1824).37.  Goldschm.Hjl.il. 587. 
Bang.T.58.  VilhAnd.Litt.il. 533.  MDL.520. 
Thorsen.174.  FrGrundtv.LK.33.  Feilb.  jf. 
VSO.  MO.  se  ogs.  u.  Gryde-,  Skummeslev.  — 
sj.  SLøye,  se  u.  Skummeslev.  —  sj.  (skrevet) 
Sløb,  jf.  (fit.)  Gxyåesløhe.  Junge.237).  fit.  -e. 
(ænyd.  slev,  sløv,  sv.  slev  (fsv.  slet),  no. 
sleiv  (slev),  isl.  sleif,  mnt.  slef,  sleif;  egl.: 
(af)kløvet  træstykke,  jf.  oeng.  (to)slifan,  kløve  20 
(eng.  slive^;  m.  h.  t.  bet. -udviklingen  sml. 
I.  Ske) 

1)  (især  gldgs.  (foræld.),  dial.)  stor  (træ)- 
ske  (især)  til  køkkenbrug;  grydeske; 
røreske;  ogs.:  skummeske  (jf.  VSO.  samt 
Skummeslev^.  man  (tager)  Smørret  ud,  ælter 
med  en  Sløv  den  endnu  deriværende  Kiærne- 
Melk  deindaf. OeconJourn.  1757.654.  Oehl. 
XVIII.48.  (hun)  rørte  i  Gryden  med  sin 
store  Slev.  CBernh.NF.X.291.  Apothekeren  30 
(kom)  med  en  dampende  Bolle,  en  Slev  og 
en  Bakke  med  Glas  .  .  og  drak  selv  Folkene 
til.Drachm.VT.445.  Sleve,  Skeer  og  Rørere 
(som  bruges  ved  syltning)  bør  helst  være  af 
Træ.  Lomh.H.9.  ||  (dial.)  d.  s.  s.  Skeblad  1. 
MDL.520.  SjællBond.143.  Kageske  .  .  rund 
i  Sle\en.PolitiE.Kosterbl.*/»1923.1.sp.l.  \\  (jf. 
Slevfuld^  som  maalsbestemmelse:  (stor)  ske- 
fuld, (man)  kommer  omtrent  to  Sløve  fiint 
Meel  .  .  dertil.  DiætLex.II.234.  i  Arrigskab  40 
smak  (hun)  Trine  en  Sløv  Boghvedegrød 
Uge  i  Næse  og  Mund.  Schand.FrProv.109.  \\ 
i  scerlige  forb.  (talem.),  ofte  m.  overf.  anv. 
hun  (blev)  dømt  til  Kokkekniv  og  Sløv,  samt 
forbudet  Blæk  og  Pen  for  Livstid.  iEo/jJ. 
Tilsk.1793.189.  de  Herrer,  der  for  Tiden  fører 
Sleven  i  det  Grødfad  som  kaldes  Danmark. 
VortLand.ytl905.1.sp.5.  spec.  (jf.  I.  Ske  2.2) 
i  forb.  øse  op  med  den  store  slev,  som  ud- 
tryk for  rundelig  uddeling.  „Nu  faar  I  (fedte-)  50 
Greverne  i  Spandene."  De  øste  op  med  den 
store  Sløv  i  Spand  efter  Spand.  Ban^.T.55. 
billedl:  Vor-Herre  passer  jo  paa  os  alle  sam- 
men .  .  og  selv  om  han  nu  ikke  har  øst  op 
for  én  med  den  store  Slev,  saa  har  vi  jo  dog 
meget  at  være  taknemlig  tor.  Pont. F. 1. 124. 
spec.  (jf.  øse  op  u.  øse):  bruge  mange  (stærke, 
store)  ord  paa  en  pralende  ell.  uforbeholdent 
nedsættende  (bagtalerisk)  maade.  JHSmidth. 
Ords.138.  UfF. 

2)  (jf.  I.  Ske  3;  især  fagl.)  om  (del  af) 
en  ting,  der  ved  sin  form  minder  om  en 
slev  (1).  jf.:  Denne  Smakke  (o:  et  flodskib) 
.  .  styres  af  en  uhyre  Tiæsløv.Bagges.L. 


11.140.  II  om  skeformet  næb.  (andens  næb) 
munder  ud  i  den  brede  Sløv,  som  udgjør 
Andens  Arvelod.  Masius. Natur  studier. (over  s. 
1853). 100.  II  (mur.-jarg.)  d.  s.  s.  Murske. 
OrdbS.  II  om  den  skærende  del  af  et  slevbor. 
GutsMuths.(  1802). 296.  Tidsskr.f. Skovvæsen. 
1892.B.7. 

Slev-,  i  ssgr.  ['sleu-]  af  Slev  1.  -bor, 
et.  (jf.  Slev  2  slutn.)  0  hulbor  med  skeformet 
ende;  skebor.  GutsMuths.(1802).64.  PolitiE. 
KosterbU^/il924.2.sp.l.  Sløv-:  Tidsskr.f. 
Skovvæsen.l892.B.7.  Haandv.142.  -fald,  en. 
(især  gldgs.)  saa  meget  som  en  slev  rummer; 
(stor)  skefuld.  PoU^/tl939.Sønd.3.sp.4.  uegl., 
om  stor  (rigelig)  mængde:  *Hand  da  een  ærUg 
Sløufuld  Guld  I  Hiem  til  mig  ey  kand 
bringe.  Sort.Poet.il. 

I.  Sli,  en.  [sli?]  (sv.  dial.  sli,  sly,  slim, 
sumpet  grund,  no.  (dial.)  sli,  sly,  slim, 
sejg  vædske;  samme  ord  som  propr.  Sli(en) 
om  fjorden  ved  byen  Slesvig;  se  Brøndum- 
Nielsen.GG.111.55;  jf.  II-III.  Sli  samt  II.  Slik, 
Slim;  nu  næppe  br.)  mergel  med  iblan- 
dede harpiksartede  bestanddele,  dannet 
ved  kysterne,  spec.  ved  aaers  udløb.  Olufs. 
Landoecon.47.  jf.  VSO.  MO. 

II.  Sli,  en.  [sli?]  (ogs.  m.  former  som 
Slid  (JTusch.330.  PoVul939.7.sp.3),  Slid- 
di  (Feilb.),  f  Slæ(e)  (Moth.S512.  J Tusch. 
90)).  {ænyd.  d.  s.,  sv.  no.  dial.  sli,  sly,  oldn. 
sl^,  slimagtig  vandplante;  egl.  sa.  ord  som 
I  og  III.  Sli;  dial.)  2(  navn  paa  forsk,  strand- 
planter (egl.  om  slimede  (filtrede)  (rødder  af) 
vandplanter),  if.  JTusch.84.301  (jf.  VSO. 
MO.)  om  strand-mandstro,  Eryngium  mari- 
timum  L.;  ogs.  om  en  slags  tang  (Moth.S488. 
JTusch.90.  jf.:  det  slimede,  klistrende  „SUd" 
(i  fiskergarn).  PoU/tl939.7.sp.3);  nu  især  om 
(filtrede,  tørre  rødder  af)  klittag  (hjæl- 
me), Psamma  arenaria  (L.)  R.  et  S.  Mare- 
halm, Hvideriis,  Sener,  Klittetag,  Hielme, 
Slij,  eller  de  Torne,  som  groe  paa  Strand- 
bakken, eller  i  Klitten  imod  Vesterhav. 
DL.6—17—29.  Cit.l743.(Vider.lll.434).  Vi- 
borg. Sandvexterne.  (1788).  11.  sa.  (Phys  Bibi. 
111.272).  Andres.Klitf.89.206.  Thyreg.S.232. 
JTusch.330.  Feilb.  jf.:  Sli  .  .  kaldes  strand- 
lyng, som  groer  paa  sand-bakker  .  .  Erica 
marina.  NvHaven.0rth.161. 

III.  Sli,  en.  [sli?]  (ty.  schleie  (mnt.  slij, 
holl.  slij,  oeng.  sUw,  slev;  egl.  sa.  ord  som 
I-II.  SU,  idet  navnet  skyldes  fiskens  i  slim 
hyllede  skæl;  dial.)  \  suder,  Tinca  vulgaris. 
EPont.Atlas. 1.654.  JLybecker. Fiskene  ogFiske- 
rierne.(1792).40.  Krøyer. 11 1. 352.  Feilb. 

IV.  Sli,  en.  se  I.  Slig. 

Slib,  et.  [sUJ&]  fit.  d.  s.  (i  bet.  S),  (sv. 
sUp,  mnt.  sUp,  holl.  slijp;  til  slibe  (1);  især 
fagl.)  I)  (sj.)  som  vbs.  til  sUbe  1(4):  det  at 
slibe  ell.  slibes;  slibning.  Strandens  rislende 
Sten,  der  knasede  i  SUbet  mod  hinanden 
som  knustes  de  meUem  Kværnes  gnad- 
skende  Tænder. EErichs.N.173.  2)  finkor- 
net masse  (pulver),  dannet  (som  affald) 


441 


Slib- 


slibe 


442 


ved  slibning  af  metal,  sten,  træ  (jf.  Træ- 
slib^  olgn.  (slibeaffald,  -grus,  -støv).  Moth. 
S488.  Under  Slib  forstaaes  en  guld-  eller 
sølvholdig  Masse,  som  erholdes  ved  at  slibe 
Guld-  og  Sølvarbeide  glat  med  Pimpsteen, 
Kul  og  fine  Vandslibestene.  Hinnerup. Juv. 
470.  FiSO. („Endnu  i  Fyen").  ;/.  Stenslib. 
H annover. Tekn. 27 6.  3)  et  til  mikroskopisk 
metalundersøgelse  anv.  (tyndt)  slebet  metal- 
stykke.  Sal.*XVI.1009.  Aarb.1936.40.  lo 

Slib-,  t  ssgr.  se  Slibe-. 

slibe,  V.  [isli-ba]  ell.  (dagl.)  ['sli-va, 
'slina]  (jj.  skrivemaaden  slive  (Kierk.P.Il. 
280.  AndNx.DM.II.65(se  u.  Skærslipper^;. 
prais.  -er  ['sliJbar  ('sliJvar,  'sliu'ar)]  sliber 
(d.  V.  s.  sUber). Høysg.AG.94  (jf.  Feilb.); 
præt.  sleb  [sle?6  (Høysg.AG.94);  dagl.  sle?v, 
sleu']  ell.  (nu  især  dial.)  glibede  (Moth.S 
488.  Holb.Kh.478.  LTid.1729.136.  der  slibe- 
des  og  poleredes.  ^i/s<røm.^0.550.  Esp. §182.  20 
Thorsen.102.  jf.  Flemløse.162);  part.  slebet 
[•sle'baf;  dagl.  'sle'vaf,  'sleuai]  ell.  (især  Q3 
ell.  dial.)  sleben  (i  pass.  m.  subj.  af  fk.,  jf.: 
sleven.  KSelskSkr.V  1.171.  flt.  slebne.  LTid. 
1759.394.  sml.  sleben,  part.  adj.;  (dial.)  efter 
have:  Høysg.AG.94.  Feilb.)  ell.  (nu  isa^  dial.) 
glibet  (Moth.S488.  J  ae  Bircher  od.  FF.61.  Esp. 
§182.  UnivBl.1.394.  Thorsen.102.  Flemløse. 
162).  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf.  Slib,  SliberL 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  slibæ,  handJe  haardt,  ilde  30 
(med  en;  jf.  bet.  2.2),  sv.  slipa  (fsv.  slipa 
ogs.:  slæbe),  no.  slipe;  vist  fra  mnt.  slipen, 
slibe,  glide,  jf.  hty.  schleifen,  holl.  slijpen, 
eng.  slip,  glide,  smutte;  sml.  slibrig,  Skær- 
slipper; besl.  m.  slæbe  og  II.  slippe) 

I)  gnide  (skure)  en  ting  med  (ell.  mod) 
noget  haardt  (et  haardt  redskab,  en  sten  olgn.), 
(egl.:)  saaledes  at  (ganske)  smaa  dele  (spaa- 
ner) afskrabes  af  (ell.  fra)  tingens  overflade 
(og  denne  bliver  glat,  blank);  ogs.  m.  subj.,  40 
der  betegner  (slibe)redskabet.  I.l)  behandle  et 
skærende  (ell.  stikkende)  redskab(s  æg,  od) 
V.  hj.  af  et  finkornet,  haardt  (ikke  metallisk) 
stof  (især:  en  (glat)  sien),  i  alm.:  for  saaledes 
at  gøre  æggen  (eU.  odden)  skarp;  hvæsse, 
skærpe  (ved  gnidning);  spec.  (mods.  hvæsse^; 
gøre  et  (skærende)  redskab  skarpt  ved 
at  holde  det  imod  en  rund,  roterende 
(vaad)  (slibe)sten.  Naar  mand  har  sliibet 
een  kniv  paa  een  trappe  .  .  skal  mand  (if.  50 
overtroen)  strax  spøtte  derpaa.  JacBircAerod. 
FF.61  (jf.  Thiele.IlI.79).  »jeg  saae  ham  | 
.  .  møisom  slibe  den  halvrustne  Daggert. 
Ew.(1914).III.37.  *(de)  sleb  de  blanke 
Sværde  |  Paa  haarden  Hvæssesteen.  Oe/il. 
NG.(1819).ll.  *SUb  Staalet  først  paa  denne 
grove  Sandsteen,  |  Saa  kan  det  siden  hvæs- 
ses paa  den  ¥uie.sa.HS.(1815).28.  ♦Hun 
sleb  den  (0:  kniven)  paa  sin  Tøffel.  fJ Krohn. J 
Peters  Jul.  f  1866 J.Vv.2.  *Jeg  sliber  Sakse,  jég  m 
sliber  Km.ye.Drachm.FÆ.81(jf.  u.  Skær- 
slipper;.  at  faa  slebet  Plovjern  og  Hakker. 
lSam.l3.21(1931).  ||  i  forb.  m.  adv.,  præd. 
olgn.  til  angivelse  af  restiUatet.  slibe  et  skår 


(3:  i  æggen)  sA.Moth.S488.  slibe  en  od  på. 
smst.  (en  gammel  sabel)  havde  kostet  ham 
en  blank  Rigsdaler,  rusten  og  sløv  som  den 
var.  Men  den  kunde  slibes  op  (0:  slibes 
skarp  igen).  Elkjær.  UnderUvejret.(1922).13. 
et  Sværd  er  hvæsset  og  slebet  blankt.  £z.22. 
10(1931).  II  billedl.  »Han  sUber  Kniven  | 
Grumt  til  sit  eget  Bryst.Oehl.(1841).IX,2. 
63.  langsomt  slibes  de  nye  videnskabelige 
Y&&hen.WSchu:anenfl.TF.135.  jf.  hvæsse  sin 
pen  u.  I.  Pen  2.2:  slibe  sin  pen.StSprO.Nr. 
63.17.  1.2)  m.  h.  t.  (overfladen  af)  metal,  sten, 
glas,  træ  olgn.:  gøre  jævn,  glat,  (til  dels 
ogs.:)  blank  (jf.  polere^  ved  skrabning 
(gnidning)  med  (ell.  mod)  sand(sten), 
sandpapir,  smergel,  træ-,  kork-,  filthjul  olgn. 
Moth.S488.  slibe  Glas,  Marmor,  Ædelstene. 
VSO.  Kobber,  Messing  og  andre  Metaller 
forarbejdedes,  der  slibedes  og  poleredes  (i 
vandmøllerne).  Nystrøm.N0.550.  \\  m.  adv., 
præd.  olgn.  til  angivelse  af  det  frembragte 
resultat,  enten  (ædelstenen)  er  sleven  i  ruuder 
eller  Tavelsteen  Figm.KSelskSkr.VI.171. 
slibe  Rusten  af  eller  ud  af  noget.  MG.  Kedel- 
beslagene efterses,  slibes  tætte.  SkibsMask. 
134.  ^/irma-; Mærkerne  (i  værktøjet)  havde 
han  slebet  \id.PoU*/iil938.10.sp.2.  slibe  en 
glasprop  til  \  m.  obj.  til  angivelse  af  resultatet: 
slibe  figurer  (ind)  i  glas  olgn.  VSO.  MO. 
II  billedl.  Menneskelivets  Naturformer  .  .  er 
fælles  for  alle  Tider  .  .  det  enkelte  Tilfælde 
kan  af  en  Kunstner  slibes  til  at  fange  Lyset 
af  det  hele.  VilhAnd.BM.45.  1.3)  0  m.  h.  t. 
træ:  sønderdele  (til  træpulver,  træmasse) 
V.  hj.  af  en  roterende  (slibe)sten  olgn.  Træ- 
masse (fremstilles  ved,  at  man)  under  rigelig 
Overgydning  med  Vand  sliber  de  afbarkede 
og  afskallede  Vedsorter  med  en  roterende 
SUbesten  af  Sandsten.  Op/fi.*/.330.  Bibliot 
H.*I.418f.  1.4)  (især  tS)  m.  videre  (uegl.) 
anv.  *  Forældre  .  .  lade  deres  Børn  ey  sUbe 
Gadens  Stene  (s:  drive,  løbe  om  paa  gaderne; 
jf.  StensUher). Prahl.ST.1.59.  »Storken  er 
saa  travl,  |  Heit  paa  Bondens  Gavl,  |  Og  de 
røde  Fødder  Næbet  slibe.  PMøll.ES.1.46. 
Motorskader  foraarsaget  ved,  at  .  .  Ankeret 
blev  slebet  itu  paa  Magneterne.  ^6/».s5'por- 
veje.(1936).87.  jf.  bet.  2.2:  Ew.(  1914). 1 1.143 
(se  I.  MøUe  l.i^.  ||  som  udtryk  for  glidende, 
slæbende,  skurende  bevægelse.  Ved  Foden  af 
Brinken  klukkede  Bølgerne  ganske  sagte,  og 
Sivbladene  sleb  mod  hin&nden.  G jel.GD.82. 
(han)  sleb  sine  lange,  tynde  Hænder  i  hin- 
anden. ZaA:A^t€is.GFi37.  Helene  så  hen  for  sig 
.  .  mens  Hånden  slebes  gennem  Vandet,  ke- 
lende om  Fnisen.  Kidde.B.428.  (sj.)  som  ud- 
tryk for  (slæbende)  gang:  han  .  .  sleb  af  Sted 
paa  sine  Sokker.  ZakNiels.GV69.  om  lyd:  Der 
var  ingen  Lyd  uden  .  .  Græshoppernes  ens- 
formige Sliben.  ORung.Den  langeNat.(1913). 
42.  atter  (hørtes)  den  slibende  Lyd  af  tusinde 
Saaler  paa  Boulevarden  .  .  Føddernes 
uafladelige,  monotone  SUben.J  ae  Paludan. 
TS.112.   II  (foræld.)  om  en  lavsskik  (opta- 


443 


slibe 


Slibeklods 


444 


gelsesceremoni)  hos  bødkerne,  naar  en  dreng 
blev  svend,  af  lign.  art  som  behøvUngen  (se 
behøvle^.  CNyrop.Haandv.195.  1.5)  talem., 
m.  overf.  anv.  \\  slibe  uden  vand,  {tnnt. 
sunder  water  slipen;  nu  især  dial.)  arbejde 
paa  en  lidet  virkningsfuld  maade,  med  (stort) 
besvær  (i  forhold  til  resultatet),  med  ringe 
udbytte,  spec.  (i  nægtende  forb.):  (ikke)  uden 
(betydeligt)  økonomisk  udbytte  (vederlag), 
(ikke)  gratis.  Moth.S488.  nu  kand  vi  (jøder)  {o 
jo  icke  slibe  uden  Vand,  naar  I  (kristne)  nu 
icke  vil  giøre  Barmhiertighed  imod  Eders 
egne  Folck,  hvi  skulde  vi  giøre  Barmhiertig- 
hed imod  dem. Phønixb.TC.II.Nr.9.7.  naar 
(lægerne)  dræbe  den  Syge  .  .  vil  de  oven  i 
Kiøbet  være  betalt  for  .  .  en  Opskrift  paa 
nogle  Medicamenter,  som  de  ikke  tillaver 
men  Apothequeren,  der  ikke  sliber  uden 
Y&nå.Biehl.DQ.IV338.  *Horatius,  han  sleb 
ei  uden  Vand  .  .  |  Ja  Brage  .  .  |  Har  sikkert  20 
heller  ikke  spilt  for  ingen  Ting.  Grundtv. DV 
III.303.  JySaml.4R.III.73.  Feilb.  jf.  Mau. 
11120.  II  slibe  (sig)  en  skraber,  faa, 
tage  (sig)  en  lur;  se  I.  Skraber  3.  herefter  ogs. 
(mindre  br.)  slibe  en  lur.  Han  trak  sig  .  . 
straks  efter  Frokosten  ind  i  Kontoret  for  at 
slibe  sin  Lui.Wied.S.lW.  Jernbane-Viser. I. 
(1900).44. 

2)  overf.  (jf.  ogs.  bet.  l.s).  2.1)  som  udtryk 
for  en  formning,  tildannelse,  afpasning  30 
efter  visse  (forholdenes,  omgivelsernes)  krav, 
især  med  tilnærmelse  til  en  norm,  bortfjernelse 
af  noget  afstikkende,  (alt  for)  særpræget  olgn. 
(jf.  sleben  2).  *Sproget  er  fordigtet  —  nu 
slaar  de  det  plat,  |  bytter  det  i  Skillemønt  og 
sliber  det  g\&t.  Kaalund.366.  (han)  sleb  sine 
Vers  nøje,  skrev  korrekt,  rent  og  klart. 
NM0ll.VLitt.il, 486.  II  især  m.  h.  t.  en  per- 
sons aandsform,  væsen,  vaner,  adfærd  olgn. 
(i  forhold  til  andre),  hvad  den  daglige  Om-  40 
giængelse  med  brave  Folk  kan  slibe  og 
polere  et  Menneske,  det  er  langt  mere  end 
man  skulde  tioei.PAHeib.R.I.213.  Omgang 
med  dannede  Fruentimmer  sliber  Manden. 
Grundtv.  Udv.I.190.  ♦han,  som  meente  hendes 
Aand  at  slibe,  |  Begyndte  nu  sin  Sløvhed  at 
begribe.  PalM.AdamH.1.297.  VilhAnd.N.37. 
Onkelen  .  .  var  ved  at  mistvivle  om,  at  han 
nogensinde  vilde  faa  Gadedrengens  mange 
Unoder  rigtigt  slebet  af  (0:  af  nevøen).  50 
Borregaard.VL.I.41.  2.2)  (jf.  sUbe  uden  vand 
u.  bet.  1.4  samt  udtr.  som  male  (I.l.i)  medens 
det  blæser,  smede  mens  jærnet  er  varmt 
olgn.;  nu  ikke  i  rigsspr.)  som  udtryk  for 
energisk  (brutal,  hensynsløs)  fremfærd 
(til  egen  fordel),  man  (kunde)  finde  Be- 
skyttelse hos  Paven,  naar  man  appellerede 
mod  Konger  og  andre  Geistlige  til  den  Ro- 
merske Stoel;  Thi  deslige  Appellationer  var 
det  Vand,  hvorved  Paverne  slibede.  Hoife.  e'o 
Kh.478.  II  spec.  m.  h.  t.  økonomisk  vinding: 
(paa  hensynsløs  maade)  skaffe  sig  økonomisk 
fordel,  udbytte,  fortjeneste  (ved  noget);  tjene 
(godt),  (den  gerrige)  seer  sig  om  paa  alle 


Kanter,  og  har  lært  at  slibe  ved  alle  Leylig- 
hedeT.Spectator.225.  *Advocater  slibe,  |  Naar 
andres  Gierrighed  dem  kalde  for  en  Ret. 
Anti-Spectator.lll.   UfF. 

Slibe- f  i  ssgr.  (især  tidligere  ogs.  Slib-,  se 
bl.  a.  Amberg;  nu  navnlig  i  ssgr.  slib-grunde, 
-stryge^,  (især  fagl.)  af  sUbe  (1);  saaledes 
(foruden  de  ndf.  anførte)  ssgr.  som  SUbe- 
affald  (jf.  SlibX  -arbejde,  -hastighed,  -kræts 
(se  u.  Kræts^,  -maade,  -metode,  -mærke, 
-rille,  -spor,  -teknik,  -virkning,  -værksted 
(jf.  Sliberi j  ofl.;  spec.  om  (del  af)  redskab 
olgn.:  Slibe-cylinder,  -flade  (jf.  -bane^,  -krans, 
-lære  (jf.  II.  Lærej,  -masse,  -motor,  -pulver, 
-plan,  -ring,  -rulle,  -spindel,  -stativ  (jf.  -dok^, 
-valse,  -værktøj  ofl.  (se  fx.  Randstrup.Slibe- 
bogen.(1935).126).  -aksel,  en.  slibestenens 
aksel.  Moth.S488.  Thaulow.M.l  1.217.  -ap- 
parat, et.  [l.i]  Thaulow.M.I.216.  \\  [I.3] 
maskine  til  fremstilling  af  sleben  træmasse 
(træslib).  PapirL.376.  -baand,  et.  slibe- 
lærred  samlet  til  et  baand  uden  ende  (jf.  -rem). 
Randstrup.Slibebogen.(1935).62.  -balje,  en. 
^-balle.  Moth.S488.  Hinnerup.  Juv. 49 3.  VSO. 
MO.).  d.  s.  s.  -trug.  II  [I.2]  m.  h.  t.  slibning  af 
(ædelt)  metal.  Det  almindelige  Sølvarbeide 
afslibes  først  med  . .  Pimpsteen  og  Vand  over 
et  lavt  Trækar,  kaldet  Slibeballen.  Hinnerup. 
Juv.571.  Dengl.By.1934.36.  -bane,  en.  den 
del  af  en  (slibestens)  flade,  der  tjener  som  sli- 
bende redskab.  SophMull.V0.173.  -blok, 
en.  (mal.)  blok  af  en  kunstigt  fremstillet 
masse,  som  bruges  til  slibning  i  st.  f.  pimp- 
sten (se  slibstryge/  Malerfaget.[1935J.186. 
-bræt,  et.  bræt  (med  smergellærred,  læder 
olgn.)  til  at  slibe  (ell.  pudse  knive)  paa;  kniv- 
bræt.  Huusholdn.(1799).III.79.  Den  Duet, 
der  opføres  af  Staal  og  Sand,  naar  de  komme 
sammen  paa  et  Slibebrædt,  er  .  .  ørehinde- 
sønderrivende.  FZor^<sen.F.6.  F(anden)  véd 
alt,  undtagen  hvor  pigerne  har  deres  sUbe- 
hræt. Krist.Ordspr.52.  -bør,  en.  bør  (III.I.2) 
med  slibesten  (som  roterer  v.  hj.  af  en  træde- 
indretning), anv.  af  en  omvandrende  sliber 
(skærslipper).  PolitiE.^yd922.1.  Gravl.EP. 
236.  -dok,  en.  dok,  dukke  (1.5),  i  en  slibe- 
maskine. Thaulow.M.l. 398. II. 222.  -dorn, 
en.  dorn  (1)  anv.  ved  indvendig  slibning.  Mil 
TeknO.  Thaulow.M.l. 401.  -emaille,  en. 
(mal.)  farvet  slibelak.  HFB.1936.XLiii.  -filt, 
en,  et.  (fagl.)  filt,  der  bruges  ved  (af)slib- 
ning  af  træflader,  sten  olgn.  Malerfaget.[1935] . 
186.  -flint,  en.  pulveriseret  flint  anv.  som 
slibemiddel.  Randstrup.Slibebogen.(  1935). 110. 
-gods,  et.  ting,  der  er  genstand  for  slibning. 
Thaulow.M.II.215.228.  -grus,  et.  (jf.  SUbe- 
stensgrus;  1.  br.)  gruslignende  bundfald  (slib) 
i  et  slibetrug.  Amberg.  VSO.  -hjul,  et. 
spec.  (1.  br.):  drivhjul,  der  holder  en  slibesten 
(i  et  slibeværk)  i  roterende  bevægelse.  vAph. 
(1764).  VSO.  Slib-:  Amberg.  -kant,  en. 
(1.  br.)  sleben  kant  (facet).  VSO.  -klemme, 
en.  (jf.  -klup^  slibelegeme  formet  som  en 
klemme.   Hannover.Tekn.348.   -klods,   en. 


446 


Slibeklnp 


Slibesten 


446 


(især  snedk.)  klods  af  kork  (jf.  -kork^  ell. 
træ,  om  hvilken  sandpapiret  lægges  under  af- 
pudsningen af  træ;  pudseklods.  FagOSnedk. 
•klnp)  en.  d.  s.  s.  -klemme.  Thauhw.M.II. 
232.  -kork,  en,  et.  (jf.  -klods).  HFB.1936. 
302.  -korn,  et.  om  de  enkelte  kom  (frem- 
spring), der  V.  hj.  af  et  bindemiddel  er  sammen- 
kittet  til  slibemateriale,  slibemiddel.  Thaulow. 
31.11.390.  -knl,  et.  trækul  anv.  som  slibe- 
middel. NordConvLex.V313.  -lsd,  et.  lad 
(111.4(2)),  anv.  som  underlag  (fx.  for  et  høvle- 
jæm)  under  slibningen.  FagOSnedk.  -Ink, 
en.  (jf.  -emaille;  mal.)  lakfarve,  der  slibes 
(med  sandpapir  olgn.)  efter  paastrygning  og 
tørring  (spec.  forud  for  den  afsluttende  paa- 
strygning af  lak),  hendes  Gemak  er  hyper- 
moderne med  Vægge  af  mat,  lysegrøn  SUbe- 
lak.  PoJ."/.2932.5.sp.i.  HFB.1936.77.  -Inst, 
en.  T  (last  (II.3)  af)  slibetømmer.  VareL.*779. 
-legeme,  et.  legeme  (af  støbejærn,  kobber, 
bly  olgn.,  hvori  slibekomene  valses  ell.  gnides 
fast),  der  benyttes  til  slibning,  hvor  slibesten 
ikke  lader  sig  anvende  (fx.  ved  smaa  dimen- 
sioner). Thaulow.M.I.400.  -lærred,  et. 
lærred  med  paalimet  sand,  smergel  olgn.  som 
slibemiddel  (bl.  a.  i  form  af  en  rem  uden  ende, 
i  en  pudsemaskine;  jf.  -baand,  -rem^.  Thau- 
low. M. 1. 399.  FagOSnedk.  -maskine,  en. 
(jf.  -værk^  maskine,  der  sliber  (skærper,  til- 
danner, m.  h.  t.  træ(masse):  sønderdeler)  v.  hj. 
af  en  roterende  skive  ell.  valse  (slibesten, 
smergel,  karborundum  osv.)  ell.  en  rem  af 
slibelærred  (jf.  Remslibemaskine^  olgn.,  og 
som  drives  ved  en  trædeindretning,  ved  et 
haandsving,  ved  elektrisk  kraft  osv.  Hallager. 
332.  Thaulow.M.I.209.  jf.  Barberslibe- 
m&skine.Duelund.N.43.  Plan-,  Rund-, 
Værktøjsslibemaskiner.  Sal.*XXI.760. 
-materiale  (PapirL.376.  Thaulow.M.I. 
388),  -middel,  et.  stof,  der  bruges  til  at 
slibe  med  (sandsten,  ler  skifer,  pimpsten,  sand, 
smergel  osv.).  OpfB.Hl.348.  VareL.*779. 
•mølle,  en.  {ænyd.  d.  s.;  især  foræld.) 
(vand)møHe  med  slibeværk  (til  slibning  af 
vaaben,  geværløb,  redskaber,  glas  olgn.);  ogs. 
d.  s.  s.  Poler  mølle.  vAph.(1764).  Ribe  Amt. 
1915.129.  OpfB.*II.348.  Nystrøm.N 0.92. 253. 
-olie,  en.  (jf.  -vædske^  olie,  der  anvendes 
til  (oliering  af  træ  og)  slibning  af  pudsede  elX. 
bejdsede  flader  (før  strygning  med  politur  eU. 
polering  paabegyndes).  FagOSnedk.  -papir, 
et.  papir  med  paalimet  sand,  smergel  olgn. 
(sand-,  smergelpapir).  NordConvLex.V314. 
PapirL.376. 

Sliber,  en.  flt.  -e.  ^Ino.  slipari;  af 
slibe  (1);  især  Qg  eU.  fagl.)  I)  (jf.  Diamant-, 
Glas-,  Hæle-,  Kunst-,  Marmor-,  Skinnesliber 
ofl.)  person,  der  sliber,  udfører  slib- 
ning (som  erhverv);  ogs.  spec:  skær- 
slipper. Moth.S489.  Diamantslibeme  dele 
sig  i  tre  Slags  Arbeidere,  nemlig  Skjærere, 
SUbere  og  Polerere.  Hinnerup. Juv.306.  JP 
Jac. 1.240.  ♦Sliberen  føler  med  Tomlen  paa 
Æggen  (af  leen).Aakj.RS.31.  (af)  Sigøjnere 


.  .  har  der  her  til  Landet  været  knyttet 
nogle  faa  Familier  af  Slibere,  Cirkusfolk  og 
SpiUemænd.  DSt.1923.103.  (han)  var  Sliber 
paa  (en  knivfabrik). GyrLemche.S.IVlS.  om 
antik  statue  (i  Palazzo  degli  Uffizi  i  Firenze): 
i  et  langt  Gallerie  .  .  prangede  Marmor- 
billeder .  .  nøgne,  deilige  Mænd;  den  ene 
hvæssede  Sværdet,  Sliberen  kaldes  han. 
HCAnd.DB.89.  Beckett. VK. 80.  \\  til  sUbe  1.*; 
10  ;/.  Stensliber.  2)  (jf.  Slibetromle^  slibende 
redskab  (del  af  (slibe)maskine).  Pudsema- 
skinen (i  et  skomagerværksted)  snurrede  Bør- 
ster og  Slibere  randt.AlbDam.B.308. 

Slibe-rem,  en.  rem  af  læder,  lærred 
olgn.  med  belægning  af  et  slibemiddel  (jf. 
-h8ia,nd,-\æned).Randstrup.Slibebogen.(1935). 
63. 

Sliberi,  et.  flt.  -er.  vbs.  til  slibe  (1); 
isasr  (konkr.):  sted  (værksted),  hvor  slib- 
20  nin g  udføres  (som  faglig  virksomhed,  med 
slibemaskine  olgn.;  jf.  Glas-,  Marmorsliberi 
ofl.).  D&H.  elektrisk  Sliberi.  Erafc. 2929./. 
1029.  De  fleste  Sliberier  (o:  for  agat)  findes 
i  Sydtyskland  og  i  Italien.  Dro^s^éd. Ædte 
Stene. ^1933). 17. 

Slibe-sand,  et.  sand  anv.  som  slibe- 
middel. *Jo  haardere  (ædelstenen)  er,  |  Jo 
haardere  maa  Slibesandet  være.Oehl.F.(1816). 
184.  PoliiiE.Kosterbl.*/*1924.2.sp.l.  -skaal, 
30  en.  konkav  ell.  konveks  form,  der  anbringes 
paa  en  slibemaskines  spindel  til  slibning  af 
glas  (linser).  VSO.  FRFriis.KA.243.  -ski- 
ve, en.  skiveformet  (roterende)  slibesten.  Han- 
nover.Tekn.27  4.  Bildsøe.Smedebogen.(1928). 
220.  -spaan,  en.  I)  især  i  flt.,  om  slibe- 
affald.  Molb.HO.  Slib  spa  an  er.  ^mfeerj.  2) 
(sj.)  strygespaan  (hvormed  en  le  hvæsses).  MO. 
-sten,  en.  fSllb-.  Holb.DH. 1.251).  {ænyd. 
slib(e)sten,  glda.  sliuesten,  sv.  slipsten,  no. 
40  slipeste(i)n,  ty.  schleifstein)  sten,  hvormed  man 
sliber  (især:  skærende  redskaber);  spec.  om 
en  (paa  et  stativ  med  slibetrug  olgn.  anbragt) 
rund  (fladt  cylindrisk)  sten,  der  drejes  rundt 
V.  hj.  af  et  haandsving,  en  trædeindretning 
olgn.;  ogs.  om  en  saadan  sten  med  tilhørende 
stativ  (jf.  -stol^,  slibetrtig  olgn.  (jf.  -tøj). 
♦Slibe-Steenen  .  .  |  Der  giver  Jernet  Odd  og 
Egg.Reenb.n.l34.  Engelske  og  Gullandske 
Slibesteene.Forordn.»»/io2722.^i.  Kong  Al- 
so  bert  (spottede)  Dronning  Margareta  (og) 
skikkede  hende  .  .  en  Slibesteen,  hvorpaa 
hun  skulde  slibe  sine  Naale  og  Kmve.  Holb. 
DH.I.496.  For  at  faae  gode  Penne,  maa 
man  have  gode  Knive,  og  for  at  skjærpe 
dem,  maa  man  besidde  ret  udsøgte  Slibe- 
stene. PMøll.ES. 111. 57.  Gravhøien  (inde- 
holdt) kun  en  stor  Slibesteen  til  Steenred- 
skaber. TFofa.Ofi.96.  Som  naturlige  Slibesten 
anvendes  hovedsagelig  forskellige  Slags  Sand- 
rå  sten,  der  navnlig  bruges  til  runde  Drejestene, 
og  forskellige  Slags  Skifer,  der  særlig  bruges 
til  Hvæssesten.  VareL.*780.  \\  i  sammenlig- 
ninger, især  med  henblik  paa  slibestenens 
(hurtigt)  omdrejende  bevægelse.  Det  var,  som 


447 


Slibestok 


slibrig; 


448 


om  der  gik  en  Slibesten  rundt  i  mit  Hoved. 
Drachm.DG.95.  snart  blev  det  som  en  Slibe- 
sten for  mine  Øjne  af  at  sidde  og  glo  derned 
i  Y andet. sa.VD. 38.  især  (nu  i  mere  folke- 
ligt spr.)  i  udtryk  for  noget  uforstaaeligt,  ube- 
gribeligt: det  er  (som)  en  slibesten  for 
mine  øjne  olgn.  *Hand  loed,  som  hånd 
forstoed  det  .  .  |  Det  for  Hans  øyne  dog  var 
som  een  slibesteen.  Cit.beg.  IS.aarh.  (NkS4° 
821.120).  Holb.Sat.I.Blr.  (de  græske  bog- 
staver) er  som  en  Slibesteen  endnu  for  Dine 
Øine.Blich.  (1920).VII.2.  Thorsen.  Afh.I  II. 
25.  PoV*/il929.5.sp.4.  Feilb.  UfF.  ||  (jf.  slibe 
2.1 ;  især  m)  i  udtryk  for,  hvad  der  paavirker, 
omdanner,  tilpasser,  afsliber,  skærper  en  per- 
sons aandsevner,  karakter  osv.  Venderne  vare 
som  en  Slibsteen,  hvorpaa  de  Danske  slibede 
deres  Tapperhed,  som  en  fremmed  Skribent 
siger.  Holb.DH. 1. 251.  Modgang  og  Møye  (er) 
Dydens  Slibe-Steen.Clitau.PT.53.  han  (har) 
intet  .  .  været  i  Kiøbenhavn  før.  Det  er  en 
god  ærlig  Jyde-Karl,  som  endnu  ikke  har 
været  paa  Slihesteenen.Skuesp.V109.  Elea- 
ternes  Dialektik  .  .  maa  have  afgivet  en  god 
Slibesten  for  (Sokrates')  medfødte  Evne. 
JLHeib.  Sokrates'  Udvikling.  (1913).  15.  jf. : 
Særlig  højt  raabte  og  skogrede  (hestehand- 
lerne), naar  de  omtalte  en  Handel,  i  hvilken 
en  af  de  tilstedeværende  Kammerater  .  . 
havde  faaet  sin  Næse  paa  Slibestenen  (o: 
var  bleven  snydt).  JacAnd.Er. III. 216.  ||  hertil 
ssgr.  som  Slibestens-grus  (vAph.Nath.IY. 
145.  jf.  Slibegrusj,  -kerne  (smørkerne,  der  i 
form  minder  om  en  slibesten  og  drejes  rundt 
paa  lign.  maade  som  denne.  OpfB.^III.48. 
LandmB.II.460),  -skifer  (oUenstensskifer; 
se  u.  Oliesten  2),  -stativ,  -trug  (Tekn 
MarO.  jf.  Slibetrug;  ofi.  -stok,  en.  træ- 
skaft med  jærnstang  til  indstikning  i  geværløb 
til  fastholdelse  af  dette  under  dets  slibning. 
MilTeknO.  -stol,  en.  stativ,  der  bærer  en 
slibesten.  VSO.  ||  nu  spec.  om  slibemaskine 
til  træslibning.  Hannover&Smith.Papir.74. 
-stev,  et.  fint  (støvlignende)  slibeaffald 
(slib).  Haandv.  163.  fhaulow.  M.  II.  223. 
-tromle,  en.  jf.  Sliber  2:  (skomageren 
holdt)  Saalens  Kant  mod  den  drejende  Slibe- 
tromXe. AlbDam.B.308.  -trug,  et.  (jf.  -balje 
og  Slibestenstrug^  en  (under  slibningen  med 
vand  fyldt)  beholder  (trug),  som  sidder  (paa 
stativet)  under  slibestenen  (for  at  holde  denne 
vaad).  Moth.S489.  ThBartholin.Sygdommes 
Overplantning,  (overs.  1794).  63.  FrGrundtv. 
LK.46.  FagOSnedk.  -træ,  et.  (jf.  -last, 
-tømmer^  raastof  (træ),  hvoraf  træmasse  (til 
papir)  fremstilles  ved  slibning.  Sal.*XXI.760. 
•tøj,  et.  (især  dial.)  slibende  redskab;  slibe- 
sten (med  tilbehør).  Hedebo.79.  UfF.  i  sam- 
menligning: som  et  Slibetøi  (o:  groft,  ube- 
hageligt (at  føle  paa))  er  fremmed  Mands 
Skind,  og  mindst  lide  Gotherne  det,  at  frem- 
mede Karle  .  .  snappe  Pigerne  væk  lige  for 
deres  'Sæse.HFEw.VT.I.177(jf.  Mau.2393). 
-tømmer,  et.  (jf.  -last,  -træ).  VareL.*779. 


jf.  Sliheyedsty'kkeT.Hannover&Smith.Pa- 
pir.55.  -vædsike,  en.  (jf.  -olie;  mal.)  væd- 
ske,  der  anvendes  som  slibemiddel.  Maler- 
faget.[1935]. 186.  -vserlc,  et.  mekanisk  ind- 
retning (af  mere  kompliceret  art)  til  at  slibe 
med;  slibemaskine  med  tilbehør  etc.  Landhuus- 
hold.VII.LXVii.  VSO.  MO.  Støbejernsfunda- 
ment  til  et  Slibeværk.  IngBygn.l939.164.sp.2. 
-æg,  en.  (nu  1.  br.)  æg,  der  frembringes  ved 

10  slibning  (mods.  Kræmmeræg^.  vAph.(1759). 
VSO.  MO. 

slib-gronde,  v.  (jf.  -stryge;  mal.) 
grunde  paa  tidligere  malet  overflade,  saaledes 
at  der  slibes  med  pimpsten  i  grundingsf arven. 
Overfladen  slibgrundes.  Malerfaget.  [1935]. 
118.  -hjnl,  et.  se  Slibehjul. 

Slibning,  en.  fit.  (1.  br.)  -er  (CNyrop. 
Haandv.195).  vbs.  til  slibe;  ogs.  om  det  derved 
frembragte  resultat  (se  spec.  u.  bet.  1.2^.  I)  til 

20  slibe  1.  I.l)  til  slibe  l.i.  vAph.(1764).  Til 
grovere  Slibning  bruges  drejelige  Sandsten. 
Landbo. IV.  267.  Man  skelner  mellem  tør  og 
vaad  Slibning.  Hannover. Tekn.27 5.  1.2)  (især 
fagl.)  til  slibe  1.2.  LTid.l720.Nr.8.5.  Hinne- 
rup.Juv.571.  ved  Behandling  af  Ædelsten 
og  Glas,  benyttes  Betegnelsen  Slibning  ens- 
betydende med  I'o]enng.VareL.*780.  FagO 
Snedk.  ||  (jf.  bet.  2  og  slibe  2.i^  billedl.  den 
fornemme  Verden  (har)  fra  Arildstid  .  .  giort 

30  meer  af  Slibningen  end  af  Diamanten.  Man 
bedømmer  .  .  Manden  efter  Kiolen.OeW.Øen. 
(1824). 1 1 1. 215.  *Hun  er  .  .  i  En  Diamant, 
der  ved  en  ringe  Slibning  |  Er  værdig  til  at 
fæstes  i  en  Krone.  Hrz. 1 1. 243.  \\  om  den  (ved 
slibning)  frembragte  form.  Drachm.SB.117. 
(han)  løftede  Glasset,  hvor  den  gule  Vin 
funklede  i  en  engelsk  Slibning.  Bang. Mi.26. 
1.3)  (fagl.)  til  slibe  1.3:  træslibning.  Frem- 
stillingen af  Træmasse  ved  Slibning.  Op/B. ^ 

40  1.331.  1.4)  til  slibe  1.4.  ||  (jæg.)  om  (de  af- 
sluttende lyde  i)  tjurens  og  urhanens  skogren 
(der  ligner  hvæsningen  af  en  le),  den  saa- 
kaldte  Slibning.  BMøll.DyL.II.230.  ||  (for- 
æld.) om  lavsskik  hos  bødkerne.  CNyrop. 
Haandv.195.  2)  CP  til  slibe  2(i):  polering  (2); 
politur  (4).  Det  lykkedes  ham  .  .  at  erhverve 
sig  en  Dannelse,  som  vel  ikke  var  methodisk 
.  .  heller  ikke  bar  den  fine  Slibnings  Præg. 
Molb.BlS.2Saml.I.35.  Ved  at  læse  og  skrive 

50  Engelsk  gav  Voltaire  sin  Stil  den  sidste 
Slibning.  VilhAnd.Utt.il. 1066. 

I.  slibre,  v.  ['sli'bro]  -ede.  {rimeligvis 
dannet  til  slibrig  (s.  d.);  sj.)  (blive  ell.) 
gøre  glat,  slibrig.  Moth.S489.  *(vinter- 
stormen)  Volder  Hoste,  volder  Snue,  | 
Slibrer  Stenen,  hvor  vi  ga&er.  Aarestr.D.102. 

II.  slibre,  v.  se  u.  slibrig. 
slibrig,  adj.  [isU-bri]  (f  slifrig.  LTid. 

1727.665).  {ænyd.  d.  s.,  glda.  sliprig  (Kvin- 
60  dersRosengaard.(1930).13.  slibrid,  slipriid, 
sliiriid.smst.13.17. 20.26),  sv.  slipprig,  no. 
slibrig,  mnt.  slibberich,  slipperich,  hty.  schlipf- 
rig  (nu  fortrængt  af  schliipfrig^,  holl.  slibbe- 
rig;  til  dial.  sUbre,  slæbe,  skrabe,  drive  om 


449 


slibrig 


slibrig^ 


460 


(UfF.),  no.  dial.  slipra,  glide  løs,  ud  af  haan- 
den  (jf.  bet.  1.3^,  ell.  (som  laan  fra  mnt.)  til 
vint.  slipper,  glat,  slibrig,  holl.  slib,  8libbe(r), 
frdt  dynd,  slibberen,  glide;  besl.  m.  slibe,  II. 
slippe,  II.  slæbe;  muligvis  til  dels  omdannelse 
af  ænyd.  glda.  slæbrig,  slæbret,  glat,  slibrig, 
til  SV.,  no.  dial.  slabbra,  søle,  smaske  (se 
slabre,  III.  slæbej;  jf.  I.  slibre;  (uden  for 
bet.  2.9)  især  O) 

1)  glat;  som  let  glider,  smutter  (fx.  i  en  gri- 
bende haand)  ell.  let  fremkalder  glidning 
(gliden);  iscer  (nu  vist  kun):  hvis  over- 
flade bestaar  af  en  sejgt-flydende, 
slimet,  fedtet  masse.  I.l)  om  vej  olgn.: 
fedtet  (og  besværlig,  farlig  at  færdes 
paa).  Moth.S489.  Landgangen  paa  den 
anden  Side  (af  floden)  var  meget  morad- 
sig  og  shbng.Biehl.DQ.I.185.  han  gik  paa 
en  dyndet  og  slibrig  Vei,  hvor  han  neppe 
kunde  komme  trem.Molb.DH. 1.247.  Jord- 
bunden er  slibrig  paa  denne  Side  Elben  og 
ikke  god  at  staa  fast  ipsi&.Ing.VS.III.7.  Det 
havde  skylregnet  .  .  Borgkfippen  var  ube- 
stigelig,  glat  og  s]ibhg.Drachm.KW.162. 
(han)  stod  under  Masten  paa  det  vaade  og 
slibrige  Dæk.Pont.Sk.95.  LPedersen.Helsin- 
gør.II.(1929).338.  \\  (jf.  bet.  2(i);  billedl.  ell. 
i  sammenligning,  deres  Vei  (skal)  blive  for 
dem  som  slibrige  Stier  i  Mørke,  de  skulle 
stodes  frem  og  falde  paa  den. Jer.23.22. 
*(lykken)  er  ey  andet  end  en  Skygge  |  Ey 
andet  end  en  slibrig  Iis.Clitau.PT.il.  Nu 
kommer  den  vigtige  Tidspunkt,  da  han  skal 
betræde  Ærens  og  Dydens  sUbrige  Bane. 
JSneed.III.129.  Der  er  saa  slibrigt  paa  de  høie 
Steder  . .  og  der  er  ingen  Fod,  som  jo  gleed. 
Mynst.SørgetaUro.Chr.  VIII.  (1848).  23.  Pal 
M.AdamH.III.36.  Syndens  slibrige  Adelveje. 
JPJac.1.65.  1.2)  (nu  1.  br.)  om  andre  ting: 
(paa  overfladen)  slimet,  (glat  og)  fedtet 
(nu  især  m.  bibet.:  vanskelig  at  fastholde 
ell.  ubehagelig  at  røre  ved);  ogs.:  klæbrig. 
KSelskSkr.VI.90.  Myreslugere  (lever)  af  My- 
rer, der  klæbe  sig  til  deres  slibrige  Tunge. 
Cuvier.Dyrhist.1.150.  *Her  fængsles  slibrig 
Fisk  af  Garnets  lumske  Traad.i2ein.25.  Tud- 
ser og  andet  slibrigt  Kryb.  Ing.EF. XIII. 100. 
Slibrig,  besmurt  (viscosus,  viscidus)  bedæk- 
ket med  en  seig  Fugtighed  .  .  hvori  Fingeren 
meer  eller  mindre  hænger  l&st.  Drejer. Bot 
Term.175.  ||  om  (sejgt-flydende)  vædske  olgn. 
den  slibrige  See  Po.Pflug.DP.163.  den  san- 
dede (jord  skal  gødes)  med  feed  og  slibrig 
Skov-Dynd.  OeconJoMrn. 2757. 35.  Hinder  .  . 
fyldte  med  en  slibrig  yædske.Sal.*XXI.234. 
1.3)  {muligvis  m.  særlig  tilknytning  til  no. 
dial.  slipra,  glide;  jf.  dog  ogs.  bet.  2.1-2  og  ty. 
schliipfrig  og  schlupfen,  smutte;  sj.)  om  bevæ- 
aelse:  listende  (sig  bort);  snigende;  bil- 
ledl.: ♦med  slibrige  Flugt  stiæler  sig  ufor- 
mærkt  |  Bort  de  deilige  Aar.  Steners.Poes.9. 

2)  overf.  2.1)  (nu  sj.)  om  forhold,  situation 
olgn.:  som  giver  anledning  til  tvivl,  bekymring, 
(fare  for)  fejlgreb  olgn.;  mislig  (1);  betænke- 


k 


XX.     Kentrykt "/,  1940 


lig;  vanskelig;  usikker;  ogs.:  fuld  af 
fristelser.  Laxerende  Piller  for  en  sliibrig 
M&lye.Cit.l719.(Krist.GamleRaad.(1922).266). 
(advokaternes)  Embeder  ere  saa  slibrige 
og  forføriske,  at  man  kand  herpaa  appli- 
cere det,  som  siges  om  de  Romerske  Pa- 
ver, nemlig,  at  det  er  fast  umueligt  at  være 
en  god  Pave  og  en  god  Mand  tillige,  ^oifc. 
Ep.III.476.  *Jeg  i  saa  slibrig  Sag  ei  stoler 

10  blot  paa  mig.  I7ess.57.  et  Rige  (o:  Sverige), 
hvis  Besiddelse  havde  været  saa  slibrig  for 
alle  de  forrige  Unions-Konger. Fr<S'need,/F,2. 
38.  Grundtv.Saxo.il. 269.  Hun  fortalte  med 
Bekymring  .  .  hvor  slibrigt  Sagerne  stode 
for  dem  Begge.Blich.(1920).XIII.99.  han 
(havde)  vel  arvet  et  tusinde  Livres,  men  de 
fleste  af  Pengene  stode,  under  saa  slibrige 
Conjuncturer,  slet  ikke  sikkert. smst.XV  187. 
jf.  bet.  2.2:   man  (fandt)   paa  den   Fortolk- 

20  ning,  at  Frdn.  (af)  1799  .  .  var  en  Formil- 
delse, og  at  den  som  saadan  skulde  have  til- 
bagevirkende Kraft  .  .  For  denne  slibrige 
Fortolkning  gjorde  N.  sig  altsaa  til  Defensor. 
EHenrichs. MF .1.261 .  2.2)  (nu  sj.)  om  per- 
son(s  ytring,  adfærd  olgn.):  som  ikke  er  til 
at  stole  paa;  glat  (i);  upaalidelig;  falsk; 
troløs;  tvetydig.  Hånd  er  slibrig  som  en 
al.  Moth.S489.  Pamela. 1. 455.  Den  Sande  er 
fast  og  stadig  som  en  Klippe,  den  Falske  er 

30  slibrig  og  ustadig,  som  en  Bølge.  Lodde.NT. 
299.  ♦slibrig  Hofmand  mig  med  gyldne 
Løfter  sxeeg.  Bull.(SkVid.IX.153).  ♦Min  go- 
de Sokrates!  Du  vilde  gierne  |  Ved  slibrig 
Tale,  paa  din  gamle  Viis,  |  Som  Aalen  smutte 
nu  os  ud  af  }ia&nden.Oehl.(1831).IX.14. 
2.3)  ^„Efter  den  nyere  Sprogbrug."  FSO.; 
„efter  det  Tydske".  MO.;  jf.  galant  4)  om 
mundtlig  ell.  skriftlig  ytring  ell.  fremstilling, 
(især  tidligere)  ogs.  billedlig  gengivelse  (maleri 

40  olgn.),  ell.  dertil  svarende  aandspræg:  moralsk 
anstødelig,  forargelig,  uansteendig,  letfærdig; 
nu  kun:  som  paa  en  halvt  skjult  (tvety- 
dig) maade,  med  uædel  (uskøn,  plump, 
liderlig)  følelse  ell.  hensigt  behandler 
ell.  vedrører  seksuelle  forhold;  frivol, 
uanstændig  paa  en  dulgt,  plumpt  (vel- 
lystigt) nydende  maade.  Leth.(1800). 
♦SUbrig  Snak  ved  Tungen  klæber,  |  Lad  os 
sky  dens  ?)\ange-'BaavLå.Grundtv.SS.III.144. 

50  den  saa  kaldte  „Svanesang",  han  gjerne 
sang,  som  Don  Juan,  var  høist  slibrig. /ng. 
EF.XIII.5.  hans  allerstørste  Fornøielse  var 
at  fortælle  slibrige  og  letfærdige  Historier. 
IIauch.MfU.105.  At  der  i  en  Fortælling,  der 
bærer  Navnet:  Forførerens  Dagbog,  findes 
forføreriske  og  slibrige  Ting,  maa  vel  .  . 
være  i  sin  Oråen.Kierk.P.IV.192.  de  illu- 
strerede Blade  .  .  alle  disse  halvnøgne  Kvin- 
der  i   de   mest   raffinerede   Situationer   og 

60  Texter  underneden  saa  uartige,  som  den 
slibrigste  Phantasi  kan  frembringe  dem. 
IstedMøller.TabteTøiler.(1896).163.  uanstæn- 
dige Historier,  slibrige  Hentydninger  og 
smudsige  Betroelser.  DTids8kr.1903.700. 

29 


461 


Sdibrighed 


Slid 


462 


SSlibriff-hed,  en.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s. 
(og  sliberhedj)  den  egenskab  ell.  det  forhold 
at  være  slibrig;  ogs.:  noget  slibrigt.  I)  (QJ,  nu 
I  br.)  til  slibrig  1.  Moth.S489.  til  deres 
Frelse  .  .  har  (naturen  ikke)  givet  (aalene) 
andet,  end  deres  slimige  Slibrighed.  ÆaAft, 
Tilsk.1795.74.  Veiens  Slibrighed.  FSO.  MO. 
Foden  snubler  i  Slibrighed.  KMich.( Pol.*/* 
1938.11.sp.2).  2)  til  slibrig  2.  2.1)  (nu  sj.) 
til  slibrig  2.i(-2).  de  (advokater)  som  ere  lo 
Gode,  maa  i  Henseende  til  deres  Embeders 
Slibrighed  sættes  des  høyere  Priis  paa.  ffoift. 
Ep.III.367.  Foretagendets  Slibrighed  af- 
skrækker ham.  VSO.  2.2)  til  slibrig  2.3. 
Disse  Digtes  Slibrighed  giør  dem  til  en 
skadelig  Læsning,  ilf  O.  nu  især  om  slibrig 
ytring:  Holst.R.  hvor  ligefrem,  naturlig  og 
godmodig  fortæller  han  ikke.  Ikke  en  eneste 
Slibrighed.  Drachm.DG.73. 

Silib-spaan,  en.  se  Slibespaan.  -stry-  20 
ge,  V.  (jf.  -grunde;  mal.)  afslibe  gammel 
maling  og  paastryge  ny;  ogs.  om  strygning 
efter  spartling,  saaledes  at  der  i  den  friske  farve 
slibes  med  pimpsten,  hvorved  farvens  over- 
flade bliver  mere  holdbar  og  ensartet.  Slib- 
%try  gnixig:  Malerfaget. [1935]  .121 . 

I.  Slid,  et  ell.  (nu  sj.)  en  (Moth.S490. 
Hrz.D.ni.219.  Thit  Jens. G. 26).  [sli6]  (nu 
dial.  Sled.  Høysg.AG. 34.138  (sled).  Esp. 47 9. 
sml.  Feilb.).  best.  f.  -det  ['sliS'a^]  fit.  (sj.  i  30 
rigsspr.)  d.  s.  (i  bet.  3:  døgnlange  Slid. 
ORung.Y.33.  (dial.)  i  bet.  I.2,  s.  d.);  best.  f. 
flt.  -dene  ['slib'ana]  (i  bet.  4.2:  Sal.XVII.65). 
{ænyd.  slid  i  bet.  2,  sv.  dial.  slet,  oldn.  slit, 
jf.  oldn.  slita,  mnt.  slete  (nt.  sletj;  vbs.  til 
slide) 

1)  til  slide  1;  navnlig:  l.l)  til  slide  I.2,  om 
riven,  rykken  i  noget;  jf.:  *Træer,  som  har 
trodset  Stormes  Slid. HSeedorf.(Pol.^Vsl940. 
9.sp.6).  II  især  (dial.)  om  rivende  smerter  40 
i  lemmer,  kneb  i  mave.  have  slid  i  måuen. 
Moth.S490.  Den  jydske  Almue  kalder  Gigt- 
smerter Slid  og  Værk.  FiSO.  Feilb.  I  min 
Mave,  i  mit  Laar  &c.  hår  jeg  vrid  og  slid. 
Nysted.Rhetor.53.  ||  (dial.)  om  regn  og 
slud  med  blæst.  UfF.  1.2)  (landbr.  og  dial.) 
til  slide  1.3,  om  omgang  ved  tærskning. 
Negene  fik  to  slid.  UfF. 

2)  til  slide  2:  det,  at  noget  afslides  ell. 
opslides;  tab  ved,  at  noget  slides;  ogs.  50 
om  mærker  ell.  spor  af,  at  noget  er  slidt, 
(ofte  i  forb.  m.  paa,  der  angiver  det,  der 
slides).  *Sin  sorte  Dragt  hånd  (o:  en  pebling) 
sparer,  |  For  Rift  og  Slid  .  .  |  Saa  den  ham 
nok  VLd\a,Ter.SamlDanskeVers.Y381.  (ufar- 
vet) sort  Uld  antager  med  Tid  og  Slid  et 
redbrunt  rustagtigt  Sk]er.  Blich.(1920).XIX. 
133.  Brug  og  Slid.  FSO.  de  (maa)  benytte 
deres  egne  Klæder,  og  bliver  dem  derfor  at 
tilstaae  Godtgørelse  for  Slid  paa  egne  Klæ-  eo 
der.  MR.1849.191.  man  (vil)  ofte  kunne 
skjønne  Alderen  af  Fortændernes  Slid  og 
aabne  Mellemrum  (o:  hos  hesten). MøllH. III. 
94.  Naar  Hesten  lever  i  Frihed,  vil  Hovens 


Slid  imod  Jorden  udlignes  gennem  Hornets 
stadige  Nddk^t.Grunth.Besl^.  jf.:  Pladsen 
foran  disse  Bænke  var  neddybet  af  Fod- 
slid.  Jo;isBrønds<.DO.///.ii4.  billedl.:  de  Vi- 
ser, som  .  .  vare  blevne  ham  trivielle  ved  det 
evindelige  Slid  paa  dem  i  Studenterforenin- 
gen./ScMnd.  7^.77.325.  (ordet  „Starkadr") 
holdt  ,  .  sin  grundbetydning  frisk,  uafhængig 
af  det  daglige  livs  slid.AOlr.DH.il. 43.  der 
gaar  slid  paa  (af,  i)  noget,  se  gaa  12.i. 
II  (dagl.,  især  dial.)  i  udtr.  for  holdbarhed, 
styrke,  varighed,  som  der  er  (ingen)  slid  i 
(ell.  ved  MO.  S&B.)  det  tøj.  JBaden.DaL. 
VSO.  Bohavet  fra  vore  Bedsteforældres  Tid 
rose  vi,  det  var  praktisk  og  der  var  Slid 
idet.  NC  Nielsen.  Paa  Rejse  omkring  i  mit  Hus. 
(1897). 68.  Esp. 479.  i  videre  anv.,  m.  h.  i. 
persons  styrke:  Feilb. 

3)  til  slide  3:  energisk,  haardt  arbejde; 
navnlig:  langvarigt  (dagligt),  uafbrudt  ar- 
bejde, der  volder  møje,  besvær.  Bondestanden 
giver  stort  Slid.  OecMag.II.247.  i  den  haarde 
Vinter  styrtede  Hestene  for  ham  som  Fluer, 
deels  af  Slidd  og  deels  af  Snlt.Grundtv.Saxo. 
III.161.  *Er  Ugens  Slid  end  nok  saa  slemt. 
Ploug. VV.  1 1. 138.  have  Slid  med  noget,  ^v 
Grundtv.  At  høste  Georgineknolde  er  et  Slid. 
Hee  And.  AH. 141.  i  forb.  m.  karakteriserende 
adj.:  *Ved  skovnings  haarde  slid  .  .  |  En  tie 
læs  veed  hekomra^e.  Sort.(SamlDanskeVers.^ 
11.113).  (skuespillernes)  sure  Slid  med  at 
more  andre  Folk. EBrand.UB.23.  for  hvis 
Skyld  gør  jeg  mig  Flid  .  .?  (det  er)  Tomhed 
og  ondt  Slid  (1871:  slem  Møie).  Præd.4.8 
(1931).  II  i  forb.  m.  for.  *Gid  aldrig  meer  | 
En  Nat  mig  havde  kostet  Slid,  for  hiem  at 
faae  |  Min  Bei&d.Oehl.Helge.(1814).130.  især 
i  forb.  som:  Slid  for  Føden. Schand.F.428. 
det  ensformige  .  .  Liv  sammen  i  smaa, 
snævre  Forhold  og  under  fælles  Slid  for 
Udkommet  udvikler  . .  Fællesinteresser  hos 
Ægtefolkene.  yFed.BjB.77.  ||  i  sammenlig- 
ninger. Dag  og  Vej,  Slid  som  en  Hest  for  en 
gammel  Tærskemaskine.  Schand.BS. 136.  \\  i 
forb.  m.  ord  af  sa.  ell.  lign.  bet.  *Nu  farvel, 
slid  og  vrøvl  og  trængsel.  Hostr.SD. 1.1.  hen- 
des Ægteskab,  med  Jammer  og  Klammer, 
med  Slid  og  med  Strid.  Budde.F.186.  Vore 
Livsdage  er  70  Aar  .  .  Deres  Herlighed  er 
Møje  og  SM. Ps. 90. 10 (1931).  med  rift  og 
slid,  se  1.  Rift  1.3.  især  i  forb.  som  slid  og 
slæb.  Al  (bondens)  Sliid  og  Slæv  er  jo  kun 
for  hans  Herskab.  OeconT.1.34.  Naar  vi  kunne 
have  den  Møie  og  Slid  og  Slæb  at  spille  (ko- 
medie) for  dem,  kunne  de  sagtens  sidde 
stille  og  see  derpaa.  ffr2.XF777.97.  Slid  og 
Slæb  for  Madammen  og  Ungerne  Ugen 
igennem.  Søiberg.KK. 1 1.66.  jf.:  *  laften  skal 
vi  svire  op  et  halvt  Aars  Slæb  og  Slid  (o:  et 
halvt  aars  hyre).SigfrPed.SS.31. 

4)  i  forsk,  konkr.  anv.;  fx.:  4.1)  (jf.  bet. 
1.2;  dial.)  hvad  der  afslides;  om  avner  ved 
tærskning:  Moth.S490.  om  løs  halm,  der  af- 
rystes, naar  der  dannes  langhalm:  Feilb.  om 


453 


Slid 


sliddersladre 


454 


skaUer  af  malei  kom:  UfF.  ♦.«)  (jf.  bet.  2) 
om  del  af  redskab,  hvorimod  noget  gnider, 
$om  der  slides  særligt  paa  (jf.  Landslid^; 
tpee.  (0)  om  aksel-,  tapleje  olgn.,  søle, 
fx.  i  kværn.  Sal.XVII.65.  AarbKbhAmt. 
1927.229.  4^)  (jf.  bet.  3;  dagl.,  især  dial, 
jf.:  „I  dagl.  Tale." 3/0.^  person,  som  arbejder 
ihærdigt,  slider  i  det;  (en)  slider.  J Baden. 
Gram.65.  han  var  et  gammelt  Slid.^fiTAor- 
ton.U  den  Ansvar. (1886). 26.  Han  var  .  .  et  lo 
Slid,  og  jeg  var  mange  Gange  Vidne  til,  hvad 
han  kunde  udrette  paa  sit  Contor.  Luis 
Bramsen.0.156.  Feilb.  UfF.  om  (arbejds)- 
hest:  JHSmidth.Ords.138.  VSO. 

IL  Slid,  subst.  se  II.  SU. 

Slid-,  i  ssgr.  (ogs.  Slide-,  se  Slide-lap 
samt  u.  Slid-arbejde,  fuld,  -lag,  -læder,  -lær- 
red, -sko,  -sted,  -traad  (I).  —  sj.  Slids-,  se 
Slidsgerning^.  til  I.  Slid  (ell.  slide^;  navnlig  til 
I.  Slid  2,  saaledes  ogs.  (fagl.)  ssgr.  som  Slid-  m 
maaling,  -tab,  -virkning  og  spec.  en  del  be- 
tegnelser for  ting  ell.  indretninger,  der  skal 
beskytte  mod  slid,  som  Slid-belægning,  -bevik- 
ling, -bøsning,  -fo(d)ring,  -jæm,  -klods,  -liste, 
-plade,  -ring,  -skive,  -sten,  -tæppe;  af  ssgr. 
m.  I.  Slid  3  kan  nævnes  enkelte  (1.  br.)  udtr. 
om  arbejdsomme,  forslidte  personer  som  slid- 
hærdet,  -kroget,  -mærket,  -træt,  -tung,  -vant. 

Slidage,  en.  se  Slitage. 

Slid-arbejde,  et.  [3]  (ogs.  SUde-.  30 
BornhOS.).  (jf.  Slidsgerning;  1.  br.  i  rigs- 
spr.)  besværligt,  slidsomt  arbejde;  slid.  jeg 
(kender)  intet  koldere,  terrere  Slidarbeide 
end  (at  gøre  vers). Baggfs.L.l. 172.  Borre- 
gaard.VL.II.106.  -baand,  et.  (skræd.  ell. 
haaudarb.)  kantebaand,  der  beskytter  mod  slid. 
Benklæder  .  .  Slidbaand  helt  rundt  forneden. 
PolitiE.Kosterbl.**/»1922.1.sp.2.  Bjarnhof. LE. 
37.  -bane,  en.  (fagl.)  bred  flade,  bane  (II.3.i), 
paa  et  redskab,  arbejdsstykke,  hvorimod  noget  40 
gnider,  hvorpaa  der  særlig  slides.  Slibe- 
stene .  .  med  flad  Slidbane.  5opAilfu//.FO. 
173.  II  især:  den  (ofte:  særligt  forstærkede) 
del  af  dæk  til  cykler  og  motorvogne,  der  berører 
vejbanen.  PolitiE.Kosterbl.**/*1923.2.sp.l.  Dag 
\yh.'ul935.9.sp.2.  -bestandig,  adj.  0 
Ildfast,  et  særligt  slidbestandigt  Bremse- 
materiale. Kbh.sSporveje.(1936).92.  Støberi- 
bogen.(  1938). 164.  jf.  Slid  bestandighed. 
Thaulou.MO.109.515.  -blank,  adj.  (1.  br.)  50 
blank  af  slid:  blankslidt,  (den)  slidblanke  Øxe. 
Breum.HH.46.  ErlKrist.MM..52.  -bræt,  et. 
ftt.  -brædder,  (jf.  -fjæl;  fagl.)  især  i  flt.,  om 
tykke,  haarde  brædder  i  et  slid-dæk  ell.  -lag. 
CollO.  FagOSnedk.  -del,  en.  I)  (jf.  -bane; 
fagl.)  del  af  et  redskab,  der  er  særligt  udsat 
for  slid.  støbte  vendbare  Sliddele  (paa  plov- 
skær er  ikke)  saa  gode  som  smedede  Staal- 
skær, der  kan  holdes  skærpede.  iVaiTtVi.**/« 
1907.M.Till.l.sp.4.  2)  (1.  br.)  afslidt  smaadel.  «> 
,,f.  Ex.  af  en  omløbende  Mølleaxer'.AfO. 

Slidder,  en.  ['sli&'ar]  {ænyd.  d.  s.  i 
slidder  og  sladder,  slidder-sladder,  sv.  og  nt. 
slidder-sladder ;    dannet   til    1.    Sladder   (og 


Sludder^,  ;/.  Plidderpladder,  Sniksnak,  Vis- 
vas olgn.  samt  II.  slidre  og  Sladderslidder; 
kun  i  forb.  m.  Sladder)  I)  (nu  1.  br.)  i  side- 
ordnet forb.  m.  Sladder:  snak;  vrøvl; 
sladder  (I.l);  sludder.  •Skrædderindemes 
Slidder  og  SXskååer.  Bagges. 1. 269.  \\  navnlig  i 
forb.  som  give  en  slidder  for  en  slad- 
der, bilde  en  noget  ind;  holde  hen  med  snak; 
(alm.:)  give  en  sludder  for  en  sladder.  „Jeg 
har  idag  formelig  og  højtidelig  friet  hos 
Agenten."  .  .  „Naa,  men  siden  Du  sidder  her, 
maa  jeg  antage,  at  han  gav  Dig  en  Slidder 
for  en  Sladder.'' Goldschm.V  11 1. 169.  Jeg 
kunde  saa  let  som  ingenting  give  de  nys- 
gærrige Spørgere  en  Slidder  for  en  Sladder. 
Jeg  kunde  f.  Eks.  sige,  at  .  .  hun  havde 
vundet  i  Lotteriet.  Nans.M.89.  2)  (dagl.)  som 
(ægte  eU.  uægte)  ssg.:  Slidder(-)Sladder, 
oftest  udtalt:  ['slid'ar'slad'dr]  2.1)  i  substanti- 
visk anv.  (nu  ofte  m.  foransat  art.  ell.  pron. 
i  intk.):  intetsigende  snak;  indholdsløs  tale; 
vrøvl;  sladder;  sludder;  ogs.  om  skriftlig 
fremstilling,  jeg  vil  ingen  slidder  sladder  høre. 
Hånd  har  friet  til  vor  Dotter,  og  hånd  skal 
ogsaa  have  hende.Holb.Pem.il 1. 5.  Jeg  bla- 
dede hist  og  her  (i  bogen),  og  stødte  overalt 
paa  den  dummeste,  urimeligste,  ugudeligste 
Sliddersladder  man  kan  tænke  sig.  Bagges. L. 
1.406.  Et  Par  kraftige  Ord  af  en  fornuftig 
Mand  kan  holde  meget  Sliddersladder  fra 
I>øTTene.Oehl.(CLXMynst.B.ll).  naar  I  (0: 
tre  damer)  kommer  sammen,  kan  man  ikke 
høre  Ørelyd  for  jeres  Sliddersladder.  B/»c/». 
(1920). XV II 1. 185.  nysgerrige  Nabokoner  .  . 
kom  rendende  herhen  og  fik  sig  en  Slidder- 
sladder og  en  ekstra  Kop  K3iBe.Skjoldb.L.35. 
Mand  tUlegger  mig  som  en  fejl  her  i  Byen, 
at  jeg  taler  for  meget,  men  det  er  ikke  slid- 
der sladder  jeg  føTeT.Holb.GW.(1724). 
18sc.  Il  (jf.  I.  Sladder  l.i  slutn.)  billedl.  Det 
er  Sliddersladder  med  min  Tanke  om  at 
være  eller  blive  en  Gustav  kdolph.  Goldschm. 
V.403.  Drachm.HI.211.  (jf.  II.  sladre  3; 
sj.)  om  lyd  af  (rindende)  vand:  sa.DJ.I. 
156.  en  Bæk,  der  fyldte  hende  Ørene  med 
noget  Slidder-Sladder,  noget  letsindigt,  mor- 
somt Tøjeri,  som  jo  en  Bæk  har  nok  af 
ved  Foraarstide.  Aalbs.HansLykkesÆventyr. 
(1901).48.  2.2)  som  en  art.  inierj.  (ofte  i  forb. 
aa,  slidder-sladder^,  anv.  som  afvisende 
svar:  sludder!  vrøvl!  Slidder  sladder!  Man- 
den er  ikke  stort  over  60  Åar.  Hun  kand 
endnu  faa  Børn  med  h&m.Holb.Pern.I.7. 
honette  Folk  bruger  den  Talemaade:  jeg 
beder  mangfoldig  .  .  gemeene  Kjeltringer 
siger  Slidder  Sladder,  og  det  er  Løgn  i  din 
lisih.PAHeib.Sk.II.313.  „saa  læs  det  da  .  . 
Men  I  —  I  skal  springe  over  — "  —  „A» 
Sliddersladder,  jeg  maa  læse  det  Ene  med 
det  AndeV'Hrz.XI  1.249.  Stuck.1.76.  slid- 
der-sladre,  f.  (sj.)  snakke;  vrøvle;  sladre. 
•han  (0:  bagvaskelsen,  folkesnakken)  nødven- 
digen  maa  reent  krepere,  |  Naar  han  kan 
ikke  sliddersladdre  meere.  Bagges.  1 1 1. 92. 


466 


81id-din-Tid 


slide 


466 


Slid-din-Tid,  en.  se  u.  slide  2.4. 

SSlid-dæk,  et.  0  (jf.  -dække^  spec: 
slidfast  lag  i  brodæk.  Sal.*XXI.760.  Suenson. 
B.II.117.  -dække,  et.  (fagl.)  beskyttende 
lag,  dække  (som  slidbrædder,  sliddæk).  S&B. 
(en  betonvej)  slides  kun  1  mm  .  .  om  Aaret. 
Saa  det  vil  vare  længe,  før  en  Betonvej 
trænger  til  nyt  Sliddække.  PoL"/J935.i4. 
8V.2. 

slide,  V.  ['sli'ba,  dagl.  ogs.  'sliba]  præs.  lo 
-er  ['sli^Sar]  ell.  (dagl.)  ['sliS'er]  (Høysg. 
A0.94);  præt.  sled  [sle^ft]  (smst.)  ell.  (dagl. 
ogs.)  [sle5']  part.  slidt  [slid]  jfslidt.  smst.; 
men:  i  .  .  lyder  som  e  udi  .  .  slidt.  sa. 
2Pr.20)  ell.  (nu  næppe  br.)  slidet  (Holb. 
Paars.265.  sa.Qvægs.402.  jf.  (som  adj.  i  flt.): 
slidne.  Jernskæg.D.35)  ell.  (nu  dial.)  sledet 
(Luc.8.29(1907  afvig.).  LTid.1728.626.  Oehl. 
U.II.41.  PlaCour.K.92.  jf.  Esp. §181;  hertil 
som  fk.  sle den:  Holb.Hh.1.59.  sléden.  Høysg.  20 
AG. 94.  som  adj.  i  flt. :  sledne  Klæder.  Grundtv. 
PS. Y 328.  smst.II.425)  ell.  (nu  dial.)  sledt 
(GeorgUrsin.  Forklaringer  over  Job.  II.  (1741). 
A3f.  sledte  .  .  Klæder.  Langebek.Breve.185. 
jf.  Feilb.  LollGr.69  samt  Thorsen.90).  vbs. 
-ning  (s.  d.),  jf.  I.  Slid.  {glda.  slitæ  (og 
slithæ.  Fragm.66.  slide.  Brandt. RD.II.23.  se 
ogs.  Brøndum-Nielsen.GG.1.286),  æda.  (præt.) 
slet  (Fragm.4),  oldn.  slita,  oeng.  slitan,  oht. 
slizan  (ty.  schleissenj,  holl.  slijten;  jf.  sliden,  30 
Slids,  sutage) 

I)  flænge,  rive,  rykke,  trække  voldsomt  i 
noget  og  herved  (søge  at)  skille  det  ad,  for- 
andre dets  plads  ell.  tilstand.  I.l)  (nu  især  CD 
og  navnlig  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led)  ad- 
skille noget  sammenhængende  med  kraft,  vold- 
somhed; flense;  rive  itu;  sønderrive.  Salig 
er  den,  som  griber,  og  slider  (1871:  knuser) 
dine  (0:  Babels)  spæde  børn  paa  en  klippe. 
Ps.l37.9(Chr.VI).  de  døde  Legomer  bleve  40 
sUdte  af  Fugle  eller  Rnnde.  LTid.l720.Nr. 
42.3.  *naar  jeg  kunde  |  Slide  de  Baand,  som 
mig  hunde.  Grundtv.PS. 1. 341.  (1.  br.)  om 
haard  afstraffelse,  revselse,  mishandling:  (han) 
gav  dem  (0:  kalvene)  allesammen  saa  mange 
Hug,  han  sled  dem  saa  hæsseUg.  Krist.JyF. 
III.178.  smst.VII.106.  *jærnets  svøbe  slider 
deres  (0:  trællenes)  rygge.  NMøll.E.49.  || 
billedl.  hvor  skiærer  de  og  sliider  ikke  hin 
andens  ærlige  Navn  og  Rygte?  J Lodberg.  50 
MariderupDue.(1711).46.  om  ubarmhjertig 
kritik:  *Jeg  tvivler  ikke  paa,  at  Momus  jo 
vil  slide,  |  Min  stakkels  Soldan  (0:  mit  digt 
om  hunden  Soldan).  FrHorn.PM. 145.  \\  (jf. 
bet.  8)  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led.  •De 
fanged  deri  (0:  i  nettet)  mig  (0:  Amor)  man- 
gen Gang,  I  Jeg  sled  det  over,  og  rendte. 
Heib.Poet.X.132.  jf.  ad  B.  1:  Gid  Drolen 
slide  mig  ad,  om  jeg  meente  noget  Ont  der- 
med. Holb.LSk.1 1 1.6.  slide  ihjel  (jf.  ihjel- eo 
slide  u.  ihjel-;.-  Heib.PoetS.(1848).VIII.367. 
Han  bliver  dømt  til  at  slides  ihjel  af  Heste. 
Rønberg.DE.51.  slide  itu  (jf.  u.  bet.  2.i;.- 
vAph.(1759).  Amberg.  D&H.  slide  sma(at), 


se  smaa  12.i.  slide  i  stykker,  sønder, 
se  Stykke,  sønder,  slide  led  for  (Biehl. 
(Skuesp.III,3.109))  ell.  fra  led,  (jf.  fra 
sp.ll47"  og  II.  Led  2)  sønderrive  aldeles, 
jf.:  *  Landet  gaaer  i  Stykker  og  slides  Led 
fra  'Led.IIauch.SD.1.284.  1.2)  udsæAte  noget 
for  voldsom  rykken  ell.  trækken;  rive 
(IV3);  ofte  uden  obj.,  især  i  forb.  som  slide 
i  ell.  (sj.;  m.  overgang  til  bet.  3.1^  med 
noget;  ofte  i  forb.  som  rive  og  slide,  se 
især  IV  rive  S.i.  *en  Hund,  der  har  opsøgt  en 
bange  Hare,  |  Sit  Kobbel  slider  og  itu  vil 
have  hrudt.  Falst.Ovid.129.  *Jeg  mine  Lok- 
ker sleed,  jeg  slog  mig  for  mit  Hjerte. 
Jacobi.Skr.284.  *saa  bleve  de  ved  at  slide 
og  rykke,  |  til  hver  af  Skindet  beholdt  sit 
Stykke.  Kaalund.217 .  „Lad  os  gaa  dér  ind 
og  bede  om  noget,"  sagde  hun  og  sled  i  den 
Gdimle.  AndNx.DM.I.61.  jf.  bet.  3.1 :  Hunden 
slider  i  (med)  det  store  Kødben.  Dtfejff.  Hun- 
den .  .  bed  og  sled  i  alt,  hvad  der  kom  i 
dens  ^d&rhed. Pol.^^/ »1939. 7. sp. 4.  den  ene 
hev  og  sled  i  hans  Taske.srwsi.^Vsi^SS.l. 
sp.5.  II  (jf.  bet.  8)  m.  adv.  ell.  præp.-led,  der 
betegner,  at  noget  løsnes,  fjernes  fra  sin  plads, 
bringes  ud  af  sin  stilling  ell.  (i  videre,  billedl. 
anv.)  bringes  ud  af  ens  besiddelse,  befries  fra 
ens  herredømme.  *En  Diævel  skulde  dig  ei 
kunde  fra  mig  slide.  Wess.3.  *Nu  slides  Gul- 
det frem  fra  KUppens  haarde  Skiød.  Zetlitz. 
Poes.90.  (han)  sled  Haanden  til  sig.  iSri 
Krist.MM.157.  Feilb.  (1.  br.:)  slide  fra 
hinanden.  S&B.  Indhold  og  Form  gør 
Modstand,  naar  man  vil  slide  dem  fra  hin- 
anden. Billeskov J.H. 1. 106.  slide  løs  (jf.  II. 
løs  1.1^;  (grev  Valdemars)  Følgeskab  (for- 
søgte) at  tage  sig  hannem  an,  og  slide  ham 
løs  af  Ryssernes  Rsdnder. Slange.ChrIY1289. 
—  (jf.  u.  bet.  1.1^  om  afstraffelse,  mishandling. 
slide  huden  af  en.Moth.S490.  \\  i  udtr.  for  vold- 
som legemlig  ell.  sjælelig  smerte.  *af  Sult  de 
siedes  i  Bngen.PMøll.ES.1.292.  Tanken  om 
hendes  uigjenkaldelige  Tab  sled  i  ham.  Gold- 
schm.Hjl.II.420.  en  stum  Hulken  sled  i  hen- 
des Bryst.  Søiberg.KK. 1. 79.  som  vbs.  (sml. 
u.  lY  rive  B.i):  den  Syge  (har)  Bryden  og 
Sliden  i  Kroppen  mod  Veyer-Skifte. »Siic/i- 
muller.Ædende-Saar.(1769).7.  Hævelse  i  Hal- 
sen og  Sliden  i  Lemmerne.  Werfel.Fiskerb.120. 
II  (jf.  TV.  rive  3.1  slutn.;  bibl.)  i  udtr.  for  be- 
sættelse af  en  ond  aand.  den  urene  Aand 
sleed  ham  (1907:  sled  i  hd.m).Marc.l.26. 
han  bød  den  urene  Aand,  at  fare  ud  af  Men- 
nesket; thi  i  lang  Tid  havde  den  sledet  ham 
(1907:  revet  ham  med  sig).  Luc. 8. 29.  1.3) 
(landbf.  og  dial.)  videre  anv.  af  bet.  I.2,  om 
særlig  behandling  af  afgrøde;  dels  om  tærsk- 
ning (af  byg),  hvorved  man  tærsker  rent 
(jf.  Feilb.).  FrGrundtv.LK.258.  Halleby.115. 
ogs.  i  forb.  slide  ud.  UfF.  m.  overgang  til 
bet.  3,  i  forb.  slide  for  halmen,  (sml. 
tærske  for  halmen  (u.  tærske^,  tærske  for 
langhalm  (u.  Langhalm  2);  sj.)  arbejde  med 
møje  og  besvær,  omtrent  gratis,  jf.:  (jeg)  læg- 


457 


slide 


slide 


468 


ger  Mythisk  Beslag  paa  Hengst  og  Hors  (o: 
angelsaksernes  stamfædre),  der  nu  i  et  stort 
Åar- Tusinde  .  .  har  maattet  slide  for  Hal- 
men (o:  er  blevel  ncevnt  i  tide  og  utide). 
Grundtv.Myth.558.  ||  dels  om  mejning  af 
vaarsæd  (hvorved  sæden  blev  trukket  ud  med 
mejeredets  kroge).  Til  Mejningen  af  (vaar- 
sæden)  skal  vi  have  Krogene  paa  Mejeredet, 
Vaarsæden  skal  nemlig  slides  ud,  d.  v.  s. 
lægges  paa  Skaar,  her  hugger  man  modsat  i'o 
Rugen  Skaarene  ud  fra  det  staaende  Korn. 
NordsjællF.V.US.  KuUvierB.114. 

2)  (til  bet.  1.1^  forringe  noget  i  brugbar- 
hed eU.  værdi  ved  stærk  ell.  navnlig  lang- 
varig brug;  bruge  noget  saaledes,  navnlig: 
saa  længe,  at  det  bliver  ubrugeligt  ell.  vairdi- 
løst;  opslide.  2.1)  m.  h.  t.  brugsgenstande, 
navnlig  klædningsstykker  ell.  redskaber.  Vog- 
nen sUdes  ved  Kiørsel.  FiSO.  sUde  Klæder, 
tmst.  Kniven  blev  slidt  .  .  ved  at  skære  i  jio 
det  haarde  Txm.D&H.  I  gamle  Dage  gik 
intet  til  Spilde,  selv  gamle,  slidte  Hestesko 
var  gode  og  skulde  slides  til  mindste  Trævl. 
DF.XII.82.  jf.:  I  unge  Mennesker  vil  sige, 
at  vi  gamle  slider  Hjulene  mere  med  Brem- 
serne end  med  Kørselen.  NisPet.SG.304. 
(speg.:)  denne  Stok,  som  jeg  vil  flye  Hr.  Je- 
ronimus at  han  ved  sin  Ankomst  kand 
slide  den  paa  din  Sundhed. Holb.Abr ae. 
1.4.  II  slide  sko  olgn.,  se  I.  Sko  2.2.  slide  io 
sine  barnesko  ell.  børnesko  (Moth.S4S9. 
VSO.),  blive  voksen;  sml.  u.  Barnesko.  ||  i 
udtr.,  der  angiver  virkningerne  af  stadigt  slid. 
Selv  i  den  knastholdige  Sortering  slides 
Knasterne  ikke  frem  som  i  Fyrregulve. 
HFB.1936.134.  slide  Bremsebelægningen  ned 
til  det  tilladelige  ^iinimum.  Kbh.sSporveje. 
(1936). 92.  slide  noget  af  sig  olgn.,  (jf.  af- 
slide 2)  især  om  fuldstændig  ødelæggelse  ved 
glid.  slide  klæderne  af  sig.  Moth.S490.  PMøll.  40 
(1855). 1. 60 (se  u.  Sko  sp.624*').  Dine  Klæ- 
der blev  ikke  slidt  af  Kroppen  paa  dig 
(1871:  Dit  Klædebon  blev  ikke  gammelt 
paa  dig).5Mos.8.4(1931).  uden  obj.,  i  forb. 
som  slide  af  sig:  AndNx.PE. 1.258.  Mor 
siger  ogsaa,  at  jeg  er  en  Flaakat,  der  slider 
saadan  &f  mig.CFMortens.EF.165.  Feilb.  jf. 
bet.  3.1 :  vi  kan  slide  baade  Hænder  og  Fød- 
der af  os  selv,  og  det  gaar  ad  Hedehusene 
til  &Uigevel.ErlKrist.DH.156.  slide  itu  (jf.  m 
u.  bet.  1.1  samt  ituslidt  u.  it\i-).vAph.(1759). 
Ederdunstæppe  .  .  Oversiden  .  .  har  været 
slidt  itu,  men  er  Tepaxeret.PolitiE.Kosterbl. 
''/iil925.2.sp.2.  —  m.  obj.-præd.  (ofte,  jf. 
bet.  2.2,  i  billedl.  udtr.).  (krydshovedets  pan- 
der kan)  blive  slidt  o\&le.SkibsMask.l38. 
Folkeviserne  slides  glatte  ved  Brugen.  OFriis. 
LiU.85(jf.  glat  sp.l04V*).  Sleslærret .  .  lader 
sig  slide,  som  man  siger,  saa  tyndt  som 
\&nd. Huusholdn.(1799.)lII.125.  I  Tidens  60 
Leb  slides  Formen  (0:  for  den  filosofiske  ro- 
man) tynd.VilhAnd.Litt.n.1050.  Hos  den  or- 
ganiserede Arbejderklasse  som  Helhed  har  vor 
forrykte  Tid  heldigvis  ikke  slidt  den  sunde 


Fornuft  tynd. JernbaneT.^/*1938.1.sp.4.  — 
(1.  br.)  m.  resultats-obj.  »hvert  Trin,  min 
Fod  I  i  Gaar  i  Stiens  haarde  Sten  har  slidt. 
Stuck.S.13.  de  brede  Gulvbrædder  .  .  som 
mange  Slægtled  havde  slidt  Mærker  LSøi- 
berg.KK.1.88.  \\  (nu  især  i  talem.  ell.  arkais.) 
i  witr.  for  sædvane:  stadig  have  i  brug;  navn- 
lig: stadig  være  klædt  i;  gaa  med.  "kan  du 
løse  min  Pine,  |  da  skal  du  slide  rød  Skar- 
lagen. DFl/.nr. 23. 4.  deres  sædvanlige  Drik 
er  Vand,  og  de  slide  Blaargarn  og  Træskoe. 
Tullin.II.214.  Slider  vi  ikke  fremdeles  de 
samme  Rake,  som  den  Dag  vi  begyndte? 
AndNx.DM. 1.180.  i  talem.:  skomagerens  kone 
og  smedens  mær  (ell.  hest^  maa  slide  de 
daarligste  sko,  se  Skomager  1.  slid  den 
med  helsen,  se  Helsen  1.  slide  silke  (af 
armod),  se  I.  Silke  3  (og  Armod^.  have 
hverken  at  bide  eller  at  slide,  se  I. 
bide  1.3.  II  t  udtr.,  der  angiver,  at  man  tit 
kommer  et  sted,  ell.  (i  videre  anv.)  at  man 
(forgæves)  gør  sig  ærinde  etsteds,  at  man  til- 
bringer sin  tid  et  sted  med  møje,  besvær.  *Er 
skolen  for  andre  end  pilt  og  pog,  |  og  hvi 
skal  karle  dens  bænke  slide.  Hostr. S D.1. 321 
(jf.  u.  Bænk  I.2  slutn.).  Der  er  ikke  mange 
Danselokaler  .  .  hvor  jeg  ikke  har  været 
med  til  at  slide  Gulvet.  Tandr.K.82.  slide 
brosten,  fliser,  skolebænken,  sten- 
broen, trapper,  se  Brosten  1  osv.  2.2)  (jf. 
bet.  2.4 ;  1.  br.)  bet.  l.i  i  videre  (billedl.)  anv.; 
dels  m.  h.  t.  ting,  forhold:  en  Ager,  der  ide- 
ligen  slides,  taber  omsider  sin  forrige  Kraft. 
Holb.Ep.IL139.  Forstandens  Kræfter  .  . 
burde  slides  paa  nyttigere  Ting.  Eilsch.Phil- 
hist.138.  Spanien  slider  nu  sin  anden  borger- 
Uge  RepubUk.  KehUr.(BerlTid.*hl936.Aft.7. 
sp.2).  II  dels  m.  h.  t.  levende  væsen,  (bøn- 
derne) have  ført  Høet  til  Kiøbenhavn,  hvor- 
ved de  have  slidet  deres  Heste  og  Vogne. 
Holb.Qvægs.402.  i  udtr.  for  udnyttelse,  brug 
af  ell.  omgang  med  andre:  Mand  faer  at  slide 
manden  som  band  ex.Moth.S490.  Siden 
J.  C.  Christensen  trak  sig  ud  af  Politik,  har 
Venstre  slidt  mange  Førere.  Po/."/7i936. 7. 
sp.l.  jf.:  du  (skulde)  være  mere  varlig  med 
saadanne  Scener  og  Opgør  —  de  slider. 
EJuelHans.H.272.  2.3)  t  forb.  m.  paa:  bnige 
noget  stadig,  især:  saaledes  at  det  forringes. 
Det  slider  paa  Redskaberne.  VSO.  Jeg  slider 
ikke  for  tit  paa  dit  Dørtræ  (a:  overrender  dig 
ikke).Elkjcer.HF .57 .  (materialet  er)  stærkere 
at  slide  paa  end  EgetTæ.HFB.1936.207. 
m.  h.  t.  person:  virke  trættende,  anstrengende, 
nedbrydende  paa.  Den  unge  Student  levede 
lovlig  stærkt;  det  sled  paa  ham,  han  blev 
syg. NMøll.VLitt.I II. 399.  Troperne  var  en 
Anstrengelse,  sled  ikke  lidt  paa  Damerne 
(s:  i  rejseselskabet).  JVJens.RF.130.  slide 
paa  nerverne,  se  I.  Nerve  2.2.  ||  (jf.  bet. 
2.i)  i  videre,  billedl.  anv.  Jeg  lajser  ingen  nye 
(bøger),  men  slider  paa  de  g&mle.Holb.Ep. 
111.328.  Tiden  .  .  begynder  at  slide  paa 
Vaner  og  Foidomme.Olufs.NyOec.P.154.  Han 


459 


slide 


slide 


460 


har .  .  slidt  paa  sit  faste  Repertoire  .  .  efter- 
som hans  Turnéers  Hastighed  ikke  levnede 
ham  megen  Tid  til  nye  Indstuderinger,  iJoos. 
HK. 117.  jf.  ndf.  1.  9:  Der  er  slidt  .  .  stærkt 
paa  Sprogets  stærke  Udtryk.  GadsMag.19071 
08.257.  sml.  u.  bet.  2.4:  Af  mennesker,  der 
ere  slidsindede  (o:  flegmatiske),  høre  vi  ofte 
talemåden:  „vi  slider  på  tiden,  og  tiden 
slider  på  os.''  HjælpeO.416.  ||  m.  h.  t.  forhold, 


3)  (vel  til  bet.  1.2  og  egl.  om  riven,  rykken 
i  noget,  jf.  rive  i  (noget)  u.  lY  rive  4.i^ 
arbejde  energisk  ell.  haardt  (med  noget); 
især:  arbejde  med  flid  ell.  møje,  uden  pauser, 
med  strengt,  besværligt  arbejde;  ase;  slæbe. 
3.1)  uden  obj.  *Fra  den  østre  Danmarks 
side,  I  Kom  de  Skaanske  skarp,  |  Sælands- 
faren  her  vil  slide,  |  Ingen  var  saa  knap. 
LKok.(PSyv.Viser.(1695).585).    han    skulde 


der  stadig  er  genstand  for  omtale,  stadig  anføres  lo  flytte  Harpen  med  sine  bare  Hænder,  og  du 

kan  tro,  han  sled,  men  det  vilde  ikke  bide 
(o:  forslaa,  batte). Grundtv.PS. IV. 592.  *Det 
er  ondt  at  sulte,  naar  man  skal  slide.  Drachm. 
D.37.  Vi  havde  engang  en  Opgave  i  Mathe- 
matik.  Jeg  sled  og  sled,  Mor  kunde  ikke  faa 
mig  i  Seng.  Og  saa  var  den  stillet  galt  op. 
KMich.MT.103.  Det  er  ikke  nok  at  sige,  at 
den  Tids  Landsbyfolk  arbejdede,  nej  de  sled. 
AarbFrborg. 1918. 157.  \\  i  forb.  iw.  for,  der  be- 
Paa  20  tegner  det,  man  vil  opnaa  ved  arbejde,  ell.  den, 
man  arbejder  for.  slide  for  Andre.ikfO.  *  Ingen 
slider  for  sit  Brød,  |  som  vi  Bagersvende. 
StoreBededagsaften.(1864).14.  Mosten,  du  sled 
for  (1871:  haver  arbeidet  for^,  skal  Udlan- 
dets Sønner  ej  åxi\!i\iQ.Es.62.8(1931).  slide 
for  føden  j  talem.  (jf.  u.  bet.  4.3  slutn.;  1.  br.): 
hellere  sove  for  intet  end  slide  for 
intet.  Mau.9956.  Grundtv.Smaaskr.191.  \\ 
(jf.  u.  bet.  1.2)  i  forb.  m.  i  (navnlig  i  udtr.  som 


som  eksempler  ell.  (jf.  bet.  l.i^  stadig  er  gen- 
stand for  satire.  *Jeg  frygter,  sagde  Ruus, 
man  vores  Rejse  tager  |  Til  Stiil  i  Skoelerne ; 
Jerusalems  Skomager  |  Som  før  blev  slidet 
paa,  af  Moden  komme  yil.  Holb.Paars.265. 
Dette  var  mig  fornemmelig  angelegen,  at 
jeg  i  disse  nye  Comoedier  kunde  forestille 
nye  Laster,  som  ikke  vare  alt  formeget 
slidte  paa  i  andre  Comoeåiex.  Over  s. af  Holb 
Levned. 129.  *enhver  gemeen  Skribent 
de  svage  Stakler  (o:  kvinderne)  slider  |  Og 
har  Buen  mod  dem  sTpenåt.  Anti-Spectator. 
150.  2.4)  (nu  især  dial.)  overf.,  i  udtr.,  der 
angiver,  hvorledes  man  lever,  hvorledes  ens  tid 
gaar:  henleve  (især:  under  besværlige,  byrde- 
fulde forhold).  De  slide  deres  dage  (1871: 
slide  deres  Dage  hen^  i  det  goåe.Job.21.13 
(Chr.VI).  *det  Hiertenag,  den  Vrede  |  Vil 
ende  dette  Liv,  hun  sleed  saa  kummerlig. 


SkVid.II.52.  de  (maafte)  slide  Tilværelsen  i  30  slide  i  detj  ell.  med.  slide  i  noget. MO.^ 


graa  Ensomhed.  J  ae  And.  Er.1 1.251.  i  forb.  m. 
igennem:  Jeg  havde  .  .  indrettet  mig  paa 
at  slide  Vinteren  igennem  paa  min  gamle 
Kwist.Pont.F. 11.145.  LuisBramsen.0.35.  \\ 
især  m.  Tid  som  obj.;  navnlig  i  forb.  slide 
tiden,  slide  sin  tid,  tilbringe  tiden,  som 
man  bedst  kan;  ofte:  henleve  med  møje, 
besvær.  *Jeg  selv  forglemte  mig,  og  mine 
gyldne  Tider,   |    Og  u-forsøgt  i   Ont,  taal- 


Konen  stod  og  sled  med  at  faae  nogle  store 
sorte  Brød  ud  af  den  hede  Aske.  HC And. 
DB.313.  Han  slider  i  det,  er  paafærde  fra 
Morgen  til  Atten.  Bogan.II.l  11.  *hun  slider 
bare  troligt  i  'et.Sganarel.lV.33.  den  gum- 
lende Lyd,  naar  Manden  sled  med  Heste- 
bøffen. Tandr.E.44.  Far  slider  i  Regnskaber, 
naar  I  sover.  HansPovls.HF.43.  ||  i  sammen- 
ligninger, faste  forb.  olgn.  slide,  saa  blodet 


modig  Tiden  sleed.  Falst.Ovid.108.  Gud  skee  40  springer  frem  under  neglene  f)'/.  Æ^jEncAs. 


Lov!  efter  Omstændighederne  befinder  (jeg) 
mig  vel  og  slider  Tiden.  Grundtv.E. 38.  de 
sled  Tiden,  som  de  bedst  kunde.  JPJac. 1. 158. 
jeg  har  i  Sinde  at  søge  et  andet  Embede.  Lad 
os  slide  den  sidste  Tid  saa  taaleligt,  vi  kan. 
Kirk.F.167.  Feilb.  talem.  (jf.  u.  bet.  2.3;.- 
Jeg  slider  tiden,  og  tiden  slider  mig.  Moth. 
S490.  At  leve,  definerede  hin  ovenomtalte 
Skribent,  at  nyde  sit  Liv  .  .  og  deri  ligger 


S.95)  ell.  ud  af  neglerødderne  (JPJac. 
11.192).  slide  som  et  asen  (Amberg.), 
som  et  bæst,  en  hest,  se  Bæst  1.3,  Hest 
1.3.  slide  ud  af  den  karske  bælg,  se  u. 
Bælg  5.2.  II  i  forb.  m.  ord  af  sa.  ell.  lign.  bet. 
♦Medens  du  strider,  |  Og  træller  og  slider,  | 
Dit  Liv  saa  umærket  henglider.  Blich.(1920). 
1V.209.  HHostr.(AarbTurist.l931.10).  især  i 
forb.  som  slide  og  slæbe.  *  Man  slæber  og 


da  Forskiellen  imellem  dem,  som  leve,   og  50  man  slider  |   Saa  kummerlig  for  sit  i  disse 


dem,  som  blot  sUde  Tiden,  og  slides  af  den. 
Rahb.LB.1.482.  slid  din  tid!  dels  som  for- 
maning, opmuntring:  bi  og  lid,  og  slid  din 
tid.Moth.T91.  Falst.0vid.91.  dels  som  gen- 
givelse af  forsk,  smaafugles,  navnlig  musvit- 
tens sang  (jf.  DSt.1909.55);  ogs.  som  navn 
paa  fuglen.  NvHaven.Orth.162.  en  lille  Fugl, 
der  efter  sit  Slag  kaldes  „Slid-din-Tid",  qvid- 
rede  udenfor  mit  Yindue.  Ing. Huldre-Gaverne 


dyre  Tider. Ew.(  1914). II. 293.  Alt  det  han 
sled  og  slæbte,  kunde  han  ikke  faa  det  ene 
Træ  fældet  inden  Aften.  SvGrundtv.FÆ.I I. 
83.  saadan  som  de  to  Mennesker  altid  har 
slidt  og  slæbt  for  at  sidde  med  eget  Hus  og 
egen  Forretning. //oM;a7i.»S'.55.  3.2)  i  forb.  m. 
adv.  (som  frem,  sammenø  og  obj.,  der  be- 
tegner det,  der  arbejdes  med  ell.  for.  det 
urimeligt  store  Læs  er  alt  hvad  Dyret  (0:  en 


^2832^.273.  i  Askene  over  de  stille  Grave  sidder  60 /lesij  kan  slide  frem  ad  jævn  Ne\.JVJens 


Musvitten,  som  forstaar  det  hele,  og  synger: 
Slid  din  Tid  —  slid  din  Tid\ AcMonFriis.DØ. 
11.445.  Den  lille  Slid  din  Tid  (Musvitten)  ind- 
finder sig.SjællBond.16.  StudierDahlerup.152. 


H.l.  Mads  sætter  en  køn  Mindetavle  med 
Lovord  paa  den  gamles  Grav,  saa  snart  han 
faar  de  Kroner  slidt  sammen.  Tavlen  koster. 
Lunde.F.43.  \\  m.  refl.  hensobj.  slide  sig  nogle 


461 


slide 


slide 


4S2 


Penge  sammen  og  vende  hjem  som  en  stor 
Mand.Stuck.I.lO.  slide  sig  en  pukkel  til, 
se  Pukkel  2.2. 

4)  refl.  4.1)  til  bet.  1.2,  i  forh.  som  slide 
sig  fra  noget  ell.  (især)  løs  (fra  noget), 
han  sleed  sig  (1907:  rev  sig  les^  fra  dem. 
Luc.22.41.  Corfitz  vil  slide  sig  løs,  de  løber 
efter  h&m.  Holb.Bars.VS.  *  Ynglingen  sled 
sig  I  Vildt  af  sin  Elskedes  Favn.  Blich.(1920). 
IV220.  billedl.:  *S&&  sleed  mit  Sind  sig  løst 
fra  Treldom. /S<u6.2i2.  (Byron)  søgte  nu  i 
Italien  .  .  Ro,  der  aldrig  mere  kunde  vorde 
den  Barm  til  Deel,  der  havde  sledet  sig  fra 
^&tuien.0ehl.U.II.41.  4.2)  til  bet.  fl.2  og) 
3,  m.  adv.,  præp.-led  olgn.:  med  møje,  besvær 
bevæge  sig  frem  (gennem  noget);  møjsomme- 
ligt bane  sig  vej.  Under  Kortlægningen  af  de 
store  Fjorde  maatte  vi  slide  os  frem  gen- 
nem bundløs  Sne.  KnudRasm.(NaturensV 
1918.340).  Langsomt  gik  det  fremover,  slæ- 
derne sled  sig  i  ve].Freuchen.S.216.  billedl.: 
vi  maa  over  Havelseaa,  som  har  slidt  sig 
hertil  helt  ovre  fra  Lystrups  smukke  Skov. 
Rist.FT.no.  Italien  .  .  maa  stræve  og  slide 
sig  frem  i  det  golde  og  ugæstmilde  Tripolis. 
NatTid.*/*1923.Aft.2.sp.l.  jf.  bet.  2:  Dame- 
cykle  .  .  venstre  Sadelfjeder  slidt  sig  igen- 
nem Læderet.  PolitiE.Kosterbl.**/»1922.1.sp.2. 
II  slide  sig  gennem  (noget),  spec.  (jf.  bet. 
2.i)  m.  h.  t.  tidsrum:  gennemleve  (under  møje, 
besvær);  kæmpe  sig  igennem,  han  skulde  see 
til  at  skiUe  sig  ved  Karlen  eller  slide  sig 
igjennem  med  ham  til  Flyttedag.  JBiicA. 
(1920). XIV.  159.  man  slider  sig  .  .  gjennem 
fire  Akter,  naar  der  er  grundede  Udsigter 
til  at  en  riig  Onkel  kan  døe  i  femte.  jKierfc, 
11.17.  De  andre  (daglejere)  sled  sig  ogsaa 
igennem  (o:  klarede  sig  gennem  vintertiden). 
Ingen  samlede  Overflod.  Kir/i:.I>.76.  ofte  i 
forb.  som  slide  sig  gennem  verden. 
Moth.S490.  ♦Han  (o:  den  gerrige)  seer,  at 
han  sig  ey  igiennem  Verden  slider,  |  Med 
mindre  meget  Ondt  for  Skillingen  han  lider. 
Anti-Spectator.107.  VSO.  4.3)  til  bet.  3,  » 
udtr.  for  trættende,  opslidende  arbejde.  ♦Jeg 
regner  Dag  og  Nat  og  mig  med  Brøiken  sli- 
der. Lrui.i729.572.  II  (jf.  bet.  8)  nu  ister  i 
forb.  m.  adv.  ell.  præd.,  i  udtr.,  der  navnlig 
angiver,  at  man  trættes,  udmattes.  ♦Hvad 
hialp  det,  at  {  Man  Dag  og  Nat  |  Sleed  sig 
tret.Stub.79.  PalM.lV.198(se  ihjel  A).  Ude 
paa  den  haarde  Jord,  hvor  Brødland  vristes 
fra  Sand  og  Hede,  kan  en  Opdyrker  slide 
sig  ihjel.  Men  man  kan  ogsaa  slide  sig  til 
Døde  i  Borgerraad  og  Folkeraad.  Poil.**/i 
1924.9.sp.2.  De  slider  sig  krumme  og  gamle 
før  Tiden.Elkjær.HF.74.  slide  sig  pukkel- 
rygget, se  pukkelrygget  2.  talem.  (jf.  u.  bet. 
o.i):  hellere  sove  sig  arm  end  slide  sig 
arm  olgn.  Det  er  bedre  at  sove  sig  arm  end 
at  slide  sig  arm,  sagde  bonden  i  trældommens 
tid.  Krist.  Ordspr.  456.  Ottosen.  VH.  III.  97. 
Hellere  dovne  sig  arm  end  slide  sig  arm.  Him- 
merlKjær. 1939. 158.  jf.  ogs.  Feilb.III.471a**«- 


5)  (til  bet.  1.2;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  pass. 
glides  m.  reciprok  bet.:  slaas;  strides;  ogs.: 
kives;  kævles;  især  i  forb.  slides  og 
rives,  se  IV  rive  6.2. 

6)  (til  bet.  2.2  og  2.4;  jf.  det  river  af  u. 
IV  rive  6.8;  dial.)  i  udtr.  for  forløb  af  hand- 
ling ell.  tid,  som  det  slider,  det  slider 
ad,  det  gaar  nogenlunde,  „slæber  af".  Krist. 
Ordspr. 414.  Feilb.  lade  (det)  slide  (ad), 

10  lade  det  gaa,  som  det  kan;  ogs.:  omsætte.  Feilb. 
II  (lade  det)  slide  over,  (lade)  drive  over; 
ogs.:  opsætte.  Feilb.   UfF.(sdjy.). 

7)  part.  brugt  som  adj.  7.1)  part.  glidende; 
navnlig  (O):  som  volder  pine,  besvær; 
dels  (jf.  rivende  3.1 ;  til  bet.  1.2^  om  smerte, 
dels  (til  bet.  2-3^  om  arbejde.  Hun  vilde  ryste 
paa  Hovedet.  Bevægelsen  voldte  slidende 
Tine. KMich.F. 28.  ♦Der,  hvor  du  troede  var 
Hvile  og  Ro,  |  er  endeløs,  slidende  Vandring, 

M  PlaCour.A.15.  \\  som  adv.  Nætterne  især  var 
ham  saa  slidende  lange.  Egeberg. M. 31.  Et 
Foraar  havde  Møllergaardens  Karle  slidende 
travlt  med  at  pløje  ude  i  Østermarken. 
Bregend.TGK.7.  7.2)  part.  slidt,  især  til  bet. 
2:  forringet  ell.  formindsket  ved  slid;  navnlig 
om  klædningsstykker,  redskaber:  *(altrene) 
ere  ofuer  techt,  med  gamle  slidne  palter. 
Jernskæg.D.35.  vore  sledte  og  urene  Klæder. 
Langebek.Breve.185.    slidte    (1871:    gamle^ 

M  Sække  og  nogle  slidte  (1871:  gamle^,  sprukne, 
stoppede  Ymsække.Jos.9.4(1931).  (hundene) 
har  mere  eUer  mindre  slidte  Tænder.J.ar5. 
1939.169.  II  om  person:  luvslidt  i  tøjet;  ogs.: 
præget  af  arbejde,  slid.  en  halv  slidt  Ungkarl, 
som  laaner  paa  Pant.  Wiwet.D.ll.  Da  havde 
hun  været  en  fristende,  ung  Kvinde.  Nu 
var  hendes  Ansigt  slidt  af  mange  Glæder. 
Leck Fischer. A.221.  \\  billedl.,  navnlig  om 
egenskaber,    tænke-,    udtryksmaade :    forslidt; 

40  ogs.:  hverdagsagtig;  banal.  Anaforen,  Reto- 
rikkens slidteste  men  uundværlige  Nummer. 
Rubow.HCA.205.  Nu  er  Godhed  et  slidt  Ord. 
JesperEw.K.ll.  \\  (jf.  hundeslidt;  sj.)  til 
bet.  1.1 :  itu-,  sønderslidt.  ♦Med  sledne  Brynje 
og  med  kløvet  Hjælm  |  Stod  Gudrun  ene 
hos  de  svegne  Brødre. Grundtv.PS. 1 1. 425. 

8)  t  særlige  forb.  m.  adv.  8.1)  glide  af  (jf. 
afslide^;  til  bet.  1.2:  fjerne  ved  at  rive  ell. 
rykke;  rive  af.  (fiskerne)  fik  Garnene  fyldt 

50  med  fjottet  Tang,  der  ikke  var  til  at  slide  af. 
Gravl.VF.97.  ||  især  til  bet.  2:  faa  til  at  for- 
svinde, gaa  af  ved  slid;  ogs.:  formindske,  for- 
ringe ved  slid.  VSO.I.106.  SUdlag  (kan)  for- 
nyes, efterhaanden  som  det  slides  af.  5a/.* 
XXI. 762.  jf.:  gennem  flere  Aar  (har  man) 
ikke  bestilt  andet,  end  at  slide  af  paa  over- 
talligt Personale  (o:  søge  at  formindske  det 
ved  afgang  uden  nyansættelser).  LokomotivT. 
1939. 141. sp.l.  II  f  til  bet.  6,  om  maaden,  hvor- 

M  paa  tiden  henleves  (besværligt  ell.  Uialeligt). 
vi  slider  af  (o:  lever,  som  vi  kan).Moth.S490. 
VSO.I.106.  jf.:  Her  slider  vi  alting  af  med 
en  god  sleede  Fart  (o:  slædetur). Cit.1736. 
(DMag.6R.V.253).  upers.:  Det  slider  saa  af 


463 


slide 


iSlidelærred 


464 


(9:  del  gaar  nogenlunde).    VSO.   8.2)  slide 
bort,  (jf.  bortslide^  dels  Hl  bet.  I.2:  fjerne  ved 
riven  og  sliden.  slide  noget  bort  af  Hænderne 
paa  een.VSO.1.468.  refl.:  *Med  blødende  .  . 
Hierte  |  Du  sleed  dig  sorgfuld  bort  fra  dem. 
Rahb.PoetF.1.22.  jf.   VSO.I.468.  ||  dels  (og 
især)  Hl  bet.  2:  fjerne,  ødelægge  ved  slid.  stu- 
dene slider  klouen  hoTt.Moth.S490.  en  Gade 
i  New  York,  hvor  der  aarlig  (ved  færdsel) 
blev  slidt  ca.  2,6  cm,  bort  af  den  bedste 
Granit. Sal.^XXI. 760.    8.3)   slide   hen,   (jf. 
henslide;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  især  Hl  bet.  2.4, 
m.  h.  t.  tid:  henleve,  tilbringe,  navnlig  paa 
besværlig,    møjsommelig   maade.    slide   tiden 
hen.  Moth.S490.  *Slide  Dagen  hen  med  stadig 
Møie.Heib.Poet.VIII.389.     De    slide    deres 
Dage  hen  (Chr.VI:  slide  deres  Dage;  1931: 
lever  deres  Dage^  i  Lykke.Job.21.13.  Søi- 
berg.KK.II.65.  UfF.  ||  (jf.  bet.  6)  uden  obj. 
Der  var  ,  .  saavel  i  Byen  som  paa  Landet 
runden  omkring  stor  Mængde  af  unge  Folk, 
som  havde  sidt  og  slidt  hen  i  Armod  og 
Elendighed,  og  ey  tordt  gifte  sig.  Dumetius. 
III.4.  BiblNyttSkr.180.  \\  refi.,  om  tiden:  gaa 
langsomt.  En  Maaneds  Tid  sled  sig  saaledes 
hen.  Chievitz.NF. 106.  De  sidste  årtier  af  år- 
hundredet sled  sig  hen,  uden  at  der  skete 
noget    nævneværdigt    for    Ribes    vedkom- 
mende. Jt//S'omi.4J?.Fi  42.  8.4)  slide  op,  (jf. 
opslide^  dels  til  bet.  I.2 :  rive,  rykke  op.  B.  rev 
i  Lugerne,  og  Tine  sled  dem  op.  Bang. T. 19 3. 
II  især  Hl  bet.  2:  gøre  noget  ubrugeligt,  øde- 
lægge det  ved  slid.  Seer  du  den  Stock?  den 
skal  jeg  sliide  op  paa  din  Ilygg.Holb.UHH. 
111.7.  Otto  Krumpens  tilligemed  flere  andre 
gamle   Liigstene  laae,   som   sædvanligt  (0: 
som  almindeligt  i  kirker)   i   Midtergangen, 
for  ret  at  slides  op.  Wors.OB.68.  (bogen  er) 
ligefræm  slidt  op  ved  hesning.  MKrist.( Da- 
nia.11.25).   slide   sko   ell.   saaler   (Krist. 
Ordspr.608)  op,  se  L  Sko  2.2.  talem.:  knirke- 
læder slides  snart  op,  men  bisselæder  aldrig, 
se  Knirkelæder,  jeg  skal  slide  dem  (0:  et 
par   tøfler)    op   paa    Herrens    Sundhed. 
Holb.Stu.1.4.   (spøg.:)   Hånd  slider  mun- 
den op  på  sig. Moth.S490.   Grundtv.SS.II. 
362.  II  billedl.,  navnlig  m.  h.  t.  persons  evner, 
kræfter.  *Jeg  gandske  hos  dit  Qvæg  har  slidt 
min  Ungdom  op,  |   Og  hvert  et  Klov  du 
har,    betalet    med    min    Krop.  Helt.Poet.42. 
*det  varer  for  længe  |  Med  Svøben  at  slide 
Ebræerne  op,  |  Smid  ud  deres  nyfødte  Drenge! 
Grundtv.SS.II. 77.    Far    slider    hurtigt    sine 
Medarbejdere    op.PDrachm.D.44.     \\    refl,.; 
dels  til  bet.  4.2:  arbejde  sig  frem  med  møje, 
besvær.  (Drachmanns)  Fader  .  .  havde  som 
ubemidlet  Haandværkersøn  slidt  sig  op  fra 
B&rherstnen.  EThoms.DL.36.  dels  Hl  bet.  4.8: 
overanstrenge  sig,   ødelægge  sig  ved  arbejde. 
JBaden.Gram.66.  Hun  var  ved  at  slide  sig 
op  i  Huset  og  med  Børnene  langt  ud  over 
sin  ?]igt.KLars.MH.174.  Slid  dig  ikke  op 
(1871:  Anstreng  dig  ikke^  for  at  vinde  dig 
mgdom.Ords.23.4(1931).  8.5)  slide  ud,  (jf. 


udslide^  dels  Hl  bet.  I.2:  rive,  rykke  ud.  (han) 
befol  icriigs-folket  at  gaae  ned,  og  slide 
(1819:  rive^  (Paulus)  ud  fra  (sadducæerne). 
ApG.23.10 (Chr.VI).  ♦Hurtige  Ravne  skal 
paa  højen  Galge  |  slide  dig  Øjnene  ud.Thøg 
Lars. Edda.1, 1.136.  slide  byg  ud  olgn.,  se 
u.  bet.  1.3.  II  til  bet.  2:  fjerne,  ødelægge  ved 
slid.  T.  havde  ogsaa  et  Par  Bukser,  som 
Enden   var  slidt  ud   ai.Søiberg.KK.II.107. 

10  jf.:  Jeg  .  .  maatte  nødtvungen  give  mig  af 
med  en  Række  andre  Ting  (0:  end  litteratur), 
der  sled  mig  den  Kraft  ud,  der  skulde  have 
været  brugt  til  noget  heårelAakj.EE.lå. 
f  m.  h.  t.  jord:  udnytte  for  stærkt.  Moth.S490. 
II  f  refl.;  Hl  bet.  4.1 :  rive  sig  løs  og  fjerne  sig. 
Moth.S490. 

iSlide-,  i  ssgr.  se  Slid-,  -arbejde, 
-fald,  -lag,  se  Slidarbejde  osv.  -lap,  en, 
[2]  (nu  sj.)  lap  (tøjstykke),  der  kan  beskytte 

20  mod  slid;  om  skridtbeklædning  i  ridebenklæ- 
der:  MR.1833.402. 

»lidelig,  adj.  ['sli-bali]  adv.  -t  ell.  d.  s. 
{jf.  ænyd.  glda.  uslidelig,  fsv.  oslitliker;  til 
slide  (2))  I)  (nu  næppe  br.)  som  er  udsat 
for  slid  (2);  i  forb.  m.  adv.:  som  kan  slides 
op.  overflødige,  og  let  slidelige  Klædnings- 
stykker bleve  reent  iorviiste.  Abrah.(Rahb. 
Tilsk.1795.510).  det  rene  Guld  (er)  for  blødt 
og  bøieligt  til  at  bearbeides  aliene  .  .  hvorfor 

30  man  og  maa  blande  det  med  andre  Metaller, 
for  at  gjøre  det  mindre  slideligt  og  forboie- 
hgt.  Hinnerup.Juv.140.  \\  m.  prægnant  bet 
som  taaler  slid;  holdbar.  Moth.S490.  2)  (jf. 
slide  2.4;  især  dial.,  sml.:  „hos  Almuen.' 
VSO.)  navnlig  om  levevilkaar,  livsforhold 
af  taalelig  art;  ikke  helt  daarlig,  men  heller 
ikke  helt  god;  jævn;  udholdelig.  *  Imellem 
Rigdom  .  .  og  Armod  |  Blev  der  et  Spring, 
et  Gab,  som  aabent  stod,  |  Hvis  ei  der  vare 

40  visse  Folk  imellem,  |  Der  have,  som  man 
siger,  dagligt  Brød;  |  Mærk:  Rigdom;  Vel- 
stand; slidelige  Kaar;  |  Af  Haand  i  Mund; 
saa:  Smalhans  hist  og  her;  |  Nu  kommer 
Armod  da,  og  slutter  Truppen.  |  Alt  grade- 
\iis\Bredahl.I.126.  et  jævnt  slideligt  Sam- 
liv. P£Ben2ow.LandswcEnd.^iS98^.29.  jf.:  en 
jævnt  gnaven  og  sUdelig  Graavejrs-Hverdag. 
Jørg.SomenTyvomNatten.(1921).ll.  \\  som 
adv.  (ell.  præd.),  især  i  forb.  som  det  gaar 

50  (saa)  slideligt,  som  udtr.  for  nogenlunde 
tilfredsstillende,  men  ikke  videre  opmuntrende 
forhold,  virksomhed;  undertiden  ogs.  i  udtr.  for 
langsomt,  trægt  arbejde.  Livet  .  .  gaaer  saa 
sMeligt.Oversk.L.UI.(1916).244.  Der  er  in- 
gen Forskel  paa  det;  vi  havde  det  slideligt 
under  Grundloven  og  vi  slider  vore  Dage 
ogsaa  under  Provisoriet.  Hørttp.//.i95.  Ud- 
valget (arbejder)  kun  saa  slidelig  med  tre 
Møder    om     Ugen.  NatTid.Vd883.M.2.sp.6. 

60  Det  (0:  pløjningen)  gaar  slideligt,  Klavs 
synes,  hans  Mark  er  blevet  saa  stor.  Oiesen 
Løkk.KB.152.  KulsvierB.40. 

Silide-læder,  -lærred,  se  Slid-læder, 
-lærred. 


465 


•liden 


Slidprøve 


466 


sliden,  adj.  (vel  sammenhørende  m.  jy. 
sliddet  f sliddet,  ujevn  Hør.  Husted.  Jord- 
dyrknings-Læresætninger.(1839). 62),  slideret, 
ligegyldig  (Feilb.  u.  sliden^,  sliren,  flegmatisk, 
ligegyldig  (smst.  Aakj.FJ.6),  slidderet,  uden 
stivfvsd,  leddeløs,  slap  (Feilb.III.371.  sml. 
siedere.  MDL.  slejeret.  Feilb. IV.  342),  sv.  sUd- 
drig,  slibrig,  no.  dial.  slidren,  bøjelig,  glat, 
eng.  sliddery,  nt.  slierig,  lurende,  lumsk,  der 
er  afi.  af  stammen  i  lY  slire  (s.  d.);  maaske  {q 
m.  tilknytning  til  slide  ^slide  tiden  hen,  lade 
det  slide,  se  slide  2.4,  6^-  jf.  slidelig,  slid- 
sindet  ||  dial.)  som  lader  det  gaa,  som  det 
kan;  ligegyldig;  skødesløs.  Moth.S491. 
Med  sit  Arbejde  blev  han  sliden.  E Erichs. 
TM.71.  Feilb.  jf.:  (det)  er,  hvad  man  kalder 
dansk  S  lid  en  hed  eller  Glemsomhed  .  .  der 
volder,  at  det  går  i  Langdrag  med  (ind- 
meldelserne). Kors  ogSljærne.1902.39.  Feilb. 

S( lider,  en.  flt.  -e.  I )  til  slide  1  og  (især)  20 
2:  en,  som  ødelægger,  opbruger  noget  ved  at 
slide,  jf.:  *Bryniens  Slider  (9:  sværdet). 
MH A.Knud denEellige.(1849). 38.  især  i  ssgr., 
jf.  Krybbeslider  samt  (spøg.)  betegnelser  som 
Bro-,  Bænke-,  Fliseslider.  2)  til  slide  3; 
især:  person,  som  arbejder  stadig  og  utrætte- 
ligt, som  slider  i  det.  (ofte  i  forb.  som  gammel, 
utrættelig,  vældig  slider^.  FSO.  („Alminde- 
ligt i  Jylland.").  Drachm.DM.109.  for  ærlige 
Sjæle  og  utrættelige  Slidere  staar  hele  Lan-  30 
det  a.s^)ent.  Hørup. 1 1 1. 28.  *du  gamle  og 
bøjede  Slider  (0:  husmanden).  Skjoldb.SM.ii. 
Han  .  .  var  en  af  de  sejge  Slidere,  som  i 
Reglen  naar  deres  Maal  gennem  taalmodig 
Udholdenhed.  ABaadsgaard.PoulBaggersUng- 
dom.(1911).26.  Min  Fader  var  den  største 
Slider  og  Slæbei.Cit.l822.(SBredstrup.Fra 
Jonstrup.(1918).16).  \\  om  (arbejds)dyr.  Jeg 
bøjer  mig  for  Myrens  Flid  .  .  det  er  den 
værste  Slider,  man  kan  opdrive.  VilhMøll.  40 
MT.94.  de  gamle,  trofaste  Slidere,  Ranger- 
hestene. Jernfeon€T."/»2535.7.sp.2.  II  hertil 
bl.  a.  Slider-liv  (et  graat,  sørgmodigt  Sli- 
derliv i  trange  Væverstuer  og  Smedjer.FFed. 
BB.8). 

ISlide-sko,  -sted,  -traad,  se  Slid- 
sko  osv. 

slid-fast,  adj.  (jf.  -bestandig,  -fri, 
-stærk^  0  om  materiale:  modstandsdygtig  over 
for  slid;  holdbar  og  haard.  fintringet  Ved  (er)  m 
mere  slidfast  end  hrediinget.Suenson.B.II. 
35.  Specialskinner  .  .  af  særlig  haardt  og 
derfor  særlig  slidfast  Sta.a,l.  Kbh.sSporveje. 
(1936). 68.  ;/.;  S  lidfast  heden  er  af  Vigtig- 
hed ved  Brosten  og  Vejskærver  og  ved  Byg- 
værker, der  er  udsatte  for  Isg&ng.  Suenson. 
B.III.283.  -fjæl,  en.n.  br.)  slidbræt;  i  bro: 
AarbHards.1934.130.  -flade,  en.  (især  0) 
den  del  af  noget  (især:  glideflade  paa  en  maskin- 
del),  der  gnider,  stryger  mod  noget  andet  (og  der-  eo 
for  er  særlig  udsat  for  slid).  Tandens  Slidflade 
eller  Riveflade  (0:  hos  hesten).MøllH.III.94. 
(gliderens)  plane  Slidflade,  Gliderspejlet. 
SkibsMask.72.    TeknO.305.    jj    T   tn.   h.    t. 


stoffer.  Silkestoffer  har  en  god  Slidflade, 
fordi  det  er  saa  glsit.Sterm.Textil.(1937).51. 
-forsøfiT^  et.  (jf.  -prøvej  0  forsøg,  hvorved 
et  materiales  slidfasthed  prøves.  Suenson.B. 
1 1 1. 286.  -fri,  adj.  i)  (fagl.)  om  materiale: 
meget  slidfast,  slidfri  (gade-)Beldegmng.Sal. 
X1V.1039.  2)  [3]  (sj.)  uden  haardt  arbejde 
ell.  slid.  Midler  til  at  leve  slidfri  nogle  Aar. 
CKMolb.(Brøchner.Br.49).  -fuld,  adj.  [3] 
(sj.  slide-.  EHenrichs.MF.1.66).  (1.  br.)  om 
arbejde,  levevilkaar:  fuld  af  slid,  møje;  møj- 
sommelig, alle  disse  slidfuldt  udregnede  Tal- 
rækker. Pon<.LP.y/.5.  kummerlige  Smaa- 
folks  slidfulde  Stræben  for  det  daglige 
Livs  Tarv.  Sødb.(Hver8.Dag.l899/1900.707). 
-gulv,  et.  (bygn.)  lag  af  slidbrædder  oven 
paa  et  gulv;  overlagsgulv.  Cit.l934.(OrdbS.). 
-hul,  et.  hul  (brist,  fordybning)  fremkommet 
ved  slid.  (træskoen)  var  revnet  paa  langs, 
og  der  var  desuden  et  stort  Slidhul  under 
'i^æsen.  Buchh.K.17.  SlidhuUerne  (i  fliserne). 
NisPet.SG.31.  -kant,  en.  (fagl.)  kant,  der 
er  beskyttet  mod  slid  ved  beslag,  forstær- 
kelse olgn.;  fx.  paa  trappetrin:  FagOSnedk. 
-krampe,  en.  (snedk.)  tyndt,  smalt  stykke 
messing  brugt  som  slidskinne  paa  (forsats)- 
vindu£r  til  at  modvirke  vriderens  slid.  Arbejds- 
løn.10.31.  -la;;:,  et.  (ogs.  Slide-.  Gnudtzm. 
Husb.102).  (jf.  -dække;  fagl.).  Larsen. 
Betonfliser  med  Slidlag.  HFB. 19 36. 66.  -læ- 
der, et.  ('SUde-.  MR.1819.103.  MilTeknO. 
131).  (fagl.)  læder  stykke,  der  beskytter  mod 
slid;  fx.  (1.  br.)  om  aarelæder:  PolitiE. 
KosterbU*/\1922.2.sp.l.  til  beskyttelse  af  spæn- 
der (mod  rust;  jf.  Rustelæder^;  MilTeknO. 
131.  II  i  forsk.  anv.  paa  ride-,  seletøj,  se  MR. 
1819.103.1832.170.  MilTeknO. 169. 215.  UfF. 
(jy.).  -lærred,  et.  (fagl.)  svært  lærred.  Sli- 
de-: Huusholdn.(1799).IIL125.  ||  navnlig: 
svært  lærred  til  beskyttelse  mod  slid,  fx.  som 
slidstykke  i  senge.  Slide-:  BerlTid.**Ul924. 
Aft.4.sp.5.  -metal,  et.  (0,  nu  1.  br.)  slid- 
fast metal.  Wagn.Tekn.22.  -mærke,  et.  (jf. 
-hul,  -spor;.  SophMull.VO.32.  Alle  Trinnene 
bar  hver  sit  store,  halvmaaneformede  Slid- 
mærke.  LeckFischer.KM.51. 

SSlidninn:,  en.  flt.  -er.  (sj.)  vbs.  til 
slide.  I)  (;/.  sv.  slitning,  no.  slidning)  til' 
slide  1  ell.  6:  gnidning;  spec.:  rivning 
(I.2.4);  stridighed,  (han)  dvæler  —  i  Træt- 
heden ved  de  evige  Slidninger  (med  elsker- 
inden) —  ved  Tanken  om,  hvormeget  nem- 
mere og  tryggere  det  vilde  være  at  gifte  sig 
med  en  jævnaldrende,  ung  Kvinde.  HarNiels. 
TT. VI II. 16.  2)  til  sUde  2:  det,  at  noget 
slides  ell.  er  slidt;  slid  (2).  vAph.(1759).  Am- 
berg.  jf.:  De  Heste,  som  mangle  den  forreste 
Rand  paa  Skæretænderne,  ere  Krybben- 
bidere  og  Vindslugere.  Gaaer  Slidningen 
høiere  op  paa  Tændernes  Krone,  da  er 
Hesten  Krybbenslider.  Viborg. HY. 45. 

Slid-penipe,  pi.  tii  godtgørelse,  der  ud- 
betales for  slid  paa  egne  munderingssager. 
MunderingsvæsenetiFred8tid.(1908).9.  -prø- 


XX.    Kentrykt  **/,  1040 


30 


467 


ISlidre 


Slidsger  ninjg: 


468 


ve,  en.  (jf.  -forsøg^  0  Suenson.B.III.286. 
jf.:  to  Linoleumssorter  .  .  blev  slidprøvet. 
8mst.II.187  Slidprøvemaskine.  T/iauiow;. 
M.I.259. 

I.  Slidre,  en.  se  I.  Slire. 

II.  slidre,  v.  ['slibra]  -ede.  (til  Slidder; 
«7.)  kun  i  forb.  slidre  og  sladre  (ell. 
sludre.  Bagges.V126),  komme  med  snak, 
sliddersladder;  snakke;  sludre;  ogs.:  sladre 
(II. 2).  Een  siger:  Han  er  en  Nar  . .  en  anden:  lo 
tapper,  men  ulykkelig  .  .  saaledes  sliddres  og 
sladdres  der  vidt  og  hredt.Biehl.DQ.il 1. 18. 
der  blev  jo  ogsaa  sUdret  og  sladret  alle  andre 
Steder  i  de  dunkle  Smøger.  PoU*/d927. 15. 
sp.l.  jf.:  *Saa  glad  skal  vi  (o:  fuglene) 
kviddre,  |  og  sladdre  og  siiddre. Rich.VH. 
119. 

Slids,  en.  [sies,  ogs.  slis]  (ogs.  Slidse. 
jf.  Saaby.''  —  undertiden  skrevet  Sleds.  Nord 
ConvLex.III.il.  Wagn.Tekn.535.  jf.  SSB.  20 
Larsen.),  flt.  -er.  (fra  ty.  schlitz,  vbs.  til 
schlitzen  (se  II.  slidse j/  jf.  eng.  slit  i  lign. 
bet.)  lang,  smal  aabning,  frembragt  ved  spalt- 
ning ell.  udskæring;  revne;  spalte;  især  i 
flg.  anv.:  I)  (især  haandarb.,  skræd.)  aabning 
i  beklædningsgenstand,  dannet  ved  udskæring; 
navnlig:  split  i  klædningsstykke,  der  kan  ud- 
vides for  at  lette  af-  ell.  paaklædning;  især: 
split  i  skjorte,  skørt,  nederdel,  i  det 
Hule  af  Haanden  havde  ^'ftr^n^e-j  Handsken  30 
gjerne  en  Slidse  .  .  hvorigjennem  man  .  . 
kunde  stikke  Haanden  ud  for  at  frigjøre  den. 
Aarb.1867.70.  Vamser  af  Silke  og  Fløjl  med 
Puffer  og  S]idser.  Bille.Italien.I.198.  hun 
(havde)  Slidsen  aaben  bag  i  Kjolen,  saa  det 
hvide  Skørt  skinnede  hem.AndNx.DB.23. 
Skørtet  .  .  lukkes  paa  venstre  Side,  hvor 
Slidsen  skjules  under  et  Overfald.  VortHj.II, 
3.87.  enradet  Jakke  med  Slids  bag.  Slids  og 
Knapper  ved  Hsi&nden. PolitiE.Kosterbl.^''/i  40 
1923.1.sp.l.  2)  (fagl,  især  snedk.,  tøm.)  ud- 
skæring i  træ,  metal,  murværk;  især:  gaffel- 
formig  udskæring  (udsavning),  hvori  en 
tap  kan  gribe  ind.  Fladt  Træ  samles  i  Vinkel 
i  Reglen  ved  Tap  i  det  ene  (Sledstap)  og 
Sleds  i  det  andet  Stykke,  og  Forbindelsen 
styrkes  ved  Lim  eller  Nagle.Wagn.Tekn.535. 
Krumtappindene  glider  i  Slidser  i  Styre- 
pladerne. S'A;t7»sMasA;.279.  den  Slidse  i  Mur- 
værket .  .  hvori  Faldgitteret  har  bevæget  50 
sig.NationalmusA.1939.30.  jf.:  Pengeblok  .  . 
Pengeslidsen  i  den  skraa  Overflade  tragt- 
iormet.DanmarksKirker. Sorø  Amt.(  1936). 438. 
Slids-,  i  ssgr.  se  Slidse-  (samt  Slidsger- 
ning;.^ 

Slid-saar,  et.  spec.  (gart.):  beskadigelse 
paa  stængel,  fremkommet  ved  gnidning  mod, 
tryk  af  noget.  ErnstGram.UaveplanternesSyg- 
domme.(1927).93. 

L  Slidse,  en.  se  Slids.  II.  slidse,  v.  eo 
['slesa,  ogs.  'slisa]  (undertiden  skrevet  sledse. 
Wagn.Tekn.490).   -ede.  vbs.   -ning  (s.  d.). 
(fra  ty.  schlitzen,  afl.  af  ty.  schleissen  (se 
slide^;  i  da.  til  dels  som  afl.  af  Slids;  jf. 


slidset)  forsyne  med  slids;  udskære  slids 
i  noget.  I)  (haandarb.,  skræd.)  m.  h.  t.  be- 
klædningsgenstand; især  i  forb.  slidse  op 
(jf.  opslidse^.  Drachm.DD.58.  Landsknægten 
. .  trængte  til  at  bevæge  sig  frit  i  den  stramt- 
siddende Dragt  og  begyndte  derfor  at  slidse 
den  op  om  Leddene,  omkring  Skulder,  Al- 
buer og  Knæ.  VortHj.II, 3.23.  NationalmusA. 
1935.7.  2)  (fagl.,  især  snedk.,  tøm.)  svarende 
til  Slids  2;  ogs.:  samle  ved  hjælp  af  slids  og 
tap  (jf.  sammenslidsej.  D&H.  FagOSnedk. 
det  ene  Ben  (i  en  smigvinkel)  drejer  sig  om 
en  Bolt,  der  sidder  i  Enden  af  det  andet,  som 
er  sleds  et  ud  for  at  optage  det  første  Ben 
helt  i  sig.  Wagn.Tekn.490.  3)  i  anden  anv.;  fx. 
(gart.):  Salat,  hvis  Hoveder  ofte  maa  slidses 
op  med  en  Kniy.NaturensY  1912.253. 

Slidse-,  i  ssgr.  (ogs.  Slids-,  jf.  FagO 
Snedk.  se  ogs.  u.  Slidse-lukker,  -sav,  -tap^. 
til  Slids  ell.  II.  slidse,  -belægning^,  en. 
(til  Slids  1;  haandarb.,  skræd.)  stykke  stof 
indsyet  i  et  klædningsstykkes  slids  som  for- 
stærkning. Hjemmet.l904.198.sp.2.  -brait, 
et.  (til  Slids  2 ;  jf.  -klods ;  snedk.)  træstykke, 
der  fjernes  ved  udsavning  af  en  tap.  FagO 
Snedk.  -klods,  en.  (snedk.)  d.  s.  FagO 
Snedk.  -lakker,  en.  I )  (haandarb.,  skræd.) 
lukning smiddel  (trykker  olgn.)  i  slidsen  (1) 
paa  kjole,  skørt.  Hjemmet.l904.198.sp.2.  2)  til 
Slids  2;  se  u.  I.  Lukker  2.  Slids-:  LSal.X. 
689.  -sav,  en.  ('Slids-.  PolitiE.KosterbV^U 
1923.2.SP.2).  (til  Slids  2  ell.  II.  slidse  2; 
snedk.)  lille  sav  til  udsavning  af  slidser. 
D&H.  FagOSnedk.  slidset,  (part.)  adj. 
['sles8<,  ogs.  'slisai]  (jf.  ty.  geschlitzt  og 
schlitzig;  afl.  af  Slids  ell.  perf.  part.  til  II. 
slidse;  jf.  opslidset)  forsynet  med  slids. 
I)  (haandarb.,  skræd.)  om  klædningsstykke. 
Frottékjole  .  .  grøn  Krave,  der  er  slidset 
paa  den  ene  Skulder.  PolitiE.KosterbU*/ s 
1924.1. sp. 2.  Vinterfrakke  .  .  Ærmerne  slid- 
sede med  en  Knap  ved  hver.sms<.*Vio2925.i. 
sp.l.  2)  (fagl.,  især  snedk.  ell.  tøm.)  til  Slids 
2,  II.  slidse  2.  Vindueskarmtræet  (leveres) 
slidset  eller  sammenfjedret  (istedetfor  med 
indskaarne  SmksTåt).Arbejdsløn.51.  \\  om 
barbermaskineblad:  med  aaben  rille  i  midten. 
B.T.^'hl934.31.sp.2.  3)  (jf.  II.  sUdse  3;  især 
fagl.)  om  (del  af)  organisme:  forsynet  med 
lang(e),  smal(le)  indskæring(er);  ogs.:  formet 
som  en  slids.  Planter  med  uldfiltet  Løv  som 
hos  Leontopodium,  Alyssum,  Cerastium 
o.  s.  V.,  ofte  dybt  sUsset  som  hos  Achillea, 
Tidsskr.  f.  Havebrugets  Fremme.  1931-32. 22.  \\ 
om  øje:  lang  og  smal.  BerlTid.^^/il921.M.l.sp. 
5.  SSchultz.CAJensen.I.(  1932). 168.  jf.:  Øjet 
er  \z,ngs\idBet.FrPoulsen.OD.90.  Slidse- 
tap, en.  ('Slids-.  Gnudtzm.Husb.120.  jf. 
Wagn.Tekn.535 (se  u.  Slids  2)).  (til  Slids  2 
ell.  II.  slidse  2;  snedk.,  tøm.)  tap,  der  ved 
slidsning  af  træ  indtappes  i  en  slids.  FagO 
Snedk. 

Slids-gerning,  en.  (til  Slid  3;  jf. 
Slidarbejde;  sj.)  slidsom  gerning,  virksomhed. 


469 


Slidsind 


»Ug 


470 


(bondens)  jævne  Slidsgjerning,  der  ikke  for- 
drer stor   Beslutningsdygtighed.  FFerf.G.45. 

Slid-sind,  et.  (sj.)  det  at  være  slid- 
sindet;  langmodighed;  taalmod.  VilhAnd.N. 
70.  -sindet,  adj.  (af  siiden  (jy.  ogs.  slidej 
eU.  Hl  slide  2.4  (jf.  spec.  udtr.  slide  tiden^; 
især  jy.)  som  kan  taale  modgang,  fornærmelser 
olgn.;  langmodig;  taalmodig;  ogs.:  flegmatisk; 
efterladende.  Suhm.VI.82.  dette  lille,  i  mange 
Henseender  .  .  magelige  og  slidsindede  .  . 
Danske  Fo\k.Grundtv.Dansk.II.636.  Blich. 
(1920).XXI.218.  (provsten)  vilde  ogsaa  helst 
have  ham  (o:  en  præst)  til  at  sidde  de  fem 
Aar  i  Kaldet,  for  at  han  kunde  faa  Pension, 
derfor  var  han  saa  slidsindet  med  Hensyn 
til  Klagerne  over  h&m.  Krist.(AarbSkive. 
1920.55).  den  ret  slidsindede  Tale,  N.  .  . 
førte  og  .  .  hans  fredsommelige  Væsen, 
Bregend.MAG.55.  Feilb.  jf.:  det  danske  Folk 
(er)  med  al  sin  Slidsindethed,  blevet  no-  ;m) 
get  xit&3Llmodist.Grundtv.Dansk.IV655.  AD 
Jørg.GZ.207. 

ISlidsk(e),  en.  se  I.  Sledske.  slidske, 
V.  se  II.  sledske.  Slidsken,  en.  se  1.  Sled- 
ske. 

Slid-skinne,  en.  (fagl.)  skinneformet 
beslag,  der  beskytter  mod  slid;  fx.  om  beslag 
paa  trappetrin:  FagOSnedk.  om  slidkrampe: 
OrdbS.  -sko,  en.  ^Slide-.  Scheller.MarO.). 
0  sko  (1.4.1),  (metal)beslag,  der  beskytter  io 
(den  nederste  del,  „foden"  af)  en  genstand 
mod  slid.  SkibsMask.76.  BerlTid.*/*1938.Aft. 
8.sp.5. 

i^lids-Iukker,  en.  se  Slidselukker. 

^ilidsning,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  II. 
slidse;  især:  I)  (haandarb.,  skræd.)  opslids- 
ning.  Det,  som  .  .  gav  det  16.  Aarhundredes 
Klædedragter  sit  Særpræg  var  . .  Slidsninger. 
VortHj.II,3.23.  2)  (især  snedk.)  til  II.  slidse 
2;  ogs.:  samling  ved  slids  (2)  og  slidsetap.  4o 
Arbejdsløn.60.  FagOSnedk.  jf.:  Plads  til  en 
Indslidsning  af  (stole)Ryggens  Sidestyk- 
ker. Haandv.161. 

slidsom,  adj.  [isli(')d(|)S(om(')]  {sv.,  no. 
sUtsam;  til  Slid  (ell.  sUde^;  ;/.  slidelig, 
siiden)  I)  (jf.  Slid  2;  nu  næppe  br.)  om  ting: 
som  man  længe  kan  slide  paa;  holdbar. 
Moth.S491.  2)  (jf.  SUd  3;  især  dial.)  præget, 
fuld  af  slid,  meje.  2.1)  om  person:  som  slider 
og  slæber;  energisk;  flittig;  ogs.:  forslidt,  io 
Skjoldb.SM.90.  fattige  slidsomme  Smaabøn- 
der.  JP  Jacobs.  (Detny  Aarh.  1,2. 604).  Gravl. 
Helligdommen.(1925).39.  jf.:  et  langt  Hud- 
saar  af  den  Slags,  som  slidsomme  Hænder 
let  faar  i  en  \ aidskehsillie.Zaky iels.Maagen. 
170.  II  (jf.  slidsindet;  nu  næppe  br.)  om 
aandelxge  anlæg:  taalmodig.  Et  slidsomt  sind. 
Moth.S491.  2.2)  om  arbejde,  vilkaar,  livs- 
forhold: besværlig;  møjsommelig;  slid- 
fuld.  MDL.  de  fattige  Husmandsfolks  slid-  60 
somme  Tilværelse. ^»wfA'x.Af. 128.  naar  Hver- 
dagen er  slidsom  og  Søndagen  trist,  bliver 
Livet  en  Vl&ge. Pol.*'/, 1902.1. sp.5.  det  var 
.  .  slidsomt  at  gaa  den  lange  Vej  Morgen  og 


Aiten.NatTid.''/iil908.M.Till.l.sp.6.  ||  (jf. 
slide  tiden  (u.  slide  2.4^  samt  bet.  3)  som  adv. 
Dagene  gik  8]idsomt.OlesenLøkk.KB.324.  3) 
(jy.)  d.  s.  8.  slidelig  2.  (vejen)  er  baade  mid- 
delmaadig  og  haard  Bund;  er  saa  slidsomt, 
men  dog  aarlig  behøves  Reparation.  Cit. 
1726.  (C Klitgaard.  Vendsysselske  Veje.  (1936). 
56).  Feilb.  -hed,  en.  især  (navnlig  dial.)  tii 
slidsom  2(i).  ZakNiels.K.21.  Han  var  . .  bøjet 
af  evig  Slidsomhed.  4aAy.JSr.703.  EErichs.S. 
285.  ^ 

Slid-spor,  et.  (jf.  -mærke;  taBr  arkæol.). 
Den  aflange  Blokform  (fra  Sværdborg  mose) 
har  ikke  sjældent  Slidspor  efter  Brug  som 
Skraber.  JohsBrøndst.DO.1.52.  AGarboe.Ager- 
sø.(1938).26. 

Slids-sav,  -tap,  se  Slidse-sav,  -tap. 

S^lid-sted,  et.  sted,  hvor  noget  stadig  er 
udsat  for  ell.  bærer  mærker  af  slid.  PolitiE. 
Kosterbl."/»1925.4.  Eddis  Pels  hang  i  Korri- 
doren .  .  Han  saa  paa  Slidstedernes  hvide 
'ilLdixkex.LeckFischeT.HM.36.  Slide-:  Ram- 
busch.JE.41.  Sal.*XXI.818.  -stykke,  et. 
(især  fagl.)  del  af  arbejdsstykke,  der  er  scerlig 
udsat  for  ell.  beskytter  mod  slid;  fx.  om  bøs- 
ning (bos)  i  øjet  paa  en  kværn.  Feilb. 1.540V*. 
II  om  afpasset  stykke  Icerred,  der  lægges  under 
madras  for  at  beskytte  den  mod  fjedrene. 
-styrke,  en.  (iscer  fagl.)  det  at  være  slid- 
stærk. S&B.  HFB.1936.142.  jf.:  det  liUe 
Smil  har  Slidstyrke,  kan  det  ikke  altid  bære 
os,  saa  kan  det  dog  dække  os.  AaseHans. 
DG.IO.  -stærk,  adj.  (iscer  fagl.)  som  godt 
modstaar  slid;  slidfast;  solid.  Skjorter  ekstra 
sUdstærke.  PoW/»1930.18.sp.5.  Sterm.Textil. 
(1937 ).18.  jf.:  et  sUdstærkt  Humør. iyTwPe«. 
SG.115. 

slidt,  perf.  part.  af  slide. 

S^lidtage,  en.  se  Slitage. 

I.  Slid-traad,  en.  (fagl.)  trcuid,  der 
beskytter  mod  slid;  fx.:  stærk  (hampe-  ell.  juie)- 
traad  i  et  gulvtæppe.  Slide-:  Sterm.Textil. 
(1937).43.  II  om  metaltraad,  -skinne;  fx.  (jf. 
-kant)  til  styrkelse  af  trappetrin.  Slid-:  Fag 
OSnedk.  II.  -traad,  et.  (fagl.)  traad  (træde- 
stykke) paa  spade  til  beskyttelse  af  bladet  og 
fodtøjet.  Landbo. IV. 323.  -trin,  et.  (jf.  -kant, 
-skinne ;  snedk.)  belægning  af  slidfast  træ  paa 
trappetrin,  der  er  scerlig  udsat  for  slid. 
Gnudtzm.Uusb.164.  Sal.*XXIII.702. 

slifrif^,  adj.  se  slibrig. 

I.  Slig^  et  ell.  t  en.  [sU'q]  (■[  SU.  Ertsen 
eller  Slien  til  'Piøvesmeltmngen.  KiøbmSyst. 
11.66).  best.  f.  flt.  (nu  nceppe  br.)  -ene 
(Brunnich.M.265).  (fra  sv.  slig  ell  ty. 
s(ch)lich  (schliech,  schlieg);  sa.  ord  som  II. 
Slik;  bjergv.)  fint  knust,  pulveriseret 
erts,  der  vaskes  og  renses,  inden  den  kommer 
i  ovnen.  Brunnich.M.265.  TopJNorge.24H. 
25.  OpfB.*lI1.186. 

II.  slim;,  adj.  og  adv.  [sli-q]  %\ig.Uøysg. 
AG. 136.  intk.  -t  [sUgrf]  (smst.l7).  ||  gi. 
bøjningsform  (egl.  nom.  ent.  mase.)  foreligger 
(arkais.  og  dial.)  i  sliger.  Woldemar.H.3.6. 


30« 


471 


»li« 


8li« 


472 


E8P.479.  11  sligen  (ænyd.  d.  s.  (Brøndum- 
Nielsen.SF.123);  opstaaet  i  forb.  som  slig  en 
mand,  jf.  II.  en  C;  jy.  (gldgs.))  Feilb.  {æda. 
slik,  oldn.  slfkr;  egl.  smsat.  af  adv.  saa  (VI) 
og  adj.  lig  (III),  jf.  got.  swaleiks  og  ty.  solch, 
eng.  such  samt  fsv.  se-,  siliker;  opr.:  havende 
en  saadan  skikkelse,  beskaffenhed;  sml.  deslige 

!|  ordet  synes  allr.  i  middelalderen  at  være 
itterært  (jf.  Brøndum-N ielsen.SF. 62)  og  for- 
trænges efterhaanden  i  talespr.  af  saadan;  det  lo 
tilhører  nu  næsten  kun  stift  skriftspr.  og 
højtid,  spr.;  i  dial.  er  ordet  uden  for  bornh. 
næsten  uddødt,  jf.  dog  jy.  sligtid-aars,  -dags, 
paa  den  tid  af  aaret,  dagen.  MDL.  Feilb.) 
I)  i  adjektivisk  anv.:  af  en  beskaffenhed, 
art,  slags,  som  er  nævnt  ell.  antydet  før,  frem- 
gaar  af  forholdene,  situationen  ell.  (sjældnere, 
se  ndf.  sp.  472^^)  bestemmes  i  det  følgende;  saa- 
dan; undertiden  m.  kvalitativ  bibet.,  som  be- 
tegnelse for  noget,  der  er  ret  enestaaende,  som  20 
man  ikke  let  finder  mage  til,  spec.  (jf.  MO.) 
m.  nedsæt,  bet.,  om  noget,  der  vækker  ens 
indignation,  foragt  (sml.  saadan  3j.  I.l)  i 
almindelig  attrib.  stilling,  (i  ent.  oftest  m. 
art.:  en  slig  mand  ell.  (hyppigere)  slig  en 
mand;  nu  mest  i  fit.).  (jeg)  begrov  ham 
(mod  kongens  forbud;  naboerne)  sagde :  denne 
frygter  .  .  ikke  for  at  ihjelslaaes  for  sUg 
Gieimng.Tob.2.8.  mand  kand  jo  ikke  bruge 
brunt  Sukker  til  Caffee,  naar  der  er  slige  30 
fremmede  (0:  fine  gæster). Holb.Bars.1.7.  *Ei 
sømmer  det  sig,  at  bede  til  Gud  |  I  sligt 
brøstfældigt  Skuur  (0:  et  forfaldent  kapel). 
Oehl.XXIV.157.  (jeg)  hader  som  Pest  slig 
Ustadighed. MoZ5.Érei?e.26.  (franskmanden) 
havde  seet  mit  Navn  i  Bladene  og  hørt  mit 
Rygte,  men  troede,  at  en  sUg  Mand  maatte 
være  en  Olding  eller  ,  .  en  aldrende  Mand. 
Wors.OB.155.  en  slig  uvidenskabelig  bevis- 
forelse.  Fii/ir;iorøs.^/;i./.26S.  Syndede  ikke  40 
Kong  Salomo  .  .  for  slige  Kvinders  Skyld? 
Neh.l3.26(1931).  Esp. 479.  UnivBl.1.386 
(nordsjæll.).  jf.  (vist  som  efterstillet  attrib.): 
♦Der  er  et  Land  saa  kosteligt  |  Alt  under 
Nørrelide,  |  Kun  ét,  jeg  véd,  er  Landet 
sligt  I  Paa  Verdens  Yesteiaide. Grundtv.PS. 
IV3.  II  slig  haande,  (jf.  II.  Haande;  sj.) 
som  adj.:  af  denne  slags.  *den  af  Mag'lighed 
sit  Maaneds  Blad  opfylder  |  Med  sligehaande 
Tmg.ChrFlensb.DM.II.189.  \\  m.  et  andet  sq 
attrib.  ord  (især:  ord  m.  pronominal  ell.  nume- 
risk bet.)  end  den  ubest.  art.  foran  sig.  Jeg 
vilde  obligere  mig  til  at  giøre  et  halv  hun- 
drede slige  Børn  om  A&ret.  Holb.Bars.I.l. 
(han)  har  advaret  Malere  og  andre  slige 
Kunstnere  fra  at  nedsætte  sig  hei.  Hauch. 
VI.62.  Man  havde  gerne  set  flere  slige 
Glimt  i  Schandorphs  Humoresker.  VilhAnd. 
Litt.lV.271.  II  i  stilling  foran  andre  bestem- 
mende ord;  dels  foran  gen.  ell.  f  poss.  pron.:  eo 
slig  sin  formastelig  AdiBsid.Holb.GW.IVlO. 
sligt  Deres  Arbeid  (er)  indtil  denne  Dag 
ikke  kommet  for  Lyset,  som  dog  haabes 
engang  at  skulle  skee.  Langebek.Breve.5.  slige 


misundelsens  røster.  Mikkels.Ordf. 64.  dels  (jf. 
II.  en  C,  sp.344^')  foran  ubest.  art.:  *en  gam- 
mel lærd  Postil,  |  Som  Jertegns  heder,  sUg 
en  Bog  er  aldrig  til.  Holb.Paars.37.  sUgt  et 
Rygte.  Cit.l830.(Hjort.B.1. 284).  Er  slig  en 
Kvinde  ej  sunket  til  Bunds  i  Vanære?  Jer, 
3.1(1931).  dels  (jf.  noget  sligt  u.  bet.  2.2; 
især  dial.)  i  forb.  sligt  noget.  Sligt  noget 
har  jo  været  hørt. PVJensenKlint. Bygmester- 
skolen.(1911).28.  Dyrene  gør  virkelig  ikke 
sligt  noget  (0:  begaar  lystmord). Skovrøy. EF. 
24.  BornhOS.  \\  (jf.  saadan  2)  bestemt  ved 
noget  i  det  flg.  (relat.-sætn.,  sammenlignings-led, 
-sætn.  ell.  a,t-sætn.).  Der  gick  slige  Ildstrim- 
ler fra  Herrens  Øyen,  at  man  kunde  sticke 
an  en  Pibe  Toback  dermed. Holb.Tyb.V8. 
♦hvilken  Skam  |  For  slig  en  gammel,  rynket 
Skielm,  som  dig.  Oehl.1. 128.  det  (er)  aldrig 
faldet  mig  ind,  at  jeg  var  slig  Plebejer,  som 
naar  jeg  stiller  mig  ved  Siden  af  ham. 
Zahrtmann.(Tilsk.l923.I.222).  T.  brød  sig 
kun  lidt  om  Kvinder;  han  sagde,  det  vilde 
være  en  Skam  at  ofre  slige  Kræfter,  som  han 
havde,  paa  Kvindfolk.  Kyrre.(IslSagaer.I. 
287).  1.2)  (sj.,  jf.  dog  Feilb.)  som  præd. 
*Slige  var  Talerens  Ord.  Oehl.XIX.177.  m. 
overgang  til  adverbiel  anv.  (se  bet.  3):  *Lad 
Verden  være,  slig  den  er.Storm.FF.87.  ubøj- 
et: *Slig  er'  mine  (SalmHj.585.4:  Saadant 
er  mit^  Levnets  M.3La,\.Kingo.495.  Ja,  slig  er 
Livet.SMich.S.119. 

2)  i  selvstændig  (substantivisk)  anv.:  saa- 
dan (I.4).  2.1)  i  al  alm.  Cit.l726.(Falsteriana. 
157).  Utroe  Koner  .  .  have  været  til,  den 
Gang  saavel  som  nu;  ja  adskillige  sliges 
Navne  ere  .  .  blevne  bevarede  til  vore  Dage. 
Rahb.Tilsk.1791. 27 5.  Jeg  har  valgt  denne 
Titel,  fordi  jeg  fandt  den  passende  —  den 
eeneste  nødvendige  Egenskab,  en  slig  bør 
have  efter  min  Theorie  om  Titler,  ^a^^es. 
L.I.iii.  Han  var  .  .  en  lidenskabelig  Spiller, 
og  som  alle  Slige  overbeviist  om,  at  han 
engang  vilde  gjøre  sin  Lykke  i  Spil.  Gylb. 
111.194.  fede  Fruentimmer  er  jeg  ligefrem 
bange  for.  Sæt  at  et  sligt  begyndte  at  nære 
erotiske  Tilbøjeligheder  for  mig\Wied.LH.7. 
2.2)  intk.  sligt  uden  art.  mig  er  sligt  veder- 
faret (1931:  en  saadan  Tilskikkelse  har 
ramt  mig).3Mos.l0.19.  *Maa  jeg  Sligt  mig 
lade  sige?  .  .  |  Magtesløs  jeg  nu  maa  taale  | 
Mine  Fienders  0\erl&^t.0ehl.XXlV115.  *Et 
lidet  Barn  saa  lysteligt  |  Blev  af  en  Jomfru 
baaret,  |  Ej  før,  ej  siden  hørtes  sligt.  Grundtv. 
SS.III.45.  Sligt  og  andet  mere.ifO.  *Da 
(0:  efter  et  mislykket  kærlighedseventyr)  skrev 
jeg  mit  første  Digt!  .  .  |  Ja  sligt  afstedkom- 
mer sligt.  JV Jens. Di.*89.  Esp.479.  og  sligt, 
og  deslige;  og  lignende,  bremser  og  sUgt  svær- 
mer i  luften.  Wiwel.147.  (ordet)  betyder  Dun, 
Fnug,  Kæruldsfrø  og  sligt.  Brøndum-Nielsen. 
(Korch.LL.7).  \\  m.  nærmere  bestemmelse  (ved 
ord  m.  pronominal  ell.  numerisk  bet.).  *Han 
.  .  raabte:  „Byd  mig  Titler  .  ."  |  Og  andet 
sligt,  som  jeg  ei  meer  kan  huae.Bagges.SkR. 


473 


slii^edaii 


Slik 


474 


21.  jeg  kan  og  vil  i  Dag  intet  Sligt  høre. 
Haueh.iy266.  Læsning  af  Moerskabsbøger, 
Kortspil  og  mere  S\igt.Gylb.XII.263.  alt 
sligt  (1871:  alle  disse  Ting,  dem^  hader  jeg. 
Saeh.8.17(1931).  noget  sligt,  O/,  sligt  noget 
u.  bet.  1.1 ;  /.  br.,  jf.  Mikkels.Ordf.281)  noget 
saadant;  saadan  noget.  Cit.l718.(Falsteriana. 
111).  Jeg  vil  sende  en  Kurv  med  Kirsebær, 
eller  noget  s\igt.Sams.II.98.  Vi  prøvede,  om 
den  lille  Plade  .  .  ikke  var  en  Kapsel,  der  lo 
skjulede  et  eller  andet  Mærke.  Den  lod  til 
at  gjemme  noget  S\igt.Gylb.VII.186.   MO. 

3)  (jf.  bet.  1.2  slutn.;  sj.,  vist  kun  som 
norskhed,  sml.  S&B.)  som  adv.:  saadan  (5); 
saaledes.  *Slig  saaer  vi  Sangens  Sædekorn, 
hvor  Danmarks  Sønner  bor.  LCNiels.SmS.75. 
Rode.SH.26.  Ikke  saa  underligt,  at  hendes 
Fader  var  begyndt  slig  at  ture  og  drikke, 
som  han  var,  efter  al  den  RedeUghed.  Steen- 
berg.H.II.24. 

slii^e-dan,  adj.  (vel  ved  sammenblan- 
ding af  II.  slig  og  saadan;  ;'/.  -dan  samt 
ligedan;  sj.)  af  samme  slags;  slig.  endog 
Bøndergaarde  have  anskaffet  sig  sUgedanne 
(tærskemaskiner) .  LM  Wedel.  I ndenlandskRej- 
se. 1 1. (1806). 32.  slis-haande,  adj.  se  II. 
slig  1.1. 

slidte,  V.  ['sligete]  (ogs.  (m.  ty.  form) 
schlichte.  se  u.  bet.  I.b).  vbs.  -ning  (s.  d.). 
(fra  ty.  schlichten,  afl.  af  ty.  schlecht  (se  30 
III.  slet^;  jf.  II.  slette;  sml.  SUkpensel) 
I)  gøre  glat,  jævn;  fx.  i  flg.  anv.:  I.l)  (0, 
foræld.)  overstryge  (en  støbeform)  indvendig 
med  en  blanding  ( „sligtning" ) ,  der  skal 
hindre,  at  godset  bliver  sandbrændt;  paaføre 
formjmdder.  MilTeknO.  I.2)  (garv.)  m.  h.  t. 
huder.  jf.  Sllgte-klinge,  -maane  (d.  s.  s. 
Sletteklinge,  Sletmaane^.  UfF.  1.3)  (kurv.) 
lave  slettegang.  schlichte:  Lundb.  jf.  Sligt- 
gang  (d.  8.  s.  Slettegang.  Schlicht-:  40 
smst.).  2)  t  billedl.;  m.  h.  t.  uenighed,  strid 
olgn.:  bilægge;  udjævne,  (kaptajnen)  skal 
stræbe  at  vedligeholde  Eenighed,  at  sligte 
Stridigheder.  SøkrigsA.(1752).§212.  HUgt- 
nini;,  en.  vbs.  til  sligte  ||  ^0,  foræld.) 
masse  (fx.  af  udrørt  grafit),  hvormed  støbe- 
forme    overstryges;    formpudder.    MilTeknO. 

I,  ISlik,  en.  [sle^]  Høysg.AG.36.  {qenyd. 
slik,  ubetydelighed,  sv.  slick,  sjat,  no.  slikk, 
hoU.  slik  (i  forb.  som  een  slik  boning^,  ;'/.  ty.  so 
schleck,  lækker  mad,  slikkeri,  samt  ty.  (-f  og 
dial.)  schlick,  bid,  slurk  (egl.  sa.  ord  som 
III.  Slik^;  til  II.  slikke  og  egl.  ,,saa  meget,  man 
kan  slikke  i  sig" ;  sml.  II-III.  Slik)  I)  (nu  kun 
dial.,  jf.  ogs.  jy.  efterslik,  om  rester  fra  et  gilde 
(Feilb.I.2é7))  saa  meget,  som  kan  slikkes  op; 
lille  smule  mad  ell.  drikke;  mundsmag, 
hid  ell.  sjat.  Moth.S493.  BomhOS.  *(hun) 
bar  een  faaremelcke-slick  |  Til  toris  u(U 
een  krakke. Sort.(SamlDanskeVer8.^II. 105).  60 
*hand  en  given  ølle-slik  |  .  .  i  sig  gyder. 
8a.(smst.VI.163).  |J  (jf.  bet.  2)  billedl.  *( tyske 
videnskabsmand)  Har  ey  giort  reen  Bord  .  .  | 
Men  levnet  os  (3:  de  danske)  en  Slik  i  Lær- 


doms Malke-Spand.  Wadsk.(LTid.l737.391). 

2)  (dagl.)  som  betegnelse  for  en  lille  mængde, 
en  lille  smule  ell.  (navnlig)  for  en  ubetydelig, 
værdiløs  ting;  ogs.:  ganske  ringe  sum;  ube- 
tydelighed; bagatel.  Hånd  fik  en  slik  der- 
for. Moth.S493.  (de  har)  ranet  deres  Odel  til 
sig,  og  .  .  smurt  dem  om  Munden:  snart  med 
en  Slik,  og  snart  med  Sn&k.Grundtv.Snorre. 
11.34.  'neppe  værd  en  Slik  |  Er  Sjælen,  naar 
crepeerte  først  vi  \igge.PalM.IV36.  vi  (kun- 
de) bruge  deres  .  .  Dragere,  saa  det  ikke 
kostede  os  en  Slik.VilhMøll.MT.47.  Han 
gaar  et  Par  Mil  som  en  Slik  (o:  som  ingen- 
ting). C  Ew.F. 170.  II  nu  især  i  forb.  for  en 
slik,  for  en  ubetydelighed;  navnlig  m.  h.  t. 
køb  og  salg.  Hånd  solte  det  for  en  slik.  Moth. 
S493.  ♦han  Navn  af  lærd  .  .  fik  |  Ret,  som 
man  siger,  for  en  ^]\k.Storm.FF.30.  *Kom 
og  Smør  og  Ost,  med  Alt  hvad  hør'  til  Ma- 
den, I  Maae  falde  meget  dybt!  ja  kjøbes  for 
en  S\ik\ Blich.(1920).XIX.176.  Kroen  var 
til  at  faa  for  en  SUk.Kirk.F.196.  jf.:  *nu 
fik  jeg  to  Besyver  ført  |  som  for  en  Slik 
(9:  med  stor  lethed;  sml.  Besyv  l).Grundtv. 
PS.1Y.155. 

IL  Slik,  en  ell.  (sj.)  et  (i  bet.  1:  vAph. 
(1772).III).  [sleg]  {fra  nt.  slick,  holl.  sli(j)k 
ell.  (i  bet.  2)  hiy.  sUch  (slick),  jf.  (laant  fra 
ty.)  sv.  slig,  eng.  slick;  til  mnt.  sliken,  ty. 
schleichen,  snige  sig,  liste,  besl.  m.  slege ;  sa.  ord 
som  I.  Slig;  jf.  I.  SU,  II.  Slikker)  I)  mud- 
der; slam;  navnlig  (geol.,  landbr.):  ler,  der 
bundfældes  af  flod-  og  havvand  og  er  en 
væsentlig  bestanddel  af  marsk;  klæg  (I). 
(aaerne)  gaae  op  over  Engene,  hvor  de  bort- 
tage Høet,  og  efterlade  en  Slik  paa  Græsset. 
Begtr.Jyll.III.13.  Jordbunden  i  Marsken 
dannes  af  en  paa  Glimmer  og  Kalk  rig 
Blaaleer,  der  kaldes  Slik,  naar  den  findes  ude 
paa  Vaderne,  og  Klæg,  naar  den  findes  inde 
i  L&ndet.EdErslev.Denda.Stat.(1855-57).98. 
den  stillestaaende  Flade  (x)ed  Hjerting), 
halvt  den  fede  „Slik",  halvt  det  golde  Sand. 
Drachm.D.*xv.  Ved  Ebbens  Indtræden  vil 
en  vis  Mængde  af  Slammet  eller  Slikken 
blive  tilbageholdt.  Land50.///.5i7.  ||  4>  om 
(løst)  mudder  olgn.  blød  grund  i  farvand.  Har- 
boe. MarO.  Seheller.MarO.  2)  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  I.  Slig.  vAph.(1772).III.   jf.  Larsen. 

3)  (foræld.)  d.  s.  s.  II.  SUkker.  CollO. 

IIL  Slik,  et  ell.  en  (i  bet.  3;  t  bet.  2 
slutn.:  Buchh.DE.78.  EOU.GerdogGadedren- 
gene.(  1924). 184.  (dial.)  i  bet.  1:  AThorsen. 
Fragtmanden.(1923).48.  jf.  Feilb.  samt  u. 
Koslik^.  [sleg]  Høysg.AG.35.  flt.  (især  i  bet. 
1)  d.  s.  ell.  (sj.)  -ker  (i  bet.  2:  EOU.Gerdog 
Oadedrengene.(  1924). 183).  (ænyd.  sUk,  intk. 
og  fk.,  nt.  slick,  slikpind;  vbs.  til  II.  slikke; 
jf.  1.  Slik,  I.  Slikke)  i)  som  vbs.:  slikken. 
i.l)  ^I.  br.)  i  egl.  bet.  Høysg.AG.35.  jeg  har 
Eksempel  paa,  hvorledes  en  Hunds  Slik  har 
gjort  Underværker,  ogsaa  paa  Saar  hos  Hen- 
ne9keT.UDahlerup.GT.76.  ||  (dial.)  jf.  IL 
slikke  3.1.  (prækenen  var)   En  Sludder  til 


476 


snu- 


slikke 


476 


vort  Hjerte  —  en  Slik  til  vor  Bag  (o:  et 
forsøg  paa  at  røre  os  og  paa  at  indsmigre  sig 
hos  os).AThorsen.Fragtmanden.(1923).48.  1.2) 
(dagl.,  isasr  nedsæt,  ell.  spøg.)  til  II.  slikke 
3.2:  kys.  Bl&T.  navnlig  i  forb.  som  et  slik 
under  næbbet  (Drachm.STL.281.  D&H.) 
ell.  (især)  under  næsen  (Kollerød.42. 
Drachm.KK.64.  sa.STL.82.  UfF.).  ||  om 
fodkys.  ♦Jesuiten  .  .  |  Beaander  Pavens 
Tøffel  med  et  Slik.  Bagger. IL523.  1.3)  (1.  Ir.)  \o 
til  II.  slikke  4;  især  (jf.  Bølgeslik^  om  bøl- 
gers, vands  bevægelse  hen  ad  ell.  op  over  noget. 
Bølgernes  Slik  hørtes  snart  nær  ved,  snart 
noget  borte,  det  lød  som  lette  Fodtrin. 
Buchh.EO.208.  Runeindskriften  .  .  har  holdt 
sig  godt  til  Trods  for  Vandets  Slik.BerlTid. 
"/f,1938.Aft.3.sp.6.  jf.:  for  hvert  Slik  af 
Vand,  der  kom  ind,  lagde  der  sig  snart  en 
glat  Hinde  af  Is  over  Aarer,  Tofter,  Sø- 
støvler og  ^eåskaJoer.  Drachm.STL.218.  2)  20 
(//.  Slikkensøde;  til  II.  slikke  2  og  egl.:  hvad 
man  slikker  paa,  slikker  i  sig  (jf.  I.  Slikkej; 
dagl.)  om  lækre  sager  (UfF.);  især:  sukker- 
godt; slikkeri.  *Dog  trakteerte  vel  de  søde 
Dukker  (0:  damerne)  man  |  .  .  med  Slik  og 
Sukkervand.  Paiil/./.6i.  Barnet  sover  ind 
(juleaften)  med  Maven  fuld  af  Sødhed  og 
Slik.  Nans.KV.52.  AaseHans.EbbaBeringsStu- 
dentertid.(1929).48.  jf.:  *Sukkergodt  og  Fi- 
genslik.KBecker.S.IIL40.  slik  paa  en  30 
pind,  se  Pind  2.6.  ||  (sj.)  billedl.  Saa  op- 
drager man  sine  Børn  til  Christne,  som  det 
hedder,  det  vil  sige,  man  tyller  noget 
Bårne -Slik,  som  aldeles  ikke  er  det  nye 
Testamentes  Christendom,  i  Bsnnet.  Kierk. 
X1Y.255.  II  (barnespr.)  om  det  enkelte  stykke 
sukkergodt  (slikpind  olgn.).  Skoledrengene 
fik  „en  Klump"  i  Tilgift,  naar  de  købte  „en 
SUk".  Buchh.DE.78.  EOtt.GerdogGadedrenge- 
ne.(1924).183.  3)  (1.  br.)  bod,  butik,  hvor  40 
man  køber  slikkeri.  Børn  solder  i  „S^k- 
ken". Cit.l933.(OrdbS.). 

Slik-,  i  ssgr.  (ogs.,  i  ssgr.  svarende  til 
II.  s\ikke  (og  III.  Slik  2):  Slikke-,  se  Slikke- 
finger,  -pind,  -pot,  -syg,  -syge,  jf.  u.  SUk- 
asparges,  -mund,  -ært^.  især  i  flg.  anv.:  I) 
(især  geol.  og  landbr.)  til  II.  Slik  1;  fx.,  for- 
uden de  ndf.  anførte:  Slik-aflejring,  -afsæt- 
ning, -blandet,  -dannelse,  -førende  (strøm), 
-lag,  -masse,  -samlende  (plante),  -samling.  50 

2)  til  III.  Slik  2;  fx.  (dagl.)  ssgr.  som  SUk- 
butik,    -handel,    -handler,    -kone,     -mand. 

3)  til  II.  slikke,  se  Slik-kop,  -mund,  -salt, 
-vorn,  -væge,  jf.  Slik-asparges,  -porre, 
-ret,  -saft,  -stang,  -ært.  -asparg^es,  en. 
(nu  sj.  Slikke-;,  (jf.  III.  Slik  2,  slikke 
asparges  u.  II.  slikke  2  samt  Slik-porre,  -ært; 
kog.)  fin  og  tyk  asparges,  der  skrælles,  koges  og 
serveres  hel,  alm.  med  rørt  smør  (mods.  de 
smaa  suppeasparges).  VSO.  FrkJ.Kogeb.154.  eo 

ti  t  sammenligning  ell.  billedl.  derhos  fore- 
kommer den  nuværende  Besætning  (0:  paa 
Det  kgl.  Teater)  mig  som  et  Fad  Slikke- 
asparges,  hvor  næsten  alle  Hovederne  ere 


faldne  9,i.Coll.(HCAnd.BC.II1.318).  (hans 
fingre)  lignede  Slikasparges  med  Hængsler. 
Wied.L0.181.  -band,  en.  [II.l]  I)  (jf. 
-grund;  4>-  ft^iJ^d  (3)  0/  blødt  mudder.  Fisker. 
S0O.22.  Scheller.MarO.171.  2)  (jf.  Bund  6-7; 
geol.,  landbr.).  Den  paa  Slikbund  opstaaede 
Marskeng. Nytteplanter. 482.  -fang,  et.  [II.l] 
anlæg  (lille  dige),  som  skal  fremme  slikafsæt- 
ning. NaturensV. 1939. 146.  -finger,  en.  se 
Slikkefinger.  -gaard,  en.  [II.l]  (omraade, 
omgivet  med)  slikfang.  NaturensV .1939.146. 
-grund,  en.  [II.l]  f;/. -bundl;  4^;.  Mil 
TeknO. 

I.  Slikke,  en  ell.  et  ^et  Saltslikke. 
OeconH.(1784).II.74).  ['slega]  (til  II.  slikke, 
jf.  SV.  sleke  (til  fsv.  slekia,  oldn.  sleikja^ 
samt  ty.  (salz)lecke(n) ;  sml.  Slik-salt,  -sted, 
-sten;  nu  sj.)  saltsten,  givet  kreaturer 
ell.  vildt  til  at  slikke  paa.  Naar  Salt  skal 
gives,  bør  det  helst  være  som  Slikke,  saa  at 
Faarene  kunne  følge  deres  Drift  og  tage 
deraf  efter  Beh&g.  Prosch.FaaretsogSvinets 
Avl ogPleie.(  1863). 134.  jf.  SaltsUkke. 

II.  slikke,  V.  ['slega]  -ede  ell.  (nu  dial.) 
-te  (Oehl.XXIX.223.  Thorsen.108.  jf.  Moth. 

5 491.  Feilb.).  vbs.  (1.  br.)  -ning  (vAph. 
(1764).620.  MO.  Bl&T.),  jf.  III.  Slik,  Slik- 
keri, (glda.  d.  s.  (PLaale.nr.643.  HellKv.49), 
SV.  slicka;  vistnok  fra  mnt.  slicken,  holl.  slik- 
ken, jf.  ty.  schlecken ;  sideform  til  likke ;  besl. 
m.  oldn.  sleikja  (jf.  slege^;  sml.  slikken,  Slik- 
kera(d)s,  slikket) 

I)  lade  tungen  (ell.  hos  visse  dyr:  mund- 
delene) glide  hen  over  og  væde  noget  (navn- 
lig: gentagne  gange);  berøre  noget  med  tun- 
gen for  at  rense  det,  fjerne  en  del  af  overfladen 
ell.  (jf.  bet.  2)  for  at  suge  noget  i  sig.  l.i)i  alm. 
(ikke-refl,.)  anv.  Moth.S491.  Moderen  forretter 
Couren  (mod  skæver)  med  at  slikke  Barnet . . 
op  fra  Næsen  til  Haaret  i  Vunden.  Agerbech. 
FL.28.  nogle  Bønder  . .  give  deres  Faar  Silde- 
Hoveder  eller  Sildelage  at  slikke. Abildg.&Vi- 
borg.F.53.  *  Katten  paa  Trinnet  af  Bordet  | 
Snurrer,  og  slikker  sin  Vote.  Pr am.( Riber. II. 
35).  Naar  vi  var  færdige,  blev  Skeen  slikket 
med  Tungen.  S jællBond.49.  (hunkatten)  slik- 
ker og  pudser  (ungerne)  og  glatter  deres 
Vel%.Brehm.DL.mi,2.10.  \\  uden  obj.  slik- 
kende Munddele  (hos  visse  insekter).  Bergs. 
MS.U.67.  (ulven)  slikkede  .  .  ned  i  blodet. 
Freuchen.8.167.  især  i  forb.  m.  paa:  Moth. 

5492.  (hun)  slikkede  paa  en  stor  Iskage. 
Socialdem."/7l939.1.sp.2.  \\  i  udtr.,  der  an- 
giver, at  man  renser  et  fad  olgn.  med  tungen, 
at  man  tager  alt  med  ell.  maa  nøjes  med  de 
sidste  rester,  slikke  Gry  den.  VSO.  slikke 
fade  (jf.  Fadslikkerj;  Moth.S492.  Holb. 
Skiemt.C4r(se  u.  I.  Fad  1).  FrGrundtv.LK. 
99.  slikke  tallerkener,  se  Tallerken,  i 
udtr.  for  drikkelyst:  han  slikkede  Glasset 
i  alle  Kroer,  var  meget  høflig,  bød  os  Brænde- 
Viin,  Tobach,  Øll.Klevenf.RJ.9.  ||  m.  obj.- 
præd.  (især  ren^  ell.  adv.  naar  (næsehornet) 
faar  et  Menniske  under  sig,  da  slicker  det 


477 


slikke 


slikke 


478 


Mennisket  ihiel  med  sin  Tnnge.  Pflug.DP.493. 
Han  slikkede  sin  Ske  ren.  Elk jaer. HF. 53.  jf. 
bet.  4:  »Regn  og  Slud  har  slikket  det  (o:  det 
gamle  skilt)  saa  reent,  |  Som  Hunden  slikker 
en  Tallerken.  OeW./.220.  talem.:  du  har  nok 
været,  hvor  de  store  har  skidt,  men  glemt 
at  slikke  rent  med  dig,  se  III.  skide,  slikke 
af,  (jf.  afslikke  2)  rense  med  tungen,  slikke 
en  Skee  ii.VSO.I.lOd.  ||  (jf.  bet.  3  og  4) 
billedl.  ell.  i  sammenligninger;  især  som  udtr. 
for,  at  noget  ordnes  sirligt,  faar  en  sidste 
afpudsning.  Haaret  var  vandkæmmet  .  . 
slikket  i  en  Tunge  ned  over  Panden.  Ofiun^. 
D.75.  Gulvet  „slikkes"  med  en  ren  Klud, 
vredet  haardt  op  i  varmt  \&nd.  BerlTid.**/» 
1934.Aft.l0.sp.5.  m.  h.  t.  opdragelse,  uddan- 
nelse, kunstnerisk  fremstilling  olgn.:  Kristus 
var  slet  ikke  saadan,  som  vi  er  vant  til  at  faa 
ham  slikket  tH.KMunk.Sm.45.  m.  henblik 
paa  den  gamle  tro,  at  bjørneungerne  først  faar 
L  form  ved,  at  moderen  slikker  dem  (jf.  slikket  2 
f  samt  ty.  ein  ungeleckter  bar  osv.):  ♦Han 
(o:  en  ung  adelsmand)  lærte  Smag  og  ynde- 
fulde Sæder-,  |  Got  Selskab  slikkede  den  unge 
Biørn.  Tode.1. 307.  det  kommer  ikke  an  paa 
at  skrive  mange  Bøger,  men  gode;  man  skal 

Es  gøre  som  Vergil,  der  slikkede  sine  Vers  lige- 
som Bjørnen  sine  Unger.  Gigas.(StSprO.Nr. 
125.84).  saa  ren,  som  den  (det)  var  slik- 
ket olgn.  Argus.l771.Nr.45.2(se  u.  III.  ren 
2.1^.  *Hjælpkassen  (har)  vær't  som  slikket,  | 
fra  siden  Jul,  for  Kobber  som  for  Guld. 
K Becker. S. 1 1.71.  ||  t  andre  faste  forb.,  talem. 
olgn.  slikke  om  ell.  ved  bredder(ne),  se 
1.  Bred  2.i.  slikke  sine  fingre  efter 
noget  {ænyd.  d.  s.,  ty.  die  finger  lecken ;  ;/. 
slikke  sig  om  munden  u.  bet.  1.2  og  vel  egl. 
som  udtr.  for  stærk  madlyst;  udtr.  stammer  fra 
den  tid,  da  man  spiste  med  fingrene  og  har 
visinok  ogs.  været  brugt  om  afslibning  af 
fingrene  efter  maaUidet  p.  gr.  af  stærk  glæde 
over  maden,  jf.  S&B.  Feilb.;  dagl.)  synes 
meget  godt  om;  være  meget  glad  for;  navnlig: 
være  meget  bega^rlig  efter;  gerrie  ville  have. 
Moih.S492.  Henrik:  „.  .  hvis  dette  varer 
længe,  bliver  jeg  en  rig  Karl,  saa  at  Pernille 
ikke  vil  vrage  mig  herefter,  men  slikke  sine 
Fingre."  Pernille  sagte:  „Du  skal  nok  see 
at  der  bliver  intet  af,  og  at  Fingrene  skal 
blive  nslikkede.'' Holb.Rpb.I.ll.  De  Karle 
maatte  slikke  Fingre  efter  Galgen  .  .  naar 
de  kunde  slippe  dermed.Ing.EM.il. 199. 
Gud  give.  De  snart  maa  faa  det  Adjunkt- 
embede,  De  saa  længe  har  slikket  Fingrene 
efter. Bergstrøm. I B.135.  slikke  frimærker 
olgn.,  nedsæt,  udtr.  for  en  underordnet  konto- 
rists beskæftigelse.  FrNygaard.0.98(se  u.  Fri- 
mærke^, hvorfor  ska'  jeg  (o:  en  kontormand) 
sidde  og  slikke  Frimærker  paL&.KAbell.M.23. 
jf.:  Amtmandsspiren,  der  slikker  paa  Kon- 
volutter i  et  Ministerium. JEsm. 7.92.  slikke 
sine  saar  olgn.,  egl.  om  dyr  (hvis  spyt 
ansaas  for  heUnedende).  Hundene  kom,  og 
slikkede  hans  StMr.Luc.16.21.  PAHeib.US. 


135.  i  videre  anv.:  søge  at  komme  til  kræfter 
ell.  jamre  over,  være  nedtrykt  efter  et  nederlag, 
et  tab.  ErlKrist.MM.8.  slikke  skorsten, 
se  Skorsten  2.8.  ||  (sml.  u.  bet.  2  og  3.1 ; 
dagl.,  især  bamespr.)  i  afvisende  svar  som: 
slik  fem!  ('slikke  fem!  OrdbS.(kbh.).  sUk- 
ken  fem!  Krist.Ordspr.654)  {maaske  egl. 
slikke  fem  fingre  efter  noget,  jf.  ty.  du  leckst 
alle  deine  fiinf  finger  darnach)  „hvem?"  — 

10  „slik  fem!"  jf.:  Slik  fem,  gå  neden  om,  tag 
din  kjærest  med  hjem. Krist.Ordspr. 299.  ogs.: 
„la'  vær!"  „slik  tæer!"  1.2)  (jf.  u.  bet.  3.3 
og  A)  refl.  \\  navnlig  om  dyr  (spec.:  kat): 
rense  sig  med  tungen;  pudse  sig.  (kattens) 
Reenlighed  er  .  .  stor;  den  slikker  og  pud- 
ser sig  bestandigt.  BreAm.Patted.i79.  Sjæll 
Bond.86.  talem.:  ubaaset  stud  har  godt  ved 
at  slikke  sig,  se  ubaaset.  ||  lade  tungen 
løbe  rundt  om  læberne,   munden  (for  at 

20  fjerne  noget  ell.  som  tegn  paa  madlyst),  han 
nippede  til  sin  Arrakspunch  og  sUkkede  sig 
om  Læberne.  S chand. TF. II. 288.  navnlig  i 
forb.  slikke  sig  om  munden,  især  (ofte  i 
forb.  m.  efter; ;/.  slikke  sine  fingre  u.  bet.  l.i^ 
brugt  som  udtr.  for  madlyst  eU.  begærlighed 
efter  noget,  værtinden  smycker  sig,  børnene 
ere  og  alle  occuperede,  een  slicker  sig  om 
munden,  een  anden  snyder  sin  næse.  Ja« 
Bircherod.R.21.    *(hunden)    slikked    sig    om 

30  sin  Mund,  |  Og  gjorde  Kunster  for  Mad. 
Winth.I\:99.  Rich.SD.88.  der  var  nok  mange 
større  Folk,  som  slikkede  sig  om  Munden 
efter  at  faa  deres  Døtre  i  saa  høj  Stand. 
ThEw.FD.I.128.  Hun  lukkede  op  og  slikkede 
sig  om  Munden  (a:  ved  at  se  chokoladen). 
Gravl.VF.87.  undertiden  som  udtr.  for  noget 
uopruiaeligt  (ofte  i  afvisende  svar):  det 
Høieste,  en  Lygtemand  (fra  mosen)  kan 
drive  det  til,  at  blive  Løber  foran  Fandens 

40  Stadskarreet  .  .  Det  kan  en  simpel  Lygte- 
mand slikke  sig  om  Munden  efter.  HC And. 
(1919). IV.  316.  Bogan.I.60.  i  lign.  anv.:  du 
kan  slikke  dig  om  næsen! 

2)  med  tungen  (læberne,  munddelene) 
fjerne  noget  fra  en  overflade;  især:  lang- 
somt, i  ringe  mængde  fortære  noget  spise- 
ligt; opsuge  noget  spiseligt  fra  en  større 
flade  ell.  et  større  stykke,  paa  det  Sted,  hvor 
Hundene    slikkede    Naboths    Blod,    skulde 

50  Hundene  slikke  dit  Blod.  lKg.21. 19.  give 
Faar  Salt  at  shkke.  AHldg.écVibor g. F. 52. 
slikke  Vellingen  af  Fadet.  F50.  (han)  lod 
nogle  af  de  nærmeste  (heste)  slikke  det  (o: 
saltet)  af  sine  Hænder.  JH elms. G.7 3.  et  Sted, 
hvor  Vildtet  plejer  at  trække  hen  for  at 
slikke  I)ug.VilhAnd.HP.25.  jf.  SUkasparges: 
slikke  Asip&rger.VKorfitsen.EV34.  slikke 
fedt  ell.  smør  af  en  hegle,  se  Fedt  sp.852^*, 
I.   Hegle  1.  II  uden  obj.;  navnlig:  spise  en 

60  ringe  meengde,  især  af  noget  lækkert  (som  ikke 
er  beregnet  paa  den  spisende).  ♦Du  Mælke- 
raner!  Jeg  er  for  god  |  Til  at  slikke  med  Dig 
af  en  K]eme.PMøll.(1855).I.19.  ♦En  artig 
Pige  Rikke  var,  |  Dog  havde  hun  en  Lyde  I  — 


479 


slikke 


slikke 


480 


I  Hun  slikkede  af  hvert  et  Kar,  |  Af  Potte 
og  af  Gryde.  Bastian.nr.8.1.  hun  gik  nok  og 
rapsede  af  hendes  gode,  søde  asier.  De  piger, 
de  piger!  de  skulde  altid  slikke  og  stjæle. 
NMøU.H.153.  (husmoderen)  skal  paa  ingen 
Maade  taale,  at  der  bliver  taget  af  den  hen- 
satte Mad  eller  slikket  i  denne.  ZngfcftilføH. 
KH.50.  talem.  (jf.  u.  likke;.-  den,  der  vil 
slikke  i  alle  bøtter  ell.  potter,  faar  gerne  skidt 
ved  sin  tunge.  Feilb.  I|  i  særlige  forb.  m.  adv. 
(og  præp.).  slikke  af ,  (jf.  af  slikke  1)  fjerne 
med  tungen  (og  fortære).  Moth.S492.  slikke 
Sukkeret  &f.VSO.I.106.  jf.:  Oxen  sUkker 
Markens  Urter  a.i.4Mos.22.4(Lindberg).  (nu 
næppe  br.  i  rigsspr.)  i  videre  anv.,  m.  h.  t. 
noget  vanærende  olgn.:  slikke  af  ell.  af  sig, 
rense  sig  for.  Moth.S492.  Chr Borup. PM. 230. 
Feilb.  slikke  noget  i  sig:  *  Snavset  slikker 
du  (o:  katten)  i  dig.  Ing.RSE.V  1 1 1. 245. 
slikke  Sukkergodt  i  sig.D&H.  AndNx.DM. 
IV. 82.  slikke  ind  (jf.  indslikke;  nu  sj.): 
Naar  de  vil  spise  .  .  helde  (de)  lidet  af 
Meelet  ud  i  det  huule  af  Haanden,  og  slikke 
det  ind. LTid.1744.195.  slikke  op  (jf.  op- 
slikke;.-  Moth.S492.  e.br.  \\  i  faste  forb. 
slikke  fedt,  (jf.  Fedt  sp.852^^;  især  dial.) 
navnlig  i  afvisende  svar  ell.  som  udtr.  for, 
at  noget  er  uopnaaeligt.  Krist.Ordspr.299. 
Feilb.  slikke  skidt,  se  I.  Skidt  2.i. 
slikke  spyt,  støv,  se  Spyt,  Støv.  ||  bil- 
ledl.;  især  i  forb.  slikke  solskin  (sjældnere 
sol.  Bagges.SkR.78.  Ploug. 1. 130.  EChristians. 
0.1.195),  (dagl.)  sidde  (ligge,  staa)  i  solen  og 
lade  sig  varme;  nyde  solen.  FrHorn.PM.137. 
der  ligger  een  (o:  en  hugorm)  og  slikker  Sol- 
skin i  EivdsTpOTet.  Blich.(1920).X.62.  AndNx. 
M.175.  (sjældnere)  i  andre  forb.:  Nu  faar 
man  Andet  at  tænke  paa  end  fange  Griller 
og  slikke  Maaneskin./Sc/iand.F.SOg.  Gjel.GL. 
94.  Herskabet  har  nok  været  oppe  og  slikke 
Søvind.ELicht.SørenBast&Co.(1886).62. 

3)  i  forb.,  der  hentyder  til,  at  dyr  viser  deres 
hengivenhed,  venskab  ved  at  slikke  (1)  hin- 
anden ell.  deres  herre;  i  videre  anv.,  i  udtr. 
for  hæleri  ell.  sleskeri.  3.1)  i  egl.  anv.  Hunden 
slikker  Haanden.  F/SO,  (jf.  u.  bet.  3.2^  i  pass. 
m.  reciprok  bet.:  Jeg  (har)  hørt  om  Heste, 
der  trækker  samme  Læs,  at  de  til  Tider 
s]ikkes.Bang.GH.211.  talem.:  var  dig  for  de 
falske  katte,  de  slikke  for  og  bagtil  kratte, 
se  II.  kratte  l.i.  ||  (især  dial.)  i  faste  forb. 
slikke  en  om  munden,  (jf.  u.  bet.  I.2) 
indsmigre  sig  hos  en.  det  er  daarligt  Ven- 
skab, der  bare  gaar  ud  paa  at  slikke  hin- 
anden om  Munden.  Tandr.K.lO.  Feilb.  UfF. 
slikke  en  op  i  nakken  (ErlKrist.BT.38), 
op  ad  ryggen  (AntNiels.FL.il. 158),  i 
røven  (LdndskovHans.NH.199.  UfF.)  olgn., 
d.  s.  jf.:  De  er  svært  Slikomrøvs  (0:  meget 
fortrolige).  UfF.  i  afvisende,  haanende  svar 
(jf.  u.  likke/-  (han  havde  erklæret)  at 
saadanne  Karle  maatte  slikke  hans  Røv. 
Cit.l750.(Westerby.SkarnskvindenAnruiMaria. 
(1937).44).  Feilb.III.133(u.  røvskure;.  Fr 


Grundtv.LK.71.  3.2)  (dagl.)  om  person:  kæle 
for  ell.  kysse  en  anden  paa  ulækker  ell. 
stødende  maade;  ogs.,  intr.  ell.  i  forb. 
slikke  hinanden  ell.  i  pass.  slikkes,  om 
forhold  mellem  forelskede,  sid  ikke  og  slik 
dend  Hund,  jeg  er  færdig  at  kaste  op  der- 
oyeT.Holb.Bars.II.2.  I  fik  vel  ikke  stunder 
at  tale  meget  sammen  for  kyssen.  Det  er  og 
en  ævig  slikken  med  jer  forliebte  Folk.  sa. 

10  HP.III.4.  (han)  kalder  hende  Jomfrue,  og 
slikker  hende  paa  Haainden.  KbhAftenp.1784. 
Nr.30.2.sp.2.  jeg  havde  (set),  hvordan  Jens 
og  hun  slikkede  hver&ndie.  Blich.(1920). 
XXIX.179.  Altid  kyssedes  og  slikkedes  de. 
EChristians.Joppe.(  1889). 183.  han  hunde 
ikke  holde  ud  at  se  dem  hænge  halv  flæbende 
over  hinanden  og  slikke  og  bede  om  For- 
ladelse i  det  \xende\\ge.AndNx.PE.11.236. 
likke  og  slikke,  se  likke.  3.3)  (nu  især 

20  dial.)  smigre;  sleske,  (folk)  som  vilde 
„slikke  for"  'Rerxem?endene. FrGrundtv.LK. 
276.  Feilb.  jf.  bet.  4:  Budet  banker,  allerede 
krybende,  paa  Chefens  Dør.  Slikker  ind 
gennem  en  Sprække.  jBrodersen.T.43.  ||  refl.; 
i  forb.  som  slikke  sig  ind  hos  en,  (jf.  ind- 
slikke 2)  indynde  sig  hos  en  ved  smigren, 
siesken.  Moth.S492.  Hun  kom  her  strax  efter 
salig  Fruens  Død,  og  hun  vidste  snart  at 
slikke  sig  ind  hos  ham.  Oluf  s. G  D. 6.  Grundtv. 

30  Saxo.III.239.  Det  er  i  Grunden  en  slesk 
Rad.  Nu  gaaer  han  og  slikker  sig  ind  hos 
Hornums,  som  før  behandlede  ham  saa 
h\indsk.Hostr.T.147.   UfF. 

4)  billedl.,  om  ting,  hvis  bevægelse  minder 
om  en  slikkende  tunges;  navnlig  om  luer  (ild) 
og  bølger  (vand),  der  glider  hen  ad,  op  over 
noget.  Herrens  Ild  .  .  slikkede  Vandet  op, 
som  var  i  Graven.  2Zgf.JfS.35.  *dybt  under 
mine  Fødder  |   De  matte  Bølger  gaae,  og 

40  slikke  Skovens  Rødder.  »Sceners.  Ode.  50.  den 
røde  Lue  slikkede  Bladene  af  Tiaserne.  HC 
And.(1919).III.342.  Der  stod  nogle  Folk 
nede  i  Havstokken,  hvor  Vandet  slikker  op 
med  lange  hvide  Tunger.  Drachm.STL.222. 
da  han  havde  set  Flammerne  sUkke  op  over 
Taget,  havde  Angesten  grebet  ham.  Wied.S. 
361.  (jf.  u.  bet.  1.1;  m.  obj.-præd.:  *øiner  du 
i  Stranden  fjernt  den  store  Kampesteen?  | 
Den  salte  Bølge  bruser  og  slikker  den  reen. 

50  Winth.VL204.  Vinduesposten,  hvis  øverste 
Deel  Luen  allerede  havde  slikket  sort.I^C 
And.SS.lV.18.  Lampevægen  havde  næsten 
slikket  Beholderen  tør.  N Jeppesen. GB. 68.  \\ 
(nu  1.  br.)  refl,.  Ilden  .  ,  slikkede  sig  op  imod 
Yinden.  Blich.(  1920). X.102.  den  fire  Miil 
lange  øde  Sandtunge,  der  slikker  sig  op  i 
Nordsøen.  sms<.XXF//.59.  Vandet  slikkede 
sig  ind  under  Grunden,  hvorpaa  Sømærket 
og  Huset  staar. Nordsjælland.''/iil903.2.sp.3. 

60  II  (sj.)  om  ting,  der  bevæger  sig  langs  med, 
forbi  noget  (uden  støj),   en   stor   lav,   blaa 
Sportsmaskine  (o:  en  bil)  . .  slikker  forbi.  JF 
Jens.  (Pol.yi<,1929.15.sp.3). 
III.  slikke,  V.  ['slega]  -ede.  (nt.  slicken, 


481 


Slikke- 


Slikkeri 


482 


ty.  schlicken,  fyldes  med  slik;  til  II.  Slik  1) 
vist  kun  i  tiishkke  (s.  d.). 

Slikke-,  i  ssgr.  se  Slik-,  -asparges, 
en.  se  Slikasparges,  -fingrer,  en.  (ogs. 
Slik-.  Moth.S493.  jf.  Feilb.).  {til  II.  slikke 
2;  ;'/.  SV.  dial.  slåkjsfingår,  no.  dial.  sleike- 
finger;  I.  br.  uden  for  dial.)  pegefinger;  slikke- 
pot (1).  DdH.  -ino(de)r,  en.  se  Slikmut- 
ter, -mund,  en.  se  Slikmund. 

slikken,  adj.  [■sleg(3)n]  {dannet  til  II. 
slikke  (som  gnaven  iil  gnave,  pillen  til  lY 

J)ille  osv.);  jf.  slikket)  I)  (dagl.)  som  har 
yst  til  slik,  sode  sager;  lækkersulten; 
slikvorn.  vAph.(1764).  *slikne  Snyltegjæ- 
ster.  FGuldb.SS.III.395.  hun  var  slikken  og 
holdt  i  al  for  hoi  Grad  af  at  tømme  Sukker- 
daasen.  WSchorn.  Da  Voldene  stod.  (1906).  179. 
jf.:  et  næsten  forsorent  Udtryk  af  slikken, 
smagende  fiyden.JPJac.il. 161.  ||  (jf.  slik- 
mundet; 1.  hr.)  i  forb.  slikken  om  munde. 
Drachm.1001N.66.  „En  Lollik  og  Falstring 
er  slikken  om  Munde,  men  haver  intet  paa 
Kistebunde"  er  et  gammelt  Oid.  Rist. LM. 12. 

2)  (dagl.)  overf.;  dels  (og  især;  navnlig  i  forb. 
m.  etter):  som  har  lyst  til;  ivrig  efter.  *det 
er  .  .  Musiken  (o:  i  teaterstykkerne)  .  .  \  hvor- 
efter Massen  den  er  slikken.  Ploug.(H Ploug. 
CP.69).  Han  er  .  .  li'saa  slikken  efter  Mølle- 
gaarden  som  en  hellig  Skrædder  efter  Lamme- 
steg! Wied.  Tftum.l^J.  Man  er  jo  ikke  lige- 
frem slikken  efter  at  gøre  sig  selv  til  Grin. 
ErlKrist.MM.92.  |J  dels  (jf.  II.  slikke  3.2;.- 
kyssesyg;  ogs.:  Icælen,  lysten  i  erotisk 
henseende.  VSO.(jy.).  den  unge  Elskers 
halvt  sky,  halvt  slikne  Tilnærmelse.  VilhAnd. 
HP.27.  Hverken  var  hun  engleligt  uvidende 
om  Kødets  Anliggender,  det  er  man  ikke 
paa  Landet  mellem  Bønder,  ikke  heller 
ust)Tlig    eller    slikken.  jyjen8.J.35.    Feilb. 

3)  (jf.  II.  slikke  l.i;  dial.)  glat;  pyntet; 
slikket.  Feilb.  Slikken-hed,  en.  det  at 
vare  slikken  (1).  den  usunde  og  væmmelige 
Slikkenhed  og  Lækkersyge.  Rahb.Tilsk.1796. 
331.  KbhSkild.I.(  1804). 130. 

Slikken-pot,  en.  se  Slikkepot,  f 
-søde,  subsi.  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  „slikmund" ; 
Ul  II.  slikke  2;  jf.  sliksød)  lækre  sager;  slik 
(I II. 2);  slikkeri.  ♦Hun  skal  (bindes  ved 
Undebrev)  |  Indtil  hun  kræver  os  til  Giæst  | 
Og  alt  paa  Slicken  søde.  |  Paa  alt  det  Got 
mand  føre  k&nd.Schandrup.M2''.  »Kold- 
Skaal  .  .  I  Og  andet  Slikken-Søde.  T^adsA;. 
Brudev.VI.A2r. 

Slikke-pind,  en.  [II.2]  (ogs.  alm. 
81ik-.  BerlTid.'*/»1924.M.12.sp.3.  TomKrisi. 
SE.8.  —  dagl,  spøg.  Slikker-^,  (jf.  Slik- 
stan^j  klump  af  sukkergodt,  slikklump,  med 
en  ptnd  i  (til  at  holde  paa);  slik  paa  en  pind 
(2.6).  ORung.Nov.I.119.  Børn  .  .  med  en 
Slikkepind  i  Munden.  Brodersen. L.d5.  M  t 
sammenligning  ell.  billedl.  Tabeller  med  fler- 
cifrede Tal  virker  paa  samme  frydefulde 
Maade  paa  mig,  som  Slikkepinde  og  Guffeluf 
paa    mindre,    værgeløse    Børn.  DagNyh.*^*/* 


1923.7.sp.2.  Omtrent  saadan  tænker  jeg  mig 
Jesus  .  .  Ikke  den  sødlige  slikkepind,  vi 
ser  paa  hUleder.  Anker  Lars. Rus.(  1931). 131. 
-pot,  en.  (1.  br.  Slik-.  HCAnd.SL.42. 
Rosenk.ES.I.Fort.Li.  UfF.  jf.  Feilb.  —  dial. 
ogs.  m.  former  som  Slik- i-pot  (Feilb.), 
Slik-en-pot  (Knst.BRL.16),  Slikken- 
pot  (FrGrundtv.LK.60).  —  i  bet.  2  ogs. 
-potte.    Levin.(G.).    UfF.).    (ænyd.    slicke- 

10  paatte  i  bet.  2,  sv.  slickepott,  ni.  (vel  fra  da.) 
slickepott  mfl.,  jf.  no.  dial.  sleikjarpott  samt 
jy.  slekbøt  (Krisi.BRL.16),  eng.  -f  lick-pot 
og  ty.  topfschlecker;  iil  II.  slikke  2  og  I. 
Potte  1.1 ;  dagl.)  \)(jf.  -finger;  især  barnespr.) 
spøg.  betegnelse  for  pegefingeren.  Moih.S493. 
venstre  Haands  Slikkepot.  Junje.lOS.  Slik- 
pot kom  i  Sødt  og  Suurt,  pegede  paa  Sol 
og  }i&&ne.HCAnd.(1919).II.149.  Legeb.II. 
97.  i  børnevers:  'Slikkepot  har  Tyvsnatur,  | 

20  Sidder  fremmest  og  paa  Luur.  Krossing.D.12. 
Krist.BRL.16f.  2)  (jf.  I.  Potte  i)  som  person- 
betegnelse: slikmund.  Moth.S493.  Han  havde 
.  .  en  forskrækkelig  medfødt  Trang  til  søde 
Sager.  Han  var  født  Slikkepot.  Silfic/i.Dom- 
meren.(1921).33.  Esp. 261.  UfF.  om  en  kat: 
Kaalund.218.  ||  (dial.)  til  II.  sUkke  3.8: 
slesk  person.  Levin.(G.). 

I.  Slikker,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  d.  s.  (i 
ssgr.  som  fade-,   honnig-,  tallerkenslikker^, 

30  ty.  schlecker;  iil  II.  slikke;  jf.  Likker)  i) 
person,  der  slikker;  iil  II.  slikke  1,  ;/.  Penne- 
slikker.  II  navnlig  iil  II.  slikke  2:  slikmund 
ell.  snyUegæsi.  Moih.S493.  især  i  ssgr.  som 
Fade-,  Gryde-,  Potte-,  Tallerkenslikker.  || 
iil  II.  slikke  3(8),  om  slesk,  krybende  person. 
Feilb.  jf.  Spytslikker  samt:  Fyrstebespytter 
og  Fyrstemaaseslikker  (o:  om  Luiher). 
KMunk.HJ.18.  2)  (jf.  II.  slikke  4;  om  ting, 
(del  af)  redskab  ||  iil  II.  slikke  4  slutn.,  i  ssgr. 

40  som  Kamslikker,  0  anordning  paa  katn- 
aksel  i  motor,  der  aabner  ell.  lukker  ventilerne. 
SkibsMask.148.166. 

IL  Slikker,  en.  ['slegar]  (fra  ti 
schlicker  (schlecker),  afl.  af  schLick  (se 
Slik^;  fagl.)  opløst,  tynd  masse,  der  bruges 
ved  støbning  af  porcelæn  ( „slikkerstøb- 
ning").  Sal.*XIX.415.  ved  .  .  Støbning  i 
Gibsforme  (anvendes)  en  flydende  Masse, 
den  saakaldte  SUkker.  Kemisk-iekniskHaarul- 

M  bog.(  1938). 431.  jf.:  (i  gipsformen)  formes 
saa  Porcelænsmassen  enten  ved  Inddrejning 
. .  eller  ved  Støbning.  I  sidste  Tilfælde  hældes 
Formen  fuld  af  „Slikker"vælling,  et 
Fluidum,  der  fremkommer,  naar  Porcelæns- 
massen  ved  Hjælp  af  en  „Slikkerpind" 
udrøres  i  Vand  tilsat  Sod&.  BerlTid.yiil925. 
Afi.Till.S.sp.l. 

Slikkera(d)s,  et.  [slegd'ra's]  (afl.  af 
II.  slikke  (m.  romansk  endelse,  se  ChrMøll. 

60  RS.I.147);  dagl,  især  nedsæt.)  søde  sa- 
ger; slik  (III.2);  slikkeri.  Nathans.F.3. 
D&H.  Feilb.  Slikkeri,  et.  fli.  -er.  vbs.  til 
II.  slikke.  \)(dagl)  som  vbs.;  iscer:  bestandig, 
vedholdende  slikken.  Moih.S493.  VSO.  \\  (jf. 


8: 


XX.     Rentrykt  "/,  1940 


81 


483 


iSlikkerpind 


Slikpensel 


484 


het.  2)  om  stadig  spisen  af  lækre  ting;  gnasken. 
sml.:  •Hver  Nydelse,  |  Hver  Fryd  oppidsket 
blev  til  Slikkeri,  |  Forfinet  blev  til  Drøm. 
Staffeldt.D.1.424.  \\  navnlig  til  II.  slikke  3.2: 
kysseri;  ogs.:  kæleri.  Julelege,  ved  hvilke 
der,  som  sædvanligt,  vankede  dygtigt  Slik- 
\iene.Blich.(1920).XIII.135.  disse  Forlovel- 
sens forliebte  Slikkerier.  7^iefjfc.//.3i.  Hostr. 
G. 111.  JakKnu.A.237.  2)  konkr.  2.1)  (jf. 
Slikkera(d)s^  søde  sager;  slik  (III.2);  suk- 
kergodt. Lucopp.TB.AS^.  farvet  Naskværk 
og  sukkene.  J  C  Lange.  B. 248.  ♦Dine  Penge 
bort  Du  kaster  |  Til  unyttigt  Slikkeri. 
PMøll.(1855).I.55.  HCAnd.SS.II.S.  Dren- 
gene fik  Slikkerier,  og  de  voksne  fik  rigeligt 
med  Snaps.  Sydfynskes. 177.  \\  i  sammenlig- 
ning ell.  billedl.  Bagges.II.227.  Reflexion  er 
for  en  q vindelig  Sjel  ligesom  Slikkeri  for 
BsiTnet.Kierk.VI.254.  2.2)  (nu  næppe  Ir.) 
om  noget  ubetydeligt,  værdiløst,  hånd  fik  lit 
sUkkeri  åeifor.  Moth.S493. 

ISlikker-pind,  en.  I)  se  Slikpind.  2) 
se  u.  II.  Slikker. 

Slikkert,  en.  ['slegard]  flt.  -er.  (efter 
nt.  slicker,  afl.  af  slick,  fugtighed  (se  II.  Slik^, 
ell.  af  slicken,  glatte  (hesl.  m.  ty.  schleichen, 
se  slege^/  garv.)  redskab  til  glatning  af 
læder  (skavejærn,  sikling  olgn.).  CollO. 
D&E.  jf.  Platslikkert. 

slikker- vorn^  adj.  se  slikvorn.  -væl- 
ling, en.  se  II.  Slikker. 

slikke-syg;?  o^^i-  [H]  (jf-  syge)  som 
har  lyst  til  at  slikke;  navnlig  (især  dial.)  til 
II.  slikke  2:  slikmundet;  slikken.  VfF. 
-syge,  en.  (jf.  -syg^  især  (vet.)  til  II.  slikke 
1,  om  sygelig  tilstand  hos  kvæg  (navnlig  som 
forløber  for  benskørhed),  hvorved  dyret  slikker 
paa  alle  genstande;  gnavesyge  (1).  Stockfleth. 
S.13L  KliniskOrdbog.*(  1937). 456. 

slikket,  part.  adj.  ['slegai]  {perf.  part. 
af  II.  slikke;  i  bet.  2  til  dels  efter  ty.  geleckt 
og  maaske  opr.  m.  henblik  paa  den  gamle  tro 
om  bjørnen  og  dens  unger,  se  u.  II.  slikke  l.i) 
I)  vædet  ell.  (navnlig)  rengjort,  renset 
med  tungen.  Moth.S493.  Amber  g.  som 
slikket,  se  II.  slikke  l.i.  ||  i  videre  anv.,  om 
beholder  til  føde,  spiseredskab:  fuldstændig 
tømt.  »hvad  Sommeren  bød,  har  vi  tæret 
forlængst,  |  de  slikkede  Krybber  maa  fyldes. 
Stuck.D.26.  Il  (sj.)  til  II.  slikke  4.  den  hele 
Strandbred  laae  med  fladslikkede  Stene. 
HCAnd.SS.VIII.393.  2)  (jf.  slikke  sp.  477^*; 
især  dagl.)  overf.:  net;  pyntet;  pæn;  navnlig 
nedsæt.:  alt  for  glat,  pudset,  skinnende;  over- 
dreven pæn  og  pyntelig;  oversirlig;  dels 
om  persons  ydre;  dels  om  (alt  for  detailleret) 
udførelse  af  et  arbejde  (navnlig:  et  kunstværk). 
den  .  .  tydske  Secretair  (er)  alletider  saa 
peen  og  saa  slikket  som  om  man  skulde  have 
ham  paa  BoTdet.Rahb.Tilsk.1800.771.  i  en- 
kelte Værker,  hvor  Ideen  var  Hovedsagen 
.  .  foretrak  (Thorvaldsen)  det  Raske  og  Dri- 
stige for  det  Pæne  og  Slikkede.  Oefel.^r./Y 
188.  *et  slikket  og  et  glat,  |  bag  fire  Vægge 


„komponeret"  BUled.  Schand.SD.xxv.  idyl- 
liske, lidt  slikkede  Smaaskove.  Cif øH.fiJB. 
240.  (maleren)  ta'r  Maal  a'  min  Næse  —  den 
stopper  op  og  sidder  skævt  —  men  han  ska' 
nok  faa  den  li'e  og  slikket.  KAbell.M. 70. 
jf.:  De  velslikke  de  (o:  vel  opdragne) 
Bjørne  jomfruer  (i  Heines  „Alta  Troll")  min- 
der om  tyske  Præstedøtre.  Brandes.  F/.495. 
II  som  adv.  Den  moderne  Type  er  slikket  fri- 

10  seret  med  glatbarberet  Ansigt.  Tandr.H S. 7. 
Slikke-tæer,  en.  se  Sekretær,  -ært, 
en.  se  Slikært. 

Slik-kompost,  en.  [II.l]  (landbr.). 
Slikkomposten  fremstilles  ved  Sammenstik- 
ning af  2  m'  Slik  med  1  m'  Staldgødning. 
HedeselskabetsTidsskr.1910.8.  -kop,  en.  (jf. 
II.  slikke  4)  0  smørekop  med  slikvæge. 
Landbo. IV.288.  -krebs,  en.  [II.l]  (zool.) 
lille  krebsdyr,  der  lever  paa  slikvader;  Coro- 

20  phium  grossipes.  Landb0.in.518.  Spårck. 
ND.127.  -land,  et.  [II.l]  (efter  ty.  schUck- 
land;  sj.)  opskyllet  land;  marskland.  D&H. 
-marsk,  en.  [II.l]  (landbr.,  geol.)  lermarsk 
(mods.  Sandmarskj.  LandbO.IIL516.  -mat- 
tkis,  en.  (til  II.  slikke  2)  se  u.  Matthis  1. 
-mund,  en.  (sj.  Slikke-.  Kaalund.122). 
{ænyd.  d.  s.,  nt.  slickemund,  jf.  hty.  schle- 
ckermaul;  dagl.)  I)  (jf.  II.  slikke  2  samt 
Slikkepot   2)    slikken,    lækkersulten   person; 

30  lækkermund.  Moth.S493.  jeg  maa  drikke 
Havresuppe  og  faaer  kun  saa  lidt  Syltetøi 
deri,  og  alligevel  siger  min  Doctor,  at  jeg 
er  en  Slikmnnd.  HCAnd.(Tilsk.l930.L269). 
Rikke  Slikmund.  Bastian.nr.8.  Krist.Ordspr. 
300.  Simon  slikmund,  se  Simon  2.  ||  om 
dyr.  Kaalund.122.  (grævlingen)  er  en  stor 
Slikmund  efter  de  vilde  Biers  Honning. 
BMøll.DyL.I.126.  \\  overf.;  især  om  kritiker, 
æstetiker.  Kierk.IIl.157.  en  Flok  æstetiske 

40  Slikmunde,  som  efter  en  hastig  Gallopade 
gennem  den  moderne  Litteratur  .  .  nu  sad 
tilbage  med  den  fattige  Evne:  over  alt  kun 
at  kunne  nyde  og  iornemme. Hébo.MD.28. 
2)  (jf.  II.  slikke  3.2;  nu  1.  br.,  jf.:  „kun  i  lav 
Tale".  VSO.)  kysselysten,  kælen  person.  Moth. 
S493.  Konferensraaden,  der  —  han  var  en 
gammel  Slikmund  —  havde  taget  et  Kys. 
Bang.L.54.  -mnndet,  adj.  (til  -mund  1; 
1.  br.  i  rigsspr.)  lækkersulten;  slikken.  S&B. 

50  Feilb.  jf.:  *nu  skal  |  Du  ogsaa  kiende  Biør- 
nen (o:  mig,  Bjørn  staller):  den  er  stundom  | 
Slikmundet  efter  Honning  .  .  |  Den  laer  sig 
lokke  (o:  modtager  gerne  gaver). Oehl.XL45. 
■musling,  en.  [II.l]  (zool.)  musling,  der 
er  almindelig  i  vadehavet;  Scrobicularia  plana. 
Aarb.1935.21.  -matter,  en.  [III.2]  (ogs. 
Slikkemo(de)r.  Slikkemors  Butik.  Howalt. 
S. 67).  (dagl.)  kone,  der  sælger  slik;  kagekone. 
Slikmutter  —  fed  og  tjavset  bag  et  Værn  af 

60  Bismarcksklumper.Fr iV«/g'aard.S'F.52.  -pen- 
sel, en.  (efter  ty.  schlichtpensel,  fordriver 
(2)  (til  ty.  schlichten,  se  sligtej;  mal.)  flad, 
stiv  pensel,  der  føres  i  siksak  over  aadref arven 
inden    den    egl.     aadring.     Haandgern.563. 


486 


Slikpind 


Slim 


486 


-pind,  en.  se  Slikkepind,  -porre,  en.  (Hl 

III.  Slik  2  ell  II.  slikke  2;  ;/.  -asparges, 
-ært;  kog.)  tyk  porre,  som  (ell.  af  hvilken  en 
del)  serveres  kogt  og  alm.  spises  med  rørt  smør 
til.  FrkJ.Kogeb.157.  NutidsMad.'(1936).186. 
-pot,  en.  se  Slikkepot,  -ret,  en.  {til  III. 
Slik  2  ell.  II.  slikke  2;  sml.  ty.  leckeressen, 
-gericht;  dial.)  mellemret.  AndNx.MJ.1.92. 
■saft,  en.  (til  III.  SUk  2  ell.  II.  sUkke  2; 
gengivelse  af  lat.  linctus,  afl.  af  lat.  lingere,  lo 
slikke  (se  likke^;  apot.,  foræld.)  sødt  smagende, 
tyktflydende  mikstur,  af  saft,  honning  olgn., 
der  (navnlig)  tilsættes  et  andet  lægemiddel 
(Linetus).  Tychsen.A.1 1.588.  -salt,  et.  (til 

II.  slikke  2;  ;/.  Saltslikke;  fagl).  (salt  be- 
nyttes) som  Spisesalt  og  Sliksalt  for  Kvæget. 
VareL.*674.  -stange,  en.  {nt.  slickstang;  til 

III.  Slik  2  ell.  II.  slikke  2;  sml.  Slikkepind; 
sj.)  sukker  stang  olgn.  OlafHans.Tomerose. 
(1916).33.  -sted,  et.  (jæg.)  sted,  hvor  der  er  20 
anbragt  saltslikke  til  vildtet.  Weismann.Jagt- 
leks.  -sten,  en.  (jf.  I.  Slikke,  Sliksalt;  jæg.). 
smst.  -sød,  adj.  (vel  egl.:  sød  som  slik  (III.2); 
;/.  Slikkensøde;  dagl.)  I)  om  mad  ell.  drik: 
meget  sød  (Amberg.);  især:  alt  for  sød;  vam- 
mel. vAph.(1772).III.  Rahb.Synt.31 8.  Kog- 
nak  (er)  bedre  end  saadan  en  kvart  Snaps 
sliksød  Likør. S chand.UM. 258.  \\  ogs.  i  videre 
anv.,  om  hvad  der  virker  sentimentalt,  vam- 
melt, jf.:  en  Operettesang  (som)  var  util-  30 
ladelig  i  sin  Sliksødhed. Pol.*/tl930.8.sp.4. 
II  (nu  næppe  br.)  intk.  i  substantivisk  anv.: 
slik  (II.2);  slikkeri  (2).  Tante  gav  mig  Slik- 
Sodt,  da  jeg  var  Lille.  Mine  Tænder  holdt 
det  \xå.HCAnd.(  1919 ).V. 346.  2)  om  person: 
overdrevent  elskværdig;  alt  for  indsmigrende; 
venlig  paa  en  hyklerisk  maade.  vAph.(1772). 
III.  hun  var  nok  saa  sliksod  og  gelassen. 
Margrethe  Fibiger.  Annina  Hjelm.  (1899).  178. 
Malene  er  sliksød  —  ingen  skal  kunne  sige,  40 
at  hun  er  %\sxa%y%.Pol."U1926.Sønd.l3.sp.2. 
•vade,  en.  [II. 1]  {nt.  slickwatt(en);  fagl.; 
især  i  flt.  og  m.  h.  t.  forhold  paa  Sønderjyllands 
vestkyst)  vade  (havbund,  der  tørlægges  ved 
ebbetid),  som  væsentlig  bestaar  af  slik  (mods. 
Sandvade;.  VidSelskSkr.Nat.7R.II.4.  Trap.* 
IX.216.  -TOrn,  adj.  (sj.  slikker-.  JBaden. 
DaL.).  (til  II.  slikke  2;  gldgs.,  især  dial.) 
slikken;  slikmundet.  Moth.S493.  Et  slik- 
vumt  Barn  .  .  forspiser  sig  let  i  det  Søde.  50 
Blich.(1920).XIX.91.  jf.  Esp.307.  Feilb.  jf. 
slikke  solslan  u.  II.  slikke  2:  Folk  .  .  havde 
været  slikvome  efter  .  .  Solskin.  Jtfarfcman. 
S.140.  II  (1.  br.)  billedl.  der  har  vistnok  aldrig 
levet  en  feigere  Slægt  end  denne  væmmeligt 
slikvurne,  som  nu  bryster  sig  af  at  være  det 
19<i  Aarhundrede.KierJt.P. V///,i.iS7.  navn- 
'*9  (jf-  II.  slikke  3.2^:  kælen  i  erotisk  hen- 
seende; kyssesyg;  sanselig,  slikvurne  Vellyst- 
ninge.iiCi€rA;.y/.66.  Egeberg.M.115.  -væge,  60 
en.  (til  II.  slikke  A)  0  (bomulds)væge  i 
smøreapparat,  der  suger  ( „slikker" )  olie  op 
og  lader  den  sive  ned  til  en  aksel,  et  leje. 
ScheUer.MarO.  TeknO.  -ært,  en.  ('Slikke-. 


UfF.).  (ty.  schleckerbse;  til  III.  Slik  2  eU. 
II.  slikke  2;  jf.  -asparges,  -porre  samt  Slip-, 
Slæbeært;  kog.)  i  flt.,  om  tynde,  fine  sukker- 
ærter, der  koges  med  bælgene  (og  nu  spises 
med  (rørt)  smør,  mens  de  tidligere  slikkedes  ud 
af  bælgene).  Hidtil  har  Bønderne  . .  ikke  selv 
spist  nogle  grønne  Erter,  uden  aliene  grøn- 
ne Markerter  kogte  i  Vand  og  Salt,  som 
de  kalde  Slikerter.  JCSteen.Haugedyrkning. 
(1799).35.  FrkJ.Kogeb.160.  Esp.307.  UfF. 
Slim,  en  ell.  (sjældnere)  et  (LTid.1736. 
602.  Fleischer.AK.187.  Folkeskolen.1925.30. 
sp.3.  PoU*/itl935.3.sp.5).  [sli?m]  flt.  (sj.; 
vist  kun  i  bet.  S)  -e  (T ode. H oste ogSnue. 
(1804).27.  jf.  best.  f.  slimene.  vAph.Chym. 
III.328).  (ænyd.  sUm,  en  og  et,  glda.  slim 
(best.  f.  slimendh.  En  middelald.da. Lægebog. 
(1927). 29.  jf.  (flt.?)  slymæ.  5 Mos.  14. 10 
(GldaBib.)),  oldn.  sUm,  n.,  eng.  slime,  ty. 
schleim,  jf.  sv.  slem  (fsv.  slember,  m.);  besl. 
m.  I-III.  SU;  jf.  slime,  slimet,  slimig) 

1)  sej,  klæbrig,  farveløs  vædske,  der 
udsondres  (af  slimkirtler)  i  den  menne- 
skelige og  dyriske  organisme  (Mucus); 
ogs.  om  andre  lignende  substanser,  især  (navn- 
lig hos  ældre  forfattere)  om  den  substans, 
hvoraf  celler  bestaar:  protoplasma  (jf.  Urslim 
samt  Celleslim^.  i. I)  i  al  alm.  da  Jordemode- 
ren aabnede  (den  nyfødte  Chr.  Il's  knyttede 
haand),  blev  den  funden  fuld  af  Blod  og 
S^m.Holb.DH.II.Sfsml.  BarnesUm^.  Kiert- 
ierne afsondre  .  .  SUim.  NTreschow.Anthropo- 
logie.(1803).46.  Sliim  fra  Næsen  .  .  tørres  af 
paa  Klæderne.  ÆinA;.(r./.49CsrnL  Næseslim^. 
Det  er  til  Celleslimet .  .  at  Livsvirksomheden 
er  knyttet  .  .  I  Slimet  opstaar  der  senere 
Saftrum  fyldte  med  Cellesaft.  S'uenson.fi. 
11.8.  Sneglen,  opløst  i  ^]ini.Ps.58.9(1931). 
1.2)  om  usædvanlig,  sygelig  afsondring  (som 
ved  sin  mængde  virker  generende);  i  ældre  tid 
(navnlig  efter  gr.  phlégma  (se  Flegma^  og 
lat.  pituita^  ogs.  om  (indbildte)  urenheder  i 
legemet,  tykt  blod  olgn.  Mastix  .  .  skal  giøre 
deres  Tænder  hvide  og  reene,  og  betage  al 
Sliim  og  VTeenlighed.  Kyhn.PE.16.  (havre- 
suppe)  gir  Slim  i  Maven. Ifoi6.Bars.///.6. 
Hans  Sygdom  var  Inflammation  i  Lungen, 
med  stærk  Sliim,  som  hånd  ei  kunde  hoste 
OTp.Luxd.Dagb.I.177.  Sliim  i  .  .  Brystet. 
VSO.  Paa  tredie  Uge  laa  han  til  Sengs  med 
SUm  paa  Jjungerne.Søiberg.KK.II.lli. 

2)  (nu  sj.)  om  snavs,  urenhed,  der  minder  om 
slim  (1);  dels  om  slam  olgn.;  dels  (og  især) 
om  skimmel,  slimet  masse  i  ell.  paa 
fødevarer  (der  skyldes  bakteriers  slimudson- 
dringer). Moth.S493.  Tørvejorden  bestaaer 
egentlig  af  et  Sliim,  som  et  stiUestaaende 
Vand,  der  .  .  kommer  i  Forraadnelse  .  .  lader 
Tid  efter  anden  falde  til  Bunden.  Fleiseher. 
AK.187.  »Mudder  og  SUm  (9:  i  en  dam). 
Oehl.II.121.  Mælken  sætter  SUim.  VSO.  Tan- 
ke, som  har  indeholdt  OUe,  skal  en  Gang 
imellem  renses  for  det  Slim,  der  sætter  sig 
paa  lndeTaiden.Pol.^*/xtl935.3.sp.5. 


31* 


487 


81im- 


slime 


488 


3)  (apot.)  om  forsk,  slimede,  gummiagtige 
stoffer,  der  findes  i  ell.  uddrages  af  planter; 
planteslim;  ogs,  om  slimagtige  opløsnin- 
ger (Mucilago).  Moth.S493.  Virkningerne  af 
Olier,  Siropper  og  Slime  ere  sandsynligviis 
disse,  at  de  overtrække  den  indvortes  Flade 
af  Svælget,  og  derved  formindsker  den 
Følelse  af  skarpe  Yædsker.  Tode.HosteogSnue. 
(1804). 27.  en  Sliim  af  Bukhornsfrøe. Ti/c/i- 
sen.A. 11.549.  (agar  er  den)  indtørrede  Slim  lo 
af  østasiatiske  Hød&lger.  PharmDan.(1933). 
66.  jf.  Guramislim  samt  Kvædeslim  (o:  ud- 
drag af  kvæde( kerner),  Mucilago  Cydoniæ. 
Moth.K413.  OHMynst.Pharm.I.415.  Sal' 
XV II. 377). 

Slim-,  i  ssgr.  ['sli'm-]  (sj.  Slime-,  se  u. 
Slimhudj.  især  (hiol.,  anat.,  med.)  til  Slim  1; 
saaledes  ogs.:  slim-afsondrende,  -afsondring, 
-ansamling,  -beklædt,  -dannelse,  -dannende, 
-dække,  -formet,  -fyldt,  -holdig,  -masse,  20 
-mængde,  -opkastning,  -opspyt(ning),  -traad, 
-udsondring,  -aal,  en.  \  fisk  af  en  gruppe 
rundmunde,  der  udmærker  sig  ved  særlig  evne 
til  slimafsondring,  Myxinoides;  især  om 
Myxine  glutinosa  (jf.  Hvidaal  2,  Negenøje  2). 
Krøyer. 1 1 1. 1069.  gennemsigtige  Slimaal  for- 
svinder i  hurtige  Bugtninger.  JFJens.Br.23i. 
Brehm.DL.'II,1.7 .  -agtig;,  adj.  {ænyd. 
slimactig)  som  ligner,  minder  om  slim;  slimet. 
Moth.S493.  Sneglen  bestaaer  af  en  meget  30 
slimagtig  Materie.  K S elskSkr. XI 1. 242.  Kli- 
niskOrdbog.'(  1937). 456.  (jf.  Slim  2:)  Oven 
paa  Vandet  samler  sig  en  grøn  slimagtig 
Yædake.Schytte.IR.II.125.  Soya.AV.15.  (jf. 
Slim  3;  foræld.:)  LTid.l7 55.11.  der  ere  tre 
Slags  Materier  som  tiene  til  Føde:  det  som  er 
geleeagtigt  .  .  det  som  er  sliimagtigt  .  .  og 
det  som  er  sukkeragtigt.  Tode.ST.II.62.  -al- 
ge, en.  (nu  næppe  Ir.)  2?  ilaagrøn  alge  af 
slægten  Nostoc  (jf.  Skyfald  2.i^  og  nær-  40 
staaende  slægter.  Drejer.BotTerm.246.  Rostr. 
BP.98.  -bælg,  en.  (anat.,  foræld.)  slim- 
kirtel ell.  -sæk.  Mansa.D.15.  Anat.(1840).I. 
322.11.193.  -bændel,  en,  et.  (zool.)  især 
i  fit.,  som  ældre  betegnelse  for  en  klasse  orme, 
Nemertini  (af  hvilke  nogle  bor  i  rør,  dannet  af 
afsondret  slim);  nemertiner.  NordConvLex.Y 
314.  BøvP.III.398.  -celle,  en.  (biol.)  dels: 
celle,  der  afsondrer  slim.  LandbO.IV344. 
EWesenberg-Lund.Biologi.(1931).30.  \\  dels  50 
(foroeld.)  d.  s.  s.  -legeme.  NordConvLex.'V 387. 
-drivende,  part.  adj.  [I.2]  (apot)  om 
lægemiddel:  som  løsner  og  uddriver  slim. 
vAph.(1764).  VSO.  D&H.  -dryppert,  en. 
[I.2]  (med.,  foræld.)  kronisk  gonorrhé  med 
slimet  udfiaad;  efterdryppert.  Hock.Veneriske 
Tilfælde.(overs.l792).35.  -dyr,  et.  (zool.) 
isasr  i  fit.,  om  meget  lavtstaaende  dyr  (der 
bestaar  af  en  slimet  masse);  navnlig  om  en- 
cellede dyr  (protozoer),  og  især  om  afdelingen  eo 
Rhizopoda  (bl.  a.  omfattende  amøber);  tidligere 
ogs.  om  infusionsdyr  (og  alger)  og  undertiden 
om  bløddyr,  mollusker.  Rothe.Jorden.(1795). 
53.  KSelskNyeSkr.Y612.  Us8.DanmGeol.*71. 


KoldRo.Sporepl.32.  \\  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligning. *i  det  oprørte  Hav,  af  hvis  Bølger 
Menneskepøblen  |  skylles  magtløs  omkring 
som  Mollusker  og  Slimdyr  i  T>yhet\ Kaalund. 
F.42.  Buchh.UH.19.  som  nedsæt,  person- 
betegnelse: det  Slimdyr  (0:  om  en  aagerkarl). 
Schand.TF.I.178. 

slime,  V.  ['sli'ma]  -ede  ell.  (nu  dial.) 
-te  (Feilb.  jf.  Moth.S494).  vbs.  -ing  (i  bet.  3) 
ell.  (nu  næppe  br.,  jf.  dog  Forslimning^  -ning 
(se  u.  bet.  1).  (ænyd.  slime  (i  refl,.  anv.),  ty. 
schleimen;  til  Slim;  jf.  slimet)  I)  afsætte, 
frembringe,  udvikle  slim.  Leth.(1800). 
♦Tudsen  glor  .  .  |  mens  Dyndet  svovler  om 
Næsen  op,  |  saa  alle  dens  Vorter  slimer. 
Aakj.UA.20.  (koen)  slimede  veltilmode  fra 
den  store  Mule.  JFJens.iVH.i56.  ||  m.  obj. 
(jf.  ndf.  1.  30);  i  billedl.  udtr.:  *Der  er  nok 
af  Slangens  Kuld  .  .  |  som  vil  slime  vore 
Yeie.Rich.KD.60.  *Hvorfor  skal  jeg  slime 
den  gode  Jord  |  som  Sneglen  en  Grøftevold? 
VilhAnd.S.212.  \\  (jf.  Slim  I.2;  nu  dial.)  om 
(fremkaldelse  af)  stærk,  sygelig  slimafsondring. 
Beder  jeg  om  en  Havre-Suppe  .  .  heeder  det, 
at  den  slimer.  Holb.MTkr.392.  Feilb.  (jf. 
Forslimning  1 ;  nu  næppe  br.)  som  vbs. :  Bræk- 
midler ere  nødvendige  i  følgende  Tilfælde: 
.  .  i  Slimning  (o:  slim  paa  lungerne)  Kort- 
aandigheder.  Metzger.Medicinaruralis.''(overs. 
1797).103.  II  i  forb.  m.  adv.  en  Herre  i  Frakke, 
som  . ,  ikke  forgreb  sig  paa  hende  netop,  men 
langsomt  slimede  hende  over  med  køns- 
lige Hentydninger.  JFJews.(r.257^;7.  over- 
slime  slutn.).  navnlig  i  forb.  slime  til: 
et  gammelt  forhenværende  Havskib,  som 
.  .  havde  ligget  fortøjet  i  Aaen,  slimet 
til  i  Vandgangen  med  Grønske.  sa.  Skibet. 
(1912).55.  før  Solen  fik  slimet  Vejen  til,  var 
der  godt  Føre.  Grøfterne  og  Vejpytterne 
havde  endda  Ruder  over  Vandet  af  Natte- 
frosten. iVJeppesen.HH.23i.  2)  dækkes  af, 
fyldes  med  ell.  omdannes  til  slim.  Glas- 
serede  Lerkar  slime  let  indvendig.  CG'rom. 
Husduen.(  1910). 132.  Fleuron.HFR.109.  \\ 
(jf.  Shm  2;  nu  især  dial.)  om  mælk:  blive 
slimet  (og  danne  et  slimet  overtræk  paa  behol- 
der ell.  i  munden).  VSO.  OrdbS.(sjæll.).  3)(jf. 
af  slime  samt  Slimtræ^  rense  for  slim; 
spec.  (jf.  Slim  2;  fagl.)  m.  h.  t.  sukkermasse: 
Undertiden  .  .  foretages  en  Efterklaring, 
saakaldet  „Sliming",  af  Klarelsen.  TF»7A;ens. 
Runkelroer.Nr.l.(1836).116.  4)  (1.  br.)  refl. 
ell.  (sj.)  intr.,  om  slimede  væseners  (dyrs) 
ell.  tings  bevægelse  ell.  forhold,  de  store 
Vinsnegle  .  .  slime  sig  frem  under  Pestilens- 
urtens SkræipTpeskove.  Baud. H .106.  det  sorte, 
dorske  vand  .  .  slimede  ind  og  slimede  ud. 
NMøll.K.180.  jf.:  *Gusen  slimed  sig  |  over 
Sindene.  KMunk.HJ. 91.  ||  billedl,  om  lum- 
ske, sleske,  slimede  personer.  Han  (0:  en 
stræber)  slimer  sig  frem  til  &lt.  Hjortø. K.85. 
alle,  uden  Undtagelse,  snobbede,  bukkede 
og  shmede  for  mine  Fenge.BerlTid.*^/»1930. 
Sønd.9.sp.4. 


489 


Slimehnd 


Slim  jord 


490 


Slime-had,  en.  se  Slimhud. 

•limet,  adj.  [■sli-ma/]  (sj.  slimmet. 
Hokk.KM.76).  (afl.  af  Slim;  ;/.  sUmig  samt 
slime)  I)  som  minder  om  (er  sejg,  fugtig 
som)  slim;  ogs.:  fuld  af,  overtrukket  med 
slim.  I.i)  i  al  alm.  *Eet  slimed  sægle-Skum 
(s:  8avl).PoulPed.DP.47.  Stenen  .  .  var  sU- 
met  af  Sælhundens  Kiop.HCAnd.SS.Y21. 
*Nu  ligger  du  gjemt  under  slimet  T&ng.Ploug. 
(Fædrel.l849.341.sp.2).  Det  var  noget  ækelt  i'o 
Vand,  grønt  og  ligesom  slimet.  Schand.BS. 
231.  alt  er  glat  og  slimet  paa  Grund  af  Reg- 
nen. Krarup  Niels.  Blandt  Hovedjægere  i  Ecua- 
dor.(1934). 184.  II  »  plantenavne;  fx.  slimet 
jordtunge,  skivesvampen  Geoglossum  gluti- 
nosum  Fr.  Rostr.Flora.II.*(1925).172.  ||  (;/. 
Slim  1.2;  nu  1.  br.)  m.  h.  t.  stærk,  sygelig  slim- 
afsondring, en  slimet  Næse,  rindende  og  sam- 
menklistrede Ojne.  Abildg.  <fe  Viborg.  F.  102. 
Maven  er  slimet.  VSO.  sml.:  slimmet  Flod-  20 
Hoste.  Holck.  KM.  76  (jf.  SUmflaad;.  M  (jf. 
Slim  2)  om  levnedsmidler,  drikke  olgn.  Slimet 
li.K]k.LandbO.III.643.  Forebyggelse  af,  at 
Bacon  bliver  slimet  eller  grønt.  RegulativNr. 
218**hl934.§13.1.  Grumset,  lunken  Te  og  sU- 
mede  Spejlæg.  LeckFischer.HM.26.  \\  (apot.) 
om  vædske,  lægemiddel  olgn.,  der  p.  gr.  af  ind- 
hold af  slim  (3)  er  tykflydende,  traadtrækkende. 
Landbo. IV.268.  jf.:  (karragen)  Lugter  svagt, 
smiLgeT  s]imet.PharmDan.(1933).140.  l^)om  30 
lavere  dyr  med  stærk  slimafsondring  (som  væk- 
ker ens  afsky),  »slimet  Kryb.  Bagger. II. 391. 
en  stor,  slimet  Frø.  Kofoed-Hansen.KA.1 1.60. 
en  sort,  sUmet  .  .  Snegl.Schand.TF.II.356. 
IJ  (jf.  bet.  2)  bUledl.  eU.  i  sammenligning.  Bre- 
aahl.Y81.  jeg  ækles  ved  jer  som  ved  et 
slimet  Kryb.KMunk.EI.88.  2)  overf.;  navn- 
Ug  svarende  til  bet.  I.2,  om  personer  (fore- 
tagende, foreteelser),  der  minder  en  om,  gør 
samme  indtryk  paa  en  som  krybdyr,  slanger  40 
olgn.,  vækker  afsky,  væmmelse,  virker  fra- 
stødende, bestandig  de  samme  slimede  Mæg- 
lingsforslag. Studenterbogen.(1896).211.  (hun) 
hørte  hendes  Tanker  forme  sig  til  slimede 
Ord  og  Sætninger  om  Parring  og  Penge, 
Penge  og  Pa.TT\ng.M adelung. EH. 290.  denne 
slimede  S&giøieT.JacPaludan.F.92. 

Slim-feber,  en.  [I.2]  (med.,  foræld.) 
lettere  tilfælde  af  tyfoid  feber  med  stærk  slim- 
fiaad  (Febris  mucosa  eU.  pUuitosa).  Amber  g.  50 
Wendt.LM.102.  Sal.*XXI.768.  -fisk,  en. 
X'  benfisk  af  familien  Blenniidæ  med  slimet 
hud  (og  langstrakt  krop)  (hvortil  bl.  a.  lange- 
ham, skygge  fisk  og  havkat  samt  aalekvahbe) ; 
-  tangspræl.  Brehm.Krybd.292.  Lieberkind.DV 
V.272.  ||  (foræld.)  om  andre  slimede  fisk,  spec: 
slimaal.  Brehm.Krybd.441.  jf.  Kreyer.III. 
1068.  -flaad,  et  ell.  (sj.)  en  (CGram.Hus- 
duen.(1910).149).  [I.2]  (med.,  foræld.)  syge- 
ligt (forøget)  udfUiad  af  slim  (ved  betændelse  to 
olgn.)  (myxorrhoe).  Sal.*XXI.768.  -flod: 
VSO.  Panum.608.  -flade,  en.  (anat.,  for- 
æld.) slimhindebeklædt  flade.  Næsen  forstop- 
pedes, tykke  Skorper   dannedes   paa  Næ- 


sens Sliimflade.  OundelachMøUer.FrederiksHo- 
spitalsChir.Aarbog.(1832).82.  -flod,  et.  se 
-flaad.  -fre,  et.  [3]  (jf.  -te-frø;  apot.)  hørfrø 
brugt  til  slimte.  JTusch.315.  Hannover.Teks- 
til.1.94.  FolkLægem.III.99.  -^^abe,  en. 
(anat.,  foræld.)  slimkirtel  ell.  -sæk.  NTre- 
schow.  ArUhropologie.  (1803).  47.  'gmrukg, 
en.  [2]  (fagl.)  sygdom  hos  vin,  der  viser  sig 
ved,  at  vinen  bliver  tyk  og  slimet.  Sal.XVIII. 
295.  -hat,  en.  S(  skivesvamp  af  slægten  Leo- 
tia  (nogle  arter  har  en  slimet  hat).  Sal.XVI. 
242.  gulgrøn  slimhat,  L.  marcida  Fr.  Ro- 
str.BP.66.  -hinde,  en.  I)  (jf.  -hud;  anat.) 
fin  hud,  hinde,  med  (normalt)  ringe  slimafson' 
dring,  som  beklæder  de  hulheder  i  legemet 
(mund-,  næsehule,  tarmkanal,  luftveje),  der 
gennem  en  aabning  staar  i  forbindelse  med 
omverdenen  (Membrana  mucosa);  tidligere 
ogs.  om  beklædning  i  lukkede  hulrum  („serøs" 
hinde;  jf.  PhysBibl.XX.66).  Skjelderup.Anthr. 
11.36.  VoreSygd.1.54.  \\  hertil  bl.  a.  glim- 
hinde-beklædt, -betændelse  (katarr.  Pa- 
num.546.  KliniskOrdbog.*(  1937). 456),  -syg- 
dom (foræld.;  NordConvL€x.V314).  2)  [2]  (nu 
næppe  br.)  slimet  hinde  (af  skimmel,  urenhed) 
paa  vædske.  VSO.  MO.  -horn,  et  ell.  en 
(VSO.).  (zool.)  mosesnegl  med  hornlignende 
skal;  lAmnæa  glutinosa.  KSelskSkr.XII.237. 
Fedders.S.I.113.  -hoste,  en.  [I.2]  (med.,  for- 
æld.) hoste  med  slim  flaad.  HCAnd.SL.217.  Le- 
vin, -hoved,  et.  \  dybhavsfisk  af  den  tU  pig- 
finnefiskene  hørende  familie  Berycidæ  (som 
navnlig  paa  hovedet  er  særligt  udstyret  med 
slimkirtler).  BøvP.III.522.  -had,  en.  (sj. 
Slime-.  PLM0ll.GP.2i).  (nu  næppe  br.)  I) 
slimet  hud.  MO.  2)  (anat.)  slimhinde  (1). 
Lægen.X.201.  Mundens,  Tungens  og  Svæl- 
gets Slimhud.  Have-Tidende.1843.184.  -ha- 
le, en.  (anat.,  foræld.)  om  forsk,  slimfyldte 
gruber,  hulheder;  om  indkrængninger ,  gruber  i 
mandlerne  (TonsiUæ):  Tode.ST.II.67.  ||  om 
kilehule.  Viborg&Neerg.HB.9. 

slimig;,  adj.  [isli-mi]  (^  sUnunig.  LTid. 
1731.155).  (ænyd.  slim(m)ig,  glda.  slimigh 
(Enmiddelald.da.Lægebog.(1927).29.  jf.  (intk.) 
sLiraikt.  smst.27),  mnt.  slimich,  hty.  schlei- 
mig;  til  Slim;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  slimet 
(1).  Moth.S494.  NTreschoicAnthropologie. 
(1803).45.47.  jf.:  Aal  (som)  Naturen  til  deres 
Frelse  ikke  har  givet  andet  end  deres  slimige 
Slibrighed,  der  giør  dem  vanskelige  at  gribe. 
Rahb.Tilsk.1795.74.  ||  (til  SUm  I.2)  if.  for- 
æld, opfattelse;  om  legemets  vædsker  (blod): 
træg;  flegmatisk.  Moth.S494.  Søe-Luften  .  . 
og  deres  bestandige  stille  Levnet,  giøre  deres 
Vædsker  skarpe  og  sUnuge.  LTul.1745.48. 
*De  havde  .  .  |  Uleilighed  af  tykt  og  slimigt 
Blod.  Storm.FF. 17.  ||  «  SUm  3,  om  vcedske: 
sej(g);  tykflydende.  vAph.Chym.III.329.  Ef- 
terat  man  har  brugt  denne  Suppe  nogen  Tid, 
vil  man  finde  den  tyk,  meget  slimig.  Abildg. 
d:Viborg.F.64. 

t  Slim-jord,  en.  [2]  slam.  Slimjord, 
som  sætter  sig  paa  Banden  i  stillestaaen- 


491 


ISlimkirtel 


slinge 


492 


de  Vand.  Hirschfeld.FrugttræersOpelskning.I. 
(over s. 17 90)  39.  -kirtel,  en.  (anat.)  kirtel, 
der  udsondrer  slim;  mucinkirtel  (jf.  -bælg, 
-grube,  -sæk;.  PhysBibl.XX.87.  Boas.Zool* 
19.  II  t  lil^  kirtel  paa  hjernens  underside;  hjer- 
nevedhæng; hypofyse  (Glandula  pituitaria). 
Moth.S493.  Saxtorph.0.17.  -klat,  en.  ofte 
i  sammenligning  ell.  billedl.  (som  udtr.  for 
noget,  der  volder  væmmelse):  Klæderne  vare 
som  overskyllede  med  en  eneste  stor  Sliim-  lo 
klat.  UCAnd.(1919).III.370.  Hvor  hele  Ver- 
den var  væmmelig!  En  umaadelig  stor  Slim- 
klat. <S'c?iand.jB5'.il8.  -lag,  et.  spec.  (anat.): 
lag  med  slimceller,  -kirtler.  Panum.546.  || 
især:  overhudens  underste,  af  levende  celler 
bestaaende  lag;  slimnet.  Anat.(1840).11.209. 
EWesenberg-Lund.Biologi.(1931).29.  -lav, 
en.  (bot.)  lav  af  arter  af  slægten  Collema 
Hoffm.  Rostr.BP.95.  Sal.XVI.243.  -lege- 
me, et.  [1.2]  (jf.  -celle ;  biol.,  foræld.)  om  20 
fremmedlegemer  (hvide  blodlegemer,  puslege- 
mer) i  slim,  der  ved  katarr  tiltager  saaledes,  at 
slimen  bliver  gullig,  materielignende.  Anat. 
(1840).II.194.  Panum.476.  -lungesyge, 
en.  [I.2]  (med.,  foræld.)  d.  s.  s.  -svindsot,  Conv 
Lex.XVI.507. 

slimmet,  adj.  se  slimet. 

SSlini-middel,  et.  [I.2]   (med.,  apot., 
foræld.)    slimdrivende   middel.   vAph.(1772). 

III.  ^  ^  30 

slininilg,  adj.  se  slimig. 

Slim-niikstar,  en.  [3]  (jf.  -most, 
-saft;  apot.,  foræld.)  mikstur  med  gummi 
arabicum,  der  virker  stoppende  (Mixtura  mu- 
cilaginosa) .  Metzger. Medicina ruralis.^( overs. 
1797).60.  -most,  en.  [3]  (apot.,  foræld.) 
slimmikstur;  slimsaft  (2).  vAph.(1772).III. 
-net,  et.  (jf.  Netlegeme;  anat.,  foræld.) 
overhudens  slimlag.  BiblLæg. 1811. 145.  Jour- 
nalMedChir.II.22.  -orm,  en.  {jf.  ty.  schleim-  40 
wurm,  slimaal;  zool.,  foræld.)  bændelormens 
„hoved",  Scolex,  der  tidligere  opfattedes  som 
en  indvoldsorm.  SkrivterafNaturhistorie-Sel- 
skabet.I,l.(1790).32.III,2.(1794).13.  -pla- 
ster, et.  [3]  (apot.,  foræld.)  blødgørende 
plaster,  tillavet  med  planteslim;  spec.  om  et 
blyplaster  (diakylon).  vAph.(  1772). III.  Am- 
berg.  -polyp,  en.  (jf.  -prop;  med.)  stilket 
svulst,  polyp  (2),  paa  en  slimhinde,  en  Slim- 
polyp i  l:^ænen.BiblLæg.III.93(jf.  Næse-  50 
polyp;.  Sal.*XV932.  -pose,  en.  (anat., 
foræld.)  slimsæk  ell.  seneskede.  PhysBibl.1.95. 
108.  Anat.(1840).1.322.  -prop,  en.  dels 
(med.,  foræld.)  d.  s.  s.  -polyp.  Moth.8494. 
Landhuushold.IV.381.  \\  dels:  mindre  ansam- 
ling af  slim  (I.2),  som  tilstopper  et  (snævert) 
hulrum  i  legemet  (spec:  næse  ell.  svælg). 
Lærebog  i  intern  Medicin.  II.  (1916-18)  .880. 
-pung,  en.  (anat.,  1.  br.)  d.  s.  s.  -sæk. 
BerlTid.'*/*1932.Aft.2.sp.5.  -saft,  en.  I) 
(anat.,  foræld),  den  tynde  del  af  slimen, 
i  modsætn.  til  slimlegemerne.  Anat.(1840).II. 
194.  2)  [3]  (apot.,  foræld.)  planteslim  (fx. 
gummi  arabicum),  anv.  til  forsk,  opløsninger. 


vAph.Chym.III.326.  -skede,  en.  (jf.  -pung; 
anat.)  seneskede.  Anat.(1840). 1.322.  Sal.* 
XXI.768.  -skimmel,  en.  (bot.)  skimmel- 
svampen Fusarium  Lk.  (der  kan  vise  sig  som 
slimede  masser).  Rostr. Sygdomme  hos  Land- 
brugsplanter. (1893).  140.  HavebrL."  II.  358. 
-slør,  en.  ^  bladhat  med  slimet  slør;  Gom- 
phidius.  Rostr.Flora.il. ^(1925). 295.  -stof, 
et.  (kern.)  betegnelse  for  en  række  organiske 
forbindelser,  der  er  en  hovedbestanddel  af  slim 
(1.1 );  mucin.  NordConvLex.V.314.  Panum. 
476.  -sakker,  et.  [3]  (kem.)  frugtsukker 
(der  findes  i  søde  frugter);  fruktose;  tidligere 
ogs.  om  druesukker,  glykose,  og  en  blanding  af 
fruktose  og  glykose,  invertsukker.  Wilkens. 
Runkelroer.  Nr.  1.  (1836).  171.  Panum.  563. 
-svamp,  en.  (bot.)  lavtstaaende  organisme 
af  gruppen  Myxomycetes  (der  paa  raadnende 
plantedele  danner  slimmasser  af  hvid  ell.  gul 
farve).  Rostr.  BP.  23.  KoldRo.  Sporepl.  32. 
-svindsot,  en.  [I.2]  (jf.  -lungesyge;  med., 
foræld.)  lungetuberkulose  med  stærk  afson- 
dring af  slim.  Tode.ST.II.4.  SikkerHjelpfor 
Svindsottige.(overs.l820).14.  -svulst,  en. 
[I.2]  (jf.  -polyp;  med.)  godartet  svulst,  be- 
staaende af  slimvæv;  myksom.  NordConvLex.* 
V387.  SaVXXI.770.  -syre,  en.  (kem.) 
kemisk  forbindelse  af  kulstof,  brint  og  ilt; 
mucinsyre.  Tychsen.A.II.234.  SaUXXI.770. 
-ssek,  en.  (jf.  -bælg,  -pose,  -pung,  -skede; 
anat.)  hulrum  i  bindevæv,  indeholdende  en 
ringe  mængde  slimet  ( „serøs")  vædske,  hvis 
opgave  bl.  a.  er  at  formindske  gnidningen 
mellem  sener  og  bendele  (Bursa  mucosa); 
tidligere  ogs.  om  større  slimkirtler.  NTreschow. 
Anthropologie.(1803).17.  VoreSygd.1.79.  \\ 
hertil  bl.  a.  Slimsæk-betændelse  (Panum. 
546),  -svulst  (NordConvLex.'V614).  -te, 
en.  [3]  (apot.)  teblanding  med  hørfrø  (jf. 
-hø)  og  altæarod  som  hovedbestanddel,  der 
anvendes  mod  blærelidelser  olgn.  (Species  de- 
mulcentes).  Panum.546.  VareL.*780.  J|  hertil: 
Sllmte-frø,  d.  s.  s.  Slimfrø  (JTusch.3l5.  Han- 
nover.Tekstil. 1.94).  -træ,  et.  (;/.  ty.  schleim- 
holz;  sml.  slime  3;  slagt.)  træredskab,  hvor- 
med smaa  svinetarme  renses.  SUennings. 
Haandbog  f.  Pølse-Fabrikationen.  (1871-72).  6. 
-vædske,  en.  (nu  næppe  br.)  slimet  væd- 
ske; spec:  slim  (I.2).  vAph.(1772).III.  VSO. 
-vsev,  et.  (biol.)  slimagtigt  væv,  navnlig  hos 
lavere,  flercellede  dyr;  tidligere  ogs.  om  (mu- 
cinholdigt)  bindevæv.  T  ode. VI. 190.  Anat. 
(1840). II. 181.  Boas.Zool.*12. 
slinde,  v.  se  u.  II.  slinge. 

I.  ^ling,  et,  en.  se  Slyng. 

II.  Sling,  et.  se  u.  Slæng. 
Sling-,   i  ssgr.  se  Slinge-  u.  II.  slinge 

slutn. 

I.  Sling(e),  en.  se  I.  Slink(e). 

II.  Sling(e),  et.  se  u.  Slæng. 

I.  Slinge,  en.  se  I.  Slynge. 

II.  slinge,  V.  ['slerta]  ^slynge.  CollO.  jf. 
Rostgaard.Lex.S180b.  FagOSnedk.  samt:  sau- 
8lyngedt.Mo</i.S'63;.  -ede.  vbs.  -ning  (Ar- 


493 


slinge 


Slinsreras^e 


494 


eh%vSøvæ»en.II.375.  SophMull.V0.124).  (vist- 
twk  falsk  skriftsprogsform  for  (f)  slinde 
^„slinde  eller  slinge:'  Moth.S494.  jf.  MDL. 
Feilb.),  no.  dial.  slinda,  idet  -ind-  og  -ing- 
»  visse  dial.  er  faldet  sammen  (Kort.l20ff.);  jf. 
ænyd.  -slinget  (KaXk.1.545),  ænyd.,  glda., 
æda.  (Harp.Kr.l93)  -slindeth,  -sl3mdeth, 
ænyd.  -slindret  (Kalk. IV. 427),  fsv.  -slin- 
dadher,  i  ssgr.  som  fire-,  seksslindet  osv., 
fire-,  sekskantet  osv.,  glda.,  fsv.,  sv.  no.  dial. 
slind,  kant,  side  mfl.  (stni.  ogs.  MDL.513); 
jf.  Slyde;  fagl.  eU.  dial.)huggesideflade(r) 
paa  (tømmer);  spec:  raat  tilhugge  et  fældet 
træ  i  firkant,  saaledes  at  harken  bliver  siddertde 
paa  kanterne;  behugge;  ogs.:  skære  (en  træ- 
stamme) igennem  paa  langs  ell.  i  al  alm.: 
skære  til,  ud  (i  passende  stykker)  (jf.  MO.). 
*(han)  Lader  derfor  Galgen  sUnge.  Kyhn. 
PE.a8r  Fleiseher.S.343.  Rask.FynskeBS.53. 
Træet  (b»r)  aldrig  henligge  med  Barken  paa 
efter  at  det  er  slinget;  men  denne  bør  af- 
tages, og  Træet  sidehngges.  ArchivSøvæsen. 
11.377.  FrGrundtv.LK.271.  (sj.)  m.  h.  t.  an- 
dre (bygge) materialer:  *( kirkens)  Marmelste- 
ne  lod  du  slinge  |  Til  en  Ha,l.  Grundtv.PS. 
1 1 1. 334.  Kvæmd.  \\  part.  slinget  brugt  som 
adj.:  behugget  (paa  to  ell.  fire  modstaaende 
sider).  Slingede  Lægter  modsat  fiirskaame. 
CoUO.  slinget  Tømmer  (mods.  Savtøm- 
mer;. 5o].XF699.  Rundtræ  og  Tømmer,  kun 
slinget  eller  hehngget. Lovtid.l924.A.723.  jf.: 
man  (gør)  vel  i . .  at  gjennemskjære  Klodsene 
nshngede.  Blandinger  fraSorøe.VII  I. (1836). 
83.  II  hertil  ssgr.  som  Slinge-bil  (jf.  I.  BH), 
-bnk,  -hage,  -spaan  ^Sling-:  ForstO.), 
-økse  (FagOSnedk.  Sling-:  Nordkild.SF.81), 
se  navnlig  UfF. 

IH.  slinge,  se  IL  slynge. 

Slingel,  en.  se  Slink(e). 

L  l^ling^er,  en  (om  den  enkelte  bevægelse 
undertiden:  et,  se  u.  bet.  I.2).  ['slen'ar]  {no. 
slinger,  holl.  slinger;  vbs.  til  slingre;  jf. 
Slingerage)  I)  (jf.  slingre  1)  slingrende 
bevægelse.  I.l)  (nu  næsten  kun  som  overf. 
anv.  af  bet.  I.2J  t  al  alm.  (navnlig  om  vogn, 
slæde  olgn.,  der  er  i  fart  fremefter).  Senere 
blev  det  almindeligt  at  lægge  Jern  under 
Mederne  (paa  slæder),  og  saa  blev  der  ikke 
saa  megen  „Slinger"  paa  Vejen.  FrGrundiv. 
LK.120.  Vognen  (a:  et  automobil)  kom  i 
Slinger. JFJefw. 0. 180.  Pol.*^tl940. 3. sp. 4. 
1.2)  (især  ^)  om  et  skibs  slingring;  rul- 
ning. *  Ballasten  .  .  |  der  skulde  holde  Sku- 
den fri  for  Slinger.  Ploug.II.222.  Han  ravede 
baglænds  i  det  samme,  under  et  pludseligt, 
voldsomt  Slinger  i  Fartøjet.  ^JfoW.Af /*.//. 
^  142.  Staar  han  ikke  der  og  knækker  midt 
over,  fordi  (skibet)  s  la  ar  Slinger.  OseJerw. 
IN.96.  2)  {vistnok  opr.  til  slingre  5.2,  men 
nu  alm.  opfattet  som  hørende  til  slingre  5.1 
ell.  som  overf.  anv.  af  bet.  1;  dagl.)  ud- 
flugter; undskyldninger;  indvendin- 
ger; nu  næsten  kun  i  videre  anv.:  vrøvl; 
mudder;  kludder;  uorden;  usikkerhed; 


vaklen,  (især  i  negative  udtr.  og  ofte  i  forh.  m. 
p/rcep.-led  m.  i).  Han  er  . .  en  klar  og  paalide- 
lig  Højremand,  hos  hvem  der  ingen  Slinger 
eT.UWulff.DR.358.  der  vil  vist  altid  vedblive 
at  være  Udt  slinger  på  dette  ftnoktWiwel. 
280.  I  Stedet  for  det  gamle  sunde  Bifolk  med 
den  prøvede  Arbejdsdeling  bliver  der  Slinger 
i  Nedarvningen.JFJerw.^E.2i2.  jf.  slingre 
5.1  slutn.:  En  Mand  kan  . .  tænke  logisk  og  ud- 

10  trykke  sig  præcist  og  uden  Slinger.^ait;. 
DK.136.  AarbHards.XX.122.  ||slingerige- 
ledderne,  rækkerne,  iscer  i  videre  anv.,  som 
udtr.  for  urolighed,  uenighed,  uorden  inden 
for  en  større  ell.  mindre  kreds,  en  bevægelse, 
et  foretagende  osv.  Man  lystrer  endnu  af 
Vane  og  Magelighed,  men  der  er  en  betænke- 
lig Slinger  i  Geledet,  man  kritiserer.  Herup./. 
40.  Ingen  Vaklen,  ingen  Vigen,  ingen  Slin- 
ger i  Geledderne  .  .  saadan  maa  de  Mænd 

2D  være,  der  nu  skal  tage  Magten.  OAfa<b. 
Systemskifte.(1901).64.  Det  gik  jo  som  en 
Mis  det  hele  —  ikke  Spor  af  Slinger  i  Ræk- 
kerne !^n<iAx.PE.///.359.  II  slinger  i  val- 
sen, (jf.  u.  slingre  5.2  samt  Kludder  sp.681**) 
vrøvl;  kludder;  uorden;  usikkerhed;  vaklen. 
der  bliver  ingen  Slinger  i  min  Valts  (o:  jeg 
vakler  ikke  m.  h.  t.  livsanskuelse).  JPJac. 
(Brandes. 1 1 1. 63).  naar  en  af  Sønnerne  gjorde 
Vrøvl,  lød  det  kort  og  godt?  „Ordres  parie- 

io  ren,  oder  nach  Spandau  marschieren",  og 
saa  var  der  ikke  Tale  om  nogen  Slinger  i 
\&he\i.Bergs.St.90.  I  de  afgørende  Øje- 
blikke tillader  den  saa  paalidelige  Gud  lidt 
Slinger  i  Valsen.  ^3/unA:.0.6i.  Feilb.  jf.  bet. 
1.2 :  Naar  der  er  lidt  „Slinger  i  Valsen",  som 
man  siger,  er  det  ikke  behageligt  at  have 
Bakstørn.FrOp/7er.jBF65.  jf.  ovf.  1.  10:  min 
Granskov  .  .  passer  sig  selv  uden  Vrøvl  og 
Slinger  i  Valsen.Cfiw.Æ.F/.S.    Ekstrabl. 

40  ^*hl906.1.sp.5.  i  opfordrende  udraab  (jf.  u. 
slingre  5.2);  Ingen  Slinger  i  Valsen! 
(„=  ingen  Vaklen  !").Ga<fcor<«».»3i2.  Nu  in- 
gen Slmger  i  Valsen  mere.  I  gaar  med  mig. 
Drachm.DetgrønneHaab.(1902).65.  IL  »lim- 
geTf  adj.  ['slen'ar]  {til  1.  Slinger  ell.  slingre; 
iscer  dial.  ell.  vet.)  som  slingrer  ell.  er  til- 
bøjelig til  at  slingre;  spee.  om  hest:  lidende  af 
ufuldstændig  krydslamhed,  der  viser  sig  ved 
en  usikker,  slingrende  bevægelse  af  bagparten 

50  (bagbenene).  Feilb.  III.  37 4a^*^  Ringkjøbing 
ArnUDagblad."  f*1924.4.sp.4.  Marius  Nielsen. 
Veterinær  Retslære.I. (1928). 201.  UfF.  jf.: 
(hugormens)  Hoved  . .  bevægedes  automatisk 
agter  og  fram  i  en  slinger  Halvbue,  ^a^-;. 
VF.195.  II  hertil:  Slingerhed.  MariusNiel- 
sen.  Veterinær  Retslære.  I.  (1928).  200.  Slin- 
ger-, i  ssgr.  se  Slingre-.  Sliniporac^*  c°* 
[sleixa'ra-/3l  (ogs.  Sliiigera(d)s.  [sleria'ra's] 
Skjoldb.MG.24.    Brodersen.  L.  159).    {dannet 

M  med  romansk  suffiks  (jf.  ChrMøU.RS.147)  tU 
Slinger  eU.  slingre)  det,  at  noget  slingrer; 
slingring;  slinger;  især  {^)  til  slingre  1.2. 
naar  Vanterne  ved  Slingeragen  slappedes  og 
igjen  stivnede.  JJ Paludan.Er.52.  vi  ligger  i 


496 


slingre 


slingre 


496 


en  frygtelig  Slingerage  herinde  i  Stenkastkro- 
gen.AchtonFriis.DØJ .50.  \\  (1.  br.)  om  sling- 
rende gang,  bevægelse,  han  (o:  en  fuld  mand) 
havde  en  Anelse  om,  at  der  maaske  kunde 
blive  Slingeras  nok,  inden  han  naaede  sit 
Hus  paa  Ueden.  Skjoldb.MG.24. 

slingre,  V.  f'slerire]  Høysg.A0.136.  -ede. 
vbs.  -ing,  jf.  I.  Slinger,  Slingerage.  (ænyd. 
d.  s.,  SV.,  no.  dial.  slingra;  afl.  af  III.  slinge 
(se  u.  II.  slynge^;  delvis  dog  (spec.  ^)  laant  ip 
fra  ell.  paavirket  af  det  besl.  holl.,  rit.  slin- 
geren) 

1)  foretage,  udføre  (uregelmæssige,  svaj- 
ende, vaklende,  vuggende,  slængende)  bevæ- 
gelser fra  side  til  side.  I.i)  (i  rigsspr.  nu 
især  som  overf.  anv.  af  bet.  I.2)  i  al  alm.; 
navnlig  om  noget  langt  og  smalt,  der  staar 
usikkert  ell.  hænger  frit  ned;  dingle,  (under- 
tiden uden  tydelig  forestilling  om  bevægelse: 
Slingre  .  .  være  løs,  være  nær  ved  at  falde  20 
af,  som  Hesteskoe  og  deslige.  vAph.(  17 59)). 
Han  siger,  at  Spiiret  slingrer  for  ham,  og  det 
staaer  dog  gandske  ubevægeligt  for  mig. 
Høysg.S.155.  han  sad  og  slingrede  lig  Perpen- 
dikelen i  et  \]\iT.FrSneed.I.546.  *Jeg  saae  om 
Nakken  slingre  |  De  blanke  Slangers  Flok. 
Winth.Y122.  (han)  trak  .  .  endnu  stærkere  i 
Gyngen,  som  derved  kom  til  at  slingre, 
CBernh.IX.253.  ♦De  hvide  Buxer  slingre  | 
Omkring  hans  Been.Holst.IY5.  Vognene  30 
(maatte)  ikke  .  .  slingre  under  Kørselen.  Vor 
Stand.l939.26.$p.l.  \\  (jf.  II.  slynge  2.2^  m. 
subj.-skifte  og  tilføjet  præp.-led  m.  med. 
Slingre  med  armene,  naar  mand  ga.SiT.Rost- 
gaard.Lex.817 4b.  med  mange  Buk  og  Sling- 
ringer med  Krop  og  Hoved  converserede 
(han)  henåe.Gylb.B.21.  CMøll.PF.297.  || 
som  udtr.  for  bevægelse  fra  sted  til  sted:  be- 
væge sig,  gaa  vaklende,  med  usikre  be- 
vægelser, med  mange  udsving  fra  den  40 
lige  retning;  rave.  (navnlig  om  berusede 
personer).  De  (0:  to  berusede)  tage  hverandre 
under  Armen  og  gaae  slingrende  hoit.  Biehl. 
(Skuesp.VI.459).  han  slingrer  næsten  som 
en  ¥uld.Kierk.P.VIII, 1.173.  (den  berusede) 
slingrer  over  mod  den  ene  Betient.  Lindskov 
Hans.NH.192.  I.2)  (især  4,.)  om  fartøj:  under 
sejladsen  udføre  vuggende  sidebevægel- 
ser i  tværskibs  retning  paa  grund  af 
bølgegangen;  krænge  vekselvis  til  den  ene  50 
og  den  anden  side;  rulle  (jf.:  Naar  et 
Skibs  Slingringer  bliver  betydelige,  siger 
man,  at  det  T\i]leT.Funch.MarO.II.121)  (mod- 
sat I.  duve  1,  I.  hugge  4.8,  stampe^,  (søsyge 
indfinder  sig)  naar  Skibet  rider  og  slingrer 
stærkt.  Robinson.I.ll.  der  kom  en  Slingring, 
som  kastede  mig  fra  Bagbord  til  Styrbord. 
PMøll.ES.III.136.  nu  slingrede  Dampski- 
bet, overfyldt  og  stærkt  vaklende  afsted 
med  os.  Thiele.Breve.45.  Bardenfi.Søm.L164.  60 

2)  slynge,  slænge,  kaste  noget  (et  sted 
hen)  ved  at  sætte  det  i  en  slingrende  be- 
vægelse (og  derefter  slippe  det);  vist  kun  i 
forb.  m.  retnirigsangivelse.  2.1)  (nu  1.  br.)  i  al 


alm.  de  maatte  slingre  af  og  til  med  dend 
(0:  en  stige,  hvorpaa  der  stod  en  mand),  paa 
det  de  kunde  nøde  ham  til  at  falde  .  .  indtil 
de  engang  slingrer  ham  saa  langt  hen  paa 
Veggen  at  (han)  maatte  slippe  Stien. 
Phønixb.TC.I.nr.l.BP.  det  er . .  meget  godt, 
at  man  under  disse  Bevægelser  slingrer  den 
stivt  udstrakte  Arm  som  et  Hiul  omkring. 
Tode.LE.34.  Hullet  i  Vejen  slingrede  den  (0: 
vognen)  mod  hdijn. AlbDam.B.72.  2.2)  (jf.  bet. 
1.2  samt  af  slingre;  ^,  nu  1.  br.)  om  skib: 
ved  slingren  bringe  til  at  falde  (uden- 
bords), at  slingre  Masterne,  Stængerne  over- 
hold. SøLex.(  1808).  billedl.:  Saadan  er  jeg 
(0:  en  kaptajn)  aldrig  bleven  slingret  fra 
Toppen  helt  ned  i  Afgrunden  (0:  fra  haab  til 
fortvivlelse).  Goldschm.  VI  1. 179. 

3)  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  en  linies  forløb:  sno 
sig;  slynge  sig.  (navnlig  om  vandløb,  vej 
olgn.).  en  langstrakt  Bakkerække,  der  fra 
sit  Udgangspunkt  ved  Mogenstrup  Banker 
med  et  shngrende  Løb  fortsætter  sig  mod 
Nordvest  til  Næstved  over  en  Mil. /''rem. 
DN.62.  Vejen  slingrede  ud  og  ind. Lunde.F. 
157.  refl.:  de  der  igiennem  sig  slingrende 
Elve.  TrondhSelskSkr.V,1.81. 

4)  (no.)  slynge  baand,  snore  om  hinanden 
(paa  en  bestemt  maade,  jf.  u.  II.  slynge^; 
flette;  ogs.:  fremstille  (snore)  ved  flet- 
ning, snoning.  vAph.(1764)(u.  slinge^. 
♦Syvaarige  Drenge  . .  |  Sig  slingrede  Snøre  af 
hiemspunden  TiSia.d.NordBrun.D.61. 

5)  overf.  5.1)  (til  bet.  1)  m.  h.  t.  handle- 
maade,  virksomhed,  anskuelse,  karakter  osv.: 
vakle;  være  ustabil,  usikker,  svingende, 
(ofte  som  vbs.).  den  følgende  Tids  politiske 
Udvikling  med  dens  Skuffelser  og  dens 
Slingringer  fulgte  han  nøje. JLUss.H. 333. 
undertiden  kommer  der  Slingring  i  hans  Tro. 
Br  åndes. V  1.419.  Vi  er  i  en  Overgangstid, 
hvor  Priserne  s^n^ex. BerlTid.yzl922.M.l. 
sp.3.  han  antog  sig  for  Revolutionsmand 
uden  Slingring.Brandes.///.79.  5.2)  (vist- 
nok sammenhørende  med  sv.  slingra  sig  (un- 
dan),  sno  sig  (fra  noget),  anvende  list,  komme 
med  udflugter,  slingerbultar  (flt.),  udflugter, 
omsvøb;  undertiden  m.  overgang  til  (ell.  som 
spec.  anv.  af)  bet.  5.1 ;  nu  næppe  br.)  komme 
med  udflugter,  undskyldninger,  ind- 
vendinger; bruge  omsvøb,  krogveje,  list; 
vist  kun  (jf.  I.  Slinger  2)  som  vbs.  i  negative 
udtr.  Jeg  agter  min  Troe  ingen  Slingring, 
men  gaar  liige  til  (o:  ved  et  frieri). HoW. 
Kandst.1.2.  Gaae  du  med,  følg  din  Fader, 
og  vær  hurtig.  Livet  er  kort.  Jeg  vil  ingen 
Slingring  vide  mere  af  at  sige.  Luxd.F S. 39. 
II  spec.  (jf.  u.  I.  Slinger  2  slutn.)  i  forb. 
ingen  slingring  (slingren)!  jeg  vil  ikke 
firide  mig  i  (jeg  bryder  mig  ikke  om)  udflug- 
ter, omsvøb  (ell.  vaklen,  tøven);  jeg  lader  mig 
ikke  overtale,  rokke.  „Ach  min  allerkiereste 
Kone!  vær  dog  icke  vred  paa  din  lille  Mand." 
—  „Ingen  Slingring." ^of&.Jean./.5.  En  an- 
den skulde  maaskee  under  Ægteskabs  Løfte 


497 


Slingre- 


Slip 


498 


icke  kundet  staa  Fristelsen  imod,  Men  jeg: 
Ingen  slingring.  Å'omGr»nn«g.//.36.  Saa  hur- 
tig. Ingen  Slingren.  Kom  og  lad  mig  slaae  Dig 
ihiel.  Jacobi.  (Skuesp.  I V 199).  ingen  Sling- 
ringer! Dtfeif.  Ingen  Slingring  i  Valsen 
3 :  kom  ikke  med  Vrøvl  til  mig,  du  skal  ikke 
træ,  at  du  kan  snakke  dig  fra  det.  CoUO. 
(„i  det  simpleste  Sprog"). 

Slinsrre-,  i  ssgr.  (ogs.  Slinger-,  se  u. 
Slingre-bardun,  -lens^.  iscer  (4>)  Hl  slingre  lo 
1.3 ;  foruden  de  ndf.  paa  alfabetisk  plads  be- 
handlede kan  nævnes  Slingre-bevægelse,  -gang 
(Amberg.)  samt  betegnelser  for  indretninger, 
der  skal  modvirke  (følgerne  af)  slingririg,  dels 
om  skibsinventar  ell.  dele  af  skib  som  SUngre- 
gelænder,  -klampe,  -kompas,  -køje,  -lampe, 
-plade  (Kusk  Jens. S  øm. 88),  -seng,  -skot  (Berl 
Konv.XIX.398),  -talje,  -tenk  (OpfB.*I,2. 
154),  dels  (joernb.)  om  dele  af  lokomotiv  ell. 
jæmbanevogn,  fx.  Slingre-buffer  (Sal.*lV.218),  20 
-fjeder  (DSB.Matr.1.36).  -bardan,  en. 
^t  Slinger-.  Moth.S484(med  yngre  haand)). 
opr.  om  barduner,  der  i  stærk  sø  anbragtes  som 
ststte  for  de  sædvanlige  barduner  ttl  luvart 
(jf.  Roding.);  senere  spee.  om  tove,  der  afstiver 
bovsprydet  txl  siderne.  Bougsprydets  Slingre 
Bardoner.  iZodtn^.  Scheller.MarO.  -bord,  et. 
^  bord,  der  er  saaledes  opJuengt,  at  det  paa- 
virkes saa  lidt  som  muligt  af  skibets  bevægelser; 
svingbord;  hængebord.  Scheller.MarO.  -bræt,  30 
et.  (jf.  -ribbe^  bræt  til  anbringelse  langs 
bordkant  under  slingring,  (især  i  flt.  -bræd- 
der: ORung.D.83.  Scheller.MarO.  -brætter: 
Pol.*/*1912.3.sp.5).  -bøjle,  en.  (jf.  Hænge- 
bøjle^  bøjle,  hvori  noget  (fx.  et  ur,  et  kompas) 
kan  ophænges  saaledes,  at  det  ikice  paavirkes 
af  skibets  slingririg.  GFUrsin.Uhre.(1843). 
106.  Wolfh.MarO.408.  -kasse,  en.  spec. 
(spøg.)  om  fartøj,  der  er  meget  tilbøjeligt  til 
slingren.  en  lille  Slingrekasse  af  en  Damper  40 
med  høj  Overby gjång.AndNx.AH. 5.  -køl, 
en.  køl,  anbragt  i  sk^ts  kiming  for  ai  mod- 
virke slingring;  kimingskøl;  slagkøl.  OpfB.^ 
11.491.  KuskJens.S0m.73.  -lens,  adj.  (fra 
ty.  schlingerlens ;  foræld.)  om  skib:  lens  i  saa 
høj  grad,  at  pumpen  ved  slingren  kun  giver 
vand,  naar  skibet  hælder  til  den  ene  side. 
At  pompe  Stdbet  Slingerlænts./Jodtn^.F//. 
Anhang.69.  jf.  Harboe. MarO. 268.  -ribbe, 
en.  (jf.  -bræt)  især  i  flt.,  om  ribber,  der  lægges  50 
over  spisebordene,  for  at  hindre  servicet  i  cU 
glide  ved  skibets  slingring.  OZinck.Teaterliv. 
(1906).273.  ThiUens.EL.9.  -»«t,  en.  [l.i] 
0  rundsav,  der  er  anbragt  paa  en  lodret  spin- 
del med  skeeve  ringe,  og  som  derfor  drejer  sig 
med  en  slingrende  bwægelse.  Thaulow.Træ. 
(1912). 119.  FagOSnedk.  -tov,  et.  [l.ij 
(fagl.)  tov,  hvormed  man  støtter  gods  under 
ophejsning,  for  tU  det  ikke  skal  slingre.  CollO. 
-vorn,  adj.  (1.  br.)  tilbøjelig  til  at  slingre;  60 
tU  slingre  l.i:  •Pilotten  hænger  oppe  .  .  |  I 
de  slingrevume  Toppe  |  Ai  hvert  beget 
MMte-TTæ.Wadsk.Luepl.D3r.  dér  skøjtede 
han  afsted  . .  paa  de  Unge,  slingrevorne  Ben. 


Brodersen.!. 156.  \\  overf.  (jf.  slingre  b).  Mar- 
grethe Lassons  Stilføring  er  noget  forvirret 
og  slingTevom.  HBrix.AP. IV 68. 
S-Liinie,  en.  se  S-  sp.280**. 

I.  ISlink(e),  en.  [sleri'9,  'slenga]  ^Slink: 
Riet2.624.  Den  gl.By. 1930-31. 100.  Slinke: 
Moth.S494.  ogs.  m.  former  som  Sling(e). 
SprKult.II.116.  OrdbS.  SlingeL  Wilkens. 
MT. 364.  Slyng(e).  Feilb.BL.16.  DenglBy. 
1930-31.100.  Slyngelse.  smst.  SprKult.II. 
116).  flt.  -(e)r.  (jra  mnt.  slink,  slenge,  slen- 
gelse,  nt.  sUng,  sleng(e),  slengel(s),  slingels 
ofl.,  rand,  indfatning,  gelænder;  muligvis 
besl.  m.  II.  slynge  og  egl.  om  hvad  der  omslyn- 
ger noget  andet;  fagl.  ell.  dial.)  træramme; 
karm;  spec.  om  brøndkarm  (Feilb.BL.16) 
ell.  (navnlig)  omring  (sammensat  af  fire  buede 
træstykker),  der  omslutter  den  underste 
møllesten  i  en  kværn;  ringkar;  ringtøm- 
mer. Moth.S494.  Sal.XI.198.  SprKuU.II. 
116. 

II.  Slink^e),  en.  se  u.  II.  Slæng. 
slinte,  slintre,  Slintrian,  se  II. 

slente,  slentre.  Slendrian. 

I.  Slip,  en.  [sle6]  flt.  (i  bet.  2-3;  1.  br.) 
-per  ell.  d.  s.  (Sal.X.1116).  (fra  eng.  slip, 
egl.  vbs.  til  eng.  slip,  glide,  smutte  osv.,  jf.  u. 
II.  slippe;  hertil  maaske  ogs.  Paaslip,  s.  d.; 
sml.  ogs.  III.  Slip)  I)  {^  ell.  0)  om  tab 
af  (driv)kraft  ell.  hastighed;  navnlig 
m.  h.  t.  en  propellers  fremdrift  gennem  vand 
(se  nærmere  DagNyh.*/itl894.Till.l.sp.3. 
SkibsbygnK.426)  ell.  luft  (jf.  Slipstrøm  samt 
II.  slippe  l.i).  II  m.  h.  t.  forhold  ved  visse 
elektriske  motorer.  BerlKonv.XIX.475.  \\  m. 
h.  t.  en  drivrem  i  forhold  til  remskivens  hastig- 
hed, se  Remslip.  2)  4^  ophalingsbedding 
for  skibe.  KuskJens.Søm.270.  NatTid.**/ii. 
1937.11.sp.5.  3)  0  lille  jærneylinder, 
hvori  man  ved  krudt  fabrikation  anbringer  træ 
til  forkulning.  Sal.X.1116.  4)  (;/.  IL  sUppe 
4.i)  4^  slippeapparat;  slipper.  Kusk 
Jens.Søm.227.%  t^^  i    "«j 

IL 'Slip,  en.  se  Slips. 

m."  Slip,  et.  [sle6]  flt.  d.  s.  {ænyd.  d.  s. 
(bet.  1:  Kalk.III.8S7);  jf.  no.  dial.  slepp, 
m.,  det  at  slippe  noget,  nt.  slipp,  n.,  hul,  hvor- 
igennem noget  kan  passere,  slipp(en),  /.,  passa- 
ge over  ell.  gennem  et  dige,  eng.  slip  (jf.  u.  I. 
Slip^;  vbs.  til  II.  slippe) 

i)  (til  II.  slippe  3;  ;/.  I.  Slippe;  nu  1.  br. 
i  rigsspr.)  det,  at  noget  (sammenhamgeruU) 
holder  op,  afbrydes;  afbrydelse;  ophold; 
mellemrum;  ogs.  (m.  tilknytning  til  II. 
slippe  1):  noget,  som  man  kan  smutte, 
slxppe  igennem;  passage,  i. I)  W  II. 
slippe  3.2;  navnlig  om  (smal)  aabning, 
passage  mellem  to  huse  ell.  andre  hin- 
dringer i  terrænet.  Der  er  netop  saameget 
Slip  mellem  Digerne,  at  en  Vogn  med  Nød 
kan  passere.  V-SO.(„  Jydsk"),  gjennem  et 
ganske  lille  Slip  mellem  hans  venstre  Øjen- 
laag  såa  den  tilsyneladende  Sovende,  hvor- 
ledes en  .  .  barsk  Kvindeskikkelse  .  .  stod 


XX.    Aentrykt  ■*/.  1040 


32 


499 


ISIip 


ISlippe 


600 


for  Fodenden  af  hans  Seng.  HKaarsh.M.1.45. 
jeg  (sneg)  mig  ud  paa  Perronen  ad  Slippet 
mellem  Posthuset  og  Stationen.  Bregend.Den 
blindeRytter.(1927).90.  Feilb.  1.2)  til  II. 
slippe  3.8,  om  afbrydelse,  standsning, 
pause  i  sammenhængende  forløb,  handling 
osv.  (jf.  ogs.  bet.  å).  Der  bliver  intet  Slip  i 
Aar  mellem  Høslæt  og  Høst.  F-SO-C,, Jydsk"). 
det  længere  slip  i  ordskiitet.  Skoletidende. 
1885.50.  Der  er  her  heller  ikke  noget  Slip 
i  Sammenhængen.  Der  kan  ikke  være  ud- 
faldet et  Led.  H  Brix.  AP. 1 1. 341.  Feilb. 

2)  til  II.  slippe  4-6:  det  at  slippe  noget; 
navnlig  om  den  enkelte,  afsluttede  bevægelse. 
2.1)  (1.  br.)  i  al  alm.  Moth.S496.  Ved  Ned- 
spring fra  hængende  Stilling  i  Ribberne,  maa 
man  lige  før  Slippet  .  .  føre  Legemet  noget 
ud  fra  Redskabet.  Gt/mn./.i73.  2.2)  i  forb. 
give  slip  (paa  noget),  slippe.  \\  til  II. 
slippe  4(-6),  m.  h.  t.  noget  haandgribeligt. 
♦Forbauset  min  yngre  Broder,  Emil,  |  Gav 
Slip  paa  Pidsk  og  paa  Slæde.  Winth.IY 42. 
Giv  Slip,  Tøiet  brister. Letnn.  m.  h.  t.  person: 
Da  gave  de  Bevæbnede  Slip  paa  Fanger- 
ne og  paa  Byttet  (Chr.VI:  forlode  fan- 
gerne og  TO\et).2Krøn.28.14.  \\  overf.,  især 
til  II.  slippe  6.3  (og  Q.i).  (paven)  gav  Slip 
paa  (nu:  opgavj  det  Forsæt  at  paatvin- 
ge Philip  August  en  Gemalinde.  Engelst. Phil. 
234.  efter  den  ulykkelige  Fredsslutning 
i  Aaret  1814  maatte  (Danmark)  give  Slip 
paa  'Norge.  Hauch.MfB.206.  om  jeg  ogsaa  vil 
give  Slip  paa  Skjaldekunsten,  saa  giver  den 
ikke  Slip  paa  mig.  Erz.Svh.7 4.  (hun  er)  jaget 
hjemmefra  .  .  fordi  hun  ikke  vilde  give  Slip 
paa  (kæresten).  ErlKrist.MM. 117. 

3)  (fagl.)  til  II.  slippe  7:  det  at  (kunne) 
slippe.  Tandf ræsens  egne  Tænder  er  i  Kon- 
turen spiraldannede,  men  opnaar  derved 
baade  Slip,  og  at  Fræsen  beholder  sin  Form, 
naar  den  slibes.  Sal.'^IX.88.  \\  0  m.  h.  t. 
adskillelighed  af  model  og  støbeform,  i  forb. 
som:  der  er  godt  slip  paa  modellen  (OrdbS.), 
modellen  skal  have  (rigeligt)  slip  (Hannover. 
Tekn.l5),  skal  kunne  give  slip  (GadsMag. 
1928.188);  ogs.  mere  konkr.,  om  den  hældning, 
som  man  giver  de  flader,  der  skulde  staa 
vinkelret  paa  formens  overflade  ell.  bundflade. 
Wagn.Tekn.61.  \\  overf.;  spec.  (hos  LFeilb.; 
fllos.)  om  det  forhold,  at  sjælelivet  ikke  lader 
sig  fastholde  i  hverdagslivets  snævre  baner 
(mods.  Fang  1.2^.  sjæleligt  Slip  .  .  ledsages 
af  høj  Mulighedsværdi.  LFetJJ.SjS'.^P.  smst. 
537.850  ofl.  denne  „week-ends"  lille  „Slip" 
(for  at  tale  Feilbergsk)  fra  Børstankerne. 
VVed.(DagNyh.'/7l935.10.sp.2). 

4)  (delvis  efter  eng.  slip,  jf.  I.  Slip; 
sml.  ogs.  bet.  I.2;  sj.)  det,  at  noget  glip- 
per, slaar  klik;  navnlig  m.  h.  t.  aande- 
lig  virksomhed,  saa  morsom  .  .  en  lille  Fyr, 
som  der  nogensinde  har  nynnet  en  overgiven 
Vise,  uden  et  Slip  i  sin  Hukommelse.  LilfoW/cc. 
Dick.IV.476.  jf.:  her  er  .  .  et  Tanke  slip. 
MilTids8kr.1925.231. 


ISlip-hage,  en.  se  Slippehage.  -hæn- 
det, adj.  (fra  no.  sliphendt;  jf.  drathæn- 
det,  klathaandet;  nu  kun  (sj.)  som  norsk- 
hed) som  taber  („slipper"),  hvad  han  har 
i  hænderne.  VSO.  MO.  ||  overf.:  ikke  paa- 
holdende;  ødsel.  *Rige  |  Sliphændede  paa 
Guld.  Zetlitz.  (  Top  J  Norge.  5H.  102).  -over, 
en.  [sleb'o'var;  ogs.  slib-]  flt.  -e  ell.  (m. 
eng.    form)    -s   (JacPaludan.UR.380).    (fra 

10  eng.  slip-over,  af  slip,  (lade)  glide  (jf.  II. 
slippe,  I.  Slip^,  og  over,  over)  strikket, 
ulden  trøje  (bluse)  (uden  ærmer  og  knap- 
per) til  at  trække  over  hovedet.  Slip-over 
med  Huller  er  Dagens  Mode.  BerlTid.^"/ ti 
1931.Aft.2.sp.5.  EkstrabVU1937.12.sp.l. 

I.  Slippe,  en.  ['sleba]  flt.  -r.  (ænyd. 
Slip(p)en  (som  gadenavn  i  Kbh.,  se  fx.  Kbh 
Dipl.1. 762.11. 832.V 1. 315 ofl.);  vistnok  til  II. 
slippe  3  (sideform  til  III.  Slip  1);  i  bet.  2 

20  muligvis  til  dels  laant  fra  ty.  schlippe,  nt. 
slipp(en),  jf.  eng.  sUp  i  lign.  bet.)  I)  (isasr 
dial.)  ophold;  aabning;  mellemrum;  pas- 
sage, „et  hul,  som  mand  kand  udkomme 
igeimem''.  Moth.S496.  Naar  Brudeskaren  kjø- 
rer  til  Kirken,  maa  Kuskene  nøje  passe  paa, 
at  der  ikke  bliver  „en  Slippe"  i  Vognrækken, 
thi  da  ville  ogsaa  Ægtefolkene  fjærnes  fra 
hinanden  og  ikke  enes  godt.  J Kamp. Da. 
Folkeminder. (1877). 84.    Braade    er    Navnet 

30  paa  en  Bebyggelse  i  Slippen  mellem  Nørre- 
skov  og  Hareskov  ved  Furesø.  JohsSteenstr. 
IS.24.  II  spec.  om  smal  aabning,  passage  mel- 
lem to  huse  ell.  to  fløje  af  en  gaard  (under- 
tiden vanskeligt  at  skelne  fra  bet.  2).  Kok. 
DFspr.1.372.  Mellem  to  af  (møllerens  huse) 
var  en  saakaldt  „Slippe"  med  en  SUppedør. 
FrGrundtv.LK.208.Korch.Godtfolk.(1920).18. 
jf.:  Fagaden  er  stærkt  ombygget,  saa  at  den 
middelald.  Karakter  bedst  ses  i  de  snævre 

40  Gaardslipper  mellem  Sidelængerne. Trop.* 
11.30.  II  om  gang  i  et  hus.  imellem  Kammer- 
og  Hauge- Veggen  gaaer  en  bred  Slippe  (lat. 
orig.  andronj  som  betager  all  Lyden.  TA 
Schmidt.E. 1.104.  Feilb.  2)  (jf.  I.  Gænge  2.i ; 
nu  især  foræld,  ell.  arkais.  samt  som  gade- 
navn) lille  smalt  stræde  (i  købstadbebyggelse) ; 
gyde;  undertiden  spec.  om  blindgyde  (MDL. 
VSO. (falstersk).  Trap.UI.428.  Pont.Sk.213). 
jeg  kan  nævne  ham  hver  Gade  og  Slippe 

50  her  i  Byen.Ing.VS.1.99.  Gaderne  vare  smalle 
Slipper  mellem  de  høie  Ruse.  HG And.SS.I I. 
234.  *Der  er  et  Liv  ved  Dag  og  Nat  |  i 
Havnens  snævre  Slipper  (o:  i  Flensborg). 
Rørd.GK.Hl.64.  Feilb.  \\  som  (sidste  led  i) 
gadenavn  i  Kbh.  (indtil  1873),  Kalundborg, 
Nykøbing  F.,  Varde,  Skagen,  Rønne  ofl.  (se 
HMatthiess.Gader.56f.  Post-  ogTelegrafAdres- 
sebogl939.426f.).  ♦De  træffer  mig  i  Slippen 
(orig. 30 3:  ved  Holmen^  Nummer  4.PalM. 

60  AdamH.U.(1849).288.  Løven  i  SUppen.Zao- 
lund.(NærogFjern.l872.1.sp.l).  jf.  NatTid. 
*yiil929.Aft.6.sp.2f.  talem.  (kbh.,  gldgs.): 
han  bor  paa  hjørnet  af  Slippen  og  Tagfat 
(0:  jeg  aner  ikke,  hvor  han  bor).smst.sp.l. 


501 


slippe 


»lippe 


602 


n.  slippe,  V.  ['sleba]  Høy8gAG.94. 
præt.  sUp  [slib]  stnst.;  flt.  (f)  glnppe  (Reenb. 
Æ.105.  Uolb.DHJII.545.  Slange. Chr IV.  1025. 
1237 ofl.  Esp.309.  jf.:  hvor  skiirrer  det  ikke, 
om  man  siger:  .  .  vi  sluppe  .  .  i  steden  for 
,  .  vi  s\ap?  Høysg.S.253);  part.  sluppet 
i'slobai]  ell.  t  sHppet  (Holb.Paars.251J; 
som  fk.  undertiden  gluppen  [<slob(a)n]  (Høysg. 
AG.94),  ogs.  (nu  især  dial.)  efter  være  ell. 
blive  m.  subj.  af  intk.  eU.  flt.  ell.  efter  have: 
Thurah.B.264.  Høy8g.AG.94.  vAph.(1764). 
Cit.l873.(OrdbS.).  jf.  FeOb.  Br ender  up.  S 189. 
flt.  (nu  1.  br.)  slupne  (EPont.Atlas.il  1.178. 
HCAnd.AV.27.  Jud.ll.l3(Chr.VI  afvig.).  De 
derovre.(  1912). 121.  jf.  Flemløse.35.85).  vbs. 
(1.  br.)  -ning  (vAph.(1764).  den  ene  Haands 
SUpmng.Gymn.I.220),  jf.  III.  SUp.  |l  som 
hjcelpevervum  bruges  i  bet.  A  være  (sj.  have: 
De  har  slnppen  for  en  forfærdelig  Efter- 
kulde  her.  Cit.l873.(OrdbS.)),  i  bet.  B  have 
(sj.  være;  i  bet.  6.4:  Vi  skolde  jo  ha'  denne 
her  gamle  Niels,  Aftægtsmanden,  puttet  i 
Jor'en.  Nu  er  Mads  da  endelig  sluppen  ham. 
Lunde.F.37).  {oenyd.  slippe,  æda.  (i  bet.  A.) 
•lippæ  (DGL.II.247),  sv.  slippa,  oldn.  sleppa, 
jf.  bornh.  slåppa  (præt.  slapp;  bet.  A-B^; 
vistnok  aUerede  i  æda.  sammenblandet  m.  et 
opr.  svagtbøjet  og  trans,  verbum  af  sa.  stamme, 
der  foreligger  i  sv.  slåppa,  oldn.,  no.  dial.,  isl. 
sleppa,  og  muligvis  i  æda.  slæppæ  (bet.  A: 
DuL.II.247  var.),  glda.  slæppe  (Mariagerleg. 
215),  ænyd.  sleppe,  ;/.  glda.  præt.  sleptæ 
(Rimkr.312)  \\  maaske  besl.  m.  og  (i  visse 
bet.)  paavirket  af  (m)nt.,  holl.  sUppen,  ty. 
schlipfen,  glitte,  smutte  mfl.,  der  er  aft.  af  et 
til  slibe  og  slæbe  svarende  verbum  (jf.  slibrige; 
9nd.  ogs.  eng.  slip  (jf.  1.  Slip^,  der  menes  at 
være  laani  fra  mnt.  \\  sml.  I.  Slippe) 

A.  intr. 

I)  om  forandring  af  stilling  ell.  tilstand, 
der  foregaar  uden  subjektets  vilje  ell.  vidende: 
glide,  smutte  (ud,  ned,  af  osv.);  næsten  Imn 
i  forb.  m.  præp.-led  ell.  adv.  (se  spec.  bet.  C), 
der  angiver  retning  ell.  overgang  fra  ell.  til 
en  stilling  ell.  tilstand,  slipper  Godset  af 
Taklet  formedelst  Baadsmændene  det  ikke 
vel  have  belagt,  da  betale  Baadsmændene 
den  Sk&de.  DL.4 — 2 — 18.  Fødderne  .  .  slap 
af  Stigboileme  for  hMn.Biehl.DQ.1.74.  (han) 
slap  igjennem  Isen,  da  han  vilde  gaae  iland 
.  .  hvorved  (han)  omkom.CBemh.il 1. 133 
(jf.  bet.  12.1^.  "Som  naar  en  Piil  fra  Bue- 
strængen  slipper.  CKMolb.  Dante.  1. 106.  I| 
slippe  (ud)  af  hænderne  (paa  en)  eu. 
slippe  en  af  hænde,  (jf.  u.  bet.  A.i)  glide 
ud  af  hænderne  paa  en  (og  derved  gcM  tabt). 
AmbHerg.  især  overf.,  i  forb.  lade  (noget) 
slippe  sig  af  hænderne,  give  slip,  afkald  paa. 
Kingo  var  ikke  den  Mand,  der  lod  en  Tød- 
del af  sin  Myndighed  slippe  sig  af  Hænde. 
CSPet.Litt.987.  Han  havde  været  lidt  for- 
elsket i  en  køn  Pige,  og  hun  var  sluppet 
ham  af  liænåe.Kirk.D.224.  lade  en  lej- 
lighed slippe  sig  af  hænderne  olgn,,  se 


Lejlighed  3.i.  ||  det  slap  mig  (ud)  af 
munden,  slippe  af  skaft(et),  slippe  en 
i  pennen,  slippe  i  søvn,  se  Mund  4.4,  I. 
Skaft  f2.i  og)  2.2,  I.  Pen  2.a,  Søvn. 

2)  om  (heldig  eU.  ubemærket,  behændig, 
listig)  overgang  fra  en  uørisket  stiUing  eU.  tU- 
starid  tH  en  ønsket:  komme  ud  af  en  tvun- 
gen ell.  ubehagelig  stilling  ell.  situation, 
igennem,    uden    om    en    hindring,    en 

10  vanskelighed,  ind  til  ell.  i  besiddelse 
af  noget  ønsket.  2.1)  i  forb.  m.  præp.-led 
ell.  adv.  (se  spec.  u.  bet.  C)  til  angivelse  af  den 
stilling  eU.  situation,  man  forlader,  de  hin- 
dringer ell.  vanskeligheder,  man  undgaar,  ell. 
det,  rtuin  naar  ind  til,  opnaar.  *(man)  Kan 
slippe  over  der  for  tvende  Skillinger  (3:  med 
en  færge). PrahlST. 11.34.  *For  mig  (3:  en 
tigger)  maa  nu  Skildvagten  blive  sort,  |  Saa 
slap  jeg  dog  gjennem  Havens  Port.Plfell. 

20  (1855). 1.48.  ved  Raadsnarhed  og  Mod  slip- 
per (hun)  heldig  over  en  truende  Fare. 
J Lange. 1 .384.  jeg  kan  ikke  slippe  tilbage  i 
rette  liå.DébH.  Den  eneste  Mulighed  for  at 
slippe  udenom  .  .  ligger  deri,  at  Farerne  af- 
spores. Po/.**/i29^.2.sp.6.  II  »  forb.  m.  præp.- 
led  m.  af  (jf.  af  A.  1;  nu  næsten  kun  i  forb. 
slippe  ud  af,  se  bet.  18.2^.  slippe  af  fengsel. 
Moth.S495.  *Muus  og  Rotte  begge  toe,  | 
slap  lykkelig  af  Kattens  Kloe.Thielos Arier. 

io  11.36.  *Hver  undrer  sig.  Han  slap  af  (nu 
alm.:  tT&)  denne  ¥&ie.Tullin.Søf.35.  \l  slip- 
pe efter  (at  gøre)  noget,  (især  dial.)  faa 
held  til,  komme  af  sted  med  (at  gøre)  rwget; 
ogs.  (jf.  bet.  1):  uden  hensigt  komme  til  (at 
volde  skade  olgn.).  (kvinderne)  gør  bare  Nar 
af  os,  det  falske  Rak,  naar  de  kan  slippe 
efter  det. SU ørgen.(  1904). 49.  UfF.  I|  slip- 
pe for  noget,  (jf.  bet.  6.4  samt  IV  for  l.s) 
undgaa  en  ubehagelighed,  vanskelighed,  som 

40  man  en  tid  har  været  udsat  for,  eU.  som  man 
egentlig  var  forpligtet  til  at  paatage  sig,  havde 
fortjent  ell.  kunde  vente  at  blive  udsat  for  osv. 
Du  skal  slippe  for  Aiheyde.Holb.Pants.1.3. 
♦Eet  er  der,  jeg  (a:  et  æsel)  altid  spekulerer 
paa,  I  det  er  det,  hvordan  man  kunde  slippe 
for  at  g&&.Rieh.I.95.  Ja,  når  du  alligevel 
skal  vejen  .  .  så  slipper  jeg  for  at  skrive  til 
dem.  Hjortø.Kr. 62.  slippe  for  (videre) 
tiltale,   se   Tiltale,    jj   slippe   fra   noget, 

M  komme  (ttskadt)  ud  af  en  ubehagelig  ell.  farlig 
situation;  undslippe,  løbe  fra  en  forfølger  (om 
forb.  som  slippe  bort  fra  se  bet.  d.i).  (kap- 
tajnen) undfangede  dem  (o:  svenskerne)  saa- 
ledes,  at  de  takkede  Gud,  det  nogle  sluppe 
derfra  igien. Slange. Chr IV 1237.  »Han  skyn- 
der sig  jo,  som  I  Han  vilde  ikkun  gierne  slippe 
fra  mig. Rahb.\ath.7 2.  jeg  kunde  ikke  slippe 
fra  disse  Mennesker. S øi^g.KK. 1 1.31.  lade 
(en)  slippe  fra  sig,  (1.  br.)  lade  gaa;  give 

io  slip,  afkald  paa.  hun  sagde:  jeg  lader  ikke 
mine  Giester  saa  hastig  slippe  fra  mig.  Vi 
maatte  resolvere  til  at  blive  der  om  Natten. 
Prahl.AH.1.99.  ||  slippe  til  noget,  (jf.  bet. 
n.i)   opnaa  (noget  vanskeligt,   men  attraa- 


32» 


603 


slippe 


slippe 


604 


værdigt)  paa  en  bekvem  ell.  heldig  maade  (tid- 
ligere spec.  m.  h.  t.  ægteskab  ell.  embede), 
♦mangen  Pige,  som  |  Kand  slippe  til  en 
mand,  der  haver  hiulet  (o:  præstekraven)  om. 
Cit.l721.(Kall399a.lOP).  *Er  det  saa  ond 
og  farlig  Ting,  |  At  slippe  til  en  Guide- Ring, 

I  Foruden  den  at  kiøbe  (o:  ved  at  trolove  sig)? 
Wadsk.98.  En  offentlig  Ansættelse?  Ja,  hvor 
skal  jeg  slippe  til  en,  der  uden  at  ruinere 
min  Tid,  sikkrer  min  Fremtid? Hrz.BreveAS.  lo 
t  forb.  m.  inf.:  faa  held,  lejlighed  til;  komme 
af  sted  med;  ogs.  (jf.  bet.  1):  tilfældigt  komme 
til.  alt  som  jeg  gik  saa  tænkte  jeg  paa,  hvor- 
dan jeg  skulde  slippe  til  at  flye  Leander 
Brevet.  Luxd.fSkuesp.V  1 1. 459).  min  Kone 
selv  nærede  en  særdeles  Forkjerlighed  for 
hendes  (o:  sin)  karmosinrøde  Damaskes 
Kjole,  fordi  jeg  engang  slap  til  at  sige  (eng. 
orig.:  happened  to  say^:  at  den  klædte  hende 
godt.  Blich.(1920).IX.25.  Din  Mor  ku'  ogsaa  20 
gerne  slippe  til  at  høre  det.  AlbaSchwartz. 
Overlægen.(1932).84.  2.2)  i  forb.  m.  angivelse 
af  maaden,  hvorpaa,  de  omstændigheder,  hvor- 
under, den  tilstand,  hvori  man  undslipper, 
undgaar  (ell.  opnaar)  noget.  \\  i  forb.  m.  adv., 
præd.  ell.  appos.  adskillige  .  .  sluppe  ikke  saa 
let  (o:  ved  hjælp  af  penge). Holb.DH.III.545. 
*Til  Lykke,  Kæmpe-Samling  (0:  de  salige  i 
himlen)  .  .  |  At  du  var  her  (o :  paa  jorden)  | 
Saa  troe  især,  |  Og  slap  saa  vel  herfra !  Brors.  30 
305.  skjøndt  han  faldt  fra  en  Høide  af  76  Fod, 
slap  han,  ved  Guds  Bistand,  dog  lykkelig. 
HCAnd.SS.VIII.91.  *Jeg  takker  min  Gud, 
jeg  slap  saa  godt!  |  Jeg  seer,  mig  Lykken  har 
iøiet.Hrz.D.II.118.  saa  er  jeg  jo  heldig 
sluppen.  DfacAm.///.2S6.  Slutningen  af  an- 
den Akt  .  .  er  Holberg  sluppet  meget  let  til. 
Studenterbladet.l940.Jan.8.sp.2.  i  forb.  som 
det  var  billigt  (Rønberg.GK.53),  hel- 
digt, naadigt  (Pol."  1x1940. 7. sp.l)  slup-  40 
pet.  slippe  fri  (for  noget),  se  u.  1.  fri  2 
og  6.1.  slippe  løs,  komme  løs  (om  person 
ell.  dyr,  der  har  været  bundet,  indespærret  osv.). 
Reenb.Æ.105.  Officialen  slap  .  .  løs  af  Fæng- 
selet. Brandi.CP.250.  slippe  helskindet, 
heløret,  naadig(t),  skadesløs(t),  ski- 
den, uskadt  (fra  noget),  se  helskindet  osv. 

II  om  forb.  som  slippe  for  godt  køb  se  Køb 
sp.2i8S"ffi  II  i  forb.  m.  præp.  med.  1.  (jf. 
III.  med  3.1^  i  udtr.,  åer  angiver,  at  man  50 
undgaar  en  fare  olgn.  med  livet,  lemmerne, 
helbredet  i  behold.  ♦Nu  hænger  jeg  i  Snoren 
kun  ved  en  Taa.  |  Det  veed  jeg  nok,  at  hvis 
jeg  slap,  I  Slap  jeg  med  Halsen  knap.OeW. 
SH.19.  slippe  (fra  noget)  med  helt  skind, 
med  livet,  med  (næsen  og  begge)  ørene, 
se  II.  hel  1.1,  Liv  2.2,  Øre.  2.  i  udtr.,  der  angi- 
ver, at  man  kommer  til  at  lide  en  mindre  ubeha- 
gelighed ell.  nøjes  med  en  mindre  straf,  afgift, 
end  man  havde  ventet  ell.  fortjent,  han  har  for-  eo 
tient  .  .  at  removeres;  men  denne  gang  kan 
slippe  med  Mulet,  og  Løfte  om  Levnets 
Yorhedring.  Holb.Brv.197.  Han  slap  med  et 
blaat   Øie.Mau.II.304.  paa  Grund  af  Til- 


staaelsen  skal  De  slippe  med  en  Advarsel. 
LindskovHans.NH.196.  i  forb.  m.  inf.:  I  skal 
slippe  med  at  blive  hengt.Holb.KR.III.8. 
en  af  deres  Anførere  blev  fangen  .  .  men 
slap  med  at  blive  afvæbnet.  Molb.DH. 11.410. 
slippe  med  naadig  straf,  se  naadig  1.3. 
slippe  med  skrækken:  PAHeib.Sk.II.109. 
Skovrøy.EF.35.  2.3)  abs.:  undgaa  sin  skæb- 
ne, sin  fortjente  straf,  en  ventet  fare 
ell.  ubehagelighed;  blive  befriet  for 
tvang,  besvær;  gaa  fri.  Nu  er  jeg  saa  op- 
hidset, at,  om  heele  Verden  intercederede  for 
ham,  saa  skulde  hånd  icke  slippe.  HoiJ.Fgs. 
1.3.  den  fatale  Melk  og  Brøds  Barmhiertig- 
hed,  der  lader  Tyven  %]i^-pe.Abrah.(Rafib. 
Tilsk. 17 94.109).  han  skal  slippe  for  denne 
Gang.BZÆT.  ||  spec.  (skol.)  i  forb.  m.  an- 
givelse af  klokkeslæt:  faa  fri  fra  skole,  (bør- 
nene) skal  møde  Kl.  8  om  Morgenen  og  slip- 
per Kl.  U.Pol.*/i»1936.15.sp.2.  \\  (jf.  ænyd. 
slippe  bort  ( Kalk. Il  1. 887  a^*)  og  jy.  slippe  af, 
ud  af  det  i  sa.  bet.;  især  dial.)  dø.  Rietz.625. 
FrGrundtv.LK.286.  „Han  havde  det  strengt," 
sagde  hun  medlidende.  „Man  kunde  nok 
unde  ham  at  slippe."  iZørd.^.fi.  da  Heed- 
vig  døde,  bad  hun,  lige  førend  hun  slap. 
Gravl.EB.105. 

3)  (glda.  d.  s.  (DGL.II.137  var.);  maaske 
egl.:  slippe  bort,  forsvinde,  glippe;  sml.  III. 
slap;  uden  for  forb.  slippe  op  (se  bet.  16.b) 
nu  især  dial.  ell.  CP)  ikke  længere  være 
til  stede,  for  haanden,  vare  ved;  skorte; 
holde  op;  høre  op;  slutte;  afbrydes. 
3.1)  m.  h.  t.  mængde  ell.  omfang  (af  forraad 
olgn.):  blive  forbrugt,  fortæret.  ♦Den 
gode  Viin  før  Tiden  slap.  Zin^o.  74.  Der  var 
en  Mand,  som  engang  vidste  saa  mange  nye 
Eventyr,  men  nu  vare  de  slupne  for  ham. 
HCAnd.(1919).IY301.  Slipper  Vandet  under 
Vandringen  gjennem  Ørkenen,  er  (slavernes) 
Ulykke  grændseløs.  Holst.  FF.  85.  (sj.)  m. 
hensobj.:  pludselig  slipper  Ordene  hende,  og 
hun  staar  dér,  forfærdelig  træt.  PLevin.DG. 
267.  II  spec.  (nu  næppe  br.)  i  brevslutninger 
som:  Papiret  er  sluppet  for  mig  og  siger,  at 
ieg  skal  underskrive  mig  . .  I.  Langebek.  Lon- 
gebek.Breve.397.  Ja  nu  slipper  Papiret,  jeg  maa 
lægge  fennen.  HCAnd.BC.IY308.  Hrz.Breve. 
47.  3.2)  (jf.  III.  Slip  1.1,  I.  SUppe  i;  m.  h.  t. 
udstrækning  i  rummet,  navnlig  om  lokalitet  i 
landskabet.  Til  Høire,  hvor  Skoven  slipper,  er 
Udsigten  over  Mårkerne. Molb.UY390.  Tin- 
soldaten kunde  allerede  øine  den  lyse  Dag 
foran  hvor  Brættet  ala^*- HG And.(1919).I. 
207.  (sj.)  m.  hensobj.:  ♦Tilsidst  i  Skovens 
Dyb  ham  Stien  s]iT^ipeT.FJHans.PS.I.167(jf. 
bet.  Q.5).  II  ofte  i  modsætnings- forb.  m.  be- 
gynde, tage  fat  olgn.  Hvor  forbemeldte 
Fyrre-Rødder  findes,  ere  aldeles  ingen  Eege- 
Træer,  men  saasnart  Eege  Træerne  slippe, 
tage  Fyrrene  fat  igien.  Thurah.  B. 36.  Troens 
Enemærker  begynde  .  .  hvor  Fornuftens 
ahipT^e.Grundtv.GA.O.  ||  (1.  br.)  om  klæd- 
ningsstykke: være  for  kort;  stumpe,  (tøjet) 


606 


slippe 


slippe 


606 


sad  daarligt  .  .  Benklæderne  slap  ovenfor 
\niten.KBirkGr»nb.SF.13.  3.3)  m.  h.  t. 
I  udstrækning  i  tiden.  I|  (jf.  slippe  bort  u,  bet. 
9.1 ;  nu  9j.)  om  tidsafsnit,  dagen  slipper. 
]IJoth.S495.  'naar  Sommer  slap.  LT^ura. 
(Falst.Ckid.a6').  •Ungdomstiden  slap.PIoii^. 
11.262.  II  (jf.  III.  SUp  1.2;  om  virksomhed  ell. 
(navnlig)  mundtlig  ell.  skriftlig  fremstilling; 
ogs.  (m.  subj.-skifte)  om  handlende  ell.  (navn- 
lig) fortæUende  eU.  læsende  person.  Det  er  .  . 
fortælt,  hvor  Krigen  slap  forleeden  A.a.T.Slan- 
ge.ChrlV.lS7.  Vor  Herre  er  utrolig  god  mod 
mig!  tidt  kommer  den  Tanke  hos  mig,  det 
maa  dog  slippe  engang.  HCAnd.BH.24.  „Lad 
os  faa  Enden  paa  Historien!"  —  „Desvær- 
re," svarede  jeg,  „Manuskriptet  slipper  her." 
Bergs.PS.1.511.  *snarest  er  den  (a:  lykken 
mellem  to  mennesker)  et  Skumringssus,  | 
der  aander,  hvor  Solen  slap.  Stuck.S.57.  (de 
indebrændende  kreaturers)  Skrig  kaldte  og 
blev  ved  at  kalde,  til  Livet  endelig  slap.£rl 
Knst.(Pol.**/il937.Sønd.l4.sp.3).  jf.:  Hvor 
Vanskelighederne  begynde,  der  slippe  (0: 
giver  op)  i  Almindelighed  Folk.  Poesien 
tager  .  .  Forelskelsen,  og  lader  Ægteskabet 
være  hvad  det  kan  \s:Te.Kierk.VlI.225. 
ofte  i  forb.  som  hvor  var  det  (nu)  vi  slap 
(sidst)?  ved  genoptagelse  af  traaden  i  en  af- 
brudt fortælling  olgn.  hvor  var  det  i  slap?  Læs 
op  Jens  GriQel.Holb.Siu.ll.l.  Hvor  var  det 
vel  vor  Louis  slap  i  sin  Fortælling?  BiicA. 
(1920).X.186.  i  forb.  som  A.  begynder  (eU. 
tager  fat^,  hvor  han  (ell.  B.)  slap  (slipper). 
LTid.1726.59.  Hvor  Loven  slipper,  bør  Æren 
at  begynde. JSneed.V458.  Du  burde  aldrig 
have  hævet  hendes  Landsforvisning.  Hun 
begynder  nu  blot,  hvor  hun  sl&p.  KMunk. 
E1.58. 

B.  trans.:  lade  slippe  (1-2);  give  slip 
paa. 

4)  (svarende  til  bet.  1)  m.  tings-obj.:  (vH- 
kaarligt  eU.  uvilkaarligt)  lade  noget  glide, 
smutte  bort  (ud,  ned,  af),  navnlig  ved  at 
løsne  sit  greb  derom;  ogs.  (uden  tydelig  fore- 
stilling om  bevægelse  af  obj.):  slappe,  løsne, 
miste  sit  greb  om;  ophøre  med  at  berø- 
re ell.  beskæftige  sig  med;  ofte  i  billedl. 
udtr.  m.  overgang  til  bet.  6.  4.1)  i  al  alm. 
slippe  B.oeTet.vAph.(1759).  Bønderne  .  . 
slippe  Ploven  .  .  og  blande  sig  med  i  Følget. 
Jacobi.Skr.68.  „Skal  jeg  nu  træde  Bælgen?" 
—  „Nei,  vist  ikke!  |  Slip  Bælgen,  Dreng! 
lad  %isa.e:'OeU.lll.30.  Fru  K.  har  lige  slup- 

Eet  Opvasken. BueAA.Z)£.8d.  slippe  lin- 
lædet  og  fly,  se  Linklæde.  slippe  skidt 
og  tage  møg,  se  I.  Skidt  2.2.  slippe  tøj- 
lerne, se  Tøjle.  II  uden  obj.  En  . .  vilde  vriste 
Flasken  fra  ham;  saa  følte  han  en  stærk 
Smerte  og  en  varm  Strøm  glide  ned  over 
Haanden.  Han  maatte  slippe.  5cAam2. TF.//. 
336.  om  forb.  træk  og  slip  se  trække.  ||  i 
modtætnings-forb.  m.  gribe,  holde,  tage 
olgn.  disse  Tiders  Særkjende  er  .  .  at  de  gribe 
for  igiea  at  slippe,  og  Intet  ville  holde  fast. 


Mynst.4Præd.34.  Værget,  han  engang  havde 
grebet,  kunde  han  ikke  shppe.HNClaus. 
Eft.8.  Il  (1.  br.)  m.  iings-stU>j.  (m.  overgang 
til  bet.  1).  nedtraadte  Skoe,  som  ved  hvert 
andet  Skridt  slippe  ¥oåen.PMøll.(1855).Vl. 
74.  II  t  forb.  m.  præp.-led  ell.  adv.  (se  spee. 
slippe  ned,  ud  u.  bet.  14.2,  18.4^,  der  angiver 
udgangspunkt,  endepunkt  eller  retning  for  ob- 
jektets bevægelse.  Hun  slap  det  (0:  brevet)  . . 

10  fra  sig,  som  om  det  brændte  henåe.Soph 
Clauss.R.136.  især  i  forb.  som  slippe  af 
hænde,  slippe(ud)  af  haanden,  af  hæn- 
derne (jf.  Haand  12.i_).  ♦Jeg  slipper  ikke 
Fadet  af  min  Haand,  |  Før  først  du  har  betalt 
mig  det.Oehl.PSkr.il. 146.  Om  Aftenen  gik 
han  ud  i  Stævnen  af  Skibet  og  slap  uset  af 
Nogen  Bronzefiguren  ud  af  Haanden.  JFJetw. 
RF.104.  overf.:  slippe  leiligheden  af  hendeme. 
Moth.Llll.  Sverrige  hafde  sluppet  Fordelen 

20  af  Hænderne.  -> lange. Chr IV 853.  \\  (jf.  løs- 
slippe^  slippe  (noget)  løs,  se  u.  løs  l.i; 
ogs.  overf.:  de  vidste,  at  hvis  Nanna  slap 
temperamentet  løs,  saa  blev  det  ikke  mor- 
somt for  den,  det  gik  ud  over.  Anker  Lars. 
KL.220.  Vinen  .  .  slap  nye  Kræfter  løs  i 
hende.  IsakDin.FF. 148.  jf.  ogs.  u.  Skæmt  2. 
4.2)  (jf.  hoU.  slippen,  ty.  schlippen,  eng.  slip 
»  sa.  anv.  samt  I.  Slip  4,  I.  Slipper,  Slippe- 
apparat  osv.}  m.  h.  t.  (anker-)tov  ell.  -kæt- 

30  ting:  lade  løbe  af  spillet  (saa  at  ankeret 
bliver  liggende);  stikke  fra  sig.  (hvis)  nogen 
slipper  Tov  og  Anker.  DL.i  3  6.  Harboe. 
MarO.  billedl.:  ♦Aa,  et  eller  andet  tilintet- 
gørende, noget  frygteligt!  |  .  .  Noget,  hvor 
man  har  sluppet  alle  Ankre  og  er  gaaet  i 
Dnft\JVJens.Di.89.  4.3)  (jf.  u.  bet.  Uji) 
m.  h.  t.  legemsdel:  lade  hænge  slapt  ned; 
især  (jæg.)  om  anskudt  fugl.  jeg  skød  til  den, 
saa    den    slap    den    ene    Fanger.  Fieuron. 

40  (OrdbS.).  4*4)  m.  h.  t.  indholdet  af  en  beholder 
olgn.:  lade  løbe,  sive  ud;  ikke  kunne 
holde  paa;  ogs.  (m.  subj.-skifte):  lukke 
ud  af  (en  beholder  osv.).  Pumpen  slipper 
Vandet.  5c^/ier.  Af arO.  han  la'r  .  .  Vreden 
fuse  ud  som  en  Maskine  der  slipper  Damp. 
Soya.HF.5.  ||  spee.  m.  h.  t.  urin  ell.  tarmind- 
hold, navnlig  tarmluft,  i  forb.  som  slippe  en 
fjært,  prut  (s.  d.),  skid,  vind  (s.  d.),  Uide  (en 
fjært  osv.)  gaa;  slaa  (en  fjært  osv.);  fjærte,  da 

50  slipper  (edderfuglen)  af  Angst  (sin)  Ureen- 
lighed  i  Reden.CVHertel.C.42.  »Den  UUe  Ole  | 
slipper  sit  Vand  i  en  spinkel  Straale  |  efter 
en  kravlende  SksLTnh&ssemoT.Bergstedt.I.36. 
slippe  en  Fjært. KMunk.HJ. 18.  slippe  en, 
07.  II. en  26)  fjærU.  Moth.S495.  vAph.(1759). 
talem.:  svar  eller  slip  en,  saa  vi  kan  høre, 
om  der  er  liv  i  dig.  OrdbS.  ||  t  forb.  m.  præp.- 
led  m.  af.  (tyren)  slipper  Gødningen  af 
Livet  og  søler  sig  med  vude  Halebask  oliven- 

60  farvet  hen  langs  begge  Sider  af  Bagparten. 
Fleuron.K0.91.  Vandet  steg  saa  let  i  hendes 
Mund.  Hun  gik  mod  Spyttebakken,  og  slap 
Vandet  af  iAnnden.  HuldaLiUk.DegneruHus. 
(1929).15.   4J)   m.   obj.-skifU,  i  forb.   som 


607 


slippe 


slippe 


508 


slippe  sit  greb  (grebet),  sit  tag  (taget). 
♦Avind,  som  mod  Paars  saa  sterk  ophidset 
var  I  Og  som  sit  første  Greb  fast  aldrig 
slippet  har,  |  Paa  nyt  Forræderie  begynte 
.  .  at  spinde.  Holb.Paars.251.  ♦Sit  Tag  han 
(o:  en,  der  hoenger  i  et  træ)  slipper.  Zetlitz.I. 
249.  *( døden)  slipper  ei  sit  Greb.  Bød<.i52. 
Det  er  heldigt,  at  Isen  endelig  har  sluppet 
sit  Tag  i  Øresund.  PoJ."/,7940.2i.sp.4. 

5)  (svarende  til  bet.  2)  m.  levende  væsen  lo 
som  ohj.:  lade  komme  fra  en  uønsket 
(ufri,  ubekvem)  stilling  ell.  tilstand  til 
en  ønsket  (friere,  mere  bekvem);  dels 
mere  haandgribeligt  (jf.  bet.  å)  m.  h.  t.  person 
ell.  dyr,  som  verbets  subj.  (med  hænderne) 
griber  om,  holder  fast  paa,  dels  m.  h.  t.  inde- 
spærring, udelukkelse.  Jeg  slipper  icke  eders 
Fødder,  førend  jeg  er  forsickret  om  Bønhø- 
Ting.Holb.Ul.1.5.  ♦Den  unge  Frøken  .  .  | 
Slap  pludselig  i  Dandsen  |  Sin  sorte  Cava-  20 
liQTe.Aarestr.SS.II.174.  det  forræderske  Hæn- 
gedynd, det,  som  ikke  slipper,  hvor  det 
først  har  faaet  Tag.  Budde.F. 332.  (den  som 
brødes  med  Jakob  sagde  til  ham:)  „Slip  mig 
(1871:  lad  mig  gaae},  thi  Morgenen  gryr!" 
Men  (Jakob)  svarede:  „Jeg  slipper  dig  ikke 
(1871:  jeg  vil  ikke  lade  dig  gaae^,  uden  du 
velsigner  migV lMos.32.26(1931).  ofte  i  imp. 
i  udraabet  slip  (mig)!  Ej  slipper  mig  I 
Ting-Stude. Holb.Kandst.Y2.  SUp!  Jeg  vil  30 
gaa  alene.  ErlKrist.DH. 197.  ||  i  videre  anv. 
(jf.  bet.  Q),  især  i  negative  udtr.,  m.  h.  t.  per- 
son, som  verbets  subj.  vil  plage,  tvinge  til  at 
gøre  noget,  ell.  hvis  fortsatte  nærværelse  subj. 
ønsker;  lade  gaa.  Holdt  du  gamle  Halsstar- 
rige Mand,  vi  slipper  dig  icke,  førend  du  fyl- 
distgiør  vor  Begiering  (0:  spaar  om  krigens 
udfald). Holb.UUII. 2.  Munken  vilde  ikke 
slippe  ham,  da  han  alt  havde  giort  Kloster- 
løfte, og  Sigurd  maatte  med  Magt  føre  ham  40 
hort.  Molb.DH.II.224.  han  slipper  dig  ikke 
saa  let  (o :  du  bliver  ikke  saa  let  fri  for  ham). 
D&H.  De  tyske  ( flyve- )'M.SiskineT  slap  ikke 
de  talmæssigt  overlegne  Modstandere.  PoL*/s 
1940.2.sp.5.  II  (jf.  bet.  2.\)  i  forb.  m.  præp.- 
led  ell.  adv.  (se  spec.  u.  bet.  C),  der  betegner 
den  stilling  ell.  tilstand,  hvorfra  man  udfris, 
ell.  det,  man  bliver  lukket  ind  til,  opnaar.  lige- 
som du  har  sluppet  en  Fugl  af  din  Haand, 
saaledes  haver  du  ladet  din  Næste  fare. /Sir.  50 
27.19.  slippe  en  fugl  af  buret.  Moth.S495.  (de 
daarlige  skoler  var)  Aarsag  til,  at  Forældrene 
vare  saa  villige  til  at  slippe  deres  Børn 
fra  sig  ud  til  Fremmede.  Slange.ChrIY206. 
spec.  (landbr.;  jf.  bet.  11. 2)  i  udtr.  for  at 
lade  handyr  komme  ind  i  fold  eller  afluk- 
ke til  hundyr  for  parring,  slippe  hingsten  til 
YiOTppen.Moth.S496.  e.br.  slippekattenaf 
sækken,  se  Sæk.  slippe  (kreaturer)  i 
ævred  (s.  d.),  paa  græs  (MO.).  \\  (jf.  u.  eo 
bet.  2.2  og  4.1  samt  løsslippe^  i  forb.  slippe 
(nogen)  løs,  se  II.  løs  l.i;  spec.  i  forb.  som 
slippe  (en  hund)  løs  efter  (vAph.(1759)) 
ell.  (især)  paa  nogen,  hidse  (hunden)  paa 


(et  jaget  dyr,  en  tyv  olgn.).  Rostgaard.Lex. 
S174c.  (hinden)  undflyr  ham  (0:  jægeren) 
stadig  og  han  slipper  da  Hundene  løs  paa 
den. OFriis.Litt.120.  i  videre  anv.,  m.  h.  t. 
person:  lade  forsøge  et  farligt,  vanskeligt  fore- 
tagende. Eleverne  skal  klare  et  Par  mindre 
Terrainflyvninger,  før  de  slippes  løs  paa  de 
store  Certifikatflyvninger.  Flyvning  Hær. 242. 
slippe  sig  løs,  (jf.  bet.  4.i  slutn.  samt  II. 
løs  3.4;  1.  br.)  give  sig  („løssluppent")  hen  i 
morskab,  lidenskab  osv.;  slaa  sig  løs.  ♦Den 
ferme  Tante  lo  |  og  slap  sig  løs  i  vovelige 
Tdin\ier.SophClauss.M.25.  Hvad  enten  hun 
bærer  Madonnamasken  eller  kaster  den  bort 
for  at  slippe  sig  løs,  er  hun  farlig  for  Mænd. 
EmilRasm.H0.56. 

6)  overf.  anv.  af  bet.  4-6.  6.1)  m.  h.  t.  gen- 
stand for  sanse-  ell.  anden  bevidsthedsvirksom- 
hed,  interesse,  omsorg,  følelse  osv.:  ophøre 
med  at  følge  (med  øjnene,  tankerne,  inter- 
essen); vende  blikket,  opmærksomheden, 
kærligheden  bort  fra  (især  i  negative  udtr.; 
ofte  m.  overgang  til  bet.  Q.b);  ogs.  m.  subj.- 
skifte,  om  blikket,  tanken,  følelsen  osv.  haver 
du  sat  hans  beskikkede  tiid  .  .  Da  slip  ham 
(Chr.VI  og  1871:  lad  af  fra  ham;  1931:  tag 
saa  dit  Øje  fra  ham^,  indtil  hånd  lader  af  at 
\eve.Job.l4.6(1737).  Jeg  slap  ham  ikke, 
førend  jeg  saae  ham  ude  af  Skoven  og  i 
Sikkerhed. F^O.  Øjet  slipper  dem.VilhAnd. 
Litt.IV790.  især  i  forb.  som  (ikke)  slippe 
(en)  med  blikket  (GyrLemche.S.III.45), 
øjnene  (8chand.TF.il. 330)  ell.  (ikke) 
slippe  (en)  af  syne  ( Billeskov J.H. 1.217), 
af  tanke(rne)  (NBøgh.CW.II.166)  ell.  (nu 
1.  br.)  af  øje  ell.  af  øjne(ne).  ♦Gud  aldrig 
vil  I  Af  Øie  slippe  Sine.  SalmHus.23.3.  vAph. 
(1759).  VSO.  II  (især  bibl.)  m.  h.  t.  guds 
forsyn,  varetægt  over  for  mennesker,  (gud) 
slipper  dig  ikke  og  forlader  dig  ikke.  JMos. 
31.6.  Du  evige  Konge  .  .  som  ikke  slipper 
dem,  der  ikke  slippe  dig.  Mynst.Tale.(  1828). 
34.  1 1  (relig.)  m.  h.  t.  menneskets  forhold 
(kærlighed,  trofasthed,  tillid)  til  gud.  ♦beder 
alvorlig  .  .  |  At  ingen  skal  slippe  |  Den  evige 
Klippe.  Brors.223.  ♦Jesus,  kom  dog  nær  til 
mig!  I  Lad  mig  aldrig  slippe  J)ig\ Kirketid. 
1860.177.  II  hertil  ell.  til  bet.  6.4:  slippe  fan- 
den og  tage  (ved)  (Mau.I.201.  Grundtv. 
Dansk.11.702)  ell.  tage  fat  paa  hans  olde- 
moder, se  Fanden  1.6 .  6.2)  m.  subj. -skifte,  om 
ting  ell.  forhold,  der  (varigt)  fastholder  op- 
mærksomheden, interessen  ell.  tynger,  piner 
en:  ophøre  med  at  interessere,  fængsle, 
beskæftige  osv.  (især  i  negative  udtr.). 
efter  min  Bestemmelse  .  .  skulde  (jeg)  være 
paa  hiin  Side  af  Havet  .  .  Men  Siælland  vil 
ikke  slippe  mig  saa  let. Molb.UY7 5.  ♦der 
gives  Minder,  |  Som  aldrig  .  .  os  slippe  meer. 
PalM.AdamH. 1.134.  (man)  mente,  at  den 
Sorg,  han  .  .  ramtes  af,  og  som  saa  pludselig 
ændrede  hans  Liv,  aldrig  siden  havde  slup- 
pet ham.  Søiberg.HK.24.  6.3)  (videre  anv.  af 
bet.  6.1;  jf.  III.  Slip  2.2  slutn.)  give  afkald 


509 


slippe 


slippe 


610 


paa,  skille  sig  af  med  (noget  txerdifuldt, 
kært);  opgive  (et  ønske,  en  plan,  en  opfatteU 
se,  en  vane);  ogs.  (jf.  bet.  3.8  sluin.):  ophøre 
med  (en  beskæftigelse),  (hvis  rederne  er  uenige 
om,  hvorvidt  skibet  skal  sejle,  da  skal)  den 
minste  Part  af  Reederne  . .  sette  (o:  ansætte, 
anslaa)  det  for  Penge,  ligesom  de  ville  det 
slippe,  eller  beholde.  DL.4—1—35.  »Opfyld 
de  Gamles  Hierne  |  Med  dybe  Tanker  om  |  At 
slippe  Verden  gierne.  Brors.263.  (pigebarnet)  lo 
vil  nok  betænke  sig  paa  at  slippe  saadan  en 
pæn  og  fin  Mands  Søn,  som  De  er.Schand. 
W213.  hun  havde  sit  Arbejde  og  knnde  ikke 
slippe  alt  for  at  komme,  naar  han  kaldte. 
LecK Fischer. A.82.  |j  (nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
m.  h.  t.  penge.  Jeg  kan  umueligt  slippe  saa- 
mange  Penge,  uden  at  blotte  mig.  VSO. 
(„I  ældre  Skrifter  og  undertiden  i  daglig 
Tale"),  er  det  din  Mening,  at  du  vil  slippe 
saa  mange  Penge  for  vor  Skvld,  saa  maa  det  20 
være  alvorligt  for  ^g.  ErlKrist.K.58.  ||  (po- 
lit.)  overf.,  om  et  lands  valuta:  ikke  længere 
følge  en  bestemt  møntfod  (ell.  et  andet  lands 
viuuia).  Efter  at  Kronen  havde  sluppet 
Guldet,  var  Kronens  Skæbne  stærkt  truet. 
Da.Industriberetningl932.*20.  6U)  (jf.  slippe 
for  u.  bet.  2.1;  nu  1.  br.)  blive  fri  for  (noget 
ubehageligt,  en  paatrængende  person  osv.). 
„Jeg  haaber  det  har  været  hans  sidste  Be- 
søgelse" —  „O!  vist  ikke  .  .  De  har  endnu  30 
ikke  sluppet  ham.  Han  kommer  igien." 
Wand.(Skuesp.IV20).  da  opstod  straks  Øn- 
sket hos  enhver  Bornholmer  at  kunne  slippe 
det  ulidelige  Svenske  Trældomsaag.  PiVSfow- 
gaard.BS.52.  Hundrede  Gylden,  sagde  jeg, 
I  slipper  mig  ikke  nemmere.  CBemh.III.229. 
Ligeledes  syes  alle  Klæder  til  hende  (s:  den 
dublerende),  tilpasses  og  afprøves  til  hende, 
saaledes,  at  „la  Garbo"  selv  slipper  Besværet. 
Dagyyh."tl934.Sønd.7.sp.2.  ||  t  forb.  m.  w 
inf.  mand  slipper  at  vande  Planterne.  LTui. 
1727.281.  Kidde.H.303.  6^)  (nu  næppe  br.) 
komme  bort  fra  (en  vej);  „tabe"  (et  spor). 
•Han  havde  sluppet  SpoTet.Winih.HF.llG. 
biUedl. :  »han  .  .  slipper  den  (vej)  han  burde 
gaae,  |  Og  skeiter  ud  til  Side.  Reenb. 1 1.166. 
7)  m.  tings-subj.,  der  betegner  noget,  som 
fastholdes  af  eU.  hænger  sammen  med,  berører 
noget  andet;  navnlig  i  flg.  (især  fagl.)  anv.: 
7.1)  om  noget,  der  hænger  fast  i  ell.  ved,  klæber  sp 
Hl  ell.  omsluttes  af  noget  andet:  løsne  sig 
fra;  let  kunne  skilles,  fjernes  fra.  Naar 
Stodderstav  bliver  varm  i  Haand,  vil  den 
nødig  slippe.  M au. 9608.  De  udblødte  Huder 
kommes  i  den  døde  Beise  og  blive  saalænge 
deri  indtil  de  slippe  Haarene.  JF  Bergs. 0. 168. 
Træet,  som  skal  afbarkes,  maa  ikke  henligge 
længere  end  & — 6  Dage  efter  Afskæringen, 
da  Barken  slipper  lettere,  jo  snarere  Af- 
barkningen  foretsiges. Haaridgem. 322.  jf.:  da  60 
han  atter  lettede  paa  sig,  mærkede  han,  at 
Tøjet  slap  fra  hans  Skind;  det  havde  klæbet 
dertil.  Takl  han  var  blodig  over  det  hele. 
JVJens.HF.7.   \\  (jf.   III.   Slip  3;  0)  om 


model  (ell.  støbeform):  uden  beskadigelse  kunrte 
skilles  fra  formen  (modellen).  Naar  man  vil 
fremstille  en  Gibsform  til  deri  at  støbe  en 
større  Ting  .  .  maa  Formen  laves  i  flere 
Stykker,  saaledes  at  hvert  af  disse  kan  skilles 
for  sig  og  „slippe"  Originalen.  Haanigem. 
458.  Formen  (o:  ved  fremstilling  af  mursten) 
stilles  paa  Arbejdsbordet  og  fiigtes  med 
Vand  for  bedre  at  slippe  Leret.  Suenson.B. 
111.328.  II  (kog),  om  madvarer,  der  klæber 
fast  til  kogekar,  hænder  osv.,  eU.  om  frugter, 
der  hænger  fast  i  skallen.  Naar  det  (y:  marci- 
pan) falder  fra  og  slipper  Panden,  og  hæn- 
ger heller  ikke  ved  Fingrene,  saa  har  det  nok. 
OeconH. (1784).  1.278.  (kastanjerne  ristes) 
indtil  de  med  Lethed  slippe  Skallen.  FrÅ^/. 
Kogeb.l70.  uden  obj.:  Under  Dejen  var  der 
strøet  Mel,  for  at  Kagen  skulde  „slippe".  Fr 
Grundtv.LK.168.  7.2)  om  hvad  der  berører,  hvi- 
ler paa  eU.  i  noget  andet:  ophøre  med  at  be- 
røre; komme  fri  af.  (hun)  bøjer  sig  helt 
fremad  paa  Stolen,  saa  at  denne  med  de  ba- 
geste Ben  slipper  Gulvet.  J Lange. MF.15.  Ei 
Stangen  for  lang  . .  maa  man,  efter  at  Toppen 
har  sluppet  Stanggabet  i  Salingerne,  fire 
Stangen  saa  langt  ned,  at  man  kan  bringe 
Toppen  under  St&gene.  Bardenfl.S0m.il. 43. 
under  Presset  fra  Tusinder  af  Hestekræfter 
slipper  de  store  ^^j/re^  Maskiner  Grønsværen. 
Pol."/itl939.Sønd.5.sp.2.  7.3)  glide  (frik- 
tionsløst) hen  ad  et  underlag  uden  at 
tage  fat  ell.  hænge  fast.  (hun)  begyndte 
at  stryge.  Men  Boltejæmene,  der  var  fra 
Farmors  Tid,  vilde  ikke  slippe;  Tøjet 
hængte  i.KBirkGrønb.BS.74.  Om  Maskinen 
(ved  afgang)  vil  slippe  eller  ikke,  saa  er  det 
altid  bedre  at  anvende  en  Smule  Sand,  end 
at  udsætte  sig  for  Slippen  naar  Skinnerne 
synes  at  være  (fedtede). Ra  ibuseh.L.77.  7.4) 
i /orft.  slippe  luften,  vandet,  om  (del  af) 
fartøj:  yde  den  mindst  mulige  modstand  mod 
luften,  vandet,  (ba^eplanet  er  bagtil)  elastisk 
som  en  Fuglevinge  for  bedre  ved  forskellige 
Hastigheder  og  Skraastillinger  at  kunne 
antage  en  gunstig  Strømlinieprofil  —  eller 
bedre  „slippe  Luften",  som  man  siger.  Op/B.* 
11.534.  (baadene)  skrånede  stærkt  ned  mod 
kølen  for  og  agter  .  .  for  ikke  så  nemt  at 
komme  til  at  „såuløvva"  (løbe  med  en  sø 
uden  at  kunne  slippe  vandet).  Hilsen  tilMK 
Zahrtmann.(1931).99. 

C  særlige  forb.  m.  adv. 

8)  slippe  af,  iscer  (intr.)  Hl  bet.  2.  8.1) 
komme  af  et  køretøj,  et  fartøj  (i  fart),  kan  jeg 
slippe  af  her?  •  8.2)  i  forb.  slippe  af  med 
(noget),  (vel  dannet  efter  blive  af  med  (se  bli- 
ve Ija),  komme  af  med  (se  II.  komme  30.i^) 
blive  fri  for  (noget  ube?iageligt,  en  paatræn- 
gende person  osv.);  ogs.  iron.:  faa  afsat, 
faasolgt,  ..blive  af  med"  (et  produkt,  en  vare 
osv.).  Philip  slap  de  nemt  af  med;  thi  den 
næste  Morgen  var  han  hoTte.JHelms.G.60. 
Min  gamle  Blærelidelse  er  forværret.  Jeg  har 
ondt  ved  at  slippe  af  med  Vandet.  EmilRasm. 


611 


slippe 


slippe 


612 


MallorcasParadis.f  1936). 163.  Endnu  slipper 
vi  ikke  af  med  Yinteren.  PoU*/tl940.2.sp.6. 

9)  slippe  bort  (jf.  bortslippcj.  9.1)  intr., 
især  til  bet.  2:  komme  (løs)  fra  et  sted 
(hvor  man  har  været  spærret  inde  ell.  befundet 
sig daarligt);  undkomme;  undslippe.  Moth. 
S496.  vi  (vilde)  ikke  .  .  lade  Gjerningsman- 
den  .  .  slippe  ustraffet  hort.Heib.Poet.il. 221. 
Hauch.MfU.62.  man  har  næppe  set  Mage  til, 
at  en  enlig  Kvinde  er  sluppen  bort  fra  en  lo 
saadan  \]iTed.ThøgLars.(IslSagaer.I.189).  || 
(jf.  bet.  3.8;  nu  næppe  br.)  om  tidsafsnit: 
svinde  bort.  dagen  slipper  bort  (1871: 
lider;,  og  det  bliver  &lten.Dom.l9.9(Chr.VI). 
9.2)  (nu  1.  br.)  trans.,  især  til  bet.  6:  lade 
undslippe;  lade  rejse.  Verten  vilde  ikke 
slippe  sine  Giæster  hoTt.VSO.1.469.  Slut- 
teren slap  Fangerne  bort  af  Arresten.  swis<. 

10)  slippe  frem.  lO.l)  intr.,  især  til  bet.  2. 
ikke  kunne  slippe  frem  i  Trængselen.  DÆJ?.  20 
Det  lykkedes  den  ene  af  (de  hollandske 
flyvere)  at  slippe  frem  foran  Englænderen. 
Pol."/zl940.2.sp.3.  II  spec.  (navnlig  dial.): 
blive  antaget  til  konfirmation.  Esp.429. 
Skriftstederne  gik  fra  ham  som  Melet  fra 
en  Kværn,  og  saa  maatte  man  jo  lade  ham 
slippe  hem.JVJens.NH.143.  1 0.2)  (1.  br.) 
trans.,  især  til  bet.  5:  lade  komme  frem. 
vAph.(1764). 

1 1 )  slippe  hen,  spec.  (til  bet.  1 ;  ;;/.  hen  30 
sp.ll54"  samt  slippe  i  søvn  u.  Søvn;  især 
dial.):  falde  i  søvn.  Jens  var  længe  om  at 
falde  i  Søvn  om  Aftenen,  og  han  sov  fuglelet, 
naar  han  endelig  slap  hen.Egeberg.M.68. 
Feilb. 

12)  slippe  igennem,  især  (intr.)  i  flg. 
anv.:  12.1)  til  bet.  1;  spec.  (jf.  sp.SOV;  1.  br.): 
falde  gennem  isen.  For  det  Tilfældes 
Skyld,  at  han  skulde  slippe  igjennem,  havde 
han  et  Reb  om  Livet.  L Jørgensen.  MineEr-  40 
indringer. (1891). 21 4.  12.2)  til  bet.  2:  komme 
(til  sit  maal)  gennem  hindringer ,  vanske- 
ligheder,  farer,  ihvorvel  den  Hollandske 
Admiral  .  .  hafde  giort  Anstalt  at  krydse 
paa  dem  omkring  ved  Dynkerken,  sluppe 
de  dog  Igennem. Slange. ChrlY.  1025.  Sand- 
synligvis slipper  Færgerne  igennem  (0:  trods 
isen).PoU*/il940.1.sp.4.  \\  spec.  i  videre  anv.: 
klare  sig  gennem  en  vanskelighed;  bestaa  en 
prøve.  Drengen  er  sluppet  igennem  (har  med  50 
Nød  bestaaet  Prøven).  Dtfeff.  Et  Hørespil 
med  dette  Æmne  vilde  ikke  slippe  igennem 
(o:  blive  antaget). Soya.Hørespilaf  delingen. 
(1939).9. 

13)  slippe  ind  (jf.  indslippe;.  13.1)  til 
bet.  1;  spec.  overf.,  om  hvad  der  ved  uagtsom- 
hed kommer  ind,  bliver  taget  med.  Det  er 
gandske  vist  en  Forseelse  af  Hukommelsen, 
at  Niels  Juuls  Aarfeide  to  gange  er  sluppen 
ind  i  Magazinet.  Langebek.Breve.135.  Den  eo 
yngste  i  Rækken  af  Salmedigtere,  der  er 
sluppet  ind  i  Thomissøns  Salmebog,  er  .  . 
Yed6\.OFriis.Litt.319.  13.2)  til  bet.  2.  *Jeg 
kom  bag  Plankeværket,  |  Og  slap  i  Haven 


inå.  Heib.Poet.IX.59.  Jeg  slipper  ind  for  en 
Femogtyveøre.  Jesper £^m;.Z.24.  ||  spec.  m.  h.  t. 
optagelse,  ansættelse  osv.  Læger  og  Militære 
havde  paa  (Bjørnsons)  Forespørgsel  sagt 
ham,  at  han  med  sin  Nærsynthed  umulig 
kunde  slippe  ind  som  Frivillig  (i  krigen 
1864).PARosenb.BB.59.  13.3)  til  bet.  4.  Man 
kan  ved  en  Machine  sUppe  friskt  Vand  ind. 
LTid.1761.420.  13.4)  til  bet.  6.  *mand  en 
Løve  slap  til  ham  (0:  Androkles)  paa  Pladsen 
(0:  arenaen)  ind.  LThura.Poet.245.  saa  slap 
jeg  Niels  ind  (0:  i  haven).Buchh.TJH.7. 

14)  slippe  ned.  1 4.1)  intr.,  især  til  bet.  1: 
glide  ned  (fx.  om  maden);  falde  ned  (i  et 
hul,  gennem  isen  osv.).  Rostgaard.Lex.S17 4c. 
*Hand,  Stymper,  slipper  need,  og  under 
lisen  gaar  |  Aid  Verden  da  hans  Liv  at  redde 
ej  loxv(idi2ij.LThura.8A.59.  MO.  Feilb.  14.2) 
trans.,  især  til  bet.  4.  Dette  Skillerum,  som 
vexelviis  bliver  lettet  i  Veyret,  og  sluppet 
ned  igien.  LTid.1760.304.  (han)  slap  Naalen 
ned  i  Rillen  (0:  paa  grammofonpladen).  J ae 
Paludan.UR.199.  \\  spec.  (jf.  bet.  Lz)  m.  h.  t. 
arme  ell.  ben.  Han  .  .  gjorde  en  Bevægelse 
med  Armene,  men  slap  dem  hurtig  ned. 
GBehrend.HedvigHolcksVandreaar.  (1903). 90. 
(han)  sad  med  sine  Ben  under  sig  oppe  i 
Stolen,  som  en  Buddha  .  .  af  Hensyn  til 
Gæsten  slap  han  dem  ned,  paa  Evropæervis. 
JVJens.RF.112.  \\  refl.:  slippe  sig  ned, 
(1.  br.)  lade  sig  falde  ned;  synke  ned.  En  lille 
ung  Pige  havde  sluppet  sig  ned  i  Græsset 
og  sad  paa  sine  Ben,  tæt  ved  hvor  jeg  stod. 
sa.(Pol.''/d933.13.sp.5). 

15)  slippe  om,  især  (til  bet.  2)  i  forb. 
slippe  om  ved  (noget),  se  IV  om  11. 1 
slutn. 

16)  slippe  op,  især  intr.,  til  bet.  1-3.  16.1) 
(1.  br.)  til  bet.  1;  især  i  forb.  m.  præp.-led. 
*(bækken)  som  risler  ned  fra  moesbegroede 
Klipper,  |  Og  skummende  af  Hast  op  over 
Stenen  sVc^^ex.Ew.(  1914). 1.160.  1 6.2)  til 
bet.  2.  *paa  Fieldets  Top  |  .  .  man  friere 
Udsigt  nyder,  |  Naar  først .  .  man  slipper  op. 
TBruun.Skr.41.  til  sidst  slipper  Musen  op 
paa  Lagenet.  Fet7J.BL.59.  16.3)  (til  bet.  3; 
jf.  opslippe  samt  op  7. 3;  ikke  længere 
være  til  stede,  for  haanden;  ikke  læn- 
gere vare  ved.  \\  om  mængde,  forraad.  øllet 
slap  o'p.Moth.S495.  Fødemidlerne  ere  slupne 
op  for  dem  (Chr.VI:  de  have  brøst  for 
mad).  Jud.l  1.1 3.  Vore  kartofler  er  .  .  slupne 
o^.Dederovre.(1912).121.  ||  (1.  br.  i  rigsspr.) 
om  lokalitet  i  landskabet.  De  kører  gennem 
Byens  Gader  .  .  Da  Byen  slipper  op,  speedes 
Motoren  op  til  Lande  vej  shastighed.  lÆnd- 
skovHans.NH.43.  ||  (nu  næppe  i  rigsspr.) 
om  handling,  foretagende  olgn.:  være  forbi; 
blive  opgivet;  blive  til  intet;  slaa  fejl. 
det  er  bedre  ei  at  begynde  en  ting,  end  at 
den  skal  slippe  op  på  håltveien.  Moth.S495. 
upers.,  i  forb.  som  det  slap  op  for  (ell. 
med;  ham,  det  gik  i  staa  for  ham,  gik  galt 
med  ham.   det   er  sluppen  op   med  hende 


513 


slippe 


slippe 


6U 


(3:  hun  er  nedkommen  for  tidlig).  Feilb. 
Præsten  kande  ikke  være  bleven  flovere, 
om  det  var  sluppet  op  for  ham  midt  under 
hans  første  Frædiken. Lunde. H0.177.  slippe 
op  og  blive  til  intet  (jf.  ndf.  I  12).  Moth. 
S495.  Den  store  Myndighed  slap  vist  op  og 
blev  til  intet.  Luxd.FS.lO.  \\  (jf.  ænyd.  da 
slap  den  begynte  Handel  .  .  op  til  en  offent- 
lig    Krig.  Uuitfeldt.KongHansisKrønicke.  VI. 


af  noget/  (hollænderne)  sluppe  .  .  ud  af 
denne  Klemme.  Slange.ChrIV  1239.  hvis  Du 
ikke  inden  i  Morgen  er  ude  af  Huuset,  saa 
skal  jeg  med  Magt  lade  Dig  bringe  derhen, 
hvorfra  Du  ikke  skal  slippe  ud  igien.  Jacobi. 
(Skuesp.IV226).  Saaledes  vare  Molboerne 
nok  engang  slupne  ud  over  deres  Forlegen- 
hed. i?urf<i«.F.425.  (han)  havde  studeret  Filo- 
logi, Juristeri  og  Teologi,  før  han  slap  ud  i 


(1599).208;  nu  næppe  br.)  slippe  op  til,  10  det  samfundsnyttige   Aiheide.  VilhAnd.IAtt 


blive,  udvikle  sig  til;  især  (jf.  1.  5)  \  forb 
slippe  op  til  intet  olgn.  (kardinalen) 
vil  jo  her  mægle  Forlig  mellem  Kongen 
og  den  forløbne  Erkebisp  .  .  Det  slipper 
sagtens  op  til  Ingenting.  I ng.KE.U I. (1833). 
160.  jf.:  jeg  torde  vel  slaae  Væds  om,  at  det 
heele  Tractement  slipper  op  med  lidt 
Skinke  og  nogle  Æg.Biehl.DQ.IV239. 
17)  slippe  til.   17.1)  (1.  br.)  til  bet.  2.i 


11.669.  slippe  ud  med,  (nu  1.  br.)  komme 
ud  af  det  med;  klare  sig  med;  faa  til  at  strække 
til.  vAph.(1764).  Amberg.  Larsen.  18.3)  (jf. 
bet.  16.3  slutn.  samt  II.  løbe  41.8  slutn.)  m.  h.  t. 
udfaldet  af  ell.  (især)  hensigten  med  noget.  \\ 
slippe  ud  paa  ell.  til,  (nu  1.  br.;  jf.:  „Endnu 
brugeligt."  Kalk.  III.  887)  komme  ud  paa; 
ende  med;  blive  til.  Gram.Nueleus.328.  det 
giver  mindre  Opsigt,  naar  man  nævner  Nav- 


slutn.  Hun  slap  vel  til ;  fik  en  god  mand,  etc. :  20  nene  alene,  end  om  man  først  opregnede  en 


en  god  bestilling  etc: Rostgaard.Lex.S174c. 
det  er  naturligt  nok,  at  en  Trold,  naar  han 
kan  slippe  til,  baade  stjæler  og  begraver 
Lynilden. Gr«n<i/f.Br5.i73.  ||  spec.:  opnaa 
samleje,  hun  lod  ham  slippe  til  for  (0:  fer) 
tiden.  Moth.S496.  17.2)  til  bet.  5;  spee.  m.h.t. 
samleje  ell.  (nu  kun)  dyrs  parring  (jf,  sp.  507**). 
Hun  slap  ham  til  for  (3:  før)  tiden.  Rostgaard. 
Lex. S 17 4c.  Bedækningstiden  (kan)  rykkes 


Hoben  Ære- Titeler,  og  det  til  sidst  slap  ud 
paa  at  bede  om  Tilladelse  at  rette  den  og 
den  Feil  i  deres  ^\miteT.Langebek.SA.24. 
vAph.(1759).  vi  fik  som  sædvanligt  mang- 
foldige Materier  afhandlede.  Men  alle  slap 
de  ud  til,  at  Skjebnen  har  udseet  sig  ham  til 
.  .  OQer.  JFibiger.Liv.238.  jf.sp.  513":  Prof. 
K.  (giftede)  sig  par  Inclination  med  T.  E.'s 
Dotter,   mueligt  og  i   Haab  at  faae  nogle 


3  Maaneder  frem,  saa  at  man  altsaa  slipper  30  Penge  med,  som  slap  omsider  ud  til  intet. 


Væderen  til  i  JuU-Åugxist  Maaned.  LandmB. 
11.306. 

18)  slippe  ud  (jf.  udslippe^.  18.1)  til  bet.  1. 
II  om  noget  (luft,  vædske),  der  er  iridelukket  i 
en  beholder.  Bare  Åanden  kan  slippe  ud  (o: 
af  en  døende)  for  alt  det  Kvalster,  hun  har  i 
Halsen.  Schand.BS.452.  (sikkerhedsventilerne) 
aabner  sig  og  lader  Dampen  slippe  nd.  Skibs 
Mask.63.  spec.  om  tarmluft:  det  slap  ud  for 


efter  at  Svigerfaderen  kom  i  Decadence. 
W Høyberg. 0. 58.  \\  (ofte  opfattet  som  hørende 
til  bet.  lh.\)  i  udraabet  slap  det  derud? 
0:  var  det  meningen,  hensigten  (med  dine 
ord  ell.  din  handling)?  Moth.S496.  „Slap  det 
derud.  Ærværdige!"  —  svarede  Marsken  — 
„I  er  bange  for  Præstehaderen?" /n^.£3f.* 
1 1 1. (1828). 253.  „Ho,  ho!"  sagde  Trold- 
Gubben,   „slap   det   derud.'' HCAnd.(1919). 


ham  (o:  han  slap  en  vind).Moth.S496.  *T)en  40  11.172.  EChristians.MM.95.  *0  vee!  der  er 


Tromme  som  i  hørte  .  .  |  Ey  andet  var,  end 
een,  som  jeg  (o:  Per  Ruus)  loed  slippe  ud. 
Hoib.Paars.120.  \\  om  uoverlagt,  utidig  ytring. 
det  ord  slap  uforvarendes  ud  for  ham. 
Moth.S496.  (der  forelægges)  os  en  Masse 
konkrete  Oplysninger  om  et  meget  stort 
Antal  danske  Kunstneres  Forhold  til  Paris. 
Nu  maa  det  jo  hellere  slippe  ud  straks,  at 
Resultaterne  .  .  har  lidt  svært  ved  at  fængsle 


ey  en  naturlig  Drue.  |  Den  er  af  Glas  kun. 
Slap  det  saadan  ud  (0:  forholder  det  sig 
saadan  dermed,  er  det  det  hele)?  Oehl.PSkr. 
11.126.  Heib.Poet.VI.333.  li.A)  til  bet.  4.  sUp- 
pe  Bogen  ud  af  Haanden.D<£^.  slippe  Dam- 
pen Md.Pol.*U1940.13.sp.3.  uegl.:  en  Kurs- 
bedring  .  .  vilde  (ikke)  være  varig,  dersom 
man  straks  slap  de  indkøbte  Sedler  ud  i 
QirkvXiLtionen.ARubow.NationalbankensHisto- 


os.Tilsk.l938.I.404.jf.  u.  bet.  18.8:  Ah,  slap  50  riel818-7 8.(1918). 189.  Den  gamle  skipper  vo 
det  endelig  ud!  —  I  er  ked  af  mig,  jeg  ge- 


vede  knapt  at  slippe  en  ed  ud  over  læberne. 
Freuchen. S. 133.  slippe  katten  ud  af  sæk- 
ken, se  Sæk.  18.5)  til  bet.  5.  Slippe  Qvæget 
ud.  Junge.  jf. :  nu  slap  man  fire  Fredsduer  ud. 
Pol.**/*1938.8.sp.3.  II  t  forb.  m.  præp.-led 
(navnlig  m.  zA).  slippe  en  ud  af  arrest,  feng- 
%e\.Moth.S496.  Man  har  Griin  nok  hjemme, 
naar  Fruen  slipper  Herren  ud  i  Kjøkkenet 
for  at  gjøre  Qvalm  over  Ingenting. FriteJurj. 
slukked,    førend    mand    hentede    ham    ind  60  nr.ll.  Du  slipper  alle  Spioner  ud  over  Byen. 


nerer?  Wied.  EnHjemkomst.  (1889).  51.  „Jeg 
har  fundet  mig  i  alle  dine  Ukvemsord,  i  dine 
—  infame  Beskyldninger,  i  .  .  Men  det  siger 
jeg  dig:  Skandale  vil  jeg  ikke  have."  —  .  . 
„Der  slap  det  ud!  —  Det  var  det,  du  sad 
og  bryggede  paa  før."  KLars.Eibl.29.  Gyr 
Lemche.NB.253.  18.2)  til  bet.  2.  neppe  var 
hånd  (o:  en  fange)   slupped  ud,  og   Ilden 


i^en.  LTid.1728.490.  (de)  vare  seilede  ind  i 
mangen  Bugt,  men  altid  slupne  ud  med 
gunstig  yind.Goldschm.Hjl.il. 203.  Ij  ofU  i 
forb.  m.  præp.-led  (navnlig  i  forb.  slippe  ud 


KMunk.EI.20.  \\  slippe  (nogen)  ud  paa, 
(nu  1.  br.)  slippe  løs  paa  (jf.  bet.  b).  vAph. 
(1759). 

III.  slippe,  V.  [>slebd]  -ede.  {no.  diaL 


XX.    Rentrykt  ••/,  1940 


33 


616 


fSlippe- 


Slire 


616 


slippa,  nippe  til  en  drik,  udpresse  draabevis, 
jf.  jy.  slibbre,  indsuge  draabevis,  slibber,  sliv- 
ver,  dradbe,  taar,  savl  (sml.  slabre,  Slabber, 
slubre/  sv.  dial.  slippra,  slikke,  smage  paa 
noget,  samt  II.  lippe;  hesl.  m.  III.  slæbe;  se 
ogs.  II.  Slipper)  I)  (dial.)  nippe  (af  ell.  til  en 
drik).  Feilb.  2)  (dial.  ell.  landbr.)  suge  (al) 
mælk(en)  ud  af  yver  ell.  kvindebryst.  Et 
Føl  siges  at  slippe  Hoppen,  et  Barn  Ammen. 
MDL.  II  især:  malke  saaledes,  at  der  ikke 
er  mere  tilbage  i  yveret;  strippe.  Feilb. 
Foraarskælverne  blev  slippede  til  henimod 
Jul  for  at  give  den  fornødne  Mælk  til 
Husholdningen.  LandJO.///.  292.  Birte  slip- 
pede Koen  ren  og  rejste  sig  med  en  fuld 
Sp&nd.Elkjær.HF.79.  ||  (jf.  Slæbeærter; 
suge  ærterne  og  det  yderste  af  bælgen  af  grøn- 
ærter, kogt  i  saltvand  („slipærter").  UfF. 
3)  (dial.)  udpine  (jord);  især  i  ssg.  udslippe, 
s.  d. 

ISlippe-y  i  ssgr.  (undertiden  ogs.  Slip-, 
se  u.  Slippe-hage,  -tov^.  (dels  til  II.  slippe, 
dels  efter  eng.,  holl.  ssgr.  m.  slip-;  sml.  SUp- 
og  Slipper-;  navnlig  4>)  især  (til  II.  slippe 
4(2)^  i  betegnelser  for  (dele  af)  anordninger, 
apparater,  der  tjener  til  at  fastholde  og  atter 
slippe  noget,  -apparat,  et.  (jf.  -hage,  I. 
Slipper  osv.  samt  Detacherapparat^  om  forsk, 
apparater,  der  kan  fastholde  og  atter  slippe  en 
kæde  olgn.  Bardenfl.Søm.1 .82.  Scheller.MarO. 
-hage,  en.  ^Slip-.  Larsen.)  (holl.  sliphaak, 
eng.  sliphook;  jf.  -apparat  samt  Slipper(ha- 
ge))  hage,  der  kan  aabnes  og  lukkes  og  saaledes 
kan  fastholde  en  kæde  olgn.  og  lade  den  gaa. 
Bardenfl.Søm.I.lll.  Scheller.MarO.  -knob, 
et.  (jf.  -stik  samt  eng.  slip-knot)  knude,  knob, 
der  er  bundet  saaledes,  at  tovet  hindres  i  at 
hale  sig  fast  sammen.  KuskJens.Søm.14. 

I.  Slipper,  en.  ['slebar]  flt.  -e.  (ty. 
schlipper;  vel  til  II.  slippe  4;  sml.  Slippe- 
apparat  osv.)  4>  anordning,  indretning, 
der  kan  fastholde  og  slippe  en  kæde 
olgn.;  navnlig  (jf.  II.  sUppe  4.2^  om  anker- 
slipper. Funch.MarO.I.lll.  Naar  Slipperen 
slaas  fra,  er  Brogen  los.  Bardenfl.Søm.1. 112. 
II  hertil  ssgr.  (undertiden  vekslende  m.  Slippe-, 
Slip-^  som  Slipper-apparat  (Bardenfl.Søm. 
11.132),  -bolt  (Funch.MarO.11.121),  -hage 
(Bardenfl.Søm.1. 110),  -kæde  (Funch.MarO. 
1.111),  -led  (Bardenfl.Søm.1 1. 133). 

II.  [Slipper,  en.  ['slebar]  flt.  -e.  (til  III. 
slippe  2 ;  jf.  no.  dial.  slippa  i  sa.  bet.;  landbr. 
ell.  dial.,  1.  br.)  ko,  der  næsten  ikke  giver 
mælk;  udmalket  ko.  OMønsted.SødtSmørs 
Tilvirknin^.(1875).3. 

III.  ISlipper,  en.  ['slebar]  (ogs.  (dagl.) 
Slippers/  især  i  flt.:  slippers,  (fra  eng.  slip- 
per (flt.  -a),  afl.  af  slip,  glide,  smutte  (se  u. 
II.  slippe/-  sml.  ogs.  eng.  slip-shoe(d),  smaa- 
landslc  slipp-skodd  osv.  u.  slapskoet,  samt 
Slæber  4.8)  let  indendørssko  (af  læder) 
uden  hæl;  morgensko;  tøffel;  slæber. 
Meyer.  NatTid.*U1911.M.Till.l.sp.3.  In- 
geniøren (traadte  ind)   med  en  fantasifuld 


laksfarvet  Vest . .  udringede  slippers,  violette 
Silkesokker.^ons.LL.i75. 
^^lippert,  en.  se  Sleppert. 
iSlippe-fiitik,  et.  (;'/.  holl.  slipsteek  samt 
Slippeknob,  Slirestik)  stik,  der  er  bundet  saa- 
ledes, at  det  hurtigt  kan  hales  ud.  MilTeknO. 
Han  sad  støt  ved  roret,  med  skødet  på 
sUi^l^estik.  Svedstrup.EG.il. 76.  billedl.:  Tun- 
gen sad  —  som  Søfolk  pleje  at  sige  —  paa 

10  Slippestik  (o:  han  var  meget  talende). WC Rus- 
sell.MindanskeBrud.(overs.l892).377.  -ters, 
en.  (indfedtet  træ)ters,  der  fastholder  en  del  af 
takkelagen,  men  hurtigt  kan  trækkes  ud.  Bar- 
denfl.Søm.1.147.  -tov,  et.  {holl.  sliptouwtje) 
tov(ende),  hvormed  noget  fastholdes,  saaledes 
at  det  nemt  kan  løsgøres.  OrdbS.  Slip  tov: 
Pol.'/il909.6. 

ISlips,  et  ell.  (gldgs.)  en  (VKorfitsen. 
EV.107.   Bang.SG.109.   VVed.FF.5).    [slebs] 

20  f't  "^'  ^'"■9'  ent.-form  Slip,  en.  Meyer.*-*  Schand. 
TF.I.52).  flt.  d.  s.  ell.  (nu  sj.)  -e  (SMich.S. 
58.  Pol.'/tl918.16.sp.3).  (ty.  schlips;  vel  fra 
eng.  slips,  flt.  til  slip,  strimmel,  nedhængende 
ende  (af  en  sløjfe),  snip  (holl.  slip  (flt.  -s) 
i  lign.  bet.),  der  dog  ikke  kendes  i  helt  tilsva- 
rende bet.;  vist  egl.  sa.  ord  som  jy.  slip,  flig, 
mnt.  slippe;  sml.  I.  Flip)  opr.  vist  om  (de 
frit  hængende  ender  paa)  halsbind,  hals- 
tørklæde osv.;  nu  navnlig  om  en  syet,  strik- 

30  ket  ell.  hæklet  strimmel,  der  anbringes  (til 
pynt)  rundt  om  halsen  uden  paa  ell.  inden  i 
flippen  og  bindes  i  sløjfe  ell.  knude 
foran  („bindeslips"),  ell.  om  en  syet  sløjfe, 
der  anbringes  paa  lignende  maade  (jf.  Hum- 
bug 3,  Sløjfeslips/  en  ung  Mand  i  ulastelige 
sorte  Klæder,  lav  hvid  Slip  med  opstaaende, 
rundt  løbende  Fhip.Schand.AE.?.  hans  Sind 
var  falsk,  hans  Slips  sad  skævt.  Bergstedt.A. 
36.  han  .  .  var  ved  at  binde  Silkeslipset  i 

40  en  flot  Knnåe. Høm.AA.136.  kjole  og  hvidt 
slips,  se  Kjole  1.3.  ||  hertil  ssgr.  som  Slip8(e)- 
fabrik(aiit),  -holder,  -knude,  -naal,  -ring, 
-syerske,  -udsalg. 

JSlip-strøm,  en.  (efter  eng.  slip-stream, 
til  I.  Slip  1  ell.  II.  slippe  7.4;  0,  navnlig  i 
flyver-spr.)  den  bag  et  fremadf årende  legeme 
værende  luftmasse,  hvis  bevægelse  er  paa- 
virket af  legemets.  Højde-  og  Sideroret  er  an- 
bragt i  Propellens  Slipstrøm.  HCJacobsen.Saa 

50  flyver vi.(  1934). 56.  Slipstrømmene  sang  i 
Bardunerne  (under  flyvemaskinens  dykning). 
BerlTid.*/il939.M.12.sp.l.  -tov,  et.  se  SUp- 
petov.  -ærter,  pi.  se  u.  III.  slippe  2  slutn. 
(jf.  Slik-,  Slæbeærter/ 

I.  8lire,  en.  ['sli-ra]  (sj.  (m.  no.  form) 
Slidre,  se  u.  bet.  1,  ;/.  Moth.S491).  flt.  -r. 
(ænyd.  (horn)  slyre  (Kalk.V.469),  fsv.,  no. 
slire  (dial.  ogs.  sli(d)ra/  oldn.  slibrar,  slibrir, 
/.  pi.,  egl.  om  to  kløvede  træstykker,  der  er 

60  samlet  til  en  skede;  sideform  til  oldn.  slibr, 
n.  pi.,  i  sa.  bet.,  sv.  dial.  slir,  /.,  d.  s.,  samt 
no.  dial.  3U(d)r,  /.  og  n.,  isl.  sli5r,  /.,  om 
fjæle,  lister  i  forsk,  anv.;  vistnok  afl.  af  glda. 
slithæ,   fsv.   slidh(a)   (sv.   slida/   skede,   og 


617 


81ire 


Slod 


618 


hetL  m,  Slyde  J|  m.  h.  t.  bet.-udviklingen  og 
overgangen  fra  ftt.  tU  ent.  jf.  I.  Skede)  I)  (vist 
navnlig  som  efierligning  af  no.  (sv.)  eU.  oldn.; 
1.  hr.)  skede  (tU  kniv,  sværd,  sabel).  Levin. 
(„foræld.").  Sabler  raslede  i  lange  Slirer. 
TomKrist.LA.239.  ♦£!!  Nordmand,  som  for- 
stod det  bedst,  |  Har  mie  (o:  en  kniv) 
i  Salverslidren  læst\W%nlh.III.270.  2) 
(spøg.  ell.  nedsæt.;  jf.:  „Talespr.,  comlsk  eller 
haanligt." 2>vtn. j  lang  sabel  (der  hænger  lo 
og  slæber  eU.  slingrer  („slirer"));  smørstik- 
ker; dyrendal.  *Et  Lifgeheng  . .  |  Deri  en 
■lire,  bradspid  liig,  |  Blev  stukked.Sort.(Saml 
DanskeVers.WI.155).  BieM.DQ.I.129.  Over 
denne  Tale  blev  han  rasende,  og  trak  paa 
Øieblikket  Sliren  nd.Oehl.  Øen.  (1824).  III. 
250.  (Don  Juans)  slæbende  og  klirrende  Sli- 
Te.Jørg.RB.42.  Dania.III.70(soldat.).  Feilb. 
||  hertil  (nu  1.  br.)  nogle  spøg.  ell,  nedsæt,  be- 
tegnelser for  bevæbnede  personer  (officerer):  20 
„Jacob  V.  Thybo",  „Pralendorf',  „Bister" 
og  „Biirgerschreck"  ere  Allesammen  ikke 
Andet  end  komiske  Sliredragere.JJ^eAu'a- 
nenfl.H.268.  de  to  Slirehelte  (0:  riddere), 
vi  fik  fat  Tp&&.Ing.KE.II.103.  Den  stor- 
mndede   Slirejunker!  sa.P0./.2i. 

II.  Slire,  en.  [isli-rs]  flt.  -r.  (fra  ty. 
(fU.)  schlieren;  jf.  sliret;  geol.  eU.  bjergv.) 
et  i  en  bjergart  forekommende  uregel- 
mæssigt og  uskarpt  afgrænset  parti,  30 
$om  i  bestanddele,  struktur  (og  farve)  afviger 
fra  den  omgivende  bjergart.  Uss.(Danmarks 
geol.Undersøgelse.2R.Nr.l0.(1899).96).  smst. 
Nr.50. (1934). 249.  BomhOS.(i  stenhugger- 
tpr.). 

Uh  Slire,  v.  ['sU-ra]  {til  lY  slire;  sj.  i 
rigsspr.)  i  forh.  slaa  (en)  slire,  glide,  tage 
tig  en  glidetur  (paa  en  glidebane).  Moth. 
S443.  en  Skolepige,  der  havde  slaaet  Slire 

Saa  Rendestenen.  BerlTid.**/tl922.M.13.sp.l.  w 
Ivæmd. 

IV.  slire,  v.  ['sli-rs]  -ede.  {sv.  slira 
(dial.  ogs.  sliddra^,  no.  slire,  nt.,  holl.  sli(e)ren, 
slidderen  (mnt.  8li(d)deren^,  eng.  slidder 
(oeng.  slidrian^;  rimeligvis  afl.  af  et  verbum, 
der  foreligger  i  mht.  sliten,  oeng.  slidan,  glide 
(besl.  m.  Slæde^;  ;'/.  III.  Slire;  sml.  sliden;  til 
dels  (navnlig  ^)  laant  fra  nt.  eU.  hoU.)  gli- 
de; skride.  1}  ^  om  tovværk:  skrænse  (jf. 
Slirestik^.  hielpe  med  Haandmagt  at  Anker-  50 
tovet  skal  slire  med  sin  Bugt  omkring  Be- 
dingsknægteme.  FSO./.272.  man  holder  saa 
meget  igen  .  .  at  Sejsingen  ikke  slirer  rundt 
om  Akselen.  KuskJ  ens. S  øm. 42.  jf.:  Da  Kaaen 
slirer  ned  langs  med  det  læ  Bramvant,  vil 
den  efterbaanden  brase  sig  saa  meget,  at  den 
luv  Del  af  Bramsejlet  bUver  bsik.  Bardenfl. 
Søm.II.52.  2)  ^  om  fartøj;  især:  skure  hen 
over  en  grund,  en  Baad  (kan)  i  godt  Veir 
netop  . .  slire  ind  her.  DendanskeLods.(1843).  60 
276.  slire  over  en  Grund.  F50.  (man  kan) 
ved  at  gaa  frem  og  slire  langs  Bolværket  med 
Boven  saa  at  sige  skrælle  Isen  bort  fra  dette. 
Bardenfl.Søm.1.266.  3)  (fynsk)  glide  paa  en 


glidebane  olgn.;  ogs.  (om  slæde):  skride 
ud  til  siden  (MDL.).  som  Børn  var  (de) 
ude  at  slire  paa  Isen  paa  Bebe  Sø.  Fynsk 
Hjemstavn.1939.95.  UfF.  4)  (1.  br.)  i  mere 
tilfældige  anvendelser,  om  glidende  eU.  sling- 
rende bevægelse,  (hun)  gled  ned  ad  de  stejle 
Trin,  paa  samme  slirende  Maade,  som  da 
hun  var  Barn.  A  Henningsen.  De  spedalske. 
(1903). 263.  (han)  ser  Sporvogn  efter  Spor- 
vogn slire  \>OTt.Breum.DeVandrende.(1908). 
48.  ♦Nordboen  slirer  i  havsvage  Knx.FrNy- 
gaard.U.42.  bølgende  op  og  ned  slirede 
Drivremmen  sin  endeløse  ElUpse.  CF Mor- 
tens.EF.155.  BomhOS.  ^>lire-8tik,  et 
{sv.  slirstek,  holl.  sliersteck;  til  IV  slire  1; 
4>,  nu  næppe  br.')  slippestik.  Bom.MineHæn- 
deUer.(  1834). 180. 

sliret,  adj.  ["sli-raf]  {til  II.  Slire;  jf.  ty. 
schlierig,  bomh.  slimer  (BomhOS.;  sten- 
hugger-spr.)  i  sa.  bet.;  geol.  eU.  bjergv.}  om 
bjergart:  aflejret  i  lag  med  slirer  imel- 
lem. Flui dalstruktur  eller  sliret  Struktur. 
Uss.AlmGeol.62.  Danmarks  geol.  Undersøgelse. 
2R.Nr.50.(1934).253. 

Slisk  ell.  I.  SUske,  en.  se  1.  Sledske. 
n.  sliske,  V.  se  II.  sledske. 

III.  sliske,  V.  se  sleske. 

i!»litage,  en.  [sliita/a]  (ogs.  skrevet 
Slittage.  MR.1817.29.  Hrz.I.177.  JaePalu- 
dan.F.91.  Slidtage.  Ugeskr.fRetsv.l919.A. 
490.  Pol."/ixl920.5.sp.3.  f  SUdage.  MR. 
1801.121).  {fra  holl.  slijtage,  dannet  m.  ro- 
mansk suffiks  (jf.  ChrMøll.RS.147)  til  hoU. 
slijten,  se  slide;  især  4>-  «W.  T)  (forringelse, 
foraarsaget  ved)  slid  (paa  materiel  olgn.).  Ar- 
beidets  Beskaffenhed  foranlediger  overor- 
dentlig Slitage  paa  Klæderne.  MR.1815.96. 
„Den  Forringelse  ved  Brug,  som  et  Skib  lider 
paa  en  Søreise,  saavel  paa  Skrog  som  Red- 
skab." Harftoe.iforO.  Sejlene  (var)  møre  af 
Slitage  og  Ælde.OttoLarssen.Omstrejfer-Liv. 
(1909).63.  II  overf.,  m.  h.  t.  mennesker,  (ma- 
trosen:) Fruentimmer  det  er  saadanne  skrø- 
belige Varer.  De  holder  ikke  al  den  Slittage 
ud  (o:  ved  opvartning).  Hr2.1.177.  Der  er  gaa- 
et  Slitage  paa  Hjememekanismen.  £rl£m<. 
MM.116:\: 

sliTe,  V.  se  slibe. 

SSlo,  en.  se  Slod. 

Slobrok,  en.  se  Slaabrok. 

Slod,  en  ell.  (sjældnere)  et  (jf.  Fleiseher. 
AK.122.  se  ogs.  u.  Hjulslod;.  ^Slo.  Holstein. 
Æ.30.  UfF.  jf.  Sa!l.XV73.  samt:  Slaae. 
Høegh.AJ .204.  Slud.  FrOrundtv.LK.252.  jf. 
MDL.).  {sv.  dial.  slo(d),  vintervej  (ad  hvilken 
tømmer  slæbes),  dynge,  mængde,  no.  dial. 
slod,  slæbevej,  spor,  fremadskridende  flok, 
følge,  række,  oldn.  sI68,  (vej)spor,  eng.  dial. 
slood,  hjulspor;  egl.:  (spor  af)  noget,  der 
slæbes;  jf.  ru).  died.  slode,  noget,  man  slæber, 
slæbende  grene  af  et  læs,  underlag  af  grene  i 
en  høstak,  redskab  af  grene  til  spredning 
(jævning)  af  gødning  (paa  marken),  af  sne- 
( flade)  olgn.,  sloda,  skispor,  sammenlænkede 


619 


Slof 


Slot 


520 


tømmerstokke  (som  slæbes),  sv.  dial.  sloa, 
gren(e)  som  underlag  for  hø  olgn.;  sml.  da. 
dial.  8lo(d),  flad  tremme  i  høsthaver  ofl.  bet., 
se  MDL.  Feilb.;  dial.)  I)  (jf.  Hjulslodj 
spor  paa  vej,  mark  olgn.  Moth.S471.  Feilb. 
DF.V47.  2)  rivelse;  rivning  (II. 2). 
Trave-Hobene  . .  tildækkes  med  Oprivningen 
eller  det  saa  kaldede  Slod.  Fleischer.AK.122. 
Olufs.Landoecon.228.  MøllH.V.57.  SjællBond. 
111.  AaDons.S.234.  om  løst  hængende  del  af 
et  neg:  Det  falder  nærmest  at  sætte  Negene 
med  Sluddet  udefter,  saaledes  at  Negenes 
højeste  Parti  kommer  indefter,  men  dette 
er  ioTkeTt.FlensbA.^ysl928.6.sp.l.  ||  billedl. 
(den  nyere  indsamling  af  folkeminder)  viser 
.  .  at  Thiele  ikke,  som  han  troede,  havde 
bragt  Høsten  i  Lade,  saa  at  kun  Sloden  var 
tilh&ge.  HøjskBl.l924.sp.ll77.  ||  hertil  ssgr. 
som  Slod-bunke,  -halm  (Pont.  FH.  13), 
-knippe  (MøllH.V.57),  -rive  ofl. 

ISlof ,  en.  [slof]  ell.  (sjældnere)  [sl(of]  (Axel 
Sørensen.Rim-ordbog.(1900).354.  jf.  Feilb. 
UfF.  samt:  Slof  cvd  Stol  AaBerntsen.FS.35. 
B.T.*/il922.7.  og  skrivemaaden  Slaaf.J.n< 
Niels. FL. 1. 114.  —  ogs.  skrevet  Sluf.  Folkekal. 
1856.84.  Drachm.SF.17.  Rosenkrantz.EnTil- 
staaelse.(1900).61.  Aakj.DK.62).  flt.  -fer 
(KLars.UK.lll.  FagOSnedk.  Flemløse.128. 
133)  ell.  (sj.)  d.  s.  (EKornerup.NyeJapan. 
(1922).122.  (fra  ty.  (dial.  og  soldat.)  schlaf, 
sovekammerat,  jf.  mht.  geslafe,  oht.  gislaf  o; 
til  ty.  schlaf  en,  sove,  se  Slaabrok;  jarg.  (især 
soldat.)  ell.  dial.)  person,  med  hvem  man 
(især:  gennem  længere  tid,  i  sin  daglige  til- 
værelse) deler  opholdssted  (-rum):  soverum, 
seng,  stue,  telt  olgn.;  (senge-,  sove-,  telt)- 
kammerat;  kontubernal;  ogs.:  arbejds- 
kammerat (med  hvem  man  er  paa  hold,  i 
sjak;  jf.  Slofkammerat^.  „Slof"  betegner  i 
Soldatersproget  saavel  Sove-  som  Mad-  og 
Dnkkeka.mmei&t.N. S. EnungSoldatsErindrin- 
ger.  (1850). 26.  Rist.  S. 247.  BerUisb.8.25. 
ORung.P.161.  Hvem  der  har  været  Snee- 
dorffs  sluf  (o:  paa  Borchs  kollegium),  ved 
man  ikke  med  sikkerhed.  Plesner.Sneedorff. 
(1930).12.  Farfar  havde  mig  (o:  et  barn)  til 
Slof  i  sin  Rimmeheng.  AarbKbhAmt.1930.43. 
Brenderup.§91.  UfF.  \\  (1.  br.)  m.  h.  t. 
elskovsforhold:  elsker(inde);  kæreste;  ven- 
(inde).  ♦til  denne  Fyr  |  med  samt  hans 
Slof  har  Præsten  ej  sagt  AmenlJVJens. 
Paaskebadet.(1937).ll.  UfF.(Fyn) („gammel- 
dags"), med  lign.  anv.  (kbh.):  Slufferske. 
UfF.(Kbh.).  sloffe,  v.  ['slofa,  ogs.  'slmfaj 
{af  Slof;  jarg.,  sj.)  være  slof  (med  en).  Bjørn- 
stjerne Bjørnson  kom  paa  en  Rejse  til  Dan- 
mark til  at  dele  Sovekupé  med  en  dansk 
Handelsrejsende.  Denne  følte  sig  naturligvis 
overordentUg  beæret  over  at  skulle  sloffe 
med  den  berømte  Digter.  Pol.^*/tl925.9.sp.3. 
Slof -kammerat,  en.  (jarg.,  1.  br.) 
d.  8.  s.  Slof;  om  kammerat  paa  et  arbejdshold: 
LeckFischer.K.31. 

L  Slos,  en  eU.  (sj.)  et  (Staun.UD.13). 


flt.  -e  (FrPoulsen.VV.25.  KMich.H.8).  (sv. 
slok,  døgenigt,  drog,  no.  dial.  slok,  sendrægtig, 
sjusket  person,  oldn.  slokr,  tung,  doven  person; 
til  III.  slag,  III.  slak;  jf.  Slegfred  og  Slug-øre, 
-øret;  dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  en  mands- 
person, især  om  en  stor,  svær,  uduelig  person 
(bengel,  lømmel,  døgenigt)  ell.  en  slet, 
ondsindet,  hensynsløs  person  (slubbert); 
ogs.  m.  mere  ubest.  bet.  ell.  (med  tilknytning  til 

10  III.  slu,  sluge,  I.  Slug^  m.  bibet.  af  snedighed 
(list),  graadighed  (forslugenhed)  olgn.  (jf. 
Feilb.).  „Go  (o:  gaa)  din  Vej!  din  douen 
Slog!"  brummede  han. Blich.(1920).XIX.49. 
MDL.508.  Ja,  du  gifter  dig  vel  nok  igen, 
Lars,  for  du  er  jo  en  Slog,  ha,  ha.Skjoldb.L. 
50.  Aakj.VB.54.  Thuborg.DP.56.  Kirk.F. 
258.  Feilb.  UfF.  om  stort  dyr  (stor  fisk): 
„krabat".  Det  var  en  ordentlig  Slog  den  (o: 
en  aal)\Thuborg.Brødre.(1923).162. 

20      II.  slog,  præt.  af  III.  slaa. 

Slog-ore,  -oret,  se  Slug-øre,  -øret. 
sloj,  Sloje  ofl.,  se  sløj.  Sløje  osv. 
Slok,  et.  [slmg]  ^Sluk.  Feilb.).  (rimelig- 
vis af  (dial.)  adj.  slok,  om  hjul  olgn.:  som 
har  slok  (UfF.),  egl.:  vaklende,  slap  (MDL.), 
fra  nt.  slukk,  slokk  (se  slukøret^;  ell.  til 
(dial.)  slokke,  om  hjul  olgn.:  have  slok  (Bren- 
derup.§84.  UfF.),  svarende  til  nt.  slukkern, 
vakle,  hty.  schlockern,  bevæge  sig  løst  hid  og 

30  did;  besl.  m.  III.  slag,  III.  slak,  slæk(ke); 
især  dial.)  (især  ved  slid  fremkaldt)  mangel 
paa  fasthed  i  en  forbindelse  (en  sammen- 
føjning, et  hjulnav  olgn.),  hvorved  en  usikker, 
rokkende,  vaklende  bevægelse  (af  en  forbin- 
delsesdel)  opstaar;  slør.  Min  Vogn  var  ny, 
den  havde  ikke  „Slok"  endnu  og  dog,  hvilken 
Larm  den  gjorde  paa  den  haarde  Vej.PiZ 
Møll.BL.192.  Slokket  i  det  førende  Tand- 
hjul burde  have  været  afhjulpet.  Ci<.2927. 

40  (OrdbS.).  Man  har  .  ,  brækket  (jærnbøjlen) 
fra  Svellerne,  saa  der  er  blevet  saa  meget 
Slok,  at  Sporet  har  kunnet  rokkes  nogle 
Centimeter.  BerlTid.^*/d935.Aft.l.sp.l.  Bren- 
derup.§84.  UfF. 

Slom,    slomme,    slomre,    se    1. 
Slum,  II.  slumme,  slumre. 
Sloprok,  en.  se  Slaabrok. 
I.  Sloske,  II.  sloske,  se  I.  Sluske, 
II.  sluske. 

50  I.  Slot,  et.  [slrnd]  Høysg.AG.36.  gen.  -8 
ell.  (tidligere)  -tes  (RasmWinth.S.141).  flt. 
-te  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -ter  (Pflug.DP. 
272.  Borrebye.TF.423.574.  Thurah.B.109). 
(glda.  d.  s.,  sv.  no.  slott;  fra  mnt.  slot,  laas, 
lænke,  befæstet  sted,  borg,  jf.  hty.  schloss, 
holl.  slot;  grundbet.:  (et)  lukke  olgn.;  besl.  m. 
II.  slutte;  jf.  Slaad(e)  u.  1.  Slaa  ||  ordet  har 
(i  bet.  2)  i  alm.  spr.  fortrængt  I.  Borg  1  og 
(i  bet.  1-2;  Hus  (jf.  Hus  sp.708'')) 

60  I)  (nu  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  føles 
som  hørende  til  bet.  2)  befæstet  sted;  fæst- 
ning; befæstet  borg.  de  bygde  Davids  stad 
med  en  stor  og  stærk  muur,  med  faste 
taarne,  og  den  blev  dem  til  et  slot  (1871: 


621 


Slot 


Slot«. 


en  stærk  Borg).  1  Makk.l. 35 (Chr.V I).  Slot 
(er)  en  lille  festning.  Moth.S497.  ;/.  I.  fast  2.8 : 
(de)  kastede  sig  med  deres  Krigsfolk  ind  i 
faste  Slotte  og  Boxge.Wand.Mindesm.LUB. 
vAph.(1759). 

2)  større  (højt  opragende),  anselig 
bygning  (med  eU.  uden  forsvarsanlæg,  wld- 
arave  olgn.),  især  om  en  saadan,  som  til- 
kører ell.  har  tilhørt  en  fyrstelig  (kon- 
gelig) person  (jf.  MO.),  eU.  om  en  (meget)  lo 
anselig  herregaard  (jf.  Sal.*XXI.773); 
i  alm.  (tale)spr.  ogs.  m.  videre  anv.,  om 
herregaard  (i  alm.),  stor  (høj,  fritliggende) 
og  anselig  privatbolig  olgn.  (jf.  BerlTid."'i 
1937.Aft.9.sp.2).  jeg  (er)  jo  .  .  Jeppe  paa 
Bierget  .  .  hvorledes  kand  jeg  tillige  med 
være  Keyser  og  Herre  paa  et  Slott,  nej  det 
er  dog  ickun  en  Drøm.  Holb.Jep.II.l.  'Nu 
drikkes  borget  Viin  i  Fyrstelige  Slotter. 
JSneed.1.156.  »Hvor  Slotte  bygges,  flytter  20 
Kammer  må.Bagges.SV.284.  ♦paa  Sletten, 
ret  for  Eders  Slot,  |  Jeg  op  fik  bygget  mig  et 
Udet  Pallads.  OeW.P5fcr.//.232.  Foran  Gart- 
nerens holdt  vi,  et  Stykke  fra  Gaarden,  eller 
Slottet,  som  de  her  kalde  Hovedgaarden. 
Sibb.II.208.  »Fra  Slottet  ned  i  Dalen  |  De 
høie  Vindver  straalte  |  Og  kasted  Lys  fra 
Silen.  Aarestr. ED. 36.  'Og  Kejseren  boer  paa 
det  heje  Slot.  Uostr.SpT. 1 1 1. 14.  »Jeg  har 
været  til  Middagsmad  |  Oppe  hos  Kongen  30 
paa  Slottet.  JHelms.NV75.  Drachm.FÆ.50. 
Il  i  navne,  til  dels  (spee.  ved  navne  paa  -borg^ 
som  (senere)  tatitologisk  tilføjelse:  Aalholm, 
Christiansborg,  Kronborg,  Nyborg,  Nyke- 
bing, Skanderborg  Slot,  Valdemars  Slot  (eU. 
Valdemar(s)slot^  ofl.  Fridrichsberg  Slot. 
EPont.AUas.1 1.224.  Tranekiær  Slot.  smst.II I. 
619.  Frederiksborg-Slot.  ^eift.Syt's.i.  Gurre 
-Slot.  smst.  65.  Ruinerne  af  Seborg  Slot. 
JHelms.G.lO.  Trap.*I. 333.372.11. 148.IY76.  40 
211.629.705.848.VII.142.  |l  (jf.  Borg  sp. 
1009**^)  i  modsætn.-forb.  m.  Hytte  (I.l)  olgn. 
*Man  bedre  paa  et  Slot,  end  i  en  Hytte  boer. 
Zeaitz.Poes.99.  Bagges.Ungd.I.161(se  u.  I. 
Hytte  1^.  •Sol  seer  ind  i  Slot  og  Vraa,  |  Seer 
paa  Drot  og  Tigger. I ng.H. 190.  »Fra  Landbo- 
ens Hytte,  fra  Herskerens  Slot  |  Dig  toner: 
Velkommen.  Winth.SS.ll.  (Ingemanns  roma- 
ner) læstes  .  .  af  alle,  fra  Slottet  til  Hytten. 
VilhAnd.LiU.il 1. 234.  jj  (spøg.,  iron.,  foragt.)  m 
om  andre  (mindre  anselige)  bygninger,  isoer  om 
faUigt,  usseU  hus.  Feitb.  Stedn.IV.137.  (jf. 
Gredslot;  om  militærhospital:  Woel.DG.27. 

3)  m.  videre  (overf.)  anv.  3.1)  (jf.  \.  Borg 
2(i);  nu  næppe  br.)  om  hvad  der  yder  beskyt- 
telse; tilflugtssted;  værn;  borg.  »Dig 
store  Gud  og  Zebaoth  |  Vi  evig  Pnis  frem- 
bære, I  Vor  Klippe,  Skjold,  vor  Værn  og 
Slot. Kingo. 450.  »Her  (3:  i  troen)  er  et  Slot 
mod  al  din  Nød,  |  En  Cuur  mod  Helvede  m 
og  Ded.  Bror«.25.  ♦Det  er  min  Anker-Grund 
og  Troens  faste  Slot,  |  Som  du  (;>:  gud)  har 
giort,  saa  vil  du  giøre  alting  got.  smst.156. 
3.x)  (Qt,  iȾr  poet.)  om  hvad  der  (i  udseende, 


skønhed,  pragt)  ligner  eU.  tænkes  som  et  slot 
(2).  J|  om  overnaturlig  kongebolig  olgn.,  dels 
(jf.  Fe-,  Guldslot^  »  eventyr:  Paa  det  aller- 
dybeste Sted  (i  havet)  ligger  Havkongens 
Slot.  HCAnd.(  1919). 1. 107.  Hvad  der  skete  i 
Sneedronningens  Slot.  smst.II. 127.  Feitb.  dels 
(relig.)  om  himmerige  ell.  (1.  br.)  dødsriget. 
♦Hvor  evig  er  dit  (0:  guds)  Rige,  |  Hvor 
got  I  Dit  Slot. Bf or».67.  ♦Hos  Fader  paa  det 
høie  Slot  I  Han  (o:  Jesus)  har  sin  visse 
BoUg.  Gruridtv.Festps.lOl.  ♦paa  Vinger  |  Op- 
fare til  Himmerigs  Slot. sa.SS. 1. 138.  *( Jesus) 
giæsted  Dødning- Kongens  Slot.  smst.484.  || 
(jf.  Drømme-,  Fe-,  Luftslot  samt  et  slot  i 
luJften  u.  Luft  6.1^  om  en  skøn  drømme-  ell. 
fantasiverden.  ♦Paa  Tankens  Slot  boer  Stu- 
denten glad  I  og  lever  højt,  som  man  kan 
vide.  Hostr. G. 191.  ♦Har  min  Sjæl  sin  Vinge 
blot,  I  Skal  jeg  atter  Vejen  finde  |  Til  min 
Ungdoms  lyse  Slot. Rosing.SS.l 5.  jf.:  ♦alle 
Fremtidsslotte  sank  ned  som  tørret  Sand. 
Ploug. NS.174.  ||  om  den  (ved  solnedgang) 
luende  (ve8ten)himmel.  ♦Der  staaer  et  Slot  i 
Vesterled,  |  Tækket  med  gyldne  Skjolde. 
Ing.H.197. 

II.  slot  (Feilb.)  ell.  8lot(t)eii,  adj. 
^8lut(ten).  CPRothe.MQ.II.241.  MDL.517. 
sløUMDL.520.  Staun.UD.151.  Feilb.(u.slot). 
gløtten.  NHancke. Pennetegninger. (1893). 9. 
125.  jf.  Esp.311).  (jf.  SV.  t  slutt,  hældende, 
skraanende,  no.  dial.  slut(en),  ludende,  sloten, 
forlegen,  slott,  stor,  tung,  slap  skikkelse; 
grundbet.:  slap(t  nedhængende);  til  cenyd. 
slude,  hænge  (slapt)  ned,  sv.  slutta,  hælde, 
skraane,  sv.  dial.  slota,.txBrc  doven,  no.  dial. 
slota,  sluta,  oldn.  slota,  hænge  ned,  forholde 
sig  uvirksom,  sliita,  haenge  ned;  jf.  Slot-øre 
(-øret),  L  Slud,  Slud-øre  (-øret)  ||  (i  formen 
slot,  sløtj  rimeligvis  sammenblandet  m.  perf. 
part.  af  slukke  (jy.  slot,  sløt^  l|  diai.^  flov; 
undselig;  nedslaaet;  modfalden  (og  uden 
energi);  slukøret.  Da  nu  Winding  en  Aften 
merkede  at  Laasen  var  forandret  tillige  med 
Venskabet,  gik  han  noget  slut  tilbage.  CP 
Rothe.MQ.II.241.  Naar  jeg  sidder  i  Retten, 
mangler  jeg  aldrig  hvad  jeg  skal  sige  .  . 
men  foran  dette  fromme,  uskyldige  Barn 
stod  jeg  saa  sloten  som,  en  Hønset3rv. 
Blich.(  1920). XIV.  160.  Ingen  var  længere  til 
Hest,  de  gik  taalmodigt  lige  nær  ved  Jor- 
den allesammen,  som  slotne  Ysan.JVJens. 
SS.  62.  Elkjær.  Rane  og  Kirsten.  (1926).  122. 
slotten. MDL.515.  Feitb. 

Slot-hamp,  en.  (muligvis  af  II.  slot 
eU.  af  ty.  dial.  schlotte,  plantestcengel;  nu 
næppe  br.)  I)  hampens  hunplante;  hunhamp. 
JTusch.49.  2)  hampens  hanplante;  hanhamp. 
VSO.  MO. 

Slots-,  i  ssgr.  af  I.  Slot  (2);  foruden  de 
ndf.  anførte  ssgr.  findes  en  del  mere  tilfældige 
ell.  let  forstaaelige,  som  fx.  slots-agtig,  -allé, 
-bakke,  -beboer,  -bibliotek,  -brand,  -byg- 
ning, -fløj,  -folk,  -fængsel,  -gade,  -gartner, 
-gartneri,  -gemak,  -kro,  -kælder,   -køkken. 


623 


Slotsaftapning 


ISlotslov 


624 


-mur,  -mølle,  -park,  -portal  (se  u.  Portalj, 
-portner,  -ruin,  -sal,  -sø,  -tag,  -tjener,  -vin- 
dxie,  -vold,  -vægter,  -værelse  ofl.  -aftap- 
ning, en.  (jf.  -vin;  fagl.)  aftapning  af  vin 
paa  selve  det  slot,  paa  hvis  vinmarker  den  er 
vokset;  ogs.  om  den  saaUdes  aftappede  vin. 
en  Chilteau  Margaux,  Slotsaftapning  1914. 
PoV/tl937.3.sp.3.  -altan,  en.  et  slots  altan. 
Holst.R.  med  henblik  paa,  at  (en  konges  død 
og)  en  ny  konges  tiltrædelse  udraabes  fra  resi-  lo 
densslottets  altan:  jeg  (var)  ikke  fra  Heibergs 
og  Maanedsskriftets  Slotsaltan  .  .  erklæret 
for  Tidens  betydende  Digtet.  HCAnd.ML. 
206.  -banke,  en.  (jf.  Borgbanke^.  HCAnd. 
ML.  89.  Søiierg.KK.1.89.  -befalings- 
mand, en.  (jf.  -herre  (1),  -høvedsmand, 
-høvding;  især  foræld.)  øverste  befalingsmand 
paa  et  slot  (et  borg);  slotskommandant.  Ing. 
VS.I.89.  sa.EM.III.33.  -bro,  en.  bro,  der 
fører  (over  en  voldgrav)  ind  til  et  slot.  Høysg.  20 
S.341.  Faye.LitArb.lI.134.  spec.  m.  h.  i.  (det 
ældre)  Christiansborg  Slot  (jf.  Højbro  slutn.): 
Holb.DH.lll.Mmml2^.  Trap.*1.330.  -by, 
en.  en  (mindre)  by,  der  ligger  ved  et  slot  (og 
præges  af  dette,  navnlig  er  kendt  herved). 
Vi  opholdt  03  ikke  længe  i  denne  splinternye 
Slotsbye  (0:  Karlsruhe).  Bagges. L.l  1.311.  Ri- 
get.**/»1911.4.sp.3(om  Fredensborg),  -foged, 
en.  iglda.  d.  s.  (W Christensen. DS .245) ;  for- 
æld.) person,  der  er  ansat  til  at  føre  tilsyn  30 
med  et  slot(s  bygninger  og  bohave);  borg- 
foged; (nu:)  slotsforvalter;  ogs.  d.  s.  s.  -herre 
1  (jf.  smst.245.748).  Holb.Ep.V\31.  BiogrL.' 
XIY257.  -forvalter,  en.  (jf.  -foged  og 
Palæforvalter  samt  Kastelian j  (embeds)  mand, 
der  fører  tilsyn  med  et  slot.  Moth.S497.  Et 
Aar  efter  at  jeg  var  født  blev  min  Fader  .  . 
Fuldmægtig  paa  Frederiksbergslot  .  .  mange 
Aar  derefter  .  .  Slotsforvalter.  Oe7ii!.Er./.5. 
Krak.1937.sp.2493.  -frue,  en.  (jf.  Borg-  40 
frue;  CD,  især  højtid.)  en  slotsherres  (2)  hustru. 
Hjemmet.1913.527 .sp.3.  -gaard,  en.  {ænyd. 
d.  s.  (bet.  1))  I)  gaardsplads,  der  hører  til  et 
slot  (begrænses  af  dettes  bygninger  olgn.). 
(Eleonora  Christina)  blev  forbuden  at  kiøre 
lige  ind  paa  Slots-Gaarden  med  hendes  Ca- 
Tosse.  Holb.Heltind.il .38.  Over  3  Vindebroer 
kommer  man  ind  i  den  inderste  Slotsgaard. 
Molb.BfS.1.128.  Trap.*11.143.  2)  (jf.  Gaard 
4-6;  sj.)  bygning  (gaard),  der  hører  til  (er  en  50 
del  af)  et  slot.  Lige  ud  for . .  Slottet  (0:  Fredens- 
borg) selv  .  .  ligger  en  Slotsgaard,  som  be- 
boes  af  de  fleeste  Hofbetiente  og  Officianter. 
EPont.Atlas.il. 264.  -grav,  en.  (ænyd.  d.  s.) 
voldgrav  ved  et  slot.  vAph.(1764).  *Nøglerne 
han  sænked  |  Paa  Slotsgravens  Bund. 
Winth.HF.169.SMich.Dommeren.(1921).117. 
Feilb.  -have,  en.  Holb.Hh.l  1.167.  »Hist 
over  Slotshavens  sjunkne  Terrasser  ]  Hviler 
Nattens  Dug  som  et  grædende  Hav.ffrz.  eo 
FN. 94.  Drachm.EO.20.  med  nærmere  bestem- 
melse fx.:  Scener  i  Rosenborg  Slotshave. 
PMøll.ES.1.74.  Krak.l937.sp.2615.  -herre, 
en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -befalingsmand,  -høv- 


ding, -høvedsmand;  til  Slot  1  ell.  (nu)  2) 
I )  (jf.  I.  Herre  1 ;  foræld.)  øverstbefalende  paa 
et  slot;  spec.:  lensmand  paa  et  kongeligt  slot; 
slotslensmand.  Skarpretteren  vilde  ikke  give 
Slots-Herren  (o:  Torben  Okse)  lang  Tid  til 
at  hede.  Holb.DH.11.28.  lng.EM.11.7.  Mo- 
gens Gyldenstjerne  (var)  Slotsherre  paa 
Malmøhus.  Brondf.CP.24.3.  SaVXXl.773.  2) 
(jf.  -frue  og  I.  Herre  2)  o  et  slots  ejer  (herre). 
-holm,  en.  holm,  hvorpaa  et  slot  er  bygget. 
Trap.*11.137.  ||  især  (i  best.  f.)  som  sted- 
navn, fx.  Slotsholmen  i  Skanderborg  sø  (nu 
landfast).  Trap.^Vl  1.132.  navnlig  om  den  del 
af  Kbh.,  hvorpaa  Kbh.s  slot  byggedes  (og  hvor 
nu  Tøjhuset,  Rigsarkivet,  Det  Jcgl.  Bibliotek, 
Christiansborg  Slot,  Thorvaldsens  Museum, 
Børsen  (m.  Slotsholmsgadej  m.  m.  ligger). 
EPont.  Atlas.  11. 96.  Trap.*  1.  759. 800.  804. 
-høvding,  en.  (foræld.)  slotsbefalingsmand; 
slotsherre  (1).  vAph.(1764).  Hanania,  Slots- 
høvdingen  (Chr.Vl:  slottets  fyrste;  1931: 
Borgøversten^.  Neh.7.2.  -høve«lsmand, 
en.  (foræld.)  d.  s.  Amberg.  Ing. KE. 1.124. 
Arup.DH.11.174.  lKg.4.6(1931;  jf.  Hov- 
mester l.ij.  -kantor,  en.  kantor  ved  en 
slotskirke.  Mynst.Vis.1.80.  Larsen,  -kapel, 
et.  (jf.  -kirke  og  I.  Kapel  1).  Biehl.DQ.1.18. 
Hag.'V111.380.  -kastelian,  en.  se  u. 
Kastellan.  -kirke,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
-kapel  og  Hofkirke)  kirke,  der  hører  til 
(og  ofte  ligger  i  en  fløj  af)  et  slot.  allernær- 
mest ved  Høy-Broe,  ligger  den  Kongelige 
Slots- Kirke.  EPont.Atlas.il. 103.  Fredensborg 
Slotskirke.  Balle.  (KirkehistSaml.  3R.  lY  13). 
Drachm.EO.20.  -klokke,  en.  klokke  i  et 
slot(s  taarn)  ell.  en  slotskirke.  Moth.S497. 
*Den  Slotsklokke  gaaer  i  den  ældgamle 
Lund  (0:  skoven  om  Herlufsholm  ( Skov- 
kloster)).PMøll.ES.1.114.  (jf.  Klokke  2.1; 
om  (slagværk  i)  slotsur:  Schack.86.  -korn- 
man  flant,  en.  (jf.  -befalingsmand;  især 
foræld.)  kommandant  paa  et  slot  (en  borg). 
Bl&T.  -len,  et.  (hist.)  slot  (borg)  som  (en 
slotsherres)  len.  KrErsl.KL.150.  jf.  -herre 
(1):  Slotslensmand.5'ai.ZF/.246. 

slotslig,  adj.  ["slmdsli]  (af  I.  Slot  (2); 
sj.)  som  ligner  (ell.  hører  til)  et  slot;  slots- 
agtig;  slotsmæssig.  denne  slotslige  Byg- 
ning (o :  Wedellsborg).  ABagges.  Den  da.  Stat. 
11.(1862).75. 

»lots-lov,  en.  {ænyd.  glda.  slotslov, 
-log  (bet.  1),  fsv.  slotslova(n) ;  fra  mnt. 
sloteslove  (oblik.  -loven^,  hvis  sidste  led  er 
samme  ord  som  IL  Love  (og  Loven,  jf.  ogs. 
II.  Lov^,  men  (i  dansk)  tidligt  sammen- 
blandet med  (følt  som  identisk  med)  I.  Lov 
(jf.  spec.  ndf.  bet.  3);  muligvis  foreligger 
sammenblanding  m.  mnt.  slotlage,  fsv.  slots- 
lag, et  slot  med  tilhørende  omraade  (?),  jf. 
Lag  1;  foræld,  (hist.))  I)  en  slotsherres  (1) 
(løfte,  der  udtrykker  hans)  pligtforhold  over 
for  lensherren  (kongen  ell.  (til  dels)  ved  den- 
nes død  rigsraadet) ;  ogs.  om  den  herpaa  hvi- 
lende raadighed  over  et  slot  (slotslen)  ell.  (til 


626 


Slotnlover 


sla 


8M 


I 


iels)  om  selve  det  saaledes  overdragne  slot 
(skislert).  *(jeg)  holder  |  I  rette  Lehns- 
m&ndfl  .  .  I  Fraværelse  .  .  Slottet  Hagenskov 
I  I  SXotsloy.Rahb.Skxtesv.IU.SS.  (Søren  Nor- 
by  skulde)  sværge  Kong  Frederik  Troskab  og 
overgive  ham  Slotsloven,  hvilken  Kongen 
da  vilde  fomye  o»  give  Seren  Norby  tilbage. 
AUenJV,2.419.  Haandfæstningeme  (bød),  at 
Slotslovene  skulde  holdes  til  Raadets  Haand, 
naar  Kongen  var  åøå.Friderieia^.37 .  Arup. 
DH. 11.709.  2)  regeritigskommission,  som  kon- 
gen overdrog  rigets  styrelse  (og  domsret)  under 
sin  fraværelse;  spec.  om  en  i  1704  nedsat  kom- 
mission, der  paa  Aggershus  slot  traf  afgørelse 
i  visse  sager  (af  mindre  betydning)  vedrørende 
norske  forhold.  PU*'tl704.  Holb.DNB.728. 
(Fr.  IV)  nedsatte  ..  før  sin  Afreise  (til  Hol- 
sten) en  interimistisk  Regierings-Com mission 
eUer  Slotslov.Engelst.II.U.  jf.  bet.  3:  da 
den  rigtige  Prins  .  .  er  viet  til  Prinsessen  .  . 
saa  kendes  herved  af  Slotsloven  for  Ret: 
at  den  falske  Prins  .  .  bør  hænges.  Drachm.F. 
1.187.  3)  (jf.  -ret;  1.  br.)  om  (dom,  straf  if.) 
en  for  et  slots  mandskab  (hoffolk,  tjenerskab) 
gældende  lov;  gaardsret.  *Det  Herskab  (o: 
kunsten)  fordrer  . .  hans  Liv,  ]  det  tugter  ham 
—  men  ikke  ved  en  Slotslov,  |  som  øves  mod 
enhver  gemen  Forbryder.  Drachm.  M.175. 
-lover,  en.  fit.  -e.  (cenyd.  slotslover(e), 
fsv.  slotslovare;  foræld,  (hist.)}  slotsherre  (1), 
der  havde  sU  slotslen  i  henhold  til  slotsloven 
(1).  AUen.III, 1.289.294.304.  Sal.XVI.246. 
-menighed,  en.  menighed,  der  hører  tU  en 
sloUkirke.  Reskr.*/iil754.  VSO.  MO.  -m»8- 
»igf  adj.  (jf.  slotslig;  /.  br.)  som  svarer  tH, 
minder  om  (forholdene  pcui)  et  slot.  „George 
Heriots  Hospital",  en  storartet,  slotsmæs- 
sig  Bjgmng.HCAnd.ML.439.  -plads,  en. 
{ænyd.  d.  s.)  (større,  fri)  plads  ved  et  slot(s 
facade).  Jeg  var  tilfreds,  hånd  vilde  nøde 
hende  (o:  moderen)  til  at  dantze  midt  paa 
Slottspladsen.  Holb.Jean.1.6.  CBemh.OM.II. 
376.  Trap.H.346.  -port,  en.  {glda.  d.  s.) 
(indkørsels)port  paa  et  slot.  Holb.DH.1.88. 
Ing.VS.III.229.  -prædikant,  en.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  Hofprædikant;  foræld.}  d.  s.  s. 
-præst.  CSPet.Litt.397.  -præst,  en.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -prædikant  og  Hofpræst)  præst  ved 
en  slotskirke  (slotsmenighed).  Der  var  .  .  en 
Kirke  paa  Slottet  (9:  Hammershus),  hvorudi 
Slots-Prssten  forsynede  Guds  Tienesten  for 
Ueiågheden.Thurah.B.108.KancSkr.**/il818. 
KraksBlaaBog. 1938. 352.  -ret,  en.  (jf.  -lov 
8;  foræld.)  gaardsret;  om  domstol:  CPalM.O. 
309.  -skriTer,  en.  (glda.  d.  s.  (WChristen- 
sen.DS.242);  især  foræld.}  skriver  og  regn- 
skabsfører ved  et  slot.  Holb.DH.II.25.  Drachm. 
M.169.  -taarn,  et.  Holb.DH.1.724.  Klok- 
ken slog  Sex  i  Slotst&siTnet.  CBemh.OM.II. 
376.  Sehand.IF.251.  -ur,  et.  (jf.  -klokke;. 
VThist.TVII.369.  Slotsuhret  hamrede  sine 
tunge  Slag  ud  i  Stilheden.  Lcop.PC.47. 
-Tact,  en.  I)  vagt(hold)  ved  et  slot.  Moth. 
8497.  Af  Konge-  og  Slotsvagter  skal  Hans 


Durchlauchtighed  honnoreres  med  Hvirvler. 
MR.1819.65.  Hostr.DD.95.  2)  vagtstue  ell. 
vagthus  ved  et  slot.  VSO.  MO.  -vin,  en.  (jf. 
-aftapning;  fagl).  Holst.R. 

slotten,  adj.  se  II.  slot. 

Klot-øre,  et.  (ogs.  Slot-;,  {ænyd.  slut- 
øre,  no.  dial.  slutøyra;  vel  til  II.  slot  (slut) 
og  egl.  om  nedhængende  øre  (jf.  Sludøre^, 
men  rimeligvis  paavirket  af  perf.  part.  af 
10  slukke  (jy.  slot;  og  slutte;  dial.}  i  forb.  som 
slaa  slotøre  til,  lade,  som  man  ikke  hører; 
ikke  viUe  høre;  være  ligegyldig  ved.  FeiXb. 
Slut-:  Moth.S458.499.  MDL.516.  hun  slog 
Slutøre  til  alle  deres  Advarsler.  TAyreg. 
(Folkelæsnirig.Smaastykker.  VII.  (1875).  383). 
-oret,  adj.  (ogs.  8lat-;.  {ænyd.  slutøret, 
tur^ghør  (Stephanius.NomenclatorLaiino-Da- 
nicus.I.(  1645). 252),  no.  dial.  slutøyra,  sluk- 
øret; jf.  -øre  samt  sludøret;  dial.}  I)  tunghør. 
20  Feilb.  slut-:  Moth.S499.  2)  slukøret;  for- 
legen; undselig.  Feilb.  slut-:  Sams.(Rahb. 
Tilsk.1794.84). 

slovne,  V.  se  u.  slakne  og  slukne. 

slovre,  V.  se  slubre. 

I.  Sla,  en  (Feilb.)  eU.  et  (Moth.S498. 
MDL.  Feilb.).  (Slug.  MDL.  VSO.  Feilb. 
Slud.  S  AF  Jelstrup.  Haandb.  for  den  da.  Land- 
mand.(1826).61.  Feilb.).  (sv.  dial.  slu(v), 
homskede,  no.  dial.  slo,  bentap  i  horn,  isl. 

M  sl6,  eng.  dial.  8lo(ch),  mnt.  slu,  ogs.:  frugt- 
bælg olgn.;  vistnok  besl.  m.  hoU.  sluiken,  snige 
(sig),  smyge;  jf.  III.  slu;  dial.}  I)  bentap  i  et 
horn;  stejle.  MDL.  FSO. („Jylland").  Feilb. 
jf.:  Slu  .  .  kaldes  marf  i  h6m.Moth.S498. 
2)  akseltap  i  hjulnav.  *Ludses  Træsko  var 
itu,  I  Frandses  Naver  feilte  Sin.  H Mikkels. 
D.9.  jf.  Skovrøy.EF.149. 

II.  Sla,  en,  et.  se  II.  Slug. 

III.  sla,  adj.  [slu^]  ^slng.  [slu^q)]  Slug. 
40  Moth.S500.  KomGrønneg.V.113.   Søiberg.LL. 

102.  inik.:  et  slugt  Hoved.  Langebek.Breve. 
260.  best.f.  ogfU.  sluge.  KomGrønneg.III.266. 
Suhm.Hist.1.40.  —  f  "»•  ^V-  form:  slaa. 
KomGrønneg.III.146).  intk.  d.  s.  (et  slu 
Hoved.  JJ5aien.GVom.99;;  best.  f.  og  flt.  d.  s. 
(AndNx.PE.1.8.  Bregend.  HH.  11.98)  ell. 
(maaske  blot  skriveform  for  slu,  jf.  Rask.Retskr. 
135;  nu  næppe  br.)  -©  (vAph.B0.134.  Skuesp. 
111,1.113).  (sv.  slug,  no.  slu(g);  fra  nt.  slu, 

so  hty.  schlau  (ty.  dial.  schlug;;  vistnok  besl.  m. 
holl.  sluiken,  snige  (sig),  smyge  (jf.  1.  Slu;,' 
til  dels  sammenblandet  med  (og  fortrængende) 
glda.  sløghær,  klog,  snild,  listig  (dial.  sløj, 
sløv,  se  V  sløv;,-  om  mulig  bet.-paavirkning 
p€M  I.  Slog  s.  d.;  „I  Talesproget."  Z(mn.; 
nu  næsten  kun  dial.}  listig;  snedig;  snu; 
snild;  kløgtig.  Jeg  har  i  mine  Dage  ikke 
seet  saa  slu  en  Bror,  som  denne  Phormio. 
LTid.1755.171.  Hvor  mange  .  .  ere  i  Stand 

60  til  at  udvikle  Sandhederne,  hvor  de  klyg- 
tigste  og  slueste  Hoveder  have  søgt  at  ind- 
vikle dem  i  Spidsfindigheder.  ruMm.//.22S. 
Bagges.NK.155.  *Vor  Snedkerdreng  .  .  er 
sla,   I    Saa   taabelig   han   \aider.0eia.8k.46. 


627 


Sla- 


slabre 


528 


♦Den  lurvede  Kjæmpe  (stod)  \  Skinhellig 
og  slugi  I  Stivt  stirrende,  med  foldede  | 
Hænder  for  sin  Bug.  Winth. HF. 240.  Grønb. 
LN.7.  Feilb. 

Sin-,  i  ssgr.  r'slu(')-]  nu  især  af  III.  slu 
(i  Sluhed^.  -ana,  en.  se  Slugand. 

Slub,  et.  (ogs.  SIup^.  [sloft]  flt.  d.  s.  (til 
I.  slubbe;  sj.  i  rigsspr.)  om  det  forhold, 
at  noget  ikke  slutter  tæt,  sidder  løst, 
slapt,  vakler,  rokker  olgn.  det  aldrende  Mes- 
singdørgreb, der  i  Tidernes  Løb  havde  faaet 
dygtigt  Slup,  foretog  en  lille  Runddans. 
MSkovbo.  Bjørnsfeld.  (1901).  15.  Spr  Kult.  I. 
132f.  Feilb.  \\  om  en  ved  bevægelse  af  noget 
løst  osv.  frembragt  dump  (slubrende  ell.  svup- 
pende) lyd.  Motorbaadenes  Mugge-Big  blan- 
des med  Aaretagenes  Slub  og  Styrmandens 
Kommandoraab  til  IRoeme.AarbTurist.WSG. 
91.  jf.  Feilb.  u.  4.  slup  2.  I.  slubbe,  v. 
(ogs.  sluppej.  ['sloba]  -ede.  vbs.  jf.  Slub. 
{sv.  no.  dial.  slubba,  arbejde  ell.  bevæge  sig 
paa  en  skødesløs  maade,  spilde,  søle,  nt.  slup- 
pen, slubre,  holl.  slobben,  sloppen;  vel  egl. 
lydord  og  sideform  til  slabbe;  jf.  slubre; 
dial.)  som  udtryk  for  tilfældig,  usikker,  skødes- 
løs bevægelse  (ell.  derved  frembragt  lyd): 
slubre  (1);  om  hvad  der  hænger  løst,  slapt 
ned:  Moth.S498.  jf.  VSO.  MO.  om  fodtøj, 
gang  olgn.:  Paa  Fødderne  bar  hun  et  Par 
tunge  Sko  af  Karls,  der  sluppede  efter 
hende.  HuldaLiitk.L.1 .269.  haltende  Skridt  af 
Fødder,  der  sluppede  ømmende  afsted  paa 
Skoenes  Hæleka^^jter.  ErlKrist.DH.89.  Feilb. 
UfF. 

IL  slabbe,  v.  (ogs.  skrevet  slnppe^. 
['sloba]  -ede.  vbs.  -ning  (NordConvLex.Y 
315.359.  Sal.*XXI.775).  (fra  eng.  slub)  0 
ved  grovspinding  ell.  ved  den  første 
finkartning  give  uld  ell.  bomuld  en 
foreløbig  (forberedende)  behandling  før 
finspindingen.  NordConvLex.Y 315.359. 
SdB.  Larsen.  Sinkning. Rawert.Danmarks 
industrielleForhold.(  1850). 577.  \\  hertil  ssgr. 
som  Slubbe-bord  (Larsen.),  -indretning 
^S 1  u  p  - :  Rawert.  Danmarks  industrielleForhold. 
(1850).578),  -kårde  (NordConvLex.Y 315), 
-maskine  (Larsen.  Slup(pe)-:  Rawert.Dan- 
marksindustrielleForhold.(1850).546.578)  ofl. 
samt  Slubber  (arbejder,  der  er  beskæftiget  med 
slubning.  Slupper:   smst.544). 

Slabber-mnnd,  en.  (af  slubre  ell. 
(subst.)  slubber,  blød  masse,  sludder  olgn. 
(Feilb.);  om  andre  ssgr.  af  lign.  art  se  Kalk. 
111.894.  Moth.S438  (jf.  VSO.  MO.).  Feilb.; 
jf.  Slubbert;  nu  ikke  i  rigsspr.)  nedsæt,  be- 
tegnelse for  (en  person  med)  en  stor  (hæn- 
gende), savlende,  meget  talende  (sludrende) 
mund;  som  skældsord:  »een  Flabmunds  Mo- 
rian, I  . .  een  leed  Flab-op,  og  flaned  Slubber- 
Mund.  PoMlPed.DP.22. 

Slabbert,  en.  ['slobard]  sliibert. //øt/sgf. 
A0.143.  flt.  -er,  (sv.  dial.  slubber(t),  snavset, 
sjusket,  klodset,  grov,  tølperagtig  person,  nt. 
schlubberer;    jf.    jy.    slob,    sløbbert,    halv- 


voksen dreng  (MDL.518),  slub  (skældsord, 
se  Feilb.),  no.  dial.  slubb,  skødesløs  person, 
SV.  dial.  slubba,  urenlig,  sjusket  kvinde; 
til  I.  slubbe,  slubre;  jf.  Slubbermund;  „I 
dagl.  Tale."  3/0.)  nedsæt,  betegnelse  (skælds- 
ord, til  dels  ogs.  spøg.)  for  en  (mands)person, 
der  ved  hensynsløshed,  frækhed,  foragtelig  ell. 
fornærmelig  adfærd  fremkalder  (vrede  og 
stærk)    misbilligelse,   forbitrelse,   indignation, 

10  foragt  olgn.;  slyngel;  tidligere  ogs.  spec.  om 
en  (fræk,  graadig)  snyltegæst  (Moth.S438)  ell. 
(jf.  Slubbermund^  om  en  person  med  en  stor 
(hængende,  grim)  mund  (PoulPed.DP.26). 
Moth.S438.  Holb.HAmb.11.3.  Denne  Monsr. 
Robbert  seer  ud  til  at  være  en  uforskammed 
Slobbert.  KomGrønneg.11.283.  Uden  Krig  bli- 
ver Mennesket  en  .  .  egennyttig  Slubbert 
uden  Forstand  og  YiiQTiQ.Oehl.Robins.66. 
*Ja  jeg  skal  din  Slubbert  lære  |  At  grunde, 

20  naar  Du  skal  slaae  (o:  slaa  hø).Blich.(1920). 
XIY150.  den  største  Slubbert  er  sikker,  blot 
han  holder  sig  til  Lowen.Goldschm.BlS.I. 
206.  Hvem  er  nu  slettest,  Slubberten  eller 
Slyngelen?  Uden  Tvivl  den  sidste.  Levin, 
luk  Bommen  op,  eller  jeg  skal  skaffe  Dem 
(o:  ledvogteren)  Deres  Afsked  straks.  De 
infame  Slubbert! Tried.TZ.34.  ||  hertil  ssgr. 
som  slubbert-agtig,  -streg  (PoU*/iol925.6. 
sp.l)  ofl. 

30  slubre,  v.  ['slobra]  (dial.  slovre.  Blich. 
EB.31.  Krist.JyA.Y  1.215.  Aakj.SYY  111.71. 
jf.  Feilb.).  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  sv.  dial.  slubbra, 
gaa  usikkert,  snuble,  tale  utydeligt,  sv.  no. 
dial.,  isl.  slupra,  drikke  lydeligt  (slubrende), 
(m)nt.  slubber(e)n  (sluppern),  holl.  slobbern. 
eng.  slobber,  slubber,  sjuske,  jaske,  tilsøle 
(dial.  ogs.:  slubre);  vel  egl.  lydord  og  sideform 
til  I.  slubbe  og  slabbe,  slabre;  ;'/.  slufre  samt 
slurke,  slurre;  i  skriftspr.  1.  br.  før  (henimod 

40  midten  af)  19.  aarh.  (jf.  YSO.  MO.);  især 
talespr.) 

I )  som  udtryk  for  tilfældig,  usikker  bevægelse 
ell.  derved  frembragt  lyd.  I.l)  om  ting,  der 
ikke  (paa  normal  maade)  sidder  fast 
tilsluttende,  ikke  ubevægelig,  stramt,  tæt 
(fæstet)  til  noget:  (kunne)  bevæge  sig  (et 
stykke)  til  siden  (ofte  tillige:  tilbage  til  ud- 
gangsstillingen), især:  med  frembringelse 
af  en  smækkende,  klaskende  ell.  dump 

50  (svuppende)  lyd.  De  blaagraa  Gardiner 
slubrede  frem  og  tilbage  i  Vinduet  og  luk- 
kede eller  aabnede  for  Stimer  af  stærkt 
Sollys. /S'Mic/i./S'.l.  om  ledforbindelse,  der  har 
slok  (slører):  Lejet  „slører",  hvilket  .  .  vil 
sige,  at  Axlen  rokker  eller  slubrer  i  Lejet. 
Cyclehb.72.  ||  om  løst  siddende  (omsluttende) 
beklædningsdel,  som  benklæder,  støvleskafter 
olgn.:  slaske,  korte  Støvler,  hvis  vide 
Skafter  slubrede  i  mange  Folder  nede  om 

60  Smalbenene.  Blich.(1920).X.71.  VSO.  han 
løb  op  og  ned  (i  stuerne),  saa  Benklæderne 
slubrede. Bang.UA.46.  part.  slubrende  brugt 
som  adj.:  en  siid,  grov  Bondekofte  .  .  hang 
slubbrende  om  det  magre  .  .  Legeme.  Blich. 


629 


■labre 


81ad 


630 


(1920).XV189.  Berg8.PP.653.  de  vaade. 
slubrende  Benklæder  og  Støyler.  Drachm. 
S  S. 62.  II  nu  især  om  fodtøj:  ikke  slutte  fast 
om  hælen,  men  under  gangen  (for  hvert  skridt) 
(lydeligt)  slippe  (den  bageste  del  af)  fodsaalen 
(indtil  foden  atter  er  i  trædestilling).  VSO.  et 
Par  Sko,  der  slubrede  om  Hælene.  Schand.SB. 
263.  ♦Tofflerne  slubbrer  og  klaprer.  CAfi^;er- 
ulf.FE.254.  part.  slubrende  brugt  somadj.: 
Herhjemme  vil  ingen  hæderlig  Mester  lave 
„Topgaleasens"  slubrende  Fjedersko,  hun 
gaar  med  nedtraadte  Kapper.  ^nd^x.P£.//. 
157.  HelgeKaarsb.HM.17.  om  (løs)  hestesko: 
En  Helhest  .  .  gaaer  igjen  .  .  paa  3  Been, 
med  slubbrende  Hesteskoe  under  Fødderne. 
PalM.IL.1.86.  II  (jf.  bet.  I.2;  om  foden  i  for- 
hold til  saadani  (slubrende)  fodtøj.  Støvlerne 
vare  .  .  for  store;  hans  Fødder  slubrede  i 
åeia.Sehand.Fort.164.  med  overgang  til  bet. 
1.2:  Skikkelsen  .  .  forsvandt  saa,  stadig 
slubrende  med  Tøflerne.  Puschkin.Russiske 
NoveUer.(overs.l895).107.  Han  gik  foran  sin 
Gæst  op  af  Trappen,  slubrende  i  de  ned- 
traadte Sko.GyrLemche.S.III.181.  1.2)  om 
perton(s  trin):  bevæge  sig  (af  sted)  paa  en 
usikker,  skødesløs  maade,  slæbende,  sjok- 
kende, især:  med  klæder  ell.  (nu  i  alm.)  fod- 
løj, der  slubrer  (l.i);  sjokke  (af);  oftest  i 
forb.  m.  adv.:  slubre  af,  om  osv.  Jeg  hørte  .  . 
den  Gamles  slubrende  TTin.Drachm.UB.96. 
Hun  stod  med  tynde  Stikker  ned  i  et  Par 
Skaftestøvler,  som  Hunkønnet  i  København 
har  det  Lune  at  slubre  om  i  for  Tiden. 
JVJens.K.96.  hjrppigt  (ses)  den  sidste 
Mohikaners  Stammefrænder  slubre  rundt  i 
Gummigaloscher.  KnudRasm.GS.1.432.  Fan- 
ger slubrer  af  Sted  i  deres  blaa,  posede  Bnk- 
MT.Fallada.B.27.  \\  biUedl.  (G.  L.  Badens) 
Stil  var  mærkelig  knudret  og  kantet  og 
slubrede  frem  gjennem  forunderlige  Slyng- 
ninger. yo^5i«etw<r.i?Z).25(?.  (jf.  bet.  2)  som 
udtryk  for  utydelig  (udviskende,  sløjfende) 
udtale:  de  Danskes  almindelige  Uvane  at 
slubre  over  og  sløjfe  saa  mange  Lyd  som 
muligt.  «a.CJ.57.  1.3)  (jf.  bet.  2.i^  om  bløde, 
flydende  dele  olgn.:  bevæge  sig  (frem  og  til- 
oage)  med  en  smækkevide  eU.  dump  lyd; 
$vuppe;  skvulpe.  Vandet  (i  floden)  slubrede 
dovent  og  langsomt  henover  Bundens  Sten. 
Wied.Kna.316.  Vandet  bliver  frit  ved  Bred- 
derne og  begynder  at  slubre  mod  Isskj  olden 
og  æde  ind  paa  den.JVJens.JL.66.  jf.  bet. 
1.1 :  Man  vandrer  gennem  Gaderne  i  et 
slubrende,  graagult  ÆÅte.Pont.EVll.  om 
lyd  (melodi):  „Valse  bleu's"  Banaliteter 
slubrede  ud  af  Højttaleren.  ^aDon«.5.ii2. 
2)  (jf.  slurpe^  indtage  (indsøbe)  et 
flydende  stof  (et  fødemiddel,  i  kop,  ske 
olgn.)  paa  en  ubehersket,  graadig  maade 
med  lydelig  (ligesom  gurglende)  indsug- 
m^  ning  af  luft  (spec.:  imod  gældende  regler  for 
B  god  selskabelig  opførsel);  ogs.:  sluge,  drikke 
"  graadigt;  alm.  i  forb.  som  slubre  kaffen  ell. 
især  slubre  kaffen  i  sig,  o<jfs.  abs.:  du  maa 


ikke  slubre  olgn.  Moth.S438.  de  har  slubret 
det  varme  Vand  i  sig.  LTid.1725.104.  Slubre 
et  Æ.g.vAph.(1764).  han  sugede  sin  Suppe 
ind  med  en  slubrende  Lyd,  der  var  hende 
imoå.CBerrih.NF.VL221.  en  skjæv  Mund, 
der  var  som  skabt  til  at  slubbre  Østers 
af  Skallen.  Bille. SkizzerfraEngland.(  1858 ).71. 
(han)  slubrede  Sauce  i  sig  af  Skaalen,  hastigt 
og  sky . Bang.Udv.108.  Han  slubrede  sin  hede 

10  Kaffe.  JacPoItuian.f7fi.3i7.  (især  dial.)  i 
forb.  slubre  ind  (i  sig).  Søbemad,  som  hun 
slubrer  ind  i  s\%.WHøyberg.0.62.  Krist. 
Ordspr.98.  Feilb.  ||  uegl.  Uvilkaarligt  stikker 
man  Næsen  vejrende  i  Vejret  og  slubrer  den 
kølige,  morgenkarske  Luft  i  Lungerne.  Bang- 
sted.EVlO.  jf.  bet.  l.a  slutn.:  Han  talte 
slubrende.  AaDons.S.46. 

I.  ISlad,  en  (Moth.S498.  Holb.Tyb.1.8. 
Oehl.NG.(1819).344.    MO.    Brandes. XI. 244. 

20  Saaby.')  ell.  et  (Ew.(1914).III.157.  Storm. 
Br.27.  Holst.R.  LMareussen.Detevigtkvinde- 
lige.(1902).74.  I  Vintersluddet.Pol."/,I94(?. 
2.8P.1.  jf.  VSO.).  [sluJft]  (Moth.S498.  Axel 
Sørensen.Rim-ordbog.(  1900). 417.  Mohr.L.  jf. 
sknvemaaden  Slnud.  Kyhn.PE.49.  Brors.160), 
ogs.:  [slu5]  {penyd.  d.  s.,  no.  sludd,  ;'/.  isl. 
slydda,  slud,  sludda,  slimet  Hump,  sv.  dial. 
slodda,  snesøle,  eng.  dial.  slud,  mudder,  nt. 
sludderen,  være  fugtigt  vejr  (jf.  Sludder^,  ofl.; 

M  grundbet.:  noget  siipt  (løst,  nedhængeride;  jf. 
II.  slot,  Slud-øre,  -øret^-  sml.  II.  slude,  slu- 
det sarr^  slumme,  Slus) 

I)  raa,  kold  fugtighed  i  luften,  især  en 
blanding  af  regn  og  (tø)sne  ell.  hagl, 
med  tyk  luft  og  blæst;  ogs.:  (tidsrum 
med)  vaadt,  raat,  blæsende  vejr  (rusk- 
vejr); ofte  (uden  art.)  i  forb.  m.  ord  af  lign. 
bet.,  som  Blæst,  Hagl  (Stub.*64.  Stuek.II. 
65),    Regn(vejr)    (Holb.Paars.175.    Wess. 

40  45.  [KHWiih.]Bømebog.(1865).97.  Pol.*/it 
1939.6.sp.5.  Feilb.),  Rusk  (se  u.  I.  Rusk;, 
Slask  f'se  u.  IL  Slask  2.2;,  Sne  (Holb.DH. 
1.585.  Stub.*89),  Storm  (Kingo.74.  HoUtein 
Rathlou.SF.14)  olgn.  Det  er  en  forbandet 
Vey  at  gaae  i  saadan  Slud  herfra  til  Aaben- 
raa. fiol6.rt/6./.8.  ♦Solens  Glands  kan  bryde 
I  Det  tykke  Slud,  som  Sky'r  og  Bølger 
sprudle.  Ew.(  1914). III. 157.  Oehl.Digtn.1 .39 
(se  u.  skyfuld  i;.  ♦Søndags  Regn  og  Man- 

sa  dags  Slud  |  Det  holder  hele  Ugen  ud.  Thiele. 
111.15.  ♦Regnen  øste,  Sluden  om  Ørene  stod. 
EBrand.Br.il. 321.  ♦alle  Lindens  Blade  | 
vender  Vrangen  ud,  |  krænger  sig  og  krølles 
I  for  den  mindste  %\\xA.Stuck.S.16.  j|  billedl. 
jeg  troer,  der  er  Slud  inden  i  mig,  hverken 
Sommervarme  eller  skarp  Yxost.Goldschm. 
BIS. IV.  192.  især  om  (haard)  skæbnetilskik- 
kelse, modgang  olgn.:  ♦Kierligheden  lod  sig 
kiende  |  Midt  i  Dødens  haarde  Sluud.  Brors. 

60  33.  Bagges.DVVI.216.  ♦Den  lange  Slud  er 
endt;  den  danske  Himmel  |  Opklares  atter; 
alting  jevner  %\g.Oehl.SO.(  1812). 179.  VKor- 
fitsen.EV255.  jf.  1.  Lud  2  slutn.:  (han)  satte 
mange  Penge  over  Styr  .  .  ved  Kortspil  og 


XX.    Bentrykt  **/,  1940 


84 


531 


Slud 


(Sladder 


632 


Nattelevned.  Imens  maatte  hans  Børn  drive 
om  for  Lud  og  Slud. Bregend.DN. 136.  jf.: 
En  Mængde  unge  Mennesker  strømmede  til 
fra  Landet  .  .  for  at  søge  Arbejde  og  gik  i 
den  store,  fremmede  Stad  for  Slud  og  ondt 
WeiT.Jørg.DB.122. 

2)  (ikke  i  alm.  rigsspr.)  grumset,  mudret 
(sø) vand;  dynd  (mudder  i  vand).  ♦Bøl- 
gerne slaae  paa  dens  (o:  Korsørs)  Bred, 
melodisk,  naar  Veiret  er  stille,  |  Men  kom-  lo 
mer  svageste  Storm,  bruser  det  grumset  med 
Sl\id.Oehl.PSkr.I.308.  *stundom  fik  (en,  af 
de  svømmende)  |  Af  de  salte  Bølger  en  bitter 
Morgendrik  |  .  .  sprudled  ud,  |  Med  et  for- 
dreiet  Ansigt,  den  uvelkomne  Slud,  sa.HK. 
(1828). 30.  Fleuron.VS.38. 

II.  Silad,  en,  et.  se  Slod. 

III.  Nlud,  en,  et.  se  IL  Slu. 

IV.  Slud,  et.  se  II.  Slug. 
ISlad-,  i  ssgr.  [islu(-)a-]  (især)  af  I.  Slud  20 

1  (se  dog  Slud-øre,  -øret^.  -Agtig,  adj. 
{ænyd.  d.  s.;  1.  br.)  som  minder  om  (ligner) 
ell.  er  (stærkt)  præget  af  slud;  (temmelig) 
sludfuld.  Det  blev  et  sludagtigt  Efteraar. 
OThyreg.TJA.147.  -byg;e,  en.  (1.  Ir.)  byge 
af  regn  og  hagl  ell.  (tø)sne.  S&B.  -å.a,g,  en. 
(1.  Ir.)  sludfuld  dag.  Sibb.II.18. 

iSlodder,  en  ell.  (især  i  bet.  2)  et.  (tid- 
ligere ogs.  (skrevet)  Sluder.  Eilsch.PhilBrev. 
XXIV.  TBruun.MF.152.  Kollerød.20.113.  30 
151).  [islub'ar]  (Høysg.AG.116.  sa.Anh.22) 
ell.  (1.  br.)  ['slu'Sar,  'slob'ar]  (undertiden  (for- 
agt.) udtalt  med  [f]  for  [s],  jf.  Jesp.Fon.195. 
536  samt  skrivemaaden:  Schludder.  KAbell.E. 
92).  flt.  (sj.)  -e  (i  bet.  3:  min  Smag  for  at 
slaa  smaa  Sluddere  af  med  Ungersvende. Z)ue- 
lund.N.140).  {nt.  sluder  (sludersnack) ;  jf. 
jy.  slodder,  slødder,  skident  vand,  søle  (MDL. 
Feilb.  sml.  Kiøkken-Slydder. OecMag.VI.7), 
SV.  slodder  (f  slud(d)er),  pak  (tidligere  ogs.:  40 
smuds,  snavs),  ty.  dial.  schlotter,  svampet, 
slimet  masse,  dynd,  smuds  (jf.  Sludder- 
morkelj;  til  sludre;  ;/.  I.  Sladder  og  Slidder 
samt  lY  Slør;  især  dagl.  \\  uden  for  bet.  3 
navnlig  (i  særlige  forb.)  uden  art.) 

I )  (jf.  sludre  1 ;  nu  vist  alm.  følt  som  uegl. 
anv.  af  bet.  2)  som  udtryk  for  usikker, 
uregelmæssig  (skødesløs,  sjusket)  bevæ- 
gelse ell.  virksomhed,  i  forb.  slaa  slud- 
der, (jf.  I.  Sladder  I.3  og  I.  Kludder  slutn.)  50 
som  udtryk  for,  at  evnen  til  at  udføre  en  vis 
normal  bevægelse  ell.  virksomhed  (i  det  givne 
øjeblik  ell.  varigt)  mangler,  saaledes  at  bevæ- 
gelsen ell.  virksomheden  mislykkes,  slaar 
fejl,  falder  uheldigt  ud  (ofte:  med  præg 
af  kejtethed,  slaphed,  skødesløshed  olgn.).  \\ 
m.  h.  t.  (usikker,  snublende)  gang,  i  forb. 
som  benene  slaar  sludder  under  ham, 
ogs.:  for  ham  (DetnyAarh.il. 451),  paa 
ham  (EBrand.LB.75),  om  person  ell.  dyr:  60 
slaa  sludder  med  benene  (EkstrabV/d921. 
l.sp.6)  olgn.  laan  mig  en  Hest  .  .  thi  Benene 
begynde  at  slaae  Sludder  under  mig.  Winth. 
TF.99.    JVJens.NH.230.    Træskoene    slog 


Sludder  under  h&m.Buchh.K.18.  ||  (jf.  bet. 
2-3)  m.  h.  t.  usikker  (stammende)  tale, 
snubien  over  ordene  olgn.,  i  udtryk  som 
tungen  (Pont.D.29.  JVJens.NH.90),  or- 
dene ( Bang. ( Mindebogen. 19 35. 34).  DJacob- 
son.DP.211)  ell.  (upers.)  det  slaar  slud- 
der (for  ham)  olgn.  naar  jeg  vil  finde, 
hvordan  jeg  skal  udtrykke  mig,  saa  slaaer 
det  Sludder  for  mig. S chand.U S. 30.  (barnet) 
prøvede  paa  at  sige  det  svære  Navn,  men 
det  slog  Sludder  for  hende.  PEBenzon.P.59. 
om  fugl:  (en)  Papegøie  (kan)  gjentage  det 
samme  Omkvæd  .  .  Somme  Tider  slaar  det 
til  .  .  men  i  Reglen  slaar  det  Sludder  (Bergs. 
PP.137:  slaaer  det  feil^  og  bliver,  hvad  vi 
Kunstnere  i  vort  grove  Maal  kalde  for  Bavl. 
Bergs.PP.''132.  \\  m.  h.  t.  anden  (legemlig, 
aandelig)  virksomhed,  der  mislykkes,  forklud- 
res, svigter,  glipper  olgn.;  især  om  (svig- 
tende) aandsevner.  de  gamle  Lærere  i  Borger- 
dyden .  .  mødte  ikke  sjeldent  med  en  Bjørn 
(o:  berusede);  men  det  slog  aldrig  Sludder 
med  JJndeiyismngen.RSchmidt.HT.309.  han 
er  falden  af  paa  Sidstningen  .  .  Jeg  tror 
sgu,  det  slaar  lidt  Sludder  for  ham  heroppe 
(han  prikkede  sig  paa  'Panden).  Markman. 
HD.164.  „Er  Hukommelsen  ikke  ganske 
svækket?"  —  „Jo,  efter  Ulykken,  saa  slaar 
den  Sludder  hvert  Øjeblik."  JKode.S'F.i37. 
da  vi  naaede  omtrent  til  Østbanen,  slog  det 
helt  Sludder  for  den  (0:  bilen). Pol.Vsl936. 
Sønd.l7.sp.l. 

2)  (jf.  bet.  1  og  3,  sludre  2.i  samt  Sladder  1^ 
skriftlige  ell.  især  mundtlige  ytringer,  der 
(helt)  mangler  virkelighedsgrundlag  ell.  (navn- 
lig) logisk  sammenhæng,  præg  af  forstand, 
mening,  alvor  olgn.;  grundløs,  meningsløs, 
taabelig  (ogs.:  tom,  overflødig)  tale; 
vrøvl;  (dum,  foragtelig)  passiar  (2), 
snak.  (alm.  i  udtryk  som  (det  er)  bare  slud- 
der (Bagges.DVVI.346.  Hostr.US.II.9),  no- 
get dumt,  forbandet  (Hauch.(Hjort.B.I. 
262)),  forfærdeligt  (Schand.SF.76),  godt, 
gyseligt,  rent  (Wied.lJ.58),  slemt,  ufor- 
skammet (Kierk.XlV.39),  værre  slud- 
der, jeg  gad  ikke  høre  (paa)  det  slud- 
der ( Chr Borup. PM. 36),  hans  fordrukne 
sludder  (JacAnd.Er.III.40)  olgn.  ell.  i 
forb.  m.  ord  af  lign.  bet.,  som  sludder  og 
sladder  ( Kollerød.44) ,  sludder  og  snak 
(Grundtv. Snorre. 1.3),  sludder  og  vrøvl  (se 
ndf.  sp.  533^*),  løgn  og  sludder  (Hostr.US. 
II. 9)  ofl,.).  et  Menneskes  Sluder  i  en  Daare- 
Kiste.  Eilsch.PhilBrev.xxiv .  Naar  Sladderen 
bliver  urimelig,  kaldes  den  Sludder.  PEMull.* 
259.  „jeg  svarede  .  .  at  min  Herre  var  en 
fornem  Bisp  fra  Danmark,  Kongens  bedste 
Ven"  .  .  „Dum  Sludder  og  Pral!"  afbrød 
Bispen  ha.m.Ing.VS.II.75.  (ministeren)  sagde 
til  dem  i  Kollegiet:  Momme  skal  have 
Posten;  jeg  vil  ingen  som  helst  Sludder 
(0:  (urimelige)  indvendinger)  høre.Schand. 
Fort.48.  hun  havde  endt  sin  Beretning  .  . 
„Naa,  saadanl  .  .  Ja,  den  Sludder  kender  vi 


533 


Sladder 


Sladdennorkel 


634 


jo  nok."  Poni.F. 1. 47.  jf.  bet.  1:  (sejrherren  i  et 
niotorcykl€-l»b)  blev  kaldt  til  Mikrofonen  for 
at  fortælle  noget .  .  Det  gik  helt  i  Sludder 
for  h^m.  Pol.*/»1934.10.8p.5.  jf.  Sladder  3: 
„hun  har  vel  ogsaa  hert  noget  om,  at  jeg 
har  været  arresteret?"  .  .  „Jeg  tror  det 
neppe,  for  hun  hører  ikke  meget  efter 
Sl\xddeT."Hostr.KG.IV7.  ||  (jf.  Sludderslad- 
der^  som  (foragt.)  afvisende  svar.  Sludder! 
jeg  loe  ikke.  Sonw.//. 235.  *(jeg)  vædder,  |  lo 
At  det  er  Mennesker  .  .  |  Åa  Sludder,  siger 
han,  det  er  en  lille  Hund.  |  Selv  Sludder, 
siger  jeg,  vil  du  kuns  holde  Mnndl Ueib.M. 
25.  Hostr.G.104.  „Sludder  og  Vrøvl,  lille 
rare  Madam  Petersen,"  sagde  Røgind.  £ør({. 
LB.285.  ErlKrist.DH.39.  ogs.  (dial.,  jarg.) 
sludder  (og  vrøvl)  med  dig  olgn.  Gravl. 
BB.15.  HHLund.GF.17.  aah  Sludder  og 
Vrøvl  med  det  hele.  KAbell.M. 21.  \\  (til  dels 
spøg.)  med  overgang  til  bet.  3,  om  muntre,  20 
nuUckesalige  ytringer,  tom,  overflødig  tale,  bl.  a. 
i  forb.  som  føre  (Biehl.DQ.III.298.  Aarestr. 
SS. 1 1. 21 4)  eU.  holde  (en  farlig)  sludder 
(KLars.HPE.137.  FeUb.)  olgn.  (jeg)  op- 
holder Dem  (0:  læserne)  med  min  lange 
Passiar;  og  .  .  naar  jeg  siger  Stop!  slaae 
(de)  en  Latter  op,  og  raabe:  „Nu  skal  Du 
ha'e  Tak  for  din  Sludder,  Peer  Vrøvler!" 
Blich.(1920).XV219.  Gud,  hvor  jeg  kan 
skrive  en  Sludder!  —  Nu  gad  jeg  vist  om  30 
De  vil  finde  at  jeg  er  en  vittig  fyx.HCAnd. 
BC.II.27.  om  livlig,  mundrap  snakken:  nu 
gaar  sludderen  olgn.  VKorfUsen.F.34.  Gyr 
Lemehe.FS.358.  jf.  Sludretøj:  et  overmaa- 
de  muntert  Barn,  paa  hvem  Sludderen  uafla- 
delig gik.SCBarth.Livserindringer.  I.  (1900).  5. 
II  det  var  en  anden  sludder,  (spøg., 
jarg.)  det  var  noget  andet  end  det  tidligere 
ortUaUe,  det  først  (urigtigt)  antagne,  noget  med 
(mere)  mening  i;  det  var  en  anden  sag  (4.3),  40 
„en  anden  snak"".  „Lise,  maa  jeg  bede  Dem 
om  en  halv  Genevertoddy,"  piber  han  .  . 
Jeg  raaber  . . :  —  „Lise,  hele  Kognakstoddyer 
med  dobbelt  Væge  Bordet  rundt!"  Det  var 
en  anden  Sludder.  Sehand.FrProv.84.  Se,  nu 
er  der  jo  bleven  en  hel  Karl  af  Dig,  Jens. 
Det  er  en  anden  Sludder,  end  dengang  Du 
løb  fra  mig  i  Nøddebo.) H elms. G. 45.  spee. 
som  (delvis  godkendende)  svar  paa  en  af  en 
artden  fremsat  redegørelse  olgn.:  nu  fortalte  50 
han  det  hele  saadan  som  det  var  gaaet  til  .  . 
„Ja,  det  var  jo  naturligvis  en  anden  Slud- 
der," sagde  K.  „Fanden  kan  ogsaa  hitte  ud 
af  alt  det  k\isp\&ddeTi."  AOnudtzm.  Det  stille 
Vand.  (1901).  188.  Olf  Jespersen.  Oplevelser. 
(1930).62.  II  (give)  en  sludder  for  en 
sladder,  ogs.  m.  tilføjelsen:  og  sladder  for 
en  skiUing  (CU.1839.(WJWulff.DaGuinea 
var  dansk. (1917). 188)),  (give)  en  undvigende, 
kun  tilsyneladende  tilfredsstillende,  i  virkelig-  m 
heden  torn,  intetsigende,  vrøvlet  forklaring,  især 
som  svar.  (hun)  er  en  lumsk  Ræv!  Nu  giver 
hun  hende  en  Sludder  for  en  Sladder  .  .  og 
saa  lader  Elisa  sig  spise  af  dermed.  Ho«^. 


ÆS. 11.11.  Han  følte  snart,  at  Rasmus  .  . 
ikke  forstod  Texteme,  og,  naar  han  skulde 
oversætte  dem,  gav  ham  en  Sludder  for  en 
Sl&dder.  Schand.SB.241.  Hvor  ofte  er  For- 
ældre dog  tilbøjelig  til  at  give  deres  Børn 
„en  Sludder  for  en  Sladder",  naar  Børnene 
spørger  —  og  netop  .  .  fordi  Forældrene  ikke 
straks  ved  nøjagtig  Besked.  BerlTid.*^/»1933. 
M.ll.sp.2.  (nu  1.  br.)  som  afvisende  svar: 
„Banken  (som  gletscherisen  har  afsat)  skal 
hæve  sig,  vi  (0:  solstraaleme)  ville  skjerme 
den!  Det  Sande,  det  Gode,  det  Skjønne  skal 
bygge  der!"  —  „Sludder  for  en  Sladder!" 
sagde  NoTdostvinden.HCAnd.(1919).V78.  jf.: 
Sludder  med  den  Sladder  !L Jørgensen.  Aftn« 
Erindringer.(1891).37.  \\  sludder  sladder, 
se  u.  Sluddersladder. 

3)  (jf.  sludre  2.2 ;  uden  skarp  adskillelse  fra 
bet.  2)  jævn  (uhøjtidelig),  dagligdags, 
munter,  hyggelig,  fortrolig  (sam)tale; 
passiar  (1);  snak(ken) .  Jeg  holder  ogsaa 
af  en  Sludder  om  kttenen.CEw.Æ.VII.46. 
II  især  i  forb.  som  faa  (sig)  en  (rigtig,  hyg- 
gelig) sludder  (PDrachm.D.19.  KMunk.C* 
66),  slaa  en  (lille)  sludder  af  (med  en) 
(Schand.BS.298.  UfF.),  komme  (falde,  væ- 
re, gaa)  i  sludder  (med  en)  (Anker Lars. 
MM.177). 

4)  (dial.)  navn  paa  et  kortspil.  FeiVb.IV 
342^  UfF. 

Sladder-,  t  ssgr.  (tidligere  ogs.  skrevet 
Sluder-,  se  u.  sludderagtig  1,  sladrevorn  \). 
['sludOar-,  1.  br.  isIu-OSar-,  "sloftOar-]  af  Slud- 
der (især  i  bet.  2-3^  ell.  sludre  (især  i  bet.  2).  || 
i  de  i  rigsspr.  olm.  ssgr.  bruges  nu  oftest 
Sludre-  (s.  d.). 

SIaddera(d)«i,  en.  [sluda'ra^s]  {til 
Sludder  ell.  sludre;  ;/.  Sladdera(d)s ;  talespr., 
sj.)  nedsæt.:  d.  s.  s.  Sludder  3.  snakke  kunde 
han,  og  han  holdt  en  lang  sludderats.  Grøni. 
SY14. 

8ladder-a|^K,  adj.  (jf.  nt.  sluder- 
(h)aftig,  tilbøjelig  til  at  sludre  (snakke),  hty. 
schlotterhaft,  schlotterig,  slap,  skødesløs, 
uordentlig;  sml.  -vom)  I)  (jf.  Sludder  1, 
sludre  1,  sludret  1,  sludrevorn  1;  nu  ikke 
i  rigsspr.)  skødesløs,  spee.:  paa  en  flot,  let- 
færdig maade.  Moih.S498.  et  uhøfligt,  slud- 
deragtigt, og  halv  liderligt  Væsen  .  .  har 
Overhaand  (i  Leyden).Gram.Breve.l06.  jf. 
Sluderagtighed.lfo<A.S4PS.  2)  (jf.  sludret 
2,  sludrevorn  2;  nu  mindre  br.)  som  er  til- 
bøjelig til  sludder,  til  at  sludre,  eU.  (nu  især; 
om  ytring)  præget  af  (tilbøjelighed  til)  slud- 
der; vrøvlagtig;  vrøvlet.  vAph.(1764).  Om 
det  Sludderagtige  i  den  Sætning:  „Af  Bon- 
dens Sved  lever  Kjøhmnnden."  Hrz.(Kyrre. 
HH.THl.43).  KGBrøndst.F.163.  en  underUg 
sludderagtig  Kongetsle.PSeverinsen.Folkekir- 
kensEjendomshistorie.(1920).78.  ||  (jf.  sludre 
2.1,  sludrevorn  2;  nu  næppe  br.)  om  person: 
stammende.  Sludderagtig.  Moth.S499.  -mor- 
kel, en.  (jf.  ni.  sludderpilz,  anv.  som  beteg- 
nelse for  en  uordentlig,  sjtuket,  skødesløs  per- 


84* 


636 


Sladdersladder 


sludre 


636 


son;  muligvis  med  henblik  paa  det  svampede 
(graalige)  frugtlegeme  med  uregelmaissige  (mør- 
kere) gruber;  sml.  ty.  dial.  schlotter,  svampet, 
slimet  masse,  dynd,  smuds  (se  u.  Sludder^, 
og  sludre  (1);  nu  næppe  br.)  en  art  spiselig 
morkel  (Morchella  esculenta?).  Dertil  (o:  til 
farserede  morkler)  bruges  de  saakaldte  store 
8luddeTmoTk\fiT.Kogek.(1829).120.  (spøg.)  om 
(sludrende)  person:  Disse  Skriverkarle  høre 
til  dem,  der  bringe  Snak  mellem  Folk,  de 
høre  til  en  Species  af  Planter,  som  bære  et 
for  dem  meget  betegnende  Navn  —  Sludder- 
morkler  (cfr.  Jfr.  Nielsens  Kogebog  (o:  den 
ovf.  1.  6ff.  citerede)).  Kierk.P.1 1.260.  -slad- 
der, en,  et.  (ogs.  (skrevet  i  2  ord  og)  udtalt 
med  hovedtryk  paa  begge  led),  (jf.  Slidderslad- 
der; nu  næppe  br.  i  alm.  rigsspr.)  sludder  (2-3). 
*Det  skeete  blot  af  bare  Jalousie.  |  Men  det 
er  Sluddersladder,  sandt  at  sige!  |  Skinsyge 
fremmed  er  i  Musers  Rige.Bagges.Ep.374. 
Her  at  anføre  .  .  B.s  usle  dumme  Rim, 
finder  Jeg  mig  paa  ingen  Maade  lysten  til, 
da  sligt  Sluddersladder  og  erkedumt  Vaaseri 
ey  er  værdt  at  fylde  op  med  i  Bogen.  PiV^ 
Skovgaard.B.322.  som  afvisende  svar:  *Gale 
Mand!  |  Skynd,  skynd  dig  hurtig  ned,  før 
Grenen  (knækker).  \  „Hvad,  raabte  Helten 
ned  fra  Træet,  Sludder  Sladder  —  |  I  vil 
nok  narre  mig."  Bagges.ComF. 117.  Krist. 
Ordspr.422.  Feilb.  f  -øret,  adj.  («<.  sluder- 
orig,  -ohrt;  jf.  sludre  (l.i)  og  sludøret)  som 
har  (store,  udstaaende  og)  nedhængende  øren. 
♦dette  store  BeeSt  og  sludder-øret  Gast  (o: 
et  æsel).Helt.Poet.l61. 

I.  Slude,  en.  se  Slyde. 

II.  slude,  V.  [islu-58]  -ede.  {cenyd.  d.  s. 
(ogs.  i  let.:  hænge  slap;  se  videre  u.  I.  Slud^; 
til  I.  Slud;  især  dial.)  være  sludfuldt 
vejr;  upers.  i  forb.  det  sluder.  Moth.S498. 
VSO.  MO.  Jord  og  Himmel  stod  i  Et  .  .  det 
sludede  hvinende  forbi  deres  Øren.  Kidde. 
B.31.  UfF.  talem.:  Når  det  monne  snée  og 
slude,  er  det  bedre  at  være  inde  end  ude. 
Moth.I36. 

Sluder,  en,  et.  se  Sludder. 

sludet,  adj.  ['slu-Saf]  (o/  I.  Slud;  i 
rigsspr.  o,  1.  br.)  om  vejr  olgn.:  præget  af, 
fuld  af  slud;  sludfuld,  sludede  Nætter. 
JVJens.(PoV/xl935.15.sp.3).  billedl:  det 
(var)  endnu  i  hans  Sind  sludet  Vinter,  ffans 
Povls.JP.61. 

la  slud-fuld,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  slud- 
agtig, sludet)  om  vejrforhold  ell.  heraf  præget 
tidsrum,  opholdssted  olgn.:  som  er  præget  af 
slud;  som  har  (megen)  slud.  *  Sludfuld,  kold 
og  nøgen  Vintren  kommer.  FGuldb.SS.1.149. 
(han)  stirrede  ud  i  det  natlige,  sludfulde 
MøTke.Winth.NDigtn.288.  den  vinterlige, 
sorte  og  sludfulde  Nordsø.  Tops.J.130.  mørke 
og  sludfulde  Efteraarsdage.  Pon«.  LP.  F/7/. 
55.  Vejret  var  sludfuldt,  men  han  havde  en 
Regnfrakke  med.  Buchh.GT. 204.  ||  billedl. 
•Uden  Kiærlighed  er  Livet  kun  en  sludfuld 
Dag.  OeW.V//.i36. 


sludre,  v.  ['sludra;  1.  br.  'slobrd]  -ede. 
imp.  (1.  br.,  undgaas  som  regel  ved  om- 
skrivning) sludr  (PoV /tl931.Sønd.22.sp.2) 
ell.  sludder  (ChKjerulf.FE.255.  Anesen. 
JG.94)  ell.  t  sludre  (jf.  JBaden.Gram.139. 
EJessen.Gram.123).  vbs.  jf.  Sludder,  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.:  tale  utydeligt,  stammende),  sv. 
sluddra,  tale  utydeligt,  være  skødesløs  med 
penge  olgn.;  rimeligvis  fra  nt.   slud(d)eren, 

10  bevæge  sig  uregelmæssigt  (usikkert),  gaa  skø- 
desløst, være  uordentlig,  snakke,  sludre,  jf. 
hty.  schlottern,  hænge  løst,  dingle,  vakle,  være 
ledeløs,  got.  af-slauj)nan,  skælve  (af  frygt), 
forfærdes;  sml.  II.  sladre) 

i)  (nu  dial.)  som  udtryk  for  uregelmæssig 
(usikker,  skødesløs)  bevægelse  ell.  virksomhed. 
I.l)  bevæge  sig  uregelmæssigt,  usikkert;  ding- 
le; slaske,  en  forjasket  Hat,  som  henger  og 
sludrer  om  Ørene  af  dem.  KomGrønneg.III.8. 

20  UfF.  1.2)  være  skødesløs  i  sin  adfærd,  virk- 
somhed; være  sjusket;  sjuske;  jaske  (2); 
sløse,  (i  forb.  som  sludre  med  et  arbejde, 
sludre  det  af,  hen,  fra  haanden  olgn.).  Lange- 
bek.SA.21.  hånd  skrev  fleere  Bøger  end  hånd 
burde,  og  sludrede  sine  Skrifter  fra  Haanden. 
KSelskSkr.I.241.  VSO.I.107.  B.  sluddrede 
med  sine  Fens3i.Blich.(1920).XXY85.  UfF. 
jf.  (om  mangelfuldt  arbejde):  det  kan  gerne 
sludre  af  (o:  passere).  Feilb. 

30  2)  m.  h.  t.  ytring.  2.1)  (især  dagl.,  jf.: 
„plat".  Lemn.^  med  mere  ell.  mindre  nedsæt, 
bet.,  dels  m.  h.  t.  artikulation:  tale  stam- 
mende, uforstaaeligt  (Moth.S499),  dels 
(og  nu  næsten  kun)  m.  h.  t.  grundløs,  menings- 
løs, tom,  overflødig  tale:  fremføre  sludder 
(2);  vrøvle;  vaase;  snakke  (vrøvlet, 
vidtløftigt,  pjattet);  pludre  (2.i).  *Naar 
han  i  Engelsk  Sprog  kand  sludre  nogen- 
ledes, I  Og  bande  got  paa  Tydsk,  da  holdes 

40  han  for  Lærd.  FrHorn.PM.118.  sludre  en 
Rohen.vAph.(1759).  ♦Naar  man  bare  de 
Mennesker  (o:  franskmændene)  kunde  for- 
staae;  |  Men  de  sluddre,  |  De  plnddre.  Heib. 
DP.55.  *Meget,  veed  vi  vel,  er  sluddret,  | 
Meget  sagt  med  Ret  og  Skiel.Aarestr.ED. 
100.  Kan  han  ikke  tie  med  sin  store  Plan, 
men  maa  han  umodent  sluddre  den  ud,  saa 
bliver  han  selv  comisk.Kierk.VII.403.  1  sin 
Fuldskab  begyndte  han  nu  at  sludre  op  om, 

50  hvor  lumsk  (vi)  havde  baaret  os  ad.  Due- 
lund.N.39.  slidre  og  sludre,  se  I.  slidre.  2.2) 
(talespr.)  svarende  til  Sludder  3:  (sam)tale 
jævnt,  muntert,  fortroligt;  passiare;  faa  en 
sludder  (med);  slaa  en  sludder  af.  Her  er 
jo  nysselige  Piger  .  .  jeg  har  .  .  danset  med 
dem,  sludret  med  dem.  Hostr. KG. II. 1.  over- 
alt var  der  en  Snakken  og  Sludren  som  paa 
en  Torvedag  i  Neapel.  Per^s.^/.223.  (han) 
aflagde  .  .  sit  sædvanlige  Middagsbesøg  ovre 

60  hos  Forvalteren  for  at  sludre  lidt  ved  en 
Pibe  Tobak.  Pon<.LP.F//,i(?(?.  Lærerne  .  . 
kunde  (ikke)  faa  sludret  af,  naar  Klokken 
ringede  o-p.KBokkenh.U.70.  Tag  og  sludder 
lidt  med  hende.  J^nesen.  JG.94.  2.3)  uegl.  brug 


637 


Mladre- 


slndreTorn 


638 


af  bet.  (1  ell.)  2.  *L4impen  sladrer  let  med 
klare  Luer.  PiaCour.MennesketsHjem.f  1931). 
27.  det  er  fornøjeligt  at  børe  et  Par  Skader 
sidde  og  sludre  sammen.  Seier. Bornholms 
Puale.(  1932). 177.  Vi  tuder  i  Fløjten,  de 
andre  svarer,  og  denne  Smaasludren  mel- 
lem Færgerne  fortsætter.  Po/."/i29^.3.*p.2. 
II  især  om  risleruk  vand  olgn.:  pludre  (2.a); 
sladre  (II.3).  en  væver  lille  Bæk,  der  gik 
og  sladrede  under  nogle  brede  Ellekroner. 
Aakj.PL.50.  Henne  ved  det  sammensunkne 
MøUebjul  sludrede  Vandet  den  klangkølige 
Sludren,  han  i  mange  Åar  bavde  hørt  i 
Thomme.ErlKrxsi.MM.140. 

Sl«dre-»  i  ssgr.  (tidligere  alm.  Slad- 
der-^, især  (talespr.)  af  sludre  2(i).  ||  formen 
Sladder-  var  alm.  (eneraadende)  indtil 
sMn.  af  19.  aark.  (jf.  VSO.  MO.  Saaby.*), 
opftres  endnu  som  en  med  Sladre-  sideordnet 
form  i  Saaby.''  Glahder.Retskr.,  men  er  nu 
i  alm.  talespr.  næsten  fortrængt  (i  de  alm.  anv. 
ssgr.)  af  Sludre-  ||  som  let  forstaaelige  ell. 
mere  tilfældige  ssgr.  kan  anferes:  Jeg  holder 
ikke  meget  af  at  spille  Kort,  men  der  er 
saadan  et  hyggeligt  Begreb,  som  hedder  en 
god  Sludrebridge.  BerlTid.^*  1*1936. Send. 
21.sp.4.  H.  er  kommet  i  Sludreb jørnet 
iAiten.PLevin.LN.20  (jf.  u.  Hjørne  4.2^.  den 
sludrely stne  D&nskty sker. Bregend. HH. II. 
74.  en  Ivslevende  londonsk  sludreskribent. 
NisPeti Spildt  mælk.  (1934).  157.  Folkestuen 
benj-ttes  til  Sludrestue  og  Rygeværelse. 
JacAnd.Er.II.193.  -bøtte,  en.  (jf.  1.  Bøtte 
2.3,  Sladderbøtte^  anv.  som  (til  dels  spøg.) 
persor^betegnelse:  sludrehoved,  denne  gamle 
Sluddrebøtte,  denne  BrsLudt. S chand.U S. 45. 
CMell.BB.245.  Sludder-:  SékB.  D&H. 
-ehat«l,  et.  (jf.  -kasse  og  Chatol  2  sluin.; 
især  spøg.)  d.  s.  WCarstensen.DenganileSkole. 
(1882).426.  hun  er  jo  et  gammelt  Sludre- 
chatol. (?yrLem«A€.r./.63.  Sludder-:  Lar- 
sen. Bl<tT.  -hoved,  et.  (jf.  -bøtte,  -chatol, 
-kasse,  -mads,  -peter,  -potte,  -taske,  -værk 
(2)  og  Sludrer,  Sludrian  samt  Hoved  6.2^ 
person,  der  (gerne)  sludrer  (vrøvler,  taler 
meget  og  paa  en  snakkelysten  maade).  Det 
Postbud  er  bare  et  Sluddrehoved,  som  bider 
sig  fast  i  Enhver,  han  faar  fat  paa.  RSchmidt. 
MD.133.  (han)  blev  oprørt  over  Vennens 
Snak.  —  Du  er  et  ørkesløst  Sludrehoved  .  . 
Bestil  noget.  Tro  paa  Gud  og  hold  din  Kæft. 
Bønnelyeke.MM.Sl.  Sludder-:  S&B.  Gravl. 
Øen.31.  Andyx.DM.IY150.  -kasse,  en. 
(Hal.)  d.  s.  Wied.Thum.172.  -mads,  en. 
{ni.  sludermatz;  ;/.  Kludder-,  Pladdermads 
og  Mads  1;  nu  mindre  br.)  d.  s.  VilhAnd. 
Éorals.1.82.  Sludder-:  Amberg.  RudBay. 
EP. III. 58.  Kierk.X\:376.  disse  rare  Menne- 
sker er  Sludder-Masser  eller  Gavtyve.  »a.P. 
XI,2.163.  JLHeib.(StSprO.Nr39.28).  DSH. 
-peter,  en.  (jf.  Peter  l(i);  1.  br.)  d.  s.  (han) 
skulde  vise  de  to  Sludrepetere,  at  i  Morgen 
skulde  det  blive  til  Alyor.EErichs.Doktorens 
Jvl.(1920).77.  -pose,  en.  (jf.  I.  Pose  3(i); 


1.  br.)  dels  i  udtr.  som  løse  op  for  sludreposen 
olgn.,  (spøg.)  begynde  cU  sltulre  (løs);  dels  i 
bet.:  sludrevorn  person,  jf.:  Sludder- Po- 
sen. En  Samling  af  410  Ordsprog,  (bogtitel. 
1854).  -potte,  en.  (jf.  1.  Potte  4;  Hl  deU 
spøg.)  d.  s.  s.  -hoved.  AntNiels.FL.II.94. 

Sladrer,  en.  ^(f)  Sludrer«.  KSeUkSkr. 
1.243).  fit.  -e.  {af  sludre  (2.i);  nu  mindre  br. 
i  rigsspr.)  person,  der  sludrer  (tidligere 

10  iscer:  fører  grurulløs,  uvederhæftig  tale); 
sludrehoved.  vAph.(1759).  en  Sluddrer  og 
F&hel-naina.  KSelskSkr.IX.340.  VSO.  MO. 
D&H.  VilhAnd.Horats.I.19. 

sladret,  adj.  [^slubnt,  1.  br.  'slodra/]  {af 
Sludder  ell.  sludre;  ;/.  sludrig)  I)  (dial.)  til 
Sludder  1,  sludre  1,  især  (jf.  sludder-agtig  1, 
-vom  1)  i  bet.:  skødesløs;  sjusket.  FeUb. 
BL.118.  UfF.  2)  (især  talespr.;  1.  br.)  til 
Sludder  2(-3),  sludre  2(i):  d.  s.  s.  sludder- 

20  agtig  2.  (det)  lyder  sluåret.ThitJens.TS.165. 
Slladre-taske,  en.  (1.  br.)  sludrehoved; 
sladdertaske,  en  berygtet  mandlig  Sladder- 
taske. For<La»ui."/.i905.i.ap.S.  -traad, 
en.  (jarg.,  sj.)  muligvis  egl.  om  telegraftraad, 
anv.  i  udtryk  for  omløbende  rygte,  forlydende 
olgn.  at  Rygternes  „Sluddertraad"  løber 
over  Markerne  ogsaa  herude  er  i  en  Tid 
som  denne  (o:  jvdi  1864)  rimeUgt.  H  C  And. 
BC.III.169.  smst.166.  -tøj,  et.  (jf.  sludde- 

30  ren  gik  paa  barnet  u.  Sludder  2;  dagl.)  en 
sludrende  persons  mund;  snakketøj,  den  for- 
bandede Københavner  .  .  med  sit  glatte 
Fjæs  .  .  og  sit  Sludretøj.J5erLtt»6.5.9i.  Fr 
Skousbo.ES.39.  -Tora,  adj.  ^-Tor(r)en. 
BieU.DQ.IV.82.  MLorent2en.AL.12.  —  nu 
1.  br.  -Tur(re)n.  Oehl.Digte.(  1803). 250.  jf. 
LTid.1758.59.  Suhm.IV183).  {ænyd.  slud- 
(d)ervom  (i  bet.  1))  I)  (jf.  Sludder  1,  sludre 
1,  sludderagtig  1,  sludret  1 ;  nu  ikke  i  rigsspr.) 

40  skødesies;  sjusket.  slud(d)er-:  Moth.S499. 
sluddervorren  Paaklædning  er  et  Kiende- 
tegn  paa  en  besmittet  Siel.  Biehl.  DQ. IV 82. 
1  ældre  Tider  var  næsten  alle  Tørvemoser 
sluddervornt  og  ødselt  heh&ndlede.  Blieh. 
(1920). XXI  1. 139.  jf.:  Her  taales  ingen 
Sluddervorenhed,  ingen  Forsømmelse, 
ingen  yL&nge\.Heegh.AJ .195.  2)  (jf.  Sludder 
2(-3),  sludre  2(i),  sludderagtig  2,  sludret  2 
og  pludder-,  sladdervom;  nu  mindre  br.  i 

50  rigsspr.)  tilbejelig  til  at  sludre  ell.  (om  ytring) 
præget  af  en  saadan  tilbøjelighed;  vrøvlet; 
vrøvlagtig.  Det  er  hans  bedste  Hvile  —  at 
gaa  og  tie  stille  .  .  Kan  I  ikke  forstaa  .  . 
at  den  Mand  kan  gøre  en  Kone  sludrevorn! 
PLevin.HG.43.  Flemløse.139.  (fortællingerne) 
maae  dog  være  faa  og  kjemerige,  ikke 
%\ndd6r\orne.CU.1832.(Hjort.B.  11.116). 
Kan  De  blot  bringe  ham  saa  vidt  (o:  ved  at 
drikke  med  ham),  at  han  bliver  sluddervora 

M  eller  di ngle vom.  flo«<r.0.23.  EJuelHans.H. 
90.  Feilb. ;/.  S 1  u  d  d  e  r  V  o  r  n  h  e  d.  vAph.(l  764). 
Sluddervorrenhed.X*er;k.F//.59.  ||  (jf.  sludre 
2.1,  sludderagtig  2;  nu  1.  br.)  m.  h.  t.  arH- 
kulation:  stammetide;  utydelig.  Sluddervdm. 


bSS 


Silndreværk 


slnfre 


640 


Moih.S499.  jf.:  i  din  sidste  uarticulerede 
Tale  (var  der)  en  Mængde,  som  ei  var  til  at 
forstaae.  Denne  Sluddervorenhed  maa 
du  vænne  dig  af  med.  H  etb.  Pr  os.  X.  22. 
-værk,  et.  (sj.  i  rigsspr.)  I)  sludderagtig 
tale;  sludder  (2);  vaas.  Sludder-:  Feilb. 
2)  (jf.  Orgelværk  2,  Spilleværk^  d.  s.  s. 
-hoved,  han  hørte  Hanka  skænde  ude  i 
Haven.  „Sludreværk!  Skændes  har  hun  altid 
Stunder  til,"  mumlede  h&n.  Rør d.S. 117. 

Sladrian,  en.  [islu6'ri(|)an]  (ty.  slu- 
drian,  nt.  sluderjahn;  dannet  til  Sludder, 
sludre  efter  Klodrian,  Slendrian  olgn.)  (fin- 
geret personnavn  anv.  som)  betegnelse  for  en 
sludderagtig  person.  l)(nu  ikke  i  rigsspr.) 
svarende  til  sludre  1.2,  sludderagtig  1:  skødes- 
løs, sjusket  person;  sjuske(hoved).  Jeg 
heftede  Spendelæret  paa  min  Skoe  fast  med 
en  Naal,  for  ikke  at  blive  anseet  for  en 
Mosø  Sludn&n.KbhAftenp.l784.Nr.42&43.2.  20 
sp.2.  2)  (nu  sj.)  svarende  til  sludre  2(1-2), 
sludderagtig  2:  sludrehoved,  (hertil  ell.  til 
bet.  1:)  Hr.  Sludrian  arbeider  Hr.  Slendrian 
i  Hænderne.  Mynst.(Hjort.B.I.182). 

»ludrigf  adj.  (nt.  sluderig;  til  Sludder, 
sludre;  nu  ikke  i  rigsspr.)  I)  (jf.  sludre  I.2) 
skødesløs;  sjusket.  MDL.  2)  (jf.  sludre 
2(i)^  sludret;  sludrevorn,  man  (bør  ikke) 
tage  for  fulde  hvad  disse  sludrige  Monaclu 
snakker  hen  i  Yerden.  Gram.Breve.194.  30 

O  l^lnd-tid,  en.  især  om  sludfuld  aars- 
tid.  Eaalund.FD.85.  billedl.:  *Frugten  maa 
bjerges,  før  Sludtiden  kommer.  Kaalund. 380. 
-vejr,  et.  (især  (3),  Kaalund.389.  Fleuron. 
KO.201.  -vinter,  en.  (nu  sj.)  sludfuld 
vinter  (uden  megen  (varig)  frost).  Molb.HO. 
F/SO.  („modsat  Frostvinter"),  -øre,  et. 
{ænyd.  d.  s.,  no.  dial.  slutøyra;  til  ænyd. 
slude,  hænge  (slapt)  ned  (se  videre  u.  II. 
slotj;  ;/.  Slotøre  samt  Slugøre;  dial.)  ud-  40 
staaende,  nedhængende  øre.  (i  alm.  i  flt.). 
Den  lange  jydske  Art  (af  svin),  med  en 
lang  Tryne,  nedhængende  Slud- Øren.  Begtr. 
Sjæll.11.442.  MDL.  jf.  talem.:  Den  ene  So 
vil  gerne  kalde  den  anden  SlvidøTe.Halleby. 
241.  sml.  Krist.0rdspr.311.  -øret,  adj. 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  -øre  samt  slot-,  sludder-, 
slukøret;  dial.)  som  har  nedhængende  øren 
(sludøren).  Moth.S498.  MDL.  UfF. 

I.  Slut,  en.  [slof]  (1.  br.  SluHe.  jf.  Feilb.).  50 
fil.  -fer.  (fra  ty.  dial.  schluff(e),  smuthul, 
ærme,  muffe,  bælg  ofi.,  holl.  sloof,  opslag 
m.  m.;  til  mht.  sloufen,  (lade)  glide,  smutte, 
holl.  sloven,  skubbe  (se  I.  Sløjfej)  I)  om  en 
(løst  omsluttende)  beklædningsgenstand  (især 
i  flt.).  I.l)  handske  (med  vid  indgang  (krave) 
og)  uden  knapper  ell.  laas;  ogs.  (jf.  Slug- 
vantej  om  bælgvante  (med  et  rum  til  tommel- 
fingeren og  et  fælles  rum  til  de  fire  andre 
fingre;  jf.  BerlKonv.XIX.47 8);  (i  alm.  spr.:)  eo 
slufhandske.  Cit.l931.(OrdbS.).  \\  hertil 
ssgr.  som  Slof-handske  (BerlTid.''/»1934.M. 
15.  BerlKonv.XIX.47 8),  -vante  (smst.  jf. 
Slug-,  Slupvantej.  I.2)  (sj.)  langskaftet  støvle 


(med  vidt  skaft),  som  ikke  knappes  ell.  snøres; 
røjser;  pelsstøvle,  han  pegede  paa  sine 
store,  lodne  Sluffer  .  .  „Jeg  er  vel  bestøvlet". 
Pont.KO.75.  2)  (dial.)  skagleskede;  strang- 
skede.  Feilb. 

II.  Slut,  en.  se  Slof. 

III.  Sluf,  en.  se  I.  Sluffe. 

I.  ISlaffe,  en.  ['slofa]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Sluf.  Rantzau.D.Nr.46).  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.; 
muligvis  fra  ty.  schleife  (f  schlåufe,  mnt. 
sloufe),  glidebane,  sledske,  slæde,  sluffe  ofl.  (se 
Sløjfe),  ell.  (ved  omdannelse  heraf)  fra  nt.  sluf- 
fe, nedtraadt,  udtraadt  sko,  tøffel,  „slæbe",  holl. 
slof  (til  nt.  sluffen,  holl.  sloffen,  sUsbe,  gaa  slæ- 
bende); jf.  II.  Skuffe  2  og  III.  sluffe;  nu  især 
foræld,  ell.  dial.)  I )  transportredskab,  bestaaen- 
de  af  en  flade  (et  lad)  ell.  en  kasse  med  meder 
ell.  (eet  ell.  flere)  hjul  under,  dels  om  en  slæde 
(til  kørsel  paa  blød  bund,  dial.  ogs.  om  (is)slæ- 
de  til  børn),  dels  om  en  (hjul)bør  ell.  karre 
(skub-,  trækkarre),  see,  der  er  en  oxe  til 
brænd-offeret,  og  slufferne  (1871:  Tærske- 
slæderne j,  og  oxens  redskab  til  vedden. 
2Sam.24.22(Chr.VI).  løfte  een  Eege  Block 
op  paa  een  Sluffe.  Ære6oe.I7.  Adskillelse 
mellem  Slæde  og  Sluffe  er  egentlig  kun  den 
Forskjel,  at  den  sidste  altid  er  uden  Stænger. 
MøllH.V268.  UnivBU.356.  Feilb.  UfF.  || 
(jf.  Jord-,  Muld-,  Møgsluffej  til  transport  af 
jord  olgn.  JensChrJensen.EtvelindrettetLand- 
brug.(1842).25.  jf.:  Til  at  føre  Tørven  .  . 
fra  Graven  til  Sættepladsen,  ville  vi . .  vælge 
Hestesluffe.sms^27.  ||  (jf.  Brand-,  Bryg- 
gersluffej  til  transport  af  vand-,  øltønder  olgn. 
et  Trykværk,  hvorfra  Vandet  .  .  ved  Sluffer 
maae  befordres  hen  til  Sprøiterne.  ilf 5.1755. 
146.  Sprøiter  og  Sluffer  fore  over  Slots- 
pladsen i  flyvende  F&rt.  C Bernh.EtAariKbh. 
IL(1835).105.  Bergs.GF.11.309.  Pont.DR.Y 
192.  Bryggernes  Sluffer  med  Vandtønder 
kom  skum^^lende.CarlCChristensen.FraVolde- 
nesKbh.(1924).90.  \\  om  rakkerens  sluffe 
(rakkerkarre,  rakker  sluffe).  LTid.1733.474. 
*(tyven  blev)  paa  en  Sluffe  slængt,  |  Kiørt 
ud,  vendt  om,  berettet,  hængt. Bagges.Ungd. 
1.180.  HCAnd.KS.lI.25.  2)  (muligvis  overf. 
anv.  af  bet.  1,  jf.  Kasse  (I.4.i),  Skude  (1.2) 
of,.;  sml.  dog  ty.  dial.  schluff(e),  uordentlig, 
doven  person,  ty.  dial.  s(ch)luff,  holl.  slof, 
træg,  sjusket;  dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  en 
(ældre,  sjusket)  kvinde.  *Amanda  —  uh 
—  den  gamle  Sluffe!  |  kun  disked  op  med 
sit  forbrugte  Snavs  (0:  tarvelige  viser). 
Schand.UD.38.  Feilb.  UfF. 

II.  Sluffe,  en.  se  I.  Sluf. 

III.  slaffe,  v.  ['slofa]  -ede.  (ænyd.  d.  s.; 
af  I.  Sluffe  1;  især  foræld,  ell.  dial.)  trans- 
portere paa  en  sluffe.  *I  skal  sluffes  bort 
I  Og  holde  Eders  Indtog  under  Galgen.  Bre- 
dahl.V  1.231.  et  Sted,  hvor  der  (fra  kæret) 
er  sluffet  Tørv  op  ad  en  Rampe.  Fleuron. 
Orum.(  1919). 129.  Halleby.124. 

slnfre,  v.  ['slofra]  -ede.  (jf.  (nu  dial.) 
sluffe,  slubre  (Moth.S500.  UfF.  jf.  Feilb.); 


641 


Sims 


sla^e 


542 


iideform  Hl  slabre;  sj.  i  rigsspr.)  d.  i.  s. 
slnbr«  1.  UfF.  |l  d.  s.  s.  slabre  l.a.  (haru) 
Mission  er  endt.  Han  sluirer  lettet  af.  Buehh. 
CvH.lOS.  II  (ii.  slubre  l.z)  om  lyd.  Der  var 
stille  i  den  store  Stue,  kun  Ilden  slufrede 
med  en  vis  gemytlig  Lyd  i  den  hvide  Ovn. 
ESlcTam.GC.39. 

L  Hlug,  en  eU.  (sj.)  et  (Prahl.ST.III. 
39 i.  {ænyd.  d.  s.,  no.  dial.  sluk;  ;/.  ty. 
schlanch;  til  sluge  (l.i);  ;'/.  Sluger,  II.  Slug 
og  I.  Slog;  nu  kun  dial.)  slughals;  fraad- 
ser.  Moik.S500.  NvHaven.Orth.162.  FeUb. 

U.  Slnir,  et  ell.  (dial.)  en  (PoulPed.DP. 
22.  Feilb.).  [slu?(q)]  (tidligere  ogs.  skrevet  Sla 
(u  u.  Slugand;,  Slud.  Rottbøll.S.38).  flt.  d.  s. 
{emyd.  d.  s.,  no.  dial.  sluk,  ;'/.  rw.  dial. 
(glno.)  slok,  kvæmrende,  trug  ofl.,  sv.  dial. 
slik,  sml.  ty.  schluck,  slurk,  og  schlauch, 
svælg;  til  sluge;  i  rigsspr.  nu  (Q))  {.  br.) 

1)  til  sluge  l(i).  I.i)  handlingen  at 
sluge  noget,  spec.  om  den  enkelte  ned- 
svælg en  ell.  især  (konkr.)  om  den  mængde, 
der  sluges  ad  gangen:  (stor)  mundfuld  eU. 
slurk.  jf.  Esp.479f.  navnlig  i  udtryk  som: 
Han  tog  det  hele  Stykke  i  eet  Slug.lfO. 
Fleuron.K.137.  UfF.  1^)  et  menneskes  ell. 
dyrs  svælg;  ogs.:  gab.  LTid.1724.743.  Nv 
Haven.Orth.162.  Svalerne  .  .  leve  af  Insekter, 
der  fly~ve  omkring  .  .  og  hvilke  de  med  deres 
store  Slug  eller  Svælg  gribe  i  Luften.  Pol 
PhysMag.1, 1.346.  jf.  bet.  2j:  (bjergklsften) 
var  som  Dødens  Kæber,  der  her  uforvarende 
viste  deres  sultne  Sl\ig.Th»gLars.T.132. 

2)  om  en  især  tragt-,  skaal-,  cylinder- 
formet (del  af  en)  ting,  som  noget  rum- 
mes ell.  optages  i,  passerer  igennem 
olgn.,  eU.  om  den  dertil  svarende  virksom- 
hed eU.  bevægelse.  2.1)  (jf.  Røgslug^  om 
(del  af)  et  redskab,  en  maskine  olgn. 
*Saa  kastes  dit  Legem  i  Ovnens  Slug  |  at 
lutres  af  Flammernes  Tunge.  SMieh.B.lll. 
ixer  m.  fagl.  anv.,  saaledes  bl.  a.  i  en  tcerske- 
maskine:  tiabningen  (rummet),  hvor  komet 
(negene)  fares  ind  (LandbO.*lI.603),  i  en 
herdovn  d.  s.  s.  I.  Fuks  4.8  (Wagn.Tekn.87), 
i  sluseværk  olgn.:  aabning,  som  vandet  kan 
strømme  igennem  (Feilb.  jf.  Esp.479f.  og 
\tindslng.HyUing.HJ.524),  olgn.  ||  den  huU 
del  af  en  ske,  skovl  olgn.;  (ske-,  skovl)- 
blad.  Rask.FynskeBS.53.  MDL.  Skebladet 
eller,  som  det  i  Bondens  Mund  kaldes: 
S>\nget.Tidsskr.f.Kunstindustri.U97.57.  Feilb. 
Zji)  (jf.  Slugt^  om  (dyb)  sænkning  ml.  h»je 
(UfF.);  dyb;  svælg;  gab  olgn.  Moth.SSOO. 
jf.:  Horns  Rev  deles  ved  Dybet:  Slugen  i 
Inder-  og  YdeT-Revet.DendarukeLods.(1843). 
301.  jf.  bet.  2.3:  *de  dunkle  Slug,  de  skumle 
VoTte.Sødb.GD.13.  (jf.  sluge  S.i-a;  overf.: 
At  nøgternt  tænkende  Finansmænd,  naar 
de  ser  ned  i  et  saa  bundløst  Slug,  ikke  faar 
særlig  Lyst  til  at  sætte  Penge  ind  skulde 
synes  Uhrt.  DagNyh.**/»1922.8.sp.2.  ||  om 
(hvirvlende,  sugende  bevægelse  \)  et 
havdyb,  svælg.    »Bølgens  S,\xx%.(JhrFlensb. 


DM.U.69.  »Svælgets  skiulte  Slug  (i  en  fos). 
Stoekf.(SkVid.XII.30).  2a}  (jf.  Smug;  snæ- 
ver passage  ml.  bygninger  (ogs.  (jf.  bet. 
2.A)  med  forestilling  om  vindstrgmnir^g,  træk). 
hun  maatte  da  i  den  meest  skærende  Morgen- 
kulde blive  holdende  i  Sluget  af  Kjøben- 
havns Indkørsel.  Politivennen.1801. 2546.  na 
skulde  Sluget  (o:  aabningen  paa  en  trelænget 
gaard)   lukkes   med  en  ny   Længe.  AndNx. 

10  DM.III.6.  (blæsten)  hvirvlede  omkring  ham 
her  i  Sluget  af  Værftets  mørke  Kompleks  al 
Skure  og  Fartøjer  paa  Bedding.  Steeriber g. H. 
11.158.  2A')  (stærk)  vindstremning  (fx. 
gennem  en  port,  en  skorsten,  ml.  bygninger 
olgn.);  trækvind;  vindstsd.  de  fik  Sluget 
i  Anagtet.  ZakNiels.Maagen.176.  der  stod  et 
Slug  af  Vind  og  Regnstænk  mellem  Læn- 
gerne. sa.G¥55.  (motorcyklisten)  skal  have 
Hovedet    nøgent    mod    Vinden,    han    skal 

M  mærke  Sluget  og  Fasten.  MartinAHans.NO. 
172.  Feilb.  UfF.  jf.:  ♦Firspringet,  Bumpene 
paa  Enden,  det  kolde  Luftslug  om  (rytte- 
rens) Øren  og  llsLSLT.JVJens.Di.84. 

III.  lSlas»  en,  et.  se  1.  Slu. 

IV.  8lac  adj.  se  III.  slu. 

V.  slag,  præt.  af  sluge  (s.  d.). 
Slag-,  t  ssgr.  ['slu'(q)-]  især  af  sluge  l.i 

(jf.  Sluge-^.  t  -mnd,  en.  (rimeligvis  af  II. 
Slug  2.1  slutn.)  \.  d.  s.  s.  Skeand  1.  Funke. 

30  (1801).1.165. 

slnge,  V.  ['slu-(q)8]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
slngge.  Clitau.PT.82.  jf.  Esp.§52,l.  Feilb. 
og  opslugge  (u.  opsluge^;  sml.  dog  II.  slukke^. 
præt.  -te  ['slugda]  {Hn^.  Moth. S 500)  eU. 
(nu  ikke  i  olm.  rigsspr.)  -ede  (Prahl.ST.I. 
209.  Ing.RSE.y  1.220.  SjællBond.159.  jf. 
Moth.S500.  MO.  Feilb.)  ell.  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  sløg  (slég.  Moth. S 500.  jf.  UfF.) 
ell.  (nu  næppe  br.)  slug  ^slug  bruges  og  i 

40  gemeen  tale  for  slugede  f.  ex.  bedre  er  noget 
end  intet,  sagde  ulven  han  slug  en  mygg. 
NvHaven.Orth.162);  part.  -t  [slug<i]  ^sliigt. 
Moth.S500)  ell.  (nu  ikke  i  alm.  rigsspr.)  -et 
(Holb.UHH.1.1.  Anti-Spectator.162.  jf.  Moth. 
S500.  MO.)  ell.  t  stegen  (Moth.S500).  vbs. 
(1.  br.)  -ninir  (vAph.(1764).  Lutken.Dyr.^ 
263.  BMBll.DyL.il  1.48.  sml.  Luftslugning;, 
jf.  II.  Slag,  Siugeri  (især  i  ssgr.  som  Roman- 
slugeri,   se   u.    Romansluger).    (glda.   d.   s. 

50  (lMos.41.4(GldaBib.)),  sv.  sluka,  no.  sluke, 
mnt.  sluken,  mht.  sluchen;  ;/.  II.  slukke) 
i)  tage  til  sig  gennem  muriden  (svælget); 
nedsvælge,  i. I)  (jf.  forsluge  (sig)  2)  m.  h.  t. 
mad,  drikke  olgn.:  indtage  (i  munden,  ned- 
svælge) hurtigt,  graadigt,  i  store  portioner, 
paa  en  ubehersket  (upassende)  maade,  uden 
at  (give  sig  tid  til  at)  tygge  maden  (helt) 
olgn.;  (ned) svælge;  nedsluge;  ogs.:  spise, 
drikke  i  hast.  der  sprang  en  Fisk  op  af 

60  Floden  og  vilde  sluge  den  unge  Mand.  Tob. 
6.3.  »Naar  Sildestimen  blinker,  den  sluges 
af  en  Yivs\.Oehl.NG.(1819).210.  Ulven  slugte 
(Molb.Ev.399:  slugede^  (pandekagerne)  graa- 
dig,    og    sagde:    „De    Kager    smage    efter 


643 


sln^e 


slnffe 


544 


mere."  Molb.Ev.*II.(1854).98.  En  Middag  sad 
de  og  arbejdede  efter  .  .  at  have  slugt  Maden 
paa  fem  mnutteT.AndNx.PE.il. 130.  Hun 
slugte  en  Mundfuld  K&ne.ErlKrist.DH.lOO. 
(jf.  indsluge  slutn.)  m.  h.  t.  luftfart):  Han 
dykkede  ned,  fik  fat  i  den  druknede  .  .  kom 
op  og  slugte  Luft,  dykkede  igen.  Morfin 
AHans.N0.189.  som  udtryk  for  (ufrivillig) 
nedsvælgen  af  noget  skadeligt:  Selv  havde  jeg 
(under  forsøget  paa  at  redde  en  druknende)  lo 
slugt  en  Del  Vand.  Duelund. N. 106.  en  Dreng 
havde  slugt  en  Tiøie.  NatTid.**/zl940.4.sp.2. 
II  (nu  sj.)  refl.  m.  ohj.-præd.  »En  Fraadser 
.  .  sluger  sig  fornøy et.  Stub. 82.  u^gl.:  ♦lader 
ham  .  .  I  Sluge  sig  mæt  paa  Fordringer  her! 
Bagges.NblD.159.  ||  (jf.  i-,  ind-,  ned-,  op- 
sluge^ i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.,  i  udtr. 
sluge  (noget)  ind  (Moth.SSOO.  Cit.1719. 
(Krist.GamleRaad.(1922).8)),  ned  (Moth. 
S500.  LTid.1728.600),  oip  (o:  opsluge.  Moth.  20 
S 500)  ell.  nu  næsten  kun(dagl.)  sluge  i  sig. 
Hånd  sluger  i  sig  som  en  Mkge.  Moth.S500. 
Aale-Kraager,  kaldes  saaledes,  fordi  man 
seer  dem  sluge  temmelig  store  Aal  i  sig. 
Thurah.B.13.  han  slugte  The  og  Smørre- 
brød i  sig  som  en  Dreng,  der  skal  jage  af 
Sted  til  Skole. KLars.MH.142.  Feilb.  UfF. 
II  (jf.  kødslugende^  part.  slugende  brugt 
som  adj.,  især  (tidligere)  m.  bet.:  graadig; 
slugen.  (elefanten  og  næsehornet)  stride  om  30 
Græsningen  hvorpaa  de  ere  begge  meget 
slugende. vAph.Nath.Y530.  denne  slugende 
Fisk  (0:  torsken). Stibolt.SF. 26.  \\  m.  særlig 
anv.,  i  sammenligninger,  talem.  olgn.,  ofte 
m.  overgang  til  bet.  2.3-4.  han  næsten  sluger 
hende  med  sine  Kys.  HSchwanenfl.Be.l8.  (i 
sammenligning)  spec.  (jf.  æde)  som  udtryk 
for  glubsk,  bidsk,  truende  væsen:  (han)  tog 
afsted  (0:  rasede),  og  buldrede,  som  han 
skulde  sluge  mig.  Luxd.FS.81.  Hvor  De  er  40 
i  et  elskværdigt  Humeur  idag  (0:  De  er 
gnaven)  .  .  Man  risikerer,  at  blive  slugt  le- 
vende.OleNavnløs.ToFortællinger. (1858). 170. 
HansPovls.HF .158.  have  slugt  en  fodbold, 
se  Fodbold  1.  sluge  kamelen  olgn.,  se  I.  Ka- 
mel 4.1.  se  ud,  som  man  har  slugt  lang- 
fredag, se  Langfredag,  noget  er  bedre  end 
intet,  sagde  ulven,  den  slugte  en  myg,  se 
nogen  sp.  1291"  (jf.  ovf.  sp.  542*").  piller  skal 
man  sluge,  ikke  tygge,  se  IL  Pille  3.  sluge  50 
noget  raat,  se  IV  raa  2.i  (og  2.5J.  rive  og 
sluge,  se  IV  rive  6.1.  jf.  Lort  1  slutn.:  slug 
en  lort,  (vulg.,  dial.)  anv.  som  foragtelig  afvis- 
ning, haan  olgn.  Moth.S500.  Feilb.  I.2)  u£gl., 
m.  h.  t.  ikke  udtalt  lyd  ell.  mening  (følelse). 
II  (jf.  opsluge  2.s)  m.  h.  t.  lyd,  (del  af)  ord: 
(p.  gr.  af  daarlig  artikulation,  skødesløs,  jap- 
pet tale)  undlade  at  udtale  (tydeligt). 
hun  sluger  saa  mange  Stavelser  for  at  faa 
Metret  frem,  da  der  i  Reglen  er  for  mange 
¥øddeT.Brandes.XI.36.  (hvis)  hun  nu  var 
der  .  .  vilde  han  (saa)  blot  gaa  forbi  og  vise 
hende,  at  han  ikke  var  sort,  ikke  var  — ? 
Han  slugte  Ordet  Smededreng  i  sig,  og  hans 


Kinder  blev  hrnnrøde.  Drachm.PV25.  (pa- 
tienten) stammer  temmelig  betydelig,  saa 
at  hun  navnlig  falder  over  lange  Ord  og 
sluger  de  sidste  St&yelser.  DJacobson.DP.185. 
Il  (jf.  nedsluge  slutn.;  med  overgang  til  bet. 
2.4^  m.  h.  t.  menings-,  følelsesytring :  tilbage- 
holde, undertrykke  (ved  en  viljesakt,  med 
anstrengelse);  ikke  lade  komme  til  ud- 
tryk ell.  (hørligt)  udbrud;  kvæle  (3.i). 
naar  (kongen)  vendte  Ryggen,  saa  kneb  hans 
Hustruer  Drengen  .  .  Imellem  mærkede 
Kongen  det,  men  slugte  sin  Harm  for  at 
have  Fred  i  sin  Gsi3iTd.PMøll.ES.I.139. 
Drachm.DM.142.  Han  græd  lidt,  da  han 
kom  ind  .  .  Han  slugte  Graaden  .  .  sank  ned 
ved  Siden  af  Bjørnen,  sov  øjeblikkeligt. 
JVJens.Br.60.  Gravl.EP.160. 

2)  overf.,  som  udtryk  for  personlig  virk- 
somhed ell.  maade  at  forholde  sig  paa.  2.1) 
(ivrigt,  hensynsløst)  tilegne  sig  noget,  tage 
(rive)  det  til  sig,  gøre  det  til  sit  (en  del  af  sig 
selv),  underlægge  sig  det  (helt),  ogs.:  udnytte 
(hensynsløst),  forbruge  olgn.;  opsluge.  *At 
Smiger  mæskes  og  Sandhed  tigger,  |  At  Rige 
sluge  de  Arme  op  .  .  |  Det  seer  man  tit. 
Zetlitz.Poes.281.  *han  var  hendes  Træl:  | 
Hun  havde  slugt  hans  Hjerte  |  Og  formørket 
hans  Siæl.Winth.HF.45.  Gudskelov!  her  er 
dog  ikke  mange  af  den  Slags  (o:  uden  national 
følelse)  i  Danmark,  for  ellers  havde  Tyd- 
skerne slugt  os  forlænge  siden.  Ant Niels. 
(Folkekal. 1865. 139).  (statsbanernes)  Ene- 
herredømme i  Malmøfarten,  naar  (damp- 
skibsselskabet) „Øresund"  sluges. Ekstrabl.^'^/* 
1939.4.sp.3.  II  m.  abstr.  obj.  hånd  har  jo 
sluge t  ald  Dyd  op,  saa  der  er  intet  tilbage 
for  andre.  Holb.HP.II.7.  jf.  bet.  2.2-3:  saa- 
ledes kunde  det  gaa  til,  at  en  forvoven 
Natur  som  Bitte-Antons  Broder  fik  det  store 
Udsyn  og  det  slugende  Mod  (0:  trangen  til 
at  se  fremmede  egne,  opleve  eventyr).  JV Jens. 
HF.36.  2.2)  som  udtryk  for  intens  (ivrig, 
begærlig,  graadig)  sansning.  ||  m.  h.  t. 
synsobjekt,  i  udtryk  som  sluge  med  øjnene 
ell.  O  med  blikket  (PalM.Poes.il. 343),  be- 
tragte intenst  (betagen,  nysgerrig  ell.  (sjæld- 
nere) paa  en  hadefuld  maade  olgn.).  *jeg  har 
mistet  (Kiartans)  Fortrolighed  .  .  |  Nu  tier 
han  og  sluger  mig  med  Øinene  .  .  |  Jeg  er 
forelsket  i  den  samme  Viv,  som  han;  |  Det 
er  min  hele  Brøde.  Oehl.KO.(  1848). 44.  Vest- 
indianeren formelig  slugte  Frøkenen  med 
0inene.PalM.IL.il. 610.  VKorfitsen.F.14.  CJ 
med  Øje  olgn.  som  subj.:  *Hans  Øie  sluger 
begjerlig  |  .  .  Kjeden  paa  Brystet  og  Ringen. 
Holst. D. 1 1. 191.  hendes  henrykte,  slugende 
Blik  og  begejstringsglødende  Aande  har 
mere  Karakteren  af  Elskov  end  af  Ærefrygt. 
JLange.II.330.  Gravl.VF.14.  \\  (med  over- 
gang til  bet.  2.3^  m.  h.  t.  en  ytring(s  enkelte 
ord),  musik  olgn.  EErichs.SM.31.  Hans 
Blik  hang  .  .  ved  den  gamle  Herre,  og  han 
slugte  hvert  Ord,  han  s&gde.  I sakDin.FF. 36. 
2.3)  m.  h.  t.  tanker,  viden,  lærdom:  (især: 


646 


sla^e 


slai^en 


646 


gennem  læsning)  tileane  sig  paa  en  ivrig 
maaie,  med  graadighed,  i  stor  hast, 
i  stor  mængde,  ofte  (jf.  forsluge  (sig)  2 
slutn.):  paa  en  umoden,  uselvstændig, 
ukritisk  maade;  ogs.:  læse  hurtigt,  (iv- 
rigt) interesseret,  jeg  har  seet,  med  hvil- 
ken Interesse  han  har  læst,  eller  rettere 
slugt  Deres  Bog.  KMRahb.34.  Man  tilegner 
gig  intet  Værk,  man  sluger  det  kxm.Hrz. 
8T.157.  man  slugte  disse  ny  Lærdomme,  i'o 
TroelsL.1.8.  naar  hun  var  alene,  slugte  hun 
Roman  paa  RomsLn.KLars.AH.55.  Friherre- 
inden greb  (dokumentet)  og  slugte  begærligt 
ladholdet.GyrLemehe.BD.lSl.  sluge  noder, 
se  Node  1  (jf.  Nodesluger^.  ;/.  bet.  l.i :  sluge 
noget  raat,  se  IV  raa  2.5.  ||  spee.  i  forb. 
have  slugt  al  verdens  visdom  (jf.  II. 
»1  1j^  ol^.,  især  som  udtryk  for  indbildt 
viden:  tro,  at  man  har  slugt  al  verdens  vis- 
dom olgn.  Hille  Skam,  hånd  sætter  Næsen  i  20 
Vejret  som  om  hånd  alleene  hafde  slugt  ald 
\iadom.KonU3lrønrteg.III.207.  I  har  endnu 
ikke  slugt  al  Verdens  Viisdom.  Lieb.DQ.1.459. 
De  troer  ogsaa,  fordi  De  er  Student,  at  De 
har  slugt  Alverdens  Viisdom  !GoWacAm.£J. 
185.  SvGrundtv.FÆ.1 1.230.  jf.:  jeg  indbilder 
mig  (ikke)  at  have  slugt  all  vor  Danske 
OTthogr&phi.PSehulz.DS.45.  2A)  (jf.  bet.  l.i) 
med  selvovervindelse,  beherskelse,  tiden  indven- 
Mnger  finde  sig  i  noget  ubehageligt,  især  3k> 
ydmygende.  Allerede  den  Kendsgerning,  at 
Knud  i  Sommer  blev  Kæreste  med  .  .  Kaja, 
havde  været  haard  at  sluge  for  (faderen). 
Men  det  sidste  Aar  havde  vænnet  den  stejle 
Mand  til  at  sluge  adskHUgt.  MartinAHans. 
N0.234.  sluge  kamelen,  se  I.  Kamel  4.i. 
sluge  en  bitter  pille,  se  II.  Pille  3.  m.  lign. 
anv.  (nu  næppe  br.):  Kan  Mester  sluge  de 
'RoVin'iJHugo.HM.lV.236.  2J)  (jf.  opæde 
3.8  slutn.;  især  talespr.)  m.  h.  t.  vejstræknirig  m 
(af  betydelig  længde):  tilbagelægge  (hur- 
tigt). Med  Bulder  og  Fnysen  sluger  (Chr.VI 
afvig.)  den  (o:  hesten)  Veien,  og  bliver  ikke 
staaende  stille.  J06. 39.27.  Vognen  sluger  Kilo- 
metre (jf.  Kilometersluger^  ad  tjærede  Iaii- 
åeyeie.HeeAnd.MS.24.  PDrachm.D.118. 

3)  overf.,  uden  (tydelig)  forestilling  om 
aktiv  virksomhed,  om  ting,  forhold  olgn.  3.1) 
om  ting  (især  rum,  dyb,  svælg  olgn.):  op- 
tage i  sig  (i  alm.:  paa  en  tilinietgsrende,  50 
udslettende  maade);  opsluge  (2.3).  Lad  Vand- 
strømmene ikke  overskvlle  mig,  ei  heller 
Dybet  sluge  rmg.Ps.69. 16.  »Hvi  lod  du  hel- 
ler mig  ey  Haved  sluge  op,  |  Og  Fiskene  til 
Rov  og  Bytte  gav  min  Kiop?  Holb. AI el.Vl. 
•Af  deres  (o:  Grethes  og  Mettes)  Strømper 
een  sex  Skredder-Been  kan  sluge.  Wess. 42. 
som  soltørret  Jord  sluger  Ytsde.EErichs. 
SM. 31.  'Vend  om  før  Afgrunden  sluger  vort 
S)åhlJVJens.Di.21.  Orme  fortære  dig.  Hel- 60 
vede  sluge  dig.  KMunk.EI. 119.  uegl.:  *( Abels 
grav)  var  den  første  Grav  paa  denne  Jord  .  . 
I  Hvormange  Taarer  slugte  Graven  siden! 
PalM.TreD.255.  jf.  bet.  3.8:  den  (sorte  farve) 


sluger  Lyset  i  iig.Suhm.II.92.  Sandvejen, 
som  førte  derhen,  slugtes  af  Lyngens  dybe, 
sortviolette  Tæppe. Draehm.UB.20.  3.«)  (jf. 
opsluge  2.4-5^  som  udtryk  for,  at  noget  (som 
nedvendigt  middel,  virkende  faktor)  knyttes 
varigt  til,  opgaar  i,  medgaar  til  noget  (en 
virksomhed  olgn.),  saa  at  det  ikke  (mere)  er 
til  raadighed  (for  andet).  \\  m.  h.  t.  tid,  penge- 
(summer),  arbejdskraft,  interesse  olgn.:  (helt 
og  i  stort  omfang)  lægge  beslag  paa 
(noget).  Politik  sluger  alt  (s:  al  interesse). 
NMPet.Br.85.  Bøger  og  andet  Skolemateriel 
sluger  nutildags  overraskende  store  Summer. 
VortHj. III, 2.36.  han  sluges  af  Studenter- 
]ivet.GeorgChristensen.Litteraturhist.I  I  .(1916). 
103.  Korrespondancen  om  Salg  af  Patenter 
.  .  sluger  megen  Tid. Pol.*^/itl920.6.sp.2. 
jf.:  (han)  gennembladede  Romaner,  Skue- 
spil og  Noveller,  der  kunde  sluge  Tiden  (s: 
faa  tiden  til  at  gaa).Pont.LP.VIII.84.  ||  m. 
h.  t.  hvad  der  medgaar  til  en  virksomhed  olgn.: 
forbruge  (i  stor  mængde),  vore  Stads- 
værelser  .  .  har  Ord  for  at  sluge  det  meget 
Brændsel,  her  gaaer  til.Rahb.Tilsk.1801.86. 
Den  (rullende  trappe)  sluger  for  megen  Strøm. 
PoV*/tl939.9.sp.3.  jf.:  Bronzen  var  .  .  kost- 
bar, og  den  massive  Økse  metalslugende. 
JohsBrøndst.DO.1.297.  3.3)  (jf.  opsluge  2.5) 
om  forhold,  der  (ved  sin  dominerende  karakter) 
lader  noget  andet  træde  helt  i  baggrunden  ell. 
forsvinde:  (næsten)  ophæve;  udviske;  ud- 
slette. Juristerne  sige,  at  en  Capital-Forbry- 
delse  sluger  alle  de  Tmndie.Ki€rk.IV266. 
Hensynet  til  Massernes  Smag  sluger  Hensy- 
net tU  Kunsten.  Brandes. XI. 313.  Snart  efter 
var  (skikkelsen)  slugt  af  M.ørket.  GyrLemche. 
S. 11.207.  Væggenes  mørke  Tapet  og  det 
graamalede  Loft  slugte  den  Smule  Lys,  som 
den  enlige  Flamme  kunde  ^ve.  H Severinsen. 
Delfinen.(1940).21.  jf.:  lydslugende  Maat- 
ter.  IngBygn.l940.42.sp.l. 

4)  (til  II.  Slug  2.8-4;  dial.)  om  vinden: 
bevæge  sig  med  fart  gennem  en  snævring,  om 
et  hushjøme  olgn.;  svøbe.   UfF. 

HlugC'f  i  ssgr.  især  af  sluge  l.i,  (mods. 
Slug-^  næstign  kun  i  mere  tilfældige  ssgr.  som 
Slugeakt  (s:  slugning,  nedsvælgning.  Høffd. 
Psyk.46)  ofl.  (se  Feiib.);  jf.  Slugevom  u. 
Slugvom. 

siiill^en,  adj.  ['slu-(q)an]  (dial.  slaget. 
UfF.).  komp.  og  superl.  dannes  oftest  ved 
omskrivning;  med  gradbøjn.-endelse  superl. 
slagnest  (Draehm.VD.52)  eU.  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  sla^enst  (Tode.VI.114).  (afl.  af 
sluge  (l.i)  (ligesom  II.  figen,  gnaven  af  fige, 
gnave  osv.),  til  dels  dog  sammenblandet  med 
part.  (adj.)  slugende  (se  u.  sluge  l.i^,  ;/. 
skrivemaaden  alngend.ThSehmidt.S.506;  sml. 
forslugen  og  slugerisk;  i  rigsspr.  næsten  kun 
Q)  og  nu  1.  br.')  tilbøjelig  til  at  sluge,  (ofte  i 
forb.  m.  præp.  efter  (Moth.S501.  Levin, 
NM0ll.VLitt.il 1. 31.  UfF.)  eU.  paa  (Biehl. 
DQ.IV76.  Kierk.XIII.121.  HBrix.DD.89)). 

I)  (jf.  madslugen^  som  (p.  gr.  af  sin  riatur 


XX.    Bcntorkt  ••/,  IMO 


86 


547 


Sdnseiihed 


ISIughvilling 


648 


ell.  øjeilikkelig  trang)  er  tilbøjelig  til, 
ivrig  efter  at  sluge  føde  (graadigt,  hurtigt, 
i  mcengde);  graadig;  forslugen;  slug- 
vorn. ♦Naar  nogen  gav  ham  Mad,  da  var 
han  ikke  slugen,  |  Han  aad  til  Nødtørfft, 
men  ei  gandske  proppcd  Bugen.  FrHorn.PM. 
134.  *(bondens)  Qvinde  breder  Dugen,  |  Og 
seer  saa  hiertcglad,  |  Hvor  got,  hvor  trygt, 
og  slugen,  I  lian  sidder  ved  sit  F&d.  Ew. 
(1914).III.155.  ♦Forgangen  Dag  vor  sluen 
Kat,  I  en  ung  og  lekker  Muus  fik  fat.  Thielos 
Arier. 11.36.  de  stærkeste  Kiæmper  have 
været  de  slugenste  Ædere.Tode.VI.llé.  ♦Or- 
men laa  paa  salten  Bund  i  Havet  .  .  |  Beed 
.  .  slugen  sig  i  R3Llen.Oehl.NG.(1819).131. 
♦i  Slaget  jeg  mætter  den  slugneste  Ravn. 
Drachm.VD.52.  IIUss.IH.162.  Feilb.  Rietz. 
628.  billedl:  ♦Kong  Hogne  dig  lokked;  |  Og 
Laxen  fra  Norge  (o:  Hedin)  \  Bed  slugen 
paa  Krogen. Kaalund.VG.88. 

2)  overf.  2.1)  (jf.  sluge  2)  om  person: 
ivrig,  begærlig  efter  at  opnaa,  tilegne  sig, 
nyde  (sluge)  noget;  om  egenshah,  adfærd 
olgn.:  som  vidner  om  en  saadan  begærlighed; 
graadig  (2);  forslugen,  hånd  er  slugen 
efter  andens  gods.  Moth.SSOl.  de  har  icke 
alle  saadan  en  slugen  Kierlighed,  at  de  vil 
have  det  for  sig  selv  aleene.KomGrønneg.II. 
125.  jeg  ønskede  dog,  at  denne  Søn  .  .  ikke 
var  saa  slugen  paa  mine  Midler.  Luxd.F S. 5. 
slugen  paa  Nydelse.  KierJc.XI II. 121.  ♦Jeg 
sad  i  Læ  af  Rugen,  |  en  Knøs  paa  Bøger 
Blugen.Aakj.SD.il 1. 103.  (han)  saa  med  et 
halv  ængsteligt,  halv  slugent  Blik  paa  Na- 
boens S3id.Lunde.IIG.106.  2.2)  (jf.  sluge 
3(i)j  om  ting:  som  (graadigt)  optager  noget  i 
sig,  tilintetgør,  ødelægger  det  olgn.;  graa- 
dig (2).  de  Søefarendes  Undergang  er  det 
slugne  Ra,y.JBaden.Horatius.I.103.  ♦Stæder 
I  Dens  (o:  pestens)  slugne  Lue  havde  ødelagt. 
Tode.ST.II.60.  ♦Med  Tangen  snapped  (han) 
en  Ting  og  smed  |  I  Diglens  slugne  Gab  den 
ned.Winth.NyD.89.  CKMolb.Dante.1.35.  bil- 
ledl: NMøll.E.74. 

CP  SSlageu-hed,  en.  (nu  1.  br.)  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  slugen;  graa- 
dighed;  forslugenhed;  især  til  slugen  1:  Moth. 
S 501.  (han)  fortærede  sin  Mad  med  en  saa- 
dan Slugenhed,  at  neppe  Nogen  kunde 
(maale  sig)  med  h&m.  C Bernh.NF. I X.45. 
Hælleflynderens  .  .  Slugenhed  .  .  gjør  den  .  . 
ikke  meget  kræsen  i  Valget  af  dens  Føde. 
Krøyer. 1 1. 402.  |j  til  slugen  2.i.  ♦Afrodites 
By  har  Ord  |  for  Letsind  mellem  Hellas' 
Stæder  —  |  Min  unge  Slugenhed  var  stor  — 
I  jeg  købte,  hvad  den  bød  af  Glæder.  Biauw. 
StS.160. 

Sluder,  en.  flt.  -e.  (jf.  ænyd.  folke-, 
vinsluger(e) ;  af  sluge;  ;/.  L  Slug;  i  alm. 
rigsspr.  næsten  kun  i  ssgr.)  I)  til  sluge  l(i): 
person  ell.  dyr,  der  sluger  (føden); 
slughals.  Moth.S501.  Esp.310.  jf.  Bylde-, 
Ild-,  Lig-,  Sabelsluger  samt:  Den  lille  Mand 
.    .   raaber   højt   om   Slangeslugerskens 


fænomenale  Bedrifter  (o:  paa  et  marked). 
AlbDam.B.58.  ||  (især  fagl.)  om  dyr.  Fodres 
to  Hunde  sammen,  æder  den  hurtige  Sluger 
fra  den  langsomme  Tygger.  VigMøll.HJ. 43. 
jf.  Bi-,  Larve-,  Myre-,  Rotte-,  Skallesluger. 
2)  til  sluge  2,  især  2.3,  om  person,  der 
sluger  bøger,  aviser  olgn.  Jeg  har  selv 
været  en  ivrig  Sluger  af  .  .  Meraoireværker. 
DJacobson.KK.156.  især  i  ssgr.   som  Avis- 

10  (D&H.  EThoms.DL.59),  Blad-  ( SvGrundtv.) , 
Bog-,  Romansluger,  jf.  Nodesluger.  ||  til  sluge 
2.5,  om  cyklist,  løber,  automobil  olgn.;  jf.  ssgr. 
som  Kilometer-,  Landevejssluger  samt:  Far- 
tøjet .  .  var  en  decideret  Rekordsluger. 
Pol.^'/d940.Sønd.2.sp.l.  3)  til  sluge  3,  især 
3.2,  om  mekanisk  indretning  med  stort  forbrug 
af  kraftmiddel;  i  ssgr.  som  Benzinsluger  (om 
motor(køretøj)),  Kulsluger  (s.  d.)  ofl. 
\  i§ilngerisk,  adj.  ['slu-(q)9ris^]  (dan- 

20  net  til  sluge  ell.  Sluger  efter  ord  som  for- 
førerisk, røverisk  olgn.;  spøg.)  slugen; 
slugvorn;  graadig;  begærlig;  uegl.:  Alice 
.  .  havde  en  slugerisk  Mund.  SophClauss.JF. 
43. 

Sloge-vom,  en.  se  Slugvorn. 
slugge,  v.  se  sluge. 
iSlag-hals,  en.   (ænyd.  slug(e)hals,  nt. 
slukhals,  nht.  schluckhals;  jf.  -vom  (2)  og 
I.  Hals  7,  I.  Slug,  Sluger;  talespr.,  jf.  MO.) 

30  I)  forslugen  person,  fugl,  fisk  osv.  I.l)  person 
ell.  dyr,  der  sluger  føden  graadigt,  hurtigt,  for- 
slugent, er  umaadeholden  m.  h.  t.  mad  ell. 
(sjældnere)  drikke.  Du  Vielfras  og  Slughals. 
Biehl.DQ.III.14.  Vorherre  har  bestemt  været 
vred  paa  Viinranken  og  (besluttet)  aldeles  at 
udrydde  den  af  Jorden,  dengang  han  skabte 
den  uhyre  Slughals  Heinsvig.  Bagger. Digtn. 
101.  Det  var  den  Slughals  af  en  Pige,  som 
havde   spist   alle  Sværene  (paa  skinkerne). 

40  CMøll.PF.193.  Som  glubende  Ravneunger 
fo'r  hundrede  Slughalse  over  Bøfferne.  GJørg. 
GF.32.  om  gøgeunge:  BMøll.DyL.II.187.  jf.: 
vore  stakkels  .  .  slughalsede  Medskabnin- 
ger (o:  fiskene). Bøgh.DD.1872.238.  1.2)  (nu 
1.  br.)  svarende  til  sluge  2,  slugen  2.i.  hendes 
Moder  er  ret  en  Slughals.  Jeg  troer  hun  var 
tilfreds  at  hun  kunde  faae  alle  de  Friere  og 
Mænd,  som  ere  til.Skuesp.IV478.  CMøll.F. 
105.  jf.  Feilb.  (sj.)  m.præp.  efter:  er  du  endnu 

50  en  Slug-Hals  efter  det  glimrende  Guld?  Lod- 
de.NT.157.  2)  m.  spec.  (fagl)  anv.  2.1)  (zool.) 
navn  paa  forsk,  (graadige)  dyr:  jærv  (Tron- 
hiemskeSamlinger.V(  1764) .98.  jf.  Fjældfras^, 
stor  skallesluger  (Funke.(  1801). 1. 165)  ell.  (nu 
vist  kun)  en  paa  brombærbusken  levende  som- 
merfugl af  spindernes  familie,  Bombyx  rubi 
(Sommerfugle.46).  2.2)  (dial)  d.s.s.  Huggepi- 
be.  OrdbS.fjy.).  -lied,  en.  se  Sluhed.  -hal, 
et.  spec.  (jf.  II.  Slug  2.i,  sluge  2.i ;  møl.)  om 

60  det  hul  (øje)  i  en  kværns  løber,  hvorigennem 
kornet  falder.  Wilkens.MT.365.  -hvilling, 
en.  {rimeligvis  af  sluge  l.i,  ;'/.  no.  dial.  sluk- 
fisk,  rovfisk;  I  br.)  Slughvidlinger  kaldes  (af 
fiskere  i  Kbh.)  de  største  (hvillinger)  af  fjor- 


649 


alDs:ne 


■Inkke 


660 


ten  til  femten  Tommer  og  derover. /iTrøyer. 
JIM. 

•lacn^v  t^-  s^  slukne. 

■laf^-salien,  adj.  (nu  næppe  br.)  skrup- 
suUen.  NyeHygæa.III.(1824).94.  -svaelc, 
et.  spec.  (nu  næppe  br.)  om  spiserørets  »verste 
4el  (ttabning).  Mariinet.Mennesketsphysiske 
Beskrivelse.(over8.1796).35. 

Hlugt,  en.  [slug«^;  1.  br.  slogd]  (stundom 
skrevet  Slukt  AndNx.S.36.  Leop.SE.88).  lo 
fil.  -er.  (fra  ty.  schlucht,  ni.  form  for  s(ch)Iuft, 
Hl  mht.  sloufen,  (lade)  glide,  smutte  (se 
Sløjfe^;  t  dansk  ofte  følt  som  hørende  til  sluge, 
jf.  II.  Slug  2.2;  først  alm.  br.  i  sidste  halvdel 
af  19.  aarh.  (<  Meyer.^  *);  „Talespr."  Le- 
vin.;  nu  især  tO  eU.  geogr.}  kort  eU.  langstrakt 
fordybning  i  terrainet,  især  en  saadan,  der 
fremtræder  med  betydelig  dybde  og  snæverhed, 
med  (forholdsvis)  bratte  skraanir^ger,  ml.  bak- 
ker, klipper  osv.;  kløft;  skaar  (11.3(8-4));  20 
(dyb)  snævring;  Slugt,  gjennemskærende 
Slugt .  .  en  snever  af  Høider  indesluttet  Dal. 
MilTeknO.  i  de  dybe  Slugter,  der  til  begge 
Sider  af  Bjergveien  aabne  sig  for  Øiet, 
blomstrer  Myrthen  i  vidtstrakte  Skove. 
Holst.  UH. 218.  »KUdebækkens  Bugter,  |  der 
skyder  krummet,  blank  og  trind  igennem 
Skræntens  Slugter.  Drachm.DS.133.  store  en- 
somme vidtstrakte  Skove  i  Slugterne  mellem 
Højdedragene.  JVJcn5.Cr.28.  efterhaanden  30 
arbejder  (vandfaldet)  sig  tilbage  i  Terrænet, 
saaledes  at  der  nedenfor  Faldet  dannes  en 
Slugt  eller  C&hon.Steensby. Geogr. 166.  Harry 
And.JL.99.  ||  overf.  følg  mig  paa  min  lille 
Vandring  gennem  .  .  Angstens  Slugter.  Æt^e^ 
"/•i9i<J.6.»p.2.  ;■/..•  Alt  det,  som  andre  vilde 
skrige  op  om  .  .  det  putter  han  sagte  og  takt- 
fuldt ned  i  sine  Sjæl8slngter.<S'vLa.£.72. 

Slajr-vante,  en.  {rimeligvis  af  sluge 2.i ; 
jf.  II.  Sluf  1;  dial.^  bælgvante.  Lufvanter,  40 
eller  —  som  de  og  kaldes  —  Slugvanter. 
Blieh.(  1920). XV  111.54.  Feilb.  paa  Hæn- 
derne ^^t;<^  Aan^  et  Par  store  „S  lu  van  ter". 
FrPoulsen.R.65.  sa.VN.23.  -vom,  en.  ^lu- 
gt-.  i  bet.  2:  LThura.Poet.356.  jf.  VSO.). 
(nu  næppe  br.)  I)  en  grovæders  (store)  mave 
(vom),  »for  sin  graadige  Slugvom  |  Var  han 
bekjendt  overalt.  WiUt.Od.XV I II. v.2.  2)  d. 
8.  8.  -hals  1.  Moth.S501.  jf.  VSO.  MO. 
•vorn,  cidj.  {ænyd.  d.  s.;  nu  iscer  dial.)  50 
nlugen  (1);  forslugen;  graadig.  Moth.SSOl. 
MCBruun.F.4.  »Til  Part  af  Stegen  mældte 
tig  som  Gæst  |  slugvom  hver  Trosknægt. 
Draehm.DJ.II.33.  (ravnen  huggede)  sit  kan- 
tede Næb  i  hans  Strube  og  (slubrede)  i  slug- 
vorren  Hast  .  .  hans  Blod  i  sig.  Kidde.AE.I. 
260.  jf.  slugen  2.i:  Hun  saa  nærmest  slug- 
vornt paa  den  lyse  smukke  „Digter",  saa 
sultent,  at  det  berørte  hans  unge  Hustru 
ret  ilde.  Egeberg. M .49.  jf.  Slugvornhed.  m 
Moth.S501.  VSO.  -ere,  et.  ('Slog-.  VilhAnd. 
Horats.1.75).  (sv.  slokora;  første  led  besl.  m. 
III.  slag,  III.  slak,  I.  Slog;  ;/.  -øret.  Slot-, 
Sludøre  og  slukøret;  dial.}  udstaaende,  ned- 


hængende øre.  (i  alm.  i  fil.).  AndNx.PE.I. 
159.  da  jeg  var  i  hans  Alder,  hade  jeg  Slug- 
øren,  akkurat  som  han  nu.  Men  hans  Fars 
Øren  laa  godt  nok  fladt  ind  til  Hodet.sa.^£r. 
45.  TiUk.l927.I.317.  jf.  -øret  slutn.:  Skæl- 
vende af  Højtid  aabnede  han  sig  for  dette 
ukendte  ny,  der  vilde  afsløre  Alverdens  My- 
sterier for  ham  blot  han  holdt  sine  Slugøren 
godt  åahne.  AndNx.PE.I. 141.  \\  om  person 
eU.  dyr  med  hængende  øren.  Feilb.  Krist. 
Ordspr.311.  -øret,  adj.  ^siog-.  Moth.S496. 
VilhAnd.  Hor  eds.  1. 12).  (cenyd.  slug-,  slog- 
øret,  SV.  slokorad;  ;/.  -øre  og  slot-,  slud-, 
sludder-,  slukøret;  dial.)  som  har  udstaaende, 
nedhængende  øren  (slugøren).  Høysg.S.337. 
Feilb.  II  (jf.  -øre  og  slukøret^  som  udtr.  for 
skamfuldhed,  sløvhed  (mangel  paa  lydhørhed) 
olgn.  Hørup  .  .  havde  tændt  Ild  i  den  lille 
knortede,  slugørede  Simon.  firegetki.GP.278. 
Feilb. 

^ila-hed,  en.  ('Slug-.  Lous.Pope.71.  jf. 
VSO.).  [III]  (nu  1.  br.)  den  egenskab  ell.  det 
forhold  at  være  slu  (slug).  vAph.(1764). 
•med  Sluhed  |  Fik  (jeg)  den  forsultne  Fiende 
til  at  tage  |  Vor  Proviant.  Pram.Z)rem.i3. 
Oehl.U.1.78.  HistTidsskr.7R.VI.2.  med  stor 
Dumdristighed  og  Sluhed  hjemsøger  (ulvene) 
Kvægstaldene.  BMøll.DyL.1. 78. 

I.  Slak,  en.  [slog]  flt.  d.  s.  (Jra  nt.  sluk, 
hty.  schluck;  vbs.  til  II.  slukke;  nu  kun 
dial.}  slurk,  hånd  hafde  taget  Poli-Høyde 
(jf.  Polhøjde  slviin.)  af  dend  halve  Kande, 
66  Sluck,  40  Synck,  58  Ræben.  Phønixb.FM. 
1726.Nr.7.2.  »Han  .  .  drog  .  .  et  Suk,  |  Og 
tømde  saa  et  Mjødhom  med  vældige  Sluk. 
Winth.D.(1828).140.  LBelmann.Erindringer. 
(1833). 84.  Jeg  tog  mig  en  Sluk  af  min 
Fl8Lske.TroelsL.PV190.  Feilb. 

II.  Sluk,  et.  se  Slok. 

III.  sluk,  adj.  [slog]  (vistnok  fra  rU. 
sluck,  nedhængende,  slap  (jf.  holl.  sluik  (d.  s.), 
eng.  slouch,  hænge  med  hovedet;  rimeligvis 
besl.  m.  I.  slukke^;  kunde  dog  ogs.  være  en 
(hjemlig)  sideform  til  slukken  (jf.  sidefor- 
meme  II.  slot  og  slot(t)en^;  (uden  for  ssg. 
slukøret^  ikke  i  rigsspr.)  nedslaaet;  be- 
skæmmet; flov;  slukøret.  Rask.FynskeBS. 
53.  Feilb.  UfF. 

SInk-efter,  en.  [slog'æfcidr]  (nu  ikke 
i  rigsspr.  Slyk-.  JensSør.II.59.  —  nu  dial. 
-etter.  smst.  Krist.Ordspr.523).  {af  slukke 
efter  (se  I.  slukke  2.\);  jf.  Slurkefter)  I) 
(især  dial.)  afsluttende  drik  (taar,  snaps 
olgn.);  efterslurk.  »Perle- Vinen  I  er  det  Ma- 
neer, I  At  komme  med  den  til  Slukefterl 
Grundtv.SS.II.235.  drikke  en  Slukefter.  Blieh, 
(1920).XIII.156.  Feilb.  ||  om  afsluttende 
(efter)gilde.  Fastelavnsgilderne  (var)  svært 
i  Vælten  . .  De  Unge  havde  Gilde  i  to  Aftener 
og  „Slukefter"  om  Søndagen.  AarbKbh Amt. 
1937.229.  2)  som  stednavn,  især  kronavn. 
Cit.l703.(JensSør.II.57).  Trap.*III.337.348. 
IV395.IX.112.154.  TelefB.1940.sp.6508.  FeUb. 

L   slukke,   t*.    ['sloga]   (nu   kun  dial. 


86» 


661 


slukke 


slukke 


562 


slykke.  JensSør.II.37.  Falst.Ovid.96.  Brors. 
41.192.207.  Esp.310.  FrGrundtv.LK.29.186. 
Thorsen.191.  Flemløse.58(m.  h.  t.  tørst). 
Kort.46.  jf.  Feilb.).  -ede  ell.  (nu  (jj  (især  i 
bet.  1.8  og  2)  ell.  dial.)  -te  (Es.43.17.  Hebr.ll. 
34(1907:  slukkede;.  Holb.Paars.103.  Ing. 
RSE.VII.52.  Heib.Poet.X.28.  Schand.AE. 
162.  Bang.T.109.  APhS.XIII.lllf.  Esp.310. 
Flemløse.56.58.    jf.   Moth.SSOl.    VSO.    MO. 


Smaapiger  i  det  Grønne  !P3følJ.£S'./.75.  || 
i  forb.  m.  adv.:  slukke  af ,  (jf.  bet.  1.2;  1.  br.) 
slukke  i  et  opholdsrum,  hvor  virksomheden 
standser;  lukke  og  slukke.  Amor  triumf  ans  i 
Nu  kan  vi  slukke  af  i  Brudehuset.  DracAw. 
M.130.  Før  Tjeneren  om  Aftenen  gaar  til 
Ro,  maa  han  slukke  &i.VortHj.IV,4.12. 
slukke  ud,  (nu  1.  br.)  slukke  (lyset);  puste 
(lyset)  ud.  Moth.S502.  Gaae  ind  i  Cabinettet. 


Saaby.''  Feilb.).  vbs.  -ning  (s.  d.)  ell.  (nu  lo  Sluk     Lampen    \iå.Biehl.( Skuesp.Ill ,4.17 ) 


næppe  br.)  -else  (Cit.l713.(JySaml.4R.lIl. 
221).  Amberg.  jf.  KøkkenslukkelsesruUe: 
Kiøkkenets  Tændelse-  og  Slukkelse-RouUer. 
Cit.l794.(SøkrigsA.*Nnnn2r)).  {glda.  sløkke, 
slykke,  slukke  (Fragm.175),  slækkia  (Brøn- 
dum-Nielsen. OG.  1. 140),  æda.  sløkkæ,  slykkæ 
(Harp.Kr. 8.72.114.177.  AM.),  sv.  slåcka,  no. 
sløkke,  slokke,  slukke  (no.  dial.  trans,  sløk- 
kja,  slekkja,  intr.  sløkka,  præt.  slokk,  part. 


♦Da  sortner  det  i  Hallen  brat,  |  Ud  slukkes 
Lys  og  K\Gxte.Ing.VSt.(1824).283.  MO.  \\ 
(i  rigsspr.  CP,  især  poet.)  m.  h.  t.  (lysende, 
glødende,  kraftig)  farve,  glans  olgn.:  bringe 
til  at  svinde,  afbleges,  udslettes;  især 
i  forb.  slukke  ud.  *(han  ser)  et  gammelt 
Billed  I  (af)  en  deilig  Q  vinde  .  .  |  Men  Fug- 
tighed og  Vinde  |  Har  slukt  det  Meste  ud. 
Oehl.PSkr. 1.172.    uegl:    *  Venskabs   I    Stille 


slokken^,  oldn.  sløkkva  og  part.  (af  et  stærkt  20  Tegn  og  Billedværker  .  .  |  Glemsel,  som  et 


bøjet,  intr.  verbum)  slokinn ;  ;'/.  slukken,  sluk- 
ne samt  IL  slot.  Slotøre;  besl.  m.  IIL  slag, 
IIL  slak,  slække  ||  formen  slukke  er  opstaaet 
ved  omdannelse  af  slykke  efter  præt.  og  part. 
slukte,  slukt;  jf.  IV  lukke) 

I)  som  udtryk  for  det  forhold,  at  lys  ell.  ild 
(ogs.  lysende  glans,  glødende  farve  olgn.)  op- 
hører med  at  brænde  (være  tændt,  gløde,  lyse), 
(under  bet.  I.1-2  kan  pass.  (og  perf.  part.) 


Møl,  dem  gnaver,  |  Tiden  slukker  deres 
F&rye.  Aarestr.ED.162.  jf.  bet.  2.i:  for  at 
holde  det  blaa  Lys  borte,  kan  man  bruge  .  . 
det  saakaldte  Lettnowske  Kobber-Chrom- 
filter,  som  fuldstændig  slukker  de  blaa  og 
violette  Straaler  (0:  holder  dem  ude).Stoch- 
holm.Foto.64.  ogs.  (dial.)  m.  h.  t.  tegnede 
linier,  skrift  (med  griffel,  blyant  olgn.):  ud- 
slette; udviske.  JJfF.  (hertil  ell.  til  bet.  I.2; 


ikke  i  alle  tilfælde  sikkert  adskilles  fra  bet.  30  jf.  efter  19^  overf.:  I  samme  Nu  Ordene  er 


1.3;  om  billedl.  udtr.  for  livsfunktions,  følelses 
ophør  olgn.  se  u.  bet.  2.3;.  i. I)  m.  h.  t.  lys, 
(gløden^)  farve  olgn.  \\  bringe  lys  (flamme, 
elektrisk  lys  olgn.)  til  at  gaa  ud  (ophøre  med 
at  brænde,  lyse,  være  tændt),  især  ved  et 
(kraftigt)  pust,  ved  afbrydning  af  strøm  olgn.; 
i  alm.  om  person,  ogs.  m.  subj.,  der  betegner 
pust,  strømafbrydelse  olgn.,  og  m.  obj.,  der 
betegner  lysgiver  (lys,  flamme,   lampe,   lygte 


sluppet  over  Læberne,  fortryder  hun  og 
slukker  efter  ^a;  glatter  efter).  KMich.Mor. 
(1935).7.  II  (talespr.)  m.  h.  t.  et  apparat,  der 
drives  ved  elektrisk  strøm  (og  afbrydes  ved  en 
(lys)kontakt) :  lukke;  afbryde,  sluk  for 
radioen  j  ||  (nu  sj.)  i  videre  anv.,  m.  h.  t. 
vinduesdække  olgn.:  gøre  (næsten)  uigennem- 
trængelig for  lys.  han  har  anskaffet  sig  Per- 
sienner og  stillet  dem  paa  halv,  paa  kvart; 


osv.)  ell.  (sjældnere)  deraf  belyst  sted  (fx.  et  40  eller  „slukket"  dem  (o:  lukket  dem  helt  til). 


slukket  tog;  jf.  bet.  1.^);  ogs.  abs.,  i  udtryk 
som  slukke  i  stuerne,  i  køkkenet,  over  bordet, 
slukke  efter  sig  (0:  naar  man  forlader  stedet) 
olgn.  Moth.SSOl.  ♦„Jeg  . .  vil  pudse  Lampen" 
.  .  „lad  Lampen  brænde  1  |  Du  kunde  slukke 
den,  saa  sad  vi  her  |  I  Mulm  og  Mørke.  Jeg 
begriber  ei  |  Hvor  Folk  saa  roUg  hver  en 
Aftenstund  j  kan  slukke  Lyset,  før  de  gaae 
til  Sengs."  Oehl.ND.413.  Gud  skjenke  os  Alle 


SHeegaard.ØF .157 .  \\  i  forb.  lukke  og  sluk- 
ke, slukke  i  (hele)  huset  (lejligheden,  forret- 
ningen) og  lukke  (laase)  yderdøren(e),  idet 
man  forlader  huset  ell.  (især)  gaar  til  ro.  Por- 
tørerne lukkede  og  slukkede  (0:  da  sidste  tog 
var  kørt).Ohlsson.S.27.  Saa  gik  Gæsterne, 
Gæstgiveren  lukkede  og  slukkede,  ^orZ>Sorø. 
1924.100.  især  i  udtr.  der  er  lukket  og 
slukket  (overalt)   olgn.   Efter   Kl.   7   er 


et  glædeligt  Nytaar!   og  bevare  vor  gode  50  Alt  lukket  og  slukket  (o:  i  Calcutta). StBille 


Hr.  Søren!  han  slukkede  (0:  af  vanvare) 
Lyset  iaftes,  og  Moder  siger,  han  lever  ikke 
til  næste  ^ytz.9.r.Blich.(1920).VIl.l.  (jf. 
Thiele.III.166.  Feilb. 11. 482).  Hun  fik  tændt 
et  Lys,  som  Trækken  shikU.  Bang. T. 109. 
Jeg  slukker  Lyset  i  l,oltGt.Nathans.lM.42. 
Fyret  (i  et  Fyrtaarn)  er  slukket. /Sc/ieHer. 
MarO.  De  har  jo  brændt  Lys  hele  Natten. 
Glemt  at  slukke,   simpelthen.  EriZmi.Z)^ 


GaU.189.  Drachm.KK.174.  De  kørte  gen- 
nem en  lille  Bondeby.  Der  var  lukket  og 
slukket  rundt  om. G jel.GL.342.  naar  døren 
er  lukt  og  lyset  slukt  osv.,  se  II.  glemme 
1  slutn.  1.2)  bringe  ild  (brand,  glød  olgn.) 
til  at  gaa  ud  (ophøre  med  at  brænde,  gløde), 
især  ved  overhældning  ell.  tildækning  (med 
vand,  aske,  skum  osv.)  ell.  ved  afbrydelse  af 
gas-  ell.   elektricitetstilførsel  olgn.;  m.   subj., 


87.    Butikker   skal   slukke   efter   Lukketid.  60  der  betegner  en  person  ell.  et  slukningsmiddel 


Pol.**/tl939.1.sp.5.  Damperen  sejlede  med 
slukkede  Lanterner.  sms^*/ii2939.4.sp.  5.  (jf. 
bet.  3.2;  t  sammenligning:  ♦!  ta'er  mit 
Hjerte  for  en  slukket  Praas;  |  I  tage  feil, 


(vand  osv.),  og  m.  obj.,  der  betegner  ild  ell. 
en  brændende,  glødende,  varmegivende  gen- 
stand ell.  (især  fagl.)  et  opvarmet  rum  olgn. 
(fx.  (jf.  bet.  1.1)  et  slukket  tog,  lokomotiv 


553 


sinkke 


slakke 


554 


ofi.);  og$.  obs.,  i  udiryk  som  slukke  under  en 
gryde,  slukke  for  en  gasovn,  et  elektrisk 
strygejern  olgn.  Om  Aftenen  slukkedes  Køk- 
kenet (o:  ved  togtets  af  slutning).  JensSgr. II. 
18.  Eu).iy.230(se  u.  I.  Brand  b.\).  En  Gled 
i  nogle  Høvlspaaner  slukker  man  med  et 
Glas  VKnA.Kierk.V  111.416.  Onkel,  Du  ser, 
at  jeg  for  Din  Skyld  har  slukt  Cigaren. 
Goldsekm.FVIII.214.  At  slukke  Fyrene  (a: 
under  dampkedel).  Wolfh.MarO.200.  Der  er  lo 
slukket  under  Gryden.  Ba^tn9.65.  biUedl.: 
griber  Troens  Skiold,  med  hvilket  I  skulle 
kunne  slukke  alle  den  Ondes  gloende  Pile. 
Ephes.6.16.  (jf.  bet.  2.s)  i  sammenligning: 
*som  Vand  slukker  Ild,  |  slukker  Åndløshed 
knd.R»rd.GD.21.  AndNx.DM.III.182(se 
III.  Fyr  1.2;.  il  (jf.  Slukning,  Ildslukning; 
m.  h.  t.  ildebrand  (ildløs),  en  stor  Ild  .  .  hvil- 
ken med  stor  Møie  omsider  blev  slukt. 
Thurah.B.234.  hver  Mand  ilede  hid  fra  Lei-  20 
ren,  for  at  slukke.OWolff.Overs.af  Cæsars 
Minde-Skrifter. I. (1804). 339.  Kierk.XIV.233 
(se  a.  Pibesprejte;.  Rantzau.D.Nr.15.  om 
biUedl.  anv.  se  u.  Ildebrand  3.  ||  i  forb.  m. 
adv.  slukke  Ud  ud.  Moth.S502.  VSO.  jf. 
(bet.  1.1  og  3.1  samt)  efter  19:  En  Bonde 
(satte)  Ud  til  sin  Pibe  (og)  slukkede  atter 
efter  med  en  Ve^e&nger.MLorentzen.Midt- 
vejs.(1932).50.  spec.  (jf.  bet.  l.i;  »  forb. 
slukke  af,  m.  h.  t.  arneild  olgn.:  slukke  30 
(helt);  nu  især  (fagl.)  d.  s.  s.  VI.  bakke  3. 
Bardenfl.S9m.L233.252.  FrGrundtv.LK.29.  || 
ordspr.  ild  slukkes  ikke  med  ild.  Mau. 
4344(jf.  u.  I.  Brand  l.i^.  skident  vand 
slukker  ogsaa  en  brand,  smst.8872. 
Moth.S502.  jf.:  »tit  af  Vaade  |  Formedelst 
onde  Talsmænd  man  (s:  supplikanter)  | 
Uværdig  kom  til  Lykke,  |  Da  Dydens  Ild  af 
skident  Vand  |  Sig  maatte  lade  slykke. 
Falst.96.  1^)  (uden  skarp  adskillelse  fra  bet.  40 
1.1-3;  pass.  slukkes  f'blive,  være  slukket 
osv.)  ell.  (talespr.)  intr.  slukke  (af  sig  selv), 
uden  (tydelig)  forestilling  om  en  formaals- 
bestemt  indgriben,  en  hensigt  olgn.:  ophøre 
med  at  brænde  (lyse)  p.  gr.  af  manglende 
brtjendbart  stof  olgn.;  gaa  ud  (af  sig  selv); 
slukne.  Samuel  havde  lagt  sig,  førend  Guds 
Lampe  sluktes  (1931:  var  gaaet  ud;  i  Her- 
rens Tempel.  J5am.3.3.  »For  Hunsets  Guder 
hun  faldt  ned  .  .  |  Og  Ild  antændte  paa  de  50 
slukte  Alter- Bord  (a:  altre,  paa  hvilke  ilden 
var  gaaet  ud).Falst.0vid.l2.  Han  skal  .lade 
nøje  eltersee,  at  intet  befaled  Fyr  udgaaer 
og  slnkk(».SøkrigsA.(1752).§706.  »Arnens 
Ild  er  slukt;  |  Hjemmets  Dør  er  lukt;  |  Gud 
dog  sørger  for  os  (3:  de  smaa  børn)  alle  Dage. 
Ing.H.194.  Flammen  slukker  ved,  at  man 
aabner  Lvdts^uen.  SkibsMask.161.  De  sidste 
Gløder  .  .  s\\iktes.0lesenUkk.NH.I.115.  Maa 
jeg,  maa  jeg  (s:  byde  Dem  en  tcendstik)  —  eo 
naa  den  slukkede.  StormP.LK.80.  en  0  med 
to  slukkede  \u\kiiner.Pol.'*/tl940.3.sp.2.  || 
(jf.  bet.  2.1;  om  (selv)lysende  himmellegeme: 
ophøre  med  at  gløde,  lyse  (være  synlig);  til 


dels  oas.  (jf.  het.  3):  ophøre  med  at  eksistere; 
gaa  Hl  gruride.  *0g  slukkes  alle  Sole  og  Stjer- 
ner engang  —  |  Dog  Livets  Kilde  springer, 
hvor  evig  den  spr&ng.  I ng. HD. 136.  (jf.  bet. 
2.8;  billedl.:  »Den  (0:  oplysningen)  straale  i 
vort  Folkeraad,  |  Til  Aftenstjæmen  slukkes 
(o:  til  verdens  ende)  \Grundtv.PS. VI. 232.  paa 
Christian  den  Syvendes  Tid,  da  Hoffets  Sol 
slukkedes.  VilhAnd.Litt.il. 1000. 

2)  (i  rigsspr.  næsten  kun  Q,  til  dels  spec. 
poet.)  m.  særlig  anv.  af  bet.  1  (bet.  l.i  og 
(navnlig)  i  pass.  bet.  i.z),  som  udtryk  for 
ophørende  sansepaavirkning,  sansevirksomhed, 
naturlig  livsfunktion  olgn.  2.1)  som  udtryk  for 
solens  nedgang,  dagslysets  svinden  olgn. 
Hexb.Poet.IX.7(se  u.  Nattetid;.  »Solen  er 
slukket.  Dagen  ior^t\immer.Winth.SS.*(1858). 
146.  »lette  Fugl  .  .  |  syng  din  Sang  i  Toner 
klare  |  førend  Dagens  Lys  er  Ankt.  Store 
Bededag8aften.(1864).5.  »ude  over  Bakke- 
kammen I  Aftenmaanens  Skimmer  slukkes. 
Stuck.S.14.  2.2)  m.  h.  t.  øje,  blik,  som 
mister  synsevnen  (ved  døden,  ved  ind- 
trædende blindhed)  eU.  (jf.  bet.  2.z)  den 
naturlige  glans,  livfuldhed  olgn.  (bliver 
mat,  (ligesom)  udslukt),  »bleg  som  Døden, 
med  forstyrret  Aasyn,  |  Stod  (Kaianus);  \ 
Med  slukte  Blik  han  mat  sig  saae  omkring. 
PalM.TreD.158.  hans  Øjne  var  slukte,  som 
om  han  var  blind.  C£u;.C.56.  »Hvi  sluktes 
mine  øjne  ej  i  XAmåel  NMøU.E.48.  jf.  bet. 
1.8  og  2.1:  ȯinene  (o:  de  druknedes)  var' 
Stjernen  lig  deroven,  |  Under  Voven  |  Slukt, 
udslukt,  nu  kun  det  døde  l^eTl  EC  And. 
KjendteogglemteDigte.(1867).23.  2.3)  (jf.  bet. 
3.2;  især  i  særlig  billedl.  anv.  (svarende  til 
eU.  i  forb.  m.  udtr.  som  livets  lampe  ell.  lys, 
haabets  kerte,  kærligheds  flamme  eU.  lue, 
elskovs  brand  ell.  ild,  aandens  eU.  tankens 
lys  osv.;  jf.  I.  Brand  3.1,  I.  Flamme  3,  I. 
Ild  7,  Kerte  1,  Lampe  1.4,  I.  Lue  2.4,  I.  Lys 
4.1,  7.4,  8  ofl.),  som  udtryk  for  naturlig, 
kraftig  livsvirksomheds,  følelses  op- 
hør ell.  tilintetgørelse  olgn.  Mange  Vande 
kunne  ikke  slukke  Kjærligheden.  £fø7s.£.7. 
»Kun  hist  og  her  |  man  .  .  |  En  Høi  og  en 
opreist  Kampesteen  skuer,  |  som  minder  om 
Oldtidens  slukte  Luer  (a:  oldtidens  liv,  tro). 
Oehl.Digie.(1803).22.  »ej  forgjæves  har  han 
(a:  gud)  Haabet  vakt;  |  Ej  for  at  slukkes.  Ly- 
set han  Sintesndte.  Blieh.Snkl.168.  kun  ved 
at  .  .  lukke  Øinene,  staae  stille  og  voldelig 
ligesom  slukke  hver  Tanke  mægtede  vi  at 
holde  ud  (paa  vandringen  i  en  uhyggelig 
klippeegn).  EC  And.S  S. ^XXVIII. 9.  Nu  er 
Efteraarstrækket  i  fuld  Gang  .  .  Gjøgen  og 
Nattergalen  døde  ud.  Sangen  slukkedes, 
umærkeligt,  borte  er  de.Bogan.I.126.  paa  et 
Møde  i  Vemmelev  i  Efteraaret  1884  vendte 
(Berg)  sig  mod  dem,  der  vilde  „slukke  Hjem- 
menes Lys"  og  med  „klamme  Hænder  bort- 
tage Hjærtemes  W Arme".  Neergaard.Er. 136. 
»jeg  (9:  havfruen)  er  ei  din  Brud!  |  Bølgen 
er  kold,  den  slukker  Elskov  nd.Heib.Elv, 


666 


Hlakke 


slakke 


666 


77.  II  som  udtryk  for  livets  ophør  (se  ogs.  u. 
Lampe  1.2,  I.  Lys  7.4,  8).  de  ere  udslukte, 
ja  de  ere  slukte  (1871:  udslukte^  som  hør. 
Es.43.17(Chr.VI).  *mens  Du  (o:  Madvig) 
de  sprukne  Texter  bøded,  |  gled  det  slukte 
Liv  (o:  fortidens  liv)  forbi  dit  Syn. Ploug. 
ND.llO.  *de  bringer  Tigerdyret,  |  spiddet, 
skudt  .  .  I  Slukt  er  Dyrets  Ild  og  Hede. 
JVJens.Di.48.  *Et  Øyeblik,  |  Saa  slukkes 
Lyset  ud.NordBrun.ES.54.  ||  (jf.  bet.  2.2)  \q 
som  udtryk  for  (indtrædende)  mat,  kraftløs, 
nedslaaet,  (ligesom)  bedøvet  sindstilstand  ell. 
dennes  ydre  udtryk,  deres  Ansigter  .  .  sluktes, 
naar  de  havde  sagt  Ordet  Gælden. //ons 
Povls. HF. 43.  spec.  (jf.  IL  slot^  i  perf.  part. 
brugt  som  adj.:  (hun)  bøjede  lydløst  Hovedet 
og  stod  ganske  slukt  med  Ansigtet  vendt 
mod  Jorden  (og)  taareløse  Øjne.  JFJens. 
MD.145.  Buchh.UH.165.  „hvor  tror  du,  vi 
er  henne  om  fire  Aar"  .  .  „Her  vel,"  svarer  20 
K.  lidt  slukket  i  Mælet,  for  det  er  jo  maaske 
ikke  saa  sikkert  enåda.  PlaCour.K.41. 

3)  især  svarende  til  bet.  I.2,  m.  h.  t.  en 
fysisk  ell.  psykisk  tilstand  med  præg  af 
ubehag,  uro  olgn.:  skaffe  udløsning;  til- 
fredsstille; bringe  til  ophør;  jf.  bet.  I.2, 
m.  h.  t.  en  (med  hede  forbunden)  sygelig  til- 
stand: Feldskiærere  bruge  at  giøre  en  Grød 
.  .  at  slukke  udvortes  Betændelse  .  .  med. 
Agerbech.FA.1 .25.  nu  især  m.  flg.  anv.:  3.1)  30 
m.  h.  t.  fysisk  (organisk)  bestemt  følelse  ell. 
trang,  sult  (Moth.S501.  Reenb.1.297)  ell.  i 
alm.  spr.  nu  næsten  kun  tørst:  gøre  ende 
paa,  stille  (ved  at  (spise  ell.)  drikke); 
m.  subj,,  der  betegner  vedk.  (person)  selv  ell. 
hvad  han  (spiser  ell.)  drikker,  i  udtryk  som 
slukke  tørsten  ell.  sin  tørst,  det  ^øl  osv.) 
slukker  godt  (for  tørst)  olgn.  (gud)  lader 
Kilder  opvælde  i  Dalene  .  .  Vildesler  slukke 
deres  Tørst.  Ps.104.11.  „Jeg  har  her  nogle  40 
excellente  Mave-Draaber"  .  .  „Derpaa  kand 
man  ikke  slukke  sin  Tørst."  Holb.Pants.1 1. 8. 
*(vandet)  duer  ikke  |  Med  mindre  det  blier 
lavet  til  I  Med  Rom,  Citron  og  Sukker,  | 
Thi  da  du  intet  finde  vil  |  Som  Tørsten  bedre 
slukker.  Storm.SD. 167.  *Nu  hvil  dig,  spiis  og 
sluk  din  TøTst\Oehl.NG.(1819).273.  FrOpffer. 
BV113.  Gravl.EP.59.  slukke  tørstens  brand, 
se  1.  Brand  3.2.  ;/.  bet.  3.2:  *Min  brændend' 
Siæles  Tørst  maa  sluckes  med  dit  Blod.  50 
Holb.Mel.IV4.  II  (nu  ikke  i  rigsspr.)  m.  obj. 
(i  pass.:  subj.),  der  betegner  vedk.  (person) 
selv.  slukke  sig  på  noget.  Moth.S 502.  Rasm 
Sør.ML.225.  Feilb.  nu  især  i  forb.  som  blive, 
være  slukt  olgn.  (jeg)  spiser  mig  mæt  og 
drikker  mig  slukt.Bagges.(ABagges.JB.I.157). 
En  Tørstig,  der  har  faaet  Tørsten  stillet, 
siger:  „Det  hjalp,  nu  er  jeg  da  slukt,  saa 
længe  det  Vårei.'' C  Reimer. NB.207.  HUss. 
IH.120.  II  (jf.  bet.  1.2  og  2.8  og  efter  19  samt  eo 
Slukefterj  i  forb.  slukke  efter  (med  noget), 
drikke  (noget)  til  sidst  (efter  at  have  ind- 
taget mad  ell.  (anden)  drikke),  (flæskeskinken) 
sank  glat  ned  i  min  Mave,  jeg  sluckede  efter 


med  en  ypperlig  Yiin.KomGrønneg.I.179.  nu 
fik  hver  af  de  om  Bordet  Siddende  iskjænket 
et  Glas  Brændevin,  medens  det  paa  ny 
fyldte  Ølkrus  gik  Raden  rundt  til  at  „sluk- 
ke efter"  med.  S  chand. F  ort. 57.  sa. TF.  1 1. 383. 
Feilb.  3.2)  (jf.  bet.  2.3J  m.  h.  t.  urolig,  op- 
hidset følelse,  (brændende)  had,  vrede 
olgn.:  skaffe  udløsning;  stille.  *Da  første 
Ild  (0:  vreden)  blev  sluckt,  hun  (0:  Venus) 
kunde  sig  besinde.  Holb. Paars. 103.  ♦ofte  har 
han  fundet  |  Først  Leilighed  at  slukke  seent 
sit  }lad.0ehl.Digtn.I.13.  Ørefigenet  døde  i 
et  ret  venligt  Klap  paa  Drengens  Kind,  og 
Harmen  sluktes  i  et  venligt  Kjærtegn  med 
Armen  om  hans  Rals.  S  chand.  AE. 162.  Der 
brænder  Ild  i  alle  mine  Aarer,  og  jeg  kan 
kun  slukke  med  Uævn.  KMunk.EI .27 .  ♦Gaar 
du  ærligt  til  din  Gud,  |  Er  hans  Vrede  sluk- 
ket ud. SalmHus.753.2.  jf.  bet.  2.3:  ♦Kiærlig- 
hed til  denne  Jord  |  Seer  du  (a:  Jesus),  ak, 
er  saare  stor,  |  Vildt  dens  Lue  brænder;  | 
Sluk  den  ud  med  Duggen  mild.  Grundtv.SS. I. 
625.  II  i  alm.  (tale)spr.  nu  kun  (jf.  II.  slukke 
1.2^  i  forb.  m.  Sorg,  ofte  med  noget  afsvækket 
bet.  (m.  h.  t.  (mindre)  bekymring,  ærgrelse 
olgn.)  og  (jf.  bet.  3.i^  med  forestilling  om  at 
søge  trøst  og  glemsel  i  materielle  nydelser 
(stærke  drikJce).  slukke  sorgen  med  et  glaB 
yin.  Moth.S502.  ♦Paaske-Morgen  slukker  Sor- 
gen, (  Slukker  Sorgen  til  evig  Tid. Grundtv. 
SS. I II. 221.  Ibald  havde  faaet  sin  Sorg  slukt, 
men  Simon  ikke  sin,  og  den  kunde  over- 
hoved vanskelig  slukkes.Goldschm.FVIII. 
239  f.  saa  var  den  Sorg  jo  slukket.  O  Rung. 
PS.17.  Sine  Sorger  slukkede  han  ofte  i  Vinen. 
BiogrL.^V.102.  talem.  (nu  1.  br.):  den  ene 
sorg  slukker  den  anden  (i  gaar  døde 
min  mand,  i  dag  tabte  jeg  min  naal)  olgn. 
se  Mau.9281. 

II.  slukke,  V.  -ede  ell.  (sj.)  -te  (Oehl. 
RF.281).  {penyd.  d.  s.;  fra  ty.  schlucken;  si- 
deform til  sluge ;  nu  ikke  i  rigsspr.)  \)  d.  s.  s. 
sluge  (1);  ofte  (jf.  nedslukke^  i  forb.  slukke 
ned.  I.l)  svarende  til  sluge  l.i  (og  2.4^.  De 
Stycker  som  hun  havde  rørt  ved,  eller  Bidt 
af,  dem  ræckede  I  Kloen  ud  efter  ligesaa 
Gridsk,  som  en  Kat  snapper  efter  Muusen, 
og  sluckede  det  neer,  som  det  kunde  været 
Marsepan.  Kom  Grønneg.  1. 314.  LTid.  1725. 
739.  (jeg)  holdt  mit  Hoved  mod  Jorden,  for 
at  skille  mig  ved  det  meget  Søevand,  jeg 
havde  slukket  i  mig.  Biehl.  Cerv.  LF.  1. 151. 
Oehl.RF.281.  \\  billedl.;  m.  h.  t.  noget  ubehage- 
ligt (jf.  sluge  2.4  og  II.  Pille  3^;  Rodrigo: 
„hvem  som  tænker  andet,  dømmer  andre  efter 
de  Laster,  som  ere  blevne  dem  selv  en  Vane . ." 
Virginia:  „Sluk  den  Pille,  Donna  Claudia." 
Skuesp.V  1.130.  1.2)  {jf.  nedslukke  slutn.  og 
ty.  den  jammer,  die  verzweiflung  in  sich 
schlucken;  i  dansk  til  dels  med  tilknytning  til 
I.  slukke  3.2)  i  udtr.  slukke  sorgen  ned 
olgn.,  undertrykke  sorgen;  slukke  sorgen,  til 
at  slukke  sin  Sorrig  ned,  drak  (han)  sig 
hver  Dag  tvende  Ruser.  Slange.ChrIV  1252. 


667 


Slnkke- 


slnkne 


668 


Det  har  endda  kun  lidet  paa  sig,  saa  længe 
vi  har  noget  at  spiise;  thi  ved  et  godt  Bord 
slukkes  megen  Sorg  ned.  Biehl.  I>Q.1 1 1. 102. 
UfP.  2)  d.  8.  8.  II.  hikke  (1).  Feilb. 

Slukke-,  i  asgr.  især  af  1.  slukke  1; 
satiUåe8  (foruden  de  ndf.  anfgrte)  ogs.  88gr. 
(itær  til  I.  slukke  1.2,  m.  h.  t.  (ilde)brand, 
jf.  Sluknings-^  som  Slukke-apparat,  -arbejde, 
-forsBg,  -middel,  -redskab  (jf.  Slukker  l.i), 
-vand,  -vædske  ofl.  •horn,  et.  (ænyd. 
sløkkehorn;  foræld.}  d.  s.  s.  Lysehorn.  Moth. 
S502.  2 Mos. 25. 38 (Lindberg),  -knl,  et.  (nu 
næppe  br.)  trækul  (som  fremstilles  ved  (sluk- 
mng  efter)  ufuldstærulig  forbrænding).  VSO. 
MO. 

slokkeliSv  adj.  ['slogali]  {af  I.  slukke 
(l.i-s); ;'/.  uslukkelig;  sj.}  som  kan  slukkes. 
Moth.S502.  VSO. 

slakken,  adj.  {svarer  rimeligvis  tU  no. 
dial.  slokken,  slukket,  vansmægtende,  mat 
(part.  (adj.)  til  sløkka,  se  I.  slukke^;  jf. 
slukne  samt  III.  sluk;  dial.)  nedslaaet; 
beskæmmet;  flov;  slukøret,  det  var  flaut 
for  dem,  de  var  ogsaa  meget  slukne.  Dagbog 
forUndereorporalJ.Poulsen.(1852).40.smst.38. 
UfF.  »lakken-øret,  adj.  (dial.)  \}d.s.  s. 
slukeret  1.  ♦den  slucken-Øret  Stud.fiDt- 
derich$»n.Friderichs-Berg.(1705).D2^.  Rask. 
FyntkeBS.53.  UfF.  2)  d.  s.  s.  slukeret  2. 
Cit.ea.l700.(Thott4°1525.214).  (han)  blev 
saa  slukkenøret,  da  Fanden  havde  narret 
hKm.Argus.l771.Nr.33.2.  FDyrlund.Uds.53. 
FlemlgseM.  UfF. 

Slukker,  en.  fU.  -e.  I)  til  I.  slukke 
1.1-2.  I.i)  (jf.  Lyseslukker  l.i;  1.  br.)  per- 
son, der  slukker  (medvirker  ved  slukning); 
gpee.  m.  h.  t.  ildebrand:  HUss.IH.12.  J.2) 
(jf.  Cigar-,  Ild-,  Kul-,  Lampe-,  Lyseslukker 
(1j)  og  Selvslukker;  især  fagl.)  indretning 
til  at  slukke  (lys,  ild)  med.  vAph.(1759). 
Slukker  (er)  et  Blikkar,  hvori  de  til  Krudt- 
fabrikationen brændte  Kul  slukkes.  3f»/ 
TeknO.  En  Spirituslampe  .  .  forsynet  med 
en  Hætte  .  .  der  danner  en  Slukker. //oand- 
gem.469.  jf.:  »Immer  der  ved  Nat  opdukker 
I  Vejrlys- Dværgen  med  sin  Slukker.  Gruni/v. 
PS.VIII.509.  2)  (1.  br.)  overf.  (jf.  I.  slukke 
2.4  og  3:a),  om  person,  der  virker  ned- 
dæmpende paa  stærke  følelser  olgn.;  lyse- 
slukker (2).  Ved  Siden  af  dem,  der  ville 
nyde  (et  skuespil)  upartisk,  .  .  er  der  Andre, 
som  møde  med  Uvillie  imod  Værket  .  .  Men 
da  har  man  Venner;  de  forstaa  at  fare  om 
som  Dæmpere,  som  Slukkere.  G'oU«cAm.^;I. 
■      11.721. 

Slukke-rør,  et.  en  (tidligere  anvendt) 
puster  (2)  til  slukning  af  en  ( petroleums )lampe. 
VortHj.lV, 3.260.  -ur,  et.  (fagl.)  mekanisme, 
der  kan  indstilles  til  at  slukke  det  elektriske 
lys  i  butiksvinduer  olgn.  paa  et  bestemt  tids- 
punkt. lngBygn.l939.Xr.l6.omslag.4. 

Hlukne,  r.  ['slogno]  (nu  kun  dial. 
(i  bet.  1)  8lu(g)ne.  Moth.S473.  PolPhysMag. 
111.118.  Junge.  MDL.516.  AarbFrborg.1920. 


96.  UfF.  sierne.  Moth.S485.  MDL.508. 
Feilb.  111. 377 f.  UfF.  slyne.  Rask.  Fynske 
BS.53.  Flemløse.25).  -ede.  (ænyd.  slogne, 
slugne,  slunne  (DaViser.),  slukkes,  hare  op, 
dø,  glda.  slogne,  slukkes,  sv.  slockna  (fsv. 
slokna,  slukna^,  no.  slokne,  slukne,  oldn. 
slokna;  til  part.  oldn.  slokinn  (»e  I.  slukke; 
;/.  slukken^;  i  bet.  1  til  dels  en  besl.  sideform, 
jf.  got.  anaslawan,  ophere  ||  slukne  i  bet.  2 
10  er  dannet  i  nyere  tid  (til  (bet.  1  og)  I.  slukke^ 
ell.  optaget  fra  sv.  og  no.;  <  MO.  Uolst.R.) 

1)  (dial.)  i  al  alm.:  aftage  i  styrke, 
kraft  (om  vind,  regn,  smerte  olgn.);  mild- 
nes; sagtne.  Moth.S485.  MDL.508.  Feilb. 
I11.377f.  II  om  person:  blive  mat,  kraftes- 
løs; spee.:  være  ved  at  kvæles  (af  hede, 
røg  olgn.);  tabe  vejret  (fx.  i  modvind); 
ogs.:  falde  i  søvn;  blunde  ^slune:  Moth. 
S503.    UfF.).    Moth.S473.    En    Staldknekt 

20  sprang  .  .  i  Fadet  (o:  et  vinfad  med  giftige 
luftarter),  men  mærkede  strax,  at  han  var 
færdig  at  slune  bort.  PolPhysMag. II  1.118. 
Junge.  MDL.516.  Heden  var  næsten  utaale- 
lig;  vi  maatte  holde  Lommetørklædet  for 
Munden  for  ikke  at  slune,  og  Solen  brændte 
os  ganske  soTtehrune.WCSamuelsen.EnFod- 
vandring.(1861).62.  Thorsen.174.  UfF. 

2)  (tD,  til  dels  spec.  poet.)  svarende  til 
I.  slukke,  dels  (sj.)  trans.:  slukke  (se  bet. 

X  2.8  slutn.);  dels  i  pass.  (FrSchmidt.D.113, 
Winth.X.280.  LCNieU.Va.14)  ell.  (i  alm.) 
intr.:  slukkes,  ofte  med  forestilling  om  en 
begyndende,  langsom,  jævnt  fremad- 
skridende udvikling:  lidt  efter  lidt, 
efterhaanden  olgn.  2.1)  svarende  tU  I. 
slukke  1  (især  1.3)  \\  om  lys,  ild  olgn.  *Drag 
Bælgen,  Svartalf;  |  Ilden  slukner  ellers. 
Drachm.VS.79.  Røgen  steg  fra  den  sluk- 
nende Glød  (o:  paa  en  cigaret).  Jørg. LT. 160. 
40  Alt  dette  er  Muligheder  lige  saa  vist  som,  at 
Solen  kan  fAnkne.  Dagyyh.'hl895.Till.2.sp.4. 
AxJuel.GH.43.  (jf.  bet.  2.2-3^  i  sammenlig- 
ning: »Agnete  slår  henrykt  Armene  op  —  | 
men  svnker  pludselig  sammen,  |  en  sluknende 
Tande',  et  søndret  RoT.Blaum.AH.310.  (den 
syge  gamle  mand)  blev  lidt  bedre  ligesom  et 
Lys,  der  blusser  op,  forinden  det  slukner. 
Pol.**/itl912.3.  II  om  (lysende,  glødende,  kraf- 
tig) farve,  glans  olgn.  Efteraarcts  kobber- 
so  gyldne  Flammer  var  sluknede  i  det  første 
Snef&ld.NatTid.**/i*1920.M.l.sp.l.  (jf.  bet. 
2.2)  om  himlens  aftagende  farveskær  ved  sol- 
nedgang olgn.:  »Alt  var  tyst  og  sluknet,  —  | 
Heden  laa  Lig.  Rich.  DM.  48.  Aftenrøden 
slukned.Jør^.Lr.^.  Solskæret  sluknede  bort. 
Sødb.H.8.  (jf.  bet.  2.3  og  I.  slukke  2.2^  om 
et  ansigts  præg  af  sundhed,  glæde  olgn.: 
der  kom  et  sluknende  Glimt  i  hans  vand- 
graa  Øjne. KBokkenh.U. 141.  det  triumfe- 
60  rende  Smil  .  .  var  sluknet.  Aa Dons. S.  106.  2.2) 
svarende  til  I.  slukke  2.i.  »Derude  slukned 
Luen,  Sol  sank  bag  Bjærgehæld.(?7e/.Br.jf55. 
•nogle  (stjerner)  sank  og  slukned,  medens 
andre  steg.SMøll.Agam.S.  2.3)  svarende  til 


659 


Sdukning 


Sdam 


660 


I.  slukke  2.8.  *(kornets)  Saft  .  .  |  Den  sluk- 
nende Fyrighed  tænder.  Zetliiz.BS. 82.  Lang- 
somt slukned  den  sidste  Glød  af  Kærlighed 
og  Had,  af  alle  Minder  om  hende.  S Mich.S. 
232.  \\  trans,  ♦han  gav  hende  Skænk  og 
Dronningenavn  |  og  slukned  sin  Ild  i  den 
Vænes  V&wn.Drachm.M.Sé. 

ISlnkninc  en.  vbs.  til  I.  slukke,  især 
til  I.  slukke  l(i-2).  vAph.(1759).  mangen  en 
romersk  Skønhed  havde  .  .  forstaaet  at  be- 
lyse sine  Træk  uden  at  udsætte  sig  for 
Lysets  Slukning  (ved  en  lysfest).  Brandes.XI. 
35.  Fyrets  Slukning  (under  en  dampkedel). 
Scheller.MarO.  spec.  (jf.  Ildslukning^  m.  h.  t. 
(ilde)hrand:  De  vare  i  fuldt  Arbeide  med 
at  bringe  Ro  og  Orden  i  Slukningen  og  Ned- 
rivningen. Ing.EF.VIII.86.  Set.  Pederstræde 
(stod)  i  lys  Lue  .  .  og  man  greb  da  til  at  tage 
Vand  til  Slukning  fra  Rendestenene.  Bo^- 
vennen.1928.78.  (1.  br.)  svarende  til  1.  slukke 
2.1 :  vAph.(1759).  Bl&T.  \\  hertil  (især 
m.  h.  t.  (ilde)brand;  jf.  Slukke-  og  Ildsluk- 
nings-^  ssgr.  som  Slukiiing8-an8talt(er)  (nu 
næppe  br.  Hauch.PF.II.233.  MO.  jf.  Brand-, 
Ildslukningsanstalt^,  -apparat  (Sal.XVI. 
248),  -arbejde,  -baad  (baad  med  (brand)- 
slukningsapparat  (jf.  -damper^.  Pol."/8l938. 
3.sp.5),  -bombe  (Kaper.  Jørg.OF.68.  jf. 
Ildslukningsbombe^,  -damper  (Pol.*/il938. 
l.sp.2),  -forsøg,  -hjælp,  -mandskab  (Opf 
B.*II.33.  SkibsMask.299),  -middel  (Scheller. 
MarO.  ForsikrO.),  -redskab  (OpfB.UI.34), 
-skade  (om  (brand)skade,  forvoldt  ved  sluk- 
ningen, spec.  om  (vand)skade,  forvoldt  af 
slukningsvandet.  ForsikrL.125),  -tog  (om 
brandsprøjte(vogn)  og  vogne  med  mandskab, 
redningsstige  olgn.  Opf B. ^11. 33.  DagNyh.**/s 
1911.B.2.sp.3),  -vand  (ForsikrL.125),  -væd- 
ske  (Bl&T.),  -værk  (Bergs.GF.II.313)  ofl. 

ISlukt,  en.  se  Slugt. 

slak-øret,  adj.  (nu  kun  dial.  -øre. 
H Mikkels. D. 155.  jf.  Feilb.).  (ænyd.  d.  s.,  nt. 
sluckohrig;  jf.  nt.  sluckohr,  nedhængende  øre, 
jy.  slukøre  (Feilb.);  muligvis  fra  nt.,  første 
led  af  IIL  sluk,  ell.  (ved  tilknytning  hertil) 
omdannet  af  slugøret,  slukkenøret;  ;'/.  ogs. 
slap-,  slat-,  slot-,  slud-,  sludderøret)  1)  som 
har  (slapt  ned)hængende  øren;  især  (nu  vet., 
landbr.)  om  dyr  (hest  olgn.).  *Silenus  .  .  | 
Halv  fuld,  og  dinglende  kom  frem  |  Paa  sit 
sluk  Øret  Asen.Tychon.Vers.220.  Viborg& 
Neerg.HB.54.  IdrætsB.II.823.  UfF.  ||  om 
(nedhængende)  hat  olgn.  Rask.FynskeBS.53. 
HKau.AfdeklogeMændsSaga.I.(1919).60.  2) 
(talespr.)  overf.,  om  person,  der  har  faaet 
en  irettesættelse,  lidt  skuffelse,  spot  olgn.  (og 
derfor  Jwenger  med  ørene;  jf.  hænge  11/- 
nedslaaet;  skuffet;  skamfuld;  flov.  (især 
uden  for  attrib.  anv.,  i  udtryk  blive,  være, 
gaa,  staa  (noget,  temmelig)  slukøret  olgn.). 
♦slukøret,  flad  og  flau,  (  Med  to  opslidte 
Skoe,  den  Stymper  driver  a,f.  ChrBorup.PM. 
350.  jeg  (var)  vis  paa,  at  (han)  vilde  komme 
mig    noget    slukøret    og    undseelig    imøde. 


Oehl.Øen.(1824).III.52.  snart  var  han  sluk- 
øret, og  snart  var  han  krye.  Or undtv. Saxo. 
111.348.  ♦Slukøret  Beiler  kommer  nu,  |  Af 
stolte  T>rotvid\eet.lng.VSt.(  1824). 221.  ♦Den- 
gang Moderen  kom  hjem,  |  Peter  treen 
slukøret  irem.Bastian.nr.7 .4.  Blaum.Sk.95. 
MDL.  Feilb.  ogs.  (jf.  bet.  1)  i  udtr.  slukøret 
som  en  vaad  hund  olgn.  Gylb.XI.21.  Hrz.XV. 
56.  Brandes.I.134.  ||  hertil  (1.  br.)  Slukøret- 

10  hed  ell.  (spøg.)  Slukørelse:  en  Samling  af 
berømte  Mænds  Portrætter  (som)  Alle  . .  hav- 
de havd  et  „slukøret"  Udtryk,  (kun)  Hos  de  2 
(o:  HCAnd.  og  Grundtv.)  havde  Geniet  seiret 
over  Livets  almindelige  Slukørelse.  Cit.1873. 
(HCAnd.BC.lV.237).  PoWxl919.5.sp.2. 

I.  j^lnm,  en  ell.  (sj.)  et  (Blich.D. ^1.102 
(se  ndf.  1.  59).  Blaum.  Nymfernes  Brønd. 
(1911).127).  [slom'J  Høysg.AG.46.  (tidligere 
ogs.  (skrevet)  Slom.  Lucopp.TB.A4'').  flt.  (sj.; 

ip  jf.  MO.)  d.  s.  (Høysg.AG.46).  ||  (sj.)  gi.  ell 
analogisk  bøjningsform  (efter  præp.):  Slum- 
me.  ♦Adam  .  .  i  sin  Slumme  laae.5rors.76. 
♦Herud  af  Syndens  Slumme,  |  Hvi  sove  L 
smst.250.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  isl.  slum,  tavshed; 
vbs.  til  IL  slumme;  „hos  Ældre". MO.  jf. 
VSO.;  CP  (især  poet.;  nu  sj.)  ell.  dial.  (Feilb.)) 
(kort,  let)  søvn;  slummer;  blund;  ofte 
i  forb.  som  vaagne,  vækkes  af  (sin) 
slum     olgn.     (Kingo.  30.     Bagges.  L.  1.278. 

30  Grundtv.  NM.  14.  Blich.(  1920).  XV 11 1.164) 
ell.  (især)  dysse,  falde  (hen)  i  slum  ell. 
(mindre  br.)  en  slum  olgn.  (Kingo.442. 
Bagges. Vngd.1. 82.  sa.Ep.330.  Grundtv.PS. I. 
542.  Heib.Poet.Vlll.271.  Feilb.).  ♦Nat,  Søvn 
og  Slum  og  Seng  far  vel. Kingo. 382.  ♦leg 
vognede;  men  strax  igien  i  Slum  henfaldt.  | 
Og  i  den  Slum  en  Drøm  mig  stilledes  for 
0ie.Tychon.Vers.263.  (han)  vaagnede  efter 
en  kort  og  uroelig  Slum,  der  idelig  var  bleven 

40  afbrudt  af  Drømme.  Rahb.Fort.il. 3.  ♦Som  et 
Barn  efter  sin  Sl\im.Oehl.F.(1816).281.  ♦end 
(var)  i  Slummer  Musen;  |  da  steg  hun  fra 
sin  dybe  Slum,  |  lig  Cypria  af  Havets  Skum. 
Rich.KD.26.  \\  overf.,  om  døsig,  dorsk,  sløv, 
uvirksom,  (ligesom)  livløs  tilstand,  døs,  dvale 
olgn.  ♦dem,  der  nu  i  Slum  |  Og  Siæle-Blind- 
hed  vanke.  Kingo.48.  Hvad  om  Danmark  i 
sin  rolige  Slum  samlede  Kræfter  til  den 
længste  Dags  ufortrødneste  Arbeide.  Bay^es. 

50  L.1.375.  Mama  havde  .  .  Uret  i  (at)  tilbringe 
Livet  i  en  saa  kedsom  og  umorsom  Slum. 
Leop.PC.5.  spec.  om  døden:  ♦Vaagn,  Sokra- 
tes! vaagn  op  af  Dødens  Sl\im\Oehl.(1831). 
1X.183.  ♦Gravens  S\\im.Grundtv.PS.VII.82. 
♦i  det  lange  Skriin  (ligger)  \  En  Moder,  som 
kryster  i  evig  Slum  |  Sin  Lille.  PMøll.(1855). 
1.15.  Bagger. 11. 474.  \\  (jf.  Blund  2;  1.  br.) 
som  udtryk  for  et  kort  tidsrum,  ♦tusind 
Aar  (er)  ikkun  et  (Blich.Snkl.147:  en)  stak- 

60  ket  Slum,  |  Er  kun  et  Spænd  imellem  tusind 
Himle. Blich.D.U. 102.  jf.:  ♦Skiønt  vort  Liv 
er  som  en  Skygge,  |  Vore  Dage  som  en  Slum; 
I  Vi  dog  samle,  plante,  bygge,  |  Os  i  Verden 
tumle  om.  Reenb.l  1.210. 


561 


Slam 


Slnmineiiot 


662 


IL  SlnHit  en.  [slomD  eU.  m.  eng.  uA- 
UOe]  ftt.  -s  (ORung.L.104.  JVJens.RF.69) 
eU.  ($j.)  -mer  (Kngsraahet.*/dS90.2.sp.l). 
{fra  eng.  slam;  især  fagl.,  kirk.  olgn.;  1.  br. 
uden  for  ssgr.}  ussel,  fattig  (bygning  i 
en)  bydel,  en  storbys  (elendigste)  fattig- 
kvarter; ogs.  om  udøvelsen  af  (kristelig) 
barmhjertighedsgeming  i  et  saadant  kvarter 
eU.  om  de  hermed  beskæftigede  personer  eU. 
institutioner.  Meyer.  Lidt  fra  Slummen. 
(overskr.i)  Krigsraabet.'/il899. 2.  sp.  2.  Slam- 
mens Uddeling  af  Bernetei.»f»w^»Vii932.7. 
sp.2.  II  hertil  (især  fagl.,  kirk.  olgn.)  ssgr., 
som  betegner  (forhold,  der  er  genstand  for) 
kristelig  barmhjertighedsgeming  i  en  storbys 
fattigkvarter;  fx.  Slam-arbejde  (Sal.XVI. 
248.  MKlitgaard.MS.6),  -arbejder  (Berl 
Konv.XIX.478),  -gerning  (D&H.),  -kvar- 
ter (NisPet.SG.64),  -lokale  (lokale,  der  tje- 
ner som  tilholdssted  (spisested  olgn.)  for  en  stor- 
bys fattige.  Trap.*1.317),  -mission  (Hag.* 
VII  1. 381),  -officer  (i  Frelsens  hær.  Krigsraa- 
bet.*/*1890.2.sp.2),  -sester  (kvinde  (især  tiU 
hørende  Frelsens  hær),  der  udfører  slumarbej- 
de.  KtBl."/tl910.1.sp.2),  -virksomhed  ofl. 

I.  Slumme,  siibst.  se  I.  Slum. 

II.  slmnme,  v.  [isloma]  (tidligere  ogs. 
(skrevet)  slemme.  Cit.l721.(Kall399a.l00^)). 
-ede.  vbs.  jf.  I.  Slum.  {cenyd.  d.  s.  (jf.  glda. 
slome^,  færgsk  slumma,  mJU.  slummen  (mni. 
slom(m)en^;  jf.  sv.  dial.  slomma,  gaa  mat 
og  tilsig,  no.  dial.  sluma,  isl.  sluma,  slaa 
øjnene  ned,  blive  mismodig,  tie,  samt  no.  dial. 
slum(en),  slap,  slapt  nedhængende;  grundbet.: 
være  slap,  mat;  besl.  m.  Slud  osv.;  jf.  slumre 
og  bort-,  indslumme  u.  bort-,  indslumre;  nu 
dial.'\  (begynde  at)  sove  (især:  en  let,  kort- 
varig søvn);  slumre;  blunde,  naar  en  dyb 
søvn  falder  paa  folk;  naar  de  slumme  (1871: 
slumre^  paa  seng:  Da  aabenbarer  band  (o: 
gud)  det  for  folkenes  axe.Job.33.15(Chr.VI). 
der  Brudgommen  tøvede,  slummede  (1819: 
slumrede^  de  alle,  og  sov. Matth.25.5(Chr. 
VI).  »Ved  Nattergalens  søde  Sang  |  I  slum- 
me kand  og  sove.  JFriis.187.  (Jeppe)  Legger 
sig  at  slumme  igien.  Holb.Jep.IVl.  Stub.131. 
*salig  i  din  Elsktes  Arm  du  slummer.  Bagges. 
SV262.  •Vægtere,  som  ikke  slumme. Grun^r, 
SS.II.294.  Feilb.  UfF.  m.  subj.,  der  betegner 
(blundende)  øje  olan.:  Ps.l32.4(Chr.VI;  se 
u.  blunde  i).  Reetw. 11.455.  \\  overf.,  som  ud- 
tryk for  døsighed,  hvile,  (aandelig)  sløvhed, 
livløshed  olgn.  »Om  jeg  i  Tryghed  slummer 
hen,  I  O  væk  mig  snarlig  op  igien.  Kingo.200. 
•Ynkværdige  . .  |  Som  slummer  trygt  i  Tidens 
SkiødlEu!.(1914).II.144.  aUe  Blomster  slum- 
me i  kolde  \mteTgTSLy.Blich.(1920).VII.196. 
jf.  blunde  3  slutn.:  Saa  frit  at  efterligne 
fremmede  Digtere,  har  .  .  sin  unægtelige 
Nytte.  Vi  kan  saaledes  .  .  forlade  eller  rette 
vor  Autor,  hvor  han  synes  at  have  slummet. 
SkVid.IV208.  jf.  bortslumme  u.  bortslumre 
(1):  •Hun  slummet  bort  (a:  døde)  saa  gand- 
ske  sagt  og  læt.CU.1716.(NkS4°820J3). 


SlamBie-,  i  ssgr.  ['sloma-]  (jf.  Slum- 
mer-; nu  næppe  br.)  af  1.  Slum  ell.  II.  glam- 
me; se  Slumme-røg,  -sot,  -syge. 

I.  Slammer,  en.  ['slom'arj  (sv.  no.  d.  s.; 

rimeligvis  fra  ty.  schlummer;  vbs.  tH  slumre; 
jf.  1.  Slum;  i  rigsspr.  nu  Q)  (let,  ogs.  spee.  ro- 
lig, kortvarig)  søvn  (jf.  Morgen-,  Natte- 
slummer^;  blund;  ofte  i  forb.  falde  i  (en) 
slummer   (Holb.Bars.II.14.    Pol.**/il935.4. 

10  sp.4.  Feilb.),  ogs.  dysse  i  slummer  (Oehl. 
Digtn.I.129.  jf.  III.  dysse  1)  olgn.  en  Times 
god  Søvn  er  lige  saa  kraftig,  som  4  Timers 
Slummer.  Holb.Ep.II.31.  Ew.(1914).III.88. 
•qvægsom  nedgled  |  Paa  Heltens  Øine  balsa- 
miske Slummer. Pram. Sfei?r/:.222.  •Hans  Søvn 
(er)  en  feberagtig  Slummer.  Zetlitz.Poes.28. 
•han  (havde)  for  Skik,  |  At  smøge  sig  i  Slum- 
mer .  .  I  Men  hvordan  det  nu  gik  og  ikke  gik 
I  .  .  intet  Blund  han  fik,  end  sige  Slummer. 

M  Bagges.Ungd.I.177.  OehUV89(se  u.  Kvinde- 
søvn^.  •Der  laae  hun  dybt  i  Slummer  |  Paa 
bløde  Hynder  strakt.  Winth.HF.224.  sa.SS.* 
(1858). 146.  •Vaagn  af  din  Slummer,  min 
deilige  Brud,  |  Hør  Strengene  tonel Reeke. 
BB.142.  JVJens.C.115.  det  (lykkedes)  ham 
.  .  snart  at  falde  i  en  dyb  drømmeløs  Slum- 
mer. PoJ."/42939.5»n<i.6.»p.4.  Feilb.  Thorsen. 
9.  II  overf.,  som  udtryk  for  døsighed,  uvirk- 
somhed,  dorskhed,   livløshed  olgn.    Mall.SA. 

30  17.  Grækenlands  Opvaagnen  af  Trældom- 
mens Slummer.  Kofoed-Hansen.KA.1 .331.  jf. 
Dødsslummer:  •uforstyrrelig  er  deres  Slum- 
mer I  Som  Graven  tog  imod.Rahb.PoetF.il. 
61.  'Du  (a:  Werther)  slumrer  |  den  roligste 
Slummer!  |  Døden3\OehlDigte.(1803).163. 

II.  \  slummer,  adj.  (dannet  af  (ssgr. 
m.)  I.  Slummer)  som  hører  til,  ligner  en  slum- 
mer; slummer-.  *(hun)  faldt  i  sød  og  slum- 
mer Dvale  (o:  søvn).CeladonogCloris.(1771). 

¥>2r. 

Slammer-,  i  ssgr.  (jf.  Slamme-,  Slum- 
re-; to,  især  poet.,  nu  1.  br.)  af  I.  Slummer  (eU. 
slumre^,  om  hvad  der  hører  til,  minder  om, 
er  præget  af  slummer  ell.  slumren;  som  eks- 
empel paa  disse  ssgr.,  der  aUe  er  mere  tiU 
fældige  dannelser,  kan  anføres:  *(romeren) 
Slummerdysses  af  Sixtinas  Toner.Hrz. 
KV.257(jf.  søvndysse^.  *Aftenrøden  |  Lulled 
ind  til  Slummerdøden  |  Alt  hvad  under 

30  Himlen  hoer.Blich.(1920).VI.44.  Bagger.II. 
275.  •en  Valmue,  hvis  Slummerkraft  | 
Omsider  lukkede  hans  trætte  Ø'jne.Bødt.D. 
(1870).160.  •Det  er  Phantasus  .  .  Søvnens 
yngste  Broder  |  Hvis  slummerlette  Hjerne 
I  Gestaltes  til  en  Verden  |  Af  det  Nære,  af 
det  ¥ieme.Hrz.D.II.33.  •hvad  til  Stadens 
Tarv  I  I  slummerløse  Nætter  jeg  har  nd- 
tsnkt.PMøll.(1855).I.127.  de  krøb  paa  Jor- 
den, saa  trætte  og  slummersyge  var  de. 

60  JVJens.NH.98.  (Holger  Danskes)  S  lu  ro- 
mertid .  .  ved  Stenbordet. /n<^.fi5£.F/.J/. 
Slamme-røc*  en.  (poet.,  sj.)  om 
(søvndyssende,  bedøvende)  røg  af  tobak.  Lu- 
eopp.TB.Al'.  -sot,  en.  (ænyd.  d.  s.)  sove- 


XX.    BcBtrrkt  **/.  1040 


86 


663 


SdamnicsyKe 


l^lmnp 


664 


syge.  ThBartholin.SygdommesOverplantning. 
(over s. 17 94). 107.  -syice,  en.  {ænyd.  d.  s.) 
d.  s.  Moth.S502.  jf.  VSO. 

^ilninp,  en  ell.  (i  bet.  1  ogs.)  et  (Bogan. 
11.91.  AlfrLehm.su. II. 12.  SvClaus.NM.172. 
jf.  Rask.FynskeBS.53.  Feilb.).  [slom'6]  Høysg. 
A0.38.  flt.  (i  bet.  S)  -er  [islomftar]  ell.  (1.  br.) 
-e  (Holb.GW.III.3.  Gravl.EP.239.  jf.  Feilb.) 
ell.  (nu  næppe  br.  i  rigsspr.)  d.  s.  (Rothe. 
Nat.I.305.  jf.  Feilb.).  {ænyd.  d.  s.,  sv.  no. 
d.  s.;  fra  (m)nt.  slump,  hty.  schlump  (jf. 
holl.  slomp);  til  slumpe;  talespr.) 

I)  som  udtryk  for  tilfældighed,  (løseligt) 
samlet  skøn  olgn.  (i  alm.  rigsspr.  næsten 
kun  i  forb.  paa  (en)  slump,  se  u.  bet.  I.2). 

1.1)  (hvad  der  indtræffer  ved  en)  hændel- 
se {2.2);  tilfældighed;  (slumpe)træf;  ogs. 
spec.  om  gunstig  tilfældighed:  held;  lyk- 
ketræf. Moth.  S504.  Eilsch.  Phil  Brev.  376. 
maaskee  det  kunde  være  en  Slump,  at  jeg 
(a:  ved  en  afgørelse  af  et  tvistemaal)  traf 
Centrum.  Biehl.DQ.IV  164.  *Hvo  var  det  da, 
som  dig  af  Glemsels  Mørke  |  Fremdrog?  .  . 
I  Var  det  en  Shirmp? Sagen.(Rahb.Tilsk.l800. 
10).  Digteren  identificerer  sig  med  sin  Bog 
og  hans  hele  Lykke  bliver  derfor  afhængig 
af  det  Bind,  hvori  Slumpen  eller  Andres 
Godtbefindende  indhefter  hans  Arbejde! 
Bøgh.(GadsMag.l927.109).  Kendsgærninger 
i  Stedet  for  Formodninger  og  rationelle 
kvantitative  Metoder  i  Stedet  for  Slump. 
NaturensY  1917 .1 .  Maaske  jeg  kan  gøre  Iagt- 
tagelser og  faa  Slump  til  et  lille  Kig  under 
Ellens    M&ske.  S kovrøy. EF. 55.    Feilb.    UfF. 

1.2)  i  særlige  (faste)  præp.-forb.  (om  udtr.  i  en 
slump  se  bet.  2.\).  ||  af  en  slump  ell.  af 
slump  (Moth.A  u.  &i),  ved  en  slump  ell. 
ved  slump  (Rahb.Tilsk.1795.219),  ved  et 
(rent)  tilfælde,  en  tilfældighed;  tilfældigvis; 
hændelsesvis,  mig  synes  at  jeg  .  .  lægger 
temmelig  got  sammen,  hvad  der  hører  til- 
sammen —  eller  er  alt  dette  skeet  ved  en 
Slump?  Er  det  ogsaa  en  Hændelse  for  Dem? 
Biehl.(Skuesp.III, 3.101).  *et  Manuskript  .  . 
I  Som  af  en  Slump  jeg  traf  engang,  jeg 
kiøbte  Sukker.  Wess.88.  endog  for  dem  (0: 
insektlarver)  har  den  naadige  Gud  sørget, 
og  lader  ingen  af  dem  omkomme  af  en 
Slnrmp. Raff.(1784).157.  \\  paa  en  slump 
(vAph.(1764).  Suhm.VI.432.  Hrz.AG.4.  jf. 
Gadeordb.^)  ell.  især  paa  slump,  som  udtryk 
for,  at  man  ved  sin  adfærd,  især  ved  (skøns- 
mæssig) vurdering  olgn.,  lader  tilfældet  raade, 
især:  ikke  foretager  nogen  detailleret  under- 
søgelse, udregning,  grundig  overvejelse  olgn.: 
som  det  kan  hænde  sig  ell.  falde  sig;  paa 
lykke  og  fromme;  efter  et  (løst)  skøn; 
ogs.  (jf.  i  en  slump  u.  bet.  2.i):  (taget) 
under  eet;  over  en  bank.  Moth.S503. 
Mange  vare  der  .  .  som  ikke  glemte  sine 
Kiøkkensedler,  og  altsaa  ikke  kunde  sige, 
hvad  eller  hvormeget  de  havde  spiist;  de 
nødtes  derfor  til  at  giøre  deres  Angivelse 
paa  en  Slump.  PAHeib.R.1.366.  man  .  .  fore- 


drager sine  Roller  paa  Slump,  og  som  det 
kan  falde  sig.  Rahb. OS. 5.  Kongen  tog  .  .  et 
ordenligt  Mandtal  over  Folket,  og  behøvede 
da  ikke  paa  Slump  at  beregne  sin  Styrke. 
Grundtv.Saxo.1 1 1 .208.  Ægtemanden  søgte  .  . 
en  „lettere  Adspredelse"  .  .  tog  paa  Slump 
en  Bog  ned  fra  en  af  Reolerne,  traf  et 
Bind  af  Moliére./Sc/iand.^^^.iJ^.  (svinene) 
blev  „solgt  paa  Slum^p''.  AarbHolbæk.1933.14. 

10  Feilb.  UfF. 

2)  ^„I  daglig  Tale".  ySO.  MO.;  i  rigsspr. 
nu  mindre  br.,  især  gldgs.,  spøg.)  om  en 
ubestemt  mængde  (af  noget),  en  portion 
(af  et  hele,  en  samling,  (nu)  navnlig  af  tælle- 
lige (mindre)  ting);  især  (ofte  i  forb.  en  god, 
dygtig  slump  olgn.)  om  en  forholdsvis 
betydelig,  rundelig,  klækkelig  mængde 
ell.  portion.  2.1)  i  al  alm.,  uden  angivelse  af 
arten.  *Han  giøres  gammel  og  hans  Hænder 

20  blive  trætte,  |  Thi  Lachesis  en  slump  har 
spundet  paa  hans  Teen.  Fr Horn. PM. 97.  han 
maae  sende  mig  nogle  Skillinger,  og  det  en 
god  Slumip.  Biehl.DQ.IV178.  „er  der  Mange 
(0:  mennesker)  herude  idag?"  —  „Her  er  en 
Slump,  og  der  kommer  nok  Flere."  Hrz. 1. 147. 
du  vil  heri  finde  din  Mødrene-Arv,  som  jeg 
udbetaler  dig,  og  jeg  har  lagt  en  lille  Slump 
til  Gylb. XI. 261.  Hostr.ML.37.  jf.  bet.  3.i: 
Herren  kan  faa  hele  Slumpen  (0:  hvad  der 

30  er  af  fisk)  for  en  Slik.  Nordkild.SF. 120.  \\ 
m.  h.  t.  forestillinger,  følelser  olgn.  Det  er  saa 
længe  siden,  at  vi  have  meddelt  hinanden 
vore  Tanker  .  .  at  der  burde  være  en  Slump 
at  skrive  om.  Fritz JUrg.(NBøgh.FJ. 149).  vi 
holder  dog  en  Slump  af  hinanden,  vi  tre. 
Ikke? »SvLa.ilf.72.  ||  (1.  br.)  knyttet  til  et  adj. 
(„temmelig",  „dygtig",  „ordentlig"),  en  saa- 
dan  lille,  spinkel  Hofjunker  kan  man  gjerne 
være  en  Slump  grov  imod.  ^r2.y///.32.   || 

40  i  en  slump,  (jf.  paa  (en)  slump  u.  bet.  I.2) 
i  samlet  mængde;  (taget)  under  eet;  paa  een 
gang.  „Hun  er  vist  nok  en  slet  Betaler."  .  . 
„Aa!  vi  faaer  det  Altsammen  i  en  Slump." 
Blich.(1920).IX.153.  Tag  Højres  Blade  i  en 
Slump  her  i  Hovedstaden.  Alvorligt  talt, 
hvor  er  Forskellen  i  Anskuelser?  EBrand.Fra 
85til91.(1891).50.  Feilb.  jf.  Rummel  2.i: 
Indkjøb  og  Forhandling  i  Rummel,  eller 
Slump,    eller    Rest.KiøbmSyst.II.119.    2.2) 

50  m£d  tilføjet  bestemmelse  af  arten,  i  udtryk  som 
en  (god)  slump  af  penge  osv.  (Holb.Hex.I.l. 
Blich.(1920).XXI.2.  HarNiels.TT.III.82) 
ell.  (til  dels  med  mere  ubestemt  ell.  afsvækket 
bet.)  i  forb.  uden  præp.:  en  (god)  slump 
penge  osv.  *Man  havde  sendt  en  Bonde- 
mand I  Fra  Bye  til  anden  med  en  Slump 
kontante  Penge.  Chr  Borup. PM. 322.  Knip- 
lingshandleren  .  .  havde  en  heel  Slump  Piger 
i    Sold.  Blich.(  1920).  XXVIII.  108.    PMøll. 

M  ( Brøndum- Nielsen.  PM.  133).  Jeg  blev  jo 
døbt  og  trolovet  paa  samme  Dag,  saa  det 
er  da  en  Slump  Aar  siden.  C KMolb.Amb. 2. 
(en)  Bogtrykker  .  .  anskaffede  en  god  Slump 
.  .  Ornsimentr&mmer.  Bogvennen.1926.141.  || 


565 


i^lamp- 


slampe 


566 


m.  h.  t.  stof,  vædåke  (drikke)  olgn.  (jf.  bet.  3.\). 
En  af  Giæsterne  kastede  en  lille  Slump  Ked- 
viin  af  sit  Glas  i . .  Ørsteds  Kalvekryds.  OeAI. 
Er. 1.232.  Hun  top  en  stor  Slump  Kamfer- 
dTAiber.ErlKrist.S.231.  ||  m.h.t.  tanker,  følel- 
ser olgn.  'jeg  (har)  en  dygtig  Ladning  Mod,  | 
Forsynet  med  saa  stor  en  Slump  Foragt,  j 
at  (osv.).Oehl.PSkr.1 1.213.  De  (glemte)  Sva- 
ret paa  en  heel  Slump  Spørgsmaal  jeg  i  sidste 
Brev  plagede  Dem  med.  HCAnd.BC. 1. 33. 
tag  nu  ikke  denne  velmente,  men  maaske 
meget  naive  Slump  „Filosofi"  ilde  op! 
J  Lange. Breve. 1 1. 40. 

3)  spee.  anv.  af  bet.  2.  3.1)  (nu  næsten  kun 
dial.)  den  sidste  (tilbageblevne)  del  af  noget; 
rest;  navnlig  m.  h.  t.  (mad  og)  drikke:  lev- 
ning; slat.  (ofte  i  flt.).  Reenb. 1.230 (se  u. 
Hæld(n)ing  3).  Hånd  dricker  alle  Slumpe  ud 
af  Krusene.  £/oié.GVF.///.3.  hver  en  Slump 
der  kand  levnes  i  en  YXs^'ke.KomGrenneg. 
1. 100.  PMell.  (Brøndum-Nielsen.  PM.  133). 
PFaber.VV.46.  Drachm.DJ.II.389.  Slumper- 
ne  i  Glassene  drak  hun,  paastod  Louise, 
det  var  Smagen  af  Skæg  og  Tobak  hun  slik- 
kede i  sig.AndNx.DM.IV82.  Feilb.  UfF. 
1)  talem.  han  er  god  (nok)  til  at  fylde 
(UfF.),  slaa  (Moth.S503.  Mau.9095),  tylle 
(Dodt.R.63)  slumpe r(ne)  i  olgn.,  anv.  om 
en  (gæst),  som  man  ikke  vU  vise  særlig  op- 
mcnicsornhed  m.  h.  i.  servering,  som  (gerne, 
graadigt)  tager  mod  tarvelig  kost  olgn.  (jf.  1. 
Slat  slutn.);  ogs.  uegl.  om  den,  der  gerne  hører 
(og  tror  paa),  hvaui  som  helst  der  fortælles: 
Dodt.R.63.  3.2)  (dial.)  d.  s.  s.  MøUeslump.  Fr 
Grundtv.LK.207.  SjællBond.34.  Gravl.AB.42. 
jf.:  14  Sække  og  7  Slumper  vaad  Hvede,  lig- 
gende paa  Stranden  ved  BiLSLden.Cit.1790. 
(AarbVends.1926.260). 

Slamp-,  i  ssgr.  se  Slumpe-. 

Mlampe,  v.  ['slom&a]  -ede.  vbs.  jf. 
Slumperi.  ||  som  hjælpeverbum  bruges  (i 
bet.  2.(i-)2;  dels  have  (Høm.Moral.I.104. 
JaePaludan.(Tilsk.l938.1 1.233)),  dels  (især 
med  mere  fremtrædende  forestilling  om  til- 
fældig skælmebestemmelse)  være  (Grundtv, 
LSk.5.  Lehm.IV102.  VorUngdom.1937/38. 
240).  {ænyd.  d.  s.,  sv.  slumpa  (sig),  no. 
slumpe,  isl.  slumpast;  fra  (m)nt.  slumpen, 
hty.  schlumpen;  jf.  eng.  dial.  slump,  (et) 
plump,  lydeligt  fald,  sump,  dynd,  mht.  (adj.) 
slump,  slapt,  løst  nedhængende,  samt  jy. 
slumpe  (over),  (faa  til  cd)  skvulpe  (over); 
besl.  m.  Slampert  (s.  d.)  og  de  der  nævnte 
ord,  grundbet.:  være  slap,  las,  bevæge  sig 
slapt,  skødesløst,  tilfældigt;  jf.  Slump  \\  tale- 
spr.;  uden  for  særlig  anv.  (m.  præp.  til; 
t  bet.  2,  især  2.1-2^  nu  mindre  br.  i  alm. 
rigsspr.}  som  udtryk  for,  at  en  virksomhed, 
bevægelse,  udvikling  olgn.  er  afhængig 
af,  (helt)  bestemt  af  et  tilfælde,  et 
slumpetræf,  ogs.  spec.  et  heldigt  tilfælde 
(lykketræf,  held),  ell.  et  løst  (tilfældigt, 
overfladisk)  skøn. 

1}  i  al  alm.,  som  udiryk  for  tilfældig  virk- 


somhed,  bevægelse  olgn.;  især  i  forb.  m.  adv. 
ell.  præp.  (om  forb.  m.  præp.  til  se  bet.  2  (og 
3.1 ))  til  angivelse  af  retning,  maal  olgn.  I.l) 
uden  obj.  Reenb.lI.191.  At  komme,  slumpe 
eller  treffe  over  noget,  neml.  som  kommer 
een  for  Øyne.  IIøysg.S.61.  hendes  forvildede 
Kugle  slumpede  ind  ad  Nihu\\et.Blich.(1920). 
XX.60.  Rent  tilfældig  slumpede  vi  ind  i 
et    net    lille    li\is.AKielberg.FraKrigenl864. 

10  (1913).102.  Bare  at  tænke  sig  at  man  kunde 
have  slumpet  paa  saadanne  tre  Karle!  Uha. 
Bregend.GP.18.  m.  h.  t.  tanke,  ytring  olgn.: 
At  falde,  komme  eller  slumpe  paa  en  Tanke; 
paa  et  Kaad.  Høysg.S.62.  Nu  gjaldt  det  om  at 
stille  Tungen  rigtig  i  Munden  og  ikke  slumpe 
ud  med  noget,  der  kunde  mishage  ham.  Thøg 
Lars. FB. 122.  „Bliv  og  spis  med  os,"  slumpede 
det  ud  af  ham.  Elkjær. MH. 136.  \\  (jf.  bet.  2  og 
Z.\)  i  forb.  m.  adv.  til,  som  udtryk  for,  at  man 

20  handler  paa  slump,  som  det  kan  falde  sig.  *En 
ret  fornuftig  Mand  .  .  |  I  Blinde  intet  giør, 
som  den,  der  slumper  tiX.Wadsk.Brudev.lV. 
Al'.  Graah.PT.1.112.  \\  (jf.  købe,  tage  paa 
slump,  i  en  slump  u.  Slump  1.2,  2.\)  i  forb. 
slumpe  om  prisen  olgn.,  ansætte  prisen 
olgn.  efter  et  (løst)  skøn,  paa  slump.  UfF. 
1.2)  ^(tl  dels  med  tilknytning  til  Slump  3.1^ 
m.  obj.,  især  (tidligere)  i  forb.  slumpe 
sammen,  (paa  tilfældig  maade)  samle  (for- 

3«  skellige,  uensartede  dele)  til  et  hele,  en  gruppe 
olgn.  to  eller  tre  Betieninger  bleve  slumpede 
sammen,  og  bestyrede  af  een  Person  PA 
Heib.R.1.348.  vi  (kunde)  ei  undgaae,  at  vi 
af  fælles  Modstandere  nu  og  da  slumpedes 
sammen,  og  omtaltes  og  omhandledes,  som 
ligesindede  og  forenede  Gemytter.  Rahb.E. 
V63.  Smaaqvantiteter  (kan)  aldrig  .  .  be- 
handles saa  godt  som  større,  uden  at  slumpes 
sammen.  ChMourier.Brød.(1821).92.  1.3)  reft., 

40  i  forb.  slumpe  sig  frem,  bevæge  sig  fremad, 
optræde,  haridle,  gaa  frem  paa  slump,  som 
det  kan  falde  sig.  ordet  er  vist  først  lavet  ved 
en  og  anden  forfatter  . .  som  har  slumpet  sig 
irem.Thorsen.Afh.HI.n.  Vej  og  Sti  var 
der  ikke  herinde,  man  maatte  slumpe  sig 
lxem.AndNx.AH.92. 

2)  m.  præp.  til,  ved  udtryk  for  en  persons 
tilfældigt  bestemte  virksomJted,  (skæbne)til- 
skikkelse   olgn.    2.1)   slumpe   til    m.    subst. 

50  olgn.  som  styrelse:  ved  et  tilfælde,  et  slumpe- 
træf, et  lykketræf  opnaa  noget,  naa  til  noget 
(ofte:  uden  at  tilstræbe  det,  vide  af  det).  Moth. 
S503.  Høysg.S.62.  *Saa  slumped  den  Moses 
til  Høibaarnes  Kaar,  |  Der  skulde  som 
Konge  hef&\e.  Grundtv.SS.II.78.  Han  er  slum- 
pet til  en  rigtig  Gjætning,  det  er  det  Hele. 
RSchmidt.BH.19.  Folk  .  .  kan  fiske  hele 
deres  Liv  og  ikke  drive  det  udover  at 
slumpe  til  en  Fisk  engang  imellem.  Bopan./. 

60  61.  2.2)  slumpe  til  m.  inf.  som  styreUe: 
tilfældigt,  ved  et  slumpetræf,  et  lykketræf,  faa 
noget  (især:  godt,  ønskeligt)  udført,  komme 
til  at  gøre  noget  (ønskeligt),  faa  noget  (ønske- 
ligt) som  skæbnetilskikkeUe.  (han)  slumpede 


36' 


667 


Slumpe- 


Slumpeskad 


668 


til  at  faae  den  bemidlede  Enke.  Holb.Ep.III. 
229.  Ifald  jeg  da  af  Vanvare,  skulde  slumpe 
til,  at  bagtale  nogle  af  hendes  Systre  en 
Smnle.Ew.(1914).II.345.  selv  den  maade- 
ligste  Digter  kan  slumpe  til  at  giøre  et  godt 
Digt. Rahb.Sandsig.656.  *Ifald  maaskee  jeg 
nu  er  slumpet  til  |  At  være  den  uværdige 
Opfinder  |  Af  sUg  }/lås]åne.Oehl.F.(  1816). 321. 
Kammerraad  (N.  N.)  er  gift  med  sin  Malke- 
pige .  .  Kan  De  engang  i  Talens  Løb  slumpe  lo 
til  at  kalde  hende  naadige  Frue,  saa  lader 
Manden  sig  slaae  ihjel  for  Deres  Valg  (som 
rigsdagsmand)  .Goldschm.Hjl.1 1 1 .153.  Konky- 
lien .  ,  er  en  smuk  Genstand,  men  ikke  andet 
end,  hvad  Louis  Philippe  kunde  have  slum- 
pet til  at  gøre,  naar  han  sad  og  legede  med 
en  'Pa,sseT.IsakDin.FF.244.  Feilb.  om  ting: 
Atomer,  hvilke  have  slumpet  til  at  udgiøre 
.  .  Himmellegemer.  Rothe. Nat.1 1 1. 21.  2.3) 
(mindre  br.)  refl.  slumpe  sig  til,  d.  s.  s.  20 
bet.  2.(i-)2.  ligesaavel  som  han  kunde  slumpe 
sig  til  at  dømme  ret,  saaledes  kunde  han  .  . 
slumpe  sig  til  at  dømme  uret.  Birckner.II.62. 
Der  kunde  hun  saa  slumpe  sig  til  at  se 
Anton.CHans.S.lS.  om  ting:  Den  alminde- 
lige Valgret  har  slumpet  sig  til  at  pille  netop 
et  Dusin  af  de  største  Klodrianer  i  Landet 
ud  til  Y0rexe.H0ruf.il. 89. 

3)  om  hvad  der  tildeles  en  af  skæbnen,  ved 
et  tilfælde,  hænder  ell.  indtræffer  tilfældigt  30 
(heldigt).  3.1)  (1.  br.)  i  forb.  m.  til,  dels 
som  præp.:  *De  Femten  Tusind  (0:  i  et 
lotteri)  just  den  Rette  slumpet  (0:  slumpede) 
m.ChrFlensb.DM.III.88.  dels  (jf.  bet.  l.i) 
som  adv.:  *At  sprede  mig  (0:  „Flyveposten  ) 
omkring  i  hele  Landet  .  .  |  I  tusindviis,  om 
det  kan  slumpe  til.  Heib.Poet.IX.372.  3.2) 
(nu  1.  br.  i  alm.  rigsspr.;  jf.  VSO.  MO.) 
refl.  slumpe  sig,  indtræffe  ved  et  (heldigt) 
tilfælde;  hænde  (sig);  træffe  (sig),  (især  i  40 
forb.  det  kan  ell.  kunde  (gerne)  slumpe  sig^. 
Moth.S503.  naar  det  stundom  slumper  sig, 
at  nogen  byder  mig  Kalven,  saa  løber  jeg 
strax  til  med  ^tri\±en. Biehl.DQ.lV.266.  (de 
var)  anbragt  sammen,  som  det  nu  bedst 
kunde  slumpe  sig.  AGnudtzm.DB.20.  Feilb. 
UfF. 

Slumpe-,  i  ssgr.  (i  rigsspr.  1.  br. 
Slump-;,  [islom&a-,  islomb-]  af  Slump  (1) 
ell.  slumpe,  i  udtryk  for,  hvad  der  er  bestemt  50 
af  et  (rent)  tilfælde,  bestemmes,  vælges,  sker 
paa  slump,  som  det  kan  falde  sig,  ogs.:  med 
udnyttelse  af  tilfældet,  lejligheden,  m.  h.  t. 
prisforhold  spec.  med  forestilling  om  et  (løst) 
skøn,  om  vurdering  ell.  salg  under  eet,  uden 
detailleret  beregning,  ogs.  (jf.  Slump  2)  med 
forestilling  om  (samlet)  ubestemt  mængde 
olgn.  (jf.  Slumpesumj.  ||  foruden  de  ndf.  an- 
førte kan  nævnes  mere  tilfældige  ell.  let  for- 
staaelige  ssgr.  som  Slump  e-fejl  (LJac.RH.  to 
181),  -handel,  -køb  (VSO.  MO.),  -kast, 
-salg  fSlump-:  Gartner-Tidende. 1929.  An- 
nonce-Af  d. 519),  (et)  -skøn  (DagbVul887. 
3.sp.2).    -held,    et.    slumpelykke;   slumpe- 


træf. *Volden  blev  ved  Slumpeheld  bestegen. 
Wadsk.(J  Friis. )(  )(  )()(  6r) .  Tidens  Kvinder. 
^*hl930.10.  Feilb.  UfF.  han  vidste,  at  Ud- 
mærkelsen var  kommen  som  et  Slump- 
held. BønneZi/cfce.L^.ii.  -leg,  en.  (ænyd. 
d.  s.;  nu  sj.)  om  handling,  hvorved  man  (paa 
farlig  maade)  lader  alt  komme  an  paa  til- 
fældet, heldet  (som  ved  hasardspil  olgn.;  jf. 
-spii;.  dette  er  derimod  en  Gerning  fuld  af 
farUg  Slnm^éleg.JOlr.Overs.afFalst.:  Lærdoms 
Lystgaard.I.(1919).17. 

slumpelijc,  adj.  ['slomjvali]  (jf.  nt. 
s(ch)liimpelik;  af  Slump  (1);  sj.  i  rigsspr.) 
som  er  afhængig  af,  (helt)  bestemt  af  et 
(heldigt)  tilfælde.  Feilb.  som  adv.:  Fiske- 
mangel .  .  foraarsagede,  at  Kutterne  med 
Vod  kun  slumpeligt  fik  nogenlunde  gode 
L&ster.  NatTid.''hl929.M.12.sp.5. 

Slumpe-lykke,  en.  ^Slump-.  Lodde. 
(Skuesp.IV309).  jf.  Feilb.).  {ænyd.  d.  s.,  sv. 
slumplycka;  jf.  -held  og  -træf;  nu  mindre  br.; 
især  talespr.,  jf.  PEMull.''468)  tilfældig  (især: 
uformodet,  gunstig,  ogs.  ufortjent  heldig)  hæn- 
delse ell.  skæbne( tilskikkelse )  ;  (heldigt)  tilfælde; 
lykketræf;  (svine)held.  (tidligere  alm.  i  præp.- 
forb.som  af,  ved  (en)  slumpelykke  ol^n.;.  ♦En- 
delig af  slumpe-lykke  |  Ved  en  sær  Planetis 
magt  I  Slap  hun  ud  af  Skovens  tykke.  Reenb. 
Æ.12.  Det  meeste  regieres  i  Verden  af 
Slumpe-Lycke.Holb.Jean.V5.  Jeg  saae  hende 
først  i  Malmøe,  hvor  vi  af  en  Slumpelykke 
kom  til  at  logere  sammen  i  et  Huus.Kom 
Grønneg.V169.  *  Jesus  giver  Fryd  og  Graad, 
I  Og  er  ingen  Slumpe-Lykke,  |  Men  vor 
Herres  vise  'R&Bbå.Brors.l80.  *Du  slapst  heel 
derfra  |  Kun  ved  en  Slumpelykke.  OeAi.P. 
(1809). 28.  et  Træk  af  den  blinde  Slumpe- 
lykke. Bøgfft.^.356.  (undertegnede)  har  kun  i 
een  Ting  .  .  haft  Slumpelykken  med  sig  og 
giftet  sig  saaledes,  at  han  fik  en  Kone,  der 
aldrig  skænder  paa  sin  Manå.  Thor La.MF. 
189.  II  talem.  slumpelykke  er  og(saa)  lykke. 
Mau.1.641.  Feilb. 

Slumperi,  et.  {ty.  schlumperei;  vbs.  til 
slumpe;  sj.  i  rigsspr.)  virksomhed,  der  ud- 
føres paa  slump,  med  udnyttelse  af  tilfæl- 
det, heldet;  lykketræf,  ved  det  fjerde  Skud 
rullede  Løven  som  en  Hare  og  blev  liggen- 
de. Et  fuldstændigt  Slumpeskud  .  .  det  var 
det  rene  Slnm][>eri.  Da.Jagttidende.1920l21.67 . 
sp.2.  Feilb. 

Slumpe-skud,  et.  (ænyd.  d.  s.,  nt. 
slumpschuss,  hty.  schlumpschuss ;  jf.  -skytte 
og  Lykkeskud;  især  jæg.)  skud  paa  slump, 
paa  lykke  og  fromme;  spec:  skud,  der  rammer 
ved  et  rent  tilfælde,  ved  et  lykketræf;  ogs.  overf.: 
slumpetræf.  Moth.S504.  det  forstaaer  sig  .  . 
naar  jeg  vilde  lade  mit  Gevær  med  et  Sands- 
korn, og  fyre  mellem  en  Sværm  af  Myg, 
kunde  det  kanskee  træffe  sig,  at  jeg  skjød 
Øjet  ud  paa  een  af  dem,  men  Slumpeskud  bli- 
ver dog  altid  Slumpeskud.  Pilføli.E5.///.97. 
Da.J agttidende.1920121.67 .sp.2  (se  u.  Slumpe- 
ri; .    Wilhelm.BlandtDværge ogGorillaer. (overs. 


669 


Nlnmpeskytte 


■lumre 


670 


1922). 7 5.  Slumo-:  Amherg.  -skytte«  en. 
{ftnyd.  Blampe8kytte(r),  nt.  slumpschiitt; 
I.  hf.  i  rigtspr.}  den  (skytte),  der  (ofte)  ggr 
$lumpe»kud;  ogs.:  daarlig  skytte  (jæger),  som 
Slumpeskøtten  der  treffer  uforvarendis.iSort. 
Tr.6.  hvem  kan  vide,  hvad  Puds  en  Slumpe- 
Skyttes  Piil  kunde  spille  oa.Grurtdtv.Snorre. 
II 1. 318.  VSO.  MO.  Feilb.  overf.:  „Oppor- 
tunist" var  tidligere  en  „Slumpskytte", 
en  Mand  uden  faste  Livsmaal  og  Planer,  som 
benyttede  sig  af  Lejligheden,  naar  en  saadan 
eaves,  til  sin  øjeblikkelige  Fordel  uden 
Tanke  for  Dagen  imorgen.  Borsen.* /il934.7. 
tft.l.  II  talem.  slumpeskvtte  kan  ogsaa 
ramme  ell.  træffe.  Mau.9008.  Feilb.  Cit. 
1888.(OrdbS.;  Bomholm),  jf.  Knst.Ordspr. 
300.  -slajf,  et.  (nt.  slumpeslag;  nu  ikke  i 
rigsspr.)  d.  s.  s.  -træf.  Moth,S504.  Lodde.  Betr. 
30.  Feilb.  -spil,  et.  (jf.  -leg;  nu  1.  br.)  lykke- 
spil;  slumpetræf.  *Kuns  nødig  Folket  sees 
at  slænge  |  de  suurt  .  .  tiente  Penge  |  i  Kri- 

fens  Slumpespil  paa  Fyrstens  høie  Bud. 
Wojel.1.132.  Aion  Vorherre  strængt  taget 
havde  noget  med  Lotteriet  at  gøre?  det  var 
jo  et  Slum2esTiil.AndNx.S.69.  -sum,  en. 
(jf.  Slump  2;  (.  br.)  en  (penge)sum  af  ube- 
stemt (tilfældig)  størrelse;  en  (lille)  slump 
(penge),  de  fik  en  lille  Slumpsum  udbetalt 
paa  en  G&ng.  Da.  Missions -Blad.  1920.929. 
-trmtf  et.  f'Slump-.  Drachm.DM.109.  sa. 
DJ.II.28.  jf.  Feilb.).  (jf.  -lykke,  -slag,  -værk; 
især  talespr.)  rent  tilfældig  hændelse;  træf; 
tilfældighed;  lykketræf,  (alm.  i  præp.-forb. 
ved  et  (rent)  slumpetræf^.  Horreb. 1 1. 276. 
Ogsaa  denne  Alten  kom  Jeg,  som  det  lod, 
ved  et  Slumpetræf  til  at  sidde  ved  Siden  af 
hiin  tryllende  Fige.Grundtv.Udv.1.42.  *hvor 
(han)  I  Sig  nu  vil  puste  op,  da  Slumpe- 
træffet I  Lod  en  Forræder  fange  (dem). 
Bredahl. VI. 97.  lad  ham  nu  forsøge,  om  han 
da  kan  gjøre  en  Opdagelse  .  .  ved  et  Slumpe- 
træf!  T/»tei€.FD.23«.  det  er  jo  et  rent  Slumpe- 
træf, at  deres  Fader  eller  Bedstefader  har 
tjent  en  Million,  og  at  min  var  saa  fattig 
som  en  Kirkerotte.  Sc/uiti<i.FoW.322.  kun 
Slumpetræf  og  Storkøb  førte  værdifulde  Vær- 
ker til  deres  ^\ottfi.  Fr Poulsen. VV.  47.  Feilb. 
-vis,  adv.  ^slump-.  JensSør.1.39).  {ænyd. 
d.  8.,  SV.  slumpvis,  nt.  slumpwies,  hty.  schlump- 
weise;  nu  si.  i  rigsspr.)  I)  paa  slump;  som  det 
kan  falde  ell.  træffe  sig;  ved  et  (rent)  tilfælde; 
mfældigyis.  Moth.S504.  jeg  (faaer)  slumpe- 
viis  Øje  paa  noget  hyiåt.  Blich.(  1920). 
XXV  11.208.  VSO.  2)  (til  Slump  2)  (taget, 
samlet)  i  en  slump  ell.  i  slumper  (tilfældig(e) 
portion(er));  en  slump  ad  gangen.  Kornet 
(maa)  ej  kastes  slumpeviis  .  .  men  jevnt  og 
forsvarlig  at  m&åhs.  MR.1698.69.  VSO.  MO. 
•▼aerk,  et.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  s. 
-træf.  Det  kan  ikke  være  Slumpeverk,  at  de 
(o:  naturvæsenerne)  saaledes  ere  indrettede. 
Rothe.Nat.1.37.   Kværnd. 

slumre,  v.  Mslomra]  (tidligere  ogs.  (skre- 
vet) glomre.  LTid.l728.é27).  -ede.  vbs.  jf. 


1.  Slummer.  («t;.  slumra,  no.  slumre;  rime- 
ligvis fra  ty.  schlummern;  sideform  til  H. 
slumme;  i  rigsspr.  især  (S) 

1)  sove.  I.i)  sove,  især:  en  let,  tU  dels 
spec.  rolig,  kortvarig  sevn;  blunde;  ogs. 
(jf.  bet.  l.a);  falde  (hen)  i  (en  let)  søvn; 
(være  ved  at)  blunde  hen.  Moth.S503. 
enhver,  som  vil  raadføre  sig  med  Philosophis 
.  .  bliver  ligesom  et  slumrende  Menneske, 

10  der  vender  Hovedet  nu  til  een,  nu  til  en 
anden  Side  af  Sengen,  uden  at  finde  det  rette 
Exile-Sted.Holb.Ep.I.163.  slumre  efter  Maal- 
tidet.  vAph.  (1759).  Oehl.  Helge.  (1814).  54  (se 
u.  Skønhed  2).  jeg  (har)  sjelden  eller  aldrig 
.  .  slumret  over  Bogen,  mens  jeg  skrev  den, 
og  haaber  derfor  Læseren  ei  heller  skal  sove 
ind  over  den.Grundtv.Udv.VI.16.  'Nei,  slum- 
re kan,  og  sove  vil  jeg  ikke. Heib.Poet.IV45. 
Matth.25.5(se  u.  IL  slumme^.  ♦Paa  Armen 

^  slumrer  Barnet  |  Saa  sødt  og  saa  fast;  | 
Tæt  knuger  hun  det  til  sig.  Holst.D. 1 1. 188. 
♦den  gamle  Frøken  |  .  .  slumrer  i  Læne- 
stolen. ^arestr.ÆD.aS.  UnivBl.1.356.  Thorsen. 
115.  Feilb.  vække  den  slumrende  løve,  se 
1.  Løve  3.  Il  (nu  1.  br.)  om  øjne  olgn.  LTid. 
1728.627.  Tilsted  ikke  dine  Øine  at  sove, 
eller  dine  Øienlaage  at  slumre  (Chr.VI: 
slumme;  1931  afvig. ).Ords.6.4.  Professoren 
var  falden  lidt  i  Søvn  .  .  Han  maatte  være 

30  gammel;  Giovanni  saae  det  først  nu,  da 
Ansigtet  slvimiede.  Jørg.RB.160.  1.2)  i  sær- 
lige forb.  m.  adv.,  især  som  udtryk  for  at 
falde  i  søvn  (slummer).  \\  slumre  bort, 
(nu  sj.)  d.  8.  s.  bortslumre  1.  Moth.S503.  \\ 
slumre  hen.  1.  d.  s.  s.  henslumre  l.i. 
( kirke- )Bsinkene  er  ikke  alt  for  magelige; 
saa  Folk  ikke  slumrede  hen.  Pol.** /itl939. 4. 
sp.5.  2.  (sj.)  som  udtryk  for  (rolig  og)  varig 
søvn:  henslumre  (1.2).  Arme  Barn!  See,  hvor 

40  han  sover  . .  Han  slumrer  hen  i  sin  Uskyldig- 
hed. 5A;tt«sp.//,i. 73.  3.  trans.:  d.  s.  s.  hen- 
slumre 2.  Nu  blev  det  ikke  Hæder  .  .  at 
sløse  Aftenstunden  bort  .  .  for  at  slumre 
Morgenstunden  hen  paa  det  bløde  Leie. 
Mall.KF.32.  ||  slumre  ind,  d.  s.  s.  ind- 
slumre 1.  ♦Fælt  stirrer  Trællen  paa  Jarlen 
hvid;  I  dog  slumrer  han  ind  ved  Midnatstid. 
Oehl.Digte.(1803).19.  ♦Moder,  jeg  er  træt,  nu 
vil  jeg  sove,  |  Lad  mig  ved  Dit  Hjerte  slumre 

50  ind.  HCAnd.D. 17.  W.  er  slumret  ind  paa  en 
Træstub.  fC3funJt.C.*57. 

2)  overf.,  som  udtryk  for  at  være  eU.  (spec. 
i  bet.  2.2)  komme  (henfalde)  i  en  tilstand  af 
døsighed,  dorskhed,  uvirksomhed,  livløshed 
olgn.  2.1)  svarende  til  bet.  l.i.  Alle  Anlæg, 
som  nogensinde  skulle  udvikles,  slumre  i 
Mennesket;  udvortes  Omstændigheder  vække 
dem.  Ør8<./X.7S.  ♦Den  Lidenskab,  som  slum- 
rer,   kunde    vaagne    let.Oehl.KG.(1848).30. 

60  ♦Der  ligger  lis  paa  Sø  og  Eng,  |  Derunder 
slumrer  Voven.  Winth.ND.88.  saa  længe  der 
er  Krig  i  Evropa,  er  det  bedst  for  alle,  at 
Folkeforbundet  slumrer  sin  Tornerosesøvn. 
Pol.*/i»1939.2.sp.5.    spee.    som    udtryk    for 


571 


Slamre- 


slanke 


672 


dødenfs  slummer):  Oehl.Digte.(1803).163(se 
u.  Slummer^.  ♦Ak,  hendes  Moder  slumred,  | 
Det  sidste  Suk  var  endt.Winth.Digtn.nS. 
♦Slumrer  sødt  i  Slesvigs  Jord,  |  Dyrekjøbt 
den  blev  ved  }<!,deT\ Holst.Album.30.  ||  part. 
slumrende  (brugt  som  adj.).  ♦vaagne  skal 
slumrende  Ben  (o:  de  døde).Grundtv.SS.IV. 
406.  ♦tidt  har  du  (o:  Christiane  Oehlenschlå- 
ger)  vakt  med  et  dristigt  Ord  |  Af  Søvne 
den  slumrende  lletiærd.  Hauch.Lyr.70.  *Jeg  lo 
(o:  en  frugtsommelig  moder)  græder  i  Søvne, 
sukker  og  ler  (  med  dig  der  slumrende  gror, 
JVJens.MD.223.  de  i  Folkedybet  slumrende 
Instinkter. CSPet.Litt.253.  2.2)  svarende  til 
het.  1.2.  II  slumre  hen,  svarende  til  hen- 
slumre  l.i.  *riaab,  som  slumred  hen.Fr 
Hamm.TB.54.  Udvalget  der  stille  er  slumret 
hen. Pol.*/tl940.5.sp.5.  spec.  som  udtryk  for 
at  dø  (stille,  umærkeligt).  *naar  .  .  jeg  er 
slumret  hen,  |  For  savnet  Roe  i  stillen  Grav  20 
at  Mde.Rahb.PoetF.il. 158.  Hauch.CB.387. 
Il  slumre  ind,  svarende  til  indslumre  1. 
Danmarks  Forsvar  (0:  i  en  fodboldkamp)  var 
slumret  blideligt  md.Pol.*/iol937.10.sp.l. 

klamre-,  i  ssgr.  (jf.  Slummer-^  af 
slumre  (1).  -drik,  en.  (1.  br.)  en  (mild) 
sovedrik;  overf.  (jf.  slumre  2):  Kun  For- 
argelsens Mulighed  (Modgiften  mod  Apolo- 
getikens  Slumre-Drik)  er  istand  til  at  vække 
den  Indslnrarede.Kierk.IX.lOO.  -klap,  en.  30 
(1.  br.)  skyklap  (2)  paa  lænestol.  Skands. 
DrømmenesHus.(1926).16.  -pade,  en.  en 
(især  tidligere  brugt)  lille  pude  ell.  pølle  (ofte 
med  en  i  enderne  fæstet  snor  til  ophængning 
over  en  stoleryg)  til  at  hvile  hovedet  paa  under 
en  (kort)  søvn  (slummer)  i  en  gynge-  ell. 
lænestol  olgn.  (jf.  -stol,  -tæppe^.  IstedMøller. 
Hugo  Stelling.  (1893).  175.  JVJens.  EE.  203. 
overf.  (jf.  slumre  2  og  Sovepude^;  hvilken 
fortrinlig  Slumrepude  afgiver  ikke  den  hid-  40 
tige,  og  nu  indtil  videre  bestaaende  Ordning 
(0:  af  operaen)  for  de  førende  A&nder.  TUsk. 
1923.11.396. 

klumrer,  en.  (især  højtid.,  nu  sj.)  per- 
son, der  slumrer  (ell.  er  tilbøjelig  til  at  slumre). 
Moth.S503.  Frank.SD.143.  Mynst.Betr.I.280. 
♦Flyv  sødt  og  sagtelig  min  stille  Sang!  .  ,  | 
Væk  ej  den  trætte  Slumrer  af  sit  Blund. 
Blich.D.U.65. 

Slumre-stol,  en.  (1.  br.)  en  (læne)stol  50 
til  at  slumre  i  (jf.  -pude,  -tæppe^.  Howalt. 
DB.105.  -tæppe,  et.  (jf.  -pude,  -stol  og 
Hvile-,  Luretæppe^  blødt  (strikket,  hæklet) 
tæppe  til  at  lægge  over  sig,  naar  man  hviler, 
sover  til  middag  olgn.  Amtmanden  sad  mage- 
lig og  forkælet  i  en  Lænestol,  mellem  bro- 
derede Puder  og  Slumretæpper.  A'^ans.XYi^?. 
VortHj.III, 1.28.117.  Tidens  Kvinder. '/til9  30. 
33. 

Slumstrup,  propr.  [•slom'isdroft]  (spøg.  eo 
anv.    af   bynavnet   Slumstrup    (Trap.*VIII. 
219)  ell.   (snarest)  frit  dannet  af   I.   Slum, 
II.   slumme  efter  stednavne  paa  -strup;  jf. 
Sovstrup  og  Fjanterup,  Fjollerup  ofl.;  spøg., 


især  dial.)  i  udtryk  som  skulle  til,  være  i 
Slumstrup,  (skulle  begynde  at)  slumre, 
sove,  gaa  ell.  være  i  seng.  Grundtv.SS.VSl. 
TfF.2R.  VII. 129.  Feilb. 

Slum-søNter  ofl.,  se  u.  II.  Slum. 

Hlunde,  en.  f'slona]  (ogs.  Slund  [slon'] 
flt.  d.  s.  (Trap.*IX.218)  ell.  -e  (smst.)).  ftt. 
-r.  {muligvis  besl.  m.  I.  Slunk;  især  dial.) 
(sumpet,  vandfyldt)  fordybning  ell.  lav- 
ning (paa  mark,  vej  olgn.).  MDL.  VSO. 
(„Jydsk").  Noe-Nygård.S.lll.  KThuborg. 
Det  gi.  Harboøre.  (1928).  10.  Raunkiær.  Bat. 
Studier. (1934-37). 35. 

slune,  V.  se  slukne. 

slunget,  part.  af  II.  slynge. 

I.  Sluiik,  en.  [slotx'gf]  flt.  -er  ['sloixgar] 
{sv.  no.  dial.  slunk,  dorsk  person,  dagdriver 
olgn.,  nt.  slunk;  jf.  I.  Slank;  til  1.  slunke; 
nu  kun  dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  et  ma- 
gert, daarligt  kreatur  ( H Mikkels. D. 159) 
ell.  en  (ung)  opløben,  doven  person  (fløs, 
rækel,  dagdriver  olgn.).  JHSmidth.Ords.138. 
Kok.DFspr.1.373.  Esp.308.  \\  (tidligere) 
spec.:  elsker;  galan  (2);  alfons,  en  Slunk 
af  en  Elsker  og  en  Tøite  . .  af  en  Elskerinde. 
Tode.ST. 1782.680.  (jf.  sa.M.311).  Her  sid- 
der de  Tøiter  ordentlig  og  kræser  op  for 
deres  Slunker.  Oluf  s. G  D. 9.  PAHeib.Sk.III. 
257.  Hvordan  lever  Sergeanten,  Eders 
Slunk?  Rosenhoff.  Skizzer  og  Scener.  (1836).  17. 
MDL.  MO.  Lew'n.  („Døgnord  i  forrige  Aarh.s 
Slutn.",  „lav  Talebrug"). 

II.  ^lunk,  en.  [sloii'gr]  flt.  -e  (Lov"/» 
1856. §56)  ell.  -er.  {rimeligvis  fra  ty.  dial. 
s(ch)lunk,  sideform  til  hty.  schlund,  svælg 
(dial.  ogs.  spec.  om  (det  indvendige  rum  i) 
en  skorsten);  fagl.)  en  over  et  ildsted  an- 
bragt muret  kappe  (halvkuppel),  der  leder 
røgen  ind  i  en  for  to  lejligheder  fælles  skor- 
sten; ogs.  om  det  af  kappen  dækkede  aabne 
rum.  De  saa  kaldte  Slunker  maae  ingen- 
steds anbringes  eller  opføres.  Forordn. "/? 
1799. §6.  Bek.Nr.70'*/Al898.§16.  DagNyh. 
''hl933.8.sp.4.  jf.  OrdbS. 

I.  i^lnnke,  v.  ['slon.g'a]  -ede.  {sv.  no. 
dial.  slunka,  gaa  langsomt,  slapt,  liste  (af 
sted);  sideform  til  II.  slanke  samt  sv.  slinka, 
snige  sig,  smutte,  no.  dial.  slinka,  dovne,  skulke, 
østfris.  slinken,  smyge,  krybe,  mnt.  slinken, 
svinde  ind,  synke  sammen,  holl.  slinken,  d.  s., 
oeng.  slincan,  krybe;  besl.  m.  III.  slank;  jf. 
I.  Slunk  og  slunken  samt  II.  slunke  og  slun- 
te;  ikke  i  alm.  rigsspr.)  bevæge  sig  (gaa) 
langsomt,  listende;  lunte;  liste  (af  sted). 
TBruun.1.141.  jeg  slunkede  ganske  ensom 
og  alene  af  Sted.  BerLiisb.MT.il 1. 30.  (uJ- 
ven)  vil  slunke  af  i  sit  ejendommelige,  skuf- 
ende  Tr&v.  smst.  1 1.19. 

II.  slunke,  V.  ['slorigra]  -ede.  {til  slun- 
ken; jf.  slunkne  og  slanke  samt  1.  slunke) 
I)  {jf.  slunken  1  og  ty.  dial.  schlunken, 
sidde  løst,  daske;  1.  br.)  om  løst  hængende 
(løst  omsluttende)  stof  olgn.:  daske;  slaske; 
slubre.    Benklæderne   slunkede   luftigt   om 


673 


slunken 


•Innte 


674 


de  bare  Ben,  efter  at  man  havde  lagt  Under- 
benkiæderne.JVJeiu.D.146.  „Dyrenes  Kon- 
ge er  ude  at  jage,"  sagde  Pindsvinet  .  .  „Sé, 
saa  mager  han  er,"  sagde  Flagermusen. 
„Skindet  slunker  om  h&mrCEu.Æ.VIIL60. 
Sejlene  slunkede  sammen  (i  vindstille). 
KMieh.SAt.125.  Pol.*/itl908.5.  2)  svarende 
til  slunken  2(3).  2.1)  (1.  br.)  hlive  slunken 
(tynd(ere),  sammenfalden  olgn.);  skrumpe 
(ind).  JVJens.EE.208.  især  i  forb.  m.  ind 
eU.  sammen:  Saa  sejrede  Heden,  alt  tør- 
rede til  Støv,  selv  Nilen  slunkede  ind. 
TroelsL.XIII.47.  Drachm.(Pol.**/»1904.1.sp. 
3).  2.2)  (sj.)  g»re  slunken.  ♦Ræven  lusker 
om  Gærde,  |  slunker  sin  Bug  (o:  sulter)  og 
slikker  en  Sten.Stuck.II.415. 

Mlunken,  adj.  ['sloii^3)n]  hest.  f.  og 
flt.  slunkne  eU.  (nu  ikke  i  ngsspr.)  d.  s. 
(JFriis.46.  jf.  Moth.S504).  (cenyd.  d.  s.,  no. 
slunken,  eng.  dial.  slunken;  ;/.  homh.  slun-  io 
kuer,  doven,  efterladen,  no.  dial.  slunk,  sam- 
menfalden af  træthed,  mat  og  døsig;  til  I. 
slunke  ell.  perf.  part.  (m.  bet.:  sammenkrøben) 
af  et  (stærkt)  verbum  svarende  til  oeng.  slincan 
(se  u.  I.  slunke^;  ;'/.  I.  Slunk,  II.  slunke, 
slunkne  og  indslunken) 

1)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  i  al  alm.:  slap(t 
nedhængende);  uden  fylde  (frodighed, 
styrke).  Moth.S504.  man  siger  om  en  Plante 
eller  om  en  Green,  at  den  er  slunken  naar  30 
den  skyder  meget  højt  uden  at  voxe  i  Ty)s.- 
)Le\se.vAph.Naih.V  1.304.  Rietz.624.  ||  (jf.  II. 
slunke  1)  med  overgang  til  bet.  2,  om  (tyndt 
og)  løst  hængende  (løst  omsluttende)  stof  (del 
af  klædedragt),  et  Fruentimmer  (kom)  sja- 
skende (iført)  Resterne  af  et  gammelt  fransk 
Sjal,  et  tyndt  slunkent  Skørt  og  Bruneller. 
AndNx.DL.57.  \\  overf.:  slukøret;  flov.  Jeg 
drev  .  .  op  ad  vejen,  slunken  som  en  våd 
hund.JVAf»U.it.S9. 

2)  sammenfalden  p.  gr.  af  manglende 
indhold,  udfyldende  masse  olgn.;  ogs.:  (næ- 
sten) tom.  2.1)  (nu  mindre  br.)  om  pose- 
lignende  beholder  olgn.  En  slunken  Blære. 
VSO.  Rietz.624.  jf.  bet.  1:  M.  var  blevet  raa- 

fer.  Tøjet  hang  slunkent  om  hans  høje  .  . 
kikkelse.^a/)ofu.5.7.  ||  især  (med  over- 
gang til  bet.  2.z)  om  pengepung  olgn.,  som 
udtryk  for  pengemangel,  pungen  er  slunken. 
Moth.S504.  hans  Lommer  ere  saa  slunkne,  so 
som  en  sulten  Bu^.Bredahl.11.24.  »Jeg  gik  i 
Land  med  en  slunken  Pung.  SigfrPed.SS. 8. 
2.2) om  levende  væsen(s  krop,  mave,  bug):  ind- 
falden, tynd,  mager,  afkræftet  af  sult 
(mangel  paa  føde),  (især  tidligere)  ogs.  syg- 
dom, affældighed,  sorg  olgn.;  som  er 
synligt  præget  af  mangel  paa  føde,  er 
mat  og  svag  af  sult.  Palst.l97(se  u.  III. 
Rad  2.i).  nu  er  jeg  mager  og  slunken.  BircA. 
11.56.  Fa'eren  grubliserede,  saa  han  blev  .  .  m 
mere  og  mere  slunken.  Blich.(1920).XXlX. 
11.  *slunken  kom  han  (3:  ulven)  let  derind 
(0:  i  sulekammeret),  |  Men  ud  ei  med  den 
fyldte    TAim.Winth.RF.51.    »Det    deiligste 


Grønfo'er  fik  jeg  (o:  et  æsel)  om  Panden  .  . 
I  Men  jeg  var  jo  baade  sulten  og  slunken. 
Rich.ND.33.  han  mistede  sin  Appetit  og 
blev  slunken  ved  at  afholde  sig  (0:  fra 
at  drikke). JVJens.HF.138.  jf.  bet.  1  og 
2.1:  ♦Fra  Krattet  kommer  Bjørnen.  |  I 
strakte  Løb  det  slunkne  Skind  |  Om  Bugen 
slaaer  i  Rynker.  Winth.ND. 90.  \\  om  (tom) 
mave  olgn.  Uelt.Poet.109.  ♦Min  (o:  en  rævs) 
Bug  er  slunken,  min  Hals  er  tør.  Rich.SD.84, 
♦Den  nye  Tid  har  Brug  for  slunkne  Tarme.  | 
Hadet  og  Energien  bor  i  iiaven.  KM unk.C* 
45.  læg  din  lade  arm  hos  din  slunkne  tarm, 
se  IV  lad.  ||  (jf.  bet.  1;  nu  1.  br.)  om  (ind- 
falden) mund  olgn.  ♦Med  slunkne  Mund  hun 
mumler  endnu  |  Og  gjemmer  mimrende  Skat- 
ten./ru^.Z)  Af. '245.  Hans  mægtige  Korpus  var 
faldet  sammen,  hans  Kinder  blevet  slunkne. 
AndNx.M. LI  1.202.  2.3)  (især  af  bet.  2.2)  m. 
videre  (overf.)  anv.:  (næsten)  tom,  ind- 
holdsløs, (han)  ser  paa  Borgmesteren  .  . 
med  et  Bliks  ligesom  slunkne  Tomhed,  ffo- 
tvalt.DB.123.  en  noget  slunken  Søndag  (o:  i 
radioen).  Pol."/il939.9.8p.3. 

Q)  l^lanken-hed,  en.  den  egenskab  ell. 
det  forhold  at  være  slunken  (især  i  bet.  2.2). 
vAph.(1759).  VSO.  MO.  billedl.:  Han  vakte 
en  Kundskabstørst  .  .  fremkaldte  .  .  en  Fø- 
lelse af  Uvidenhedens  Slunkenhed  uden  selv 
at  give  virkelig  nærende  Kost.  Brandes.//. 
420. 

slunkne,  v.  ['slotx^na]  -ede.  (no.  d.  s.; 
af  slunken;  jf.  II.  slunke;  nu  1.  br.}  (be- 
gynde at)  blive  slunken.  Moth.S504.  || 
slunknes,  d.  s.  (jf.  slunken  2.i:^  de  spe- 
cielle Bankvenners  Punge  . .  synes  at  slunk- 
nes. <S'ttV€4t?ts.Vi/922.i.sp.5. 

ISlunt,  en.  (ogs.  Slunte.  JUSmidth. 
Ords.139.  MDL.  Feilb.).  (ænyd.  slunt,  dag- 
driver olgn.,  SV.  dial.  slunt,  lille  del  (slant), 
dagdriver,  no.  dial.  slunt;  til  II.  slunte;  dial.} 
I)  om  bevægelse,  adfærd  olgn.  I.l)  uregel- 
ma^sig,  usikker,  skødesløs  bevægelse;  s  1 0  d(e  n)  ; 
sving(en);  slentren  olgn.  (bl.  a.  (jf.  bet. 
1.2)  i  forb.  slaa  slunt^.  MDL.  Kærren  slog 
Slunt  i  de  dybe  HuUer.Aakj.SV VI  11.58. 
Snart  efter  saas  hun  vimpe  ud  af  Gaarden  i 
Slunt  og  Slyng. Staun.UD.108.  Feilb.  1.2) 
skødesløs,  doven  (resultatløs)  adfærd; 
driveri;  ogs.:  dovenskab.  Moth.S505.  \\ 
(jf.  bet.  1.1^  i  forb.  slaa  slunt,  forsømme  stt 
arbejde;  være  doven;  drive.  vAph.(1764). 
Thorsen.174.  Feilb.  ogs.  (jf.  II.  slunte  2.2> 
om  virksomhed:  mislykkes;  glippe;  slaa  fejl; 
i  forb.  som:  det  slog  slunt  for  ham  olgn. 
Lcrin. („Jydsk").  Feilb.  2)  lille  del  ell. 
portion  (af  noget);  slant;  ogs.:  levning; 
rest;  slump.  MDL.  Rietz.625.  (spindekonen) 
fik  .  .  en  god  stor  Slunt  Gryn,  et  Faarelaar 
eUer  ahgt.RibeAmt.1913.524.  Feilb.  UfF.  3) 
dorsk,  doven  person;  dagdriver.  Moth. 
S505.  JHSmidlh.Ords.139.  Egeberg.UA.38. 
Riet2.625.  I.  Mlunte,  en.  se  Slunt.  II. 
slunte,  v.  -ede.  ibs.  jf.  Slant  (1).  {ænyd. 


676 


slantre 


S(lark 


676 


d.  s.,  SV,  no.  dial.  slunta,  eng.  dial.  slunt, 
drive,  være  doven;  besl.  m.  slante,  slentre; 
jf.  sluntre;  dial.)  i)  bevæge  sig  uregelmæssigt, 
tilfældigt,  usikkert;  dingle;  daske;  m.  h.  t. 
gang:  slentre  (af  sted  ell.  om);  gaa  lang- 
somt (dovent)  olgn.  slunter  bagefter. Moth. 
S505.  den  kalvknæede  Pe'  Kresten  (vil) 
slunte  af  Sted  efter  ?lo\en.Aakj.BT.127. 
sa.SYI.287.  Feilb.  UfF.  jf.:  Paa  den  pyre- 
næiske  Halvø  .  .  forefindes  vel  en  større 
Mængde  Eftersluntere^a;  trækfugle  (snep- 
per), der  bliver  tilbage,  kommer  bag  efter 
hovedflokken) ;  men  Hovedstyrken  sætter  over 
mddelhåvet.Blich.(1920).XVII.185.  2)  som 
udtryk  for  langsom  ell.  tilfældig  adfærd,  ud- 
vikling olgn.  2.1)  om  person:  være  dorsk, 
doven,  forsømmelig;  drive;  dovne;  ogs. 
(jf.  bet.  2.2):  leve  paa  bedste  beskub;  lade  det 
gaa,  som  det  kan  ell.  vil;  slumpe  til  (at  faa) 
noget  (Esp.480).  Moth.S505.  Rask.Fynske 
BS.53.  MDL.  Rietz.625.  der  var  intet  andet 
at  gøre  end  slunte  Livet  hen  og  se  at  drukne 
alle  Sorger  i  Ligegyldighed  og  —  Punch. 
ZakNiels.Fort.43.  *jeg  kan  for  min  Død  den 
Skik  ej  lide  |  At  ligge  og  slunte,  mens  an- 
dre s]ide.sa.LyseDage.(1890).8.  Thorsen.174. 
Feilb.  UfF.  2.2)  om  forhold,  udvikling  olgn.: 
forløbe  tilfældigt,  langsomt  ell.  mindre 
gunstigt  (behageligt) ,  kun  taaleligt  olgn.; 
(kunne)  slæbe  af.  det  slunter  så  hen. Moth. 
S505.  ♦Karde-Gilder  slunter  med  |  Syv  Gang 
Mad  om  Dagen.  LandsbyeP.v.23.  Det  slunter 
af.MO.  Esp.480.  slantre,  v.  -ede.  (no. 
dial.  sluntra,  slentre,  gaa  ledig,  nt.  sluntern; 
til  IL  slunte;  jf.  slantre;  dial.)  1)  d.  s.  s.  IL 
slunte  1.  Blich.EB.45.  Feilb.  2)  d.  s.  s.  IL 
slunte  2(1).  SorøSaml.III.177.  MDL.  Esp. 
480.  Feilb.  UfF. 

I.  ^lap,  en.  [slo&]  (nu  næppe  br. 
Slup(p)e.  Moth.S505.  Sort.HS.D4^.  JensSør. 
II.35(smst.:  Slup^.  Gr  undtv.Snorre.il.  42. 
Eeib.TBS.107.  jf.  VSO.  MO.).  flt.  -per. 
(ænyd.  sluppe,  sv.  slup  (f  slupa);  fra  nt. 
slup(e),  holl.  sloep,  hvorfra  eng.  sloop;  jf. 
Chalup;  til  mnt.  slupen,  glide  (nt.  sluppen, 
jf.  IL  Slup^)  4>.  mindre  fartøj.  I)  (jf.  Cha- 
lup slutn.)  mindre  (kutterlignende)  sejl- 
skib med  een  mast  (bærende  klyver,  stagsejl, 
storsejl,  gaffeltopsejl),  lige  forstævn  og  ud- 
løbende agterstævn.  Pflug.DP.9.  Vagtskibs 
Schluppen  ved  Nyborg  vilde  for  nogle  Dage 
siden  seyle  fra  Slibshavn  til  Byen.  ^dr."/« 
1762.SP.7.  Blich.(1920).XXIX.33.  Funch. 
MarO.I.103.  han  (havde)  eiet  en  lille  Slup, 
hvormed  han  foer  paa  Hamborg.  T/iomLa. 
EL.79.  JPJac.II.283.  Kusk  Jens. S  øm. 122. 
2)  baad  af  mellemstørrelse  i  et  orlogsskib, 
hvalfangerskib  olgn.;  chalup.  JensSør. 1 1. 35. 
(da)  der  (rejste)  sig  saadan  storm,  at  ami- 
ral-skibet  .  .  kunde  ikke  staae  derimod, 
saa  kastede  Kort  Sivertsen  sig  med  højeste 
livs-fare  udi  en  slupne.  Holb.D NB. 443.  et 
hvert  Skib  fører  fire  til  syv  Slupper  og  for 
hver  Sluppe   sex  tU  syv  M&nd.  KiøbmSyst. 


111,2.195.  En  Sluppe  laae  færdig  for  at 
bringe  os  ud  til  Paketbaaden.  Bojgfes.L./.J/. 
Bardenfl.Søm.I.127.  Scheller.MarO.  Bornh 
HaandvEr.39.138. 

IL  ISlap,  subst.  (fra  nt.  slupp,  indkørsel 
til  en  mark  (ledhul),  overtræksklædning  olgn.; 
til  nt.  sluppen,  glide,  smutte  (se  I.  Slup^- 
nu  ikke  i  rigsspr.)  stof  anv.  som  overtræk. 
1  saakaldet  Slup  eller  Overtræk  af  blaae- 
10  tærnet  Lærred,  hvori  2  uldne  Sengedække- 
ner. Mi?.i829.42.    hertil:    Slupvante,    (jf. 
Slufvantej   bælgvante.  Feilb. (u.  slub  vante). 
UfF. 
III.  Nlap,  et.  se  Slub. 
Slap-,   i   ssgr.   (tidligere   ogs.   Sluppe-, 
se  vAph.(1759)).  især  {^)  af  I.  Slup  1,  fx. 
slup-rigget  (Bardenfl.Søm.1.29),  -sejl  ofl. 
slappet,  part.  af  IL  slippe. 
Slap-roer,  en.  [1.2]  matros,  der  ror  en 
20  slup   (chalup;   jf.    Chaluproer^.    Moth.S505. 
Oehl.Aml.(1847).28.  de  kgl.  Baade  .  .  med 
de  hvidklædte  Sluproere  med  røde  Skjærf. 
Davids.KK.103.  SaVIV.750. 

slarfe,  v.  ['sloffa]  -ede.  {muligvis  hjem- 
lig sideform  til  slurke,  slurpe;  snarest  dog  fra 
ty.  schlurfen  ell.  (nu)  schliirfen;  sj.)  slubre 
(i  sig);  slurke  (i  sig).  Lene  slurfede  i  Hast 
en  Mundfuld  Kaffe  af  Underkoppen.  (Sc/iand. 
BS.205.  Der  sad  en  gammel  afskediget  Kap- 
so  tejn  og  slurfede  Kognak  og  Vand  i  sig.  sa. 
Wlll.  jf.:  *naar  den  Gamle  (o:  Tantalos) 
sig  bukked  med  langlig  Begjær  efter  Drikke, 
I  Strax  bortslurfedes  N&ndei.Wilst.Od. 
XI.V.586.  II  (jf.  slubre  1.3,  slurke  slutn.)  om 
vands  skvulpen  olgn.  *Skår,  |  hvor  Elven 
slurfed  strid  og  hård,  |  midt  op  i  Fjældenes 
Vilderede.  Blaum.StS.38. 

iSlark,  en  ell.  (sj.)  et  ( J Baden.  Hora- 
tius.I.128).  [slof^,  ogs.  slufgf]  flt.  d.  s.  (i  bet.  1: 
40  HUss.IH.82.  HuldaLutk.DegnensHus.(1929). 
15.56.  i  bet.  2:  Biehl. DQ. 1.7 8.  jf.  *Pegle- 
^Inxck.  Sort.Poet.43)  ell.  -er  (Drachm.F.II. 
65)  ell.  (alm.)  -e  (Moth.S505.  Molb.HO.  Kai- 
ieslmke.  Drachm.PY63.  Kirk.D.27).  (ænyd. 
d.  s.,  sv.  (dial.),  no.  slurk,  isl.  slurkr,  ty, 
(dial.)  schlurk;  vbs.  til  slurke;  jf.  Klurk  samt 
1.  Sluk;  især  talespr.)  I)  (navnlig  i  tilfælde, 
der  ogs.  kan  føles  som  hørende  til  bet.  2)  hand- 
lingen at  slurke,  især:  at  slurke  (svælge)  en 
50  enkelt  mundfuld  (i  sig);  drag  (1.3.3);  i  alm. 
(med  overgang  til  bet.  2)  i  forb.  som  i  een 
slurk  olgn.  Naar  (murmeldyret)  drikker,  løf- 
ter det,  ved  enhver  Slurk,  Hovedet  i  Veiret. 
LSmith.DN .148.  at  udtømme  en  Pocal  i  et 
Slurk,  uden  at  ^^nste.  J Baden.Horatius.1 .128. 
(han)  drak  langsomme  Slurker  af  et  Glas 
med  Rom,  koldt  Vand  og  Sukker.  DracJlim. 
F. 11.65.  han  .  .  langede  .  .  ud  efter  Ølkruset 
og  tømte  det  i  Slntk.HUss.IH.82.  om  latter- 
60  (kluk):  Han  lo  stærkt  og  ubehersket,  grinede 
i  Stød  og  SluTk.Anesen.(Pol."/il935.11.sp.5). 
2)  saa  meget  (af  en  vædske,  en  (kold)  drik) 
som  man  (tager  i  munden  og)  nedsvælger 
ad  gangen  (ved  en  enkelt  synkebevægelse); 


577 


slnrke 


Slnn« 


678 


og$.  (if.  Efteralark^  med  mere  ubest.  het.:  saa 
meget  som  man  drikker  ad  gangen;  en 
mindre  portion;  en  taar.  (i  forb.  som 
drikke,  faa,  give  (en)  en  slurk  ^el  osv.),  et 
par  slurke  olgn.).  Sort.Poet.90.  Jeg  drak  .  . 
en  god  Slurk,  paa  allo  mine  Venners  .  .  Vel- 
gtifienAe.Ew.(1914).IV.286.  naar  Du  saa 
giver  mig  to  Slurk  af  den  Balsom  at  drikke 
.  .  saa  seer  Du  mig  i  samme  Øieblik  saa  frisk 
og  munter,  som  en  Y'xsk.Biehl.DQ.l.lS.  en 
Slurk  \\xn.smst.lV.188.  »Der  har  du  Flasken! 
Ved  en  Slurk  dig  styrk,  |  Og  lad  os  atter 
■ee  din  milde  VL\nfi\PalM.AdamH.I.221. 
Buehh.SP.17(se  klarne  l.s;.  En  Flaske  .  . 
Cognac  blev  sat  frem,  og  en  god  Slurk  blev 
hældt  on  i  den  dampende  K&Ue.Søiberg. 
KK.II.13.  slnrke,  v.  ['slof^,  ogs.  'sluf^aj 
-ede.  vbs.  jf.  Slurk,  {cenyd.  d.  s.  (i  ssg.  op- 
slurke^,  sv.  (dial.)  slurka,  no.  slurke,  isl. 
slurka,  mht.  slurken;  rimeligvis  lydord,  side- 
form til  slurfe,  slurpe;  ;/.  klurke  og  ind-, 
nedslurke  samt  slubre;  talespr.)  drikke 
(tage  i  munden  og  nedsvælge)  i  store  mund- 
fulde, graadigt,  især  med  lydelig  ned- 
$vælgen  (navnlig  i  forb.  slurke  i  sig:  vAph. 
(1759).  JVJens.D.202.  JacPaludan.UR.327. 
UfF.);  oas.  (fx.  m.  h.  t.  spirituøse  drikke): 
(med  mellemrum)  tage  en  (lille  ell.  god)  slurk, 
en  taar  (Moth.SåOS.  Drachm.F.II.66).  Moth. 
8505.  Nordbakken  (stod),  saa  from  som  et 
Lam,  og  slurkede  i  al  Mag  ligefor  Næsen  paa 
Græs-  eller  rettere  Vandrytteren.  BMc/m;aW. 
Erindringer. 1.(1827). 7.  VSO.  Vandet  smagte 
(ikke)  godt,  men  jeg  .  .  slurkede  i  det  lige 
saa  graadigt  som  den  unge  Malaj  med  hans 
store  Fl&h.  JVJens.Sk.lOO.  \\  m.  videre  anv., 
som  udtryk  for  vands  nedstyrten  olgn.  Regnen 
brasede  (ned)  det  slurkede,  slaskede  og 
pjaskede  alle  Vegne  hå.KnudPouls.Va.lSO. 
Far  vil  ikke  ha',  at  Vandkaraflen  er  for  fuld, 
saa  slurker  den  Vand  paa  Dugen,  naar 
man  hælder  af  den. Buchh.UH. 59.  Slnrk- 
efter,  en.  [slorg'æf(iar,  ogs.  slurg-]  (sj.) 
d.  8.  s.  Slukefter  (jf.  Ef terslur k^.  (lad  os 
lægge)  Veien  hen  til  et  Sted,  hvor  man  kan 
fsae  sig  en  „Slurkefter" ;  jeg  er  (helt)  nøgtern 
og  flau  .  .  og  saadan  kan  jeg  da  ikke  gaae 
hjem !  Arthur. Novelletier. (1848). 124. 

Mlarpe,  r.  [*slor&9]  -ede.  {sv.  no.  dial. 
slurpa,  sjaske,  plaske,  slubre,  (m)nt.  hoU. 
slorpen,  My.  schliirfen  (se  slurfe);  rimeligvis 
lydord,  sideform  tU  slurke;  ;/.  indslurpe;  sj.) 
$lurke;  slubre.  Sønnen  .  .  sad  og  slurpede 
den  varme  Kaffe  op  af  Underkoppen,  ^åa/;;. 
VB.27. 

Rlnrre*  v.  -ede.  (no.  dial.  slurra,  gaa 
skødesløst,  vrikke,  nt.  slurren;  lydord,  besl.  m. 
slubre,  slurke  ofl.;  ikke  i  rigsspr.)  I)  slubre 
(1).  de  (sko)  ere  intet  nette  giort,  de  slurrer 
jo  om  Beenene  ligesom  Træskoe.  [Wiwet.J 
DenForfængelige.(1748).40.  ||  (jf.  slubre  l.i) 
om  person:  gaa  slæbende  (slubrende).  Feilb. 
2)  (jf.  slubre  l.s^  som  udtryk  for  lyd  af 
(sagte)  rindende,   strømmende  vædske.   smst. 


sl  arvet,  adj.  ['slorva/,  'slurvs^]  (fra  no. 
slurvet  (jf.  VSO.),  til  no.  slurve,  (at)  søle, 
sjuske,  SV.  slurva;  besl.  m.  lurvet;  1.  br.}  I) 
om  person(s  paaklcedning) :  lurvet.  Der  sad 
et  Par  slurvede  Lømler  og  drak  Mælketoddy. 
Thit J ens. M. 133.  2)  sjusket;  skødesløs;  om 
skrivemaade  (retskrivningsform) :  Jesp.TS. 
106. 

Slus,  subst.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  ty.  schlosse, 

10  hagl(vejr,  -kom)  (mht.  sloze,  sloz^;  besl.  m. 
Slud  og  sluske;  nu  næppe  br.)  slud.  ♦Tegnet 
paa  Papir  hånd  viiste  |  Soelskin,  Slud  og 
Veirets  Sluus.  Cit.ca.l700.(Thott4''1525.350). 
•i  Uvejr,  Regn  og  Sluus.  Holb.Paars.330.  jeg 
har  tit  seet  hende  græde  udi  Soelskin,  og 
dantze  udi  Sluus.  sa.F^s./.i.  Regn  og  Sluus. 
MDL.fsdjy.).  jf.  Feilb.  u.  4.  slud. 

I.  Slase,  en.  ['slu-sal  (tidligere  ogs. 
Slasse.  LTid.1731.139.  jf.  Slutze(r).ffoJ*. 

20  Intr.ll.181.  t  Slyse.  Cit.l737.(DMag.6R.V. 
272)).  flt.  -r.  (ænyd.  sluse,  slvse,  glda.  slwsse 
(OlufNiels.Tingsvidner.(1882).98),  sv.  sluss 
(t  slusa,  slys(s)a),  no.  sluse;  fra  mnt.  sluse 
(jf.  hiy.  schleuse,  holl.  sluisj,  af  mlat.  ex- 
clusa,  sclusa  (jf.  fr.  écluse,  eng.  sluice^,  egl. 
perf.  part.  af  lat.  excludere,  udelukke  (se 
ekskludere^;  ;'/.  II.  sluse) 

I)  indretning  (med  lukke)  til  (regulering 
af)  afløb  (ell.  tilførsel)  af  vand  olgn.  I.l)  en 

30  ved  en  vandmølles,  en  fabriks,  et  vandværks, 
en  skibsfartskanals  vandforsyning,  et  land- 
omraades  afvanding  olgn.  anbragt  indret- 
ning, der  tjener  til  at  tilvejebringe  ell. 
afbryde  forbindelsen  ml.  to  vandarealer 
med  forskellig  vandstand,  og  som  bestaar 
af  een  ell.  flere  med  lukker  (sluseport,  sluse- 
klap, stigbord,  stæmmeværk  olgn.)  forsynede 
gennemstrømningsaabninger  i  een  ell. 
flere  dæmninger  (mure,  diger  olgn.),  saa- 

40  ledes  at  der  dannes  enten  en  enkelt  spærring 
(med  een  ell.  (jf.  Fri-,  Grundsluse^  flere  (luk- 
kede) gennemløbsaabninger)  ell.  flere  spær- 
ringer, som  afgrænser  eet  ell.  flere  bassiner 
(slusekamre;  jf.  Kammer-,  Kedel-,  Skibs- 
farts-, Trugsluse^;  ogs.  om  et  saadant  ved 
sluseporte  olgn.  afgrænset  bassin  (OpfB.^II. 
222)  ell.  (især  talespr.)  om  en  saadan  spærre- 
indretning (sluse)  med  nedstrømmende  vand- 
masse (slusefald).  Kong  Carl  (erobrede)  nogle 

io  Skandser  ved  Staden,  og  igiennembrød  Slu- 
serne, for  at  giøre  Stadens  Vandmøller 
uhTugeUge.Holb.DU. II  1.214.  »Benyt  din  Sø 
.  .  Stem  med  kunstig  Sluse  |  Dens  Afløb. 
JHSmidth. Haver. 241.  »Hvor  Møllens  Hiul 
gaaer  rundt  for  Vandet,  |  Hvor  Strømmen 
dybt  fra  Slusen  f&lder. Hauch.Lyr.123.  »Mølle- 
hjulets Larm  forstummer,  |  Kulden  binder 
Slusens  FM.Winth.D.(1828).27(jf.  Sluse- 
fald  1).    Højer  Slu8e.Trap.*IX.328.   U   (jf. 

M  bet.  2)  i  sammenligninger,  det  blev  et  Regn- 
veir,  som  om  hele  Himlen  var  een  eneste 
Sluse,  hvorfra  Vandet  stYTtede.HCAnd. 
(1919).1.238.  Schand.SD.47.  ||  uden  for  fagl. 
spr.  ogs.  om  rende  eU.  aabning  med  (stærkt) 


XX.    Bentrykt  »/,  1041 


87 


679 


Slase 


Slasegn^'øft 


680 


strømmende  vand  olgn.  (prinsessen)  svøm- 
mede (over)  det  vildene  Hav  (og  kom  til) 
Kongen  af  Engellands  Slot  .  .  fandt  (her) 
en  bred  Sluse,  og  svømmede  op  igjennem 
den.  Da  kom  hun  op  i  Kongens  Kjøkken. 
MWinther.Da.Folkeeventyr.(1823).108.  Hun 
gik  gjennem  de  mørke  Gader,  var  nær  falden 
ned  i  en  dyb  Sluse,  hvor  to  Rendestene  løb 
sammen  og  slog  deres  plumrede  Vande  mod 
Idn&nden. Schand.BSJ75.  sætte  „Sluser"  (o:) 
StenidsteT.  FrGrundtv.LK.284.  1.2)  (anat., 
foræld.)  om  klap  (I.l.s)  t  hlodaare  (vene- 
klap). Tode.Mus.52.  1.3)  (fagl.)  om  (tæt) 
lukket  gennemgangsrum,  spec.  luftsluse 
olgn.  DagNyh."/il929.Sønd.l0.sp.4.  Under- 
søgelsesrummene  (paa  radiumstationen)  har 
Sluser,  hvor  Patienterne  kan  klæde  sig  om. 
Sygehus-Bladet.'/sl937.16.sp.2.  jf.:  Fra  Ma- 
skinrummet kommer  man  gennem  en  „Lyd - 
sluse"  med  2  Døre  i  det  lyd-  og  varme- 
isolerende Skillerum  ind  i  Togets  Bagagerum. 
JernbaneT.^/*1935.3.sp.2.  Ind-  og  Udgange 
til  Bygninger  skal  .  .  forsynes  med  Lys- 
sluse .  .  eller  anden  godkendt  Anordning, 
hvorved  det  hindres,  at  Lys  trænger  ud, 
naar  Døren  eller  Porten  aaibnes.  Beskyttelsen 
modFølgerneafLuftangréb.(1938).[4]. 

2)  (9  overf.  anv.  af  het.  l.i,  om  sted, 
hvorfra  noget  (ligesom)  strømmer  (ell. 
kan  strømme)  i  (stor,  overflødig)  mængde; 
især  (i  forb.  m.  aabne  (sig),  briste  olgn.,  ogs. 
lukke  (sig)^  som  udtryk  for  pludseligt,  rige- 
ligt, voldsomt  frembrydende,  fremvældende 
(ell.  pludseligt  standset)  regn,  graad,  (natte)- 
mørke,  følelse,  ordstrøm  olgn.  I  det  Aar,  der 
Noah  var  sex  hundrede  Aar  gammel  .  .  op- 
brast  alle  Kilder  i  den  store  Afgrund,  og 
Himmelens  Sluser  oplodes  (1931:  aabnedesj. 
lMos.7.11.  *Aabner  for  Øynenes  Kilder  og 
Sluser  I  Alle  Dyd-prydede  Qvinder  og  Møer. 
Wadsk.127.  *Bliv  hos  os,  naar  Dagen  hel- 
der, I  Du  kjære  Fader  og  Gud!  |  Bliv  hos  os, 
naar  Mørket  vælder  |  Af  Nattens  Sluser  ud! 
Ing.H.202.  den  Veltalenhed,  som  er  Qvinde- 
kjønnet  egen,  naar  Hjertets  længe  tillukkede 
Sluser  endelig  ere  blevne  aabnede.  CBernA. 
NF.VI.62.  *  Fagre  Nat  med  Blomsterstrøm- 
me I  gennem  Vindvets  aabne  Sluse.  Drocfcm. 
RR.116.  da  hun  saa  det,  brast  alle  Sluser. 
Taarer  og  Ord  strømmede  fra  henåe.  PFalk 
Rønne.ByensStedbørn.(1920).  126.  Veltalen- 
hedens Sluser  a.a,hnedes.AaDons.S.32.  jf.: 
•for  Lysets  Strømme  |  Natslusen  har  sig 
\ukt.Recke.OND.78.  \\  (1.  br.)  om  saaUdes 
frembrydende,  fremvældende  (ell.  standset) 
vandmasse,  storm,  ordstrøm  olgn.  'Over  Klip- 
petinder I  det  atter  bruser.  [  Stormenes  Sluser 
I  brvde  med  \ælde.Oehl.Digte.(1803).79.  (jf. 
Niels  Møller. Salmesprog  og  Salmetyper. (1923). 
XXIV).  »De  frygter,  at  Skibet  (o:  Columbus') 
skal  nærme  sig  Kanten  |  af  Jorden,  hvor 
Havet  nedstyrter  sin  Sluse.  JF  Jens.  Af  Z).J70. 
hans  Veltalenheds  Sluser  standsede.  JC£trA; 
Grønb.(AkadTids8krift.l938.Nr.6.19). 


II.  sluse,  V.  ['slu'sa]  -ede  ell.  (nu  ikke  i 
rigsspr.)  -te  (Feilb.BL.9.  Feilb.  jf.  Moth. 
S505).  vbs.  -ning.  {no.  d.  s.,  sv.  slussa,  ty. 
schleusen;  af  1.  Sluse,  men  (i  bet.  2)  til  dels 
sammenblandet  med  andre  ord,  som  ænyd. 
sluse,  være  sludfuldt  vejr  (til  Slus^,  dial. 
sluse,  ødsle,  sløse  (UfF.),  besl.  m.  sluske(t)) 
I)  til  1.  Sluse  l(i).  I.r)  (nu  næppe  br.) 
danne  (bygge)  sluse  (ell.  dæmning)  i  et 

10  vandløb.  Moth.S505.  jf.  VSO.  1.2)  (fagl.) 
føre,  transportere  (fra  et  rum  til  et  andet  i 
ell.)  igennem  en  sluse,  spec.  {^)  en  skibs- 
fartssluse.  (i  forb.  m.  adv.  ind,  ud,  igennem 
olgn.).  (man)  sluser  Fartøjet  ind.  Op/B.'//. 
222.  Passagen  gennem  CPanowia-^  Kanalen 
tager  i  alt  10 — 12  Timer  efter  Skibets  Stør- 
relse, hvoraf  de  3  Timer  medgaar  til  Slus- 
mngen.Sal.'XVIII.814.  \\  til  I.  Sluse  1.3 : 
OpfB.*IY579.  de  Folk,  der  skal  arbejde  der- 

20  nede  (o:  paa  havbunden),  maa  opholde  sig  i 
Trykluft  —  de  maa  sluses  derned,  d.  v.  s. 
de  maa  gradvis  vænnes  til  det  stærke  Luft- 
tryk, der  findes  dernede  —  og  de  maa  sluses 
ud  igen,  naar  de  skal  op  detira,.  DagNyh.^^/r 
1929.Sønd.l0.sp.3.  Besætningerne  (i  sunkne 
u-baade)  kan  sluse  sig  selv  ud  gennem  Taar- 
net.BerlTid.^'/tl939.M.8.sp.5.  2)  (G)  ell.  dial.) 
om  vandmasse  olgn.:  strømme,  vælde  (frem) 
i  stor  mængde,   med  stærk  fart  (og   larm); 

30  fosse;  bruse.  Regnen  sluser  i  Mørket. 
Bønnelycke.Sp.274.  Strømmen  slusede  gen- 
nem Aaens  Forsnævring.  CFMortens.EFJ.44. 
II  overf.  *graadfyldte  Minder  gennem  Sjælen 
slnse.  S Mich.B.156.  For  Fremtiden  skulde 
herfra  (o:  fra  en  efterskole  i  Sønderjylland) 
Danskhed  sluse  ud  over  L&ndet.  Pol.'' /il922. 
8.sp.2. 

Sluse-,  i  ssgr.  i  alm.  (især  fagl.:  0,  ^) 
af  1.  Sluse  1.1 ;  saaledes  foruden  de  ndf.  an- 

40  førte  ogs.  mere  tilfældige  ell.  let  forstaaelige 
ssgr.  som  Sluse-aabning,  -afgift  (jf.  -pengeø, 
-anlæg,  -arbejde,  -bassin  (jf.  -kammer), 
-bjælke  ell.  -bom  (for  sluseport  olgn.),  -byg- 
ger, -bygning,  -dam,  -dige,  -dæmning,  -hus, 
-kanal,  -spærring,  -vand  ofl,.  -bro,  en,  bro 
over  en  sluse  (i  en  flod,  kanal  olgn.).  Bagges. 
L.1.122.  jf.  VSO.  MO.  -bund,  en.  (jf. 
-gnlv)  bund(flade)  i  sluse(kammer).  VSO. 
MO.  SaUXXl.777.  -der,  en.  (jf.  -port>. 

50  Amberg.  StephJørg.L.15.  -fald,  et.  i)  (1. 
br.)  om  (nedstyrtning  af)  vandmasse,  der 
strømmer  (styrter,  falder)  gennem  en  sluse, 
ell.  vand,  der  (fx.  i  en  flod)  strømmer  (styrter, 
falder)  paa  lignende  maade.  Vandløb,  som 
nedstyrte  sig  i  Søen  med  smaa  Slusefald. 
KSelskNyeSkr.il 1. 67.  det  var  den  letteste 
Sag  af  Verden  at  hindre  Baaden  i  at  drives 
ned  i  SlvLsef&ldet.  Schand.AE.226.  2)  (fagl.) 
højdeforskel  ml.  vandspejlet  i  to  paa  hinandeti 

60  følgende,  ved  en  sluse  adskilte  afdelinger  af 
en  skibsfartskanal.  Sal.X.136.  -grav,  en. 
(nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -kammer.  OpfB.Hl.222. 
-grøft,  en.  (1.  br.  i  rigsspr.)  grøft,  der  fører 
vand  tti  ell.  fra  en  sluse  eU.  (dial.)  en  sten- 


581 


Hlaaecalv 


Klaske 


582 


kitte  olon.  Amberg.  den  store  Slusegrøft,  der 
gik  under  Kjøreveien  ud  i  Gadekjæret,  væl- 
tede en  bred  . .  Vandmasse  ud  i  dette. Sehand. 
TF. 1. 46.  -salv,  et.  (jf.  -bund;  1.  br.). 
VSO.  MO.  -hane,  en.  (jf.  -ventil;  hane 
(3.a),  hvorved  man  ferer  (tapper)  vand  fra  et 
slusekammer  til  et  andet  ell.  (4>)  ♦  «<  »kib  fra 
et  (vandtæt)  rum  til  et  andet  gennem  et  skot. 
Seheller.MarO.  Skibs  Mask. 260.  -hoved,  et. 
bygningskonstruktion  (med  sluseport  olgn.) 
for  hver  ende  af  et  slusekammer.  NordConv 
Lex.V.S16.  -kaininer,  et.  I)  (jf.  -grav; 
bassin  (kammer)  i  en  kammersluse.  Kraft.M. 
11.967.  Seheller.MarO.  billedl,  om  hjerte- 
kammer: Drachm.GG.129.  2)  til  I.  Sluse  l.s, 
itær  {^)  om  et  i  en  undervandsbaad  indrettet 
rum,  hvorigennem  een  person  ad  gangen  kan 
forlade  den  neddykkede  baad.  DagNyh."/i 
1929.Sønd.l0.sp.3.  BerlTid.**/,1939.M.8.sp.4. 
•klap,  en.  (if.  -port;  klap  (1.1.3),  der  dan- 
ner bevcégeligt  lukke  i  en  sluse,  -aiester,  en. 
(jf.  -passer,  -vogter,  -vægter;  øverste  tjeneste- 
og  tilsynsmand  ved  en  (skibsfarts) sluse.  vAph. 
(1759).  Seheller.MarO.  NatTid.'*/tl937.2.sp. 
2.  -passer,  en,  (jf.  -mester,  -vogter,  -væg- 
ter; person,  der  passer  (betjener)  en  sluse. 
NatTid.'*Ul912.Afi.3.sp.2.  -pen^e,  pi  af- 
gift, der  ydes  for  passage  gennem  en  skibs- 
fartssluse.  KiøbmSyst.II.188.  Ludv.  -port, 
en.  (jf.  -klap;  pori(fiøj)  i  en  (skibsfarts)sluse. 
Amherg.  Jeg  stod  paa  Høiden  ved  Troll- 
håttas  gamle  Sluser,  saae  Skibene  .  .  glide 
hen  over  Engen  .  .  Sluseportene  aabnedes 
med  Tyngde  og  ^TtL%.HCAnd.ISv.l5.  Hage.* 
963.  -rende,  en.  rende,  der  forer  vandet 
fra  en  (mølledams)  sluse  til  vartdhjulet. 
Bl&T.  -trappe,  en.  sammenhørende  række 
af  slusekamre  i  forsk,  højde.  Larsen,  -trem- 
pel, en.  (jf.  -tærskel  og  Fagbom;  indfat- 
ning (karm)  om  en  sluseport.  ForklTømrere. 
144.  NordConvIjex.V.316.  -tærskel,  en. 
fodstykke  (tærskel)  i  en  slusetrempel.  vAph. 
(1759).  Seheller.MarO.  -ventil,  en.  ventil 
m.  lign.  anv.  som  -hane.  OpfB.*I.243.  Skibs 
Mask.260.  •\Ogter  (Amberg.  Larsen,  jf.: 
Sluse  vogterhus  (ved  Højer  sluse).  Trap.*IX. 
326)  ell.  -væg^ter,  en.  (jf.  -passer;.  Sehel- 
ler.MarO. -vcerk,  et.  sluse  med  de  til  brugen 
harende  tekniske  indretninger,  store  Skibe 
hæves  ved  konstigt  Sluseværk  over  høie 
Fieide  og  ki^Vinde.Pram.(SkandLiUSkr.lV. 
412).  HCAnd.ISv.7.  AarbHolbæk.1937.31. 
Feilb. 

I.  Slask,  en.  [slus^,  ogs.  slos^J  flt.  -er. 
(»V.  no.  slusk,  eng.  dial.  slush;  til  II.  sluske 
(1);  jf.  Sluskehoved,  Slusker  og  II.  Sjask  2, 
I.  Sjusk  2,  I.  Slask  1;  især  dial.  ell.  som  laan 
fra  SV.  ell.  no.  (jf.  SébB.)  I|  kan  i  flt.  ikke 
sikkert  adskilles  fra  flt.  af  I.  Sluske)  (mands)- 
person,  der  er  uordentlig  (skødesløs, 
dadelværdig)  i  sin  levevis,  sin  paa- 
klædning,  sit  arbejde  olgn.  Han  havde 
hørt  om  Indbrudet  paa  Kirkemøllen  Søn- 
dag Nat,  og  umuligt  var  det  ikke,  at  de 


Slusker  endnu  holdt  til  paa  Egnen.  Aosen- 
krantz.MV7.  Du  maa  tage  dig  en  Beskæf- 
tigelse —  ellers  bliver  du  en  Slask  1  Jeg  har 
set  saa  mangen  af  vort  Slags  gaa  i  Hundene. 
AndNx.PE.II.236.  den  arme  Slusk  af  et 
}A&nåiolk.Bregend.MAG.121.  han  havde  la- 
det sig  trykke  ned  til  en  Slusk  og  Stodder. 
GyrLemche.Bedeslag.(1936).29.  UfF.  ||  (jf. 
I.  Sluske;  om  kvinde,  saa  skældte  han  mig 

10  ud  for  en  Slusk  og  en  Tøjte.SMLund.Para- 
graf8.(1914).62.  KMich.H.171.  Feilb. 

II.  Slilask,  et.  [slusg,  ogs.  slosg]  (;'/.  eng. 
dial.  slush,  (en)  søle,  halvsmeltet  sne,  pøl; 
tH  II.  sluske;  ;/.  II.  Sjusk,  II.  Slask;  1.  br.) 
noget  uordentligt,  sjusket,  urenligt. 
De  Formiddagskoner  er  noget  Slusk  .  .  hvor 
de  ikke  har  et  Fruentimmer  paa  Nakken  af 
sig,  dér  la'r  de  Skidtet  sidde  i  alle  Kroge. 
GyrLemehe.FS.300.  jf.   III.  Sjask  1  og  II. 

SK)  Slask  2.2:  *Gadens  Slusk  og  Søl.  KBeeker. 
S.III.57. 

L  Slaske,  en.  ['slusga,  ogs.  'slosga]  (nu 
dial.  Sloske.  Moth.S497.  UfF.( Lolland,  Lan- 
geland)), flt.  -r.  {sv.  (dial.)  sluska,  no.  sluske; 
til  II.  sluske  (1);  ;/.  I.  Slusk,  Sluskehoved, 
Slusker  og  II.  Sjuske,  I.  Slaske;  „I  dagl. 
Tale."  Af  O.;  nu  mindre  br.  i  rigsspr.)  person 
(især  kvinde),  der  er  uordentlig  (skødesløs, 
dadelværdig)  i  din  levevis,  sin  paaklædning, 

i)  sit  arbejde  olgn.;  sjuske.  VSO.  istedetfor 
den  Sluske,  som  man  er  vant  til  at  see 
hjemme  i  Kjøkkenet .  .  møder  man  en  state- 
lig Person,  der  gjerne  kunde  være  Hertug- 
inde. Btlk./taJten.//.250.  de  (dansede)  een 
Aften  .  .  med  hende,  en  anden  med  Gud 
vidste  hvad  for  en  Sluske.  EChristians.Joppe. 
(1889).208.  Pigen,  den  Sludske,  har  Hovedet 
fuldt  af  Kærresteri.  C£uj.LZ).37.  Ja,  kære 
Herman,  din  Mor  (o:  jeg)  er  en  Sluske.  Det 

^  er  tre  Dage,  siden  jeg  begyndte  Brevet,  og 
endnu  er  det  ikke  kommet  længere.  ErlKrist. 
DH.56.  FrGrundtv.LK.91.  UfF.(SjæU.).  jf.: 
en  Kiøkkensludske,  som  forjager  hver 
Tanke  om  personlig  Nethed.  0/u/».DJ5.2i9. 
IJ  (jf.  I.  Sjusk;  om  mandsperson.  Smeden, 
den  Sluske.  5it7oW6.JJ.69. 

II.  slaske,  v.  ['slusga]  (Høysg.Anh.22), 
ogs.  ['slosga]  (nu  dial.  sloske.  Moth.S497. 
UfF. (Fyn),    jf.   slodske.FrNygaard.K.199). 

50  -ede.  vbs.  jf.  II.  Slusk,  SlaskerL  {sv.  sluska, 
være  sjusket  (i  paaklædning;  sv.  dial.  ogs.: 
drive  om,  være  doven,  søle  med  vand  olgn.), 
no.  sluske,  eng.  dial.  slush,  gaa  plaskende, 
sjaske  (i  dynd  olgn.),  nt.  slusken,  gaa  slæ- 
bende; rimeligvis  besl.  m.  sløse  og  Slud, 
sludre.  Slus;  ;/.  II.  sjuske,  II.  slaske;  i  bet. 
2-4  foreliager  rimeligvis  bet.-paavirkning  fra 
forsk,  andre  ord,  som  luske,  II.  slaske,  slug-, 
slukøret  (jf.  slusket  2)  ofl.} 

60  1)0/-  forsluske,  I.  Slusk,  I.  Sluske,  slusket; 
nu  mindre  br.  i  rigsspr.)  være  tutrdentlig, 
skødesløs,  efterladende  m.  h.  t.  sit  arbejde 
olgn.;  sjuske  (II. 1):  sløse;  ogs.:  udføre 
urenligt  arbejde;  alm.  i  forb.  sluske    med 

37* 


683 


Slimkehoved 


mut 


684 


noget,  (tidligere)  ogs.  sluske  (noget)  hen 
(Riegels.  ChirurgiensHist.  (1786).  28).  Hvor 
.  .  meget  kunde  ikke  Landet  vinde  om 
Bonden  blot  forrettede  tilgavns  det  Ar- 
beide  han  nu  anvender  paa  sin  Drift,  isteden 
for  at  han  sludsker  dermed  I  Olu/s.^yOec./. 
174.  hans  Kammerater  .  .  vidste,  hvordan 
han  havde  sludsket  med  denne  Videnskab. 
BUch.(1920).XXY85.    VSO.    EdvLehm.BY. 


mindre  br.  i  rigsspr.  (jf.  MO.))  uordentlig, 
skødesløs  m.  h.  t.  sit  arbejde,  sit  ydre  olgn.; 
ogs.  om  hertil  svarende  adfærd,  paakkedning 
osv.;  sjusket;  sløset,  en  Bonde,  som  hidtil 
har  dyrket  sin  Lod  paa  gammel  Viis,  slet, 
sludsket,  uden  Plan  og  Orden.  Oluf  s.  NyOec! 
1.171.  Diodor  fra  Sicilien  .  .  beretter  Endeel 
om  (ægypternes)  Love,  men  .  .  flygtig  og 
ilmkei.Orundtv.HV.  1.135.    Du    har    skrevet 


88.  naar  ens  Kone  er  Rengøringskone  .  .  og  lo  for  rask,  og  derfor  er  det  blevet  sludsket 


gaar   og  slusker   og  sløjer  fra   Morgen  til 
Aften,  hvad  a&&?  KMich.SSF.192.  Thorsen. 

174.  Feilb.  UfF. 

2)  (jf.  IL  sjuske  3;  dial.)  i  forb.  sluske 
sig  fra  noget,  søge  at  slippe  fri  for  ell.  (bort) 
fra  noget  (besværligt,  ubehageligt);  liste  ell. 
luske  sig  fra  noget,  han  (har)  aldrig  slusket 
sig  fra  noget  ved  en  Løgnl KBirkGrønb.SF. 
86.  Man  maa  al-drig  sluske  sig  fra  noget 
Arbejde.  Værløse.Jonna.(1938).6.  UfF. 

3)  (jf.  IL  sjaske  1,  II.  sjoske  1,  II.  sjuske 
2,  II.  slaske  1.2 ;  især  talespr.,  dial.)  gaa 
(vanke)  omkring  (Moth.S477);  nu  især: 
gaa  skødesløst,  træt,  slukøret  olgn.; 
slunte  (af);  luske  af;  alm.  i  forb.  m.  præp. 
ell.  adv.:  sluske  af,  af  sted,  bort  osv.  en  .  . 
Hund  med  hængende  Hale  og  Øren  sluskede 
forknyt    bagefter.  ToWeri.^.97.    Schand.BS. 

175.  Han  sluskede  gennem  de  tomme,  mørke 


Og  Du  har  ikke  seet  ordenlig  efter  Forskrif- 
ten. JaA;Znu.Lf/.43.  (barnet)  faldt  jo  i  Hav- 
nen .  .  og  druknede.  Moderen  .  .  gik  hjem  i 
den  Tro,  at  hun  havde  haft'en  med;  for 
saadan  var  hun  jo  —  saa  slusket. ^ndiVx. 
DM.III.64.  Henrik  var  en  slusket  Ko- 
passer. Værløse.Jonna.(1938).42.  hertil:  (hun) 
lod  (haven)  passe  sig  selv,  ingenlunde  af 
Sludskethed,  men  saadan  var  hun  vant 
20  til  det  hjemmefra.  JafcZnM.22.90.  jf.  ogs.  f 
Sluskhed.rode.F/.352.  ||  især  om  ydre, 
paaklædning  olgn.  „Henrich,  seer  jeg  og  ud 
til  at  tale  med  en  Doctor?"  —  „Hvorfor 
icke  det,  mangen  Doctor  er  selv  skiden  og 
sludsken  nock.  "JRPaulli.  Kandest.  B4^.  Et 
sort  Silkeklæde  var  bundet  løst  og  sludsket 
om  hans . .  li&\s.Blich.(1920).XV176.  Schand. 
SD.198.  Han  var  meget  tarveligt  og  sludsket 
ipsmklæåt.  JakKnu.R.247.  Feilb.  UfF.  2)  (jf. 


Gader,    krum    i    Ryggen    og    grædefærdig.  30  IL  sluske  4,  slug-,  slukøret  og  dial.  (sjæll.) 


Stuck.1.114.  Bregend.HH.II.78.  Feilb.  UfF. 

4)  (jf.  slusket  2,  II.  sjaske  5-6,  II.  slunke  1; 
ikke  i  alm.  rigsspr.)  om  løst  (uordentligt) 
hængende  stof  olgn.:  slaske;  daske;  dingle. 
tynde  Been,  hvorom  Buxerne  sludskede. 
Kofoed-Hansen.KA.ll .130.  Hængeasken  var 
.  .  forsømt  og  sluskede  over  Lofts-  og  Side- 
tremmerne (i  lysthuset)  i  lange,  vantrevne, 
bladfattige  GreiiQ.Schand.AE.333.  Esm.l. 
103.  Bregend.DN.161. 

Sluske-hoved,  et.  [ILl]  (jf.  I.  Slusk, 
I.  Sluske,  Slusker;  1.  br.)  sjuskehoved,  han 
havde  da  arvet  hendes  Ordens-  og  Renlig- 
hedssans;  men  det  vilde  vel  blot  skaffe  ham 
mere  at  ærgre  sig  over,  saadanne  Sludske- 
hoveder  som  Folk  i  Almindelighed  var.  Joft 
Knu.S.109.  slasken,  adj.  se  slusket. 
^ilusker.  en.  (0/  II.  sluske  (1);  1.  br.) 
slusk  (I)  ell.  sluske  (1);  sluskehoved.   *Din 


slusk(øret),  skamfuld;  dial.)  om  del  af  paa- 
klædning, persons  ell.  dyrs  øren  olgn.:  slapt 
nedhængende  (og  slaskende);  ogs.  (jf. 
II.  sluske  3,  slukøret  2)  overf.,  om  person(s 
sindstilstand  olgn.):  nedslaaet;  flov;  skam- 
fuld. De  side  Klæder  generede  dets  Bevæ- 
gelser, det  fromme  Faareskind  hang  slusket 
over  de  gamle  Ulveknokler.  Hørujj. 7.162. 
Niels  (fik)  et  Slag  i  sin  ny,  haarde  Filthat, 
40  saa  .  .  Ørene  antog  en  slusken  Stilling. 
Lunde. Midsommerbarnet.(  1898). 66.  (han  hav- 
de) en  slusken  Fornemmelse,  hver  Gang  han 
tænkte  paa  den  Haanlatter.  smst.57.  UfF. 
jf.:  dette  uædle  og  sluskenørede  Kreatur 
(0:  en  æselhingst).  HKaarsb.M. II. 24.  sla- 
ske-vorn,  adj.  f'slusk-.  Rask.FynskeBS. 
53.  VSO.  Thuborg.DVE.225.  jf.  Feilb.).  (især 
dial.)  tilbøjelig  til,  præget  af  sluskeri;  slusket 
(1);   sjuskevorn;   sjusket.    Hvor   sluskevornt 


Bro'rlille,  som  du  husker,   |   Var  særdeles  50  han  end  behandlede  sine  rige  Evner,  lykke 


net  og  peen;  |  Vær  du  heller  ingen  Slusker, 
Bagges.  1 1 1. 246.  Slaskeri,  et.  (vfcs.  til 
II.  sluske  (1); ;/.  II.  Slusk;  nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
det  at  sltiske  (med  noget);  sjuskeri;  sløseri. 
Rahb.(MO.).  (selv  en  velhavende)  Bonde  kan 
være  ude  af  sig  selv  af  Bekymring  over  en 
Smule  Sludskeri  ved  den  daglige  Fodring. 
JakKnu.LF.114.  LeckFischer.Tedora.(1928). 
101.  Feilb.  UfF.  slasket,  adj.  ["slusga«, 


des  det  ham  dog  aldrig  ganske  at  ødelægge 
dem.  ChBourn.E.156. 

Silusse,  en.  se  I.  Sluse. 

I.  Sdnt,  en  (se  u.  bet.  I.1-2J  ell.  (nu 
sjældnere)  et  (Langebek.Breve.484.  PNSkov- 
gaard.B.59.  AaDons.K.221);  i  alm.  uden  art. 
[slud]  uden  flt.  (sv.  slut,  no.  slutt;  fra  nt. 
slut,  ;■/.  hty.  schluss,  til  mnt.  sluten  (se  II. 
slutte^;  sa.  ord  er  f  slut,  beslutning  (Moth. 


ogs.  islosge«)  (som  fk.  ogs.  (nu  dial.)  slusken.  60  S506),  fra  mnt.  slut;  jf.  II.  Slut,  III.  slut  |j 


JRPaulh.  Kandest.  B4^.  NWGade.  OB.  165. 
Lunde.Midsommerbamet.(1898).57.66).  (no. 
slusket,  jf.  SV.  sluskig;  til  I.  Slusk,  I.  Sluske 
ell.    IL   sluske)    I)  ^„Talespr."  Levin;    nu 


i  da.  synes  ordet,  der  først  bliver  almindeligere 
anvendt  i  slutn.  af  19.  aarh.,  laant  fra  sv.,  vel 
støttet  af  Slut-  (s.  d.)  som  1.  led  af  ssgr.,  sml. 
BidrOlson.34  ||  uden  for  bet.  2  og  forb.  til 


686 


Sin« 


•la« 


686 


k 


slot  (u  u.  bet.  1a)  kun  1.  hr.)  det  at  noget  op- 
hører, standser,  afsluttes;  (tiden  henimod)  det 
tidspunkt,  da  en  periode,  tilstand,  virksomhed 
ophører,  afsluttes;  ende  (1.4);  afslutning; 
slutning  (5). 

1)  i  (rent)  substantivisk  anv.  I.l)  i  al 
alm.  Men  det  skulde  have  en  Slut  dette  (s: 
at  man  bedrog  ham).Drachm.SF.68.  Som- 
meren nærmed  sig  sin  S\ut.sa.KW.165.  man 
har  (gennem  serien  af  Danmarks-billeder) 
villet  bevare  det  ensartede  Præg  for  nu  ved 
Slutten  at  kunne  udgive  en  samlet  Standard- 
Udgave  af  alle  femten  Landsdele.  Po{.'*/t» 
1939.5.sp.l.  I.Z)  i  forb.  m.  gen.  ell.  præp.-led 
m.  af  ell.  (jf.  u.  bet.  1.8  og  2)  paa.  inden 
Rigsdagens  Slnt.Langebek.Breve.élS.  den  Tid, 
da  Pleyningen  begynder,  hvilket  skeer  ge- 
meenligen  ved  Sluttet  af  }i&rts.PNSkov- 
gaard.B.59.  *En  Dag  i  Slutten  af  Marts. 
ThogLars.S»ndengalm.(1926).lll.  i  slutten 
paa  Vinteren.  Uf F.(sjæU.).  ||  (efter  tilsva- 
rende konstruktioner  i  ty.;  nu  tueppe  br.)  i 
artikeUes  form.  Henimod  Slut  af  Aaret. 
MCBech.U.73.  uden  gen.  ell.  præp.:  slut  Aaret 
1806.  »nw/.  72.  U)  t  særlige  (faste)  forb.  m. 
verber.  \\  i  forb.  som  faa,  have  slut  paa 
noget,  og  (jf.  bet.  2)  der  er,  bliver  slut 
paa  noget,  det  varede  alt  for  langt  ud  paa 
Høsten,  inden  der  blev  Slut  paa  hele  Auc- 
tionen.Lan9e6eJt.Brcve.468.  'han  vilde  have 
Slut  paa  denne  Leg.Drachm.DJ.il. 450.  der 
skulde  blive  Ende,  Slut  paa  alle  Forlegen- 
hederne en  GAn%.Bang.S.344.  ||  sætte  slut 
for  ell.  paa  noget.  *jeg  har  selv  sat  for 
Legen  Slut;  |  der  trænges  til  Alvor  i  Sagen. 
Draehm.UD.254.  Bar'en  og  de  larmende 
Mennesker  .  .  satte  et  lystigt  Slut  paa  en 
graa  Novemberdag. ^aZ>atM.IC.22i.  ||  tage 
slut  (sv.  taga  slut)  faa  ende;  hore  op.  Med 
Forskudene  hos  (forkeggeren)  tog  det  natur- 
nødvendigt Slnt.Jorg.Liv.V131.  For  Tyendet 
var  Tiden  fra  de  lyse  Nætter  tog  Slut  til 
Jul  én  lang  Ørkenvandring,  ^mi^^x. Af  J.//. 
83.  jf.:  den  stejle  Gyde  tager  Slut,  uden  at 
noget  Uheld  er  sket.Jorg.JF.il. 23.  lA}  i 
faste  forb.  med  præp.  ell.  konj.  ||  mod  slut, 
henimod  enden,  afslutningen.  *Naar  det 
stunder  mod  Slut,  naar  det  bærer  mod  Fald  | 
i  et  Folk,  som  en  Gang  var  et  stort. Drac/im. 
LK.13.  BilleskovJ.H.I.179.  til  slut,  tU 
sidst,  de  skulde  have  hinanden  til  Slut,  ellers 
duede  det  (s:  historier)  ikke  ^oget.Golisehm. 
VI.28.  Endvidere  angreb  Taleren  den  lige 
og  almindelige  Valgret  og  udtalte  til  Slut, 
at  (osv.).BerlTid.*Vil906.M.2.sp.3.  De  kun- 
de tilslut  ikke  undvære  (tilbedelse).  I  sak  Din. 
FF.277. 

2)  m.  overgang  tU  adjektivisk  brug  (jf.  I  IL 
slut^,  som  præd.  i  forb.  det  er  slot,  det 
er  til  ende,  forbi,  det  maa  ell.  skal  være 
slut,  det  maa  (skal)  hore  op,  være  forbi. 
overbevist  om,  at  det  var  forbi,  at  alt  var 
ude,  det  var  s\nt.Bang.S.358.  Det  er  Slut 
na  imellem  os,  det  maa  være  Slut!  Wied.U. 


271.  „Ja,  na  er  det  Slut,"  raabte  Værten  og 
traadte  frem  .  .  „Vi  skal  lnkkeV'Tandr.K.90. 
1 1  i  forb.  m.  m  e  d  eU.  (jf.  u.bet.l:2-s;l.br.)p&iL. 
nu  faar  det  være  Slut  med  de  gode  Ønsker  I 
Draehm.M.77.  Jeg  tror,  at  der  kun  er  saa 
og  saa  mange  Udviklingstrin  for  hver  Na- 
tion. Og  naar  det  er  Slut  paa  dem,  begynder 
man  simpelthen  ioTfT&.SophClauss.TK.148. 
nu  skulde  det  .  .  være  Slut  med  den  Vasken 

10  for  Folk.AndNx.FF.78.  Det  var  slut  med 
Dansen  .  .  Det  var  slut  med  Lammestegen 
.  .  og  det  var  slut  med  de  120  Potter 
Brændevin. CarLS»r.FF.77.  ||  slut!  under- 
tiden brugt  som  afsluiningsstgnal  ved  telegra- 
fering, telefonering,  radioudsendelse  olgn.  Fol. 
'/,1940.6.sp.2. 

IL  Sin«,  et.  [alud]  (ogs.  Slatt«.  se  u. 
bet.  1).  flt.  d.  s.  {til  IL  slutte,  til  dels  efter  ty. 
schluss  og  schloss;  jf.  I.  Slut)  l)til  IL  slutte  1. 

20  I.l)  (sj.)  om  laas  eU.  aflaaset  rum.  biUetU. 
(jf.  Lukke  sp.51**^):  Saa  havde  da  Angest 
og  Smerte  og  Raadløshed  langsomt  dirket 
ved  Bevidsthedens  Slntte. Kierk.V  1.248.  1 .2) 
(nu  næppe  br.)  om  hvad  der  lukker  for 
(indgangen  til)  en  hulhed  i  legemet. 
ved  (livmoderens  haWs)  øverste  Ende  (fin- 
des) Moderens  (o:  livmoderens)  Mund  eller 
Slutte.  Buchw.  JS.  (1725).  6.  Mesnard.  Jorde- 
moder-Skole.(overs.l749).14.  l^}(jf.  IL  slutte 

3«}  S)  det,  at  noget  griber  ind  i,  slutter  til  noget 
andet;  især  (0)  om  rigelens  indskyden  i 
udskæringen,  hullet  i  dørkarm  osv.;  konkr., 
om  denne  lidskæring  ell.  det  der  anbragte  beslag 
(slutblikket)  ell.  om  den  indskæring  paa  rige- 
len, hvori  noglekammen  griber.  NordConvLex. 
VSIG.  Undertiden  har  Laasen  „to  Slut", 
d.  V.  s.  at  man  kan  skyde  Riglen  længere 
frem  ved  at  dreje  Nøglen  to  Gange  om. 
Gnudtzm.  Husb.  240.     OpfB.*  I V  619.     FagO 

40  Snedk.  \\  (nu  næppe  bir.)  det  parti  af  en 
haandsaks,  hvor  de  to  arme  er  forbundne 
med  hinanden  v.  hj.  af  en  bolt.  NordConvLex. 
y316.  2)  (til  II.  slutte  3;  rid.)  om  det  for- 
hold, at  rytterens  laar  og  knæ  ligger 
tæt,  fast  ind  til  hestens  krop.  Skeer 
Dækningen  lige  frem,  da  trædes  fast  i  begge 
Bøiler,  og  naar  Hug  eller  Stød  føres,  da 
løfter  Recruten  sig,  dog  uden  at  tabe  Sluttet, 
noget  i  Sædet.  MR.1832.27.  Forfatteren  (fore- 

io  trækker)  Ridning  å  la  cavalier,  omend  .  . 
Damernes  „lette,  bløde  Muskulatur",  siger 
han,  „giver  et  mangelfuldt  Slut  i  Sadlen". 
Pol.^'/itl908.8.sp.5.  ryttere  med  godt,  daar- 
ligt  slut  { 

III.  sla«,  (ubøjeligt)  adj.  [slui]  (sv.  slut; 
udviklet  af  1.  Slut  2;  kun  som  præd.)  som  er 
til  ende;  afsluttet;  endt;  forbi,  "„det  var 
jo  bare  .  .  |  fra  Deres  Ungdoms  Fyrværkeri 
en  sidste,  flot  |  Buket  .  .  af  lysende  Raket- 

M  ter."  —  „Nej,  det  var  .  .  |  én  Afdeling,  der 
er  Slut  —  og  den  næst«  begynder."  03/oi«. 
DenflyvendeHollænder.(1893).78.  »hvad  hjalp 
det  alt,  naar  jeg  var  død:  |  nej  saa  var  Visen 
slat  —  slat  —  »Intl Drachm.M.153.  Naar 


687 


slat 


Slutløn 


688 


Arbejdet  er  slut  og  efter  haardt  Vejr  er  en 
Rommer  ikke  at  for&gte.Tandr.K.G.  Saa  var 
den  Historie  slut.  LeckFischer. HM. 33. 

IV.  slat,  adj.  se  II.  slot. 

Slilnt-,  i  ssgr.  navnlig:  (opr.  (til  II. 
slutte,  især  i  bet.  1  og  b)  efter  tilsvarende  ty. 
ssgr.  m.  schluss-  og  schliess-  og  i  andre  efter 
dette  mønster  dannede  ssgr.;  nu  alm.  brugt 
til  dannelse  af  ssgr.  til  1.  Slut  (og  II.  slutte  b); 
jf.  Slutnings-,  Slutte-)  i  betegnelser  for,  hvad  lo 
der  fæster,  stænger,  danner  lukke  osv.  ell.  (nu 
især)  i  betegnelser  for,  hvad  der  afslutter  noget, 
er  den  sidste,  afsluttende  del  af  noget  olgn.,  fx. 
(foruden  de  ndf.  medtagne)  Slut-bemærkning, 
-kapitel,  -konsonant,  -kurs  (paa  aktier  olgn.), 
-lime,  -lyd,  -pris,  -punkt,  -replik,  -scene, 
-spil  (fx.  i  skak),  -stavelse,  -strofe,  -vers, 
-vokal,  -akkord,  en.  (ty.  schlussakkord) 
J^  sidste  akkord  i  et  musikstykke;  slutnings- 
akkord. Hamburger &Godske-Nielsen.Harmo-  20 
nilære.(  1939). 125.126.  ||  billedl.  Ethvert  Ud- 
brud akkompagneredes  af  Skralder  og  Fløj- 
ter (0:  ved  en  fodboldkamp).  En  enkelt  Mælke- 
klokke gav  Slutakkorden.  PoL"/ei93S.24.sp. 
4.  OlePalsbo.KajMunk.(1940).41.  -akt,  en. 
spec.  {oml.  led  se  u.  -protokol;  jf.  Slutnings- 
akt;  polit.)  d.  s.  s.  -protokol.  Sal.*XIX.627. 
-beløb,  et.  (jf.  -sumj.  Ugeskr.fRetsv.1940. 
A.458.  -bjælke,  en.  (ty.  schlussbalken ; 
tøm.)  bjælke,  hvormed  en  opbygning  afsluttes  30 
foroven;  nu  kun:  bjælke,  der  danner  tagets 
øverste  kant;  rygaas.  Amberg.  FagOSnedk. 
-blik,  et.  (ty.  schliessblech ;  jf.  -stykke  1) 
0  beslag  af  jærn-,  messingblik  over  hullet  i 
dørkarm  olgn.,  hvori  laasens  rigel  griber  ind, 
naar  døren  lukkes  (laases).  NordConvLex.Y 
316.  FagOSnedk.  -bolt,  en.  (ogs.  Slutte-. 
Funch.MarO.1.60).  (ænyd.  sluttebolt,  ty. 
schliessbolzen ;  ^,  foræld.)  bolt  med  et  hul  i 
enden,  hvori  en  jærnkile  (split)  (jf.  Slutte-  40 
pindj  kan  anbringes;  splitbolt.  Amberg.  MO. 
-bom,  en.  ('Slutte-.  Moth.S507.  jf.  VSO.). 
{ænyd.  sluttebora,  ty.  schliessbaum;  nu  næppe 
br.)  bom,  der  lukker  for  (adgangen  til)  noget; 
spec:  bom  paa  ( kirke )laage,  der  faar  laagen 
til  (selv)  at  lukke  i  (Moth.S507).  Amberg. 
-bremse,  en.  (jærnb.)  den  paa  den  bageste 
vogn  i  et  tog  værende  (betjente)  bremse.  DSB. 
Tjen.1.67.  -finale,  en.  (dagl.)  finale  (I.l, 
2.1).  forestillingens  slutfinale  var  et  glim-  50 
rende  optog  af  samtlige  optrædende  j  -fje- 
der, en.  (ty.  schliessf eder ;  nu  1.  br.)  fjeder, 
som  fastholder  en  del,  der  kan  aabnes  og  lukkes; 
spec.  (ur.)  om  fjeder,  der  fastholder  urværk  i 
en  kasse.  Amberg.  GFUr8in.Uhre.(1843).64. 
-Kat,  et.  (ty.  schliess-,  schlossgatt,  holl. 
sluitgat)  ^  firkantet  hul  gennem  roden- 
den af  rundholt  (stang),  hvori  en  kile  kan 
drives  ind.  Roding.  SøLex.(1808).  Bardenfl. 
Søm.I.81.  -gyldiis,  adj.  (fra  sv.  slutgiltig, 
vel  efter  ty.  endgiiltig  (se  endegyldig^;  sj.) 
endelig  (2);  definitiv.  Hvorledes  .  .  alle  disse 
Vanskeligheder  bliver  bekæmpet  og  slut- 
gyldigt  overvundne  .  .  derom  ved  vi  intet. 


60 


Naturen8V1918.69.  -hane,  en.  (ty.  schliess- 
hahn)  0  hane  (3.2),  der  danner  afslutning  paa 
en  ledning,  lukker  for  et  udløb,  afløb  olgn.  Am- 
berg. (badekarret)  maa,  for  at  udlade  Vandet 
have  et  Taphul,  eller  som  de  af  Metal,  paa 
Bunden  et  lidet  Gitter,  med  en  Sluthane. 
Frank. KL.132.  Sluthanen  tjener  til  at  af- 
slutte Varmeledningen  ved  den  ene  eller 
ved  begge  Ender.  DS B.Matr.1. 45.  -holt, 
et.  (ty.  schliess-,  schlossholz,  holl.  sluithout) 
4>-  kile  (af  træ  ell.  jærn)  til  at  sætte  i  slut- 
gatterne.  SøLex.(1808).  En  ny  Maade  at 
holde  Stængerne  omhoug,  uden  at  gjøre 
Brug  af  de  sædvanlige  Slntholtei.  Ar chivSø- 
væsen.I.lOO.  Bardenfl.Søm.1.81.  -hoved,  et. 
(ty.  schliesskopf)  0  det  ved  udhamring  dan- 
nede hoved  paa  en  isat  nittebolt,  nagle  (mods. 
boltens  egentlige  hoved,  sæthovedet).  Wagn. 
Tekn.273.  OpfB.*111.177.  -jærn,  et.  (jf. 
II.  slutte  1.2;  foræld.)  jærn(bøje,  -lænke), 
hvori  fanger  sluttedes.  MR.1832.159.  -kamp, 
en.  sidste,  afgørende  kamp.  det  tyvende 
Aarhundrede  vil  sikkert  blive  Vidne  til 
den  store  Slutkamp  mellem  Mandens  og 
Kvindens  Retsbevidsthed.  M adelung. Opbrud. 
(1909).102.  PDrachm.D.41.  ||  (sport.)  afslut- 
tende kamp  i  en  turnering  (mellem  de  to  del- 
tagere, parter,  der  er  fremgaaet  som  sejrherrer 
af  de  forudgaaende  kampe).  Da.Idræts-Blad. 
1900.283.  PoUVd940.6.sp.l.  -kappe,  en. 
(ty.  schliesskappe)  0  kassef ormet  jærnbeslag, 
der  er  anbragt  paa  dørstolpe,  og  hvori  rigelen 
griber  ind.  Amberg.  NordConvLex.Y 316. 
'klap,  en.  (telef.)  klap  paa  telefoncentral, 
der  bringes  i  funktion,  naar  abonnenterne 
ringer  af.  SaVXXIll.173.  TelegrTelef.133. 
-krampe,  en.  en  paa  en  dørstolpe  anbragt 
krampe,  hvori  rigelen  kan  skydes  ind.  Rost- 
gaard.Lex.S179 c.  NordConvLex.Y 316.  -lam- 
pe, en.  (telef.)  lampe  paa  telefoncentral,  der 
lyser,  naar  abonnenterne  lægger  telefonen  paa 
efter  endt  samtale.  SaUXXlll.173.  -lan- 
terne, en.  (jf.  -lygte ;  jærnb.)  lanterne  (I.5), 
anbragt  paa  den  bageste  vogn  i  et  tog.  Sal.*XY 
436.  Han  saa  gennem  Ruderne  de  røde  Slut- 
lanterner  af  Eksprestogene  forsvinde.  Bønne- 
lycke.Lt.359.  -led,  et.  (jf.  Slutningsled;  I) 
^  led  (1 1.4),  der  danner  afslutningen  paa  en 
kæde.  i  Forenden  af  Ankerkjæden  er  et  saa- 
kaldet  Slutled.  Funch.MarO.I.lll.  Bardenfl. 
Søm.II.133.  2)  sidste,  afsluttende  led  (II.6) 
i  en  tankerække,  syntaktisk  forbindelse  olgn. 
*Den  Lærde  .  .  |  Det  Skrevne  giennemløber, 
I  Slutleddet  i  sit  Tankenet  |  I  Ordets  Form 
han  støber.  Rich.ND.99.  Sætningens  Slutled. 
UnivProgr.1932.ll.69.  -lygte,  en.  (jærnb.) 
d.  s.  s.  -lanterne.  LokomotivT. 1923. 221. sp.l. 
JernbaneT.^^htl939.7.  -løn,  en.  (jf.  -løn- 
ning samt  Slutningsløn ;  især  emb.)  løn  paa 
højeste  løntrin  (for  en  vis  stilling).  En  Lærer 
ude  paa  Landet  vilde  i  Fremtiden  i  uhel- 
digste Tilfælde  kunne  opnaa  1900  Kr.  i  Slut- 
løn foruden  Bolig  (og)  Brændsel.  BerlTid.*''/u 
1907.  M.  2.  sp.  3.    JernbaneT.**hol939. 3.  sp.  1. 


589 


SlMtlønntnc 


Slatnins^ 


seo 


-lønninc  en.  (jf.  -len;  itær  emb.).  Jem- 
baneT.'/,1934.1.tp.3.  '/jl938.4.sp.2.  •■te- 
ster, en.  (tH  II.  slutte  1.3 ;  foræld.)  arrest- 
forvarer; iluUer.  MR.1819.44.  -maffe,  en. 
0  en  %  den  ene  ende  lukket  muffe  til  paaaæt- 
ning  paa  og  afslutning  af  en  ledning;  rersko. 
HaandvJZ41.  H annoter. Tekn. 126.  •maiikel, 
en.  $e  Sluttemuskel,  -nacl^«  en-  (ogs. 
Slatto-.  ;/.  vAph.(1772).III).  (ty.  schUess-, 
schlnss-,  schlossnagel ;  nu  næppe  br.)  nagle,  lo 
hvormed  noget  befæstes,  sammenholdes;  spec: 
nagle,  der  sammetiholder  for-  og  bagvogn; 
prodsboU  olgn.  vAph.(1759).  MO.  \\  d.  s.  s. 
Beneel  1.  vAph.(1772).III. 

Slatninfc*  en-  ['sludneq]  H»ysg.AO.102. 
fU.  -er.  {ctnyd.  d.  s.;  vbs.  tU  II.  slutte;  snd. 
MI.  Slut,  Sluttelse) 

1)  til  II.  slutte  1.  I.l)  (nu  nceppe  br.) 
M  II.  slutte  1.1 :  tillukkelse;  lukning; 
spærring.  Ved  Arrets  Slutning  .  .  dannes  en  20 
nye  Hund.  Silchmuller.Ædende-Saar.(  1769). 
23.  IJ:}  (foræld.)  til  II.  slutte  1.3:  lænkning; 
indespærring.  Slutning  i  Lænker. Z><£^. 
arresterede  Slavers  Fastslutning  til  deres 
Sovesteder.  Af fi. 2832.3.  ;/.  Krumslutning. 

2)  til  II.  slutte  2;  spec:  2.1)  til  II.  slutte 
2.3;  dels  a,  gym.:  Slutning  af  et  Geled. 
DdbH.  jf.  Opslutning,  dels  (forst.)  om  det 
forhold,  al  træerne  i  en  bevoksning  staar  saa 
iæi  tommen,  at  deres  kroner  overalt  naar  sam-  30 
men.  ForstO.  2.2)  (1.  br.)  til  II.  slutte  2.8, 
om  forbindelse  af  led  til  en  helhed.  Slutning 
af  en  Kreds.  DAH.  2.3)  0  til  II.  slutte  2.4. 
Slutning  af  en  elektrisk  Strøm.  DdtH.  jf. 
Kortslutning. 

3)  (nu  1.  br.)  ta  II.  slutte  3:  det,  at  noget 
ligger  tæt  mod,  passer  ind  i  noget  andet. 
Til  Murene  brugdes  (i  Grækenland)  store 
Steene  saa  vinkelret  og  skarp  behugne, 
at  de  .  .  ved  deres  egen  Tyngde  og  Slut-  40 
ning  beholdte  deres  Sted.OGuldb.VH.I.1004. 
SdkB.  Med  Fingeren  .  .  drives  (fæng-)}iæt- 
ten  til  tæt  Slutning  (med  fængparulén  paa 
geværet).  Blich.(1920).XVI.186. 

4)  (nu  næsten  kun  fagl.  (i  ssgr.  som  Kor- 
slutning^  eU.  m.  overgang  tH  bet.  5)  tU  II. 
slutte  4.1  og  s:  færdiggørelse  af  noget  ved 
indføjelse,  tilføjelse  af  sidste  led,  del. 
en  Hvælvings  Slutning.  Z><i&£^.  m.  h.  t.  pa- 
rentes: smst.  jf.  Kierk.VIl.27.  ||  konkr.,  om  50 
del  yderste,  sidste  parti  af  bygningsvcerk 
eU.  andre  rumlige  arbejder;  ende(parti); 
mftlutning  (1  sluln.);  ogs.:  rumlig  grænse, 
endepunkt  for  saadant  arbejde.  Slutningen  af 
denne  Vei  .  .  er  udmærket  skien.  J/o^. 
Dagb.161.  Ved  Trappens  Slutning  blev  hun 
tttiSLende.Schand.TF.I.195.  Alléen  blev  alle- 
rede i  Efteraaret  1747  ført  videre  over 
Blæsenborg  til  sin  da-  og  nuværende  Slut- 
ning paa  Roskilde  yLsiTk.AarbKbhAmt.1931.  m 
217.  (spøg.,  sj.)  i  st.  f.  Ende  (1.3):  Dukker  og 
Hester  med  Piber  i  Slutningen.  AtMfBay.£P. 
III.95. 

5)  til  II.  slutte  6:  fuldførelse,  færdig- 


gørelse af  et  arbejde  ell.  standsning  af  det, 
ophør  med  det,  efter  al  det  er  fuldført  ell.  ført 
frem  til  et  vist  punkt;  især:  sidste  del,  af- 
snit af  ell.  yderste  grænse  af,  ende  paa, 
hvad  der  forløber  i  tid,  strækker  sig  over  et 
vist  tidsrum  (arbejde,  virksomtud,  udvikling, 
periode,  tid);  ofte  i  forb.  m.  gen.  ell.  af  (nu 
især  i  anoivelser,  der  tager  sigte  paa  det  sidste 
afsnit)  ell.  paa  (nu  især  i  udtr.  for  at  færdig- 
gøre, bringe  frem  til  et  resultat)  til  angivelse 
af  helheden.  5.1)  i  al  alm.  de  fleste  Andre 
trængtes  om  at  komme  ud  og  ile  til  den 
Slutning  af  Juleaftensgildet,  der  endnu  ven- 
tede dem.  Ing.LB.IV  137.  fra  Aarets  Begyn- 
delse til  dets  Slutning  (1871:  Ende).  5Mos. 
11.12(1931).  II  om  opgørelse  olgn.  Regnings 
Slutning. t'4pA.fi75S>;.  Bl<tT.  spec.  (jf.  Skifte- 
slutning; jur.)  m.  h.  t.  bo:  Det  aJfgørende 
Kriterium  (for  beskatning)  burde  .  .  være 
Datoen  for  Boets  Optagelse  til  Slutning  og 
ikke  selve  Slutningen.  Ugeskr.fRetsv.wio.B. 
173.  II  m.  overgang  til  bet.  6-7  om  sidste  del  af 
overvejelser,  dom  olgn.,  hvad  der  kommer  ud 
af  overvejelser,  drøftelser  som  disses  resultat. 
De  skulle  Dommenis  Slutninger  strax,  efterat 
de  ere  afsagte,  til  Skriveren  levere.  DL.l — 5 — 
16(jf.  Domsslutningj.  Det  blev  den  endelige 
Slutning  paa  Sagen.  MO.  slutningen  paa  det 
bele  blev,  at  arbejdet  maatte  gøres  om  |  5.2) 
m.  h.  t.  mundtlig  ell.  skriftlig  fremstilling  ell. 
selve  det  fremstillede  (ord,  tale  osv.).  En  Tale 
bestaaer  fornemmeligen  af  tre  Parter  .  . 
nemlig  Indgang,  Indhold,  Slutning.  iVy5(eJ. 
Rhetor.21.  Der  er  vel  før  skrevet  en  Bog 
uden  Slutning,  Forfatteren  døde  maaskee, 
eller  gad  ikke  fuldføre  den.  Kierk.V II. 247. 
SS  og  rr  i  ords  slntrång.MKrist.N.lO.  endnu 
ved  Redaktionens  Slutning  var  Forbindelsen 
ikke  genoprettet.  Po/.*/il9^.i.»p.2.  se  Para- 
graf 60,  Slutningen.  BiÆT.  (jf.  II.  slutte  6.«; 
om  sidste  kapitel,  afsnit  af  en  bog,  afhandling 
osv.:  Kierk.V  1 1. 511.  5.3)  »  særlige  forb.  m. 
præp.  i  slutningen  (af  ell.  (nu  næppe  br.) 
paa  noget),  (præsten  holder)  Messe  Vi  Qvar- 
ter,  og  i  Slutningen  derpaa  synge  de  disse 
Ord  (osv.).Pflug.DP.549.  (hegelianeme  lo- 
ver:) „Alt  skal  blive  tydeligt  i  Slutningen." 
Kierk.V  1 1. 283.  Fru  P.  var  . .  i  Slutningen  af 
lTedi\eme.KIjars.SA.57.  paa  slutningen, 
(nu  sj.)  til  sidst,  til  slut  ell.  i  den  sidste  tid, 
paa  det  sidste.  *Han  har  paa  Slutningen  den 
Vane  faaet,  |  At  sove  grumme  langt  paa 
Formiddagen.  Bagger. 1 1.77.  Festens  Glæde 
var  .  .  paa  Slutningen  bleven  forstyrret. 
Draehm.SF.107.  det  er  paa  slutningen 
med  noget,  det  er  ved  at  faa  ende,  slip- 
pe op  olgn.  Buchh.Robinson.(1920).29.  til 
slutning(en),  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  tH 
sidst;  til  slut.  Holb.KR.III.8.  hvad  vil 
der  dog  blive  af  os  til  Slutningen  ?  Ew. 
(1914).IV234.  Overfor  et  Barn  kan  man 
til  Slutningen  tage  sin  Tilflugt  til  Riset. 
Drachm.SF.51.  Lad  os  til  slutning  kaste 
et  blik  pi  yngre  fremstillinger  af  de  sam- 


691 


ISlatninff 


SSlatningHnaminer 


692 


rae  hoyedoptrin.AOlr.DH .1 1 .75.  til  Slutning 
(1819:  overhovedet^  værer  alle  cnssindcde. 
lPet.3.8(1907).  Feilb.  ved  slutningen: 
Ved  Slutningen  i  (nu:  åi)  samme  Aar, 
RasmWinth.S.142.  (Hegel)  skriver  eller  dic- 
terer  Paragrapher  ud  af  eet  Stykke  i  eet 
væk,  med  Løfte  om  at  Alt  skal  blive  tydeligt 
ved  Slutningen.  Kierfc.y//.252.  saa  har  (gud) 
ved  Slutningen  af  disse  Dage  (1819:  i  disse 
sidste  Dage)  talt  til  os  ved  sin  Søn.  Hebr. 
1.1(1907). 

6)  til  II.  slutte  6:  indgaaelse,  ved- 
tagelse (af  overenskomst);  (nu  oftest,  uden 
for  ssgr.  som  Fredsslutning:^  afslutning. 
Fredens  Sluttning  med  Sverrig.  Ærefcoe.i35. 
Denne  Tractat  .  .  kom  vel  ikke  til  nogen 
Slutning,  saasom  begge  Parter  spendte  deres 
Vilkore  for  høyt. KSelskSkr.Y26.  jf.:  Huus- 
kiøbs-Slutning.^dr.>V2l762.sp.9. 

7)  (nu  næppe  br.,  jf.  dog  Raadslutning^  til 
II.  slutte  7:  bestemmelse,  afgørelse,  der 
træffes  af  en  myndighed,  ell.  hvad  man  selv  be- 
stemmer sig  til  som  resultat  af  overvejelser;  be- 
slutning (2);  ogs.:  en  myndigheds  vedtagelse, 
godkendelse  af  forslag  ell.  dekret,  dom;  ofte  i 
forb.  fast  slutning,  fatte  ell.  tage  en 
slutning,  (vi  have)  selv  givet  voris  Aller- 
naadigste  Slutning  paa  alt  hvis  som  for  billigt 
eller  fornoden  kand  have  været  eragtet  derudj 
(3:  i  lovudkastet)  enten  at  tilsette,  forandre, 
eller  fratage.  DL.Fort.  den  liden  Nytte  Kirke- 
Forsamlingers  Slutninger  have  bragt  tilveye. 
Holb.Ep.II.224.  Det  fattes  nu  alene,  at  Min 
Hr.  Cancellie  Raad  tager  den  faste  Slutning, 
at  give  disse  sine  saavel  udarbeidede  Stykker 
for  Lyset.  Langebek.Breve.122.  *han  .  .  tog 
den  Slutning,  at  han  det  Tog  selv  vilde  for- 
rette. S  tarm.  Br.ll.  Den  eneste  Vanskelighed 
derved  (o:  at  gaa  tur  i  regnvejr)  er,  at  fatte 
den  faste  Slutning  at  vove  sig  xxd.Tode. 
Overs.afCadogan:Gigt.(1796).104. 

8)  til  II.  slutte  8,  om  tankemæssig, 
logisk  udledning  af  noget  paa  grundlag 
af  noget  andet  ell.  om  det  sadledes  vundne 
resultat;  spec.  (log.):  udledning  af  en  dom 
(konklusionen)  af  en  ell.  flere  andre  domme 
(præmisserne)  i  overensstemmelse  med  de 
logiske  principper;  tidligere  ogs.  undertiden: 
formodning;  antagelse,  den  Forsigtighed 
og  Beskedenhed  i  Domme  og  Slutninger, 
hvori  den  rette  Grundighed  bestaaer.  J/Sneed. 
111.184.  skjønt  de  (o:  drømmebillederne)  var 
mørke;  forklarede  han  dem  med  Slutninger 
og  Yormoån\nger.Ew.(1914).Y.147.  Kun  for 
saavidt  Omdømmet  fremkommer  som  Re- 
sultat eller  Slutning,  indeholder  det  Sandhed. 
Heib.Pros. 1.303.  *Alt,  hvad  galt  og  daarligt 
er  i  Verden,  |  Fra  gal  og  falsk  og  daarlig 
Slutning  stammer.  PaI3f.F/.7/.  Erkjendel- 
sens  Slutning  er  fra  Aarsag  til  Virkning,  eller 
rettere  fra  Grund  til  Yø\ge.Kierk.lV.247. 
Slutningen  er  den  Tankevirksomhed,  ved 
hvilken  en  Dom  begrundes,  d.  v.  s.  udledes 
af  en  eller  flere  andre  Domrae.  Høffd.Logik. 


(1884).16.  Il  ofte  i  forb.  drage  (JSneed.II.29. 
Wess.l2.  Heffd.Psyk.199.  OFriis.Litt.130), 
(nu  næppe  br.)  gøre  (Høysg.AG.102.  PA 
Heib.US.133.  Hjort.NBUO.  MO.),  f  trække 
(Reenb.11.7.  Bøeg.S.20.34)  ell.  (nu  1.  br.) 
uddrage  (VSO.I.627.  Molb.DH.I.ll.  Gylb. 
TT.137)  en  slutning  (af  noget). 

Slatning^s-,   i   ssgr.   af   Slutning   (jf. 
Slut-^,  især,  hvor  intet  andet  ndf.  angives,  af 

10  Slutning  6,  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne) 
Slutnings-afsnit,  -bemærkning,  -digt,  -effekt, 
-forelæsning,  -formel,  -formular,  -hastighed, 
-højtid,  -kapitel,  -kor,  -kurs,  -linie,  -møde, 
-notering,  -optrin,  -paragraf,  -pris,  -prædi- 
ken, -replik,  -salme,  -sang,  -scene,  -strofe, 
-tableau,  -tendens,  -vers,  -vignet,  -vise.  || 
(forst.)  til  Slutning  2.i,  fx.  Slutnings-dan- 
nelse, -grad.  II  (især  log.)  til  Slutning  8 
kan    nævnes    Slutnings-art,    -evne,    -form, 

20  -maade,  -metode,  -akkord,  en.  J^  slut- 
akkord. Hamburger  &Godske-N  ielsen.Harmo- 
nilære.(  1939). 125.  -akt,  en.  sidste  akt  (af 
et  skuespil).  VVed.(DagNyh.^V»1913.1.sp.2). 
II  (polit.)  d.  s.  s.  Slutakt.  Bl&T.  -amen, 
et.  (sj.)  det  amen,  hvormed  prædikenen  (guds- 
tjenesten) afsluttes.  OvStaffeldt.  Den  poetiske 
Konst.(1826).3.  D&H.  -balance,  en.  r 
aars-,  generaJhalance.  Hage.^1134.  -bøn,  en. 
(mods.    Indgangsbøn;    kirk.)    bøn,    hvormed 

30  gudstjenesten  afsluttes.  *af  sin  Pande  (præ- 
sten) tørred  Sveden ;  |  Hvorpaa  han  mumlede 
sin  Sl\itmngshøn.PalM.AdamH.I.33.  Kollek- 
ter, Epistler ogEvangelier. [1895] .284.  -dom, 
en.  I)  (jf.  Slutning  7  (og  u.  Slutning  b.\); 
nu  næppe  br.)  endelig,  afgørende  dom.  vAph. 
(1764).  MO.  2)  [8]  (1.  br.)  om  (konklusionen 
af)  en  logisk  dom.  MO.  -fest,  en.  afslutning 
af  en  fest;  festdag,  der  afslutter  en  fest.  5Mos. 
16.8(Chr.VI:  forbuds-dag;  1931:  festlig  Sam- 

40  ling^.  II  spec.  (jød.):  fest,  der  afslutter  løvsals- 
festen,  fejret  'Ao.  Folkets  Almanak. 1933.[  5]. 
O  -følge,  en.  [8]  {jf.  ty.  schlussfolge) 
følge,  resultat,  opnaaet  ved  slutning(er),  ell. 
(især)  indbegrebet  af  de  forsk,  trin  i  en 
slutning  ell.  række  af  sammenhørende  slutnin- 
ger; slutning skæde,  -række,  med  hvor  kon- 
stige  Slutningsfølger  endog  denne  Forestil- 
ling bevises  .  .  dog  er  den  mig  lige  trøstes- 
løs. ilfj/nsf.Befr./.?!.  der  var  dog  en  tænkelig 

50  Slutningsfølge  i  hendes  Vanvidstale. /ngf. 
LB. 11.43.  ad  den  matematiske  Slutnings- 
følges  Vej  naaede  (man)  til  Opdagelsen  af 
almene  Sandheder.  JBrondes. ¥65.  -kraft, 
en.  [8]  (sj.)  evne  til  at  tænke  logisk,  drage 
slutninger.  Eilsch.Philhist.129.  CP  -kæde, 
en.  [8]  (jf.  -følge^  række,  kæde  af  (sammen- 
hængende) slutninger;  slutningsrække.  Eilsch. 
Term.15.41.  Mall.KF.29.  N Treschow. Logik. 
(1813). 208.   D&H.  -led,  et.  I)  ^  d.  s.  s. 

60  Slutled  1.  Funch.  MarO.1. 111.  2)  [8]  (jf. 
Slutled  2;  1.  br.)  led  i  en  $lutning( s-kæde). 
VSO.  MO.  -løn,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  Slutløn. 
Bl&T.  -nummer,  et.  d.  s.  s.  Slutnummer. 
DagNyh.  »•/.  1913.  Sønd.  4.  sp.  2.    billedl. :    for 


Slatninc:aord 


mange  gamle  Mennesker  er  .  .  en  dundrende 
Rus  det  attraaede  Slutningsnummer  ved 
enhver  Sammenkomst  med  gamle  Venner. 
NieHolm.LA.28.  -ord,  et.  (jf.  Slutord;  især 
i  fit.,  om  ord,  hvormed  en  tale  ell.  et  skriftligt 
arbejde  slutter;  spee.:  epilog.  Mynst.BlS.III. 
398.  Epilog.  »Tillad  —  jeg  har  endnu  et 
Ord  —  I  Et  Slutningsord,  fer  Teppet  falder. 
Aarestr.SS.IV133.  Han  fik  et  rungende 
Hurra  efter  denne  Tales  Slutningsord.ScAand. 
BS.141.  Bjarke  forkynder  Digtets  Moral  i 
sine  Slutningsord.  OFms.Lttt.24.  -proto- 
kol, en.  (polit.)  d.  s.  s.  Slutprotokol.  Bl&T. 
•pankt,  et.  punkt,  hvorpaa  ell.  hvormed 
noget  slutter,  jf.  Kierk.I.184.  \\  f  punktum. 
PSehulz.DS.91.  Amberg.  -resultat,  et. 
(nu  sj.)  d.  s.  8.  Slutresultat.  Hørup.1.118. 
•rim,  et.  (jf.  Rimslutning;  metr.)  ende- 
rim. DébH.  CSPet.Litt.506.  Q)  -række, 
en.  [8|  d.  s.  s.  -felge,  -kæde.  Mynst.Belr.L23. 
*fast  jeg  sad  |  Netop  paa  samme  Sted  som 
sidst  i  Dommen,  |  Hvor  Slutningsrækken 
var  til  Ende  kommen.  Pali/.F//.32S.  D&H. 
-nats,  en.  (8]  spee.  (nu  næppe  br.):  d.  s.  s. 
-sætning.  NTreschow.Indl.46.  VSO.(u.  Slut- 
ningssætning^.  -sten,  en.  [41  (nu  1.  br.) 
slutsten.  Molb.UV98.  billedl:  Udgivelsen  af 
Loven  og  Ritualet,  hvorefter  1688  Alter- 
bogen fulgte  som  Slutningsstenen  i  den  kirke- 
Uge  Lovgivning.  ACLHeiberg.Kingo.(1852). 
88.  -stof.  et.  (fys.)  inaktivt  stof,  opstaaet 
ved  omdantielse  af  et  opr.  radioaktivt  stof.  Chri- 
stians.Fy  s. 319.  -»tres,  en.  (bogtr.)  d.  s.  s. 
Slutstreg.  Selmar.*138.  -»mtning,  en.  spee. 
[8]  (jf.  -sats;  log.)  om  eftersætning  (ILl); 
konklusion.  EiUeh.Term.37.  Heib.Pros.I.309. 
-takt,  en.  ^  sidste  takt  i  et  miisikstykke  (ell. 
i  en  sats).  MusikL.(  1801). 229.  Selmar.*435. 
-tale,  en.  I)  sidste,  afsluttende  tale.  vAph. 
(1764).  Sehand.VV114.  AOlr.DH.II.29.  2) 
[8]  (sj.)  slutning,  hvor  konklusionen  udledes 
af  to  eU.  flere  domme;  syllogisme.  Eilseh. 
Term.41.  -te^^n,  et.  (skrift)tegn,  der  an- 
giver afslutning.  MusikL.(1801).66.  især  om 
punktum:  VSO.  Mikkels.SproglS.127.  -titel, 
en.  (bogtr.,  foræld.)  d.  s.  s.  Sluttitel.  SvDahl. 
Ordbog  f.  Bogsamlere.  (1919).  60.  -vidnet , 
en.  (bogtr.)  d.  s.  s.  Slutvignet.  Sal.'XXV 
126.  billedl.:  Ved  et  Tilfælde  er  netop  denne 
groteske  Figur  (o:  løjtnant  von  Buddinge) 
bleven  min  Slutningsvignet  paa  Olaf  Poul- 
sens Kunst.  VilhAnd.PM.196. 

Slat-nmaiaier,  et.  (jf.  Slutningsnum- 
mer^  sidste  nummer  af  forestilling,  koncert 
olgn.;  ofte  billedl.  Jagtens  lidenskabeligt 
eftertragtede  Sl\itnummeT.JVJens.M.I.138. 
Musikkens  Slutnummer  smeldede  ud  gen- 
nem de  aabne  DoTe.ErlKrist.DH.142.  prof. 
M.,  der  var  .  .  organisator  av  kongressen, 
(gav)  en  stor  aftenfest  .  .  Dette  var  for  de 
fleste  Hutnummeret.  Jesp.Levned.108.  -ord, 
et.  (jf.  Slutningsord;.  JaePaludan.TS.22. 
JohsBrøndst.DO.l  11.102.  -plade,  en.  (jf. 
•skive  1)  0  plade,  hvormed  noget  afsluttes, 


Slutsten 


694 


ell.  som  bruges  som  underlag  for  møtrik,  boU 
olgn.  Larsen,  afkoblede  Luftbremseslanger 
.  .  skal  anbringes  paa  deres  Slutplader. 
DSB.OrdreM.30.  -prop,  en.  0  prop,  hvor- 
med rørender  lukkes.  Afløb.l2.  VareL.*732. 
•protokol,  en.  (efter  fr.  protocole  de 
cloture;  jf.  -akt  samt  Slutmngsprotokol; 
polit.)  protokol,  hvori  de  paa  en  kongres  ell. 
en   konference   af   statsrepræsentanter   trufne 

10  beslutninger  indføres.  Sal.*XIX.627.  -pulje, 
en.  se  u.  Pulje  3.  -ramme,  en.  se  Slutte- 
ramme,  -rende,  en.  {til  II.  slutte  3  ell.  til 
(m)nt.  sloot,  vandgrav,  rende:  fagl.)  rende, 
som  leder  vandet  ind  under  et  underfaldshjul. 
Tidsskr.f.Mølleindustri.1886/87.10.  LandbO. 
111.760.  SprKuU.lI.127.  -resultat,  et. 
(jf.  Slutningsresultat;  endeligt  resultat;  ende- 
resultat. (Martensen)  værdsætter  (i  sine  livs- 
erindringer) Enkelthederne  efter  deres  Be- 

20  tydning  for  Slutresultatet.  08kAnd.(Kirke- 
histSaml.6R.I.141).  Woel.DG.230.  -ring, 
en.  (jf.  Sluttering;  ring,  der  tilslutter  no- 
get; spee.  {H)  om  ring  paa  bundskruen  i 
en  kanon,  der  støtter  mod  tætningen.  ScheUer. 
MarO.  -seddel,  en.  {ty.  schlusszettel ;  jf. 
II.  slutte  6;  især  T)  dokument,  der  fastslaar 
hovedpunkterne  i  en  afsluttet  handel  (ofte 
bestemt  til  senere  at  erstattes  af  en  udførlig 
kontrakt);  opr.  kun  om  et  saadant  af  mæglere 

30  udstedt  dokument  (jf.  Mæglerslutseddel;.  Naar 
Kiøb  og  Salg  eller  Skibes  Befragtning  efter 
endelig  Aftale  er  sluttet,  bør  Mægleren  strax 
.  .  underskrive  og  udstæde  Slutseddelen. 
Forordn."/,tl808.§10.  Goldsehm.VII.537.  Vi 
.  .  skrev  Slutseddel  (o:  om  en  ejendomshan- 
del). KBirkGrønb.SF.142.  -signal,  et.  I) 
(jæmb.)  signal  (om  dagen:  slutskiver,  om 
ruUten:  (røde)  lygter),  der  anbringes  paa  den 
bageste    jærnbanevogn  i   et   tog.   OpfB.*I.71. 

io  DSB.Sign.1.46.  2)  (1.  br.)  tegn,  der  angiver, 
at  noget  (hermed)  er  afsluttet.  Et  middel  til 
at  angive,  at  disse  pauser  hverken  er  slut- 
signaler  eller  betegner  syntaktiske  indsnit. 
AaHans.  Indl.tilnyda.  grammatik.  ( 1938  ).  16. 
-skive,  en.  I)  0  underlagsskive  for  bolt, 
møtrik  osv.;  skive  (1.2.4).  CollO.  Haandv. 
253.  TeknMarO.  2)  (jæmb.)  slutsiqnal  (1), 
bestaaende  af  en  gennembrudt  skive.  Dag 
Nyh.**/iil930.Sønd.l4.sp.4.     -skrift,   en. 

50  (bogtr.,  foræld.)  d.  s.  s.  -titel.  BibliotH.*!. 
117.  -skrue,  en.  ^  bundskrue  i  skyts. 
OpfB.*II.153.  -spurt,  en.  (sport.)  egl.  ved 
løb:  forcering  af  farten  mod  løbets  afslutning; 
ogs.  om  afslutning  af  andre  sportskonkurrencer, 
hvorved  en  deltager  opbyder  alle  sine  kræfter, 
ell.  (overf.)  om  hraftanstrengelse  ved  afslutning 
af  et  arbejde  olgn.  Da.Idræts-Blad.1900.302. 
Slutspurten  i  den  engelske  Valgkamp.  Pol. 
**/fl924.1.sp.2.  Ungdommen  (skal)  spænde 

60  sig  an  til  Skoleaarets  Slutspurt  (s:  eksamen). 
8mst.**/tl926.7.sp.4.  Han  er  ikke  nogen  ren 
Døgenigt,  men  han  mangler  den  sidste, 
meget  vigtige  Energiudfoldelse  —  Slut- 
spurten. Buc^.5u./.S().  -sten,  en.  ff  Slat- 


XZ.    Kentrykt  "/i  IMl. 


88 


595 


slatstillet 


slutte 


696 


te-.  Moth.S507.  vAph.(1759).  PalM.IL.lII. 
170).  (ty.  schlusstein;  jf.  Slutningssten) 
I )  fbygn.)  den  øverste  midtsten  i  en  muret  bue, 
hvælving;  navle  (1.3.7).  LTid.1726.120.  Forkl 
Murere. 19.  Stilart.328.  jf.:  han  skal  føre 
Slutstenen  frem  (Chr.  VI:  udføre  hoved- 
hiørne-stenen ;  1931:  hente  Topstenen^.  5'acA. 
4.7.  2)  CP  billedl.,  om  hvad  der  fuldender,  af- 
slutter noget;  iscer  om  hvad  der  fuldender, 
sættet  kronen  paa  et  arbejde,  et  værk,  en  virk-  lo 
somhed,  en  udvikling,  ell.  om  det,  hvormed 
noget  kulminerer,  naar  sit  højdepunkt,  (ofte  i 
forb.  sætte  slutstenen  paa  noget^.  Bran- 
des.(IllTid.l868/69.216).  Landskabet,  hvor 
Dybbølmøllen  som  en  kæmpemæssig  Mile- 
pæl satte  sin  Slutsten  paa  den  lige  Linje. 
Drachm.DG.40.  Askese  .  .  var  Slutstenen  i 
Schopenhauers  Verdensopfattelse.  Jørg.  VF. 
72.  (ved  denne  teori)  mente  Ortodoksien  at 
have  sat  Slutstenen  paa  sine  Bestræbelser  20 
for  at  hævde  .  .  Guds  Ære.  OskAnd.( Kingo. 
Siunge-Koor.(1931).Lll).  -stillet,  part. 
adj.  (jf.  -stilling^  spec.  (gram.)  om  ord,  led: 
anbragt  sidst  i  en  syntaktisk  forbindelse,  spec. 
i  sætningen.  UnivProgr.1932.II.69.  -stO- 
ling,  en.  I)  om  den  sidste  af  en  række  stil- 
linger ell.  den  stilling,  hvormed  noget  slutter. 
Skak.(1916).38.  Med  Hensyn  til  videre 
Avancement,  er  det  ganske  rigtigt  .  .  at  vi 
er  kommet  ind  i  en  Blindgade,  og  vi  kan  30 
vist  regne  med,  at  de  fleste  af  os  allerede  nu 
staar  i  Slutstiiling.  JernbaneT.^/i,1936.4.sp.3. 
2)  (gram.)  stilling  sidst  i  en  syntaktisk  forbin- 
delse, spec.  i  sætningen.  Jesp.SprU.63.  i  tysk 
staar  verbet  i  bisætninger  i  slutstilling  j 
-streg,  en.  (jf.  Slutningsstreg^  streg,  der 
sættes  under  slutningen  af  noget  skrevet  (trykt) 
for  at  markere  enden;  spec.  (bogtr.):  d.  s.  s. 
Finalestreg.  Selmar.'231.  ofte  i  (billedl.)  udtr., 
der  betegner  afslutning  (af  et  skriftligt  arbejde).  40 
Recke.KL.143.  i  Siena  havde  (jeg)  sat  Slut- 
stregen  under  min  Bog  om  den  hellige  Ka- 
terina.Jørg.DjB.9.  -stykke,  et.  spec:  0 
I)  det  jærnbeslag  paa  dørstolpe,  hvori  rigelen 
kan  skydes  ind;  slutblik.  Arbejdsløn.24.  FagO 
Snedk.  2)  stykke,  der  er  afpasset  efter  en  aab- 
ning  og  ved  indsættelse  tillukker  denne;  ogs.: 
stykke,  der  udgør  det  sidste  led  i  en  kæde  (jf. 
-led  1);  endestykke.  Dette  (0:  en  modificering 
af  orgelpibens  klang)  opnaaede  han  .  .  ved  50 
at  tilpasse  forskjelligt  dannede  Slutstykker 
til  Pibens  Aabning.  Gosc/i.B.76.  Slutstyk- 
kerne  i  K]æåen. SophMull.VO.684.  afkoblede 
Luftbremseslanger  og  Lyskoblinger  .  .  skal 
anbringes  paa  deres  Slutplader,  henholdsvis 
Slutstykker.  Z)6'B.OrdreM.3(?.  -sani,  en.  (jf. 
•beløb  samt  Hovedsum  2-3^  den  sum,  der  er 
det  endelige  resultat  af  en  sammenregning,  op- 
gørelse; den  sum,  hvormed  et  regnskab  olgn. 
slutter.  Udlaans- Regnskab.  Slutsum  d.  Iste  60 
April  1896  Kr.  16.2b8. SorøAmtstid.**/»1897. 
3.sp.4.  HistTid8skr.9R.II.56.  billedl.:  Naar 
(Herman  Bangs)  Kvinder  bliver  stille  og 
ser  ind  i  sig  selv,  er  det  deres  Erfaringers 


Slutsum,  at  Mennesker  ikke  kan  stride  imod. 
HarNiels.TT.I.40.  -tal,  et.  tal,  der  angiver 
slutsummen,  resultatet  af  den  endelige,  fuld- 
stændige opgørelse.  MRubin.MB.90.  Det  er 
som  at  overvære  en  Valgkamp  og  vente  paa 
Sluttallet.  LeckFischer.  Festen  iSkelsted.(1936) . 
168.  -tavle,  en.  spec.  (forsikr.):  tavle,  der 
under  eet  angiver  dødeligheden  i  forsikrings- 
aarene  fra  det  tiende  aar.  ForsikrL.125. 

I.  Slutte,  et.  se  IL  Slut. 

II.  slutte,  V.  ['slude]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.)  ell.  -ning  (s.  d.),  jf.  ML  Slut,  Slutteri. 
iænyd.  slut(t)e,  sen.  fsv.  sluta;  fra  mnt. 
sluten,  jf.  hty.  schliessen;  besl.  m.  I.  Slot  og 
lat.  claudere,  (til)lukke  (jf.  ekskludere,  kon- 
kludere osv.),  clavis,  nøgle  (jf.  IL  Klaver^ 
II  sml.  (det  nord.  ord)  IV  lukke  og  m.  h.  t. 
bet.-udviklingen  spec.  oldn.  liika,  lukke,  til- 
endebringe) 

I)  frembringe  et  lukke;  bevirke  en  afspær- 
ring ell.  stængning;  sørge  for,  at  noget  spærres, 
ell.  at  noget  fastholdes  inden  for  en  afspærring, 
indespærres.  I.l)  (nu  næppe  uden  for  den 
1. 42  ff.  nævnte  anv.)  anbringe  noget,  især  et  dertil 
beregnet  spærremiddel,  i  en  saadan  stilling,  at 
en  aabning  tillukkes,  spærres;  spærre,  dække 
for  (adgangen,  udsigten  til)  et  sted,  rum;  føre, 
bøje  forsk,  bevægelige  dele  af  noget  mod  hinan- 
den og  derved  dække  for  noget  ell.  lade  dem  folde 
sig  sammen,  klappe  sammen;  lukke  (IVl-3); 
ogs.:  befæste,  fastholde  en  bevægelig  del  v.  hj. 
af  en  indskudt  rigel,  tværpind  olgn.  \\  om  luk- 
ning, laasning  af  dør,  tillukning  af  (adgangen 
til  et)  rum.  det  inderste  af  Theatro  sluttes. 
Holb.Ul.lV12.  slutte  i  L&di&.vAph.(1759). 
♦Med  Jern  og  stærke  Laase  sluttes  Døren. 
Oehl.ND.410.  Med  dette  Laag  sluttes  nu 
Totten.  JFBergs.HK.601.  *(han)  slutted  hur- 
tigt Dørens  snevre  Asihmng.Bødt.144.  jf.: 
Fruentimmer  kand  meget  vel  komme  udi 
Himmerig,  endskiønt  Mahomet  slutter  Por- 
ten for  dem.  Holb. Ep. 1. 130.  \\  4>-  befæste  en 
bolt  (hindre  den  i  at  glide  ud)  ved  at  anbringe 
kile,  tværpind  olgn.  i  et  dertil  beregnet  hul  i 
boltens  ende.  En  Sluttepind  .  .  er  af  Jern,  og 
bruges  til  at  slutte  en  Bolt  med,  som  ikke 
skal  klinkes.  Funch.M  ar  0. 1. 60.  ||  (under- 
tiden m.  overgang  til  bet.  3)  om  hvad  der  spær- 
rer ell.  lukker  for  noget:  danne  lukke;  stænge; 
lukke  sig  i.  lusen  sluter  ikke  (o:  kan  ikke 
lukkes).  Moth.S506.  En  fransk  Laas  bestaaer 
af  den  egentlige  Laas  i  Midten,  et  sluttende 
Fald  (0:  falle)  over,  og  en  Natriegel  under 
JjSiSisen.Hallager.228.  jf.:  ♦dette  Led  (0:  Dan- 
nevirke) har  aldrig  sluttet  ret  |  For  Vangen 
imod  m\en.Oehl.VII.206.  J|  m.  h.  t.  (visse) 
legemsdele;  m.  h.  t.  munden:  lukke  til,  sammen; 
ogs.  billedl.:  faa  til  at  tie.  ♦alles  Munde  .  .  er 
sluttet  saasom  Lsi,SiS. Holb. Paars.254.  ♦Hør 
mig,  før  Døden  slutter  (Oehl.IV125:  lukker^ 
I  De  blege  Læber. Oehl.(1841).II. 308.  reft., 
spec.  om  saar:  lukke  sig.  Leth.(1800).  || 
m.  h.  t.  blomst,  kaalhoved  olgn.  ♦End  den  (s: 
rosen)  ei  blomstrende  staaer,  |  Endnu  den 


697 


•Intt« 


•latt« 


698 


•lutter  paa  tornede  Stpb  |  Grønt  ander  Lø- 
Tet  sin  spirende  Knop.OeAi.XX.35.  refl.:  den 
Sallat,  man  har  saaet  i  August,  begynder  at 
dntte  sig  (3:  danne  hoved,  lukke  sig)  allerede 
far  Winter.  Flei»eher.HB.173.  vAph.(1759). 
lu)  anbringe  ell.  fastholde  noget  inden  for, 
tmtginet  af  noget  tpærrende;  ofte  i  forb.  m. 
flnsp.  i  II  (nu  næppe  br.)  indespærre  i  et 
luUui  eU.  aflaaset  rum;  ogs.  uegl.:  tvinge, 
madåage  tU  ai  blive  inde;  om  selve  rummet:  10 
ømgive;  rumme,  (om  forb.  slutte  inde  se 
u.  bet.  lO.s^.  Nu  slutter  den  stormende  Vinter 
M  i  Kammeret.  fitrcA.//.27.  *bvo  tæmmer 
Havets  Magt?  |  Hvo  slutter  Stormen  i  sin 
(9:  dens)  Huxxle?  Btigges.(rieng.l43.  *Da  dra- 
ger han  ud  sit  Sværd  .  .  |  Og  hugger  efter 
sin  Datter  . .  |  „Min  Fader!  Sværdet  i  Balgen 
•lut."  OeW.XZZ.ii7.  il  (foræld.)  m.  h.  t. 
fttnge:  indetparre  (i  famgsel)  ell.  (især)  Icegge 
i  klmker,  logge  i  jæm;  ogs.  m.  h.  t.  hænder  og  20 
føiier:  lægge  lænker,  jæm  om;  lænke.  Cadce, 
«re  Øverster  over  alle  Fanger,  som  slutter 
aUe  dem,  som  deris  Gield  ey  kunde  betale. 
Pflug.DP.763.  Man  .  .  sluttede  mig  som  en 
Misdæder  i  Stadens  Arrest-Huus. PraAi.AJ?. 
111.39.  han  var  belagt  med  tunge  Jern- 
Lænker,  og  sluttet  baade  om  Hænder  og  Fød- 
der. Bi«W.Ccrt;.LF./.S5.  »Hvad  vil  du  gjøre 
mig,  du  stærke  Konge?  |  Mig  binde,  lænke, 
slutte  dybt  i  Fængsel?  Poi3f.F/.i52.  »  forb.  io 
som  slutte  i  (f  med)  bolt  og  jærn,  se  I. 
Bolt  6.  slutte  i  bøjen  (se  I.  Bøje  \),  jærn 
(Hr2.XVI.147).  slutte  i  ^t  med.  Uolb.Kh. 
221)  kæde  (sa.Hh.1.527)  eU.  lænker:  Lad 
denne  halsstarrige  gamle  Mand  slutte  udi 
gyldende  Lencker  og  kaste  udi  Fengsel. 
sa.Ul.III.2.  Ing.PO.lI.W.  for  IsraeU 
Haabs  Skyld  er  jeg  sluttet  i  (Chr.VI:  om- 
given med^  denne  Lænke. ApG. 28. 20.  slutte 
I  stokken,  s«  Stok.  U)  vukre  (billedl.)  anv.  io 
af  bet.  1  j ;  i  forb.  m.  præp.  i  ||  CO  i  udtr.  for  at 
slyrige  sine  arme  om,  omfavne  en;  i  forb.  som 
slutte  i  sine  arme,  i  (sin)  favn.  *Med 
Moders  Kiærlighed  (dronningen)  mig  slutter 
i  sin  Xim.Biehl.(PoetSaml.I.122).  *(gud) 
slutter  i  sin  store  Favn  |  Hver  kjærlig  Sjæl 
hernede.  Ing.RSE.  VII. 41.  Konf erensraadens 
Tale  .  .  der  saa  at  sige  sluttede  hele  det  ce- 
lebre Selskab  i  Favn.  Z)r<u;Am.F./.36i.  S»i- 
beTg.KK.I.132.  jf.:  det  maa  .  .  være  flaut  so 
nok,  naar  man  .  .  vil  plage  et  Menneske,  da 
at  blive  sluttet  i  Venskabets  Favnetag. 
Kierk.VI.315.  ||  (nu  næppe  br.)  i  udtr.  for 
at  afsondre  sig  fra  andre,  ikke  indlade  sig 
med  dem,  være  tilbageholdende,  indesluttet; 
i  forb.  som  slutte  sig  i  sig  selv.  OefU.XIX. 
206.  II  (nu  næppe  br.)  i  %UUr.  for  at  betage, 
faa  i  sin  magt,  fængsle  (2.i)  en.  (refl.:)  mine 
Bønner,  min  Faste  eller  Graad  kunde  icke 
helbræde  mie  (9:  for  min  kcerlighed),  men  to 
jeg  maatte  slutte  mig  i  hendes  Baand.  JCom 
Or»nneg.II.248. 

2)  bringe,  rykke  to  ell.  flere  dele,  enheder 
nærmere  mod  hinanden,  tættere  sammen  ell. 


sætte  dem  i  forbindelse  med  hinanden.  2.1)  ved 
pres,  tryk  tvinae  forsk,  dele  tættere  sammen; 
presse,  trykke  sammen,  mod  hinanden; 
rykke  tæt  hen  til  noget  andet  \\  (især  ^^ 
gym.)  m.  h.  t.  fadder:  flytte  tæt  sammen; 
sande.  Fødder  —  slut!  —  Venstre  (højre)  Fod 
fremad  (bagud)  —  sæt.  Oymn./.i2i.  \i(bogtr.) 
V.  hj.  af  kiler  og  skruer  drive  formen  (3.2)  sam- 
men og  befæste  den;  sammenskyde  (2).  Sal.lll. 
266.  Er  Kolumnen  bunden  ud,  anbringes  den 
paa  Formbrædtet,  for  at  Formen  kan  sluttes 
til  TTy\inuig.Dengl.By.l928-29.50.  2u)  om 
sammenrykning,  tættere  opstilling  af  enheder  i 
en  samling  \\  (især  ^,  gym.  ell.  ^)  ggre  en 
opstilling,  formation  mere  samlet,  kom- 
pakt, ved  at  enhederne  rykker  hinanden  nær- 
mere (mods.  aabne  sp.l7**^);  uden  obj.  (i 
forb.  m.  adv.  eU.  præp.-led):  At  slutte  an  til 
Høire  og  WenstTe.Gymn.(1828).73.  Kompag- 
nierne sluttede  efter  Ordre  godt  paa  hin- 
anden for  ikke  at  tabe  Forbindelsen.  CLau- 
trup.  Frits  oghansL»jtnant.(  1896).  39.  Slutte 
agte ref ter  (loTelteT).Scheller.MarO.  (foræld.) 
som  kommando:  *Imorgen  vi  høre  det  hur- 
tige „Slut!"  I  Og  modigt  vi  drage  mod  Fjen- 
den hernt.Blich.(1920).XXVIII.93.  om  forb. 
slutte  ind,  op,  paa  se  bet.  IO.2,  4-5.  refl.:  naar 
Qvarree  eller  Masse,  eller  sluttet  Colonne 
formeres,  skulle  Gelederne  slutte  sig  saa  tæt 
som  mnUgt. MK.1815.45.  Paa  Commandoen: 
Til  Høire  —  slut  Eder!  Marsch!  MarschI 
træder  Mandskabet  med  høire  Fod  ud  til 
Siden,  saaledes,  at  den  kommer  til  at  staae 
tæt  ved  Sidemandens  venstTe.Gymn.(1828). 
73.  m.  obj.  i  forb.  som  slutte  geledderne 
(Argus.1771.Hr. 16.3.  Grundiv.MM.lU.  Sehelr 
ler.MarO.),  linien  (SøLex.(1808).  Agre. 
RK.13.  Seheller.MarO.;  jf.  I.  Linie  3.i), 
rækkerne  (BI&T.1173).  \\  i  videre  (uegl.) 
anv.,  refl.,  om  en  samling  ting:  danne  en 
samlet,  sammentrængt,  kompakt  helhed;  spee. 
(forst.)  om  bevoksning:  danne  en  kompakt 
enhed,  ved  at  træernes  kroner  naar  sammen. 
ForstO.  2.3)  forene,  forbinde  de  to  ender 
af  en  aaben  ring,  kæde  olgn.  med  hin- 
anden ell.  danne  en  ring,  kreds  ved  at  for- 
binde de  enkelte  led;  ofte  m.  subj.,  der  betegner 
et  led  af  et  hele;  spee.  om  personer:  danne  en 
kreds  eU.  kæde  ved  at  tage  hinanden  i  hæn- 
derne eU.  (jf.  bet.  2.t)  stille  sig  ved  siden  af 
hinanden  i  kreds-,  kædeform.  'Smedene  slut- 
ter os  (o:  slaverne)  Bøjlen  om  Fod. Hostr. EP. 
I.l.  II  især  i  forb.  slutte  (en)  kreds,  ogs. 
(jf.  bet.  2.h)  billedl.,  som  udtr.  for  samling  om 
en  sag  olgn.  vAph.(1759).  Disse  Dyrs  Træng- 
sel var  ham  et  Pant  paa,  hvor  noiagtig 
Kredsen  (o:  af  klappere)  var  sluttet. Pif øU. 
(1855).II.66.  »Slutter  Kreds  og  staaer  fast, 
alle  danske  Mænd\Ploug.VVII.71.  »Døren 
(a:  til  juletræet)  aabnes,  og  man  strømmer 
ind,  I  Kredsen  sluttes  med  begeistret  Sind. 
PFaber.VV.114.  »Nye  Stridsmænd  skal  der, 
I  nye  Stridsmænd  skal  her  |  slutte  Kreds 
om    den    Fane,    vi    har    )uiT.Otiosen.S  35. 


88* 


599 


■latte 


slatte 


600 


slutte  ringen,  spec.  ^'.  gøre  en  omringning 
fuldstændig.  Fjenden  er  ved  at  slutte  Ringen 
om  Hankow.PoI.»V.iS3S.S.8p.2.  ||  w.  tings- 
subj.,  refl.  ell.  intr.:  danne  en  kreds,  ring  om; 
omgive;  ofte  billedl.  ♦Snart  Banker  slutte 
sig  om  fede  Dale,  |  Hvor  gylden  Kabelhat 
og  Kløver  groe.  Steners.Ode.48.  jf.  bet.  3.1 : 
•Ringen  med  sin  Indskrift  blev  .  .  |  En 
Tryllekreds,  der  slutted  tæt  |  Omkring  hans 
k&nd.Winth.VllO.  2.4)  (især  0,  fys.)  for-  lo 
binde  (dele  af)  ledninger  olgn.  med  hin- 
anden (og  derved  bringe  en  strømkreds 
i  stand,  cirkulation);  frembringe  et  kreds- 
løb, en  strøm;  i  forb.  m.  til:  Ledningen  til 
dette  Manometer  (er)  sluttet  til  selve  Varme- 
ledningen. Z)ampLo/c.97.  Ledningen  til  For- 
varmeren er  sluttet  til  Flangen.  sms<.i36. 
[I  især  i  forb.  som  slutte  kontakten  (se 
kontakt  l.i),  strømmen.  Naar  Elemen- 
tets Poler  bringes  i  Berøring  eller  i  Forbin-  20 
delse  ved  Hjælp  af  en  Metaltraad,  siger  man, 
at  Ledningen  sluttes  eller  —  da  den  elek- 
triske Strøm  derved  kommer  i  Gang  —  sim- 
pelthen, at  Strømmen  sluttes.  HHolst.Elektr. 
1.46.  DSB.Tjen.1.23.  billedl:  alle  den  slags 
ytringer  har  egentlig  intet  andet  formål  end 
at  tilvejebringe  en  menneskelig  kontakt,  en 
venlig  forbindelse,  strømmen  sluttes.  Jesp. 
M.IO.  Han  havde  beholdt  hendes  Haand  et 
Øjeblik  i  sin,  sluttet  Strømmen  til  hendes  30 
Livsvarme. jyJens.i2F.208.  ||  0  refl.  ell. 
intr.  i  forb.  m.  til  (jf.  bet.  2.h),  om  del  af  led- 
ning: være  forbundet  med.  de  fra  Pumpernes 
Vindkedler  udgaaende  Trykrør  .  .  slutter  til 
det  fælles  RoveåiødeTør.SkibsMask.OS.  (rø- 
ret) slutter  sig  til  et  Damprør.  sms<.72.  2.5) 
videre  anv.  af  bet.  2.2,  især  i  forb.  m.  præp. 
til:  nærme  til  ell.  forene  med  en  anden 
person;  bringe  i  nærmere,  intimere  for- 
hold til.  hver  Skiebne  .  .  slutte  dem  nærmere  40 
til  dig  (0:  gud)  og  nærmere  til  hinanden. 
Mynst.Tale.(1828).35.  Der  stod  allerede  en 
hel  Masse  af  vore  Soldater,  som  var  Fanger. 
Til  dem  blev  vi  sluttet.  Den gl.Klokker iFa- 
rum.(1928).77.  \\  næsten  kun  refl.;  egl.: 
nærme  sig,  begive  sig  hen  til  en  ell.  flere  andre 
og  slaa  følge  med  dem,  forene  sig  med  dem, 
gaa  ind  som  deltager  i  et  optog  olgn.  alle  Dan- 
marks .  .  Mænd,  som  selv  ikke  kunde  slutte 
sig  til  vort  Sørgetog,  ere  her  i  Aanden  for-  50 
samlede  med  os.  Mynst.Saml.77 .  slutte  sig 
til  den  Kommanderende.  Sc/icIifir.MarO.  en 
Bataillon,  der  var  paa  March  for  at  slutte 
sig  til  A1meen.S0iberg.KK.il. 110.  i  videre 
anv.:  gaa  ind  i  et  fortrolighedsforhold  til,  i 
samarbejde  med  en;  gøre  fælles  sag  med;  blive 
deltager,  medlem  af  parti,  forening  osv.;  blive 
tilhoenger  af;  ogs.:  være  enig  med  en,  bifalde 
en  mening  olgn.  de  kunde  drage  Fordeel  af 
at  slutte  sig  til  V&ven.Molb.DH. 11.96.  Bro-  eo 
deren  .  .  havde  sluttet  sig,  rigtignok  paa 
overfladisk  Maade,  til  den  kristelige  Aand 
og  Tænkemaade.OoWsc/»m.V///.i7,  Jeg  kan 
ikke  slutte  mig  tH  Bugges  hypotese.  AOIr. 


DH. 11.126.  om  ting  ell.  forhold:  høre  sammen 
med;  høre  til  noget  som  supplement,  tilføjelse 
olgn.  (postmesterens)  daglige  Paaklædning  .  . 
var  en  gammel  Livkjole,  der  skulde  slides  op, 
hvortil  yndefuldt  sluttede  sig  en  Uniforms- 
kasket  uden  Skygge.  Jac^nd.£r.//.i5.  Til 
Maskinsnedkeriet  slutter  sig  et  Træbøjeri. 
Kbh.sSporveje.(1936).115.  Marsk  Stig- Viserne 
.  .  er  af  Svend  Grundtvig  meddelt  i  ti  gamle 
Opskrifter,  hvortil  slutter  sig  fire  af  Vedel 
foretagne  'Reda,ktioneT.OFriis.Litt.l04.  \\  (jf. 
bet.  2.2)  i  forb.  som  slutte  geled  (o:  stille 
sig  ind  i  geleddet.  D&H.),  følge  (0:  slaa 
følge  med  en.  Søiberg.KK.I.91)  ell.  (jf.  bet. 
4.2;  især)  trop  (s.  d.). 

3)  især  m.  tings-subj.;  intr.  ell.  (nu  1.  br.) 
refl.:  ligge  ell.  lægge  sig  tæt  ind  til,  op 
ad,  omkring  noget,  saa  at  der  intet  ell. 
kun  ringe  (passende)  mellemrum  er  ml.  de  to 
dele;  ogs.  om  de  to  dele:  være  godt  afpassede 
efter  hinanden,  saa  de  ved  samling  lægger  sig 
tæt  op  ad  hinanden;  spec.  dels  om  (del  af) 
klædedragt:  lægge  sig  stramt  omkring  ell.  være 
nøjagtig  afpasset  efter  legemet,  legemsdelen, 
der  skal  beklædes,  dækkes;  dels  om  hvad  der 
er  beregnet  til  at  dække,  udfylde  en  aabning: 
passe  nøjagtig  ind  i  aabningen,  fylde  denne 
helt  ud;  dels  (rid.)  om  rytter:  sidde  saaledes 
paa  hesten,  at  laarene  og  knæene  ligger  tæt 
omkring  hesten  (Hrz. VI II. 241. IX. 21.  Ryt- 
tere med  rimde  tykke  Laar  har  vanske- 
ligt ved  at  slutte.OrdbS.).  3.1)  i  forb.  m. 
præp.-led  \\  i  forb.  m.  i.  disse  i  hinanden 
sluttende  Ringe  (0:  paa  biernes  bagkrop). 
Fleischer.B.53.  et  mindre  Pompestempel, 
der  hørte  med  til  Dampmaskinen  .  . 
sluttede  (ikke)  fuldkommen  i  sin  Cylinder. 
Hauch.VI.279.  (dørene  bør)  være  dobbelte, 
slutte  godt  i  F&lsen.Suenson.B.II.229.  ||  i 
forb.  m.  om.  om  Vinteren  har  de  Huer,  som 
slutter  sig  tet  om  Ørnene.  Pflug.DP.535. 
En  snehvid  Balkjole  sluttede  i  tætte  Folder 
om  den  yndigste  Krop.  Blich.(1920).XIX.95. 
*om  hans  Ansigt  slutted  tæt  |  Og  fast  hans 
Uielmenet.  Hrz. D.1 1 1. 264.  Hendes  Foraars- 
jaket  . .  sluttede  om  en  god  ¥igur.SMich.S.2. 
Sokkens  Kant  maa  være  saa  stram,  at  den 
slutter  om  Ankelen.  Tidens  Kvinder. "/il929. 
38.  delvis  til  bet.  l.i  m.  bibet.  af  at  lukke 
sig  sammen  om,  omgive  noget:  min  Haand 
sluttede  sig  krampagtigt  om  Grebet  af 
min  KBiSiTåe.Blich.(1920).VIII.87.  deres  nye 
Hjem,  der  som  en  Muslingeskal  slutter  om 
den  Perle,  der  er  deres  Lykke.  S tuck.F 0. 66. 
(hans)  store  Haand  sluttede  varsomt  om 
hendes. Elkjær. HF. 156.  ||  i  forb.  m.  over. 
Skoe  .  .  som  ved  en  Snørerem  bringes  til  at 
slutte  tæt  over  Vristen  og  om  Ankelen.  Af  i?. 
1831.109.  II  i  forb.  m.  til.  ♦  Tit  vil  ei  Mallen 
rigtig  i  sin  Hægte,  |  Tit  slutter  Jernet  ei  til 
Hestens  E.oy.Oehl.Digtn.1.23.  Den  høire  Arm 
er  bøiet  og  Haandledet  slutter  fast  til  Krop- 
pen. Af  ii.lS28.208.  Gulve  skal  være  tætte, 
uden  Revner  og  fastliggende;  de  skal  slutte 


601 


nlatte 


•lutte 


602 


tæt  til  WKggene.  RegulaHvNr.76*^/tl935.§5,l. 
jf.  u.  bet.  as:  Alle  Hatte  tenderer  smaa  og 
tætsluttende  til  Hovedet. Riget.'*h  19 13.1. 
tp.2.  3.2)  t  abs.  anv.  (uden  præp.-led).  Denne 
Der  slutter  ikke  ve\.vAph.(1772).ni.  Træ- 
skodderne  for  Vinduerne  sluttede  ikke  oven- 
til, og  saa  kunde  han  see  lige  ind  i  Stuen. 
EC Ånd.(  1919). 1.21.  ..Slaaer  denne  Frakke 
ingen  Folder  i  Ryggen?"  „Nei,  den  slutter 
brijangt!"  FÅ'or^<5«n,rO./.43.  (røgdykkeren)  lo 
var  blevet  røgforgiftet,  formentlig  fordi  hans 
Maske  ikke  har  sluttet  rigtigt.  PoI.*/»2d3£.9. 
rp.l.  II  »  præs.  -pari.  (især  i  forb.  (ssgr.)  m. 
adv.).  den  gamle  Dame  traadte  ind  i  sin 
sædvanlige  sorte,  snævert  sluttende  Dragt. 
Schand.TF. 1.203.  (kjolerne)  lægges  sammen- 
lagte i  en  eller  anden  Beholder  med  et  godt 
sluttende  Laag.  Tidens  Kvinder.  "A 1928. 38. 
Hestens  .  .  Feil  .  .  Skiæretænderne  ilde- 
slnttende. Viborg&Neerg.HB.GO.  En  kraf- 
tig Blondine  i  et  tætsluttende  blaat  Over- 
stykke. iScAark2.i4£.d22.  Sidernes  og  Bag- 
smækkens Forbindelser  indbyrdes  og  med 
Vognbunden  skal  være  tætsluttende.  £eÅ;. 
Nr.l44*/»1934.§1.  Naar  Potten  er  sat  over 
Ilden,  lægges  et  velsluttende  Laag  over 
den.  MR.1837. 167.  (salpetersyre)  Opbevares 
i  en  Flaske  med  velsluttende  Glasprop. 
PharmDan.(1933).32. 

4)  (udviklet  af  bet.  1-2;  ofte  m.  overgang  30 
til  bet.  b)  egl.  om  fuldstæridi^gørelse  af  noget 
ved  tillukning  af  sidste  aabninger  ell.  ved  til- 
føjelse af  Sidste  manglende  led  i  helheden. 
4.1)  m.  h.  t.  bygningsværk  ell.  andet,  der  er 
under  arbejde:  færdiggøre,  fuldføre  ved 
paasætning,  udførelse  af  den  sidste 
del,  det  sidste  led  i  helheden;  (nu  oftest:) 
afslutte.  Besneringen  sluttes  med  et  Halv- 
stik. FeItor&.5J.  parentesen  sluttet!  se  Pa- 
rentes l.i.  spee.  m.  h.  t.  murbue,  hvælving  40 
olgn.:  lukke  foroven  ved  indmuring  af  slutsten. 
Slutte  en  Bue,  HvæMng.vAph.(1772).ni. 
VSO.  D&H.  4.2)  danne  den  bageste  en- 
hed  i  en  trop  olgn.  Troppen,  som  sluttede 
(1931:  de,  som  sluttede  Toget^,  gik  efter 
Arken.  J08.6.9.  Rytteriet  sluttede  Hæren. 
Molb.DK.118.  sluttende  Officeer  (er)  den, 
som  marcherer  bag  den  sidste  Afdeling  af 
Divisionen  eller  af  Bataillonen.A/tlTe^O. 
195.  i  forb.  som  slutte  raden  (se  I.  Rad  so 
l.z),  rækken  (VSO.),  toget:  Israels  Gud 
slutter  Eders  Tog.Es.52.12.  ( bryllups- )Toget 
sluttedes  af  Tjenere  og  Staldkarle.  Tf^inf/i. 
Nov.143.  Garden  sluttede  Toget.  VSO.  S<S:B. 
slutte  troppen,  se  Trop.  4.8)  (af  bet.  4.1 
ved  subj. -skifte)  dels  om  led  i  en  helhed: 
fuldstændiggøre  og  (ell.)  danne  det  sidste 
led  i,  afgrænse  helheden;  dels  om  hel- 
heden, genstanden:  have  sin  yderste  af- 
grænsning ved  noget,  løbe  ud  i  og  ende  io 
med  noget,  det  lille  Huus,  som  sluttede  det 
Perspectiv,  der  dannedes  af  en  Udhugning 
igjennem  tunden.  C liemh.X. 255.  Strøske  .  . 
glat  Skaft,  der  foroven  slatter  i  en  Kugle. 


PolitiE.Kosterbl.*Vt*1923.1.8p.l.  (I  br.)  om 
sproglyd:  naar  det  (a:  o)  slutter  Stavelsen. 
S  Bloch.  Da.  Retskrivnirtgslære.  (1805).  18.  det 
sluttende  n  i  »\iS,n'\AarbTurist.l933.158.  || 
(nu  næppe  br.)  i  pass.:  Dette  Kongerige  er 
et  meget  stort  og  frugtbart  Rige,  og  ligger  i 
Sønder,  og  sluttis  der  ved  udløbet  af  den 
Flod  Ganges.  Pflug.DP.753. 

5)  (jf.  bet.  4)  udføre  den  sidste  del  af  en 
handling,  et  arbejde  og  derved  gøre  det  færdigt 
ell.  ophøre  med  handlingen,  arbejdet  efter  at 
have  fuldført  den  (det),  bragt  den  (det)  frem 
til  et  bestemt  punkt;  gennemløbe,  gennemføre 
den  allersidste  del  af  en  (arbejds-,  udviklings )- 
periode  og  derefter  standse;  lægge  sidste 
haand  paa;  fuldføre;  holde  op  (med), 
ophøre  (med  noget)  (efter  fuldførelse,  frem- 
førelse til  et  bestemt  punkt);  ende;  ogs.  m. 
tings-subj.:  udgøre  den  sidste  del  af  noget. 
5.1)  m.  obj.  (præsterne)  skulle  altid  slutte 
deris  Prædikener  med  Bønner  til  Gud.  DL. 
2 — 4 — 12.  det  (er)  en  u-rigtig  maade  at 
slutte  et  brev  paa:  Hils  alle  gode  Venner, 
forblivende  deres  tjener.  Høysg.AG.159.  Et 
Giestebud  .  .  sluttede  Høitidsdågen.  Engelst. 
Nat.216.  »Herre  Christusl  Dig  til  Ære  | 
Slutte  vi  vort  KirkesLSul  Boye. AD. V 47.  Den 
(o:  en  kat,  der  skal  aflives)  skal  slutte  sit  Liv 
med  det  BtiTnme.Søiberg.KK.I.118.  ||  fore- 
tage den  sidste  endelige  opgørelse  af  et  regn- 
skab olgn.  og  dermed  faa  det  gjort  helt  færdigt, 
fra  haanden;  ogs.:  ende,  lave  opgørelse  for, 
en  regnskabsperiode.  Banken  lukkes  eller 
sperres  hvert  Aar  den  sidste  December,  for 
at  slutte  Bøgerne.KiøbmSyst.I II.1.182.  slut- 
te et  bo  olgn.,  (jf.  aabne  et  bo  u.  aabne  3.i ; 
jur.)  opgøre  et  (døds)bos  regnskab  (inden  ud- 
leveringen til  arvingerne).  Schand.BS.467. 
LovNr. 95**/tl940. §28 ,2(sml.  Ugeskr. fRetsv. 
1940.B.172ff.).  jf.:  Magistraten  (skal  aarlig) 
indsende  en  Designation  paa  alle  de  Skifter, 
som  i  samme  Aar  ere  faldne,  saavel  som  paa 
de,  der  fra  forrige  Aaringer  af,  endnu  staae 
nsluttede. Stampe. IV256.  slutte  et  regn- 
skab, se  Regnskab  l.i.  ||  slutte  en  sag, 
(jur.)  afslutte  en  retssag;  afstaa  fra  videre  for- 
følgelse af  sagen.  Sagen  blev  sluttet  med  en 
Ady&rael  Pol.'*/*1939.7.sp.l.  5.2)  uden  obj. 
naar  (forf.)  opregner  en  Trajani,  en  Antonini 
.  .  Dyder,  slutter  han  gemeenligen  med  saa- 
dan  Sententz,  at  de  .  .  maa  dog  brænde  udi 
Helvede  til  ævig  Tiid,  efterdi  de  ikke  vare 
Vhrhtne.Uolb.Ep.I.130.  Jeg  er  træt  af  at 
skrive  . .  Derfor  er  det  bedst . .  at  jeg  slut- 
ter. Clara  'Ra,n\iSLe\.[M Fibiger. ]ClaraRaphael. 
(1851).71.  Mon  vi  ikke  hellere  maa  slutte 
nu  paa  SKrVatedet.Søiberg.KK.1 .39.  (tale- 
ren) var  ved  at  &\Mtte.  Pol.** /*1938.10.tp.3. 
II  m.  tings-subj.  fjf.  ogs.  u.  flg.  gruppe):  holåé 
op;  standse;  enae.  hermed  sluttede  Festen. 
VSO.  det  er  kun  Bøgerne,  der  slutter  .  . 
Livet  fortsættes.  ^an^.^.Jdi.  Skolen  slutter 
Kl.  S.DdbH.  Med  et  Blik  mod  Aftenen  og 
Døden  slutter  yisen.OFriis.LiU.164.  ||  ved 


608 


fllatte 


alatte 


604 


angivelse  af  det  sidste  trin  i  en  udvikling, 
begivenhedsrcekke.  han  sluttede  som  Konfe- 
rensraad  og  Kommandør  af  Iste  Grad. 
nSchwanenfi.CarlBagger. (1907). 21.  (aktierne) 
der  i  Tirsdags  steg  48,  idet  de  sluttede  233, 
begyndte  helt  nede  i  20b.PoU*/itl918.13. 
sp.é.  (galophesten)  sluttede  paa  fjerde  Plads 
(s:  i  et  løb).Pol.*/iol937.3.sp.3.  5.3)  i  for- 
kortede udtr.  som  sluttes,  sluttet  brugt  ved 
næstsidste,  henholdsvis  sidste  del  af  et  skrift-  lo 
ligt  arbejde,  der  offentliggøres  stykkevis  i  en 
række  numre,  hæfter  af  blad,  tidsskrift,  som 
betegnelse  for,  at  arbejdet  fortsættes  og  afsluttes 
i  et  følgende,  henholdsvis  er  afsluttet  i  nær- 
værende  nummer  (hæfte).  Oehl.Prom.I.193. 
Pol.''/tl940.12.sp.4. 

6)  bringe  en  overenskomst  i  stand  paa 
behørig  maade,  med  behørig  gyldighed;  indgaa 
paa  noget  kontraktlig  besternt,  aftalt;  oprette 
et  ved  overenskomst  bestemt  forhold  til  en  20 
person;  i  videre  anv.  om  indgaaelse  (uden 
kontrakt  ell.  aftale)  af  forhold  som  venskab, 
forlig,  den  anden  Forlovelse,  som  er  sluttet. 
Holb.Jean.IV7.  Er  det  raueligt,  at  I  kand 
være  saa  haard  imod  dend,  som  I  har  for- 
pligtet Eder  til  at  elske?  Eller  fortryder  I 
maaskee  det  giorte  Val,  efter  at  det  allerede  er 
8\vLttet?J RPaulli.SB.6.  slutte  . .  skriftlig  Leie- 
Contract.  S'tompe./.3i6.  isært  forb.  som  slut- 
te akkord  (til  Akkord  l.i:  Heib.Poet.VII.  30 
273.  SaVI.367.  se  ogs.  Akkord  l.i ;  til  Akkord 
1.8:  Sal.*1.367),  forbund,  forening,  for- 
lig, fred,  en  handel,  jaord,  kontrakt, 
et  køb,  overenskomst  (VSO.  D&H.), 
pagt,  (nu  næppe  br.:)  et  parti  (Holb.GW. 
11.3.  KomGrønneg.III.30.  LTid.1728.219. 
jf.  Parti  4.1^,  venskab,  ægteskab,  se  I. 
Forbund  1  osv.  \\  (^,  Y)  *  udtr.  for  befragt- 
ning olgn.,  som  slutte  en  fragt,  et  skib. 
slutte  Fragt  til  liOndon.  Scheller.MarO.  disse  40 
Skibe  sluttedes  i  Reglen  enten  af  en  Køb- 
mand, der  havde  en  Del  Stykgods  selv,  eller 
.  .  af  en  Mægler,  der  havde  noget  Gods  paa 
Håanåen.RibeAmt.1919.119.  \\  uden  obj.: 
indgaa  overenskomst,  kontrakt;  kontrahere; 
slutte  kontrakt;  nu  kun  (^,  Y,  jf.  u.  foreg, 
gruppe)  m.  h.  t.  køb  ell.  befragtning,  enhver, 
som  slutter  med  Skipperen  som  Skipper, 
faaer  derved  en  Slags  Ret  til  Skibet.  Stampe. 
1.4.  paa  saadanne  Vilkaar  (maa)  med  Eye-  50 
ren  om  Skandsens  Aistaaelse  sluttes.  MÆ. 
1773.499.  I  Hamborg  laa  Ordre,  at  Rhede- 
riet  havde  sluttet  for  St.  Johns,  New  Found- 
land  med  Stykgods,  saa  de  kom  ikke  hjem 
i  yinteT.Skjoldb.S.203. 

7)  t  ^9^-'  fuldføre  sine  overvejelser  m.  h.  t. 
en  sag;  bestemme;  afgøre;  beslutte  (2); 
vedtage.  ♦De  Svenske  Søe-Heldte  gaar  atter 
i  Raad,  |  Og  slutter  at  hefne  den  Skade. 
Sort.HS.E3*.  jeg  har  intet  at  gruble  paa,  eo 

t'eg  har  sluttet  intet  at  betale,  saasom  jeg 
lar  intet.  Uolb.llJ. 1. 2.  Slange.ChrlVS. 

8)  {efter  lat.  concludere,  se  konkludere) 
ad  tænkningens  vej  udlede  noget  af  noget 


andet;  paa  grundlag  af  en  ell.  flere  erfaringer, 
kendsgerninger  osv.  formode,  tænke  sig  til 
et  andet  forhold,  der  staar  i  forbindelse  her- 
med, beror  herpaa  olgn.;  spec.  (log.):  danne 
en  dom  (konklusionen)  paa  grundlag  af  en 
ell.  flere  andre  domme  (præmisserne);  drage 
en  slutning;  konkludere;  ofte  i  forb.  m. 
af  ell.  fra  til  angivelse  af  udgangspunktet, 
grundlaget,  præmisserne  og  til  til  angivelse 
af  resultatet,  konklusionen.  8.1)  m.  ikke-refl. 
obj.;  nu  kun  m.  ubest.  pron.  ell.  bisætn.  som 
obj.  Jeg  kand  slutte,  at  der  maa  være  noget 
som  qvæler  dig  i  disse  Dage;  thi  du  hverken 
æder  eller  dhkkeT.Holb.HAmb.1.3.  udi  glose- 
eller érdbøger,  hvor  ingen  sammenhæng  er 
at  slutte  meningen  eller  den  rætte  læsning  af. 
Høysg.2Pr.lO.  •naar  jeg  Erter  selv  og  Flesk 
ei  spise  gad,  |  Enhver  kan  slutte  let,  hvor 
stor  min  Nød  har  været.Wess.45.  Saa  vil 
De  maaskee  selv  bedre  kunne  slutte,  hvor- 
ledes jeg  er  kommen  til  Kunsten.  jfiTo/oed- 
Hansen.L.370.  Fordi  man  f.  Eks.  spiller  Tær- 
ning  og  3  Gange  i  Træk  slaar  6,  skal  man 
ikke  deraf  slutte,  at  man  altid  slaar  6. 
NaturensV.  1920. 465.  8.2)  refl.  \\  i  forb.  slutte 
sig  til  noget.  Høysg.Anh.9.  af  Føddernes 
Stilling  kunde  man  slutte  sig  til,  at  de  vare 
skieve.  Biehl.  Cerv.  LF.  1. 200.  Fra  Frøernes 
Sang  om  Aftenen  slutter  Bonden  sig  til  den 
følgende  Dags  gode  Yeir. Junge.341.  jf.:  En 
opmærksom  Iagttager  .  .  slutter  sig  fra  det, 
han  seer,  til  det,  han  ikke  seer.  PAHeib.Sk. 
1.91.  II  (nu  1.  br.)  i  forb.  slutte  sig  frem 
(til  noget),  (jeg)  sluttede  mig  frem  fra  det 
Synlige  til  det  Usynlige.  3fi/ns<.Be<r./.44.  på 
nogle  punkter  må  vi  slutte  os  frem  alene  ud 
fra  tidens  almindelige  situation.  ^dOir.Df?./. 
324.  8.3)  uden  obj.  disse  ere  ikke  drukne, 
som  I  slutte  (1819:  mene). ApG.2.15(Chr. 
VI).  „Moderen  maae  være  død."  —  „Ja, 
jeg  kan  ikke  slutte  til  andet,  for  ellers  havde 
hun  vist  ikke  ladet  hende  blive  her."P^ 
Heib.Sk.II.31.  Vi  kan  fra  de  foreliggende 
kilder  slutte  tilbage  til  ældre  sagnformer. 
AOlr.DH.1.7.  Du  siger  virkelig  tit  saadanne 
dumme  Ting  .  .  Du  slutter  til  mig  fra  andre. 
SvLa.HjG.88.  jeg  har  taget  fejl  af  dig  .  .  Jeg 
har  sluttet  fra  dine  Bedrifter  og  sluttet  fejl. 
KMunk.EI.108.  jf.  Cirkelslutning:  han  har 
citeret  galt  og  sluttet  i  en  Cirkel.  FrSneed. I. 
536.  II  i  forb.  som  af  ell.  fra  det  at  slutte, 
hvis  man  slutter  fra  det;  efter  det  at  dømme. 
Af  hans  Mine  at  slutte  antog  jeg,  at  han 
kjendte  dem.  Kierk.V  1. 55.  Navnene  maa 
ganske  givet  være  forholdsvis  unge,  at  slutte 
fra  de  bebyggelsesmæssige  Forhold.  A'^ordtsfc 
Kultur. V(  1939). 106. 

9)  part.  sluttet  brugt  som  adj.  (betydnin- 
gerne delvis  efter  ty.  geschlossen)  9.1)  ^nu  kun 
m.  overgang  til  bet.  d.i)  til  bet.  l.i:  tillukket. 
*En  svolmende,  en  sluttet  Lillieknop.  OeW. 
ND.254.  en  sarkastisk  Krusning  om  hans  el- 
lers saa  lige  og  sluttede  Læhei. Kofoed-Hansen. 
L.221.  ingen  Lyd  trængte  udenfor  de  tæt- 


606 


ftlntte 


•lutte 


606 


sluttede  Tmnder.CBemh.IVlO?.  9^)  til 
bet.  1.3 ;  dels  (m.  overaang  til  bet.  9.7;  {.  br.) 
indespærret;  indelukket,  den  fugtige, 
sluttede  Luft  indenfor  Kassens  (o:  driv- 
kassens) fire  Wxgf^e.Tidsskr.f. Havebrugets 
Fremme.1929-30.78.  ttdels  (foræld.):  lænket; 
sat  i  jærn  (jf.  fod-,  langsluttot  1).  jeg  haa- 
ber  at  han  inden  2  Timer  kommer  til  at  sidde 
sluttet  med  Hænder  og  Fødder.  Uolb.LSk. 
IV9.  KomGr»nneg.III.186.  Hertugen  beder  lo 
ham  .  .  at  han  vil  overlade  ham  nogle  af  de 
Svenske  Fanger  .  .  og  at  de  maatte  sendes 
ham  vel  sluttet  og  foT\tLTet.CPRothe.MQ.II. 
31.  9j)  (udviklet  af  bet.  9.1,  maaske  dog  delvis 
til  bet.  2.«  (jf.  bet.  9.5;;  hvortil  der  ikke  er 
((Umindelig,  fri)  adgang;  som  er  lukket  for 
(yderligere)  tilgang;  lukket  (se  IV  lukke 
4.4^;  bestaaende  af  en  fast  kreds  af  personer; 
ogs.:  eksklusiv,  eet  er,  naar  nogle  visse 
udkaame  Personer  slaae  sig  sammen  udi  et  20 
Selskab  .  .  et  andet  er  at  finde  Harmonie 
uden  for  saadanne  sluttede  Lav  udi  store  og 
almindelige  RepubIiqver.l/o/é.£p./Tr226.  alle 
Fire  udgjorde  et  sluttet  Partie  (9:  spilleparti). 
Blich.(1920).XX.23.  Adelen  erkjendtes  i 
denne  Haandfæstning  som  en  sluttet  Stand: 
Kongen  maatte  ikke  optage  nogen  Uadelig 
i  Adelstanden.  CPoI3/.0.29i.  denne  Mislyd 
skurrer  ligefrem  i  vor  sluttede  Kreds. 
Skjoldb.lM.72.  især  i  forb.  sluttet  bord  30 
(se  I.  Bord  5),  middagsbord  (PalM.IL.II. 
61),  selskab  (FrSneed.1.430.  Blich.(1920). 
XII. 35.  PalM.V213.  LovNr.l29'*/,1939.§32, 
3),  serie  (se  Serie  1,  2.*).  9A)  til  bet.  2j; 
navnlig  (især  ^,  gum.):  som  danner  en 
(tæt)  samlet  opstilling,  formation  (med 
ringe,  reglementeret  afstand  ml.  individerne) ; 
ogs.:  som  danner  en  ttxt  skare,  hob.  de  6  Com- 
pagnier  af  hvert  Infanterie-Regiment  (skal 
nu  ekserceres)  i  sluttede  .  .  Batailloner.  MR.  40 
1786.81.  Uhlaneme  skulle  .  .  øves  saavel  i 
sluttede  som  Sværme-Attaqver.sm«^7^75.2£. 
Derpaa  gik  Ole  ud  af  Deren,  og  alle  Karlene 
fulgte  ham  i  sluttet  Hob  over  Gaarden  til 
VoTten.Goldsehm.1 1 .74.  Gamle  og  Unge,  Bas- 
ser og  Diskanter,  synger  hans  Lovsang  i 
sluttet  Kor.Brandes.XIII.317.  Græshopperne 
(drage)  ud,  alle  i  sluttet  Skare  (Chr.VI 
afvig.;  1931:  i  Rad  og  Række;.Ord5..3(?.27. 
(de)  rykkede  frem,  tætsluttede  (Chr.VI:  «> 
samlede  tilhobe^,  rede  til  K&mp.  lMakk.l2. 
■50.  Man  sad  i  en  tætsluttet  Gruppe.  JV Jens. 
RP.93.  II  ofte  i  forb.  som  sluttet  geled  (se 
Geled;,  kolonne  (MR.1815.45.  MilConv. 
11.307.  Sal.*XIV338),  linie  (Ploug.1.63. 
Hist\tKbh.2R.\:556.  jf.  I.  Linie  3.a>,  optog 
(LovNr.l29'*ul932.S7,2.  smst.§14),  orden 
(Skyderegl.43.  Seheller.MarO.(se  u.  Orden  l.a 
slutn.)),  trop  (s.  d.),  række,  i  sluttede  Ræk- 
ker trak  (nogU)  sig  ud  af  Slaget.  Molb.DH.lI.  m 
252.  Er  Afstanden  mellem  Rækkerne  eet 
Skridt,  kaldes  Rækkerne  sluttede  eller  Opstil- 
Ungen  sluttet.  Gymn./. 75.  uegl.  (jf.  bet.  9.i): 
det  behager  hende  .  .  at  lade  dem  (3:  de  II 


dødsfald)  passere  Revue  for  sig  i  sluttet 
Række.  JLange.1. 379.  i  dette  Overblik  har 
(man)  set  de  ti  Slægter  gaa  forbi  i  sluttet 
Række.VilhAnd.LiU.IV790  \\  (fagl.)  om  op- 
stilling, samling  af  ting:  bestaaende  af  enheder, 
der  staar  tæt  ved  siden  af  hinanden,  sluttede 
pæle,  se  I.  Pæl  1.  (forst.)  om  bevoksning: 
(somme  skovdistrikter  i  Harzen)  ere  vel  slut- 
tede, andre  derimod  intet  mindre  end  slut- 
tede; man  finder  en  temmelig  Mængde  bare 
Pletter  i  dem.  PhysBibl.XV  19.  I  en  sluttet 
Bøgeskov  kunne  Træerne  være  nok  saa 
frugtbare,  Opvæzten  kan  dog  ikke  komme 
frem.CVaupell.S.85.  Suenson.B.II.3.  jf.: 
Kommer  Egen  .  .  i  en  altfor  sluttet  Stilling, 
undergaaer  dens  Form  store  Forandringer. 
CVaupeU.S.162.  9^)  til  bet.  2.s:  som  dan- 
ner en  fast,  fuldstændig  eU.  tæt  ring, 
kreds  olgn.  den  gamle  Ulbølle  By  .  .  har 
været  en  „Rundby",  „sluttet  By",  o.  med 
Gaardene  med  deres  Tofter  i  en  Kreds  om- 
kring et  mdtpunkt.SvendbAmt.1923.149.  det 
normale  græske  Teater  med  det  vifteformede 
Tilskuerrum,  der  ikke  er  sammenbygget  med 
Scenebygningen  —  modsat  det  sluttede, 
s.  k.  romerske  Te&terskem&.StSprO.Nr. 179.8. 
Saa  gik  Politiet  frem  i  sluttet  Kæde. Sn- 
berg.KK.1 1.185.  biUedl:  hele  Rækken  af 
Værker  .  .  danner  en  sluttet  Kæde  ned  gen- 
nem Tiderne. /^Brtz.Z)Z>.For<.  »Kun  een 
Ting  kjender  man,  hvoraf  kan  blive  Noget;  | 
Den  ene  Ting  man  kalder  Ingenting.  |  Thi 
Noget  selv  er  som  en  sluttet  Ring. Heib. 
Poet.IX.376.  Dansk  i  gængs,  naiv  Form, 
hvormed  menes  Københavnsk,  med  K,  og 
en  lille  sluttet  Ring  her  indenfor  igen.JV 
Jens.(Pol.**/il940.10.sp.2).  9.6)  0  til  bet.  2.4, 
især  i  forb.  sluttet  strom(kreds).  Ved 
Serieforbindelse  er  alle  Forbrugerne  (3:  af 
elektricitet)  forbundne  i  Serie  .  .  saaledes  at 
der  kun  er  en  enkelt  sluttet  Strømkreds. 
Sal.*  VI. 882.  smst.867.  billedl:  Der  er  jo  i 
den  lille  Figur  .  .  et  energisk  talende  Ud- 
tryk, en  sluttet  Strøm  af  'Serve.SMieh. 
BJ.60.  9.7)  (jf.  bet.  2.1,  3  sanU  9.4^  som 
ligger  (presset)  tæt  sammen;  især:  hvis 
enkelte  (bestand)dele  ligger  (presset)  tæt 
sammen  mod  hinanden  ell.  ligger  samlet  i 
forhold  tU  hinanden;  som  udgør  et  sammen- 
trængt, sammenpresset,  kompakt  hele;  kom- 
pakt; massiv.  Træets  (s:  et  pæretræs)  slut- 
tede, moderat  kraftige  Væxt  gjer  det  særlig 
anvendelig  til  Dvær^træer.  Bredsted. Pom. I . 
181.  'teglstensfarvede  arbejder  Mændene.  | 
Stenene  flyver  i  smaa,  sluttede  Stabler  fra 
Haand  til  Uahnd.PlaCour.MennesketsHjem. 
(1931).96.  Ved  Kalandringen  presses  Traa- 
dene  flade.  Varens  Mellemrum  udfyldes,  og 
Stoffet  virker  tættere,  mere  „sluttet",  men 
samtidigt  tyndere. Sterm.Texiil.(  1937 ).70.  || 
om  legemsbygning,  legemsdel:  sammentrængt; 
fast;  tæt.  Hagen  var  fast,  sluttet. Drachm. SF. 8. 
brede  Skuldre  og  sluttede  Uofter.sa.VT.U. 
Hans  Figur  . .  var  hei  og  slank,  men  sluttet. 


607 


slutte 


slutte 


608 


af  en  vis  senet  Smidighed.G jel.R.2.  Pont. 
FL.94.  en  lille,  tætsluttet  Fyr.V Kor fitsen. 
OM. 67.  (jf.  ilde-,  lang-  (2),  velsluttet;  landbr., 
vet.)  om  legemsbygning  hos  kvæg  ell.  heste.  VSO. 
spec.  om  hest:  som  har  en  stærk,  kort  lænd 
(saa  der  er  (mindre  end)  en  haandsbredde  ml. 
det  bageste  falske  ribben  og  hoftehjørnet). 
IdrætsB.1 1.823.  9.8)  (undertiden  vanskelig  at 
skelne  fra  bet.  d.i)  til  bet.  4.1  (og  5):  som  dan- 
ner en  fuldstændig  ell.  afrundet  helhed; 
afsluttet,  det  Fjernes  Dis  havde  .  .  samlet 
Formerne  i  store  Træk  til  en  sluttet  Helhed. 
JPJac.II.116.  enkelte  Scener  (af  krigen) 
kunne  benyttes  til  korte,  sluttede  Bille- 
der, paa  Metope- Relieffer  eller  paa  Vaser. 
J Lange. BM. II. 23.  Forspillet  .  .  danner  i  sig 
selv  et  sluttet  Skuespil. OFms.Li«.i99.  jf.: 
Kompositionen  har  faaet  en  beundrings- 
værdig Sluttethed  og  Holdning. Zilf ods. 
Marstrand.103.  denne  Roman  med  dens  sik- 
re, kunstneriske  Sluttethed.  Bomholt.DD.118. 
9.9)  (videre  anv.  af  bet.  d.i-s)  CP  især  om  per- 
sonlighed, karakter:  præget  af  indre  sam- 
menhæng, aandelig  styrke,  fatning, 
(karakter) fasthed,  besluttethed  ell.  evne  til 
at  samle  sig  om  en  opgave,  koncentrere  sig 
om  noget;  undertiden  (jf.  bet.  d.i)  m.  bibet.  af 
ro,  tavshed,  indesluttethed.  George  Sand  .  . 
sad  sluttet  og  stum  i  Selskab  med  Andre. 
Brandes. lY  116.  Fremstillingen  af  sluttede 
og  faste  Karakterer.  srws<.F/.22S.  (hun) 
stod  rolig  og  sluttet  med  et  Barns  hele 
sorgløse  Sikkerhed.  ThomLa.KH.261.  Leop. 
FL. 1. 61.  Paa  dette  Punkt  (o:  det  religiøse 
omraade)  var  han  tætsluttet  og  umiddel- 
bar, ude  af  Stand  til  at  anvende  Selv- 
kritik. TrocJsL.B5.Z/.52.  II  hertil:  Mangler  et 
Menneske  denne  Concentration,  denne  Slut- 
tethed, er  hans  Sjæl  fra  Begyndelsen  ad- 
splittet i  det  Mangfoldige.  ZierA;.///.  53. 
Brandes. 1 1. 122.  saa  megen  Sluttethed,  som 
der  hører  til  at  pudse  Næsen  paa  et  hjælpe- 
løst B&rn.VilhAnd.AD.188.  jf.  bet.  9.8:  Det 
synes  at  stride  mod  den  korthed  og  sluttet- 
hed, der  ellers  går  gennem  hele  sangen. ^D 
Jørg.1.367.  9.10)  (nu  næppe  br.)  til  bet.  7: 
afgjort;  bestemt,  det  (o:  et  ægteskab)  er  alt 
en  sluttet  Sag.  Der  fattes  kun,  at  I  skal 
tale  med  ham  og  give  ham  ogsaa  Ja,.  Holb. 
Stu.I.ll. 

10)  t  særlige  forb.  m.  adv.  1 0.1)  slutte  af 
(jf.  afslutte;.  II  til  bet.  1.2 ;  dels  -f:  løse  af 
lænker;  løslade  af  fængsel.  Moth.S 506.  VSO. 
1.107.  dels  (sj.)  refl.:  isolere,  afsondre 
sig;  holde  sig  borte  fra  (omgang  med)  andre 
(jf.  u.  afslutte  2).  OMøll.GK.16.  \\  til  bet.  4 
(og  m.  nogenlunde  sa.  bet.  som  dette);  til  bet. 
4.1 :  (skovhuggerne)  sluttede  hver  sit  Favne- 
maal  z.i.BElmgaard.Skattegraveren.(  1899). 203. 
til  bet.  4.8:  En  ganske  enkel  Gesims,  un- 
dertiden med  et  takket  „Tindemotiv"  slut- 
tede af  foroven  (o:  paa  middelalderlige 
skabe).  VortHj.IV,2.91.  Skibet  har  en  konisk 
Udbygning  uden  om  Stævnrørene,  sluttende 


af  ved  Akselhærerne.  Skibs Mask.120.  \\  til 
bet.  6  (og  med  nogenlunde  sa.  bet.  som  dette, 
dog  ofte  fremhævende  den  endelige,  fuldstæn- 
dige fuldførelse,  standsning) ;  svarende  til  bet. 
6.1 :  *han  har  sluttet  |  Sit  Regnskab  af  med 
Mennesker  og  Gud.  Hrz.AN. 252.  slutte  Bø- 
gerne af.  Ludv.  da  de  sluttede  et  Nummer  af, 
applauderede  jeg  Præstationen.  Dueiwnd.iV. 
69.  til  bet.  6.2 :  da  er  Fristelsen  der,  at  slutte 

10  af  med  Menneskene  og  slutte  sig  inde  med 
det  Gode  i  Ta,ushed. Kierk.V  144.  Værket  (o: 
Enten  —  Eller)  sluttede  ethisk  Sii.smst.VII. 
252.  O.  skildrer  en  Orator:  han  kan  aldrig 
slutte  &t.BilleskovJ.H.L168.  \\  (1.  br.)  til 
bet.  6  (og  m.  nogenlunde  sa.  bet.),  slutte  et 
Køb,  Statslaan  a,i.D&H.  10.2)  slutte  Ind 
(jf.  indslutte  (u.  indeslutte jj.  ||  (nu  1.  br.) 
til  bet.  1.2:  indespærre;  indeslutte;  ogs.: 
omgive;  indramme.  *Hvi  søger  du  dunkle 

20  Skygger,  |  Hvor  Uglen  bygger?  |  Hvi  sluttes 
du  ind  af  Krat  og  Busk  og  Elv?  OeRZ/Z. 
206.  *Der  er  Institutet,  |  Der  er  det  Fængsel, 
hvor  han  ind  er  sluttet! PalM.(1909).II.116. 
refl,.:  Jeg  vil  slutte  mig  ind,  indtil  jeg  faaer 
at  høre  Udgangen  paa  dette.  Holb.Hex.IV6. 
*  Jeg  slutted  ind  mig  med  min  stille  Kummer. 
Oehl.IX.160.  II  (relig.)  til  bet.  1.3,  i  forb.  som 
slutte  en  ind  i  sine  bønner,  (jf.  u.  inde- 
slutte   2.2J    bede    for    en.    Drachm.BK.133. 

30  Wied.A.lOO.  ||  til  bet.  2.2 :  indordne  i  et  geled, 
et  korps,  jeg  (o:  en  ny  antagen  skuespiller  ved 
Kgl.  Teater)  bliver  „sluttet  ind",  hvor  der 
findes  Plads  til  mig.  Kbh."/iil904.1.sp.6. 
intr.  ell.  refl.:  træde  ind  i  en  række,  et  geled, 
et  optog.  Vi  slutter  os  ind  i  den  fremadskri- 
dende Række.  MBorring.OprørsdageiNicara- 
gua.(1930).150.  uegl.:  en  ny  Mand  slutter 
ind  i  Rækken  for  at  fortsætte,  hvor  For- 
gængeren  sla,Tp. OFriis.Liit.50.     10.3)    slutte 

40  inde,  (jf.  indeslutte;  nu  1.  br.)  til  bet.  1.2: 
indespærre;  lukke  inde  (i  et  rum);  ogs.: 
omringe.  Er  det  derfor  at  Herren  har  slut- 
tet os  inde  liigesom  i  en  Muuse-Fælde? 
Holb.KR.1.6.  Jeg  har  formanet  ham,  bedet 
ham,  pryglet  ham  og  sluttet  ham  inde;  men 
han  vil  sejle  sin  egen  Sø.PAHeib.US.108. 
han  (sad)  sluttet  inde  i  sit  ministerielle 
Kontor.  AntAnd.L.173.  Hæren  blev  sluttet 
inde.  D&H.    \\   refl.   Pamela.1 .264.    Da   han 

50  kom  hjem,  sluttede  han  sig  strax  inde  i  sit 
Sovekammer. iSi&ft. 77. 75.  bUledl.:  isolere  sig; 
trække  sig  ind  i  sig  selv.  Kierk.VI.255.  smst. 
V144(se  u.  bet.  lO.ij.  ||  m.  tings-subj.:  rumme; 
indeholde.  *Af  al  den  Rigdom,  Verden  slutter 
inde,  |  Af  al  dens  Herlighed  hun  (o:  den 
blinde)  aner  Intet?  Hrz.KRD.20.  den  gamle 
Kirke,  der  .  .  slutter  den  hellige  Grav  inde. 
Jørg.JF.1.46.  jf.  (arkais.):  Helvedes  frygte- 
lige Navn  .  .  er  en  Lyd  .  .  som  slutter  i  sig 

60  inde  de  Martredes  og  Vaandefuldes  jammer 
lige  Skng.JPJac.1.82.  10.4)  slutte  op. 
t  til  bet.  1:  lukke  op  (for).  Moth.S506. 
(bogtr.)  til  bet.  2.i:  spænde,  skrue  formen  løs, 
fra  hinanden.  OrdbS.  ||  (især  ^  og  gym.)  til 


i 


609 


slatte 


slatteliff 


610 


bet.  2j,  om  personer,  enheder  i  marehkolonne 
olgn.:  rykke  nærmere  de  foran  gaaende  eU. 
nærmere  sammen  i  længderetningen  (sjæld- 
nere: sideretningen),  saa  der  dannes  en  samlet 
tæt(tere)  formation;  ogs.:  i  samlet  trop  rykke 
ind,  marchere  op  efter  en  (noget)  og  følge 
efter;  i  videre  anv.:  slaa  følge  med  ell.  (ofte  i 
forb.  m.  om(kring)^  samles,  fylkes  om,  slutte 
sig  til  en  (som  kampfæller,  tilhængere).  Offi- 
cererne raabe:  slut  op!  slut  op!  hvor  der  ,  . 
var  taget  for  megen  Afstand  i  Kolonnen,  og 
Soldaterne  sluttede  saa  op  i  Løb.  Rist.ER. 
134.  Grundtvig  havde  begyndt  sit  livsridt 
som  den  ensomme  mand ;  efterhånden  havde 
andre  sluttet  op  og  var  fulgt  efter  ham. 
Rønning.G.IV ,2.141.  slut  op  til  højre  !DÆ5. 
en  Rigshistorie,  hvis  bærende  og  sammen- 
holdende Ide  er  det  stærke  Kongedømme: 
Kongen,  Hærforeren  og  Lovgiveren,  omkring 
hvem  Folket  slutter  op.OFriis.Ldtt.VS.  1 0.5)  20 
slutte  paa,  (iii,  foræld.)  til  bet.  2.2:  d.  s.  s. 
slutte  op  (se  bet.  IQ.«;.  MilTeknO.  „Slut 
paa!  slut  paa!"  hedder  det  fra  Officererne. 
PVGrove.  FraDannevirketiWybbøl.  (1864).39. 
VKorfitsen.F.35.  D&H.  10.6)  slutte  sam- 
men (jf.  sammenslutte j.  ||  (nu  sj.)  til  bet. 
1.1,  intr.  ell.  refl.:  bøje,  folde  sig  sammen, 
lukke  sig  (over,  omkring  noget).  Dybets 
Overflade  slutter  sig  sammen  (Chr.VI:  hol- 
der sig  tilsammen;  1931:  trækker  sig  sam-  30 
men).  Job. 38. 30.  Vandet  slutter  sammen  om 
Stenen,  der  sank  til  Bunds.  H Martensen- Lar- 
sen.DeDød€sPladsivorBøn.(1928).16.  \\  f  til 
bet.  1.2:  lænke  sammen,  til  hinanden. 
Moth.S506.  ||  (især  0)  til  bet.  2.4:  forbinde 
sig  ell.  samle  sig  (til  en  helhed).  Har  Skibet 
flere  Kedler  .  .  slutter  Røgkamrene  sammen 
til  et  fælles  OTptræk.  SkibsMask.54.  Samlekas- 
ser  .  .  som,  uden  at  være  forbundne,  slutter 
tæt  s&mmen. smst.57.  ||  især  til  bet.  2.5:  for-  40 
ene;  samle  til  en  enhed.  Abstraktionen 
slutter  Trilogien  ssimmen.Kierk.VII.270.  de 
forskellige  foreninger  med  dette  fælles  for- 
maal  blev  senere  sluttet  sammen  til  een  \ 
refl.:  træde  i  nærmere,  fortroligere  forhold  til 
hinanden  ell.  samle  sig  til  fælles  virke,  i  en 
forening,  organisation;  slaa  sig  sammen; 
danne  et  fællesskab,  en  sammenslutning  (ofte 
i  forb.  m.  om  til  angivelse  af  det  fælles  (for)- 
maal).  Paa  saadan  en  skummel  .  .  Hede  .  .  so 
slutter  Man  sig  tættere  sammen,  og  bliver 
meddeleligere.  Blich.(  1920). XXV  111.76.  Re- 
gjering  og  Folk  .  .  slutter  sig  sammen  .  .  for 
at  styrke  Landets  ?>tmng.  H N Claus. FV.  20 5. 
sp.3.  Moderens  Død  har  hjulpet  Børnene  til 
alvorligere  at  slutte  sig  sammen.  Xicrfc.F/. 
196.  England  og  Amerika  har  sluttet  sig 
sammen  mod  Japan.  Poi.V7l940.S.sp.5.  ;/. 
(sj.):  Min  Mening  kommer  ikke  til  at 
slutte  sig  sammen  med  nogens,  saalidt  60 
som  nogens  med  mi.n.Kofoed-Hansen.L.342. 
(sj.)  uegl.:  samle  sig  om  et  arbejde,  en  opgave; 
koncentrere  sig.  Kierk.VI.362.  ||  (nu  næppe 
hr.)  til  bet.  3.  ingen  Rustning  slutter  saa  vel 


sammen,  at  en  Forhærdet  Spidse  jo  kand 
Liste  ind  imellem.KomGr0nneg.il. 82.  10.7) 
slutte  til  (jf.  tilslutte;  ||  (nu  sj.)  til  bet.  l.i : 
lukke  i,  til;  ogs.:  spærre;  afspærre.  Moth. 
S506.  slutte  Veyene  til.vAph.(1759).  billedl: 
*for  den  hele  Verden  blind,  |  Igjennem  Aar 
jeg  slutted  til  mit  Sind.  PalM.AdamH. 1. 268. 
refl.:  adskillige  Planter  aabne  sig  om  Dagen, 
men  slutte  sig  til  om  Natten.  LTtd.1759.i95. 
slutte  sig  til,  læges,  som  S3i3ir.vAph.(1759). 
*daglig  meer  og  meer  Diones  Sind  |  Sig  slut- 
ter til  —  kun  drømmende  det  leved.PoIM. 
1.98.  II  0  til  bet.  2.4 :  forbinde  med  et  lednings- 
net; sætte  ind  paa  en  ledning,  (kontrollen  ved 
radioudsendelser)  ved  da,  at  Forstærkeren  er 
klar  og  kan  slutte  sin  Mikrofon  tH.Aarb 
Radio.1926.30.  \\  til  bet.  2.5.  under  togets 
fremmarch  sluttede  flere  demonstranter  sig 
til  j  II  til  bet.  3.  Der  overbindes  med 
Cellophan,  som  kun  kan  slutte  tæt  til, 
naar  Flaskekanten  er  fri.  EllenCarlsen.Raa- 
syltning.^(1934).23.  \\  (sj.)  til  bet.  4.2:  danne 
bagtrop;  slutte  et  optog,  din  Retfærdighed 
skal  gaae  frem  for  dit  Ansigt,  Herrens  Her- 
lighed skal  slutte  til  efter  dig  (1931:  slutter 
Toget;.  £s.5S.S.  10.8)  slutte  nd,  spec.  (bogtr.) 
til  bet.  2.1 :  regulere  afstandene  ml.  de  sammen- 
stillede ord,  saaledes  at  alle  linier  i  satsen  faar 
samme  formatbredde;  ud  slutte.  S&B.  der 
(bør)  ikke  sluttes  saa  stramt  ud,  at  det  sidste 
spatie  kun  kan  drives  ned  i  linien  ved  hjælp 
af  sættelinien. /Seimar.'fiS. 

ISlatte-,  i  ssgr.  af  IL  slutte  (jf.  Slut-, 
Slutnings-; ;  om  vekslen  ml.  Slut-  og  Slutte- 
se u.  Slut-bolt,  -bom,  -nagle,  -sten  samt  u. 
Slutte- muskel,  -ramme.  ||  (bogtr.)  til  IL 
slutte  2.1,  fx.  (foruden  de  ndf.  medtag- 
ne) Slutte-materiale,  -mekanisme,  -bolt« 
-bom,  se  Slut-bolt,  -bom.  -bord.  et.  (til 
II.  slutte  2.1 ;  bogtr.)  bord  med  solid  jæm- 
plade,  hvorpaa  kolumnerne  reguleres  og  formen 
sluttes;  slutteplan.  Sal.*III.565.  -fra£^,  en. 
[II.2]  (jf.  ty.  schliessfrucht  samt  -frugtet; 
bot.,  foræld.)  dels  om  skalfrugt:  Drejer. Bot 
Term.106.  dels  om  delfrugt:  Frugten  (hos 
kær-trehage)  bestaaer  af  3  Sluttefrugter,  som 
adskilles  franeden  og  hænge  med  Spidsen  til 
Frugtaxen  indtil  de  falde  slL  Andres. Klitf. 169. 
-f rottet,  adj.  [II.2]  (jf.  -frugt;  bot.,  1.  br.) 
om  mosser:  hvis  sporehus  aabner  sig  ved  spalt- 
ning paa  langs  med  klapper.  Rostr.Flora.il.* 
(1925).409.  (de)  sluttefrugtede,  om  en 
gruppe  bladmosser  (Cleistocarpæ).  Sal.'III. 
378.  -kile,  en.  (til  II.  slutte  2.i;  bogtr.) 
om  hver  af  de  jæmvinkler,  der  (to  og  to  sam- 
men) anbringes  ml.  sliUterammen  og  formen. 
Bl&T. 

slnttelis,  adj.  ["sludali]  Høysg.AG.102. 
adv.  d.  s.  ell.  (nu  næppe  br.)  -t  (i  bet.  1: 
Hrz.GB.76.  Recke.KL.lOl)  ell.  (nu  arkais. 
ell.  spøg.)  -en  (i  bet.  1:  Slange. Chr IV.  97 6. 
Blich.(  1920). XI  11.74.  VKorfUsen.F.lSO.  Ver- 
ner.297.  JesperEw.K.62.  jf.  VSO.  og  Heib. 
Pros.VIII.415).  I)  (ænyd.  (adv.)  slutteligen 


Xi.    Kentrykt  "/i  IWl 


39 


611 


S!iluttel8e 


Nlnttermand 


612 


(Levin.),  sv.  slutlig,  no.  sluttelig;  efter  ty. 
schliesslich  ||  ordet  dadles  i  MO.  („den  for- 
kastelige Germanisme"),  jf.  ogs.  Molh.BlS. 
2SamUI.115.  HDahl.AM.8f.;  nu  især  i  (lidt) 
stift  skriftspr.)  til  II.  slutte  6.  \.l)  (1.  Ir.)  som 
adj.:  hvormed  noget  afsluttes,  ender;  som  findes, 
sker  til  sidst;  endelig.  *vederqvægede  Mave, 
I  Som  nu  til  sluttelig  Tak  en  Mættelses  Gien- 
ganger  (o:  et  opstød)  Mdg&y.Storm.Br.lB. 
Redegj  øreise  og  slutteligt  G  jens  var  til  Dig- 
teren . .  Schandorph.  Kaalund.372.  det  slutte- 
lige Resultat  (af  forrustningsprocessen)  bli- 
ver en  tæt  sammenvævet  Masse  af  Rust  og 
Jord.  Aarb.1939.303.  1.2)  som  adv.,  anv.  som 
betegnelse  for  afslutning  paa  en  sammensat 
virksomhed,  en  række  begivenheder,  en  oprems- 
ning olgn.:  endelig  (4.i);  til  sidst;  til 
slut;  ogs.  undertiden:  paa  en  afgørende 
maade;  definitivt.  Slange. ChrlY  1451.  denne 
AUee  af  besynderlig  velformede,  fyldige 
Popler  paa  Grønsvær  tæt  ved  Vandet  var 
vistnok  det,  der  sluttelig  og  afgjort  prægede 
Stedet  med  Skjønhed.GoTdsc/j>n.F//.269.„Jeg 
vilde  ønske,  vi  kunde  faa  en  Mand  som 
Dem  til  vor  Rigsdagsmand  nu,"  sagde  han 
sluttelig.  Tops.///.96.  den  Vattersot,  hvoraf 
han  sluttelig  døde.  Pont.UE.U  4.  2)  (nu 
næppe  br.)  til  II.  slutte  8.  2.1)  som  adj.:  som 
man  kan  slutte  sig  til  ell.  have  grund  til 
at  formode.  Den  nærmeste,  sluttelige  Følge. 
VSO.  MO.  II  især  som  præd.,  i  forb.  som 
det  er  slutteligt,  det  er  ikke  alieneste 
slutteligt  deraf  .  .  ikke  alieneste  beviisligt 
deraf  .  .  Men  endogsaa  .  .  u-imodsigeligt. 
Hersl.Ep.49.  Langebek.Breve.132.  At  og  Præ- 
ster stundum  have  ageret  Sagførere  er 
sluttelig  af  (Danske  Lovs)  2 — 11 — 10.  Baden. 
JurO.II.74.  2.2)  som  adv.;  dels:  som  en  for- 
modning, gisning;  formodentlig;  sand- 
synligvis. FrHorn.PM.144.  (studenten)  hav- 
de ypperlige  Vidnesbyrd  fra  adskillige  be- 
rømmelige Mænd,  hvoraf  en  Deel  dog  slutte- 
lig ikke  havde  kiendt  ham  let.Prahl.AH.L 
55.  (de  sprog)  som  i  ældre  Tider  enten  upaa- 
tvivlelig,  eller  og  sluttelig  have  været  i  Brug. 
Suhm.(KSelskSkr.IX.2).  \\  dels:  som  en  følge 
af  det  nævnte;  følgelig;  derfor;  altsaa. 
Høysg.AG.102.  den  som  tager  en  fattig  Pige, 
og  sluttelig  derved  gjør  hende  lyksalig.  Twiiin. 
n.265.  VSO. 

Slnttelse,  en.  (ænyd.  slut(t)else  i  bet. 
3  samt  i  bet.:  formodning,  slutning)  vbs.  til 
II,  slutte  (jf.  1.  Slut,  Slutning^;  navnlig  i 
flg.  anv.:  I)  f  til  II.  slutte  l(i):  lukning; 
tillukkelse;  spec.  m.  h.  t.  saar:  Silchmuller. 
Ædende-Saar.(1769).60.  2)  (nu  sj.)  til  II. 
slutte  2:  samling;  koncentration;  (til  II. 
slutte  2.5)  i  forb.  m.  til:  tilslutning  til  en 
person,  sag,  optagethed  af,  koncentration  om 
et  emne  olgn.  Oehlenschlæger  skrev  Vavlun- 
durs  Saga,  og  den  gjorde  et  dybt  Indtryk 
paa  mig;  men  den  samme  Modløshed,  den 
samme  fulde  Slutteise  til  én  Gjenstand,  hin- 
drede mig  endnu  fra  at  antage  indvortes  en 


aktiv  FoTm.Grundtv.PS. ILxvi.  Imod  denne 
Sværmen  og  Gæren  (i  18.  aarh.)  virker  det 
følgende  Hundredaar  som  en  Samling  og 
Sluttelse  omkring  et  fast  Midtpunkt  i  Per- 
sonligheden. Ft7;i4n(i!.»S'.50.  3)  (sj.)  til  II. 
slutte  6:  d.  s.  s.  Slutning  6.  til  Sluttelse  af 
Freden  blev  der  sat  en  særlig  Sendefærd  i 
Yærk.  Brandes.NG.124. 

f^lutte-m aiskel,  en.  [II.l.i]  (nu  næp- 
10  pe  br.  Slut-.  Amber  g.  jf.  VSO.).  {ty.  schliess- 
muskel;  sml.  -ring;  nu  sj.)  lukkemuskel. 
RumpehuUets  indere  Sluttemuskel.  Myol. 
(1791).  133.  Mansa.  Pesten  1710.  (1854).  236. 
Øjnene  ere  (hos  den  skrækslagne)  store  paa 
Grund  af  Slappelsen  af  Sluttemusklen. 
CLange.S.25. 

slatten,  adj.  se  II.  slot. 

Nlatte-na^le,  en.  se  Slutnagle.  -pind, 
en.  [II.l.i]  ^  (jf.  Slutbolt^  lille  jærnstykke, 
20  hvormed  en  bolt  sikres,  sluttes  (II.l.i).  Funch. 
MarO.1.60.  -plan,  et.  (til  II.  slutte  2.i; 
bogtr.)  d.  s.  s.  -bord.  Selmar.^145. 

ISlatter,  en.  (ænyd.  sluttere  (ogs.  i  bet.: 
tap  paa  hane),  mnt.  sluter)  person  ell.  ting, 
der  tillukker,  tilslutter  noget;  uden  for  ssgr. 
(jf.  Bom-,  Mave-,  Port-,  Strømslutter^  navn- 
lig (foræld.):  fangevogter;  arrestforvarer. 
Holb.JH.1.76.  Dommeren  skal  overantvorde 
Slutteren  (Chr.Vl:  retter-knegtenj  dig,  og 
30  Slutteren  (Chr.Vl:  retter-knegten^  skal  kaste 
dig  i  Fængsel. Lmc.22. 58.  *Slutteren  lukked 
med  Laas  og  med  Slaae,  |  Og  ønsked  mig 
Stakkel  Godnat.  Wilst.D.IILl.  en  fugtig  ud- 
seende Arrestforvarer  eller  Slutter.  I)rocAm. 
STL.72. 

ISlatte-ramme,  en.  [II.2.i]  (ogs.  Slut-. 
OrdbS.).  (bogtr.)  kileramme.  Sal.^XXI.781. 

S^latteri,  et.  [sluda'ri'j  flt.  -er.  {ænyd. 
d.  s.,  jf.  ty.  schliesserei;  til  Slutter  ell.  II. 
40  slutte  1.2;  foræld.)  fængsel;  især:  fængsels- 
afdeling)  for  gældsfanger;  gældsfængsel; 
spec.  (især  i  best.  f.)  om  den  bygning  ved 
Hestemøllestræde  i  Kbh.,  der  brugtes  som 
(gælds) fængsel  (i  18.  aarh.)  (jf.  EPont.Atlas. 
11.95.  Werl.Holb.^60);  undertiden  som  navn 
paa  den  1805  paa  samme  grund  opførte  arrest- 
bygning (ORung.P.lO;  nu  kun  i  gadenavnet 
Slutterigade.  Trap.*1.399);  ofte  i  forb.  som 
danse  i  ell.  til  slutteriet  (Holb.Bars.I.l. 
50  Argus.l771.Nr.27.4.  jf.  danse  2.i;,  kom- 
me (Heib.Poet.V319),  sidde  (Moth. S 160. 
VSO.  se  ogs.  ndf.),  sætte  en  i  slutteriet. 
de  Maleficantere  .  .  der  havde  sat  i  Slutte- 
riet  paa  Livet  for  begangne  Mord  (blev) 
}ienTettQde.Jonge.Kbh.sBeskrivelse.(1783).130. 
Fordringer  paa  en  uvederhæftig  Debitor  ere 
blevne  opkjøbte  af  En  eller  Anden,  der 
mente  at  have  en  .  .  Fornærmelse  at  hævne, 
og  derpaa  fik  ham  sat  i  Slutteriet  for  længere 
60  Tid.  Davids.KK. 287.  HistMKbh.11.266. 

Slatte-ring,  en.  [II.l.i]  (jf.  Sintring; 
foræld.)  d.  s.  s.  -muskel.  Tode.Overs.afHilde- 
brandsSundhedsbog.(  1802). 209. 

ISlatter-mand,  en.   (til  Slutter;    nu 


1 


613 


Slatterpenj^e 


Slynir 


614 


næppe  br.)  d.  s.  s.  Slutter.  Moth.S507.  Cit. 
1706.(HistT%dMkr.2R.VI.389).  -pen^re,  pi. 
(til  Slutter;  foræld.)  penge,  der  betaltes 
sluUeren  for  at  slutte  en  fange  i  jæm,  ell. 
penge,  som  kreditor  skulde  betale  slutteren  for 
al  faa  debitor  sat  i  fængsel  (Moth.S507). 
bliver  (officeren)  slutted  i  Jern,  skal  hånd  og 
rive  Stokmesteren  sine  Slutter- Penge.  CAr 7* 
Krigsrlnstr.44.  Amberg. 

Slntte-stefS'i  en.  [II.2.i]  (bogtr.)  d.  s.  s. 
Kilesteg.  Selmar.*154.  -sten,  en.  se  Slut- 
sten. 

slattet,  perf.  part.  se  II.  slutte  9. 

Slatte-tani;,  en.  [II.l]  (nu  næppe  br.) 
en  art  tang,  brugt  af  smede  ved  skoning  af 
heste.  Viborg&Neerg.HB.SO.  -t«J,  et.  [II.2.i] 
(bogtr.)  det  udfyldningsmateriale  og  de  arbejds- 
redskaber, hvormed  en  satsform  sluttes  (1 1.2.1 ). 
Sal.'XXI.781. 

ISlat-titel,  en.  (jf.  -skrift;  bogtr.,  for- 
æld.) om  et  slags  titelblad  (angivelse  af  trykker, 
trykkested,  -aar)  bag  i  gi.  bøger  (kolofon). 
BIST.  -vlgnetf  en.  (jf.  Slutnings  vignet ; 
bogtr.)  typografisk  udsmykning  ved  slutningen 
af  en  bog  ell.  et  kapitel  (cul  de  lampe).  SvDahl. 
Ordbog f.Bogsamlere.(1919).29.  billedl:  den 
næsten  staaende  Slutvignet  (paa  filmen)  er 
det  lykkelige ,  forenede  Elskerpar.  UGad. 
Filmen.(1919).31.    HBrix.AP.IV.36. 

^ilntze,  en.  se  I.  Sluse. 

SSlat-øre,  -øret,  se  Slot-øre,  -øret. 

Sln-vante,  en.  se  Slugvante. 

Slyde,  en,  ogs.  et  (FCLund.Thorseng. 
(1823).105.  Feilb.).  (ogs.  (skrevet)  Slyd. 
OeeMag.  lY  355.  Sly.  Schaldem.  Krønnike- 
LisesÆventyr.(1844).61.  Slude.  Moth.S472 
(i  bet.  1).  MDL.515.  Feilb.  StudierDahlerup. 
47(fynsk).  Slue.  Samlinger  til  Handels  Maga- 
zin  f.  Island.  II.  (1788).  191.  Skattegraveren. 
1887.1.86).  flt.  -T.  {ænyd.  slyde,  (høe)slye, 
SV.  sly(de),  bøjelig  kæp;  jf.  f  slud,  et,  om 
grove  huggespaaner  (Moth.S498),  sludhug- 
ger,  tømrer,  der  foretager  den  første,  grove  til- 
hugning af  tømmer  (smst.);  vel  besl.  m.  nt. 
sleet  (flt.  sleten^,  mnt.  slet(e),  bøjelig  træ- 
stang, og  ty.  schleisse,  (tag)spaan;  vist  egl. 
om  gren,  tynd  træstamme,  der  er  flækket, 
kløvet  ell.  groft  tilhugget;  til  slide;  sml.  no. 
dial.  slider,  lille  lægte  ell.  træstok,  oldn.  sli5r, 
slidrar  (se  I.  Slire^,  og  sv.  dial.  slinner,  pi., 
høstænge,  no.  dial.  slind(r),  tværbjælke,  klø- 
vet stang,  til  da.  dial.  slinde,  tilhugge  (tøm- 
merstok) groft  (MDL.  Feilb.),  no.  dial.  slin- 
da  (se  II.  slinge^  ||  dial.  (jy.,  fynsk))  I)  (stor, 
tyk)  kæp,  stok,  knippel  olgn.  Moth.S472. 
MDL.515.517.  Feilb.III.379.  2)  egl.  om  hver 
af  de  stænger,  der  anbringes  (løse)  over  bjæl- 
kerne i  uéUiuse  (isasr:  stald,  lo),  og  som  dan- 
ner et  slags  loft  (hvorpaa  hø  olgn.  kan  opbe- 
vares; jf.  Høslyde^;  det  saaledes  dannede 
lofi(s-rum);  stænge.  Moth.S508.  Rask.Fyn- 
skeBS.53.  Staldlængen,  hvis  Slyde  var  fuld  af 
Hø.  RasmHansen.PaulBang.(  1901). 241.  Ta- 
get, hvor  der  paa  Loft,  Stænge  eller  Slyde 


i  Udhusene  som  oftest  er  Trang  til  Plads 
for  Hø,  Straa  eller  andre  Foderstoffer. 
LandmB.III.342.  Paa  de  svære  .  .  Ege- 
Bjælker  hviler  et  Stængeloft  „Slydeme"  .  . 
hvorover  Høet  til  Kreaturerne  blev  anbragt. 
Frilandsmus.22.  Studier  Dahlerup. 47 .  jf.  strut. 
^0.  II  (jf.  Bagges.  u.  Høslyde;  sj.)  nedsæt., 
om  mørkt,  uhyggeligt  rum.  jeg  (fik)  i  en  mørk 
og  fugtig  Slyde,  paa  mit  Sporsmaal:   Hvor 

10  gaaer  man  op  til  Statuesalen?  .  .  til  Svar: 
De  er  midt  deri.  Bagges. L.1 1. 226.  3)  (ud- 
viklet af  bet.  1,  sml.  bet.-udviklingen  af  Ben- 
gel osv.;  jf.  Slyderj  om  lang,  opløben 
person.  FeiW.III.385.  ogs.  om  klodset, 
stærk  person,  smst.380.  Slyd(e)-,  i  ssgr. 
(dial.)  til  Slyde  (2),  bl.  a.  Slyd(e)-hal  (q: 
det  hul  i  stængeloftet,  hvorigennem  hø  osv.  kan 
kastes  ned  (UfF.),  ell.  hul  i  gavlen,  hvor- 
igennem høet  forkes  ind  paa  loftet  (Feilb.)), 

20  -raft(e)  (UfF.),  -stang  ((Kalk.III.900). 
Rask.FynskeBS.53.  MøllH.V449.  Ugeskr.f 
Retsv.l915.A.268.  Feilb.  Flemløse.104),  -sti- 
ge (o:  stige  op  til  stænget,  smst.),  -træ  (o: 
(træstamme,  -gren,  der  bruges  som)  slydestang. 
Cit.l764.(AarbVejle.l930.182).  VSO.  UfF.). 
Slyder,  en.  (ogs.  Slytter/  (maaske  til 
Slyde  (3);  dial.)  lang,  opløben  fyr;  lemme- 
dasker; lømmel,  hun  havde  en  lang  Slyder  af 
en  Knebelsbart  ifølge  med  sig,  og  han  lan- 

30  gede  ud  efter  mig. Etlar.F. 33.   Feilb.  Slyt- 
ter. Aakj.FJ.47.  vi  skal  gaa  og  gøre  hele  Ar- 
bejdet, fordi  saadan  et  Par  Slyttere  ingen- 
ting vil   hesme\Thuborg.Brødre.(1923).107. 
Feilb. 
slykke,  v.  se  I.  slukke. 
slyne,  v.  se  slukne. 
I.  Slynff,  et.  [sløii']  (nu  ikke  i  rigsspr'. 
Sling,  et  (ell.  en.  VSO.).  Moth.S484.  Ager- 
bech.FA.1.46).  flt.  d.  s.  (vbs.  til  III.  slynge; 

40  især  Q3 ;  t  rigsspr.  næppe  alm.  før  slutn.  af 
19.  aarh.) 

I)  (jf.  III.  slynge  l.i^  det,  at  noget  slyn- 
ger sig  (snor  sig,  bugter  sig  eU.  vikler  sig 
omkring  noget);  (hver  af)  de  bugter,  krum- 
ninger ell.  den  sammensnoede,  indvik- 
lede masse,  helhed,  der  derved  dannes. 
I.l)  i  al  alm.,  især  om  (hver  af  de)  bugter, 
vindinger,  der  beskrives,  dannes  af  levende 
væsner  (under  deres  (krops)  bevægelser)  eU. 

50  af  planter,  legemsdele  (jf.  Tarmslyng^  olgn., 
ell.  om  sammensnoning,  indfiltret  masse  af 
væsner,  planter  osv.  (øens)  viltrede  Slyng  af 
Vidjer  og  Buske.  SMieh.Æb.79.  Unge  Men- 
nesker .  .  sætter  en  Ære  i  at  drive  Cykle- 
sporten  op  til  Kunstridt  .  .  Selvfølgelig 
tumler  de  ikke  ved  højlys  Dag  rundt  .  .  i 
Slyng  og  Sving.  Det  er  først  om  Aftenen  .  . 
de  begynder  deres  Øvelser.  EkstrabU*/tl904. 
2.sp.5.  *Rævlingriset  om  Hytten  kravler  | 

60  og  Ulvefoden  gjør  Sly ng.Aakj. S VI. 252. 
Blomster  inde  i  et  Slyng  af  Tome  og  Spindel- 
væv. PZyettn.L^.139.  omkring  os  dansede 
Amoriner  i  et  Sljmg  af  Rosengrene.  Pol.  */» 
1934.8.SP.6.  II  billedl.  Ud  fra  denne  Grund- 

39* 


615 


Stlynflr 


ISlyiig:e 


616 


fortolkning  om  at  komme  under  Tøffelen 
voksede  saa  et  vildsomt  Slyng  af  yderligere 
Forklaringer.  TroelsL.XI.196.  han  (følte)  dog 
bag  Sansernes  Slyng  af  Lyst  og  Savn,  at  en 
dybere  Drift  stod  paa  Y&gt.  Nathans.MP. 
393.  II  (nu  næppe  br.)  den  uvilkaarlige 
(ormeagtige)  bevægelse  af  tarmkanalens  ring- 
formige  muskler,  hvorved  tarmindholdet  drives 
udad;  peristaltik.  Agerbech.FA.1.46.  1.2)  spi- 
ralformet linie,  der  beskrives  af  ting  som 
skruegang,  trappe,  ell.  uregelmæssig  bugtet 
linie,  der  beskrives  af  vej,  aaløb.  en  lang 
møjsommelig  Trappe,  der  snoede  sig  opad 
og  opad  i  stærke,  regelrette  Slyng.  E Erichs. 
S.123.  Den  store  dybe  Aa  .  .  var  svunden 
ind  og  tabte  sig  i  omstændelige  Slyng  gen- 
nem Engene.  JVJens.N G. 228.  et  Glimt  af 
den  ærværdige  Studevejs  forste  Slyng  op 
gennem  Salling  Hede.  Steenberg.  H.  II.  232. 
1.3)  det,  at  linier  ell.  figurer  snor  sig,  bugter 
sig  ell.  (især)  fletter  sig  ind  i  hinanden;  ogs. 
om  den  enkelte  bugtede,  snoede  linie;  især 
(fagl.):  ornament,  dannet  af  (sammen)slyn- 
gede  linier  ell.  figurer.  Et  Dameuhr  mrkt. 
F.  F.  S.  i  Slyng  er  t&ht.NatTid.'VuWll.M. 
Till.l.sp.2.  Jeg  sidder  og  ser  paa  Brev- 
kortet. Jeg  følger  hvert  eneste  Bogstav, 
Streg  for  Streg  og  Slyng  for  Slyng.  E Erichs. 
Den  stor eDag.(  1919). 58.  Den  upolstrede  Rygs 
Slyng  og  faste  Midterparti  viser,  at  denne 
Sofa  er  opstaaet  ved  Sammensmeltning  af 
to  Stole.  FrPoulsen.ME.il. 58.  det  pragt- 
fulde (bog-)'Q\nå  .  .  med  brede  Slyng  i 
graa  Farve.  Bo9t;ennen.2928.42.  ||  ofte  i  ssgr. 
som  Baand-  (Sal.*II.454),  Drage-  (s.  d.), 
I>yre-  (SaVXYIII.628.ivl.),  Navne-,  Or- 
meslyng (s.  d.). 

2)  (til  III.  slynge  I.2-3J  det  at  sno, 
flette  noget  sammen;  hvad  der  dannes, 
fremstilles  ved  sammensnoning ,  -flet- 
ning; især  i  flg.  anv.:  2.1)  (1.  br.)  d.  s.  s. 
I.  Slynge  1.2.  Hun  har  brækket  Armen  .  . 
og  skal  gaa  med  den  i  Slyng.  BeriTid.  Vio 
1935.Sønd.21.sp.l.  2.2)  (metr.)  om  kunst- 
færdig, indviklet  rimstilling;  i  ssg.  Rimslyng 
(s.  d,).  2.3)  (arkæol.)  en  art  fletning,  hvor- 
under de  slyngede  masker  tages  op  med  hæn- 
derne og  under  støtte  af  pinde  og  traade  op- 
bygges i  regelmæssige  mønstre;  sprang.  Aarb. 
1935.31ff.  JohsBr0ndst.DO.il. 128.  2.4)  (dial.) 
kobbel  (1.2.1 ).  et  Slyng  Heste.MDL. 

3)  (til  III.  slynge  2;  1.  br.)  det  at  slynge 
noget  ell.  det  at  blive  slynget;  kast;  slæng; 
ogs.  (til  Ill.slyngeS):  bevægelse,  sving(en) 
frem  og  tilbage.  Moth.S484.  Rostgaard. 
Lex.S174b.  Regnens  Slyng  mod  Ruden.  Cif. 
1912.(Jørg.A.103).  en  Hyldemarvskugle  i 
evigt  sejlende  Slyng  mellem  to  elektriske 
Voler.  PoV*/iil928.10.sp.3.  hun  (saa)  ham 
.  .  .  nærme  sig  .  .  med  den  ham  ejendomme- 
lige .  .  Gang,  med  et  lille  Slyng  af  Fødderne 
under  sig.  JVJens.G.34.  Nærkampe,  som 
ikke  gik  ud  over  Pileskuds  og  Stenslyngs 
Afstand.  Bomh.  Samlinger.  XV  (1924).  6.    bil- 


ledl.:  Er  han  (0:  en  arbejder)  rask  og  stærk, 
faar  jeg  (0:  mesteren)  ham  vel  sat  i  Slyng 
(0:  i  gang,  „i  sving"  ).KrænB  jer  gen.  „Jeg 
kan  selv .'"(1933). 21. 
II.  Slyng,  en.  se  I.  Slink(e). 
Slyng-,  i  ssgr.  af  III.  slynge  (jf.  Slyn- 
ge-^, især  af  III.  slynge  l.i,  om  hvad  der 
slynger  sig,  snor  sig  (især:  planter).  ||  om 
vekslen  ml.  Slyng-  og  Slynge-  se  u.  Slynge-. 

10  -baand,  et.  (bygn.)  slynget  baandornament. 
DanmKirker.XII.14.  -bold,  en.  (til  III. 
slynge  2 ;  1.  br.)  bold  af  størrelse  som  en  fod- 
bold, men  med  en  læderstrop  til  at  holde  i, 
brugt  i  et  slags  haandboldspil;  ogs.  om  selve 
spillet.  FrKnu.LB.51.  PoU^hol939.8.sp.lff. 
-busk,  en.  (jf.  -plante;  1.  br.)  busk,  der 
slynger  sig  op  omkring  noget,  vild  Kaprifoli- 
um er  en  Slynghnsk.  BMøll.TræerogBuske. 
(1916).297. 

20  I.  Slynge,  en.  ['sløiia]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Slinge.  vAph.(1764).  jf.  Esp.307.  DF.IX. 
95).  flt.  -r.  (ænyd.  slynge,  slinge,  glda. 
slynghe,  ty.  schlinge,  mnt.  slinge,  slenge,  jf. 
eng.  sling  og  oldn.  slpngva;  til  III.  slynge) 
I)  (jf.  III.  slynge  1)  hvad  der  slynger  sig, 
snor  sig,  ell.  hvad  der  er  dannet  ved  sammen- 
snoning, sammenslyngning;  især  i  flg.  spec. 
anv.:  i. I)  om  fangstredskab,  bestaaende  af 
en  løkke,  der  snører  sig  sammen  om  dyret; 

30  done;  snare;  nu  næsten  kun  (maaske  del- 
vis til  III.  slynge  2)  om  reb,  der  kastes, 
slynges  omkr.  dyret  og  snører  sig  sammen 
om  det;  lasso  olgn.  Til  at  fange  de  vilde 
Dyr,  bruge  Lapperne,  iblant  Bysser  og  Spyd, 
Fæller  til  Hermelin,  og  Slynger  udi  Træ- 
erne og  Buskerne.  LTid.i727.666.  jeg  (var) 
saa  lykkelig,  at  fange  en  lille  Sælhund,  i 
den  Slynge,  jeg  havde  giort  mig  af  Segl- 
garnet. Oe/»i.Øen.('2S24;.//.23.  Lasso  (er)  en 

40  Slynge,  der  især  af  forsk.  amer.  Folk  .  . 
anvendes  paa  Ja.gt. Sal.''XY489.  jf.:  (de) 
indfanger  hinanden  med  Slynger  af  blom- 
strende OT^deeT.JVJens.Sic.16.  \\  billedl. 
♦Dødsrigets  Slynger  mig  omspandt. Ps.i8.6. 
(EBrand.S.26).  HistMKbh.3R.IV.92.  J.2)  om 
bugt,  vinding  af  traad,  baand  olgn.,  der 
snor  sig,  er  sammensnoet  olgn.,  ell.  om  en 
ved  snoning,  knytning  dannet  sløjfe  (UfF.), 
løkke,  bandage;  nu  især  (med.)  dels  om 

50  redskab,  der  kan  lægges  som  en  løkke  omkring, 
hvad  der  skal  fjernes  fra,  trækkes  frem  af  en 
legemshulhed;  dels  om  bind,  hvori  en  syg 
arm  er  ophængt  (omkring  halsen).  LTid. 
1725.640.  BiblLæg.1.245.  (han)  havde  Ar- 
men i  Slynge.  Brandes. U. 98.  jeg  prøvede 
paa  at  sætte  en  Slynge  om  Overarmen  paa 
R.,  hvis  Pulsaare  var  revet  ower. Buchh. 
FDK.170.  kold  slynge,  se  IL  kold  1.8.  jj 
(dial.)  om  baand  med  løkke  til  støtte  for  haan- 

60  den  paa  et  mejerede  („mejeslinge").  DF.IX. 
95.  UfF.  1.3)  (anat.)  bugtet  ell.  sammen- 
slynget parti  af  legemsorgan,  fx.  tarm  (jf. 
Tarmslynge^,  nerve;  ogs.  om  et  ved  sygelig, 
unormal  tilstand  opstaaet  parti  af  denne  art. 


617 


Slyiifl:e 


slynge 


618 


Anat.(1840).II.20.  De  (i  brokket)  frem- 
traadte  Dele  bestode  af  et  lille  Stykke 
af  Nettet  og  en  Slynge  af  Tyndtarmen. 
JPBlich.Chir.il  .125.  H  Krabbe.  HestensAna- 
tomi.(  1885). 248.  Denne  fri  Slynge  af  Tyk- 
tarmen kaldes  det  romerske  S.Sal.*XXIII. 
99.  1.4)  om  linie,  der  bugter  sig,  snor 
sig  II  (jf.  I.  Slyng  1.2 ;  1.  br.)  om  bugt,  bugtet 
linie,  der  beskrives  af  vej,  aaløb.  ♦Dalen 
aabned  sig  vidt  mod  Vest  |  for  Flodens  lo 
blaanende  Slynge.  LCiVtek.Fo.9i.  ||  (jf. 
I.  Slyng  1.3;  fagl.)  om  ornament,  bestaaende 
af  linie,  baand,  figur,  der  snor  sig  ell.  slynger 
sig  sammen  med  andre  linier  osv.  jf.:  Dyr 
omgivet  af  Fletværk,  der  .  .  dannes  af  Ha- 
le, Tunge  eUer  Nakkeslynge.  Jo^sBrøn<is<. 
(Åarb.1920.196).  1.5)  (nu  næppe  br.)  3f  som 
planienavn  (for  slyngplanter)  \\  klematis. 
BerlTid.^*/iol822.1TilU.sp.l.  \\  den  frem- 
mede slyngplante  Periploca  (græca).  Kjcer-  20 
bøll.FB.317. 

2)  (til  III.  slynge  2)  redskab,  hvormed 
sten,  projektiler  udslynges;  især  om  red- 
skab, bestaaende  af  et  lille  stykke  læder  olgn. 
med  en  snor  i  hver  ende,  v.  hj.  af  hmlke  en  i 
læderet  anbragt  sten  svinges  rundt  og  slynges 
ud;  ogs.  (foræld.)  om  blide,  katapult  olgn. 
(David)  havde  sin  Slynge  i  sin  Haand. 
lSam.17.40.  Slynger  kand  kaste  Blye- Kugler 
med  saadan  Gesvindighed  og  Magt,  at  de  30 
bUve  varme  i  Lniten.  LTid.1726.835.  Ung- 
dommen .  .  morede  sig  med  at  kaste  Steen 
af  Slynger  op  imod  Borgen.  Molb.DH.II.357. 
♦Fra  Slyngerne  susede  Steen  som  Regn. 
Winth.Digtn.236.  Knst.BRL.263.679.  HjLe- 
geb.99.  \\  kaste  ell.  (nu  sj.)  slaa  med 
slynge.  David  stak  sin  Haand  i  Posen  og 
tog  en  Steen  deraf,  og  slog  med  Slyngen 
(1931  afvig.).  lSam.17. 49.  De  kaste  .  . 
meget  vist  med  Slynger.  Pflug.  DP.  1165.  40 
Drengene  kastede  med  Sljnage  efter  Fugle- 
reder. VSO.  SjæUBond.182. 

3)  (til  III.  slynge  3;  dial.)  gynge  (1.2). 
Moth.S509.  Carl  og  jeg  have  vippet  lidt  paa 
Brettet,  og  svinget  i  Slyngen.  Vieth.Physi- 
kalskBørneven.(overs.  1800). 102.  (der  var) 
bedre  i  Gaardhaven  i  Gyngen  eller  Slyngen, 
som  den  dengang  (i  Aarhus  i  1840'erne)  hed. 
AarbAarh.1924.104.  Feilb.  C  Reimer.  NB. 37  9. 
||  hertil  vel  talem.  (jf.  u.  Flynder-,  Kalve- 
skind^;  tro,  at  hele  verden  hænger  i 
en  slynge,  synes,  at  alt  ser  lyst  og  let  ud, 
at  verden  er  ligetil.  Krist.Ordspr.nr.  10140. 
Bregend.Møllen.(  1936). 300. 

II.  81yng:e,  en.  se  I.  Slink(e). 

III.  8l}iige«  V.  ['sløria]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Slinge.  Gram.Nucleus.1889.  vAph.(1759). 
Agerbech.FA.I.8.33.  Hedebo.87.  AarbSorø. 
1925.9.  jf.  Esp.307).  præt.  -ede  ell.  (i  ngsspr. 
poet.,  nu  sj.)  -te  (Moth.S509.  Bagges.DY.  eo 
111.29.  Oehl.XIX.143.XXIX.35.  jf.  FeiW.  og 
Flemløse.167  samt  u.  omslynge^;  part.  -et 
ell.  ^t  rigsspr.  poet.,  nu  sj.)  -t  [sløix'd]  (Oehl. 
XIX. 116)   II  (sj.  i  rigsspr.)  m.  stærk  bøj- 


ning: præt.  slang  [slari']  (Blich.(1920).X. 
29. XXI. 186.  Aakj.VB.240.  JVJens.EE.74. 
HKaarsb.M.I.30.  Rørd.Va.73);  part.  slan- 
get ['slon,3<]  ^♦Allah  har  befæstet  vort  | 
Sødtslungne  Baand  (0:  vort  ægteskab).  Oehl. 
1.165.  ♦Fortids  Mænd  .  .  |  sang  til  Lov  for 
sine  Konger  |  slungne  Rim  på  danske  Tunge. 
GSchutte.DT.I.12)  \\  vbs.  -nlng  (s.  d.),  jf. 
I.  Slyng,  Slyngende,  (ænyd.  slynge,  glda. 
sliungæ  (og  slønghæ,  slinge.  DGL.V.200), 
æda.  sliungæ  (og  slingæ.  smst.),  sv.  slunga, 
SV.  dial.  sUnga  (præt.  slange,  oldn.  slyngva, 
slyngja  (præt.  slpng,  part.  slunginn^,  ty. 
schlingen  (præt.  schlang^,  mnt.  sUngen,  jf. 
eng.  sling  (præt.  slunga,  kaste,  slænge; 
grundbet.:  krumme,  sno  sig;  jf.  I.  Slange, 
III.  slank,  slingre,  slænge  samt  I.  Slynge) 
i)  (bringe  noget  til  at)  lægge  sig  i  bugter, 
krumninger,  vindinger;  sno;  vikle.  I.l)  refl. 
ell.  (se  1. 34  og  sp.  619^^^)  intr.:  bevæge  sig  i  ell. 
beskrive  en  krum,  bugtet  ell.  spiralformet 
linie;  lægge  sig  ell.  ligge  i  bugter  ell.  spiraler 
(omkring  noget);  krumme  sig,  bugte  sig 
(ud  og  ind);  sno  sig;  ogs.  (om  to  ell.  flere 
ting):  lægge  sig  saaledes  omkring  hinanden, 
at  der  dannes  en  forbindelse,  sammenknytning, 
knude  olgn.  ♦Den  Kjiude  fast  var  knyttet,  j 
Tæt  slyngte  sig  de  Baand.  OeJW.ZZ/Z.35. 
♦Gjennem  gule  Lok  sig  slynger  |  Brude- 
krandsen,  rød  og  grøn. Ing. DM. 150.  uegl.: 
♦Men  da  nu  Tonerne  jublende  slynged  sig,  | 
Ligesom  Aander,  der  snoe  sig  i  Dands,  j 
Blev  jeg  urolig,  paa  Stolen  jeg  gynged  mig. 
Heib.Poet.VII.363.  f  intr.,  om  tarmenes  be 
vægeiser  under  fordøjelsen:  Agerbech.FA.1.8. 
33.  II  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  om  bevægelse  af 
slanger  olgn.  dyr.  Snogen  slynger  sig  i  Bug- 
ter. MO.  Esp.307.  II  i  forb.  m.  ind;  0^ 
billedl.,  om  forhold:  være  forbundet  med, 
indgaa  (som  islæt)  i  noget  andet.  En  Mang- 
foldighed af  Forhold  slynge  sig  fra  den 
ældre  Tid  ind  i  den,  vi  skulle  behandle. 
Allen.1.5.  det  er  mærkeligt,  hvordan  det 
onde  og  det  gode  kan  slynge  sig  ind  i  hin- 
aknden.Buchh.Su.II.242.  \\  i  forb.  m.  om 
(jf.  omslynge^;  om  ting:  vikle,  sno  sig  om; 
ligge  i  bugter  om.  om  SMoldet  slynger  sig  en 
Drage  (o:  et  ornament,  der  forestiller  en  dra- 
ge). LTid.1725.402.  ♦Guldgule  Lokker  slyn- 
ged sig  .  .  om  den  bløde  |  Fyldige  Nakke. 
Ing.D.I.20.  Taglantemerne  er  indbygget  i 
Taget,  hvorved  man  undgaar,  at  Trolley- 
snoren i  Blæsevejr  slynger  sig  om  dem. 
Kbh.sSporveje.(1936).94.  om  person;  dels: 
slaa  armene  om;  omfavne.  Jeg  seer  den  ene 
Ven  slynge  sig  om  den  andens  Hals.  Basth. 
AaT.172.  (billedl.:)  saa  vender  han  sig  igen 
til  sin  første  Mistanke,  ja  slynger  sig  næsten 
krampeagtig  om  den,  som  om  det  sidste 
Haab  for  hans  Samvittighed.  fTet&.Pros.F//. 
121.  t  reciprokt:  ♦De  sljmgede  sig  om,  og 
fæUeds  Taarer  flød.Ew.(1914).I.255.  dels 
(sj.):  samle  sig  i  en  klynge  om.  ♦Naar  Børn 
sig  om  mig  slynge  |  Ved  snurrigt  Eventyr 


619 


slyns^e 


slynse 


620 


.  .  I  Den  Fryd,  som  om  mig  tindrer  .  .  |  Mig 
veeraodsfuldt  erindrer  |  Min  Barndoms  tabte 
Lyst.  Bagges. DY*I  1 1. 254.  \\  om  plante:  sno 
sig  omkring  en  anden  plante  ell.  en  (dertil 
leregnet)  stok  olgn.  og  derved  holde  sig  oprejst 
(spec.  (hot.):  uden  særlige  (hæfte)redskaber). 
LTid.172S.397.  *Du  søde  Blomst,  der  .  .  | 
slynger  dig  saa  kækt  om  Hyldens  Stamme. 
KMunk.C.65.  jf.:  Jeg  sluttede  mig  til  ham, 
som  en  Plante  slyngede  jeg  mig  om  ham.  lo 
Kierk.I.178.  (især  hot.)  intr.:  De  fleste  Arter 
(ai  slyngplanter)  slynge  ufravigelig  til  een 
bestemt  Side.  TForr».J5o<.2i7,  ojte  i  part. 
slyngende  hrugt  som  adj.:  Slyngende  Sten- 
gel .  .  naar  den  er  svag  og  dreier  sig  i  Skrue- 
gang omkring  andre  Legemer  .  .  F.  Ex.  Bøn- 
ner, Humle.  CGRafn.Flora.1.56.  Slyngende 
Roser  og  valske  Kaprifolier  groede  stærkt 
op  i  Ælmeløvet.  JPJac./.3.  Bittersød  Nat- 
skygge er  snart  højre-,  snart  venstre-  20 
slyngende. /SaL*X¥76<?.  ||  om  vej,  aaløh 
olgn.  ell.  om  linier,  figurer  (i  ornamenter) 
olgn.  Giennem  Haven  slynger  sig  i  mang- 
foldige Bugter  en  .  .  Bæk.  Bagges. L.1. 102. 
♦Sig  Bakke  op  og  Bakke  ned  |  En  Markvei 
yndigt  slyngerlGrundtv.S S. 11.261.  Vejen  .  . 
slynger  sig  gennem  høj  Fyrreskov. /saÅ;Dw. 
FF.124.  1.2)  faa  noget  til  at  lægge  sig  i 
hugter,  vindinger;  sno;  vikle;  flette; 
ogs.  (undertiden  m.  overgang  til  let.  2):  ved  30 
et  kast,  slæng  faa  noget  til  at  vikle  sig  om, 
omslutte  noget.  *Saaest  du  de  lange  gule 
Haar,  hvor  de  |  Var  slynget  rundt  i  store 
Flætninger?  OeRiV^D.256.  *Blomst  i  Blomst 
er  slynget!  Færdig  bunden  |  Er  til  Dagens 
Høitid  snart  min  Krands.PalM.il. 190.  jf.: 
Græsset  .  .  slynger  sine  saftgrønne  Straa 
over  Jorden.  Eriksholm.S. 170.  hilledl.,  fx.  om 
fremstilling  af  (rimede)  vers  (jf.  u.  bet.  1.4^; 
*Han  fik  ej  Evnen  at  slynge  |  sin  lette  40 
Tanke  til  Sding.Ploug.II.82.  Ikke  blot  til 
Bryllup  og  Begravelse  slyngede  Poeten  sine 
Rim.  Bogvennen.1928. 87.  ||  (sml.  bet.  l.s) 
om  sammensnoning  af  traade  olgn.  *Der  sid- 
der tre  Møer  i  Bure,  |  de  to  slynger  Guld 
(0:  guldtraade).DFU.nr.3.1.  slynge  Guld- 
traade  i  et  Baand.MO.  ||  oftest  i  forh.  m. 
om  (jf.  omslynge^,  omkring.  *Jeg  greb 
efter  Ringen,  men  han  (0:  elverkongen)  greb 
om  min  Haand,  |  De  hvide  Møer  slynged  50 
omkring  os  et  Baand.  Heih.Poet.III.365. 
Mor  havde  slynget  sit  Sjal  om  sig.  Lecfc 
fischer.Tedora.(7928).37.  hilledl:  -»lykke- 
ligere den,  I  Om  hvis  Harpe  Sommeren  slyn- 
ger et  Net  I  Af  blussende  Roser.  Hauch.Lyr.^ 
287.  *Slyng  om  os  Alle  Enigheds  Baandl  | 
Send  fra  din  (0:  guds)  Himmel  Begeistrin- 
gens  A&ndl ARecke.6.  m.  h.  t.  arm  (jf.  u. 
bet.  2.^):  *3eg  slyngede  min  Arm  om  hendes 
smækkre  Liv.  Winth.D.213.  hun  slyngede  60 
sine  Arme  om  ham,  kyssede  og  kærtegnede 
\i&m.JPJac. 1.155.  Gravl.VF.Ul.  \\  i  forh.  m. 
sammen  (jf.  sammenslynge^,  slynge  Blom- 
ster sammen  til  en   Krands.  FSO.   Det  er 


slynget  saa  tæt  sammen,  at  man  ei  kan 
bringe  det  ud  af  hinanden.  If O.  jf.  sp.  619**: 
forfatteren  kender  .  .  ikke  til  at  slynge  to 
personers  replikker  sammen  ved  rim.  Brøn- 
dum-N ielsen.SF. 135.  1.3)  danne,  frem- 
stille ved  snoning ,  fletning.  *Krands  paa 
Krands  min  Finger  slynger.  Søtoft.Panth.26. 
jeg  slyngede  en  lang  Guirlande,  som  jeg  be- 
fæstede mellem  begge  Ligkisterne.  Gj/iJ.  7/7. 
289.  hilledl.:  han  har  intrigueret  .  .  han  har 
hemmelig  slynget  Knuden,  og  det  er  endelig 
ogsaa  ham  som  løser  den. Heih.Poet.V  11.125. 
II  om  fremstilling  af  haand,  snore,  lidser  olgn. 
ved  sammensnoning  af  traade,  tynde  snore; 
spec.  (især  dial.):  fremstille  (fx.  piskesnore) 
ved  at  slaa  fire  (ell.  fiere)  stykker  garn,  tyndt 
reb  sammen  paa  en  særlig  maade  (Esp.307. 
Feilb.  AarbFrhorg.l939.I.172)  ell.  (arkæol.) 
om  fletning  af  mønstre  efter  en  særlig  teknik  (se 

1.  Slyng  2.3/  Moth.S509.  et  Baand,  som  er  . . 
slynget  af  Éølvtradkde.  Høysg.S. 199.  slynge  . . 
en  Lidse.  FSO.  slynge  et  Baand  af  Snore. 
MO.  den  Teknik,  som  endnu  i  Midtjylland 
kaldes  at  „slynge"  eller  at  „virke",  og  som 
kendes  fra  Broncealderfund  og  er  identisk 
med  middelalderligt  „Sprang". ForWwf. ¥274. 
Aarh. 1935.32.  1.4)  part.  slynget  brugt  som 
adj.  II  snoet  om,  viklet  ind  i  hinanden;  jf. 
(sj.):  med  Øxen  banede  (han)  sig  Vei  gjen- 
nem  det  slyngede  Kjat  og  de  hvasse  Torne. 
PalM.VIII.181.  II  dannet  ved  sammensno- 
ning, -fletning;  hestaaende  af  flere  om  ell.  ind  i 
hinanden  snoede,  flettede  dele;  ogs.  undertiden: 
bundet,  knyttet  iftil  et  haand);  om  linier, 
figurer  olgn.:  sammenslynget;  dannende  et 
ornament  af  linier  osv.,  der  løber  ind  i,  snor 
sig  om  hinanden.  *  Dampende  Boller  og  slyn- 
gede Kringler.  JHelms.  Fortællinger  og  Digte. 
(1888).202.  tre  hele,  slyngede  Sølvringe. 
AGarboe.Agersø.(1938).24.  et  slynget  „F" 
(i  sølvtøj). Pol.*'/i2l939. 15. sp.4.  jf.:  *Hvo 
hviler  her  bag  Altrets  lune  Ly?  |  Hvo 
glemmes  bag  de  gitterslyngte  Plader? 
Oehl.XIX.116.  slynget  baand.  1.  (dial.) 
et  af  fire  snore  flettet  haand,  brugt  til  kantning 
af  kjole,  skørt  olgn.;  slyngebaand  (2).  Esp.307. 

2.  (fagl.)  ornament-baand,  der  slynger  sig,  ell. 
som  bestaar  af  to  ell.  fiere  i  hinanden  flettede 
baandlignende  figurer  (jf.  Baandslyng  u.  1. 
Slyng  1.3^.  de  smukke  kunstigt  slyngede 
Baand,  der  omgiver  baade  Indskriften  og 
Billedfremstillingen  (paa  den  store  Jellinge- 
sten). LJac.(Wim.l5).  jf.:  stærkt  slynget 
Baandornamentik.  Johs  Brøndst.  (Aarh.  1920. 
238).  slynget  line,  (fagl.,  spec.  ^)  line, 
fremstillet  ved  fietning  af  fire  garn.  Flag-, 
Signal-  og  Vimpelfald  ere  af  slynget  Line 
for  at  undgaa,  at  der  drejes  Tørn  i  dem. 
Bardenfi.Søm.l .123.  Hannover.Tekstil.il .544. 
II  som  danner  ell.  beskriver  bugter;  som  bugter 
sig,  snor  sig  (især:  spiralformet  ell.  paa  en 
uregelmæssig,  indviklet  maade).  slyngede  Søj- 
ler (0:  (skrue) snoede,  drejede  søjler).  Op fB.* 
III.251.  ofte  i  forh.  slyngede  stier,  veje 


621 


slynse 


(ogs.  brugt  i  biUedl.  anv.,  om  vanskelig, 
indirekte,  indviklet  fremgangsmaade,  uregel- 
mæssig udviklingsgang).  Lige  og  slyngede 
Gange  og  Fodstier  afvexle  (i  lunden).  Wand. 
Mindesm.1.17.  Ad  slyngede  Stier.  Fenss. 
(bogtitel.1885).  en  lille  slynget  Strøm.  ^ofc;. 
UV 89.  De,  der  .  .  har  fulgt  min  Redegørelse 
for  Forligets  Tilblivelse,  vil  have  set,  hvor 
slyngede  Veje  der  skulde  gasis.  Neergaard.Er. 
1.328.  paa  Hovedvej  I  (har  vi)  en  slynget  lo 
Overføring  ved  Jerne.  Pol.*/iil938.11.sp.6. 
(forst.)  om  ved:  fuld  af  knaster.  ForstO.  \\ 
uegl.;  dels  (æstet.,  metr.)  om  udtryk  ell.  rim- 
stilling: kunstig;  kompliceret;  indviklet.  De 
kunstigere  Rimstillinger,  som  ikke  lade  sig 
udtømme,  sammenfattes  under  Benævnelsen 
slyngede.Recke.Verslcere.152.  NMøll.VIAtt.II. 
211.  en  af  Bernhards  mest  slyngede  Om- 
skrivninger. 0Fms.Z4W.242.  dels  om  intrige, 
(indviklet)  handlingsgang:  uregelmæssig  og  20 
kompliceret  ell.  (jf.  bet.  I.3J  dannet  paa  en 
kompliceret  maade.  snildt  slynget  Handling 
(Intrige).  BIÆT.  Han  følger  .  .  Romanen  i 
dens  slyngede  Handlingsgang.  OFms.LiW. 
218. 
2)  kaste;  kyle;  slænge;  især:  kaste  noget 
»  med  stor  kraft  efter  at  have  svinget  det  rundt 
ell.  efter  at  have  ført  armen,  hvormed  der 
kastes,  bagud  i  en  stor  bue,  et  stort  sving. 
2.1)  t  egl.  bet.,  om  kast,  der  udføres  med  haan-  30 
den  ell.  særlige  redskaber.  *Nu  slynger  Kon- 
gen Bægeret  ud  (  Fra  Klippetinden.  BZic/». 
(1920). II 1. 113.  *Han  slynged  høit  mod 
Nattens  Sol  |  Langt  bort  i  Luften  sin  Pistol. 
PalM.ZF.85.  (han)  lægger  forsigtigt  Nættet 
(0:  sildegamet)  ud  .  .  og  slynger  med  en 
halv  Snes  Favnes  Mellemrum  de  store 
Kobbe  udenbords,  der  skal  hindre  Garnene 
i  at  gaa  til  Bunds.  AndNx.BN. 186.  Bolden 
skal  kastes  med  strakt  Arm;  dersom  den  40 
stikkes  eller  slynges,  har  hver  af  Dommerne 
Ret  til  at  raabe  „Fejl  Bold'\  KHcket.1930. 
ål.sp.l.  II  m.  h.  t.  kastevaaben  (ogs.  m.  h.  t. 
lynet,  forestillet  som  en  guds  kastevaaben). 
•Hvo  kan  mod  dig  vel  stande,  |  Som  slynger 
Lynets  ¥il?SalmHi.31.5.  *Fra  beegsort  Skye 
hans  stærke  Arm  |  Rød  Lynild  slynger  ned. 
Storm.SD.228.  ♦!  stolte  Guder  I  |  .  .  Send 
eders  Pile!  |  Slyng  eders  Lyn  imod  mit 
Hoved  ned\PalM.T.163.  Odin  slynger  Spy-  50 
det  ud.  RJHolm.ÆldreEdda.(1874).6.  om  ud- 
kastning af  sten  olgn.  v.  hj.  af  et  særligt 
haandredskab  (se  1.  Slynge  2)  ell.  (foræld.) 
om  udkastning  af  sten,  pile  osv.  v.  hj.  af 
krigsmaskiner  (katapult,  blide  olgn.).  ud- 
valgte Mænd  .  .  af  hvilke  Enhver  slyngede 
med  en  Steen  (Chr.VI:  kunde  ramme,  naar 
hånd  slog  med  slynge,  med  en  steen;  1931: 
kunde  .  .  slynge  med  Sten^  paa  et  Haar, 
og  feilede  ikke.  Dom.20.16.  slynge  en  sten  eo 
aLt.Moth.S509.  David  greb  ned  i  Tasken,  tog 
en  Sten  af  den,  slyngede  den  ud  (1871:  slog 
med  Slyngen^  og  ramte  Filisteren  i  Panden. 
lSam.l7.49(1931).  \\  (biavl.)  udvinde  hon- 


ttlynge 


ning  af  kagerne  ved  at  lade  dem  svinge  rundt 
paa  et  særligt  redskab,  en  centrifuge;  udslynge. 
Feilb.  FVHansen.Biavl.(1932).29.  jf.:  ny- 
slynget  Honning.  BerlTid.*/tl934.Sønd.7.sp. 
4.  2.2)  gøre  en  kastende  bevægelse,  et  sving 
med  en  legemsdel,  især  med  haanden;  slænge; 
kaste  (IL2.5);  især  i  forb.  m.  med.  slynge 
med  Aimene.JBaden.DaL.561.  Hans  Fjed 
ere  korte;  han  standser  tit,  og  slynger  (eng. 
orig.:  tosses j  sine  kraftfulde  Aime.Blieh. 
(1920).II.2.  en  sygdom,  som  alene  viste  sig 
ved  nogle  ejendommelige  slyngende  bevæ- 
gelser med  den  ene  haand.  Ugeskr.f. Læger. 
1931. 1189. sp.l.  Kullemperen  slynger  rasende 
med  Hovedet  som  en  Hest,  Bidslet  generer. 
Sønderby.  To  Mennesker  mødes.  (1932).  66.  \\ 
slynge  sine  arme,  (jf.  bet.  I.2;  1.  br.)  svinge 
armene  (for  at  faa  varme  i  dem),  saa  de 
falder  med  et  sla^  mod  modstaaende  skulder- 
parti (saa  at  man  ligesom  omslynger  sig  selv; 
sml.  slænge  (med)  armene  u.  slænge  3). 
♦Drengen  han  skjalv,  som  i  Blæsten  et  Siv; 

I  Og  Skipperen  slang  sine  Arme.  Blich.(1920). 
XXI.186.  RasmHans.M.134.  hun  bare  slang 
sine  Arme  for  at  faa  Blodet  i  Omløb.  Rørd. 
Va.l71.  2.3)  (i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led) 
om  kast,  udstødning,  bortstødning,  der  skyldes 
naturkræfter,  eksplosion,  sammenstød  olgn.; 
oftest  i  pass.  *Skibet  slynges  ind  |  Paa 
hvasse  Klipper.  Zetlitz.NH. 58.  det  Skib,  der 
skulde  sejle  gennem  Stormen  og  forlise  og 
slynge  et  næsten  Lig  op  paa  Stranden. 
KMich.LL.220.  Kedlen  løftes  ud  af  sit 
Leje  og  bliver  .  .  slynget  bort  (0:  ved 
kedelsprængning).  SkibsMask.  140.  Han  gik 
lige  mod  Sporvognen  og  blev  slynget  om- 
kuld. PoI."/ii2939.4.sp.i.  (jf.  bet.  1.1;  sj.) 
refl.:  ♦Pludselig  dundred  Karto verne  dumpt 
i  den  svTilmende  Havbugt,  |  Og  over  oprørte 
Vand  slyngte  sig  Røgskyen  hen.Oehl.XIX. 
143.  2.4)  i  videre  anv.:  udsende,  fremkomme 
med  noget  paa  en  pludselig,  voldsom  maade; 
især  m.  h.  t.  musik  ell.  tale:  lade  strømme  ud; 
oftest  om  (voldsom,  ubehersket)  udstødelse  af 
trusler,  forbandelser,  skældsord,  fremsættelse 
af  bebrejdelser  over  for  en.  Heib.TR.nr.63.3(se 
u.  Bandstraale^.  et  Stridsskrift,  bestemt  til  i 
Kampens  Hede  at  slynges  imod  ligesaa  li- 
denskabelige Modstandere.CPaHf.^FtsfTufa- 
skr.3R.I.53).  hun  slyngede  sine  hvasse  Ord 
mod  dem. OlesenL0kk.NH.il. 127.  \\  slynge 
en  noget  i  ansigtet  (jf.  Ansigt  sp.689**^) 
ell.  synet  (s.  d.).  naa,  jeg  er  altsaa  en 
Spidsborger  .  .  og  det  faar  man  slynget  i 
Ansigtet  af  sit  eget  B&rn.Howalt.DB.23. 
i  sin  frygtelige  Indignation  slyngede  (hun) 
mig  i  Ansigtet,  at  det  ikke  var  hende, 
jeg  elskede.  I sakDin.FF. 81.  OFriis.LiU.233. 

II  slynge  hen,  (sj.)  henkaste  (3.2).  „jag  har 
glomt  det  —  å  nej  —  nu  skal  jag  komma." 
Jeg  slyngede  hen:  —  „Aa  Skidt  —  det  haster 
jo  ikke." Schand.O.1 1. 114.  ||  slynge  ud  (jf. 
udslynge^.  Jeg  vover  endog  at  slynge  den 
Paastand  ud  .  .  at  det  for  den  jævne  Mand 


623 


»\jnge 


ISlynselagtighed 


624 


er  mere  dannende  og  tankevækkende  at 
høre  til  Oppositionen.  srns<.9i.  StormP.T.34. 
Det  er  ogsaa  skadeligt  for  mine  Romaners 
Omdømme,  naar  De  slynger  ud,  at  de  fle- 
ste af  mine  Mandfolk  er  nogle  Dos.  Buchh. 
(PoU'/iil937.10.sp.2). 

3)  (dial.)  om  svingende  bevægelse  frem  og 
tilbage  omkring  et  vist  punkt,  en  vis  akse; 
gynge;  svinge.  3.1)  trans.  Nogle  koge  ikke 
dette  Garn,  men  slaae  meget  hedt  eller  lo 
kogende  hedt  Vand  paa  hvid  reen  Aske,  og 
kun  slynge  eller  svinge  Garnet  om  deri. 
Huusholdn.(1799).III.92.  en  Karl  hjælper 
ham  med  at  „slynge"  Tvisten  i  Kyperne. 
Dengl.By.1927.37.  \\  m.  overgang  til  bet.  l.i 
og  2.2;  dels  m.  h.  t.  redskab:  *PleiIen  for- 
staaer  jeg  (o:  en  bondekarl)  at  slynge, 
Zetlit2.Poes.318.  dels  refl.,  om  voldsom  bevæ- 
gelse af  et  legeme:  *Nedbøyet  under  Stor- 
mens Magt  I  Sig  Granen  slynger  hid  og  did.  20 
Blich.(  1920). III. 119.  *vi  slynge  os  rundt  i 
Valsens  svævende  Søgang.  Win</».D.64.  jf.: 
(han)  valsede  rundt  med  stiv  Ryg  og  en 
underlig  Sling-mig-rundt  med  det  ene  Ben 
under  Valsens  gyngende  Omdrejninger.Cfiei- 
serer.EnSergent.(1891).181.  \\  spec:  give  en 
gyngetur;  gynge  i  en  gynge,  en  Seng  eller 
Lehn-Stoel,  som  var  opbunden  ved  Linner 
noget  fra  Jorden,  og  hvor  i  den  Syge  skulde 
sættes  og  slynges  frem  og  tilbage  i  Kamme-  30 
ret,  paa  det  mand  kunde  bringe  Blodet  i 
Gang.Lrid.i73S.270.  *en  simpel  Gynge,  | 
Hvori  sig  Publicum  lader  slynge.  Blich. 
(1920). IV.  188.  Naar  vi .  .  slyngede  hinanden, 
oversaa  vi  (guldsmedens)  Have.  J.ar6J.arÆ. 
1924.104.  Feilb.  C  Reimer. NB. 37  9.  jf.:  *Vi 
har  en  Gynge,  |  Hængt  mellem  Eeg  og  Bøg, 
I  Den  kan  os  slynge  |  iløit.Winth.II.41. 
3.2)  intr.:  hænge  og  gynge;  vugge,  svinge  frem 
og  tilbage.  Sejlene  hang  slappe,  og  slyngede  40 
hid  og  åid.Blich.(1920).XIY131.  Hænge- 
maven slyngede  under  den  udpinte  Krop 
(0:  paa  en  ko).AlbDam.B.52.  han  (ser) 
Havens  hundredaaiige  Bøge  slynge  for 
Blæsten.  ffonsPovZs.ffF.227.  ;/.:  han  .  .  var 
vaagnet,  ved  at  Vinden  puslede  og  fingrede 
paa  Ruderne,  slang  og  lullede  udenfor. 
JVJens.EE.74.  ||  spec:  gynge  i  et  ophængt 
tov  ell.  i  en  gynge.  Moth.S509.  slynge  i  et 
ToY.Høysg.S.113.  50 

IV.  slynge,  v.  se  II.  slinge. 

klynge-,  i  ssgr.  af  I.  Slynge  ell.  III. 
slynge  (ff.  Slyng-; ;  undertiden  veksler  Slyn- 
ge- og  Slyng-,  se  u.  Slyngestok  og  Slyng- 
gang, -plante,  -termometer,  -vækst,  -værk. 
•baand,  et.  I)  [1.2]  (jf.  -snor,  -streng;  nu 
især  dial.)  om  hvert  af  baandene  (snorene)  i  en 
slynge  (2)  ell.  om  selve  slyngen.  Moth.S508. 
♦Klippen  var  saa  nær,  saa  at  en  færdig 
Haand  |  Did  kunde  lange  med  en  Steen  i  eo 
Slynge-Baand.i\^ZBred.ikfe<am.2S5.  MO.  Aug 
F  Schmidt.  Danmarks  Kæmpesten.  (1932-33). 
135.161.  2)  [III.1.8]  (dial.)  flettet  baand,  brugt 
tU  kantning  af  kjole,  skørt;  slynget  baand  (se 


u.  III.  slynge  1.*;.  UfF.  -bænk,  en.  [III. 
l.s]  0  drejebænk  til  fremstilling  af  slyngede 
søjler  (se  u.  III.  slynge  l.i)  olgn.  OpfB.*III. 
252.  -gang:,  en.  se  Slynggang.  -kast,  et. 
[1.2]  (jf.  -skud;  især  foræld.)  kast  med  en  slyn- 
ge; ogs.  som  afstandsbetegnelse:  saa  lang  en 
strækning,  som  et  saadant  kast  rækker.  Moth. 
S508.  Brors.294.  *  Jeg  hørte  kun  et  Brag,  |  Og 
tive  Slyngekast  derfra  flød  alt  hans  Vrag. 
Stockf.(SkVid.XII.35).  *  Haldans  Fylking  .  . 
I  Med  Pileregn  og  Slyngekast  |  .  .  styrted' 
Mangen  flux  til  Jord.  Kaalund.HS. 136.  bil- 
ledl.:  Hendes  Svar  er  et  knusende  Slynge- 
kast mod  den  forstenede  Kirkelære.  TroelsL. 
BS.II.297.  -kaster,  en.  [1.2]  (især  for- 
æld.) person  (kriger),  der  kaster  med  slynge; 
slyngeskytte.  Moth.8508.  Ing.PO.I.153.  Slyn- 
gekasterne (Chr.VI:  de,  som  sloge  med 
slynger^  omringede  (byen)  og  sloge  den. 
2Kg.3.25.  PoU'/id938.14.sp.5. 

S^lyngel,  en.  [isløn,'(8)l]  (nu  næppe  br. 
8\jngeT.(flt.:)  I  Slyngere.  Holb.Jean.(1731). 
IV6.  —  dial.  Slyngert.  Blich.EB.33.  Jak 
Knu.Jy.II.24.  sa.GS.89.  Skjoldb.KH.123. 
Feilb.).  flt.  slyngler  ell.  (nu  næppe  br.)  slyn- 
g(e)le  (Holb.Vgs.II.l.  sa.Plut.III.il). 
{ænyd.  slyngel,  slungel;  fra  nt.  sliingel,  sliin- 
ger,  mnt.  slungel  (ænht.  schliingel,  nht.  schlin- 
gelj;  besl.  m.  slænge  og  III.  slynge,  og  grund- 
bet, vel:  person,  der  gaar  og  driver  (ørkesløs) 
om  II  formerne  Slynger(t)  maaske  (delvis)  af 
hjemlig  oprindelse,  jf.  no.  dial.  slyngjar, 
slyngert,  dagdriver,  til  slyngja,  gaa  og  drive, 
hænge  og  dingle)  egl.  om  dagdriver,  ledig- 
gænger, drivert,  ell.  ung  fyr,  opløben  dreng 
(sml.  Kalk.II.750(u.  Langslyngelj  og  Feilb.), 
der  ikke  tager  sig  noget  nyttigt  for,  uopdragen, 
ubehøvlet  person;  lømmel;  bengel  (2);  tid- 
ligere ogs.:  uduelig  person;  døgenigt;  nu  i 
rigsspr.  især:  person,  der  opfører  sig  ufor- 
skammet, gement,  ikke  har  ære  i  livet,  la- 
der Herr  Bormester  sig  underkuie  i  Først- 
ningen, vil  Raadet  holde  ham  stedse  for  en 
Slyngel. Holb.Kandst.(1731).III.5.  Jeg  troer 
neppe,  at  der  er  saadant  doven  Slyngel  i 
det  heele  Herret,  som  min  Mand.  sa.Jep./.2. 
*At  Slyngler  hæves  til  Ærens  Top  .  .  |  Det 
seer  man  tit.  Zetlitz.Poes.281.  han  er  enten 
en  Dosmer  eller  en  Slyngell RSchmidt.MD. 
137.  Han  er  den  værste  Slyngel,  som  gaar 
paa  Guds  grønne  3oxå.Rode.MT.5.  Slyn- 
gel-aar,  et.  (sj.  Slyngels-.  Grundtv.BrS. 
45.  sa.HVII.252).  (sv.  slyngelår;  „Talespr." 
Levin.;  nu  sj.)  i  flt.:  lømmdaarene,  -alderen. 
S&B.  B&E.  -agtig,  adj.  f'//.  slyngelsk; 
som  opfører  sig  som  ell.  hører  til,  vidner  om  en 
slyngel;  tidligere:  uduelig;  daarlig;  elendig; 
sølle,  hvilken  forbandet  slyngelagtig  Hierne 
jeg  hsiT.Eolb.Pern.II.2.  dine  .  .  slyngel- 
agtige Fortolkninger  ere  de  værste  Pasqviller. 
PAHeib.Sk.I.241.  (avisreferatet)  var  meget 
slyngelagtigt  gjort,  og  af  en  Slyngel,  der 
vidste  hvad  han  g\oxde.  JPJac.(Tilsk.l904. 
954).    -agtig-hed,    en.    Amberg.    Blich. 


626 


Slyn^elalder 


Slynsestreng 


626 


(1920).IX.171.  (han)  bør  (ikke)  tage  sin 
Beslutning  under  Indflydelse  af  Andres 
S\yngeltigtighed.EChristians.F.98.  \\  (1.  br.) 
slyngelstreg.  Efterhaanden  som  vi  har  aaben- 
baret  Slyngelagtighederne,  vender  de  tre  Svi- 
neblade (o:  om  injurierende  journalister)  sig 
bort  fra  Sagen.  Middagsp.'/élQOT.S.sp.l.  -al- 
der, en.  (jf.  -aar;  nu  sj.)  lømmelalder. 
S&B.  D&H.  -gilde,  et.  (jf.  -middag;  sj.) 
En  Operasanger  .  .  inviteres  til  Lensbaro-  lo 
ners  og  Lensgrevers  Slyngelgilder.  HRaage. 
VenustogetiNorden.  (1918)  .79.  -middag:, 
en.  (jf.  -gilde;  jarg.)  middag  hos  fornemme 
personer  (især:  paa  herregaard)  for  mindre 
fornemme  folk  (fx.  præst,  skovrider,  forpagter 
olgn.).  VilhAnd.Litt.IY273.  -roman,  en. 
(æstet.)  skælmeroman.  „Slyngelromanen"  og 
Mesterværket  Gil  Bl&s.  Pol."/»1940.8.sp.l. 
Slyng:el8-aar,  et.  se  Siyngelaar. 
I^lyng^else,  en.  se  I.  Slink(e).  20 

t  »lyngelsk,  adj.  slyngelagtig;  elendig; 
Bølle,  slyngelske  og  dosmeragtige  Tienere. 
Holb.Masc.II.3.  Der  er  .  .  Forskiæl  .  .  mel- 
lem en  fornemme  Lakey,  og  en  gemeen 
slyngelsk  Gaards-Karl.  sa.i?p6./.i4.  den  For- 
nejelse  at  applicere  dette  slyngelske  Gesigt 
den  vældigste  Kindhest.  KomGrønneg.1 1. 284. 
Slynggel-streg,  en.  slyngelagtig  plan  ell. 
handling;  skarns-,  skurkestreg,  ♦slig  Gieming 
altid  bUver  |  En  lumpen  Slyngelstreg,  al  30 
Skam  og  Skiendsel  \æid.Bagges.ComF.107. 
alle  de  Slyngelstreger,  (han)  var  kommen 
nnder  Veir  med  og  .  .  kunde  føre  Beviser 
for.  Ing.EF.VII.118.  VØstergaard.Garibaldi. 
(1927).300.  -stue,  en.  (dagl,  nedsæt.)  om 
lokale  (kælderstue)  paa  kro,  hotel,  der  er  be- 
regnet for  det  simplere  publikum.  JacPaludan. 
Markerne  modnes. (1927). 45.  I  Kroen  (ved 
Faarevejle)  var  der  naturligvis  de  to  tradi- 
tionelle Beværtningslokaler,  den  saakaldte  40 
„Bøllestue"  eller  „Sljmgelstue"  og  saa  den  fine 
Stue  eller,  som  den  ogsaa  benævnedes,  „Vær- 
s&&godstnen'\  AarbHolbæk.1934.169.  LeckFi- 
8eher.FesteniSkelsted.(1936).159.  -stykke, 
et.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -streg.  Moth.SSOl. 
MO. 

Slynge-læder,  et.  [1.2]  (nu  sj.)  det 
læderstykke,  der  er  del  af  en  slynge.  Moth. 
S508.  dine  Fjenders  Sjel  skal  han  udslynge 
midt    af    Slynge-Læderet.IiSam.25.29^Ltmi-  50 
;     berg). 

P  Slyngel-øl,  et.  (især  dial.)  daarligt  øl; 
tpec.  om  (daarlig  sort,  tredie  sort)  hvidtøl. 
AarbAarh.1936.14.  UfF. 

Slyngende,  subst.  (sj.)  vbs.  til  III. 
sljnige;  til  III.  slynge  1.8:  i  Fruerstuen  saae 
(jeg)  hende  lære  Slyngende.  Oe«.ZZi//.26. 
jf.  VSO. 
Slynge-plante,  en.  se  Slyngplante. 
I.  »lynger,  en.  (tU  III.  sljmge)  I)  (til  m 
III. slynge 2;  s; J  person,  der  udslynger  no- 
get (jf.  Fakkelslynger^  ||  (nu  næppe  br.)  slynge- 
kaster. vAph.(1759).  Amberg.  2)  (til  III.  slyn- 
ge 1;  bot.)  om  plante(del).  \\  slyngplante  (jf. 


Rosenslynger j.  en  gammel  Rønne,  overgroet 
med  Humle  og  andre  Slyngere.  HKaarsb. 
TrangeStier.(  1899). 248.  ||  ten-  ell.  ormformet, 
langstrakt,  spiralsnoet  celle  i  sporehuset  hos 
levermosser.  Rostr.FloTa.II.*(  1925). 412.  3) 
(til  III.  slynge  2)  om  ting,  hvori  noget 
slynges;  i  ssgr.  som  Salatslynger.  ||  (jf.  u. 
III.  slynge  2.i  slutn.;  biavl.)  redskab,  hvor- 
med der  udslynges  honning.  SorøAmtstid.^*/i 
1939.10.sp.5.  PoU*/il940.14.sp.4. 

II.  Slynger,  en.  se  Sljrngel. 

Slynge-reb,  et.  (til  I.  Slynge  3  eU. 
III.  slynge  3;  nu  ikke  i  rigsspr.)  reb  til  at 
gynge  i,  ell.  reb,  hvori  en  gynge  er  opJiængt. 
Moth.S509.  MO.  -regn,  en.  [1.2]  (sj.)  regn 
af  sten,  projektiler,  der  er  udkastet  med  slynger. 
Winth.VI.235. 

Slyngert,  en.  se  Slyngel. 

Slynge-rnne,  en.  [III.l]  (sj.)  om 
binderune.  Kierk.P.1.45.  -skaal,  en.  [1.2] 
(sj.)  skaalformet  læderstykke  olgn.,  der  er  den 
del  af  slyngen,  hvori  stenen  (projektilet)  an- 
bringes, dine  Fjenders  Liv  slynge  han  bort 
med  Slyngeskaalen  (1871:  skal  han  udslynge 
ud  af  ^\yngen)\lSam.25.29(1931).  -sknd, 
et.  [1.2]  (jf.  -kast;  foræld.).  Aarb. 1867 .104. 
-skytte,  en.  [1.2]  (foræld.)  d.  s.  s.  -kaster. 
Holb.Intr.1.424.  Fjendens  Spyddragere  og 
Slyngeskytter  .  .  slyngede  .  .  Spyd  og  Stene 
mod  de  dristige  Angribere. /n^.PO./.756. 
MO.  D&H.  t  -slaaer,  en.  [1.2]  d.  s.  Moth. 
S508.  -slaaere:  Dumetius.III.65c.  -snor, 
en.  [1.2]  d.  s.  s.  -baand  1.  D&H.  -stav,  en. 
[1.2]  (jf.  Stavslynge;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-stok  2.  MO.  D&H.  -sten,  en.  I)  (ænyd. 
sljTige-,  slingesten,  jf.  oldn.  slpngusteinn; 
til  I.  Slynge  2;  foræld.,  bibl.  ell.  dial.,  jf. 
Feilb.)  sten,  der  udkastes  v.  hj.  af  en  slynge 
(1.2).  (David)  opløftede  sin  Haand  med 
Slyngestenen  og  nedslog  Goliaths  Hovmod. 
Sir.47.5.  Grundtv.Saxo.il 1. 316.  »Vædderne 
hamre,  |  Slyngestenen  hviner,  |  Sværdet 
gjør  lyst.  Rich.II. 87.  Recke.SB.68.  Aarb. 
1867.106.  2)  (til  III.  slynge  2;  sj.)  sten,  der 
udslynges  af  vulkan.  ThomasSødring.Anden 
Verdensomseiling.(1847).66.  -stik,  et.  [III. 
1]  (fagl.)  stik,  der  dannes  ved,  at  en  bugt, 
løkke  af  snoren,  linen  føres  omkr.  genstanden, 
hvorefter  snorens  ender  samlede  stikkes  gen- 
nem bugten,  løkken.  MilTeknO.  Fæstningsart 
Mat.(1914).9.  -stok,  en.  (i  bet.  3  ogs. 
Slyng-.  Aarb.1935.32).  I)  [I.I.2]  (med.,  1.  br.) 
stok,  hvormed  en  slynge  (I.I.2)  indføres, 
anbringes.  BiblLæg.1.244.  2)  [1.2]  (jf.  Stok- 
slynge;  foræld.)  stok,  der  bruges  i  forbindelse 
med  en  slynge,  ell.  stok  m.  kløft  olgn.  i  enden, 
hvori  den  sten,  der  skal  udslynges,  anbringes. 
Moth.S509.  MO.  D&H.  3)  [111.1.8]  (dial.) 
stok,  der  anvendes  ved  fremstilling,  slyngning, 
af  lidser,  kantebaand  olgn.  (og  som  bindes  i 
hver  af  de  fire  parter,  hvormed  der  flettes). 
MO.  Johs  Olsen.  Fra  Sydsjælland.  (1913).  46. 
BerlKonv.XIII.23.  -streng:,  en.  [1.2]  (l.br.) 
d.  8.  8.  -baand  1,  -snor.  OpfB.*IV483. 


XX.    Kentrykt  "/i  IWl 


40 


627 


slynget 


ISlynsrose 


628 


slynget,  part.  adj.  se  III.  slynge  1.4, 

S^lynge- termometer,     -vækst, 
-værk,  se  Slyng-termometer  osv. 

Slyng-gani;,  en.  (ogs.  Slynge-^,  (især 
hos  sprogrensere)  gang,  der  slynger  sig,  ell. 
system  af  gange,  der  slynger  sig  ind  i  hin- 
anden; labyrint,  (ofte  billedl.).  HjælpeO. 
Vor  Tilværelses  Vildveje  og  Slynggange 
findes  i  rigt  Maal  afstukne  i  Strindbergs 
umaadelige  Froduktion.Brandes.F.270.  La-  lo 
byrinten.  Søg  at  hitte  ind  eller  ud  af  denne 
Slynggang,  idet  du  tager  en  Blyant  og  følger 
Linjerne.  Le^eft.//.i53.  Efter  Trommehuul- 
heden  følger  .  .  Labyrinthen,  hvilken  man 
har  givet  dette  Navn  formedelst  de  mange 
Canaler  og  Slyngegange,  den  bestaaer  af. 
Funke.(1798).16.  Nervernes  Slyngegange. 
CKMolb.(Brøchner.Br.300).  -gren,  en.  (I 
br.)  om  gribe-,  klatretraad.  Vinranken,  en 
Busk  med  Slynggrene.  if^or^.Denda.Børne- 20 
ven.(1858).280.  -grønt,  et.  (I  br.)  (bevoks- 
ning af)  grønne  slyngplanter.  Rich.1.79.  *A1- 
vorUgt  står  det  gamle  Hus  (0:  en  præste- 
gaard)  \  med  Slynggrønt  om  sin  lave  Kvist. 
Rørd.  De  sorteN  ætter.  (1913).  136.  -kapsel, 
en.  (til  III.  slynge  2;  bot.)  kapsel,  der  aabner 
sig  med  voldsomhed,  saa  at  frøene  slynges 
langt  bort.  Warm.Bot.609.  -knnde,  en. 
(til  III.  slynge  1.3 ;  fagl.)  ornament  af  form 
som  en  knudelignende  sammenslyngning,  (bog-  30 
lindet  har)  en  spinkel  Ramme;  denne  ind- 
deles af  8  SlyngknudeT.Bogvennen.1928. 40. 
-kraft,  en.  (til  III.  slynge  2)  kraft  ell. 
evne  til  at  slynge  noget  ell.  sig  selv  bort; 
spec.  (hos  sprogrensere):  centrifugalkraft. 
HjælpeO.  LandmB. 1.106.  Beget  kan  ved 
Maskineriets  Slyngkraft  blive  slynget  direkte 
mdillåstedet.NaturensY1916.284.  -kæde, 
en.  (fagl.)  kæde,  der  ved  vævning  (fx.  af 
frotterhaandklæder)  slynger  sig  om  en  anden  40 
kæde.  Sterm.Textil.(  1937). 114.  -lov,  et.  (jf. 
-grønt;  1.  br.)  grønt,  løv  af  slyngplanter,  et 
Rækværk  med  Slyngløv.  Drachm.  SF.  125. 
Pont.M.9.  -maske,  en.  (til  III.  slynge 
1.3;  især  arkæol.)  maske,  der  dannes  ved 
slyng  (2.3),   sprang.   JohsBr0ndst.DO.il .128. 

I.  Silyngning,  en.  fit.  -er.  vbs.  til  III. 
slynge.  I)  til  III.  slynge  1:  det  at  slynge 
sig  ell.  det  at  lægge  noget  i  snoninger, 
bugter;  bugt,  vinding,  der  dannes  ell.  be-  50 
skrives  af  noget;  hvad  der  danner  bug- 
ter, slynger  sig  ell.  er  sammensnoet, 
sammenflettet  (af  flere  dele).  Amberg.  *hun 
bæved  |  i  mine  Armes  Slyngning,  glad  og 
tryg.  Ploug. 1. 306.  Halstørklædet  var  bun- 
det .  .  i  en  Knude,  hvis  Slyngninger  syntes 
at  spotte  enhver  .  .  'Løsn\ng.Tolderl.H.107. 
der  dannes  (ved  „slyng" ,  „sprang" )  en  Slags 
Slyngninger  eller  Masker.4ar5.2935.36.  || 
m.  h.  i.  plante,  vendes  en  Slyngplante  op  og  eo 
ned,  rulle  de  yngste  Vindinger  sig  af  Støtten, 
Stængelen  bøjer  sig  opad,  og  Slyngningen  be- 
gynder paany.  Warm.Bot.479.  (1.  br.)  konkr., 
deU  om  bevoksning  af  slyngplanter:  vældige 


Mure  .  .  smykkede  med  frodige  Slyngninger 
af  Yedhende.Thiele.Breve.109.  dels  om  hvad 
der  er  flettet  af  blomster,  grene.  jf.  Blomster- 
slyngning.  II  (1.  br.)  om  bugtet  (for)løb  af 
vej,  aaløb  olgn.  Flodernes  Slyngning  gennem 
Vildnisset.  BerlIllTid.*/7l939.5.  \\  om  bugtet, 
slynget  linie;  især  om  ornament,  der  bestaar 
af  en  slynget  linie,  et  slynget  baand  ell.  flere 
i  hinanden  slyngede  linier,  baand,  figurer. 
af  og  til  var  Skriften  (0:  den  græske)  ordnet 
i  Slyngning  (bustrofedon).5'ai.ZF/.24(5.  Dej- 
bjergvognenes  Ornamentik  med  S-Slyng- 
ninger, Buerækker  og  Hjertemønstre.  Jofes 
Brøndst.DO.III.56.  jf.  Drage-,  Dyre-  (Aarb. 
1920.205),  Ormeslyngning.  ||  uegl.,  fx.  (æstet.) 
om  (kunstfærdig,  kompliceret)  sammenknyt- 
ning af  strofer,  rim  (jf.  Rimslyngning^,  musi- 
kalske strofer,  om  indviklede,  skruede  udtryk 
olgn.  *(den,  som)  i  Versets  Slyngning  |  Tan- 
kerne tvinger,  |  Og  giver  til  Ordene  Vinger. 
Hrz.IX.Sll.  CAThortsen.Metrik.l.(1833).36. 
EHenriehs.  MF.  1.336.  jf.:  sand  musikalsk 
Aand  i  Stemmernes  klare  Udredning,  i  Liniens 
arkitektonisk  dristige  Slyngning  (0:  i  et  mu- 
sikværk). BerlTid.^Vt  1933.  M.  8.  sp.  5.  om  (de 
enkelte  led  af)  uregelmæssig,  indviklet  udvik- 
lingsgang:  Menneskelivets  forviklede  Slyng- 
ninger. iScftand.TYiSS.  2)  til  III.  slynge  2. 
Amberg.  spec.  (biavl.)  til  III.  slynge  2.i  slutn.: 
den  fineste  Honning  —  af  første  Slyngning  — 
er  den  dyreste,  hvorimod  Honning  af  anden 
Slyngning  er  grovere  og  sælges  billigere.  Ti- 
densKvinder.^'/d924.30.  Bl&T. 

^ilyng-pelargonie,  en.  (især  gart.) 
vedbendbladet  (især:  lyserød)  pelargonie  med 
hængende  ell.  slyngende  vækst.  En  Slyng- 
pelargonie og  en  Efeu  havde  spundet  de 
skrøbelige  Stolper  ind  og  mødtes  foroven. 
AndNx.PE.III.20.  Hannes  Ansigt  glødede 
om  Kap  med  Slyngpelargonien. sms<.63. 
-plante,  en.  (nu  næppe  br.  Slynge-. 
Aarestr.SS.III.20.  jf.  VSO.  MO.).  (jf. 
Klatre-,  Rankeplante^  plante  med  slyngende 
vækst;  plante,  som  slynger  sig  op  ad  (omkring) 
noget;  spec.  (bot.)  om  saadan  plante  (lian), 
hvis  tynde  stængel  slynger  sig  om  anden 
plante  ell.  genstand  i  nærheden,  en  Slyng- 
plante .  .  snoer  sig  om  det  stærkere  Træ, 
fordi  den  ikke  kan  a.ndet.Hrz.XII.339. 
♦Blandt  slingrende,  bløde  |  Slyngplanter  og 
Ranker,  ^aresfr.  SS.  II.  164.  Warm.  Bot.  117. 
(stien)  tabte  sig  tilsidst  i  Bregner  og  et 
Krat  af  Slyngipla.nteT.JVJens.Sk.95.  |j  (jarg.) 
billedl.,  som  spøg.  personbetegnelse,  især  om 
høj,  ranglet  person,  ell.  person,  der  er  tilbøjelig 
til  at  hænge  over  andre,  om  uselvstændig  per- 
son, ell.  om  kæreste  (man  har  under  armen). 
Rode.SF.15.  -ranke,  en.  (1.  br.)  ranke  af 
slyngplante.  Drachm.T.182.  De  grønne  Slyng- 
ranker  sitrede  let  om  den  indhegnede  Ruin. 
SMich.S.193.  KMunk.DU.33.  -rose,  en.  (jf. 
Hænge-,  Klatrerose^  rose  med  klatrende,  slyn- 
gende vækst;  især  (gart.)  om  dyrkede  arter,  der 
kan  bringes  til  at  slynge  sig  op  ad  espalier,  ve- 


629 


Slyngsorterer 


Slæb 


630 


randa,  pergola  olgn.;  spec.  om  Rosa  muUiflora 
Thbg.  de  hvide  Slyngroser  stak  deres  Blom- 
sterkviste ind  ad  Yinduet.  Bergs. G F. 1. 29.  JP 
Jac.1.6.  HavebrL.'II.297.  -sorterer,  en. 
(til  III.  slynge  2;  fagl.)  apparat  (centrifuge) 
til  sortering  af  træmassen  (der  skal  anvendes  til 
papirfremstilling) .  Hannover&Smith.Papir.88. 
-stok,  en.  se  Slyngestok.  -termome- 
ter, et.  ('Slynge-.  SaUXXIII.227).  (til 
III.  slynge  2-3;  fagl.)  termometer,  der  v.  hj.  lo 
af  en  snor  kan  slynges  rundt  i  luften,  saa  at 
det  selv  i  solskin  viser  luftens  virkelige  tem- 
peratur. Wolfh.  MarO.  446.  D  laCour.  Atmo- 
sfærensUdforskning.(1926).84.  -traad,  en. 
(jf.  I.  Ranke  1.2;  bot.)  gribe-,  klatretraad. 
Drejer. BotTerm.40.  Warm.Bot.703.  -træ, 
et.  (1.  br.)  træagtig  slyngplante.  DagNyh.'/t 
1915.1.sp.l.  -trævl,  en.  (sj.)  i  flt.  om  ran- 
ker, slyngtraade  olgn.  en  Baare  .  .  af  Grene, 
som  de  vævede  sammen  med  Lianer  og  20 
andre  SlyiigtTevleT.Etlar.SB.202.  -vej,  en. 
(sj.)  vej,  der  slynger  sig,  slaar  mange  (uregel- 
mæssige) sving,  (vi)  begynder  paa  Slyng- 
vejen, som  i  ni  dristige  Sving  opad  Syd- 
vestsiden bestiger  Monte  Cassinos  619  Meters 
nø]de.GadsMag.l929.604.  billedl:  Det  er  .  . 
interessant  at  see,  ad  hvilke  Slyngveie 
(Sainte-Beuve)  langsomt  modnedes  til  sit 
K&lå.  Brandes.RS.471.  -vækst,  en.  ^Slyn- 
ge-. V SO. VI. 762).  (1.  br.)  d.  s.  s.  -plante.  30 
IngvBond.JR.339.  -værk,  et.  (nu  sj. 
Slynge-.  Moth.S509.  SUnge.ChrlV.503.  MO. 
jf.  VSO.).  I)  (sj.)  vegetation  af  slyngplanter; 
sammenslyngede,  i  hinanden  indfiltrede  plan- 
ter, ingen  Vej  synes  at  kunne  brydes  gjennem 
Vildskovens  tætte  Slyngværk.  Danne6rogf.'/» 
1896.1.sp.4.  2)  (til  III.  slynge  I.3 ;  især  fagl.) 
hvad  der  er  fremstillet  ved  sammensnoning, 
fletning  olgn.  Moth.S509.  Af  Greneværk  .  . 
var  der  dannet  et  dobbelt  og  tredobbelt  40 
Slyngværk  for  at  bære  Beboerne  over  Dyn- 
det.  UimmerlKjær.1936.148.  \\  om  filigran- 
arbejde.  HjælpeO.  ||  slynget  ornament  (m. 
baand-  ell.  plantemotiver).  Sal.*XXI.781. 
3)  (til  III.  slynge  1.3 ;  tøm.)  vandret  liggende 
træforbindelse,  (især  tidligere)  brugt  som  funda- 
ment for  bygning;  rist  ( 1.3.1 );  ogs.  (nu  næppe 
br.)  om  tømmerkonstruktion,  der  bærer  et 
hængende  loft  (VSO.II.494).  Moth.S509.  1 
Grunden  ved  samme  Bros  Bygning  bliver  50 
efter  Tegningens  Udvisning  den  fornødne 
Pilotagie,  med  Pæle  og  Slyngværk  ned- 
rammet. Cit.  1753.  (AarbKbhAmt.  1931.210). 
Onudtzm.Uusb.126.  FagOSnedk. 

ISlyse,  en.  se  I.  Sluse. 

Slytter,  en.  se  Slyder. 

I.  ^læ,  en.  se  I.  Slæne. 

II.  ISlæ,  en.  se  II.  SU. 

III.  slæ,  V.  se  II.  slæne. 
ISlæb,    et.    [slæJft]    (Høysg.  AG.  36)    ell.  eo 

(dagl.,  næsten  vulg.)  [slæW,  slæu']  (nu  ikke 
i  rigsspr.  Sleb.  LTid.1724.434).  flt.  d.  s.  ell. 
(nu  ikke  i  rigsspr.)  -e  (i  bet.  6:  Holb.Kh.907. 
i  bet.  8:  jf.  Feilb.),  -er  (i  bet.  8:  Feilb.). 


{cenyd.  d.  s.,  jf.  rU.  slep,  hty.  schlepp,  holl. 
sleep;  til  II.  slæbe;  smt.  Underslæb) 

I)  det  at  slæbe;  især  i  flg.  anv.:  I.l)  (til 
II.  slæbe  1.1^  handlingen  at  slæbe  af  sted 
med  noget,  trække  noget  af  sted  ||  (fisk.)  det 
at  fiske  med  (slæbe)vod;  ogs.:  det  enkelte  træk 
med  saadant  vod.  (han)  rettede  Kursen  og 
lagde  Voddet  tilrette.  —  Gir  du  mig  en 
Haand,  Pige.  Vi  tager  kun  et  Par  Slæb. 
ErlKrist.K.225.  Med  det  første  Slæb  fik 
„Nordsøen"  fire  Snese  pæne  Rødspætter  paa 
I>ækket.EBertelsen.MændpaaUavet.(1939).38. 
II  i  forb.  som  faa,  have,  tage  paa  (1.  br.  i. 
{jnderDannebrog.l936.65.sp.l)  slæb  {jf.  ty. 
iii  schlepp  nehmen,  sein,  holl.  op  sleep  zijn 
samt  u.  Slæbetov  2 ;  maaske  til  dels  til  bet.  2  ) 
egl.  ^  om  skib:  trække,  bugsere  et  andet  (som 
det  har  et  slæbetov  i);  bugsere;  yde  bugser- 
hjælp;  ogs.  om  det  forhold,  at  en  baad  olgn.  er 
fastgjort  til  et  fartøj  og  slæbes  bag  efter  dette. 
S&B.  lade  sig  tage  paa  Slæb  af  en  Damper. 
Scheller.MarO.  En  anden  Damper  „Carl" 
kommer  til  og  vil  forsøge  paa  at  tage  „Marie" 
paa  Slæh.  Kusk  Jens. S  øm. 260.  (dagl.)  i  videre 
anv.:  føre  af  sted,  med  sig  ved  at  slæbe,  trække 
det  efter  sig.  Drachm.E0.145.  (kæmperne) 
tog  deres  Fangst,  hele,  uflænsede  Hvid- 
hvaler, paa  Slæb  og  førte  dem  bort  over 
Isen.  KnudRasm.MS.il  1.209.  Alger  og  Sø- 
græs  skød  mange  Steder  lange  Fangearme 
ud  fra  ^00- j  Bredderne  og  lod  sig  tage 
paa  Slæh.GyrLemche.S.III.S.  (en  automobil) 
med  Antiluftskyts- Kanonen  paa  Slæb.  Pol. 
^''/»1939.1.sp.3.  ogs.  i  udtr.  for  at  faa  (især: 
generende,  uønsket)  følgeskab.  Han  har  en 
Pige  paa  Slæb,  men  hun  skal  hjem  og  passe 
Børnene. LindskovHans.NH.il.  vi  mødte  tan- 
te A.  og  fik  hende  desværre  paa  slæb  j  I.2) 
(til  II.  slæbe  I.2;  1.  br.)  det  at  slæbe  fødderne 
ell.  fodtøjet  hen  ad  jorden,  gulvet,  hun  (gav) 
den  som  Kone,  med  Tørklædet  klistret  ind 
til  Hovedet,  Slæb  i  Træskoene  og  husmoder- 
lige Opstød.  JV Jens. HH. 39.  1.3)  (m.  over- 
gang til  bet.  1.4;  til  II.  slæbe  2;  især  dial.) 
det  at  bære  paa  noget  tungt;  tung  gang  med 
en  byrde  (ofte  ogs.  m.  tanke  paa  selve  byrden, 
jf.  bet.  3).  Peter  skød  syv  (vildgæs),  det  gav 
Slæb.  Rørd.JE.38.  Nu  tager  vi  hver  eet  Slæb 
(0:  saa  mange  neg,  vi  kan  bcere).UfF.  jf.: 
hun  hørte  Vognenes  tunge  Slæb  bag  Bakken. 
Bang.T.127.  1.4)  (til  II.  slæbe  3(2);  dagl.) 
haardt  arbejde;  slid;  ogs.:  møje,  besvær, 
mas  med  noget.  Hun  har  et  stort  slæb  i  den 
tieneste.  Moth.S511.  *Selv  Fruen  maatte  da 
med  Kammerjomfruer  |  Paatage  sig  det 
Slæb  (0:  at  svøbe  et  barn).  Chr Borup. PM. 332. 
Vi  gik  for  det  meste  til  Fods  .  .  for  at  lette 
Hestenes  ^\K\i.Bagges.DV.VIII.410.  Hele 
Slæbet  med  Lovens  Praktisering  lægges  jo 
paa  vore  ^k\iidre.BerlTid.**iil927.M.5.sp.4. 
mere  end  ren  litteraturhistorisk  Interesse 
har  Bogen  ikke,  og  selv  for  eventuelle  paa 
Fagets  Vegne  Interesserede  er  det  et  Slæb 
at  komme  igennem  den.NatT\d."/i9l936.10. 


40* 


631 


Slæb 


Silæb 


632 


sp.2.  II  ofte  i  forb.  m,  ord  af  lignende  bet. 
de  Hug  og  Slag,  det  Slæb  og  Arbeide,  som 
Tienere  ere  VLnderk&stede. Holb.MTkr.106. 
♦De  .  .  I  Fik  meget  Arbeid,  Møie,  Slæb  og 
Sveed.  Bagges.ComF.  94.  FrGrundtv.  LK.  106 
(se  u.  II.  Slask  i;.  EMunk.0.27(se  u. 
I.  Sjok  1).  især  i  forb.  slid  og  slæb,  se 

I.  Slid  3. 

2)  (til  II.  slæbe  l.i^  ^  tov,  hvori  et  fartøj 
slæbes  af  et  andet;  slæbetov;  slæber  (3.i).  lo 
vi  (o:  et  bugseret  fartøj)  .  .  kastede  „Prøven"s 
Slæb  los  og  erklærede,  at  vi  nu  selv  kunde 
klare  os.DagNyh.">/i2l928.1.sp.2.  jf.  S&B. 

3)  hvad  der  trækkes,  slæbes  (II.l), 
éll.  redskab,  hvorpaa  noget  slæbes  ell. 
glider.  3.1)  (jceg.)  (del  af)  dødt  dyr,  aadsel, 
der  slæbes  rundt  paa  jagtarealet,  for  at  rov- 
vildtet ad  det  dannede  spor  kan  lokkes  i  ud- 
stillede fælder,  sakse;  øgs.  om  skind  olgn., 
der  slæbes  omkring  for  at  danne  spor  for  jagt-  20 
hundene  ved  slæbejagt  (Sal.IX.116).  OpfB.^ 
IY.447.  Fleuron.RK.217.  jf.  Feilb.  3.2)  (dial.) 
om  forsk,  redskaber  til  at  slæbe  af  sted,  hen 
over  jorden;  om  slæberive  (jf.  I.  Slæbe  l.\): 
Feilb.  om  slæbe  {I.I.3):  UfF.  om  ramme- 
underlag, hvorpaa  plov  føres  ud  i  marken; 
slæbe  (1. 1.4).  Feilb.  3.3)  (fagl.)  slædelignende 
underlag,  hvorpaa  noget  glider;  især  (dial.) 
om  sadl,  løb  (II.8.2)  paa  plov  (CGRafn.(Phys 
Bibl.XXIII.342).  jf.  VSO.  MDL.),  ell.  (jf.  u.  30 
Slæbe-;  foræld.)  indretning,  bøjle,  paa  siden 
af  aasen,  hvorpaa  ploven  hviler  under  ven- 
dingerne (Schade.Mors.(1811).288.  SprKult. 
V1.121).  II  (skibsbygn.)  den  med  smøre- 
midler forsynede  løbebane  af  tømmer,  hvorpaa 
slæden  ell.  (afløbnings)puden  bringes  til  glid- 
ning ved  afløbningen.  Funch. MarO.II.121. 
SkibsbygnK.480. 

4)  gang,  spor  osv.,  der  er  dannet 
ved,  at  noget  er  slæbt  af  sted.  4.1)  (jf.  40 
Haleslæb;  især  jæg.)  gang,  veksel,  spor,  dan- 
net af  dyr,  der  har  slæbt  sig  ell.  slæbt  deres 
bytte  af  sted.  (odderen)  danner  ligesom  Æn- 
derne „Slæb",  d.  V.  s.  Gange  i  Vandplan- 
terne./SaJ.'XZ/Z.^r.  I  Krattet  nærmest  Hu- 
len (0:  rævehulen)  traf  de  paa  en  Mængde 
Fjer  .  .  Et  Slæb  i  Mosset  var  let  af  følge. 
Fleuron.HFR.122.  4.2)  (bjergv.)  om  spor, 
rester  af  en  gangart,  der  er  „slæbt  med"  (se 

II.  slæbe  6.4).   TBergman.J ordkloden.(overs.  50 
1771).176. 

5)  (del  af)  klædningsstykke,  der  hæn- 
ger langt  ned,  slæber  (II.6.2).  *Til  Hoften 
Slæbet  af  Huen  naaer  |  Med  Offerhornet 
han  (o:  en  vendisk  ypperstepræst)  stille  staaer. 
Ing.VSt.134.  næsten  kun:  del  af  klædedragt, 
der  hænger  ned_  og  lægger  sig  langs  jorden; 
især  om  parti  af  damekjole ',  (selskabskjole) 
(ell.  paahæftet  klædningsstykke) -^^der  hcénger 
ned  bagtil  og  slæber  efter  bæreren,  (konciliet  eo 
satte)  Fruentimmeret  til ;_  rette  !for  deres 
prægtige^.  Klædedragt,  for  den  j  Fa^on  de 
brugte  paa  deres  Huer,  og  deres  Slæbe. 
Holb.Kh.907.   »Hun  skal  baglænds  neie,   | 


Og  i  et  Sving  |  Med  Slæbet  Gulvet  feie. 
Heib.Poet.VII.386.  hun  havde  hverken  Slæb 
eller  Guldkrone,  men  deilige  røde  Saffians- 
Skoe. HCAnd.(1919).II.177.  Slæbet  (Chr.VI: 
sømmene^  af  hans  Klædebon  fyldte  Templet. 
Es.6.1.  de  løb  herned  i  deres  Silkekjoler 
med  de  lange  Slæb  hængende  over  Armen. 
PLevin.HG.246.  billedl.:  jeg  (har)  udseet  en 
Kone  til  Jer;  hun  bærer  tre  Herregaarde  i 
sit  Slæb  (0:  som  medgift).  Blich.(  1920). 
XXV  1 1. 66.  Konsistorialraadindens  (ytring) 
er  inspireret  af  Lørdagsrengøringen  .  .  hos 
selv  meget  udmærkede  Damer,  i  al  Fald 
her  til  Lands,  træder  Madammen  gerne 
Dronningen  paa  Slæbet.  VilhAnd.VT. 106.  || 
bære,  holde  slæbet  (efter  ell.  for  en), 
om  page,  terne  olgn.:  gaa  bag  efter  sin  frue 
løftende  slæbet  op  fra  jorden,  gulvet.  Holb. 
Heltind.11.174.  Grundtv.PS. IV  571.  D&H. 
(1.  br.)  billedl.:  være  ens  underdanige  hjælper, 
følgesvend,  fordi  man  vil  bære  Slæb  for 
Hr.  N.  N.,  er  det  ikke  tilladeligt  at  frem- 
sætte aabenbar  Usandhed.  Pol.  V«  1911. 11. 
sp.2. 

6)  hvad  der  hænger  ned  som,  min- 
der om  et  slæb  (5),  ell.  (jf.  II.  slæbe  b.i) 
hvad  der  hænger  ned  ell.  (bag)ud  fra 
noget  (og  føres  med  af  dette).  6.1)  i  al  alm. 
(jf.  ogs.  Blomsterslæb),  soduldne  Skyer  trak 
ilsomme  Slæb  over  foraarssnavsede  Sne- 
revler og  vindriflede  Smeltevandspytter. 
ErlKrist.S.171.  det  ligegyldige  Slæb  af  uvig- 
tige Realiteter  (0:  i  en  rejseskildring). 
HBrix.AP.III.214.  jf.:  *Rolf  Krake  .  .  med 
Røgslæb  stod  ind  i  Vemmingbund. i^ørd. 
GK.89.  6.2)  (især  zool.)  (del  af)  fuglehale, 
der  kan  spredes,  slaas  ud  (som  en  vifte)  (og 
slæbe  bagud  efter  fuglen).  Tjuren  sejler  med 
slæbet  skinnende  ud  under  solen,  ind  i  den 
blaa  himmel.  KElfelt.Literaturenidag.(1926). 
20.  jf.:  *Andefa'r  faaer  Smæk  paa  Næbet,  | 
og  Mutter  faaer  et  lignende  paa  Slæbet. 
Rich.II.2.  især  om  (del  af)  paafuglens  hale: 
Winth.VI.235.  hans  Genbo  spankede  over  i 
Domkirken  straalende  som  en  Paafugl  med 
udslaget  Slæb.  S Mich.Gio.l3.  BMøll.DyL.II. 
213.  6.3)  (bogtr.)  de  skraanende  sider  om 
relieffet  paa  en  skrifttypes  hoved.  Sal.XVI. 
155.  Selmar.H6.  6.4)  (jf.  Efterslæb;  nu  sj., 
jf.:  „i  daglig  Tale,"  FS'O.^  om  samling  af 
personer,  der  følger  med  en  som  tjenere,  følge, 
tilhængere  osv.;  slæng  af  personer;  skare, 
samling  af  paarørende,  bekendte,  som  holder 
til  hos  ell.  overrender  en;  paahæng.  Hånd 
hafde  et  st6rt  slæb  med  sig.  Moth.S511. 
*  Hvert  Samfund  har  et  Slæb  af  Daarer  efter 
sig.Rahb.Min.l800.II.211.  Konen  bragte  ham 
et  stort  Slæb  i  Huset.  VSO.  han  har  altid  et 
Slæb  af  Børn  med  sig. D&H.  jf.:  saa  bilder 
han  sig  ind,  han  hører  med  til  de  Stores 
Slæb,  fordi  de  brugte  ham  til  Kæppedreng 
i  Soldatertjenesten,  og  bruger  ham  endnu 
til  Sognefoged  og  Lægdsmand.  iJasmfions. 
M.14. 


633 


Sdseb- 


slæbe 


684 


7)  (til  II.  slæbe  2  ell.  udviklet  af  bet.  1.4; 
jf.  Slæbepenge  2;  jarg.  (khh.))  drikke- 
penge. B.T."/iol931.11.sp.l.  der  vankede 
26  Øre  i  Slxh.Droskechaufføren.**/il934.11. 
$p.2. 

8)  (til  bet.  1.4;  nu  især  dial.,  jf.:  „I  daglig 
Tale."  VSO.)  person,  der  har  haardt  arbejde, 
maa  arbejde  strengt;  slider;  især  om  tyende, 
der  har  groft  og  strengt  arbejde;  ogs.  om  hest, 
der  kun  kan  bruges  til  simpelt  arbejde,  som  lo 
er  udslidt  (og  skal  skydes  efter  plovtiden) 
(Kvæmd.  Feilb.  jf.  Mikkelsslæb  (o:  helmis). 
DF.XII.114).  ♦Fra  den  som  nærmest  Dig 
i  Dag  ved  Thronen  staaer,  |  Indtil  det 
Slæb  og  Træl,  som  bag  ved  Ploven  gaaer. 
JFriis.170.  Han  var  jo  et  Slæv  —  naar 
det  tog  ham,  men  det  tog  ham  heldigvis 
ikke  alt  for  tit.  Saa  kunde  han  grave  Grøfter, 
saa  man  næsten  skulde  skamme  sig  over  det. 
Gravl.AB.135.  \\  især  i  mer  ell.  mindre  faste  20 
forb.  m.  adj.  Hånd  er  et  got  slæb.  Moth.SSll. 
Jeg  har  lige  siden  min  Hjemkomst  været 
et  sandt  Slæb  fra  tidlige  Morgen  til  sildige 
Aften.  POBrøndst.B.57.  det  UUe,  flittige  Slæb 
(0:  om  en  kone).Fl€uron.K0.187.  Hun  er  et 
rigtigt  Slæb. Uf F.  Han  er  et  godt,  tro 
Slæb. FjSO.  Kværnd.  Hun  var  nærmest  kun, 
hvad  Egnens  Folk  kaldte  et  tro  Slæb.  Lunde. 
F.12.  Feilb. 

1^1  æb-,  i  ssgr.  dels  f'slæ'b-]  af  Slæb  6,  30 
fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Slæb-kaabe, 
-skørt;  dels  ['slæ*b-]  af  II.  slæbe;  om  veksUn 
ml.  Slæb-  og  Slæbe-  se  u.  Slæbe-,  -bærer, 
en.  (til  Slæb  6;  jf.  -holder;  nu  1.  br.)  person 
(terne,  page),  der  bcerer  slæbet  efter  en;  ogs. 
billedl.,  om  underdanig,  ydmyg  hjælper,  følge- 
svend. Amberg.  Han  bliver  hendes  Slæbbærer, 
hendes  Løbedreng,  og  til  al  Løn  for  sit  Mas 
faar  han  Lov  til  at  kysse  hendes  Negle. 
Schand.AE.223.  D&H. 

L  {^læbe,  en.  ['slæ'ba]  ell.  (dagl.,  jf.  u. 
bet.  2)  f'slæ-va]  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1.4^, 
fsv.  slape,  d.  s.,  nt.  slepe  (i  bet.  1-2^,  mnt. 
slepe  (i  bet.  l.i),  jf.  nht.  schleife;  til  II. 
slæbe ;  ;'/.  Slæb,  Slæber)  I )  (landbr.  ell.  dial.) 
redskab,  der  slæbes  (II. 1),  trækkes.  I.l) 
d.  s.  s.  Slæberive.  Moth.SSll.  Blich.(1920). 
XXII. 28.  MDL.  Feilb.  UfF.  I.2)  d.  s.  s. 
Hø3læbe(r).  MøllH.VI.333.  Feilb.  UfF.  1.3) 
om  fjæl  (ell.  to  ved  tværstykker  forbundne  50 
fjæle),  der  slæbes  hen  over  marken  for  at  jævne 
den  (efter  harvning).  HavebrL.*I.463.  UfF. 
lu)  slædelignende  redskab,  sluffe,  til  transport 
af  tørv,  dynd,  sten  olgn.  ell.  til  at  transportere 
plove,  harver  ud  i  marken.  Moth.SSll.  Det 
er  .  .  mageligere  at  kiøre  Dynden  ud  med 
Slæbe,  end  paa  \ogTi.JPPrahl.AC.93.  UfF. 
BornhOS.  ofte  i  ssgr.  som  Dynd-  (JPPrahl. 
AC. 93),  Harve-  (BornhOS.),  Plov-  (MDL. 
412.  Feilb.),  Sten-  (FrGrundtv.LK.236.  60 
HimmerlKjær.l92S.224.  Feilb.),  Tørveslæ- 
be (UfF.).  2)  (til  II.  slæbe  6.1;  jf.  Slæber 
4.8  (i  flt.  best.  f.  ikke  til  at  skelne  fra  dette); 
dagl.)  fodtøj  (sko),  der  mangler  bagkappe 


ell.  har  nedtraadt  bagkappe,  saa  at  det  (delvis) 
slæber  langs  jorden,  gulvet  under  gangen;  især 
om  tøfler  olgn.;  ogs.  i  al  alm.  om  morgen- 
sko, hjemmesko,  (ofte  i  forb.  som  ned- 
traadt (se  ndf.),  udtraadt  (CMøll.Vore 
Husdyr. (1893). 57.  HomoS.GL.llO.  DagNyh. 
"/iil92S.ll.sp.3)  slæbe;.  HofmanBang.Oden- 
seAmt.(  1843). 538.  ♦Den  ene  Slæbe  havde  sig 
forvildet,  |  og  ned  den  var  ad  Bakkens 
Skraaning  tnUet. Schand.UD.39.  han  (frem- 
triner)  i  lappede  Benklæder,  Skødeskind  og 
nedtraadt  Slæbe  paa  den  raske  Fod.  Wied. 
TS.5.  Brenderup.§54.  \\  næsten  kun  i  flt. 
et  Par  Slæver,  eller  andet  Lædertøi.  Tode. 
ST. 1.106.  nogle  saaleløse  Støvler  og  gamle 
SlæheT.Winth.VIII.274.  lille  Sanne  .  .  tabte 
to  Gange  Slæberne,  som  hun  havde  dandset 
med  og  traadt  ned. HCAnd.SS.V169.  med 
nedtraadte  Slæber  paa  Fødderne.  RSchmidt. 
MD.75.  Hun  var  i  Underskørt  og  Slæber. 
CEw.H.72.  Skomagerdrengens  Paaklædning 
bestod  til  daglig  af  et  Par  Slæber  (afskaame 
Støvlebunde).  Heeland.  Skomageriets  Historie. 
(1926).96.  II  t  forb.  som  gaa  i  slæber,  gaa 
i  hjemmedragt;  optræde  skødesløst,  banalt, 
jordbundet  olgn.  Faust  er  for  ideal  en  Figur 
til  at  gaae  i  Slæber.  Kierk.III.157.  Naar  man 
til  daglig  gaar  i  Slæber,  kan  man  ikke  plud- 
selig bestige  Kothurnen  uden  at  blive  ko- 
misk. HarNiels.(Tilsk.l906.938).  smide  sine 
slæber  ind  hos  en,  (vulg.)  indynde  sig  hos, 
gøre  sine  hoser  grønne  hos  en;  skaffe  sig  ind- 
pas hos.  UfF.  jf.  (maaske  til  Slæber  4.3^; 
Nei,  men  se  jeg  fatter  at  du  render  og  vil 
sla  Slæverne  ind  hos  Yic&.Skands.Drømme- 
nesHus.(1926).22.  N.  bemærkede  den  Inter- 
esse, som  han  var  Genstand  for  fra  den  unge 
nydelige  Dames  Side,  og  han  var  straks 
parat  „til  at  smide  Slæberne  ind",  hvilket 
vil  sige,  til  at  gøre  hendes  Bekendtskab. 
Pol."hxl936.6.sp.6. 

IL  slæbe,  v.  ['slæ'ba]  ell.  (dagl.,  næsten 
vulg.,  ell.  dial.)  ['slæ'va]  man  siger  ii-rigtig 
slæve  .  .  i  stéden  for  slæbe.  Høysg.AG.120. 
jf.  Rask.Retskr.47.  Levin.Gr.1.27.  (nu  ikke  i 
rigsspr.  slebe.  Holb.Intr.I.139.  Gram.Breve. 
147.  Slange.ChrlY.lSO.  Schousbølle.Saxo.391. 
Kollerød.113.  jf.  sleve.  KulsvierB.46  samt 
Feilb.).  præt.  -te  ['slæbda]  ell.  (gldgs.  ell.  vulg. 
og  dial.)  ['slæftto]  (jf.  Feilb.  samt:  her  har  man 
gaaet  og  slidt  og  slæft  hele  Livet.  I  Bentzon. 
GH.177),  tidligere  undertiden  skrevet  -de 
(MCBruun&Horréb.JSP.SS),  ell.  (nu  sj.  i 
rigsspr.)  -ede  (Holb.Kh.36.  Skuesp.VII.187. 
Grundtv.PS. II. 120.  HCAnd.ML.SS9.  Rist.S. 
69.  se  ogs.  u.  bet.  1.4.  jf.  Moth.S509.  MO. 
Thorsen.108).  vbs.  -ning  (s.  d.),  jf.  Slæb, 
SlæberL  {ænyd.  slæbe,  slebe,  sløffe,  glda.  slæ- 
bæ,  sleffue  (i  bet.  1;  Rimkr.56);  fra  mnt.  slé- 
pen  (og  forsk,  (til  d^ls  ved  sammenblanding  m. 
andre  ord  opstaaede)  ældre  ty.  former),  sva- 
rende til  hty.  schleifen,  svagt  verbum  (se 
III.  sløjfe^;  (kausativ)  til  slibe  og  i  aflydsfor- 
hold  til  mnt.  slepen,  nht.  schleppen,  slæbe,  jf. 


636 


slæbe 


slæbe 


636 


II.  slippe  II  grundbet.:  lade  glide;  sa.  ord  er  egl. 
cenyd.  slebe,  sleffue,  sluffe,  jævne  med  jorden, 
sløjfe  (Kalk.III.883),  ænyd.  og  dial.  sløffe 
(smst.  Moth.S476.  FrGrundtv.LK.189.  UfF.), 
jf.  II,  ned-,  II.  omslæbe  ||  jf.  forslæbe,  I. 
Slæbe) 

I)  om  handling,  hvorved  noget  ved  træk 
føres  hen  ad,  hen  over  en  flade.  I.l)  i  al 
alm.  m.  h.  t.  ting  ell.  levende  væsner:  føre 
med  sig  (efter  sig)  ved  at  trække  i  det 
(enten  direkte  ell.  v.  hj.  af  tov  olgn.),  saaledes 
at  det  glider,  kurer  hen  ad  en  flade,  især 
jorden;  ogs.:  trække  noget,  som  normalt  selv 
kan  bevæge  sig,  men  for  øjeblikket  er  ude  af 
stand  dertil  ell.  uvillig  til  det;  m.  h.  t.  person 
ogs.  (jf.  bet.  2)  i  al  alm.:  med  magt  føre, 
trække  et  sted  hen;  ofte  i  forb.  m.  adv.  som 
bort,  frem,  hen,  ind,  over,  ud  (jf.  bort- 
slæbe osv.);  ogs.  (jf.  bet.  2)  uden  obj.  i  forb. 
m.  med  (1.  Ir.  paa.  se  ndf.  1.  33)  til  angivelse 
af  det,  der  flyttes,  trækkes.  Han  skal  begraves, 
som  et  Asen  begraves;  man  skal  slæbe  ham 
bort  (1931:  (han)  slæbes  ud^  og  kaste  ham 
hen,  langt  udenfor  Jerusalems  Porte.  Jer. 
22.19.  Sganarell  (kommer  ind  slæbendes  med 
en  Kat  i  et  Baand,  som  hånd  har  giort 
til  Krigs-Fange). 5oiJ.Mei.///.2.  Hanslæbes 
drukken  i  Seng  hver  Aiten.Høysg.S.48.  han 
maatte  .  .  støtte  sig  paa  en  andens  Skuldre, 
og  saaledes  lade  sig  slæbe  hem.  Suhm.Hist. 
1.456.  Undertiden  slæbede  (elefanten)  store 
Bjelker  a,isted.  Kielsen.A.104.  En  mægtig 
Flok  slæbede  paa  den  tunge  Sten.  Grundtv. 
PS.II.120.  *de  Dræbtes  Liig  |  Med  Jern- 
hager  slæbes  hen  til  Tihien.  Hauch.DY 1. 215. 
(redningskorpset)  kom  til  og  slæbte  de 
Vogne  over  (o:  gennem  store  vandpytter),  der 
ikke  kunde  sely.PoUhl936.10.sp.3.  to  Trak- 
torer var  ved  at  slæbe  Kanonerne  bort. 
PoU^hl940.1.sp.2.  Brunehild  (dømtes)  for 
at  have  myrdet  Sigebert  .  .  hun  slæbtes 
ihjel  af  en  vild  Hest. Sal.UY  116.  \\  m.  over- 
gang til  bet.  2.4  i  forb.  som  slæbe  for  alteret 
ell.  til  brudeskamlen  (o:  tvinge  til  ægte- 
skab); spec.  i  udtr.  for  anholdelse,  arrestation, 
fængsling  olgn.  som  slæbe  i  arrest,  i  fæng- 
sel, i  hullet  (Studenterbladet.l940.Jan.8.sp. 
2),  i  kassen  (Kollerød.113),  for  retten  (Erl 
Krist.MM.83.  Pol.*/d940.5.sp.4),  paa  (po- 
liti)8tationen  (Bl&T.  AaDons.(Pol.^'/i 
1940.Sønd.2.sp.2)).  \\  spec:  trække  efter  sig 
gennem  vand;  navnlig  ^  m.  h.  t.  fartøj,  der  med 
en  trosse  er  forbundet  med  et  andet:  trække  (af 
sted,  af  grunden);  bugsere,  de  Engelske  .  . 
vare  meget  behielpelige  til  at  slebe  det  (o: 
et  skib)  ind  udi  E.&inen.Slange.ChrIY150. 
Harboe.MarO.  Skal  et  Fartøj  slæbes,  giver 
man  det  lang  Slæber,  saafremt  det  skal 
slæbe  paa  Siden  af  Skibet.  Bardenfl.Søm.I. 
155.  slæbe  et  Skib  af  Grnnden.  Scheller. 
MarO.  m.  obj.-præd.:  Det  lykkedes  .  .  Is- 
bryderen .  .  at  faa  slæbt  den  grundstødte 
Færge  .  .  fri  ved  Hjælp  af  en  Trosse. /SoaoZ- 
dem.*/tl940.7.sp.2.   slæbe  (et  skib)  af,  o: 


af  grunden.  Derefter  forsøger  man  igen  — 
helst  ved  Højvande  eller  i  alt  Fald  medens 
Vandet  er  stigende  —  at  slæbe  Skibet  af. 
Bardenfl.Søm.II.99.  Et  Skib  lider  ikke  saa 
meget  ved  at  lægtres  af  Grunden  som  ved 
at  slæbes  a,i.  Kusk  Jens.  Søm.  316.  —  (jarg.) 
uegl:  d.  s.  s.  II.  pace.  SaUXVlIl.734.  (cykel- 
rytteren) slæbte  Landevejsrytteren  P.  frem  til 
Tredjepladsen.  Poi.V2l93«.2(?.sp.6.  —  (flsk.) 

10  m.  h.  t.  vod:  trække  hen  over  havbunden.  Sal.* 
XXIII.709.  (vodfiskerne)  slæbte  Vaad  gen- 
nem alle  Vige  og  Sunde. Gravl.VF. 91.  bil- 
ledl.:  *Haglen  slæber  lavt  sit  Vaad  henover 
Vestens  Rimmel.  Aakj.RS.15.  ogs.  (især  dial.) 
uden  obj.:  fiske  med  slæbevod  (UfF.),  ell.  m. 
obj.,  der  betegner  fisk:  fiske,  fange  med  slæbe- 
vod, sidde  i  en  Motorbaad  og  slæve  Flynder 
oy.Gravl.VF.137.  slæbe  A&l  UfF.  \\  i  sær- 
lige udtr.,   talem.   olgn.   man   kommer  ikke 

20  langt  med  det  dyr,  man  skal  slæbe  i  marken, 
se  lang  3.i.  slæbe  i  ell.  igennem  rendestenen, 
se  Rendesten  1.2.  slæbe  for  ræve  med  noget, 
se  I.  Ræv  2.4.  slæbe  med  slæden,  se  I.  Slæde 
1.2.  ikke  syv  vilde  heste  skal  (kunne)  slæbe 
mig  derhen  olgn.,  se  vild.  ||  i  forb.  slæbe 
af  med,  trække  af  sted  med;  bortslæbe;  u^l. 
(delvis  til  bet.  2.i  og  i):  bortføre  ell.  hjemføre 
(som  bytte,  som  brud  olgn.);  sætte  sig  i  besid- 
delse af;  ,,kapre" ;  løbe  af  med.  Hånd  slæber 

30  nok  af  med  hinde  engang.  Moth.S510.  Deich- 
mann  (tog  billedet)  i  sin  Vogn  og  kiørte  hiem 
dermed  .  .  det  samme,  som  Deichmann 
slebte  af  med  .  .  blef  soldt  paa  hans  Auction, 
Gram.Breve.147.  han  tog  ham  ,  .  strax  i 
Tyndstegen,  og  slæbede  af  med  ham,  som 
en  Sæk  Ea.VTe.Skuesp.VII.187.  Slesvig-Hol- 
stenerne vil  have  Lov  til  at  slæbe  af  med  de 
Danske  Slesvigere  midt  ind  i  det  Tydske 
Forbund.  Grundtv. Dansk.L30.    Sergent   Jen- 

40  sen  griner  og  slæber  ikke  af  i  Arresten  med  K. 
KBecker.UF.III.21.  \\  uegl.  (m.  overgang  til 
bet.  B),  i  udtr.  for  at  fuldføre,  gennemføre, 
redde,  klare  noget  med  møje  og  besvær; 
„hale  i  land";  i  udtr.  som  slæbe  noget 
hjem,  i  land,  de  tre  sans  (i  en  bridge)  var 
drøje  at  slæbe  hjem  j  1.2)  m.  h.  t.  legemsdel, 
ell.  hvad  der  er  fastgjort  til  legemet:  føre, 
trække  med  sig,  efter  sig;  dels  m.  h.  t. 
kugle,  klods  olgn.,  der  er  fastgjort  til  dyrs, 

50  fangers  fødder  for  at  forhindre  ell.  vanskelig- 
gøre flugt.  *Du  følte  aldrig  Dig  som  en  Træl, 
I  Der  slæbte  om  med  Pligtens  Lænke.  Piowg. 
VVII.51.  Han  gik,  som  var  han  i  Lænke 
og  slæbte  en  tung  Jernkugle  ved  Benet. 
ErlKrist.DH.82.  \\  dels  m.  h.  t.  legemsdel  (jf. 
bet.  1.3),  i  forb.  som  slæbe  benene  (Moth. 
S510.  MO.  S&B.  Feilb.),  fødderne,  læn- 
derne (se  Lænd  1^  efter  sig  ell.  uden  obj. 
i  forb.  som  slæbe  med  ell.  paa  benene. 

60  Slæbe  med  Beenene,  med  Fødderne.  vAph. 
(1764).  han  slæbte  paa  Benene.  Elkjær.HF. 
82.  Han  slæbte  tungt  med  Benene  (o:  naar 
han  dansede).  smst.81.  \\  dels  (jf.  bet.  5,2^ 
m.   h.   t.   klædningsstykke,   der  hænger  (for) 


637 


slæbe 


slæbe 


638 


langt  ned  (og  fejer  jorden).  *Hun  slæber  ey 
sit  Skiørt,  Bag  efter  sig  paa  Stræder.  Jern- 
skceg.D.65.  1.3)  refl.:  skubbe  kroppen  ell.  fød- 
derne besværligt,  langsomt  frem,  egl.  saaledes 
at  legemet  ell.  fødderne  (især  skiftevis)  trækkes 
(kurende)  hen  ad  jorden;  bevæge  sig  meget 
besværligt,  tungt,  (kun  i  forb.  m.  adv.  ell. 
præp.-led).  •!  .  .  ti  steile  Trapper  haver 
slæbt  jer  op  med  Møie.  Lous. Pope.94.  ♦den 
(o:  en  anskudt  vildand)  havde  sig  hen  til  lo 
Reden  slæbt.  Kaalund.218.  Benene  vilde  ikke 
bære,  hun  slæbte  sig  stavrende  de  sidste 
Trin  op  (o:  ad  trappen). ErlKrist.DH. 25. 
især  i  forb.  slæbe  sig  frem  ell.  af  sted: 
Moth.SSlO.  *See  Oldingen,  som  her  sig  slæber 
I  Saa  modig  frem  paa  tunge  Stav.  Gutfeld.65. 
Fra  en  ganske  afbladet  Skov  slæbte  en  Ræv 
sig  frem  paa  Bugen.  Pont.K.14.  hendes  Gang 
mangler  al  Elasticitet,  hun  slæber  sig  frem. 
DJacobson.DP.183.  jf.:  (den  syge)  havde  20 
slæbet  sig  (a:  var  med  besvær  rejst)  til  Pjt- 
mont,  for  at  forsøge  det  sidste  Redningsmid- 
del. Bo^ges.L./. 336.  1.4)  (fagl.,  især  landbr., 
ell.  dial.)  jævne  jord  ved  at  trække  et  tungt 
bræt  hen  over  den;  især:  jævne  pløjet  ell. 
harvet  jord  med  en  slæbe  (LI. 3).  Dette  Vej- 
stykke  er  desuden  mange  Gange,  maaske 
hvert  Aar  blevet  slæbet  med  Vejhøvl. 
Ugeskr.f.Retsv.l920.A.519.  UfF.  i  forb.  som 
slæbe  'efter  (med  en  fjæl)  (0:  naar  jorden  30 
er  harvet).  UfF.  slæbe  (jorden)  'over  (jf. 
overslæbe  1):  man  tromlede  meget  mere 
den  Gang  end  nu.  Nu  slæber  man  Markerne 
over  om  Foraaret  med  en  Fjæl. AarbKbh 
Amt.1911.31.  Flere  havde  saa  smaat  begyndt 
Foraarsarbejdet  med  at  slæbe  Pløjejorden 
over. AlbDam.B.160.  slæbe  'til  (a:  efter  at 
sæden  er  saaet).  FrCfrundtv.LK.245.  Furen 
slæbes  til.  HavebrL.*I.463. 

?)  (især  dagl.,  ofte  nedsæt.)  om  handling,  40 
hvorved  noget  bæres  ell.  bringes,  føres  (et  sted 
hen),  bringes  med.  2.1)  bære  ell.  transpor- 
tere (paa  en  ell.  anden  maade)  ell.  med- 
bringe, medføre  noget  under  store  anstren- 
gelser, paa  en  besvcerlig,  møjsommelig  maade; 
egl.  m.  h.  t.  tung  byrde;  i  videre  anv.  m.  h.  t. 
noget,  som  det  er  generende  ell.  ubehageligt 
(selv)  at  medføre,  bringe  et  sted  hen;  ogs. 
som  udtr.  for  at  (medfbringe,  medføre  store 
mængder  af  noget.  *Godvillig  slæbt,  bliver  50 
en   Byrde  jo  let.  Heib.D.48.  slæbe  en  Sæk 

Eaa  Ryggen.  3/0.  Handelen  var  gaaet  daar- 
gt.  H.  maatte  slæbe  næsten  alle  sine  Rejer 
med  hjem.  PoU*/*1938.1.sp.4.  hun  havde  saa 
mange  pakker,  som  hun  kunde  slæbe  •  || 
tukn  obj.,  dels  i  forb.  m.  paa,  især  til  angivelse 
af  byrde,  der  bæres  og  tynger  paa  en  (gennem 
længere  tid).  Moth.S510.  ♦Paa  vore  Skatte 
slæbe  syv  K&meler.  I ng.R.122.  Store  Piger 
slæbte  paa  smaa  Søskende.  Pol.*/tl934.Sønd.  io 
21.sp.l.  jf.:  den  Gjerrige  næsten  slæber 
sig  ihjel  paa  Skatten  han  bærer. iiiterA;. 
VI II. 320.  dels  (jf.  bet.  l.\)  i  forb.  m.  med, 
især  til  angivelse  af  hvad  der  medføres,  med- 


bringes (ogs.  uden  at  bæres  ell.  være  nogen 
legemlig  byrde).  Det  var  Skumring,  da  han 
listede  videre,  hvad  der  lettede  ham,  for  i 
Sognet  sømmede  det  sig  ikke  for  et  Mand- 
folk at  komme  slæbende  med  fire  Tulipaner. 
MartinAHans.N0.132.  Smaa  Piger  slæber 
af  Sted  med  (store)  Haandkufferter.PoJ.**/i 
1940.10.sp.3.  m.  h.  t.  person  (jf.  bet.  2.i), 
i  forb.  komme  slæbende  med:  Nogle  af 
Høvedsmandens  Qvinder  kom  slæbendes 
med  deres  Børn  for  at  besøge  Hollænderne. 
Reiser. IV270.  hvad  skal  vi  med  alle  de 
Krigsmænd  herinde?  Hvi  kommer  du  slæ- 
bende hid  med  en  Hær?  KMunk.EI.25.  \\ 
i  forb.  m.  adv.  som  frem,  ind,  sammen, 
ud,  især  som  udtr.  for  at  bære,  (med)bringe, 
samle  store  mængder  af  noget;  ogs.  (uden 
(særlig)  tanke  paa  byrde)  om  handling,  hvor- 
ved noget  ind-,  udføres,  ind-,  udsmugles  ell. 
sammenspares,  -puges  i  store  mængder.  Den 
reysende  Ungdom  slæber  utroelig  store 
Summer  aarlig  herhid  (o:  til  Paris). EPont. 
Men.II.71.  Sukkerets  Brug,  som  slæber  saa 
mange  Millioner  Penge  ud  af  Landet. 
Fleischer.B.15.  slæbe  en  Masse  Bøger  frem. 
D&H.  (vil  De)  vise  os,  hvad  det  er,  De 
gaar  og  slæber  ud  fra  YioteViet.ErlKrist. 
I)H.52.  den  søde,  lille  Lommekam,  som 
Tante  Malle  selv  slæbte  ud  til  dig  paa  din 
Fødsehdag. B.T.^*/*1939.10.sp.2.  jf.  bet.  2.3: 
de  allernationaleste  Autoriteter  slæbe  selv 
daglig  fremmede  Ord  ind.  FDreier. FFr.18. 
(delvis  til  bet.  l.i^  t  forb.  slæbe  sammen, 
basre  sammen  til  en  hob,  bunke;  spec.  (landbr.): 
bære  neg  sammen  til  hobe  (Hedebo.80.  Aarb 
Holbæk.1915.143).  store  Steenhobe,  som  Bøn- 
derne fordum  Tid  have  slebet  sammen. 
Schousbølle.Saxo.244.  den  store  Stenbunke, 
som  han  havde  været  med  til  at  faa  slæbet 
sammen,  da  de  ryddede  Ageren.  SvGrundtv. 
FÆ. 11.21.  fanden  .  .  byggede  Værebro  og 
slæbte  Frodebjærg  sammen.  AOlr.DH. 1 1. 242. 
ogs.  i  udtr.  for  at  samle  sig  penge,  rigdom,  nok 
har  hånd  slæbt  sammen  i  sine  dage.  Moth. 
S510.  slæbe  Penge  sammen.  Z)<fc£f.  m.  over- 
gang til  bet.  3 :  man  kunde  rende  en  hel  dag  for 
at  slæve  en  daler  sammen  (0:  ved  tiggeri). 
M Klitgaard. GM. 34.  2.2)  i  udtr.  for  at  være 
besværet  af,  lide  under  et  tyngende,  gene- 
rende forhold;  i  forb.  slæbe  med  (Leth. 
(1800))  ell.  (nu  i  rigsspr.  kun)  slæbe  om- 
(kring)  med  ell.  slæbe  paa  noget,  den  store 
Hob  slæber  om  med  de  velkendte  Alderdoms- 
skrøbeligheder.  iVtcHoim.Li4. 212.  vi  skal  da 
ikke  heller  bestandig  slæbe  paa  den  Daar- 
lighed,  at  være  os  selv.  Rode. S F.7 8.  slæbe 
paa  en  Gæld.  D&H.  det  stærkt  protestan- 
tiske Holland  vilde  være  ilde  tjent  med  at 
faa  fire  Millioner  Katoliker  at  slæbe  paa. 
Brandes.(PoU*/iol921.8.sp.3).  jf.:  (menne- 
skene) erre  intet,  uden  en  fattig  orme  og 
madicke  seck,  der  schleber  Døden  omkring 
med  sig.  Cit.17 37. (Falsteriana.52).  \\  (nu  ikke 
i  rigsspr.)   refl.   slæbe   sig   med   ell.   dep. 


689 


slæbe 


slæbe 


640 


slæbes  med  noget,  trykkes,  generes  af; 
trækkes  med.  OeconT.V.88.  Slæbe  sig  med  en 
Sygdom.  Leth(UOO).  De  har  meget  Sygdom 
.  .  at  slæbes  med.  UfF.  2.3)  m.  h.  t.  hvad  der 
hænger  ved,  klæber  ved  en  (fx.  snavs,  lugt,  uno- 
der), ell.  ulemper,  skavanker,  der  er  forbundet 
med  noget,  uheldige  forhold,  der  indføres,  vide- 
reføres sammen  med  noget,  slipper  med  ind 
olgn.;  føre  med;  bringe  med  (sig),  grund- 
løse vilkårligheder,  der  nu  slæbes  videre  fra  i_o 
slægt  til  slægt  ene  og  alene  av  den  grund,  at 
de  nu  tilfældigvis  har  vundet  hævd.  Jesp.ikf 
Fon.'12.  Sprogformen  (er)  Skaansk  med 
nogle  Svecismer  slæbte  over  fra  Oversæt- 
telsesgrundlaget  (jf.  overslæbe  2).Brøndum- 
Nielsen.(APhS.IX.192).  ofte  i  forb.  slæbe 
med  sig  (jf.  u.  bet.  2. i):  Jeg  tror  ikke,  vi 
vil  have  Bageren  til  at  køre  herned  .  .  han 
slæber  Uhygge  med  sig.ErlKrist.MM.272. 
Han  traadte  forsigtigt  paa  Gangens  sand-  20 
strøede  Gulvsten  og  løftede  paa  Benene,  — 
Ja,  a  slæber  nok  ikke  saa  lidt  Sne  med  mig. 
sa.NS.103.  jf.:  Et  kort  isnende  Vindstød 
staar  ind  over  Landet  og  slæber  en  raslende 
Hagelbyge  med  sig.  KnudPouls.BD. 31.  2.4) 
(videre  anv.  af  bet.  2.ij  m.  h.  t.  person:  tage 
med  som  ledsager;  lade  en  følge  med 
sig;  især  med  bibet.  af  at  følgeskabet  er  be- 
sværligt, kun  gøres  af  pligt  ell.  er  upassende, 
ell.  (jf.  bet.  1.1^  m.  bibet.  af  at  den  ledsagede  30 
kun  ugerne  følger  med;  ofte  i  forb.  slæbe  en 
med  sig.  skal  jeg  da  altid  slæbe  dig  med 
mig.  Moth.S 510.  skulde  (han)  være  nødt  til 
at  slæbe  hende  over  paa  Kroen  til  en  daar- 
Ug  Kop  Kaffe?  OWsson.,S.i72.  Som  Skik  og 
Brug  var  den  Gang,  slæbtes  min  Søster  og 
jeg  altid  med  (0:  til  forældrenes  selskabelig- 
hed). U  Dahlerup. GT. 59.  Det  er  hende  (0: 
tjenestepigen),  der  har  brudt  det  gode  For- 
hold ved  at  slæbe  Mandfolk  ind  paa  sit  40 
K&mmeT.  Buchh.Su.1 .178.  han  er  ikke  til  at 
slæbe  ud  om  aftenen  j  ||  i  videre  anv.  (uden 
tanke  paa  bevægelse),  i  udtr.  for  at  bringe  en 
person  ind  i  daarlige  forhold:  Frk.  H.  er  fra 
et  pænt  Hjem  .  .  De  har  ingen  Ret  til  at 
slæbe  hende  med  Dem  ned  i  Fattigdom. 
ErlKrist.MM.79. 

3)  om  (udførelse  af)  møjsommeligt,  besvær- 
ligt, opslidende  arbejde.  3.1)  refl.,  i  forb.  m, 
adv.  (obj.-præd.)  ell.  præp.-led:  arbejde  møj-  50 
sommeligt,  haardt;  ase;  slide;  ogs.  i  udtr. 
for  at  leve  fra  haanden  og  i  munden,  saa- 
ledes  at  man  lige  kan  klare  sig,  holde  sig  oppe. 
De  bilder  Herren  ind,  at  de  slæber  sig  ihiel 
i  hans  Tieniste,  og  raaber  paa  høyere  Løn. 
Eolb.Stu.1.2.  Slæbe  sig  txaii.vAph.(1764). 
hvordan  lever  man?  —  Aa  jo  mænd,  man 
slæber  sig  saa  tiem.KbhAftenp.1784.Nr.47. 
2.sp.l.  Sæt,  om  daglig  Berøring  med  den 
fede,  hjemlige  Middelmaadighed  .  .  havde  eo 
faaet  mig  sat  ned  i  aandelig  Gradstyrke,  saa 
jeg  havde  slæbt  mig  hen,  indtil  jeg  60  Aar 
gammel  havde  faaet  Titel  af  Professor. 
Schand.VV344.  jf.  (m.  refl.  hensobj.):  »Saa 


mangen,  som  ej  havde  Held  til  |  at  vinde 
sin  Lykke  ved  Trods,  |  men  bare  fik  slæbt 
sig  en  Gæld  til,  |  fandt  Fred,  da  F.  O.  (0: 
en  krovært)  gav  ham  Kioås.JVibe.Slaaen. 
(1927). 24.  ofte  i  forb.  m.  (i)  gen  nem:  jeg 
(kan)  da  ved  lignende  Smaa-Arbeider,  slæbe 
mig  ig]ennem.HCAnd.Breve.I.30.  Med  det 
hun  tjener,  kunde  de  lige  slæbe  sig  jævnt 
igennem.  HHLund.GF.l 6.  hvad  kan  være 
mere  ærgerligt  end  at  slæbe  sig  igennem  en 
Artikel  .  .  som  viser  sig  at  være  ganske 
]igegyldig.Pol."/nl939.11.sp.2.  3.2)  uden  obj.: 
arbejde  haardt;  ase;  slide  i  det;  ogs.  (ned- 
sæt.) om  udførelse  af  trivielt  arbejde,  arbejdet 
for  det  daglige  brød.  *jeg  seer  det  vel  hvordan 
I  Du  slæber,  og  med  Fliid  mit  Qvæg  dig 
tager  ain.Helt.Poet.37.  „Jeg  vil  give  mig  i 
Tieneste  hos  en  Bonde."  —  „Jeg  vil  og  tiene 
der."  —  „Du  slæbe  for  min  skyldV Suhm.( Sk 
Vid.XI.156).  ♦skulle  slæbe  som  Stileretter. 
Rørd.KI.82.  han  vil  slæbe  i  Marken  for  at 
tjene  7enge. AlbDam.B.60.  \\  i  forb.  m.  ord 
af  lignende  bet.  hvorfor  skal  man  slæbe  og 
trælle  i  Verden  naar  man  ikke  maa  have 
nogen  Lystighed  ih\a,nt.  Holb.Jul.8sc.  især 
i  forb.  slide  og  slæbe,  se  slide  3.i.  ||  t  forb. 
som  slæbe  som  et  asen  (se  Asen  1),  bæst 
(Holb.Jep.III.l.  sa.Hex.111.3.  se  ogs.  u. 
Bæst  1.3;,  en  hest  (VSO.  MO.  jf.  u.  Hest 
1.3^.  3.3)  (1.  br.)  i  forb.  som  slæbe  en 
tid  hen,  igennem,  møjsommeligt  arbejde 
sig  igennem  en  tid;  gennemleve  en  tid  under 
møje  og  besvær,  paa  bedste  beskub  olgn.  (mar- 
skallen) beflittede  sig  paa,  ikke  saa  meget 
at  slaae  Fienden,  som  at  holde  Armeen  ved 
Magt,  og  slæbe  Krigen  derude  Sommeren 
igiennem,  som  hånd  best  knnde.  Slange. 
ChrIY.1193.  slæbe  Livet  hen.I>cfeff.  Saa  gik 
hun  i  Seng  med  de  samme  bekymrede  Tan- 
ker, som  hun  havde  slæbt  denne  og  de  sidste 
Dage  hen  under.  OThyreg.PS. 210.  3.4)  i  forb. 
m.  ud  II  (nu  ikke  i  rigsspr.)  refl.  (jf.  bet. 
3.1):  ødelægge  sig  ved  slid;  slide  sig  op. 
slæbe  sig  ud,  som  en  trel.Moth.SSlO.  vAph. 
(1764).  II  (nu  kun  dial.)  i  forb.  slæbe 
noget  (fx.  hest,  jord)  ud,  ødelægge  ved  for 
stærk  benyttelse;  udase;  udpine.  Moth.S510. 
Feilb. 

4)  om  langsom,  træg  gang,  handling,  fremad- 
skriden.  4.1)  (sj.  uden  for  part.  slæbende, 
se  bet.  &)  gaa  langsomt  og  tungt,  med 
slæbende  skridt.  ErlKrist.BT.64.  jf.  bet.  2.i: 
saa  slæbede  man  hen  ad  store  bælmørke 
Gader  til  et  palaisagtigt,  men  som  uddødt 
Hotel  HCAnd.ML.559.  4.2)  (nu  1.  br.)  ud- 
føre noget  paa  en  langsom,  sendrægtig  maade; 
især:  tale,  synge,  spille  langsomt,  dræ- 
vende. Midlertid  maa  man  .  .  holde  den 
Udtale  for  at  være  rettest,  og  Sprogget  i 
vor  Tid  mest  anstændig,  som  ikke  slæber 
med  Ordenes  Lyd,  eller  er  langdragendes  i 
Talen,  men  klar  og  sksiTp.PSchulz.DS.51. 
(skuespillerinden)  begynder  at  slæbe  util- 
ladelig meget  paa  Repliken.JBeWTtd.**/»i903* 


641 


slæbe 


slæbe 


642 


Aft.l.sp.é.  Degnen  slæber  løs  paa  en  lang 
Sålme.OlesenLøkk.PD.IL123.  4^)  refl.,  m. 
h.  t.  forleb,  fremadskriden  i  tid:  skride 
langsomi  frem;  gaa,  forløbe  trægt;  gaa 
langsomt  fra  haanden;  snegle  sig  (af  sted). 
♦Et  Aar  skal  tungt  sig  slæbe  mig  forbi. 
Bagges. SV.  306.  *Gjennem  en  syvaars  Epi- 
lepsi I  slæbte  sig  Krigs-Tragedien  til  Ende. 
Ploug. 11.211.  Saa  blev  der  ikke  talt  mere 
om  den  Sag,  og  Besøget  slæbte  sig  ind  i  den  lo 
sædvanlige  Form  for  Foraarsudflugt.OT/it/re^. 
PS.232.  II  især  i  forb.  slæbe  sig  af  sted 
ell.  hen.  Én  Maaned  havde  slæbt  sig  afsted. 
Blich.(1920).XIX.70.  Samtalen  slæbte  sig 
mat  &hted.Bang.S.114.  Dagene  slæbte  sig 
hen.  Rosenkrantz.E.S.  4.4)  (jf.  rive  af,  sjaske 
af,  slentre  af,  slide  af  (ad)  u.  IV  rive  6.3, 
II.  sjaske  1  sltUn.,  slentre  2.3,  slide  6  og  8.1 ; 
dagl.)  intr.,  især  upers.,  m.  h.  t.  maade, 
hvorpaa  noget  forløber:  gaa  kun  nogenlunde  20 
(godt)  ell.  paa  bedste  beskub;  lige  gaa  an, 
..løbe  rundt";  ogs.:  lige  være  tilstrækkelig 
god,  kunne  gaa  an  (men  ikke  mere),  (teater- 
stykket) sættes  op  saadan,  som  det  maa 
formodes  at  gaa  i  .  .  Publikum.  Uden  Stil 
og  .  .  uden  Alvor.  Bare  det  slæber  —  det  er 
nok.  JMagnus.( Pol." /tl915.5).  ||  næsten  kun 
i  forb.  slæbe  af.  „Det  gaaer  ham  godt  .  .?" 
—  „Det  slæber  &f."HCAnd.SS.III.187.  paa 
Viinbjergene  .  .  groer  fire  Slags  Viin,  paa  30 
Solsiden  den  bedste,  mod  Nord  en,  der  ikke 
er  til  at  drikke,  de  to  andre  slæbe  af,  men 
heUer  ikke  meTe.CBemh.NF.Xni.64.  Ja- 
kobs (klæder)  kunde  til  Nøds  slæbe  &f.  Lunde. 
F.156.  vi  (har)  iaar  bestræbt  os  for  at  faa 
Stævnets  Udgifter  saa  langt  ned  som  mu- 
ligt for  at  skabe  Balance  .  .  Det  kommer 
maaske  lige  til  at  slæbe  af,  naar  vi  ikke 
regner  en  Øre  til  Administration.Berirtd.**/i 
1927.Aft.3.sp.3.  lade  det  slæbe  af,  lade  det  4p 
gaa,  som  det  bedst  kan,  paa  bedste  beskub. 
Det  burde  vist  Hr.  Biskop  Mynster  betænkt, 
og  enten  seet  til  at  hitte  en  anden  Middelvei, 
der  ikke  var  saa  stenet,  eller  ladt  det  slæbe 
af,  som  det  eT.Grundtv.Udv.VIII.290.  Der 
er  en  Embedsmand,  der  besørger  sit  Em- 
bede saa  la-la,  saaledes  at  han  lader  det 
slæbe  af,  saa  han  ikke  kan  tiltsAes.  Birkedal. 
0.1.63.  jf.:  Skal  De  (0:  en  spillemand)  .  . 
ha'  Tilladelse  til  at  spille  inde  i  Byen?  — 
Ja,  bevares  vel  .  .  og  hos  Sognefogdeme  paa 
Landet;  men  det  lader  jeg  det  gærne  slæbe 
a'  med.  Wied.  Menneskenes  Bøm.I.  (1894).  41. 
5)  intr.  eU.  (sj.)  refl.  (se  bet.  b.4),  i  anv., 
svarende  til  bet.  1-2,  om  det  forhold,  at  en  ting, 
der  er  forbundet  med  noget  andet,  hænger 
bagud  ell.  ned  fra  dette  og  (eU.)  føres  glidende 
langs,  gnidende  mod  en  flade.  5.1)  blive 
trukket,  slæbt  (1)  bag  efter  noget;  hænge 
bagud  fra  noget  (og  føres  af  sted  med  dette);  60 
spee.  ^:  blive  trukket  efter,  hænge  agterud 
fra  et  fartøj,  kudsken  slæber  efter  hestene 
(a:  trækkes  af  sted  af  de  løbske  heste).  Moth. 
S510.   en  stor  Sø  .  .  slog   vores   Chaloupe 


fra  os,  som  slæbede  baade  i  Løber  og  Ophaler. 
Cit.l703.(JensSør.II.39).  hun  (greb)  øieblik- 
lig  det  korte  Pidskeskaft,  der  slæbede  efter 
Slæden  og  hang  fast  med  den  lange  Snært 
i  Hundenes  Selet0i.Ing.EF.IY  156.  »Igjen- 
nem  Porten  kom  .  .  den  vidtbereiste  Krigs- 
mand, I  .  .  det  krumme  Glavind  ved  hans 
Side  I  Med  Raslen  slæbte  paa  de  brede 
F\iseT.PMøll.(1855).I.80.  (fiskerens)  Red- 
skaber .  .  slæbte  efter  Banden.  B.T.^*/i»19 39. 
2.sp.4.  slæbe  agterud  ( Fisker. SøO. Till. 
XIX.  JHelms.G.184)  ell.  udenbords,  4^ 
spec.  om  tov:  hænge  ned  fra  et  skib  og  blive 
trukket  efter  det  gennem  vandet.  Harboe. 
MarO.  der  slæber  en  Ende  udenbords. 
Seheller.MarO.  \\  om  legemsdel.  Halen  (hos 
fasanen)  holdes  næsten  vandret,  og  hvor 
lang  den  end  er,  ser  man  den  sjælden  eller 
aldrig  slæbe.  BMøll.DyL.II. 218.  Når  halen 
begynder  at  slæbe  i  stubbene,  er  rævens 
pels  tienlig.  Krist.Ordspr. 609.  om  fod:  trækkes 
skurende  hen  ad  jorden,  naar  den  føres  frem 
under  gangen;  ogs.  om  fodtøj,  der  ikke  sidder 
fast  paa  foden.  Det  ene  Ben  slæbte  lidt. 
AlbaSchwart2.Skagen.IJ.(1913).54.  højre  Ben 
slæber  noget  under  Gangen.  DJacoJson.  DP. 
184.  (han  har)  Indesko  paa,  der  slæber. 
HansPovls.HF.194.  \\  (1.  br.)  uegl,  om  del 
af  række  olgn.:  være  for  langt  tilbage;  ikke 
følge  med;  i  forb.  som  slæbe  'efter.  Hele 
Tiden  slæbede  den  venstre  Fløj  efter  ved 
Attakeme. i2ts<.5.69.  jf.:  Bibelen  slæber  al- 
tid bag  efter  (0:  i  sprogudviklingen).  Levin, 
(u.  Vekselerer^.  5.2)  hænge  (for)  langt 
ned,  saaledes  at  den  nederste  del  ligger 
hen  ad  jorden,  gulvet  osv.  og  ved  bevæ- 
gelse fejer,  glider  hen  herover.  *Por- 
tiérer  af  Fløjl  |  skulle  slæbe  i  dets  (0:  pa- 
ladsets) S&le.Schand.UD.163.  *Jeg  .  .  hørte 
Tæppet  s\æhe.Recke.KL.156.  *Fanemes  Stæn- 
ger er  brudte  |  og  Dugene  slæber  i  Søl  og 
Støv. KBecker.S.III.20.  jf.  bet.  5.1 :  det  lasede 
Flag  slæber  i  Vandet  efter  (prammen). 
JHelms.G.17.  \\  især  om  klædningsstykke. 
skyrtet  %\éheT.Moth.S509.  Oehl.XVIII.280. 
(hans)  flossede  Bukser  slæber;  Livremmen 
søger  forgæves  at  holde  dem  paa  Plads. 
Fkuron.K0.153.  jf.:  Hans  Øje  faldt  paa 
Fyrstinden,  da  hendes  Kjole  slæbte  i  Nær- 
heden af  hans  Plads.  Top«. //.32S.  5.3)  om 
(del  af)  redskab:  gnide,  glide,  skure 
(haardt,  tungt)  hen  ad,  mod  noget  under 
bevægelse,  især  paa  grund  af  fejlagtig  (ind)- 
stilling  ell.  for  at  bremse  bevægelsen;  ogs.  om 
plov  olgn.:  blive  trukket,  glide  paa  siden  (naar 
der  ikke  skal  pløjes).  Skal  (ploven)  slæbe, 
bæres  den  fra  Jorden  af  et  Stykke  Træ. 
Sehade.Mors.(  1811). 288.  gøre  en  Rapert  slæ- 
bende. 5c^{Ier.A/arO.  Hjulene  maa  aldrig  .  . 
bringes  til  at  %iæhe.DSB.Togregl.36.  i  forb. 
m.  mod  ell.  paa:  Bremseklodserne  slæber 
paa  ^]\jlene.DSB.Vakbr.l7.  Skiven  (paa  et 
ur)  er  helt  rundt  beskadiget  ved,  at  den 
lille   Viser   har   slæbt   mod   åenne.PolUiE. 


XX.    Bentrykt  »•/i  IMl 


41 


643 


slæbe 


SSlaebebom 


644 


Kost€rbl.**/iil924.1.sp.l.  ||  (landbr.)  om  har- 
ve, plov,  der  er  forkert  indstillet:  disse  (smaa 
drenge)  sætter  sig  op  at  ride,  hvorved  Har- 
ven .  .  maae  slæbe. FieiscAer.4iiL.i09.  Naar 
Stub  og  Rødder  samler  sig  om  Langjernet, 
siger  man,  at  det  „slæber".  FynskHjemstavn. 
1939.78.  5.4)  (efter  ty.  sich  schleppen; 
bjergv.)  refl,.  ell.  intr.  i  forb.  slæbe  'efter 
ell.  'med,  om  (yngre)  gang:  følge  en  anden 
(ældre)  gang  et  stykke  (og  derefter  bøje  af). 
TBergman.Jordkloden.(overs.l771).176.  Ofte 
sees  og  en  Gang  følge  langs  med  en  anden, 
og  derpaa  igjen  forlade  den.  De  slæbe  sig 
med  hin&nden.SkandLittSkr.I.lS.  ofte  kan 
den  ældre  (gang)  være  saa  modstands- 
dygtig netop  paa  det  Sted,  hvor  den  yngre 
Revne  prøver  at  bryde  igennem,  at  denne 
bliver  afbøjet  og  følger  med  i  den  ældres 
Strøg  et  Stykke  (den  slæber  med),  før  den 
finder  et  svagt  Punkt  til  Gennembrud, 
Sal.VII.483.  5.5)  (til  bet.  b.3)  i  forb.  slæbe 
'paa.  1.  i  egl.  bet.  Hjulene  (i  tynde  ure) 
slæbe  ofte  paa,  fordi  det  fornødne  Spillerum 
i&ttes.GFUrsin.Uhre.(1843).185.  Han  mær- 
ker, at  (døren)  klemmer,  og  den  slæber  paa 
ved  den  ene  Side.Lawese«.(S'.i52.  Bremsen 
slæbte  lidt  ipaa..LokomotivT. 1923.127. sp.2. 
2.  som  udtr.  for,  at  noget  volder  vanskelig- 
heder, gør  knuder,  ut  der  er  noget  i  vejen. 
en  Pige  som  mig  kan  kun  være  bekendt  at 
tjene  i  et  rigt  Hus.  Her  slæber  det  stadigt 
paa.  Rosenkrantz.AG.44.  (skuespilleren)  har 
skabt  en  .  .  morsom  Figur,  der  liver  svært 
op  i  Stykket,  naar  Handlingen  en  Gang 
imellem  slæber  lidt  ipa.a. Pol.^*/d925.8.sp.4. 
Den  forbandede  Pligtfølelse  .  .  Aldrig  var 
jeg  glad,  for  altid  slæbte  det  paa  et  eller 
andet  Sted.AndNx.FL.28. 

6)  part.  slæbende  brugt  som  adj.  i  særlige 
anv.  6.1)  (jf.  bet.  1.2,  4.i  og  b.i)  om  gang: 
hvorved  man  (p.  gr.  af  svaghed,  henskade, 
træthed)  trækker  fødderne  tungt  efter  sig  (saa 
de  skraber,  skurer  hen  ad  jorden,  gulvet); 
ogs.:  tung  og  langsom.  MO.  Hendes  Gang 
er  slæbende  og  usikker.  DJaco&son.Z)P.222. 
(han  gik)  træt  og  med  slæbende  Fødder. 
AaDons.(PoV''hl940.Sønd.2.sp.3).  slæben- 
de skridt,  se  Skridt  l.i.  (vet.:)  Hestens 
Gang  kaldes  slæbende,  naar  Hoven,  efter 
at  være  rejst  omkring  Taaspidsen,  ikke 
løftes  tilstrækkelig  op  fra  Jorden,  men  slæ- 
bes et  kortere  eller  længere  Stykke  hen  ad 
demie.Grunth.Besl.180.  6.2)  (jf.  bet.  4.2-3^ 
som  foregaar  i  et  meget  langsomt  tempo,  paa 
en  langtrukken  maade;  som  gaar  langsomme- 
ligt, trægt;  om  (ud)tale,  sang,  musik:  som 
foregaar  i  et  meget  langsomt  (og  derfor  kede- 
ligt, ildelydende)  tempo;  langtrukken;  dræ- 
vende, den  Forundring  eller  Eftertanke, 
som  er  geleidet  med  en  ubehagelig  Følelse, 
og  gierne  yttres  i  en  dyb  og  noget  slæbende 
Toiie.Carst.(SkVid.Y179).  Ordriighed  (be- 
staaer)  i,  at  vi  udtrykker  Tanken  paa  mere 
end  een  Maade,  som  kaldes  det  langttrukne 


.  .  eller  naar  man  tillige  udtrykker,  hvad 
let  kunde  lade  sig  tænke  til,  som  giør  Ud- 
trykket slddhcnde.Rahb.Stiil.79.  den  be- 
kjendte  nordamerikanske  snøvlende  og  slæ- 
bende Bialect.  StBille.Gal.il 1. 59.  Samtalen 
kom  atter  igang,  om  end  noget  slæbende. 
Drachm.UBJ.65.  lang  og  slæbende  er  Dagen 
for  den,  hvem  Elskoven  venter.  TroeisL. 
PY.147.  det  slæbende  tonehold,  se  Tonehold. 

10  11  T  om  handel.  Handelen  med  Kælvekøer 
var  i  Dag  sXæhende.GrenaaFolketidende.^^/t 
1927.2.sp.6.  NatTid."/i2l936.13.sp.l.  jf.:  en 
Forretning,  der  mere  slæbende  end  gaaende 
fusker  sig  gennem  Livet.  Bogtrykkerbladet. 
1934.111.sp.2.  ogs.  om  pris:  som  ikke  er  sti- 
gende, holder  sig  lavt.  Priserne  .  .  var  ret  slæ- 
bende i  det  sidst  forløbne  Aar. Pol." /»1936. 
ll.sp.5.  6.3)  (til  bet.  5.1 ;  landbr.)  om  jord, 
der  pløjes:  tilbøjelig  til  at  sætte  sig  paa  ploven 

20  (langjærnet)  (fordi  den  er  fuld  af  kvikgræs 
ell.  lign.).  LandmB. 1.413. 

III.  slæbe,  V.  -ede.  (jf.  jy.  slæb  (Feilb.) 
og  slæbber,  slim  (MDL.  Feilb.),  jy.  slæbre, 
slævre,  savle  (Feilb.  u.  slabbre^,  ænyd.  glda. 
slæbret,  slæbrig  (se  slibrig^;  besl.  m.  slabbe 
(Slabber,  slabre),  III.  slippe;  dial.)  1)  om  (uor- 
dentlig) spisning  (hvorved  man  slikker  noget 
i  sig,  jf.  Slæbeærter j ;  slabre,  slubre  olgn. 
Feilb.   2)  savle.  Det  er  bekiændt,  at  Børn 

30  (under  tandbruddet)  slæver  eller  sægler  meget 
stærk.  J  G  Erichsen.  Medicamenter.  (1 765)  .26. 

Slæbe-,  i  ssgr.  af  II.  slæbe,  især  (hvor 
intet  andet  ndf.  angives)  i  bet.  1;  i  enkelte  til- 
fælde veksler  Slæbe-  og  Slæb-,  se  Slæbe-hæl, 
-jagt,  -kjole,  -line,  og  Slæbe-  og  Slæber-,  se 
Slæbe-bøjle,  -damper,  -galge.  ||  foruden  de 
ndf.  medtagne  kan  nævnes  en  del  (landbr., 
dial.,  især  foræld.)  betegnelser  for  dele  paa 
en  plov  (spec.  paa  siden  af  aasen  ell.  stjærten), 

40  hvorpaa  ploven  glider,  slæber  (5.3),  naar  den 
vendes,  transporteres  ud  og  hjem  olgn.,  som 
Slæbe-fod,  -knop,  -nagle  (Moth.SSll),  -skøj- 
te, -stykke,  -stylte,  se  SprKult.V.144ff.  -ar- 
bejde, et.  [II. 3]  (jf.  dial.  slæbsarbejde 
(Feilb.);  dagl.)  haardt  arbejde;  slæb  (1.4).  til 
alt  .  .  „Slæbearbejde"  skal  gerne  de  daar- 
ligste  og  ældste  Heste  hiuges. KvBl.'/nl912. 
2.sp.3.f  Læredrengen  (hos  glarmesteren)  fik 
et  nyt  Slæbearbejde  i  Stedet  for  at  trække 

50  Blyet  gennem  Vinden.  Han  blev  sat  til  at 
lave  Kit. Dengl.By.1932-33.115.  -baad.  en. 
4>  I)  bugserbaad.  S&B.  en  stor  Slæbebaad 
tog  Skibet  ud  paa  Bheden.  KLars.HPE.151. 
TeknMarO.  2)  [II.5.i]  (1.  br.)  baad,  som 
slæbes,  er  paa  slæb.  PoU/il940.7.sp.5.  billedl.: 
Hannover  som  Slæbebaad  i  den  store  Sejlers 
(o:  Englands)  Kølv&nd.AFriis.  Bernstorff  og 
Guldberg.(1899).24.  -bed(d)iiig,  en.  4> 
(nu  1.  br.)  ophalerbedding.  Harboe. MarO. 41. 

60  CollO,  -bjælke,  en.  (jf.  -liste;  1.  br.) 
bjælke,  ad  hvilken  noget  slæbes;  spec:  side- 
bjælke i  en  rapertslæde.  MilTeknO.264. 
-bom,  en.  (jf.  Slæberbom^.  I)  (dial.)  en 
med  heste  forspændt  bom,  hvormed  det  i  rum- 


645 


slæbebandet 


Slæber 


646 


per  (I.4.S)  sammenrevne  hø  samles  yderligere. 
UfF.  2)  ^ii,  foræld.)  bom,  v.  hj.  af  hvilken 
en  feltlavet  ell.  forstilling,  hvis  ene  hjul  er 
gaaet  i  stykker,  slæbes.  MilTeknO.  S&B. 
3)  (fisk.)  bom,  anbragt  ud  fra  bagstavnen  af 
fCskerbacld,  til  at  fastgøre  den  ene  line  ttl 
voddet  i  (medens  den  anden  fastgøres  i  spry- 
det). UfF.  -bandet,  adj.  [II.5.i]  (sj.) 
om  træsko:  fladbundet  (p.  gr.  af  slid). 
store  slæbebundede  Træsko.  JV Jens. HF. 114.  lo 
-bandt,  et.  (^,  foræld.)  besnøring  (jf. 
Bundt  i),  hvormed  en  slæbebom  surres  til  en 
havareret  lavet  olgn.  MilTeknO.  -bæst,  et. 
[II.3]  (nu  næppe  br.)  hest,  der  bruges  til 
haardt  arbejde;  ogs.  om  person,  der  maa 
slide  og  slæbe;  slæb  (8).  du  (o:  manden  i  huset) 
vilde  kun  jeg  (o:  konen)  skulle  være  Slæbe- 
bæstet i  l{viset.KbhAftenp.l784.Nr.34&35.6. 
sp.2.  Ing.EM.III.24.  VSO.  -bøjle,  en. 
I)  (ogs.  Slæber-,  OrdbS.).  4^  slæbegalge  af  20 
form  som  en  jærnbøjle.  OrdbS.  2)  (yf.  u. 
Slæbe-;  foræld.)  bøjle  (paa  ældre  plovtyper), 
paa  hvilken  ploven  slæbes.  SprKult.Y.143ff. 
VI.llBff.  -børste,  en.  [II.6]  0  børste- 
hgnende  indretning  til  samme  brug  som  slæbe- 
hd.  OrdbS.  -dampbaad,  en.  (jf.  -damper, 
-dampskib;  4>>  nu  1.  br.).  S&B.  -damper, 
en.  (ogs.  Slæber-.  Drachm.F.II.123.  Sal* 
IY228).  ^  bugserdamper.  Pont.LP.V  1.147. 
Kusk J ens. Søm.315.  -dampskib,  et.  (jf.  30 
-(damp)baad,  -damper;  ^,  nu  1.  br.).  D&H. 
-fart,  en.  [1 1.5.1  ]  (1.  br.)  fart  med  en  ballon, 
hvorfra  et  slæbetov  hænger  ned.  Scheller. 
MarO.  -g^alge,  en.  (ogs.  Slæber-.  OrdbS.). 
4>  galge  tværs  over  agterskibet  paa  bugser- 
batid,  hvorpaa  slæbetovet  frit  kan  bevæge  sig 
fra  den  ene  side  til  den  anden  (jf.  -bøjle  1). 
Sé:B.  Scheller. MarO.  -gans,  en.  [II.4.1,  6.1] 
(sj.)  sjokkende,  slæbende  gang.  Poni.F. 1.222. 
-gardin,  et.  [II.5.2]  (1.  br.)  langtnedhæn- 
gende  gardin,  hvis  nederste  del  slæber  paa  gul- 
vet. ZakNiels.Maagen.146.  -garn,  et.  (fisk.) 
slæbevod,  -net.  Drachm.STL.lOl.  D&H. 
-hest,  en.  [II. 3]  (landbr.)  hest,  der  bruges  til 
haardt  arbejde.  MøllH.lH.91.  LandmB.II. 
179.  II  (dial.)  om  person,  der  slider  haardt  i  det. 
Feilb.  -bol,  et.  (skibsbygn.)  hul  i  siden 
paa  skib  under  bygnir^g  (hvorigennem  bl.  a. 
køhvinet  bringes  ind).  Funch.MarO.il. 122. 
-hæl,  en  ell.  (dial.)  et(Da.Ugeblad.*/itl867.  m 
2.sp.l.  Kvæmd.).  [II.I.2]  (ogs.  Slæb-.  JH 
Smidth.Ords.139.  Blich.(1920).IV157.  S&B. 
jf.  Feilb.  samt  Slæfhæl:  Klevenf.RJ.137). 
iænyd.  slæbhæl ;  især  dial.}  person,  især  kvin- 
åe,  der  slæber  benene  efter  sig,  gaar  og  sjok- 
ker; sendrægtig,  dvask,  udtielig  person  (kvind- 
folk). Moth.SSll.  MO.  RasmHans.M.II.133. 
Kvcemd.  Feilb.  -jag^t,  en.  (1.  br.  Slæb-. 
EmbedsmændenesHovedadres8eavis.**/i  1905. 2. 
sp.5).  (jæg.,  rid.)  jagtridning  efter  et  kun-  60 
stigt  spor  (se  Slæb  S.i  j.  Vædleb.08.  Sal.*XII. 
765.  -jolle,  en.  [II.5.i]  4^  jolle,  der  slæber 
efter  et  fartøj.  Saaby.""  AchtonFriis.AJ.63. 
-kabel,  et.  4^  (jf.  -tov>.  SeheUer.MarO. 


•kjole,  en.  (ogs.  Slæb-.  VSO.VI.488. 
SMich.D0.97.  Leop.Er.1.9).  (til  II.  slæbe 
5.2  ell.  Slæb  5)  lang  kjole,  der  slæber  efter 
bæreren;  kjole  med  slæb.  Oehl.II.272.  Violi- 
nisten .  .  akkompagnerede  Damen  i  Slæbe- 
kjole. Z)rac/jm.F./.3S7.  Brudedragten  er  .  . 
hvid  hejhalset  Slæhekiole.VoHHj.IV,1.14. 
-klods,  en.  [1 1.5.3]  (1.  br.)  klods,  der  slæber 
paa  noget;  bremseklods  olgn.  (billedl.:)  Viden- 
skaben har  Brug  for  Tvivlens  Slæbeklodser. 
Pol.'*/iil928.10.sp.5.  -kontakt,  en.  [II. 
5.3]  (jf.  Slædekontakt;  fagl.)  glidekontakt. 
TeknO.  -kræmmer,  en.  [1 1.2]  (jf.  Slæber 
1.2 ;  dial.)  kræmmer,  der  kører  ruridt  med  jyde- 
potter; grydemand.  C  Dalgas. Ribe  Amt.(  1830). 
213.  MDL.  Feilb.  HMatthiess.SJ.172.  -kat, 
et.  [II.5]  0  (jf.  -børstej  kul,  der  slæber  paa 
kommutatoren  ell.  koniaktringene  i  dynamo 
ell.  motor,  og  hvorved  strømmen  aftages  ell. 
tilføres,  (flyveren  maatte)  nødlande  .  .  Slæbe- 
kullet til  Magneten  var  slidt  op,  og  Motoren 
var  gaaet  i  StSia.  Flyvning  Hær. 221.  -kæde, 
en.  (fagl.)  I)  kæde,  hvori  noget  slæbes,  vi  saa 
allerede  Hvalen  langs  Siden  (af  hvalfanger- 
skibet)  med  Slæbekæden  om  Halsen.  Pol. 
**U1939.Sønd.3.sp.l.  2)  lukket  transportkæde, 
der  (i  gasværker,  kraftværker)  transporterer 
kul,  aske,  slagge  til  (ell.  fra)  et  sted.  Bl&T. 
-lidse,  en.  [II.5.2]  (1.  br.)  skoning  (2.2). 
S&B.  D&H.  -line,  en.  ^Slæb-.  OpfB.'III. 
409).  spec.  (fisk.):  line  til  slæbenet,  -vod  ell. 
(fagl.):  line  til  en  ballon  (jf.  -fart^.  Scheller. 
MarO.  -liste,  en.  ^;/. -bjælke,  -s)smne,fagl.) 
liste,  paa  hvilken  noget  slæbes;  liste,  der  anbrin- 
ges paa  noget  for  at  hindre  det  i  at  blive  skram- 
met, skuret,  ødelagt,  naar  det  slæbes  hen  over  no- 
get ell.  slæber  paa  noget;  om  saadan  liste  paa 
baade,  pontoner:  MilTeknO.  Drachm.VT.425. 
Sal.*XIX.406.  -løn,  en,  I)  ^  betaling  for 
bugsering;  bugserpenge.  Wolfh.MarO.376.  2) 
[II.2]  (vulg.)  betaling  for  at  bære,  transportere 
noget.  JesperEw.PF.163.  -maal,  et.  ^ 
bevægeligt  maal  (stykke  lærred),  der  slæbes  af 
sted  gennem  luften  i  en  lang  staalvire  af  en 
flyvemaskine  ved  øvelsesskydning.  Flyvning 
Hær.68.  LSal.X.699.  -net,  et.  (jf.  -garn, 
-vod;  fisk.)  net,  vod,  der  slæbes  hen  over  hav- 
bunden. Amberg.  Anordn.  Nr.4**/i  1897.9: 
Scheller. MarO.  -penge,  pi.  I)  4>  <*•  *•  *• 
-løn  1.  Scheller. MarO.  2)  [II.2]  (jf.  Slæb  7; 
vulg.,  1.  br.)  drikkepenge.  Strøget.Il.[1918]. 
nr.l3.s.2.sp.4.  -pibe,  en.  [II.0.2]  (jf.  -plissé; 
haandarb.,  foræld.)  ptbet  (1.3)  parti  forneden 
paa  lange  skørter  ell.  kjoler.  VortHj. II, 3.109. 
-planke,  en.  (skibsbygn.)  hver  af  de  plan^ 
ker,  der  danner  slæbet  (3.3).  TeknMarO. 
-plissé,  en.  [II.5.2]  (jf.  -pibe;  haandarb., 
foræld.)  plisseret  parti  forneden  paa  lange  skør- 
ter ell.  kjolpr.  VortHj. 1 1 1, 2. 66.  -pram,  en. 
^  pram,  der  slæbes,  bugseres;  lægter  (II).  Lar- 
sen, -pallert,  en.  4>  pvUert,  hvorom  slæbe- 
trossen fastgøres.  Scheller.  MarO. 

Slæber,  en.  ['slæ'bar]  eU.  (dagl.)  ['slæ*- 
var]  flt.  -e.  {afl.  af  IL  slæbe) 


41* 


647 


Slæber 


S§(læbesabel 


648 


I)  om  levende  væsen.  I.l)  (til  II.  slæbe  1.2 ; 
sml.  Slæbehæl;  nu  næppe  hr.)  person,  der 
slæber  lenene  efter  sig.  vAph.(  1764). 616. 
1,2)  (til  II.  slæbe  2  og  S;  dagl.,  især  dial.) 
person,  der  maa  slæbe  paa  tunge  byrder, 
trække  rundt  med  noget,  ell.  person,  der  har 
haardt  arbejde,  maa  slide  haardt  i  det;  slider. 
han  var  dømt  til  at  gaa  som  fattig  Daglejer 
altid  —  Slæber  og  ikke  andet.  Lunde. HG.50. 
Esp.479.  Feilb.  en  slider  og  slæber,  se  lo 
Slider  2.  ||  som  sidste  led  af  ssgr.;  jf.  Lig-, 
Sprutslæber  (s.  d.)  samt  betegnelser  for  omrej- 
sende kræmmere,  slæbekræmmere,  som  Fiske-, 
Potteslæber  (se  Feilb.).  1.3)  (efter  ty. 
schlepper;  sj.)  om  person,  der  purrer 
vælgere  ud.  DagNyh.*yzl936.2.sp.2.  En 
Del  Danske  fik  (paa  valgdagen  i  Sydslesvig) 
Besøg  af  Slæbere,  der  bad  undskylde,  naar 
der  svaredes  dem,  at  Familien  var  dansk. 
FlensbA.'/il936.3.sp.l.  1.4)  (tU  II.  slæbe  2-3;  20 
landbr.  ell.  dial.)  om  dyr  (jf.  Omslæberj;  især 
om  hest,  der  anvendes  til  haardt  arbejde,  (heste) 
hvis  Muskler  ere  særlig  korte,  tykke  og  brede, 
ere  gode  Slæbere.  LandmB. II. 22.  om  hest, 
der  er  udslidt  (og  skal  skydes);  slæb  (8): 
Feilb.  II  om  ko,  der  giver  meget  mælk.  Den 
gamle  Slæver  (0:  en  ko).Fleuron.K0.131. 
jf.  Malkeslæber.  smst.236.  Mælkeslæ- 
ber. Feilb. 

2)  (til  II.  slæbe  1-2^  om  skib,  tog,  maskine,  30 
der  trækker  ell.  transporterer  noget.  2.1)  4>- 
slæbe-baad,  -damper.  Hjemmet.1906.213. 
sp.3.  Scheller.MarO.  2.2)  4>-  nedsæt.,  om 
lastskib;  i  ssgr.  som  Kul-,  Sand-,  Tøm- 
merslæber (s.  d.).  2.3)  (især  jærnb.-jarg.)  om 
godstog;  ogs.  (dagl.)  om  langsomtkørende 
tog,  der  medfører  passagerer;  bumletog.  Jern- 
ianeT.1899.Juni.3.sp.l.  Bønnelycke.L.35.  \\ 
(sj.)  om  lokomotiv.  PDrachm.KM.31. 

3)  (til  II.  slæbe  1^  indretning,  redskab,  40 
hvormed  ell.  hvorpaa  noget  trækkes  af  sted, 
redskab,  der  slæbes  hen  over  noget,  olgn.  3.1) 
(jf.  Slæbe-tov,  -trosse^  4>-  'ov,  hvori  noget 
slæbes;  tov  (trosse),  hvori  et  skib  bugseres; 
slæb  (2).  CollO.  VKorfitsen.TO.1.36.  Drachm. 
PY43.  KuskJens.Søm.260.  om  tov,  hvori  et 
trawl  slæbes:  SaUX^III.709.  \\  (jf.  Slæber- 
bom;  foræld.)  om  é^ra  forskibet  nedhængende 
tov,  hanger,  hvorved  skibets  baade  er  bundne, 
naar  skibet  ligger  for  anker.  SøLex.(  1808). 140.  50 
YSO.  ogs.  om  det  inderste  vaterstag.  PGunthel- 
berg.Søe-KrigsHaand-Bog.II.(1768).55.  VSO. 
3.2)  (landbr.,  især  dial.)  om  forsk,  land- 
Irugsredskaber  \\  slæberive;  slæbe  (I.l.i). 
DagNyh.^y ,1916.7. sp.3.  Feilb.  \\  redskab  til 
sammenslæbning  af  hø;  i  ssg.  Høslæber  (s.  d.). 
\\  redskab,  hvorpaa  en  plov  slæbes  ud  i  mar- 
Ken;  slæbe  (I.l. 4).  Feilb.  ||  om  sluffe,  hvorpaa 
sten  olgn.  transporteres;  slæbe  (I.I.4);  i  ssgr. 
somStens\æ\)eT(Blich.(1920).XXVII.71).  eo 
II  (til  II.  slæbe  1.4;  jf.  Ager-,  Jordslæber^  red- 
skab til  jævning  af  agerjord;  slæbe  (I.l. s).  UfF. 

å^4^  II-  slæbe  b)  hvad-  der  hænger  ned  og 
slæber  paa,  mod  noget.  4.1)  (fagl.)  hvad  der 


er  anbragt  paa  en  ting  for  at  beskytte 
den  mod  at  blive  skrammet,  ødelagt  ved 
slæbning  (og  som  under  bevægelse  slæber 
henad  jorden),  jf.  Haleslæber.  4.2)  (dial.)  om 
bremse  paa  vognhjul.  UfF.(jy.).  4.3)  {maa- 
ske  til  dels  omdannelse  (under  indflydelse  fra 
III.  Slipper  ?)  af  I.  Slæbe  2,  hvorfra  det  i 
best.  f.  flt.  ikke  kan  skelnes;  dagl.)  d.  s.  s. 
I.  Slæbe  2.  gamle  Tøfler  passende  til  enhver 
Fod,  der  skal  puttes  i  en  Slæber.  ^Brond. 
(PoVyxl929.15.sp.l).  II  især  i  flt.  stundom 
gik  de  og  med  Slævere  som  man  og  kalte 
Tøfler  isteden  for  Træeskoer.  Cit.l8157( Fynsk 
Hjemstavn.1939.166).  I  Aartusinder  har  Jø- 
derne gaaet  med  Slæbere:  det  er  af  Frygt 
for  at  tabe  dem,  at  de  stikker  Tæerne  opad. 
Bogan. 11.71.  Han  havde  .  .  bevæget  sig  .  . 
henover  Gulvet  paa  et  Par  store  Slæbere. 
Pont.FL.304.Egeberg.AfetUngdomsliv.(1916). 
6.  smide  sine  slæbere  ind  hos  en,  (vulg.) 
indynde  sig  hos  en  (se  u.  I.  Slæbe  2). 

Slæber-bom,  en.  (jf.  Slæber  3.i 
slutn.)  4>-  cw  P<^o  skibssiden  forude  anbragt 
bom,  hvorved  skibets  fartøjer  (baade)  kan  for- 
tøjes, naar  skibet  ligger  til  ankers.  Harboe. 
MarO.  Bardenfi.  Søm.  1. 122.  LSal.  X.  699. 
-bøjle,  -damper,  -galge,  se  Slæbe- 
bøjle, -damper,  -galge. 

Slæberi,  et.  {ænyd.  d.  s.;  dagl.,  ned- 
sæt.) det  at  slæbe.  jf.  Feilb.;  især  til  II.  slæbe 
3:  haardt  arbejde;  slid;  slæb  (I.4).  *min 
Dag  gaar  hen  med  Slæberi,  |  og  hen  paa 
Aftningen  saa  kan  jeg  trænge  |  til  nogen 
MoTak&h. S chand.UD. 138.  „det  er  saa  tungt 
at  være  fattig"  . .  „vi  har  jo  da  . .  havt  Op- 
holdet endnu,  om  ogsaa  det  er  gaaet  med 
S\æhen."AntNiels.FL.I.5.  Jeg  vil  nyde  Livet 
.  .  jeg  har  faaet  nok  af  Slæberi  og  Trappe- 
vask og  grove  Særke  i  min  Tid.  Martin 
AHans.K.16. 

Slæbe-ring,  en.  [II.6]  0  kontaktring 
i  vekselstrømmaskine.  Sal.WI.930.  de  sæd- 
vanlige Strømfordelere  med  Slæberinge. 
Kbh.sSporveje.(1936).96.  \\  hertil  Slæbe- 
rings-motor.  Ingeniøren.l926.48.sp.2.  -ri- 
ve, en.  (landbr.)  stor  rive,  hvormed  en  mark, 
eng  rives  ren  for  sæd,  hø,  der  er  spildt,  ligger 
tilbage  efter  høstningen;  især  om  hesterive, 
bestaaende  af  en  4-6  alen  lang  bom  m.  fremad 
bøjede  tænder  og  en  bagud  rettet  stang,  hvor- 
med riven  styres  (jf.  Hungerharve^.  NatTid. 
''/d913.M.Till.l.sp.2.  NordsjællF.VlSl.  Sal* 
XI.409. 

Slæber-krog,  en.  [3.i]  4>-  en  midt  i  en 
bugserbaad  fastgjort  hage,  krog,  hvori  slæbe- 
trossen gøres  fast.  TeknMarO.  -tov,  et.  [3.i] 
(jf.  Slæbetov^  ^  dels  om  tov,  der  er  fastgjort  i 
slæbeskoen,  naar  et  skib  slæbes  paa  bedding; 
dels  om  tov,  der  hænger  ned  fra  slæberbommen, 
og   hvori   baade   kan   fortøje.    Harboe. MarO. 

Slæbe-sabel,  en.  [II.6.1]  (jf.  -slire 
samt  ty.  schleppsåbel;  især  foræld.)  lang 
sabel,  der,  naar  den  hænger  løst,  slæber 
langs  jorden.  KLars.Ix.l7.  Beamter-Skikkel- 


649 


Slæbeskiffte 


^i^læbetOT 


660 


ser  med  Slæbesabler  ved  Siden.Pont.LP.il. 
127.  -Hkif te,  et.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -sporskifte. 
lMndmB.1.285.  -skinne,  en.  (jj.  -liste; 
tagl.)  skinne,  hvorpaa  noget  slæber;  skinne, 
anbragt  paa  den  del  af  en  genstand,  hvorpaa 
denne  slæbes.  Pram  .  .  med  Slæbeskinner. 
PolitiE.Kost€rbl."/zl924.3.sp.2.    -sko,    en. 

1)  [II.5.1]  (dial.)  tøffel;  slæber  (4.8).  Feilb. 

2)  [1.6.3]  indretning,  sko  (1.4),  der  beskytter 
noget,  slæber  mod  noget,  paa  jorden;  især  i  lo 
fig.  anv.:  2.1)  (jf.  I.  Sko  4.i^  ^  dupsko  paa 
sabeUkede.  MilTeknO.240.  2.2)  (jf.  I.  Sko 
4.8;  fagl.)  indretning  til  at  understøtte  aksel 
olgn.  paa  køretøj;  især  om  støtte  under  skære- 
apparatet, fingerbjælken  paa  slaamaskine. 
MøUH.V252.  DagNyh.**M923.8.sp.2.  For- 
txækket  (paa  en  hjulplov)  støttes  af  en 
Slæbesko  F,  saa  at  Hammelen  ikke  slæber 
paa  Jorden,  naar  Hestene  ved  Frigang 
»lækker  Sk&gleTne.SprKuU.VI.121.  2.3)  (jf.  20 
I.  Sko  4.4;  fagl.)  bremsesko;  hemsko  (1).  VSO. 
LandbO.1.376.  2.4)  (jf.  I.  Sko  i.s)  ^  planke, 
der  fastgøres  under  kølen  paa  et  skib,  der  hales 
op  (paa  bedding)  ( Harboe. MarO.),  ell.  planke, 
ad  hvilken  kølen  trækkes  ved  ophaling  (fx.  ad 
slæbested)  (UfF.).  2.5)  (jf.  I.  Sko  4.3  slutn.) 
0  holder,  der  faUer  om  og  glider  langs  en  spor- 
vogns luftledning.  Kbh.sSporveje.(1936).88. 
-skovl,  en.  [II.5]  (fagl.)  den  kasseformede 
skovl  paa  gravemaskine.  OrdbS.  -slire,  en.  30 
[II.5.1]  (spøg.,  sj.)  om  slæbesabel.  Pont.F.I. 
306.  -slæde,  en.  (reb.,  foræld.)  en  slags 
rebslagerslæde.  Cit.  1795.  (HistMKbh.  3R.  II. 
636).  -snøre,  en.  (fisk.)  snøre,  som  slæbes 
efter  baad  (ved  blinkfiskeri).  Bl&T.  -spor- 
skifte, et.  (jf.  -skifte ;  fagl.)  sporskifte  med 
et  bevægeligt  sporstykke,  der  kan  bringes  i  stil- 
ling til  stamsporet  og  et  derfra  vigende  spor. 
OpfB.*II.70.  -sted,  et.  I)  sted,  hvor  baade, 
(smaa)skibe  ell.  gods  kan  slæbes  op  paa  land;  40 
især  om  aabent  sted  i  bolværk,  kajmur,  hvor 
der  er  bygget  et  skraaplan  fra  (nærheden  af) 
vandoverfladen  op  til  jordens  (kajens)  over- 
flade.  Cit.l722.(KbhDipl.VIII.549).  Hrz.D. 
1.57.  KuskJens.Søm.271.  2)  (jf.  -sti,  -vej; 
foræld.)  gang  langs  kanal  olgn.  for  personer, 
der  slæber  fartøjer  (pramme)  afsted;  trækvej. 
Reskr.**/il789.  jf.  EistMKbh.V.252.  3)  [II.3] 

\(dagl.)  sted,  hvor  der  arbejdes  haardt;  streng 
]  (arbejds)plads;    (spøg.)    om    stedet    for    ens  50 

daglige  arbejde.  Teater- Bogen.(  190 1).7 5.  naar 
Jeg  en  tidlig  Foraarsmorgen  skrider  henad 
'rUtanvejen  mod  det  daglige  Slæbested. 
,AehtonFriis.AJ.139.  UfF.  -sti,  en.  (1.  br.) 

d.  s.  s.  -sted  2.  S&B.  Larsen,  -strop,  en. 
\(fisk.)    strop    paa    trawler,    hvori    slæbetovet 

»jækles.  Sal.*XXIII.709.  -sø,  en.  4>  den  sø, 
1  tom  et  skib  under  fart  slæber  med  sig.  *Det 

(s:  kølvandet)  stiger  der  bagved  med  raslende 
.  Brag,  I  det  bliver  en  „Slæbese",  hred.Drachm.  60 

VD.353.  billedl.  ell.  i  sammenligninger:  De 

mægtige  Forventninger  rejser  sig  bag  Skuden 

iom  en  vældig  Slæhesø.  BerlTid.*^/nl924.Aft. 

l.sp.1.   NatTid.^'/iol936.8.spJi. 


Slæbe-tang^,  en.  0  tang,  brugt  ved 
trækning  af  metaltraad,  jærn-,  staalrør  olgn. 
NordConvLex.V317.  Wagn.Tekn.171.  -tor- 
pedo, en.  (^,  foræld.)  torpedo,  der  slæbtes 
gennem  vandet  i  nogen  afstand  fra  skibet,  som 
benyttede  den.  Sal.*  XXI  1 1. 625.  -tov,  et. 
(jf.  Slæbertovj  tov,  hvori  noget  slæbes,  eU.  (til 
II.  slæbe  6.1^  tov,  som  slæber  efter  noget. 
vAph.(  1764). 616.  I)  i  forsk.  fagl.  anv.  I.l) 
(^,  nu  1.  br.)  tov,  hvori  et  slcib  bugseres; 
bugsertov;  slæber  (3.1 ).  SøLex.(  1808). 140. 
begjere  Slæbetoug.  Fwfeer.5ø0.  VSO.  D&H. 
1.2)  ^  tov,  hvori  baad  ell.  andet  slæber  efter 
et  skib.  SøLex.(  1808). 140.  Harboe.MarO.  1 
smukt  Vejr  og  svag  Vind  kan  Hajerne  følge 
temmelig  længe  med  Skibene,  især  naar  .  . 
det  salte  Kjød,  der  skal  anvendes  den  Dag 
om  Bord,  hænger  agter  i  Slæbetovet  i  en 
lille  Tønde  af  Kurvefletning  for  at  udblødes. 
BMøll.DyL.III.209.  1.3)  (fisk.)  tov,  hvori 
trawl  olgn.  slæbes.  Sal.*XXIII.709.  U)  (fagl.) 
tov,  der  hænger  ned  fra  ell.  (især)  kan  kastes 
ned  fra  ballon  og  slæbe  langs  jorden  (brugt  ved 
landing).  Scheller.MarO.  1.5)  (^,  især  for- 
æld.) tov,  der  forbinder  lavetten  med  forstil- 
lingen (Mechlenburg.  Feldt-Artillerie.  (1786). 
20),  støttetov  til  kran,  galej  (2.3)  olgn.  (Mil 
TeknO.).  2)  i  forb.  som  faa,  have,  tJige 
paa  slæbetov  ell.  (nu  kun  dial.,  jf.  Feilb. 
BomhOS.)  slæbetovet  (vAph.(  1764). 616. 
Gylb.IV324.  PalM.y.95.  Hostr.DD.142.  jf. 
D&H.),  {nt.  op't  sleptau  nehmen,  holl.  op 
sleeptouw  nemen,  ;/.  ty.  ins  schlepptau  neh- 
men samt  faa  osv.  paa  slæb  u.  Slæb  l.i ) 
egl.  (til  bet.  1.1-2^  4>  *  "^''-  f(*^>  ^  ^ 
skib  trækker  et  andet  efter  sig,  bugserer  det 
V.  hj.  af  et  tov;  faa  osv.  paa  slæb.  SøLex.(1808). 
140.  „Transportskibene?"  —  „Dem  har  han 
alle  paa  Slæbetoug  og  vil  varpe  dem  ud." 
Hrz.XVI.353.  Harboe.MarO.  jf.:  At  tage 
Tømmerflaaden  paa  Slæbetov  var  en  Umu- 
lighed (a:  for  en  vandflyvemaskine).  Pol."/i» 
1939.2.sp.3.  II  (isa^  dagl.)  i  videre  anv.,  i 
udtr.  for  at  ,,slæbe''  en  med  sig,  faa  ham  til 
at  følge  sig,  lade  ham  slutte  sig  til  en  (som 
tilhænger),  blive  en  følgagtig,  lede,  føre  en, 
skaffe  en  frem,  ell.  i  udtr.  for  at  tage  sig  af 
en,  hjælpe  en  frem  olgn.  eU.  (nu  især)  i  udtr. 
for  at  faa  (især  generende,  uønsket)  følgeskab. 
du  bliver  indført  i  Commandeurens  Huus  .  . 
stræb  at  tage  mig  med  paa  Slæbetouget. 
Gylb.VI.18.  Husker  I,  da  Nyboders  Vagt  tog 
Jer  paa  Slæbetouget.  Rosenhoff. SkizzerogSee- 
ner.(1836).16.  (bladet)  søger  at  blive  taget 
med  paa  Slæbetouget,  hver  Gang  et  Phæno- 
men  i  Litteraturen  gjør  det  vanMgt.  Kierk.P. 
IV.190.  Anna  havde  .  .  skiftet  .  .  varme 
Blikke  med  Thomas  .  .  hun  fik  ham  paa 
Slæbetov,  og  de  drev  bagefter.  TAyre^.  l/dt; 
Fort.I.184.  (Mynster)  vilde  vistnok  ikke 
være  sine  Provsters  og  Præsters  Spillebold, 
endsige  lade  sig  tage  paa  Slæbetov  af  ganske 
unge  Ge]%t\xge.HSchwanenfl.M.II.79.  ff.:  Her 
regierer  en  utrolig  Rang-Syge  hos  os,  og  her 


661 


ISlæbetrosse 


SSlæde 


662 


er  paa  en  kort  Tid  bleven  en  utallig  Skare 
af  Etats-  og  lustitz-Raader.  leg  har  uværdig 
været  paa  Slæbetouget  med,  men  ieg  har 
feiet  fra  mig.  Langebek.Breve.455.  -trosse, 
en.  (jf.  -tov^  trosse,  hvori  et  skii  bugseres;  slæ- 
ber (2).  PScavenius.TilSøs.(1896).68.  Scheller. 
MarO.  Il  ogs.  (fisk.):  trosse,  hvori  trawl  olgn, 
slæbes.  SaVXXlII.709.  -træ,  et.  (laridbr., 
foræld.)  et  ca.  4  alen  langt  træ  m.  et  reb  i  hver 
ende,  sadledes  at  en  hest  kunde  spændes  for  lo 
(brugt  til  sammenslæbning  af  hø).  AarbKbh 
Amt.  1930.74.  -valse,  en.  (fagl.)  valse, 
som  bevæges  af  friktionen  mellem  valsen  og 
materialet.  Hannover.  Tekn.  95.  -  vej ,  en. 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -sted  2.  BIST.  -vod,  et.  (jf. 
-garn,  -net;  fisk.)  vod,  der  af  fiskefartøjet 
slæbes  hen  over  havbunden;  trawl  olgn.  I  Ma- 
riager Fjord  forbydes  .  .  Brugen  af  ethvert- 
somhelst  Slæbe-  og  Snurievasiå.  Fiskeriudv. 
(1874).Bilag.II.28.  Scheller. MarO.  -ært,  20 
en.  isv.  slåpårt(er),  nt.  sleparf(t);  vel  til  III. 
slæbe  1;  if.  III.  slippe  2;  ikke  i  rigsspr.) 
i  flt.,  om  kogte,  grønne  ærter  (sukkerærter) 
med  bælg  paa,  der  dyppes  i  smør  og  spises; 
slikærter.  MDL.  VSO.  Feilb. 

Slæb-holder,  en.  [6]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
-bærer.  D&H.  -hæl,  -jagt,  -kjole, 
-line,  se  Slæbe-hæl,  -jagt,  -kjole,  -line. 

i^læbning,  en.  flt.  -er.  I)  vbs.  til  II. 
slæbe,  især  i  bet.  1.  DSt.1923.23.  Hektors  30 
Haandled  er  snørede  sammen  med  et  Reb, 
aabenbart  en  Hentydning  til  den  forud- 
gaaende  Slæbning  af  hans  Lig  efter  Achilleus' 
Yogn. StSprO.Nr.165.74.  jf.:  De  brede  Skul- 
dre og  de  store  Hænder  .  .  fortæller  om 
Tømmerslæbning  ved  Mississippi. Eigfe^. 
*/d913.7.sp.l.  II  4^  til  slæbe  sp.  635^^«-;  spec: 
bugsering.  Slæbning  af  Grunden.  Borden^. 
Søm.II.98.  Bek.Nr.l20^Vd934.  \\  (til  II. 
slæbe  1.4;  1.  br.)  om  jævning  af  ager  (v.  hj.  af  40 
en  slæbe);  agerslæbning.  LandbO.IY.447.  \\ 
til  II.  slæbe  6.  For  at  undgaa  Slæbning  afta- 
ges undertiden  Langjernet.  LandftO.///.8i9. 
2)  (dial.)  konkr.:  saa  meget  som  slæbes  ell. 
bæres  paa  een  gang.  en  god  Slæbning  Hø. 
J  Madsen.  Folkeminder  fraHanvedSogn.(1870). 
42.  (han  kom)  med  en  Slæbning  Brænde- 
vin, alt  for  meget  i  Hovedet  og  tilmed  en  stor 
Dunk  paa  ^yggQn.RibeAmt.1923.49.   Feilb. 

ISlæ-bo,  en.  se  Slettebo.  50 

ISlæb-skakt,  en.  (ty.  schleppschacht ; 
;/•  II.  slæbe  6.4;  bjergv.)  skakt,  der  følger  en 
forekomst,  som  gaar  ud  i  dagen,  efter  faldet. 
Sal.VIL1068. 

slæbsom,  adj.  ['slæ(-)b(,)S(om(')]  {jf. 
no.  slepsom,  no.  dial.  slæpasam;  til  Slæb 
1.4  ell.  II.  slæbe  3;  1.  br.)  som  slider  haardt 
i  det,  ell.  som  er  forbundet  med  slid  og  slæb, 
stort  besvær;  slidsom,  de  bedste  Mænds 
Kræfter  blev  ødede  i  en  slæbsom  Strid. 
DetnyAarh.IV, 2.159.  de  to  Regeringspartier 
.  .  føler  sig  .  .  irriterede  af  hinanden  under 
det  daglige  slæbsomme  Samvær.  Pol.*/«1927. 
13.sp.l.  BerlTid.**U1939.7.sp.5. 


I.  iSlæde,  en.  ['slæ*&8]  (nu  kun  dial. 
Siede.  Holb.DH.111.251.  Schousbølle.Saxo. 
f2r.  jf.  Krist.Ordspr.200.  Feilb.).  flt.  -r. 
(ænyd.  slæde  (Palladius.IV.95),  siede,  slee, 
fsv.  slåj)i,  slåj)a,  slij)i,  oldn.  sleQi,  mnt.  siede 
(nht.  schlitten^,  jf.  eng.  sledge;  til  slide  (i 
grundbet.:  glide);  jf.  II.  slæde  og  u.  IV  slire) 

\)  et  til  befor dring  paa  sne  ell.  is  brugt  trans- 
portmiddel (især  af  træ),  der  bevæger  sig 
(glider)  paa  to  meder;  nu  især  dels  om  et 
større  saadant,  til  at  trække  af  sted  (af  men- 
nesker ell.  trækdyr),  brugt  til  befordring  af 
gods  (jf.  I.  Kane  2.i^;  dels  om  en  mindre 
slags  (af  forsk,  form;  jf.  I.  Kælke  2),  der 
bruges  (især  af  børn)  til  vintersport.  I.l)  i  al 
alm.  Disse  Almændinger-  (se  Alminding  2) 
(er  om  vinteren)  belagde  med  lis  og  Snee, 
og  seer  man  da  Børn  .  .  een  Deel  udi  Sledder, 
een  Deel  paa  deres  Fødder  med  Kieppe 
imellem  Beenene  at  glide  sig  ned.  Holb. 
Berg.81.  *Tre  Drenge,  hver  forsynet  med 
sin  Slæde,  |  I  Sneen  glidelystne  vanked'  om. 
Tode. 1.164.  *Ei  nogen  Slæde  gaaer  saa  hur- 
tig I  Paa  Snee,  som  Kiølen  over  Bølgerne. 
Oehl.VL209.  Slæder  .  .  med  store,  stærke 
Hundeforspand  kom  sprængende  frem  imod 
mig.  KnudRasm.  DenstoreSlæderejse.(1932).47. 
1.2)  i  særlige  forb.  og  udtr.  \\  age  i  (se  ndf. 
1. 64),  køre  i  ell.  (1.  br.)  med  (Falst.Ovid.78) 
ell.  paa  (Feilb.)  slæde,  rutsche  med 
(FolketsSangB.236)  ell.  (oftest)  paa  slæde. 
*(de)  var  kjørte  hid  |  I  Slæde  over  Vinter- 
marken hwid. PalM.AdamH.L21.  UfF.  køre 
i  slæde  brugt  (fagl.)  i  billedl.  anv.;  spec. 
(jærnb.)  om  det  forhold,  at  hjulene  under 
bremsning  ikke  løber  rundt,  men  glider  hen  ad 
skinnerne.  Bønnelycke.L.42.  Hjulene  kører  i 
Slæde,  saa  snart  man  rører  Bremsen  og  ikke 
kan  sande  tilstrækkeligt.  LokomotivT.1939. 
290.sp.2.  Jørgen  halede  i  Tømmerne,  saa 
Hesten  kørte  i  Slæde  paa  Bagbenene.  BmcM. 
VandaVenzel.(1939).229.  \\  i  forb.  som  der 
kom  en  mand  i  vejen  med  en  slæde, 
der  opstod  (pludselig,  uventet)  hindringer;  en 
person  ell.  et  forhold  greb  ind  i  noget  og  hin- 
drede dets  gennemførelse;  der  kom  noget  i 
vejen.  Moth.S512.  *Da  jeg  kand  med  mit 
Skiørt  bespænde  Closter-Stræde,  |  Ret  som 
der  var  en  Mand  i  Veyen  med  en  Slæde. 
Wadsk.  Brudever  s  tilElling.(  17  30).  Der  kom 
imidlertid  en  Mand  i  Veien  med  en  Slæ- 
de, og  det  var  Keiseren.  Grundtv.Saxo.I IL 
253.  „Drømte  Du  ikke  ogsaa,  at  Du  tal- 
te med  hende?"  „Nej,  der  kom  en  Mand 
med  en  Slæde  i  Ye]en."  Goldschm.L414.  jeg 
har  haft  Penge  til  Rejsen  seks  Gange,  og 
seks  Gange  er  der  kommen  en  Slæde  i  Vejen. 
Saa  skulde  en  af  Jer  konfirmeres,  og  saa  kom 
der  Sygdom. LeckFischer.M. 36.  \\  (1.  br.:) 
Man  pleyer  at  sige,  man  skal  lade  ar- 
beyde  Slæde  om  Sommeren  og  Vogne 
om  Vinteren,  det  er,  betids. JP Pr ahl. AC. 
92.  II  (især  dial.)  i  rimet  det  er  en  glæde 
at  age  (ell.  køre)  i  slæde  ^det  er  en  ve  (ell. 


653 


Slæde 


Slædeføre 


664 


det  ger  ej  \e)  at  falde  i  sne  olgn.).  Moth. 
S512.  Orundtv.  Da.  Ordsprog.  (1845).  nr.  945. 
Kri8t.Ordspr.nr.5317-18.8002.  Feilb.  H  slæbe 
med  slæden,  (dial.)  navn  paa  en  selskabsleg 
(se  nærmere  Krist.BRL.205).  De  lod  „Kru- 
set" gaa  til  hverandre  (ved  kartegilder),  de 
„slæbte  med  Slæden"  og  de  gætte  Fugle- 
navne, og  hvad  mere  de  kunde  gøre,  uden 
at  sinke  deres  Aiheide.RasmHans.M.II.203. 

2)  om  redskab(s-del),  der  minder  om  lo 
en  slæde  (1).  2.1)  (fagl.)  om  slædelignende 
redskab,  bør,  hvori  noget  samles  og  slæbes  af 
sted  (jf.  Hø-,  Møgslæde^,  ell.  vognlignend^ 
indretning,  hvori  noget  (op)samles,  ell.  (og) 
som  glider  frem  og  tilbage  (jf.  Last-,  Reb-, 
Slaaslæde^,  ell.  indretning,  hvori  visse  ting 
anbringes  hvilende  i  dertil  passende  fordyb- 
ninger (jf.  Pibeslæde^,  indretning,  der  tjener 
til  anlæg  for  noget  (jf.  Anlægsslæde^  olgn. 
De  tørrede  og  skaarne  (tobaksblade)  hældtes  20 
derefter  paa  SnusmøUen  .  .  Tobakken  hæl- 
des i  en  Tragt,  som  munder  ud  i  Slæden, 
hvorfra  Tobaksbladene  efterhaanden  rystes 
ned  paa  Møllestenene,  idet  disses  firkantede 
Akse  bevæger  Slæden  frem  og  tilbage.  Z)en 
gl.By.1932-33.73.  Han  lod  Vin  komme,  som 
Tjeneren  viste  frem,  Flasken  liggende  i  en 
lille  Slæde.  JVJens.G.134.  ||  (sj.)  om  tærske- 
slæde. OKjær.Da.-lat.Ordbog.(1870).402.  jf.: 
Gilead  har  de  jo  tærsket  med  Slæder  af  30 
Jern.  ACLars.  (StSprO.  Nr.  74. 8;  overs,  af  Am. 
1.3).  2.2)  underlag,  hvorpaa  noget  glider  || 
(jf.  I.  Kælke  1;  nu  næppe  br.)  mede,  gæn- 
ge under  slæde,  sluffe  olgn.  Arbeyds-  og 
Brygger- Vogne  .  .  have  Sledder  i  Steden  for 
^ul.Holb.Berg.80.  ||  4>  om  planke  olgn., 
hvorpaa  noget  glider  (jf.  Ram-,  Rustnings- 
slæde^;  især  d.  s.  s.  Afløbningsslæde.  SøLex. 
(1808).140.  Harboe.MarO.  SkibsbygnK.480. 
II  ^  underste  del  af  en  affutage,  i  olm.  be-  40 
staaende  af  en  ramme  af  træ-  ell.  jærnbjælker 
m.  hjul  ell.  ruller  under  (jf.  Kanon-,  Prober-, 
Prøve-,  Rapertslæde;.  ExercArtil.(1804). 
184.  I  ^feanon-^Skuddets  Afgang  løber  Rap- 
perten paa  Grund  af  Tilbagestodet .  .  tilbage, 
stadig  glidende  paa  Affutagens  lange  Under- 
del, Slæden.  Op/B.*//.i68.  Bardenfl.S0m.il. 
157.  2.3)  (fagl,  især  0)  om  del  af  maskine, 
apparat,  som  kan  glide,  forskydes,  frem  og 
tilbage,  (i  den  litografiske  presse)  lader  man  50 
.  .  Stenen  paa  sin  Slæde  glide  engang  frem 
og  tilbage  under  Gnideren.  Op/B.*/. 53S,  Ho- 
veddelen ved  (dette  telegrafapparat)  er  en 
Slæde,  der  i  stærk  Fart  .  .  bevæger  sig  paa 
en  rund  Ski-ve. smst.1 11.436.  Kuussestyring 
.  .  bestaar  af  en  Slæde,  der  vandrer  paa  et 
tværskibs  Styr.  Skibs  Mask. 266.  ||  den  del  af 
skrivemaskine,  hvorpaa  valsen  sidder,  og  som 
glider  til  venstre  under  skrivningen;  .,vogn". 
OpfB.*III.192.  Skrivemaskinen  klaprer  .  . 
og  en  lille  Klokke  ringer  hver  Gang  Linjen 
er  ude,  og  Damen  med  et  raskt  Tag  skyder 
Slæden  tilbage  igen. JVJcns.G.24.  ||  0  for- 
skydelig meukindel  i  værktøjsmatkinej  hvor- 


paa godset  ell  værktøjet  er  fastgjort,  bl  a.  om 
maskindel  paa  foden  af  forsætter  (paa  dreje-, 
høvlemaskine) ,  der  kan  glide,  forskydes  paa 
en  vange  olgn.  (jf.  Længde-,  Revolverslædej. 
MilTeknO.34.  Wagn.Tekn.203.  Thaulow.M. 
1. 108.134.11. 604.  2.4)  4>  om  rakkeslæde. 
SøLex.(  1808). 140.  KuskJens.Søm.207.  2.5) 
(fisk.)  bøjle  paa  bomtrawl,  der  holder  bommen 
et  stykke  appe  over  bunden,  naar  trawlen 
slæbes.  Scheller.MarO.  Sal*XXIII.708. 

3)  (jarg.)  i  spøg.  og  overf.  anv.,  fx.  om  stort, 
klodset  koffardiskib  (KLars.Soldatspr.46) 
ell  (jf.  1.  Kane  3)  om  seng  (KBecker.S.I.12). 

II.  slæde,  V.  ['slæ'dø]  -ede.  vbs.  -ning 
(E Mikkels. (Riget.'/,  1912. 4.  sp.3).  sa.ØE.8). 
{til  1.  Slæde;  jf.  nt.  sleden,  eng.  sled(ge); 
sml  IL  kane  (1),  IL  kælke;  iscer  dial.  (se 
Feilb.)  samt  m.  h.  t.  arktiske  forhold)  I)  intr.: 
køre  i  slæde;  rutsche  paa  slæde.  *at 
slæde  til  Kro's  i  sin  Faarepels.  ÆicA.///.2i2. 
En  af  vor  Bys  Chauffører  har  bedt  os  advare 
den  slædende  Ungdom  mod  at  binde  Slæ- 
derne i  BUeme.  HolbækAmtstidend€.'/iil925. 
3.sp.l.  de  syv  Mand  slædede  videre  mod 
mTd.EMikkel3.0E.78.  2)  trans.:  trans- 
portere paa  slæde.  Paa  denne  Tid  slædes 
Høet  (i  Alperne)  ned  i  Dalene.  Harerne  for- 
tærer da  ogsaa  de  Straa,  der  ligger  langs 
Slædebanerne.  BMøll  DyL.  1.172.  Kidde.  H. 
35.  til  Finland  blev  jeg  slædet  over  sam- 
men med  den  danske  d&me.NA Jensen.  Vente- 
tider.(1926). 123.  Ij  refl.  (polarforskerne)  slæ- 
dede sig  frem  over  Isens  SpaAter.  Flyvning 
Hær.120. 

Slæde-,  i  ssgr.  af  I.  Slæde,  især  i  bet.  1. 1| 
(^,  foræld.)  til  I.  Slæde  2.2,  fx.  (foruden  de 
ndf.  medtagne)  flg.  betegnelser  for  dele  af  slæde 
urider  en  rapert:  Slæde-bolt,  -bøjle,  -hage, 
-knast,  -ramme,  -rigel,  se  især  ExercArtil 
(1804).178.180.185.  -aa^,  et.  {cenyd.  d.  s.; 
nu  I  br.)  tværtræ  foroven  mellem  slædemedeme. 
VS0.I.6.  MO.  -bane,  en.  (jf.  ty.  schlitten- 
bahn  samt  Kælkebane;  nu  Ibr.)  bane  (vej, 
spor,  færdselslinie) ,  ad  hvilken  der  (kan)  køres 
med  slæde;  tidligere  ogs.:  slædeføre.  Mand  reg- 
ner sædvaanlig  her  i  landet  (j:  Rusland),  at 
kunde  reise  hver  4  Minuter  en  Werst  paa 
slædebane.  JJ«€l.354.  goed  vej  og  slædebane. 
smst.109.  vAph.(  1764). 616.  BMøll.DyL.I.172 
(se  u.  II.  slæde  2).  \\  f  i  forb.  slædebanen 
gaar  op,  (jf.  gaa  31.8^  slædekørsel  bliver 
umulig  (p.  gr.  af  tø).  JJuel.202.  Æreboe.181. 
-bjælke,  en.  [I.2.2]  (jf.  Løbebjælke;  ^ 
om  hver  af  de  bjælker,  hvoraf  slæden  paa  en 
(slæde)affutage  bestaar.  ExercAHil.(  1804). 185. 
MilTeknO.  LSal.1.69.  -farer,  en.  (jf. 
Kælkefarer;  I  br.)  person,  der  kører  i  slæde. 
Font.LP.1.34.  -fart,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
-kørsel,  -rejse,  -tur  og  Kanefart)  kørsel,  køre- 
tur i  slæde;  nu  især:  længere  tur,  rejse  i  slæde; 
slæderejse.  LTid.1738.764.  »Da  skulde  Slæde- 
farten over  Strandbugten  gaae.  TF»n<A.T'/. 
206.  Amundsens  Slædefart  til  Svdpolen. 
PoU*/itl939.14.sp.3.  -føre,  et.{cenyd.  siede- 


665 


Slædefi^æng^e 


81æst 


666 


føre,  oldn.  sle&færi;  jf.  -vej  samt  Kaneføre) 
føre  med  saa  meget  sne,  at  man  kan  benytte  slæ- 
de. Moth.F451.  i  Falster  sees  . .  oftere  Snee  til 
Slæde-Føre,  end  i  LBL&l&nd.EPont.Atlas.III. 
336.  der  var  rigtig  godt  Slædeføre  op  over 
Myrderup.  Drachm.VT.204.  KnudRasm.Den 
storeSlædereise.(1932).46.  ||  (ikke  i  rigsspr.) 
i  talem.  giftermaal  ell.  gæstebud  (gilde)  og 
slædeføre  maa  passes,  mens  tid  er  olgn.  Mau. 
2804.2831.  AarbHolbæk.1923.180.  Feilb.  UfF. 
jf.:  Gilde  og  Slædeføre  maa  man  ikke  ior- 
sømnie.Grundtv.PS.III.467.  -gænge,  en. 
(jf.  I.  Gænge  4.3;  1.  br.)  d.  s.  s.  -mede.  Am- 
berg.  VilhThoms.Afh.il. 129.  ||  om  lign. 
gænge  under  (isjbaad.  PolitiÉ.KosterbU/» 
1922.2.sp.2.  -hjnl,  et.  [1.2.2]  ^i^  om  hvert  af 
de  smaa  hjul,  der  er  anbragt  under  slæden  (i 
en  affutage),  saaledes  at  den  kan  bevæges  paa 
brisken.  MilTeknO.264.  -hold,  et.  hold, 
der  ved  arktiske  ekspeditioner  udsendes  paa 
slæderejser.  AchtonFriis.AJ.186.190.  -hnnd, 
en.  hund,  der  anvendes  i  forspand  for  (hundej- 
slæde.  Dannébrog.^^'\ol905.1.sp.5.  AchtonFriis. 
AJ.183.  -Jsern,  et.  jærnbeslag  (skinne) 
under  slædemede.  Slædejernets  evige  Sang 
lød  i  vort  0ie.AchtonFriis.AJ.194.  -kon- 
takt, en.  [1.2]  (jf.  Slæbekontakt;  fagl.) 
d.  s.  s.  Glidekontakt.  Bl&T.  -kusk,  en. 
kusk,  der  styrer  en  slæde  (især:  hundeslæ- 
de). AchtonFriis.AJ.171.  EMikkels.ØE.154. 
-kørsel,  en.  (jf.  -fart;.  vAph.(  1764). 616. 
KBirket-Smith.Eskimoerne.(1927).81.  -læs, 
et.  læs,  der  transporteres  paa  en  slæde.  Achton 
Friis.AJ .187 .  KnudRasm.Den storeSlæderejse. 
(1932). 68.  -mede,  en.  (sj.  i  rigsspr.  -med. 
Junge.394.  UfF.  jf.  Feilb.  -mei(e).  Moth.S 
512.  VS0.L6.  Thorsen.174).  {ænyd.  (flt.)  sle- 
demeeder,  oldn.  sle5mei8r;  jf.  -gænge)  mede 
(I)  under  slæde.  Moth.S 512.  KnudRasm.Den 
storeSlæderejse.(1932).69.  -rejse,  en.  (jf. 
-fart;  rejse,  især  i  arktiske  egne,  der  foretages 
m£d  slæde.  AchtonFriis. AJ. 36.  Den  store  Slæ- 
åeTeise.KnudRasm.(bogtitel.l932).  EMikkels. 
ØE.168.  -rapert,  en.  [1.2.2]  ^»^  rapert,  mon- 
teret paa  slæde.  Scheller.MarO.322.  -sadel, 
en.  [1.2.1]  ^i^  underlag  (le jestykke)  for  affutage 
under  transport  paa  fæstningsblokvogn.  SaU 
IX.258.  -sav,  en.  [1.2]  (fagl.)  undervandssav, 
bestaaende  af  et  i  en  ramme  anbragt  vandret 
savblad,  der  er  forbundet  med  en  til  en  (paa 
skinner  kørende)  trolje  hørende  slæde.  Sal.* 
XXIY262.  -sko,  en.  (jf.  I.  Sko  4.i ;  dial.) 
beslag  (af  træ  ell.  jærn)  under  slædemede; 
ogs.  om  selve  slædemeden.  Moth.S512.  VSO. 
Bornh.Samlinger.X.(1916).83.  UfF.  -spor, 
et.  spor  i  sne  efter  en  slæde(s  meder).  Moth. 
S512.  Baud.Sp.62.  KnudRasm.Den storeSlæ- 
derejse.(1932).ii.  -tur,  en.  (jf.  Kanetur^ 
køretur  i  slæde.  Hauch.MfB.82(se  u.  Kælke- 
tur^.  naar  de  var  artige,  gav  Far  dem  maaske 
en  Slædetur.  AndNx.S.68.  EMikkéls.(Dag 
Nyh.y»1912.A.l.sp.6).  -toj,  et.  (vist  kun 
dial.)  slæde  (med  tilbehør);  tidligere  om 
kanetøj  (Moth.S512).   VSO.   MO.  (drengen) 


og  hans  lille  Slædetøj  vejede  for  lidt  til. 
DagNyh.*yil912.1.sp.5.  UfF.  -vej,  en.  vej, 
paa  hvilken  der  (kan)  køres  i  slæde;  ogs. 
(især  dial.)  d.  s.  s.  -føre.  Krist.Ordspr.nr. 
8003.  Nu  bliver  der  Slædevej. J.c/i<onJf^ru's. 
AJ.no.  Rae  Isthmus  .  .  ligger  langt  uden 
for  hvide  Handelsmænds  Slæde  vej.  Znud 
Rasm.DenstoreSlæderejse.(  1932) .64.  Feilb.  \\ 
talem.  (jf.  u.  -iøre):  Gilder  og  Slædevej  skal 
10  passes,  naar  de  indtræffer,  sagde  man. 
AarbSorø.1923.127. 

Slæe,  en.  se  I.  Slæne. 

slæg,  adj.  se  II.  slæk. 

Slæge,  en.  se  I.  Slægge. 

Slægel,  en.  [islæ?q,(8)l]  flt.  slægler.  (fra 
ty.  schlagel  (schlegel),  afl.  af  schlagen,  se 
III.  slaa;  jf.  I.  Slægge)  0  kortskaftet  stenhug- 
gerhammer; fejsel.  OrdbS. 

Slægfred,  en.  se  Slegfred. 
20  !•  Slægge,  en.  ['slæga]  (sj.  (vel  som  gen- 
givelse af  sjæll.  udtale  m.  lang  vokal,  jf.  Univ 
Bl.  1.362)  skrevet  Slæge.  OeconCorrespon- 
dent.1817.122).  flt.  -r.  (glda.  slegge,  slægggi, 
slegie,  slæghe,  (jern)sleghe,  oldn.  sleggja, 
oeng.  slecg  (eng.  sledge^,  holl.  sleg(ge);  til  III. 
slaa;  ;'/.  Slægel)  I)  (0,  nu  især  dial.)  om 
større,  tung  hammer,  bl.  a.  om  smede- 
hammer, forhammer  ell.  (nu  især)  om  hammer, 
der  anvendes  ved  stenbrydning,  -kløvning  (til  at 
30  slaa  paa  kilen  med),  (man)  hamrer  (jærnet) 
dygtigen  med  en  tung  Hammer,  som  man 
kalder  Slægge.vAph.Chym.III.401.  OpfB.^ 
1V.19.  (smeden)  svang  .  .  endnu  utrætteligt 
Slæggen.Zidde.J.43.  Pludsehg  lagde  Far 
(o:  en  stenhugger)  Slæggen.AndNx.TPP.45. 
i  forb.  den  store  slægge  (jf.  Storslægge 
ndf.):  *Bevar  os  Gud  for  at  opegge  |  En 
Smeed,  der  har  den  store  Slegge  I  Kbh Af tenp. 
1777.sp.22.  PhysBibl.XXII.92.  hør  Klan- 
40  gen  ogsaa  —  Pikkertens  lyse.  Banehamme- 
ren, den  store  Slægge  —  Lydregnen  af  Staal 
paa  Gramt] AndNx.(DanmHVC.345).  \\  i 
ssgr.  som:  Malmerne  (bliver)  med  Jern- 
slægger  .  .  'knnseåe.BrUnnich.M.250.  Sten- 
slægge.  Landhuushold.I.70.  Storslægge: 
KulsvierB.105.168.  2)  (dial.)  d.  s.  s.  Lo- 
klappe.  UfF.  ogs.  i  ssg.  Lo  si  ægge.  Oecon. 
Correspondent.1817.122.  se  ogs.  u.  Loslette. 

II.  slægge,  V.  se  slække. 

I.  {Slægt,  en  ell.  f  et  (i  bet.  1.3 :  Jac 
Bircherod.FF. 83.86).  [slægd]  Høysg.AG.5. 
gen.  -s  ell.  (nu  næppe  br.)  -es  (lMos.31.13 
(Chr.VI).  Zetlit2.II.248.  Blich.(1920).1.31). 
flt.  -er  ell.  t  -e  (Holb.JH.II.441.  Brors.249) 
ell.  t  d.  s.  (i  bet.  1.3:  Æreboe.31).  (glda.  (ogs. 
som  intk.)  slækt,  slekt,  slæt,  slægh,  slæch, 
slæyt  (Brøndum-Nielsen. GO. 1 1. 182),  slæcte 
(Sydrak.56.66),  æda.  slæct  (Fragm.14),  sen. 
oldn.  slekt;  fra  mnt.  slecht(e),  jf.  oht.  gislahti 
60  (nht.  geschlecht;  og  mnt.  slacht,  art,  slags, 
oht.  slahta;  til  III.  slaa;  m.  h.  t.  bet. -udvikling 
sml.  I.  Slag  10.2  II  det  nord.  ord  er  Æt) 

I)  (jf.  FamiUe  3)  om  personer,  der  har 
samme  stamfader,  er  beslægtede.    I.i)  kæde, 


667 


Slwirt 


Slægt 


668 


række(r)  af  efter  hinanden  levende  per- 
soner, der  nedstammer  fra  samme  person;  især 
om  saadanne  rækker,  hvis  genealogi  foreligger 
oplyst,  er  kendt,  og  ofte  m.  særligt  henblik  paa 
fælles,  nedarvede  egenskaber  ell.  rækkens  ydre 
skæbne  (jf.  fx.  Adels-,  Konge-,  Patricier-,  Ple- 
bejerslægt j;  øgs.  (jf.  bet.  l.i)  mere  abstrakt, 
m.  tanke  paa  selve  af stamningsf orholdet 
(forestillet  som  et  stamtræ,  fremstillet  i  en 
stamtavle),  forbindelseslinien  fra  en  per-  lo 
son  til  hans  aner.  Mose  havde  givet  Rubens 
Børns  Stamme  Arv  efter  deres  Slægter 
(1931:  Slægt  for  Slægt;.  Jos.13.2.5.  Neppe 
har  nogen  Slægt  i  Landet  frembragt  saa 
mange  udmærkede  lærde  Mænd  som  den 
hiirtholinske.  Mali. SgU. 577.  ♦De  regne  deres 
Slægt  fra  Gudeståmmen.Heib.Poet.VIII.40. 
En  gammel,  berømt,  en  uddød  Slægt.  3/0. 
Bliderne  var  .  .  en  praktisk  Slægt,  der  tog 
Livet  som  det  van.JPJac.lI.Z.  Brudeparret  20 
.  .  opfordres  til  at  sørge  for  Slægtens  Fort- 
sættelse. CS'Pe<.Lt«.529.  jf.:  det  er  .  .  fryde- 
fuldt at  see,  hvorledes  Slægten  i  Familierne 
antager  ligesom  et  bestemt  Mønster.  Kierk.II. 
70.  forplante  slægten,  se  u.  forplante 
2.2.  (delvis  til  bet.  l.n)  i  forb.  som  slægtens 
sidste  (CThalbitzer.bogtitel.1900),  yngste, 
ældste,  man  fik  et  levende  Indtryk  af,  at 
hun  var  „Slægtens  Ældste";  thi  alle  be- 
handlede hende  med  stor  Ærbødighed.  4a rfe  30 
KbhAmt.  1920. 12.  Brøndum- Nielsen.PM. 48. 
Slægtens  Yngste.  Alice  Rosman.(  over  s. bogtitel. 
1934).  U  efter  præp.  af  (jf.  u.  bet.  2).  (Josef) 
var  af  Davids  Huus  og  Slægt.  L«c.2.^.  de  er 
af  en  slegt.  Moth.S480.  han  er  af  gammel 
slægt  i  1.2)  om  de  (ældre  og  yngre)  per- 
soner af  beslægtede,  paarørende,  som 
er  nulevende,  lever  samtidig  med  en;  ogs. 
(nu  1.  br.  i  rigsspr.)  om  hele  kredsen  af  paa- 
rørende (medindbe fattende  personer,  der  er  40 
forbundne  ved  ægteskab,  svogerskab),  familie 
(3),  ell.  (nu  næppe  br.)  om  den  enkelte  hus- 
stand, familie  (1).  Een  Mand  skal  holde  sig 
lige  saa  vel  fra  sin  Hustruis  Slegt,  som  fra 
sine  egne  Slegtinge.  Z)L.3 — 16 — 9 — 4.  Herren 
sagde  til  Abram:  gak  du  ud  af  dit  Land  og 
fra  din  Slægt  og  af  din  Faders  Huus  til  det 
Land,  som  jeg  vil  vise  dig.  13fos.22.1.  man 
byggede  Vaaninger  for  fattige  Slægter. 
JSneed.1.119.  Min  Sonnekones  Forældre  ere  50 
ligesaa  fattige  som  jeg,  og  anden  Slægt  har 
vi  ikke.Blieh.(1920).XII.156.  (brudefolkenes) 
Forældre  og  nærmeste  Slægt.  JHelms.G.37. 
den  første  Form  for  økonomisk  Samliv  var 
en  Samvirksomhed  mellem  Slægtens  eller 
den  udvidede  Families  Medlemmer,  yori^;. 
111,2.17.  »Min  Hustru  har  |  som  Regel  Op- 
hold hos  sin  S\di^.KMunk.C.49.  ||  ofte  i 
forb.  slægt  og  venner.  *Dig  befaler  jeg  i 
Haand  . .  |  Hustru,  Børn  og  Slægt  og  Venner.  60 
SaXmHj.68.4.  »Det  er  en  ung  Herre  fra 
Langeland.  |  Han  fortæller  min  Mand  om 
Slægt  og  Venner,  |  som  boer  der  ovre  og 
som  han  lsifinåeT.Oehl.Digte.(1803).234.  Pal 


M.(  1909).! II. 144.  Det  bekendtgøres  herved 
for  Slægt  og  Venner,  at  min  kære  Mand  .  . 
er  afgaaet  ved  Døden.  NæstvedTidende.*/i 
1940.7. sp.l.  jf.  bet.  1.8 :  Kongen  .  .  sagde: 
„Havde  jeg  havt  saa  mange  Slægt  og  Venner 
udi  Raadet  som  Torben,  da  havde  jeg  vel 
fanget  en  anden  Bom.'' CBemh.IY  176.  || 
(især  dial.)  i  talem.  slægt  mig  hid  og 
slægt  mig  did  olgn.,  (jf.  IL  her  4.8,  hid 
4.*)  i  afvisning  af  tale  om  (hjælp  fra)  slægten. 
Wadsk.34(se  u.  II.  her  4.3).  HUss.IH.175. 
Krist.Ordspr.nr.8007 .  Feilb.  la)  (nu  næppe 
br.)  om  enkelt  person:  frænde;  slægtning. 
Du  skal  ikke  blotte  din  Faders  Søsters 
Blusel;  hun  er  din  Faders  næste  Slægt 
(1931:  kødeUge  Slægtning^. 33fos.iS.12.  »En 
Slægt  forfølger  Slægt,  en  Broder  slaar  sin 
Broder.  Holb.Paars.150.  Jeg  har  en  Slegt 
uden  Byen,  hånds  Huus  skal  være  til  Jeres 
Tienmste.KomGrønneg.1.279.  den  som  Ana- 
tom berømte  Vinsløv,  en  Slægt  af  vores 
værdige  Professor  \insl0v.  J Adeler. Bemærk- 
ninger ved  enReise.(  1803). 46.  *Du  var  vor 
Slægt. Oe/iI.i^Z).332.  ||  om  forb.  være  slægt 
se  u.  slægtet.  1.4)  om  det  forhold,  at  to  eU. 
flere  personer  er  frænder;  slægtskab;  i 
rigsspr.  kun  alm.  i  forb.  i  slægt  (med),  se  u. 
bet.  6.  jf.:  *han  (o:  Goldschmidt)  ind  paa 
Livets  store  Kampplads  sprang,  |  ej  anende 
sin  Slægt  med  stille  tAnser.  Ploug. 1 1.264. 
2)  (især  Q3,  ofte  lidt  gldgs.)  om  andre,  især 
mere  omfattende,  menneskegrupper;  ruivnlig 
om  gruppe  af  mennesker,  der  i  en  fjern  fortid 
har  fælles  stamfader  og  nu  udgør  en  stamme, 
nation,  et  folkeslag  (jf.  Folkeslægtj,  en 
race  olgn.,  ell.  om  personer,  der  danner  el 
patriarkalsk  samfund,  broder  samfund,  føler 
aandelig  samhørighed  olgn.;  i  videre  anv. 
(især  nedsæt.)  om  gruppe  af  personer,  der  i 
en  ell.  anden  henseende  hører  sammen,  har 
samme  indstilling;  kategori  af  personer  med 
fælles  træk;  folkefærd  (3);  kuld  (IIL4). 
i  dig  (0:  Abraham)  skulle  alle  Slægter  paa 
Jorden  velsignes.  iilfos.i2.3.  Engelst.Phil.5. 
♦Lad  fnyse  her,  lad  rase  hist!  |  Guds  Slægt 
dog  seire  maa  t\h\d%t\Grundtv.SS.I.346.  Det 
er  tragisk,  naar  en  Begeistret  taler  til  en 
Slægt  af  Dødbidere  og  ikke  bliver  forstaaet. 
Kierk.V  1.391.  de  Digtere  ere  ikke  Menne- 
sker, det  er  en  falsk,  egenkjærlig  Slægt! 
Hostr.ÆS.II.15.  Som  Videnskabsmænd  hører 
Holger  Jacobæus  og  Caspar  Bartholin  d. 
Yngre  ubetinget  tU  Epigonernes  vidt  ud- 
bredte Slægt.  CSPet.LiU.724.  Vee  et  syndigt 
Folk  .  .  en  Slægt  af  Onde  (Chr.VI:  de  ondes 
sæd;  1931:  Ugerningsmænds  Æt).Es.l.4. 
de  selv  (0:  de  første  kristne)  udgjorde  „en 
tredie  Slægt"  (ved  Siden  af  Jøder  og  Hed- 
ninger). FerdenGD./.576.  II  om  menneske- 
he£n,  menneskeslægten  (1)  (især  forestillet 
som  Adams  efterkommere),  al  Menneskens 
Slægt  (1907:  hvert  Folk  iblandt  Mennesker^. 
ApG.17.26.  *  Bortvend  din  Vrede,  Gud,  ved 
vore  Sukke  .  .  |   Rul  ej  din  Torden,  over 


XX    Bentrykt  "/i  IWl 


42 


669 


ISlæst 


ISlægt 


660 


Slægtens  Biøde.  SalmHj.468.1.  ♦Lyst  at  vil- 
de, Kraft  at  kunde  |  Holde  Lovens  Vare- 
tægt, I  Sank  ved  Adams  Fald  til  Grunde,  | 
For  den  hele  Adams  Slægt. Brors.132.  *0 
Fødeland!  hvor  fandt  en  Plet  min  Leden,  | 
Saa  vidt  vor  Klode  Støvets  Slægt  beboer. 
Bagges.IV.224.  \\  (jf.  bet.  l.i;  i  udtr.  for  en 
persons  herkomst  m.  h.  t.  nationalitet,  race 
olgn.;  dels  (gldgs.)  i  forb.  af  slægt:  hun  var 
en  Grækisk  Qvinde,  af  Slægt  (1907:  Her- 
komst^ en  Syro-Phoenicerinde.  Marc.7.26. 
af  Slægt  er  han  fra  Køhenh&vn.  Bang. T. 45. 
dels  (nu  næppe  br.)  i  forb.  paa  slægts 
vegne:  Pliilippus,  paa  slægts  vegne  (1871: 
af  Herkomst;  en  ?hiy gier.  2 Makk. 5. 22  (Chr. 
VI). 

3)  indbegrebet  af  de  personer,  der  staar  paa 
samme  trin  i  en  genealogisk  rækkefølge,  en 
slægt  (l.i),  ell.  i  al  alm.  om  de  personer,  der 
er  født  nogenlunde  paa  samme  tid,  og  hvis  liv 
falder  i  omtrent  samme  tidsrum;  led  (II.5.i); 
generation  (2);  slægtled;  undertiden  om 
tidsrum,  der  er  et  slægtleds  normale  levetid 
(alm.  regnet  for  ca.  Vj  aarhundrede,  tidligere 
øgs.  om  et  helt  aarhundrede:  Moth.S480).  din 
Afkom  skal  være  fremmed  i  et  Land,  som 
ikke  er  deres  (og)  i  den  fjerde  Slægt  (1931: 
fjerde  Slægtled^  skulle  de  komme  hid  igjen. 
lMos.15.16.  *vor  lille  Hyrdeslægt  |  Har 
fæstet  Rod  til  Klippen,  som  Korallen,  |  I 
mange  Slægter. Oehl.VII.153.  *Her  er  jeg 
sat  til  en  Bautasteen  |  At  vidne  for  Slægter 
i  l:ioTden.Grundtv.Udv.I.756.  *Tider  skal 
komme  —  |  Tider  skal  henrulle  —  |  Slægt 
skal  følge  Slægters  G3ing.Ing.RSE.VII.233. 
♦Øjet  roligt.  Panden  hed,  |  hvilken  Slægt 
af  Eélte.  Drachm.(SangB.128).  „Vor  Gud, 
han  er  saa  fast  en  Borg,"  der  gennem 
Slægter  har  været  de  lutherskes  Kampsalme. 
Ludwigs. S  S. 11. 18.  \\  i  mange  (mer  ell. 
mindre)  faste  forb.  m.  adj.  *end  blandt 
fjerne  Slægter  her  |  Din  Ære  bredes  ud. 
Lund.ED.124.  Ryet  .  .  bærer  hans  Navn  til 
fjærne  Slægter. CSPet.Litt.444.  de  forbi- 
gangne Slægter. Hauch.TV 1. 41.  ♦henfar- 
ne Slægter.  PioMflf.//. 36.  ♦Henfarne  Slæg- 
ter I  i  Landets  Marv  |  sig  ej  fornægter. 
JVJens.VL.108.  De  henfarne  Slægter,  for 
hvis  Gerninger  vi  (o:  historikerne)  har  at 
gøre  Rede.AFriis.(PoUyd939.10.sp.5).  se 
ogs.  u.  henfaren  3.2.  kommende  ell.  (nu 
1.  br.)  tilkommende  (Heib.Poet.I.3.V250. 
MO.  S&B.)  ell.  (sj.)  vordende  (Oehl.Er. 
11.52)  slægter:  ♦kommende  Slægter,  i 
tusinde  Led,  |  Som  vi,  maae  velsigne  dig, 
himmelske  Freå\Zetlitz.II.307.  (Paulus  He- 
lie  efterlod)  en  kommende  Slægt  sin  stærkt 
farvede  .  .  Skildring  af  Tiden.  Brandt.CP. 
393.  (disse  viser)  vandt  .  .  i  særlig  Grad 
kommende  Slægters  Bii&ld.CSPet.Litt.l97. 
den  nulevende  (NPWiwel.NS.44.70)  ell. 
nuværende  (VSO.)  ell.  (sj.)  nærværende 
(VS0.IVN18.  MO.)  slægt,  den  opvok- 
sende slægt,  se  opvokse  1.3.  sene  slæg- 


ter, se  u.  sen  2.1.  ♦En  sildig  Slægt  skal 
føle  tungt  hans  Sa,vn.  Zetlitz.Poes.25.  ♦som 
Heltinde  |  Havde  sildige  Slægter  Dig  priist. 
Hauch.Lyr.H07.  i  forb.  som  den  unge, 
yngre  ell.  ældre  slægt:  den  ældre  Slægts 
vanartede  Yæsen.Schiern.HS.1.282.  ♦Jeg  hø- 
rer jo  halvt  til  den  yngre  Slægt:  |  jeg  er  ingen 
Forstening  . .  |  Jeg  holder  med  Tiden  Skridt. 
Kaalund.324.  denne  harmfulde  tale  til  den 

10  unge  slægt  om  at  vise  sig  fædrene  værdig. 
AOlr.DH.II.il.  den  ældre  slægt.  MKrist. 
N.42.  Maaske  forstaar  den  yngre  Slægt 
intet  af  alt  dette. FrPoulsen.VN.15.  ||  fra 
slægt  til  slægt  (nu  næppe  br.  til  slægter. 
P 8.72.5(1931:  til  Slægt;,  til  anden.  vAph. 
(1772).III),  se  u.  fra  6.  slægt  efter  slægt 
(jf.  efter  3.i).  Jeg  vil  gjøre  en  Ting,  som 
skal  naae  til  Slægt  efter  Slægt  blandt  vore 
Landsmænd.  JMd.S.27.    ♦Slægt    efter    Slægt 

20  segner  hen  paa  Nornens  Bud.  Lemb.D. 106. 
Slægt  efter  Slægt  —  Skildringer  fra  Fortid 
og  ^utid.  PRMøll.(bogtitel.l918). 

4)  (efter  ty.  geschlecht;  nu  næppe  br.)  om 
køn;  især  om  naturligt  køn  (Sexus)  ell. 
(undertiden  m.  overgang  til  bet.  2)  om  alle 
individer  af  samme  køn  (jf.  Kvindeslægt  2). 
vAph.(1759).  Mændene  ansee  .  .  Qvinderne 
som  en  ussel  Slægt,  der  maae  leve  af  deres 
l^a,a,de.Engelst.Qvindekj.317 .  \\  (sj.)  omgram- 

30  matisk  køn  (Genus).  JBaden.Gram.222. 

5)  en  ved  visse  fælles  (naturgivne) 
egenskaber  kendetegnet  gruppe;  især  om 
gruppe  ved  systematisk  inddeling,  omfatten- 
de et  større  ell.  mindre  antal  speciellere  enhe- 
der, der  viser  stor  indbyrdes  lighed;  navnlig 
i  flg.  anv.:  5.1)  ({3,  I-  br.)  i  al  alm.  om 
gruppe,  hvori  sammenfattes  en  række  ting 
ell.  forhold,  der  viser  indbyrdes  lighed  ell. 
bærer  præg  af  fælles  oprindelse  ell.  udgangs- 

40  punkt.  Bogstavene  kan  atter  deles  i  visse 
Slægter:  saalédes  ere  b,  f,  m,  p  og  v  beslåeg- 
tede  eller  én  Slægt.  Høysg.AG.5.  enhver  Slægt 
og  Classe  af  Haandskrifter.  Molb.( Hist.-biogr. 
Samlinger.(1851).6).  en  hel  Slægt  af  orga- 
niske Farver.W Schwanenfl.TF .148.  den  Slægt 
af  Billedværker  (som  alteret  i  Strengnås) 
tilhører.  K  Mads. S  S. 12.  5.2)  (naturv.)  i  den 
zool.  og  bot.  systematik  betegnelse  for  den 
næstlaveste    inddeling sgruppe,    omfattende    et 

50  antal  arter  og  selv  indgaaende  i  den  større 
gruppe  „familie"  (4.i);  genus;  tidligere  (og 
endnu  undertiden  uden  for  fagl.  spr.)  om 
andre  (højere  ell.  lavere)  grupper  (jf.  Dyre- 
slægt 2  samt  Festskr.Feilb.41ff.).  Blandt  alle 
Dyrenes  Slegter  er  ingen  saa  adskillig  eller 
indbyrdes  afvigende  fra  hverandre,  ved  Skab- 
ning, Farve  og  Storhed,  som  Hunde-Slegten. 
EPont.Atlas.I.603.  Hos  Spurrene  er  det  ei 
nok  at  hver  Han  holder  sig  til  sin  Hun  med 

60  exemplarisk  Troeskab:  endogsaa  de  ringeste 
Galanterier  straffes  af  denne  Slægt.  Tode. 
ST.1.114.  Funke.(1801).1.113.  En  Art  ud- 
vikler sig  til  Typen  for  en  ny  Slægt.  Boas. 
Zool.*113.  (familien)  Spidsmusene  omfatter 


661 


mægt 


nlmgte 


662 


ialt  16  Slagter  med  henved  en  200  Arter. 
Lieberkind.DVX.228.  ||  (poet.)  delvis  som 
overf.  anv.  af  bet.  2,  om  gruppe,  samling  indi- 
vider, der  er  af  samme  slags  ell.  lever,  vokser 
sammen,  danner  et  samfurid  *Her  græssende 
i  Fred  en  Hiord  af  Hinde  gaaer,  |  Der  kaad 
en  ædel  Slægt  af  unge  Foler  springer.  CFrim. 
Poet.13.  ♦mellem  Skovens  mindre  Slægt  | 
Rank  Gran  mod  Skyen  stiger.  Zetlitz.1 1. 37. 
♦Hjortens  Slægt  fik  sin  Bekomst  (o:  ved  jag-  lo 
ten).FJHans.PS.II.281.  5.3)  (fUos.)  om  det 
mere  generelle,  omfattende  begreb,  der  er  over- 
ordnet begrebet  ,,0^".  Heib.Pros.II.104(se  u. 
Art  6.1^.  Parallelogram  er  .  .  en  Art  inden 
for  Slægten  Firkant. 5aI.V/.i56.  5.4)  (mat.:) 
Ved  en  algebraisk  Kurves  Slægt  forstaas 
Forskellen  mellem  det  højeste  Antal  Dob- 
beltpunkter og  Spidser,  som  en  Kurve  af 
den  forelagtes  Orden  kan  have,  og  det 
virkeUge  Ant&l.Sal.*XIY948.  20 

6)  i  forb.  (være)  i  slægt  ^med  ell.  (sj.) 
til  (Haueh.II.13.IV.66)).  6.1)  (jf.  være  i 
familie  med  m.  Familie  Z)  til  bet.  I.4:  til- 
hørende samme  slægt  (l.i);  beslægtet,  de  er 
i  slegt  sdkmmevL.Moth.S480.  en  ung  Mand  i 
nær  Slægt  med  Kammerraadinden.  HC^n<i, 
(1919).V320.  To  ere  i  Slægt  med  hinanden, 
naar  den  ene  nedstammer  fra  den  anden, 
eller  de  nedstamme  fra  en  og  samme  tredie. 
VortHj. 111,3.49.  de  skulde  .  .  besøge  et  30 
Par  meget  velhavende  Folk,  som  Jens  var 
lidt  i  Slægt  med.  Lunde.F. 54.  ||  i  spøg.  sam- 
menligninger, ♦han  er  i  Slægt  med  ham,  | 
Omtrent  som  Røgen  er  i  Slægt  med  Flam- 
men. OeW./X.S7.  især  i  (dial.)  talem.,  der 
udtrykker  fjernt  slægtskab  ell.  ubeslægtethed. 
vi  er  så  nær  i  slegt  sammen,  at  hans  faders 
kålhave,  gik  ind  til  min  moders  baggård. 
Moth.S480.  De  er  så  nær  i  slægt,  at  de  begge 
har  kjøbt  pattegrise  hos  én  m&nd.  Krist.  40 
Ordspr.nr.8005.  Peilb.  6.2)  (jf.  bet.  b.2)  som 
p.  gr.  af  naturhistoriske  træk  ell.  afstamnings- 
forhold  hører  (ncer)  sammen  (med),  viser  lig- 
hed (med),  ♦glem  dog  aldrig,  at  vi  er  i  Slægt 
med  Aber,  rro;eI./.22.  Kan  vel  den  spinkle 
Vindspiller  regnes  i  Slægt  med  den  musku- 
leuse  Bulldog?  Blich.(  1920). XV 1. 144.  Ung- 
halsene er  Krebsdyr  i  nær  Slægt  med  Ru- 
leme. Pol.*/tl940.9.sp.4.  jf.  talem.:  han  er  i 
slægt  med  muldvarpen,  se  Muldvarp  1.  6.3)  50 
(jf.  bet.  5(1);  vist  især  som  videre  anv.  af  bet. 
6.1-2^  om  ting  ell.  forhold:  som  er  udgaaet  fra, 
udviklet  af  samme  grundlag  og  derfor  viser 
ligheder,  berøringspunkter  (med  noget),  ell.  i 
al  alm.:  som  ligner,  miruler  om,  er  noget  i  ret- 
ning af,  af  omtrent  samme  slags  som  noget 
andet;  om  person:  i  aandelig  overensstemmelse 
(med);  kongenial;  aandsbeslægtet.  ♦Gjø  mod 
Himlens  Stjerne  |  er  Køteres  Lyst.  |  Folks 
Moral  er  gjerne  |  lidt  i  Slægt  med  Hundes  60 
Røst.  Schand.SD.34.  Al  Ungdom  er  i  S  ægt 
med  Friheden.  Starcke.(Studenterbogen.(1896). 
7).  Det  gæliske  heltesagn  (er)  nær  i  slægt 
med  irske  heltes&gn.AOlr.DH.I.ieS.  (Viborg 


domkirkes)  romanske  Arkitektur  er  i  nær 
Slægt  med  Domkirkerne  i  Lund  og  Ribe, 
saaledes  at  Planen  nærmest  minder  om  Lund, 
Opstalten  mere  om  Ribe.  Trap.*V  1.44. 

IL  slæg^,  adj.  se  slægtet. 

Slægt-,  i  ssgr.  af  1.  Slægt,  især  i  bet.  1; 
se  ogs.  u.  Slægts-  (og  Slægte-^,  -adel,  en. 
(ogs.  Slægts-).  (1.  br.)  arve-,  byrdsadel,  den 
gamle  danske  Slægt&del.Molb.BlS .2Saml.II I . 
97.  -alder,  en.  [1.3]  (nu  sj.)  generation(s  le- 
vetid); menneskealder  (2).  For  en  Slægtalder 
siden  hørte  Mejerie  paa  de  større  Gaarde  til 
Sjeldenhedeme.  Blich.  (1920).  XXII.  102.  et 
par  slægtaldre  tilforn  (havde)  kong  Valdemar 
.  .  ladet  Sofies  søn  Knud  krone. ADJørg. I. 
361.  TroelsL.VIII.46.  -bog,  en.  se  Slægte- 
bog. 

slægte,  t-.  [islægcia]  -ede;  imp.  slægt 
ell.  (sj.)  slægte  ^vær  dm  Fader  liig,  slægte 
ham  paa,  vær  dig  self  l^g\Dumetius.III.79). 
iglda.  slecte  (efter  en)  (Sydrak.88.  En 
klosterbog. (1933). 81),  nt.  schlechten,  jf.  mnt. 
schlachten;  afl.  af  \.  Slægt;  sml.  arte;  ;/. 
slægtet,  beslægte) 

1)  være  af  samme  slægt;  være  i  slægt 
(med),  beslægtet.  I.l)  (nu  nceppe  br.)  om 
person:  nedstamme  fra  ell.  være  beslægtet  med. 
m.  overgang  til  bet.  2:  ♦Den,  som  ey  engang 
I  Af  dennem  kiendtest  ægte  (o:  som  virkelig 
beslægtet),  \  Men  kunde  nyne  deres  Sang,  | 
Og  syntes  dem  at  slægte,  |  Blev  og  bønhørt. 
Reenb.II.142.  ||  (jf.  u.  bet.  2.\)  i  forb.  slægte 
en  paa:  et  andet  Folk  (som  beboede  Rom) 
kom  af  dem,  som  hverken  var  Celter  eller 
Græker,  og  dog  slægtede  dennem  paa.LTid. 
1743.49.  L2)  (nu  sj.)  om  ting  ell.  forhold: 
vcere  af  lignende  art  (som);  ligne;  minde  om; 
være  beslægtet  (med).  \\  intr.  (han  har)  be- 
nyttet sig  af  vore  Domme  og  Udtoger,  ja 
af  vore  Udtryk  med  en  Frihed  og  en  Stille- 
tienhed,  som  slægte  til  Tyvene.Tode.ST.il. 
72.  jf.  (som  overf.  anv.  af  bet.  2):  Helium 
fremstilles  kun  kommercielt  i  Amerika  og 
slægter  endnu  Radium  for  meget  paa  i 
Pris  til  at  komme  i  Betragtning  (til  luft- 
skibe).BerlTid."'»1921.Aft.3.sp.2.  II  trans. 
Derfor  slægt«r  de  to  Junigrundlove  tilsidst 
hinanden  deri,  at  de  fik  saa  godt  som  hele 
Folkets  ?>lvLtmng.ORode.KV.57. 

2)  om  levende  væsen:  vise,  røbe  egen- 
skaber, karaktertræk,  der  er  (synes, 
menes)  nedarvede  fra  (en  (ældre)  person 
inden  for)  slægten;  udvikle  sig  saaledes,  at 
man  kommer  til  i  sind,  handlinger  at  ligne 
en  anden  (egl.  inden  for  slægten);  i  videre 
anv.:  i  væsen,  egenskaber,  optræden  vise  stor 
lighed  med  ell.  efterligne  en  anden;  have 
væsentlige  karaktertræk  tU  fælles  med;  vise 
aandsslægtskab  med.  2.1)  (i  rigsspr.  kun  i 
forb.  slægte  en  paa^  intr.  det  er  dog  en  rigtig 
Karlsen  .  .  han  slægter  til  vor  Side!  .  .  han 
har  de  samme  Slugøren,  du  havde  som 
Dreng.  AndNx.PE.1 1 1. 335.  (Grundtvig)  slæg- 
ter i  sin  Aand  maaske  mere  fra  Odboen  end 


42* 


663 


ISlæffte- 


imægtfølse 


664 


nogen  \ed.0ravl.DB.IIL14.  ||  i  forb.  slægte 
efter  en  ell.  slægte  en  efter  (jf.  efterslægte^. 
Moth.S480.  Knst.Ordspr.457.  Feilb.  UfF. 
II  i  forb.  slægte  paa  en  ell.  (i  rigsspr. 
næsten  kun)  slægte  en  paa  (jf.  paaslægte^. 
Svoger  slegter  sine  kiære  Forældre  paa,  thi 
de  paserer  for  de  vittigste  Folk  der  i  Egnen. 
Holb.llJ.II.5.  saa  bør  vi  Mennisker  .  .  for 
at  lade  see  at  vi  ikke  slægte  paa  saadan 
u-mælende  Creatur  (o:  som  fuglen  Føniks),  lo 
holde  Samqvem  og  Lystigheder.  sa.JMi.i2sc. 
♦vi  slægte  |  Endnu  de  store  Stammefædre 
Tp&a..Oehl.X.30.  *Hun  slægter  Cedertræet 
paa,  saa  rank.  Aarestr. SS.  V335.  *  Karsk  var 
din  Sjæl,  Abigael,  |  paa  Dig  er  godt  at 
s\dsgte.Rich.III.205.  Han  er  en  Elev  af 
Hans  Briiggemann  og  slægter  ham  udmær- 
ket pa&.Holst.III.19.  Henrik  slægtede  paa 
Mændene  i  Sara  Jørns  Familie.  MaritnJ. 
Hans.N0.18.  katten  slægter  paa  kønnet,  se  20 
Kat  2.8  slutn.  i  forb.  m.  præp.  i  til  angivelse 
af  den  henseende,  hvori  der  foreligger  lighed: 
Det  er  ikke  min  Søn.  Det  er  jer  Søn;  thi  han 
slægter  sin  Moor  paa  udi  Galskab.  HoZft. 
Masc.III.O.  I  det  hele  slægter  Oehlenschlæ- 
ger  Shakespeare  paa  i  dramatisk  Billed- 
kunst. Fti/tJ.nd.Li7i.///.5i.  ordspr.  (1.  br.): 
hvad  man  er  af,  det  slægter  man  paa. 
Orundtv.Saxo.1.223.  jf.  Mau.9132.  \\  (nu 
næppe  br.)  i  forb.  slægte  af  (Moth.S480),  30 
ud  (smst.S481)  ell.  (især)  slægte  fra  en, 
udvikle  sig  paa  en  fra  slægten  afvigende,  især 
uheldig,  maade;  vanslægte.  *Daatter  slægter 
tit  fra  Moder,  |  Naar  hun  fra  en  fremmed 
Rod  I  Daglig  samler  Kraft  og  Kiærne. 
JFriis.8.  Han  slægter  ikke  fra  Arten,  hans 
Fader  har  .  .  været  en  Uven  af  Herr  Jochum. 
GBernh.IV.373.  2.2)  (nu  kun  dial.)  m.  person- 
obj.;  især  i  forb.  m.  i  til  angivelse  af  den  hen- 
seende, hvori  der  foreligger  lighed.  Cains  Af-  40 
kom  .  .  have  slægtet  deres  Stamfader, 
udi  Ondskab  og  Ugudelighed.  Holb.JH.1. 13. 
♦Barnet  slægter  dem  (0:  forældrene)  i  Dyder 
og  Yoistand.  PJuel.LL.33.  *(han)  i  Mod  og 
Sind  dig  slægtet  hsx.NKBred.Metam.lOS. 
Han  slægter  sine.vAph.(1772).III.  Feilb. 
jf.:  Det  som  de  alleene  slægtede  hinanden 
paa,  vare  personlige  Qvaliteter;  thi  de  vare 
begge  fornufftige,  tappere  og  .  .  ærgierige. 
Holb.DH.1.832.  \\  ordspr. svin  slægter  svin  50 
(Mau.9852)  ell.  svin  slægter  sin  (smst. 
Krist.Ordspr.nr.8012).  sml.  VSO.VI.236. 

3)  (ikke  i  rigsspr.)  om  karakteregenskab 
olgn.:  nedarves,  gaa  videre  til  ens  afkom, 
til  den  senere  slægt.  (Kalk.lll.902).  jeg  er 
ræd,  det  kan  slægte  (o:  at  mine  fejl  kan  ned- 
arves paa  min  søn).Skjoldb.SM.50. 

iSlægte-,  i  ssgr.  af  I.  Slægt  1;  se  ogs. 
Slægt-  og  Slægts-,  -hog,  en.  (1.  br.  Slægt-. 
Slægthog.  (bogtitel.1909).  Bl&T.  jf.  MO.  —  eo 
nu  ogs.  olm.  Slægts-.  Familien  Holtet.  En 
Slægtsbog.  ChrHoltet.(bogtitel.l932).  Personal- 
histT.1940.60).  {ænyd.  slectebog;  især  hist.) 
bog,  skrift,  der  indeholder  en  fortegnelse  over 


en  slægts  medlemmer  gennem  tiderne;  især  om 
skrift,  der  indeholder  stamtavlen  for  en  slægt 
med  oplysninger  om  (biografier  af)  slægtens 
medlemmer;  spec.  om  de  af  adelsdamer,  især 
i  16.  og  17.  aarh.,  forfattede  familieover- 
sigter; ogs.  om  historisk  fremstilling  af  en 
slægts  historie,  de  Adelige  Slegtebøger.Grarn. 
(KSelskSkr.lV.264).  ♦Saa  koldt  og  stivt  | 
Paa  guult  Papir,  med  snørklet  Skrift  |  I 
gamle  Slægtebog  det  staaer.  Winth.  V.  100. 
KNyrop.OL.I1.178.  SaVlX.542.  uegl.:  ♦Dem 
fulgte  Saxe  Lange  |  Med  Danmarks  Slægte- 
bog (0:  hans  Danmarkshistorie).  Grundtv.PS. 
IV 446.  II  om  genealogiske  opregninger  i 
bibelen.  Jesu  Christi  .  .  Slægte-Bog  (Chr.VI: 
slægtes  hog).  Matth.1.1.  Dette  er  Adams 
Slægtebog  (1871:  Denne  er  Menneskens 
Slægters  Bog). lMos.5.1(1931). 

»la^gtet,  adj.  ['slægda/]  (dial.  slægt. 
se  u.  bet.  1).  {ænyd.  slected,  slect  og  slægtig; 
afi.  af  1.  Slægt;  jf.  beslægtet;  dial.  ell.  hos 
sprogrensere,  jf.  HjælpeO.)  I)  (jf.  I.  Slægt 
l(-2)^  som  tilhører  samme  slægt,  er  i  slægt 
med;  beslægtet  (1);  især  i  forb.  være  slæg- 
tet med  ell.  til  en  ell.  sammen  (Feilb.). 
(han)  var  slægtet  til  mig  paa  min  Moders 
Side.  Overs.afHolbLevned.6.  Var  Absalon  sleg- 
tet  med  Eskild?  Langebek.Breve. 241.  Barfod. 
DH.I.216.  de  med  Nordboerne  slægtede 
Folkefærd.  Sech.D.1. 297.  Feilb.  jf.  nærslæg- 
tet:  Jøder,  som  ere  nær  slægtede  og  af 
samme  Familie.  Stampe. 1 1. 210.  Appian.Roms 
Borgerkrige.(overs. 1806). 388.  \\  (maaske  egl. 
I.  Slægt  1.3  brugt  som  præd.;  jf.  JBaden. 
DaL.)  i  formen  (være)  slægt.  Esp.478. 
Feilb. (u.  slægtet j.  talem.:  de  er  hverken 
slægt  eller  byrd,  se  Byrd  3.  2)  (jf.  1.  Slægt  b) 
om  ting  ell.  forhold:  som  oprindelig  har  haft 
fælles  grundlag,  udgangspunkt  (og  derfor  har 
fælles  træk);  som  viser  lighed,  overensstem- 
melse (med);  af  samme  slags  (som);  be- 
slægtet (2);  ogs.:  aandsbeslægtet.  Det  mue- 
lige  og  det  virkelige  ere  slægtede.  OGuldb. 
OF.29.  Vi  havde  et  dobbelt  Ordforraad,  et 
nordisk  og  et  tysk  (Aasyn  og  Ansigt), 
hvilke,  i  Følge  deres  slægtede  Natur  slet 
ikke  ere  niorenelige.NMPet.V, 2.157.  ♦Med 
disse  Mænd  .  .  |  vi  slægtet  er  i  Aanden. 
Sprogforeningens  Almanak.  1904. 105.  Dansk 
var  den  (0:  den  skaanske  livsglæde)  gennem 
Tider  og  sjællandsk  slægtet.  Gravl.(NatTid. 
*/iol922.Aft.2.sp.l). 

slægt-fremmed,  adj.  [L5]  (jf.  arts- 
fremmed  samt  I.  slægtlig ;  1.  br.)  fremmed  for, 
forskellig  fra  en  art,  slags;  forskellig  m.  h.  t. 
sin  art;  heterogen,  (sten)  som  ere  frie  for 
alle  slægtfremmede  Dele.  vAph.Chym.III.420. 
KSelskNyeSkr. 1.217.  MO.  D&H.  -følge, 
en.  /'Slægts-.  Hallager.25.  Balle. Indb.59. 
Mynst.Præd.(  1810). 261).  {jf.  ty.  geschlechts- 
folge;  nu  1.  br.)  I)  genealogisk  række(følge). 
Thomas  Lindemann,  som  skal  bestemt  have 
kiendt  sin  Slægtsfølge,  efter  hvilken  han  i 
2det  eller  3die   Led  nedstammede  fra   .   . 


665 


Sdaeg^tin^ 


Slsejfftning 


666 


Margrethe  Lindemann.  AarhuusStiftsTidende. 
VtUn.TxlU.sp.l.  VSO.  en  lang  kongerække, 
hvor  både  den  ældre  og  den  yngre  sagnkres 
.  .  er  stillede  på  rad  som  én  stor  slægtfolge. 
AOlr.DILI.318.  2)  slægt  (3);  generation. 
NTreschow.Atithropologie.(1803).236.  (spro- 
gets) Stof  tilhorer  Aarhundreders  Slægt- 
følger og  saratidige  Millioner.  Molb.NTidsskr. 
I\:684.  Blich.(1920).XIX.15S.  Ødelæggel- 
serne . .  kuldkastede  Alt,  hvad  mange  Slægt-  lo 
følger  havde  opbygget.  Bille.Italien.il. 399. 

Slægtingf  en.  se  Slægtning. 

Slæg^t-kende,  et.  (nu  tiæppe  br.) 
hvad  der  er  et  særkende  for  en  slægt;  slægts- 
mærke.  VSO.  MO.  -kærlighed,  en.  se 
Slægtskærlighed.  -led,  et.  (nu  næppe  br. 
Slægte-.  Moth.S480.  PNSkovgaard.BS.xi. 
Grundtv.PS.VIII.224).  generation;  slægt  (3); 
tidligere  ogs.:  slægtskabsgrad  (Moth.S480). 
VSO.  I  flere  Slægtled  havde  hans  Familie  20 
domineret  Byens  li2inde\.Sehand.BS.194. 
(..Werther')  meddelte  hele  Slægtled  ( Bran- 
des.E.49:  Generationer^  en  levende  Begej- 
string og  en  sygelig  Længsel  efter  Døden. 
Brandes.IV.34.  Imidlertid  døde  Josef  og  alle 
hans  Brodre  og  hele  dette  Slægtled  (1871: 
al  denne  ^\,Bg^).2Mos.l.6(1931).  \\  (biol.) 
om  generation  af  dyr  ell.  planter.  Sal.*II.181. 
XI. 111.  I.  -lis,  (*^i-  [I-^]  (mods.  -fremmed; 
nu  næppe  br.)  af  samme  art,  slags;  overens-  30 
stemmende  m.  h.  t.  art;  homogen,  denne  salte 
Massa  (blev)  i  alle  Maader  slægt-liig  med  en 
syreslugende  eller  tørrende  Jord- Art.  t;J.pA. 
Nath.VII.217.  Er  det  ikke  fornuftigt  at  troe, 
at  de  Holdmaterier  .  .  der  allerede  ere  dy- 
riske, give  Safte,  som  ere  mere  slægtlige  til 
voTe.8a.B0.198. 

II.  slæg^tligr,  adj.  ['slægdli]  (ogs. 
slægtslig/  {afl.  af  I.  Slægt;  sj.)  som  hører 
til  eU.  angaar  slægten  (1).  *Slægtlige  40 
Dyder  dog  ej  i  hver  Slægt  sig  forny.  Thor  La. 
P.8.  Og  det  er  atter  hendes  Datter,  der  nu 
kan  sbrive  sin  Bedstefaders  Saga.  Slægt- 
ligt set  er  Aarhundredet  lille  —  aandeligt 
set  er  Afstanden  stor. EBrand.(Pol."/*1930. 
13.sp.2).  Naar  Falstringen  slægtslig  føres 
til  den  sjællandske  Type  og  Lollænderen  til 
den  jyske,  bliver  der  intet  Sted  at  føre  Fyn- 
boen    hen.Gravl.(NatTid.*/xl926.Aft.l.sp.2). 

t  Sl»j^-lige,  en.  (jf.  1.  -lig^  indivtd  50 
af  samme  slægt  ell.  slags  som  et  andet  (andre). 
Almeen-Arter  og  Særslag  hvis  Slægt-liger 
man  ikke  træffer  i  H&yet.vAph.Nath.VII. 
599.  -lighed,  en.  (i  bet.  1  nu  almindeligst 
Slægts-;.  I)  (ta  1.  Slægt  1)  den  lighed,  de 
fæUes  træk,  der  kendetegner  medlemmer  af 
samme  slægt,  (de  tre  riddere)  havde  alle  .  . 
stor  SlægtUighed  med  deres  geistlige  Brødre. 
Ing.VS.1.105.  VSO.  MO.  skarpt  skaame 
Træk,  der  røber  stærk  Slægtslighed,  eo 
Enksholm.S.67.  2)  (tU  I.  Slægt  6;  nu  I.  br.) 
lighed  mellem  forsk,  arter  irtden  for  samme 
naturhistoriske  slægt.  VSO.  3)  (jf.  I.  slægt- 
lig; nu  næppe  br.)  i  al  olm.  om  lighed  m.  h.  t. 


art,  slags,  der  er  en  stor  SlægtUighed  imellem 
Beenenes  og  Skiællenes  Dannebe  og  Natur. 
vAph.Nath.VIL218.  -linie,  en.  (nu  næppe 
br.  Slægte-.  LTid.1757.306).  (cenyd.  slecte- 
linie;  nu  1.  br.)  række  af  slægtninge  i  ned- 
stigende linie  (descendenter)  ell.  slægtskabsfor- 
bindelsen  ml.  saadanne  personer;  stamrække. 
Moth.S480.  VSO.  Smukke  ere  Pigerne,  og 
halv  orientalske  klædte;  de  regne  sig  ogsaa 
i  Slægtlinie  fra  Grækerne.  J^C^nd.  IfL.  325. 
-løs,  adj.  (ogs.  slægts-,  i  bet.  1:  Bregend. 
HH. 1 1. 104.  i  bet.  2:  Kielsen.FLN.I.211. 
CKjølbye.Naturhist.(1821).174.  —  nu  næppe 
br.  slægte-,  i  bet.  1:  Zetlitz.BS.*114).  I)  Q) 
som  er  uden  levende  slægtninge;  frændeløs. 
en  slægtløs  og  fattig  Kvindes  Liv  i  New 
York  var  ikke  Livet  væid.ThitJens.EL.92. 
2)  (efter  ty.  geschlechtlos ;  til  I.  Slægt  4)  f 
kønsløs.  Slægtløse  eller  Arbeidshvepser.  Cu- 
tter. Z)vr/jisi.//.24(). 

[Slægtning,  en.  ['slægdneti]  (nu  kun 
dial.  Slægting.  Luc.2.44(Chr.VI).  Holb. 
MTkr.548(sa.MFbl.21:  Slægtninge;.  Skuesp. 
VI.156.  Esp.309).  flt.  -e  ell.  (nu  sj.  i  rigs- 
spr.)  -er  (Holb.NF.1.141.  Wess.194.  Blich. 
(1920). XXV  115.  Bøgh.JT.48.  Schand.SF.16. 
Feilb.  jf.  Saaby.^  samt:  Slægtningeme.  [Hen- 
rietteNielsen.Jvaudevtlle-titel.1849  og  1855,  men 
1866:  Slægtningene;,  {ænyd.  slecting  og  (især 
i  bet.:  slægtskab,  slægt)  slectning,  glda.  sclæk- 
ting  (CodexEsromensis.(1880-81J.264);  afl. 
af  I.  Slægt;  ordet  har  i  cUm.  spr.  næsten  for- 
trævigt  det  ældre  Frænde) 

I)  (jf.  L  Slægt  1;  person,  der  er  af 
samme  slægt  som  en  anden;  især  om  (hvert 
af)  de  medlemmer  af  en  slægt,  der  lever  sam- 
tidig med  hinanden,  skam  dig  .  .  ved  at 
vende  Ansigtet  bort  fra  en  Slægtning.  Sir. 
41.26.  „Er  min  Herre,  ikke  fød  i  Jydland."  — 
„Nej,  men  min  salige  Faer  har  boet  der 
lenge,  og  min  Moér  er  der  endnu,  og  jeg  har 
mine  Slegtninge  der."  Holb.llJ.II.l.  *Er  vi 
ei  Slægtninge?  Forbyder  Kirken  |  Ei  sligt  et 
Ægteskab?  Oehl.IV.138.  FrNiels.KH.II.319. 
II  i  forb.  som  nær  ell.  fjern  (se  fjern  Z) 
slægtning,  dine  Brødre  ere  dine  næste 
Slægtninge  (Chr.VI:  slægtinger;  1931  afvig.). 
Ez.11.15.  hånd  taler  om  Hertug  Waldemar 
IV  af  Slesvig  og  Herr  Erik  af  Langeland, 
som  hans  nær  (nu:  nære;  Slægtinger.  Cars^ 
rKSelskSkr.VI.230).  Schiem.HS.I.14.  Dd:H. 
[I  i  forb.  m.  ord  af  lignende  eU.  nærstaaende  bet. 
Min  Herre  bebreider  mig  en  Slags  Kaaldsin- 
dighed  mod  Slægtninger  og  Paarørende.  Holb. 
Ep.II.166.  slægtninge  og  kyndinge(r),  se  I. 
Kjmding  1.  især  (jf.  u.  I.  Slægt  I.2;  i  forb. 
slægtninge  og  venner  olgn.  jeg  (o:  Tycho 
Brahe)  (har)  ikke  uden  største  Aarsag  . .  for- 
ladt . .  mit  kiære  Fædreneland,  og  mine  man- 
ge Venner  og  ^\eg\mg6.Holb.DH.II.907 .  de- 
res efterladte  Slægtinge  og  gode  Venner. 
LTid.1747.377.  Schand.SF.16.  Jeres  Kredi- 
torer, store  og  smaa  . .  Slægtninge  og  Venner. 
Soya.AV43. 


667 


S^lægtregister 


ISlægtshas 


668 


2)  (jf.  I.  Slægt  2;  1.  br.)  medlem  af 
samme  folkegruppe,  race  osv.  ell.  aande- 
lige  samfund  som  en  anden;  ogs.  om  med- 
menneske, (dine)  Modstandere  .  .  ere  alle 
dine  Slægtninger,  saasom  de  ere  alle  Men- 
nesker. Holb.Herod.131.  Lodde.NT.310.  Den 
russiske  Keiser  havde  villet  hjælpe  sine 
Troesslægtninge  i  Tyrkiet .  .  Victor  Emanuel 
og  Cavour  vilde  hjælpe  deres  nationale 
Slægtninge  i  Lomh&rdiet.Goldschm.BlS.III.  lo 
397. 

3)  (jf.  I.  Slægt  b)  tP  om  dyr,  ting  ell. 
forhold,  der  tilhører  samme  gruppe, 
art,  kategori  som  noget  andet  ell.  er  ud- 
viklet af  samme  grundlag  som  dette,  er  be- 
slægtet (2)  med  det.  Frodes  dragekamp  .  .  har 
ganske  nære  slægtninge  i  samtidig  nordisk 
oveT\eyeTing.AOlr.DH.I.311.  Selve  Spirfor- 
men er  nærmest  gotisk  og  har  ogsaa  middel- 
alderlige Slægtninge  i  Nordtyskland.  VLo-  20 
renz.RD.44.  \\  om  sprogligt  fænomen,  sproglig 
størrelse,  der  er  historisk,  etymologisk  beslægtet 
med  et  andet  (en  anden),  oldeng.  pyrel, 
J)yrl  .  ,  synes  ikke  at  have  nære  slægtninge 
i  nordisk.  MZnsf.Fr.24.  UmvProgr.l932.II. 
28.  II  (jf.  I.  Slægt  b.2)  om  dyr  ell.  plante, 
der  er  af  samme  slægt  ell.  (if.  naturlige  kende- 
tegn) staar  et  andet  (en  anden)  nær.  Disse 
emailleskællede,  devonske  Fisk  har  Slægt- 
ninge endnu  i  vore  I>age.VilhRasm.VU.148.  30 
Lieberkind.DYX.210f. 

Slægt-register,  et.  (ogs.  Slægts-. 
GBang.EK.II.392.  SaVIX.543.  —  nu  ikke 
i  rigsspr.  Slægte-.  Moth.8480.  Holb.JH.I. 
220.242.  jf.  BornhOS.).  (ænyd.  d.  s.;  især 
hist.)  genealogisk  opregning,  opstilling  af  en 
slægts  medlemmer  gennem  tiderne;  stamtavle 
olgn.  Christi  Slægt-'RegisteT.  Matth.l.overskr. 
uden  Fader,  uden  Moder,  uden  Slægtregi- 
ster. fi^e6r.7.3.  mit  eget  Slægt- Register  kand  4o 
jeg  paa  mine  Fingere,  som  mit  Ave  Maria. 
Holb.DR.ILl.  Ew.(1914).II.368.  Slægtregi- 
stre have  været  et  vigtigt  Middel  til  at  be- 
vare Erindringen  om  de  gamle  Fædre.  PJS 
Mull.Saga.n.l2.  Brandes. J. 47.  jf.:  Darwin 
.  .  ser  alle  levende  Væsener  som  én  Enhed 
med  fælles  Udspring  .  .  Det  Slægtsregister, 
han  kommer  til,  er  blot  en  Formodning. 
OBang.EK.II.392.  om  stamtavle  over  (race)- 
dyr:  Araberen  (holder)  nøjagtigt  Slægtregi-  50 
ster  over  RoTpTpeine.  Phys  Bibi.  XVIII.  237. 
Recke.Mich.86.  -regning,  en.  (1.  br.)  ud- 
regning af  et  slægtskabsforhold;  slægtskahsreg- 
ning.  VSO.  MO.  -række,  en.  f'ogrs. Slægts-. 
Brøndum-Nielsen.  (NordiskKultur. VI. (1933). 
133)).  (nu  1.  br.  i  hist.  spr.)  række  af  (paa  hin- 
anden følgende  ell.  fra  samme  person  ned- 
stammende) slægter  ell.  (nu  især)  række  af  fra 
samme  individ  (i  lige  linie)  nedstammende 
personer  ell.  (biol.)  dyr,  planter  (SaUII.184).  eo 
(Thjodolfs  Ynglingatal  er)  den  eneste  paa- 
lideligere  Slægtrække,  vi  fra  saa  gamle  Tider 
have  tilhdige.PEMull.Saga.II.13.  D&H.  \\ 
(sj.)  om  generation.  I  en  rig  .  .  venetiansk 


Patricierfamilie  .  .  skal  der  i  hver  Slægt- 
række have  været  en  af  Naturen  vanheldet 
yngre  Søn.Ing.EF.XIII.71. 

Slægts-,  i  ssgr.  især  af  I.  Slægt  1;  ofte 
vekslende  m.  ssgr.  m.  Slægt-,  nu  i  reglen 
almindeligere  end  disse  (se  u.  ssgr.  ndf.); 
jf.  ogs.  Slægte-;  foruden  de  ndf.  medtagne 
kan  nævnes  Slægts-aand,  -afstamning,  -an- 
liggende, -arkiv,  -bestemmelse,  -eje,  -for- 
bindelse, -forhold,  -gransker,  -granskning, 
-gren,  -hensyn,  -historie,  -historiker,  -histo- 
risk, -hævn,  -kreds,  -kultur,  -medlem,  -over- 
hoved, -roman,  -sagn,  -stolt(hed),  -strid, 
-tradition,  -træk.  -adel,  en.  se  Slægtadel. 
-arv,  en.  (1.  br.  Slægt-.  KvBV''/xol912.2.sp. 
4.  jf.Bl.&T.).  (hvad  der  gaar  i)  arv  til  slæg- 
ten; spec.  (jur.)  om  det  forhold,  at  slægten  tager 
arv  (mods.  TestamentarvJ;  CJ  uegl.,  om  hvad 
der  bevares  ell.  holder  sig  i  slægten,  overtages  af 
den  ene  generation  fra  den  tidligere.  Sal.II.87. 
(navnet)  er  (ikke)  gammel  slægtsarv.  ^OUr. 
DH. 11.86.  heraf  fremgaar,  at  Bogen  som 
Slægtsarv  har  været  i  flere  danske  Adelsfami- 
liers Eje.  LNielsen.  Danmarks  middelalderlige 
Haandskrifter.(1937).66.  jf.:  *vor  Æts  slægt- 
arvede  'Rune.  Bagges. Danf. 1. 50 8.  -beskri- 
velse, en.  ^Slægt-.  Amberg.  VSO.  MO.).  (1. 
br.)  beskrivelse  af  en  slægt;  dels  om  slægtshisto- 
rie olgn.;  dels  om  beskrivelse  af  naturhistoriske 
slægter.  D&H.  -beskriver,  en.  (jf.  Slægt- 
skriver; sj.)  genealog.  Slægt-:  vAph.(1764). 
O  -blod,  et.  (ogs.  Slægt-,  se  ndf.  —  arkais. 
Slægte-.  JPJac.I.129).  det  iltre  og  urolige 
slægtsblod  der  flød  i  hans  åier.Brøndum- 
Nielsen.(Arkiv.XXXVIII.205).  Der  var  i 
(Napoleon)  stadigt  Korsikanerens  S  lægt- 
bio  d.i^ndenaa.iVjEr.7.i65.  -bog,  en.  se 
Slægtebog.  -fejde,  en.  (nu  1.  br.  Slægt-. 
Molb.DH.1.327.  D&H.).  (især  hist.)  fejde  mel- 
lem to  slægter.  LJac.Guterlov.(1910).9.  OFriis. 
Utt.28.  -forsker,  en.  ('Slægt-.  D&H.). 
(jf.  -forskning;  især  hist.)  genealog.  PHen- 
nings.  Slægtsforskning.  (1933).  8.  -  forsk  - 
ning,  en.  (især  hist.)  udforskning  af  en 
slægts  genealogi,  historie;  ogs.  om  genealogi 
i  al  alm.  FortNut.IX.211.  Slægtsforskning. 
PHennings.(bogtitel.l933).  -følelse,  en. 
(nu  1.  br.  Slægt-.  HFEw.NF.43.  Levy.BA. 
21).  (jf.  -kærlighed;  især  {9)  følelse  af  stærk 
tilknytning  til,  hengivenhed  for  ell.  stolthed 
over  sin  slægt.  Den  eneste,  hun  .  .  satte 
ind  i  Begivenheden,  var  Fætteren  .  . 
der  (var)  stor  Slægtsfølelse  mellem  dem. 
KMich.LM.5.  HarryAnd.JL.12.  -følge,  en. 
se  Slægtfølge,  -gaard,  en.  gaard,  der  har 
tilhørt  en  slægt  gennem  flere  generationer; 
gaard,  hvorfra  en  slægt  stammer.  OFriis. Litt. 
91.  PoUyd938.15.sp.6.  -hus,  et.  (ogs. 
Slægt-.  Trap. ^11. 652.  —  arkais.  Slægte-. 
se  ndf.).  (1.  br.)  hus,  der  har  tilhørt  en  slægt 
gennem  flere  generationer;  hus,  hvorfra  en 
slægt  er  udgaaet.  Gang  paa  Gang  rejste  disse 
solide  Borgere  deres  eget  Slægtehus,  der 
var  Erichsens  og  Harsdorffs  paa  Kongens 


669 


Sdæ^tskab 


SI  ægtskabsarT 


670 


Nytorv  (osv.J.KBokkenh.FradengamleHerres 
Skuffer.(1917).58.  \\  (jur.)  i  et  enkeU  tilfælde 
(godset  Herschendsgave)  brugt  som  betegnelse 
for  et  (mindre)  stamhus.  Sal.* XXI. 7 82.  Be- 
vilgn.  at  Kammer-Raad  P.  Herschend  .  . 
maae  af  de  faste  Eiendomme  .  .  som  han  nu 
eier  .  .  oprette  et  bestandigt  Familie-  eller 
Slegte-Huus.Bet\"/4i78S. 

ISlæiptskab,  et  ell.  (nu  næppe  br.)  en 
(Holb.DH.I.olé.     LTid.1727.287).    ["slægd-  lo 
,sga?6]  flt.   -er.    (ænyd.  d.  s.  (fk.);  afl.  af 
I.  Slægt  (vel  efter  Frænd-,  Venskab^) 

1)  (til  I.  Slægt  1)  det  forhold  ml.  to  levende 
væsner  (især  personer),  at  det  ene  nedstammer 
fra  det  andet  (slægtskab  i  den  lige  linie),  ell. 
at  de  nedstammer  fra  samme  person  (uden 
tillige  at  nedstamme  fra  hinanden)  (slægtskab 
i  sidelinien);  det  at  være  i  slægt  med  hin- 
anden, beslægtede  (jf.  I.  Slægt  1.4^;  undertiden 
i  videre  anv.,  om  forholdet  ml.  familiemed-  20 
lemmer,  paarørende  (jf.  middelbart  slægt- 
skab u.  middelbar^;  ogs.  undertiden  om  (ell. 
m.  særlig  tanke  paa)  afstamning,  her- 
komst. Hånd  er  i  slegtskab  med  mig.  Moth. 
S481.  Denne  sindrige  Fabel,  viser  hvor  lidt 
man  kand  forlade  sig  paa  Venskab  og  Slegt- 
skab. floI6.3/rA:r.549.  »Bullen  I  Ophæver 
Axels  Slægtskab  med  skien  Valborg.  OeA/. 
IV176.  „Hun  er  en  Datter  af  min  S\iger- 
indes  kj edelige  Kusine."  .  .  „jeg  vidste  ikke,  30 
at  der  var  saa  nært  Slægtskab  mellem 
Dem."Hos<r.T.7i.  JurO.(1934).137.  dobbelt 
slægtskab,  se  dobbelt  2.5. 

2)  (til  I.  Slægt  1;  nu  sj.)  koll.,  om  alle 
personer  af  samme  slægt  (jf.  1.  Slægt  l.i^ 
ell.  (især)  alle  nulevende  (samtidig  levende) 
medlemmer  af  slægten  (jf.  I.  Slægt  I.2);  ogs. 
undertiden  om  videre  kreds  af  paarørende; 
familie  (3).  Stephanus  .  .  undtager  (ikke) 
Sennekoenerne,  men  vil  snarere  vide  dem  40 
begreben  under  den  heele  Slegtskab.  LTtd. 
1727.287.  et  hvert  Slegtskab  boede  for  sig. 
Kraft.VF.88.  Endog  de  retskafne  i  hans 
eget  Slegtskab  og  Svogerskab  vendte  ham 
R\Sgen.Mall.SgH.189.  Drachm.PT .154.  »Min 
Sestersen  |  .  .  er  alt  det  Slægtskab,  |  Jeg  har 
igjen.  Recke. Spoletos Blomst.(  19 13). 27.  om  af- 
kom, børn:  *i  dens  (a:  egens)  Skygge  nyder  | 
Dens  spæde  Slegtskab  Lye.Ew.(1914).IH.3. 
II  især  efter  præp.  af.  hver  Datter  .  .  som  50 
arver  nogen  Arv,  skal  vorde  En  af  sin 
Faders  Stammes  Slægtskab  (1931:  Slægt; 
til  Y{\xstx\x.4Mos.36.8.  en  ung  Pige  af  hans 
Slægtskab.  T^'m</».F///.3P.  en  ældgammel 
Herre  af  Slægtskabet.  Gy?fc.X/./i4. 

3)  (jf.  I.  Slægt  2  og  b)  videre  anv.  af  bet.  1. 
3.1)  om  lighed,  overensstemmelse  (frem- 
trædende i  naturgivne  (ydre  og  indre)  kende- 
tegn), der  skyldes  fælles  oprindelse,  af- 
stamning, udviklinger  ud  fra  samme  60 
grundlag  olgn.  \\  m.  h.  t.  menneskegrupper 
(folkeslag  ol^.).  intet  Middel  til  Kundskab 
om  Natsionernes  Herkomst  og  Slægtskab  i 
den  graa  Oldtid,  hvor  Historien  forlader  os. 


er  saa  vigtigt  som  Sproget.  Rask.NSO.7. 
Disse  tvende  Stammer,  om  hvis  nære  Slægt- 
skab det  gamle  Sagn  vidner,  der  gjer  deres 
Stamfædre  Dan  og  Angul  til  Brødre.  Allen. 
DS. 1.4.  jj  (naturv.)  m.  h.  t.  dyr  ell.  planter. 
Boas. Zool.*  112.  \\  (sprogv.)  m.  h.  t.  sproglige 
fænomener;  især  om  etymologisk  samhørighed 
(jf.  Rod-,  Sprogslægtskab;.  Om  Vocaleme 
med  Hensyn  til  deres  Slægtskab.  SBiocA. 
Da.Retskritmingslære.(1805).15.  (sprogenes) 
Slægtskab  med  Isl&ndsken.  Rask. NSO.IO. 
Sandfeld.S.*213.  ||  (hist.)  m.  h.  t.  forsk, 
(skriftlige  ell.  mundtlige)  affattelser  ell.  over- 
leveringer. SvGrundtv.(DgF.I.3).  Hvor  hånd- 
skrifter af  samme  text  foreligger  i  et  sterre 
antal,  er  spergsmaalet  om  deres  indbyrdes 
forhold,  deres  slægtskab,  altid  af  særlig 
vigtighed  —  og  af  særlig  vanskelighed. 
Arkiv. XXXIV.  105.  han  udreder  Slægtskabet 
mellem  KMeTne.EllenJørg.HH.192.  3.2)  over- 
ensstemmelse, lighed,  berøringspunkter  med 
noget  andet  (uden  tanke  paa  fælles  oprindelse) ; 
nær  sammenhæng;  affinitet;  spec.  (jf. 
Aandsslægtskab;  om  overensstemmelse  m.  h.  t. 
iænkemaade,  karakter  olgn.,  om  aandelig  har- 
moni, samfølelse  olgn.  *i  Slægtskab  staae  de 
store  Kræfter,  |  Hvor  Haabet  er,  der  felger 
Lykken  elteT.Oehl.V165.  de  gamle  Guder  .  . 
ere  dede,  der  er  ingen  Sympathie  for  dem  i 
den  nye  Tid,  intet  Slægtskahl HCAnd.(1919). 
IV180.  Man  kan  ikke  undgaa  at  se  Slægt- 
skabet mellem  denne  Opfattelse  og  (vur- 
deringsteologien) .  MKirkegaard.PositivReligion. 
(1930). 33.  Orationen  er  hos  Saxo  .  .  Udtryk 
for  hans  dybe  Slægtskab  med  romersk  Aand. 
OFriis.Litt.74.  Her  er  naturligvis  ikke  tale 
om  literær  afhængighed  (0:  mellem  tysk  og 
fransk  litteratur),  overensstemmelsen  beror 
på  slægtskab  i  livsfelelse,  i  kultur.  Grønt, 
Goethe. 1 1. (1939). 57.  Hvor  et  aandeligt 
Slægtskab  er  tilstede,  vil  et  skjønt,  natur- 
ligt Forhold  indfinde  sig  af  sig  se\\.GyU). 
XII.lOl.  HegermL.(Hjort.B.I.364).  jf.  i  slægt 
med  u.  I.  Slægt  6.3 :  At  det  var  Ægtefolk,  var 
klart  nok,  det  saae  man  strax,  ak!  hvis 
man  er  i  Slægtskab  med  en  Iagttager. 
Kierk.VI.80.  \\  (jf.  Mægle-,  Valgslægtskab 
satnt  Forvantskab  1  slutn.;  kem.,  foræld.) 
den  formodede  aarsag  til  dannelse  af  kemiske 
forbindelser  og  til  deres  bestaaen;  affinitet. 
Tyehsen.A.II.6ff.  Mineralverdenen,  som,  end- 
skjøndt  opstaaet  ved  chemiske  Slægtskaber, 
ved  Sammensætning,  dog  indeholder  i  Kry- 
stallisationen et  begyndende  Li\.  Heib.Pros. 
VIII.401.  Om  de  chemiske  Forandringer, 
som  Blodet  undergaaer,  førend  det  bliver 
Galde,  ere  vi  ganske  uvidende;  ikke  heller 
kiende  vi  de  Slægtskaber,  hvorved  denne 
Forvandling  skeer.  Mansa.D.32. 

Hlægt»U.ah»-f  i  ssgr.  [>slægdsgabs-] 
især  (ia  ell.  hist.)  af  Slægtskab  1  (snd.  til- 
svarende ssgr.  m.  Slægt(s)-;,  fx.  (foruden  de 
ndf.  medtagne)  Slægtskabs-følelse,  -led,  -lig- 
hed, -præg,  -sammenhæng,  -trin,  -arv,  en. 


671 


S»læg:t8kabs(avl 


{Slægtspræg 


672 


(jur.)  d.  s.  s.  Slægtsarv.  VortEj.IlI, 3.115. 
MunchPet.BR.*(1934).432.  -avl,  en.  (især 
landbr.)  indavl;  sanibyrd  (3).  LandmB.lI.61. 
-baaud,  et.  (ji.  Baand  6.i^.  det  Slægtskabs- 
baand,  der  forbinder  os  (o:  to  fætre). P AH eil. 
Sk.111.307.  (Rolfs)  forfædre  (og)  slægtskabs- 
bånd.  A0Ir.D5./.62.  dobbelt  slægtskabs- 
baand,  om  slægtskab  ml.  to  personer  saavel 
paa  fædrene  som  paa  mødrene  side.  Nørreg. 
^rivatr. 1.162.  (1.  Ir.)  om  dobbelt  svogerskab:  lo 
Ing.KE.1.83.  -forbindelse,  en.  (jf. 
-baand,  -forhold^.  Holst.R.  At  han  så  tidlig 
fik  præstekald  .  .  har  rimeligvis  havt  sin 
grund  i  slægtskabsforbindelser  dér  paa 
egnen.ADJørg.JE.é.  Christoffer  Pedersen 
(Stub)  var  uden  Slægtskabsforbindelse  med 
dem  (o:  andre  familier,  der  hed  Stub).Mu- 
seum.l893.II.109.  -forhold,  et.  (jf.-ha,eind, 
-forbindelse;.  Anordn.^yd841.§5.  LandbO. 
IY.794.  II  til  Slægtskab  3.1.  Et  slægtskabs-  20 
forhold  imellem  dette  digt  og  Ingj aidskvadet 
er  ikke  til  at  tage  fejl  Bi.AOlr.DH.Il.53. 
disse  sprogs  slægtskabsforhold. /Sond/eW.»S.* 
230.  -grad,  en.  (jf.  I.  Grad  2).  PEMull. 
Isl.33.  Et  Næstsøskendebarn,  eller  en  Slags 
Kusine  —  man  véd,  at  Fiskerne  regne 
Slægtskabsgraderne  langt  ud  —  til  den 
mie  Biøin.  Drachm.STL.21.  MunchPet.BR.* 
(1934).36.  -linie,  en.  (jf.  I.  Linie  i.i). 
Slægtskabs-Linie  inddeles  i  den  rette  Linie  30 
og  Siåelinien.  Nørreg.  Privatr.  1. 161.  -reg- 
ning, en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  Slægtregning. 
VSO. 

ISlægt-skriver,  en.  (jf.  Slægtsbeskri- 
ver;  sj.)  genealog.  KomGrønneg. 11 1.321. 

ISlægts-kærliglied,  en.  (nu  1.  br. 
Slægt-;,  (jf.  -følelsej.  det  gamle  Hjem  drog 
dem  ,  .  og  SIægtskærligheden.i^ør?j/Å;.^HMS 
ogHjem.l912.251.sp.l).  en  Ligevægt  mellem 
Egen- Kjærligheden  og  Slægt- Kjærlighe-  40 
den  (maatte)  nødvendig  frembringe  et 
aandeligt  Legeme  af  Menneske-Slægtens 
Lemmer.  Orundtv.  DYIY309.  slægtslig, 
adj.  se  IL  slægtlig.  Slægts-lighed, 
se  Slægtlighed,  -liv,  et.  [L4]  (efter  ty.  ge- 
schlechtsleben ;  sj.)  kønsliv;  driftsliv.  Mandens 
og  Kvindens  SlægtsUv.  (boglitel.1923).  \\  un- 
dertiden (til  1.  Slægt  2)  som  modsætn.  til  Køns- 
liv, om  en  sjæleligt  betonet  drift  til  slægtens  for- 
plantning, uden  tanke  paa  erotisk  nydelse.  50 
Slægtslivet  er  vort  Sjælelivs  Tilegnelse  af 
Driften  til  Slægtens  Forplantning.  Derfor 
er  Slægtslivet  ikke  Kønsliv,  hvor  Selvtil- 
fredsstillelsen og  Selvnydelsen  er  Driftens 
Maal.  ChrFrimodtMøller.  Slægtslivet.  (1915).9. 
-løs,  adj.  se  slægtløs.  -minde,  et.  (1.  br. 
Slægt-,  se  bet.  1).  I)  (1.  br.)  i  hukommelsen 
bevaret  forestilling  om  personer  ell.  begiven- 
heder i  slægtens  historie;  ogs.  om  ting  ell. 
forhold,  hvortil  saadanne  forestillinger  er  knyt-  eo 
tet,  ell.  om  bevarede  levninger,  mindesmærker 
fra  slægtens  fortid.  Slægtsminder,  fortalte  af 
Frederikke  Jespersen  og  Mads  Jespersen. 
(bogtitel.1925).    *der    knejste    stolte    Byer, 


hvor  man  saae,  |  i  Dal,  paa  Bjærg,  langs 
Flod,  ved  Havet  laa  |  Slægtminder  for 
den  Slægt,  som  fulgte  eiter.Drachm.GG.dS. 
2)  O  minde,  rejst  over  et  medlem  af  slægten 
(ell.  familien).  Brøndum-Nielsen.  GG.  1.28. 
Gravstenen,  Slægtsmindet  er  blevet  Monu- 
ment. OjPms.LiW.iS.  -mærke,  et.  (nu  1.  br. 
Slægt-.  VSO.  MO.  se  ogs.  ndf.).  (jf.  Slægt- 
kende/  I)  til  I.  Slægt  1.  I.l)  (ydre  ell.  indre) 
træk,  egenskab,  der  kendetegner  medlemmerne 
af  en  slægt.  Gavmildhed  .  .  synes  at  være  et 
Slægtsmærke  hos  Slægten  Jacobsen.  ilfoi<e- 
sen.(Rigsdagst.F. 19111 12. sp. 4871).  i  Sidelin- 
jer .  .  hvor  Slægtsmærket  er  udvisket  eller 
iowdMålQt.Skovrøy.EF .24.  Arngrimsønnernes 
byrd,  hvor  .  .  ondskab  er  slægtmærket. 
AOlr.DH. 1.167.  I.2)  (herald.)  tegn,  mærke, 
der  er  symbol  for  en  slægt.  Sal.^XI.285.  Paa 
Stenen  staar  Slægtsmærket,  en  Kofod,  der 
tyder  paa,  at  afdøde  er  en  Ætling  af  Koefoed- 
ga.a,Tdsslægten.  BornholmsAvis.^^/7l925.2.sp.5. 
2)  (til  1.  Slægt  5;  nul.  br.)  fælles  kendemærke 
for  arterne  af  samme  gruppe,  naturhistoriske 
slægt  olgn.,  ell.  hvad  der  tyder  paa  affinitet, 
slægtskab  (3).  Slægt-:  Da  disse  Frøgjemmer 
og  Huller  hos  mange  (svampe)  ikke  kunne 
sees  med  blotte  Øine,  give  de  ikke  det  bedste 
Slægtmærke.  PhysBibl.1.208.  Funke.(1801). 
1.16.  en  Kaadhed  (som)  i  sin  Uro  har  et 
Slægtmærke  tilfælles  med  den  Lidenskab,  der 
gnistrer  i  Heines  (poesi).  Brandes. Æsthetiske 
Studier.(1868).204.  TroelsL.11.78.  -navn, 
et.  (nu  1.  br.  Slægt-.  vAph.(  1772). 111. 
Funke.(1801).I.Fort.  se  ogs.  ndf.  f  Slægte-, 
LTid.1736.536.1750.261).  (ænyd.  slectnafn) 
I)  (til  I.  Slægt  1;  betegnelse  for  (medlemmer 
af)  en  slægt;  især:  navn  paa  en  slægt;  navn, 
der  nedarves  i  en  slægt  som  fast  efternavn  for 
slægtens  medlemmer  (og  de  indgiftede  kvinder) 
(egl.  inden  for  adelsslægter,  efter  Forordn."'/s 
1828  i  alle  familier);  familienavn;  tidligere 
ogs.  (til  I.  Slægt  2)  om  betegnelse  for  folke- 
slag, -stammer  olgn.  (jf.  FolkenavnJ.  vAph. 
(1764).616.  slægts-  eller  stamnavne  på  -ing. 
AOlr.DH. 1.27 2.  JurFormularbog.^25.  nogle 
,  .  Forfattere  (forstaar)  under  dette  alminde- 
lige Slægtnavn  (0:  tatarer)  .  .  det  hele  Høi- 
Asiens  ¥olkefæTd.Molb.F.109.  rene  slægt- 
navne som  Helmingas,  Wulfingas,  Hocingas. 
AOlr.DH. 1. 27 3.  JohsSteenstr.MK.67.78ff.  2) 
(til  L  Slægt  5;  naturv.)  navn  paa  dyre-  ell. 
planteslægt.  LTid.1745.478.  Løven  blev  .  . 
betegnet  Felis  leo;  leo  var  Artsnavnet  og 
Felis  Slægtsnavnet. Lie6erA;ind.Z)r/.27.  jf.: 
den  eene  vil  vække  Beundring  for  Erobreren, 
og  fremstiller  ham,  som  en  Løve,  den  anden 
Afskye  for  ham,  og  sætter  blot  Artsnavnet 
Rovdyr  i  stæden  for  Slægtsnavnet  Løve. 
Rahb.Stiil.ll.  -præg,  et.  (nu  1.  br.  Slægt-. 
DanmRigHist.1.751).  hvad  der  præger,  er 
ejendommeligt  for  en  slægt;  spec.  i  flg.  anv.: 
I)  til  I.  Slægt  1.  de  to  ældste  (døtre  er)  ganske 
frigjort  for  det  mødrene  slægtspræg.  ^øri?/A;. 
UT.55.   jf.:   Digterens   yngste   og   stærkest 


673 


Slæfftsregister 


slække 


674 


slægtsprægede  Broder  Jens  Paludan- 
Muller.  VilhAnd.LiU.IV700.  2)  til  I.  Slægt  3. 
den  Slægt  som  var  født  mellem  1820  og 
1830,  bemægtigede  sig  Herredømmet  i  Lite- 
raturen  og  røbede  Slægtpræget  i  sit 
Aasyn  ved  en  .  .  gennemført  Undersøgelse 
af  det  Virkelige.  Brandes.  F//.67.  -regi- 
ster, -række,  se  Slægt-register,  -række. 
-sa^a,  en.  fogs.  Slæ^-.  KKålund.fLax- 
dælasaga.(  1889-91). XL).  VVed.H.88).  (hist.,  lo 
rslet.)  saga  (2.2),  der  handler  om  en  slægts 
.kæhne  (ved  at  følge  den  gennem  flere  genera- 
tioner ell.  ved  at  behandle  en  hovedperson  og 
samtidig  give  indblik  i  de  andre  slægtsmed- 
lemmers  liv,  skæbne),  de  egenlige  Islændinge- 
Sagaer,  som  ogsaa  kaldes  Slægts-  eller  Ætte- 
sagaer. VilhAnd.(IslSagaer.III.7).  -stam- 
me, en.  (Slægt-.  vAph.(1759).  —  Slægte-. 
se  ndf.).  (jf.  ty.  geschlechtsstamm ;  nu  næppe 
hr.)  stamtræ;  afstamning.  vAph.(  1772). 111.  20 
*(der)  disputeres  .  .  |  Om  en  Homerus,  om 
hans  Herkomst,  Slægte  St&mme. Holb. 
Sat.J.B2r.  FrHom.PM.127.  -tavle,  en. 
fSIægt-.  Levin.  Slægt-Tavle  over  General- 
løjtnant, Kammerherre  H.  C.  G.  F.  von  He- 
demann og  Hustrus  Efterkommere.  HJJede- 
mann.(bogtitel.l926)).  (fagl.)  tavle  over  et 
forældrepars  descendenter.  Bobé.(FortNut.IX. 
212).  PHenning8.Slægisforskning.(1933).31. 
-vaaben,  et.  (nu  1.  br.  Slægt-.  vAph.  30 
(1772).III.  VSO.  MO.).  (jf.  -mærke;  herald.) 
vaaben,  der  er  heraldisk  mærke  for  en  slægt. 
vAph.  (1764).  616.  PBGrandjean.  Heraldik. 
(1919).39.  -videnskab,  en.  slægtsforsk- 
ning drevet  som  videnskab.  PHennings.Slægts- 
forskmng.(1933).19. 

I.  Slæk,  et.  [slæ^]  (;'/.  eng.  slack,  slapt- 
hce)tgende  del  (af  tov  olgn.);  til  slække)  4>- 
det,  at  noget  slækkes  ell.  er  slækt.  I)  til 
slække  2.  et  lokalt  og  meget  pludseligt  Slæk  40 
i  Isen  (skabte)  nogle  frygtelige  Strømhvirvler, 
der  paa  et  hængende  Haar  havde  sendt  Ski- 
bet til  Bvinds.NatTid.'/tl938.2.sp.3.  2)  til 
slække  3.  Sejlet  bliver  af  den  Grund  let 
poset,  og  dette  søger  mange  Sejlmagere  at 
hindre  ved  at  give  lidt  slæk  paa  de  agterste 
Duge,  naar  Sejlet  syes.  Kusk J ens. Søm.Till. 
29.  II.  slæk,  adj.  [slæg]  (sj.  skrevet  slæg. 
Pol.''U1927.15.sp.2.  Buchh.FD.93).  intk.  og 
adv.  -t  ell.  (iscer  som  adv.)  d.  s.;  flt.  og  best.  f.  50 
-ke  (som  præd.  til  ord  af  flt.  dog  oftest  d.  s.), 
{fra  eng.  slack;  egl.  sa.  ord  som  III.  slag, 
III.  slak;  jf.  slække  samt  Slok;  iscer  ^)  I) 
om  is:  som  ikke  ligger  fast(pakket, 
•skruet)  (men  er  scm  løs,  at  den  kan  forceres 
af  skibe),  ud  for  Davy-Sund  er  (de)  sluppet 
ind  i  slæk  Is.  BerlTid.^*/il922.Aft.6.sp.4. 
Isen  slægger.  Der  gaar  i  denne  Tid  mange 
Dampere  .  .  forbi  vore  Kyster  med  Kurs 
mod  Finland.  Nu  er  Isen  slæg  deroppe  —  60 
og  Elvene  hrvLser.  PoU'/*1927.15.sp.2.  2) 
som  ikke  er  strammet,  men  hænger 
løst,  slapt;  iscer  om  tov:  ikke  stivhalet. 
S&B.  Der  fires  paa  Faldene,  indtil  læ  Lig 


er  godt  slækt.  Bardenfl.Søm.1. 196.  hale  det 
slække  af  Kæden.  S cheller.MarO.  man  (lod) 
ham  falde  ned  paa  et  slækt  Tæppe,  det  vil 
sige  paa  Jorden.  BMunter.E.1.6.  Slæden  over- 
løb Hundene,  som  sprang  af  Sted  med 
slække  Sk&gler.EMikkels.JD.lSl.  de  hin- 
drer Vanterne  i  at  hales  sammen,  naar  Væv- 
lingerne  hales  tot,  hvorved  de  underste 
Vævlinger  vilde  blive  slæk,  medens  de 
øverste  stod  tot.  KuskJens.Søm.56.  UfF. 
II  t  videre  anv.:  løs  i  sammenføjningerne; 
som  er  gaaet  løs;  leddeløs.  UfF.  \\  om  person: 
slap;  kraftløs;  sløj.  KLars.Soldatspr.44.  jf.: 
det  er  jo  med  Fartøjer  akkurat  som  med 
levende  Mennesker,  at  de  bliver  slække  paa 
Linegodset  og  krumme  paa  Rundholterne. 
Drachm.SF.218. 

slække,  v.  ['slæga]  (sj.  skrevet  slægge. 
PoU'/*1927.15.sp.2.  Fleuron.HFR.104).  -ede. 
vbs.  -ning  ell.  -else  (LokomotivT. 1934.193. 
sp.2),  jf.  1.  Slæk.  (fra  eng.  slack;  egl.  sa. 
ord  som  III.  slakke;  jf.  ogs.  no.  dial.  slekkja 
samt  I.  slukke;  iscer  4^) 

1)  m.  h.  t.  fart  ell.  bevægelse.  I.l)  trans.: 
formindske  (hurtigheden  af);  nedsætte. 
slække  F&rten.  Scheller.MarO.  1.2)  intr.;  dels 
om  strøm  ell.  (især  dial.)  vind:  aftage  (i 
styrke);  dels:  bevæge  sig  (sejle,  køre)  lang- 
sommere; i  videre  anv.  om  langsommere  gang 
af  ur  olgn.,  om  aftagen  af  arbejde,  virksomhed 
olgn.  henad  den  Tid,  hvor  Ebben  begynder 
at  slække.  Bar  den  fl. S  øm. 1 1.7  7.  noget  var 
Strømmen  dog  slækket  siden  i  Gai&T.Dagbl. 
"/*1905.2.sp.l.  Scheller.MarO.  i  det  samme 
lød  et  revolveragtigt  Knald  og  Bilen  slæk- 
kede.JAnker.DehvideHejrer.(1927).128.  \\  ogs. 
i  forb.  slække  af.  nu  slækker  vi  (o:  et  skib) 
af  igen,  fyr  bedre  under  Maskinen,  fxild 
Ki&ft.Norman-Hans.SB.161.  (uret)  begyndte 
.  .  at  slække  af  og  tabe  mere  og  mere.5er 
Liisb.MT.lI1.30.  Travlheden  i  Retten  (er) 
maaske  .  .  slækket  en  Kende  af  siden  Krigs- 
aarenes  Storm-  og  Trængselsperiode.  BerlTid. 
*yil921.Aft.6.sp.3.   UfF. 

2)  om  is:  blive  mindre  fast(liggende, 
-pakket)  (og  lettere  at  forcere  for  skibe).  Den 
10de  Juli  om  Aftenen  slækkede  Isen  dog, 
saa  at  vi  kunde  arbejde  os  ud  mod  aabent 
Vand.  BerlTid.'*/7l922.Aft.  6.  sp.  1.  DagNyh. 
'*/,1924.4.sp.l.  Pol.'y,1927.15.sp.2(se  u.  II. 
slæk  1).  upers.:  Den  29de  .  .  gjorde  vi  et 
Forsøg  paa  at  slippe  gennem  Isen  ud  til 
Kap  Bismarck,  men  blev  standsede  en  halv 
Mils  Vej  Norden  derfor  .  .  Men  allerede  Da- 
gen efter  slækkede  det  igen  i  Isen,  og  Baa- 
den  kom  ud  og  bragte  os  til  Bestemmelses- 
stedet. ^cWonFrtis.446.  II  t  forb.  slække 
op.  Isen  slækkede  op,  en  sagte  Dønning 
gjorde  den  til  et  bølgende  Tæppe.  Tu(ein. 
Fangstmænd.(1928)  .72. 

3)  gøre  ell.  blive  slappere,  løsere.  3.1)  gøre 
mindre  stram;  slappe  (II.l.i);  løsne; 
iscer  m.  h.  t.  tov  olgn.:  fire  paa  (mods.  hale 
tot^.  slække  Y&nteTiie.  Fisker. S øO.  Telefon- 


XX.    Rentrykt  "/i  IWl 


43 


676 


slækne 


Silæmme- 


676 


traaden  er  for  tot  og  maa  slækkes.  Poi."/, 
1906.5.sp.7.  slække  et  'V&rip.Scheller.MarO. 
Koblingerne  maa  ikke  være  slækkede  under 
Rangering  med  Stød.  DSB.Matr.II.il.  Esp. 
479.  For  at  kunne  skærpe  Raaen  indretter 
man  Langremmene  til  at  kunne  slækkes 
af  paa  læ  Side. Bardenfl.Søm.1 1. 55.  UfF. 
[I  uden  ohj.  jeg  begynder  at  hive  den  lange 
Snøre  ind.  Det  er  spændende.  Man  hiver  og 
slekker  maaske  engang  imellem.  HRaage.  lo 
Friluftsfærd.(  1923). 204.  (de)  blev  ude  i  Stæv- 
nen for  at  passe  Ankertovet,  snart  halede 
de  ind  og  snart  slækkede  de  nd. Søiberg. 
SK.44.  i  forb.  slække  paa  et  tov  (jf.  lY 
skrække^;  Hvor  blev  han  af?  raabte  Jens, 
som  havde  slækket  paa  Linen.  Drachm.STL. 
316.  Baksningen  sker,  ved  at  man  slækker 
paa  den  ene  Talje  og  haler  i  den  anden. 
KuskJens.Søm.192.  \\  hilledl.  *selv  Døden 
maatte  slække  for  et  kort  Sekund  sit  Greb.  20 
AxJuel.HH.87.  Når  man  har  nået  de  tres 
år,  kunde  man  nok  have  lov  til  at  slække 
slidet  og  kræve  Siitenhyile.  NMøll.fPoU'/y 
1920.8.sp.2).  især  m.  h.  t.  krav,  bestemmelser: 
gøre  mindre  strenge;  slaa  af  paa;  m.  h.  t. 
værdi,  niveau:  sænke,  (teatret)  forsynede  de 
københavnske  Scener  med  en  Række  af  sine 
fremragende  Elever  uden  dog  at  slække  sin 
egen  Standard. HSeedorf.(Pol."'Bl934.14.sp. 
1).  Han  kunde  .  .  gaa  med  til  at  „slække"  30 
Kronen  ned  til  „skandinavisk  Niveau". 
BiogrL.*V.232.  i  forb.  m.  paa:  de  Liberale  .  . 
maatte  slække  paa  deres  Doktriner.  Verden 
GD. IV, 1.120.  3.2)  intr.:  være  ell.  blive  mindre 
stram;  blive  slap(pere) ,  slæk.  Blakestop- 
peren  slaas  fra,  naar  den  slækker.  5arden^. 
Søm.1.207.  Snøren  slækkede,  men  U.  stram- 
mede den  l\mtigt.Madelung.GM.202.   UfF. 

slækne,  v.  ['slægna]  -ede.  (efter  eng. 
slacken,  afl.  af  slack  (se  IL  slæk^;  jf.  slakne;  40 
4>,  sj.)  I)  d.  s.  s.  slække  1.2.  Strømmen 
slækner  efter  Si^nngtid.KnudRasm.GS.I.304. 
2)  d.  s.  s.  slække  2.  Den  31.  Juli  slækner  det 
i  Isen.  KnudRasm.GS.il. 340.  S$læk-van- 
de.  et.  (efter  eng.  slackwater;  til  IL  slæk; 
jf.  Slakvande)  ^  tiden  mellem  ebbe  og  flod, 
da  der  næsten  ingen  strøm  er;  stille  vande". 
Sal.XVI.255.  D&H. 

t  Slæm,  en.  (ty.  dial.  schlemm;  side- 
form til  I.  Slam ;  bjergv.)  d.  s.  s.  I.  Slam  2.2  50 
slutn.    V SO. VI. 499.    Slæm-,    i    ssgr.    se 
Slæmme-. 

I.  Slæmme,  en.  ['slæme]  (fra  ty. 
schlåmme;  til  II.  slæmme;  fagl.)  maskine 
med  en  vandret  ell.  lodret  roterende,  m.  knive 
ell.  river  forsynet  aksel,  brugt  til  oprøring 
af  det  materiale,  der  skal  slæmmes. 
Der  (0:  i  et  teglværk)  var  Lermøllen  og 
Slemmen. S Koch.UE.16.  II.  slæmme,  v. 
['slæma]  (alm.  skrevet  slemme^,  -ede.  vbs.  e'o 
-ning  ( Hinnerup. J UV. 617.  Hage.^859)  ell. 
(nu  nceppe  br.)  -ing  (VSO.  jf.  u.  indslæmme^. 
(fra  ty.  schlåmmen  (schlemmen),  afi.  af 
schlamm,    se    I.    Slam;    jf.    slamme;    især 


fagl.)  I)  dække  med  mudder,  dynd  olgn. 
Han  laa  paa  Knæ  med  Hænderne  begravede 
i  den  slæmmede  Gmnd.  O  Rung. D. 141.  jf. 
bet.  2:  Midt  i  oprodet  Dynd  laa  Drengen. 
Nakken  og  Hovedet  var  slemmet  over  med 
M^nddeT.MbDam.B.89.  \\  især  (gart.)  m.  h.  t. 
plante  (træ):  dyppe  rødderne  i  en  lervælling 
(ved  afsendelse  fra  planteskole,  for  at  hindre 
røddernes  udtørring).  HavebrL.'II.358.  Ha- 
ven.1927.55.  UfF.  2)  blande  et  af  forsk, 
bestanddele  bestaaende  stof  med  en  væd  ske 
(især  vand)  for  derved  at  faa  (nogle  af)  be- 
standdelene frigjort,  udskilt,  især  saaledes  at 
delene  aflejrer  sig  lagvis  efter  deres  tyngde  ell. 
(ved  massens  bortledning  gennem  render  olgn.) 
afsætter  sig  paa  forsk,  steder  (fx.  anvendt  ved 
materialets  rensning,  sortering  i  teglværker, 
pottemagerier ,  cement-,  porcelænsfabrikker ,  ved 
indvinding  af  ertser,  metaller,  stivelse,  farve- 
stoffer); rense  et  stof  ved  denne  fremgangsmaa- 
de;  ogs.  (især  i  forb.  m.  adv.)  om  (strøm  af) 
vædske:  opløse  noget  til  en  dynd-,  mudder- 
lignende  masse  og  afsætte  det,  skylle  det 
bort  olgn.  Brunnich.M.211.  ved  Slæmning  . . 
kaster  (man)  Leret  i  et  stort  Trækar,  hælder 
Vand  derpaa,  og  forvandler  det  derved  til  en 
meget  tynd  YeUing.  Hallager. 165.  Sandet  (0: 
til  fremstilling  af  glas)  . .  slemmes  maaske  for 
at  faa  fjærnet  Muldet.  Bille-Top.l9.  Volga 
.  .  slemmer  dem  (0:  aflejringer)  og  sætter 
dem  af  som  frugtbart  L&vland.AndNx.ToVer- 
dener.(1934).116.  Cementen  (skulde)  bræn- 
des til  Pulver,  naar  den  var  æltet  og  slem- 
met. Kirk.D.210.  billedl:  »Østens  hede  Væld 
kan  slemme  |  selv  strænge  Sæders  hårde 
Flint.  I  Og  vore  var  som  Ler  for  Hånden. 
Blaum.StS.169.  *Livet  slemmer  i  os  sin  Flod. 
PlaCour.A.62.  ||  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led. 
Man  tager  Kartofler  skræller  dem,  river  dem 
paa  et  Rivejern,  kommer  dem  i  et  reent 
Kar,  gyder  Vand  derpaa,  rører  det  om,  og 
slemmer  det  trævlede  Væsen  nd.HCLund. 
Samler. 1.(1803). 11.  Disse  (sumeriske)  Ler- 
bygninger (kunde)  ved  stærke  Oversvøm- 
ninger .  .  slemmes  helt  hort.  Frisch. EK. 1. 93. 
jf.  indslæmme:  Jorden  trædes  meget  fast 
om  Træet,  hvorefter  dette  vandes  grundigt 
.  .  saaledes  at  Jorden  bliver  slemmet  sam- 
men om  'Rødderne.  Ill.Havebog. I. (1920).343. 
jf.  opslæmme:  den  store  Isafsmeltning  .  . 
har  formet  Landet  og  slemmet  Bakkerne  op. 
JVJens.HH.189.  ||  part.  slæmmet  brugt 
som  adj.  slemmet  Kridt.  Tychsen.A.1 1. 25. 
(kviksølvilte  er)  Et  fint,  slemmet,  gulligrødt 
YulyeT.PharmDan.(1933).289.Sls(imme-, 
i  ssgr.  (tidligere  Slæm-.  Brunnich.M.233. 
VSO.VI.505).  (fagl.)  af  IL  slæmme  2,  fx. 
Slæmme-analyse,  -arbejde,  -vand,  beteg- 
nelser for  indretninger,  hvormed  slæmningen 
foretages,  beholdere,  bassiner  olgn.,  hvori  slæm- 
ningen foregaar,  som  Slæmme-apparat,  -bas- 
sin, -bænk,  -grav,  -grube,  -gryde,  -kasse, 
-kiste,  -maskine,  -rende,  -trug,  -værk, 
endvidere  betegnelser  for  ved  slæmning  rensede 


677 


Slaeminer 


Slæng 


678 


stoffer    som    Slæmme-krldt    (S&B.IL343. 
Pol.**/»1940.Sgnd.l2.sp.3),  -smergel  (VareL. 

I      (1807).III.8).    Slæmmer,    en.    flt.    -e. 

1  {ty.  schlåmmer)  person,  der  slæmmer; 
især  (bjergv.)  om  person,  der  foretager  udvask- 
ning af  metaller  ved  et  bjergværk.  VSO.VI. 
506.  Slæmmeri,  et.  (ty.  schlåmmerei ; 
fagl.)  industrielt  anlæg,  hvor  slæmning 
foretages  (jf.  Kridtslæmmeri^.  Bergs. PS. 
11.28.  Kirk.NT.5. 

I.  Slæne,  en.  (ogs.  Slæn,  Sien,  se  ndf.  — 
Slæ(e).  Moth.S485.  MDL.518.  Feilb.  se  ogs. 
ndf.  —  Sli(e).  MDL.513.  Slejne.  Esp.306). 
{jf.  no.  dial.  slæn,  kort  vindstille,  isl.  sien, 
dorskhed,  mathed,  slena,  slaphed,  oldn.  sien, 
dorskhed,  dovenskab;  sml.  sdjy.  slaane,  slane, 
begyndende  tsvejr,  ænyd.  slaane,  vistnok:  det 
at  sløje  af  med  sit  arbejde,  anfald  af  doven- 
skab (Kalk. 1 1 1. 900),  isl.  slåni,  lang  og  doven 
fyr,  oldn.  slåni;  se  videre  u.  II.  slæne;  dial.) 
omslag  i  vejret  fra  frost  til  tø;  begyndende 
tø(vejr).  det  ståer  i  slæ,  slæne. Moth.S 48 5. 
Sneen  vilde  .  .  ved  Solmilding  eller  en 
kortvarende  Sien  smælte  jævnt,  og  atter 
fryse  iæxnt.  Politivennen.1799/1800.1470.  Udt 
Slæe,  som  det  hedder,  eller  en  vis  Mildhed  i 
Temperaturen,  er  meget  f ordeelagtig.  Bltcft. 
(1920).XVII.36.  MDL.518.  Rietz.SW.  UfF. 
II.  »læne,  v.  (ogs.  slænne,  slenne.  Moth. 
S484.  FrGrundtv.LK.132.  UfF.  —  slæ.  VSO. 
Vl.490.  Feilb.  se  ogs.  ndf.  —  slejne  olgn. 
MDL.518.  Rietz.619).  -ede  ell.  -te.  vbs.  -ing 
(s.  d.).  {ænyd.  slenne,  tø,  sligne,  blive  blødfere), 
sleine,  blive  mildt  i  vejret  (Kalk. 1 11. 881), 
SV.  dial.  slå(j)na,  blive  fugtig,  slångna,  blive 
blød,  no.  dial.  slæna,  dovne,  gaa  og  drive, 
jf.  sdjy.  slane,  slaane,  begynde  at  tø,  sv.  dial. 
slåna,  blive  mildere  i  vejret;  af  uvis  oprin- 
delse, maaske  bl.  a.  besl.  m.  oldn.  sljor,  slær, 
sløv,  mnt.  sle osv.  (jf.  W.  sløv^)  i ) (dial.)  upers.: 
(begynde  at)  tø,  blive  tøvejr;  blive  mildere 
i  vejret;  være  midt  mellem  frost  og  tø;  ogs.: 
være  lidt  fugtigt  i  luften  (fx.  lidt  halvtaaget), 
lidt  fedtet  føre  (fordi  solen  har  tøet  det  øverste 
lag  af  jorden);  endvidere:  holde  op  med  at 
regne,  det  slæner.  Moth.S485.  allerbedst  er 
(jorden)  dog  bedækket  med  Snee,  naar  det 
derhos  slæer  Mt.Blich.(1920). XV  11.44.  Rask. 
FynskeBS.53.  MDL.518.  Rietz.619.  UfF. 
2)  (nu  næppe  br.)  om  person:  blive  mindre 
ivrig,  energisk;  sløje  af.  Moth.S485. 

I.  Slænic,  et  ell.  (sj.)  en  (Tode.l.l59. 
jf.  Moth.S484).  [slæri']  Høysg.AG.35.  flt.  d.  s. 
{sv.  slang,  no.  sleng,  jf.  isl.  slengi,  indvolde 
af  faar,  sammenskrab  (af  ting  ell.  personer); 
til  slænge;  ;/.  II.  Slæng) 

I)  som  vbs.  til  slænge.  I.l)  (1.  br.)  tU 
slænge  1:  bevægelse,  hvormed  noget 
slynges,  slænges;  kast.  'med  et  hurtigt 
Slæng  I  De  kasted  bort  fra  Bænken,  som 
om  det  var  en  Dreng,  |  Een  Kæmpe  paa  den 
Ajiåen.Oehl.(  1835). VII  1.121.  han  hængte  .  . 
sin  Regnfrakke  over  Skulderen  med  et  ufor- 
ligneligt SlKng.Pol.*yi*1934.S»nd.l8.sp.4. 1.2) 


til  slænge  3:  bevægelse,  hvorved  en  legemsdel 
svinges  eU.  slynges,  kastes  frem;  især  om  saa- 
dan  bevægelse  af  kroppen  under  gan- 
gen; kast  (1.3.3).  denne  livfulde  Skuespiller- 
inde (bør)  aflægge  .  .  et  vist  Slæng  med 
KTOY>pen.Bagges.DVXI.272.  Han  har  et 
underligt  Slæng  paa  sig.  7iS'0.(„I  daglig 
Tale"),  (han)  gik  videre  med  et  vredt  Slæng 
i    Kioppen.JPJac.il. 40.     De    nedfaldende 

10  Kreller  kaster  de  tilbage  over  Issen  ved  et 
raskt  Slæng  med  ^&kken. Aakj.V B.108.  Vog- 
nen var  ved  at  vælte  i  Svinget,  men  det 
gik;  et  Slæng  af  hans  tunge  Krop  holdt  den 
oppe.AaPallesen.FaUigmandsLykke.(1925).6. 
1.3)  (vel  til  slænge  4;  sj.)  det,  at  noget  hænger 
ned  paa  en  vis  maade;  fald  (I.I.4).  *(han 
har)  udfundet  |  En  Feil  ved  Janiskarernes 
Gehæng;  |  Samt  hvad  der  var  usigeligen 
vundet  |  For  Smagen,  om  det  fik  et  bedre 

20  Slæng. TBruun.1. 389.  1.4)  (jf.  II.  Slæng; 
nu  næppe  i  rigsspr.)  til  slænge  6:  slingrende 
bevægelse;  bevægelse  af  vogn,  fartøj  osv., 
der  er  ved  at  voslte.  (bølgen)  foer  frem  med 
saadan  Heftighed,  at  Baaden  med  et  Sleng 
kantrede  om.  Robinson.1.7 O .  hvergang  Kanen 
gav  et  Slæng. Blich.(  1920). VI I.l  1.  \\  ^  ♦ 
videre  anv.,  om  hældning  til  en  side;  i  forb. 
som  der  er  slæng  i  et  knæ,  (jf.  Slængknæ^ 
knæet  er   skævt  (se   V  skæv   2.i^.   Harboe. 

30  MarO.  DdH. 

2)  t  ^^  ^9^-  (^^^  slænge  1^;  hvad  der  er 
kastet  bort;  hob,  dynge  (af  skam,  uren- 
heder); miskmask.  Moth.S483. 

3)  {kan  være  udviklet  af  bet.  2  ell.  høre  tU 
slænge  4  (m.  grundJ)et.:  hvad  der  hænger  fast 
ved,  flagrer  efter;  paahæng  (2.2)^  og  6  (m. 
grundbet.:  samling  lediggængere,  driverter; 
sml.  Leth.(1800));  jf.  sv.  slang(er)  t  forb.  slå 
sig    i    slang(er)    med,    have    maskejn    med, 

40  mænge  sig  med  (til  slånga,  slænge);  dagl.) 
nedsæt.,  om  samling  af  personer,  der  er  i  følge 
med  en,  flokkes  om  en,  holder  til  hos  en, 
personer,  der  holder  sammen  eU.  danner  en 
særlig  gruppe,  kategori;  samling  foragtelige 
personer  olgn.;  paahæng;  sjak;  flok; 
bande;  pak;  ros.  hvilket  et  sleng  hånd 
fører  med  sig.Moth.S484.  der  er  en  stor 
sleng  på  torvet,  s  ms<.  Altsaa  bliver  i  den 
2  Sect.   denne   Bogs   Authores  anførte   .   . 

50  hvilket  Sleng  have  udgivet  sig  for  Jurister. 
LTid.1730.661.  Hun  kan  have  Fader,  Moder, 
Brødre,  og  Søstre,  og  alt  det  Sleng  faaer 
Du  paa  li&laen.Skuesp.V281.  *l  kroede  Jer, 
fordi  —  I  trak  et  Slæng  |  Soldater  efter  Jer. 
Blich.(1920).VI.243.  (han)  slaar  .  .  den 
begejstrede  .  .  Forfægter  af  en  højere  Sand- 
hed i  Hartkorn  med  det  almindelige  Slæng 
af  gudsforgaaene  Kroppe.  Brandes.V  118.  Hvor 
hun  gik  og  stod,  havde  hun  et  Slæng  efter 

60  sig.  KMich.SSF.80.  ||  efter  præp.  i,  »  udir. 
for  at  være  i  selskab  med  eU.  have  omgang 
med,  være  medlem  af  en  kreds,  et  selskab. 
♦Og  Madsvend  og  Røgter  .  .  |  Var  ogsaa 
komne  med  |  I  det  lystige  Slæng.  Winth.HF. 


43* 


679 


ISlæns 


slænge 


680 


167.  der  bliver  aldrig  noget  af  ham,  han  er 
i  galt  Slæng,  ogsaa  vild!  HCAnd.L.141.  Klint 
havde  Ret,  at  jeg  ikke  hører  hjemme  i  det 
fornemme  Slæng.  Hostr:SpT.IV2.  i  forb.  i 
slæng  med  (jf.  u.  I.  Sjakj;  Jeg  som  min 
Herres  Tiener  faar  efter  min  Skyldighed 
holde  mig  i  Bag- Troppen,  hvor  jeg,  for  ey 
at  være  unøttig  vil  give  mig  i  Sleng  med 
Tienneren,  og  see  til  om  jeg  kand  lokke 
noget  ud  af  h&m.  KomGrønneg.Y  122.  i  dise  i'o 
8  dage  kommer  ieg  i  slæng  med  to  dørk- 
drævne  gawtyve.  Kollerød.97.  nu  var  han 
gaaet  i  Slæng  med  de  nngeate.Rørd.Vi.231. 

II.  ^læng;,  et.  [slæix'j  flt.  d.  s.  (vel  ud- 
viklet af  I.  Slæng  1.4;  jf.  sv.  dial.  slang, 
slang,  krumning  paa  vej,  hvor  slæde  er  til- 
højelig  til  at  vælte;  endvidere  dial.  sling  (Moth. 
S484),  slinge  (Feilb.),  slænk(e),  slink(e),  for- 
dybning i  vejsporet,  hul  i  vej,  fordybning  i 
jordsmonnet,  dalsænkning,  lavning  (Rostgaard.  20 
Lex.SirOb.  Cit.l747.(AarbThisted.l927.279). 
Kværnd.  Feilb. I II. 374),  nt.  slenk(e),  ty.  dial. 
schlenke,  schlinke  (til  ty.  dial.  slinken,  synke 
sammen);  sml.  ogs.  dial.  slunk,  hul  i  vej, 
lavning  (Feilb.),  og  II.  Slank;  dial.)  for- 
dybning i  vej  (der  faar  vogne  til  at  slingre). 
der  er  mange  sleng  i  \eien.Moth.S484.  den 
Fare  de  mange  dybe  Huller  og  Sleng  .  . 
sætter  de  Rejsende  i.Politievennen.1798/99. 
728.  Søiberg.SR.241.  MDL.  Feilb. 

III.  ISlæng,  et.  [slæq,']  (ogs.  Sling. 
EkstrabUViA907 .l.sp.7 ).  flt.  d.  s.  (fra  eng. 
sling;  især  4>-)  længe  (II),  der  anvendes  ved 
losning  og  ladning;  ogs.  om  indretning 
med  gribekløer  olgn.  til  samme  brug;  i  videre 
anv.:  saa  mange  stykker  gods,  som  losses, 
lades  ad  gangen  ved  hj.  af  en  saadan  længe; 
ogs.  undertiden  i  al  alm.  om  saa  mange  styk- 
ker, som  ved  losning,  ladning,  stabling  olgn.  ta- 
ges ad  gangen.  KuskJens.Søm.20.  en  Arbej-  40 
der,  der  stod  paa  Skibets  Dæk,  (blev)  slynget 
omkuld  af  et  Slæng  med  Cementtønder.  Dag 
Nyh.^^hl936.12.sp.4.  Lossebomme  blev  rejst, 
de  elektriske  Spil  snurrede,  og  de  første  Slæng 
Ladning  svævede  over  Lønningen.  Pol.  */io 
1939.Sønd.2.sp.3. 

^læng-,  i  ssgr.  af  slænge  (1). 

slænge,  v.  ['slæixo]  præt.  -te  (tidligere 
ogs.  skrevet  -de.  LTid.1725.80.  Robinson. 
1.20.  Pram.Stærk.175.  VSO.I.106)  ell.  (nu  so 
1.  br.)  -ede  (Holb.Skiemt.E3v.  Kielsen.A. 
103.  VSO.  Drachm.F.1.22.  GyrLemche.S.II. 
206.  NJeppesen.P.88.  jf.:  man  siger  baade 
.  .  slængede  og  slængte.  H0ysg.AG.66);  part. 
-t  [slæa'<q  vbs.  -ning  (vAph.(1772).III. 
Markman.PB.l.  Rørd.GD.158),  jf.  I.  Slæng. 
{ænyd.  d.  s.,  glda.  slængiæ,  slenghe,  svinge 
ud  (DGL.V200"),  SV.  slånga,  stærkt  og 
svagt  verbum,  no.  dial.  slenga,  stærkt  verbum, 
intr.,  slengja,  svagt  verbum,  trans.,  oldn.  eo 
slpngva,  mnt.  slengen,  sno;  (kausativ)  til 
III.  slynge;  jf.  be-,  forslænge) 

I)  kaste,  kyle,  slynge,  smide,  i  reglen 
kun  et  mindre  stykke  bort  ell.  med  forholdsvis 


ringe  kraft;  i  rigsspr.  især:  kaste  noget  (fra  sig) 
i  en  mindre  bue,  med  et  mindre  ell.  let  sving, 
med  en  let  ell.  rask,  flot  haandbevægelse,  ell.  ka- 
ste, slynge  noget  paa  en  uordentlig,  skødesløs, 
ligegyldig  ell.  foragtelig  maade,  i  vrede  olgn.; 
ogs.  (nu  især  dial.):  kaste  noget  fra  sig,  bort, 
kassere  noget,  fordi  det  ikke  længere  duer 
ell.  er  af  interesse.  I.l)  m.  obj.  alene.  \\  (nu 
især  dial.)  kaste  fra  sig;  smide;  kaste  bort. 
♦Naar  Klokken  er  Fire,  jeg  slenger  min 
Fen.Reeni.1.39.  jeg  har  faaet  mit  ene  Knæe 
forvredet:  Jeg  tænker  dog  om  et  Par  Dage 
at  slænge  Krykken  igien.Prahl.AH.IY146. 
*er  det  dig,  som  trættet  alt  |  Ved  Livets 
første  Fjed  vil  slænge  (Blich.(1920).Y226: 
slynge^  Staven ? Blich.( Læsefrugter. IX.(1820) . 
220).  Vølund  slænger  Hammeren.  Droc/im. 
VS. 79.  UfF.  hilledl:  *Hævngiærrig  Verdens 
Folkl  I  Kast  Ondskabs  giftig  Dolk!  |  Slæng 
Vreden,  løb  derfra,  |  Løb  hid  til  Golgathal 
Stub.l3.  II  (dial.)  m.  h.  t.  klædningsstykker, 
fodtøj:  tage  af;  lægge;  smide.  *Naar  da  min 
sidste  Dags  Morgen  fremtræder  .  .  |  Naar 
ieg  skal  slænge  de  jordiske  Klæder.  T«/c/ion. 
Vers.20.  Dragten  „slængtes",  naar  man  kom 
hjem  fra  Kirke.  Folkedragter.112.  Feilb.  UfF. 
II  (sj.)  m.  h.  t.  kastevaaben,  -redskab:  ud- 
slynge; kaste,  han  kunde  svømme,  dandse 
paa  Aarer,  skyde  med  Bue,  brydes,  slænge 
Stokke. /Sams./.SS.  1.2)  i  forb.  m.  adv.  dl. 
præp.-led.  *M  Vrede  slengede  (jeg)  Bogen 
under  Boid.  Holb.Skiemt.ES^.  jeg  slengde 
Geden  paa  mine  Axle.  Robinson.}. 98.  Hesten 
slængde  Rytteren  ai.  VSO. 1.106.  *I  Øverste- 
stuen I  Hele  Høsten  blev  slængt.  Winth.HF. 
52.  Aa,  Sludder,  sagde  hun  og  slængte  No- 
derne fra  sig. Schand.VV236.  *Jeg  slænger 
Skalmejen  for  Munden. Aakj.RS.9 4.  ||  i  udtr. 
for  at  tage  et  klædningsstykke  (hurtigt,  skødes- 
løst) af  ell.  paa.  fuld  af  Harme  og  Græm- 
melse slængte  hun  sit  Regnklæde  om  sig. 
Biehl.DQ.III.52.  *Trøien  har  han  slængt 
om  Skulderen  løst.  Hrz.D. 1.168.  *(ridderen) 
slænger  sit  Pandser  dd.  Thor  La. Nocturner. 
(1897). 35.  han  slængede  det  vaade  Olietøj 
af  sig. ACWestergaard.Fiskerdrengene.(1932). 
8.  \]  i  uegl.  anv.  (se  ogs.  u.  flg.  gruppe). 
♦Kiøbstedsfolket,  plat  og  sløvet  .  .  |  Sølvets 
Slaver,  slængt  i  Støvet.Oehl.XIX.126.  *Hvo 
satte  Selvtægtsretten  som  Nummer  Et  af 
Lovene,  |  Og  slængede  Traktaterne  ind- 
under Hestehovene.  I)rac7tm.Z).i(?6.  især  om 
naturforeteelser:  *voldsomt  slængte  Bølgen 
(baaden)  paa  Landet.  Ew.(1914).  III. 183. 
*  Træernes  Løvdragt  laa  hen  ad  Jorden 
slængt.  Ploug. 1. 334.  *  Bukkar  var  drysset  i 
Brombærkrat,  |  Anemonerne  slængt  i  det 
hullede  Regn.  NJeppesen.AT.12.  (nu  næppe 
br.)  i  udtr.  for  at  lægge  hindringer  i  vejen  for 
en:  *Hvor  mangen  Snuble-Steen  man  dig 
i  Veyen  slængte.  JPms.7i.  *I  tænke  ikke 
paa,  at  Skiebnen  Anstød  slænger,  |  For  eders 
Fødder.  PraAi.BJ.44.  (jf.  u.  III.  slynge  2.4; 
t  udtr.  for  at  udstøde  trusler,  haansord  olgn., 


681 


slængte 


slænge 


682 


sige  en  noget  lige  op  i  ansigtet:  Den  Bøn, 
som  brændte  i  hende,  vilde  hun  slænge  for 
I  deres  Fødder,  saa  de  ikke  kunde  komme 
'■  forbi  den.  OlesenLøkk.NH. 1 1. 39.  slænge  en 
noget  i  synet,  se  Syn.  (sj.)  uden  obj.:  ♦Lad 
Goldheden  skjælde  dig  Huden  fuld  |  og 
slænge  med  stenede  Oid.Aakj.SD.il 1. 123. 
jf.:  han  snakkede  højrøstet  paa  sin  slæn- 
gende foragtelige  'M.BLa.de.JVJens.HF.126.  || 
t  særlige  forb.  m.  adv.  slænge  bort  (jf.  lo 
bortslænge^.  Høysg.S.181.  *du  stundom  føler 
Lyst  I  til  Bogen  bort  at  slænge. Hostr.VV35. 
jeg  slænger  (1871:  vil  sende^  dig  bort  fra 
Jordens  Fl&de.Jer.28.16(1931).  billedl:  det 
Udskud  (a:  skøgerne),  man  foragteligt  slængte 
hort.  HMatthiess.DK.75.  Lad  mig  se  Dig 
slænge  dem  (o:  pengene)  bort.  Strø  dem 
bravt  nd. I sakDin.FF. 219.  slænge  hen  (jf. 
henslænge^.  *Saa  snapper  jeg  da  Blek  og 
Pen;  |  Dog  ofte  faaer  i  Sinde  |  At  slenge  20 
Pennen  atter  hen,  |  Før  jeg  et  Ord  kand 
Mde.Reenb.II.107.  ♦Han  slængte  hen  Ba- 
retten, I  Han  lagde  Cithren  hort.Winth.HF. 
278.  Graves  drak  sin  Bajer  ud  og  slængte 
den  sidste  Bundslant  henad  Gulvet.  JF  Jens. 
HF. 61.  billedl.:  (man  vil)  undres  over,  hvor 
dristig  livet  slænges  hen,  når  æren  føles 
tT\iet.AOlr.DH.I.79.  (nu  næppe  br.)  bort- 
kaste som  ubrugelig;  kassere.  „De  smider  et 
Tørklæde  bort,  som  er  ti  Mark  værd."  —  30 
„ .  .  det  (har)  kostet  mig  en  Ducat."  —  „Og 
han  slænger  det  saaledes  hen?"  Jaco&i. 
(Skuesp.IV.151).  slænge  ned  (jf.  ned- 
slænge), fra  det  Øyeblik  af,  da  de  slengde 
mig  ned  i  Baaden  .  .  var  mit  Hierte  ligesom 
dødt.  Robinson.  1.20.  Blich.  (1920).  I II.  104. 
billedl.:  *(jeg)  helbredes,  naar  I  slenger  | 
Nogen  Velstand  til  mig  ned.Graah.PT.I.215. 
flænge  ud:  Neptunus  rev  et  stykke  af  Øen, 
slengte  den  ud  i  Ua,\et.  LTid.1726.140.  Hist  40 
slængtes  et  .  .  Kvindeliig  ud  af  Døren,  her 
et  Barn  gjennem  \mdnet.Blich.(1920).XY 
56.  Aakj.VB.l.  billedl.:  Desuagtet  er  der 
nogle,  som  forfatte  og  slenge  Bøger  nd  i 
Verden  som  Sukkerkugler.  BieW.Z)Q.///.27. 
Et  Skib  slængte  tre  damphæse  Farvelbrøl 
ad  over  det  blaa  Y&nd.  ErlKnst.BT.239. 
2)  refl.:  lade  sig  falde  (i  en  vis  retning); 
foretage  en  kraftig,  hurtig  bevægelse  (kast, 
drejning  olgn.)  med  kroppen;  kaste,  smide  so 
sig;  især  (jf.  bet.  1.2)  i  forb.  m.  adv.  ell. 
præp.-led;  i  flg.  spee.  anv.:  2.\)  (1.  br.)  smide 
sig  paa  jorden  eU.  gulvet.  ♦Brooeleggeme  for 
mig  sig  midt  i  Gaden  slenger.  TForm.iS'a/. 52. 
♦Omsider  fandt  hun  paa,  sig  næsgruus  ned 
at  slenge.  PraW.BJ.25.  I  dets  Sted  slængte 
jeg  mig  hen  paa  Knæe,  og  takkede  Skieb- 
nens  usynlige  Styrer.  Bagges. DY IX. 325.  2^) 
kaste  sig  paa  et  leje,  i  en  stol,  i  ens  arme  olgn. 
Om  Vinteren  gaar  jeg  hen  og  besøger  en  60 
smuk  Borger- Kone,  der  kand  jeg  slenge 
mig  hen  i  hendes  Canapée,  og  uden  Fa^on 
strekke  mine  Been  over  Leenet.  KomGrønneg. 
III. 40.  Jeg  vil  gaae  hen,  og  pakke  mig  ind 


i  min  Slaaprok,  og  slænge  mig  i  min  Lehne- 
stoe\.Skuesp.'V.220.  ♦med  Venskabs  hele 
Varme  |  (han)  Sig  slængte  .  .  i  Zeleks  stærke 
Sxme.NordBrunJon.155.  (han)  slængte  sig 
ved  Bordet  med  Albuerne  ud  til  Siden. 
JPJac.I.127.  II  (iscer  dial.)  brugt  abs.:  lægge 
sig  (for  at  hvile,  sove).  Jeg  slænger  mig  et  Par 
Timer  eller  tre.  Drachm.V  1.146.  Feilb.  \\  (især 
dial.)  billedl.,  i  forb.  slænge  sig  hen,  give 
sig  hen  (til  en  uværdig).  NyborgAvis."/il867. 
2.sp.2.  2.3)  (1.  br.)  foretage  pludselige  drejnin- 
ger, vendinger  af  kroppen,  det  kommer  mig 
saa  sørgelig  for,  og  saa  græder  jeg  . .  jeg  ligger 
og  slænger  mig  (alm.:  kaster  mig^  i  Sengen 
og  beder  til  Vorherre.  JPJa<;./.22.  her  skiUde 
man  tage  Vare  paa  sin  Mund  —  hun  slængte 
sig  rask  omkring,  for  at  se,  om  nogen  lurede. 
Buchh.GS.56.  2.4)  (især  dial.)  ved  hurtige 
bevægelser  i-  ell.  afføre  sig  et  klædningsstykke; 
i  forb.  m.  præp.  i  ell.  af.  Feilb.  Han  slængte 
sig  i  Overfrakken.  £WZm<.MJf.i27.  Fuld- 
mægtigen slængte  sig  af  Pelsen.  so..9^i77. 
2.5)  03  uegl.,  om  tings  bevægelser.  ♦Sagt- 
modige Bølge!  med  Vælde  dig  slæng. OeW. 
XIX.141.  ♦De  blonde  Lokker  slængte  |  Sig 
over  den  hvide  Aim.Winth.VI.83. 

3)  sætte  i  en  svingende  bevægelse;  kaste 
frem  og  tilbage;  lade  svinge  eli.  vugge 
frem  og  tilbage;  især  m.  h.  t.  legemsdel: 
foretage  sving  ell.  smaa  kast  ell.  vuggende 
bevægelser  med.  ♦Med  slængte  Hofter  nær- 
mer sig  træt  I  En  anden  Hjertens  Unge. 
Aarestr.SS.III.148.  næsten  kun  uden  obj., 
isagr  i  forb.  m.  med:  slænge  med  Armene. 
MO.  hun  vænnede  sig  til  at  slænge  med  den 
mørkegrønne  Plysches  Skoletaske,  som  om 
hele  Gadens  .  .  Bredde  tilhørte  hende. 
Drachm.V  1. 200.  (han)  slængede  lidt  med 
Overkroppen.  sa.P./.22.  Brynjulfsen  .  .  gik 
slængende,  med  store  Bevægelser  —  nyn- 
nende. swis<.72.  jf.  Slængkys:  at  kysse  paa 
Fingeren  og  befordre  Kysset  videre  ved  en 
slængende  Haandbevægelse.  TroeIsL./Tr57.  || 
slænge  (med)  armene,  (iscer  dial.)  d.  s.  s. 
slynge  armene  (se  u.  IIL  slynge  2.2).  Feilb. 
Den  gamle  General  slængede  med  Armene  for 
at  blive  vaxm.  Feuchtwanger.JødenfraRom. 
(overs.l932).136. 

4)  (vist  især  som  (efterligning  af)  no.; 
1.  br.)  hænge  dinglende,  flagrende  ned. 
♦En  selsom  sort  Gevæxt  ved  haarig  Nakke 
henger,  |  Og  som  en  ledig  Pung  paa  spragled 
skuldre  Slenger.  Holb.Metam.83.  ♦Et  Baand 
ved  Bødlens  Lomme  slænger.  S  tor  m.FF. 99. 
af  og  til  kastede  hun  Halsen  tilbage  for  at 
befri  sig  for  Haaret,  der  slængte  om  hende. 
JVJens.EE.146.  Kappen  slænger  omkring 
ham.  OlesenLøkk.NH. 1 1. 140. 

5)  (udviklet  af  bet.  3-4,  vel  delvis  efter  no.) 
egl.:  bevæge  sig  slingrende,  dinglende, 
slentrende;  slingre;  dingle.  Vognen  slæn- 
ger og  faar  et  mægtigt  Stød.OlesenLøkk.NH. 
11.145.  II  især  (talespr.,  1.  br.):  slentre, 
drive  af  sted,  omkring;  gaa  omkring  uden 


683 


Sllæn8:g:reb 


Sllæt 


684 


maal  og  med;  i  videre  anv.:  være  ørkesløs; 
intet  (nyttigt)  foretage  sig;  gaa  (ligge)  og 
drive,  dovne;  dandere  den;  drive  den  af. 
Gaae  og  slenge  paa  Gaden.  v^pA/i  764). 
♦uden  Maal  |  Du  slænger  om  som  Barnet, 
der  uartigt  blier,  |  Naar  det  er  kied  af  Legen, 
og  veed  ei  h\oihen.Oehl.ND.153.  hun  vilde 
gaa  og  sløje  og  slænge  med  dem  (o:  børnene), 
ligesom  det  passede  hende.  KLars.HPE.137. 
Hele  Sæsonen  har  den  (o:  en  hval)  moret  lo 
sig  med  at  slænge  rundt  i  Belgicastrædet. 
Krarup  Niels.  En  Hvalfangerfærd.  (1921).  131. 
fra  iovermorgen  skal  hun  ned  paa  Fru  An- 
dersens Systue.  Seks  Timer  om  Dagen!  Det 
er  noget  andet  end  ligge  og  slænge  paa 
Chaiselongenl KMich.LL.137.  Vi  skejer  over 
en  Bank  væk  ud  ved  6  Glas,  slænger  til  7 
Glas,  skaffer  og  tørner  straks  til  igen.  Berl 
Tid.'"/d926.Aft.l.sp.l.  m.  obj.  i  forb.  som: 
Slenge  Tiden  hoxt. v Aph.(  17 7 2 ).l II. 

6)  (ikke  i  rigsspr.)  være  forsømmelig  ell. 
sjusket  med  sit  arbejde;  sjuske.  Denne  Pige 
slænger  saa  af  i  Alting.VSO.I.106{„i  gemeen 
Tale."),  jf.  jy.  slængeværk,  uordentligt  arbejde, 
hastværksarbejde  (Feilb.). 

Sis^ng-grehf  et.  (sport.)  greb  i  bryd- 
ning, hvorved  man  fatter  med  den  ene  arm 
over  modstanderens  skulder,  med  den  anden 
under  hans  anden  skulder,  drager  ham  kraf- 
tigt mod  brystet  og  svinger  ham  rundt,  til  30 
henene  staar  næsten  vandret  udad.  Pol.^*/i 
1937.4.sp.5.  -kaabe,  en.  (jf.  -kappe ;  dial.) 
vid,  ærmeløs  kvindekaabe  (tidligere  brugt  paa 
landet).  Folkedragter. 162.  AarbTurist.1931. 
249.  -kappe,  en.  (jf.  Kaste-,  Kunstner- 
kappe  samt  Chenille  2)  vid,  oftest  ærmeløs, 
kappe,  der  kastes  omkring  skuldrene  og  knap- 
pes fortil  (under  hagen).  Gylb.VII.182.  (han) 
havde  kastet  en  stor  Slængkappe  over  sig. 
Hauch. 1. 145.  Kavalkaden  sprængte  forbi,  40 
Slængkapperne  flagrede  i  Stormen.  Bangf. 
HS.41.  i  symbolsk  anv.:  Spidsborgervejen 
eller  Kirkevejen.  Slobrokken  eller  det  sorte 
Ornat!  det  er  næsten  altid  det  Klædebon, 
man  bærer,  naar  man  aflægger  den  poetiske 
Ungdoms  Slængkappe.  Brandes./¥2<?4.  ||  bil- 
ledl.  *Alt  dækker  Nattens  vide  |  Slængkappe 
Land  og  Byer.  Recke.SB.183.  *Ved  Midnat 
svøbt  i  Blæstens  graavejrs-grove  |  Slæng- 
kappe gaar  jeg  i  den  tyske  By.  SophClauss.  50 
P.83.  -knæ,  et.  (jf.  u.  1.  Slæng  I.4;  4^  dæks- 
knæ,  hvis  nedhængende  arm  har  en  skraa 
stilling;  skagvt  knæ  (se  V  skæv  2.ij.  Funch. 
MarO.II.122.  VSO.  Larsen,  d  -kys,  et. 
(sv.  slångkyss;  jf.  Kastekys)  tilkastet  finger- 
kys. Under  Slængkys  styrte  de  ud  hver  til 
sin  Side.  Rich.(Studenterkom.l83).  Bøgh.DA. 
11.125.  Det  var  nu  yngre  Kræfter,  som  Lyk- 
kens Gudinde,  den  Tøjte  ødslede  sine  Slæng- 
kys Y>åa..  Pont.Noveller.il I. (1930). 404.  -ord,  eo 
et.  (efter  no.  slengjeord;  sj.)  henkastet  ord; 
ord,  der  udslynges  som  stikpille,  slagord  olgn. 
(bladet  vil)  hvad  ogsaa  flere  „Slængord"  i 
Artiklen  tyde  paa,  —  stille  sig  imod  de  Ny- 


Liberale.  FædreU'/itl868. 2.  sp.l.  Udtrykket 
( „salonradikalisme" ),  der  siden  blev  et  poli- 
tisk Slængord,  havde  reel  Betydning.  Vilh 
And.Litt.II.1068.  -pude,  en.  (maaske  til 
slænge  2.2  slutn.;  nu  næppe  br.)  om  sofapude 
olgn.  Hun  gav  ham  et  Par  Slængpuder  (hen 
paa  sofaen). Chievitz. FG.185. 

j^læning,  en.  (ogs.  Slænning,  Slen- 
ning/  (ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  IL  slæne;  dial.) 
d.  s.  s.  1.  Slæne.  Moth.S485.  MDL.518.  VSO. 
Der  havde  .  .  været  Slæning  i  Luften  og 
Skyer  paa  llim\en.Tolderl.H.92.  SjællBond. 
132.    UfF.(sjæll.,jy.ofl.). 

Slænk(e),  en.  se  u.  IL  Slæng. 

slsenne,  ^lænning^,  se  II.  slæne, 
Slæning. 

ISlæ8k(e),  en.  se  I.  Sledske. 

Slæt,  en  ell.  (eneraadenåe  i  bet.  3)  et 
(1.  br.  i  andre  bet.;  i  bet.  4:  Moth.S471.  Vilh 
And.Litt.III.156.  se  ogs.  u.  Dags-,  Efterslæt; 
sml.  endvidere  u.  Harpe-,  Mand-,  Runeslæt). 
(ogs.  skrevet  Slet,  især  i  bet.  3).  [slæd]  flt. 
d.  s.  ell.  -ter  (jf.  u.  Klokkeslæt;  nu  kun  i 
bet.  4:  LandbO.II.783).  (æda.  d.  s.  (i  ssgr. 
som  af  slæt,  hugorme  slæt  (Harp.Kr.l53)), 
sideform  til  sv.  slatter,  no.  slått,  oldn.  slåttr; 
til  III.  slaa  og  egl.:  handlingen  at  slaa; 
slaaen;  slaaning) 

1)  (jf.  III.  slaa  2)  spil  paa  visse  musik- 
instrumenter, der  anslaas;  i  ssgr.  som  Harpe-, 
Runeslæt. 

2)  (jf.  III,  slaa  2  og  b.s)  hvad  der  slaas 
ind  ell.  sammen  ved  vævning,  snoning 
olgn.;  i  ssgr.  som  Ind-,  Islæt.  ||  (m.  hentyd- 
ning til  Rimkr.M.240  (se  lægge  sp.35P); 
sj.)  i  ssg.  Tre  slæt,  om  snor  olgn.,  der  er 
dannet  ved  sammensnoning  af  tre  tyndere 
snore;  treslaaet  snor.  det  (gjorde)  Ondt,  at 
faae  Dronning  Margrethes  Treslæt  skaaren 
rent  af  i  Væven,  hvor  det  havde  siddet  i 
flere  hundrede  Aar  (0:  at  miste  Norge). 
Blich.MT.79. 

3)  (jf.  III.  slaa  6.1^  klokkeslag;  klokke- 
slæt. 3.1)  (nu  sj.)  i  egl.  bet.:  slag  af  en 
klokke  (der  angiver  tiden).  Moth.S471.  *(han) 
hørte  ikke  .  .  at  Klokkens  Slet  |  fra  Giottos 
Taarn  til  Bøn  ham  vilde  minde.  Jørgr.  Overs. 
afPascoli:  PavlFugl.(1924).12.  3.2)  (nu  sj.) 
efter  præp.  paa:  præcis,  nøjagtig  paa  det 
aftalte  ell.  (jf.  bet.  3.8)  angivne  tidspunkt; 
paa  slaget;  paa  klokkeslættet,  en  Generalfor- 
samling eller  et  Foredrag,  hvor  det  gælder 
om  at  møde  præcis  paa  Slettet,  for  i  det  hele 
taget  at  komme  til  at  høre  eller  se.Drachm. 
STL.157.  Portene  lukkedes  hver  Aften  præ- 
cis paa  Slet.ORung.(DanmHVC.34).  jf.: 
♦Ballet  aabnes  —  paa  Slaget  sletl ChKjerulf. 
FE. 253.  jf.  bet.  8.3:  ♦Paa  slet  Klokken  9 
gi'r  vi  Møde.  Jernbane-Viser. I. (1900). 17.  3.3) 
(især  arkais.)  m.  foregaaende  talord,  der  an- 
giver time:  klokken  (det  og  det);  ofte  opfattet 
som  et  adv.  (landsting)  skulle  settis  om 
Sommeren  ved  syv  Slet.  DL.i — 3 — 6.  Holb. 
11J.V.6.  (skrivelse)  at  Stadens  Porte  .  .  efter 


685 


Slætfolk 


sløj 


686 


Tillukning  imellem  9  og  11  siet,  igjen  aabnes 
Kl.  11.  MR.1760.220.  Den  næste  Morgen  ved 
Thlxt.PM 011.1.247.  henad  fire  Slæt  over 
mddag.JPJae.1.12.  \\  i  forb.  klokken  fire 
osf.  slæt,  ofte  (jf.  bei.  3.2^;  præcis  klokken 
fire  osv.  Rexser.IV.437.  Klokken  er  næsten  9! 
Klokken  9  slet  letter  Skipperen  I  Bagge«.L. 
1.6.  Klokken  Tolv  slet  .  .  saa  er  Jollen  der, 
og  ikke  et  Minut  senere.  Bo^an. //.  762. 
StormP.  Det  er  ikke  mig!  (1920).  20.  \\  hertil: 
Syvslætsprædiken,  (foræld.)  prædiken  kl. 
7  om  morgenen.  (Kalk.V.904).  Dagen  efter 
prækede  jeg  Syjvslets  Præken  i  Hellig 
Geistes  Kuke.  LSmith.(Skoleprogr.Sorø.l874. 
15). 

4)  (jf.  III.  slaa  7.3 ;  især  landbr.  og  dial., 
jf.  MDL.  FeiUf.)  det  at  slaa  (høste)  en  af- 
grøde; især:  det  at  slaa  græs  (til  hø);  hø- 
høst; høslæt;  ogs.  om  selve  afgrøden,  der  er 
høstet,  ell.  om  den  tid,  da  høhøsten  fitider  sted; 
undertiden  om  det  areal,  der  høstes  (jf.  Dags-, 
Forslæt  (2)  samt  u.  Heslæt^.  Kiever  til  Slet 
og  Græsning.  OIu/s.A'j/Oec.Z. 52.  endnu  havde 
Ingen  gaaet  ham  (o:  en  høstkarl)  forbi  i  en 
Skaard  paa  Ager  eUer  Slæt.  NPWiwel.N S. 57. 
ved  tidlig  Slæt  vinder  (man)  Hø  af  høj 
Næringsværdi.  LandmB.II.108.  (de)  skulde 
have  Bryllup  .  .  imellem  Slæt  og  Høst,  den 
12.  Juh.JakKnu.A.157.  det  var  en  Dag  i 
Slet.  Aakj.VF. 60.  Inddelingen  af  Engene  i 
Slættei.LandbO.II.783.  jf.:  »Ondskabens  lyk- 
keligste Æt  .  .  I  St}Ttes  omkuld  i  Høst  og 
Slæt  I  Som  Markens  Græs  og  Blommer. 
Grundtv.SS.IV78.  ||  om  hver  af  de  gange,  en 
ager  ell.  eng  høstes  samme  aar  (jf.  Efterslæt  1, 
Forslæt  1).  jeg  .  .  havde  høstet  første  Slet 
af  sammensaaet  Kiever  og  Raigræs.  OIu/s. 
NyOec.1.3.  han  dannede  Græshopper,  da 
Græsset  til  anden  Slæt  (Chr.VI:  høst- 
grøden; 1931:  Efterslætten^  begyndte  at 
komme  frem;  og  see,  der  kom  Græs  til 
anden  Slæt  (Chr.VI:  der  var  høst-grøde; 
1931:  Efterslætten^  efter  Kongens  Høslæt. 
Am.7.1.  Kl.  6  drog  de  i  Marken  med  deres 
Leer  for  at  slaa  noget  tredje  Slæts  Kløver. 
AndNx.PE.1.194.  det  samlede  Udbytte  ved 
fire,  tré  og  to  Sldit.Tidsskr.f.Planteavl.l908. 
491.  billedl.  (jf.  Efterslæt  2):  de  Nytaars- 
gaver  til  1811  og  1812  .  .  hvori  han  bragte 
det  sidste  Slæt  af  sit  verdslige  Skjaldskab 
i  Hus.  VilhAnd.LiU.III.156. 

5)  (jf.  III.  slaa  1.2  og  8.1 ;  nu  næppe  br., 
jf.  dog  Mandslæt^  om  slagsmaal  eU.  drab. 
De  stiændtes  rigtig  nok;  men  det  kom  dog 
ikke  til  Slæt.VSO.(jy.).  »Lidel  Kirstin  af- 
gjorde det  med  dem  saa  net,  |  snart  stod 
hun  i  tredive  Mandfolks  Slæt.  |  Der  stod 
hun  nu  Udel  Kirstin  saa  god,  |  omringet  af 
tredive    Mandfolks    Blod.Krist.JyF.il. 290. 

Slset-,  t  83^.  (ogs.  Slætte-.  se  ndf.). 
ister  (dial.  ell.  landbr.)  af  Slæt  4.  -arbejde, 
et.  arbejde  med  høslæt.  AarbKult.1896.169. 
-falk,  en.  se  Sletfalk.  -folk,  pi.  (jf. 
-karl,  -mand^.  MDL.  MO.  han  fortalte  om 


.  .  Sletfolkenes  Sange  .  .  medens  de  læssede 
Høet  paa  Vogne.  Thyreg.BB.lV.369.  -|^lde, 
et.  (;■/.  oldn.  slåttpl)  gilde  for  slætfolkene; 
høslætgilde.  Blich.(1920).XIII.126.  jf.  Feilb. 
efterat  have  faaet  Høet  bjerget,  holdt  (fol- 
kene) Slættegilde  paa  god,  gammel  jydsk 
Viis  og  dansede  ovre  i  Loen.  Baud.GK. 97. 
Feilb. (u.  slætgilde^.  -jærn,  et.  (sj.)  høle; 
slaajæm.    »Nu    sover    Slette  jernet    |    pi 

10  Salsens  brede  Loft.  Noe-Nygård.S.56.  -karl, 
en.  (ænyd.  slettekarl)  karl,  som  slaar  græs 
under  høhøsten;  slaakarl.  MDL.  VSO.  Aakj. 
VB.247.  Kan  Du  svinge  Leen  Dag  efter 
Dag  paa  de  store  Enge  som  de  gamle  Slet- 
karle? Dan»nHFC.534.  Hvad  en  Slætte- 
karl  duer  til,  kan  man  se  af  den  Vej  han  er 
gket.Rørd.PM.135.  -mand,  en.  {cenyd. 
slet(te)mand,  jf.  oldn.  slattumaSr)  d.  s. 
Moth.S471.  VSO.  MO.  slætte,  v.  [»slædaj 

20  -ede.  {afl.  af  Slæt;  sj.)  slaa  hø;  foretage 
høslæt.  Høsten  af  Markhøet  foregaar  for 
Tiden  (i  Vestjylland).  Desværre  venter  alt- 
for mange  Landmænd  for  længe  med  at 
slætte.  SorøAmtstid.**/»1931.3.8p.5.  jf.  Afslæt- 
ning,  Slætte-,  i  ssgr.  se  Slæt-.  Slæt- 
ter,  en.  [■slæd3r]  fit.  -e.  {jf.  glda.  slæt- 
tær(e),  drabsmand  (4Mos.35.19(GldaBib.)); 
afl.  af  Slæt;  dial.)  d.  s.  s.  Slæt-karl,  -mand. 
Feilb.  For  en  Snes  Aar  siden  hørtes  Leernes 

30  Klang  allerede  ved  Solopgang.  Slætterne  be- 
nyttede sig  af,  at  det  dugvaade  Græs  falder 
lettere  for  Leen.  S djyll.48.  RibeAmt.1924.204. 
Slæt-tid,  en.  (jf.  oldn.  slåttutimi)  tiden, 
da  høhøsten  finder  sted.  I  Slettiden  maatte 
han  følge  de  Voxne  i  Engene  for  at  rive  op 
efter  Hølæsset.  ^aA:;. 75.43.  LandbO.*II.418. 
Slætte-:  MDL.  Levin. 
Slæv,  en.  se  Slev. 
slæve,  v.  se  III.  slæbe. 

40      Sløb,  en.  se  Slev. 

Slødder,  subst.  se  u.  Sludder. 
Sløffe,  Sløfre,  en.  se  I.  Sløjfe. 

I.  »løg,  adj.  se  Y.  sløv. 

II.  iiiløg:,  præt.  af  sluge  (s.  d.). 
Sløgd,  en.  se  Sløjd. 
sløsen,  part.  af  sluge  (s.  d.). 
I.  sløj,  adj.  [slmi']  (tidligere  ogs.  skrevet 

sloj  (sloi).  Moth.S496.  Junge.403.  Esp.308. 
jf.  MDL.514.  VSO.).  (oprindelse  uvis;  maa- 

50  ske  egl.  laaneord  fra  nt.,  jf.  fris.  sl5i,  holl. 
slooi,  flov  (om  drik),  der  hører  til  holl.  slooien, 
slæbe  (jf.  II.  Slør),  sml.  ogs.  nt.  sleu  (Men- 
8ing.Wb.IV544),  i  dansk  vel  paavirket  af  (ell. 
sammenblandet  med)  løj  (II)  og  med  et  ord 
svarende  til  sv.  sl5,  fsv.  slid,  slio,  oldn.  sljér, 
slær  (jf.  ogs.  den  u.  IV  sløv  nævnte  glda. 
form  sløy^,  men  slægtskab  med  ell.  paavirk- 
ning  af  andre  ord( stammer)  synes  at  foreligge, 
jf.  m.  h.  t.  bet.  1  no.  dial.  sløda,  vidt  klæd- 

60  ningsstykke  osv.  (se  u.  IL  Sløje^,  m.  h.  t. 
bet.  2.1  no.  dial.  sløg,  kemeles,  tynd  i  kernen, 
ogs.  slyd  (slød)  ||  ;'/.  IV  sløje  samt  I.  Sløje) 
I)  t  vid  (rummelig);  les  og  $lap.  Moth. 
S496. 


687 


sløj 


Siløjd 


688 


2)  uden  (normal)  kraft,  spænding,  fylde 
olgn.  2.1)  (dial.)  som  ikke  fylder  saa  meget 
som  normalt;  spec.  om  straa  olgn,:  som  ikke 
har  naaet  den  sædvanlige  udvikling  og  der- 
for er  af  ringe(re)  kvalitet;  ell.  om  (korn)- 
aks:  med  lille,  indskrumpen  kerne;  svang. 
Junge.  PNSkovgaard.B.31.  I  Aar  er  Rugen 
sløi  i  Kimnen.  MDL.(sdjy.).  Esp.308.  Feilb. 
111.391.  „Rugen  er  sløj,  han  vil  ikke  hal- 
me  synderligt."  o:  fylde  meget. Xvcernd.  ||  i_o 
sløjt  maal,  (jf.  let.  3^  knapt  maal.  MDL. 
514.  Feilb.III.391.  UfF.  2.2)  uden  kraft,  styr- 
ke, strenghed  olgn.;  svag;  slap;  spec.  (dial.) 
om  vind,  ogs.  om  vejrlig  (vinter):  mild.  FC 
Lund.Thorseng.  (1823). 105.  Fabricius. Drejø. 
(1882).103.    Feilb.III.391.  jf.  Rietz.631. 

3)  som  er  af  ringe  beskaffenhed,  kvalitet, 
værd  olgn.;  ikke  god;  daarlig;  ringe; 
(ret)  tarvelig.  *En  Bøfsteg  uden  Løg,  | 
Jeg  siger  den  er  alø]. Drachm.STL.33.  Kosten  20 
var  blevet  endnu  sløjere  siden  Svenden 
Te]ste.AndNx.PE.II.204.  der  er  læst  en 
meget  sløj  Korrektur  paa  (bogen).  Bogens 
Verden.1922.116.  ||  om  økonomiske  forhold. 
sløie  Priser.  Levin.  *Tiden  er  ond,  og  For- 
tjenesten slø]. Sødb.GD.51.  mange  Gange  i 
Ungdommen,  naar  den  har  været  sløj, 
ha'de  man  ikke  set  en  Smule  godt  ud  .  . 
saa  ha'de  den  s'gu  været  gnaven.  ZLars. 
UR.104.  Forretningen  er  slø].  Ludv.  ofte  i  30 
forb.  som  tiderne  er  sløje  olgn.,  tiderne  er 
vanskelige  i  økonomisk  henseende.  Wied.Kna. 
55.  CEw.Æ.II.7.  Herdal.Nøgnedigte.(1933). 
39.  (sj.)  hertil  (m.  tanke  paa  en  pengepungs 
indhold)  ell.  (?)  til  bet.  2.i  (m.  bet.:  uden 
(meget)  indhold;  tom;  jf.  lY  slap  l.\):  *Hvad 
er  vel  et  Men'ske  naar  Pungen  er  sløi!J?an<- 
zau.D.Nr.lO.  \\  med  overgang  til  bet.  2.2. 
alle  Tilhængerne  af  sløj  Kirketugt  dan- 
nede et  Parti.  FrNiels.  KH.  1. 306.  Moralen  40 
(i  hæren)  var  %\ø\.BerlTid.'' U1940.M.l.sp.3. 
II  i  forb.  det  er  sløjt  med,  det  staar  daar- 
ligt  til  med;  det  er  skralt  med.  FolketsNisse. 
'*/»1864.9.  Nu  er  Konjaken  ved  at  slippe 
op,  Champagnen  er  det  ogsaa  sløjt  med. 
Pol."/il934.7.sp.l.  II  som  adv.  til  sine  Ti- 
der er  (det)  gaaet  mig  temmelig  sløjt  i 
Li\et.Markman.HD.19.  det  er  gaaet  dem 
alle  galt.  Sløjt  var  de  blevet  gitt.Bang.HH. 
27.  ofte  (jf.  ovf.)  i  forb.  som  det  gaar  sløjt  50 
med,  staar  sløjt  til  med.  Levin,  det  stod 
sløjt  til  med  B.nmøret.AJeppesen.Fra detal. 
Kbh.(  1935). 140. 

4)  om  levende  væsen,  især:  person.  4.1)  som 
kun  er  lidet  egnet  til  sit  arbejde  ell.  hverv; 
daarlig;  ogs.:  som  udfører  sit  arbejde  paa 
en  mangelfuld  og  utilfredsstillende  maade, 
arbejder  uden  energi  og  foretagsomhed,  driver 
ved,  er  forsømmelig  med  sit  arbejde  olgn.; 
doven;  dvask;  ugidelig;  undertiden:  uden  eo 
faste  moralske  principper;  slap;  ligegyl- 
dig. En  sloi  Karl  til  sit  Arbeide.  MDL. 
514.  Jeg  maa  .  .  tilstaa,  at  jeg  har  været 
altfor  sløj  i  mit  embede.  Hostr.KG.L6.  saa 


skrev  jeg  —  uagtet  jeg  er  lidt  sløi  i  Pennen 
—  dettehersens  Brev.  FolketsNisse.*^/il866.5. 
man  (er)  bleven  sædelig  slø].  Kirketid.1888. 
569.  Vieri  de'  Cerchi . .  en  sløj  Fører  i  Politik. 
NM0ll.YLitt.il. 245.  Hestene  var  jo  sløje, 
og  Vejen  var  åSidiXlig.  Dengl.KlokkeriFarum. 
(1928). 22.  Esp.308.  Feilb.lll.391.  jf.:  Skræk 
sporedes  ikke  (0:  under  bombardementet)  saa 
vante  eller  sløje  og  ligegyldige  vare  mange 
blevne  mod  Faren. RU ss.U. 115.  som  adv.: 
Tilbøjeligheden  til  sløjt  at  slaa  sig  til  taals 
med  sin  „Menneskelighed"  og  haabe  paa 
Guds  Naade  var  fælles  for  Borgerreligiøsi- 
teten før  L\it\ieT.VVed.BB.222.  \\  hvis  ydre 
(klædedragt  osv.)  er  uordentligt,  tarveligt  olgn. 
jeg  var  be'en  for  sløj  i  Klæ'erne.  ZLors. 
UR.58.  4.2)  svag  af  helbred;  dels:  som 
ikke  føler  sig  vel  tilpas  (uden  egentlig  at 
være  syg);  upasselig;  dels:  hvis  helbred(s- 
tilstand)  er  daarlig(t);  (meget)  syg.  Han 
følte  sig  træt  og  slø\.AndNx.D.249.  De  ser 
sløj  ud  .  .  Gaa  i  Seng.  ErlKrist.DH. 178. 
Esp.308.  UfF.  jf.  u.  bet.  3:  Ja  han  lever 
endnu,  men  det  er  sløjt  med  ham.LecA; 
Fischer. Tedora.(  1928). 89. 

II.  sløj,  adj.  se  Y  sløv. 

sløj-,  i  ssgr.  ['slcoi-]  -benet,  adj.  (jf. 
tyndbenet;  jarg.,  spøg.)  sløj  (1.3-4).  en  sløj- 
benet kop  kaffe  j  jeg  er  endnu  temmelig 
sløjbenet  efter  influenzaen  j  -berg,  en. 
[-|b'Br']  (ogs.  -bergerj,  (dannet  til  I.  sløj 
(4);  sml.  Driven-,  Flotten-,  Hylen-,  Roden-, 
Smalberg;  jarg.)  sløj  person.  Gadeordb.' 
- b  e r g e r :  Droskechaufføren. ^°/2l934.10.sp.lf. 
II  (1.  br.)  om  sløjhed,  sløje  forhold;  i  talem. 
(jf.  I.  sløj  S)  som:  Der  er  sløjjberg  i  Sølv- 
gade. Der  er  ingen  ipGnge.Krist.Ordspr.477. 

Sløjd,  en.  [slcoi'd]  (i  bet.  1  ogs.  Sløgd. 
Gjel.KH.5.217).  flt.  (i  bet.  1)  -er  (DFU. 
nr.1.8.  Gjel.KH.5.217).  {fra  sv.  slojd,  der 
er  fsv.  sloghj),  (kunst) færdighed,  (duelighed  i) 
haandværk  m.  m.,  oldn.  sloegS,  snuhed,  list, 
afl.  af  fsv.  slogher,  oldn.  slægr  (se  \.  sløv^- 
jf.  sløj  de)  I)  (arkais.;  sj.)  kvindeligt 
haandarbejde  af  finere,  kunstfærdig  art. 
*  Harbor  har  mig  til  eder  sendt,  |  om  I  vil 
mig  Sløjder  kende.  DFU.nr.1.8  (SvGrundtv. 
Da.Kæmpeviser.(1867).18:  Sløgder;  vel  efter 
den  tilsvarende  sv.  vises  slojder,  slogder,  fx. 
Folk  -Visor  utg.  af  Geijer  S  Afzelius.  I.  (1814). 
140,  medens  de  ældre  da.  texter  har  andre  ord, 
se  Kalk.III.884(u.  SUgned;  og  APhS.V.95; 
jf.  ogs.  PSyv.Viser.(1695).461).  *Lad  dine 
Terner  |  forlyste  dig  med  Sang  og  Brætspil 
eller  |  med  Sløgder:  sy  i  Ramme,  væv  i  Lad. 
Gjel.KH.217.  2)  (hos  sprogrensere;  sj.)  haand- 
værks-  ell.  fabriksmæssig  virksomhed,  hvorved 
raamaterialer  forarbejdes;  industriel  virk- 
somhed olgn.;  industri,  jf.:  En  endnu 
større  Ynder  af  Manufakturer  og  Fabrikker 
eller  Sløjd-Næringen  var  Christian  den 
siette.  Sech.D.1.573.  smst.578.  3)  (især  skol.) 
et  som  skolefag  anvendt  pædagogisk  til- 
rettelagt haandarbejde,  som  udføres  i 


689 


Sløjd- 


sløje 


990 


træ  ell.  (sjældnere)  papir,  metal  olgn.,  og 
som  især  tjener  et  opdragende  formaal  (jf. 
dog  Hjemmesløjd  ndf.).  Dagbl.^*''»1880.2. 
sp.2.  AMikkelsen.Sløjd3kolen.(1885).53.  et 
Perlebroderi,  saadan  som  smaa  Piger  lavede 
dem,  dengang  Sløjden  endnu  ikke  hærgede 
Norden.  PLevtn.L-M.35.  |j  ofte  som  2.  led  i 
ssgr.,  som  fx.  Fysiksløjd  (om  fremstilling 
af  fysiske  apparater  med  primitive  midler. 
AThorup.( Hvorledes  skal  jeg  undervise?  (1912).  lo 
76).  VorUngdom.1937 138.108),  Hjemme- 
(om  husflid  (2).  BerlKonv.XlX.481),  Kur- 
ve- (sløjdarhejde,  hvorved  der  flettes  min- 
dre kurve,  maatter  olgn.  FagOSnedk.174), 
Smaasløjd  (sløjdarhejde,  udført  i  hast,  ler, 
papir  olgn.  og  beregnet  for  mindre  børn. 
BerlKonv.XIX.481).  især  i  ssgr.,  hvis  1.  led 
betegner  det  materiale,  hvori  arbejdet  udføres, 
som  fx.:  Bast-,  Ler-  (s.d.).  Metal-,  Pap-, 
Papir-,  Snor-,  Træsløjd  (Daghl.*/tl884.  20 
4.sp.2.  VorUngdom.1937 138.108),  se  Berl 
Konv.XlX.481.  FagOSnedk.174.  ISløjd-, 
t  ssgr.  (især  skol.)  af  Sløjd  3;  saaledes  for- 
uden de  ndf.  anførte  fx.  Sløjd-arbejde,  -bevæ- 
gelse, -eksamen,  -forening,  -inspektør,  -in- 
ventar, -kursus,  -lokale,  -lærer  (jf.  u.  I. 
Lærer  2.2;  hertil  fx.  Sløjdlærer-eksamen, 
-forening,  -kursus,  -skoleø,  -sal,  -seminarium, 
-skole,  -system,  -undervisning,  -værktøj. 
•bænk,  en.  speciel  høvlebænk  til  brug  ved  3H) 
sløjdarhejde.  FagOSnedk.  sløjde,  v.  ['slcoi- 
da]  -ede.  vhs.  -nlng  ( AMikkelsen.Sløjdlære. 
(1894).10.  VortHj.1, 2.109.  FagOSnedk.).  {sv. 
slojda;  til  Sløjd  (3);  ;/.  Sløjder;  især  skol.) 
arbejde  med  sløjd  (3);  udføre  sløjd- 
arbejde(r).  Hjemmet.l908.179.sp.2.  Aksel 
Mikkelsen  har  beskæftiget  sig  en  uendelig 
Tid  med  at  lære  Børn  og  Voksne  at  sløjde. 
PoV*U1919.3.sp.3.  m.  obj.:  Jari  og  Hugo 
havde  i  Forening  slojdet  en  Amagerhylde.  40 
KMich.TG.65.  Sløjder,  en.  flt.  -e.  (især 
skol.)  person,  der  arbejder  med  sløjd,  udfører 
sløjdarhejde(r).  Danmarks  Lærer  forenings  Med- 
lemsblad.l906.104.sp.l.  FagOSnedk.  Sløjd- 
høvl .  en.  speciel  høvl  til  brug  ved  udførelse 
af  sløjdarbejder.  FagOSnedk.  -langhøTl, 
en.  (jf.  -høvl^.  FagOSnedk.  -næring;,  en. 
se  u.  Sløjd  2.  o  -sag,  en.  (jf.  Sag  3.1^. 
Da.  Husflidstidende.  1882. 85.  Opraabet  fra 
Sløjdsagens  FoTkæmpere.  ClWilkens.(Dagbl.  50 
''U1886.1.SP.4).  LovNr.l8V/,1918.§2. 

I.  Sløje,  en.  ['slcoia]  (ogs.  skrevet  Sloje 
(Sloie).  Moth.S497.  MDL.514.  Feilb.III. 
376.1  Y342.  jf.  VSO.VI.517).  flt.  -r.  (sv.  dial. 
sloja  (og  sloe^,  no.  dial.  sløya;  timaske  laan 
fra  nt.  (og  besl.  m.  holl.  slooien,  slæbe),  ell. 
besl.  m.  no.  dial.  sloje,  slode,  sjusket,  lige- 
gyldig person  (der  hører  til  stammen  i  Slod^; 
nu  især  dial.,  jf.:  „Talespr." Lewtn.)  doven, 
skødesløs  eU.  sjusket,  uordentlig  (per-  ip 
son,  næsten  kun:)  kvinde;  i  videre  anv.: 
tøjte;  tøs;  ogs.  (m.  mere  ubestemt  bet.)  om 
stort,  opløbent  pigebarn  olgri.  (jf.  FeUb.). 
Moth.S497.  en  sjusket  Sløie  .  .  med  Haaret 


i  uordentlige  Taver  ned  om  Ørene.  Rahb. 
Tilsk.1796.751.  »At  giøre  din  Fru  Mel- 
pomene  |  .  .  saa  reent  til  Sløye.  Bagges. Ep. 
180.  hun  skjeldte  Stuepigen  ud  for  en 
„Sløie".  CBemh.NF.  IV  240.  MDL.  Krist. 
JyA.V  1.212.  Feilb.  billedl:  »Jeg  atter  hende 
saae  |  Den  babylonske  Sløie  (3:  Rom). 
Winth.X.37. 

II.  Sløje,  en.  ["slmia]  flt.  -r.  {vel  til 
1.  led  i  Sløjkjole,  ;'/.  dog  no.  dial.  sløda,  sidt 
klædningsstykke,  slæb,  oldn.  (flt.)  slæ6ur, 
vid  klædedragt,  samt  no.  dial.  slode,  sloje 
t  lign.  bet.,  der  hører  til  sa.  stamme  som 
Slod;  sj.)  I)  lang,  vid  kjole.  *Fra  Juno 
faldt  Sløret,  og  Venus  slap  sin  |  Vidtsvæ- 
vende  Netteldugs  Sløie.  Faye.LitArb.I.152. 
2)  løs  del  af  en  daarligt  spunden  traad. 
Huusholdn.(1799).IlI.87. 

III.  Sløje,  en.  ['slcoid]  (ogs.  skrevet 
Sloje  (Sloie).  Moth.S496.  NBoye.PlanogFor- 
slag.(1787).ll.  Junge.404.  jf.  MDL.694  samt 
Thorsen.174).  flt.  -r.  {egl.  sa.  ord  som  ell. 
besl.  m.  Slaade,  Slade  (s.  d.);  dial.,  nu  sj.) 
større  markstrækning;  sammenhængen- 
de stykke  af  ager  (ell.  eng);  ogs.:  ager- 
skifte. Hvem  som  hafver  sløier  hgende  og 
icke  vil  sla  græsbed,  da  (er  det  tilladt)  derpå 
attøire  hæste.CU.1714.(Vider.III.118).  Bøn- 
dernes Jorder  (blev)  inddeelte  i  fem  Marker, 
hvoraf  hver  Mand  fik  to  Sløjer  i  hver  Mark. 
Begtr.Fyen.406.  Nystrøm.NØ.439.  MDL.694 
(nordsjæll.).  „sædemark,  bestående  af  flere 
SL^e." Thorsen.174.  jf.:  en  stor  Bygsløie. 
Neerg.ØsterflakkebjergHerred.(1830).83.  et  vist 
Antal  Agre,  eller  saa  kaldede  Sloierland, 
(kunde)  paa  et  Sted  bleven  hver  Bonde 
tildeelt,  ai  hvilke  Sloierland  en  fornuftig  .  . 
Bonde  da  vilde  have  benyttet  sig.  N Boye. 
PlanogForslag.(1787).ll.  endeel  ^e  eller 
Sløier  jord,  samlet  paa  et  Sted.smst.35. 

IV.  sløje,  V.  ['slcoia]  (iscer  tidligere  ogs. 
skrevet  sloje  (sloie).  Moth.S496.  MDL.514. 
Esp.308.  Feili.II  1.376).  -ede.  {til  I.  sløj; 
maaske  sammenblandet  med  et  ord  svarende 
til  no.  dial.  sløya,  sløda,  jaske,  ogs.:  slæbe 
efter  m.  m.,  oldn.  slæda,  slæbe,  der  er  besl.  m. 
Slod) 

1)  (jf.  I.  sløj  1;  sj.)  om  klædning( s-stykke): 
være  vid  og  rummelig  og  derfor  hænge 
løst,  uordentligt  paa  kroppen.  Moth. S 496. 
jf.  bet.  6:  De  kunde  ellers  gerne  tage  og 
løfte  lidt  op  i  Kjolen,  saa  den  ikke  laa  og 
sløjede  i  al  Sneivset.  KMich.S SF. 180. 

2)  (jf.  1.  sløj  2.2;  sml.  bet.  4;  sj.  i  fagl.  spr.) 
om  vinden:  blæse  svagere;  formindske  sin 
hastighed;  løje  (II.2)  (af).  »Vinden  sløjer. 
Havet  planes.  Gjel.  Rø.  161.  Florian.  Br.  15. 
(vinden)  sløjer  af  hen  imod  Alten. Elkjær. 
HF.90. 

3)  (jf.  I.  sløj  3;  nu  næppe  i  rigsspr.) 
trans.:  tilrede  (ilde);  (næsten)  øde- 
lægge; skamfere;  ogs.:  tilsøle.  Moth.S 
496. 

4)  (jf.  1.  sløj  S)  blive  af  ringere  beskaffen- 


XX.    Rentrykt  »Vi  IMl 


44 


691 


Siløjekjole 


i^løjfe 


692 


hed,  styrke,  værdi  olgn.;  tabe  sig;  aftage 
(i  kvalitet  osv.);  vistnok  kun  i  forb.  sløje 
af.  Størst  Lykke  gjorde  de  første  to  Akter. 
Siden  sløjede  Humøret  &i.Pol"/i2l888.3. 
sp.l.  Sjældnere  og  sjældnere  blir  Folkefester- 
ne, Karnevalet  sløjer  at.Galsch.SR.268.  in- 
denfor et  overskueligt  Tidsrum  vil  (Tysk- 
lands leveringsevne)  sløje  meget  stærkt  af. 
JernbaneT.yil940.9.sp.2. 

5)  (jf.  I.  sløj  4.1 ;  dial.)  være  uordentlig,  ip 
skødesløs,  sjusket  med  sit  ydre;  gaa  og 
sjokke  med  klædningsstykker  hængende  om 
benene  (fødderne);  ogs.,  i  videre  anv.,  om 
tung  ell.  ubehjælpsom  gang:  sjokke;  traske. 
Moth.S496.592.  MDL.514.  See,  hvor  hun 
gaaer  og  sløiei  \  smst.519.  sikke  hun  gik  og 
sløjede  saa  forkert  og  tosset  som  bare  en 
Pind  indenfor  SkøiteTne.KMich.SSF.46.  jf. 
Feilb.III.376. 

6)  (jf.  I.  sløj  4;  især  dagl.)  være  ell.  blive  20 
sløj.  6.1)  (jf.  I.  sløj  4:.i)  være  ell.  blive 
efterladende,  skødesløs  ell.  sjusket  med 
sit  arbejde,  sit  hverv;  ogs.:  udføre  sit 
arbejde  olgn.  paa  en  langsom,  slap,  lad 
maade;  drive  (med  arbejdet).  MDL.514. 
♦den,  som  sløjer,  slænges  ned  |  i  Slakkens 
sorte  Gryde.  LCNiels.SS. 81.  Esp.  308.  Feilb. 
111.376.  II  især  i  forb.  sløje  af  (og  ofte  i 
forb.  m.  præp.  med  ell.  paa^.  De  mener  nok, 
at  fordi  jeg  undertiden  som  Følge  af  Aften-  30 
arbejde  maa  hvile  mig  om  Morgenen,  at 
De  derfor  kan  sløje  af  hele  Formiddagen. 
Drachm.UB.49.  hun  (0:  en  tjenestepige)  be- 
gyndte at  sløje  af  og  kunde  trænge  til  en  lille 
opstro^ipeT. NMøll.H.141.  (rektor)  ventede, 
at  man  ikke  sløiede  af  med  Lectier  eller 
Stile.  Baud.G.55.  da  han  havde  benyttet  sin 
Chance  til  at  tage  Asquiths  Plads,  sløjede 
han  vældigt  af  paa  dette  Program.  ZeWer. 
(Pol.'/,1921.8.sp.5).  sløje  den  af,  (1.  br.)  40 
drive  den  af.  (han)  var  (ikke)  den  Eneste,  der 
sløiede  den  at.Baud.AB.174.  Gadeordb.^  6.2) 
(jf.  I.  sløj  4.2 j  i  forb.  sløje  af,  om  patient, 
svagelig  person:  blive  daarligere,  svagere. 
Dette  rettede  ganske  kortvarigt  paa  Patien- 
ten, men  derefter  sløjede  hun  atter  stærkt  af 
og  døde  nogle  Timer  sener e.Uqeskr.f.Læqer. 
1928.690.SP.1. 

ISløje-kjole,  en.  se  Sløjkjole. 

ISlø^er,  subst.  se  II.  Slør. 

S^løif-bne,  en.  se  Sløjfebue. 

I.  ISløjfe,  en.  ['slcoifa]  (f  skrevet  Sleufe 
olgn.  Moth.S488.  KomGrønneg.l.59{S\eune). 
—  nu  kun  dial.  Sløffe  (Pflug.DP.378.  Fr 
Grundtv.LK.181.  Feilb.  Flemløse.45),  Sløfre 
(CReimer.NB.136.  UfF.).  —  dial.  ell.  bar- 
nespr.  Sløjse.  MDL.519.  J esp. Børnesprog. 
(1923).33.  Feilb.  UfF.).  p.  -r.  {ænyd. 
sløiffe,  sløffe,  sleiffe,  jf.  sv.  slejf;  fra  ty. 
schleife  og  ænht.  schlåufe  (af  mht,  sloufe,  eo 
løkke,  svøb  m.  m.,  jf.  mnt.  slope),  til  mht.  slou- 
fen,  faa  til  at  glide,  jf.  got.  afslå  up  jan,  drage 
ell.  stryge  af,  der  er  afl.  af  (kausativ  til)  et  ver- 
bum   m.    bet.    „glide,    smutte":    oht.    sliofan 


(ty.  t  schhefen^,  got.   sliupan;  jf.   I.   Sluf, 
I.  Sluffe,  Slugt) 

I)  om  slyngning  ell.  stærk  bugtning  paa  et 
baand  olgn.  I.l)  slyngning  paa  et  baand, 
en  snor  olgn.,  bestaaende  af  (en  ell.)  to 
(i  modsat  retning  visende  og)  i  en  knude 
sammenknyttede  løkker,  der  ved  træk  i  (en  af) 
de  to  løst  hængende  ender  let  kan  løses  op 
igen;  ogs.  om  lign.  slyngning,  der  er  syet 
sammen  (saa  at  den  ikke  kan  løses  ved  træk); 
ofte  om  saadan  slynge  anv.  som  udsmykning 
paa  klædedragt  (jf.  fx.  Knæ-,  Skuldersløjfe^ 
ell.  som  pynt  i  smaapigers  haar;  ogs.  om 
slips  knyttet  i  saadan  form  ell.  om  humbug 
(3)  olgn.  (jf.:  En  lys  Herresløjfe  med  en 
^aSil.NatTid.^ysl911.M.Till.l.sp.2).  en  Hue 
.  .  med  Guld-Galoner  omkring,  og  en  grøn 
Sløife  ^aa.LTid.1746.481.  Strømpebaandene 
ere  bundne  ved  Knæerne  med  store  Sløifer, 
som  hænge  ned  paa  ^enene.Skuesp.111,1.3 
(jf.  Knæsløjfej.  *„Jeg  min  Sløife  gjør  fast."  | 
—  „Den  er  for  stram  (0:  om  halsen), 
den  snærer  som  Bast.''  Heib.Poet.Vll. 262. 
En  højrød  Sløjfe  sad  paa  Brystet  og  højrøde 
Sløjfer  paa  Skoene.  JPJac.(  1924). 1. 4.  Jeg 
førte  Cotillonen  op  og  fik  over  en  halv  Snes 
Sløiter. S chand.TF.  1.51.  hun  sænkede  Hagen 
ned  mod  Brystet  for  at  holde  paa  Tørklædets 
Sløjfe  torneåen.  Markman. MF. 60.  Wied. Da. 
28.  II  i  udtr.  for  knytning  ell.  løsning,  binde 
(vAph.(1764).  Hauch.SGr.63(se  ndf.).  jf.  u. 
binde  3.3J,  knytte  (Røse.Bygevejr.(1892). 
15.  jf.  III.  knytte  3.2),  (nu  især  dial.:) 
slaa  (VSO.VL483.  BornhOS.)  en  sløjfe, 
binde,  knytte  (Feilb.)  i  sløjfe  olgn. 
Han  bar  næsten  altid  .  .  hvidt  Halstørklæde, 
bundet  i  en  stor  .  .  skjødesløs  Sløife. G'oid- 
schm.Hjl.I.lOl.  Bønderkonerne  kom  med 
Hattebaandene  bundet  i  stive  Sløjfer.  Bong^. 
UA.lll.  „Selvbinderen",  Slipset,  der  er  syet 
i  Sløjfe,  hægtes  ipaa.HHLund.GF.6.  løse 
en  sløjfe:  *Hun  .  .  løste  langsomt  Sløifen 
for  den  svulmende  Barm.  Oehl.XXIX.182. 
billedl.  ell.  i  sammenligning:  Winth.II.174. 
*Et  Løfte  .  .  I  Er  liig  en  Sløife,  der,  hvor 
fast  den  end  |  Er  bunden,  dog  .  .  med  |  For- 
sigtighed igien  kan  løses.  Hauch.SGr.63.  ♦Al- 
derdommen, I  Der  løse  kan  som  Sløifer  i  en 
Hast,  I  Den  Knude,  der  er  Ungdommen  for 
iast.PalM.Y283.  I.2)  (jf.  Polsløjfe;  fagl.) 
ved  (fremstilling  af)  fløjlsvævet  stof:  stærk 
bugtning  uden  knude  paa  polkæden. 
SaVYIlI.306. 

2)  (jf.  ogs.  bet.  3j  overf.,  om  hvad  der  ved  sin 
(slyngede,  bugtede)  form  ligner  en  sløjfe  (1). 
♦Kan  jeg  endnu  Sonnettens  Sløjfe  binde? 
Ploug. 1 1. 281.  isærifig.  anv.:  2.  l)  (ty.  (schnal- 
len)schlaufe ;  jf.  Snalle ;  fagl.)  lille,  forskydelig 
(jf.  Skydesløjfe^  ell.  fastsyet  tvær  rem,  som 
anbringes  om  en  rem  bag  et  spænde,  og  hvor- 
igennem spændestroppen  stikkes.  MilTeknO. 
Cit.l903.(OrdbS.).  jf.  PW Balle. K.  18.  2.2) 
(bag.)  (lille)  stykke  bagværk  ell.  kage  af 
form  som  to  sammenhængende  ell.  sammenslyn- 


693 


Sløjfe 


sløjfe 


694 


gede  runde  skiver.  Bageri.  NutidsMad.fl931J. 
278.  2^)  om  stærkt  slynget,  bugtet  (sløjfe- 
lignende)  linie,  bane,  vej,  som  nogen  ell. 
noget  følger  eU.  bevæger  sig  ad;  ogs.  om  bevæ- 
gelse (gang  osv.)  ad  en  saadan  bane.  Jern- 
banen (har)  med  dens  Uendelighed  af  Tun- 
neler, Broer  over  svimlende  Afgrunde  og 
Sløjfer  (Kørsel  i  Rundkres  for  at  overvinde 
Stigninger)  .  .  gjort  Turen  endnu  inter- 
essantere end  iax.Pol.*'*1907.4.  (billedhug-  {o 
geren)  lod  hende  (o:  en  figur)  stikke  Benene 
i  Sløjfe  og  slaa  Armene  om  Halsen.  Wanscher. 
KN. 46.  'Svalen  slaar  Sløjfer  om  Van- 
drerens Spor. Aakj.Hejmd.21.  skøjteløberen 
slog  sløjfer  paa  isen  |  Lynene  dannede  de 
underligste  1 1  d  -  S 1  ø  i  f  e  r.  HCAnd.BC.III.32. 
II  (fagl.:)  en  saakaldet  S-Figur  eller  Sløj- 
fe. Ved  Sløjfen  forstaas,  at  Eskadrillen  fra 
Ligeudflyvning  gaar  forlæns  nedad  og  om 
paa  Ryggen,  hvor  den  bliver  flyvende  i  m 
nogen  Tid.  Derefter  fortsætter  den  nedad, 
indtil  de  alle  6  igen  befinder  sig  flyvende 
med  Hovedet  op&d. FlyvningHcer.lTS.  M  om 
(mindre)  „afstikker"  (4).  Vi  gør  en  Sløjfe 
paa  vor  Rute  for  .  .  at  besøge  den  græske 
KiTke.Jørg.JF.II.133.  Buchh.FDK.148.  \\ 
spec.  om  stærk  bugtning  paa  sporvejs- 
linie  (især:  ved  en  endestation),  hvorved 
vognen  kan  fortsætte  sin  kørsel  i  modsat  ret- 
ning af  den  tidligere.  D&H.  især  i  ssgr.  som  30 
Sporvejs-  (PoU*/iil938.3.sp.5),  Spor- 
vognssløjfe (HDahl.(NkS4°2964.II,9.203)) 
ell.  (fagl.)  navnlig  Sporsløjfe.  BerlTid.*U 
1906.M.2.SP.6.  Sal.*VI.405.  2.4)  (jf.  bet.  2.3; 
dial.)  navn  paa  en  (gammeldags)  dans.  Feilb. 
•Nu  spiller  de  „Sløjfen",  og  Folk  flyr  af 
Bænk.  Bergstedt.HE. 99.  Anesen.JG.52.  ogs.  i 
forb.  firkantet  sløjfe  (d.  s.  s.  Korsfirtur. 
OlesenLøkk.UG.II.145)  og  trekantet  sløjfe 
(Jylland.(1891l92).373i.  2.5)  om  en  ved  teg-  w 
ning,  skrivnirig  olgn.  virksomhed  dannet 
stærkt  slynget  linie.  TeknMarO.  som  For- 
øvelse til  de  høje  Bogstaver  øver  (man)  først 
Sløjfen  nedad  og  derpaa  Sløjfen  op&d.Folke- 
skolen.l928.^79.sp.2.  (alle  siderne  er)  tæt 
overkradset  med  Blækslø  jf  er.  PAHeiberg. 
En  Episode  i  Kierkegaards  Ungdomsliv.  (1912). 
14.  II  spec.  (J^):  bindebue;  sløjfebue;  ogs. 
om  den  af  nodetegnet  angivne  „forsiring'', 
figur  („sløjfning').  vAph.(1759).  VSO.  HPa-  50 
numB.ML.519.  2.6)  (1.  br.)  om  omsvøb, 
kruseduller ,  dikkedarer  olgn.  i  tale.  At 
jeg  ærUg  og  uden  Sløjfer  siger  dig  dette, 
vil  du  ej  vredes  oyeT.SBHersl.(Grundtv.B.I. 
467).  hun  talte  frit,  i  smaa  sirlige  Perioder, 
hun  satte  Sløjfe  paa  til  sidst  med  en  lille 
lav  L&tter.  Aase H ans. Vr. 37.  Han  bandt  en 
lille  Sløjfe  paa  sine  Ord  og  strøg  lidt  Venlig- 
hed over.  LeckFischer. HM. 37.  2.7)  (nu  næppe 
br.)  beruselse;  rus.  Skuesp.X.280. 

3)  {maaske  et  andet  ord,  jf.  hall.  sleuf, 
fure,  hulkel,  østfris.  slofe,  slove,  d.  s.  (sml. 
ogs.  østfris.  slofer  (slof-fer)  om  sløjfe),  hvis 
oprindelse  er  usikker;  jf.   IL   Sløv;  snedk.} 


løs  (træ)liste,  hvormed  to  brædder, 
planker  olgn.  sløjfes  (IL3)  sammen  (jf. 
L  Fjeder  i);  ogs.  om  to  kelstød,  der  er  skaaret 
i  gering.  LandmB.III.372.  Sal.*XXII.91. 
FagOSnedk.(u.  Fjeder  og  Sløjfning^. 

II.  sløjfe,  V.  [■slcDifs]  (i  bet.  3  ogs.  slejfe. 
se  u.  indsløjfe),  -ede.  vbs.  -ning  (se  1.  Sløjf- 
ning^, idels  (i  bet.  1)  nydannelse  til  L  Sløjfe, 
dels  (i  bet.  2)  laant  (som  direkte  oversættelse) 
fra  ty.  schleifen  (der  er  sa.  ord  som  IIL  sløjfe 
(og  IL  slæbe^,  maaske  til  dels  paavirket  af 
I.  Sløjfe;  om  bet.  3  s.  d.;  jf.  sløjfet)  I)  tH 
I.  Sløjfe.  I.l)  (sj.)  binde,  danne  en  sløjfe 
(I.l.i).  D&H.  1.2)  (1.  br.)  til  I.  Sløjfe  2.8: 
bevæge  sig  ad  en  slynget  ell.  stærkt  bugtet 
linie.  En  Herre  sløjfer  paa  sin  Cykle  over 
et  Fortov  i  en  øde  G&de.  Pol."/itl929.2.sp.2. 
refi.:  ♦Alting  er  Mylder  og  Kaos  (0:  paa  dan- 
segulvet), I  Parrene  sløjfer  sig  frem.  SigfrPed. 
NSV34.  2)  (jf.  I.  Sløjfe  2.5;  sml.  Sløjfer  1)  J^ 
m.  h.  t.  toner:  foredrage  saaledes,  at  der 
ikke  er  nogen  pause  ml.  de  enkelte  toner 
(der  samles  under  eet  buestrøg,  inden  for  een 
vejrtrækning  osv.;  „legato'');  ogs.  m.  h.  t. 
nodetegn:  forbinde  med  en  sløjfebue. 
MusikL.(  1801). 228.  VSO.  D&H.  i  forb. 
sløjfe  sammen.  Geb.MusK.94.  3) (maaske 
et  andet  ord,  jf.  nt.  sloben,  slowen,  false,  tU 
holl.  sleuf  osv.  (se  u.  1.  Sløjfe  3);  jf.  ind- 
sløjfe; snedk.)  samle  (to  stykker  træ)  ved 
hjælp  af  en  løs  liste  (fjeder),  der  limes 
i  træstykkernes  noter,  ell.  v.  hj.  af  et 
baandjcern,  der  hamres  ind  i  noterne.  LandbO. 
IV.343.  FagOSnedk.  ogs.  (jf.  sammensløjfe^ 
m.  sa.  bet.:  sløjfe  sammen. 

IIL  sløjfe,  V.  ['slmifa]  (^  slejfe  ^s(ch)leife 
olgn.).  i  bet.  2.i:  Rose.Ovid.1.4.  Holb.Intr.I. 
492.  EPont.Atlas.in.493.  J Baden. Hor atius. 
1.142).  -ede.  vbs.  -ning  (til  bet.  2.i:  vAph. 
(1759).  MilTeknO.  Drachm.F.1.377.  til  bet. 
3,  s.  d.)  ell.  (nu  næppe  br.)  -else  (OecMag. 
VII  1. 171).  (ænyd.  sleife;  fra  mni.  sloifen  og 
nht.  (svagt  v.)  schleifen  (mht.  sleifen,  ogs. 
(ved  sammenblanding  m.  det  m.  I.  Sløjfe  besl. 
sloufen^  sleufen  olgn.,  ohi.  sleifen^,  der  er 
sa.  ord  som  II.  slæbe,  ;'/.  ogs.  II.  nedslæbe; 
sml.  II.  sløjfe) 

1)  t  /^*'C;  drage  (med  magt)  et  sted 
hen;  slæbe.  'Du  fredløs  omstrøife,  |  Og 
Frygten  dig  sløife  |  Fra  Nutiden  bort  |  Til 
Fremtidens  Fort.  Staffeldt.D.1 1. 25. 

2)  om  nedbrydning,  nedrivning  olgn.  (egl. 
ved  al  slæbe  noget  bort).  2.1)  (jf.  II.  slette 
1.2)  m.  h.  t.  bygning,  kunstig  ell.  naturlig 
forhøjning  i  jordoverfladen  (med  bevoksning) 
olgn.,  spec.  fæstningsar^læg  (skanser,  volde 
osv.):  bryde,  rive  helt  ned  (m.  h.  t.  byg- 
ning: indtil  grunden),  især  m.  forestilling 
om  paafølgende  oprydning  og  planering  af 
gruv^n,  saa  at  alle  spor  af  bygningen  osv. 
forsvinder;  jævne  med  jorden;  ogs.  m.  h.  t. 
jordstykke  (hvorpaa  der  har  været  bygget): 
gøre  jævn;  planere.  Hånd  siger,  hånd 
kand  icke  faae  Hevn,  uden  heele  Regentzen 


44« 


696 


Sløjfe- 


isløjfet 


696 


og  Studigaarden  bliver  sloiffet,  saa  at  der 
icke  bliver  een  Steen  paa  den  &nden.  Holh. 
Tyb.VS.  hånd  lod  nedrifve  og  sleiffe  alle 
smaae  og  store  Skandser  omkring  ved 
Eliven.  Slange.ChrlY  1305.  det  gamle  Slot 
(blev)  gandske  nedbrudt,  og  paa  den  sleifede 
Grund  .  .  opført  en  lavere  Bygning.  EPont. 
Atlas.II.241.  et  Gjærde  .  .  blev  sløjfet. 
OeconJourn.1758.492.  For  at  have  en  jævn 
Plæne  at  (bygge  en  pavillon  paa)  har  jeg  ip 
beordret  Hans  Bødker  i  Rye  straks  at  tage 
fat  paa  at  sløjfe  ?leidsm.Cit.l843.(Aakj.En 
bnstetDrøm.(1927).24).  *blev  dine  (o:  Dan- 
marks) Mænd  nu  til  klagende  Kvinder?  | 
trampe  dine  Fjender  den  sløjfede  Vold? 
Lemb.D.124.  (man  har)  uden  Vanskelighed 
kunnet  sløife  den  lave  Joiåhøi.  SophMiill. 
V0.58.  Efter  1.  Januar  1940  vil  saadanne 
hjemfaldne  Grave  blive  sløjfede  og  bort- 
solgt. PoJ.Vio2539.2<?.sp.2.  billedl:  Uskyldig- 20 
heden  er  den  faste  Borg,  som  ingen  menne- 
skelig Uret  og  Miskj  endelse  kan  indtage  eller 
Bløiie.Kierk.VIII.350.  \\  (spøg.,  sj.)  glatte 
ved  barbering,  en  Siællands  Biskop  udi  Chri- 
stiani  6  Tiid  arbeydede  paa  Skiæggenes  Af- 
skaffelse, og  at  sløife  Præsternes  Hager,  Holb. 
Ep.II.408.  sa.MTkr.478.  \\  (1.  br.)  m.  h.  t.  for- 
dybning i  jordoverfladen,  spec.  voldgrav:  op- 
fylde med  jord  olgn.;  jævne  (ILI.3).  CP 
Rothe.MQ.II.462.  UfF.  grøften  maa  sløjfes  j  30 
II  (nu  næppe  br.)  i  videre  anv.,  om  nedbryd- 
ning, fremkaldt  af  naturkræfter.  Tiden  har  i 
bund  og  grund  sleifet  Resten  (0:  af  en  by). 
LTid.1726.172.  en  heel  Sandklit  er  slejfet 
af  \inåen.Viborg.(PhysBibl.III.272).  2.2) ^ 
gøre  (et  skib)  lavere  ved  at  aftage  et  dæk  (en 
etage);  rasere  (3).  ingen  Slags  .  .  til  Pramme 
sløifede  Skibe  maa  ligge  nogen  Steds  paa 
Strømmen  eller  i  Kanalerne  i  Khavn  til 
Brug,  som  Pakhuse.  Pi.  "/»277S.  Harboe.  40 
MarO.  Scheller.MarO. 

3)  (især  tQ)  overf.  anv.  af  bet.  2:  fjerne; 
udelade;  ogs.:  afskaffe.  Psychologien 
(staar)  Fare  for  at  blive  sløifet  (0:  opslugt 
af  andre  videnskaber ).JSneed.IY214.  (Oehlen- 
schlågers)  Tildigtninger  og  .  .  Ændringer  .  . 
gaar  ud  paa  at  sløjfe  det  Hæslige,  tilføje  det 
Komiske. Brandes.1. 232.  *Hvis  Radioen  sløj- 
fede Koncerten  hver  Torsdag  |  Vilde  det 
fejres  af  mange  som  en  Gebiirtsdag.  Blækspr.  50 
1939.54.  som  vbs.:  de  fleste  Skrifter  (i  det 
nye  testamente)  er  blevne  underkastede  Om- 
arbejdelser, Sløjfninger  og  Tilføjelser. 
Brandes.J.ll.  \\  (jf.  afsløjfej  om  forkor- 
telse af  ord  ved  udeladelse  af  en  ell.  flere 
lyd  ell.  stavelser.  Holst.R.  Ordets  Endelse 
(er)  bleven  sløjfet,  af  Gamsted  er  bleven 
G&mst.JohsSteenstr.DS.lS.  i  Tale  sløjfer  (jy- 
den) Endelsesvokalen.LJoc.jBfi.32.  som  vbs.: 
Det  tager  Tid  at  faa  alle  Smaaordene,  ogsaa  60 
adskillige  større,  udtalt  fuldtud  uden  Sløjf- 
ninger. PJernd.(Tilsk. 1908. 202).  VilhAnd. 
Horat8.I.124. 

Sløjfe-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.  Sløjt-. 


se  u.  Sløjfebue^.  især  til  I.  Sløjfe  l.i;  saa- 
ledes  (foruden  de  ndf.  anførte)  fx.  sløjfe-agtig, 
-ende,  -linie,  -løkke  ofl.  -antenne,  en. 
(fagl.)  radioantenne,  bestaaende  af  en  leder, 
der  er  dannet  som  en  enkelt  vinding.  Berl 
Konv.XXIY.461.  -blok,  en.  [I.2.i]  (jf. 
-træ;  fagl.)  træblok,  som  anvendes  ved  form- 
ning af  en  sløjfe  paa  en  rem.  OrdbS.  -bue, 
en.  (nu  næppe  br.  Sløj!-.  NordConvLex.Y 
317).  (til  II.  sløjfe  2)  ^  tegn  (bue),  der 
angiver,  at  to  ell.  flere  toner  skal  sløjfes; 
bindebue.  Sal.XYI.256.  Legato-  el.  Sløjfe- 
buen. fiPonumjB.JkfL.  70.  -drenge,  en.  (jarg., 
nu  1.  br.)  yngre,  udhalet  mandsperson;  ung 
laps.  Blækspr. 1907. 18.  „Sløjfedrengen"  til- 
hørte en  svunden  Tidsalder  .  .  Selv  han 
forstod,  hvadslags  Sokker  der  passede  bedst 
for  Skyttegravene.  i2ørd.2?fi.2S.  Y Bergstrøm. 
HN.191.  -hat,  en.  (1.  br.)  (dame)hat,  prydet 
med  ell.  fastholdt  med  en  sløjfe.  LuUs  .  .  store 
Sløifehåt.Kidde.AE.1.267.  -holder,  en. 
(sko.)  indretning  til  at  forhindre,  at  sløjfen 
paa  snørebaand  gaar  op.  Cit.l903.( OrdbS.). 
-knnde,  en.  (nu  dial.)  knude,  bundet  som 
sløjfe.  Dobbelt  Sløifeknude,  ved  hvilken  Løk- 
ken ikke  .  .  kan  trække  sig  sammen.  Forkl 
Tømrere.104.  Chir.(1845).1.271.  Feilb.  -kør- 
sel, en.  (til  I.  Sløjfe  2.3 ;  fagl.)  kørsel,  især: 
sporvognskørsel,  ad  en  linie,  der  danner  en 
sløjfe.  Pol.yzl908.1.  (linie  7  har)  Sløjfekør- 
sel ad  Chr.  IX's  Gade-Hovedvagtsgade  til 
Kgs.  Nytorv.  Kbh.s Sporveje.  (1936).  46.  -led- 
ning, en.  (telegr.)  (telegraf )ledning,  der 
forbinder  et  apparat  med  de  to  ender  af  en 
ledning,  som  er  overskaaret,  for  at  apparatet 
kan  indskydes  paa  ledningen.  DSB.OrdreK. 
143. 

iSløjfer,  en.  ['slwifar]  flt.  -e.  I)  (fra  ty. 
schleifer  (til  schleifen,  se  u.  II.  sløjfe^;  nu 
næppe  br.)  j^  om  musikalsk  forsiring:  sløjfe 
^1.2. 5  slutn.);  sløjfning  (I.l).  MusikL. 
(1801).228.  2)  til  III.  sløjfe  2.i;  se  Sand- 
sløjfer. 

Sløjfe-ridning,  en.  (sport.)  leg,  udført 
af  ryttere,  hvoraf  den  ene  paa  sin  venstre 
skulder  bærer  en  stor  sløjfe,  som  de  øvrige 
deltagere  skal  forsøge  at  rive  af  under  rid- 
tet, -sko,  en.  (1.  br.)  sko,  prydet  med  en 
sløjfe.  NatTid.^yd908.M.Till.l.sp.2.  AxJuel. 
FB.38.  -slips,  et.  (1.  br.)  slips,  bundet  som 
en  sløjfe,  et  koket  bundet  Sløjfeslips  i  de  stær- 
ke engelske  F&rveT.Rosenkrantz.AG.lSO. 

sløjfet,  (part.)  adj.  ['slrøifa^,  som  2. 
led  af  ssgr.  ogs.  -|Sl(i)i'f3<j  (til  I.  Sløjfe 
ell.  perf.  part.  til  II.  sløjfe;  1.  br.)  I)  (jf. 
I.  Sløjfe  1.1^  forsynet  ell.  prydet  med  en 
sløjfe  ell.  sløjfer,  en  sløyfet  Kiol. Biehl. 
DenforelskedeYen.(1765).4.  jf.  Sløjfesko:  hans 
sløjfede  Skoe.  Zuckert.Børns  diætetiskeOpdra- 
gelse.(overs.l794).198.  Brystets  dannebrog- 
sløjfede,  brune  Med&ille.  Kehler.KK.8.  2) 
(jf.  II.  sløjfe  1  (og  I.  Sløjfe  2.3,  2.5^;  især 
fO)  formet  som  en  sløjfe,  baandet  (0:  paa 
en  runesten)  er  forneden  sløjfet  og  foroven  af- 


697 


Sløjfetræ 


brudt  af  en  dyTeågui.SvendbAmU924.113. 
Vandleb  ude  i  Naturen  er  som  sløjfede  blaa 
Biii&nd.ThiUens.SK.1 1.134.  3)  (;/.  II.  sløjfe 
2 ;  som  gengivelse  af  Ual.  legato)  ^  om  toner 
ell.  nodetegn:  bundet  (se  u.  binde  i.t);  for- 
bundet. Sal.XI.626.  det  sløjfede  Dob- 
belt s  1  ag.  Af  ustfcL/2S(?//60. 

Sløjfe-træ,  et.  [I.2.i]  (fagl.,  nu  sj.) 
d.  s.  s.  -blok.  UfF.  -vikling,  en,  (fagl.) 
en  særlig  slags  ankervikling.  Bl&T.  lo 

I.  Sløjfning^,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  II. 
sløjfe.  I)  ^  til  II.  sløjfe  2;  ogs.  om  de  partier 
af  en  melodi  (de  toner),  der  sløjfes.  Sal.XVI. 
256.  Han  dvælede  i  Melodiens  Sentimentali- 
tet: han  trak  Sløjfningerne  lange  og  bugtede. 
RGandrup.JK.24.  2)  (snedk.)  til  II.  sløjfe  3. 
Wagn.Tekn.532.  FagOSnedk. 

n.  Sløjfning,  en.  vbs.  til  III.  sløjfe 
(8.  d.). 

Sløj-frakke,  en.  {om  1.  led  se  Sløj-  20 
kjole;  sj.,  jf.:  „usædv." I»ev»n.)  (meget)  lang, 
vid  og  løst  hængende  frakke.  DagbU*U1872.1. 
sp.3.  -lied,  en.  det  at  vcere  sløj;  fx.:  I)  til 
1.  sløj  3.  Hos  Grundtvig  staar  Sløjheden  i  det 
kunstneriske  Arbejde  meget  ofte  i  et  op- 
rorende Misforhold  til  Inspirationens  Vælde. 
VilhAnd.(VortFolk.I.(1897).26).  FrPoulsen. 
MH.II.9.  2)  til  1.  sløj  4.1 ;  spec.  m.  h.  t.  mo- 
ralske olgn.  forhold:  ladhed;  slaphed.  Hø- 
rup.II.86.  Sløjhed  og  Sjuskeri  .  .  ere  uund-  3« 
skyldelige  baade  fra  Husmoderens  og  Tyen- 
dets Side.VortHj.IV,1.5.  Hendes  Væsens- 
mærke  er:  godt  Humør  og  rummelig  Over- 
bærenhed mod  alt  og  alle.  Men  ikke  denne 
hjemlige  Overbærenhed,  som  bunder  i  egen 
Slo']hed.AndNx.D.74.  den  „frivillige"  Ind- 
forelse af  tysk  Sprog  i  Skolen  .  .  tyder  paa 
nogen  national  Sløihed.  JJe8sen.A.122.  3) 
(1.  br.)  til  1.  sløj  4.2;  ;/.;  Jeg  (o:  en  cykel- 
rytter) havde  en  Sløjhedsperiode  .  .  men  40 
da  vi  var  ti  Kilometer  fra  Maalet,  var  den 
som  blæst  væk.PoU*/il938.2.sp.6.  -hæl, 
en.  (dial.)  skødesløs  ell.  sjrisket,  uordentlig 
kvinde  (jf.  1.  Sløje;.  Moth.S497.  VSO. 
MDL.519.  Feilb.(u.  2.  sloje;.  -kjole,  en. 
(sj.  Sløje-.  Pram.I.175).  (vel  til  I.  sløj  1; 
jf.  dog  II.  Sløje)  løs  og  vid  kjole;  spec.  i 
flg.  bet.:  I)  (nu  næsten  foræld.,  jf.  Feilb.  u. 
barnekjole)  klokkeformet,  løs  og  vid  kjole  (af 
vadmel  ell.  hvergam),  som  smaa  børn  af  begge  50 
køn  gik  med  (fra  2-  til  5-aars  alderen;  for 
drengebørns  vedk.,  indtil  de  fik  bukser). 
Tychon.Vers.286.  »da  jeg  var  meget  lille,  | 
Da  jeg  i  Sloikjol  paa  en  Kaalstok  reed. 
Bagges.  1 1 1. 37.  du  Grønskolding,  som  neppe 
er  voxet  ud  af  Sløikiolen!OcW.XZF//.283. 
Orundtv.PS.IV374(se  u.  Føltand;,  tre  Smaa- 
piger  og  en  ganske  lille  en  i  Sløj  kjole.  £^6- 
berg.  Mellem  Børn.  (1901).  103.  Folkedragter. 
202.  Feilb.  billedl.:  Hans  Musa  har  vel  her  i  60 
Prosanovellen  nødtvungen  faaet  Benene  ud 
af  Æventyrets  og  Sagnets  Sløikiole.  Brandes. 
11.57.  (jf.  talem.  m.  II.  bære  6.1;  sj.:)  det 
er  mig  ikke  i  Sløi-Kjolen  skaaret,  men  i 


Slør 


Kiødet  baaret  (o:  medfødt). Grundtv.Snorre. 
III.52.  2)  t  morgenkjole.  „I  Kjøbh.  kalde 
Damerne  undertiden  deres  Morgenkjoler 
med  dette  Navn,"  Levin.  3)  (nu  sj.)  langt, 
løsthængende  klædningsstykke  for  mænd.  saa- 
dan  en  lang  Sløikjole,  som  hendes  Fa- 
der gik  med.CBemh.NF.VI.150.  J|  spec. 
om  en  præstekjole.  Blich.(1920).XXX.195. 
♦Med  Spændebibel  og  Sløjkjole  paa  ,  ,  j 
traadte  i  Koret  en  lærd  Magister,  Z>ra«Am. 
UD.96.  Gjel.Rø.117.  -knæ,  et.  {jra  nt. 
sloiknie,  holl.  slooiknie,  hvis  1.  led  vistnok 
hører  til  holl.  slooien  (jf.  II,  Slør;,-  ;/,  u. 
I.  Knæ  6.5)  -^J>.  vinkelbøjet  træ-  ell.  jæmstykke, 
hvormed  gallionen  ell.  skægget  befæstes  til 
boven.  SøLex.(1808).  Funch.MarO.I.l.  Schel- 
ler.MarO. 
Sløjse,  en.  se  I,  Sløjfe. 

I.  Slør,  en  [slø*r]  (sv,  slor,  no.  slør; 
til  III,  sløre)  I)  (jf.  III,  sløre  1;  fynsk)  om 
roligt,  jævnt,  men  temmelig  hurtigt  trav 
af  heste.  Kvæmd.  UfF.  2)  ^  (frisk)  vind, 
som  er  mere  agterlig  end  tværs;  rum 
vind;  ogs.  (1.  br.)  om  sejlads  for  en  saadan 
vind;  ofte  i  forb.  som  gaa  for  slør  (Fr Ny- 
gaard. (Pol.  ^*/il921. 9.  sp.  1).  smst.**U1928.5. 
sp.3),  gaa  (Esp. 310.  Scheller.MarO.)  ell. 
sejle  ( Fisker. SøO. 109.  OpfB.UI.533.  Schel- 
ler.MarO.333)  for  en  slør.  (da  han)  om- 
bord i  Kutteren  havde  lagt  op  saa  højt  han 
kunde,  og  derpaa  havde  benyttet  Vinden  for 
en  Slør  over  imod  det  høje  Land  paa  den 
modsatte  Bred,  Drachm.  VT.  149.  Scheller. 
MarO.  *Vi  gik  ud  fra  Helsingør  .  .  |  Gjorde 
Lappen  (0:  en  grund)  for  en  Slør.  Ose  Jens. 
S0.31.  Vinden  var  Nord  til  Vest,  og  der 
blev  sejlet  paa  retlinjet  Bane  med  Slør  ned 
til  en  Mærkebaad,  PoL"/72935,2,sp,7,   Feilb. 

II.  Slør,  et  ell.  (dial.)  en  (MDL.519. 
jf.  Feilb.  og  ndf.  1.  43).  [slø'-r]  Høysg.AG.35. 
(nu  kun  dial.  Sløjer  olgn.  Højs.5.7(Chr.VI). 
Pflug.DP.439.  JJuel.293.  jf.  vAph.(1759) 
(der  har  Sløyer  (fk.)  ved  siden  af  Sløør 
(intk.))  samt  MDL.519(sdjy.).  f  Slejer. 
LTid.l7 33.457.  jf.  JBaden.DaL.).  flt.  d.  s. 
ell.  (nu  kun  dial.)  -er  (LTid.1741.741. 
UngdGl.n.l04.  jf.  Feilb.)  ell.  f  -e  (Amberg.). 
{ænyd.  8lø(e)r,  sløier  olgn.;  fra  mnt.  sloier 
(hvorfra  mht.  sloier,  sleier  ofl.,  nht.  schleier; 
ell.  holl.  sluier,  til  holl.  slooien,  slæbe  (jf. 
Sløjknæ;,  besl.  m.  roden  i  III,  sløre  og  egl. 
om  noget  løst  nedhængende,  slæbende;  jf.  lY 
sløre,  sløret) 

I)  et  stykke  løst  vævet,  tyndt  og  mer 
ell.  mindre  gennemsigtigt  stof,  anv.  som 
del  af  dragt  (til  pryd  ell.  beskyttelse)  eU. 
som  beskyttende  dække  for  ting.  I.i) 
m.  h.  t.  kvindedragt,  om  løsthængende  dække 
for  (en  del  af)  ansigtet,  for  (over)kroppen  ell. 
over  haaret  (jf.  Brudeslør;,-  nu  især  (uden 
for  særlige  anv.)  brugt  som  prydelse,  i  ud- 
landet (fx.  Orienten)  ogs.  som  værn  mod 
fremmedes  blikke,  hun  (tog)  et  Slør  og  skjulte 
sig.  lMos.24.65.  lad  det .  .  blive  et  Tegn  paa 


699 


i^lør 


81ør 


700 


mit  Val,  at  jeg  kaster  mit  Slør  tilside,  og  seer 
paa  een  (o:  en  mand).Suhm.(SkVid.X.13). 
*Det  skiønne  Ansigt  dæktes  af  et  Slør.  Oehl. 
XXIV168.  *Med  tætte  Slør  over  Barm  og 
Kind,  I  Margrete  red  i  Klostergaard  ind.  Ing. 
DM.13.  hun  bar  et  sort  Slør,  ikke  for  Ansigtet, 
men  tæt  bundet  om  Rovedet.  Gylb.f  1849). 
IX.6.  ♦Thi  skjule  Du  med  Sløret  hvad  |  For 
Manges  Ro  eTt&Tligt.Holst.D.II.143.  Drachm. 
VIII.267.  løfte  ell.  (jf.  u.  bet.  S)  opløfte 
sløret.  ♦Fra  Ansigtet  hun  løfted  |  Sløret 
med  sin  Arm.  Winth.HF.215.  \\  om  nonne- 
slør; ofte  anv.  som  symbol  paa  nonnestand; 
især  i  forb.  tage  sløret,  (jf.  u.  indklæde 
1.2;  indtræde  i  et  kloster.  Gylb.(1849).IX.71. 
♦Hun  er  i  Kloster  —  |  For  trende  Uger  siden 
tog  hun  Sløret. Holst.VI.116.  Hun  har  nylig 
taget  Sløret  hos  Klarisserne  her  i  Marseille. 
Jørg.0F.21.  \\  om  brudeslør.  LTid.1728. 
219.  hun  gav  sig  (ikke)  hen  til  ham,  det 
kunde  kun  ske  med  Slør  og  Myrter.  (Jraui. 
VF.113.  jf.  (sj.):  (naar  mændene)  først  har 
bragt  En  under  Sløret,  skal  de  nok  for- 
staa  at  gengælde,  hvad  man  har  ladet  dem 
lide,  mens  de  sukkede.  G jel.En arkadiskLe- 
gende.(1887).86.  ||  om  enke-,  sørgeslør. 
Cit.l708.(NkS4°820b.327;  se  Kappe  sp.4P*). 
Hauch.MS.53.  jf.  ovf.:  hun  tager  Sløret; 
hun  gaaer  ikke  i  Kloster,  men  hun  tager 
Sorgens  Sløv. Kierk.1. 160.  snip  og  slør,  se 
Snip.  1.2)  (dial.)  bind  af  sort  (flor)stof  baa- 
ret  af  mænd  om  armen  ell.  hatten  som  tegn 
paa  sorg;  sørgeflor.  Moth.S513.  Han  har 
Slør  om  sin  B.&t.MDL.  1.3)  stykke  af  flor-, 
gazelignende  stof,  som  man  (ved  visse  arbejder) 
trækker  over  ansigt  og  overkrop  for  at  beskytte 
sig;  se  fx.  Bi-,  Myggeslør.  1.4)  om  flor  olgn., 
hvormed  ting  beskyttes,  især  mod  insekter. 
paa  en  „Piedestal"  (stod)  under  et  blegrødt 
Slør  (imod  Fluerne!)  Thorvaldsens  Christus. 
Jørg.Hr.Johansen.(1932).38.  \\  ogs.  (foræld.) 
om  flor  olgn.,  hængt  over  en  lampe  (i  st.  f. 
skærm);  lampeslør.  JPJac.11.221.  Alle  Astral- 
lamperne havde  hun  tændt,  hvide  Slør  var 
der  kastet  over  dem.  Leop. HT. 153.  1.5)  (jf. 
bet.  2-Z)  O  bet.  l(i)  anv.  i  sammenligninger. 
Den  ydre  Virkelighed  .  .  lægger  sig  som  et 
Slør  over  den  indre  Sandhed.  Hauch.( Nordisk 
Univ.Tidskr.II.3H.(1856).27).  ♦End  af  en 
Skorsteen  derovre  sig  hæver  |  Som  et  Slør 
af  Æther  den  blaalige  'Røg.  Hrz.D. 1.182. 
♦Høitidelig  er  Natten  .  .  |  Som  med  et  Slør 
for  Øie  I  Vi  skue  Intet  grant.  Winth.HF.232. 
Kølvandet  stod  som  et  Slør  efter  (dam- 
peren). Buchh.VandaVenzel.(1939). 153.  se  no- 
get som  gennem  et  slør  (o:  utydeligt)  j 

2)  (jf.  bet.  S)  overf.,  om  hvad  der  minder 
om  et  slør  (1),  især:  ved  at  tilhylle,  (delvis) 
dække  og  skjule  noget.  2,1)  i  mere  tilfældig 
(billedl.)  anv.  det  sønderrevne  Slør  af  sorte 
vantrevne  GTamer.  Bagges. DY X. 30.  jf.  IV 
sløre  1.2:  (han)  saa'  paa  hende  gennem  et 
Graadslør  af  Ta.3iTeT.Drachm.F.I.540.  2.2) 
(kog.)  samling  af  fine  traade,  fremstillet 


af  sukker  m.  m.,  der  anbringes  (som  pynt) 
om  og  over  en  isanretning.  ISuhr.Mad.^" 
(1923).211.  II  bondepige  med  slør,  se 
Bondepige  2.  2.3)  (jf.  Fremkalder-,  Luft-, 
Lys-,  Randslør;  fot.)  fejl  ved  en  fotogra- 
fisk plade,  bestaaende  i,  at  pladen  helt  ell. 
delvis  bliver  mindre  gennemskinnelig  for  lyset 
end  normalt  (saa  at  partier  af  den  bliver 
uklare  og  faar  en  graalig  tone).  Stockholm. 

10  Foto.96.  2.4)  (fagl.)  den  meget  svagt  ly- 
sende, yderste  del  af  en  (kegleformet) 
flamme  (omsluttende  kappen  (II.3.8)  og 
kernen  (1.2.6)).  Sal.WIII.218.  2.5)  (O,  især 
poet.)  om  naturforeteelser  som  (regn)  di  s, 
skyer,  taage  olgn.  ell.  (navnlig)  (natte) - 
mørke.  ♦Naar  Natten  udruller  sit  sorte 
Slør,  I  Naar  Dagen  døer. Oehl.XIX.34.  ♦jeg 
kan  see  lidt  Klart  og  Blaat,  |  Og  intet  Slør 
for  Himlen  \iddngex.Winth.X.27.   ♦et  Vind- 

20  stød  splitter  den  (0:  taagen),  \  Og  Taagens 
Slør  sig  letter.  Holst. IV  17.  Maanen  stod  bag 
et  let  Slør  af  Skyer. Drachm.VD.54.  et  hvidt 
slør  af  mosebryg.  MKlitgaard.GM.16.  \\  ogs. 
om  røg;  spec.  {^)  om  sky  af  røg,  udlagt 
for  at  skjule  militære  operationer.  Pol.^^U1927. 
3.sp.4.  Udlægning  af  Røgslør.FlyvningHær. 
44.  smst.lll.  2.6)  (zool.)  krans  af  korte, 
afstikkende  fjer,  som  indfatter  ansigtet 
hos  ugler  og  kærhøge.  CollO.(u.  Sløruglej. 

30  BMøll.DyL.n.51.  Boas.Zool.*591f.  2.7)  (bat.) 
hindeagtigt  legeme  (en  art  haar dannelse ) , 
som  hos  visse  bregner  dækker  over  spore- 
husene, indtil  disse  er  modne  (Indusium). 
Lange. Flora. LI.  KoldRo.Sporepl.352.  \\  ogs.: 
hinde,  som  er  udspændt  mellem  hattens 
rand  og  stokken  paa  visse  bladhatte  og 
brister,  naar  sporerne  er  modne.  CGRafn. 
Flora.1.56.  Rostr.Flora.il. ^(1925). 27 8. 
3)  (jf.  bet.  2;  især  Cpj  overf.,  om  forhold, 

40  uden  forestilling  om  ydre  synshindring ;  især: 
hvad  der  hindrer  fuld  klarhed,  erken- 
delse, forstaaelse  ell.  meddelelse,  for- 
bindelse olgn.;  hvad  der  skjuler,  tilslø- 
rer tingenes  rette  sammenhæng,  sand- 
heden olgn.;  ogs.:  hvad  der  skjuler,  til- 
slører en  persons  hensigter,  handlinger, 
sande  mening,  spec:  onde  hensigter  osv.  (ved 
at  besmykke,  forskønne  dem  med  falske  fore- 
givender), ♦det  Nærværende  ubemærket  døer 

50  I  i  Ubetydelighedens  Slør.  Oehl.Digte.(1803). 
282.  ♦jeg  brænder  af  Begjærlighed  |  At  see 
det  Slør  borttaget,  som  tilhylled'  |  Min  Rer- 
komst.  FrSchmidt.ND.287.  Det  er  grusomt 
af  Dem,  at  De  under  Anonymitetens  Slør 
angriber  et  Menneske. Hauch.V  1.268.  Den 
rene  Sandhed,  uden  Slør.  F/SO.  For  første 
Gang  saa  hun  op  til  dem,  der  stod  over 
hende,  uden  at  Misundelsens  Slør  laa  imel- 
lem. Schand.BS.425.  (en)  Hjærneblødhed  lag- 

60  de  .  .  et  mørkt  Slør  over  den  ellers  saa  klare 
.  .  Asind. Dannebrog." /»1907.1.sp.6.  det  Slør 
af  Mystik,  der  .  .  hviler  over  Einsteins  Teo- 
rier. TekniskTidsskr.  (Elektroteknikeren)  .1920, 
153.sp.2.    II   ofte  i  faste  forb.   som:   sløret 


701 


Slør 


sløre 


7(» 


falder  (fra  ens  øjne),  den  rette  sammen- 
hæng opklares  (for  en);  man  erkender  (plud- 
selig), hvordan  det  forholder  sig.  'Der,  hvor 
hvert  Slør  vil  falde,   |    Bli'r  Livets  Gaade 

P  løst.  SalmUj.632.5.  Faderen  (havde)  foran- 
dret sin  Opførsel  mod  Sønnen;  der  var  fal- 
den ham  et  Slør  fra  0mene.Oehl.XXXI.13O. 
HansPovls.HF.28.  drage  (ogs.  rive.  Ko- 
foed-Hansen.KA.I.109)  sløret  fra  (noget) 
olgn.,  give  kendskab  til  noget  hidtil  skjult;  lo 
aabenbare;  afsløre.  Rein.117.  »jeg  vil  Sløret 
drage  |  Fra  Fortids  MøTke.Winth.III.63. 
GBang.EK.II.371.  løfte  ell.  (nu  næppe  br.) 
opløfte  (Ing.EF. 1.204)  sløret  for  (noget), 
d.  s.  Over  hans  tidligere  Liv  hvilede  et  Slør, 
som  han  aldrig  Xøiteåe.Drevcsen.S.liG.  D&H. 
1.625.  løfte  (nu  næppe  br.  opløfte^  en 
flig  af  sløret  olgn.,  om  delvis  aabenbaring, 
afsløring,  han  opløftede  en  Flig  af  det  Slør, 
der  hvilede  over  Emilies  Fødsel.  ^aucA./.  20 
438.  de  to  Diktatortaler  .  .  vil  løfte  lidt  af 
Sløret  for  de  politiske  Samtalers  Indhold. 
Pol.*U1938.2.sp.4.  jf.  ogs.  u.  Flig  1.  kaste 
et  slør  over,  tilsløre  (især:  ved  at  forskønne, 
udsmykke  olgn.).  lad  ham  (o:  en  officer,  der 
har  forset  sig)  aliene  lide  under  sin  For- 
seelse: lad  det  være  nok  at  hans  sidste  Dag 
har  kastet  et  Slør  over  de  Laurbær  han  har 
samlet  i  30  Aar.  Tode.S.43.  Grundtv. Dansk. 1. 
115.  kaste  et  Slør  over  Tidens  Rædsler.  30 
VSO.  e.  br. 

III.  ISlør,  et;  ordet  bruges  ofte  uden  art. 
(sj.  Sløre.  TeknMarO.).  (til  V  sløre;  jf. 
Slok)  0  det  forhold,  at  der  i  forbin- 
delsen, sammenføjningen  mellem  (to  af) 
en  maskines,  et  instruments  ell.  red- 
skabs bevægelige  dele  olgn.  findes  et 
(spec.  ved  slid  fremkommet)  spillerum, 
hvorved  der  opstaar  en  vis  (uregel- 
mæssig ell.  ujævn,  rokkende,  vaklende)  40 
bevægelse  ell.  gang;  ogs.  om  selve  spille- 
rummet. Slør  i  MasWnen  .  .  medfører  Unøj- 
agtighed i  Drejningen.  Wagn.Tekn.222.  der 
er  Slør  i  Excentrikskiven.  5c?»€Uer. Af arO. 
Hjulet  maa  have  et  lille  Slør  henad  Akslen. 
Sal.*XI.561(jf.  Sideslør;.  BU  fuld  af  Fejl  .  . 
Der  var  stærkt  Slør  i  Styretøjet.  Pol.*'*1933. 
3.sp.4. 

IV.  Slør,  et.  [sløjf]  (ænyd.  sløør,  slø(e)r, 
SV.  dial.  slor;  vel  sa.  ord  som  sv.  slodder,  pak  50 
(tidligere   ogs.:   snavs,   jf.   da.   dial.   slødder 

ti  sa.  bet.  (hvorom  se  u.  Sludder^;,  der  er  besl. 
m.  ttammen  i  III.  sløre;  nu  kun  dial.)  nedsæt, 
tetegnelse  for  (samling  af)  raa,  gemene  per- 
woner,  ell.  personer,  man  foragter,  afskyr  osv.; 
pak;  rak;  skarnsfolk.  Moth.S513.  vAph. 
(1759).  jeg  er  ikke  kommet  af  Sløer,  men 
stammer  lige  ned  fra  Meilandske  Sigte- 
magere.  BieW.Cert;.LF.//.2S7.  JBaden.DaL. 
^^'  II  (if-  Slørhat  1)  m.  individuel  bet.,  som  io 
nedsæt,  betegnelse  for  kvinde,  der  udfører  urent 
arbejde  og  selv  er  snavset.  Esp.311. 

\,  slør,  adj.  [slø'r]  {vel  til  V  sløre;  i  bet. 
1  maaske  sammenblandet  med  det  u.  I.  sløj 


omtalte  oldn.  sljér  osv.)  I)  (sj.)  vid.  Moth. 
S512.  2)  (især  dial.)  om  del  af  maskine,  red- 
skab olgn.:  som  (p.  gr.  af  slid,  urigtig  størrelse 
ell.  form)  ikke  slutter  tæt  til  en  anden  maskin- 
del  osv.  (som  den  virker  sammen  med);  løs; 
rokkende.  En  slør  Hammel  er  bedre  for 
Hestene  end  en  f&st.JHSmidth.Ords.l39. 
MDL.  (kilen)  sidder  saa  slørt.  AntNiels.LL. 
129.  FrGrundtv.LK.119.  Herrecykle  .  .  meget 
slør  i  KTa.n^en.PolitiE.KosterbUyd923.3. 
JJfF.  Il  overf.;  dels  om  person,  i  forb.  som 
hovedet  sidder  slørt  paa  ham,  han  er 
ikke  rigtig  klog,  ell.  han  er  hidsig,  opfarende. 
JHSmidth.Ords.139.  dels  om  forhold:  løs;  let- 
færdig; løsagtig.  ♦Afguderi  ublu,  |  Skjøge- 
Sæder  sløTe.Grundtv.SS.V146. 

Slør-,  t  ssgr.  ['slø(-)r-]  især  til  II.  Slør 
(1) ;  saaledes  fx.  slør-agtig,  -bærende,  -formet, 
-fri,  -traad,  -tyl.  -blomst,  en.  (jf.  -urt;  ^ 
haveplanten  (stauden)  Gypsophila  paniculata 
L.,  hvis  talrige  smaa,  hvide  blomster  danner 
ligesom  et  slør  over  planten;  brudeslør  (2). 
LandmB.III.202.  HavebrL.*I.363.  jf.:  ♦Slør- 
blomstbuskene  står  i  FloT.Rørd.LL.51. 
-dans,  en.  (dans.)  (ballet)dans  udført  af 
danserinde(r)  med  lange  slør.  Pol.**/ »1940.15. 
sp.3.  -dag,  en.  (fagl.)  en  slags  meget  løst, 
lærredsagtigt  vævet  bomulds-  eU.  hørgarnsstof, 
der  anvendes  til  slør.  VareL.*780. 

I.  Sløre,  et.  ['slø-ra]  (jf.  holl.  sleur, 
vane,  regelmæssig  gang  (forløb),  slendrian,  til 
sleuren,  slæbe,  sjokke,  se  III.  sløre  (spec.  bet. 
1  slutn.);  sj.)  som  udtr.  for  normal,  regel- 
mæssig (spec.  m.  bibet.:  triviel,  besva?rlig, 
trættende)  maade,  hvorpaa  noget  forløber, 
foregaar;  (den  daglige)  skure  ell.  træde- 
mølle; tummerum.  Man  tænkte  ikke  på 
sig  selv,  kun  på  det  fælles  Hele  og  asede 
ikke  i  dagligt  Sløre.  AWilde.Krigenl848. 
(1892).8. 

II.  Sløre,  subst.  se  III.  Slør. 

in.  sløre,  V.  ['slø-r3]  (^  slørre.  Moth. 
S 513).   -ede  ell.  f  -te  (jf.  smst.).  vbs.  jf. 

I.  Sier.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  drive  om,  no. 
d.  s.,  sv.  slora  (i  bet.  2);  maaske  sa.  ord  som 
no.  dial.  sløra,  gaa  langsomt,  sløse,  sv.  dial. 
slora,  d.  s.,  nt.  sloren,  slentre,  holl.  sleuren, 
slæbe,  sjokke  (jf.  mnt.  slor,  langsom  gang), 
der  er  besl.  m.  mht.  slur  ifse  Slaraffe^;  ;/. 

II.  Slør,  I\:  Slør,  I.  Sløre,  V  sløre  samt 
slurre;  i  bet.  2  vel  direkte  fra  nt.  ell.  holl.) 
I )  (nu  sj.  i  rigsspr.  og  ofte  (følt)  som 
overf.  anv.  af  bet.  2)  bevæge  sig  med  ret 
stærk  fart,  men  usikkert  (slingrende 
osv.).  Il  om  person  (ell.  dyr),  „vanke  hid  og 
did."  Moth.S513.  se,  hvor  han  slører.  Esp.311. 
refl.:  Kongen  (o:  der  er  beruset)  havde  sløret 
sig  igennem  (porten). JVJen8.Vi.95.  spee. 
(fynsk)  om  hest:  bevæge  sig  i  et  jævnt,  roligt, 
men  temmelig  hurtigt  trav.  Hestene  sløre  af- 
sted. Lmn.  ;■/.  Slørgang. ifO.^P.;.  ride  i 
Slørtrav. AfDL.  ||  (bornh.)  om  fartøj:  sejle 
med  temmelig  stærk  fart.  Esp.311.  |l  om  sky, 
røg  olgn.  den  Sky,  der  .  .  kom  dragende, 


703 


sløre 


sløre 


704 


usikkert  slørende  åisteå.M arkman.  MF.5 5. 
jf.  Dampskibenes  Skorstensrøg  slører  sig  i 
mørke  Skyer  mod  Ronsonten.  Aalborgbogen. 
(1913).135.  II  om  vinden.  TroelsL.HF.V'HI. 
289.  refl.:  Blæsten  slører  sig  om  Bredgades 
Hjørne,  det  er  næsten  svært  at  staae  fast, 
saadan  tager  den  Tag.  sa.PV129.  \\  (nu  næppe 
br.:)  det  slørrer  så  hen  (o:  kan  netop  gaa  an). 
Moth.S513.  2)  4>-  sejle  med  vinden  agten 
for  tværs;  sejle  meget  rumt;  ogs.  (jf.  u.  lo 
bet.  1;  1.  br.,  ikke  i  fagl.  spr.)  om  fartøj: 
slingre  lidt.  (ofte  i  forb.  m.  adv.  som  af,  af 
stod  olgn.).  Neptune  (hejste)  sin  Klyver, 
og  slørede  noget  &i.ArcMvSøvæsen.I.406. 
Harboe. MarO.  vi  slører  slingrende  af  Sted, 
slæbende  den  pjaskende  og  dansende  Jolle 
efter  os  i  Kølvandet.  i)racAm./.239.  Bar- 
denfl.Søm.I.l.  ♦Søvnigt  slører  Baaden,  | 
vug,  vug,  I  fra  den  ene  Side  til  den  anden. 
FrNygaard.SB.47.  (sj.)  m.  obj.:  (fiskerne)  20 
slørede  den  bredbugede  Fjordbaad  ind  over 
det  grunde  Y&nå. MylErich.VJ.18.  3)  f  be- 
handle skødesløst  og  sjusket;  tilrede  ilde. 
hun  slørrer  sine  klæder  af  sig.  Moth.S513. 
jf.:  O  ver  si  øre,  d.  e.  behandle  noget  skiø- 
desløst.  J«ngfe.397.  ||  (jf.  Slørhat  1  samt  lY. 
Slør  slutn.;  dial.)  forrette  urenligt  ar- 
bejde. Esp.311. 

IV.  sløre,  V.  ['slø'ra]  præt.  -ede  ell.  (sj.) 
-te  (jf.  u.  af-,  ind-,  tilsløre j;  part.  -et  ell.  30 
(nu  kun  poet.)  -t  [slø'rd]  (se  ndf.  u.  sløret^. 
vbs.  -ing  (se  I.  Sløring/  (jf.  ty.  schleiern;  til 
II.  Slør) 

I)  trans.  I.l)  (jf.  II.  Slør  l(i);  1.  br.)  dække 
med,  indhylle  i  slør;  tilsløre.  Amberg.  (hun) 
løftede  Glasset  i  sin  Arm,  hvis  Albue  var 
sløret  af  et  blodrødt  Chiffon.  Bangf.Mi.26. 
En  Nyhed  er  ,  .  udflosset  Straa  .  .  det 
sløres  med  l!y\.PoUyA920.15.sp.5.  jf.  bet. 
1.2  samt  indsløre:  *Paradisets  rene  Engle  4o 
sløre  I  Dig  i  Uskylds  hvide  Lagen  ind.  Heib. 
Poet.VIII.310.  1.2)  O  uegl.:  dække  paa  en 
(delvis)  skjulende,  tilhyllende  maade;  til- 
sløre; omsløre.  *Hver  Aften  kommer  jeg 
til  denne  Bænk,  |  Om  Somren,  naar  den 
slører  sig  med  Blomster.  Oe/iLF//.6i.  ||  m. 
h.  t.  glans,  farve  olgn.:  gøre  mat,  mindre  straa- 
lende  ell.  lysende.  *Skulde  der  komme  den 
Tid  .  .  !  Da  dine  Øines  Blaae  |  Blev  sløret. 
Winth.III.160.  II  (jf.  II.  Slør  2.5;  om  (natte)-  50 
mørke,  skyer,  taage  olgn.  *Et  rædsomt  Uveir 
Himlen  slører.  MCBruun.  (Rahb.Tilsk.1797. 
512).  *ingen  Taage,  ingen  Slud  |  Sløre  skal 
vor  hulde  M.a,a,ne.Oehl.I.358.  *Nat  kan  sløre 
I  skumklædte  Kyster.  Drachm.A.206.  H.  sad 
og  stirrede  .  .  ud  i  Landskabet,  som  Tusmør- 
ket slørede  og  gerate.  Breum. HH. 37.  billedl.: 
♦Den  sidste  Sky,  som  sløre  vil  vor  Glædes 
Sol.Oehl.ND.182.  jf.  tilsløre:  ♦Bortvift  hver 
Taage,  som  slører  til  |  og  ruger  tungt,  eo 
Schand.SD.225.  \\  (jf.  u.  II.  Slør  2.i;  sml. 
het.  l.z)  m.  h.  t.  blik  (øjne):  hindre  i  at  se 
tydeligt;  gøre  uklar,  ♦den  festligstærke 
Drik,  I  Som  Skyen,  skulde  sløre  de  danske 


Heltes  B\ik.Oehl.XXXI.293.  Taarerne  slø- 
rede allerede  hans  0ine.Buchh.UH.il.  jf.: 
Stjærnernes  Blikke  taaresløres. Hørup./. 
189.  1.3)  (jf.  II.  Slør  3;  især  (3)  uden  fore- 
stilling om  ydre  synshindring.  \\  fremkalde 
uklarhed  i  forstaaelsen,  opfattelsen, 
bedømmelsen  af  nogen  ell.  noget;  tilsløre. 
♦Der  (0:  i  livet)  sløres  tit  det  sande  Værd. 
Tode.1.67.  et  tæt  slørende  Væv  af  alle  de 
Forestillinger,  som  hos  Beskueren  (af  et 
kunstværk)  kaldes  til  Live  .  .  af  Navnet. 
JLange.BM.1.40.  Hil  være  denne  By  (o: 
Moskva),  hvis  Ejendommelighed  Kulrøgens 
Aarhundrede  ikke  har  formaaet  at  sløre! 
KLars.LF.53.  m.  h.  t.  udsagn:  ♦Hvi  slører 
Du  Dit  Ord  i  Lignelser?  |  Tal  ærligt,  uden 
Orasvøh. Hauch.DVI.135.  refl.:  hendes  Char- 
me bestod  i  at  sløre  sig  med  mildnende  Be- 
hagelyst, saa  hun  syntes  kun  at  være  sine 
Ejendommeligheder  halvt  bevidst.Tiisfc.2929. 
L42.  II  m.  h.  t.  lyd(indtryk),  lydgiver  olgn.: 
gøre  uklar,  utydelig;  ogs.:  afsvække. 
Skridtene  sløres  paa  Sengeforliggeren,  TAi< 
Jens.KK.154.  Graaden  slørede  hendes  Barne- 
stemme. ErZJKmf.DiZ.Si?.  II  m.  h.  t.  bevidst- 
hed, tænkeevne  olgn.:  gøre  uklar;  sløve. 
Tobakken  slørede  saa  rart  hans  Tanker. 
Wied.LO.58.  hans  Bevidsthed  sløredes  og 
stille  gled  han  fra  Bevidstløsheden  over  i 
Bøden. PoU^/2l940.6.sp.4.  \\  i  forb.  sløre 
af,  (sj.)  aabenbare;  afsløre,  ♦ved  hvert  et 
Sandheds  Træk,  den  (o:  videnskaben)  sløred 
af,  I  har  den  for  Kunsten  nye  Baner  vundet. 
Schand.SD. XXIII,  refl.:  ♦Naturens  svimlende 
Dybder,  |  der  sløred  sig  af  for  hans  (o:  Dar- 
wins) Blik.  Gjel.AanderogTider.(1882).69. 

2)  intr.  (ell.  refl.  m.  lign.  bet.).  2.1)  (1.  br.) 
til  II.  Slør  2:  danne  (ligesom)  et  slør; 
faa  udseende  af  et  taageslør  olgn.;  for- 
tone sig,  blive  udvisket,  utydelig  lige- 
som et  taageslør.  Saa  man  ikke  ogsaa  nu 
.  .  Engen  derude,  hvor  den  dampede  i  Som- 
mernatten, og  Taagen  sløre  sig  hen  over 
Krz.ttei.TroelsL.Xl. 151  (jf.  III.  sløre  i;. 
det  fjærne  forjættede  Maal  for  hans  Higen 
og  Tragten,  der  dukkede  frem  og  slørede 
bort,  men  evig  var  i  Sigte.  Nathans. HD. III. 
36.  2.2)  (fot.)  om  fotografisk  plade:  (som 
følge  af  indtrængt  lys)  miste  sin  normale 
modtagelighed.  OrdbS. 

V.  sløre,  V.  ['slø-ra]  -ede.  vbs.  -ing  (se 
II.  Sløringj,  jf.  III.  Slør.  {maaske  egl.  sa.  ord 
som  III.  sløre;  jf.  V  slør)  I)  (tidligst  dial.,  nu 
ogs.  i  rigsspr.  (0)^  sidde  løs,  ikke  slutte 
fast  (spec:  som  følge  af  slid);  nu  især  om 
bevægelig  del  af  maskine,  redskab  osv.,  der 
ikke  slutter  fast  til  en  anden  del,  saa  at  en  vis 
(spec:  ujævn  ell.  uregelmæssig)  bevægelse  kan 
opstaa.  Stangen  slører  i  Yognen.  JHSmidth. 
Ords.139.  Tollen  slører  i  Flasken.  MZ)L. 
(hjulene)  sløre  paa  Axelen.  sms<.  Cyclehb.71. 
Hjulet  slører  paa  Svingakselen.  MoiorÆør.  13. 
jf.:  Aftrækket  (skal)  gaa  jævnt,  ikke  „slø- 
re". AClod-Hansen.Jagtskydning.(1923).59. 2) 


706 


sløret 


Slørsvamp 


706 


(dial.)  om  klædningsstykke:  hænge  og  dingle 
paa  kroppen;  hænge  og  sjaske,  en  gam- 
mel, luvslidt  Frakke  (som)  posede  ud  under 
Armene  og  slørede  om  Skuldrene  som  en 
Sæk  om  en  Gærdest&v.ZakNiels.NT.29. 
FrGrundtv.LK.90. 

sløret,  (part.)  adj.  [islø-ra^;  som  2.  led 
af  ssgr.  som  sortsløret  ogs.  -jslø^ral]  (iscer  som 
2.  led  af  ssgr.  ogs.  (poet.)  glørt.  [slø'rd] 
i  bet.  2.8:  •dæmringslørte  Grene.  Hauch.Lyr.  \o 
113.  ♦det  rogslørte  Lvs,  |  der  næres  af  for- 
dærvet T&lg.  Lemb.Shak.XIV32.  *fjærne,  dis- 
slørte  Bred.  J»rg.St.58).  (til  II.  Slør  ell.  perf. 
l'ort.  af  IV  sløre;  uden  for  fagl.  spr.  især  UJ) 

1)  (jf.  IV  sløre  l.i)  dækket  af,  ind- 
hyllet i  (et)  slør  (II.l).  »Det  hele  sløred 
Sostre-ChoT. Carst.Verv.133.  jf.  II.  Slør  1.4: 
det  dæmpede  Skær  fra  den  slørede  Lampe. 
Jørg.HV.23.  jf.:  Lampeskærmene  maa  være 
Ivst  gammelrosa,  eventuelt  sløret  med  lidt  20 
g'raat  Georgette.  TidensKvinder.**/*1929.35. 

2)  overf.  2.1)  (jf.  II.  Slør  2.2;  kog.)  i  forb. 
slørede  æg,  pocherede  æg.  I  Suhr. Kogebog. 
(1909).184.  BerlTid.''U1939.Aft.4.sp.l.  2.2) 
(fot.)  om  fotografisk  plade:  (helt  ell.  delvis) 
dækket  af  slsr  (II.2.3).  Stochholm.Foto.96. 
2.3)  hvis  omrids,  konturer  olgn.  frem- 
træder utydeligt  (som  bag  et  slør);  iscer  (jf. 
II.  Slør  2.5,  IV  sløre  1.2/-  delvis  dækket  og 
■<kjult,  tilsløret  af  let  taage,  letie  skyer  olgn.  30 
.fPJac.I.104(se  ruste  sp. 1482').  Sløret  Solskin 
og  lette  Skygger  laa  over  den  blegbrune  .  . 
Skovbund.  Jørg.HV21.  BeckeU.( KunstmusA. 
1917.33).  Solen  er  kommen  frem  og  brænder 
hedt  efter  Formiddagens  slørede  Vejr.  J.cWon 
Friis.DS0.II.298.  \\  om  farver,  lysovergange 
olgn.:  som  fremtræder  uskarpt,  uden 
tydelig  adskillelse  fra  andre  farver  osv.  alle 
Farver  er  (i  september)  klare  og  skarpe  som 
Sydens,  uden  Dis  og  slørede  Mellemtoner,  io 
BøvP.AD.129.  Belysningen  lige  fra  Rampe- 
Ivset  til  de  slørede  Overgange  i  natlige  For- 
toninger. PoI."/,i940.Søn<i.i9..jp.i.  II  (jf.  u. 
IV  sløre  1.2^  om  blik  (øjne).  Hans  skønne  . . 
Skikkelse  med  de  store,  milde,  Udt  slørede 
Øjne. Schand.O.II. 113.  Blikket  (o:  en  døen- 
des) var  sløret.  Bang. Udv.57.  de  store  mørke 
Øjnes  Glans  (var)  let  sløret  af  Vemod.  3farik- 
man.MF.Sl.  jf.:  'hendes  Blik  var  taare- 
s\ art. Røse. Bygevejr. (1892). 20.  2.4)  (jf.  IV  50 
sløre  1.8^  udin  forestilling  om  ydre  syns- 
hindring.  II  om  lyd:  utydelig;  uklar.  'Fra 
Ovnen  hørtes  Vandkedlens  slørede  Kogen. 
ThBarfod.SpotogSpe.(1919).80.  et  sløret  Sølv- 
klokkespil i  Stuens  antike  Ur  forkyndte 
Midnat.  Pont.MH.llO.  især  (jf.  besløre  slutn.) 
om  stemme:  en  sløret  Stemme,  der  altid 
sitrede.  Bang. S. 59.  hendes  Stemme  .  .  havde 
en  underlig  sløret,  næsten  hæs  K\&r^g.Baud. 
01.20.  jf.:  Der  er  i  hans  Stemme  noget  sløret  60 
^nt. Rimest.DF.l.  2.5)  (jf.  II.  Slør  3,  IV 
sløre  1.3^  om  noget  abstrakt:  som  fremtræ- 
der uklart  for  forstaaelsen  osv.  »Slørede  Frem- 
tid,  bringer    Du   aldrig    Polen  sin   Konge? 


Bagger. 1 1.331.    Slørede    Erindringer.  £tm««<. 
DF.129. 

Slør-hale,  en.  I)  \  varietet  af  guld- 
fisk med  meget  stor,  trelappet  halefinne.  BøvP. 
1.617.  Nathans.MP.255.  2)  (jf.  II.  Slør  2.5; 
sj.)  let  damp-  ell.  røgsky  af  aflang  form. 
Bregend.TGK.118.  en  lang  Slørhale  af  Røg 
laa  en  Tid  og  viftede  ovre  paa  Brinkerne 
(s:  efter  toget). sa. HH. 1. 146.  -hat,  en.  I) 
{til  III.  sløre  3  slutn.;  jf.  ogs.  fynsk  slør- 
arbejde,  urenligt  arbejde,  -kjole,  kjole  til  brug 
ved  urenligt  arbejde.  OrdbS.;  dial.)  (gammel) 
hat  til  at  gaa  med  i  daarligt  vejr,  ved  urenligt 
arbejde  olgn.  JCBendz.  Rønninge  og  Rolf  sted 
Sogne.(  1820). 117.  OrdbS.(Fyn).  2)  [II.2.7] 
^  svamp  (bladhat)  af  slægten  Cortinarius  F., 
som  er  udstyret  med  et  mellem  hattens  rand 
og  stokken  udspændt,  ganske  tyndt  slør; 
slørsvamp.  Rostr.  Flora.  II.*(  1925). 278.  O 
-hed,  en.  til  V  slør  2:  det  forhold,  den  til- 
stand, at  to  maskindele  osv.  slutter  løst,  slørt  til 
hinariden;  slør  (III),  en  vis  Slørhed  mellem 
Muffe  og  T&i>.Wagn.Tekn.l57. 

L  Sløring^,  en.  flt.  -er.  (jf.  Af-,  Om- 
sløring  j  vbs.  til  IV  sløre:  det  at  sløre;  det  for- 
hold, den  tilstand,  at  noget  sløres  ell.  er  sløret. 
dette  Arbejde  (er)  i  Aarenes  Løb  gentagne 
Gange  blevet  overmalet,  og  Modelleringen 
derved  sløret.  Denne  Sløring  har  dog  ikke 
formaaet  at  udslette  den  aandelige  Myndig- 
hed, som  .  .  præger  Uelheden.  TOppermann. 
Thorvaldsen.I.(1924).44.  overf.:  Der  hviler 
over  .  .  Staffeldts  literære  Navn  en  uvis 
Sløring  som  en  Følge  af  den  paafaldende 
Optræden,  han  udviste  i  sin  første  Digt- 
samling. ilBrix.DD.ifiS.  II  spee.  (med.)  om 
uklart,  mørktfarvet  parti  paa  røntgenbillede. 
de  ved  Røntgenundersøgelsen  paaviselige  .  . 
Skygger  og  Sløringer  ud  i  Lungevævet.  Uge- 
skr.f. Læger. 1928. 327. sp.l. 

II.  Sløring^,  en.  (fagl.)  vbs.  til  V  sløre: 
det  forhold,  den  tilstand,  at  maskirulele  slører 
(VI).  Wagn.Tekn.225.  Cyclehb.73.  uegl:  In- 
gen  Sløring  i  Lejerne,  kontant  helt  igennem, 
som  en  Kone  skal  være  det.  Hermannjensen. 
DenrødeRadio.(1924).36. 

iSlør-kampf  i»(k,  en.  \.  kampfisk  af  en 
race  med  vældigt  udviklede  finner,  der  som  hele 
slæb  fejer  efter  fisken  (jf.  -hale^.  Lieberkind. 
DW266.  CP  -let,  adj.  let  som  slør;  fx.  om  klæ- 
der: slørlet  Klædebon.  Beckett.(Tilsk.l933.n. 
8).  \\  om  løv  olgn.  Ungbirke,  ganske  lyse  og 
slørlette. Sick.H. 10.  JacPaludan.UR.69. \\  (jf. 
II.  Slør  2.s^  om  sky,  taage  olgn.  Drachm.T. 
149.  fint  og  slørlet  ligger  den  hvide  Em  og 
svæver  over  det  fugtige  Grønsvær.  Bregend. 
PG.132.  -plante,  en.  (gart.)  plante  med 
fine  og  tynde  grene,  der  anbringes  meUem 
blomsterne  i  buketter.  Hag.V.416. 

slørre,  v.  se  III.  sløre. 

Slør-snegl,  en.  (zool.)  nøgen  baggælle- 
snegl  (af  slægten  Tethys),  hvis  hoved  er  bredt 
ud  i  stærkt  frynsede  lapper.  Brehm.Krybd.814. 
Sal.*XV  111.524.  -STamp,   en.   [II.2.7]   ^ 


XX.    Sentiykt "/,  1941 


46 


707 


81ørtæppe 


iSløseri 


708 


d.  8.  s.  -hat  2.  Sal.*XXI.784.  -tæppe,  et. 
spec.  (teat.)  om  tæppe  af  løst  vævet  stof,  anv. 
for  at  gøre  (dele  af)  scenen  mere  ell.  mindre 
ugennemsigtig.  Pol."/itl939.9.sp.6.  -ugle, 
en.  [11,2.6]  V  uglen  Strix  flammea,  hvis  ansigt 
er  omgivet  af  et  hjerteformet  slør  (jf.  u.  Kirke-, 
TeTlengleJ.Amberg.  Kjærbøll.78.  (det)  greve- 
lige Signet:  en  Slørugle,  der,  siddende  paa 
en  Globe,  hæver  sit  Blik  mod  Himlen.  Wied. 
S.106.  Boas.Zool.*592.  ||  (sj.)  overf.,  om  demi-  lo 
mande  (2).  Pont.DR.I.19.  -urt,  en.  (sj.)  S( 
d.  s.  s.  -blomst.  HJåger.Blomsterhaven.(overs. 
1878).130.  -vinge,  en.  (zool.)  insekt  af 
ordenen  Plecoptera  (der  har  meget  klare,  gen- 
nemsigtige vinger).  DanmFauna.yiII.105. 
Bergs.MS.U.138. 

iSløs,  en.  se  I.  Sløse. 

sløsagtig,  adj.  [slø(-)s<ag(2i]  (af  II. 
sløse  og  -agtig  1.2)  som  udfører  sit  arbejde 
uordentligt,  skødesløst  olgn.;  sjusket;  sløset.  20 
Reklamepapirer,  som  sløsagtige  Bude  smider 
fra  sig.  DagNyh.*/iol932.9.sp.3.  CJ  -hed,  en, 
mange  Hjem  .  .  forfalder  paa  Grund  af 
Hustruens  .  .  Sløs&gtigheå. KvBl.'/il906.2. 
sp.3.  LokomotivT.1940.30.sp.l. 

I.  ISIløse,  en.  ['slø'sa]  (dial.  Sløs.  Feilb.). 
flt.  -r.  (til  II.  sløse;  især  dial.)  person,  som 
er  uordentlig  og  skødesløs  med  sit  arbejde, 
sine  klæder  osv.;  sjuske;  ogs.  (dial.)  om 
kvinde  (tjenestepige),  der  udfører  det  groveste  30 
og  urenligste  arbejde  (og  derfor  selv  er  snavset). 
Portopengene  fik  hun  i  et  Papir,  for  hun  var 
en  Sløse  af  Na.tm.ThitJens.(Pol.''/7l934. 
Sønd.21.sp.l).  Esp.480. 

II.  sløse,  V.  ['slø'sa]  -ede  ell.  (nu  især 
dial.)  -te  (Moth.S513.  Feilb.).  vbs.  jf. 
Sløseri,  (ænyd.  sløse  (i  ssg.  forsløse,  bortødsle; 
jf.  ænyd.  sløss,  ødselhed),  sv.  slosa,  no.  sløse 
(no.  dial.  slø(y)saj,  nt.  slosen,  sleusen  (mnt. 
slosen,  sloisenj;  vist  besl.  m.  stammen  i  II.  40 
sluske;  jf.  sløsagtig,  I.  Sløse,  Sløser,  sløset) 

i)  omgaas  paa  en  letsindig,  ligegyldig  ell. 
skødesløs,  efterladende  maade  med  noget.  I.l) 
behandle  (bruge)  noget  paa  en  letsindig, 
ligegyldig,  skødesløs  maade  (saa  at  det 
skamferes,  (delvis)  ødelægges  olgn.);  især: 
forbruge  (noget)  letsindigt,  ødselt  ell.  til 
ingen  (større)  nytte;  ødsle  med;  bortødsle. 
Moth.S513.  II  i  forb.  m.  præp.  med;  m.  h.  t. 
penge,  ejendele  osv.:  sløse  med  sine  Klæder.  50 
VSO.  Jeg  sløsede  strax  med  de  ganske  faa 
Exemplarer  (0:  af  en  afhandling),  jeg  fik  til 
min  Råaåigheå.J Lange.Breve.298.  jeg  sløsede 
med  mine  'Penge.  JVJens.M. 1.46.  Feilb.  i 
anden  (videre)  anv.:  (Bjørnson)  der  af  fulde 
.  .  Hænder  øser  store  og  smaa  Artikler  ,  . 
ud  i  Pressen,  sløser  med  sit  Navn.  Brandes. 
111.310.  Livet  har  lært  hende  ikke  at  sløse 
med  sin  Yortro^gYiedi. BMAhlberg.Enmoderne 
Pige.(1904).7.  der  er  mange,  som  sløser  med  eo 
deres  Evner. Kirk.NT.7 8.  \\  sløse  hen, 
væk  ell.  (især;  y/.  bortsløsej  bort,  forøde, 
sætte  over  styr,  spilde  ved  letsindighed,  lige- 
gyldighed osv.  ell.  ødselhed.  Moth.S513.  VSO. 


(„Vestkant.  af  Jydl.").  Aakj.VB.175.  en 
Adelsmand  med  store  Ævner,  der  ikke  finder 
høje  Virkemaal  og  sløser  sin  Kraft  hen  i 
golde  og  lave  Nydelaer.NM0ll.VLitt.il 1. 859. 
Feilb.  spec.  m.  h.  t.  tid:  At  sløse  Aftenstun- 
dene bort  i  KiedsommehghedeT.  Mali. ( Rahb. 
Min.1790.IV18).  Det  er  ikke  godt  at  sløse 
sine  Ungdomsaar  bort  bag  en  Disk.Gt/r 
Lemehe.VK.54.  jf.:  „Du  har  dog,"  sagde  jeg 
til  mig  selv,  „nu  i  to  samfulde  år  hen- 
sløset  dit  liv  med  en  utrolig  sorgløshed!" 
FrHamm.Levn.1.267.  I.2)  udføre  sit  arbejde 
paa  en  skødesløs  ell.  uordentlig  maade; 
sjuske  (med);  ogs.  (jf.  bet.  2.2):  være  doven 
ell.  efterladende  ved  sit  arbejde;  drive, 
smøle  med  arbejdet,  du  (skal)  ikke  af  det 
idelige  Skriverie  .  .  forfalde  til  at  jaske  eller 
sløse. Rahb.Tilsk.1806.4.  Min  Nidkjærhed  har 
fjernet  mig  fra  min  offentlige  Virksomhed; 
havde  jeg  sløset,  som  de  Andre,  var  jeg  for- 
blevet i  den,  Bergs.PP.27.  Gæsterne  kan  ikke 
vente,  fordi  I  (o:  køkkenpersonalet)  sløser. 
ErlKrist.DH.189.  jf.  Esp.480.  ||  ofte  i  forb.  m. 
præp.  med.  VSO.  Man  (o:  officerer)  sløsede 
ugenert  med  Tjenesten,  lige  op  i  Øjnene  paa 
¥o\\iene.AKohl.MP.1.244.  Sløser  De  (0:  en 
forfatterinde)  med  Stil  nu,  lærer  De  det 
aldrig.  ThitJens.FS.53. 

2)  (1.  br.)  være  Ugegyldig,  uordentlig  olgn. 
i  væsen  og  adfærd.  2.1)  gaa  og  drive  om 
(uden  bestemt  maal);  slentre  af  sted  olgn. 
Hun  blev  ved  at  sløse  fremefter,  til  hun 
stod  udenfor  sin  Gadedør.  ThitJens.FS.256. 
(der  er)  faste  Kærester,  som  holder  til  med 
Matroserne,  og  ogsaa  nogle  friere  Damer, 
der  sløser  omkring  og  dratter  ned  ved  et 
Bord  hos  en  ledig  Mand.  StenDrewsen.Rødt 
eller Sort.(  1905). 38.  ||  f  om  hest:  gaa  uden 
rigtig  holdning  (og  fart).  Moth.S513.  2.2) 
være  dvask,  lad,  sløv,  træg  (i  sin  adfærd); 
ogs.:  døse.  hvad  der  ellers  viser,  at  et 
folk  er  trægt  og  sløser,  bliver  det  til  en 
fuldkommenhed,  når  det  er  d&nsk?  NMPet. 
(Annal.1844.123).  han  gik  .  .  og  sløsede  og 
brød  sig  om  Ingenting.  G jel.M. 21 8.  ♦Værten 
foreslog  en  lille  Whist,  |  der  er  saa  rar  at 
sidde  ved  og  sløse.  Marton.HB.19. 

SSløser,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  sløser(e) ;  til  II. 
sløse)  I )  (1.  br.)  person,  der  sløser  med  arbejdet, 
er  ligegyldig,  skødesløs  olgn.  DJacobson.Jeg 
husker — .(1923). 118.  Aandslivets  Sløsere  og 
Fidusmagere.  J ae  Paludan.  (Pol.  "A*  1939. 18. 
sp.2).  2)  (til  II.  sløse  2.i  slutn.)  f  hest,  som 
gaar  uden  rigtig  holdning  (og  fart).  Moth.S513. 
ISløseri,  et.  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  svir) 
vbs.  til  II.  sløse,  fx.  til  II,  sløse  l.i :  letsindig, 
skødesløs  omgang  ell.  ødslen  med  noget.  Aakj. 
VB.176.  II  til  II,  sløse  I.2:  det  at  udføre  et  ar- 
bejde skødesløst  og  uordentligt;  ogs.:  uorden 
olgn.,  som  er  opstaaet  ved  skødesløshed.  Heib. 
Pros.IX.33.  noget  slemt  Sløseri.  Kirkehist 
Saml.5R.II.261.  ErlKrist.DH.171.  \\  til  II. 
sløse  1,1  (1. 15-16)  og  2.2 :  det  at  drive  ell.  det  at 
være  lad,  træg  osv.  hendøse  sin  . .  Tid  i  tanke- 


709 


sløset 


■løT 


710 


løst  Sløsen.Rahb.OS.30.  Det  kan  ikke  længer 
blive  ved  at  gaa  med  Niels'  Sløseri.  PotU. 
FL.(  1892). 252.  sleset,  adj.  ("slø-saO  {til 
II.  sløse)  I)  uordentlig;  skødeslgs;  sju- 
sket; ogs.:  ødsel.  \\  om  person.  Hendes 
Plejefader  er  en  ualmindelig  sløset  og  uefter- 
rettelig FeTSon.ORung.PS. 166.  Mange  (suk- 
kersygepeUienter  er)  nøjagtige  med  (insulin-) 
Behandlingen,  men  mange  er  sløsede,  passer 
ikke  paa,  om  de  tager  1  Streg  mere  eller  lo 
mindre.  Ugeskr.j. Læger. 1929. 1180. sp.l.  Feilh. 

Lom  ting  ell.  forhold.  »Et  sløset  Kontor. 
rd.KI.54.  Formen  (i  nogle  dramer)  er 
sløset  og  s\&p.StSprO.Nr.l74.85.  \\  som  adv. 
Enhver  kunde  nævne  Eksempler  paa,  hvor 
sløset  Smaafolk  omgikkes  Kongens  Mønt. 
Hvad  de  tjente  blev  brugt  til  Svir  og  Drik 
eller  unyttige  Udgifter.  ZtrJt.D.23(?.  2)  (dial.) 
om  korn  paa  marken:  som  (p.  gr.  af  blæst  ell. 
nedtrampning  af  kreaturer)  delvis  ligger  ned,  20 
tU  forsk.  nder.  MDL.  ||  om  korn(aks): 
med  lille,  indskrumpen  kerne;  svang,  dette 
(0:  havre)  er  for  ringe  og  sløset  til  min  egen 
Sæd,  altsaa  mindre  dig  tienUg.  Cit.1814. 
(AarbHards.  1913.9).  Feilb.  sløse -vorn, 
adj.  (1[  sløs-.  VSO.).  (1.  br.)  som  er  tilbøjelig 
til  at  sløse.  VSO.  CMøll.LM.23.  jf.:  en  Em- 
bedsmands Uvidenhed  eller  Sløsevoren- 
hed.Schand.O.II.309.  ||  som  adv.  Det  er  en 
næsten  almindelig  Vedtægt  blandt  Hov-  ^ 
bønder:  at  arbeide  saa  løseligt,  sløsevoren 
og  slet,  som  de  kunne  faae  Lov  til.  Blich. 
(1920). XXI. 259.  (han)  behandler  sin  Jord 
.  .  skiødesløs  og  slosvurent.OecAfa^./Y?^. 
sløt(ten),  adj.  se  II.  slot. 

I.  !!$løT,  en.  se  Slev. 

II.  SløT,  et.  flt.  d.  s.  {maaske  sa.  ord 
som  østfris.  slove,  slofe,  rende,  fordybning, 
holl.  sleui,  smal  rende  mellem  sandbakker 
(jf.  u.  I.  Sløjfe  3^)  om  forhold  i  klitegne:  w 
større  langagtig  fordybning  ell.  udhuling 
i  en  klits  top,  frembragt  af  vinden.  Andres. 
Klitf. 88.90.327. 

III.  Sløv,  subst.  {af  uvis  oprindelse; 
maaske  besl.  m.  (ell.  sa.  ord  som)  jy.  sløv, 
sæt  hjulfælge ;  fagl.,  nu  næppe  br.)  (beklæd- 
ning af)  spaaner  af  træ,  formet  som  tønde- 
stave. Wilkens.Runkelroer.Nr.l.(1836).163(se 
u.  II.  kype^. 

rv.  sløv,  adj.  [slø^v]  sløv.  Høysg.AG.136.  50 
{ænyd.  sløff,  slev,  glda.  sløff  (Mariagerleg. 
84),  sløw  (Brandt.RD.I.175),  sløy  (smst.II. 
269);  vistnok  sa.  ord  som  sv.  slo,  no.  dial. 
sljo,  slø  ofl.,  oldn.  sljér,  slær,  mni.  sle,  oeng. 
slæw,  slaw,  maaske  i  formen  paavirket  af 
andre  ord,  fx.  V  sløv,  døv  (3)  eU.  trøg,  sml. 
APhS.V96;  jf.  II.  sløve  samt  I.  sløj,  II.  slæne) 

I)  om  skærende  redskab  olgn.:  ikke  skarp; 
stump;  ogs.  (nu  1.  br.)  om  stikkende  redskab: 
ikke  spids.  Naar  Jernet  bliver  sløvt,  og  éo 
man  ikke  skærper  Eggen,  da  maa  man  siden 
anstrenge  Kiæfteme.Præd.lO.lO.  »Han  paa 
den  fædest  Gaas  først  fæsted  hvide  Tand;  | 
Men   med   Forundring  fant  den  stumped. 


Sløv  at  \KTe.Holb.Metam.39.  »Jeg  Leen  .  . 
hvæsse  vilde,  |  Den  syntes  mig  lidt  sløv. 
Bagges.Ungd.1.236.  •  Kniven,  der  er  sløv, 
kan  ikke  bide.  Hrz.D. II. 89.  'jeg  vrages  som 
en  rasten  Klinge,  |  nu  for  sløv,  men  engang 
altfor  h\&s.Ploug.I.207.  FagOSnedk.  om 
slibesten:  Hannover&Smith.Papir.75(se  skær- 

Ee  sp.6P*).  En  særlig  Art  Ridderspil  var  Bo- 
urt,  der  udfægtedes  uden  Rustning  og  med 
sløve  \ anhen. Sal.*XX.153.  ||  uegl.  JPJac. 
11.103.  De  gjør  (tungen)  til  en  sløv  Klinge 
ved  at  bruge  den  i  Tide  og  Utide.  Schand.IF. 
223.  jf.:  »Min  Pen  er  altfor  sløv,  her  kraftig 
at  beskrive  .  .  |  Et  Syn  saa  angenehm.  Holb. 
Paars.62.  \\  i  talem.,  se  u.  Ridesaar,  Saks  3. 
2)  overf.  (jf.  ogs.  bet.  S),  m.  h.  t.  (evne  til) 
sansning,  følelse,  tænkning,  handling  olgn.: 
mat;  svag;  kraftløs.  Moth.S476.  det  var 
kuns  sløvt  raisonneret,  ja  haver  her  aldeles 
ingen  Raison.  Høysg.lPr.21.  Var  (Baggesens) 
Satire  sløv,  velan,  saa  kunde  den  desbedre 
oversees,  og  .  .  overbydes  !GrMn<i/t;.Z7dv.///. 
631.  •Tro  dog.  Fremmede,  ej,  at  i  Norden  | 
Livet  gisper  stumt  og  sløvt  og  m&t.Ploug. 
1.22.  dette  Folks  Hjærte  er  blevet  sløvt. 
Matth.l3.15(SkatRørd.).  Mit  Stykke  var  .  . 
sat  sløvt  og  søvnigt  i  Scene.  Aakj.EE. 134. 
II  om  sanser  (sanseredskaber),  aandsevner 
olgn.  Hiernen  (kan)  giøres  sløv  af  formegen 
Itæsrdng.  Holb.MTkr.61.  det  er  .  .  for  høit 
et  Spring  for  hans  sløve  Begjeb.  Biehl. DQ. 
IV364.  Fodens  Følelse  er  sløv.  JPBlich.Chir. 
11.306.  *Træg  var  hans  Fod  og  sløvt  hans 
BUk.Holst.D.II.5.  her  maa  Hundenes  Hem- 
melighed vel  skjule  sig  .  .  og  nu  kan  selv 
vore  sløve  Næser  lugte  en  sød  Dnit.Knud 
Rasm.GS.1.43.  Hun  laa  med  sløve  Øjne. 
Elkjær. HF. 113.  \\  (nu  næppe  br.)  om  smerter 
olgn.:  uklar;  ubestemt;  dump.  Der  kan 
være  en  Nyresteen  tilstæde,  uden  at  den 
Syge  føler  noget  dertil,  undtagen  en  sløv 
"riykning  i  den  ene  eller  anden  Side.  Pau- 
lizky.  Anviisning  til  Sundhedspleie.  (1798) .  223. 
Den  Syge  føler  ubehagelige,  trykkende,  sløve 
Smerter.  Æskulap.(over8.1799).31.  ||  om  le- 
vende væsen,  iscer  person:  som  har  lidet 
udviklede  (ell.  svækkede;  jf.  fx.  alderssløv^ 
sanser,  aandsevner  olgn.  ell.  er  lidet  paa- 
virkelig  af,  (næsten)  ufølsom  over  for  ydre 
og  iridre  paavirkninger;  lidenskabsløs; 
apatisk;  ligegyldig;  ogs.:  som  mangler 
energi  og  foretagsomhed;  dorsk;  dvask; 
ugidelig  (jf.  Feilb.).  »Er  Sjælen  sløv  — 
Har  den  et  Hæng  til  Borskhed?  Eu:.(  1914). 
V.103.  ♦de  vilde  Glæders  Ruus  |  Bortdunstcr 
brat,  og  efterlader  Siælen  sXøv.Oeld.XXX. 
163.  »Da  fik  de  Blinde  Syn,  |  Og  Hørelse 
de  Døve,  |  Opmærksomhed  de  Sløve.Qrundtv. 
SS.I.181.  han  var  bleven  kjed  af  sit  Arbejde 
og  sløv  for  sin  ¥remtid.Sehand.SB.191. 
KPont.Psychiatr.III.85.  (Starkad)  maner  den 
sløve  unge  konge  til  at  ryste  ladhed  og  skam 
af  iig.AOlr.DH.II.ll.  (bot.)  om  plante;  se  u. 
hede-,  kuldesløv. 


46* 


711 


sløv 


ISløTsind 


712 


'     3)  (jf-  ^^^'  V  t  om  vinter:  mild.  Moth. 
S476. 

V.  sløv,  adj.  [sløW,  sløu']  (arkais.  sløg. 
VilhAnd.Horats.1. 85.99.  —  dial.  ogs.  sløyen 
(JReinhard.Ikaros.(1881).75.  jf.  Feilb.)  ell. 
sløj.  JHSmidth.Ords.139.  F<S'0.7/.517(„Paa 
Falster").  UfF.(  Lolland)),  {penyd.  (flt.) 
sløffue,  glda.  sløw  (Rimkr.96),  fsv.  slogher, 
oldn.  slægr;  til  stammen  i  III.  slaa;  jf.  III. 
slu,  Sløjd,  ly  sløv;  især  dial.)  klog;  lo 
kløgtig;  snild;  ogs.:  beregnende,  (lidt) 
snu,  (lidt)  listig.  Ib  var  „sløv"  (anm.: 
forstilt  enfoldig,  men  snu^;  han  kløede  sig 
bag  Øret  og  s&gde.  Blich.(1920).XXVI.2. 
Skjoldb.SM.70.  „Nu  tænker  Æ  æt,  han  gjør 
den  Synd  for  Resten  af  sit  Liv!"  „Ha,  ha, 
ha,  hal"  lo  Mændene.  „Per  Hjarmsted  det 
er  en  sløv  Karl."  JakKnu.S. 12.  FrGrundtv. 
LK.145.  MDL.  Feilb.  \\  spec.  (jf.  haand- 
sløv):  fiks  paa  fingrene;  fingernem.  HDahl.  20 
AM.138. 

Sløv-,  i  ssgr.  ['slø(')v-,  'sløu-J  især  af 
IV  sløv;  om  ssgr.  m.  I.  Sløv  se  u.  Slev-bor, 
-fuld.- 

I.  Sløve,  en.  se  Slev. 

II.  sløve,  V.  ['slø'va]  -ede.  vbs.  -else 
(s.  d.).  {jf.  oldn.  sljofa  (til  sljor,  se  u.  TV. 
sløv;,-  til  lY  sløv)  I)  (jf.  lY  sløv  1)  m.  h.  t. 
skærende  redskab  olgn.:  gøre  sløv;  ofte  i 
billedl.  anv.  *Nu  vil  jeg  ganske  hvile  |  Mig  30 
op  til  Christi  Barm,  |  Der  sløves  Dødens 
Pile.  SalmHus.  557. 5.  Orundtv.  Udv.  III.  283. 
♦Solen  .  ,  sløver  Frostens  hvasse  Viil.  Blich. 
(1920). VII. 161.  Haandgern.360.  2)  (jf.  lY 
sløv  2)  overf.:  gøre  sløv,  mat,  svag,  kraftløs 
olgn.;  svække.  Sløve  Yorst&nåen.  vAph. 
(1764).  Menneskene  nærme  sig  til  Dyrene 
ved  en  Overtroe,  der  sløver  og  forkuer  deres 
YoTnvitt.Horreb.il. 171.  *Begjerlighed  med 
Tiden  sløves  ei.Boye.Brødr.62.  JPJac.II.  40 
252.  II  m.  h.  t.  levende  væsen,  især  person: 
svække  ens  sanser,  aandsevner,  bevidst- 
hed olgn.;  gøre  mindre  følsom  over  for 
ydre  ell.  indre  paavirkninger ;  gøre  lige- 
gyldig, apatisk;  ogs.:  gøre  uklar,  sløves 
i    Yorfitand.vAph.(1759).    *Kiøbstedsfolket, 

Elat  og  sløvet,  I  Fromhed,  Kraft  og  Tro 
eTø\et.Oehl.XIX.126.  en  Slange,  der  sløver 
sit  Rov  med  sin  A&nde.  Hauch.IY217.  Be- 
handlingen bør  i  slige  smertefulde  Tilfælde  50 
blot  være  sløvende  (calmerende).  Z?w^e.Z)en 
dyriskeMagnetisme.(overs.l817).135.  en  Kul- 
ilte-Forgiftning .  .  optræder  uden  forud- 
gaaende  Varsel.  Ganske  langsomt  sløves  man 
ind  i  bevidstløs  Tilstmd. Pol." /il935.2.sp.5. 
jf.:  Else  sad  der  i  stille  Sløvethed.  Jørgen 
Niels.0.220.  II  (1.  br.)  gøre  mindre  kraftig, 
tydelig,  skarp  olgn.;  m.  h.  t.  stemme:  de 
begjmdte  at  tale  med  lidt  langsomme  slø- 
vede Stemmer. Bang.T. 14.  hendes  Stemme  eo 
sløves  af  Gr&a,d. IngebThorup.MenLdvetleves. 
(1925). 5.  m.  h.  t.  omrids,  linier  olgn.:  Sokler, 
hvis  Profiler  . .  er  sløvede  og  lidet  udprægede. 
MMackeprang. Vore  Landsbykirker.  (1920).  22. 


3)  befinde  sig  i  en  døsende,  dvask  tilstand; 
(ligge,  sidde  olgn.  og)  døse;  ogs.:  komme 
i  en  saadan  tilstand.  Derinde  i  Beværtningen 
var  Lampen  tændt  under  Loftet  og  lyste 
ned  over  fire-fem  Skikkelser,  der  sad  og 
sløvede  ved  de  smaa  Boide.  Pont.SM.173. 
(han)  havde  drejet  den  tykkeste  Del  af 
Turbanen  mod  Solen,  han  indrettede  sig 
paa  at  vente,  sløvede  \æk.JVJens.Sk.34. 
den  Slaphedens  Stund  .  .  hvor  han  sløver 
over  de  engelske  og  franske  Billedblade. 
PoUyiil907.3.  det  er  (store  rovdyrs)  Natur 
at  ligge  og  sløve,  naar  de  ikke  netop  er  paa 
Jagt  efter  den  nødvendige  Føde.  Tidens 
Kvinder.^yiil928.U.  En  Tid  faldt  Daniel  til 
Ro,  sløvede  hen.  JørgenNiels. KB. 188.  ||  (1. 
br.)  i  videre  anv.,  om  tid  (tidsrum)  ell.  virk- 
somhed: snegle  af  sted  (paa  en  ensformig, 
kedsommelig  maade).  I  Skolestuen  sløvede  Un- 
dervisningen afsted  i  langsomst  mulige  Tem- 
po. C/ins<mas.f/r.S5.  refl.:  Istedetfor  sløver 
Tiden  sig  hen  for  mig.  GBehrend.EnSynder- 
inde.(1901).19.  \\  gaa  og  sløve,  (især  dial.) 
drive;  dovne;  slentre,  snegle  af  sted.  Feilb. 
II  sløve  af  sig,  (dial.)  smøge  af  sig;  und- 
drage sig  forpligtelser.  Moth.S476.  Uhrskov. 
Folk.(  1925). 117.  Feilb.  Sløvelse,  en. 
(især  CP  ell.  med.)  vbs.  til  II.  sløve,  især  i 
bet.  2:  det  at  sløve  ell.  sløves;  ogs.  om  den 
herved  fremkomne  tilstand:  sløvhed,  hans  sid- 
ste Tids  .  .  meget  kjendelige  Sløvelse.  Sibb. 
Tale  over  Melchior.  (1834) .  30.  Brandes.  VII. 
138.  KPont.Psychiatr.il 1. 132. 

sløven,  adj.  se  Y  sløv. 

sløv-gøre,  V.  [-igo'ra]  vbs.  (sj.)  -else 
(Larsen.),  {ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  gøre  sløv; 
sløve;  især  til  lY  sløv  2:  det  (er)  at 
handle  imod  vor  ædle  Bestemmelse  (at) 
sløvgiøre  vor  Siel.Rahb.Tilsk.1791.360.  Ar- 
beide  har  sløvgiort  os. Steffens.^32.  Dagen 
virker  ofte  sløvgj  ørende  paa  den  raske  Be- 
slutning, som  Natten  udklækkede.  Gylb.V II. 
98.  O  Sløv-hed,  en.  (glda.  sløwhet  (Suso. 
165))  det  at  være  sløv;  fx.:  I)  (1.  br.)  til  lY 
sløv  1.  VSO.  MO.  2)  til  lY  sløv  2.  *en  ædel 
og  en  udvalgt  Aand,  |  Der  aldrig  hildedes  i 
Sløvheds  Lænke.  Hauch.Lyr.6 3.  Først  For- 
tvivlelsen, den  unyttige  Fortvivlelse,  og  saa 
den  nyttige  Sløvhed.  JPJac.II. 200.  Panum. 
546.  hertil  fx.  Sløvheds-følelse,  -tilstand 
(ThomLa.EL.92.  Søiberg.KK.II.163).  \\  (nu 
næppe  br.)  om  (tilstand  af)  uklar,  ubestemt, 
dump  (smerte) fornemmelse.  Den  Syge  havde 
en  Fornemmelse,  som  om  man  trak  i  Stum- 
pen (0:  efter  en  amputation),  og  klagede  over 
Sløvhed  i  den.  BiblLæg. XX. 17 3.  -sind,  et. 
sløv{lY.2)  sindstilstand;  navnlig  (jf.  Ungdoms- 
sløvsind ;  med.)  om  sindssyge,  der  er  karakteri- 
seret ved  sløvhed,  svækkelse  af  aandsevner, 
spec.  som  fællesbetegnelse  for  (de  forsk,  former 
af)  efter  barnealderen  erhvervet  psykisk  svæk- 
kelse (Dementia).  NordConvLex.*V391.  Syg- 
dommen kan  .  .  gaa  over  i  uhelbredeligt 
Sløvsind  med  stærkere  Svækkelse  af  Evnerne 


713 


sløvsindet 


sma« 


714 


og  almindelig  Forvirring.  KPont.Psychiatr. I. 
147.  han  kunde  overvindes  af  saadan  et 
Slovsind !  Breum.FS.115.  VoreSygd.lIl.425. 
•sindet,  adj.  (jf.  -sind^  præget  ell.  lidende 
af  sløvsind.  Rahb.(MO.).  de  eneste  som  om 
.  .  Lørdagen  saa  de  rædsomme  Ord  (o:  paa 
en  tavle),  og  derpaa  sløvsindet  viskede  dem 
ud,  var  Skolens  to  Rengøringskoner,  ^^or- 
dent.JL.1.118.  jf.:  (det)  er  de  rolige,  i  ud- 
præget Grad  sløvsindede  Former  (a:  af  en  lo 
bestemt  form  for  sindssyge),  der  træffes  hos 
Kvinder.  DJacobson.DP.9. 

smaa,  adj.  [små^]  Høy sg. AG. 53. 56.  intk. 
og  adv.  -i  [smmd]  ell.  (nu  kun  dial.)  d.  s. 
(som  intk.:  Feilb.;  som  adv.:  Moth.S517.  jf. 
u.  bet.  12^;  gradbøjn.  mindre,  mindst  (s.  d.) 
ell.  (nu  næppe  br.  uden  for  bamespr.  olgn.) 
smaaere  (OecMag.IYUO),  smaaest  (Rahb. 
Nath.115.  lAicretius.Naturen.I.(overs.l925). 
21.  sml.  dial.  komp.  smaare  (Esp.314),  smare  20 
(smst.  Feilb.),  superl.  smaast  (Esp.314))  ell. 
(nu  kun  dial.)  komp.  smærre  (PSehulz.DS. 
64.  Høysg.AG.56.  Tode.V.lOl.  Junge.  JH 
Smidth.Ords.139.  MDL.  Skattegraveren. 1888. 
I.112(sjæll.))  ell.  smære  (Moth.S514.  LTid. 
1745.717.  jf.  MDL.  Feilb.),  superl.  gmærrest 
(PSehulz.  DS.  64.  Grundtv.  (Kbh  Skild.  1817. 
421).  JHSmidth.Ords.139.  Skattegraveren. 
1888.1.112.  Feilb.)  eU.  smærst  (PSchulz.DS. 
64.  Høysg.AG.56.  Agerbeeh.FL.96. 180.  Tode.  30 
Overs.afCadogan:Gigt.(1796).29.  MDL.)  ell. 
smæst  (MDL.  Feilb.).  (æda.  sma  (komp. 
smærræ:  Harp. Kr. 120;  superl.  smæst:  AM.), 
oldn.  smår;  besl.  m.  oht.  smahi,  lille,  ringe, 
jf.  mnt.  sma-  t  ssgr.;  sml.  forsmaa,  smæde, 
smægte  samt  smal) 

A.  som  flt.  til  III.  lille  (og  liden j. 

i)  svareride  til  III.  lille  1:  af  forholdsvis 
ringe  størrelse,  udstrækning,  omfang. 
I.i)  svarende  til  III.  lille  l.i,  om  levende  40 
væsner,  det  er  ikke  smukt  at  tage  Børnenes 
Brød,  og  kaste  det  for  smaa  Hunde.  Ma^A. 
15.26.  'Skal  ej  dig  (0:  enken)  Gud  betænke,  | 
Som  føder  Ravne  smB.a.\SalmHj.637.7.  Ed- 
derkopperne lader  han  .  .  rolig  kravle  rundt 
paa  sig  —  navnlig  de  smaa  —  thi  det  betyder 
„Lykke". Wied.TK.209.  smaa  dyr,  se  I. 
Dyr  2.2.  smaa  høns,  se  Høns  2.i.  ||  i  forb. 
m.  ord  af  sa.  bet.  (dannende  emfatiske  udtr.). 
Yndige  Faar,  smaae  lille  Dyr.  Suhm.IdyUer  50 
ogSamtaler.(1772).58.  nu  kun  i  forb.  smaa 
bitte,  bitte  smaa,  se  II.  bitte  l.i.  ||  i 
mange  talem.  og  ordspr.,  fx.  stille  med  de 
smaa  heste  (se  u.  Hest  1.4^,  nu  kniber  det 
for  de  smaa  jøder  ell.  jødedrenge  (se  I.  Jøde 
1.2,  Jødedrenge  smaa  fugle  (gør)  smaa 
reder  (se  I.  Rede  1.8^  ||  substantivisk.  Der 
ere  fire  Smaa  (Chr.VI:  smaa  ting^  paa  Jor- 
den (1931:  Fire  paa  Jorden  er  smaa^  .  . 
Myrerne  .  .  Kaninerne  .  .  Græshopperne  .  . 
Firhenet.Ords.30.24.  især  i  forb.  de  smaa, 
spee.  i  f\g.  anv.:  1.  om  mennesker  ell.  men- 
neskelignende  væsner  af  ringe  størrelse  (højde). 
*Ij»A  Andre  kun  S3rnge  om  Alt,  hvad  der  er 


Stort,  I  Jeg  synger  om  de  Smaa  —  det  har 
endnu  Ingen  gjort.  Bøgh.D. II. 54.  om  nisser: 
♦Alt  længe  maatte  de  lyssky  Smaa  |  fra 
Sted  og  til  Sted  forjagede  g^&.Kaalund.llO. 
DSt.1909.163.  talem.  (vel  egl.  (efter  Matth. 
18.10,  se  u.  bet.  6.2^  om  børn):  man  skal 
ikke  foragte  de  smaa.  *Foragte  skal  man 
just  ei  de  Smaae,  |  Tidt  naae  de,  hvor  ei  de 
Store  kan  naae.0cW.Z/¥3i.  Grundtv. Da.Ord- 
sprog.  (1845).  nr.2424.  Krist.Ord8pr.nr.8149. 
2.  (dial.)  eufem.  betegnelse  (tabuord)  for  mus. 
JHSmidth.Ords.139.  VSO.III.KllO.  Mau. 
11.369.  I  Juletiden  (hed)  Rotter  og  Mus  .  . 
„de  store  og  smaA".NordsjællF.III.14.  FeUb. 
11.630.  1.2)  svarende  til  III.  lille  I.2;  især 
om  ting.  Figentræet  haver  udskudt  sine 
smaa  Figen  (1931:  Figentræets  Smaafrugter 
svulmer).  Højs.2.13.  Glasset  .  .  giør  Tingene 
store,  smaa,  langt  fra,  nær  hos.  Suhm.1 1. 63. 
♦Ak!  ingensteds  er  Roserne  saa  røde;  |  Ak! 
ingensteds  er  Tomene  saa  smaa  (o:  som  i 
fædrelandet).  Bagges. I V224.  ♦Vi  kjende  kun 
til  Høie  smaa;  |  Men  det  er  lutter  Kjæmpe- 
grave !  Rich.(PaaSkydebanen.Studenterforenin- 
gensNord.Højtid^*/il852.4).  (skoene)  var  for 
smaa  over  Yristen.  KMich.MT.39.  uldne 
Børne  Golfjakker,  i  smaa  Størrelser  (ud- 
sælges). NatTid.*'/»1923.Aft.2.sp.5.  smaa  gry- 
der ell.  krukker  ell.  potter  har  ogsaa  ører,  se 
1.  Gryde  1,  I.  Krukke  1,  I.  Potte  5.2.  ||  om 
legemsdele  olgn.;  spec.  om  lemmer:  korte.  Blo- 
det .  .  har  en  hastigere  Bevægelse  i  de  Større 
(arterier)  end  i  de  Smerre.  LTid.1734.751. 
hun  fo'r  hen  over  Loftet  ,  .  Hendes  smaa 
Ben  trommede  ned  af  Trappen.Rønberg.GK. 
112.  ♦Skal  noget  følge  mig  fra  denne  Jord, 
I  da  vil  jeg  have  dette  Halsbaand  paa,  |  to 
Bamearme,  som  er  lidt  for  smaa  (0:  knap 
naar  om  faderens  hals).HakHolm.FT.59. 
de  smaa  skamlæber,  se  Skamlæbe.  ||  (nu  sj. 
i  rigsspr.;  jf.  u.  liden  I.2,  III.  lille  1.2^  i  be- 
tegnelser for  planter,  fx.  smaa  katost,  liden 
katost,  Malva  rotundifolia  L.  Viborg.Pl. 
(1793).142.  smaa  klokker,  liden  klokke, 
Campanula  rotundifolia  L.  JTusch.48.  smaa 
snerrer,  se  Snerre  (jf.  Smaasnerre/  smaa 
svrer,  rødknæ,  Rumex  acetosella  L.  JTusch. 
209.  Viborg.Pl.(1793).72.  se  endvidere  smst. 
326.  JTusch.reg.94.  \\  om  (hvad  der  optager) 
flader,  strækninger,  arealer:  af  ringe  omfang, 
areal,  de  giorde  mure  .  .  om  deres  smaa 
stæder  (1871:  Byerne).  Jud.4.4(Chr.VI). 
♦Væggene  lidt  skjæve  staae,  |  Ruderne  er 
ganske  smaa. HCAnd.SS.XI 1. 50.  ♦I  Dan- 
mark ligger  der  Hus  ved  Hus,  |  vel  tusind 
smaa  Huse  paa  BAd.Sødb.GD.131.  smaa 
Stræder.  KLars.SF.243.  Smaaf yrsteme  vend- 
te tilbage  til  deres  smaa  Stater.  iludry.JTon- 
genafRom.(overs.l933).254.  ordspr.:  mange 
bække  smaa  gør  en  stor  aa,  se  II.  Aa  3. 
i  forb.  som  spise  ved  smaa  borde,  (jf. 
Smaabord^  spise  ved  mindre  borde  i  pensionat, 
hotel  olgn.  (og  ikke  ved  et  stort  fæUes  bord). 
BI&T.1217.  1.K1.S  Hotelpension  .  .  Serve- 


716 


smaa 


Bmaa 


716 


ring  ved  smaa  Boråe.  Pol.*/»1940.14.sp.l.  jf. 
Smaagade:  de  smaa  Gader  ved  Volden. 
VilhAnd.LitUI.217.  Ewalds  Milieu  er  de 
smaa  Gader  og  Kartoffelkysten  (Strand- 
vejen), sms/.  722.  4j>  fn.  h.  t.  sejlføring:  føre 
smaa  klude,  se  Klud  2.8.  gaa,  ligge  for 
smaa  sejl,  se  I.  Sejl  1.2.  ||  om  bogstaver. 
1.  (jf.  lille  sp.  930"^)  begyndelsesbogstaver, 
der  ikke  hører  til  kapitalbogstaverne,  de  „store" 
bogstaver.  BibliotH.*II.420.  hvis  man  skriver  lo 
med  lutter  smaa  Bogstaver  som  Børn  paa 
Plankeværker,  saa  har  man  indlagt  sig  re- 
volutionær Fortjeneste.  JacPaludan.  UR.353. 
se  ogs.  u.  Bogstav  1.  2.  typer,  der  er  mindre  end 
brødskriften:  petit  olgn.;  ogs.  om  bogstaverne  i 
minuskelskriften.  SaVXV  11.101.  det,  der  er 
trykt  med  smaa  Bogstaver.  Fiift^nd.LtW./Y 
647.  jf.  de  smaa  døde  u.  II.  død  1.3.  || 
(m.  overgang  til  bet.  S)  om  bevægelser,  smaae 
jomfruelige  Skndt.PMøll.ES.in.70.  Hendes  20 
Bryster  vugger  to  smaa  Vug  for  hvert  Trin, 
hun  ta,geT.Thuborg.NV128.  Han  flyttede  sig 
med  smaa,  haarde  Hump  med  Træbenet 
hen  til  hende.  Søiberg.KK. 1. 133.  1.3)  sva- 
rende til  III.  lille  1.3,  om  (ringe)  mængder, 
kvanta,  portioner  olgn.  (ell.  beholdere  til 
saadanne).  Samariæ  kalv  (0:  en  guldkalv) 
skal  være  til  smaa  stykker  (1871:  (blive)  til 
Splinter). Hos.8.6(Chr.VI).  adskillige  smaa 
BixetteT.Holb.Vgs.il. 3.  Viin  eller  Olie  ind- 30 
kjøbes  .  .  paa  smaae  Foustager;  da  disse 
Ting  paa  et  stort  Foustage  lettelig  bedærves, 
inden  det  kan  blive  udtømt.  Cit.l794.( Sø- 
krigs A.*Kkkk4^),  efter  præp.  i  til  betegnelse  af 
deling,  fordeling,  udstykning  i  mindre  kvanta, 
dele  (ofte  i  forb.  i  smaa  stykker^,  han  af- 
skar den  ugudelige  Nikanors  Tunge,  og  be- 
falede at  give  Fuglene  den  i  smaa  Stykker. 
2Makk.l5.33.  sælge  Hørkramvahre  i  smaa 
Partier. 4dr."/i2762.sp.7.  *Forræderen  hug-  40 
ged  .  .  I  I  mange  smaae  Stykker  hans  blø- 
dende Barm.  Bagges. NblD.210.  han  har  faaet 
brændet  hjem  i  smaa  portioner  j  i  smaa 
maader,  se  I.  Maade  2.i.  i  smaa  pluk,  se 
Pluk  1.1.  smaa  smuler  er  ogsaa  brød,  se  I. 
Smule  1.  II  om  drikke,  det  var  nogle  meget 
smaa  snapse  j  smaa  sorte,  se  sort.  ;'/.  klar 
sp.  481**.  II  om  noget  skrevet  ell.  trykt.  I  denne 
Samling  findes  (to  større)  Russiske  Afhand- 
linger . .  Derpaa  følge  nogle  smære  Stykker.  50 
LTid.1745.717.  Smaa  Fortællinger.  6?oZdsc/im. 
(bogtitel.l868).( Ewalds)  faa  og  smaa  kritiske 
Aih&nd]ingeT.VilhAnd.Litt.II.455.  jf.  ovf.: 
læse  noget  i  smaa  portioner  olgn.,  se  Por- 
tion 1.1.  1.4)  svarende  til  III.  lille  I.4:  be- 
staaende  af  faa  individer,  (huse)  hvor 
mange  smaa  Partier  bo  tilsammen.  Cif.27S9. 
(HMatthiess.KO.24).  teatret  har  kun  haft 
smaa  huse  i  den  sidste  tid  j  smaa  flokke, 
menigheder,  nationer  j  jf.  Smaafolk  3:  de  eo 
smaa  (0:  talfattige)  Folk  have  ofte  frem' 
bragt  store  Mgdnd.  D&H. 

2)  svarende  til  III.  lille  2:  kortvarige. 
der  var  kun  smaa  mellemakter  !    jf.  u.  bet 


1.8:  Tik-tak  sagde  Uret  i  Krogen  .  .  Tiden 
deltes  i  smaa  Stykker.  JFJens.HF.29.  j| 
(delvis  til  bet.  3)  om  rejser  olgn.  Denne  Bænk 
var  Maalet  for  Mary's  smaa  Vandringer. 
JHelms.G.64.  gøre  smaa  udflugter  | 

3)  svarende  til  III.  lille  3:  af  forholdsvis 
ringe  grad,  betydning  olgn.  3.1)  svarende 
til  III.  lille  3.1,  om  personer,  de  (sætter) 
deres  og  deres  endnu  smærre  Tilhængeres 
Penne  . .  i  Arheide.  Abrah.TG.19.  vores  Mand- 
folk er  allesammen  ynkelige  smaa  Skravl. 
CEw.Æ.IX.30.  de  store  og  smaa  bønder, 
se  Bonde  l.i.  jf.  Smaafolk  3:  Fra  Fyen  har 
jeg  en  heel  Pose  fuld  af  Curiosa,  foruden  et 
Vers  fra  en  Dame  og  en  Egekrands;  der  kan 
De  see,  at  smaae  Folk  ogsaa  kan  faae 
lidt  Grønt.  HCAnd.Breve.1.33.  (Leck  Fischers) 
Romaner  om  Borgerklassens  og  Arbejder- 
klassens smaa  Fo\k.Tilsk.l938.II.315.  smaa 
helgene  gøre  og  jærtegn,  se  Helgen  1.  de 
fire  store  og  de  tolv  smaa  poeter,  se  Poet  1. 
smaa  profeter,  se  I.  Profet  l.i  og  3.  man 
hænger  de  smaa  tyve  og  lader  de  store  løbe, 
se  Tyv  (jf.  u.  Skælm  I.2J.  ||  substantivisk,  om 
personer  i  ringe  kaar,  af  ringe  stand  ell.  betyd- 
ning; ogs.  (relig.)  om  mennesker,  der  føler  sig 
ringe,  svage  overfor  gud  ell.  (jf.  bet.  6.2)  føler  sig 
som  guds  børn.  du  er  de  Ringes  Gud  og  de 
Smaaes  Hjælper.7Md.9.2<3.  *Styrkes,  oplives, 
I  Skal  dine  (a:  guds)  Sma,di.Grundtv.SS .1 .141. 
♦Til  vor  lille  Gjerning  ud  |  Gik  vi  Smaa  tuld- 
gleide.Ing.RSE.VII.244.  *(jeg  elsker)  De  tu- 
sinde Smaa,  der  stedes  i  Strid  |  og  vinder  kun 
Fod  for  Fod.Sødb.GD.132.  Han  skal  .  .  være 
en  ypperlig  Taler  og  navnlig  have  et  godt 
Greb  paa  at  vinde  de  Sma,a,.  HWulff.DR.502. 
de  smaa  i  samfundet,  se  Samfund  6.1. 
ofte  i  forb.  m.  store  (oftest  i  forb.  store  og 
smaa/-  (han)  straffede  .  .  Misgierninger  hos 
de  Store,  som  hos  de  Smaa.  Molb.DH. II. 226. 
*Lidt  dog  Store,  Mindre  Smaa  |  Kan  til- 
gavns Mdhnnge.Ing.RSE.VII.243.  3.2)  sva- 
rende til  III.  lille  3.2,  om  ting,  forhold,  til- 
stande, handlinger  olgn.  smaa  Kulinger.  Jens 
Sør.II.2.  Jeg  har  ellers  ved  fortsat  Under- 
søgelse ikke  forandret  min  Mening  om  nogen 
Hovedpunkt,  men  vel  berigtiget  den  i  nogle 
smaa  Omstændigheder.  Æas/c.  t/du./.22.  *Nær 
de  smaa,  de  svage  KTæiteT.Rich.(SalmHj. 
667.2).  hver  Helligdag,  ikke  alene  paa  de  høje 
men  selv  paa  de  smaa  som  Kyndelmisse-Af- 
ten, Hvide- Tirsdag,  Paaskeaften.TroeisL.Tr53. 
Vore  store  Mænd  udgaaende  fra  smaa  Hjem. 
CCClausen.  (bogtitel.  1897).  smaa  Erhverv, 
som  Havebrug,  ¥]eTkTæa,y\.Cit.l899.(Ribe 
Amt. 1922. 586).  Københavnernes  daglige  For- 
nødenheder var  faa  og  smaa,.  A Jeppesen. Fra 
detgl.Kbh.(1935).95.  en  Latinpoesi,  der  ikke 
blot  optager  Antikens  smaa  Digtgenrer,  men 
forsøger  sig  med  'Eposet.  OFriis.Ldtt.202. 
smaa  bede,  se  IV Bede.  smaa  gældssager, 
se  Gældssag.  smaa  kirkebestillinger,  se 
KirkebestilUng.  smaa  kopper,  pokker, 
se  Kopper,  Pokker  1.  smaa  midler,  ringe 


717 


smaa 


smaa 


718 


ubetydelige  hjælpemidler,  bringe  det  vidt  med 
sniaa  Midler. /)<feH.  Buchh.UH.66(se  u.  I. 
Middel  l.i).  Man  kan  forbedre  sin  Stil  med 
smaa  Midler. Billeskov J.H. 1. 39.  smaa  ra- 
gerier,  se  Rageri  2.  smaa  sager  ell.  (nu 
næsten  kun)  ting,  (jf.  Smaa-sag,  -ting^  gen- 
stande af  ringe  værdi,  betydning;  forhold,  som 
er  lidet  fremtrædende  ell.  (forholdsvis)  ubetyde- 
lige; noget  ringe,  ubetydeligt.  Rettens  Middel 
toge  alle  mine  smaa  Sager  hort.Holb.DR. 
IV 2.  Jeg  forlanger  ingen  Forandring  udi 
Materien  men  aliene  nogle  smaa  Ting  udi 
Stilen.sa.Usynl.il 1. 6.  vor  Vert  .  .  loed  os 
tilkomme  alt  det  sædvanlige  —  Og  det  var 
vist  ingen  smaae  Ting. Ew.(1914).IV242. 
De  uendelig  smaa  Tings  Beregning  (o:  infi- 
nitesimalregning).vAph.  (1772).  III.  396.  alt 
dette  var  jo  kun  de  smaa  Ting.  ESkram.HV 
18.  Dagliglivet  —  Livet  med  og  i  de  smaa 
Ting. Bang.UA.17.  smaa  slag,  se  I.  Slag 
14.1.  smaa  vine,  {jf.  fr.  petit  vin;  fagl.) 
om  (forholdsvis)  lette  (og  billige)  vine.  Peter 
Bourgogne.  Et  godt  Glas  Vin.  (1935).  40. 46.  \\ 
«{k  om  værdien  af  kort  ell.  kortspil.  4 
smaa  Trnmf  er.  JWarbur g. Melding  i Kontrakt- 
Bridge.(1932).35.  det  har  været  smaa  spil  i 
aften  I  es,  dame,  smaa  fjerde  olgn.,  se  u. 
bet.  9.3.  II  om  pengeværdier,  beløb:  af  ringe  stør- 
relse, værdi,  (en  mand)  med  store  Fordringer 
og  smaa  Indtægter.  N  ans.  Judiths  Ægteskab. 
(1898). 41.  Meget  smaa  Priser.  jBeWTid."/« 
1929.Åft.3.sp.4.  det  er  ikke  smaa  beløb,  der 
staar  paa  spil  \  smaa  Midler. Ludv.  for- 
tiene små  "^enge. Moth.P55.  jeg  har  faaet 
noget  af  Jydens  Evne  til  at  faa  smaa  Penge 
til  at  strække  ti\.Aakj.EE.185.  pengene 
var  smaa,  indtægterne  var  ringe;  det  var 
smaat  med  penge.  Pengene  var  smaa  den- 
gang ved  Provinspressen. s»ns<.3i.  smaa  bi- 
drag modtages  med  taknemmelighed 
(ogs.  m.  tilføjelsen:  store  med  begærlighed. 
Krist.0rdspr.19),  egl.  i  opfordringer  til  at  yde 
pengebidrag  olgn.  til  noget;  (spøg.)  i  videre 
anv.,  som  opfordring  til  at  yde  ell.  som  tak 
for  ydede  bidrag  af  anden  art.  Her  er  en  stor 
Buxemangel,  smaa  Bidrag  modtages  med 
T3LkneminelighedlHCAnd.TB.I.13.  „Her  har 
du  min  Stemme."  —  „Tak.  Det  er  altid  en 
Begyndelse.  —  Smaa  Bidrag  modtages  med 
Taknemlighed."  Cf7eJ.GL.55O.  se  ogs.  u.  Bidrag 
sp.632**.  —  om  økonomiske  omstændigheder, 
især  i  forb.  smaa  kaar,  temmelig  daarlige, 
trange  kaar  (jf.  Smaakaar^.  hans  Kaar  ved- 
bleve  at  være  meget  småne. OleNavnløs.To 
Fortællinger. (1858). 146.  Martin  .  .  sad  i 
smaa  Kaar,  men  slog  forholdsvis  stort  paa. 
Goldschm.VIII.18.  han  sidder  i  smaa  Om- 
stændigheder. Mau.  II.  309.  CSPet.  LiU.  631. 
—  om  pengestykker  (jf.  Smaa-mønt,  -pengeø 
ell.  (nu  næsten  kun)  sedler:  af  (forholdsvis) 
ringe  paalydende  værdi,  smaae  kobber-penge. 
Holb.DNB.591.  I  gaar  srauurte  jeg  4  Hol- 
stenske Tolvskillinger  i  en  Bonde,  og  fick 
gode     smaa     Penge     derfor,  sa.  UHH.  II.  6. 


(han)  bytter  den  (0:  en  tidalerseddel)  for 
mig  i  6  smaa  sedler  og  in  5  daller  sedel. 
Kollerød.178.  Jeg  havde  nogle  smaa  Pen- 
ge i  Lommen. FrejlifOlsen.Enkbh.Joumalist. 
(1922). 69.  II  om  vurderende  ord  ell.  tanker: 
beskeden,  (han)  er  .  .  en  Mand  af  smaa  Ord 
om  sine  egne  Ting. DagNyh.^*/»1922.6.sp.3. 
O  bevar  osl  fra  saadanne  smaa  Tanker, 
om  saa  stor  en  Gud,  som  vor  Gud.  OeconT. 
10  VI.81.  i  forb.  som  ikke  have  smaa  tanker 
om  sig  selv,  overvurdere  sig  selv  ell.  være 
selvbevidst,  indbildsk.  \\  om  timerne  efter  mid- 
nat (der  betegnes  med  de  smaa  tal:  kl.  1,  2 
osv.);  i  forb.  de  smaa  timer  (jf.  Smaa- 
time)  ell.  (dial.)  tal  (Galsch.SR.64.  Kul- 
svier B. 99)  ell.  (1.  br.)  klokkeslæt  (Jørg. 
YD.68),  slag  (se  u.  1.  Slag  3.2).  de  fine 
Restauranter,  hvor  der  danses  i  de  smaa 
Timer.  PLevtn.LM. 52.  Først  i  de  smaa 
20  Morgentimer  vil  Billedet  begynde  at  ud- 
folde sig  (0:  af  de  engelske  valg).  Pol.*" /iol924. 
9.sp.l.  Timerne  gik,  de  blev  smaa,  inden  der 
blev  kaldt  til  Frokostbordene.  sws<.**/,i934. 
Sønd.l5.sp.3.  3.3)  svarende  til  III.  lille  3.8; 
bet.  3.2  brugt  som  udtr.  for  forsigtighed  ell. 
beskedenhed,  om  hvad  der  objektivt  betragtet 
maaske  ikke  er  af  ringe  grad,  vigtighed  osv.  Jeg 
vil  .  .  sige  ham  nogle  smaa  Sandheder.fioJi. 
Vgs.(1731).II.14.  Jeg  forstaaer  ved  Lefleri . . 
30  de  smaa  Kjærlighedsforbindelser,  der  ikke 
vedkomme  Aand  eller  Hjerte.  Gylb.TT. 231. 
(jeg  blev  som  barn)  bragt  ind  i  Salen  for  .  . 
at  underholde  Gæsterne  med  mine  smaa 
Færdigheder  paa  Fløjte.  Ehrencr Kidde. (Berl 
Tid.Kv.' 'id920.1.sp.2).  De  hypper  Deres 
egne  smaa  private  Kartofler,  tror  De  ikke, 
jeg  ser  dem  piple  op  af  Rækkerne  allerede? 
SvLa.FK.200.  smaa  pudserier,  se  II.  Pud- 
seri.  han  har  sine  smaasider.sel.  Side  4.1. 
40  3.4)  svarende  til  III.  lille  3.4:  som  staar  paa 
et  lavt  aandeligt  standpunkt  ell.  er  af  ringe 
aandelig  betydning  ell.  værdi.  *  Hvorfor  er  vi 
Mennesker  usle,  |  hvorfor  er  I  Mænd  saa 
smaa  ?  Stuck.  S.  54.  LFeilb.  NaturlærensLeve- 
ABC.(  1905-7). 5.  jf.  Smaasjæl  1:  Yppig- 
heden .  .  ødelægger,  og  ydermere  ødelægger 
i  Snurrepiberier  og  Narreverk.  Den  er  smaa 
Sieles  Fornøyelse  og  Triumph. ProW.^fl'. 
IV.253.  se  ogs.  Sjæl  sp.44*. 
50  4)  (især  talespr.)  svarende  til  III.  lille  4: 
som  næsten  kan  kaldes  det,  subst.  betegner; 
som  i  mindre  format  er  billeder  af  ell. 
sidestykker  til  det,  subst.  betegner.  4.1)  i  al 
alm.;  svarende  til  III.  lille  4.1.  (vi  0:  skole- 
drengene, der  leger  krig)  begyndte  at  blande 
en  Art  af  Politiqve  i  vore  smaae  Krige. Ew. 
(1914).IV.251.  der  er  store  haver  til  villaerne, 
hele  smaa  parker  \  4.2)  svarende  til  III.  lille 
4.2,  om  personer,  dette  mærkelige  Eventyr- 
so  land  (0:  Amerika)  .  .  hvor  Bønderkarle  blev 
smaa  Millionærer.  £Afor<ens.^.52.  I  faar  Lov 
at  ligge  her  og  spille  smaa  Prinsesser  paa 
Ærten.  G  J  ør  g. G  F. 47.  vi  lever  som  smaa  gre- 
ver i  4.3)  svarende  til  III.  lille  4.8;  dels  i 


719 


smaa 


smaa 


720 


forb.  som  to  smaa  mil,  timer  osv.,  dels  (nu 
især;  m.  overgang  til  adverbiel  brug)  smaa 
to  mil,  timer  osv.,  knap  to  mil  osv.  Emaus 
.  .  laae  kun  3  smaa  Miile  fra  Jerusalem, 
Holb.JH.lI.S16.  Bagges.DVIX.412.  Tømme- 
ret i  den  vestre  Tvergavl  havde  forskudt  sig 
smaa  to  Tommer.  PEBenzon.P.183.  Det  fry- 
ser smaa  30  Grader.  AchtonFriis.AJ.181.  „Er 
der  langt  at  gaa  hjem  til  Dem?"  .  .  „Smaa  ti 
Minutter."  FrPoulsen.MD.68.  Om  to  smaa 
Timer  skulde  Toget  naa  hendes  nye  By.  Jør- 
genNiels.DH.8. 

5)  (især  dagl.)   svarende  til   III.   lille   6 
svage,  underlegne  i  forhold  til  andre;  ogs. 
forsagte,  forknytte  olgn.  Passagererne  . 
saa  paa  hinanden,  smaa  i  Munden,  uden  at 
nogen  dog  .  .  lagde  Angst  for  Dagen.  JF Jens. 
G.76.  især  i  forb.  være,  blive  (de)  smaa, 
gøre  sig  smaa:  (folk)  gjorde  sig  saa  smaa 
som  muligt  i  Forhold  til  (den  mægtige  kon- 
ferensraad).JHelms.G.144.  vi  (o:  danskerne) 
havde  Retten,  men  var  de  Sm&a,.  KNyrop. 
TS.13.   Mange  af  Skovtyvene  kunde  være 
bryske  nok,  naar  de  blev  overraskede  i  deres 
Arbejde.    Andre   gjorde   sig   smaa   og   bad 
godt  for  sig,  bare  de  maatte  have  Lov  at 
løbe    deres    Ye].AarbAarh.l931.164.    Feilb. 

6)  svarende  til  III.  lille  6:  som  (endnu)  er 
(ganske  unge)  børn  ell.  unger;  ofte  m.  mer  ell. 
mindre  kælende  bibet.  (jf.  bet.  7^.  6.1)  som  adj.; 
svarende  til  III.  lille  6.1.  der  (kom)  smaa  Dren- 
ge (1931:  Smaadrengej  ud  af  Staden.2Zgf.2. 
23.  ♦To  Brød  jeg  har  kun  til  fem  smaae  Siæle 
(jf.  Smaasjæl  2).Oehl.Digte.III.(1823).263. 
(han)  rendte  .  .  med  de  andre  Drenge,  og 
nappede  mig  i  Trøien  .  .  og  jeg  havde  nu 
min  Commers  af  de  smaa  Gavtyve.  OversA;. 
Com.lY.29.  om  dyrs  unger:  ♦Jeg  passer  vel 

{)aa  I  Mine  Gjæslinger  &m2ih.'Winth.(Fortæl- 
ingerogVers.  Udg.afGRode.  [1858].  74).  Duer 
.  .  2  flyvefærdige  Unger  og  2  smaa  Unger. 
PolitiE.Kosterbl.yil924.3.sp.2.  have  smaa 
kyllinger  paa  fjælen,  se  Kylling  1.3.  om 
unge  planter:  Naar  man  køber  smaa,  unge 
Grantræer  paa  en  Planteskole,  er  de  gerne 
trukket;  det  vil  sige,  de  er  blevet  plantet 
om  hvert  Aar  for  at  hærdes.  PlaCour.K.139. 
Il  i  forb.  smaa  børn  (jf.  Smaabarn^.  lader 
de  smaa  Børn  komme  til  mig.  Marc.lO. 14. 
jeg  er  jo  gandske  qvæst,  og  derfor  beder 
ydmygst  om  min  Demission,  og  Naade- 
penge  for  mig,  min  Hustrue  og  mange  smaa 
Børn. Holb.Tyb.Y 8.  ♦Hvad  Englene  sang  i 
Verden  ud  |  Nu  alle  smaa  Børn  skal  sjunge. 
Ing.RSE.VII.231.  ordspr.:  smaa  børn  træ- 
der moderen  paa  forklædet  osv.,  se  Forklæde 
1.2.  smaa  børn,  smaa  sorger;  store 
børn,  store  sorger.  Mau.501.  Duelund.N. 
147.  II  om  hvad  der  hører  til  ell.  er  ejendomme- 
ligt for  børn,  barnealderen.  ♦Nu  falde  de  smaa 
Glugger  til;  |  God  Nat  jeg  paa  dem  kysser. 
PMøll.(1855).I.51.  de  smaa  Been  havde  hun 
trukket  op  under  sig,  men  hun  frøs  endnu 
mere.  HCAnd.(  1919). 1 1. 207.  Ved  et  Tiende- 


gilde hos  os  i  mine  smaa  Drengeaar  husker 
jeg,  at  Smeden  .  .  havde  en  Forhandling  med 
Gz,dLrdmdindene.  AarbSorø.1925.21.  de  smaa 
klasser  (o:  de  nederste  skoleklasser)  '<  (have) 
smaa  ben  i  maven,  se  I.  Mave  3.3  (jf.  Feilb. 
u.  småben^.  6.2)  brugt  substantivisk,  svarende 
til  III.  lille  6.2.  Seer  til,  at  I  ikke  foragte 
Een  af  disse  smaa,.  Matth. 18. 10.  Min  Kone 
og   mine   to   smaa   hilse   fiittigen.  Langfe&eA;. 

10  Breve.384.  ♦Mens  stakkels  Moder  saa  taler, 
og  græder,  |  I  varme  Kofter  de  Smaae  hun 
klæder.  Oe/jLZX/Y274.  ♦Hvor  staaer  det  til, 
I  ^maziJ Heib.Poet.V166.  han  (gik)  ind  i  Sø- 
strenes Værelse.  De  to  smaa  sov  trygt.  Lecfc 
Fischer. A.21.  de  smaa,  spec.  om  børn  i  de 
lavere  skoleklasser.  ♦O  væg,  o  væg,  o  grumme 
tykke  væg,  |  som  holdt  ham  (o:  skoleeleven) 
blandt  de  små\Hostr.SD.I.189.  (han)  har 
tævet  en  af  de  store,  som  slog  en  af  de  smaa 

20  (o:  i  en  skole).  Anker  Lars. VS. 12.  forstemt 
gik  han  (o:  læreren)  ind  til  de  smaas  Reli- 
gionstime. OT/it/re^.  £7  J.. 35.  i  forb.  som  store 
og  smaa,  voksne  og  børn;  ogs. :  større  og  min- 
dre børn.  ♦Tænk  paa  de  store,  og  tænk  paa 
de  smaa,  |  og  tænk  paa  den  lille,  som  i  Vuggen 
l&ai.DFU.nr.ll.27.  ♦Modersmaal  er  det  Ro- 
senbaand,  |  Som  store  og  smaa  omslynger. 
Grundtv.PS. V  1.187.  PMøll.(1855).II.9.  ♦hvor 
danske  Toner  klinge,  |   Skal  med  Stolthed 

30  Store,  Smaa  |  Fædrelandets  Tak  Jer  bringe! 
Holst.1.6.  II  om  nyfødte  børn.  ♦Stork!  Stork! 
favre  Smaa  |  Bringer  du  vor  Moder.  |  Er 
det  en  Søster  med  Øjne  blaae?  |  Eller  en 
lille  Kjærbroder? /n^./2S'Æ.F///.7i.  især  i 
udtr.  for  at  føde  ell.  vente  sin  nedkomst,  som 
faa,  skulle  have,  vente  (se  venteø, 
ønske  sig  smaa.  FrGrundtv.LK.88.  stillet 
an  paa  en  fremtrædende  Plads  imellem 
Kakkelovnen  og  Anne  Grams  Seng  det  blev 

40  den  (o:  en  natstol)  uvægerlig  hver  Gang,  der 
skulde  komme  ^mazi.  Bregend.DN .163.  De 
kære  Pigebørns  Stedmoder  var  jo  god  til 
selv  at  faa  smaa  og  syg  til  at  holde  af  sine 
egne. AHenningsen.BM.69.  Saadan  som  de 
har  ønsket  sig  ^mdidi\AndNx.DM.V.41.  Du 
skal  vel  have  smaa  nu?  Du  er  vel  tyk  nu? 
Daastrup.MinDagbog.(1927).41.  jf.  JSMøll. 
MB.28.  II  om  unger  af  dyr  (især:  fugle).  ♦Naar 
frit  igien  kun  Fuglen  boer  |  Med  sine  Smaae. 

50  Oehl.XX.120.  ♦Skynd  dig  (o:  en  fugl)  nu 
hjem  til  din  fjedrede  Mage,  |  Til  de  guul- 
næbede  Sma,3i.Winth.I.68.  ♦moderløs'  vare 
de  arme  Smaa  —  |  O,  har  Du  en  Moder,  da 
skjøn  der])aal Kaalund.219.  \\  (1.  br.)  om 
unge  planter.  ♦Midt  i  den  grønne  Dæmring, 
I  Under  Tag  i  den  lune  Hal  |  Er  Bøgen 
spiret  og  voxet  |  Mellem  Viol  og  Konval  .  . 
I  Der  rinder  dens  første  Barndom;  |  De 
Store  frede  de  Smaae. Recke.LD.79.. 

7)  (især  poet.  ell.  (om  personer)  spøg.)  sva- 
rende til  III.  lille  7,  med  kvalitativ  bibet., 
især  i  kælende  ell.  fortrolig  til-  ell.  om- 
tale. ♦Der  gaar  Dans  i  Kong  Valdemars 
Gaard,  |  der  danser  Dronning  med  Jomfruer 


721 


sma« 


722 


am&å.  DFU. nr. 18.1.  •Velkommen  igien,  Guds 
Engle  sm&h.Grundtv.SS.I.401.  •Kommer  hid, 
I  Piger  smaal  |  Strængen  vil  jeg  røre.sa.PS. 
1.259.  'Nu  vaagne  alle  Guds  Fugle  smaa. 
Ing.RSE.VII.236.  »Nu  titte  til  hinanden  de 
favre  Blomster  smaa. sms^2^0.  •Hoit  over 
alle  de  Stjerner  smaa  .  .  |  Der  er  en  Sal  |  Saa 
høi  og  sv&l.Heib.Poet.VI.19.  De  efter  Op- 
levelser i  Paris  tørstende  smaa  Provinsdamer. 
KMads.Fran8keIllustratorer.(1929).19.  »Bare  lo 
dulre  om  i  Gaden,  |  se  paa  Byens  Piger  smaa. 
KBecker.S.II.12. 

B.  som  ent. 

8)  ringe  m.  h.  t.  størrelse,  omfang  ell. 
(sjældnere)  mængde,  antal  fDer  var  meget 
smaat  Hus  til  den  anden  Opførelse  af 
(operaen).  Pol.*U1926.6.sp.5;  jf.  ogs.  u.  bet. 
8.z);  især  om  samling,  masse,  noget  sammen- 
sat: bestaaende  af  enheder,  dele,  der 
hver  for  sig  er  af  ringe  størrelse  ell.  20 
omfang;  i  rigsspr.  (talespr.)  kun  i  intk.  ved 
bet€gr^€lser  som  die  nævnte,  hvor  lille  har  anden 
anvendelse  (angivende  det  samlede  omfang, 
den  samlede  mængde  som  ringe  (se  III.  lille 
1.3-4^^  og  lidt  har  partitiv  funktion  (skrift- 
sproget foretrækker  ssgr.  m.  smaa-^;  under- 
tiden er  der  vaklen  ml.  ai  opfatte  noget  som  en 
enlied  og  en  samling  af  dele:  tojet  er  for  lille 
ell.  for  smaat.  8.1)  attrib.  binde  korn  i  småt 
bånd  (o:  til  smaa  neg).Moth.S514.  de  Steder  30 
.  .  hvilke  ere  overgroede  med  smaae  Under- 
skov. Lrid.i759.^22.  Spurrekonge  .  .  Er  et 
Slags  smaa  vild  STp\iTy.vAph.Nath.VII.560. 
Den  smaa  rundhovedede  hvid  K&a.l.Flei- 
seher.HB.56.  •Ros  det  Skib,  som  er  smaat; 
men  betroe  til  det  Større  din  Ladning. 
Meisling.DigiefraOldtiden.I.(1827).25.  Over 
Bilæggerovnen  var  nogle  Pinde  til  Tørring 
af  smaa  Vanter  og  smaat  Tøi  (jf.  Smaatøj  1). 
at.  ca.  1875.  (KMads.  Skagens  Malere.  (1929).  40 
34).  Smaat  Fodtøj.  SÆB,  smaat  Træ,  Bræn- 
de. D&U.  Her  er  en  bæk,  hvis  vand  er  sygt. 
Har  du  set  det  små  kryb  ved  bredderne. 
Hjortø.GK.36.  Hedelvng  og  smaat  Krat. 
Trap.*V575.  Kogning'  i  6—12  Timer  bruges 
overfor  Tagspaan  og  smaat  Snedkertræ. 
Suenson.B.II.93.  •et  smaat,  men  meget 
stærkt  ldoUJVJetis.VL.40.  en  mængde  smaat 
brændsel  j  Esp.314.  Feilb.  smaat  isenkram, 
kvæg,  smaa(t)  livvare,  smaat  rageri,  skyt,  se  m 
Isenkram,  I.  Kvæg  1,  Liware,  Rageri  2, 
III.  Skyt.  m.  overgang  til  bet.  11:  Ud-Marker, 
hvorpaa  voxer  smaat  Lyng  og  Ene- Riis. 
Thurah.B.38.  at  samle  ^ke-Løv  og  smaa 
Lyng,  som  gierne  ædes  baade  af  Fæe  og 
F!iSiT.JPPrahl.AC.87.  ||  (især  poet.)  ved  be- 
tegnelser for  dyr  ell.  planter  ofte  brugt  kælende 
éu.  spøg.,  paa  lign.  maade  som  bet.  lO.i. 
•Den  smaa  \iol.Oehl.PSkr.I.189.  •den  smaa 
U\is\it.Blieh.(1920).XXI.99.  •Ro,  ro  til  eo 
Fiskeskær!  |  Hvilke  Fiske  fanger  vi  der?  .  .  | 
Silden  den  smaa,  smaa,  smaa.  fi»rn«rim./.d. 
jf.  Smaadjævel:  saa  krøb  den  smaa  Djævel 
(o:   en  rotteunge)   ind   i   Munden   paa    mig. 


Heib.Poet.V  11.20.  jf.  Smaafyr:  »til  Din  Ære  | 
skal  dø  den  forfløjne  smaa  Fyr  (o:  en  gede- 
buk). StSprO.Nr. 70. 55.  II  (m.  overgang  til 
bet.  9;  fagl.)  om  flade(maal).  en  Tønde  Land 
smaat  Maal  var  10000  D  Alen.  UfF.  især  dels 
(^)  om  sejlføring  (jf.  u.  bet.  I.2):  gaa,  ligge 
for  smaat  sejl,  se  1.  Sejl  1.2.  dels  (fagl.)  om 
format:  med  dette  Tapetmønster  i  smaat 
Format  staar  og  falder  (bogbindspapirets) 
Betydning.  Bogvennen.  1928.63.  otte  Sider 
smaat  Okt3iV.Bogtrykkerbladet.1937. 150.  jf. 
u.  bet.  9.3:  ♦en  lille  Jord  i  smaat  Format  (a: 
en  globus). KBecker.S.lII. 76.  \\  om  skrift- 
(type);  dels  om  bogstav:  lille  (se  lille  sp.  930"^). 
Ordene  Han  og  Hun  .  .  naar  de  bruges  i 
Tiltale,  (skrives)  snart  .  .  med  stort,  snart 
med  smaat  FoThogstA'v.Levin.(Fædrel.l844. 
sp.l2021).  stort  og  smaat  Begyndelsesbog- 
stav. J5tl/esA:orJ.fl^./.35.  dels  (m.  overgang  tU 
bet.  11;  nu  især  dial.)  om  skrift  ell.  tryk:  be- 
staaende af  lave  og  tynde,  fine  bogstaver,  typer. 
Overskrifter  kunde  han  læse  uden  Bnller, 
men  ikke  det  smaa  Krimskrams  der.  ThBar- 
fod.(BerlTid.**'il939.Sønd.9.sp.2).  jf.  Smaa- 
skriit  1:  saa  smaa  Skrift,  at  jeg  med  min 
mindste  Skrift  ei  kunde  faae  det  paa  2de 
Ark,  hvad  her  var  paa  eet.Gram.Breve.20. 
vAph.(1759).  saa  smaat  Skrift,  som  de  tryk- 
ker'et  (0:  annoncen)  med.  Bang. SG. 19.  jf. 
smaastilet  1 :  Udi  dette  .  .  Bogtrykkerie  er 
nylig  ferdig  trykt  med  smaae  Stiil  in  8. 
Den  Store  Tartariske  Printz  Zingis  Kierlig- 
heds Historie.  Lr«i.i727.525.  Synet  beskadi- 
ges .  .  ved  at  læse  smaa  Stiil,  især  i  Mørket. 
JSneed.VI.334.  jf.  Smaatryk  1:  i  fire  Volumi- 
nibus  i  stor  Folio,  med  2  Columnis  paa  hver 
Side,  smaa  TTyk.Gram.Breve.89.  8^)  som 
præd.  hvor  smaa  maae  ei  hver  Draabe  af  saa- 
dan  Saft  YæTe.Suhm.II.83.  •„Hvo  est  Du  li- 
den Pilt .  .?"|  — „Nu,  nu!  Hvad  der  er  smaat, 
kan  vorde  større." OeM.V  167 .  •Naal  i  Haand 
han  havde  faa't,  |  Men  det  Vaaben  var  for 
sm&sit.  G  Rode. FU. 77.  •hvad  gør  det,  om  et 
Tempel  |  er  smaat  eller  stort?  —  |  det  har  Bell- 
man, for  Eksempel,  |  udødeliggjort! DrocAm. 
(Tilsk. 1894.4).  (fod)tøjet  er  for  smaat  i  ||  (jf. 
bet.  8.1  slutn.;  nu  kun  dial.)  om  skrift,  tryk. 
Skriften  er  bleven  vel  smaa  og  ukendelig. 
Langebek. Breve. 334.  bogen  er  smaa  i  stilen. 
Feilb.  8.3)  substantivisk  i  intk.,  om  noget,  der 
er  af  ringe  størrelse,  omfang;  oftest  om  sam- 
ling af  smaa  individer,  dele,  genstande.  Saa- 
dan  har  jeg  seet  den  (0:  en  iskælder)  paa 
Landet,  hos  Folk  der  hialp  sig  med  Smaat 
og  den  giorde  god  Tieneste.  ^uosAoWn. 
(1799). 1 1 1.197.  skulde  han  nu  staa  og  gøre 
hende  flov,  han  kunde  da  se,  at  der  ikke  var 
luget  endnu  —  nej,  det  var  det  smaa,  krusede, 
der,  han  skulde  se.ThiUens.J .115.  naar  vor 
Opmærksomhed  blev  fanget  af  noget  enten 
uendelig  smaat  eller  noget  stort  som  Him- 
melrummet. Soph  Clauss.  Foraarstaler.  (1927). 
107.  han  fik  øje  paa  noget  smaat  højt  oppe 
i  luften  j  ;/.  bet.  9.8:  disse  Tilvirkninger  i 


XX.    Hentrykt  "/i  IMl 


46 


723 


smaa 


smaa 


724 


Smaat  (o:  fremstilling  af  jærn  i  mindre 
8tykker),vAph.Chym.III.403.  med  smaat. 
1.  med  smaa  bogstaver  i  navneordenes  begyn- 
delse. Bibler  med  Sma,Sit.  Thorsen.Afh.III. 
217.  Det  er  nu  engang  hurtigere  at  skrive 
paa  maskine  naar  man  skriver  med  smaat. 
Pol.*/d932.12.sp.5.  2.  (m.  overgang  til  bet.  li; 
(trykt)  med  smaa  typer;  med  petit.  Baud. 
AaH.178.  morsomme  Artikler  trykkes  med 
smaat  i  B\&åene.  J Magnus.VA.129.  Har  han 
(o:  en  bladredaktør)  skrevet  noget  forkert  og 
der  bliver  indsendt  en  Berigtigelse,  aftrykker 
han  den  med  sma.&t. JacPaludan.UR.195.  || 
(fagl.)  om  mindre  stykker  tøj  som  lommetør- 
klæder, kraver,  børnetøj  olgn.  (jf.  Smaat- 
strygerske,  -syer,  -syning^  ell.(jf.bet.9.3;  l.br. 
i  rigsspr.)  om  smaating  af  forsk,  art,  varer  af 
ringe  omfang  og  værdi  olgn.  De  (o:  bønder, 
som  vasker  og  bleger  for  Kbh.'s  beboere)  ere 
meget  billige,  da  de  tage  kun  3,  nogle  4  Mrk. 
for  Snesen,  baade  Smaat  og  Stort.  Begtr. 
Sjæll.II.467.  Cit.l828.(Brøndum-Nielsen.PM. 
245).  hun  var  inde  for  at  købe  et  halvt  pund 
kaffe  foruden  lidt  smit.Grønb.SV57.  det 
små  hænger  vi  på  de  andre  snore,  smst.166. 
II  (dial.)  om  rivelse  ell.  (jf.  u.  bet.  l.i^  mus 
(UfF.). 

9)  af  forholdsvis  ringe  grad,  betyd- 
ning, vigtighed  ell.  moralsk  værd;  ringe; 
tarvelig;  temmelig  ussel,  knap  olgn. 
9.1)  attrib.  \\  om  ting:  af  ringe  værdi;  nu 
kun  (delvis  til  bet.  S.i;.-  som  baade  er  af  ringe 
størrelse  og  ringe  værdi,  hånd  kand  anvende 
et  par  Skilling  paa  noget  smaat  Galanterie, 
saa  faar  hånd  baade  Varer  og  Snack  for 
Fengene.Holb.Vgs.II.4.  (delvis  til  bet.  S.ij  om 
mønter:  af  ringe  værdi;  i  forb.  som  smaat 
guld,  kobber,  sølv,  (jf.  Smaa-guld,  -sølv^ 
om  (samling)  mindre  pengestykker  af  guld, 
kobber,  sølv.  dend  smaa  Myndt  her  udi  Ri- 
gerne vare  bedre  og  gyldigere  end  deres 
(o:  hansestædernes). Slange.Chr IV 412.  Ca.  25 
Kr.  (8  k  10  Kr.  i  stort  Sølv,  Resten  smaat 
Sø\y).PolitiE.*/d922.3.  (mods.  grov  kurant, 
se  u.  II.  grov  l.i;  foræld.:)  Skillemønten, 
eller  den  saa  kaldede  smaa  Kurant. HaZ- 
lager.364.  \\  (nu  næppe  i  rigsspr.)  om  forhold. 
Naa!  I  Herrer!  hvad  er  det?  La  mig  see 
jeris  smaa  Giekkerie.KomGrønneg.II.299.  for- 
uden anden  smaae  Urigtighed,  er  derudi  ind- 
sluppen  en  grof  Yeyl.Gram.(KSelskSkr.IY 
76).  en  smaa  (o:  let,  simpel)  sag,  Ung.Feilb. 
smaat  tyveri,  se  Tyveri.  ||  (nu  1.  br.)  om 
arbejde.  Det  egentlige  Ægt-  og  smaae  Pligts- 
arbeide,  som  Mølle-  Kirke-  og  Vandreiser. 
Nør reg.Privatr.il 1. 229.  paa  det  smaa  Arbey- 
de,  har  de  (o:  lavene)  længe  nok,  for  Mængdens 
Skyld,  neppe  havt  Materialierne  betalt.  Argus. 
1771.Nr.l2.3.  jeg  har  nylig  paataget  mig  no- 
get smaat  Arbeid  for  Brandforsikkringen.flrz. 
VIII.280.  II  (1.  br.)  om  bevægelse,  virksom- 
hed: som  foregaar  langsomt,  svagt,  (de)  kom 
.  .  løbende  i  smaat  Løb.  Brandes.XI. 15.  \\ 
(jf.  bet.  4.3 ;  sj.)  om  antal.  Indbrud  og  Tyve- 


rier, og  et  smaat  Par  Mora.  AKohl.RN.7 O . 
9.2)  som  præd.  *ei  de  store  Siæle  kan  tænke 
sig  det  Smaa  |  Saa  smaat,  som  dog  det 
hnåes.Oehl.XXXI.271.  *Saa  fattigt  er  Livet, 
I  saa  kummerligt  Bma.a,t.Stuck.S.46.  (jf.  u. 
bet.  9.1;  1.  br.)  om  arbejde:  skulde  Arbeidet 
ogsaa  blive  smaat,  saa  ville  vi  være  nøi- 
somme  og  tillredse.  C Bernh.II. 290.  jf.  bet. 
9.3:  alt  stort  bliver  smaat  i  Sammenligning 

10  hermed.  D&H.  (sj.)  i  intk.  som  præd.  til 
subst.  af  fk.:  Kanske  vilde  mange  have  fun- 
det, at  Busten  dér  var  smaat  og  ringe. 
Aakj.Blicher.(1926).28.  \\  oftest  i  særlige  udtr.; 
i  forb.  som  være  smaat  for  en,  have  ringe, 
knappe  indtægter;  leve  temmelig  tarveligt,  fat- 
tigt; sidde  haardt  i  det.  Det  var  kun  smaat 
for  dem;  Jorden  var  mager  og  gav  kun 
ringe  kigrøde. SvGrundtv.FÆ.1. 80.  han  var 
den  Gang  Mursvend  og  arbejdede  hos  sin 

20  Fader,  men  det  var  grumme  smaat  for  dem. 
Schand.F.71.  der  var  ingen  Velstand,  hvor 
hun  kom  hen,  for  det  var  kuns  smaat  hos 
Lars  Lavesens. Grat;Lr.9.  det  ell.  (1.  br.  i 
rigsspr.)  der  (UfF.)  er  ell.  bliver  smaat 
med  noget,  der  er  (bliver)  kun  ringe  forraad, 
forsyning  af  noget;  noget  findes  kun  i  ringe 
mængde,  i  ringe  grad;  det  er  daarligt  bevendt 
med.  *det  var  saa  grumme  smaat  |  Her 
med  Ondt  saavelsom  Godt,  |  Uden  Martyr- 

30  Kroner.  Grundtv.SS. 1 1. 374.  Det  var  Smaat 
med  Fornøielser  imod  hvad  det  nu  er.  HO 
And.(  1919 ).V.  315.  Klæderne  er  det  kun 
smaat  med!  overfodret  ser  du  heller  ikke  ud 
til  at  hlivelAndNx.PE. 11.239.  Er  det  smaat 
med  Appetitten,  saa  drik  Cacao.  BeriTid. 
^*/il936.Aft.7.sp.4.  det  er  smaat  med  en, 
(især  dial.)  det  staar  daarligt  til  med  ens  hel- 
bred, det  var  blevet  smaat  med  hende  efter 
Kirkegangen.Eørd. Fo.i72.  Feilb.III.419.  9.3) 

40  substantivisk:  noget  ubetydeligt,  uvæsentligt, 
ringe,  tarveligt;  ubetydeligheder;  petitesser; 
smaating.  *For  Dig  er  intet  Smaat  forlille. 
Søtoft.Panth.l4.  jeg  (kan)  vel  i  et  eller  andet 
Smaat  .  .  hjelpe  paa  Huusholdningen. Gj/i6. 
(1849).Y266.  Om  Forfædres  Bedrifter  var 
der  .  .  kun  smaat  at  berette.  H Brix. DD. 3. 
i  best.  anv.:  *Hvo  skiønsom  nød  det  smaa, 
fik  tit  det  større. Rahb.PoetF. 1. 124.  „Det 
uendeligt  Smaa"  og  „det  uendeligt  Store" 

50  i  Voesien.  Brandes.KP.279  (jf.  sa.  Kritikker  og 
Af  handlinger. (19  38). 112).  *efter  Vinter  vaa- 
res  det  en  Gang  . .  |  og  alt  det  Smaa  og  Ringe 
gror  sig  stort. AaHermann.(Ekstrabl."/2l921. 
Aft.2.sp.3).  i  forb.  stort  og  smaat,  væsent- 
lige og  uvæsentlige  forhold;  det  betydelige,  vig- 
tige og  det  mindre  betydelige,  vigtige.  ♦Alt 
andet  smaat  og  stort  |  Kan  de  kun  tage 
bort,  I  Min  Rhinskviin  ikke.  Rahb.PoetF. I. 
157.  stort  og  småt  afmales  jævnsides  for  at 

60  skabe  den  rette  helhedsstemning.^OIr.DH. 
11.127.  efter  præp.  i  (jf.  flg.  gruppe):  *I 
Smaat  som  Stort  uskiftelig  den  Samme! 
Oehl.Y38.  der  er  en  Styrelse  i  det  Smaa  som 
i  det  Store.Grundtv.E.68.  en  Hædersmand  i 


726 


små« 


smaa 


726 


smaat  som  i  stort.  DdH.  \\  i  smaat  ell.  (nu 
visi  kun)  i  det  smaa.  1,  (især  foræld.)  som 
udtr.  for,  at  noget  sælges,  købes  i  mindre 
partier,  ell.  i  udtr.  for  Ot  handle  med  varer  i 
smaa  partier;  en  detail.  alle  de,  som  nogen 
Slags  Vare  i  smaat  eller  til  daglig  Bruug 
udsælge.  Forordn.(Kvartudg.)"/i*1701. 1  X.§2. 
(de)  som  ikkun  kjøbe  Stykviis  eller  i  Smaat. 
KiebmSyst.ll.liS.  De  forarbejdede  Varer 
sælges  i  Smaat  af  Kjøbmænd  der  paa  Stedet, 
men  i  Partier  paa  Arbejdshuset.  Penia.iSOS, 
31.  Ugeskr.fRetsv.1888.1102.  jf.  sp.  724**«-: 
Strandede  eller  havarerede  Varer  kunne,  om 
end  Eieren  ikke  er  handelsberettiget,  ved 
første  Afhændelse  i  Stort  og  Smaat  bort- 
sælges ved  Auktion.  Lov A^r.73"/,iS73.^(5.  dri- 
ve Handel  i  det  store  eller  smdA.D&H. 1.323. 
2.  (nu  1.  br.)  i  udtr.  for  at  gaa  i  enkelt- 
heder, gaa  i  detaljer;  i  forb.  gaaidetsmaa. 
JBaden.Gram.102.  ♦Den  (a:  avisen)  gaaer 
saa  fortrinligt  i  det  Smaa,  |  Og  holder  saa 
godt  sig  fra  det  Store,  |  Fra  Det,  som  ei 
Alle  strax  kan  foTst&&e.Heib.Poet.X.225. 
Mau.II.309.  3.  »  udtr.  for,  at  noget  i  mindre 
format,  maalestok  er  et  billede  af  ell.  side- 
stykke tU  noget  andet,  eU.  at  noget  foretages 
under  mindre  forhold,  i  ringe  grad,  i  ringe 
udstrækning,  ell.  (nu  1.  br.)  i  udtr.  for  at 
arbejde  med  den  lille  kunst,  med  miniature- 
arbejder: i  det  lille  (se  u.  III.  lille  3.5^;  en 
miniature,  arbejde  i  SmaAt.vAph.(1759). 
ingen  af  dem  (o:  hospitalerne)  ere  østerland- 
ske Stater  i  det  Smaa,  i  ingen  af  dem  troer 
man,  at  Stiftelsen  er  oprettet  for  Betientenes 
^\iy\å.FrSneed.l.500.  Han  har  ligeledes  ma- 
let Dig  i  det  SmA&.Cit.l796.(TOppermann. 
Thorraldsen.l.(1924).86).  at  stiUe  Fuglen  op 
paa  en  Stang,  og  da  at  anstille  en  Fugle- 
skydning i  det  Sm&a.  Hauch.MfB.32.  han  er 
en  Napoleon  i  det  Sma&.S&B.  Spar  sammen 
i  det  Smaa  til  de  store  Indkøb.  ^Gad.rr.57. 
4.  (nu  1.  br.)  i  ell.  m.  h.  t.  ubetydeligheder, 
petitesser;  i  forb.  som  falde  i  det  smaa, 
kun  blive  tU  lidt;  give  et  magert  resultat. 
J Baden. Gram. 102.  VSO.  tro  i  det  smaa, 
eerlig,  oprigtig  ogsaa  i  smaating.  Leth.(1800). 
VSO.  II  smaat  brugt  i  forsk,  prægnante  anv.; 
(1.  br.)  om  ringe  pengesum:  Han  selv  lagde 
smaat  til  smaat,  vendte  en  25  Øre  ti  Gange 
inden  han  gav  den  ud.  AndNx. AH. 89.  — 
4^  om  kort  af  lavere  værdi:  kaste  smaat  til. 
S&B.I.500.  (muligvis  til  bet.  U.i)  i  forb. 
som  es,  dame,  smaat  (nu  sj.  smaa^ 
fjerde,  brugt  til  at  betegne,  at  man  i  alt  har  fire 
kort  i  den  nævnte  farve,  og  at  de  ikke  scerlig 
nævnte  er  smaa.  Jeg  havde  Spadille,  Manille 
smaa  femte  i  TretBlieh.  (1920).  XI  1.180. 
(han)  havde  „tre  Matadorer,  smaa  fjerde" 
i  Trumf.  Pon<.FL.32.  —  (dagl,  bamespr.) 
om  det  at  lade  sit  vand  (jf.  lille  sp.934''), 
i  forb.  som  lave  smaat.  Marie  hjalp  ham 
(o:  et  barn)  til  Rette  med  Smaat  og  Stort. 
AndNx.PE.lII.120. 

iO)  om  (lille  eU.  ungt)  menneske  eU.  men- 


neskelignende væsen.  10. 1)  om  voksen  person; 
egl.:  lille,  lav  af  vækst;  nu  kun  i  kælende  ell. 
fortrolig,  spøg.  ell.  (undertiden,  iscer  m.  h.  t. 
mandlige  personer)  nedsæt.,  foragt,  til-  og 
omtale  til  person  (uden  hensyn  til  størrelse); 
lille  (III. 7);  især  i  forb.  m.  navn.  Smaa 
Thiele  (s:  i  brevoverskrift)\PMøll.(PCOls. 
PM.27).  det  var  dristigt  at  sætte  sig  imod 
den  smaae  'i^SL^oXeon.J J P<dudan.Er.l54.  *den 

10  smaa  Digter  Pedersen.  Børup. HK. 48.  især 
om  ung  kvinde:  *(jeg)  bad  den  smaa  Terne- 
Uld  tale  for  mig.  Bagges.V  130.  *Wm  snilde 
smaa  yemnde.Winth.I.103.  *Bag  Kalaen 
titter  den  smaa  Frøken  Væn.Bergstedt.III. 
67.  i  de  fine  saloner  skumlede  mennesker 
over  at  Geheimeråden  havde  taget  den  små 
Christiane  i  huset.  Grønb.  Goethe.  II.  (1939). 
225.  II  (jf.  u.  III.  UUe  6.i ;  I.  br.)  brugt  kælende 
om  legemsdel.  *de  Satans  Bændler  |  var  af 

20  Silke  kun,  |  sprang,  da  det  smaa  Hjærte  | 
tog  sit  første  Blund.  Stuck.S. 75.  10.2)  (dagl.; 
jf.:  „I  den  kiøbenhavnske  Mundart."  Af  O. 
1.1400)  om  barn:  lille  (III.6.1).  den  smaae 
Thomasses  .  .  Kunstlorsøg.  PMøll.(1855).II. 
202.  Hs.  Maj.  den  smaa  Konge  af  Rom  (op- 
hører) ved  Enden  af  denne  Maaned  .  .  at 
være  Pattebarn.  JyEfterretn.**U1812.  l.sp.  1. 
„lad  dog  de  Børn  komme  tilsengs."  —  „Kom 
mit  smaae   Herskab."  Gy/6.  F/.  215.    *Smaa 

30  Rekrut  i  Gud  Amors  Hær  (s:  om  en  13  aars 
pige).Sganarel.III.6.  smaa  Søren.  Uf F.  || 
substantivisk.  *mellem  tusind  Drenge  |  Hun 
kunde  kjende  denne  Sma&.Heib.Poet.VIII. 
118.  Om  den  Smaa  i  Vognen  sover?  Jo,  det 
lille  Noer  sover  sødt.  Hrz. 1. 144.  'Den  Smaa, 
han  lytter  med  Andagt  til,  |  og  lover  at  være 
saa  stum  som  en  Sild.Rich.1.63.  *Kan  der 
tænkes  værre  |  Plage,  end  at  høre  paa,  | 
At  en   voksen   Herre   |    Kalder   En:   „den 

io  Sm&a,"? Bøgh. D. 1 1.7 9.  fra  smaa  af,  ifsj.) 
fra  lille  af  (se  III.  lille  6.3  slutn.).  fra  smaa 
af  var  jeg  foruden  min  Søster  omgivet  af 
Legek&mmerater. MC Bech.U. 14.  \\  (sj.)  m. 
foransat  ubest.  art.  *en  Kone,  som  et  Lig  |  i 
tvende  Dage  laa,  |  saa  kold  og  ubevægelig  | 
og  fødte  dog  „en  Smaa".  Cit.  ea.  1885.  (JS 
M0ll.MB.l66).  il  (jarg.)  m.  efterhængt  art. 
♦langs  den  samme  hvide  Mur  |  sad  Småens 
Moer  og  hendes  voxne  Søster.  Rørd.JH.1.255. 

50  li)  (videre  udtikling  af  bet.  8 ;  nu  især 
dial.)  om  masse,  stof:  bestaaende  af  lette,  fine 
eU.  tynde  bestanddele,  partikler;  fin  (1 1.3). 
Der  blev  .  .  giort  nogle  skiønne  Glas  af  smaa 
S&nd.  Pflug.DP.879.  (danskerne)  skulle  hend- 
te  deres  smaa  Salt  fra  Drammen.  ^lan^e. 
ChrIV.270.  Sand  og  Tang  og  smaat  Grus. 
OeconT.  VII.  44.  den  tungeste  Sæd  farer 
længst  frem,  den  smaa  falder  yderst  i  Kast- 
ningen. JPPraW.4C82.  smaat  Korn,  smaat 

60  Sukker. 750.  Feilb.  jf.  Smaabrød:  smaa 
Brød.  MDL.  jf.:  Dette  er  imidlertid  ikke 
tilhinder  for  smaa  Karambolager,  naar  f.  Ex. 
En  navnlig  falder  paa  at  ville  „tygge 
smaat  Brød"  med  en  Anden  (d.  v.  s.  binde 


46* 


727 


smaa 


smaa 


728 


ham  Noget  paa  Ærmet).  i?mer  med  en  da. 
Orlogsmand.  (1863).  13.  ||  (nu  arkais.)  om 
tøj,  papir  olgn.:  tyndt  og  fint.  *Han  slog  over 
hende  Skarlagen  smaa,  |  saa  løfted  han 
hende  paa  Ganger  gr&a,.  DFU. nr.8.30.  ♦Sej- 
let var  af  Silke  smaa.. smst.I I .nr.2.4.  *Eders 
Kjortel  var  af  Skarlagen  smaa. Hrz.V  1.14. 
12)  {æda.  giør  hanum  (o:  skarnbassen) 
sma,  støt  thæt  smat  (AM.)  (se  ogs.  Harp. 
Kr.196.198);  til  bet.  (1  og)  8,  11)  i  udtr.  lo 
for  fin  sønderdeling;  vist  egl.  brugt  som 
obj.-præd.,  rettende  sig  i  køn  og  tal  efter  obj.; 
senere  uden  kongruensbøjning  (i  formen  smaat 
ell.  (nu  kun  dial.)  smaa^  in.  overgang  til 
adverbiel  brug  (jf.  G).  12.1)  i  mer  ell.  mindre 
faste  forb.  som  hakke,  hugge,  knuse, 
male  (Levin.),  rive  (NvHaven.Orth.64. 
OeconH.(1784).I.249),  røre  (CVarg.Farve- 
Bog.(1773).69),  skære,  slaa  (til  III.  slaa 
3.2:  Kogeb.  (1731).  102.  til  III.  slaa  3.4:  20 
SalmHj.635.3(efter  Michael.179).  Dumetius. 
1 11.83),  slide  (Brors.256.  GSchutte.HD.19), 
splitte,  støde  smaa(t),  findele,  pulverisere 
ved  hakning,  hugning  osv.  *I)e  vog  Hr.  Erland 
i-saa  smaa,  |  som  de  Løv,  i  Lunden  laa. 
DFU.nr.34.15.  *Saa  hugge  de  Hr.  Torben 
saa  smaa  |  alt  som  Løv,  udi  Lunden  laa. 
smst.nr.35.6.  jeg  støder  dem  (o:  mine  fjen- 
der) smaa  (1931:  knuste  dem)  som  Jordens 
Støv.  250^.22.43.  *Ach!  hører  mine  Suk  i  30 
blaa  og  stolte  Bølger  |  Slaar,  knuser  Skibet 
smaa.  Hol6.Paars.246.  ieg  skal  splitte  dig  ad 
saa  smaa  som  Sand.  KomGrønneg.  III.  241. 
(de  samlede)  alt  hvad  Grønt  af  Nelder, 
Skarntyder  og  deslige  de  kunde  finde,  som 
de  skar  og  hackede  sma,a,t. Seidelin.l5.  *Tør 
jeg  besvære  Aftenposten  |  Med  ringe  Raad 
imod  Kiighosten:  |  Stød  Nelliker  en  Morgen 
■smaae  (osv.).Wess.263.  Med  en  tveægget 
Økse  vil  jeg  hakke  den  Gamle  smaat  !5'<  40 
SprO.Nr.60.45.  Fedtet  skæres  ganske  smaat. 
Const.Kogeb.'(1920).67.  billedl.:  Hvad  der 
efter  denne  Bortskæring  af  den  danske 
Poesis  Hoved  og  Hjerte  bliver  tilbage. 
Raden  altsaa,  er  skaaret  smaat,  kronologisk, 
til  sidst  annalistisk.  VilhAnd.  Litt.  II.  1012. 
hugge,  splitte  (saa)  smaa  som  mask,  se 

1,  Mask  2.  knuse  saa  smaa(t)  somsmul(d), 
se  I.  Smul(d).  ||  i  forb.  m.  fig.  part.  (jf. 
tilsvarende  ssgr.  m.  smaa(t)-  u.  smaat-  2).  50 
smaae  huggen  løg  og  peber.  JJttei. 71.  de 
gmaat  hugne  Brændestykker. /S'cfeand.B5'.263. 
smaat  skaaren.  1.  i  egl.  bet.:  d.  s.  s.  smaat- 
skaaren  1.  det  smaat  skaarne  kød  j  (sml.  lY 
skære  8.1 ;  nu  næppe  br.)  i  udtr.  for  sparsom 
tildeling  af  livets  goder:  For  somme  Mennesker 
er  det  smaat  skaaret  og  vidt  strø't.  Mau.9142. 

2.  (rist  egl.  til  bet.  C,  jf.  lY  skære  I6.3;  nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  smaatskaaren  2.  dette  stille, 
lidt  smaat  skaarne  Ansigt.  Schand. BS .468.  e'o 
en  smaat  skaaren  Detaillist.  so.O.//.245.  Du 
er  for  indolent  og  for  smaat  skaaren  til  at 
blive  en  lie\t.IstedMøller.HugoStelling.(1893). 
189.  Om  han  end  ikke  var  forsømmelig  lige 


over  for  den  indre  smaat  skaarne  Tjeneste 
(i  garnisonen),  saa  behandlede  han  den  dog 
overlegent.  Rist.OR.6.  12.2)  (jf.  bet.  8.3;  nu 
næppe  br.)  substantivisk,  i  forb.  som  rive  i 
(ell.  til.  se  lY.  rive  4.8J,  skære  i  smaa(t), 
findele  ved  rivning,  skæring,  skære  i  småt. 
Moth.S424.  *I  rive  ikke  mit  Hjærte  i  små! 
Blaum.DH.76. 

C  som  adv.  (i  formen  smaat  ell.  (nu  ikke 
irigsspr.)  smaa:  Moth.S517.  jf.  u.  smaat-  2). 

13)  som  adv.  til  bet.  8  (og  III.  lille  1^.  13.1) 
paa  en  saadan  maade,  at  noget  ud- 
fylder ell.  optager,  raader  over  ringe, 
snæver  plads.  Larsen:  (peger  paa  Maden) 
—  du  pakker  det  nok  lidt  smaat  sammen. 
KAbell.M.31.  ||  især  i  forb.  som  bo  (for) 
smaat,  have  (for)  ringe  plads  i  sin  bolig. 
han  boede  smaat,  men  dog  temmelig  godt. 
Blich.(  1920). XXV  1.150.  Bl&T.  13.2)  i  smaa 
mængder,  portioner  (ad  gangen);  især 
(m.  overgang  til  bet.  14j  i  udtr.  for  at  spise, 
drikke  lidet,  tage  fint  til  maden  (se  u.  II.  fin 
A.i).  *De  Gamle,  med  stumpet  Pibe,  hælde 
sig  op  til  Væg,  I  Nippe  smaat  til  Øllet,  og 
flette  deres  ^k]ddg.Aarestr.SS.III.25.  især  i 
forb.  tage  smaat  til  maden:  Gravl.EP.118. 
det  kan  være,  du  slet  ikke  bryder  dig  om 
Æbleskiver.  A  tykkes,  du  tager  saa  smaat 
til  dem.  ErlKrist.N S. 105.  ||  (dial.)  i  videre 
anv.  i  forb.  tage  smaat  af  noget,  gaa  lang- 
somt til  værks;  arbejde  sindigt;  tage  den  med 
ro.  og  saa  ikke  eksperimentere  .  .  og  i  det 
hele  tage  smaat  af  ået\IngvBond.UR.I.105. 
UfF. 

14)  som  adv.  til  bet.  9  (og  III.  lille  3^. 
14.1)  under  forhold,  omstændigheder  ell.  paa 
en  maade,  der  er  temmelig  daarlig(e),  ringe; 
nødtørftigt;  tarveligt;  temmelig  fattigt, 
usselt.  *men  ens  er  Typen,  om  og  om  igen  — 

I  sligt  lover  smaat  kun  for  en  Digters  Pen. 
Drachm.  DJ.  II.  328.  \\  m.  h.  t.  økonomiske 
omstændigheder,  livsforhold,  (han)  blev  gre- 
ben af  en  stor,  haabløs  Lidenskab  (skønt) 
hans  Liv  tilsyneladende  .  .  hengik  uforandret 
smaa,t.Goldschm.L.  1.439.  hun  (sætter)  sig 
ned  her  i  Kjælderen  og  slaaer  sig  saa  smaat 
igjennem  med  at  holde  Logerende.  PFafter. 
SK.8.  jeg  tror  nu,  at  det  er  sundt  for  Men- 
nesker at  leve  smaat,  naar  det  ikke  betyder 
Sult  eller  Nød.PoL"/52938.3.sp.2.  ;;/.  smaat- 
stillet:  en  rigelig  Sum  .  .  blev  anvendt  til 
de  Drenge,  der  var  smaat  stillede,  til  at 
købe  deres  dyre  Skolebøger  tor.KBokkenh. 
TJ.87.  i  forb.  som  faa,  have  det  smaat. 
*en  Børneflok  omkring  sin  Throne,  |  Og 
man  er  rig,  selv  om  man  har  det  smaat. 
HCAnd.ML.555.  siden  har  vi  haft  det  smaat 
hele  Livet  igennem,  lige  til  i  Fjor,  da  vi 
arvede  min  Kones  Broder.  £^s»n.7. 27.  de  .  . 
vilde  faa  det  meget  smaat.  Borre^aard.  FL. 
11.196.  sidde  smaat  i  det,  se  II.  sidde  5.2. 

II  i  forb.  som  være  smaat  bevendt  med, 
staa  smaat  til  med  noget.  Det  stod  i  det 
hele  (i  beg.  af  19.  aarh.)  overmaade  smaat 


729 


Minaa- 


smaa- 


780 


til  med  Samkvemmet  mellem  Landene. 
Westergaard.fVerdenskult.  VI 1. 212).  AarbHol- 
bæk.1923.218.  ||  være  smaat  kørende,  se 
II.  køre  8.  14^)  temmelig  svagt  m.  h.  t. 
styrke,  grad;  iscer  om  handling,  bevægelse,  ud- 
vikling: med  ringe  styrke;  i  svagt  tempo; 
i  ringe  udstrækning;  svagt,  langsomt 
fremadskridende;  lidt  efter  lidt;  ofte 
spee.  om  den  første  svage  begyndelse,  især  i 
forb.  saa  smaat  (jf.  VI.  saa  5.5^.  Imidlertid 
stod  jeg  (ved  spillebordet)  og  listede  mig  saa 
smaat  en  Deel  Dukater  tU;  thi  jeg  tabte 
ikke  et  eneste  Kort.  PraU. AH. 1. 116.  *Da 
nynned  jeg  saa  smaat  i  Aftenstunden:  | 
Flyv,  Guldtop  (a:  en  fugl)\  flyv  rundt  i 
Bogelunden.  Grumi/t;.PS.F/.625.  »Det  reg- 
ner smaat  og  tJBi.Heib.Poet.V.169.  *Nu  har 
Viben  Æg,  |  Pilen  dygtig  Skjæg,  |  og  Violen 
smaat  paa  Volden  Y>ii>Vf:T.PMøll.(1855).I.42. 
(han)  vil  lumskelig  liste  den  Tanke  ind  i  sit 
Mellemværende  med  Gud,  at  Gud  dog  saa 
smaat  behøver  h&m.  Kierk.  VII.  110.  ♦Be- 
skøiterne  han  (o:  sømanden)  tærer,  de  krybe 
ned  kun  smaat.  ARecke.  P.  25.  det  mørke 
Haar,  der  saa  smaat  begyndte  at  graane. 
yathans.S.14.  (der)  fyres  smaat. SkibsMask. 
121.  Det  gaaer  kun  smaat  med  ham 
(o:  han  kommer  sig  kun  langsomt). MO.  Saa 
tog  man  fat  igen  (med  skøjteløbningen),  men 
det  gik  kun  smaat,  Frøken  Nina  erUærede 
det  for  enormt  vanskeligt  at  læTe.JVJens.D. 
73.  med  Lærdommen  gik  det  kun  smaat. 
UBegtr.DF.III.9.  jf.  bet.  14.i  (nu  1.  br.): 
Det  gaaer  kun  smaat  for  ham,  med  ham 
(d:  økonomisk).  MO.  \\  køre  smaat.  MO. 
Chaufføren  er  saa  uciviliseret,  at  han  tager 
Hensyn  til  eventuelle  Ønsker  om  at  køre 
smaat.  BerlTid.*/»1916.  M.  4.  sp.  5.  Feilb.  III. 
419.  billedl.:  Nej,  Tante,  kør  nu  smaat  (o: 
overdriv  ikke).  IsakDin.FF. 168.  \\  4>  ^o*" 
kommando  ved  roning,  firing  olgn.  Fiir  saa 
smaat.Harftoe. Af orO.3^5.  Styrbord  saa  smaat! 
Scheller.MarO.  Ved  anden  Revle  komman- 
derede Skipperen:  „Smaat,  sm&at." Tidsskr. 
f.Redningsvæsen.l937.74.sp.2.  smaat  ro(et)! 
se  III.  ro  1.1.  II  som  bestemmelse  til  et  adj. 
(part.),  det  nu  smaat  skvulpende  Vand. 
JPJac.I.123.  Er  han  .  .  lidt  smaat  begavet? 
GJørg.Kluk<tCo.[1930j.47.  jf.:  I  Pisa  kul- 
minerede Hr.  N.'s  Arrigskab,  han  har  været 
saa  smaat  gnaven,  om  ikke  altid  saa  dog 
ohe.CU.1896.(Tilsk.l931.II.287).  14^)  paa 
en  sparsom,  nøjeregnende,  kneben, 
smaalig  maade.  (hun)  skænkede  dem  (a: 
millionerne)  til  hans  Søster.  Katharina  af  Rus- 
land var  ikke  smaat  anlagt.  Drachm.DJ.I I. 
150.  han  så  småt  på  Tingene.  Grønb.SV. 124. 

smaa-,  i  ssgr.  [ismo)-]  Høysg.AG.25.169. 
(ofte  mods.  stor-^  af  smaa;  i  talrige  ssgr., 
hvoraf  kun  de  vigtigste  er  medtaget  ndf.  (i  en- 
kelte tilfælde  er  ssgr.  anbragt  i  ordbogens 
artikel  om  2.  led);  især  i  ftg.  anv.: 

I)  til  smaa  A.  I.l)  i  subst.;  egl.  i  ssgr.  m. 
flt.-subst.,  hvortil  der  dog  ofte  dannes  en,  i 


reglen  mindre  brugelig,  entalsform;  fx.  (for- 
uden de  ndf.  medtagne),  til  smaa  1:  Smaa- 
afhandling(er),  -baad(e),  -bjerg(e),  -brok- 
(ker),  -bu8k(e),  -bølge(r),  -dam(me),  -dam- 
per(e),  -fartøj(er),  -farvand(e),  -flod(er),  -flok- 
(ke),  -gaard(e),  -gran(er),  -gren(e),  -grup- 
pe(r),  -have(r),  -holm(e),  -hul(ler),  -hytte(r), 
-hær(e),  -høj(e),  -insekt(er),  -klynge(r),  -knop- 
(per),  -kreds(e),  -kugle(r),  -kul,  -motor(er), 

10  -pakke(r),  -pind(e),  -plet(ter),  -prik(ker), 
-pyt(ter),  -skab(e),  -skib(e),  -skonnert(er), 
-8kude(r),  -sky(er),  -spurv(e),  -streg(er),  -stræ- 
de(r),  -stue(r),  -stump(er),  -sø(er),  -værelse(r), 
-ø(er)  osv.  osv.  \\  til  smaa  l.i  og  S  i  person- 
betegnelser som  Smaa-dame(r),  -frue(r),  -glut- 
(ter),  -ni8se(r),  -pusling(er),  -rolling(er),  ^skab- 
ning(er),  -søn(ner),  -terne(r),  -tulle(r),  -tøs(e), 
-væ3en(er)  ||  til  smaa  2  (ofte  dog  delvis  til 
smaa  1/-  Smaa-flyvning(er),  -rejse(r),  -tur(e), 

20  -udflugt(er)  ||  til  smaa  3:  Smaa-afgift(er), 
-angreb,  -arbejde(r),  -avis(er),  -bedrift(er), 
-begivenhed(er),  -behagelighed(er),  -bekym- 
ring(er),  -beløb,  -bestilling(er),  -bidrag,  -ed(er), 
-fejl,  -forandring(er),  -fordel(e),  -forelskelse(r), 
-foretagende(r),  -forhold,  -formue(r),  -fornø- 
denhed(er),  -fornøjelse(r),  -forretning(er),  -for- 
8eelse(r),  -forsøg,  -fortjeneste(r),  -forvildel- 
8e(r),  -foræring(er),  -glæde(r),  -havari(er), 
-hib,  -hjem,  -hof(fer),  -hændelse(r),  -indkøb, 

30  -indtægt(er),  -kneb,  -laan,  -landbrug,  -lus- 
sing(er),  -løjer,  -magt(er),  -mangel  (-mang- 
ler), -nykke(r),  -omkostning(er),  -oplevelse(r), 
-reform(er),  -reparation(er),  -rettelse(r),  -skat- 
(ter),  -skrøbelighed(er),  -sorg(er),  -svaghed- 
(er),  -synd(er),  -særhed(er),  -talent(er),  -træf- 
ning(er),  -trækiiing(er),  -tyveri(er),  -ubehage- 
lighed(er),  -udgift(er),  -ulempe(r),  -ulykke(r), 
-ændring(er),  -ærinde(r),  -øvelse(r),  og  beteg- 
nelser for  personer  i  en  mindre  stilling,  bedrift, 

40  af  mindre  rang,  betydning,  personer,  der  kun 
i  mindre  grad,  maalestok  er  det,  som  2.  led 
betegner,  fx.:  Smaa-besidder(e),  -fabrikant(er), 
-filosof(fer),  -fi8ker(e),  -forbruger(e),  -forfat- 
ter(e),  -fyTst(er),  -grosserer(e),  -haandvær- 
ker(e),  -hersker(e),  -hertug(er),  -kapitalist(er), 
-kræmmer(e),  -poet(er),  -proprietær(er),  -ren- 
tier(er),  -skipper(e),  -skribent{er),  -sparer(e), 
-8vindler(e),  -synder(e),  -tigger(e),  -tyran- 
(ner),  -tyv(e).  1^)  (sidste  led  faar  ofte  stød, 

50  fortrinsvis  naar  det  er  afi.  af  et  med  stød  udialt 
ord)  i  adj.,  hvis  sidste  led  er  afl.  af  et  subst.,  m. 
bet.:  som  har  ell.  bestaar  af  et  antal  smaa  enhe- 
der af  det,  der  betegnes  ved  det  til  grund  liggende 
subst.;  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  smaa- 
bakket,  -bølget,  -draabet,  -fodet,  -grynet, 
-hullet,  -masket,  -pibet,  -pigget,  -prikket, 
-riflet  (se  u.  riflet  2.i^,  -skyet,  -takket;  »  visse 
tilfælde,  som  smaa-hjernet,  -kalibret,  kan 
ssgr.  dels  høre  hertil  (nemlig,  naar  de  (opr.) 

M  bruges  i  flt.),  dels  til  bet.  2;  i  andre  tilfælde 
(hvor  2.  led  ogs.  foreligger  som  selvstamdigt 
adj.)  kan  ssgr.  baade  høre  hertil  og  tU  bet.  3, 
fx.  smaa-kruset,  -krøllet. 

2)  tU  smaa  B;  især  (jf.  bet.  1a  sl%Un.): 


731 


ISmaa-adel 


iSmaablad 


732 


2.1)  t  ssgr.  m.  subst.  af  koll.  ell.  abstrakt  bet.; 
hvor  sa.  ord  baade  bruges  i  ent.  og  i  flt.,  hører 
ssgr,  dels  hertil,  dels  til  bet.  1.2,  fx.  Smaa- 
dont(er),  -rageri(er)  (se  u.  Rageri^,  -stik- 
leri(er) ;  foruden  de  ndf.  medtagne  kan  nævnes, 
til  bet.  8:  Smaa-bohave,  -brænde,  -brændsel, 
-græs,  -grønt,  -klid,  -løv,  -pynt,  -skrammel, 
-ved,  og  (ved  subst.,  der  hører  sammen  med 
tilsvarende  verber  fSmaagraad:  smaagræde, 
Smaalatter:  smaale  osv.),  m.  overgang  til  ell.  lo 
delvis  hørende  til  smaa-  3)  til  bet.  9:  Smaa- 
bryderi,  -despoti,  -dont,  -drilleri,  -pjank, 
-poesi,    -politik,    -sludder,    -stikleri,    -støj. 

2.2)  til  bet.  12,  t  ssgr.  m.  verber,  se  smaa-hakke, 
-hugge  (1),  -kløve  osv.;  jf.  smaat-  2. 

3)  m.  adverbiel  bet.,  svarende  til  smaa  C, 
især  smaa  14.  3.1)  t  adj.,  betegnende  at  den  ved 
2.  led  angivne  egenskab  forefindes  i  forholds- 
vis ringe,  mild  grad,  fx.  (foruden  de  ndf.  med- 
tagne) smaa-fjantet,  -fjollet,  -forfængelig,  20 
-fornærmet,  -fugtig,  -kulret,  -lumpen,  -nærig, 
-paapasselig,  -skiden,  -skidt,  -skør,  -snedig, 
-spraglet,  -træt,  -vittig,  -vranten;  om  smaa- 
(vekslende  m.  smaat-^  i  ssgr.  m.  part.  som 
2.  led  se  u.  smaat-  3  ||  som  eksempler  paa  mere 
tilfældige  dannelser  kan  anføres:  De  gik  nok 
og  var  smaaf ulde ;  men  der  blev  bestilt  noget ! 
Thuborg.Brødre.(1923).128.  Det  var  ikke 
gement,  Hans,  bare  „smaa-gement".  JLocher. 
Aargangl929.(1930).106.  dø  som  pensioneret  30 
Fuldmægtig,  smaaagtet  og  smaaæret  og  stedt 
til  Hvile  under  et  halvbilligt  Gravmæle. 
KAbell.M.18.  Som  det  smaaskidnes  og  smaa- 
lumpnes  dulgt  menneskekærlige  Skildrer  ind- 
tager (forfatteren)  en  Førsteplads.  Tilsk.1936. 
11.435.  3.2)  i  verber  og  afledninger  heraf,  be- 
tegnende, at  den  ved  2.  led  angivne  handling, 
virksomhed  sker,  udføres  med  ringe  styrke,  i 
ringe  grad,  svagt,  fx.  (foruden  de  ndf.  med- 
tagne) i  talrige  ssgr.  som  smaa-banke,  -be-  40 
brejde,  -bjæf(fe),  -blunde,  -brumme,  -drille, 
-dryppe,  -drømme,  -døse,  -flimre,  -fnise, 
-fryse,  -fuske,  -gabe,  -grynte,  -hoste,  -hulke, 
-hvin(e),  -hviske,  -kede,  -klage,  -klappe, 
-klimpre,  -kluk(ke),  -klynke(ri),  -knurre, 
-koge,  -kvidre,  -lunte,  -lure,  -lyne,  -løbe, 
-more,  -mukke(ri),  -mumle,  -nik(ke),  -nusse, 
-nynne,  -pimpe(ri),  -pludre,  -pylre,  -ryk(ke), 
-skrante,  -skrutte  (se  u.  III.  slo-uttej, 
-skvulpe,  -sludre,  -sne,  -snurre,  -sove,  -spise,  50 
-stege,  -stikle(ri),  -stjæle,  -stænk(e),  -sulte, 
-synge,  -tjat(te),  -trav(e),  -trip(pe),  -tude, 
-vrikke,  -vrinske. 

^maa-adel,  en.  {jf.  fr.  la  petite  noblesse ; 
hist.)  adelens  lavere  klasser;  lavadel.  den  rus- 
siske Smaa- Adel,  af  hvilken  i  Reglen  de 
underordnede  Embedsmænd  f remgaar.  Bran- 
des.X.512.  KrErsl.DM.32.  -agtig:,  adj.  (jf. 
-laden  osv.)  I)  (dial.)  temmelig  ell.  for  lille. 
Feilb.  2)  G)  temmelig  ubetydelig,  ringe;  som  e'o 
angaar  petitesser;  ogs.:  stnaalig.  den  smaa- 
»gtige  Ondskabs  }i&gt.  Breum.DeVandrende. 
(1908). 120.  en  smaaagtig  Realisme  (hot 
Exner).  Pol.  "/i,  1926. 9.  sp.  2.    broderf alelsen 


overvandt  alle  småagtige,  overfladiske  uenig- 
heder. Grønft.jKM.ig.  Deres  (o:  menneskers) 
Smaaagtighed  og  Skidenhed  meddelte  sig 
til  hans  Sind,  saa  at  han  hadede  sig  selv. 
JVJens.EE.79.  (København)  er  .  .  dog  en 
anselig  Stad  i  Forhold  til  det  Præg  af  Smaa- 
agtighed, som  den  besad  inden  Voldene  ned^ 
brødes.  EBrand.(PoU*/il929.9.sp.5).  -aks, 
et.  (bot.)  især  i  flt.,  om  (hver  af)  de  mindre 
blomsterstande  i  et  sammensat  aks.  CGRafn. 
Flora.1.57.  Lange.Flora.xxxi.  -anis,  en. 
(fagl.)  især  i  flt.,  om  frugterne  af  anisplan- 
ten, Pimpinella  anisum  L.  Nytteplanter. 261, 
-bande,  v.  bande  stille,  lavmælt,  for  sig  selv 
ell,  m.  anvendelse  af  temmelig  svage,  uskyldige 
eder.  *hvor  smaa-banded  hånd  i  Hiertets 
skiulte  Sted.  Po«iPed.Z)P.37.  Man  .  .  skjera- 
tede,  loe,  smaabandte.  BWc?i.^i920^.Z/.2i. 
Kusken  havde  længe  smaabandet  over  den 
lange  NQniQt\å.AGnudtzm.RT.130.  -bane, 
en.  lille,  ofte  privat,  jærnbane;  jærnbane  med 
udelukkende  lokal  betydning.  Hendes  Søn  .  . 
var  ansat  ved  Smaabanen  i  Haderslev. 
HPHanss.T.II.314(efter  ty.  kleinbahnj.  især 
i  flt.:  de  mange  Smaabaner,  der  fra  Øst- 
kysten (af  Jylland)  løber  lige  ind  i  Landet. 
AndNx.M.8.  SaVXlI.927.  -barn,  et.  {peda. 
(flt.)  sma  børn,  småbørn  (DGL.II.69),  oldn. 
småbarn)  barn  i  de  første  leveaar;  lille  barn. 
*Tidt  leged  Smaabarnet  i  Morgensol  rød;  | 
Ved  Kvæld  det  laae  paa  Leiet,  saa  stille  og 
åøå.Ing.RSE.VII.249.  et  hvidhaaret  Smaa- 
h&in.EhrencrKidde.S.llS.  Min  førstefødte! 
det  første  Smaabarn,  jeg  bar  paa  Armen! 
KMunk.DU.85.  især  i  flt.:  *Men,  ak!  nu 
sidder  hun  der  alene  |  Med  fem  Smaabørn 
bag  de  vaade  Giene.  Oehl.XXIY274.  *Du 
(0:  gud)  hører  Smaabørnenes  Pris  i  din 
jublende  Ynmmel.Ing.RSE.VII.236.  Natu- 
rensV.  1913. 254.  \\  hertil  bl.  a.  Smaabørns- 
hjem  (BlécT.),  -klasse  (VorUngdom.l937f 
38.242),  -skole,  -bid,  en.  i  flt.:  smaa  portio- 
ner, partier,  dele.  Han  syntes,  at  Familien  ma- 
gelig kunde  fortære  den  (0:  en  faarekrop) 
paa  en  Uge.  Gud  ved,  hvorlænge  den  kunde 
strækkes  ud  i  SmsiabiådeT.Skjoldb.KH.130. 
Herdal.Enegnaflandet.(1939).14(se  u.  smaat- 
te  1).  -billede,  et.  billede  af  ringe  størrelse, 
i  lille  format,  han  bygte  Kirken  i  Holmstrup 
aldeles  efter  Domkirkens  Lignelse,  som  til  et 
Smaabillede.Grttnd<i'.P(S'.//i.i77.  næsten  kun 
i  flt.:  *  Agnete  treen  i  Kirken,  ved  Klokkernes 
Dingding,  |  Men  alle  de  Smaabilleder  de 
vendte  sig  omkring.  Oehl.Digte.I  II. (1823). 
145(jf.  DgF.II.52.54),  »Smaabilleder,  klip- 
ped  af  Fiirskillingsark,  |  . .  Væggene  smykke. 
Kaalund.EF.26.  om  mundtlige  ell.  skriftlige 
fremstillinger  (jf.  Billede  3):  Smaabilleder  af 
det  dagUge  Liv.  H Brix. DD. 30.  -blad,  et. 
I)  lille  fint  blad;  især  (bot.)  om  (hvert  af)  af- 
snittene i  et  sammensat  blad  (der  ser  ud  som 
selvstændige  blade).  CGRafn.Flora.1 .57 .  Rostr. 
Flora.I.^*(  1925). 458.  Rens  .  .  Tyttebær  for 
Sm&ibl&åe. EllenCarlsen.RaasyUnirig,*(1934). 


733 


smaabladet 


Smaadalier 


734 


50.  2)  (især  i  flt.)  mindre  blad  (af  papir)  til 
skrift  eU.  tryk;  især  om  mindre,  periodisk  ud- 
kommende  skrift.  Smaablade  for  Døvstumme. 
/tidssknft'titel.l872oglS91ff.).  ||  nu  spec.  (jf. 
Skillings-,  Smudsblad;  især  i  flt.)  om  smaa, 
biUige  aviser  (navnlig:  (efter )middagsblade), 
der  især  lægger  vægt  paa  at  bringe  det  sidste  nyt 
eU.  serisationer,  skandalehistorier  olgn.  ORung. 
P.22L  JacPaludan.S.170.  -bladet,  adj. 
som  har  smaa,  fine  blade;  spec.  (bot.)  i  artS'  lo 
navne  som  smaabladet  lind,  Tilia  parvifolia 
Ehrh.  (Rostr.Flora.I.'*(  1925). 222).  Amberg. 
VSO.  mørke,  smaabladede  Steneges  tætte 
Kroner.  Jørg.  (DagNyh."/,  1907.  Till.  1.  sp.  5). 
(en)  brønd,  hvis  forvitrede  stene  sløredes  af 
smaabladede  hængende  venushaar.  Hørlyk. 
GP.144.  jf.:  Fløjel  med  smaabladet  Guld- 
broderi. 5cAand./F.20J.    -blommet,    adj. 

1)  (nu  1.  br.;  jf.  jy.  smaablommeret  (Feilb.)) 
om  tøj:  d.  s.  s.   -blomstret  2.   Moth.S514.  20 
Smaablommet  Kattun,  Damask.  VSO.  Bl&T. 

2)  (landbr.,  vet.)  om  husdyrs  lød:  besat  med 
smaa  runde  pletter  af  mørkere  farve.  LandmB. 
11.254.  -blomst,  en.  (især  Qp,  ofte  poet.) 
lille  blomst;  ogs.  (især  poet.)  om  (vildtvoksende) 
blomster  i  al  alm.  *Alt  da  voxte  den  liden 
Smaablomst  |  Udi  den  Kirkerift.  OeW.XZ/Y 
157.  ♦Hun  sover  .  .  |  Smaablomstens  Søvn,  | 
hvor  Grønsværet  dækker  .  .  |  den  duftende 
}A\ild.Drachm.VS.26.  Recke.SD.184.  oftest  »30 
flt.:  »Tidt  dufted,  tidt  nikked  Sraaablomster 
ved  GTj.Ing.RSE.Vn.249.  Winth.HF.104. 
KLars.SF.241.  -blomstret,  adj.  I)  (især 
bot.)  om  plante(art):  hvis  blomster  er  smaa. 
de  smaablomstrede  (arter  af  storkenæb)  ere 
henviste  til  Selvbestøvning.  Sal.  XVI.  775. 
smaablomstret  springfrø,  Impatiens  parvi- 
flora  D.C.  Rostr.Flora.I.'*(  1925). 221.  2)  (jf. 
-blommet  1;  især  fagl.)  om  tøj,  tapet  olgn.: 
med  mønster  af  smaa  blomster,  hun  (fik)  et  40 
Stykke  smaablomstret  Tøi  i  Haanden,  graat 
med  hvide  Blade.  Clara  Andersen.  Kastanie- 
baandet.(  1861). 181.  -hog^  en.  {oldn.  sma- 
bok)  næsten  kun  i  fit.,  om  bøger  af  ringe  for- 
mat ell.  tykkelse.  NyerupRahb.I.71.  CSPet. 
Liti.107.  Hr.  Michaels  Rimdigte  er  os  over- 
leveret i  tre  Smaabøger.  OFriis.  lAtt.  170. 
-bonde,  en.  {oldn.  småbéndi,  -bdandi) 
næsten  kun  i  flt.,  om  bønder  med  smaa  land- 
brug, bondebefolkningens  laveste  klasser,  colo-  50 
nus  (er)  en  fri  Smaabonde,  der  dyrker  en 
fremmed  Jordlod  mod  Afgift  i  Penge.  Af adu. 
RS.I.173.  Landets  fattige  Befolkning,  Smaa- 
hønderne. OFriis. Liti.103.  jf.  (sj.):  den  smaa- 
borgerlige,  smaabondelige  Ejendom. £ran- 
des.V  11.515.  -bord,  et.  (jf.  smaa  borde  u. 
smaa  1.2^  næsten  kun  i  flt.,  om  borde,  hvis 
plader  kun  er  af  ringe  omfang,  som  kun  op- 
tager ringe  plads.  Alle  Anretninger  stode  paa 
Bordet,  Vinen  og  Skift  af  Tallerkener  paa  60 
Sm&a.hoTde.Sal.VI.44.DagNyh.*U1911J.sp.2. 
-borger,  en.  {ty.  kleinburger,  fr.  petit 
bourgeois;  ;/.:  „Nyt  Ord".AfO.)  oftest  i  flt., 
om  personer  af  borgernes  lavere,  fattigere  Idas- 


ser.  Hans  Fader  var  Smaaborger.Branie«.X. 
417.  Drachm.F.1.296.  HomoS.F.157.  -bor- 
gerlig^  adj.  (ty.  kleinbiirgerlich)  adj.  til 
-borger,  især  m.  bibet.  af  snæversyn,  spids- 
borgerlighed, snuialighed  i  tænkemaade  olgn. 
Nogle  . .  betragtede  . .  en  sorgfri,  ubemærket, 
smaaborgerlig  Tilværelse  for  det  Attraavær- 
digste.Goldschm.Hjl.il. 1190.  den  almenmen- 
neskelige, smaaborgerlige  Nysgerrighed.  Pont. 
HK.141.  Eckersberg  var  næsten  en  smaa- 
borgerlig Natur.PJo/»ansen.£c/cefs6erg.f7S25j. 
37.  jf.:  Proletariatet  .  .  burde  af  stryge  alle 
de  Levninger  af  Utopi  og  Smaaborger- 
lig hed,  som  skæmmede  det  gamle  Program. 
Tilsk.1900.728.  -borf^er-skab,  et.  (afl. 
af  -borger;  1.  br.)  smaahorgerne  som  stand 
ell.  klasse.  Tilsk.1900.717.  -hrug,  et.  (iscer 
emb.,  polit.)  lille  landejendom,  landbrugsvirk- 
somhed. Tilsk.  1908. 336.  LandbO.III.343. 
Nu  blev  Husdyrprodukterne  de  fordelagtig- 
ste, og  dermed  kom  bedre  Tider  for  Smaa- 
hT\igene.VerdenGD.IV,1.19.  -bruger,  en. 
(iscer  emb.,  polit.)  oftest  i  flt.,  om  personer,  der 
driver  ell.  ejer  smaabrug.  Hos  Smaabrugerne 
plejer  man  jo  at  skrabe  Roerne  rene  efter- 
haanden  som  man  fodrer  med  dem.  Bom- 
holmsTidende."/ixl924.2.sp.4.  SkjoUb.MM. 
1.93.  jf.:  alle  de  mange  Smaabrugere  i 
Haandværk  og  Landbrug.  Pol. 'A,  i920. 22. 
sp.l.  -brød,  et.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  sma- 
brødh,  samling  brødstumper;  jf.  sraaa(t)  brød 
u.  smaa  11  samt  Fintbrød;  dialJ)  hvedebrød 
ell.  (især)  sigtebrød;  ogs.  om  smaakager  (Feilb. 
BL.232).  Moth.S514.  Blich.(  1920). XXI X.24. 
FDyrlund.  Uds.  58.  Pigerne  indbar  Smaa- 
brød.  Syltetøj  .  .  og  tilsidst  K&Sen.  Boeck. 
UH.193.  Feilb.  JSMøll.MB.177.224.  -bur- 
rer, pi.  (nu  næppe  br.)  3(  burresnerre, 
Galium  aparine  L.  JTusch.96.  VSO.  -by, 
en.  ijsv.  smabyr,  oldn.  småbær;  jf.  -stad 
samt  Lilleby)  by  af  ringe  størrelse,  ringe  ind- 
byggerantal; lille  by.  Bagger. 1 1. 544.  Shakes- 
peare .  .  fødtes  i  en  Smaaby.Brondes.F/2/. 
104.  Om  Aftenen  kommer  Conciergerne  og 
deres  Koner  frem  i  Portene  paa  Boulevard 
St.  Germain  .  .  Det  er  meget  hyggeligt,  og 
det  minder  om  Smaaby,  ja  næsten  Landsby. 
Buchh.(Pol.*/il928.11.sp.l).  især  i  flt.:  Thiele. 
Breve.2.  Drachm.DG.131.  Lader  os  gaa  .  .  til 
de  nærmeste  Smaabyer  (1819:  Smaastæder^. 
Marc.l.38(1907).  -byg,  en,  et.  ^  I)  (dial.) 
seksradet  byg.  CDalgas.SvendborgAmt.(1837). 
213.  Flemløse.109.  jf.  AxLange.FP.73.  2)  (nu 
næppe  br.)  planten  SabadiUa  (officinarum) 
Brandt,  hvis  frø  brugtes  som  lusefrø  (saba- 
dillefrø).  vAph.Nath.VII.384.  -cikade,  en. 
(zool.)  især  i  flt.,  om  cikader  af  familien  Cica- 
deUidæ.  Brehm.Krybd.683.  Boas.Zool.^349. 

t  ^$maadalier,  pi.  {vel  dannet  til  smaa 
(smaat?)  efter  ord  som  Detaljer,  Lappalier; 
jf.  Werl.Uolb.*30  samt  FalkT.EtymWb.I.142) 
uvæsentlige,  ubetydelige  ting,  forhold;  smaa- 
ting;  petitesser;  ceremonier;  fiksfakse- 
rier; smaatterier.  Den  eeneste  Ting  jeg  er 


736 


Stinaadel 


Smaafolk 


736 


lidt  bange  for,  er  nogle  smaa  Ceremonier; 
thi  Verden  regieres  af  Pedanterie,  og  Folk 
seer  meer  efter  smaa  dalier  end  efter  solide 
Ting.  Holb.Kandst.(1731).III.5. 

$^inaa-del,  en,  lille  del,  partikel  af  noget 
konkret  (en  masse,  samling,  genstand  osv.); 
øgs.  (nu  1.  br.)  m.  h.  t.  noget  abstrakt,  om  lille 
enkelthed,  detalje  olgn.  Den  fortalte  Tildra- 
gelse kan  være  anskuelig  i  enhver  Smaadeel. 
MO.  næsten  kun  i  flt.:  LTid.17 30.664.  de 
u-lige  smaa-déle  af  Tid,  som  der  er  fra  be- 
gyndelsen af  den  ene  stavelses  udsigelse  til 
den  a,iiå&n^.Høysg.A0.8.  kontinuerlige  Be- 
vægelser af  Smaadele  (o:  atomer). Høffd. 
Psyk.236.  fygende  Sandstøv,  der  .  .  fyldte 
Øjne,  Næse  og  Mund  med  skærende  Smaa- 
dele. ZoA;iVie?s.Z.95.  Nogle  Smaadele  brændt 
Ler.  JySaml.5R.IY  117.  \\  spec.  (anat.)  om 
fosterets  ekstremiteter  (der  ved  en  udvendig 
undersøgelse  af  den  svangre  føles  som  mindre 
dele  i  forhold  til  hovedet  og  sædet).  Sal.VI.963. 
KliniskOrdbog.(  1921). 226.  -dele,  v.  (nu 
1.  br.)  dele  i  smaa  stykker,  partier,  partikler; 
især  m.  h.  t.  stof,  masse:  sønderdele  i  smaa 
stykker,  partikler;  findele,  en  saa  smaadeelt, 
saa  adsplittende  Statsforms  Udygtighed. 
Molb.HPh.II.99.  Imidlertid  kan  der  herved 
ikke  saameget  være  Tale  om  at  smaadele 
som  at  søndertrykke  Maltet.  Brændeviinsbr. 
181.  ♦Alle  mine  smaalige  Sorger  og  Savn;  | 
Alt  hvad  af  smaadelt  herinde  jeg  nævner,  | 
Slynges  som  Skumstænk  fra  Skibets  Stavn. 
Drachm.DG.29.  Kalksten  .  .  i  pulveriseret 
eller  smaadelt  Ti\stand.Gnudtzm.Husb.21.  || 
(sj.)  refl.:  dele  sig  i  smaa  partier,  grupper. 
de  Røster,  der  forlanger,  at  nu  skal  vi  smaa- 
dele os  efter  Særinteresser  og  Erhverv  og 
ikke  efter  Anskuelser  længer.  Hørup.III.219. 
-dig^t,  et.  (vist  kun  i  flt.).  NyerupRahb.IV 
19.  Sviia,a,digte.Rich.(bogtitel.l861).  OFriis. 
Litt.179.  -digtning,  en.  (æstet.)  primitiv 
digtning  som  børnerim,  sanglege,  hyrdesang. 
Sal.VI.798.  -djævel,  en.  (oldn.  smadJ9- 
full;  jf.  -fanden)  næsten  kun  i  flt.,  om  smaa 
djævle {2.i);  ogs.,  som  skældsord,  om  smaa  men- 
nesker (børn)  ell.  dyr.  haver  man  kaldt  vor 
Hosbond  den  Øverste  blandt  Djævlene,  maa 
dumme  Smaa-Djævle  naturligviis  blive  det 
ypperste  Navn,  man  kan  give  hans  Husfolk! 
Grundtv.Udv.IV.433.  ♦disse  vevre,  stygge, 
graa  Smaadjævle  (o:  edderkopper)  |  Som 
røre  travle  sig  i  hver  en  Krog.  MarskStig. 
(1834). 76.  jf.  f:  hviste  småe  dæfle  ud  (s: 
bande  stygt).  Moth.S516.  -dreng,  en.  (ænyd. 
d.  s.,  fsv.  smadrånger)  I)  lille  dreng;  dren- 
gebarn. Vinder  jeg  saaledes  mange  fleere 
Batailler,  saa  bUr  Alexander  Magnus  kun 
en  smaae  Dreng  mod  mig.Holb.Hex.il. 3. 
Herren  velsigne  og  bevare  Dig  med  den 
velsignede  Smaadreng,  han  skænkede  os! 
Grundtv.B.11.44.  Blich.(  1920). XXIV 47.  nu 
næsten  kun  i  flt.:  Dansk  kand  han  .  .  lære  af 
smaa  Drengene  paa  (jiaåen.Holb.Orthogr.93. 
KomGrønneg.Il .153.  ♦Regnar  træder  til  Am- 


men ind;  |  Der  laae  Smaadrengene  sam- 
men. Oe/ii.ZXZ//.  i  72.  Søiberg.KK.II.llO.  || 
i  talem.  (nu  ikke  i  rigsspr.).  Huusene  i  denne 
Gaard  hår  staaet  .  .  siden  Adam  var  en 
Smei,Bi,dTeng.Nysted.Rhetor.26.  et  gammelt  Ord 
(siger)  „Det  svider  længe  at  slaa  Smaa- 
dTenge.''RasmHans.M.II.219  (jf.  Krist.Ord- 
spr.nr.8040).  2)  (jf.  -svend;  foræld,  ell. 
arkais.)  dreng  ell.  ung  mand  i  tjenende  stilling; 

10  især  (efter  folkevise-spr.)  om  dreng  ell.  ung 
mand,  der  er  personlig  tjener  hos  en,  i  page- 
tjeneste. ♦Villemand  taler  til  liden  Smaa- 
dreng: I  „Du  hente  mig  ind  Guldharpen 
min.'' DFU.nr. 8.1 8.  ♦Hver  Aften,  naar  .  . 
min  Smaadreng  lyste  mig  |  Med  Kerten  til 
mit  Leiested.  Oehl.XXX.157.  Grundtv.SS.il. 
338.  ♦Saa  kaldte  jeg  min  Smaadreng:  |  Du 
sadle  op  min  Éest.Drachm.PUK.2.  (vi) 
hører  ham  (o:  Bjarke)  søvndrukken  kalde 

20  ad  smådrengen. ^Oir.^^./.63.  -drift,  en. 
(fagl.)  driftsform  (i  landbrug,  industri)  med 
smaa  virksomheder.  GBang.EK. 11.492.  Ver- 
denGD.IV,1.19.  -dyr,  et.  (ænyd.  smaadyur 
( DaViser.nr.4.7f.))  næsten  kun  i  flt.,  om  dyr 
af  ringe  størrelse.  Argus.l771.Nr.26.3.  Det  er 
naturligt  for  .  .  Børn  at  holde  af  Smaadyr 
(som  fx.  høns).VortHj.III,4.36.  ||  spec.  om 
utøj  (lopper,  lus).  D&H.  rundt  om  paa 
Pladsen   kan   man   daglig   se   et   og   andet 

30  Individ  sidde,  blottet  til  Bæltestedet,  og  pille 
generende  Smaadyr  af  sine  aftagne  Klæd- 
ningsstykker. 4ri/iC^m<.Z5.62.  FrPoulsen. 
(PoV/d930.12.sp.5).  billedl.:  Ligesom  Sha- 
kespeare har  fået  sine  baconske  smådyr,  er 
hans  spanske  samtidige  (o:  Cervantes)  bleven 
hjemsøgt  af  fortolkere,  som  ikke  har  kunnet 
nøjes  med  at  tage  ham  natxaMg.  N Møll.N .63. 
-fanden,  en.  (jf.  jy.  bittefanden  (Feilb.); 
jy.)   d.   s.   s.   -djævel.   ♦En  sværtet   Smaa- 

40  fanden  keg  frem  bag  en  Sten.  Aakj.SVI I. 
175.  Han  lo,  saa  han  lignede  en  Smaafanden 
fra  en  af  Helvedes  Sidegange.  Thuborg.F.134. 
-fart,  en.  (T  ell.  ^)  især  i  best.  f.,  om  den 
indenrigske  fragtfart  med  smaaskibe  (paketter 
olgn.).  -fii^k,  en.  ipldn.  småfiskr)  lille  fisk. 
♦Slig  Lokkeorm  .  .  kan  nyttes,  som  en  ringe 
Smaafisk,  |  Til  større  Bræt.  Boye.Erik.105. 
næsten  kun  i  flt.  (ell.  (nu  1.  br.)  i  ent.,  m.  koll. 
bet.):  Moth.S516.  ♦Hvor  Laxen  og  Giedden 

50  med  Smaafisk  førte  Krig.  Oehl.XXXI. 206. 
Sild  og  anden  Smaafisk.  il/O.  Syv  (brød)  og 
nogle  faa  Smaafisk  (1819:  smaa  Fiskej. 
Matth.l5.34(1907).  -flagermus,  en.  (zool.) 
især  i  flt.,  om  flagermus  af  afdelingen  Micro- 
chiroptera,  omfattende  de  mindre  former.  BøvP. 
11.53.  Boas.Zool.*638.  -foder,  et.  (landbr. 
ell.  dial.)  (til  foder  anvendt)  affald  fra  tærsk- 
ning bestaaende  af  knækkede  straa,  vipper, 
græs  olgn.;  ogs.  om  affald  ved  kornrensning. 

60  JPPrahl.AC.82.  LandbO.IV273.  Kværnd. 
Esp.310. 

tSmaafolk,  pi.  ell.  (nu  især  dial.)  et. 
['smmifcol'^] 

I)  personer  af  ringe  størrelse,  i.l)  (nu 


737 


Smaafolk 


smaagrine 


738 


iscer  dial.)  om  dværge,  underjordiske,  nisser 
olgn.  Wirtth.ND.101.  UfF.  1.2)  om  børn. 
jf.:  Stormændene  iblandt  dem  sende  Smaa- 
folkene  iblandt  dem  (Chr.VI:  deres  smaa; 
1931:  deres  Drenge^  efter  Y&nd.  Jer.14.3.  || 
nu  kun  (dagl.,  ofte  spøg.)  om  smaa  børn,  rol- 
linger. Moth.S516.  De  Andre  ere  blevne 
noget  tilbage,  der  er  Smaafolk  imellem  dem, 
som  ikke  kan  komme  saa  hurtig  frem. 
Hauch.SK.83.  Madammen  har  slet  ingen  lo 
Sm8i&{olk.Hostr.F.30.  »Den  Ulle  Ole  med 
Paraplyen  |  ham  kjender  alle  Smaafolk  i 
Byen.  III.  Børneblad.  III.  (1873/74).  168.  »da 
hørte  han  Børnene  steje:  —  |  Morgenens 
Sol  over  Dalen  gled  |  med  Tindren  i  Smaa- 
folkets  Øie.Drachm.FÆ.17.  nu  var  der  igen 
Smaafolk  inden  Døre  at  skaffe  Føden  og 
Klæden  til.AndNx.DM.1.35.  \\  i  udtr.  for, 
at  der  kommer  ell.  ventes  børn  i  en  familie,  i 
udtr.  for  at  faa  børn  olgn.  Hun  samler  på  20 
småe  folk  (0:  er  frugtsommelig). Moth.S516. 
nu  iscer  i  forb.  som  faa,  skulle  have, 
vente  smaafolk,  der  kommer  smaa- 
folk: PEBemon.Landsmænd.(1898).9.  Hjortø. 
OS.38.  hendes  fattige  Slægtninge,  som  alle- 
rede ventede  Smaafolk  igen.  NJeppesen.R. 
14.  JSMøll.MB.28. 

2)  folk  af  ringe  stand,  i  smaa  kaar; 
smaakaarsfolk;  almue  (2);  ogs.  om  personer, 
der  er  uden  betydning,  indflydelse,  magt,  sær-  30 
lige  evner.  *Jordens  Monarker  er  Smaafolk 
mod  vcåg.Rahb.PoetF.I.lOO.  de  saa  kaldede 
Store  i  Verden  .  .  ere  ikke  mere  frie  for  Fejl 
og  Ufuldkommenheder,  end  vi  andre  saa 
kaldede  Sm&nefolk. PAHeib.E.258.  *l  Loer 
og  i  Lader  |  Var  der  redet  til  Fest  |  For 
Bønder  og  for  Smaafolk,  |  Der  ogsaa  var  til 
Gjæst.  Winth.HF.318.  »skal  vi  end  hviske  og 
tiske  i  Krog  |  og  koge  vor  Harme  som  Sul 
under  Laag,  |  fordi  vi  er  Smaafolk  herhjem-  40 
nie.Draehm.UD.189.  Der  er  i  nyere  Tid 
rettet  haarde  Bebrejdelser  mod  Leonora 
Christina,  og  det  ikke  af  Smaafolk,  men  af 
saa  betydelige  Mænd  som  Julius  Lange  og 
A.  D.  Jørgensen. CSFet. Litt.844.  til  smaa- 
folket  hørte  enhver,  der  ikke  tog  konsekven- 
sen af  sine  handlinger.  Ltnn«mann.LiV.7(7.  || 
i  udtr.  som  det  er  ikke  for  smaafolk,  det 
er  dyrt,  kostbart,  noget,  som  alm.  mennesker 
ikke  kan  tillade  sig  (at  købe).  VSO.  D&H.  50 
han  ser  ikke  til  smaafolk,  han  ser  en 
over  hovedet,  er  stolt,  storsnudet.  Moth.S75. 
VSO.  DdkH.  IJ  (nu  sj.  i  rigsspr.)  i  talem. 
Der  var  Smaafolk  til,  saalænge  Verden  var 
til.VSO.  Smaafolk  er  ingen  Grever.  Af  O. 
Småting  passer  for  smkiolk.  Krist.Ordspr.nr. 
8168.  Smaafolk  er  ogsaa  Folk.  f7/F.  ;/. 
u.  Kancelli  1  slutn.:  Det  er  ikke  for  små- 
folk at  komme  i  k&ncelliet.  Krist.Ordspr.nr. 
8164. 

3)  (1.  br.)  smaa  nationer.  Enighed  mel- 
lem de  mærkværdige  Smaafolk  Danske, 
Svenske  og  Norske.  Grundtv.(AdamOehlen- 
sehlæger.EtMindesknft.(1849).17).    Brandes. 


X.587.  de  tre  skandinaviske  Smaafolk.  Tilsk. 
1902.517. 

l^maa-fortælling:,  en.  (jf.  -historie^ 
især  i  flt.,  om  kortere  fortællinger.  Sommer- 
fugle. En  Samling  originale  Smaa-Fortæl- 
lingeT.Søtoft.(bogtitel.l821).  Smaafortællinger. 
HFEw.(bogtitel.l880).  Sal.*IV88.  -frnjet, 
en.  I)  især  i  flt.,  om  frugter  af  ringe  størrelse. 
Højs.2.13(1931;  se  u.  smaa  I.2).  2)  (bot.) 
om  de  enkelte  frugter  i  en  sammensat  frugt  ell. 
fierfoldsfrugt.  Lange.Flora.^(1851).232.  Ra- 
nunkelfamilien kendes  paa  .  .  de  frie  Frugt- 
blade, der  hvert  for  sig  danner  en  Smaa- 
irvigt.MentzO.Bill.n23.  -fragtet,  adj.  (bot.) 
om  plante:  som  har  frugter  af  ringe  størrelse. 
den  smaafrugtede  Pælebygningsbyg.  iVofu- 
rensY  1918.302.  den  smaafrugtede  Skovabild. 
DanmHavebr.8.  -frøet,  adj.  (bot.,  gart.) 
om  plante(art):  som  har  smaa  frø.  smaa- 
frøede  Sorter  (0:  af  ærter).  LandmB.I I f.91. 
Smaafrøet  Boghvede.  LandbO.1. 342.  -fugl^ 
en.  {ænyd.  (flt.)  smafule,  oldn.  småfugl) 
Moth.S514.  *Hver  Smaafugl  nu  bygger  |  I 
blomstrende  Ya,ng.Heib.Poet.III.425.  ♦en  en- 
lig Smaafugl  pipper  |  og  løfter  kvidrende  sin 
S&ng.Stuck.S.lO.  oftest  i  flt.:  Moth.S516. 
*Mig  hued  ingensinde  |  Smaafuglene  i  Buur. 
Winth.HF.211.  Smaafugle  .  .  som  Lærker, 
Spurve,  Stillidser  og  Bogfinker.  iVa(Mren«Y 
1918.387.  -fyr,  en.  (jf.  u.  smaa  8.1  og  u.  IL  Fyr 
1  slutn.)  næsten  kun  i  flt.,  især  som  spøg.  ell. 
fortrolig  betegnelse  for  smaadrenge.  Budde.Tre 
Smaafortællinger. (1881). 144.  Pol.'*/il939.13. 
sp.4.  -jo^aaeiide,  part.  adj.  (dial.  ogs. 
-ga&endes).  [13]  (især  dial.)  som  gaar  med 
smaa,  korte  skridt  ell.  gaar  langsomt,  be- 
sværligt; ogs.:  som  endnu  er  svag,  sløj  efter 
sygdom  (D&H.).  MDL.  VSO.  Feilb.  UfF. 
-j^ade,  en.  lille,  snæver  gade  (med  ringe 
gennemgaaende  færdsel);  især:  gade  i  storby 
med  billige  lejligheder,  hvor  fattigfolk  bor,  pro- 
stitutionen har  til  huse  olgn.  Johansen  havde 
et  lille  møbleret  Værelse  ude  i  en  Smaagade 
paa  YesteThio.Stuck.I.104.  Proletardrengen 
fra  Smaagaden  i  Odense  (a:  H.  C.  Andersen). 
Gelsted.JVJensen.(1938).47.  især  i  flt.:  Argus. 
1771.Nr.l9.3.  *Smaaegaderne  ved  Lygteskin 
I  paa  Skjogejagt  I  giennemfare.FGuldb.I.MS. 
Smaagadernes  Jomfruhuse.  VilhAnd.Litt.II. 
669.  -Kods,  et.  I)  smaat  (styk)gods.  (rute- 
bilerne) transporterer  Personer  og  Smaagods. 
LokomotivT. 1938. 148. sp.l.  2)  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  Sandgods.  Begtr.Sjæll.II.172.  -gop- 
le, en.  (zool.)  især  i  flt.,  om  gopler  af  grup- 
pen Hydroidea  (eU.  Hydromedusæ)  (der  er  af 
forholdsvis  ringe  størrelse).  NordConvLex.V. 
317.  Boas.Zool.*170.  -srin,  et.  (jf.  -grine; 
1.  br.).  Vi,  Kongeriget  Danmark,  er  Smaa- 
grinets  Land  .  .  Og  denne  By  er  Midt- 
punktet for  hele  Grinebideriet.  DrocAm.F./. 
147.  Herregud,  hvor  er  vi  en  dvask  Nation! 
Vi  driver  det  aldrig  til  videre  end  Smaa- 
grin  og  ^ilageMghedlMarySkotte.IngersUng- 
dom.(1926).27.  -grine,  v.  (jf.  -grin;  1.  br.) 


XX.    Rentrykt  "/i  ^9il 


47 


789 


Sniaag;ri9 


Smaahcd 


740 


grine  svagt,  stille.  Schand.TF.I.135.  der  gaar 
et  Smil  over  hans  Ansigt,  og  han  smaagriner. 
JesperEw.K.15.  -gris,  en.  (især  i  fit.). 
Moth.S516.  Oehl.XVI.13.  LandbO.IV.486. 
smaagrise  og  jødebørn  er  altid  kønne,  se 
Jødebarn  (og  u.  III.  køn  4.i).  -grus,  et. 
(nu  næppe  br.)  finkornet  grus.  Han  moerede 
sig  altsaa  med  .  .  at  skrive  og  grave  i  Træer- 
nes Bark  og  Smaaegruset  mangfoldige  Vers 


gens  Usselhed  gled  af  paa  denne  Koloni 
af  danske  Smaahandlende,  Haandværkere. 
Drachm.D0.131.  Hage.'SlO.  Søiberg.HK.63. 
•handler,  en.  (nu  1.  br.)  d.  s.  Stampe.I. 
351.  et  Slags  Feltskær,  der  var  paa  Stedet, 
iøvrigt  ogsaa  Smed  og  Smaahandler.  £?C^nd. 
(1919).IV98.  Pont.LP.V.27. 

I^maahed,  en.  ['sm(0|heJ6]  fit.  -er  (se 
u.  bet.  2-3 j.   {dannet  af  Rothe,  if.  Geneal.og 


Biehl.DQ.II.69.  -gruset,   adj.   (fagl.)   be-  lo  biogr.Archiv.(1840-49).67 ;  afi.  af  smaa;  sml 


staaende  af  ell.  indeholdende  finkornet  grus, 
Undergrunden  (er)  pletvis  leret  og  smaagru- 
Bet.JySaml.5R.IV  123.  -græde,  v.  {ænyd. 
d.  s.)  græde  svagt,  stille.  Moth.S517.  Sv 
Grundtv.FÆ.II.36.  Barnet  blev  ved  at  smaa- 
græde.  Bang.  L.  64.  -guld,  et.  (jf.  sraaat 
guld  (u.  smaa  d.i)  samt  -sølv;  1.  br.)  smaa 
(penge) stykker  af  guld.  hun  gav  ham  .  .  30 
Taels    i    Smaaguld,    pakkede   hans    Ransel 


ænyd.  smaahed,  haan,  forsmædelse,  fsv.  sma- 
het,  fra  mnt.  smaheit,  hvis  1.  led  svarer  til 
oht.  smahi  (se  u.  smaa^)  I)  (til  smaa  1  ogr  8; 
nu  næppe  br.)  ringe  størrelse,  omfang; 
lidenhed  (1);  vist  især  m.  h.  t.  en  mængde, 
masse  ell.  flerhed  (jf.  DLitTid.1820.42). 
Tænk  nu!  til  hvor  ubegribelig  en  Smaaehed 
det  (o:  kviksølv)  maa  kunde  deeles  ved  den 
naturlige  Varme  i  Menneskets  Legeme,  ^ger- 


og  gav  ham  til  Slut  endnu  en  Guldbarre.  20  bech.FAH.7.  Materiens  uendelige  Smaaehed 


PuSung-Ling.20sælsommeFortællinger.  (overs. 
1937 ).79.  -gut,  en.  (især  i  fit.;  jf.  -dreng  1, 
-fyr^.  et  Par  unge  Folk,  der  skal  muntre 
deres  Smaagutter.  MwMsm.PS.i06.  -gæld, 
en.  gæld,  bestaaende  af  mindre  gældsposter 
hos  forsk,  kreditorer;  klatgæld.  Moth.S514. 
han  havde  faaet  noget  Smaagæld.PoI."/j 
1940.10.sp.6.  -haand,  en.  i  fit.:  smaa,  fine 
hænder;  især  om  barnehænder.   *  Synger  og 


og  Delelighed  overgaaer  al  vor  Indbildning. 
Suhm.II.65.  *Hvem  tænkde,  Gud  kan  svinde 
ind  I  Til  Patte-Barn  med  Rosen-Kind,  |  Vor 
Smaahed  sig  tilegne. Grundtv.SS .1 .520.  Infu- 
sionsdyrenes  Smaahed.  FSO.  2)  (til  smaa  3 
og  d)  tU  det,  at  noget  er  ubetydeligt,  uvæ- 
sentligt ell.  ringe,  usselt.  2.1)  ringe  be- 
tydning, værdi;  beskedne,  tarvelige  ell. 
daarlige  forhold;  hvad  der  er  af  ringe 


danser  og  klapper  i  eders  Smaahænder,   \  30  værdi;  noget  ringe,  ubetydeligt.  *FøheltToeT, 


Menneske-Børnene  alle  til  Jorderigs  Ender 
Grundtv.SS.III.42.  Drachm.VS.43.  det  er 
rart  at  have  sin  hyggelige  rede,  hvor  der  er 
bløde  småhænder  til  at  hilse  én  velkommen. 
NMøll.H.42.  -haget,  adj.  (bot.)  hvis  hage- 
børster er  smaa;  i  navne  som  smaahaget  pig- 
frø, se  Pigfrø.  -hakke,  t;.  (ænyd.  d.  s.;  til 
smaa  12)  hakke  i  smaa,  fine  stykker;  ofte 
billedl.  vAph.(1764).    *et  Bifald,   smaahak 


At  det  er  større  Hæder  Dig  at  ligne,  |  End 
i  vor  Smaaheds  Tid  at  kaldes  Stor.  Zetlitz. 
1.339.  *Alle,  hvis  Sjæl  er  splittet  ad,  |  Alle, 
hvis  Forhold  er  trykkende  Smaahed.  ffei&. 
Poet.VIII.199.  Ungdommen  (vil  handle)  i 
bitter  Visdom  om  Smaaheden  som  det  eneste 
reelle,  og  Storheden  som  et  Blændværk  af 
poetiske  Blærer.  VilhAnd.BM.85.  i  fit.:  Smaa- 
heder,  det  Middelmaadige  tildrager  sig  liden 


ket  af  Selvsygens  B,axn.Ploug.I.80.  (Ludvig  ao  eller  ingen  OT^mevksomhed.  LSmith.(Trondh 


Schrøder)  behøvede  ikke  at  udvande  eller 
smaahakke  de  smukke  gamle  Sagn  for  at 
gøre  Talen  toTsta&elig.HBegtr.LudvigSchrø- 
der.(1913).60.  \\  i  perf.  part.  brugt  som  adj. 
Kiød,  eller  Flesk  sm&SLh&kket.Cit.l800.(Fr 
Heide. Midtsjælland.(1919).131).  Hovedegen- 
skaben er  dog  Versenes  smidige  Kraft.  Aare- 
strup leverer  intet  Smaahakket  eller  fra  hin- 
anden Faldende.  Brandes.n.82.  -halm,  en. 


SelskSkr.NyeSml.n.322).  2.2)  (jf.  smaa  3.4^ 
om  personlig  egenskab:  aandelig,  moralsk 
ringhed  ell.  indskrænkethed;  smaalighed; 
ogs.  (nu  næppe  br.):  mangel  paa  fremdrift, 
energi;  svaghed;  sløvhed.  Rahb.Min.1795. 
11.221.  (lyden  e)  blev  beqvemt  for  Smaahed 
og  Ligegyldighed.  F(7mW6.Z)<S.4<?.  *  Alfader! 
.  .  I  Forjag  .  .  I  Den  usle  Smaahed,  Af- 
magts grimme   Batter.  Oehl.Digte.II.(  1823). 


et.  (jf.  -foder;  især  dial.)  halmstumper  (og  50  185.  Hvor  megen  personlig  Smaahed  skjuler 


vipper),  der  fremkommer  ved  tærskningen, 
at.  ca.  1760.  (Thott4°  1416. 118).  FrOrundtv. 
LK.258.  Feilb.  Esp.481.  -handel,  en.  (jf. 
ringe  handel  u.  I.  ringe  l.i^  handel,  der  drives 
i  det  smaa,  med  salg  i  smaa  partier,  med  salg 
af  smaavarer  (kram-,  høkervarer  olgn.);  ogs.: 
detailhandel,  at  faae  ,  .  Borgerbreve  for- 
andrede fra  Smaahandel  eller  Høkerie  til 
Kiøbmandskab.iStompe.Z.352.  (en)  Kone 


der  sig  ikke  ofte  bag  disse  straalende  Titler. 
IngvBond.UR.1.47.  *al  Smaahed,  al  Svig  og 
Ondhed  |  drev  bort  i  Sødme  og  idel  Sund- 
hed. Ber3s<edf.f'PoL^%i526.iO;.  il  i  fit.  den 
uværdigste  Egoismes  (vej)  med  alle  sine 
Smaaheder  og  Usselheder.  Rahb. S andsig. 6 14. 
ogs.  (sj.)  om  smaa,  ubetydelige  personer; 
ubetydeligheder,  endnu  den  Dag  idag  findes 
(der)  toneangivende  Smaaheder,  der  træk- 


drev  en  Smaa-Handel  ikke  i  en  Butik  eller  eo  ker   paa   Skuldrene   ad   denne    Komponist 


et  Skuur,  men  hun  stod  paa  den  aabne  Plads. 
Kierk.II.68.  Hage.*554.  -handlende,  par<. 

adj.,  især  brugt  substantivisk  (jf.  -handler^; 
person,  der  driver  smaahandel.  Al  Ravnekro- 


ChKjerulf.(PoU/iol908.4).  3)  (jf.  smaa  9.3; 
nu  1.  br.)  især  i  fit.,  om  smaa  enkeltheder, 
forhold;  smaating;  petitesser.  Verden  med 
dens  Ting,  og  med  dens  Alder  bliver  Smaa- 


741 


Smaahedsaand 


Smaakonce 


742 


hed  for  os.  Rothe.ChristendommensVirkning. 
II.(1775).174.  »Thi  aldrig  fandt  vi  dig,  i 
Smaahed  blot,  at  gUppe.HSneed.ED.135. 
man  (kan) jnst  ikke  i  alle  Småheder  .  .  være 
enig  med  FoTintteren.  Rask. Hermod.1825-26. 
71.  han  begynder  med  den  nøjeste  Forsk- 
ning af  Smaahederne  i  hver  behandlet 
Tilsyneladelse.  Rørd.( DTidsskr. 1901. 497).  O 
Smaaheds-aand,  en.  [2]  Smagen  for 
alvorlige  .  .  Ting  vil  fortrænge  den  usle 
Smaahedsaand,  der  nu  fornedrer  alt  stort. 
Rahb.Tilsk.1796.299.  Oehl.SH.44.  VilhAnd. 
IAU.1I.1029.  -krwmmer,  en.  [31  {ejter 
ty.  kleinigkeitskråmer;  sj.)  person,  der  paa 
en  smaalig  maade  beskæftiger  sig  med  baga- 
teller eU.  petitesser,  uden  sans  for  det  væsent- 
lige og  helheden.  Du  veed  jeg  er  ingen  Smaa- 
hedslo-æmmer,  der  er  i  Forlegenhed  for  mit 
Tilgodehavende. «teri.F///.iS7.  ;/..•  I  Al- 
mindelighed har  .  .  Hemmelighedsfuldhed 
sin  Grund  i  et  Smaahedskræmmeri. 
smst.II.lOO. 

^imaa-herre,  en.  (især  i  flt.)  I )  (1.  br.) 
fyrste  over  et  mindre  omraade  (især  under  en 
andens  overhøjhed).  Ing.VS. 11.184.  (Holsten) 
havde  tidligere  været  udstykket  imellem  .  . 
mange  sm&heTTeT.Barfod.DH.I.21.  2)  {efter 
fr.  petit-maitre ;  jf.  ung  herre  u.  I.  Herre  3.4 ; 
nu  næppe  br.)  pynte-  og  forlystelsessyg  herre; 
modeherre;  levemand;  laps.  Et  Vildaviin  er 
af  meget  ædlere  Art  (o:  end  det  tamme  svin), 
og  et  lidet  ungt  Vildsviin  er  en  Smaaeherre 
iblant  Svinene.  Lægen.II. 149.  ligesom  Smaa- 
herrerne  hos  os  prale  med  Ramser  paa  alle 
de  Damer,  hvis  Fortroelighed  .  .  de  have 
nydt.  Bagtes.  NK.  151.  PMøll.  (1855).  III.  6. 
-historie,  en.  (jf.  -fortælling^  især  i  flt., 
om  kortere  historier  (2.1-2J.  Smaahistorier 
eller  Anecdoter.  MR.1834.7.  Der  er  fra  dette 
Afsnit  af  Bødtchers  Liv  opbevaret  adskillige 
Smaahistorier  (  Br  åndes. DD. 116:  Anekdoter^, 
som  skal  oplyse  hans  gode  og  lystige  Humør. 
Brandes. 1. 542.  ofte  i  bogtitler,  se  EhrencrM. 
Stikordsregister. (1918). 66.  -huffge,  v.  (i 
bet.  1  ogs.  smaat-.  VSO.VI.537).  vbs.  -nlng 
fi  bet.  1:  Amberg.  MO.).  (nu  1.  br.)  i)  [12] 
nugge  i  smaa,  fine  dele;  dele  i  smaa  stykker 
ved  hugning  (kløvning).  MO.  uegl.:  da  jeg  nu 
havde  smaahugget  hans  Fortælling  i  Acter 
og  Scener,  stod  min  Forstand  stUie.  Rahb.E. 
1.193.  II  iscer  i  part.  smaahugget  (-hug- 
gen) brugt  som  adj.  Moth.S517.  al  Resten  af 
Oxen  skal  sælges  smaahuggen.4<ir."/ii762. 
$p.9.  Smaahugget  Brænde.  FSO.  2)  [14.2]  t 
pass.,  m.  reciprok  bet.:  kæmpe,  slaas,  skændes 
(med  hinanden)  i  mindre  grad.  heller  at  føre 
»være  Krige  i  fierne  Lande,  end  smaahugges 
med  sine  Naboer  hjemme.  Grundtv.Saxo.1 .55. 
(de)  sad  og  smaahuggedes  hele  Tiden.  ArU 
And.L.164.  •handy  en.  (glda.  smohwnd, 
oldn.  smahundr;  næsten  kun  i  flt.)  det  er 
ikke  smukt  at  t^e  Børnenes  Brød  og  kaste 
det  for  SmaiSih\inde.MaUh.l5.26(SkatRørd.). 
biUedl.:  disse  Smaa-Hunde,  der  altid  bjæffe, 


og  i  Farens  Øieblik  krybe  i  SkjuLKierk. 
XI 1 1.14.  -has,  et.  {oldn.  smahtis;  næsten 
kun  i  flt.)  Argus.l771.Nr.35.3.  Langs  Sø- 
bredden sees  spredte  Sm&iih\iae.Tolderl.F. 
II 1. 155.  Hedebogen.(1909).33.  \\  (jf.  Hus 
10.2 ;  1.  br.)  om  nødtørftshus;  lillehus.  NatTid. 
'*/,1911.M.TiU.l.sp.4.  -hvarre,  en.  \ 
flynderfisken  Zeugopterus  norvegicus  ( .,den 
lille  hvarre").   DanmFauna.XV.105.   Lieber- 

10  kind.DVV369.  -høns,  pi.  I)  (nu  1.  br.)  om 
gaardhøns  (i  modsætn.  til  kalkuner);  smaa 
høns  (se  u.  Høns  2.i^.  Moth.S516.  OeeonH. 
(1784). II. 99.  Huusholdn.(1799J.III.4.  2) 
(dial.)  om  lus.  Peilb.  -industri,  en.  (fagl.) 
industri,  der  drives  i  mindre  mtialestok,  af 
mindre  virksomheder.  FagOSnedk. 

Smaa-kaar,  pi.  (jf.  smaa  kaar  u.  smaa 
3.2^.  Smaabørn  og  Smaakaar  de  rimer  ikke! 
Drachm.FÆ.182.   næsten   kun   i   ssgr.   som: 

20  S^maakaars-familie,  en.  VortHj.III, 
2. 29.  AJeppesen.  Frådet  gi  Kbh  .(1935).  81. 
-folk,  pi.  (jf.  Lavkaarsfolk^  folk  i  for- 
holdsvis knappe  økonomiske  omstoBndigheder; 
iU>emidlede,  temmelig  fattige  folk;  hos  sprog- 
rensere undertiden  for:  proletariat  (HjælpeO.). 
Alm.Kirketidende.1877. 363.  ADJørg.JE.104. 
Han  var  udrunden  af  Smaakaarsfolk  —  Fa- 
deren var  nok  Sta,hsseT^ent.EBrand.UB.90. 
II  bUledl.  Recke.BD.53.  aandelige  Smaakaars- 

30  iolk.PLauTids.S.III.9.  -hjem,  et.  Han 
var  .  .  udgaaet  fra  et  Smaakaarshjem.  Bran' 
des.XVIII.288.  Bønnelycke.NU.52.  -mand, 
en.  (1.  br.)  mand,  der  sidder  i  smaa  kaar. 
Bevægelsen  var  oprindelig  helt  folkelig,  ledet 
af  Smaakaarsmænd.Frtdertcva.jyH./.Si.  Ho- 
waU.DB.ll. 

Smaa-kage,  en.  om  smaa  tørre  kager 
(som  vanillekranse,  brune  kager,  jødekager, 
klejner,  plæskner);  nu  ogs.  alm.  i  ent.  *(be- 

40  værtes)  med  Vaffel  og  smaa  ksi^er.  Jernskæg. 
D.83.  *(hun)  Tog  med  rødmende  Fingre 
Smaakager  af  et  F&d.  Oehl.XXIX.190.  Der 
stod  god  Vin  og  Smaakager  foran  dem 
paa  Bordet. Scharii.VV  126.  bage  Smaakager. 
Gravl.EP.179.  (hun)  tager  en  Smaakage  (og) 
smuldrer  den. KMunk.0. 17.  -klokke,  en. 
^  (nu  kun  no.)  i  ent.  ell.  flt.:  klokkeblomsten 
Campanula  rotundifolia  L.  vAph.Nath.VII. 
384.  VSO.  jf.  JTusch.48  samt  smaa  klokker 

50  u.  smaa  1.2.  -kløve,  v.  [12]  (jf.  -hugge; 
især  forst.)  kløve  (træ)  i  smaa  stykker;  især  i 
part.  smaakløvet  brugt  som  adj.  man  hol- 
der en  til  at  smaakløve  sit  Ved. PMøll. II. 
375.  smaakløvet  Brænde.  Fors<0.  -kone, 
en.  (1.  br.)  især  i  flt.,  om  smaamænds  koner; 
koner  af  almuen.  Wied.S.86.149.  -kon|;e, 
en.  konge  over  et  mindre  omraade;  konge  over 
en  del  af  et  land,  rige,  under  en  andens  over- 
højhed; underkonge.   Scotland  var  dengang 

60  inddeelt  i  mange  Glaner  eller  Stammer,  som 
hver  havde  sin  egen  Sm&&konge.Blich.(1920). 
1.226.  den  norske  småkonge  Rodulf.  ^Olr. 
DH.I.19.  oftest  i  flt.:  Indien  var  .  .  deelt 
blant  mange  sm&a  Konger,  kalded  Raias. 


47* 


743 


Smaakopper 


Smaaknnst 


744 


Holb.Hh.T.46.  Mall.SgH.669.  IsakDin.FF. 
197.  -kopper,  pi.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  smaa 
kopper  u.  Kopper  samt  Smaapokker;  nu 
1.  br.}  kopper;  børnekopper  (Variolæ).  Holb. 
Mel.III.6.  Stiftamtmand  Heins  Enke  døer 
af  Sma&eko^peT.  Luxd.Dagb.1.398.  siden  A.s 
Kone  i  Smaakopperne  var  blevet  en  ganske 
anden  Person  end  iøT.PAHeib.US.63.  Bran- 
des.IX.32.  Drachm.EO.303.  KliniskOrdbog. 
(1921). 226.  jf.  koppet:  Oftere  .  .  saae  jeg 
Børn  .  .  hvilke  vare  visseligen  smittede  med 
sand  Koppegift  af  deres  smaakoppede 
Sødskenåe.  PhysBibl.IX.266.  -korn,  et. 
{oldn.  småkorn  i  bet.  1)  I)  især  i  flt.,  om 
smaa  korn  (l.i,  3.1-2).  *Man  troer  om  Smaa- 
korn,  de  spildes.  |  Men  see,  da  kommer  .  .  | 
En  smuk  lille  Fugl  .  .  |  Og  dens  Hunger 
ved  Kornene  stilles.  Hrz.D.II. 71.  Rich.II.50. 
2)  (jf.  -foder,  -sæd;  landbr.)  koll.:  den  mindre, 
tyndere  og  mindre  vægtige  del  af  den  aftærskede, 
rensede  kerne  (der  er  uanvendelig  til  saasæd 
og  derfor  anvendes  som  foder).  Moth.S515. 
Landbo. IY273.  Regeringen  havde  udstedt 
Forbud  mod  Opfodring  af  aftærsket  Rug 
og  Hvede  undtagen  Smasikoni.  AndNx.MJ. 
11.16.  -kornet,  adj.  (jf.  -korn  1;  fagl.) 
som  har  ell.  bestaar  af  smaa  korn  (1,  3). 
Snekkens  yderste  Overdrag  .  .  er  smaa- 
kornet,  ligesom  en  ChsLgnn-B.ua.  KSelskNye 
Skr.I1.590.  vore  smaakornede  Markfrø. 
LandmB.III.36.  -kort,  et.  <^  i  flt.,  om  kort 
af  lavere  værdi;  smaa,  lave  kort.  Moth.S515. 
PAHeib.E.351.  2  Smaakaart  f.  Eks.  Syven 
og  Tieen.  Spillebog.(1900).10.  -kram,  et 
ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Moth.S515.  jf.  MO.). 
{ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1))  I)  (nu  sj.)  smaa 
kramvarer.  Høysg.S.112.  Bagges.DV.IX.78. 
MO.  2)  (især  dial.  ell.  fagl.)  om  noget  smaat; 
smaa  dyr  ell.  ting;  smaat  kram  (II.4.2).  et 
Par  Torskeruser  .  .  gav  lidt  Smaatorsk  og 
Kujer.  „Det  kan  vel  ædes,  det  Smaakram," 
sagde  K.Kirk.D.46.  jf.  Moth.S515.  om  smaa- 
kreaturer:  Feilb.  ||  (slagt.)  om  smaadele  af 
et  slagtet  kreatur,  nemlig:  hoved,  lever,  tun- 
ge, hjerte.  HHjorth-Nielsen.Kbh.^sSlagterlaug. 
(1926).174.  3)  (nu  næppe  br.)  nedsæt.,  om 
smaafolk,  pøbel.  VSO.  -krat,  et.  Moth.S 
515.  ♦En  herlig  gammel  Helt  er  Hakon  Jarl, 
I  Han  kneiser  vældigt,  som  en  knudret  Eeg 
I  Blandt  alt  det  andet  Smaakrat.  OeRiVZ). 
242.  en  stor  Mose  med  gammelt  forkrøblet 
Smaakrat.  SvOrundtv. FÆ. 1.187.  AarbTurist. 
1931.128.  -kravl,  et.  (især  nedsæt,  ell.  spøg.) 
I)  især  koll.,  om  smaa  (egl.:  kravlende)  væsner. 
I.l)  om  smaadyr,  spec.  om  fjerkræ  og  unger 
af  dyr.  Træerne,  hvis  sagte  svajende  Grene 
faar  Skyggerne  paa  Stuens  Gulv  til  at  be- 
væge sig,  som  var  det  et  helt  Mylder  af 
Smsi&kia,\l.Feilb.BarndomsaarvedVesterhavet. 
(1899).31.  Rosenkrantz.E.20.  Det  var  Hing- 
ste, Hopper,  Tyre,  Køer  —  alt  Smaakravlet 
kunde  man  ikke  tage  med  (o:  ved  et  dyrskue). 
Ekstrdbl.*hl939.1.sp.l.  1.2)  om  (smaa)børn 
ell.    (nedsæt.)     om    ubetydelige    mennesker. 


Schand.VV.145.  *Friheden  lagt  øde,  |  de  store 
Helte  døde,  |  Smaakravlet  ovenpaa.  DracAm. 
VS. 9.  Der  var  Toras  de  tre  mindste  (o: 
børn)  .  .  der  var  alle  Byens  Smaakravl. 
Kirk.D.229.  2)  om  samling,  hoben  af  smaa 
ell.  ubetydelige  ting;  noget  smaat;  smaatterier. 
en  lille  Verden  af  Fugle,  Blomster  og  andet 
Smaakravl.  Ft7/i4nd.4D.lS.  min  Haand  er 
bleven  haard  af  det  besværlige  Arbejde  og 
10  kan  aldrig  kende  Forskel  paa  det  Smaa- 
kravl (o:  smaapenge).NatTid.^/iol905.Aft.2. 
sp.6.  Rubens'  og  Jordaens'  store  Komposi- 
tioner skal  ikke  hænge  paa  vilkaarlige  Vægge 
med  meget  Smaakravl,  der  spreder  Opmærk- 
somheden. PFansc/ier.^ZMns<mMs4.  i9i5. 255^, 
-kreatur,  et.  (især  landbr.  ell.  dial.)  i  ent. 
m.  koll.  bet.  (Moth.S515.  Drachm.KO.70)  ell. 
(især)  i  flt.:  fjerkræ.  PAHeib.Sk.1.259.  Smaa- 
kreaturene  qvækkede  høit  i  deres  Bure. 
20  PMøll.(1855).lI.228.  Schand.F.363.  Feilb. 
UfF.  II  (1.  br.)  nedsæt.,  om  børn.  Afveien, 
afveien,  I  Smaakreaturer!  .  .  Lad  mig  dog 
komme  ind  i  Stuen. Gylb.VnL6.  -krebs, 
en.  I )  (zool.)  især  i  flt.,  om  krebsdyr  af  under- 
klassen Entomostraca.  NordConvLex.il. 681. 
Boas.Zool.*274.  2)  (jf.  Krebs  6  slutn.;  sj.) 
nedsæt.,  om  mindre  dyr.  De  har  solgt  .  . 
mine  Køer  og  Bester  paa  tre  Smaakrebs 
nær.  Bredahl.I.61.  -krig.  en.  (1.  br.)  guerilla- 
so  krig;  lillekrig.  LTid.1755.45.  Opstanden  i 
Bosnien  og  Herzegovina  .  .  er  reduceret  til 
en  Smaakrig  i  de  mindst  tilgængelige  Bjerg- 
bygder. DagsTelegr.'yiol875.2.sp.l.  NatTid. 
^Ul937.11.sp.4.  -kronet,  adf.  (jf.  kronet 
2.3;  bot.)  som  har  en  lille  krone;  i  artsnavne 
som  smaakronet  katost  (se  u.  Katost  1^. 
smaakronet  sandvaaner,  Arenaria  serpylli- 
folia  L.  Rostr.Flora.I.'*(1925).149.  -kryb, 
et.  (1[  -krøb^.  især  koll.  I)  (dagl.)  nedsæt., 
40  om  krybende  smaadyr;  tidligere  undertiden  om 
(enkelt)  insekt.  Snudebille  .  .  Er  et  meget 
lidet  heeldækvinget  Sma,akiøh.  vAph.Nath. 
VII.424.  OFMiill.( KSelskNyeSkr.il 1. 2).  det 
Smaakryb,  der  dækkede  Skovbunden,  saa 
snart  vi  fjærnede  en  Klase  Løy.AndNx.DB. 
166.  OThyreg.MS.217.  2)  (jf.  II.  Kryb  2; 
nu  næppe  br.)  nedsæt.,  om  underdanige, 
„krybende"  personer,  søg  ham  i  det  høieste 
imellem  Forgemakkernes  Smaakryb.  Rahb. 
50  (MO.).  -kræ,  et.  [1,  8]  I)  lille  dyr;  især 
om  lille  krybende  dyr,  insekt  olgn.  Fluer  og 
andre  Smaakræ,  der  kravlede  i  Græsset. 
PMøll.(1855).II.31.  Pont.M.55.  Det  er  utro- 
ligt, saa  mange  af  den  Slags  Smaakræ  (o: 
løbebiller)  vi  har  her  i  L&nået.  Pol.*/il939. 
lO.sp.5.  2)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  koll.:  fjerkræ. 
Moth.S515.  LThura.Poet.233  (se  u.  I.  Dru- 
de^. VSO.  MO.  *Møllerens  Kone  .  .  bærer 
til  Smaakræet  |  Mad  i  en  Slev.  Drachm.DS. 
60  86.  t  -kraek,  et.  lille  dyr;  især:  insekt,  de 
Smaakræk,  som  leve  i  Vandet  (kaldes) 
gierne  Vand-Insecter  eller  Vand-Orme.  vAph. 
Nath.IV87.  billedl:  Rahb.  Tilsk.  1 794. 412. 
-krøb,  et.  se  -kryb.  -kunst,  en.  (fagl.) 


746 


SmaakvæiT 


smaale 


746 


d.  8.  8.  Lillckanst.  den  Smaakunst,  som  Ex 
libris-Tegningen  er.  Aarbog  f.  Bogven  ner.  1917. 
69.  han  arbejdede  mest  i  Bronce,  gav  sig  for- 
trinsvis af  med  Sma.a.k\xnst.  Brandes. MB. 103. 
JohsBrøndst.DO.II.174.  om  litteratur:  I  Jour- 
nalistikens Smaakunst  naar  han  (o:  en  jour- 
nalist) hø]est.BerlTid.'*/,1927.M.9.sp.5.  Vilh 
And.Litt.IV.103.  -kvnes^,  et.  {ænyd.  smaa 
qweg,  glda.  smaa  qwig;  ;'/.  smaat  kvæg  u. 
I.  KvjBg  1 ;  nu  I.  &r.)  det  mindre  kvæg,  saasom  {o 
kalve,  faar,  geder.  (David)  overlod  Smaa- 
kvæget  til  en  Vogter.  lSam.l7. 20.  Heib.PoetS. 
(1848).  VIII.  309.  LJac.  Guterlov.  (1910).  10. 
103.  -kævl,  et.  kcevl  om  ringe,  ubetydelige 
ting  ell.  temmelig  harmløst  kævl.  Han  har 
store  Evner  som  Stridsmand  og  Tendens- 
forfatter, men  taber  sig  ved  sin  Paastaaelig- 
hed  let  i  Smaakævl.  Brandes.X.65.  Baud. 
AaH.20.  Hun  bør  ogsaa  forhindre,  at  Bør- 
nene tager  deres  evige  Smaakævl  med  sig  20 
mhoTds.EGad.TT.51.  -kævleri,  et.  (;/. 
-kævl;  især  i  flt.).  disse  evige  Smaakævlerier 
mellem  os.  PVJae.Breve.51.  GyrLemche.SJ. 
19.  -købing,  en.  (1.  br.)  om  ell.  som  fin- 
geret navn  paa  (en  typisk)  smaaby,  smaastad. 
Monologen  med  Forfatterfruen,  der  frister 
Pressen  med  Haresteg  og  Ananasfromage  .  . 
lyder  forbavsende  lidt  af  Storby:  den  pas- 
serer ganske  sikkert  i  Smaakøbing.Da^ft/.*/« 
1909.Till.2.sp.2.  da  København  var  en  Smaa-  30 
købing.  DagNyh.^*/*1921.3.sp.4.  -købstad, 
en.  (nu  ikke  i  rigsspr.  -købsted^.  (jf.  -by, 
-købing,  -stad;  især  i  flt.).  vore  daværen- 
de Småkjøbsteders  Skildring.  E;or<.B./.275. 
DécH.  Smaakjøbstedsaand  i  en  stor 
^t&d. LKruse.(overs.bogtit€l.l828).  den  smaa- 
kjøbstadagtige  Nysgjerrighed,  som  Ho- 
vedstaden lider  .  .  &f.CBemh.NF.XIII.50. 
jeg  beskrev  Sraaakjøbstadlivet  i  Lemvig. 
HCAnd.Breve.I.313.  vore  Smaakjøbsteds-  Åo 
S  æder.  NyerupRahb. 1 1. 173.  -kød,  et.  smMi 
stykker  kød;  spee.  (kog.,  slagt.)  om  mindre 
kødstykker,  der  fremkommer  (som  rester, 
affald)  ved  udskæring  af  større  stykker  (stege 
olgn.),  og  som  brttges  tH  hakket  kød  og  fars 
(jf.  -smI).  'oven  paa  (bovene)  blev  lagt  det 
plukkede  Smaakiød.  Bagges. NblD.109.  Rist. 
FT.239.  Mutter  og  jeg  . .  var  nær  ved  at  blive 
knust  i  Vrimlen  som  Smaakød  i  en  Vøhe- 
meiskine.TidensKvinder.**/itl929.16.  jf.:  Kai-  50 
vesmaakød  .  .  Oksesmaakød  .  .  Flæskesmaa- 
kød.  Pol.**/fl939.2.8p.4.  -kører,  en.  (nu 
.  br.)  person,  der  (uden  at  være  egentlig 
vognmarid)  udfører  smaakørsel.  MinSkr.*/* 
1866.  ham,  Smaakjøreren  —  for  Vognmand 
i  Lavet  har  han  jo  aldrig  vxTet.Schand.F.70. 
Avisbrugere  paa  Markjorderne,  der  tillige 
ernære  sig  .  .  som  Smaakørere.MtwT.iPOO. 
A.247.  Sal.*XI.394.'  jf.:  (han  havde)  sUdt 
og  slæbt  som  en  Smaakørerhest  og  samlet  60 
Venge.  Lunde.F.71.  \\  billedl.  (vel  med  til- 
knytn.  tH  være  smaat  kørende,  8e  u.  IL 
køre  8/  det  nye  Ministerium  betyder  et 
Mindremandsregimente  af  aandelige  Smaa- 


kørere,  der  lidet  kan  og  intet  tør.  VortLand. 
^"il905.1.8p.2.  -kørsel,  en.  (jf.  -kører; 
(arbejds)kørsel  i  mindre  stil,  som  transport 
(v.  hj.  af  mindre  køretøj)  af  forholdsvis  smaa 
partier  gods,  udførelse  af  mindre  flytninger 
olgn.  (han)  kjøbte  sig  en  Hest  og  en  IHle 
Vogn  og  gjorde  .  .  Smaakjørsler  for  Folk. 
Sehand.F.73.  en  ældre  Fjedervogn  med  fast 
Agestol  (lille  Vogn,  passende  til  Smaakørsel) 
sælges. NatTid.'*/-,1909.M.Till.4.sp.2.  Smaa- 
kørsel. 2  Kr.  .  .  Timen. BerlTid.'*/,1929.M. 
27.sp.6.  -laden,  adj.  (jf.  -agtig,  -vorn, 
smaalig;  nu  kun  dial.)  især  i  flt.:  temmelig, 
forholdsvis  smaa;  ogs.  som  ent.:  temmelig  liUe, 
ringe,  ubetydelig.  Amberg.  Figurerne  (paa  en 
frise)  udfylde  langt  mindre  Rummets  Højde, 
tage  sig  derfor  mere  smaaladne  nd.J Lange. 
III.ll.  de  smaaladne  Forhold  i  Rødding. 
HøJ8kBl.l903.sp.229.  Feilb.  jf.  bomh.  smaa- 
lagt  i  sa.  bet.:  Ellers  er  jo  Paris  meget  smaa- 
lagt  naar  man  kommer  fra  Italien.  ZaAri- 
mann.M.434.  Esp.481.  -laks,  en.  (fisk.)  i 
flt.  ell.  koll,  om  laks  paa  hejst  1  kg.  Sal.*XV 
266.  -lam,  et.  (især  fagl.)  om  ungt  lam. 
Holstein.  Æ.  41.  Ugeskr.  f  Retsv.  1940.  A.  661. 
-land,  et.  {glda.  smolandh,  oldn.  småland; 
jf.  Smaalænding)  I )  (jf.  Land  3^  mindre  lands- 
del, provins;  især  i  best.  f.  flt.,  om  øerne  syd  for 
SjæUand  og  Fyn  (Møn,  Lolland,  Falster,  Lan- 
geland osv.).  i  Fyen  og  Smaalandene.DL.l — 
4—28.  Thaar.KS.235.  Prinsen  skulde  have 
alle  Smaalandene:  Langeland,  Laaland,  Fal- 
ster og  'iiøn.KrErsl.DM.71.  Smaalandshavet 
hedder  paa  en  Del  danske  Vægkort  „Søen  mel- 
lem Smaalandene".  NatTid.  **/i  1939.  Send.  4. 
8p.4.  i  alm.  spr.  nu  næslen  kun  i  ssg.  Smaa- 
landshavet (4>  ogs.  S  maalandsf arvandet), 
navn  paa.  farvandet  ml.  Sjælland  paa  den  ene 
side  og  Lolland,  Falster,  Møn  paa  den  anden 
side.  II ;'/.  ogs.  Smaaland,  navn  paa  landskab 
i  Sydsverige  (egl.  flt.,  om  de  mindre  land- 
skaber syd  for  Vester-  og  Østergøtland).  2) 
mindre  land  (4),  rige;  vist  kun  i  flt.  (Ueiden- 
stam  er  født)  uafhængig  af  de  Fattigmand  s- 
kår,  som  i  vore  Smålande  gæme  tager  Livet 
halvvejs  af  Digteren,  før  han  bliver  voxen 
i  sin  Kunst.  Rørd.  S L.  88.  jf.:  Afsky  for 
Smaalandsaanden.  Vtth And.  (Tilsk.  1902. 
107).  -landsk,  adj.  til  -land  1.  og  skulle 
først  alle  Norske  Sager  .  .  Dernæst  Jydske, 
siden  Fynske  og  Smaalandske,  der  efter 
Sædlandske,  f oretagis.  DL.I — 3—15.  \\  nu 
kun:  hørende  til  ell.  ejendommelig  for  Smaa- 
land i  Sverige.  Smaalandske  Noveller.  C£tc. 
(bogtitel.1883).  MKri8t.N.30f.  -lap,  en. 
spec.  (anat.)  i  flt.,  om  de  afsnit,  hvori  visse 
organers  lapper  (se  II.  Lap  3.1^  igen  er  delt 
(Lobuli).  Sal.XI.1097.  -latter,  en.  (jf. 
-le;  1.  br.).  Moth.S515.  Schand.F .235 .  det 
irriterede  ham,  at  K.  kun  mødte  hans  Be- 
gejstring med  ^mdA\9itteT.UansPovls.EF.96. 
-le,  V.  {cenyd.  d.  s.,  sv.  småle,  smile)  le  stille, 
svagt,  diskret.  Gotte,  som  har  smaaleet  i  den 
hele    Suntale,    leer    Yiøit.  Biehl.(Skuesp.I'\ic 


747 


smaalis 


smaalig; 


748 


396^.  Hun  sraaaloe  —  pent,  gtåsiøst.  Blich. 
(1920).XVIIL173.  det  var  slet  ikke  Be- 
hageligheder de  sagde  mig  .  .  Men  enhver 
bliver  nu  roligt  ved  sit,  og  jeg  sad  og  lurede 
og  smaalo  for  mig  selv.  Drachm.STL.97. 
Wied.LH.2.  billedl.:  ♦Smaaleende  du  (o: 
kilden)  kommer  frem  |  I  jomfrurene  Bølger. 
Bødt.58. 

«!iinaali£,  adj.  ['smmli,  nu  især  højtid. 
'små-li]  adv.  -t  ell.  d.  s.  ell.  (f)  -en  (Moth.  lo 
S518.  Gram.Breve.82.  Blich.II.568.  Molb. 
Ordspr.xxiii).  (ænyd.  d.  s.  (som  adv.  samt 
som  adj.  i  bet.:  ydmyg,  indstændig  (om  bøn)), 
oldn.  småligr,  ubetydelig;  afl.  af  smaa;  sml. 
ty.  kleinlich  samt  dial.  smælig,  af  ringe 
størrelse  (Feilb.),  ænyd.  glda.  (Fragm.68) 
smælig,  haanlig,  forsmædelig,  fsv.  småliker, 
haanlig,  foragtelig,  uanselig,  ringe,  mnt.  sme- 
lik,  se  smædelig) 

I)  som  adj.  I.l)  (nu  næppe  br.)  om  ting:  20 
af  ringe  størrelse,  omfang;  lille;  uanselig. 
♦denne  smaalige  Natur  (0:  haverne),  \  Af 
Nødtørft  sammentrængt  i  visse  Grændser. 
Oehl.1.98.  *Den  Uskyldige  |  Er  let  at  kiende; 
ingen  smaalig  Rynke  |  Forstyrrer  Herrens 
Billed  i  hans  Ansigt. smst.V 1. 97.  *Paa  den 
jævne  Mark  i  Norden,  |  Hvor  kun  smaalig 
Muld  gjør  Aas.Grundtv.PS.VI.126.  »Trappe- 
gangen her  I  .  .  er  knap  |  Og  smaalig;  den 
maa  ganske  bygges  om.  Hrz.XVI.97.  De  30 
mindre  (former)  ville  i  en  større  Afstand 
synes  sm&SiUge. Høyen.Thorv.30.  I.2)  (nu  i 
rigsspr.  kun  m.  overgang  til  de  ftg.  bet.)  af 
ringe  grad,  betydning,  vigtighed,  værd(i); 
ubetydelig;  uvæsentlig;  tarvelig;  tem- 
melig ringe.  *Tilgiv,  stærke  Seierfader!  mig 
hver  smaalig  Lidenskab,  |  Hvorved  Helge 
faldt  i  SneiTen.Oehl.XXX.183.  *Forsmaa  ej. 
Veninde!  |  Min  smaalige  Sang.Grundtv.PS. 
IV 135.  »Den  (0:  svaghed)  bringer  af  de  smaa-  40 
ligste  Motiver  |  De  største  Virkninger  i  Ver- 
den irevn.PalM. 1.101.  seksten  lange  Aar  .  . 
i  dagligdags  Bekymringer,  i  smaalige  Pligter. 
JPJac.1.248.  For  den  Kvinde,  der  skal  være 
Moder,  er  alt  i  Verden  smaaligt  uden  det 
eneste  ene.SMich.Æb.212.  Den  Dag  vi  sej- 
lede var  det  smukt  Foraarsvejr,  Vinden 
Syd-Ost,  altsaa  god  Vind,  smaalig  Luft  (jf. 
Sma&lvdt).BornhHaandvEr.31.  1,3)  (meget) 
nøjeregnende  (m.  h.  t.  smaating,  petitesser);  50 
omhyggelig;  pedantisk.  *Din  Omhu  er 
smaalig,  dit  Vid  for  \ioxt.Grundtv.PS.VI.627. 
j6g  har  for  megen  smaalig  Skarpsindighed 
(jeg)  kan  see  enhver  liden  Mangel  (0:  i 
en  oversættelse). PMøll.(FCOls.PM.72).  Med 
smaalig  Opmærksomhed,  smaalig  Flid.  F/SO. 
(han)  puslede  med  smaalig  Omhu  om  ham 
og  hjalp  ham  i  Seng.Schand.TF.II.86.  ||  nu 
(m.  overgang  til  bet.  l.t)  især  i  forb.  uden 
smaaligt  hensyn  til,  uden  at  bekymre  sig  eo 
om  smaating  som;  ofte  brugt  spøg.,  iron.  for: 
ganske  uden  hensyntagen  til;  helt  negligerende. 
de  mange  .  .  æventyrlige  Bedrifter  fordelte 
(Saxo)  med  gavmild  Haand  over  hele  Old- 


historien  uden  smaaligt  Hensyn  til  Krono- 
logien. (7<SPeM/i<<.  32.  Det  var  en  af  det  euro- 
pæiske Markeds  best  sellers,  som  den  danske 
Bogtrykker,  vel  uden  smaaligt  Hensyn  til 
den  litterære  Ejendomsret  .  .  lagde  under 
sin  "Presse. OFriis.Litt.207.  1.4)  nedsæt.:  som 
i  for  høj  grad  fæster  sig  ved  smaafejl,  smaa- 
ting; som  ikke  kan  ell.  vil  frigøre  sig  for 
snævre,  bornerte,  subjektive  anskuelser  ell. 
egoistiske  hensyn;  som  ikke  ser  fordomsfrit, 
stort  paa  noget;  snæversynet;  smaatskaa- 
ren;  spec:  karrig  m.  h.  t.  at  give  noget;  paa- 
holdende.  fornemme  Folk  vare  endnu  ikke 
blevne  saa  smaalige,  at  de  satte  Noget  i  at 
spise  paa  en  anden  Tid  end  de  Ringeste. 
CBernh.III.27.  smaalig  Forfængelighed  og 
dum  Stolthed.  Høyen.Breve.9.  den  (0:  fej- 
heden) er  paaholdende  indtil  den  sidste  Hvid 
mod  Den,  der  vil  give  saa  godt  som  Alt, 
men  den  er  ei  heller  smaalig.  ZterA;.Yi37. 
Særlig  smaalig  var  (Molbech)  i  Bedømmelsen 
af  Ingemanns  og  Hauchs  historiske  Romaner. 
JohsSteenstr.HD.205.  ikke  være  smaalig  med 
sin  Hjælp. BJÆT. 

2)  som  adv.  2.1)  (jf.  bet.  I.2;  nu  kun  dial.) 
paa  en  svag,  ringe  ell.  ussel,  elendig  maade; 
især  m.  h.  t.  handlings,  udviklings  forløb  ell. 
styrke:  svagt;  langsomt;  sagte;  smaat 
(se  smaa  14.2^;  forsigtigt.  Jeg  forsøgte  saa 
smaalig  at  snakke  mig  derfra.  Pram.//. 393. 
*Nu  Stjærnerne  blinke  |  Saa  smaalig  i  Luft. 
Grundtv.PS.1.75.  Jeg  ønsker  helst  at  gaa 
smaalig  frem.  Cit.l822.(Bornh.Samlinger.XI. 
(1917 ).88).  Feilb.  le  smaaligt,  smaale. 
*Det  Øye,  hvormed  hånd  saa  mildt  til  eder 
seer,  |  Fuld  smaalig  ved  sig  selv  ved  vores 
Jammer  leer.  KomGrønneg.III.295.  han  skot- 
tede hen  til  Datteren,  og  loe  saa  smaaligt. 
BUch.(1920).XXVI.2.  Feilb.  ||  m.  h.  t.  til- 
stand, hvor  det  staar  daarligt  til,  er  slet  bevendt 
med  noget:  tarveligt;  temmelig  usselt, 
elendigt.  Hånd  sanker  føden  smålig. JJfo^A. 
S518.  Hiælpe  sig  smsialig.vAph.(1764).  jf.: 
*jeg  giør  fortrolig  mig  |  Med  hvert  et  muligt 
Vanheld,  at  det  siden  |  Skal  ikke  smaaligt 
sønderknuse  mig.Oehl.IX.155.  have  det  smaa- 
ligt, (dial.)  være  temmelig  fattig;  have  det 
smaat.  Feilb.  2.2)  (nu  kun  dial.)  i  smaa- 
partier;  stykke  for  stykke;  lidt  efter  lidt; 
efterhaanden.  det  stinkende  og  væmmelige 
Søle,  som  først  henimod  næste  Dags  Middag 
kan  hæves  ved  den  stærke  Færsel  og  ved 
smaaligen  at  bortbæres  paa  Fodtøjet  af  de 
Gaaende.Politievennen.1798j99.353.  Rimberts 
Christendom,  der  smaalig  udbredte  sig 
og  endelig  seuede.Grundtv.KS.213.  PMøll. 
(1855).II.232.  Molb.Ordspr. XXIII.  \\  i  forb. 
samle  noget  smaaligt,  samle  noget  sam- 
men i  smaa  portioner,  gennem  længere  tid; 
ogs.  (m.  overgang  til  bet.  2.3^;  samle  gennem 
længere  tids  flid;  indsamle  flittigt,  omhygge- 
ligt. Visheden  om  Tingene  hafver  jeg  smaa- 
ligen mott'  søge  tiiaamm.en.Gram.Breve.82. 
jeg   (sender)    Deres    Høihed   en   heel   halv 


749 


Smaaligrhed 


Stmaamand 


760 


i 


Skieppe  (agern),  som  jeg  smaaeligen  een  for 
een  har  a&mlet.  Iiiehl.DQ.IV178.  JBaden. 
lloratius.1.147.  Feilb.  2.3)  (jf.  bet.  1.8 ;  nu 
kun  dial.)  med  flid  ell.  omhu;  omhyggeligt; 
nøjagtigt;  nøjeregnende,  'hånd  hver  en  Tarm 
og  Hinde  |  .  .  skar  vel  saa  smaalig  op.  Helt. 
Poet.178.  *ofte  (vil  jeg)  tælle  de  forsvundne 
Dage,  I  Og  sraaaelig  veye  dem.  Ew.(1914). 
11.200.  Hver  Dag  regner  jeg  saa  smaaligt 
ud,  hvor  længe  der  er  til  Sondag.PAføK./. 
251.  *p&&  Væven  Lærred,  stærkt  og  tæt,  | 
Af  Traade  virkes,  der  er  smaaligt  spundne. 
Hrz.D.l  1.234.  \\  især  i  forb.  lede  ell.  soge 
smaaligt.  naar  han  med  et  flygtigt  Øie 
har  overseet  disse  konstige  Haver  .  .  søger 
han  smaalig  i  Græsset  efter  et  nedtraadt 
BlomsteT.JSneed.lv  167.  *Man  længe  efter 
et  og  andet  smaalig  leder,  |  Og  finder  det 
tUsidst  henslængt  i  Gaardens  D&m.  Prahl. 
ST.1I.149.  Grundtv.PS. 11. 185.  Jeg  har  smaa- 
ligen  søgt  efter  denne  Omstændighed  i  Saxos 
Historie,  men  ikke  fundet  samme.  BItcA.//. 
568.  Feiib.  \\  m.  h.  t.  bøn:  inderligt;  ind- 
stændigt; mindeligt.  Feilb.  2.4)  som  adv.  til 
bet.  1.4.  *Det  smaaligt  Usle  svinder  snart. 
Winth.ND.177.  tænke  smaaligt.  FSO.  (fru 
Heibergs)  smaalig  skinsyge  Natur  tilgav  os 
nok  ikke  at  vi  gjorde  særlig  Fest  for  Fru 
Sodring  under  hendes  Ophold  i  Rom. 
Galsch.SR.103.  Lad  os  glæde  os  over  den 
forbigangne  Tid,  i  Stedet  for  smaaligt  at 
forkaste  den.  SophClauss.Foraarstaler.(1927). 
109. 

ISmaalig^-hed,  en.  flt.  -er,  det  at  vcere 
smaalig;  især  i  flg.  anv.:  I)  (jf.  smaalig  1.2; 
nu  næppe  br.)  det,  at  noget  er  ubetydeligt, 
uvæsentligt;  smaa,  ubetydelige  omstændigheder, 
forhold;  ogs.  om  enkelt  ubetydeligt  forhold: 
bagatel;  petitesse;  smaatleri.  Det  er  jo  heller 
ikke  i  slige  Smaaligheder,  at  Kjærlighe- 
den bestaaer.CBern/i.X/.2i7.  Kjøbstadslivets 
Smaalighed  trættede  håm.  HCAnd.SS.Ill. 
124.  mit  Tjenerskab  (skal)  afparere  alle  med 
det  daglige  Liv  forbundne  Smaaligheder  for 
mig.  Dodt. AT. 87.  2)  (jf.  smaalig  1.3 ;  nu  kun 
m.  overgang  til  bet.  3)  om  (trang  til)  beskæf- 
tigelse med  smaating;  pedanteri.  »Med  Smaa- 
ting  vilde  Smaalighed  sig  more,  |  Oldtids- 
bedriften  skieldtes:  Børnetant.  OeAi.XZ///. 
103.  en  saadan  Frihed  for  al  Erobringssyge, 
for  alle  qvindelige  Smaaligheder  .  .  svævede 
for  mig  som  mit  lde&l.Gylb.(1849).lV125. 
Opmærksomhed  kan  ofte  udarte  tU  en  be- 
sværlig Sm&3i\ighed.  C Bemh.NF. XI 11. 264.  3) 
det  at  være  smaalig  (1.4).  *Freden  ei  her  han 
fandt,  I  Thi  Nid  med  Smaalighed  sig  for- 
bandt. £/at*<rA.SZ)./. 30.  ♦jeg  saae  det  stygge 
Vaaben,  |  Som  Smaalighed  imod  mig  havde 
vendt.  Holst.D.l  1.167.  De  veed,  hvor  fri  han 
.  .  er  for  enhver  som  helst  beregnende  Smaa- 
lighed. ThomLa.NL.47.   MKlitgaard.MS.185. 

l^maa-liv,  et.  (;/.  ty.  kleinleben;  nu 
1.  br.}  om  livet  under  smaa  forhold  (fx.  i  smaa- 
stæder)  ell.  liv,  præget  af  dagens  smaa  bekym- 


ringer. »Vi  har  nu  eengang  sat  os  ud  af  dette 
I  Spidsborgerlige  Smaaliv,  som  indskrænkes 
I  Af  Lov  og  B.et.lng.DD.1.152.  Smaalivets 
Snik-Snak  i  Kiøhenh&yn. HCAnd.ML.292. 
Bang.SE.384.  saa  meget  godt  kan  det  ene 
Menneske  gøre  det  andet  i  det  daglige  Smaa- 
liv. Sfc7oW6.L.256.  -luft,  en.  (jf.  -vind  samt 
Luft  7.3;  især  ^)  svag  vind  (under  rolige 
vejrforhold).  Om  Mandagen  var  der  Smaa- 

10  luft  og  Drivevejr.  Grot'/.Øcn.95.  Eskadren  .  . 
naaede  i  Smaaluit  fra  Syd  først  Kl.  4'/,  til 
Lyø.  BerlTid.**U1921.Aft. 3. sp. 3.  SprKult.  1, 
58.  -lyve,  V.  (jf.  -løgn;.  Moth.S517.  I 
vil  smaalyve  for  ldnginden.Draehm.M.124. 
E Erichs. TM. 28.  -lænding:,  en.  [ismo)- 
ilæn'eix;  t  bet.  2  ogs.  'små*-]  I)  (nu  sj.)  person 
fra  smaalandene.  Tåt  er  også  vore  Smålæn- 
dingers  Udtale  af  det  sællandske  Tit.  FDyr- 
lund.Uds.32.  2)  (oldn.  smålendingr)  person 

20  fra  det  svenske  landskab  Smaaland.  Ing.PO. 
1.36.  Sjællænderen  forstaar  Skaaningen,  den- 
ne kan  igen  tale  med  Smaalændingen.  Otto- 
sen. FS./.27.  -løgn,  en.  (jf.  -lyve^  nu  især 
i  flt.,  om  forholdsvis  uskyldige  løgne.  Moth. 
S515.  VSO.  D&H.  -mad,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -kød;  dial.)  om  forsk,  anvendelige  smaa- 
stykker,  der  falder  fra  ved  slagtning;  især  om 
itidmad  af  køer,  faar,  svin  ell.  om  kraase  af 
gæs.  Moth.S515.  JHSmidth.Ords.139.  MDL. 

30  Feilb.  Alt  det,  der  ved  Slagtningen  ikke  er 
reelt  Kød,  kaldes  Smaamad.CÆetmer.iVB. 
633.  -mand,  en.  {oldn.  småmadr,  ringe, 
ubetydeligt    menneske;    i    rigsspr.    især    Qp) 

1 )  (jf.  -folk  2)  mand,  der  sidder  i  smaa  kaar, 
i  en  ringe  stilling,  bedrift;  smaakaarsmand; 
smaaborger;  spec.  (især  dial.,  jf.  VSO.  Feilb.) 
om  smaabruger  (husmand,  indsidder)  i  mod- 
sætn.  til  Gaardmand;  ogs.  om  person  af  ringe 
indflydelse,    betydning,    mange    Smaamænd, 

40  som  ikke  behøver  til  Drivten  flere  end  to 
neste.  Blich.(1920).XXll. 232.  smst.l3.  (vi 
har  aldrig)  skyet  at  see  vred  Stormand 
under  Øie,  naar  han  traadte  Smaamand  paa 
N&kken.  Schack.212.  Greven  .  .  har  talt  saa 
mange  smukke  Ord  om  Smaamanden  og 
Fattigfolk. Poni.S.1 70.  »Hveranden  hjemme- 
gjort Smaamand,  |  der  trækker  til  Marked 
med  et  Høved. J7Jen«.i)t.72.  Hvo  Øret 
lukker  for  Smaamands  (1871:  den  Ringes^ 

50  Skrig,  skal  raabe  selv  og  ikke  faa  Svar. 
Ords.21.13(1931).  \\  hertil  bl.  a.  Smaamands- 
barn,  -famille,  -hjem,  -søn,  -væsen  ofl. 

2)  person  af  middelmaadig  ell.  daarlig  be- 
gavelse ell.  person,  som  martgier  kundskaber, 
viden,  uddannelse;  aandelig  undermaaler; 
ignorant.  HjælpeO.  der  .  .  vil  være  dem,  der 
kan  ta  anstød  af  hvad  jeg  bar  skrevet  små- 
mand som  jeg  dog  er  på  den  egentlige 
tænknings  omiide.Lefolii.Sandhedogvirkelig- 

60  hed.(1899).65.  i  forb.  som  aandelig  smaa- 
mand: HWulff.DR.169.  (han)  tilfantaserer 
.  .  Tobakshandleren  mere  Ondskabsfuldhed 
.  .  end  denne  aandelige  Smaamand  er  i  Be- 
siddelse iit.Joh8PalM.TV49.  han  (gav)  Ordet 


751 


JSmaamenneske 


iSinaapige 


762 


til  Matzen,  som  aldrig  syntes  stærkere  en 
Aandens  Smaamand  end  i  dette  Øjeblik  over 
for  den  tungt  bevæbnede  Krieger.E Brand. 
(PoV*/ul930.13.sp.4).    -menneske,    et. 

(jf.  -folk  2,  -mand;  1.  br.)  især  i  flt.,  om  men- 
nesker i  smaa  kaar,  af  ringe  ietydning,  ind- 
flydelse ell.  begavelse,  dygtighed;  ogs.:  bornert, 
smaatskaaret  menneske,  hvoriedes  forstaae 
Modesmagens  Smaamennesker  denne  Kunst- 
udødelighed? De  have  intet  Begreb  derom!  lo 
KbhPost.l829.18.sp.l.  Smaamennesker  af  den 
Slags,  der  fødes  og  lever  og  dør  og  glemmes. 
EErichs.S.299.  de  utallige  smaa  individuelle 
Træk,  som  hun  (o:  en  skuespillerinde)  .  .  har 
afluret  Smaamennesker  indenfor  vor  Borger- 
stand og  ude  i  Bondelandet.  Leop.f'Z)ogfiV?//i. 
*''/iol927.9.sp.3).  -mester,  en.  I)  qp  mindre 
kunstner  ell.  mester  i  mindre  paaagtede  kunst- 
grene, i  Ullekunst  olgn.  Tilsk.l9S2.II .440 . 
Salen  med  (billeder  af)  hollandske  Smaa-  20 
mestTe.smst.1938.II.25.  2)  mindre  haand- 
værksmester.  Stuck.III.382.  AndNx.PE.III. 
169.  Malersvend  .  .  Søger  Arbejde  hos 
Smaamestre  paa  Lsinået.PolitiE.^y 71923.1. 
-mundet,  adj.  {ænyd.  d.  s.)  som  har  en 
lille  mund;  især  (zool.)  i  betegnelser  som 
smaamundet  gylte  (se  u.  Gylt(e)  S),  smaa- 
mundede  slanger,  om  slanger  med  ringe  bevæ- 
gelighed i  overkæbe-  og  ganeparti  (Sal.^XXI. 
740).  -mælde,  en.  %  (nu  næppe  br.)  fugle-  30 
græs,  Stellaria  media  Sm.  Hornemann.OP.^ 
1.296.  -mønstret,  adj.  hvis  mønster  er 
smaat,  fint  (bestaaende  af  smaa  ell.  tætliggende 
linier,  blomster  osv.).  Levin.  Bindeslips,  2  .  . 
det  ene  .  .  smaamønstret,  det  andet  .  .  med 
.  .  Strihei.  PolitiE.Kosterbl.*/d924.1.sp.2. 
-mønt,  en.  {penyd.  d.  s.)  især  brugt  koll.  ell. 
i  flt.,  om  mønter  af  ringe  (paalydende)  værdi; 
(mindre)  skillemønter;  smaapenge.  De  fleeste 
gamle  smaae  mynt,  vi  have,  ere  tegnede  40 
enten  med  kaars  eller  stievner.  Holb.DNB. 
592.  Smaamynten  er  for  at  reede  for  sig  i 
den  daglige  Sma,3ihdinåel.Schytte.IR.II.200. 
ombord  vexlede  jeg  en  Scudo  for  at  have 
Sma&mynt.  HCAnd.  (1919).  Y  405.  Der  var 
lidt  smaamønt  og  en  krone.  Herdal.Bisser. 
(1933).105.  billedl.:  Saa  veksler  hun  Kjær- 
lighedens  Dukat  i  Smaamønt  og  klatter  den 
hort.CEw.GS.129.  Det  er  ikke  blot  de  ydre 
pæne  Manerer,  det  .  .  drejer  sig  om,  men  50 
den  Velviljens  daglige  Smaamønt,  som  hed- 
der Belevenhed  og  Elskværdighed.  FFed.J?. 
119.  -nodre,  v.  se  nodre.  -ord,  et.  (især 
i  flt.)  ord  af  ringe  længde  (bestaaende  af  et 
ringe  antal  lyd);  dels  om  enkelte  (mindre) 
ord  i  modsætn.  til  (længere)  sammenhængende 
tale:  »Vel  blev  min  første  Tvivl  saalunde 
lettet  I  Ved  disse  Smaaord,  som  hun  til  mig 
smiled,  |  Men  desto  meer  en  anden  mig  om- 
fletted.  CZilfoJ6.Dan<«.///.i2.  han  talte  .  .  eo 
bare  Smaaord  med  hende,  og  lo  Udt  til 
hende,  naar  hun  spildte  paa  'Dugen.  Buchh. 
DE. 29.  dels  (jf.  Partikel  2;  sprogv.)  om 
korte  ord,  der  er  ejendommelige  for  visse  ord- 


klasser (som  pronominer,  adverbier,  præposi- 
tioner, konjunktioner,  interjektioner),  og  som 
(i  modsætn.  til  ord  af  de  andre  ordklasser) 
i  alm.  spiller  en  underordnet  rolle  med  hensyn 
til  den  betydningsmæssige  side  af  talen,  (inter- 
jektioner) ere  saadane  smaa-ord,  som  ikke 
dependerer  af  den  øvrige  taXe.  Høysg.AG. 25. 
Rask.FS.32.  Levin.Gr.1.28.  Smaaord  i  .  . 
tryksvag  Stilling.  Brøndum-Nielsen.GG.I.380. 
-parti,  et.  (vist  kun  i  flt.).  Udsælgningen 
i  Sma,BieY)a,TtieT.  KiøbmSyst.II.132.  Svanerne 
søgte  ud  i  aabne  Fjorde  .  .  nu  deler  Flokkene 
sig  i  Smaapartier.Bog'an.//.82.  en  god  Cog- 
nac, der  dog  kun  skal  nydes  i  Smaapartier. 
Juleroser. 1935.34.  undertiden  (dagl.)  brugt 
(tautologisk)  i  forb.  pø  om  pø  i  smaapartier. 
-penge,  pi.  {glda.  (flt.)  smopenninghæ 
(Rimkr.),  oldn.  småpeningr;  jf.  smaa  penge 
u.  smaa  3.2)  I)  smaamønter.  her  i  Rigerne 
(0:  Danmark  og  Norge)  ere  blevne  slagne  for 
mange  Sraadi-T enge.Holb.Ep.il 1. 87.  Jeg  har 
ingen  Smaapenge  paa  mig  eller  hos  mig. 
vAph.(1764).  Heib.Poet.VII.268.  7—8  Kr.  i 
Smaapenge,  mest  Kobbermønter.  Poit7i£.**/i 
1924.4.  billedl.:  (han)  havde  Aand  og  Kund- 
skaber nok  til  at  føre  en  Samtale  med  hvem 
det  skulde  være  .  .  Men  han  havde  ikke 
Øvelse  i  Konversation,  især  med  Damer, 
han  „havde  ikke  Smaapenge".  CroMscftm.///. 
462.  (hendes)  aandelige  Kapital  .  .  laa  hen  i 
Smaapenge,  og  i  Smaapenge  gaves  den  ud. 
Brandes. 1. 191.  talem.  (næppe  i  rigsspr.): 
smaapenge  er  fattige  folks  (ell.  fattigmands^ 
mønt.  Mau.7407.  JHSmidth.Ords.llO.  UfF. 
2)  om  ringe  pengesum,  smaa  Indtægter,  smaa 
Forhold  .  .  Smaapenge  avler  Smaasyn. 
Skjoldb.(DetnyAarh.1, 1.547).  næsten  kun  i 
forb.  som  det  er  ikke  smaapenge,  det  er 
en  stor  sum,  mange  penge,  han  vilde  laane 
Penge,  og  det  var  ingen  Smaapenge,  for  det 
var  hele  tre  Tønder  Gnid.  SvGrundtv.FÆ.I I. 
232.  Hvad  Importen  af  Graaspurven  har 
kostet  (Australien),  er  ikke  godt  at  regne 
ud,  men  det  er  ikke  Smaapenge.  ZnudPottis. 
B.112.  -pige,  en.  {ænyd.  d.  s.  (HMogens.); 
især  i  flt.)  I)  (jf.  lille  pige  u.  I.  Pige  b)  pige 
i  barnealderen.  Moth.S516.  mine  to  yngste 
Smaapiger  ere  yndige  og  særdeles  begavede. 
Gylb.TT.224.  *Smaapiger  nipsed  Naale.Bøn- 
nelycke.KP.12.  ||  i  ent.  *en  Bittedreng  eller 
8ma&Tpige.KMunk.HJ.36.  2)  ung,  voksen, 
ugift  kvinde;  især  (jf.  smaa  1)  som  kælende 
ell.  spøg.  betegnelse  for  ung  pige;  ofte  spec. 
om  letfærdigt,  letlevende  pigebarn,  hvad  hans 
gode  Gjerninger  i  Mørke  angaaer,  da  kan 
jeg  rigtig  nok  skaffe  Attester  derom  fra  en 
halv  Snees  Sm8i8ii^igeT.PAHeib.Sk.II.274.  *1 
tage  Feil,  Smaapiger  i  det  Grønne!  |  Varmt 
er  det  (0:  hjertet). PMøll.(  1855). 1. 45.  Hr. 
Weis!  velkommen  tilbage!  Har  været  inde 
og  set  til  Smaapigerne  i  Hovedstaden?  hva? 
Wied.BS.12.  Han  har  nok  svigtet  mig  .  . 
Der  er  sagtens  dejligere  Smaapiger  dér, 
hvor  han  er.  Broder sen.T. 123.  \\  i  ent.  ♦Der 


763 


Smaapilleri 


smaasanke 


764 


findes  til  Smaapigen  Beilere  nok,  |  Til  Hvem 
vel  rækker  hun  Haanden?  Bagger.//. 707. 
-pilleri,  et.  (dagl.)  om  (ubetydeligt)  pille- 
arbejde olgn.  ell.  (nu  især  i  fit.)  om  smaa- 
ting,  bagateller.  Amberg.  ♦paa  Salen  han  boer, 
hvor  han  sælger  lidt  Smaapillerier.  Metsitng. 
SK.7.  han  (vilde)  ud  paa  Næsset  efter  et 
Bred  og  lidt  andre  Smaapillerier.£rtiiCns^ 
Ler. (1930). 241.  -plettet,  adj.  som  har 
smaa  fletter;  bl.  a.  i  zool.  betegnelser  som  lo 
smaaplettet  rødhaj  (se  Rødhajj.  -plak,  et. 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  i  smaa  pluk  u.  I.  Pluk  l.i ; 
nu  især  dial.)  ringe  portion;  smaating; 
smaatteri(er).  Moth.S515.  ♦Jeg  raaber  ikke 
med  jer  et  Hurra  .  .  |  for  alt  det  Smaapluk 
i  de  gamle  Gænger. Drachm.(UdeogHjemme. 
1877l78.199.sp.l).  Smaapluk.  Tænkt  —  hørt 
—  oplevet  gennem  Aarene,  der  svandt.  Caro- 
lineAmalieKjeldsen.(bogtitel.l931).  Feilb.  ||  i 
smaapluk,  i  smaa  portioner;  lidt  adgangen;  20 
lidt  efter  lidt.  Alt  hvad  han  var  mig  skyldig, 
har  han  betalt  mig  i  SmsiaLp\\ik.vAph.(1764). 
334.  VSO.  MO.  -pløje,  v.  {ænyd.  d.  s.;  land- 
br.)  pløje  til  ringe  dybde;  skrællepløje.  Enhver 
skal  stræbe,  isteden  for  Rispningen  at  vinter- 
lægge  og  smaapløie  sin  Byg- Jord.Oiw/s.^i/Oec. 
96.  Begtr.Sjæll.II.79.  JensChrJensen.EtveU 
indrettetLandbrug.(1842).87.  -pokker,  pi. 
(ænyd.  d.  s.;  jf.  smaa  pokker  u.  Pokker  1;  nu 
kun  dial.)  d.  s.  s.  -kopper.  J  G  Erichsen.  Medi-  30 
cinskUnderviisning.(1749).13.  MDL.414.  JP 
Jac.1.40.  Feilb.  -pndseri,  et.  (jf.  smaa 
pudserier  u.  II.  Pudseri;  især  i  flt.;  nu  1.  br.). 
Smaapudserier  og  Uglspilstreger  har  jeg  vel 
giort  mig  skyldig  i.  Oehl.XV  11.280.  Blich. 
(1920).X.75.  -pæret,  adj.  (vet.)  om  hestens 
gødning:  af  form  som  smaa  pærer  (I.4.i). 
Gjødningen  er  haard,  tør,  smaapæret.iStoc^- 
fieth.S.16.  Feltart.Vn.A.16.  -red^el,  en, 
et.  (oftest  uden  art.)  (ænyd.  smaredtzel,  40 
glda.  smaretzlæ)  I)  (foræld.)  mindre  afgift 
ell.  ydelse,  især  bestaaende  af  fjerkræ  ell.  hus- 
dyrprodukter; spec.  i  flg.  anv.:  I.i)  om  del  af 
ell.  tillæg  til  landgilden.  Moth.S615.  de  to 
gårde  betalte  almindelig  landgilde,  den  tredje 
.  .  20  mark  lybsk  og  lidt  småredsel,  il/) Jørg. 
1^445.  Godsherren  krævede  som  Tillæg  til 
Landgilden  Smaaredsler  af  forskellig  Art. 
DanmRigHist.il. 630.  1.2)  d.  s.  s.  Smaa- 
redselstiende.  KancCirk.'*/,1800.  LovNr.lOO  50 
^*U1903.§1.  1.3)  om  en  med  tiende  beslægtet, 
men  dog  derfra  forskellig,  ydelse,  der  erlagdes 
til  præst  og  degn.  (degnene  skal  nyde)  den 
sædvanlig  smaa  Retzel,  Brød,  Kage,  Flesk, 
Gaas,  Eg,  som  Bønderne  hidindtil  givet  have. 
DL.2^ — 15 — 10.  Saadan  en  Præstekone  fører 
Husvæsenet,  modtager  Ofre  og  Smaaredsel. 
Goldschm.1.286.  Torp.555.  Feilb.  2)  (nu  sj.) 
overf.,  om  smaasager,  smaating,  smaatterier; 
ogs.  spec.  om  smaating,  smaa  fordele,  som  m 
man  sikrer  sig,  „redder".  Om  mindre  Synder 
(smaa  Rædsel).  Riegels.HS.1 1.388.  Bødlen 
havde  Dagværk  nok  med  at  betjene  dem, 
der    var    benaadede    med    et    „Kagstryg", 


„stupe  dem  til  Kagen"  .  .  Sligt  var  vel  kun 
Smaaredsel  for  Mestermanden  og  intet  imod, 
hvad  det  kastede  af  sig  at  „rette",  „sække" 
eller  især  at  brænde.  TroelsL.XI  1.144.  en 
Stump  Bane  tU  en  Valgkres  og  lignende 
politisk  Smaaredsel.  Suum-cuique:Hvadnu — ? 
(1896).15.  Kongen  og  Dronningen  og  Prin- 
sesse Thyra  og  noget  andet  kongeligt  Smaa- 
redsel sad  i  Kongelogen.  Ekstrabl.*/iol924.3. 
sp.2.  -redsels-tiende,  en.  (jf.  -redsel 
1.2,  -tiende  samt  Gaasetiende;  foræld.)  afgift 
(egl.  del  af  kvægtienden),  omfattende  tiende 
af  gæs,  høns,  ænder  og  grise.  SchousForord- 
ninger.XI.(1797).414.  KancSkr.**/il836.  Lov 
Nr.l00"/il903.§l.  -regn,  en.  (ænyd.  d.  s., 
oldn.  småregn ; ;/.  -regne)  Vinden  (var)  vest- 
lig med  Smaaregn.  Je«S(Sør.//./.  TroelsL.I. 
36.  Dagen  var  graatung  med  Smaaregn  og 
Knlde.Woel.DG.282.  -regne,  v.  (jf.  -regn) 
regne  svagt;  spec:  støvregne.  Moth.S519. 
Biehl.DQ.1 .194.  Han  slog  sin  Paraply  op, 
fordi  det  ligesom  smaaregnede. /^Lors.GY/. 
-rente,  en,  (foræld.)  d.  s.  s.  -redsel  (l.s). 
KancProm.*U1787.  LandbO.lV.572.  -rige, 
et.  (oldn.  småriki;  jf.  -land  2)  lille  rige; 
især  i  fit.  Indtil  ind  i  det  9de  Aarhundrede 
var  Landet  deelt  i  mange  Smaarigerj  der 
hvert  havde  sin  egen  Regent.  Both.D. 1.1. 
Recke.KO.72.  det  hedebyske  smårige.  ^Oir. 
DH.11.73. 

i^maarots,  smaarotse,  Smaa- 
rotser,  se  Smarots  osv. 

smaa-radet,  adj.  (nu  1.  br.  -rudret. 
Bagges. L. II. 12).  som  har  smaa  ruder.  Riber. 
11.127.  Blich.(1920).IV.157.  de  høje,  smaa- 
rudede  \indner. Pont. LR.84.  *Spørg  hver 
en  Mand  i  smaarudede  Rns.  Aakj. S D. 1. 236. 
II  (1.  br.)  om  mønster:  som  danner  smaa 
ruder,  -rng,  en.  (landbr.)  hede-,  sandrug. 
Landbo. IV.  103.  -røding,  en.  \  underart 
af  fjældørred,  Salmo  alpinus  sensu  stricto  L. 
DanmFauna.XV .156  -sag,  en.  (oldn.  små- 
spk)  I)  (dagl.)  i  flt.,  om  smaa  genstande. 
mageløs  fiint  udarbeidede  Smaasager  af 
Been  (og)  Elienheen.Goldschm.NSU.VII.223. 
D&H.  Feilb.  \\  overf.,  om  litterære  arbejder. 
Poetiske  Sma.a,-S&ger.Sorterup.(bogtitel.l714). 
2)  ringe,  ubetydelig  sag.  der  har  været  en 
Smaasag  med  et  Par,  jeg  (0:  en  præst)  ikke 
vilde  kirkevie.  AaseHans.Vr.216.  \\  (1.  br.)  om 
let,  „smal"  sag;  bagatel,  forfatteren  har  taget 
sagen  (let)  som  det  bare  var  en  småsag  at 
smøre  sådan  en  bog  sammen.  Skolebladet. 
1887. 35 5. sp.2.  Men  det  var  ingen  Smaasag 
at  være  alene  med  saadan  en.  Rilke. Malte 
LauridsBrigge.(overs.l927).129.  -samle,  v. 
[13.2]  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -sanke;  nu  næppe  br.} 
samle  stykkevis.  Udi  efter  lidt.  Moth.S518. 
(bien)  som  med  megen  Møie  smaasamler  det 
kiære  Timi&n.JBaden.Horatiu3.I.349.  VSO. 
-sand,  et.  (ænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
fint  sand.  Pflug.DP.466.  Moth.S515.  -san- 
ke, v.  [13.2]  (cenyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.) 
d.  8.  8.  -samle.  Moth.S518.  •Lig  stræbsom 


XX.    Bentiykt  "/i  IMl 


48 


766 


S^maaseddel 


smaaskære 


766 


Bie,  der  elsket  Timian  |  Smaasanke  maa,  ei 
uden  langsom  Møie.  MCBruun.(Rahb.Tilsk. 
1797.507).  VSO.  -seddel,  en.  spec,  i  flL, 
om  pengesedler  af  lavere  (paalydende)  værdi. 
VSO.  22  Kr.  3  Øre,  best.  af  1  Tikroneseddel, 
Resten  i  Smaasedler  og  Smaamønt.Poh7iJS. 
*/itl923.4.  -sejl,  et.  (især  i  flt.).  Det  stille, 
blanke  Vand  . .  var  fyldt  med  hvide  Smaasejl. 
MMøller.JagtenefterLykke.(1910).42.  Smaa- 
sejlene  underslaas  .  .  paa  Sejlloftet  og  bæres  lo 
om  Bord.  Bardenfl.Søm.1 1. 146.  ||  (jf.  gaa, 
ligge  for  smaa  sejl  u.  I.  Sejl  I.2J  i  udtr.  for 
ringe  sejlføring,  det  ene  Øjeblik  kunde  de 
ligge  med  alle  Sejlene  og  det  næste  Øjeblik 
for  SmsiSiseil  K Lar s. HPE. 153.  -sild,  en. 
(jf.  I.  Silding;  især  fisk.)  især  koll.  ell.  i  flt., 
om  smaa,  unge  sild  ell.  om  smaa  sildefisk 
som  brislinger.  Nemnich.  Stiholt.SF.5.  Feilb. 
O  -»ind,  et.  (sj.  Smaat-.  KMunk.(Dag 
Nyh.^*/*1936.11.sp.2)).  sind,  tænkemaade,  der  20 
er  præget  af  smaa  forhold,  egoistisk  indstilling; 
smaalig  tænkemaade;  snæversyn;  mangel  paa 
udsyn,  storsind,  det  småsind,  det  forknytte, 
åndeligt  usunde  væsen,  hvoraf  her  er  så  me- 
get. FrHamm.Levn.1. 163.  en  Verden  af  Smaa- 
folk  med  Smaasind.  Brandes. /Z.  97.  Soph 
Clauss.R.140.  Hver  Gang  en  stor  Sag  skal 
løses  er  det  Bønderne,  der  viser  Smaasind. 
KnudPouls.Va.l78.  -sindet,  adj.  I)  O 
som  har  ell.  vidner  om  smaasind.  *  Prøvens  30 
store  Time  var  kommen;  |  fandt  den  kun  en 
smaasindet  Æt?  Lemb.D.129.  kritikkens  små- 
sindede indvendinger.  42)  Jør^.///.5i(?.  Sv 
La.HjG.146.  2)  (dial.)  vægelsindet;  tvivl- 
raadig;  fortvivlet;  som  tager  sig  noget  nær. 
MDL.  Feilb.  UfF.  -sjæl,  en.  (især  i  flt.). 
I)  (jf.  smaa  sjæle  n.  smaa  3.4;  1.  br.)  lav- 
sindet, smaasindet  person.  Han  vidste,  at 
Rygtets  Basune  stedse  opkalder  disse  Smaa- 
siele  til  KamTp.Rahb.Min.l788.II.103.  *Smaa-  40 
Sieles  Haan  du  kierb'g  glemmer.  Zetlitz. 
(Rahb.Tilsk.1795.569).  2)  (jf.  en  lille  sjæl 
u.  Sjæl  6.2,  smaa  sjæle  u.  smaa  6.1;  især 
m.  spøg.  ell.  kælende  bibet.)  om  barn.  Der  var 
.  .  mødt  en  stor  Mængde  forventningsfulde 
Smaasjæle  og  mellem  dem  sad  mange  voksne. 
Riget.^'^/tl911.4.sp.3.  -sjælet,  adj.  (nu  sj.) 
adj.  til  -sjæl  1:  smaasindet.  Suhm.I.167. 
Sin  .  .  Værdigheds  Behør  iagttog  han, 
uden  smaasiælet  Ængstlighed.  Pram. JjBSc/i.  50 
321.  den  blåeste  greve  (kan)  blive  så  små- 
sjælet  som  en  høker,  når  han  kun  lever  på 
sin  fine  extr&ktion.Grønb.H.I.132.  -skaa- 
ren,  part.  adj.  se  smaatskaaren.  -skade, 
en.  {oldn.  småskaSi)  spec.  (forsikr.;  især  i 
flt.)  om  skader,  hvis  økonomiske  betydning 
for  den  forsikrede  er  ringe.  JurFormularbog.* 
490.  ForsikrL.125.  -skidt,  et.  (jf.  I.  Skidt 
3;  dagl.)  nedsæt.,  om  noget  smaat  (og  ringe, 
værdiløst,  usselt),  det  hvide  og  gule  Smaa-  eo 
skidt  —  som  vimser  saa  tosset  om  (o:  som- 
merfugle). Schand.IF. 264.  Og  hvad  er  saa 
vi  Danske?  Noget  ganske  tilsvarende  Smaa- 
skidt,  Smuld  af  det  store,  dejlige,  klippe- 


stærke, norske  Yolk.  DagNyh."/tl923.7.sp.l. 
det  (0:  nogle  jordbær)  var  noget  værre  smaa- 
skidt;  har  De  dem  virkelig  ikke  større?  I 
II  (1.  br.)  om  (sølle)  enkeltvæsen,  man  (ser) 
hyppigt  i  Fuglereder  .  .  et  Par  „Smaaskidt", 
som  først  faar  Fjer,  naar  de  store  Unger 
er  fløjet  af  Reden.  GFog-Pet.  Stærener  her 
igen. (1921). 16.  -skilling,  en.  især  i  flt., 
om  smaapenge,  smaamønter;  ogs.  om  smaa 
pengebeløb.  Moth.S517.  VSO.  rende  rundt  og 
spille  for  Smaaskillinger.  EtV/c.JD.SO.  ||  (jf. 
Skilling  2.2^  i  udtr.  for  betydelige  pengebeløb. 
vi  (har)  nogle  Smaaskillinger  (0:  en  lille 
formue).KbhAftenp.l784.Nr.47.2.sp.2.  især  i 
nægtende  udtr.  (jf.  u.  -pengeø;  tyve  tusinde 
Rigsdaler  er  ingen  Smaaskillinger.  S'Aiueap. 
IX.376.  det  var  .  .  ikke  Smaaskillinger,  det 
drejede  sig  om.  f'sÆa^ie-^ Kvitteringerne  viser, 
at  Beløbet  oversteg  4000  Daler.  Norvin. 
UR.I.105.  -skov,  en.  (især  i  flt.)  lille 
skov;  skov,  der  er  del  af  en  mindre  landejen- 
dom; nu  alm.  (forst.)  om  skov  under  60  ha.; 
tidligere  spec.  om  hasselskov  med  spredte,  lav- 
kronede  ege-  ell.  asketræer.  FrSneed.1.473. 
en  stor  grøn  Eng,  omgierdet  af  Træer;  bag 
den  utallige  Marker  og  S  maasko ve.  Ba^^es. 
DVX.220.  DanmarksSkove.  (1938).  478. 482. 
-skrift,  en  (i  bet.  1),  et  (i  bet.  2).  I)  [8] 
(1.  br.)  skrift  med  smaa,  fine  bogstaver;  lille, 
fin  skrift.  Moth.S515.  *  Resten  løber  mig  i 
eet  .  .  thi  det  er  Smaaskrivt.  Bagges.Danf.il. 
30.  HjælpeO.  2)  skrift  paa  et  forholdsvis  lille 
antal  sider  (og  ofte  i  lille  format),  et  lignende 
Smaaskrift,  der  bar  den  skrækindjagende 
Titel:  „Pots,  Bomber  og  Gi&nater." HSchwa- 
nenfl.H.274.  Dette  Smaaskrift  bliver  ud- 
givet paa  Opfordring  af  mange  ansete 
Mænd. HVClaus.FørAfgørelsen.(1918).4.  især 
i  flt.:  LTid.1746.706.  Smaaskrifter  om  den 
historiske  Høiskole.  Grundtv.  (bogtitel.  1872). 
Studentersamfundets  Smaaskrifter.  (bogtitel. 
1885-92).  -skulpe,  en.  (bot.,  foræld.)  d.  s. 
s.  Kortskulpe.  CGRafn.Flora.1. 56.  S&B. 
-skællet,  adj.  I)  (jf.  skællet  1)  beklædt 
med  smaa  skæl;  spec.  i  zool.  betegnelser  som 
smaaskællet  skolæst  (se  Skolæst  2).  2)  (jf. 
skællet  5;  fagl.)  bestaaende  af  smaa  skæl 
(6.3);  (nu  alm.:)  finskællet,  smaaskiællede 
(glimmer arter).  Brunnich.M.94.  -skælme, 
V.  (sj.)  have  smaa  skælmerier  for  med.  Det 
(0:  en  anonym  gave)  er  fra  min  Kone!  .  . 
hun  smaaskjelmer  migl  chaivaantl HCAnd. 
(1919).V.31.  -skænde,  v.  skænde,  irette- 
sætte paa  en  forholdsvis  mild  ell.  stilfærdig 
maade.  Moth.S518.  En  ældre  Søster  var 
med,  og  Denne  smaaskjændte  uophørlig  paa 
hejide.Gylb.EA.275.  JPJac.I.159.  Buehh. 
FDK.lOl.  II  reciprokt.  VSO.  nu  har  han 
gaaet  hjemme  et  halvt  Aar,  drevet  om  ved 
Skibsbyggeriet  og  smaaskændtes  med  Mester. 
Breum.HH.75.  HansPovls.HF.132.  -skæn- 
deri, et.  BldkT.  Pol.*yii  1939. 10.  sp.  6. 
-skære,  v.  (ænyd.  smaa  skære;  til  skære 
smaa(t),  se  smaa  12.i ;  ;/.  smaatskaaren;  nu 


767 


ISmaaskaerm 


smaastor 


768 


næppe  br.)  skeer e  i  smaa  stykker.  4  Lod 
Huusblas,  som  forst  maac  smaaskieres. CFory, 
Farve-Bog.(1773).24.  Amberg.  -skærm,  en. 
(bot.)  især  i  flt.,  om  (hver  af)  de  skærm- 
formede blomsterstande  i  en  sammensat  skærm. 
CGRafn.Flora.L55.  Lange. Flora.Ll.  -sløjd, 
en.  se  u.  Sløjd  3.  -smil,  et.  (jf.  -smile; 
{.  br.).  visse  Smaasmiil  viste,  at  man  .  . 
anede  Grunden  til  hans  Undersøgelser.  J5h'c/». 
(1920).XXVIL85.  -smile,  v.  (jf.  -smil  lo 
samt  -le;  nu  sj.).  Moth.S518.  Prahl.AH.IV. 
116.  Han  kunde  ikke  bare  sig  for  at  smaa- 
smile.  Blich.(1920).XV90.  „vist  saa"  —  sagde 
han  smaasmilende.££ncA5.7il'/.^^.  -snak, 
en.  (jf.  -snakke^  snak  om  ubetydelige,  daglig- 
dags emner;  ogs.:  sagte  ell.  ubehjælpsom  snak, 
tale.  Moth.S515.  Riber.IL197.  naar  det  .  . 
kan  være  Dem  en  Adspredelse  at  læse  det 
Smaasnak  jeg  sender  Bem.Br åndes. Br.LéO. 
Smaasnak,  Smaakævl  om  Dagens  Bagateller.  20 
Nathans.MP.374.  (sj.)  i  flt.:  Lysthuset, 
hvis  Bænke  saa  ofte  havde  baaret  hende  og 
Frk.  A.  i  hyggelige  Sm&&an3Lk.  Egeber g. M. 132. 
-snakke,  v.  (jf.  -snakj  snakke  med  sagte, 
hviskende  stemme,  for  sig  selv  ell.  snakke  om 
ubetydelige,  dagligdags  emner;  ogs.:  snakke 
en  smule.  Moth.S518.  Marinelli.  (afsides.): 
„O  Væ!  det  er  alt  for  sandt,  hvad  jeg  fryg- 
tede for."  Orsina:  „Hvad  smaasnakker  De 
der?".  Biehl.(Skuesp. 1 1 1, 3.93).  Om  jeg  end  30 
ikke  kan  sige,  at  vi  vare  urolige  over  saa- 
længe  ikke  at  here  noget  fra  Dem,  begyndte 
vi  dog  at  smaasnakke  om  det  Forunderlige 
å^x\.Coll.(HCAnd.BC. 111.252).  Hun  smaa- 
snakkede  med  Dyrene  paa  sin  kammerat- 
lige '!Adi9.åe.Drachm.UB.29.  (1.  br.)  om  dyr: 
•Fuglene  fortrolig  (  Smaasnakkede  paa  Qvist. 
Winth.Lyr.95.  JacAnd.Er.1.42.  om  kilde:  den 
næsten  søsterlige  Inderlighed,  hvormed  en 
saadan  lille  Kilde  kan  smaasnakke  med  os  4o 
i  vor  Ensomhed.  Pon<.LP.y//.S3.  ||  i  forb. 
smaasnakke  ioTell.  med  sig  selv.  Sancho 
gik  og  smaaesnakkede  for  sig  selv.  Biehl. DQ. 
1V.321.  Grundtv.PS.lV.579.  JPJac.lI.344.  | 
i  forb.  smaasnakke  for  en,  spec.  (nu  1.  br.) 
om  indsmigrende,  flirtende  tale:  sige  galan- 
terier. vAph.(1759).  Jager  elsker  vist  ingen 
uden  Dem.  Han  kan  nok  saadan  smaasnakke 
en  Smule  for  en  anden  kiøn  Pige  .  .  men 
sligt  hører  jo  til.BHBech.DetungeMenneske  50 
efter Moden.(  1786). 64.  \\  i  pass.;  dels  upers.: 
der  smaasnakkedes  om,  at  han  var  doven. 
Thyreg.UdvFort.I.202.  dels  (nu  næppe  br.) 
reciprokt:  snakke  sammen  (en  smule,  hvi- 
skende, sagte).  vAph.(1759).  -snapse,  v. 
(talespr.,  1.  br.)  være  drikfældig  i  mindre 
grad;  pimpe.  Levin.  Grønb.SV.70.  jf.:  han 
var  gaaet  over  fra  Solderi  til  Smaasnap- 
BeTi.Schand.BS.309.  -snerre,  en.  ^  (jf. 
smaa  snerrer  u.  Snerre;  nu  nceppe  br.)  ager-  60 
snerle,  Convolvulus  arvensis  L.  JTu8ch.64. 
VSO.  -sommerfugl,  en.  (zool.)  især  i 
flt.,  om  sommerfugle  af  underordenen  Micro- 
lepidoptera  (omfattende  mindre  sommerfugle). 


Brehm.Krybd.615.  Boa8.Zool.*362.  -spore, 
en.  (bot.)  især  i  flt.,  om  de  hanlige  sporer 
hos  visse  bregner  og  ulve  fødder  (mikrosporer). 
Warm.Bot.509.  MentzO.Bill.428.  -stad,  en. 
iglda.  (flt.)  smaastædher  (4Mos.21.25(Glda 
Bib.));  jf.  -by;  især  CD)  en  ved  Livet  i  en 
Smaastad  .  .  indskrænket  Opfatning  af 
.  .  Verdens  Yoxho\å.Molb.BlS.2Saml.l.218. 
Havde  Bønderne  det  daarligt,  saa  havde 
Borgerne  i  en  Smaastad  som  Slangerup  det 
ikke  stort  bedre. RichPet.Kingo.(1887). 90. 
oftest  i  flt.:  Borrebye.TF.261.  det  er  i  Smaa- 
stæderne  man  maa  søge  Uskyldigheden;  i 
Kjøbenhavn  er  den  gaaet  Bankerot.  HeiJ. 
Poet.V.178.  HMatthiess.DK.51.  \\  hertil  sm&å- 
stads-agtig,  -borger,  -forhold,  -præg, 
-væsen  ofl.  -stads,  en  ell.  (i  bet.  2)  et. 
I)  (nu  1.  br.)  smaating,  der  tjener  til  pynt. 
VSO.  MO.  2)  nedsæt.,  om  værdiløse  smaating, 
smaat  ragelse;  smaaskidt.  Vaarfiuehuse  .  . 
opbygget  af  Siv,  Rør,  Grus,  Pinde,  Snegle- 
skaller og  andet  Smaastads.iS'ot/a.^BerJTtd. 
*/iol934.Aft.ll.sp.4).  -stat,  en.  (jf.  -land  2, 
-rige^.  en  barbarisk  Smaastat.Brandes.X/. 
474.  en  Stormagt  terroriserede  en  Smaastat. 
VerdenGD.IV, 2.188.  især  i  flt.:  Schiern.HS. 
1.269.  under  Alliancer  med  store  Stater  gaaer 
det  ofte  Smaastaterne  ilde.  Monrad.PI).43. 
-stateri,  et.  (ty.  kleinstaaterei ;  1.  br.)  ad- 
splittelse,  deling  i  smaastater;  dannelse  af 
„stater  i  staten"  ;  det  for  smaastater  ejendomme- 
lige samfundsliv,  politiske  liv  osv.  Sraaa- 
stateriet  .  .  den  lille  l^olitik.  Brandes.( Pol.^*/t 
1909.8.sp.6).  „feudalisme"  betegner  .  .  små- 
stateriet. EdvLehm.  (Gads  Mag.  1918/19. 325). 
-sten,  en.  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  småsteinn) 
t  flt.,  om  sten  af  ringe  størrelse,  din  Sæd 
skulde  vorde  som  Sand,  og  dit  Livs  Afkom 
som  dets  Smaastene  (1931:  som  Sandskorn^. 
Es.48.19.  ♦Hvor  Bækken  vandrer  snaksom  | 
Mellem  Smaasteen  og  GTn\is.Winth.VI.28. 
♦Hører  du  ikke  de  pUende  Smaasten  |  ned 
over  Fjældsiden  hvisle  af  sted?  |  nu  laver 
Lavinen  til  Skred.  Stuck.1 1. 76.  -stilet,  adj. 
(jf.  smaa  stil  u.  smaa  8.1^.  i)  (dagl.,  især 
gldgs.  ell.  dial.)  trykt  med  smaa  typer.  S&B. 
FrGrundtv.LK.195.  Feilb.  VilhAnd.Litt.il. 
313.  2)  (O,  1.  br.)  af  ringe  dimensioner;  dimi- 
nutiv. Genne mgaar  man  nu  Rækken:  Anti- 
ope,  lo,  Leda,  Danae  (q:  af  Correggio),  kan 
det  ikke  miskendes,  at  den  kvindelige  Figur 
bliver  mere  og  mere  diminutiv,  smaastilet. 
J Lange. 1 1.326.  disse  jævnt  stigende  Kyster, 
det  er  altsammen  saa  smaastilet,  saa  inde- 
stængt. Ponf.F.//.292.  3)  (m,  1.  br.)  om  per- 
son: temmelig  ubetydelig;  uden  format,  smaa- 
stilet var  han  (0:  Ingemann)  og  smaatskaa- 
ren,  snæver  i  sin  Opfattelse.  Brandes./. 44i. 
VilhMøll.(Tilsk.l895.176).  ■t -»tor,  adj.  (ty. 
kleingross)  om  person:  som  er  stor  i  en  hen- 
seen^,  lille  i  en  anden,  fx.  af  høj  byrd,  men 
i  en  ringe  stilling  ell.  omvendt,  disse  For- 
nemmere (var  ikke)  af  de  egentlige  Store, 
men  af  de  saa  kaldte  Smaastore  Folk,  op- 


48* 


769 


smaastribet 


smaatalende 


760 


høiede  ved  deres  Byrd,  og  smaa  ved  deres 
Stilling  i  St&ten.Rahh.Tilsk.l791.197.  den 
Tids  smaastore  Mænd.  (anm.:  Saaledes 
kaldte  man  den  Tid  de  Parvenus  og  Qvasi- 
parvenus,  17  Januar  (1772)  havde  bragt  i 
Yeiret).sa.E.I.340.  jf.  Smaastormand. sa. 
Tilsk.1799.674.  -stribet,  adj.  som  har  fine, 
tæt  ved  hinanden  liggende  striber  (især  som 
mønster).  Moth.S518.  VSO.  MO.  Duge  .  . 
hvide  .  .  smaastribet  (skraveret)  Bort, 
PolitiE.KosterbUytl922.1.sp.l.  -stykke, 
et.  (ænyd.  d.  s.)  ruesten  kun  i  flt.,  om  stykker 
af  ringe  omfang;  spec.  i  flg.  anv.:  I)  om  smaa 
stykker,  der  er  brudt,  skaaret,  hugget  osv.  af 
en  ting,  en  masse.  Moth.S517.  (kullene) 
springer  let  i  Smaastykker  under  Opvarm- 
ning. Sfciftsjifasfc.^.  Salaten  blandes  med 
Smaastykker  Julesalat.  PoL"/i«i935>.Sønd.24. 
sp.3.  2)  om  smaa  partier,  der  er  udtaget  af 
litterære  arbejder,  ell.  om  korte  litterære  arbej- 
der (artikler,  afhandlinger,  fortællinger,  teater- 
stykker), det  Danske  Magazin,  indeholdende 
allehaande  Smaa-Stykker  og  Anmærkninger 
til  Historiens  og  Sprogets  Oplysning.  LTid. 
1745.118.  ofte  i  bogtitler:  Småstykker  1—16. 
Udgivne  af  Samfund  til  udgivelse  af  gammel 
nordisk  ]ittersbt\iT.(bogtitel.l884-91).  se  ogs. 
EhrencrM. Stikordsregister. (1918). 67.  3)  om 
mindre  musikstykker.  Han  forstod  .  .  at  spille 
forsk] ellige  Dandse  og  Smaastykker  paa 
YioUn.  Hauch.MfB.145.  Han  .  .  sang  med  en 
stærk  og  velklingende  Stemme  nogle  Smaa- 
stykker. Hols^.C/H.iiO.  -støde,  V.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  støde  smaa(t)  u.  smaa  12.i ;  nu  1.  br.) 
støde  i  fine  smaadele;  finstøde;  pulverisere. 
Moth.S518.  MO.  især  i  part.  smaastødt 
brugt  som  adj.:  4  Lod  smaastødt  Indigo. 
CVarg.  Farve-Bog.  (1773).  43.  smaaestødte 
Krebsskalle.  Junge.273.  Smaastødt  Sukker. 
VSO.  -sul,  et.  (jf.  -kød;  dial.)  mindre 
stykker  sul  (der  saltes  ell.  røges),  røget  eller 
saltet  Smaasul  o:  Hoved  eller  Ben  eller  Alt 
af  Svinet  undtagen  Siderne  og  Skinker- 
ne. Goldschm.BlS.n.42.  FrGrundtv.LK.178. 
-sum,  en.  (især  i  fit.).  jeg  er  ,  .  en  god  Be- 
taler .  .  hvadenten  det  gjælder  Smaasummer 
.  .  eller  Gjensvar  til  en  Correspondent. 
Aarestr.SS.lV.72.  Bergstrøm. L.127.  i  næg- 
tende udtr.  (jf.  u.  -penge  2):  det  er  ikke  Smaa- 
summer, der  kommer  ind.  AarbTurist.1933. 
62.  -svend,  en.  (glda.  smaswen,  oldn. 
småsveinn;  foræld.)  smaadreng  (2);  page. 
[Weilbach.J  Kristiern  II.  (1874).  39.  HFEw. 
KG. 1. 62.  ThorLa.(StSprO.Nr.30.21).  W Chri- 
stensen. DS. 57.  -svøb,  et.  (jf.  Lillesvøb; 
bot.)  især  i  fit.,  om  højbladene  ved  grunden  af 
blomsterne  i  smaaslcærmene  (Involucellum). 
Hornemann.  OP.  129.  Lange.  Flora.  Liii.  (jj 
-syn,  et.  (sj.  Smaat-.  D&H.).  det  at  have 
øje  for  smaating  ell.  (især)  nedsæt,  om  syn(s- 
punkter),  indstilling,  der  er  præget  af  smaa 
forhold,  mangel  paa  udsyn,  storsyn;  snæver- 
synethed.  Skjoldb.KH.llO.  Almuens  Fordom 
og  Smaasyn,  dens  indgroede  Vaner  .  .  rejste 


sig  som  en  Mur  mod  Absalons  ny  Tanker. 
HOlr.Absalon.il. (1909). 151.  Lunet  .  .  er 
især  Kærlighed  til  det  smaa  og  Evne  til  at 
se  det,  Finsans,  Smaasyn.  Fti/i^nd.fPoi.*/« 
1905.2.sp.5).  sa.Litt.III.455.  -synet,  adj. 
(jf.  smaatseende;  1.  br.)  som  har  ell.  vidner 
om  smaasyn.  den  smaasynede  og  ærger- 
lige Kritiker  .  .  C.  Molbech.  HBrix.DD.198. 
-sysle,  V.  (jf.  -syssel^.  Saa  længe  Børnene 

10  var  smaa,  smaasyslede  og  sang  Fru  F.  med 
dem  Dagen  lang.  Bang. L.119.  Mari'  smaa- 
syslede ved  Væven  for  at  lytte  til.  Skjoldb. 
KH.41.  Frederiksberg  Kommune  smaasysler 
stadig  med  Planer  om  at  udvide  Smallegade. 
PoV/il939.7.sp.l.  -syssel,  en  ell.  (nu 
næppe  br.)  et.  arbejde,  der  kræver  ringe  an- 
strengelse ell.  er  af  mindre  betydning,  størrelse. 
han  (plejede)  at  staae  op  om  Natten  Kl.  2, 
at  tage  Tobak  frem,  at  dække  Bordet  .  . 

20  at  tage  sig  et  og  andet  Smaa-Syssel  for. 
LTid.  1745.76.  VSO. VI.  1008.  En  Aften, 
Gamle-Anders  og  Kvinderne  sad  ved  deres 
Smaasyssel,  traadte  Jens  Røn  ind.  Skjoldb. 
KH.146.  nu  især  i  fit.:  den  Slags  Smaa- 
sysler, der  ellers  alle  Vegne  kræves  af  Kvinde- 
haand.Fei7fe.BL.67.  -sæd,  en.  (landbr.) 
d.  s.  s.  -korn  2.  LandbO.III.199.  -sølv, 
et.  (jf.  smaat  sølv  (u.  smaa  9.i^  samt  -guld) 
koll.,  om  smaamønter  af  sølv.  18  Kr.  i  stort 

30  Sølv,  ca.40  Kr.i  Smaasølv.PoWi£."/62922.4. 
smaat-,  i  ssgr.  I)  af  intk.  af  smaa  8-9, 
dels  i  adjektivisk  anv.,  i  ssgr.  m.  subst.  af 
intk.;  kun  i  faa  tilfælde;  se  Smaat-sind,  -syn 
(u.  Smaa-sind,  -synj;  sml.  ogs.  smaat- 
trinnet  u.  smaatrinnet;  dels  i  substantivisk 
anv.,  i  ssgr.  som  Smaat-strygerske,  -syer, 
-syning.  2)  af  intk.  af  smaa  12,  i  ssgr.  m. 
verber  (part.);  ofte  vekslende  med  smaa-  (se 
smaa-  2.2^  og  —  i  part.  —  med  usammensat 

40  forb.;  se  fx.  u.  smaa-hugge,  -skære,  smaat- 
skaaren.  3)  af  adv.  af  smaa  (se  smaa  13-14^, 
i  ssgr.  m.  adj.  ell.  (især)  part.;  ofte  vekslende 
med  usammensat  forb.  samt  (i  nogle  tilfælde) 
m.  smaa-  (se  u.  smaa-taabelig,  -talende, 
smaat-tænkende,  -tærende j;  foruden  de  ndf. 
medtagne  kan  nævnes  bl.  a.  smaat-aflagt  (em- 
bede, person),  -begavet,  -bemidlet,  -hvi- 
skende, -kørende,  -lønnet. 
smaa-taabelig,   adj.  (nu  næppe  br. 

50  smaat-.  Blich.(1920).XXIII.141).  (dagl, 
især  dial.,  nu  oftest  i  formen  -tovlig^  lidt 
sindsforvirret,  forstyrret  i  hovedet,  tosset. 
Rask.FynskeBS.54.  *„Smaataabelig  hun  er." 
—  „Halvtosset?"  —  „Ja!  |  Heel  villig,  men 
smaataabelig,  som  sagt,  i  og  ei  et  Gulv  jeg 
hende  vil  betro  (o:  at  vaske)." IliaFibiger. 
TreDramer.(  1857). 117.  Hun  var  . .  lidt  smaa- 
taabelig, som  Kvindfolk  kan  være.JakHans. 
MD.85.  Feilb.  -talende,  part.  adj.  (ogs. 

60  smaat-.  Oehl.XXXII.122.  Goldschm.NSU. 
VII.7).  (nu  1.  br.)  som  taler  lidet;  faamælt. 
Blich.(1920).XXIX.171.SeieThoeine  ere  over- 
alt meget  sma,&ta.lende.Mynst.Vis.II.73.  Or- 
dene   faldt   lidt   tungt,    vi    blev   uvilkaar- 


761 


Smaatarm 


Smaatryk 


762 


ligt  smaatalende.  Tolderl.H.137.  -tarm,  en. 
(ænyd.  d.  s.,  oldn.  (flt.)  8måJ)armar;  nu  især 
dial.)  i  ftt.:  tyndtarm.  Agerbech.FL.91.  MO. 
EspJSr.  Feilb.  UfF.  ||  i  eder  ell.  trusler,  den 
Onde  snoe  hans  Smaatarme  og  gjere  Fiol- 
strænge  af  dem.Blich.(1920).XXIX.12.  Krist. 
Ordspr.nr.9039.  -tavlet,  adj.  (især  fagl.) 
med  mønster  af  smaa  tavl  ell.  ruder.  Manchet- 
skjorte, kulørt,  sm&&t&\let.  PolitiE.Kosterbl. 
"/il924.1.sp.2.  Feilb. 

^imaat-brød,  et.  (bag.)  om  rundstyk- 
ker, kryddere,  simler  olgn.  PoU*/%1940.6.sp.6. 

smaa-ternet,  adj.  (jf.  -tavlet^  I) 
(især  fagl.)  bestaaende  af  ell.  (især)  med 
mønster  af  smaa  terner  ell.  ruder.  Amberg. 
Smaatæmet  Bomuldstøi.yiSO.  smaatærnede 
Benklæder.  Leop.  Er.  1.61.  2)  (især  gldgs.) 
smaalig;  smaatskaaren.  Udviklingen  af  hans 
politiske  og  sociale  Anskuelser  (har)  et  mere 
smaatæmet  Præg  end  jeg  er  vant  til  at  20 
finde  i  en  Bog  af  Dem.  JPJac.( Brandes. III. 
64).  saa  forunderlig  smaatærnede  kan  store 
Mænd  stundom  wære.Birkedal.O.I.lSO.  Jeg 
synes  nu,  det  er  lidt  smaatæmet  af  Tante 
Emma.  JLocher.MuggesMeriter.il.  (1930).35. 
3)  se  u.  smaattærende. 

smaat-hng^ise,  v.  se  smaahugge.  -hø- 
rende, part.  adj.  (sj.)  som  horer  daarligt; 
lidt  tunghør.  Jeg  er  kun  smaathørende;  men 
hvis   I  taler  om   Baaden,  saa  hedder  hun  30 
„Spanden".  Drachm.STL.60. 

»maa-tiende,  en.  (oldn.  småtfund; 
foræld.)  d.  s.  s.  Smaaredselstiende.  Forordn. 
'/*1740.  NordConvUx.Y318.  -time,  en. 
(1.  br.)  i  best.  f.  flt.:  d.  s.  s.  de  smaa  timer 
(se  u.  smaa  3.2).  udpaa  Smaatimeme,  naar 
Dansen  gik  hed3t.JacAnd.Er.I.78.  Tilsk. 
1928.1.18.  -tins,  en.  (glda.  smathing  (SjT. 
34),  oldn.  småj)ing;  især  i  flt.)  I)  t  egl.  bet., 
om  ting.  Hun  (0:  en  forretningsdame)  var  40 
strax  ved  Haanden  med  tusinde  nydelige 
Smaating.  Af  en  udsøgt  Smag.  Wand.(Skuesp. 
IV 12).  ♦Kniv  og  Gaffel,  Skee  og  andre  | 
Smaating  Nisser  tidt  lovhytte.  Heib.Dv. 82. 
de  .  .  spillede  „Halvtolv"  om  „Smaating". 
Wied.LO.308.  den  gamle  vilde  have  opdaget, 
om  en  eneste  Smaating  var  bleven  flyttet. 
AarbS or 0.1 924.81.  Varehus  søger  Elever  til 
Trikotage,  Smaating,  Damelingeri.  BeriTid. 
'/*1940.M.13.sp.2.  smaating  passer  for  smaa-  50 
folk,  se  u.  Smaafolk  2.  2)  overf.,  om  noget 
ringe  ell.  ubetydeligt,  der  fremstilles  ell.  frem- 
føres; især:  lille  (og  ubetydelig)  beretning, 
notits,  litterært  ell.  musikalsk  produkt;  ogs.: 
enkelthed  i  en  fremstilling,  hun  .  .  sang  et 
Par  Smaating  med  sin  sædvanlige  Ynde. 
Rahb.Fort.I.128.  »Han  beretter  .  .  |  Saa 
mange  Smaating  ellers,  som  jeg  gjerne 
I  Ham  s\i]æn)iiede.Heib.Poet.lV.268.  »Han 
slentrede  vidre,  mod  nærmeste  Kro,  |  og  60 
nynned  en  Smaating  fornøj  et.  ^IndiVx. Digte. 
(1926).50.  Hans  .  .  virtuose  Violoncelspil  i 
større  Værker  og  i  Sm&&ting.  NatTid.*/il921. 
M.2.sp.3.  ofte  i  bogtitler  som:  Småting  om 


den  nydanske  'Retskrivning.  MD  Kriger. (bog- 
titel.1831).  H.  C.  Andersen:  Smaating  for  Sce- 
nen, (bogtitel.1894).  3)  overf.,  om  uvæsentligt, 
ubetydeligt  forhold;  ubetydelighed;  bagatel;  lille, 
uvæsentlig  enkelthed  i  en  større  helhed:  petitesse. 
Vi  vil  nu  gaae  de  store  og  ypperlige  Dyder 
forbie,  han  maae  være  ziiret  med,  og  stige 
ned  til  Sm&a.etingene.  Biehl.  DQ.  1 1 1. 158.  »Den 
største  (nu:  den  mindste j  Smaating  |  Er 
ofte  Aarsag  til  en  stor  Bedrift.  Oehl.V93. 
tusinde  Smaating  i  det  daglige  Liv  adsplitte 
T&nkeTne.Goldschm.Hjl.I.63.  ved  en  Ube- 
tydelighed, en  Smaating,  en  hensynsløs 
Yttring  .  .  en  uvilkaarlig  Gestus  har  (man) 
faaet  Leilighed  til  at  stjæle  sig  ind  i  et  Men- 
neske. Kier  k.V  5.  larme  og  rase,  som  han 
ellers  plejede,  naar  den  mindste  Smaating 
stod  ham  imod.  Wied.Fæd.411.  ||  t  forb.  som 
det  er  smaating  ell.  det  er  for  smaa- 
ting at  regne  (EhrencrM.F .XI.115).  »om 
jeg  elskte  dig,  da  var  det  Smaaeting,  |  Ifald 
jeg  gik  til  Bunds  engang  af  Elskov.  £«?. 
(1914). III. 162.  Grundtv.PS. IV.106.  Saa  er 
det  rene  Smaating  ved  Siden  heraf,  naar 
andre  Bønner  kan  fortjene  100  Dages  Aflad. 
Brandt.CP.54.  \\  i  forb.  m.  nægtelse,  i  udtr. 
for,  at  noget  er  ganske  betydeligt  ell.  vanske- 
ligt, ell.  som  udtr.  for,  at  det  drejer  sig  om 
store  tal,  summer  olgn.  Den  Eiendom,  der 
saaledes  er  sprunget  om  med,  er  ikke  Smaa- 
ting, men  beløber  sig  .  .  til  mere,  end  2600 
Tyldter  Tømmer.  Stampe.IV  193.  Og  det  var 
.  .  ingen  smaae  Ting  —  Vi  spiiste  daglig 
intet  mindre,  end  sex  Retter  Mad.  Ew. 
(1914). IV.  242.  det  er  jo  ikke  Smaating 
.  .  atten  oplagte  Mord.  JVJens.  RF.  170. 
-torsk,  en.  \  mindre  eksemplar  af  almin- 
delig torsk,  Gadus  morrhua  (især  mods.  stor- 
torsk, kabliau).  EPont.Atlas.1 .648.  Krøyer. 
11.11.  Drachm.LK.39.  BM0ll.DyL.III.l8l. 
-tosset,  adj.  (dagl.)  lidt  forrykt,  skør; 
halvtosset;  smaataabelig ;  ofte  i  forb.  lidt 
smaatosset.  den  Mosekone  var  en  Smule 
smaatosset,  for  det  var  jo  dog  forskrække- 
ligt, som  hun  skabede  sig.Hostr.SpT.il. 2. 
HCAnd.SS.I.Suppl.44.  Han  er  saadan  lidt 
smaatosset  —  af  Forlibelse  I  Z)facAw.FÆ.92. 
Enten  troede  Folk,  man  var  fuld  eller  ogsaa, 
at  man  var  smaatosset.  E Mortens.  H.  207. 
-travl,  adj.  (dagl.)  i  forb.  som  faa,  have 
smaatravlt,  o:  temmelig  travlt.  Ind  under  Jul 
fik  vi  smaatravlt.  Poi."/,  2935. 5ønd.  6.  sp.  2. 
-trinnet,  adj.  (ogs.  smaat-.  Skjoldb.PL. 
11.142).  (især  dial.)  som  bevæger  sig  med 
smaa  trin.  en  Pige  .  .  kom  i  hurtig,  smaa- 
trinet  Trampen.  JPJac./.S.  han  .  .  gaar  for- 
overbøjet og  smaatrinet  op  i  Storstuen. 
Skjoldb.A.64.  Feilb.  -trold,  en.  (især  i  flt.). 
*med  Smaatrold'  og  Dværge  |  At  kunne  .  . 
udholde  en  Dyst.  Pram.Stærk.192.  alle  de 
Smaatrolde  og  alt  det  andet  Djævelskab, 
der  ved  Nattetid  husede  i  Skoven.  J^eima. 
0.129.  ogs.  (dagl.)  spøg.  om  smaa  børn. 
-tryk,  et  ell.  (nu  næppe  br.;  i  bet.  1)  en 


768 


Simaatræk 


l^maatteri 


764 


(Moth.S516).  I)  (jf.  smaat  tryk  u.  smaa 
8.1  samt  -skrift  1,  -stilet;  1.  br.)  om  (hvad 
der  er  trykt  med)  smaa  typer  (petit).  Moth. 
S516.  Opsættet  staar  med  Smaatryk.  DÆi?. 
jf.:  Her  staar  jo  Noget  (o:  i  avisen),  som 
vi  slet  ikke  har  set  .  .  I  Smaatryks-Med- 
dehherne.Ojel.W.llé.  2)  (især  bibliot.)  om 
tryksager,  der  kun  bestaar  af  faa  sider  ell.  et 
enkelt  blad;  ogs.  (bogtr.)  om  accidenser  (3) 
(Smååtryk.  GeorgNygaard.(bogtitel.l920));  ofte  lo 
koll.  Bibliotekerne  havde  andet  at  tage  Vare 
end  ogsaa  at  samle  paa  alskens  Smaatryk. 
CSPet.Litt.299.  Digtet  er  i  det  ydre  indrettet 
som  et  Smaatryk  til  Gadesalg.  HBrix.DD.60. 
det  saakaldte  „Smaatryk",  Lejlighedssan- 
ge  .  .  Køreplaner,  Programmer  o.  s.  x.Gads 
Mag. 1932.623.  -træk,  et.  spec.  (næsten  kun 
i  flt.):  lille  enkelthed,  enkelt  lille  træk  i  et 
helhedsbillede,  en  samlet  karakteristik.  Tode. 
S.2.  den  Snaksomhed,  hvormed  jeg  op-  20 
holder  mig  ved  saamange  Smaatræk  i  disse 
mine  lykkelige  JJngåomsdBige.  Blich.(1920). 
X1X.63.  Et  huusligt  Forhold,  fremstillet  i 
Smaatræk,  har  noget  Stillestaaende,  der  ik- 
ke altid  er  fordeelagtigt  for  Theatret.  ffrø. 
Breve.8.  Frimodt  fortalte  forskellige  røren- 
de Smaatræk  om  Fattigfolk  paa  Nørrebro. 
JMartensen.HLMartensen.(1918).48.  ||  i  forb. 
m.  af.  Hjort. Valg. 41.  de  utallige  Smaatræk 
af  Byens  Liv,  som  tilsammen  giver  hver  30 
Storstad  sit  Særpræg.  PZ)rac/iTO.Z.225. 

smaat-seende,  part.  adj.  (1.  br.)  præ- 
get af  smaasyn;  smaasynet.  Det  var  haard- 
føre,  retskære,  smaatseende  og  mistænk- 
somme Mænd.  P Laurids.  S.  1. 13.  det  filolo- 
gisk-smaatseende  i  Baggesens  Metode.  Vilh 
And.Litt.II.803.  -sin«!,  et,  se  Smaasind. 
-skaaren,  part.  adj.  (ogs.  -skaaret.  — 
nu  1.  br.  smaa-.  i  bet.  1:  CVarg.Farve-Bog. 
(1773).3.  Tode.ST.U.86.  Krøyer.II.183.  140 
bet.  2:  EBrand.Fra85til91.(1891).77.  VVed. 
BB.168).  I)  (ænyd.  smaaskaaren;  til  smaat 
skaaren  og  skære  noget  smaa(t),  se  u.  smaa 
12.1;  jf.  smaaskære  og  IV  skære  I6.2;  nu 
især  kog.)  i  egl.  bet.:  skaaret  i  smaa  stykker. 
Moth.S519.  Kork-Hovkit  .  .  ophedes  ikke 
smaatskaaret  i  en  Digel,  men  derimod  i 
samlet  Masse  ved  Neddypning  i  kogende 
Ydind.  Grunth.Besl.97.  Krustader  med  smaat- 
skaarne  Yiskeholler.KBokkenh.U.144.  smaat-  50 
skaaret  Suk&t.  Bagning. 24.  2)  (jf.  smaat 
skaaren  u.  smaa  12.i;  vel  egl.  til  smaa  C 
(13.1,  14.3)  og  lY  skære  16.8,  men  vist  ogs. 
som  billedl.  anv.  af  bet.  1)  dels  om  natur- 
forhold, ansigtstræk,  værk,  foranstaltning  olgn.: 
enkel,  simpel  af  stil,  bygning,  udseende; 
næsten  kun:  af  for  smaa,  uanselige  dimen- 
sioner, uden  præg  af  storhed,  fornemhed,  en 
temmelig  lille,  smuk  Mand  med  smaat- 
skaarne  elegante  Ansigtstræk.  Schand.F. 346.  eo 
(gesandten)  gav  solide,  stundom  noget 
smaatskaarne  Indberetninger.  AFriis.  DR.  1. 
37.  en  tvangfri  Sammenkomst  .  .  hvor  man 
selv  tog  Mad  med  og  der  ingen  Entré  for- 


langtes, altsaa  en  ret  smaatskaaren  Fest. 
Propforeningen„P"  .(1919).175.  Landskabet 
er  dog  herude  mere  smaatskaaret  end  Mols' 
Bjerge.  AchtonFriis.JL.L256.  dels  om  per- 
son(s  væsen,  tankegang,  handlinger):  præget 
af  smaasind,  smaasyn;  bornert;  snæversynet; 
smaalig  (I.4).  man  .  .  blues  over,  hvilket 
ynkeligt  smaatskaaret  Væsen  man  har  været. 
RSchmidt.SS.156.  disse  .  .  Mennesker  .  .  er 
smaatskaarne,  forfængelige  og  ynkelige  Ver- 
soner.  HomoS.GL.180.  en  smaatskaaret  Op- 
fattelse. T^ener/.62.  hertil:  al  den  Nærighed 
og  Smaatskaarethed,  der  var  det  daglige 
Livs  Indhold.  EErichs.S. 106.  Drachmann  .  . 
bebrejdede  København  dens  Spidsborgerlig- 
hed og  Smaatskaarenhed.lfMMsm.(S.37. 
-stillet,  part.  adj.  (jf.  smaat  stillet  u. 
smaa  14.i^  daarligt  stillet  i  økonomisk  hen- 
seende; som  sidder  smaat  i  det.  disse  smaat- 
stillede  Folk  faar  en  rimelig  Forbedring  af 
deres  K&3ir.Dannebrog.^/zl908.3.sp.2.  Børn 
fra  smaatstillede  li]em.Pol.*/»1940.9.sp.l. 
-strygerske,  en.  (til  smaa  8.3;  fagl.) 
i  større  strygerier:  kvinde,  der  stryger  smaa- 
ting  som  lommetørklæder,  damekraver,  opslag, 
pynteforklæder,  lyseduge  olgn.  Aftenbladet.*^* 
1921.3.sp.7.  -syer,  en.  (til  smaa  8.3;  fagl.) 
person,  der  syer  smaatsyning.  Cit.l928.(Ordb 
S.),  -syn,  et.  se  Smaasyn.  -syning:,  en. 
(til  smaa  8.3,  fagl.)  syning  af  handsker  i 
haanden  (mods.  maskinsyning,  „storsyning"). 
Cit.l928.(OrdbS.).  -taabelig,  -talende, 
se  smaa-taabelig,  -talende.  f 

smaat <e,  v.  [ismcoda]  -ede.  (afl.  af 
smaat,  intk.  af  smaa;  ;'/.  smaattet,  for- 
smaatte)  I)  (sj.)  trans.:  gøre  smaat  ell. 
mindre  m.  h.  t.  størrelse,  betydning,  værdi 
olgn.  I  Bogens  anden  Del,  Nutiden,  er  alt 
mere  smaattet  til.  Udviklingen,  Fremskrid- 
tene har  ikke  gjort  Menneskene  større  i  deres 
Væren  mod  hverandre.  Woel.  (FlensbA.  "/, 
1937.3.sp.4).  smaatteud,  dele,  partere,  par- 
cellere ud  i  smaa  dele,  partier,  parceller. 
jorden  (blev)  ringere,  stederne  smaa,  agren 
smaattet  ud  i  smaabidder  til  husmænd  og 
af  byggere.  Her  dal.  En  egn  af  landet.  (1939).  14. 
2)  intr.  2.1)  (sj.)  i  forb.  m.  med:  sysle 
med  smaating,  smaatterier.  jeg  maaler 
det,  jeg  for  Øjeblikket  gaar  og  smaatter 
med,  med  det,  jeg  føler  bredt  saa  langt  ud 
om  mig.  Stuck.1 11.143.  2.2)  (dial.)  om  regn: 
sagtne.  UfF.  ^maatteri,  et.  [smmda'ri?] 
flt.  -er.  {ajl.  af  smaat,  intk.  af  smaa ;  talespr.) 
I)  det  at  være  af  ringe  størrelse  ell. 
(især)  betydning;  tilstand,  der  er  præ- 
get af  betydningsløshed,  smaalighed, 
smaat skaar enhed,  (undertiden  m.  over- 
gang til  bet.  S).  Borgerlighedens  Væsen  er 
Sina.a,tteri.  S Heegaard.ØF. 9 5.  er  vi  uenige, 
saa  er  det  ikke  familjært  Smaatteri,  nej  — 
saa  staar  vi  skærende  skarpt  overfor  hin- 
anden !FO^ndersen./rmo.^iS93^.2<3.  at  leve 
midt  i  et  Familielivs  enerverende  Smaatteri 
og  daglige  Yrø\l.  Wied.Da.203.   Hans  selv- 


766 


Hinaattet 


ISmaaTask 


766 


•ikre  .  .  Personlighed  fyldte  hele  Stuen,  gav 
alting  i  den  et  Anstrøg  af  Smaatteri  og 
Betydningsløshed.  £er«.GJ2i.  2)  samling  af 
smaa  væsener  ell.  (især)  smaa,  ubetydelige 
ting;  stnaasager;  smaating  (1).  2.1)  (nu 
1.  br.  i  rigsspr.)  i  eni.  m.  koU,  bet.  han  .  . 
glemte  at  betale  mig  det  Smaatteri,  jeg 
laante  ham  forleden.  Ing.L. IV  171.  Du  skal 
nu  ikke  gaa  og  se  paa  alt  det  Smaatteri 
(o:  et  kapitæl,  et  mosaikgulv):  Du  skal  se  lo 
stort  paa  Rom.  Baud. AB. 259.  L.  der  havde 
spist  saa  meget  ureelt  Smaatteri  i  Dagens 
Løb,  trængte  til  et  gedigent  Maaltid.  Jyjctw. 
IM.118.  Gustav  havde  . .  købt  lidt  Smaatte- 
ri til  sine  Søskende.  OrAyrej.P5.ii5.  Feilb. 
(sj.)  om  (smaa)  børn:  Far  og  Mor  og  Flok- 
ken havde  været  paa  Tur  —  Mor  vilde  gerne 
gøre  en  Visit  i  den  Egn,  vi  var  naaet  til, 
men  satte  ikke  Pris  paa  at  have  Smaatteriet 
med  sig.  KvSamf. 1922. 114.  2.2)  i  flt.  Man  m 
skal  dog  have  et  Giemme  til  sine  Smaat- 
terier.  JHSmidih.  Ords.  139.  bortspilde  Pen- 
gene til  SmaatteTieT?KMads.(Tilsk.l910.II. 
423).  TomKrist.EA.52.  3)  om  xivæsentlige, 
ubetydelige  forhold;  bagateller;  petitesser; 
smaating  (3)  (af  ubetydeligste  slags).  3.1) 
(nu  1.  br.)  i  ent.  m.  koU.  bet.  Men  .  .  jeg  staar 
jo  for  alt  det  Smaatteri  og  glemmer  det, 
som  er  Hovedsagen,  ifosfr.  ZG. ///.  7.  alt  i 
Tilværelsen  synes  ham  Smaatteri  og  Tom-  30 
hed. Sødb.ÆD.32.  det  er  kun  Smaating;  men 
rent  Smaatteri  er  det  ikke. OMøll.(OMøll.d; 
SkatRørd.Breweksling.II.(1916).254).  3.2)  i 
flt.  Denne  Handelssag  tilligemed  saa  mange 
Smaatterier,  der  først  maatte  bringes  tilende 
paa  Godset,  holdt  ham  længere  end  sæd- 
vanligt dersteds.  Blich.(  1920). XXV  1. 150.  nu 
rykkede  Foraaret  frem,  og  med  det  kom 
Bekymringerne;  ikke  de  daglige  Smaatte- 
rier som  kunde  være  sure  nok,  men  store  40 
Bekymringer  der  mørknede  alting.  AndNx. 
PE.I.277.  (hun)  overdængede  ham  med 
udførlige  Beretninger  om  ligegyldige  Smaat- 
terier. fi^nudPouI«.  (7.22.  om  ubetydelige  beløb: 
Udgifterne  til  Saltholms  Befæstning  osv. 
havde  jo  været  Sm&atterier.  BerlTid.^^tWOS. 
M.2.sp.4.  smaattet,  adj.  {hmmd^t]  {afl. 
af  smaat,  inik.  af  smaa;  jf.  smaatte;  «;.) 
temmelig  ringe  m.  h.  t.  størrelse,  plads- 
forhold; ogs.:  smaatskaaren.  dette  Jeg  50 
bluedes  nu  over  det  andet,  som  havde  for- 
bandet den  soliøse  Himmel  og  draget  det 
lille  forkvaklede,  smaattede  Land  til  Ansvar 
for  sin  Ulykke.  LBruun.Hjemad.(1908).108. 
Thiselunds  Have  er  saa  sxnti&ttet.  Olesen 
L0kk.yH.III.95. 

smaat-trinnet,  adj.  se  smaatrinnet. 
-tænkende,  part.  adj.  (ogs.  smaa-^. 
(1.  br.)  af  en  lav,  smaalig  ell.  snæversynet 
tankegang.  Bl&T.  Det  vil  græmme  os,  om  60 
nogen  skulde  findes  smaatænkende  nok 
til  at  tage  disse  (daarlige  vers)  med  i  at 
bestemme  Digterens  Værd. Cit.  1787. (Wess. 
Skrivter.I.(1787).aB'>).  8inaa(t)-tæren- 


de,  part.  adj.  (diaX.  smaa-tærendes.  Moth. 
S518.  NKKrist.JensKulsvierogJørgeri.(1915). 
144.  —  nu  1.  br.  (spøg.,  i  omdannet  form) 
smaa-ternet  (-tærnet).  Siesbye.(NkS8°591). 
Oadeordb.'  Sandfeld.S.*205).  (jf.  jy.  gmaa- 
fortærende  (Feilb.)  samt  smaltærende;  dagl.) 
som  (normali,  til  daglig)  kun  spiser  lidt,  har 
forholdsvis  ringe  madlyst;  lidet  spisende. 
min  Herre  er  .  .  hiertelig  smaaetærende, 
og  jeg  er  just  ikke  heller  overhaands  graadig. 
Biehl.  DQ.  IV  239.  uagtet  Værtens  venUge 
Nøden,  viste  (hun)  sig  som  en  .  .  smaatæ- 
rende  Giæst.  Blich.(1920).XXVIII.40.  Rask. 
FynskeBS.54.  AndNx.DM.1.35.  JørgenNiels. 
KB.166.  Feilb.  UfF.  (fruen  i  huset)  fortal- 
te mig,  at  jeg  ikke  spiste  Noget,  at  jeg 
var  meget  „smaattærende". FZor^sen. 
KF.260.  (han)  var  til  daglig  kun  smaattæ- 
rende  .  .  men  i  denne  landlige  Anretning 
smagte  de  udsøgte  Retter  ham  særdeles  godt. 
GyrLemche.S.III.lOO.  Gravl.EP.68. 

smaa-tænkende,  -tærende,  se 
smaat-tænkende,  -tærende.  -tærin/|^,  en. 
(jf.  smaattærende ;  nu  næppe  br.)  det  at  faa 
knap  kost,  kun  lidt  at  spise,  jeg  vænte  mig 
.  .  i  de  usle  Landsbyer  .  .  til  Smaatæring. 
Bagges. L.1. 407.  jf.:  du  (0:  kongen)  har  ikke 
havt  mange  hele  Brød  i  din  Pose,  da  du  gav 
den  urimelige  Smaatærings-Lov  (9:  i  anl. 
af  hungersnød).  Grundtv.Saxo.1 1.221.  -tøj, 
et.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  l.i^)  i)  om  beklæd- 
ningsgenstande. I.l)  (nu  1.  br.)  om  undertøj, 
linned  olgn.  *Jeg  vadsker  Smaatoy  for  hver 
Mand,  |  Der  under  mig  sin  Næring.  Tvend« 
Nye  Viiser,  Den  Første:  Om  Pigenog Springbas- 
sen.[ea.l785].4.  „Jeg  har  en  hel  Øvelse  i  at 
tage  Smaatøjet  paa  nede  under  Dynen  om 
Morgenen,"  siger  en  Mand  til  mig.  Af Z<o- 
rent2en.(Pol.y,1940.12.$p.2).  1 .2)  barnetøj 
(1).  Skjoldb.Kn.56.  KMieh.FamilienWorm. 
(1933).161.  JSMøll.MB.129.189.  2)  (næppe 
i  rigsspr.)  om  (andre)  smaating,  smaatterier. 
Sd:B.  jf.:  jeg  maa  hen  og  sætte  mit  smaa 
Tøy  tilside.Holb.DR.il 1. 9.  om  de  (mandlige) 
ydre  kønsdele:  JHSmidth.  Ords.  139.  Feilb. 
UfF.  3)  (1.  br.  i  rigsspr.)  om  levende  væsner. 
3.1)  om  smaa  dyr.  store  Havfugle,  ikke 
Smaatøj  fra  Mark  eller  R9k\e.Elkjær.HF. 
120.  om  smaakreaturer:  Blich.EB.29.  3.2)  om 
smaa  mennesker  ell.  menneskelignende  væsner, 
(dværgerie)  førstod  den  sorte  Kunst  fra 
Grunden  af;  hvorover  det  Smaatøj  kom  i 
stor  knseelse.Grundiv.PS.1 .494.  3.3)  om  ube- 
tydelige mennesker,  det  samme  Sraaatøi,  der 
ymtede  om  Sligt,  har  noksom  gjendrevet  sig 
sel\.GTundtv.DVIV200.  sa.Breve.214.  -va- 
der, en.  (zool.)  i  flt.,  om  smaa  vadefugle. 
NaturensV  1913.230.  Rylen  og  Sandløberen 
og  de  andre  Sina.&ysLdere.  AchtonFriis.AJ. 
137.  -va(d)8k,  en.  (mods.  Storva(d)sk^  vask 
af  mindre  portioner  tøj  eU.  af  mindre  tøj; 
ogs.  om  vasketøjet.  Amberg.  Hun  kan  godt  .  . 
hjælpe  til  med  lidt  Smaa  vask  og  Strygning. 
Schand.SF.225.    Smaavask   paa   Tørresnore 


767 


ISmaavers 


(Smadderkasse 


768 


spændte  fra  Kvist  til  Kvist.  Baud. AB. 1. 
-vers,  et.  (jf.  -digt;.  Kierk.XIII.84. 
epigrammatiske  Smaavers.  Brandes.  VI.  358. 
-vildt,  et.  (jæg.)  mindre  vildt  (som  harer, 
fuglevildt).  Smaa  vilt  af  Fugle  ere  der  over- 
fiøåigt.  Pfiug.DP.402.  alle  Slags  Smaavildt 
kom  .  .  at  gjæste  KoTnet.Rahb.Fort.il. 232. 
Blich.(1920).XIX.62.  Recke.DE.90.  -vind, 
en.  (især  CP  ell.  fagl.,  spec.  møl.)  let,  svag 
vind;  smaaluft.  Der  var  ingen  bestemt  Vind- 
retning. Smaavinde  pilrede  over  Vandet, 
legede  lidt  Runddans.  ErlKrist.Ler.(  1930). 7. 
SprKult.1.58.  -vinge,  en.  I)  (især  poet.) 
i  flt.,  om  smaa  (fugles  ell.  insekters)  vinger. 
*( sommerfuglen)  spreder  |  Smaavingerne  saa 
let  hen  over  blomstrig  Eng.  JHSmidth.Poes. 
230.  ♦Giv  Tid!  giv  Tid!  —  den  (o:  smaa- 
f uglen)  nynner  glad  |  Og  ryster  de  Smaa- 
vingeT.Ing.EF.III.149.  2)  (sj.)  meton.,  om 
fugleunge,  ♦saaest  du  Fuglen  lære  hist  paa 
Redens  Rand  |  Smaa  vingen  flyve?  OeAL 
XXX.151.  -vorn,  adj.  (især  dial.)  alt  for 
nøjeregnende  med  smaating;  som  er  optaget 
af  ell.  bestaar  i,  angaar  uvæsentlige,  ubetyde- 
lige forhold  (petitesser,  smaatterier) ;  smaalig; 
smaatskaaren  (2).  hans  Krønike  om  Sveits 
havde  en  . .  kiedsommelig,  ja  stundom  smaa- 
vurn  Vidtløftighed.  Grundtv.  KrG.  29.  religi- 
ons-undervisningen .  .  gaves  .  .  i  gammel-ra- 
tionalistisk  ånd:  en  småvorn  bortforklarings- 
metode.  FDyrlund.  (Univ  Progr.  1872.  II.  95). 
hele  det  smaavorne,  selvgode  Kleresi.  Ponf. 
LP.U.181.  MDL.  Feilb.  jf.:  den  småvorn- 
hed,  den  sladder,  der  hører  hjemme  i 
købstæderne.  FrEamm.Levn.1 .18.  -vægt, 
en.  {glda.  smaa  wecht;  nu  næppe  br.)  udvej- 
ning af  varer  (ved  salg)  i  smaa  portioner  ell. 
de  herved  brugte  smaa  vægtenheder.  Slange. 
ChrIV245.  Til  den  saa  kaldede  Smaae-Vægt, 
henhører:  a)  Pund  .  .  b)  M&Tk.KiøbmSyst.II. 
70.  Soda  sælges  .  .  i  Smaavægt  til  1  Mk. 
F\indet.PhysBibl.XXVI.265.  -øjet,  adj. 
{ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  som  har  smaa  øjne;  ogs.: 
som  ser  daarligt.  Moth.S516.  skulde  det  nu 
ikke  være  min  Skyldighed  at  række  mine 
Samtidige  et  Seeglas  da  jeg  veed  de  er 
smaaøiede.  Grundtv.LSk.67. 

$!!iniadder,  et.  ['smab'ar]  (sj.  (skrevet) 
Smader.  Kollerød.201.  Rappee.l857.170.sp.2). 
uden  flt.  (jf.  dog:  (katten)  rev  Laaget  af  den 
chinesiske  Terrin  og  slog  det  i  tusinde 
Sm3iddev.CBernh.GM.I.168).  (ænyd.  d.  s. 
(i  forb.  i  smadder^,  sv.  smatter,  skrald, 
knitren,  no.  smadder,  eng.  (dial.)  smatter, 
pi.,  smaa  stumper,  ty.  dial.  schmadder, 
dynd,  pløre;  afl.  af  smadre,  jf.  Smadring; 
dagl.,  i  bet.  1  næsten  kun  dial.)  f)  svarende  til 
smadre  1.  I.l)  (jf.  Smat  2)  dynd;  søle; 
pløre.  JakKnu.F.236.  det  første  Stykke 
maa  vi  vade  i  Smadder  til  Anklerne. /"Z.4n- 
dresen.J  Krestens  Breve. (19 19). 53.  H.  havde 
faaet  begge  Træsko  fulde  af  Smadder  og 
satte  derfor  Fødderne  saa  haardt  mod  Jor- 
den, at  det  kunde  svuppe  for  hvert  Skridt. 


Staun.P.6.  Feilb.  UfF.  1.2)  (jf.  smadre  I.3; 
om  besværligt,  ubehageligt  arbejde,  daarlige, 
vanskelige  forhold;  besvær;  mas;  vrøvl. 
Buchh.Su.I.20.  Jørgen  kunde  godt  træffe  at 
faa  noget  Smadder  med  at  følge  hende  .  . 
for  hun  var  hurtigere  i  Vendingen  baade  i 
Sind  og  Kroj). Anesen.JG.138.  ||  konkr.,  om 
daarlige,  ubrugelige  ting;  bras;  „skidt".  Saa 
sa'  han:  „Min  Far  sælger  Støvsugere  over 

10  hele  Verden."  Saa  sa'  jeg:  „Derfor  kan  det 
godt  være  noget  Smadder."  FrPoMZsen.F.37. 
2)  svarende  til  smadre  2.  2.1)  (dial.)  bra- 
gende, smældende  lyd;  brag;  rabalder.  Det 
gav  et  Smadder,  saa  man  kunde  høre  det 
langt  borte. MDL.  2.2)  smaa  stumper, 
hvori  noget  knuses,  splintres  (Moth.S519); 
nu  kun  i  forb.  i  smadder,  især  i  udtr.  som 
gaa,  slaa  i  smadder,  gaa,  slaa  i  stumper 
og   stykker;   blive   knust   (maset)   ell.   knuse 

20  (mase);  blive  smadret  ell.  smadre.  Moth.S519. 
hans  Træskoe  gik  i  Smadder,  saa  haardt 
traad  han  i  i  orden.  Blich.(  1920). XXV  1.6. 
En  Kop  .  .  han  har  i  Hænderne,  falder  ned 
og  gaaer  itu.  „Naa,  der  gik  den  i  Smadder!" 
Hrz.II.7.  jeg  vil  sejle  os  begge  to  i  Smadder 
ned  i  Stigbordet  her  foran.  Vi  skal  males 
sønder  og  sammen  mellem  Stenene.  (Sc/iand. 
AE.106.  Betjenten  havde  slaaet  sit  kønne 
Ansigt  i  Smadder  mod  Stenbroen.  ^.ndiV^x. 

30  PE.III.82.  han  .  .  kører  6  Biler  i  Smadder. 
Howalt.S.50.  II  i  overf.  anv.,  især  som  beteg- 
nelse for,  at  noget  mislykkes,  gaar  galt,  bliver 
uheldigt  ell.  ødelægges.  Hrz.I.127.  „Vadmels- 
folk"  (udkom)  1900  med  kun  seks  af  de  ti  No- 
veller. Min  Komposition  var  slaaet  i  Smad- 
der. ^a/c^.jEE.iS.  At  det  ene  Menneske  gaar  i 
Smadder,  rører  det  det  andet?  Bønnelycke. 
Lt.lll.  Alt  er  bristet  for  ham.  Alt  ligger  i 
smadder.  M  Klitgaard.  MS. 180. 

Smadder-,  i  ssgr.  f'Smadre-,  se  u. 
Smadderkasse^,  (jarg.,  vulg.)  til  Smadder 
ell.  smadre  ||  oftest  (jf.  smadre  3^  i  ssgr., 
hvis  2.  led  er  et  adj.  (part.),  og  hvor  1. 
led  kun  har  rent  forstærkende  bet.:  kæmpe-; 
skrup-;  fx.  smadder-drukken,  -dum,  -dyr, 
-død,  -fed,  -fiks,  -fin,  -forelsket,  -fornærmet, 
-forældet,  -kold,  -nervøs,  -raadden,  -rasende, 
-rig,  -stærk,  -tosset,  -træt,  -tung,  -varm; 
om  forb.  skrup-smadder-  se  skrup-  2.  -fald, 

50  adj.  (jf.  smadrende  fuld  u.  smadre  3;  vel 
egl.  om  beholder:  saa  fuld,  at  indholdet  plasker 
ud)  overmaade,  rigelig  fuld  (fyldt);  pjask-, 
pladderfuld.  Der  var  smadderfuldt  af  Danske. 
KLars.SF.91.  EkstrabV'iol924. 3.  sp.  2  (se  u. 
Hus  7.3;.  han  var  „smadderfuld  af  Penge". 
Pol.^*'»1935.Sønd.l4.sp.4.  \\  i  høj  grad 
beruset;  døddrukken.  Staun.  P.  11.  Lindskov 
Hans.NH.170.  -kasse,  en.  (ogs.  Smadre-. 
Schand.VV42.  AndNx.PE.L218.  PoVUol925. 

60  9.sp.4).  (jf.  I.  Kasse  3;  vist  til  Smadder  2.2 
og  smadre  1  og  egl.  om  gammel  ting,  som  er 
ved  at  falde  sammen,  gaa  i  smadder)  gam- 
melt, forfaldent,  daarligt  hus  (bygning).  Jo 
galere,  jobedre.(1896).30.  (længerne)  var  nogle 


769 


smadre 


Smås 


770 


gamle  Smadderkasser  og  Brakker  blev  der 
Sdigt.  Gr avl. T. 6.  \\  ogs.  om  et  (gammelt)  skib 
(KImts.UFE.152)  ell.  køretøj  (Ekstrahl.**/* 
1934.5.sp.5). 

i^madre,  v.  ['smadra]  -ede.  vbs.  -ing 
(s.  d.).  (sv.  smattra,  no.  smadre,  eng.  smat- 
ter, vrøvle,  i  dial.  ogs.:  knuse,  nt.  smaddern, 
skrive  uordentlig  (jf.  hty.  schmettern,  slynge, 
skratte);  lydord;  sml.  Smadder,  smadret  samt 
smaske,  smatre,  II.  smatte;  dagl.,  i  bet.  1 
især  dial.) 

1)  intr.:  give  en  knaldende,  plaskende  lyd; 
knalde;  plaske;  ogs.:  bevæge  sig  (ramme 
noget,  støde  mod  noget)  med  plaskeride,  kla- 
skende lyd.  I.l)  i  egl.  bet.  med  mægtig  Kraft 
fo'r  en  Vandstraale  lige  forbi  hans  Ansigt 
og  ,  .  smadrede  mod  \ æggen. KBokkenh.U. 
199.  Esp.312.  jf.  Rietz.631.  \\  (jf.  bet.  2) 
briste  med  et  knald;  gaa  i  smadder.  Æg- 
get smaddrede.  3/ Z>L.  jeg  snap  jo  Glas- 
set, —  og  tju!  henad  Gulvet  med  det,  saa 
det  smH.diede.LLarsen.Halvm€nnesker.(1903). 
S2.  II  bevæge  sig  (i  dynd,  søle)  med  klasken 
og  plasken.  Vogne  smadrede  henover  Vejen. 
WeUzer.VG.84.  Feilb.  1.2)  om  menneskelige 
ell.  dyriske  lyde.  ||  om  ænder:  snadre.  Feilb. 
H  snakke;  sludre;  skvaldre  op.  Esp.312.  jf. 
Feilb.  samt  Rietz.631.  om  skraldende  latter: 
Herpaa  gik  han  altid  ind  med  smadrende 
Grin.  LKragballe.Minder.(  1904). 124.  1.3)  være 
beskæftiget  med  sølet,  smudsigt  ell.  besværligt, 
ubehageligt  arbejde;  arbejde  med  besvcer,  paa 
uordentlig  maade;  mase;  rode.  Feilb.  hvad 
kunde  det  hjælpe,  jeg  gik  her  og  smadrede 
a.lene\Anesen.JG.171.  han  vilde  selv  reparere 
bilen  og  stod  og  smadrede  med  den  hele 
dagen  • 

2)  trans.:  lade  noget  falde,  kaste  noget  med 
et  klask  ell.  plask;  navnlig:  knuse,  slaa  noget 
i  stykker  under  stort  spektakel;  slaa  i  smad- 
der; i  videre  anv.  (spec.  m.  h.  t.  legemsdel, 
person):  mase;  massakrere;  ødelægge. 
Moth.S519.  han  smaddrede  Ægget  mod 
Steenbroen.  3/DL.  en  Banevogterske,  der  af 
Skinsyge  lader  et  helt  Jernbanetog  smadres. 
Brandes. V  11.218.  Vil  du  nu  se  paa  mine 
Fingre  her  .  .  Den  dér  fik  a  smadret  i  en 
Tærskemaskine.  i4oi;.yJ5.229.  (han)  greb  det 
første,  bedste  Træværk  og  smadrede  det  i 
Hovedet  paa  den,  der  mukkede.LJBruun.fi. 
1.53.  Selv  i  Raaby  og  Dalbyneder  kirker  blev 
ruderne  smadret  av  de  kejserlige  og  kirke- 
blokken opbrudt.  JySaml.SR.I  II. 69.  smadre 
til  pandekage,  se  Pandekage  1.2.  ||  t  forb. 
m.  i  ell.  op,  m.  h.  t.  afspærring  (dør,  vindue) : 
lukke  ell.  aabne  med  voldsomlved.  *Jeg  vil  op 
og  smadre  Døren  op  for  ^oien.FrNygaard. 
0.45.  II  (jarg.)  i  eder.  (han)  ska'  fanden- 
smadreme  nok  skaffe  Sønnen  Arbej'e.Sro- 
dersen.L.129.  forkortet:  Smadre  mig,  om  jeg 
nogensinde  har  kunnet  gribe,  hvad  Du 
skulde  paa  Bølandet  ior.OBang.Byen.(1924). 
15.  II  i  overf.  anv.:  tilføje  et  knusende  ne- 
derlag;   tilintetgøre;    gøre   det    af    med. 


Kom  an  Ploug  .  .  Bille  og  Bøgh  .  .  Jeg  (o: 
en  konservativ  redaktør)  er  frygtelig  1  min 
Logik  er  knusende!  Jeg  skal  smadre  dem! 
Hr.Sørensen.**/iol865.10.  Over  en  Dør  er 
ophængt  et  Billede,  som  .  .  vil  blive  Udstil- 
lingens Sensation.  Hang  det  nede  imellem 
de  andre  Billeder,  vilde  det  ganske  smadre 
dem.  Pol.yiil925.8.sp.2. 
3)  (vel  egl.  i  forb.  som  smadrende  fuld  og 

10  opr.  til  bet.  l.i  om  kar,  beholder:  saa  fuld, 
at  vædsken  løber,  plasker  over;  jf.  smadder-) 
part.  smadrende  brugt  som  adv.  m.  for- 
stærkende  bet.  (vi)  drak  os  smadrende  fulde 
i  noget  sur  Yin.  Schand.BS. 27 8.  Kæmpen 
Erik  der  var  saa  smadrende  stærk.  AndNv:. 
PE. 1.173.  han  .  .  var  smadrende  ligeglad. 
Bregend.HH. 1.120.  Togene  blev  smadrende 
fyldte.  TomKnst.LA.247. 

Smadre-kasse,  en.  se  Smadderkasse. 

20  smadret,  adj.  ['sma5r9(]  {til  Smadder 
1.1 ;  ;/.  smadre  l.i;  dial.)  om  føre,  vej: 
pløret;  smattet;  sølet,  den  opæltede, 
smadrede  Yei.JakKnu.Jy.il. 264.  JVJens. 
M. 11.53.  jf.  Feilb.  (u.  smadderet^.  Stmad- 
ring^,  en.  I)  (1.  br.)  vbs.  til  smadre.  2)  (afl. 
af  Smadder  l.i  ell.  smadre  l.i ;  dial.)  pløret, 
sølet  føre  ell.  vej;  pløre;  søle.  den  brede 
Kongevej,  hvor  Maanen  blinkede  i  Oktober- 
Smadringen.  Ja/tZnu.r<S.73.     Nu     var    der 

30  Smadring  i  Gaarden,  og  Præsten  vilde  først 
ikke  ud  i  det  med  sine  Blanklæderstøvler. 
JVJens.NH.71. 

Smag,  en.  [sma^q]  flt.  (1.  br.)  d.  s. 
(i  bet.  l.i:  FBrandt.Psykologi.I.(1934).137f. 
jf.  ogs.  u.  Forsmag^  ell.  -e  (i  bet.  4:  saa 
mange  Munde,  saa  mange  Sm&ge.Holb. 
UHH.IV4).  {glda.  smak  (Postil.61),  smag(h) 
i  bet.  1  (Lucid.22.  Su^o.l4.  jf.  Mariagerleg. 
136.  flt.  d.  s.:  Suso.5)  og  i  bet.  3.1  (smst.4.9), 

40  fsv.  smaker;  fra  mnt.  smak;  jf.  sen.  oldn. 
smekkr  (i  afsmekkr^,  ty.  schmack  (nu:  ge- 
schmack^;  sml.  smage;  fortrænger  glda. 
t(h)æff,  t(h)æft,  se  Tæft) 

I)  (jf.  smage  \)  et  stofs,  isoer  et  føde-  eU. 
nydelsesmiddels,  (evne  til)  indvirkning 
paa  visse  sanseorganer  i  mundhtUen  (og 
svælget),  hvorved  stoffet  fornemmes  som 
sødt,  surt,  bittert,  salt  osv.;  ogs.  om  frem- 
kaldelse af  visse  tryk-  ell.  temperaturfornem- 

50  melser  i  munden  (fx.  i  forb.  som  en  blød, 
brændende,  fedtet,  isnende  smag^;  under- 
tiden (jf.  smage  l.a)  om  indtHrkning  (navnlig 
af  tobak),  der  baade  rammer  smags-  og  lugte- 
organer; oftest  i  forb.  m.  normere  bestemmelse 
(navnlig  karakteriserende  adj.),  der  angiver 
paavirkningens  aarsag,  fornemmelsens  art 
('god,  daarUg  smag  osv.,  jf.  Brak-,  Jord-, 
Jærn-,  Sherrysmag  samt  Bi-,  Velsmag^; 
ogs.  m.  prægnant  bet.,  navnlig  om  velsmag 

60  (især  i  forb.  som  (ikke)  have  smag,  være 
uden  smag^.  I.l)  i  egl.  bet.  er  der  Smag  i  det 
Hvide  om  Æggeblommen  (1931:  smager  mon 
Æggehvide  godt)?  Job.6.6.  man  siger . .  at  no- 
get er  beesk  i  Smagen,  (men)  at  det  er  beesk 


XX.    Bentrykt  V.  1041 


49 


771 


Smag 


Nmas^ 


772 


af  Sm&g.Høysg.S.165.  •Smagen  af  det  Vand, 
som  af  min  Brønå  opvindes.  Steners.Ode.56. 
•Æbler,  som  havde  den  „bedste  Smag",  | 
Og  taalte  at  gjemmes  til  Dommedag. 
Grundtv.PS. VI.2J1.  Tynd  Kaffe,  Rugbrød 
uden  Smag,  Hveder  fra  igaår.  JakKnu.A.lO. 
Maden  .  .  har  tabt  sin  Sra&g.  D&H.  Juni- 
Rejerne  er  de  bedste!  .  .  De  har  mest  Smag. 
ERode.JM.9.  besk,  bitter,  flov  (jf.  flov  I.2), 
harsk,  kogt  (Bl&T.),  krydret,  pikant,  ram, 
salt,  skarp,  sur,  sød(lig)  smag  osv.  ||  i  udtr., 
der  (egl.)  angiver,  at  man  krydrer  noget,  gør 
noget  mere  velsmagende,  smager  det  til.  give 
smag:  Moth.S520.  Vi  fik  en  Suppe,  som  vi 
gav  Smag  ved  at  komme  meget  Salt,  Ost 
og  Peber  i.HCAnd.SS.VIL75.  Champig- 
non'erne  skylles  i  lunkent  Vand  .  .  og  der- 
efter kommes  de  i  Retten,  som  de  skal  give 
Småg.FrkJ.Kogeb.*^(1921).368.  sætte  smag 
(paa),  (jf.  sætte  gout  paa  u.  Gout^  dels: 
smage  til;  give  smag.  Moth.S521.  At  sætte 
en  fremmed  Smag  paa  en  Steg.CMilller. 
Koge-Bog.(1785).212.  der  skal  en  god  visk 
til  for  at  sætte  smag  paa  suppen  j  hilledl.: 
(jeg)  vilde  sætte  Smag  paa  min  Smigger  med 
et  Par  Korn  Bagtalelse.  Eai^&.TiJsA;.  i  795.239. 
dels  (nu  1.  Ir.):  smage  først  paa;  ogs.:  kredense. 
•din  Datter  .  .  |  Skal  skjenke  for  os  og  sætte 
Smag  paa  din  Viin.  Winth.IV217.  GyrLemche. 
S.III.IOO.  dels:  prøve  smagen  af  noget;  ogs.: 
faa  en  lille  mundsmag  af  noget,  inden  det 
serveres.  I  faar  nu  sætte  Smag  paa  en  Tønde 
ægte  Mnmme.JPJac.1.14.  Hvis  vi  børn 
kunde  holde  ud  at  blive  oppe  længe  nok,  da 
kunde  vi  endnu  samme  dags  aften  være 
med  til  at  „sætte  smag"  på  den  slagtede  gris. 
SvendbAmt.1927-28.74.  jf.:  (kogekonen)  gik 
bestandig  rundt  med  Saar  paa  Tarmene  af 
den  megen  Sætten-Smag  paa  Mad  i  Fa- 
get. Bang. UA.41.  II  (sj.)  afsmag  (2).  D&H. 
11.636.  Har  Kødet  en  Smag,  er  det  en 
daarlig  Smsig.KNyrop.OL.1.75.  1.2)  overf. 
anv.  af  bet.  l.i;  dels  om  særlige  egenskaber, 
forhold  ved  en  ting;  jf.:  Moab  haver  boet 
trygt  fra  sin  Ungdom  af,  og  ligget  stille 
paa  sin  Bærme  .  .  derfor  har  det  beholdt 
(1931:  holdt  det;  sin  Smag  (Chr.VI:  bliver 
hans  smag  hos  ham^,  og  dets  Lugt  er  ikke 
forandret. Jer.48. il.  navnlig  i  forb.  m.  af, 
som  udtr.  for,  at  tanken  ledes  i  en  vis  ret- 
ning: ikke  nogen  skal  finde  en  Linie,  som 
har  mindste  Smag  af  at  sigte  paa  nogen 
i  Særdeeleshed.  Fri^orn.PM. 9.  (Chr.  Peder- 
sens prosa  har)  en  umiskendelig  Smag  af 
Latinens  eloquentia.OFms.LtW.222.  jf.  bet. 
6:  (han)  kom  helt  ud  i  det  yderste  af 
Smallegade.  Der  var  en  lille  Smag  af  Landet 
her,  gennem  Sprækkerne  i  et  Plankeværk 
kunde  man  se  en  grøn  Rugmark.  JFJens.Z). 
111.  II  dels  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget  op- 
vækker glæde,  lyst  hos  en,  tilfredsstiller  en. 
dette  Arbeide  blev  kun  udvalgt  som  en 
Tilflugt  i  Sorrig  og  Kummer,  da  anstæn- 
digere Forretninger  havde  ikke  Smag  nok 


til  at  opvække  Forfatterens  Opmærksom- 
hed. Lodde.iVT.Fori.^".  JPJac.II.58.  navn- 
lig i  udtr.  (nu  oftest  opfattet  som  hørende  til 
bet.  S),  der  angiver,  at  noget  er  smagfuldt 
udført,  er  præget  af  smagfuldhed,  af  „(god) 
srnag".  *Det  er  en  Cavailler  vel  magtpaa- 
liggende  (0:  kan  være  ham  ligegyldigt),  |  Om 
der  er  Sands  og  Smag  i  en  Comoedie.  £m;. 
(1914). II. 120.  Der  hersker  en  slet  Smag  i 
10  disse  Decorationer.  MO.  Maleriet  er  uden 
Smag.DÆJy. 

2)  (jf.  smage  3;  evne  til  at  opfatte 
smag  (1);  den  af  de  fem  sanser,  hvor- 
med smag  (1)  opfattes;  ogs.:  fornem- 
melse af  smag  (1);  opfattelse  af  smags- 
indtryk. For  at  efterforske,  om  Synet,  Sma- 
gen og  andre  Sandser  ikke  bedrage  mig, 
haver  jeg  ladet  (saltvandet)  kierne,  og  .  . 
fundet,  at  det  .  .  er  bleven  til  det  beste 

20  SmøT.  Holb.Rpb.II.2.  *Naar  Munden  Smag 
og  Mæle  mister.  Brors.i62.  en  Smag  kommer 
først  i  Stand,  naar  det  virkende  Stof  trænger 
ind  i  (smagsbægrene).Sal.^XXI.786.  Lugte- 
sansens delagtighed  i  smagen  er  uhyre,  og 
overgaar  langt  smagssansens  delagtighed  i 
lugtene.  FBrandt.Psykologi.I. (1934). 135.  jf. 
bet.  4:  een  stoer  MeBing  Kiedel  fuld  af  rin- 
dende Vand  .  .  af  hvilken  hånd  som  ieg 
drak    med    inderlig    Smag    og    Fornøyelse. 

30  Æreboe.208.  \\  (jf.  u.  bet.  S.i^  i  forb.  m.  adj. 
Kaffen  for  den  kræsne  Smag.  S ocialdem.^/* 
1940.7.sp.5.  have  en  god  (daarlig,  sikker) 
smag  i  II  m.  overgang  til  bet.  l.i,  i  forb.  som 
en  daarlig  smag  i  munden,  en  ubehagelig 
smag  s  fornemmelse;  spec.:  ubehagelig  efter- 
smag, jeg  har  en  slem  smag  i  min  mund. 
Moth.S521.  Middel  mod  bitter  eller  raadden 
Smag  i  Mnnden.OeconH.(1784).III.40.  Han 
havde  en  skrækkelig  Smag  i  Munden  (da 

40  han  vaagnede),  det  betød  daarlig  Fordøjelse. 
AaDons.S.207.  billedl.:  Det  var  at  bide  i  det 
sure  Æble,  og  Smagen  sad  Magistraten 
længe  i  Mnnden.HistMKbh.il. 333.  ofte  i 
udtr.  som  faa,  sidde  med  en  flov  smag  i 
munden. 

3)  {brugen  fastslaaet  omkr.  1750,  navnlig 
som  gengivelse  af  fr.  gout  (sml.  Gout;,  jf. 
VilhAnd.  Litt.  II.  341. 693.  Plesner.  Sneedorff. 
(1930).153ff.  samt  udviklingen  ved  sv.  smak, 

50  ty.  geschmack  (jf.  Edda.XXXVII.(1937). 
18ff.),  sml.:  Gout,  Sentimens,  ere  to  Franske 
Ord,  som  vi  trenge  meget  til,  og  som  dog 
ikke  kunne  oversettes.  Det  Ord  Smag,  som 
i  andre  Sprog  betyder  noget  værdigt,  er 
latterligt  i  vores. JSneed.DenpatriotiskeTil- 
skuer. 17 61. 661;  anvendelsen  spottet  i  Biehl. 
Haarkl.40)  om  evne,  færdighed  til  at 
dømme  og  vælge,  hvad  der  er  bedst,  natur- 
ligst, rigtigst,  mest  passende  paa  et  ell.  andet 

60  omraade  (fx.  m.  h.  t.  mad,  klædedragt,  op- 
træden); navnlig  om  evne  til  at  dømme 
paa  kunstens,  litteraturens  omraade 
ell.  om  følelse  for,  hvad  der  er  natur- 
ligt,   ægte,    harmonisk.    3.1)    i    al    alm. 


773 


Smac 


tSmas 


774 


Jeg  haver  .  .  giort  saadan  Anmærkning  over 
Danske  Tilskueres  Smag  udi  Comoedier,  at 
den  er  bedre  og  naturligere,  end  de  Franskes 
.  .  hvilken  er  reent  fordærvet,  ^old.iSp./ Tf 
212.  Jeg  .  .  har  een  og  samme  Smag  i  Na- 
turen og  Knnsten.  Bagges. L. 1 .247.  Han  mø- 
blerede sin  Bopæl,  men  ikke  paa  en  heldig 
Maade;  hans  Smag  var  nu  engang  over- 
vejende negativ  og  khtisk.Ooldschm.IV166. 
ClWilkens.Æst.280.  \\  i  forb.  m.  adj.,  der  be- 
stemmer bedemmelsesevnen  som  god  ell.  daar- 
Mg.  jeg  har  søgt  at  curere  Folkes  gemeene 
og  pedantiske  Småg.Overs.afHolbLevned.289. 
•Klædt  med  den  meest  udsøgte  Smag. 
Bagges.Ungd.1 .210.  (jeg)  erkiendte  .  .  klar- 
ligen,  at  den  sande  Smag  aldrig  kan  ganske 
uddøe,  saalænge  Homer  læses.  Mynst.Levnet. 
95.  i  et  Brev  til  Bodmer  fra  1746  tilstaar 
Schlegel,  at  han  ikke  saa  meget  har  fundet 
en  slet  Smag  som  snarere  slet  ingen  Smag 
i  Københ&yn.VHhAnd.IAtt.II.Sél.  fordær- 
vet smag,  se  fordærve  1.2.  (sætte)  en 
høj  smag  (paa),  se  II.  høj  6.3.  kræsen 
smag,  se  kræsen  1.3.  navnlig  i  forb.  (have 
en)  fin  smag  (se  II.  fin  4.3^  ell.  (især) 
god  smag:  Mit  Sigte  er  .  .  at  bringe  Folk 
udi  god  Sm&^.Holb.Ep.IV213.  min  Søn  har 
ret  viist  sin  gode  Smag,  da  han  har  ladet 
sit  Valg  falde  paa  saa  mageløs  en  Skjønhed. 
PAHeib.Sk.n.92.  den  gode  Smag  i  Om- 
gangslivet og  i  Maaden  at  tænke  og  skrive 
p&n.  VilhAnd.Litt.il. 341.  den  ældre  Poesis 
Forsyndelse  mod  den  gode  Smag. smsf.  sik- 
kersmag.se  sikker  4.2.  \\i  (mer  ell.  mindre) 
faste  forb.  m.  verber.  1  sær  kand  Musiken  for- 
bedre det,  man  kalder  Gout,  eller  Smagen. 
Eilseh.PhilBrev.332.  Filologens  Smag  for- 
ædles langsommere  end  andre  Folks.  ^3fPe<. 
\',2.197.  fordærve,  forfine,  skærpe  sma- 
gen, se  fordærve  1.2,  forfine  1,  II.  skærpe 
4.2.  kunstle  paa  smagen,  se  kunstle  1.2. 
3^)  m.  prægnant  bet.,  om  den  gode,  rigtige 
smag  (3.i).  (nu  især  i  forb.  som  have 
smag,  med  ell.  uden  smagj.  (han)  raadede 
mig  til  at  læse  nogle  Bøger,  som  vare  skrevne 
med  Smag.  Dette  Ord  var  mig  hidindtil 
ubekiendt.  J5n€e(i.//.56.  »Rom  blev  ei  byg- 
get paa  en  Dag  .  .  |  Man  efterhaanden  saa 
den  meer  og  meer  tiltage.  |  Saa  gaaer  det 
og  med  Videnskab  og  Sm&g.Wess.lOS.  Da- 
mer klædte  med  Smag  og  uden  Smag.ffC 
And.(1919).III.29.  Bastholm  .  .  Datidens 
største  geistlige  Taler  .  .  var  en  Mand  med 
æsthetisk  Sands,  en  Mand,  der  var  lagt  an 
paa  at  have  Smog.  ClPet.0.7 6.  (Addison) 
var  en  mand  av  (alm.:  med^  smakg.Plesner. 
Sneedorff.(1930).163.  I|  (især  som  modeord  i 
18.  aarh.,  jf.  VilhAnd.Erasm.H.160)  i  best. 
f.  Underretning  om  et  Selskab,  hvis  Hen- 
sigt er  at  forfremme  de  skiønne  Videnska- 
bers og  Smagens  Udbreedelse.^&o^t<€l.i759/ 
•Morgen-  og  Aftenblad  værner  om  Smagen. 
Heib.Poet.V181.  også  i  polemikken  bør  sma- 
gen herske,  så  den  holdes  fin  og  upersonlig. 


Ple8ner.Sneedorff.(  1930). 156.  gen.  smagens 
i  (mer  ell.  mindre)  faste  forb.:  Smagens  Sel- 
skab (o:  det  smagende  selskab,  se  smage  b.i). 
Luxd.Dagb. 1.341.  smagens  højesteret,  se  u. 
Højesteret  sluin.  smagens  ridder,  om 
æstetiker  ell.  kritiker,  dier  værner  den  gode 
smag.  Blich.  ( 1920 ).V  1.121.  Heiberg  (og 
Hertz)  have  kaldt  sig  Smagens  Riddere. 
HCAnd.BC.1.225. 

4)  (til  bet.  2)  som  betegnelse  for  det  forhold, 
at  man  har  særlig  forkærlighed  for,  sætter 
særlig  pris  paa  noget,  at  noget  saglig  til- 
taler ens  smag  (2-3);  lyst;  tilbøjelighed; 
nu  ruivnlig  m.  h.  t.  forhold  paa  klædedragtens, 
kunstens,  litteraturens,  den  selskabelige  om- 
gangs omraade.  Foruden  den  patriotiske 
Iver,  som  hindrer  mig  at  bivaane  (italienske 
operaer),  er  min  egen  Smag.  Jeg  dristejLmig 
ikke  at  sige,  enten  den  er  god  elléffRlet. 

20  Holb.  Ep.  IV  266.  Foragter  hans  Smag,  I 
kristne  Gourmands;  men  misunder  ham 
hans  ^&ve.Goldschm.VIII.8.  Et  Stykke  Va- 
nille kan  lægges  i  hvert  Glas  (med  reine- 
clauder), om  Smagen  er  der  loT.Lomh.H.34. 
II  i  faste  forb.,  talem.  (der  hentyder  til,  at  men- 
neskene er  forskellige  i  deres  tilbøjeligheder). 
smag  og  behag  er  forskellig(e)  olgn., 
se  u.  Behag  1  (samt  I.  Mad  l.i^.  jf.:  saa 
mange  Hoveder  der  er,  saa  mange  Sind,  saa 

30  mange  Hierter,  saa  mange  Tilbøyeligheder, 
saa  mange  Munde,  saa  mange  Smage.  Hoti. 
UHH.IV4.  om  smagen  lader  der  sig 
ikke  stride  (S&B.)  ell.  diskutere  (Bid: 
T.)  ell.  disputere  (se  disputere  l.i^  (;'/. 
lat.  de  gustibus  non  est  disputandum) 
enhver  (ell.  hver.  JacAnd.Er.III.224.  sml. 
u.  hver  l.i^  sin  smag,  se  enhver  l.i.  jf.: 
du  (fødte)  dit  Folk  med  Englemad,  og 
sendte  dem  .  .  tilberedet  Brød  fra  Himmelen, 

40  hvilket  formaaede  at  tilfredsstille  hvers  Lyst 
og  passede  til  hvers  Smag  (Chr.VI:  som 
formaatte  at  give  allehaande  lyst,  og  al 
beqvemmelig  smai^).Visd.l6.20.  i  forb.  som 
(her  er)  noget  for  enhver  smag,  noget,  der 
er  meget  forskelligartet;  en  broget  samling;  et 
rigt  udvalg.  Noget  for  enhver  Sm&g.  ErlKrist. 
(bogtitel.  1935).  (ikke)  være  ens  smag, 
(dagl.)  (ikke)  være  noget  (den  sort,  type), 
man   særlig   ynder,   foretrækker.    Ikke   fordi 

50  Kraasesuppe  er  min  specielle  Smag,  absolut 
ikke,  egentlig  kan  jeg  slet  ikke  døje  Kraase- 
suppe. Soya.  (Pol.  **/,  1934.  Sønd.  2.  sp.  3).  du 
maa  endelig  ikke  tro,  at  Gunnar  er  min 
Sm!ig.BerlTid.**/il936.Sønd.l8.sp.3.  \\  i  faste 
forb.  m.  verber,  finde  smag  i,  (til  dels  til 
bet.  1.1^  synes,  at  noget  smager  godt;  nu  især: 
sætte  pris  paa;  være  glad  for;  goutere.  Vi  maa 
.  .  give  ham  de  Viine  og  den  Spise,  som  hånd 
best  finder  Smag  vidi.Holb.Jep.II.3.   *hans 

M  Hjerte  fandt  i  Falskhed  aldrig  Smag.  TuUin. 
1.123.  hvis  Kongen  engang  fandt  Smag  i 
min  Kone,  vilde  jeg  aldeles  ikke  ansee  det 
for  en  Ulykke,  men  for  en  Mre.Hauch.IIJ. 
79.  Tops.III.502.  jf.:  (folk)  dømmer  efter, 


49* 


776 


Smaff 


smage 


776 


sbm  de  selv  kand  finde  Behag  og  Smag 
i  det  de  dømmer  og  slutter.  Mossin.Term.i46, 
faa,  have  smag  for  ell.  (nu  1.  br.)  paa 
ell.  (nu  næppe  br.)  i  (EPont.Men.III.521) 
olgn.,  faa  ell.  have  lyst  til;  blive  ell.  være  glad 
for;  (komme  til  at)  synes  om.  gid  jeg  torde 
dricke  kun  for  en  B.  endnu.  Det  var  min 
Ulycke,  at  jeg  først  fik  Smag  derpaa,  nu 
kand  jeg  icke  komme  a,fsteå.  Holb.Jep.1.5. 
♦Saa  faaer  hun  Smag  paa  Kys  og  Klap.  lo 
Wadsk.39.  de  smukke  Videnskaber,  hvorpaa 
(Holberg)  har  givet  Nationen  Sm&g.  JSneed. 
VIII. 35.  »Han  har  blot  Smag  for  Mad  og 
stærke  Bnkke.Oehl.XVI.213.  han  havde  (al- 
tid) haft  Smag  for  smaa  og  sure  Helmisser 
med  Haar  paa  Ørene  og  Hove  som  Spytte- 
bakker. JFJcns.fl'ff.iS.  ramme,  træffe  ens 
8 mag^e  I Y ramme  2.2,  træffe.  ||  t  særlige  forb. 
efter  'pmp.  enhver  maa  dømme  herom  efter 
sin  egen  Sina,g. Holb.Ep.IV250.  (der)  tilsæt-  20 
tes  lidt  Paprika,  samt  Madeira  efter  Smag. 
FrkJ.Kogeb.93.  lav  mig  en  lækker  Ret  Mad 
efter  min  Smag  (1871:  saasom  jeg  haver 
Lyst  til). lMos.27. 4(1931).  falde  i  ens 
smag  olgn.,  se  II.  falde  6.5.  jf.:  *i  det  lærde 
Fag  I  Havde  vi  en  Mand  her  hjemme,  |  Som 
var  ganske  i  min  Sm&g.  Grundtv.PS. VI. 101. 
5)  (til  bet.  3-i)  om  form  for  optræden, 
fremgangsmaade,  der  er  yndet  af,  findes  hos 
en  vis,  større  ell.  mindre,  kreds;  manér;  30 
$pec.  om  stil,  der  er  særegen  for,  yndes  af 
en  kreds  af  kunstnere,  foretrækkes  i  en  vis 
periode,  hos  en  vis  nation,  (især  efter  præp.  \). 
et  Original-Stykke  af  en  Dansk  Forfatter, 
som  .  .  forestiller  et  Malerie,  som  er  giort 
i  Miltons  Smag,  men  lige  efter  Naturen  og 
sine  egne  YøleheT.JSneed.II.120.  dette  reg- 
ner man  nu  omstunder  til  den  Gothiske 
Smag,  at  Øyet  ikke  finder  nogen  bar  Plet 
hvor  det  kunde  h\ile.  EPont.Atlas.il. 308.  40 
unge,  deilige  Piger,  klædte  i  en  besynderlig, 
halv  orientalsk  Sma^.Gylb.I.231.  Bygningen 
er  opført  i  ædel  Smag.D&H.  i  den  smag, 
i  (den)  samme  smag  (som):  paa  den  (nær- 
mere angivne)  ell.  paa  samme  maade  (som); 
ofte  nedsæt.:  paa  den  bekendte,  paa  den  sam- 
me, kedelige,  maade.  Vers  i  den  Smag,  som 
regierede  i  det  12te  Aarhundrede.  JfSneed. 
11.95.  Han  kan  jo  gjerne  have  sagt:  Det  er 
en  kjøn  Pige!  eller  en  anden  Sentens  i  sam-  50 
me  Smag.  [MFibiger.]  Clara  Raphael.  (1851). 
80.  Man  fortæller,  at  naar  der  var  Frem- 
mede, lod  han  Alle  og  Enhver  tænde  Piben 
ved  Rigsdalersedler,  og  saaLedea  i  den  Smag. 
Ole  Navnløs.  ToFortællinger.  (1858).  91.  \\  i 
smag  af  ell.  (nu)  med,  i  overensstemmelse, 
i  lighed  med;  i  samme  manér,  stil  som.  Vi 
haste  til  det  saakaldte  andet  Anhang  .  . 
som  ganske  i  Smag  af  Bordings  Mercurius 
er  inddeelt  i  3  M.&anedeT.NyerupRahb.III.  eo 
238.  Fortællingerne  om  de  Erobringer,  han 
har  gjort  iblandt  disse  (0:  damerne),  ere 
altfor  meget  i  Smag  af  de  tydske  Krigsefter- 
retninger,  til  at  være  ipaÆddige.fM Fibiger.] 


ClaraRaphael.(1851).77.  Han  skrev  stadig 
Afhandlinger,  i  Smag  med  Stilopgaver  i 
Modersmaalet.  KLars.Ci.l26. 

6)  (;/.  no.  dial.  smak  i  sa.  bet.  samt  Mund- 
(2),  Prøvesmag;  sj.)  konkr,,  om  lille  smule 
mad,  lille  bid  af  noget  til  at  smage  paa. 
(hestene)  nappede  af  det  korte  Græs,  de 
maatte  presse  Mulen  ned  mod  Bunden,  før 
Tænderne  kunde  faa  fat.  Men  hvert  Bid  gav 
dem  en  Smsig.S0iberg.HK.88.  \\  i  videre  anv., 
om  lille  smule  af  noget,  en  ubetydelighed. 
*naar  jeg  ikke  meer  seer  denne  Verdens  Dag 
(0:  er  død),  \  Skal  Skiæbnen  med  sit  Had 
vel  giøre  mig  en  Smag  (0:  kan  den  grumme 
skæbne  ikke  gøre  mig  ret  meget,  ikke  skade 
mig).Wess.39. 

^mag-,  i  ssgr.  ['smaq-,  ogs.  'sma'q-]  til 
Smag;  kun  i  faa  tilfælde,  se  smag-fuld,  -løs 
(samt  u.  Smags-j.  -bid,  en.  se  Smagebid. 

smage,  v.  ['sma-qa]  -te  ['smagda]  (tid- 
ligere ogs.  skrevet  -de.  Schousbølle.Saxo.76. 
Grundtv.E.22)  ell.  (nu  dial.)  -ede  (2Mos. 
16.31;  18am.l4.24  ofl.  (Chr.VI;  1871:  smag- 
te;. Holb.HAmb.II.2.  LTid.1728.297.  Rasm 
Winth.  S.  84.  Dania.  IX.  38  (sydsjæll).  jf. 
Moth.S522.  H0ysg.AO.94.  Esp.(162).  Thor- 
sen.108).  vbs.  -ning  (vAph.(1764).  spec. 
(fagl.)  i  bet.  3.1 :  Vinkyperen  .  .  træder  nu  i 
Virksomhed.  Med  en  Flaske  .  .  Vin  fra  La- 
geret ved  sin  Side  paabegyndes  Smagningen 
af  de  modtagne  Frøvei.  BerlTid.^'U1934. 
Sønd.8.sp.3.  sml.  Mælkesmagning.^arft 
Frborg. 1938. 281).  (ænyd.  smage  (og  smaage. 
jf.  Feilb.),  glda.  smaghæ  (og  smagge:  præt. 
smagget.  Suso.103),  fsv.  smaka;  fra  mnt. 
smaken,  jf.  ty.  schmecken;  sml.  Smag;  for- 
trænger ænyd.  glda.  tævæ,  tæftæ,  se  Tæft) 

I)  fremkalde  smagsfornemmelse;  have  en 
vis  smag  (1)  ell.  (især  abs.  (se  bet.  1.^)  ell. 
i  forb.  m.  person-obj.)  tiltale  en  persons 
smagsorganer  ell.  (jf.  Smag  4^  hans  sær- 
lige lyst,  tilbøjelighed  m.  h.  t.  mad  og 
drikke,  vække  hans  madlyst,  appetit, 
være  ham  en  (stor)  nydelse.  I.l)  m.  nær- 
mere bestemmelse.  *Hand  spiser  Flesk  og 
Kaal  .  .  I  Det  smager  ham  saa  vel  (nu: 
godtj,  Som  Vildsteeg  og  som  Tærter.  Jern- 
skæg.D.66.  de  (0:  kagerne)  smager  dog  ikke 
saa  ilde,  som  jeg  tænkte.  Holb. Bars. 1 1 1. 2. 
♦Fra  hendes  Haand  mig  alting  sødt  skal 
smage.  Bogies./ ¥79.  Svovlbrintevand  sma- 
ger som  Sukkervand.  PanMwi.547.  rent  vand 
smager  fadt.  FBrandt.Psykologi.I. (1934). 138. 
smage  bittert,  brændt,  dovent,  flovt  (se 
flov  1.2),  lækkert  (se  lækker  2.3;,  mudret 
(se  mudret  \.\),  raaddent,  salt,  surt,  sve- 
dent, syrligt  osv.  —  talem.,  ordspr.  olgn.:  for- 
buden frugt  ell.  fremmed  mad  smager  bedst, 
se  forbyde  1.3,  fremmed  4.  jf.  Mau.9177. 
10,803.  man  bør  holde  op,  mens  maden 
smager  bedst,  se  II.  holde  40.6.  smage 
meragtig(t),  saa  meret,  se  meragtig, 
meret.  i  udtr.  for,  at  noget  har  en  flov  smag: 
smage  som  (det  bare)  vand  (Moth.S252. 


777 


smajce 


mmmge 


778 


VSO.  Mau.II.311)  ell.  (nu  især)  som  at 
række  tungen  ud  af  vinduet  (se  Tunge^. 
II  smage  ai  (sj.  ad.  GTundtv.Smaaskr.174) 
noget,  have  smag  af  det  stof,  hvoraf  det  er 
Mhtredt,  ell.  af  den  beholder,  hvori  det  er  op- 
bevaret; ogs.:  minde  om  noget  aruiet  ved  sin 
smag.  Det  var  en  Viin,  som  vi  ikke  bleve 
bedragne  med,  thi  den  var  par  og  smagede 
af  Dmnne.  Holb.Abrac.1. 4.  Vinen  smager  af 
Træet  (o:  af  fadet).vAph.(1759).  »ØUet 
smagte  slemt  af  Jæm  .  .  |  Og  Kjødet  efter 
AAdsel.Grundtv.PS. ly  17.  Vinen  smager  af 
Proppen. Z)cfeH.  i  talem.,  ordtpr.  olgn.:  det 
smager  dog  af  fugl,  se  Fugl  5.1  slutn.  smage 
af  skillingen,  se  Skilling  2.2,  (jf.  ndf.  1.  33; 

I.  br.:)  det  smager  af  meTe.Bl&T.  i  udir. 
for  flov  smag  som  det  smager  af  intet  (i 
ens  mund)  (Mau.II.311.  Moth.S522.  Krist. 
Ordspr,302.  jf.  Holb.LSk.II.2),  smager  ikke 
af  noget  (vAph.(1764).  Ærøboen.1939.62). 
i  talem.,  der  angiver  oprindelse,  afstamning, 
ægthed  olgn.  (jf.  Mau.  1.503):  smage  af 
humlen,  se  I.  Humle  2.i.  Floden  løber 
aldrig  saa  langt,  den  smager  dog  af  Kil- 
den. Æu6oto.Bfi.i59  07-  Mau.II.311).  æblet 
smager  af  roden  o^.,  se  Æble.  ||  smage 
efter  noget.  1.  (jf.  efter  7.2;  1.  br.  i  rigs- 
spr.)  minde  om  noget  ved  sin  smctg.  Moth. S 
522.  smage  efter  yLosten.  Amber  g.  Grundtv. 
PS.IV17(se  ovf.  1. 11).  Suppen  smager  .  . 
efter  Røg.MO.  Feilb.  det  smager  dog  efter 
fugl,  se  Fugl  5.1  slutn.  2.  i  udir.  for  appetit 
efter,  lyst  til  noget,iforb.  smage  efter  mer. 
Ulven  slugede  Pandekagerne  i  sig,  sagde: 
„de  smager  efter  mere". Grimm.Folbs- Eventyr, 
(overs.  1821).  363.  Mau.II.311.  Levy.  Bv.  29 
(se  u.  efter  2.2/  „Deres  kaffe  smager  godt." 
—  „Men  har  en  daarlig  eftersmag."  Fru  P. 
vidste,  hvad  der  fulgte,  og  lod  derfor  meget 
fornærmet.  Hun  lo  heftigt,  noget  for  tidligt, 
da  fru  Petersen  blev  skælmsk  og  fortsatte: 
„Thi  den  smager  efter  meTe.'^Linnemann. 
LN.126.  II  smage  igennem,  have  en  gen- 
nemtrængende smag.  naar  Nøddemassen  er 
kold,  stødes  den  .  .  men  maa  ikke  stødes 
for  fint,  da  det  ellers  ikke  smager  nok  igen- 
nem. Bagning. 90.  jeg  (synes),  at  der  til  denne 
Anretning  hører  rigtige  Tallerkener  med. 
Pap  har  en  ubehagelig  Evne  til  at  smage 
igennem.  Pol."/,i937.5»n<i.20.sp.3.  |i  (jf.  u. 
god  2.1,  lækker  2.8;  især  gldgs.  ell.  dial.)  m. 
adjektivisk  bestemmelse.  Osten  smager  sød. 
MikkeU.Sprogl.355.  AarbLollF. 1935.112.  jf. 
\et.  2.2:  'Hvor  let  blir  ey  selv  Paradiser  ede, 
I  Og  Rosen  Torne  lllg,  naar  Taarer  smage 
søde.  PHFrim.(PoetSamU.12).    AndNx.PE. 

II.  44  (se  u.  Schuster/  1^)  tiden  bestem- 
melse, der  angiver  smagens  art;  isa^  m. 
prægnant  bet.:  have  en  god  smag;  berede  en 
glæde  ved  sin  gode  smag;  smage  (l.i)  godt. 
Isaak  havde  Esau  kjær,  thi  hans  Jagt 
smagte  ham  (1931:  han  spiste  gerne  Vildt/ 
lMos.25.28.  der  smager  et  glaO  vin  på  siges 
om  en  god  tidende.  Moth.S522.  *Her  smager 


Thee  og  et  Glas  Viin  |  Fra  Rhin.  8tub.69. 
*et  Glas  Vand,  naar  man  er  tørstig,  smager. 
Bagges. SkR. 319.  Frisk  maa  Fisken  være, 
hvis  den  skal  im^e.Bogan.1.28.  Jeg  vil 
berømme  det  klare,  gyldentrøde  01  .  .  Jeg 
vil  begrave  mig  i  en  Slurk.  Jeg  var  tørstig. 
Det  imti^e.JVJens.(Kbh.**f,1901.1.sp.3).  || 
i  8p»rgsmaal  fra  en  vært  ell.  madmoder  om 
mads  velsmag,  mand  maa  høre  16  gange 
10  over  Maaltid:  Maden  maa  icke  smage  dem. 
Holb.Vgs.1.4.  Værten  kom  og  ønskede  Vel- 
bekomme og  spurgte,  om  det  smagte.  Wo«I. 
DG. 39.  1.3)  om  sanseindtryk,  der  hænger 
sammen  med  ell.  minder  om  smagsfornem- 
melser;  i  alm.  spr.  især  om  indvirkning  af 
tobak.  Hvor  det  Solskin  muntrer  op  og  hvor 
den  Regn  smager  og  forfrisker.  HC^nd. 
(19 19). 1 1. 306.  min  Morgencigar  (v^lde)  slet 
ikke  . .  smage  mig.FrHolst.Revuen.(  1880) .15. 
20  læg  Mærke  til,  hvordan  den  Cigar  smager 
T)em.KLars.GV.55.  jf.  bet.  2:  Badevandet 
fra  Søen  havde  netop  den  Svaling  der  smagte 
som  et  Kærtegn.  jyJena.i2F.97.  lA)  i  forb. 
som  lade  sig  noget  smage,  07-  ^V-  sich 
etwas  schmecken  lassen;  nu  1.  &r.)  nyde 
noget  med  velbehag.  *lad  dig  Maden  smage! 
Tag  kun  for  dig.  Pa/M.  77.65.  De  ligger  med 
aaben  Vaabenfrakke  op  ad  Skovgærdet  .  . 
og  lader  sig  Piberne  smage.  Jo/wPalJf. TF 
30  212.  (jf.  bet.  1.1 ;  nu  sj.)  i  forb.  m.  adv.: 
Leih.(1800).  ved  Gilderne,  hvor  han  (o:  jy- 
den) ikke  lader  Brændevinen  .  .  sig  ilde 
smage.  Foersow.L.iS.  Til  tak  for  hans  for- 
tællinger fyldte  jeg  ham  med  stegt  flæsk, 
som  han  lod  smage  sig  godt. Dederovre. 
(1912).27.  I|  (jf.  bet.  2)  billedl.  *man  lod 
sig  Verden  herUg  smage  |  og  tænkte  ej  paa 
Folkets  GtiYn.PAHeib.US.595.  Det  fuldt 
besatte  Hus  lod  denne  Fødselsdagsanretning 
40  (o:  en  Holberg-forestilling  paa  Holbergs  fød- 
selsdag) smage  sig.  Pol.*/itl939.5.sp.5. 

2)  overf.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  (jf.  bet.  l.i)  især 
i  forb.  m.  af  (sj.  ad.  Grundtv.Snorre.il. 203, 
men  smst.I.311:  af;  ell.  (gldgs.)  efter  (LTid. 
1736.451.  Suhm.I.10(8eu.  efter  1. i).  S&B.): 
bære  præg  af;  give  mistanke  eU.  formod- 
ning om;  minde  om.  *Din  Tale  smager  af 
u-dødelig  Forstand.  Helt.Poet.16.  min  Skrive- 
maade  saavelsom  min  Opførsel  og  Tale  snut- 
so  gede  alt  for  stærck  af  Skoelegang  og  Studen- 
terskab. Æreboe.83.  (jeg)  fik  dit  Brev  .  .  som 
vel  smagde  lidt  af  Hastværk,  men  var  mig 
dog  inderlig  kiæTt.Grundtv.E.22.  de  gjorde 
sig  til  Hunde  alle  for  at  fælde  ham,  og  logrede 
for  alt  hvad  der  smagte  af  Øvrighed  og 
OveTOTdnet.AndNx.PE.il 1. 9.  jf.:  (rektoren 
afsatte)  straks  alle  de  Lærere,  der  smagte 
af  Grundtvigianisme  .  .  Thi  han  var  en 
afgjort  Fjende  af  alt,  hvad  han  kaldte 
M  „Mysticisme". Btr/c€<iaI.O./.25.  talem.:  „Det 
smager  af  Bryllup,"  sagde  Pigen,  Degnen 
kom  til  at  kysse  hende.  Af au.2^i2.  Krist. 
Ordspr.445.  \\  (sj.)  tyde  paa,  varsle  om  noget 
kommende,    forestaaende.    det   smager    efter 


779 


smage 


smage 


780 


Prygl.  (SÆB.  ||  i  udbrud,  der  er  udtr.  for  for- 
bavselse, indignation;  især  i  forb.  hvad 
skal  det  smage  af?  hvad  er  meningen? 
hvad  skal  det  betyde?  at  komme  til  Folk  om 
Natte-Tlider  og  vilde  Kaage  til  Brøllup,  da 
mand  endnu  ingen  Forlovelse  veed  af,  hvad 
smager  det  af,  uden  af  een  forrycket  Hierne. 
JRPaulli.JM.61.  Thor  .  .  spurgte  bister  .  . 
hvad  det  skulde  smage  af,  at  hundesnue 
Jetter  sad  til  Høibords  i  Yalh&ld.  Grundtv.  lo 
Myth.408.  Hvad  Fanden  skal  det  smage  af, 
at  du  ikke  vil  have  noget  Nyt  (o:  tøj)? 
AaDons.S.36.  (sjældnere:)  det  smager  ikke 
af  noget  (o:  det  er  der  ingen  mening  i  (at 
gøre);  det  ligner  ikke  noget).  \\  (1.  br.)  i 
forb.  m.  adv.  som  en  geistlig  Person,  vilde 
(jeg)  bruge  en  Compliment,  der  skulde 
smage  noget  theologisk.  jBPon<.L.6i.  det 
tyske  Lærdomskram,  der  smager  saa  for- 
bandet lidt  græsk.  J Lange. Breve.71.  2.2)  om  20 
nydelse  olgn.:  opvække  en  følelse  af  lyst  ell. 
ulyst,  behag  ell.  ubehag.  ♦Vor  Jacob  ey  er 
seen,  hos  Lea  nu  at  tage,  |  Alt  hvad  i  Brude- 
Seng  en  Brudgom  vel  kand  smage.  Helt.Poet. 
40.  *Svinefylkets  sære  Spil  |  Slet  kun  Fien- 
den  smsigte.Oehl.XXIVlBå.  *Hvor  herligt 
smager  Hvilen  |  Den  Mødige\smst.IY89. 
Jeg  maa  jo  paa  Kontoret  hver  Dag.  Men 
saa  smager  det  godt  at  komme  ud  til  Villaen. 
Rode.Dg.22.  (sj.)  m.  adjektivisk  bestemmelse:  30 
*Din  Synd  den  gjør  dig  blind  og  lam  .  .  | 
Den  smager  sød  udi  din  Mund,  |  Bli'er  bitter 
dog  om  føie  Stnnd.  SalmHus.404.1.  jf.  D&H. 
II  nu  især  (jf.  bet.  l.n):  vække  en  følelse 
af  behag;  behage;  glæde;  ofte  uden  hensobj.: 
være  fortræffelig,  udmærket;  komme  ell.  være 
tilpas,  (en)  Alliance-Tractat  imellem  Sverrig 
og  Rusland,  der  .  .  ikke  smager  de  Engelske. 
JyEfterretn.**U1812.2.sp.l.  hvis  Du  ikke  gjør 
din  Dont,  som  din  Pligt  er,  hvad  enten  den  40 
smager  Dig  eller  ei,  skal  Bøien  være  Dig 
\\s.CBernh.V.2B8.  *0  hvor  Sengen  smagte  1 
Hostr.SpT.II.2.  naar  man  saa  havde  travet 
en  Milsvej,  hvor  smagte  saa  ikke  et  lille 
Frokosthvil  i  en  Høstak.  Pon<.LP.F//.44. 
„har  Du  faaet  udhvilet?"  —  „Jo  Tak  — 
man  sover  godt  i  Danmark."  —  „ , .  hvordan 
smager  det  saa  at  være  hjemme?" £sm.///. 
317. 

3)  opfatte  en  smag  (1);  anvende  smags-  50 
sansen.  3.1)  m.  obj.,  som  betegner  smag  ell. 
noget,  som  har  smag:  mærke  smag  af;  be- 
mærke, opdage  v.  hj.  af  smagen.  Jeg  er  i 
Dag  80  Aar  gammel;  mon  jeg  .  .  kunde 
smage  (1931:  har  nogen  Smag  for^,  hvad  jeg 
æder,  eller  hvad  jeg  drikker?  2<San».iP.35. 
da  gave  de  ham  at  drikke  Eddike  blandet 
med  Galde;  og  der  han  smagte  (Chr.VI: 
smagede^  det,  vilde  han  ikke  drikke.  Matt/i. 
27.34.  Hun  bad  mig  med  en  venlig  Mine  at  eo 
spise,  men  mit  Hierte  var  saa  bespendt  af 
Frygt  og  Forskrækkelse,  at  jeg  intet  kunde 
smsige.  Holb.U  sy  ni.  1. 1.  Man  kan  ingen  For- 
skiel smage.  VSO.  Faste  Stoffer  smages  kun. 


naar  de  ere  opløste  i  Y&nd.  Panum.547.  man 
kan  smage  Citronen  i(gennem)  Sødsuppen. 
D&H.  (1.  br.)  m.  obj.-præd.:  Om  jeg  vil 
smage  Sukkeret  sødt  eller  bedskt  .  ,  er  noget 
der  fuldkommen  staaer  under  Naturens 
liOWQ.Birckner.lV.46.  (jf.  u.  bet.  3.2^  i  forb. 
m.  paa:  jeg  kunde  smage  paa  kaffen,  at 
den  havde  kogt  I  ||  om  eftersmag.  Jeg  smagte 
det  endnu  længe  efter.  VSO.  e.  br.  \\  under- 
søge, prøve  V.  hj.  af  smagen,  (uden  for  fagl. 
spr.  nu  især:  smage  paa^.  Køgemesterén 
smagede  (1907:  smagte^  Vandet,  som  var 
blevet  Yun.Joh.2.9.  en  Thevrager,  som 
smagte  et  Hundrede  Kister  The.  Cit.1798. 
(VorUngdom.1926.150).  smage  først,  (nu 
næppe  br.)  kredense;  tilsmage.  Moth.S522. 
Kongen  foregik  hende  med  Exempel,  og 
smagede  Viinen  tørst. Holb.Hh. II. 165.  sma- 
ge noget  tilpas  (Blich.(1920).XIII.211. 
Const.Kogeb.78)  ell.  (især)  til,  give  mad 
(ell.  drikke)  den  rette  ell.  ønskede  smag  ved 
at  tage  smagsprøver  og  event,  tilsætte  nye  ingre- 
dienser, tilberede  den  yderligere.  Suppen  sma- 
ges til  med  Salt  og  Pa]^rika,.FruNimbsKoge- 
bog.(1888).48.  Hun  (0:  en  kokkepige)  var 
ikke  i  Stand  til  at  smage  Maden  til.  Pol.*/» 
1936.13.sp.5.  II  m.  afsvækket  bet.  (og  ofte  m. 
overgang  til  bet.  B.z):  prøve  ell.  nyde  lidt  af 
(en  ret  ell.  drik),  jeg  smagte  (Chr.VI:  sma- 
gede^  Lidet  af  denne  Honning  (1931:  nød 
den  Smule  Honning).  lSam.14.29.  de  (skal) 
smage  vort  011,  det  er  saa  got,  uden  at  rose 
det,  som  nogen  steds  i  Byen.  Holb.Kandst. 
IV 8.  Kom  og  smag  (1871:  æder  af^  mit 
Brød  og  drik  den  Vin,  jeg  har  blandet.  Ords, 
9.5(1931).  smage  juletønden,  se  Jule- 
tønde, faa  noget  at  smage  (jf.  II.  faa  6.1): 
jeg  fik  et  stykke  af  marcipanen  at  smage  I 
3.2)  uden  obj.;  dels:  anvende,  opfatte  med 
smagssansen.  Tungen  (kan)  uden  Vædske 
vel  .  .  føle,  men  ikke  smage.  NTreschow. 
Anthropologie.(1803).47.  han  (førte)  Glasset 
op  til  Munden  og  tømte  det  i  eet  Drag, 
uden  at  nyde  Vinen,  uden  at  smage.  Tom 
Krist.H.21.  dels  (jf.  bet.  8.1  slutn.):  prøve 
smagen  af  noget;  nyde  lidt  af.  Esau  sagde  til 
Jakob:  Kjære,  lad  mig  smage  (1931:  faa 
noget;  af  det  Eøde.lMos.25.30.  Vil  De 
smage  .  .  saa  vær  saa  god.  ErlKrist.DH. 229. 
II  nu  navnlig  i  forb.  m.  paa  (dial.  til.  Feilb.). 
Høysg.S.57.  Moderen  løb  fra  Peberroden  hen 
for  at  smage  paa  Sumppen.  Buchh.EG.107.  De 
havde  .  .  smagt  for  meget  paa  Punschen, 
saa  at  de  ikke  kunde  opføre  sig  anstændigt. 
Dengl.KlokkeriFarum.(1928).31.  smage  paa 
mosten,  muskaten,  varerne,  se  Most  3 
osv.  II  refl,.;  i  forb.  som  smage  sig  frem, 
V.  hj.  af  smagsprøver  søge  at  finde,  hvad  der 
behager  en,  ell.  hvad  der  er  det  rette,  man  maa 
kunne  smage  sig  til,  om  der  skal  mere 
salt  i  suppen  I  3.3)  uden  særlig  forestilling  om 
smags  fornemmelse:  spise  ell.  drikke  (af) 
noget;  nyde.  (næsten  kun  i  nægtende  forb.). 
hverken  Menneske  eller  Dyr,  hverken  Øxne 


781 


smafe 


smage 


782 


eller  Faar  maae  smage  (1931:  nyde^  noget, 
de  maae  ikke  græsse  og  ikke  drikke  Vand. 
Jon.3.7.  ♦En  smule  brød  i  rolighed  |  Mig 
fryder  og  behager,  |  Naar  du  med  fare,  livs 
fortred  |  Din  kræsne  Tærte  smager.  Aeenft. 
Æ.43.  'Jeg  har  ei  Bidden  smagt,  jeg  har  ei 
drukket  Draaben  |  I  denne  gandske  Dag, 
og  uden  01  og  Mad  (  Er  Helten  ingen  Ting. 
W 688.45.  jeg  ryger  meget  lidt  Tobak,  jeg 
smager  aldrig  BTændeviin.Heib.Poet.VllS. 
(nu)  er  jeg  bleven  neutral  (o:  totalafholdende) 
og  vil  aldrig  smage  en  Draabe  Radium  mere 
i  mit  Liv. 0Rung.SS.131.  hverken  smage 
vaadt  eller  tørt,  se  vaad.  3*4)  (jf.  bet.  1.3^ 
m.  h.  t.  8anse fornemmelser,  der  hænger  sam- 
men med  ell.  minder  om  smagen;  navnlig 
m.  h.  t.  (lugt  af)  tobak,  (han)  smagte  Pudder- 
lugten fra  hendes  Ua.ls.Bang.HS.^378.  Man 
trækker  Vejret  dybt  og  smager  paa  én  Gang 
Lugten  af  J<wd,  af  vaade  Vækster  .  .  selve 
Foraarets  Aroma.  Bjarnhof.  (Pol.*^/*  1934. 11. 
sp.5).  Smag  den  nye  Cigar  X.Bl&T.  \\  (jf. 
bet.  3.2 j  i  forb.  m.  paa.  Han  smagte  paa 
Piben  og  spyttede.  Den  var  snr.  ErlKrist. 
K.72.  T.  smagte  paa  Hullets  indelukkede 
Luft.so.Br.72. 

4)  overf.  anv.  af  bet.  3.  4.r)  (sml.  bet.  3.2^ 
underkaste  en  prøvelse;  eftertænke;  over- 
veje, man  bør  smage,  førend  man  troer,  og 
exa minere,  førend  man  underskriver,  i^old. 
MTkr.49.  Min  Herre  begyndte  at  smage 
dette  Forslag,  han  erkvndigede  sig  om  Kal- 
vens \æ^.PAHeib.US.259.  ||  neesten  kun  i 
forb.  m.  paa:  tage  noget  op  til  bedømmelse 
ell.  overvejelse;  tænke  over;  „tygge  paa"; 
ogs.  m.  h.  t.  udtalelse:  fremsætte  nølende,  tø- 
vende ell.  langsomt,  vægtigt  (med  et  vist  vel- 
behag). Holb.Samt.40.  Folkene  smagte  noget 
paa  det,  men  opfyldte  dog  hans  Forlangende. 
Hrz.JJ.lI.225.  disse  elendige  Slikmunde  (o: 
æstetikere,  kritikere),  der  smage  paa  Alt. 
Kierk.III.157.  med  Velbehag  smagte  (hun) 
paa  enhver  Stavelse  i  sit  fuldtonende  Sprog. 
Hostr.Er.272.  „Du  gaar  ud  fra,  at  alle  Piger 
er  Engle,  fordi  Du  selv  er  et  Fjols."  B. 
smagte  paa  den  og  t&v.JVJeris.D.178.  „du 
forekommer  hende  saa  sød  og  kær".  Christian 
smagte  paa  Ordene,  saa  de  blev  rigtig  vamle. 
Aase H ans. Vr. 22.  (spøg.)  om  dyr:  han  røg 
lige  ind  paa  Kreturet  (o:  en  tyr)  .  .  og  gav 
ham  en  med  sin  knytte  Næve  lige  i  Gefæset. 
Bæstet  blev  noget  flov  derved  og  smagte 
lidt  paa  den  Lussing.  nostr.ML.96.  4^)  {jf. 
ty.  etwas  nicht  schmecken  konnen,  ikke 
kunne  lide,  fordrage;  sj.)  finde  behag  i; 
finde,  have  smag  for.  hvo  du  er,  som 
læser  (bogen)  med  Opmærksomhed  og  Efter- 
tanke, og  ikke  smager  den  —  og  ikke  }iider 
og  agter  dens  Forfatter  .  .  du  er  ikke  min 
fulde  \en.  Bagges. DV X.6.  4.3)  (svarende  til 
bet.  3.8;  »SÆT  CD  og  navnlig  Inbl.)  faa  noget 
(godt  eU.  ondi)  til  del;  faa  at  føle;  erfare; 
m.  h.  t.  noget  behageligt,  glædeligt:  nyde. 
Smager  (1931:  Smag;^  og  seer,  at  Herren  er 


god. Ps.34.9.  (de,  som)  have  smagt  (Chr.VI: 
smaget>  Guds  gode  Orå.  Hebr. 6. 5.  »Din  Sød- 
hed jeg  finder  og  smager.  Brors./i.  Fædre- 
landet smager  i  Fredens  Skiød  en  rolig  Lyk- 
salighed. Jacobi.  Skr.  34.  Grundtv.  PS.  V.  441. 
Tyge  Brahe  .  .  P.  A.  Heiberg  og  .  .  Georg 
Brandes  har  .  .  maattet  smage  Udlændig- 
hedens Bitterhed.  M  adelung. (^brud.(  1909). 
64.  Jeg  var  spadseret  derud  for  at  smage 
10  den  skønne  Natur  og  det  gode  Vejr.  Jofc« 
PalM.TV144.  faa  noget  at  smage,  se  IL 
faa  5.1.  smage  døden,  lide  døden;  dø.  der- 
som nogen  holder  mit  Ord,  han  skal  ikke 
smage  Døden  evindeligen.  Joft.S.52.  Hebr. 2.9. 
Grundtv.SS.II.396.  smage  dødens,  glædens 
skaal  olgn.,  se  Skaal3.2.  ||  i  talespr.  især  m. 
h.  t.  afstraffelse,  ttigtelse.  (ofte  i  trusler),  jeg 
skal  lade  dig  smage  pidsken,  riset.  Moth.S522. 
*Har  Saracenen  ei  i  Africa  |  .  .  smagt  eders 
20  Sværd? OeA/.F///.5.  den  Første  der  rørde 
Esbern,  skulde  smage  hans  L&nåse.  Chundtv. 
Saxo.III.193.  »vil  du  |  Atter  smage  denne 
Stok?  Heib.Poet.I II. 48.  *skjøndt  min  Svøbe 
han  har  smagt,  |  Har  aldrig  dog  han  Tak 
mig  sågt.PalM.^II.244.  den  ene  Okse  .  . 
vilde  stange  .  .  Saa  fik  den  Pisken  at  smage. 
Buehh.FD.231.  jf.:  *De  maae  saa  ofte  Tug- 
tens Riis  I  Og  megen  Trængsel  smage. 
Brors.82.  \\  i  videre  (spøg.)  anv.,  om  ting: 
30  faa  en  vis  behandling;  i  forb.  som  ikke  have 
smagt  noget,  gamle  Stakitte,  som  i  flere 
Aar  ikke  havde  smagt  Farve,  bleve  over- 
smurte. CS'tompcTAorv.??.  Halvstøvlerne  .  . 
saa  ud  til  ikke  at  have  smagt  Børste  eller 
Sværte  de  sidste  Dsige. GyrLemche.S.IY164. 
5)  part.  smagende  (nu  ikke  i  rigsspr. 
smagendes,  jf.:  det  usmagendes  (1871: 
det  'V&mle).Job.6.6(Chr.VI))  brugt  som  adj. 
5.1)  til  bet.  1,  om  ting  (fødemidler):  som  har 
40  en  vis  (god  ell.  daarlig)  smag;  som  smager, 
i  Oljen  (af  peber)  forekommer  et  særegent, 
skarpt  smagende  Stof,  Fiperin.MentzO.Pl. 
225.  12  forskelligt  smagende  syrer.  F Brandt. 
Psykologi. I. (1934). 137.  især  i  ssgr.  som  ilde-, 
ren-,  skarp-  (2),  velsmagende,  sml.  afsma- 
gende; ;■/.  (til  bet.  2.2;  sj.):  Fabel-Digt  er 
plat  mod  disse  høit-smagende  (eng. 
orig.:  high-season'd^  Fædre  (o:  de  klassiske 
forfattere).  Lodde.NT.225.  ||  (1.  br.)  m.  præg- 
so  nant  bet.:  velsmagende,  en  Suppe,  som  er 
kaagt  paa  en  Pølse-Pind  er  bedre  end  en 
Hønse-Suppe,  efterdi  der  behøves  større 
Konst  at  giøre  den  første  smagende  end  den 
sidste.  HoU>.  Ep.  IV  497.  en  Svesketærte,  der 
er  fedende,  men  smagende.  ^AficA.^PoL**/t 
1926.11.sp.4).  Feilb.  UfF.  5.2)  til  bet.  3-4,  om 
person:  som  kan  smage;  som  kan  vur- 
dere, bedømme  noget;  7/.  skarpsmagende  (1) 
samt:  et  næsten  forsorent  Udtryk  af  slikken, 
60  smagende  Nyden  (s:  hos  en  person).  JP Joe. 
(1924). II. 17 8.  II  det  smagende  selskab, 
(jf.  smagens  selskab  u.  Smag  3.2 ;  foræld.)  ned- 
sæt, betegnelse  for  „Selskabet  for  de  skiønne  og 
nyttige  Videnskabers  Forfremmelse"  (stiftet 


788 


Hnk&ge- 


smagløs 


784 


1759,  med  det  formaal  „at  forfremme  de 
skiønne  Videnskabers  og  Smagens  Udbre- 
delse", se  II.  skøn  3.2  slutn.).  (Benjamin) 
Dass  morede  sig  meget  over  det  smagende 
Selskabs  Skrifter,  han  kaldte  saaledes  Sel- 
skabet for  de  skjønne  Videnskaber.  i^ilfPe^. 
V, 2.237 (jf,  Suhm.XV283).  VilhAnd.LitUI. 
463. 

Sma^e-,  i  ssgr.  (jf.  Smags-^  til  smage, 
især  i  let.  3.1 ;  ofte  (dagl.  ell.  dial.)  i  beteg- 
nelser for  smagsprøver,  fx.  i  mere  tilfældige 
dannelser  som  Smage-(jord)bær,  -skefuld, 
-tallerken,  -bid,  en,  et.  ^Smag-.  Mohr.L.). 
(jf.  -drik,  -kage,  -ske;  især  dial.)  lille 
stykke  af  noget,  hvis  smag  man  vil  prøve; 
lille  bid;  mundsmag.  OWolff.XenophonsMin- 
desværk.(  over  S.1800). 299.  det  (var)  Skik, 
naar  en  Gris  var  slagtet,  saa  Dagen  efter  at 
sende  Slægt  og  Venner  en  Smagebid,  enten 
en  Pølse  eller  et  Stykke  Sylte.  i?ørd.Fa.69. 
II  billedl.  (man  bør)  begynde  med  den  sidste 
(del  af  bogen)  paa  det  man  til  det  sidste 
Smagebid  kunde  (have)  første  Bog.  Nyerup 
Rahb.II.272.  -drik,  en.  (jf.  -bid  osv.; 
1.  br.).  den  første  smagedrik  af  det  ny- 
bryggede  øl.  AOlr.&Ellekilde.NordensGudever- 
den. (1926). 219.  -evne,  en.  se  Smagsevne. 
-kage,  en.  (jf.  -bid  osv.;  især  dial.) 
kage,  som  man  faar  for  at  prøve  smagen  af 
en  bagning.  Levetzow.ToFort.llS.  (børnene) 
fik  ogsaa  hver  en  Smagekage  (ved  julebag- 
ningen).Strange.P.II. 95.  FeUb. 

smagelig,  adj.  ['sma'qali]  (ænyd.  d.  s. 
i  bet.  1,  mnt.  smakelik;  til  smage;  nu  næsten 
kun  i  usmagelig;  jf.  afsmagelig)  I)  som  har 
smag;  hvis  smag  kan  opfattes,  skelnes.  Moth. 
S523.  Nervevorterne  paa  Tungen  bringe 
Fornæmmelserne  om  de  smagelige  Ting 
til  Siælen.  Zuckert.Børns  diætetiskeOpdragelse. 
(overs.l794).201.  ||  især  m.  prægnant  bet.: 
velsmagende.  Saltet  giør  Maden  smagelig  for 
Memaiskene.  Hersl.TT.1 .468.  de  stærke  gamle 
Rhinskvine  paa  Rosenborg,  der  .  .  i  og  for 
sig  ikke  skulle  være  smagelige  som  Bord- 
vine. i*'ædreL"/tl87i.i.sp.2.  som  adv.:  Gryn- 
suppe, smagelig  ti]l&\et.Cit.l827  (AarbVejle. 
1938.272).  2)  overf.:  behagelig;  tiltalende; 
ogs.:  præget  af  smag;  smagfuld.  Lodde.Cent. 
15.  den  ene  Snak  er  Udet  smagelig  for  den, 
der  er  vant  til  den  ånden.  FDreier.  FFr.15. 
en  ikke  altid  lige  smagelig  Forsorenhed. 
Pol."/,1913.11. 

smage-løs,  adj.  se  smagløs,  -prøve, 
en.  se  Smagsprøve. 

Smager,  en.  flt.  -e.  (ænyd.  smager(e), 
person,  som  nyder  noget,  jf.  ty.  schmecker; 
til  smage  (3.i);  især  fagl.)  person,  som  smager 
paa  noget;  især:  person,  som  prøver  smagen 
af  noget.  vAph.(1759).  især  i  ssgr.  som 
Smør-,  Te-,  Vinsmager  (s.  d.).  jf.  endvidere 
Mælke-  (AarbFrborg.1938.280),  Sherry- 
(FBrandt.Psykologi.I.(  1934). 127)  samt  Fin-, 
Jordsmager  (s.  d.). 

ISmage-redskab,  -sans,  se  Smags- 


redskab,   -sans.    -ske,    en.    (kog.)   almin- 
delig ske,  der  bruges  ved  tilsmagning  af  retter; 
(fagl.)    særlig   formet   ske,    hvormed   mælke- 
smagning foretages.  LandbO.lV.276. 
smagcs-Iøs,  adj.  se  smagløs, 
t  smage-vittig,    adj.   som   har   for- 
stand paa  at  smage;  skarpsmagende  (1).  Sort. 
Poet.83. 
ISmag-fornemmelse,  en.  se  Smags- 

10  fornemmelse,  -fald,  adj.  (jf.  -løs^.  I)  [1]  (nu 
sj.)  som  kan  opvække  (behagelige)  smagsfor- 
nemmelser;  som  smager  godt;  velsmagende.  At 
dræbe  et  Dyr  for  at  nære  sig  med  dets  Kiød, 
og  at  martre  det  langsom  til  Døden  for  at  giø- 
re  dets  Kiød  desto  smagfuldere,  det  er  tvende 
forskiel  lige  Ting.  Basth.  ViisdomsLære.(l  794) . 
92.  Bordene  bugnede  af  de  „smagfuldeste" 
og  paa  den  skjønneste  Maade  opstillede  Ret- 
ter. AAbrahams.Minder.IIL(  1896). 151.  II  (jf. 

20  Smag  1.2;  sj.)  billedl.  et  nyt  Poetisk  Kilde- 
væld, og  det  deraf  øste  ny  Skjaldskab  (med) 
sin  smagfulde  Sødme  og  sin  klare  Velklang. 
Grundtv.BrS.359.  smst.64.  2)  [2-3]  som  er  i 
besiddelse  af  udpræget  smagssans;  især:  som 
er  i  besiddelse  af  god  smag  (3);  dannet;  spec: 
som  har  æstetisk  sans;  kunstforstandig;  nu  kun  i 
forb.  m.  en  bestemmelse,  som  angiver  den  virk- 
somhed ell.  det  omraade,  hvor  vedk.  lægger  god 
smag  for  dagen.  Det  (publikum),  som  denne 

30  Aften  havde  taget  Pladserne  (i  parterret)  i  Be- 
siddelse, har  havt  Overvægt  af  fornuftige  og 
smagfulde  IndiyiåueT. Bagges. DY  X.306.  smag- 
fulde og  omhyggelige  Versificatorer.C^T/iorf- 
sen.Metrik.l. (1833). 114.  OFriis.Litt.225.  \\  i 
videre  anv.:  som  vidner  om  god  smag;  spec: 
som  vidner  om,  er  udført  med  kunstsans.  Ew. 
(1914).IY.293.  En  Salon,  den  skiønneste, 
smagfuldeste,  jeg  nogensinde  saae.  FrSneed. 
1.541.  *langs  med  Væggen  (sad)  smagfuldt 

40  klædte  Koner.  Pal  M.  Adam  H.  1. 251.  Johs 
Steenstr.HD.26.  -fnld-hed,  en.  Amberg. 
II  næsten  kun  til  smagfuld  2.  Smagfuldhed 
og  Omsorg  for  sit  Toilet.  jfiLierA;.F/.2(37. 
Jørg.OF.95.  -indtryk,  -knop,  -lære, 
-løg,  se  Smags-indtryk  osv.  -løs,  adj.  (nu 
næppe  br.  smage-.  Moth.S521.  Høysg.S.335. 
t  smages-.  Agerbech.FA.il. 134.  sj.  smags-. 
IsakDin.FF.267).  {ænyd.  smage(s)løs,  glda. 
smagløs,    som    mangler    smagens    sans,    ty. 

50  schmacklos  (nu:  geschmacklos^;  jf.  II.  løs 
6.2  samt  -fuld)  I)  [1]  (nu  fagl.,  især  kog.) 
om  ting  (mad,  drikke):  som  ikke  smager  af 
noget;  som  smager  flovt;  fad.  Moth.S521. 
et  suurt  og  smagløst  0\.0lbrygn.(1796).51. 
„Den  Viin  er  slet"  .  .  „den  er  flov  og  smag- 
løs''. Hostr.DD.33.  en  tør  smagløs  Kiks. 
AKrogh.Fysiol.l4.  UfF.  \\  (m.  overgang  til 
bet.  2  slutn.;  1.  br.)  billedl.;  især:  som  mangler 
saft  og  kraft;  indholdsløs;  flov.  Ew.(1914).IIL 

60  313.  *Det,  uden  hvilket  Sorgen  var  trøstes- 
løs, og  Glæden  smagløs.  Mynst.Betr.1. 276. 
Et  Mandfolke-Kys  er  smagløst,  eller  har, 
hvad  værre  er,  Afsmag.  Kierk.1. 383:  2)  [2-3] 
som  mangler  smagssans.  Moth.S521.  nu  kun: 


786 


Smagløshed 


Sniac:88as 


786 


$om  mangler  smag  (3);  som  har  en  slet  smag; 
rpee.:  som  mangler  kunstfølelse,  æstetisk  sans. 
vi  (havde)  en  meget  smagløs  Lærer  i  Græsk. 
Hauch.MfB.190.  Goldsehm.IV218.  I|  »  videre 
anv.:  som  vidner  om  daarlig  smag;  itcke  udført 
med  god  smag;  ukunstnerisk;  uæstetisk;  ogs.: 
upassende;  taktløs,  dette  Krimskrams  af 
Billeder,  Zirater  og  Snirkeler,  som  giore  de 
fleeste  Kirker  saa  sm&gløse.Bagges.L.II.183. 
smaglese  Hyl  over  \Jåkommet.Sehand.O.I.9.  lo 
en  smagløs  vittighed  •  -løs-hed,  en.  fU. 
(i  bet.  2)  -er.  I)  (nu  sj.)  til  -løs  1:  fadhed; 
fiovhed.  vAph.(1759).  Amberg.  2)  til  -løs  2; 
$pec.  om  upassende  optræden  ell.  ytring.  »Hvad 
mere  kom  derhen  (o:  hvad  kuppelen  yderligere 
blev  prydet  med),  var  Smagløshed  (Oehl.I. 
332:  Overflod^,  |  Som  vilde  overlæsse.  OcW. 
(1844). VI. 253.  (en  præst)  foredrog  en  tem- 
melig ulogisk  Tale,  rigelig  spækket  med 
plumpe"  Smagløsheder.  L€^m./.90.  Draehm.  20 
uB.lll.  -nerve,  en.  se  Smagsnerve. 

^imag^rad,  en.  se  I.  Smaragd. 

Smags-,  t  ssgr.  (nu  1.  br.  Smag-,  se  u. 
Smags-fornemmelse,  -indtryk,  -knop,  -lære, 
•løg,  -nerve,  -sikker,  nu  sj.  Smage-,  se  u. 
Smags-evne,  -prøve,  -redskab,  -sansj.  navn- 
lig (fagl.,  især  anat.)  af  Smag  2  og  ((O, 
æstet.)  Smag  3  ||  til  Smag  3  kan  —  for- 
lufen  de  ndf.  anførte  —  nævnes  (til  dels 
mere  tilfældige)  ssgr.  som  smags-forbedrende,  30 
-fordærvelse,  -fordærvende,  -fordærver,  -for- 
viMelse,  -forvirring,  -orakel  (0:  autoritet 
m.  h.  t.  smag.  KMads.Franskelllustratorer. 
(1929).12),  -periode,  -strømning,  -stridende 
fsmag-:  Kaper.),  -tyranni,  -ændring,  -al- 
bum, et.  (til  Smag  4;  sml.  Skriftebog 
slutn.;  nu  1.  br.)  en  slags  stambog,  hvori  man 
lader  venner  og  bekendte  skrive  navnet  paa 
deres  yndlingsforfatter,  -blomst,  -farve,  livret 
08V.  Legeb.U.(1897).109f.  -bæger,  et.  (til  40 
Smag  2;  anat.)  smagsløg.  Sal.VII.238.  -cel- 
le, en.  (til  Smag  2;  anat.)  nerveeelle  i  et 
tmagsorgan.  NordConvLex.*V392.  LandbO. 
IV618.  -dom,  en.  (til  Smag  3;  nu  1.  br.) 
kunstdom;  æstetisk  dom.  VSO.  ClWilkens.Æst. 
10.  -dommer,  en.  (til  Smag  3;  ;/.  -dom^ 
kunstdommer.  Oehl.Er.III.55.  en  Kjender, 
en  smagfuld  Smags-Dommer,  der  veed  at 
vurdere  .  .  Anlæget  i  et  Digt  og  Sprog- 
formen og  Tonearten.  Kierk.XII.326.  Tom  50 
Krist.(Tilsk.l930.II.275).  -emne,  et.  (til 
Smag  1.1 ;  nu  1.  br.)  smagsstof.  MøllH.V269. 
Panum.547.  -evne,  en.  (til  Smag  2;  ;/. 
-sansj  evne  til  at  opfatte  smag.  MøUH.V270. 
Tungens  Smage-  og  Føleevne.Panum.fiO^. 
-fejl,  en.  (til  Smag  l.i ;  fagl.)  uheldig  egen- 
skab ved  en  vare,  der  giver  den  afsmag;  om 
fejl  ved  smør:  VareL.^953.  -forladt,  part. 
adj.  (til  Smag  3;  {.  br.)  smagløs  (2).  Larsen. 
-fornemmelse,  en.  (1.  br.  Smag-.  MøU  60 
H.V268.  Larsen.),  (til  Smag  l.i;  ;/.  -ind- 
tryk samt  Fornemmelse  1).  Panum.546. 
FBrandi.Psykologi.I.(  1934). 132.  -grænse, 
en.  ^(tl  Smag  3;  jf.  Skønbedsgrænse;  1.  br.) 


grænse,  som  den  gode  smag(s  krav)  sætter  og 
betinger,  der  er  Smagsgrænser,  som  skal 
respekteres,  ogsaa  paa  (dette)  ItaXex.  Riget. 
*/tl913.3.sp.5.  -haar,  et.  (til  Smag  2;  zool.) 
sansehaar  paa  munddelene  hos  insekter,  der 
(formentlig)  staar  i  smagens  tjeneste.  Bl&T. 

smag-Nikker,  adj.  se  smagssikker. 

Sinag»i-indtryk,  et.  (nu  1.  br.  Smag-. 
MøllH.V.270.  Larsen.),  (til  Smag  l.i;  ;/. 
-fornemmelse  samt  Indtryk  A).  BerlKonv. 
XIX.483.  -kirtel,  en.  (til  Smag  2; 
anat,  foræld.)  smagsløg.  Frank. SM. 1809. 607. 
-knop,  en.  ^Smag-.  MøllH.V269.  jf.  Lar- 
sen.), (til  Smag  2;  anat.)  smagsløg.  Sal.* 
XXI.786.  -lære,  en.  fSmag-.  Primon. 
Lexieon.(1807).ll.  ConvLex.XV271).  (til 
Smag  3;  sml.  -videnskab;  nu  sj.)  kere  om 
den  gode  smag;  især:  kunstlære;  æstetik. 
ConvUx.XV272.  Paludan.Fl.1.168.  Meyer.* 
1182.  -lærer,  en.  (sml.  -lære;  s;.^  æstetiker. 
D&H.  -løg,  et.  (nu  sj.  Smag-.  PLPanum. 
Physiologi.ll. ( 1871-72). 62ff.  MøllE.V.269.  jf. 
Larsen.),  (til  Smag  2;  jf.  -bæger,  -kirtel, 
-knop;  anai.)  sanseorgan  (paa  tungen)  i 
smagssansens  tjeneste,  der  besUiar  af  smaa 
bundter  af  sanseceller.  HKrabbe.HestensAnato- 
mi.(1885).176.  AKrogh.Fysiol.102.  -løs,  adj. 
se  smaglos.  -mønster,  et.  (fagl.)  mønster  (1), 
der  er  udført  paa  kunstnerisk  maade.  Vinding 
Kruse. E.  II. 450.  -nerve,  en.  (nu  næppe  br. 
Smag-.  Molb.HO.  jf.  MO.).  (til  Smag  2; 
anat.)  nerve( stamme)  fra  smagsorganet  til  hjer- 
nen. Anat.(1840). 11.101.  VoreSygd.I.125. 
-organ,  et.  (til  Smag  2;  sml.  -redskab;  iscer 
anat.)  sanseorgan,  der  staar  i  smagssansens 
tjeneste;  ofte  om  tungen  (mundhulen).  Anat. 
(1840). 1 1. 330.  Boas.Zool.*27.  -pore,  en. 
(til  Smag  2;  anat.)  fordybning  i  slimhinden 
(paa  smagsorgan),  i  hvis  bund  smagsløgene 
stdder.  AKrogh.Fysiol.103.  -prøve,  en. 
^Smage-.  Mohr&Nissen.  Ty.  -  da.  Ordbog.  II. 
(1904).83).  prøve  paa  smagsevne;  ogs.  (jf. 
Smag  6,  Prøvesmag/-  lille  bid,  stykke  af 
noget,  hvis  smag  skal  undersøges;  i  videre 
anv.:  mundsmag  (2).  Pont.LP.I.170.  Tids- 
skr.f.Planteavl.1931.113.  -redskab,  et. 
^Smage-.  Larsen.  D&H.).  (til  Smag  2; 
nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -organ.  Lutken.Dyr.^2d9. 
Sal.VI.614.  -ret,  adj.  (til  Smag  3;  jf. 
-sikker  samt  kunstret;  Q),  1.  br.)  i  over- 
ensstemmelse med  god,  rigtig  smag;  korrekt. 
lige  til  det  antike  Bohave  var  alt  i  disse 
Billedrækker  sm&^sr et.  EH annover. NA.23.  Q3 
-retning,  en.  strømning,  tendens  m.  h.  t. 
smag  (3),  der  præger  en  vis  tid,  en  kunstnerisk 
bevægelse,  en  „skole"  olgn.  AOlr.DH.1.5. 
OFriis.LiU.86.  -sag,  en.  {jf.  -ting  samt  ty. 
geschmackssache)  sag,  forhold,  der  er  be- 
tinget af  en  persons  individuelle  smag  (2  09  4); 
ogs.  (iscer  tidligere)  ofte  i  flt.,  om  forhold, 
spørgsmaal,  der  vedkommer  den  gode  smags 
regler.  Enhver  troer  at  have  lige  Ret  til  at 
dømme  i  SmiLgssiigeT.Oehl.(1851).XXV193. 
Sal.XVI.260.   jf.  u.  Smag  4:    om  Smags- 


XX.    Rentrykt  ■/,  1»41 


60 


787 


Smagssans 


Smakke 


788 


sager  kan  der  jo  ikke  disputeres.  JLont/e. 
MF. 240.  II  nu  især  i  forb.  som  det  er  en 
smagssag,  det  er  individuelt;  det  afhænger 
af  den  enkeltes  smag;  ogs.:  enhver  sin  smag. 
det  (turde)  være  farUgt  at  indrømme  at  det 
Forkeerte  i  Formen  er  en  Smagssag,  i  den 
Betydning,  „at  Enhver  maa  have  sin  Me- 
ning". Kierk.Bl.24.  det  bliver  et  aabent 
Spørgsmaal  —  hvad  man  kalder:  en  Smags- 
sag —  om  de  smukkeste  Romancer  i  „Helge" 
er  at  foretrække  for  (digtene  i  „Frithiofs 
saga")  eller  e].  Brandes. 1 1 1. 556.  I  Suppen 
kan  kommes  et  Par  Skefulde  reven  Parmesan- 
ost; dette  er  en  Smags-Sag.  FrkJ.Kogeb.^* 
(1911).118.  -sans,  en.  ^Smage-.  ConvLex. 
XV.270).  (jf.  -evne;  til  Smag  2;  fysiol.) 
smag  (2).  NordConvLex.W.391.  FBrandt. 
Psykologi.I.(  1934). 132.  O  -sikker,  adj. 
^smag-.  DagNyh.''yiil909.3.sp.l.  smst.^i 
1911.A.2.sp.6).  (til  Smag  3;  jf.  -ret)  som  har 
ell.  er  præget  af  en  sikker  (4.2)  smag;  smag- 
fuld (2).  Socialdem.^''/il921.2.sp.5.  (Sven) 
Langes  smagssikre  og  kritiske  Kulturtype. 
EThoms.DL.128.  -stof,  et.  (til  Smag  l.i; 
sml.  -emne;  fysiol.)  stof,  som  har  evne  til  at 
paavirke  smagssansen;  stof,  som  pirrer  sma- 
gen. D&H.  AKrogh.Fysiol.l5.  -tilsæt- 
nings, en.  (jf.  sætte  smag  paa  (u.  Smag  l.i^, 
smagsætte;  sj.).  Creme,  som  er  Æg  med 
lidt  Smagstilsætning.  YortHj.11,1.97.  -ting, 
en.  (til  Smag  3-4;  nu  næppe  hr.)  smagssag. 
Vi  kom  i  Disput  om  Smagsting.  Oehl.Er. I. 
124.  -videnskab,  en.  (til  Smag  3;  jf. 
-lære;  nu  sj.)  æstetik  (som  videnskab).  Pri- 
mon.Lexicon.(1807) .11.  Bagges. Danf.  11.271. 
Heib.Pros.III.195.  Meyer.'1182.  -vorte, 
en.  (til  Smag  2;  anat.,  1.  br.)  om  de  organer 
(papiller)  i  mundhulens  og  strubehovedets 
slimhinde,  i  hvis  indre  smagsløgene  findes. 
Anat.(  1840). 11.340.  Panum.604.  -værk, 
et.  (til  Smag  3;  nu  næppe  br.)  værk,  der  er 
præget  af  smag;  især:  kunstværk;  æstetisk 
arbejde.  VSO.  (Badens)  Oversættelse  af  Ho- 
rats,  hvis  Øjemed  var  at  frembringe  et 
Smags\æTk.NMPet.V, 2.196.  jf.  (spøg.):  Jeg 
har  gjort  ham  til  min  Privatbibliothekar  og 
Overkjøkkenmester,  og  han  forsyner  mig 
med  de  nyeste  og  fedeste  Smagsværker,  saa- 
vel  i  aandelig  som  i  legemlig  Henseende. 
Ing.EF.in.54. 

smag-sætte,  v.  [l.i]  (jf.  Smagstilsæt- 
ning; kog.,  1.  br.)  give  smag;  sætte  smag  paa. 
Suppevisk  .  .  anvendes  til  at  smagsætte 
Supper.  BerlKonv.XX.418. 

smagte,  v.  se  smægte. 

I.  Smak,  en.  se  Sumak. 

II.  Smak,  en.  se  I.  Smakke. 

III.  Smak,  et  ell.  en  (jf.  Esp.312  samt 
Feilb.).  (sv.  f  smack,  eng.  smack,  nt.  smack; 
;■/.  ænyd.  smich  om  smach,  om  kyssen;  vbs. 
til  III.  smakke;  jf.  (som  interj.;  sj.):  smak, 
klask,  bang.  Krist.DF.292.  Pol.*^U1939.4. 
sp.3;  nu  dial.)  klask  (med  hænderne); 
smæld,    smæk   (med   tungen   ell.   læberne). 


Moth.S530.  jf.  Esp.312  \\  som  udtr.  for  bak- 
ken paa  pibe.  Feilb. 

IV.  smak,  præt.  af  III.  smække. 

y.  smak,  interj.  se  u.  III.  Smak. 

Smak-,  i  ssgr.  (ogs.  Smakke-,  se  Smak- 
kefart samt  u.  Smak-mast,  -sejl^.  -^  af  I. 
Smakke  1  og  2  (jf.  dog  Smakluge^.  -jolle, 
en.  lille  smaksejler.  BerlKonv.XIX.483. 

I.  Smakke,   en.   [■smag3]  (nu  1.  br. 
10  Smak.  i  bet.  1:  Esp.480.  i  bet.  2:  Oehl.XIX. 

138.XXX.121.  Fisker.SøO.  PalM.AdamH. 
11.14.  Drachm.PT.172.  jf.  VSO.).  flt.  -r. 
{ænyd.  smach,  et  sejl,  smakke,  mindre  skib; 
fra  nt.  (mnt.  smak,  om  et  skib,  i  nt.  ogs. 
om  et  firkantet  sejl)  ell.  holl.  smak,  lille  skib, 
jf.  eng.  smack;  til  nt.  smacken,  holl.  smakken 
(se  III.  smakke^  ell.  til  holl.  smakzeil  og 
egl.  (?)  om  (baad  med)  sejl,  der  kan  drejes 
(smækkes)  fra  den  ene  ræling  til  den  anden; 
20  en  anden  afl.  (af  III.  smakke^  er  -smak  i 
Hagesmak  (s.  d.);  jf.  II.  Smakke)  ^  I) 
mindre,  firkantet  sejl;  navnlig  om  et 
af  de  to  sprydsejl  (agter-  og  for  smakke. 
Esp.480)  paa  visse  fiskerbaade;  s  mak  sejl, 
Drachm.LK.52.  et  tysk  fiskerfartøj  med 
højt  brunet  storsejl  og  en  lille  hvid  smakke 
bagi.  NMøll.H. 20.  en  gammel,  stormdækket 
Jolle  med  to  Smakker,  Klyver  og  Topsejl. 
KnudAnd.H.197.  Esp.480.  2)  mindre  skib, 
30  bygget  og  rigget  som  en  jagt;  især:  mindre 
skib  med  aabent  rum  i  midten,  hvori  kreaturer, 
vogne  m.  m.  kan  stuves,  navnlig  tidligere 
brugt  som  færgefartøj  til  overførelse  af  post 
og  gods  (jf.  Bælt-,  Børt-,  Fragt-  (VorStand. 
19 38.36. sp.l).  Færge-,  Postsmakke  samt  I. 
Færge  1^;  ogs.:  fiskerbaad  med  smaksejl 
(jf.  Fiskersmakke  ( Dannebrog." /»1906.1.sp. 
8)  samt  Hummersmakke^;  undertiden  (jf,  1. 
Skude  1;  poet.)  om  skib  i  al  almindelighed 
40  (ogs.  om  krigsskib.  Oehl.XXX.121.  Drachm. 
PT.172).  Efterat  man  .  .  haver  erhvervet 
sig  Kundskab  om  Jyllands  Tilstand  .  . 
fragter  man  den  Callundborgske  Smakke, 
som  fører  directe  til  Aara.Holb.Ep.il. 319. 
Carossen  (blev  straks)  bragt  ud  paa  Smakken 
eller  Fartøyet,  hvormed  de  om  Morgenen 
efter  vilde  sætte  over  Beltet  til  Nyborg. 
Oram.(KSelskSkr.III.299).  (skagboernes)  Far- 
tøyer  var  byggede  .  .  ligesom  de  Holland- 
so  ske  Smakker.  Oecilfasf.F354.  Wess.235.  Heib. 
Poet.V.205.  Funch.MarO.U.122.  *Smakken 
blev  Damper,  Damperen  blev  Færge,  fiic/i. 
111.170.  Med  Smakke,  Isbaad  og  Dampskib. 
Efterretninger  om  Samsøs  Postforbindelse  fra 
1682  til  vore  Bage.  AarbHolbæk.1939. 124.  \\ 
billedl  *ved  Bølgen  blaa  |  Paa  Langebro 
han  søgte  Charons  Smakke  (a:  døden). PalM. 
IV.367. 

II.  Smakke,  en.  ['smaga]  (ogs.  Smæk- 
60  ke.  se  ndf.).  flt.  -r.  (vel  til  III.  smakke  m. 

henblik  paa  den  smældende,  klaskende,  svup- 
pende lyd,  der  er  forbundet  med  bevægelse  af 
ell.  slag  paa  fede,  laskede  legemer,  ell.  m.  hen- 
blik paa  bedækning,  samleje  (jf.  dial.  smække, 


789 


smakke 


smal 


790 


besvangre  (Feilb.);  sml.  Knst.DF.292  samt 
(m.  h.  t.  bet.'Udviklingen)  knalde  8,  kneppe  6 
ofl.);  jf.  dial.  smakkeduse,  stor  og  svær 
kvinde  (UfF.;  sml.  Makkeduse^,  ty.  schmacke- 
duse,  -dune,  dunhammer,  og  holl.  smakker(d), 
grov,  raa  karl,  til  ty.  schmacken,  holl.  smak- 
ken; i  bet.  1  mulig  m.  tilknytning  til  I.  Smakke 
2,  ;■/.  bet. -udviklingen  ved  I.  Skude  2;  dial.)  I) 
fed,  lasket  kvinde.  UfF.  Smække:  MDL. 
525.  UfF.  II  t  sa.  bet.:  Fedsmakke.  Fr  {o 
Grundtv.LK.106.  2)  om  (fede,  tykke)  hun- 
dyr. 2.1)  om  fed  ko.  UfF.  2Jt)  om  (bred,  dyb) 
hoppe.  UfF.  i  best.  f.  som  navn  for  hoppen: 
i  Stalden  stod,  blandt  andre  Heste,  et  Øg 
(o:  en  hoppe)  som  vi  kaldte  „Smakken". 
AntNiels.GamleNielsen.(1888).23.  Thorsen. 
174.  II  i  (bøme)remse:  fire  smækker  for  en 
lov   olgn.    EHHagerup.182.    Krist.BRL.47. 

spec.  (vistnok  som  forkortelse  af  Vildsmak- 
e,  s.  d.)  om  hoppe  (eU.  hest),  som  man  lod  20 
gaa  ude  og  skøtte  sig  selv  hele  aaret;  skov- 
hest{l);  udgangsøg.  Moth.S523.  FrGrundtv. 
LK.106. 

III.  smakke,  v.  ['smaga]  -ede.  vbs. 
jf.  III.  Smak.  (glda.  smakkæ,  smaske 
(PLaale.nr.689B),  eng.  smack,  nt.  smacken, 
holl.  smakken;  lydord;  jf.  III.  smække  samt 
I-I  I.  Smakke;  nu  næsten  kun  dial.)  I)  slaa; 
smække.  Esp.312.  2)  („i  dagUg  Tale."FiSO.) 
smække  med  tungen  ell.  læberne;  isair:  spise  ell.  30 
drikke  lydeligt;  smaske.  De  have  tilsammen 
et  slemt  Tungemaal  og  med  Tungen  smakke 
de  til  Ganerne  i  Munden  naar  de  t&le.Pflug. 
DP. 1048.  Moth.S530.  Esp.312.  UfF.(jy.). 
II  bakke  paa  pibe.  Esp.312.  Feilb.  \\  give  et 
smækkys.  VSO.(jy.). 

Smakke-,  t  ssgr.  se  Smak-,  -fart, 
en.    (foræld.)    færgefart    med    smakke    (1.2). 
VSO.  Smakkefarten  over  Bælterne.  Dahlerup. 
SprH.124.  -mast,  -sejl,  se  Smak-mast,  40 
-sejl. 

9mak-lase,  en.  (vel  til  III.  smakke  1) 
lem  ell.  luge  til  at  lægge  over  et  lugehul  (spec: 
paa  et  oplagt  skib.  Harboe. MarO.  Funch. 
MarO.II.122).  Roding.  Fisker.SøO.77.  Schel- 
ler.MarO.  -mast,  en.  lille  mast,  som 
midlertidig  rejses  til  anbringelse  af  et  smak- 
sejl.  Smak(ke)-:  BomhOS.  Smakke-; 
HilsentilMKZahrtmann. (1931).  108.  -sejl, 
et.  fSmakke-.  jf.  BomhOS.).  d.s.s.  I.  Smakke  50 
1.  Drachm.VT.145.  jf.  Smaksejlsrigning. 
Sal.II.384.  -sejler,  en.  (jf.  -jolle,  -skib; 
sejlbaad  med  srnaksejlsrigning;  smakke  (1.2). 
Sal.II.384.  -skib,  et.  (nu  næppe  br.) 
smakke  (1.2).  Amberg.  ConvLex.Xy.27 4.  VSO. 
•skipper,  en.  (nu  næppe  br.)  fører  af  en 
smakke  (1.2).  VSO. 

smakt,   smakte,    part.   og  præt.  til 
III.  smække  (s.  d.). 

smal,  adj.  [smal']  Høysg.AG.136.  (tid-  io 
ligere  og  endnu  dial.  m.  lang  vokal,  jf.  FGuldb. 
DS. *(  1813). 94.  Esp.§145,a.  LollGr. 16.58  samt 
APhS.V1.125).  intk.  og  adv.  -X  ell.  (nu  ikke 
i  rigsspr.)  d.  s.  (et  smal  Steeuiil.JensSør. 


11.99.  jf.  Feilb.);  best.  f.  og  flt.  -le  eU.  (nu 
kun  dial.)  -e  (Holb.Anh.21.  sa.DH.III.547. 
Mall.SgH.159.  Molb.Dagb.15.128.  MR.1822. 
370.  Kierk.VI.48.  jf.  Thorsen.79  samt  JBa- 
den.OrtO.).  gi.  bøjningsform  (egl.  akk.  m.  ent.; 
arkais.,  sj.)  -len  (*&d  smallen  Sti.Thuborg. 
ViMennesker.(1917).10).  {ænyd.  smal  (og 
smaai;,  glda.  small  (Rimkr.  Mand.154;  best. 
f.  og  flt.  smalæ.  Rimkr.  Brandt.RD.1. 133.145. 
smallæ.  Rimkr.  M.  145.  smaalæ.  Sydrak.  16), 
glno.  smalr  (i  forb.  smalt  hundrad,  liUe 
hundrede),  eng.  small,  lille,  ty.  schmal,  got. 
smals;  besl.  m.  Smul(d)  og  smaa;  ;/.  smalle, 
smalne,  smæle) 

1)  (jf.  bet.  4.1;  nu  næsten  kun  i  ssgr.) 
ringe  af  omfang;  lille.  Moth.S523.  jf.:  en 
smal  mil  (0:  en  lille  mil,  knap  en  mil).  UfF. 
II  (jf.  bet.  B)  om  dyr:  ung;  tynd;  i  ssgr. 
som  Smal-daa,  -dyr,  -hind,  -raa. 

2)  som  har  forholdsvis  ringe  ud- 
strækning i  bredden  i  forhold  til  sin 
længde;  hvis  tværmaal  er  ringe;  som 
savner  (den  normale,  passende  eU.  til- 
strækkelige) bredde  ell.  vidde.  2.1)  om  flader 
ell.  om  legemer,  der  er  flade,  begrænses  af  lige 
flader.  Dækket  er  for  smalt,  naar  man  vil 
dække  sig  dermed.  Es.28.20.  et  stykke  smalt 
V&puT.Holb.Bars.I.l.  ♦En  smal  og  ringe 
Sandsteen,  glat  og  lige,  |  Beskeden  ruger 
over  Graven  hvi\il.0ehl.XIX.118.  Linnede 
Baand,  brede  .  .  Dito  Dito,  smallere.  Af  A. 
1823.272.  Tappen  gøres  .  .  ca.  V4'  smallere 
end  Brædtet. Haandv.158.  smal  hals,  nak- 
ke, se  I.  Hals  5.1,  I.  Nakke  5.1.  smal  side, 
(1.  br.)  smalside.  Bl&T.  hat  med  smal 
skygge,  se  I.  Skygge  3.2.  smalt  spor,  se 
Spor.  II  (bogtr.)  om  forholdsvis  høje,  tynde 
typer,  der  giver  et  sammentrængt,  langstrakt 
snit.  OpfB.^1.433.  Selmar.*32.  \\  om  vej,  pas- 
sage, farvand.  Formedelst  de  småle  Veye 
marskere  de  ikkun  2  tils&mmen.Pflug.DP. 
1096.  ved  dette  overfarts  Sted  .  .  er  Slien 
saa  small,  at  Pramen  træekis  over  ved 
Jieeh.RasmWinth.S.98.  »smalle  Sti  |  Langs 
Søen  slynger  sig  loThi.Winth.V114.  *(præ- 
sten)  gaaer  sin  Gang  |  Fra  Sacristiet  hen  til 
Prækestolen.  |  Nu  gaaer  han  op  ad  Trap- 
pen, smal  og  ti&ng.PalM.AdamH.I.23.  Han 
maatte  kante  sig  ind  ad  den  smalle  Stuedør 
for  at  faa  hele  sin  Vom  med  sig.  Aakj.VF.9 3. 
smal  gade,  gyde  olgn.,  jf.  Gade  3.1,  L 
Gyde  3.  den  smalle  vej  olgn.,  (især  efter 
Matth.7.14  (i  bibel-overs.:  trange  »  udtr.  for 
trængsler,  genvordigheder.  »Den  Port  er  trang, 
den  Vej  er  smal,  |  Som  bær  til  Livsens  lyse 
Sti\.SalmHj.538.5.  den  småle  Vei,  som  de 
Elskende  gaae  paa  saa  let  som  var  det  den 
hxede.Kierk.VI.48.  »Det  er  Slut  med  „Magt 
og  Rige",  I  Krvkkegang  ad  smallen  Sti! 
Thuborg.ViMenrisker.(1917 ).10.  2a)  (jf.  bet. 
S)  om  rundagtigt  legeme:  lang  og  tynd; 
af  ringe  tværsnit  (især  i  forhold  til  læng- 
den), ^(orgelpiber)  snart  tyche  som  en  bim- 
pel, I  .  .  snart  smaale  som  en  finger.  y«m- 


60* 


791 


smal 


smal 


792 


skoeg.D.43.  et  lidet  Glas,  med  en  rund  Bug 
og  smal  ll&h.  Gram.(KSelskSkr.IY253).  Por- 
celænsvase  .  .  smal  foroven  og  bred  for- 
neden. PoUHE.  KosterU.  ^^»1923. 3.  sp.  1.  2.3  ) 
om  (hvad  der  danner)  en  hulhed,  et  (lukket) 
rum:  af  ringe  tværmaal;  ogs.:  hvor  der  (p. 
gr.  af  ringe  vidde)  er  kneben  plads,  savnes 
rummelighed;  snæver;  trang,  småle  og 
mørke  YæielseT.Holb.Ep.I.SOé.  *(de)  unge 
Piger,  som  |  ,  ,  til  Dandsetimen  kom,  |  I  lo 
Skabet  Kaaber  og  Galoscher  gjemme.  |  Der- 
paa  i  smalle  Skoe  de  Foden  klemme.  PaZM. 
AdamH.1.117.  KLars.GHF.86.  jf.  bet.  4.2: 
*Vel  var  det  Hele  (o:  boligen)  smaat  og  smalt, 

I  Men  hyggeligt  og  siirligt  Alt.  Winth.V  199.  |j 
(sj.)  i  forb.  m.  maalsangivelse.  (værelset)  var 
tre  Alen  smalt,  og  man  stod  sig  bedst  ved  at 
færdes  i  det  med  Smalsiden  toiTest.  Ernesto 
Dalgas.LidelsensVej.(1903).70.  2.4)  (nu  sj.) 
videre  anv.  af  bet.  2.3  ||  i  udtr.  for  indskrænket  20 
bevægelsesfrihed.  Skabningens  Kræfter  ind- 
skrænkes i  saa  smalle  Grændser.  ^m/iw,//. 
223.  *Vovelig  og  smal  var  Gangen  |  Ogsaa 
over  Slangen. Grundtv.PS. VI. 408.  i  en  smal 
vending,  se  Vending.  ||  om  eksklusive 
kredse,  eksklusiv  føle-  og  tænkemaade.  En 
Kunstneraand  af  Michelangelo's  Art  bliver 
med  Aarene  længe  bestandig  stærkere,  men 
fra  et  vist  Tidspunkt  af  bestandig  smallere, 
ifald  det  Udtryk  kan  bruges.  Brandes.MB.  30 
125.  det  (er)  lykkedes  (skuespilleren)  at  for- 
fine sin  Kunst,  saaledes  at  han  nu  er  istand 
til  at  glæde  baade  det  bredeste  og  det  lidt 
smallere  Publikum.  BerlTid.*U1926.M.6.sp.l. 

II  (fon.,  foræld.)  om  vokal:  udtalt  med  snæver 
mundaabning;  tynd.  Levin. Gr. 1. 5. II. 28.  ogs.: 
uden  tilbøjelighed  til  diftongisering;  ren.  jf. 
Rask.Retskr.42. 

3)  (til  bet.  2.2)  om  levende  væsens  vækst, 
legemsbygning,  nu  navnlig  om  en  enkelt  40 
legemsdel:  slank;  tynd;  ogs.:  spinkel; 
da  ar  li  g  udviklet;  ofte  m.  særligt  henblik 
paa  livet,  taljen:  slank  mellem  hofter  og 
bryst,  (spidsmusene)  har  småle  spidse  Snuder. 
Thurah.B.lO.  *Jeg  kiender  en  Monsieur  — 
en  Engel  i  sit  Væsen !  —  |  Vel  har  han  smalle 
Been,  og  lidt  Skavank  i  Hvæsen.  Ew.(1914). 
11.127.  *Lad  dem  (o:  kvinderne)  være 
smalle,  tykke,  smaa,  |  Unge,  gamle.  Sheridan. 
BagtalelsensSkole.(overs.l788).84.  *Dine  Læ-  50 
ber  bedrøve  mig,  thi  de  ere  for  smalle  for 
Kjærlighed.  fl^auc/i.(S'D./.45.  *Smalle  Jomfru 
med  det  store  Øie\PMøll.(1855).I.58.  hen- 
des Kind  var  smal  og  bleg  og  hendes  Øjne 
BtoTe.CEw.SH.63.  smal  Hov  (0:  en  fejl  ved 
hestens  hov).Grunth.Besl.37.  smalt  liv,  smal 
midie,  smalle  skuldre,  smal  i  ell.  om 
livet,  midien,  over  skuldrene,  se  Liv 
12,  Midie  I.2,  L  Skulder  2.5.  en  smal  pande, 
se  IL  Pande  2,2.  ||  m.  nærmere  bestemmelse  eo 
ved  sammenligningsled,  at-sætn.  olgn.  Hånd 
er  så  smal  som  to  &æle.Moth.S523.  Hun  er 
så  smal,  at  mand  kand  gribe  hinde  om. 
smst.  ♦Hun  var  smal  som  en  Lilje. fi/S'eedor/. 


DD.123(jf.  u.  Liljekvist;.  Krist.Ordspr.302. 
Feilb.  saa  smal  som  en  skrædder,  se 
Skrædder  l.i.  smal  som  et  rør,  en  vaand, 
se  I.  Rør  1.3,  Vaand. 

^ videre  anv.  af  bet.  1.  4.1)  a/  ringe  betyd- 
ning, vigtighed;  især  (dagl.)  i  forb.  en  smal 
sag,  en  ringe,  ubetydelig  sag;  navnlig  om 
arbejde,  virksomhed:  som  ikke  volder  besvær, 
er  let  at  udføre,  overkomme.  LTid.1746.445. 
„vær  ikke  bange  for  Deres  Svoger;  ham  vil 
vi  nok  føre  bag  Lyset."  —  „Ih,  det  er  en 
smal  Sag!  Det  paatager  jeg  mig  allene." 
Skuesp.IX.269.  Carl  (syntes),  det  var  en 
smal  Sag  at  vaage  en  Nat  i  en  Kirke  og 
passe  paa  et  Skiolå. Ing.VS.I.31.  Det  skal 
være  vanskeligt  at  forstaae  Hegel,  men  at 
forstaae  Abraham,  det  er  en  smal  Sag. 
Kierk.III.84.  det  var  ham  den  smalleste 
Sag  af  Verden  at  vinde  en  Mand  op  og  ned 
i  en  Brønd.  JVJens.NH.174.  (sj.)  i  nægtende 
forb.:  det,  jeg  har  for,  er  ikke  saa  smal  en 
Seig.Jacobi.(Skuesp.VII.417).  \\  (sjældnere) 
i  andre  forb.  *det  er  kun  en  smal  Ting:  |  At 
recensere.  Blich.(  1920). VI. 121.  Det  var  ham 
en  smal  Bedrift  at  narre  en  Husmand  til  en 
Ko,  som  der  siden  viste  sig  at  være  skæb- 
nesvangre Fejler  \eå.JVJens.HF.135.  4.2) 
(uden  for  forb.  smalle  steder  nu  1.  br.  i 
rigsspr.)  som  kun  findes  i  ringe  udstrækning, 
ringe  maal;  som  det  er  smaat  bevendt  med; 
præget  af  knaphed,  fattigdom;  kneben;  spar- 
som; knap.  (den  tyske)  Keyser  skilte  sig 
ved  Rigets  Told,  og  det  Keyserlige  Gods, 
saa  at  Indkomsterne  nu  ere  .  .  småle.  Holb. 
Anh.21.  Paa  den  ene  Side  stoed  mig  for 
Hovedet  mit  svage  Legeme,  min  smalle 
Pung,  Stratenrøvere.  Overs.afHolbLevned.73. 
*Hans  Skole  gav  ham  og  kun  smalt,  |  Saa 
knap  hans  Møie  var  betalt.  Rahb.Synt.191. 
De  tvende  forhen  utrykte  Skuespil,  der  ere 
optagne  i  dette  Bind,  have  hidtil  kun  havt 
en  smal  Lykke  paa  Scenen.  Hrz.X.367.  en 
hastig  og  brat  død,  som  kun  vil  lade  os 
doktor  Bloks  smalle  trøst  tilbage:  ♦Han 
døde,  det  er  sandt;  |  men  feberen  ham  forlod. 
Kold.B.51.  Der  var  Humør  i  Folk  trods 
Kulden  og  de  smalle  Hider.  AndNx.PE.II. 
213.  Mennesker  med  en  smal  Forstand.  Woei. 
MitLivsElvira.(1930).25.  ||  især  om  forplej- 
ning, kost,  levemaade:  kneben;  mager;  ogs.: 
uden  saft  og  kraft;  tynd.  en  smal  drik.  Moth. 
D133.  smalt  Kiøkken.  JJBaden.DaL.  *(hun) 
Aftensbordet  dækker,  |  Og  bringer  .  .  den 
smalle  Ret:  |  Et  blødkogt  Æg  med  Vingen 
af  en  Kylling,  |  Og  efter  den  i  Smør  en  brunet 
Yilling.PalM.D.23.  det  gaaer  smalt  til  med 
Maden.  Levin.  Kødforsyningen  var  smal. 
JVJens.TL.173.  smal  diæt,  fortæring, 
se  I.  Diæt  3,  Fortæring  2.3.  smal  føde: 
D&H.  talem.  (1.  br.):  han  faar  en  smal 
føde,  der  skal  leve  af  haab.MO.  Mau.1.375. 
smal  kost,  (jf.  Smalkost  og  III.  Kost  2) 
tynd,  utilstrækkelig  kost;  ogs.:  ringe  leve- 
vilkaar.    Hrz.JJ.II.281.    Du   kan   ikke   faa 


793 


smal« 


(fimald 


794 


Andet  end  smal  Kost  i  disse  Egne;  men  i 
Aften  ville  vi  sidde  ordenlig  tilbords.  GoW- 
sehm.II.369.  Bornholms  Latinskoler  levede, 
om  end  paa  smal  Kost.  Bornh.Samlinger. 
VI  1.(1912). 65.  smal  næring  (VSO.VR186; 
se  u.  I.  Rude  2),  tæring  (se  Tæring^.  — 
talem.  (m.  tilknytning  til  bet.  2.1 ;  jf.  smal- 
skaaren;  nu  sj.):  brødet  er  smalt  skaaret 
for  ham  olgn.,  han  har  ktin  lidt  at  leve  af; 
bredet  er  tyndt  skaaret  for  tuim  (se  Brød  l.i 
slutn.).  Argus.l771.Nr.45.2.  jf.:  at  Skrive 
Comoedier,  og  poesie  vil  nok  blive  et  smalt 
leve  brød  i  tiden.  Cit.l817.(PAHeib.B.l  13). 
Il  t  forb.  som  det  er  smalt  (vulg.  den  er 
smal.  Florian.Br.37).  Det  er  kun  smalt  med 
hans  Kaar,  Omstændigheder.  Af  O.  Var  det 
smalt  med  demokratiske  Reformer,  da  vi 
havde  en  Forfatning,  saa  bliver  det  smallere 
nu,  da  vi  ingen  h&T.  Hørup. II. 885.  Feilb.  \\ 
smalle  steder,  (til  dels  m.  tilknytning  til  bet. 
3)  knappe  (leve)vilkaar;  mangel,  selv  om  de 
kunde  sidde  haardt  i  det,  bevarede  de  altid 
Skinnet  og  optraadte  med  en  vis  Flothed. 
Deres  smalle  Steder  beholdt  de  for  sig  selv. 
AndNx.PE.III.169.  Krist.Ordspr.302.  næsten 
kun  (dagl.,  spøg.)  i  forb.  som  der  er  ingen 
smalle  steder.  Hun  mindedes  helt  vel  at 
have  hørt  sin  Moder  tale  .  .  om,  hvor  trangt 
det  nu  var  .  .  at  slaa  sig  igennem  .  .  men 
det  gik  ind  ad  hendes  ene  Ore  og  ud  af  hen- 
des andet,  thi  hun  mærkede  ingen  „smalle 
Steder''.  S ehand.A.ll.  vi  ha'de  en  Flaske 
Brændevin  i  Vognen  og  et  Par  Flasker  01, 
saa  der  var  jo  ingen  smalle  Steder.  ZLars. 
KV 42.  kom  bare  her,  lille  Jomfru!  .  .  her  er 
Plads  nok  —  ingen  smalle  Stederl NKKrist. 
DD.72.  Der  var  ingen  smalle  Steder  hos 
ham;  der  var  flere  Sedler  i  hans  Tegnebog. 
J »rgenNiels.KB.28.  \Ji)  (dial.)  om  person: 
som  er  kneben,  karrig  ell.  har  knapt  med 
føde,  er  fattig.  Feilb.  ||  smal(le)  Hans, 
(nu  dial.)  smalhans,  smalle  Hans  regierede 
hos  de  tieeste.  JJuel.290.  Smal  Hans  (var) 
Kiøkkenmester  om  Løyerd&gen.  Biehl.  DQ. 
1.3.  BornhOS. 

smal-,  t  ssgr.  ['smal-]  (sj.  (m.  adj.  som 
sidste  led)  smalt-,  fx.  smaltstribet.  Z)re/er. 
BotTerm.177).  især  af  smal  2  \\  af  de  mange 
»sgr.,  hvis  2.  led  er  en  adjektivisk  afl.  af  et 
$ubst.  (som  fx.  smalskuldret^,  er  kun  et  faatal 
medtaget;  som  eksempler  anføres  endvidere: 
imal-armet,  -bringet,  -brystet,  -bræmmet, 
-fingret,  -fliget,  -fodet,  -fæl'get,  -halset,  -hof- 
tet  (jf.  hoftet  2),  -hovedet,  -hærdet  (jf.  hær- 
det 1^,  -kindet,  -kæbet,  -kæftet,  -lemmet, 
-pandet,  -skygget,  -snudet,  -stribet,  -Aon- 
get,  -øjet.  -aal,  en.  (jf.  smal  1;  sml. 
-hale;  fisk.,  1.  br.)  glasaal.  Lundh.  -Mgtig^ 
adj.  (nu  sj.)  temmelig  smal;  ret  smal;  til 
smal  2.1 :  en  .  .  Strygespaan  (til  leen)  med 
et  smalagtigt  Haandgreb.  JPPrahl.AC.58. 
-ben,  et  ell.  (i  bet.  2)  en  (Fexlb.).  [3]  I)  den 
nederste,  afsmalnende  del  af  underbenet  mel- 
lem læggen  (I.l)  og  ankelen.  Oehl.NG.(1819). 


208.  hun  har  .  .  store  klodsede  Fødder  og 
tykke  Smalbeen.GyK>.B.S6.  Forplejn.1904.61. 
II  (dial.)  om  tilsvarende  del  af  dyrs  ben.  Bornh 
OS.  II  (jf.  I.  Læg  2  slutn.)  om  del  af  støvle.  Det 
næste  Par  Støvler  maa  du  lade  Skoemageren 
sætte  nogle  forlorne  Smalbeen  i,  thi  du  veed, 
at  jeg  er  noget  tyk  af  Naturen  over  Anklerne. 
Oehl.PSkr.I.17.  2)  (især  dial.)  person  (ell. 
dyr)  med  tynde  ben.  Feilb.  -benet,  adj.  [3] 

10  med  smalle  ben;  især:  tyndbenet.  Moth.S523. 
vore  kyllinghovede  og  smalbenede  Præste- 
børn. Ew.(1914).II.lll.  VilhAnd.Litt.il. 730. 
Il  om  hest.  Sort.Poet.63.  Zetlitz.Poes.lO. 
-berg,  en.  [4.3]  [-|b?r']  {sv.  d.  s.;  jf.  Flotten-, 
Sløjberg  ofi.;  sj.)  smalhans  (2).  *Kjøkkenets 
SmaXherg.  Punch.1886.24.  ♦Gevinsten  knap 
nok  til  Middagsmad  |  Forslaaer  hos  „Mada- 
me Sm!ilheTg".VKorfitsen.PE.138.  -bla- 
det, adj.  I)  til  1.  Blad  1;  især  om  plante: 

20  med  smalle  blade;  navnlig  (bot.)  som  gen- 
givelse af  IcU.  angustifolius.  Moth.S523. 
Ment2O.Bill.*206.  i  plantenavne,  fx.  smal- 
bladet dunhammer  (se  Dunhammer^, 
galtetand  (Stachys  paluster  L.  Lange.Fh- 
ra.445.  LandbO.  11.370),  høgeurt  (Hiera- 
eium  umbeUatum  L.  Viborg.Pl.(1793).159. 
Andres.Klitf.182.  Rostr.Flora.I.'*(1925).403), 
kællingetand  (Lotus  tenuis  W.  et  Kit.  Lan- 
ge.Flora.840.  Rostr.Flora.I.^*(  1925). 264),  lun- 

30  geurt  (himmelblaa  lungeurt,  Pulmonaria 
angustifolia  L.  Viborg.Pl.(1793).471),  sten- 
bræk (Saxifraga  aizoides  L.  MentzO.BiU. 
IV93).  II  smalbladede  afgrøder,  (jf. 
bredbladet;  landbr.,  nu  1.  br.)  om  langstraaet 
sæd  (kornsorter),  i  modsætn.  til  bælgplanter 
olgn.  MøllH.V504.  LandbO.* 1. 162.  2)  til  1. 
Blad  2(i).  smalbladede  LeeT.Aarb.1939.287. 
-buk,  en.  I)  [1]  (jæg.,  sj.)  smalspidshjort. 
Mohr  &  Nissen.  Ty. -da.  Ordbog.  II.  (1904).  519. 

Ap  D&H.  2)  [3]  (jf.  -vinge;  zool.)  bille  af  slæg- 
ten Leptura  af  træbukke  familien.  Cuvier.Dyr- 
hist.II.221.  Schade.Mors.(  1811). 212.  Brehm. 
DL.III.339.  -bandet,  part.  adj.  (fisk.) 
garn  (bundet,  knyttet)  med  ringe  maskevidde. 
Scheller.MarO.  Sal.*IX.440.  -bæs(e)ret, 
adj.  (bot.)  som  har  et  smalt  bæger  (4.2);  » 
plantenavne  som  smalbægret  ensian,  Gen- 
tiana  amarelia  L.  Larige.Flora.437.  Rostr. 
Flora.I.'*(  1925). 371. 

50  I.  Nmald,  et.  [smal']  fit.  d.  s.  (ænyd. 
d.  s.,  jf.  SV.  dial.,  no.  smal;  til  ænyd.  og  dial. 
smalde,  smælde  (Kalk. IV. 2b**.  Cit.ea.1800. 
(JySaml.IV.127)),  jf.  sv.  dial.  smala,  no. 
småle;  besl.  m.  IL  smælde;  sml.  Smalder;  nu 
næsten  kun  dial.)  I)  brag;  knald;  smæld. 
Moth.S531.  »jeg  slaaer  endnu  |  Mit  tomme 
Glas  heel  glad  i  tu;  |  Da  sligt  et  Smald  med 
Kling  i  Klang  |  Er  just  mit  Spil  i  denne  Sang. 
Stub.81.  »Det  blir  en  frisk  og  vindig  Dag  | 

60  med  Smæld  og  Smald  fra  Skudens  Flag. 
FrNygaard.P.57.  Feilb.III.411  (u.  smæld/ 
UfF.  2)  som  udtr.  for,  at  noget  knuses  med  et 
smæld,  ødelægges,  mislykkes,  jf.  Feilb.  ||  især 
i  forb.  i  smald,  i  stykker;  %  smadder.  *ifald  | 


796 


smald 


smalle 


796 


Den  (o:  konfirmationen)  nogentid  fortræn- 
ges I  Gaaer  Jorderiig  i  Smald.  TBruun.F//. 
93.  ♦Stolpen  (kan)  knuse  jer  i  Smald  |  Med 
sit  forfærdelige  Fald.  Bagges,  Danf.  II.  265. 
II.  smald,  præt.  af  smælde. 

ISmal-daa,  en.  [1]  (jf.  -dyr  osv.;  jæg.) 
ung  daa,  der  endnu  ikke  er  gaaet  i  brunst  (ell. 
har  sat  sin  første  kalv).  VigMøll.HJ .192. 
Weismann.Jagt.166. 

iSmalder,  et.  ['smal'ar]  (ænyd.  d.  s.;  lo 
vis.  til  smaldre;  nu  kun  dial.,  jf.:  „nu  sield- 
nere."7-S'0.  „i  dagl.  Tale."MO.  „Talespr." 
Levin.)  som  betegnelse  for,  at  noget  knuses, 
bliver  til  stumper.  Moth.S579.  næsten  kun  i 
forb.  gaa,  slaa  i  smalder,  gaa,  slaa  i  smad- 
der. ♦Raadhuse  færdig  er,  at  dompe  slet  i 
smalder.  Jernskæg.D. 87.  (en  kanon  sprang) 
og  slog  Under-Admiralens  .  .  Been  i  smalder. 
Slange.ChrIV.285.  ♦ned  i  Grums  og  Gruus 
og  Smalder  (  Det  store  Babels  Frue  falder.  20 
Bagges. Ep. 150.  smst.173.  Feilb.  smaldre, 
V.  ['smalra]  -ede.  vbs.  jf.  Smalder.  (sv.  dial. 
smalira;  afl.  af  smalde,  se  u.  Smald;  nu 
dial.)  I)  brage;  klaske;  knalde;  ogs.: 
knuses  med  klask,  smæld.  Feilb.  Skaar 
af  knust  Porcelæn  smaldrede  mod  Cement- 
gulvet. £WZns<.D^.237.  2)knuse;  smadre. 
Moth.S519.  Feilb.  UfF.  jf.:  ♦Naar  Stormen 
tørner  paa  Monarkens  eget  Huus,  |  Og  Fjen- 
den laver  paa  at  smaldre  det  i  Gruus.  LThura.  30 
HansRostgaard.(l  7  26). 80. 

smaldt,  præt.  til  II.  smælde  (s.  d.). 

ISmal-dyr,  et.  [1]  {efter  ty.  schmaltier; 
jf.  -daa,  -hind,  -raa ;  jæg.)  hjorte-  ell.  (nu  kun) 
kronvildtets  hundyr,  fra  det  er  ca.  1  aar  gam- 
melt, til  det  gaar  i  brunst.  V80.  Skovdyrkn. 
(1865).25.   Weismann.Jagt.156. 

småle,  v.  se  smalle. 

Nmal-ende,  en.  især  (fagl.):  den 
smalle,  tynde,  spidst  tilløbende  ende  af  en  40 
ting  (ofte  mods.  hovedet).  Amber  g.  VSO. 
(guld-)B.OTnet  blev  nu  lukket  i  Smalenden 
med  en  SkrneipTO^^.JohsBrøndst.DO.III.SOS. 
-film,  en.  (fot.)  smal  film  (af  under  34  mms 
bredde)  til  optagelse  af  levende  billeder.  Smal- 
filmen. (tidsskrifttitel.1934).  BerlKonv.XIX. 
483.  II  hertil  bl.  a.  Sinalfllm(s) -amatør, 
-apparat,  -forevisning,  -optagelse,  -fil- 
me, V.  (fot.)  optage  (paa)  smalfilm.  PoUU 
1937.26.SP.6.  BerlTid.''yd940.22.sp.l.  -fla- 
de, en.  spec.  [2.i]  (jf.  Bredflade;  snedk.): 
den  smalleste  flade  af  et  bræt;  kant;  sidekant 
(2).  AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).98.  FagO 
Snedk.  -fod,  en.  [3]  i  forb.  den  t  i-linie  de 
smalfod,  (zool.,  1.  br.)  kartoffelbille,  Chryso- 
mela  (ell.  Leptinotarsa)  decemlineata.  Bergs. 
MS.I.258.  -fodret,  part.  adj.  [4.2]  (sj.)  som 
er  sat  paa  smalkost;  underernæret.  EBrand. 
H.246.  -folio,  en.  (bogtr.,  bibliot.)  folio- 
format med  forholdsvis  smal  side  (mods.  eo 
Tværfolioj.  Larsen.  De  gamle  kirkebøger 
(præsenterer  sig)  undertiden  som  tværfolio 
eller  smalfolio.Ji//S'owL4i2.///.25.  -hale, 
en.  (sml.  smal  1;  jf.  -aal;  fisk.)   lille  aal. 


Da.Fiskeritid.1923.172.  -hals,  en.  [4.2]  (tale- 
spr., 1.  br.)  smalhans  (2).  Mau.6353.  der 
(havde)  været  nogen  Smalhals  (i  uglens  rede). 
Fleuron.DTN.63.  UfF.  ha'  Smalhals  til 
Køkkenmester.  UDahlerup.GT.14.  -hans, 
propr.  ell.  en.  (sj.  -hanse.  Reenb.1.256). 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.  2,  sv.  smal(e)han3;  fra  nt. 
8ma(a)lhans,  hty.  schmalhans ;  jf.  smal  Hans 
(u.  smal  4.3^  og  Smal-berg,  -hals;  til  smal  3 
og  vist  egl.:  mager  person  (sml.  bet.  1),  jf. 
dog  ty.  dial.  schmalhans,  gnier,  og:  Smal- 
Hans  .  .  kaldes  den  som  er  karrig  og  nend- 
som  til.  Moth.S524)  I)  (nu  næppe  br.,  jf. 
dog  ThHjelmqvist.  Fornamn  och  familjenamn. 
(1903). 120 (skaansk))  tynd  person,  hvad  for 
en  mager  og  spincken  Smal  Hans  er  du  bleven 
til  i  den  Sygdom.  Nysted.Rhetor.36.  ||  om  en 
mager  hest.  Cit.1717 .(NkS4°820.72).  2)  (dagl.) 
armod;  fattigdom;  trange  kaar;  navnlig:  knap 
føde,  forplejning ;  smalkost,  (ofte  i  forb.  som 
have  smalhans  i  huset,  smalhans  er  køge- 
mester ell.  køkkenmester  (se  Køgemester  3, 
Køkkenmester^,  der  regerer  smalhans^,  saa 
snart  Small-Hans  kommer  i  Huuset,  blir 
Kierlighed  forvandlet  til  E&d.Holb.Tyb.III. 
3.  ♦gæster  Smalhans  nogensind'  vor  Stue,  | 
og  blir  jeg  nødt  at  drikke  Y&nd. Drachm. 
BK.151.  De  .  .  huggede  sig  videre  gennem 
Kulden  og  den  mørke  Tid.  Smalhans  var 
det.  AndNx.DM. IV.  183.  Præsterne  er  blevne 
satte  paa  Smalhans  og  (kan  ikke)  faa  Raad 
til  at  udøve  Gæstfrihed  i  den  gamle  Forstand. 
NLassen.Erindringer.I.(1918).61.  -hed,  en. 
{ænyd.  d.  s.)  det  at  være  smal.  (navnlig  til 
smal  2.1;.  Moth.S524.  (denne)  UUe  Fod, 
hvis  Smalhed  jeg  .  .  har  henndret.  Kierk. I . 
286.  Smalhed  (i  antikvatyperne).  Bogvennen. 
1926.113.  II  (sj.)  sted,  hvor  noget  er  smalt  ell. 
snævrer  sig  ind;  snævring.  Ved  det  første 
småle  Indløb  er  (sundet)  ikkun  en  half  Miil 
breedt  .  .  ved  den  anden  Smalhed  er  Capo 
'i^ass&n.  Pflug.DP.1181.  -hind,  en.  [1]  (jæg.) 
smaldyr.  VigMøll.HJ. 192.  DanmPattedyr. 
396.  -hoved,  en.  [3]  (zool.,  foræld.)  aale- 
larve  (der  tidligere  blev  opfattet  som  en  særlig 
fisk,  Leptocephalus  brevir  ostris).  F  edder  s. H. 
165.  -høvl,  en.  (jf.  Smaller;  kurv)  høvl, 
der  anvendes  til  at  gøre  „schenerne"  (se  I. 
Skinne  3.i^  flade.  Hannover. Tekstil. 1. 146. 
-jærn,  et.  ^  lokbejtel.  Thaulow. Træ. (1912). 
176.  -kost,  en.  (sml.  -tæring^  d.  s.  s.  smal 
kost  (se  smal  4.2);  ofte  i  forb.  (komme,  sætte, 
være)  paa  smalkost.  TroelsL.XIII.130.  Hjem, 
hvor  .  .  Smalkosten  ikke  er  istand  til  at  gen- 
give (børnene)  de  tabte  Kræfter. BeriTtd. "As 
1911.M.2.sp.3.  de  Arbejderfamilier,  der  var 
sat  paa  Smalkost.  JernbaneT.^hol938.1.sp.3. 
smalkost  er  bedre  som  mistemad,  se 
Mistemad  2.  ||  i  billedl.  udtr.  Forsagelsens 
Sm&lkost.TroelsL.XIII.191.  hvad  Lykke  og 
Glæde  angik,  havde  hun  været  paa  Smalkost. 
JohanneKorch.Lindegaarden.(  1939). 130. 

smalle,  v.  ['smala]  (nu  kun  dial.  småle. 
Esp.480.  jf.  vAph.(1759)).  -ede.  vbs.  -(n)ing 


797 


Smaller 


Smalside 


798 


(ae  Smalning/  {ænyd.  siDal(l)e,  gsre  tynd, 
alda.  smalles,  blive  smallere,  jf.  ty.  f  schmå- 
fen  (nu:  schmålern;  dicU.  ogs.  scbmalen^- 
til  smal  (2-3);  ;'/.  smalne;  uden  for  dial. 
nu  1.  br.)  I)  trans.:  gøre  smal  (2)  ell. 
tynd.  Moth.S524.  DécH.  Esp.iSO.  \\  i  forb. 
m.  adv.  (jf.  ogs.  ndf.).  smalle  af  (jf. 
afsmalle  1;  nu  næppe  br.):  Moth.S524.  et 
Tilløb  til  Bakkenbarter  smaller  Ansigtet 
ind.  Pol.'*/iil927.12.sp.5.  ||  refl.  ell.  (1.  br.)  lo 
i  pass.  (Moth.Conv.L152.  DagNyh."'tl933. 
7.8P.5.  jf.  Esp.480):  blive  smal  ell.  tynd; 
gøre  sig  tynd,  slank;  snævre  sig  ind.  Saa  maa 
I  smalle  jer;  jeg  skal  sidde  mellem  jer. 
TidensKvinder."/tl931.35.  Hos  den  ideale 
Mandstype  .  .  er  det  Bryst,  Bringe  og  Skol- 
der, der  danner  det  bredeste  Parti,  og  herfra 
smaller  Legemet  sig  af  nedefter. ZPon/, 
Retsmed.1.77.  hendes  sorte  Øjne  s  mal  le  de 
sig  sammen  med  et  Udtryk  af  svidende  20 
Spot.  Steenberg. H. 1. 164.  Vinduerne  .  .  be- 
høver ikke  længer  som  i  Borgene  at  smalle 
sig  tragtformig  til  ud&d.  I' Ved.BB.61.  i 
videre  anv.,  i  wUr.  for  bevægelse  gennem  en 
trang  aabning:  (hun)  smallede  .  .  sig  paa 
Hosesokker  gennem  en  beskeden  Dørsprække 
ind  i  det  liUe  K&mmer. Gjel.GL.61.  En  lang 
Solstraale,  der  smallede  sig  ind  mellem 
et  Par  af  de  midterste  Tremmer  (i  persien- 
nen). sa.R. 168.  2)  intr.:  blive  smal;  smalne.  30 
Esp.480.  jf.  afsmalle  2:  Tårnurt  .  .  bladene 
smaller  af  på  stengelen  efter  hånden. 
Moth.Conv.130. 

Smaller,  en.  fSmalrer.  Lundb.).  flt. 
-e.  {efter  ty.  schmaler,  til  ty.  schmalen,  se 
smalle;  sml.  Smalhøvl;  kurv.)  redskab,  hvor- 
med „sehenerne"  bearbejdes  paa  siderne,  saa 
de  Uiver  lige  brede.  OpfB.^V  11.389. 

Smallins«  en.  se  Smalning. 

smal-livet,  adj.  [3]  (1.  br.)  smal  i  livet;  «o 
slank;  smækker;  ogs.:  tynd.  Moth.S524.  en 
peen,  smallived,  hvidhuded,  freined  Can- 
cellieraads-Datter.  Ew.  (1914).  IV.  296.  Vilh 
And.Litt.III.493.  om  dyr:  en  Hveps  eller  .  . 
et  andet  smallivet  Insekt. Hauch.V  1.1 46. 
-mejsel  y  en.  (arkæol.)  mejsellignende  sten- 
alderredskah  med  smalle  sider;  (nu  alm:) 
mejsel.  Wors.D0.12.  HistMKbh.VIII.130. 
-nakke,  en.  [3]  (zool.)  snudebille  af  atte- 
labidemes  gruppe,  hvis  hoved  har  en  tydelig  50 
hals;  spec.  i  forb.  hasselens  smalnakke, 
hasselens  snudebille,  Apoderus  eoryli.  vAph. 
Nath.Vn.389.  Kielsen. FLN  .1.226.  Brehm. 
DL.111.328. 

smalne,  v.  ['smalna]  -ede.  vbs.  -Ing 
(s.  d.).  {sv.  smalna,  no.  smalne;  afl.  af  smal; 
sml.  smalle;  t  rigsspr.  især  Q))  I)  intr.  ell. 
(1.  br.)  refl.  (J Lange. MF. 54.  Hjortø.GK.8) 
eU.  (1.  br.)  i  pass.  smalnes  (Moth.S524. 
HVClaus.H.117):  blive  smal(lere);  især  to 
til  smal  2;  ogs.  til  smal  3,  om  dele  af  legemet: 
blive  slankere  ell.  tyndere.  Moth.S524. 
'Barmen  har  mistet  sin  Fasthed,  |  Smalnet 
er  Midien.  MHamm.Sak.33.  paa  Vandringen 


omkring  Solen  begyndte  den  kresrunde  Skive 
at  sm&lne.  S Mich.H. 54.  ||  især  (jf.  afsmalne^ 
i  forb.  m.  adv.  Halsen  (paa  søleoparden) 
smalner  .  .  af  h&^il.NaturensV  1914.311. 
Den  brede  Gade  smalnede  hurtig  ind  til 
en  Smøge.  J  ør  g. RB. 8.  (sorgen)  havde  for- 
finet hende  .  .  Hendes  Ansigt  var  smalnet 
ind  til  en  asketisk  Ov&l. Stone.VanGogh. 
(overs. 1935).148.  Ved  Aalborg  smalner 
Limfjorden  stærkt  s&mmen.H  Matihiess. 
MB.44.  (karyatiderne  stod)  med  tætsluttede 
Fødder,  altsaa  smalnende  til  nedefter. 
Fr Poulsen. OD. 109.  tårnenes  .  .  krummede 
yderlinjer,  som  gør,  at  de  opad  smalnes  til. 
HV Claus. H. 117.  den  elektriske  Strøm  op- 
hører (og)  Muskeltrevlen  smalnes  igen  ud 
i  sin  gamle  'Ldingde.ArnMøll.Sundhedsl.20. 
II  om  dyr:  afmagres.  Kreaturerne  smalnes, 
naar  Foderet  bliver  knappere.  VSO.  2)  (1.  br.) 
gøre  smal(lere).  Gjel.GL.199.  Lidelsen  .  . 
havde  smalnet  (barnets)  Kinder.  PEBemon. 
H.65.  Ravnen  .  .  smalnede  sine  Øjne  ind 
til  tvende,  svovlgule  StnheT.Kidde.AE.il. 
293.  Smalning^,  en.  (jy.  Smalling. 
Feilb.).  flt.  -er.  (no.  smaling;  vbs.  til  smalle 
ell.  smalne ;  1.  br.  i  rigsspr.)  det  at  blive  smal- 
(lere);  afsmalning;  indsnævring.  vAph. 
(1764).  II  især:  smalt  sted;  sted,  hvor  noget 
snævrer  sig  ind.  Saa  lysnede  det  op  ude  i 
S  malningen  (af  et  nor)  med  enkelte  hvide 
Frikker.  G jel.GD. 85.  Hovedangrebet  førtes 
mod  Øens  sydlige  Smalning.  .4 rms/rong. Den 
graaUlv.(overs.l934).50.  som  stednatm:  Smal- 
\ing.Stedn.VlI.25.  (mods.  Bredning  2.2 
slutn.)  om  indsnævringer  i  Limfjorden:  Feilb. 

smal-næbbet,  adj.  [3]  med  smalt, 
tyndt  næb;  i  (foræld.)  fuglenavne  som  smal- 
næbbet  vandtræder,  odinshane,  Phala- 
ropus  hyperboreus.  KjærbøU.559.  \\  (jf.  udir. 
som  bleg  om  næbbet  u.  Næb  2;  sj.)  biUedl.: 
med  smalle,  tynde  kinder;  spinkel;  tynd.  Han 
vilde  maaske  finde,  at  I  saa  noget  smal- 
næbet ud  til  Orlogstjeneste.  JI<an^e.///.23^. 
-næse,  en.  [3]  (jf.  Brednæse^  individ  med 
smal  næse;  spec.  (zool.)  i  flt.,  om  den  gamle 
verdens  aber,  østabeme,  de  smalnæsede  aber 
(m.  smal  skillevæg  mellem  de  nedadretiede 
næsebor).  D&H.  Brehm.DL.*! 1 1,3.158.  -næ- 
set, adj.  [3]  med  smal,  tynd  næse.  Moth. 
S 524.  VSO.  II  spec.  (zool.)  i  forb.  smal- 
næsede aber,  smalnæser.  Lutken.Dyr.^42. 
Sal.*1.83.  -raa,  en.  [1]  (jf.  -dyr  osv.;  jæg.) 
ung  raa  fra  eet-aar s-alder  en,  til  brunsten 
indtræder  (ell.,  undertiden,  til  den  har  sat  det 
første  lam).  Skovdyrkn.(1865).27.  Weismann. 
Jagt.175. 

Smalrer,  en.  se  Smaller. 

Smal-sav,  en.  (snedk.)  sav  med  smalt 
blad,  der  bruges  til  savning  efter  krumme 
linier;  svejf  sav.  AMikkelsen.Sløjdlære.(1894). 
41.  FagOSnedk.  jf.  Smalsavning  (0:  svejf- 
ning), smst.  -side,  en.  (jf.  -flade  samt 
Br^sidej  smal  kant  af  en  ting  (mods.  selve 
fladen);  især:  sidekant  (2).  SophMull.VO.48. 


799 


smalskaaren 


Smaragd 


800 


Ved  Smalsiden  af  Bordet  sidder  en  Dame. 
JF aliada. B. 137.  \\  (1.  Ir.)  m.  h.  t.  person. 
ErnestoDalgas. LidelsensVej.(1903).70(se  smal 
2.3  slutn.).  Hun  vilde  forbi,  men  . .  han  flytte- 
de sig  ikke,  og  hun  klemte  sig  om  ved  ham  på 
sma\siåen.Hjortø.Kr.l26.  -skaaren,  part. 
adj.  spec.  (jf.  brødet  er  smalt  skaaret  u. 
smal  4.2 ;  nu  næppe  br.)  om  knapt,  usselt  leve- 
brød: jeg  (er)  en  fattig  Mand,  og  har  under 
megen  Kummer  .  .  ædt  mit  smalskaarne 
Brød.Grundtv.B.I.509.  -skraa,  en.  (fagl.) 
tyndt  spundet  skraa  (IV),  smallere  end  mellem- 
skraa  (jf.  Skipperskraa).  ORung.SS.llO.  Den 
glBy. 1932-33.76.  -skuldret,  adj.  [3]  (jf. 
bredskuldret^  med  smalle  skuldre;  smal  om 
skuldrene;  ogs.:  spinkel;  svag.  Høysg.S.337. 
svaglemmede,  smalskuldrede  .  .  Folk.  MR. 
1819.82.  Hun  var  lille  og  smalskuldret.  Tom 
Krist.EA.83.   jf.:   den  smalskuldrede   evro- 

Sæiske  ^xxtiå. Pol."/>1928.8.sp.l.  -spidis- 
LJort,  en.  [1]  (jf.  -)3uk  1 ;  jæg.)  ung  spids- 
hjort. Skovdyrkn.(1865).25.  CollO.  -spor, 
et.  smalt  skinnespor;  spec.  (jærnb.):  jærn- 
banespor  med  mindre  sporvidde  end  1435  mm. 
Sal.IX.1093.  Tipvogne  kom  .  .  ramlende 
over  Pladsens  Smsdsipoi.  O  Rung. VS. 201.  || 
hertil  bl.  a.  Smalspor-bane  (LandbO.IY340. 
O  Rung. VS. 200),  -vogn  (paa  roebane.OrdbS.). 
-sporet,  adj.  med  smalt  spor;  dels  om  vej; 
dels  (især  dial.)  om  vogn:  med  ringe  afstand 
mellem  hjulene.  Den  snevre  Vei  kan  have 
Plads  nok  for  den  smalsporede  Vogn.PE 
Mull.*497.  en  smalsporet  og  ujevn  Hedevej. 
Aakj.VB.166.  Feilb.  \\  især  (jærnb.)  om 
skinnevej,  bane:  med  smalspor,  smalsporede 
Baner.  Frem.DN.305.  JernbaneT.^'/»1938.9. 
sp.l.  II  (især  dagl.)  billedl.,  om  person(s 
tankegang,  aandsevner):  kortsynet;  snæver; 
indskrænket;  smaatkørende.  Rønning.G.lV ,2. 
50.  give  Smag  for  god  Litteratur  hos  smal- 
sporede, ubegavede,  socialt  daarligt  stillede. 
BogensVerden.1938.312.  ofte  (jarg.)  i  forb. 
aandeligt  smalsporet.  IngebThorup.Hvo 
sombliver  i  Kærlighed— .(1924).  21.  B.T.**/* 
1932. 11. sp. 2.  -straale,  en.  ^  asters  med  me- 
get smalle  randkroner;  Stenactis  annua  L. 
Lange.Flora.356.  Rostr.Flora.'*(  1925). 423. 

SS  malt,  en,  et.  se  Smalte. 

Smal-tarm,  en.  I)  [3]  (slagt.)  tyndtarm 
(hos  svin),  brugt  ved  pølsefremstilling.  PolitiE. 
Kosterbl.  "/lo  1923. 5.  Aarb  Holbæk.  1934. 64. 
UfF.  2)  (jf.  smal  4.2 ;  dial.)  i  udtr.  for  smal- 
kost, leve  paa  smaltarm.  Som/los'. 

Hmalt-blaa(t),  se  Smalteblaat. 

IS  malte,  en  ell.  (sjældnere)  et  (Christ. 
Kemi.142;  oftest  uden  art.),  ['smalda]  (ogs. 
Smalt  [smal'd]  Moth.S528(som  intk.).  vAph. 
Nath.lV.394.  KiøbmSyst.  1.216.  GyrLemche. 
S.IV252.  jf.  VSO.  Glahder.Retskr.  —  nu  sj. 
Smalts.  OpfB.^V155.  jf.  D&H.).  flt.  -r  (Sal* 
XIV.251).  {eng.  smalt  (smalto,  smalts),  ty. 
8(ch)malte;  fra  ital.  smalto,  se  Emaille;  sml. 
II.  Smelt,  II.  Smult;  kern.,  T)  emaillelignende 
glas  med  smuk  blaa  farve,  fremstillet  ved 


sammensmeltning  af  kaliumkarbonat,  sand  og 
koboltilte;  navnlig  om  massen  i  pulveriseret 
stand  anvendt  som  farvestof  (jf.  Blausel, 
Eschel,  Koboltglas^.  Moth.S528.  Brunnich. 
M.298.  Den  blændende  Hvidhed  .  .  gives 
Papiret  ved  Chlorblegningen  og  ved  Blaa- 
ning  med  Smalte,  Indigo,  Berlinerblaat. 
WSchwanenfl.(Verdenskult.VII.189).  jf.  Sak- 
siskblaat  1:  sachsisk  Smalt.  GyrLemclw.S.IV 
10  252.  ||  grøn  smalte,  glas,  som  farves  grønt 
med  kromilte  og  pulveriseres.  VareL.*780. 
smalte -blaa,  adj.  (mal.)  blaa  som 
smalte;  malet  med  smalteblaat.  DanmKirker. 
XII. 124.  -blaat,  et.  (ogs.  Smalt-.  vAph. 
Chym.III.333.  Bl&T.  Smalts-.  Hallager. 198. 
VSO.  —  nu  næppe  br.  -blaa,  en.  Smaltblaa. 
Brunnich.M.298.  Smaltsblaa.  KiøbmSyst. 
111,1.269.  Schmalz-.  E Pont. Atlas. 1. 462). 
(jf.  Smeltsblaat;  kem.,  t)  smalte,  anv.  som 
20  blaat  farvestof.  VareL.(1807).III.l.  I  den 
oprindelige  Farvegivning  (paa  prædikestolen) 
er  der  hvidt  og  smalteblaat,  rødt  og  grønt, 
Metaller  og  lidt  Lasni.  DanmKirker. XI  1.45. 
-værk,  et.  (foræld.)  fabrik,  hvor  smalte 
fremstilles.  VSO.  Smalts,  en,  et.  se  Smalte. 
ISmal-tæge,  en.  [3]  (zool.)  tæge  af 
slægten  Hydrometra  af  damtægernes  familie. 
PJEstrup.Insektologien.  (1828). 443.  Larsen. 
-tærende,  part.  adj.  [4.2]  (jf.  -tæring;  nu 
30  sj.)  som  ikke  spiser  meget;  smaattærende.  (en) 
smaltærende  Giest  (i  et  kaffehus). Rahb.E. I. 
218.  Rich.D.9.  -tæring,  en.  [4.2]  (nu  sj.) 
smalkost.  Moth.S524.  jf.:  Rentekamret  ^nioa<- 
te)  i  sin  bitre  Pengenød  sætte  (Hans  Rømer) 
paa  Smaltæring,  ved  at  det  d.  17.  Febr.  1816 
fastsatte  anvist  for  dette  Aar  kun  2000  Rbd. 
Sedler.  Bornh.Samlinger.X.(  1916). 138.  -vin- 
ge, en.  [3]  (zool.,  foræld.)  d.  s.  s.  -buk  2. 
Kielsen.FLN.1.228.  Krøyer. Grundtræk vedna- 
40  turhist.Underviisning.(1833).274.  \\  i  flt.,  om 
en  gruppe  biller  med  smalle  vinger,  Stenelytra. 
PJ  Estrup. Insektologien.(  1828). 413.  -væ^, 
en.  (1.  br.)  mods.  Langvæg.  de  gamle  Familie- 
portræter paa  den  ene  Sma\yæg.  KG Brøndst. 
Fu.5.  -vægget,  adj.  spec.  (bot.)  om  skulpe: 
hvis  skillevæg  har  ringere  bredde  end  selve 
skulpen  (angustiseptus).  Drejer.BotTerm.109. 
Lange.Flora.Li.  -økse,  en.  (haandv.)  bind- 
økse. FRFriis.KA.39.  Wagn.Tekn.499.  Sal* 
50  XXV818. 

I.  ISmaragd,  en.  [sma'rBq'd,  sma'ra^qd] 
f't  Smagrad.  vAph.(1759).  jf.  sa.Nath.VII. 
386).  flt.  -er.  (glda.  smaragd  (Brandt.RD. 
11.142;  jf.  mlat.  araa,Ta,gdna.Harp.Kr.l90), 
sen.  oldn.  smaragdr;  fra  lal  smaragdus,  gr. 
(s)måragdos,  vist  egl  et  semitisk  ord;  især 
mineral,  ell.  guldsm.)  stærkt  grøn  (græsgrøn, 
smaragdgrøn)  ædelsten,  bestaaende  af  kisel- 
syre og  lerjord  (varietet  af  beryl);  under- 
bo tiden  ogs.  om  andre  grønne  stenarter,  der  an- 
vendes som  efterligninger  (jf.  Hinnerup.Juv. 
331.  VareL.*780  samt:  kunstig  Smaragd 
(o:  af  grønt  glas).  AGarboe.Ædelstene.(1915). 
11);  ogs.  (I  br.)  søm  stof  betegnelse.  2Mos. 


801 


Hmaraipd 


Smarthed 


802 


28.17.  *eii  F3nr8tekrone,  |  Rigt  besat  med 
Diam&nter,  |  Hed  Rubiner  og  Smaragder. 
Oehl.II.81.  8mst.XXIX.287 (se  u.  Safir;.  Uss. 
AlmGeoUS.  Dragsted.ÆdleStene.(1933).141. 
orientalsk  smaragd,  se  orientalsk  2.  || 
(især  poet.)  i  sammenligninger  ell.  billedl., 
navnlig  om  hvad  der  ved  sin  friske  grønne 
farve  minder  om  en  smaragd;  ofte  om  grøn, 
frisk  plar^tev^kst.  »Held  dig,  nyeskabte  Aar 
.  .  I  Med  Belter  af  Smaragd  omgiord  de  Nor- 
ske Fieidel  —  |  Og  skiui  de  Danskes  Dal, 
med  tætte  Sløer  af  G\ildlEw.(1914).III.139. 
*Der  ligger  du  (a:  SjæUand)  i  Havet  .  .  | 
En  blinkende  Smaragd  |  I  sin  sølverne 
K&Tm.Winth.I.156.  TomKrist.F.22(se  Safir 
slutn.).  II.  smarai^d,  adj.  [sma'rsq'd, 
8ma>ra*q(f]  (adjektivisk  anv.  af  I.  Smaragd; 
sml.  smaragdne;  s;.)  af  en  farve  som  smaragd; 
smaragdgrøn,  det  smaragde  Dyb  (o:  ha- 
vet). Bønnelyeke.A.7.  jf.:  De  glatte  Dønnin- 
ger kruses  af  smaatoppede  Bølgeskarer  .  . 
gyldent  og  grønt  indtil  det  reneste  Smaragd. 
BøvP.(Tilsk.l921.1. 180).  Smv^TAgd-Hnd, 
en.  \  sydamerikansk  vildand,  der  er  sort 
med  grøn  metalglans  (Anas  boscas  var.).  Zool. 
HavesVejleder.(1893).13.  -blaa,  adj.  (sj.) 
om  farve:  stærkt  grønlig  blaa.  Beckett. VK. 242. 
Smaraj^de-sten,  en.  se  Smaragdsten. 
Smaragd -firben,  et.  (zool.)  grøn- 
øgle; Lacerta  viridis.  lAeberkind.DV.V  1.214. 
-flus,  en.  (mineral.,  nu  nceppe  br.)  uægte 
smaragd  (af  bjergkrystal  olgn.).  Amber  g. 
-grøn,  adj.  (især  QJ).  vAph.(1764).  'Paa 
Søens  Saplurflade  |  Én  Øe,  smaragdgrøn, 
laae.  Winth.ND.103.  HavebrL.*231.  ||  i  intk. 
-grønt  som  subst.,  om  forsk,  grønne  (maler)- 
farver  (kromfarver).  OpfB.^V  111.442.  VareL.* 
495.  -lup,  en.  (gtddsm.)  lup  med  violet  glas 
til  prøvning  af  smaragder.  Dragsted.  Ædle 
Stene.(  1933). 141.  -moder,  en.  (jf.  Moder 
6.8  slutn.;  mineral.)  krystalliseret  kvarts  med 
laggrøn  farve  (prasem,  pråsen),  der  tidligere 
troedes  at  være  smaragdens  moder  sten.  VareL.^ 
847.  Dragsted.ÆdleStene.(  1933). 119.  sma- 
ragdne, adj.  (i  best.  f.  ell.  fit.)  [sma'req'dna, 
-■ra-qdns]  {fra  ty.  smaragden;  til  I.  Smaragd; 
sml.  II.  smaragd;  poet.,  foræld.)  som  m.  h.  t. 
klarhed  og  (især)  farve  minder  om  en  smaragd; 
smaragdgrøn.  Oehl.XlX.162.  *Maanestraaler 
paa  de  røde  |  Og  smaragdne  Blade  funkle. 
Aarestr.SS.V121.  Smaragd-sten,  en. 
(sj.)  d.  s.  s.  Smaragd.  Smaragde-:  AnU- 
Speetator.l9(se  u.  Porcelæn  3.2;. 

t  Sniarots,  en.  (til  smarotse)  I)  som 
ibs.:  snylteri;  solderi.  'Jeg  (o:  en  tuerlig dom- 
mer) fik  dog  hendes  (o:  en  enkes)  Gods  ved 
Euur  og  bar  Bedrag  I  Som  sidenismaa  Rods 
ar  faaet  en  Fandens  Rag  (a:  som  siden  er 
gaaet  fanden  i  vold  ved  solderi).  S ehandrup. 
Æ3'.  2)  d.  s.  s.  Smarotser.  »Han  setter 
aarlig  ud  paa  Rente  Guld  og  Gods.  |  For 
hvem?  For  Hyklere  og  for  enhver  Smarods. 
LTid.1758.22.  t  smarotse,  v.  (sm&A- 
rotse.  Moth.S530.  Amberg.).   -ede.  vbs.  jf. 


Smarots,  Smarotserl.  {ænyd.  (som  vbs.) 
smorotsen;  fra  ty.  schmarotzen  (f  schmo- 
rotzen);  af  uvis  oprindelse}  gøre  sig  til  gode, 
leve  højt  paa  andres  bekostning;  snylte; 
ogs.:  smovse;  solde.  vAph.(1759).  f  Sma- 
rotser, en.  (ogs.  Smaarotser.  Moth.S518. 
Holb.DU.II.836.  Ew.(  1914). II  1.304.  Am- 
berg. Smaaraadser.  Agerbech.  FA.  1 1. 103). 
flt.   -e  ell.   d.  s.  (Klevenf.RJ.152).    {ænyd. 

10  smaa-,  smorotzer;  fra  ty.  schmarotzer;  ;/. 
Smarots  2)  snylter;  ogs.:  person,  som  elsker 
lækker  mad;  gourmand;  fraadser;  solde- 
rist. Øderen  (bliver),  saa  længe  hans  Midler 
eller  Credit  varer  .  .  agtet  og  æret  blant 
Sm&Totzere.Holb.MTkr.37.  da  (oldgranske- 
ren)  fik  Øje  paa  den  aabnede  (høj),  frem- 
bragte (han)  et  langt  „Ah  I"  et  saadant,  som 
en  Smarodser  udaander  ved  Synet  af  et 
lækkert  Bord.  Blich.(  1920). XX.35.  Jeg  blev 

20  bedet  til  Middagsselskab,  stødte  paa  den 
bekjendte  Schmarotzer  Baron  L.Oversk. 
Com.IV.82.  II  (især  i  flt.)  om  dyr:  snyltere; 
dels  om  indvoldsorme  (Tode.SJ. 1.239),  dels 
om  snyltende  insekter  som  lopper,  lus,  mi- 
der (PJEstrup.Insektologien.(  1828). 493.535). 
t  Sniarotseri,  et.  flt.  -er.  (jf.  Smarots 
i;  vbs.  til  smarotse.  Festdage  bleve  bort 
drevne  med  Smarotzerie,  hvoraf  vi  endnu 
have  Levninger  St.  Mortens  Aften  og  JuuL 

3K)  Holb.Kh.459.  vAph.(1759).425.  Smaarod- 
8  er  i.  Amberg. 

smart,  adj.  [sma'rd;  smBr'(2]  (fra  eng. 
ell.  (rMvnlig)  amerikansk  smart,  egl.:  smer- 
tende, bitter,  skarp;  afl.  af  eng.  smart,  v.,  besl. 
m.  I.  Smerte;  jf.  smært;  især  dagl.)  I)  som  er 
rask,  dygtig;  navnlig:  handledygtig  i  forretnings- 
sager; som  er  om  sig;  fiks;  smidig;  ofte  m. 
nedsæt,  bet.:  som  først  og  fremmest  ser  paa  egen, 
øjeblikkelig  fordel;  hensynsløs  i  forretnin- 

w  ger.  Smart  kalder  en  Amerikaner  den,  der 
forstaaer  at  benytte  Omstændighederne  til 
sin  Fordeel,  navnlig  naar  hans  Foretagen- 
der i  saa  Henseende  streife  saa  nær  til 
Lovlighedens  yderste  Grændse  som  muligt. 
ThRasmussen.ErindringerfraSt.Croix.(1866). 
436.  VKorfitsen.GM.4.  (han  inviterede)  som 
den  smarte  Forretningsmand  han  er.  Pressen 
til  en  lille  Yesthghed.CEw.DVlll.  han  var 
for  smart,  han  forstod  at  udnytte  enhver 

M  Chance  til  egen  Fordel.  Dykkeren.l929l30.40. 
2)  fiks;  flot;  moderne;  ruivnlig  om  persons 
ydre,  paaklædning:  efter  moderne  smag. 
en  smart  ¥ieTh!it.BerlTid."/tl921.Aft.3.sp.3. 
Københavnerinden  er  først  og  fremmest 
smart,  sagde  Oda.  —  Smart?  —  Ja.  Se  hende 
der  henne.  Hun  ved,  hvordan  man  skal  klæde 
sig,    hun    er    smart.  V Bergstrøm. M. 66.    Hun 

Erøvede  Neglefilen  og  smurte  Lak  paa  .  . 
>et  var  vel  nok  amsLTt.ErlKrist.DH.Sl. 
M  Smart-hed,  en.  (til  dels  som  gengi- 
velse af  eng. -amerikansk  smartness  (fx.  Cav- 
ling.J.300.  Pol.* U 1940. 5. sp. 5);  især  dagl.} 
det  at  være  smart;  smart  optræden,  handle- 
maade.  (Georg  Brandes)  har  en  vidunderlig 


XX.    Kentrykt  • ',  IMl 


51 


803 


ISmarting^ 


Smatitkkys 


804 


Smarthed    i    sit    Yæsen.Cit.l866.(MemBr. 
XXX.78).  JacPaludan.UR.80. 
i!iniartiiig,  en.  se  Smerting. 

I.  Hniask,  et  ell.  (sj.)  en  (Larsen,  se 
ogs.  bet.  4^.  [smasgf]  flt.  d.  s.  {no.  smask; 
vbs.  til  smaske  (ell.  substantivering  af  II. 
sma,sk.) ;  dagl.)  I)<ii  smaske  1.  I, i)  smashen- 
de lyd,  s  mask  en  (ved  spisning).  Amber  g. 
D&H.  jf.  Tung  es  mask.  Bang.  Udv.  305. 
1.2)  om  lyden  af  kys;  ogs.:  smækkys.  VSO. 
Goldschm.Y.57.  *Paa  bægge  Kinder  han 
hende  klasked'  |  og  kyssede  Munden.  Jeg 
høxiQ^mdi^kei.EChristians. Broder  Rus. (1888). 
18.  jf.  u.  Morbroder  sp.  350^^.  2)  til  smaske 
2:  klask;  plask;  smæk.  jeg  (kastedes)  lige 
ud  i  en  blød  hængedynds  tørvegrav,  hvor  det 
gav  et  ordentligt  smask,  da  jeg  faldt.  Svendb 
Amt.1920.18.  Saa  lød  der  et  Smask  .  .  Blod- 
Egil  havde  regulært  plantet  en  Næve  i  Mar- 
tinussens  Underkæbe.Brodersen.T.i67.  3)  (jf. 
smaske  3;  1.  br.)  smadder  (2.2).  Hvordan  var 
det  saa  i  72?  spørger  vi.  —  Det  var  ét  Smask 
hele  Vrøvlet  .  .  det  blev  knaset  alt,  hvad 
der  var  i  Havnen,  og  slaaet  op  paa  Land. 
BornholmsTidende.^/iil922.2.sp.4.  jf.:  efter 
at  Tegn  har  vist  sig  paa,  at  der  er  noget  i 
Vejen  med  Motoren  .  .  fortsætter  (flyveren 
alligevel),  indtil  denne  bliver  fuldstændig 
Smask.  FlyvningHær.268.  4)  (dial.)  til  bet.  1 ; 
som  betegnelse  for  munden,  give  en  en  i 
Smasken.  UfF.  B or nhO S.  II.  smasli.,interj. 
[smasj]  (jf.  eng.  smash;  talespr.,  1.  br.)  som 
gengivelse  af  lyden  ved  smaskende  spisen 
ell.  (navnlig)  af  smækkende,  klaskende 
lyd:  pjask;  plask.  Tomaterne  sagde  Smask 
mod  Panelet.  PoZ.Visi938.2.sp.2.  smask-, 
i  ssgr.  af  1.  Smask  ell.  smaske;  se  Smaskkys; 
ofte  (især  jarg.  ell.  dial.)  m.  rent  forstærkende 
bet.,  se  smask-fed,  -fuld,  -vaad;  endvidere 
kan  nævnes:  smask-bedøvet  (o:  døddruk- 
ken. Thuborg.F.26),  -piha&åden  (Lindskov 
Hans.NH.201),  -raadden  (BBudtzMiiller. 
Uvsspil.(  1917). 148). 

S$ina8k(e),  en.  ['smasgr,  'smasga]  ftt. 
-(e)r.  {fra  ty.  schmasche,  egl.  fra  polsk; 
slagt.  ell.  buntmager-spr.)  næsten  kun  i  flt., 
om  skind  af  ufødte  ell.  nyfødte  lam,  anv. 
til  pelsværk.  Meyer. ^  VareL.^210.269.319. 
II  t  ent.:  Skindet  af  et  Spædlam  med  endnu 
ganske  kort  Uld  kaldtes  en  Smask  eller 
^mSiSke.AarbHolbæk  1935.16.  \\  hertil  bl.  a. 
Sma8ke-fo(de)r  (BerlTid.^'/iil923.M.16.sp. 
4). 

smaske,  v.  ['smasga]  -ede.  vbs.  jf.  I. 
Smask.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  smaska,  no.  smaske, 
;/.  eng.  (laant  fra  nord.)  smash  samt  ty. 
schmatzen  (dial.  smatschen^;  lydord;  sml. 
II.  smask  samt  II.  smiske) 

I )  frembringe  en  smækkende,  klaskende  lyd 
med  tungen  ell.  læberne  (munddelene).  I.i) 
smække,  klaske  med  munddelene;  især: 
æde,  spise  lydeligt  (som  svin);  spise  med 
aaben  mund  under  klaskende  lyd;  spec.  om 
person:  spise  paa  en  grim,  udannet  maade. 


(tidligere  ofte  i  forb.  som  smaske  med  læberne, 
munden^.  Moth.S530.  Ornen  smadsker  eller 
skurer  Kjæverne  mod  hverandre  (under 
brunsten) .  Prosch.  Faarets  ogSvinetsAvl  ogPleie. 
(1863).161.  Han  smaskede  fedt,  da  han 
havde  tømt  (glasset).  EChristians.0. 1 .13.  lige 
op  ad  Værkstedsvinduerne  stod  Grisen  og 
smaskede  i  sit  Trug.AndNx.PE.II.il.  \\  om 
udtryksmaade  (hvorved  man  smager  paa  or- 

10  dene).  ♦Ridder  Kalv  blev  arrig,  |  Han  sma- 
sked  med  sin  Mund.  Wtni/i./Tf 7.  „Ha-ar  De 
en  —  rygelig  Cigar?"  spurgte  han  med  et 
smaskende  Tonefald. XLars.Ci.50.  jf.:  (naar 
han)  holdt  et  mundtligt  Foredrag,  skete 
dette  med  et  saa  komisk  smaskende  Selv- 
behag, at  jeg  havde  ondt  ved  at  holde  mig 
dA\or\ig.VilhHans.J.162.  (sj.:)  At  det  var 
en  Dame,  han  talte  med,  var  tydeligt  nok: 
han   smidskede   og   smadskede,   gjorde 

20  Øine. Bogan.II.71.  ||  smaske  paa  noget, 
(nu  1.  br.)  tygge,  gumle  paa  noget  under 
smasken.  Éøysg.S.61.  jf.:  jeg  smasker  (olm.: 
smager^  nu  aldrig  paa  hvad  jeg  vil  sige, 
men  lader  altid  stryge  lige  fra  Leveren. 
Hostr.G.19.  1.2)  (især  dial.)  fortære,  spise 
under  smasken,  paa  en  graadig  maade. 
*(da)  knækkes  Kokusnødder,  |  Da  smaskes 
Druer,  BdST.Oehl.II.60.  UfF.  jj  især  i  forb. 
smaske  (noget)  i  sig.  (han)  stak  (hvede- 

30  brødet)  ned  for  Snuden  ait  Katten,  der  lang- 
somt smaskede  det  i  sig.Wied.L0.14.  Feilb. 
UfF.  1.3)  (m.  overgang  til  bet.  2;  dagl.)  om 
lyden  af  kyssen.  *disse  Samtlige  et  Sel- 
skab giorde  ud  .  .  |  Hvor  smadskes  Venskabs 
Kys.ChrBorup.PM.12.  Se,  hvor  de  kysses! 
man  kan  næsten  høre  det  smadske  herovre. 
VKorfitsen.EV178. 

2)  (1.  br.)   m.  tings-subj.:  frembringe  kla- 
skende, smækkende  lyd;  navnlig  om  vand  ell. 

40  noget  vaadt,  blødt:  skylle,  slaa  pjaskende  mod 
noget;  plaske,  „give  lyd,  som  når  mand 
vader  i  dynd."  Moth.S 530.  Vandet  smasker 
hen  over  Stenene.  Etlar. S B. 301.  Hendes  Sko 
smaskede  paa  den  plørede  Ve\.ErlKrist.BT. 
112.  Pæren  (o:  en  raadden  pære)  smaskede 
ned  i  Bogen. EkstrabV^/il9 40. 4. sp. 6.  (sj.:) 
Lyden  af  Vandet  smadskede  sig  op,  nu 
og  dsi.AKohl.MP.il. 69. 

3)  trans.:  smadre.  3.1)  (især  dial.)  bevæ- 
50  g e  noget,  lade  noget  falde  med  et  klask, 

smæld;  smække,  saa  smask  de  Lerklatterne 
paa  Fletværket  (o:  ved  klining).UfF.  3.2) 
{vist  efter  eng.  smash;  sj.)  knuse;  smadre. 
hvis  De  nogensinde  viser  Deres  Zigeuner- 
fjæs  i  Nærheden  af  mig,  skal  jeg  smadske 
det.  JVJens.P. 277. 

smask -fed,  adj.  smæk-,  smældfed,  en 
smaskfed  Oxvn.PoVyd907.6.  UfF.  -fuld, 
adj.  Flæsket  var  smaskfuld  af  Maddiker. 
60  HPHansen.Renlighedigl.Dage.(1928).29.  Vi 
. .  maa  være  smadskfulde  af  Fantasi.  Blækspr. 
1933.20.  II  i  høj  grad  beruset;  pjask-,  plad- 
derfuld. Søiberg.KK.11.178.  -kys,  et.  [I.2] 
(dagl.)  smækkys.  Schand.TF.il. 386.  Rørd.Va. 


806 


smaskvaad 


Smed 


806 


190.  -Taad,  adj.  pjask-,  pladdervaad. 
KMich.(Dagyyh.*'/il923.9.8p.4).  jf.  FeiVb. 
(u.  smAsvid^. 

I.  Smat,  et  ell.  (jy.,  i  bet.  2)  en  (Feilb.). 
[smad]  (dial.  ogs.  (i  bet.  2)  Smatte,  et. 
UfP.J.  ftt.  (i  bet.  1)  d.  8.  {til  II.  smatte;  jf. 
smattet;  næsten  kun  dial.)  I)  som  vbs.  til 
II.  smatte  1-2,  om  klaskende,  suttende, 
smaskende  lyd.  Adam  fortalte  omstænde- 
ligt med  man|?e  Smat  paa  Piben.  Tandr. Det  lo 
aamleHus.(1914).34.  Et  Øjeblik  efter  staar 
han  ved  Slusen  med  Underbukserne  rullede 
sammen  i  en  Bylt  .  .  Underbukserae  for- 
svinder med  et  Smat  i  Dybet.  K Becker. B. 
266.  2)  dynd;  pløre;  søle.  (anklen)  st3Ttede 
gennem  Sele  og  Sm&t.OlesenLøkk.UG.I.135. 
Feilb.  UfF.  jf.:  Fodgængere  .  .  overpudres 
af  Vej  stev  eller  flittes  ind  i  Pyttesmat. 
Pol.*\1928.11.sp.2.  II  om  tørvemasse.  Fr 
Grundtv.LK.274. 7/.  Ter  ves  mat.  smst.  UfF.  20 
II.  fimat,  interj.  se  u.  II.  smatte,  smatre, 
V.  ['smadra]  -ede.  iafl.  af  II.  smatte  ell.  laant 
fra  SV.,  no.  dial.  smattra  (se  smadre^-  sj.) 
smælde;  klaske;  plaske;  ogs.:  bevæge  sig 
under  plaskende  lyd.  nær  Stranden  færdes 
store  Masser  af  .  .  Stære;  deres  smattrende 
Smaalyde  akkompagneres  bestandig  af  den 
ihærdige  Bekkasin.  AchtonFriis.  DØ.  II.  165. 
Nu  (o:  i  en  baad)  nær  ved  Himlen  —  nu 
nedad  .  .  nær  ved  Hades  —  Baaden  smatrer  30 
oljet.  Vil  det  næste  Vandbjerg  lefte  —  eller 
knuse?  FrNygaard.SS. 74.  L  Smatte,  et. 
se  I.  Smat.  II.  smatte,  v.  ['smada]  -ede. 
vbs.  jf.  I.  Smat  (1).  {sv.  dial.  smatta,  slaa 
til  en,  no.  dial.  smatta,  smælde,  ty.  schmatzen ; 
lydord;  jf.  interj.  smat,  fl.  br.)  som  gengivelse 
af  plaskende,  slubrende  lyd  ( KrænBjergen. 
..Jeg  kan  selv  .'"(1933). 10),  samt  smadre,  sma- 
ske ;  sml.  smatre,  smattet ;  især  dial.)  I )  give 
smaskende  lydmed  munddelene;  smaske  (l.i);  w 
ogs.:  patte,  sutte  paa  noget;  bakke  paa  pibe 
(Feilb.).  vAph.(1764).  Nu  legger  (ammen) 
Barnet  til,  som  hungrig  og  begierlig  angriber 
Brysterne,  og  smatter  ligesom  det  giorde  store 
DTSLS.Strack.TvendeTaler.(overs.l784).45.  Æn- 
derne gik  og  smattede  i  en  Vøs.Aakj.PA.41. 
Hun  havde  ingen  Tænder  mere,  og  smattede 
en  Del  naar  hun  spiste.  AndNx.DM. 1. 65.  Han 
smattede  med  Tungen  med  en  Lyd,  som 
naar  der  gennes  paa  en  tvær  Hest.  ErlKrist.  x 
NS. 59.  i  forb.  m.  paa;  jf.:  hun  (havde) 
Tanken  om  Kasimir  (0:  hæresten)  som  en 
anden  Narresut  at  ligge  og  smatte  paa. 
KMieh.SSF.8.  2)  især  m.  tings-subj.:  be- 
væge sig  under  plaskende,  smældende 
lyd;  ogs.:  glide,  falde  med  klask,  smæld; 
(ofte  upers.)  være  saa  fedtet,  glat,  at  det  er 
vanskeligt  at  holde  paa  ell.  staa  fast  paa. 
JHSmidth.Ords.139.  de  to  Trælle  smattede 
barfodet  i  det  giftige  Gadesnavs.  JFJetM.  m 
LA.21.  Ler  kan  være  godt  til  mange  Ting, 
men  det  er  fælt  at  færdes  i  med  vaadt  Fere; 
klæber,  naar  man  slipper,  og  smatter,  naar 
man  træder.  Rørd.JE.13.  deres  Fedder  smat- 


tede ud  under  dem.  AKoM.MP.1. 218.  Klæb- 
rig, smattende  Mælkesaft  drev  sivende  ned- 
over fra  ØksehvLggene.OJohansen.Nybygger. 
(1934).75.  Feilb.  UfF.  ||  (sj.)  refl.  De  tvende 
Staaltraadstove,  der  hang  lest  ned  igennem 
Skaktens  Midte,  smattede  sig  bugtende  igen- 
nem hans  Hænder.  AKohl.  MP.  II.  198.  3) 
kaste,  lade  falde  med  klask,  smæld; 
klaske;  smadre;  smaske  (3);  spee.  m.h.i. 
tørv:  ælte;  glatte,  (man)  smattede  .  .  ler 
på  fra  begge  sider.  Krist.AnhoU.(1891).110. 
♦røde  Farveklatter,  som  man  med  Omhu 
paa  et  Lærred  sm&tteT.  DagNyh.*/7l925.7. 
sp.l.  Feilb.  UfF.  smattet,  adj.  ['smada^] 
{til  I.  Smat  (2)  ell.  II.  smatte  (2); ;/.  smadret; 
dagl.)  fedtet;  klistret;  klæbrig.  Bryst- 
sukker, som  den  bagende  Sol  og  Kundernes 
svedige,  fjamsende  Fingre  har  gjort  smat- 
tede. JReinhard.FraCirkus.(1882).226.  Bred- 
sted.Pom.II.13.  UfF.  jf.:  A.  D.  Sørensen  er 
det  uappetitligste,  jeg  har  truffet.  Hans 
Haandtryk  er  det  mest  smattede,  jeg  kender. 
Bergstrøm.IB.19.  \\  oftest  om  jordbund,  føre, 
vej:  fuilwaad  ell.  jordet,  leret,  saa  man  let 
glider;  fedtet;  glat;  slibrig.  „Bandsat  smat- 
tet, Hr.  Captein!"  brummede  han  .  .  naar 
han  gled  .  .  „Sne  ved  Midsommer". /n^.£F. 
IV 80.  JESmidth.Ords.139.  MDL.  (vi)  krøb 
hen  ad  de  glatte  og,  hvor  Vandet  sprøitede 
op,  smattede  Steen.Bogan.il. 165.  De  smat- 
tede, klæge  Havegange.  Knu<iPouZs.yo.23. 
da  Asfalten  var  smattet  skred  Cyklen.  Pol. 
**/il937.3.sp.3. 

Smaus,  smaase,  se  Smovs,  smovse. 

I.  Smed,  en.  [sme5]  Høy sg. AG. 48. 138. 
(nu  ikke  i  rigsspr.  (jf.  Esp.313)  Smid. 
Moth.S534.  Clitau.PT.139.  EPont.Atlas.III. 
213.  sml.:  smid  .  .  burde  skrives  smed. 
Høysg.2Pr.22).  best.  f.  -en  [isme-'6(a)n]  eU. 
(dagl.  (og  dial.),  sml.  Levin. Gr. 1. 37.  Hjort«. 
0S.41)  ['sme5'(3)n]  (sml.  skriveformen  Smed- 
den. Lucopp.TB.BV.  Høysg.S.6.21.  Stampe. 
11.233.  0ehl.XXIX.224);  flt.  -e  ["smeda] 
eU.  (dagl.,  især  dial.)  ['sme5a]  (jf.  skrivefor- 
men S  med  de.  Stampe. 1 1. 223.  Oehl.XXX. 
56.  SvGrundtv.  VilhAnd.Litt.1 1.468)  eU.  (nu 
kun  dial.)  -er  (Visd.l5.9(Chr.VI).  Thorsen. 
74.  jf.  Esp.§122,4.  Feilb.  samt:  Smidder. 
Pflug.DP.1116).  (glda.  smeth  og  smith  (jf. 
Brøndum-Nielsen.GG.1.268),  æda.  smith,  run., 
oldn.  smi6r,  eng.  smith,  ty.  schmied,  ;'/.  got. 
aiza-smipa,  (kobber)smed;  sml.  IV  smede. 
Smedje;  oprindelse  uvis;  egl.  vel  om  enhver 
haandværker,  der  arbejdede  i  træ,  sten,  metal, 
sml.  Flint-  (JohsBrøndst.DO.1. 198.1 1.13), 
Jæm-,  Træsmed  samt  oldn.  skésmidr,  shh 
mager,  steinsmidr,  bygmester,  plsmidr,  øl- 
brygger,  sml.  Langebek.(KSelskSkr.VII.500). 
Dania.IX.186  samt  bet.  2) 

I)  haandværker,  som  arbejder  i  metal  (jf. 
Guld-  (1),  Kobber-  (1),  Sølvsmed;,-  især: 
haandværker,  som  (med  hammer,  tang  og 
ambolt)  bearbejder  og  fremsUUer  ting  af  jæm 
(sml.    Jærnsmed^;    person,    der    smeder 


bV 


807 


iSmed 


Nmed 


808 


i'ærn;  nu  ofte:  grovsmed  (i  modsætn.  til 
[lejnsmedj;  i  (haandværker-)jarg.  ofte  som 
betegnelse  for  mekanikere  (cyklesmede,  fin- 
mekanikere), Jmandværkere,  der  opsætter,  in- 
stallerer forsk,  apparater  af  jærn  (jf.  Lyn-, 
Varmesmed^;  ^4>-»  W9')  om  fyrbøder  paa 
skib  (KLars.Soldatspr.32).  i.l)  i  al  alm. 
lSam.lB.19.  ♦Qvercke-syge  Hest  med  veldig 
Aande  pruster,  |  Naar  Smedden  Dyvels- 
dreck  udi  hans  Næse  ^ustei.  Lucopp.TB.Bl^.  lo 
Wess.136.  *Den  femte  hujus  døde  Christen 
Smed,  I  Den  hele  Bye  til  stor  Fortred,  | 
Han  var  en  brav  og  nyttig  Mand,  |  Beslog 
en  Hest  med  stor  Forstand,  |  Paa  Laase 
giorde  mange  Sving,  |  Slog  Øier  ud  for  ingen 
T!ing.Bagges.I.167.  *(han)  Kalder  hurtig  fra 
sin  Esse  |  Hid  den  sorte  Smed.Oehl.PSkr.I. 
155.  „Jeg  har  forlagt  Nøglen  til  mit  Klæde- 
skab .  ."  —  „Saa  skal  jeg  sende  Bud  efter 
en  Smed,  som  kan  dirke  Laasen  op."Heib.  20 
Poet.VII.270.  *Der  var  engang  en  fiffig 
Smed  I  med  Hammer  og  med  Ta.ug.  Drachm. 
PHK.57.  I  de  nyere  JærnsMbe  er  der  ofte 
Smed  om  Bord,  for  at  han  paa  Rejsen  kan 
udføre  Reparationer  paa  Jærngenstande, 
naar  det  gøres  nøåig.  KuskJens.Søm.364.  || 
spec.  (jf.  u.  bet.  2)  om  person  (fredsdommer) 
i  Gretna  Green  i  Skotland,  der  en  tid  lang 
skal  have  været  smed,  og  som  foretog  vielser 
(især  af  personer  fra  England,  der  manglede  30 
forældrenes  samtykke).  Heib.Poet.X.75(se  u. 
lY  smede  é).  Wied.BSt.155 (se  u.  IV.  smede 
3;.  Hjemmet.*yd940.7.  sml.  Kierk.XIV.261. 
1.2)  i  sammenligninger,  være  en  hel  smed 
i  éll.  til  noget,  (1.  br.)  være  en  mester  i  noget. 
S&B.  D&H.  II  især  efter  som.  jeg  arbejder 
som  en  Smed  (0:  haardt,  flittigt)  i  denne  Tid. 
Wilst.(Hjort.B.II.289).  Da  han  naaede  Sten- 
gaarden  var  Klæderne  stivfrosne  .  .  Men 
han  var  selv  varm  som  en  Smed.  ^ndiV^x.  40 
PE.I.157.  navnlig  (dagl.)  i  forb.  som  passe 
paa  som  en  smed,  passe  meget  nøje  paa; 
være  meget  paapasselig.  Nu  vil  jeg  tie,  men 
jeg  skal  passe  paa  som  en  Smed,  om  jeg  ikke 
kan  komme  efter  noget  andet  Tegn.  Biehl. 
DQ.IV92.  ♦Som  en  Smed  han  (o:  strand- 
vagten) pasde  ip&a,.Grundtv.Bjow.22.  Min  Ri- 
val .  .  passer  jo  paa  som  en  Smed.  Heib. Poet. 
VI.76.  (jeg)  måtte  passe  på  som  en  Smed 
for  at  opsnappe  Meningen  af  de  andres  50 
Svensk.  Rør d.TB. 235.  nu  passer  Personalet 
paa  som  smaa  Smede.  BerlTid.^'/iil925.Aft. 
Till.G.sp.l.  1.3)  i  talem.,  ordspr.  olgn.  (kun 
de  vigtigste  er  medtaget,  se  i  øvrigt  Mau.II.312. 
Krist.Ordspr.303.448.e09.  Dania.I.165ff.IX. 
186ff.).  for  smed  at  rette  bager,  se  Bager, 
hvad  der  kurerer  en  smed,  slaar  en  skrædder 
ihjel,  se  Skrædder  I.2  (ogs.  (vel  m.  tilknytning 
til  anekdoten  om  smeden  og  bageren,  se  Bager ; 
8J.):  slaar  en  bager  ihjel.  SBenzon.Da.-fr.  eio 
Fraseologi.(1886).275.  PoU*/iol939.9.sp.3). 
have  en  smed  i  panden,  se  II.  Pande  3.i. 
II  det  er  ondt  at  købe  kul  af  smeden  olgn., 
se  III.  Kul  1.1.  køre  (møg)  for  smeden, 


(dial.)  have  diarrhé.  Krist.Ordspr.303.  Fr 
Grundtv.LK.88.  \\  det  raad,  smeden  gav  sin 
hund,  se  Hund  2.2.  skomagerens  kone  og 
smedens  mær  har  gerne  de  daarligste  sko, 
se  Skomager  2.  smedens  kat;  dels  (jf.  u. 
Kat  2.1;  især  dial.)  i  udtr.  for  forvirring, 
uklogskab.  Det  gaar  i  Runde  (0:  Rundkreds, 
Kredsgang)  ligesom  Smedens  Kat.  Jlf au./. 
509.  fem  .  .  gamle  herrer,  der  ikke  forstod 
mere  af  den  sag  de  skulde  forhandle  end 
smedens  kat.  GSaxild.Om arkivvæsen.(1923). 
14.  Feilb. 11.105.  dels  (og  især)  i  udtr.  som 
af  (snak  og)  mange  tak  døde  smedens 
kat,  (jf.  Kat  sp.l96^^^  samt  af  løfter  døde 
Per  smeds  hund  (u.  I.  Løfte  l.\);  egl.  om 
landsbysmedens  fattigdom  p.  gr.  af  de  mange 
smaaarbejder,  reparationer,  han  maatte  ud- 
føre gratis  ell.  mod  løfte  om  betaling;  sml. 
Arlaud.321)  brugt  som  udtr.  for,  at  man 
spises  af  med  smukke  ord,  tak,  løfter  olgn. 
i  st.  f.  reel  betaling,  belønning,  støtte.  Moth. 
T24.  ♦Alt  blev  gjort  (0:  af  smeden)  —  Farvel 
og  Takl  I  Deraf  døde  Smedens  K&t.HMik- 
kels.D.9.  „Penge  har  jeg  ingen  af,  men  du 
(0:  en  skomager)  skal  rigtig  have  mange 
Tak"  . .  „Tak  døde  Smedens  Kat  at."AndNx. 
PE.U.77.  II  hvad  for  en  smed?  (dagl, 
spøg.)  som  udtr.  for,  at  man  staar  ganske 
uforstaaende  over  for  en  bemærkning,  er  for- 
bavset over  en  udtalelse  olgn.:  hvadbehager? 
hvad  skal  det  sige?  hvad  for  noget?  S&B. 
Schand.VV150.   „hvor  har  du  nu  gjort  af 

Pindars  Oder?"  .  .  „Hvad  for  en  Smed? 

naa-aa,  en  Bog?'' Thuborg.F. 161. 

2)  overf.;  især  om  person,  der  foran- 
stalter, frembringer,  iværksætter  noget, 
i  ssgr.  som  Fabel-,  Løgne-,  Rygte-,  Rænke- 
smed; om  digter,  forfatter,  jf.  Myte-,  Rim- 
smed samt:  Guderne  vare  de  første  „sang- 
smede". GLund.Den  oldnord.Literatur.(1873). 
17.  (sj.)  om  elskovsguden  (Cupido),  der  stifter 
ægteskaber,  smeder  folk  sammen:  Clitau.PT. 
139.  II  talem.:  enhver  er  sin  egen  lykkes 
smed,  se  I.  Lykke  3.  jf.:  han  var  selv  sin 
Ulykkes  Smed,  styrtede  sig  som  med  For- 
sæt i  Undergangen.  iSrondes.F//.56(?. 

3)  ofte  i  best.  f.,  som  navn  paa  dyr  (hvis 
lyd  kan  minde  om  en  smeds  hamren).  3.1)  % 
om  forsk,  fugle  (sml.  File-  (2),  Kobbersmed 
(2.1)^;  om  tinksmed,  Totanus  glareola: 
Lieberkind.DVVII.369.  især  om  klokke - 
fuglen  Procnias  nudicollis.  Brehm.FL.165. 
Lieberkind.DVIX.190.  \\  (jf.  Smedjefugl; 
dial.)  hvid  vipstjært,  Motacilla  alba.  DF. 
XI.15.  3.2)  (zool.)  den  brasilianske  løvfrø 
Hyla  faber.  BøvP.III.158.  Lieberkind.DVVL 
113.  3.3)  \  om  forsk,  fisk;  f  om  sankt  Peters 
fisk,  Zeus  faber  (jf.  Kobbersmed  2.2J.  VSO. 
II  {ænyd.  d.  s.;  fisk.)  graa  knurhane,  Trigla 
gurnardus.  Krøyer. 1. 85.  Feilb.  3.4)  om  in- 
sekter, jf.  Feilb.;  især  i  ssgr.  som  Grov- (2), 
Guldsmed  (2). 

4)  (sj.)  om  fin^  II  om  fyrværkerisag  (trold- 
kælling). Feilb.  II  Musikinstrument  (2  Stk. 


809 


Smed 


smede 


810 


Staal  paa  en  Træklods)  kaldet  Smeden  i 
Skoven.  PoHt%E.Kosterbl.*yi9l923.2.sp.2. 

II.  ^imed,  en.  se  III.  Smide. 

III.  »med,  præU  af  V  smide. 
Smed-,  t  ssgr.  ['8me(*)6-]  se  smedbar  og 

u.  Smede-,  -bar,  adj.  {efter  ty.  schmiedbar; 
jf.  -bar  2.1;  til  IV  smede  1)  0  om  metal: 
som  lader  sig  smede;  smedelig.  SdbB.  Smed- 
bart  Blødstøhegods.  HFB.1936.336. 
Smedde^  I.  Smede,  en.  se  Smedje. 

II.  Smede,  et.  ['sme-5a]  flt.  -r.  (efter 
oldn.  smf&i,  n.,  smedning,  smedearbejde,  afl. 
af  oldn.  sniida  (se  IV  smede^;  sa.  ord  som 
I.  Smide  (s.  d.);  arkais.,  sj.}  smedearbejde. 
Da  gjorde  guderne  en  anden  lænke  .  .  og  de 
bade  atter  ulven  at  forsøge  den,  og  sagde, 
at  han  vilde  indlægge  sig  megen  berømmelse 
for  sin  styrke,  hvis  sligt  storsmede  ikke 
kunde  holde  h&m.  NMPet.Myth.363. 

III.  Smede,  en.  se  III.  Smide. 

IV.  smede,  v.  ['sme*8a]  ell.  (dagl.) 
[•smefta]  (jf.  smedder.  fiøt/s^^G.94.  smedde 
.  .  bliver  nu  mere  og  mere  alm.Levtn.  sml. 
sa.Gr.1.37;  jf.  skriftformen  smedde.  Adr. 
'*/il762.sp.6.  Oehl.XXX.38.  Grundtv.BrS. 
358.  Wilst.0d.XIYv.l31.  SvGrundtv.  Sehand. 
SD.142.  VVed.G.104).  (nu  ikke  i  rigsspr. 
(jf.  Esp.312.  Thorsen.56)  smide.  Holb.Intr. 
11.80.  Brunnich.M.253.  smidde.  Moth.S535. 
Holb.Mase.III.4.  LTid.1724.68.  Høysg.S.331. 
Lodde. NT. 120. 358).  -ede;  pari.  -et  ff  som 
fk.  -en:  sammensmeden.  Éolb.Hh.  1.570)  ell. 
(dial.)  smedt  (Dania.IX.38.  UfF.  jf.  Esp. 
§189).  vbs.  -(n)ing  (se  Smedning^,  jf.  Sme- 
der!, (glda.  smedhæ,  smedjæ,  smidhæ,  æda. 
(part.)  smid,  fsv.  smidh(i)a,  oldn.  smi6a; 
i  aflydsforhold  til  mnt.  smeden,  oht.  smidon 
(nht.  schmieden^^  oeng.  smidian,  got.  ga- 
smil)on;  afl.  af  I.  Smed;  jf.  Gesmide,  II. 
Smede,  I.  Smide,  smidig) 

I )  behandle  metal  (navnlig:  jcem)  med  ham- 
mer, især  efter  at  det  er  blevet  gjort  varmt;  til- 
danne metal  ved  smedearbejde;  uden  obj. 
ogs.:  arbejde  som  smed.  Moth.S535.  (jær- 
net)  gydes,  smedes,  rækkes,  plattes,  valses, 
skiæres,  tTækkes.Brunnieh.M.257.  man  kan 
tilberede  Staal,  baade  af  støbt  og  af  smedet 
Jern  (nu:  Støbe-  og  Smedejæm^.Fano^cr. 
217.  *Hvad  Værd  |  har  Guldet  i  sig  selv, 
om  end  det  smedes  |  til  Kione?  KMunk.C.56. 
II  tdlem.  man  skal  smede,  mens  jærnet  er 
varmt,  se  Jæm  3.  jf.  u.  I.  Smed  1.8 :  *At  høre 
paa  Snak  |  og  smede  paa  Tak  |  er  Intet 
til  Næring  og  BieTring.Cit.l781.( Danmarks 
Folkeminder. VI. (1910). 45).  I|  (sml.  raa- 
smede^  m.  obj.-præd.  ell.  adv.  Jernet  .  . 
bankes  og  smeddes  tyndt. Høysg.S. 47.  jf.: 
Vinkelhamre  smeder  .  .  Godset  tyndere  i 
den  ene  Side  end  i  den  anden.  Bildsøe.Smede- 
bogen.(1928).69.  især  (jf.  koldsmede;  »  forb. 
smede  koldt  {Bl&T.),  henholdsvis  varmt 
(Bildsge.Smedebogen.(1928).20.  TeknO.).  || 
smede  om  (jf. omsmede):  Moth.S535.  ♦Smed 
Kronen  om  igien!  Den  skal  ei  passe  |  En 


uddøet  Kongeslægt,  men  mg.Oehl.III.36. 
jf.  bet.  4:  (vorherre)  lagde  en  gammel  Kone 
i  Essen  og  smedede  hende  derefter  paa  Am- 
bolten om  til  en  blomstrende  ung  Pige. 
Dania.IX.195.  smede  ud,  (sml.  udsmedej 
banke  ud,  strække  (metal)  ved  smedning;  i 
forb.  m.  til:  omdanne,  forarbejde  til  noget 
ved  smedning.  Moth.S536.  (Vaulundur)  skal 
overgaae  alle  Andre  i  at  smedde  det  (0:  gudl 
10  og  sølv)  ud  til  Vaaben.  Oehl.PSkr.II.33. 
Stempelstangen  er  smedet  ud  til  et  Hoved. 
SkibsMask.75. 

2)  m.  resuUais-obj.:  fremstille,  fabrikere 
ved  smedearbejde.  En  jern-smed  smeder 
en  øxe.Es.44.12(Chr.VI).  »Her  har  jeg 
smeddet  mig  |  En  Hammer  nylig  af  det 
bedste  Jem.Oehl.III.70.  *Ai  Guldet  de 
smede  |  Sig  Ringene  brede.  Grundiv.Kvædl. 
44.  de  to  (river)  med  støbte  Tænder  .  .  den 

20  ene  med  smedede  Tænder.  PolitiE.Kosterbl. 
*U1923.2.sp.l.  jf.:  dygtig  Vogn-  og  Beslag- 
smed, der  paa  egen  Haand  kan  smede  fore- 
faldende Vognarbejde.  PoI."/,i5^,i7.sp.2.  j| 
t  (mer  ell.  mindre)  faste  forb.  (der  navnlig 
har  billedl.  anv.).  smidde  Lænker  til 
Fremmede. Lodde.NT.358.  *Hvis  lænken  jeg 
(o:  skoleeleven)  brød,  |  han  (0:  rektor) 
nye  smeder  mig. Hostr.SD.L188.  jf.:  *(pa- 
ven)  smedded  Baand,  |  naar  Tanken  Vin- 

30  gerne  strakte. Schand.SD.142.  smede  vaa- 
ben olgn.:  Clitau.PT.140.  List  smiddede  Pii- 
lene.  Ondskab  forgiftede  dem  og  Lettroen- 
hed skød  dem  nd.Garboe.LH.Dedic.3.  Til 
sine  Fjender  skal  man  ikke  smede  Vaaben. 
Mau.2175.  Først  i  Et  Dukkehjem  havde 
Ibsen  ret  smedet  sine  egne  Y&iben.  SvLa. 
(Skuepl.75).  II  smede  af,  (jf.  af  B.  I.3-4 
samt  afslaa  6;  haandv.)  forfærdige  efter  teg- 
ning, opgivne  maal.  De,  hvis  Tegning  (til  en 

40  laas)  bliver  antaget,  (faar  opgivet)  to  Me- 
stere,  i  hvis  Paasyn  de  skulle  smedde  Laa- 
sene  af  efter  Tegjången.WCSamuelsen.En 
Fodvandring. (1861). 3.  smst.9. 

3)  forbinde  (med  noget  andet)  ved  smed- 
ning; fastgøre  ved  at  smede  (1).  (ofte  i 
forb.  m.  til  ell.  sammen,  jf.  sammensmede^. 
Moth.S535.  to  Stykker  (jæm)  kan  smedes 
sammen  til  eet  eller  svejses.  Sa/.*Z7/.89S. 
Stangen   er   smedet   i   eet   med   Stemplet. 

50  Bl&T.  II  især  m.  h.  t.  person,  navnlig  fanger, 
slaver  (hvis  lænker  sammensmedes),  hånd 
skulde  Brændemerkes,  og  for  sin  Lifstid 
smiddes  i  Karren  til  Festnings  Arbeyde  udi 
Rendsborg.LTtrf.  2727. 570.  *Med  Lænker 
tykt  om  Arm  og  Been  |  Han  smedded  ham 
til  en  Kjim^esteen.OeKl.NG.(1819).170.  flere 
af  Galeislaveme  vare,  maaskee  for  hele  Livet, 
smedet  sammen  To  og  lo.HCAnd.ML.139. 
SMich.Dommeren.(1921).39.  \\  i  billedl.  udtr. 

60  Junge.190.  Kj  ætter- Baalene  . .  hvormed  man 
ei  vilde  skille  de  Vantroe  fra  sig,  men  smede 
dem  til  sig.Grundiv.Udv.V51.  Hvad  var  det 
dog  for  et  elendigt  Liv  jeg  førte  oppe  i 
Comptoiret,  smeddet  hele  Dagen  til  en  Pult. 


811 


smede 


^medebælg 


812 


Er z. XV  111.237.  spec:  forene  ved  forlovelse 
ell.  ægteskab;  især:  ægtevie,  dend  Mand,  de 
vil  smede  mig  Tp&a,.  KomGrønneg. 1 .106.  Heib. 
Poet.V  1.200.  jeg  (vil)  til  Skotland!  .  .  der 
skal  bo  en  Smed  deroppe  et  Steds,  som 
smeder  Folk  sa,mmen.Wied.BSt.l55.  sme- 
de(s)  i  Hymens  lænker,  se  Hymen. 

4)  overf.  anv.  af  bet.  1  og  2:  omforme  ell. 
(især)  udforme.  *Mig  Tid  og  Selvtvang 
smeddet  har  til  Mand.  Oehl.XI 1. 162.  (vikin-  lo 
gerne)  smedede  fremgangsviljen  om  til  en 
energi,  der  var  rettet  mod  et  bestemt  formål, 
Grønb.RN.39.  (jf.  enhver  er  sin  egen  lykkes 
smed  u.  I.  Lykke  3:^  Man  smeder  sig  Lyk- 
ken baade  fra  og  til.  Mau.5794.  den  sunde, 
gode  harmoniske  Natur  smedder  sig  sin 
Lykke.  VVed.G.104.  A0lr.DH.I.161(se  Skæb- 
ne 2.z).  En  Forestilling  om,  at  man  selv 
maatte  smede  sin  Tilværelse,  begyndte  at 
forme  sig  i  mig. AndNx.FL.94.  ||  (forsøge  at)  20 
bringe  noget  i  stand;  finde  paa;  udtænke; 
nu  især  nedsæt.,  m.  h.  t.  rænker,  intriger; 
tidligere  m.  h.  t.  beretning,  historie:  finde 
paa;  sætte  sammen;  nedsæt.:  opdigte,  enten 
har  Mahomed  skrevet  Alcoranen  selv,  eller 
han  har  ladet  den  smede  for  sig  af  andre. 
Holb.Hh.II.102.  Det  Raad,  som  hånd  .  . 
hialp  til  at  smidde,  var  at  indberette  og 
angifve  til  Kayseren;  hvorledes  der  .  .  var 
blefven  et  Land  og  Lehn  ledigt.  Slange.Chr  30 
IV.1040.  han  fik  smedet  saadanne  Anslag, 
der  endtes  med  Hertugens  Undergang,  ikfoi?. 
DH.II.189.  har  hun  smedet  en  Forklaring, 
der  trøster  hendel  Kierk.IIl.228.  *her  er 
smedet  et  Komplot. ffosir./n<.22.  smede  en 
løgn,  (jf.  Løgnesmed^  opdigte  en  løgn. 
Moth.L263.  „Hvad  skal  da  vel  jeg  hitte  paa, 
Søster,"  sagde  Camilla,  „som  ikke  torde 
driste  mig  til  at  smedde  eller  forsvare  en 
Løgn,  om  det  ogsaa  galdt  mit  Liv?'' Biehl.  40 
DQ.II.212.  Smed  (Chr.VI:  Digt;  ikke  Løgn 
imod  din  Broder. /Sir. 7.73.  smede  rygter, 
rænker,  se  I.  Rygte  1,  Rænke.  ||  (jf.  bet.  3 
slutn.)  i  forb.  som  smede  partier,  om  stif- 
telse af  forlovelse  ell.  ægteskab.  Holb.Masc. 
111.4.  (faderen  kom)  til  Gretna-Green  en 
Time  efter  at  den  berømte  Smed  .  .  havde 
smeddet  et  lykkeligt  Ægteskab.  jffet&.Poef.Z. 
75.  Kvinder  .  .  kan  ikke  se  et  mandfolk 
sammen  med  et  kvindfolk  uden  at  skulle  so 
smede  p&Ttieil Svedstrup.EG.il. 313.  jf.:  Ryg- 
tet (havde)  haft  travlt  med  at  smede  et  Par 
af  de  to. Aakj.PL.48.  ||  i  særlige  forb.  m. 
præp.  og  adv.;  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m. 
paa:  smidde  på  et  skelmsstykke. ikfo^fc. 
S535.  det  store  Værk  man  smidder  paa, 
angaaende  det  nye  Ost-Indiske  Compagnie. 
Holb.Samt.4.  Pamela.1.442.  smede  noget 
sammen,  især:  udpønse;  opdigte,  smidde 
en  løgn  ssimmen.  Moth.S 535.  en  Poet,  som  i  eo 
hast  kand  smeede  noget  (0:  et  kærligheds- 
vers)  sammen  for  ha.m.Holb.Tyb.1.4.  hvilken 
Umage  B.  har  taget  sig,  i  at  smidde  ald 
denne  Snik-Snak  tilsammen.  Graw.jBreve.257. 


♦Du  var  vel  heller  ei  seen  til  Æventyr  sam- 
men at  smedde.  Wilst.  Od.  XIV  V.  131.  (nu 
næppe  br.:)  *Sophisters  dobbelt  Ney  og  Ja, 
I  En  falsk  tve-egged  Tunge  |  Har  smiddet 
ud  Rhetorica,  |  En  Løgn  dermed  at  siunge. 
Reenb.I.126. 

5)  (til  bet.  1;  fagl.,  især  vet.)  om  hest: 
under  bevægelse  kaste  bagbenene  for  langt 
frem,  saa  baghoven  slaar  mod  forhoven; 
hugge  (L2.i),  kaste  (n.20)  i.  Hestens  .  . 
Feil  .  .  Fodskifte  .  .  smeddende.  Viborg  & 
Neerg.HB.74.  (hestene)  mere  travede  end 
galopperede  og  smedede  af  Træthed,  i^ieuron. 
VJ.160.  Grunth.Besl.170. 

^mede-,  i  ssgr.  ['sme'ba-,  dagl.,  især 
dial.  isme&3-]  ^Smed-,  næsten  kun  jy.,  jf. 
dog  smedbar;  se  Feilb.,  sml.  ogs.:  Smed-Løn. 
NBlich.VP.124.  —  nu  sj.  (skrevet)  Smedde-. 
Smedde  -  Kul.  Lucopp.  TB.  B4^.  Smeddetang. 
Drachm. PV.22.  Smeddemessing.PFagfw.Tefcn. 
107.  se  ogs.  u.  Smedehammer  samt  SvGrundtv. 
—  nu  ikke  i  rigsspr.  Smidde-.  Moth.S534. 
Smidde-Handverk.  Holb.JH.lI.717.  Smidde- 
iem.  Stibolt.  (KSelskNyeSkr.  1. 230).  se  ogs. 
u.  Smedesvend.  Smide-.  Smide  -  Søn.  floift. 
Intr.I.312.  Smide- Værksted.  EPont.Atlas.il. 
146.  —  sj.  i  rigsspr.  Smedje-,  se  u.  Smede- 
bælg, -sinder,  -slagge,  -sted;,  af  I.  Smed  (1) 
og  til  dels  IV  smede.  Smedje  (Smed(d)e) 
(se  især  I.  Smedestedj.  (allr.  i  glda.  (se  fx. 
Smedesvend;  og  fsv.  er  ssgr.  m.  I.  Smed  og 
Smedje  sammenfaldet,  jf.  vekslen  i  oldn.  mel- 
lem smi6-,  smiSa-  (af  smi&r;,  smibar-  (af 
smi6,  smedearbejde),  smibju-;  i  nutiden  op- 
fattes vistnok  1.  led  oftest  som  hørende  til 
I.  Smed,  medens  tilknytning  til  IV  smede 
findes  i  Smede-jærn,  -messing,  -temperatur; 
især  haandv.,  navnlig  smed.)  \\  af  de  mange 
til  I.  Smed  1  svarende  ssgr.  kan  foruden  de 
ndf.  medtagne  anføres:  Smede-barn,  -bolig, 
-enke,  -forening,  -haand,  -kone,  -kro  (se  I. 
Kro;,  -kælling,  -næve  samt  betegnelser  for 
hvad  der  angaar  smedningen,  haandværket, 
som:  Smede-ambolt,  -brug,  -forsøg,  -haand- 
værk,  -kunst,  -lære,  -lærling,  -løn,  -maskine, 
-profession,  -prøve,  -redskab,  -stempel,  -tom- 
mestok, -arbejde,  et.  ^^7. -værk)  I)  det  at 
arbejde  som  smed;  virksomhed  som  smed;  arbej- 
de, der  udføres  af  en  smed.  vAph.(1759).  særlige 
Smedearbejder:  Presning  og  Prægning,  Tryk- 
ning, Punsling  og  Roulettering.  JEf annot^er. 
Tekn.130.  2)  konkr.:  genstand(e),  arbejde(r), 
der  fremstilles  ved  smedning.  Brunnich.M.257. 
en  udbuget  stor  Kurv  af  dejligt  gammelt 
Smedearbejde,  en  Gitterkurv.  JPJac.7/.364. 
-blok,  en.  {ty.  schmiedeblock;  jf.  -stok; 
nu  næppe  br.)  ambolt-blok,  -stok.  vAph. 
(1764).  Amber  g.  -blæsebælg,  en.  (jf. 
-bælg;  nu  sj.).  Adr.^*/\1762.sp.ll.  -blæser, 
en.  blæseapparat,  blæser  (2)  i  en  smedeesse 
ell.  -ovn.  Gaslnd.l8.  -bælg,  en.  ^f  Smedje-. 
vAph.(1764)).  (ænyd.  smidde-,  smed(e)- 
belg(e),  fsv.  smids  ell.  smidhio  bålgher,  oldn. 
smi6-,  smibjubelgr)  I)  (jf.  -blæsebælg)  bælg 


813 


SmededrcnK 


ISmedelas 


814 


( 1.2.1)  i  eti  smedje;  en  smeds  blcesebælg. 
Pflug.DP.1130.  »Kun  Smedebælgen  aander, 
Kullet  flammer,  |  Og  lyser  op  den  skumle 
Esses  K&mmeT.Draehm.DM.éS.  AOlr.DH. 
11.52.  II  i  sammenligning,  navnlig  m.  tanke 
paa  hvæsende,  daarlige  blæsebælge.  Chr Borup. 
PM.274.  naar  hun  drog  Vejret  .  .  lød  det, 
ligesom  naar  En  trak  i  en  Smedebælg. 
<chand.F.530.  Blaum.StS.212.  2)  (jf.  I.  Bælg 
'i;  især  dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  en  smeds 
medhjælper  ell.  barn  (UfF.)  ell.  for  en  smed. 
„Din  Smedehxlgl"  AntNiels.Landhaandvær- 
kerne. (1889). 40.  Tror  Du,  hun  saå  til  saadan 
en  Smedebælg.  Sehand.  TF.  1. 90.  -dreng, 
en.  {ænyd.  smidiedreng,  fsv.  smidiadrenger) 
lærling  hos  en  smed.  Moth.S534.  Oehl.III.35. 
Drachm.PV25.  KBecker.UF.III.148.  \\  (dial.) 
en  smeds  sen.  Feilb.  -esse,  en.  {penyd.  sml- 
die-,  smedieess(j)e,  ty.  schmiedeesse)  esse 
(I.l)  i  en  smedje;  ogs.  (dial.):  smedje  (Feilb. 
jf.  Krist.Ordspr.609).  Moth.S534.  »der  kom 
Glimt.  Langtborte  skød  de  op  |  Som  Fun- 
ker fra  den  travle  Smeåeesse.Drachm.DM.9. 
Gaslnd.22.  -g^aas,  en.  (til  I.  Smed  3.i ;  nav- 
net, fordi  fuglen  under  flugten  udstøder  et  højt- 
klingende og  skarpt  „klik-klik"' :  dial.)  \  blis- 
gaas,  Anser  albifrons.  Kjærbøll.638( falstersk). 
DanmFauna.XXIll.191.  UfF.  -gilde,  et. 
iglda.  smed(i)egilde  i  bet.  2  (Skraaer.II.166. 
243.267))  I)  (om  ældre  tiders  forhold  paa 
landet)  om  festlig  sammenkomst,  gilde  (1.2); 
dels  om  gilde,  ( lands )by smeden  gav  for  sine 
..smedemænd''  (som  regel  1.  novbr.  ell.  mortens- 
aften; jf.  DSt.l904.225ff.).  Skattegraveren. 
1888.11.74.  Feilb.  BL.  187.  NationalmusA. 
1937.85.  II  dels  om  gilde,  som  en  bymand 
(jav  for  smeden  og  hans  hjælpere,  fx.  naar  en 
ny  vogn  var  lavet.  UfF.  2)  (foræld.)  gilde 
1.3.1),  lav  af  smede,  -gods,  et.  0  gods 
(2.8-4),  der  er  fremstillet  ved  (ell.  skal  behand- 
les ved)  smedning.  Krak.1919.II.528.  Bildsøe. 
S  medebogen. (1928). 56.  \\  spec:  smedet  staal- 
støbegods. Thaulow.MO.400.407.  -grav,  en. 
(arkæol.)  grav  (fra  jærnalderen) ,  hvori  der 
er  medgivet  smedeværkiøj.  JohsBrøndst.DO. 
111.148.  -grus,  et.  {ty.  schmiedegrus ;  nu 
1.  br.)  slagger  fra  smedeesser  ell.  store  ildsteder; 
pandegrua.  Moth.S534.  Hav€brL.*318.  bjerg- 
lignende  Smedegrusdynger.  Draehm.  VI. 
35.  -gtest,  en.  (jf.  Gæst  2.3 ;  nu  især  dial.) 
kunde  i  en  smedje.  Gravl.EB.112.  Feilb. 
-hammer,  en.  (ænyd.  smed(e)hammer) 
hammer,  som  bruges  ved  smedearbejde;  spec: 
haandhammer  (paa  1-2  kg.),  som  bruges  (af 
formanden)  ved  smedning;  bænkhammer. 
Dom.5.26(1931:  Arbejdshammeren^.  Smede- 
hamre  ere  de,  der  anvendes  til  at  tilsmede 
Sølvet  af  de  udstøbte  Tene  og  danne  det  i 
det  grove  til  Blik  eller  Traad.  Hinnerup. 
Juv.478.  Dampmaskiner  drive  Savhjul,  Blok- 
kedreier-Værkstæder,  Blæsebælge,  Smedde- 
hamre.  StBille.Gal.1.73.  Bildsøe.Smedebogen. 
(1928). 16.  jf.:  (hans)  Næve  .  .  lignede  en 
Smedehammer.  Llfoliike.OT.^ld.  -herd,  en. 


herd  (I.2)  i  en  smedeesse,  en  smedeovn.  Tekn 
MarO.  -has,  et.  (ænyd.  smede-,  smidehus, 
oldn.  smfdar-,  smidjuhus;  nu  især  dial.,  jf. 
Feilb.  u.  smedesse)  en  smeds  værksted;  smedje; 
ogs.  om  (by)smedens  bolig  (Feilb.;  jf.  I.  -sted^. 
DL.6—21—1  (se  u.  Møllehus^.  Alle  Smedehuse 
.  .  skal  staae  frit.  Brandforordn.**/tl792.§4. 
Dania.IX.197.  Pont.DR.II.23.  -ild,  en.  ild 
paa  en  smedeesse.  Til  at  blæse  til  Smedeilde  an- 
10  vendes  ofte  Centrifugalblæsere.  5a/.*///.502. 
-jord,  en.  (jf.  -lod^  m.  h.  t.  ældre  tiders  for- 
hold paa  landet:  jordstykke(r),  som  blev  over- 
ladt bysmeden  som  (en  del  af  hans)  løn. 
Cit.l780.(Vider.I.453).DanskUdsyn.l926.14. 
AarbFrborg.l939.I.100.  -jærn,  et.  (jf.  fsv. 
smidhis  iårn)  jcem  med  ringe  kulindhold  (un- 
der Vi  */«),  som  let  lader  sig  smede;  smedeligt 
jærn  (spec.:  stang  jærn);  i  fagl.  spr.  bruges  nu: 
Staal.  Stibolt.(KSelskNyeSkr.I.230).  IngBygn. 
20  1939. 159. sp.l.  II  gen.  smedejærns  som  adj. 
ell.  1.  del  af  ssgr.;  fx.:  Smedejærns-anald 
(Bl&T.),  -gelænder,  -gitter,  -plade,  -ræk- 
værk (Schand.BS.26),  -rer,  -stang,  -karl, 
en.  (nu  dial.)  dels  (jf.  Karl  4.3^;  medhjælper 
hos  en  smed;  smedesvend.  FrGrundtv.LK.209. 
II  dels:  tjenestekarl,  som  en  „smedemand" 
skulde  stille  til  hjælp  for  bysmeden.  UfF. 
-knsegt,  en.  (efter  ty.  schmiedeknecht; 
;/.  -karl  beg.;  nu  næppe  &r.)  d.  s.  s.  -svend; 
30  nedsæt.:  Pflug.DP.426.  -korn,  et.  m.  h.  t. 
ældre  tiders  forhold  paa  landet:  kom,  som 
leveredes  (by)smeden  som  (en  del  af  hans) 
løn.  MO.  Feilb.  NationalmusA.  1937.85. 
-kram,  et.  (sj.)  smedede  varer  (solgt  af 
omvandrende  (smede)  som  bissekram);  smede- 
tøj (3).  Holstein.(IslSagaer.II.59).  -knl,  et 
ell.  (især)  pi.  (oldn.  smidarkol)  smaa,  stcerkt 
bagende  kul,  som  egner  sig  til  bru^  i  smede- 
esser. Lucopp.TB.BP.  Goldschm.VII.478. 
40  Thaulow.MO.136.254.  -lav,  et.  I)  (glda. 
smethie  laff,  smithie  lagh  (Skraaer.II.268. 
270);  sml.  -gilde  2)  lav  (II)  af  smede( mestre). 
Cit.l702.(KbhDipl.  VII. 695).  Krak.1940.2634. 
2)  m.  h.  t.  ældre  tiders  forliold  paa  landet:  sam- 
menslutnirig,  lag  (5.1 ),  af  bymand,  der  ejede 
smedjen  og  lønnede  bysmeden.  DSt.1904.225. 
smedelig,  adj.  [isme-dali]  (til  IV  smede 
1 ;  fagl.)  d.  s.  s.  smedbar  (jf.  smidig  l.i^. 
vAph.(1772).III.  Wagn.Tekn.103.  smede- 
so  ligt  jærn  ol^rn.,  jcem,  der  lader  sig  behandle 
ved  smedning;  smedejæm  (i  modsætn.  til 
Støbejærn^;  »  fagl.  spr.  bruges  nu:  staal. 
Sal. XV 1. 386.  Suenson.B.  11.199.  \\  hertil 
Smedelighed.  vAph.  (1772).  III.  Wagn. 
Tekn.296.  Thaulow.M0.123.  jf.  S  medelig - 
kedsprøve.  Sal.*XXI.790. 

!$mede-lod,  en.  m.  h.  t.  ældre  tiders 
forhold  paa  landet:  bysmedens  jordlod;  sme- 
dejord. Feilb.BL.187.  AarbLoUF. 1937. 114. 
60  -loppe,  en.  (jf.  -lus;  iscer  dial.)  navnlig  i 
flt.,  om  gnister  fra  ilden  og  skæl  af  gloende 
jærn,  der  springer  ud  fra  ambolten.  ArUNiels. 
Larulhaandvcerkeme.(1889).40.  Gravl.Bysens 
Bedste.(1929).23.    Feilb.   -las,   en.   (dial.) 


816 


SSmedemand 


ISmedeværksted 


816 


d.  s.  UfF.  -mand,  en,  m.  h.  t.  ældre  tiders 
forhold:  bymand,  der  var  medlem  af  et  smede- 
lav (2).  PRMøll.SS.8.  Smeden  (fik)  en  fast 
aarlig  Løn  i  Naturalier,  efter  som  Akkorden 
med  hans  Smedemænd,  Byens  Gaardmænd, 
\øå.NationalmusA.1937.84.  -messing;,  et, 
en.  ^^S^,  I,  br.)  messinglegering  med  35-40  '/o 
zink,  der  lader  sig  smede  varmt.  Wagn.Tekn. 
107.  -mester,  en.  person  med  faguddannelse, 
der  driver  selvstændig  virksomhed  som  smed. 
Amberg.II.479.  HFB.1936.366.  om  kobber- 
smedemester: Hostr.G.34.  -ovn,  en,  (fsv. 
smidhio  ugn)  lukket  esse,  flamme-  ell.  smelte- 
ovn i  en  smedje.  vAph.(1759).  Thaulow.MO. 
266.281.  -plet,  en,  ruhed  fra  smedningen 
paa  blankt  forarbejdede  beslag  ell.  maskindele 
(hidrørende  fra  at  det  smedede  raaemne  har 
været  af  saa  smaa  dimensioner,  at  forarbejd- 
ningen ikke  overalt  har  kunnet  frembringe 
rene  flader).  MilTeknO.  Bl&T.  -presse, 
en,  0  presse  (I.3,i)  til  bearbejdning  af  smede- 
gods. Sal.XlY.614.  Hannover. Tekn.61.144. 

Smeder,  en,  flt.  -e.  person,  som  smeder. 
i)  (smed.)  til  IV  smede  1,  Krist.DF .109 . 
Grunth.Besl.64.  især:  den,  der  ved  smede- 
arbejde, som  udføres  af  flere,  arbejder  med 
haandhammeren,  smedehammeren;  formand 
for  arbejdet.  Wagn.Tekn.126.  TeknMarO. 
2)  (sj.)  til  TV.  smede  4;  jf.  enhver  er  sin 
egen  lykkes  smed  (u.  I,  Lykke  3/-  Helten 
kæmper  Frihedens  Kamp  og  er  Medsmed- 
der  af  sin  Skiæ]me.ClWilkens.Æst.220. 
Smederi,  et,  flt.  -er.  vbs.  til  lY.  smede; 
dels  (især  dial.):  smedning  som  profession; 
virksomhed  som  smed;  dels  (dagl.):  stærk 
hamren,  banken  i  en  smedje;  ogs.  (især  i 
ssgr.  som  Kobbersmeden^  om  værkstedet, 
smedjen.  BornhHaandvEr.68.  Gravl.EB.106. 
(han)  har  drevet  Smedenet. AarbVejle.1920. 
64.  flere  af  Virksomhederne  f.  Eks,  Smederi 
og  andre  fremkaldte  en  Del  Stø\.Tidsskr.f. 
da.Sygehuse.l936.36.sp.l. 

Smede-sinder,  pi.  (ogs.  -sinde.  JL 
Mansa.Have-Katekismus.(1787).100.  jf.  Feilb. 
Smedje-.  Smidie-sinder,  HesteL.  (1703).  A7r. 
jf.  Feilb.).  (ænyd.  smede-  (Arøboe.Davids 
P salter. ( 1623 ).Rr 3^),  smidde-  og  smediesin- 
der,  fsv.  smidhio  sinder;  jf.  -grus,  -loppe, 
-skæl ;  nu  dial.)  affald  fra  smedning;  harnmer- 
skæl  og  (jf.  Sinder  2)  slagger.  Moth.S535. 
VSO.  man  pløjede  Smedesinner  op,  der 
hvor  Smedien  havde  stået.  AarbVejle.1920. 
63.  -skæl,  et.  især  i  flt.,  om  skæl  (1,6,3), 
der  slaas  af  ved  smedning;  (olm.:)  glød-, 
hammerskæl.  Amberg.  De  snorrette  Gange 
(i  haven)  vare  bestrøede  med  Smedeskæl 
fra  hans  eget  Knivsmed- Værksted, /ng,PO, 
1.48.  Svedstrup.EG.1.61.  FrGrundtv.LK.208. 
-slagge,  en,  (ogs.  Smedje-.  Aarb.1922.16. 
38.75).  (ty.  schmiedeschlacke,  jf.  sv.  smedje- 
slagg,  hammerskæl,  eng.  smithy-slack,  -slag; 
sml.  -grus,  -sinder;  1.  br.)  slagge  (1,1)  fra  en 
smedje;  jærnslagge.  Mohr&Nissen.Ty.-da.Ord- 
log. 1 1. (1904). 522.  Smedeslakog  Hammer- 


%k\e\.Thiele.lI.181.  I.  -sted,  et,  ^Smedje-, 

se  ndf.).  (til  Smedje;  dial.)  plads,  hvor 
en  smedje  staar;  smedje  med  tilhørende 
bygninger.  Ude  paa  Marken  .  ,  laa  Smede- 
stedet, hvor  Johannes  var  fra.  Stuehu- 
set var  kun  lille  ,  ,  Smedjen  var  et  godt 
Stykke  derfra,  for  Sikkerheds  Skyld  i  II- 
debrandstilfælde,  AntNiels. Strøgods.  (1870). 5. 
AarbFrborg. 1940. 102.  jf.:  smedstæds  byg- 

10  ning.Cit.l758.(Vider.II.453).  (den  gamle 
smed)  fik  lidt  Aftægt  fra  Vognfabrikken, 
som  dentid,  han  var  til  (o:  var  smed),  var 
hans  Sm.ediested.Gravl.EB.106.  II. -sted, 
et,  (ænyd.  smed(j)ested,  glda.  smidiæ  stædh 
(Postil.95);  2.  led  er  glda.  sted,  ambolt,  jf. 
oldn.  steQi)  t  ambolt  (1),  vAph.(1759).  Smeede 
(o:  smedje)  har  næsten  hver  (islandsk)  Bonde, 
men  Smedestedet  er  almindelig  en  stor  Kam- 
pesteen, og  den  saa  kaldte  store  Slægge  er  en 

20  mindre  Steen.  PhysBibl.XXI 1. 92.  f  -stok, 
en,  (ænyd.  smediestok,  ty.  schmiedestock) 
d.  s.  s.  -blok,  Moth.S535.  -stykke,  et,  0 
stykke  smedegods.  Sal.XIII.378.  TeknO. 
-svend,  en,  (glda.  smedhe-,  smethieswen 
(Skraaer.II.81.115),  fsv.  smidha  swen,  jf. 
oldn.  smiSjusveinn,  smededreng;  sml.  -karl, 
-knægt)  haandværkssvend,  der  er  uddannet 
som  smed.  dend  stoere  Forhammer,  hvil- 
cken  een  Smidde  Svend  svingede,  Ære6oe, 23. 

30  Drachm.PY.il.  PoW/d940.3.sp.2.  om  kobber- 
smedesvend: Hostr.G.71.  -takt,  en,  spec. 
om  det  tempo  og  den  rækkefølge,  hvori  slagene 
falder,  naar  flere  smede  hamrer  et  smedestykke, 
anført  af  smederen  (1).  OrdbS.  -tang,  en. 
(ænyd.  smedietang)  om  (hver  af)  de  forsk, 
tænger,  hvormed  smeden  tager  godset  fra  essen 
og  fastholder  det  under  smedningen.  Moth.S 
535.  Drachm.PY.22.  Hannover. Tekn.146.  jf.: 
de  to  Matroser  .  .  greb  ham  med  Næver  som 

40  Smedetænger. Tandr.ProfetenJonas.(1937).59. 
-tap,  en,  skrue,  hvis  gænger  er  skaaret  i 
fuld  dybde  paa  hele  længden,  og  som  bruges 
som  bor.  Haandv.232.  -temperatur,  en. 
(jf.  -varme^  varmegrad,  ved  hvilken  metal 
(navnlig:  jærn)  er  smedeligt.  Thaulow.MO. 
412.  -trug,  et.  (ænyd.  smedetrov;  nu  næppe 
br.)  essetrug.  Moth.S535.  Gram.Nucleus.701. 
-tøj,  et.  (fsv.  smidha  tyg  i  bet.  2,  ty.  schmie- 
de(ge)zeug)   I)  (dagl.)  en  smeds  arbejdstøj. 

50  2)  en  smeds  redskaber  (og  materialer).  vAph. 
(1764).  *din  Hammer  og  dit  Smedetøj. /Sop/i 
Clauss.D.96.  3)  (dial.)  d.  s.  s.  -kram.  Ant 
Niels.  Landhaandværkerne.  (1889).  42.  UfF. 
-varme,  en.  d.  s.  s.  -temperatur.  Smedning 
af  Hurtigstaal,  Smedevarmen  ligger  ved 
1000°. Bildsøe.Smedebogen.(  1928). 23. -vogn, 
en.  vogn,  hvorpaa  smedeværktøj  m.  m.  køres. 
(Kdlk.Y.955).  spec.  (^,  foræld.):  et  i  felten 
medført  køretøj  med  udstyr  til  grov-  og  beslag- 

60  smedje.  MilTeknO.  MR.1841.77.  SaVXXl. 
790.  -værk,  et.  (jf.  oldn.  smiftjuverk,  ar- 
bejde i  en  smedje,  eng.  smithy  work,  ty. 
schmiedewerk ;  nu  næppe  br.)  smedede  sager; 
smedearbejde   (2).    Holb.Staat.540.   -værk- 


817 


Smede  værktøj 


Smelt 


818 


sted,  et.  (cenyd.  d.  s.)  Uolb.DHJI.904. 
TeknO.  ||  t  sammenligning  (navnlig  m.  tanke 
paa  (hovedpine  forvoldt  af)  stærk  larm).  Holb. 
Ep.IV397.  Mit  Hoved  var  som  et  Smede- 
værksted, og  hver  Nerve  fik  et  ordentligt 
Hammerslag.  HCAnd.  BC.  II.  282.  -værk- 
toj,  et.  MR.1832.157.  Smedeværktøj  .  . 
Tænger,  Sænkere  .  .  Mejsler,  Dørslag  m.  m. 
II  annover. Tekn.145. 

Sniedie,  en.  se  Smedje. 

Mm  od  i«:,  adj.  se  smidig. 

^»Ine(!in£;,  en.  se  Smedning. 

Smedle  ell.  Smedie,  en.  [ismeSja]  ell. 
(gldgs.,  dial;  sml.  ogs.  Aarh. 1885. 288.  TfF. 
3R.V91)  [isme(*)&3]  (tidligere  ofte  (og  endnu 
tom  gengivelse  af  dial.)  skrevet  Smedde. 
MR.1761.222.  Rask.NSO.89.  Grundtv.PS.VI. 
237.  jf.  SjællBond.128.  Smede.  Sort.Poet.79. 
Holb.Kandst.IY9.  Reiser.IV.59.  PhysBibl. 
XXII.92.  jf.  VSO.  samt  Kok.DFspr.1.374. 
Krist.Ordspr.303.  UnivBl.1.372.  Thorsen.64. 
Korch. LL.123.  —  nu  kun  dial.  Smidde.  Moth. 
S534.  Reenb.I.168.  LTid.1726.603.1737.44. 
Smide.  Brunnich.M.254.  jf.  te  smides.  Krist. 
Ordspr.164  samt  Feilb.  —  f  (jf-  dog  Feilb.) 
Smid(d)ie.  Æreboe.13.  Clitau.PT.140.  Lod- 
de.NT. 342.  Oehl.Prom.1.5.  sa.Fyensreisen. 
(1835).86).  flt.  -r.  (ænyd.  smedie,  smid(i)e 
ofl.,  glda.  smedie  (Lucid.52),  smidie  (Brøn- 
dum-N ielsen.GO. 1. 269),  oldn.  smi6ja,  eng. 
(laant  fra  nord.)  smithy,  jf.  ty.  schmiede;  til 
IV  smede)  sted,  hvor  smedning  foregaar;  navn- 
lig: bygning,  hvor  en  grov-  ell.  klejnsmed  har 
sit  værksted;  smedeværksted;  ogs.  om  andre 
i  metal  arbejdende  haandværkeres  værksteder 
(jf.  fx.  Guld-,  Kobbersmedje^;  ofte  om  større 
værksted,  nu  spec.  om  del  af  fabrik,  hvor 
smedning  af  (større)  genstande  foregaar  (jf. 
fx.  Anker-,  Kedel-,  Maskinsmedje^.  i  Smidi- 
en,  hvor  Svennen  stod  og  hug  Stang  Jern  over. 
Æreboe.13.  Paa  Krud  antages  ingen  Assuran- 
ce, og  i  visse  Henseender  ei  heller  for  Bryg- 
gerier, Bagerier,  Smedder  og  Brændeviins- 
brænderier.  Nørreg.  Privatr.  III.  305.  Schal- 
dem.CN.80.  Smeden  brændte  af.  VSO.  Sme- 
dien  udsendte  Funker  af  den  sorte  Skor- 
steen. Goldschm.Hjl.il. 235.  Støberiet,  Smed- 
jen og  Staalværket  (i  maskinfabrikken).  Pol. 
*^/tl940.11.sp.3.  om  mindre,  transportabelt 
værksted;  i  ssgr.  som  Feltsmedje.  MR.1827. 
107.  II  efter  gr.-romersk  mytologi,  om  steder, 
især  bjerge,  navnlig:  vulkaner,  dér  mentes  at 
være  overnaturlige  væseners  (især:  Hefaistos's, 
Vulkans)  smedeværksteder.  Reenb.I.168.  Ætna 
er  bleven  anseet  for  Vulcani  Smidde.  LTtd. 
1737.44.  et  Bjærg,  hvor  .  .  denne  mytiske 
Person  (o:  Vølund  smed),  ligesom  andre 
kunstige  Dværge,  havde  sin  Smedde.  Grund/r. 
PS. VI. 237.  jf.  flg.  gruppe:  den  flammende 
Smidie,  hvor  Tordenen  beredes.  Z/0<We.iVr. 
342.  II  t  sammenligninger  ell.  billedl.;  dels  m. 
tanke  paa  ilden  og  støjen  i  et  smedevcerksted. 
meener  du,  at  du  staar  i  en  Smeede,  og  taler 
(o:  siden  du  er  saa  grov). Holb. Kandst.IV9. 


en  Smede  er  en  Afbildning  af  Helvede. 
Bagges. DV. X. 388.  dels  (jf.  I.  Smed  2)  om 
sted,  hvor  noget  formes,  planlægges,  tilrette- 
lægges: den  rette  smedje,  (;/.  ty.  die  rechte 
smiede;  nu  næppe  br.)  den  rette  plads;  det 
rette  forum.  ♦Skiiespill  var  rette  Form  og 
Smede,  |  Hvor  Sproget  dannet  blev  saa  vel 
i  fordum  Tide,  |  Som  det  blir  i  vor  Tid.  Holb. 
NP.A4'>.  Cit.l820.(Hjort.B.I.60).  talem.  (nu 

10  næppe  br.):  Jeg  vel  veed,  huad  smedde  det 
er  smoddet  udi  o:  hvor  det  er  spunden. 
Rostgaard.Lex.S187b.  jf.  Reenb.I.168.  \\  f  t 
videre  anv.,  om  behandlingen  af  materiale, 
fremgangsmaaden  i  et  smedeværksted  olgn.: 
smedning.  Halv-Tydsk  Smidning  .  .  Færsk- 
stykkerne  vendes  og  giøres  til  Smelte,  lige- 
som i  den  Tydske  Smide.  Brunnich.M.254. 
Smeilje-  ell.  Smedie-,  i  ssgr.  kun 
i  faa  tilfælde,  se  Smedjefugl;  endvidere  kan 

20  nævnes:  Sraedjehytte  (NPWiwel.R.254), 
-skorsten  (LovNr.35^U1889.§8.  Feilb.  (u. 
smedesse^^.  ||  om  vekslen  ell.  sammenfald  med 
Smede-  s.  d.  -bælg,  en.  se  Smedebælg. 
-fngl,  en.  (jf.  I.  Smed  3.i  samt  Smedegaas; 
dial.)  \.  hvid  vipstjært;  Motacilla  alba.  Kjær- 
bøll.235.  Feilb.III.405.  DF.XI.15.  -sinder, 
-slagge,  -sted,  se  Smede-sinder,  -slagge, 
I.  -sted. 
Smedning,   en.  (nu  kun  dial.  Sme- 

30  ding.  Feilb.  jf.  Smidding.  LTid.1725.51. 
nu  næppe  br.  Smidning.  Brunnich.M.251. 
Amber  g.),  flt.  (i  bet.  1;  1.  br.)  -er.  vbs.  til 
IV  smede  (jf.  Smederi^;  især:  I)  til  IV 
smede  1-2;  ogs.  (dial.)  mere  konkr.,  om 
smedearbejde  (Feilb.).  Smedning  kan  ske 
enten  med  Haandkraft  eller  ved  Maskiner. 
OpfB.^V  11.13.  Skoens  Smedning.Grun/A.fiesI. 
61.  2)  (vet.)  til  IV  smede  4,  om  bevægelses- 
fejl  hos  heste,  hvorved  baghov  slaas  mod 

40  forsko.  Malin. V271.  Grunth.Besl.78. 

Smejs,  subst.  [smai's]  (fra  ty.  schmeiss, 
vbs.  til  ty.  schmeissen,  kaste,  slaa  (se  V  Bxmde); 
jf.  dial.  smejse,  slaa.  UfF.;  sml.  Gesmejs  samt 

I.  Smid;  nu  dial.)  slag  (af  pisk,  stok);  klø; 
prygl,  (jeg)  fik  Leilighed  til  at  beundre  den 
Enes  Færdighed  i  at  give,  den  Andens  Rou- 
tine i  at  modtage  „Smeis". Oversk.L.170. 
(han  vilde)  give  mig  „saadan  Smeis,  at  det 
skulde  knage  i  alle  mine  Rihheen".  smst.175. 

50  Feilb.  UfF. 

Smeld(e),  smelde  ofl.,  se  Smæld(e), 

II.  smælde  osv. 
Smelder,  pi.  se  II.  Smelter. 
I.  Smelt,  en.  [smæl'd]  (nu  vist  kun  no. 

Smelte,  jf.  VSO.  S&B.  Larsen),  flt.  d.  s. 
(Huusm.  (1793).  154.  Lieberkind.  DV IV 427. 
jf.  Feilb.)  ell.  -er  (fBQchner.jBørne-Kopper- 
nesIndpodning.(1778).31.  BøvP.III.586.  Saa- 
by.^ jf.  Feilb.  i  rim  (sml.  u.  I.  Helt^;  Krist. 
60  BRL.291.  UfF).  (ænyd.  d.  s.,  eng.  smelt, 
jf.  no.  smelte,  ty.  schmelte;  maaske  til  III. 
smelte  3.a  og  navnet  p.  gr,  af  fiskens  bløde 
kød)  \  laksefisken  Osmerus  eperlamis; 
ogs.  om  nærstaaende,  amerikanske  arter  (BøvP. 


XX.    Bentrykt  */,  IMl 


62 


819 


Smelt 


smelte 


820 


III.586);  t  om  en  torskeart  (Nemnich.). 
Reenb.1.5.  Ora  Hvidlinger,  Smelt,  smaae 
Torsk  eller  slige  smaae  bløde  Fisk  at  koge. 
Huusm.f  1793). 154.  Smælten  er  vor  mindste 
Lakseart.  Fedders.  FF.  99.  Spårck.  ND.  487. 
helt  og  smelt  de  gaar  i  dans  olgn.,  se  I. 
Helt.  II  fed  som  en  smelt  (muligvis  af 
anden  oprindelse,  jf.  ænyd.  og  dial.  smeltfed 
(Kalk.lV.U.  Moth.S532.  Thorsen. 17 5),  der 
hører  til  III.  smelte,  egl.:  smeltende  fed;  lo 
sml.  smældfed;  dial.)  meget  fed.  (Mm)  var 
forresten  et  stort,  skønt  Kvindfolk,  fed  som 
en  Smelt  var  hxin.Kirk.F.200.  Feilh. 

II.  iSmelt,  et  (især  i  let.  1-2^  ell.  en 
(især  i  bet.  3:  MO.  S&B.  jf.  Istersmelt;  se 
øgs.  bet.  b).  [smæl'd]  (i  bet.  4  næsten  kun 
Smelte,  en.  ['smælda]  t  *  *e<.  3:  VSO.Vl. 
545.  jf.  Glassmelte;.  flt.  (i  bet.  2-b)  -er. 
(oldn.  smelt,  n.,  emaille,  ty.  schmelz,  m., 
emaille,  jf.  sv.  smålta  i  bet.  4,  no.  smelte,  20 
masse,  ty.  schmelze,  smeltning,  smeltet  masse; 
til  III.  smelte;  jf.  Smalte,  II.  Smult)  I)  (sj.) 
som  vbs.  til  III.  smelte  3;  ogs.:  smeltende 
masse,  en  Vinterdag  med  Snesmelt  ud  ad 
Vejene.  Bjarnhof.  MølogRust.  (1935).  141.  2  ) 
(nu  næppe  br.)  smeltet  fedt;  ogs.:  fedt  til- 
beredt ved  afsmeltning.  Smeltet  af  Sviin  og 
Giæs  er  meget  skadeligere  for  Maven  end 
Smør.  Schluter.  Mavekrampe,  (overs.  1797).  77. 
Disse  Smelter  (o:  slags  fedt)  ere  meget  30 
lækkrere  for  Tungen,  end  Smørret,  smsi. 
VSO.VI.547.  jf.  smst.560.  3)  (nu  næppe  br.) 
emaille;  navnlig:  farve  til  indbrænding  i 
porcelæn;  smalte.  VSO.  MO.  \\  om  emaille- 
lag  paa  skaldyrs  skal.  vAph.Nath.Vll.215. 
4)  0  (jærn)masse,  der  smeltes  (LTid.1762. 
62);  især:  luppe  (I).  Brunnich.M.251.254f. 
OpfB.^V 88.444.  Ved  Svejsejærn  og  -staal 
sker  Forædlingen  i  to  Operationer,  først 
behandles  den  enkelte  Smelte  fra  Fersk-  40 
ningen  eller  Lupe  fra  Pudlingen,  dernæst 
svejses  flere  Smelter  eller  Luper  sammen. 
Wagn.Tekn.404.  SaVXl.310.  5)  (jf.  u.  III. 
smelte  I.2;  foræld.)  sukkeropløsning  (fx. 
brugt  ved  raffinering).  Den  Sukkeropløsning, 
som  brugtes  (ved  farin-fremstilling)  kaldte 
Arbejderne  for  „Smelten". Ordft«?.  jf.  (flt.?): 
„smeltet  Sukker"  eller  „Smelter".  WiiÅ;ens. 
Runkelroer.Nr.l.(1836).175. 

Smelt-,  i  ssgr.  I)  ['smæl'd-]  (ogs.  50 
Smelte-.  [  'smælda-]  Smælte-Nedgarn.  Fiskeri- 
udv.(1874).Bilag.II.9).  (zool.  ell  fisk.)  af  I. 
Smelt;  fx.  Smelt-fiskeri,  -slægt.  2)  ['smæld-] 
(ogs.  Smelte-,  se  u.  Smelt-glas,  -værk.  Smelts-, 
se  Smelts-blaat,  -glasur},  (nu  sj.)  af  II. 
Smelt  3;  se  Smelt-farve,  -glas,  -maleri, 
-værk.  3)  f  (sfnl.  dog  smeltbar j  af  III. 
smelte;  se  u.  Smelte-hede,  -hytte,  -ild, 
-kunstner,  -middel,  -ovn,  -væsen ;  jf.  smeltbar. 
-bar,  adj.  {jf.  ty.  schmelzbar;  til  III.  smelte;  eo 
nu  1.  br.)  om  metal:  smeltelig.  vAph.(  1772). III. 
Larsen,  isasr  i  Smeltbarhed.  vAph.(1772). 
III.  Ethvert  Metal  har  sin  egen  Grad  af 
Smeltbarhed.  PhysBibl.IV179.  Sal.*XIII.43. 


I.  Smelte,  en.  se  I.  Smelt. 

II.  Smelte,  en.  se  II.  Smelt. 

III.  smelte,  v.  ['smælda]  -ede.  vbs. 
-ning  (s.  d.)  ell.  f  -else  (LTid.1749.229), 
jf.  II.  Smelt  1,  Smelteri,  (æda.  smæltæ, 
trans.  (AM.  Mariakl.  Harp.Kr.ll8)  og  intr. 
( smst.47 .119 .130 ) ,  sv.  smålta,  ty.  schmelzen, 
jf.  eng.  smelt  samt  sen.  oldn.  smeltr,  part. 
adj.,  emailleret;  egl.  opstaaet  ved  sammenfald 
af  to  verber,  et  trans.,  svagtbøjet  (jf.  fsv. 
smålta,  præt.  smalte^,  og  et  intr.,  stærktbøjet 
(jf.  fsv.  smålta,  præt.  smalt,  samt  sdjy. 
smelte,  præt.  smolt  ell.  smult,  part.  smolten 
ell.  smulten.  Feilb.);  vist  nok  sideform  til 
oldn.  melta  (præt.  maltj,  fordøje,  eng.  melt, 
smelte,  sml.  Malt;  besl.  m.  Emaille,  II.  Smelt, 
II.  Smult,  III.  smult,  jf.  ogs.  1.  Smelt) 

I )  bringe  til  at  gaa  over  i  flydende  tilstands- 
form; bevirke,  at  noget  gaar  i  opløsning. 
I.l)  ved  opvarmning,  hede  bringe  (et  stof 
i  fast  form)  til  at  flyde;  navnlig  m.  h.  t.  metal 
(mineral):  opvarme  til  et  vist  punkt,  smelte- 
punktet, hvorefter  det  bliver  flydende;  under- 
tiden ogs.:  omsmelte;  i  alm.  spr.  ogs.  m.  h.  t. 
andre  stoffer,  dels  m.  h.  t.  stoffer  som  beg, 
smør  („amorfe  stoffer"),  der  gradvis  bliver 
bløde  og  flydende,  dels  m.  h.  t.  krystallinske 
stoffer  som  is  og  sne:  (op) tø.  (han  lod) 
cassere  og  smelte  alle  Klokker.  Holb.Hh.I. 
172.  endeel  Sølf  blef  smæltet  og  afdrefvet. 
Slange.ChrIV.812.  *Solen  smelter  ei  din  (0: 
fjældegnens)  Snee.Ew.(1914).III.19.  *De  (0: 
dværgene)  smelted  Sandet  ved  Ildens  Glød. 
Oehl.XXIX.134.  smeltet  Talg.  FareL."4S5. 
smeltet  Yoks. smst.  \\  smelte  is  olgn.  Han 
udkaster  sin  lis,  (han)  smelter  den.  Ps.l47. 
18.  jf.:  *af  dine  Vunder  |  Væld  udsprang  til 
stort  Vidunder,  |  Mægtig  til  hver  Steen  at 
vælte,  I  Til  lis-Bjerge  selv  at  smelte.  Grundtv. 
SS. 1. 455.  i  billedl.  anv.,  se  Is  2.2.  smelte 
smør:  vAph.(1764).  MO.  især  i  part.,  om 
smør  til  madlavning:  vAph.(1759).426.  Const. 
Kogeb.^(  1920). 180.  jf.:  den  synkende  Sol 
lægger  et  Skær  som  af  smeltet  Smør  over 
hver  Vandpyt  og  Grøft.  Pont.Sk.4  samt  (jf.  u. 
bræde  1^;  (versene)  gik  siden  som  smeltet 
Smør  i  det  nittende  Aarhundreds  litterære 
Jøder.  VilhAnd.Liitt.il. 809.  t  talem.  (kunne) 
smelte  smør  i  munden,  (;/.  nt.  he  kann 
noch  eben  botter  in  den  mund  smolten; 
sml.  ogs.  bet.  I.2  )  som  udtr.  for,  at  man  endnu 
kan  spise,  ikke  er  helt  affældig,  endnu  kan 
tage  del  i  livets  nydelser.  Hånd  er  ei  så  gam- 
mel, at  hånd  jo  kand  smelte  smør  i  munden 
endnu. Moth.S 532.  jf.:  *De  fleeste  (o:  gamle 
jomfruer)  bleve  dog  ved  Prøve-Steen  be- 
funden, I  At  have  smeltet  Smør  for  mangen 
Gang  i  Munden  (0:  at  have  været  løsagtige). 
Cit.l719.(Thott4°1525.366).  \\  m.  tanke  paa 
resultatet,  (hvo  som)  smelter  falskt  Guld, 
eller  Sølv  (0:  forfalsker  det  ved  tilsætning  af 
ringere  metaller). DL. 6 — 18 — 1.  især  i  forb. 
m.  til:  Jern  hentes  af  Støvet,  og  Stene,  som 
smeltes    (1931:    smeltes    om^    til    Kobber. 


821 


smelte 


smelte 


Job.28.2.  •Sølvet,  der  stod  paa  hans  Bord, 
smeltedes  hurtigt  til  Mønt.  Bagger. II. 331. 
1^)  uden  paavirkning  af  ild  bevirke,  at  noget 
ændrer  sin  tilstandsform;  især:  bringe  til  at 
opløse  sig  i  sine  bestanddele;  nu  navnlig,  spec. 
(0)  m.  h.  t.  sukker:  opløse  (i  vædske). 
(Cleopatra)  smeltede  og  drak  en  dyrebar 
Perle.  Lodde.NT.140.  Wilkens.Runkelroer.Nr. 
1.(1836).175.  smelte  Sukker  i  Vand,  Vun. 
MO.  Limpulver  (har)  kun  nødig  at  „smeltes", 
d.  V.  s.  opløses  i  varmt  Vand,  for  straks  at 
være  brugelig,  f/aandgern. 54.  ||  (efter  sv. 
smålta  (ell.  ænyd.  glda.  smelte^;  sj.)  for- 
døje, jf.:  Vi  andre  må  væsentlig  indskrænke 
os  til  at  nyde  .  .  frugterne  af  hans  arbejde, 
hvis  vi  ellers  kunne  smælte  dem.  Barfod.Sv 
Grundtvig. (1S83). 41.  ||  smeltet  tøj,  se  Tøj. 

2)  billedl.  anv.  af  bet.  l.i  (og  I.2).  2.1)  ud- 
sætte for  en  (om  smeltning  mindende)  udvik- 
ling; lade  undergaa  en  forandring;  omdan- 
ne. Saaledes  blev  da  Adelstanden  af  begge 
Slags  sammenblandet,  og  smæltet  udi  eet. 
Gram.(  KSelskSkr.  11.278).  \\  især  (bibl): 
prøve;  lutre;  hjemsøge,  jeg  vil  .  .  oppuste 
min  Vredes  Ild  over  Eder,  og  I  skulle  smel- 
tes derinde. J52.22.2i.  ♦Den  store  Mester 
kommer,  |  Som  smelter  Sjæl  og  Sind./n^. 
RSE.VII.230.  Es.48.10(1931).  2,2)  (jf.  bet. 
1.2;  nu  sj.)  virke  opløsende,  svækkende  paa; 
faa  til  at  svinde;  mindske.  Mangel  paa 
behørig  Forpleining  .  .  kand  smelte  det  .  . 
beste  Kiigs-Folk.  PvHaven.RR.232.  ♦Hvor 
yndig  straaler  Friheds  klare  Sol!  |  Og  smel- 
ter Taagen  med  sin  l{immel\\ie\Blich.(1920). 
V204.  2.3)  G)  om  indvirkning  paa  sindet;  egl. 
m.  h.  t.  trods,  halsstarrighed:  faa  til  at  svinde; 
i  videre  anv.:  opvække  blide(re)  følelser  (hos); 
blødgøre;  formilde;  røre;  tidligere  ogs. 
gøre  dybt  indtryk  paa;  bevæge,  (ofte  i  forb. 
som  smelte  ens  bryst,  hjerte),  vi  .  .  var 
smeltet  af  Angist  over  denne  Fangis  fæle 
Halsstarrighed. /?asmWtn^/».5.92.  ♦Nu  smel- 
ter I  min  Stolthed  med  Jer  Godhed.  Oe/»i. 
ND.341.  ♦Jer  Godhed  smelter  mig  til  Taarer. 
Hauch.Æ.85.  *0  Foraar,  som  favner  alt 
levende  ind  |  og  smelter  i  Smil  det  forhærdede 
Sind. LCNieb.VLM. 54.  ||  (delvis  til  bet.  4) 
part.  smeltet  som  adj.:  bevæget;  rørt.  ♦Du 
har  sagt  med  smeltet  Bryst,  |  At  i  Hjemmet 
ene  findes  |  Rolighedens  stille  Lyst.Oehl. 
XIX.262.  ♦sjelden  har  et  Haandtryk,  |  Et 
venligt  Blik,  |  End  sjeldnere  en  smeltet 
Menneskesjæl  |  Betalt  mig  for  min  Sang. 
Uauch.SD.1.106.  jf.:  ♦Om  Elskov  Fuglen 
synger  |  Med  smeltet  Røst.  Heib.Poet.IV 393. 

3)  intr.  (ell.  tidligere  ofte  (navnlig  bibl.)  i 
pass.):  gaa  over  i  en  anden  form;  gaa  i  op- 
løsning. 3.1)  svarende  til  bet.  l.i;  om  stof: 
blive  flydende  efter  stærk  opvarmning, 
ved  hede;  gradvis  blive  blød  og  flydende; 
om  is,  sne:  tø.  Visd.19.20.  Man  siger  baade, 
at  en  Ting  smelter  af  Hede,  og,  at  den 
smelter  for  Hede.  Høysg.S. 317.  udi  maadelig 
Ild  smelte  (granat-arter)  for  sig  aliene  til  en 


sort  Slagge.  flrtinmcA.Af. 59.  ♦Hver  (0:  af 
børnene)  har  i  Haanden  et  Smørrebrød,  som 
de  fortære  derude;  |  Smørret  smelter  i  Solens 
BTmd.HCAnd.SS.XII.99.  ♦Nu  lader  Gud 
Sneen  smelte.  ThorLa.SD.41.  Beg  .  .  smelter 
ved  ca.  40 °.VareL.*74.  isen  smelter  (ell. 
smeltes.  Pflug.DP.42),  se  Is  2.2.  ;/..•  ♦lis- 
blomsten  (o:  paa  ruden)  smelter  ved  Kin- 
dens Brand  (0:  ved  berøring  med  den  varme 

10  kind).HCAnd.SS.XII.65.  ||  i  sammenlig- 
ning; navnlig  i  forb.  som  smelte  som  voks. 
Bjerge  smeltede  som  Vox  for  Herrens  An- 
sigt. Ps.97.5.  sml.  bet.  4:  ♦Da  smelted,  som 
Vox  for  Solen,  |  Stenhjertet  i  Kongens  Bryst. 
Ing. DM.23.  ♦da  vi  kom  til  Fjældet,  som 
jeg  fornam  dets  Glød,  |  smelted  som  Vox 

mig  Modet. G7cI.Br.i53.  jf.:  ♦Af  Afmagt 

som  et  Vox  —  begyndte  han  at  smelte. 
CeladonogCloris.(1771).4r.  \\  (jf.  u.  bet.  3.2; 

20  dagl.)  om  person:  jeg  er  ved  at  smelte  af 
varme  j  ||  (bibl.)  om  ødelæggelse,  undergang. 
Bjergene  skjælve  for  ham,  og  Høiene  smelte 
(1931:  staar  og  svajer^.  iVa/».2. 5.  Guds  Dags 
Tilkommelse,  paa  hvilken  .  .  Elementerne 
(skal)  komme  i  Brand  og  smeltes  (1907: 
smelte). 2Pet.3.12.  3.2)  svarende  til  bet.  I.2: 
gaa  i  opløsning;  opløses.  Salt,  Sukker 
smelter  i  Y&nd.vAph.(1772).III.  DdbH.  \\ 
(nu  sj.)  om  (stoffer  i)  legemet.  Lad  ham  gaae, 

30  som  en  snegel,  der  smeltes  (1871:  opløses,^. 
Ps.58.9(Chr.VI).  Vores  Hofmester  .  .  som 
var  meget  feed,  smeltede  Fittet  i  Livet  udj, 
saa  hånd  døde  af  et  stærk  Sl&g.  Æreboe.146. 
jf.:  ♦„Det  lyner.  Herre,  —  lyner  stærkt  i 
Øst."  i  —  „Jaja;  vi  smelter  ikke  for  en 
Bløde."  Recke.DE.146.  ||  (især  bibl.)  om  til- 
intetgørelse, henfald,  forsvinden,  hans  baand 
smeltede  (1871:  smulrede  og  faldt^  af  hans 
hænder. Dom.l5.14(Chr.VI).  Oehl.XXXI.32. 

40  II  om  mad:  blive  opløst  ved  fordøjelse;  især  i 
forb.  som  smelte  i  munden,  paa  tungen. 
Dekkel  (0:  postejskorpe)  som  smelter  under 
Tanden.  KomGrønneg.II.378.  hvad  det  er  for 
en  dejlig  Kage!  den  smelter  ordentlig  i 
}i\inden.Hostr.G.165.  den  Konditor,  der 
kender  Hemmeligheden  ved  at  faa  Wiener- 
brødet til  at  „smelte  paa  Tungen".  Konditor- 
laugetsMedlemsblad.^/il938.8.  den  snehvide 
Fedekalv  smeltede  som  Smør  paa  Tun- 

50  gen.Fleuron.K0.138. 

4)  (sml.  bet.  2)  billedl.  anv.  af  bet.  3.  vi 
(kan)  benytte  os  af  fleere  Former,  hvilke 
vel  ofte  smelte  i  hinanden  (alm.:  smelter 
sammenø,  men  som  dog  tilstrækkelig  kunne 
adskilles.  Af  ynsi.PX.447.  ||  (jf.  bet.  2.i) 
svinde;  smuldre  hen;  blive  til  intet. 
Min  Ængstelighed  for  Udkommet  vil  tiltage 
altsom  Pengene  smælte,  og  jeg  gaaer  mere 
Syd  p&&.HCAnd.BC.I.131.  alle   Hindringer 

60  smelter  for  den  hellige  Ild,  der  er  tændt 
i  Videnskabsmanden.  GPan9.£Å'.//.d55.  || 
navnlig  svarende  til  bet.  2.3;  dels  om  trods, 
halsstarrighed:  svinde  hen;  dels  (og  især)  om 
sindet  i  det  hele:  blive  opfyldt  af  blide(re) 


62» 


smelte 


smelte 


824 


følelser;  blive  bevæget,  rørt.  »lad  mit 
Hierte  |  smelte  ved  min  Jesu  Smerte.  jEm?. 
Skr.1.267.  »ikke  .  .  anstaaer  det  dig  |  I 
ømme  Medynk  qvindelig  at  smelte.  Æo/»6. 
MSt.209.  „hun  gælder  for  at  være  Kurhusets 
første  Skønhed".  S.  smeltede  lidt;  den  gamle 
Politimand  havde  en  lille  Svaghed  for 
smukke  KxmdeT.Rosenkrantz.AS.lS.  \\  (nu 
især  i  præs.  part.,  se  bet.  b.s)  om  tone:  lyde 
bevægende,  smeltende.  ♦Huldt  gjennem  Dale  |  lo 
Tonernes  Tale  |  Smelte  og  jublende  klinge! 
Winth.I.221. 

5)  part.  smeltende  som  adj.  i  særlige  anv. 

5.1 )  (jf.  bet.  1.1  j  om  varme,  temperatur, 
(navnlig)  sommervarme:  meget  stærk;  glo- 
ende; „stegende",  denne  smæltende  Hede 
—  denne  bagende  Sol.  Drachm.BK.55.  De 
derovre.(1912J.57.  ||  som  adv.  en  smeltende 
hedJuMsig.Bornh.Samlinger.XII.(1918).150. 

5.2)  (jf.  bet.  S)  som  er  ved  at  blive  flydende,  20 
ved  at  opløses.  Foret  med  al  den  smeltende 
Sne  (var)  glBit.PoUV»1940.5.sp.3.  ||  (jf.  bet. 
3.2  slutn.)  om  fødevarer:  som  let  opløses  (i 
munden).  Kød  (0:  hos  pære):  lidt  gult,  meget 
saftigt  og  fuldt  ameltende.CMatthies.DF.il. 
229.  5.3)  (jf.  lign.  anv.  af  eng.  melting,  ty. 
schmelzend;  især  poet.,  højtid.)  til  bet.  2.3  og 
4:  som  er  udtryk  for,  vidner  om  bevægelse, 
grebethed  og  (ell.)  virker  gribende,  rørende; 
navnlig  om  stemme  og  toner:  *Kan  Sangens  30 
Gudinde  |  Med  smeltende  Toner  belønne 
det  Skiød,  |  Hvoraf  min  Lyksalighed  flød? 
Ew.(1914).III.90.  *A]le,  som  hørte  min 
smeltende  Harpe,  |  Smiilte  og  græd.  smst.230. 
•Hor,  hvor  Nattergalens  Kvad  |  Smeltende 
og  liflig  toneT\Grundtv.PS.I.117.  *  Jomfruens 
smeltende  Røst.Ing.RSE.VI.203.  et  maane- 
belyst,  lille  og  smeltende  Smil  over  hendes 
Læher. 0Rung.ST.41.  jf.:  *DrosIen  smel- 
tende i  Busken  kl&ger.Ploug.VYI.ldS.  \\  140 
videre  anv.,  om  form,  farve.  (Leonardos)  Ma- 
donna med  Barnet  (er)  ren  og  smeltende 
Idyl.  Brandes. MB.154.  smeltende,  smægtende 
Nuancer  af  grønt,  lakserødt  og  magenta. 
Plakatudstillingen.(1918).20. 

6)  smelte  af  (jf.  afsmelte^.  6.1)  trans.; 
navnlig  m.  h.  t.  fedtstof:  gøre  flydende  ved 
smeltning  ell.  (især)  skille  fra  noget  andet, 
udskille  ved  smeltning.  VSO.I.107.  en 
Svineflomme  .  .  blev  smeltet  af  med  Løg  og  50 
Æbler.  I Bentzon.GH.7 5.  m.  obj.-skifte:  Sæ- 
lerne blev  smeltet  af  til  Ti&n.FynskHjem- 
stavn.1939.187.  6.2)  (sj.)  intr.:  d.  s.  s.  smelte 
bort  (2).  Naar  Solen  kaster  sine  Straaler  paa 
Biergene,  smælter  Sneen  dÅ.VSO.1.107. 

7)  smelte  bort  (jf.  bortsmelte^.  7.1)  (sj.) 
trans.  Solen  smælter  Sneen  bort.  F/SO. 7.469. 
7.2)  intr.:  opløses,  forsvinde  ved  smelt- 
ning. Moth.S532.  I  Tøveir  smelter  Sneen 
\)oit.VSO.I.469.  SaUIX.791.  \\  (jf.  bet.  3.2  60 
sluin.;  nu  næppe  br.)  om  fødemiddel,  søde 
Castanier,  som  smelter  bort  i  Munden.  P/?ugf. 
DP. 490.  II  (jf.  bet.  4j  billedl.:  svinde  bort; 
om  forraad,  kapital:   stadig  formindskes  og 


blive  til  intet.  Indkomsterne  .  .  smelte  bort 
.  .  for  Staten,  inden  de  kunne  komme  til 
Brug  og  Nytte.Schytte.IR.II.239.  En  stovt 
Friserbonde  eller  en  hvidklædt  Berlinerda- 
me  smeltede  bort  i  Lyngen  eller  i  Sandet. 
Rørd.HS.84.  om  sindsstemning:  dog  skal 
Hiertet  ikke  deles,  ikke  smelte  bort,  i  no- 
gen af  disse  forskiellige  Yøleher.  Mynst.Præ- 
dikener.(1853).14.  (hans)  Ærgrelse  smeltede 
bort.  Buchh.  VandaVenzel.(1939)  .208. 

8)  smelte  hen  (jf.  hensmelte^;  vist  kun 
intr.;  i  egl.  bet.,  svarende  til  bet.  3.1 :  VSO.I. 
107.  Sneen  smælter  hen  efterhaanden.  smsf. 
11.555.  II  i  sammenligning,  en  tilsløret  Gud- 
inde trak  om  Natten  en  Kongesøn  giennem 
Ilden,  saa  han  trivedes  vidunderlig  om 
Dagen,  til  Hemmeligheden  blev  røbet,  da 
han  smeltede  hen  som  Dugg  for  Soel. 
Grundtv.BrS.195.  Tonerne  (fra  violinen) 
smelte  hen  som  Smør  i  Solen.  RudBay.EP. 
11.160.  II  (nu  næppe  br.)  om  fødevarer,  (pæ- 
ren) smelter  hen  i  Mnnden.  Fleischer.HB. 
409.  II  navnlig  overf.;  dels:  formindskes; 
svinde  bort.  Om  vi  (0:  et  gammelt  ægtepar) 
nu  i  det  samme  er  der  henne  (0:  dør),  saa 
skal  det,  vi  med  megen  Møye  .  .  har  samlet, 
splittes  ad,  og  kanskee  smelte  hen  baade  til 
den  ene  og  anden.  KbhAftenp.l784.Nr.47.1. 
sp.l.  *Tusmørket  smelter  hen  for  Maane- 
hlik.Aarestr.SS.Y72.  Arven  smelter  hen  un- 
der Skifterettens  Behandling.  MO.  dels  (og 
især)  om  sindstemninger:  bliver  blid(ere);  ogs. 
i  forb.  m.  i,  om  overgang  til  anden  sindstil- 
stand; om  person:  give  sig  hen  (i).  *Vreden 
smelter  hen.Graah.PT.il. 112.  ♦Graad  smel- 
ted  hen  i  Smil,  naar  Wessels  Lune  bød. 
Bagges.IV.98.  Man  saae  hende  at  smælte  hen 
i  Taarer.ySO.//.555.  OlesenLøkk.NH.1.177. 

9)  smelte  ind  (jf.  indsmeltej.  9.1)  trans.; 
dels:  indføje  ved  smeltning;  navnlig  billedl.: 
Stilisten  Ejnharts  store  Stolthed  har  været 
alle  de  Citater  fra  romerske  Historieskrivere, 
som  han  har  kunnet  smelte  ind  i  sin  egen 
Fiemstimng.Tilsk.1937. 1. 271.  ||  dels  (især 
fagl.):  omsmelte  (til  anden  brug).  De  for- 
mastelige Fokiere  smeltede  (den  hellige)  Tre- 
fod ind. FrPoulsen.DG.81.  9.2)  intr.:  skrumpe, 
svinde  ind  ved  smeltning;  ogs.  billedl.:  for- 
mindskes. GBang.EK.II.26.  Hæren  er  smel- 
tet ind  til  10,000  Mand.DÆff. 

10)  smelte  om,  (jf.  omsmelte^  trans.: 
smelte  paa  ny;  omdanne  ved  smeltning,  smelte 
gamle  Myndter  om.vAph.(1764).  Sten  smel- 
tes om  (1871:  smeltes)  tU  Kohhei.  Job. 28. 2 
(1931). 

11)  smelte  op  (jf.  opsmelte^.  Il.i)  (sj.) 
trans.:  bringe  til  at  smelte  (helt).  Amber  g. 
jf.:  saa  sent,  at  tynd  Is  allerede  dannes  — 
smelter  Elvene  runde  Bassiner  op  ved  deres 
Munding. ZnudiEasm.G.i57.  1 1.2)  (nu  1.  br.) 
intr.:  svinde  ved  smeltning;  billedl.:  forsvinde; 
formindskes,  de  (vil)  endelig  lade  Landets 
løbende  Midler  smelte  op.  LTid.1757.62.  Am- 
berg.  nu  er  snemanden  helt  smeltet  op  \ 


826 


Smelte- 


Smelteknnstner 


826 


12)  smelte  OTer.  inir.;  dels  (1.  hr.):  overgaa 
til  anden  tilstand  ved  smeltning;  billedl.,  i  forh. 
m.  i:  gaa  over  til.  (pigens)  Ansigt,  hvor  den 
fineste  Rosenrødme  smeltede  over  i  det 
hvideste  Lilieskiær!  OcW.XXV///.277.  Han 
elskede  og  digtede  sig  ud  i  samme  åndedræt; 
hans  breve  til  hende  smelter  over  i  vers. 
Grenb.Goethe.II.(1939).228.  |)  dels  (fagl): 
briste,  ødelcpgges  ved  smeltning.  ledningen 
smeltede  over  j 

13)  smelte  sammen  (nu  noejype  hr.  til- 
sammen. Forordn.**/il761.IY§15);  jf.  sam- 
mensmelte. 13.1)  trans.:  forhinde  ved  smelt- 
ning; spec:  tilvejebringe  en  legering.  Amberg. 
smelte  Metaller  sammen.  MO.  Fedt  af  Daa- 
dyr  og  Raadjrr  kan  .  .  smeltes  sammen  med 
S\ippeledt.Const.Kogeh.'(1920).69.  \\  billedl. 
(videnskabsmændene)  smelter  de  tusinde  smaa 
Enkeltheder  sammen  til  én  stor  Skildring. 
GBang.EK.II.362.  13.2)  intr.;  dels:  blive  til 
en  helhed  ved  smeltning,  de  uforbrændelige 
Dele,  som  smelter  sammen  paa  Risten,  dan- 
ner Slaggen.  iSA:i6s  Af  asfc.2.  billedl.:  Høysg.Anh. 
10.  'For  sidste  Gang  i  Elskovs  søde  Lyst  | 
De  smelte  sammen,  klynget  Bryst  mod 
Bryst.Oehl.XXIV75.  I  hans  Bryst  smeltede 
alle  hans  Følelser  .  .  sammen  til  én:  et  ubæn- 
digt lUsen.  Riget."/*1913.8.sp.3.  \\  dels:  svin- 
de, skrumpe  ind  under  smeltning;  billedl.: 
VidSel$kSkr.I,lJi65,  i  de  slette  År  fra  1810— 
20  smeltede  hans  Smule  Gasje  sammen. 
njort.B.1.98. 

14)  smelte  til  (jf.  tilsmelte^;  trans.: 
bringe  i  forbindelse  med  noget  andet  ved  smelt- 
ning; sammensmelte  med.  Amberg.  ogs.:  til- 
lukke ved  smeltning.  Bl&T. 

15)  smelte  ud  (jf.  udsmelte^,  i 5.1)  trans.: 
udskille  fra  noget  andet  ved  smeltning. 
Amberg.  VSO.VII.381.  15^)  intr.:  blive  fly- 
dende (og  udskille  sig)  ved  smeltnitig. 
VSO.  Tinfoliet  smelter  øjeblikkeligt  ud. 
Gaslnd.19. 

SSmelte-,  t  ssgr.;  om  veksel  m.  Smelt- 
8.  d.  II  navnlig  til  III.  smelte,  iscer  (bjergv. 
og  0)  til  III.  smelte  l.i  (og  3a);  saaledes 
ogs.  Smelte-evne,  -hastighed,  -kurve,  -maade, 
-omkostning,  -proces,  -tid,  -udgift,  f  -»rt, 
en.  mineral,  der  kan  anvendes  som  smelte- 
middel.  KSelskNyeSkr.1.223.  -bad,  et.  (1. 
br.)  det  smeltede  gods  (metal)  i  en  smelteovn; 
metalbad.  Bl&T.  -Aigeh  en.  digel  (I), 
hvori  smeltning  foretages.  LTid.1738.74.  mang- 
foldige chemiske  Instrumenter,  især  Kolber, 
Retorter,  Køleslanger,  Smeltedigler.  £fauc/». 
III.IOO.  Støberibogen.(  1938). 323.  \\  billedl.; 
navnlig  (jf.  III.  smelte  2.i;  højtid.)  i  tuUr. 
for  lutring,  prøvelse.  Oehl.1.268.  'Han  (o: 
den  store  mester)  sidder  ved  Smeltediglen  | 
Og  luttrer  Sølvet  med  YUd.Ing.RSE.VII. 
230(jf.  Han  sidder  ved  Smeltediglen.  KMunk. 
i  .  (skuespiltiUl.1938)).  New  York  .  .  smelte- 
diglen for  alverdens  nationer,  rtlsfc.2927./. 
173.  -ternlining,  en.  ferskning  (se  ferske 
Is),  hvorved  raajæmet  gøres  flydende.  Sal. 


VII. 170.  -flamme,  en.  (jf.  -ild;  1.  br.) 
stikflamme  fra  blæserør  (blæselampe),  brugt  til 
smeltning.  Bl&T.  -forsølvning:,  en.  for- 
sølvning ved  metalbad.  IIinnerup.Juv.721. 
-glas,  et.  se  Smeltglas.  -g^ods,  et.  raastof, 
der  (skal)  smeltes  i  en  smelteovn.  Thaulow. 
MO.283.570.  -grabe,  en.  fordybning  i  jor- 
den, grube,  hvori  smeltning  foretages  (under 
primitive  forhold);  herdgrube.  S&B.  Bl&T. 

10  -gryde,  en.  grydelignende  beholder,  brugt 
ved  smeltning.  Gaslnd.3.  om  tjceregryde: 
FDyrlund.(OrdbS.).  -gnid,  et.  (foræld.) 
guld,  der  er  renset  fra  sølv  (og  andre  metaller) 
ved  smeltning.  Sal.VIII.113.  jf.:  »som  Sraelte- 
guld  i  Draaber  |  paa  den  hvide  Plænes  Sne  | 
er  hver  eneste  Erantis.  BerlTid.^'hl930.Aft.2. 
sp.3.  -hammer,  en.  (til  II.  Smelt  4; 
foræld.)  tung  hammer  af  rujæm,  anvendt  ved 
udhamring  af  lupper  (smelter).  OpfB.^V.88. 

20  -hede,  en.  f'f  Smelt-.  VidSelskSkr.il, 2. 
178).  (ænyd.  smeltehede  t  bet.  „smeltende, 
meget  stærk  varme";  nu  1.  6r.)  varmegrad, 
ved  hvilken  et  legeme  smelter;  smeltevarme. 
Vores  stærkeste  Kulde  er  for  Q vegsølvet  en 
Smelteheede.  Brunnich.  M.  206.  Wagn.  Tekn. 
389.  -herd,  en.  (foræld.)  herd  (I.2)  i  smelte- 
ovn ell.  esse.  Brunnich.M.254.  VidSelskSkr. 
11,1.199.  -hal,  et.  (fagl.)  aabnirig  i  isflade, 
fremkommet  ved  smeltning,  optøning.  EMik- 

30  kels.ØE.183.  -has,  et.  (jf.  -hytte;  nu  næppe 
br.)  hus,  bygning,  hvor  smeltning  foretages; 
om  rum  til  fedtsmeltning:  vAph.(1759).I.472. 
Slagtermester  H.  S.  (maa)  opføre  en  Stald- 
bygning med  Slagte-  og  Smeltehuus.  Af iJ. 
1824.51.  -hytte,  en.  (-f  Smelt-.  Brilnnich. 
M. 40. 266).  (jf.  -hus^  større  eU.  mindre  byg- 
ning (ved  bjergværk),  hvor  smeltning  foretages. 
Moth.S532.  Holb.DNB.51.  GyrLemche.S.II. 
178.  -Ud,  en.  (-f  Smelt-.  VidSelskSkr.il, 2. 

40  157).  (jf.  -flamme;  især  foræld.)  ild,  hvorved 
noget  smeltes;  ild  i  smelteovn;  ogs.:  smelte- 
hede, -varme.  vAph.(1759).  Brunnich.M.1.17. 
34.  KSelskNyeSkr.1.442.  -jærn,  et.  (ty. 
schmelzeisen,  raajæm;  foræld.)  dels  (jf. 
-staal^  om  flus-,  gydejærn:  vAph.Chym.III. 
339.  Il  dels  om  (gammelt)  jærn  til  omsmelt- 
ning. Gammelt  Smeltejem.ifO.  -kedel,  en. 
kedellignende  beholder  til  smeltning,  fx.  af 
fedt  (vAph.(1759).I.472),  voks  (VareL.'485), 

io  skriftmetal  (Gaslnd.l7).  -klemme,  en. 
(til  II.  Smelt  4;  sml.  -kværn ;  /oræW.^  apparat, 
hvormed  smelter  (lupper)  fastholdes  under  ud- 
hamring (pudling).  OpfB.^V91.  -kontakt, 
en.  (fagl).  elektrisk  kontakt  (2)  med  smelte- 
sikring. TeknMarO.  -krater,  et.  fordyb- 
ning, der  danner  sig  i  den  smeltende  masse 
ell.  i  bunden  af  ovnen  ved  smeltning  i  elektriske 
ovne.  Thaulow.M0.616.  -kanst,  en.  I)  (jf. 
-væsen  1 ;  nu  sj.)  smeltning  (ell.  bearbejdning 

M  af  metal)  som  haandværk,  kunst;  metalbear- 
bejdning, -støbning.  vAph.(1759).I.472.  Am- 
berg. MO.  2)  [III.I.2]  t  ^"i*  (foin  læren  om 
opløsning).  Eilsch.Term.42f.  vAph.(1759). 
•kanstncr,  en.  jf.  -kunst.  ||  f  svarende  tH 


827 


{Smeltekværn 


Smeltetraad 


828 


-kunst  2:  kemiker.  Smelt-:  LTid.1727.86. 
-kværn,  en.  (Hl  II.  Smelt  4;  foræld.) 
kværnlignende  smelteklemme.  OpfB.^V91. 

smeltelig;,  adj.  ['smælefoli]  (jf.  smelt- 
bar; især  fagl.)  som  lader  sig  smelte  (III.l.i); 
som  kan  smelte.  Luften  og  Qveksølvet,  ere 
saa  smeltelige,  at  der  (altid  er)  Varme  nok 
i  Dunstkuglen  for  at  holde  den  flydende. 
vAph.Chym.III.337.  Jo  færre  Varmeenheder 
der  behøves,  desto  mere  smelteligt  er  Me-  lo 
tallet.Wagn.Tekn.åO.  ofte  i  forb.  som  let, 
tungt  smeltelig,  se  III.  let  5.4,  tung  (og 
let-,  tungtsmeltelig^.  ||  hertil:  Smeltelighed. 
vAph.Chym.III.337.  H annover. Tekn. 9.  (man 
gav  mineralet)  Navnet  Kryolit,  d.  v.  s.  Is- 
Sten,  paa  Grund  af  dets  Udseende  og  lette 
Smeltelighed.  fierm'd."/xi933.-Sønd.22.sj9.2. 

Smelte-middel,  et.  (^  Smelt-.  Vid 
SélskSkr.11,2.160).  (jf.  -art,  -væsen  2  og 
Smeltningsmiddel;  foræld.)  flus  (2);  flus-  20 
middel.  vAph.Chym.III.339.  TeknMarO. 
-oist,  en.  (fagl.)  ost,  der  tillaves  af  anden 
løbeost  (emmenthalerost) ,  ved  at  massen  rives 
og  sammenblandes  (sammensmeltes)  med  visse 
salte  (Petit  Gruyére).  JurTidsskr.1931.85. 
-ovn,  en.  (-f  Smelt-.  LTid.1724.672.  Vid 
SelskSkr.  11,2.173).  (ænyd.  smelt(e)offn, 
smelton)  større  ell.  mindre  ovn,  der  bruges  til, 
er  særlig  bygget  til  smeltning  af  metaller.  Moth. 
S532.  (blymalmene)  tilgodegiøres  i  aabne  30 
Smelteovne.  Briinnich.M .220.  Den  gamle  Kir- 
keklokke .  .  vilde  vel  en  Gang  komme  i 
Smelteovnen.  HCAnd.  (1919).  IV 120.  Thau- 
low.MO.282.  om  glasovn:  HCAnd.(  1919). III. 
153.  II  (jf.  -digel^  i  sammenligninger  ell. 
billedl.  Staten  blev  saaledes  forbedret,  at  det 
lod  som  de  havde  havt  den  i  en  Smelte-Ovn, 
hvoraf  de  havde  draget  den  i  en  ganske 
anden  Skikkelse.  Biehl.DQ.III.2.  et  helt  godt 
Atelier,  der  kun  havde  den  lille  Skavank,  40 
at  det  i  Solskin  forvandledes  til  en  Smelte- 
ovn (0:  blev  smeltende  hedt).AlbaSchwartz. 
Skagen.I.(1912).179.  eder  tog  Herren  og 
førte  ud  af  Smelteovnen  (1871:  Jernovnen^, 
af  ÆsyY>ten.5Mos.4.20(1931).  -pande,  en. 
pande  (1.2)  til  smeltning  (af  metal).  Amberg. 
e.  br.  -prop,  en.  sikkerhedsprop  i  damp- 
kedel, ved  hvis  smeltning  dampen  strømmer 
ud  og  slukker  fyret.  DampLok.89.  Hage.^870. 
-punkt,  et.  temperatur,  ved  hvilken  et  50 
legeme  gaar  over  fra  fast  til  flydende  tilstand. 
NordConvLex.'V392.  (raajærns)  Smeltepunkt 
ligger  mellem  1060°  og  12bO°  C.  Bildsøe. 
Smedebogen.(1928).ll. 

I.  Smelter,  en.  ^(f)  Smeltere.  vAph. 
(1759).1.472).  flt.  -e.  (ænyd.  smeltere;  fagl.) 
I)  person,  der  udfører  smeltning;  især:  fag- 
uddannet person,  der  er  beskæftiget  ved  en 
smelteovn.  Moth.S532.  Smelterens  Forret- 
ning er  at  smelte  det  af  Wardeinen  (0:  guar-  eo 
dejnen)  proberede  .  .  Guld  og  Sølv.  Schytte. 
IR.II.227.  VidSelskSkr.il, 1.190.  jf.:  han  er 
som  Smelterens  (Chr.VI:  en  smeltendes; 
19B1:  Metalsmelterens^   Ild  og  som  Tvæt- 


ternes Lud.  Af ai.3.2.  om  glassmelter,  skører: 
Bille-Top.25.  2)  redskab  til  smeltning,  jf.  S  n  e  - 
smelter.  DagNyh.^''/il908.2.sp.3.  \\  ommin- 
dre  smeltekedel  til  voks.  Biavl.86.  jf.  Sol- 
vokssmelter.  smst.95. 

II.  $$nielter,  pi.  ^Smelder.  AarbLollF. 
1934.26.  Smæller.  MDL.525.  MøllH.V278. 
D&H.).  {vist  sammenhørende  m.  glda.  smil, 
smuld,  no.  dial.,  færøsk  smildra,  knuse  smaat, 
slaa  i  stykker,  færøsk  smildur,  n.,  smadder, 
smuld,  der  er  besl.  m.  I.  Smul(d) ;  jf.  ogs.  no.  dial. 
maltra,  miltra,  knuse,  støde,  melde,  smaat 
frø,  affald,  besl.  m.  I.  male;  i  form  vel  paa- 
virket af  hæ(l)mter,  ælter  (se  II.  Emter^; 
dial.  (lollandsk-falstersk  og  langelandsk))  af- 
fald ved  tærskning  ell.  rivning  efter  tærskning, 
bestaaende  af  korte  straa,  afrevne  aks  m.  m.; 
emter  (II);  ogs.:  avner.  Naar  Sæden  er 
torsken,  lader  man  den  blive  i  sine  Smelter 
og  Avner.  Agerdyrkningen  efter  de  nyeste  Erfa- 
ringer, (overs.  1772). 71.  MDL.  LollGr.47. 
UfF. 

Smelteri,  et.  flt.  -er.  vbs.  til  III. 
smelte  (Moth.S532);  især  konkr.:  (sted  i) 
virksomhed,  hvor  (om-,  ud-)smeltning  fore- 
gaar.  Riget.^/2l912.1.sp.2.  (nikkelgrubernes) 
Værksteder  og  Smeltener.  Pol.'/aWio.ll.sp.d. 
jf.  Fedt-  (Bek.Nr.W/il887.§32.  TelefB. 
1940.sp.4877),  Talgsmelteri  (Lov"/d868. 
§26.  VareL.^761.  TelefB.1940.sp.7025). 

Smeltc-rnm,  et.  rum  i  højovn,  hvor 
smeltningen  foregaar.  Sal.IX.263.  -sikker, 
adj.  (fagl.)  om  panserboks,  pengeskab  olgn.: 
som  ikke  kan  aabnes  ved  skæring  med  skære- 
flamme; skæresikker.  HFB.1936.24.  -sik- 
ring;, en.  (jf.  -kontakt,  -traadj  sikring 
(2.1)  i  elektriske  anlæg,  der  virker  ved,  at  en 
metalstrimmel  ell.  -traad  smelter  og  derved 
afbryder  strømmen.  TelegrTelef.185.  TeknO. 
-ske,  en.  ske  (1.3)  til  smeltning,  navnlig  af 
letsmelteligt  metal;  ofte  om  lodde-  ell.  støbeske. 
vAph.(1764).  VidSelskSkr.il, 1.192.  Værkt. 
47.  -soda,  en.  masse,  der  ved  sodafabrikation 
fremstilles  ved  sammensmeltning,  og  som  senere 
oparbejdes  til  krystalsoda;  raasoda.  Hannover 
&Smith.Papir.l34.  -staal,  et.  (jf.  -jærn; 
foræld.)  flus-,  gydestaal.  BriXnnich.M  .257 . 
VareL.(1807).III.53.  -strømstyrke,  en. 
strømstyrke,  der  er  høj  nok  til  at  sætte  en 
smeltesikring  i  virksomhed.  TeknO.  -styk- 
ke, et.  (til  II.  Smelt  4;  foræld.)  stykke, 
stump  af  smelte,  luppe.  BriXnnich.M. 253. 
OpfB.^V.88.  -svejsning,  en.  sammensvejs- 
ning ved  sammensmeltning  ved  hjælp  af  auto- 
gen-  ell.  elektrosvejseapparater.  TeknEngM.73. 
-Sølv,  et.  (foræld.)  smeltet  sølv,  anvendt  ved 
lueforsølvning.  Sal.VI.929.  -tab,  et.  for- 
skellen i  vægt  mellem  det  paasatte  og  det  ud- 
tappede jærn  fra  en  smelteovn.  Støberibogen. 
(1938). 295.  -talg:,  en.  Y  udsmeltet  talg  (som 
mellemprodukt  ved  fremstilling  af  kunstsmør). 
PoU/itl939.20.sp.l.  -temperatur,  en. 
(jf.  -hede,  -punkt,  -varme^.  Hannover. Tekn. 
9.  -traad,  en.  smeltelig  traad  som  del  af 


829 


Smeltevand 


HmergelgT<Bd 


830 


(elektrisk)  sikringsanlæg.  SkihsMask.  294. 
TeknO.  -vand,  et.  tand  fra  tøet  sne  og  is; 
spec.  (geol.):  vand,  der  opstaar  ved  bræers 
smeltning.  Frem.DN.189.  Smæltevandet,  der 
i  den  sidste  Istid  randt  vesterud  fra  Jyllands 
saakaldte  „Højderyg".  MylErich.Denjydske 
Hede.(1903).37.  Nu  var  Snebygen  trukket 
bort.  Smeltevandet  klukkede  i  Nedløbsrør. 
ErlKrist.MM.lOO.  \\  hertil  hl.  a.  (især 
geol.)  Smelteyands-aflejring  (Uss.Danm 
Geol.*275),  -bæk  (D&H.),  -dal  (Trap.*V 
10),  -dannelse  (Uss.DanmGeol.*277),  -elv 
(Trap.*1.14),  -flod  (Uss.DanmGeol.*19B), 
-sand  (Trap.H.14.  Aarh. 1939. 210),  -strøm 
(Uss.DanmGeol.*249),  -sø  (D&H.).  -varm, 
adj.  om  metal  (jærn):  som  (tiæsten)  har 
smeltevarme.  UfF.  -varme,  en.  (jf.  -hede^ 
varme,  hvorved  et  stof  smelter;  spec.  (fys.): 
varmemængde,  der  skal  til  for  at  smelte  1  gr. 
af  et  stof,  som  er  opvarmet  til  smeltepunk- 
tet. NordConvLex.*VI.276.  MKnudsen.Fysik. 
(1923). 214.  -værk,  et.  I)  (ty.  schmelz- 
werk;  nu  næppe  br.)  smeltehytte;  smelteri. 
hånd  forstaaer  at  omsmelte  gammelt  Jern 
samt  deraf  at  støbe  Gryder  (og  har) 
søgt  om  vores  Bevilling  og  Tilladelse  paa 
at  anlægge  et  saadant  Smelte-Værk.  Ctf. 
1769.(UistMKbh.2R.IV99).  jf.:  »Tankens 
Smelteværk.  Recke.ND.80.  2)  se  Smeltværk. 
t  -væsen,  et.  I)  d.  s.  s.  -kunst  1.  I 
Smeltevæsenet  er  (blyet)  til  Sølvets  Ud- 
bringeise af  Metaller  og  Malme  hoistnødven- 
åig.Brunnich.M.220.  2)  d.  s.  s.  -middel. 
Smelt-:  vAph.Chym.III.339. 

Smelt-farve,  en.  [II.3]  (ty.  schmelz- 
farbe;  nu  næppe  br.)  smalte,  brugt  til  farvestof; 
emaillefarve  (1).  vAph.(1764).  Hinnerup.Juv. 
235.  -fed,  adj.  se  u.  I.  Smelt,  -glas,  et. 
[II.3]  (ogs.Smehe-).  (ty.  schmelzglas;  sml. 
Glassmelte;  nu  sj.)  emaille(glas);  smalte. 
LTid.1725.51.  Hinnerup.Juv. 237.  kunstige 
Smaragder  forfærdiges  af  Smelteglas. 
VareL.(1807).III.6.  Brandes.X.318.  Sal.V 
974.  Meyer. *307.  -hede,  -hytte,  -ild, 
-kunstner,  se  Smelte-hede,  -hytte,  -ild, 
-kunstner,  -maleri,  et.  [1 1.3]  (jf.  Emaille- 
maler;  nu  rueppe  br.)  maleri  med  emaille- 
farve, smalte.  Amberg.  -middel,  et.  se 
Sraeltcraiddel. 

Smeltninjt^,  en.  flt.  -er.  I)  som  vbs.  til 
III.  smelte.  Moth.S532.  navnlig  til  III. 
smelte  l.i  og  3.1,  m.  h.  t.  metaller,  fedt,  smør 
olgn.:  LTid.1724.103.  Sølvet  taber  lidet  ved 
Smeltning,  Guld  intet.Schytte.IR.il. 193.  (gra- 
fitdigleme)  kunne  udholde  ikke  faa  Smelt- 
ninger. VarcL.*!  76.  raa  smeltning,  se  IV 
raa  2.2.  ||  m.  h.  t.  is  og  sne.  Vintersneens 
Smeltmng. Sehand.SB.69.  ||  f  <*'  IH.  smel- 
te 2.1,  om  lutring,  prøvelse.  Hersl.TT.II. 
201.  II  (ti  III.  smelte  1.2  og  3.2;  spec.  (for- 
æld.) om  en  halvraffinering  af  sukker:  Wil- 
kens.Runkelroer.Nr.l.(1836).174.  ||  (sj.)  til 
III.  smelte  4;  om  farvers  overgang  t  hinanden, 
farveglans,  -spil  (jf.  Farvesmeltning^;  at  be- 


skue din  Deilighed,  at  følge  Farvernes 
Smeltning  i  din  Skikkelse.  Xo/oed-Z/ansen. 
KA.II.293.  2)  t  konkr.:  hvad  der  er  smeltet; 
produkt  fremkommet  ved  smeltning  (1).  Moth.S 
532.  jf.:  Betragter  .  .  imellem  de  Korallen- 
Lipper  en  Rad  Tænder,  støbte  af  den  ree- 
neste  Smæltning.^dr."/i2762.sp.7.  ||  om  vul- 
kanske produkter.  Der  paa  kom  tvende 
gloende  Bekke  af  Smæltninger.Lrtd.l743.S3. 
10  Brunnich.M.262.  Smeltnings-,  t  ssgr. 
især  (yiu  sj.)  til  Smeltning  1  beg.  -kammer, 
et.  (jf.  Smelterum^  rum  i  ovn,  hvor  smelt- 
ningen foregaar.  Bl&T.  -middel,  et.  d.  s.  s. 
Smeltemiddel.    vAph.Chym.III.339.    Bl&T. 

Smelt-ovn,  en.  se  Smelteovn. 

t  Smelts-blaat,  et.  (efter  ty.  schmelz- 
blau,  til  schmelz,  se  II.  Smelt)  smalte(blaat). 
V SO. VI. 545. 549.  -glasur,  en.  (sj.)  emaille 
af  tin;  tinglasur.  NationalmusA.1934.45. 

t  Smelt-værk,  et.  [II.3]  ^Smelte-. 
Brunnich.M.45).  (efter  ty.  schmelzwerk,  ;'/. 
isl.  smeltuverk)  emaille;  ogs.:  emailleret 
arbejde.  Sraeltverk  .  .  paa  Guld  og  Sølv. 
vAph.(1759).425.  ligesaa  glandsende  som 
Smeltverk  eller  Em&il.sa.Chym.II.544.  jf:. 
*Mon  hist  Biergsiderne  med  Smeltverk  er 
indlagte? C Frim.FH.71.  \\  sml.  Smeltmaleri: 
i  mindre  Qvaliteter  gaaer  (kvarts)  ind  i 
Glassurer,  og  bruges  ved  Smelte-Værks 
30  Malninger,  {Em3ii\.).Brunnich.M.40.  -væ- 
sen, et.  se  Smeltevæsen. 

Smere,  en.  se  1.  Smøre. 

Smergel,  en.  ['smBr'q(a)l]  ff  Smir- 
(g)el.  Moth.S539.  jf.  Smirgels.  Holb.DNB. 
43).  flt.  (sj.,  jf.:  „uden  pi." MO.j  8merg(e)ler 
(jf.  Moth.S539).  (ænyd.  smerle  og  smarel, 
smirgel  (i  smarel-,  srairgelsten^,  ty.  schmir- 
gel  (schmergel);  fra  ital.  smeriglio,  sen.  lat. 
smericulum;  jf.  eng.  emery,  fr.  émeri;  opr. 
40  gr.:  sméris  (smiris,  sm^ris),  pulver  til  polering, 
til  gr.  smyrizein,  smøre,  polere,  besl.  m.  I. 
Smør  II  især  fagl.)  finkornet  varietet  af 
mineralet  korund  (blanding  af  korund,  magnet- 
jærnsten  og  lidt  glimmer),  der  p.  gr.  af  sin 
liaardhed  bruges  som  slibemiddel  (Lapis  smi- 
ridis);  ogs.  om  andre,  meget  haarde  produkter 
(fx.  om  knust  ædelstensaffald) ;  navnlig  om 
mineralet  i  pulverform,  smergelpulver,  ell. 
om  smergellærred.  LTid.1728.387.  Glasset 
50  .  .  poleres  .  .  med  Trippel,  Smergel  eller  Tin- 
aske. Ha/Ia^er.332.  Hun  gned  (fingrene)  sku- 
rende paa  Slibetromlens  ru  Smergel,  ^/fe 
Dam.B.308.     Bildsøe.Smedebogen.(1928).219. 

Smergel-,  t  ssgr.  især  (fagl.,  navnlig  0 
og  haandv.)  i  betegnelser  for  midler  (red- 
skaber) til  smergling  (polering,  slibning), 
bestaaende  af  ell.  beklædt  med  smergel;  fx. 
foruden  de  ndf.  anførte:  Smergel-belaBgning, 
-klods,  -klup,  -kugle,  -lap,  -maskine,  -masse, 
60  -rem,  -slibemaskine,  -slibesten,  -dug,  en. 
(1.  br.)  smergellærred.  S&B.  Larsen,  -fil, 
en.  (jf.  Mineralfil^  fileformet  sliberedskab  med 
blad  beklædt  med  smergelpulver;  ogs.:  smergel- 
pind. FRFriis.KA.210.  TeknMarO.  -grød. 


831 


ISm  ergelkatan 


Smerte 


832 


en.  vaadt  smergelpulver,  fx.  anvendt  ved  glas- 
slibning. Bille-Top.39.  -katun,  et.  (foræld.) 
pudse-,  slibemiddel  af  lignende  art  som  smergel- 
lærred. FRFriis.KA.213.  -lærred,  et.  (jf. 
-dug,  -katun,  -papir,  -tøj^  lærred  (ell.  papir), 
der  er  overstrøget  med  lim  og  bestrøet  med  smer- 
gel. NordConvLex.*VI.270.  Bildsøe.Smedebo- 
gen.f  1928). 326.  -malm,  en,  et.  (foræld.)  na- 
turlig, ikke  slæmmet  ell.  pulveriseret  smergel. 
Brunnich.M.245.  -papir,  et.  (jf.  -lær-  lo 
reå).  WCSamuelsen.EnFodvandring.(1861). 
170.  VareL.*781.  -pind,  en.  (jf.  -fil,  -spaan, 
-træj  træliste,  træstykke  med  paalimet  smergel- 
pulver ell.  -lærred;  spec:  smergelbeklædt 
strygespaan.  FRFriis.KA.210.  NordConvLex. 
^318.  -pulver,  et.  FRFriis.KA.213.  Ha- 
ge.^864.  -skive,  en.  træskive  til  slibning, 
beklædt  med  smergel;  ogs.:  skiveformet,  smer- 
gelbeklædt slibesten.  FRFriis.KA.211.  Bild- 
søe.Smedebogen.(  1928). 220.  -spaan,  en.  (jf.  20 
-pindj.  S&B.  -sten,  en.  {ænyd.  d.  s.  (se  u. 
Smergel^)  stykke  smergel  til  slibning;  ogs.: 
slibemaskine  med  smergelskive(r).  Wagn. 
Tekn.256.  KBecker.VF.111.200.  -træ,  et. 
(jf.  -pind;.  FRFriis.KA.210.  -tøj,  et.  (jf. 
-lærred;  foræld.).  FRFriis.KA.213. 

smergle,  v.  ['sm^rqle]  -ede.  vbs.  -ing. 
{ty.  schmirgeln  (schmergeln) ;  afl.  af  Smergel; 
fagl.,  især  0  og  haandv.)  polere,  pudse, 
rense,  slibe  med  smergel.  NordConvLex.  30 
Y318.  Geværløb  smergles  ved  at  føre  en 
indstøbt  Blykolbe  igjennem  med  Smergel  og 
OUe.Wagn.Tekn.256.  "»Skramlets  (0:  cyk- 
lens) røde  Styr  |  og  rusthæse  Klokke  var 
smerglede  for  Dagen.  Børup.LA'^.67.  ||  i  forb. 
m.  adv.  (jf.  afsmergle; ;  det  er  forbudt  at 
smergle  geværer  af  \  jf.:  Reparationer  (paa 
vadben),  som  Udsmergling.Afi2.1556.i04. 

I.  ISmerle,  en,  f^Smerl.  Nemnich.  VSO. 
Smirle.  Cit.  1767.  (Ornithol  F  T.  1936. 114).  4o 
Funke.(  1801). 1.217.  jf.  vAph.Nath.VII.396. 
VSO.).  flt.  -r.  {færøisk  smyril,  isl.,  oldn. 
smyrUl,  ty.  schmerl(e),  oht.  smerli,  smirl(e); 
besl.  m.  mlat.  smerillus,  oldfr.  esmeril(lon)  og 
eng.  merlin;  nu  næppe  br.)  \.  dværgfalk, 
Falco  æsalon.  vAph.Nath.VII.396. 

II.  Smerle,  se  I.  Smerling.  I.  Nmer- 
ling:,  en.  ['smisrlen,]  (-f  Smerle.  KiøbmSyst. 
111,1.163).  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.;  fra  ty. 
schmerling,  til  ty.  schmerle,  d.  s.;  oprindelse  50 
usikker)  \  lille  ferskvandsfisk  af  un- 
derfamilien Cobitidinæ  af  karpefiske;  især 
om  Cobitis  barbatula;  undertiden  om  grund- 
ling,  Gobio  fluviatilis  (Moth.S533.  VSO.  jf. 
Grundling  slutn.).  vAph.Nath.VII.392.  Smer- 
linger,  Elritser,  Horker  og  andre  gode  Koge- 
og  Stege&sk.Werfel.Fiskerb.50.  Spårck.ND. 
643. 

II.  Smerling^,  en.  se  u.  I.  Smære. 

Smerre,  en,  se  I.  Smøre.  60 

t  smert-agtijc,  adj.  (jf.  ty.  schmerz- 
haftig;  til  I.  Smerte)  smertelig,  en  uangenem 
smertagtig  spendende  Følelse.  Saxtorph.F. 87. 

I.  Smerte,  en.  ['sm^fda]  flt.  -r.  (ænyd. 


d.  s.  (Kalk.IV13.V959.  DaViser.  Huberinus. 
DenChristeligeRidder.  (overs.  1 569) .  TP)  ;  fra 
(m)nt.  smerte  ell.  (til  dels)  efter  hty.  schmerz ; 
jf,  eng.  smart  (se  smart^;  besl.  m.  gr.  smerd- 
nos,  smerdaléos,  forskrækkelig,  samt  lat. 
mordere,  bide;  sml.  II.  smerte  ||  ordet,  der 
er  ret  sent  optaget  (jf.  Arkiv. XXXI. 98)  til- 
hører i  det  hele  skriftspr.  og  deraf  paavirket 
talespr.  og  er  lidet  udbredt  i  dial.)  pine, 
lidelse  af  fysisk  ell.  psykisk  art.  (i  bet.  1-2 
ofte  i  forb.  som  føle,  have  (nu  især  i  bet.  1), 
lide  (se  lY  lide  l.i^,  mærke  3merte(r); 
(for)volde,  tilføje  smerte(r);  dulme, 
døve,  lindre  smerte(r)  (se  dulme  2,a 
osv.);  ofte  i  forb.  m.  ord  af  sa.  ell.  lign.  bet. 
som  Angst,  Kummer,  Plage,  Sorg,  Ve; 
i  vers  ofte  i  forb.  (i  rimstilUng)  m.  Hjerte, 
jf.  u.  III.  rime  I.2  samt  Harry And.J L.109f. 
300). 

1)  sansefornemmelse  ved  ydre,  voldelig 
paavirkning  ell.  ved  indre,  sygelig  tilstand, 
som  udløser  følelse(r)  af  stærkt  ubehag; 
ofte  (navnlig  i  flt.)  om  forholdsvis  langvarig, 
vedvarende  paavirkning,  om  pinefuld,  smertelig 
tilstand,  alt  Mandkjøn  lod  sig  omskære  .  . 
Og  det  skete  paa  den  tredie  Dag,  der  de 
havde  Smerter  (1931:  S&a.iieheT).lMos.34. 
25.  Ved  disse  ting  helbreder  (lægen),  og  for- 
driver smerte  (1871:  Lidelser).  Sir. 38. 7 (Chr. 
VI).  Jeg  kunde  ,  ,  ikke  føle  Smerten  i 
Førstningen,  men  da  .  ,  begyndte  min  Næse 
at  værke  som  der  var  lys  Lue  i  den.  Holb. 
LSk.II.l.  rasende  SmeTteT.Ew.(1914).V141. 
Da  Opvarteren  var  borte,  krøb  han,  rime- 
ligviis  med  stor  Anstrengelse  og  Smerte,  hen 
og  greb  en  ladt  Pistol  og  skjød  sig  lige  ind  i 
'iiieTtet.Hauch.1.465.  heftige  Smerter  i  Siden, 
i  Brystet,  i  Hovedet.  MO.  han  maatte  aaben- 
bart  være  i  store  Smerter.  Buchh.FD. 236. 
Man  karakteriserer  smerter  forskelligt  som 
stikkende,  jagende,  brændende,  sviende,  ban- 
kende, dunkende,  skærende,  etc.F Brandt. 
Psykologi. I. (1934). 108.  den  dumpe  smerte  er 
en  konstant  vedvarende  smerte,  der  hen- 
føres til  en  større  eller  mindre  flade,  sms^ 
109.  svie  og  smerte,  se  Svie.  skrige  af 
smerte,  se  II.  skrige  l.i.  ||  undertiden  (jf. 
bet.  2)  i  udtr.  som  legemlig  (ConvLex.XV 
278.  CLange.S.66),  virkelig  ell.  ydre  (Erl 
Krist.DH.216)  smerte.  ||  m.  overgang  til  bet. 
2 :  Ham  opreiste  Gud,  der  han  havde  løst  Dø- 
dens Smerter  (1907:  gjorde  Ende  paa  Dødens 
Yeer).ApG.2.24.  Kierk.XIII.344. 

2)  om  aandelig  lidelse,  navnlig  stærk 
følelse  af  fortvivlelse,  sorg;  ogs.  om  kval- 
fuld tilstand,  der  skyldes  nød,  sorger,  træng- 
sel, (undertiden  i  forb.  som  aandelig  (CLange. 
S.66),  sjælelig  smerte;,  din  Fader  og  jeg 
ledte  efter  dig  med  Smerte. iyuc.2.48.  ♦Hvor 
Kummer  og  Smerte,  |  Fandt  glade  dit  Af- 
tryk, Du  Høye,  |  Det  ædleste  Hierte,  |  I 
hvert  et  medlidende  Øye.Ew.(1914).III.89. 
♦Kong  Frode  staaer  i  Leiregaard,  |  Han  gav 
sin  Broder  Ulivssaar,  |  Det  var  stor  Ynk  og 


833 


Smerte 


smerte 


834 


Smerte:  |  Ung  Halfdan  ligger  krum  jpaa 
Skiold  I  Med  Staalet  i  sit  Rierte.Oehl.XiX. 
61.  han  føler  Smerten  af  (olm.:  over  eU.  wed), 
at  ban  ikke  kan  gjere  sig  forstaaelig  for 
Andre.  Kierk.1 1 1 .128.  Himlen  hjælper  (ikke) 
en  Synder,  der  ikke  kan  udholde  Angerens 
Smerte. sms<.26i.  •Til  Smerte  vender  sig 
svundne  Glæder,  |  for  de  er  svundne,  hør 
Mindet  ^ædeT.JVJens.Di.*124.  Da  (de)  for- 
talte hende  det,  grebes  Dronningen  af  heftig  i'o 
Smerte  (1871:  blev  meget  hungeJ.Esth.é.é 
(1931). 

3)  bet.  1-2  t  særlige  forb.,  udir.  (se  ogs.  ovf. 
sp.  832^*f^).  han  elsker  —  af  hjerte  —  med 
smerte  osv.,  se  elske  sp.305*^^  ||  bide  smer- 
ten i  sig,  (jf.  I.  bide  l.i_^  dels  i  egl.  bet.:  i 
Hunden  fik  (delinkventen  ved  spidsrodsstraf) 
en  Blykugle  til  at  „bide  Smerten  i  sig".5oZ. 
XV  1.500.  dels:  bekæmpe,  tilbageholde  udiryk 
for  lidelse  (hos  sig  selv).  AaDons.S.115.  ||  død  20 
og  smerte,  se  I.  Død  6.1.  ||  fordele  smer- 
terne, (dagl.)  faa  en  smertende  betændelse 
olgn.  til  at  svinde;  oftest  billedl.:  gøre  en  til- 
stand mindre  ubehagelig;  nu  især:  gøre  en  øko- 
nomisk byrde  mindre  følelig  ved  at  fordele  den 
paa  flere  personer  ell.  over  længere  tid.  Nathans. 
HD.II.106(se  I. fordele  4;.  (skatte)BYTden  vU 
nok  føles  lidt  lettere,  naar  Smerterne  fordeles 
4  Gange  om  Aaret  i  Stedet  for  2.JembaneT. 
^hl940.4.sp.3.  II  føde  med  smerte,  se  II.  ^ 
føde  3.1.  II  sidde  (tilbage)  med  smerten, 
sidde  tilbage,  ene  og  forladt,  og  sørge;  navnlig: 
bære  byrder  eU.  tulgifter  uden  ai  faa  noget  til 
gengæld.  Udviklingen  er  løbet  fra  Jer,  og  1 
sidder  med  Smerten.  Leop.FL.1. 54.  hvor 
mange  har  ikke  siddet  tilbage  med  Smerten 
i  Form  af  uoverskuelige  Begravelsesomkost- 
lunger? B.T.**/il938.5.sp.l.  \\  Marias  (Ma- 
riæ)  syv  smerter,  (katolsk-kirk.)  minde- 
fest, fejret  fredag  før  palmesøndag,  til  ihu-  ip 
kommeise  af  alt  det  srnertelige  i  Marias  liv. 
Epistler  og  Evangelier.  (1875).  144.  Schindler. 
LUurgi.(  1928). 359. 

4)  amertens  (sj.  smerternes,  en  Smer- 
ternes Mand  (1871:  en  Mand  fuld  af  Pine^. 
Es.53.3(1931).  —  nu  næppe  br.  smerters. 
den  Smerters  Mand  (s:  Jesus). Lodde. NT.lll. 
•udstrakt  paa  Smerters  Leie.  Jacobi.Skr.249), 
{til  dels  ved  omdannelse  af  ssgr.  m.  Smertens-, 
åer  er  blevet  opfattet  som  gen.  ent.  i  best.  /.;  50 
skriftspr.  foretrækker  som  regel  ssgr.  (sam- 
t%enskrivning))  i  scerlig,  adjektivisk  anv., 
navnlig  om  ting,  forhold,  som  volder,  er  for- 
bundet med  pine,  sorg,  ell.  adfærd,  udtryk,  som 
vidner  herom.  •Tænk,  naar  engang  hver  Hjer- 
tesorg er  slukket .  .  |  Hver  Smertens  Taare 
visket  2Å.SalmHj.650.3.  Vee  .  .  bruges  .  . 
som  Smertens  Udraab.P£3fuH./aI.i4S.  »Med 
Smertens  Suk  (hun)  ie%ned.Winth.lV.168. 
han  gav  et  Smertens  Skrig.UCAnd.(1919).  io 
IV 253.  Bers.G.98.  \\  smertens  barn  (jf. 
Smertensbarn/-  •hun  er  rent  ud  sagt  vores 
„Smærtens  Barn";  —  |  enhver  Familie  har 
jo  sit  S\Lajn.Draehm.lJD.347.  Arkitekturen 


er  det  liberale,  borgerlige  Aarhundredes 
Smertens  B&m. Frisch.EK.1 1 .508.  smertens 
kalk,  se  II.  Kalk  l.s.  smertens  leje  (jf. 
Smertensleje/-  de  Saarede  (fra  slagsmaalet) 
vaandede  sig  paa  Smertens  Leje  ude  i  (kro- 
stalden). JH  elms. G. 142.  EHannover.SvK.59. 
II.  smerte,  v.  ['smv^cia]  -ede.  (ænyd. 
d.  s.  (refl.  smerte  sig,  være  ked  af;  jf.  bet.  3); 
fra  (m)nt.  smerten  (smarten)  eU.  efter  ty. 
schmerzen;  til  I.  Smerte  ||  ordet  tilhører  i 
det  hele  skriftspr.  og  deraf  paavirket  talespr.} 

1)  tilføje,  volde  legemlig  smerte  (I.l). 
I.l)  m.  subj.,  der  betegner  den  eU.  (især)  det, 
der  volder  smerten,  ell.  upers.,  om  selve  for- 
nemmelsen. De  sloge  mig,  det  smertede  mig 
ikke  (1931:  jeg  følte  ei  Smerte;.  Or<fc.23.35. 
man  seer  (Sokrates)  med  Velbehag  gnide  det 
Been,  hvoraf  Lænken  var  tagen,  ved  hvis 
Borttagelse  han  nu  finder  Velbehag,  medens 
den  smertede  ham,  da  den  var  der.  Kierk. 
VI. 390.  II  uden  obj.  (han)  knugede  sin  Kones 
Haand  saa  trofast,  at  det  smertede. /n^.LS. 
1.24.  hans  Ryg  hvilede  paa  noget  haardt, 
der  smertede. S Mich.Dø.83.  m.  overgang  til 
bet.  1.2,  om  saar:  •Saaret  smerter,  medens 
det  forbindes. OeW.7//.45.  VSO.  jf.:  •Med 
sønderrevet  Hjerte  skiltes  jeg  |  Fra  den,  jeg 
elsket  har  paa  Jorden  høiest,  j  Men  jeg  har 
aldrig  glemt,  hvad  jeg  har  tabt,  |  Og  Saaret 
smerter  end  naar  det  herøres.  Hauch.Æ.90. 
II  præs.  part.  som  adj.  det  dybe  og  smertende 
sår,  han  giver  Starkad  i  hovedet.  ^0/r.Z)5. 
11.118.  jf.:  Klokken  skingrede  med  et  smer- 
tende Spektakel ErlKrist.DH. 76.  r.2)  om 
legemsdel,  hvori  der  føles  smerte.  Gylb.V162. 
Hans  Mund  var  ophovnet  og  smertede  ham, 
naar  han  t&lte.  IsakDin.FF.165.  især  uden 
obj.:  Mine  Øine  smerte,  og  jeg  tør  ikke 
staive  mere. Hrz.Breve.5.  Foden  .  .  smerter 
endnu,  ikf O.  Pol.**Ul939.2.sp.2. 

2)  tilføje,  volde  sjælelig  smerte  (1.2);  vække 
smertelige  følelser,  sorg  hos;  bedrøve;  kræn- 
ke; gøre  en  ondt;  ofte  upers.,  om  selve  for- 
nemmelsen, meest  smertede  dem  det  Ord, 
han  havde  sagt,  at  de  ikke  mere  skulde  see 
hans  kxisigt.ApG.20.38.  det  skulde  smerte 
mig  at  have  givet  Fruen  mindste  Leylighed 
til  ¥ortørne\se. Holb.Usynl.I.l.  •En  Skat .  .  | 
Hvis  Tab  mig  vilde  smerte  meer  end  Døden. 
I  .  .  det  er  min  favre  lÅnstr\x.Hauch.MS,17. 
forbigaaelsen  smertede  ham  dybt  •  sml.  bet.  3: 
den  Agtelse,  der  socialt  altid  ydes  en  for- 
muende Mand;  men  hermed  var  ikke  fulgt 
Venskab  .  .  Smertet  af  dette  vilde  han  plud- 
selig svinge  Tryllestaven  og  træde  frem  i  hele 
sin  Herlighed.  GoWscAm.F///.25.  ||  t^der^  obj. 
•Da  brister  for  os  alle  Baand,  |  Som  pine 
kan  og  smerte. Grundtv.SS. 1 11.431.  •Ømt 
blev  da  (a:  ved  synet  af  den  unge  junker) 
hendes  Hjerte,  |  Som  havde  det  længe  blødt; 
I  Vel  følte  hun  en  Smerte,  |  Men  det  smer- 
tede saa  sødt.  Winth.V  1 1. 68.  (sj.)  i  forb.  m. 
til:  være  smertelig  for.  •denne  Tort  skal  vist 
til  mange  Tusind  smerte.  Kyhn.PE. 20. 


XX.    Bflotrykt  *•/.  1941 


53 


836 


smerte 


smertelig: 


836 


3)  (sj.)  m.  den,  der  føler  smerte,  som  subj.; 
dels  i  pass.  som  dep.  ell.  ^„ikke  heldigt". 
Levin.)  refl.  (Kierk.XII.85):  føle  smertefr); 
ogs.:  pine,  plage  sig.  Rothe.KF.224.  *han 
.  .  smertes  ved  at  see  |  .  .  faderløse  Børn  at 
hænge  om  hans  Knæe.Trojel.1.27.  Er  det 
noget  for  mig  at  sidde  og  smertes  ved  Ting, 
jeg  aldeles  ikke  forstaar  mig  Tp&a,?  Bergstedt. 
UK.66.  II  dels  intr.  (vist  efter  eng.  smart) 
t  forh.  m.  for:  komme  til  at  lide  for;  bøde,  lo 
undgælde  for.  de  gamle  frie  Bønder  . .  mistede 
deres  Odel  eller  maatte  fortrække  ud  af 
Landet  .  .  de  smertede  for  Norges  Samling. 
J  VJens.(IslSagaer.I.24). 

III.  smerte,  v.  ['sm^jda]  -ede.  vis. 
-ing  (s.  d.).  (nt.,  holl.  smarten;  oprindelse 
uvis)  4>-  omvikle  tovværk  med  gammelt  (tjæret) 
sejldug  for  at  hindre  skamfiling;  klæde  med 
smerting.  Harboe.MarO.  Kusk  Jens. S  øm. 35. 

Smerte-,  i  ssgr.  (nu  sj.  Smertes-,  se  u.  20 
Smerte-følelse,  -punkt,  -skrig;  jf.  endvidere: 
Uden  at  forandre  en  Mine  i  det  blege  Smer- 
tesaasyn  førte  hun  (ligtoget). Ing. EM.^IIL 
(1828). 294.  nu  flyver  jeg  mod  mit  Gethse- 
mane  til  Judaskys  og  Smert  es  drik.  £fC 
And.Breve.I.251).  til  I.  Smerte  1  og  2  (jf. 
Smertens-^  ||  ssgr.^ne  tilhører  overvejende 
litterært  (samt  fagl.  (anat.,  fysiol.))  spr.; 
foruden  de  ndf.  medtagne  kan  nævnes:  Smerte- 
anfald, -bringende,  -forgræmmet,  -forvreden,  30 
-fyldt,  -gisp,  -knust,  -lidende,  -raab,  -sløv, 
-suk,  -tung.  -blandet,  part.  adj.  (jf.  -gladj 
iblandet  smerte,  sorg.  *Du  hæver  rørte  Ven- 
ners Bryst  I  Til  smerteblandet  salig  Lyst. 
Outfeld.89.  Ikke  anede  jeg,  at  jeg  elskede 
Danmark  saa  smerteblandet  sødt  før  den 
Dag.  JesperEw.K.55.  -dulmende,  part. 
adj.  (jf.  -stillende  samt  dulme  smerte(r)  u. 
IL  dulme  2.2;  1.  br.).  Holst.R.  til  I.  Smerte  2: 
Alt,  hvad  der  kunde  lægge  sig  smerte-  40 
dulmende  om  min  forpinte  Siæl.  Kofoed-Han- 
sen.KA.II.17.  -fornemmelse,  en.  (jf. 
-følelse,  -indtryk,  -sansj  fornemmelse,  der 
skyldes  smertelig  paavirkning.  Panum.^(1895). 
157.  FBrandt.Psykologi.I.(  1934). 107.  -fri, 
adj.  (jf.  -løsj  I)  som  ikke  føler  smerte,  ell. 
(navnlig)  som  ikke  er  forbunden  med,  med- 
fører smerte(r).  han  (døde)  pludseligt,  smerte- 
frit, ved  et  Ndidi.åQsk\xå.Eøyen.(Fædrel.l852. 
338.sp.2).  *Hvor  lykkeligt,  som  Du  at  slumre  50 
ind,  I  Døe  smertefri  og  stille  blandt  de  Kjære. 
HCAnd.SS.XII.353.  Smertefri  Plombering 
og  T3indudtiækmng.TelefB.1940.sp.7030.  2) 
(isair  dagl.,  spøg.)  om  forhold,  tilstand,  ud- 
vikling: som  ikke  volder  sorger,  bekymringer; 
uden  ubehageligheder;  gnidningsløs;  let.  vi 
naaede  smertefrit  og  sikkert  ud  paa  den 
gamle  Tola,ns.Bangsted.EV17.  Man  nærer 
endnu  godt  Haab  om  en  hurtig  og  smertefri 
Løsning  af  Kulspørgsmaalet.Poi.'/sl94(?.2.  ep 
sp.6.  -fald,  adj.  (jf.  smertensfuld^  I)  (nu 
sj.)  som  lider  megen  smerte;  forpint,  plaget 
legemligt  ell.  (navnlig)  aandeligt  af  smerter. 
Sku£8p.Y328.  Hesten,  smertefuld  af  det  dybe 


I)ødss&!iT.Blich.(1920).XV79.  *Mit  Hjerte 
sittred  og  bæved  |  Længsel-  og  smertefuldt. 
Winth.1.196.  den  smertefulde  Maria.  JLange. 
11.131.  II  om  (del  af)  legemet,  i  gamle  Dage 
(har  man)  siunget  over  de  smertefulde  Ste- 
der paa  den  Syges  Krop.  TttiMn.///.77.  hen- 
des Mave  (var)  igjen  smertefuld  og  betydelig 
OTli)xo\neit.Herholdt.RE.19.  2)  om  forhold,  til- 
stand: pinefuld;  ogs.:  som  volder  sorger,  be- 
kymringer. *din  (0:  Jesu)  smertefulde  Død. 
SalmHj.209.1.  Jeg  var  yderlig  slet  om  Mor- 
genen, efter  en  meget  urolig  og  smertefuld 
^a,t.  Bagges. DY X.81.  en  smærtefuld  Sygdom. 
JPJac.  II.  355.  Klinisk  Ordbog.^  (1937).  456. 
-følelse,  en.  (nu  næppe  br.  Smertes-. 
ConvLex.XV.278).  (jf.  -fornemmelse^.  Midler, 
der  kunne  formindske  eller  ophæve  Smerte- 
følelsen ved  Operationer. /Sai./.944[.  -føl- 
som, adj.  som  reagerer  stærkt  over  for 
smerte;  følsom.  SaUXXI.794.  -glad,  adj. 
(sml.  -sød;  sj.,  jf.:  „uheldigt".  Levin.)  som 
føler  smerteblandet  glæde.  Dybt  bevæget  af 
smerteglade  Følelser,  af  lyse  og  af  mørke 
Erindringer.  Blich.(1920).X.195.  -g^rænse, 
en.  (fysiol.)  grænse  for  taalelige  smerter; 
grænse  for  tilføjelse  af  smerte,  bøje  en  arm 
over  smertegrænsen  ved  massage  I  m.  h.  t. 
lyd  (der  gør  ondt  i  ørerne):  HFB.1934.410. 
-indtryk,  et.  (jf.  -fornemmelse  osv.). 
ConvLex.XV.280.  VoreSygd.IV.537.  -leje, 
et.  (nu  næppe  br.)  smertensleje.  MSBuch- 
holm.Poesier.^(  1806). 104.   VSO. 

smertelig,  adj.  [■sm's^dsli]  adv.  -t  ell. 
d.  s.  ell.  (t)  -en  (LT id. 17 41.384.  Borrebye. 
TF. 819).  (ænyd.  d.  s.,  ty.  schmerzlich;  til 
1.  Smerte  ||  især  QP)  I)  (nu  1.  br.  uden  for 
tilfælde,  der  ogs.  kan  opfattes  som  bet.  2)  som 
volder  legemlig  smerte;  som  fremkalder, 
er  forbunden  med  lidelse;  næsten  kun  om 
ydre  paavirkning  ell.  om  sygdom:  smerte- 
fuld. Moth.S533.  Kong  Alphonsus  .  .  blev 
smertelig  saaret  i  det  ene  0ie.Tullin.III.49. 
Hunger  og  Tørst  ere  af  de  smerteligste  sand- 
selige  FoTnemmeher.  LSmith.DN.371.  *(en) 
Bremse  med  smertelig  Braad  .  .  |  Stak  Sme- 
den i  Panden  med  skarpen  Odd.  Oehl.XXIX. 
137.  Gigt- Feber  . .  er  en  høist  smertelig  og  an- 
gribende Sygdom.jffegfermL.  (Hjort.  B.  1. 314). 
JakKnu.A.63.  \\  som  vidner  om,  er  udtryk  for 
smerte;  især  om  smertensskrig.  Rahb.PoetF.II. 
141.  et  Skud  .  .  saarede  en  af  Svenskerne  i 
Armen.  Den  Ulykkelige  .  .  sprang  tilbage 
med  et  smerteligt  Klageraab.  Eiiar.GIf .//. 
271.  2)  som  volder  sorg,  bedrøvelse,  triste 
følelser;  pinlig;  sørgelig;  m.  afsvækket 
bet.:  ubehagelig;  generende.  Holb.Pants. 
II.2.  *du  .  .  blev  bortrevet  |  Til  alle  Godes 
smertelige  S&vn.  Rahb.PoetF.II. 119.  Saa  er 
det  da  smerteligt  at  have  Uret  og  smerteli- 
gere jo  oftere  man  har  det.  Kierk.1 1. 313. 
En  Tilbagevenden  i  alle  Landhusholdninger 
til  Tørv  og  Træ  vilde  dog  ikke  føles  smerte- 
lig, da  et  mere  .  .  velegnet  Brændsel  ikke 
åndea. Pol."/tl940.7.8p.6.  jf.:  Hendes  Ansigt 


837 


smertelindrende 


Smid 


itmi  et  smerteligt  og  uvilligt  Udtryk.  O;«!. 
W.229. 

smerte-lindrendey  part.  adj.  (jf. 
-stillende  samt  lindre  smerter  u.  lindre  2.i ; 
/.  hr.).  vAph.(1764).  milde  Taarer  besøgte 
ham  paany,  og  adgjøde  deres  smertelindren- 
de  Duft  over  hans  udtørrede  Øine. Gylb.I I. 
103.  -los,  adj.  (1.  hr.)  d.  s.  s.  -fri  1  (og  2). 
vAph.(1764).  •Smerteløs  |  Hun  ligger,  rolig 
som  et  Barn,  der  sover.  Rahb.Jd^A.193.  (han 
fejlede  ikke)  andet  end  denne  smerteløse 
Træthed.  CF  Mortens.  EF.  25.  -mand,  en. 
(sj.)  d.  s.  s.  Smertensmand.  ORung.YS.143. 
-menneske,  et.  (sj.)  d.  s.  Reformationen 
.  .  udskød  Kristus  som  Smertemennesket  af 
Kirken,  til  Fordel  for  Kristi  Personlighed, 
som  Lærer  og  Moralist.JFJen5.^JI.74.  -ner- 
ve, en.  (anat.)  nerve  i  smertesansens  tjeneste. 
SaVXXI.793. 

Smertens-,  »  ssgr.  ['smcfisns-]  (efter 
ty.  schmerzens-,  egl.  gen.  af  ty.  schmerz;  jf. 
smertens  u.  I.  Smerte  4)  til  I.  Smerte;  dels 
(især  [S):  som  volder,  er  forhunden  med, 
vidner  om  smerte  (lidelse,  sorg,  hedr øvelse); 
fx.  (foruden  de  ndf.  anførte):  Smertens-bud- 
(skab),  -graad,  -raab,  -suk,  -S3m,  -udbrud.  || 
dels  (relig.,  især  katolsk-kirk.)  m.  henblik  paa 
Kristus's  (og  Marias)  lidelser;  se  Smertens- 
gang,  -mand,  -moder,  -vej,  -barn,  et.  {ty. 
schmerzenskind ;  til  dels  efter  lMos.35.18,  hvor 
navnet  Ben  Oni  betyder  „min  lidelses  søn" 
(Chr.VI,  1871:  Smertes  Søn^;  sml.  sv.  sorge- 
bani)  ham,  som  volder  forældrene  bekymrin- 
ger, besvær,  sorg.  Reumert.SØ.6.  \\  navnlig 
(jf.  Hjertebarn^  overf.,  om  ting,  forhold,  fore- 
tagende, (skrivetøjet)  var  Svpigens  Smærtens- 
h&ni.JMeyer.Munken.(  1897). 208.  De  danske 
Statsbaner  .  .  vort  finansielle  Smertensbarn. 
NatTid.**/»1923.Aft.l.sp.l.  -fnld,  adj.  (sj.) 
smertefuld,  (hendes)  smertensfulde  Øjne. 
ErlKrist.Ler.(1930).62.  -gang:,  en-  (sml. 
Smertens-  slutn.  samt  -vej^.  Jesu  Smertens- 
gang  (til  Golgata).AarbLollF.1940.40.  -hyl, 
et.  (jf.  -skrig).  Winlh.VIII.226.  „Krads  ham 
i  Ansigtet!  Bid  ham  i  HaandenI"  Far  gav 
et  Smertenshyl.  Buchh.VandaVenzel.(1939). 
91.  -leje,  et.  (jf.  smertens  leje  (u.  I. 
Smerte  \)  og  Smerteleje^  pinefuldt,  ?uiardt 
sygeleje.  Holst.R.  Pont.FL.256.  Ps.41.4(1931; 
1871:  Sygeleie^.  -mand,  en.  {ty.  schmer- 
zensmann;  ;'/.  Smertens-  slutn.  samt  Smerte- 
mand, -menneske)  om  den  lidende  Kristus  (i 
hMedkunsten).  Trap.*IV65.  -moder,  en. 
{efter  mlat.  mater  dolorosa)  Maria  som  Kri- 
rius's  lidende  ell.  sørgende  moder  (især  i 
Wiedkunsten).  Meyer. ^333.  Sal.*XVI.754. 
[•■turij;,  et.  (jf.  Smerteskrig^  skrig  paa 
\  grund  af  smerte;  ogs.:  udraah  af,  udtryk 
rjor  stærk  sorg.  Holst.R.  det  Smertensskrig, 
der  lød  over  hele  Danmark  (o:  i  1849, 
ved  Eckernforde-ulykken).  VKorfilsen.Ey253. 
I^vej,  en.  {efter  mlat.  via  dolorosa;  sml. 
-gang)  om  Kristus's  vandring  til  Oolgata. 
\Meyer.*945. 


Smerte-pnnkt,  et.  (sj.  Smertes-,  se 
u.  het.  2j.  I)  (fysiol.)  sted  (nerveende)  i  huden, 
der  er  smertefølsomt.  AKrogh.Pysiol.100.  2) 
(sj.)  hilledl.:  forhold,  omraade,  der  volder  ell. 
er  forbundet  med  sorg,  bedrøvelse;  ømt  punkt. 
ethvert  Land  (har)  et  sligt  Smertes- 
Punkt  i  sin  Historie  at  opvise.  Hrz.STJiSO. 
-rigf  adj.  (1.  hr.)  smertefuld.  »Da  vil  jeg 
(s:  Amor)  dybt  i  hendes  Hjerte  sende  |  .  . 

10  den  smerterige  Tul.PalM.U.324. 
Smertes-,  i  ssgr.  se  Smerte-. 
Smerte-sans,  en.  (fysiol.)  sans  for 
smerteindtryk.  F  Brandt.  Psykologi.  I.  (1934) . 
107.  -s-folelse,  en.  se  Smertefølelse. 
-skrig:,  et.  (nu  næppe  hr.  Smertes-.  Hauch. 
PF.II.298.  Kierk.III.243).  (nu  1.  hr.)  d.  s.  s. 
Smertensskrig.  Molh.HO.  en  sønderrivende 
Tone  .  .  den  klang  ligesom  et  Smerteskrig. 
Hauch.PF.1.87.  »Folkets  Smerteskrig  (   .  . 

20  anklager  edeT.CGandrup.Savonarola.(1877). 
168.  -s-pnnkt,  -s-skrig:,  et.  se  Smerte- 
punkt, -skrig,  -stik,  et.  (stik,  som  frem- 
kalder) stikkende  smerte.  FBrandt.Psykolo- 
gi.I.(  1934). 108.  jf.:  Al  Musik,  aUe  Toner 
er  nagende,  sviende  SmertestiV.  K Secher. 
Den fremmedeGæst.(  1934). 160.  -stillende, 
part.  adj.  (jf.  -dulmende,  -lindrende;  især 
apot.)  om  lægemiddel:  som  dulmer,  lindrer 
smerte(r);  ofte  i  forb.  som  smertestillende 

30  midler  (Anodyna).  vAph.(1764).  Hoffmanns 
smertestillende  Draaber  (a:  Hoffmannsdraa- 
ber).  Tychsen.A.II.479.  han  .  .  forklarer  hver 
Enkelt . .  hvor  den  vokser  den  smertestillende 
Urt,  der  kan  helbrede  ham.Kierk.XII.lO. 
VoreSygd.II.422.  -sød,  adj.  (jf.  -glad;  sj.). 
Saa  modløs  .  .  og  smertesødt  hengiven  i  sin 
Skæbne,  med  Hjærtet  fuldt  af  Selvmedliden- 
hed. JPJac.(1924).II.184. 

Smerting:,  en.  ['smf^tfeii]  (nu  næppe 

40  hr.  Smarting.  Roding.).  {jf.  ty.  schmarting  i 
bet.  2;  sml.  IIL  smerte)  .^  i)  (I-  hr.)  som 
vhs.  til  in.  smerte.  Tougværks  Smerting. 
Funch.MarO.II.122.  2)  gammel  (tjceret) 
sejldug  olgn.,  navnlig  brugt  til  klædning  af 
tov.  vAph.(1759).424.  PGunthelberg.Søe-Krigs 
Haand-Bog.II.(1768).48.  Ved  al  Bugsering 
maa  det  iagttages,  at  Slæbere,  Klyds  og 
Bedinger  eller  Pullerter  klædes  forsvarligt 
med   Smerting   og   Maatter.  Barden^.5»m./. 

50  262.  KuskJens.Søm.l. 

smette,  v.  ['smæda]  -ede.  (vist  fra  no. 
smette,  putte  gennem  en  aabning;  afl.  af  et 
stærkt  verbum:  no.  smette  (præt.  smatt^, 
smutte,  sml.  jy.  smitte,  glide;  hesl.  m.  \. 
smide)  ^  m.  h.  t.  øje  paa  tov:  lægge  over 
noget  (nokken  af  et  rundholt);  smøge.  Mærse- 
toplenter  have  i  den  ene  Ende  et  Øje,  hvor- 
med de  smættes  om  Nokken  af  Raaen.fiar- 
denfl.Søm.1.93.  smettet  Øie.Scheller.MarO. 

60      I.  Smi,  en,  et.  se  I.  Smig. 
IL  Sml,  et.  se  1.  Smid. 
L  Smid,  et.  ^mL  AarbVends.1939.39. 
—    i   het.   1    ogs.  Smit  FCLund.Thorseng. 
(1823).105.    Fabricius.Drejø.(1882).103.    jf. 


63» 


839 


Smid 


smide 


840 


MDL.  se  ogs.  bet.  3).  (sv.  dial.  smit,  slag, 
hug,  ogs.:  (en)  smule,  lille  portion,  nt.  smitt, 
smet  (ogs.  som  lamgdemaal,  jf.  ndf.  het.  3), 
jf.  no.  dial.  smeit,  slag,  ty.  schmeiss;  til 
Y  smide;  jf.  III.  Smide;  dial.)  I)  kast(en); 
smiden.  MDL.  Feilh.lV.343.  \\  i  eet  smid 
(ell.  smit^,  i  eet  kast;  ogs.:  paa  een  gang; 
i  en  haandevending.  FCLund.Thorseng.(1823). 
105.  Fdbridus.Drejø.(  1882). 103.  MDL.  Feilb. 
III. 403.  2)  som  udtr.  for  (arbejds)færdig-  \p 
hed,  haandelag,  dygtighed  (til  at  bruge 
noget  olgn.),  i  forb.  have  (godt)  smid  paa 
noget  olgn.,  have  godt  tag  ell.  greb  paa  (at 
gøre)  noget;  have  evne  til  (at  gøre)  noget. 
MDL.  Han  har  og  det  rette  Smid  paa  en 
Plejl.  Gjel.GL.458.  han  har  et  ganske  mærke- 
ligt Smid  paa  at  drage  de  unge  til  sig  og 
sætte  dem  i  Arbejde  med  noget  godt  og 
smukt.  OMøll.  (OMøll.  &  SkatRørd.  Brevveks- 
ling. II. (1916). 35).  Vi  har  endnu  ikke  faaet  20 
noget  Smid  paa  at  tjene  Penge  uden  at  bestille 
nogfit.  Aakj.SY.VIII.165.  3)  (jf.  II.  Kast  I.5; 
nu  næppe  br.)  som  Icengdemaal:  5  alen.  hvert 
Stykke  Klæde  .  .  som  er  10  Smit  eller  60 
Alen  Dansk  langt  af  Yæ\en.Forordn.(Kvart- 
udg.)''/iol769.§18. 

II.  ISmid,  en.  se  1.  Smed. 

III.  Smid,  en,  et.  se  III.  Smide. 
rV.  Smid,  en,  et.  se  I.  Smig. 

I.  Smidde,  en.  se  II.  Smide.  30 

II.  Smidde,  en.  se  III.  Smide. 

III.  Smidde,  en.  se  Smedje. 

IV.  ismidde,  v.  se  V  smide. 

V.  smidde,  v.  se  III.  smede. 
Smiddie,  en.  se  Smedje. 
smiddig,  adj.  se  smidig. 

I.  Smide,  en  ell.  et  (MO.).  ["smi-ba] 
flt.  -r.  (ænyd.  glda.  smide  (fk.),  oldn.  smi5i 
(n.),  mnt.  smide  (n.);  jf.  æda.  smid,  oldn. 
smi6  (f.);  til  IV  smede ;  sa.  ord  som  II.  Sme-  40 
de  (s.  d.);  jf.  Gesmide  samt  smidig;  foræld., 
sj.)  smykke  af  (tyndt)  metal;  især:  guld-, 
sølvsmykke,  (navnlig  i  flt.,  i  forb.  gyldne 
smider  olgn.).  *liden  Kirstin  . .  skifted  ud  de 
Smider  af  Guld  |  Til  dem,  som  var  hendes 
KiæTe.Ing.VSt.(1824).252.  *de  gyldne  Smi- 
deT.smst.290.HVClaus.(Verdenskult.III.584). 

II.  Smide,  en.  ['smi-ba]  ^Smidde.  Cit. 
1852.(HistMKbh.3R.II.621)).  flt.  -r.  (ænyd. 
d.  s.;  fra  mnt.  smite, ;/.  holl.  smijt,  no.  (dial.) 
smit(t);  til  V  smide;  4^»  dial.)  I)  tov,  hvor- 
med den  lodrette  kant  af  et  (raa)sejl  hales 
fremefter;  bugline.  Esp.313.  2)  et  raasejls 
luv  lig..  HilsentilMKZahrtmann.(1931).103. 
BornhOS.  Zyiine,  fastgjort  om  baadens 
stævn  og  slaaet  om  sildegarnets  tros- 
se, smst. 

III.  Smide,  en,  et.  ^Smidde.  OecMag.IY 
332.  Smid.  MDL.523.  Feilb.  Smed(e).  Rask. 
FynskeBS.53.  Kok.DFspr.1.375.  Thorsen,  eo 
174.  CReimer.NB.180.524).  (jf.  sv.  smet, 
SV.  no.  dial.  smeita,  grødagtig  masse;  til  V 
smide  1 ;  jf.  I.  Smid  og  Smide-ler  samt  (i  sa. 
bet.)   dial.   Smidelse  (MDL.   Feilb.);  dial.) 


blød  (flydende)  masse  til  paasmøring 
ell.  paastrygning;  spec.  om  lervælling 
til  overstrygning  (pudsning,  tætning)  af  kli- 
nede lervægge.  Moth.S536.  Naar  nu  Væggene 
.  .  ere  nogenledes  tørrede,  saa  tage  de  en 
meget  blødagtig  og  tynd  tilgiordt  Leer,  som 
de  kalde  Smidde,  dermed  tiistryge  de  .  . 
Sprækker.  OecMa^.7Y332.  VSO. 

IV.  Smide,  en.  se  Smedje. 

V.  smide,  v.  ['smi-fia]  ogs.:  ['smiSa]  (jf. 
UnivBl.1.394.  Dania.IX.40.  samt  skrivemaa- 
den  smidde.  TBruun.I.149.IV.116.  Rosenk. 
Den  dramatiskeskrædder. (1827). 19.  Drachm. 
DJ.II.87.  i  bet.  1:  Aagaard.Thye.(1802). 
125.  —  (i  bet.  2)  dial.  ell.  spøg.  smitte. 
Brunchmann.Harmonialingvarum.(1750).105. 
Jørg.FS.23.  Feilb. 1 1 1. 407.  jf.:  »Livets  Hest 
pidsker  af  i  fuld  Gallop,  |  og  inden  I  veed  et 
Ord  deraf  |  har  den  smittet  Jer  i  den  sorte 
Grav!  |  Ha  ha!  hvor  jeg  dog  er  grumme 
vittig.  Oehl.Digte.(  1803). 243.  sml.  udsmitte. 
Udsmitter  u.  udsmide,  Udsmider^,  præs.  -er 
['smiJQar,  'smia'ar]  smider.  Høysg.  AG. 94. 
præt.  smed  [sme^b  (Moth.S536.  Høysg.AG. 
94),  ogs.  sme5']  ell.  (nu  kun  dial.;  især  i 
bet.  1)  smidede  (jf.  Moth.S536.  Feilb.);  part. 
smidt  [smi(2]  ell.  (nu  kun  dial.)  smidet  (i 
bet.  1:  SprKuU.IX.37.  Feilb.)  ell.  sme(de)t 
(jf.  Esp.312.  Feilb.  sml.:  jeg  har  smeden. 
Høysg.AG.94).  vbs.  (1.  br.)  -ning  (Amberg. 
sml.  Nedsmidning  (JakKnu.F.277)  og  Ud- 
smidning^  jf.  I.  Smid.  (ænyd.  d.  s.,  æda. 
smitæ  (i  bet.  1:  Harp.Kr.36.68.70.78ofl.), 
SV.  smita,  smyge  sig,  slaa  ^smeta,  kline),  no. 
dial.  smita,  (be)stryge  (kline),  liste  (sig) 
bort,  (sj.:)  kaste,  nt.  smieten  (mnt.  smiten^, 
kaste,  slaa,  hty.  schmeissen  (^beschmeissen, 
tilsmudse),  holl.  smijten,  eng.  smite,  slaa, 
got.  bi-smeitan,  bestryge,  besmøre;  besl.  m. 
gr.  sméchein,  (be)stryge;  jf.  Smejs,  I.  Sminke, 
II-III.  Smide  og  smette,  I.  Smit,  II.  smitte 
II  i  rigsspr.  er  ordet  (i  bet.  2;  mods.  II.  kaste^ 
især  dagl.  (jf.  VSO.  MO.  på  seminariet  .  . 
blev  vi  endogså  rensede  for  almindeligt  tale- 
sprog, som  vor  lærer  kaldte  gadesprog. 
„Smide"  for  „kaste"  var  gadesprog.  fi;or<ø. 
GU.60),  ofte  anv.  m.  bet.  af  skødesløshed, 
ringeagt  olgn.  (men  mods.  kyle  uden  særlig 
forestilling  om  voldsomhed  ell.  kraft  i  bevægel- 
sen); mods.  II.  kaste  bruges  det  i  rigsspr. 
næsten  kun  (se  dog  bet.  2.i)  konkr.:  med  fore- 
stilling om  forandring  af  sted,  plads,  stilling 
olgn.,  i  dial.  m.  videre  anv.,  ogs.  svarende  til 
II.  kaste  1.7,  5.5  ofl.  (Feilb.  UfF.)) 

I)  (dial.,  især  foræld.)  stryge  ell.  smøre 
et  flydende  ell.  blødt  stof  paa  (overfladen  af) 
noget  (fx.  en  klinet  væg  (jf.  III.  Smide^, 
(nybagt)  brød  olgn.);  m.  obj.,  der  betegner  det 
udsmurte  stof  ell.  den  besmurte  flade  (ell.  det 
frembragte  resultat).  Moth.S536.  at  smide 
.  .  T\&steT.ForSandhed.II.159.  Ifald  (osten) 
skulle  have  Sprækker  eller  Ujævnheder,  har 
man  et  Fadfuld  af  den  ukrystede  Ost- 
materie i  Beredskab,  hvormed  den  smiddes 


841 


smide 


■mide 


842 


3 :  adbedres  og  overstryges,  for  at  blive  glat. 
AaMard.Thy€.(1802).126.  Kok.DFspr.I.SVS. 
Fmb.BL.73.  Hvedekager  oversmurtes  med 
Æneblomme.  Det  kaldtes  at  „smide"  (smie). 
Fwnindtv.LK.169.  \\  spec.  som  udiryk  for  at 
smøre  fedt  ell.  smør  paa  afskaaret  brød.  da 
nylig  en  Tønde  Smør  galdt  100  Rd.,  købtes 
ikke  des  mindre;  og  neppe  smides  tjmdere 
paa  Brød  nu,  da  Tønden  koster  60  Rd.  Politi- 
vennen.1800.2091.  Smi  mei  et  stykke  Brø. 
Iris.UOO. II. 181  (fynsk).  Hun  er  ude  at  smide 
}i\åjilten.JHSmidth.Ords.l40.  MDL.  Skatte- 
graveren.1888.1.224.  FrGrundtv.LK.77.  Halle- 
by.223.  Feilb.  ||  (jf.  smøre  paa  u.  III.  smøre 
8)  overf.  Palle  var  en  ren  Djævel  til  at  smide 
paa  (o:  spille  løs  paa  violinen,  blive  ved  at 
spille  i  een  køre).FrPoulsen.VY20. 

2)  kaste  noget  et  sted  hen,  bort  fra  sig, 
ofte:  paa  en  tilfældig,  skødesløs  maade,  med 
foragt  olgn. 

2.1)  (især  svarende  til  II.  kaste  l(i)^  t  al 
alm.,  egl.  (og  især)  som  udtryk  for  kast  (gen- 
nem luften)  ved  hjælp  af  haanden;  ofte  m. 
præp.  ell.  adv.  til  angivelse  af  bevægelsens  ret- 
ning (maalet).  (om  udtr.  smide  bort,  hen, 
væk,  ud  se  u.  bet.  2.t).  Moth.S536.  *Det 
gamle  Ror  jeg  smed  i  'H.&v. Grundtv.Optr.il. 
182.  Kong  Knud  laae  foran  Alteret  og  bad 
.  .  En  smed  en  Steen  gjennem  Ruden, 
og  Kongen  laae  dødl HCAnd.(1919).III.340. 
*træt  I  Hans  raske  Ganger  sank  i  Knæ.  | 
Saa  søgte  han  en  Hyttes  Læ,  |  Og  hen  til 
den  en  Skofte  smed.Ploug.VVIII.195.  »Han 
tømte  sin  BrændeviinsSaske  |  Og  smed  den 
paa  en  BiLstion.  JHelms.NV78.  (fyrbødernes) 
Arbejde  bestod  i  ustandseligt  at  smide  Tørv 
stykkevis  ind  gennem  en  Spalte  i  Ovnens 
ene  Ende.  AarbTurist.1933.242.  en  af  Mari- 
nens Flyvebaade  (gik)  ned  over  de  to  Mænd 
i  Jollen  og  smed  en  Meddelelse  ned  til  dem. 
Pol.^/tl940.10.sp.2.  jf.  II.  kaste  6.3:  smide 
en  kilde  efter,  se  I.  Kilde  2  slutn.  ||  talem., 
ofte  m.  overf.  anv.  smide  noget  i  gabet  paa 
en,  se  Gab  1.  smide  paa  (ell.  i)  møddingen,  se 
Mødding  1.  smide  (sine  penge)  i  rendestenen, 
se  Rendesten  1.2.  smide  sine  slæber(e)  ind 
hos  en,  se  1.  Slæbe  2,  Slæber  4.8.  ||  (dial.)  m. 
obs.  anv.,  som  udtryk  for  at  spille  klink. 
nu  gik  de  andre  Drenge  og  drev  Kødsel  .  . 
eller  smitted  og  klinked  (J  ør  g. Liv. 1. 27:  eller 
spilled  Klink^  oppe  mod  Kirkegavlens  store 
Granitkvadre.  J9it9.F1S.23.  ||  med  overgang  til 
hei.  2.2:  smide  med  noget,  (jf.  II.  kaste  l.i 
og  la)  kaste  (især:  skødesløst,  ringeagtende 
oign.)  med  noget.  *Hvis  en  Mand  du  seer  | 
Mod  Jorden  gribe  .  .  |  Da  fly,  thi  han  med 
Steen  vil  svaide.Winth.il. 256.  "Livet  over 
Gravene  i  Hvirveldans  sig  snor  |  og  smider 
med  de  trøskede  KotsI Stuck.D.33.  Bølgerne 
smider  med  Stenene.  Gravl.VF. 5.  jf.  bet.  2.8: 
Børn,  der  har  græmmet  sig  fra  de  var  smaa, 
der  er  bleven  smidt  omkring  med.JVJens. 
M.I.12.  tscer  (uegl.)  i  forb.  smide  (om  sig) 
med  penge  olgn.,  behandle  (bruge)  penge 


hensynsløst,  flot,  ødselt.  Jeg  levede  som  en 
Mand  med  en  100,000  Doll.  om  Aaret  .  . 
Altsaa  smed  jeg  om  mig  med  mine  Penge. 
BerLiisb.MT.il. 151.  du  gaar  .  .  og  smider 
med  Vengene.  AndNx.PE.III.119.  Gravl.EP. 
11.  LindskovHans.NH.32. 

2.2)  (jf.  II.  kaste  I.2  og  b.i)  uden  (tydelig) 
forestilling  om  (ell.  angiveUe  af)  maalet, 
m.  h.  t.  hvad  man  har  paa  sig,  i  sine  hænder 

10  olgn.:  kaste  ell.  (jf.  bet.  2.z)  lægge  (hur- 
tigt) fra  sig  (som  noget  uønsket,  overflødigt, 
besværligt  olgn.);  skille  sig  af  med;  slippe. 
Harald  .  .  maatte  .  .  smide  som  en  Kryster, 
hvad  han  tog  som  en  Skurk.  Grund^t.^oxo. 
11.252.  Om  Natten  smider  hun  altid  Seng- 
klæderne  af  sig.  DJacobson. DP. 200.  Russerne 
smed  deres  Vaaben  og  løb  for  Livet.  Poi. 'Vi 
1940.1.sp.2.  overf.:  Det  er  saadan  at  forstaa, 
at  alle  Mand  pludselig  smider  (d:  nedlægger) 

20  Arbejdet.^n<iiVa;.P£;.///.7.  Det  vilde  være 
taabeligt  at  smide  en  saadan  Stilling  fra  sig 
(o:  give  afkald  paa  den).LeckFischer.KM.18. 
jf.  (kaste)  over  bord  u.  I.  Bord  8:  vi  smider 
hele  Stivheden  med  alle  Komplimenter  o  ver- 
bor  d.Grun<iitJ.B.//.5S7.  Ploug.ED.60.  \\  spee. 
m.  h.  t.  beklædningsgenstand,  som  man  tager 
af  (lægger  fra  sig),  ogs.:  (for  en  tid)  ophører 
med  at  bruge  (gaa  med);  lægge  (II.5.i).  jeg 
smider  min  Præstekjole,  og  slaaer  Skidt  paa 

30  Drengene,  i  den  bare  Vest.  PMøll.ES. 1. 197. 
♦Sin  Hætte  han  (o:  kong  Albrekt)  smed  og 
slog  imod  Bord  |  .  .  og  dyrt  han  svoer:  | 
„Ei  meer  vil  jeg  bære  Hætte,  som  Mand,  j 
Før  jeg  er  Herre  i  Danmarks  Land."/ng. 
DM.H03.  'jeg  spaserede  alene  i  Havstokken, 
smed  Tøjet  og  hdkdede.  JVJens.Di.81.  Kom 
ind  og  smid  Tøjet,  ja  hvis  altsaa  den  Trøje 
kan  kaldes  'Y:ø\.VBergstrøm.M.7.  Strømperne 
smed  de  (0:  fattigfolk),  saa  saare  det  blev 

40  blidt  om  Foraaret.CiZetm^.^jB.Si.  saa  smi- 
der vi  J&kken.JacPaludan.S.227.  jf.:  Dand- 
sen  (gik)  lystigt  .  .  mangen  halvgammel 
Husmand  .  .  smed  Hverdagsbekymringerne 
og  Træskoene.  roZ<icrI.P.//.277.  ||  <^  m.  h.  t. 
kort:  kaste  (II.5.2);  i  forb.  som  smide  kor- 
tene, ogs.  smide  (et  kort)  af  ell.  til.  Aarb 
Holbæk.1910.54.  KBokkenh.U.42.  smide  skidt 
til,  se  1.  Skidt  3.i.  ||  (jf.  II.  kaste  ll.i;  om 
ridedyr  (hest):  smide  (rytteren)  af,  kcute 

50  (rytteren)  af.  Buchh.SP.48.  ||  (især  dial.)  om 
ttng:  give  (hurtigt)  fra  sig;  slippe  (let),  den 
Tobakspibe  smider  Røgen  godt  (o:  der  er 
god  træk  i  den).D&H.  Gravl.EP.16.  UfF. 
jf.  bet.  3:  (muldfjælen  paa)  ploven  smider 
jorden  godt  |  Feilb.  UfF.  smide  ballasten, 
^  om  fartøj,  hvis  ballast  forskyder  sig.  Kusk 
Jens.Søm.275.   smide   af   sig,   se  bet.   2.5. 

2.3)  (svarende  til  II.  kaste  2)  uden  (tydelig) 
forestilling  om  bevægelse  gennem  luften:  (med 

M  voldsomhed,  pludseligt)  føre  i  en  vis 
retning  eU.  anbringe  i  en  vis  (ny)  stiUing. 
„Naa,  sikken  et  tungt  —  Asen  (o:  et  lig  i  en 
kiste) V'  .  .  „Saa;  lad  os  smide  ham  lidt  her." 
FritzJurg.nr.87.  Trækkerne  smed  (0:  løftede) 


843 


smide 


smide 


844 


Trollien  af  STpoTet.Ohlsson.S.82.  Han  smed 
Cyklen  op  ad  Muren  og  drev  ind  paa  Tei- 
TSdnet.JesperEw.PF.9.  saa  smed  jeg  (telefon-) 
Røret  pBi&.Duelund.N.129.  jf.  II.  kaste  2.5: 
Han  trak  op  i  Benklæderne  og  smed  det  ene 
Ben  over  det  a,ndet.Thuborg.DVE.212.  uegl. 
(vulg.,  nu  1.  hr.)  m.  h.  t.  lussing  olgn.:  lange. 
Jeg  er  ikke  bange  for  at  smide  ham  en 
ordentlig  en.Siesbye.(NkS8°591).  ||  m.h.t. 
klæder,  som  man  hurtigt  ell.  skødesløst  ifører  lo 
sig.  Smid  et  Skørt  paa  dig,  det  er  forfærdelig 
koldt.  AndNx.DM. 1. 176.  Hun  kravlede  ud  af 
Sengen  og  smed  den  nussede  Kimono  over 
de  tynde  S\!iXildie.ErlKrist.DH.29.  ||  (jf.  II. 
kaste  2.6;  sj.)  m.  h.  t.  blik(s  retning).  ♦Ime- 
dens vi  et  Blik  til  Cellen  smidde,  |  Og  see 
hvordan  .  .  |  Fa'er  Bastian  .  .  sluger  |  Den 
meer  end  himmelske  Billet.  TBruun.1. 149. 
II  (jf.  bet.  2.6  og  II.  kaste  2.7)  m.  h.  t.  person, 
der  behandles  med  haardhed,  ringeagt,  (uegl.:)  20 
bringes  i  en  ugunstig,  beklagelig  tilstand, 
(preusserne  fangede  3  danske  embedsmænd) 
og  smed  dem  ned  i  en  Kælder.  Rosendal.D. 
1.355.  den  eneste  Dame,  der  medvirkede  ved 
Udstillingens  Aabning,  (lod)  Komitéen  .  . 
ankomme  Kl.  4  om  Eftermiddagen  og  smed 
hende  ind  i  et  usselt  Højskolehjem.  Efcsfro&i. 
*/»1907.2.sp.l.  jf.:  til  denne  ^/o%-;Skole  vil 
S.  hensmide  alle  disse  ældre  Lærere  .  . 
fordi  de  ikke  ere  Seminarister.  fiasmSer.ML.  30 
133.  alm.  i  udtryk  som  smide  en  over 
ende  (TBruun.IY.79),  om  (Mau.6567),  i 
hullet  (se  1.  Hul  2),  i  kachotten,  paa 
døren  (Orundtv.BrS.308),  ned  ad  trap- 
perne (se  u.  Trappe^  ofi.  —  uegl.:  *(den 
strenge  prædikant)  For  evig  paa  Gehennas 
Gløder  smeed  |  Hver  Siel,  der  ei  Naturen 
nok  tilkliner.  TBr«un.I.254.  især  m.  h.  i. 
(fast)  tjeneste  olgn.:  han  var  .  .  sat  paa  Por- 
ten som  et  Tyende,  der  er  smidt  af  Tjenesten.  40 
EBrand.UB.205.  De  vil  nødig  smides  af 
(0:  afskediges)  —  ikke? Buchh.UE. 230.  \\ 
om  ting  (i  stærk  bevægelse);  især  (^•,  jf. 
II.  kaste  %.\)  om  fartøj:  I  næste  Nu  smed 
Skonnertbriggen  Lønningen  under  (o:  under 
vand)  fra  Svineryggen  til  Halvdækket.  Knud 
And.Brænding.(1927).22.  jf.  bet.  3:  Baadene 
smed  til,  saa  man  saå  det  halve  af  Bunden. 
Pol.*/»1930.3.8p.3. 

2.4)  (jf.  bet.  2.5  og  II.  kaste  3)  refl.  smide  50 
sig,  især  om  levende  væsen  (spec:  person): 
pludseligt  anbringe  sig  i  en  vis  (især 
siddende  ell.  liggende)  stilling,  (om  udtr. 
smide  sig  bort  olgn.  se  bet.  2.6).  *snart  om 
paa  Ryggen  han  smed  si^.Wilst.Il.xxiv. 
v.lO.  smid  Dig  i  Køjen,  som  om  Du  var 
å&aiTUg.JHelms.0.178.  *Da  .  .  smed  vi  os  .  . 
i  Skyggen  |  af  et  Par  forvredne  Kræger. 
Blaum.Sib.176.  Køerne  smed  sig  og  tyggede 
diø\.AnkerLars.KL.14.  Saa  snart,  der  blev  eo 
raabt  „Dæk",  saa  skulde  alle  smide  sig  plat 
ned  paa  Jorden  for  at  dække  sig  mod 
Granaten.  Dengl.KlokkeriFarum.(1928).71.  I 
Grunden  skulde  de  have  hvilet  sig  f  men  hun) 


kunde  ikke  faa  sig  selv  til  at  „smide  sig" 
midt  paa  'Da,gen.GyrLemche.Bedeslag.(1936). 
82.  som  udtryk  for  i  hast  at  sætte  sig  op  som 
rytter:  smid  dig  paa  Ryggen  af  en  Hest  og 
rid  til  BTeidefiord.Kyrre.(IslSagaer. 1.289). 
han  (gribes)  af  en  inderlig  Lyst  til  at  smide 
sig  op  paa  Cyklen  og  stikke  &i.Fallada.B. 
285.  ||  (jæg.:)  Naar  et  Stykke  Fjervildt  sæt- 
ter sig  paa  Jorden,  sætter  det  sig,  kaster 
eller  smider  sig.  Dette  sidste  bruges  især 
om  Vandfugle  (nærmest  Bygdemaal).  Ftj 
Møll.EJ .194.  II  (sport.)  om  maalmand  i 
fodbold:  kaste  sig  (ned)  efter  bolden.  GJørg. 
Kluk&Co.[1930.]91.  B.T.^/»1935.14.sp.2.  | 
uegl.  *Et  Vintervejr  af  Hjertenslyst  |  med 
Frost  og  Fygesne  fra  Øst  |  har  smidt  sig 
over  Yyn.Børup.HK.30. 

2.5)  (til  bet.  2.(i-)2;  jf.  II.  kaste  12.2; 
uegl.)  i  forb.  smide  af  sig,  om  ejendom, 
foretagende  olgn.:  give  (et  vist)  udbytte; 
indbringe;  ogs.  spec:  give  godt  udbytte, 
overskud,  et  Vikings-Tog  .  .  som  kunde 
smide  Noget  af  sig.  Grundtv.Snorre.il. 59. 
Kaperierne  .  .  smed  .  .  godt  af  sig.  sa.MM. 
325.  Jeg  har  en  ny  Baad,  gode  Redskaber  .  . 
Jeg  er  selv  paapasselig;  det  er  det,  som 
smider  af  sig.  Drachm.STL.104.  kan  det  nu 
smide  saa  meget  af  sig  at  spille  paa  Mar- 
keder, at  der  kan  blive  Raad  til  Motorcykle? 
ErlKrist.K.151.  Feilb.  UfF. 

2.6)  bet.  2.1-4  i  visse  særlige  forb.  m.  adv., 
med  overgang  til  overf.  anv.  \\  smide  bort 
ell.  væk  ell.  (især  dial.)  hen  (HofmanBang. 
OdenseAmt.  (1843).  538.  JVJens.  HF.  138. 
Feilb.  se  ogs.  u.  II.  hen  2.4^,  kaste  bort  som 
unyttigt,  værdiløst  (jf.  Esp.312)  ell.  (ufor- 
sætligt) ved  skødesløshed.  De  er  ret  en  stor 
Herre,  De  smider  et  Tørklæde  bort,  som 
er  ti  Mark  Vdixd.Jacobi.(Skuesp.IV.151). 
Grundtv.BrS.349.  Hvad  en  Kristen  smider 
væk  .  .  det  samler  Kineseren  op.BerLiisb. 
MT. 1 1. 123.  uegl:  Dine  bedste  Aar  har  du 
da  smidt  væk  paa  den  Stymper  (0:  hendes 
tidligere  f orlovede)  \PDrachm.D. 27.  \\  (jf.  bet. 
2.i)  refl.  smide  sig  bort  ell.  hen  (Gyr 
Lemche.S.III.123.  Gravl.T.225)  ell.  væk 
(Steenberg.H.1.128),  kaste  sig  bort  ell.  hen, 
især  ved  et  uværdigt,  daarligt  ægteskab.  Du 
smider  dig  ikke  bort.  Du  giver  dig  kun  hen 
til  en  mand,  du  elsker. AnkerLars.KL.115. 
LeckFischer.KM.164.  Sig  mig  saa,  til  hvem 
du  har  smidt  dig  hen?  Hvem  har  du  haft  i 
dine  Arme  om  1^  atten?  Gladkow. Cement. 
(overs.l927).39.  \\  smide  ud.  1.  kaste  (for- 
agteligt) ud  (fra  et  sted)  ell.  bort  (fra  sig), 
især:  som  (næsten)  værdiløst,  noget,  man  kas- 
serer, lader  gaa  til  grunde.  *det  varer  for 
længe  |  Med  Svøben  at  slide  Ebræerne  op,  | 
Smid  ud  deres  nyfødte  Drenge!  |  Ja,  smid 
dem  i  Hiilen.Grundtv.SS. 11.77.  Smide  ud  ad 
Vinduet.  Ludv.  (jf.  smide  (om  sig)  med 
penge  u.  bet.  2.\)  m.  h.  t.  penge:  At  du  gider 
smide  Penge  ud  til  densl&gs.  KMich.Mor. 
(1935).19.  smide  pengene  ud  af  vinduet,  se 


846 


smide 


smidii; 


846 


Vindue.  2.  (jf.  bet.  2.s)  som  luUryk  for,  at 
en  person  (paa  voldsom,  foragtelig  maade) 
føres  (drives,  jages,  vises)  bort,  især:  jages 
paa  døren  (jf.  Udsmider,  Udsmidning^.  Var 
Erik  smidt  ud  som  en  Vante,  da  kom  han 
nu  igien  som  en  '^inå.  Grundtv.Saxo.il. 90. 
jnSmidth.Ords.139.  Stille  1  eller  du  (o:  et 
barn)  bli'er  smidt  ud  af  St\ien\Wied.L0.257. 
senere  blev  K.  selv  smidt  ud  af  Partiet. 
PoV^/*1940.10.sp.4.  jf.  (jæg.):  De  er  nogle  i'o 
rigtige  Ildhunde  .  .  De  kan  tro,  at  de  kan 
smide  Ræve  ud,  ja,  selv  Grævlinger.  Jo/m 
Sørensen. Husmaaren.(1936).32. 

3)  (dial.)  m.  intr.  anv.:  ligge  henkastet, 
væltet  olgn.  Din  hat  og  kåbe  ligger  og  smider 
på  gulvet.  Hjortø.OS.46.  han  ell.  vognen 
smed  om,  han  væltede  med  vognen.  Feilb. 
UfF.  spec,  (jf.  bet.  2.2  slutn.  og  II.  smøge  4 
slutn.)  om  (fugtig)  pløjejord:  smide  (MDL.) 
ell.  især  smide  om  ell.  op,  falde  godt  (glat,  20 
sammenhængende)  for  ploven.  JHSmidth.Ords. 
140.  FrGrundtv.LK.243.  UfF. 

VI.  smide,  v.  se  IV  smede. 

Smide-,  t  ssgr.  spec.  (dial.)  af  V  smide 
1  (kun  enkelte  ssgr.  anføres  ndf.;  se  videre 
Feilb.);  se  ogs.  Smede-,  -kort,  et.  [V2.2] 
<►  (1.  &r.  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  Kastekort.  Bl&T. 
-ler,  et.  ler  (tilberedt)  til  at  kline  (smide) 
med;  smide  (III).  Moth.S536.  HofmanBang. 
Odense Arrd.  (1843).  48.  Thorsen.  174.  UfF.  30 
-mad,  en.  smurt  mad  (smørre-,  fedtebrød). 
Begtr.Fyen.382.  JPaludan.M0en.il. (1824). 
273.  CReimer.NB.168.  -sul,  et.  smør,  fedt 
olgn.,  som  smøres  paa  brød  (smidetnad);  til 
dels  ogs.  om  paalæg,  sul  til  brødet  (UfF.). 
MDL.  VSO.  Halleby.223.  Smidsul:  Smør  og 
Fedt.  Goldschm.BlS.il. 50. 

S!>midie,  en.  se  Smedje. 

smidig,  adj.  ['smi-di]  (sj.  smiddig. 
KomGrønneg.l .316.  —  nu  ikke  i  rigsspr.  io 
smedig.  Dumetius.III.90.  vAph.Chym.III. 
336.  jf.  Feilb.).  adv.  d.  s.  ell.  -t  ell.  (f)  -en 
(Blich.(1920).X.198).  {ænyd.  d.  s.,  glda. 
smidug  ( Michael.143) ,  sv.  no.  smidig;  fra 
mnt.  smidich,  jf.  hty.  geschmeidig,  holl. 
smijdig;  til  mnt.  smide  (se  I.  Smide^  og 
smiden,  smede;  egl.:  som  (let)  lader  sig 
smede,   bearbejde) 

I)  som  udtryk  for  en  fysisk  egenskab.  I.l) 
(nu  især  fagl.  (jf.  Levin.)  ell.  dial.)  om  stof  50 
(masse):  sejg,  lind,  bøjelig  olgn.  Moth.S536.  \\ 
0  om  metal:  sejg  og  strækkelig  (egnet  til  ai 
smedes,  svejses,  valses,  trækkes  olgn.);  sme de- 
lig. Sølvet  bliver  reent  og  smidigt  til  at  lade 
sig  trække  i  Traad.Lrtd.i745.5i4.  vAph. 
Chym.IIl.336.  Sejhed  og  Strækkelighed  i 
Forening  gjøre  Metallet  smeddeligt  eller  smi- 
digt. Wagn.  TeÅ:n.i03.  Smidigt  Jærn  er  kul- 
stoffattigere end  Raajærn.Sal./X.i064.  ||  om 
andet  stof  (masse):  plastisk  (2);  Und;  ^ 
blød  og  glat;  ogs.  (muligvis  med  tilknytning 
Hl  y  smide  l);  fedtet  og  glat.  "Sæben  giør 
(ved  fastelavnsløjerne)  Den  Gaase-Hals  ret 
su^^.Jemskæg.D.67.  Til  at  giøre  Ølands 


Kalk  smidig,  udfordres  til  hver  Lest  2  Læs 
Leer.  LTid.1727.331.  den  fra  Pressen  seje  og 
smagløse  Ostemasse  (omdannes  ved  gæringen) 
til  en  smidig  og  velsmagende  Ost.  LandbO. 
III.756.  Hvis  Mørtlen  inden  Brugen  begyn- 
der at  størkne,  kan  man  faa  den  smidig  igen 
ved  fornyet  Vandtilsætning  og  Gennem- 
arbejdning. 5M«n8on.B.//7.423.  En  smidig 
Dejg.  Pol.  ^*/il934.  Sønd.  28.  sp.  3.  UfF.  1 .2) 
(især  (3)  om  tynd  (smal,  slank)  ting:  som  let 
kan  bøjes  (til  siden,  frem  og  tilbage)  uden  at 
kruskkes,  sønderbrydes  olgn.,  især:  uden  at 
forblive  i  den  bøjede  stilling,  ruiar  paavirk- 
ningen  udefra  ophører;  (overmaade)  bøje- 
lig (sejg  og  spændstig),  (stokken  er  god) 
til  at  Kløe  eens  Skuldere  med,  eftersom  den 
falder  vel  i  Haanden,  er  frisk,  smidig  og 
stærk.  KomGrønneg.l. 316.  det  deraf  slagne 
Touverk  bliver  smidigt,  naar  det  kommer  i 
Vand,  LTtd.i725.536.  ligesom  det  smedige 
Palme-Træe  immer  af  sig  self  reiser  sig  igien. 
Dumetius.III.90.  (Vaulundurs)  Sværd  (var) 
saa  smidigt,  at  han  kunde  vinde  det  om- 
kring sit  JÅ\.Oehl.PSkr.II.29.  (svineblæren) 
skulde  rulles  op  og  ned  ad  Dørkarmen  for 
at  blive  smidig.  Bmc/i/».FZ).27.  en  lækker  lille 
Bog  i  smidigt  Shirtingsbind.  PoLV«i940.2. 
sp.6.  jf.  bet.  1.8:  saa  smurte  de  sig  i  Mund- 
vigerne  med  Levertran,  for  at  de  kunde 
bUve  mere  sTai^ge.HCAnd.(1919).III.131. 
1.3)  om  (del  af)  et  levende  væsens  legeme: 
som  med  lethed  bevæger  sig  (med  bøjning  i 
led  olgn.)  til  siden,  frem  og  tilbage;  meget 
(overmaade)  bøjelig;  ledmyg.  han  (lærte) 
sig  til  at  krybe  paa  Hænder  og  Fødder,  for 
at  venne  sine  Lemmer  til  at  blive  smidige 
igien,  som  af  idelig  Frost  og  Kuld  vare  blevne 
stive. Holb.DH. 1. 366.  »med  sin  smidige  Fod 
sprang  (han)  let  over  Trinet  ved  Døren. 
Meisling.Theocrit.(1825).27.  de  hæslige  Po- 
lyper .  .  strakte  deres  smidige  Arme  og 
Fingre  efter  hende.  HCAnd.(1919).I.126.  || 
nu  især  om  et  menneskes  legeme,  spec.  m.  h.  t. 
lemmernes  ledbevægelse  ell.  bevægelighed  i 
legemets  midterparti  (ryg,  hofteparti),  ofte  med 
forestilling  om  ungdom  og  slankhed,  ynde  i 
bevægelserne,  gymnastisk  træning  olgn.  Sorø 
Saml.Ill.175.  "Du  er  en  vakker  Gut,  Du 
klavrer  srxudig.Oehl.LH.(1818).9.  »En  Fem- 
tenaarsl  En  lang  og  smidig  Unge !  ^ores^r. 
SS. 11.197.  man  ser  hendes  ranke  Skikkelse 
forsvinde,  smidig  i  Livet  og  trind  som  et 
ungt  Skud  af  Pilen.  jyJens.Cr.74.  Feilb. 
II  (jf.  katte-,  slangesmidig^  om  dyr.  »Da 
slynger  Ormen  slimbeklædte  Hale  |  heel 
smidig  rundt  omkring  sin  Fiendes  Lemmer. 
Oehl.Digte.(1803).25.  »Frem  sneg  sig  den 
hvide,  den  smidige  Kat  |  Med  ringlende 
Hale,  med  krum  Ryg  og  glat.  Winth.NDigtn. 
22 (se  ogs.  u.  Musekat^.  jf.:  "„See,  hvor 
Baaden  glider!"  —  „Smidigt  som  en  Aal." 
Heib.U.13.  Smidig  som  en  Kat  sprang  han 
til  Side.JHelms.G.32. 
2)  (især  Q))  overf.  anv.  af  bet.  1.  2.1)  (jf. 


847 


smidiggøre 


8inig 


848 


aandssmidig  og  bøjelig  2,i^  især  om  persons 
væsen,  adfærd  olgn.:  som  har  ell.  er  udtryk 
for  evne  til  at  (forstaa  og)  afpasse  sig  efter  de 
foreliggende  (forskelligartede,  vekslende)  for- 
hold, især:  paa  en  dygtig,  klog,  snild,  behæn- 
dig, til  dels  ogs.:  snedig,  listig,  glat  maade; 
bøjelig;  behændig;  glat;  tidligere  især  med 
forestilling  om  (vidtgaaende)  føjelighed:  med- 
gørlig; føjelig;  myg.  Hånd  er  så  smidig 
som  voks.  Moth.S536.  Kongen  (maatte)  træde  lo 
i  nogen  nærmere  Foreening  med  Kæyseren; 
hvilket  vilde  blifve  et  sikkert  Middel  til  at 
giøre  de  Svenske  og  Franske  noget  smidigere. 
Slange.ChrIV909.  om  hun  ogsaa  var  saa 
stiv,  som  en  Eeg,  saa  skal  jeg  faae  hende 
saa  smidig,  at  man  kunde  vinde  hende  om 
en  FingeT.Biehl.DQ.il. 57.  Han  vidste  smi- 
digen  at  lempe  sig  efter  Tiderne.  Biicfe. 
(1920).X.198.  Hauch.DYI.140(se  u.  I.  Rør 
1.8J.  at  bevæge  sig  med  smidig  Forsigtighed  20 
i  de  vanskeligste  YoTliold.  Fridericia.( Biogr 
Lex.XV.376).  han  vænnede  sig  til  at  være 
smidig  i  Tanken  og  have  sit  Stof  parat. 
AndNx.PE.in.83.  den  moderne  Aagerlov- 
givning,  der  ikke  er  bundet  til  stive  Rente- 
satser, men  mere  smidig  kan  ramme  (aage- 
ren). Vinding  Kruse.  E.  1. 27.  2.2)  om  sprog- 
(form)  olgn.:  som  let  lader  sig  forme  ell.  bruge 
efter  tankens  ell.  udtryksformens  (vekslende) 
krav;  bøjelig  (2.2);  nuanceret;  udtryks-  30 
fuld.  de  Romerske  navne  ere  ikke  saa  smi- 
dige og  bløde  (0:  ikke  saa  let  anvendelige  i 
vers),  som  de  GT3iåske.Holb.DNB.513.  det 
danske  Sprog  blev  .  .  gjort  mere  blødt  og 
smidigt.  NyerupRahb. 1. 192.  mit  Modersmaal 
(er)  smidigt  som  en  Bryder,  hver  Gang  den 
rette  Tænker  ikke  slipper  det  og  ikke  slipper 
Tanken.  Zier&.S'tod. 379.  *Af  Tænker  og  af 
Skjald  I  gjort  smidigt  i  sit  Fald,  |  det  (0:  det 
danske  sprog)  magter  nok  at  ramme  og  at  40 
rejse,  hvad  det  skaA.Rørd.GK.218.  jf.  bet. 
1.1:  de  fører  Ord  paa  deres  Tunge,  som  ere 
sødere  end  Honning,  og  smidigere  end  Olie. 
Hørn.Moral.II.105.  jf.  bøjelig  3:  Jeg  holder 
for  best  at  skille  de  Latiinske  (kunstord) 
ved  deres  egen  Endelse,  og  lære  dem  at  blive 
smidige  under  den  Danske  Flexion.  Høysg. 
S.a7r. 

(!)  smidig'gøre,  v.  hgo^rs]  I)  i  egl. 
bet.;  til  smidig  l.i :  Der  er  intet  saa  godt  50 
til  at  smidiggøre  Fedtlæder  med.  Pol.^/il934. 
Sønd.3.sp.l.  2)  (jf.  smidig  2)  overf.  Corinna 
,  .  søger  at  udvide  Oswald' s  Blik  og  smidig- 
gjøre  hans  stive  .  .  A&nd.  Brandes. E.199.  || 
(jf.  smidig  2.2)  m.  h.  t.  sprog(form)  olgn.  Det 
som  Holberg  havde  gjort  for  det  danske 
Sprog  til  komisk  Brug,  gør  Ewald  for  .  . 
den  ophøjede  Poesi.  Han  smidiggør  det  og 
stemmer  det,  saa  det  i  Oehlenschlægers 
Haand  kan  blive  et  lydigt  Instrument,  eb 
Skuepl.39.  jf.:  Versef ormens  .  .  Smidig- 
gørelse i  lyriske  Digte.Brandes.Y227.  -hed, 
en.  {ænyd.  d.  s.)  den  egenskab  ell.  det  forhold 
at  være  smidig.   I)  om  fysisk  egenskab.   I.l) 


[l.i]  (fagl.)  spec.  om  metal.  vAph.Chym.1 1 1 . 
336.  TeknMarO.  1.2)  (især  m)  til  smidig  1.2. 
Metzger.Medicina ruralis. *(overs.l 797) .20.  Da- 
mascenerklingens  Smidighed.  F/SO.  1.3)  sva- 
rende til  smidig  1.8.  Mange  siger  .  .  at  bør- 
nenes organer  er  særlig  bøjelige,  men  at 
man  senere  hen  i  livet  mister  denne  smidig- 
hed i  tunge  og  Idsher.  Jesp.Nut.223.  ||  især 
om  legemets  bevægelighed  i  leddene,  ryggen, 
hoftepartiet  olgn.  Dandserindens  Smidighed. 
VSO.  hertil  (især  gym.,  sport.)  ssgr.  som 
Smidigheds -bælte  (betegnelse  for  et  særligt 
greb  i  brydning.  ACMeyer.Idr.1 ,4.31.50) , 
-kunst  (Drachm.BK.107.  jf.  Behændigheds- 
kunst^,  -øvelse  (om  gymnastiske  øvelser  paa 
(rulle)madras,  som  flyve-,  hoved-,  kraft-,  ryg- 
spring, flikflak,  saltomortale  ofl.  Scheller. 
MarO.  BerlKonv.XIX.486.  jf.  Behændig- 
hedsøvelse^ ofl.  2)  (især  [3)  overf.  2.1)  (jf. 
Aandssmidighed^  svarende  til  smidig  2.i. 
Smidighed  som  diplomatisk  Underhandler. 
VSO.  med  sin  i  Selskabslivet  erhvervede 
Smidighed  gjorde  Jespersen  sit  opmærk- 
somme Væsen  mod  Justitsraad  Gram  for- 
dringsløst og  lydløst.  Schand.SB.104.  med 
personifikation:  ♦Lurer  Lumskhed  paa  min 
Stie,  I  Smidighed  kan  gaae  iorhie. Stub.51. 
II  (1.  br.)  om  en  tings  tilpasnings-,  omform- 
ningsevne.  (de)  „Grundvine",  der  benyttes 
(til  fremstilling  af  sherry)  maa  være  i  Besid- 
delse af  en  overordentlig  Smidighed  og  Til- 
pasningsevne for  at  kunne  omskabes  til 
Mærker  af  alle  S  ødhedsnuancer.  Juleroser. 
1935.33.  2.2)  svarende  til  smidig  2.2.  Det 
Sprog  Heimskringlas  Forfatter  har  udformet 
til  dets  fulde  Skønhed  og  Smidighed,  gaar  i 
Arv  til  Egilssagas  Digter.  Rubow.(Tilsk.l928. 
1.357).  jf.  bet.  2.1 :  Hertz'  rytmiske  Smidig- 
hed. ^r/ioms.Z)L.44. 

smidske,  v.  se  II.  smiske. 

^mid-stok,  en.  se  Smigstok.  -sul,  et. 
se  Smidesul. 

smidt,  perf.  part.  af  V  smide. 

I.  iSmig,  en  ell.  (sjældnere)  et  (Sal.VIII. 
1004.  Haandv.137.  UfF.).  [smiJ(q)]  (ogs. 
skrevet  Smi.  BerlTid.*'/iol927.Aft.2.sp.lf.  — 
Smige.  jf.  VSO.  MO.  samt  Lodsmige.  spec. 
i  bet.  2:  Bl&T.  —  især  dial.  Smid.  JVJens. 
LB.200.  jf.  Sal.VIII.1004.  Feilb.IV343). 
flt.  d.  s.  (Trap.*  1 1. 194)  ell.  (i  alm.)  -e  (Am- 
berg.  V Lorenz. HA.245.  Nationalmus A.1933. 
67)  ell.  (1.  br.)  smiger  (ForklTømrere.21). 
(fra  nt.  smie(g),  hty.  schmiege;  til  ty.  schmie- 
gen,  smyge  (se  smyge;  sml.  II.  smige  1); 
jf.  II.  smig,  II.  smige,  smiget;  fagl.,  især 
snedk.,  bygn.  ell.  dial.)  I)  om  (det  forhold,  at 
to  sammenstødende  dele  danner)  en  spids 
ell.  stump  vinkel  ell.  om  en  smal  flade 
ell.  kant,  der  danner  en  (spids  ell.  stump) 
vinkel  med  noget  tilhørende.  Amber  g.  VSO. 
MO.  i  et  Hjørne  mellem  to  Fløje,  hvor 
Murene  dannede  en  Smig.  Nystrøm. KO. 195. 
Sejlfladens  Smig  (0:  paa  en  møllevinge). 
NaturensV  1918.484.    Stigning,    Smig    (paa 


849 


Bmif 


Smisser 


860 


Kih).  TeknO.306.  UfF.  (teat.,  især  foræld.) 
m.  h.  t.  skraanende  scenegulv:  Det  kgl. 
Teater  og  Dagmarteatret  .  .  kunde  udveksle 
Dekorationer,  da  begge  Scener  (havde)  ens 
Smi. BerlTid.**/i9l927.Aft.2.sp.l.  i  forb.  høv- 
le ell.  stryge  i  smig  olgn.  FagOSnedk.175. 
191.  II  spee.  (hygn.;  jf.  Skraasmig^  om  mur- 
kant,  side  i  en  karmaabning  (om  et  vin- 
due). Aarb. 1894. 260.  Korets  nordre  Side  har 
udvendig  Smigene  til  to  smaa  romanske 
T\nåvieT.AarbVejU.1921.103.  \\  det  forhold, 
al  et  vognhjuls  eger  staar  skraat  i  navet,  dan- 
ner en  vinkel  med  et  lodret  plan  (jf.  II.  kaste 
9.2;.  Sal.V III. 1004..  Bakmandens  gamle 
stive  Holstenskvogn  .  .  fjederløs  og  med  et 
latterligt  Smid  paa  Hjulene.  jyJens.LB.200. 
UfF.  2)  (jf.  I.  Mai;  d.  s.  s.  Smigstok.  Wil- 
kens.MT.191.  Wagn.Tekn.490.  UfF.  II. 
smig,  adj.  [smi?(q)]  flt.  -e  ell.  d.  s.  (Arbejds- 
løn.31.  Krak.l929.II.1326).  (af  I.  Smig; 
fagl.)  som  danner  en  smig;  skraa.  Stødet 
(o:  samlingen  ml.  to  bjælker)  kan  være  lige 
.  .  eller  skraat,  smigt.  pragn.Tcfcn.532.  Ere 
mangekantede  Sten  smig  paa  Højden  betales 
.  ,  et  Tillæg.  Priskurant  f. Stenhuggerfaget. 
(1898).4.  De  højtsiddende  Vinduer  er  smalle 
og  rundbuede,  og  fra  deres  snævre  Lysning 
aabner  de  sig  indad  og  udad  med  smige 
Sider.  AarbLollF.  1927.  Hjemst.  90.  Smig-, 
i  ssgr.  ['smi(')(q)-]  (især  fagl.,  dial.)  af  1. 
Smig  1.  I.  SSmig^e,  en.  se  I.  Smig. 

II.  smilte,  V.  [■smi-(q)8]  -ede  ell.  -te. 
vbs.  -ning  (s.  d.).  {ty.  schmiegen,  se  II.  smy- 
ge; ikke  i  alm.  rigsspr.)  I)  se  II.  smyge.  2) 
(jf.  smiget;  fagl.,  dial.)  til  I.  Smig  (1).  2.1)  om 
flade  olgn.:  danne  en  smig  (i  forhold  til  noget 
andet,  spec:  til  et  vandret  plan);  skrå  ane; 
hælde.  UfF.  2.2)  ved  muring,  (af)høvling 
olgn.  frembringe  en  smig;  gøre  smiget. 
Bliver  Understykket  (paa  et  vindue)  smigt 
fra  Falsen,  gives  et  Tillæg  pr.  Alen  af  17 
(øre).Arbejdsløn.5.  jf.:  Murpillernes  kanter 
skal  være  afsmigede  baade  indad-  og 
\idådtil.PHertz.SundSkoleungdom.(1917).201. 

I.  SSmiger,  en.  ['smiJqar;  1.  br.  'smiq'ar] 
(tidligere  ogs.  skrevet  Smigger.  Høysg.S.315. 
Tode.1.327.  NyerupRahb.III.241.  jf.  Feilb.). 
{ænyd.  smig(g)er,  smeger,  glda.  smigger 
(Suso.28),  SV.  smicker  (fsv.  smikerj,  no.  smi- 
ger; vbs.  til  smigre  (2.i);  især  Qj,  ;/.  dog 
Feilb.)  den  virksomhed  ell.  det  forhold 
(paa  overdreven,  falsk  maade)  at  smigre 
(2.1),  bruge  smigrende  (2.2)  ord  ell.  udtryk; 
ogs.:  (overdrevent,  falsk)  smigrende  ord  ell. 
.udtryk  (i  mundtlig  ell.  skriftlig  form); 
smigreri.  ♦Vær  med  din  Aand  og  Kraft 
hos  dem,  ]  Som  os  dit  Ord  forkynde,  |  At 
de  oprigtigen  gaae  frem,  |  Ei  Tant,  ei  Smiger 
ynde\SalmUus.317.3.  (hans)  ækle  og  til 
Satire  grændsende  SmiggeT.JvBulow.142. 
•Den  ydre  Glands  har  mig  aldrig  bedaaret; 
I  Aldrig  har  Smiger  lokket  en  Tone  frem  | 
Paa  min  Læbe  (o :  jeg  har  aldrig  digtet  smiger- 
digte).  Hatteh.IÅfr. 191.  (han  skal)  bemægtige 

XX.    B«ntrykt  "/t  IMl 


sig  Riget  med  Smiger  ^CAr. 77;  smigrende  ord ; 
1931:  med  Rænker^.  Don. i7. 22.  fin,  plump, 
grov  Smiger;  lav,  krybende  Smiger. D&H. 
han  (havde)  altid  oversukret  ham  med 
Smiger.  Pont.MH.118.  han  er  (ikke)  mod- 
tagelig ell.  uimodtagelig  for  smiger  i  med 
personifikation:  'At  Smiger  mæskes  og  Sand- 
hed tigger  .  .  I  Det  seer  man  tit.  Zetlitz.Poes. 
281.  Storm.SD.5.  II.  8iiii|cer,  adj.  {ænyd. 

10  d.  s.;  af  1.  Smiger  ell.  smigre;  nu  ikke  i 
rigsspr.)  som  giver  ell.  er  udtryk  for  smiger; 
smigrende;  m.  overgang  til  ssgr.:  *Søde 
Tunger,  smigre  Læber,  |  Skyvier  Slange- 
Brodd  og  Tand.  Reenb.II. 208.  Ȯslet  .  .  sig 
begyndte  at  hovmode,  |  Opblæst  af  andres 
smigre  Lyd.  Bie.  Fabler.  (1765). 67.  Smi- 
ger-, i  ssgr.  fCD,  nu  1.  br.)  af  I.  Smiger 
(ell.  smigre;  jf.  Smigre-^;  navnlig  m.  subst. 
som  sidste  led,  om  hvad  der  giver  ell.  er  ud- 

20  tryk  for  (overdreven,  falsk)  smiger,  ogs.: 
virker  indsmigrende  olgn.  -digt,  et.  (jf. 
-sang,  -visej.  (kongen  gav)  Skialden  .  .  for 
hans  Smigerdigt  en  Skarlagens  Kiortel. 
Molb.DH.1.382.  Hauch.MfB.281.  -fold,  adj. 
(nu  sj.)  fuld  af  smiger;  ogs.  (jf.  smigre  1, 
2(i),  3(1)^;  indsmigrende;  (meget)  venlig. 
♦smigger-f ulde  May.  ChrFlensb.  DM.  III.  35. 
*Med  søde  Talers  smigerfulde  Tone  |  Vil  du. 
Sirene!  dine  Offre  lokke. Rahb.Jd'A.89.  *Hun 

30  stirrede  ham  ind  |  Saa  smigerfuld  i  Øiet  | 
Med  Munden  paa  hans  Kind.  Winth.HF.73. 
ISmigeri,  et.  se  Smigreri.  Smiger- 
kunst,  en.  (jf.  Smigrekunstj.  Hauch. 
LDR.42.  -ord,  et.  (jf.  -tale  og  Smigreord^. 
♦Luft  af  Smigerord  (o:  ved  et  hof).Rich.VH. 
141.  spec.  (jf.  -tsAe)  om  indsmigrende  elskovs- 
ord  olgn.:  ♦Troløse!  hvilke  søde  Smigerord  | 
Opfandt  din  Tunge.  Jeg  (0:  Thora)  var  ene 
den  I  Som  kunde  giøre  Hakon  Livet  kiert! 

40  Oehl.ND.294.  ♦O  flye  for  Amors  Snare,  |  Hør 
ei  hans  Smiger-Ordl Heib.April.9.  Hostr.S. 
25sc.  -røst,  en.  (jf.  -stemme^.  VSO.  MO. 
-sang,  en.  (jf.  -digtj.  ♦Smigersang  |  For- 
tryller Fyrsteøret.  Boye.Erik.8.  Blich.(1920). 
V.21.  -stemme,  en.  (jf.  -røst^.  Synesius. 
Fyrstevælden.(overs.l797).Fort.20.  VSO.  MO. 
-tale,  en.  Sort.HS.B4r.  (jf.  -ord;  om  ind- 
smigrende elskovstale:  Hauch.Æ.15.  ♦Ja,  du 
har  Ret!  Vel  maa  du  lee  og  hysse!  |  En- 

50  foldigt  lyder  Læbens  Smigertale,  |  Herefter 
vil  jeg  tie  blot  og  kysse. Aarestr.ED.185. 
-vise,  en.  (jf.  -digt;.  ♦Ei  er  hans  Kvad  et 
Væv  af  glatte  Ord,  |  Og  Smigervisen  kan  han 
ikke  sjunge,  Grund(t;.iCt;æd/.277. 

Smige-stok,  -stue,  se  Smig-stok, 
-stue.  smiget,  adj.  [ismi-(q)8f]  (0/  I.  Smig 
(1)  ell.  (perf.  part.)  af  II.  smige;  fagl^ 
som  danner  ell.  er  forsynet  med  smig; 
om  vindue:  3  lige  høje,  rundbuede,  smige- 

60  de  Vinduer. Trap.*IX.439.  DanmKirker.VI. 
352.  Smig-fag,  et.  d.  s.  s.  Skraafag.  VSO. 
VI.411.551.  HZangenberg.Da.Bøndergaarde. 
(1925).60. 

Smigger,  en.  se  I.  Smiger. 

64 


861 


smifle 


smigre 


852 


t  smiji^le,  V.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  schmeicheln ; 
sideform  til  smigre)  d.  s.  s.  smigre  (2(i)). 
de  aliersnueste  Folk  lår  sig  trekke  op  ved 
smiglen  og  Ry'kkleTi.KotnGrønneg.I.éé. 

Smigning,  en.  (fagl.)  vbs.  til  II.  smige 
(2);  især  (konkr.)  d.  s.  s.  I.  Smig  1.  Stavefl 
(til  en  spand  stryges)  med  faste  Tag  over 
Høvlen,  til  den  faar  en  „Smining",  der 
passer.  Haandgern.126.   UfF. 

smigere,  v.  ['smiqra,  ogs.  'smi-qra]  i"o 
smigre. Moth.S537.  -ede;  imp.  (l.br.)  smig- 
re (Mynst.Taler.(1840). 11.27)  ell.  smigr 
[smiq'r,  smi'qr]  (jf.  smigr'.  Rahb.f  Svada. 
(1796).13).  samt  EJessen.Gram.123.  Mikkels. 
Sprogl.209).  vhs.  -else  (s.  d.),  jf.  I.  Smi- 
ger, Smigreri,  (ænyd.  glda.  smigre,  smegre 
(Brøndum-Nielsen.GG.1.276),  sv.  smickra,  no. 
smigre;  ;'/.  smigle;  afl.  af  et  til  no.  dial.  smi- 
ka,  stryge,  glatte,  svarende  ord;  jf.  ænyd. 
smege,  kærtegne,  smigre,  dial.  smige,  sleske  20 
(MDL.),  samt  II.  smiske) 

1 )  (i  rigsspr.  nu  kun  i  udtryk,  der  ogs.  kan 
opfattes  som  hørende  til  iet.  2)  uden  (tydelig) 
forestilling  om  ytring  i  ord:  opføre  sig  venligt, 
kælende,  fristende,  lokkende,  især:  for  at 
vække  behag,  modtage  venlighed  (kærtegn  olgn.) 
til  gengæld;  være  kælen,  indsmigrende  (i 
adfærd);  ogs.  om  opførsel,  adfærd  af  denne 
art.  (især  (O;  jf.  bet.  3.1 )  part.  smigr  en  dej. 
Luk  Øyen  til  for  den  bedragelige  Lokke-  30 
Mad,  vend  Ryggen  til  smigrende  Sirener! 
Holb.Philos.il 1. 7.  Hånd  blev  smigred  og 
kiæled  for  af  hans  Moder,  fra  hånd  laae 
i  svøh.  Dumetius. III .90.  *han  bøied  sig  saa 
smigrende  (Oehl.(1831).Y58:  med  yndig 
Smigren j,  |  End  halvt  paa  Knæ,  saa  kiælent 
mod  mit  Ansigt.  Oehl.EA.(  1820). 47.  hun 
slynger  sig  smigrende  . .  op  over  hans  venstre 
Aim.HSeedorf.(PoU/»1920.9.sp.4).  jf.  bet.S.i: 
*Tøffelblomst,  du  søde!  |  Jeg  havde  ventet  40 
mig  en  streng  Behandling,  |  Men  dine  Slag 
er  smigrende  og  bløde.  Aarestr.ED.171.  ||  om 
dyr.  *Bacchu8  først  tæmte  Morlands  vilde 
Tigre,  |  Glubende  Løver  saaes  for  ham  at 
amig;re.  Steners.Poes.14.  Hunden  var  meget 
urolig  og  løb  fra  Præstens  Kone  hen  til  Døren 
og  derpaa  smigrende  og  logrende  tilbage 
igjen.  Kielsen.AA. 

2)  om  hvad  der  fremkalder  ens  selvfølelse, 
stolthed,  tilfredshed  med  egne  forhold  olgn.  50 
2.1)  (jf.  flattere  2)  som  udtryk  for,  at  en 
venlig  (venligt  imødekommende)  ad- 
færd ell.  især  en  rosende  ytring  frem- 
kalder ell.  tilsigter  at  fremkalde  hos  en 
person  (den  tiltalte)  en  lystfølelse  (glæde, 
tilfredshed,  stolthed,  forfængelighed) 
ved  forestillingen  om  det  efter  andres  (den 
talendes)  skøn  værdifulde  (anerkendelsesvær- 
dige) i  vedk.s  (den  tiltaltes)  egne  forhold, 
egenskaber  olgn.  (skønhed,  begavelse,  dyg-  éo 
tighed  osv.),  især  m.  bet.  af,  at  en  saadan 
adfærd  ell.  ytring  faar  et  overdrevent  udtryk 
(er  mere  ell.  mindre  falsk)  ell.  skyldes  ønsket 
om   at   behage,   vinde   (den   anden   parts) 


gunst,  opnaa  personlig  fordel  olgn.;  navnlig 
tidligere  ogs.  m.  videre  anv.:  være  venligt 
imødekommende,  indsmigrende  (over  for  en), 
sleske,  lefle  (for  en)  olgn.  (jf.  bet.  1  og  Z); 
dels  m.  person-subj.  (nu  vist  kun  (jf.  I.  Smi- 
ger_^  m.  h.  t.  (venlig,  indsmigrende)  ytring): 
smigre  (en),  Qp  smigre  ens  forfængelighed 
olgn.,  især  med  forestilling  om  falskhed,  egoi- 
stisk hensigt  olgn.:  smigre  for  en  (jf.  VSO.); 
dels  (især  (Q)  m.  subj.,  der  betegner  en  (venlig) 
ytring  ell.  adfærd,  et  forhold,  som  vinder  andres 
anerkendelse  (fremkalder  tilfredshed,  stolthed 
hos  vedk.  selv)  olgn.,  i  udtryk  som  hans  ud- 
talelse (anerkendelse,  tillid)  smigrede  mig, 
det  smigrede  mig,  at  han  viste  mig  tillid, 
(jf.  bet.  2.2:)  jeg  følte  mig  smigret  (ved  hans 
tillid^  osv.  dine  Fjender  skulle  smigre  (1931: 
slesker^  for  dig.  5 Mos. 33. 29.  Mange  skulde 
vel  tænke,  at  jeg  siger  saadant  for  at  smigre 
for  mine  egne  landsmænd.  Eolb.DNB.22.  Han 
smigrer  en,  og  er  grov  imod  enanden.  J5u;. 
(1914).IY92.  da  han  som  Herre  af  Huset 
maatte  aabne  Ballet,  smigrede  det  ikke  min 
Forfængelighed  lidt,  at  han  valgte  mig  til 
sin  T>d,me.Cit.l807.(MemBr.iy.37).  *de  har 
smigret  mig  og  bildt  mig  ind,  |  At  jeg  et 
Væsen  var  af  høiere  Ait.Hauch.MS.54.  „Du 
laver  saadant  Noget  saa  pænt"  .  .  Den  smi- 
grende Aner kj  endelse  fik  (rødmen)  op  i  Pi- 
gens Kinder.  Schand.IF. 279.  Det  kan  ske  (0: 
at  en  mand  bliver  fører),  fordi  han  smigrer 
udbredte  Fordomme.  Brandes.T.lO.  Der  var 
ikke  en  Draabe  Benzin  i  Beholderen  .  .  der 
faldt  da  ogsaa  et  Par  mindre  smigrende  Ord 
af  til  (chaufføren).JacAnd.Er.III.37.  skønt 
han  hverken  gav  sig  af  med  at  „smigre"  eller 
„slikke",  saa  voksede  han  hver  Dag  i  Kon- 
gens Gunst.  FrGrundiv.  LK.  137.  jf.  Feilb. 
jf.  bet.  3.2  og  indsmigre  (sig)  2:  *grusomt  du 
(0:  blændværkets  gudinde)  mig  spotted!  .  .  | 
Hvor  smigred  dybt  du  i  mit  Bryst  dig  ind,  j 
For  Sindet  med  hans  (0:  Alexanders)  Storhed 
at  hed&Sirel PalM.TreD.130.  ||  (sj.)  uegl.,  om 
skæbnen,  lykken:  være  (en)  gunstig;  imøde- 
komme; begunstige,  da  var  jeg  smigret  af 
Lykken,  da  seilede  jeg  for  fuld  Yind.Skuesp. 
^169.  et  Tilfælde  syntes  at  smigre  mit 
0nske.PhysBibl.il. 247.  2.2)  CP  som  udtryk 
for,  at  en  persons  egne  forestillinger 
fremkalder  en  følelse  af  tilfredshed 
(med  egne  forhold),  stolthed  olgn.  Det  maatte 
desuden  nødvendig  smigre  min  Stolthed,  at 
min  tilstundende  Lykke  saaledes  begyndte 
fra  slet  intet. Ew.(1914).IV257.  *Hvem  mon 
der  vel  kan  banke  (0:  paa  døren)?  \  Maaskee 
(Johan)  —  dog  nei  —  det  var  for  smiggrende 
en  Tanke  (0:  det  tør  jeg  ikke  vente).  Wess.l4. 
jeg  troer,  uden  at  smigre  for  mig  selv  (0: 
rose  mig  selv,  prale),  at  De  var  langt  bedre 
holden  med  mig.  Biehl. (Skuesp. VI. 440).  \\ 
især  (jf.  flattere  1)  i  refl.  forb.  smigre  sig 
med  ^at  osv.,  navnlig  tidligere  ogs.:  med  en 
vis  tanke,  et  haab  osv.),  nære  en  vis  forestil- 
ling, et  haab  olgn.,  der  fremkalder  selvfølelse. 


863 


SiiBdgre- 


saiikke 


8M 


stolthed,  tilfredshed;  gerne  viUe  ell.  vove  at 
mene,  tro,  haabe  (noget  ærefuldt,  tilfredsstil- 
lende); ogs.:  (tillade  sig  at)  være  stolt  af, 
prale  af  olgn.  (nu  især  (til  dels  iron.)  i  forb. 
ikke  kunne  smigre  sig  med  osv.).  ingen  fal- 
der .  .  paa  at  smigre  sig  med  det  urimelige 
Haab  om  alles  Venskab.  TuI/in.///.277.  jeg 
tør  nok  smigre  mig  med,  at  (min  datters) 
Væsen  og  Gestalt  skal  staae  Dem  &n.Skiiesp. 
V135.  »Jeg  smigrer  mig  dermed,  jeg  troer, 
min  Herre !  |  At  du  beærer  med  dit  Venskab 
m\g.Oehl.P.(  1809). 170.  Hun  havde  . .  smigret 
sig  med,  at  han  var  kommet  derind  for  hen- 
des Skyld.  VKorfiisen.ES.75.  den  hejbarokke 
.  .  Roman  (har)  ikke  kunnet  smigre  sig  med 
nogen  stor  Udbredelse  herhjemme. /Stonjc- 
rup.R.24.  2.3)  O  om  skildring  olgn.:  stille 
i  (overdrevent)  gunstig,  fordelagtig  be- 
lysning; forskønne;  flattere  (3).  ofte 
sættes  (i  folkeviserne)  Voldsomhedernes  Ud- 
øvere i  et  smigrende  Lya. HBrix.DD.14. 
Arnold  af  Lybæks  smigrende  Skildring  af 
D&nm&Tk.OFrii8.Litt.49.  ||  (især  tidligere) 
spee.  m.  h.  t.  portræt.  BieM.(Skuesp.lll,3.7). 
Han  er  smigret  (i  Portraitet);  ogsaa:  Por- 
traitet  er  smigret.  FiSO. 

3)  ^O,  nu  1.  br.)  vække  behag  ved  sin  sær- 
lige beskaffenhed.  3.1)  i  al  alm.:  fremkalde 
(en  stærk)  lystfølelse;  i  part.  smigrende: 
yndig;  henrivende;  sød.  jf.  bet.  1:  •Kjær- 
ligheds smigrende  Lyst.Winth.D.(1828).40. 
3.2)  (i  høj  grad)  behage  ved  at  paavirke  en 
af  sanserne:  synet  (øjet),  hørelsen  (øret), 
smagen  (ganen)  osv.  slige  ufornødne  Ting  som 
mere  smigre  deres  Kræsenhed,  end  behøves  til 
deres  Nødtørftighed.  5toinpe./.342.  konstløse 
Hauger  bør  smigre  Lugten  med  balsamiske 
Dunster.  T ode. ST. 1.144.  det  som  smigrer  Ga- 
nen er  ei  altid  tienlig  for  Maven.  «ms^57.  der 
gives  Tilfælde,  hvor  Gientagelsen  af  den  sam- 
me Lyd  synes  at  smigre  Øx%t.Rahh.Stiil.99. 
Brandes. IV. 445.  part.  smigrende:  (maleriet) 
vakte  Opmærksomhed  ved  sin  smigrende  Far- 
veblanding. BiogrLex.  XII.  407.  afrunde  et 
Stykke  Træ  med  Kniven  og  give  det  en  smig- 
rende ¥oTm.JVJens.NH.199.  ||  (jf.  bet.  2.i) 
i  forb.  smigre  sig  ind.  hans  Sang  (var)  in- 
gen blød  Musik,  der  smigrer  sig  ind  i  Øret. 
Holst.Oehl.15.  Figuren  gennemtrænges  af  en 
vis  indt^ende  Sødme,  den  smigrer  sig  mildt 
ind  i  Sidsleji.JLange.MF.8. 

Smif^e-,  i  ssgr.  (næsten  kun  (DognuL  br. ; 
jf.  Smiger-^  især  af  smigre  2.i.  -knnstt  en. 
(jf.  Smigerkunst;.  ChrBorup.PM.474.  Ploug. 
SD.500. 

Smix^relse,  en.  (glda.  d.  s.  (lMos.34.3 
(GldaBib.));  nu  næppe  &r.)  vbs.  tH  smigre 
(2);  spec.  i  (gldgs.  kbh.)  talem.:  det  er  ell. 
skal  være  mig  en  (sand,  stor)  smig- 
reis e,  det  vH  smigre  mig  (meget),  være  mig 
en  (stor)  fornøjelse  (at  modtage  en  vis  venlig- 
hed, faa  lov  til  at  gøre  en  en  tjeneste  olgn.). 
det  skal  være  mig  (a:  en  korporal)  en  sand 
Smigrelse  at  gjøre  jer  bekjendt  med  Kuglerne 


og  med  CommishTBdet.  Heib.Poei.XI. 134.  det 
er  mig  en  stor  Smigrelse,  at  De  ikke  vil  taale, 
at  Deres  (kavaler)  vil  chikanere  mig.  PN 
Jørg.BH.32.  EoUt.(Birkedal.O.I.183). 

8inig:re*ly8t,  en.  aldrig  (har)  enten 
lastesyge  eller  smigrelyst  .  .  styret  min  pen. 
Rothe.KF.a6f.  Engelst.Nat.xxiv.  -ord,  et. 
(jt.  Smigerord;.  Graah.PT.II.83.  -prnst, 
en.  (jarg.;  nu  næppe  br.)  præst,  der  smigrer 

10  (fof)  sine  tilhørere,  taler  mildt,  behageligt, 
indsmigrende  til  dem;  ogs.  m.  videre  anv.: 
person,  der  smigrer,  taler  indsmigrende;  smig- 
rer, roser  han  . .  de  (nye)  Foranstaltninger  . . 
saa  er  han  en  Kryber,  og  en  Smigrepræst. 
Rahb.Tilsk.1806.275.  Mynst.Breve.72.  KM 
Rahb.(smst.llO).  Qp  Sini|:rer,  en.  (f 
Smigrere.  Ew.(1914).IV.224).  fU.  -e.  {ænyd. 
smigrere,  smegrere;  jf.  Smigrepræst,  Smig- 
rian)  person,  der  smigrer  ell.  er  tilbøje- 

20  lig  til  at  smigre  (2.i).  Ing.VS.I.179.  »Ser- 
vile overfor  Stjerner  og  Snorer,  |  Smigrere 
for  en  Diktators  LuiieT.Drachm.D.48.  jf. 
Smigrerske.Zkirsen.  ||  ordspr.:  smigrer(en) 
har  en  silketunge  og  en  blaargams  baglod, 
se  u.  Baglod.  !!iiiiigreri,  et.  (1.  br.  SmigerL 
Blich.(1920).XII.119.  SophClauss.AT.165). 
flt.  -er.  {vbs.  til  smigre  (2.i);  især  (S)  I) 
(overdreven,  falsk)  smigren.  »Fra  Hoffet 
Smigrerie  i  Landet  blev  udbredet.Ze^ife.Poes. 

M  146.  Kierk.VII.122.  2)  (overdrevent,  falsk) 
smigrende  ell.  indsmigrende  ytring;  smiger- 
ord; smigertale.  (især  i  flt.).  Om  jeg  for- 
ligte mig  med  Henriette?  Et  Par  Smigrerier, 
et  halvt  Dosin  Eeder  —  saa  tager  hun  mig 
igien  til  ^soide.  Skuesp.X.175.  Fruentimmer- 
ne .  .  gide  gjerne  høre  fine  Smigrerier,  fl^rz. 
Lsp.331.  JPJac.I.116.  ISmig^rian,  en. 
[>smiq'ri(|)an,  ■smi'qri(|)an]  {dannet  til  smigre 
(2.i)    efter   Dumrian,    Slendrian   olgn.;   »;.) 

40  (falsk)  smigrer.  ViUiAnd.Horats.1 .162. 
Smig^-skabelon,  en.  (jf.  -stok  og 
Skabelon  2).  Smigchablon  . .  kaldes  i  Vaaben- 
fabriker  o.  s.  v.  de  Instrumenter,  som  bruges 
til  at  undersøge  Bøininger.  MilTeknO.  -skse- 
re»  V.  (til)skære  (træstykke)  i  smig;  part. 
smigskaaren  brugt  som  adj.:  HFB.1936.75. 
-nten,  en.  sten,  der  ved  sin  form  ell.  stiUing 
danner  en  smig;  spec.  om  (side)sten  i  en 
vindtiesindfatning.  Aarb.1894.240.  NatTid.*/* 

50  1907.M.Till.l.sp.4.  -stok,  en.  ^mige-.  jf. 
MilTeknO.).  (jf.  -skabelon,  -\Tnkel>  (ind- 
stilleligt) redskab  (af  træ  ell.  metal)  tU  maa- 
ling  af  skæve  vinkler;  skraamaal.  VSO. 
FagOSnedk.  -mtrjgey  v.  hevle  (stryge)  i 
smig.  FagOSnedk.  -stue,  en.  ^Smige-. 
LudvigWagner.  CharlotteW  agner.  (1917).  157). 
(især  foræld.)  skraa  hjørnestue,  som  (kun)  har 
et  viridue  i  det  skraa  hjørne.  CBernh.GM.I. 
101.  halvmørke  og  trekantede  Smigstuer.  sa. 

M  TV117.  DécH.  HPBarfod.Minder.(1921).12. 
-vinkel,  en.  spec.  d.  s.  s.  -stok.  Haandgem. 
24.  Thaulow.M.1.66. 

Smik,  smikke,  se  IL  Smæk.  III. 
smække. 


64* 


866 


Smil 


smile 


856 


Stmil,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en  (Sort. 
PSkan.lOl.  Brors.214.  PAHeib.Sk.I.359.III. 
102.411.  Rahb.B.98.231.382.  Bagges.Com 
F.179.192(i  ComF. (1807). 1.132.152  rettet 
til  intlc).  FrSneed.1 .361  (men:  et  Smiil.  smst. 
400).  jf.  Thorsen.65).  [smiU]  Høysg.AG.34. 
flt.  d.  s.  ell.  (især  poet.,  nu  næppe  br.)  -e 
(Chr  Borup.  PM.  50. 298. 400.  Bagges.  ComF. 
(1807).  II.  30. 42. 71.  Oehl.  IX.  43.  XV 153. 
Winth.Lyr.lO.  CKMolb.SD.189.  jf.  Brøndum- 
Nielsen. PM. 100).  {ænyd.  d.  s.  (ogs.  fk.),  sv. 
smil  (n.),  no.  smil  (et,  en),  mht.  smiel,  eng. 
smile;  til  smile) 

I )  bevægelse  ell.  stilling  af  ansigtsmusklerne 
(trækkene,  munden,  øjnenes  omgivelser),  der 
fremkommer  ved,  at  man  smiler;  s  milen; 
smilende  udtryk;  ogs.  (jf.  bet.  2;  især  tfl, 
»  visse  (faste)  forb.)  uden  (tydelig)  forestilling 
om  synligt  ansigtsudtryk,  om  den  til  grund 
liggende  følelse  (munterhed,  glæde,  venlighed, 
ogs.:  ironi,  spot  osv.);  ofte  (især  ts)  i  forb. 
som  et  bredt  (se  III.  bred  2.ij,  fint  (Skuesp. 
11,3.9.  Kierk.VI.51.  ■Bergstrøm.L.23),  flyg- 
tigt (Hauch.MfU.181),  glad  (Bagges.DV 
X.368.  jf.:  De  glade  Smils  Boplads. iVorman- 
Hans.(bogtitel.l909)),  lille  (Winth.VI.248. 
AaseHans.DO.lO),  skævt  (se  Y  skæv  I.2), 
stort  (Pol.^Vd939.9.sp.4),  straalende 
(Jesp. Børnesprog. (1923). 22),  sødt  (Oehl. 
XIX.66.  JVJens.RF.lOO),  venligt  (Oehl. 
(1851).XXVI.45.  ThieU.LA.103),  yndigt 
(PalM.AdamH.1.254)  smil;  et  bittert, 
drillende,  haanligt  (Gravl.JB.40),  iro- 
nisk, listigt  (Winth.IX.280),  ondskabs- 
fuldt, overbærende  (ErlKrist.DH.190), 
sarkastisk  (Rahb.Synt.174),  smørret  (se 
smørret^,  spotsk,  spottende  smil;  gøre 
ell.  sige  noget  med  et  smil  (paa  læ- 
ben) (Helt.Poet.il.  JSneed.1.86.  Aarestr. 
ED.39.  Kierk.VII.229);  have  let  til 
smil  (se  III.  let  5.4);  der  laa  ell.  kom 
(Drachm.F.I.461),  spillede  (se  spilleø, 
bredte  sig  (Suhm.(SkVid.X.123))  et  smil 
om  hans  mund  ell.  læber  (jf.  MøllKrist. 
DF.112);  drage,  skære,  slaa,  trække 
et  smil  (se  III.  drage  2.8,  IV  skære  9.1, 
Ill.slaa  5.3,  trække^;  næppe  kunne  skjule, 
tilbageholde,  tæmme  (Bødt.D.(1856).18), 
undertrykke  et  smil;  aftvinge  (Birck- 
ner.Tr.l69)  en  et  smil,  kalde  ell.  lokke 
(et)  smil  ell.  smilet  frem  (Bagges.ComF. 
192.  Oehl.ND.350.  Lemb.DS.73)  ofl.  hans 
Ansigt,  hvorpaa  man  aldrig  seer  en  Smiil 
eller  nogen  Munterhed.  (S'A;uesp.X.372.  *Graad 
smelted  hen  i  Smil,  naar  Wessels  Lune  bød,  | 
Og  Glædens  Smil  forsvandt  i  Taarer  ved 
hans  Død.  Bagges. IV98.  et  næsten  umærke- 
ligt Smiil  svævede  om  den  lille  Jødes  Læber. 
Hauch.OM.202.  *Smilet  sidder  i  de  Kinder 
røde,  I  Altfor  smuk  er  dog  din  lille  Mund! 
HCAnd.Saml.Digte.(1833).28.  nu  bragte  den 
sidste  Replik  hende  til  at  smile  saa  stærkt, 
at  Smilet  nær  var  blevet  til  Latter.  Sc/iand. 
1F.173.  Det  lille  Pigeansigt  .  .  vilde  snart 


til  at  le;  Smilet  var  allerede  i  Øjnene.  JPJac. 
11.276.  Hun  smilede  uden  at  høre,  og  Smilet 
blev  liggende  over  hendes  Ansigt  ligesom 
forstenet.  Bang. HS. ^82.  *Jeg  bærer  med  Smil 
min  Byrde,  |  jeg  drager  med  Sang  mit  Læs. 
Aakj.RS.93.  \\  talem.  (ikke)  kunne  slaa 
et  smil  af  en  fmed  en  vognkæp  olgn.), 
se  III.  slaa  4.2  og  Vognkæp.  han(s  ansigt) 
var  eet  stort  smil  olgn.,  (hele)  hans  an- 

10  sigt  var  præget  af  smil(en),  straalede  af  ven- 
lighed olgn.;  han  smilede  over  hele  ansigtet. 
han  var  lutter  Smil  over  de  smaa  Hanseners 
Yelhehnåenåe.V Korfitsen.EV8.  Saa  kom  Ane 
tilbage  .  .  Munden  var  et  eneste  stort 
Smil. Drachm.VD.127.  Jeg  ser  ind  i  mit 
lille  revnede  Haandspejl .  .  mit  Ansigt  er  eet 
stort  Smil  .  .  jeg  er  saa  glad,  at  alt  danser  i 
mig  og  om  mig. Buchh.UH. 8.  komme,  være 
paa  smil  med  en,  (jf.  II.  paa  7.i  og  Hat  I.2; 

20  1.  br.)  som  udtryk  for  bekendtskabs-  ell.  for- 
trolighedsforhold, spec.  om  personer,  der  mødes 
og  (med  en  hilsen)  smiler  (venligt)  til  hin- 
anden. V Bergstrøm.HN .95.  I  nogen  tid  efter 
var  den  mand  og  jeg  på  smil  med  hinanden, 
når  vi  mødtes. Hjortø.SvS. 81.  jf.:  (aberne) 
vendte  det  stribede  Ansigt  .  .  til  Siden  .  .  og 
viste  Tand  .  .  de  var  grimme  og  sig  selv  nok, 
man  kunde  ikke  komme  paa  Smil  med  dem. 
JVJens.TL.89. 

30  2)  (Gi,  især  poet.)  m.  videre  (billedl.)  anv. 
2.1)  om  munterhed,  (imødekommende)  ven- 
lighed olgn.,  som  en  person  giver  udtryk  i  sin 
adfærd,  sine  ytringer.  *En  Skat  af  ømme  Smi- 
le, I  Af  Breve  fra  —  din  H&and.Bødt.SamlD. 
306.  Samme  Tankegang  og  Følsomhed,  som  i 
(folkevisen)  „Torbens  Datter"  fik  sin  tra- 
giske Udformning,  er  her  blevet  til  lutter 
Ynde  og  Smil.  OFms.LtW.96.  ved  personi- 
fikation: *Mistænk  den  blinde  Lykkes  Smile! 

40  Bagges. ComF. (1807). 1 1.71.  2.2)  om  hvad 
der  i  naturen  virker  lyst,  muntert,  ven- 
ligt (smilende) ,  som  sollyset  olgn.  *Solen 
med  sit  Smiil  for  Bladet  lukker  op.jffeW. 
Poet.l6.  *Aftenrøden,  naar  dens  Smile  | 
Giennem  Tordenskyens  Taarer  hrød.  Bagges. 
NblD.16.  *Maanens  Smile.Oehl.XVIII.228. 
Blich.(1920).V23.  Indsøernes  Smil  over  Lan- 
det. AarbTurist.1933.12. 

Snkil-f   i  ssgr.   ['smi-l-]  (jf.  Smile-j  af 

50  Smil  1. 

smile,  V.  ['smrla]  præs.  -er  ['smiUar] 
præt.  -ede  (Holb.GW.II.4.  Høysg.S.45. 
CBernh.NF .X.129.  Drachm.UB.157.  JVJens. 
CT.218.  jf.  Esp.112.  Brenderup.§191.4.  i 
bet.  2:  Grundtv.Dansk.1.635.  Hauch.GM.202. 
Pol."/*1927.5.sp.6)  ell.  -te  (Bagges.ComF. 
191 .  PalM.AdamH.  II.  24.  Ger  son.  DB.  16. 
Bang.T.90.  Thuborg.KV69.  i  bet.  2:  Oehl. 
Digie.(1803).58)  ell.   (tidligere  ogs.  skrevet) 

60  -de  (Winth.D.(1828).109.  sa.ND.98)  ell. 
(spøg.,  jarg.)  smel  [sme'l]  (AChrHaugaard. 
UdvalgteLøgne.(1905).35.  Rode.D.65.  Berl 
Tid.^*/d937.Sønd.l2.sp.l);  part.  -et  (Høysg. 
A0.136.  Kierk.V  1.213.  i  bet.  2:  Pont.Noveller. 


867 


smile 


amile 


868 


1 1 1. (1930). 399.  Pol.''/i»1939.10.sp.4)  ell.  -t 
[smiMd]  Høysg.AG.136  (i  bet.  2  (nu  1.  br.): 
Blich.(  1920). 1 11.137.  Boye. AD. IV 60);  saa- 
vel  -ede,  -et  som  -te,  -t  anføres:  VSO.  MO. 
Saaby.'  Thorsen.104.  UnivBl.1.388.  Feilb. 
jf.:  I  stéden  for  .  .  smilt  .  .  skriver  man  ræt- 
tere  .  .  smilet.  Høysg.AG.136;  bøjningen  -te, 
-t  er  nu  1.  br.  uden  for  bet.  1  (og  2.1^.  vbs. 
jf.  Smil.  {ænyd.  glda.  d.  s.  (præt.  smilethe 
(Mariagerleg. 407),  smiltæ  (HellKv.lO),  ænyd.  lo 
ogs.  smeel^,  sv.  smila  (især  m.  bibet.  af  falsk- 
hed), no.  smile,  nt.  smielen,  nordfris.  8mil(l)en, 
mht.  smielen,  eng.  smile;  ;/.  smilke  og  II. 
smiske) 

I)  sætte  ell.  holde  ansigtsmusklerne 
ved  munden  ell.  øjnenes  omgivelser  i  en 
særlig  (rolig  ell.  vekslende)  stilling  (bevæ- 
gelse) som  (uvilkaarligt)  udtryk  for 
glæde  (munterhed)  ell.  venlighed,  ogs.: 
forstilt  venlighed,  falskhed  (jf.  MDL.),  ell.  20 
undseelse  (forlegenhed),  ringeagt,  ironi, 
spot  ol^.  (jf.  grine  l.z);  ogs.  (jf.  bet.  2; 
t  visse  forb.)  uden  (tydelig)  forestilling  om 
synligt  ansigtsudtryk:  (i  sit  stille  sind) 
føle  glæde,  venlighed,  ringeagt  olgn. 
l.i)  i  al  alm.  ♦Hun  smiler  icke  let,  man  veed 
hun  aldrig  leer. Holb. Paars. 8.  *Prindsessen 
smiilte,  smiilte  meer  —  og  loe.  Bagges.ComF. 
191.  *Med  muntert  Sind,  |  hun  svæver  og 
smileT.Oehl.Digte.(1803).78.  »Den  Onde  kun  30 
er  beelt  ulykkelig;  |  Den  Gode  smiler,  selv  i 
det  han  ^æder.  Blich.Snkl.158.  *Hun  smilde 
med  sit  Øie,  saa  listefuld  i  Sind.  Winth.D. 
(1828).109.  »Da  smiled  hun  saa  bittert  |  Og 
stirred  for  sig  hen. sa.HF. 35.  Kierk.VII.448. 
Hvor  du  ser  glad  ud,  sagde  Mestren.  —  Ja, 
svarede  Mikael  og  smilte. Bang. Mi.ll2.  „Han 
er  en  Morder."  .  .  „Naah,  naah,"  smilede  M. 
(0:  sagde  M.  smilende).  Brodersen. L.65.  jf. 
III.  bred  2.i:  (han)  smiler  bredt. Poi. "/i  40 
1940.10.sp.5.  smile  (saa)  smørret,  se  smørret. 
;'/.  bet.  2:  Glæden,  Uskyldigheden  smiler  af 
hendes  Aasyn  (0:  lyser  i  hendes  8mil).M0. 
(spøg.)  som  udtryk  for  hørlig,  men  stil- 
færdig (ironisk,  haanlig)  latter:  Man  er  jo 
elsket!,  betonede  Armand  (0:  en  alfons,  der 
er  for  retten)  med  stærk  Selvbevidsthed  i 
Stemmen.  Og  vil  blive  savnet!  —  tilføjede 
han,  da  han  hørte  Tilhørerne  smile  højt. 
Ekstrabl.*/*1920.1.sp.5.  AarbHolbæk.1940.17.  50 
kdem.  (jf.  Aalehoved  1  og  Kat  2.i^;  Madam 
Sigbrit  (talte)  nys  .  .  med  Kongen  .  .  hun 
smilede  saa  venligt  (o:  lumsk)  derved, 
som  en  Kat,  naar  den  leger  med  et 
Sildehoved.  CBemh. NF. X.  129.  \\  part. 
smilende  (se  ogsaa  u.  flg.  bet. -gruppe). 
'Smilende  døie  |  Trængsel  og  Møie  .  .  | 
Lærer  os  A&nden.Grundtv.SS.I.240.  'Den 
smilende  Despot  (y:  Amor).  Bødt.D.(  1870). 
210.  Og  Du  vil  have,  at  jeg  skal  betale  din  m 
Taknemlighedsgæld?  spurgte  hun  smilende. 
Drachm.F.I.461.  ||  (isasr  (D)  om  mund,  øjne 
olgn.  'Naar  Du  (o:  det  døde  barn)  vaagner  .  . 
I   Vil  din  Mund,  dit  Øie  smile  ømt.  Holst. 


D. 11.126.  •Vel  smiilte  Læberne  med  frisk 
Fuldblodighed,  |  Men  dog  om  Kinden  laa 
en  sød  Yeemodighed.PalM.AdamH.il. 24. 
Han  havde  blå  øjne,  der  smilede  hele 
tiden.  Hjortø.  Kr.  19.  part.  smilende  (jf. 
foreg.  bet. -gruppe):  man  siger  eller  gjør  noget 
med  smilende  M.\xnd.Uøysg.S.119.  Oehl.Digte. 
(1803).20.  et  bredt  smilende  Ansigt.  PoI."/t 
1916.5.  1.2)  i  forsk,  præp.-forb.  smile  over 
hele  ansigtet  olgn.  (jf.  være  eet  stort 
smil  u.  Smil  \).  Schand.FrProv.126.  Drachm. 
UB.157.  smile  under  skind,  i  skægget, 
se  Skind  3.8,  Skæg  sp.l375*\  smile  gen- 
nem taarer,  se  u.  Taare.  ||  med  angivelse 
af  følelsens  ydre  (aarsag  ell.)  genstand,  ogs. 
blikkets  retning  olgn.  ♦Helten  smiled'  rolig 
mod  sin  Død. Lund.ED.175.  'Du  (o:  Sønder- 
jylland) kommer  klædt  i  Hvidt  og  Rødt  og 
smiler  os  imøde. Pont.(UdeogHjemme.(Berl 
Tid.)"/itl918.3.sp.l).  smile  hen  for  sig,  se 
II.  hen  1.3.  især  m.  flg.  anv.:  dels  som  tidtryk 
for  glæde,  venlighed  olgn.,  i  forb.  smile  til 
ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  ad  (Brors.227.  jf. 
VSO.  samt  ad  A.S.i)  en  ell.  (nu  sjældnere) 
noget.  Bagges.Ros.7.  MO.  hun  smilede, 
underfuldt,  paa  en  Gang  som  et  Barn,  som 
Jomfru  og  som  Moder,  hun  smilede  til  alle 
Karle,  og  det  lyste  over  en  Synder.  JF  Jens. 
CT.218.  (bilktsælgersken)  skulde  ned  at 
smile  til  Folk  gennem  Billethullet.  ErlKrist. 
DH.128.  jf.  bet.  2:  ♦Os  han  ogsaa  smiler  til  | 
Englen  med  Guds  Himmelglands  i  Øie.Ing. 
H.190.  Jahve  begynder  igen  at  smile  til  mig. 
KMunk.DU.81.  dels  m.  h.  t.  noget  pudsigt, 
latterligt,  naragtigt,  foragteligt,  ubetydeligt 
olgn.,  navnlig  i  forb.  smile  ad  ell.  (nu  sjæld- 
nere; jf.  af  A.I8.1;  af  (Kierk.V  1 1. 98.382.409. 
496.527)  ell.  (mindre  br.;  jf.  III.  over  ll.i> 
over  (smst.4.72)  ell.  (nu  næppe  br.)  til 
(Ew.(1914).III.225),  ogs.  m.  overgang  til 
uegl.  bet.:  føle  og  vise  ringeagt,  ligegyldighed 
osv.  for  noget.  Høysg.S.81.  du  smile  kan  ad 
Nattens  Skræk,  |  Og  Drømmens  Trudselbil- 
led. Oehl.ND.170.  ♦Hvem  der  smile  kan  ad 
Døden,  |  Ham  har  Himlen  smilet  til.  Grundiv. 
Krøn.46.  I  min  Ungdom  har  jeg  ofte  i  mit 
stille  Sind  smilet  ad  Y.likoy. Kierk.V  1.213. 
Drachm.RR.57.  1.3)  (især  Qi)  m.  obj.,  ved  ud- 
tryk for  et  vist  resultat  af  virksomheden 
(følelsesudtrykket).  Jeg  smilte  mit  bedste 
Supplikantsmil.  Jesper£u;.iiL.96.  ||  navnlig  m. 
obj.  og  adv.  ell.  præp.  dette  (0:  Jesu)  lyse 
BUk,  som  smilte  Liv  |  Til  Døden  selwl  Bagges. 
SV22.  det  smukke  Kiøn  (vil  ikke)  brydes 
med  de  Stærke,  (men)  smile  sig  fra  dem. 
Grundtv.Mundsmag.(1842).Fort.l.  Hun  .  . 
stansede  et  Øjeblik  .  .  for  at  smile  sit  Ansigt 
i  L&ve.AHenningsen.PD.25.  jf.  bortsmile: 
Min  private  Skuffelse  kunde  jeg  endelig 
smile  hoTt.Pont.MH.74.  ErlKri8t.NS.103. 
smile  en  ud,  (vel  dannet  efter  le  ud  (se  III. 
le  1.4^;  8J.)  smile  ad  en  paa  en  (godmodigt) 
spotteride  maade;  more  sig  over  enfs  latterlig- 
hed). I  Gaar,  da  jeg  saa  Pæren  sidde  oppe  i 


869 


smile 


(Smilesmnme 


860 


Træets  Top  .  ,  løb  mine  Tænder  i  Vand  — 
du  skal  slet  ikke  smile  mig  ud,  lille  Mor, 
Tænderne  kan  godt  løbe  i  Vand,  selv  om 
man  ingen  h&r.Skovrøy.EF.Sl. 

2)  (jf.  III.  le  2;  især  Qj)  overf.,  som  udtryk 
for  venlig,  lehagelig  fremtrædelsesform  olgn.: 
(paavirke  ens  følelse  ved  at)  fremtræde  paa 
en  behagelig,  lys,  munter,  forjættende 
maade;  (ligesom)  vidne  om,  udtrykke 
venlighed,  munterhed  osv.  2.1)  i  al  alm. 
♦Dødens  Fagter  |  Jeg  foragter,  |  Gravens 
Hvile  I  Synes  ad  (o:  til)  mig  nu  at  smile. 
Brors.42.  *Vi  med  Bedrøvelse  tit  efter 
Jesum  lede  .  .  |  Da  smiler  intet  Haab,  al 
Verden  er  en  0ik.NordBrun.ES.18.  *vort 
Mod  I  Dem  (o:  de  faldne  korstogskæmpere) 
efterligne!  Martyrpalmen  smiler. Bagges. Nbl 
D.32.  Det  var  et  lykkeligt  år  for  Evald  .  . 
fremtiden  smilede  ham  imøåe.ADJørg.JE. 
82.  der  smiles  saa  meget  i  de  sidste  Dages 
Lyrik.  HAhlmann.DP.21.  \\  med  personifika- 
tion, i  udtr.  lykken  smilede  til  ham  olgn., 
lykken  syntes  at  være  ell.  var  ham  gunstig. 
Denne  Gang  smilede  Lykken  til  ham.  Hauch. 
GM. 202.  Pont.Noveller.III. (1930). 399.  \\ 
part.  smilende  hrugt  som  adj.  ♦Oldingens 
Klage  I  Ej  kalder  tilbage  |  De  korte  men 
smilende  J)&ge.Blich.(1920).IV208.  Hun  saae 
alting  i  et  smilende  Lys,  i  en  smilende  Skik- 
kelse. MO.  jeg  læste  alt,  hvad  der  var  skrevet 
om  Vestindien  med  Begierlighed,  udledte 
lutter  smilende  Resultater.  PNNyegaard.S. 
16.  2.2)  om  hvad  der  virker  ved  sit  udseende, 
vækker  glæde,  behag  ved  skønhed,  lys,  lyse 
farver  osv.;  især  om  (lysende)  himmellegeme, 
smuk  (idyllisk,  venlig)  egn  olgn.  ♦Nu  smi- 
ler Bølgerne  og  sagte  sig  beveger.  PJueZ. 
LL.61.  Efter-Aarets  Yndigheder  smile  ret  i 
Dag  den  kielne  Ungdom  i  møåe.JSneed.II. 
242.  ♦I  Østen  sølvblaae  Dagen  smiler.  TAaar. 
PB.14.  ♦Hvor  de  gyldne  Stjerner  blinke,  | 
Hvor  de  smile,  hvor  de  vinke.  Grundtv.Festps. 
13.  ♦Fro  smiler  Maanen  til  sin  Bky. Ing.RSE. 
VI. 93.  ♦Vel  elsker  jeg  høit,  o  Danmark! 
din  Kyst,  [  Der  smiler  med  Bakker  og  Sletter. 
Hrz.FN.163.  ♦mildt  to  Øine  saae,  |  Som 
Kornblomster  smile  |  Mellem  guldgule  Straae. 
Winth.HF.61.  ♦Hvor  smiler  fager  den  dan- 
ske Kyst.  JVJens.AH.59.  Jordbærrene  og 
Radiserne  smilede  røde  og  indbydende  fra 
Amagerkonernes  Diske.  Poi."/«2927.5.sp.6.  || 
fart.  smilende  brugt  som  adj.  (slottet)  om- 
ringet af  smilende  Viinbierge.  Ba^^es.L.//, 
156.  En  smilende  Egn.FSO.  Kierk.VI.173. 
De  vexlende  skovgroede  Bakkedrag  og 
Skrænter  med  smilende  Villaer  og  Blomster- 
haver. FrOpffer.BV.44. 

3)  med  særlig  (fagl.)  anv.  af  bet.  1.  3.1) 
(jf.  smisle;  nu  næppe  br.)  om  dyr  (hest): 
(lægge  ørene  tilbage  og)  vise  tegn  til  at 
ville  bide;  grine  (l.i).  Moth.S538.  MDL. 
VSO.{„i  Almuesproget  i  Provindserne").  jf.: 
♦En  smiil-med-øre  (o:  en  hest,  der  vil 
bide) .Sort.Poet.63.  3,2)  smilende  æg,  (kog.; 


1.  br.)  æg,  der  er  kogt  mere  end  blødkogte,  men 
mindre  end  haardkogteæg.  Pol.'^/itl940.8.sp.4. 
{Smile-,  i  ssgr.  ['smi-b-]  af  smile  (1) 
(ell.  Smil  (1);  jf.  Smil-j,  -baand,  et.  {ænyd. 
d.  s.,  SV.  smilband,  no.  smilebånd;  sml.  no. 
dial.  draga  paa  smilen,  trække  paa  smile- 
iaandet;  jf.  -gumme  (3),  -læder  samt  III. 
drage  2.3,  Baand  3,2  og  Lattermuskel;  især 
talespr.)  i  forb.  drage  (Moth.S538.  Sort.Poet. 

10  62.  Høysg.S.58.  ZakNiels.Maagen.42)  ell.  (i 
rigsspr.  nu  alm.)  trække  paa  smile- 
baandet,  begynde  at  smile;  smile  lidt;  vise 
en  antydning  af  et  smil.  Monsieur,  træcker 
paa  Smiile-Baandet;  Ja,  gaae  hen  og  griin 
af  jer  selv  og  jeres  Luge.KomGrønneg.II.205. 
Hun  spurgte,  om  jeg  havde  læst  en  Riim- 
krønike  fra  Korstogenes  Tid.  Jeg  trak  paa 
Smilebaandet  ad  hendes  gammeldags  Smag. 
Oehl.XXVI.97.  Winth.D.(1828).80.  jeg  trak 

20  lidt  paa  Smilebaandet  ved  at  høre  denne 
Legende.  Bergs. HI. 200.  ||  (1.  br.)  i  udtryk  for 
tilbageholdelse  (undertrykkelse)  af  et  smil 
olgn.  Wilst.D.1.66.  Sagføreren  gjorde  en  An- 
strengelse for  at  holde  sit  Smilebaand  i  Lave 
ved  at  bøje  Spidsen  af  sin  ene  Bakkenbart 
hen  til  Munden  og  bide  i  den.  Schand.SF. 22. 
det  (var)  ikke  helt  let  at  holde  paa  Smile- 
ha>a,ndene.Bregend.HH.II.82.  \\  (sj.)  m.  videre 
anv.  om  træk,  linie  (i  ansigtet),  der  antyder 

30  et  smil  (jf.  Smiltræk),  smilefold  olgn.  ♦Hvert 
Træk  stod  der  (o:  paa  Chr.  IV s  billede)  saa 
nøie  .  .  I  Og  Hagekløft  med  Smilebaand  | 
Saa  sanddru  var  hem3tHlet.Wilst.D.I.28. 
S.  sidder  med  sin  gamle  Mine,  tør  og  mug- 
gen, med  Fingeren  ved  Smilebaandet,  og 
skærer  Ansigter.  FJHans.Novel.1. 8.  -bule) 
en  (jf.  Smilpose;  sj.)  rundagtig  ophøjning 
(i  ansigtshuden)  dannet  ved  smilen.  (hans) 
kødfulde  Kinder,  der  under  Minespillet  ide- 

40  lig  toppede  sig  til  muntre  Smilebuler.  Pon(, 
HK.6.  O  -fold,  en.  (jf.  -rynkej  om  (an- 
sigts)fold,  der  staar  i  forbindelse  med,  frem- 
kaldes ved  et  smil.  Hun  lægger  Ansigtet  i 
Smiletolder. TidensKvinder.^'/tl930.24.  -gru- 
be, en.  (jf.  I.  Grube  1.2 ;  vist  kun  t3) 
d.  s.  s.  -hul.  Hun  havde  dybe  Smilegruber 
i  Kinderne.  JVJens.EE.103.  Aakj.RS.133. 
(barnets  hænder)  er  saa  buttede  med  søde 
sma,a.Smilegruher.ThitJens.(BerlTid.**/«1934. 

50  Sønd.S.sp.l).  -gummte,  en.  fSmil-gum 
(i  bet.  2).  JTusch.283.  Feilb.).  (ænyd.  smile- 
gummer, (pi.  ?)  i  bet.  1 ;  muligvis  egl.  om  (hvad 
der  vækker  behag,  giver  en)  smilende  mund, 
ell.  hvad  der  er  et  middel  til  at  „smøre  gum- 
merne" med  (se  u.  I.  Gumme  1^;  jf.  jy. 
smidegumme,  sammenfaldet,  klægt  sigtebrød 
(til  V  smide  1^;  sml.  ogs.  no.  gumme,  en 
slags  ost;  nu  ikke  i  rigsspr.)  I)  lækker  mad; 
lækkeri(er),  som  honning,  sirup  olgn.;  ogs.: 

60  lokkemad.  Moth.  S538.  Sort.  (Saml  Danske 
Veh.WI.159).  Feilb.  2)  ^  krumhals,  Lycop- 
sis  arvensis  L.  (hvis  blomst  indeholder  hon- 
ningsaft). JTusch.283.  Feilb.  3)  t  forb. 
drage  paa  smilegummerne,  trække  paa 


«61 


8milehal 


Sminke 


nnilebaandet.  Moth.S538.  -hal,  et.  I)  (jf. 
-grube,  -kløft,  -krog,  Smil-fordybning,  -pose 
$amt  Kind-grøft,  -hul(e)  og  Latterdal^  lille 
rund  fordybning  (grube),  som  (hos  nogle 
mennesker)  dannes  i  kinden,  ntiar  man  smiler, 
ell.  (hos  personer  med  kødfulde,  bløde  ansigter, 
især  børn,  (unge)  kvinder)  findes  som  et 
naturligt  mærke,  der  fremtræet  særlig  tyde- 
ligt under  smiUt.  Blich.(1920).XX.5.  »Der 
er  en  Skat  af  evig  Viisdora  |  I  Smilehullet 
paa  din  Kind.  Aarestr.D.75.  Naar  hun  smiler 
(danner)  de  yndigste  Smilehuller  .  .  sig 
om  hendes  RosenmvLnå.Gylb.(1849).XI.203. 
Hvilket  yndigt,  barnligt  Smiil,  hvilket  Skjæl- 
meri  i  de  smaa  SmilehulleTl Goldschm.Hjl.il. 
25.  JVJens.IM.21.  i  sammenligning:  de  svage 
Hvirvler  (paa  strømmen),  der  kom  og  svandt 
og  kom  igen  som  Smilehuller  paa  en  bevæge- 
lig Kind. Drachm.VD.73.  JVJens.UF.72.  \\ 
ogs.  om  en  af  smilet  fremkaldt  ell.  fremhævet 
fordybning  i  hagen;  hagegrube;  smilekløft. 
Drachm.KW.176.  VVed.BB.259.  2)  (i  alm. 
tpr.  isair  spøg.)  lille  rund  fordybning  i  krop- 
pens ell.  lemmernes  overflade  (hos  kødfulde, 
buttede  personer),  han  mindedes  Smilehullet 
i  hendes  venstre  Skulder.  Esm.GammelGæld. 
(1885).157.  Bai  havde  faaet  Dobbelthage  .  . 
og  Smilehuller  for  Knoer.  Bang. SE. 340.  Der 
sad  tørt  Bakkesand  rundt  om  i  Smile- 
hullerne paa  Annas  Åxm.Aakj.VB.81.  \\  {jf. 
gr.  gelasfoi,  smilehuller,  i  sa.  anv.;  fagl.)  om 
(hver  af)  de  to  fordybninger,  der  kan  findes 
paa  ryggens  nedre  del  (lændepartiet),  spec. 
paa  en  kvinde( statue)  (kendegrube).  RBergh. 
(Hospitalstidende.1908.1265.1267). -hnllety 
adj.  (1.  br.)  som  har  smilehul(ler).  hans  runde, 
sniilehullede  A.nsigt.LMoltke.OT.3.  ThøgLars. 
Søndengalm.(1926).36.  -kløft,  en.  (1.  br.) 
kløftformet  smilehul  i  hagen;  hagekløft.  Pont. 
SV225.  -krog,  en.  (1.  br.)  om  (smilende) 
mundvig:  en  rødkindet,  blond  Pige  ,  .  med 
en  spirende  Jomfrusødme  .  .  i  Mundens 
Smilekroge.  ^ase£?ans.Z)G.i2.  -læder,  et. 
(jf.  Mundlæder;  nu  næppe  br.)  i  forb.  trække 
paa  smilelæderet,  trække  paa  smilebaan- 
det.  Hørn.MoraUI.32.  vAph.(1764).  -løs, 
adj.  se  smilløs. 

Smiler,  en.  (Q),  1.  br.)  person,  der  (ofte) 
smiler  (venligt,  ironisk).  Lodde. NT.16.  aands- 
aristokratiske  Smilere  og  Skeptikere.  OG'ets- 
mar.(Pol.**/,1932.12.sp.l).  jf.  (poet.):  ♦  S  mi- 
ler inde.  JFJens.C.ilfi. 

Smile-rynke,  en.  især  i  flt.,  om  ryn- 
ker (i  øjenkrogene) ,  der  fremkommer  ell.  frem- 
træder scerlig  tydeligt,  naar  man  smiler.  Erl 
Knst.Ler.(1930).36.  Reumert.(Pol."/tl931.9. 
sp.3).  jf.:  *smilerynket  Øjenkrog. fiørd. 
(BerlTid.*'/»1934.5.sp.3).  -tøj,  et.  (talespr.; 
1.  br.  i  alm.  rigsspr.)  om  de  dele  af  ansigtetfs 
muskler),  der  frembringer  smilet;  ogs.  (i  seer- 
lige  forb.)  med  mere  ubest.  bet.,  i  udtryk  for  ai 
frembringe  eU.  tilbageholde  et  smil.  (han) 
følte  sig  slap  i  STmletø\et.JakKnu.F.119. 
fsa  Smiletøjet  i   GdLng.ErlKrist.Ler.(1930). 


244.  -vorn,  adj.  (sj.  i  rigsspr.)  som  har  let 
til  et  smil.  Uerdal.ÉnlidtalmindeligHistorie. 
(1934).6. 

Smil-fordybnins,  en.  (1.  br.)  smile- 
hul (1).  Bagger. 1 1.323.  -g^am,  en.  se  Smile- 
gumme. 

smilke,  v.  ['smil^a]  -ede.  (ænyd.  d.  s.; 
af  smile;  foræld,  ell.  dial.)  smile  (glad,  ven- 
ligt ell.  især  hemmeligt,  underfundigt,  ond- 
10  skabsfuldt);  smaale.  Moth.S598.  »Han  smil- 
ked'  og  han  s\addred\  Foersom.Overs.af Sha- 
kespeare.1 1 1, 2.(1815). 24.  »Ane,  den  smil- 
kende  Kudsk,  alt  sidder  med  Tømmen  og 
Fidsken.Aarestr.SS.I.51.  Junge.  UfF.  jf. 
Skind  3.8:  *Min  Avindsmand.  Jeg  seer  dig 
Ulv,  du  lurer  |  Alt  paa  dit  Bytte,  smil- 
ker  under  Skind.Oehl.AV(1810).87. 

09  smil-løs,  adj.  (sj.  smile-.  ThitJeru. 
J.88).  I)  (til  Smil  1)  om  person(s  ansigt 
20  olgn.):  som  ikke  smiler,  ikke  er  præget  af 
smil;  ogs.  spec:  alvorlig,  (han)  fortabte  sig 
.  .  i  hendes  store  smilløse  Ø'jne.SMich.Dom- 
meren.(  1921). 168.  Hendes  Ansigt  var  plud- 
selig bleven  smilløst.  J Anker. DehvideHejrer. 
(1927).84.  JørgenNiels.DH.212.  2)  (jf.  Smil 
2;  1.  br.)  overf.:  som  er  uden  (er  blottet  for) 
glæde,  munterhed,  lyse  farver,  solskin  olgn. 
♦Det  var  en  grum  og  smilløs  Dag,  |  en  Dag 
med  vrede  Bryn. Rode.VR.83.  Fiskernes  og 
30  Klitboernes  smilløse  Liv .  Buchh. Kornmod. 
(1930).45.  -pose,  en.  (jf.  Smilebule  og  I. 
Pose  2.8;  sj.)  posef ormet  hudfold  (under  en 
persons  øjne),  der  dannes  ell.  fremtræder  særlig 
tydeligt,  naar  man  smiler.  Wied.BS.107. 

smilsk,  adj.  [smiPsg]  (jf.  skaansk  smilsk, 
indsmigrende,  slesk  (Rietz.633);  afl.  af  smile; 
sj.  i  rigsspr.)  smilende.  *Det  gaar  Ta-Ho 
(o:  en  smilende  japaner)  med  smilske  Blikke 
I  paa  Filtsko  rundt.  M Lorentzen. AL.19. 

Q)  Smil-trsek,  et  ell.  (nu  oftere) 
-trækning^,  en  (Schand.AE.360).  smi- 
lende træk  (trækning),  især  omkring  munden. 
blødagtige  og  vellystige  Smiiltræk  om  Mun- 
den./n^.JSif./.2i.  hun  havde  .  .  et  vist 
haanligt  Smiltræk  om  Munden.  sa.^i^.T^S. 
et  convulsivisk  Smiiltræk  kom  atter  tilsyne. 
Bagger. BrL.9. 

Smininfl^,  en.  se  Smigning. 

Smink-,  t  ssgr.  se  Sminke-. 

I.  Sminke,  en.  [ismeri^]  flt.  (især  om 
forsk,  sorter)  -r.  {ænyd.  d.  s.;  fra  ty.  schminke 
^m^f.  smincke,  smickej;  muligvis  besl.m.(ell. 
omdannet  af)  mlat.  smigma,  (en)  salve,  gr. 
smégma,  til  gr.  sméchein,  (be)stryge  (jf.  V 
smide^)  1)  et  til  farvning  af  (ansigts)- 
huden  anvendt  farvestof  (præparat), 
især  brugt  af  kvinder  (som  skønhedsmiddel) 
ell.  (nu  navnlig)  af  skttespillere  (som  maske- 
ringsmiddel) ;  ofte  spec.  med  forestilling  om 
60  (overdreven)  anvendelse  af  stærke,  unaturlige, 
grelle  skønheds-  ell.  maskeringsmidler.  Jesabel 
.  .  satte  Sminke  paa  (1931:  sminkede^  sine 
Øine  og  smykkede  sit  }ioved.2Kg.9.30.  "bag 
ved  Sminken  er  den  gule  runkne  Hud.  Kyhn. 


868 


sminke 


sminke 


864 


PE.49.  hvad  Sminken  angaaer  (er)  den 
almindelige  Meening  eenig  om  at  erkiende 
den  for  et  Skiøgeskildt.  Rahb.Tilsk.1795.67. 
*Han  skjælver  .  .  den  fine  Cavalier,  |  Og 
trods  den  røde  Sminke  den  blege  Frygt  man 
8eer.Winth.D.(1828).134.  Eleonora  Duse  .  . 
spiller  med  sit  eget  Haar  —  aldrig  med 
Paryk;  og  med  sit  eget  Ansigt  —  uden 
Sminke,  højst  med  en  Smule  Pudder. 
Mantzius.(Teater-Bogen.(1901).103).  ||  i  sam- 
menligninger. *  Blandt  alle  Pletter  i  Sind  og 
i  Skind  |  Falskhed  er  æklest  som  Sminke 
paa  Kmd.Grundtv.PS.VII.373.  Blomsterne 
(brænder)  hektisk  røde  .  .  som  giftige  Smin- 
ker. KnudPouls.B.lO.  2)  O  overf.,  om  hvad 
der  (ved  sin  virkning)  minder  om  sminke  (H). 
2.1)  uden  nedsæt,  bet.,  om  noget  forskønnende, 
(noget,  som  frembringer)  livlige,  smukke, 
stærke  farver  olgn.  ♦En  Lampe  dybest  nede  j 
Stod  mat  ved  Trappens  Fod,  |  Og  kasted 
kun  lidt  Sminke  |  Igjennem  Nattens  Sod. 
Bødt.D.(  1856). 105.  Naar  hun  venter  Deres 
Ankomst,  forklares  hendes  Mine  af  en  høiere 
Skjønhed  .  .  hun  maa  have  megen  Phantasi, 
og  Phantasi  er  det  smukke  Kjøns  naturlige 
Sminke.  iCier&./.362.  2.2)  m.  h.  t.  adfærd  dl. 
(især)  ytringsform:  noget  (uægte,  forlorent, 
falsk,  bedragerisk) ,  der  tilhyller  ell.  forskønner 
virkeligheden,  navnlig:  noget  uædelt,  dadel- 
værdigt,  slet  olgn.;  (falsk)  dække  (1.4); 
falsk  skin;  uægte  skær;  spec:  besmyk- 
kende, forskønnende  ord  ell.  ytrings- 
form, (især  tidligere  alm.  i  udtryk  som 
sætte  sminke  paa  ens  fejl,  laster  olgn.; 
jf.  I.  Farve  2.i).  jeg  (vil)  beviise,  at  den 
Kiærlighed,  som  jeg  bær  til  hende,  er  ingen 
Siainke.  Holb.LSk.I.l.  den  Sminke,  som  til- 
forn brugtes,  at  han  var  omkommen  af  en 
Hændelse,  kunde  .  .  ikke  længere  bruges. 
sa.DH.1.318.  *Een  (kvinde)  synes  ham  for- 
lidt, han  fleer  bedrage  vil,  |  med  søde  Smin- 
ker han  nu  Fire  har  forblindet.  J.n<i-(S'pec- 
tator.38.  om  jeg  med  søgte  Ords  Sminke 
vilde  stræbe  at  forskiønne  hans  Bedrifter. 
Jacobi.Skr.lO.  *Helten  Sminke  ei  paa  sine 
Laster  setter.  Tress.59.  man  ønskede,  at 
(digteren)  skulde  skjule  Sandheden,  at  han 
skulde  sætte  en  Sminke  paa  Fordærvelsen. 
Hauch.RF. 1.153.  (BayU)  var  en  retskaffen 
kritisk  Videnskabsmand.  Gennem  Sagn  og 
Sminke  arbejder  han  sig  ned  til  det  faktiske 
historiske  Gmndlag.NMøll.VLitt.III.Ui.  3) 
(biavl.,  nu  næppe  br.)  et  til  indgnidning 
af  en  bikube  anvendt  vellugtende  stof 
(der  skal  tiltrække  ell.  fastholde  sværmen). 
Fleischer.B.753. 

II.  sminke,  v.  [*amei\gB]  -ede.  vbs. 
-else  (s.  d.)  ell.  -ning  (vAph.(1759).  Teater- 
Bogen.(  1901). 106.  BerlKonv.XlX.488),  jf. 
Sminkeri.  {ænyd.  d.  s.,  ty.  schminken  (mht. 
smi(n)cken^;  til  1.  Sminke) 

I)  til  1.  Sminke  1.  I.l)  lægge  (stryge, 
gnide,  smøre)  sminke  paa  (ansigts)- 
huden,  dels  ved  (damers)  skønhedspleje  (ofte 


med  forestilling  om  overdreven,  smagløs  an- 
vendelse af  stærke,  grelle  farver),  dels  ved 
skuespilleres  maskering,  her  især  som  udtryk 
for  hele  ansigtsmaskens  udformning  (med 
sværtede  bryn,  malede  furer  i  ansigtet  osv.); 
i  udtryk  som  sminke  ansigtet,  kinderne  ell. 
især  sminke  sig,  navnlig  tidligere  ogs.  sminke 
(sig)  rød  olgn.  (vAph.(1772).III.574.  Rahb. 
Synt.lOl).   de  kom,  for  hvilke  du  badede 

10  dig,  sminkede  dine  Øine  og  prydede  dig. 
E2.23.40.  Øversternis  og  Capitainernis  Dren- 
ge bærer  lange  Haar  som  Qvind-Folck,  og 
smincker  sig.Pflug.DP.632.  ♦jeg  kan  see  det 
tydelig,  I  At  hviid  og  rød  hun  sminker  sig. 
Rahb. Synt.lOl.  „Den  (friske  ansigtsfarve) 
skylder  hun  ikke  blot  Naturen,  men  ogsaa 
Konsten  .  .  thi  De  maa  vide,  at  hun  under- 
tiden sminker  sig"  .  .  „Det  er  bedre  at 
sminke  sig,  end  at  see  ud  som  en  Dødning." 

20  Hauch.PF.II.64.  ♦Hjemme  stilled  man  skjøn- 
ne  Tableauer,  |  Sminkede  Kinden  og  svær- 
tede Brynet. i)rac/im.Z). 54.  ||  part.  sminket 
i  forb.  som  være  (stærkt)  sminket,  en  sminket 
dame  osv.  Helt.Poet.169  (se  Kippeged  2). 
Terentia  (er)  pynted  og  sminked.  Holb.Forv. 
Ise.  vi  (havde)  ønsket,  at  (skuespilleren)  ikke 
havde  været  sminket  med  Rødt.  Bagges. DV 
XI.323.  ♦store  Helte,  |  Med  Næserne  af 
sminket   Yox.Winth.HF.l.    ♦Den   sminkede 

30  Last,  den  fine  'H.dAunk.Drachm.D.68.  1.2) 
sminke  (sig)  af,  (teat.)  fjerne  sminken 
(masken);  afsminke  (sig).  Venner  og  Be- 
kendte (kom)  og  sludrede  med  os  oppe  i 
Paaklædningsværelserne,  saadan  i  Mellem- 
akterne og  mens  vi  sminkede  &f.NatTid."/i 
1927 .Aft.3.sp.4.  Skuespillerne  maatte  sminke 
sig  af  og  klæde  sig  om.  PoU/il931. 8. sp.2. 

2)  (jf.    I.   Sminke   2(2 )j   GJ   overf.:   give 
noget  en  tiltrækkende  fremtrædelsesform, 

40  der  ikke  (ret)  svarer  til  det  indre,  den 
virkelige  beskaffenhed;  især:  bruge  smukke 
(tilslørende,  falske,  forskønnende)  udtryk  om 
noget;  besmykke,  vore  Dommere  bevæges 
meer  af  stammende  grundige  Argumenter 
end  af  sminkende  Ord. Holb.Ep.V  188.  ♦Du 
skal  ei  høre  ham  |  Med  sledsk  Undskyldning 
sminke  sine  Liig.Oehl.XI.220,  halv  Sand- 
hed, der  sminkes  med  overdreven  Følelse. 
Kierk.IV167.   ||  (jf.   opsminke  (2);  i  forb. 

50  sminke  (sig)  op.  Ew.(1914).IV162.  ♦Smin- 
kes op  kan  hver  en  Last.Grundtv.Saxo.il. 
110.  denne  gustne  Forfølgesyge,  der  smin- 
kede sig  op  som  Menneske-Omhu.  TtisÅ;. 
1903.1007.  II  især  i  part.  sminket  brugt  som 
adj.  (jf.  usminket^.  ♦Viis  hermed  hvad  I 
mod  mig  udi  Hiertet  bær,  |  At  eders  Kierlig- 
hed ey  falsk  og  smincket  er.Holb.Mel.il. 5. 
Det  er  lutter  sminckede  Undskyldninger, 
som  ere  alt  for  meget  trackt  ved  Haaret. 

60  Mol.T.(1724).D6r.  et  slet  Vers,  sminket  med 
et  godt  'Riim.LTid.17 54.327.  alt  det  uægte 
Glimrende,  den  sminkede  Usandhed  holdes 
høit  i  Ære.Kierk.V144.  (skuespillet)  Der  var 
engang  —  virkede  lidt  sminket  i   Natur- 


865 


Sminke- 


Sminkevand 


866 


om^velserne  (o:  paa  friluftsteatret). Pol.^h 
1922.12.8P.2. 

3)  (biavl,  nu  næppe  hr.)  til  I.  Sminke  3: 
behandle  (en  bikube)  med  sminke.  Flei- 
scher.B.753. 

Sminke-,  i  ssgr.  (ogs.  (Hdligere)  Smink-, 
se  u.  Sminke-bønne,  -flor^.  af  I.  Sminke  (1) 
ell.  II.  sminke  (1),  -bord,  et.  (især  teat.) 
bord  med  forsk,  ved  sminkning  anvendt  til- 
behør (spejl,  krukker  osv.).  Esm.III.114. 
Studenterbladet.l939.Nov.9.sp.l.  -bær,  et. 
(ty.  schminkbeere;  1.  br.)  2(  jordbcer spinat, 
Blitum  L.  (med  stcerkt  farvede,  jordbær-  ell. 
morbær-lignende  frugtstande).  Larsen,  -bøn- 
ne, en.  {ty.  schminkbohne;  nu  næppe  br.} 
3(  alm.  bønne,  Phaseolus  vulgaris  L.  (tidligere 
alm.  anv.  til  fremstilling  af  sminkepulver  og 
sminkevand).  Moth.S539.  Olufs. Landoecon.^ 
1 1. (1805). 181.  jf.  VSO.  den  hvide  S  mink- 
bønne. VareL.(1807).  1. 179.  JF  Bergs.  HK. 
749.  -daase,  en.  I )  (jf.  -krukke  1 ;  nu  især 
foræld.).  vAph.(1764).  naar  (skønheden)  be- 
gynder først  at  falme,  saa  kan  al  Verdens 
Sminkedaaser  og  Skiønpletter  ikke  hielpe 
den  til  sin  forige  Anseelse. Skuesp.V  190. 
Oehl.XXVI.94.  VSO.  MO.  2)  (dagl.)  d.  s.  s. 
-krukke  2.  -dukke,  en.  nedsæt,  betegnelse 
for  en  kvinde,  der  sminker  sig  (paa  over- 
dreven maade);  sminket  pyntedukke;  smin- 
kekrukke (2).  vAph.(1764).  Ew.(1914).IV 
14.  VSO.  -fad,  et.  (teat.)  fad  til  (blanding 
af)  sminke.  Pol.* /*1940.10.sp.4.  -farve,  en. 
Sminkefarverne  blandes  paa  Paletten.jPrew. 
B.II.(1925-26).766.  -flaske,  en.  (især  for- 
æld.) flaske  (til  ell.)  med  (flydende)  sminke 
(sminkevand).  Holb.Tyb.III.2.  Langebek.Bre- 
ve.31.  -flor,  et.  (jf.  -klud,  -lap;  foræld.) 
tyndt,  med  (rød)  sminke  overtrukket  stof,  anv. 
til  sminkning  af  ansigtshuden  olgn.  (jf.  Rost- 
gaard.Lex.S188c.  VSO.  MO.);  ogs.:  (paa- 
smurt)  rød  sminke.  KomGrønneg.II.142.  ♦Skal 
Sminke-Floer  ey  meer  oppudse  Tydske  Kin- 
der. I  Det  var  et  Tordenslag  for  Deylig- 
heds  G\idindeT.Prahl.ST.III.14.  Riber. 1.158. 
Smink-:OeconH.(1784).L301.  -hvidt,  et. 
(1.  br.)  hvidt  sminkestof  (perlehvidt).  Larsen. 
VareL.*836.  -kaabe,  en.  (jf.  Pudderkaabe; 
iscer  teat.)  overklædning  (kaabe)  anv.  un- 
der sminkning.  BerlTid.*/il931.Sønd.3.8p.l. 
-kasse,  en.  (jf.  -skrin;  teat.)  kasse  (til  ell.) 
med  sminke( krukker  osv.).  PoV /il938.9 .sp.5. 
-klad,  en.  (især  fagl.)  d.  s.  s.  -lap.  VareL. 
(1807).1.82.  -klæde,  et.  (1.  br.)  tørklæde 
tU  aftørring  ved  (af) sminkning.  Bang.SE.79. 
-kop,  en.  (jf.  -krukke  1;  1.  br.).  Larsen. 
Buchh.FDK.36.  -krakke,  en.  I)  (jf. 
-daase,  -kop^  krukke  (til  ell.)  med  sminke. 
*Skiønhed  .  .  maae  naturlig  være;  |  Og  ey 
fra  Sminke-Krukker  faae  |  Sin  Glands. 
Graah.PT. 1.284.  PAHeib.Sk.III.131.  VSO. 
MO.  D&H.  med  scerlig  forestilling  om  ind- 
holdet: »Hvis  Sminkekrukken  .  .  |  Dog  Alder- 
dom forjog  og  Rynker  glatted.  Blich.Snkl.64. 
2)  (jf.  -daase  2,  -dukke,  -potte  og  I.  Krukke  4; 


dagl.)  nedsæt,  betegnelse  for  en  stærkt  sminket 
(skabagtig)  kvinde.  D&H.  TomKrist.EA.Sl. 
-lap,  en.  (jf.  -flor,  -klud;  især  fagl.)  klud, 
der  indeholder  og  kan  afgive  (afsætte)  sminke 
ell.  spec.  et  rødt  farvestof  til  farvning  af  kon- 
fiturer, ejdammeroste  olgn.  Amber  g.  OpfB.^ 
VI.499.  VareL.*82. 

Sminkeise,  en.  (jf.  Smørelse;  sj.)  vbs. 
til    II.  sminke  1;    (jarg.)    m.   konkr.    bet.: 
10  sminke  (I.l).    Bergstedt. PeterGormsens store 
Dag.(1917).5. 

Sminke-pande,  en.  (teat.)  rekvisit 
(pande)  til  blanding  af  sminke.  VoriHj. 
IV,1.95.  -papir,  et.  (fagl.)  farvet  papir 
til  sminkning.  NordConvLex.*V393.  D&H. 
-pensel,  en.  (især  teat.)  pensel  til  paa- 
strygning  af  sminke.  Kaper,  -plade,  en. 
(fagl.)  plade  (palet)  til  blanding  af  sminke 
(jf.  -pande^  ell.  plade  (bakke)  til  sminke- 
20  kopper  olgn.  Larsen.  BT .**/ iol940.6.sp.4. 
-plaster,  et.  {ty.  schminkpflåsterchen ;  jf. 
-plet  2 ;  nu  næppe  fer.)  skønhedsplaster;  (kun- 
stig) skønhedsplet.  Moth.S539.  Amber  g. -plety 
en.  I)  (1.  br.)  (farve)plet  af  sminke.  Rahb. 
Tilsk.1794.660.  2)  (jf.  -plaster;  nu  næppe  br.) 
om  (kunstig)  skønhedsplet.  vAph.(1764).  Am- 
berg.  -potte,  en.  (jf.  -krukke  1^  spec.  (jf. 
•krukke  2;  1.  br.)  som  nedsæt,  betegnelse  for 
en  stærkt  sminket  kvinde.  KMunk.EI.31. 
30  -pulver,  et.  (jf.  Pudder  3;  fagl.)  sminke 
i  pulverform.  Moth.S539.  VSO.  MO. 

Sminkeri,  et.  {ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  II. 
sminke  (1);  især  nedsæt.)  det  at  sminke  (sig), 
paasæile  sminke,  paa  en  overdreven  (dadel- 
værdig)  maade;  overdreven  sminkning. 
PrahLST. 1.163. 

Sminke-rod,  en.  {ænyd.  d.  s.  (JTusch. 
63);  jf.  ty.  schminkwurz;  nu  1.  br.)  om 
(roden  af)  forsk,  planter  med  farvestof  (der 
40  har  været  anvendt  til  fremstilling  af  sminke 
olgn.;  jf.  -urt),  saaledes  kantet  konval,  Poly- 
gonatum  offkinale  All.  (JTusch.63.  MO.), 
rynket  stenfrø,  Lithospermum  arvense  L. 
(VSO.  jf.  JTusch.132),  Anchusa  tinctoria  L. 
(Moth.S539.  FolkLægem.111.99.  jf.  -urt;. 
-skrin,  et.  (jj.  -kasse;  teat.).  PoU/il938. 
9.sp.5.  -spejl,  et.  (iscer  teat.)  spejl  anv. 
under  sminkning.  D&H.  AnnaLarssenBjør- 
ner.TeaterogTempel.(1935).101.  -stang,  en. 
50  (fagl-)  (fedt)sminke  i  stangform.  Brandes.F. 
285.  Frem.B.II.(1925-26).765.  -sten,  en. 
(nu  næppe  br.)  talksten,  der  kan  afgive  farve 
(sminke).  vAph.Nath.VII.393.  -urt,  en.  (jf. 
-rod ;  nu  næppe  br.)  5r  den  i  Middelhavslan- 
dene vildt  voksende  plante  Anchusa  tinctoria  L. 
(Alcanna  tinctoria  Tausch.),  hvis  bark  og  rod 
indeholder  (rødt)  farvestof  (anv.  til  farvning  af 
pomader,  likører  olgn.).  VareL. (1807). 1.12. 
-vand,  et.  (nu  1.  br.)  kosmetisk  (parfume- 
fa  ret)  vand  (anv.  som  (flydende)  sminke,  bade- 
vand, skønhedsvand).  *0m  du  med  Plaster, 
Sminke -Vand,  |  Dig  fremmed  forestiller. 
Reenb. 1.246.  Falst.68.  Bagges. NK. 206.  VSO. 
MO. 


XX.    Bentrykt  >%  1941 


65 


867 


Sminkør 


JSmiskeri 


868 


fSminkør,  en.  [smert'kø'r]  flt.  -er.  (sv. 
sminkor;  dannet  af  II.  sminke  1  med  fr. 
endelse,  efter  Frisør,  Portør,  Sufflør  osv.  (jf. 
spec.  Assurandør,  Leverandør^;  se  ChrMøll. 
RS.156;  især  teat.)  person,  der  udfører 
sminkning  (af  en  skuespiller).  TelefB. 
1905.435.  Hr.  J.  er  kendt  som  en  dygtig 
Smin\ier.Kll2.^*/3l907.2.sp.3.Leop.FL.I.166. 

ISmirgel  ofl.,  se  Smergel. 

ISmirle,  en.  se  I.  Smerle. 

I.  Smisk,  et.  [smis^,  ogs.  smes^]  {vis.  til 
II.  smiske  1;  1.  Ir.  (jf.  Levin.))  (øjeblikkelig) 
smisken.  ♦Sarcastisk  Smiil,  det  Smidsk, 
som  er  |  Et  Forbud  (om,  at)  nu  er  Spot- 
ten nær,  Rahb.Synt.274.  ♦Paa  Tomands  er 
der  et  Hvisk  og  Tisk  |  af  Aftaler,  Trusler 
og  Handel  og  Smisk.Bergstedt.il 1. 94.  jf.: 
♦Frokensmil  og  ¥iuesTnisk.Blækspr.l939. 
26.  II.  smisk,  adj.  (til  II.  smiske;  mi  ikke 
i  rigsspr.)  smiskende;  indsmigrende; 
slesk.  ♦Verdens  smidske  Skøge. Sort.PSkan. 
38.  smidske  Øiekast.  Levin.  Samaritanen. 
1909. 191. sp.2.  Feilb.  I.  Smiske,  en. 
{af  II.  smisk  ell.  II.  smiske;  ikke  i  rigsspr.) 
smiskende  (smisk)  person  (kvinde),  det 
hellige  Pak  lader  jo  ikke  sy  hos  mig  .  .  De 
lader  sv  hos  Skrædderkonen.  Den  Smiske! 
HuldaLutk.DU.272. 

II.  smiske,  v.  ['smisga,  ogs.  'smesga] 
(tidligere  alm.  skrevet  smidske^.  -ede.  vbs. 
jf.  I.  Smisk,  Smiskeri.  {ænyd.  d.  s.,  sv. 
(dial.)  smiska,  overtale  med  smigrende  ord, 
smiske;  muligvis  besl.  m.  smile  (jf.  smilsk 
samt  smisle^  ell.  m.  smigre;  til  dels  vel  ogs. 
(som  lydord;  jf.  bet.  2)  sideform  til  smaske; 
)■/.  II.  miske) 

I)  optræde  med  indsmigrende  (smi- 
lende, underfundig)  adfærd  ell.  tale 
(dæmpet,  hemmelig  smaasnakken);  smi- 
le, (smaa)le,  blinke  paa  en  underfun- 
dig (halv  skjult,  polisk,  drillende,  listig,  lumsk, 
ondskabsfuld)  ell.  (nu  især)  indsmigren- 
de (lokkende,  falsk,  slesk)  maade,  ofte  spec. 
(m.  h.  t.  en  person  af  andet  køn)  i  et  ero- 
tisk præget  forhold;  lokke,  sleske,  smigre 
(for  en).  I.l)  i  al  alm.  *(hun)  glemte  ey 
at  smidske,  |  Hans  tøy  (o:  køretøj)  det 
var  saa  flinck,  dog  Hun  var  falsk  og  Fiin. 
Cit.beg.18.aarh.  (NkS4°821.119).  *smidsken- 
de  en  Hofmand  nærmer  sig,  |  Med  glatte 
Ord,  men  under  Tungen  S\\g.Rein.420. 
♦smidsk  ej  med  Dine  Læber!  |  Blink  ej  med 
Dine  lumske  Øjne,  Slange!  |  O!  det  behøves 
ej;  jeg  kommer,  K\inde\Blich.(1920).VL 
190.  *Saa  talde  Herren  listigt,  og  saae  mod 
Flisen  ned,  |  De  andre  Herrer  smidskede  saa 
lønligt  deTved.Winth.D.(1828).107.  Degnen 
missede  med  Øjnene  og  saa  paa  Ole  med  et 
smiskende  Blik.  Denne  .  .  gjengjældte  ikke 
det  kjærtegnende  Øiek3ist.Schand.TF.I.15. 
Hans  Ansigt  fik  et  helt  fornøjet  Udtryk  .  . 
han  (kunde)  formelig  gaa  og  smiske  —  mens 
han  halvhøjt  smaasnakkede  med  Øgene.Pont. 
N.156.    JohsOl8en.FraSydsjælland.(1913).53. 


min  Datter  og  saa  Knud!  De  smisker  jo 
lidt  s3i,mmen\MartinAHans.N0.137.  Rask. 
FynskeBS.54.  Esp.112.  Thorsen.22.  Feilb. 
II  t  forb.  m.  ord  af  lign.  klang  og  bet.  Alle 
disse  Hofjunkere  og  Hofherrer  smilede, 
hviskede  og  smiskede  det  kongelige 
Barn  ind  i  Ansigtet.  Leop.SB.268.  Røse. By- 
gevejr. (1892). 122.  smiske  og  smaske,  se 
u.  smaske  l.i.    ♦Der  smiskes   og   tiskes 

10  med  Latter  og  Skæmt  (o:  i  en  dansebule). 
Sødb.GD.99.  (hanen)  genoptager  sin  galante 
og  indsmigrende  Tisken  og  Smisken  for 
KoneiTiG. KnudPouls.BE. 204.  I|  smiske  un- 
der skind,  se  III.  Skind  3.3.  smiske  i 
skægget  (jf.  Skæg  sp.l375*^^).  Keiseren 
vil  smidske  i  Skjægget,  naar  han  faaer  Dan- 
mark under  sig.  Grundtv.Saxo.il 1. 251.  sa. 
PS. Y 315.  ♦Han  fløiter  sine  Viser,  og  smid- 
sker   i   sit    Skixg.Winth.D. (1832). 279.    jf. 

20  het.  1.2:  der  var  Mange,  som  smidskede  i 
Skiægget  derad  (oldn.  orig.:  drogu  glott  at^, 
og  gav  baade  den  Norske  Konge  og  hans 
Sendebud  Stik- Piller.  Grundtv.Snorre.il. 230. 
1.2)  i  særlige  præp.-forb.,  med  angivelse  af 
den  person  (ell.  ting),  som  følelsesytringen  er 
henvendt  til  ell.  rettet  imod.  \\  smiske  ad 
(Sort.Poet.89.  Høysg.S.80.  MO.  Schand.AE. 
207)  ell.  (nu  især)  til  en,  ogs.  med  en  (Rist. 
J.54.  FlensbA.'/7l906.1.sp.5)  olgn.  nu  smid- 

30  sker  hun  til  ham,  og  han  gjør  Cour  til  hende. 
Heib.Syvs.31.  ♦Hvor  til  Bruden  han  smid- 
skede (PalM.T.203:  smiledej  mildtlPalM. 
Myth.Digte.^(  1857). 446.  (de)  unge  Piger  bag 
Parasollerne  smidskede  til  hinanden  med 
Spot  over  (moderens)  latterlige  Forsigtig- 
hed. Cif  øH.BB.246.  II  smiske  for  en,  smi- 
skende indsmigre  sig  hos,  sleske  for  en  olgn.; 
spec.  som  udtryk  for  erotisk  bestemt  adfærd. 
♦Tag  der  min  Haand  Krabat!  |  Men  dersom 

40  du  din  Troeskab  sviger,  |  Og  smidske  tør  for 
andre  Piger,  |  Ja  saa,  god  'ii&tl PAHeib.Sk. 
11.374.  den  unge  Logerende  .  .  gaaer  og 
smidsker  for  dig;  og  du  er  taabelig  nok  til  at 
lade  dig  bedaare  af  hans  prægtige  Ord.  Heib. 
Nei.(1836).66.  hun  gaar  og  smisker  for  Baron 
F.Leop.PC.42.  (vi)  der  smisker  for  Folket. 
IJohans.J.86.  1.3)  (især  (3)  m.  obj.  \\  refl., 
i  udtr.  som  smiske  sig  noget  til,  vinde  noget 
ved  (indsmigrende)  smisken.  Du  skal  vide, 

50  at  jeg  ikke  har  smidsket  og  sleget  mig  min 
Konges  Venskab  til.GyrLemche.S.II.33.  smi- 
ske sig  ind  (hos  en),  indsmigre  sig  ved 
smisken.  Skuesp.IX.103.  Wilst.Il.IX.v.613. 
II  m.  obj.,  der  betegner  den  (smiskende,  ind- 
smigrende) fremførte  ytring.  JPJac.I.14.  ♦det 
Navn  (o:  „frille"),  som  alle  Øjne  spyede 
mod  mig,  |  mens  alle  Munde  smisked  Eders 
Naade.ZMMnA;.C.*76. 
2)  (1.  br.)  som  udtryk  for  sneppens  lyd 

60  (hannens  lokketoner).  Snæppen  „smidsker" 
og  „brummer"  og  forraader  sig  selv  for 
Jægeren.  Goldschm.Hjl.1 .67 . 

Smiskeri,  et.   vbs.  til  II.  smiske;  ;'/. 
II.  smiske  1.2  slutn.:  den  halvgamle  Kio- 


869 


smisle 


[Smitte 


870 


mand  gjorde  sig  til  Grin  .  .  ved  sit  Smiskeri 
for  den  unge  Pige.  MartinAHan8.NO.24. 

smisle,  v.  ['smisb]  -ede.  (ænyd.  smisle, 
smiske,  no.  dial.  smisla,  smile  hemmeligt, 
smiske;  sideform  til  ^smile  og)  II.  smiske; 
nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  smile  3.1.  Naar  en 
Hest  vil  bide,  da  legger  band  Ørene  tilbage 
og  da  sigis  hånd  smisle  med  ørene. j^or^. 
Poet.63.  Viborg.HY.16. 

I.  »mit,  en.  ^Smitten.  Nysted.Rhetor.51. 
Feilb.  Smittens.  RUss.ME.II.lO.  Smittel. 
Feilb.).  (sv.  dial.  smitt(er),  no.  dial.  8mitt(r), 
smit(te)l,  ty.  dial.  schmitz(en),  ;/•  cnj.  dial. 
smite;  (ti  Y  smide  og  egl.  sa.  ord  som  I. 
Smitte,  m.  grundbet.:  noget  (lidt),  der  kastes 
(til  en);  nu  ikke  i  rigsspr.)  en  lille  portion 
(af  noget);  en  smule;  i  forb.  som  hver  en 
ell.  ikke  ell.  aldrig  en  smit(ten).  Nysted. 
Rhetor.51(se  u.  1.  Mide  1^.  (hun)  var  gaaet 
sin  Vei,  og  havde  taget  hver  en  smit  og 
smule  med.  Biehl.Cerv.LF.il. 324.  Havde  jeg 
kun  Dig  her  i  Gaarden  .  .  saa  brød  jeg  mig 
ikke  en  Smittens  om,  hvad  jeg  end  skulde 
Me. RUss.ME.II.lO.  Esp.480.  Feilb. 

II.  ISmit,  en,  et.  se  1.  Smitte. 
S»init-,  t  ssgr.  af  I.  Smitte  ell.  II.  smitte; 

(mods.  Smitte-^  t  rigsspr.  nu  kun  i  enkelte 
faste  ssgr.,  sadledes  (i  alm.)  Smit-sot,  -stof, 
se  ogs.  Smit-kopper,  -syge;  jf.  smitsom. 
-kopper,  pi.  (nu  sj.)  den  (meget)  smit- 
somme sygdom  (bøme)kopper.  S&B. 

smitsom,  adj.  ['smed-,  ■smid(|)S(i)m(')] 
{ænyd.  d.  s.,  sv.  smitt(o)sam,  no.  smittsom; 
af  I.  Smitte  (2)  ell.  II.  smitte  (2))  som  inde- 
holder smitte  (smitstof),  (let)  forplanter  sig 
ved  smitte,  (let)  kan  smitte;  (meget)  smit- 
tende. I)  svarende  til  I.  Smitte  2.i,  II. 
smitte  2.1.  Vindene  (kan)  blive  smitsomme 
(o:  smittebærende,  -bringende ).Adr. 17 67.VT. 
nr.7.2.  \\  (nu)  i  alm.  spr.  kun  om  sygdom 
(smitsot).  en  smitsom  Syge  kand  befænge 
heele  Lande.  Holb.Ep.IV497.  Kopperne  ere 
altid  smitsomme.  OcconJoum.i757.S46.  Ras- 
mus laae  i  Feber,  smitsom  var  den.  HC And. 
(1919).V306.  Enkelte  Sygdomme  kunne 
være  smitsomme,  o:  de  saakaldte  Infektions- 
sygdomme. Panu»n.57i.  Tror  du,  jeg  fejler 
noget  smitsomt.  LeckFischer.A.156.  CReimer. 
NB.335.  Feilb.  2)  (jf.  I.  Smitte  2.2,  II. 
smitte  2.i)  overf.,  om  følelse,  skik  olgn.  Over- 
daadighed  er  ej  nær  saa  smitsom  i  dette 
Land  som  paa  andre  Stæder.  LTid.1729.143. 
*Den  smitsomme  Angst  gaaer  .  .  |  Med 
Rasenhed  fiem.  Pram.Stærk.181.  hun  maatte 
give  tabt  over  for  hans  umodstaalige  Frej- 
dighed og  smitsomme  (nu  hellere:  smittende^ 
Lystighed.  B03A.Jr.254.  CJ  SmitMom- 
hed,  en.  (ænyd.  d.  s.)  I)  den  egenskab  at 
være  smitsom  (1);  tidligere  ogs.:  smitsom  syg- 
dom. Holb.Berg.84.  forebygge  al  Slags  Smit- 
somhed og  Sygdom. MR.1763.16.  MøllH.V 
272.  2)  overf.,  svarende  til  smitsom  2.  Cit. 
1821.(Oversk.L.*II.(1916).250). 

CD  ISmit-sot,  en.  fSmitte-.  Levin.  jf. 


VSO.  MO ).  {ænyd.  smitte-sot)  smitsom 
sygdom  (syge);  farsot;  epidemi,  (der)  ind- 
faldt i  en  Række  af  Aar  flere  meget  døde- 
lige og  ødelæggende  Smitsoter. Allen. 1. 39. 
En  Pige  havde  ført  Smitsoten  (o:  pest)  med 
fra  Danzig  i  sine  VAdidex.RichPet.Kingo. 
(1887).19.  ArkivMus.1.475.  \\  (jf.  smitsom 
2)  overf.  ♦En  Smitsot  os  længe  har  plaget;  | 
Man  kalder  den  Kassedefect.  Schaldem.CN.7. 
10  -stof,  et.  ^Smitte-.  Wendt.LM.55).  (jf. 
Smitte-emne,  -gift,  -kim^  smittebærende  stof; 
nu  spec.  (med.)  om  det  for  det  blotte  øje  usyn- 
lige (af  mikrober,  bakterier  olgn.  bestaaende) 
stof  (Virus),  hvorved  en  smitsom  sygdom 
fremkaldes;  sygdomsvækkende  mikroorganis- 
mer. Smittestoffe  ere  især  alle  de  Stoffe, 
som  umiddelbart  udgaae  fra  den  Syge: 
Lungernes  Exhalationer,  og  især  Sveden  og 
Excrementerne,  samt  det  som  Patienten 
20  opkaster.  Wendt.  LM.  55.  NordConvLex.*  VI. 
281.  VoreSygd.1 1. 13.104  ||  (jf.  smitsom  2) 
i  sammenligning.  ♦Oproret  .  .  ligger  som  et 
Smitstof  I  I  Luften.  jRccfce.JBB.J25.  -syge, 
en.  ^Smitte-.  Moih.S540.  jf.  VSO.  MO.). 
(ænyd.  smitte  siuge  (ASVedel.Saxo.(1575). 
200);  1.  br.)  d.  s.  s.  -sot.  Blieh.(1920).XVIII. 
20.  Kopper  i  København.  Smitsygen  bragt 
af  en  norsk  Matros.  Poi.V»25(?5.2.sp.7. 
I.  ISmitte.  en  ell.  (ikke  i  rigsspr.)  et 
io  (i  bet.  1.2:  AarbHolbæk.1935.23.24).  (nu  dial. 
Smit.  jf.  Feilb.  i  bet.  I.2:  Forordn.( Kvartudg.) 
^^hol769.§18.  i  bet.  2.i:  Cit.l763.(Vider.III. 
321)).  ['smedo,  'smida]  fit.  (især  i  bet.  1)  -r. 
{ænyd.  d.  s.  (ogs.  om  overførelse  af  sygdom), 
glda.  smitte,  smit,  plet,  besmittelse,  æda. 
smittæ,  plet  ( Harp. Kr. 16.29  ofl.  AM.  smit. 
FlensbSt.35),  sv.  smitta,  plet,  (overførelse  af) 
smitstof,  no.  smitte;  fra  mnt.  smit(te), 
smet(te),  plet,  smuds,  hty.  schmitz(e);  til 
40  mnt.  smitten,  plette,  hty.  schmitzen,  se  II. 
smitte  II  bet.  2  skyldes  særlig  bet.-udvikling 
i  nordisk) 

I)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  plet,  mærke 
olgn.  1.1)  (nu  næppe  br.,  jf.  VSO.  MO.)  om 
(samling  af  smaa)  stofdele,  der  (ud- 
skiller sig  fra  noget  og)  afsættes  paa  en 
kendelig  (synlig)  maade,  i  alm.  som 
noget  misprydende,  skadeligt  olgn.,  især  som 
et  tyndt  lag  (paa  et  begrænset,  mindre  om- 
so  raade);  (paaført)  plet  (I.l.i);  smuds(plet). 
Moth.S540.  ♦Atreus  Søn  bød  Folkenes  Hær 
at  rense  sig  festlig;  |  Og  de  rensede  sig,  og 
udkastede  Smitten  i  li&vet. Bagges. NblD.90. 
(jf.  bet.  2)  om  udskilt  farve-  ell.  giftstof: 
Man  uddrager  Saften  (0:  af  lyng)  ved  at 
koge  den  i  Kjedler,  helst  Kobber,  thi  Jern- 
gryderne  give  Smitte  fra  sig. PhysBibl.V I. 
43.  II  (jf.  bet.  2)  overf.:  plet  (1.2).  set  ikke 
smitte  (1871:  en  Plet^  paa  din  ære.  Sir. 33. 
M  26(Chr.VI).  ♦ey  den  allermindste  Smitte 
(var)  I  I  hendes  (o:  sjælens)  Væsen,  Art  og 
Kiøn.  Brors.88.  de  mange  i  dette  Skrift  ind- 
mængede Franske  Ord  og  Talemaader,  hvilke 
de  (s:  sprogrenserne)  venteligt  ville  ansee 


56« 


871 


Smitte 


smitte 


872 


for  lige  saa  store  Flekker  og  Smitter.  £&A 
SamUI.Fort.d3r.  ||  ordspr.  (jf.  bet.  2  og 
IL  smitte  l.i  slutn.:)  den,  som  skurer  sig 

?aa  gamle  kedler,  fanger  gerne  smitte,  se 
V  skure  2.i  slutn.  1.2)  (nu  dial.)  afsat 
mærke,  ell.  (jf.  II.  Mærke  1)  hvad  der  er 
kendetegnet  ell.  afgrænset  herved.  \\  (væv.) 
mærke  af  en  kendelig  farve  (plantesaft,  farvet 
traad),  anbragt  paa  garnet  (under  trendingen) 
ell.  paa  det  vævede  stof  (under  vævningen)  lo 
med  bestemte  mellemrum  (for  hver  omgang  paa 
trendebordet,  med  mellemrum  af  2,  5  ell.  11 
alen).  Moth.SSéO.  VSO.  UfF.  som  længde- 
maal  (for  klæde,  spec:  5  alen):  Forordn. 
(Kvartudg.)^yiol769.§18.  \\  m.  h.  t.  mærk- 
ning af  faar  (lam):  et  hold  (af  lam)  med 
samme  mærke.  Hvert  Hold,  der  var  mærket 
ens,  kaldtes  „et  Smitte",  og  der  kunde  godt 
være  op  til  18 — 20  Stykker  i  hvert  Smitte. 
AarbHolbæk.1935.23.  20 

2)  uden  forestilling  om  synligt  overført  stof, 
som  udtryk  for  (skadelig,  uheldig)  paavirk- 
ning  (overførelse)  fra  et  individ  til  et  andet. 
2.1)  (især  med.)  tilførsel  (overførelse) 
af  sygdomsvækkende  mikroorganismer 
(smitstof)  paa  et  levende  væsen  (et  men- 
neske, et  dyr  ell.  en  plante),  især  (mods. 
Infektion^  med  forestilling  om,  at  smitstoffet 
hidrører  fra  en  kendt  kilde  (er  udviklet  i  en 
anden  levende  organisme;  se  Panum.359);  30 
ogs.  om  den  sygelige  tilstand  (beskaffenhed), 
der  er  aarsag  til  ell.  følge  af  en  saadan  over- 
førelse; smitsom  sygdom  (beskaffenhed), 
(alm.  i  forb.  som  udsætte  sig  for  smitte,  paa- 
føre  (en)  smitte  (se  paaføre  2.\),  sprede, 
udbrede  smitte(n),  føre,  bære  smitte(n) 
videre  ofi.).  Moth.S540.  hver  Patient  .  .  er 
at  ansee  som  en  Kilde  af  (0:  til)  Smitte,  der 
skaaner  Ingen.  Tode.ST.II.45.  Qvarantaine 
(for)  at  forebygge,  at  Smitten  af  pestagtige  40 
Sygdomme  ikke  andensteds  fra  indføres. 
Rahb.Tilsk.1797. 721.  den  gule  Febers  Smitte. 
PhysBibl.XXVI.35.  Smitten  griber  om  sig. 
Befængt  med  Smitte.  FiSO.  Der  hersker  en 
farlig  Smitte  i  denne  Egn.  MO.  Lov  om 
Modarbejdelse  af  offentUg  Usædelighed  og 
venerisk  Smitte.  LovNr.SP'/aWOG.  |[  (uegl; 
jf.  bet.  2.2;  forsikr.:)  I  Brandforsikringen 
tales  om  Smitte,  hvor  der  er  Mulighed  for, 
at  en  Brand  i  en  Risiko  kan  foraarsage  50 
Brand  i  en  anden  i  Nærheden  værende 
Risiko.  Forsikr L.125.  2.2)  (især  is)  overf., 
som  udtryk  for  umiddelbar,  uvilkaarlig  (a an- 
delig) paavirkning  (i  alm.  spr.  næsten 
kun:  af  skadelig,  uheldig  art);  især: 
(uheldig)  paavirkning,  der  fremkalder 
adfærd,  (karakter) egenskaber ,  følelser, 
meninger  af  samme  art  som  de  paavir- 
kende, bevirker  efierlignen,  efteraben  olgn.  De 
beste  Tanker  trække  efterhaanden  Smitte  eo 
til  sig  af  de  Fordervede,  de  ere  iblandt. 
OOuldb.Br.291.  *Af  Latterens  Smitte  be- 
fængte de  eTe.Pram.Stærk.42.  mit  Hjerte  er 
ikke  reent  for  daarlig  Smitte  af  denne  Ver- 


dens Begjering  og  Forfængelighed. /nj.F5^. 
1.19.  en  aandelig  Smitte  breder  sig  fra 
Land  til  Land.  Mynst.Prædikener.(  1853). 230. 
Hovedmassen  af  Landbefolkningen  var  til 
den  Grad  indkapslet  i  Royalisme,  at  den  var 
gjort  uimodtagelig  for  en  hvilken  som  helst 
anden  Art  af  politisk  Smitte.  PLaunds.S'.Z. 
14.  jf.:  Ved  gensidig  Smitte  mellem  de  to 
Karformer  kan  opstaa  visse  Mellemtrin. 
JohsBrøndst.DO. 1.277. 

II.  smitte,  V.  ['smeda,  'smida]  -ede. 
vbs.  (nu  sj.)  -else  (Moth.S540.  Tode.ST.II. 
46.55),  -ning  (vAph.(1764).  Rottbøll.S.45. 
KSelskSkr.lX.472),  jf.  I.  Smitte,  {ænyd. 
d.  s.  (ogs.  om  sygdom),  glda.  smitte,  smitta 
(SjT.70),  plette,  besmitte,  æda.  smittæ  (Ma- 
riakl.  jf.  usmittæth  mø.Fragm.6),  sv.  smitta, 
no.  smitte;  fra  mnt.  smitten,  plette,  til- 
smudse, hty.  schmitzen,  jf.  oeng.  smittian; 
intensiv-afl.  til  V  smide  ||  bet.  2  skyldes 
særlig  udvikling  i  nordisk) 

I)  svarende  til  I.  Smitte  1.  I.l)  ^i  rigsspr. 
nu  (3,  1.  br.)  svarende  til  I.  Smitte  l.i,  i  al 
alm.:  bringe  (afsætte)  smitte  paa  (noget).  || 
uden  nedsæt,  bet.,  som  udtryk  for  (tilfældig 
ell.  formaalsbestemt)  paaføring  ell.  tilsætning 
af  farvende  stof:  farve;  sværte  olgn.  Bern- 
stenen bestryges  med  Mandel-Olie,  holdes 
over  et  brændende  Lyys,  beaandes  eller 
smittes  af  Røgen  udaf  et  udlæsket  Lyys. 
LTid.1729.150.  Jordbunden  er  en  feed,  me- 
get leeret  og  frugtbar  Grund,  paa  de  fleste 
Steder  stærk  smittet  med  Jernokker.  P%s 
Bibl.Xin.69.  (jf.  bet.  I.2)  om  farvende  stof: 
*Papieret  bliver  vaad,  |  Mit  Bleck  ey  smitte 
vil,  saa  blegner  det  af  Graad.  Holb.Paars.246. 
II  med  mere  ell.  mindre  nedsæt,  bet.:  afsætte 
synlig(e)  plet(ter)  paa  noget;  plette  (III.l.i); 
(til) smudse;  gøre  snavset;  ofte  ^O;  jf. 
ndf.)  med  (moralsk)  bibet.  af  noget  nedvær- 
digende, vanærende  olgn.  *Er  hendes  Hud 
end  brun,  det  smitter  ey  din  Skioite.  Helt. 
Poet.57.  *Med  Blod  jeg  smitter  ei  min 
Haand.  CFrim.SE.102.  Lad  ikke  qvindagtige 
Taarer  smitte  mine  mandige  Kinder.  Bagfgfes. 
L. 1.163.  ♦en  giftig  Snog  har  ind  sig  sneget, 
I  Har  smittet  Græsset  fælt  med  Bugens 
ÆådeT.Oehl.SO.(1812).37.  *Ulven  og  Lossen 
sig  liste  paa  Rov  |  Og  smitte  med  Blod  den 
dunkle  Skov.  Hau,ch.Lyr.22.  \\  overf.,  uden 
forestilling  om  synlig  plet  olgn.:  besmitte 
(I.2);  tilsmudse;  fornedre;  vanære;  ogs. 
spec.  (jf.  brødesmittet^;  gøre  (moralsk)  uren, 
syndefuld.  *jeg  med  Synd  og  Ondskabs 
Dynd  .  .  |  Har  smittet  (Grundtv.SS.lV.190: 
Besmittede  viÅg.SalmHus.712.1.  *Du  jo  med 
skiden  Snak  tør  smitte  Martis  (0:  Mars') 
Hielm.  FrHorn.PM.55.  *du  vover  |  At  smitte 
mig  med  Roes.  Ew.(  1914). VU.  Falde  vi  da 
i  Striden,  da  er  det  got  for  os,  at  vi  ei  have 
smittet  os  med  'Røyexie.Mall.SgH.395.  de 
udgød  uskyldigt  Blod  .  .  og  Land  blev 
smittet  ved  Blod  (Chr.VI:  blev  besmittet 
med  blod-sfcyld;  IS72;  vanhelligedes  af  Bio- 


873 


smitt« 


Smittefare 


874 


det).P8.106.38(1931).  |l  talem.,  ordspr.  (jf. 
I.  Smitte  1.1  slutn.:)  den,  som  skurer  sig 
paa  en  sort  kedel,  smittes,  se  IV  skure  2.i. 
•Hvad  sjmes  Herren  om,  ifald  jeg  farved  | 
Ham  Ryggen  carmoisin?  .  .  |  Dog  .  .  |  Jeg 
vil  ei  smitte  mine  Hænder  paa  (o:  ikke 
nedværdige  mig  til  at  slaa)  h&m.Oehl.C.flSll). 
100.  Levin. („Talespr.")-  (jf-  Gryde  sp.212*'f^) 
om  to  (omtrent)  lige  slette  personer  olgn.:  den 
gryde  smitter  ej  den  kedel.  Mau. 1.362.  {q 
NyerupRahb.1.278.  Krist.Ordspr.97.  1.2)  m. 
abs.  anv.:  smitte  ell.  (nu  olm.)  smitte  af 
(jf.  af  smitte  j,  om  (farvet,  sværtet)  ting, 
(farve)stof  olgn.:  afsætte  farve(stof)  ved 
berøring  (jf.  Smittepapir^;  iscer:  paa  skade- 
lig, uhensigtsmæssig,  misprydende  maade  af- 
give, afsætte  farvestof  (kalk,  sværte  olgn.)  og 
saaledes  tilsmudse,  hvad  der  kommer  i  be- 
røring dermed,  det  smitter  dA.Moth.S540. 
en  Væg,  der  smitter.  Høysg.S.277.  Tag  Dem  20 
i  Agt  for  .  .  Kastrollen  —  den  smitter  af! 
FJHans.  Novel.  1. 84.  (haandklæderne)  blev 
helt  blaa  .  .  Det  var  det .  .  Tapet,  som  smit- 
teåe.Bang.SG.16.  Blækket  havde  smittet  af 
paa  den  modsatte  Side,  saa  hastigt  havde 
hun  smækket  Bogen  i.  KLars.AH.20.  Fr 
Grundtv.LK.93.  Feilb.  \\  (bogtr.:)  Aftrykket 
smitter  an,  o:  sætter  Sværte  a,i.D&H. 
II  (jf.  bet.  2.2)  overf.,  som  udtryk  for  (uheldig) 
paavirkning,  der  fremkalder  efierlignen,  efter-  ^o 
aben  olgn.  den  daværende  tydske  (litterære) 
Skole  .  .  havde  smittet  af  paa  den  saakaldte 
Philedor  (0:  forfatteren  Poul  Pedersen). Nye- 
rupRahb.III.303.  det  Blad,  vi  daglig  holder 
og  læser,  smitter  af  paa  os,  farver  vor  Sjæls 
lndhold.Aakj.EE.23.  1.3)  (dial.)  mærke 
med  smitte  (I.I.2).  ||  (væv.)  m.  h.  t.  garn 
eU.  vævet  stof.  UfF.  (|  m.  h.  t.  dyr  (lam). 
AarbHolbæk.1935.24. 

2)  svarende  til  I.  Smitte  2.  2.1)  om  (smit-  ^ 
som)  sygdom  ell.  hvad  der  er  angrebet  af  en 
saadan,  er  inficeret,  rummer  smitstof:  bringe, 
paaføre  smitte;  om  sygdom:  overføres 
(forplante  sig,  spredes)  ved  smitte. 
smitte  (er)  at  heienge.  Moth.S539.  de  smit- 
tende 'D\insteT.Tode.ST.II.45.  Saasnart  man 
frygter  for  at  være  bleven  smittet  .  .  skal 
man  strax  tage  en  Indgivt  Brækvand. 
Apot.(  1791). 444.  Hun  er  bleven  smittet  af 
ham.  Af  O.  smittende  Sygdomme.  Ponum.360.  50 
Feilb.  m.  h.  t.  planter:  forbyde  Kartoffel- 
dyrkning paa  smittede  AxeaAeT.Bek.Nr.319 
"/iil934.§l,5.  jf.  I.  skabet  1^  et  skabet 
Faar  smitter  den  hele  Hiord.  J Baden.  DaL. 
jf.  Mau.1674.  \\  uegl.,  som  udtryk  for  spred- 
ning, forplantning  af  stærk  (ubehagelig)  lu^t, 
af  (forurenende)  plantefrø  olgn.  jeg  drejede 
Hovedet  —  for  ligesom  at  komme  bort  fra 
Tujaduften,  der  smittede  al  Luften,  fian^. 
SF.3.  hvem  der  havde  god  Sæd  i  Fælles-  60 
skabet,  fik  den  smittet  af  Naboernes  Ukrudt. 
Sydfynskes. 124.  jf.  Winth.Haandt.(1840).48. 
2.2)  (jf.  I.  Smitte  2.i)  overf.,  som  udtryk  for 
(aandelig)   paavirkning,   der  fremkalder 


(umiddelbar,  uvilkaarlig)  efierligning  fra  en 
andens  side;  dels  m.  h.  t.  noget  uheldigt  (daar- 
lig  adfærd,  tilbøjelighed  osv.),  dels  m.  h.  t. 
noget  godt,  sundt,  behageligt  olgn.  (godt 
eksempel,  munterhed,  latter  osv.).  Sværmerie 
.  .  smitter  ligesom  Snue.  Birckner.I.121. 
Drivtighed  smitter  lige  saa  vel  som  Ladhed. 
Sibb.Prov.54.  Han  smittede  ogsaa  mig  med 
sin  S3imleTlyst.Hauch.MfU.44.  *Dit  Hjertes 
Uro  mig  nu  ogsaa  smitter.  PolAf.rreZ).6. 
Fruen  brød  ud  i  en  krampagtig  Latter  .  . 
Erik  blev  smittet;  et  Par  Sekunder  lo  de 
begge. Schand.AE.258.  eksemplet  (det  go- 
de, slette  eksempel)  smitter.  VSO. 
Mau.  1804.  FruHeib.B. 1.167.  BerlTid."/* 
1939.M.28.sp.5.  \\  (jf.  smitsom  2)  part. 
smittende  brv^t  som  adj.  (nu  især  om 
munterhed,  latter  olgn.).  Den  Varme,  hvor- 
med du  omtalte  hende  .  .  virkede  smittende 
paa  mig.  Hrz. 1. 275.  Der  er  over  Jonas  Lie 
en  smittende  Ungdommelighed.  jSc/wznd.O.//. 
269.  *(du)  hidsede  mig  med  din  smittende 
Ondskab.  JFJens.Z)t.6(?.  en  smittende  lystig- 
hed, latter  j 

III.  smitte,  V.  se  V  smide. 

Smitte-,  »  ssgr.  (jf.  Smit-^  iscer  (navn- 
lig med.)  af  1.  Smitte  2.i,  til  dels  ogs.  II. 
smitte  2.1;  foruden  de  ndf.  anførte  ssgr.  kan 
anføres  mere  tilfældige  ell.  let  forstaaelige  som 
smitte-befængt,  -betingelse,  -centrum,  -frygt, 
-holdig,  -lære,  -maade,  -mulighed,  -over- 
førelse, -overfører,  -teori  ofl.  -boli.8,  en.  sær- 
ligt opholdsrum  (aflukke),  hvori  paa  et  syge- 
hus en  af  en  smitsom  sygdom  lidende  patient 
isoleres  (for  ikke  at  udbrede  smitten).  Beretning 
omDronningLouisesBørnehospitall926.(1927). 
13.  -breder,  en.  (jf.  -bærer,  -spreder). 
Rotternes  Evner  som  Smittebreder  er  kendt. 
EkstrabW/tl921.2.sp.2.  -brin|i:er,  en.  (jf. 
-bærerj  det  individ,  der  bringer  en  smitte  (til 
en  vis  gruppe  af  individer,  fx.  en  skoles 
elever).  Folkeskolen.l931.749.sp.2.  -bæren- 
de, part.  adj.  (jf.  -f ørendej  som  bærer 
smitte  (videre),  er  smittebærer.  Saaby.''  -bæ- 
rer, en.  (jf.  -breder,  -bringer,  -spreder  samt 
-kildej  stof  ell.  ting  (brugsgenstand,  føde- 
middel, plante  olgn.)  ell.  iscer  levende  væsen, 
der  bringer  (overfører)  smitstof  til  en  ikke 
angreben  person  osv.;  ogs.  spec.  (med.)  om 
levende  væsen  (person),  der  selv  er  rask.  men 
udskiller  smitstofholdige  sekreter  (fra  slim- 
hinderne i  mund.  næse  osv.;  se  S  al.*  XX  I. 
810).  MøllH.Y273.  Man  svovlede  og  klorede 
.  .  for  at  „rense  Luften",  som  man  antog 
var  den  almindelige  Smittebærer.  For<H;. 
11,1.204.  Smitte  gennem  sunde  Smittebærere. 
Ugeskr.f. Læger. 1938. 995. sp.l.  -emne,  et. 
(1.  br.)  smitstof.  AarhusFolkeblad."/d891.1. 
8p.3.  -evne,  en.  (jf.  -kraftj  evne  til  cU 
smitte  (udbrede  smitte).  Wendi.LM.58.  Sal. 
XV 1. 27 5.  -fare,  en.  fare  for  (overførelse  af) 
smitte.  Dannebrog." h»1906.1.8p.7.  BibliotU.* 
1.516.  II  (jf.  I.  Smitte  2.i  slutn.;  forsikr.) 
fare  for  en  brands  forplantning  til  en  anden 


876 


smittefarlig 


JSmoTsbroder 


876 


(forsikret)  ejendom.  F  or  sikr  L. 126.  -farlig, 
adj.  farlig  som  smittebærer  ell.  -kilde.  Det  er 
.  .  kun  til  en  vis  Tid,  at  Rotterne  .  .  er 
smittefarlige.  Dannebrog.^'/iol906.1.sp.7.  Det 
skal  være  smittefarligt  med  Baller,  mumlede 
hdin.  JacPaludan.EV43.  -fri,  adj.  I)  til  I. 
Smitte  l(i)  ell.  II.  smitte  l(i-2);  spec.  (jf. 
IL  smitte  1.2 ;  1.  Ir.)  om  farvet  stof  olgn.: 
som  ikke  smitter  af.  Derigl.By.1927.51.  2)  til 
I.  Smitte  2.1,  II.  smitte  2.i:  som  er  uden  lo 
smitte,  ikke  er  befængt  med  smitte.  Amberg. 
Quarantainen  er  ufornøden  for  de  Skibe, 
som  komme  fra  smittefrie  Pladser.  7(90. 
MO.  II  nu  spec.  om  person  (rekonvalescent): 
som  ikke  længer  er  smittefarlig;  som  er  ude 
over  sin  sygdoms  smittefarlige  udviklingstrin. 
VoreSygd.II.99.  -forende,  part.  adj.  (jf. 
-bærende;.  Imtr.Nr.l05Vd934.§13,2.  -gift, 
en.  (nu  sj.)  smitstof.  VSO.  MO.  -kilde, 
en.VortHj.II,1.12.  De  aabne  Rendestene  20 
var  slemme  Smittekilder.  ^Jeppesen.Fmdei 
gl.Kbh.(1935).38.  ||  (jf.  I.  Smitte  2.2^  overf. 
det  (er)  nedværdigende  for  et  .  .  Folk, 
ifald  dets  Presse  .  .  er  blevet  en  aandelig 
Smittekilde.  Brandes.XII.296.  -kim,  en. 
(kim  af)  smitstof.  LandbO.IV.277.  -kraft, 
en^nw  næppe  br.)  d.  s.  s.  -evne.  Rottbøll.S.88. 

»mittel,    8mitteii(s),    en.    se    I. 
Smit. 

S»mitte-papir,  et.  [II.I.2]  (fagl.)  kal-  30 
kerpapir.  Haandv.  139.  DSB.  OrdreM.  95. 
-pind,  en.  [II.I.3]  (dial.)  en  (tjæret)  pind 
til  smitning  af  lam.  AarbHolbæk.1935.23. 
-rense,  v.  (jf.  sv.  smittrena;  sj.)  rense 
for  smitte  (ved  desinfektion);  desinficere. 
FStiftstid.*/»1875.1.sp.5.  smitterensende  Mid- 
del. BitfeT.  vbs.  SmitteTensning. FStiftstid. 
*/il875.1.sp.5.  -sot,  en.  se  Smitsot.  -spre- 
der, en.  (jf.  -breder,  -bærerj.  (hun)  var, 
hvad  man  plejer  at  kalde  for  sund  Smitte-  4o 
%^x&åQT.BerlTid."/tl925.Aft.l.sp.å.  jf.  Smit- 
tespredning.Land60./Tr329.  -stof,  -sy- 
ge, se  Smit-stof,  -syge.  -tid,  en.  spec.  (tid- 
ligere) om  en  smitsom  sygdoms  (koppers)  før- 
ste stadium  (før  udslættets  fremkomst;  pro- 
dromalstadium).  Metzger.  Medieina  ruralis.* 
(over s. 17 97). 26.  -vej,  en.  en  smittes  ud- 
bredelsesvej.  Sal.XVI.275.  VoreSygd.II.12. 
254. 

smobbe,  v.  se  smuppe. 

Smoking,  en.  ['smo-keq,]  fit.  -er  (AWin- 
ding.SD.43.  Scherfig.FF.98)  ell.  (især  skræd.) 
d.  s.  (TelefB.1940.sp.7208)  ell.  -s  (Bang.Du 
F.142.  TelefB.1940.sp.7209).  (fra  (ved  forkor- 
telse af)  eng.  smoking-jacket,  egl.:  „rygejak- 
ke", sml.Sal.XVI.276;  i  eng.  bruges  dinner- 
jacket  om  smoking)  kort  sort  jakke  (uden 
skøder),  der  bruges  sammen  m.  benklæder  og 
vest  af  (nogenlunde)  samme  art  som  herre- 
kjolens som.  selskabsdragt  for  herrer  (som  et  eo 
mindre  fornemt  klædningsstykke  end  kjole, 
fx.  ved  mindre  selskabeligheder,  herremiddage, 
til  teaterbrug);  ogs.  (nu  alm.)  om  hele  sættet. 
Meyer.  VortHj.II,3.57.  Han  traf  Baronen  i 


Herreaften-Dress  —  Smoking  og  sort  Slips. 
Nans.LL.  169.  billedl. :  VilhAnd.  Horats.  II. 
126.  II  hertil  bl.  a.  Smoking-jakke,  -klæd- 
ning, -klædt,  -stof,  -sæt. 

smoldet,  part.  til  II.  smælde. 

Smolt,  et.  se  II.  Smult. 

smoppe,  V.  se  smuppe. 

smotsig,  adj.  se  smudsig. 

I.  Smovs,  en.  [smwu's]  (ofte  skrevet 
Smaus.  — fSmautz.  Eolb.Tyb.I.1.9.IVl).  flt. 
-er  (Holb.Tyb.I.l.  OlufWorm.Persius.(1840). 
24.  EBrand.H.92.  Glahder.Retskr.''(1929))  ell. 
(nu  næppe  br.)  -e  (Ing.LB.IV.183).  {fra  ty. 
schmaus,  jf.  nt.  smuus ;  maaske  besl.  m.  glholl. 
smuisteren,  smovse,  besmøre;  jf.  I.  smovse) 
I )  (dagl.)  gilde  med  overdaadig  mad  og  drikke; 
lækkert,  fint  maaltid;  ogs.:  hvad  der  er 
lækkert;  lækkerier;  lækkerbisken.  Moth. 
S528.  Hånd  skal  lære  at  skønne  paa  hvad 
jeg  duer  til;  Far  vel,  vi  skal  have  os  en  god 
Smaus  derpaa  med  det  allerførste.  Zom 
Grønneg. 1. 299.  Høitideligheden  endtes  .  . 
med  en  prægtig  Smaus,  hvor  alle  Giesterne 
fik  en  Évius.  Bagges. NK.235.  Drachm.D.22. 
(provsten  kom)  ind  i  vor  Butik  for  at  købe 
lidt  Sm&\s.Skjoldb.MM.I.129.  ||  ofte  som 
præd.,  i  forb.  som  det  er  (en)  smovs, 
det  er  en  lækkerbisken,  (rotten  fandt)  en  bitte 
liden  Stump  af  et  Tællelys  . .  Det  var  Smovs! 
Wied. LO. 191.  den  matgrønne,  krybende 
Spergel .  .  er  en  stor  Smaus  for  en  sulten  Ko. 
Aakj.VF.225.  billedl.:  det  er  noget  meget  til- 
lokkende, dejligt;  det  er  en  „svir".  Drachm.D. 
67.  Fattigdommens  Kultur  bliver  altid  en 
Smaus  for  Præsterne.  Pon^LP./Yi6.  det 
Ruin-Musæums-  og  Katakomb-Italien,  der 
er  en  Smaus  for  alle  de  dumme  Lærde. 
ORung.PS.178.  2)  (1.  br.)  person,  der  sætter 
stor  pris  paa  lækkerier;  lækkermund.  H.  er 
en    Smaus    efter    Gedder. MylErich.VJ. 127. 

II.  Smovs,  en.  [smmu's]  (alm.  skrevet 
Smaus.  —  nu  sj.  Schmaus.  Bagges. DV* 
VIII.108.  se  ogs.  ndf.  og  u.  Jødesmovs.  — 
t  Smauts,  Smautz.  Holb.llJ.IIL2.  sa.Arab. 
2sc.).  flt.  -e  (FrEamm.Levn.I.28.79)  ell. 
-er  (Holb.Anh.266.  Fandens  Tale  til  Smau- 
serne.  titel  paa  fiyveskrift.[1771] .  HRaage.Pa- 
laisErotica.(1919).ll).  {ænyd.  smaus  (Cit. 
1688.(OrdbS.));  fra  ty.  schmaus,  vist  sa.  ord 
som  ty.  schmu(s),  tom  snak,  profit  m.  m.  (jf. 
III.  Smug^-  egl.  et  hebr.  ord;  nu  især  i  ssg. 
Jødesmovs)  skældsord,  øgenavn  til  jøde 
(spec:  tysk  jøde,  jf.  Holb.Anh.266.  sa.llJ. 
1 1 1.2);  tidligere  ogs.  om  sjakrer,  s  jakker  jøde 
(vAph.(1759).425).  Adieu,  Smautz,  nu  kand 
I  tale  saa  meget  Hebræisk  som  I  yil.Holb. 
Masc.III.7.  OehlXV  11.20.  „Det  (0:  en  jøde) 
er  jo  din  Bedstefader!"  .  .  „Aa,  Snak!"  — 
raabte  Drengen  og  loe  —  „har  jeg  en  skæg- 
get Smaus  til  Bedstefader,  som  ikke  tor 
spise  Flesk?''Ing.EF.II.201.  Goldschm.EJ. 
133.475.  WKornerup.KM.86. 

t  Smovs-broder,  en.  (ty.  schmaus- 
bruder;  til  I.  Smovs  eU.  I.  smovse)  drikke- 


877 


•moTse 


smadse 


878 


broder;  svirebroder.  MoOt.S528.  saadanne, 
som  kun  bnige  (pengene)  til  at  underholde 
Skiøger  og  Smausbrødre.  Oc<ronT.F/.67. 

I.  SBiOTse,  V.  [<sm(ousa]  (ofte  skrevet 
gmause.  —  t  smautze.  Holb.Abrac.I.l.  sa. 
Ep.III.199).  -ede  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
-te  (jf.  Moth.S528.  VSO.).  vbs.  jf.  I.  Smov- 
serL  {fra  ty.  schmausen;  jf.  I.  Smovs;  dagl.) 
lave  eU.  (især)  deltage  i  et  overdaadigt  maaltid, 
gilde;  rigtig  gøre  sig  til  gode  med,  fraadse,  lo 
svælge  i  (god,  overdaadig)  mad;  nyde  noget 
lækkert;  svælge  i  lækkerier.  I)  intr.,  især  i 
forb.  m.  i.  Nationen  elsker  at  sraause,  og 
dend,  der  vil  regalere  een  Svensk  med 
drickende  Vahre  .  .  hånd  vinder  altiid  hånds 
^Mv^st.  JacBircherod.R.92.  de  frække  Frieres 
Smavsen  i  Odyssevs'  Hus.  Jørj.y 7.299.  Hun 
sidder  og  smovser  i  en  hel  Kurvfuld  Brombær. 
Ehr  ener  Kidde. Historien  om  minModer.  (1933). 
209.  II  billedl.,  iscer  i  udtr.  for  at  nyde,  svælge  i  20 
sladder,  sensationer,  de,  der  smovsede  i  de 
kongelige  Forlovelsesrygter. FyensV.^*itl921. 
3.sp.3.  Smaabladene  havde  fat  i  Historien, 
og  hele  Graabynkegade  smovsede  i  den. 
V Bergstrøm. M. 54.  2)  trans.  2.1)  m.  obj.,  der 
betegner  lækkerier  eU.  nydelser  i  al  alm. 
unge  Labaner,  der  .  .  smause  Is  og  Ananas 
paa  hinandens  YasTe\se.Wied.Sn.99.  Hun 
smovsede  Karens  Søsterkage.  Zm/^anJen- 
sen.LøftditHoved.(1920).55.  2.2)  (1.  br.)  »30 
forb.  som  smovse  penge  op,  bruge  pengene 
til  at  gøre  sig  til  gode  for;  solde  op.  Han  vilde 
derind  (0:  i  et  konditori)  og  smovse  en 
25-Øre  op  i  Dagens  knledrdng.AndNx.PE. 
III.13.  2.3)  (dial.)  refi.  Du  sidder  ordentlig 
og  smouser  dig.  UfF. 

II.  t  smovse,  v.  (ogs.  skrevet  smause^. 
-ede.  vbs.  jf.  II.  SmovserL  (;/.  ty.  schmusen, 
(søge  at)   skaffe  sig  profit;  til   II.   Smovs) 
skaffe  sig  profit  paa  en  ufin  ell.  ulovlig  io 
maade.   vAph.(1759).425. 

Smovser,  en.  flt.  -e.  (nu  sj.)  person, 
som  smovser  {I.l);  ædedolk;  svirebroder.  Moth. 
S528.  VSO.  jf.  Skildpaddesmovser  (u.  Skild- 
paddesmovs^. 

I.  ISmovseri,  et.  flt.  -er.  (dagl.)  vbs. 
til  I.  smovse.  Sraauserieme  begynde  . .  strax 
efter  den  Døendes  D0d.Jun9e.id2.  Blich. 
(1920).!  1 1. 12.  Han  supplerede  de  daglige  .  . 
Maaltider  med  smaa  private  Smauserier,  saa-  50 
som  Smør  og  Franskbrod.  Pro€Z.Z)(7.2S. 

II.  t  ^imovseri,  et.  flt.  -er.  vbs.  til  II. 
smovse:  sjakren.  vAph.(1764).624. 

II-II.  Sma,  se  I-II.  Smug.  III.  smo, 
adj.  se  u.  smyg. 
ftmobbe,  v.  se  smnppe. 
Smads,  et  ell.  (nu  næppe  br.)  en  (vAph. 
(1759).  Bagges.L.I.123.  PEMull.Isl.152.  jf. 
VSO.    MO.).    [smus]    ell.    (gldgs.)    [smos] 
{cenyd.    i   ssg.    smudtzgarbere,    rudaæt.    om  60 
garver;  fra  ty.  schmutz;  besl.  m.  dial.  smud- 
der,  skam,  snavs  (Moth.S540.  jf.  (?)  bomh. 
smodder,  bragende,  knagende  lyd  af  noget,  der 


samt  t  smudderknaske,  tygge  smaat  (Sort. 
Poet.60)),  smudre,  tilsøle  olgn.  (Moth.S540. 
UfF.),  smudrig,  snavset,  slibrig  (Moth.S540. 
Sort.Poet.106.  BDiderichsøn.Fridenchs-Bera. 
(1705).B3^),  mnt.  smudden,  snavse  til,  hoU. 
smodderen,  meng.  smudderen,  ;/.  ogs.  meng. 
smotten,  smoteren  i  lign.  bet.;  jf.  smudse; 
især  (9  og  højere  talespr.)  om  (men  som  et 
finere,  mindre  stødendie  udir.  end)  snavs, 
skarn,  skidt  olgn.;  nu  oftest  om  mindre 
partikler  eU.  lag  af  snavs,  støv  olgn.,  der 
aflejrer,  sætter  sig  paa,  forurener  noget.  I)  » 
egl.  bet.  vAph.(1759).  *dine  glindsendte  Klæ- 
der .  .  henligge  med  Smuds  psL&.PMøll.ES. 
1.329.  Der  er  megen  Smuds  paa  Gaden. 
VSO.  I  dine  Drengeaar  sagde  Du  altid  det 
modbydelige  Ord  „Møj",  skjønt  jeg  rettede 
det  til  Smuds. -S'c^n<i.B5.275.  Paa  visning  af 
Smuds  i  Mælken  indgaar  ligeledes  som  et 
dagligt  Led  i  Mælkekontrollen.  Berirtd."/4 
1924.Aft.4.sp.4.  2)  billedl.  »naar  der  synges 
skal  til  Guds  |  Og  Verdens  Priis,  saa  er  det 
Elegante  |  At  foretrække  for  det  pure  Smuds. 
Hrz.D.III.UO.  aflægger  alt  Smuds  (1819: 
Skiåenhed).  Jac.1.21  (1907).  du  skulde  hæve 
mig  over  den  Slags  Bagvaskelsens  Smuds. 
Howalt.DB.W.  jf.  Skidt  sp.  412*^«-:  ingen 
rejste  sig  til  Forsvar  for  hans  gode  Navn, 
da  det  blev  draget  i  S mudse t.OFnw.Z/itt. 
234.  kaste  smuds  paa,  (jf.  tilsvarende 
udir.  u.  I.  Skarn  l.i,  I.  Skidt  2:2)  tale  ned- 
sættende om  (især  paa  en  ærerørig  maade); 
sætte  plet  paa;  besudle.  DécH.  ThitJens.(Pol. 
**/il928.5.sp.2).  jeg  ønsker  paa  ingen  Maade 
at  kaste  Smuds  paa  nogen.  Duelund.N. 184. 
ISmads-,  t  ssgr.  (iscer  Q3  ell.  fagl.)  af 
Smuds  1-2;  spee.  kan  anføres  en  del  beteg- 
nelser for  uheldige,  uhæderlige  forhold  eU.  fore- 
teelser, navnlig  paa  litteraturens  ell.  journali- 
stikkens omraade,  som  Smuds-angreb,  -digt, 
•hotel,  -joiimaIist(ik),  -kampagne,  -littera- 
tur (sml.  Litteratur  2.2^,  -organ,  -skrift. 
-aftryk  ell.  -aftræk  ( Mohr  <t  Nissen. 
Ty.-da.Ordbog.II.(1904).524),  et.  (bogtr.)  prø- 
veaftryk, som  trykkeren  tager  af  formen  før  og 
under  tilretningen.  SébB.  e.  br.  -aWs,  en. 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -blad.  Blækspr.1908.40. 
-bind,  et.  (jf.  -omslag;  /.  br.)  løst  bind  til 
at  lægge  om  og  beskytte  en  bog.  Bl&T.  -blad, 
et.  I)  (1.  br.)  smudstitelblad  ell.  forsatsblad. 
D&H.  Pol.^'/*1924.5.sp.l.  Tidens  Kvinder. 
*/iil930.16.  2)  (jf.  -avis,  -presse  samt  Pøbel-, 
Smaablad  2)  flyveblad,  tidsskrift  ell.  (især) 
avis,  der  lægger  an  paa  at  bringe  sensationer, 
løse  rygter,  nedrakninger,  letfærdige  skildringer 
olgn.  Et  Smudsblad,  fuldt  af  Bagtalelse. 
Hauch.  VII.  305.  SMieh.  Dommeren.  (1921). 
177. 

smudse,  t*.  ['smusa]  eU.  (gldgs.)  ['smoss] 
-ede  ell.  (nu  nceppe  br.)  -te  (jf.  Moth.S541). 
vbs.  (1.  br.)  -nlng  (vAph.(1764)).  {fra  ty. 
schmutzen,  afl.  af  schmutz,  se  Smuds;  jf. 
besmudse,  smudske;  QJ  og  højere  talespr.) 
gøre  snavset,  smudsig;  dække,  plette,  for- 


879 


smudset 


Hmudske 


880 


urene  med  smuds;  nu  især  i  forh.  smudse 
(noget,  sig)  til  (jf.  tilsmudse^.  I)  i  egl.  bet. 
Moth.S541.  smudse  sig.  vAph.(  17 59).  Hvor 
har  du  saaledes  smudset  dine  Bøger  til? 
VSO.  Du  maa  ikke  saaledes  smudse  dit  Tøi, 
dine  Bøger.  smst.  smudse  sine  Fingre  med 
Jorå.  D&H.  II  m.  tings-subj.:  afsætte  snavs; 
bevirke,  at  noget  snavses  til.  Det  smudser 
slemt.  FSO.  alle  forberedende  Arbejder  .  . 
der  giver  Affald  og  smudser  til.  Gas K. 4. sp. 2. 
(nu  næppe  br.)  i  forb.  smudse  af,  afsætte 
smuds;  smitte  af;  ogs.:  falme.  Det  Klæde 
smudser  snart  &i.vAph.(1764).  Farven  maa 
være  uægte,  da  den  smudser  aLVSO.  2) 
billedl.  Søtoft.KH.71.  smudse  sit  Navn  ved 
et  Vnåerslæh.  D&H.  smndset,  (part.) 
adj.  ['smus3<]  ell.  (især  gldgs.)  ['smosai]  (til 
Smuds  ell.  part.  af  smudse;  især  i  ssg.  sort- 
smudset) fuld  af  smuds  (smudspletter);  smud- 
sig; snavset.  Moth.8541.  et  Par  smudsede 
lyse  Sommerbenklæder.  <Sc/iand.i^.26i.  Den 
store,  kraftige,  kulsmudsede  Skikkelse  (o: 
en  lokomotivfører).  Ohlsson.S .147 . 

smads-farvet,  adj.  (sj.)  d.  s.  s.  -graa. 
Amberg.  -graa,  adj.  (nu  1.  br.)  skidengraa; 
smudsiggraa.  VSO.  smudsgraa  Vandstøvler. 
Gjel.RS.1.18. 

smudsige,  ad;".['smusi]  ell.  (gldgs.)  ['smo- 
si]  (nu  næppe  br.  smutsig.  LTid.1724.744. 
CVarg.Farve-Bog.(1773).107.  smotsig.  Hostr. 
( Borchsen.  FF.  1. 241)).  (fra  ty.  schmutzig, 
afl.  af  schmutz,  se  Smuds;  jf.  sortsmudsig; 
især  CP  og  højere  talespr.,  jf.:  „Dette  tydske 
Ord  er  blevet  optaget  og  gængs  som  finere 
end  det  danske  (o:  skiden^."  VSO.)  I)  dæk- 
ket, plettet,  forurenet  af  smuds.  Saml 
DanskeVers.^VOl.  Ved  den  næreriigste  Føde 
væmmes  vi .  .  naar  den  frembæres  i  et  smud- 
sig Ka.T.Basth.GT.*5^.  *Han  (o:  torbisten) 
klapper  den  Flue  ved  liden  Kind,  |  Og  det 
med  sin  smudsige  Finger.  PMøll.(1855). 1. 17. 
(der)  kommer  en  fattig  ind  i  smudsig  Klæd- 
ning (1819:  skident  Klædebon^.  Jac.  2.  2 
(1907).  jf.  smudsig-:  Brystet  er  smudsig 
ki0dfarvet.Zieisen.iV5M.2iS.  5til7  . .  smud- 
sig hvide  Æg.  AKoefoed.  Danmarks  Ynglefugle. 
(1926). 13.  jf.  bet.  3:  nogle  i  dobbelt  Forstand 
smudsige  Olietryk.  JakSchmidt.SP.7 8.  2)  som 
afsætter  smuds,  smudser  en  til;  især  om 
arbejde  ell.  vejr,  føre.  vandre  til  Fods  i  det 
smudsige  Yeii.Klevenf.RJ.122.  en  rusket  og 
smudsig  Tøvejrsdag.  ZLors.ilf 5.77.  der  vil 
kunne  udlaanes  Kitler  til  Lokomotivmestre 
.  .  ved  Udførelse  af  særlig  smudsigt  Arbejde. 
VorStand.l938.148.sp.l.  3)  billedl.  anv.  af 
bet.  1-2:  som  ikke  er  (helt)  i  overensstemmelse 
med  god  moral,  ret( færdighed),  ærlighed  olgn.; 
ufin;  lav;  skiden  (2.2);  spec.  m.  h.  t.  køns- 
lige forhold:  uhøvisk;  utugtig;  obskøn; 
slibrig.  *Nu  Talen  sig  dreier,  med  smudsig 
Lyst,  I  Om  Jomfrufelttog  og  Gammensdyst. 
Ing.DM.81.  smudsige  Udtryk,  BiUeder.  VSO. 
den  smudsigt  havesyge  Person.  J5randes./Z. 
288.  ♦Ve  de  Mænd  i  Byerne  . .  |  Paa  „smudsig 


Vinding"  har  de  skreget  lydt:  —  |  hvorfra 
har  de  da  deres  Sølv  i  Lommen? DrocAw. 
GG.142.  jert  smudsige  Tilbud  om  to  Kroner 
i  Dåglønl MartinAHans.NO.28.  smudsig^-, 
i  ssgr.  (m  ell.  fagl.)  af  smudsig,  især  i  bet.  1 ; 
ofte  i  adj.,  der  betegner  en  uklar,  grumset 
farve  (jf.  skiden-  i  ssgr.).  -brun,  adj.  smud- 
sigbrune Vletter.Kielsen.NHM.lSS.  -g^aa^ 
adj.    /jf.    smudsgraa^.    grimme,    smudsig- 

10  graa  Énse.  Høm.HT.45.  GyrLemche.NA.93. 
-grøn,  adj.  (æggene)  have  en  smudsiggrøn 
Faxve.Kielsen.NHM.148.  -  gul  f  adj.  smud- 
siggult Skæg. Rist. J. 217.  Bl&T.  -hed,  en. 
flt.  -er.  det  at  være  smudsig.  I )  til  smudsig  1 ; 
ogs.  konkr.,  om  smuds.  Moth.S541.  Derefter 
vinder  man  (silketøjet)  fast  paa  en  Rulle- 
stok, ruller  og  overgyder  det  saa  længe  med 
varmt  Vand,  indtil  Sæben  og  Smudsigheden 
gaaer  derud  zi.  CV  ar  g. Farve-Bog. (17  7  3). 26. 

20  Haandskuffer  til  at  optage  Smudsigheder 
især  ved  Forbindinger  af  Saar.  MR.1823.270. 
De  Londonske  Gaders  Smudsighed.  Brandes. 
VIII.410.  2)  til  smudsig  2.  arbejdets  smud- 
sighed j  3)  til  smudsig  3;  ogs.  om  smudsig 
udtalelse.  Gram.Breve.114.  ♦Pøbelen  hisset 
vildt  sig  fryder  |  Over  Smudsigheder  og 
Næstens  Lyder.Oehl.SH.39.  Tonen  i  Sel- 
skabet udartede  til  Vildhed  og  cynisk  Smud- 
sighed./n5f.iSF.y//.24.  Har  man  taget  Parti, 

30  er  der  ikke  den  Smudsighed  ens  Favorit  ikke 
kan  tillade  sig. JVJens.A.II. 239.  -hvid, 
adj.  (æggene)  er  smuåsighyide.Kielsen.NHM. 
179.  AKoefoed.  DanmarksYnglefugle.  (1926). 
38.81.  -koge,  v.  (1.  br.)  d.  s.  s.  skidenkoge. 
IngebMøll.KH.205.  -kurv,  en.  (1.  br.)  d.  s.  s. 
Smudskurv.  VortHj.II,1.48.  -rød,  adj. 
smudsigrøde  Fødder  (o:  paa  en  fugl).Kiel- 
sen.NHM.381.  OMads.GU.68.  -sort,  adj. 
VThist.TVI.413.   -tøj,  et.  d.  s.  s.  Smuds- 

40  tøj.  VortHj.11,1.48.  IBentzon.GH.156.  ||  her- 
til Smudsigtøjs-kurv  (jf.  Smuds(ig)kurv^, 
-pose  (jf.  Smudspose^. 

Hmndsk,  et  ell.  en.  [smusg,  smosg] 
{til  smudske  ell.  sideform  til  dial.  musk, 
støvregn  (Feilb.),  skimmel  (MDL.),  no.  dial. 
musk,  støvregn  m.  m.,  isl.  mosk,  musk,  støv, 
affald,  mostrevler  i  hø,  moskur,  støv;  se  videre 
u.  smudske;  i  bet.  2  vistnok  m.  tilknytning  til 
Smuds)  I)  (dial.)  fin  regn;  støvregn.  Esp. 

50  313.  2)  (nu  1.  br.)  snavs;  smuds.  Sibb.II. 
281.  ♦husk,  I  At  han  i  Blæst  og  Regn  maa 
døie  Veiens  Smudsk.  Aarestr. S  S. V  362.  (fan- 
gen havde)  tyk  Smudsk  i  det  blege  Ansigts 
.  .  Furer.  JBehrend.Røverpræsten.(1842).200. 
smudske,  v.  ['smusga,  især  gldgs. 
■smosga]  -ede.  vbs.  jf.  Smudsk,  {vistnok  side- 
form til  dial.  muske,  moske,  støvregne  (Moth. 
M170.  MDL.  Feilb.),  sv.  dial,  no.  dial. 
muska,   d.   s.,   nt.   muuschen,   sa.   ord  som 

60  ænyd.  muske,  raadne,  smuldre  hen,  jf.  eng. 
dial.  mosker,  d.  s.,  samt  glda.  muskøgheth, 
som  har  rindende,  flydende  øjne,  fsv.  muskog- 
dher ;  hertil  dial.  musket,  om  vejr:  med  støvregn 
(Feilb.),  musken,  skimlet,  muggen  (MDL.),  sv. 


881 


smudsket 


Smae 


Hal.  masken,  taagel,  diset,  trøsket,  no.  dial.  ma- 
sken (maasken,  moysken)  (se  møsk^;  grund- 
bet.:  „txere  ftigtig";  i  rigsspr.  har  (i  bet.  2)  vist- 
nok tilknytning  til  smadse  fundet  sted)  I) 
(dial.)  regne  fint;  støvregne.  VSO.  (jy.,  fynsk). 
regnen  smndaker.Krist.Ordspr.lSl.  Esp.313. 
Feilb.  UfF.  2)  (;/.  besmudske,  foramadske; 
syties  tidligere  a#  have  været  alm.  i  talespr.  (jf. 
Levin.),  nu  i  rigsspr.  i«pr  Qj  ell.  højere  talespr. 
som  et  finere  udtryk  end  snavse  osv.,  jf.  u. 
smadse)  d.  s.  s.  smadse  1.  *  Bragte  saa 
Lommetørklædet  for  ikke  at  smadske  Sal- 
veten. Oehl.Digte.(  1803). 290.  Du  har  vel  hørt 
om  Pigen,  som  traadte  paa  Brødet  for  ikke 
at  smudske  sine  Skoe.  HCAnd.(1919).III. 
365.  *Din  skjønne  Klædning  du  paa  Jorden 
smudsker.  Pal JfJ//.iOO.  VSO.  D&H.  Feilb. 
ofte  i  forb.  smudske  til:  her  er  et  Nøgle 
Garn,  men  smusk  det  ikke  t\l.Hostr.0.98. 
se,  hvordan  jeg  har  smusket  mine  nye 
Støvler  til  bare  for  at  sjoske  herover.  G^'el. 
OL.107.  H  t  udtr.  for  at  besudle  med  blod  ell. 
(billedl.)  besmitte,  plette  med  noget  urent,  ufint 
ell.  vanærende.  Med  Y.  Z.  har  jeg  vel  et  Par 
Gange  tilladt  mig  at  raillere,  thi  ham  kunde 
jeg  dog  røre  ved,  uden  at  smuske  mig. 
Heib.Pros.V  1.103.  *ei  mit  gode  Sværd  jeg 
vilde  smudske  |  Med  saadan  Stympers  Blod. 
Bredahl.!. 209.  »Hvad  hindrer  mig,  at  knuse 
dig  .  .  I  Ifald  jeg  vilde  smadske  mine  Fingre? 
smst.VSl.  D&H.  II  m.  tings-subj.  ♦Du  har  ei 
nedig  .  .  at  frygte  for,  |  At  den  (o:  lampen) 
skal  smudske  dig.Oehl.I.104.  *Hvor  vil  du 
gjemme  da  dit  lange  Uaar,  |  .  .  at  ej  Blo- 
det I  Skal  smaske  det?  Grundtv.PS. 1 1. 163. 
smadsket,  (part.)  adj.  ['smusga^,  iscer 
gldgs.  'smosgat]  (glda.  smusken  (Dyrerim.4. 
jf.  smst.98);  til  smudske  ell.  sideform  til  dial. 
musket,  masken  (se  u.  smudske^;  ;'/.  sort- 
smudsket; i  rigsspr.  især  QJ  og  højere  talespr., 
jf.  u.  smudske  2)  smudset;  snavset  (i  lettere 
grad).  Klevenf.(KSelskSkr.VI.30).  smudskede 
og  vaade  Fødder.  Sibb. II. 149.  •afvejen.  Du 
smudskede  Gadesvin  (o:  en  hund). Kaalund. 
211.  Udsalg  af  smudskede  Gardiner.  DagA^t/A. 
*'/il933.7.sp.l.  billedl.:  hendes  Fader,  som 
ikke  kunde  tåle  at  være  blot  i  Stue  sammen 
med  en  uærlig  Mand,  som  følte  sig  som  smu- 
sket ved  mindste  Uhæderlighed.  ICtdde.fi.245. 
Pigen  .  .  var  af  et  lidt  smusket  Tilsnit. 
RichJ  ensen.Københavner-Historier.(  1913)  .32. 
tiiiiiadske-tøj,  et.  (til  smudske(t);  1.  br.) 
d.  s.  s.  Smudstøj.  Rangel-Nielsen.Da.-fr.Ord- 
bog.(1909).774. 

Nmnds-konkarrence,  en.  (jf.  -kon- 
kurrent, -konkurrere;  især  X)  korikurrence, 
iøær  i  forretningslivet,  der  benytter  mindre 
fine  midler,  fx.  salg  til  underpris,  ringere  ell. 
forfalskede  kvaliteter;  illoyal  konkurrence. 
Ludv.  Jernbane!. ^ftl93S.2.sp.3.  -konkar- 
rent,  en.  (jf.  -konkurrence,  -konkurrere; 
iøær  f).  Ludv.  Bogtrykkerbladet.1937 .146. 
-konkurrere,  v.  (jf.  -konkurrence,  -kon- 
kurrent; 1.  br.).  Laugene  var  ikke  ubekendt 


med  at  søge  (arbejds- )T\den  begrænset,  for 
at  den  enkelte  ikke  skulde  smadskonkurrere. 
J  Warming.  Danmarks  Erhvervs-  ogSamfundsliv. 
(1930).508. 

ISmud8k-reg:n,  en.  (til  Smudsk  1; 
sml.  dial.  muskregn  (MDL.  Feilb.);  dial.) 
let,  fin  regn;  støvregn.  VSO. (jy.,  fynsk).  Feilb. 
Jeg  kørte  .  .  5  Mil  i  Taage,  som  efterhaanden 
afløstes  af  Smmki^.  EP  Hanss.T.  11.87. 
UfF.  -rei^ne,  v.  (til  Smudsk  1;  jf.  -regn 
samt  dial.  muskregne  (MDL.  Feilb.);  dial.) 
regne  let,  fint;  støvregne.  MDL.369.  VSO. 
(jy.,  fynsk).  UfF. 

smuds-krone,  v.  (sj.)  betegne  top- 
punktet af  noget  lavt,  vanærende,  (stykkets) 
første  Forestilling  smudskronede  Nutidens 
Efterhaanden-Nedværdigen  af  Seenen.Bag- 
ges.DVXI.312.  -kurv,  en.  (jf.  -pose  og 
Smudsigkurv^  kurv  til  smudstøjet,  -om- 
20  slag^,  et.  (jf.  -bind  samt  Løsomslag;  fagl.) 
løst  omslag  uden  om  bogs  bind  eU.  (ved  uind- 
bundne bøger)  egentlige  omslag.  DagNyh.**/ii 
1923.2.sp.6.  Kunstudgaven  af  „Juleroser" 
har  som  sædvanlig  flere  særlige  Bilag. 
Smudsomslaget  gengiver  i  Farver  Pieter 
Breughel  den  Ældres  store  „Vinterlandskab". 
Folkeskolen.l931.859.sp.2.  -papir,  et.  pa- 
pir, der  beskytter  mod,  tager  mod  smuds;  dels 
(nu  sj.):  indpakningspapir.  Primon.Lexicon. 
30  (1807). 166.  Meyer. *612.  \\  dels  (bogtr.): 
papirrulle,  som  ved  i  rotationspressen  at  løbe 
sammen  med  den  trykte  papirflade  befrier 
denne  for  den  mest  vaade  sværte.  MaxKjær 
Hansen.SalgogReklame. (1930). 171.  -plet, 
en.  JBaden.FrO.208.  Sal.'XI.898.  -pose, 
en.  (jf.  -kurv^  pose  til  smuds-,  snavsetøj. 
Haandhog  forNutidshjem.I  .(1937).165.-pTen- 
se,  en.  (jf.  Skandale-,  Snigpresse^  især  i  best. 
/.,  om  (et  lands,  en  bys)  smutlsblade.  Brandes. 
40  111.11.  ORung.P.51.  -samler,  en.  0  ind- 
retning paa  visse  maskiner  til  opsamling  af 
det  fremkommende  snavs.  Lastventilkasse 
med  SmndssåmleTe.SkibsMask.119.  -titel, 
en.  (især  bogtr.)  om  en  bogs  forkortede  titel, 
anbragt  paa  et  blad,  der  sidder  foran  det 
egentlige  titelblad  (og  beskytter  det  mod  smuds), 
el/,  om  selve  dette  blad,  smudstitelbladet;  tid- 
ligere ogs.  om  titel(blad)  til  hver  enkelt  del  af 
et  skrift  m.  fællestitel  eU.  undertitel.  Bagges. 
50  L.I.xxxi.  Lad  Agnete  blive  saa  godt  ud- 
styret som  mueligt,  spalt  hende  godt  og 
giv  hende  Smad^titteX.  HG And.BC. 1.182.  han 
.  .  lod  Bogen  synke,  og  der  gled  et  lille,  ube- 
skrevet Blad  —  Smudstitlen  —  xxd.Drachm. 
F.II.187.  Selmar.^287.  \\  hertil  Smudstitel- 
blad.  PoU*/*1918.5.  -taeire,  en.  (zool.) 
senge-,  skamtæge,  Reduvius  persontUus.  BøvP. 
1.713.  -tøj,  et.  (jf.  Smudsig-,  Smudsketøj^ 
snavset  tøj,  der  skal  til  vask;  skidentøj;  snav- 
to  setøj.  SchønbergsHaandbog.  (1908).439.  PoL 
*h*1939.11.sp.l.  II  hertil  SmadstøJs-kniT, 
-pose.  -ærme,  et.  (nu  næppe  br.)  overtræks- 
ærme.  Amberg.  VSO. 
ISmne,  en.  se  \.  Smage. 


XX    Rentrykt  "•/,  IMl 


66 


883 


Smag 


ISmag- 


884 


I.  Sdnng:,  et.  [smu'q,  ogs.  smu']  (lid- 
Ugere  ogs.  skrevet  Smu.  Holb.Berg.37.  se  ogs. 
ndf.).  ftt.  d.  s.  ell.  (nu  næppe  br.)  -e  (smst.36. 
37)  ell.  (muligvis  til  1.  Smuge)  -er  (smst.). 
{ænyd.  i  ssg.  hoedsmu,  hoffuitsmug,  hals- 
aabning  i  klædningsstykke,  fsv.  smugh,  d.  s., 
no.  dial.  smog,  smal  gang  ml.  huse,  smøge, 
jf.  isl.  smjugur,  smuthul;  til  II.  smyge;  jf. 
II.  Smug,  I.  Smuge,  Ismugklæder;  ikke  i 
alm.  spr.,  især  efter  no.  ell.  (tidligere)  i  gade- 
navne (  Hoffmeyer. Blade  af AarhusBysHist.  I. 
(1917).291.  jf.  HMatthiess.Gader.57))  egl. 
om  hul  ell.  aabning,  passage,  man  maa  klem- 
me, smyge  sig  igennem;  især  (jf.  II.  Slug  2.3, 
II.  Smutte^:  snæver  passage  ml.  bygninger; 
snæver  gyde;  smøge;  ogs.  undertiden  om 
slugt,  kløft  olgn.  *Nu  maa  for  hannem  (o: 
Tigellius)  og  hans  Svite  alle  viige,  |  Nu  seer 
man  giennem  smug  ham  eene  sig  at  snige. 
Holb.Skiemt.B5v.  Leth.(1800).  denne  By 
(med)  sine  mærkelige  Smøger  og  Smug, 
Pont.FL.66.  Blaum.Sk.190.  uden  for  den 
lille  Bagstue,  i  Smuget  mellem  Tage  og  skjol- 
dede Brandmure,  saas  Børnehusbroen  og 
Kanalen  der  løb  udeheT.AndNx.PE.III.49. 
♦halvkvalt  Latter  kipper  |  gennem  Smug 
og  Slipper. 22ørd.Z/.25.  (billedl.:)  alle  klare 
Linjer  er  overmalede  med  Fluebensskrift, 
alle  lige  Tankegange  gjort  om  til  krinkel- 
krogede Smug.  Tilsk.1906. 699.  Siddende  op  i 
Sengen,  stift  stirrende,  saa  Toni  en  Verden 
aaben  et  Smug  hlot.  ThitJens.KK.155.  \\ 
spec.  om  de  snævre  passager  i  Bergen:  Holb. 
Berg.36f.  HMatthiess.Gader.57.  jf.  Forordn. 
^*/cl707. IV.  §3.  (SchousForordninger.  Anhang. 
(1795)).  Cit.l775.(Fogtman.Rescripterl660- 
1670.(1806).267). 

II.  SSmag^,  subst.  [smu'q,  ogs.  smu?] 
(tidligere  alm.  (skrevet)  Smu.  se  ndf.).  i  forb. 
i  smug  (ænyd.  d.  s.,  jf.  bornh.  (Esp.314), 
SV.  i  smyg,  holl.  (f)  ter  smuig;  til  II.  smyge 
og  maaske  opr.  sa.  ord  som  I.  Smug  og  egl. 
om  sted,  hvor  man  kryber  ind  og  skjuler  sig, 
smuthul,  skjul(ested),  jf.:  Paa  denne  Qvist- 
Sahl  sidder  en  Arbeyder  i  Smu  (o:  for  at 
skjule  sig  for  skattevæsenet), Argus.l771.Nr. 
11.4.  imedens  jeg  sidder  .  .  ved  Bordet,  og 
drikker  mig  fuld  af  et  godt  Hierte,  saa 
stiæler  I  ler  saa  lumsk  fra  mig,  for  at  sidde 
her  i  Smue  med  denne  Vanddrikker.  jBie/iZ. 
(Skuesp.VI.448);  sml.  (det  maaske  besl.)  sv. 
i  mjugg,  i  smug,  no.  dial.  i  mugg,  ;/.  Gote- 
borgH6gskolasArsskrift.1934.IIl. 37 jf.)  paa  et 
skjult,  hemmeligt  sted  ell.  paa  en  skjult  maade; 
især:  skjult  for  andres  (uvedkommendes)  blikke, 
uset  af  andre;  under  forhold,  omstændigheder, 
hvor  ingen  uvedkommende  ser,  hvad  der  fore- 
tages; i  det  skjulte;  hemmeligt;  nu  kun 
m.  h.  t.  handling,  virksomhed,  foretagende, 
som  er  utilladelig(t),  lyssky,  ell.  som  man  ikke 
vil  være  (aabenlyst)  bekendt,  det  stille  Vand 
har  den  dybe  Grund,  og  I  fører  eet  Levnet 
i  Smug,  som  jeg  gandske  icke  hover.  £om 
Grønneg.II.200.    ♦skiønt  han   er  forelskt   i 


gandske  Sind  og  Hu,  |  Giør  han  dog  intet 
friet,  men  alle  Ting  i  Smue.  FrHorn.PM. 150. 
(frimestrene  holder)  i  Smu  fleere  Medfuskere. 
Argus.l771.Nr.l2.3.  ♦Ei  som  før  .  .  |  Skal  i 
Smug  mit  Kys  jeg  stiæle.PalM.T.79.  *Hun 
knejste  kyskest  i  Søstrenes  Flok,  |  men 
kunde  forgaaet  af  Elskov  —  i  Smug.  Soph 
Clauss.P.51.  Jeléna  iagttog  ham  i  Smug. 
IJohans.J.130.  Der  var  vist  ikke  Tvivl  om, 
10  at  hun  hjemme  i  Smug  legede  med  Dukker. 
Buchh.UH.120.  jf.  smugdrikke  u.  Smug-: 
(han)  drikker  .  .  i  Smu  om  Af  tenen.  ^Ponf. 
Men. 11.50.  Hun  maa  vist  drikke  i  Smug. 
VSO.  MO. 

III.  ISmng,  subst.  [smu?(q)]  {fra  ty. 
schmu,  uretmæssig  fordel  (især  i  forb.  schmu 
machen;  ;/.  ogs.  <!/.  schmu-fleckchen,  -lappen 
om  skrædderlapper),  se  II.  Smovs;  fagl.)  en 
skrædders  uretmæssige  tilegnelse  af  en 

20  del  af  stoffet,  han  har  til  forarbejdning, 
resterne  af  tøjet;  ogs.  konkr.,  om  det  saaledes 
tilvendte  stof  ell.  i  al  alm.  om  resterne,  der 
bliver  til  overs  (jf.  Skræddersmug^;  spec.  om 
de  rester,  som  skræddersvende  (og  skomager- 
svende) havde  hævd  paa  at  bruge  selv  ell. 
sælge.  Hele  hans  (o:  en  skræddermesters)  For- 
brydelse bestaaer  deri,  at  han  har  handlet 
som  en  Skrædder  —  at  han  har  været  om 
sig,  at  han  har  gjort  Smug  .  .  At  tage  4 

30  Alen  Klæde  til  en  Frakke,  naar  de  kunne 
skjære  den  af  2V2 — 3  Alen,  er  almindelig 
Fraixis.  Rappee.l857.171.sp.2.  hans  Bedrageri 
.  .  bestod  deri,  at  han,  som  alle  andre  Skræ- 
dere,  havde  tilvendt  sig  det  saa  kaldte  Smug, 
og  fulgt  Mundheldet:  „Enhver  er  Tyv  i  sin 
egen  Næring."  swsf.29.sp.2. 

IV.  smug,  adj.  se  smuk. 

V.  smug,  adj.  se  u.  smyg. 
Smug-,  i  ssgr.  ['smu(-)q-,  ogs.  'smu(')-] 

40  (tidligere  ofte  skrevet  Smu-.  se  u.  Smug- 
handel, -handler,  -kørselj.  af  II.  Smug  (jf. 
dog  Smugdør  u.  Smugedorj,  om  hvad  der 
sker,  foretages  ell.  benyttes  i  smug;  især  i 
betegnelser  for  (personer,  der  udfører,  driver) 
handlinger,  virksomheder,  der  (p.  gr.  af  deres 
ulovlige,  uanstændige,  upassende  karakter) 
foregaar  hemmeligt,  i  det  skjulte;  fx.  (foruden 
de  ndf.  medtagne)  flg.  (der  er  mindre  alm., 
delvis    tilfældige    dannelser)    Smug-dranker 

50  (ErlKrist.BT.71),  -drikke  (JacPaludan.UR. 
255),  -elskov  (vAph.(  1772). 111),  -gravning 
(efter  oldsager.  Tilsk.l934.II.220),  -hjælp 
(VØsterberg.M.74),  -horeri  (Gynæol.  VI II. 130), 
-læser  (PoUhol934.C.10.sp.3),  -møde  (JJes- 
sen.A.3),  -rejse  (lng.PO.I.20),  -ryge  (Bøgh.E. 
172),  -spise  (JacPaludan.UR.255),  -trykkeri 
(Goldschm.  (Fædrel.  "/11IS66. 1.  sp.  4)),  -tur 
(JVJens.NG.47),  -ærinde  (Rahb.Tilsk.1797. 
519);    endvidere    kan    eksempelvis    anføres: 

60  (obskøne  billeder)  er  Smugbilleder,  der  vrænge 
ad  Anstændigheden.  JLanje.Bilf./.i(?7.  Va- 
rer .  .  maatte  (ikke)  udskibes  gjennem  Smug- 
havne, hvor  intet  Toldsted  fandtes.  J^Wen. 
11.262.  mange  med  ham  vare  .  .  langt  fra 


886 


Smagbeviertnins: 


smalle 


886 


at  tage  Deel  i  disse  forræderske  Smugplaner. 
Rahb.ProsP.VI.82.  Smugskrifter  horte  .  .  til 
Dagens  Orden,  de  udgaves  i  Haandskrift,  da 
de  ikke  turde  trykkes.  Pr Hamm.Adel.IY  179. 
vi  have  frasagt  os  de  skammelige  Smugveje 
(1819:  det  skiulte  .  .  Væsen^,  saa  vi  ikke 
vandre  i  TTæskhed.2Cor.4.2(1907).  -be- 
Tærtnini:,  en.  (jf.  -kro;  I.  br.).  ER 
Hiort  -  Lorenzen.  Erindr.  fraSønderjyll.  (1919). 
110.  -brænderi,  et.  (jj.  -brænding^.  S&B.  lo 
-brsending,  en.  (j).  Hjemmebrænding^ 
ulovlig  ('privat)  fremstilling  af  brændevin. 
I  hans  Barndom  var  Smugbrænding  endnu 
almindelig  paa  Bornholm.  AndNx.LK.  66. 
-dør,  en.  se  Smugedør. 

I.  Smuse,  en.  [•smu-(q)a]  (tidligere  under- 
tiden skrevet  Smoe.  Cit.l717.(Hubertz.Aarh. 
111.357).  H9ysg.AG.144).  ftt.  -r.  {æda.  i 
ssg.  halsmuhæ  (Småstykker. (1884-91). 28), 
fsv.  smugha,  smuthul,  no.  dial.  smoga,  smut-  20 
hul,  smal  gang,  oldn.  smuga,  sruever  aabning, 
smuthul;  til  II.  smyge;  sideform  til  I.  Smug, 
I.  Smyge  og  I.  Smøge;  dial.  (og  som  stednavn, 
se  JohsSteenstr.DS.103))  aabning,  fx.  i  ud- 
bygnings ell.  kvists  straatag,  hvorigennem  høet 
feres  ind  (OrdbS.,jy.),  krog,  vraa  (MDL.), 
ell.  (især)  snæver,  smal  passage  ml.  bygninger, 
snæver  gyde,  gang;  smøge;  ogs.  om  dal- 
kløft, slugt  olgn.  En  dyb  Smuge  førte  som 
Vej  ud  til  Str&nden. Søiberg.FolketvedHavet.  30 
(1908).123.  MylEnch.FraKlitogHav.(1912). 
18.  Folk  begyndte  at  .  .  stille  sig  op  .  . 
i  Portene  og  Smugeme.Bregend.FT.105. 
MDL.  Peilb. 

II.  »wange^  v.  ['smu-a]  -ede.  (til  III. 
Smug;  fagl.)  om  skrædder( svend)  (ell.  sko- 
mager (svend)):  tilegne  sig  en  del  af  (del 
tiloversblevne  af)  det  stof,  han  har  til  for- 
arbejdning. OrdbS. 

III.  »tmng^e,  v.  se  II.  smyge.  40 
^»lnage-der,  en.  (ogs.  Smug-.  Aakj. 

VP.21.  sa.FJ.66).  (til  1.  Smuge;  dial.;  dør 
ud  Hl  en  smøge,  hans  Lig  (var)  i  al  Stilhed 
bleven  bragt  ud  gennem  en  Smugedør. 
Bregend.GP.210. 

Smaf-S®^*)  6^-  O-  ^)  smuglergods. 
HjælpeO.  Ludv.  -handel,  en.  (tidligere 
und^iden  skrevet  Smu-.  Reiser. 1 1 1. 328). 
(især  T  ell.  hist.)  ulovlig  handel,  der  drives  i 
smug  (fx.  med  forbudte  ell.  indsmuglede  varer,  50 
kontrebande,  ell.  fra  andre  forretninger  end 
dem,  der  har  ret  til  at  sælge  varen,  eU.  efter  for- 
retningernes lukketid  osv.).  PAHeib.US.46. 
Harboe.MarO.  Om  Søndagen  blev  der  lukket 
Kl.  9  om  Morgenen  (i  butikkerne);  men  efter 
den  Tid  blev  der  alb'gevel  drevet  en  Del 
Smughandel  ad  Bz^åøren.AJeppesen.Pradet 
gl.Kbh.(1935).95.  billedl.:  hun  er  snild  nok 
til  at  benytte  Bøndernes  Overtro  for  at 
gjøre  sig  vigtig  og  drive  lidt  Smughandel  m 
med  hemmelige  Konster.Ing.EM.II.153.  om 
lyssky  foretagende  (hvorved  en  person  søges 
smuglet  ind  i  en  by):  sa.KE.11.106.  -hand- 
le, V.  (jf.  -handel,  -handler;  1.  br.).  Giften 


(blev)  smughandlet  paa  hver  Khié.ORung. 
SM.79.  -handler,  en.  (tidligere  undertiden 
skrevet  Smu-.  Reiser.III.191).  (nu  1.  br.) 
person,  der  driver  smughandel.  PAHeib.US. 
38.  Katakomberne  .  .  tjente  Røvere  og 
Smughandlere  til  Skml.HCAnd.SS.II.il. 
DécH.  -kro,  en.  (jf.  Løn-,  Pimpe-,  Smut- 
kro;  sted,  hvor  der  uden  tilladelse,  beviUing 
sælges  og  udskænkes  stærke  drikke.  vAph. 
(1764).  Landhøkerens  Bod  der  tillige  var 
Sm\igkio.AndNx.PE.I.114.  Arrestforvareren 
drev  Smugkro  og  drak  med  Kvarterets 
Spitzbuber.  ORung.(DanmHVC.82).  -kør- 
sel, en.  (foræld.)  kørsel  af  ikke-autoriserede 
vogne.  Smu-:  Magazin  f.PatriotiskeSkriben- 
tere.l771.Nr.l4.6.sp.l. 

smugle,  V.  ['smu-la,  ogs.  ■smu(*)qla] 
-ede.  vbs.  -ing  (Larsen.  LovL.X.1406. 
Ekstrabl.**/d939.6.sp.2),  jf.  SmnglerL  {end- 
nu ikke  i  vAph.(  1772). III;  ligesom  hty. 
schmuggeln,  eng.  smuggle  fra  nt.  smuggeln: 
sideform  til  nt.  smukkeln,  holl.  smokkelen, 
no.  dial.  smokla,  smukla,  snige  sig  frem, 
skjule  sig,  ældre  eng.  smuckle;  besl.  m.  II. 
Smug  og  II.  smyge)  I)  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
reft.:  skjule  sig  ell.  liste  sig,  stride  sig 
(langsomt,  besværligt)  af  sted.  Feilb.  jf.  bet.  2: 
♦hist  og  her  kun  trætte  Fugle  |  Sig  i  det  sorte 
Tougværk  smugle,  |  Og  uden  Pas  gaae  med 
ombord. OeU.XXI. 101.  2)  hemmeligt,  i 
smug  føre,  bringe  en  vare,  hvis  ind- 
førsel er  forbudt,  ell.  hvoraf  der  (ellers) 
ved  indførslen  skal  betales  afgift  (told), 
ind  i  et  omraade;  især  om  hemmelig,  ulovlig 
trafik  med  varer  over  told-  og  accisegrænser; 
ogs.  om  overførsel  af  personer  over  en  grænse 
uden  om  paskontrollen  ell.  (uegl.)  om  med- 
bringeise af  ting  ell.  personer  til  steder,  hvor 
en  saadan  medbringeise  ikke  er  tilladt  eU. 
ønsket;  oftest  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led, 
der  angiver  stedet,  hvor  varen  indbringes.  Am- 
berg.  Harboe.MarO.  have  vi  høj  Told,  vil 
Folket  smugle  eller  beskytte  Smugleriet. 
Goldschm.V  11.489.  „han  havde  tjent  sit 
Sølvtøi  (0:  penge)  ved  at  smugle  Opium,  og 
det  er  der  jo  ingen  Synd  i."  „Det  kan  der 
dog  være  delte  Meninger  om  .  .  Den,  som 
smugler,  bedrager  Staten."  Bergs.BR.133.  Vi- 
nen skulde  være  smuglet  iland.  Z)ra«Am.PF 
63.  smugle  Brændevin  om  Bord.  S eheUer. 
MarO.  refl.  (jf.  bet.  1):  da  han  ingen  Penge 
havde,  vilde  han  forsøge  at  smugle  sig 
afsted  med  Berlinertoget. BerITid.»Vi2905. 
M.3.sp.3.  II  (nu  rueppe  br.)  uden  obj.  i  forb. 
m.  med  ttl  angivelse  af  varen,  smugle  med 
Kaffe.  F50.  ||  ofte  i  forb.  smugle  (noget) 
ind  ell.  ud  (Levin.  Bl&T.)  (jf.  ind-,  ud- 
smugle;,-  ogs.  billedl.  (jf.  indsmugle  2).  Am- 
ber g.  Det  var,  som  havde  jeg  .  .  smuglet 
et  forfængeligt  Haab  ind  i  hendes  Sjæl. 
RSchmidt.SS.38.  det  lykkes  hende  dog  jævn- 
lig at  faa  smuglet  Breve  ud  og  ind.CSPet. 
Litt.836.  smugle  Varer  ind.  Ludv.  (jf.  bet.  1) 
refl.:  i  Esrom  Kloster  var  det  jO;  at  Broder 


66* 


887 


8inag^ler 


Rus  smuglede  sig  ind.  RichPet.  Minder  fra 
Øresundskysten.(1891).244.  \\  hertil  (nu  næp- 
pe hr.):  Smugle-gods  ( Rosenhoff. Bis sekræm- 
meren.(1848).85;  alm.:  Smuglergods^,  -kunst 
(Blich.(1920).XXX.112).  S^magler,  en. 
fit.  -e.  person,  der  driver  smugleri  (især: 
regelmæssigt,  som  næringsvej).  Amber  g.  Har- 
boe.MarO.  Smuglerens  Søn.  Étlar. (novelletitel. 
1839).  Bang.DuF.30.  jf.  ssgr.  som  Sprit- 
smugler ^s.  dj  sawif  Obligations-,  Valuta- 
smugler,  person,  der  smugler  obligationer, 
valuta,  hvorfor  der  er  udførselsforbud,  ud  af  et 
land  (Pol.*'/il940.5.sp.l.  smst.Vsl940.5.sp.4). 
II  (1.  br.)  om  person,  der  (hemmeligt,  forklædt 
olgn.)  har  skaffet  sig  adgang  til  et  sted,  hvor- 
fra han  ellers  er  udelukket.  GBernh.1.45.  \\  her- 
til bl.  a.  Smugler-anfører,  -baad,  -bande, 
-fartøj,  -forretning,  -gods  (o:  det  gods,  der 
indsmugles  over  en  grænse  af  smuglere  (jf. 
Smuglegodsj.  Bredahl.V  1.221.  Scheller.MarO. 
billedl. :  P  Laurids.  S.  VII.  118),  -haand- 
Tærk,  -handel  (jf.  Smughandel^,  -kneb, 
-sag,  -selskab,  -skib,  -skude,  -sprit  (jf. 
Spritsmugler^,  -tobak,  -trafik,  -vare. 
I^mogleri,  et.  flt.  -er.  handlingen  at 
smugle;  især  om  saadan  trafik,  der  drives 
jævnligt,  som  næringsvej.  Amberg.  Høie  Told- 
satser gave  Anledning  til  et  stærkt  Smugleri. 
Goldschm.Hjl.1.33.  AxelM øller. Folkeretten.^ I. 
(1933).116.230. 

Smn-handel,  -handler,  -kørsel, 
se  Smug-handel,  -handler,  -kørsel. 

8iiiiili,ad^".  [smo^]  jf.  smtikt.  Høysg.AG.99. 
(tidligere  undertiden  (især  i  intk.)  skrevet 
smug.  Holb.Intr.I.71.  sa.Skiemt.)(8^  (jf.  sa. 
Orthogr.107).  KomGrønneg.I.252.II.161).  intk. 
og  adv.  -t  ell.  (nu  kun  dial.)  d.  s.  (som  adv.: 
Moth.S543.  Holb.Jul.12sc.  Gram.Breve.148. 
Feilb.).  (ænyd.  smuck  og  smøck  (smøg), 
glda.  smock  (KvindersRosengaard.(1930). 
175);  ligesom  hty.  schmuck  fra  (m)nt.  smuk, 
egl.:  bøjelig,  smidig  (maaske  med  bet.-udvik- 
ling:  smidig  —  slank  —  fintformet  —  køn), 
jf.  eng.  smug;  til  II.  smyge  ||  ordet  er  1.  br. 
i  dial.,  se  fx.  Esp.243  og  Feilb.) 

I)  som  ved  sine  ydre,  synlige  ell. 
hørlige,  egenskaber  gør  et  (meget)  be- 
hageligt, gunstigt,  tiltalende  indtryk 
paa  en  (ens  æstetiske  sans),  (ordet  er  i  denne 
bet.  et  stærkere  ell.  højtideligere  udtr.  end  ord 
som  køn  (III.4),  net  (III.l),  pæn  (II.3),  men 
et  mindre  stærkt  og  (især)  mindre  følelses- 
betonet udtr.  end  ord  som  dejlig  (2),  skøn 
(II.2.1)  og  betegner  derfor  ofte  (i  mod- 
sætn.  til  disse  ord)  et  mere  objektivt  forhold: 
at  indtrykket  er  bedømt  ud  fra  almene  æstetiske 
forudsætninger  ell.  gængse  skønhedsbegreber; 
jf.  i  øvrigt  PEMull.>292ff.  MG. II. 776).  I.i) 
om  levende  væsner,  især  personer  ell.  deres 
legemsdele,  siunes  du,  jeg  er  smuckere,  naar 
jeg  er  snøret,  end  naar  jeg  gaaer  i  min 
kånQnne.Holb.Tyb.III.2.  Jeres  (o:  en  gam- 
mel mands)  Ansigt  duer  nock  at  see  paa 
endnu.  Er  det  icke  just  saa  smugt,  saa  er 


smnk 


det  dog  Yndigt.  KomGrønneg. 1. 252.  *Der  er 
i  Himlen  en  Dreng  saa  smuk,  |  Tro  du  mig! 
I  Han  hører  alle  Smaapigers  Svik.Heib.Poet. 
VI. 18.  den  smukkeste  Rad  Tasnåer.  C Bernh. 
1 11.51.  Om  hende  vil  jeg  ikke  sige,  at  hun  var 
smuk,  thi  det  vilde  være  altfor  lidt,  men  at 
hun  var  dejlig.  prZorwentp.ZM.56.  *(hans) 
smukke  Roved.  JVJens.JB.40.  Man  maatte 
gerne  sige,  at  de  (o:  heste)  var  „smukke" 

10  (smakke)  eller  „skønne"  .  .  men  ikke,  at  de 
var  „pæne"  .  .  eller  „nette".  FrGrundtv.LK. 
106.  Morbror  Isak  var  .  .  en  smuk  gammel 
Mand.  KBirkGrønb.SF. 195.  jf.:  Hun  var 
nydelig  —  uforandret  nydelig  —  eller  for- 
andret til  det  Smnkkeie.Drachm.F.I.406.  m. 
præp.-led  til  nærmere  angivelse  af,  hvori  skøn- 
heden bestaar:  Hun  er  smuk  til  syne.  Moth.S 
542.  Hun  er  smuk  i  Klæder,  men  ey  af  Skab- 
ning. Høysg.S. 166.    II   i  særlige  (faste)   forb. 

20  ung,  smuk  og  mager,  se  II.  mager  l.i. 
det  smukke  køn,  se  II.  Køn  3.2.  (din  skaal 
og  min  skaal  og)  alle  smukke  pigers 
skaal!  se  Skaal  4.2.  for  ens  smukke 
øjnes  skyld,  se  Øje.  (jf.  bet.  7;  nu  næppe 
br.)  i  udtr.  for,  at  man  finder  en  uden  skønhed: 
der  er  ikke  en  smuk  pille  på  hinde.  Moth. 
S542.  Jeg  seer  aldrig  en  smuck  Plet  paa 
denne  Heiene. Holb.Ul.1. 7.  1.2)  om  ting  ell. 
forhold.    En   smuk   Snustobaks-Daase.  ÆToJfe. 

30  Kandst.III.4.  *Hist,  hvor  Veien  slaaer  en 
Bugt,  I  Ligger  der  et  Huus  saa  smukt.  HG 
Arid.SS.XII.49.  Folket  anerkjender  ikke  de 
smukke  eller  skjønne  Mariabilleder  for  de  ret- 
te.Goldschm.BlS.IV211.  *Se  Butikken,  hvor 
den  straaler  smuktlPFaber.VVllS.  jf.  bet. 
2.2 :  beed  dem  sende  min  Hat  til  den  Hatte- 
mager, der  har  gjort  den  .  .  at  jeg  kan  have 
den  smuk,  naar  jeg  kommer  hjem.  HG  And. 
Breve. 1. 83.  det  er  øndigt  med  ø  og  smukt 

40  med  langt  s,  se  I.  S  2.  undertiden  (som  gen- 
givelse af  lat.  pulcherj  i  botaniske  artsnavne, 
som  smuk  perikon,  S(  Hypericum  pul- 
chrum  L.  Viborg.Pl.(1793).154.  Rostr.Flora. 
1.180.  II  om  forhold  i  naturen,  de  sydlige 
Lande  ere  de  smukkeste  og  frugtbareste. 
Holb.Hh.1.39.  det  smukke  Eiland  Møen. 
Winth.IX.271.  *Smukt  falder  Aftensolens 
Lysglimt  |  Ind  paa  Løvet.  PalM.ND.179. 
Ordet  „smuk"  kan  man  ikke  anvende  paa 

50  Camposnaturen,  men  den  er  ejendommelig 
betagende  for  en  Slettebo.  BøvP.(Naturens 
V1916.108).  *Ak,  her  er  smukt] Hrz.D.I. 
181.  smukt  er  her,  eller  rigtigere:  her  er 
skjønt.  Thi  det  smukke  er  af  en  lavere  Art, 
gjør  sig  behageligt  for  det  daglige  Liv. 
Goldschm.VT.13.  \\  om  høreindtryk.  *Jeg  vil 
ile  forud,  |  Og  vælge  Stedet,  hvor  det  (o: 
afsyngelsen  af  en  sang)  klinger  smukkest. 
Heib.Poet.IV.239.  en  smuk,  blød  Tenor  Stem- 

60  me.Git.l836.(PNNyegaard.S.151).  \\  substan- 
tivisk. Alt  smukt  er  a,ngenem.  Moth.S 543.  Vi 
have  i  vore  Tider  opdaget  Grundreglerne  af 
det  Smukke,  baade  i  Naturen  og  i  Konsten. 
JSneed.1.226.    Ingen    vidste,    hvad    smukt 


889 


smak 


•mak 


890 


hun  havde  seet,  i  hvilken  Glands  hun  med 
gamle  Mormo'er  var  gaaet  ind  til  Nytaars 
Glæde !  HCAnd.(1919).IL210. 

2)  (tn.  overgang  til  bet.  3-b)  som  (foruden 
everUtiel  paavirkning  paa  sipis-  og  horesansen) 
ved  sit  (stemningsjpræg,  sin  (harmoniske) 
ordning,  sin  form  ell.  udførelse  gør  et 
tiltalende  indtryk  paa  en,  tager  sig  godt 
ud,  virker  flot;  ofte  (især  i  bet.  2.2)  som  udtr. 
for,  at  et  tiltdleride  indtryk  kun  grurider  sig  paa  lo 
det  rent  udvortes.  2.1)  om  natur  stemning,  vejr- 
lig. Vinden  var  NNV,  godt  labrende  Vejr  og 
smuk  L\iit.JensS»r.II.32.  Det  er  smukt 
Veyr  i  I)&g.Høysg.S.258.  *lad  os  gaae  |  At 
skiie  paa,  |  Hvor  smukt  Naturen  sig  beteer  | 
Og  leer.  Stub.67.  Dagen  selv  (er  ikke)  saa 
smuk,  som  saa  smuk  en  'Hat.  Eilsch.Font.16. 
smukt,  henholdsvis  meget  smukt,  paa- 
skrift paa  barometers  skala,  som  angiver  luft- 
tryk over  770  mm.,  henholdsvis  over  780  mm,  20 
der  i  almindelighed  giver  smukt  vejr.  Baud. 
N oveletter. ( 1887 ).lll.  jf.  u.  Barometer  I.2 
og  2.  2.2)  om  (andre)  ting  ell.  forhold,  det 
lader  saa  smukt,  naar  mand  har  en  Hund 
med  sig  paa  Gaden,  som  mand  kand  fløite 
ehei.Holb.Vgs.I.l.  hun  dandser  smukt.  F/SO. 
Teorien  (er  næppe)  saa  rigtig,  som  den  er 
smuk.  LJac.RH. 153.  festen  fik  et  smukt  for- 
løb i  II  om  sprogligt  udtryk,  udtryksmaade; 
spec.  om  udtalelse:  som  bestaar  af  velvalgte,  til  30 
lejligheden  passende  ord,  velformede,  elegante 
udtryk,  eU.  (og)  som  giver  et  godt  udtryk  for 
ens  følelser.  Mester,  du  haver  talet  smukt  i 
sandhed  (1819:  vel  og  efter  Sandhed^. 
Mare.l2.32(Chr.VI).  jeg  regner  icke  Molie- 
res  Misantrope  for  andet  end  en  smuk  og 
sindrig  S&mtale.Holb.JJBet.a9^.  •hvis  et 
Riim  dertil  (o:  til  Bugt^  jeg  havde,  som  var 
amugt.sa.Skiemt.)(8^.  jeg  giver  Eders  Ord 
Magt  i  Alt  hvad  I  der  saa  smukt  og  dyb-  40 
sindigt  har  udviklet,  Hr2.JJ.//.92.  et  Sørge- 
spil .  .  i  smukke  Blank  vers.  VilhArid.Litt.il. 
862.  Dette  mere  ejendommelige  end  smukke 
Navn  (a:  „Lusse  Mølle" ).AJeppesen.Fradet 
al.Kbh.(1935).9.  (kreditorerne)  henter  Møb- 
lerne .  .  jeg  har  faaet  en  Ordning,  som  det 
saa  smukt  hedder. LeckFischer.KM.189. 
ogs.:  som  (i  saadanne  ord)  udtrykker  elsk- 
værdigheder, smiger,  artigheder,  i  forb.  som 
sige  smukke  sager,  ting,  se  Sag  4.8,  50 
Ting. 

3)  (jf.  II.  skøn  Z)  som  tiltaler,  indiager, 
bevæger  en  ved  sine  indre  egenskaber  (sit 
indre  værd,  sin  ædelhed  olgn.);  som  man 
anser  for  menneskeligt  eU.  moralsk  værdi- 
fuld; som  man  finder  ophøjet,  ædel,  vid- 
nende om  storsind,  fin,  nobel  tænke- 
maade  olgn.  3.1)  i  al  alm.  *(guds  kærlighed) 
Gennemstrømmer  Livet  stille,  |  Gør  det 
frugtbart,  smukt  og  ngt.SalmHj.10.2.  i^ 
Takken  træder  frem  for  vor  Sjæl  Vennernes 
gode  og  smukke  Sider.  Monrad. BV 101.  der 
gjaldt  den  smukke  Lov,  at  en  rejsende  .  . 
ustraffet   maatte   skyde   et   Faar   og   spise 


dets  Kød.  Buchh.F DK. 19.  Skriftet  (er)  et 
smukt  Udtryk  for  det  sociale  Sindelag. 
OFriis.Litt.231.  \\  i  mer  ell.  mindre  faste  forb. 
som:  Hvilket  smukt  Exempel  er  det  ikke 
for  unge  Mennisker  i  sær  for  ens  Barn  og 
'ii\i\xslolk.Holb.Mase.I.6.  Han  var  .  .  i  hele 
sit  Arbejde  et  smukt  Eksempel  for  alle.  Pol. 
**/,1940.7.sp.2.  (de)  beholde  det  (o:  guds 
ord)  i  et  smukt  og  godt  Uierte. Luc.8.15. 
*Dit  eget  smukke  Hierte  sig  stedse  bliver 
tTO.Oehl.XXIX.280.  den  smukke  Tanke, 
der  ligger  bag  (mindesmærket  for  i  tjenesten 
omkomne  kammerater).  VorSland.l939.313.sp. 
1.  Det  er  et  smukt  Træk  i  hans  Charac- 
teer  (jf.  u.  Karakterbog^.  F50.  i  forb.  som 
det  var  smukt  gjort,  det  var  smukt 
(gjort)  af  ham:  det  var  ikke  smukt  giort 
af  hjim.Moth.S543.  Oehl.lV.141.  (han)  gav 
de  Fattige  saa  mange  Penge,  og  det 
var  smukt  gioTt.HCAnd.(1919).I.12.  „Det 
gør  mig  ondt  for  Dig."  —  „Det  er 
smukt  af  Dig  at  skænke  mig  Din  Med- 
lidenhed." £sm.7/.2i7,  3.2)  (nu  næppe  br.) 
i  særlige  udtr.  for  litteratur  (digtning)  og 
kunst,  svarende  til  de  u.  II.  skøn  3.2  ncévnte. 
de  saa  kaldede  smukke  Hoveder  (0:  skøn- 
aander),  som  i  en  forførisk  Veltalenhed  fore- 
drage deres  Tvivl  og  Indvendinger  imod  den 
Guddommelige  Forsyn.  Eilsch.PhilBrev.141. 
Yppigheds  gode  Virkninger,  høfligt  og  artigt 
Væsen,  smukke  Kunster.-S'uAni.//.276. 
Gustophilus:  Velmeent  og  nødsaget  Elr- 
indring  til  de  Danske  Fruentimmer,  angaa- 
ende  den  nærværende  slette  Smag  i  den 
smukke  hittersktvix. (bogtitel.1771).  vore 
smukke  Selskaber.JÅneed./Yifi?.  At  den 
Danske  Adel  kunde  oplæres  udi  adskillige 
smukke  videnskaber,  lod  (Chr.  IV)  op- 
rette et  Ridderligt  Ac&deime.Holb.DNB. 
322.  alle  mine  smaae  moralske  Afhandlinger, 
samt  de  der  slaaer  ind  i  de  smukke  Viden- 
skaber. 5uAm./.a2^  sml.  VSO.VIII.269. 

4)  som  udtr.  for  bedømmelse  af  noget  m.  h.  t. 
dets  kvalitet  ell.  kvantitet:  betydelig;  (gan- 
ske) god;  net  (III.2.3-4);  antagelig;  pæn 
(1 1.4).  4.1)  som  maa  anerkendes  som  god, 
fremragende;  nu  især:  som  ved  sine  gode 
egenskaber  indgyder  en  respekt  eU.  fortjener 
paaskønnelse,  ros.  Hånd  er  smuk  i  sin  b6g 
(a:  lægger  megen  lærdom  for  dagen).  Moth. 
S542.  Philosophia  Instrumentalis,  er  det 
eeneste  Solide  Studium,  resten  kand  være 
smukt  nok,  men  ikke  lærd.  Holb.Er.V2.  Over- 
postmesterembedet  .  .  stod  i  den  smukkeste 
Rapport  til  Publikum.  Jac^nd.f:r.//.2i.  Et 
smukt  Træk  (0:  i  skak )\  Skak. (19 16). 47.  han 
(0:  en  løber)  kom  ind  som  en  smuk  nr.  1  • 
han  klarer  sig  smukt  i  skolen  |  ||  (under- 
tiden m.  overgang  til  (ell.  m.  bxbet.  af)  bet. 
3.2^  om  litterært  arbejde:  godt  (og  velskrevet). 
Endskiønt  jeg  ikke  har  studeret,  læser  jeg 
dog  gierne  smukke  Bøger  for  Tidsfordnv. 
JSneed.III.305.  Denne  af  saa  mange  smukke 
Skrifter   bekjendte   .   .   Sorøe- Professor  (a: 


891 


smuk 


smuk 


892 


Lauremberg).  NyerupRahh.  III.  84.  „Lucida- 
rius"  er  vor  Middelalders  smukkeste  Prosa- 
bog. O/^ms.LiW.JfJP.  4.2)  betydelig  m.  h.  t.  om- 
fang, størrelse,  grad;  ofte  (jf.  bet.  1)  brugt  som 
et  behersket,  uhøjtideligt  ell.  spag.  (litotisk) 
udtr.  (han)  hafde  smukke  Videnskaber  in 
humanioribus,  in  Jure,  in  Mathesi.  Gram. 
Breve.148.  Jeg  skal  giøre  ham  ganske  for- 
virret, du  skal  see  —  hvilken  en  smuk  Støi 
jeg  skal  ^oTe.Skuesp.VSO.  (grossereren)  følte 
sig  overbevist  om,  at  hans  „Hus"  egenlig 
var  godt  og  hans  Forretning  „smuk". Gold- 
schm.VIII.40.  Ved  Valget  (faldt  han)  med 
en  smuk  Minontet.  HWulff.DR.277.  (dolken) 
naaede  mig  et  smukt  Stykke  ind  i  Armen. 
KMunk.S.40.  ||  især:  som  udgør,  beløber  sig 
til  en  betydelig  sum.  Hånd  fik  smukke  penge 
med  Mnde.  Moth.S 542.  en  smuk  Fortieneste, 
hvor  af  han  med  Skikkelighed  og  Tarvelig- 
hed, kunde  legge  en  smuk  Capital  op  om 
Aaret.OeconT.II.lS.  den  smukke  Sum  af 
170487  KT.Tilsk.1903.367.  h\is  man  idag 
kunde  tage  Entré  til  Folketingets  Tilhører- 
pladser, vilde  Resultatet  for  at  tale  i  Teater- 
sproget,  blive  en  smuk  Kasse.  PoU^hoWO?.!. 
et  Konsortium  (havde)  været  der  med  et 
smukt  Tilbud  om  Køb  af  Aktierne.  i'VPowi- 
sen.MD.171.  \\  (nu  næppe  br.)  som  adv. 
Hånd  har  smukt  sovedt  i  ndii.  Moth.S 544. 
Hånd  kommer  sig  smvikt.smst.543.  Man- 
den (var)  smuk  studeret.  (?ram.Breve.i4S. 
5)  god,  agtværdig,  respektabel  m.  h.  t.  moral, 
dannelse,  takt  og  tone  ell.  position,  stand, 
familie;  pæn  (II.I.2).  5.1)  om  levevis,  op- 
træden, handling.  Hånd  holder  et  smukt  huB 
(0:  lever  et  agtværdigt  liv).Moth.S543.  Smukke 
Manerer.  F50.  ||  (især  bibl.)  som  præd.: 
sømmelig;  passende;  tilbørlig,  hellighed  er 
smuk  for  (1871:  sømmer  sig  for^  dit  huus. 
Ps.93.5(Chr.VI).  Lovpriisning  er  ikke  smuk 
i  en  Synders  Mund.  Sir. 15. 9.  jf.  bet.  3.1 :  det 
er  ikke  smukt  at  tage  Børnenes  Brød,  og 
kaste  det  for  smaa  Hunde.  Matth.15.26.  5.2) 
(nu  kun  dial.)  især  om  børn:  velopdragen; 
artig,  vær  et  smukt  barn,  en  smuk  dreng, 
-pige.  Moth.S543.  Lad  mig  nu  see,  at  I  ere 
smukke  Børn. FiSO.  nu  skal  du  være  smuk! 
UfF.  II  ogs.:  som  vidner  om,  hører  til  vel- 
opdragenhed; i  forb.  som  den  smukke 
haand,  den  pæne  haand  (se  u.  II.  pæn  1.2^. 
UfF.  jf.  EHHagerup.82.  5.3)  (nu  vist  kun 
arkais.)  om  (voksen)  person:  beleven;  dan- 
net; honnet;  brav;  ogs.:  af  god  position, 
stand  ell.  familie;  respektabel;  agtværdig; 
anset,  en  hob  smukke  Borger-Koener. Zfoife. 
Bars.III.2.  „En  meget  smuk  Ubekjendt" 
skjenkede  1775  et  med  Guld  broderet  rundt 
Dække  af  rødt  Fløiel  til  at  lægge  over 
Oblatfadet.  Exner.Det  kgl.Vaisenhuus.(1881). 
86.  især  i  forb.  som  smukke  folk,  en  smuk 
mand.  nu  kand  jeg  see,  du  er  en  smuk 
Mand,  som  under  mit  Huus  en  Skilling. 
Holb.Jep.1.6.  ♦der  boer  jo  under  Jorden  | 
En  Hoben  smukke  Folk.  Wess.ii.  *Jeg  er 


en  fremmed  Kiøbmand,  |  Kun  lidt  kiendt  i 
det  store  Ispahan,  |  Og  søger  derfor  smukke 
Folks  Bekiendtskab.  OeR/.87.  „det  er  .  .  en 
grundskikkelig  Mand,  i  hvis  Hus  jeg  har 
nydt  stor  Artighed."  —  „Ja  bevares,  det  seer 
man  strax,  at  det  er  en  smuk  Mand."  Hrz. 
1.164.  (jesuiterne)  lærer  smukke  Folks  Børn 
at  skrive  latinske  Vers  og  at  bære  Devotion 
til    Skue. VVed.B. 327.    jf.  EHHagerup.82. 

10  smuk  ven,  ogs.  m.  afsvækket  bet.:  god  ven. 
*Det  er  ey  nyt,  at  jeg  besværger  dig  med 
dette,  I  Som  tit  har  talet  før  med  dig,  min 
smukke  Yen.  Falst.Ovid.94.  Cit.l758.(Exner. 
Detkgl.Vaisenhuus.(1881).86).  jf.:  (Lefolii 
til  Thorsen:)  Det  kan  være  godt  nok,  min 
smukke!  for  hvem  der  har  Deres  hoved. 
Thorsen.Afh.il. 23.  den  smukke  verden, 
(sj.)  som  gengivelse  af  Beaumonde.  I  Tuile- 
rierne  .  .  strømmer  sammen  Alt  hvad  der 

20  af  den  smukke  Verden  .  .  kan  taale  Kulden. 
Molb.Reise.1.372.  5.4)  som  adv.:  paa  en  pas- 
sende, sømmelig,  korrekt,  artig  maade;  be- 
levent; artigt;  som  sig  hør  og  bør;  som 
det  nu  en  gang  er  skik  og  brug;  i  videre  anv.: 
uden  omsvøb,  omstændeligheder;  uden  videre; 
simpelthen;  fluks;  ogs.  som  udtr.  for 
bedyrelse:  min  sandten;  pænt  (se  u.  II. 
pæn  1.2^.  Jeg  skal  lære  hende  at  holde  sig 
smuckt  hiemme  en  anden  gang  Holb.Kandst. 

30  II.3.  ingen  Snack,  forføy  jer  kun  smuckt 
paa  min  Dør,  god  Knægt.  KomGrønneg.I I. 
271.  *Hold  dig  smukt  til  Facta,  Kjære! 
Heib.Poet.IX.419.  *Læg  nu  smukt  Din 
Haand  i  min,  |  Ikke  rør  ved  den  Rosin. 
P F aber. YV.  116.  man  venter  smukt,  til  Ens 
Tur  kommer. Drachm.VD. 136.*  (du)  Fader  in- 
gen Sorg  forvolder,  |  Moder  smukt  ved  Haan- 
den  holder  |  Naar  med  hende  ud  Du  gaaer. 
Bastian.Indl.  (nu  næppe  br.)  knyttet  til  flg. 

40  adj.  (adv.):  ♦Hånd  gaaer  smukt  langsom 
frem,  en  gandske  Klokke-stund.  ffeW.Poef.27 
(jf.  ogs.  langsom  sp.  382"^).  Gaar  nu  kun 
ind  i  Amme-Stuen,  og  værer  smuk  skikkelig. 
Holb.Jul.12sc.  Hauch.DYI.78.  Du  maa  være 
smukt  (smuk)  artig.  F^O.  Hunden  skal 
holde  sig  smukt  stille  ved  Siden  af,  enten 
der  skydes  eller  ei.Bogan.1.49.  \\  i  forb.  som 
sidde  smuk(t);  dels  (nu  næppe  br.):  sidde 
paa  en  god,  hædersfuld  plads,  paa  hæders- 

50  pladsen.  I  see  paa  den,  som  bær  det  skin- 
nende klædebon,  og  sige  til  ham:  du,  set 
du  dig  her  smukt  (1819:  hæderligen^.  Jac. 
2.3(Chr.YI).  jf.:  ♦Held  den  Kæmpe,  der 
døer  ung!  |  Han  sidder  smuk  paa  Odins 
Giestebænk.Oe?iL 77.257.  dels  om  hunde,  i 
udtr.  for  at  sidde  i  positur,  se  II.  sidde  6.2. 
6)  i  forb.  en  smuk  dag  (sjældnere  aften, 
morgen  osv.)  (om  lignende  udtr.  i  andre  sprog 
se  u.  II.  skøn  6;  nu  fortrængt  af  udtr.  en 

60  skønne  dag)  d.  s.  s.  en  skønne  dag  (se  II. 
skøn  b).  (saa)  gjorde  han  sig  en  smuk  Mor- 
genstund usynlig.  Rahb.Fort.1. 427.  saa  pak- 
kede han  ind  og  smurte  Haser  en  smuk  Nat 
med  hele  Sparekassen  og  Byens  Fattigkasse. 


893 


Smnk- 


Hmal 


894 


Ing.EF.VII.185.  jeg  (tog)  en  smuk  Dag 
min  Hat  og  Stok  .  .  og  vandrede  ud  ad 
Landet  til.Heib.PoeU.296.  En  smuk  Dag 
løb  han  bort  fra  Skolen.  Brandes. II 1. 184. 

7)  i  tron.  anv.  (svarende  til  II.  skon  6^, 
om  hvad  man  i  virkeligheden  finder  uheldigt, 
daarligt,  lavt.  7.1)  t  al  alm.  (især  til  bet. 
3  og  b).  Det  er  en  smuck  Tienner,  som  raader 
sin  Herre  at  styrte  sig  i  Ulycke. Holb.Vgs. 
V.2.  »„Han  er  en  flygtig  Taage,  |  Som  svæver 
for  et  Pust  i  Aftenluften."  |  .  .  „Det  kalder 
jeg  et  smukt  Begreb  om  Kongen."  fTetJ.Poe^ 
III. 479.  »Smukt  du  lærer  hos  Fru  Plane;  | 
Du,  som  var  saa  rar  en  G\\xt\PMøll.(1855). 
1.55.  du  sidder  smukt  i  det,  det  ser  smukt 
ud  for  dig.  S <S:B.  Du  tror  maaske,  at  vi  vil 
snyde  Far.  Det  er  smukt  af  Dig  at  tro  saa- 
dan  om  os. LeckFischer.KM.173.  Det  skulde 
smukt  nytte,  at  Madam  Knudsen  vilde 
vide,  hvor  han  havde  væiet.  C  Hans. S. 3. 
7.2)  (nu  næppe  br.J  en  smuk  brugt  som 
præd.  II  t  forb.  være  (ret)  en  smuk,  være 
slem;  være  en  køn  en  (se  III.  køn  6.1^.  Han 
igientager  Repricen  dansende;  Figaro  efter- 
aber bag  ved  ham  hans  Bevægelser  .  .  {(han) 
bliver  det  vaer.)  „Kom  kuns  nærmere,  Hr. 
Barbeer!  Kom  kuns  nærmere;  Jo,  I  er  ret 
en  SmukrSkuesp.il 1, 1.90.  ||  t  forb.  ligge, 
staa  der  en  smuk,  d.  s.  s.  staa  (der)  en 
køn,  net,  skøn  (se  III.  kon  6.2,  III.  net  3.i, 
II.  skon  6.2^.  *den  (o:  grenen)  knager  alt  — 
et  Hug!  I  Saa  dumper  den,  og  du  vil  ligge 
der  en  smuk !  Bagges.1.62.  Der  staar  nu  Hr.  B. 
en  Smuck  med  sine  Vittige  opfindelser.  Ja 
som  Mads  — .  Cit.l789.(AarbVends.l924.180). 
•nu  til  Fiskeren!  Hvis  han  var  borte,  |  Saa 
stod  jeg  der  en  Smuk  (Oehl.II.243:  en 
Kiøn;  med  hele  Pl&nen.Oehl.F.(  1816). 330. 
ISmnk-,  t  ssgr.;  kun  i  faa  tilfælde; 
foruden  de  ndf.  medtagne  kan  nævnes  en  del 
(nu  næppe  br.)  adj.,  der  betegner  klare, 
straalende  farver  {ænyd.  smuckrød;  ;'/•  ^^^ 
(uBver-udtr.)  smuck  blau,  gron  osv.)  som 
smuk-blaa,  -grøn,  -gul  (se  vAph.(  1772). III), 
-rød  (sa.Naih.VII.526).  -hed,  en.  fit.  -er. 
iænyd.  d.  s.;  nu  sj.,  sml.  u.  Skønhed)  det  at 
være  smuk;  skønhed  (1);  ogs.  om  smuk  ting, 
smukt  forhold.  I)  til  smuk  1.  *(hun)  Sig  spei- 
ler  ofte,  dog  hun  faaer  |  Sin  Smukhed  af  en 
Krukke.  Aeen&./.j5.  Smukhed  regnes  med 
[Føye  iblant  Legemets  naturlige  Fuldkom- 
\mexiheåer. Eilsch.PhilAnm.l4.  »I  Smukhed 
[og  i  Dyd  hun  Doris  lignet.  Wess.124.  Grundtv. 
\PS.I.564.  for  Egnens  store  Smukheds  Skyld. 
]P<mt.UE.*131.  2)  til  smuk  2  09  3;  navnlig: 
'elhed;  ophøjethed;  ogs.:  ædel,  ophøjet  per- 
[torUig  egenskab.  Man  har  her  anført  disse 
[hans  Ord,  for  deres  Smukheds  skyld. LTid. 
'1746.700.  Dydens  Smukhed  ligner  ikke 
et  Fruentimmers  DeiUghed.  Eilsch.Font.236. 
Tror  De,  De  kunde  begaa  et  Mord!  De  er 
for  fuld  af  Smukhed  til  det.JVJens.H.198. 
iron.  (jf.  smuk  1):  Misundelse  mangler  og 
iher  sit  rette  Tønder,  som  er  enten  Stolthed 


eller  Ladhed,  men  ingen  af  disse  Smuk- 
heder kan  Bonden  kiende.  Jun^e.J^.  om 
smuk  ytring,  udtryksmaade:  jeg  (er)  saa 
lykkelig  at  kunde  kiende  (0:  føle,  fatte)  hans 
Smukheder  (0:  det  skønne  i  Miltons  værker). 
OGuldb.TankeroverMiltonsDigt.(1761).13.  den. 
ne  oratoriske  Smukhed  (var)  det  allersidste 
der  blev  vekslet  i  Anledning  af  den  store 
Sammenslutning.  AKohl.MP.1.297. 

Nmakke,  v.  ['smogs]  (sj.  smukse. 
AGnudtzm.Miniatur-Btlledet.(  1909). 195). -ede, 
{afl.  af  smuk;  sml.  smukkesere  samt  fine,  II. 
nette,  pæne;  om  ænyd.  smukke  se  u.  II. 
smykke;  talespr.,  især  spøg.,  1.  fer.)  refl.: 
gøre  sig  smukkere;  pynte  sig;  fine  sig.  *Hun 
vil  nette  sig,  |  Gi'  sit  Pandehaar  lidt  Krus,  | 
Hun  vil  smukke  sig.Blækspr. 1898.15.  du  maa 
„smukke"  dig  op,  vi  skal  i  Kimono. 
EKorn€rup.NyeJapan.(1922).212.     \\    (sj.) 

20  blive  smukkere.  Vejen  bukker  sig  og 
smukker  sig,  mere  og  mere  Skov  foran 
os.  AarbTurist.1926.80.  smukkesere,  v. 
[smoga'se^rs]  (ogs.  gmukkisere.  ChrEngelst. 
SL.12.  BerlTid.*'/Bl924.Aft.6.sp.5.  smuk- 
sere.  [smog'seJra]  JohsDam.A/SPrometheus. 
(1913).127.  GadsMag.1929.543.  NatTid.^'h, 
1936. 11.  sp.  5.  —  dial.  gmuklisere.  UfF. 
—  1.  br.  smukkere,  [smo'ke'ra]  Pol.**/ii 
1935.Sønd.l5.sp.l.   smst.**/,1938.4.sp.4.  — 

30  især  dial.  (m.  tilknytning  til  II.  smykke  1) 
gmykkesere.  Wied.Kna.247.  PoUhil934.9. 
sp.4.  smyksere.  UfF.).  -ede.  vbs.  -Ing. 
(o^.  (m.  romansk  endelse,  jf.  ChrMøll.RS.I. 
169)  af  smuk;  jf.  smukke;  dagl.,  især  spøg.} 
gøre  smuk(kere),  pæn  i  stand;  fikse,  stadse 
op;  pynte;  nette,  saa  skulde  man  vel  smuk- 
keseres lidt !  FrSkousbo.LyseJ  ohanne.(  1906) . 
230.  Inde  hos  Barberen  sidder  en  Yngling 
og  bliver  smukkeseret.  KnudPouls.B.133.  det 

40  var  en  Baad,  som  holdt  Soen  i  alt  Slags  Vejr, 
og  som  der  ikke  var  Tid  og  Lejlighed  til  at 
smukkesere.  Pol.**/*1934.2.sp.3.  refl.:  Ud  med 
Dem  og  tag  imod  .  .  mens  jeg  tørrer  mine 
Øjne  og  smukkeserer  mig.  ChrEngelst.( Pol.' /» 
1926.Sønd.3.sp.4). 
smukket,  part.  af  III.  smække. 
I^makrian,  en.  ['smogri(|)an]  {dannet 
(efter  Dumrian,  Grimrian  olgn.)  til  smuk; 
spøg.,  sj.)  d.  s.  s.  Skonrian.  sntnkse,  v.  se 

so  smukke,  smuksere,  v.  se  smukkesere. 
S^mak-skrift,  en.  (jf.  -skriveri,  -skriv- 
ning; nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Skønskrift  (1), 
Skønskrivning.  RegU'/*1818.§37.  -skri- 
veri, et.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Skønskri- 
veri, (seminaristerne  maa)  lægge  Vind  paa 
Smukskriveriet.  Rothe.  LandvæsensSystem.  1 1 , 
4.(1785).66.  -skrivninjtTv  en.  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  Cit.l813.(VorUngdom.l918.457). 
B.  vilde  (som  medlem  af  skolekommissionen 

60  af  1792)  have  „smukskrivning"  og  regning 
indført.  HislTidsskr.6R.  V  1.449. 

am  ni,  adj.  [smu^I,  ogs.  smuF,  i  ssgr. 
smu(-)l-]  (sj.  smulden.  Bagges. 1 1. 212).  best.  f. 
og  flt.  -e  eU.  (nu  1.  br.)  -le.  {sv.  smul;  maa- 


896 


ISmnld 


ISmalder 


89G 


ske  dannet  til  III,  smult,  der  er  blevet  opfattet 
som  intk.-form  (seFestskr.VilhThoms.lO)) ; 
især  4>-  cU.  dial.)  om  (jar)vand:  hvor  der  kun 
er  ringe  bølgeslag;  som  er  smult  (III); 
ogs.  om  bølgefgang):  ringe;  svag;  stille, 
♦Øresunds  de  smuUe  Yower.Grundtv. Dansk. 
11.284.  *som  Voven,  |  Naar  smuUest  den 
gaaer.  so.iVilf .90.  Skibet  fik  Læ  af  Landet, 
hvor  den  smule  Søgang  ikke  kunde  forvirre 
dets  rolige  Skrid.  BUch.(1920).XXVIII.96.  ip 
paa  et  Sted,  hvor  Strømmen  ikke  er  altfor 
haard,  og  hvor  Søen  er  smul.  Bardenfl.Søm. 
11.100.  Søen  var  smuld.  BornholmsTidende. 
**/»1936.2.sp.l.  især  i  forb.  m.  Vand(e): 
♦Tusind  Aarer  Takten  slaae  |  I  de  smulle 
Vande.  Grundtv.  Skov- Hornets  Klang.  (1844) .  6. 
(i  sejladsen)  gjennem  Malacca-Strædet  til 
Sincapore,  turde  jeg  med  Sikkerhed  gjøre 
Regning  paa  det  smuleste  Yande.  StBille. 
Gal.II.25.  Er  der  Folk  om  Bord  i  Vraget,  2(D 
bør  disse  hælde  Olie  ud  for  at  faa  smulere 
Y&nd. KuskJens.Søm.262.  \\  (jf.  I.  Smult; 
sj.)  substantivisk.  ♦Er  du  skriftklog  kun  paa 
Tanker,  |  Som  i  Hjernen  de  gaae  rundt,  | 
I  det  Smulle  kast  da  Anker!  |  Tal  om  Verden 
smukt  og  snndt\Grundtv.Sang-Værk.I.(1837). 
177. 

I.  SSinal(d},  et  ell.  (nu  sj.)  en  (Fleuron. 
DTN.23.  jf.  u.  Kul-,  Savsmul(d);.  [smul'] 
ell.  [smul]  (Høysg.AG.138).  (ænyd.  smul(l),  30 
SV.  smul,  no.  dial.  smol;  sideform  til  no. 
dial.  mol,  mnt.  mol  i  lign.  bet.,  jf.  u. 
I.  Mul,  II.  Mulm,  II.  mulme;  sml.  I.  Smule, 
Smulder,  smuldre  ofl.)  mængde,  samling 
af  smaa  partikler,  dele,  opstaaet  ved  at  en 
(især:  mineralsk  ell.  vegetabilsk)  tør  masse 
opløser  sig  p.  gr.  af  manglende  sammenhængs- 
kraft; især  om  støv-,  mellignende  masse  af 
denne  art.  SmuU  af  brændt  Tøiv.OeconJourn. 
1757.260.  (oldforskeren)  hældede  med  stor  4o 
Forsigtighed  Smullet  i  JJTnen.Blich.(1920). 
XX.40.  Drivisen  (bestaar)  kun  af  smaa 
Stykker  og  af  Siavdd.  Jernbanerne  og  Passagen 
overIAlleBelt.(1862).15.  en  halv  Bajer  med 
Smuld  i  af  Proppen. /Sc?iand.£7M.2.  De  skal 
smuldre  nogle  Skiver  Sandkage,  blande 
Smuldet  med  stødt  Sukker,  finthakkede 
Mandler.  EEode.JM. 23.  Kul  direkte  fra  skak- 
ten .  .  indeholder  .  .  meget  smuld,  ofte  '/» 
af  hele  mængden.Thaulow.M0.135.  billedl.:  50 
♦De  sorte  Kul  |  Og  Afgrunds  Hul  |  Er  blank 
mod  den  at  sige,  i  Som  med  Verdens  Røg 
og  Smul  I  Vil  sig  nu  berige.  Brors.S7.  ||  efter 
præp.  i  ell.  til  i  udtr.  for  at  forvitre,  smuldre 
ell.  males  til  støv  olgn.;  ofte  i  forb.  som  falde, 
gaa  i  smul(d).  Høysg.S.126.  de  overliggende 
Charpi  .  .  omsvøbte  Klude  og  Baand,  ædes 
i  Smull  af  'M.a.tenen.Silchmuller.Ædende-Saar. 
(17 69). 8.  Purpuret  (var)  saa  raaddent,  at 
det  faldt  i  Smuld,  saasnart  Man  rørde  det.  60 
Grundtv. Saxo. I  II. 30  5.  den  trefoldige  Række 
af  Brændinger  .  .  maler  Linieskibe  til  Smul. 
Blich.(1920).XXIII.116.  ♦Bladet  visned  og 
blev  tU  Sm\ild.Winth.III.182.    DagNyh.^^/* 


1921.4.sp.l.  billedl:  Holb.Metam.82.  alt  laa  i 
den  Grad  i  Smuld  og  i  Gru  (0:  grus),  saa  han 
syntes  da  aldrig  der  kunde  blive  Verden  af 
det  mere.  JakKnu.ML.32.  \\  (dagl.)  i  sammen- 
ligninger; dels  i  udtr.  for  stor  mængde  af  noget. 
♦Ros  og  Bytte  som  Smul  jeg  vandt. Grundtv. 
PS. V.  404.  Harald  kommer  med  Folk  som 
Sm.u\d.sa.Snorre.III.253.  ♦Banerne  de  tje- 
ner Penge  som  Srmil.  Jernbane-Viser. II. 
(1923).38.  saa  tykt  som  smul(d),  i  et 
tykt  lag;  i  en  tyk  sværm;  i  tætte  skarer,  hvor 
de  foer  frem,  laae  Vender  flux  saa  tykt  som 
Smvdd.Grundtv.Snorre.II1.30.  (tyskerne)  kom 
vrimlende  opad  Bakken  saa  tykt  som  Smul. 
EnjydskBondesFortælling.(1869).28.  dels  i 
udtr.  for  at  sønderknuse  fuldstændigt,  i  forb. 
som  knuse  saa  smaat  (dial.  smaa.  Feilb.) 
som  smul(d).  ♦to  haarde  Stene,  |  Der 
male,  knuse  ham  saa  smaat  som  Smuld. 
Grundtv.(KbhSkild.l816.279).  Jeg  møder  ro- 
lig, overlegen  til  The  imorgen  hos  Rektor, 
knuser  Pedanten  smaat  som  Smul.  S chand. 
AE.168. 

II.  siniil(d),  adj.  {til  smulde;  vist  kun 
dial.)  om  jord:  som  let  smul(d)rer  (for 
plov  ell.  harve);  porøs;  løs;  muldet  (I).  Jor- 
den var  tjenlig  og  smuld  og  Vejret  tørt. 
PhysBibl.XVIII.106.  MDL.  UfF. 

smulde  V.  ['smula]  -ede.  (ænyd.  smulle 
(PJColding.  Etymologicum.  (1622).  1319),  jf. 
ænyd.  (hen)smulte;  dels  afl.  af  I.  Smul(d),  dels 
dial.-form  af  II.  smule  (jf.  Esp.313  og  Feilb. 
u.  III.  smule,  smulre^;  sml.  ogs.  II.  mulde  og 
opsmulde ;  nu  kun  dial.)  l)d.s.  s.  smul(d)re  1. 
Jmens  barnet  er  i  kirke  til  Christendom,  maae 
moderen  ikke  spiise,  thi  som  hun  smuUer 
brødet  og  maden  i  sengen,  saa  bUver  barnet 
fuldt  af  luusz.  Cit.l734.(JacBircherod.FF.48). 
Muld-Jorden  . .  smuUes  let  imellem  Fingrene. 
LTid.1756.290.  Naar  en  Mængde  af  Aar  har 
smullet  Seyer-Støtten  til  Støv.  Lodde. Betr.76. 
FrGrundtv.LK.103.142.  Feilb.  (u.  3.  smule, 
smulre^.  2)  d.  s.  s.  smul(d)re  2.  man  (søger) 
at  faae  Jorden  forharvet,  saasnart  den  er  saa 
tør,  at  den  smuUer  under  Harven.  JPPro/iL 
AC.33.  Saa  var  altsaa  alting  død,  smuldet 
hoit.  Bregend.TGK.141.  I.  smnlden,  part. 
adj.  ['smul(a)n]  {til  smulde,  smuldne  (ell. 
maaske  (delvis)  sideform  til  I.  mulden  3); 
jf.  hensmulden  og  smuldet;  nu  sj.)  som  er 
ved  at  blive  til  smul(d);  hensmul(d)rende; 
især  om  bygnings-,  skeletdele,  oldtidssager; 
vist  kun  i  best.  f.  ell.  flt.  ♦smuldne  Ruiner. 
Winth.VI.72.  Skrinet  .  .  med  de  smuldne 
Rester  af  Sanct  Birgitta. H C And.SS.V III. 
155.  friske  Blomster  i  Sprækker  af  smuldne 
Stene.  JohsSteenstr.HD.93.  ♦den  rette  Minde- 
steen I  For  alle  disse  smuldne  Been. Pol 
M.TreD.316.  Kofoed-Hansen.KA.1.224. 

II.  smulden,  adj.  se  smul. 

Smulder,  et.  ['smul'ar]  {no.  dial.  smul- 
der; vel  til  smul(d)re;  jf.  jy.  smuUer,  en,  en 
smule  (Feilb.);  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  d.  s.  s. 
I.   Smul(d).    kun   Lavablokke   og   Smulder 


897 


snmldet 


smaldre 


898 


fyldte  endna  den  store,  tomme  Plads. 
StBiUe.Gal.III.lie.  i  Thedaasen  (er  der  kun) 
noget  Smulder  ti\h&ge.  Husmoderen.1926.123. 
sp.2.  •Filistergud  og  dit  Folk,  I  er  glemt 
i  Tempelruindyngens  Smulder.  KM unk.E I. 
122.  jf.:  en  Sky  af  Kalkstev  og  S  ten- 
smuld er  hvirvlede  forbi  mig.  Rerd.RH. 121. 
jl  (jf.  u.  I.  Smul(d)^  t  forb.  som  falde,  gaa 
1  s  mul  der.  *Gaaer  den  hele  Jord  i  Smulder, 
I  Med  dens  Glæde,  med  dens  Kval. /ny. 
RSE.VI.27.  »Det,  som  vi  vor  Frihed  kalder, 
I  I  Smulder  for  hans  (o:  guds)  Villie  falder. 
PalM.VII.338.  KarenChristiansen.TobiasNi- 
finger.(1937).150.  smuldet,  adj.  [>smub/] 
(afl.  af  I.  Smul(d);  sml.  I.  smulden;  l.br.) 
som  bestaar  af  smul(d) ,  en  hensmuldrende 
masse,  ell.  som  er  fuld  af  smul(d).  ameri- 
kanske Dampkul  .  .  er  stærkt  smuldede,  og 
Procentindholdet  af  Smuld  udgør  ikke  sjæl- 
dent 75  pCt.  eller  endog  mere.  Ugeskr.fRetsv.  20 
1922.A.575.  I  de  smaa  nyrensede  Bede  skød 
Løgene  deres  Kræmmerhuse  op  af  den  smul- 
dede Mnld.  Nathans.MP.176.  O  8mal(d)- 
ne,  V.  ['smulna]  -ede.  {ænyd.  smulne;  afl.  af 
I.  Smul(d)  ell.  smulde  ell.  I.  smulden  (ell.  maa- 
ske  (delvis)  sideform  til  I.  muldne,  jf.  ogs.  oldn. 
molna,  opløses))  i)  intr.  ell.  (nu  næppe  br.) 
i  pass.  (Stub.80.  Biehl.DQ.II.415.  Oehl.Y.223. 
XXXI. 40):  (begynde  at)  blive  til  smul(d);  for- 
vitre; smul(d)re;  (begynde  at)  blive  til  30 
støv;  ofte  om  persons  jordiske  levninger,  de 
smaae  eller  smulnende  Kul.  EPont.Atlas.III. 
176.  'den  helhge  Hvælving,  |  Hvor  dine  Heltes 
Been  lagdes  og  smuldne  til  Støv. Oehl.XIX. 
110.  *£t  Monument  af  Steen  kan  smuldne, 
kan  forsvinde.  Hrz.AN. 280.  •dine  Kæmper  | 
Smuldne  i  Muld.ii:oaJMnd.5Z).7«.  II  smul(d)- 
ne  af,  hort  (TrondhSeUkSkr.V, 2.469.  VSO. 
1.469.  jf.  bortsmul(d)ne^  eU.  (især)  hen 
(jf.  hensmul(d)ne^.  »Staae  fredet  til  du  hen  w 
i  Aske  smulner!CFnm.Poei.7(?.  Dette  Stykke 
Træ  er  saa  mørt,  at  det  smulner  af,  saasnart 
man  rører  derved.VSO.I.lOS.  *Da  er  min 
Krop  længst  smuldnet  (Oehl.lY.5:  faldet^ 
hen  i  }A\xld.Oehl.(1841).II.197.  alt  smuldner 
nu  hen,  det  er  paa  høje  Tid,  om  Bygningen 
skal  reddes.  DagNyh."/tl926.9.sp.3.  \\  part. 
smnl(d)net  brugt  som  adj.  •i  muldne  Volde, 
I  paa  Runestene  |  blandt  smuldnede  Bene. 
OeU.Digte.(1803).75.  •Kistens  smuldnede  50 
ljM%.Sødb.GD.98.  biUedl.:  (Høffding)  har 
sin  Glæde  af  at  grave  de  friske  Problemer 
ud  af  de  smuldnede  Systemer.  VilhAnd.Litt. 
IV.344.  2)  (nu  1.  br.)  opløse  i  smul(d); 
især:  faa  ttl  at  opløse  sig,  forvitre,  blive  til 
støv;  gøre  løs,  porøs.  Torbisten  .  smulner 
Pilsen  (0:  svampen),  for  at  udsue  dens  Saft. 
OF Mull.Svampe.61.  ♦Naar  Graven  længst 
har  smuldnet  mine  Been.OeW.XZ/r72. 
smuldnet  af  Frosten  aandede  Mulden  ven-  eio 
tende.AlbDam.B.22.  »Vor  Synd  dog  smuul- 
ner  os  omsider  bort  i  Muld. LThura. Poet. 
218. 
8inal(d>re,  v.   ['smolra]   (f   smultre. 

XX    Bentrykt "/,  IMl 


se  u.  bensmul(d)re).  -ede.  vbs.  -Ing  (s.  d.), 
jf.  Smalder.  {ænyd.  smultre,  no.  duU.  smnl- 
dra;  afl.  af  smulde  ell.  II.  smule  (maaske  ogs. 
(delvis)  sideform  til  muldre^-  ;/.  forsmul(d)re 
samt  IV  krumme) 

1)  faa  en  masse  til  at  opløse  sig  i 
smul(d),  smuler;  dels  om  bearbejdning, 
hvorved  noget  findeles;  spec:  trykke,  klemme 
(og  rulle)  noget  i  haanden,  sadledes  at  det 
opløser  sig  i  smaapartikler  (i  forb.  som 
smul(d)re  noget  mellem  fingrene^;  ogs.:  ud- 
strø noget,  idet  det  sadledes  sønderdeles;  dels 
om  indvirkning  af  naturkræfter,  hvorved  noget 
forvitrer  ell.  gaar  i  opløsning.  I.l)  i  egl.  bet. 
Moth.S545.  *(han)  stirred  .  .  med  Had  paa 
Murene,  |  Som  vilde  han  dem  smuldre. 
Bødt.142.  Med  nogen  Vanskelighed  blev 
Sukkeret  .  .  smulret  i  Tykmælksfadet. 
Markman. MF. 60.  mens  han  i  Tanker  smuld- 
rede sit  Brød  paa  Bngen.  Pont.FL.13.  (havet) 
smulrer  Foden  af  Kysternes  Klipper.  K Mads. 
JM.19.  saadan  Mørtel  kan  smuldres  mellem 
Yingrene.  Suenson.B. I II. 466.  jf.  hensmul(d)- 
re  1:  Solen  .  .  smuldrede  hen  de  ding- 
lende Beenrade  (i  galgen). EC And.(  1919). V.  80. 
II  om  jordbehandling:  (naar)  Jordklumperne 
.  .  ere  blevne  mere  tørre  .  .  lade  de  sig  ikke 
saa  let  smvhe.Fleisclier.HB.27.  efter  Ploven 
gaar  gerne  en  Mand,  der  smuldrer  de  for 
store  Jordklumper  med  en  Y{B.V.ke.F Falken- 
stjerne.  Overs.afHerodot.I.  (1897).  243.  Fynsk 
Hjemstavn.1939.79.  1.2)  (jj  billedl.  »Kun  til  at 
smulre  og  henvejre  Sorgen  |  Rinde  for  dig 
baade  Dage  og  kar.  Grundtv.PS. VI. 638.  Fat- 
tigdommens Orm,  som  smuldrer  og  huler  de 
frodigste  Træer. Jerg. YD.69.  Han  smuld- 
rede Tiden  bort,  skrev  Vers,  komponerede 
Smaasange  og  rev  dem  itu  Dagen  efter. 
EChristians.O.II.55. 

2)  intr.  ell.  (nu  næppe  br.)  i  pass.  (Reenb. 
1.394):  opløse  sig  i  smul(d),  smuler; 
falde  fra  hinanden  p.  gr.  af  massens  ringe 
sammenhængskraft,  ved  indflydelse  af  natur- 
kræfter (forvitring,  forraadnelse);  ofte  i  forb. 
smul(d)re  bort,  hen  (jf.  bort-,  hen- 
smul(d)re^,  væk.  2.1)  i  egl.  bet.  •Bli'r  end 
jeg  lagt  i  Jorde,  |  Og  smuldrer  der  min 
Krop.  SalmHj.637. 3.  •Naar  Have  tørres  ud, 
naar  Bierge  smulrer  bort.  Ew.(1914). 1.106. 
i  Fald  (jorden)  ikke  af  sig  selv  ganske  sktilde 
smulre,  slaaer  han  den  med  Spaden  itu. 
Fleiseher.HB.26.  •Danske  de  vare,  hvis  møre 
Been  |  Under  mig  smuldre  i  lorden.  Grundtv. 
( Dagen.* /tl810.2.sp.l).  •Naar  I,  jer  Slægt, 
og  disse  Adelsmænd,  |  og  dette  faste  Slot 
er  smulret  hen.  Drachm.M. 175.  Træværket 
var  .  .  saa  raaddent,  at  det  smuldrede  væk 
under  Berøring.  Po/.'Vi/9^(?.7.*p.6.  ||  part. 
8mul(d)rende  brugt  som  adj.  Hamp  vil 
have  en  feed  smulrende  Muld-Jord.  BorreJy. 
PA.63.  Den  fremskredne  Forraadnelse  viser 
sig  ved,  at  Veddet  mister  Sammenhænget  05 
omdannes  til  en  mør,  trøsket  Masse,  der  1 
vaad  Tilstand  er  svampet,  i  tør  smuldrende. 

67 


899 


smnldret 


ISmale 


900 


Suenson.B.IL73.  2.2)  Ulledl  *Lad  min 
Synd  og  Sorg  og  Klage  |  Smuldre  (Kingo. 
377:  Raadnej  med  mit  Jordelin ! /SaimH;. 
61.5.  de  Ugudeliges  Navn  smuldrer  hen 
(Chr.VI:  skal  raadne/ Ords.2(?.7.  Alliancerne 
smuldrer  væk.  PoL*V»293S.i0.sp.6.  ||  ofte  om 
penge  ell.  tid:  forbruges  i  smaapartier,  til 
forsk,  mindre  formaal  (i  stedet  for  at  udnyttes 
samlet,  til  et  større  formaal);  ogs.:  forødes; 
gaa  til  spilde,  hans  dag  smuldrede  hen  i 
sådanne  gennem  timer  fortsatte  drømme- 
rier. ViggoChristiansen.  Chr.VIPs  sindssygdom. 
(1906). 24.  Regnskaberne  kom  i  en  grænseløs 
Uorden,  Pengene  smuldrede  bort.  ^Fms. 
BD.  11.272.  Pengene  var  smuldret  mel- 
lem Fingrene  paa  Fru  K.PoVul937.2.sp.l. 

8inul(d)ret,  adj.  ['smulra^]  (nu  næppe 
hr.  smul(d)rig.  Fleischer.AK.185.  smulle- 
ret.  se  ndf.).  {egl.  perf.  part.  af  smul(d)re  ell. 
afl.  af  Smul(d),  Smulder;  jf.  II.  smul(d),  smu- 
let  og  muldret  (u.  1.  muldet^;  landbr.  ell.  dial.) 
som  (let)  smuldrer,  opløser  sig  i  smul(d), 
smuler;  spec.  om  jord:  løs;  porøs.  *hvad  er  vel 
dette  I  Tabernakels  jordisk  Huus?  |  .  .  tør 
nogen  sætte  |  Liid  til  smuldret  Leer  og 
Gruus?  Stub.  47.  Vil  man  have  Ageren 
endnu  mere  smuUeret,  kand  man  gierne 
sætte  det  tredie  Langjern  til.OecMag.III. 
328.  Levin,  (se  u.  smuletj.  Bøgen  kræver 
en  skør,  smuldret  Jord  for  at  kunne  trives. 
Frem.DN.315.  UfF.  jf.  Feilb.  u.  smuUeret. 
ISinal(d)ring,  en.  vbs.  til  smul(d)re. 
I)  (især  fagl.)  til  smul(d)re  1.  Rivning  eller 
Smulring  ,  .  er  kun  en  mekanisk  Deling  hos 
JjegemeTTie.vAph.Chym.1 11.102.  (harver)  bru- 
ges til  Jævning,  Smuldring,  Løsning  og  Fin- 
deling af  Jordoverfladen.  Land60.//.529.  2) 
(1.  br.)  til  smul(d)re  2.  vAph.(1772).III. 
Thaulow.MO.lll.  ||  (nu  næppe  br.)  konkr., 
om  ved  forvitring,  henfald  dannet  partikel, 
stump.  Jeg  klavrede  .  .  over  nedtrillende 
Kalk-  og  Steensmuldringer  op  paa  den 
øverste  Spidse  af  'Ruinen.  Bagges. DVVIII. 
437.  !Smnl(d)-8akker,  et.  (til  I. 
Smul(d);  nu  næppe  br.)  om  sukkerarter,  der 
ikke  krystalliserer.  Krutzsch.Jordbundslære. 
(overs.mO).lll. 

I.  ^mnle,  en.  ['smu'la]  (dial.  ogs.  m. 
kort  vokal  og  o-lyd,  jf.  Esp.313.  Dania.IX.31 
(sjæll.).  Feilb.).  flt.  -r  ell.  (maaske  delvis  ent. 
brugt  koll.;  sj.)  d.  s.  f*Brødet  skiftes  i  Smule. 
Ing.VSt.96.  Feilb.).  (ænyd.  d.  s.  og  (flt.) 
smoUer,  glda.  (flt.)  smule,  smuUer  (Postil. 
111),  SV.  smula  (sv.  dial.  ogs.  smol(l)a^,  fsv. 
smula,  smola,  no.  smule ;  sideform  til  no.  dial. 
mole,  lille  del,  stump,  oldn.  moli,  der  er  besl. 
m.  I.  male;  jf.  I.  Smul(d),  II.  smule,  smulet) 

I)  oftest  i  flt.,  om  (hver  af)  de  smaa 
dele,  partikler,  der  løser  sig  fra,  falder 
af  en  tør  masse  af  løs  konsistens,  naar  den 
trykkes,  klemmes  (og  rulles)  ell.  paa  anden 
maade  bearbejdes  let,  ell.  naar  den  forvitrer, 
gaar  i  opløsning  (jf.  Kødsmule  (s.  d.),  Tobaks- 
smule    (ErlKrist.NS.lll));    især    om    lille 


stykke  ell.  krumme,  der  (ved  skæringen,  under 
spisningen)  falder  af  brød;  brødsmule;  ogs. 
om  ringe,  sparsom  føde.  Falde  i  Smuler. 
vAph.(1764).  *han,  som  hist,  ved  Staven, 
vanker  .  .  |  Med  Kummer  sine  Smuler  san- 
ker, I  Med  Suk  og  Graad  fortærer  dem. 
Gutfeld.95.  *De  lette  Spurve  .  .  |  Sig  sætte 
nu  i  Flok  paa  Bondens  Tage  |  Og  tigge 
Smuler  af  hans  Julek&ge. PalM.(1909).II.ll. 
10  Hver  Stump  (mad)  blev  vendt  og  drejet, 
og  enhver  overflødig  Smule  omhyggeligt 
pillet  h&.ErlKrist.DH.233.  jf.:  A.  smed 
Kagesmuler  ned  til  (dyrene). Søiberg.KK. 
11.137.  II  i  udtr.  for  at  maatte  tage  til  takke 
med,  hvad  der  tabes  under  andres  maaltid; 
ogs.  (jf.  bet.  2.\)  brugt  billedl.,  i  udtr.  for  at 
leve  af  andres  naade(gaver)  (jf.  Naadesmule^. 
han  begierede  at  mættes  af  de  Smuler  (1907: 
detj,  som  faldt  af  den  Riges  Bord.  Luc.l6. 21. 
20  (kongen  havde)  afhugget  Tomraelfingerne 
paa  7  smaae  Konger,  som  aade  Smuler  under 
hans  Bord.  Holb.JH.  1. 276(efter  Dom.  1.7). 
*Den  fattige  Enke  .  .  |  Er  nødt  til  at  tigge  | 
Om  Smuler  fra  rige  Mænds  Boid.Grundtv. 
NM.37.  II  talem.  (nu  især  dial.;  jf.  Brød 
sp.38"):  (smaa)  smuler  er  ogsaa  brød, 
krummer  er  ogsaa  brød;  ogs.  billedl.,  som  udtr. 
for,  at  det  smaa  ikke  er  helt  uden  betydning, 
at  lidt  er  bedre  end  intet.  Mau.1049.  HCAnd. 
30  SS. VI. 76.  VilhAnd.Litt.il. 549.  FrGrundtv. 
LK.75. 

2)  overf.,  om  ringe  mængde,  portion, 
del  (egl.  fremkommet  som  rest,  levning, 
affald);  hvad  der  er  af  ringe  omfang  ell.  be- 
tydning; noget  smaat,  ringe;  ofte  i  forb. 
(en)  lille  smule.  2.1 )  i  selvstændig  anv. 
(ofte  m.  prægnant  bet.).  *  Skalken,  som 
I  Er  uden  Skam,  sig  fryder;  |  Naar  Bias  i 
sin  Fattigdom  |  Kun  liden  Smule  nyder. 
40  Reenb.II.239.  *  Himlen  selv  skal  (du)  naae, 
I  Tviler  du  da  paa,  |  Dine  Smuler  her  at 
faae?  Brors. 79.  Der  er  endnu  en  Smule  til- 
bage, ikf  O.  „Om  jeg  kan  huske  det?"  spurgte 
B.  yderligt  fornærmet:  „Hver  Smule!" 
CMøll.F.327.  han  forstaar  ikke  den  mindste 
smule  af  det  ■  (sj.)  jf.  bet.  2.2 :  en  stor  Hals- 
Byld,  som  tog  en  saa  farlig  Vending,  at  han 
tilsidst  ei  kunde  faae  Mads  Smule  i  sig. 
Grundtv.Snorre.il. 307.  (sj.)  i  best.  /.;  ♦kro- 
so  gede  Bønder  og  lusede  Hyrder  —  |  de  tæred 
paa  Smulen  |  fra  forrige  Aar. Drachm.VS .180. 
om  pengesum,  formue:  den  Smule,  jeg  tjener. 
D&H.  have  en  (lille)  smule  i  ryggen,  se 
Ryg  3.2.  II  i  flt.  i  videre  anv.,  om  bagateller, 
mindre  betydelige  forhold,  smaating; 
især  (jf.  bet.  1)  om  hvad  der  fremkommer 
som  levninger,  rester,  affald  ved  en  fordeling 
ell.  ved  et  arbejde.  Handelen  var  i  (hanse- 
stædernes) Magt  og  hele  Fordelen  deres,  saa 
60  de  Indfødte  knap  fik  Lov  at  nyde  Smulerne. 
Allen.1.37.  Hvad  der  til  Brug  for  Pædagogik- 
ken tilfældigt  kan  falde  af  som  Smuler  fra 
andre  Vidensk&heT.AxDam.FO.ll.  under- 
tiden   indblander    (Holberg)    tyske    Smuler 


901 


Smnle 


Smnlini; 


902 


(o:  ord,  vendinaer,  ^brokker")  i  Sproget. 
HBrix.DD.84.  i  bogtitler  (jf.  u.  Smaating  2): 
Philosophiske  Smuler  eller  en  Smule  Philo- 
sophi.  Kierk.fbogtitel. 1844).  Filologiske  Smu- 
ler. HAPaludan.(bogtiteU939).  II  (m.  over- 
gang til  bet.  2.8)  en  smule  brugt  m.  ubestemt 
bet.,  om  noget  ringe,  hvad  der  er  uden  større 
betydning.  *En  Smule  burde  Børnene  dog 
lære. Bagges.Ungd.1. 33.  er  det  Lidt,  er  det 
en  Smule  at  føle  sig  saa  sknSet?  Goldschm.  lo 
Hjl.1.177.  i  forb.  ikke  ell.  (isoer  dial.)  aldrig 
(Krist.Ordspr.477)  en  smule:  AUe  jere  Tru- 
seler  giør  mig  icke  en  Smnle. KomGrenneg.I . 
125.  2^)  (i  reglen  tryksvagt)  i  forb.  m.  fig. 
direkte  tilknyttet  nærmere  bestemmelse;  egl. 
(ved  stofnavne,  koll.,  abstrakter)  angivende  en 
lille  mængde,  portion,  lidt  af  det  angivne; 
i  videre  anv.  (ogs.  ved  andre  subst.  i  ent.  ell. 
(1.  br.)  i  flt.;  sml.  Pjalt  2)  betegnende,  at  det 
angivne  kun  er  af  ringe  størrelse,  omfang,  m 
betydning,  ell.  brugt  som  et  nedsæt,  ell.  beske- 
dent udtr.,  om  hvad  man  finder  (temmeligt) 
ringe,  ubetydeligt.  •En  smule  brød  i  rolighed  | 
Mig  fryder  og  hehager.Reenb.Æ.43.  han  og 
hans  (blev)  kastede  ud  paa  Gaden,  og  den 
Smule  Fattigdom,  de  havde  tilbage,  taget 
fra  dem  af  deres  Vært.  Rahb.Fort.I.^.  *(hun) 
ei  fortryder  paa  den  smule  smukt,  |  Jeg 
hende  kan  imellemstunder  sige.  Bagges. 1. 39. 
sætte  over  den  Smule  Bæk.Grundtv.Saxo.  30 
111.144.  »Bag  Skyerne  ikke  en  Smule  |  Sol- 
skin at  se.Drachm.SH.148.  sød  Duft  af 
Hyld,  hist  og  her  blandet  med  en  Smule 
Møddingstank.  P(m/.LP.F//.94.  den  Smule 
Græsk,  jeg  har  lært.  VilhAnd.AD. 21.  Den 
Smule  Gange  du  har  glædet  mig  med  dit 
Besøg.  KMich.MT.126.  i  forb.  m.  person- 
betegnelse: dersom  han  havde  gjort  sig  nogen 
Samvittighed  over  at  rive  en  Smule  Jarl  af 
Pinden.  Grundtv.Snorre.1 .168.  ♦gik  der  en  w 
smule  digter  tabt,  |  et  menneske  blev  he- 
y&ret.Hostr.SD.I.253.  Det  forbavsede  ham 
.  .  at  han  gad  bryde  sig  om,  hvad  saadan  en 
Smule  Præstefrøken  tænkte  om  h&m.  Pont. 
LP.VI1.37.  At  saadan  en  Smule  Barn  ogsaa 
kunde  betyde  saa  meget.  ErlKrist.DH. 76. 
II  efter  gen.  ell.  poss.  pron.  Jeg  begyndte  paa 
at  anvende  min  hele  Smule  Veltalenhed  paa 
at  formaae  Fruen  til  at  tage  med  (paa 
rejsen). Pram.V  1.126.  jeg  (hørte)  ikke  til  de  jo 
coquette  .  .  Fruentimmer,  der  .  .  bilde  sig 
saa  meget  ind  paa  deres  Smule  Ansigt.  Hrz. 
JJ.I1.114.  hans  Smule  Formue  var  opbrugt. 
Sehand.V M .214.  De  bruger  jo  flere  Æg,  end 
som  at  Sofies  Smule  Høns  kan  lægge.  C£u;. 
F.30.  II  (dagl.)  i  artikelløs  form  brugt  som 
adj.  (m.  det  foregaaende  bestemmelsesord  ret- 
tende sig  i  køn  og  tal  efter  det  flg.  subst.). 
ei  engang  Naturens  helligste  Baand  gieldte 
noget,  naar  et  smule  Stykke  Jord  var  at  io 
yinde. Suhm.Hist.1 .466.  man  (stred)  om  Kei- 
serens Skjæg,  eller  hvad  der  er  det  Samme, 
om  sit  eget  Smule  Jeg.Grundtv.Udv.il 1. 604. 
Jeg  lagde  næsten  ikke  Mærke  til  det  Smule 


Billede.  UngdGl.III.104.  en  ussel  Smule  Lam- 
pe midt  paa  Loftet  spredte  en  lille  Lys- 
kreds. G^el.Jf. 23^.  de  fem  smule  Sanser,  som 
man  vil  lade  almindelige  dødelige  nøjes  med. 
EdvLehm.M.5.  et  aflangt  blegt  Ansigt  med 
mørkt  Haar  om  to  mørke  Øjne  —  et  kum- 
merligt Smule  Pigeansigt. JFJena.HF.4.  sml.: 
hun  (følte)  det  som  en  Rigdom,  at  hun 
Smule  Pigebarn  raadede  over  saa  megen 
l,\\ike\AUenningsen.DGE.42.  2.3)  en  (lille) 
smule  ell.  den  mindste  smule  bru^  i 
adverbiel  anv.:  i  nogen  (ell.:  mindste)  grad; 
lidt  (ell.:  noget  som  helst),  „er  Du  træt 
endnu?"  —  „Aa  ja,  en  liUe  Smule."  BieW. 
(Skuesp.III,4.8).  *Hvad  Diævlen  rager  Phan- 
tasien  |  Den  mindste  Smule  Poesien? OeW. 
SH.42.  *(jeg  vil)  alt  som  Pennen  fort  med 
Helten  glider,  |  En  Smule  see  mig  om  til 
alle  Sider.  PalM.(1909).II.9.  *Preusserne  var 
nok  en  Smule  træt.  Drachm.DG. 89.  Pas  en 
lille  Smule  paa,  hvad  du  siger.  ErlKrist.DH. 
172.  (l.br.)m.h.t.  tid:  *Nedenfor  Bjerget  stille 
stod  I  En  Smule  hele  Troppen.  PMøll.(  1855). 
10.  ikke  en  smule,  t^-^  det  ringeste;  ikke 
spor.  det  nytter  aldrig  en  Smule.  r^p/».^i759^. 
VSO. 

II.  smule,  V.  ['smu'la]  -ede.  {ænyd.  d.  s., 
SV.  smula,  no.  smule;  af,,  af  \.  Smule  ell. 
sideform  til  no.  dial.  mola,  brække,  smuldre 
i  smaa  stykker,  oldn.  mola;  jf.  smulde  og 
smulet;  nu  1.  br.  i rigsspr.)  l)d.s.  s.  smul(d)re 
1.  Naar  han  annammer  Brødet,  skal  han 
tilsee,  at  det  .  .  ikke  stødes  i  sønder,  eller 
alt  for  meget  smules. SøkrigsA.(17 52). §301. 
Øyemerket  med  dette  Langjern  (paa  ploven) 
er,  at  Jorden  skiæres  mere  igiennem,  og  saa 
at  sige,  smules.OecMag.III ^28.  *(han)  be- 
strøede det  (o:  et  saar)  saa  med  en  bitter  | 
Rod,  som  med  Haanden  han  smuled.  Wilst. 
Il.XI.v.847.  UfF.  II  i  forb.  m.  adv.  som 
bort,  ud  (jf.  bortsmule  1^.  Moth.S545. 
smule  Brødet  hart.  VSO. 1. 469.  jf.:  Han 
smulede  sit  Livsbrod  ud  i  Kiummer.Bran- 
des.V  1.270.  2)  intr.  ell.  (nu  næppe  br.)  refi.: 
d.  s.  s.  8mul(d)re  2.  Moth.S545.  dette  Bil- 
lede er  .  .  af  ælde  og  forraadnelse  smulet 
fra  hinanden.  Cit.  1736.  (Brock. Rosenborg.  II. 
(1882).3).  smaat  Leer  .  .  som  har  ligget 
Vinteren  over  og  smulet  sig.  ruWtn.//.22. 
II  smule  bort,  hen  (jf.  bort-,  hensmule^. 
Moth.S545.   VSO. 

^imnle-sset,  et.  (til  1.  Smule  1;  især 
fagl.)  børste  og  fejebakke,  hvormed  smuler  fejes 
af  dugen;  krummesæt.  smulet,  adj.  (til  I. 
Smule  1  ell.  IL  smule  2;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
smul(d)ret.  Vintersmør  er  ofte  smulet.  I 
Kbhvn  siges:  smuldret  Smør.Lmn. 

SSmule-vande,  et.  se  Smulvande. 
Smul-hed,  en.  (til  smul;  iøær  ^)  éH 
forhold,  at  søen  er  smul.  DendanskeLods. 
(1850).129.  nu  var  det  nok  Ebbe,  det  trætte 
Skum  sivede  paa  Sandet.  Vandene  faldt  hen 
i  Smulhed  ude  paa  Dyhet.JVJens.M.I.llS. 
Smnlinc  en.  (dannet  til  smal,  vel  efter 


67* 


903 


snmlleret 


snminse 


904 


Kuling  olgn.;  sml.  Smulning)  4^  d^t  for- 
hold, at  søen  bliver  smul.  det  (vil)  være 
praktisk  at  fastgøre  Olieposen  paa  Tampen 
af  et  Kabeltov,  som  man  lader  slæbe  et 
godt  Stykke  agterude;  der  opnaas  derved, 
at  Smulingen  indtræder  allerede  i  nogen 
Afstand  fra  Skibet.  Bardenfl.Søm.1 1. 8. 
smulleret,  adj.  se  smul(d)ret. 

I.  smalne,  v.  ['smulna]  -ede.  vbs.  -ing 
(s.  d.).  {sv.  dial.  smulna,  fsv.  smultna, 
smoltna,  no.  smulne;  af.,  af  smul(t);  sml. 
Smuling)  ^  om  sø:  blive  smul.  den  høie 
Søegang  smulnede  i  Læ  af  Marstrands-Øen. 
Born.MineHændelser. (1834). 120.  Søen  smuul- 
ner  med  østlig  Vind.M O.  Rørd.GD.81.  ♦mind- 
sker Stormens  Bulder,  |  og  Søen  smulnet 
ruller,  |  staar  .  .  |  smaa  Ledefyr  og  blinker. 
AxJuel.GH.84.  \\  (1.  br.)  gøre  (søen)  smul. 
(billedl.:)  alle  senere  (aandelige)  Bevægelser 
.  .  krusede  (kun)  Overfladen  eller  smulnede 
Strømmen,  V  erdenskult.il  1. 340. 

II.  smalne,  v.  se  smuldne. 
SSmalning:,  en.  (no.  d.  s.;  jf.  Smuling) 

^  vbs.  til  1.  smulne;  ogs.:  smul  sø;  smult 
vande,  havet  .  .  lo,  åndende  i  lette  smul- 
ninger  ind  mod  sti&nden.  Svedstrup.EO.il. 
12.  Grunden  og  det  langt  udskydende  Flak 
giver  Smulmng.Sal.'XVII.389. 

smnlre,  smalret,  smalrig:, 
SSmulring,  Smal-sakker,  se  smuld- 
re, smuldret.  Smuldring,  Smuldsukker. 

ISmal-sø,  en,  (til  smul;  nu  næppe  br.) 
d.  8.  s.  Smulvande.  SøLex.(  1808). 143. 

I.  Smalt,  en  ell.  (dial.)  et  (Esp.480). 
[smul'd,  1.  br.  smuUd]  (substantivering  af  IIL 
smult;  4>  e^'-  (især)  dial.)  i  best.  /.;  smult 
vande,  ell.  sted,  hvor  der  (i  alm.  ell.  under 
bestemte  vindforhold)  er  smult  vande.  Denne 
uoprørte  Deel  af  Havet  (ved  Anholt)  kaldes 
Smnlten.  Iris.  1801.  IV19(jf.  MO.).  Gravl.J. 
54.  Da  vi  kom  ind  i  Løbet  mellem  Livø  og 
Fur  maatte  vi  stryge  Sejlet,  men  rullede 
dog  godt  rundt,  indtil  vi  naaede  ind  i  Smul- 
ten  under  Furs  Øatkyat.  AchtonFriis.DØ.III. 
222. 

II.  ISmalt,  et.  [smul'd]  (ogs.  Smolt. 
Høysg.AG.37 (smblt).  JBaden.DaL.  sa.OrtO. 
VSO.I.107.  jf.  Moth.S532).  {ænyd.  smult, 
smolt,  glda.,  æda.  (Harp.Kr.l98)  smolt,  sv., 
no.  smult,  meng.,  oeng.  smolt;  i  aflydsforhold 
til  nht.  schmalz,  mnt.  smalt,  smolt,  holl. 
smout;  til  IIL  smelte;  jf.  Smalte,  IL  Smelt; 
II  vist  kun  fagl.  (ell.  no.),  jf.  dog  MDL.) 
afsmeltet  fedt;  især:  svinefedt,  fremstillet  af 
de  i  svinets  indre  forekommende  fedtmasser. 
Smolt  eller  Smult  .  .  kaldes  smeltedt  fit. 
Moth.S532.  VareL.*827. 

III.  smalt,  adj.  (oftest  ubøjet),  [smul'd, 
■1.  br.  smu'ld]  (sv.  d.  s.,  eng.  (dial.)  smolt, 
oeng.  smolt,  glholl.  smolt  (holl.  smout^;  jf. 
dial.  smulte,  gøre  søen  smul  (Feilb.),  ell.  (om 
80):  blive  rolig,  smul  (Moth.S546.  BornhOS.), 
sv.  dial.  smulta,  8mylt(r)a,  samt  osax.  smultro, 
adv.,  sagte,  stille;  besl.  m.   IIL  smelte;  ;/. 


smul,  I.  smulne,  I.  Smult  ||  det  kan  ikke 
altid  afgøres,  hvor  det  er  dette  ord,  der  fore- 
ligger, og  hvor  intk.  af  smul  ||  især  ^)  om 
sø,  farvand:  med  ringe  bølgeslag  (især 
p.  gr.  af  læ  af  kysten,  bundens  beskaffenhed 
olgn.);  i  forb.  som  smult  farvand(e) 
(SkibsMask.213.  Linvald.KF.182),  vand 
(Oehl.Øen.(1824).II.30.  PMøll.(1855).II.232. 
Schand.VYSr.  SaUXXI.813)  ell.  især  smult 

10  vande.  Moth.S545.  Aarle  paa  den  tredie 
Dag,  da  Veyret  var  om  Natten  dalet,  blev 
det  smuult  Y ånde.  Robinson.I.21 4.  vi  hav- 
de smult  Vande  af  Laindet.Blich.(1920). 
XXVIII.94.  Harboe.MarO.  Scheller.MarO. 
billedl.,  som  udtr.  for  rolige  forhold:  lad  os 
eengang  faae  smuult  Vand  efter  Stormveir. 
Falsen.SF.89.  Forhandlingerne  .  .  var  kom- 
met ind  i  smult  Farvand.  Z/tnvaid.Zi^.2S2. 
jf.  (muligvis  til  smul):  Han  holdt  et  smult 

20  Minut,  hvor  han  puslede  med  sig  selv.Søn- 
derby. Midti  en  Jazztid. (19  31). 12.  \\  i  bøjet 
form  (jf.  ogs.  Esp.480).  Farten  i  det  smulte 
Vand  indenskjærs  var  uformindsket.  Bog'on. 
11.174.  Hestene  (drager)  Redningsbaaden 
tilbage  fra  den  fraadende  Sø  til  det  smulte 
Yn,nd.KMads.SkagensMalere.(1929).28.  \\  som 
adv.  (kan  delvis  høre  til  smul^.  Bugter  og 
Fjorde  laa  smult  med  lysende,  langstrakte 
Urner. Schand.TF .11.85.  jf.:  *end  Kilderne 

30  vi  hører  (  henrisle  svalt  og  aravM.  Holstein. 
Æ.IO.  billedl.:  de  provisoriske  Bevillingers 
smult  rislende  Millioner.  J?ørMp.//,227.  || 
substantivisk  (jf.  1.  Smult^.  De  laa  for 
Anker  i  Smult,  men  med  svær  Dønning. 
Gravl.0en.97. 
smaltre,  v.  se  smuldre. 
Smal-vande,  et.  ^Smule-.  CEw.F. 
192).  (til  smul;  1.  br.)  smult  vande  (se  III. 
smult^;  ogs.  billedl.  deres  Forhold  baade  til 

40  hinanden  indbyrdes  og  til  andre  Mennesker 
(glattedes  og  jævnedes).  Hvad  der  før  havde 
været  Braadsø  og  Brænding,  det  blev  nu 
krystalklart  og  solgennemskinnet  Smulvande. 
AGnudtzm.G.181.  I  alt  dette  noget  ensformig 
smaatkreppede  Smulvande  sender  .  .  1864 
for  en  Stund  sine  Dønninger  ind.  Høffd. 
(Tilsk.1902.419). 

smamme,  v.  ['smoms]  -ede.  (lydord, 
jf.  smumre,  smumse,  smunse,  smuppe;  vist 

50  kun  dial.)  intr.  ell.  refl,.:  med  velbehag 
smage  paa  ell.  spise  noget;  rigtig  gøre  sig 
til  gode;  smovse.  MDL.  Feilb.  Gadeordb.* 
Hun  sidder  og  smummer  godt  i  det.Krist. 
Ordspr.nr.8088.  Køerne  „smummer  i  Sme- 
sen"  .  .  betød  (for  50  aar  siden),  at  de  fraad- 
sede  i  den  lille  hvide  KløyeT.PoV/7l929.15. 
sp.l.  smamre,  v.  (lydord,  jf.  smumme 
osv.;  dial.)  smaske;  gumle;  smovse.  Man- 
den sad  ved  Bordenden  og  smumrede  i  sin 

60  evindelige  Melgrød,  der  laa  saa  godt  for  hans 
tandløse  Mund.  Aakj.VF. 186.  „Ja,  dette  her, 
det  er  Hummer,  Per,"  sagde  han  og  smum- 
rede lystent  med  Munden.  Bregend.  Møllen. 
(1936). 63.  smamse,  v.  ['smomsa]  -ede. 


905 


smnnse 


Smnt 


906 


(lydord,  jf.  smamme  osv.,  sami  jy.  momse, 
god  og  rigelig  mad  (af  en  vis  art)  (Feilb.), 
$v.  mums,  lækkerier,  bomh.  mømsa,  gumle 
(Esp.232),  SV.  mamsa,  no.  mumse  (og  II.  Mum- 
me^-  sj.)  d.  s.  Bordet  stod  .  .  dækket  med 
alle  Haande  gode  .  .  Sager  .  .  Det  kan  nok 
være,  at  Børnene  smumsede  sig. NalogMor- 
gen.  1902. 106. sp.l.  smanse,  v.  ['smonsa] 
-ede.  (lydord,  jf.  smumme  osv.;  sj.)  d.  s.  bar 
man  storre  Glæde,  end  naar  det  (a:  maden)  lo 
rigtig  smager,  saa  Folk  ordentlig  smundser. 
KMich.LUK.127.  sa.H.228. 

smnppe,  t*.  ['smoba]  -ede.  (ogs.  skrevet 
smubbe,  smoppe,  smobbe/  (lydord,  jf.  smum. 
me  osv.samt  jy.  smappe  (Feilb.;  se  ogs.  ndf. 
1.  19) ;  især  dial.)  ved  sugning,  tobaksrygning, 
spisning  osv.  frembringe  en  smaskende 
lyd;  ogs.:  smække  med  tungen.  Det  lyder  som 
smoppede  og  smappede  og  drak  en  Snes 
Smaagrise  i  Svinestien.  AC  Ander  sen.  Denlille  20 
Højskole.  (191 3). 54.  Livligst  er  (aalen)  i 
mørke  og  varme  Nætter,  og  man  kan  da  ofte 
høre  den  smaske  („smubbe")  i  Vandskorpen. 
DanmFauna.XV326.  Feilb.  jf.:  (gatisen)  skal 
være,  saa  den  zmohbex.KMich.MorsØjne. 
(1940). 252. 

8niar(g)t,  8inar(g)te,  part.  og  præt. 
af  III.  smøre. 

^»■nurt-læder,  et.  (ænyd.  smoert- 
(KbhDipl.II.524),  smoer-,  smurledder,  sv.  3« 
smorlåder  (ældre  sv.  smort-j;  1.  led  er  perf. 
part.  af  III.  smøre ;  jf.  smurt  læder  u.  III,  smø- 
re 1.2  samt  Fedtlæder;  fagl.) rødgarvet,  stærkt 
smurt  overlæder,  der  anvendes  i  vandstøvler, 
fedtlædersstsvler.  1  Par  Støvler  af  Smurt- 
læder for  Cavall.  og  Train-Constabler.  Af Æ. 
1842.374.  VareL.*781.  ||  gen.  brugt  som  adj. 
ell.  1.  led  af  ssgr.  ♦hans  smurtlærs  skoe.  Sort. 
(Saml  Danske  Vers. '  VI.  155).  Smurtlæders- 
fodtøj.  A'roÅ:.  2935.3337.  Langstøvler  kaldtes  40 
for  Fedtlæderstøvler  eller  S murtl æderstøvler. 
AarbFrborg.l939.I.118. 

smaske,  v.,  smasket,  adj.  se  smud- 
ske, smudsket. 

L  Smut.  en.  se  1.  Smutte. 

IL  Smat,  et  ell.  (nu  næppe  br.)  en 
(Moth.S541).  [smnd]  flt.  d.  s.  (sv.  dial. 
smutt,  smott,  no.  dial.  smott,  smuthul,  snudt 
pas  eU.  indUb,  eng.  dial.  smoot,  aabning  i 
gærde,  hvorigennem  dyr  kan  smxiite;  til  III.  m 
smutte;  jf.  III.  Smut,  II.  Smutte  samt  I. 
Smug;  nu  sj.  i  rigsspr.}  sted  (krog,  hul), 
hvor  man  kan  skjule  sig;  skjulested;  smut- 
hul; ogs.:  smal  passage  ml.  huse;  smug 
(I);  smøge.  Moth.S541.  Gårdspladsen  lå 
helt  mørk  endnu  . .  H.  gik  vestenud  ad  Smut- 
tet forbi  det  ny  S-<fineh\xs.Rørd.KK.142.  der 
(o:  under  aXkoveme)  havde  katten  sit  smut. 
VfF. 

m.  Smat,   et  ell.  (næsten  kun  dial.;  m 
især  i  bet.  3)  en  (Vejrup.KM.73.  UfF.  jf. 
BIAT.).  [smurf]  flt.  d.  s.  eU.  (især  i  bet.  2.i ; 
1.  br.)  -ter.  (vbs.  til  III.  smutte; ;/.  II.  Smut) 

I)  til  III.  smutte  1.    I.l)  ($j.)  ta  III. 


smutte  1.1.  jf.:  Han  var,  som  en  Skovmaar 
skal  være  med  Smut  i  Pote,  Spring  i  Ben. 
Fleuron.DTN.121.  1.2)  (nu  næppe  i  rigsspr.) 
til  III.  smutte  Ij;  især,  i  forb.  som  lege 
smut,  om  legen  skjul  ell.  fangeleg  uden  fri- 
sted. *en  Jordens  Glut  (der)  kunne  friste  | 
Et  Himmel- Væsen  til  sig  at  liste  |  Herned 
paa  Jorden  at  lege  Smnt.  TBruun.Skr.ll. 
UfF.  jf.:  Fingre  af  Alabast  legte  Smut  bag 
den  smækkre  Midie,  og  flagrede  .  .  hen  over 
Tangenterne.  BZt<:;».^i520;.Z//.i66.  ||  om  den 
person,  der  er  fanger  i  denne  leg.  Knst.BRL. 
524. 

2)  til  in.  smutte  2.  2.1)  til  III.  smutte 
2.2 ;  især  i  forb.  kaste  (VSO.III.K390.  MO.), 
stikke  (Levin.)  ell.  (nu  vist  kun)  siaa 
smut,  (jf.  slaa  plæder,  sinker,  u.  Plæde  2, 
IV  Sinke^  kaste  en  (flad)  sten  hen  ad  en 
vandflade,  saaledes  at  den  kun  med  mellem- 
rum berører  vandet  og  i  øvrigt  foretager  større 
ell.  mindre  hop  op  i  luften.  Endelig  fortiene 
og  de  dette  Navn  (0:  overdaadig),  som  slaae 
smut  med  Penge  og  kline  Guldet  paa  Væg- 
gene. LTi<i.i759.767.  CBemh.V  1.257.  (han) 
kunde  gale  som  en  Hane  og  slaae  saa  mage- 
løst Smut.JPJac.(1924).I.54.  nu  gik  jeg  hjem- 
me paa  Stranden  igen  og  slog  Smut.AndNx. 
BN.137.  jf.:  »siden  lod  jeg  Stormen  |  med  min 
Snække  slaa  Smut.Rich.I.205.  \\  (dagl.)  om  det 
enkelte  hop  af  stenen.  „Det  er  morsomt,  at 
slaae  Smut,  Hr.  H.  1"  sagde  han  ;  „men  jeg  kan 
bedre.  —  Tillader  De?"  spurgte  han,  idet 
han  kastede  en  Sten.  „Seer  De,  Hr.  H.? 
—  Syv  Smntl"  OleNavnløs.ToFortæUinger. 
(1858).101.  Per  (gav)  sig  til  at  slaa  Smut .  . 
„Saae  du?  —  Otte  Smutterl"  Poni. LP. »//. 
187.  II  slaa  smut,  om  sten:  glide,  stryge  hen 
ad  en  vandflade  med  flere  (større  eU.  mindre) 
opspring.  Stenen  fløj  ud  over  Vandet  og 
slog  Smut  en  tre  fixe  G&nge.Schand.F.91. 
en  Sten  slaar  Smut  henover  W&nd.Jørg.LT. 
153.  AndNx.PE.1.282.  \\  slaa  smut,  i 
videre  anv.,  om  dyr  (fisk,  fugle)  eU.  andre 
ting,  der  paa  lignende  maade  stryger  hen  over 
en  vandflade,  et  Isstykke  slog  Smut  henad 
Vandet,  han  havde  ramt  det  med  Panden 
(0:  i  udspringet). AndNx.PE. 1. 157.  »Se,  ter- 
ner her  og  hjejler  |  slår  smut  på  søernes 
spejl.  HolsteinRathlou.SF.lll.  Fiskene  .  . 
slaar  Smut,  og  Vildænderne  .  .  roer  forbi. 
Tandr.KU8. 2a)(jf.  III. smutte 2.8 ;  dagl.)  om 
bevægelse  af  øjnene,  blikkets  flakken  om- 
kring ell.  (især)  glimten,  missen,  kokettering 
med  øjnene.  En  sød  lille  Frøken  med  Smat 
i  Øjnene  og  Talent  i  Fingrene  lOÆun^.P.iOO. 
Hun  trak  sig  et  Skridt  baglæns,  med  et 
Smut  i  de  blaa  0ine.JaePaludan.UR.362.  især 
i  forb.  slaa  smut  (med  øjet  eU.  øjnene). 
Sealarevu.  Vi  filmer.  Ingeborg.  (1915).  3.  *  Hun 
smilte  fedtet  til  sin  Silkesko,  |  spilled  med 
Fingrene,  slog  Smut  med  Øjnene.  Rørd.JH. 
11.173.  En  Klasse  af  de  kønne  .  .  Drenge  fra 
Eton  College  driver  forbi  og  slaar  Smut 
med   Øjnene. AWinding.Vag.24.  om  øjnene: 


907 


smut 


fSmntskydnins 


908 


Hans  skæve  Øjne  slaar  formelig  Smut  over 
hinanden  inde  bag  Næseroden.  Wied.TK.211. 
2,3)  (jf.  III.  smutte  2a)  om  blink,  glimt 
af  lys  i  noget  blankt;  vist  kun  i  forb.  slaa 
smut.  (solskinnet)  slog  nogle  smaa  iltre 
Smut  i  Abens  Sølvlænke.  J  Anker,  De  hvide 
Hejrer. (1927). 83.  Solstraalerne  slog  Smut  i 
Messinginstrumenterne.  PoL*/si94(?.7.sp.2. 

3)  (sml.  Smutrejse;  dagl.)  til  III.  smutte 
4:  lille,  nem,  kort  tur  ell.  rejse;  sviptur; 
kort  besøg  (der  aflægges  ganske  uformelt, 
uden  indbydelse,  især  hos  en  nærvedboende, 
fordi  ens  vej  faldt  forbi  olgn.);  lille  ærinde 
(et  sted);  kig  indenfor  hos  en.  Efter  et  lille 
Smut  ud  i  Provinserne  er  (teater truppen) 
atter  i  Kjøbenhavn.  PoL"/ui5(?9.4.sp.5.  Paa 
et  Smut  til  Sraaaøerne  finder  vi  en  „lille 
Have"  ved  Præstegaarden  i  MaTstal.  Svendb 
Amt.1926.128.  Hen  ad  den  Vej  og  et  Smut 
ind  i  den  Sko\.  Hee  And.  AH. 27.  ofte  i  forb. 
som  komme,  skulle,  tage  (Kbh.^''/3l922.4. 
sp.l),  være  ell.  (især  dial.)  gaa  (UfF.), 
løbe  (CFMortens.EF.48),  slaa  (Hedebo.92) 
et  smut  ^i  byen,  ind(e)  hos  en  osv.).  Mett' 
Sofi'  havde  været  et  Smut  ude  i  Frammerset. 
Aakj.B.182.  vi  kommer  hver  Dag  et  lille 
Smut  ind  til  ham  om  Morgenen.  FalkRønne. 
PT.174.  jeg  skal  kun  et  Smut  ud  i  Byen, 
saa  kommer  }eg.Rørd.Va.ll7.  Feilb.  \\  (1.  br.) 
billedl.  (sml.  Sidesmut^.  Larsen.  Jeg  har 
giftet  mig  med  Theodora,  De  ved,  deres 
Vens  —  ja,  hvad  skal  man  kalde  hende, 
hun  slog  et  lille  Smut  den  Gang,  men 
Kvinder  er  jo  ikke  andet  end  Kvinder. 
Tandr.R.105. 

4)  (1.  br.  i  rigsspr.)  om  (ell.  m.  særlig  tanke 
paa)  den  lyd,  der  fremkommer,  naar 
noget  smutter  af  sted,  hen  over  noget,  ind 
i  ell.  ud  af  en  aabning,  glider  omkuld 
p.  gr.  af  glathed  olgn.  Om  Aftenen  puttedes 
Søren  .  .  i  en  stor  Seng  .  .  I  Mørket  hørte 
Søren  Musiken  og  Dansen  fra  Storstuen, 
Fløjtetriller  —  bløde  Løb  og  Smut.  J 7 Jens. 
HF.81.  II  slaa  smut,  slaa  lette  taktslag  (med 
foden  imod  gulvet).  *Mollberg  med  Foden 
slaar  Smnt.ChKjerulf.FE.279.  Han  nynnede 
.  .  og  han  slog  Smut  med  Fødderne  under 
Bordet.  BerlTid.V7l934.Sønd.24.sp.3.  \\  brugt 
som  interj.  *Smut,  Mikkel  borte  var,  den 
gode  gamle  Yen.  ReynikeFos2.(  1747). 104. 
Smut!  saa  laa  Kræsten  paa  Jorden. Zns^.J«/ 
F.'V8.  når  (fangeren  i  legen  „smut",  se  bet.  I.2) 
rører  ved  én  af  dem,  siger  han:  Smut!  Så  skal 
den  fangne  være  det.  sa.BRL.524. 

rV.  smut«  præt.  og  part.  af  III.  smutte. 
V.  smut,  interj.  se  u.  III.  Smut  4. 

Smat-,  i  ssgr.  (nu  ikke  i  rigsspr.  Smutte-. 
se  u.  Smut-hul,  -krog,  -sten^.  af  III.  Smut 
ell.  (især)  III.  smutte  (hvor  inte  /  nærmere 
angives,  i  bet.  1).  -dør,  en.  (1.  br.)  løndør; 
bagdør.  StSprO.Nr.179.10.  billedl:  DagNyh. 
*lil922.5.sp.5.  -hul,  et.  (nu  næppe  br. 
Smutte-.  Fryde-SangOverFr.lVsLyckeligLand- 
Gang.(1709).v.l2.    Wadsk.(LTid.l737.391)). 


(ænyd.  smuttehul)  I)  i  egl.  bet.:  hul,  hvori  dyr 
kan  smutte  ind  og  gemme  sig;  ogs.:  hul,  der 
danner  gennemgang  til  noget,  aabning,  gen- 
nem hvilken  der  kan  skydes  genvej,  det  er  en 
dum  Ræv  .  .  som  har  kun  et  Smuthul  paa 
sin  B.nle.Argus.l771.Nr.39.1.  *Ihvor  dens 
(0:  en  fugls)  Mage  stikker,  |  dens  Smuthul 
maa  vel  findes  dogl Kaalund.27 9.  Paa  Kirke- 
gaardsdiget  voksede  Tjørn  og  Hyld.  Dren- 

10  gene  havde  lavet  Smuthuller  i  Gærdet. 
N Svends. H. 19 4.  2)  sted,  hvor  man  kan  skjule 
sig,  opholde  sig  uset,  hemmeligt;  om  gemme- 
sted i  legen  skjul:  Moth.S541.  \\  især  om  sted, 
hvor  personer  søger  tilflugt  for  at  skjule  sig 
for  efter  stræbere,  leve  i  fred,  ubemærket,  ell. 
om  tilholdssted  for  forbrydere,  lyssky  per- 
soner ell.  virksomheder.  Moth.S541.  (han) 
trak  sig  .  .  tilbage,  enten  ind  i  Skovene, 
eller  til  andre  Smnthnller. Grundtv.Snorre.il. 

20  271.  (han)  søgte  hen  til  hine  Lastens  Smut- 
huller i  Hovedstaden,  hvor  Q vinden  for- 
nægter sin  ^a,tm.  Da.Folkeblad.1838/39.72. 
sp.l.  Røveren  har  sit  Smuthul  ved  den  lar- 
mende La,ndeyei.Kierk.VI.65.  Rørd.LB.63. 
For  at  værge  sig  mod  Midjan  indrettede 
Israeliterne  sig  de  Smuthuller,  som  findes 
i  Bjergene,  Hulerne  og  Klippeborgene.  Dom. 
6.2(1931).  3)  (1.  br.)  billedl.  anv.  af  bet.  1-2. 
dette  Selskab  kunde  tiene  et  oprørisk  Partie, 

30  som  stoed  de  høie  Magter  imod,  til  et  Smut- 
Hull.  LTid.i746.679.  Saasom  denne  unge 
Herre  var  udrustet  med  ypperlige  Natur- 
gaver .  .  vidste  han  vel  hvor  mange  Smut- 
huller og  listige  Udveie  Menneskene  kunne 
udånde.  Bagges. NK.346.  (vi)  formaae  at 
trænge  seierrige  ind  i  dens  (0:  sorgens) 
inderste  Smuthuller.  Zierfc./. 2 5i.  -hveps, 
en.  (nu  næppe  br.)  snyltehvepsen  Ichneumon. 
Schade.Mors.(  1811). 222.  PJ Estrup. Insektolo- 

40  gien.(1828).514.  -kro,  en.  (nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
smugkro,  der  var  .  .  ligesom  hos  de  fleste 
Høkere  paa  Landet,  en  „Smntkio'\AntNiels. 
(Folkekal.1865.137).  Drachm.VT.288.  KLars. 
GY.146.  Feilb.  -krog,  en.  ^Smutte-.  Am- 
ber g.),  (nu  næppe  br.)  (fjern)  krog,  afkrog, 
hvori  noget  kan  skjule  sig;  smuthul  (2-3). 
(Høysgaard)  havde  stor  naturlig  Skarp- 
sindighed, og  Tid  og  Ledighed  nok  til  at 
forfølge  Sproget  i  dets  inderste  Smutkroge. 

50  JBaden.Gram.aS^.  -kæreste,  en.  (ikke  i 
rigsspr.)  hemmelig  kæreste.  Thyreg.UdvFort. 
11.290.  -laage,  en.  (jf.  -dør;  1.  br.).  Vær- 
løse.Jonna.(  1938). 185.  -rejse,  en.  (jf.  III. 
Smut  3;  sj.)  kort  rejse;  sviptur;  afstikker. 
Langebek.  Breve.181. 
smntsig,  adj.  se  smudsig. 
ISmat-sknd,  et.  (til  III.  Smut  2.i, 
III.  smutte  2.2 ;  jf.  -skydning^  ^  skud,  hvor- 
ved   kuglen    preller    af,    foretager    opspring 

60  (rikochetskud).  Meyer. 883.  D&H.  billedl.:  det 
lille  hovmodige  Smutskud  .  .  er  en  af  de 
mekaniske  Hemmeligheder  i  Anatole  Frances 
Ironi.  Kehler.KK.217 .  -skydning,  en.  (til 
III.  Smut  2.1,  IIL  smutte  2.2;  jf.  -skud^  ii 


909 


ISmatsten 


smatte 


910 


(man)  tilstræber  .  .  ved  Ricochetskydning 
(Smutskydning)  at  bringe  Projektilet  til  at 
iTprin^e.  S kydetnstr. 7.  'Sten,  en.  (nu  næppe 
br.  Smutte-.  Moth.S542.  Rostgaard.Lex.S 
192e).  (til  III.  Smut  2.1,  III.  smutte  2.i) 
flad  sten,  der  kan  briiges  til  at  slaa  smut  med. 
Molb.HO.  Skuden  fløi  fra  Bølge  til  Bølge 
som  en  Smutsten  fra  en  Drengs  Haand. 
TolderlU. 142.  GieUtrup.DetgodeHjerte.(  1939). 

10.  slaa  smutsten,  (nu  næppe  br.)  slaa 
smut.  VSO.  -»ti,  en.  (jf.  -vej;  1.  br.).  smaa 
ulovlige  Smutstier  (over  plcenen  i  hotelhaven), 
dannede  af  sløsevorne  Opvarteres  vej  bespa- 
rende Skridt.  C  Møll.LM.  118.  billedl.:  de 
søgte  lykken  ad  smutstier  i  steden  for  at  gå 
dydens  banede  xej.Grønb.RS.S. 

I.  S^mntte,  en.  ['smuda]  (iscer  dial. 
Smut.  ;'/.  Peder  Smut  (o:  den  lille  brune 
gærdesmutte).  Skattegraveren.1885.1 1. 155  sami 
u.  Dige-,  Gærdesmutte^,  flt.  -r.  (ænyd.  d.  s. 
(i  brun-,  gaard-,  jord-,  stensmutte^,  no.  dial. 
smutta  (i  hagasrautta,  havesmutte,  -sanger); 
til  III.  smutte  1)  \  om  (smaa,  vimse)  fugle, 
der  smutter  omkring  paa  ell.  ind  i  særlige 
tilflugtssteder;  om  gærdesmutte:  Moth.S542. 
Rostgaard.Lex.S192c.  jf.  ovf.  1. 18.  nu  i  rigsspr. 
kun  som  2.  led  af  ssgr.,  se  Blad-,  Brun-, 
Buskrørs-,  Dige-,  Gertruds-,  Græs-,  Gærde-, 
Have-,  Lyng-,  Løv-,  Rørsmutte  ||  i  videre 
anv.  om  person,  se  Grøn-,  Lyngsmutte. 

II.  Smatte,  en.  ['smuda]  flt.  -r.  (no. 
dial.  smotta,  smuthul,  smalt  pas  ell.  indløb, 
split  i  klæder;  til  III.  smutte  1,  sideform  til 

11.  Smut;  jf.  oldn.  -smott  (analogisk  side- 
form -smått)  i  ismott,  hvad  man  Jcryber  ind 
i,  hyller,  klæder  sig  i,  starfsfsmott,  arbejds- 
klæder,  hof u5s  matt,  halsaabning  i  klæder,  til 
II.  smyge;  sml.  ogs.  1.  Smug  (og  Ismug- 
klæder^;  næsten  kun  dial.)  I)  skjulested; 
smuthul;  krog.  Moth.S542.  rSO.(„paa  Lol- 
land og  Falster"),   sml.  Riet2.634(skaansk). 

2)  snæver  indgang  ell.  gennemgang; 
spec.  dels  (nu  næppe  br.)  om  skjuU,  hemmelig 
indgang  (Moth.S542),  dels  om  aabning,  hul 
i  gærde,  hvorigennem  man  kan  smuUe  ind  paa 
marken  (JHSmidth.Ords.140.  jf.  Rævesmutte 
om  aabning  i  gærde,  hvorigennem  ræven  kan 
smutte.  Moth.R168.  VS0.VR21);  dels  om 
smal  passage  ml.  bygninger  (der  bruges  som 
smutvej);  smut  (II);  smøge  (I).  Moth.S542. 
Londons  mange  Sm\itteT.Grundtv.Myth.558. 
Der  laa  tre  gamle,  brøstfældige  Rønner  i  en 
Smøge  —  „Smutten"  k&ldet.Pont.FH.83. 
(byen)  med  snorklede  Gyder,  Krinkelkroge 
og  Smøger  og  Smutter.  Bergstedt.J. 32.  Feilb. 

3)  aabning  i  noget,  hvorigennem  man  kan 
krybe  ind  i  det  (fx.  om  aabning  i  tag.  MDL.), 
éll.  (især)  split,  slidse  i  klædningsstykke, 
spec.  kvindeskørt.  MDL.  Thorsen.175.  Ualle- 
by.219.  Folkedragter. 142.  4)  (haandv.-jarg.) 
dels  om  diagonalt  halveret  tagsten;  stump 
tagsten,  dannet  ved  borthugning  af  nakken 
(og  som  let  smutter  mureren  af  haanden); 
dels  (jf.  Smutter  2)  om  bajer,  som  mureren 


indskyder  (kniber  sig)  mellem  spise-  og  drik- 
ketideme.  OrdbS. 

III.  soiatte,  V.  ['smuda]  præt.  -ede  ell. 
(dial.)  smut  (Sort.Foet.72.  Knst.Ordspr.96. 
Feilb.  Korch.Godtfolk.I.(  1920). 153.  Brende- 
rup.§189.  jf.  Esp.481);  part.  -et  ell.  (dial.) 
gmut  (Feilb.  Brenderup.§189).  vbs.  -nlng 
(vAph.(1764).  se  ogs.  u.  bet.  b.2).  {ænyd.  d.  s., 
sv.  dial.  smutta;  besl.  m.  no.  dial.  smota, 

10  smyta,  snige  sig,  skjule,  til  1.  Smug,  II. 
smyge;  ved  siden  heraf  findes  s-løse  former: 
no.  dial.  mota,  putte,  muta,  skjule,  myta,  liste 
sig,  skjule  \\  i  bet.  1-4  næsten  kun  i  forb.  m. 
adv.  eU.  præp.-led) 

I)  bevæge  sig  hurtigt,  let  og  behæn- 
digt, smidigt,  især  glidende,  snoende,  bug- 
tende sig  uden  om  hindringer,  ud  ell.  ind  ad 
(smaa)  aabninger,  ell.  benyttende  et  gunstigt 
øjeblik,  snigende  sig  af  sted  (i  stilhed,  hemme- 

20  lighed,  smug,  fx.  for  at  slippe  bort,  komme  i 
skjul);  ogs.  (især  i  bet.  1.2)  i  al  alm.:  liste, 
snige  sig;  komme  ell.  gaa  hurtigt,  pludse- 
ligt; stikke  (et  sted  hen).  I.i)  om  (smaa 
hurtige,  vævre,  vimse)  dyr.  (jordrotteme) 
smuttede  hver  i  sit  livd.Argus.l771.Nr.l3.4. 
♦Haren  ræd  |  I  Krattet  smutted  snelt  afsted. 
Winth.ND.178.  Smaafugle  smuttede  omkring 
i  Bxxskene. CBemh.X.29.  »men  ud  og  ind  | 
imellem  dem  (o:  korallerne)  smutte  de  tætte 

io  Flokke  |  af  stumme  Fiske  med  døde  Blikke. 
Gjel.AanderogTider.(1882).30.  Et  Par  af  de 
største  Rotter  smuttede  bem.ErlKrist.DH. 
22.  1.2)  om  personer  (ell.  menneskelignende 
væsner):  bevæge  sig  hurtigt,  pludseligt;  ogs.  som 
udtr.  for  hurtigt  at  tage  fodtøj  ell.  klæder  paa: 
smutte  i,  stikke  i.  Hvert  Øyeblik  forsøger 
hun  at  smutte  ud.  Og  maaske  kunde  hun  faa 
i  Sinde  at  springe  ud  af  Yinåvet.KomGrønneg. 
11.189.   *laase  kan  man  slet  ingen  Dør,  | 

40  Saa  de  (o:  englene)  jo  derind  kan  smutte. 
Grundtv.SS.III.107.  jeg  smuttede  rask  ind 
ad  Torten. Heib.Poet.V II. 375.  Cilli  pustede 
Lyset  ud  og  smuttede  ned  under  sin  Dyne. 
Elkjær. UF.IOO.  der  var  ikke  tid  til  at  tage 
tøj  paa,  han  smuttede  derfor  i  sin  slobrok  | 
;/..•  Madame  Z.,  der  nylig  var  smuttet  op  af 
sin  B&rselseng. Bagges. DV X.126.  \\  (nu  ikke 
i  rigsspr.)  skjule  sig  (Moth.S542),  lege  skjul 
(i  forb.  som  smutte  i  hul.  UfF.)  ell.  lege  en 

so  leg,  hvori  deltagerne  besætter  forskellige  plad- 
ser, medens  en,  som  staar  midt  i  kredsen, 
søger  at  skaffe  sig  en  plads,  naar  de  andre 
bytter  plads  (Cit.ca.l734.(SprKult.II.54));  ogs. 
i  inf.,  brugt  substantivisk,  om  selve  legen: 
Moth.S542.  II  (jf.  bet.  3.2)  billedl.  vi  (ser) 
Holbergs  Aand  forefinde  den  klassiske  Aands- 
form  færdig  og  parat  for  ham  og  ser  denne 
Aand  smutte  i  denne  Form  som  i  sin  natur- 
lige Driigt.  Brandes. 1. 100.  især  i  udtr.  for  ai 

to  slippe  fri  for  noget,  frigøre  sig,  luske  sig  fra 
noget:  Jeg  kunde  ikke  som  denne  gamle 
Mand  smutte  fri  af  Hus  og  Naboskab.  i2ørd. 
DBU. 134.  han  (har)  forstaaet  at  finde  en 
Bagdør,  igennem  hvilken  han  kunde  smutte 


911 


smatte 


smatte 


912 


uden  at  bruge  det  friske  Initiditiy.  Dag Nyh. 
*/il922.5.sp.5.  Du  skulde  bare  have  hørt 
mig!  Jeg  fik  en  mægtig  Færdighed  i  at  byde 
med  (o:  ved  en  auktion)  og  dog  smutte  af 
i  sidste  ØiehUk.  BerlTid."/il931.Sønd.8.sp.6. 
før  vi  skilles,  skal  Du  høre  Sandheden,  som 
Du  har  en  stor  Gave  til  at  smutte  fra. 
Schand.F.190.  „Naa,  men  hvad  sagde 
Pastor  Madsen?"  —  „Jeg  syntes  nærmest, 
han  prøvede  paa  at  smutte  fra  det."  Berg-  ip 
strøm.L.39.  japperi,  gætteri,  smutten  hen 
over  vanskelighederne  (o:  ved  hørns  læs- 
ning).VorUngdom.  1937. 138.  Arrebo  søgte 
.  .  at  afæske  ham  en  Erklæring.  Men  Byfog- 
den  smuttede  uåenoin.CSPet.LiU.499. 
AnnaLarssenB  jørner.  Teater  ogTempel.  (1935). 
105.  1.3)  (jf.  bet.  2;  især  ts)  om  anden  bevægel- 
se, der  foregaar  af  sig  selv.  *Vel  skjælver  Baa- 
den  tidt  for  Bølgens  Magt,  |  Dog  smutter  den 
igjennem  som  en  Sl&nge.Hauch.SD.H.lld.  20 
vandet  smuttede  ind  og  ud  af  træskoene  j 
jf.:  en  smal  Fjord  .  .  smutter  om  Skov- 
pynten. Tolderl.F. 111.61. 

2)  om  (handling,  virksomhed,  hvorved  der 
fremkaldes)  en  hurtig  glidende  bevægelse,  der 
minder  om  den  u.  bet.  1  angivne;  ogs.  om 
bevægelse,  hvorved  noget  hurtigt  og  let,  i  lette 
spring,  glider  fra  et  sted,  punkt  til  et  andet. 
2.1)  i  al  alm.:  blive  ført  hurtigt  og  let  ud 
og  ind,  frem  og  tilbage  olgn.;  blive  stukket,  30 
listet  (forsigtigt)  ud  ell.  ind;  især  om  visse 
legemsdele  ell.  bevægelig  maskindel.  Hendes 
Haand  smuttede  ind  i  min  —  jeg  lod  den 
ligge  løs  deri  —  jeg  trykkede  den  ikke. 
Bagges. DY.  X. 103.  hans  Fingre  smuttede  hen 
over  Hullerne  paa  Instrumentet  (0:  en  klari- 
net), som  var  det  en  Mandolins  Strenge,  de 
behandlede.  JPJac.Z)f/.6S.  skyttelen  smutter 
frem  og  tilbage  •  2.2)  (1.  br.)  om  kastet  stens 
gliden  i  hop,  spring  hen  over  en  vand-  io 
flade,  i  smut  (III.2.i);  ogs.  ^om  kugle:  ri- 
kochettere (LSal.X.712).  Karlene  .  .  gav 
sig  til  at  „springe  Buk",  og  man  saa'  dem  suse 
over  hinandens  frembøjede  Kroppe  saa  rappe 
som  Sten,  der  „smutter"  i  Vandskorpen.  Bre- 
gend.DenblindeRytter.(1927).20.  ogs.  trans.: 
slaa  smut.  Det  gik  jo  saa  let  som  at  smutte 
Sten  over  en  Bann.Aakj.SYVIII.lO.  ogs.  i 
inf.,  brugt  substantivisk,  om  selve  legen:  Moth. 
S542.  2.3)  om  øjnenes,  blikkets  bevæ-  50 
g  el  s  er  fra  en  genstand  til  en  anden,  ell.  om 
glimten,  missen,  koketteren  med  øjnene  olgn. 
Hun  var  en  bile  nusset  en  med  et  smuttende 
BUk.V Bergstrøm. M. 17.  et  Par  Øjne,  der 
spillede  som  møntet  Guld  med  smaa,  smut- 
tende Glimt.  EChristians.O.1. 12.  med  et  ska- 
defro Smil  stod  (hun)  og  lod  Øjnene  smutte 
fra  den  ene  til  den  anden  af  de  to.  GyrLemche. 
BD.33.  Olsens  Øjne  smuttede  som  et  Par 
vævre  Egern  rundt  i  Yærdset.  Rønberg.GK.  eo 
111.  II  i  forb.  som  smutte  med  øjnene, 
kokettere,  kissemisse  med  øjnene;  skyde  (IO.2). 
Frøken  B.  smuttede  med  Øjnene  og  duftede 
af  Eau  de  Cologne.ORung.P.130.  De  unge 


Piger  slog  Smut  med  Øjnene,  naar  han  gik 
forbi  i  Uniform  eller  civil,  og  Løjtnant  B. 
glemte  ikke  at  smutte  igen.  Pol.*' /tl928. 
Sønd.2.sp.l.  2.4)  om  lys:  glimte,  spille  i 
noget  blankt.  Solen  smuttede  i  Hestenes 
Sønåsigsse\eT.ErlKrist.St.l34.  2.5)  (m.  over- 
gang til  bet.  S)  om  anden  (forsætlig)  glidende 
bevægelse,  (hun)  Gik  til  Vuggen,  lod  den 
smutte  paa  sine  Gænger.  KMich.FA.59.  en 
Grimasse  smuttede  over  hans  Ansigt.  Oiesen 
Løkk.NH.II.176.  jf.:  Et  Par  Ord  smutter 
fra  Bord  til  Bord.  Soya.HF. 29. 

3)  om  glidende  bevægelse  p.  gr.  af  glat- 
hed ell.  p.  gr.  af  et  uheld,  hvorved  noget  kom- 
mer hurtigt  ud  af  sin  plads  ell.  stilling;  i 
videre  anv.,  i  udtr.  for,  at  noget  undslipper, 
forsvinder.  3.()  i  egl.  bet.:  glide  ud  ell.  om- 
kuld (ved  at  fodfæstet  glipper,  p.  gr.  af  under- 
lagets glathed)  ell.  fare,  glide  bort,  væk 
fra  en  (p.  gr.  af  glathed,  ved  uagtsomhed); 
ved  et  uheld  glide  ud  af,  løsne  sig  fra  noget,  der 
har  fastholdt  det  (greb,  tag  med  haanden  ell. 
særlig  indretning) ;  ogs.  (jf.  bet.  1)  m.  h.  t. 
hvad  man  er  i  færd  med  at  fange,  har  ell.  tror 
at  have  i  sin  haand:  undslippe;  slippe  af 
hænde.  At  en  Fugl  smutter  bort  for  mig, 
det  skeer  imod  min  Yillie. Høysg.S .321.  *Her, 
paa  Luur  bag  Buske  brede  .  .  |  Søgt  hiin 
Mudarrah  (o:  en  maurer)  jeg  har  .  .  |  Ei  han 
smutter  mig  af  Rmnde.  Aarestr.SS.Y183. 
Det,  det  kommer  an  paa,  er,  at  Skruenøglen 
slutter  nøjagtig  og  fast  til  og  ikke  smutter 
ai.Cyclehb.65.  Fra  Siden  saa  hun,  at  han 
ogsaa  lob.  Hans  Fødder  smuttede  ud  i  Sten- 
tens fedtede  Jord.  AndNx.M. 167.  du  kan 
bringe  Rede  i  disse  Sager  .  .  paa  samme 
Maade  som  du  saa  ofte  har  bragt  Rede  i 
uredet  Garn,  naar  din  Per  havde  ladet  det 
„smutte".  LBirke.  LilleFru Jensen.  (1914).  11. 
han  er  nær  ved  at  falde.  Benene  smutter 
fra  hsim.  Pol.^'/iil938.1.sp.4.  Han  gjorde  et 
Ladegreb,  hvorved  en  Patron  smuttede  op 
i  Ksimmeret.  Pol.^y3l940.3.sp.l.  3.2)  billedl., 
som  udtr.  for,  at  noget  uforvarende,  p.  gr. 
af  uagtsomhed  svinder  bort,  forsvinder,  gaar 
tabt,  mistes,  kommer  bort,  paa  forkert  plads 
olgn.  *de  (0:  øjeblikkene)  glide,  smutte,  bruse, 
I  flye,  storme,  lyne  hortlEw.(1914).II.197. 
selv  saa  sene  fortællinger  som  de  kristelige 
.  .  kan  være  smuttede  ind  i  de  buddhistiske 
mnnkes  iortælUnger.  EdvLehm.AE.109.  \\  især 
i  udtr.  for,  at  en  person  maa  opgive  at  have 
kontrol,  herredømme  over  noget,  ikke  kan  til- 
bageholde en  ytring  ell.  ikke  kan  udnytte  en 
fordel,  chance.  Den  Nærværende  (tid  er) 
allerede  smuttet  fra  dig  hort.CPRothe.MQ. 
1.142.  *1  otte  Dage  stræbte  jeg  at  naae  mit 
søde  Maal,  |  Men  Leiligheden  smutted  mig 
af  Haanden  som  en  Aal.Winth.VI.243.  *Blot 
nærer  jeg  den  ene  Frygt .  .  |  At  Traaden  dog 
kan  smutte  jer  af  Hænde  .  .  |  Og  glide 
Greven  af  Nevers  i  Haand.  Recke.HB.50. 
Ordet  smuttede  mig  (o:  faldt  mig  ufor- 
varende) ud  af  Munden.  D&H. 


918 


Smatte- 


mmjge 


«14 


4)  (videre  anv.  af  bet.  1.2 ;  især  dagl.) 
foretage  en  hurtig  og  nem  (lille)  tur  ell.  rejse; 
gøre  en  sviptur;  især:  gøre  en  afstikker 
ell.  (uindbudt)  aflægge  et  kort  besøg,  se  ind 
til  en  (paa  vejen  til  et  andet  sted,  paa  en 
fransk  visit),  efterat  jeg  havde  seet  mig  et 
Par  Timen  Tid  om  i  denne,  ene  for  sine 
Veddelob  merkværdige  Bye,  smuttede  jeg 
til  Chmhridge.  FrSneed.1 .472.  Jeg  smutter 
herover  efter  Bordet,  for  at  here  hvad  han  lo 
har  stigt.Hr2.XV216.  De  (skulde)  lægge 
Veien  over  Numberg  . .  saa  kan  De  jo  smutte 
over  Insbruch  og  Brenner  ind  i  Italien. 
HCAnd.BH.127.  •Maaske  jeg  smutter  ind 
til  dig  i  Aften  |  et  Øjeblik  med  Bogen. 
KMunk.C.*64. 

5)  ved  et  tryk  faa  noget  til  at  slip- 
pe ud  af  en  aabning  ell.  et  omgivende 
hylster.  5.1)  ved  at  trykke,  klemme  noget, 
især  mellem  fingre  eU.  hænder,  faa  det  til  at  20 
springe,  svippe  frem.  (delfinerne)  hoppede  op 
af  Bolgeme  med  en  pludselig  Ynde,  man 
kom  til  at  tænke  paa  Æblekæmer,  der 
smuttes  ud  mellem  to  Fingerender  ved  et 
Tryk.  JV Jens. EE.72.  studenten  .  ,  smuttede 
sæben  over  i  næven  paa  f vrbøderen.  fi;orte. 
(Danmark.l920.33.sp.2).  jf.  bet.  2.2:  vil  du 
maaske  paatage  dig  at  spæne,  mens  alle 
Hamborgs  Pansere  smutter  Bly  efter  dig? 
Fallada.B.437.  \\  (kog.)  forme  mel-,  kødboller  30 
t?.  hj.  af  haanden,  munden  ell.  (nu  især)  et 
særligt  apparat.  Gravl.EB.116.  \\  (kog.)  m. 
h.  t.  mandler  olgn.:  i  haanden  trykke  dem  ud 
af  den  omgivende  hud,  hinde  (der  er  løsnet, 
ved  at  mandlerne  har  været  i  varmt  vand), 
(man)  smutter  dem  (0:  bog)  i  varmt  Vand 
ligesom  yi&ndler.  Fleiseher.S.119.  Naar  Mand- 
ler skal  stødes  eller  snittes,  maa  de  strax, 
naar  de  er  smuttede  ud,  kommes  i  koldt 
Vand,  hvorved  de  bliver  haarde.  C<ms<.  40 
Kogeb.247.  skaame,  smuttede  Mandler.  Ti- 
densKvinder.**/il929.34.  ogs.  m.  h.  t.  hinden: 
Mandler  .  .  skoldes  i  kogende  Vand,  indtil 
den  brune  Hinde  med  Lethed  lader  sig 
smutte  a,f.  FrkJ.Kogeb.298.  5.2)  (garv.,  for- 
æld.) afhaare  huder  ved  ai  ophænge  dem  i  et 
rum  med  varm,  fugtig  luft,  saaledes  at  over- 
hud og  haar  løsnes;  især  som  vbs.  Smut- 
ning:  OpfB.^V  1.412.  Kemisk-tekniskHaand- 
bog.(  1938). 302.  50 

Smatte-,  i  ssgr.  til  III.  smutte  (1),  se 
u.  Smut-,  -hal,  -iurogf  se  Smut-hul, 
-krog. 

Soiatter,  en.  fU.  •«.  (tH  III.  smnttej 
I)  (nu  kun  dial.)  om  levende  væsen,  der 
»mutter  (III.l);  især  d.  s.  s.  I.  Smutte;  i 
tideformer  til  tilsvarende  ssgr.  med  -smutte 
tom  Græs-  (Thurah.B.15(sjæll.)),  Gærde- 
(tmtt.l4(sjæll.)).  Rørsmutter  (se  u.  Rør- 
smutt«^;  jf.  ogs.  Bakkesmutter,  digesvale  m 
(Feilb.).  2)  (jarg.)  om  ting  ell.  forhold;  fx. 
om  daarlig  malet  flade,  som  penslen  kun 
løseligt  har  strøget  hen  over.  Dania.III.52.  \\ 
(jf.  II.  Smutte  4^  om  øl,  en  arbejder  drikker 

XX.    Bentrykt  "/t  IMl 


(kniber  sig)  meUem  spise-  og  drikketideme. 
B.T.**/iil931.3.sp.l.  Smatte-sten,  en.  se 

Smutsten. 

■mattet,  adj.  ['smuda/]  (;'/.  dial.  smutte, 
om  farve:  smitte  af;  vel  til  (ell.  besl.  m.)  nt. 
smutt,  snavs.  (m)nt.  smudden,  tilsmudse 
(se  u.  Smuds^,  eng.  smut,  snavse  til,  smutty, 
smudset;  nu  ikke  i  rigsspr.)  tilsmudset; 
smudsket.  *Hans  Haar  som  Pennefier  var 
tuttet  .  .  I  Og  da  han  noget  sort  var  smut- 
tet, I  Saa  saae  han  ud,  som  dypt  i  Blæk. Oehl. 
Er.I.198.  jf.  brun-,  sortsmuttet.  ||  (maaske 
(m.  tilknytning)  til  III.  smutte  3^  om  vej 
olgn.:  vaad,  smattet  og  derfor  glat,  slibrig.  Rask. 
FynskeBS.54.  Feilb.  UfF. 

Smat-trappe,  en.  (sj.).  fra  Hoved- 
trappen (førte)  en  steil  og  meget  smal  Smut- 
trappe mellem  to  Mure  op  til  et  Gaardvæ- 
Tehe.CBemh.NF.XIYviii.  -tar,  en.  (dagl.) 
sviptur;  smut  (III.3).  -ajple,  en.  (zool.)  nat- 
sommerfuglen Agrotis  pronuba.  FrHeide.Som- 
merfugl€-Atlas.(1913).8.  DanmFauna.XIII. 
31.  -vej,  en.  vej,  ad  hvilken  man  let  og  hur- 
tigt ell.  uset,  hemmeligt  kan  slippe  ud  (ind) 
ell.  komme  et  sted  hen;  vej,  sti,  der  ikke  er 
alm.  kendt,  ell.  som  bruges  til  at  skyde  genvej 
ad.  Fleischer.S.426.  bag  om  mellem  Fogdens 
Have  og  Gadekjærshuset  (gik)  den  samme 
snævre,  skidne  Smutvei  eller  Smøge,  som  nu. 
NPWiwel.R.249.  Ethvert  Hus  har  sin  Smut- 
vej, ad  hvilken  Beboerne  kan  flygte  usete  ud. 
ThiUens.SK.1.31.  billedl.  (jf.  ogs.  Feilb.): 
endogsaa  det  allerfortræffeligste  Fruentim- 
mer kj ender  den  Smutvei,  der  snoer  sig 
mellem  Sandhedens  og  Løgnens  Enemærker. 
CBemh.VIII.47.  f  -vinkel,  en.  smutkrog; 
smuthtU.  Vellystens  Smutvinkler.  iJaAi.Ttis/c. 
1794.142.  -ærinde,  et.  (især  dial.)  lille, 
kortvarigt  ærinde;  smut  (III.3),  (hun)  gjorde 
sig  mange  Smutærinder  ud  i  Smedien.^rtA;«- 
holm.S.139.  Feilb.  -øje,  et.  (jf.  III.  Smut 
2.2;  1.  br.).  Trine  .  .  sendte  Smutøjne  til 
alle  Sider.  Buchh.DE.lll. 

smyg,  adj.  [smy?q]  (;/.  f  s  m  u  g ,  blød,  smi- 
dig (Moth.S536),  samt:  Varmen  formindsker 
.  .  Legemernes  Stridhed  . .  og  gjør  dem  mere 
smue;  det  er:  villige  til  at  give  efter  for 
enhver  Kraft,  der  vil  omflytte  deres  Dele 
mellem  hinanden.  Ørs/.C^mP/»t/s.5;  til  II. 
smyge;  sj.)  som  smyger  sig  (ind  til,  om- 
kring noget).  *(vindene)  lader  det  smyge 
Vand  mellem  Lemmerne  køligt  rvade.Rørd. 
DT.*102. 

L  Smyce,  en.  ['srayqe]  flt.  -r.  (til  II. 
smyge  og  sideform  til  I.  Smuge,  I.  Smøge; 
nu  sj.  i  rigsspr.)  smal  gang,  passage  ml.  huse; 
smal  gyde;  smøge.  MO. 1 1. 877. 881.  »Nu 
mørkner  alle  Sva.ygex.SophClauss.UB.v.  UfF. 
(AU). 

IL  smyi^e,  v.  ['smyqa]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
smuge.  Moth.S541.  Grundtv.Saxo.1.83.  Ordb 
S.(sjæll.).  jf.  Kingo.252,  se  u.  IV  liste  3. 
—  sj.  (til  dels  efter  ty.  schmiegen^  smige. 
Staffeldt.D.II.322.  jf.  MDL.523).  præt.  -ede 

58 


916 


smjse 


smyge 


916 


ell.  (som  en  mindre  højtid,  form)  smøg  [smcoi' 
ell.  (nu  sj.)  smøJq]  (Moth.S541.  Brunch- 
mann.Harmonia  lingvarum.(1750) .105.  Schand. 
GA.244.  Bang.HH.47.  AndNx.DM.1.119.  jf. 
Mikkels. Sprogl.219 ) ;  part.  smyget  ell.  smø- 
get ['smcniai  ell.  (nu  sj.)  'smø-qai]  (Moth. 
S541.  jf.  Mikkels.Sprogl.219  samt  ndf.  1.  22). 
{ænyd.  smyge,  smuge,  smye  (jf.  Brøndum- 
Nielsen.QG.11.157),  sv.  smyga,  fsv.  smiugha, 
smyga,  no.  smyge,  oldn.  smjuga  (præt.  lo 
smaug,  sm6;  part.  smoginn^,  oeng.  smugan, 
ty.  schmiegen  (se  II.  smige^;  jf.  I.  Smig, 
II.  smøge  samt  MI.  Smug,  I.  Smuge, 
smugle,  smuk,  II.  Smutte,  III.  smutte,  II. 
staykke  ||  i  betydningsmæssig  henseende  har 
ordet  været  paavirket  af  ty.  schmauchen,  gøre 
noget  hemmeligt  (jf.  Moth.S541.  Brunchmann. 
Harmonialingvarum.(1750).105.  samt  ænyd. 
hensmuge,  hemmeligt  gemme  noget  hen); 
iaade  ietydningsmæssigt  og  lydligt,  iøjnings-  20 
mæssigt  er  ordet  sammenblandet,  delvis  sam- 
menfaldet med  II.  smøge,  og  i  part.  smøget 
kan  de  to  ord  ofte  ikke  adskilles  \\  ordet  er  sj. 
i  dial.  og  synes  i  rigsspr.  først  at  være  kom- 
met i  alm.  brug  i  sidste  halvdel  af  19.  aarh., 
vel  ved  indflydelse  fra  no.-sv.;  ordet  findes 
ikke  i  vAph.,  VSO.,  MO.,  SvGrundtv.  og 
angives  som  no.  i  S&B.  og  Larsen.;  især  tg) 
I)  i  alm.  trans,  anv.:  presse,  trykke 
gennem  en  (snæver)  aabning,  ell.  presse,  30 
trykke  ned  over  noget,  saaledes  at  det 
lægger  sig,  slutter  tæt  omkring  dette; 
nu  især  (jf.  bet.  S)  om  saadan  handling,  der 
sker  lemfældigt,  forsigtigt  ell.  i  smug:  liste 
(noget  ind,  paa  osv.).  I.l)  i  al  alm.  *SuIejma, 
bøj  dit  Hoved  mod  mit  (o:  Bajazets)  Bur,  | 
smyg  ind  dit  Haar  bag  Burets  kolde  Trem- 
mer. »S'<Mcfc./SD.i9i.  hun  (gik)  stille  hen  til 
Jørgen  og  smøg  sin  Haand  ind  under  hans 
kim.Pont.F.II.185.  hun  smøg  sin  Arm  bag  40 
om  Mandens  Ryg.  Kidde. H. 317.  *Havet  smøg 
sin  Gus  I  ind  ad  hver  Sprække  i  det  gamle 
Ji\is.Rørd.JH.I.17.  Tjeneren  smøg  Servietten 
op  under  Armen  og  gik.  ErlKrist.  Ler. (1930). 
168.  billedl.:  I  Texten  er  han  værdig  og  har 
de  rette  Meninger,  i  Noterne  tumler  han  sig 
frit,  øser  ud  af  sin  Lærdom,  smyger  sin 
Kritik  ind. NMøll.VLitt.IILl 33.  I.2)  egl.  i 
udtr.  for  gennem  en  (dertil  beregnet)  aabning 
at  krybe  ind  i  ell.  ud  af  et  hylster,  et  klæd-  50 
ningsstykke:  trække,  krænge  (hurtigt  og  let) 
paa  ell.  af;  nu  ogs.  i  al  alm.  om  hurtig  og  let 
paa-  ell.  afklædning;  især  i  forb.  smyge 
noget  af  (sig),  stryge,  krænge  af  (sig); 
aftage  hurtigt  og  let.  Hun  smøg  et  Armbaand 
af  sin  Arm.  Bang. F. 246.  allerede  paa  lang 
Afstand  smyger  de  (0:  malajerne)  .  .  Hatten 
aii.JVJens.OM.70.  Hun  stillede  Cyklen  op 
ad  Væggen,  smøg  Vindjakken  af  sig.  Poni. 
MH.154.  jf.:  hun  smøg  Frøkenens  Hænder  eo 
af  sig.Bang.Udv.251.  abs.:  Ditte  smøg  af  sig, 
de  hvide  Arme  lyste  i  Eftermiddagssolen. 
AndNx.DM.IY152.  \\  billedl,  i  udtr.  for  at 
frigøre    sig    for,    unddrage .  sig    forpligtelser, 


legemlige  ell.  sjælelige  plager  olgn.  man  .  . 
vilde  smyge  sine  Pligter  af  sig.  KLars.KS. 
109.  jeg  følte,  at  jeg  nu  endelig  engang  om- 
sider maatte  til  Bunds  deri  for  helt  og  fuld- 
stændigt at  smyge  det  af  mig,  kaste  det  til 
Side  og  vinde  Evnen  til  at  begynde  forfra. 
Sødb.H.90.  det  sjællandske  Letsind:  Lysten 
til  at  smyge  Sagligheden  og  Ansvaret  af  sig. 
VilhAnd.N.71.  1.3)  (nu  næppe  br.)  i  forb. 
smyge  hjul,  d.  s.  s.  smøge  hjul  (se  u.  Hjul 
4.2/  jeg  (vilde)  give  meget  til,  at  jeg  ikke 
havde  spildt  mine  Drenge-Aar  paa  (i  en 
Lignelse)  at  smyge  Hjul  (og)  vende  Mølle. 
Grundtv.LD.17. 

2)  refl.  ell.  (1.  br.)  intr.;  egl.:  klemme, 
presse  sig  gennem  en  aabning,  ind  mellem 
hindringer  olgn.  2.1)  (1.  br.)  i  egl.  bet.  man 
maatte  .  .  smyge  .  .  sig  frem  i  Vrimmelen. 
M arkman. PB. 210.  Tyven  .  .  havde  smøget 
sig  mellem  Jernstængerne  foran  Køkken- 
vinduet. PoLV42940.3.sp.5.  jl  (jf.  bet.  1.2) 
krybe,  smutte  (gennem  aabningen)  i  et  klæd- 
ningsstykke; iføre  sig  hurtigt  og  let.  Saa  smøg 
hun  i  Badedragtens  skarlagenrøde  Ham. 
AaseHans.S.34.  2.2)  om  levende  væsen,  især 
i  forb.  m.  ind:  lægge  sit  legeme  tæt  ind 
til;  trykke,  putte  sig  ind  til  (især:  til  sin 
elskede  ell.  beskytter).  *din  Brud  og  dit  Alt, 
I  som  smyger  sig  her  til  din  ranke  Gestalt. 
Drachm.M.157.  Smaaengle  smyger  sig  ind 
til  Herrens  Skuldre  (0:  paa  et  maleri). 
KLars.LF.127.  *Søndenvinden,  o!  han  har 
mig  (0:  havren)  kjær  .  .  |  smyger  sig  med 
Hvisken  til  mig  ind.  Aakj.VVF. 137.  Smaa- 
kræet  smøg  sig  om  Benene  paa  ham.  And 
Nx.DM. 1.119.  billedl.:  At  bringe  den  elskede 
til  at  smyge  sig  lindt  og  lyst  og  lykkeligt 
ind  under  vores  Meninger.  4ZoM.MP./7.245. 
2.3)  om  ting;  især  i  forb.  m.  om,  over:  lægge 
sig  ell.  ligge  tætsluttende  om,  over. 
♦Hun  ligger  .  .  |  i  Sandet,  der  sig  tæt  til 
hende  smyger.  Jørg.B.24.  den  græske  Kappe 
smøg  sig  helt  om  Legemet  uden  at  skjule 
det.VortHj.il, 3.4.  denne  Rustning  smygede 
sig  fra  Skuldrene  til  ned  over  Hofterne, 
følende  sig  tæt  til  Huden.  G;e?.  Fe. ii6.  (skin- 
det i  bogbindet)  smyger  sig  glat  over  Ryg  og 
Bindsider.  Bogvennen.  1927 .81.  (papir)T!a,k- 
kerne  skal  smyge  sig  op  ad  Krukkens  ind- 
vendige Side,  for  at  det  desinficerede  Papir 
kan  dække  Syltningen  saa  godt  som  muligt. 
EllenCarlsen.Raasyltning.*(1934).20.  2.4)  uegl. 
anv.  af  bet.  2.2-3,  om  forhold.  *Iegende  smyger 
sig  Ord  til  Ord. Drachm.HV.23.  Versene  smøg 
sig  saa  ømt  om  hendes  Stemme.  Bang.HH. 
47.  hans  Tanker  .  .  smygede  sig  i  inderlig 
Ømhed  til  denne  Kvinde.  S Mich.Æb.99. 

3)  refl.  ell.  intr.;  egl.  (jf.  bet.  2.\)  om  bevæ- 
gelse, hvorved  et  væsen  forsigtigt,  behændigt 
glider  uden  om  hindringer,  udnyttende  terræn-, 
lokalitets  forholdene  til  at  komme  hurtigt  ell.  uset, 
hemmeligt  bort;  liste  ell.  snige  sig;  smutte. 
han  blev  . .  tilspurgt,  hvad  det  skulde  smage 
af,  saaledes  at  smuge  omkring  med  underfo- 


917 


mmyge 


smykke 


918 


1  tiie  Aarer  ved  ^&tteTide?Grundtv. Saxo.  1.83. 
(hun)  smog  sig  som  en  Kat  ud  af  Stuen. 
Poni.F. 11.140.  hun  .  .  smøg  sig  til  paany  at 
berøre  de  to  Strænge  (paa  violinen).  Bregend. 
Thora.(1926).14.  (jeg)  smøg  ned  ad  Køkken- 
trappen for  at  hente  for  nogle  Øre  Fløde. 
EIiode.BÆ.68.  Vi  kan  nok  smuge  derhen 
uden  de  herer  os.  OrdbS.( s jæll.).  ||  uegl.,  om 
ting  ell.  forhold  som  vind,  røg,  lys.  »Og  da 
jeg  aabned  min  Dør  paa  Klem,  |  smøg  ip 
Vaarens  Dufte  i  Stuen.  S ødb. G D. 59.  Taarerne 
smøg  saa  tæt  ned  over  hendes  Kinder  — 
det  var  ligesom  der  var  Render  i  Anes  An- 
sigt for  Taarer  at  løbe  i.Bang.DuF.5.  Han 
mærkede  en  lille,  varm  Hånd  smyge  sig  ind 
i  hans.  Kidde.AE. 1 1. 198.  et  rødligt  Lysskær, 
der  smøg  sig  i  urolige  Bugter  hen  over 
Gulvet.  EErichs.SM. 98.  \\  billedl.  en  Erken- 
delseslære .  .  der  ved  sin  Klarhed  og  sin  ind- 
lysende Simpelhed  kunde  smyge  sig  ind  i  20 
Bevidsthederne.  JPJacobs.Afh.268.  Politiker 
i  Betydning  af  en  Mand,  der  kan  smyge 
og  liste  sig  frem  mod  et  fjærnt  Endemaal. 
Østrup. J. 46.  i  udir.  som  smyge  udenom, 
vige  tilbage  for,  gaa  uden  om  vanskeligheder 
olgn.  'Hvad  forestiller  det  (0:  et  vævet 
tæppe)?  Smyg  ikke  udenom.  Thor La.(StSprO. 
Xr.85.66).  (Thorvaldsen)  smygede  stadig 
udenom,  naar  der  krævedes  Opofrelse  af 
Hensyn  og  Tid.  HolbergAarbog.1922.143.  \\  30 
part.  smygende  brugt  som  adj.  Kingo.252 
(se  u.  IV.  liste  S),  hendes  Optræden  kunde 
. .  være  besynderlig  smygende-lad  . .  næsten 
kattekælen.££nc/is.<SiIf.25.  3  Par  lange  Ben, 
ved  hvis  Hjælp  det  (0:  sølvkræet)  bevæger 
sig  hurtigt  af  Sted  med  en  ejendommelig 
glidende  eller  smygende  Bevægelse.  Hjemmet. 
'*/tl935.31.sp.l. 

III.  Minyge,  v.  se  III.  smøge. 

I.  $!»inykke)  et  ell.  (nu  næppe  br.,  jf.  40 
dog  Feilb.)  en  (Brors.11.148.  jf.:  *dyrebar 
Smykke. /Cin^o.  265^.  ['smøga]  (Høysg.2Pr. 
22)  ell  (nu  sj.)  ['smyga]  (jf.:  (fru  Heiberg 
udtalte)  Smt/kice  (med  lukket  y).PJernd. 
(Tilsk.1908.199.  jf.  smst.200)).  flt.  -r  ell.  f 
d.  s.  (2Mos.35.22(Chr.VI).  se  ogs.  u.  bet.  1). 
(ænyd.  smycke,  smøcke,  smucke  (fk.  og 
intk.),  SV.  smycke;  omdannet  efter  II.  smykke 
af  ty.  schmuck,  dannet  til  ty.  schmiicken  osv. 
(se  u.  11.  smykke,^) 

I)  hvad  der  bæres  til  pynt  paa  krop- 
pen ell.  klædedragten,  de  Kaaber  og  andre 
Smykker,  Fruentimmeret  nu  bruger,  har 
været  i  Mode  for  2  a  300  Aar  siden.  FrHorn. 
PM.IOO.  et  Veddemaal,  om  et  Smykke  af 
naturlige  Blomster.  JSneed.l. 318.  jf.  (dial.) 
ssgr.  som  Brudes mykke  (om  hele  brude- 
stadsen. Moth.B391.  Brors.2.  JySaml.1.311), 
Søndagssmykke  (om  søndagsklæder.  Ing. 
DM?69).  ||  nu  næsten  kun  om  genstand  af  m 
et  smukt  ell.  kostbart  materiale  (og  kunst- 
fcerdig  udformning)  ell.  (hos  primitive  folk) 
visse  naturgenstande  (jf.  fx.  Læbesmykke^, 
der  bæres  (spec.  af  kvinder)  paa,  i,  omkring 


en  legemsdel  (fx.  paa  hovedet  (jf.  Diadem  1),  om- 
kring Iials,  arme,  fingre,  i  øre,  næse)  ell.  fast- 
gjort til  klædedragten;  spec,  især  i  flt.,  om  saa- 
danne  genstande,  der  er  forarbejdede  af  guld  ell. 
sølv  ell.  bestaar  af  en  ell.  flere  ædle  stene  i  en 
indfatning,  og  som  navnlig  bruges  ved  særlige, 
højtidelige,  festlige  lejligheder,  (hun  tog)  ringe 
paa  fingre,  og  smykke  i  øren  (1871:  Ørenrin- 
ge).Jud.l0.4(Chr.VI).  *Selv  eier  jeg  Smyk- 
ker af  Perler  og  Guld.  Frank.SD. 38.  *Det  ene- 
ste, lille  Smykke,  |  Hun  eiede,  det  var  |  Af 
pure  Guld  en  Slange  |  Hun  i  venstre  Øre  bar. 
Winth.HF.42.  Nutidens  Smag  hælder  gen- 
nemgaaende  til  de  Smykker,  i  hvilke  Stenene 
dominere  og  Sølv  og  Guld  kun  anvendes 
som  en  nødvendig  Indfatning.  yor</^;.//,2. 
140.  JohsBrøndst.DO.1. 299.362. 

2)  (videre  anv.  af  bet.  1 ;  højtid.)  i  al  alm. 
om  hvad  der  giver  noget  et  skønt,  pragtfuldt 
udseende,  udgør  dets  pragt,  ell.  om  noget 
kosteligt,  herligt,  smukt,  der  findes  hos,  ejes 
af,  ,,pryder'  en  ell.  noget;  pryd  (1);  pry- 
delse (1).  *See,  Skoven  har  sit  Smykke  lagt, 
I  Sin  stolte  grønne  Krone.  SalmHus.66.1. 
*I  alle  Hiørner  man  Gudindens  Billed  saae, 
I  Og  slige  prægtig  Ord  derover  gravne  staae: 

I  Her  du  det  Smykke  seer,  som  mest  Na- 
turen pryder,  |  En  konstig  Sammel-Punct 
af  Yndest,  Skiønhed,  Dyder. Holb.Metam.77. 
vore  Danske  Heltinder,  de  ansee  Helte- 
nes Saar  for  deres  ædelste  Smykker.  Su/im. 
(SkVid.X.ll).  Salens  Smykke  bestod  for 
det  Meste  i  store  Boghylder  og  Skabe. 
Winth.VIII.175.  ♦Naturen  holder  Pindse- 
fest  I  I  blomster  virket  Smykke.Boye.AD.il. 
44.  den  tofløjede  Træport  .  .  var  smykket 
med  en  udsvejfet  Portfjæl  foroven,  i  Regelen 
Gaardens  eneste  Smykke.  AarbTurist.1933. 
196.  jf.:  efter  et  Kvarters  Forløb  var  Plad- 
sens hele  Flagsmykke  som  pustet  bort. 
Brandes.V  11.14.  ||  om  forhold,  især  egen- 
skaber, dyder  ell.  (relig.)  naadegaver.  ♦Gid 
jeg  saaledis  leve  maa  |  I  hver  en  Tjd  og 
Lykke,  |  Jeg  kand  mod  Livsens  Aften  faae  | 
Det  ævig  Lyvsis  Smykke.  Kingo.SS.III .326. 
♦alt,  hvad  af  din  (0:  Jesu)  Haand  jeg  faar,  | 
Er  et  velsignet  Smvkke  (Kingo.85:  Stykke^. 
SalmHj.175.3.  ♦O'Simeon!  .  .  |  Du  prydet 
har  din  Tiid  og  Stand  |  Med  Hellighedens 
Smykke.  Brors.23.  Sandhed,  i  Følge  med  en 
reen  Kiærlighed  til  vort  Fæderneland,  er 
det  Smykke,  som  vi  fra  Begyndelsen  af 
have  ziret  vore  Maaneds- Blade  med.  Lange- 
bek.SA.4.  (relig.)  om  Jesus:  ♦Jesus  er  hans 
(0:  Johannes's)  Trøste-Skat,  |  Hans  Haab, 
hans  Hjælp  og  Smykkel Kingo.81.  Brors. 11. 

II  t  sætte  smykke  paa,  besmykke.  ♦Paa 
grove  Laster  han  i  Skrifter  har  sat  Smykke. 
Holb.Metam.87.  sa.DH.1.755. 

II.  smykke,  v.  ['smøga]  ell.  (nu  sj.) 
[•smvga]  -ede  ell.  (i  rtgsspr.  iscer  poet.)  -te 
(Heib.Poet.1 1.308.  Drachm.D.14.  jf.  Moth. 
S544.  Thorsen.108).  vbs.  (1.  br.)  -ning 
(Moth.S545.  TroeUL.XlV.93)  ell.  -else  (s.  d.). 


68* 


919 


smykke 


smykke 


920 


{ænyd.  smycke,  smucke;  fra  mnt.  smucken, 
ty.  schmiicken;  egl.  sa.  ord  som  mht.  smii- 
cken,  smucken,  trykke  ind  til  sig,  mnt.  smu- 
cken, smyge  sig  (og  sdjy.  smokke,  kysse 
(Feilb.),  nt.  smucken^,  der  er  afl.  af  (inten- 
sivdannelse til)  II.  smyge,  grundbet.:  lade 
(klæder,  ringe)  smyge  sig  om;  uden  for  dial. 
næsten  kun  jjj) 

I)  udstyre  med  ting,  der  har  til  formaal  at 
forskønne,  give  et  festligt  præg;  især  i  forh.  m. 
med  til  angivelse  af  prydelsen.  I.i)  m.  h.  t. 
person  (i  rigsspr.  især:  kvinde):  iføre  smukke, 
prægtige  klæder  ell.  (og)  udstyre  med  andre 
prægtige  ting,  for  at  vedk.  kan  fremtræde  saa 
smuk  som  muligt;  pynte  med  kostbare, 
prægtige  ell.  smukke  ting;  (dial.)  i  videre 
anv.:  iføre  det  „pæne"  tøj,  søndagstøjet; 
klæde  pænt  paa  (og  vaske,  frisere  olgn.); 
gøre  fin;  nette.  Jesabel  .  .  satte  Sminke 
paa  sine  Øine  og  smykkede  sit  Hoved. 
2Kg.9.30.  ♦Qvinden  (var)  med  Perler  og 
ædele  Steene  |  Rigelig  smykket.  Sa^^es. 
NblD.315.  *I  Tempelet  alene  |  Og  smykket 
som  til  Fest  |  Om  Natten  kun  jeg  modtog  | 
Den  rædsomme  Giæst.Winth.HF.89.  lad 
mig  hjælpe  Dig  (o:  en  bonde,  der  skal  i  kirke), 
at  Du  kan  blive  smykket.  Korch.6odtfolk.il. 
(1924).61.  II  m.  h.  t.  brud:  iføre  brudestadsen. 
Moth.S544.  *De  lattermilde  Piger  |  Smykked 
den  væne  Brud.  Winth.HF. 110.  *Bring  din 
Datter,  |  Halv  smykket  som  en  Brud,  og 
halv  som  Liig,  |  Til  Bjergets  Hop.PalM.U. 
331.  CReimer.NB.310.  Feilb.  jf.:  *KærUghed 
fra  Gud  |  som  en  yndig  Brud  |  kommer 
smykket  til  os  ned.  JensSchjørring.Sange  og 
Rim.(1898).9.  \\  refl.  (Judith)  iførte  sig  sine 
Høitidsklæder,  med  hvilke  hun  smykkede 
sig  i  sin  Mands  Manasses'  Livs  Dage.Jud. 
10.3.  *De  unge  Piger  smykke  sig  til  Dands. 
PalM.U.328.  det  gik  da  saa  vidt,  at  vor 
Far  en  Dag  begyndte  at  smykke  sig  og  vilde 
af  Sted  over  til  Fio\sten.  ZakNiels.Fort.54. 
smykke  sig  med  en  Guldring.  DÆjff.  Gravl. 
Helligdommen.(1925).8.  Feilb.  (jf.  bet.  2.i;  i 
personificerende  udtr.:  *Lad  .  .  Skoven 
smykke  sig  med  unge  B\aLde\Blich.(1920).Y 
176.  II  smykke  (sig)  ud,  (dial.)  iføre  (sig) 
forklædning,  maskeradedragt  olgn.;  klæde  (sig) 
ud.  Feilb.  UfF.  1.2)  m.  h.  t.  ting,  især  loka- 
litet: udstyre  med  hvad  der  forskønner,  giver 
et  festligt  præg;  i  rigsspr.  især:  pynte, 
pryde  med  blomster,  flag  olgn.  (jf.  billedsmyk- 
ket,  blomstersmykke,  flagsmykket  (Pont.LP. 
VII.103));  ogs.  (dial.)  om  dekorering  af  anden 
art,  fx.  farvning  af  paaskeæg  (Uhrskov. Fynsk 
Landsbyliv.(1932).57),  kransebinding  (UfF.). 
smykke  en  gra,!.  Moth.S544.  *Det  Slot  blev 
ei  med  Hænder  gjort:  |  Mageløst  staaer  det 
smykket.Ing.RSE.VII.242.  *Hvor  er  I  hen- 
ne, store  og  smaa,  |  I  Havets  stærke  Svaner 
(o:  skibe)? ■]  Som  smykkede  her  i  Dammen 
laae  |  Med  Dannebrogs  røde  Faner?  Winth. 
1Y.21.  ♦med  Krandse  begge  |  Lysthuset  nu 
til  Festen  smykke.PalM.AdamE.1.277.  Fest 


i  Byen.  Hotellets  Facade  smykket  med  dan- 
ske og  amerikanske  Fla,g.ErlKrist.DH.175. 
II  (nu  næppe  i  rigsspr.:)  smykke  op,  (jf. 
opsmykke)  sætte  i  smuk,  pyntet  stand;  stadse 
op.  hånd  har  vel  smykkedt  sit  hufi  op. 
Moth.S544.  dersom  vor  Datter  Marie  levede 
endnu,  da  skulde  hverken  Huset  være  for- 
faldet, eller  Haven  gjort  til  Brænde.  Men 
for  hvem  skulde  man  pynte  og  smykke  op, 

10  naar  man  ingen  Børn  hdiT.  Heib.Poet.il. 47. 
UfF.  smykke  ud,  (jf.  udsmykke j  udstyre 
med  noget  forskønnende  ell.  festligt.  Moth. 
S 544.  *Han  smykker  skjønt  og  festligt  ud 
sin  lUlOehl.XXIYWO.  *Naar  Snedkeren 
fører  til  Hjemmet  sin  Brud,  |  Ei  finder  hun 
nøgne  de  Vægge;  |  Med  Sofa,  med  Skab  har 
han  smykket  dem  ud. Heib.Poet.VI. 77.  Saa 
lod  hun  bygge  og  smykke  ud  paa  sit  gamle 
Slot.  S chand.IF. 236.  1.3)  i  videre,  uegl.  anv. 

20  II  om  kunstfærdig  stilistisk  udformning,  den 
middelalderlige  .  .  overbroderede,  smykkede 
Latin.  OFriis.Litt.206.  han  smykkede  sin  tale 
med  smaa  vers  j  (nu  næppe  br.:)  Smykke 
Historien  ud  med  Opdigtelser. FiSO.  ||  re/Z. 
ell.  i  pass.,  i  udtr.  for  at  bære  ell.  besidde, 
være  indehaver  af  prydelser,  ordner  olgn. 
♦Geistligheden  smykker  sig  med  Guld  |  Og 
.  .  kostelige  Klæder.  Hauch.MS.83.  Han  var 
smykket  med  ikke  mindre  end  syv  Ordener, 

30  der  i  Miniaturform  sade  fæstede  til  hans 
Bryst.  sa.MfU .114.  \\  i  udtr.  for  at  tildele  en 
noget  værdifuldt,  herligt,  ærefuldt  ell.  (jf. 
næste  gruppe)  lade  en  smuk  egenskab,  aand, 
stemning  præge  noget,  lade  noget  kaste  glans 
over.  *Lad  Ægteskaber  smykkes  |  Med  Her- 
rens Frygt.  Brors.263.  *Lev,  og  smyk  dit 
Norden  |  Fremdeles  med  din  Heltekraft! 
Oehl.IY125.  *vi  (bede)  din  (o:  guds)  Hellig- 
Aand   |    At  smykke  os   med  egen   Haand. 

40  Boye.  AD. 1 1 1. 51.  Man  siger  om  Konen,  der 
er  et  Mønster  for  sit  Kiøn,  at  hun  er  smykket 
med  alle  dets  Hyder. PEMiXlV305.  \\  refl., 
i  udtr.  for  at  paatage  sig,  lægge  sig  efter  noget, 
fx.  en  smuk  fremtræden,  opførsel,  gode  egen- 
skaber, værer  alle  hverandre  underdanige, 
og  smykker  Eder  med  (Chr.VI:  værer  be- 
prydede med;  1907:  ifører  ederj  Ydmyghed. 
lPet.5.5.  de  litterære  Udtalelser,  som  Staf- 
feldt fremsætter  for  at  smykke  sig  selv  (o: 

50  stille  sig  i  et  godt  ly  s).  Stangerup. Staffeldt. 
(1940).47.  smykke  sig  med  laante  fjer 
olgn.,  se  1.  Fjeder  l.i. 

2)  om  ting  ell.  forhold:  virke  forskøn- 
nende paa;  tjene  til  at  gøre  smukkere, 
festligere;  pryde  (2).  2.1)  (jf.  bet.  l.\-2) 
i  egl.  bet.,  om  ting,  som  frembringer  et  smukt, 
festligt  indtryk;  ogs.:  være  en  pryd  for.  *Her 
blomstrer  en  Forgjætmigei  .  .  |  Ei  smykke 
den  til  Pragt  Din  Barm !  |  Kun  her  den  glæde 

60  Dig  useet  og  enel FGuldb.1 .253.  *Alle  vore 
Blomster  skal  smykke  deres  Grave.  DracAm. 
DG. 129.  (brochen)  skulde  smykke  hendes 
Bryst.Søiberg.KK.I.132.  *denne  liUe  ting 
(o:  en  dug)  |  som  smykker  et  kaffebord.  JJer- 


921 


Smykke- 


ttin»de 


922 


dal.Nøgnedigte.(1933).13.  Frimærkerne  smyk- 
kedes ftf  den  unge  Dronning  Victorias  Fot- 
trKt.PoU/*1940.6.sp.4.  ||  smykke  sig  selv, 
(1.  br.)  virke  smukt,  festligt  i  sig  selv  (uden 
yderliaere  forskønnelse).  Egetræet  (i  paneler) 
smykkede  sig  i«\\.FrPouhen.MH.l.72.  En 
Rose  smykker  sig  se\\.Vogel-Jerg.B0.477 
(jf.  Rose  sp.l270'').  ||  (jf.  u.  bet.  1.1-2 ;  ikke 
i  rigsspr.)  i  forb.  smykke  ud.  »de  Klæder, 
der  smykke  mig  ud,  |  At  prange  for  Thronen 
som  deyligst«  Bruud.  Brors.269.  2^)  (jf.  bet. 
1.3)  uegl.  II  i  udtr.  for,  at  et  smykke,  en  orden, 
et  værdighedstegn  ejes,  indehaves  af  en  person. 
*nu  skal  Klenodiet,  som  smykte  |  Den 
Døde,  bæres  af  den  Leyende.Heib.Poet.II. 
308.  Timen  (var)  nær,  da  Nordens  Trilling- 
krone  atter  skulde  smykke  Kong  Christierns 
Uoved.  Brandt.CP.210.  1729  modtog  han  af 
sin  Konges  Haand  det  hvide  Baand,  som 
endnu  aldrig  havde  smvkket  nogen  borger- 
ligs BrysL  CSPet.LiU.72'3.  \\  om  hæder,  værdi- 
fuld egenskab  olgn.:  være  blevet  en  til  del; 
udmærke.  •Seierens  duftende  Krands  |  Uvis- 
nelig smykke  de  Kjække.£^r2.Z)./.J74.  Kund- 
skaber smykke  Ynglingens  Aand.  y<SO.  »Fre- 
den og  Friheden  smykke  vor  Ky sti ARecke. 6. 
II  (især  i  pass.)  i  udtr.  for,  at  noget  er  anbragt 
saaledea  paa  en  Ung,  at  det  virker  som  en 
slags  pynt,  forsiring;  ogs.  brugt  spøg.  ell. 
iron.;  især  om  naturlig  vækst,  udvækster  paa 
et  legeme.  Hans  Næse  var  smykket  med  et 
Par  store  Hornbriller.  Hau<?/i.y//.3<?4.  korte 
Kapper,  der  er  trukne  op  over  Hovedet  og 
smykkede  dér  af  to  vulstagtige  Kamelhaars- 
neiningeT.FrPoulsen.RejserogRids.(1920).130. 
jf.:  (ørnen)  drejede  sit  kamsmykte  Hoved. 
Brandes.V438.  \\  (1.  br.)  om  ordif forbindelse): 
være  en  hædrende,  rosende  eU.  smuk,  fin  be- 
tegnelse for;  især  i  forb.  smykkende  til- 
lægsord, om  saadant  tiUægsord,  der  (fx.  hos 
Homer)  bruges  som  fast  attribut  til  et  subst. 
(Epitheton  omans).  GeorgChrislensen.Littera- 
turhist.I.(1916).53.  Sal.*VII.380. 

3)  fremstille  i  et  bedre  lys  end  fortjent;  be- 
smykke; undskylde;  pynte  paa.  den  Brug 
af  Videnskaberne,  som  tiener  .  .  til  at  skinle 
Uretfærdighed  og  smykke  Lasterne.  JiSn«ed. 
7.263.  smst.IX.240.  ||  nu  især  i  ssg.  usmyk- 
ket, for  Læserne  kan  (beretningen)  maaskee 
have  Interesse  som  et  usmykket  Billede  af 
Livet  i  ?&ns.Goldschm.BlS.iV129.  naar  Vir- 
keligheden helt  nøgen  og  usmykket  træder 
frem  for  os.  Byskov. M. 124. 

Smykke-,  i  ssgr.  især  af  I.  Smykke  1, 
fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Smykke-for- 
sikring,  -genstand,  -los,  -sager,  -tyv(eri). 
-damse,  en.  (foræld.)  daase  til  at  gemme 
smykker  i.  VSO.  MO.  JohsBrøndst.DO.1 1.186. 
-fisk,  en.  (sj.)  prydfisk.  D&H.  -fwkg;\,  en. 
(sj.)  prydfugl.  Larsen.  D&H.  -kammer, 
et.  {cenyd.  d.  s.;  til  1.  Smykke  1  og  IL  smykke 
1.1 ;  foræld. )  værelse,  hvori  en  kvinde  gemmer 
sine  smykker,  sit  fine  tøj  olgn.;  ogs.:  toilet-, 
paaklædningsværehe.    Moth.S544.    Baud.HS. 


301.    VortHj.lVj2.11.    Smykkelse,  en. 

fit.  -r.  {glda.  smøckelsæ,  skønhedsmiddel, 
sminke;  nu  vist  kun  spøg.,  sj.)  vbs.  tU  IL 
smykke  (1).  Moth.S544.  om  paaklædning  i 
stadstøjet:  Ovenpaa  Smykkelsens  Rædsler 
tog  han  sig  dybt  sukkende  en  Skraa.  Ttbit. 
1923.1.371.  II  konkr.,  om  hvad  man  smykker 
sig  med.  alt  det.  Forfængelighed  og  For- 
nødenhed har  opfundet  til  Klæder  og  Smyk- 

10  kelser.  Ruge.  FT.  313.  S^mykke  -  plade, 
en.  (arkæol.)  metalplade  anv.  som  smykke 
(bælteplade  olgn.).  SophMull.VO.250.  Johs 
Brøndst.DO.II.lGS.  sniykkesere,  v.  se 
smukkesere.  Smykke-tnkriii,  et.  (jf.  Ju- 
velskrin 1)  skrin  (l.i)  til  opbevaring  af 
smykker.  Moth.  S544.  Eriksholm.  JS.  138. 
IsakDin.FF.81.  -sten,  en.  (iscer  fagl.) 
mineral  (især:  ædelsten),  der  anvendes  i 
smykker.  Hinnerup.  Juv. 289.  Ametysten  har 

20  faaet  stor  Anvendelse  som  kirkelig  Smyk- 
kesten og  ses  ofte  i  Kors  og  Ringe, 
der  bæres  af  romerske  Prælater.  Dro^sfed. 
ÆdleStene.(1933).23.  -stue,  en.  (nu  kun 
dial.)  d.  s.  s.  -kammer.  Pamela.I.ai'.  Fynsk 
njemstavn.1936.72.  -sæt,  et.  flere  sammen- 
hørende smykker.  Kvinderne  har  overgivet 
(o:  ofret)  deres  personlige  Smykkesæt  til  en 
Guddomsmagt.  JohsBrøndst.  DO.  II.  115.  bil- 
ledl.:    *  Dagens   straalende   Smykkesæt   |    I 

30  purpume  Toner  slukkes.  Recke.BD.62.  -art, 
en.  (til  II.  smykke  1;  dial.)  plante,  der  dyrkes 
for  blomstens  (skønheds)  skyld;  blomst  (1.3). 
MDL.  »De  Smykkeurter  pleier,  |  Din  ædle 
Hustru  fiin;  |  Roser  og  kkkeleiex.Winih.HF. 
324.  -seske,  en.  æske,  hvori  smykker  op- 
bevares (eU.  forsendes).  Amberg.  Blaum. 
GræskeM  asker. (1907). 63. 
smyksere,  v.  se  smukkesere. 
smæ,  V.  se  II.  smæde. 
L  l^mæde,  en.  ['smæ-5d]  {jf.  cenyd. 
smee,  spot  (Kalk.Y959),  mnt.  sme;  til  II. 
smæde;  iscer  poet.,  sj.)  det  at  smæde  (II.2), 
haane,  krænke  (nogen)  dybt;  forhaanelse; 
ogs.:  tilstand  af  dyb  skam  som  følge  af  van- 
ærende (be)handling;  forsmædelse.  »Mit 
Blod  har  været  altfor  spagt  og  lunkent,  | 
for  sløvt  til  at  faa  Fart  ved  al  den  Smæde 
(eng.  orig.:  these  inå\gTD.it\es).NMøll.Shak.l2. 
den  Skam,  den  Smæde,  den  forgæves  Anger 

50  over  de  fortabte  Ar  af  deres  Liv.  Kidde. B.147. 
•Dyret  .  .  kender  hverken  Smiger  eller 
Smæde.  AxJuel.GH. 56.  II.  smæde,  v. 
[■smædd]  (nu  næppe  br.  ginæ(e).  ;/.  Moth. 
S519  samt  u.  bet.  1).  -ede.  vbs.  -else  (s.  d.),  jf. 
Smæde  ( I),  SmæderL  (sv.  småda ;  fra  (m)nt. 
smaden  (smeden)  (afi.  af  smat,  hall.  smaad, 
forhaanelse;  til  stammen  i  smaa^  og  det  besl. 
nht.  schmåhen  (jf.  u.  forsmæde_^ ;  jf.  smædelig. 
Smæder  samt  forsmæde,  forsmaa)  l}(nu  næp- 

60  pe  br.)  gøre  mindre;  formindske.  Moth, 
S519.  fi^il  (?):  smæes  .  .  blive  færre, 
formindskes  uiormærket  .  .  „Folkene  smæes 
eller  smæes  hen  paa  Torvet,  paa  Markedet." 
MDL.525(Vendsys$el).   FeUb.III.417a**.   2) 


923 


Smæde- 


smæfifte 


924 


(fS,  JU-  "^'i  usædvanligt".  MO.)  omtale  (ell. 
tiltale)  mundtligt  ell.  skriftligt  med  haa- 
nende,  spottende  ell.  (især)  stærkt  ned- 
sættende, krænkende,  vanærende,  ære- 
rørige udtryk;  haane,  spotte  ell.  skam- 
skænde, æreskænde;  spec:  bagtale;  bag- 
vaske; ogs.  m.  h.  t.  persons  ære,  rygte  olgn.: 
plette;  besudle.  Moth.SålB.  Nausikaa  .  . 
lader  (Odysseus)  staae  af  udenfor  Staden 
for  at  ikke  Folket  .  .  skal  smæde  hende;  thi  lo 
„den  menige  Mand  er  saa  klaff ersk".  GoW- 
schm.Hjl.II.52.  Du  skal  dog  ikke  have  Lov 
til  .  .  at  smæde  og  forhaane  et  helt  Folks 
udkaarne  Mddnd.Pont.F.II.43.  *Vil  du  smæ- 
de I  hans  støv  med  sorgens  kvæde? NMøll. 
Agam.88.  da  Christen  kom  .  ,  gav  Cecil  sig 
til  at  smæde  og  fornærme  h&m.JVJens.HF. 
39.  II  m.  h.  t.  forhold  olgn.:  nedsætte  stærkt  i 
ord;  forhaane;  rakke  ned  paa.  I  sin 
Ringeagt  for  Kvinden,  sin  Smæden  af  hen-  20 
des  Frigørelsesforsøg  mødes  Nietzsche  atter 
med  Hartmann. 5randes.F//. 641.  høre  (sand- 
heden) smædet  med  Skøgenavne.  JPJac.//. 
148.  Daniel  sidder . .  og  ærgrer  sig.  Skal  (Erik) 
nu  ovenikøbet  smæde  den  Jura,  som  han 
intet  Begreb  har  ora.PLevin.DG.56.  \\  part. 
smædende  anv.  som  adj.  personligt  smæ- 
dende Satire  .  .  hører  (ikke)  hjemme  i 
Kunst.  Brandes./ Y454.  t9  Smæde-,  i  ssgr. 
(•\  Smæ-.  se  u.  Smædeglose^.  af  II.  smæde  2  30 
(jf.  dog  smædefuldj,  fx.  (foruden  de  ndf.  med- 
tagne) Smæde-lyst,  -lysten,  -syg,  -syge,  -tale 
ofl.  -digt,  et.  (jf.  -rim,  -sang,  -vers,  -visej 
digt,  hvori  nogen  (ell.  noget)  smædes;  smæde- 
skrift paa  vers.  HCAnd.ML.125.  StudierDahle- 
rup.217.  -fngl,  en.  (sj.)  person,  der  smæder 
nogen  elL  noget  (i  sang);  spottefugl.  Ing.DM. 
158.  -fald,  adj.  (sj.)  I )  (vel  til  I.  Smæde^  som 
udtrykker  ell.  indeholder  stærk  haan;  stærkt  haa- 
nende.  smædefulde  B]iklie.Hawthorne.Detrøde  40 
Bogstav.( overs. 1897). 252.  D&H.  2)  (vel  efter  ty. 
schmachvoU)  som  volder  skam;  skændig;  for- 
smædelig, lide  en  smædefuld  Død.Tretow- 
Loof.PaaJagtiRumænien.(1904).4.  -glose , 
en.  (jf.  -ord^.  Smæ-:  Gram.Nucleus.264. 
smædelig,  adj.  [>smæ'&9li]  adv.  -t  ell. 
d.  s.  (VSO.).  {ænyd.  smedelig;  fra  mnt. 
smedelik,  forsmædelig,  til  smeden  (se  II. 
smæde^;  vel  sammenfaldet  med  ænyd.  smælig, 
glda.  smæligh  (Fragm.68),  der  er  laant  fra  50 
(det  m.  mnt.  smedelik  ell.  m.  ty.  schmåhlich 
identiske)  mnt.  smelik  (jf.  u.  smaalig^;  nu 
sj.)  som  volder  skam,  er  en  skam  for;  be- 
skæmmende; vanærende;  forsmædelig. 
Moth.S520.  *Amleth  lever  end,  han  blegned 
ei  af  smædeUge  Død.Oehl.XII.258.  *Konel 
hør  op  at  krænke  mit  Sind  med  smædelig 
T3ile\Wilst.Il.IILv.438.  ||  som  adv.  *Du  læ- 
ser Stiernerne !  See  der  om  han  |  skal  smæde- 
lig ynkværdig  Døden  Me.Oehl.Digte.(1803).  eo 
99.  VSO.  NMøll.E.50.  Smæde!  se,  en. 
([3,  nu  1.  br.)  vbs.  til  II.  smæde  (2);  ogs. 
om  ord,  udtalelse  olgn.,  hvormed  nogen  ell. 
noget   smædes.   Moth.S520.   SvOrundtv.   (jeg 


gjorde  det)  for  at  vise  dig  Hæder  og  Agt, 
og  saa  svarer  du  med  Mistro,  med  Raahed, 
med  Smædelse.KMunk.EI.108.  Smæde- 
navn, et.  spottende  ell.  vanærende  betegnelse 
(navn).  SvGrundtv.  AndNx.PE.1.295.  Poul 
Helgesens  Samtid  gav  ham  Smædenavnet 
„Vendekaabe".  OFms.Lt«.233.  -ord,  et.  (^7. 
ænyd.  smeeord;  jf.  -glose)  haanende  ell. 
stærkt  nedsættende,  vanærende  ord  (ell.  udtryk). 
Moth.S520.  *At  han  giver  mig  Smædeord, 
det  tykkes  dig  Ret.  Hrz.V 1. 122.  udøse  sin 
Bitterhed  i  SmaideoTd.SvClaus.ER.104.  Qj 
Smæder,  en.  flt.  -e.  person,  der  smæder 
(11.2)  nogen  ell.  noget.  Thersites  .  .  Fyrsternes 
Smæder.  Brandes.IX.45.  PoU/»1940.5.sp.4.  o 
Smæderi,  et.  flt.  -er.  vbs.  til  II.  smæde 
2;  ogs.:  udtalelse(r),  hvormed  man  smæder. 
LCNiels.OA.274.  en  Artikkel  i  Stettinerfre- 
den  .  .  forbød  gensidige  Smæderier.  C/SPef. 
Liit.421.  Sm»ede-rim,  et.  (kortere)  smæ- 
dedigt. RichPet.  Kingo. (1887). 109.  -sang, 
en.  (jf.  -visej  (sangbart)  smædedigt,  en  ikke 
uvittig  men  temmelig  smudsig  Smædesang 
over  Kongen.  Ing.EM. 1. 37.  CSPet.Litt.236. 
-skrift,  et.  (jf.  ænyd.  smeschrefft;  fra  ty. 
schmåhschrift)  skrift  (ofte  udsendt  anonymt), 
der  fremsætter  ærerørige  (og  ofte:  usand- 
færdige) beskyldninger  mod  en  person,  søger 
at  nedsætte  ell.  vanære  ham  i  det  offentlige 
omdømme;  pamflet;  paskvil;  nid-,  skam-, 
skandskrift.  Moth.S520.  Blich.(1920).Y21. 
grove,  usandfærdige  Smædeskrifter.  PoL**/« 
1938.1.sp.2.  -skrivelse,  en.  (jf.  -skrift^ 
skrivelse  (brev  olgn.)  af  fornærmeligt,  ære- 
rørigt indhold.  Hun  fløj  Brevet  igennem.  Det 
var  en  anonym  Smædeskrivelse.  PDrac/iw. 
D.177.  -skriver,  en.  person,  der  skriver 
smædeskrifter  (ell.  smædeskrivelser ,  -digte); 
nidskriver.  Jolin:  Smædeskriveren  eller  Ta- 
lentet paa  Afvei.  Skuespil  .  .  bearb.  af  H.  P. 
Uoht.  (bogtitel.1862).  en  populær  politisk 
Smædeskriver  som  Henri  Rochefort.  Brandes. 
NG.72.  Jørg.Liv.V.129.  -skriveri,  et.  det 
at  skrive  smædeskrifter,  smædedigte  olgn.; 
ogs.  (konkr.)  om  smædeskrift  osv.  Paludan. 
(HistTidsskr.7R.III.297).  At  tale  i  alvor- 
lige, men  sømmelige  Ord  herom  er  ikke  at 
begaa  „Smædeskriverier".  FlensbA.*/il905.1. 
sp.3.  -vers,  et.  (vers  af)  smædedigt,  -sang. 
JBaden.OrtO.  Blich.(  1920 ).V.  160.  VSO.  -vi- 
se, en.  smædesang.  Lehm. 11.421.  (de  skal) 
alle  istemme  en  Haansang,  en  Smædevise 
fuld  af  Hentydninger  til  ham.  Hab.2.6(1931). 

smæe,  v.  se  II.  smæde. 

Smæ-glose,  en.  se  Smædeglose. 

smægte,  v.  ['smægda]  ff  smagte.  Ew. 
(1914).1.99.V.47.  Bagges.Gieng.65.  sa.ComF. 
(1807). 1.265).  -ede.  vbs.  (nu  næppe  br.) 
-else  (s.  d.).  (glda.  smectæ  (Sydrak.71); 
fra  mnt.  smachten,  sulte,  forsmægte  af  sult 
(nht.  schmachten^,  jf.  mnt.  vorsmachten, 
-smechten  (se  forsmægte^;  vel  besl.  m.  smaa 
og  egl.  m.  grundbet.:  blive  tynd,  svinde  ind; 
jf.  smægtig) 


926 


muktegte 


»mægtig 


926 


1)  (jf.  bet.  2;  nu  1.  hr.)  (lidt  efter  lidt)  misU 
kræfterne  eU.  sundheden  som  følge  af  mangel 
paa  legemlige  fornødenheder  (mad  og  (spec.) 
drikke)  ell.  som  feilge  af  sygdom,  vanrøgt 
olgn.;  forsmægte;  vansmægte;  ogs.:  befinde 
sig  i  en  mathedstilstand,  lide  nød  som  følge 
af  sult  osv.  Moth.S527.  Smægte  af  Tørst,  af 
Hunger. vAph.(  1764).  Da  jeg  havde  smagtet 
omtrent  en  halv  Time  aliene  i  dette  Fængsel, 
kom  Fruen  i  Huset  ind,  og  bragte  mig  Mid- 
dagsmad. Baj9es.iV^.260.  •En  Løve  smæg- 
ter før  sit  Rov  den  naaer,  |  Dens  Gane  tørres 
naar  dens  Bytte  nøler.  PalM.AdamH.1 1 1. 
160.  jeg  smægter  som  i  en  Ørk  ved  en  Sam- 
menkomst .  .  hvor  der  ikke  er  Spor  af  Be- 
gejstring. ScA<ind.rF.//.57,  »Saa  dukked  jeg 
mig  i  den  daarende  Vin,  —  |  den  stilled  min 
Tørst  for  en  Stund,  |  men  Trøsten  var  ikke 
•Egte,  I  jeg  vaagned  med  smægtende  Mund. 
Røse.Bygevejr.(1892).136.  ||  f  smægtes  t  sa. 
bet.  "Jeg  smægtes  udaf  Tørst.  Holb.Metam.9. 
II  smægte  hen,  (jf.  hensmægtej  d.  s.  (snyl- 
terne) leve  .  .  af  Fidtnettet  i  Kaalormen, 
hvilket  ei  er  dødeligt  for  denne,  men  hvorved 
den  kun  smægter  hen.  Hauch.( Hjort.B. 1 .238). 
II  i  videre  anv.,  om  jord,  der  lider  under  stærk 
tarke.  Troperegn  er  som  Balsam  paa  den 
smægtende  Jord.  Freuchen.  (Pol." lu  1940.11. 
sp.3). 

2)  (jf.  bet.  1)  Q}  lide  under  trykkende  ydre 
forhold,  spec.:  mangel  paa  frihed,  ell.  under 
sorger,  sjælekvaler  olgn.,  spec:  (utilfreds- 
stillet) kéngsel,  saa  at  ens  aandelige  kræfter 
(mod,  energi  osv.)  lidt  efter  lidt  svinder  hen; 
vansmægte;  hensygne;  (næsten)  hentæ- 
res.  (ofte  m.  overgang  til  bet.  i).  Her 
smægter  hun  i  tretten  .  .  Åar,  behandlet 
som  F&nge.  Engelst.Phil.6.  *Heller  drukne  | 
Brat  i  en  lystig  Storm,  end  smægte  svagt,  j 
Og  doe  af  Krænkelser  en  langsom  Sot.OeW. 
IX.188.  han  smægtede  sin  øvrige  Levetid  i 
et  underjordisk  Fængsel.  Winth.V  1 1 1. 100. 
Drachm.M.172.  det  eneste,  der  holdt  deres 
smægtende  Livsaander  oppe,  var  en  umæt- 
telig Nysgerrighed.  L6op.6^.70.  jf.:  »En 
Giest?  Jeg  smægter  af  Nysgierrighed.Oe/iI. 
IX. 36.  smægte  for  nogen,  (1.  br.)  lide  nød, 
sjælekvaler  for  en  andens  skyld.  Mangen  paa- 
sta&er  at  sukke,  at  smægte  .  .  at  Ude  for 
mig.  Rahb.Tilsk.1795.781.  D&H.  jf.  hen- 
smægte:  Romantikerne  bygger  ikke  paa 
Savnet  alene,  men  paa  dets  Tilfredsstillelse; 
de  smægter  hen  .  .  i  Længsel  efter  den 
blaa  Blomst.  Brandes.IV393. 

3)  (jf.  bet.  2)  03  være  opfyldt  af  inderlig 
længsel  efter  noget,  man  savner,  ønsker  sig; 
længes  stærkt  og  inderligt  efter  noget; 
især  i  forb.  m.  præp.  efter,  smægtende  efter 
"en  varm  Kakelovn  og  et  Fad  varm  Grød. 
Blich.(1920).XIV.217.  midt  i  den  stærke 
Sommerhede,  hvori  Planteverdenen  smægter 
efter  Regn.  Hauch.MfU.215.  »efter  Frihed 
smægter  hun  usigelig.  Pa/Af.^<iam^,/.i93. 
en  sygelig  Smægten  efter  at  leve  med  hende 


i  hendes  yiinder.  JPJae.I.187.  \\  (især  poet.) 
part.  smægtende  brugt  som  adj.:  opfyldt, 
betaget  af  inderlig  ( elskovs )længsel,  (utilfreds- 
stillet) attraa,  kærlighed,  ømhed  olgn.  ifald 
det  Fortrin,  at  græde  ikke  var  de  smagtende 
Blondiner  lor\)eholået.Ew.(1914).IV.51.  en 
smægtende  l^jxåe.Kierk.Vl.53.  »ved  denne 
Blomsterkost  .  .  |  Saa  ganske  smægtende 
man  bli'er  til  'i6.oae.PalM.llI.54.  Kalven  .  . 

10  vendte  Øjnene  smægtende  .  .  efter  hende. 
HansPovls.HF.134. 

4)  (udviklet  af  bet.  3;  iseer  poet.)  give 
udtryk  for  inderlig  længsel,  spec.:  kær- 
lighedsloengsel,  ell.  for  ømme,  kærlige  følel- 
ser, især:  paa  en  overfølsom  maade; 
vise  sin  længsel  osv.  i  inderlige,  (over)- 
følsomme  udtryk  (miner,  ytringer  osv.). 
♦Hvortil  denne  søde  Smægten  |  Naar  du 
ikke  selv  er  skudt?  |  Har  du  da  saamegen 

M  Glæde  |  Af  at  see  os  sukke,  Glnfi  Aarestr!sS. 
V.36.  „Hvor  her  er  sødt,"  smægtede  Frøken 
F.Esm.1.128.  jf.:  (han)  studerede  med 
Interesse  (de  dansendes)  Skulderskælven  og 
Lændevrik  og  Bensmægten.LBruun./Ztn- 
gen.(1927).41.  \\  om  blik  (øjne).  »Lyksalige! 
—  Hvi  smagter  da  dit  Øye  |  Hvad  leder 
Himlens  Ven  forgiæves  om? Ew.(1914).V47. 
♦Hvert  Øie  saa  kiælent  hen  til  mig  smagter. 
Bagges.ComF.(  1807). 1.265.  \\  om  toner  olgn., 

30  hvorved  ømme,  kærlige  følelser  udirykkes.  Vio- 
linerne smægter  sødt.  Jørg.JF. 1 1. 66.  »Fra 
Felen  toner  en  Elskovssang,  |  som  smægter 
paa  Quart  og  qximt.JVibe.Slaaen.(1927).19. 
(sj.)  trans.:  de  Sange,  som  Refrænsangerne 
smægter  ud  over  de  dansende. jEA:s<ra6L"/i 
1935.5.sp.4.  II  især  i  part.  smægtende 
brugt  som  adj.  »send  .  .  |  et  smagtende  smiil 
til  din  Yen.Ew.(1914).V49.  ♦Saa  kjælen  han 
vil  i  Stuen  gaae   |    Med  evigt  smægtende 

40  Sukke.  Winth.IV82.  lægge  en  smægtende 
Inderlighed  i  Foredraget  af  den  gamle  Sang. 
Pont.LP.VII.18.  jf.:  ♦Dine  Skuldres  sødt 
smægtende  Hvidhed.  Winth.III.208.  især  om 
blik  (øjne):  de  smagtende  Blik,  som  hun 
bestandig  kaster  til  det  forbudne  Træ.  Ew. 
(1914).1.235.  *0  hvilken  deilig  Pige  der  gik. 
I  Hvilken  tryllende  Væxt!  Hvilket  smæg- 
tende Blik\Oehl.Digte.(1803).235.  ogs.  om 
lyd   (stemme,   toner):   *( Ingemanns)   smæg- 

50  tende  ( Hostr.Gjenboeme.(1847 ).57 :  vexlende^ 
l,'i.elodxex.Hostr.Komedier.*l.(1876).44.  D&H. 
Hans  Stemme  er  en  kultiveret,  bøjelig  og 
smægtende  Tenor.  Bønnelycke.Sp.255.  Fra  en 
Bule  steg  en  hæs,  sød  Melodi  smægtende  og 
dagsky  ind  i  Færdslens  Lyde.  LeckFischer. 
UM.38. 

Hmægtelue,  en.  (glda.  smektels;  nu 
næppe  br.)  vbs.  til  smægte;  fx.  til  smægte  1. 
Motii.S527.    II    (efter    ty.    verschmachtung) 

60  besvimelse.  vAph.Nath.III.538.  sa.Chym. 
1 1 1. 529.  smæstic  adj.  [>smægdi]  (fra 
ty.  schmåchtig  (mnt.  smechtig,  smacbtig^ 
afl.  af  schmacbten  (se  u.  smægte^)  I)  (jf. 
smægte    \)   f   afkræftet;   kraftløs;   mat. 


927 


Smæk 


8m8ek 


928 


Moth.S527.  2)  (udviklet  af  het.  1;  sj.)  tynd; 
smækker.  ♦Før  var  jeg  fed  og  rund  og 
prægtig,  I  Nu  er  jeg  tør  og  smal  og  smægtig. 
Winth.Y43.  Han  var  meget  høj  og  smægtig 
som  en  Dreng,  skønt  hån  var  op  i  Tyverne. 
Madelung.SH.133.  3)  (poet.,  sj.)  smæg- 
tende (se  u.  smægte  3  og  i).  *Med  mangt  et 
smægtigt  Blik  forlod  de  Løvet,  (  Som  deres 
brødefulde  Glæde  vidste. Aarestr.SS.Y73.  den 
smægtige  kuTOTa,.JPJac.I.29. 

I.  Smæk,  en.  se  I.  Smække. 

II.  Smæk,  et  ell.  (især  i  bet.  6,  nu  kun 
dial.)  en  (jf.  vAph.(1772).III.  Esp.481.  og 
u.  Bag-,  Eftersmæk),  [smægf]  (sj.  i  rigsspr. 
Smik.  LollGr.l.  se  ogs.  u.  bet.  2).  flt.  d.  s. 
{ænyd.  (en,  et)  smek  olgn.,  sv.  (en,  et) 
småck,  no.  (en,  et)  smekk;  jf.  ænyd.  smik, 
no.  dial.  smikk  samt  III.  Smak;  til  III. 
smække;  sml.  III.  smæk) 

1)  (jf.  III.  smække  1^  kort  og  skarp  20 
ell.  lidt  dump  ell.  klaskende  lyd,  især: 
(mindende  om  den  lyd,)  som  fremkommer,  naar 
en  flad  ting  slaar  haardt  mod  en  anden  (lig- 
nende) ting;  knaldende,  klaskende  lyd. 
Moth.S529.  Oehl.ND.107.  *Ved  Kyssets 
Smæk  han  Tømmen  synke  lod  (jf.  Smæk- 
kys;. PoZM.  ¥53.  Hun  hørte  det  lille  kendte 
Smæk,  naar  Avisen  blev  sluppet  ind  gennem 
Brevkassesprækken.  ZilficÆ.F.76.  Saa  tømte 
han  Kaffekoppen  og  satte  den  fra  sig  30 
med  etSmgsk.KBirkGrønb.SF.lSé.  give  et 
smæk  ell.  (især)  slaa  smæk  med  noget: 
slaae  Smæk  med  Læberne. FSO.  „Slaa  Smæk 
med  et  Blad  .  ."  Bladet  lagdes  paa  Mun- 
den .  .  Sugedes  der  nu  paa  rette  Maade,  saa 
brast  Bladet  med  et  „KnaXå".  FrGrundtv.LK. 
196.  Kusken  gav  et  Smæk  med  Tungen  for 
at  fremskynde  Hestene.  D&H.  LBruun.Rin- 
gen.(1927).41.  ||  (nu  især  dial.)  om  smæld 
(1)  af  ell.  med  en  pisk.  Moth.S529.  Rask.  40 
FynskeBS.54.  VSO.  Kværnd.  i  sammenlig- 
ning: ♦Alt  hvad  du  taler  er,  som  Smek  af 
Kudske  -  Svøbe.  Anti-Spectator.  180.  ||  (sj.) 
overf.;  dels:  fynd  og  klem;  smæld  (2). 
i  Assessor  uden  „Kammer"  (er  der)  i  Grun- 
den .  .  meget  mere  Smæk  end  i  Assessor  med 
„Kammer"  (0:  kammerassessor ).Gerson.  Af 
det  daglige  Liv. (1870). 33.  dels  i  forb.  som 
siger  smæk  til  (nogen  ell.  noget),  som 
siger  sparto  til  (nogen  ell.  noget).  Oversk.L.  50 
343. 

2)  (især  dial.)  smækkys.  JHSmidth.Ords. 
140.  Feilb.  jf.:  „Søde  Tora!"  Et  Smik- 
Smæk  paa  den  søde  Toras  Kind. ZakNiels. 
Ki.5. 

3)  (jf.  III.  smække  3^  hurtigt  ført,  ret 
kraftigt  og  lydeligt  (med  et  smæk  (1)  for- 
bundet), haardt  slag  mod  noget;  især  om 
slag,  der  udføres  med  en  flad  ting  (fx.  med 
haandfladen) ;  haardt,  skarpt  klask.  3.1)  eo 
i  al  alm.  ♦giv  mig  et  Vink  med  et  eeneste  Smæk 
paa  vor  BB,gdøT.  Bagges. Danf. 1. 401.  Frøken 
H.  faar  (af  chefen)  et  blidt  Smæk  bagpaa. 
HRaage.VenustogetiNorden.(1918).69.  jf.  bet. 


6:  ♦Vor  Juel  udi  Slaged  fick  dødelig  Smeck 
(0:  blev  dræbt  af  en  kugle).  Sort.  HS.  Fir. 
♦Kaptejnen  var  bleg,  |  for  hans  Ryg  havde 
faaet  et  Smæk.£)rac/im.t/Z).262.  billedl.:  Hei- 
berg (blev)  min  Angriber,  naturligviis  kun 
i  smaa  Smæk,  jeg  var  .  .  ham  ingen  værdig 
Kzåm^ex.HCAnd.ML.227.  jf.  bet.  3.2:  lige- 
som at  række  tungen  ud  af  vinduet 
og  faa  et  smæk  over  den,  se  Tunge. 
nu  især  i  talem.  slaa  to  fluer  med  eet 
smæk,  se  u.  I.  Flue  l.i.  ||  faa  smæk  til, 
(sj.)  faa  ram  paa.  Overs.afHolbLevned.105. 
3.2)  om  slag,  smæk  (3.i),  hvorved  der  tilsigtes 
revselse,  afstraffelse;  rap;  slag  (I.I.2); 
nu  især  (navnlig  barnespr.)  om  afstraffelse  af 
smaabørn,  bestaaende  i  slag  (med  haanden) 
paa  sædet;  ogs.  i  videre  anv.,  om  haard  le- 
gemlig afstraffelse  ell.  behandling,  (ofte  i  forb. 
som  faa,  give,  skulle  have  smæk^.  giver 
denne  gode  Knekt  en  halv  snees  smek  paa 
hans  bag  af  en  prygel.Reenb.Æ.SO.  (han) 
gav  hende  tre  Smek  paa  Rumpen  med  sit 
SveTd.Holb.DH.L612.  han  gav  (hesten)  et 
dygtigt  Smæk  med  Tidsken.  Bagges. L.IL391. 
jeg  havde  fortjent  Smæk  som  en  lille  uvorn 
\Jnge.  Nans.JD.184.  Sørine  rev  (barnet)  op 
af  Vuggen:  —  „Du  skal  faa  Smæk,  hvis  du 
ikke  er  artigl"' HuldaLutk. DU. 265.  billedl.: 
Ingen  kan  see  hvor  Rec.  vil  hen  med  sin 
Vandring,  med  mindre  han  kun  vil  hen  og 
pirre  mig  for  at  faae  Smæk.Grundtv.LSk.l4. 
Schand.O.I1.179.  3.3)  overf.  anv.  af  bet.  3.1 ; 
i  forb.  med  eet  smæk,  (sj.)  med  eet;  med 
eet  slag  (se  u.  I.  Slag  15.3;.  Hun  var  med 
eet  smæk  blevet  ganske  sagtmodig.  Hjortø. 
Kr.95. 

4)  i  forb.  faa  (ogs.  give,  have;  smæk  for 
skillingen  olgn.,  {oprindelse  usikker;  maa- 
ske  fra  ell.  m.  lign.  bet. -udvikling  som  holl. 
smak,  smæk,  slag,  stor  mængde,  stort  kvantum, 
jf.:  ♦Gav'  I  en  lumpen  Sølv-Skee  vek,  { 
I  vilde  derfor  have  Smek  |  I  tre  til  fire  Dage, 
I  Og  æde  Brud  og  Brudgom  ud.  Wadsk. 
BrudeverstilJoh.Krag.(1743).A4'';  ell.  mulig 
m.  omtydning  af  en  ældre  talem.  (til  bet.  3.2;, 
der  foreligger  i  oldn.  ( Prymskvida)  hon  skell 
of  hlaut  fyr  skillinga,  hun  fik  slag  i  st.  f. 
penge,  isl.  få  skell  fyrir  skildingana,  faa 
prygl  i  penges  sted,  jf.:  ♦Ja,  Smæk  for  Skil- 
lingen i  Nord,  I  Det  er  den  gamle  Regning,  | 
Det  Tossegreven  fik  af  Tor. Grundtv.PS.VH. 
52.  II  dagl.,  ofte  spøg.)  faa  (henholdsvis: 
give  ell.  have,  skaffe  sig)  meget,  rigeligt, 
alt,  hvad  man  kan  forlange  (ell.  næsten 
endnu  mere)  af  udbytte,  varer,  morskab  osv. 
(i  forhold  til  udgifterne,  prisen,  ogs.  uegl.: 
for  sit  besvær  osv.);  faa  (osv.)  meget  for 
pengene.  Mand  har  Smæk  for  Skillingen, 
da  Skue-Spillet  varer  til  ofver  10,  som  er 
formeget  paa  eenga,ng.Klevenf.RJ.171.  Siig 
mig,  OHvia!  har  Spaakonen  givet  Dig  Smæk 
for  Din  SkilUng?  Blich.(1920).IX.56.  (et  tysk 
operaselskab)  gav,  som  man  siger,  Smæk 
for    Skillingen,    paa    een    Aften    Flotows: 


929 


Hmipk 


Smækfillike 


930 


„Stradella"  og  Webers  „Der  Freischiitz", 
HCAnd.ML.396.  Mau.1 1.278.  Man  vil  gjærne 
have  smæk  for  sin  skilling.  Krist.Ordspr. 288. 
Elkjær. HF. 104. 

5)  (jf.  Bag-  (2),  Eftersmæk  samt  III.  Rap 
2.2^  overf.  anv.  af  bet.  3,  om  ulykkelig,  ube- 
hagelig eU.  skadelig  hændelse,  der  (pludselig) 
rammer  nogen  eU.  noget  og  fremkalder  en 
(varig,  afgerende)  forringelse  ell.  svækkelse; 
slag  (1.6.1);  stød;  ogs.  om  den  derved  op- 
staaede  skade,  forringelse  osv.;  knæk;  tab. 
(ofte  i  forb.  faa  et  smækj.  Moth.S529. 
Førend  den  strænge  Vinter  1788 — 89  vare 
(vildænderne)  i  hele  Danmark  i  mangefold 
sterre  Overflødighed;  men  det  Smæk,  de 
den  Gang  fik,  have  de  endnu  ikke  forvundet. 
Blich.(1920).XVIII.107.  (unge  piger)  kan 
let  faae  et  Smæk  (o:  ved  ulykkelig  kærlighed), 
som  de  aldrig  foryinde.Hostr.S.Ssc.  'om 
ham  jeg  véd  kun,  at  han  fik  sit  Smæk  (o: 
faldt  i  krigen)  \  i  Uoldau.Drachm.DJ.il. 23. 
II  spec.  (og  især)  om  større,  føleligt  økono- 
misk tab;  lussing  (2).  Holb.Ligbeg.3se. 
•efter  dette  Smæk  (  Har  jeg  ei  længer  til 
at  leve  'R&&d.0ehl.I.141.  Priser  paa  Horn- 
qvæg  ere  noget  mere  ustadige;  og  en  pludse- 
lig uforudseelig  Dalen  medfører  for  mange 
et  alt  for  føleUgt  Smæk.  Blich.(  1920). XXI  I. 
225.  En  anden  (o:  jeg)  faar  nok  ogsaa  sit 
Smæk,  for  hvordan  skal  En  faa  sine  Penge 
ind,  naar  Folk  ikke  har  noget  at  betale  med? 
Kirk.D.9.  II  (1.  br.)  om  (pludseligt)  sygdoms- 
anfald,  jeg  har  dog  faaet  et  Smæk  imorges, 
af  det  aabne  Vindue.  Nu  trækker  det  mig 
saa  underlig  i  Ryggen. FrHolst.Revuen.(1880). 
15.  Gutten  .  .  har  faaet  et  lille  Smæk  af  sin 
gamle  Sk&de.  Pont.FL.281. 

6)  (m.  h.  t.  bet.-udviklirigen  sml.  fx.  Slag 
(1.12-13);  til  dels  foreligger  vel  sammenfald 
med  I.  Smæk  (se  u.  I.  Smække^;  nu  kun 
dial.)  om  ting,  (del  af)  redskab,  hvormed  der 
kan  udføres  et  smæk  (1,  3),  ell.  som  kan  slaas 
op  og  ned.  6.1)  piskesmæld  (2);  smække 
(I.l.i);  smæld  (6).  Kvæmd.  6.2)  (jf.  Hage-, 
Pandesmæk  u.  Hage-,  Pandesmække^  om 
(del  af)  beklædningsgenstand.  Rask. Fynske 
BS.54.  Il  om  smække  (1.2.2)  paa  forklæde. 
Kvcernd.  \\  om  dele  af  en  hue,  der  kan  slaas 
ned  foran  over  panden  ell.  bagtil  over  nak- 
ken. Cit.l815.(FynskHjemstavn.l939.157)  jf.: 
Pande  Smækket  (paa  de  laadne  huer)  var 
et  lidet  skygge  som  paa  en  Kaskiette.  Ci<. 
1815.(smst.).  II  om  smække  paa  bukser; 
bukseklav.  UfF.( fynsk).  6.3)  om  del  af  red- 
skab olgn.  Il  ryg  paa  stol  ell.  bænk;  smæk- 
ke (1.2.4).  Mesnard.J ordemoder-Skole,  (overs. 
1749).185.  DendaTartuffe.148.  Rask.Fynske 
BS.54.  II  om  bræt,  der  danner  for-  ell.  bag- 
stykket i  kasselignende  indretning;  spec.  (jf. 
I.  Smække  2.i^  om  vognsmække.  Kvcernd. 
jf.:  (barnet)  tog  .  .  fat  i  Bagsmækket  (o: 
af  sin  seng)  og  hævede  sig  (op).VilhRa8m. 
BU.54. 

III.  smæk,  interj.  [smæ^]  gengivelse  af 


den  lyd,  der  fremkommer,  naar  noget  smækker 
ell.  smækkes  (i).  Smek!  slog  vor  Mamcselle 
Døren  i.KbhAftenp.l784.Nr.30.3.sp.l.  Pol. 
*/»1940.4.sp.3. 

Si^inæk-,  i  ssgr.  (jf.  Smække-^  1)  tU  1. 
Smæk  ell.  II.  Smæk  6.2,  se  Smæk-bukser, 
-forklæde,  -lomme  ||  til  II.  Smæk  6.i,  se 
Smæksvøbe  (u.  Smækkesvøbe^.  2)  (ti  II. 
Smæk  1  ell.  (jf.  bet.  3)  III.  smække  1,  se 

10  Smæk-blomst,  -kys,  -laas,  jf.  -dør,  -tøffel. 
3)  (jf.  bet.  2)  til  III.  smække,  m.  rent  for- 
stærkende bet.  (jf.  smækkende  u.  III.  smække 
6  samt  Knag-  2,  Knald-  2,  skrup-  2,  smæld- 
ofl.)  og  ofte  udtalt  med  lige  stcerkt  tryk  paa 
begge  led;  af  mere  tilfældige  (især  jarg.)  ssgr. 
anføres:  smæk  forsulten. Bønnelycke.Sp.69. 
Han  er  lidt  overspændt  .  .  Og  saa  er  han 
smæknervøs.sa.Z>(.3^6.  smækvilde  india- 
nere i  Ecu&d6i.KDahlerup.Mandfolk.(1934). 

20  259.  -bedøvet,  part.  adj.  (jf.  smæk-  3; 
sml.  bedøve  1.2  slutn.;  jarg.,  spøg.)  d.  s.  s. 
-fuld  2.  „Han  kan  ikke  gaa  hjem  .  .  han 
er  døddrukken."  „Smækbedøvet.'W Jcns.Z). 
203.  LindskovHans.NH.13.  -blomst,  en. 
(jf.  Smæk-  2;  dial.)  S(  plante  af  nellike- 
familien (hvis  blæreformet  oppustede  bæger 
kan  briste  med  et  lille  knald);  Silene  inflata 
Sm.  (jf.  I.  Smække  3,  I.  Smælde  2,  Smælde- 
blomst,   -urt;.     VSO.VI.541.     JTusch.226. 

io  -bukser,  pi.  (jf.  Smæk-  1;  især  dial.) 
(mandfolke)bukser  med  smæk;  klap-,  smække- 
bukser.  Klappen  paa  hans  Smækbukser  hang 
ham  helt  ned  paa  Kndieine.AndNx.DM.II. 
127.  UfF.  -drukken,  part.  adj.  (jf.  smæk- 
3;  jarg.,  sj.)  d.  s.  s.  -bedøvet,  -fuld  2.  da  han 
kom  ravende  hjem  midt  paa  Natten,  var  han 
smækdrukken.  C'i^ons.(S'.267.  -dør,  en.  (til 
III.  smække  1  ell.  dannet  til  Smæklaas^  dør 
med    smæklaas.    Esm.III.116.    jf.:    Smæk- 

40  døTsnøgle.KLars.MH.249.  -fed,  adj.  {sv. 
småckfet;  til  smæk-  3;  jf.  -fede;  dagl.)  meget 
fed;  ogs.:  med  slapt,  hængende  kød;  lasket 
(jf.  smask-,  smældfed^.  Moth.S529.  „Enhver, 
som  seer  hans  Ansigt,  kan  see  han  har 
Svindsoet"  —  „Ja,  ifald  at  blive  smæk  feed 
er  et  Kiendetegn  derpaa."5/i:uesp.X.6.  *8om 
et  lydløst  Lyn  |  en  smækfed  Gaas  han  (o: 
ræven)  snapper  sig.  Rich. 1. 50.  KIjars.UR.96. 
Feilb.  UfF.  -fede,  v.  (dannet  til  -fed;  sj.) 

so  gøre  smækfed,  hans  gode  Sværd,  vant  .  .  at 
smækfede  Ravne  med  Menneskekjød,  maa 
nu  .  .  sidde  og  kukkelure  i  Skeden.  Bredahl. 
IV.12.  -filleke  ell.  -fillike,  en.  [smæg- 
'fil'a^,  smæg'fil'iga]  (nu  næppe  br.  -fll- 
leken,  -fiUiken.  Moth.S529.  Cit.ca.l700. 
(Thott4°  1525. 263).  KomGrønneg.1.288.  Bag- 
ges.Ep.l79.  -fllken.  KomOrønneg.III.345. 
Skue8p.X.273.  -flike.  VSO.II.74).  flt.  -r. 
(i.  led  vel  egl.  til  II.  Smæk  ell.  III.  smække, 

M  men  m.  uklar  bet.-udvikling,  maaske  af  lign. 
art  som  det  nyere  Slagpige;  ;/.  ogs.  smæk-  3, 
smække  sig,  smækkende  (u.  III.  smække 
5-6;  samt  I.  Smækker  1  og  II.  Smakke;  muUg 
foreligger  omdanrielse  af  stammen  i  cmyd.  sme- 


XX.    Rentrykt  >>/«  1941 


59 


981 


smækforkért 


Smække 


932 


ge,  hærtegne,  smigre,  smig,  smiger,  no.  smeik, 
smek,  smiger,  kærtegn,  hys,  sv.  smek,  mnt. 
sraeken,  smigre,  ty.  schmeichen,  ;/.  f  Sraig- 
og  Smillefil(le)ke  hos  Moth.S537f.  (til  ænyd. 
smig,  smiger,  og  smille,  indsmigrende  kvinde); 
2.  led  er  besl.  m.  I.  Filke  og  de  der  nævnte  ord; 
jf.  SnipfiUike;  nu  især  dial.)  letfærdig,  løs- 
agtig kvinde;  shøge;  tøjte;  undertiden  i  al  alm. 
Som  nedsæt,  betegnelse  for  ell.  skældsord  til 
en  hvinde.  tag  kuns  denne  Smæk-Filleken  lo 
og  lad  Jer  Vie  til  hænde;  Heele  Byen  skal 
vide  jer  Tack  derfor,  for  i  kommer  ved 
Hænde  i  Svogerskab  med  heele  Byen.  Zom 
Grønneg. 1. 288.  Jeg  (o:  en  politimester)  vil 
især  gjøre  mig  Umage  for  at  komme  paa 
Spor  efter  de  paa  egen  Haand  residerende 
Smekfilliker;  og  straffe  baade  dem  og  de- 
res Yerter.  Politievennen.1798199.93.  Grundtv. 
Saxo.III.54.  *Vel  er  jeg  ei  saa  stram,  som 
disse  knibske  |  Smækfilleker,  man  seer  i  vore  20 
Dage  I  At  trippe  om  paa  Gaderne.  BredofeL 
VI.92.  AGnudtzm.G.3.  MDL.(sjæll.).  Kværnd. 
UfF.(Fyn,Jylland).  -forkert,  adj.  (jf. 
smæk-  3;  jarg.)  i  høj  grad  forkert,  urigtig. 
Droskechaufføren.*''/sl934.12.sp.l. -forklæ- 
de^ et.  (jf.  Smæk-  1)  forklæde  med  smæk; 
smække  forklæde.  Over  sin  nye  Kjole  havde 
hun  taget  et  skinnende  hvidt  Smækforklæ- 
de. KLars.GV.97.  0Rung.VS.71.  -fornær- 
met, part.  adj.  (jf.  smæk-  3;  dagl.)  i  høj  30 
grad  fornærmet,  hun  (blev)  smækfornærmet 
og  bortkastede  derved  frivillig  sit  bedste 
Vaaben,  den  varme  og  indsmigrende  Ven- 
lighed, mtzeb.  VedHoksørFjord.  (1902).  145. 
smæk  ioTnæTm.et.AndNx.U.120.  TomKrist. 
LA.28.  -fuld,  adj.  (sv.  småckfuU,  jf.  no. 
smikkfuU;  til  smæk-  3;  dagl.,  jarg.)  I)  (jf. 
-fyldt^  i  høj  grad  fuld;  helt  fyldt,  optaget, 
besat  olgn.  Karret  .  .  var  smækfuldt  af  stærk 
BTik.Grundtv.Snorre.I.lS.  Pave- Kirken  ,  .  40 
var  ved  Sværd-Omvendelser  og  Maskin- 
Daab  blevet  smækfuld  af  Vantro  og  Ugude- 
lighed, sa.  £?¥///.  225.  Quito  er  smækfuld 
af  Indianere.  EKornerup.Ecuador.  (1919). 66. 
Esp.481.  Feilb.  2)  (jf.  fuld  8^  meget  beruset; 
smækbedøvet,  -drukken.  KLars.KY.32.  Se  at 
faa  ham  hjem  .  .  Han  er  jo  smækfuld. 
PDrachm.K.256.  Kværnd.  -fyldt,  part. 
adj.  (jf.  smæk-  3;  talespr.)  d.  s.  s.  -fuld  1. 
Smækfyldt  var  der  vel  i  hans  Kirke?  KMunk.  50 
IBrændingen.(1929).42.  AAndreasen.DN .112. 
-hed,  adj.  (til  smæk-  3;  sml.  -varm;  hog., 
1.  br.)  i  høj  grad  hed;  stegende  hed.  en  smæk- 
hed Oyn.Const.Kogeb.82. 

I.  Smække,  en,  \  et  (se  u.  I.  Bag- 
smække^, ['smæge]  (ogs.  (især  i  bet.  2)  Smæk 
[smæg]  i  bet.  l.i:  jf.  UfF.  i  bet.  1,8:  Prahl. 
ST.III.54.  i  bet.  2.i:  jf.  OrdbS.(sjæll.)  og  u. 
Bag-  (I),  Forsmække,  i  bet.  2.2:  JJuel.93. 
vAph.(1759).425.  Drachm.VT.309.  JVJens.J.  eo 
52.  AarbKbhAmt.1930.56.  Varehus.1935.54. 
jf.  Feilb.  OrdbS.(sjæll.)  og  u.  Bryst-,  Bukse-, 
Hage-  (2-3),  Pande-,  Savlesmække,  i  bet.  2.4, 
se  u.  I.  Bagsmække  2  ||  formerne  Smække  og 


Smæk,  der  falder  sammen  i  best.  f.  og  flt., 
bruges  ofte  i  flæng,  dog  synes  Smæk  alminde- 
ligere i  dial.  og  dagl.  sprog  end  Smække^,  flt. 
-r,  (ænyd.  (i  ssgr.)  smecke,  jf.  sv.  småck 
og  no.  smikka;  til  III.  smække) 

1)  (del  af)  redshab  olgn.,  hvormed  man  kan 
frembringe  et  knald  ell.  udføre  et  slag.  I.l)  (jf. 
III.  smække  1  og  II.  Smæk  6.1;  dial.)  de 
optrævlede,  flossede  traade,  der  anbringes  i 
enden  af  piskesnerten  til  forstærkning  af  knal- 
det; smæld  (5);  ogs.  om  piskesnert.  Hestenes 
Sko  blev  eftersete  og  nye  Smækker  flettede  i 
Piskene.  ZakNiels.  GV 164.  Skovrøy.  LM.  43. 
Feilb.  UfF.  l.i)  (jf.  III.  smække  1;  nu  næppe 
br.)  legetøj  af  sammenlagt  papir  olgn.,  som 
ved  at  bevæges  rask  gennem  luften  lader  sig 
aabne  med  et  knald  (jf.  u.  I.  Smælde  1^.  Moth. 
S530.  1.3)  (jf.  III.  smække  3^  redskab  til  at 
slaa  med.  Disse  Signaler  (0:  under  jagt  paa 
marsvin)  gives  .  .  f.  Ex.  ved  .  .  visse  Slag 
i  Vandet  med  (styrmandens)  Marsviins 
Smække.  Handels  -  oglndustrie  -  Tid.1835.41. 
II  spec.  (jf.  III.  smække  3.3;  nu  1.  br.)  om 
fluesmække.  Moth.S530.  Pram. (Riber. II. 
36).  jeg  .  .  lokkede  Fluen  til  mig  og  slog  saa 
det  næsvise  Kræ  med  min  Smække.  Bredahl. 
1 1 1. 159.  CEw.Æ.VIII.53.  talem.:  slaa  to 
fluer  med  een  smække,  se  u.  I.  Flue  l.i. 

2)  (jf.  III.  smække  å.i)  om  genstand,  (del 
af)  redskab,  klædningsstykke,  der  kan  slaas 
op  og  ned  olgn.  2.1)  (jf.  u.  II.  Smæk  6.3; 
især  fagl.)  (bevægeligt,  aftageligt)  bræt,  som 
udgør  den  bageste  del  ( „bagsmækken" )  ell. 
(sjældnere)  den  forreste  del  („forsmækken") 
af  vognfadingen;  vognsmække.  *han  gik 
bag  Vognen  at  binde  Smækken  f&st.Winth. 
VI.263.  FrGrundtv.LK.22.  Bøndernes  Vogne 
skulde  .  .  have  indbrændt  et  Mærke  for  Kon- 
trollens Skyld  paa  Siden  eller  Smækken. 
AarbKbhAmt.1926.60.  2.2)  (jf.  Brød-,  Pande- 
smække^  om  (del  af)  beklædningsgenstand 
olgn.  Præsten  hafde  ..  en  sædvaanlig  gange- 
kiortel  paa  med  en  smeck  for  need,  omtrænt 
som  dend,  vore  Præster  bruuger  i  Danne- 
marck  under  deris  vingekiorteler.JJMei.93. 
II  (jf.  Brystsmække  slutn.  og  u.  II.  Smæk 
6.2)  den  (til  forklædebæltet  fastsyede)  øverste 
del  af  forklædet,  som  dækker  brystet. 
Madame  H.  (stod)  med  sit  sneehvide  Kjøk- 
kenforklæde  med  den  brede  Smække  fæstet 
Op  paa  Skulderne  .  .  og  med  en  stor  Slev  i 
}isL&nåen.Winth.'VIII.267.  Jørgine,  i  en  Op- 
vartningspiges lykkelige  Skikkelse,  hvidt 
Forklæde  til  Foden  og  med  Smæk.  JFJens. 
J.52.  II  (foræld.)  trekantet  indsats  foran  i  en 
damekjoles  udskæring;  brystdug.  Moth.S530. 
Holb.Éars.II.3.  de  have  sorte  Smækker  med 
Guld  og  Sølv  paa,  og  Skiørter,  som  begynde 
med  ArmhulleTne.Bagges.DYIX.383.  YSO. 
SaUYI.379.  jf.:  *Plutarchus  .  .  siger:  at  der 
inden  Qvinde-Smekke  |  Kand  ofte  stikke 
et  og  andet  mandigt  Bryst.  Graah.PT.II.203. 
II  (dial.)  om  kravebryst.  UfF.  \\  (jf.  For- 
smække 2  og  u.  II.  Smæk  6.2  samt  Smæk- 


933 


Smække 


fliinsekke 


934 


bakser;  iaær  åial.)  om  det  firkantede  stykke 
(foran)  paa  (mandfolkejbukser,  der  er  til  ai 
slaa(knappe)  ned;  bukseklap;  buksesmæk- 
ke. vAph.(1759).425.  VSO.  Klappen  paa  hans 
Smækbukser  hang  ham  helt  ned  paa  Knæ- 
erne, han  gik  og  gravede  inden  for  Smækken 
med  den  ene  }i&&nd.  AndNx.DM.II.127. 
AarbKbhAmt.1930.56.  Esp.314.  Feilb.  UfF.  \\ 
mindre  tøjstykke,  som  bindes  om  halsen  paa 
(smaa)børn  for  at  beskytte  klæderne,  dels  mod 
mad  og  drikke,  der  spildes  under  maaltidet, 
dels  (jf.  Savlesmække^  mod  savl;  hage- 
smække. Moth.S530.  MO.  (fruen)  bandt 
Smækken  lidt  fastere  om  Halsen  paa  sin 
yngste. Ban9.5G.97.  ||  (bornh.)  skygge  paa 
en  hue  ell.  kasket.  Esp.314.  BornhHaandvEr. 
145.  2.3)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  lukkeredskab 
paa  dør,  port  olgn.;  skodde  (I.l);  slaa 
(I.2.1).  Moth.S530.  »Døren  er  forvared,  | 
Med  Smæk,  med  Laas,  med  Baand,  med 
Find.  Tychon.Vers.294.  »Beleilig  Tid  (hun) 
saae,  |  For  lukte  Dør  at  liste  Smække.  A^ord 
Brun.D.46.  VSO.(jy.).  2.4)  (jf.  u.  II.  Smæk 
6.8^  t  ^VQ  P^^  stol,  bænk  olgn.;  se  I.  Bag- 
smække 2. 

3)  (jf.  III.  smække  1  (og  4);  dial.)  S(  navn 
paa  forsk,  planter,  især:  saadanne,  hvis  frø 
slynges  ud  med  et  lille  knald  (jf.  Busmæk- 
ke^;  fx.  (jf.  Smækblomst  ofl.)  om  blære- 
smælde,  Silene  inflata  Sm.   (JTusch.226). 

II.  ^^maekke,  en.  se  II.  Smakke. 

III.  smække,  v.  ['smæga]  Høysg.AO.94. 
(dial.  gmikke.  MDL.524.  LollGr.l.  jf.  Feilb.). 
præt.  -ede  ell.  (nu  gldgs.,  spøg.  ell.  dial.) 
gmak  [sma^]  (Moth.S529.  JRPaulli.JM.28. 
H0y8g.AG.94.  OeU.Dxgtn.1.162.  HCAnd.H. 
50.  Wied.Faareper.(1905).21.  Gravl.EB.85. 
0Rung.SS.81.  Brenderup.§189.  LollGr.67.  jf. 
Esp.481.  Feilb.  og  Høysg.AG.94.  SBloch. 
Sprogl.220.  UnivBU.392)  ell.  (dial.)  smakte 
(jf.  Esp.481.  Thorsen.lll)  ell.  (dial.)  smækte 
(UfF.);  part.  -et  ell.  (spøg.  ell.  dial.)  smuk- 
ket  [ismogaO  (Moth.S529.  B.T.''/,1935.20. 
sp.4.  LollGr.67.  jf.  Esp.481  og  OrdbS.  hertil 
som  fk.  (dial.)  smukken.  Moth.S529.  FDyr- 
lund.Uds.50.  Brenderup.§  189.1.  jf.  Feilb.  ogs. 
efter  have:  Rask.FynskeBS.54.  Wied.Faare- 
per.(1905).21.  Kvæmd.)  eU.  (dial.)  smakt 
(jf.  Esp.481.  Thorsen.lll)  eU.  (dial.)  gmækt 
(jf.:  »med  usmækt  Øre. Bagges. Danf. 1816. 
11.185).  vbs.  jf.  II.  Smæk,  SmækkerL  (ænyd. 
smekke  (præt.  smak  og  smekkede; ;'/.  DGram- 
mat. 1 1. 203. 1 II. 183),  sv.  småcka;  besl.  m.  sv. 
(t)  smicka,  no.  dial.  smikka,  ty.  dial.  schmi- 
cken  og  m.  III.  smakke,  jf.  ogs.  sv.  smocka, 
prygle;  vistnok  egl.  lydord;  jf.  III.  smæk, 
I.  Smække,  I.  Smækker) 

I)  give  en  kortvarig,  skarp  eU.  lidt 
dump  eU.  klaskende  lyd,  et  smæk 
(II. 1);  knalde,  klaske  olgn.  I.l)  i  al  alm. 
Moth.S529.  *Her  kan  vi  sidde  bag  Bøgen  i 
Ro,  I  Favnes  og  kysses  i  Vaarens  Gemak.  | 
Hys  hys!  tys  tys!  |  Ingen  har  hørt,  hvor  det 
amak.Oehl.Dxgtn.I.162.     Snart     er    (kysset) 


smækkende,  snart  hvislende,  snart  klaskende. 
Kierk.1.384.  der  (lød)  nogle  mærkelige  Knald 
paa  Ruderne  .  .  Det  smækkede  og  knalde- 
de og  trommede. AnnaBloch.FraenandenTid. 
(1930).30.  Døren  blev  lukket.  Nøglen  smæk- 
kede. ErlKrist.DH. 206.  i  talem.,  se  u.  II. 
Kusk  1.1.  Il  (jf.  u.  bet.  2;  nu  næppe  br.)  i 
forb.  m.  adv.,  om  skydevaaben,  der  affyres. 
Smekke  løs,  som  Skydegevær.t;^pA.^i764^. 

10  624,  Bøssen  smak  uforvarendes  af.  VSO.I. 
107.  II  smække  over,  (1.  br.)  knække  over, 
springe  med  et  smæk.  Brister  denne  Kætting, 
vil  den  tyndere  Wire  aabenbart  smække 
over  som  en  Sy tTdi&d.AcJUonFriis.AJ. 154. 
Il  i  forb.  saa  det  smækker  (efter).  Helt. 
Poet.29.  »han  mig  kyssede  den  Kumpen,  saa 
det  sma.k.Wadsk.li2.  *Jeg  saae  dem  jo 
kysses  |  Saa  .  .  høit,  at  det  sma.k.Winth. 
NDigtn.23.    VSO.III.K396.    Mau.1.582.    || 

20  (1.  br.)  uegl.:  være  virkningsfuld;  især  (jf. 
bet.  3):  føles  Jiaardt;  gøre  ondt;  ramme.  De 
to  Damer  .  .  turnerer  .  .  hinanden  en  Serie 
Spydigheder,  der  smækker.  StSprO.Nr.l82. 
64.  i  talem.:  Tak,  for  det  smak,  sagde 
K\ærnngen\HCAnd.H.50.  \\  (jf.  bet.  I.2; 
1.  br.)  i  udtr.  for  bevægelse,  som  er  forbundet 
med  (en  række  af)  klaprende  ell.  klaskende 
lyd;  ogs.  uden  tydelig  forestilling  om  lyd. 
Birkedommeren  gik  videre  .  .  Hurtigere  og 

30  hurtigere  smækkede  de  smalle  Fødder  frem. 
Rørd.LB.13.  en  skovdue  der  opskræmt  smæk- 
ker afsted.  JoakSkovgaard.(  Kunstmus  A.1920. 
18).  Ekspressen  smak  over  Svellerne  i  fest- 
lige Rytmer.  FrNygaard.(PoU*hl921.9.sp.l). 
jf.:  Hun  smak  hen  over  Marken.  Ztxcmd.  ;/. 
Feilb.  1.2)  (jf.  bet.  l.i  sluin.;  dagl.)  især  om 
ting:  (bevæges  med  hurtighed  og  kraft  hen  imod 
og)  slaa  haardt  og  lydeligt,  med  et  smæk 
(II. 1),  mod  noget;  knalde.  Ormen  gabede 

40  over  Oksehovedet,  og  Krogen  huggede  ind  i 
Gummen;  men  da  den  fornam  det,  veltede 
den  sig  saa,  at  begge  Thors  Knover  smak 
mod  'Qorde.Grundtv.lJdv.1.321.  samtidig  hør- 
tes en  Slaa  smække  for  Husets  Bagdør. 
JPJac.1.233.  »Da  smælded  et  Skud,  han 
faldt,  I  hårdt  smak  mod  Jorden  hans  Pande. 
Rørd.0K.115.  \\  især  om  dør,  port,  vindue, 
lem,  laag  olgn.,  der  lukkes  haardt  i;  dels  om 
det  enkelte  slag  (jf.  smække  i  ndf.),  dels  (ofte 

50  i  forb.  staa  og  smække^  om  geniagne  slag 
af  dør  osv.,  der  bevæges  af  vinden  olgn.  *Tre 
Gange  smak  Ch&tonet.Blich.(  1920  ).Y  165. 
Vinduet  til  Gaarden  stod  paa  vid  Gab  og 
smækkede  i  Blæsten.  LeckFischer. KM. 26.  hun 
hørte  en  Dør  smække.  ErlKrist.DH. 34.  \\  i 
forb.  m.  adv.  med  et  afbrudt  Smæld  smækkede 
(projektilet)  ned  oppe  paa  Bakkens  Top. 
Rist.ER.143.  Han  saae  ganske  tydelig  den 
spinkle,     krøltoppede     Theolog    lade    sine 

60  Stumpéngre  smække  op  og  ned  paa  Fløitens 
Sølvknapper.  G;ei.Æ.27.  ved  en  for  tidlig  ud- 
ført Manøvre  har  (vognstyreren)  faaet  (spor- 
tungen) til  at  „smække  over"  (9:  flytte  sig 
med  et  smæk,  plud3eUg).Pol."/itl936.5.$p.l. 


59* 


935 


smække 


smække 


936 


om.  fartøj,  der  kæntrer:  ♦dér  smak  Skuden 
oirt'paa  Siden  klods.  Drachm.DJ. 1. 121.  *Søen 
brød,  I  Jollen  smak  over;  de  laa  og  flød  | 
En  Stund  i  Vandet.  80.191?. 63.  om  dør,  vin- 
due, lukkemekanisme  olgn.,  især  i  forb. 
smække  i  ell.  til  (VSO.).  Klappen  smæk- 
kede i  af  sig  selv.  VSO.  *  Porten  smak  drø- 
nende i.Drachm.PHK.61.  Haandjærn  ras- 
lede. Laase  smak  i.ORung.SS.81.  Kistelaag 
knirkede  og  smak  i.NHedin.HH.65.  smæk-  lo 
ke  op,  aabne  sig  pludselig,  med  kraft  ell. 
støj.  Døre  smækkede  op  og  i  paa  første  Sal. 
Schand.SB.30.  ||  smække  sammen,  om 
ting,  dels:  folde,  lukke  sig  sammen  med  et  smæk. 
(en)  Hat  der  kunde  smække  sammen,  saa 
at  den  blev  bar  Puld  og  Skygge.  HCAnd. 
(1919). 11.258.  (dagl.)  i  videre  anv.,  om  per- 
son: pludselig  miste  kræfter,  mod  olgn.; 
klappe,  knække  sammen,  da  spændingen 
var  udløst,  smækkede  hun  sammen  j  dels  20 
om  to  (ell.  flere)  ting:  slaa  mod  hinanden  med 
et  smæk.  hans  hæle  smækkede  sammen  j 
overf.  (jf.  u.  bet.  Li)  om  personer:  „hun  (tog) 
ham  uden  at  spørge  om  Penge."  .  .  „Jo,  de 
smak  nok  sa,mmen\" HCAnd.SS.XI.5. 

2)  foraarsage,  at  der  frembringes  et 
smæk  (II. 1^,  knald;  knalde;  smælde  olgn.; 
især  i  forb.  m.  præp.  med  foran  betegnelsen 
for  det  anvendte  redskab,  smekke  med  vin- 
gerne. Moth.S529.  Trende  Proprietarier  kom-  30 
mer  ind  .  .  smeckende  med  deris  Pidsker. 
Holb.llJ.I.l.  Pigen,  som  malker,  maa  ikke 
smække  med  Fingrene,  naar  hun  har  malket, 
thi  Troldene  høre  det  og  giøre  Yveret  ømt. 
Thiele. III.59.  Smæk  dog  ikke  saadan  med 
Døren. Drachm.UB.262.  Han  eftervrængede 
.  .  Rektors  blødfede  Stemmeklang  i  Ordene: 
—  „Øh  —  kjære  Natalia!"  og  smækkede  paa 
den  sidste  Stavelse  som  paa  en  latinsk 
Ablativendelse  i  første  Deklination. /Sc/iand.  40 
AE.171.  overf.:  Vi  er  stilfærdige  Folk,  vi  Dan- 
ske, og  smækker  nødig  med  Dørene  (o :  optræ- 
der nødig  støjende,  pralende  olgn.).  PoU^/10 
1940.11.sp.2.  II  smække  med  tungen.  VSO. 
PWBalle.R.152.205.  (rytteren)  smækkede  med 
Tungen  (0:  for  at  drive  hesten  frem).LKrag- 
balle.Minder.(1904).42.  ofte  spec.  som  udtr. 
for  velbehag  ved  noget  lækkert,  velsmagende 
(især  vin),  (han)  drak  og  smækkede  ef- 
ter med  T\ingen.Goldschm.NSU.NyR.1859.  50 
11.269.  „Frk.  Agerbol"  sagde  Wiirtzen  og 
smækkede  med  Tungen,  „hun  er  s'gu  en 
spænd  Fige." JVJens.D.44.  jf.:  Med  Kende- 
rens smækkende  Velbehag  nød  han  denne 
Skumrings  ejendommelige  Løsagtighed. Ban^. 
HS.373.  II  t  smække  i  hænderne,  klappe 
i  hænderne.  vAph.(  1764). 624.  ||  f  smække 
af,  (jf.  u.  bet.  1.1^  affyre  (et  skydevaaben  ell. 
et  skud).  VSO. 1. 107. 

3)  slaa  (haardt  og  kraftigt)  til  ell.  imod  eo 
noget,  ramme  noget  med  et  slag,  saa  at  der 
ved  slaget  frembringes  et  smæk;  undertiden,  i 
videre  anv.,  uden  (udpræget)  forestilling  om 
ledsagende  lyd.  3.1)  (især  dagl.)  m.  h.  t.  ting. 


Smække  eller  baske  paa  et  Skind.  Høysg. S. 
111.  Kancelliraadinden  .  .  smækkede  paa  et 
Strygejærn  (0:  slog  paa  det  med  haanden  for 
at  mærke,  om  det  var  varmt  nok).Boeck.UH. 
129.  Aakj.SD.Il.255.  ||  (m.  overgang  til  bet. 
4.1 ;  1.  br.)  rette  et  slag,  stød,  puf  olgn.  mod, 
slaa  til  noget,  saa  at  det  derved  farer  af 
sted  med  stærk  fart.  istedenfor  at  gj  en- 
tage  sit  Råb  .  .  smak  han  Hatten  af 
Hovedet  på  mig.  Hjort.B. 1.66.  (en  kugle) 
ramte  min  Sidemand  .  .  lige  i  Ansigtet.  Den 
smak  to  Tænder  ud.  Rørd.BrP.136.  (kricket- 
spilleren) smak  til  den  første  Bold  og  fik 
4  Points  i  Regnskabet,  og  han  smak  til  den 
anden  Bold,  men  ramte  den  ikke,  hvorpaa 
den  smak  til  Gærdet.  DagNyh.'^/»1922.8.sp.2. 
II  egl.:  fremstille,  frembringe  ved  slag  (med 
hammer  olgn.);  i  videre  anv.,  om  udførelse  af 
handlinger  i  en  fart  (og  uden  grundighed). 
han  foretrak  at  smække  tre  Par  (0:  støvler) 
paa  én  Dag  fremfor  at  arbejde  to  Dage  i 
Træk. AndNx.DL.51.  smække  en  Dom  af. 
VSO. 1. 107.  især  i  forb.  smække  op:  han 
smækker  et  maleri  op  paa  et  par  dage  j  spec. 
m.  h.  t.  bygning  olgn. :  opføre  i  en  fart  (og  uden 
tilstrækkelig  omhu).  PLevin.SG.27 (se  u.  Skøn- 
virke^,  det  tager  ham  (0:  en  eskimo)  ikke 
lang  Tid  at  smække  det  Hus  op,  som  skal 
give  os  Ly  for  Nattens  Kulde  og  Blæst. 
Bangsted.EV.40.  billedl.:  (det)  skånske  Land, 
hvis  Form  og  Farve  Bååth  så  djærvt  smak 
o^.Rørd.SL.82.  (digteren)  har  en  vis  Evne  til 
at  smække  en  Situation  op.  Fr Nygaard.  (Ken- 
taur.1934. Nov.l4.sp.l).  3.2)  (dagl.)  m.  h.  t.  le- 
vendevæsen:  ramme  med  (et)  slag;  rette  (et) 
slag  mod,  især  som  afstraffelse,  revselse;  uden 
nærmere  bestemmelse  nu  især  (barnespr.)  om 
afstraffelse  af  smaabørn:  give  smæk  (II.3.2). 
Moth.S529.  JBaden.OrtO.  *En  Hund  ved 
Posten  stod  og  drak,  |  Han  bagfra  den  med 
Pidsken  smak,  |  Og  pidskede  alvorUg  paa. 
Bastian. nr. 3. 2.  (modieren)  var  den  som  smæk- 
kede ham  mest,  da  han  var  ganske  lille. 
SKoch.UE.132.  Hvis  han  ikke  hører  op  (med 
at  græde),  saa  skal  jeg  smække  ham,  til  han 
gør  det.TomKrist.SE.63.  skaden  smække 
mig,  se  II.  Skade  4.  jf.  bet.  4:  Niels  Skytte 
vilde  have  smækket  mig  overende  (o:  skudt 
mig).  Blich.(  1920). X.99.  uden  obj.:  MO.  jeg 
lavede  mig  da  til  og  smak  efter  Drengen. 
Schand.F.513.  Kusken  smækkede  paa  Hesten, 
—  og  Vognen  rumlede  afsted.  Pont.F.I.lO.  ||  ; 
m.  nærmere  bestemmelse  (præp.-led),  hvorved 
der  tilføjes  en  angivelse  af  den  legemsdel, 
slaget  rammer:  Smekke  et  Barn  paa  Rum-  ; 
pen.vAph.(  1764). 624.  *Sin  Dronning  han 
under  Øre  smak.Grundtv.Dansk.IV477.  Jeg  j 
lo  . .  ad  ham  og  smækkede  ham  over  Fingrene. 
Schand.F.480.  han  havde  smækket  (gar- 
disten) paa  Tnden.  Anker  Lars. LivetsUbønhør- 
lighed.(1905).13.  smække  (en)  en  paa  kas- 
sen, kinden,  torsken,  paa  (ell.  under^ 
øret  olgn.  Schand.F.73.  *Saa  smak  han  mig 
en  paa  }(^isiden.ZakNiels.LyseDage.(1890).6. 


937 


•maekke 


Mmaekke 


938 


*han  til  en  Dame  chik  |  forsøgte  grov 
Mimik.  |  Han  smak  ham  en  paa  Kassen.  Mid- 
delfartrerutreblad^*Ul910.3.sp.l.  Saa  smak 
jeg  ham  et  Par  paa  To'skenl Pol* /tl938. 
S»nd.26.8p.2.  ||  (jf.  ovf.  sp.936*')  m.  obj.,  der 
betegner  slag,  stad  olgn.  smække  øretæver. 
UfF.  smække  (en)  en  skalle,  se  II.  Skalle  2. 
fjarg.)  xiegl.:  De  smækker  hende  sgu  nok 
et  Par  Aar  (o:  som  straf)  for  Medskyldighed. 
OBang.Byen.(1924).132.  smække  en  en  Bøde. 
Bl&T.  3^)  (I.  br.)  fgre  et  slag  mod  og  der- 
ved dræbe;  i  forb.  smække  fluer.  Krist. 
Ordspr.llO.  som  navn  paa  leg:  HjLegeb.75.  \\ 
(især  jæg.)  i  videre  anv.:  skyde  paa  og  der- 
ved nedlægge.  Justesen. Haandbog f. Jægere. 
(1889).185.  if.  AarbPræstø.1938.58.  3.4)  uegl. 
anv.  af  bet.  3.i-a,  dels  i  forb.  smække  om 
sig  med,  (sj.)  slaa  om  sig  med  (se  u.  III. 
slaa  20.1^.  WAugustinus.  Mariane  Brammer  s 
Fabrik.(  1902). 113.  dels  i  forb.  smække  til, 
(især  dial.)  bekræfte  overenskomst,  forlig  olgn. 
ved  haandslag;  især:  gaa  itid  paa,  modtage 
et  tilbud;  slaa  til.  naar  jeg  skal  til  at  bi 
engang,  saa  siger  jeg  kun:  Lille  Pige!  vil  I 
have  mig?  siger  hun  ja,  saa  smæeker  jeg 
strax  ta.Holb.Vgs.V5.  PAHeib.Sk.III.193. 
Krist.  JyF. VII. 31. 

4)  flytte,  bevæge  noget  rask  af  sted,  fra  et 
sted  til  et  andet,  ved  kast,  skub  olgn.  4.1)  (jf. 
bet.  3.1 ;  især  dagl.)  især  m.  h.  t.  ting:  med  en 
pludselig,  voldsom  bevægelse,  med  kraft  ell. 
paa  en  rask,  skødesUs  maade  bevæge,  drive 
noget  af  sted  (gennem  luften),  saa  at  det  med  et 
smæk  rammer  noget  aridet,  befæstes  i  en  ny 
stiUirtg  (jf.  opsmække  1)  ell.  farer  af  sted 
med  stærk  fart;  kaste,  slænge,  slynge 
(mod  noget);  skyde,  skubbe  olgn.  med  stor 
kraft;  slaa  med  voldsomhed.  *Just  hvor 
hans  Næse  Livsens  Åande  trækker,  |  En 
Ladning  Snuus  den  trædske  Jomfrue  smæk- 
ker. BiicA.^i520;.  ¥769.  „smække"  Burrer  paa 
hycTdindie.FrGrundtv.LK.196.  (hun)  smæk- 
kede (stege)P&nden  over  Ilden. ^nd^z.Z) Af. 
III. 111.  C.  smækkede  Trumfer  i  Bordet  med 
voldsomme  Lader.  ^iri.Z).73.  højre  wing  H. 
smækkede  en  høj  Bold  ind  paa  Midten.  Po{. 
*hl940.10.sp.l.  han  smækkede  20  øre  (o:  et 
20-øres  frimærke)  paa  brevet,  for  at  der 
skulde  være  nok  paa  •  ||  m.  h.  t.  klæder,  som 
man  hurtigt  ell.  skødesløst  ifører  ell.  affører  sig. 
De  kommer . .  til  at  smække  en  anden  Frak  om 
Dem.  Rosenhoff.  EnTycho  Brahes  Dag.  (1850). 
25.  D&H.  sku'  jeg  ta  og  smække  det  jeg  har 
(p:  lægge  det  (overflødige)  tøj,  jeg  har  paa).  UfF. 
jf.  (m.  amdring  af  konstruktionen) :  (han)  smæk- 
ker i  Frakken  og  iler  ud  af  Kaféen.  JVVeru. 
(Pol.**/d927.Sønd.3.sp.4).  \\  m.  h.  t.  bevæge- 
lig del  af  ting,  mekanisme  olgn.  (hun)  smak 
Rullegardinet  i  Vejret.  MLorentzen.FG.53. 
(jeg)  smækkede  .  .  Haandjem  om  hans  ene 
YisAJiåieå.Duelund.N  34.  smække  en  skodde 
for  eU.  fra  døren,  porten  osv.,  se  I.  Skodde  1. 
spee.  m.  h.  t.  dør,  vindue  osv.:  lukke  med 
kraft,  støj  eU.  pludselig,  (han)  satte  sig  ind 


i  Vognen  og  smækkede  Døren.  KBirkGrønb. 
BS. 61.  smække  ilaas,  se  Laas  1.3.  smække 
paa  vid  gab,  aabne  helt.  PlaCour.K.6.  jf.  u. 
Gab  2.8.  —  i  videre  anv.,  m.  h.  t.  (dør,  møbel 
osv.  med)  smeeklaas  ell.  lign.  laas:  laase; 
aflaase.  (hans)  store  Kuffert .  .  er  smækket. 
KMieh.LM.139.  Yalelaasen  er  smækket. 
JesperEw.PF.28.  jf.:  Klæderne  (var)  smæk- 
ket inde  (y:  i  et  8kab).KMich.LM.43.  || 
10  smække  af,  (sj.)  m.  h.  t.  dør:  smække;  laase. 
saa  lad  mig  smekke  Døren  af;  jeg  skal  tid- 
lig op  i  Morgen. Skuesp.XI. 128.  \\  smække 
fra,  skyde,  skubbe  noget  (især:  del  af  mekanis- 
me) til  side,  spec. :  saa  at  det  ikke  mere  virker. 
"I  smække  for,  skyde,  skubbe  rwget  for  som 
lukke  olgn.;  slaa  for  (med  kraft,  pludselig 
olgn.).  skyderen  er  smækket  for  i  han  havde 
smækket  for,  saa  jeg  ikke  kunde  komme 
ind  I  Ij  smække  i,  dels  m.  h.  t.  dør,  vindue 
20  olgn.  ell.  ting  (beholder  osv.),  der  er  forsynet 
med  et  lukke  (lem  osv.):  lukke  voldsomt; 
slaa  i  med  kraft,  støj  ell.  pludselig.  Moth. 
S529.  VSO.  Bagger  .  .  gik  hastig  ind  i  sit 
inderste  Kontor  og  smak  Døren  i  efter  sig. 
Goldschm.V375.  Hvorfor  smækkede  De  den 
Mappe  i  før?  SvLa.M. 120.  jf.  u.  1.  Næse 
10.2:  jeg  (skal)  smække  Døren  i  for  Næsen 
af  Bern. Skuesp.V  126.  biUedl.:  (det)  vil  være 
det  samme  som  at  smække  Døren  i  for  hele 
^  SsLgen.JLange.Breve.209.  talem.:  Ikke  hos 
mig,  sagde  Fotografen  og  smak  Kassen  i. 
Vogel-Jørg.B0.281.  uden  obj.:  ChrBorup.PM. 
392.  Han  skriver  Vægt  og  Nummer  i  sin  Bog 
og  smækker  i.  Fleuron.K0.154.  R.  havde  rejst 
sig.,  og  smækkede  i  for  Radioen.  PDrac^m. 
D.125.  dels  (jarg.)  m.  h.  t.  mekanisme,  fx.  brem- 
se: sætte  i  virksomhed  pludselig;  slaa  haardt 
i.  PoV*h*1939.3.sp.l.  II  smække  op.  1. 
m.  h.  t.  dør,  vindue  olgn.:  aabne  med  kraft, 
40  støj  eU.  pludselig,  (hun)  sprang  fra  Sengen 
hen  til  Lugen,  den  smak  hun  op.HCAnd. 
(1919).III.276.  *et  Vindue  hist  |  og  en  Gade- 
dør her  I  smækkes  op.  Draehm.PT.141.  Kupé- 
døren blev  i  samme  Nu  smækket  op.  KLars. 
Ci.l9.  2.  m.  h.  t.  plakater,  opslag  olgn.:  slaa 
op  i  en  fart,  pludselig.  DécH.  I|  smække 
paa,  dels:  føre  noget  med  kraft  hen  paa  ell. 
imod  noget  andet  (saa  at  der  frembringes  et 
smæk),  jeg  smak  (telefon)RøTet  på&.Soya. 
M  AV  10.  (ved  klining)  tog  de  leret  med  hæn- 
derne og  smak  . .  paa.  UfF.  dels  (jarg.):  tilføre 
pludseligt,  med  kraft  olgn.;  slaa,  sætte  tiL 
Intet  ser  værre  ud  . .  end  at  se  en  Lokomotiv- 
fører pludselig  lukke  Regulatoren,  trække 
Leveren  (StjTingstangen)  næsten  helt  tilbage 
til  Midten,  og  saa  smække  Dampen  paa 
^\en. Rambusch.L.79.  ||  smække  sammen, 
folde,  lukke,  loeqge  sammen  med  et  smæk;  slaa 
sammen  med  kraft,  (han)  smækkede  Kik- 
eb  kerten  ^mmen.Drachm.PV.126.  Skolebør- 
nene .  .  smækkede  øjeblikkeligt  Bøgerne 
a^mmen.PoV /tl938.14.sp.2.  overf.;  dels  (især 
lidt  nedsæt.):  samle,  forbinde  til  en  helhed; 
lægge  sammen,  nussede  Reclamhefter  smæk- 


939 


smække 


smækker 


940 


ket  ublidt  sammen  i  et  tykt  Bind.  JV Jens. 
(Aarbogf. Bogvenner. 1920.22).  dels  (især  spøg.) 
om  forhold  ml.  personer:  Idealerne  for  hende 
er  Jenny  Lind  og  jeg  —  ja  vi  to  smækkes 
altid  s&mmen.HCAnd.BC.II.152.  e.hr.  \\ 
smække  til,  m.  h.  t.  dør,  vindue  olgn.: 
smække  i  (se  ovf.).  VSO.  S Mich.  Dommeren. 
(1921).101.  (hun)  havde  allerede  smækket 
Døren  til  efter  sis.LeckFischer.Tedora.(1928). 
150.  II  smække  sig  ^ind  ell.)  ud,  (dagl.)  lo 
lukke  sig  (ind  ell.)  ud  ved  hrug  af  dørens 
smæklaas.  NatTid.^yid940.5.sp.l.  4.2)  (ofte 
uden  forestilling  om  ledsagende  lyd;  dagl.) 
m.  h.  t.  (dele  af)  legemet:  slaa  (IIL14.i). 
(han)  smækkede  det  ene  Ben  over  det 
aiiidet.Rørd.LB.299.  (han)  lænede  sig  til- 
bage i  den  højryggede  Kontorstol  og 
smækkede  Benene  op  paa  Skrivebordets 
Mahogni.  Kirk.(Pol.**/il934.Sønd.2.sp.l).  vi 
havde  haabet  at  kunne  skjule  (vore  brune  20 
sko)  ved  i  en  Fart  at  smække  Benene  ind 
under  et  Bord.  smst.^*/*1940.13.sp.4.  jf.  u. 
Kors  5,1:  smække  benene  over  kors  j  refl.: 
de  smækkede  sig  tilbage  i  Stolene.  Tom 
Krist.Vi.l82.  Folk  smækker  sig  lige  akkurat 
ud  af  Bilen  over  paa  Grøftekanten.  J5eriTid. 
*''/il934.Sønd.25.sp.l.  \\  om  ufrivillig  bevæ- 
gelse, han  faldt  og  smækkede  benene  i 
vejret  j  jj  (især  spøg.,  vulg.  ell.  dial.)  i  udtr. 
for  at  tage  plads,  sætte  sig  olgn.  saa  snart  30 
Kaffen  var  serveret,  ned  til  sig  selv  og 
smække  Enden  til  Ro  og  nyde  Maden. 
AHenningsen.Lekun.(1935).53.  især  refl.,  i 
forb.  smække  sig  ned,  slaa  sig  ned.  (jeg) 
smækker  mig  ned  bag  Rorkisten  med  min 
'Dunk.0scJens.IN.12.  Esp.481.  Kværnd.  \\ 
smække  sammen,  m.  h.  t.  legemsdele:  føre 
mod  hinanden  med  et  smæk.  AKohl.MP.III. 
321  (se  u.  II.  Klak^.  Drengeflokken  smæk- 
kede Hælene  sammen  og  stod  vet.Søiberg.  40 
KK.II.22.  jf.:  *Een,  saasom  slet  fortabt, 
hans  (0:  sine)  Hænder  samme nsmak. 
LThura.Poet.187.  4.3)  (især  jarg.  ell.  dial.) 
m.  h.  t.  person:  føre,  drive  et  sted  hen  (med 
voldsomhed  olgn.);  jf.  kaste  i  fængsel  (u. 
Fængsel  2):  Sammen  med  mig  indbringes  to 
opsætsige  Værnepligtige  .  .  der  uden  videre 
smækkes  i  „Spjældet".  Ft7/»2lnd.FM.78.  han 
blev  smækket  (0:  arresteret). Peilb.  \\  smæk- 
ke ind,  (dial.)  sætte  i  arrest,  fængsel,  (kel-  50 
tringerne)  betragtedes  som  Udskud  og  fik 
en  ussel  Behandling  af  Myndighederne,  ja, 
blev  smækkede  ind  i  Viborghuset  (0:  tugt- 
huset) for  et  godt  Ord.  Krist.( Hedebogen. 
(1909).49).     IAndskovHans.NH.250.     Feilb. 

4.4)  (dagl.)  m.  h.  t.  vædske  olgn.:  hælde, 
øse  med  en  rask  bevægelse;  slaa  (III.15.1). 
Feilb.BL.60.  Formen  .  .  fugtes  med  Vand 
for  bedre  at  slippe  Leret,  der  .  .  smækkes 
ned  i  den  med  stor  Krsift.  Suenson.B.1 1 1 .328.  eo 

4.5)  (dagl.)  overf,,  i  forb.  smække  op,  gøre 
større,  forhøje,  især:  pludseligt  ell.  voldsomt. 
hensynsløst  at  smække  deres  kommunale 
Skat  op.  VortLand.*/tl904.1.sp.5. 


5)  (maaske  egl.  til  bet.  4.2  og  anv.  med  tanke 
paa  personens  raske  bevægelser  (kast  med 
hovedet  osv.)  som  udtryk  for  overmod  olgn.; 
dagl.,  især  spøg.)  refl.:  optræde  paa  en  kaad, 
vigtig,  lidt  flabet  maade  ell.  med  (overdreven) 
flothed;  lapse  sig;  flotte  sig;  ogs.:  nyde 
livet,  friheden;  more  sig.  Ipsen.M.175. 
♦lad  os  da  „smække  os"  rigtig  i  dag  (o:  paa 
en  skovtur),  |  i  morgen  er  det  en  anden  sag. 
Cit.l886.(OrdbS.).  Min  Skoleferie  varer  lige 
til  den  8.  Januar,  saa  der  kunde  jo  blive 
god  Tid  til  at  smække  sig  baade  i  Holme 
og  i  Gjedved.  Thorsen. Afh.I I L200.  Saa  kunde 
han  sagtens;  han  var  den  eneste  Skomager- 
dreng i  Byen,  som  smækkede  sig  i  Over- 
frakke. AndiVa;.i^L.5S.  de  fine  Dansecaféer, 
hvor  Burgøjserne  smækker  sig.  Brodersen. T.S. 
II  ofte  i  forb.  smække  sig  med,  flotte,  lapse 
sig  med  ell.  (især)  vigte  sig,  prale  med. 
Det  bliver  dejligt  at  være  færdig  nu  om  en 
god  Maaned,  faa  Studenterhuen  paa  og 
komme  ud  og  smække  sig  med  den.  JV  Jens. 
D.3.  Begynder  Du  nu  at  kjøre  op  med  den 
Snak  .  .  som  jeg  har  hørt  alle  de  grundt- 
vigske Sognepræster  smække  sig  med  i  den 
sidste  halve  Snes  AdiT.JakKnu.G.242.  \\  ogs.: 
(ligge  og)  hvile,  smaasove  (uden  at  være  af- 
klædt); (ligge  og)  dase,  drive. 

6)  (især  dial.)  part.  smækkende  i  særlig 
anv.  som  forstærkende  adv.  mit  Skab  er  fuldt 
af  fine  Klæder,  smækkende  fuldt  I  Lunde.!*'. 
147.  Feilb.  (u.  smækkende  og  u.  smækfed, 
-vred;.   UfF. 

Smække-,  i  ssgr.  (jf.  Smæk-^  af  I. 
Smække  ell.  III.  smække,  -bakser,  pi. 
( 1.2.2]  (1.  br.)  smækbukser.  UfF.  -for- 
klæde, et.  [I.2.2]  forklæde  med  smakke; 
smækforklæde.  Pont.F.1.267.  Den  kønne,  fyl- 
dige Bagerjomfru  med  hvidt  Smækkefor- 
k\didQ.Nans.KY.47.  -lomme,  en.  [1.2,2] 
(1.  br.)  lomme  fastsyet  paa  (bukse) smækken; 
smæklomme.  Drachm.VT.20.  -lyd,  en.  [III. 
1.1]  spec.  (fon.):  lyd  (i  buskmandssprog 
olgn.),  der  dannes  ved  en  sugebevægelse; 
klaskelyd.  Jesp.Fon.358.  HolgPed.SN.125. 

I.  ISmækker,  en.  ['smægar]  (sj.  Smæk- 
kert, i  bet.  1,  s.  d.;  i  bet.  2  se  u.  Fluesmækker^. 
flt.  -e.  {af  III.  smække)  I)  om  person  (der 
smækker);  jf.  Skallesmækker  ||  (nu  næppe  br.  i 
rigsspr.)  om  person  med  raske  bevægelser, 
fyrighed,  energi  olgn.  (jf.  III.  smække  5-6, 
jy.  det  gaar  smækkende  0:  med  fart,  appel, 
strygende  (Feilb.),  olgn.);  dels  om  arbejder, 
der  kan  bestille  meget  (og  dog  udføre  arbejdet 
godt).  UfF.(jy.).  dels  (jarg.,  sj.)  om  ung 
kvinde,  pigebarn  (jf.  u.  Smækfillike^:  „hun 
er  sgu  som  skabt  for  et  moderne  Menneske! 
Rap  i  Vendingen,  —  Fut  i  Blodet  .  .  Skaal 
Du  lille  Smækkert  1"  raabte  h&n.SvLa.HjG. 
249.  2)  om  redskab;  næsten  kun  (1.  br.)  om 
fluesmækker  (1).  3)  om  plante;  vist  kun 
i  ssg.  Busmækker  (s.  d.);  jf.  ogs.  JTusch.226. 

II.  smækker,  adj.  ['smægar]  best.  f. 
og  flt.  smækre ;  gradbøjn.  smækrere,  smæk- 


941 


Smækkerhed 


Smæld 


942 


rest  eU.  (nu  næppe  br.J  gmækkere  (PW 
BaHe.K.9),  gmnkkent  (jf.  S Bloch.Sprogl. 
147f.).  (sv.  smiicker,  tnhi.  smecker,  tynd 
m.  m,,  oht.  smechar,  oeng.  smicer,  fin  (eng. 
dial.  smicker^,  besl.  m.  no.  dial.  smikr,  fint 
og  smaat  udskaaret  arbejde) 

1)  (nu  næppe  hr.)  som  lader  sig  bøje  ell. 
strække  uden  at  knække  ell.  briste;  bøjelig; 
sej.  Moth.S531.  hertil  (ell.  til  bet.  2.2):  Et 
liUe  smækkert  S^&ns\aøT.Blich.(1920).X.162. 
jf.:  •Naar  Vinden  gynger  paa  de  smekkre 
Grene,  |  Jeg  Smekkertbøielige,  mindes 
Dig.  Hauch.SD.1.48. 

2)  (især  Q))  som  er  af  forholdsvis  ringe  ud- 
ttrækning  i  bredden  (i  forhold  til  længden)  paa 
en  saadan  maade,  at  legemet  (tingen)  virker 
harmonisk  paa  beskueren,  har  de  rigtige  (nor- 
male, passende)  proportioner;  ogs.  om  linier, 
der  begramser  et  saadant  legeme.  2.1)  om 
levende  vaisen,  især  menneske(s  legeme,  legems- 
del): af  harmonisk,  (ret)  slank  form; 
undertiden  m.  bibet.  af  smidighed  olgn.  (jf.  III. 
slank  2.i_^,-  spec.  om  livets  (tailiens)  form. 
Gram.Nucleus.672.  Hvilken  en  Pige  skulde 
vel  kunne  imodstaae  en  smækker,  net  Offi- 
ceer. Siuesp.y//. 135.  *Over  smekkre  Midie 
bølgede  frem  |  Den  fulde  Barm.  Oehl.XXIV 
100(jf.  midiesmækkerj.  ♦naar  du  sidder,  en 
gammel  Viv  .  .  |  Og  ejer  ej  mer  dit  smækre 
(PMøll.ES.I.ll:  smalle;  Liv  |  Og  din  Jom- 
frugang. Pif  eM./.60.  *Med  Purpurskjærfet 
viklet  I  Omkring  den  smekkre  T&Hle.  Aarestr. 
SS. Not. II. 120.  Hun  er  .  .  rank  og  velvoxen, 
fyldig  og  smækker.  Goldschm.BlS. 1. 161.  'hav- 
de hun  ikke  smækre  Arme  og  de  klareste 
Tænder?  JVJens.Di.55.  Han  var  højere  end 
Ras  og  mere  smækker. Elkjær.MU. 32.  smæk- 
ker om  eU.  i  livet,  se  Liv  12.  lækker  og 
smækker,  se  lækker  2.2.  ||  t  sammenligning. 
smækker  som  et  rør  ^*smal  var  hun, 
trind,  og  smækker  som  et  B.øT.Oehl.Digtn. 
1.7),  et  siv  (PalM.II.95:  jf.  Vogel-Jørg.BO. 
174),  en  vidje  (Oehl.ND.123)  ell.  vidje- 
gren  (Hrz.Svh.25(se  u.  Liv  12^;.  2.2)  om 
(især:  rundagtig)  ting:  smal  og  (ret)  tynd; 
«Ioni  (III.2.2).  Smækker  lxtitiå.vAph.(1764). 
•Saa  trofast  det  (o:  taarnet)  sig  hæver  |  Alt 
med  sit  smekkre  Spm. Oehl.XIX.149.  'han 
sig  støtted  I  Paa  en  lang  og  smækker  Vaand. 
Heib.Poet.II.127.  »jeg  læsked  din  fa;  gevæ- 
rets) Sjæl  med  en  smækker  Patron.  FriVy- 
gaard.0.85.  \\  ^  om  tovværk  olgn.  Bardenfl. 
Søm.  1 1. 141.  smækker  Rejsning.  5c^I{ér. 
MarO.  en  smækker  line  (o:  med  højst  15 
mm' s  omkreds).  KSelskSkr.VIII.142.  Mil 
TeknO.298.  Drachm.LK.106.  Bardenfi.Søm. 
1.283. 

03  Simækker-hed,  en.  det  at  være 
smækker  (1 1.2).  Amberg.  VSO.  Magda,  der  i 
en  stram  sort  Ridedragt  saa'  pragtfuld  ud 
i  fyldig  SmækkeThed.EBrand.UB.237. 

Smækker  i,  et.  flt.  -er.  (især  nedsæt.) 
vbs.  til  III.  smække;  fx.  til  III.  smække  2: 
Hvor  Ut  skal  jeg  sige  dig,  jeg  ikke  vil  have 


det  Smækken  (o:  med  dørene)  her  i  Huset! 

Pol.*/*1940.4.sp.4. 

Smækkert,  en.  se  I.  Smækker. 

Smække-svøbe,   en.   (ogs.  Smæk-. 

Moth.S529).   (ænyd.  8mæk(ke)svøbe;  1.  led 

til  I.  Smække  l.i  (II.  Smæk  6.i)  ell.  til  III. 

smække  1;   nu  næppe  br.}  lang  pisk  med 

smæld.    LTid.1728.566.    Rhode.LaalF.*I.497. 

Smæk-kys,    et.    [II.l]    (jf.    Smaskr, 

10  Smældkys;  dagl.)  kraftigt,  lydeligt  kys;  smæk 
(II.2).  han  gav  sin  Kone  et  Smækkys. /n^. 
LB.l.lO.  (han)  trykkede  et  forsvarligt  Smæk- 
kys paa  hendes  'Læher.JPJac.1.232.  Pont.F. 
1.39.  -laas,  en.  (til  II.  Smæk  1  ell.  IH. 
smække  1)  en  art  sikkerhedslaas,  hvor  riglen 
af  sig  selv  springer  frem,  naar  døren,  laagøt 
osv.  lukkes  i.  Ing.EF.VI.27.  Næppe  havde 
(hun)  skudt  Smæklaasen  fra,  før  Døren  blev 
skudt    kraftig   ind.Schand.SF.122.    Haand- 

20  koffert  .  .  2  Smæklaase  ved  Enderne,  1 
Nøglelaas  paa  Midten.  PolitiE.Kosterbl."/i 
1925.4.sp.l.  uegl.:  de  (vilde)  allesammen 
sætte  Smæklaas  for  Trines  røde  Munds 
Kaadhed.Bre9end.HjB.224.  -lomme,  en. 
[II. 6.2]  (1.  br.)  d.  s.  s.  Smækkelomme.  J5om- 
holmsTidende."/*1927.3.sp.5.  -svøbe,  en. 
se  Smækkesvøbe.  -tøffel,  en.  (jf.  ty.  klapp- 
pantoffel;  nu  næppe  br.)  tøffel,  der  smækker 
ell.    klaprer    under    gangen    (jf.    Feilb.III. 

3»  411a*^);  spec.  om  tøffel  med  en  klap,  der  fra 
taaen  gik  højt  op  paa  vristen,  saa  at  den  under 
gangen  blev  bøjet  ned  mod  taaen  og  smækkede 
tilbage  mod  vristen.  Skomageren  havde  maat- 
tet  lægge  det  grønne  Skjødskind,  Smæk- 
tøflerne og  Fihen.  Baud.G.156.  NatTid."/* 
1910.M.Till.l.sp.4.  -varm,  adj.  (jf.  smæk- 
3;  kog.,  1.  br.)  d.  s.  s.  -hed.  Const.Kogeb.64. 
-vred,  adj.  (jf.  smæk-  3;  talespr.)  i  høj 
grad  vred;  forbitret,  han  var  sendt  til  Rost- 

40  gaard  for  at  begjære  Dokumenterne,  men 
maatte  gaa  forgjæves  og  blev  smækvred. 
Langebek.  (Norskhist.Tidsskr.il.  (1872).306). 
Oehl.XIV320.  han  blev  smækvreed  over,  at 
de  .  .  vilde  spille  Giæk  med  h&m.Grundiv. 
Saxo. 11.308.  Jeg  blev  smæk  vred  paa  ham. 
POBrøndst.B.26.  JVJens.EE.47. 

Smæld,  et.  [smæl']  flt.  d.  s.  {sv.  small, 
no.  smell,  isl.  smellur;  tU  II.  smælde;  ;'/. 
I.  Smald) 

I)  (ganske)  kort  og  (især)  haard,  skarp 
lyd,  frembragt  ved  et  kraftigt  slag  (især:  af 
noget  haardt  mod  noget  andet  haardt),  ved 
kraftige  slag  i  luften  af  piskesnert,  flag,  sejl 
olgn.  ell.  ved  skydning  (med  gevær  ell.  pistol), 
sprængning  olgn.;  skarpt  knald  eU.  smæk. 
Moth.S531.  JBaden.OrtO.  »Vort  Øre  om- 
summes af  .  .  Pidskenes  Smæld.  Meisling.B. 
16.  *Som  gamle  Kudske  med  Skrald  og 
Smeld,  I   Jeg  faaer  at  nøies  med  Skin  af 

60  Re\d.Grundtv.Krøn.*52(jf.  u.  II.  Kusk  l.i;. 
Bobler  .  .  der  brast  med  korte,  høje  Smæld. 
Schand.BS.230.  Han  hørte  inde  fra  Skoven 
et  dumpt  Smæld  af  et  Skud.  Drachm.T. 228. 
Møllevingerne,  hvis  mægtige  støtte  Susen, 


948 


Hmæld- 


smselde 


944 


med  Smeld  af  Seildug  og  Hvin  af  Vinden, 
kom  ned  ovenir&.Gjel.M ^23.  (han)  trækker 
Døren  til  bag  sig,  saa  Laasens  Smeld  fylder 
den  lyse  Trappegang  med  et  højt  Gjald. 
Stuck.F0.71.  12  Ederfuglehanner  letter  med 
Smeld  fra  Stranden.  AchtonFriis. DØJ  1. 94. 
II  (nu  næppe  br.)  om  tordenskrald.  vAph. 
(1764).  II  i  forb.  slaa  smæld,  ♦hans  friske 
Mund  I  Slog  Smeld  i  Lindetræets  Blad. 
Bødt.157.  Tungen  slog  formelig  Smæld,  saa-  lo 
ledes  udtalte  hun  Bogstavet  L.Tolderl.F. 
1 1 1. 153.  R.  slog  Smæld  med  Tungen.  Søiberg. 
KK.II.73. 

2)  (jf.  II.  smælde  4.2^  overf.  anv.  af  bet.  1, 
m.  h.  t.  (udførelsen  af  en)  handling:  fart; 
styrke;  sikkerhed;  fynd;  stærk  virk- 
ning; effekt,  der  er  i  Figurens  Bevægelse 
et  Smæld  og  en  Aplomb  .  .  som  man  kun 
sjælden  skal  finde  Mage  til.  J Lange. MF. 52. 
Narren  anstrenger  sig  —  men  uden  „Bag-  20 
grund";  han  er  vant  til  at  have  Publikum 
med  sig  og  stoler  derpaa;  men  hans  Løjer 
mangler  iaften  „Smældet".  Drac^m.F.//.2i9. 
(Oscar  Wilde)  blev  søgt  i  Selskabsverdenen 
som  en  vittig  Paradoxmager,  der  kunde 
forme  sine  Morsomheder  med  sikkert  Smæld. 
NM0ll.VLitt.il 1. 637.  jf.:  det  er  jo  Fandens, 
at  man  (0:  en  repræsentant)  skal  kravle 
rundt  i  alle  Landdistrikterne,  der  havde 
været  mere  Smæld  over  Byerne.  ^aseZ^aws.  30 
Vr.l49. 

3)  (jf.  II.  smælde  3;  nu  næppe  br.)  vigtig 
begivenhed  ell.  stort,  flot  og  lystigt 
gilde;  knald;  „slag"  (se  u.  1.  Slag  5.2). 
♦Hun  havde  videre  ved  Cabinettet  luttet  | 
Sig  til  Terminen,  naar  mand  Smeldet  (0: 
brylluppet)  har  heslxittet.Wadsk.lO. 

4)  til  II.  smælde  6;  i  forb.  skæld  og 
smæld,  se  u.  IV  Skæld. 

5)  (jf.  II.  Smæk  6.1,  I.  Smække  l.i^  op-  40 
trævlede  traade,  der  anbringes  i  enden  af  piske- 
snerten til  forstærkning  af  knaldet;  piske- 
smæld (2);  ogs.  om  piskesnert  (UfF.).  HC 
And.SS.VIII.198.  Kierk.XlI.390(se  smælde 
sp.  945**).  AarbFrborg.1940.52.  om  den  yderste 
del  af  en  ridepisk:  Drachm.SH.156. 

smæld-,  i  ssgr.  ['smæl-j  især  af  II. 
smælde;  undertiden  m.  rent  forstærkende  bet. 
(jf.  smældende  «.  II.  smælde  8  og  smæk-  3 
samt  u.  smældfed^;  af  saadanne  ssgr.,  der  50 
oftest  udtales  m.  lige  stærkt  tryk  paa  begge 
led,  kan  (foruden  de  ndf.  medtagne)  anføres 
ftg.  mere  tilfældige  dannelser:  Kaffen  .  .  stod 
ud  af  Tuden  i  en  smælddampende  Straale. 
Bregend.EH.1.277.  smældstærke  Farver. 
Thit  Jens. SK. 1.170.  den  smældvakre  unge 
Maler.  EmilRasm.FB.173. 

I.  Smælde,  en.  ['smæla]  fit.  -r.  (su. 
smålla,  no.  smeUe;  af  II.  smælde)  I)  (jf. 
II.  smælde  1;  dial.)  indretning  til  at  smælde  eo 
med;  dels  om  piskesmæld  (2);  smæld  (6). 
Junge.408.  OlesenLøkk.S.36.  \\  dels  om  lege- 
tøj af  papir,  læder  olgn.,  hvormed  der  kan 
frembringes  et   kruild.    Moth.S531.   Esp.314. 


2)  (jf.  Smækblomst  ofl.)  ^  plante  af  sUegten 
Silene  Sm.;  især  om  S.  inflata  Sm.;  blære- 
smælde.  Viborg.Pl.(1793).89.  JTusch.226. 
SaUXXVI.970.  3)  (jf.  II.  smælde  4.i 
slutn.;  1.  br.)  smælder  (2).  SvGrundtv.  Lar- 
sen, jf.  Feilb.(u.  smæld).  ||  hertil  Smælde- 
larve (jf.  Smælderlarve^.  DagNyh.*/tl911.1. 
sp.3.  AchtonFriis.D0.il .451. 

II.  smælde,  v.  ['smæla]  Høysg.AG.94. 
præt.  -ede  ell.  -te  (i  bet.  1:  Pram.( Riber. II. 
13).  Feilb.  især  i  bet.  6  (til  dels  ved  ligedun- 
nelse  med  skældte^;  Falst.Ovid.44.  Galsch. 
SR.187.  Feilb.  UfF.;  tidligere  vistnok  sam- 
menblandet med  præt.  til  smæle,  se  sp.  948*^) 
ell.  (nu  kun  dial.)  smald  [smal']  Høysg.AG. 
94  (skrevet  smald  ell.  smal:  Sort.PSkan.18. 
LTid.1726.434.  Rahb  .(ForSandhed.  II.  264). 
AchtonFriis.AJ.105.  Kulsvier  B. 56.9  3.  Esp. 
481)  ell.  (vel  i  lighed  m.  faldt,  g(j)aldt  olgn.; 
1.  br.  i  rigsspr.)  smaldt  [smal'd]  (KritiskeTan- 
ker  overTronfølgeniSidon.  (1772).  13.  AKohl. 
MP.III.316.  KMMøll.D.66.  KulsvierB.43. 
UfF.);  part.  -et  ell.  (især  i  bet.  6)  -t  [smæl'd] 
ell.  (nu  dial.)  smoldet  (JBaden.Gram.137. 
Esp.481).  vbs.  (sj.)  -ing  ((kuskens)  glade 
Luftsmeldinger.  Bagges. L.1 1.218),  jf.  Smæld. 
(ænyd.  smelde,  glda.  (præt.)  smal,  sv.  smålla 
(præt.  småide,  smålig,  no.  smelle  (præt.  smel- 
te, smalt  ell.  small),  isl.  smella  (præt.  smelti, 
smålig,  oeng.  smiellan;  vel  egl.  et  lydord  || 
sandsynligvis  foreligger  der  sammenfald  af  et 
stærkt  verbum  og  et  deraf  afl.  svagt  (kausativt) 
verbum  \\  jf.  smæld-,  I.  Smælde,  Smælder  og 
smalde  u.  I.  Smald) 

I)  give  en  kort  og  (især)  haard,  skarp 
lyd,  et  smæld  (1);  knalde,  smække 
olgn.;  ogs.  om  andre  lyde,  der  kan  minde 
herom,  fx.  kraftig  hornmusik.  I.i)  i  al  alm. 
Pflug.DP.1075.  ♦Pidskene  smeldte,  og  Jagt- 
hornet hylte.Pram.(Riber.II.13).  Stridstrom- 
peten  smeldede.Blich.(1920).XX.48.  Butiks- 
klokken  smældede  hæst.  Buchh.Su.II.123. 
Bagved  dem,  i  Vejens  Mørke,  smelder  og 
klaprer  det  af  rappe  Træsko. KBecker.W I. 
100.  talem.:  gamle  kuske  vil  gerne  høre 
pisken  smælde,  se  II.  Kusk  l.i.  (sj.)  m.  obj.: 
♦Kanepidsken  kjækt  dig  smelder  |  Under 
Næsen  sine  Knald.Aarestr.SS.il 1. 98.  jf.:  en 
lille,  men  langsnærtet  Pidsk,  hvormed  de 
(0:  ryttere),  i  Forbifarende,  tilsmeldede  os 
et  broderligt:  Lebe  vio]\l\StephJørg.L.31. 
II  om  flag,  vimpel  olgn.  i  stærk  blæst.  Oehl.IX. 
138.  ♦Flaget  skal  vor  Hjemfart  melde;  | 
Vimplen  høit  i  Luften  smælde.  PaZikf.//.227. 
en  skarp  Østenvind  (fik)  Fanerne  til  at  smæl- 
de. S  Mich.Dø.l23.  \\  om  knitren  af  flammer 
ell.  (nu  især)  lyden  fra  mindre  eksplosioner, 
skud  olgn.;  ogs.  om  mindre  skydevaaben,  der 
affyres.  Lystilden  (0:  fyrværkeriet)  susede  og 
smeldede.Winth.VIII.192.  saa  begyndte  Lu- 
erne at  spille  og  smælde  med  dobbelt  Styrke. 
JPJac.II.297.  Straks  smald  det  fra  Peters 
Bøsse  lige  ved  mit  0re.AchtonFriis.AJ.lO5. 
Igen    og   igen    smeldede    Maskingeværerne. 


946 


sinwlde 


amaelde 


946 


Pol."/il940.1.fp.6.  i  forb.  smælde  af,  (jf. 
u.  bet.  2;  nu  kun  dial.)  om  skydevaaben: 
nffyres;  gaa  af.  VSO.I.107.  KulsvierB.93. 
jl  (jf.  u.  bet.  1.2)  om  lyd,  toner,  en  smældende 
Trompetfanfare.  Z><fe AT.  ||  (nu  1.  br.)  i  forb. 
saa  det  smælder,  han  fik  et  Drav  i  Næse 
og  Mund  saa  det  ^vaaXåt.KritiskeTankerover 
Tronfølgen%Sidon.(1772).13.  han  (kyssede) 
hende  en  fem  sex  Gange  saa  eftertrykkelig, 
at  det  smald  over  hele  Gangen.  i2aA^.^Far  lo 
<andhed.II.264).Tandr.Ska!bnemusen.(1909). 
~:30.  1.2)  (jf.  bet.  4.1  slutn.)  om  bevægelse,  d^r 
joregaar  med  ell.  afsluttes  af  smæld,  (især  i 
forb.  m.  adv.).  Jeg  sidder  .  .  og  ligner  Dem 
ved  en  Due,  der  smelder  forskrækket  til 
\e\n.Stuek.lI1.141.  Fluerne  legede  i  Dør- 
karmen og  smældede  fra  og  til  som  gronne, 
spruttende  GmsteT.ErlKrist.S.123.  nu  og  da 
smældede  Maskingeværkugler  eller  Granat- 
splinter i  Jorden  omkring  os. BerlTid.^*/t  20 
1940.Aft.l.sp.4.  jeg  smaldt  Uge  ned  paa  gul- 
vet. Uf  P.  II  om  dør,  port  olgn.:  smække 
(I II. 1.2).  Porten  smælder  og  rusker  i  Huset. 
HCAnd.(1919).\:351.  smælde  i,  smælde 
op,  lukke  sig  i,  op  med  et  brag;  smække  i, 
op.  *op  smælded  den  gule  Gangdør.  i2ørd. 
GK.27.  En  Dør  smeldede  haardt  i  —  ham 
var  det.  Buehh.UH. 14.  \\  uegl.,  om  lyd  (to- 
fter), ord  osv.;  ofte  i  ridir.  for  fynd,  styrke 
i  fremførelsen  (jf.  bet.  4.2).  KBokkenh.U.65.  3» 
fandt  han  saa  noget,  der  ikke  var,  som  han 
vilde  det,  smældede  hans  Ord  gennem  Rum- 
mene.££ric/u.6'.2^2.  Musikkens  Slutnummer 
smeldede  ud  gennem  de  aabne  Døie.  Erl 
Krist.DH.142. 

2)  m.  person-subj.:  foraarsage,  at  der 
frembringes  et  knald,  et  smæld;  knalde 
(2).  »Postkarlen  smald,  de  foer  afsted. 
Rahb.Synt.236.  Naar  man  kun  er  simpelt 
kjørende,  smeldes  der  ikke  med  Pidsken;  40 
en  Droskekudsk,  en  Tørvebonde  har  ikke 
Smeld  paa  Fidsken.  Kier k. XI 1. 390.  Birke- 
dommeren .  .  kaldte  på  ham.  „Du  smældede 
med  Døren.  Kom  og  luk  den  stille  !"fi«r<i. 
LB.129.  af  Hotellets  to  Opvartere  under- 
vises (de)  i  at  fløjte,  smælde  med  Linde- 
blade og  lignende  hyrdeagtige  Selskabs- 
fornøjelser.  £«m./.75.  II  smælde  (et  gevær 
olgn.)  af,  (jf.  u.  bet.  l.i;  sj.)  affyre.  Larsen. 
D&U.  HRaage.Frk.Gudrun.(1919).[12]. 

3)  (1.  br.)  slaa  til  ell.  imod  noget,  ramme 
noget  med  et  slag,  saa  at  der  ved  slaget  frem- 
kommer et  smæld;  knalde;  undertiden  i 
videre  anv.,  m.  afsvækket  forestilling  om  lyd. 
(især  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.-led).  »Naar 
kun  med  Haanden  du  vil  ikke  smelde.  Bagges. 
Danf. 1816.11. 176.  Regnen  smelder  os  i  Xn- 
iigtet.Jørg.OF.63.  ||  især  m.  obj.,  der  betegner 
slag,  i  forb.  som  smælde  (en)  en  lussing 
olgn.  DAH.  (han  var)  aldrig  bange  for  at  eo 
smelde  de  yngre  Karle  .  .  nogle  Lussinger. 
Borregaard.VL.il 1. 152.  det  var  .  .  nogen 
gevaldige  nogen.  Far  smældede  Dig.  Buchh. 
Su.1.17. 


4)  m.  obj.,  som  betegner  noget,  der  med 
kraft  bevæges,  føres  i  en  vis  retning,  (især  i 
forb.  m.  €idv.  ell.  præp.-led).  4.1)  med  en  plud- 
selig, voldsom  bevægelse,  med  stor  kraft  drive, 
føre  noget  af  sted  (gennem  luften),  især:  saa 
at  det  rammer  noget  andet  (og  derved  frembrin- 
ger et  smæld);  knalde;  smække;  ogs.  m.  af- 
svækket forestillirtg  om  lyd.  Øjnene  .  .  følger 
ufravendt  Byttets  Bevægelser,  indtil  dette 
er  kommet  saa  nær,  at  den  (o:  den  grønne 
frø)  kan  naa  det.  Tungen  smældes  nu  pil- 
snart ud  af  Munden  og  slaaes  med  Over- 
fladen af  den  bageste  fri  Ende  ned  paa 
Ofret.  BMøll.DyL.II 1. 79.  Kæmpen  tog  ham 
i  Kraven,  løftede  ham  op  og  smeldede  ham 
til  Jorden  som  et  udtærsket  Neg.  i?ørd.F». 
265.  Han  smældede  en  Trumf  i  Bordet  og 
tog  Stikket  hiem.ErlKrist.S.9.  Kulsvier B.43. 
II  iscer  m.  h.  t.  dør,  lem  olgn.  og  ofte  i  forb. 
smælde  i  ell.  op.  (han)  smældede  Jern- 
laaget  til  paa  den  tomme  K&sse.Ing.LB.I.79. 
Enulie  havde  smeldet  Døren  i  efter  sig. 
CBernh.NF.III.227.  (pludselig)  smældedes 
Messedøren  op  med  et  frygteUgt  Rabalder. 
VKorfitsen.TO.I.41.  ||  t  pass.  ell.  refl.,  om 
smaadyrs  bevægelser  i  spring  olgn.  (egl. :  saale- 
des  at  der  høres  et  smæld  for  hvert  afsæt),  (glet- 
scherloppens bagkrop)  ender  med  en  lang 
Springgaffel,  ved  hvis  Hjælp  Dyret  kan  smæl- 
de sig  rask  af  Sted  i  Spring.  fiøvP. 7.563.  Sal* 
XXI.815.  4.2)  uegl.,  m.  h.  t.  lyd  (toner  olgn.), 
ord  osv.:  fremføre  med  høj,  meget  kraftig 
og  tydelig  stemme,  især:  for  at  virke  stærkt; 
udtale  osv.  med  fynd  og  klem;  ogs.:  ud- 
trykke sine  meninger  paa  en  kraftig,  virknings- 
fuld, fyndig  maade;  om  musiker  (orkester): 
udføre  et  musikstykke  med  stor  kraft,  ap- 
pel olgn.  *jeg  smælder  ud  min  Tone,  den 
sonore,  |  og  fanger  mig  vel  hist  og  her  et 
0Te.Drachm.DJ.il. 37 3.  AUe  Tidens  Om- 
væltningsideer  smælder  han  ud  som  en  ung 
Herremand,  der  første  Gang  kjører  med 
sine  „Gulblakkede".  HSchwanenfl.H.357.  (or- 
kestret) smældede  Honnørmarschen  ud  til 
Ære  for  os. Galsch.SR.262.  „Politiet  her!" 
smældede  jeg  ind  i  Stuen.  Duelund.N. 114. 

5)  (nu  sj.)  gaa  i  stykker  med  et  stærkt 
knald;  knalde  (6).  Moth.S519.  Doesen  og 
Fadet  smal  i  et  Øyeblik  i  sønder  (o:  ved  en 
eksplosion).  LTid.1726.434.  \\  om  jordens  un- 
dergang: »lad  Propheterne  kun  raabe:  |  Hun 
(a:  jorden)  med  det  første  smelde  vil.  T Bruun. 
V  11.103.  II  (vulg.)  om  forhold:  pludselig  gaa 
galt;  revne;  ramle,  engang  skal  den  jo 
smælde  —  tre  Aar,  værsgod!  Nu  staar  jeg 
til  Horsens  (o:  tugthusstraf)] AndNx.PE.IV9. 

6)  (sammenblandet  med  ell.  maaske^  egl. 
omdannelse  af  smæle;  nu  især  i  forb.  skæl- 
de og  smælde^  (højrøstet  og  støjende)  give 
udtryk  for  sin  utilfredshed,  uvilje,  vrede 
olgn.;  bruge  bebrejdende,  irettesættende  ell. 
voldsomme,  nedsættende  ord  om  nogen  eU. 
noget;  skælde;  skænde;  bruge  mund; 
ogs.:   kritisere  stærkt;  rakke  ned  paa; 


XX.    Bentrykt  "/i  IMl 


eo 


947 


S»inældeblonist 


»mæle 


948 


tale  ilde  om.  *Siig  dine  Brødre  (o:  præ- 
sterne) .  .  I  At,  naar  De  offentlig  staaer  mine 
(o:  Venus' s)  Børn  at  skrifte,  |  De  smæller  ey 
for  hart.  Cit.  beg.  af  18.  aarh.  (NkS4°821.114). 
♦Hillemenl  hvor  vil  hun  smelde !  S'forw.jP^. 
12.  Grundtv.Saxo.III.302.  „Da  skal  du  ikke 
tro,  jeg  kommer  for  at  gøre  Stads  af  dig, 
din  lede  Kvindl"  smældede  Anders  Olsen 
løs  med  sin  tynde,  lidt  knævrende  Stemme. 
AndNx.DM.1.67.  \\  i  forb.  smælde  paa, 
skælde  ud  paa;  rakke  ned  paa;  tale  ilde  om. 
Smeld  icke  paa  de  Døde,  som  huercken 
kand  giøre  dig  ondt  eller  got.  Wing.Curt.194. 
Biehl.DQ.1 1.400.  uophørlig  smelde  (reforma- 
torerne) løs  paa  Religionen.  Juwge.SSS.  ||  i 
forb.  m.  ord  af  lign.  bet.  Bagtale  og  Smælden. 
LTid.1737.536.  *naar  (Venus)  kom  hiem  til 
sin  Gud,  |  Der  hørtes  en  Smelden  og  Banden. 
Tode.1.221.  Postkarlen  smældede  og  bande- 
de, som  en  ægte  hannoversk  ^wogQx.  Bagges. 
L.II.18.  især  i  forb.  skænde  og  smælde  (se 
u.  II.  skænde  S)  ell.  (nu  kun)  skælde  og 
smælde,  se  u.  VII.  skælde  1. 

7)  CP  overf.,  om  kraftig  virkning  af  lys  ell. 
farver.  7.1)  svarende  til  bet.  1:  være  af  en 
ubehagelig  (skarp,  gennemtrængende) 
virkning;  lyse  (skinne,  straale)  over- 
ordentlig stærkt.  Om  Middagen  smeldede 
Solstraalerne  fra  den  skyfri  Himmel,  saa 
Issen  glødede  og  Jordbunden  brændte  gen- 
nem Sandalerne.  TroeisL.Z/77.47.  det  elek- 
triske Lys  (tændtes)  .  .  Skæret  smældede  i 
hans  Øine.Brodersen.L.ll.  ||  (jf.  bet.8.\)  part. 
smældende  brugt  som  adj.  et  smældende 
Solskin.  Schand.O.II.2.  KrarupNiels.EnHval- 
f anger færd.(  1921). 25.  Jeg  kikker  ud  paa  den 
hvide,  solsmældende  Ga,de.  FrNygaard. 
(PoU^hil926.10.sp.3).  7.2)  (1.  br.)  svarende 
til  bet.  2:  bruge  stærkt  lys,  grelle  farver  for  at 
opnaa  en  kraftig  virkning;  anvende  stærke 
lys-  ell.  farvevirkninger,  (han  tegnede) 
først  en  gennemført  Karton,  og  smeldede 
saa  løs  med  Fanwerl AlbaSchwartz.Skagen.I. 
(1912).176. 

8)  (uden  for  dial.  især  i  forb.  som  smæl- 
dende varm(e)^  part.  smældende  brugt  som 
adj.  ell.  adv.  m.  forstærkende  bet.  8.1)  som 
adj.  Der  blæste  en  skarp  og  smeldende  Vind. 
KLars.GV.73.  for  første  Gang  i  lange  Tider 
faar  vi  Blikstille  og  en  smældende  Varme. 
KnudRasm.GS.il. 94.  8.2)  som  adv.  et  lille, 
smældende  hedt  Yanehe.  Jørg.(DagNyh.^*/io 
1912.1.sp.l).  (faarene)  var  smældende  hvide 
i  Solskinnet. /Søifterjf.L.^^.  hun  (var)  en  Dag 
kommen  smeldende  gal  i  Gaarde.  HUss.IH. 
155.  (hvalen)  var  smældende  ied.  Elkjær. 
HF. 77.   UnivBl.1.383. 

Smælde-blomst,  en.  (If  -blomster. 
Viborg.Pl.(1793).89).  (til  II.  smælde  1;  jf. 
-UTt)  ^  blæresmælde,  Silene  inflata  Sm.  (jf. 
Smækblomst  ofi.).  JTusch.226.  jf.  (isa.bet.; 
dial.):  Smæld(e)blomme.  smst.341.  Feilb. 

JSmælder,  en.  ['smælar]  flt.  -e  ell.  (sj.) 
smældre  (Kaper.),  {af  II.  smælde)   I)  (jf. 


II.  smælde  1-2;  1.  br.)  indretning,  red- 
skab, som  kan  smælde,  ell.  hvormed  man 
kan  smælde,  (bare)  De  vilde  deponere  denne 
herre  Smælder  (o:  en  ridepisk)  i  mine  Hæn- 
der. KG  Brøndst.F. 245.  Denne  Dør  blev  for- 
synet med  en  Slags  Smælder  (o:  lukke- 
mekanisme) af  en  ny  Konstruktion.  XBoA;- 
kenh.U.90.  2)  (til  II.  smælde  4.i  slutn.;  jf. 
I.  Smælde  3;  zool.)  bille  af  familien  Elate- 

10  ridæ,  U.  a.  karakteriseret  ved  en  torn  paa 
brystet,  ved  hvis  hjælp  billen  kan  springe  op 
i  vejret,  idet  tornen  med  et  smæld  slaas  ind 
i  en  grube  paa  mellembrystet  (jf.  Knæk- 
bille;. H  Strøm.  Søndmør. I.  (1762).  202.  OF 
Mull.ZoolPr.61.  DanmFauna.XlV.38.  den 
blaa  (HavebrL.*II.359)  ell.  kobberglin- 
sende  (LandbO.lV.282)  smælder,  Corym- 
bites  æneus.  den  musefarvede  ell.  muse- 
graa  smælder,  se  u.   muse-farvet,  -graa. 

20  II  hertil  fx.  Smælder-angreb  (om  smælder- 
larvens  beskadigelse  af  korn),  -larve  (spec. 
om  kornsmælderens  larve,  der  angriber  fri- 
ske planters  rødder  (jf.  Smældelarve  u.  I. 
Smælde^;. 

fSmælde-nrt,  en.  (nu  1.  br.)  2(  snuelde 
(1.2),  Silene.  NaturvTidsskr.4R.II.119.123. 

smæld-fed,  adj.  (sj.  smælder-,  smæl- 
lerted.Kirk.NT.56).  (no.  smellfet;  m.  h.  t. 
1.  led  se  smæld-,  maaske  dog  omdannet  ell. 

30  paavirket  af  det  ældre  smeltfed,  fed  som  en 
smelt,  se  u.  I.  Smelt;  dagl.,  især  dial.)  over- 
ordentlig fed;  smæk-,  smaskfed.  TBruun.Pr. 
178.  *Svendene  hented  en  Galt  paastand, 
femaarig  og  smælfeed.  Wilst.Od.XIVv.419. 
man  kravler  og  kryber  for  at  komme  en 
smælfed  And  .  .  paa  Skud.  Bogan. 1. 114. 
♦Borgmestren  går  Tur  .  .  |  i  rundskødet 
Frakke  |  med  smældfed  Ryg.  Rørd.KI. 57. 
FrGrundtv.LK.87.  Esp.481.  -fornærmet, 

40  part.  adj.  (1.  br.)  smækfornærmet.  Grænsevag- 
ten.1934.102.  -hed,  adj.  (jf.  smældende  hed 
u.  II.  smælde  8.2;  dagl.)  stegende  hed  (varm); 
srrwekhed.  en  smældhed  Augustdag,  ilf  Lorent- 
zen. J.L.9.  -kys,  et.  (til  Smæld  1;  dagl.) 
smækkys.  S&B.  Modtagelsen  .  .  var  hjertelig 
med  Smeldkys  paa  utallige  ¥Åndex.  EKirk. 
MedFjerkost.(1931).94. 

smæle,  v.  ['smæ-la]  præt.  -ede  ell.  f  -te 
(jf.  Moth.S520;  hertil  (ell.  til  II.  smælde  6;.- 

50  Sort.PSkan.14.  KomGrønneg.I.261) ;  part.  -et 
ell.  t  -t  (jf.  Moth.S520).  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.  2), 
fsv.  smæla;  fra  mnt.  smelen  (smalen),  hty. 
schmålen,  til  ty.  schmal  (se  smal^;  grundbet.: 
gøre  mindre;  m.  h.  t.  bet.  1  sml.  ty.  schmålern; 
i  bet.  2  foreligger  vel  sammenblanding  m. 
smælde  (II.6))  I)  f  9^^^  mindre  (smallere 
olgn.);  formindske.  Moth.S520.  det  første 
som  gjøres,  naar  et  Krigsskib  bliver  Han- 
delsskib, (er)  at  gjore  nye  Rundholter  og  at 

60  smæle  Se]lene.Politivennen.l799/1800.1493. 
2)  (jf.  II.  smælde  6^  f  fl''^^^  ^tn  vrede,  utilfreds- 
hed, modvilje  udtryk  i  voldsomme,  bebrejdende 
ell.  nedsættende  ord;  skælde  ud;  m.  h.  t.  per- 
son ogs.:  bagvaske,  forhaane  olgn.;  ofte  i 


949 


smwliff 


Smøg 


960 


forb.  m.  pnøp.  paa.  Moth.S520.  LTid.1732. 
359.  II  i  /orfr.  m.  ord  af  lign.  bet.  med  Smælen 
og  Skielden  bUve  (de)  BLngrehne.  LTid.1732. 
612.  skiænde  og  smæle. vAph.(1759).403. 
3)  (jceg.)  om  (kronvildt  og)  raadyr:  brele 
(hæst)  af  angst  for  noget  uJcendt  (en  ukendt 
lyd  olgn.);  skrække  ^III.l  slutn.);  ogs.  om 
raabukkms  stemme  i  brunsttiden  (jf.  blade 
1.4  slutn.).  CollO.  VigMøll.HJ.191.  Fasan- 
kokkene (begynder)  at  skogre,  en  Raa  smæ- 
hT.Fleuron.VJ.172. 

Mniælig^,  adj.  se  smaalig  sp.  747^*. 

S  III  ae  11  er,  pi.  se  U.  Smelter. 

siufeii(d),  smaends,  se  saamænd. 

I.  Mmsere,  en.  ['smæ'ra]  (ogs.  Smær 
olgn.  jf.  Moih.S533.  JTusch.246ff.346.  Smær- 
re.  jf.  Moth.S533.  VSO.  JTusch.246.  Feilb. 
Smøre.  ;/.  JTusch.246f.  —  (ved  anv.  af  flt.- 
f ormen  som  ent.  ogs.)  Smærer.  jf.  MøUH.V 
278  samt  JTuseh.245ff.357.  sml.  MDL.  MO. 
(der  angiver  ordet  som  et  fU.-ord  m.  formen 
Smærer^.  Smører.  VSO.  (u.  Rødsmører;  an- 
givet som  fk.)).  flt.  -r.  {ænyd.  smere(r),  sv. 
dial.  småre,  no.  smære,  isl.  smæra  (og  småri^, 
færøisk  smæra;  oprindelse  uvis,  maaske  besl. 
m.  irsk  seamar,  kløver  (dim.  seamrog,  hvoraf 
eng.  shamrock;,  se  PBBeitr. XXIV. 455.  jf. 
DF.Xll.92.  SprKuU.VIII.106ff.  Il  hertU  vel 
t  S  merling  (om  smære).  Kalk.IVl3.  Moth. 
S533.  JTusch.246  \\  dial.  (jy.))  St  kløver, 
Trifolium  L.,  undertxden  spec:  i  vildtvoksende 
tilstand  (jf.  Feilb.);  spec.  om  T.  pratense  L. 
(rødkløver)  ell.  (navnlig)  T.  repens  L.  (hvid- 
kløier).  Moth.S533.  OeeMag.lV.69.  MøllH. 
V278.  de  dugsprængte  Smærer  .  .  stod  og 
lokkede  med  deres  fede  Blade  og  duftende 
Honninggjemmer.  Aakj.  VB.  49.  Skjoldb.  JJ. 
160.  MDL.  JTu8ch.245ff.  Feilb.  hvid  smæ- 
re, hvidkløver,  rød  smære,  rødkløver. 
JTuseh.246f.346.  jf.  Rødsmører.  FSO.F 
R155.  Jl  om  plantens  blomsterstand.  JTusch. 
346.  UfF.(jy.).  \\  hertil  fx.  Smær-fire  (o: 
firkløver.  SkaUegraveren.l887.II.181.  Feilb.). 

II.  smære,  fimærre,  komp.  af  smaa. 
siiiær(re)8t,  superl.  af  smaa. 

smært,  adj.  {ænyd.  d.  s.,  sv.  smart; 
maaske  besl.  m.  smart;  nu  især  dial.) 
smækker;  slank;  ogs.:  smal;  spinkel; 
tynd.  Moth.  S533.  fode.  Overs,  af  Cadogan : 
Gigt.(1796).30.  Rask.FynskeBS.54.  Hofman 
Bang.OdenseAmt.(1843).540.  Et  smært  Reb, 
Seglgarn.  MDL.525(nordsjæll., fynsk).  VSO. 
(Møn).  ^Skønjomfru,  lad  mig  smyge  om  dit 
smærte  Liv  min  Puml NatTid.**/i*1924.S»nd. 
10.  Esp.312.  UfF. 

KinH'Nt,  superl.  af  smaa. 

»mætte,  v.  se  smette. 

I.  ^»møs,  en,  i  bet.  3  ogs.  et  (EKomerup. 
Nye  Japan.  (1922).  56.  Pol.  "I »1933. 18.8p.4. 
UfF.).  [smcoi']  flt.  d.  s.  (ænyd.  smøg,  smug; 
fra  mnt.  smok,  smok,  jf.  hty.  schmaurh,  eng. 
smoke;  i  bet.  2-3  dog  delvis  vbs.  til  III.  smøge) 
I)  (nu  næppe  br.)  røg  (I.l.l)  fra  noget  bræn- 
dende; ogs.:  damp,  os  (jf.:  Smøg  (er)  lugt 


af  fit.  Moth.S547).  denne  Vindens  Forandring 
drev  ald  Røg,  Ild,  og  Smøg  ned  paa  Seyer- 
vinderne.  P B Mylius. Cort Adeler. (17 40). 10.  *0 
væ,  o  væ,  nu  er  mit  Levnets  Glas  udrunden, 
I  Nu  gaaer  jeg  bort  udi  en  ævig  Ild  og  Smøg. 
Clitau.IR.49.  Ballisten  er  et  Vaaben,  som  .  . 
gjør  sin  Gjerning  uden  Støi  og  Smøg. Ofiem^. 
V247.  II  i  (den  tautologiske)  forb.  røg  og 
smøg.  *Jeg  seer  mit  Kammer  slet  af  Røg 

10  og  Smøg  indtaget.  Helt. Poet.22S.  Slange.Chr 
IV439.  (de)  q valte  Kongen  i  en  Afkrog,  med 
Røg  og  Smøg.  Borrebye.TF. 848.  se  ogs.  Mau. 
5183.10395.  jf.:  Det  bUver  Røg,  Smøg, 
Emmer  og  A8kelHCAnd.(1919).II  1.355.  2) 
(nu  kun  m.  overgang  til  bet.  B)  egl.  om  tobaks- 
røg (jf.  Pibesmøg^;  handlingen  at  ryge  tobak; 
(tobaks)rygning.  »alle  Stænder  |  Dend 
dydefulde  Smøg  med  deris  Aande  blænder. 
Lucopp.TB.a6^.  »Tobak  og  Smøg  (blev)  ved 

M  en  Forordning  hemmet.Z)t/ssci./.4(?.  jf.  bet.  3: 
*(han)  megen  Lyst  fandt  til  |  En  Pibe  Smøg 
ved  Kiøkkenild.i2a;i6.5t/n^.222.  »Jeg  gik  i 
Morgenstunden  |  Ved  lystig  Fuglesang,  | 
Med  Smøg  og  Sinil  om  Munden. Grundtv.PS. 
VII. 457.  3)  (jf.  u.  Røg  1.2;  dagl.,  til  deU 
jarg.  ell.  vulg.)  enkelt  drag,  sug  ved 
tobaksrygning,  oftest  cigaretrygning  (jf. 
1.  Pif  2,  V  Puls;,  ell.  det  at  tage  nogle  faa 
drag,  ryge  lidt  tobak,  især  (lidt  af)  en 

io  cigaret  (oftest:  i  en  kort  pause,  i  smug); 
undertiden  konkr.,  om  selve  tobakken,  (del  af) 
cigar  eU.  (især)  cigaret,  (drengerie)  vil  aldrig 
andet  end  hænge  i  en  Kælderhals  og  skyde 
en  Smøi.EkstrabVy*1921.2.sp.4.  De  fleste 
(krigsfanger)  er  stille;  kun  enkelte  tigger  om 
en  Smøg.  TomKrist.IN. 185.  jeg  (hentede)  en 
Pakke  russiske  Cigaretter:  —  „Vil  Fruen 
nyde  en  enkelt  Smøg?"  Woel.MitLivsElvira. 
(1930).271.   ofte  i  forb.   faa,   have,  tage 

40  (sig)  en  smøg:  Oven  paa  Maden  smager 
Tobakken  godt;  saa  skal  man  have  sig  en 
Stop  eller  en  Smøg.  DSt.1920. 44.  Han  tog  en 
dyb  Smøg  af  en  Cig&ietstump.  ErlKrist.DH. 
71.  give  en  smøg,  lade  tage  et  (par)  drag 
af  ens  eigar(et)  ell.  give  en  cigar  ell.  (især) 
cigaret,  (oftest  i  spørgsmcuil).  „Gir  Du  en 
Smøg,  Jens."  fortsatte  hxxn.  LeckFischer.K. 
32.  MartinAHans.NO.228.  en  smøg  tobak: 
•Han  sidder  .  .  |  I  grønne  Ly  .  .  |  Og  faaer 

50  sig  der  et  Smøg  Tobsik.Exner&Winth.BilU- 
derogVers.(1862).[39]. 

IL  Smø«;,  et.  [smmi']  flt.  d.  s.  {til  II. 
smøge)  I)  (jf.  II.  smøge  2(2);  sj.)  hurtig 
bevægelse,  hvorved  man  smøger  noget 
af  sig,  gør  sig  fri  af  noget.  I  et  Smøg  slaar 
hun  (o:  en  gedde)  sig  fn  af  Rørbænken  og 
vender  sig  nu  lynsnart  mod  Gmm.  Fleuron. 
Grum.(1919).123.  2)  (til  II.  smøge  3;  ;/. 
Opsmøg;  især  jarg.  ell.  dial.)  del,  kant  af  et 

M  klædningsstykke,  der  er  bøjet  om  og  lagt  op  ell. 
ned  over  (en  del  af)  det  øvrige  stykke;  opslag 
(l.i),  især  paa  benklæder  ell.  huer.  de  altfor 
lange  Bukseben  med  to  Smøg  forneden. 
CHcms.S.133.  (huens)  nederste  Kant  .  .  var 


60* 


961 


»møg 


smøge 


952 


foldet  op  omkring  Huen  i  et  Smøg.  Hedebo. 
100.  den  gamle  Bondekabuds,  hvis  „Smøg" 
til  at  slaa  ned  over  Halsen  .  .  maaske  kan 
være  et  Lævn  fra  den  gamle  Strudhætte. 
Folkedragter.79.  Naar  han  faar  (skaftestøv- 
lerne) og  Ulsteren  paa,  tre-fire  Smøg  paa 
Bukserne  og  paa  Hovedet  den  store,  bred- 
skyggede Hat,  hgner  han  næsten  en  hel 
Røverhøvding.  Baastrup. Min  Dagbog.  (1927). 
33.  3)  (maaske  egl.  (jf.  II.  smøge  2.i^  om 
piskeslag,  hvor  pisken  (snerten)  lægger  sig 
omkring,  smyger  sig  om  det  ramte  legeme; 
dial.)  slag  af  pisk  olgn.;  ogs.  i  al  alm.  om 
revsende  slag.  MDL.  FrGrundtv.LK.117.202. 

III.  »møg,  præt.  af  II.  smyge  og  II-III. 
smøge. 

Snkøg'f  i  ssgr.  ['smmi-]  af  I.  Smøg  ell. 
II-III.  smøge. 

I.  ISmøge,  en.  ['smmio]  ell.  (gldgs., 
arkais.)  ['smø-qa]  (jf.  Mohr.L.).  flt.  -r.  {penyd. 
d.  s.;  til  II.  smøge  (1,  4);  jf.  I.  Smuge,  I. 
Smyge  samt  II.  Smutte,  Smøgte;  sa.  ord  er 
vel  dial.  smøge,  dybt,  vaadt  hul  paa  vejen, 
hvor  snavset  klæber  fast  ved  hjulene,  sted  paa 
strandbredden,  hvor  leret  er  løbet  ud  i  sandet 
og  har  dannet  en  blød  grund  (Amberg.(u. 
Smøje^.  JHSmidth.Ords.140);  ogs.  om  fejl 
ved  spindingen  (paa  rokkehovedet  liængende 
ender  af  overrevne  traade:  Huusholdn.(  1799). 
II 1. 88.  dobbelt  sammenlagte  traade:  MDL. 
JHSmidth.Ords.140))  egl.:  passage,  der  er  saa 
smal,  at  man  maa  klemme  sig,  smyge  sig  der- 
igennem; smal  passage,  (gennem) gang  ml. 
to  bygninger,  ell.  smal  gang,  der  snor  sig  ml. 
bygninger,  haver  olgn.  (saa  smal,  at  der  ikke 
kan  køres  med  vogn  derigennem);  i  rigsspr. 
især:  smal  gyde,  stræde  (i  gammeldags, 
fattigt  bykvarter),  ofte  tjenende  som  gennem- 
gang, smutvej  ml.  to  gader;  i  dial.  ogs.  om 
aabning  i  gærde,  hvorigennem  svin  kan  slippe 
ind  paa  marken  (Moth.S542),  lille,  snæver 
dal  (Feilb.)  olgn.  hvor  er  Krokodillegaden? 
—  Det  maa  være  et  Slags  Smøge,  hvor  han 
har  forputtet  en  Ulle  Yeninde.Oversk.il. 216. 
Der  var  en  lille  underlig  Smøge,  et  Stykke 
Gang,  som  førte  ud  til  Resterne  af  en  Have. 
Schand.BS.262.  en  lille  Smøge,  ikke  bredere, 
end  at  en  Mand  kunde  klemme  sig  igennem 
den.JPJac.1.92.  „Skidenstræde"  eller  „Smud- 
siggyden" kaldtes  i  Folkemunde  en  liUe 
snever  Smøge,  som  fra  den  brede,  lyse  og 
rene  Brygge  halvt  ubemærket  smuttede  ind 
mellem  et  Par  høje  Kontorbygninger.  Poni. 
SM.^87.  Halleby.223.  jf.  HMatthiess. Gader. 
57.  II  (sj.)  om  laage,  led,  der  spærrer  for  en 
smal  gang  ml.  bygninger.  Han  løb  forbi  Ande- 
dammen, Møddingen  —  nu  stod  han  ved 
Smøgen  ind  til  Gaarden  nede  ved  Bryggerset. 
Han  drog  Smøgen  op  —  den  holdtes  lukket 
ved  en  Træklods  i  et  Reb,  der  gik  over  en 
TTidse.JakKnu.S.4.  jf.:  Nu  var  det  blot, 
om  den  gamle  Træsmøge  mellem  Bryg- 
gerset og  Østerlængen  kunde  holde.  Den  var 
lige  slaaet  skraldende  i  efter  Octavianus.sa. 


F.146.  II  (dial.)  billedl.:  udvej  af  vanskelig- 
hed; maade  at  slippe  fri  for  noget.  Han  veed 
altid  en  Smøge,  for  at  slippe  fra  det.  JH 
Smidth.Ords.140. 

II.  smøge,  V.  [ismcoia]  -ede  ell.  (dagl. 
undertiden,  ved  sammenblanding  m.  II.  smyge^ 
smøg  [smcoi']  (jf.  smyge  sp.  915^).  vbs.  (1.  br. 
i  rigsspr.)  -ning  (i  bet.  2.i:  VSO.  m.  h.  t. 
hjul:  Kværnd.  jf.  Krist.0rdspr.117 ).   (penyd. 

10  smøge,  trække  gennem  snæver  aabning,  smøye 
sig,  smyge  sig,  liste  sig  (De  Gamle  Vijses 
Exempler.(overs.l618).89.259) ,  sv.  dial.  smoja, 
fsv.  smoghia  sik,  smøge  (klæder)  af  sig,  no. 
dial.  smøygja,  oldn.  smeygja;  (kausativ)  til 
II.  smyge,  egl.:  lade  smyge  sig;  jf.  I.  Smøge 
II  muligvis  er  dog  smøge  til  dels  en  dial.-form 
for  II.  smyge  (sml.  sideformen  fløje  u.  flyve 
samt  Kort.48f.),  jf.:  Smuge,  eller  Smyge,  eller 
Smøge,  eller  Smøie  . .  ieg,  vi  smuger,  (præt.:) 

20  smøg  (perf.:)  har  smøgedt.  Er  at  gøre  noget 
hemmeligt.  Moth.S541) 

i)  (jf.  bet.  4;  nu  sj.)  refl.:  smyge  sig  (se 
II.  smyge  2-B).  Skikkelsen  . .  syntes  at  have 
stor  Fart,  smøgede  sig  tæt  langs  Muren  og 
ud  ad  en  Lsi&ge.  S chand.BS.l  10.  m.  tings- 
subj.  (jf.  II.  smyge  2.3^;  det  enkelte  Haar 
.  .  faaer  .  .  Anlæg  til  at  smøge  sig  op  ad  den 
tilsvarende  Flade  af  Nabohaaret.  ProscÆ. 
FaaretsogSvinetsAvlogPleie.(1863).76.  en  sva- 

30  gere  Modstrøm  .  .  som  med  en  let  kruset 
Overflade  smøger  sig  fint  og  legende  om 
Kanten  af  den  store  Strøm.  FrLa.S. 85. 

2)  som  udtryk  for  (forsigtigt,  med  lempe, 
beliændigt  ell.  hurtigt)  at  paasætte  ell.  aftage 
noget,  der  slutter  om,  smyger  sig  om  noget. 
2.1)  m.  h.  t.  noget  ringformet  ell.  et  klædnings- 
stykke, der  er  til  at  trække  (op,  ned)  over  den 
del  af  legemet,  det  skal  beklæde:  anbringe, 
lægge,  trække  paa  ell.  op,  ned  over  noget,  saa- 

40  ledes  at  det  lægger  sig  tætsluttende  om- 
kring det;  lempe,  krænge  paa,  op  ell.  ned 
over  noget;  m.  h.  t.  klædningsstykke  (fx. 
strømpe)  ogs.  spec.:  trække  det  paa,  idet  det 
krænges  (1 1.3.1 ),  ombøjes  m.  undtagelse  af  den 
yderste  del  (fx.  strømpens  fod),  der  først  træk- 
kes paa,  hvorefter  det  krængede  parti  trækkes 
paa  plads;  især  i  forb.  m.  om,  over  (jf.  ogs. 
MO.).  en  Aabning  (frenjikom)  tilstrækkelig 
stor  til,  at  Ringen  kunde  smøges  om  Halsen. 

50  SophMull.VO.338.  En  ren  Skjorte  blev 
smøget  over  en  Arm,  og  den  inderste 
Skjorte  behændigt  listet  væk  over  den 
anden  Arm.  E Kornerup. Nye Japan.(  1922). 32. 
Ringen  (kan)  smøges  over  Stemplet  ind  i 
Rillen.  BampLok.159.  (hun)  smøgede  Uld- 
strømpen ^&&.  Elkjær. MH. 83.  \\  (jf.  smette; 
især  ^)  lægge  et  øje,  en  strop  ned  over  noget 
(fx.  mastetop,  ende  af  raa)  og  lade  det  (den) 
glide  paa  plads  (jf.  ned-,  paasmøge/  SøLex. 

60  (1808).  Naar  Ankeret  er  kattet,  tages  en 
kort  Kjetting  .  .  den  stikkes  igjennem  Rø- 
ringen og  smøies  over  Tappen  X.ArchivSø- 
væsen.I.103.  Forhaleren  er  en  Jerntraads- 
strop,  der  smøges  om  Nokken  af  Klyver- 


953 


mwnmgfi 


smø^e 


964 


bommen  og  af  Fyntenetten.  Bardenft.Søm. 
1.83.  smøge  Vantene  ^AtL.Scheller.MarO. 
IJ  (dial.)  m.  obj.  aUne  (ilden  prctp.-led,  adv.); 
deU  (jf.  bet.  S)  m.  h.  t.  klædningsstykke: 
knenge  (paa).  FrGrundiv.LK.73.  dels  i  forb. 
smøge  et  hjul  ell.  en  vogn,  paasætte  (hjul, 
vogn)  nye  fælge  (og  hjulringe).  Moth.S541. 
nofmanBang.OdenseAmt.(1843).538.     MDL. 

SO.  Kværnd.  UfF.  om  smøge  hjul  brugt  i 
idere  anv.,  om  leg,  gymnastisk  øvelse,  se  u.  lo 
Hjul  4j  (jf.  ogs.  u.  II.  smyge  1.8/  2^)  » 
forb.  m.  af  (jf.  afsmøge/-  ved  smaa  ryk, 
skub  olgn.  faa  noget  til  at  glide  af,  gaa 
løs;  stryge  af;  iscer  m.  h.  t.  hvad  der  er  fast- 
gjort ombring  noget  (fx.  løkke,  spamde,  strop, 
klædningsstykke);  m.  h.  t.  klædningsstykke 
ogs.  spec:  tage  det  af  ved  at  krænge  det; 
(af)kaste  hurtigt.  *Han  Hovedlav  og  Sadel  | 
I  Hast  da  smøged  &LWinth.HF.200.  smøge 
en  Strømpe  af.  VSO.  han  smøger  hendes  »j 
Kittel  og  hendes  Underkjortel  af  hende. 
JFJae.1.5.  (han)  smøger  det  piggede  Hals- 
baand  af  Hundens  K&la.Stuek.III.Sl.  \\  4> 
m.  h.  t.  øje,  strop  olgn.  (jf.  u.  bet.  2.i/  smøge 
et  Toug  af  Enden  paa  Raaen.  F^O.  Smøge 
Trossen  af  Fælen.Schelkr.MarO.  ogs.  (m. 
subj. -skifte)  om  øje,  strop:  (af  sig  selv)  glide 
af,  arbejde  sig  løs.  Harboe. MarO.  I|  (næppe  i 
rigsspr.)  fjerne  blade  paa  gren  olgn.  ved  cd 
lade  haanden  glide  op  langs  den.  smøge  blade  30 
af  træer.  Moih.S541.  (hun)  gav  sig  i  Færd 
med  at  smøge  de  visne  Blade  af  Birkeris, 
som  skulde  bindes  til  Koste. -4ndA'^z.Z)M./. 
172.  II  (ofte  i  forb.  smøge  af  sig^  m.  h.  t. 
hvad  der  omslutter  (en  del  af)  ens  eget  legeme. 
da  hun  sov,  vaagnede  Knud  og  smøgede 
hendes  Arme  af  aig.Gravl.EP.45.  m.  h.  t. 
klædning( s-stykke):  smøge  sine  strømper  af. 
Moth.S541.  Smøg  Tøiet  af,  som  vi,  og  klem 
det  iøTt\UCAnd.SS.yi53.  sin  Kaabe,  som« 
hun  netop  havde  faaet  Tid  til  at  smøge  af  sig. 
Poni.S.29.  om  dyr:  skubbe,  stryge  grime,  tøjr 
olgn.  af  sig;  især  om  hest:  sktAbe  hovedtøjet, 
grimen  af.  Hesten  smøger  af  sig.  Moth.S541. 
Ing.LB.1.37.  (landposten)  kom  ud  af  Post- 
taskens Remme  omtrent  paa  samme  Maade, 
som  naar  en  Hest  smøger  Grimen  af  sig. 
MarySkotte.LilleInger.(1925).123.  bilUdl.,  som 
udtr.  for  at  befri  sig  for,  unddrage  sig  noget 
trykkende,  betvcerligt  (fx.  arbejde,  forplig-  50 
teiser,  ansvar,  ubehageligheder),  hvad  er  et 
saadant  Menneske  saa  bundet  af?  Hvordan 
kan  man  vide,  at  han  ikke  smøger  ethvert 
Forhold  af  sig.Goldschm.V274.  (Bemadotte 
fandt)  at  et  Kongerige  nok  er  en  Messe  værd 
.  .  og  smøgede  sin  Religion  af  sig  som  en 
gammel  ¥eltk&ppe.Sehand.RP.251.  jeg  seg- 
nede om  mellem  de  øvrige  Gæster  og  smø- 
gede Bevidstheden  af  mig.  KnudRasm.G. 140. 
uden  obj.:  Hånd  smøger  gerne  af  sig.  Moth.  eo 
S541.  Eskadronen  vilde  smøge  frygtelig  af 
sig,  hvis  der  ikke  var  en  streng  Chet.Oold- 
schm.VI.64.  OBang.Byen.(1924).226. 

3)  bøje  en  del  af  noget  i  en  vis  nærmere 


angiven  retning;  krænge  og  lægge  i  folder, 
rulle  (op,  ned).  Rytteren  .  .  har  smøget 
Hovedtøiet  tilbage  paa  Hesten.Høuen.MoWce. 
42.  jf.:  (hun)  løste  i  en  Hast  Fletningerne 
og  smøgede  dem  bag  Ørene.  C Bemh. IX. 27. 
iscpr,  oftest  i  forb.  m.  ned  ell.  op  (jf.  ned-, 
I.  opsmøge/  om  handling,  hvorved  en  del  af 
et  klædningsstykke  krænges,  foldes,  ndles  ned 
ell.  op,  saa  en  større  del  af  vedk.  legemsdel 
blottes  ell.  dækkes,  hun  . .  smøgede  Livstykket 
ned  til  midt  over  Armene.  Biehl.Cerv.LF. I. 
214.  hvor  Græsset  er  vaadt,  jeg  maa  smøge 
mine  Beenklæder  op.  Hostr.SpT. 1.7.  en  kold 
. .  Luft  gjennemisnede  ham.  Uvilkaarlig  knap- 
pede han  sin  Frakke  og  smøgede  Kraven 
op.Schand.TF.il. 27.  Mandsperson  .  .  uden 
Kravetøj,  Skjorten  smøget  til  Side.PoHHE.^'ft 
1922.3.  smøge  ærmerne  op:  vAph.(1764). 
Levin.  Hun  smøgede  Kjoleærmerne  op. 
LeekFiseher.HM.214.  ogs.  billedi.:  gøre  sig 
klar  til  at  tage  fat,  begynde  at  arbejde.  *0g 
naar  saa  Pareen  raaber:  Stop,  |  Nu  er  det 
nok  min  Gode!  |  Saa  smøger  Døden  Ærmet 
op,  I  Og  meier  ned  for  Fode.  Drachm.D. 32. 
Saa  snart  jeg  bestemmer  mig  til  at  være  et 
nyt  Menneske  og  smøger  Ærmerne  op  — 
saa  søger  jeg  Inspiration  ved  at  spille  lidt 
og  saa  drukner  \eg.  J Magnus. EK.l 5.  KMunk. 
S.22. 

4)  {udviklet  af  bet.  1  ell.  ved  sammenblan- 
ding (sammenfald)  m.  II. smyge;  nu  især  dial.y 
intr.:  sno,  klemme,  smyge  sig  gennem,  en 
snæver  aabning,  ml.  hindringer  olgn.;  ogs.: 
liste;  snige  sig.  at  smøge  bort. Moth.S 541. 
„har  du  det  Hierte,  du  tør  smøge  efter, 
hvor  jeg  har  min  Gang,  og  har  brudt  lisen?" 
—  „Det  er  jer,  som  gaar  og  snuser  om  efter 
itåg.''''  KomGrønneg.I.124.  Det  var  godt  og 
vel  saa  bredt,  saa  to  Vogne  kunde  smøge 
forbi  hinanden.  f7/F.  biUedl.:  „Hvor  fører 
denne  Vei  hen?"  .  .  „Den  smøger  ned  forbi 
Kirken  og  gaaer  saa  over  Lynghusene  til 
l^ykiøhing."  Bergs. BR.284.  \\  om  stof,  masse: 
glide  langs  med  eU.  omkring  noget  med  for- 
holdsvis ringe  gnidnitigsmodstand.  der  er 
særligt  lagt  Vægt  paa,  at  Luften  under 
Sidevind  kan  smøge  op  over  Køretøjet  med 
den  mindst  mulige  Paa  virkning.  Zx>^-omo{tt;r. 
1940. 110. sp.l.  spec.  om  (fugtig)  pløjejord,  der 
falder  eU.  glider  godt  (glat,  sammenhængende) 
for  plovjæmet  (jf.  u.  V  smide  3).  Lerjorden 
„smøjer"  bedst,  naar  den  er  lidt  fugtig.  Den 
er  tung  for  Hestene  og  ubehagelig  for  Plov- 
manden, saa  længe  den  er  tør.  LandbO.1 1 1. 
386. 

5)  {videre  udvikUng  af  bet.  4;  muligvis  dog 
til  III.  smøge  m.  bet.-udvikling  som  ved 
ryge;  dial.)  komme  hurtigt  af  sted;  løbe 
hurtigt;  smutte  (et  sted  hen).  Smøi  ned  til 
Præstens!  Med  saadanne  Heste  kan  man 
snart  smøie  afsted  I  Af  Z>L.  UfF.  FeUb.III. 
409. IV 343 (u.  smyge). 

III.  »møgej  V.  ['smmiaj  eU.  (gldgs.  øU. 
arkais.)  ['smø'qa]  (jf.  CFBruun.Bogstav«mes 


966 


smøge 


iSmøgte 


9B6 


Lyd.(1884).43.  Mohr.L.).  (dial.  smyge. 
Skjoldb.KH.166.  Feilb.).  præt.  -ede  ell  (nu 
sj.  i  rigsspr.)  -te  ['smø(")g<to]  (Gram.Breve. 
242.  Fleuron.KO.18.  jf.  Moth.S546.  D&H. 
samt  Feilb.  u.  smyge^  ell.  (vel  ved  indflydelse 
fra  ryge;  dial.)  smøg  (Rahb.Synt.23.  CF 
Mortens. EF. 193.  Feilb.  u.  smyge^.  vbs.  -ning 
(vAph.(1764).  VSO.  MO.  Sal.*XXI.816), 
jf.  1.  Smøg  (2-3).  (ænyd.  smøge,  smyge;  fra 
(m)nt.  smoken,  smoken, ;/.  hty.  schmauchen, 
småuchen  samt  eng.  smoke,  oeng.  smocian; 
(kausativ)  til  oeng.  smeocan,  (stærkt  verbum) 
ryge,  glholl.  smieken,  smuken;  besl.  m.  gr. 
smychein,  opbrænde  lidt  efter  lidt;  jf.  u.  IL 
smøge  6) 

1)  udsætte  for  røg;  behandle  med, 
imprægnere  med  røg;  især  i  flg.  anv.: 
I.l)  (nu  næppe  br.)  i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.- 
led:  fordrive  ell.  dræbe  (levende  væsner)  ved 
røg.  at  smøge  en  ihie\.Moth.S547.  smøge 
myg  ud.  sms/.  1.2)  (nu  kun  dial.)  frembringe 
vellugtende  ell.  desinficerende  røg  (damp). 
der  smøges  med  enetræ.  Moth.S547.  Feilb. 
II  om  rygning  mod  kvægsyge  (jf.  Nødild  2). 
€it.l713.(JySaml.4R.III.221).  1.3)  (fagl.) 
udsætte  en  genstand  for  røg,  saa  den  derved 
tørres  ell.  sværtes;  især:  underkaste  lervarer, 
fajancer,  porcelæn  en  langsom  opvarmning, 
inden  den  egentlige  brænding  finder  sted. 
OPihl.Teglverk.(  1802). 125.  Masseformer  og 
Lerformer  (o:  til  metalstøbning)  „sværtes"  .  . 
ved  at  smøges  over  en  sodende  Flamme. TFagrn. 
Tekn.60.  Suenson.B.III.330.  SaUXXI.194. 
II  om  frembringelse  af  jydepotters  graasorte  farve 
V.  hj.  af  (røgen  fra)  brændende  lyngtørv.  D&H. 

2)  (nu  i  rigsspr.  især  vulg.  ell.  gldgs.;  jf.: 
„kun  i  Talespr.  og  halv  spøgende".  Lmn.^ 
ryge  tobak;  ryge  (3.3).  2.1)  m.  obj.,  der 
betegner  tobak,  pibe  olgn.  Saaledes  kalder 
man  at  smøge  Tobak  studentikos  (jf.  Mu- 
seum.l894.I.21f.),  det  er  en  god  Invention 
nok  for  een,  der  vil  skrive  og  smøge  tillige. 
Eolb.Er.II.l.  *(han)  blander  os  (o:  blom- 
ster) i  en  Sælhunds-Pung  |  Blandt  Røg- 
tobak. I  Han  siger,  at,  smøget  paa  den 
Maneer,  |  Vi  arme  Skrog  |  .  .  Verden  teer  ( 
Nogen  Nytte  dog.Oehl.XIX.160.  kommer 
Du  engang  i  Regentsgaarden,  sidder  med  de 
Andre  og  smøger  en  Pibe  under  Træet,  saa 
tænk  paa  mig\ HCAnd.SS.III.113.  *Siden 
ser  du  ham  smøge  |  cheerful  Cigaretten. 
JVJens.Di.31.  Feilb.  2.2)  uden  obj.  ell. 
(vulg.)  m.  pron.  den  som  obj.  (jf.  den  sp. 
607"^).  Man  tændte  nu  flere  Cigarer,  og 
der  smøgedes  meer,  end  der  taltes. /ngf.LB. 
11.149.  det  første  Mandige,  (konfirmander) 
lægge  sig  til,  er  den  Last  at  smøge.  Ooldschm. 
V189.  nu  sad  de  en  Stund  tavse  og  smøgede. 
'Wied.LB.II.152.  (læredrengene)  staar  og  so- 
ler sig  og  smøger  den  ovre  foran  et  sort  Port- 
hul. Ff^t/gaard.JfZ. 94.  II  (nu  1.  br.)  i  forb.  som 
smøge  af  ell.  paa  en  pibe.  Dick.S0.12.  Ger- 
hard sad  længe  bøjet  over  det  sidste  Ark. 
Han  stirrede  paa  det  —  og  smøgede  af  sin 


Pibe,  uden  at  være  sig  bevidst  at  han  røg 
den  stærke  C&jtor&l.Drachm.F. 1.317.  \\  (nu 
næppe  br.)  i  (den  tautologiske)  forb.  røge 
og  smøge.  Moth.R174.  (de)  røgede  og  smø- 
gede   udj    Tsarens    nærværelsze.  JJuf i.206. 

3)  (dial.)  om  (genstand,  indretning,  hvori 
der  er)  ild,  baal:  udsende  røg;  ryge  (1). 
Feilb. 

ISmøge-knnist,  en.  (til  III.  smøge  2; 
10  nu  næppe  br.)  kunsten  at  ryge  (paa  rette 
maade).  Lucopp.TB.B3''.  (han)  bød  ham  en 
Cigar,  skjønt  han  endnu  ikke  havde  lært 
den  ædle  Smøgekunst.  6roZdscfem.///.S7. 

Smøg^er,  en.  {ænyd.  (tobacks)smøger(e), 
nt.  smoker,  hty.  schmaucher;  til  III.  smøge) 
I)  (til  III.  smøge  2;  nu  sj.;  jf.  „skæmtviis." 
VSO.)  person,  der  ryger,  er  forfalden  til 
tobaksrygning;  ryger  (1.2).  vAph.(1764). 
Oehl.XXn.103.  D&H.  jf.  Tobakssmøger 
20  samt  Knastersmøger  (Prahl.BJ.9).  2)  (til 
III.  smøge  3;  nu  næppe  br.)  om  hvad  der  ud- 
sender røg;  brander  (1)  olgn.  Samme  Tid  var 
og  med  Skibet  nogle  Smøgere,  det  var  gamle 
Skiberum,  som  var  fyldte  med  Skurtørv, 
Svovl  og  andet  Tøj,  som  hæslig  kunde  røge. 
Cit.l715.(JySaml.II.13). 

^møgert,  en.  ['smmi'ard]  fit.  -er.  {afl. 
af  III.  smøge  (2)  ell.  I.  Smøg  3;  jf.  Smøger; 
vulg.)  d.  s.  s.  1.  Smøg  3.  Inde  i  Gangen  stod 
30  to  tiårs  Knægte  og  fik  sig  en  Smøjert. 
TomKrist.LA.239. 

^møge-strop,  en/ogs.-stroppe.  Funch. 
MarO.1.84).  (til  II.  smøge  2.i^  ^  strop,  der 
er  dannet  som  et  øje  ell.  en  lukket  ring  (som 
ved  befæstelsen  smøges  over  noget).  Harboe. 
MarO.  SaUXXL816.  -stae,  en.  (til  III. 
smøge  2)  rygeværelse.  Amberg.  \\  nu  kun 
(jarg.)  om  retirade.  SundSans.l935.124.sp.l. 
-støvle,  en.  se  Smøgstøvle. 

smøget,  perf.  part.  af  IL  smyge  (og 
II-III.  smøge;.  »g«*| 

ISmøge-tobak ,  en.  se  Smøgtobak. 
-øje,  et.  (til  II.  smøge  2.1^  4>-  ^j^>  f^-  P<^ 
stag,  beregnet  til  at  smøge  ned  over  toppen  af 
en  stang  olgn.  Funch.MarO.II.126. 

smøg-forlegen,  adj.  (til  I.  Smøg  3; 
vulg.)  forlegen  for,  stærkt  trængende  til  noget 
at  ryge.  D agNyh.^"- 1^1922, 2. sp.l.  Florian.Br. 
35.  -fyring,  en.  (efter  ty.  schmauchfeuer, 
50  til  schmauch,  se  I.  Smøg;  jf.  III.  smøge 
1.3;  pott.)  den  langsomme  fyring  ved  bræn- 
ding af  lervarer,  der  efterfølges  af  skarp- 
fyringen. Cit.l902.(OrdbS.).  -støvle,  en. 
(Smøge-.  MO.(P.)).  (til  IL  Smøg  2;  næppe 
i  rigsspr.)  kravestøvle,  lang  vandstøvle  olgn. 
de  lange  Smøgstøvler,  der  (stod)  snavsede 
efter  Morgenturen  gennem  de  vaade  Skovr 
ve]e.AaIbs.JacobLinde.(1899).110.      ^ 

^møgte,  en.  (alm.  skrevet  Smøjte^.  {til 
60  I.  Smøge;  dial.)  aabning  gennem  dige, 
hæk  olgn.;  smal  passage  rnl.  to  bygninger; 
ogs.:  dalkløft.  Svingninger  om  Bakkernes 
Ender,  om  Skovpynter,  op  gjennem  een 
Smøite,    ned    ad    en    &nden.Bl-yo%(1920). 


967 


Smøiptobak 


Smør 


968 


XVII.189.  (skoven)  indslattes  af  en  saa  tæt 
levende  Tornehække,  at  Ræven  ikke  kan 
brække  ud,  naar  de  faa  Huller  eller  Smøiter 
om  Morgenen  vorde  tilbørligt  stoppede. 
tmst.XVlII.131.  Feilb.fu.  smuge;.   UfF. 

HmøK-tobak,  en.  ^Smege-.  Moth. 
S547).  (ænyd.  smøgtoback;  til  I.  Smøg  2 
ell.  III.  smøge  2;  nu  næppe  hr.)  røgtobak. 
•Aid  Verden  ey  er  værd  en  Pibe  Smøg- 
Tobak.  flftt.Poe<.229. 

Mmøjte,  en.  se  Smøgte. 

I.  Smøl,  et.  {vel  fra  holl.  smul  i  sa.  bet., 
til  holl.  smuUen,  se  smøle;  nu  næppe  br.} 
det  at  smovse;  smovsen;  sviren.  *I  evigt 
Smøl  I  vi  drak  i  godt  Trojanerøl  |  paa  Broder- 
skab ti\s&mmen.PDFaber.VÆ.54. 

II.  Smøl,  et  ell.  (vist  kun  jy.J  en  (Cit. 
ea.  1850.  (Aarb  Hards.  XXIII.  125).  Feilb.). 
[smø'I]  (it.  d.  s.  (til  smøle)  dels  (nu  kun  dial.; 
til  smøle  1):  person,  der  har  urenligt,  sølet 
arbejde  eU.  er  svinsk,  uordentlig  (fx.  for- 
drukken) eU.  udygtig;  dels  (til  smøle  4;  dagl.): 
person,  der  smøler;  langsom,  sendrægtig 
person.  MDL.  det  gamle  Smøl. Oversk.Com. 
III.156.  Naar  han  gik  ud  at  gøre  Indkøb  .  . 
kunde  man  ringe  indtil  to  Timer  forgæves  .  . 
Han  syntes  et  utroligt  Smøl.  Brandes.XI. 17. 
Vinduerne  er  aldeles  utætte  i  min  Lejlighed, 
og  det  er  mindst  tre  Uger  siden,  han  lovede 
at  se  paa  det,  Smølet.  NatTid.yiil936.14. 
sp.l.  Feilb.   UfF. 

8møl-ag:tig^,  adj.  [smø(-)liagdi]  (til 
smøle  4;  talespr.,  1.  br.)  d.  s.  s.  smølevom. 
Lensmændene  var  saa  ligegyldige  og  smøl- 
agtige. SvendbAmt.1924.78. 

Hmøle,  t'.  ['smø'la]  præs.  -er  ell.  (dial.) 
smøl  (BDiderichsøn.  Friderichs-Berg.  (1705). 
A2*.  Feilb.  FynskHjemstavn.l9S9.87.  Loll 
Gr.62);  præt.  -ede  ell.  (nu  sj.  i  rigsspr.)  -te 
(if.  Moth.S547).  vbs.  jf.  Smøleri,  (ænyd. 
smøle,  rode  i  jorden,  jf.  ænyd.  besmøle, 
snavse  til,  tilsøle,  nt.  smullen,  spise  uordent- 
ligt, griset,  smovse,  fu)ll.  smullen  (og  besmul- 
len)  (jf.  I.  Smøl^,  mht.  smollen,  snylte;  sml. 
dial.  smøle,  (fk.:)  sovs,  (intk.:)  søle,  snavset 
føre  (UfF.),  nt.  smuUe,  kød  og  fedt  fra  halsen 
paa  svin,  det  at  smovse,  svinebæst;  maaske 
paavirket  af  nøle  og  søle;  jf.  snøle)  I)  (dial.) 
om  handling,  hvorved  man  snavser  noget  ell.  sig 
selv  til;  dels  m.  obj.,  især  i  forb.  smøle  (noget, 
sig)  til,  tilsmudse;  snavse,  svine  til. 
MDL.  UfF.  dels  intr.  (især  i  forb.  m.  med^; 
behandle  noget,  saaledes  at  der  fremkommer 
en  urenlig  tilstand  („svine  med  noget''),  ell. 
være  beskæftiget  med  urenligt  arbejde. 
UfF.  2)  (nu  næppe  br.)  rode  (i  snavs,  jord). 
Moth.S547.  *Du  Muldvarp-Syster  (9:  lands- 
byen Valby),  som  i  Jorden  altid  smøl,  |  Og 
bader  dig  udi  din  Mydding-Pyt  og  Pøl. 
BDideriehsøn.Friderichs-Berg.(1705).A2'.  3) 
(dial.)  om  ting:  ligge  henslængt  i  uorden  ell.  paa 
uvedkommende,  upassende  steder;  ligge  og 
drive,  flyde,  der  (laa)  en  Sæk  lige  midt 
paa  Ladegulvet.  „Skal  de  ny  Sække  ligge  og 


smøle  der,"  raabte  jeg.  Koreh.LL.160.  Fynsk 
Hjemstavn.1939.87.  4)  (jf.  III.  rode  2j; 
dagl.)  p.  gr.  af  ugidelighed,  manglende  energi, 
ihærdighed  ell.  p.  gr.  af  skødesløshed,  forsømme- 
lighed være  alt  for  langsom  med  at  faa  et  arbejde 
fra  haanden,  et  airinde  udført;  gaa  alt  for 
lanasomt  og  trægt,  uenergisk  (og  uor- 
dentligt, sløset)  til  værks;  pusle,  rode  med 
noget  uden  at  faa  det  færdigt  (iriden  for  en 

10  rimelig  tid);  være  alt  for  langsom  i  ven- 
dingen; ofte  i  forb.  smøle  med  ell.  (nu 
næppe  br.)  i  (noget),  smøle  i  sit  Årbeide. 
MDL.  *Dreng  hold  Kjæft  for  mig  og  ti,  | 
Staaer  han  der  og  smøler.  PEPetersen. Digte. 
(1854).68.  (i)  Slagelse  .  .  smølede  det  saa 
længe  før  Deligeijsen  kom  i  Fart  at  det  var 
blevet  paa  Slaget  halv  elleye.HCAnd.BH.84. 
Kasserne  med  Vin  var  ikke  komne.  Endelig 
tonede    de   frem    .    .    Fragtmanden    havde 

20  smølet  med  dem.  Schand.0. 1 1. 359.  Hun  var 
saa  slem  til  at  smøle  over  Maden  og  sludre 
Tiden  yæk.AndNx.DM.III.19.  (forlæggeren) 
smølede  .  .  græsselig  med  baade  Trykmngen 
og  KoTTeiit\iTen.Aakj.EE.12.  ||  t  forb.  som 
smøle  tiden  bort,  hen  ell.  væk,  lade 
tiden  gaa  uden  at  udnytte  den  (helt);  drive 
tiden  hen.  FædreU*  1*1862.1. sp.l.  hvad  har 
du  smølet  Tiden  væk  meÅ'>KMunk.EI.102. 
Smøle-hans,  en.  (til  smøle  4;  talespr., 

30  1.  br.)  d.  s.  s.  -hoved.  Wied.Silhuetter.(1891). 
33.  som  øgenavn  til  en  sendrægtig  person  ved 
navn  Hans:  ARosenkilde.AndersTikjøb.(1862). 
36.  -hoved,  et.  (til  smøle  4;  dagl.)  langsom, 
sendrægtig  person;  smøl  (II);  ogs.  (dial.)  om 
person,  der  har  snavset  arbejde  (UfF.).  Bang. 
SE.76.  her  var  endnu  ingen  kommen.  Uf! 
de  SmølehowedeT\Bregend.HH.I.289.  Smø- 
ler, en.  (1.  br.)  person,  der  smøler;  smøl 
(II).  ;/.  Skattesmøler  (0:  person,  der  ikke 

40  betaler  sin  skat  rettidig).  AarbTurist.1926.47 . 
Smøleri,  et.  det  at  smøle.  I )  (dial.)  til  smøle 
1.  UfF.  2)  (dagl.)  til  smøle  4.  Dick.SØ.3. 
Lars  gav  sig  ogsaa  god  Tid,  inden  han  kom 
ud  .  .  Erik  mumlede  forbitret  nogle  Ord  om 
uforskammet  Smøleri,  men  Kusken  var  lige 
gl&d.Schand.AE.46.  Tiden  (forpassedes)  ved 
det  Smøleri,  hvormed  man  i  København 
udrustede  en  Flaade,  der  skulde  møde 
Skibene  i  }llATstT&nd.  HistTidsskr.10R.il 1. 51. 

50  smølet,  adj.  (jf.  holl.  smullig,  snavset; 
til  smøle  1;  dial.)  snavset;  sølet.  Skanse- 
arbejde  .  .  dygtigt  smølet  .  .  Stærk  Regn. 
Cit.l864.(AarbLollF. 1932.151).  UfF.  smø- 
le-vorn,  adj.  (til  smøle  4;  ;'/.  smølagtig; 
da^l.)  som  smøler,  er  tilbøjelig  til  at  smøle; 
præget  af  smøleri.  MO.  jeg  har  været  .  . 
smølevorn  med  Korrespondancen.  Drachm. 
III.384.  Der  har  været  Forsinkelser,  men 
ogsaa    SmøleyoTnhed.Pol."/iil937.9.sp.2. 

60  I.  Smør,  et.  [smør]  Høysg.A0.138. 
0  læses  som  6  i  .  .  Smør.  sa.Anh.23.  best.  /. 
-ret  Msmer'at]  (æda.  d.  s.  (AM.  Harp.Kr.14. 
23.  FlensbSt.93),  oldn.  smør  (smer),  smjpr 
(smior),  eng.   smear,   (fedt-,   oliejplet,  oeng. 


969 


S(inør 


Slmør 


960 


8me(o)ru,  mnt.  8mer(e),  oht.  smer(o),  fedt, 
talg  ^kuo-smero,  smør);  hesl.  m.  gol.  smafrpr, 
fedt;  jf.  III.  smøre  samt  Smergel) 

I)  egl.:  hvad  der  anvendes  til  at  smøre  paa 
noget.  I.l)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  om  salve; 
jf.  ssgr.  som  Hekse-,  Hyldesmør  ||  i  folkelige 
betegnelser  for  salver,  hvortil  der  bl.  a.  er  an- 
vendt mælkeproduktet  smør  (I.2);  i  forb.  som 
grønt,    rødt    smør.    Funke. (1801). 1. 633. 


udtr.  for  blødhed:  Det  gaaer,  som  det  gik  i 
Smør  (nu:  som  det  var  smurtj.  FjS'O.  Den 
mærkelige,  overmaade  haarde  Træsort  (0: 
indisk  rosentræ)  —  de,  som  kender  den, 
siger,  at  sammenlignet  med  den,  er  Teak 
som  Smør  at  skære  i.BerlTid.'y»1928.Aft.5. 
sp.3.  blød(t)  som  smør  (jf.  smørblødj: 
UnivBl.I.383(nordsjæll.).  han  blev  saa  blød 
som    Smør,   o:    føjelig,    eftergivende. Z)cfe£?. 


FolkLægem.1.56.111.99.  1.2)  et  ved  kerning  10  smelte  som  smør  (paa  tungen),  se   III. 


af  mælk  (fløde)  fremstillet  produkt, 
der  bestaar  af  det  i  mælken  indeholdte  fedt 
(brugt  i  husholdningen,  bl.  a.  til  at  smøre  paa 
brødet,  som  et  finere  produkt  end  Fedt  og 
Margarine,  og  derfor  anv.  i  udtr.  for  at 
faa  god  mad,  smovse,  sidde  økonomisk  godt  i 
det).  Han  skal  æde  Smør  (1931:  Surmælk j 
og  liormmg.Es.7 .15.  jeg  kiøbte  u-beseed  en 
halv  Fierding  Smør,  men  da  jeg  slog  Fier- 


smelte  3.2.  staa  som  smør  i  solskin,  (nu 
næppe  br.)  være  i  en  uheldig  situation,  i  en  slem 
knibe.  Der  stod  han  ligesom  Smør  i  Solskin. 
Nysted.Rhetor.41.  NvHaven.Orth.169.  2.2)  i 
særlige  forb.  m.  attrib.  adj.  ||  i  forb.  m.  adj.,  der 
angiver,  hvorledes  smørret  ved  madlavningen  er 
tilberedt  til  brug;  i  forb.  som  branket  (Moth. 
S547.  S&B.1.126),  brunet  (Moth.8547.  Nu- 
tids Mad. ^(19  36). 202),    brædet    (se    bræde;, 


dingen  op,  fandt  jeg  den  fylded  med  Fæt.  20  rørt   (se   III.   røre   10.2^,   smeltet   (se   III 


Holb.Usynl.I.l.  Det  bedste  Smør,  som  man 
almindelig  har,  er  jo  det  Holsteenske;  (Thi 
Forpagter-Smør,  eller  Amagernes  Koppe- 
Smør,  kan  den  Fattige  ey  faae  meget  af). 
DenforhexedeSideFlesk.fl771J.19.  ♦mens  fuldt 
op  Du  Alting  nød,  |  Jeg  knapt  fik  Smørret 
til  mit  Brød.  Rahb.SyntA3.  *Smør  er  Natu- 
rens første  Gave!  |  Med  Smør  man  alle 
Ting  kan  lavel Bagges.Ungd.il. 219.  LandbO 


smelte  l.i^  smør.  ||  i  forb.  m.  adj.,  der  an- 
giver smørrets  kvalitet  ell.  særlige  sort,  den 
behandling,  det  har  været  underkastet  af  frem- 
stillerne, olgn.;  i  forb.  som  fersk  (Sal.XVI. 
280),  harsk  (Moth.S547.  VareL.(1807).I.517. 
VSO.  D&H.)  smør.  (ren,  klar  som)  heglet 
smør  (se  II.  hegle  1),  oliet  (se  oliet  2), 
røget  (se  røget  I.2  slutn.)^  saltet  (vAph. 
(1759).  Sal.XVI.280),  sildet,  skært,  syrnet. 


IV283.  nu  skal  Smørret  stige  igen. Soya.AY  30  sødt,  ævret  smør  (se  sildet,  VIII.  skær  2.i, 


43.  m.  henblik  paa  det  forhold,  at  smørret 
hører  til  Danmarks  vigtigste  landbrugsproduk- 
ter og  eksportvarer  (jf.  Smørbonde^.-  Fra  Ska- 
gen til  Gjedser  forenedes  By  og  Land  i  en 
ærefrygtsfuld  Dyrkelse  af  Smørret  og  Flæ- 
sket i  Dannevang.Pon^.LP.TTJ.  vort  Natio- 
nalprodukt Smørret.  KnudPouls.B. 82.  \\  om 
(smeltet,  brunet  osv.)  smør  brugt  som  sovs 
(jf.  u.  bet.  2.2).  „Gak  ud  og  hent  mig  den 


syrne,  sød,  Ævredsmør^.  bedre  er  godt  smør 
end  sur  sild,  se  Sild  2.3.  2.3)  i  særlige  forb. 
som  obj.  for  verber,  slikke  smør  af  en  hegle, 
se  u.  I.  Hegle  1.  det  er  ikke  godt  at  kende 
sit  smør  i  en  andens  kaal,  se  u.  III.  kende  4. 
(sj.  i  rigsspr.:)  Men  hvad  er  der  i  Veien!  Du 
seer  joud,  som  om  Du  havde  solgt  Smørret 
og  tabt  Pengene  (0:  ser  bedrøvet  ud,  synes 
ked  af  det).  Baud.AB.365.  OrdbS .(skaansk) .  jf. 


politiske  Stock-Fisk,  som  ligger^paa  daglig  4o  FalkT.Synt.297.  \\  m.  h.  t.  smørrets  anvendelse 
""'"  '  ...-         ^  husholdningen,  branke,  brune  smør.  Moth.S 

547.*Kom.  Smør  i  Grød!  |  Læg  Dreng  i  Seng!  | 
Giv  gamle  Mand  sin  Nadvere.  Børnerim.11.5. 
skrabe  smørret  (paa  brødet),  se  lY  skrabe 
1.2.  smelte  smør,  se  III,  smelte  l.i.  i  forb. 
som  give  en  smør  paa  brødet  (Oehl.IV. 
84),  komme  (Moth.  S  547.  Rich.11.164. 
D&H.),  smøre  (Moth.S551.  vAph.(1759). 
VSO.  D&H.),  tage  (D&H.  jf.  Krist.Ordspr. 
se  end-  50  nr.8115)  ell.  f  hylle  (Moth.S547.  jf.  III. 
hylle  2)  smør  paa  brødet,  spec.  (nu  næppe 
br.)  billedl.,  i  udtr.  for  at  indynde  sig  hos  en, 
sleske,  „smøre  om  munden",  tale  efter  munden. 
*Jacob  .  .  sig  med  haarde  Ord  begynder  at 
udruste,  |  Hans  Ansigt  staaer  i  Ild,  og 
brænder  som  en  Glød,  |  Men  Laban  kom 
ham  for,  og  smurde  Smør  paa  Brød.  Helt. 
Poet.49.  legge  smør  på  brødet  for  en.  Moth. 
S548.  *ieg  ei  saa  just  dig  smør  paa  Brød 
60  kand  give.Cit.ca.l730.(Thott2°784(digttilMøi- 
nichen)).  VSO.III.L25.  \\  i  udtr.  for  smørrets 
fremstilling,  tilberedning  og  videre  behandling; 
i  forb.  som  faa  (Moth.S547.  Blich.(1920).X. 
77.  MøllH.V290.  Feilb.  jf.  Ord8.30.33(Chr. 


Stue-Bordet,  det  er  en  Tydsk  Bog  i  hvidt 
Bind  .  ."  —  „Vil  Bormester  have  Senep  og 
Smør  dertil." Holb.Kandst.V 3.  *i  Smør  en 
brunet  YilUng.  PalM.D.23.  ||  (kog.)  næsten 
kun  i  ssgr.,  om  (portion)  smør,  der  er 
tilsat,  rørt  op  med  noget  (ved  1.  ssg.-led 
nærmere  angivet).  Lakssmør,  Sardellesmør. 
Lauesen.S.59.  tre  forskellige  Slags  „Smør" 
—  Peberrodssmør,  Persillesmør  og  Anchiovis- 
smør.  DagNyh.**/il935.Sønd.l8.sp.3 
videre  ssgr.  som  Hovmester-,  Hummer  . 
Krebse-,  Oste-,  Sennepssmør.  ||  om  pro- 
dukter (fedtstoffer),  der  ligner  smør 
ell.  anvendes  paa  lignende  maade  som, 
som  erstatning  for  dette;  især  om  produk- 
ter, der  udvindes  ell.  fremstilles  af  plante- 
stoffer, kunstigt  smør,  se  kunstig  6.  jf.  Frugt-, 
Kunst-,  Plantesmør  samt  fx.  Kakao-,  Kokos-, 
Muskat-,  Palmesmør;  sml.  ogs.  Bjerg-,  Sten- 
smør. 

2)  bet.  1.2  brugt  i  (mer  ell.  mindre)  faste 
forb.  2.1)  i  sammenligninger.  Hans  Munds 
Ord  ere  glatte  som  Smør.  Ps.55.22.  *leret 
Jord,   saa  fed  som   Smør.  Schand.SD. 45.   i 


961 


Smør 


Smør 


96t 


VI)),  kerne,  knive,  sakse,  slaa,  søge, 
ælte  smør,  se  IV  kerne,  III.  knive  1,  II. 
sakse  1,  III.  slaa  4.8,  søge,  ælte.  skære 
smør  (af),  se  VI.  skære  2.  ||  i  udtr.  for  at 
nedlægge  ell.  optage  smørret  af  bøtte  olgn., 
forme  det  til  indpakning  olgn.;  i  forb.  som 
klaske,  knive,  opstikke,  slaa  smør, 
slaa  smør  ned  (tidtigere  øgs.  lægge  smør: 
Moth.S547.  lægge  smør  ned.  VSO.  MO.), 
stikke  smør  op,  se  klaske  2.i,  III.  knive  1,  lo 
opstikke,  III.  slaa  15.i,  53.2,  stikke.  2.4)  i 
pr æp.- forbindelser.  \\  efter  præp.  af.  den,  der 
har  nok  af  smørret,  kommer  noget  i  sin 
kaal,  se  Kaal  2.  t  wMr.,  der  hentyder  til,  at 
smørret  bliver  blødt  og  smelter  i  varmen:  Vær 
ikke  Bager,  naar  dit  Hoved  er  af  Smør! 
HCAnd.U.50(sml.  Krist.Ordspr.nr.228).  „det 
er  varmt  i  gamle  Danmark  for  Tiden."  „Det 
er  et  Held,  man  ikke  er  af  Smøi. "  Bregend. 
HH. 1. 157.  II  efter  præp.  i;  især  i  udtr.  for  20 
at  bruge  smør  ved  tillavning  af  mad,  som 
bage  (MO.  KnudRasm.MR.66.),  brune 
(S&B.),  koge  (MO.),  ryste  (se  IV  ryste 
l.\),  stege  (vAph.(1759).  ErlKrist.DH.193) 
i  smør.  næsvis  (falsk  mands,  folsk  mands) 
kniv  er  altid  først  i  smørret,  se  I.  Kniv  2. 
II  komme  tilbage  med  smør  paa  hor- 
nene, (dial.)  vende  tilbage  med  velstand, 
efter  at  have  tjent  penge;  om  penge,  der  sættes 
i  foretagende:  give  godt  udbytte;  komme  igen  30 
med  gode  renter.  Krist.Ordspr.nr.8098.  Feilb. 
llLåUa**«-  (jf.(?)smst.412b**t-).  han  brændte 
sig  sjældent  slemt  paa  de  Processer,  han 
førte  .  .  Knud  havde  godt  Kendskab  til 
Lovparagrafer.  „Det  skal  nok  komme  til- 
bage med  Smør  paa  Hornene,"  sagde  han, 
naar  han  startede  et  nyt  Spektakel.  Jørgen 
Niels.LL.127.  \\  rime  dør  paa  smør,  se 
III.  rime  1.2.  2.5)  t  andre  forb.  en  kop 
smør,  se  Kop  6.  smør  i  mælken,  (fagl.)  40 
mælkefejl,  bestaaende  i,  at  der  (især  som  følge 
af  rystning  under  transporten)  har  dannet  sig 
smørkugler,  som  svømmer  paa  mælken.  Lanc& 
O.III.643.  smør  og  brød,  se  Smørrebrød. 
II  i  talem.  smørret  er  galt  tre  gange  om  aaret, 
se  u.  II.  gal  5.  god  nat,  Ole,  pengene  ligger 
i  vinduet;  smørret  staar  i  skorstenen,  se 
Nat  3.1.  i  forb.  som  ikke  være  smør  til 
bunds,  (dial.)  ikke  være,  som  det  skal  være; 
være  falsk,  upaalideligt  olgn.  (vel  egl.  m.  h.  t.  50 
smørfjerding  med  forfalskede  varer  i  bunden, 
se  Feilb.).  Dodl.R.123.  sa.F.145.  Krist. 
Ordspr.nr.8118.  (jf.  bet.  3)  i  talem.  som 
hvad  kommer  det  smør  ved,  hvad 
kaalen  bliver  fed  af  (se  II.  komme  16^, 
det  kommer  ikke  smør  ved,  hvad  fedt  gør 
(Mau.2099.  Krist.Ordspr.nr.8100.  jf.  smst. 
nr. 8094.8099. 8102-3). 

3)  (spøg.)  i  best.  anv.,  om  de  ting,  sager, 
forhold,  der  tales  om  ell.  tænkes  paa  60 
ved  en  given  lejlighed.  3.1)  {udviklet  af  det 
u.  bet.  2.5  slutn.  ncevnte  udtr.;  jf.  lign.  udtr. 
u.  Flæsk  1.2  samt  (dial.)  det  smør  kommer 
ikke    det    fedt    ved    (Krist.Ordspr.nr.8101. 


Feilb.);  dagl.')  i  udtr.  som  det  kommer 
ikke  det  smør  ved,  det  kommer  ikke  den 
sag  ved;  det  er  en  anden  sag,  noget  ganske 
uvedkommende.  „Du  ejer  da  meget  mere 
end  jeg."  —  „Hvad  kommer  det  det  Smør 
yeår'ZakNiel8.TF.8.  det  var  endnu  i  de 
gode,  gamle  Dage,  da  der  hverken  var 
Andelsmejerier  eller  andre  Narrerier,  hvor 
de  har  sat  Nisserne  af  og  antaget  Maskiner 
i  Stedet  for,  —  men  dét  kommer  nu  ikke 
dét  Smør  \ed.Budde.JF.89.  Hartons  Fortid 
og  Historie  og  saa  meget  andet,  som  slet 
ikke  kommer  det  Smør  ved.JohsDam.A/S 
Prometheus.(  1913). 118.  3.2)  i  forb.  hele 
smørret,  (nu  1.  br.)  det  alt  sammen;  hele 
redeligheden,  molevitten;  hele  smøren  (se  u. 
I.  Smøre  6j.  kan  Du  endnu  gjøre  Dig  nogen 
Samvittighed  over  at  angive  hele  Smørret 
(o:  tyvebanden)? J Hugo. HM. "764.  Lad  blot 
mig  raade.  Lad  mig  ordne  hele  Smørret. 
Skjoldb.ML.24. 

4)  (jf.  Smørtenor;  J^,  jarg.)  om  det  for- 
hold, at  en  (tenor)sanger  synger  med 
overdrevent  udtryk,  sødladent,  sentimen- 
talt, smægtende,  med  smeltende  klang; 
ofte  i  forb.  synge  med  smør.  *Vor  Elsker 
høit  jeg  rose  tør,  |  Kun  synger  han  mig 
lidt  med  Smør.  HCAnd.SS.IX.420.  Seest  var 
født  i  Byen  Slesvig  .  .  Man  fandt,  at  „sles- 
vigsk Smør"  var  ligesaa  uheldigt  som  dansk 
hos  en  Tenorist,  og  det  varede  ikke  længe 
før  han  blev  henvist  til  en  Korsangers  be- 
skedne Stiiling.  Davids. KK.7 7.  Han  .  .  sang 
kønt  —  med  Udt  for  megen  Bævren  i  Stem- 
men; Fru  Berg  kaldte  det,  at  han  sang 
„med  Smør". AndNx.M. 17 3.  Stemmen  er  i 
høj  Grad  indtagende  .  .  uden  Halsklang  eller 
SmøT.ChKjerulf.(Pol."/»1909.3). 

5)  (spøg.,  jarg.)  som  eufem.  udtr.  for  Lort 
(1),  især  i  bet.:  noget  værdiløst,  foragteligt; 
skidt,  det  er  noget  (rigtigt)  smør  (ofte  i  den 
udvidede,  tautologiske  forb.:  1-o-r-t  smør^   j 

IL  $$mør,  et  (i  bet.  1)  ell.  pi.  (i  bet.  2). 
[smo'r]  I)  (sj.)  til  III.  smøre  1.4,  om  (enkeU) 
handling,  hvorved  man  tilsmudser  ell.  for- 
urener noget  med  et  tykflydende  ell.  fedtet  stof 
ell.  noget  urent,  snavset;  den  herved  frem- 
komne plet  eU.  urenhed;  smøre  (1.2).  (hun 
var)  i  Færd  med  at  smøre  Hendriks  lange 
Skaftestøvler  .  .  hun  havde  i  Skyndingen 
givet  sig  selv  et  lille  sort  Smør  med.  Bregend. 
HB.45.  2)  (jf.  SV.  (få)  smorj,  nt.  smer  (nht. 
schmiere  bekommen^;  til  III.  smøre  6; 
dagl.,  nu  lidt  gldgs.)  prygl;  klø;  ofte  i  forb. 
f  aa,  give,  skulle  have  smør.  Rask. Fynske 
BS.54.  ♦kom  om  I  tør,  |  Hvis  Knuder  I 
gjør,  I  Saa  vanker  der  Smøer;  |  Jeg  har 
dygtige  Aime\Oversk.I.136.  saa  skulde  hun 
have  dygtige  Smør,  indtil  hun  faldt  paa 
sine  bare  Knæe  og  bad  om  NsL&de.  Hauch. 
E0.74.  sommetider  faar  jeg  Lyst  til  at  give 
dig  nogle  ordentlige  Smør  (orig.312:  Bank^. 
Bergs. PP.* 301.  hans  Kæp  (hagler)  ned  over 
Ryggen  paa  Bøflen  (a:  en  tyr).  Den  faar  alle 


XX.    Rentrykt  "/.  IMl 


61 


968 


JSmør- 


Smørbntting; 


964 


de  Smør,  langet  ud  af  et  godt  Hjerte,  han 
kan  oTke.Fleuron.K0.91. 

tSmør-,  i  ssgr.  især  af  I.  Smør;  navnlig 
(fagl.,  spec.  landbr.)  af  I.  Smør  1.2,  fx.  (for- 
uden de  ndf.  medtagne)  Smør-afgift,  -asjet, 
-baad  (jf.  -damper,  -skib^,  -bagt,  -bedøm- 
melse, -damper,  -dannelse,  -drittel,  -eks- 
port(ør),  -fad,  -fejl,  -forbrug(er),  -forfalsk- 
ning, -forretning,  -forsyning,  -fremstilling, 
-fustage,  -grosserer,  -gæring,  -handel,  -hand- 
ler, -holdig,  -import(ør),  -indførsel,  -industri, 
-kerne,  -kerning,  -kontrol,  -kælder,  -køler, 
-lager,  -lavning,  -leverance,  -leverandør, 
-lignende,  -marked,  -notering,  -offer,  -otting, 
-plet,  -pris,  -produktion,  -rulle,  -salg,  -salt- 
ning, -skaal,  -skib,  -smag,  (en)  -sort,  -stegt, 
-tilvirkning,  -told,  -udbytte,  -udførsel,  -ud- 
salg, -udstilling,  -æltemaskine,  -æltning. 
-a,gtxg,  adj.  Reiser. 1 1 1. 321.  saa  snart  Smør 
har  været  smeltet  klart,  antager  det  ikke 
mere  den  smøragtige  Konsistens.  »SaL^ZZ/. 
816.  -bar,  adj.  [^smo'x-]  (til  III. smøre  1;  sj.) 
som  (let)  kan  smøres  paa,  er  let  at  smøre  med. 
(margarinens)  Smørbarhed  Vinter  og  Som- 
mer. Da.  Handelsblad.^^ /nl935. 4.  -belagt , 
part.  adj.  spec.  (J^,  jarg.)  til  I.  Smør  4:  en 
meget  høj,  tykt  smørbelagt  Svendetenor. 
Schand.VY250.  sa.SB.222.  -berkes,  et. 
(bag.)  berkes,  hvortil  der  er  anvendt  rigeligt 
smør.  Smør-  eller  Theehirkes.  JulianeDahl. 
Kogebog.  (1855).  591.  Pol.  "A 1940. 11.  sp.  6. 
-biks,  en.  (jf.  -boks,  -daase^  egl.  i-^): 
daase,  hvori  en  sømand  opbevarer  sin  smør- 
ration; undertiden  i  al  alm.,  om  mindre  be- 
holder til  smør.  NMøll.H.69.  DagNyh.^/d903. 
2.sp.l.  -blid,  adj.  {fra  no.  smørbUd;  jf.  le 
smørret  u.  smørret  4;  sml.  FalkT.EtymWb. 
11.1087 ;  1.  ftr.)  især  om  smil:  meget  blidt  ell. 
lidt  kunstigt,  paataget  olgn.  (hans)  Ansigt 
hensmeltede  i  et  smørblidt  Smil  ved  Synet 
af  en  ny  opdukkende  Skønhed.  EmilRasm. 
FB.37.  KOudmundsson.Den  storeKamp.( overs. 
1933).191.  -blomst,  en.  (nu  kun  dial. 
-blomster,  et  ell.  (sj )  en.  Holb.Usynl.III.l. 
sa.Jean.1.5.  vAph.(1759).  Suhm.(SkVid.XII. 
164).  jf.  JTusch.193).  (jf.  ty.  butterblume, 
holl.  botterbloem,  eng.  butterflower;  sml. 
-urt  1 ;  navnet  p.  gr.  af  blomsternes  gule  farve; 
blomsterne  mentes  at  kunne  fremkalde  smørrets 
gule  farve,  ved  at  de  blev  lagt  i  malkespanden 
(Feilb.  Gravl.EP.109),  ell.  ved  at  køerne  aad 
dem)  S(  navn  paa  forsk,  planter  med  gule 
blomster:  ranunkel,  Ranunculus  L.  (jf.  -kar 
2,  -leger,  -lykke^  ell.  (nu  sjældnere  i  rigsspr.) 
alm.  vorterod,  Ficaria  verna  Huds.  ell.  Ra- 
nunculus ficaria  L.  (JTusch.88.302.  jf.  Ax 
Lange.FP.94),  ell.  (nu  kun  dial.)  engkabbe- 
leje,  Caltha  palustris  L.  (JTusch.46.289'), 
løvetand  (2.i)  (smst.124.313),  guldstjerne, 
Gagea  L.  (smst.94),  og  visse  arter  potentil, 
Potentilla  L.  (Feilb.  UfF.).  ♦Engen  af 
Smørblomsten  lysnet  g\x\iieT.CFrim.Poet.70. 
JTusch.193.332.  HCAnd.(1919).II.102.  Der 
er  mange  Slags  Smørblomster,  men  Ranunk- 


lerne er  de  rigtige  —  holder  man  dem  op 
under  Hagen  kan  det  straks  ses,  om  man 
holder  mest  af  Smør  eller  Fedt  —  paa  de 
kræsnes  Hage  danner  Smørblomsterne  altid 
en  gul  V\Qt.BerlTid.Vil924.Aft.2.sp.l(jf. 
Gravl.EP.108f.).  \\  (foræld.)  overf.;  dels  som 
kælende  betegnelse  for  en  ung  kvinde:  hun, 
min  søde  Smørblomster  har  altid  staaet  mig 
for  Øjene. Holb.Usynl.III.l.  sa.Jean.1.5.  dels 

10  (i  1840'erne)  som  spøg.,  jarg.  betegnelse  for 
dagbladet  Berlingske  Tidende:  „Smørblomst? 
Hvad  skal  det  sige?  Jeg  har  Berlings  Tidende 
i  Haanden."  —  „Ja,  det  er  jo  en  Smør- 
blomst, det  er  bekjendt."J?ei&.Poei.Tr2i. 
-blød,  adj.  (1.  br.)  blød  som  smør  (se  u. 
I.  Smør  2.\).  den  smørbløde  Kalisæbe.  Op/ 
B.HII.329.  billedl.  (jf.  I.  Smør  é):  „Over- 
krigs-kommissær Gormsen."  Navnet  blev 
sagt  saa  smørblødt,  at  Lyden  næsten  smel- 

20  tede  hen  i  'Lntten.Schand.SF.42.  -bog,  en. 
(foræld.)  heksebog  med  anvisning  paa,  hvor- 
ledes man  kan  bære  sig  ad,  naar  man  ikke 
kan  faa  smør  ved  kerningen.  AarbFrborg.1918. 
108.  jf.  smst.1938.9.  -boks,  en.  (jf.  Boks  1; 
4>,  nu  1.  br.)  d.  s.  s.  -biks.  Drachm.SF.18. 
-bolle,  en.  spec.  (kog.)  om  lille  bolle  af 
smør  (og  mel  ell.  andre  ingredienser).  FrkJ. 
Kogeb.  179.  TidensKvinder.^*/il929. 30.  sp.  1. 
-bonde,  en.  (1.  br.,  nedsæt.)  om  bonde  (der 

30  fremstiller  smør)  ell.  om  dansker.  PDrachm. 
KM. 107.  -brik,  en.  (ogs.  -brikke;.  I) 
(især  dial.)  om  forsk,  indretninger,  hvorpaa 
ell.  hvori  smørret  anbringes,  fx.  om  bræt  til  at 
lægge  smørret  op  paa,  naar  det  udtages  af  ker- 
nen (Feilb.),  lille  krukke,  kande,  asjet,  glas- 
opsats olgn.  til  smørret  paa  bordet  (Moth. 
S548.  AarbFrborg.1918. 89.  Feilb.),  lille  bøtte, 
hvori  smør  forhandles  (Pont.Sk.35),  olgn.  2)  ^ 
blikbeklædt  redskab  med  en  hulning,  der  rum- 

40  m£r  en  bestemt  smørration,  brugt  af  smørstik- 
keren ved  den  daglige  udstikning  af  smør  paa 
orlogsskibe.  Harboe. MarO.  VHansen.Sømand- 
skab.II.(1875).34.  3)  (fagl.)  om  (hvert  af)  de 
runde  stykker  gaze,  der  lægges  under  og  over 
smørret  i  en  fustage.  LandmB.II.471.  VareL.* 
782.  -bræt,  et.  I)  (fagl.)  bræt,  hvorpaa  der 
æltes  smør.  LandbO.IV.298.  2)  ^  træbakke, 
hvorpaa  de  af  smørbrikkerne  (2)  udtagne  por- 
tioner  anbringes  inden  uddelingen.   Harboe. 

50  MarO.  -brød,  et.  se  Smørrebrød,  -bat- 
ting, en.  (ogs.  -butte.  DanmFauna.XI. 
156.  Ueberkind.DV.V.297.  -bøtte.  Frem.DN. 
89.  D&H.  —  dial.  -bytting.  AarbFrborg. 
1939.1.163).  flt.  -er.  {jf.  no.  dial.  smørbut, 
-buke,  SV.  dial.  smorbiilt,  kutling,  samt  ty. 
schmeerbutte,  gulstribet  mulle.  Mullus  surmu- 
letus; 2.  led  vist  sa.  ord  som  f  butting,  lille,  tyk 
person  (Moth.B465),  der  erafl.  af  Botte  (Butte) 
ell.  II.  but;  betegnelsen  hentyder  til  fiskens  butte 

60  hoved  ell.  tykke,  plumpe  krop;  sml.  no.  dial. 
butung,  søørred,  til  glno.  biitr,  kort  stykke  af 
træstamme  (se  u.  II.  but^;  m.  h.  t.  formerne 
-butte,  -bøtte  se  Botte,  II.  Bøtte;  -bytting 
vel  afl,.  af  II.  Bøtte;  m.  h.  t.  1.  led  sml.  fynsk 


966 


Smørbyrd 


smerstag,  tangsnarre  (UfF.),  eng.  butter- 
fish,  tangspræl,  Centronotus  aunellus,  ty. 
butterfisch,  d.  s.,  hvilke  betegnelser  kan  refe- 
rere til  gullige  farver  ell.  fedtet,  slimet  hud)  \ 
kutling;  nu  kun:  sort  kutling,  Oobius  niger. 
EPont.Atlas.1.649.  StiboU.SF.35.  Krøyer.I. 
384.  OravlØen.83.  Sal.*XIY953.  \\  (dial) 
tangsnarre,  Spinaehia  vulgaris.  Krøyer. 1. 194. 
-byrd,  en.  ^-ber.  Aagaard.TL.122.  MDL. 
Feilb.  -berd.  KancProm."/,1788).  (glda.  lo 
smørbyrd;  jf.  Byrdpenge;  foræld.)  ydelse  af 
smør  som  afgift  (især  til  præst  og  degn). 
NordConvLex.V 318.  Sal. XV 1. 259.  -byt- 
tini;,  en.  se  -butting.  •bar(d),  en.  se 
-byrd.  -bøtte,  en.  I)  bøtte  til  at  opbevare 
ell.  forsende  smør  i.  Moth.S548.  Baud.H.58. 
Smørbette,  uden  Laag  .  .  indeh.  5  kg  Smør. 
PolitiE.Kosterbl.'*/iil925.3.sp.2.  2)  se  -but- 
ting, -daase,  en.  (jf.  -biks  osv.)  daase, 
hvori  smør  opbevares  ell.  forsendes.  Bardenfl.  20 
Søm.11.205.  -dej(s)»  en.  (e/ter  ty.  butter- 
teig;  bag.)  d.  s.  s.  Butterdej.  Moth.S548. 
Mariebilleder  af  Sølv,  Kobber,  Messing  .  . 
Sukker,  Smørdei.  Bagges. DV XI. 90.  Det  sam- 
me (a:  at  det  er  ufordøjeligt)  gælder  om 
Smørdej,  hvilket  ogsaa  er  udtrykt  i  det 
bekjendte  Ordsprog:  „Svinelæder  forgaar, 
men  Butterdej  hestaskT"'.HStrøm.BørnsKost. 
(1883).41.  ISuhr.Mad.'*(1923).237.241.  \\ 
hertil:  Sinørdej(g)8-kage,  -kringle,  -rand,  jo 
-snitte  ofl.  -deje,  en.  if.  Moth.S549: 
mejer  ske  (jf.  Deje^;  om  bet.:  forstenet  søpind- 
svin se  Sebedeje  (jf.  Smørsten^.  -dyppel- 
se, en.  (jf.  -sovs  og  Dyppelse  2;  1.  br.  i 
rigsspr.).  vAph.(1764).  MO. 

I.  Smøre,  en.  ['smo-ra]  (nu  ikke  i 
rigsspr.  Smørre.  Herregaarden.(1788).56.  jf. 
Esp.313(i  bet.  1).  i  bet.  3:  Argus.l771.Nr. 
45.1.  Ew.Overs.afMaxVindogConsorter.(1782). 
233.  Rahb.E.II.158.  Grundtv.Saxo.II.25.  io 
Smerre  (Smere).  ;/.  Skattegraveren.1888.1. 
224 (fynsk),  i  bet.  3:  KomOrønneg.III.139. 
UfF.(Møn)).  flt.  -r.  (sv.  smorja  (bl.  a.  i 
bet.  1  og  6j,  no.  dial.  smjnrja,  jf.  ty.  schmiere; 
til  III.  smøre;  bet.  3  skyldes  indflydelse  fra 
det  besl.  ænht.,  mht.  s  murre  og  (det  i  aflyds- 
forhold  hertil  stagende)  nht.  schmarre  (jf. 
bomh.  smarra,  fedtplet,  smudsplet.  Esp.480) 
II  formen  Smer(r)e  vel  fra  ty.  schmere,  schmer, 
ti^  smer,  se  1.  og  II.  Smør) 

i)  (til  III.  smøre  l.i-8^  stof,  der  bruges 
til  at  smøre  paa  noget;  dels  (ikke  i  rigsspr.) 
om  smør,  fedt  olgn.  til  at  smøre  paa  brød; 
jf.  1.  Paasmøre;  dels  (jarg.  ell.  dial.)  om 
fedtstof,  olie  olgn.,  hvormed  redskabs-  og 
maskindele  smøres  (III.l.s);  smørelse  (l.a). 
♦Nu  hviner  Skiverne  i  Blokken  .  .  |  Vi 
mangler  Smøre,  kald  paa  Kokken.  Ose Jen«. 
S0.98.  Esp.313.  jf.  Vognsmore. 

2)  (til  III.  smøre  1.4 ;  dagl.)  (oftest:  lang-  io 
agtig)  plet,  mærke,  fremkommet  ved  berøring 
med  fedtstoffer  ell.  (i  al  alm.)  smuds,  snavs; 
ogs.:  tidtværet  masse  af  et  blødt,  klæbrigt  stof; 
ii€gl.,  om  synsbillede  (fx.  sky-,  røgdannelser), 


Smøre 


der  minder  om  en  udvisket,  udtværet  klat  ell. 
stribe,  den  nye  Maling  .  .  var  (ikke)  tør, 
saa  jeg  ved  at  gaa  ned  ad  en  Trappe  fik  en 
Smøre  paa  min  blaa  K&pipe.J Fibiger. Liv.236. 
(man)  maa  kassere  flere  Eksemplarer  af  en 
Bog,  før  man  finder  et  uden  krøllede  Ark, 
Smører  eller  Mishandlinger  i  False-  og  Hefte- 
Ta&skine.  Aarbog  f.Bogvenner.1924.170.  Him- 
len har  en  dejlig,  rødgul  Smøre  under  et 
Par  lange  torpedoformede  Skystriber  mod 
Vest.  iCnttdPouIs.ya.63.  Andre  Steder  ser 
man  i  den  sortagtige  Grundmasse  (af  gød- 
ning) smaa,  tynde,  tørveagtige  Flager  eller 
udvalsede  SmøTeT.Aarb.1935.12.  De  travede 
videre,  tavse,  snart  kun  en  graa  Smøre  i 
Gadebilledet  inde  ad  Byen  tH.  Jesper Ew. 
PF.207. 

3)  (dagl.,  nu  især  gldgs.  ell.  dial.,  jf.  Feilb.) 
(især  langagtigt  og  ikke  særlig  dybt  gaaende) 
saar  (spec:  frembragt  af  (hug)vaaben); 
skramme;  ogs.  om  mærke  efter  saadant  saar: 
(langagtigt)  ar.  Moth.S551.  han  hæftede 
Strimlerne  (af  lærred)  ved  Hjelp  af  Liim 
eller  Gummi  .  ,  over  Smørerne.  JBZtcft.^i920^. 
XXIV161.  (dragonerne)  trak  .  .  Støvlerne 
paa  Næverne  og  ryddede  Bulen  .  .  Sporerne 
skal  have  givet  nogle  slemme  Smører  i  de 
civile  Fysiognomier.  BaMd.G.292.  ||  ofte  (jf. 
bet.  A)  i  forb.  faa  en  smøre,  mand  kand  sée 
på  arret,  at  du  fik  en  god  smøre.  Moth.S551. 
Blich.(  1920). XXI. 182.  (han  gav)  den  røde 
Tyrk  et  vældigt  Slag  paa  det  venstre  Kjæbe- 
ben  med  en  Lysestage,  saa  .  .  Kjæben  fik 
en  dygtig  Smøre.  ZoW.Z).55.  Ja,  det  er  en 
ordentlig  Smøre,  du  har  faaet,  lille  Ven. 
Hvordan  gik  det  til?  —  Der  var  en,  der 
stak  mig  i  ^at^Qt.Madelung.EH.427. 

4)  (tiX  III.  smøre  6,  (især  i  bet.  4.2-3^ 
dog  vel  delvis  videre  anv.  af  bet.  3)  om  haard 
behandling,  ilde  medfart.  4.1)  (især  dial.) 
om  slag  af  pisk,  revselse  med  piskeslag 
(greven)  stod  i  Døren  og  gav  dem  (0:  bøn- 
derne) hver  en  Smøre  af  Kørepisken.OyeJ. 
GL.573.  en  Smøre  af  Baadsmandens  Kat 
faar  den,  som  (beklager  negrene).  Ose  Jens. 
IN. 21.  Feilb.  UfF.  4.2)  (nu  næppe  br.)  rev- 
selse i  ord;  skarp  kritik;  overhaling. 
Leth.(1800).  VSO.  jf.  (vel  billedl.  anv.  af 
bet.  3):  'Da  kom  Reserven  fra  Marimalene,  | 
Gav  Pastor  Blicher  i  Randlev  en  Smøre 
(o:  i  en  avisfejde). Blich.(  1920). IV 104.  4.3) 
(jf.  faa  smurt  sig  u.  III.  smøre  5;  vulg.  ell. 
dial.)  om  haard  befiandling,  medfart  af  anden 
art.  FrGrundtv.LK.87.  isair:  dels  om  økono- 
misk tab  („smæk")  eU.  vanskelig  økonomisk 
sitiuUion.  *£n  Kjøbmand,  som  ret  stort  vil 
speculere,  |  Og  derfor  maae  total  fallere:  | 
Naar  Creditoreme  slig  Smøre  faaer,  |  En 
evig  Skam  han  oveT^8kSLer.Blich.(1920).XV 
119.  JHugo.HM.III.121.  VSO.  kommer  jeg 
over  denne  her  Smøre,  saa  vil  jeg  .  .  ikke 
gaa  og  dvaske  mer  i  den  Bvtle.Bergstrøm. 
M.80.  Feilb.  dels  om  skade,  uheld,  ulykke  af 
anden  art:   det  at  komme  galt  af  sted, 


61* 


967 


Smøre 


smøre 


968 


være  uheldig;  ogs.  om  uheldig  situation: 
knibe;  suppedas.  Rask.FynskeBS.54.  han 
er  ikke  ond,  men  dum  paa  en  Maade,  tror 
alt  gaar  godt,  til  han  sidder  midt  i  en  Smøre. 
Ugeskr.f.Læger.l930.46.sp.2.  UfF.  (vulg.)  om 
paadragelse  af  kønssygdom:  DdbH. 

5)  (til  III.  smøre  6.2;  dagl.)  nedsæt,  om 
skrivelse  ell.  artikel,  afhandling  osv. 
PoU^/tl940.Sønd.25.sp.4.  ||  især  i  forb.  en 
lang  ell.  længere  smøre.  Der  blev  jo  større  10 
Slagsmaal  ud  af  det  ..  To  af  dem  rejste  sig 
nok  ikke  mere,  og  der  kom  en  længere  Smøre 
i  Bladene.  KMich.HY102.  MKlitgaard.OM. 
74. 

6)  t  best.  anv.,  om  de  forhold,  der  er  paa 
tale;  dels  (dial.)  i  forb.  kende  smøren, 
kende  forholdene,  „rummelen".  Feilb.  dels  i 
forb.  hele  smøren  (;/.  sv.  hela  smorjan, 
ty.  die  ganze  schmiere  samt  hele  smørret  u. 
I.  Smør  3.2;  dagl.')  alt  det  paagældende;  hele  20 
redeligheden,  ,,molevitten" .  *Det  tog  Hr.  F. 
kun  faa  Minutter  |  ekspres  at  ekspedere  hele 
Smøren  (o:  dagens  post). DagNyh.**/iol925.2. 
sp.2.  For  hele  Smøren  (0:  en  samlet  udgave) 
modtog  jeg  10,000  Kroner.Aakj.EE.HS. 

7)  (maaske  videre  udvikling  af  bet.  6 ;  dial.) 
i  forb.  som  en  god,  lang  smøre,  om  et  langt 
stykke  jord,  vej  ell.  et  langt  tidsrum.  Olesen 
Løkk.UO.1.88.  Feilb. 

II.  Smøre,  en.  se  I.  S  mære.  30 

III.  smøre,  v.  ['smo-ra]  (nu  især  dial. 
smørre.  ['smøra]  Holb.Jep.I.l.  Biehl.DQ.I. 
133.  JPPrahl.AC.24.  jf.  Moth.S550.  vAph. 
(1772).III  samt  Thorsen.15.  UnivBl.1.389 
(nordsjæll.).  Flemløse.169.  Esp.313.  sml.  ogs. 
Kort.49).  præs.  -er  ell.  (dagl.  ogs.)  smør 
[smoJf]  (Eolb.Paars.255.  Biehl.DQ.I  1 1. 257. 
Kierk.XIY.232.  MLorentzen.FG.15.  jf.  Moth. 
S550.  Mikkels.Sprogl.209  samt  Feilb.  Univ 
BU. 389  (nordsjæll).  Thorsen.118.  Flemløse.  40 
21.  LollGr.61);  præt.  smurte  ['smorda,  ogs. 
'smo'rda,  'smu(-)rd3]  (srmite.  Høysg.AG.49) 
(tidligere  ogs.  skrevet  smurde.  Helt.Poet.48. 
E0ysg.AG.94  (smmde).  jf.  Moth.S550.  VSO. 
samt  Esp.§190a.  Kori.171.  Brøndum-Nielsen. 
GG.II.369.  tidligere  ogs.  (sj.)  skrevet  smurgte. 
CWHansen.PhilandersSkiæbne.(1774).13.GE 
Lund.KA.172) ;  part.  smnrt  [smor'd,  ogs. 
smo'rd,  smur'd,  smu'rd]  (smuit.  Eøysg.AG. 
94)  (tidligere  ogs.  (sj.)  skrevet  smurgt.  Flei-  50 
scher.B.179)  ell.  (sj.)  smøret  (Cit.l839.(WJ 
Wulff. DaGuineavardansk.(1917). 183)).  vbs. 
-ing  (ECLund.Samler.I.(1803).188.  OpfB.* 
1.162)  ell.  t  -ning  (vAph.(1764))  ell.  -else  (s. 
d.),  jf.  II.  Smør,  Smøreri,  (ænyd.  smøre,  smør- 
ge,  glda.  smør(i)e,  æda.  smøriæ  (AM.  Earp. 
Kr.31.74),  smyriæ  (AM.),  sv.  smorja,  oldn. 
smyrja,  smyrva,  oeng.  smerwan,  smerian 
(eng.  smear),  mnt.  smeren,  nht.  sehmieren; 
afl.  af  I,  Smør;  ;/.  I.  Smøre)  60 

I)  overstryge  med,  indgnide  i  et  (især: 
tyktflydende  ell.  fedt-,  smøragtigt)  blødt, 
klæbrigt  stof;  især  om  handling,  hvorved 
stoffet  paaføres  med  haanden  ell.  pensel  olgn., 


der  stryges,  gnides  frem  og  tilbage,  indtil  stoffet 
danner  et  dækkende  lag  ell.  er  trængt  godt  ind, 
ell.  paaføres  v.  hj.  af  en  særlig  (smøre)indret- 
ning;  ofte  i  forb.  smøre  i  ell.  med  noget, 
smøre  ind  (i  ell.  med),  over  (med)  (jf. 
ind-  (1),  oversmøre  (1)).  I.l)  (jf.  bet.  3) 
m.  h.  t.  legeme  ell.  legemsdel:  indgnide  med 
et  saadant  stof,  især  med  salve,  vædske, 
der  bruges  som  lægende  ell.  kosmetisk  mid- 
del; paaføre  (ansigtet)  farve,  sminke 
olgn.,  især  for  at  ukendeliggøre,  maskere  (det); 
tidligere  ogs.:  indvi  (person)  ved  salving 
f'smørre  en  til  konge.  Moth.S550).  smøre  og 
bage  (jf.  I.  bage  2.2)  syge  Lemmer.  v^pA. 
(1759).  hun  skulde  hielpe  hende  at  smørre 
deres  Giest  (0:  der  var  saaret).  Biehl.DQ.I. 
133.  *Mai-Greven  og  Grevinden  .  .  (  Vel- 
sminkede  og  smurte  |  De  tripped  Haand  i 
lla,dind.Winth.EF.156.  Hulda  .  .  blev  smurt; 
hun  skinnede,  også  dér,  hvor  der  ingen  hår- 
olie  kom.  Ejortø.IU. 125.  ||  især  i  forb.  m. 
med  ell.  (navnlig  efter  ind)  i  til  angivelse  af 
det  paastrøgne  stof.  Galden  er  til  at  smøre  et 
Menneske  med,  som  haver  hvide  Hinder 
paa  Øinene,  og  han  skal  blive  helbredet. 
Tob.6.10.  Mig  siunes,  at  det  var  endnu 
artigere,  om  man  smurte  hans  Ansigt  over 
med  Blek.Eolb.Jep.1.8.  (jeg)  smurte  icke 
min  Hals  med  Desmer  for  at  behage  mig 
sély.sa.Tyb.III.2.  han  smurte  sig  i  Ansig- 
tet med  Bruunt  og  Sort.  ECAnd.  (1919). 
11.17.  distancesvømmersken  blev  smurt  ind 
i  flere  kilo  fedt  j  ||  f  smøre  ned,  d.  s.  s. 
nedsmøre.  Moth.S551.  1.2)  om  indgnid- 
ning  i  al  alm.;  især  om  overfladebehand- 
ling af  en  genstand  med  fedtstoffer, 
olie  olgn.  Smøre  over  med  Beeg.vAph. 
(1772).III.  *vi  kan  smøre  (buen)  ind  med 
Fedt,  og  ved  Varmen  den  myge.  Wilst.Od. 
XXI.V.179.  Forhudningen  er  smurt  ind  i 
Blyant.  Scheller.MarO.  Tyven  har  smurt  en 
af  de  smaa  Ruder  i  Døren  over  med  grøn 
Sæbe,  hvorpaa  han  har  knust  den.Poi."/, 
1940.7.sp.3.  II  m.  h.  t.  (genstande  af)  læder. 
Smøre  Læder  med  T!Blg.vAph.(1772).III. 
(seletøjet  bør)  ei  forsømmes  at  smøres.  PW 
Balle.K.19.  m.  h.  t.  fodtøj:  indgnide  i  fedt- 
(stof)  for  at  gøre  læderet  blødt,  smidigt  (og 
vandskyende);  ogs.  (dial.):  pudse;  blanke. 
den,  som  ret  vil  smørre  sin  hoCbonds  sko, 
skal  lære  sig  til  på  sine  egne.  Moth.S 550. 
de  smurte  deres  Skoe  og  Støvler  med  Fløde. 
LTid.1741.754.  smøre  Støvlerne  med  Flesk. 
MO.  FrGrundtv.LK.60.  *K1.  2  smør  jeg  Sko. 
Krist.BRL.158.  om  smøre  (sine)  sko,  støvler 
brugt  i  videre  anv.  se  bet.  3.i.  (garv.)  om  ind- 
fedtning  af  læder  med  talg  olgn.  som  led  i 
garvningen:  rødgarvet  Overlæder,  som  er 
stærkt  sm\iTt.VareL.*781.  smurt  læder, 
spec.  (jf.  Smurtlæder;  fagl.,  nu  1.  br.)  om 
rødgarvet  læder,  som  er  stærkt  fedt-impræg- 
neret, sværtet  paa  narven  og  forsynet  med  en. 
indpresset  kunstig  narv  (navnlig  brugt  til 
skafter    i    vandstøvler    ell.    fedtlæder  støvler). 


969 


■mmre 


•møre 


970 


Moai.S552.  LTid.1725.523.  Dette  Prave- 
Kmdthorn  er  betrakket  med  smurt  eller 
saakaldet  ¥idtlædeT.MR.1827.119.  \\  (især 
bag.,  jf.  bet.  2)  overstryge  (brød,  kage)  med 
et  lag  smør,  fedt  osv.;  spee.  om  overstrygrting 
(pensling)  af  brød,  kager  inden  bagningen, 
(tag)  usyrede  tynde  Kager,  smurte  med 
Olie.2Mos.29£.  (kagen)  smøres  med  Æg  og 
bestrøs  med  Sukker.  FrkJ.Kogeb.-(  1921). 
271.  Aflange  Franskbrødsskiver  uden  Skorpe  lo 
smøres  med  Smør.  NutidsMad.f  1931 J. 248.  || 
(haandv.)  overstryge  med  klister,  lim  olgn. 
(jf.  klister-,  limsmøre^;  i  forb.  smøre  an 
(jf.  ansmøre^.  Haandv.5(se  u.  ansmøre^. 
Bøger  med  dyb  Fals  „pappes  op"  aabne. 
Spejlet  smøres  an  med  Lim  eller  Klister, 
stryges  godt  til.  BibliotH. '1.506.  —  ogs.:  fast- 
klæbe (v.  hj.  af  lim,  klister  olgn.).  En,  som 
ingen  kiender  er  af  Miniatur,  skulde  bilde 
sig  ind,  at  det  var  et  Hoved,  som  var  klippet  20 
af  en  trykt  Bog,  og  smurt  paa  et  stycke  Træ. 
Hotb.Jean.III.3.  HAPaludan.Sp.U5.  i.S) 
dække,  overstryge  noget  med  fedt(stof), 
olie  olgn.  for  at  gøre  det  glat,  faa  det  til 
at  glide  eU.  bevæge  sig  lettere,  mere  gnid- 
ningsløst; især  m.  h.  t.  (redskab,  maskine 
med)  bevægelig  maskindel  (aksel  olgn.):  ind- 
gnide eU.  (v.  hj.  af  særlige  indretninger)  fugte, 
oversprøjte  med  fedtstof,  olie  olgn.  for  at  ned- 
sætte gnidningsmodstanden  og  forhindre,  at  30 
maskindelen  løber  varm.  smørre  en  låB  ind. 
Moth.S551.  *Hun  der  med  (0:  med  en  urtesaft) 
ogsaa  smør  og  stryger  Søfnens  Dør,  |  Saa 
man  i  Hengslene  ey  Lyd,  ey  Knarcken  hør. 
Uolb.Paars.255.  Den  Tid,  du  var  Dreng  her 
i  Møllen,  forsømte  du  tidt  at  smøre  Kværnen. 
Jng.LB.I.17.  Umiddelbart  forinden  Åfløb- 
ning  smøres  Pladen  mellem  Puder  og  Slæb 
med  Talg  og  grøn  Sæbe.  ^aJ.  »7.239.  De  forsk, 
bevægende  Dele  (0:  i  en  dampmaskine)  smø-  w 
res  med  Olie  ved  Hjælp  af  særlige  Smøre- 
apparater.  »ma<.F49i.  •  Brave  Cykle:  ikke  skri- 
ge; I  jeg  har  smurt  din  Ki&nk.Bartrums.JY73. 
saven  maa  smøres,  hvis  den  skal  skære,  se  1. 
Sav  1.  smøre  maskineriet  o{^.,  ogs.  brugt 
biUedl.  (jf.  Maskineri  2.i^  som  (spøg.)  udtr.  for 
at  styrke  sig  med  mad  og  drikke.  D&H.  smøre 
en  maskine  op,  (jæmb.)  om  grundig  tilførsel 
af  smøreolie  olgn.  for  at  gøre  en  maskine  klar 
til  brug.  Fyrbøderen  smurte  Maskinen  op, 
indtil  tre  Timer  før  Togafgang.  fiønn«2ycA:«. 
L.20.  II  m.  h.  t.  støbeform  ell.  (bag.)  form, 
plade,  der  bruges  ved  bagning.  Man  smør  en 
saadan  Form  (0:  støbeform)  med  Tælg  eller 
Fit.vAph.Chym.il 1. 412.  Forme  og  Plader 
(til  bagning)  smøres  bedst,  naar  de  er  lunkne. 
I  en  klar  Klud  lægges  lidt  kold  Margarine, 
hvormed  de  overgnides.  FrkJ.Kogeb.**(1921). 
267.  et  smurt  Gratinfad.  Bagning.71.  \\  m.  h.  t. 
vogn(hjul).  At  menge  Galskab  i  Comoedier,  éo 
er  derfor  ligesaa  fornøden,  som  at  smørre 
Hiulene  paa  Vognen  og  at  bruge  Dricke  til 
sin  Mad ;  thi  uden  det  første  kand  det  sidste 
icke    foidøy 6a.  Holb.JJBei.a2^.    •Ea    Vogn, 


hvis  Hjul  ej  er  smurt,  |  jeg  hører  nu  knirke. 
Kaalund.74.  Gammel-Niels  (var)  saa  nøje  og 
gerrig,  at  en  ikke  kunde  faa  smurt  sin  Vogn, 
naar  man  kom  forbi,  om  det  saa  røg  fra 
Lundstikkerne.  JVJens.HF.91.  jf.  ndf.  1. 13ff.: 
•Vognen  er  tør  nu;  |  Den  kunde,  min  Troel 
behøve  at  smøres  en  Smule;  |  Thi  som  man 
smører,  saa  kjører  man  ogs&&.  Blich.(  1920). 
IV 173.  uden  obj.:  Vi  kiøre,  saasnart  Kud- 
sken  har  smurt.  FiSO.  «'  folem.;  det  sinker 
ikke  at  bede  og  at  smøre  vognen,  se  VI IL 
sinke  2.i.  du  skal  smøre,  før  du  kører.  Moth. 
S 551.  VSO.  nu  i  rigsspr.  især  i  taiem.  den, 
der  smør(er)  godt  (sjældnere:  vel.  Mau.I. 
12.  VSO.  Krist.Ordspr.nr.8121),  kør(er) 
godt  (vel)  (nu  sj.:  smør  vel,  saa  kør  du  vel! 
Molh.S551.  Biehl.DQ.IV31),  især  (m.  ord- 
spil paa  bet.  4.i)  som  udtr.  for,  at  den,  der 
betaler  godt,  bliver  betjent  godt,  ell.  som  udtr. 
for  de  gavnlige  virkninger  af  gave,  bestikkelse. 
Mau.92.  PAHeib.US.502.  Hauch.V  1.181.  Ani 
Niels.TF.196.  efter  Sætningen:  den,  der  vil 
køre  godt,  maa  smøre  godt,  gav  (ansøgerne) 
pligtskyldigst  den  Tribut,  der  var  nødyen- 
dig.  Rosenkrantz.G.1. 47.  II  0  m.  subj.-skifte, 
om  selve  olien  olgn.  eU.  om  indretning,  der 
automatisk  tilfører  en  aksel,  et  leje  olgn.  olie 
(jf.  selvsmørendej.  Ringsmørelejet  (o:  paa 
maskiner)  smører  .  .  i  Forhold  til  Forbruget. 
Landbo.  IV 288.  den  Olie,  der  til  enhver  Tid 
smører  Motorens  enkelte  Dele.Lovtid.1920. 
A.1614.  i  videre  anv.,  om  bladt  metals  ind- 
virkning paa  arbejdssiaalets  æg:  ved  Afdrej- 
ning.  Boring,  Høvling  og  Filning  er  (alu- 
minium) p.  Gr.  a.  Metallets  ret  store  Blød- 
hed tilbøjeligt  til  at  „smøre",  d.  v.  s.  til  at  af- 
stumpe Staalets  Eg,  ved  at  denne  omhylles  af 
vedhængende  Dele  af  (aluminium).  Man  und- 
gaar  delvis  dette  ved  (at)  smøre  rigeligt.SoZ.*/. 
594.  M)  forurene,  tilsmudse  ved  berøring 
med  noget  tyktflydende  ell.  fedtet  eU.  (i  al  alm.) 
med  noget  urent,  snavset;  især  om  tilsmuds- 
ning af  klæder,  ved  at  de  kommer  i  berøring 
med  noget  fedtet  eU.  snavset;  f  i  videre  anv.: 
forfalske  en  vare,  især  vin  ^*Jeg  veed,  I 
Vin  kan  drikke,  |  Hvad  heller  den  er  noget 
smurt  j  Og  ureen  eller  ikke.  Falst.32.  jf. 
opsmøre  b.i).  vAph.(1759).  staae  op!  De 
smører  deres  pene  Kjole. Blich.(1920).VI. 
114.  (hun)  holdt  .  .  sin  Kjole  op,  for  at 
Sneen  ikke  skulde  .  .  smøre  de  pæne,  hvide 
StiømpeT.CBemh.IX.176.  smøre  sit  Ærme 
paa  den  nymalede  Væg.  F50.  forvalderen 
.  .  havde  smurt  den  (3:  frakken)  over  med 
Snus  tobak  (jf.  oversmøre  2).KoUerød.l61. 
Han  bukker  sig  ydmyg  under  Vadsketøjet, 
som  hænger  paa  Snore  dernede.  Ja  —  sæt 
han  smurte  noget  af  Tøjet  med  sit  Kram  I 
tænker  Minna  med  gnistrende  Øjne.Buchh. 
UH.71.  hun  (rakte)  den  ene  Fod  frem  og 
viste  sine  lyse  Strømper.  „Nye  og  smarte  I" 
sagde  hun  „firs  Øre  Parret,  de  var  smurt  i 
Strikkemaskinen,  men  er  saa  gode  som  ny 
nu,  da  de  er  vaskede,  ikk9?"IBenigon.0H. 


B7i 


smøre 


smøre 


972 


122.  jf.:  jeg  skal  laane  dig  mit  eget  Sverd 
Dyrendall  som  er  smurdt  med  Drage-Blood. 
Holh.UUI.r.  II  refl.  Moth.S551.  det  gaaer 
Deres  Velbyrdighed  som  Gryden,  der  bad 
Kiedelen  ikke  smørre  sig.  Biehl.DQ.IY 315 
(jf.  Gryde  sp.212"Si),  Du  er  .  .  pyntet  idag; 
du  har  saamænd  ikke  Lyst  til  at  smøre  dig 
aa  en  støvet  Vogn.  Hostr.ML.13.  \\  (nu 
hr.)  i  udtr.  for  at  snavse  sine  hænder  til  ved 


I 

smudsigt  arbejde  ell.  (i  videre  anv.)  give  sig  lo  8128),  i  bomuld  og  blanksværte  (Feilb.)), 


blitz;  jf.  u.  nysmurt;  spøg.,  1.  br.)  fare  hurtigt, 
lynsnart  af  sted.  saa  snart  jeg  fløjter,  kom- 
mer du  farende  som  et  smurt  Lyn.  Fallada. 
B.504.  II  gaa,  som  (det  (nu  næppe  br.  hun. 
Holb.llJ.II.4.  sa.Rpb.I.ll.  BHBech.Detunge 
MenneskeefterModen.(1786).17)  var)  smurt 
(undertiden,  sj.  i  rigsspr.,  m.  tilføjelser  som: 
med  gaasefedt  (J Hugo. HM. IV.  180),  hekse- 
fedt   (s.    d.),    hundefedt    (Krist.Ordspr.nr. 


af  med  noget  ufint,  vanærende.  Han  skulde 
have  sin  Løn,  og  saa  lad  Porten  slaae  ham! 
langt  hellere  end  at  smøre  sine  Fingre  paa 
saadan  en  Æsel  (o:  ved  at  prygle  ham). 
Blich.(  1920). XIV  163.  (Julius  Lange)  paa 
hvis  Kanonisation  han  (o:  Vald.  Vedel) 
aldrig  har  smurt  sine  Hænder.  VilhAnd.FM. 
217.  1.5)  m.  obj.,  der  betegner  det  stof,  hvormed 
noget    overstryges:    stryge,    gnide,    tvære 


{jf.  ty.  es  geht  wie  geschmiert  ell.  geolt;  vel 
egl.  om  kørsel  med  nysmurt  vogn)  det  bevæger 
sig  hurtigt  og  let,  gaar  hurtigt  og  let  for  sig, 
fra  haanden;  det  forløber,  udvikler  sig  hurtigt 
og  godt;  det  gaar  i  flyvende  fart;  det  gaar 
strygende.  Moth.G12.  Holb.LSk.IV2.  Alting 
gaaer  som  det  var  smurt,  i  Aften  holde  vi 
Bij\lni^.Jacobi.(Skuesp.VII.390).  *ud  ad 
Port  I  Gaaer  den  lette  |  Hest  i  Trav,  som 


(i  et  dækkende  lag)  ud  over  noget;  især  i  20  det  var  smmt.  Winth.V  146.  *Det  gaaer  som 


forb.  w,  paa  (jf.  paasmøre^.  (Jesus)  smurte 
Dyndet  paa  den  Blindes  Øine.  Joh.9.6.  Han 
smører  Blæk  paa  Hullerne  (o:  af  strøm- 
perne). Holb.DR.1 1. 2.  *Piile,  som  de  har 
smurdt  Gift  af  Slanger  ^a&.Falst.Ovid.l25. 
Vil  man  aftage  Tiere- Pletter,  saa  maae  man 
først  smørre  Smør  paa  samme.  CVarg.Farve- 
Bog.(1773).33.  Hun  prøvede  Neglefilen  og 
smurte  Lak  paa  (o:  paa  neglene). ErlKrist. 


smurt!  Hans  Fingre  knap  er  trætte,  |  Før 
Talens  første  Afsnit  heelt  er  endt.  PalM. 
AdamH.II.241.  SvLa.SD.88. 

2)  fremstille,  tilberede  ved  overstryg- 
ning, smøre  et  plaster,  se  Plaster  1.  ||  især: 
tilberede  et  stykke  mad  ved  at  komme  smør 
(olgn.  og  event,  paalæg)  paa  brødet;  ofte  i 
forb.  smøre  mad,  smørrebrød.  *mit 
Smørrebrød  jeg  selv  maa  smøie.  PalM. IV 


DH.31.  Denne  mørke  Creme  sprøjtes  eller  30  95.  hun  .  .  skulde  smøre  Mad  til  Husfolkene 


smøres  over  den  sammenlagte  Kage.  iVwfids 
Mad.fl931J.291.  billedl.  (jf.  bet.  I.3):  ♦selv- 
behagelig Salvelse,  |  Som  smøres  tykt  over 
Tankernes  Ralyélse.Heib.Poet.X.225.  \\  (jf. 
bet.  6.1;  1.  br.)  om  paastrygning  af  maling. 
smøre  Farve  paa  Væggen.  I)<fefi.  jf.  u.  bet. 
7.3:  smøre  malingen,  farverne  tykt  paa  j 
II  (jf.  bet.  2)  brede  et  lag  smør  (margarine, 
fedt)  ud  over  et  stykke  brød  v.  hj.  af  en  kniv; 


Goldschm.1.25.  han  smurte  sig  et  Stykke 
Blød.  E Hannover. E. 17 4.  man  blev  indbudt 
paa  en  Kop  Te  og  en  smurt  Kiks.  Poi."/, 
1921.8.sp.2.  smøre  op,  (jf.  opsmøre  S) 
'bruge  op  ved  tilberedning  af  smørrebrød. 
smøre  1  pund  smør  op  j 

3)  bet.  1(1-3)  brugt  (især  refl.  ell.  m.  obj., 
der  betegner,  hvad  der  tilhører  subj.;  næsten 
kun  i  faste  forb.)  i  videre  anv.,  om  hand- 


ofte  i  forb.  smøre  smør  paa  (brødet)  (se  u.  40  Ung,  hvorved  man  træffer  forberedelser 


1.  Smør  2.3;.  VSO.  *K1.  1  smør  jeg  Fedt 
Krist.BRL.158.  Tykt  Rugbrød  med  Fedt, 
som  smurtes  tyndt.  U Dahlerup. GT.7 5.  jf.: 
En  anden  Alle  førte  til  Huset  „Smør-tyndt- 
paa"  .  .  det  lille  Hus  har  maaske  .  .  sit 
Navn  af,  at  Smalhans  ofte  var  Gæst  der. 
Nystrøm.N 0.144.  \\  (nu  kun  i  forb.  smøre 
afj  aftørre  noget  fedtet  ell.  urent  ved  at  gnide 
ell.  stryge  det  af  paa  noget  andet.  Snyder  sig 


til,  gør  sig  rede,  rustet  til  noget  ell.  sørger 
for  sig  selv,  sine  egne  forhold,  inter- 
esser; især  i  (opr.  spøg.)  udtr.  for  at  behandle, 
præparere  sig  selv  ell.  en  bestemt  legemsdel 
med  noget,  der  ligesom  fedt,  olie  ell.  salve, 
lægemidler  har  en  gavnlig  virkning  (frem- 
bringer smidighed,  hurtighed,  energi,  (livs)- 
kraft  osv.).  jf.  (m.  ordspil  paa  bet.  l.ij;  „Jeg 
maa  strax  hiem  at  smøre  min  Rygg."  — 


med  Pingerne  og  smør  det  paa  Klæderne.  50  „Gak   til    Bloksbierg,    og   smør   din   lærde 


Holb.Jep.III.l.  Kamilla  tørrede  Flødeskum 
met  af  Læberne  med  Bagen  af  Haanden  og 
smurte  det  af  paa  en  Sæk.  Rønberg. G K. 85. 
jf.:  Bonden  snyder  sig  og  smør  Fingrene 
paa  'Kiolen.Holb.Pants.1.3.  \\  smøre  ud, 
brede,  tvære  ud  (i  et  lag).  vAph.(1764).  Mar- 
garinen smøres  ud  paa  */»  af  Dejgen.  Bag- 
ning.23.  Dejgen  smøres  ud  i  ca.  1  cm  Tyk- 
kelse paa  et  Stykke  Pergamentpapir,  swsf 


Hierne.  Den  behøver  heller  Smørelse  end 
'Ryggen." Holb.Sgan.7sc.  om  udtr.  smøre  sig 
i  ell.  med  taalmodighed  se  Taalmodighed 
II  spec.  i  flg.  anv.:  3.1)  i  udtr.  for  at  gøre  sig 
rede  til  at  komme  hurtigt  bort,  af  sted  ell.  (i 
videre  anv.)  i  udtr.  for  at  løbe,  stikke  af. 
jf.  (m.  ordspil  paa  bet.  4.ij;  Begyndte  at 
regler  e  og  smøre  til  Rey  sen  ved  at  smøre 
min  Banquier.  Zieuen/.i2J.255.  ||  (jf.  u.  bet. 


32.  med  haanden  kom  han  til  at  smøre  det  60  I.2;   nu  kun  dial.)   i  forb.   smøre   (sine) 


skrevne  ud  j  1.6)  i  talem.,  indeholdende  en 
sammenligning,  brugt  som  udtr.  for  hurtig 
bevægelse  ell.  handling.  \\  fare  af  sted  osv. 
som  et  smurt  lyn   {ty.  wie   ein  geolter 


støvler  (nu  næppe  br.  sko.  ReynikeFosz. 
(1747).234).  smørre  støfle  og  løhe.  Moth.S 
551.  Det  er  best  da,  at  jeg  smører  min 
Støvler  og  gaaer  min  Vej  i  tide.  Holb.Bars. 


973 


smøre 


smøre 


974 


II.6.  KomGrønneg.II.272.  Naa,  lad  det  nu 
være  nok  med  Følsomheden,  og  lad  os 
smøre  vore  Støvler,  som  en  gammel  Militair 
pleiede  at  sige.  Heib.Poet.XI. 151.  jf.:  Nu 
smør  'en  støvle,  sagde  æ  mand,  han  sejlede 
for  god  vind.  Krist.Ordspr. 417.  ||  smøre 
haser,  hæle,  se  I.  Hase,  I.  Hæl  3.i,  jf. 
(sj.):  'En  Harekilling  smurte  Ben.Aalcj. 
UA.14.  3^)  i  udtr.  for  at  faa  munden  paa 
gled,  opnaa  større  tungefærdighed  ell.  klare  lo 
stemmen  (spec.  v.  hj.  af  drikke),  saa  mæt  at 
den  sidste  Bid  sad  i  Halsen  og  smurte  Mæ- 
let, faldt  det  af  sig  selv  at  fable  om  den 
overnaturlige  Mammut.  JFJens.jBr.254.  jeg 
har  faaet  Frygt  for  Valgtribunen  og  Krostue- 
møderne  og  det  smurte  Mundlær.  Ponf.DÆ. 
1.222.  jf.:  Stemmen,  ligesom  velsmurt, 
desuden  lidt  læspende,  trængte  gennem  det 
Fortvivlelsens  Mørke,  der  omhyllede  Felix. 
Bers.G.115.  jf.  bet.  l.i :  saa  smurte  de  sig  i  20 
Mundvigerne  med  Levertran,  forat  de  kunde 
blive  mere  smidige.  HCAnd.(1919).III.131. 
jf.  bet.  1.8 :  sikken  Passiaren  der  var.  Mundene 
løb  paa  dem,  som  de  var  smurte.fire9end.5j?. 
11.123.  II  (især  vulg.)  i  videre  anv.,  i  udtr.' for  at 
slukke  sin  tørst,  drikke  (spec:  drikke  spirituøse 
drikke);  i  forb.  som  smøre  ganen  (Emesto 
Dalgas. Krøniker ogÆventyr.(  1896) .34) ,  gur- 
geletten,  klarinetten  (se  Gurgelette  2, 
Klarinet^;  ogs.  i  forb.  smøre  den,  pimpe;  30 
svire.  De  gaar  nok  .  .  saadan  og  smører  den 
Udt  i  Ly  af  Nåtten.AndNx.D.146.  3.3)  i 
udtr.  for  at  spise  noget  lækkert,  gøre  sig  til 
gode  med  mad;  i  forb.  som  smøre  sine 
gummer,  sin  lire,  se  1.  Gumme  1,  L 
Lire  6.  ||  (jf.  u.  bet.  3.4-5;  nu  næppe  i  rigsspr.) 
i  forb.  smøre  sig  paa  (noget),  vi  andre 
smurte  os  paa  Y\sV.en..Klevenf .RJ .153.  smø- 
re sig  paa  flæsket,  gøre  sig  til  gode  med 
flæsk,  fede  ting.  J Friis. 204.  Grundtv. Dansk.  40 
11.265.  som  talem.:  smør  dig  ikke  paa  flæ- 
sket 1  ogs.  i  videre  anv.  (maaske  m.  tilknytning 
til  bet.  1.4  slutn.)  som  advarsel  mod  følgerne  af 
vellevned,  gode  kaar,  oprmaede  fordele  olgn. 
Grundtv. Da.Ordsprog.(  1845 ).nr. 2438.  (jf.  sa 
PS.III.454).  Krist.Ordspr. 610.  3.4)  *  udtr. 
for  at  sørge  for  egen  fordel,  sine  egne  inter- 
esser, „mele  sin  egen  kage''  ell.  skaffe  sig 
indtægt,  fortjeneste  ved  noget.  Har  de  (0:  De) 
Afskye  for  grove  Bedragerier?  Hvilken  en  m 
øm  Samvittighed!  .  .  De  kan  da  ikke  smøre 
sig  (0:  Dem)  som  Magistratsperson.  Af  C 
Bruun.F.15.  især  i  forb.  som  smøre  sin 
(egen)  kraas,  lire,  streng,  trisse,  se 
L  Kraas  1,  L  Lire  6,  Streng,  Trisse,  (jf. 
Plov  2.2;  nu  næppe  br.:)  »med  vores  (j: 
publikums)  Gunst  smører  (du  0:  en  aktør) 
din  ?loug.Cit.l761.(Additam.4°293æ.9).  (1. 
br.:)  Duluth's  Handelskammer  snakker  for 
deres  egne  Varer  og  smører  deres  egen  io 
Vogn,  når  de  agiterer  for  en  stor  Søvej 
til  Atl&nten.Tilsk.l920.I.358.  ||  (jf.  u.  bet. 
3.B,b;  nu  kun  dial.)  i /or^.  (ikke  skulle)  smøre 
sig  paa  ell.  ved  (Feilb.)  noget,  (ikke)  faa 


glæde,  fornøjelse,  gavn,  spec.:  økonomisk  for- 
del, fortjeneste  af  noget,  lukrere  ved  noget. 
det  skal  hånd  ikke  smørre  sig  p&.Moth.S551. 
Saa  snart  de  seer  en  fremmed,  saa  tænker 
de,  at  der  er  noget  at  fiske,  men  de  skal,  min 
troe,  ikke  smøre  dem  paa  mig.Holb.llJ.il. 5. 
Rahb.Tilsk.1794.359.  Skagboerne,  der  næsten 
kan  fiske,  hvorledes  Vejret  end  er,  „smører" 
sig  ved  denne  Storm.  Pol.'/itl885.2.sp.7. 
D&H.  Feilb.  3.5)  (især  dial.)  i  refl.  udtr.  for 
at  glæde  sig  til,  vente  sig  noget  behageligt  (en 
nydelse,  fordel):  slikke  sig  om  munden  (efter); 
sætte  næsen  op  efter;  dels  i  forb.  smøre  sig 
om  munden  efter:  hendes  Penge  ska' 
han  nu  ikke  smøre  sig  om  Munden  etter. 
GyrLemche.T. 1.119.  dels  (jf.  u.  bet.  3.3-4;  » 
forb.  (ikke  skulle)  smøre  sig  (paa  noget), 
„du  skal  ikke  smøre  dig  paa  Juule-Leegen 
i  Aften."  —  „Hvi  saa?"  —  „Vi  faar  ingen 
Juulestue."  Zfoi6.JuJ.9sc.  sa.Forv.3sc.  „det  er 
min  Mad".  .  .  „Smør  dig  ikke  paa  den! 
Nu  er  det  min,  saa  kan  du  sige,  du  har 
seet  den.'' Hostr. EF. 1. 1.  talem.:  Kield  bad, 
du  skulde  ei  smørre  dig.  Moth.S550.  Kjeld 
kom  herom  ved  i  dag  og  sagde,  du  skulde 
ikke  smøre  dig.  Krist. Or dspr.nr. 8 123. 

4)  som  udtr.  for  at  søge  at  vinde  en 
person  for  sig,  stemme  ham  gunstigt, 
berolige  ham,  holde  ham  hen  ell.  narre 
ham.  4.1)  give  en  en  gave,  især  i  form  af 
penge,  drikkepenge,  for  at  faa  vedk.  tU  at 
svigte  sin  pligt,  lade  noget  ulovligt  passere, 
se  gennem  fingre  med  noget  (jf.  IL  bestikke^) 
ell.  (nu  i  rigsspr.  oftest,  m.  mildere  bet.)  for 
at  faa  en  til  at  gøre  sig  en  tjeneste,  stille  sig 
velvillig,  gunstig.  Jeg  mercker  nok  .  .  at 
den  Karl  vil  lade  sig  smørre,  vi  maa  sticke 
ham  en  Gylden  i  Næven.  Holb.Kandst.Yl. 
da  man  smurte  ham  (0:  Poul  Helgesen) 
med  et  Cannonicat  til  Roskild,  gik  han  over 
til  de  Catholske  igien.sa.DNB.113.  *I  hvor 
du  end  kommer  i  Verden,  Kammerat!  | 
Saa  smør  og  lad  dig  smøre!  den  Kuur  er 
probat.  I  Peer  smører  Paul  og  blier  smurt 
af  Palle,  |  Saa  smøres  de  sAle.Blich.(1920). 
IY173.  ♦Først  maa  Dommerhjertet  lettes,  | 
Advocaten  smøres  godt.  PalM. VII  1. 99.  Den 
Gavtyv  af  en  Gæstgiver  derhjemme  har 
altid  fortalt,  at  naar  man  vilde  køre  gentilt 

Saa  Jernbane,  saa  skulde  man  „smøre"  hos 
letientene.  Drachm.STL.64.  Mellem  alle  disse 
smaa  og  store  Stræbere,  som  Teaterguldet 
tUlokker  .  .  skal  Direktøren  forstaa  at  sno 
sig  .  .  bestikke  dem  groft  eller  smøre  dem 
fint,  snakke  dem  efter  Munden  og  tage  dem 
ved  Nmsen.Esm.III.82.  den,  der  smør(er) 
godt,  kør(er)  godt,  se  u.  bet.  1.8.  ||  smøre 
ens  hænder,  (nu  næppe  br.)  bestikke  en. 
smøre  Dommerens  Hænder. vAph.(  1759).  4.2) 
holde  hen  med  (tomme)  forklaringer,  løfter 
olgn.;  ogs.:  tale  godt  for,  smiore,  ell.  (nu  kun 
dial.)  narre,  tage  ved  næsen.  \\  (nu  kun  diaX.) 
i  al  alm.  medens  man  aldrig  paa  Forhaand 
kunde  vide,  hvilken  af  Parterne  disse  højere, 


^6 


smøre 


smøre 


976 


borgerlige  Instanser  vilde  lade  sig  smøre  af; 
saa  kunde  man  derimod  altid  være  sikker 
paa,  at  den  militære  Ret  vilde  frikjende 
Officererne.  JafciCnu./S.^fi.  Feilb.  \\  i  særlige 
udtr.  smøre  en  om  ell.  under  næsen 
(JHelms.G.213.  Borregaard.VL.il 1. 61)  ell. 
(især)  smøre  en  om  munden  (med  noget) 
(;■/.  ty.  einem  den  mund  (ell.  das  maul) 
schmieren)  egl.:  lade  en  smage  (en  smule  af) 
noget  lækkert,  jf.:  (lapperne)  smøre  dem  (o:  lo 
afgudsbillederne)  om  Munden  med  Fitt  af 
det  Bytte,  de  have  giort.LTid.i748.623. 
beværte  en  med  noget  (lækkert)  ell.  give  en 
gaver  (jf.  bet.  4t.i)  for  at  vinde  ham  for  sig, 
formilde  ham.  *Jeg  veed,  hans  Venner  siige 
tør,  I  At  hånd  er  god  Poet,  men  hånd  dem 
ofte  smør  |  Om  Munden  nu  med  011,  nu 
Viin  og  andre  Sager.  Holb.Paars.291.  (nu  sj.:) 
smøre  om  munden  med  sirup.  *vil  du 
practisere  en  Smule  ind  en  Nat,  |  Og  han  20 
der  ved  Porten  vil  knurre  .  .  |  Da  smør  ham 
en  Tønde  Sirup  om  M\inden.Blich.(1920). 
1V.173.  Gamle  Folk  og  Børn  plejer  man  at 
smøre  om  Munden  med  Sirup.  Mott.7/.3i3. 
D&H.  nu  især:  holde  hen,  smigre  ell.  (dial.) 
narre,  tage  ved  næsen  med  tomme  ord,  løfter 
olgn.  Holb.Paars.251.  jeg  seer,  at  jeg  er 
skammeligt  smurt  om  Munden  af  Baron  L., 
som  kaldte  sig  min  Yen.Oversk.II.297.  „og 
saa  vidste  jeg  ogsaa,  at  I  var  en  rask  Mand,"  30 
svarede  Ane  Marie.  —  „Naa,  naa,  naa!  skal 
man  nu  smøres  om  Mnnden.'' AntNiels.TF. 
206.  Zola  var  da  endelig  engang  en  ærlig 
Forfatter,  som  ikke  smurte  Folk  om  Munden. 
EChristians.Joppe.(1889).132.  ofte  i  forb. 
sotn^j  smøre  en  om  munden  med  fraser 
(PalM.VII.296.  Lehm.III.238.  Sødb.GD.56), 
snak  (Jacobi.(Skuesp.VII.391).  Grundtv. 
Saxo.II.96.  PalM.IL.in.446),  søde  ord 
(Biehl.DQ.III.258.  Hrz.XVIII.92).  (1.  ir.;  40 
t  forb.  smøre  en  (med)  fedt  flæsk  om 
munden:  Cavling.A.1.329.  Med  en  god 
Kæft  kommer  man  langt  .  .  og  det  er  bare 
at  smøre  Vælgerne  med  fedt  Flæsk  om  Mun- 
den. CESim.  Huset  Thorbjørnson.  (1914).  123. 
smøre  en  om  munden  med  en  ha- 
refod, se  Harefod  2.i.  smøre  en  om 
(ell.  i)  haanden  med  en  tør  sild,  (nu 
sj.)  d.  s.  s.  smøre  en  om  munden.  Mau.II. 
245.  Moth.S194.  Han  holder  nok  af  at  smøre  50 
En  om  Haanden  med  en  tør  Sild.  Han  er 
stærk  i  tomme  Løfter;  han  „smører  tørt". 
Samfundet." /i,1904.4.sp.2. 

5)  (jf.  ty.  schmieren  i  sa.  bet.;  udviklet  af  bet. 
1.1,  sml.  kline  3,  klistre  6;  dagl.,  delvis  dial.) 
tildele  slag  som  revselse,  straf;  prygle;  klø; 
ogs.  (dial.):  rette  et  slag  mod,  bevæge  noget 
ved  at  slaa  til  det  olgn.  (Feilb.);  i  videre  anv.: 
revse  med  ord;  give  en  omgang,  over- 
haling; give  en  ilde  medfart,  paaføre  tab  eo 
olgn.  Crabasken  .  .  maatte  af  Krogen,  og 
min  gode  Jeppe  smønes.Holb.Jep.Ll.  Heib. 
Poet.1.55.  *Den  franske  Flaade  tæller  af 
Fantsere  en  Flok;  |  Men  den  virkede,  min 


Sandten,  ikke  stort.  |  Nei . .  vi  skulde  Preus- 
serne ha'  bedre  smxut.  Rantzau.D.Nr.9.  m. 
overgang  til  bet.  8:  han  smurte  Støvlesaalerne 
i  Jorden,  saa  hans  tykke  Kjæver  rystede. 
Lunde. HG.7.  Vil  Hestene  ikke  trække?  Kom, 

lad  mig  faa  Linerne og  Baronen  entrer 

op  og  smører  Pisken  paa  Kryds  og  tværs 
ned  over  liesteTie.Fleuron.KO.144.  smøre  en 
i  hans  eget  fedt,  (nu  næppe  br.)  dyppe 
en  i  hans  eget  fedt  (se  u.  Fedtj.  vAph.(1759). 
II  (i  mer  ell.  mindre  faste  forb.)  m.  obj.,  der 
betegner  legemsdel.  Qvarteer mesteren  .  .  stil- 
lede sig  i  Midten  med  en  Tamp  eller  Svøbe; 
begyndte  at  smøre  Roerknægtenes  Skuldre. 
Biehl.DQ.IV281.  skolerim:  *den,  som  skriver 
d  i  gjort,  I  han  skal  ha'  sin  hale  smurt  \ 
smøre  gurgeletten,  se  Gurgelette  3. 
smøre  ens  ribber,  se  1.  Ribbe  1.  smøre 
ens  ryg  ell.  rygstykker  (VSO.  Mau.II. 
313):  For  et  Aar  eller  3  hafde  jeg  smurdt 
min  Koenes  Ryg  for  saadane  Orå.Holb. 
Kandst.II.2.  PAHeib.Sk.I.302.  (min  far) 
smurte  min  Ryg  med  en  Rotting,  han  havde 
medtaget  til  dette  Bx\xg.0ehl.Er.I.12.  \\  i 
forb.  som  smøre  en  af  (Moth.S551.  VSO. I. 
107)  ell.  (nu  vist  kun)  igennem,  ind  (jf. 
indsmøre  2.2^.  *jeg  (har)  Lyst  Dit  visne 
Skind  I  Med  denne  Pidsk  at  smøre  ind. 
Rahb.Synt.305.  det  .  .  havde  været  (let)  at 
smøre  ham  igjennem  for  hans  uanstændige 
Maneer  (o:  i  en  polemik). Wilst.(Hjort.B. 
11.298).  KLars.HPE.137.  Skjoldb.PL.1.33. 
Feilb.  II  m.  indholds-obj.,  især  i  forb.  som 
smøre  en  nogle  paa  kassen  (UfF.), 
over  Ty gstykkeine(Kierk.XIV232), smø- 
re en  en  lussing  (Feilb.).  \\  (dial.)  i  forb. 
som  faa  smurt  sig,  faa  Jclø;  faa  sig  en 
omgang;  ogs.:  blive  slemt  tilredt  ell.  medtaget; 
„faa  sig  et  smæk",  da  den  (0:  en  ræv)  var  paa 
Vej  ned  mod  en  Skyttelinie,  havde  den 
faaet  smurt  sig  eftertrykkelig  .  .  Dens  ene 
Forben  var  blevet  knnst.  Fleuron.IFA.145. 
UfF.  II  (dial )  i  eder.  *P.  kan  Fanden  smør 
mig  osse  |  fortælle  l^yt.  KBecker.S.III.57. 
Feilb. 

6)  (isa^  i  forb.  m.  adv.;  dagl.)  som  nedsæt, 
betegnelse  for  udførelsen  af  forsk,  arbejder, 
der  (delvis)  bestaar  i  en  paastrygning  af  et 
klæbrigt  stof  (v.  hj.  af  særlige  redskaber)  ell. 
minder  om  noget  saadant:  udføre  (arbej- 
det) hurtigt,  rutinemæssigt,  groft  ell. 
skødesløst,  sjusket,  klodset.  6.1)  om  ud- 
førelse af  malerarbejde  (jf.  oversmøre  B)  ell. 
fremstilling  af  malerier;  især  i  forb.  smøre 
op  (jf.  opsmøre  4.i;.  De  mindre  samvittig- 
hedsfulde (japanske  malere)  fik  travlt  med 
at  smøre  op  til  de  europæiske  Bazarer. 
KMads.JM.141.  Husker  du  .  .  ham  nede  i 
Vænget,  der  sad  og  smurte  Køer  op  paa 
mægtige  Lærreder.  Leop.GH. 103.  6.2)  om  ud- 
førelse af  skriftligt  arbejde  ell.  fremstilling  af 
litterære  arbejder.  Papiret  tager  imod  hvad 
man  vil  smøre  derpa.a,.vAph.(1759).  *Imid- 
lertid  gik  Pressen  lige  fuldt.  |  „Lad  dem  kun 


977 


nmøre 


smøre 


978 


smøre,  de  profane  Uvindel" Bagges.1. 165. 
jeg  har  havt  isinde  at  smøre  Papiret  fuldt. 
Blich.(  1920). XXXI. 28.  Hvorfor  slaar  I  ikke 
en  Plakat  op  og  smører  paa  den:  Adgang 
loThydes.Sehand.SB.236.  \\  (nu  1.  br.)  i  forb. 
m.  obj.  alene.  *Hvor  mange  Riim  jeg  ellers 
smører,  |  Jeg  nodig  skriver  disse.  TJ^ruun. 
S.165.  Undskyld  dette  Brev,  der  er  smurt 
ligeså«  flygtig  som  mine  Landskaber.  £Jf 
Rakb.(TiUk.l918.II.512).  ||  t  særlige  forb.  m. 
adv.  smøre  ind  (jf.  indsmøre  2.i^;  ingen  er 
vel  saa  eenfoldig,  at  tænke,  Tingen  just  at 
være  gaaen  saaledes  til  .  .  som  Munkene 
hafve  paa  deres  viis  begrebet,  og  smurt  det 
ind  i  deres  Krømker. Gram.fKSelskSkr.IY 
63).  giv  mig  blot  et  Emne  .  .  Det  er  ingen 
Sag  at  smøre  ned.  BerLiitb.MT.il. 140. 
smøre  op  (jf.  opsmøre  i.2):  at  smøre  en 
Artikel  op  i  et  Blad. Heib.Poet.V21.  I  et 
Øieblik  blev  en  Contract  smurt  op.VSO. 
Romanerne  smurte  .  .  Jensen  op  de  sidste 
Dage  i  }i&&neden.Gelsted.JVJensen.(1938). 
34.  (m.  overgang  til  bet.  l.s)  i  forb.  smøre 
en  regning  op,  skrive  en  (urimelig  stor) 
regning  (jf.  opsmøre  5.1^.  han  (har)  saa 
travelt  med  at  smøre  mig  Regninger  op. 
Skuesp.III,1.38.  Er  den  (o:  en  regning) 
specificeret?  .  .  Lad  os  høre,  hvordan  den 
Karl  smører  opl Blieh.(1920).IV33.  smøre 
sammen  (jf.  sammensmøre^.  gior  Du  ogsaa 
Vers?  Jeg  saae  Dig  før  smøre  noget  sammen. 
Skuesp.111,1.10.  hvorfor  kan  De  ikke  ogsaa 
komme  herud,  at  jeg  kunde  sige  Dem  alt 
dette,  jeg  her  sidder  og  smører  sammen. 
KMRahb.22.  SvLa.PV12.  (nu  næppe  br.:) 
smøre  en  halv  Snees  Breve  af  i  en  Times 
Tid.  VSO.I.107.  Jeg  bliver  ganske  forskræk- 
ket ved  at  see,  at  saa  mange  Linier  ere  smurte 
af  uden  at  noget  er  foTta.lt.Cit.l836.(PN 
Nyegaard.S.121).  smøre  ud,  foretage  af- 
skrift eU.  udtog  af.  De  gamle  Annalister  .  . 
smurte  udaf  hverandre  endogsaa  de  største 
Usandheder.  KSelskSkr.1. 97.  6.8)  om  ud- 
førelse af  murerarbejde;  vist  kun  i  forb. 
smøre  en  bygning  op  (jf.  opsmøre  4.8; 
sml.  klistre  4).  hva'  er  'et  saa  for  en  Stil, 
di  har  smurt  ham  (o:  en  bygning)  op  i? 
Wied.BS.lO.  Vi  var  nu  mange  paa  Pladsen. 
Fjorten  Huse  (o:  snehuse)  blev  hurtigt 
smurte  op.KnudRasm.GS.1.452.  hvem  kan 
nu  smøre  en  Gaard  op  sammen  med  en 
Arbejdsmand?  Pol.  "/J937.2i.»p.5. 

7)  som  udir.  for  forsk,  ufine  eU.  uærlige 
harCdlinger.  7.1)  (nu  kun  dial.)  opdigte, 
finde  paa  (en  undskyldning,  et  paa- 
skud, en  løgn);  stikke  (en  undskyldning, 
løgn),  der  kunde  jeg  let  smørre  en  und- 
skylding  pk.Moth.S551.  han  smører  en  løgn, 
naar  det  passer  ham.  Uf F.  jf.  (som  biUedl. 
anv.  af  bet.:  salve,  se  bet.  l.i):  I  smører  paa 
med  (1871:  sammensyet  Løgn;  usle  Læger 
er  I  til  liohe.Job.l3.4(1931).  smøre  en 
plade,  se  I.  Plade  3.  7.2)  (nu  især  dial.) 
i  udtr.  for  at  indføre  noget  hemmeligt,  ind- 


smugle noget  eU.  fnu  især)  overtale,  narre 
til  al  købe  noget  ell.  tro  paa  noget;  prakke 
paa;  bilde  ind;  ogs.:  fortælle  sladder,  rygter. 
Hvem  Dievlen,  min  Ven  I  har  .  .  smurt  Dig 
ind  i  vores  FarDihe.Skue8p.IV454.  jeg  „smur- 
te" dem  med  nogle  deverse  Løgne.  KLars. 
De,dertoghjemmefra.II.(1912).173.  At  vi  to 
gider  sidde  og  smøre  hinanden  saadan  til 
(o:  lyve  saaledes  for  hinanden). AHenningsen. 
10  Den fuldendteKvinde.(  1925). 127.  \\  især  i  forb. 
smøre  noget  i  en  ell.  (nu  næppe  br.)  smøre 
en  noget  paa  (jf.  u.  II.  paasmøre^  ell.  paa 
ærmet.  ♦Kom  dog  engang  ihu,  hvordan 
du  Løgnen  smurde  |  Din  gamle  Fader  paa. 
HeU.Poet.48.  jeg  har  en  hob  falske  Penge, 
som  jeg  skal  smøre  i  Kiøbenhavnske  Folk. 
Hotb.llJ.II.5.  „de  (har)  søgt  at  indbilde 
mig,  at  hun  havde  Forstand,  som  en  Engel." 

—  „Det  har  de  giort,  for  at  smørre  hende 
20  Dem  paa  Ærmet,  at  de  kunde  blive  af  med 

hende.'' Biehl.(Skuesp.VI.439).  (han)  havde 
villet  smøre  ham  sin  gamle  aflagte  Kjæreste 
Tpaa.  C  Bernh.NF. XI 1 1. 62.  smøre  Løgne  i  En. 
VSO.  „jeg  (o:  en  pranger)  slap  godt  af  med 
den  overløbne  Kvie."  —  „Hvordan  gik  det 
til?"  —  „Jo,  jeg  smurte  den  i  vor  Præst." 
AntNiels.FL.II.5.  Opdager  saadan  en  Djæ- 
vel som  Polski,  at  vi  er  her  .  .  saa  er  det 
smurt  i  Fruen  inden  'Middag.  ErlKrist.DH. 

3M)  147.  Feilb.  7.3)  (dagl.)  i  forb.  m.  p  a  a ,  som  udtr. 
for  at  foretage  (urimelige)  tilføjelser,  forøgelser 
II  (til  bet.  1.2^  bruge  for  stærke  udtryk,  for 
store  ord;  beskrive  noget  med  for  stærke  virke- 
midler; „male  med  for  stærke  farver^;  over- 
drive (2.3);  prale  ell.  lyve;  iscer  i  forb.  smøre 
(for)  tykt  paa.  Ing.EM.II.184.  Direk- 
tørens Historier  vare  ved  den  hyppige  Gen- 
fortællen voxede  op  til  sande  Æventyr  .  . 
og  ved  denne  Lejlighed  smurte  han  stærkere 

40  og  stærkere  paa.CMøll.PF.410.  Journalister 

—  og  kvinder  de  har  det  med  at  smøre  lidt 
tykt  pa.  Hjortø. Æ.140.  jf.  (nu  næppe  br.): 
•i  deres  Roes  om  jeg  for  høyt  vil  klyve,  | 
Haaskee  jeg  skammelig  paa  mange  skulde 
lyve,  I  I  det  for  dennem  jeg  for  tvkt  smør 
det  paa  hTød.Cit.ea.l700.(Thott4'''l525.311). 
II  (til  bet.  G.a)  egl.:  opføre  paa  regning;  tage 
en  god  ell.  højere  pris  for;  lægge  paa.  De 
(o:   en  urtekræmmer)   har  smurt  godt   paa 

50  saalænge  det  (o:  de  gode  tider)  varede.  De 
hytter  Dem  nok  for  at  springe  (o:  gaa  fallit). 
Blich.(  1920 ).V  1.90.  Vi  ska'  gi'  26  Øre  mer 
Kvartalet  (i  skat);  det  er  lige  en  hel  Krone 
om  Aaret,  at  de  uden  videre  har  smurt  paa  I 
Lunde.F.8. 

8)  som  udtr.  for  at  forøge  farten  ell.  bevæge 
sig  hurtigt.  8.1)  (udviklet  af  bet.  6;  nu  især 
dial.)  i  forb.  m.  paa;  egl.:  piske  paa  en  hest, 
der  er  forspændt  et  køretøj,  for  at  faa  farten 

60  sat  op;  køre  stærkt  eu.  stærkere  (med 
vogn).  Hestene  var  raske  .  .  Vi  smurte 
dygtig  paa,  som  det  hedder  her  i  Provind- 
sen, men  snart  begyndte  det  .  .  at  snee. 
Blich.(1920).XIX.51.  Kaalund.220.  Præsten 


XX    Bentrykt  "/•  IMl 


62 


979 


Simøre- 


JSmørelse 


980 


smurte  paa  sine  Heste  og  rullede  afsted. 
Pont.K.70.  jf.:  to  Preussere  .  .  havde  taget 
Tømmerne  fra  Kudskene,  som  laae  bag  i 
Vognen,  og  maatte  see  paa  hvorledes  Tyd- 
skerne smurte  til  paa  Restene.  Vilhelm.  Lidt 
framinReiseiJylland.(1865).17.  \\  i  videre 
anv.j  i  forb.  smøre  'paa,  udføre  noget  (især: 
tale,  læse)  med  stor  ihærdighed  og  hurtighed; 
klø  paa;  klemme  paa.  (russerne)  smurte  frisk 
paa  i  deres  Hvæsemaal,  og  Ordet  Wladna  lo 
forekom  otte.  Blich.(1920).XXVII. 163.  De 
to  fregnede  forstod  ikke  et  Ord  (af  oplæs- 
ningen). Naar  de  selv  læste,  smurte  de  paa, 
uden  at  drage  Aande,  saa  Fregnerne  glødede. 
Bang.SE.86.  8.2)  {vel  dels  udviklet  af  bet.  3.i 
(smøre  haser,  hæle),  dels  af  bet.  8.1  (sml.  III. 
klø  2.z);  dagl.)  bevæge  sig  hurtigt  af  sted; 
køre,  sejle,  løbe  stærkt,  hurtigt;  stryge 
af  sted;  spec.  om  person:  skynde  sig  af 
sted,  et  sted  hen;  oftest  om  hurtig  tilbage-  20 
læggelse  af  kortere  distance,  udførelse  af  min- 
dre ærinde,  sviptur  olgn.:  stikke,  smutte 
(et  sted  hen),  han  havde  et  Par  Blissede  for, 
der  magelig  kunde  smøre  ud  ad  Landeveien. 
Chievitz.  J. 1 1. 24.  *en  svensk  Fregat;  |  den 
vilde  have  Snaven  fat,  |  men  „Ormen"  (o: 
snaven)  fra  den  smurte,  |  som  vi  bestandig 
giorde.Drachm.PT.34.  at  smøre  uden  om 
alle  Vogne  og  drille  Kuskene  (morede)  den 
unge  Kulsvier.  ZakNiels.K.22.  nu  smør  han  30 
om  a'  en  anden  Gade,  naar  han  ser  mig! 
Wied.BS.151.  Lad  mig  smøre  ud  med  den 
Kurv,  Det  er  gjort  i  en  Haande vending.  £Z- 
kjær.Landfast.(  1938). 107.  jf.  sp.  970'^:  *Den 
halve  Dag  løb  nu  saa  hen,  |  Vi  skulde  til  at 
smøre,  |  Min  Naboe  drak  og  drak  igien,  | 
Jeg  minte  paa  at  'kxøre.JFriis.205.  smøre 
af,  (nu  især  dial.,  jf.:  „i  plat  daglig  Tale." 
VSO.)  skynde  sig  af  sted  ell.  bort;  jage  af 
sted;  stikke  af.  VSO.  Feilb.  (han)  smurte  saa  40 
hurtigt  af,  at  der  ikke  var  Tale  om  at  ind- 
hente h&m.  KaiHolb.FC.IV178.  \\  (1.  br.; 
spøg.)  om  foretagelse  af  (kortere)  rejse: 
smutte,  for  at  gøre  Studier  til  denne  Løve 
(0:  „Flensborg-løven")  kommer  jeg  nok  til 
at  tage  til  Paris  og  saa,  min  Dreng,  kunde 
det  være,  at  jeg  benytter  Lejligheden  og 
smører  ned  til  Dig  (0:  til  Rom).Cit.l858. 
(OBloch.HVBissen.(1927).89). 

Smøre-,  i  ssgr.  af  III.  smøre,  især  (0)  i  50 
bet.  1.8 ;  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Smøre- 
anordning, -egenskab,  -fittings,  -hal,  -maa- 
de,  -materiale,  -metode,  -middel,  -pakning, 
-station,  -sted,  -stof,  -ventil,  og  betegnelser 
for  mere  specielle  smøreapparater  som  Smøre- 
presse, -valse,  -vase,  -vinkel  (se  SkibsMask. 
30ff.l60).  -apparat,  et.  apparat,  der  tje- 
ner til  at  tilføre  tapper,  aksler  olgn.  smørelse 
(under  maskinens  gang).  Scheller.MarO.  Sal.* 
XXI.818.  -beholder,  en.  lille  kop  paa  eo 
en  maskindel  til  at  hælde  smøreolie  i.  FagO 
Snedk.  -bræt,  et.  (til  III.  smøre  2;  jf. 
Skærebræt  1)  lille  træbræt,  -brik  til  at  smøre 
mad  paa.  -brød,  et.  se  Smørrebrød,  -bak, 


en.  (fagl.)  buk,  hvormed  vognen  løftes,  naar 
hjulene  skal  smøres.  PWBalle.K.81,  Fr 
Grundtv.LK.120.  -dæksel,  et.  (jf.  -hætte^ 
dæksel  over  smørehul.  LokomotivT.1933.58. 
sp.2.  -evne,  en.  et  stofs  brugbarhed  som 
smørelse.  En  fortrinlig  Smøreevne  har  .  . 
Olivenolien.  yareL.*7S4.  -fedt,  et.  fedt  til 
at  smøre  med.  LokomotivT.1939.93.sp.l. 
-gang,  en.  (jf.  -kanalø  gang  i  maskine 
(maskindel),  gennem  hmlken  olie  olgn.  flyder 
hen  til  de  dele,  der  skal  smøres.  Scheller.MarO. 
SkibsMask.30.  -grav,  en.  (jærnb.)  fordyb- 
ning i  jorden  under  jærnbaneskinner,  fx.  i 
lokomotivhal,  som  gør  det  muligt  at  komme 
ind  under  et  lokomotiv,  der  skal  smøres. 
B0nnelycke.Lt.54.  -hane,  en.  hane  paa 
smøreapparat.  S&B.  Scheller.MarO.  -hjul, 
et.  hjul,  der  trækkes  af  en  snekke  og  dypper 
ned  i  et  oliebad,  hvorfra  det  henter  olien  op 
til  snekken.  Thaulow.M.II.610.  -hul,  et. 
hul  i  en  maskindel,  hvorigennem  smøreolie 
olgn.  indføres.  Haandv.273.  SkibsMask.30. 
-hætte,  en.  (jf.  -dæksel^  hætte  over  et  smøre- 
hul. PolitiE.Kosterbl.^*/4l924.2.sp.l.  Thau- 
low.M.II.612.  -kanal,  en.  kanal  (fra 
smørehullet),  hvorved  smøreolien  fordeles  over 
en  glideflade;  ogs.  d.  s.  s.  -gang.  TeknMarO. 
Thaulow.M.II.612.  -kande,  en.  kande, 
V.  hj.  af  hvilken  olie  hældes  i  smørehuller  ell. 
direkte  paa  aksler  olgn.  AndNx.PE.I.31. 
SkibsMask.30.  -karl,  en.  I)  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  I.  Smører  l.i.  S&B.  2)  (jarg.) 
d.  s.  s.  1.  Smører  2.i.  Elevbladet.(Aarh. 
Maler  skole). 1930. 15.  -kop,  en.  (jf.  Olie- 
kop^  skaalformet  fordybning  ell.  lille  beholder 
paa  en  maskindel,  hvori  smørelsen  fyldes; 
spec.  om  kopformet  beholder  i  fortsættelse  af, 
lukkende  for  et  smørehul.  S&B.  Bønnelycke. 
Lt.214.  Thaulow.M.11.612.  -knr,  en.  [III. 
1.1]  (med.)  kur,  hvorved  huden  indgnides 
med  salve;  især  om  kur  med  kvægsølvsalve 
mod  syfilis.  Lægen.Till.226.  VoreSygd.II.331. 
-kvaist,  en.  (nu  næppe  br.)  kvast  til  at 
smøre  noget  paa  med;  især  (garv.)  om  redskab 
til  at  indgnide  læder  i  talg,  indsmøre  huder  i 
jærnsværte  olgn.  JF  Bergs. G. 35. 441.  -kæde, 
en.  kæde  (i  et  leje),  der  slæber  ned  i  en  olie- 
beholder og  fører  olien  op  paa  akselen.  Landb 
O.IV.290.  -leje,  et.  (aksel)leje  med  sær- 
lig smøreindretning.  Bl&T.  Ringsmøreleje 
(jf.  Smørering;.  Sal.*XY631.  ^bh.sSporveje. 
(1936).87. 

Smørelse,  en.  ['smo-ralsa]  (nu  sj.  i 
rigsspr.  Smørrelse.  Moth.S552.  JPPrahl. 
AC. 24.  ChrBorup.PM.305).  flt.  -r  ell.  f  d.  s. 
(Hersl.A.172.  jf.  Brøndum-Nielsen.GG.III. 
252).  (æda.  smørælsæ  ( Harp. Kr. 10. 15. 24), 
smørielsæ  (AM.),  jf.  oldn.  smyrsl  og  ty. 
schmiersel;  til  III.  smøre) 

I)  til  III.  smøre  1.  I.l)  (sj.)  om  hand- 
lingen at  smøre  (jf.  Smøring)  ell.  tilstanden 
at  være  smurt.  \\  til  III.  smøre  l.i,  om  sal- 
velse (1).  Tertiillianus  vidner,  at  den  hellige 
Smørelse  .  .  var  kommen  i  Brug  efter  Daa- 


981 


Smørelse 


Smøreri 


982 


UK 

I 


hen. Holb.Kh.l27.    den    sidste    smørelse 
;/.  u.  Salvelse  l^;  LTid.1724.802.1725.220. 

til  III.  smøre  l.s.  (det  paases)  At  Hjulene 
ikke  vakle,  og  at  de  ere  vel  under  Smørelse. 
PWBalle.K.80.  U)  (fedt-,  olieholdigt)  stof, 
hvormed  noget  indsmeres.  (strudsen) 
mangler  Halekirtlen,  der  ellers  forsyner 
Faglene  med  den  fornødne  Smørelse  til  deres 
F}eTdiaiSt.BMøU.DyLJI.247.  \\  (til  III. 
smøre  l.i^  om  stof,  der  bruges  som  udvortes 
lægemiddel,  kosmetisk  middel  olgn.:  salve  (I); 
nu  især  (fagl.)  om  lægemiddel  til  udvortes 
brug  af  tykfiydende  konsistens,  hvis  hoved- 
bestanddel i  reglen  er  en  fed  olie,  liniment 
(Moth.S552.  Landbo. IV.290.  Sal.*XV874). 
Tag  du  dig  .  .  de  beste  urter  .  .  Og  du  skal 
giøre  det  til  en  hellig  salve-olie,  en  apothe- 
kiske  smørelse  (1871:  Salveblanding^.23fos. 
30.25(Chr.VI).  Maria  Magdalena,  og  Maria, 
Jakobi  moder,  og  Salome  (købte)  dyrebare  20 
smørelser  (1819:  Salver^,  at  de  skulde 
komme,  og  salve  ham  (o:  Jesus).  Marc.16.1 
(Chr.VI).  »Smørelse  til  Hestens  Hale  |  Og 
0Ten.Rahb.Syni.29.  jf.:  „Jeg  maa  straxhiem 
at  smøre  min  Rygg."  —  „Gak  til  Bloksbierg, 
og  smør  din  lærde  Hierne.  Den  behøver  heller 
Smørelse  end  'Ryggen."Holb.Sgan.7sc.  m.  ord- 
spil paa  bet.  3:  „De  skal  have  en  kølende  Mix- 
tur."  —  „Og  Smørelse  .  .  til  udvortes  Brug." 
Ing.LB.III.54.  ||  (fagl.  ell.  dial.)  til  III.  3« 
smøre  I.2,  om  fedtstof,  hvormed  noget  over- 
stryges, blødgøres,  imprægneres  olgn.  Feilb. 
jf.  ssgr.  som  Sko-  (se  Sko-  i  ssgr.),  Støvle- 
smørelse (vÅph.(1759).  MR.1824.76).  m. 
ordspil  paa  bet.  3:  saadant  læder  skal  have 
saadan  smørelse,  se  II.  Læder  3.1.  ||  til  III. 
smøre  1.8:  stof  (olie,  fedtstof),  hvormed  bevæ- 
gelige maskindele  smøres  (saa  gnidningen, 
friktionen  formindskes).  JPPrahl.AC.24.  Opf 
B.*L162.  jf.:  (en  fransk  autor)  vilde  raabe:  m 
En  Comædie  uden  Actricer  er  ikke  andet, 
end  en  Vogn  uden  Hiul!  Men  de,  som  have 
Isset  Stykket  (3:  Abracadabra),  dømmer, 
at  Vognen  fattes  hverken  Hiul  eller  Smørelse. 
Holb.Ep.V21.  biUeeU.  (jf.  bet.  2),  om  hvad  der 
fremmer  en  udvikling:  selve  det  smil,  han 
fremkalder,  baner  vejen  for  ham.  For  den, 
der  trænger  på,  er  en  smule  latterlighed  ikke 
nogen  dårlig  smørelse. Hjortø.TO.54. 

2)  (dagl.,  nu  især  dial.)  til  III.  smøre  4.1 :  so 
gave  (især:  pengegave,  drikkepenge),  der 
gives  en  person  i  den  hensigt  at  opnaa  begun- 
stigeiser,  fordele  til  gengæld;  oftest  eufem.  for 
bestikkelse;  ogs.  i  al  alm.  om  penge. 
Moth.S552.  ved  Sessioner  vanker  og  nogen 
Smørelse  til  Feldskiærer  for  Usundheds  At- 
tester. Argus.l771.Nr.l6.3.  „Du  har  en  Se- 
cretairtitel  at  vedligeholde."  —  „Den  har 
sku  ogsaa  taget  Smøie]se.''Oversk.IL138. 
PalM.IL.II.744.  UfF.  den  røde  smø-60 
relse,  se  lY  rød  1.4.  talem.:  smørelse  gør 
godt,  hvor  det  kommer  (ell.  naar  den 
kommer  i  tide>.  Moth.S552.  Krist.Ordspr.nr. 
8130ff.     AarbPræstt.1940.95.  jf.  Mau.9184. 


3)  (1.  br.)  til  III.  smøre  6:  prygl;  rev- 
selse. ChrBorup.PM.305.  muligt  vilde  (det) 
more  Hs.  Ekscellence  at  give  mig  et  fedt 
Embede  til  Tak  for  Smørelsen,  jeg  gav 
Doktorens  Rygstykker?  Bregend.HH.1.273. 

Smøre-olie^  en.  olie,  der  bruges  som 
smørelse  for  maskindele.  OpfB.*I.162.  en 
Maskine,  der  .  .  faar  al  den  Smøreolje,  den 
skal  \iZkve.PLevin.DG.31.  -paaises:,  et. 
[III.I.2]  (kog.)  paalæg,  der  smøres  paa  maden 
(fx.  leverpostej,  salater).  NuiidsMad.[1931] . 
246.  -pumpe,  en.  pumpe  (paa  lokomotiv), 
der  regulerer  olietilførslen.  Sal.*XY990. 

I.  Smører,  en.  flt.  -e.  {ænyd.  i  ssg.  wogen- 
smører(e))  1)0  til  III.  smøre  1(3).  i,l) person, 
der  smører;  uden  for  ssg.  Vognsmører  (s.  d.) 
næsten  kun  {^)om  medhjælper  i  maskinen  om 
bord  paa  skibe,  der  passer  smøringen.  Tekn 
MarO.  JV Jens. RF. 193.  \Ji)  indretning,  der 
automatisk  besørger  smøringen  af  maskindele; 
i  ssgr.  som  Ring-,  Selvsmører  samt:  central- 
smøreapparater  . .  kan  være  dråbesmørere 
samlede  i  en  kasse,  hvorfra  da  olien  gennem 
smørerør  fordeles  til  de  forskellige  glide- 
flader. T^uiou;.if.//.609.  2)  (dagl.)  som 
nedsæt,  personbetegnelse;  jf.  Hase-,  Klister-, 
Plaster-,  Recept-,  Salvesmører;  især  i  flg. 
anv.  (til  III.  smøre  6^;  2.1)  til  III.  smøre 
6.1,  om  (daarlig)  maler  (haandværker  ell. 
kunstner)  (jf.  Klat(ten)-,  Plakatsmører^. 
Oehl.XVn.24.  til  sit  portrætbehov  benytter 
(han)  nogle  græsselige  smørere.  r»7sÅ:.i922. 
11.414.  jf.:  Den  dårlige,  lidet  duelige  maler 
er  en  smører,  en  smørekarl,  mere  specielt  en 
stakitsmører  eller  en  facadesmøjer.  flevftlo- 
det.(Aarh.Malerskole).1930.15.  2.2)  til  III. 
smøre  6.2,  om  person,  der  skriver  meget  (jf. 
Blæksmører^,  især:  skriver  artikler,  kritikker 
ell.  bøger;  daarlig  skribent  (journalist,  kri- 
tiker) (jf.  ssgr.  som  Blad-,  Bog-,  Papir-, 
Rimsmører^.  Bagges. L177.  (man)  paadut- 
tede mig  at  have  skildret  under  Navn  af 
Trop  en  berygtet  Smøier.  Heib.Pros.VI.103. 
Brandes.Vin.383.  Jeg  kan  ikke  begribe. 
Du  vil  omgaas  alt  det  Journalist-Pak  .  . 
Jeg  vilde  ikke  have  de  Smørere  indenfor 
mine  Døre.  EBrand.GG.43. 

II.  Smører,  en.  se  1.  Smære. 
Smøre-rende,  en.  (jf.  -rille)  om  (hver 

af)  de  render  i  et  leje,  hvori  smørekanaleme 
ender.  Sal.XVI.281. 

Smøreri,  et.  flt.  -er.  (dagl.,  nedsæt.) 
vbs.  tU  III.  smøre;  især  i  flg.  anv.:  I)  M 
III.  smøre  l.i-s:  paastrygning  af,  ind- 
smør ing  i  salve,  smørelse;  tidligere  spec.  om 
kvaksalvers  behandling  af  patienter  v.  hj.  af 
salver  olgn.  JBaden.DaL.  ||  (nu  næppe  br.) 
om  hvad  der  smøres  paa  noget;  smørelse 
(1).  man  (skal)  vogte  sig  for  udvortes  Smøre- 
rier og  Salver,  da  Transpirationen  der- 
ved hindres.  WeisbachsCMur.(overs.l755).123. 
Biehl.DQ.IILUl.  2)  f  '»^  HI.  smøre  1.4, 
om  forfalsket  ell.  uren,  daarlig  drik 
(vin),  det  usle  Smøreri,  der  hist  og  her 


e3* 


983 


Sdnørerille 


Smørsaas 


984 


forekommer  tillavet  af  dobbelt  knisuur  Kali, 
Viin,  Sukker  og  \ ånd. Green.UR.108.  3)  til 
III.  smøre  6.  Z.\)til  III.  smøre  6.1,  om  daarlig 
udførelse  af  malerarbejder  ell.  af  malerier,  teg- 
ninger olgn.;  især  konkr.,  dels  koll.,  om  daarlige 
arbejder,  daurlig  kunst,  dels  om  enkelt  daarligt 
arbejde,  makværk.  LEft.1799.188.  Læreren  har 
indført  nogle  Smørerier,  som  kaldes  Tegning. 
Mynst.Vis.1.33.  Jeg  beholder  .  .  hvad  jeg 
har  malet  —  jeg  skal  vel  vogte  mig  for  at  lo 
lade  et  saa  mislykket  Smøreri  vise  frem. 
JLange.III.247.  en  og  anden  Fjordbyborger 
.  .  kunde  have  lidt  Smøreri  paa  Væggene. 
Bregend.Thora.(1926).71.  3.2)  til  III.  smøre 
6.2,  om  daarlig,  sjusket  skrivning,  skriveri 
(jf.  Blæksmoreri^,  ell.  (oftest)  daarlig  (elh 
sjusket,  forjaget)  skribentvirksomhed;  især 
konkr.,  om  noget  skrevet  ell.  (oftest)  daarlige 
litterære  produkter,  litterært  makværk,  ell.  om 
artikler,  der  indeholder  noget  ufint,  lavt  (fx.  20 
ubegrundet  kritik,  lave  angreb);  skribleri; 
ogs.  om  enkelt  arbejde  (værk,  artikel  osv.)  af 
denne  art.  Ew.(1914).II.226.  Hvortil  det 
Smørerie  (0:  kritik  af  regeringen)  i  en  Stat, 
hvor  en  hver  kan  faae  Ret.Cit.l799.(HistM 
Kbh.2R.I.ll).  Undskyld  nu  mit  Smøreri  — 
De  veed  nok  at  mine  Skrive-Materialier 
ikke  er  i  den  bedste  St&nd.  KM Rahb.(Brøn- 
dum-Nielsen.PM.196).  Winth.IX.99.  Han 
var  en  gang  i  et  ledigt  øjeblik  kommet  til  30 
at  rode  op  i  gamle  breve  og  sine  smørerier 
fra  studenterdagene.  NMøll.K.155. 

^møre-rille,  en.  d.  s.  s.  -rende.  D&H. 
-ring,  en.  en  paa  en  aksel  hængende  ring, 
hvis  nederste  del  hænger  ned  i  smørelse  (ved 
akslens  omdrejning  følger  ringen  med  rundt, 
og  smørelsen  føres  op  til  akslen;  jf.  Ring- 
smøring;.  OpfB.*I.162.  -ralle,  en.  (jf. 
Rullesmøring^  om  (hver  af)  rullerne  i  en 
særlig  indretning  til  smøring  af  plane  glide-  40 
flader  i  høvlemaskiner  olgn.  Thaulow.M.II. 
610.  -rør,  et.  rør,  som  tilfører  et  leje  smø- 
relse. Rambusch.L.30.  OpfB.*I.162.  -skive, 
en.  skive  paa  akselarmen  ml.  hjulnavet  og 
møtrikken  (lundstikken),  der  bl.  a.  hindrer 
smørelsen  i  at  løbe  ud  af  navet.  Mechlen- 
burg.Feldt-Artill€rie.(1786).13.  SaVXI.561. 
-spand,  en.  (især  dial.)  spand  med  tjære 
til  at  smøre  vognhjulene  med  (ofte  ophængt 
ml.  baghjulene).  AndNx.DB.161.  SprKult.I.  50 
78.  -stok,  en.  (garv.,  nu  næppe  br.)  red- 
skab, bestaaende  af  en  klud  paa  en  stang, 
brugt  til  oversmøring  af  huder  med  kalk. 
JFBergs.G.34.  -stae,  en,  (garv.,  nu  næppe 
Ir.)  lokale  i  et  garveri,  hvor  huderne  ind- 
smøres med  birkeolie  olgn.  JFBergs.G.465. 
-sæbe,  en.  (fagl.)  blød  sæbe;  kalisæbe. 
Christ.Kemi.169.  Hage.'897. 

snnøret,  adj.  [>smo'r3t]  I)  (dannet  til 
I.  Smøre  af  Hannover  som  overs,  af  ty.  ep 
schmierig,  eng.  greasy;  fagl.)  om  papir- 
masse ved  helte jsmaling:  af  en  saadan  karak- 
ter, at  den  kun  langsomt  afgiver  det  vand, 
hvori   taverne   er   udrørt.    Hannover&Smith. 


Papir.193.  jf.  Smøretheds-grad,  -prøve. 
smst.99.  2)  se  smørret. 

iSmøre-væs^e,  en.  bomuldsvæge  i  et 
smøreapparat,  der  suger  olien  op  til  akslen. 
Scheller.MarO.  SkibsMask.124. 

Smør-farve,  en.  smørrets  farve  ell. 
(især)  farvestof  (opr.  af  gulerod,  nu  af  orlean 
og  forsk,  planteolier),  der  tilsættes  (margarine 
ell.)  smør  for  at  give  det  den  gule  farve  (som 
smørret  mangler,  naar  køerne  ikke  er  paa 
græs).  MøllH.y.294.  LandbO.IV.287.  Hedebo. 
41.  il  hertil  Smørfarve-træ,  3(  det  tropiske 
træ  Bixa  L.  (af  hvis  frø  der  udvindes  orlean). 
BerlKonv.11.166.  -fed,  adj.  (især  [Q)  fed  af 
ell.  som  smør;  meget  fed.  \\  (jf.  lY  fed  I.2, 
2.2)  om  stof,  masse;  navnlig  T  om  ost:  smør- 
fed dansk  svejtser  •  ||  (jf.  IV  fed  3.1^  om 
jord,  landstrækning,  en  smørfed,  lollandsk 
Egn.  Pont.FL.417.  *lange  Agre  af  smørfed 
Jord.  KBecker.S.n. 35.  \\  (jf.  IV  fed  4)  om 
udtryk(s-maade).  vi  (fik)  en  med  fornøden 
Brede  og  smørfed  Betænksomhed  affattet 
Gjengivelse  af  Klases  egen  S&ga.RSchmidt. 
JH.91.  Kapellaner  (havde)  en  smørfed  Sal- 
velse i  al  deres  Ta,\e.EErichs.IKnibe.(1908). 
14.  -fedt,  et.  (fagl.)  det  fedt,  der  inde- 
holdes i  smør,  og  som  ved  smeltning  udskiller 
sig  som  en  klar  olie;  mælkefedt.  NordConvLex.* 
V  1.282.  LandbO.IV.290.  -fjerding,  en. 
(især  foræld,  ell.  dial.)  bøtte,  tønde,  der  inde- 
holder en  fjerding  smør.  Moth.S549.  HCAnd. 
S8.XI.49.  (kryddersild)  lægges  .  .  i  en  Smør- 
fjerding eller  Krukke.  FrkJ.Kogeb.78.  Feilb. 
jf.:  hun  løftede  Kjolen  og  fremviste  et  Par 
Ben  som  Smørfjerdinger. /Sc/iand.TF./.SiJ. 
-form,  en.  spec.  (jf.  -former;  kog.):  lille 
form,  som  giver  de  portioner  smør,  der  skal 
sættes  paa  bordet,  en  særlig  form,  figur.  Nutids 
Mad. [1931]. 217.  -former,  en.  (jf.  -form; 
kog.)  apparat,  hvorved  smør  udskæres  i  sær- 
lige figurer.  NutidsMad.*(1936).511.  -fugl, 
en.  (især  dial.)  \.  gul  vipstjært,  Motacilla 
flava;  ogs.:  grønirisk,  Ligurinus  chloris 
(Feilb.).  Kjærbøll.239.  BM0ll.DyL.il. 7 4.  DF. 
XI.14.  -føde,  V.  [-|føJ59]  (sml.  II.  brød- 
føde; fagl.)  forsyne  med  tilstrækkeligt  smør; 
især  refl.  Danmark  kunde  Smør-føde  sig  selv. 
ODLutken.Oeconomie.L(1760).25.  To  Kjøer 
kunne  neppe  give  os  Melk  nok  endsige 
smørføde  os.  Levin.  Hertel.A.lll.  CReimer. 
NB.213.  -gaas,  en.  {fra  sv.  sm6rgås(bord); 
2.  led  vistnok  egl.  om  portion  smør,  opsat  i 
en  særlig  (om  en  gaas  mindende)  form,  jf.: 
„Smørgaas  .  .Kaldes,  i  Norge,  en  Skeefuld 
nykiernet  Smør,  som  gives  Folkene  paa 
Fladbrød."  F/S'O.  samt  ældre  jy.  smørhøne 
om  „Smør,  som  fremsættes  paa  Bordet  til 
Smørrebrød,  og  som  til  Stads  dannes  i  Form 
af  en  B.øne."VSO.;  især  om  sv.  forhold)  stykke 
smørrebrød  ell.  lille  anretning  af  brød,  smør  og 
paalæg  (ost,  sild,  skinke  olgn.)  og  event.  liUe 
(kold  ell.  varm)  ret  (der  danner  indledning  til 
et  maaltid).  JNHøst.  de  havde  ikke  havt  frem- 
mede, siden  Nr.  tre  . .  blev  døbt,  og  det  var 


986 


SmBTgrjn 


Smørkramme 


986 


(husherrens)  Kolleger  til  en  „Smørgås".Ban^. 
f  .4.33.  TroelsL.BS.1.62.  kolde  Snapse  og 
Ol  til  Smøi^isen  og  flere  svære  Vine  samt 
Champagne  til  Middagen. JFJctw.^./.32.  || 
heriil  Smørgaas-bord,  om  anretningen,  maal- 
iidei.  Sal.*XXI.821.  -ffryn,  et.  (if.  -korn; 
fagl.)  smørkugle  i  mælken  af  størrelse  som  et 
gryn.  Lané^.IV285.  -grød^  en.  (koa.) 
grød,  tilberedt  af  mel,  der  er  bagt  op  i  smeltet 
smør  og  opspædt  med  kogeride  vand  (eU.  lo 
mælk)  (pcM  landet  alm.  brugt  som  barselmad). 
Moth.S549.  CEMangor.FB.74.  RasmHans. 
M.II.96.  FrkJ.Kogeb.118.  jf.  JSMøll.MB. 
288.290.  Q)  -sul,  adj.  af  en  gul  farve  som 
fmør;  safrangul  med  hvidt.  Levin.fu.  gu[).  Ha- 
iebrL.*I.250.  elleve  smaa,  smørgule  Kyllin- 
ger. KarenChristiansen.  TobiasNifinger.(1937) . 
32.  •hanuner,  en.  (fagl.)  særlig  slags 
hammer,  der  anvendes  ved  lukning  og  aabning 
af  smørdritler.  Cit.l910.(OrdbS.).  -held,  et.  20 
(jf.  -lykke;  iscer  dial.)  held  til  at  faa  smør 
ted  kerniyigen.  Naar  eet  barn  er  nyelig  fød, 
skal  det  tage  ved  een  kierne  og  trække 
dend  op  og  neder,  saa  faaer  det  godt  smør- 
hæld. JacJBircAcrod.FF.54.  (naar)  rumpen 
kløer  .  .  saa  faaer  mand  gott  smørhæld. 
smst.58(jf.  u.  -køb^.  JKamp.Da.Folkemin- 
der.(1877).174.  UfF.  -horn,  et.  (bag.) 
horn  (3.4),  der  tillaves  med  rigeligt  smør  (mar- 
garine). FrkJ .Kogeb.**(  1921). 284.  -hul,  et.  30 
I)  hul  (midt)  i  en  grødportion  (en  tallerken 
ell.  et  fad  grød),  hvori  åer  anbringes  smør  tH 
at  dyppe  i.  Det  er  de  Risengryn,  jeg  holder 
af  .  .  med  et  ordenligt  gult  Smørhul  i. 
RSchmidt.MD.94.  Kartoffelgrød  med  Flæske- 
bider  og  smeltet  Fedt  i  Smørhullet. ^aA:;. 
VB.204.  jf.:  et  Fadfuld  Grød  med  tolv 
SmøThvlieT.SvGrundtv.FÆ.II.169.  ||  »  sam- 
menligninger olgn.  Erik  havde,  saa  at  sige, 
faaet  Smørhullet  (o:  den  bedste  portion  ajf  40 
en  grødret). Grundtv.Saxo.1. 230.  Hum  Sø  (lig- 

?er)  lunt  og  hyggeligt  som  Smørhullet  i  et 
^ad  Grøå.Poni.F.H.4.  2)  biOedl.  2.1)  (dial.) 
om  midterhullet  i  legen  „so  i  htd"  (Feilb.III. 
451)  ell.  om  et  af  de  tegnede  rum  i  et  paradis 
(2.2)  (Krist.BRL.255).  Z2)  lokalitet,  der  lig- 
ger midt  i,  er  omgivet  af  frugtbare  jorder; 
frugibar,  fed  egn.  Randers  kaldes  over  hele 
Jylland  byen  i  smørhullet  for  sit  gode  op- 
lands skyld.  Krist.Ordspr.508.  Sognet  (0:  50 
Kundby)  kaldes  amtets  smørhul,  fordi  det 
li^er  sådan  i  midten,  og  fordi  det  er  si 
frugtbart.// FCIauj.Z/.ii5.  Danmarks  „Smør- 
hul", den  runde  og  frodige  0  Fyn.  Pol.  "/• 
1934.3.sp.3.  •hammer,  en.  (jf.  -krebs; 
zool.)  hummer,  der  lige  har  skiftet  skal. 
Lieherkind.DY  111.207. 
cimøri^y  <idj.  se  smørrig. 
S^mør-kac^,  en.  {ænyd.  d.  s.)  kage,  der 
er  tilberedt  med  meget  smør;  nu  spee.  om  kage  60 
af  wienerbrødsdej,  der  er  sliiaet  op  i  en  (rund) 
form  fyldt  med  smør,  knuste  mandler,  rosiner 
og  sukat.  vAph.(1759).  Bang.LJiSl.  ISuhr. 
Mad.'*(1923).240.  \\  (1.  br.)   i  totem.,  svar 


rende  til  de  u.  Lagkage  nævnte.  Naturligvis 
havde  Christian  ikke  troet,  at  Livet  paa 
Skolen  var  lutter  Smørkage,  men  at  der 
vankede  slet  saa  mange  Knubs,  havde  han 
dog  ikke  tænkt  sig.  VilhHansen.FraU fredens 
Dage. (1913). 45.  „Hvordan  kommer  I  så 
ellers  ud  af  det?"  spurgte  jeg.  „Det  er  ikke 
bare  Smørkage,"  sagde  den  unge  Mand.  Rørd. 
SF.160.  -kammer,  et.  (fagl.)  lokale  paa 
mejeri,  hvor  smørret  fremstilles  ell.  opbevares. 
S&B.  Korch.LL.52.  -kande,  en.  beholder 
(skaal  eU.  lUle  krukke  med  laag),  hvori  smør 
stilles  paa  bordet  eU.  opbevares,  medføres  paa 
rejse  olgn.;  ogs.  om  kande,  hvori  smeltet  smør, 
smørsovs  sættes  paa  bordet  (D&H.);  (dial.) 
spec.  om  træbeholder  med  laag,  der  rummer 
ca.  10-15  pund  smør  (UfF.).  Moth.S549. 
Den,  som  ved  Maaltidet  tager  „Krydset"  i 
Smørkanden  .  .  bliver  ikke  gift  i  syv  Aar. 
Thiele.III.39.  Goldschm.V  11.79.  Benytter 
man  Smørkander,  glattes  Smørret  langs  hen 
ad  Smørkandens  BAnd.Const.GH.8.  -kar, 
et.  i)  (nu  1.  br.)  kar,  hvori  smør  behandles 
eU.  opbevares.  Funke. (1801). 1. 633.  2)  (dial.) 
^  smørblomst,  Ranuru^us  L.  UfF.  -kiks, 
en.  (bag.)  kiks,  fremstillet  af  smørdej.  Nutids 
Mad.*(  1936). 317.  -klat,  en.  Adjunkten 
tegnede  .  .  et  uhyre  Nul  med  en  Prik  i  som 
Smørklatten  i  et  GToåltiå.Schand.VV.132. 
Kaalen  fyldes  i  et  Gratinfad  .  .  og  oveni 
lægges  nogle  Smørklatter.  17 je&/a<fe<.**/t2936. 
42.sp.2.  -klump,  en.  vAph.(1764).  Landb 
O. IV 285.  »Henry,  det  vældige  |  Fad  Grød 
med  Smørklump  i  og  Flæsk  til.KMunk.C.67. 
i  en  (kbh.)  tælleremse:  *En  lille  Smørklump 
rejste  til  Charlottenlund  (osv.).Krist.BRL.390. 
-kniir,  en.  kniv  til  at  tage  smør  af  smør- 
kanden med.  Holst.R.  -ko,  en.  (landbr.)  ko, 
som  har  stor  aarlig  ydelse  af  smør  (giver 
meget  og  fed  mælk).  LandmB.II.398.  Landb 
0.IVS91.  -korn,  et.  (jf.  -gryn;  fagl.)  smør- 
kugle af  størrelse  som  et  kom.  MøllH.V.290. 
LaridbO.IV.285.  -kort.  et.  ( rationerings) - 
kort,  der  giver  ret  til  køb  af  et  vist  kvantum 
smør.  ORung.PS.182.  -krebs,  en.  07- 
-hummer  samt  nt.  botterweek,  om  bløde 
taskekrabber,  der  lige  har  skiftet  hud;  zool.y 
flodkrebs  lige  efter  skalskiftet,  da  dyret  er 
blødt.  Brehm.DL.lI  1.507.  -krin^rle,  en. 
(nu  ikke  i  rigsspr.  -kringel.  Moth.S549. 
VSO.).  (bag.)  kringle,  hvortil  der  er  brtigt 
(rigeligt)  smør,  eU.  kringle  af  smørdej.  Moth. 
S549.  Dekgl.Laugs-Artiklertill723J.84.  Nu- 
tidsMad.*(  1936). 315.  \\  (især  dial.)  stor,  skør 
kringle,  paa  hvis  uriderside  der  var  smurt 
smør.  Sydfynskes. 280.  -krakke,  en.  Moth. 
S549.  Bredahl.III.63.  Han  havde  snart 
mærket  sig  de  Tider,  Formiddag  og  Aften, 
da  Proprietærsønnens  gode  Smørkrukke  og 
de  andre  gode  Sager  .  .  kom  frem.  Tops.///. 
122.  -kramme,  en.  {glda.  smør  krommæ; 
dial.}  især  i  flt.,  om  ret,  bestaaende  af  krum- 
mer (af  revet  rugbrød),  bagt  i  smør,  ell. 
franskbrødsskiver  stegte  i  smør  og  strøede  med 


987 


Sdnørkræm 


Smørrebrød 


988 


kanel  og  sukker  (bl.  a.  brugt  som  barselmad). 
Moth.S549.  CEMangor.FB.74.  Rask.Fynske 
BS. 54.  AOerber.  Hvad  jeg  gjennemlevede.(1900). 
31.  JSMøll.MB.290.298.  UfF.  jf.  (som  til- 
navn): en  vis  Lisken  SmøTkiomme.  Skuesp. 
V.194.  -kræm,  en.  (bag.,  kog.)  en  af  flor- 
melis, smør,  æggeblomme  (og  vanille)  frem- 
stillet kræm.  ISuhr.Mad.^'>(1923).248.272. 
NutidsMad.fl931J.291.  -kagle,  en.  kugle- 
formet smørklump;  spec.  (fagl.)  om  mælke- 
kugle ell.  (især)  om  hver  af  de  ved  kerning 
opstaaede  (gryn-,  kornlignende)  klumper  af 
mælkekugler,  der  har  klæbet  sig  sammen  (jf. 
-gryn,  -kornj.  NordConvLex.^V.396.  LandbO. 
1 1 1. 643.  II  i  alm.  spr.  især  om  smaakugler 
af  smør,  der  sættes  paa  bordet  til  at  smøre 
paa  brød.  Const.Kogeb.190.  -køb,  et.  (jf. 
SV.  smorkop,  røverkøb;  især  dial.)  køb  af 
smør  (til  en  vis  pris);  pris,  der  betales  for 
smør;  ogs.:  periode,  hvor  smørret  er  i  en  vis 
(nærmere  angivet)  pris.  fattige  Folk  paa 
Landet  i  dyrt  Smørkjøb  benytte  (sirup  til 
at  smøre  paa  brødet).  PDFaber.Runkelroden. 
(1837). 9.  i  talem.:  min  røv  klør,  vi  faar 
godt  smørkøb  (o:  det  er  tegn  paa,  at  smør- 
prisen bliver  gunstig).  Krist.Ordspr.nr.8136. 
Feilb.  UfF.  de  gaar  for  det  gamle  smørkøb, 
de  tages  ikke  for  fulde,  behandles  ikke  som 
andre  (bl.  a.  om  børn,  der  skønt  underlegne 
deltager  i  lege  med  større  børn  og  derfor  nyder 
visse  friheder).  Krist.Ordspr.nr.8137f.  DSt. 
1922.108.  -lag^e,  en.  den  opløsning  af  salt 
og  forsk,  bestanddele  af  mælken,  som  bliver 
tilbage  i  smørret  efter  æltningen.  Moth.S549. 
Smørialis'  sDigtervandringer.(  1823)  .26.  Møll 
H.Y283.  FrGrundtv.LK.80.  -land,  et.  (su. 
smorland,  ty.  butterland,  hall.  boterland, 
jf.  eng.  butter-shore)  ^  taagebanker,  lave 
skyer  i  horisonten,  der  ser  ud  som  en  kyst. 
Harboe.MarO.  SaUXXl.821.  -leger-  en. 
(ogs.  -leg,  -leg(g)e,  -legger,  se  Moth^549. 
Viborg.Pl.(1793).116.  VSO.  JTusch.193. 
Feilb.).  {ænyd.  smørleger;  ;"/.  II.  Leger; 
dial.')  ^  smørblomst,  Ranunculus  L.  JTusch. 
193.356.  II  ogs.  om  engblomme,  Trollius  euro- 
pæus  L.  smst.248. 

t  smørlig,  adj.  (fsv.  (adv.)  smørlika) 
d.  s.  s.  smørret  4.  Deraf  loe  Ridder  Ræv  saa 
smøT]ig.LykkensTumleklode.(udg.l789).13. 

Nmør-lykke,  en.  (ænyd.  d.  s.;  jf. 
-held;  især  dial.,  foræld.)  held  til  at  faa  smør 
ved  kerningen;  det,  at  kerningen  lykkes  (et 
mislykket  resultat  mentes  at  skyldes  trolddom, 
ell.  at  man  havde  mistet,  bortgivet  sit  held  til 
at  faa  smør).  Moth.S549.  Den  første  „Smør- 
urt"  (o:  tusindfryd)  en  Husmoder  finder, 
skal  hun  spise  stiltiende,  saa  faaer  hun 
god  „Smørlykke".  JKamp.  Da.  Folkeminder. 
(1877).176.  Giver  man  sød  mælk  bort,  bør 
man  komme  et  par  korn  salt  i  den,  ellers 
giver  man  sin  smørlykke  hort.  Skattegrave- 
ren. 1888. 1. 44.  AarbAarh.1937.152.  Feilb. 
II  ogs.  om  ting,  der  mentes  at  bringe  smør- 
lykke (ved  at  afværge  trolddom),  især  om  for- 


stenet søpindsvin,  mælkesten  (2),  sebedeje 
(Feilb.BL.120.  AarbHolbæk.1931.87),  og  smør- 
blomst, Ranunculus  L.  (UfF.).  -mejeri, 
et.  (jf.  -mælkeri;  fagl.)  (afdeling  af  et) 
mejeri,  der  fremstiller  smør  (mods.  Oste- 
mejeri^.  Bl&T.  -mejerist,  en.  (fagl.) 
mejerist,  der  fremstiller  smør.  BornholmsAvis. 
^*/-il919.3.sp.7(se  u.  Ostemejerist^.  -me- 
ster, en.  (fagl.)  d.  s.  NatTid.*/tl931.Till. 

10  l.sp.4.  -mælkeri,  et.  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  -mejeri.  Hertel.A.137.  -mærke,  et. 
spec.  om  (hvert  af)  de  mærker,  hvoraf  et 
smørkort  bestaar.  Woel.DG.114.  -næb,  et. 
(jf.  Næb  sp.S2'*fi^;  fagl.)  kande  med  næb- 
formet  tud  til  smeltet  smør.  Pol.''/itl937.7. 
-og-brød,  et.  se  Smørrebrød,  -op,  en. 
[smo(-)r'(0&]  (til  smøre  op  (u.  III.  smøre  6.2^; 
jf.  -væk ;  sj.)  noget  hurtigt  (og  jasket)  sammen- 
skrevet; om  avis:  I Schive.PaalideligeSkildrin- 

20  ger. (1852). 25.  -pakkeri,  et.  lokale  ell.  virk- 
somhed, hvor  smørret  pakkes  i  dritler,  herme- 
tisk tillukkede  daaser  olgn.  til  forsendelse 
(eksport).  LandmB.II.454.  Buchh.VandaVen- 
zel.(  1939). 132.  -pande,  en.  (nu  næppe  br.) 
pande  til  at  smelte  smør  i  (især  for  at  brune, 
stege  noget  deri).  vAph.(1759).  MO.  -papir, 
et.  fedttæt  papir  til  indpakning  af  smør  olgn. 
Papir L.376.  Bendt  (d:  en  gammel  mand)  lig- 
nede et  sammenkrøllet  smørpapir. /SvedstrMp, 

30  EG.II.81.  -pergament,  et.  (jf.  -papir; 
fagl.)  pergamentpapir  til  indpakning  af  smør. 
PapirL.291.  -prøve,  en.  spec:  delaf  et  smør- 
parti, udtaget  som  vareprøve.  ChrBorup.PM. 
280.  CMøll.PF.508.  MøllH.Y284. -prøver, 
en.  person,  der  bedømmer  et  parti  smør,  ell. 
redskab,  der  bruges  hertil  (smør søger).  Bl&T. 
-pnlver,  et.  I )  (især  foræld.)  pulver,  der  skal 
lette  flødens  udskillelse  af  mælken.  Larsen. 
FolkIxBgem.III.99.  2)  (fagl.)  stof,  der  blan- 

40  des  i  smørret  for  at  gøre  det  drøjere,  -pære, 
en.  {efter  fr.  beurré;  gart.)  om  meget  møre 
pæresorter  (der  smelter  i  munden  som  smør). 
vAph.  Nath.  VI.  122.  VareL.  (1807).  II.  349. 
Bredsted.Pom.1.259. 

I.  iSmørre,  en.  se  I.  Smøre. 

II.  smørre,  v.  se  III.  smøre. 
{Smørrebrød,    et   ell.    (sj.    uden   for 

jy.)   en   (Kierk.VII.75).   ['smør8|brø?6]   (nu 

sj.  (skrevet)  Smørogbrød.  Drachm.VT.81. 
50  Égeberg.SmaaOplevelser.(1906).15.  Smør  og 

Brød.  vAph.(1764).92.  —  nu  ikke  i  rigs- 

spr.  Smørebrød.  Holb.Stu.I.l.  vAph.(1764). 

HKaarsb.M. 1. 63.156  ofl.    —    nu    næppe    br. 

Smørbrød.   Argus.l770.Nr.2.2.    Tode.V330). 

flt.  d.  s.  (Bagges.DVX.217.  Rich.I.316.  Krist. 

Ordspr.187.  AarbHards.XXI.109)  ell.  (dagl, 

især  spøg.)  -brød(d)er  (Fich.D.179.  OMads. 

EnVaage.  (1890).  175.    Anna  Larssen  Bjørner. 

Teater  og  Tempel.(  1935 ).9);  i  alm.  undgaas 
60  flt.  ved  anv.   af  udtr.   stykker  smørrebrød. 

(no.   smørbrød;  af  forb.  smør  og  brød,  jf. 

og  sp.  359^'  samt  eng.  bread-and-butter ;  sml. 

Smørgaas   ||  formen  Smørebrød  kan  dels 

skyldes  tilknytning  til  III.  smøre  2,  dels  sjæll. 


989 


Smørrebrød 


Smørrebrød 


990 


foriængelse  af  vokalen,  jf.  UnivBl.1.374.  || 
m.  h.  t.  formen  Smørbrød  sml.  ty.  butter- 
brot)  skivefr)  af  brød  med  et  lag  smgr 
(ell.  margarine,  fedt,  jf.  Fedte-,  Margarine- 
brød^  og  (nu  i  reglen)  paalæg;  oftest  om 
overskaame,  halverede  (rugbrøda)  skiver  med 
amgr  (margarine)  og  paalæg  paa. 

I)  t  ol  cdm.  I.l)  koll.,  om  (maaltid,  be- 
staaende  af)  denne  form  for  mad;  skaaret 
mad;  smurt  mad;  ogs.  undertiden  om  maal- 
tid, hvor  man  selv  svmrer  maden;  koldt  bord. 
fornemme  Folks  Maaltid  bestod  i  en  Skee 
Suppe,  noget  salt  Kiød  eller  Smørre-Brød. 
Holb.DH.III.328.  »At  Smørrebrød  er  ikke 
Mad,  I  Og  Kierlighed  er  ikke  Had,  |  Det  er 
for  Tiden  hvad  jeg  veed  |  Om  Smørrebrød 
og  Kierlighed.  Wess.266.  ♦Jeg  siger  Gilde, 
men  jeg  mener  Smørrebrød  |  med  Ost  og 
Pølse  ^Mk.Blich.(1920).III.12.  han  pakker 
sit  Smørrebrød  ind  i  Ayisp&Tpii.ChrEngelst. 
LD.IO.  han  .  .  kom  med  Smørrebrødet  og 
'Theen.KBure.EnNat.(1921).19.  det  meget  yn- 
dede Smørrebrød,  som  man  godt  kan  kalde 
en  af  de  danske  'Sa.tionaiietteT.NutidsMad. 
f  1931 J. 246.  M  t  forb.  m.  (foranstaaende) 
mængdeangiveise.  O  det  er  jo  Børn!  De  faae 
bare  lidt  Smørrebrød  og  Hindbær-Eddike. 
Heib.Poet.VI.40.  Jeg  pakkede  ham  en  Pakke 
SmønebTød.K Blixen. AF. 202.  spise  et  mæg- 
tigt fad  smøTTehTød.MKlitgaard.GM.103.  et 
stykke  smørrebrød,  enkelt  stykke  smurt 
mad;  i  ent.  ogs.  (jf.  ndf.  1. 56)  som  (beskedent) 
udtr.  for  et  maaltid,  bestaaende  af  smurt  mad 
ell.  koldt  bord.  Vi  bade  hende  ti  gange,  hun 
skulde  ingen  Umag  giøre  sig  for  vor  Skyld; 
thi  vi  kiinde  lade  os  nøye  med  et  stykke 
Smøre-brød.  ^o/6.iS'<u./.i.  naar  hånd  hafde 
smurt  sig  et  Stycke  Smørre-Brød,  slickede 
hånd  altid  Smørret  reent  af  Knifven  igien, 
Seidelin.14.  *Der  staar  fire  blomstrende 
Stykker  Smørrebrød  for  nag.  JV Jens. Di.53. 
invitere  paa  et  stykke  smørrebrød  j  et  stykke 
smørrebrød  rundt  om  brødet,  se  III.  rund  6.i. 
Il  skære,  smøre  smørrebrød,  se  IV 
skære  6.8,  III.  smøre  2.  spise  smørre- 
brød: *ikkun  rige  Folk,  som  veed  af  ingen 
Nød  I  I  allerd)n-est  Tid,  kan  spise  Smørre- 
brød. PraW.5r./.i3S.  Jeg  havde  været  til 
Grosserer  Smidts  4  eller  5  Gange,  spillet 
Whist  og  spiist  „Smørrebrød  med  Varia- 
tioner". B/«;A.^l<?20;.ZX/O5.  VSO.  II  i 
forb.  som  bart  (se  u.  III.  bar  2),  belagt 
(se  u.  belægge  l.i^,  højt  (o:  med  et  tykt  kig 
paalæg.  Pol.**/*1935.4.sp.2),  opulent  (se 
opulent^,  skaaret  (se  IV  skære  16.3^ 
smørrebrød.  ||  (maaske  egl.  bet.  1.2  anv. 
som  et  beskedent  (litotisk)  udtr.,  jf.  ovf.  1.  32; 
nu  næppe  br.)  m.  ubest.  art.  (vore  forfædre) 
aad  et  got  Smørre-Brød  eller  Ølle-Brød  om 
MoTgenen. Holb.Vgs.1 .3.  man  veed  nok  hvad 
det  vil  sige,  naar  gode  Venner  bede  hin- 
anden paa  et  SinøThTød.Tode.ST.II.89.  jf. 
ovf.  1.45:  Kommer  da  mine  Børn,  og  lader 
os    spiise    et    Smørrebrød    tilsammen; 


Efter  Maaltid  vil  vi  gaae  hen  til  min  Svi- 
gersøn. J/2PauK».iV.66.  II  t  udtr.  for  stor 
popularitet,  publikumsyndest,  især  om  skue- 
spillere, filmsheUe  olgn.  (hvis  billeder  unge 
piger  skal  have  lagt  paa  brødet  og  spist):  det 
(lykkes)  C.  at  opnaa  Berømmelse,  ja  at  blive 
hele  Landets  Afgud.  Han  spises  paa 
SmøTrehiød.Pol.''M938.7.sp.4.  1.2)  (nu 
næsten    kun    dial.;    rigsspr.    foretrækker    nu 

10  udtr.  stykke  smørrebrød^  enkelt  stykke 
smurt  mad.  Henrich  ædende  paa  et  Smørre- 
Brød.  £foi6.iCon<i«<./.2.  'hvert  Smørrebrød, 
som  gav  hans  Hunger  Lise.  Bagges. 1. 248. 
Han  havde  tre  Smørrebrød  i  Lommen,  sulte 
skulde  han  ikke. HCAnd.SS.VI.50.  Krist. 
Ordspr.187.  Børn  .  .  med  et  Smørrebrød  i 
Ha&nden.  JVJens.AS.202.  jf.  Feilb. 

2)  i  billedl.  anv.,  især  i  talem.  2.1)  (nu  næppe 
br.)   som   udtr.   for   ringe   værdi,   betydning: 

2(0  (en)  ubetydelighed;  ofte  (jf.  bet.  2.2}  i  forb. 
være  (som)  (et)  smørrebrød,  være  ringe, 
ubetydelig.  Alle  disse  Feil  ere  kun,  som  et 
SmøTTehTød.Luxd.FS.4.  »Hvad  Tantalus? 
hans  Pine  .  .  |  Var  Smørrebrød  mod  din. 
Bagges. I II. 233.  (faa,  købe,  sælge)  for  et 
smørrebrød,  0:  for  en  slik,  til  spotpris. 
Moth.K437.S113.  Levin.  S&B.  2.2)  (jf.  u. 
Frokost;  dagl.)  som  udtr.  for,  at  noget  ingen 
vanskeligheder  volder,  er  ligetil:  en  let  sag; 

30  barnemad  (2).  Naar  vi  først  faaer  dem  (0: 
ladhed,  egennytte  osv.)  drevet  til  Dørs,  saa 
bliver  Resten  kun  et  Smørrebrød.^rju«. 
1771.Nr.44.2.  jeg  finder  det  et  Smørrebrød, 
hvad  andre  Reisende  have  beskrevet  saa 
forfærdelig  vanskeligt.  Bagges. DY  I  X.456.  jeg 
.  .  ansaae  det  (0:  at  skrive  korrekt  dansk) 
som  et  Smørrebrød  for  mig,  og  som  noget, 
jeg  maatte  kunne  paa  mine  Fingre.  Rahb.E. 
1.242.   især  (jf.   u.   bet.   2.\)   i  forb.   være 

40  (som)  smørrebrød  (for  en),  være  en  let  sag, 
være  smaating  (for  en),  hvad  solide  Forret- 
ninger angaaer,  det  er  som  Smørre-Brød  for 
mig.Holb.Kandst.(1731).III.5.  Luthers  lille 
Katekismus  .  .  var  et  Smørrebrød  for  ham. 
PAHeib.US.59.  Det  er  et  Smørrebrød  for 
mig  i  6  Minuter  at  besvare  det,  hvortil  De 
giver  mig  8  I>&ge.Coll.(HCAnd.BC.III.63). 
hende  vilde  det  være  som  „et  Smørrebrød" 
at  forestaae  saadant  et  Huus,  blot  med  en 

50  flink  Kokkepige.  UngdGl.1.78.  det  skal  være 
det  bare  Smørrebrød  for  os  at  tumle  med  de 
store  Verdensproblemer.  Pon/.FZ/.546.  ett  av 
de  sprog  der  ikke  ligefrem  er  smørrebrød 
for  mig.  Jesp.Levned.222.  gaa  som  (et) 
smørrebrød  ell.  gaa,  som  man  spiser 
et  stykke  smørrebrød  olgn.,  (1.  br.)  gaa 
let,  som  fod  i  hose;  gaa,  som  det  var  smurt. 
PMøll.(1855).11.142.  Hrz.HI.25.  den  slags 
omdannelser  (o:  fra  fremsættende  til  spør- 

60  gende  sætninger)  gaar  af  sig  selv  som  smøne- 
hTød.Jesp.(VorUngdom. 1905. 144).  Han  fulgte 
Hørup  .  .  altid  forklarende  det  givne  Stand- 
punkt som  netop  saa  ligefremt  som  man 
spiser  et  Stykke  Smørrebrød.  EHenrichs.MF. 


991 


Smørrebrøds- 


smørret 


992 


11.379.  jf.:  hvergang  (Thorvaldsen)  skulde 
reise  fra  Danmark,  havde  (han)  grædt  som 
et  Barn ;  men  derimod  naar  han  forlod  Rom, 
gik  det  glat  væk  —  som  han  spiste  et  Stykke 
Smørrebrød,  var  hans  U  åtryk..  C  Stampe. 
Thorv.76.  2.3)  (nu  kun  dial.)  som  udtr.  for 
hvad  der  tildeles  en  som  tak,  erkendt- 
lighed for  ydet  tjeneste,  hvad  man  opnaar 
ved  smiger,  øjentjeneste  olgn.;  ogs.  tron.  (i 
forb.  som  et  rødt  smørrebrød^  om  Modigt  lo 
slag  olgn.  (se  Feilb.).  Hånd  venter  et  stykke 
smørrebrød  deTioT.Moth.S552.  hånd  vil  for- 
tiene et  smørrebrød.  sms<.  Krist.Ordspr.nr. 
8139.  2.4)  t  forb.  spise,  æde  noget  op  i 
ell.  paa  (UfF.)  et  (stykke)  smørre- 
brød, (nu  næppe  br.  i  rigsspr.)  hurtig  gøre  det 
af  med,  gøre  ende  paa  noget;  ikke  regne  for 
noget,  hvad  hjælper  det  altsammen?  kom- 
mer der  Krig,  saa  spiser  de  os  dog  op  i  et 
Smørrebrød !  MReinhardi.Familie-Erindringer.  20 
(1889). 93.  især  m.  h.  t.  bekymringer  olgn.: 
hurtig  bringe  i  glemsel;  ikke  tage  alvorligt; 
blæse  en  lang  march.  *Den  Sorg  kand  ædis 
op  i  SmøTTe-BTød.Lucopp.TB.B3^.  „det  er 
en  stor  Synd,  naar  man  intet  elsker  den, 
man  givter  sig  med."  —  „Synd?  Ja  den  vil 
jeg  spise  op  i  et  Stykke  Smørrebrød."  L«a;<i. 
(Skuesp.VII.462).  Gylb.XII.48.  2.5)  i  forb. 
det  faar  jeg  hver  dag  paa  mit  smørre- 
brød, (jf.  u.  Tallerken;  nu  1.  br.)  det  maa  30 
jeg  høre  (for)  hver  dag;  det  faar  jeg  hver  dag 
revet  i  næsen.  vAph.(1764).  Cit.l894.(NkS8° 
591). 

I^mørrebrøds-,  i  ssgr.  ['smørabrøds-] 
(især  kog.,  restaurations-spr.)  af  Smørrebrød 
1,  fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Smørrebrøds- 
anretning,  -automat,  -fad,  -gilde,  -klemme 
(se  u.  I.  Klemme  6),  -pakke,  -æske,  samt 
betegnelser  for  forretninger,  der  fremstiller  smør- 
rebrød til  levering  i  hjemmet,  til  salg  i  (frokost)-  40 
pakker  olgn.,  som  Smørrebrøds-fabrik,  -for- 
retning, -forsyning,  -køkken,  -bord,  et. 
PhRDam.FI.86.  De  skal  læse  op  sammen 
med  et  Par  Sangere  —  De  faar  60  Kroner 
for  Deres  Ulejlighed,  og  Smørrebrødsbord 
bagefter.  B0nnelycke.Lt.il  5.  Pol.*/iil938.11. 
sp.l.  -bræt,  et.  (jf.  Smørebræt;  1.  br.). 
Haandgern.63.  -elev,  en.  (jf.  -jomfru^  elev 
i  restaurationsfaget,  der  uddannes  i  tilbered- 
ning af  smørrebrød.  BerlTid.**/tl925.M.13.  50 
sp.4.  -jomfra,  en.  (jf.  Jomfru  3.2)  kvinde 
i  restaurationskøkken,  der  udfører  tilbered- 
ningen af  smørrebrød.  Schand.SB.194.  Erl 
Krist.DH.206.  -kød,  et.  (dial.)  kød  til 
paalæg.  Cit.l828.(Brøndum-Nielsen.PM.254). 
UfF.  -papir,  et.  papir,  hvori  smørrebrød 
indpakkes;  spec.  om  fedttæt  papir,  det  Prole- 
tariat, der  bestrøede  Fortunens  Have  med 
Smørrebrødspapir,  Sildeskind  og  Rejeskal- 
ler. Sc^wnd.SB.  767.  NutidsMad.  [1931]. 248.  eo 
-seddel,  en.  trykt  liste  over  de  forsk,  slags 
smørrebrød,  der  kan  faas  i  en  restauration, 
brugt  af  gæsterne  til  bestilling  af  smørrebrød 
(først  brugt  i  1883,  se  Pol."/iil937.11.sp.3). 


CMøll.M.IIl.241.  En  Opvarter  kom  og 
gloede  paa  dem.  Buris  undrede  sig  over 
Smørrebrødsseddelen  .  .  Lidt  usikker  bad 
han  G.  om  at  skrive  paa  den  for  ham  ogsaa. 
JVJens.D.49.  -stue,  en.  afdeling  af  et 
restaurationskøkken,  hvor  smørrebrødet  til- 
beredes ell.  personalet  spiser  frokost.  Schand. 
SB.196.  ErlKrist.DH.20.  -\ogn,  en.  vogn 
(med  stade  i  en  (større)  by),  hvorfra  sælges 
smørrebrødspakker.  Krak.l928.II.1261. 

Sl^niørrelse,  en.  se  Smørelse. 

smørret,  adj.  [^smørat]  0  læses  som  o 
i  .  .  smøTTeå.Høysg.Anh.23.  (nu  især  dial. 
(jf.  Feilb.)  samt  (i  bet.  4:)  kbh.  smøret. 
VSO.;  i  bet.  4:  vAph.(  1772). 111.  JHSmidth. 
Ords.141.  Hrz.D.lI.167(oo  Øret;,  jf.  UfF.). 
(ænyd.  smøred  (Kalk.Y912b^^),  no.  dial. 
smørutt;  afl.  af  I.  Smør  ell.  I.  Smøre  1-2; 
til  dels  efter  nt.  smerig,  hty.  schmierig,  se 
smørrig,  jf.  smøret  1 ) 

1)  (dial.)  oversmurt  med,  indsmurt  i 
ell.  fedtet,  plettet  af  smør  ell.  lign.  fedt- 
stoffer; som  bestaar  af  ell.  indeholder  smør  ell. 
andre  klæbrige,  fedtede  stoffer;  smøragtig; 
fedt(stof)holdig;  i  videre  anv.:  snavset 
(Feilb.).  Da  alle  Dyrs  Melk  er  en  virkelig 
Emulsion,  er  det  denne  Vædskes  ostige  Deel, 
som  tiener  til  Mellemmiddel,  for  at  holde 
det  oljede  eller  smørrede  omdeelt,  svevende, 
og  svømmende  i  den  vandige  Yædske.  vAph. 
Chym.II.476.  Dit  Ærme  er  ganske  smørret. 
Levin.  Tag  ikke  paa  Bogen  med  dine  smør- 
rede Fingre,  s wsf.  der  duftede  .  .  af  Kaffe 
og  varme,  smørrede  Bakkeiser.  ZJregfend.FT. 
20.  Naar  (humlen)  ved  Brugen  stærk  ud- 
damper, og  giver  noget  smøret  og  sammen- 
kievende  fra  sig,  saa  er  (den)  god.  OecMag.I. 
206.  de  smørede  Dele  bidrage  til  at  give 
Melken  den  .  .  matte  Rvidhed.  vAph.Chym. 
11J.340.  II  (nu  næppe  br.)  om  beholder:  som 
indeholder,  er  fuld  af  smør.  *en  smørret 
Æske.  AndenPrøve afDanskeVers.(1738).19.  jf. 
JFriis.204. 

2)  t  om  person:  uren;  besmittet;  ogs.: 
noget  beruset;  halvfuld.  Moth.S552. 

3)  (jf.  I.  Smør  4;  1.  br.)  om  (sang)stem- 
me:  som  lyder  sødladent,  sentimentalt, 
smægtende.  Musikeren  havde  en  bøielig 
Baryton,  lidt  smørret,  men  det  gik  an. 
Drachm.E0.148.  Væver  Christoffersens  paa 
een  Gang  knirkende  og  dog  smørrede  Steva- 
Tne.JakKnu.GP.48.  Sal.'X.720.  //.Smør- 
tenor: (han)  brugte  sin  smørrede,  stærke 
Tenor  af  fuld  Kraft  til  danske  Fædrelands- 
sange. Schand.  VY89.  PC  V  Hansen.  En  Som- 
merstorm.(1918).80.  \\  ogs.  om  maade  at  tale 
paa:  overdrevent  ell.  uægte  følelsesfuld;  fuld 
af  salvelse;  svulstig.  Modsigelsen  mellem  den 
smørrede  Præsteveltalenhed  og  det  verds- 
lige Levnet  er  meget  haandgribelig.  FDmcr. 
Aandetroen.(1852).xi.  han  istemmer  med  et 
noget  smørret  Foredrag:  Fra  Himlen  faldt 
Danebrogsf anen  ned.  Schand.( Studenterbogen. 
(1896).21). 


993 


smørriff 


Smørstikke 


994 


4)  07'  ^  smerig  t  so.  bel.,  ty.  schmierig, 
som  smigrer,  gsr  sig  lækker;  sml.  smørblid  og 
t  smør-le,  le  venligt  (Moth.S549),  og  m.  h.  t. 
het.-udviklingen  fedtet  4.2-8  og  III.  smøre 
4j»;  dagl.)  om  ansigtsudtryk,  iscer  smil:  som 
vifter  om,  at  man  besidder  en  viden,  har 
visse  hensigter,  bagtanker,  som  er  skjult  for 
den  anden  part,  og  paa  baggrund  af  hvilke 
Mon  gotter  sig,  smiler  venligt  overlegen,  polisk, 
underfundigt;  som  vidner  om,  at  man  i  {o 
sit  stille  sind  morer  sig  over  noget  (fx.  en 
personlig  triumf,  et  puds,  man  spiller  en 
olgn.);  polisk;  lun  (III.6.1);  ogs.  (nu  1.  br. 
i  rigsspr.):  indsmigrende,  affabel  olgn. 
(jf.  Feilb.).  Saa  skal  De  ogsaa  strax  faa  det 
(0:  hans  ansigt)  at  se  skinnende  af  smørret 
Huldsalighed.  Wos<r.f75./ //.S.  det  rotteagtig 
durkdrevne  Udtryk  (i  hans  ansigt),  en  smør- 
ret Forslagenhed,  der  evig  og  altid  er  paa 
Lxu.RSehmidt.MD.Sé.  han  .  .  nyder  smør-  m 
ret  al  den  Beundring,  som  .  .  strømmer  ud 
over  hans  lyskrøllede  Hoved.  Fleuron.V S. 22. 
Du  ser  saa  smørret  ud.  Du  glæder  dig  maaske 
til  at  give  mig  et  Svar,  som  ikke  passer 
med  min  gamle  GeogT&^.  Rode. Moderen. 
(1920).i.  især  i  forb.  som  et  smørret  grin 
(R»rd.GD.289.  J  ae  Paludan.  TS.9),  smil 
(Rist.ER.32.  Hjortø.OS.108)  ell.  grine,  le, 
smile  (saa)  smørret:  hånd  leer  så  smør- 
redt.  Af  otA.5552.  Jeg  har  kjendt  Folk,  der  jo 
har  grint  ligesaa  smørret  som  du  og  været 
saa  ærlige,  at  jeg  turde  ladet  dem  tælle 
mine  Penge  i  }AøTke.Ing.EF.VII.155.  Hrz. 
D.II.167.  EBrand.Bes.15. 

SHiørric  adj.  (ogs.  gmøri^^.  {ænyd. 
smøT(r)ig,  æda.  smørugh  (Harp.Kr.19.43. 
112.141),  oldn.  smjprugr,  mnt.  smerich, 
nht.  schmierig;  afl.  af  I.  Smør;  nu  næppe  br.) 
i)  (jf.  smørret  \)  af  konsistens  som  ell.  min- 
dende om  smør  eU.  fedt;  smøragtig;  fedtet;  ^o 
ogs.:  oversmurt  med  fedt  (Moth.S552).  Saa- 
ledes  blander  man  Tegl-  og  Potteleer  samt 
andre  fede,  stærke  og  smørrige  Plante-  og 
Mergeljorder  med  mavre,  lette,  skjøre,  san- 
dige  og  kridagtige  Jorder,  ja  selv  med  Tørve- 

i' ord. PhysBibl.V II 1. 4.  naar  den  (0:  mergel) 
egges  i  Vand  falder  den  snart  i  Stykker 
eller  til  Pulver  uden  at  blive  til  en  smørig 
Masse.smst.XI.350.  ||  biUedl.  (jf.  smørret  3). 
glatte  er  deres  Munds  smørige  Ord.  Ps.55.22  50 
(Lindberg).  2)  d.  s.  s.  smørret  4.  *hvi  lee  I 
saa  smørrigt  der?  |  Troe  I,  jeg  binder  Jer 
no't  paa  Ærmet?  PolPhysMag. 1 1.761.  saa 
smidskede  hun  saa  smørrig.Rahb.ProsF.lV 
57.  Han  loe  saa  smøri^.Oversk.Com.V195. 
han  smilede  smørigt.BloehSuhr.ÆS.IVlSO. 
Smør-Malt,  et.  (fagl.)  (omhyggeligt 
renset,  fint)  salt,  der  tilsættes  smørret.  Nord 
ConvLex.*VI.35.  LandbO.lV.297.  -serum, 
et.  (fagl.)  det  mælkeserum,  der  findes  i  smør.  io 
MøllE.V.284.  Landbo. IV.283.  -side,  en. 
I)  den  side  af  et  stykke  smørrebrød,  paa 
hvilken  smørret  er  smurt.  Levin.  Vi  faar  ski- 
dent Vejr,  min  Mad  faldt  med  Smørsiden 


ned.  FyrukHjemstavn.1936.27.  Naar  man  ta- 
ber Brød  paa  Gulvet  med  Smørsiden  nedad, 
faar  man  ingen  ny  Kjole  det  Asr.Nord- 
sjæUF.III.99.  Feilb.  2)  billedl.  2.1)  (kunst- 
maler-jarg.)  den  side  af  et  nymalet  maleri- 
lærred, hvorpaa  farverne  er  smurt;  ogs.  om 
den  side  af  palet,  hvorpaa  farverne  er  afsat. 
Drachm.IIl.375.  Achton  Friis.  AJ.  34.  2jr} 
(spøg.,  nu  næppe  br.)  om  ansigtet  (modsat 
baghovedet),  falde  paa  Smørsiden.  L«rtn. 
-skat,  en.  (jf.  -skyld;  foræld.)  afgift,  der 
bestod  af  smør.  Thurah.B.141.  -ske,  en. 
(jf.  -spaan^  større  træske  med  fladt,  riflet 
blad,  hvormed  smør  stikkes  op  af  bøtte,  ud- 
skæres og  formes  i  skirvr  (i  forretninger  ell. 
husholdninger).  Moth.S550.  VSO.  MO.  DdbH. 
Feilb.  -skive,  en.  I)  (1.  br.)  skiveformet 
udskaaret  stykke  smør.  Moth.S550.  2)  (ænyd. 
d.  s.;  dial.)  i  flt.,  om  brødskiver  ell.  -terninger 
(med  æg  over),  bagt  i  smør.  Moth.S550.  MDL. 
Feilb.  -skyld,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Korn- 
skyld;  foræld.)  del  af  landgilde,  bestaaende  i 
smør.  DL.1—18—1.  LandbO. 1 11.352.  -slaff, 
et.  {æda.  smørslagh  (Harp.Kr.l94),  no.  dial. 
8mørslag(a),  sv.  dial.  smorslaga,  jf.  glno.  til- 
navn smiorslaga;  se  APhS.V  1.306;  dial.) 
smør,  der  er  slaaet  (jf.  III.  slaa  15.i,  66.5) 
(op)  i  en  vis  form;  især  om  stor  smørportion, 
der  er  sat  op  i  en  top  og  forsiret  paa  forsk, 
maade.  i  Fodcrloen  staaer  to  store  Høkurve. 
Den  største  tager  I  herover  .  .  Saa  stikker 
I  et  Smørslag  op  paa  et  heelt  Lispund  .  .  og 
det  sætter  I  .  .  derned.  Bøgh.DA.1. 35.  A^ 
Niel3.FL.II.l6l.  Halleby.155.  JSMøll.MB. 
430.  Feilb.  Rietz.636.  -smager,  en.  (fagl.) 
person,  som  har  det  hverv  at  foretage  smags- 
prøver af  smør.  Riget." htl912.4.sp.3.  (bøn- 
derne) rendte  og  pjattede  med  deres  Smør- 
klatter derude  i  Købstaden  og  skulde  se 
paa,  at  han,  Smørsmageren,  knapt  gad  lugt« 
til  Varen,  end  sige  købe  den.  Bregend.  HH.  I. 
193.  han  havde  allerede  som  Dreng  en  ene- 
staaende  Smørsmag,  kunde  skelne  de  for- 
skellige Sorter  paa  Smagen  og  sige,  hvad 
de  kostede,  og  straks  efter  endt  Skol^ang 
blev  han  engageret  som  Smørsmager.&ois 
Mag.1935.569.  -sots,  en.  (jf.  -dyppelse^ 
smeltet  eU.  brunet  smør  anv.  som  sovs;  sovs 
(uden  mel),  der  væsentlig  bestaar  af  smør.  vAph. 
(1764).  CMuller.Koge-Bog.(1785).74.  FrU. 
Kogeb.**(  1921). 176.  f  -spaan,  en.  d.  s.  s. 
-ske.  Moth.S550.  -stanc«  en*  f^^-)  smørkage 
af  form  som  en  (wienerbrøds) stang,  -stem- 
me, en.  [1.4]  (1.  br.)  smørret  (3)  stemme. 
BlJcT.  -sten,  en.  {om  grundm  til  beteg- 
nelsen se  u.  Sebedeje;  dial.)  forstenet  pighud 
(søpindst^n) . ./ Kamp. Da.Folkeminder.(1877). 
407.  Halleby.224.  DanmFauna.XXVII.il. 
•stikke,  en.  (nu  vist  kun  dial.)  d.  s.  s. 
-stikker  2.i.  (smørgrossereren)  vil  vel  ha'* 
et  Par  Smørstikker  til  Vaaben  over  Døren. 
Bang.L.228.  Feilb.  jf.:  (billedhuggeren)  kunde 
Ingenting  udrette  med  sit  Smørstikke- 
Redskab,  Stenen  (9:  en  granitsten)  var  for 


XX.    Bentrykt  *>/«  IMl 


63 


996 


(Smørstikker 


Smørvæk 


996 


haard  for  en  der  var  vant  til  at  .  .  pille  i 
U&TmoT.AndNx.PE.II.176.  -stikker,  en. 

I)  {ænyd.  smørsticher,  smørstinger,  smør- 
handler; især  spøg.,  nedsæt.)  om  person. 
I.l)  (nu  1.  Ir.)  om  person,  der  undersøger 
smør  V.  hj.  af  en  søger;  ogs.  om  tolder.  Moth. 
S550.  han  skulde  da  passe  på,  at  der  ikke 
blev  for  megen  sø,  så  alle  tallerkenerne  kom 
spaserende  ned  i  hovedet  på  smørstikkerne 
(o:  toldbetjentene). NMøll.H. 69.  jf.:  Som  en  i"o 
gammel  Holbergianer  og  dramatisk  Smør- 
stikker kunde  jeg  umueligen  lade  være  at 
gientage  i  Tankerne  Jean  de  Frances  Rolle. 
RudBay.EP.1.116.  1.2)  (4>-)  værnepligtig  paa 
orlogsskib,  der  hjælper  til  ved  proviantudde- 
lingen og  bl.  a.  stikker  smørret  ud  i  smør- 
brikkerne. Harboe. MarO.  Bardenfl.Søm.II. 
171.  1.3)  (nu  sj.)  om  smørhandler  ell.  (i  al 
alm.)  om  butikshandlende  ell.  (handels)kom- 
mis.  Drachm.STL.193.  sa.PHK.43.  2)  om  20 
redskab.  2.1)  (nu  vist  kun  dial.)  om  (større) 
smørske  ell.  om  smørsøger.  Smørialis' sDigter- 
vandringer.(1823).36.  VSO.  MO.  Feilh.  2.2) 
(nu  især  soldat.;  spøg.,  nedsæt.)  om  stik- 
vaaben,  især  sabel  ell.  (kniv)bajonet.  Ing. 
VS.I.161.  Drachm.STL.322.  Dania.ni.70. 
DSt.1918.54.  -sur,  adj.  (kern.)  som  inde- 
holder smørsyre,  smørsuurt  ÆthyUlte.  iVord 
ConvLex.V321.  SaUXXl.822.  -syre,  en. 
(jf.  -sur;  kem.)  syre  (af  de  fede  syrers  række),  30 
der  findes  (som  glycerid)  i  smør  og  endvidere 
indgaar  i  ekskrementer  og  sved.  0rst.Vin.162. 
Christ.Kemi.168.  *jeg  (vil)  ikke  .  .  bede  en 
Pige  .  .  om  at  vaske  sin  nittenaarige  Krop.  | 
Jeg  lider  ikke  Fusel,  Smørsyre  og  andre  stik- 
kende Vædsker  .  .  jeg  tav,  men  jeg  forskød 
6ig.JVJens.Di.56.  ||  hertil  bl.  a.  Smørsyre- 
gæring,  -æter  (jf.  Smøræter^  samt  (bot.) 
-bakterie  (bakterie,  der  er  virksom  ved  for- 
gæring af  kulhydrater,  hvorved  bl.  a.  dannes  40 
smørsyre.  KoldRo.Sporepl.23).  -sæbe,  en. 
T  en  af  smørfedt  og  natronlud  fremstillet 
haard  sæbe.  NordConvLex.V321.  VareL.*785. 
-søjjer,  en.  {glda.  smørsøgere;  jf.  Oste- 
søger) redskab  af  form  som  et  langt  halv- 
cylindrisk bor,  hvormed  prøver  udtages  af  et 
smørparti.  Moth.SåSO.  Denforvildede  Kiøben- 
havner.(1777).13.  LandmB.II.474.  \\  (for- 
æld., spøg.)  om  en  accisebetjents  stikvaaben 
ell.  lign.  redskab,  brugt  til  at  stikke  ind  i  sia 
hølæs  olgn.  (som  kontrol).  PalM.lL.11.708. 
-tand,  en.  (holl.  botertand,  eng.  f  butter- 
tooth;  nu  næppe  br.)  fortand.  Moth.S550. 
II  udslaa  smørtanden,  ophøre  med  at 
spise  (meget)  smør  (jf.  Kaffe-,  Kødtand^. 
Holb.Qvægs.397.  -tenor,  en.  (til  I.  Smør 
4;  især  J^,  jarg.)  tenor  med  sødladen,  sen- 
timental, smeltende  klang  (og  italiensk  synge- 
maade).  den  smægtende,  forskregne  Smør- 
tenor. FrSfcous6o.£/S'.47.  VVed.FF.89.  -ti- eo 
ende,  en.  {ænyd.  d.  s.;  foræld.)  tiende  af 
smør,  ell.  tiende,  der  ydes  i  smør.  Moth.8550. 
VSO.  MO.  -tru|p,  et.  (oldn.  8mJ9rtrog) 
trug,  hvori  det  nykernede  smør  underkastes 


videre  behandling  (saltes,  æltes  osv.).  Oecon 
Journ.1757.646.  Baaden  .  .  er  jo  heller  ikke 
større  end  som  et  godt  Sraørtrug.  Wied.S.248. 
LandbO.IV.298.  -træ,  et.  \)  Sf  om  tropiske 
træer,  hvis  frugters  saft  spises  som  smør  af  de 
indfødte;  især  om  Pentadesma  butyraceum 
Don.  og  Butyrospermum  Parkii  Kotschy. 
Funke.(1801).III.575.  Warm.Frøpl.263.  Nyt- 
teplanter.85.  2)  fustage  af  træ  (især  drittel), 
hvori  smør  nedpakkes  og  forsendes.  Luxd. 
Dagb.1.35.  det  .  .  er  Mejerierne,  der  bestem- 
mer, om  Smørtræerne  skal  bære  det  nu 
anerkjendte  'Lui-M.æTke.Mælkeritidende.1902. 
378.  VareL.*223.  -træder,  en.  (foræld.) 
person,  der  ved  Bornholms  amtstue  havde 
til  opgave  at  modtage  og  lagre  natural- 
af  giflerne  (smør,  korn).  BornhHaandvEr. 
213.  MKZahrtmann.Rønne.(1927).180.  -tyv, 
en.  (dagl.)  person,  der  stjæler  smør;  spec. 
(j^-jarg.)  som  nedsæt,  betegnelse  for  proviant- 
forvalteren og  -skriveren  ell.  intendanten  paa 
(orlogs)skibe;  i  videre  anv.:  uærlig,  ufin  per- 
son, vovede  han  at  hjemsøge  Flynderborg, 
var  du  dog  neppe  bange  for  at  spærre  ham 
inde  i  dit  Fadebuur,  som  en  almindelig 
^mørtyy.  Ing. EM. II. 56.  VSO.  Drachm.  (DSt. 
1936.16).  Dania.III.109.  Helten  fra  1864, 
Englændernes  fabuløse  „Viking",  (er)  for 
Europas  Øjne  .  .  ved  at  forvandle  sig  til  en 
stakkels  Smørtyv,  der  er  glad,  naar  han  bare 
kan  bjerge  Livet  (0:  om  danskerne  under  ver- 
denskrigen). VilhAnd.FM.55.  Kædehandlere, 
Brød-Fordyrere,  Klausul-Ædere  og  lignende 
SmøT-T! jye\ORung.PS. 10.  \\  især  i  forb.  som 
saadan  skal  de  have  det,  de  smørtyve, 
denne  straf,  behandling  har  de  fortjent;  det 
har  de  godt  af  (jf.  u.  Proviantskriverj.  Jo, 
jeg  skal  lære  ham  —  saadan  skal  de  ha'e  det, 
de  Smøltyve.  ChKjerulf. GU. 55.  Krist.Ordspr. 
nr.8142.  Gadeordb.^  -tønde,  en,  {oldn. 
smjortunna)  tønde,  hvori  smør  opbevares, 
forsendes;  ogs.  om  det  tøndemaal,  der  bruges 
ved  salg  af  smør  (=  112  kg.).  Moth.S550. 
der  er  stor  Forskjel  paa  en  Tønde  Smør  og 
en  SmøT-tønde.Høysg.S.181.  SvGrundtv.FÆ. 
1.193.  Hage.^1301.  \\  talem.  (nu  næppe  br.) 
(om  den,  der  ikke  kan  faa  huld  paa  kroppen). 
han  bliver  aldrig  fed,  om  man  end  satte 
ham  i  en  smørtønde.  Moth.S550.  VSO.  -urt, 
en.  (ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.)  3(  I )  navn  paa 
forsk,  planter  med  gule  blomster  (jf.  -blomst^ 
især  om  ranunkel,  Ranunculus  L.  (JTusch 
193.332.  Thorsen.175.  Feilb.),  vorterod,  Fi 
caria  verna  Huds.  (JTusch.302.  AxLange 
FP.94),  engkabbeleje,  Caltha  palustris  L 
(JTusch.46.  Argus.l771.Nr.26.2.  Junge.218 
Feilb.),  løvetand,  Taraxacum  vulgare  Schrank 
(Esp.313),  frøpeber,  Batrachium  Gray  (Fr 
Grundtv.LK.163).  2)  tusindfryd,  Bellis  per- 
ennis  L.  (hvis  spisning,  if.  overtroen,  bringer 
smørlykke).  J Kamp. Da.Folkeminder.(  1877). 
176.  -væk,  en.  [sm6(-)r'væ^]  (til  III.  smøre 
6.2 ;  jf.  -op ;  sj.)  d.  s.  s.  I.  Smiarer  2.2.  *en  Smør- 
væk  opMyngede  hans  Navn  |   Imellem  sin 


997 


Smøraeske 


Snabel 


998 


Beskytters  og  sin  Ftiden.Bagge8.Skudd.74. 
•aeSKe,  en.  (cenyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.} 
(træ)æ$ke,  hvori  smør  opbevares  eU.  (især) 
medføres  (ved  udearbejde,  paa  rejse).  Holb. 
Berg.246.  SvGrundtv.FÆ.I.193.  Feitb.  \\ 
snakke  for  sin  (egen)  smøræske,  snakke 
for  ai  opnaa  personlige  fordele;  snakke  for  sin 
egen  mund  (jf.  snakke  for  sin  æske  u.  Æske^. 
VSO.  Da.Ugeblad.**/tl867.2.8p.4.  Levin.  UfF. 
passe  sin  egen  smøræske,  passe  sine  egne 
sager.  UfF.  -æter,  en.  (kern.,  foræld.) 
smørsyreæter.  NordConvLex.Y321. 

Sna,  en.  se  Snag. 

Snaaby  et.  snåab.  Høysg.AO.37.  ^Snaag. 
Moth.S554.  Snaabe,  en.  smst.553).  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  no.  dial.  snop  (m.),  noget  smaai, 
ubetydeligt,  lækkeri  olgn.,  sv.  f  snop,  sv.  dial. 
snope  (se  ndf.);  til  II.  snaabe;  nu  næppe  br.} 
attraa;  begærlighed  (efter  noget).  At  fåe, 
have  snåbe  .  .  efter  noget.  MoØi.S553.  || 
spec:  falsk,  forfængeligt  haab.  Høysg. 
åG.34.  II  talem.  tygge  snaab,  (;/.  ænyd. 
(gribe  i  luften  og)  føde  sig  med  snaab, 
SV.  t  tugga  snop  (dial.  tugga  snope^,  sidde 
med  tom  mund;  sml.  ogs.  udtryk  som  holde 
sig  ved  haab  i  live  (u.  Haab  2.i^,  *Hest 
skal  fodres  med  Lokes  Havre,  |  Mand  kan 
æde  sit  Ry  til  Davre  (se  Loke  sp.llSV*^) 
olgn.')  vente  (staa)  med  tom  mund.  Jeg  mee- 
ner,  du  Hyrkusk,  lad  dine  Skindmære  staae 
og  tygge  Snaab  (sv.  orig.  tugga  snop^  saa 
\en%e.KomGrønneg.V.185.  I.  Snaabe,  en. 
se  Snaab.  II.  snaabe,  v.  ^snobe.  ;/.  Moth. 
S553.  Feilb.  snove.  MDL.529.  gnaage. 
Moth.S554.  snoge.  Moth.S578.  Reenb.1.275). 
-ede.  vbs.  jf.  Snaab.  {ænyd.  snaabe,  sno- 
be,  snove,  sv.  dial.  snopa,  vente  forgæves, 
blive  slukøret,  flov,  no.  dial.  snopa,  oldn. 
snépa,  sidde  og  hænge,  døse  tiden  hen,  (m)nt. 
snopen,  slikke  (smage),  snaske,  hoU.  snoepen ; 
jf.  SV.  snopen,  flov,  slukøret,  no.  dial.  snop(en) ; 
sideform  til  oldn.  snapa,  spejde  (graadig  efter 
føde);  rimeligvis  besl.  m.  snappe;  nu  ikke  i 
rigsspr.)  I)  attraa  (noget);  vente  (ivrigt, 
uiaalmodigt  efter  noget);  bie.  at  snåbe  efter 
noget.  Moth.S553.  MDL.529.  Feilb. I II. 436. 
ordspr.:  Åt  haabe  og  snaabe  gjør  mangen 
til  T&ibe.  Nysted.Rhetor.49(jf.  haabe  2.i;. 
2)  om  mad  (spise,  drik):  staa  for  længe 
over  ilden  og  derved  tørre  ind,  koge  hen, 
brænde  paa  olgn.;  (staa  og)  snerre.  *Det 
ingenlunde  lidis  maa,  |  Åt  Maden  staaer  og 
smabeT.Sort.(SamlDanskeVers.^n.ll4).}i&å- 
den  ståer  og  sndger  efter  him.  Moth.S578. 
UfF. 

I.  Snaa^v  en.  se  Snog. 

n.  Snaas,  nnmMg^  se  Snaab,  II. 
snaabe. 

snaarke,  v.  se  snorke. 

snab,  adj.  se  II.  snap. 

snabe,  v.  se  snage. 

Snabel,  en  eU.  (nu  næppe  br.)  et 
(LTid.1727.638).  ['snaib(a)l]  best.  f.  8nab(e)- 
len;  fU.  gnabler  eU.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 


snable  (Rottbøll.BotanikensNytte.(1771).36. 
Suhm.Hist.L291).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  no. 
snabel;  fra  ty.  schnabel,  næb,  tidligere  ogs.: 
snabel,  jf.  hoU.  snavel ;  besl.  m.  mnt.  snabbe, 
snabel,  samt  m.  Nabbe,  Næb;  ;/.  Snæbel, 
Snøbel  II  bet.  1.2  er  nu  hoved-bet.) 

1)  stærkt  fremspringende  (forlænget)  næsø' 
eU.  mundparti  hos  forsk.  dyr.  I.r)  (jf.  Kokke-, 
Papegøjesnabel;  nu  næsten  kun  spøg.)  om 

10  (stort,  krumt)  fuglenæb;  tidligere  ogs.  som 
sidste  led  i  fuglenavne  (se  Kniv-,  Kort-, 
Krum-,  Langsnabel  (2)).  Moth.S553.  (den 
store  skallesluger)  haver  et  langt,  rødt  og 
takket  Snabel,  som  en  S&v.  LTid.1727.638. 
*Mahomed  .  .  gav  Ørnen  Klo  og  bøiede  | 
Dens  Snabel  krum  og  sk&rp.  Hauch.  DY  1. 101. 
jf.:  ugemene  Fugle  Snabler,  som  af  Næse- 
horn Ynglen.  LTid.1725.720.  m.  spøg.  til- 
knytning til  bet.  2:  Ællingemoderen  .  .  slik- 

^  kede  sig  om  Snabelen,  for  hun  vilde  ogsaa 
have  A&iehoyedet.HCAnd.(1919).II.57.  \\ 
med  tilknytning  til  bet.  l.a  og  2,  om  (næbbet 
og)  de  fra  overnæbbets  rod  nedhæn- 
gende kødlapper  hos  kalkunen(s  han); 
jf.  Kalkunsnabel.  1.2)  (spec.  zool.)  hos  visse 
pattedyr  (iscer  tapiren  og  navnlig  elefanten): 
et  (ved  sammenvoksning  af  tussen  og  over- 
læben dannet)  forlænget  snudeparti  (try- 
ne),   der    udgør   et    trindt,    muskuløst, 

^  meget  bevægeligt  organ,  spec.  hos  elefan- 
terne tjenende  som  griberedskab,  hvormed 
bl.  a.  føde  og  drikkevand  føres  til  munden. 
En  Elephant,  der  undertiden  med  sin  Snabel 
fælder  heele  Geleeder  i  en  Fiendtlig  Krigs- 
hær. l?oI6.£p.//.iS2.  *Ved  Ham,  der  skabte 
Elephantens  Snabel,  |  de  Troendes  Sabel  | 
og  Persiens  skjønneste  F&hel.  Aarestr.ED. 
189.  hvad  der  kommer  ham  i  Veien,  river 
han  op,  som  Elephanten  med  sin  Snabel  op- 

♦D  rykker  Træer,  naar  den  er  vred.  Goldschm. 
Hjl.II.60.  Elefanterne  gaar  fra  Forstanden 
(o:  ved  en  skovbrand)  og  plej  ler  hinanden 
med  Sniblen.JVJens.TL.SO.  1.3)  forlæn- 
aet  mundparti  hos  andre  (mindre)  dyr. 
II  (jf.  Snabel-fisk,  -gedde  og  Næb  1)  hos 
forsk.  fisk.  (fisken)  haver  en  lang  breed 
Snabel  som  et  Ande-neh.  Pflug.DP.390.  Nord 
ConvLex.*V  1.284.  ||  (spec.  zool.)  hos  forsk, 
insekter,    havsnegle,    ledorme    olgn.:    en    af 

M  kæberne  ell.  især  af  underlæben  dannet  for- 
længet (rørformet,  beixegelig,  udskydelig)  mund, 
der  tjener  som  (stikke-  eU.)  sugeredskab; 
sugesnabel.  Funke.  (1801).  1.407.  Fluens 
mie  Sn&he\.HCAnd.AV139.  Lutken.Dyr.^393. 
397.409.  (humlebien)  stikker  .  .  Snablen  lige 
ind  i  den  fristende  '^ektu.BerlTid.^*U1940. 
M.lO.sp.3. 

2)  (jf.  Næb  2;  vulg.,  dial.)  om  et  men- 
neskes   næse,    især:    stor,    krum    næse 

60  (jf.  Jødesnabel  og  Snabelnæse^;  spec.  i  ud- 
tryk som  faa  en  paa  snablen,  faa  en 
(et  slag)  over  næsen  (Recke.FJ.43),  (skul- 
le) have,  stikke  sin  snabel  i  (o: 
blande  sig  uopfordret  i)   noget  (Kvæmd.), 


63< 


999 


Snabel 


S»nabelTand 


1000 


holde  snablen  fra  noget  ell.  ved  sig 
selv,  vogte  snablen  (BerlTid.**/»1934. 
M.ll.sfA),  væk  med  snablen!  (Blækspr. 
1894.42)  olgn.  *Her  ligger  Lieut'nant  Stabel, 

I  O  vee.  heel  miserabel  (o:  død)  \  I  Veiret 
med  sin  Snabel.  Wess.271.  Vips!  (stod)  Æbler, 
Viindruer  og  den  deiligste  Florentiner- Viin 
mig  for  Sna,hdcn.RudBay.EP.JI.137.  saa 
pudsede  han  Snsibelen.  Bergstedt.  UK.  85. 
Feilb.  jf.:  ham  med  Kæmpesnabelen,  i'o 
Lindskov  H  ans.  NH. 27.  jf.  bet.  l.i  slutn.: 
Fyren  (lignede)  en  kalkunsk  Hane  .  .  den 
violblaa  Snabel  mellem  de  røde  .  .  laskede 
Kjæver  (mindede)  levende  (om  den)  nar- 
agtigste blandt  Fuglene.  Blich.(1920).XX. 
22.  jf.  bet.  1.2:  Snøvl-Peter  .  .  snøvlede  som 
en  Tapir  .  .  saa  sang  han  gennem  Snabelen. 
JV Jens. HF. 20.  dyppe  snablen,  (jf.  fugte 
1,  Næb  2  og  Snabel-vand,  -vasker  samt 
snable  I.2)  drikke;  beruse  sig.  UfF.  OrdbS.  20 

II  i  ssgr.  ogs.  som  nedsæt,  personbetegnelse; 
jf.  Grøn-,  Langsnabel  (1)  samt:  de  kridtede 
Tøse  og  de  beskidte  Ølsnabler. Geor^Jens. 
FH.54. 

3)  (del  af  en)  ting,  der  ved  sin  (krumme, 
krumt  fremspringende)  form  minder  om  en 
snabel  (l(i)).  3.1)  (især  foræld.)  om  (særlig 
del  af)  et  fartøjs  forstævn,  tvende  stærke 
Stolper,  een  i  Snabelen  af  Baaden,  og  den 
anden  midt  pa.di.Reiser.II.511.  \\  spec.  om  30 
særligt  udstyret  fremspring  i  forstævnen  af 
ældre  tiders  (krigs)skibe,  dels  om  en  slags 
gallionsfigur  (paa  vikingeskibe),  en  for- 
længelse opad  af  forstævnen  af  form  som  en 
svanes  (en  drages;  jf.  Drageskib^  hals  (og 
hoved),  dels  (fx.  paa  romerske  krigsskibe)  en 
til  forsvar  ell.  angreb  tjenende  indret- 
ning, bestaaende  af  et  fremadrettet,  metal- 
beslaaet  stykke  tømmer;  (skibs)væder.  de- 
res Skibe  havde  forgyldte  Snable  og  udgravne  40 
Sta.yne.Suhm.Hist.1.291.  *Spænder  Jer  i 
blanke  Plader!  Ud  paa  Dybet!  .  .  |  Snabel 
møde  SmiheUOehl.Helge.(  1814). 185.  Natio- 
nalmusA.1937.21.  3.2)  vandret  ell.  især 
(krumt)  opadgaaende  fremspring  paa 
sko,  træsko,  skøjte  olgn.  (jf.  Snabel-sko 
(1),  -skøjte^,  spidse  Skoe,  der  foran  gik  op 
i  en  smal,  ombøiet  Sn&behCBernh.NF.IX. 
146.  OpfB.WII.47.  Træsko  af  sjællandsk 
Fa^jon,  med  høje  Snabler  og  Kobberkramme.  50 
P  R  Møll.  Mads  Hansen.  (1881).  44.  Trætøfler 
med  Snabler.  6'aI.»7/.374.  3.3)  (især  fagl.) 
om  (del  af)  redskab  olgn.  Destillere  kars 
Sn&hleT.vAph.Chym.III.80.  (jf.  Drue  4)  paa 
bundstykket  af  en  (ældre)  kanon:  (haubitsen 
har)  en  Snabel,  istedet  for  en  Drue.Afil 
TeknO.109.  \\  d.  s.  s.  Kransnabel  (jf.  Snabel- 
kran;. LTid.1725.292.  PhysBibl.X.70.  || 
bøjet  mundstykke  paa  blæseinstrument  (fx. 
saksofon).  PolitiE.Ko8terbl.*/nl925.4.sp.l.  ||  eo 
(jærnb.)  et  redskab,  hvormed  (sportungens 
stilling  i)  et  sporskifte  kontrolleres.  Jem- 
baneT.^^/»1934.6.sp.4.  3.4)  (jf.  Næb  4.2  samt 
Kokke-,  Papegøjesnabel;  i  (ældre)  bot.  spr.: 


fremspring  paa  (spidsen  af)  et  planteorgan; 
spec.  om  fremspring  oven  for  arret 
( Rostellum) .  Rottbøll.BotanikensNytte.(l 771) . 
36.  Drejer. BotTerm.97.  \\  d.  s.  s.  Kimrod; 
jf.  Rodsnabel  samt:  Rodspidsen  eller  S  maa- 
snabelen.  Tychsen.A.I.159. 

Snahel-f  i  ssgr.  især  af  Snabel  1  (spec. 
zool.,  om  dyr,  der  er  udstyrede  med  (en  slags) 
snabel)  ell.  3  (spec.  (fagl.)  om  spidst  ud- 
løbende (i  spidsen  krummede,  opadbøjede) 
redskaber  olgn.);  saaledes  (foruden  de  ndf. 
anførte)  ogs.  ssgr.  som  snabel-agtig,  -dannet, 
-form,  -formet,  -for mig  ofl,.  -dyr,  et.  spec. 
(poet.,  spøg.)  om  elefant:  JVJens.CT.120. 
-fisk,  en.  (jf.  Sprøjtefisk;  \  skælfinnefisk 
af  slægten  Chelmo  (C.  longirostris  ell.  C.  ro- 
stratus).  Cuvier.Dyrhist.1.387.  BøvP.II.227. 
-geiide,  en.  (1.  br.)  \  d.  s.  s.  Pansergedde. 
Brehm.Krybd.410.  -hnnd,  en.  (zool.)  spring- 
spidsmus af  slægten  Rhyncocyon.  Lieberkind. 
DV.X.214.  -hægte,  en.  (fagl.)  hægte  med 
langt  „næb".  Siesbye.  -igle,  en.  (zool.)  igle 
(af  afdelingen  Rhyncobdellidæ)  med  et  i 
svælget  fastgjort  tyndt,  muskuløst  rør,  som 
kan  skydes  ud  af  mundaabningen.  Sal.IX. 
331.  Boas.Zool.*253.  -klov,  en.  (vet.)  mis- 
dannet klov  (hos  klovbærende  husdyr),  hvis 
spidser  stræber  opefter  (saa  at  den  faar  en 
vis  lighed  med  en  snabelsko).  Grunth.Besl. 
184.  -kran,  en.  (nu  næppe  br.)  en  med 
(kran)snabel  forsynet  kran.  AWHauch.(1799). 
109.  -nsese,  en.  (jf.  Snabel  2;  1.  br.)  stor, 
krum  næse.  GyrLemche.S .IV.258.  -skede, 
en.  (zool.)  en  af  underlæben  dannet  suge- 
snabel hos  næbmundene.  SRostr.LS.54.  -sko, 
en.  f)  (jf.  Næbsko;  især  foræld.)  sko  med 
(lang)  snabel;  spec.  om  en  ældre  (middel- 
alderlig) fodbeklædning,  der  fortil  løb  ud  i  en 
lang  spids  (af  indtil  en  alens  længde),  ofte 
med  en  snor  bunden  op  til  knæet.  Rahb.Tilsk. 
1799.811.  *paa  (ridderens)  grønne  Snabel- 
skoe  I  Der  ringled  Sølverbjælder  to.  Winth. 
ND.171.  TroelsL.lV.lO.  i  Hammerfest  .  . 
vrimler  af  Lapper  med  rødkantede  Vad- 
melstrøjer  og  Snabelsko  af  Rensdyrsskind. 
Pont. EV 41.  2)  (smed.,  vet.)  en  særlig  formet 
hestesko  til  heste  med  styltefod.  Sal.XVL864. 
UfF.  -skøjte,  en.  en  (især  tidligere  an- 
vendt) skøjte,  hvis  jærn  fortil  runder  sig  op 
over  skøjten.  Pol."/itl939.3.sp.5.  -staf,  en. 
(snedk.)  høvlet  kantflade  (paa  brædder)  med 
særlig  stærkt  profilfremspring.  Arbejdsløn.72. 
FagOSnedk.  -svane,  en.  (nu  næppe  br.) 
\  d.  s.  s.  Knopsvane.  EPont.Atlas.I.619. 
vAph.Nath.YU.695{„i  JyUand").  -tæge, 
en.  (zool.)  tæge  af  familien  Reduvii  (der  med 
sin  sugesnabel  udsuger  andre  dyr).  Cuvier. 
Dyrhist.n.247.  Brehm.Krybd.687.  -vand, 
et.  (jf.  -vasker  og  udtr.  dyppe  snablen  u. 
Snabel  2;  vulg.,  dial.)  stærk  (spirituøs)  drik 
(brændevin  olgn.).  Dania.III.112. 1ste  Graver: 
.  .  Spring  over  i  „Den  gyldne  Løve"  og  hent 
mig  en  Pægl  Snabelvand  (eng.  orig.:  a  stoup 
of  liqvLoi).  JVJens.Over3.afHamlet.(1937).171. 


1001 


Snabelvasker 


snadre 


1002 


LindskovHaru.NH.33.  VfF.  -Ta(d)8ker, 

en.  (jf.  -vand ;  vulg.)  mindre  portion  (et  glas)  af 
stærke  spirituése  drikke;  gibbernakker,  Saa  er 
der  Uge  akkurat  Tid  til,  at  vi  kan  faa  os  en 
lille  fortrolig  Snabelvadsker  iH.KLars.GV 
(1920).106. 

snable,  v.  [>sna*bla]  -ede.  (til  dels  fra 
ty.  schnabeln,  scnnabcln  (og  schnabelieren^; 
til  Snabel;  ;/.  forsnablisere;  nu  (1.  br.)  især 
spøg.,  vulg.,  dial.y  I)  som  udtryk  for  at  {o 
bruge  snablen  (paa  en  ell.  anden  maade). 
I.l)  (nu  næppe  br.)  som  udtryk  for  berøring 
(af  noget)  med  snablen;  især  til  Snabel  l.i, 
om  fugle:  reciprokt  snables  (Suhm. 1.145) 
ell.  snable  sig,  næbbes;  ogs.  (jf.  næbbe  2.2 
og  Snabel  2)  om  mennesker:  kysses;  „næb- 
bes", (fuglene)  snable  sig  med  Fryd,  Vor 
Lvst  de  og  vil  fø\ge.Suhm.I.144.  J Baden. 
DaL.  Leth.(1800).  ||  som  vbs.  Snablen, 
det  at  kysse(s);  kys(seri).  JBaden.DaL.  20 
(„vulg.").  1.2)  til  Snabel  1-2,  som  udtryk  for 
brug  af  snablen  i  ernæringens  tjeneste:  gribe, 
tage  til  sig  med  snablen  olgn.  en  vild 
afrikansk  Elefant  .  .  gemytligt  snablende 
efter  og  gumlende  paa  de  lækreste  Bidder. 
R0rd.AM.ll8.  II  (jf.  dyppe  snablen  (u.  Sna- 
bel 2)  og  Snabel-vand,  -vasker^  som  (vulg.) 
udtryk  for  ai  drikke  (stærke  drikke):  man 
kom  hjem  efter  at  have  rendt  rundt  hele 
Dagen  med  Agentmappen  og  lige  snablet  30 
et  enkelt  Glas  Portvin  i  godt  Selskab. 
Hjemm€t."/tl939.29.sp.l.  \\  refi.,  til  Snabel 
1.8:  »Engang  hun  (o:  en  flue)  paa  en  skaldet 
Mand  |  I  Sinde  fik  at  beede:  |  Der  hun  sig 
snabbled  ind  (0:  sugede  sig  fast),  var  han  | 
Strax  med  en  Dask  tilrede.  ^cnJ.//.382. 
1.3)  som  udtryk  for  lydfrembringelse  (med 
snablen);  (vulg.)  til  Snabel  2,  om  person: 
snable  (af  sig),  tale  paa  en  sludrende, 
grov  maade;  rable  af  sig.  Det  er  .  .  pebret,  40 
det,  du  staar  og  snabler  af  dig.  ErlKrist.S. 
100.  2)  (jf.  snablet^  som  udtryk  for,  ai  noget 
i  form  har  lighed  med  en  snabel  (l(a)); 
refl.:  Mellem  Slottets  fire  kinesiske  Fløje 
ligger  en  Rosenhave  .  .  Slottets  grønne  Tage 
snabler  sig  ud  .  .  som  kramme  Lindorme. 
Leop.V 0.183.  snablet,  adj.  ['sna-blsf;  som 
sidste  led  i  ssgr.  ^ort-,  langsnablet  olgn.): 
•isna^blaf]  {ænyd.  d.  s.;  jf.  ty.  geschnabelt, 
geschnåbelt;  til  Snabel;  jf.  snable  2;  Qj  eU.  so 
fagl.)  forsynet  med  snabel;  ogs.:  som 
hører  til,  minder  om  en  snabel.  vAph. 
(1764). 627.  I)  svarende  til  Snabel  l(-2). 
Den  snablede  Bændelorm  (Tænia  rostellata). 
Skrivter  af  Naturhistorie-Selskabet.  1, 1.  (1790). 
59.  (en)  Sten  med  en  snablet  Antydning  saa 
Enhver  let  var  en  EleUnt. JVJens.TL.175. 
2)  svarende  til  Snabel  3.  \\  (jf.  Snabel  3.i ;  for- 
æld.) om  (krigs)skib.  *ae  snablede  Snekker. 
Bagges.NblD.72.  Oehl.PSkr.1 .404.  WiUi.ll.l.  to 
V.170.  II  (jf.  Snabel  3.4^  i  bot.  anv.  Snablet 
Frøe  (Semen  rostratum)  naar  det  ender  sig 
med  en  lang  og  tyk  Spidse.  F.  Ex.  .  .  flere 
Arter  af  Storkenæb.  CGfia/n.^tofa.i.57.    jf. 


tosnablet  star,  Carex  rostrata  Stokes.  (hvis 
frugthylster  er  forsynet  med  to  snabler  (næb)). 
Lange. Flora. 149.  Rostr.Flora.L'*(1925).76. 

Snabs-ting,  et.  se  Snapsting. 

Snadde,  en.  f'snada]  (ogs.  Snade 
fisna-5a]  H Raage. Dag H rude. (1906). 67.  Helge 
Kaarsb.HM.36).  flt.  -r.  (jra  no.  snadde 
(dial.  snadda^,  kort  tobakspibe,  sideform  til 
no.  SV.  dial.  snadd,  (f remstikkende)  spids 
olgn.;  besl.  m.  snadre;  ;/.  I.  Knag  6  og  Snag 
1.3;  især  jarg.,  spøg.)  lille  kort  pibe  (lige 
ell.  krummet;  uden  slange;  af  træ,  merskum 
olgn.);  shagpibe.  T.  (havde)  trukket  frem 
af  sin  Lomme  .  .  sin  gamle  Tobakspibe,  den 
korte  „Snadde",  som  han  .  .  stoppede 
(og)  tændte. Drachm.VT. 155.  FolketsAlma- 
nak.l886.[4V].  Fiskerne  havde  vendt  ham 
Ryggen  og  stod  og  gravede  i  deres  Snadder. 
AndNx.PE.1.4.  den  lange  Pibes  og  den  lille 
Snaddes  Kulturperiode.  Ft7A4mi.r.42.  Kirk. 
D.73. 

Snadder,  en.  ['snad'ar]  (sv.  snatter; 
vbs.  til  snadre;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  snadr  en; 
især  (jf.  snadre  2):  vedvarende,  pjattet, 
dum  snak(ken).  En  Snadder  som  af  en 
stor  Flok  Ænder  i  et  Gadekær  modtog  mit 
Øre.  OGF  Bagge.  Livsbilleder.  (1836).  32.  MO. 
Dette  store  Fugleskræmsel,  der  hoppede 
efter  ham  og  trak  ham  i  Skøderne  med  sin 
Snadder.  Nathans. F.20.  Cfravl. Helligdommen. 
(1925). 203.  Feilb.  jf.:  (damernes)  Pjat  keder 
hende  . .  Hun  (har)  Afsmag  for  den  alminde- 
lige Gaasesnadder.£t«r^./.3id. 

Snade,  en.  se  Snadde. 

snadre,  v.  ['snadra]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
snatre.  JBaden.Gram.l7.  Flemløse.172).  -ede, 
vbs.  (1.  br.)  -Ing  (jf.:  (dykændemes)  Gennem- 
snadring  af  Bunden.  DanmFauna.XXllL 
171),  jf.  Snadder,  {cenyd.  d.  s.,  sv.  snattra 
(fsv.  snatra^,  no.  snadre,  ty.  schnatt«rn, 
holl.  snateren;  ;/.  nt.  snaderen,  snetern; 
lydord  ell.  hørende  til  ord  som  holl.  snater, 
næb,  snude,  no.  dial.  snat(r),  noget  frem- 
siikkende,  spidst;  jf.  Snadde,  snatte;  især 
talespr.) 

I )  især  om  ænder  (gæs  olgn.):  bevæge 
næbbet  lydeligt  (ligesom  smaskende), 
navnlig  (for  at  søge  føde)  i  vand,  dynd 
osv.  (Moth.S554.  Sal.XVIII.841):  ogs.: 
rappe  (VI);  skræppe  (op).  Kong  Walde- 
mar ansaae  (hanseaterne)  for  Giæs,  eller 
saadanne  Vandfugle,  som  vel  kunde  skrige 
og  snadre  i  Vandet,  men  ellers  ikke  giøre 
ham  S,Viide.EPoni.Atlas.llI.102.  »Nu  vil  | 
Vist  Gæssene  paa  Capitolium  |  Forraade 
Gallieme  med  ivrig  Snaddren.OeAi./Z.75. 
de  40  Par  Høns  og  Ænder  .  .  klukkede  og 
snaddrede  lystig  .  .  i  Baggaarden.  Ing.L.L25. 
HCAnd.(1919).I.318.  (han)  drev  (gæssene) 
ad  af  Komet,  hvor  de  gik  og  snadrede  i 
Axene.Rørd.S.194.  jf.  bet.  2:  »Troer  du,  at 
Ørnen  (fik)  Næbet  for  at  snadre  Egenroes? 
Oehl.SO.(1812).74.  jf.  Sludrebøtte  olgn.: 
*Den    Snaddrebøtte    (9:    en   and),    den 


1003 


Snadreffedde 


snage 


1004 


kiinde  nemt  |  Forstyrre  vor  Faer,  og  det  var 
slemt.  Rich.SD.106. 

2)  (især  nedsæt.,  foragt.)  om  person:  tale 
meget,  hurtigt,  utydeligt;  sladre  (II.l); 
sludre;  pjatte;  ogs.:  vrøvle.  Moth.S554. 
*Før  sad  de  stille  her  som  døde  Fluer,  |  Nu 
snaddre  de  som  Ænder,  der  faae  Havre. 
Oehl.Sk.271.  Heib.Poet.VII.352.  Bang.Udv. 
260.  Naturligvis  sladres  og  snadres  der  hele 
Banken  rundt  om  (hans)  Tale.  Thit  Jens.  lo 
(BerlTid.^/»1934.Sønd.l7.sp.3).  Der  var  en 
Snadren  og  en  Snakken.  Ikke  et  Ord  tU  at 
futte.  ErlKrist.DH. 57. 

3)  (1.  ir.)  om  mekanisk  frembragt  lyd,  der 
minder  om  (ænders)  snadren.  kogende  Gry- 
ders snadrende  Boblen.  KnudRasm.GS. 1. 367. 
man  hørte  Instrumenternes  Bimblen  og 
Snadren  og  Buldren,  medens  der  stemmes. 
SvendborgAvis.^*U1921.5.sp.3.  \\  (jf.  II.  sladre 
3)  om  (rindende)  vand.  din  hule  Fieldryg,  20 
hvorfra  dine  (0:  en  kildes)  snadrende  Van- 
de \iåspimge.JBaden.Horatius.I.273.  Elven 
snoer  sig  gjennem  Dalen,  den  risler  og 
snadrer.  Bogan.II.116.  Smaabølgerne,  der 
med  Brisen  kommer  inde  fra  Land,  snadrer 
og  smasker  mod  SMbssiåen.  AchtonFriis. 
DØ.I.45. 

Hntaåre-gedde,   en.   se   Snagegedde. 

Sinag,  en  ell.  (i  bet.  3-4,  til  dels  ogs.  i 
bet.  1)  et.  [snaJq,]  (dagl.  og  dial.  ogs.  Snav.  30 
PRM0ll.BL.U4.  jf.  Feilb.  —  dial.  Sna.  Ant 
Niels.(Folkekal.l865.123).  UfF.).  (no.  dial. 
snak,  snagende  person;  jf.  sv.  no.  dial.  snok, 
snude,  næse,  holl.  snoek,  gedde,  no.  dial.  snag, 
fremspringende  spids,  odde,  eng.  snag,  d.  s. 
(jf.  bet.  1.1^,  oldn.  snaga,  økse  med  frem- 
staaende  hjørne  (snaghyrnd  øx),  ty.  schnake, 
stankelben;  grundbet.  rimeligvis:  noget  (spidst) 
fremspringende,  stikkende;  jf.  snage ;  i  rigsspr. 
(1.  br.)  næsten  kun  i  bet.  3-4)  I)  noget  frem-  40 
springende,  (spidst)  udløbende.  I.l)  (rimelig- 
vis fra  eng.)  fremspringende  del  af  kystlinie, 
flodbred  olgn.;  odde.  OttoLutken.FatakisGif- 
termaal.(1928).47.  1.2)  snude;  næse;  især  i 
udtryk  som  skulle  have  sin  snag  (snav)  i  alt 
olgn.  han  satte  jo  rigtignok  „Snaen"  noget 
høit  (0:  satte  næsen  i  vejret,  var  selvfølende). 
AntNiels.(Folkekal.l865.123).  UfF.  1.3)  (jf. 
Snadde^  pibe.  Jeg  tænder  Ild  paa  Snavet, 
som  du  aer.  PRMøll.BL.144.  2)  om  (sna-  50 
gende)  person  ell.  redskab.  2.1)  (jf.  Snager^ 
person,  der  snager,  spec:  søger  en  gunstig 
lejlighed  til  et  (godt,  gratis)  maaltid;  snylte- 
gæst. Moth.S554.  Feilb.  2.2)  om  redskab 
(til  at  snage  med).  Møgsnag,  Snag,  kaldtes 
tidligere  et  Redskab,  hvormed  Møglæsset 
tilklappedes. MøH£f.y/.34i.  3)  egl:  noget, 
som  man  snager  (ell.  har  snaget)  i;  s  nag  er  i; 
spec:  lækkeri;  slik.  Bændellakrits  (eller 
hvad  alt  det  søde  Snag  hedder).  Pol.'/tl915.  eo 
9.sp.3.  om  lækker  dessert-ret  (med  flødeskum): 
OrdbS.  II  ogs.  om  en  fugtig,  oliet  ell.  uappetit- 
lig masse  (fx.  lastvand,  spildeolie,  indvolde). 
Snav:  OrdbS.  4)  som  vbs.  til  snage:  snag  en 


(efter  noget);  jf.  snage  2(2):  at  være  på  snag 
efter  noget. Moth.S554.  jf.:  i  vore  Dages 
Bøger  (møder  man)  et  kværulant  Klasse- 
snag,  der  flaar  Huden  af  sine  Ohe.  Holstein. 
(Tilsk.1932.II.463). 

snage,  v.  ['sna'qa]  (dagl.  og  dial.  ogs. 
snave.  Moth.S555.  HKaarsb.M.1.49.  Jesper 
Ew.PF.250.  MLorentzen.AL.55.  MDL.527. 
Thorsen.175.  jf.  Feilb.  sj.  skrevet  gnabe. 
BWerner.Nybyggerliv.(1904).71.  —  dial.  ell. 
no.  snoge.  Holb.DR.III.9.  Feilb.).  -ede. 
vbs.  jf.  Snageri.  (ænyd.  snage,  snave,  glda. 
snage,  sv.  dial.  snaka,  være  snyltegæst,  no. 
snage  (dial.  snaka^,  oldn.  snaka,  luske, 
snuse  om  efter  noget;  sideform  (aflydsform) 
til  ænyd.  snoge,  sv.  snoka,  snuse  omkring, 
lede,  spejde,  no.  snoke ;  jf.  Snag,  snagen,  sna- 
get samt  u.  Snog;  især  talespr.) 

1)  prøvende,  undersøgende  (ogs.:  (kræ- 
sent) vragende),  gennemrodende  noget  (om 
dyr  især:  med  snuden,  næbbet)  søge  efter 
(ell.  tage  til  sig  som)  føde;  rode;  ogs.:  snuse 
(efter  noget  spiseligt,  lækkert)  ell.  spise, 
gnave,  gnaske  (en  del  af)  noget  paa  en 
(for  andre)  uappetitlig  maade,  med 
graadighed,  (lydelig)  smasken  olgn.;  snaske, 
(især  i  forb.  m.  præp.  efter  ell.  i).  Snage  i 
rendestenen.  Moth.S554.  *vor  Mynde  .  . 
løb  overalt  paa  Mynde-viis  at  snage.  ffcZi. 
Poet.200.  helst  vade  og  snage  (ænderne)  paa 
de  smudsigste  Steder.  Heib.Pros.X.434.  „Fik 
De  da  ingen  Middagsmad?"  —  „Nej,  s'gu 
ingen  anden  end  den.  Soen  havde  snaget  i." 
Schand.FrProv.95.  *med  griske  Fingre  |  sna- 
ger han  i  Fad,  ja  i  Fugles  Indmad  |  roder  og 
rager.  JOlr.SD.1.333.  Imidlertid  snagede  hun 
med  sine  smaa,  spidse  Musetænder  i  Krum- 
kagerne. Zilfic/i.ffJ5.223.  Grisen  øffede,  mens 
den  snavede  i  sit  Trug.  BerlTid.'"'/7l939. 
Sønd.5.sp.l.  jf.  Snag  2.i:  snage  (er)  lignelse- 
viB  at  komme  selfbudden  til  måltid.  ilfo^A. 
S554.  han  var  ikke  vant  til  for  et  got  Maal- 
tids  Skyld  at  snage  i  andres  Kykkener. 
Suhm.Hist.L254.  Feilb.  \\  i  forb.  m.  obj.  og 
adv.  ell.  præp.  Kattene  (havde)  været  i  Lag 
med  (maden)  og  snaget  Paalæget  &f.AndNx. 
MJ. 1.199.  (den  lille  dreng)  snager  alt  Skidtet 
i  sig,  som  han  finder  mellem  Gulvbrædderne. 
PoVya934.17.sp.3. 

2)  paa  en  efter  andres  mening  forkastelig 
(især:  nærgaaende,  generende)  maade  under- 
søge (gennemsøge,  rode  i)  noget,  i  alm.:  hvad 
der  tilhører  ell.  vedrører  andre;  efterfor- 
skende (nysgerrigt)  rode  ell.  snuse  i 
noget.  2.1)  m.  h.  t.  andres  ejendele  olgn. 
(navnlig  i  forb.  m.  præp.  efter  ell.  i),  jeg 
seer,  at  han  (0:  betjenten)  ikke  gik  reent 
bort,  han  vil  ind  og  snoge  i  fleere  Værelser; 
jeg  maa  hen  og  sætte  mit  smaa  Tøy  tilside. 
Holb.DR.III.9.  Jeg  saae  en  viB  NæBviis  i 
Gaar  snage  omkring,  og  som  mig  siuntes, 
nøye  udforske  dette  Sted.  KomGrønneg.I II. 
136.  *Ingen  snager  os  i  Lommen,  |  Om  vi 
har  lidt  Gontre\idLnd.Meisling.B.12.  De  har 


1005 


Snmgegedde 


Snak 


1006 


snaget  i  mine  P&pirerlBuehh.UH.SS.  (hun 
har)  brækket  ind  paa  Kontoret.  Har  snaget 
i  StLgeTue.ErlKrist.DH.nO.  2^)  m.  h.  t.  gen- 
start for  intellektuel  interesse,  nu  iseer: 
andres  (private,  intime)  forhold,  som  udtryk 
for  (utidig)  nyfigenhed,  trang  til  at  finde  (og 
sladre  om)  privat,  irUimt,  pikant  stof  olgn. 
band  snagede  det  op  omsider  (jf.  opsnage^. 
Moth.S554.  ♦Derfore  snagis  om  i  alle  Ver- 
dens Kanter  |  Om  Nyt,  og  meere  Nyt.SoW.  lo 
HS.B2^.  *du  kyndig  er  i  allehaande  Sager,  | 
Og  undertiden  lidt  i  Phædri  Fabler  snager. 
LTid.1745.137.  »Bort  I  kiedeUge  Tanker,  | 
Hvad  bar  I  at  snage  ber.  Brors.243.  den 
dadlesyge  snager  i  sine  Medmenneskers  Syn- 
der og  lever  af  åem.VVed.BK.264.  da  de  jo 
lever  deres  Liv  for  aabne  Døre,  kan  de  ikke 
undgaa  at  faa  det  gennemsnavet  af  Folk 
fra  Gaden  —  og  kan  ogsaa  selv  godt  lide  at 
snave  Mt.  RuthsBog.(1931).53.  20 

Snas^e-s^edde,  en.  ^Snav-.  Moth.S 
564.  UfF.  Snare-.  Krøyer.1 .194.  Sal.IX.126. 
—  andre  former,  opstaaet  ved  omdannelse  (for- 
vanskning) ell.  herende  til  forsk,  ordstammer, 
er:  Snar(e)-  (Moth.S562.  Rostgaard.Lex.S 
196b.  jf.  V SO. VI. 570)  og  Snadre-  (Nord. 
Tidsskr.f.Fiskeri.1874.309)).  (rimeligvis  til 
Snag  1j  (med  tilknytning  tU  snage  1);  jf. 
Næbsnog  2,  Snog ;  nu  1.  br.)  \  navn  paa  fisk 
med  (næblignende)  forlænget  snude:  tangsnarre  30 
(Spinaehia  vulgaris)  ell.  naalefisk  (tangrmal, 
Syngnathus  (Typhle)).  Krøyer.1. 194.1  II. 675. 

mtkUgeHf  adj.  [■sna'q(3)n]  {no.  dial.  sna- 
ken  (og  snak^;  tH  snage  (1);  „sielden".  Af 0.; 
nu  ikke  i  rigsspr.)  tilbøjelig  til  at  sruige  (i  eU. 
efter  noget);  lysten  (efter  lækker  føde); 
slikken;  slugen;  graadig;  gridsk.  Wess. 
180.  *der  er  Kreaturer,  som  bekiendt  .  .  | 
Der  efter  Snavs  er  ordentligen  snagne. 
Bagges.V.202.  MDL.  Feilb.  \\  overf.  »Den  40 
Roes,  hvorefter  jeg  var  sn&gen.  Bagges. Danf. 
11.116.  Hans  første  Blik  gled  snagent  (o: 
frækt  nysgerrigt)  over  Sengen.  Brodersen.  T. 
128.  Saa^cr,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Snag 
1j;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  især  svarende  til 
snage  2(2),  om  person,  der  snager  (i  noget; 
jf.  Rendestens-,  Skamsnager^,  »pec.  t  private, 
intime  forhold  olgn.  (dial.  ogs.  med  mere 
ubest.  (nedsæt.)  bet.,  se  Feilb.).  Til  Forklei- 
nelse  af  den  egenlige  Statsforfatning  vil  den  50 
meest  øvede  politiske  Snager  ikke  .  .  kunne 
finde  et  eneste  Oid. Oversk.EVFort.S.  den 
frygteligste  farisæisme,  der  særtegner  disse 
snagere  i  andre  folks  evige  anliggender. 
Brucker.(HøjskBl.l910.sp.858).  jf.:  en  pinde- 
huggende  Litteratursnager.Da^iVyA.*^/« 
1928.9.sp.3.  Snaseri,  et.  (I  br.  i  rigsspr.) 
det  at  snage  (i  noget,  paa  neergaamde, 
dadelværdig  maade);  ogs.  (jf.  Snag Z\korikr.): 
noget,  som  man  snager  (ell.  har  snaget)  i,  m 
rpee.  (jf.  snaget;  dial.):  har  fordærvet  ved 
snogen  (om  skrabsammen,  juks,  uappetitlig 
mad  olgn.).  LTid.1763.30.  B.T.^*/ •1939.11. 
sp.2.  UfF.  jf.  oversnage:  dit  (a:  en  fange- 


vogters) over  snaverie  (s:  kropsvisitation). 
KoUerød.210.  snaget,  (paH.)  adj.  (af 
Snag  (3)  ell.  snage  (1);  ;/.  snagen  og  Snageri; 
sj.  i  rigsspr.)  som  har  præg  (spor,  mærker) 
af  (gentagen)  snagen;  fedtet;  snasket;  snu- 
sket. Det  er  nu  ogsaa  sært,  at  de  Opfindere 
.  .  ikke  har  opfundet  noget,  saa  Gryder  ikke 
blev  saa  snagede  indeni  og  sorte  underneden. 
KMich.LUK.29.  Venteværelset  saa  lidt  sna- 
get ud.  Det  gjorde  det  jo  hos  alle  Læger. 
sa.SSF.126.  Jens  saa'  lidt  snaget  ud  om 
Munden  efter  Wienerbrødet.  Bregend.PT.187. 

sna^-Tendt,  part.  adj.  i  (spøg.)  udtr. 
bakke  snagvendt  (Kierk.XI.78.  Krist. 
Ordspr.309),  se  bagvendt  sp.  1048**. 

Snak,  en  ell.  (nu  dial.)  et  (ThiUens. 
SK.I.171.  Esp.314.  jf.  Feilb.  samt  (ogs.  i 
rigsspr.)  udtr.  m.  pron.  ell.  adj.  i  intk.:  al(t) 
det  snak,  noget  (godt)  snak  olgn.  Holb.Masc. 
II.4.  Wess.116.  PAHeib.R.II.300.  Goldschm. 
Hjl.II.143.  Brandes.IX.517.  DF.IV.130). 
[sna^]  ftt.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  d.  s.  (flje  de 
(1819:  den;  vanhellige  løse  sn&k.lTim.6.20 
(Chr.VI).  jf.  u.  Smaasnak  samt:  de  Borge- 
Stue-Snak,  som  holdtes  af  Trimalchionis  Gie- 
sier. Overs.afHolbLevned.250).  (glda.  sna(c)k 
(en  ell.  et:  Brandt.RD.I.37.245.III.180), 
SV.  snack  (n.),  no.  snakk  (n.);  fra  mnt. 
snack  (m.),  jf.  hty.  schnack;  til  snakke; 
især  talespr.  (dagl.);  (i  bet.  1)  svarende  tU 
Tale  i  mindre  dagl.  (mere  m)  spr.  (især  tid- 
ligere eU.  dial.  i  mange  hertil  svarende  forb.; 
se  Mau.II.315.  FeiUt.);  mods.  Passiar  1, 
Sludder  3  (og  1.  Sladder  2)  ogs.  olm.  om 
vred,  fjendtlig,  utilbørlig  tale  olgn.) 

I)  skriftlig  eU.  især  mundtlig  ytring  (ord, 
tale),  i  olm.  spr.  nu  kun:  af  jævn,  daglig- 
dags, uhøjtidelig  art  (m.  h.  t.  emne  og 
form),  navnlig  med  forestilling  om  umiddel- 
bar, lidet  vægtig,  af  meddelelsestrang  (snak- 
kelyst) fremkaldt  tale  ell.  samtale;  pas- 
siar (1);  sludder  (3).  I.l)  (ofte  med  over- 
gang til  bet.  2)  i  al  alm.  tro  ikke  hans  mange 
Ord;  thi  ved  megen  Snak  vil  han  forsøge 
^g.Sir.13.14.  udi  6  stive  Qvarteer  stod 
(Gert  Westphaler)  og  fortaalte  mig  om  en 
Mand,  som  .  .  blev  halshugget  (saa  siuntes 
mig  band  sladrede)  thi  jeg  blev  paa  det  sidste 
saa  hovedsvimlet  af  hans  Snak,  at  jeg 
sandsede  hverken  Dør  eller  D&^.Holb.GW. 
I.l.  Der  findes  vel  flere  Verba,  som  i  daglig 
Snak  tage  å  (3:  „ad"  ell.  ..af")  til  åg.Heysg. 
S.80.  *efter  mange  Skieldsord,  hidsigt  Snak, 
I  Slaaer  Smeden  Fienden  paa  Planeten. 
Wess.136.  ♦I  moersom  Snak  en  Time  svandt. 
Rahb.Synt.116.  »Nu  bort  fra  Snak  om  Veiret 
man  sig  skynder  |  TU  Snak  om  Dandser- 
indens  Klædebon. Paiif.Z).7.  *Ret  artigt  og 
fornøieligt  |  Gik  Tiden  saa  med  Snak. 
Winth.HF.175.  (deres)  meste  Præstegjer- 
ning  bestaar  i  at  levere  saadan  en  lille  gude- 
lig Snak  af  om  Søndagen  et  godt  Kvarter 
eller  en  lille  halv  Time.VBeck.LK.I.414. 
*  Kender  du  de  unge  Aars  storartede  Mor- 


1007 


Snak 


ISnak 


1008 


skab?  I  Glæden  ved  det  dyre  Venskab,  den 
sorgløse  Snak.  JVJ ens. H. 50.  Saa  kan  vi  faa 
en  Sn&k.  Elkjær.MH.ll.  1.2)  i  særlige  (faste) 
forh.  m.  attrib.  adj.  olgn.  sige  ren  snak,  se 
III.  ren  6.2.  ||  (med  overgang  til  bet,  2)  i  forb. 
m.  lang  (2.4).  efter  lang  snak  frem  og  til- 
hage. Moth.S558.  I  (o:  munkene)  ville  vide 
Alt  og  forstaae  Alt,  og  forstaae  dog  Intet, 
undtagen  lang  Snak  og  skinhellige  Fagter. 
NPWiwel.NS.159.  Jeg  har  ikke  Tid  til  lang 
Snak. ErlKrist.DH. 110.  spec.  i  udlr.  (ikke) 
gøre  lang  snak,  (undgaa  at)  bruge  mange 
(overflødige)  ord.  Dlich.EB.6.  Korch.LL.133. 
for  at  gøre  en  lang  snak  kort,  (især 
spøg.)  for  at  tale  uden  omsvøb,  overflødige 
ord:  kort  sagt.  Soya.HF.21.  1.3)  (med  over- 
gang til  bet.  2)  i  særlige  (faste)  forb.  m.  ver- 
ber: holde  (II.lO.i)  snak  (med  en)  olgn. 
Moth.H240.  Ingen  maa  under  Prædiken  i 
Kirken  holde  Snak,  eller  spadsere  op  og  ned 
i  Gangene.  Forordn.^*/»1735. §5.  det  vilde 
være  min  største  Glæde  at  samle  alle  dem 
der  havde  Lyst  om  mig  i  Tusmørket  og 
holde  Snak,  som  de  her  (o:  i  Ribe)  kalder 
det.Cit.l839.(Grundtv.B.II.303).  Feilb.  UfF. 
jf.  III.  slaa  39.6:  han  (kom)  ind  til  Frokost- 
bordet, og  satte  sig  der,  for,  som  man  siger, 
at  slaae  en  Snak  af. PAHeib.E.159.  ||  i 
rigsspr.  nu  især  i  forb.  snakken  gaar,  (jf. 
bet.  2.3  og  I.  Sladder  1.2  samt  Snakketøj^ 
der  samtales  (snakkes)  livligt.  Ved  Aftens- 
bordet . .  gik  Snakken  meget  livligt.  Pon<. LP. 
V  11.88.  Bregend.SmaaKommentarer.(1936). 
13.  1.4)  i  særlige  forb.  m.  (verbum  og)  præp. 
holde  en  med  ell.  (dial.)  ved  (UfF.)  snak, 
se  II.  holde  3.3.  jf.  bet.  2(4):  opholde  med 
snak,  se  opholde  4.4.  ||  især  i  forb.  som 
give  sig,  falde  (se  II.  falde  5.2^,  komme, 
være  i  snak  (med  en,  om  noget),  nu  si.  i 
rigsspr.  paa  snak  (om  noget)  (Moth.S559), 
dial.:  komme  til  snaks  (om  noget)  (Grundtv. 
E.120.  UfF.),  ved  snak  (med  en)  (UfF.) 
olgn.  Apollonius  kom  i  snak  (1871:  Samtale) 
med  kongen.2Makk.3.7 (Chr.VI).  Holb.Vgs. 
I.l(se  I.  give  ll.i;.  Gylb.(1849).IX.172. 
(hun)  var  midt  i  Snak  med  Grønthandler- 
konen. 5c;iond.SJ3.299.  EGad.TT.193.  Han 
gav  sig  straks  i  Snak  med  de  første,  han 
mødte. Søiberg.KK.1. 94.  TomKrist.SE.20.  \\ 
(nu  mindre  br.  i  rigsspr.)  som  udtryk  for  at 
føre  et  emne  paa  bane:  bringe  (Høysg.S.296), 
faa  (Bregend.FT.79),  føre  (Moth.F448. 
Høysg.S.296),  f  komme  (Moth.S558)  noget 
paa  snak  olgn.  han  (ventede)  utaalmodig 
paa,  at  Kirsten  skulde  byde  Æmnet  i  Snak 
igen.Staun.U D.270.  \\  om  samtaleemne:  kom- 
me paa  snak  (Molh.S558.  Feilb.),  ogs.  i 
snak  (Moih.K256),  dial.  til  snaks  (UfF.). 
||  (1.  br.  i  rigsspr.)  ellipt.:  (i) blandt  ell. 
imellem  anden  snak  olgn.,  som  udtryk 
for,  at  en  bemærkning  fremsættes  forbigaaende, 
mens  den  endnu  hukkes  olgn.  Dette  kand  I 
lade  jer  være  sagt,  min  gode  Msr.  Eraste, 
iblant  anden  Snak.  KomGrønneg.II.lO.  Imel- 


lem al  anden  Snak,  har  Du  nylig  hørt  fra 
din  Stedsøn,  Ole?AntNiels.(Folkekal.l865. 
139). 

2)  med  mere  ell.  mindre  nedsæt,  bet.,  om 
overflødig  (unyttig,  resultatløs),  vidtløftig, 
tom,  meningsløs,  ogs.  spec.  usandfærdig,  upas- 
sende tale  olgn.  2.1)  (jf.  bet.  2.i)  i  al  olm.: 
overflødig,  utidig  tale;  tomme  ord; 
passiar  (2);  sludder  (2);  vrøvl;  vaas. 
(om  udtr.  snik  om  (en)  snak,  snik  og 
snak  ofl.  se  u.  II.  Snik^.  Siger  mand  anden 
noget  til  i  Kroehuus  .  .  eller  andenstæds  i 
slig  Forsamling,  da  maa  den,  der  sigtet  er, 
stævne  den  anden  til  Tinge  for  slig  Snak 
(o:  (falske)  beskyldninger  olgn.)  og  Paasagn. 
DL.6 — 21 — 1.  Ja  dersom  Snak  var  prædiken 
og  prædiken  Snak  .  .  saa  (var  det)  let  nok. 
Hersl.TT.II.130.  det  er  den  evige  Snak, 
hvormed  du  plager  mig,  hver  Morgen.  Ew. 

20  (1914).IY.234.  *Lad  os  med  Snak  ei  spilde 
vor  Tid.  Bagges.NblD.185.  *Hvad  er  det  for 
tosset  Snak?jffetZ>.^pn7.62.  *  Onkel  stadigt 
førte  Ordet,  —  |  Og  Ordet  var  just  ikke 
Snak.  Winth.XI. 143.  ethvert  andet  Hvile- 
punkt er  kun  Snak,  om  den  end  i  Menneske- 
nes Øine  er  Klogskab.  Kierk.IY424.  alt, 
hvad  han  fortalte,  var  Snak  (=  Vrøvl  el. 
Løgn).  D&H.  jf.  bet.  2.8:  det  er  vel  Snak  en 
Del  af,  hvad  man  siger  om  den  Mose  og  om 

30  Skytten.Grundtv.PS. IV 580.  Det  maa  dog 
nok  være  Snak  med  alle  de  Røvere,  der  skal 
være  hertillands. Jng.VS. II. 74.  sludder  og 
snak,  se  Sludder  2.  dræbe  en  med  snak, 
se  I.  dræbe  3.i.  ||  ordspr.  det  er  en  ond  han- 
del at  købe  hug  for  dum  snak,  se  ond  3.2. 
(nu  næppe  br.:)  ond  ell.  slem  snak  fordærver 
gode  sæder.  lCor.l5.33(Chr.VI;  jf.  u.  Om- 
gang 5.3^.  Mau.9192.  2.2)  i  særlige  (faste) 
forb.  m.  attrib.  adj.,  i  udtryk  som  (det  er) 

40  en  god  snak  ell.  noget  godt  snak  (DF. 
IY.130),  den  ell.  det  bare  (Kofoed-Han- 
sen.KA.II.122)  ell.  rene  snak/PoL"/i2i535. 
4.sp.3)  olgn.,  noget  (godt,  rigtigt)  vrøvl  (ofte 
anv.  som_  afvisende  svar;  jf.  bet.  2.i).  en  ung 
Person  paa  22  Aar  skulde  ingen  Kiærlighed 
føle,  det  er  en  god  snak.  Holb.llJ. 1. 7.  Ha  ha 
det  er  got  Snak.  so.Masc.//.4.  Bjergtrold? 
Det  er  en  god  Snak.  Der  er  saamænd  ingen 
Bjergtrolde    til.Heib.Poet.il. 26.    ||    det    er 

50  (var)  en  anden  snak  olgn.,  (nt.  dat  is  'n 
annern  snack;  jf.  anden  4.4  og  Sludder  2; 
især  spøg.)  det  er  (var)  en  anden  sag,  noget 
andet,  spec.:  noget  mere  fornuftigt,  noget  som 
lader  sig  høre.  man  skulde  faa  at  se,  om  nogle 
Aar  var  (prinsen)  saa  stor,  at  han  kunde 
tage  sig  af  sin  Moders  Sag,  saa  vilde  det 
blive  en  anden  Snak.  Leop.PC.344.  Korch. 
Godtfolk.(1920).50.  Naada,  det  var  en  anden 
Snak.  Ja,  det  maatte  jo  Være  det  Tog,  de 

60  skulde  med,  saa  herut  da.  Bregend.H H. 1 .157. 
Feilb.  2.3)  spec.  om  (uvederliæftig)  ytring,  der 
ikke  henføres  til  en  bestemt  kilde;  folke- 
snak; forlydende;  rygte;  ogs.:  sladder 
(3).  Det  er  usandfærdigt.  Det  er  kun  onde 


1009 


Snak 


Snak 


1010 


I 


Menniskers  Snik.Holb.Pem.II.4.  disse  man- 
ge Vogne  idelig  for  Porten  .  .  giver  en  Snack 
i  det  heele  ^&hoeltig.KomGrønneg.II.203. 
en  gammel  Bygning,  som  efter  den  gemeene 
og  ordinaire  Snak  skulde  bave  været  een 
ti  de  gamle  Galliers  Kirke.  LTid.1728.1 51. 
Noget  maa  der  være  derved,  en  Mand  fra 
Udenrigsministeriet  løber  ikke  med  Snak. 
Goldschm.SF.17.  i  Familie-Livet  gives  (der) 
en  vis  Klasse  af  Mennesker,  der,  som  det  lo 
saa  ypperligt  hedder,  føre  Snak  mellem 
Familier.  A'ierfc.P.//.42.  (mon  „Cyprianus" ) 
virkelig  skulde  eksistere?  Det  er  saadan  en 
gammel  dum  Snak  blandt  de  gamle  Kæl- 
linger paa  Leiet.  Drachm.STL.10 5.  sætte  sig 
ud  over  (=  ikke  ænse)  Folks  Snak.  D<£J7. 
gammel  snak,  se  II.  gammel  2.2  slutn.  ||  i 
forb.  m.  et  andet  subst.  af  lign.  bet.:  snak  og 
overtro  (Bogan.II.138),  rygter  (Heib. 
Elv.ll(se  1.  Rygte  i;.  JPJae.lJ281),  s  lad-  20 
der  (EllenJørg.HH.91.  Feilb.)  olgn.  ||  t 
icerlige  verbal-udir.  der  gaar  snak  om  det 
olgn.  (jf.  bet.  l.z).  Omsider  er  han,  som  gam- 
mel Snak  gaar,  bleven  drogned  i  en  Flod. 
LT\d.l731.619.  Her  har  gaaet  en  Snak,  at 
en  Winslow  i  Paris  skulle  være  død.  Lange- 
bck. Breve. 33.  hvor  gik  der  ikke  den  Gang 
megen  Snak  allevegne  om  Andersens  For- 
fængelighed. Poni.^G.d^.  snart  gik  Snakken 
i  Koby,  at  (osv.).KMKofo€d.Bomholmske  30 
Særlinge.(1934).149.  UfF.  gøre  (en)  til  en 
snak  olgn.,  (jf.  gøre  8.2;  nu  næppe  br.)  gøre 
til  genstand  for  (nedsættende)  folkesnak,  til 
en  fabel  (II.I.4).  Sæt  fast  Vagt  over  en  ublu- 
færdig Datter,  at  hun  ikke  skal  gjore  dig 
til  en  Spot  for  dine  Fjender,  til  en  Snak  i 
SUden. Sir.42.17.  Job.l7.6(Chr.VI*).  2.4)  i 
særlige  forb.  spec.  med  forestilling  om  en 
ytrings  mangel  paa  realitetsgrundlag, 
gyldighed  olgn.  Uden  ham  var  det  blevet  40 
ved  Snakken.  Han  .  .  meente,  at  naar 
man  tog  de  Åndre  med  en  Trumf,  lod 
Ideen  sig  vel  Tea.UseTe.Kierk.VI.29.  jf.  IV 
om  7.1 :  Ordet  Flertalsdiktatur  har  ofte 
været  misbrugt;  men  i  Tilfældet  Regule- 
ringstillæget  er  der  vist  noget  om  Snak- 
ken. VoriStond.lP3S.706.«p.i.  II  om  (tom,  op- 
digtet) undskyldende,  undvigende,  hen- 
holdende forklaring,  udflugter  olgn. 
(jeg  besluttede)  ikke  at  tale  et  Ord  til  min  so 
Broder  om  den  heele  Sag,  og  at  give  Resi- 
denten Snak  derfor  anden  Dagen  .  .  Jeg 
sagde  ham  (at)  min  Broder  .  .  maatte  være 
reyst  hjem  .  .  Han  syntes  at  troe  dette. 
Ew.(1914).IV.241.  Ei  hold  op  med  den 
taabeligc  Snak!  At  tale  med  Dig  er  at  slaae 
Vand  paa  en  GtiaiS.Hr2.Lsp.125.  saaledes  i 
udtr.  som  affærdige  (PNNyegaard.S.39), 
afspise  (Moth.S558)  en,  holde  en  hen 
(u  II.  holde  33.2^,  smøre  en  om  munden  ip 
(se  III.  smøre  4.2^,  spise  en  af  med  snak 
olgn.  faa,  give  snak  for  (alle)  pengene, 
(jf.  ndf.  sp.lOlO**  samt  Ord  1.8  slutn.,  Penge 
2.n)  faa,  give  (overflod  af)  tomme  ord  (snak, 


sludder).  Moth.S558.  hånd  kand  anvende  et 
par  Skilling  paa  noget  smaat  Galanterie, 
saa  faar  hånd  baade  Varer  og  Snack  for 
fengexie. Holb.Vgs.1 1 .4.  Han  kunde  forsikkre, 
at  det  var  et  Mesterstykke;  men  at  han, 
som  kjendte  Theatret  saa  vel,  ikke  fandt 
det  muligt  at  opføre  det  o.  desl.  Kort,  han 
kunde  give  hende  Snak  for  Pengene.  Ørsi, 
Br.J.197.  VSO.  MO.  (faa,  give)  snak  og 
tak,  se  u.  Tak  (jf.  u.  I.  Smed  l.s;.  ||  (jf. 
bet.  2.2)  som  afvisning  (afvisende  svar): 
hvad  er  det  for  (en)  snak,  hvad  er 
det  for  noget  snak,  sikke(n)  noget 
snak   olgn.   „Vil   hånd   icke   komme   ind." 

—  „Nej  tack  Mutter,  jeg  er  for  ringe  dertil." 

—  „Ej!  hvad  er  det  for  Snack?" ^oié. 
Kandst.1.5.  Heib.Poet.V134.  »For  Tydskeren 
ikke  yi  (3:  de  danske  studenier)  grundig'  er,  | 
men  hvad  er  det  for  en  Sn&k? Hostr.V VI 17. 
Feilb.  (gør  nu)  ingen  snak!  ell.  der  er 
ingen  snak  (for)  (Skuesp. 1 11,2.91.  Nyeste 
Samling  af  Skuespil.  I.  (1824).  7.  Kold.  D.  97), 
her  gælder  ingen  snak  (Moth.G108.  Pal 
M.IL.I.285.  SkcMegraveren.1887. 1.126)  ell.  (i 
rigsspr.  nu  alm.)  der  ell.  her  hjælper 
ingen  snak  (ogs.  (jf.  ovf.  sp.  1009**)  med  til- 
føjelsen: mo'er  vil  have  penge  for  sit  øl. 
Mau.9195.  •  PalM.IL.1.285.  Skattegraveren. 
1887.1.126)  olgn.,  (tomme)  ord  (snak,  ud- 
flugter) nytter  ikke  (forslaar  ikke);  det  skal 
være  ell.  ske,  som  det  ønskes  ell.  kræves;  der 
ell.  her  hjælper  ingen  kære  mor.  Ej!  ingen 
Snak!  vil  I  være  Frue,  saa  maa  I  og  have 
Frue  ^oedeT.Holb.Kandst.III.4.  Her  hielper 
ingen  Snack  Clulian,  hvis  du  icke  frivillig 
beqvemmer  dig  dertil,  skal  du  tvinges  med 
}Asigt.sa.Ul.III.2.  det  skal  saa  være,  der 
hjælper  ingen  Snak  for.  P AH  db. Sk. IV  40. 
•Nu  ingen  Snak!  men  lehlGrundtv.Optr.I. 
134.  *Gjør  nu  ingen  Snak!  |  tag  din  Hat  og 
¥Tik.Hostr.G.67.  Hun  tiggede  og  bad  .  . 
Men  der  hjalp  ingen  Snak,  og  der  gjaldt 
ingen  Graad.  Trolden  (mide)  have,  hvad  der 
hørte  ham  til.SvGrundtv.FÆ.II.80.  AndNx. 
PE.II.247.  ogs.  i  udtr.  som  der  vil  andet 
til  end  snak  ( MauJ9194)  eU.  (nu  især) 
det  er  ikke  gjort  med  snak  (alene) 
(VSO.  jf.  gøre  10.2  slutn.).  snak  har  vi 
nok  af,  se  Y.  nok  1.2.  ||  spec.  (jf.  Pas- 
siar 2  slutn.,  I.  Sladder  l.i.  Sludder^  som 
afvisende  svar,  i  udtryk  som  (aa)  snak!  eU. 
snak  om  en  ting!  (Rask.FynskeBS.54. 
Thyreg.S.220.  Pont.DR.III.56.  KMieh.Mor. 
(1935). 10.  Feilb.)  ell.  (nu  næppe  br.)  snak 
med  den  ting!  (JHugo.HM.1.34).  Hvad 
Snak,  meener  I  at  jeg  forstaar  ikke  Latin, 
saa  vel  som  jer  Søn? Holb.Er. 1. 2.  „Onkell 
Jeg  kan  ikke  læse  saameget  om  Dagen."  — 
„Snak,  Dreng,"  sagde  Onkelen;  „man  kan 
Alt,  hvad  man  yil.''PMøU.ES.III.23.  „Mut- 
ter? Kan  Du  ikke  byde  Herren  et  Stykke 
Æggekage?"  .  .  „Aa  nei,  jeg  be'er  Dem  — 
De  maa  paa  ingen  Maade  — "  —  „Snak  om 
en  Ting;  er  der  et  Stykke  Æggekage  endnu. 


XX.    Bentrykt  **/«  IMl 


64 


1011 


snakke 


snakke 


1012 


saa  skal  De  tære  det  "  Oversk. &Arnesen,Ca- 
priciosa.(1842).5.  Schand.TF.1.98. 

3)  (jf.  Papegøjesnak;  mindre  br.)  om  lyd, 
der  minder  om  (omtrent  lyder  som)  snak  (1); 
snakken;  pludren,  jf.:  de  hørte  Regnen 
pludre  sin  vaade  Vaarsnak  ude  i  den 
mørke  ^&t.Pol.yil924.Sønd.4.sp.3. 

snakke,  v.  ['snage]  Høy sg. AG. 107 .141. 
187.  -ede.  vis.  (sj.)  -else  (Krist.Ordspr.448), 
jf.  Snak,  Snakkera(d)8,  Snakke  ri.  (ænyd. 
glda.  d.  s.,  sv.  snacka,  no.  snakke;  fra  mnt. 
snacken,  jf.  hty.  schnacken,  holl.  snakken, 
sukke,  hulke,  eng.  snack,  snappe  (dial.  ogs.: 
knirke  olgn.);  rimeligvis  lydord  ell.  besl.  m. 
snage;  især  talespr.  (dagl.);  m.  h.  t.  forholdet 
ml.  snakke  og  tale  ell.  sludre  olgn.  henvises 
til,  hvad  der  er  bemærket  u.  Snak  (jf.  PEMUll.* 
258);  om  især  tidligere  ell.  dial.  anv.  forb.  se 
ogs.  Mau.ll.315f.  Feilb.) 

I)  som  udtryk  for  frembringelse  af  snak 
(1-3).  1.1)  svarende  til  Snak  1:  tale  ell.  (om 
flere)  samtale,  i  alm.  spr.  nu:  paa  en  jævn, 
dagligdags,  uhøjtidelig  maade;  sludre  (2.2); 
passiare,  (alm.  i  forb.  som  snakke  med 
en,  om  ell.  (nu  dial.)  over  (Gram.Breve. 
100.  UfF.)  noget  (ogs.  m.  spec.  bet.  af  drøf- 
telse, forhandling,  forslag  olgn.;  jf.  omsnakke); 
snakke  til  en  (i  bet.:  rette  en  bemærkning 
(ytring)  til  en;  dial.  ogs.  d.  s.  s.  snakke 
med  en:  Korch.Godtfolk.(1920).57.132.  UfF.); 
om  flere:  snakke  med  hinanden  ell.  (jf.  sam-, 
sammensnakkej  snakke  sammen  (Moth. 
S557.  KMunk.C.*64);  høre  snakkes  (UfF.) 
ell.  (jf.  høre  4.4^  i  alm.  spr.  snakke  (Stampe. 
VI. 227.  Heib.Uadsk.35.  Mikkels. Or  df. 110) 
olgn.).  CoUegium  Polemiticum,  hvor  over 
tolv  Personer  kommer  sammen  og  snacker 
om  Staats-Sager.  ffoift.  Zands<. /.  6.  Vidste 
hånd  jeg  stod  her  og  snackede  saaledes,  da 
fick  jeg  vist  en  \ddixå.Mol.E.(1723).A10^. 
♦ofte  Landsbypigerne  |  Ved  Aftenrøden,  her  | 
Skal  glade  samles,  snakkende  |  Om  gamle 
Hændelser.  Lund.EZ).2i.  *Den  ringeste  Mand 
paa  sit  Modersmaal  |  Med  ham  (o:  kong 
Fr.  VI)  kunde  snakke  og  tale.  Grundtv.PS. 
VI.290.  „Moer,  hvem  var  det.  Du  snakkede 
til?"  —  „Det  var  til  Vorherre." ^niiVteZs. 
FL.III.154.  nu  sætter  jeg  mig  herinde  i 
Varmen  og  skræller  Kartofler,  og  saa  snak- 
ker vi  lidt  over  Kaffen  (o:  mens  vi  drikker 
kaffen;  jf.  III.  over  5.i).KMunk.0.9.  han 
(kom)  aldrig  .  .  til  at  tale  med  sine  med- 
mennesker, de  snakkede  til  ham  og  ikke 
med  ham,  ligesom  de  gjorde  overfor  tiem- 
mede. Grønb.SV53.  \\  som  udtryk  for  tale- 
evne, (gældende)  sprogform,  udtryksform  olgn. 
Et  Barn,  som  endnu  ikke  har  lært  at  snakke. 
Mossin.Term.217.  nogle  snakke  vel  under- 
tiiden  saaledes:  Han  drog  Soldat  bort,  og 
kom  Oberst  hjem  igien.Høysg.S.43.  \\  om 
(mekanisk)  gengivelse  ell.  efterligning  af  et 
menneskes  tale.  de  kunde  ikke  .  .  tænke  sig 
at  have  Radio,  for  saa  skulde  man  jo  selv  tie 
stille,  mens  den  sn&kkeT.M Lorentzen.  F G. 8. 


(jf.  bet.  1.2-8  og  Papegøje  1^  om  fugl,  der  har 
lært  at  efterligne  (ord  af)  menneskers  tale: 
Kielsen. N HM. 143.  En  Stær,  Papegøie,  som 
kan  snakke.  MO.  jf.  Winth.SS.36.  \\  (jf.  bet. 
2.2  og  tilsvarende  forb.  m.  tale)  ved  udtryk 
for,  at  der  (efter  vedk.s  mening)  er  ell.  ikke  er 
særlig  grund  til  at  tale  om  noget  (til  dels  ogs.: 
til  at  realisere  den  dertil  svarende  tanke),  „jeg 
fryser  fordærvet,  hu,  hu  hul"  .  .  „Det  siger 

10  ingen  Ting  endnu ;  naar  der  hænger  en  listap 
ved  hvert  Haar,  saa  kan  De  snakke  om 
Kuld.''  Rahb.(Skuesp.IX.117).  da  han  kom 
hjem,  var  det  mørk  Aften,  Lys  var  der 
ikke  at  snakke  om  (o:  kunde  der  (p.  gr.  af 
moderens  fattigdom)  ikke  være  tale  om),  han 
skulde  i  sin  Seng.  HCAnd.(  1919). II. 244.  Er 
du  min  Datter,  er  alt,  hvad  du  ejer,  ogsaa 
mit.  Og  saa  snakker  vi  ikke  mere  om 
det.   Det  bliver  dog,   som  jeg  vH.KMich. 

20  Mor. (1935). 20.  BerlTid."'/il937.Sønd.7.sp.4. 
der  var  ingen  Kahyt,  men  det  var  jo  heller 
ikke  noget  at  snakke  om  at  gaa  paa 
Dækket  en  lun  Sommernat.  ZirA;.iVr.79. 
Soya.HF.30.  UfF.  aa,  snak  ikke  ell. 
aldrig  om  det,  det  har  intet  at  betyde,  er  en 
ren  bagatel  (især  sagt  til  den,  der  takker  for 
en  ydet  hjælp  olgn.).  FrGrundtv.LK.286. 
UfF.  snakke  om  noget  andet,  gaa  over 
til,  vælge  et  andet  samtaleemne,  spec:  for  at 

30  komme  bort  fra  et  for  den  talende  ubehageligt, 
pinligt  emne.  „Hvordan  trives  det  røde  Føl?" 
spurgte  Ras.  Nu  skulde  der  snakkes  om 
noget  andet.  Elkjær.MH.75.  EBertels.D.164. 
II  (jf.  bet.  b)  spøg.  ell.  truende:  (skulle, 
ville)  snakke  med  en,  tale  med  en  paa  en 
undersøgende,  dadlende,  skændende,  truende 
maade;  ogs.  (bl.  a.  i  forb.  snakke  med  ens 
ryg/-  give  en  en  haard  medfart  (prygl  olgn.), 
en  ordentlig  omgang.  *De  Bønder  .  .  |  med 

40  skarpe  Øxer  paa  Nakke  |  I  Bredebøigd  til- 
sammen kom,  I  Med  Skotten  vilde  de  snakke. 
Storm.SD.144.  Da  skal  jeg,  sandt  for  Herren, 
snakke  med  Kokkepigen,  det  kan  hun  troe. 
Heib.Poet.Vlll.  Vil  din  lange  Tøs  see,  du 
kan  gjenne  dine  Ællinger  i  Huus,  eller  jeg 
skal  snakke  med  din  B,yg.PMøll.ES.III.32. 
(ham)  skal  vi  (o:  politiet)  nok  snakke  med. 
HansPovls.HF .195.  \\  (med  overgang  til  bet. 
1.2J  i  udtryk  for,  at  ens  tale  (snak)  er  af 

50  ringe  betydning,  ikke  ænses;  i  forb.  lade  en 
snakke  olgn.  ♦Aleon  loe  deraf,  hånd  loed 
de  Spaamænd  snakke.  Helt.Poet.62.  Lodde. 
(Skuesp.IV.303).  lad  ham  bare  snakke!  j 
han  har  godt  ved  at  snakke,  kan  sag- 
tens snakke,  se  IV  have  9.5,  sagtens  l.i. 
1.2)  svarende  til  Snak  2(i):  tale  i  utide, 
vidtløftigt,  tomt,  meningsløst,  usandfærdigt; 
sludre  (2.i);  vrøvle;  vaase;  ogs.  (jf.  Snak 
2.3^-  sladre  (11.2).  (om  forb.  snikke  (og) 

60  snakke  se  snikke/  Det  hænder  .  .  ofte, 
som  Ordsproget  lyder,  at  man  snakker  saa 
længe  til  Maden  bliver  )s.o\d.Holb.Ep.IV.361. 
Indvaanerne  i  saadanne  Smaastæder  ud- 
forske hverandres  Familiesager,  og  fordrive 


1013 


snakke 


øaakke 


1014 


Tiden  med  At  snakke  om  dem.  Horreb.  1 1. 288. 
„Du  snakker  saa  meget!"  sagde  hun.HC 
And.Breve.II.569.  skal  der  snakkes,  og  altsaa 
snakkes  nysgjerrigt  og  letfærdigt,  saa  lad  det 
være  om  Fjas  og  T&nt.Ki€rk.IX.276.  *Han 
(o:  soldeUeri)  snakker  ei  men  slaar. P-Fo6er. 
VYé.  Folk  snakke  saa  meget  {o:  der  gaae 
saamange  Rygter).  FSO.  ofte  (især  i  forb. 
snakke  om^  m.  bibet.  af,  at  en  personjfs  privat- 
liv) eU.  et  forhold  giver  anledning  til  ufordel- 
agtig omtale,  kritik,  skumlerier  olgn.:  Heysg. 
8.234.  Hende  kender  da  enhver  i  Byen.  Det 
er  hende,  der  snakkes  saa  meget  om.  JFJerw. 
D.15.  Folk  vil  naturligvis  .  .  snakke,  men 
min  Ære  er  dog  i  'RéhoXå.HansPovls.HF .146. 
Nu  fik  Folk  da  noget  at  snakke  om.  EBertels. 
D.9.  jf.:  Den,  der  ikke  bliver  snakket  om, 
er  der  ikke  noget  ved.  Krist.Ordspr.308.  \\  i 
modsætn.-forb.  m.  tale  olgn.  (visse  præster) 
vil  synes  at  prædike,  mere  aandelig  end 
andre,  men  de  mere  snakker  end  prædiker. 
Hersl.TT.III.437.  ♦Blandt  dem,  som  ikke 
snakke  blot,  men  t3.le.Bagges.Ep.232.  nylig 
talede  du  saa  fornuftigt,  og  nu  snakker  du 
saa  eido\digt.Oehl.Øen.(1824).III.297.  ♦Ho- 
rer Du  end  ei  mig  tale,  |  Hører  Du  mig  dog 
at  siUikke.WirUh.XI.76.  naar  en  Anden  ta- 
ler, da  snak  (Chr.VI:  sladdre^  ikke  meget. 
Sir.32.10.  Det  mærkværdige  ved  jer  Mand- 
folk er,  at  I  aldrig  har  Tid  til  at  tale  med 
os  (a:  kvinderne),  men  bare  snakker.  Po/. 
"/»1932.Send.2.8p.2.  ||  spec.  (abs.)  i  afvisende 
udtryk  som  (hvor)  du  snakker!  olgn.  „Har 
du  nogentid  smagt  dem?"  spurgte  V  Nej 
det  skulde  Kebmanden  ellers  ikke  faa  sig 
til.  „Ja  hvad  kan  du  saa  sige  om  det  — 
saa  snakker  du  jo,"  sagde  Y.JVJens.HF.145. 
„Ja,  du  snakker.  Bennet,"  udbrød  John 
Dale  irriteret,  „men  du  har  jo  heller  ikke 
været  udsat  for  fuldt  saa  meget  som  jeg." 
EMikkels.JD.226.  ♦Ah!  I  snakker,  Cranmer. 
KMunk.C.*67.  du  snakker,  som  du  har 
forstand  til,  se  Forstand  l.i.  ||  (jf.  bet.  l.i 
og  l.s)  snakke  som  en  gaas,  en  pape- 
gøje, en  skade,  se  Gaas  (1)  osv.  snakke 
som  en  (kød)pølse  (der  er  aaben  i  begge 
ender),  som  en  pølsepind,  se  Kødpølse, 
Pølse  1.1,  Pølsepind.  nu  snakker  min 
gaas,  se  Gaas  2.i.  1^)  (jf.  Snak  3;  især  Q 
ell.  spøg.)  frembringe  en  (gentagen)  lyd, 
der  minder  om  (omir.  lyder  som)  snak 
(1),  som  fortsat  (smaa) snakken.  |j  om 
dyr  (fugle),  der  (ligesom)  meddeler  stg  tU 
hinanden,  store  Havmaager  trækker  snak- 
kende langs  StTtinden.AehtonFriis.D0.il. 
302.  Ivrigt  snakkende  gav  (hønsene)  sig  i 
Lag  med  at  finde  Føde.  ErlKrist.MM. 153. 
hønsene  snakker  (o:  smaaklukker  tQ  hin- 
anden).  UfF.  ||  som  udtryk  for  en  (mekanisk 
frembragt)  kn%rkende,  knækkende,  klukkende 
lyd  olgn.  Stumpet  og  sløv  Syenaal  (a:  som 
føres  igennem  et  stof).  Træ  som  tvinges  af 
en  Jemkile,  Tælglys  hvori  er  Vand,  siges  at 
snacke.  }tysted.Rhetor.60.  Snakkebæks- Egnen 


var  et  „Bjerglandskab"  .  .  Paa  Bunden  (af 
kløften)  rislede  et  Vand,  der  om  Foraaret 
summede  og  „sn&kkede''. Ooldschm.Hjl.il I. 
175.  Tobakspiben  snakker,  o:  den  giver, 
naar  man  ryger  paa  den,  en  gurglende  Lyd, 
især  naar  Svampedaasen  er  fuld  af  Sovs. 
D&H.II.636.  i  Kær  og  Grøfter  snakkede 
Kulden,  knæk,  knæk,  sagde  det.  AndNx. 
DM.I.177.  Ensformigt  snakker  Symaskinen. 

10  KaiHolb.FC.VIII.97. 

2)  bet.  l(i-2)  »  særlige  forb.  m.  adv.  eU. 
præp.  (se  ogs.  u.  bet.  S-b).  2.1)  i  talrige  ud- 
tryk for  særlig  maade  at  tale  (snakke)  paa, 
dels  m.  h.  t.  udtale  (artikiUation)  olgn.: 
snakke  i  sin  lomme,  gennem  næsen, 
snakke  bagvendt,  redt  olgn.,  se  Lomme 
(L2.s),  Næse  (L4.2)  osv.  dels  m.  h.  t.  daglig- 
dags, livlig,  overflødig  eU.  dadelværdig  maade 
at  ytre  sig  (snakke)  paa,  fx.:  seks  Par  hvide 

20  Hoser  —  nej,  det  er  sandt,  nu  skal  jeg  sige 
Strømper  .  .  jeg  skal  til  at  snakke  fornemt. 
MHans.(SvendbAmt.l922.70).  Det  ved  jeg 
akke,  sagde  karlen,  han  vilde  snakke  fint 
(o:  købstadagtigt). Krist.Ordspr. 444.  han  var 
lovlig  fin  i  Tøjet  .  .  Og  han  snakkede  fint. 
Elkjær. MH.42.  jf.  bet.  3.1 :  Folk  gaar  ofte 
forbi  og  tror  ikke,  der  sker  noget.  Det  tror 
Folk  ofte,  og  dog  sker  der  meget  —  for  at 
snakke  Hamsunsk.  PoU*U1936.  Sønd.  8.  sp.  2. 

3^  En  stor  Mængde  vil  altid  uden  synderlig 
Klarhed  løbe  med  og  snakke  efter  (jf.  efter- 
sna,kke).VerdenGD.I.286.  snakke  (frisk) 
fra  leveren  (se  1.  Lever  2.2^,  lige  ud  af 
posen  (se  I.  Pose  3.1^,  (rent)  (ud)  af 
skægget  (se  Skæg  sp.l376*),  snakke  i 
munden  paa  hinanden  (se  Mund  4.4^, 
snakke  ad  helvede  til  (se  u.  Helvede  S), 
snakke  op  ad  stolper  og  ned  ad  vægge 
olgn.,  snakke  i  søvne,  (hen)  i  taaget, 

40  hen  i  vejret,  i  øst(er)  og  ve8t(er),  af 
en  god  tønde,  snakke  af  skole  (L2.a), 
snakke  los  (in.2.2),  løs  (n.3.5),  rundten- 
om, udenom,  væk  ofl.,  hvorom  hentnses  tU 
udtrykkets  sidste  led.  —  tiden  skarp  adskillelse 
fra  forb.  m.  (adj.  i  intk.  som)  obj.  (se  bet. 
3.1^;  snakke  rundt,  sort,  vildt,  se  IIL 
rund  5.2  osv.  ||  snakke  frem  og  tilbage 
(jf.  tale  frem  og  tilbage  u.  frem  5.5^.  nu 
blev  der  snakket  meget  baade  frem  og  til- 

50  bage,  men  saa  omsider  blev  man  dog 
emg.Grundtv.Snorre.II.70.  Soya.AV.14.  Zt} 
i  (andre)  særlige  forb.  m.  adv.  J|  som  ud- 
tryk for  afsliUning,  tilendebringelse,  udtøm- 
melse af  talestoffet,  i  forb.  som  snakke 
(faa  snakket)  færdig,  af,  ud  (jf.  af-, 
udsnakke;.  Moth.S557.  VSO.  ♦Nej,  nu  har 
De  snakket  et  halvt  Kvarteer,  |  nu  maa 
De  helst  snakke  af  med  det  samme.  ^os<r. 
DS.97.  (han)  lod  hende  høfligt  snakke  ad. 

60  Hjortø.Kr.84.  Aah,  som  hun  trængte  til  at 
snakke  med  et  Menneske,  rigtig  snakke  ud. 
ErlKrist.DH.lOO.  smst.235.  HVst.IH.128.  \\ 
snakke  i  (PoU'/iil934.Sønd.l7.sp.l)  eU.  (jf. 
(Ig.  bet.-gruppe)  snakke  i  med,  (nu  1.  br.) 


64» 


1015 


snakke 


snakke 


1016 


deltage  vedholdende  (uopfordret)  i  en  samtale; 
snakke  løs;  snakke  med.  Moth.S556.  Min 
Herre!  det  er  en  forbistret  Vane,  at  De 
altid  skal  snakke  i  med,  naar  man  spiller. 
Skuesp.Y216.  \\  snakke  med,  deltage  i  en 
samtale,  især:  med  de  fornødne  forudsætninger 
(i  viden,  kendskab,  udtryksevne  osv.)  ell.  med 
(overdreven)  trang  til  at  gøre  sig  gældende; 
tale  med  (om  noget).  Moth.S557.  Jeg  kan  ikke 
udstaae  Tienere,  der  vil  snakke  med.TBruun.  lo 
(Skuesp.I,1.15).  han  kunde  snakke  med  i 
alle  Ting  .  .  men  hjapvornt.  i5iicA/i92(?^, 
XXX.25.  jeg  kan  saa  nogenlunde  snakke 
med  om  lidt  af  Yivert.KAhell.M.lO.  (jf.  bet. 
1.1^  med  særlig  forestilling  om  tilstrækkelig 
grund,  erfaring  olgn.:  *Ak,  intet  Bær  (er)  | 
Saa  duftig  sødt  .  .  |  Som  dine  Kys  .  .  |  Jo, 
jeg  tør  snakke  med  derom.  Winth.ND. 33. 
„os  Gamle  giver  (de  unge)  en  god  Dag."  — 
„Os  Gamle!  Ja  Du  skulde  snakke  med!"  20 
OBenzon.FE.148.  uegl.,  til  bet.  I.3 :  (poplerne) 
snakkede  altid  med;  selv  paa  helt  vindstille 
Dage  .  .  havde  de  noget  at  tale  om.  Lauesen. 
(PoU^U1940.16.sp.l).  (spøg.:)  naa,  min  ma- 
ve snakker  nok  med  (0:  knurrer)  j  som  udtryk 
for  deltagelse  i  en  virksomhed:  TroelsL.III. 
100.  Naar  Lyskasterne  har  fanget  den 
angribende  Flyver  i  Straalerne,  begynder 
Kanonerne  at  snakke  med.  BerlTid.^^/tl938. 
M.9.sp.5.  talem.:  du  snakker  med  ligesom  30 
røven  af  drengen  ell.  hunden,  se  Røv  I.2 
slutn.  II  snakke  op,  (begynde  at)  tale 
(snakke  med)  paa  en  energisk,  højrøstet,  livlig, 
snakkelysten  maade.  Du  vilde  altsaa  .  . 
snakke  op  om  Kirke-Tjeneste  og  Stats- 
Forfatning.  Grttnd<t;.D¥/¥29.  (man)  hørte 
en  Damestemme  snakke  op  og  \e.Gjel.R.117. 
(Sigurd)  begyndte  at  snakke  op  om  Skolen 
og  Kammeraterne,  som  var  der  intet  hændt 
imellem  dem.  Kidde. AE.  1.132.  K.  snakkede  40 
rask  op  med  h.3im.HansPovls.HF.131.  2.3) 
t  særlige  forb.  m.  præp.,  især  for.  ||  med 
angivelse  af  den  (person),  som  en  ytring  er 
henvendt  til:  snakke  for  en,  tale  venligt  (ind- 
smigrende) ell.  overtalende  til  en;  besnakke  en. 
(han)  vidste  saaledes  at  snakke  for  dem,  at 
de  betroede  ham  en  temmelig  Sum  Penge. 
Holb.DH.II.558.  *Han  (o:  en  fugl)  hang 
aleene  paa  sin  Ring,  |  Ei  snakket  for,  ei 
cSi,nesseTt.Carst.Verv.l31.  han  bøjede  sig  ned  50 
og  snakkede  for  Hunden,  der  rystende  over 
hele  Kroppen  slæbte  sig  frem  mod  ham. 
AndNx.DB.61.  snakke  godt  for  ell.  (især 
dial.)  til  (Lunde.F.21)  en,  se  god  6.4.  saa 
8nakke(r)  de  ræve  for  de  gæs,  se  Gaas 
1.2.  snakke  en  for,  se  lY.  for  18.4.  ||  t  sær- 
lige talem.  snakke  for  sin  syge  moster, 
sin  (egen)  pose,  sine  varer,  sin  (egen) 
(smør)æske,  se  Moster,  I.  Pose  I.2  osv. 
Il  snakke  for  skæg,  for  tænder,  se  for  eo 
sp.152^''  og  Tand. 

3)  bet.  1(1)  i  forb.  m.  obj.,  hensobj.,  ofte 
tillige  (jf.  bet.  2)  adv.  ell.  præp.  (om  refl. 
pron.  som  obj.  se  bet.  4.2 j.  3.1)  m.  obj.,  der 


betegner  ytringen  olgn.  (i  rigsspr.  oftest  et 
neutralt  pron.  olgn.):  tale,  sige,  ytre  (paa 
en  jævn,  uhøjtidelig  maade);  ogs.  svarende  til 
bet.  1,2:  vrøvle;  sludre  (3).  *Hvor  nu  Mer- 
curius!  hvad  er  det,  som  I  snacker?  |  En 
Gud  at  blive  træt?  KomGrønneg. 1. 161.  meget 
blef  snakket  og  s\ireivet.Slange.ChrIY800. 
den  der  siger  dette,  han  veed  ikke  selv 
hvad  han  snakker.  PAHeib.R. 1. 133.  han 
snakkede  noget  forvirret  Tøi.  Winth.IX.133. 
HCAnd.(1919).V18.  Der  er  altid  travlt  her  i 
Sognet  om  Foraaret,  snakkede  Madam  Es- 
bensen (o:  jordemoderen). Bang. T. 39.  Skal 
jeg  snakke  (d.  e.  fremsige)  eller  kvæde 
(d.  e.  synge)  jer  en  Y ise?  Hedebo.9 3.  Hør, 
hvad  gaar  der  af  mig?  Staar  her  og  snakker 
Yers.  KMunk.Sm.31.  Feilb.  det  er  nok  snak- 
ket, se  Y  nok  1.5.  ;/.  Alvorsnak:  Ti  er 
Vocalerne  .  .  men  alvor  at  snakke,  da 
hår  vi  ikkun  Ni,  naar  vi  skal  skrive,  ^øj/sg. 
2Pr.l9.  med  nærmere  bestemmelse  ved  adv. 
ell.  præp.:  Min  Hustru  har  betroet  sig 
til  Kommandørinde  H.  Det  véd  jeg.  Ikke 
gennem  noget,  Fru  H.  snakkede  videre, 
men  ved  at  der  i  Tavsheden  omkring  mig 
bestandig  dirrede  en  Resonnans  af  Sladder. 
KLars.AH.5.  Meget  kan  snakkes  i  Stykker, 
det  er  baade  godt  og  ondtl NatTid.'"/xil928. 
M.7.sp.5.  nu  især  i  forsk,  faste  forb.  (uden 
skarp  adskillelse  fra  forb.  m.  adv.;  se  bet.  2.i) 
som  snakke  gammelt  (se  II.  gammel  5.3^ 
løst  og  fast  (Holst.VI.247.  JHelms.G.227. 
jf.  II.  løs  4.2),  puddersukker,  en  god 
støvle  olgn.,  se  Puddersukker  osv.  ||  spec. 
m.  h.  t.  sprogform  olgn.  *hvor  man  i  Verden 
kommer,  |  Kand  her  en  ulærd  Dreng  jo 
snakke  tydske  Sprog.  FrHorn.PM. 107.  Jeg 
sveder  altiid  efter  Thee:  er  ræt  nok  snakket. 
Høysg.S.108.  Hvem  der  bare  forstod  Fransk! 
Herskabet  snakker  intet  andet,  naar  de 
spise,  og  jeg  forstaaer  ikke  et  Ord.  Blich. 
(1920). VII. 6.  Esp.314.  nu  alm.  (dagl.)  m. 
sprogbetegnelsen  som  obj.  i  udtryk  som:  Jeg 
hører,  at  du  kand  snacke  Tydsk,  Jeppe! 
Holb.Jep.1.6.  Snak  Dansk,  I  tydsk  Hunn! 
Blich.EB.16.  HCAnd.(1919).IL54.  Drachm. 
VI 1. 153 (se  II.  Fransk  1).  Han  snakker  En- 
gelsk som  en  indfødt.  Elkjær. MH. 194.  \\  (især 
jarg.)  m.  obj.,  der  betegner  et  bestemt  (fagligt, 
med  særlig  interesse  behandlet)  samtaleemne.  Så 
havde  de  drukket  Kaffe  . .  og  bagefter  havde 
Holck  snakket  Landvæsen  og  Husholdning 
med  Fru  V\z.ten.Rørd.KK.113.  (vi)  begyndte 
at  snakke  matematiske  opgaver.  Hjortø.SvS. 
82.  (folk)  snakker  Penge  og  Elskov  og  Døgnets 
Taii\t.KMunk.EI.123.  To  Damer  (sad)  paa 
Bænken  foran  Hovedbanegaarden.  De  „snak- 
kede Tøj".  PoJ."/8i532.2.sp.5.  snakke  skib, 
se  Skib  1.3.  3.2)  m.  obj.,  der  betegner  en  til- 
stand, et  forhold,  spec.  et  tidsrum,  i  forb.  som 
snakke  sine  bekymringer,  vreden  bort,  især: 
snakke  tiden  bort  (VSO.  jf.  bortsnakke 
1;,  hen  (Schand.BS.298),  væk  (KSteffensen. 
EnBortførelse.(1901).10).   3.3)   m.   obj.   (ell. 


1017 


snakke 


Snakke- 


1018 


htnsobj.),  der  betegner  en  person;  dels  (dial.) 
i  udtr.  snakke  en,  tale  (snakke)  med  en. 
•jeg  snakked'  Traulses  P\ge.HMikkels.D.154. 
Feilb.  dels  (jf.  bet.  4.2^  m.  obj.-præd.,  adv., 
I  pnep.,  iteer  til  angivelse  af  den  (ved  snakken) 
fremkaUie  tilstand,  hånd  har  snacket  alle 
hans  Giester  udaf  Huset.  Uolb.GW.Vl.  De 
skal  .  .  bare  snakkes  til  Fomutt.  Lindskov 
Hans.NH.195.  jf.:  Det  værste,  I  have  at 
befrygte,  er,  at  han  (o:  forfatteren)  maaskee  lo 
undertiden  snakker  Eder  i  Søvn.Bagges.L.I, 
XXVII.  (1.  br.:)  Da  Søren  kom  over  Middag, 
var  Jens  Peder  mut,  og  han  lod  sig  ikke 
snakke  op  (o:  i  humør). ACWestergaard.Et 
Skumpelskiid.(1926).69.  snakke  en  efter 
munden,  se  Mund  4.4.  snakke  en  til 
rette,  se  I.  Ret  4.2.  snakke  en  ørene 
fulde,  se  Øre.  ||  (1.  br.  i  rigsspr.)  i  udtryk 
for  overtalelse.  Hvordan  han  havde  faaet 
Madammen  snakket  omkring  er  ikke  20 
godt  at  sige.  JV Jens. NH.73.  Han  snakkede 
hende  over,  så  hun  rejste  sig  .  .  for  at  ta 
sig  noget  nyttigt  til.  Hjortø. Fa.38.  Maaske 
har  man  snakket  dig  til  noget  galt,  det 
maa  du  saa  undskylde.  MartinAHans.NO. 
181.  snakke  en  rundt,  se  III.  rund  4.2. 

!|  (jf.  afsnakke  1.1-2^  i  forb.  m.  af,  især  tid- 
igere anv.  i  udtryk  som  snakke  en  noget  af 
(Rahb.(Skuesp.IX.137))  eU.  snakke  en  af 
med  noget  (sa.Fori.II.396.  CBemh.NF.  30 
XI  11.272),  ved  forestillinger  faa  en  til  at  op- 
give noget,  lade  noget  fare.  Slange. Chr IV.  1197 . 
Den  gamle  .  .  Degn  søgte  .  .  at  snakke  ham 
disse  Munkegriller  ud  af  Hovedet.  OeW. 
XXVI.176.  (han)  søgde  .  .  at  snakke  dem 
af  med  det  ravgale  Indfald.  Grtind/w.iSoxo. 
III.152.  talem.:  snakke  en  djævel  (Moth. 
S556)  ell.  pokker  ell.  (nu  neesten  kun) 
fanden  et  øre  af,  se  Fanden  l.s,  Pokker 
2.8.  II  snakke  en  (noget)  for,  (nu  1.  br.  i  w 
rigsspr.)  ytre  (omtale,  fortælle)  noget  for  en, 
spee.  (jf.  foresnakke;  se  ogs.  u.  lY  for  18.4 j 
paa  overtalende,  tilskyndende  maade.  Kong 
Sigismund  lood  sig  .  .  snakke  lor. Slange. 
Chr  111613.  Jeg  kan  ikke  nægte,  man  jo  har 
snakket  mig  en  Hoben  for  om  Dem.  Skuesp. 
111,2.78.  der  maa  Nogen  have  snakket  ham 
(3:  min  kæreste)  Noget  for  og  sat  Ondt  for 
mig.  StoreBededagsaften.(  1864). 6.  UfF.  \\  i 
forb.  m.  fra:  snakke  noget  fra  en  (Lunde.F.  50 
38)  ell.  især  (som  udtryk  for  overtalelse  olgn.) 
snakke  en  fra  noget  eU.  (nu  mindre  br.) 
snakke  en  noget  fra,  frasnakke  en  noget. 
Kong  Waldemar  .  .  havde  snakket  Magno 
Smek  disse  anseelige  Provinder  irii.Holb. 
DH.I.452.  Mau.ll.315.  hun  vilde  til  at 
strikke  for  fremmede,  men  det  fik  Karen 
hende  snakket  in.ErlKrist.NS.137.  \\  snak- 
ke en  noget  paa,  (nu  1.  br.)  paasnakke  en 
noget.  JHSmidth.Ords.108.  Ingen  skulde  .  .  60 
have  snakket  mig  en  Forlovelsesring  paa. 
CBemh.NF.III.23. 

4)  t  refl.  forb.  4.1)  m.  refl.  pron.  styret  af 
præp.  II  m.  præp.  for:  snakke  for  sig,  (kunne) 


udtrykke  sine  tanker  (paa  virkningsfuld  maa- 
de), tale  sin  sag  (vel),  han  kan  s'gu  snakke 
for  sig.  JH elms. G. 213.  Saa  længe  snakkede 
han  for  sig,  at  han  fik  mis:  til  at  ringe  til 
Overbetjent  0.  Pol.**Utl939.4.sp.5.  snakke 
for  sig  selv,  især:  i  udialie  ell.  uudtalte  ord 
(ligesom)  tale  til  ell.  med  sig  selv.  Moth.S556. 
jf.  snakke  med  sig  selv  ndf.:  Naar  man 
snakker  for  sig  selv,  bliver  man  gammeL 
C  Reimer. NB. 538.  ||  snakke  med  sig  selv, 
udtryklee  sin  tanke  »  ord,  der  (kun)  henvendes  tQ 
vedk.  selv;  tale  med  sig  selv.  Bredahl.1.67  han 
gik  paa  Landevejen,  altid  snakkende  højt  med 
sig  seW. EBertels.D.210.  talem.:  Den,  der  snak- 
ker med  sig  selv,  bliver  gammel  (a:  vil  opnaa 
en  høj  alder).  Mau.9209.  Feilb.  undertiden 
opfattet,  som  om  en  saadan  tilbøjelighed  var 
et  alderdomstegn,  et  udslag  af  begyndende 
alderdomssvækkelse,  jf.  Wiwel.139.  \\  snakke 
over  sig,  sige  noget,  man  ikke  har  tilsigtet, 
og  saaledes  komme  til  at  røbe  noget  (jf.  for- 
snakke (sig)  2);  tale  over  sig.  Moth.S557. 
Hun  havde  .  .  Feberanfald,  hvori  hun  snak- 
kede over  sig.Rahb.Fort.il. 419.  Blich.(1920). 
XX.33.  Krigsraaden  er  gruelig  distrait,  og 
nu  tilmed  idag,  da  Flytningen  ligger  ham  i 
Hovedet.  Han  er  undertiden  nærved  at 
snakke  over  sig.  Hrz.1 1 1. 105.  B.  blev  lidt 
fuld,  snakkede  over  sig  og  lod  nogle  meget 
kedelige  Ytringer  i&lde.Bergstrøm.MDA5. 
4.2)  (jf.  bet.  S.b)  m.  refl.  pron.  som  obj.  eU. 
hensobj.  samt  obj.-præd.,  adv.  ell.  præp.,  især 
til  angivelse  af  den  (ved  snakken)  fremkaldte 
tilstand,  snakke  sig  noget  til.  Moth.S 557. 
Var  der  ingen  Snak  til,  saa  snakkede  ingen 
stakkels  Djævel  sig  Fanden  i  \old.  Ing.KE. 
1.229.  ligesom  man  kan  snakke  sig  vred, 
kan  jeg  skrive  mig  vred.  HCAnd.BC. 1. 268. 
Kan  De  huske,  hvordan  vi  .  .  kunde  snakke 
os  rede  i  Hovedet  bægge  to.  Pont.  FL. (1892). 
185.  jf.  indsnakke  (sig)  2:  Havnen  .  .  hvor 
Gelinde  har  snakket  sig  ind  paa  Irlændere 
.  .  Kinesere  og  'He^e.M Lorentzen. FG.99. 
II  især  i  forb.  snakke  sig  fra  noget,  ved 
snak  (søge  at)  unddrage  sig  noget,  slippe  for 
ell.  bort  fra  noget  (ubehageligt),  spee.  (kon- 
sekvenserne af)  et  givet  løfte,  en  fremsat  paa- 
stand olgn.  Hvis  en  Tyv  kunde  snakke  sig 
fra  Galgen,  blev  der  ingen  hxngt.Oehl.ØS. 
(1841).61.  hvad  der  nu  hos  Mange  kun  er 
halvt  ment,  kan  let  blive  ramme  Alvor, 
naar  det  først  er  givet,  at  de  ikke  kunne 
snakke  sig  fra  det.Lehm.lIl.242.  EGad.TT. 
64. 

5)  reciprokt  snakkes  ved  eU.  (sj.)  sam- 
men (PAHeib.Sk.III.335),  (nu  især  gldgs. 
ell.  dial.)  tale  (snakke)  sammen;  tales  ved; 
ofte  (jf.  bet.  1.1^  anv.  m.  truende  bet.  Moth. 
S557.  Ney,  Falille,  lad  os  nu  snackes  ved  i 
ald  K&sAdsindighed.KomGrønneg.II.220.  du. 
Krabat,  vi  to  vil  snakkes  yed.Jaeobi. 
(Skuesp.VII.6).  Bredahl.1.180.  VSO.  Feilb. 

Snakke-,  »  ssgr.  (især  talespr.,  ofte 
spøg.  eU.  nedsæt.)  af  snakke  (l.(i-)a)  eU.  ta 


1019 


snakkeblid 


snakkesalig; 


1020 


dels  af  Snak  ((l-)2);  foruden  de  ndf.  anførte 
kan  nævnes  som  mere  tilfældige  ell.  let  for- 
staaelige  ssgr.:  Snakke-dansk  f Meningen 
er  nok  temmelig  klar,  men  Sproget  er  daar- 
ligt  Snakkedansk.  EBrand.  (PoV^>  2 1929. 13. 
sp.3)),  -forsamling  (Holb.GW.1.2),  -krog 
(EmilRasm.H0.231.  jf.  I.  Krog  4.2),  -sel- 
skab (MO.),  -stemme  (JPJac.II.131) 
ofl.;  spec.  som  betegnelse  for  en  snaksom 
(snakkesalig)  person:  Snakke-basse  (Dansk  10 
Udsyn.1926.11.  Feilh.),  -fyr  (ENielsen- 
Stevns.Somdusaar — .[1929]. 38),  -katrine 
(Linnemann.LN.130),  -skade  (Pol.'Viil925. 
12.SP.6),  -træ  (BerlTid.'/»1939.Aft.4.sp.l) 
ofl.  -blid,  adj.  (ænyd.  d.  s.;  nu  sj.)  venlig, 
blid,  indsmigrende  i  sin  tale;  venligt  snaksom. 
Moth.S557.  Breum.FS.223.  -broder,  en. 
{ænyd.  d.  s.,  nt.  snackbro(d)er;  jf.  -søster  og 
Sladderbroder;  nu  1.  br.)  mandsperson,  der 
gerne  vil  snakke;  snakkehoved.  Frygter  man  20 
for  at  anholdes  af  saadanne  Snakkebrødre 
som  tage  fat  paa  en  Knap,  saa  maae  man 
have  en  god  Kniv  i  Bereedskab,  for  at 
skiære  Knappen  hi.Tode.ST.il. 19.  Han  lod 
til  at  være  en  stærk  Snakkebroder  og  gav 
strax  en  Mængde  Projecter  til  Bedste.  HJ5 
Dhlp.111.30.  jf.  Feilb.  -børs,  en.  (jf.  IL 
Børs  1  slutn.;  1.  br.)  sted,  hvor  man  (især 
mange)  kommer  sammen  for  at  snakke; 
sladderbørs.  *Respect  for  Kunstens  ædle  30 
Hal!  I  Thi  den  er  ingen  Snakkebørs. fieife. 
Poet.VIII.182.  -dram,  en.  (dial.)  dram 
(snaps),  der  gør  snaksom;  snakketaar.  D&H. 
Feilb.  -færdighe«!,  en.  (jf.  Talefærdig- 
hed; 1.  br.).  (hun  havde)  ingen  Snakkefærdig- 
hed,  langt  mindre  Gaver  til  at  skose.  Blich. 
(1920).XXX.199.  -glad,  adj.  (sj.  i  rigsspr.) 
glad  ved  (at  faa  lejlighed  til)  at  snakke; 
snakkesalig;  snaksom.  Aakj.PA.97.  ham,  den 
evigt  snakkeglade  og  veniige.  MartinAHans.  40 
N0.179.  -hjørne,  et.  (jf.  Hjørne  A.2)  i 
udtr.  være  i  snakkehjørnet  olgn.  VSO.  MO. 
Levetzow.ToFort.39.  -hoved,  et.  (jf.  -bro- 
der, -maskine,  -pose,  -saks,  -søster  og  Snak- 
ker samt  Sludrehoved^  person,  der  er  me- 
get snaksom  ell.  snakkesalig  (paa  en  god- 
modig, munter,  ogs.:  besværlig,  trættende 
maade);  sludrehoved.  Snakkehovedet  Provst 
G.Hjort.B.1.66.  Her  gaar  jeg  gamle  Snakke- 
hoved og  har  ikke  en  eneste  at  betro  mig  til.  50 
AndNx.PE.III.82.  -lyst,  en.  (jf.  -lystenj. 
Ew.(1914).IV.180.  Nathans.HD.lV.32.  -ly- 
sten, adj.  (jf.  snaksom,  snakkesalig^.  Heib. 
Pros.lV.146.  Etlar.6H.II.243.  TroelsL.HF. 
VIII. 288.  -maskine,  en.  i)  (nedsæt.) 
person,  der  snakker  hurtigt,  endeløst,  paa  en 
mekanisk  (trættende)  maade.  De  kvindelige 
Snakkemaskiner  ere  i  Regelen  godmodige, 
gamle  JombxieT.SHeegaard.0F.49.  Tandr. 
HS.33.  EThoms.(Tilsk.l936.I.52).  2)  (1.  br.)  eo 
om  grammofon,  radioapparat  olgn.  JBanke. 
Topgaarden.(1930).31.  -pose,  en.  (jf.  I 
Pose  3(i);  1.  br.)  m.  lign.  anv.  som  Sludre- 
pose, den  Overflod,  som  den  gode  Frue  S, 


udkrammede  af  sin  Snakkei^ose. RUss.ME. 
III.181.  II  (sj.)  d.  s.  s.  -hoved.  HDahUNkS 
4°2964.II, 9.199). 

ISnakker,  en.  flt.  -e.  ^„Usædv."Let;tn,; 
nu  1.  br.  i  rigsspr.)  person,  der  snakker,  især 
(til  snakke  I.2);  snakker  meget,  tomt,  løst, 
vidtløftigt;  snakkehoved.  Moth.S560.  Fruen- 
timmers, Børns  og  store  Snakkeres  vidt- 
løftige Tale.  Holb.Ep.1. 207.  *Thorer  .  .  den 
største  Snakker  |  I  Norges  Land,  som  hører 
Ingen,  uden  |  Sig  selv.  Oehl.XI. 62.  (man) 
ønskede  (ikke)  en  christeUg  Præst,  men  kun 
en  af  de  Snakkere,  man  kalder  Talere. 
Grundtv.B.II.184.  Kierk.VIII.93.  Jeg  synes, 
jeg  er  en  Snakker,  en  VrsileT.JakKnu.LU. 
285.  jf.:  det  (var)  den  atter  vaagnende 
Digtekunst,  der  reddede  Tydskerne  fra  at 
blive  Fransksnakkere. OeM.Prom.Y3<)5. 

ISnakkera(d)s,  en  ell.  et  (HSchwa- 
nenfl.H.506.  PoV/il940.8.sp.l).  [snaga'raJs] 
(tidligere  ogs.  Snakkeras(i)e.  Holb.UHH. 
III.  4.  Kom  Grønneg.  III.  18.  Snakkerats. 
Sort.(SamlDanskeVers.^II.107).  Bagges.Ep. 
33 {00  Horats)^.  {til  ^Snak  (1-2)  ell.)  snakke 
(1.1 -2);  jf.  Skriverads,  Sladderads,  Sludde- 
rads;  talespr.)  snak(ken);  passiar;  især  (til 
snakke  1.2^  nedsæt.:  tom,  overflødig,  taa- 
belig  snak;  vrøvl.  (ogs.  som  afvisende  svar). 
„Hvad  har  hånd  med  min  Tiener  at  skicke  i 
Byen?"  —  „Hvad  min  Tiener,  min  Tiener, 
SndbckeT&se.'' Holb.UHH.III.4.  Gemeene  sige 
(:)  holde  en  Snakkeras  paa  Gaden,  slaae 
en  Discours  af  paa  Gaden..vAph.(1764).628. 
TBruun.1.375.  *Du  blander  Alting  sammen: 
Rokken,  Lampen,  |  Fornuftig  Snakkerads  og 
Kunst;  Orm,  AlhhlOehl.PSkr.II.iee.  Var- 
men og  Flasken  bragte  lidt  Liv  i  Folk,  og 
Snakkeradsen  kom  igang.  Blich.(1920).XIV.9. 
tilgiv  al  denne  vidtløftige  Snakkerads  (o :  i  et 
brev),  det  er  jo  en  Fruentimmer-Synd. Jffe^erm 
L.(Hjort.B.I.337).  Bregend.HH.II.172.  Kul- 
svierB.107. 

ISnakkeri,  et.  (jf.  Eftersnakkeri;  tale- 
spr., især  nedsæt.)  vbs.  til  snakke  (I.2): 
snak(ken);  snakkerads.  Moth.S560.  Jeg 
skriver  ham  vel  snart  lidt  Snakkeri  til  igjen. 
Cit.l837.(PLaurids.S.I.106).  jf.:  Jeg  har 
med  Fhd  ladet  (eleverne)  forsømme  Fler- 
sprogs-S  nakkerie  t./ngf.L.///.6. 

Snakke-saks,  en.  (jf.  Saks  5.6;  jy.) 
snakkehoved;  snakkesøster.  FrPoulsen.R.234. 
Feilb.  -salig,  adj.  [-|Sa'li  ell.  (sjældnere)  -|Sa-- 
li  ell.  snaga'sa'li]  {efter  ty.  redselig;  jf.  -blid, 
-glad,  -lysten,  -syg,  -vom  og  salig  6.1,  skrive- 
salig)  om  person:  som  holder  meget  af  at  snakke 
(lade  munden  løbe);  (meget)  snaksom;  ogs. 
om  hertil  svarende  ytringsform,  tilbøjelighed 
olgn.  *(de  vilde)  bruge  snakkesalig  Mund  | 
I  gylden  Friheds  korte  Stund.  Tode.1. 109. 
Kierk.Stad.89.  naar  man  bliver  gammel,  saa 
bliver  man  ogsaa  hdt  snakkesalig.  Idet- 
mindste  er  det  saaledes  med  mig,  jeg  har 
aldrig  før  holdt  af  at  passiare,  som  jeg  nu 
^iøi.  Davids.KK.132.  (han)  er  blevet  endnu 


1021 


snakkes  jc 


snallerrom 


1022 


mere  snakkesalig  af  "Rxisen.  lAndskovHans. 
NH.13.  (jf.  snaksom^  om  (ordrig)  skriftlig 
fretnsiilling:  dette  Værk  .  .  er  anlagt  mere 
bredt  og  snakkesaligt,  end  det  egentlig  er 
klædeligt  for  historiske  Undersøgelser.  Hok<. 
V77.  en  bred,  snakkesalig  stil  |  ||  hertil 
Snakkesalighed.  Gylb.Nf.227.  Gjel.M.109. 
Grønb.U.1.324.  -syc>  f^^}-  ^*«^  ^)  »  over- 
dreven grad  snaksom,  snakkesalig.  Moth.S 
557.  Den  Karl  er  fordømt  snakkesyg.  Jaco&t. 
(Skuesp.VII.16).  Rygtet  er  ogsaa  kommet 
til  hende.  Tak  skee  min  snakkesyge  Søster. 
Hr2.II.90.  OlesenLøkk.NH.III.225.  -mjge^ 
en.  (iscer  [3)  den  egenskab  at  være  snakkesyg. 
Holb.GW.V9.  Holst.UH.86.  Bggh.DA.1.359. 
-søster,  en.  (nf.  snacksuster;  jf.  -broder, 
-saks  og  Sladdersøster;  dagl.}  kvinde,  der 
gerne  vil  snakke;  snakkehoved.  Moih.S558. 
VSO.  -taar,  en.  (jf.  -dram;  især  dial.)  om 
(en  portion  af)  stærke  drikke,  der  gør  snaksom; 
i  udtryk  som  have  faaet  ell.  have  en  (lille) 
snakketaar,  have  en  let  rus,  der  fremkalder 
snaksomhed.  Du  skal  ikke  bryde  Dig  om, 
hvad  vor  Fa'er  siger  .  .  for  han  har  været  i 
Staden  og  faaet  sig  en  lille  Snakketaar.  ^n< 
Niels.FL.II.64.  (manden  fik)  tit  Skænd 
(s:  af  sin  kone),  naar  han  havde  sig  en  lille 
Snakketaar.  sa.Landsbyliv.(  1894). 239.  CRei- 
mer.NB.57.  UfF.  -taj,  et.  (ænyd.  d.  s.  (i 
bet.:  snak),  nt.  8nacktiig(ge),  snakketøj, 
(emne  for)  snak;  jf.  Mund-,  Pludre-,  Sludre- 
tøj;  især  nedsæt,  ell.  spøg.)  en  snakkende 
(snaksom,  snakkesalig)  persorts  mund;  anv. 
som  udtryk  for  (evne  til)  (livlig)  snakken, 
snakkesalighed,  snakkesyge.  en  kiedsommelig 
Karl,  der  alle  Mennisker  skyer  formedelst 
hans  Sn&kketøy.  Holb.GW.(1724).2se.  bruge 
sit  Snsikke-Tøy.  Eilseh.PhilBrev.343.  *Hvad 
er  det  for  en  Støi?  |  Hold  dog  engang  jer 
Snakketøi  (a:  ti  stille,  hold  mund)\Carst. 
Verv.144.  Man  lider  mig  ret  godt  for  mit 
SnAkketøi.Blieh.(1920).X.166.  en  Forfatter 
var  .  .  en  Bissekræmmer,  der,  ved  Hjælp  af 
et  Satans  Snakketøj  .  .  paaprakkede  Fami- 
lierne sine  Skrifter.  ^teri.F//.256.  sikken  et 
Snakketøj,  der  sad  paa  den  Karl.  J5Ctrfe.Z).25. 
FrGrundlv.LK.226.  FeiXb.  -vorn,  adj.  (jf. 
sludrevorn  2;  sj.  i  rigsspr.)  snakkesalig; 
snakkende,  jf.:  Snakkevorenhed.iCierit. 
V1.319. 

Snak-sanf^,  en.  (af  Snak  1;  jf.  Sang- 
tale; sj.)  om  (messe  som)  en  blanding  af  ell. 
mellemting  ml.  tale  (snak)  og  sang.  Bagges. 

r      L.1L171. 

I  snaksom,  adj.  [>snag(os(i)m(')]  {ænyd. 
å.  s.,  no.  snakksom,  ni.  snacKsam;  til  ^Snak 
(1-2)  eU.)  snakke  (I.1-2))  om  person:  som 
snakker  (taler,  fortæller)  meget,  Ut,  livligt  ell. 
(nedsæt.)  med  mange  ord,  trættende,  tomt, 
vrøvlet;  meget  talende,  snakkende;  snakke- 
salig; ogs.  om  hertil  svarende  ytringsform, 
væsen  olgn.  Nu  kand  Folk  icke  lide  hende, 
fordi  hun  er  formeget  taus,  nu  fordi  hun  er 
formeget  smLkaom.Holb.Vg8.I.2.  »min  Alder 


giør  mig  sniksom.Ew.(1914).III.213.  (han 
var)  meget  snaksom  over  (o:  fortalte  vidt- 
løftigt om)  den  forbigangne  Tiå.CBemh. 
NF.IX.133.  den  gamle  Vægter,  en  morsom, 
snaksom  Fyr.  HCAnd.(  1919). 1 11.381.  under 
Tjenestefolkenes  snaksomste  Selskabelighed. 
KLars. (Pol."/»  1903. 1. sp. 4).  UnivBl.  1. 382. 
FeiU).  (jf.  snakkesalig^  om  (ordrig)  skriftlig 
fremstilling:  denne  lange,  snaksomme,  paren- 

10  thesiske  lndledmng.Blich.(1920).X.67.  (Chr. 
Pedersens  oversættelse)  har  været  en  bred, 
folkelig,  snaksom  Gengivelse.  EllenJørg.HH. 
73.  Il  uegl.,  dels  (jf.  snakke  1.8;  {S)  om  rin- 
dende, rislende  vand:  ♦Hvor  Bækken  vandrer 
snaksom  |  Mellem  Smaasteen  og  Gruus. 
Winth.Digtn.157.  jf.  BuU.(SkVid.IX.154). 
dels  (1.  br.)  om  udtryksfulde  („talende")  øjne: 
to  store  aabne,  snaksomme,  brune  Øine. 
Tode.ST.II.65.    -hed,    en.    (især    Qi)    den 

20  egenskab  ell.  det  forhold  at  være  snaksom. 
Viisdom  og  Snaksomhed  er  ikke  den  samme 
(ting).Holb.Er.IV4.  her  troede  jeg  mig  dog 
sikker  for  din  Snaksomhed,  siden  du  ikke 
forstaaer  et  Ord  af  Sproget. Ing.VS.II. 75. 
Hvor  Peer  sad,  lød  stor  Snaksomhed  (0: 
snaksom  tale)  og  Underholdning  af  en  Enke- 
madame i  Sort.  HCAnd.LP.42.  Kammerpræ- 
sidentens Frue  (var)  vel  lidt  for  sin  Snak- 
somhed. 5c^n<i./J'.266.  om  bredde  i  stilen: 

30  NyerupRahb.III.133. 

S(nalder-,  Snaldre-,  t  ssgr.  se  Snal- 
ler-.  snaldre,  t-.  se  snalre. 

Snalle,  en.  ['snala]  fit.  -r.  {rimeligvis  fra 
ty.  schnalle,  smæld,  knips  (med  fingrene),  dør- 
klinke,  spænde  (med  fjedrende  (smækkende) 
lukkeindretning,  dom)  ofl.;  til  ty.  schnallen, 
schnalzen,  smække,  smælde  ofl.,  vel  besl.  m. 
schnell,  se  snel;  jf.  snalre  samt  I.  Snelle; 
fagl.   ell.   dial.}  spænde  ell.   sløjfe  (I.2.i) 

40  paa  en  rem  (fx.  paa  seletøj);  ogs.:  klemme- 
( skrue).  Anders  .  .  eftersaa  alle  Skagler, 
Snaller,  Spænder  og  Syninger.  Værløse.Jonna. 
(1938).69.  UfF.  II  (bogtr.:)  en  SnaUe  med 
Skrue.  Cit.l7 92. ( Den gl.By. 1928-29. 46).  smst. 
55. 

Hnaller-,  i  ssgr.  ['snalar-J  (ogs.  (skre- 
vet) Snalder-,  Snal(d)re-^.  {af  snalre  eU. 
(dial.)  snaller  (snalder),  affald,  værdiløst 
smaatieri,  person,  der  smøler  med  arbejdet, 

so  arbejder  langsomt,  daarligt  olgn.  (MDL. 
FeQh.  UfF.);  næaben  kun  dial.  (se  Feilb.)} 
-hoTed,  et.  (nedsæt.)  person,  der  snaXrer. 
I)  svarende  til  snalre  1:  sludrehoved.  Ti  dog 
stille,  dit  Snalrehoved.Gravl.Øen.l^.  2)  sva- 
rende til  snalre  2.  UfF.  -Tom,  adj.  I)  til- 
bøjelig til  at  snakke,  sludre,  vrøvle;  sludre- 
vorn (2) ;  vrøvlet.  De  havde  ellers  faaet  mange 
Dramme  i  Forvejen.  Kær-Jens  var  allerede 
snaUervom.  Skjoldb.  JJ.  35.    Søiberg.  SR.  211. 

60  Feilb.  2)  (jf.  snalret  2  og  sludrevorn  1) 
uordentlig;  sjusket.  MDL.  Der  var  maaske 
nok  lidt  snallervomt  i  Brugsens  Lokaler, 
lave  og  halvmørke  som  de  var,  med  Lugt  af 
Kaffe,   Tjærereb  og  Spegesilå.Anesen.jG.8. 


k 


1023 


Snallerværk 


ISnaphane 


1024 


-værk,  et.  noget  (smaat  og)  ubetydeligt, 
værdiløst  olgn.;  ragelse;  smaatteri.  MDL. 
Det  er  ingen  skjønne  Folk  her  i  Hanherred. 
Saa  meget  noget  Snaldcrværk.  Der  er  ingen 
Retfærdighed  i  dem. JakKnu.S. 4.  Aakj.VB. 
70.  Der  gror  nok  noget  Snallerværk  her 
omkring,  men  det  er  saadan  nogle  pæne, 
bitte  Blomster  som  Stedmoder,  Forglemmigej 
og  s&3idm.ErlKrist.S.99.  Feili.  UfF.  Ud 
paa  Aftenen  smækkede  Skytten  Kortstam- 
men i  Bordet.  —  „Det  her  er  noget  S nald re- 
værk,  lad  os  give  paa  fire  Femogtyveører." 
JVJens.HF.68.  snalre,  v.  ['snalra]  (ogs. 
skrevet  snaldre^.  -ede.  (no.  dial.  snaldra, 
skraale,  gø  vedholdende;  besl.  m.  Snalle;  jf. 
Snaller-;  dial.}  I)  om  lydfrembringelse: 
snadre;  (om  person:)  sludre;  vrøvle; 
(om  vædske  olgn.:)  sprutte;  smaakoge 
olgn.  UfF.  2)  arbejde  langsomt,  skødesløst, 
sjusket;  sjuske;  sløse;  drysse.  Her  gaaer 
man  og  slider  i  det,  og  I  Andre,  som  ikke 
har  Andet  at  passe  end,  at  Bordet  bliver 
dækket  i  rette  Tid,  gaaer  og  snalrer.  i^rew- 
tidensNytaarsgave.1870.155.  Og  saa  kan  Du 
nok  være  herhjemme  igjen,  til  Folkene 
kommer  af  Marken.  Ellers  gaar  de  og  snaldrer 
og  dumrer  saa  sært  med  aiting.  JakKnu.LS. 
35.  Hun  går  somme  tider  og  snalrer  hen  i 
været  (o:  er  aandsfraværende). Hjortø. HE.65. 
Feilb.  Snalre-f  i  ssgr.  se  Snaller-.  snal- 
ret, adj.  ['snalraf]  {til  snalre  og  subst. 
snaller  (se  Snaller-^;  dial.)  I)  (jf.  snalre  1) 
om  mad:  kogt  (varmet)  for  meget,  for  længe. 
UfF.  2)  (jf.  snalre  2)  som  udfører  daarligt, 
sjusket  arbejde;  snallervorn  (2).  En  bliver  saa 
snaldret,  at  En  ingenting  kan  overkomme 
meTe.Kirk.D.57. 

I.  IS  nap,  et  ell.  (spec.  i  bet.  2)  en  (i  bet. 
1:  Wiese.T.1.549).  [snai]  (ogs.  Snappe,  en. 
[■snaba]  se  bet.  2.1).  flt.  d.  s.  (ænyd.  snap, 
ty.  schnapp  (og  schnappe^,  eng.  snap;  vbs. 
til  II.  snappe;  jf.  Snaps;  især  talespr.,  dial. 
ell.  fagl.)  I)  (en  enkelt)  snappende  bevæ- 
gelse (virksomhed)  ell.  lyd.  Moth.S561. 
♦Nymphers  Snap  (anm.:  Jomfruers  Bort- 
førelse af  Kiærlighed^. Ciitou.PT.23.  han  .  . 
lader  Fisken  svømme  i  Karret,  før  Ketcheren 
glider  under  dens  Bug  og  den  i  et  Snap 
væltes  op.  HRaage.VenustogetiNorden.(1918). 
113.  Henad  Eftermiddagen  faar  man  lidt 
af  det  rigtige  Snap  (o:  (god  lejlighed  til) 
jagtudbytte).  En  (fasankok)  kommer  spidst 
stigende,  man  synker  i  Knæ,  kaster  sit 
Skud  fem  Alen  foran  Fuglen  og  fanger  den 
i  venstre  Haand.  Eørd. JE.249.  ||  (jf.  II. 
snappe  l.i ;  vet.)  uregelmæssig  benbevægelse 
hos  en  hest,  idet  den,  naar  den  træder  til  siden, 
trækker  det  ene  bagben  (hurtigt  og)  højt  op. 
Kværnd.  \\  (jf.  II.  snappe  2.2)  om  (lyd,  frem- 
bragt ved)  bevægelse  med  munden  (næbbet). 
Den  almindelige  Snap  (o:  en  musikalsk  lyd 
hos  rullesangerne)  bestaar  af  Konsonanterne 
SY. Wiese.T.1.549.  (fiskenes)  tandfyldte  Gab 
der  i  langsomme  Snap  aabner  og  lukker  sig 


over  Vandets  Knlåe.  AKohl.MP.III.239.  Jon 
blev  ikke  overrasket,  men  han  mente  at 
skylde  Fru  S.  et  Snap  efter  Vejret  i  Anled- 
ning af  hendes  Udtalelse.  Bmc/iA./S'.225.  2) 
med  særlig  anv.  2.1)  (jf.  Snaps^  som  maals- 
angivelse:  saa  meget  som  man  tager  (snapper) 
ad  gangen;  lille  portion;  smule;  ogs. 
(dial.):  kort  vejstrækning  (Kok.DFspr.I.174. 
Feilb.).  (bageren)  tog  mellem  tre  Fingre  en 

10  Snap  UGl.AlbDam.B.189.  2.2)  (jf.  Snapper 
3;  fagl.)  indretning,  der  griber  (snap- 
per) fat,  fastholder  olgn.  \\  (ur.,  sj.)  i  et 
urværk:  GFUrsin.Uhre.(1843).128.  \\  ;ti  Ere 
Baandene  (o:  der  skal  lægges  om  en  kanon- 
form) for  korte,  forlænges  de  ved  at  an- 
bringe en  Snappe  (en  Baandsturap,  med 
et  Hul  i  den  ene  Ende  og  en  Hage  i  den 
anden).  MilTeknO.176. 
II.  snap,  adj.  [snab]  (ænyd.  glda.  d.  s., 

20  SV.  no.  dial.  snapp;  jf.  sv.  snabb;  rimeligvis 
til  II.  snappe  ell.  (i  rigsspr.)  laan  fra  sv.; 
sj.  i  rigsspr.)  hurtig;  rask  (i  bevægelse), 
(hun)  gjorde  et  Kast  med  Hovedet,  der  blev 
saa  nydelig  snapt,  fordi  hun  blev  forlegen. 
Bang.  DuF. 266.  (storbyen  har)  Brug  for 
hvassere  Indfald,  snabbere  Hug  (end  i 
Emma  Gads  satire).PoU''U1911.3.sp.7.  Snapt 
vender  Hans  Naade  Ryggen  til  Hr.  Claus. 
ThitJens.VA.II.89.  MDL.  Feilb. 

30  III.  snap,  præt.  af  II.  snappe  (ell.  V 
snippe^. 

IV.  snap,  interj.  i  forb.  snip  snap  olgn., 
se  IV  snip. 

ISnap-,  i  ssgr.  l)af  1.  Snap  ell.  II.  snappe 
(l.i),  spec.  (jf.  1.  Snap  2.2;  fagl.)  i  udtryk 
for  indretninger,  der  griber  (snapper)  fat 
olgn.;  se  Snap-beslag,  -hage,  -laas;  jf.  Snap- 
hane, -skildpadde,  -taske.  2)  af  II.  snap 
ell.    II.   snappe;  se  snap-aandet,  -haandet, 

40  -hændet,  -vorn;  jf.  Snapskud.  -aandet, 
adj.  [-|(on'o<]  (jf.  udtr.  snappe  efter  vejret 
(u.  II.  snappe  2.2)  samt  II.  snap;  sj.)  kort- 
aandet;  stakaandet.  Et  uroligt  Bryst,  skræmte 
Øjne,  nogle  snapaandede  Ord.  Elkjær.HF. 
152.  -beslag,  et.  (jf.  -hage,  -laas  2)  0 
fjedrende  lukkeindretning,  griber,  fx.  (ind- 
vendig) paa  skabsdør.  OrdbS.  -haandet, 
adj.  (ænyd.  d.  s.;  jf.  II.  snappe  1.2  og  -hændet 
samt  rap-,  raps-haandet,  -hændet)  spec.  (nu 

50  næppe  br.):  tyvagtig  (rapselysten) ;  lang- 
fingret. Moth.S561.  jf.  VSO.  MO.  -hage, 
en.  (jf.  -beslag,  -laas  2)  0  (udvendige  vin- 
duesskodder) fastholdes  af  Snaphager,  som 
slaa  i  af  sig  selv.  Gnudt2m.Husb.231.  -hane, 
en.  ^t  -han.  KomGrønneg.III.146.  vAph. 
(1759).  Leth.(1800)).  (ænyd.  d.  s.,  sv.  snapp- 
hane;  fra  mnt.  snaphan,  landevejsrøver,  hty. 
schnapphahn  (mht.  snaphan,  i  16.  aarh.  ogs. 
om  bøsse),  jf.  holl.   snaphaan,  hvorfra  eng. 

60  snaphance,  fr.  chenapan  ||  vistnok  opr.  som 
personbetegnelse  (bet.  1;  jf.  Hane  2  og  Snus- 
hane^, af  ty.  schnapp  (i  bet.  „røveri"  olgn.; 
jf.  I.  Snap  1)  ell.  schnappen  (i  bet.:  rive  til 
sig,  røve;  jf.  II.  snappe  1.2^;  bet.  2  kan  i  saa 


1025 


snaphans 


snappe 


1026 


fald  være  (tpstaaet  af  en  ssg.  som  ty.  schnapp- 
hahnrohr,  tnaphanegevær)  I)  om  person. 
I.i)  (især  Hst.)  våbnet  person,  der  uden  at 
høre  til  den  regulære  hær  deltager  i  en  krig 
(guerillakrig);  medlem  af  et  frikorps;  friskytte 
(1);  spee.  (jf.  G  enge j  om  de  skaanske  friskare- 
folk,  der  i  de  daruk-svenske  krige  (i  17.  aarh.) 
kæmpede  mod  de  svenske  tropper;  ogs.:  en 
med  $ærligt  gevær  (jf.  bet.  2)  forsynet  soldat 
(jf.  vAph.(1769)).  hans  Fader  var  en  af  de 
beste  Snaphaner  udi  sidste  Skaanske  Krig. 
Holb.llJ.1.7.  (Ebbe  Ulfeld)  giorde  mangt  et 
lykkeligt  Udfald  (mod)  de  Svenske:  Hvortil 
og  Bønder  og  Snapbanerne  meget  biulpe. 
Slange.  ChrIV  1233.  Cit.  ca.  1766.(AarbVejU. 
1924.175).  Mall.SgH.373.  Fabricius.D.II. 
274.  kinesiske  Snaphaner,  som  .  .  havde 
Kgget  sk\\ilt.  Rørd.BrP.93.  Rockstrok.Hær. 
111.448.  Il  hertil  ssgr.  som  Snaphane-Iører 
(Sal.XVl.2S6),  -gevær  (jf.  bet.  2),  -krig 
(DébH.  Snaphanekrigen  l&bS.AarbTurist. 
1933.162)  ofl.  iJi}  (nu  næppe  br.)  med  mere 
ubest.  (nedsæt.)  bet.,  om  person,  der  snapper 
en  ell.  noget  f'„En  GnpomenvLS.''Leth.(1800)), 
tilegner  sig  en  andens  ejendele  (som  tyv  ell. 
bedrager),  forstyrrer  den  borgerlige  orden, 
optræder  upassende  olgn.  Vægterne  (til  Jero- 
nimus) .  .  „Vil  du  fort  da  gamle  Sn&p- 
h^ne."  Holb.Jul.13se.  Sælgerne  (bør)  være 
det  mindste  muligt  udsatte  for  Tyve  og 
Snaphaner.  Politivennen.U00.1674.  „Vægte- 
re! holder  Orden  blandt  disse  Sviregaster! 
.  .  Hvad  er  I  for  Snaphaner?"  —  „Jeg  er 
ingen  Snaphane,  min  Fa'er;  jeg  er  Borger 
og  Detailhandler."  £rr2.Å'P.67.  spee.  om  pige- 
jæger olgn.:  *Mærk  kun,  hvor  Snaphanen 
feier  |  Efter  Nymphens  stille  Fjed. Aarestr. 
D.164.  II  hertil:  inden  jeg  anmældte  den  ny 
Udgave,  havde  (jeg),  i  Følge  mit  Had  til 
mit  bogligt  Snaphaneri,  anseet  det  for 
min  Pligt,  først  at  henvende  mig  til  davæ- 
rende Universitetsbogtrykker  Høpfner,  som 
den  lovlige  Forlægger,  for  at  afkiøbe  ham 
hans  ¥oT\iLgsret.Rahb.E.in.351.  2)  (foræld.) 
gammeldags  gevær  (som  brugtes  af  en  snap- 
litme  (1),  var  forsynet  med  snaphanelaas). 
Moih.S561.  *døden  bag  en  busk  kand  sin 
snaphane  tTekke.SamlDanskeVers.^Xl.470. 
Skioldet    blaat,    og    derudi    en    overende 

:     itaaende    Flint    eller    Snaphane.  LT»J.172(S. 

;  667.  II  hertil  Snaphane-Iaas,  (jf.  Snaplaas^ 
gammeldags  fiintlaas  (i  snaphanegevær).  Nord 
ConvLex.V.321.  Sal.*X.583.  Snaphan-Laas. 
vAph.(1759).427.  -hans,  en.  (sj.)  d.  s.  s. 
-hane  1.2.  Bredahl.V.UO.  -hændet,  adj. 
iænyd.  d.  s.;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -haandet. 
VSO.  -laas,  en.  I )  (ænyd.  d.  s.;  rimeligvis 
forkortelse  af  Snaphanelaas;  foræld.)  srtap- 
hanelaas.  Aarb.1872.255.  Tøjhusmuseets  BU- 
Udbog.l.(1937).fl4].  2)  (jf.  -beslag,  -hage; 
®  (smæk)laas  med  fjedrende  lukkeindretning. 
PagOSnedk.  HPB.1936.79. 

snaple,  v.  ['snaild]  (ty.  (dial.)  schnap- 
peln,  snakke  (hurtigt),  sludre,  vrøvle;  tH  II. 


snappe;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  II.  snappe  3; 
(upers.)  i  forb.:  De  spille  saalænge  fortvivle- 
de ..  til  det  engang  for  Alvor  snapler  over 
for  dem  og  de  har  affecteret  sig  midt  ind  i 
Gahk&het.Ing.EF.'VlIl.(1850).192. 
1.  Hnskppe^  en.  se  I.  Snap  (2.a). 
n.  Hiiappe,  v.  ['snaba]  præt.  -ede  eU. 
(nu  dial.,  spøg.)  snap  (Reenb.1 1.198.  LTid. 
1725.96.288.  Agre.RK.24.78.   MWiniher.Da. 

10  Folkeeventyr. (1823). 82.  LLarsen.Halvmenne- 
sker.(1903).82.  AarbPrborg.1936.9).  vbs.  jf. 
1.  Snap  (1),  SnapperL  (ænyd.  d.  s.,  sv. 
snappa  (fsv.  (bort)snappa;,  no.  snappe  (jf. 
no.  dial.  snabba,  rapse);  iHstnok  (til  dels) 
fra  mnt.  snappen,  snappe  (med  munden), 
tale  hurtigt,  hty.  schnappen,  snappe,  grihe 
(jf.  hall.  snappen,  eng.  snap^,  til  mnt.  snaben, 
gøre  hurtige  bevægelser,  snappe  (med  muri- 
den),  hoppe,  ile;  sml.  oldn.  snapa,  spejde  efter 

20  fede,  no.  dial.  snaapa  (seg),  være  hurtig, 
skynde  sig;  jf.  II.  snap,  Snapper,  Snaps 
samt  II.  snaabe,  Sneppert,  III.  snippe,  I. 
snuppe) 

1)  i  al  alm.,  som  udtryk  for  en  hurtig 
(trækkende,  rykkende)  bevægelse.  I.I)  (1.  br. 
uden  for  tilfælde,  der  ogs.  kan  opfattes  som 
hørende  tU  bet.  1.2 )  (gribe  fat  i  og)  udføre  en 
hurtig  bevægelse  med,  et  hurtigt  træk  i,  et  ryk 
i  noget  (og  derved  fastholde  det  eU.  føre  det 

30  bort  fra  stedet);  hurtigt  (gribe  og)  trække, 
rykke  i  noget.  De  kappede  Anker-Tovene 
af  og  snappede  Skibet  hort.  Thurah.B.229. 
(en  linedanser)  traadte  rask  ud  paa  Touget 
og  snappede  Foden  tilbage,  som  om  han 
tvivlede  paa  dets  Styrke.  Blieh.(  1920). XIX. 
89.  Som  Regel  snapper  Hesten  (o:  i  sttdd- 
krampe)  hvert  Ben  kun  en  enkelt  Gang. 
LandmB.II.381.  jf.  bet.  1.2:  bemeldte  Mand, 
hvem  han  snappede  fat  om  den  ene  Fod 

40  og  trak  ned  under  Vandet  med  sig.Grundtv. 
Snorre.1.283.  la)  (jf.  bet.  2.\)  som  udtryk  for 
(forsøg  paa)  at  tilrive  sig  noget  (ved  at  gribe 
det  med  haanden  (fingrene)  olgn.)  ell.  (med 
magt)  at  sætte  sig  i  besiddelse  af  noget,  med  sær- 
lig forestilling  om  hurtighed,  list,  behændighed, 
udnyttelse  af  en  gunstig  lejlighed  olgn.;  tage 
(til  sig);  gribe;  nappe  (2);  snuppe;  ogs. 
(jf.  snaphaandet;.-  tage  (tilegne  sig)  noget 
paa  ulovlig  (tyvagtig)  maade;  stjæle;  rapse 

50  (spee.  i  udtr.  rappe  og  snappe,  se  V  rappe 
2.3;,-  dlm.  i  forb.  som  snappe  noget  (til 
sig),  snappe  noget  bort  (jf.  bortsnappe^, 
væk,  fra  en  olgn.  \\  i  egl.  bet.,  m.  h.  t.  hvad 
der  gribes  med  haanden  olgn.  Du  vil,  maaskee, 
snappe  Pengene  fra  ham  paa  \eyen.  Holb. 
Tyb.lV3.  Nogle  unge  Gadepoge  .  .  kom  ren- 
dendes, og  snap  hver  sin  (af  de  tabte 
appeUiner).KbhAftenp.l784.Nr.42ét43.2.sp.l. 
*Snap  en  Fjer  af  Kæmpe-Høgen,  |  Mens  du 

60  iler  ham  lorhx.Grundtv.PS.V.SO.  Den  unge 
Herre  snappede  Deres  Brev  bort  fra  Gaards> 
karlen,  og  læste  det.  Heib.KH. 60.  *Han  snap- 
per L.  Bægeret  af  Hs&aden.  Bredahl. 1 1.114. 
*Den  Spillemand  snapped   Fiolen  fra  Væg. 


XX.    Bentrykt  **/«  1941 


65 


1027 


snappe 


snappe 


1028 


Drachm.RR.51.  Emanuel  snappede  hurtig 
Sedlen  til  sig.  Wied.LO.54.  uden  at  han  vidste 
det,  havde  han  snappet  en  Sten  op  fra  Mar- 
ken. Rørd.LB.323.  (dagl.,  jarg.)  uden  (tydelig) 
forestilling  om  hurtighed,  behændighed  osv.: 
snap  min  Barbermaskine  til  mig.  Den  lig- 
ger henne  i  Wnånet.  Bønnelycke.Lt.331.  m. 
hensobj.:  han  kunde  ikke  .  .  lide,  naar  jeg 
en  Gang  imellem  snappede  mig  en  Bajer. 
Duelund.N.70.  \\  m.  h.  t.  person  ell.  ejendel 
olgn.,  som  man  underkaster  sig,  sætter  sig  i  be- 
siddelse af,  beslaglægger,  griber.  De  Orientalske 
og  Ægyptiske  Sultaner  .  .  snappede  een 
Stad  efter  anden  bort  .  .  fra  de  Christne. 
Holb.Hh.I.157.  Rige  Priser  blev  snappet  væk 
lige  under  Konvojfregatternes  Kanoner. /saA; 
Din.FF.280.  især  tidligere  i  forb.  snappe 
op  (jf.  opsnappe  2):  *Bormesters  Lars  blev 
sendt  forud  at  spionere  |  Hvad  Hær  Niels 
Corporal  da  kunde  ret  formere,  |  Men  hånd 
blev  snappet  op,  med  Spitzroed  prygled 
\)T&y.Holb.Paars.305.  Kornet  .  .  lod  hun 
snappe  op  ved  Folk,  som  dertil  vare  udsatte 
paa  Yeien.  Molb.EPl.45.  (hun)  er  bleven 
snappet  op  udenfor  Byen  af  Røvere,  fl^rø. 
Ton.llO.  At  snappe  en  Vittighed  op  o:  be- 
mærke sig  den,  for  leilighedsviis  selv  at  an- 
bringe den.VSO.  ||  spec.  m.  h.  t.  en  (ung) 
Jcviride,  der  bortføres  af  sin  elsker  ell.  (nu 
især,  spøg.)  vindes  paa  en  snild,  beslutsom 
(for  faderen,  en  medbejler  overraskende)  maa- 
de:  snappe  en  bort  (Holb.Stu.1.9),  hen 
(Prahl.BJ.2.  jf.  II.  hen  2.i;,  væk  (Aarestr. 
SS.Y.59.  ChievitzARecke.D.22),  (Uge)  for  næ- 
sen af  (en  medbejler)  olgn.  Paris  er  en  liden 
Giæck,  der  reyste  saa  langt  for  at  snappe 
hende  (o:  Helene)  hoit.Holb.Ul.1.7.  Skov- 
rideren .  .  snapper  Forstraadens  unge  Dat- 
ter fra  den  truende  K&TpeU&n.  VilhAnd.VT. 
130.  Il  m.  h.  t.  fordel,  mulighed  olgn.  *Nu 
løfter  Lykken  os  paa  Ærens  høje  Trapper,  | 
Nu  styrter  den  os  need  og  Æren  fra  os 
snaiTper. Cit.l701.(Kyhn.PE.a6^).  Han  arbei- 
der  med  utroelig  Flittighed,  og  snapper 
hvert  Minut  til  Anvendelse,  som  om  det  var 
det  sidste.  Bagges.L.1 .294.  Per  snappede  Lej- 
ligheden (orig.:  benyttede  straks  Øjeblikket^ 
til  at  rejse  sig  for  at  gdidL.  Pont. LP. ^1.191. 
man  (stod)  paa  Vagt  for  at  snappe  et  Glimt 
af  Fru  L.Søiberg.KK.1.8.  jf.  Snapshot:  Vor 
Fotograf  snappede  hosstaaende  Billeder  fra 
Mødet. Pol."/i()1940.1.sp.3.  \\  snappe  efter, 
(jf.  bet.  2;  nu  1.  br.)  som  udtryk  for  en  stræ- 
ben: forsøge,  stræbe  efter  at  gribe  (nappe, 
snuppe)  noget,  sætte  sig  i  besiddelse  af,  faa, 
vinde  noget,  hvi  snappede  jeg  efter  dend 
store  Gevinst?  JRPaulli.JM. 7.  ingen  Viis 
bør  .  .  misunde  en  anden  sin  Deel,  og  snappe 
deieiteT.EPont.Men.IIL533.  Sæt  en  af  dem 
snappede  til  efter  Tengene. AlbDam.B.72. 
II  (jf.  bet.  2.1 )  reciprokt:  snappes  (om), 
(nu  dial.)  rykkes,  rives,  slaas  om  noget  (i 
kappestrid,  trætte),  der  vil  vi  snappes  om. 
Moth.S560.  Feilb. 


2)  spec.  om  bevægelse  med  munden  (næbbet). 
2.1)  især  om  dyr:  (lydeligt  og)  hurtigt  (aabne 
og  atter)  lukke  munden  (kæberne,  næbbet)  for 
saaledes  at  fastholde  noget  (især  noget  spise- 
ligt), bide  i  det,  ogs.  (jf.  bet.  1.2^  rive  noget 
til  sig  olgn.;  hurtigt  gribe,  tage  noget  med 
munden  (næbbet),  bide  fat  i.  *(ravnen) 
Aabner  Nebbet:  Osten  faldt.  |  Den  snap 
Ræven.  jReen&.//.i98.  Hunden  snappede  Ma- 

10  den  af  hans  Talerken.  J^nced./. 69.  *Et  Sæt, 
og  som  et  lydløst  Lyn  |  en  smækfed  Gaas 
han  (o:  ræven)  snapper  sig. Rich.SD. 86. 
(hesten)  var  keitet  og  voldsom  i  sine  Bevæ- 
gelser, saa  den  var  lige  ved  at  skubbe  Suk- 
keret bort  eller  snappe  i  Haanden.  G jel.R. 
105.  D.  lukkede  Munden  med  en  Lyd,  som 
naar  en  stor  Hund  snapper  FlueT.ÉrlKrist. 
DH.124.  *Svaler  snapper  Føde,  |  se  hvor  de 
svinger  sig  i  rappe   Buei.HakHolm.FT.67. 

20  II  uegl.:  snappe  et  kys,  hurtigt  tage  (stjæle) 
et  kys.  han  bøjede  sig  sommetider  ned  og 
snappede  et  Kys  fra  hendes  friske  Læber. 
Rønberg.OK.93.  \\  snappe  efter  ell.  abs. 
(spec.  om  bidsk  hund)  snappe,  gøre  en 
hurtig  bevægelse  for  at  gribe  (fat  i)  noget  med 
munden  (tænderne,  næbbet);  abs.  ogs.  (om 
hund):  ville  bide;  være  bidsk.  Høysg.S.55. 
Hunden  snappede  efter  hans  Been  (vilde 
bide.)  MO.  man  snapper  (Chr.VI  afvig.)  til 

30  Høire,  og  hungrer  endda,  og  man  æder  om 
sig  til  Venstre,  og  mættes  ei.Es.9.20.  Deres 
Hund  .  .  snappede,  da  jeg  traadte  paa  den  i 
Mørket.  O  Rung. VS. 45.  UfF.  uegl.,  som  ud- 
tryk for  bidsk,  fjendtlig,  gnaven  ytring:  den 
Anonym,  som  siden  har  snappet  efter  mig, 
saa  snart  han  saa  sit  Snit.  Schand.O. II. 171. 
Sig  mig,  ja  nu  tør  jeg  ikke  spørge,  om  du 
keder  dig,  for  så  snapper  du  \e\.  Hjortø. DK. 
32.  II  (jf.  bet.  1.2^  reciprokt:  snappes  (om), 

40  (nu  ikke  i  rigsspr.)  bides,  nappes  (om). 
Ulykken  er,  at  de  ere  saa  mange  og  raske 
Munde,  der  snappes  endog  om  det  Bid  Brød, 
som  en  anden  med  rette  tilkom.  Langebek. 
Breve.30.  Høysg.S.228.  2.2)  som  udtryk  for 
en  (af  iltmangel,  beklemthed  olgn.  fremkaldt) 
(hurtig)  gabende  bevægelse  med  dyb  ind- 
aanding:  (hurtigt)  gabe  efter  (og  ind- 
aande)  (frisk)  luft;  (trænge  til  at)  aande 
dybt   ind,    faa   frisk    luft   (i    lungerne); 

50  i  udtryk  som  snappe  (lidt,  en  mundfuld) 
luft  (ogs.:  trække  frisk  luft)  ell.  (som  udtryk 
for  pludselig  følt  aandenød  olgn.)  snappe 
efter  luft  (AaDons.S.16)  ell.  især  efter 
vejret.  Ew.(1914).IV.311.  (hun)  tog  mig 
saa  kiærlig  om  Halsen,  at  jeg  maatte  snappe 
efter  Veiret  og  havde  nær  ikke  faaet  det. 
Grundtv.BrS.198.  de  andre  (heste)  vare  for- 
pustede og  snappede  efter  Weiret.  Holst. 
Napol.138.  Frøerne  i  Aaen  kom  af  og  til  op 

60  for  at  snappe  Lnit.Drachm.UB.299.  (han) 
standsede,  stindede  sig  mod  Stokken  og 
snappede  Vejret  gennem  Tænderne.  Kidde. 
H.51.  Naa,  Du  er  ude  og  snappe  frisk  Luft. 
Skovrøy.Hundevagten.(1913).46.    Jeg    hører 


1029 


Snappei^arn 


Snaps 


1030 


hende  drage  Vejret  smLippende.KMich.fPol. 
*/»1938.11.8p.l).  jf.:  han  snappede  efter 
(3:  længtes  efter  at  indaande)  sin  Fedebyes 
Loft;  men  han  var  skilt  fra  den  ved  meer 
end  Tid  og  Rum.  Goldschm.HjU  1.224.  (jf. 
Loft  6.9)  med  særlig  forestilling  om  luften 
som  noget  lidet  vcerdifuldt,  noget  man  ikke 
kan  leve  af  olgn.:  gaae  . .  hiem  til  eders  Haus, 
opdrag  eders  Børn  .  .  og  lad  af  at  stryge 
Verden  igiennem,  snappe  efter  Vind,  og 
give  (alle)  noget  at  lee  ai.Biehl.DQ.IlI.286. 
Grib.  •„ . .  jeg  vil  blive  her,  |  Her  i  den  store 
Høisal  (o:  den  fri  natur)"  .  .  Karker.  »„Stort 
skal  det  være!  Snap  du  efter  Luften,  |  Saa 
slikker  jeg  Tallerknerne."  OeW.iVZ).242.  || 
snappe  efter  ord  olgn.,  (især  m)  aabne 
munden  for  at  tale  uden  at  kunne  finde  (de 
rette)  ord  (jf.  bet.  S).  „Jeg  haaber  nu  .  .  at 
min  Søn  skal  blive  til  Menneske  igen  efter 
denne  Tur.  Hvis  han  bliver  det,  saa  er  det 
ikke  Din  Skyld,  og  hvis  han  ikke  bliver  det, 
saa  —  saa  — !"  Her  snappede  Smeden  efter 
Ordene.  Drachm.PV159.  hans  Mund  snap- 
pede, men  kunde  ikke  finde  Ord.  Olesen 
Lekk.KB.205.  2J)  (fagl.)  om  forsk,  fugles 
lyd.  Den  saakaldte  Snappen  (hos  visse  sang- 
fugle) frembringes  med  Tungen,  medens  alle 
forhen  beskrevne  Toner  frembringes  i  Stru- 
ben. Wiese.T.1.549. 

3)  snappe  'over,  (ty.  iiberschnappen, 
om  laas,  fjeder:  slaa  over,  glippe,  være  i  bagtaas, 
om  stemme:  slaa  over,  svigte,  om  person:  blive 
tosset,  gal;  jf.  snaple  (over);  nu  ikke  i  olm.  rigs- 
spr.)  slaa  fejl;  glippe;  svigte;  slaa  klik; 
saaledes  (jf.  bet.  2)  om  stemme  (der  slaar  over 
i  en  h»j,  unaturlig  tone,  knækker  (over),  svig- 
ter), om  aandedræt  (der  (et  øjeblik)  pludselig 
holder  op,  svigter):  Stemmen  snapper  over, 
naar  den  anspændes  for  meget.  5an<fer. 
Odeum.27.  det  (var)  som  om  Aandedrættet 
var  holdt  op,  det  snappede  over.  Men  saa 
kom  det  igen.  Aase  Hans. Vr. 230.  ||  om  per- 
son(s  aandsevner):  (for  et  øjeblik  eU.  varigt) 
miste  den  normale  (aands-,  sinds)- 
beskaff enhed;  svigte;  slaa  sludder;  ogs. 
upers.:  det  snapper  over  for  ell.  med  ham, 
kan  er  ell.  bliver  forstyrret  i  hovedet;  det 
rabler  for  ham.  Carstens  .  .  veiledede  (Johs. 
EuHild)  med  sine  sikre  critiske  Raad,  hvilke 
han,  som  alle  store  Geister,  ofte  trængede 
til,  da  de  ei  sielden  snappe  over,  ere  ulige, 
og  ville  ei  nok  file  deres  Yen.Suhm.X.ST. 
Det  er  .  .  ubegribeligt,  hvor  (han)  faar  Tid 
til  at  gøre  alt  det,  han  gør  .  .  Men  nu  ser 
han  og  saa  forvildet  ud,  at  man  skulde  tro, 
det  snart  maatte  snappe  over  med  ham. 
PVJac.Breve.52. 

Snappe-sarn,  et.  [11.1.21  (fisk.)  ket- 
sjer (1)  til  optagning  af  fisK  fra  ter  og,  hyttefad 
eU.  dam.  BerlKonv.XX.13. 

Snapper,  en.  fU.  -e.  {ænyd.  snappere, 
tyv;  tU  II.  snappe;  jf.  Sneppert)  i)  (nu  sj.) 
person,  der  snapper  (noget);  jf.  (tQ  II. 
snappe  l.a^  Ordsnapper.  ||  tidligere  rpee.  (jf. 


snaphaandet^  om  person,  der  (smaa) stjæler, 
rapser.  Moth.S561.  2)  (zool.)  tH  II.  snappe 
2.1:  dyr,  som  (hurtigt,  graadigt)  snap- 
per sin  føde  (levende  dyr);  jf.  Fluesnapper. 
II  \  navn  paa  forsk,  amerikanske  fisk,  fx. 
den  røde  snapper,  Neomænis  aya.  BøvP. 
111.517.  3)  (jf.  I.  Snap  2:2)  0  (fjedrende) 
gribehage.  Vippeoplukker  med  Snapper 
(paa   vinduer).  HF B.1936.89.    jf.   Snapper- 

10  laaBf  litkkeiridretning  (paa  ptHtklap  olgn.), 
fra  hvis  rigelhoved  fjedrende  hager  griber  ind 
i  et  slutblik.  NordConvLex.V.321.  Snap- 
pen, et.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.:  (smaa)tyveri); 
nu  sj.)  I)  handlingen  at  snappe;  spec. 
(tidligere):  (smaa)tyveri;  rapseri.  Moth. 
S561.  2)  (jf.  snappes  om  noget  u.  II.  snappe 
1.2  og  2.1 ;  nu  næppe  br.)  det  at  snappes  med 
en  om  noget:  strid;  trætte,  saa  kom  jeg 
endda  i  Snapperie  med  min  Madam  Mama, 

20  for  saa  vilde  hun  ikke  have,  jeg  maatte 
bruge  (ridetøjet). Rahb.Tilsk.1799.375. 

Snaps,  en.  [snabs]  flt.  -e  ell.  (nu  dial. 
eU.  spøg.)  -er  (JBaden.OrtO.  Blich.(1920). 
XXVI11.57.  PEMUU.'Sl.  NKKrist.DD.120. 
Feilb.  UfF.).  {sv.  no.  d.  s.;  rimeligvis  i 
(sliUn.  af)  18.  aarh.  laant  fra  ty.  schnap(p)8 
eU.  ni.  snaps,  hvis  ældre  bet.  er:  mundfuld, 
slurk;  jf.  ty.  interj.  schnapps  (nt.  snaps^, 
om  pludselig,  hurtig  bevægelse,  fald  (plump) 

30  olgn.,  sand  nt.  snappsch,  tilbøjelig  tH  at 
snappe  (se  snapsagtigj;  tH  II.  snappe  (2.i); 
især  talespr.  (jf.  MO.)} 

I)  et  lille  glas  af  en  stærk  (spirituøs) 
drik;  uden  nærmere  bestemmelse  næsten  kuru- 
et  glas  brændevin;  dram;  ogs.  m.  mere 
ubest.  forestilling  om  portionens  størrelse: 
(lidt,  noget)  brændevin  olgn.  (i  udtryk  som 
vi  skal  vel  have  (øl  og)  snaps  til  frokosten? 
kom  saa  med  snapsen  olgn.).  JBaden.DaL. 

40  Bagges.Danf. 1816. 1 1.182.  han  kunde  drikke 
to  Potter,  hver  beregnet  til  25  Snapse,  een 
Snaps  hver  yLinnt.Goldsehm.F.7.  snakke  og 
snakke  er  To,  lille  Mo'erl  .  .  naar  jeg  har 
drukket  tre  Snapser,  saa  gaaer  det.  Ing.L. 
IV152.  i  den  (flaske)  kunde  der  gaae  mere 
end  i  den  lille,  og  det  var  just  saadan  en 
god  Snaps  for  en  daarlig  Mave;  der  var 
sat  Hypericum  Tpa!i.HCAnd.(1919).IlI.157. 
en    Restauration,   hvor   der   beværtes   med 

50  Smørrebrød  og  diverse  Snapse.  Runde-Taam. 
1856.Nr.30.14.  »nu  skælver  mit  Bryst  imod 
Snapsen,  |  som  jeg  har  skænket  mig  af  den 
iskolde  ¥lsLske.JVJens.Di.54.  Tyvene  har 
fjernet  50  Flasker  Whisky,  Likører  og 
Snaps  (o:  akvavit).  BerlTid.*' »1940. Aft.6.sp.6. 
II  med  bestemmelse  af  drikkens  art  ved  præp. 
af  eU.  i  alm.  i  udtr.  en  snaps  brændevin, 
likør  osv.  (jf.  Fusel-,  Malurt-,  Urte-,  Ægge- 
snaps ofl.).    *Jeg    havde   ikke   glemt,  ved 

60  Snapsen  af  Genever,  |  At  egentlig  det  er  for 
Brødets  Skyld  vi  leyeT.Oehl.PSkr.1.320. 
To  Snapser  Kommen.  OeW.iF//.22.  en  lille 
Snaps  Jordhxr]ikøT.Sehand.SF.118.  30  g 
Franskbrødskrumme    blødes    med    en    god 


65« 


1031 


S^naps- 


Snapshot 


1032 


Snaps  AiT&k.ERode.JM.35.  \\  i  særlige  forh. 
m.  atlrib.  adj.  min  gjæstfri  (skotske)  Vært 
vilde  paa  Sengen  skjænke  mig  en  bitter 
Snaps  (jf.  I.  BitteT).Wors.OE.154.  en 
dansk  snaps,  (en  snaps)  brændevin  (af 
dansk  tilvirkning).  *Sin  Bommerlunder  maa 
han  ha'e,  |  Som  kradser,  og  som  brænder 
—  I  Det  er  den  bedste  danske  Snaps. 
Holst.LHbl.35.  en  Skjænkestue,  hvor  der 
ikke  alene  serveredes  danske  Snapse,  men  lo 
ogsaa  Kirsebærbrændevin.  Schand.TF.1.73. 
KLars.DM.46.  en  høj,  højbenet  (2.i), 
højhælet  (2.i),  lang  (l.e),  rød  (lYl), 
sød  snaps  ofl.,  se  høj  (II.6.4)  osv.  \\  i  sær- 
lige forb.,  talem.  der  er  langt  (Gravl.BB.18. 
Strange.P.LlOr.  UfF.)  ell.  længe  mellem 
snapsene,  der  vanker  kun  faa  snapse;  ogs. 
m.  videre  anv.,  m.  h.  t.  (hvad  man  kan  vente 
sig  af)  servering,  underholdning,  oplevelser 
olgn.  (især  kendt  efter  en  revuvise:  De  gamle  20 
Drenge.(TivoliVariété.l915.9).  jf.  Vogel-Jørg. 
B0.372).  Fallada.B.195.  Pol.'''/il937.8.sp.2. 
den  fattige  mands  snaps,  et  omkr.  1890  i 
den  politiske  agitation  mod  brændevinsbeskat- 
ning  alm.  anvendt  udtryk  (jf.  Vogel-Jørg, BO. 
leiff.).  NatTid.*/d894.M.Till.l.sp.3.  Dania. 
Y17.88.VI.1.  Enslev  (havde  som)  Minister  .  . 
holdt  sin  Haand  over  den  fattige  Mands 
Snaips.  Pont.  DR.  11.224.  bide  en  snaps 
over,  se  I.  bide  1.2.  drikke  snaps  om  30 
snaps  med  en,  se  III.  om  4.8. 

2)  m.  videre  anv.  2.1)  (jf.  Snakke taar;  sj.) 
med  særlig  forestilling  om  den  ved  nydelsen 
af  snaps  fremkaldte  tilstand,  om  rus;  i  ud- 
tryk som  have  en  høj  snaps  paa.  Gjel. 
GL.348.  2.2)  (spøg.)  om  en  mindre  portion  af 
en  vædske  (jf.  snapse  2);  fx.  i  forb.  en  salt 
snaps,  (en  mundfuld)  saltvand,  som  man 
(ufrivilligt)  sluger  under  svømning  olgn.; 
derefter  om  en  (ufrivillig)  dukkert  (i  hav-  40 
vand),  (ved  dystløbets  slutning  tog)  den  Over- 
vundne først  og  Sejrherren  straks  derefter  i 
broderlig  Samdrægtighed  .  .  sin  „salte 
Snaps"  under  Tilskuernes  spændte  Opmærk- 
somhed og  begejstrede  Bii&lå.SvendbAmt. 
1922.106.  2.3)  overf.,  om  hvad  der  virker 
(føles)  paa  lign.  maade  som  en  snaps.  Livs- 
løgnen er  dog  nok  en  farlig  sn&ps.NMøll. 
(Tilsk.l921.II.l).  II  især  om  ubehagelig, 
smertelig  ell.  oprivende  hændelse,  med-  50 
delelse  olgn.,  i  udtryk  som  en  besk,  stram, 
stærk  snaps.  Rich.I.32(se  u.  besk  I.2). 
Reumert.LT.I.203.  Bert  Brechts  satiriske 
Komedie  var  en  stærk  Snaps.  Poi.*/iil936.6. 
sp.4.  II  (jæg.,  1.  br.)  om  skud  (anskydning),  gi' 
Vildtet   en   ordentlig   Snaps.  Dama.///.23i. 

Snaps-,  i  ssgr.  især  (se  dog  snapsagtig. 
Snapsting^  af  Snaps  (1),  som  (sjældnere) 
sideform  til  Snapse-  (s.  d.).  f  -*g*i|P»  adj. 
{af  nt.  snappsch,  snappende,  hurtig,  bidsk,  eo 
;'/•  hty.  schnappisch,  schnapperhaft;  sml. 
Snaps)  rask,  skrap  i  munden;  bidsk,  da  han 
laag  paa  Valkendorfs  Colleg.  udstod  han 
mangen  lærd  penne  Krig  med  den  Snaps- 


agtige  Ephor.    Rector   FTøl\ind.Cit.ca.l740. 
(DSamUYlOe). 

snapse,  v.  ['snabsa]  -ode.  vbs.  jf.  Snap- 
seri.  (ty.  schnap(p)sen;  til  Snaps  (1); 
talespr.,  spøg.)  I)  drikke  snaps(e),  især: 
jævnligt,  p.  gr.  af  uheldig  tilbøjelighed;  være 
(noget)  forfalden  (til  brændevin);  pimpe. 
han  snapser  hele  Dagen.  Reisler. Da.-Ty.Lexi- 
con.^(1808).  En  vakker  ung  Landsmand 
(indbød)  til  en  Frokost  .  .  jeg  (fandt  mig 
ikke)  beføiet  at  udeblive  .  .  derimod  und- 
skyldte jeg  mig  for  at  sna,ipae.Rahb.E.II.14. 
Læreren  .  .  er  en  godmodig  Mand,  men  til- 
bøielig  til  at  sna,T^se.Mynst.Vis.II.83.  „Kan 
man  ei  paa  en  fornuftig  Maade  tilbringe  sin 
Tid  i  en  Clubb?"  —  „Jo,  det  forstaaer  sig, 
man  kan  snapse  og  drikke  Punsch,  det 
glemte  ieg."  Hrz.Lsp.124.  Pont.Sk.l72.  Feilb. 
Brenderup.§66.  UfF.  2)  (jarg.)  m.  h.  t. 
motor  olgn.:  fylde  (lidt)  benzin  paa.  Stak- 
sætteren blev  drevet  af  en  lille  Motor,  og 
denne  Motor  strejkede  .  .  For  at  faa  den  i 
Gang  igen  „snapsede"  man  den,  som  det 
hedder  i  dagUg  T&le. NatTid.*/i2l936.7.sp.2. 
at  „snapse"  Motoren  bestaar  i  at  hælde 
nogle  Draaber  Benzin  direkte  i  Cylinderen 
inden  Start,  enten  gennem  en  særlig  Hane 
—  „Snapsehanen"  —  eller  ved  at  fjerne  et 
TænåiøT.MaskinbogforLandmænd.*(1937).72. 

Snapse-,  i  ssgr.  (sjældnere  Snaps-,  se 
u.  Snapse-flaske,  -glas,  -vis^.  især  af  Snaps  1. 
-drikker,  en.  (jf.  Snapser;  1.  br.)  person, 
der  (især:  jævnligt,  p.  gr.  af  uheldig  tilbøjelig- 
hed) drikker  snaps(e).  S&B.  -flaske,  en. 
^Snaps-.  NPWiwel.R.268).  brændevinsflaske 
(-karaffel).  DagNyh.*ysl907.3.sp.l.  Jesper 
Ew.PF.105.  -glas,  et.  ^Snaps-.  JNPanum. 
Bornholm.  (1830).  Till.  18.  Heib.  Hjem.  112). 
(jf.  Skænkeglas^  et  (lille)  glas,  der  rummer  en 
snaps  (brændevin).  MO.  NPWiwel.R.285.  Fr 
Poulsen.MD.160.  Feilb.  -hane,  en.  se  u. 
snapse  2. 

Snapser,  en.  (1.  br.)  person,  der  (gerne) 
snapser;  snapsedrikker.  S&B.  Snapseri, 
et.  (nedsæt.)  vbs.  til  snapse  (1):  snapsedrik- 
ken; (smaa)drikkeri;  pimperi,  han  var  engang 
paa  vor  Theaterhimmel  en  Stjerne  af  første 
Rang,  og  han  vilde  være  det  endnu,  var  blot 
ikke  det  usalige  Snapseri.  Pailf./Z/./.i45. 
(han)  faldt  hen  i  sin  gamle  Døs  og  holdt  den 
vedUge  ved  jævnt  Snapseri,  var  aldrig  helt 
fuld  eller  helt  ædiu.Schand.BS.26.  Cavling. 
L.69. 

snapse-vis,  adv.  (med)  en  snaps  ad 
gangen;  snaps  for  snaps,  en  maadelig  Flekke 
(med  ret  til)  at  udsælge  Brændevin  snaps- 
vis. PNSkovgaard.B.300. 

Snaps-flaske,  -8:l<i'<^>  ^^  Snapse- 
flaske, -glas. 

Snapshot,  et.  [isnab(|)J(i)d  ell.  m.  eng. 
udtale]  flt.  d.  s.  ell.  -s  (Tilsk.1928.1.283. 
1937.11.446).  (fra  eng.  snapshot,  egl.  sa. 
ord  som  Snapskud)  I)  (fot.)  øjebliksfoto- 
grafi    (taget   i   farten,    hastigt);    lynskud. 


1033 


■napshotte 


snar 


1034 


Meyrr.*  2)  (itcer  æstet.)  overf.  2.1)  billedlia 
fremstilling,  der  mtnder  om  et  fotografisk 
øjebliksbillede.  Tilsk.l938.1.401.  2.2)  liitercer 
fremstilling  af  let  henkastet,  skitsemæssig  art; 
skitse;  øjebliksbillede,  den  første  novelle 
.  .  er  et  raos&ikbillede,  sammensat  af  snap- 
shots. Litteratur  en. 19 18. 619.  give  et  snap-shot 
af  denne  Oplevelse  (o:  i  et  digtJ.SophClauss. 
Foraar stoler. (1927). 53.  10  Oxford  Snapshots. 
KMunk.(bogtitel.l936).  snapshotte,  v.  i'o 
['snab|/(od3]  -ede.  {eng.  snapshot;  1.  dr.) 
tage,  udføre,  fremstille  et  snapshot  af 
noget.  I)  (fot.)  svarende  til  Snapshot  1.  Med 
sin  lille  Søn  paa  Armen  blev  (vinderen  i 
cykelløbet)  snap  shot'et  i  det  uendelige.  Do^ 
Nyh.'/»1921.5.sp.6.  Pol.*'il923.2.sp.4.  2) (især 
æstet.)  overf.,  svarende  til  Snapshot  2(2). 
(forfatteren)  gaar  bagom  Historien  og  lige- 
som „snap-shot'er"  dens  Koryfæer  i  deres 
ubevogtede  Øjeblikke.  JyMP."/„i92i.5.»p.5.  20 
Stangerup.R.119. 

snapsis*  (^dj.  ['snabsi]  {af  Snaps  (1); 
sj.)  tilbøjelig  til  at  snapse;  forfalden  (tU 
tnapsedrikken) ;  drikfældig.  Schand.Novel- 
letier.(  1882). 246. 

ISnap-skildpadde,  en.  {efter  eng. 
snapping-turtle;  til  II.  snappe  2.i;  zool.) 
sumpskildpadde  af  familien  Chelydridæ,  især: 
Chelydra  serpentina,  alligatorskildpadde  (der 
snapper,  bider  sig  fast).  Brehm.Kryid.25.  30 
BøvP. II  1.298.  -skad,  et.  (jf.  Snapshot; 
jæg.)  skud  uden  (nøjagtigt)  sigte;  kasteskud; 
snupskud.  Blieh.(1920).XVII.69.  Dania.III. 
231.  jf.  Snapskydning.  Larsen. 

l§inaps-tin|p,  et.  (i  bet.  1:  ænyd.  glda. 
snapsting  (snabsthing) ;  muligvis  af  Snabes- 
høj  (Snabehøj)  ell.  Snabesbanker  (Steph 
Jørg.L.177)  ved  Viborg  (Almind  sogn,  Lys- 
gaard herred)  og  da  opr.  spee.  om  Viborg 
landsting,  jf.:  „Snabeshøy",  hvor  Lands-  40 
thinget  holdtes  i  gamle  T>i^e.Blieh.(1920). 
XXVI.l.  sml.  smst.VI.161.  SvAakj.VJ.68 
(derfor  ogs.  stundom  skrevet  Snabsting.  Blieh. 
(1920).XX.115.  jf.  smst.V  1.161)}  I)  (foræld. 
eU.  dial.)  en  i  (dele  af)  Jylland  anv.  beteg- 
nelse for  det  første  (by-,  herreds-,  lands) ting 
efter  julehelg  (helliqtrekonger) ,  til  dels  ogs. 
efter  paaskehelg  (jf.  Drikketing),  spee.  om 
det  første  Viborglandsting  efter  hellig- 
trekongersdag (ogs.  kaldt  Snapslandsting:  50 
Kalk.IVn.  Sal.*XXI.825.  Feilb.),  der  samle- 
de et  stort  antal  besøgende,  og  i  forbindelse  med 
hvilket  der  ogsaa  (indtil  1671)  holdtes  marked 
(jf.  jy.  snapstingsmarkedj  og  onuhigstermin 
(jf.  Omslag  6.1-2^;  derefter  som  terminsbeteg- 
nelse  (jf.  Omslag  Sji):  gældende  termin  for 
pengebetaling,  tidligere  i  marts  maaned 
(Moth.S561),  senere  om  juni  (Nørreg.Privair. 
III.126)  og  december  termin  (Feilb.).  »Alle 
mine  IMkke-Brødre  .  .  |  Som  mig  giorde  m 
Compagnie,  |  Ved  mit  Hvilested  vil  møde,  | 
Førend  Snapsting  er  loT\i\.Reenb.I.173.  vi 
har  reist  sammen  i  gamle  Dage  baade  til 
Kieler  Omslag,  og  Viborger  Snapsting,  ^oli. 


Jean.IV.7.  Aalborg  Snapsting. Ci<. 2 7S«./'£r»m- 
merlKjær. 1919. 219).  det,  under  Navn  af 
Viborg  Snapsting,  bekjendte  Omslag  og 
Marked  med  Galanterier  og  Kramvare  som 
indringes  aarlig  den  13de  Juni,  og  udringes 
den  30te  s.  }A.StepUørg.L.177  (jf.  Forordn. 
"/il778  og  **/tl786).  Blich.(1920).XX.115(se 
ringe  sp.  1091**).  JySaml.I.66ff.  Trap.*VI.41. 
II  til  sidste  snapsting,  til  sidste  termin; 
overf.:  meget  sent  ell.  aldrig.  Lyngby. (DSt. 
1939.62).  Krist.Ordspr.308.  Feilb.  2)  (med 
tilknytning  til  Snaps  1  (jf.  Drikketing^; 
rigsåags-jarg.)  rigsdagens  restauration 
(jf.  et  spøg.  forslag  i  1848  om  at  kalde  den  nye 
folkerepræsentation,  der  ventedes  indført,  for 
Snapsting,  se  Ploug.(RSturzen-Becker.OP 
Sturzen-Beeker.I.(1911).141)).Bøgh.DD.1866. 
180.  Skumlere  paastod  jo  rigtignok  .  .  at 
Simon  aldrig  i  Politiken  vilde  have  bragt 
det  ud  over  de  Debatter,  der  føres  i  det  saa- 
kaldte  Sn&Tpsting.  Drachm.STL.246.  Poni.DR. 
III. 136.  om  forhold  uden  for  Danmark:  Snaps- 
tinget i  den  pragtfulde  Parlamentsbygmng 
i  Buda-Pest.  frem.i926/27.//.35S.  den  lille 
runde  Pavillon  (9:  i  Reykjavik)  .  .  tjener 
som  Snapsting  for  de  islandske  Parlamen- 
tarikere. PoZ."/4293^.5<m<i.2S.»p.2.  -vis,  adv. 
se  snapsevis. 

Snap-taske,  en.  (nu  næppe  br.)  jagt- 
taske. VSO.  -vorn,  adj.  (nu  næppe  br.)  til- 
bøjelig til  at  snappe  (noget),  rive  det  til  sig 
olgn.  *ej  lagte  Frøe  bortplyndres  af  snap- 
vome  Myre  (paa  den  tromlede  mark).Colu- 
mella.Landoekonomi.(overs.l806-7).822. 

I.  snar,  adj.  [sna^r]  (f  snart,  i  forb.  vær 
snart.  Moth.S563.  Høm.Moral.II.6.21.  HoUt. 
Skiemt.D7r.  sa.DR.IV.2.6.  KomGrønneg.II. 
122).  gi.  kasusform  (akk.  m.  ent.)  snaren. 
Rahb.Synt.136.  jf.  Snarensvend.  adv.  -U  se 
II.  snart.  {ænyd.  glda.  d.  s.,  æda.  d.  s.  (som 
tUnatm:  Esbærnus  snaræ.  Annales Dan.medii 
ævi.(1920).95.  jf.  Æsbem  sn&r.GldaKrøn. 
114),  SV.  ru>.  d.  s.,  oldn.  snarr;  ;/.  nt.  snar 
(snarre,  snarrig),  hoU.  snar  (snarrig),  bidsk, 
voldsom;  til  oldn.  snara,  sno,  dreje;  jf.  I. 
Snare;  især  Qj  (til  dels  poet.,  arkais.;  jf. 
Rubow.SP.37. 158.168)  eU.  dial.  (jf.  Feilb. 
Flemløse.138))  (meget)  hurtig,  rask;  rap; 
især  med  forestilling  om  naturlig  (ruUur- 
given)  hurtighed,  raphed  (jf.  lyn-,  pilsnar^. 

1)  m.  h.  t.  bevægelse  i  al  alm.,  legemlig  virk- 
sornhed  olgn.,  bevægelse  fra  et  sted  tU  et  andet 
(gang,  løb  osv.).  I.i)  om  en  eU.  noget,  som  er 
i  hurtig  bevægelse  ell.  virksomhed  ell.  bevæger 
sig  hurtigt  af  sted.  (kongen)  beordrede  .  .  6 
af  de  snareste  Seylere  at  skulle  krydse. 
Slange. Chr IV 150.  »den  snare  Bæk.  Sehand. 
UD.96.  isår  om  levende  væsen:  de  vare  snare 
til  at  løbe  som  Raadyr  (1931:  rappe  som 
Gazellerne^  paa  Bjergene.  2  ^rffn.22.S.  en 
Mand,  som  er  snar  i  (1931:  til^  sin  Gjeming. 
Ords.22.29.  *Saa  snar  du  var,  saa  kom  du 
dog  for  seeTit.Oehl.V154.  Sejer  .  .  var  dem 
for  snar  og  greb  fat  i  Skiven,  og  væltede 


1036 


snar 


snar 


1036 


Egebordet  over  paa  dem.Blich.(1920).XXVI. 
12.  *vel  neppe  |  Glenten  kan  flyve  saa  snelt, 
den  snareste  Fugl  under  Himlen.Wilst.Od. 
XIII.v87.  tæt  inde  ved  Skibssiden  kunde 
man  skimte  de  snare  Dyr  (o:  delfiner),  der 
pilede  under  Vandet  som  Skytter  i  en  dun- 
kelgrøn Yæy.  JVJens.EE.72.  jf.  bet.  2.1 :  Vær 
altid  snarere  at  tage  til  din  Hat  end  til 
din  'Pung.  Hørn.Moral.1. 47.  sml.  Mau.11023. 
Knst.Ordspr.576.  være  snar  i  vendingen, 
se  Vending,  spec.  (jf.  ovf.  sp.  1034'"'  og  let.  2.i ; 
tidligere)  i  udtr.  være  snar,  skynde  sig,  anv. 
som  opfordring  (især  i  imp.).  (han)  raabte 
efter  Drengen:  vær  snar  (1931  afvig.),  skynd 
dig,  staa  ikke  stille.  liS'om.20.38.  *De  siger  (til 
doktoren)  \  At  Nille  vilde  døe,  han  maatte  væ- 
re snar.  Holb.Paars.166.  Ach  Fatter,  vær  snar 
(o:  giv  mig  hurtigt  pengene).  Mutter  bad 
Pigen  bie  saalenge.  sa.jBars.7.7.  Lemb.Shak. 
VIII. 49.  II  om  haanden(s  fingre),  med  særlig 
forestilling  om  arbejdsdygtighed.  *De  vove 
med  Finger  snare  |  Guds  hellige  Engles 
SkaiTe.FolkeviseriUdvalgvedSvGrundtv.(1882). 
458.  *Aldrig  skal  .  .  |  mer  hun  sy  med  snare 
&ngie.Rosenb.SjælenesØ.(1875).10.  *Alle  de 
Pergamenter  |  Hun  ordned  med  Haand 
i\ildsn2iT.Recke.BD.102.  \\  (jf.  fodsnar^  om 
hevægelsesredskab.  Deres  Fødder  ere  snare 
(1907:  rappej  til  at  udøse  Blod. Rom.3.1 5. 
♦Lad  da  kun  Fuglen  .  .  svinge  |  Sig  giennem 
Luft  paa  snaren  Yinge.  Rahb.Synt.136.  Oehl. 
PSkr.I.304.  Recke.LD.90.  ||  om  øje  ell.  blik, 
m.  bibet.  af  agtpaagivenhed,  livlighed  (jf. 
bet.  2).  dette  snare,  spejdende,  dristige  BUk, 
han  havde  set  sig  omkring  med.  KLars.Ix.48. 
hendes  Øjne  var  levende  og  snare.  Oiesen 
Løkk.KB.117.  i  Børjesons  Statue  (er  Hol- 
berg fremstillet)  med  noget  skarpt  og  snart 
i  Blikket,  der  minder  om  Maagerne.  VilhAnd. 
HB.24.  II  om  ting  (redskab),  der  er  i  hurtig 
bevægelse  (virksomhed).  *  Rokken  løber  dob- 
belt snar,  |  Naar  Dandsen  os  oplivet  har. 
PAHeib.Sk.III.410.  1.2)  om  hurtigt  udført 
bevægelse.  *Dog  I  med  snare  Skridt  forbi 
maa  He.Rahb.VT.212.  *Tænk,  hvad  man 
giør  for  snare  Spring  (o:  kommer  hurtigt  af 
sted,  naar  man  rejser )\Oehl.XV II. 187.  hans 
Bevægelser  vare  ejendommelige,  snare  og 
s^dind\gQ.Skjoldb.8M.12.  jf.  bet.  2.2:  mange 
hænder  gør  snar  gerning,  se  Haand  4.4. 
jf.  Snarbud:  (Tordenskjold)  sværmede  om- 
kring og  bragte  paalidelige  og  snare  Bud 
om  Fjendens  StilUng.  NCRom.Læsebog.III. 
(1887). 190.  (jf.  bet.  2)  billedl:  rind,  du  Tidens 
Strøm!  jeg  skal  ikke  sørge  over  din  snare 
Fhigt.Mynst.Betr.11,333.  Rettens  snare  Gang. 
PVJac.Trold.26. 

2)  m.  h.  t.  (aandelig)  virksomhed,  udvik- 
ling, begivenheds  forløb  olgn.  2.1)  om  person, 
især  (jf.  ord-,  raadsnarj  som  udtryk  for 
aandslivlighed,  beslutsomhed,  ogs.  lunefuld- 
hed olgn.  (især  som  præd.,  i  forb.  m.  tH).  Vær 
.  .  langsom  til  at  tale,  men  snart  til  at  høre. 
Hørn.Moral.11,21.  Snar  tU  at  love,  og  seen 


til  at  holde.  Høysg.S. 238.  *du  véd,  jeg  har  et 
let  bevæget  Sind,  |  at  jeg  er  snar  til  Latter 
som  til  Ta,BiTeT.Schand.SD.160.  Skjønnere  er 
du  end  de  fleste  og  snar  i  Ordvalg.  JPJac. 
DU. 95.  *  Danmark  fik  sit  eget  Sind  .  .  |  snar 
til  Graad  og  snar  til  Smil. ORode.KV.64.  De 
var  sindige  i  hvad  de  foretog  sig,  og  snare  til 
at  drille  hinanden.Graui.  J^B.267.  2.2)  om  (aan- 
delig) virksomhed,  udvikling(s  forløb)   olgn.: 

10  hurtigt  forløbende,  udført,  afsluttet, 
(ofte  med  overgang  til  bet.  3(2)^.  (jeg)  ynsker 
.  .  min  Højtærede  og  Højt  æstimerede  Ma- 
dame, en  snar  og  hastig  Opkomst,  Restitu- 
tion og  ¥oThednng.Holb.Bars,II.8.  Politie- 
sager, der  fordre  snar  AigiøTehe.Blich.(1920). 
XXI.33.  Pietismen  .  .  var  usund  lige  fra 
sin  Rod,  og  det  er  det,  der  forklarer  dens 
snare  Fald.GBang.EK.II.235.  Feilb.  jf.:  Den 
snare  og  lette  Fattelighed  (af  et  udsagn). 

20  Molb.NTidsskr.IV.67 4.  snar  hjælp  er  dob- 
belt hjælp,  se  Hjælp  1  slutn. 

3)  bet.  2  med  særlig  bet.-udvikling.  3.1) 
(højtid.,  1.  br.)  som  er  af  ringe  varighed  (og 
betydning),  snart  faar  ende;  kort(varig); 
forfængelig.  Fra  Morgen  til  Aften  omskiftes 
Tiden,  og  alle  Ting  ere  snare  for  Herren. 
Sir. 18.28.  *Kort  og  snar  var  Dagens  Glæde. 
Boye. AD. IV.  60.  3.2)  (jf.  bet.  A)  som  finder 
sted,    sker,   indtræffer   om   kort   tid   (snart); 

30  snarlig;  nær  forestaaende.  Dronningen 
ønskede  ham  en  lykkelig  Reise  og  en  snar 
Tilhagekomst.CBernh.NF.IX.311.  tilsidst  en 
kjærUg  Hilsen  til  Frøkenen  og  mig,  for- 
bunden med  Ønsket  om  et  snart  Gjensyn. 
Schack.143.  Forventningen  om  „denne  Ver- 
dens" snare  Afslutning.  ffø/7d.£^.275.  *Jeg 
lader  Fingrene  glide  |  I  Tanker  gennem  Dit 
Haar;  |  Den  opløste,  bølgende  Fletning  | 
Om    snar    Adskillelse    s]p&a,T.Drachm.T.15. 

40  jo  haardere  pine,  jo  snarere  ende,  se  I.  Pine 

2.3. 

4)  superl.  (det)  snareste  i  særlig  (adver- 
biel) anv.  (jf.  II.  snarest j.  4.1)  i  forb.  det 
snareste  man  kan  ell.  muligt  er  (Lodde. 
(Skuesp.IV.327))  ell.  ske  kan  (SvGrundtv. 
FÆ.I.20)  olgn.,  {glda.  d.  s.  (Brandt.RDJ. 
144);  jf.  II.  snarest  1;  nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
dels  svarende  til  bet.  1-2:  saa  hurtigt,  som 
man  (overhovedet)  kan;  det  hurtigste,  man  kan. 

50  Han  (skyndte)  sig  der  did  det  snareste  han 
kunde.  Wing.Curt.346.  Robinson.1.225.  dels 
(jf.  bet.  3.2  og  4.2  samt  II.  snarest  1  og  II. 
snart  2):  i  løbet  af  ell.  om  kortest  mulig  tid; 
snarest  muligt;  saa  snart  som  (overhovedet) 
muligt.  *De  brave  Mænd  sig  ei  forsømte 
nogenlunde,  (  Men  hastede,  og  kom  det 
snareste  de  kunde. FrHorn.PM.142.  ♦Der 
fløi  en  Fugl  herind,  med  Dødmands  Been  i 
Munde.  |  Jeg  smed  det  ud  igien,  |  Det  sna- 

60  reste  jeg  kunde.  Oehl.Digte.(  1803). 123.  Jok 
Knu.R.34.  AarbKbhAmt.1937.161.  4.2)  i  forb. 
paa  (HCAnd.TB.III.14)  ell.  i  alm.  med 
det  snareste,  tidligere  ogs.  med  snareste 
(Slange.ChrIV1033.1239.  Høysg.S.289.  Prahl. 


1037 


snar 


Snare 


1088 


ST.I.23),  (if.  bet.  3j  og  4.i  tamt  II.  snarest 
1  09  II.  snart  2;  især  fgldgs.,  prov.)  talerpr.) 
i  lébet  af  eU.  om  kortest  mulig  tid;  snarest 
myUgt;  saa  snart  som  (overhovedet)  muligt; 
wttgd  snart,  de  havde  faaet  Befaling  .  .  at 
de  med  det  snareste  (1907:  snarest  muligt^ 
skulde  komme  til  h&m.ApG.17.15.  vAph. 
(1764).628.  MylErieh.NS.127.  naar  der,  som 
med  det  snareste  i  Kbh.s  Bystyre,  er  Valg. 
BerlTid.**/tl929.Aft.l.sp.l.  jf.  II.  snart  2.2:  10 
med  det  snareste  det  er  om  tre  uger.  siger 
skomageren,  se  Skomager  1. 

II.  snar,  adv.  se  II.  snart. 

I^nar-,  i  ssgr.  ['sna*r-,  ogs.  'sn^r-]  (jf. 
Snarensvend;  især  (9,  uden  for  ssg.  snar- 
raadig  til  dels  poet.,  arkais.,  puristisk  eU. 
dial.)  af  1.  snar  1-2  (se  dog  Snar-gedde, 
-jæm,  -orm,  -pibe,  -værkji  ||  foruden  de  ndf. 
anførte  kan  nævnes  mere  tilfældige  ell.  let  for- 
staaelige  ssgr.  (især  hos  sprogrensere,  sva-  m 
rende  til  (olm.  anv.)  ssgr.  m.  Hurtig-  eU. 
11-^  som  Snar-flugt,  -leb,  -march,  -post, 
-rejse,  -sejlende,  -sejler  (jf.  -skibj,  -tog  ofl. 
(se  HjælpeO.  D&H.).  -blik,  et.  (jf.  -øjet 
og  I.  snar  \.\)  hurtigt  blik;  overf.  (jf.  -syn 
og  1.  snar  2)  om  hurtig,  livlig  opfattelsesevne 
(tænke-,  kombinationsevne) ;  intuition.  Ole 
begynder  nu  sine  Studier  .  .  vejledet  af  Fa- 
deren og  stettet  af  Datterens  aandelige 
Snarblik.  HSchwanenft.In.288.  -bud,  et.  (jf.  30 

I.  snar  1.2^  ilbud.  *(han)  har  |  Sendt  Snar- 
bud om  i  alle  Baygåeme.Rahb.SkK.74.  hin 
Vaardag,  da  der  kom  Snarbud  om,  at  Dag- 
mar laa  paa  Sotteseng  i  'Ri\ie.NCRom.Læse- 
bog.III.(1887).273.  HansHenriksen.Solhvervs- 
tider.(1915).ll.  -dom,  en.  (sj.)  hurtigt  fæl- 
det (spee.:  overilet,  forhastet)  dom,  bedøm- 
melse, vurdering.  HDahl.SM.117.  jf.:  S  nar- 
do  mssyge.9mjt.i27.  samt:  men  man  bør  .  . 
ikke  at  være  alt  for  snar-dømmende.  40 
Langebek.SA.18. 

I.  Snare,  en.  ['sna-rg]  (^  Snarre  (i  bet. 
1.2  slutyi.).  Nemnich.III.16).  flt.  -r.  {glda. 
d.  s.  (Mand.108),  æda.  snara,  sv.  snara,  no. 
snare,  oldn.  snara,  mnt.  snare,  oht.  snaraha, 
oeng.  sneare;  Hl  oldn.  snara,  sno,  dreje, 
slynge;  jf.   I.  snar,   III.  snare,  Snarenspil, 

II.  Snarre  og  II.  snerpe,  I.  Snerre,  I.  Snære, 
II.  snære) 

I)  slynget  snor,  traad  olgn.  I.i)  (jf.  Rende-  «> 
snare^  om  (reb,  snor,  traad  med)  (rende)- 
løkke.  ForklTømrere.104.  Feilb.  UfF.  ||  især 
(joeg.)  om  et  (i  Danmark  nu  spee.  af  kryb- 
$Kytter  anvendt,  i  jagtloven  forbtidi)  fange- 
redskab (til  fangst  af  agerhøns,  kramsfugle, 
harer,  ræve,  raadyr  olgn.),  bestaaende  af  en 
(tynd)  snor  (sammenslyngeie  hettehaar;  jf. 
Haarsnare^  eU.  metaltraad  med  rendeløkke,  an- 
bragt i  markfurer,  i  træer,  paa  veksler,  fastgjort 
m  en  pæl,  et  træ  osv.;  done;  hilde.  (alm.  i  io 
forb.  som  stille,  sætte,  ophænge  snarer,  fange 
i  en  snare  ofl.).  hvo  som  stiller  en  Snare,  skal 
fanges  i  den.5tr.27.27.  »Han  satte  Fælde, 
Garn,   og   SnxTe.Dyssel.I.lO.    Dyrene   blive 


skudte  med  Skydegevæhr,  eller  fangede  i 
SnATeT.Hallager.36.  Winth.HF.252(se  u.  I. 
Fald  6.3^.  *Nu  gaaer  |  Jeg  ud  at  see  til 
Snarerne,  som  vi  |  Har  sat  .  .  for  Hare,  Ræv 
og  U&&T.Holst.BU.5.  Frem.*fd927.omslag.3. 
Il  (med  overgang  til  bet.  2)  i  sammenligning 
ell.  billedl.  Mennesket  veed  .  .  ikke  sin  Tid 
.  .  saa  lidt  som  Fuglene,  der  fanges  i  Snaren. 
Præd.9.12.  han  er  undløben  som  en  Raa  af 
Snaren. 5tr.27.20.  Ham  har  jeg!  den  Ræv 
er  ganske  rigtigt  løbet  i  Sna,Ten.Hr2.X.130. 
*Hvo  skulde  dog  tænkt,  o,  Tovelil!  |  At 
Din  Fletnings  guulbrune  Slange  |  Skulde 
vorde  en  Snare,  stærk  og  snild,  |  Danner- 
kongen  at  iiLnge?Winth.NyD.59.  1.2)  (nu 
ikke  i  rigsspr.)  en  slyngplantes  slyngtraad. 
Moth.S579.  II  ogs.  som  planteruivn,  saaledes 
om  slyngplante  af  konvalfamilien,  Smilax 
Toum.  (smst.),  om  snerle( pileurt),  Poly- 
gonum  convolvtdus  L.  (Feilb.),  om  ager- 
snerle, Convolvulus  arvensis  L.  (MøllH.Y312. 
jf.  Sdjy.Maanedsskr.lv.  (1927 128).72),  om 
burresnerre,  Galium  aparine  L.  ^Snarre. 
Nemnich.III.16.  jf.  Snaregræs  ndf.  samt 
Snarresborrer.  Magazin  forNæringsstanden. 
II.(1798).372.  sml  Snerris  2)  ofl. 

2)  (iscer  Q))  overf.  anv.  af  bet.  l.i,  om  hvad 
der  virker  paa  lign.  maade  som  en  snare  (l.i), 
fanger,  hilder  en(s  tanke  eU.  sind);  garn 
(2.2);  fælde  {\.2.i);  list;  rænke;  især  omrun- 
get (farligt,  listigt,  lokkende,  fristende),  der 
(paa  uheldig  maade)  bestemmer  ens  følelser, 
adfærd,  moralske  vandel,  skæbne  olgn.,  i  udtryk 
som  gaa  (Molb.DH.I.290),  komme  (Slange. 
ChrIV319),  løbe  (Skuesp.Y63)  ell.  (især; 
jf.  II.  falde  6.2^  falde  i  en  snare  ell.  sna- 
ren (Sir.9.3.  Ew.(19U).IV.300.  Brandes.ll. 
120),  bringe  (Holb.Herod.180.  Drachm.DJ. 
11.220),  faa  (Holb.Tyb.lV12),  føre  (Ko- 
foed-Hansen.L.307),  lokke  ^sc  IV  lokke  2.») 
en  i  en  snare  (ell.  snaren  olgn.),  fange  en 
med  (Holb.Hex.1.1)  ell.  (især)  i  en  snare 
(Moth.S580.  Ew.(1914).lV.298.  Kierk.1.55), 
kaste  (lCor.7.35),  lægge  (Kingo. 119. 
Winth.HF.39.  lSam.28.9(1931)),  spænde 
(Rolhe.CS.1.36),  stille  (Jer.  50. 24  (1931 
afvig.).  ØrsUV  11.105),  sætte  (lSam.28.9 
(1931:  lægge;.  IsakDin.FF.295)  en  snare 
^for  en(8  fod)  olgn.),  frelse  (SalmHj. 636.1), 
fri  (smst.483.3),  redde  (Holb.Ul.IVl.  Brors. 
115),  rive  (Mynst.Ref.l2)  en  eU.  sig  (ud, 
løs)  af  en  snare  olgn.  Helvedes  Reb  om- 
gave mig.  Dødens  Snarer  laae  foran  mig. 
2Sam.22.6.  »Du  selv  (s:  Hakon)  har  lokket 
mig  med  Rænker  .  .  |  Nu  staaer  du  .  .  for- 
agtelig, I  Indviklet  i  din  egen  Snare.  OeM. 
ND.549.  »O  flye  for  Amors  Snare,  |  Hør  ei 
hans  Smiger-Ord  !^«6.-4pn7.9.  Deres  Dyder, 
Deres  ædle  Hjerte  bliver  Dem  selv  til  en 
Snare.  De  hengiver  Dem  som  et  taalmodigt 
Offer  for  AndTe.Gylb.EA.321.  »du  (skal) 
stræbe  bort  fra  alt  det  lave,  |  som  læ^er 
lumske  Snarer  for  din  Fod.  Røse. Bygevejr. 
(1892).108.  (i)  Skjaldekvadene  .   .  virker 


1039 


Snare 


snarere 


1040 


(mange  forhold)  sammen  til  Frembringelse 
af  Gaader  og  Snarer  for  en  Forsker.  Brøn- 
dutn-Nielsen.(VidSelskOversigt.l935.92) . 

II.  S!»nare,  en.  se  I.  Snarre. 

III.  snare,  v.  ['sna're]  -ede.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  oldn.  snara,  sno,  dreje,  slynge;  af 
I.  Snare;  fagl.  (jæg.,  fisk.)  ell.  dial.)  indvikle 
i,  fastholde  ved  en  snare;  fange  (i  en  snare); 
hilde.  Moth.S580.  Brushanen  bliver  snaret 
paa  Tærskelen  til  det  Allerhelligste,  myrdet,  i'o 
saa  at  sige,  paa  Kanten  af  sin  Brudeseng. 
Fleuron.J.39.  De  snarede  Ryper  og  Harer 
og  gik  paa  Jagt  efter  Ren.  EMikkels.JD.103, 
snare  (snøre)  Gedder.  Sal.'XXI. 825.  Feilb. 
UfF.  jf.  I.  Snare  1.2:  Han  holdt  paa  en 
Gren,  der  vilde  snare  mig.Korch.Godtfolk.il. 
(1924).38.  II  (jf.  I.  Snare  2)  overf.  jeg  mærke 
(o:  mærkede)  godt,  at  Anne  Kathrine  vilde 
snare  mig.  sa.Godtfolk.(  1920). 115. 

SSnare-,  i  ssgr.  især  af  I.  Snare  l.i. 

ISnar-eddike,  en.  {jf.  ty.  schnellessig, 
eng.  quick-vinegar,  fr.  vinaigre  rapide;  fagl.y 
eddike  fremstillet  efter  en  særlig  hurtig  fabrika- 
iionsmetode.  OpfB.Win.434.  VareL.*197. 

ISnare-fangst,  en.  (især  jæg.)  fangst 
(af  vildt)  med  snare'.  SaUXII.761.XXI. 825. 
jf.  lassoe:  snarefangede  ^ener. KnudRasm. 
GS.II.318.  -fuffl,  en.  (jæg.,  1.  ir.)  lokke- 
fugl,  der  skal  lokke  andre  fugle  i  snaren. 
Hornemann.HF.75.  -fald,  adj.  (sj.)  overf.  30 
(jf.  I.  Snare  2):  listig;  rænkefuld.  *Hver  af 
(Lucifers  aander)  er  snarefuld,  |  Alle  kløg- 
tige og  snilde,  |  Og  som  Lokkemad  de 
stille  I  Lyst  og  Hovmod,  Trods  og  Guld. 
PalM.Poes.II.287.  -g^arn,  et.  (nu  sj.)  garn 
anvendt  som  snare;  fangegarn;  (jf.  1.  Snare 
2)  overf.:  *Den  onde  Verden  rekker  |  Sit 
Snare-Garn,  og  trekker  |  Saa  mange  Hier- 
ter  til  sig  ind.JSrors.249.  SkVid.II.29.  saa 
lader  de  ikke  af  at  stille  Snare-Garn  for  40 
Dig.  Biehl.DQ.IV.167.  -gedde,  en.  se  Sna- 
gegedde.  f  -græs,  et.  [I.2]  ^  lurre- 
snerre,  Galium  aparine  L.  (jf.  Snerregræsj. 
OecMag.V  1.284.  -mester,  en.  (jf.  -sætter; 
foræld.)  jæger (rræster),  der  (ved  en  fyrstelig 
agt)  leder  snarefangsten.  Rønberg. DE. 22. 

i!$naren-svend,  en.  {ænyd.  d.  s.,  spec. 
i  folkevise-spr.:  DgF.I.9ff.;  af  1.  snar  l.i; 
poet.  ell.  spøg.)  hurtig,  rask  svend  (ung  mand, 
sendebud).  LThura.Poet.221.  Sivard  Sna-  50 
Tensyend.AbrahNyerRahb.1.96.  *da  kaldte 
(Odin)  paa  hurtig  Snarensvend  .  .  |  Hermod 
den  altid  Sne\le.Oehl.NG.(1819).231.  en 
9 — 10-Aars  Dreng  —  en  „Snarensvend" 
kalder  et  af  Vidnerne  ham  .  .  fik  den  pludse- 
lige Indskydelse,  at  nu  maatte  han  over  paa 
den  anden  Side  af  Yeien.NatTid.''/il922.Aft. 
7.sp.6.  f  -spil,  et.  {fra  holl.  snarenspel,  af 
snaar,  (en)  streng,  sa.  ord  som  1.  Snare;  jf. 
ogs.  Snarværk  2)  strengespil;  strengeinstru-  e'o 
ment.  Piber,  Gommer,  Bekken,  smaa  Trom- 
mer, Klocker  og  nogle  andre  Snaaren-spil, 
som  hos  os  er  nhelåent  Pflug. DP. 594. 

fSnare-orm,  en.  ^t  Snarre-,  Cit.1743. 


(GLWad.FraFyensFortid.ni.(1921).174).JH 
Smidth.Haver.16.  —  dial.  Snar-.  Cit.1743. 
(SvendbAmt.1916.44).  UfF.).  sommerfugle- 
larve, der  spinder  traade  (og  kan  ses  hæn- 
gende ned  i  en  traad  fra  en  plante);  saaledes 
af  stikkelsbærmaaleren  (Abraxas  grossularia- 
ta),  spindemøl  ( Hyponomeutidæ)  ofl.  EPont. 
Atlas.1.688.  Rostr.Flora.I.197.  HavebrL.'II. 
359.  UfF. 

I.  snarere,  adj.,  komp.  til  I.  snar  (s.  d.). 

II.  snarere,  adv.  komp.  ['sna'rara] 
(Høysg.AG.lOO)  ell.  (dagl.)  [isna*j(r)9,  'sna*- 
ra]  (jf.  Thorsen.80.86.  Dania.IX.34.  Feilb.). 
(tidligere  ogs.  skrevet  snarre.  PhysBibl.XI. 
350.  snarer.  LKok.(PSyv.Viser.(  1695). 585). 
jf.  vAph.(1764)).  {ænyd.  snare(re))  komp. 
til  IL  snart. 

i)  (i  rigsspr.  nu  mindre  br.,  lidt  gldgs.  ell. 
prov.)  svarende  til  II.  snart  1-2.  I.r)  (nu 
næsten  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan  opfattes 
som  hørende  til  bet.  I.2)  svarende  til  II.  snart 
1:  hurtigere;  raskere;  rappere.  Gamle 
Skindthunde  er  af  Krebse-Art,  de  gaaer 
snarere  tilbage  end  hem.KomGrønneg.1.68. 
det,  som  kan  læres  af  samme  Tegn  hundrede 
gange  snarere,  end  af  ^xngen.Høysg.Anh.S. 
Snarere  end  Fluer  og  Myg  .  .  smutte  disse 
Svartalfer  ind  igien.Oehl.ØS.(1841).71.  de 
holsteenske  Herrer  ere  komne  snarere  ud 
af  Marsken,  end  de  kom  derind.  Blich.(  1920). 
XY25.  den  kommer  snarere  frem,  der  sejler, 
end  den,  der  ror,  se  III.  ro  l.i.  1. 2)  svarende 
til  II.  snart  2  ||  (jf.  IL  snart  2.i^  i  lø- 
bet af  (des)  kortere  tid;  hurtigere  (og 
lettere).  *At  dissnarer  færdis  kunde,  |  Det 
verk  med  heh.ør. LKok.(PSyv.Viser.(1695). 
585).  Jo  stærckere  (sygdomsanfaldet)  er,  jo 
snarere  vil  det  udrase,  lad  os  fole  Herrens 
Vuls.Holb.Jep.il. 3.  (hestepasseren)  bør  .  . 
ved  at  rense  Krybben  give  Hesten  Ædelyst, 
hvorved  den  snarere  bringes  i  god  Foder- 
stand. PPrBaKe.i2.43.  maven  bliver  snarere 
mæt  (faar  snarere  nok)  end  øjnene,  se  I. 
Mave  2.2.  ||  (jf.  IL  snart  2.2^  (des) 
kortere  tid  efter;  om  (des)  kortere  tid; 
tidligere;  før.  jeg  formaner  Eder  des  mere 
til  at  giøre  dette,  paa  det  jeg  des  snarere 
kan  gives  Eder  igien.  Hebr.13.19.  jeg  (maa) 
bekjende,  at  Fornuftgrunde  omsider  snarere 
eller  senere  have  staaet  tilskamme.  BKc/i. 
(1920). XII. 31.  Hrz.III.251(se  u.  I.  Kneb 
3^.  han  er  her  snarere,  end  vi  troe.  Gylb.I II. 
250.  jf.  II.  snart  6.1:  Han  havde  .  .  ikke 
snarere  faaet  den  fangne  .  .  Konge  i  sine 
Hænder,  førend  han  ilede  at  lade  Philip 
August  det  vide.  Engelst.Phil.96. 

2)  (jf.  IL  snart  3-4,  II.  snarest  2)  som 
udtryk  for  en  mere  nærliggende  mulighed  ell. 
sandsynlighed.  2.1)  før  (II.3.3);  nærmere 
(2.3);  lettere;  bedre,  (med  overgang  til  bet. 
2.2^.  formaaede  de  at  vide  saa  meget,  at  de 
kunde  udgrunde  Verden,  hvorledes  kunde 
de  ikke  snarere  have  fundet  disse  Tings 
Herre?  ytsd.23.9.  naar  saadan  Construction 


1041 


Snarerype 


Snarjcern 


1042 


kan  snarere  tages  i  en  anden  men  origtig 
Mening,  betjener  man  sig  helst  af  (et  andet 
udiryk).  H»y8g.S.156.  Jeg  kunde  snarere  troe, 
at  Maanen  faJdt  ned  fra  Himlen,  end  at  da 
kunde  bedrage  mig.Gylb.(1849).IX.167.  2^) 
$pec.  m.  h.  t.  en  ytrings  større  (grad  af)  sand- 
synlighed, gyldighed,  rigtighed  (i  forhold  til  en 
anden,  en  modsat):  (meget)  mere  (I.3j); 
ogt.:  nærmest  (2j);  snarest  (2.a).  (især 
knyttet  til  sætningsverbet  ell.  (i  olm.  spr.)  til  lo 
præd.;  jf.  Rubow.SP.115).  Han  er  ikke 
mindre  end  undseelig.  Han  er  snarere  næse- 
viis.  Holb.GW.(1724).lse.  Sielen  .  .  har  sna- 
rere fundet  Forvirring  end  Klarhed,  snarere 
Tvivl  end  Vished.  Mynst.Betr.1. 11.  »Han 
svedte,  og  snarere  Iwb  end  gik.  Blich.(1920). 
111.103.  Jeg  sender  Dig  herved  igjen  snarere 
en  Dagbog,  end  et  Brev. Sibb. 1.32.  Den  nye 
Udgave,  der  aitsaa  snarere  er  et  Omtryk 
end  et  Optryk.  Borehsen.ToDigi€re.(  1886). 94.  20 
ingen  skulde  sige,  at  han  saa'  farb'g  ud, 
meget  snarere  det  modsatte,  JFJcfla.£r.265. 
II  spee.  (jf.  eller  2.2  slutn.)  som  rettelse  ell. 
modifikation  af  et  foreg,  udtryk,  i  forb.  eller 
snarere.  Kun  een  Misforstaaelse  eller  sna- 
rere Uenighed  opkom  imellem  os.  Mynst. 
Levnet.168.  Hun  skuffede  mig.  Eller  snarere 
jeg  havde  skuffet  mig  selv.SMich.S.130. 

l^nare-rype,  en.  (1.  br.)  rype,  der 
fanges  i  snare  (paa  sneen).  VSO.  30 

I.  snarest,  adj.  superl.  tU  I.  snar 
(s.  d.). 

II.  snarest,  adv.  superl,  ['sna'rasJ] 
(ænyd.  glda.  d.  s.)  superl.  til  II.  snart,  (om 
udtr.  med  (det)  snarest(e)  olgn.  se  I.  snar  4). 

I)  sfxirende  tU  II.  snart  (l-)2:  hurtigst 
(og  lettest);  i  lebet  af  den  korteste  tid. 
(med  overgang  til  bet.  2.1^.  (den,  der)  udi 
det  Kort-Spill,  som  kaldes  Imperial  .  . 
haver  de  meeste  Stræger  paa  Bordet,  staaer  40 
Fare  for  snarest  at  ta.he.Holb.Ep.IV425. 
Ved  Enkeltdelenes  anspændte  Kappestrid 
løftes  Helheden  8n&rest.KMunk.S.53.  den 
bedste  ost  bliver  snarest  søgt  og  lettest 
museædt,  se  museædt.  den,  der  skælder  mest, 
giver  snarest  efter,  se  u.  VII.  skælde  1.  || 
isanr  (jf.  II.  snart  6:2)  i  forb.  snarest  mu- 
ligt (se  mulig  3.8^  ell.  (emb.,  "f)  snarest 
belejligt  (DSt.1922.137).  jf.  bedst S.i:  »Jeg 
stræbte  nu  derfor,  at  snarest  som  bedst  |  Jeg  so 
Publicum  kunde  tilbyde  en  Fest.  Blich. 
(1920).IV184.  II  (D  m.  abs.  bet.:  snarest 
eU.  (især  gldgs.,  poet.)  som  snarest  (Sort. 
HS.D3^.  Ungebek.Breve.3.  OeU.V  11.259. 
XII.  167.  XXX.  40.  Ing.VS.  II.  58.  Heib. 
(Hjort.  B.  1. 197).  ÅpO.  17. 15(SkatR»rd.)), 
stut  snart  som  (overhovedet)  mtdigt;  snarest 
muligt;  med  det  snareste,  han  svarede  .  .  at 
man  kun  snarest  (Chr.VI:  hasteligen^  skulde 
sende  ham  til  de  Dødes  Kige.2Makk.6.23.  ip 
*8kaf  mig  det  Fattigpak  fra  Porten  snarest. 
KMunk.C.*49.  De  skrev  under  hver  Regning: 
„Beløbet  bedes  venligst  indbetalt  snarest." 
JesperEw.PF.164.  (jf.  II.  snart  2j  slutn.)  i 


forb.  m.  en  tidsbestemmelse  ved  præp.  efter: 
Nævnet  skal,  snarest  efter  at  et  Arbejde  er 
godkendt,  tilstille  Socialministeriet  Meddelel- 
se herom.  LovNr.67*'/*1937.§2.5. 

2)  (jf.  II.  snart  3-4,  II.  snarere  2  samt 
allersnarest^  som  udiryk  for  den  mest  (eU.  en 
i  høj  grad)  nærliggende  mulighed  ell.  sand- 
synlighed. 2.1)  (uden  skarp  adskillelse  fra 
bet.  1  og  2.2)  først  (og  fremmest);  lettest 
olgn.  endskjønt  slige  (meninger)  ere  meget 
møjs5mmelige  at  udtænke,  og  snarest  vil 
finde  modstAndere.  Høysg.2Pr.3.  'Den  tryg- 
ge Uskyld  hilder  Lasten  snarest.  Boye. Brødr. 
131.  »Hvad  ei  man  venter,  det  just  snarest 
hændes.  PalM.AdamH. 1. 209.  2.2)  spec.  m. 
h.  t.  en  ytrings  gyldighed,  ved  udiryk  for  den 
efter  sandsynlighed  retteste  betegnelse  for  noget, 
for  hvad  noget  med  størst  sandsynlighed, 
størst  ret  kan  kaldes:  (vistnok)  nærmest 
(2.2).  (især  i  forb.  m.  præd.).  *Lykken  mel- 
lem to  Mennesker  |  er  hverken  Hu!  eller 
Hej!  I  snarest  er  den  et  ensomt  Græs,  |  der 
grønnes  paa  stenet  \ei.Stuck.S.57.  *Du 
gjorde  dig  snarest  for  ringe  Tanker  |  om  din 
Person  og  dit  Arbejdes  Værd.  Blaum.Sk.l. 
en  ordrig  Herre,  der  vistnok  var  Skolemand 
eller  Politiker  eller  Redaktør,  maaske  sna- 
rest et  Ruskomsnusk  af  alle  tre  Dele.  Pont. 
£Y26.  Man  saa  ikke  paa  hende,  at  hun 
snarest  var  gammel. ^aZ)otts.5.i6.  Dersom 
det  virkelig  forholder  sig  saaledes,  maa  man 
snarest  tro,  at  man  her  har  et  Portræt  af 
den  unge  Bmd.Brøndum-Nielsen.PM.M.  jf. 
mest  3.1:  „ere  I  da  Jøder  eller  Hedninger, 
eller  (osv.)?"  .  .  „Ingen  af  Delene.  Snarest 
af  alt  ere  vi  nok  RerniihvLteT." Heib.JN.57. 

Snare-sætter,  en.  (jf.  -mester;  jæg.) 
den  (jæger),  der  sætter  snarer  for  vildt.  Vig 
Møll.HJ.182.  NaturensY  1914.121. 

snar-f  ly  vende,  part.  adj.  (jf.  -vinget; 
poet.)  hurtigt  flyvende.  Dorph.ÆschylosPr.9. 
-ffodet,  adj.  {ænyd.  d.  s.}  rapfodet.  Leth. 
(1800).  Den  snarfodede  Achil.F50.  MO. 
-gedde,  en.  se  Snagegedde.  -hed,  en. 
{cenyd.  d.  s.;  især  Q)  ell.  dial.)  (stor)  hurtig- 
hed; raskhed;  raphed;  hast;  fart;  spec.  i 
præp. -forb.  med  (stor)  snarhed  (Slange. 
ChrlV.527.  PMøll.ES.I.314)  ell.  (især  dial.) 
i  en  snarhed,  »  en  fart  (Aakj.VF.250. 
Bregend.HH.I.147.  Feilb.).  i)  svarende  til 
I.  snar  1.  Holb.Hh.II.282.  Hans  .  .  forunder- 
lige Snarhed  i  at  løbe.  LTid.1741. 100.  »af- 
sted  med  Vindens  Snuhed.  Reeke.DE.129. 
han  gennemførte  (felitogsplanen)  med  den 
beundringsværdigste  Nøjagtighed  og  Snar- 
hed. Fri<i«n<:ia.A'H./.i66.  •Fiskenes  Snarhed 
og  Balance !JVJe»is.Z)t.83.  2)  svarende  til  I. 
snar  2.  Med  hvilken  Snarhed  ere  disse  sidste 
tre  Dage  hentløine. Bagges. L.l. 46.  •Replik- 
kens lette  Fald  og  rappe  Snurhed.  Rich.l 1 1 . 
250.  Han  syntes  at  gjætte  mine  Tanker  med 
den  for  Italienere  eiendommelige  Snarhed. 
Bergs.PP.505.  en  Snarhed  i  Tanken.  Zafc 
Nid8.SM.173.  -jærn,   et.    {sv.  snarrjåm; 


XX.    Beotiykt  **/,  IMl 


66 


1043 


snarke 


Slnarre 


1044 


efter  ty.  schnarreisen,  til  schnarren,  snurre 
(se  IV  snarrej/  jf.  -pibe,  -værk  samt  Snerre- 
jærn;  guldsm.}  0  et  til  drivning  (ciselering) 
anv.  redskab,  bestaaende  af  en  tynd  (ombøjet), 
i  en  klods  befæstet  metalstang,  der  ved  slag 
sættes  i  vibrerende  bevægelse.  Hinnerup.Juv. 
515.  Larsen. 

snarke,  v.  se  snorke. 

snarlig,  adv.  og  adj.  [isna'rli,  sn'erli] 
som  adv.  ogs.  -t  (Oehl.PSkr.I.167.  Winth.  lo 
HF.89.  Bagger.Digtn.92.  jf.  VSO.)  ell.  (f) 
-en  (lMos.41.32(1931:  snart;.  Slange.Chr 
IV.710.  JakKnu.CD.20.  jf.  VSO.  MO.). 
{ænyd.  (adv.)  d.  s.,  glda.  (adv.)  snarliga 
(SjT.23.34ofl.),  snarUg  ( Brandt.  RD. 1. 7 4), 
snarligen  (smst.II.199),  oldn.  snarligr  (adj.), 
snarliga  (adv.);  af  I.  snar;  især  Q3) 

1)  som  adv.:  hurtigt;  i  løbet  af  kort 
tid;  især  (nu  vist  kun)  set  i  forhold  til  et 
indeværende  (daværende,  nuværende)  tids-  20 
punkt:  kort  (snart)  efter;  om  kort  tid; 
snart  (II.2.2);  ofte  m.  bibet.  af  forventning  ell. 
ønske.  *I  skynde  eder  snarlig  af  min  Gaard, 
I  eders  Fader  har  vejet  min  kære  Morbror, 
DFU.II.nr.19.6.  Gud  skal  snarUgen  (1931: 
snart;  gjøre  dette.  lMos.41. 32.  *(rosen)  vis- 
ner snarlig  og  en  anden  kommeT.  Oehl.Er. 
IV128.  At  en  høiere,  usynlig  Magt  maatte 
.  .  have  udkaaret  dem  for  hinanden,  derom 
bleve  de  snarlig  enige.  Ing. EF. 1. 17 9.  *Ned  i  30 
de  bløde  Hynder  |  Jeg  trykkede  min  Kind,  | 
Og  Bølgens  Klang  fra  Dybet  |  Mig  snarligt 
luiled  ind.  Winth.HF.89.  (en)  Appel  til  Kø- 
benhavns Lægeforening  .  .  om  snarlig  at 
foranledige  en  gennemgribende  Ændring  af 
disse  Forhold.  Ugeskr.f. Læger. 1939. 1091. s'p.2. 
jf.  bet.  2:  Døden  Kommer  Snarlig.  io/<-ind- 
8kriftl786(AarbTurist.l926.182).  \\  (jf.  II. 
snart  2.i  og  3.1 ;  1.  br.)  som  udtryk  for  en  nær- 
liggende mulighed:  let  (III.6.4).  man  sidder  . .  40 
ofte  og  læser  det,  som  mand  vilde  ikke  en- 
hver skulle  faae  at  see  og  vide,  hvilket  dog 
kand  snarligen  skee.Hørn.Moral.1.83. 

2)  som  adj.,  om  (resultat  af)  virksomhed, 
begivenhed  olgn.:  som  finder  sted,  indtræffer, 
sker  snarlig  (1);  snar  (1.3.2);  nær  fore- 
staaende.  Reisler.  jf.  bet.  1:  Døden  er  snarlig. 
indskrift  paaetmanglebrætl777.  (  Sprogforenin- 
gens Almanak.1929. 14).  II  nu  vist  kun  attrib., 
især  om  noget  forventet,  ønsket  (gensyn,  svar  50 
osv.).  Der  er  Mange,  som  har  gjort  hende  de- 
res Cour,  og  med  hvilke  Rygtet  (har)  spaaet 
hendes  snarlige  Foiloxehe. Gylb.NoveUII. 
(1833).149.  Claudine  .  .  saae  (forældrene) 
reise  .  .  med  Haab  om  deres  lovede  snarUge 
Hjemkomst. sa.rT.76.  han  (faar)  atter  en 
lys  Tro  paa  sin  snarlige  Helbredelse.  TtlsA;. 
1899.209.  udbryde  i  Klager  over  hans  snar- 
lige Død.  Mauthner.Sokrates.(overs.l901).118. 
Farvel  Mr.  Nelson  og  paa  snarlig  Gensyn  i  e'o 
Præstegaarden!iSA;7oWfe./ikf.l27.  vi  imødeser 
Deres  snarlige  S\a.T.Ludv. 

nna.r--mia.ndet(  Reisler. Da-Ty. Lexicon.* 
(1808).    UfF.)   ell.   -mælet,   adj.    (ænyd. 


snarmælt;  jf.  -talende)  hurtig  (kvik,  rap)  til 
at  tale  ell.  svare  (igen),  give  svar  paa  tiltale. 
Moth.S563.  jf.  VSO.  MO.  -orm,  en.  se 
Snareorm. 

jl^narp,  en.  (fra  no.  snarp  (sv.  dial.  d.  s.), 
til  no.  snarp,  skarp,  oldn.  snarpr;  jf.  I.  Sner- 
pe; bot.,  nu  næppe  br.)  stak  (skæg)  paa 
byg  olgn.  vAph.(1764).  VSO. 

t  Snar-pibe,  en.  {fra  ty.  schnarr- 
pfeife;  jf.  lY  snarre  og  -værk)  J^  orgelpibe 
med  vibrerende  tunge;  tungepibe.  Hallager. 
135.  I.  -raad,  et.  (sj.)  hurtigt  raad;  spec. 
d.  s.  s.  Snarraadighed.  HjælpeO.  Pol.*/sl902. 
2.sp.2.  II.  -raad,  adj.  (fra  no.  snarrådd 
ell.  oldn.  snarråbr;  sj.)  d.  s.  s.  -raadig. 
PLaurids.  (RibeAmt.  1922. 640).  -raadig, 
adj.  ipenyd.  d.  s.,  fsv.  snarradhugher;  jf.  II. 
-raad;  1.  br.  før  omkr.  1800;  især  O)  hurtig 
til  at  finde  paa  raad,  fatte  en  beslutning; 
beslutsom;  raadsnar;  resolut,  (jf.  Grundtv. 
LSk.41).  Moth.S563.  Knud  (den  Store)  var 
snarraadig  uden  Overilelse,  hurtig  uden 
Fremiusenhed.  SkVid.IX.37.  Hans  vidunder- 
lig skarpe  Blik  lod  ham  i  Bedømmelsen  af  en 
Sygdom  hurtigt  opdage,  hvorpaa  det  kom 
an,  og  i  Farens  Øieblik  træffe  sit  Valg  med 
snarraadig  Dristighed.  Ørs<.F///.ii9.  Boye. 
Brødr.124.  (hun)  var  en  kraftig,  snarraadig 
Kyinåe.Baud.HS.384.  (Bjørnson)  var  mig 
ganske  overlegen  i  snarraadig  Argumenta- 
tion. Gai!scA.(S'iif.74.  -raadig-hed,  en.  (jf. 
oldn.  snarræbi  og  I.  -raad;  især  to)  den  egen- 
skab at  være  snarraadig.  da  fremskinnede  den 
Snarraadighed,  der  hører  til  den  store  Gene- 
ral. <S'A;Fid.F///.iii.  da  Lene  saå  sin  Fader 
tone  frem,  gav  Frygten  hende  Snarraadighed 
til  at  lyve.  Schand.Fort.84.  denne  Jagt  kræ- 
ver .  .  Snarraadighed,  Omtanke  og  Anstræn- 
gelse.Bogan.1.23. 

I.  ISnarre,  en.  ['sn'Bra]  (f  Snare.  VareL. 
(1807).III.80.  —  dial.  Snære,  se  ndf.).  fit. 
-r.  (fra  ty.  schnarre  (schnårre,  schneer  ofl,.), 
til  schnarren  (schnerren),  snurre,  snerre  (se 
lY  snarre; ;  jf.  Snarredrossel,  Snarrer)  \. 
navn  paa  forsk,  fugle  med  en  snerrende 
ell.  knurrende  stemme  ell.  en  stødvis 
frembragt  sang,  dels  af  slægten  Rallus, 
især  vandrikse,  R.  aquaticus,  og  vagtelkonge 
(engsnarre),  Crex  pratensis  (Rallus  crex): 
vAph.  Nath.  VII.  397.  Cuvier.  Dyrhist.  1. 287. 
VSO.  dels  og  især  (jf.  Snarrer  og  Snarre- 
drossel; om  drossel:  Tur  dus  viscivorus  (jf. 
Simmersnarre;  ell.  T.  pilaris  (sjagger).  Kiel- 
sen.NHM.205.  Have-Avis.1846.203.  Andres. 
Klitf.208.  Snære:  Thurah.B.20.  Seier.Born- 
holmsFugle.(1932).211.  jf.  Simmersnære. 

II.  Snarre,  en.  ['sn^ra]  fit.  -r.  (rime- 
ligvis sideform  til  1.  Snare  ell.  I.  Snerre,  idet 
navnet  kan  henpege  paa  dyrets  mange  fang- 
arme og  dets  evne  til  at  indfange  (omklamre) 
byttet;  jf.  Tangsnarre;  zool.,  nu  næppe  br.) 
ottearmet  blæksprutte  (af  gruppen  Orto- 
poda).  Cuvier.Dyrhist.II.8f.  Funke.(1801).I. 
550.  Brehm.Krybd.780. 


1046 


Snarr« 


snart 


1046 


III.  Snarre,  en.  se  I.  Snare. 

lY.  snarre,  v.  [isnvra]  -ede.  (ænyd  d.  s., 
SV.  snarra;  rimeligvis  fra  (mjnt.  snarren, 
hty.  schnarren;  sideform  til  II.  snerre;  besl.  m. 
snorke  (snarke);  jf.  I.  Snarre,  II.  snurre  samt 
Snar-jæm,  -pibe,  -værk;  nu  kun  dial.)  frem- 
bringe en  knurrende,  knækkende,  snerrende  lyd; 
snerre  (som  en  hund);  ogs.:  tale  arrigt,  gna- 
vent  ta  en.  Moth.S564.  Høysg.S.81.  (fuglens) 
snarrende  Stemme.  Homemann.HF.26.  Feilb.  lo 
(u.  snerre^.  ||  spee.  om  ildelydende,  snurrende 
udtale  af  r-lyden.  Moth.S564.  Eilsch.PhUAnm. 
17.  „tale  Bogstavet  R  for  skarpt  ud".  J Baden. 
DaL.  Fornemmelig  tvinger  man  dem  (s: 
smaabøm)  til  at  lære  at  snarre;  naar  man 
paaskynder  dem,  at  udtale  R-  tydeligere,  end 
deres  svage  Organer  tiil&de.  Hahnemann. 
HaandbogforM9dre.(over8.1797).67. 

V.  snarre,  adv.  se  II.  snarere. 

Snarre-drosdel,  en.  (a/  ^I.  Snarre  m 
ell.)  lY  snarre;  ;/.  Snarrer)  ijf.  fugl  af  slæg- 
ten Turdus,  især  misteldrossel,  T.  viseivorus. 
VareL.(1807).II.102.  KjcerMl.213.  (jf.  Sim- 
mersnarre^  om  sjagger.  Tur  dus  pilaris:  Hor- 
nemann.HF.78.  Brehm.FL.102.  •orm,  en. 
se  Snareorm.  Hnnrrer,  en.  {til  IV  snarre; 
;/.  I.  Snarre  og  Snarredrossel)  \  mistel- 
drossel. Turdus  viseivorus.  Kjærbøll.213. 
Frem.DN.373.  Snarre-værk,  et.  se 
Snarværk.  30 

^nar-sind,  et.  hastigt  (2.2)  sind;  ilsind. 
DttH.  -sindet,  adj.  (jf.  amyd.  snarsindig- 
hed, vægelsindethed)  ilsindet.  Moth.S563.  jf. 
VSO.  MO.  -skib,  et.  hurtigsejlende  skib. 
JydemesVen.1797.L168.  Dd:H.  -skrift,  en. 
hurtigskrift;  Uskrift;  stenografi.  Wilse.Meteoro- 
graphia.(1778).5.  -skriver,  en.  hurtigskri- 
ver; stenograf.  HDahl.SM.96.  Som  en  Snar- 
skrivers Pen  er  min  Tunge.  AC Lars.S. 98 (jf. 
Hurtigskriver  slutn.).  -sti,  en.  (jf.  -ve])  w 
gensti.  Larsen,  -syn,  et.  (jf.  -blik;  spee.  hos 
Brandes).  (Herders)  dybtskuende  Forstaaelse 
al  Folkeslagenes  Ejendommelighed  bliver 
hos  Goethe  til  genialt  Snarsyn  overfor  det 
Typiske  i  N&tuien.  Brandes.! V 21 4.  (Schiller) 
førte  Modsætningen  mellem  Goethe  og  sig 
tilbage  til  Modsætningen  mellem  Snarsyn 
og  skelnende  Forstand  (Intuition  og  Analyse). 
sa.Go€.IL31. 

I.  snart,  adj.  se  I.  snar.  so 

II.  snart,  adv.  [sna^rd;  snvr'«^  snart. 
H9ysg.AG.24.99.  (næsten  kun  dial.  snar. 
F Durlund.  Uds.71.  J esp. M Fon.*  166.  Aarb 
LoUF. 1931. 143.  Brenderup.673.  jf.  Feilb.). 
komp.  gnarere  (s.  d.),  supert,  snarest  (s.  d.). 
iglda.  d.  s.  (Fragm.74.  Dyrerim.1.11.32.33. 
54ofl.),  oldn.  snart,  hurtigt;  af  I.  snar  || 
hoved-bet.  er  nu  bet.  2(3)) 

I)  (i  olm.  spr.  nu  næsten  kun  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2(2)  eU  m 
3.1^  svarende  til  I.  snar  1-2,  med  forestilling 
om  en  med  (jævn)  hurtighed  forløbende  virk- 
somhed, bevægelse,  udvikling:  hurtigt;  rask; 
rapt.  I.i)  i  di  olm.  Herren  sagde  til  (Moses): 


gier  dig  rede,  gak  snart  (1871:  hastigen^ 
ned  her  fTtL.5Mos.9.12(Chr.VI).  en  Hest 
(der  har)  lange  Hofter,  og  er  viid  i  Slag- 
siderne .  .  den  leber  snurt.  Heste L.(  1703). 3^. 
„Er  Gaderne  .  .  rene  hos  jer?"  —  „Ja  i  Julii 
Maaned  er  de  u-paaklageUge,  men  Resten  af 
Aaret  kand  man  neppe  gaae  ud  uden  fare 
for  at  druckne  i  Skam,  dog  det  er  kun  11 
Maaneder  i  Aaret,  de  gaaer  snart."  JJott. 
UI.IL2.  vilde  Castanier  og  andre  snart 
voxende  Træer.  Argus.l771.Nr. 22.4.  dette 
Postvæsen  —  sikkert,  snart,  for  godt  Kjøb 
at  faae  sine  Breve  expederede.  Blich.(  1920). 
X.160.  Elisabeth  var  i  Alt  forunderlig  let- 
nem,  fattede  snart  og  forraadte  ualmindelige 
Evner.  H C And.TB. II. 65.  de  døde  rider  snart, 
se  II.  ride  l.i.  jf.:  De  Perser  (faar)  deres 
Breve  hastig  afstæd  .  .  ved  snartløbende 
'M.eniåsker.Kyhn.PE.26.  et  meget  nøjsomt, 
snartvoksende  og  haardført  Trdi.Cit.1884. 
(OrdbS.).  jf.  bet.  2:  Den  Tid  stiftede  man 
snart  Bekendtskaber,  dyrkede  dem  ivrigt. 
Draehm.EO.38.  talem.:  hvem  der  giver  snart, 
giver  to  gange.  Mau.2845.  Grundtv.DV.III. 
83.  1.2)  med  nærmere  bestemmelse,  især  ved 
grads-aidv.  De  skrive  meget  snart  og  færdig 
med  en  Pensel.  Pflug.DP.589.  Appetiten  .  . 
tabes  naar  den  ikke  fomøies  snart  nok. 
Tode.ST.II.98.  A  kand  fuldføre  et  Arbeid  i 
20  Dage  og  B  i  30  Dage,  hvor  snart  kand 
begge  tiUige? Sylvius.Geom.78.  »Hvor  snart 
gik  denne  Aiten\HCAnd.M.25.  hvorledes 
haver  du  saa  snart  (1931:  saa  hurtigt^ 
fundet  det,  min  Søn?  1  Mos. 27. 20.  ♦Hun  gik, 
nedtynget,  dog  saa  snart,  |  Som  om  hun  gik 
med  Spøg  og  Latter.  Bagges. Ungd.II.59. 
Feilb.  jf.  bet.  3.i:  den  tredobbelte  Traad 
sønderrives  ikke  saa  snart  (Chr.VI:  saa 
hasteligen;  1931:  i  }l&st).Præd.4.12.  man 
kommer  snart  i  ry,  men  ej  saa  snart  deraf, 
se  II.  Ry  2.2.  ||  hurtigere  end  snart 
olgn.,  (spøg.,  1.  br.  i  rigsspr.)  meget  (over- 
niaade)  hurtigt,  nu  bør  det  ske  lidt  hurtigere 
end  sn^rt. Pol.'*/tl937.10.sp.5.  Hun  skulde  . . 
skynde  sig,  lige  saa  hurtigt  som  snart. 
E  Bertels.  D. 58. 

2)  med  særlig  forestilling  om  (tidspunktet 
for)  en  virksomheds  eU.  udviklings  afslut- 
ning, en  begivenheds  eU.  tilstands  ind- 
træden. 2.1)  (uden  skarp  adskillelse  fra 
bet.  1  og  2.2)  m.  h.  t.  en  (hurtigt)  afsluttet 
virksomhed  ell.  udvikling:  i  løbet  af  kort 
tid  fra  et  vist  tidspunkt  (virksomhedens,  ud- 
viklingens begyndelse)  at  regne;  inden  lang 
tid;  hurtigt  (og  let),  saadant  er  snart 
giordt  Hr  Jeronimus,  naar  man  veed  Grebet. 
Holb.Mase.II.6.  *yndig  Rose  snart  kan  falme. 
Stub.Arier.63.  det  er  snart  hestilt.  Bredahl. 
III.14(jf.  bestille  6.4;.  »Faaer  ved  Fredens 
Frugter  |  Først  mit  Saar  jeg  (o:  Danmark) 
lægt,  I  Snart  jeg  mig  optugter  |  Da  en  Helte- 
slægt. PalM.UII.356.  for  hvert  SUk  af  Vand 
.  .  lagde  der  sig  snart  en  glat  Hinde  af  Is 
over    Aarer    (og)    Totter.  DraehmJSTL.218. 


66* 


1047 


snart 


snart 


1048 


Har  man  Held  med  sig  (paa  fiskeri),  kan 
man  snart  faa  til  en  B,et.BoganJ.31.  ||  (jf. 
het.  3.1  og  4,ij  i  forh.  som  det  er  snart 
fortalt,  sagt  olgn.,  det  kan  fortælles  i  løbet 
af  kort  tid,  siges  med  faa  ord.  *Den  evige 
Jøde  .  .  I  Du  hans  Historie  da  kjender  vel?  | 
Uhyre  lang,  den  dog  er  snart  fortalt.  Paiilf. 
TreD.277.  Hvad  deres  Tidsalder  havde  at 
opvise  af  litteraturhistoriske  Hjælpemidler, 
er  snart  næ\nt.CSPet.Litt.898.  2.2)  (jf.  I.  ip 
snar  3.2^  m.  h.  t.  en  begivenheds,  en  tilstands 
indtræden  (i  forhold  til  et  bestemt  (inde- 
værende) tidspunkt):  (ganske)  kort  tid 
efter;  om  (ganske)  kort  tid.  Da  sagde 
Jesus  til  (Judas):  hvad  du  giør,  det  giør 
snart!  Jo/i.23.27.  Jeg  haaber  snart  at  see  dig. 
2Joh.l4.  *0  Jesu,  Jesu!  kom  dog  snart  |  At 
see  din  Viingaards  Ait.Brors.286.  *Snart  er 
Natten  svunden,  Dagen  bryder  frem.  Heib. 
Syvs.130.  Jomfru  Stjernholm!  om  Forladelse  20 
at  jeg  afbryder  Dem  — ;  er  De  ikke  snart 
fæiåig?  FritzJiirg.nr.lO.  *Snart  en  rørende 
Afsked  jeg  qvæder  |  Til  min  Frihed  og  Fri- 
hedens Glæder.  Bøgh. DA.1. 272.  *Saa  maatte 
min  Fader  til  Hæren  afsted,  |  og  snart  var 
min  Moder  Enke.  ZakNiels.ÉM .4.  med  over- 
gang til  bet.  4.2:  Ja,  jeg  har  været  her  en  hel 
Time  snart. Pont.LP.V  1.8.  Død  og  Helvede! 
Klokken  var  snart  tre.  JV Jens. D.109.  det  er 
saa  længe  siden,  at  det  snart  er  løgn  ell.  for-  30 
glemt,  se  VI.  længe  2.i.  sml.:  Jeg  tror  snart, 
jeg  vil  have  de  mørke  (gardiner)  o^.Hou- 
mark.ByensHævn.  (1917). 221.  spøg.  talem. 
(dial.):  snart  det  er  om  tre  uger. Krist. 
Ordspr.308.  UfF.(jf.  I.  snar  4.2^.  stakket 
dans  er  snart  sprungen,  se  Dans  l.i.  for 
tidlig  moden  er  snart  raadden,  se  moden  1. 
II  m.  h.  t.  vejstrækning  (der  tilbagelægges), 
tekststykke  (der  gennemlæses)  olgn.  Vejen 
drejer  sn&rt.  Hjortø.Kr.63.  Navnet  Grotti  40 
forekommer  en  enkelt  gang  .  .  hos  en  skjald 
Snæbjørn  (se  snart  nedenfor).  AOlr.DH. I. 
289.  II  (jf.  fluks  1 ;  talespr.)  med  forestilling  om 
særlig  kort  tidsrum:  straks;  øjeblikkelig. 
saa  sagde  kongen:  kom  snart  (1871:  straxj 
ned.2Kg.l.ll(Chr.VI).  bring  mig  de  Strøm- 

Ber,  og  det  skal  være  snart.  ErlKrist.DH.226. 
(1.  br.)  m.  h.  t.  tidspunkt,  der  ligger  forud 
for  det  normale,  ventede:  tidlig.  *Skjønne 
Sol  for  alle  Sole!  |  LiUe  Trine!  søde  Glut!  |  50 
I  er  kommet  snart  fra  Skole  |  I  Fru  Planes 
lnstitnt.PMøll.ES.1.83.  jf.ndf.  sp.  1048*.  2.3) 
(bet.  2.1-2^  med  nærmere  bestemmelse,  især 
ved  grads-adv.  *  Foragtet  Elskov  vender  | 
Sig  saare  snart  til  Ua.d.Winth.HF.71.  (blot 
man)  kunde  slippe  lidt  snart  hjem  igjen. 
JHelms.0.7.  Hertil  (bruges)  en  god  Penne- 
kniv .  .  der  altid  maa  holdes  vel  slebet  .  . 
da  Papiret  sløver  en  daarlig  Kniv  for  snart. 
Haandgern.360.  ♦Hvo  veed,  hvor  nær  mig  éo 
er  min  Ende?  |  See  Tiden  meget  hastig 
gaar,  |  Hvor  læt  og  snart  kand  det  sig 
hende,  |  At  jeg  her  fra  at  vandre  faar! 
Rostgaard.TP.151.    Aakj.SYVIII.78.    ♦Ret 


snart  vil  Syn  af  slige  Ting,  som  denne,  | 
Ei  volde  dig  Besvær. CKMolb.Dante.il. 106. 
Jeg  haaber  .  .  at  Sagen  vil  kunne  ordnes, 
saa  vi  ser  Dem  her  igen  ret  sn&rt.  Pont.LP. 
VII.170.  hvi  komme  I  saa  snart  (1931: 
tidligt;  i  'D&g?2Mos.2.18(jf.  ovf.  sp.l047"). 
♦det  mig  smerter  .  .  |  At  De  saasnart  for- 
lader mig.  Rahb.Synt.l  11.  ♦nu  har  han  taget 
sit  sidste  Hvil,  |  Og  vaagner  vel  næppe  saa 
snart  igen. Drachm.SH. 68.  ||  i  forb.  m.  nu 
(II. 1.5).  ♦Nu  er  den  (stund)  snart  oprunden, 

I  Som  henter  Bruden  hiem.JBrors.252.  ♦Nu 
skulde  vi  snart  vel  udpakke  vor  Mad.OeftL 
Digte. (180 3). 27 3.  Dagen  før,  ja  mange  Dage 
før,  havde  han  grædt  sig  Øjnene  ud  af 
Hovedet,  ved  at  tænke  paa,  at  nu  skulde 
han  snart  i  Skole. Buchh.UH. 12.  \\  i  forb. 
som  snart  efter,  kort  (tid)  efter,  der  er 
Ingen,  som  giør  en  kraftig  Gierning  i  mit 
Navn,  og  kan  snart  derpaa  (1907:  eiter) 
tale  ilde  om  mig.  Marc.9. 39.  dette  pludselige 
Giftermaal,  der  kom  upassende  snart  efter 
hans  første  Kones  Bød.Gjel.M.SW.  et  ære- 
digt  til  .  .  Håkon  jarl,  i  året  986  eller  snart 
eiter.  AOlr.DH. 1.27 8.  Meget  snart  efter,  at 
Godset  saaledes  var  blevet  samlet  paa  een 
Haand,  kom  der  Klager  fra  Bønderne.  Jt/ 
Saml.4R.lY.319. 

3)  i  udtryk  for  en  (nærliggende)  mulig- 
hed ell.  sandsynlighed.  3.1)  i  udtryk  for, 
at  noget  let  (III. 5.4)  vil  kunne  ske  ell. 
kunde  være  sket.  \\  om  udtryk  som  skarp 
kniv  kan  snart  faa  skaar  olgn.  se  u.  bet.  2.i. 

II  spec.  knyttet  til  et  verballed  i  pluskvam- 
perfektum (førdatid)  ell.  præt.  (datid),  i  ud- 
tryk for,  at  noget  (uheldigt)  har  været  lige 
ved  (lige  paa  nippet  til)  at  indtræffe  (faa  et 
vist  afgørende,  uheldigt  forløb):  let;  nær 
( 1.6.2);  især  i  forh.  m.  kunne,  hvi  haver  du 
(udgivet  Rebekka  for  din  søster)!  Een  af 
Folket  kunde  snart  have  (1931:  Hvor  let 
kunde  det  ikke  være  sket,  at  en  af  Folket 
havde;  ligget  hos  din  Hustru,  saa  havde  du 
ført  Skyld  over  os.lMos.26.10.  ♦Ak,  var  du 
(o:  gud)  ikke  hos,  |  Hvor  var  da  Skib  og 
Gods?  I  Hvor  snart  var  Øiet  luktlCFrtm, 
Søe-Cabinet.(1793).19.  i  Nordsøen,  fik  de  et 
.  .  haardt  Veir,  saa  de  kunde  snart  have 
kuldseilet.  Gntndfv.(S'norre.//.26.  jeg  kunde 
snart  have  faldet.  »SÆB.  J ohanneKorch.Linde- 
gaarden.(  1939). 102.  3.2)  (jf.  bet.  6;  nu  sj.) 
i  forb.  (lige)  saa  snart  —  som,  t  udtryk 
for,  at  den  ene  af  to  muligheder  er  lige  saa 
nærliggende  som  en  anden:  (lige)  saa  godt 
(vel,  gerne)  —  som.  ♦I  roeser  jo  i  fleng, 
saasnart  en  Herre-Mand,  |  Som  Ride- 
Fogden,  naar  I  noget  vente  k&nd.  FrHorn. 
PM.36.  Den  Talemaade:  at  være  vis  paa 
noget .  .  bruges  ligesaa  snart  til  at  betegne, 
at  en  Ting  er  nogen  vis  .  .  som  til  at  betegne, 
at  han  veed,  den  er  ham  vis  nok.  Høysg.S. 
152.  PAHeib.Sk.III.18.  Hildebrandssangen, 
som  vel  ligesaa  snart  kan  henføres  til  Neder- 
tydsk  som  til  Overtydsk.  Bredsdorff. Afh.46. 


1049 


snart 


snart 


1050 


kærlighed  er  som  mimmerdug,  den  falder 
saa  snart  paa  en  hybentorn  som  paa  en 
rosenblomme,  te  Mimmerdug. 

4)  som  bestemmelse  Hl  sætningsled  ell.  scet- 
ningsindhold  til  betegnelse  af  en  stærk  til- 
nærmelse, et  udtryks  omtrentlige,  til- 
nærmede gyldighed  eU.  sikkerhed,  især 
ved  angivelse  af  (en  stigning  i)  stsrrelse  ell. 
grad  (i  forb.  m.  ord  af  en  vis  absoltU  bet., 
som  al,  (en)hver,  ingen,  aldrig,  et  talord  lo 
tAgn.).  4.1)  (jf.  bet.  2.2  og  udtr.  det  er  snart 
sagt  u.  bet.  2.i^  t  forb.  snart  at  sige  (KSelsk 
Skr.1.35.  Leth.(1800))  eU.  (nu  alm.,  især 
talespr.)  snart  sagt,  man  kan  næsten  sige; 
saa  at  sige;  nær  sagt;  næsten.  Hans  Op- 
førsel som  Kommissarius  .  .  er  saaledes,  at 
—  snart  sagt  —  kun  blant  de  fri  Græker  og 
Romere  findes  Lige  dertiLBaden.Detda.Riges 
Hist.(  1797). 325.  Store  og  Smaa,  snart  sagt 
af  alle  Klasser  kjende  disse  (o:  H.  C.  Ander-  » 
sens)  Æ.\entjT.Dagbl.*/iil880.2.sp.2.  Men- 
neskene har  en  tilbøjelighed  til  at  beundre 
de  store  evner  .  .  snart  sagt  i  hvilken  som 
helst  Tetmng.ADJørg.IV149.  Der  fandtes 
snart  sagt  intet  mere  i  Verden,  der  kunde 
opfylde  hende  —  uden  netop  hendes  Musik. 
Pont.Muld.104.  den  gule  .  .  Tiber  (var) 
snart  sagt  .  .  det  eneste  uforandrede  fra 
gammel  Tid.  Leop.FL.1. 79.  4.2)  (uden  for 
udtryk  med  en  vis  tids-bet.  (uden  skarp  ad-  30 
skillelse  fra  bet.  2j;  jf.  Sandfeld.S.*9Z)  ister 
gldgs.  ell.  ttUespr.,  dial.)  som  modifikation  af 
et  (absolut)  udtryk:  næsten;  hartad;  om- 
trent, (m.  h.  t.  ordets  frie  stilling  i  sætn. 
jf.  u.  næsten  og  omtrent^,  jeg  er  bange,  og 
tør  snart  vedde  paa,  at  det  ikke  gaaer  halft 
saa  vel.Gram.Breve.léS.  (han)  forblef  .  .  til 
Osnabrygge,  snart  indtil  Enden  af  Aaret 
1645. Slange.ChrlV  1372.  *0  Gud!  hvad  har 
jeg  prøvet  dybe  Vande!  |  Ja  snart  forsøgt  m 
paa  Helvede  at  strande.  Brors.2i0.  *Troede 
jeg  dog,  at  I  snart  leved  et  Robinson-Liv. 
Oehl.PSkr. 1.341.  Og  vi,  som  har  aset  med  det 
blaa  Kammer  —  det  kunde  vi  snart  have 
8par't.fiong.r.i7.  Du  er  snart  ved  at  narre 
xa.\g.KMunk.EI.29.  \\  m.  h.  t.  en  menings 
kun  tilnærmede  sikkerhed,  i  forb.  m.  tro,  vide 
olgn.  (jf.  flg.  bet.-gruppe).  Dersom  ieg  ei 
kiente  ham  des  bedre,  skulde  ieg  snart  troe, 
at  hånd  havde  sat  ild  paa  KammerHerre  50 
G.8  gASiTd.CU.1729.(FaUteriana.71).  Under- 
tiden løbe  Øynene  over  paa  mig  —  Man 
skulde  snart  tænke,  at  jeg  græd.  EtD.(1914). 
IV. 348.  der  gaar  saa  mange  unge  Piger  om 
her  i  Byen,  der  ikke  ved  snart,  hvad  de 
skal  tage  sig  tW.Leop.EnungKviridesRoman. 
(1930).63.  Man  skulde  snart  tro,  I  er  tossede. 
JaePaludan.TS.323.  ||  i  forb.  m.  en  nægtelse. 
mit  heele  Blod  (oprørtes)  saaledes,  at  jeg 
snart  ikke  kunde  erindre  hvor  jeg  var.  io 
Holb.Mase.III.2.  der  gik  snart  aldrig  nogen 
Dag  forbi,  uden  han  var  paa  Jagt  i  Skoven. 
GruntUv.Snorre.1 .36.  Der  er  snart  ingen 
smukkere    Tid    paa    Landet    end    Høsten. 


Tolderl.F.153.  tpee.  (jf.  foreg,  bet.-gruppe)  i 
forb.  som  det  ved  jeg  snart  ikke  olgn.:  Nu 
veed  jeg  snart  ikke  meere  hvad  jeg  skal  tage 
mig  for  i  denne  Y  erden.  MC  Bruun. P. 10. 
AKristensen.Fynboer.(1901).19.  Tja,  hvad  er 
der  at  gøre  her.  Det  véd  jeg  snart  ikke. 
HowaU.DB.58.  Feilb.  1|  i  forb.  m.  talord  ell. 
al,  (en)hver,  eneste  olgn.  Jeronimus  er  en 
riig  Gubbe,  hånd  ejer  snart  den  tredie  Deel 
af  Byen.  Holb.Er. 11.2.  det  eniste  snart,  som 
hånd  tager  sig  fore  med  nogen  Lyst,  er  at 
giøre  smaae  Wers. Gram.Breve.200.  *i  Har- 
men jeg  tømte  |  Snart  hundrede  Glas  paa 
eng&ng.Rahb.PoetP. 1.154.  man  (finder)  Spor 
af  denne  Frihed  i  enhver  Gade,  ja  snart  i 
hvert  Hnus.  Molb.Reise.1. 54.  Han  har  valgt 
den  fiirføddede  Jambe  med  snart  lutter 
mandlige  Biim.Hr2.Breve.35.  Vinteren  er  jo 
snart  den  eneste  Aarstid  her  i  Landet,  hvor 
vi  kan  faa  ret  at  føle,  at  vi  bor  i  Norden. 
VHhAnd.AD.222.  Saadan  havde  det  været  i 
snart  ti  Aa.T.ElkjcBr.MH.31.  j|  i  sammen- 
lignings-udtryk. Grunden  er  i  Skikkelse  snart 
som  et  liiærte.JensSør.II.92.  En  meget 
skiøn  Historie,  snart  af  samme  Indhold, 
findes  i  Barclaji  Axgems.FrHom.PM.141. 
Ridebanen  —  den  er  snart  saa  stor  som 
selve  Slotspl&daen.  PVJac.Breve.43.  Det  var 
snart,  som  En  var  blevet  tidig  til  en  Kop 
KåQe.Bang.T.268.  Dag  og  Aften  var  snart 
ens  saadan  en  mørk  D&g.HansPovls.HF.lSl. 
Andre  kyssede  i  Krogene  den  Aften,  det  var 
snart  vddne.  Elkjær. HF. 86. 

5)  {sv.  no.  d.  s.;  jf.  ty.  bald  —  bald  samt 
tilsvarende  anv.  af  ord  som  nu  (ILl.e),  saa 
(VL8.5),  stundom,  undertiden)  vekslende 
med  ord  af  lign.  bet.,  som  (saa)  igen,  saa 
olgn.,  eU.  (nu  alm.)  gentaget  snart  —  (og) 
snart,  ogs.  (ved  sammensatte  parallel-led)  i 
forb.  snart  —  og  (Holb.DNB.51),  ved  to  eU. 
fiere  sideordnede  sætn.  (især  hovedsætn.)  eU. 
led  til  angivelse  af  forskellige  (hurtigt  efter 
hinanden  følgende  ell.  vekslende,  stadig  skif- 
tende) tidspunkter  ell.  i  al  alm.  til  frem- 
hævelse af  forskellige  (forskelligartede,  mod- 
satte) ting,  forhold  (sete  som  sideordnede  led, 
i  en  rækkefølge,  inddeling):  til  en  tid  — 
til  en  anden  tid;  saa  —  saa;  ogs.:  dels 
—  dels.  (især  poet.  ell.  i  mindre  omhyggelig 
prosa  undertiden  med  mangelfuld  ensartethed 
ml.  de  sideordnede  led,  ogs.  (poet.)  med 
afvigelse  fra  rtormtil  ordstilling,  idet  snart  kan 
sættes  bag  efter  vedk.  led),  (kejseren)  boer 
meest  under  Telter  snart  her  og  snart  der. 
Pfiug.DP.1029(jf.  u.  IL  her  4.2^.  •(lykkens) 
Guld  nedregner  snart  i  et,  snart  andet  Skiød. 
Falst.Ovid.127.  »Hvor  sprudlende  Bække,  | 
Snart  dysse,  snart  vække  |  Camoenemes  Ynd- 
ling. £tc.^29ii;.///.SS.  •Han  truer  snart,  og 
snart  han  bedeT.Wess.Skrivter.I.(1787).309. 
De  veed  jo  selv  .  .  hvorledes  den  sære  Herre 
snart  har  Selskab  hver  Dag  og  saa  igjen 
spærrer  sig  inde. Ing.EF.VI I I.9(jf.  u.  VI. 
saa  8.i).   *Min  Tro  er  af  høist  forskjellig 


1061 


snart 


(Snask 


1062 


Art:  I  Snart  paa  Christus  jeg  troede,  paa 
Jupiter  snart,  |  Og  snart  ved  Mahomeds 
Maane  jeg  svoer,  |  Snart  dyrked  jeg  Brama, 
snart  Odin  og  Thor. Heih.ND.134.  *Skjøndt 
snart  han  gjøs,  og  snart  han  loe,  |  Var  han 
dog  glad  i  Grunden.  Winth.ND.93.  (mejslerne 
er)  snart  Retmeisler  .  .  snart  Skraameisler  ,  . 
snart  Uulmehler.  SophMull.V0.123.  snart 
var  han  i  sit  Hjem,  saa  i  Pensionat  eller  i 
Besøg  hos  Paarørende.  U Dahlerwp.GT .124.  lo 
Feilb. 

6)  (aj  let.  1-2;  jj.  II.  saare  2{2))  tidsmæs- 
sigt hestemmende  en  sætnings  indhold  (hand- 
ling, indtraadt  tilstand)  i  forhold  til  en  anden, 
der  udtrykker  noget  i  tid  umiddelbart  efter- 
følgende ell.  omtrent  samtidigt.  6.1)  i  en  sætn. 
m.  flg.  sideordnet  sætn.,  i  alm.  (indledt)  med 
saa,  straks  olgn.  (jf.  Mikkels.Ordf.554) ,  ell. 
især  m.  flg.  underordnet  sætn.,  nu  næsten  kun 
indledt  med  før  (II.4.3)  ell.  førend  (1.3);  i  io 
nægtende  fori.:  snart  .  .  ikke  (Holb.Paars. 
102.  sa.Vgs.(1731).II.7.  sa.Hh.1.466),  saa 
snart  .  .  ikke  (Holb.UHH.1.5.  KSelskSkr. 
1.216.  Bagges. SkR.20)  ell.  (nu  kun)  ikke 
saa  snart  ell.  (med  lidt  stærkere  frem- 
hævelse af  den  umiddelbare  tidsfølge)  aldrig 
saa  snart  (jf.  aldrig  2  slutn.),  knap  (IV5); 
næppe  (4);  ikke  ell.  aldrig  saa  saare.  *  (kaffe) 
en  Nectar-Drik  for  hannem  er  .  .  saa  lenge 
det  er  dyrt;  |.  Snart  falder  Prisen  ej,  hans  3o 
Lyst  jo  strax  er  styrt. Holb.Sat.I.B2''.  saa 
snart  faar  de  ikke  tre  fire  Skaaler  (kaffe) 
til  Livs,  førend  de  strax  faar  lyst  til  at  spille 
Kort.  sa.Bars. 1. 6.  han  var  ikke  saa  snart 
kommen  op  paa  sin  Sahl,  førend  jeg  hørte 
ham  skriige  Himmelhøyt.  sa.Foru.lisc.  de 
see  aldrig  saa  snart  nogen  mindste  Liighed 
til  en  Ting,  at  de  jo  strax  faaer  fat  derpaa, 
og  giør  en  Historie  deraf  efter  deris  egen 
Invention.  ^o»nGrønneg'.//.2(?3.  saasnart  har  4o 
han  ikke  slaaet  Døren  i  .  .  førend  han  .  . 
vender  sig  om  imod  den.  Ew.(  1914). 1 1. 244. 
Svend  hørte  ikke  saasnart  dette,  før  han  .  . 
samlede  Kiigsfolk.Molb.DH.II.258.  aldrig 
saasnart  var  denne  Tanke  opkommen,  saa 
medførte  den  ogsaa  et  glædeligt  Haab. 
Goldschm.Fort.III.168.  Ikke  saa  snart  var 
hun  gaaet  ud  af  Stuen  ad  den  ene  Dør,  før 
hun  var  kommet  tilbage  til  Portneren  ad  den 
anden. I sakDin.FF. 391.  6.2)  i  forb.  (lige)  saa  50 
snart  ell.  saa  snart  som  (Holb.Usynl.1.3. 
KMunk.C.51)  ell.  (dagl.,  dial.)  saa  snart 
at  (se  I.  at  4.i^,  (Uge)  saa  saare;  (straks) 
naar  ell.  da;  i  samme  øjeblik  (som),  saa 
snart  et  Fruentimmer  blir  Herren  var,  bli- 
ver hun  strax  mdiall0s.Holb.Tyb.il. 2.  Saa- 
snart han  var  kommet  vel  ind  .  .  plantede 
jeg  mig  .  .  bag  ved  en  stor  Sprekke.  JSto. 
(1914).1V.106.  *Helge  saae  |  Sin  Hest,  som 
hvrindsked  høit  og  med  Guldhoven  slog,  |  eo 
Saasnart  den  hørte  Yi&m.Oehl.Helge.(1814). 
194.  *alle  Fugle  sjunge  .  .  |  Saasnart  som 
Lærken  gi'er  Signal  |  Af  Næbets  Futteral. 
Boisen8Vi8er.324.    denne   vaandefulde    For- 


nemmelse af  egen  Magtesløshed,  som  altid 
har  overfaldet  mig,  saa  snart  det  gjaldt 
bestilte  OpgSi\ei.Aakj.EE.63.  hver  Nat,  saa 
snart  jeg  falder  i  Søvn,  saa  drømmer  jeg. 
IsakDin.FF.343.  Lige  saa  snart  jeg  havde 
spist  gik  jeg  iseng.  MKlitgaard.GM. 19.  || 
spec.  i  forb.  som  saa  snart  det  er  muligt 
(se  muUg  3.2J,  saa  snart  det  kan  ske  ell. 
saa  snart  ske  kan  (se  III.  ske  3)  olgn., 
ogs.  (jf.  II.  snarest  1)  uden  sætn. -verbum:  saa 
snart  gørligt  (se  gørlig  1),  saa  snart 
(som)  muligt  (se  mulig  3.2^  olgn. 

snart-,  i  ssgr.  (1.  br.)  se  u.  II.  snart  l.i. 

snar-talende,  part.  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -mundet,  -mælet)  som  taler  ell.  kan  tale 
hurtigt;  som  har  (stor)  tungefærdighed.  Moth. 
S563.  VSO.  MO.  jf.:  alle  vilde  de  snyde  os, 
og  med  en  Snartalenhed  uden  Mage  over- 
bevise os  om,  hvor  vel  vi  giorde  i  at  lade  os 
snyde  af  dem.  Bagges. L.I  1. 122.  -tur,  en. 
(jf.  -ve])  hurtig  (kort)  udflugt;  sviptur.  S&B. 
-vej,  en.  (jf.  -sti^  genvej;  ogs.  (sj.)  d.  s.  s. 
-tur  (jf.  HjælpeO.).  (man)  kunde  spare  et 
Par  Timers  Tid  ved  at  skyde  denne  Snar- 
vej ind  til  Købstaden.  Pon<.iV.5.  AOlr.DH. 
11.77.  en  Snarvej,  en  Gangsti  ret  op  ad  Bjærg- 
siden. MLorentzen.Midtvejs.(1932).61.  overf.: 
En  ny  kunstnerisk  Bane,  en  Snarvej  til 
Fublikummet.VilhAnd.Litt.IV415.  -vendt, 
part.  adj.  hurtig  til  at  vende  sig;  hurtig  (snar) 
i  vendingen.  Ungdomogldræt.^^/zl906.1.sp.3. 
naar  en  Ædelfalk  jager  sig  vild  efter  et 
snarvendt  flygtende  By tte.  Thit J ens. PN. 46. 
-vinjiyet,  adj.  (jf.  -flyvende^  som  har  hur- 
tige (snare)  vinger,  flyver  hurtigt.  *Alt  iiler 
den  (o:  skæbnen)  snarvinget  ham  i  Møde. 
Zetlitz.Poes.4.  f  -værk,  et.  fSnarre-.  Am- 
ber g.),  i)  {fra  ty.  schnarrwerk;  jf.  lY  snarre) 
tungepiberne  (snarpiberne)  i  et  orgel.  vAph. 
(1759).  Hallager.135.  2)  (enten  sa.  ord  som 
bet.  1  og  betegnende  et  instrument  med  sner- 
rende klang  (jf.  ty.  schnarrwerk  i  lign.  anv.); 
ell.  1.  led  er  holl.  snaar,  streng  (se  Snarenspil^, 
og  ordet  betegner  et  strengeinstrument)  en  slags 
(orientalsk)  musikinstrument.  Pflug.DP.615. 
-øjet,  adj.  (glda.  snarøget,  oldn.  snareyg5r, 
hvasøjet;  jf.  -bUk,  -syn)  som  har  snare  øjne, 
snarblik.  Rahb.NF.II.355.  alt  som  han  talte, 
gled  han  lurende  og  snarøjet  nærmere  og 
nærmere  hen  ad  Døren  til.  Wied.S. 311. 

I.  Snask,  en.  [snasg]  (1.  br.  Snaske. 
Blichfeldt. Aalborg Akvavit.(  1904). 31.  Egeberg. 
P.140.  ThøgLars.Søndengalm.(1926).99.  UfF. 
(Khh.).  jf.  Saaby.''),  flt.  snasker  (Holstein. 
(PoVU1904.2.sp.3).  AndNx.DM.V.174.  Bro- 
dersen.T.34)  ell.  (sj.)  snaske  (Tilsk.l918.II. 
517).  (til  II.  snaske;  jf.  II.  Snask  og  Shop 
(slutn.),  I.  Sjask;  dagl.)  lille,  tarvelig  be- 
værtning; knejpe;  kippe;  bule.  *alle  (de 
kartofler),  der  har  en  Fejl  |  Bli'er  præparert 
til  Flasken,  |  Og  som  Katøffelbrændeviin  | 
Serveret  rundt  i  Snasken.  Rant2au.D.Nr.53. 
Der  ligger  der  til  Venstre  en  gemytlig  lille 
Snask,  som  det  jo  er  blevet  moderne  at  kalde 


1053 


Snask 


finasket 


1064 


■aadinne  Smaakroer  i  Kjøbenhavn.  5cAan^. 
AE.329.  nu  er  han  Opvarter  paa  en  Fjerde- 
klasses SmLsk.Wied.CM.148.  Sædvanlig  spi- 
ser jeg  meget  beskedent  i  en  rent  ud  sagt 
Snask  her  om  Hiernet.JohsDam.A/SProme- 
thetu.(1913).90.  ||  med  mere  ubest.  (nedsæt.) 
anv.  „De  har  aldrig  (været)  i  Studenter- 
foreningen?" .  .  „Nej  jeg  er  Medlem  af  Sam- 
fundet." „Hvad  Fa'en  —  den  Snask." 
Schand.W.Sl.  en  skummel  Snask  af  et  Is- 
mejeri. TomKrist.LA.239. 

II.  Snask,  et.  [snasg]  (sv.  d.  s.;  af  II. 
snaske;  jf.  I.  Snask,  snasket  og  Gnask 
(slutn.),  II.  Slask  3.2,  Snusk;  dagl.)  nedsæt, 
betegnelse  for  noget  snasket  (fedtet,  tiappetU- 
Ugt),  snasket  masse,  fedteri,  rnad(affald)  olgn.; 
snaskeri;  ogs.:  lækkeri;  slik(keri).  (en 
maler)  med  Bulehat  og  Snask  i  Skægget. 
Bjarnhof. MølogRust.(1935).46.  det,  der  er 
vigtigst  for  Organismen,  (er  ikke)  det  skære 
Kød,  men  derimod  alt  det  „Snask",  som  en 
gammeldags  Husmoder  ikke  for  nogen  Pris 
vil  se  indenfor  et  velordnet  Køkkens  Vægge. 
Jennov.Nanok.(1939).110.  |j  (jf.  II.  snaske 
2;  dial.)  om  stavregn,  slud  olgn.  Esp.315.481. 

I.  Snaske,  en.  se  I.  Snask. 

II.  snaske,  v.  ['snasgd]  -ede.  vbs.  jf. 
Snaskeri.  (sv.  snaska,  no.  snaske;  sideform 
til  naske  (gnaske,  knaske)  og  besl.  m.  snadre, 
snage;  jf.  snatte  og  II.  slaske,  snuske  samt 
MI.  Snask,  snasket;  „I  lav  Tale."y50. 
MO.;  dagl.}  I)  som  tidiryk  for  kraftige  (ube- 
herskede, ubehagelige)  bevægelser  med  mun- 
den, i  maden  olgn.,  med  forestilling  om  led- 
sagende smækkende,  sugende  lyd,  ogs.:  sna- 
gende, rodende,  tilsølende  be}iandling  af  maden 
(føden)  olgn.  (jf.  oversnaske^;  især  om  dyr 
(svin,  and  ofl.)  eU.  om  grimt,  udannet  spisende 
person:  æde  (spise)  smaskende,  snadren- 
de eU.  sluge  (snagende,  paa  en  grim, 
uappetitlig  maade);  ofte  i  forb.  som  snaske 
i  maden,  snaske  noget  i  sig  olgn.  hånd  sna- 
sker, som  en  and  i  et  g&dekær.  Moth.S564. 
Hånd  snasker  i  sig  alt  det  hånd  faer.  smst. 
man  lader  Svinene  .  .  sulte  i  12  Timer  efter 
at  de  have  faaet  det  (o:  et  afføringsmiddel) 
ind.  Dog  kan  man  forinden  vel  give  dem  no- 
get at  snaske  i.  OeconH.(1784).III.125.  »De 
snadskende  Fugle  .  .  Komet  af  Furen  stial. 
Oehl.(1831).IX.57.  endeUg  er  han  færdig 
(med  at  fodre  grise),  der  snadskes,  smaskes 
og  rodes  over  bele  lÅnien.  Ravn- Joruen. 
Hjemstavnsfolk.(1906).12.  Esp.315.  Brende- 
rup.§66.  Feilb.  jf.  bet.  3:  Ænderne . .  vare  ikke 
bange  for  at  snaske  et  Stykke  fra  Lænke- 
hundens 'TTUg.HCAnd.AV33.  \\  (jf.  Snaskeri; 
spise  (eU.  smtige,  suite  paa)  noget  lækkert; 
gnaske;  slikke  (II.2).  Heele  Dagen  skulde 
han  have  Sukker,  eller  Confect,  eller  Kage 
at  snaske  i.Rahb.Tilsk.1792.381.  Rask.Pyn- 
skeBS.55.  Børnene  (indfandt)  sig  i  Kjøkken 
og  Fadebur  for  at  snaske  lidt  Lækkert  imel- 
lem Haaltiderne.lfaritman.PB.59.  ogs.  (jf. 
Snaske-basse,  -pige  og  II.  slikke  3.3^  som 


udtryk  for  (ubehagelige,  uappetitlige)  kys 
olgn.:  da  hun  (o:  en  skøge)  .  .  begynder  at 
snaske  paa  ham,  bliver  han  ligefrem  led 
ved  hende.  PaUada.B.477.  \\  overf.:  paa  en 
snagende,  tilsmudsende  maade  gøre  noget  til 
genstand  for  (gentagen)  omtale,  sladder  olgn. 
Journalister,  Literærhistorikere,  Præster,  Mo- 
ralprædikanter .  .  hele  Åndegaarden  har 
snadret  og  snasket  om   dette  store   Navn 

10  (o:  Bellmans). Draehm.HI. 216.  Min  Anna 
skal  de  Folk  ikke  ha'e  at  snaske  paa,  naar 
de  pimper  deres  tynde  Te.PEBenzon.lMnds- 
mænd.(  1898). 134.  jf.:  Synerne  ere  blevne  ud- 
viskede. Idealerne  forsnaskede. Æ^cAmti^. 
(PædreU*/,1865.2.sp.l).  2)  (jf.  II.  slaske  2.2; 
ikke  i  alm.  rigsspr.)  som  uédryk  for  en  fug- 
tig, urenlig,  sølet,  fedtet  tilstands  opstaaen; 
saaledes  om  vejrforhold:  smaaregne;  slude. 
Esp.315.   II   som  udtryk  for  (fx.   blomsters) 

2fl  ødelæggelse  p.  gr.  af  overdreven  væde;  intr.: 
meget  sildige  Blomster  (er)  ofte  tilbøjelige 
til  at  „snadske"  væk  i  de  lange  Nætters 
Tie^.GNBrandt.Stauder.(1915).30.  3)  {sv. 
no.  (dial.)  d.  s.;  jf.  naske  2,  snatte  2;  dial.) 
(smaa) stjæle;  hugge  (til  sig),  jeg  (kan) 
tilføie,  at  her  paa  Landet  aldeles  ikke  stieles, 
her  pilles  kun  og  snadskes  knn.  Junge.150. 
Snaske-,  i  ssgr.  især  af  II.  snaske  (1). 
•basse,    en.    I)   (dagl.,    spøg.)    anv.    som 

io  (kælende)  betegnelse  for  en  person  (barn, 
kæreste;  jf.  -pige^,  som  er  meget  kælen,  gerne 
vil  kysse(s).  Kærestefolk  (giver)  stadig  .  . 
hinanden  nye  og  mærkelige  Tilnavne,  som 
Tuttenasse  og  Snaskebasse.  BeriTtd.*/!  •2930. 
Sønd.7.sp.6.  2)  (^-jarg.)  om  kanonbaad 
af  en  særlig,  forældet  type.  Dania.III.108. 
-pige,  en.  (jf.  -basse  1;  jarg.)  kæleord  om 
en  (ung)  pige.  Strøget.I.[1917].nr.6.s.3.sp.2. 
Snaskeri,  et.  {sv.  d.  s.,  mnt.  snascherie; 

M  dagl.}  I)  vbs.  til  II.  snaske  1;  især  med  konkr. 
bet.  (jf.  II.  Snask^^  om  noget  (sammen)- 
rodet,  tilsølet,  fedtet  (snasket),  spee. 
noget  spiseligt:  sammenrodet,  uappetitlig  mad, 
ogs.:  (snasket)  lækkeri,  slikkeri.  Amberg.  Han 
gaaer  altid  med  noget  Snaskeri  i  Lommen. 
JHSmidth.0rds.141.  da  blev  lige  med  Eet 
kastet  noget  Snaskeri  ned  i  Åndegaarden, 
det  klaskede,  saa  (hønsene)  foer  op.HCAnd. 
(1919). IV 169.   kræsen   var  han   (og)   vilde 

50  immer  væk  have  stegt  Mad  .  .  men  Fruen- 
timmerne aad  noget  Snaskeri,  som  de  lavede 
til  dem  %e\v.Schand.Port.467.  overf.:  Livet, 
det  er  noget  underligt  Snaskeri.  sa.BS.3i 3. 
om  kæreste:  Ja  i  Ungdommens  Dage  morer 
jo  saadant  noget  Snaskeri  de  fleste  låen- 
neakeT.sa.UrsulMUheld.(1901).97.  2)  (dial.) 
til  II.  snaske  3:  rapseri.  Junge.149.  sna- 
sket, (part.)  adj.  ['snasg3<]  (a/  II.  Snask  ell. 
II.  snaske  (1); ;/.  gnasket,  snusket;  dagl.}  som 

M  bærer  præg  (spor)  af  en  snaskende  virksom- 
hed, af  urenlighed,  fedteri  olgn.,  med  særlig 
forestilling  om  uappetitlighed;  især:  fedtet; 
urenlig;  uappetitlig,  (barnet  havde)  pat- 
tet  paa   hans   Tommelfinger   med   sin   lille 


1066 


Snaskeværk 


ISnavs 


1066 


snaskede  Hønsegumpe-Mund. ^Cnudtem.ET. 
124.  den  snaskede  Disk,  hvor  der  endnu  var 
vaade  Rande  af  Glassene,  Drengene  havde 
drukket  Mælkevand  af.  KBokkenh.  U.  126. 
(jordbærrene)  bliver  spist,  selv  om  de  er 
dovne  og  lidt  snåskeåe.  BerlTid."U1934. 
Sønd.S.sp.l.  Feilb.  I^inaske-vaerk,  et. 
(sj.)  snasket  ting;  snaskeri  (1).  Tror  du,  jeg 
vil  have  det  ækle  Snaskeværk  (o:  en  barne- 
sut) i  Mnnåenl BerlTid.*yil934.Aft.7.sp.3.  lo 
-vært,  en.  {af  I.  Snask;  1.  br.)  vært  i  en 
snask.  Broder sen.T. 53.  AarbSkive.1940.70. 

Snat,  et.  se  Snot. 

i^natre,  v.  se  snadre. 

snatte,  v.  ['snada]  -ede.  i(f)sv.  snatta, 
no.  dial.  d.  s.;  rimeligvis  besl.  m.  snadre  og 
II.  snaske;  nu  dial.)  I)  rode  i  noget  (paa  en 
urenlig  maade);  søle  (med  noget);  ogs. 
trans.:  tilsøle  (i  forb.  snatte  sig  til  olgn.). 
paa  Lolland- Falster:  For  S  andhed. II. 17  2.  JH  20 
Smidth.0rds.141.  MDL.  FrGrundtv.LK.74. 
2)  (jf.  II.  snaske  3)  (smaa)stjæle;  rapse. 
Moth.S562.  jeg  havde  snattet  lidt  fra  Goe- 
the, Tieck  og  Oehlensch.lågeT.Bredahl.(Kbh 
Post.  1833. 938.  sp.  1).  HofmanBang.  Odense  Amt. 
(1843).538.  Halleby.211.  Minatter,  en. 
(ænyd.  d.  s.,  oldn.  snattari ;  nu  ikke  i  rigsspr.) 
til  snatte  2:  person,  der  (smaa) stjæler;  tyv. 
Moth.S562.  II  hertil  (om  fængsel,  spec.  Viborg 
tugthus)  Snatter-hul  (Aakj.DK.147),  -hus  30 
fSnattehus.  Feilb.lY.xxxviii). 

snattet,  adj.  se  snottet. 

I.  ISnav,  en.  [snau',  snrnu']  (ofte  skrevet 
Snau  (Snauw)  ell.  Snov.  Hallager.52.  SøLex. 
(1808).  141.  Harboe.  MarO.  375.  Sal*  XXI. 
825.  —  sj.  Snog.  Sort.HS.E5^.  Bagges.Ep. 
204).  flt.  -er  (JJuel.220.  MR.i799.952. 
Bardenfl.Søm.1.9)  ell.  (1.  br.)  -e  (JJuel.210. 
Amber  g.  jf.  (best.  f.)  Snogene.Sort.HS.ES^). 
{ænyd.  snau  (HGGarde.ES.I.186.191),  sv.  no.  40 
snau,  eng.  snow,  fr.  senau;  fra  holl.  snauw, 
nt.  snau,  maaske  egl.:  snude  (d.  v.  s.:  snabel- 
skib olgn.)  og  besl.  m.  Snude,  ell.  hørende  til 
holl.  snauwen,  snappe,  bide;  jf.  II.  Snive; 
nu  (uden  for  ssg.  Snavmast)  foræld.)  4> 
mindre  orlogsskib  med  to  (ell.  tre)  master 
samt  snavmast  og  armeret  med  faa  og  lette 
kanoner;  brig  ell.  (let)  fregat  (korvet). 
Moth.S565.  ExtrReU>/iil722.1.  *Her  Lieute- 
nanten  (0:  Tordenskjold)  |  Staaer  paa  den  50 
UUe  Sn&y.Oehl.IX.58.  Etlar.SB.282.  Drachm. 
PT.28.  Bardenfl.Søm.I.ll. 

II.  ISnav,  en,  et.  se  Snag. 

Snav-,  i  ssgr.  ['snau-,  'sncou-]  (^,  for- 
æld, uden  for  ssg.  Snavmast^  af  1.  Snav. 
-brig,  en.  brigrigget  snav.  VSO. 

snave,  v.  se  snage. 

Snave-gedde,  en.  se  Snagegedde. 

Snav-mast,  en.  ^  et  agten  for  stor- 
(ell.   fokke)masten  staaende  rundholt  (spir),  éo 
hvortil  masteliget  af  gaffelsejlet  fastgøres.  Har- 
boe.MarO.375.  SaV 1. 7 6. XXI. 825. 

I.  Snavs,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en 
(Rietz.628;  spec.  i  bet.  Im,  s.  d.).  [snau's] 


(vist  sa.  ord  som  no.  dial.  snafs  (m.),  bid, 
stump;  til  no.  dial.  snafsa,  snaske,  æde  graa- 
dig,  snappe,  rapse,  sv.  dial.  snaffsa,  bornh. 
snawsa;  egl.:  afbidt  stykke,  affald  under 
ædning;  jf.  II.  snavs,  snavse,  snavset  og 
Snavseri;  „nu  meest  i  lav  Tale".y50.; 
„Dagl.  Tale."MO.;  (i  bet.  2)  nu  alm.  i 
skrift-  og  talespr.  (rigsspr.),  mindre  gldgs.  ell. 

0  end  Skarn  (I.l)  og  Smuds  og  et  mindre  groft 
ell.  plat  ord  end  Skidt  (1.2)) 

I )  om  hvad  der  er  af  ringe  værdi,  ikke  duer, 
ikke  regnes  for  noget.  I.l)  (i  rigsspr.  nu  kun 
i  tilfælde,  der  kan  føles  som  overf.  anv.  af 
bet.  2)  om  ting.  \\  (dial.)  om  madaffald,  kar- 
toffelskræl olgn.  (jf.  Skraldesnavs/  Feilb. 
jf.  bet.  2:  (han)  lod  sin  Karl  bringe  Havren 
paa  sin  Loe,  og  der  .  .  kaste,  og  blev  af 
3  Tønder  Havre,  en  Tønde  Snaus.  JPPro/iI. 
AC.84.  II  (jf.  Pæresnavsj  om  noget  værdi- 
løst, daarligt:  ragelse;  juks;  stads.  Moth. 
S 565.  *Det  snaus  |  Hånd  kalder  manu- 
Skrifter  |  Og  lærde  hierne  driiteT.Cit.beg. 
18.aarh.(NkS4°821.102).  Man  plages  i  sin 
Barndom  for  at  lære  en  Hoben  Snaus,  som 
man  nødvendig  skal  og  maae  glemme.  P^ 
Heib.Sk.III.42.  de  Geværer,  her  komme 
over,  vare  intet  andet  end  gammelt  fra 
Regimenterne  kasseret  Sn&vs.PN Skovgaard. 
B.154.  *„Jeg  har  saamange  af  de  smukke 
Stene,  |  Her  i  min  Kiortelflig"  .  .  „Snik, 
Snak!  Giv  mig  først  Lampen.  Lad  det  Snavs 

1  Kun  isildeV'Oehl.PSkr.II.128.  Har  Du  faaet 
Hauchs  Babylons  Taarnbygning?  Det  er 
noget  Snavs.  Hrz.Breve.5.  (markedsgøgleres) 
Kunster  er  dog  vist  egentlig  noget  Snavs. 
Schand.TF.1.108.  StSprO.Nr.60.25.  \\  (med 
overgang  til  II.  snavs^  som  pr  æd.  uden  attrib. 
*Sandt  nok  et  Vers  er  Snaus,  lad  Riimene 
end  due,  |  Hvor  uden  Riim  ey  meer  i  Verset 
er  at  skue.  Lrtd.2752.72.  Wess.183.  ♦Men- 
neskerne .  .  I  Er  her  som  der  i  Grunden 
Snavs  tilvisse.  i?rø.J.G.3.  det  er  Snavs  at  gaa 
omkring  som  forlovet.  EBrand.EF. 35.  Gyr 
Lemche.DT.320.  \\  gøre  til  snavs,  (nu 
næppe  br.)  forspilde;  forhindre;  gøre  til 
intet.  Jeres  Forhexede  Geskæftighed  har  nu 
giort  ald  mit  Anslag  til  Sn&us.  KomGrønneg. 
1.263.  jf.  bet.  2:  holde,  regne  for  snavs, 
(nu  1.  br.)  regne  for  noget  ringe,  værdiløst,  for 
intet.  TBaden.Suppl.23.  Ez.7.19(1931).  I.2) 
(i  rigsspr.  nu  kun  (især  koll.)  i  tilfælde,  der 
ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til  bet.  2)  om 
person(er)  af  lav  stand,  lav,  slet  tænke- 
maade,  karakter  olgn.;  skarn;  (koll.:) 
rak;  skidt  (1.3.2).  Moth.S565.  *Dend  største 
snaus  i  verden  var  |  Hånd  legges  nu  i  Kiste. 
Cit.ca.l700.(Thott4°  1524.24).  *Hun  (o:  en 
skøge)  hos  os  gaar  og  spanker,  |  Skiønt  jeg 
i  Øyesiun  den  Snaus  ej  lide  kand.  Rose.Ovid. 
1.93.  Rietz.638.  jf.  bet.  2:  (han  var)  over- 
maade  høflig  imod  „fine  Folk",  udmærket 
grov  imod  „Snavset".  Oversfc.L.ififi.  Deres 
(o:  HCAnd.s)  lykkelige  Dage  have  ærgret 
Snavset.  Cit.  1875.  (HCAnd.SS.  LSuppl.  179). 


1057 


finavfl 


snaTH 


1068 


^ 


ordtpr.:  naar  snavs  kommer  til  ære, 
ved  det  ikke,  hvordan  det  vil  være,  se  Ære. 

2)  (jf.  Gade-,  Gulv-,  Neglesnavs^  uren, 
uhumsk  subsians  ell.  masse;  især  om  noget 
urent  (urenheder),  der  har  samlet  sig  i  bolig, 
paa  gader,  paa  brugsgenstaruie,  paa  levende 
wnenerfs  krop,  klæder);  skarn;  smuds; 
skidt;  snavseri.  ogs.  spec.  (jf.  I.  Skarn  1.2, 
I.  Skidt  1)  om  (dyrs)  ekskrementer  (jf.: 
Gadedrengene  (spurgte  parfumehandleren), 
om  hans  Salver  ikke  bestod  af  Svinefedt 
med  Duesnavs  i.Schand.TF.1.103);  om 
uegl.  anv.  se  u.  bet.  1.  *Udi  det  unge  Græs 
her  Snaagen  aldrig  krøb,  |  Fra  Padden  noget 
Snaus  paa  Jorden  aldrig  drøh.  HeU.Poet.7. 
Hans  Fødder  maae  nedvendig  Snavs  be- 
rere,  |  Da  han  til  Siden  ei  kan  springe  paa 
sin  Vei,  |  Du  (o:  digteren)  derimod  kan 
vælge  selv  dit  Føre.  Bagges. DV  VI 1. 226. 
Heib.Hjem.184.  „Snavs"  i  Almindelighed  er 
vel  ubehageligt .  .  men  i  og  for  sig  ufarligt; 
kun  dersom  der  i  Snavset  skjuler  sig  be- 
stemte smittefarlige  Bakteriearter,  er  der 
Fare  tU  Stede.VoreSygd.il. 23.  jf.  bet.  1.2 : 
*Her  ligger  Claus  |  Blant  andet  Snavs.  £u?. 
(1914).1II.221.  billedl,  om  8ynd(ens  smuds), 
moralsk  fordærvelse  olgn.:  PalM.ND.233. 
en  Slægt,  der  tykkes  sig  ren  og  dog  ej  har 
tvættet  Snavset  (1871:  Skam^  af  sig.  Ord«. 
30.12(1931).  II  i  særlige  udtryk,  til  dels  m. 
billedl.  anv.  (svarende  til  I.  Skidt  2.2).  En 
Daler  retarderer  han  ikke  mere  end  jeg  det 
Snavs,  der  sidder  paa  mine  Støvler,  ifrz. 
XIV 277.  (den  preussiske  hær)  vilde  have 
traadt  ( oprør sf anerne)  i  Snavset.  LeAm.//. 
118.  Det  at  være  Poet  løfter  nu  om  Stunder 
en  Slyngel  af  Snavset.  5cAa»ui./F.72<?.  Hun 
saa'  .  .  hvordan  Snavset  det  groede  i  alle 
Husets  Kroge  (s:  under  soldaterindkvartering). 
Bang.T.121.  jo  mere  man  rører  ved  snavs, 
jo  værre  lugter  (ell.  stinker^  det,  se  III. 
røre  3.i.  ||  snavs  med  detl  o^.,  (jf.  I. 
Skidt  4.2 ;  nu  sj.)  pyt  med  det!  blæse  med  detl 
stemmer  (digtet)  kun  med  det  ideale  Luft- 
billede .  .  saa  snavs  med  alt  det  Andet  (s: 
virkeligheden).  PalM.IL. 1 1.47.  „husk  paa  Dit 
svage  Bryst!"  —  „Snavs  med  det!  Hvad 
var  det.  Du  sagde  om  det  Træ?"JIF£tc. 
JF. 1.176.  PEBemon.P.206. 

II.  snavs,  adj.  [snau's]  i  alm.  ubøjet, 
dog  undertiden  i  inik.  -t:  Paa  Vælgerne  gør 
det  altid  et  snavst  Indtryk,  at  man  kalder 
sig  noget,  som  ikke  piksser.Hørup.III.207. 
$e  ogs.  u.  beL  3.1.  {af  I.  Snavs  (1),  udviklet 
gennem  anv.  som  præd.,  jf.  u.  1.  Snavs  l.i 
samt  m.  lign.  udvikling  III.  sjov,  II.  skidt; 
u  Dania.III.87.  ||  som  attrib.  (især  m. 
foreg,  bestemmelsesord,  den  osv.)  ofte  med 
tvaoere  tryk  og  noget  afsvækket  bet.,  som  ud- 
tryk for  (en  vis)  ærgrelse,  irritation,  ringeagt 
0^.  (spec  i  bet.  1j»  og  til  dels  bet.  2).  || 
„kun  i  lav  daglig  Tale."F50.;  nu  talespr., 
især  lidt  gldgs.,  prov.  eU.  diaL  (jf.  Peilb.)) 

1)  i  al  alm.:  som  ikke  duer  (ret  meget), 

2X    Bentrykt  ■*/«  IMl 


ikke  er  noget  (videre)  værd,  ikke  regnes  for 
noget  (videre);  temmelig  eU.  ganske  utilfreds- 
stillende; daarlig  (1.2);  skidt.  I.l)  i  al  alm. 
II  som  præd.  Chr Borup. PM. 449.  »Den  Plan 
er  snavs,  det  duer  \Y)ie.Heib.SS.10.  Jeg  har 
udregnet  min  (økonomiske)  Status  .  .  og 
Resultatet  er  snavs.  FritzJurg.  (NBøgh.  FJ. 
65).  Det  var  et  forvorpent  Barn  .  .  Opdra- 
gelsen havde  mildest  talt  været  snavs. 
Nans.KV.41.  jf.  bet.  3.2:  Det  er  snavs  at  være 
bleven  ældre,  end  man  har  Lyst  til  at  være. 
Tops.FS.108.  Bergsirøm.DT.46.  spec.  (jf. 
bet.  3.2^  t  forb.  det  er  snavs  med,  det  staar 
daarligt  til  med.  Hveden  har  det  været  snavs 
med  isi?LT.Schand.TF.I.243.  Det  havde  .  . 
været  rigtig  snavs  med  Hare j agten.  Jfy I 
Erich.VJ.142.  ||  (med  overgang  til  bet.  I.2) 
attrib.  •en  snavs  Voet.  Bagges.V232.  *Det  er 
usselt  .  .  I  Ingen  Plyndring,  ingen  Piger  .  .  | 

20  Snavs  Beværtning  for  en  Krigerl Recke.FJ. 
43.  jf.:  »En  taa belig,  en  klog,  en  ypperlig, 
en  snavs.  |  Udi  saa  stoer  en  Stad  maa  findes 
alle  Sorter  (0:  af  kvinder).  Wadsk.Brudev.IV 
B2^.  1.2)  spec.  (attrib.)  som  udtryk  for  (en 
vis)  ærgrelse,  irritation,  ringeagt,  om  hvad 
man  (i  modsætning  til  andre)  regner  for  lidet 
ell.  intet  (værd),  betragter  som  en  (ren)  baga- 
tel, noget  uvæserUligt,  ligegyldigt:  ussel; 
sølle.  „De  tredive  Rigsdaler  jeg  fik  for  min 

M  (beskadigede)  Hofte,  giorde  godt"  .  .  „Fik 
Du  trecQve  Rigsdaler  for  din  snavs  Hofte, 
og  jeg  fik  kun  ti  for  mit  gode  Øie."  Olufs. 
GD.70.  uden  Fortrydelse,  hvoraf  kom  det 
at  jeg  maatte  betale  fem  Rigsdaler  for  den 
(skærm),  da  hun  dog  selv  havde  syet  den? 
Det  er  saamæn  ikke  for  de  snavs  Penge  jeg 
spørger  derom.  Heib.April.41.  det,  han  havde 
der  (0:  i  tegnebogen)^  var  ikke  værd  at 
nævne.  Snavs  to  Hundrede  Kroner  eller  saa. 

40  PEBemon.P.150.  saa  kan  Fader  faa  Lov 
til  at  beholde  sine  snavs  Malerier  i  Fred. 
SvLa.M.57. 

2)  (i^ier  attrib.)  med  moralsk  (bi)bet.,  som 
udtryk  for  (hvad  der  vidner  om)  moralsk 
brist,  mangel  paa  ærlighed,  bravhed,  riobel 
karakter  olgn.:  (i  høj  grad)  daarlig  (1.3). 
(ogs.  med  en  noget  afsvækket  bet.,  med  over- 
gang til  bet.  Iji).  2.1)  om  person;  især  i  forb. 
som  (en,   den,   din)  snavs   karl  (Rahb. 

50  ProsF.IV187.  Bredahl.  1 1 1. 32.  ZakNiels.NT. 
25),  knægt  (Oversk.Com.V171.  Brandes.XI. 
119),  tøs  (Hostr.SpT.IV4.  Bergs.OF.II.130) 
olgn.  Det  maa  virkelig  .  .  være  tungt  for  en 
stakkels  gammel  Mand  at  have  saadan  en 
snavs  Dreng  til  Søii.Oehl.PSkr.1.63.  Det  er 
sørgeligt  hvor  den  snavs  Mathias  Winther 
har  virket  ind  paa  hele  det  guldbergske 
Hun3.HCAnd.BC.I.106.  han  følte,  at  han 
dog  var  en  prægtig  Fyr,  ja  .  .  at  alle  de, 

M  der  nægtede  dette,  vare  Snavs  Personer. 
Tops.FS.205.  Kjesten  hed  hun  og  var  af 
snavs  Familie.  Og  snavs  var  hun  da  ogsaa 
se\v.Bregend.MÅG.14.  2.2)  om  persons  ka- 
rakter,   adfærd,    livsforhold   olgn.    en    snavs 

67 


1069 


snavs 


SSnavseri 


1060 


liensigt.Grundtv.Udv.VIII.27.  jeg  vil  nødig 
befatte  mig  med  at  være  Angiver  i  en  saa 
snavs  S&g.Oversk.II.84.  det  er  i  Grunden  en 
snavs  Stilling  at  være  en  G&\tyv.  Hostr.EF. 
1.1.  Stuck.III.368.  som  præd.:  ♦da  hans 
Sindelag  (PalM.U.*I.(1861).229:  Principer- 
ne^  som  sagt  er  snavs,  |  Saa  vover  han  at 
handle  her  paa  Moden,  |  At  træde  vor  Helt- 
inde ømt  paa  Foden.  PalM.D.55. 

3)  spec.  m.  h.  t.  (øjeblikkelig)  psykisk  ell. 
fysisk  tilstand  af  ugunstig,  uheldig,  ubehage- 
lig art.  3.1)  om  sindstilstand,  især  (daarligt) 
humør:  daarlig.  en  Smule  snaus  Samvittig- 
hed./ng.JBF.y///.75.  han  (er)  i  snavs  Hu- 
mør. Blich.(1920).XXX.113.  Kaalund.EE.90. 
som  præd.:  Humøret  var  rigtig  snavst.Dajf 
Nyh.^'/7l928.Sønd.l2.sp.3.  3.2)  m.  h.  t.  hel- 
bredstilstand af  mangelfuld,  skrøbelig,  sygelig 
art:  daarlig;  (meget  ell.  temmelig)  sløj.  \\ 
om  organ(s  funktion),  helbredstilstand,  legem- 
ligt befindende  olgn.  De  har  et  snavs  Blod- 
omløb. Ponf. LP.  F7//.40.  De  (kunde)  slet 
ikke  begribe,  at  det,  der  havde  været  ope- 
reret saa  nydeligt,  at  det  nu  var  saa  rent 
sna,ys.  Norman-Hans. MA.131.  spec.  (jf.  bet. 
1.1  og  4.3^  i  forb.  det  er  snavs  med,  det 
staar  daarligt  til  med.  „Er  det  nu  godt  med 
Dem?"  —  „Godt?  Nej,  det  bliver  det  ikke 
saa  let.  Det  er  altid  Snavs  med  mig."ifrø. 
VII.41.  VSO.  „Er  det  saa  rent  snavs  med 
Deres  Mand."  —  „Ja,  det  er  rent  snavs." 
Wied.HN.32.  ||  om  person;  som  præd.  *„Aa, 
jeg  er  reent  catholsk  |  I  Hovedet."  —  „Hvor- 
for?" —  „Ja,  jeg  er  snavs  ida,g."  Hrz.IY91. 
VSO.  i  den  sidste  Uge  har  hun  endog  været 
helt  snavs  og  ser  meget  daarlig  nd.  Pont.  M. 
113.  ved  du,  hvad  jeg  blev?  Jeg  blev  rigtig 
m!i\s\CAlstrup.Typer.(1920).10.  Feilb.  UfF. 

4)  som  adv.  4.1)  i  al  alm.,  svarende  til  bet. 
1.1.  •Barnet  spilder  jo  den  samme  Tid  med 
det  I  Han  lær  at  skrive  snaus,  som  med  at 
skrive  net.  FrHorn.PM. 158.  naar  man  giør 
to  Ting  paa  eengang  .  .  giør  (man)  dem 
begge  sn8i\is.Rahb.Tilsk.l798.132.  men  Ver- 
set sagde  Harald  selv  om:  det  var  snavs 
gioTt.Grundtv.Snorre.nl. 134.  du  drikker, 
fordi  du  er  snavs  gift.  C Ew. DV  105.  4.2)  sva- 
rende til  bet.  2.  hun  skal  ha'  baaret  sig  snavs 
fid.Blich.(  1920). XXV  1.137.  „hun  er  saa 
bange  for  Mama,  i  Stedet  for  at  holde  med 
mi^T"  —  „Ja,  det  er  snavs  gjort  af  hende!" 
W%ed.HN.57.  Feilb.  4.3)  svarende  til  bet.  3. 
det  var  Skade,  De  ikke  kom  til  Begravelsen 
—  skjøndt,  den  var  sgu  ikke  videre  for- 
nøielig  .  .  Nei,  seer  De,  man  var  snaus  stemt. 
Goldschm.HjUI.853.  ||  især  (jf.  bet.  3.2^ 
m.  h.  t.  helbredstilstand,  befindende.  „Hvordan 
befinder  Herr  Kammerherren  sig?"  .  .  „Aa 
jeg  befinder  mig  sgu  snavs  .  .jeg  er  en  gam- 
mel Hest;  jeg  skal  skydesV Oehl.Er.IV31. 
(han  var)  uroUg  og  snavs  tilpa-s.  JakSchmidt. 
SP.27.  sidst  jeg  saa  op  til  hende,  havde 
hun  det  ana,vs.Leop.FL.I.78.  spec.  (jf.  bet. 
1.1  og  B.2)  i  forb.  det  er  snavs  fat  med. 


det  staar  daarligt  til  med.  Det  er  snavs  fat 
med  dig.  Barn !  Bare  Du  inte  f aaer  Vattersot. 
KMRahb.  13.  E Erichs.  Doktorens  Jul.  (1920) . 
74. 

ISnavs-,  i  ssgr.  ['snauOs-]  \)  af  I.  Snavs 
2  (jf.  Snavse-^;  især  i  mere  tilfældige  ssgr. 
som  Snavs-klat  (Freuchen.R.190),  -plet 
(OeconJourn.1758.224).  2)  (nu  1.  br.)  af 
II.    snavs   (2.i);   i   ssgr.    som   Snavs-karl 

10  (Amberg.),  -person  (KMunk.(BerlTid.*U 
1934.Aft.9.sp.4).  -agtiff,  adj.  (jf.  -vom;  nu 
kun  dial.)  I)  til  I.  Snavs  2:  snavset.  Moth. 
S565.  2)  til  II.  snavs  1  (ell.  overf.  brug  af 
bet.  1):  daarlig.  Feilb. 

snavse,)  v.  ['snausa]  -ede.  vbs.  jf.  Snav- 
seri.  {sv.  dial.  snafsa  (ner);  af  I.  Snavs  2; 
jf.  be-,  for-,  over-,  tilsnavse  og  snavset; 
talespr.)  gøre  uren,  snavset;  (til) smudse; 
grise  til.  (oftest  i  forb.  snavse  (noget,  sig) 

20  tilj.  Moth.S565.  *Du  Skildrer  med  din 
Konst  er  ikke  nær  min  (o:  perlestikkerens) 
Lige  .  .  I  Du  med  dit  Klikkerie  en  Tavle 
snauser  fuld,  |  Men  jeg  mit  Arbeyd  giør  med 
Silke  og  med  Guld.Helt.Poet.97.  At  snavse 
sine  Klæder  til.  VSO.  (en)  Flæskepandekage 
(serveredes)  i  en  sort  Staalpande,  der  om- 
hyggeligt blev  sat  paa  en  sammenfoldet 
Avis  for  ikke  at  snavse  den  hvidskurede 
BoTdTpl&de.Skjoldb.SM.lS.   Jeg  har  tvættet 

30  mine  Fødder,  skal  jeg  atter  snavse  dem  til 
(1871:  gjøre  dem  mene)? Højs.5.3(1931). 
Rietz.638.  ||  spec:  gøre  snavset,  grise  til  med 
ekskrementer,  ved  forrettelse  af  sin  nød- 
tørft, (hunden)  er  saa  vel  opdragen,  at  vi 
strax  mærker  paa  den,  naar  den  skal  uden- 
for, og  den  har  aldrig  snavset  saameget  som 
den  mindste  Steen  i  Ga,a,Tden.Hauch.ND. 
181.  *jeg  (o:  et  lille  barn)  snavser  ikke  mer 
min  Ble,  |  for  nu  er  jeg  jo  stor.  AntonBerntsen. 

40  Megstur.(1925).44. 

ISnavse-,  i  ssgr.  ['snausa-]  især  af  I. 
Snavs  2  ell.  (til  dels)  snavset  (1);  jf.  Snavs-. 
-fuld,  adj.  (nu  næppe  br.)  fuld  af  snavs; 
(meget)  snavset.  ♦Siden  i  Stalden  blant  andre 
Staldknægte  |  Maa  han  opvartee  den  snause- 
fuld  Hest.  LykkensTumleklode.(udg.l789) .31 . 
ISnav-sejl,  et.  sejlet  paa  snavmasten. 
Funch.MarO.II.122.  Etlar.SB.283. 

^navse-knrv,  en,  -pose,  en.  d.  s.  s. 

50  Snavsetøj(s)-kurv,  -pose  (jf.  Skidenpose^. 
Sna\sipose.PolitiE.Kosterbl.''/il925.1.sp.2. 
I^navseri,  et.  [snausa'ri?]  flt.  -er.  (o/ 
I.  Snavs  ell.  vbs.  til  snavse;  talespr.)  I)  (nu 
næppe  br.)  noget  (næsten)  værdiløst,  ubetyde- 
ligt olgn.;  snavs  (I.l);  pilleri;  smaatteri; 
skramleri.  Moth.S565.  hvad  han  vel  meente 
at  det  Snauserie  kunde  være  værd,  som  var 
der  paa  KammeTet.  Ew.(1914).IV49.  tre  til 
fire  Dosin  Nødder  og  andre  slige  smaa  Ting 

60  og  Sn&\seTieT.Biehl.DQ.III.107.  2)  griseri; 
især  konkr.:  snavs  (1.2);  smuds,  (til  dels 
(mods.  I.  Snavs  2)  om  urenlighed  af  mindre 
alvorlig,  ubehagelig  art,  i  ringere  mængde). 
Anti-Spectator.115.    Var   det    Uret   at   paa- 


1061 


■■•▼set 


Sne 


1062 


la^ge  Amagerne,  at  gjøre  Torvet  reent  hver 
Løverdag  Aften,  paa  det  deres  Snauserier 
ikke  .  .  skulde  gjere  Folkes  Næse  og  Øjne 
Ulejlighed  om  Sendagen?  Politievennen.1798/ 
99.172.  tilvisse  efterlade  brændte  Steenknl 
mere  Snavserie  end  Brænde  giør. Tode.KD. 
13S.  De  kan  da  tænke,  at  Vorherre  ikke  kan 
udstaa  saadan  Snavseri  (o:  ikke  at  veake  $ig)l 
KM%ek.Mor.(1935).48. 

■■avset,  adj.  ['snansat]  {cenyd.  d.  s.; 
af  I.  Snavs  2  (eU.  perf.  part.  af  snavse^; 
jf.  snavsefnld;  talespr.)  fuld  af,  oversmurt 
med  eU.  plettet  af  snavs;  ogs.:  prajet  af 
snoKs,  afsættende  snavs  olgn.;  tilsmudset; 
skiden;  smudsig.  I)  i  egl.  het.  *Sin  snavset 
Tobacks-Pung  (han)  forharmet  ofte  vrier. 
Lueopp.TB.A6^.  en  stakkels  snavset  Lande- 
værns- Infanterist.  ^yre.fiX^.i2.  smid  nu  det 
Grus!  —  fy,  hvor  Du  bliver  snavset  om 
¥\xigxene.Schand.BS.334.  en  Bunke  snavsede  20 
Knive  og  Gafler  (i  et  hotelkøkken J.  Bang. 
SG.105.  (smedens)  snavsede  håndværk. ^O/r. 
DH.II.52.  Josua  havde  snavsede  (1871: 
skidne;  Klæder  j)ia.Sach.3.3(1931).  Feilb. 
om  spædbarn:  Hun  .  .  er  meget  rolig,  und- 
tagen naar  hun  er  vaad  eller  snavset  (0: 
har  snavset  sin  ble).VilhRasm.BD.7.  talem.: 
sjælen  faar  en  snavset  udgang  af  kroppen, 
se  Sjæl  2.1.  ;/•  II-  ren  2.4:  Det  er  aldrig  værd 
at  slaa  det  snavsede  Vand  ud,  før  man  har  30 
det  renel AndNx.PE.IV51.  I|  ^  om  et  skib(s 
bund):  besat  med  alger,  havdyr  olgn.  Seheller. 
MarO.  II  (mal.:)  Snavset  er  den  farve,  som 
gennem  for  mange  sammenblandinger  mister 
sin  gled.  Elevbladet.  (Aarh.  Malerskole).  1930. 
12.  jf.:  det  snavset-graa  Hørlærred.^a 
Dons.S.59.  2)  overf.:  skiden  (2);  smudsig. 
Denne  snavsede  Mund,  som  især  hos  Par- 
tiets Hovedorgan  .  .  maatte  erstatte  jouma- 
hstisk  Talent  og  politisk  Indsigt.  DagNyh.  w 
*f%192i.7.sp.6.  Herregud  —  er  vi  borgerlige 
saa  snavsede  med  vores  Penge;  er  de  saa 
forkastelige,  de  Metoder,  vi  anvender  for  at 
tjene  et  Par  ekstra  Skilling.  £foicatt.Z>jB.i3. 
SHn»v8et-tøj,  et.  {rimeUgvis  nyere  (pæ- 
nere) ord  for  Skidentøj;  aXm.  skrevet  Snavse- 
tøj (s.  d.))  d.  s.  s.  Skidentøj.  Pol.**U1938.8. 
sp.2.  en  Dag  var  mit  Snavsedtøj  for- 
svundet fra  den  gamle  Vadsæk.  ^nd^x.F£. 
45. 

Snavse-tøj,  et.  {jimeligvis  af  Snavset- 
tøj (jf.  Skummemælk  og  Skummetmælk^; 
aml.  Smuds-,  Smndsketøj ;  talespr.yd.s.  DdbH. 
Inden  Soldaternes  Tøj  kommer  i  Baljen, 
fjernes  de  paasyede  Regiments-  og  Kom- 
pagninumre af  Snavsetøjet.  PoI.'*/ui9i7.8. 
]0  renligere  et  Hjem  er,  jo  mere  Snavsetøj 
findes  der  —  naar  man  da  ikke  .  .  hjælper 
sig  med   KltLtyiak.Hjemmet.**/,1930.33.sp.l. 

!|  hertU  (jf.  Snavse-kurv,  -pose  og  Skiden-  m 
tøjs)pose>s«(^. Snavsetøj-  (DdH.)  ell.(alm.) 
SnavgetoJg-kiirT    (BldT.),    -pog«    (Hjem- 
met.**/*1930.33.sp.3).  -Tom,  adj.  se  snavs- 
vom. 


so 


Snav-skib,  et.  d.  s.  s.  I.  Snav.  CPont. 
HR.22.  Cit.l825.(JySaml.3R.I.4€4). 

SnaTS-samler,  en.  (fagl.)  en  under 
en  nedløbsbrønds  dæksel  anbragt  indretning 
til  opsamling  af  snavs  (i  fast  form).  Afløb.9. 
IngBygn.l940Nr.l3.omslag.l.  -TOm,  adj. 
(til  I.  Snavs  2  ell.  snavse; ;'/.  snavsagtig  samt 
skidenvom;  nu  næppe  lir.)  snavset;  uren; 
om  levende  væsen  ogs.:  urenlig;  skidenfærdig. 
Moth.S565.  *Den  Snausevurne  .  .  skulde 
prøve  I  Naar  man  sig  føler  reen,  hvor  rask 
man  eTlTode.1.55. 

I.  Sne,  en  ell.  (jy.)  et  (Feilb.).  [sne»] 
Høysg.AG.110.  (diaX.  Snø  olgn.  ZakNiels.K. 
64.  EBertels.D.34.  KulsvierB.24.  Thorsen.25. 
jf.  Kort.64.  Feilb.).  (glda.  sne  (Brandt.RD. 
1.13.216),  snø,  (som  propr.)  snyø,  snio  ( Brøn- 
dum-N ielsen.QG. 1. 326),  æda.  (som  propr.) 
snio  (smst.),  oldn.  snjér,  snjår,  snær,  eng. 
snow,  ty.  schnee,  got.  snaiws;  besl.  m.  gr. 
nfpha,  sne,  lat.  nix  (gen.  nivisj;  ;'/.  II.  sne) 

I)  nedbør,  i  form  af  større  ell.  mirulre 
hvide  partikler,  fnug,  af  de  (ved  luftens  af- 
køling til  under  frysepunktet)  til  iskrystaller 
omdannede  vanddampe;  denne  nedbørs  fald 
(ved  vintertide);  ogs.:  det  lag,  der  efter  faldet 
dækker  (genstande  paa)  jordens  over- 
flade; (nu  næppe  br.)  om  snefald  ved  den 
enkelte  byge,  det  enkelte  snevejr  (åer  er  falden 
stor  sné  i  nst,t.Moth.S565.  der  var  faldet  en 
vældig  Snee  om  åiigen.RasmWinth.S.39). 
I.i)  t  egl.  bet.  en  Dag,  da  der  var  Snee  (1931: 
var  faldet  Sne).2Sam.23.20.  der  lå  to  alen 
høi  sné.  Molh.S 565.  ♦Den  store  hvide  Flok, 
vi  see,  |  Som  tusind'  Bierge  fuld  af  Snee. 
Brors.304.  »Velmødt  under  Skv  paa  Kirke- 
Sti,  I  Paa  Sne  ved  Midnats-tide  I  GruruUv. 
SS. 1. 401.  *1  Sne  staaer  Urt  og  Busk  i 
Skjul;  I  Det  er  saa  koldt  derude. Ing.EP, 
III.148.  *Sneen  dækker  Mark  og  Mose. 
Winth.1.54.  Toget  .  .  løb  .  .  fast  i  Sneen  her 
lige  neden  for  G&ajden.Hostr.US.I.9.  »Hvide 
Jord,  tavse  SnelStuek.S.125.  Sneen  jog 
over  den  øde  Kirkegaard  i  hnshøje  Hvirvler. 
JVJens.HH.II.218.  sne  og  slud,  se  1. 
Slud  1.  II  sneen  falder,  der  falder  sne 
olgn.:  sneen  falder  jefnt. Moth.S565.  Om 
Natten  var  der  faldet  endnu  mere  Sne.^M- 
berg.KK.II.129.  se  ogs.  ovf.  1.  29f.  sneen 
fyger,  ryger,  smelter,  se  fyge  l.i,  ryge 
2.2,  III.  smelte  3.1.  ||  i  udtr.  for,  at  der  er 
udsigt  tH  snevejr,  jeg  tror,  det  bliver  sne  | 
vi  faer  BJié. Moth.S565.  »A.  B.  C.  |  Til  Vin- 
ter fie  vi  Sne. fKHWUh.jBømebog.(  1865). 
Tai.9.  vi  faar  Sne  ..  tag  Slæden.  JV Jens. 
HH. II. 221.  der  er  sné  i  luften. Moth.S565. 
VSO.  DdbH.  n  kaste  sne,  se  IL  kaste  6jt. 
rydde  sne  /;/.  Snerydning^;  BerlTid."/ii 
1940. M. 5. sp.2.  rydde  for  sne,  se  1.  ryd- 
de 1.1.  skanse,  skuffe,  øse  sne,  se  III. 
skanse  3,  III.  skuffe  2.1,  øse.  ||  skyde 
med  sne,  se  skyde  6.  slaas  i  (JakKnu. 
T8.17.  Feilb.  Kirk.D.69)  eU.  (i  rigsspr. 
kun)  med  sne,  kaste  snebolde  paa  hinanden. 


«?• 


1063 


ISne 


Hne 


1064 


Moth.S566.  LindskovHans.NH.107.  ||  (den) 
evig(e)  sne,  se  u.  evig  2.  om  sne  af  unormal 
farve  (jf.  Blodsnej,  især  i  forb.  som  brun, 
grøn,  gul,  rød  sne,  (fagl.)  om  sne,  der  har 
faaet  brun  osv.  farve  p.  gr.  af  tilstedetxBrelse 
af  snealger  i  stor  mængde;  ogs.  om  selve 
algerne.  Paulsen.II.8U.  Sal.*XXL826.  sort 
sne,  (fagl.)  sne  paa  alpegletschere,  der  er 
mørk  af  gletscherlopper  (Desoria  glacialis) 
i  stort  antal;  ogs.  om  selve  dyrene.  NordConv  ip 
Lex.Y366.  Brehm.DL.III.478.  1.2)  i  sammen- 
ligninger; især  i  forb.  som  sne  (arkais., 
foræld,  som  en  sne.  ;/.  II.  en  18.2^;  oftest  m. 
henblik  paa  sneens  hvidhed  ell.  renhed.  *Had, 
Vrede  og  Misundelse  |  Har  dekket  Verden, 
som  en  Snee.5rors.iS5.  *Da  saae  hun  tvende 
Mænd,  som  sad  i  Graven,  |  Og  deres  Klæder 
var  som  Bjergets  Snee.Hauch.SD. 11.178. 
♦Hun  pusler  ved  sin  Seng,  den  skinner  som 
en  Snee.Winth.VI.225.  Hun  er  reen  og  20 
dydig,  hun  er  kydsk  som  Snee.Eoronatoden 
Frygtelige.(overs.l861).57.  ♦Der  er  ingenting 
i  Verden  saa  stille  som  Sne.  Rode.D.54,  især  i 
forb.  som  hvid  som  sne  ell.  (arkais.,  foræld.; 
jf.  „Talespr."  Levin.^  som  en  sne  (LTid. 
1725.690.  Wess.43.  Oehl.XXIX.256.XXXI. 
227)  ell.  som  ny(s)falden  (se  ny-,  nysfalden^ 
ell.  (sj.)  falden  (Heib.Poet.III.206),  ned- 
falden (Biehl.DQ.III.81)  sne,  snehvid;  ofte 
(jf.  bet.  2.2)  i  billedl.  anv.  (Jesu)  Skik-  30 
kelse  var  ligesom  Lynet,  og  hans  Klædebon 
hvidt  som  Snee.  Matth.28.3.  Rens  mig  fra 
Synd  .  .  to  mig,  saa  jeg  bliver  hvidere  end 
Snee. Ps.5i. 9.  ♦Skaal  for  den  (0:  mø),  hvis 
Barm  er  hvid  som  Snee.  Sheridan.Bagtalelsens 
Skole.(overs.l788).84.  Snart  efter  fik  hun  en 
lille  Datter,  som  var  saa  hvid  som  Snee, 
saa  rød  som  Blod  .  .  og  derfor  blev  hun 
kaldet  Sneehvitteke  (0:  Sneehvid).  (?riwm. 
Folke- Eventyr. (over  s. 1821). 244.  ♦mit  Haar 
er  hvidt  som  Snee.  Hauch.SK.89.  (især  høj- 
tid.:) ren  som  sne  ell.  som  ny(s)falden  sne 
(se  ny-,  nysfalden^  olgn.  Hendes  Nasiræer 
(1931:  Fyrster^  vare  renere  end  Snee,  hvidere 
end  Melk.Begr.4.7.  ♦Ak  du  est  reen,  som 
Snee,  mod  m\g\Ew.(1914).I11.202.  Winih. 
HF. 227.  (højtid.:)  skær  som  sne.  Oram.Bre- 
ve.l42.  ♦Hvid  og  skjær  som  Bjergets  Snee. 
PalM.Venus.183.  spedalsk  som  sne,  se 
spedalsk,  falde,  ligge  osv.  saa  tykt  som  50 
sne,  se  tyk.  1.3)  t  talem.  og  ordspr.  (se  ogs.  u. 
I.  Ski  2,  I.  Slæde  1.2^.  den  sne,  som  faldt  i 
fjor,  brugt  som  udtr.  for,  hvad  der  er  forsvun- 
det, gaaet  helt  tabt,  uigenkaldelig  forbi  ell.  (og) 
nu  (næsten)  glemt,  nu  uden  interesse,  betyd- 
ning. Borte  er  den  Sne,  som  faldt  i  Fjor. 
Mau.9224.  ikke  heller  brød  de  sig  raeere  om 
hans  Trudsler  end  om  Sneen,  der  faldt  i  Fior. 
Biehl.DQ.IV235.  saa  umuligt,  som  at  vise 
Folk  den  Snee,  der  faldt  ii']OT.Grundtv.BrS .  eo 
162.  ♦Aarene  rulle  og  skiftes  om  paa  Jord,  | 
og  vore  Navne  glemmes  som  Sne,  der  faldt  i 
FioT. Lemb.D.106.  oftest  i  spørgsmaakt  hvor 
er  et  blev.  Mau.9224.   Moth.F178.  Argus. 


1770.Nr.5.4.  VSO.)  den  sne,  som  faldt 
i  fjor?  (vel  delvis  efter  fr.  oh  sont  les  neiges 
d'antan?)  især  som  udtr.  for,  at  det  ikke  nytter 
at  tale  om  ell.  klage  over  det,  der  er  tabt  ell.  for- 
bi. Bredahl.V  1.121.  Krist.Ordspr.nr.8238.  Ar- 
laud.278.  Friis-Møll.D.65.  Feilb.  ||hvadder 
fjæles  ell.  skjules  (Mau.I.155.  Moth.S412. 
Ing.EM. 11.199)  i  sne  (snø),  kommer  op  i 
tø,  se  I.fjælel.i.  jf.:  ♦Hvad  iSne  vi  saa,  |  skal 
i  Tø  opstaa — sagde  Industrimanden,  Direktør 
Philip  Schou  . .  ved  Festen  under  Nedramnin- 
gen  af  den  første  Pæl  til  Udstillingen  i  Køben- 
havn l888.Fog1ei-.70r3.jBO.257.  II  (nu  næppe 
&r.;^tretingvilfygeomby:sne,haglog 
ond  kone.  Mau.10418.  FruentTid.l770.nr. 
25.4.sp.2.  II  (for)8vinde  som  sne  forso- 
len, (for)svinde  lidt  efter  lidt  ell.  helt  og  holdent, 
sporløst;  (alm.:)  forsvinde  som  dug  for  solen. 
Alt  hvad  han  .  .  i  fire  Aar  daglig  havde  sagt 
sig  selv,  var  glemt,  forsvunden  som  Snee  for 
Solen.Gylb. 11.31.  jf.:  ♦Jeg  svinder  daglig 
hen,  som  Snee  for  Solen,  |  Og  Voxet  udi  Ild. 
Meisling.MK.158.  ||  (dagl.,  især  jarg.)  i  udtr. 
som  komme  ud  i,  være  ude  i  den  kolde 
sne,  blive  behand,let  med  kulde,  blive  holdt 
uden  for  noget  ell.  (i  al  alm.)  være  ilde  stedt, 
blive  haardt  behandlet.  Trav-Tidendes  Jule- 
nummer.1929. 3. sp.l.  Det  er  vanskeligt  at 
forstaa,  hvorfor  en  anerkendt,  dygtig  Skue- 
spillerinde bliver  lokket  til  Hollywood  med 
en  meget  fordelagtig  Kontrakt . .  for  derefter 
at  maatte  gaa  rundt  et  helt  Aar  i  den  kolde 
Sne.B.T.'"'U1933.4.sp.l.  jf.  Vogel-Jørg.BO. 
581. 

2)  billedl.,  især  om  hvad  der  i  udseende 
ligner  sne  ell.  m.  h.  t.  (ren,  skær)  hvid- 
hed ell.  kulde  minder  om  sne;  ogs.  om 
mængde  af  noget,  der  drysser  ned  som  sne- 
fnug, ell.  (i  videre  anv.)  om  mængde  af  noget, 
der  tilfalder,  strømmer  ind  til  en.  ♦Lad  din 
Ild  min  Siel  antænde,  |  Smelte  Hiertets 
Snee  og  lis.  i5rors.54.  saa  kom  Vinteren  med 
mørke  Dage,  lange  Nætter  og  en  Sne  af 
Breve. J PJ ac.ll. 320.  især  i  fig.  anv.:  2.t) 
om  stof,  masse,  der  ligner  sne  (jf.  Kul- 
syresne^. II  va,tlignende  juletræspynt  (der 
skal  illudere  som  sne);  julesne.  Pol.*'itl940. 
22.sp.5.  II  (jf.  Snemos;  kog.,  nu  sj.)  om 
(dessert,  tillavet  med)  flødeskum,  kræm  olgn. 
Af  Jord-  eller  Hinbær  laves  og  en  kold 
Snee  eller  Mos,  som  serveres  til  Desair. 
CMuller.Koge-Bog.(1785).240.  12  Æggehvi- 
der slaaes  til  en  stiv  Snee.  Kogek.(  1829). 50. 
[I  eufem.  betegnelse  for  kokain.  ORung.SM.80. 
BerlKonv.XX.13.  |j  (dial.)  om  salt.  CReimer. 
NB. 168.  2.2)  (QJ,  især  højtid.)  om  hvad  der 
ligner  snefnug  ell.  et  snelag;  (hvad  der 
har  et)  skinnende,  rent  hvidt  skær, 
udseende.  *( skribleren)  smudser  til  med 
Snavs  Papirets  Snee.  Bagges. I II. 335.  Som- 
mergardinerne bredte  deres  hvide  Sne  over 
hendes  Dyne.  GyrLemche.D.43.  \\  om  (farven 
af)  hvide  blomster(blade),  spec.  af  frugttræer 
(jf.  Blomstersne;.  Ew.(  1914). V  1.184.  ♦Hvide 


1065 


sne 


S n ebber 


1066 


Roser  I  Eders  Snee  blev  gnMl  Bagges.Ungd. 
11.121.  den  blegrøde  Sne,  der  falder  fra 
Kirsebertræeme  (i  Japan).  KMads.JM. 26. 
II  (jf.  Jomfrusne  slutn.)  i  udir.  for  (farven 
af)  legemsdel  (især:  kvindebryst,  -skulder), 
der  er  skærende  hvid.  hendes  Bryst  af  Snee 
hævede  sig.  Eto.(  1914). I V319.  Barmens  svul- 
mende halvdækte  Hvælvinger  .  .  blindede 
Alys  Øine  med  deres  Snee. Oehl.XXV 32. 
•Hendes  Skuldres  hvide  Snee.  PalM.U. 322.  lo 
•Kyssets  Rose  blomstred  i  Barmens  hvide 
Sne.  BSeedorf.H. 93.  \\  om  (farven  af)  hvidt 
haar,  især  som  tegn,  symbol  paa  alderdommen. 
*(Simeon)  lod  en  Himmel- Vandring  see  |  Til 
Alderdommens  sidste  Snee.  firor».23.  »Alde- 
rens Snee  |  Dækker  min  Isse.Oehl.XIX.73. 
•Hans  Haar  var  Snee,  hans  Ryg  var  bøiet. 
Winth.'V12.  nu  har  vi  begge  Sne  i  Haaret  og 
skal  snart  ud  paa  den  lange  Rejse.  KBirk 
Gr9nb.BS.263.  ||  (sj.)  i  udtr.  for  (lig)bleghed.  20 
PotdPed.DP.6.  *l  Morgen  skal  paa  Leire  hver 
Mand  hans  (o :  den  dræbte  kæmpes)  Ansigt  see, 
I  Og  det  skal  farve  Kæmper  med  Skrækkens 
hvide  Snee.Oehl.XXXI.202. 

II.  sne«  V.  [sne^]  Høysg.ÅG.llO.  -ede 
[isne'(3)dd]  eU.  (nu  kun  dial.)  -te  (Bagges. 
L.Il.371.  OrdbS.(bomh.,sjæll.));  part.  -(e)t 
['sne'd/,  sne'ii].  (ænyd.  d.  s.,  glda.  sniø  (SjT. 
55),  oldn.  snjofa,  snjafa;  afl.  af  I.  Sne;  et  ældre 
stærkt  f<erbum  foreligger  i  oldn.  præs.  sn^,  perf.  30 
part.  sni6nn,  oeng.  oht.  sniwan  (nht.  schneien, 
svagt  bøjet),  jf.  gr.  neiphei,  nlphei,  det  sner,  lat. 
mng(u)it) 

i)  om  nedbør:  falde  i  form  af  sne  (I.l); 
være  snevejr.  I.l)  i  al  alm.,  næsten  kun 
upers.  det  sner.  det  snéer  ind  (a:  irid  i 
huset).  Moth.S  567.  Det  var  saa  grueUgt 
koldt;  det  sneede  og  det  begyndte  at  blive 
mørk  Xhen.HCAnd.(1919).II.206.  Det  sner 
noget  Kom!  .  .  Jeg  siger,  det  sner,  bitte  40 
Doktorl JVJens.HH.II.221.  jf.  (sj.):  »Jeg 
(0:  sneen)  sner,  jeg  sner. HAhlmann.M.131. 
1.2)  t  særlige  forb.  m.  adv.  sne  efter  (Moth. 
S567)  eU.  (nu  i  rigsspr.  kun)  til,  (jf.  tilsneg 
heli  dækkes  af  eU.  fyldes  med,  spærres  af  fal- 
dende sne.  veien  er  snéedt  til.  Moth.S567.  Saa 
sprang  (pigerne)  ud  og  lod  sig  sne  t\\.Gravl. 
VF.23.  Hornsherred  er  totalt  sneet  tH.Pol.**/i 
1941.4.sp.5.  sne  fast,  (1.  br.)  køre  fast  i  sne; 
indesne  i  et  befordringsmiddel.  *Naar  nu  blot  so 
ikke  nogen  maa  snee  fast  |  Paa  Banerne.  VJIor- 
fxtsen.KF .177 .  sne  inde,  d.  s.  s.  indesne. 
njemmet.'*/it  1940.22.sp.2.  BerlTid.^'h  1941. 
M.ll.sp.5.  sne  ned,  (jf.  give  ned  u.  I.  give 
16.U ;  1.  br.)  sne  stærkt.  Larsen,  det  har  længe 
sneet  ned. £)<£H.  i.3)t  <aiem.  det  kan  regne, 
og  det  kan  sne,  (jarg.)  som  udtr.  for,  at 
man  er  forberedt  paa  det  værste,  lader  staa  tQ, 
ikke  vil  afstaa  fra  sit  forsæt,  det  kan  regne, 
og  det  kan  sne ;  jeg  vover  det  j  naar  det  60 
monne  sne  og  slude,  er  det  bedre  at  være 
inde  end  ude,  se  II.  slude. 

2)  billedl.  2.1)  Q)  falde,  drysse  ned  (gen- 
nem luften)  som  sne;  især  %  forb.  m.  ned. 


*Da  var  vor  Jord  af  pure  Chocolade,  |  Om 
Vintren  sneede  Sukker  og  Bonbon.OeM.XI X. 
14.  Bladene  sneede  ned  (s:  i  løvf aidstiden).  JP 
Jae.(  1924). II  1.128.  (han  rev  brevet)  i  ganske 
smaa  Stykker,  der  langsomt  sneede  ned  i 
Papirkurven.  P£Ben2on.P.i78.  (paa  billedet 
ses)  Faldskærmstropper,  der  formelig  sner 
ned  fra  Yiim\en.Pol.*/itl939.1.sp.4.  i  upers. 
udir.  (jf.  u.  bet.  2.2  og  u.  I.  regne  2):  Hele 
Luften  var  fuld  af  flyvende  Papirer,  det  var, 
som  om  der  sneete  Breve  ned  af  Himmelen. 
Bagges. L.1 1.371.  ||  (sj.)  trans.,  om  person: 
lade  noget  drysse  ned  (som  sne).  *1  een  for- 
sølvet Morgen-Skye  selv  Venus  sad  og 
sneede,  |  Paa  det  høyædle  Brude-Par  de 
Gyldne  Blade  breede  |  Narcisser  (og)  Hya- 
cinther. Ct<.  1707.  f'A^fc54°S20.  23S;.  2.2)  (I 
br.)  i  udtr.  for,  at  noget  fremkommer  i 
stor  mængde,  i  stort  antal;  især  m.  det 
som  subj.  i  forb.  m.  efterfølgende  med  eU.  ind- 
holds-obj.  (jf.  u.  hagle  2.a,  I.  regne  2.i^.  Det 
sneer  Theaterkritici  ned.  Der  er  i  det  mindste 
henved  en  Snes.  PVJae.Breve.52.  1  et  Land 
som  Danmark  .  .  hvor  det  saa  at  sige  sner 
med  teologiske  Skrifter  og  Udtalelser.  Bron- 
des.XIII.435.  i  (tautologisk)  forb.  m.  hagle: 
Hele  Digtet  igennem  hagler  og  sner  det  med 
Hj  alter  og  Signer,  Dan'er  og  Rolf  er.  P£<au- 
rids.S.VII.121.  se  ogs.  u.  hagle  2.2.  2J)  (;/. 
u.  I.  Sne  2.2;  sj.)  i  udir.  for  at  blive  hvid- 
haaret  af  alderdom.  Tiden  har  sneet  pas 
dette  Bowed.  Lodde.NT.142. 

3)  (jarg.)  som  spøg.  omdannelse  af  ske 
(III).  „Det  skal  sne!"  sagde  Værten  med 
en  ældre  aflagt,  kjebenhavnsk  Vits.  ClføU. 
NE.270.  Krist.Ordspr.nr.8239. 

Sne-,  t  ssgr.  ['sne-]  af  I.  Sne  1;  foruden 
de  ndf.  medtagne  kan  nævnes  Sne-aflejring, 
-banke,  -blok,  -bunke,  -flade,  -fyldt,  -hin- 
dring, -hob,  -hvirvel,  -jagt,  -klat,  -knold, 
-kørsel,  -maaling,  -partikel,  -pløre,  -ren, 
-rige,  -skraaning,  -smeltning,  -spor,  -stænk, 
-vanskelighed,  -verden,  -zone.  -al^e,  en. 
S(  især  i  flt.,  om  encellede  alger,  der  fore- 
kommer paa  sneen  i  polarlande  og  højfjælde 
(if.  u.  I.  Sne  l.i  slutn.).  Sal.*XXI .826. 
-bar,  adj.  (jf.  -fri  2,  -les;  »  rigsspr.  især 
fagl.,  m.  h.  t.  arktiske  forhold)  om  (sted,  plet 
paa)  jorden:  ikke  dækket  af  snelag.  TopJ 
Norge.29H.83.  den  frosne,  snebare  Jord, 
som  Stormene  altid  syntes  at  feje  hen  over. 
KnudRasm.DO.24.  en  snebar  Plet  paa  Sten- 
broen. £riiCm<.5<.i93.  VfF.  -barmet,  adj. 
(jf.  I.  Sne  2.2;  poet.)  som  har  et  skinnende 
hvidt  bryst,  »jeg  har  seet  saa  mangen  .  .  | 
Snebar met  }Aø\Søtoft.RD.125.  jf.:  den  snee- 
barmede  Mø  (om  øen  Møn).Motb.UV76. 

snebbe,  t-.  se  II.  snibbe. 

Saebber,  en.  [■snæu'ar]  (ogs.  skrevet 
Snev(v)er,  Snæbber,  SiiæT(Y)er.  —  sj. 
Snævre.  AndNx.MJ.I.15).  {til  snebre;  sml. 
I-I  I.  Knebber;  ;/.  u.  I.  Sneppe;  dial.)  dels 
om  højrøstet  tale  (af  mange  mennesker), 
(lang)  snak;  ogs.  om  vedvarende  gøen  olgn.; 


1067 


Snebbergilde 


Sneboldbrev 


1068 


dels  om  munden  som  taleorgan;  snakketøj. 
Hun  har  fået  snevveren  på  g&ng.Krist. 
Ordspr.610.  Af  og  til  begyndte  hun  paa  en 
lang  Snevver  om  en  „stenrig  Mand".  KMich. 
PO.llO.  naar  vi  fire  sidder  paa  en  Bænk, 
ja,  du  vilde  saamænd  knap  og  nap  tro,  at  vi 
var  konfirmeret,  saadan  gaar  Snevxen.sa.H. 
224.  Feilh.III.445.  Snebber-ffilde,  et. 
fSnebre-.  Moth.N44.  Snævre-.  Hedebo.50). 
{til  Snebber  og  snebre ;  sml.  jy.  knæbbregilde  lo 
(Feilb.);  dial.)  egl.:  selskab,  gilde  (for  kvirider), 
hvor  der  snakkes  meget.  Moth.N44.  om  et  ringe, 
tarveligt  gilde:  AntNiels.FL.il. 114.  ||  nu  især: 
det  gilde,  den  beværtning,  der  blev  husmands- 
konerne til  del,  naar  de  kom  med  det  garn,  de 
havde  spundet  for  gaardmandskonerne,  ell.  om 
tilsvarende  beværtning  af  væverpige,  -kone, 
væver,  skrædder  og  andre  haandværkere  ved 
arbejdets  aflevering.  Snever-:  Levin.fG.). 
Halleby.224.  Snæver-:  L Ander sen.Folkéliv  20 
iOdsHerred.(1919).6. 

ISnebe,  en.  se  I.  Snive. 

sne-bedæk(k.e)t,  part.  adj.  (nu  1.  br.) 
d.  s.  s.  -dækket.  Oehl.XII.56.  de  snebedæk- 
kede  BsAkanhieTge.  HCAnd.ML.244.  Frem. 
DN.61.  -beklædt,  part.  adj.  (1.  br.)  d.  s. 
*Maanen  smilte  himmelsk  ned  |  Paa  Byens 
sneebeklædte  Tage.Lund.ED.131. 

ISnebel,  en.  se  Snæbel. 

sne-bidt,  part.  adj.  (jf.  bide  sp.  629**^  30 
samt  frostbidt;  1.  br.)  „Har  De  fundet  det?" 
spurgte  Ellen,  lige  saa  snart  Lieutenanten, 
hel  snebidt  i  Ansigtet,  var  kommen  hjem. 
Baud.Sp.99.  -bjerg,  et.  (ænyd.  sneberg; 
jf.  -fjæld)  bjerg,  der  er  dækket  af  (evig)  sne; 
ogs.  om  høj  dynge  af  sne.  et  Snee-  og  lis- 
Bierg  som  Recl&.Holb.Ep.III.385.  CFrim. 
AS.43.  den  høie  Klint  .  .  som  i  Solskin  tin- 
drer- hvidt  som  et  Snéhieig.Goldschm.VT. 
168.  -blind,  adj.  (ænyd.  d.  s.)  blændet  af  40 
sneen;  ramt  af  sneblindhed.  Moth.S566. 
Høysg.S.336.  VortEj. 11,1. 118.  om  dyr,  spec. 
høns:  Levin.  Musen  blev  helt  sneblind,  da 
den  tittede  \xå.CEw.Æ.IV89.  UfF.  \\  (sj.)  om 
vejrlig:  helt  usigtbart  p.  gr.  af  snefald,  (han  vil) 
Gaa  i  det  sneblinde  Mørke  og  lade  sine  Tan- 
ker køle.  KSecher. Den  fremmedeGæst.(  1934). 
168.  -blind-hed,  en.  midlertidig  blindhed 
ell.  synssvækkelse  (i  forb.  m.  lysskyhed,  øjen- 
smerter,  taareflaad  olgn.),  fremkaldt  af  lys-  50 
u4straalingen  fra  sne  flader.  NordConvLex.' 
VI.284.  VoreSygd.IV.89.  -blomst,  en.  (^ 
-blomster,  et.  vAph.(1759).428).  I)  om 
blomst( erplante).  I.l)  blomst,  der  fremkommer 
paa  en  tid,  da  jorden  (normalt)  er  dækket  af 
sne;  spec.  ^  (nu  næppe  br.,  jf.  dog  dial.  sne- 
blomme i  sa.  bet.:  JTusch.305.  Feilb. I II. 431) 
om  vintergæk,  Galanthus  nivalis  L.  (jf.  -bry- 
der, -flok  2,  -gæk,  -klokke  1,  -lilje^.  vAph. 
Nath.VII.401.  Nemnich.  ogs.  (nu  næppe  br.)  60 
om  krokus,  Crocus  vernus  L.  TrondhSelsk 
Skr.  IV  374.  Reisler.  Da.-Ty.  Haand-Lexicon. 
II. (1799). 722.  jf.  (billedl.):  (jeg  er)  *En 
Sneeblomst,  klækket  ud  i  Kulden.  Oe/il./ IT 


202.  1.2)  om  planter  med  hvide  blomster;  spec. 
%  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -flokke-træ.  Nemnich. 
Kjærbøll.FB.145.  2)  (nu  sj.)  om  snefnug. 
Alting  forsvinder  for  min  Betragtning,  som 
en  himmelfalden  Sneeblomst  paa  den  varme 
Ea.and.PMøll.(1855).II.81.  *Den  hvide  Snee- 
blomst, kastet  fra  Skyen,  |  Bedækkede  Sko- 
ven og  Marken  og  Byen.  Bagger. II. 468. 

ISne-bold,  en.  I )  sne,  som  i  hænderne  er 
trykket  sammen  til  en  fast,  kugleformet  klump, 
der  kan  bruges  som  „kasteskyts"  (i  lege).  Lige- 
som en  snee-bolt  (1871:  Sneens  Kølighed^ 
paa  høstens  dai,g.Ords.25.13(Chr.VI).  (de) 
trykkede  Sneboldene  haardt  og  lod  dem  suse 
om  Ørene.  Kirk.D.69.  ||  i  særlige  udtr.  for  af 
kaste  med,  søge  at  ramme  hinanden  med  sne- 
bolde. Kaste  Sneebold. ■!;^p;i.('i772;.7//.  alle 
Skolepogenes  vigtige  Sysler,  saasom  at  løbe 
paa  Skøjte  .  .  leege  Sneeboldt  (osv.).MC 
Bruun.F.37.  I  Januar  kaster  de  Snebolde  paa 
de  unge  Piger.  VVed.BB.254.  slaa  snebold(e), 
se  III.  slaa  17.2.  især  i  forb.  slaas  med  ell. 
(dial.)  i  (SjællBond.181)  snebolde:  WHøy- 
berg.O.30.  Blich.(1920).XIX.94.  det  er  et 
velsignet  Veir,  ret  som  skabt  til  at  slaas 
med  Sneebolde  i.Dodt.F.159.  Legeb.I,a.44.  || 
forandring  fryder,  sagde  fanden,  han  bed  i 
en  snebold,  se  Forandring  l.i.  som  en  sne- 
bold i  helvede,  se  Helvede  4.  2)  (bag.,  kog., 
nu  sj.)  d.  s.  s.  -bolle  1.  VSO.  3)  (jf.  -bolle  2) 
om  blomst  af  sneboldtræet  ell.  3(  (i  ent.  ell.  som 
pi.)  om  selve  træet.  Moth.S566.  Warm.Frøpl. 
422.  forskellige  træagtige  Planter  som  .  . 
Blaaregn,  Rødtjørn  og  Snebold.  DanrnHat/'efer. 
604.  4)  bet.  1  brugt  i  sammenligninger  ell. 
billedl.,  m.  henblik  paa  det  forhold,  at  en  sne- 
bold, sneklump,  der  ruller  (rulles)  gennem 
(tø)sne,  bliver  større  og  større,  mine  Forret- 
ninger ere  ligesom  en  Sneebold,  jo  meere  jeg 
driver  den  frem  jo  større  bliver  den.  Holb. 
Stu.II.3.  *  Rygtet  er  en  Snebold,  |  Blier 
større  alt  jo  længere  det  gaLa,eT.Blich.(1920). 
VI. 232.  Lidenskaber  ere  som  Sneeboldte; 
jo  længere  de  rulle,  desstørre  blive  de.Heib. 
Poet.V195.  i  ordspr.  (talem.)  m.  h.  t.  løgne- 
historiers tendens  til  at  vokse:  Løgn  og  Sne- 
bolden øges  snart.  MaM.6i72.  En  Løgn  velter 
sig  frem  ligesom  en  Sneebold,  der  alt  blir 
større  og  større.  Holb.Hex.IV9.  sml.  Krist. 
Ordspr.nr.5423.  \\  om  selve  det  forhold,  der 
vokser  sig  større  og  større.  Saaledes  blev  Sne- 
boldten (o:  en  sladderhistorie)  ved  at  trille 
om,  til  den  antog  de  utroligste  Dimensioner. 
Bøgh.JT.476.  „Jeg  gør  noget  galt."  —  „Kan 
du  da  ikke  lade  være?"  —  „Nej,  det  er  for- 
sent. Snebolden  ruller."  Rode.GB.88.  om  hvad 
der  drives  efter  sneboldsystemet:  EGad.TT. 
133.  SSnebold-,  i  ssgr.  (1.  br.  Snebolde-. 
jf.  u.  -træ  samt  (1.  br.)  i  sa.  bet.:  Snebolde- 
busk. KaiHolb.F CV  1.187).  foruden  de  ndf. 
nævnte  kan  anføres  ssgr.  til  Snebold  1  som 
Snebold-kamp,  -kastning,  -krig.  -bille,  en. 
[3]  (zool.)  bladbillen  Galerucella  vibumi. 
HavebrL.*I.137.  -brev,  et.  [4]  (sml.  -system ; 


1069        Sneboldforretninc 


Sned 


1070 


l.hr.)  kædebrev.  BldT.  if.SneholdhreykoTt. 
POkrt.TryUeord.(1922).49.    -fforretnins, 

en.  [4]  T  d-  »•  »•  -handel.  Folkets  Avis.'* /ti  906. 2. 
rp.l.  ohAndely  en.  [4]  T  system,  hvorefter 
kwttåeme  skal  videresælge  bons,  saaledes  at 
den  ftrtte  bonskøber  først  faar  varen,  naar  et 
vist  anial  bons  er  solgt.  Hage.* 547.  -knit- 
ren, en.  (med.)  ganske  fin  knitren,  fx.  ved 
beføling  af  blodansamlinger.  KliniskOrdbog. 
(1921).226.  -system,  et.  [4]  system,  hvor- 
efter noget,  naar  det  een  gang  er  sat  i  gang, 
af  sig  selv  antager  større  og  stirre  dimensioner, 
breder  sig  videre;  især  om  systemet  i  snebold- 
handel, udbredelse  af  kædebreve  olgn.  VortHj. 
111,2.67.  (en  bedrager)  havde  lavet  en 
Præmieforretning  efter  Snebold-Systemet. 
Pol.**/,  1905.  B. 3. sp. 4.  BerlKonv.XXI\:395. 
-træ,  et.  [3]  (nu  især  dial.  Snebolde-. 
VareL.(1807).lII.9.  UfF.).  ^  den  i  haver 
dyrkede  busk  Vibumum  optUus  var.  roseum  R., 
m.  hvide  blomster  i  kugleformede  stande  (af 
størrelse  som  snebolde);  snebolletræ;  ogs.  om 
hele  slægten  Vibumum  L.  HaveD.(1762).156. 
Schaldem.HB.II.396.  Sdl.*XXV.70.  AxLange. 
FP.78. 

ISne-bolle,  en.  I)  (kog.,  bag.)  bagværk 
af  form  som  en  hvid  bolle;  nu  om  bolle,  der 
er  overdrysset  med  flormelis.  CMuller.Koge- 
Bog.(1785).244.  FrkJ.Kogeb.271.  Bagning. 
69.  2)  (gart.)  d.  s.  s.  Snebold  3.  JTuseh.262. 
Sneboller  .  .  hænger  over  Muren.  JTvBJ. "At 
1908.3.sp.4.  En  Haveform  af  Kvalkved  er 
Snebollen.  Ment20.BiU.46.  laurbærbladet  sne- 
bolle, se  laurbærbladet.  ||  hertil  Snebolle- 
træ, d.  s.  s.  Sneboldtræ.  JPJac.(1924).III. 
187.  Lange.Flora.417.  f  -braan,  en.  (2.  led 
vistnok  no.  dial.  bron,  brun,  se  Bryn)  d.  s.  s. 
-bryn.  »Nær  Sneebraanens  Sølv.  PramJStærk. 
26. 

snebre,  v.  ['snæura]  (ogs.  skrevet  snevre, 
gnæbre,  snærre^.  -ede.  vbs.  jf.  Snebber. 
{sml.  ty.  dial.  sneppem,  snakke;  vel  besl.  m. 
dial.  snabre,  snadre  (Feilb.);  sml.  knebre; 
dtal.)  frembringe  en  knebrende  lyd;  fx.  om  stork: 
knebre {2).  Moth.N44.nuisær:  tale  meget; 
snakke  løs;  lade  munden  løbe;  sludre.  Moth. 
N44.  To  Bachfische,  som  gaar  Arm  i  Arm, 
snævrer  hjemetomt  i  min  Nærhed,  fiønn«- 
lyeke.AsfdUensSange.(  1918). 152.  den  brum- 
mende og  snævrende  Lyd  inde  fra  Skolestu- 
eTne.HUss.IH.28.  Gravl.BysensBedste.(1929). 
77.  Feilb.  UfF.  Mor  (sidder)  ogsaa  altid  og 
snevrer  op  med  de  dumme  DskvaeT.KMich. 
B.85.  sa.F.148.  tlinebre-silde,  et.  se 
Snebbergilde. 

Sne-briller,  pi.  (fagl.)  briller  til  be- 
skyttelse mod  sneblindhed.  Gjel.W.lSS.  KBir- 
ket-Smiih.Eskimoeme.(  1927). 131.  -bro,  en. 
(fagl.)  sne,  der  ligger  som  en  bro  over  revne  i 
en  snedækket  gletseher.  E Mikkels. ( Riget.' /% 
1912.3.sp.7).  -bmd,  et.  I)  (forst.)  sønder- 
brydning  af  grene  olgn.,  foraarsaget  af  et 
paa  dem  hvilende  snelag;  ogs.  om  de  knækkede 
grene.  vAph.(  1764). 629.  ForstO.  2)  (sml.  I»-, 


Tøbrud;  nu  næppe  br.)  det,  at  (frossen)  sne 
begynder  at  blive  blød  og  smelte.  MO.  3)  (nu 
næppe  br.)  (sne)lavine.  LTid.1724.60.  -bry- 
der, en.  S(  (jf.  -blomst  l.i  osv.;  sj.)  vinter- 
gæk. Galanthus  nivalis  L.  StNyeland.FB.67. 
-bryn,  et,  en.  (jf.  -braan;  nu  1.  br.)  rand, 
skrcent  af  sneklædt  fjæld,  bjerg.  *kaaden 
Reen  .  .  paa  Snebrynen  dandser.iS(orm.5Z). 
75.  Sulur  (a:  et  fjæld)  hæver  sine  jordf urede 

10  Snebryn  Ugeoverfor  os.  Benedicte. Smaaskizzer 
fraenlslandsreise.il. (1871  ).91.  -bræ,  en. 
(geol.,  især  no.)  om  bræ  af  snemasser  eU.  om 
fim.  LTid.n  59.414.  TopJNorge.29H.19. 
Uss.DanmGeol.*193(se  u.  Fira).  se  ogs.  u. 
Bræ.  -brønd,  en.  (iscer  fagl.)  en  paa  større 
kloakledninger  i  byer  anbragt  brønd,  hvori 
sneen  fra  gader  og  pladser  kan  nedstyrtes. 
Sal.*XX.10.XXI.826.  -byse,  en.  (jf.  -iling; 
byge  med  nedbør  af  sne.  Oehl.XVIII.223.  en 

20  tæt  Snebyge  trak  hen  over  Slott€t.  £tfar. 
GH.II.41.  ErlKrist.MM.lOO.  -bwlte,  et. 
spec.  (især  jæmb.):  bælte  langs  jæmbanelinie 
ell.  vej,  der  er  indrettet  til  at  opfange  sneen  og 
holde  den  borte  fra  linien,  vejen.  DSB.Bane- 
bygn.49.  LovNr.l58'*/d938.§18^.  -bær,  et 
ell.  (som  plantenavn)  en.  (det  hvide,  kuglerunde 
bær  af)  den  i  haver  almindelige  busk  Sym- 
phpricarpus  racemosus  Michx.  (jf.  Perlebusk, 
Sankt  Petersbusk^;  ogs.  undertiden  om  hele 

30  slægten  Symphoricarpus  Juss.  VSO.  utallige 
Hybener  og  Snebær  dryssede  som  en  Regn 
af  store  røde  og  hvide  Perler  ned  over  hende. 
SMich.Æb.l97.  Rostr.Flora.I.'*(  1925). 382.  \\ 
(nu  næppe  br.)  om  busken  Chiococca  (med  hw- 
de  frugter).  Nemnieh.  \\  hertil  bl.  a.  Snebær- 
busk.  MHans.H.115.  KnudPouU.BE.154. 

I.  Sned,  et  eU.  (nu  sj.)  en  (i  bet.  2.2: 
Moth.  S573.  Ing.  DM.  27.  Dorph.  Sofokles. 
412.  IngvBond.Ægteskabsdjcevelen.(  1893). 104). 

40  [sned]  (nu  ikke  i  rigsspr.  Snid.  t  bet.  1 :  Moth. 
S574.  Gram.Nucleus.1551.  se  ogs.  ndf.  u. 
bet.  1.2;  i  bet.  2:  Sort.PSkan.lO.  KomGrønneg. 
1.194.  JHSmidth.0rds.141.  jf.  Moth.S573 
samt  u.  Skalkesned.  i  bet.  3:  jf.  Feilb.). 
fU.  d.  s.  (i  bet.  2j2:  Fryde-SangOverPr.IVs 
LyekeligLand-Gang.(1709).v.7.  PMøU.ES.I. 
353.  Wilst.Il.Vv.874)  ell.  (sj.)  -(d)er  (se 
bet.  1.2  slutn.).  {ænyd.  sned,  snid  (i  bet.  1-3^ 
glda.    sned   (i   bet.   2.2:    Brandt.RD.II.337. 

SB  Kvinder sRosengaard.(  1930). 85),  oldn.  snift, 
oeng.  snid;  formen  Sned  kan  delvis  svare  til 
no.  dial.  sneid,  oldn.  sneid,  afskaaret  stykke, 
stikpille,  oeng.  snæd,  afskaaret  stykke;  tU 
gnide;  sml.  II.  Snit;  ;/.  II.  sned,  snede) 
I)  om  haruUirigen  at  skære,  snitte,  eU.  det 
herved  frembragte.  I.l)  f  skæring;  skaar; 
snit.  Moth.S574.  \\  f  biUedl.,  om  cæsur  (1). 
Moth.S574.  1.2)  (nu  kun  dial.)  afskaaret 
stykke;    især    om    afskaame    (smaa)grene; 

M  kvas;  ris.  Gram.Nucleus.1551.  Cit.1783. 
(Vider.lV.79).  Sned  kaldtes  i  gamle  Dage  de 
Grene,  navnlig  af  Blødtræ,  som  blev  skaaret 
ned  til  Vildtets  V^interfoder.  IFmmann. Jo^/- 
leks.  II  ogs.  (jf.  Snedgærde^  om  gærde  af  grene; 


1071 


Sned 


fiinede 


1072 


lavt  risgærde.  Giersing.LandoeconomieJ. 
(1825).13.CDalga8.SvendborgAmt.(1837).305. 
Sydfynskes. 124.  Jordvolde  med  forsvarligt 
Snid.CiU791.(AarbFrborg.l938.98).  jf.  ogs. 
Sned  hrugt  (især  i  stednavne)  om  mindre 
skov,  kratskov;  ris  (II.3).  MDL.  JohsSteenstr. 
DS.103.  Siedn.VII.55.  ||  i  videre  anv.  om 
hvad  der  ligner  et  afskaaret  stykke,  en  strimmel 
olgn.  jeg  har  havt  Syge,  igiennem  hvis  Næs&, 
Ormene  som  Sneder,  ere  fundne  i  Snottet, 
i  Spytten,  i  Urinen,  i  Stolgangen. ^^er&ec^. 
FA.I.17. 

2)  (m.  h.  t.  let. -udvikling  jf.  II.  Snit  6(2-3)) 
som  udtr.  for  (at  benytte  sig  af)  gunstige  om- 
stændigheder, list,  kneb.  2.1)  i  forb.  se  sit 
sned  (til),  (nu  næppe  br.)  se  sit  snit  (til) 
(se  II.  Snit  6.2^.  *Han  overrasked'  mig  ,  .  | 
Ei  anderledes,  end  en  lumpen  Muus,  |  Der 
kryber  ind,  saa  flux  den  seer  sit  Sned,  ( 
I  Elephantens  Snsihel  Bredahl.!. 208.  JH 
Smidth.0rds.141.  ♦Du  ej  heller  os  maa  dadle, 
hvis  til  Flugt  vi  se  vort  Sned.  J Forchhammer. 
ToKomedierafPlautus.(1886).17.  2.2)  (nu  kun 
dial.  (JHSmidth.0rds.141.  UfF.dy.))  ell. 
arkais.)  listigt,  underfundigt  paafund;  kneb; 
list;  rænke;  ogs.:  listighed;  underfun- 
dighed. TBruun.Y193.  *Jeg  saae  paa  Lom- 
bardens Øie,  I  Han  tænkte  paa  Svig  og 
Sned. Ing.RSE.V 1. 195.  en  lærd  Republik, 
fuld  af  Sned  og  Rænker.  PMøll.(1855).III. 4. 
♦hvad  jeg  (o:  Luther)  har  talt  om  Vold  og 
Sned  I  fra  Paven  og  hans  Fæller,  |  det  maa 
jeg  for  Folkets  Skyld  staa  yed.Rich.VH.3.  de 
var  blevne  indhentede,  om  de  ikke  havde 
reddet  sig  ved  sned.  AOlr.(Aarb.l894.91).  ofte 
i  forb.  med  sned:  ♦Hvad  Faderen  vandt  med 
Vold  eller  Sned,  |  Betaler  hun  from  for  hans 
Sjælefred./n^.Z)Af.6.  ♦Et  Lønbrev  han  skri- 
ver saa  tankefuld  med  Sned:  |  „Du  møde 
mig  i  Harrestad,  der  vil  vi  tales  ved.  Hauch. 
SD.II.85.    Gertz.(Wilst.Il.(1909).VII.v.243). 

3)  i  forb.  paa  sned  (ænyd.  paa  snid,  sv.  på 
sned,  no.  dial.  paa  snid,  paa  sneid;  m.  h.  t. 
bet.-udviklingen  sml.  paa  snit  (u.  II.  Snit  1) 
og  paa  skraa  (u.  VII.  skraa);  maaske  dog 
delvis  hørende  til  II.  sned;  sml.  ogs.  Sned  t 
stednavne,  vistnok  om  skæv  skraaning  olgn. 
(se  JohsSteenstr. DS. 103);  især  dial.  ell.  (i 
rigsspr.)  lidt  gldgs.)  i  en  skraa  stilling;  paa 
skraa,  skraat,  især  i  forhold  til  den  vandrette 
linie;  ogs.  (dial.):  i  en  skraa  retning  hen  over 
en  flade;  spec.  i  forb.  som  gaa  paa  sned 
over,  (sml.  snedløbej  skraa  hen  over;  gaa  paa 
sned  ogs.:  fare  vild;  komme  paa  vildspor.  Man 
afskiær  først  Kronen  (paa  træet)  Udet  paa 
Sned.  HaveD.(1762).119.  ♦Gaa  vi  endogsaa 
tidt  paa  Sned  |  i  megen  Blindhed  bundne,  | 
vi  har  dog  Lov  at  glædes  ved  |  de  Frem- 
skridt, som  er  \nndne.  Ploug. NS. 67.  Kon- 
gresmedlemmer trak  frisk  Luft  efter  Frokost, 
med  .  .  de  hvide  Slips  paa  Sned.Bang.S.171. 
Fa<jaden  (paa  paladset)  har  ikke  lidt  meget 
—  men  det  Indre  er  Ruin,  Ruin.  Kapellets 
Klokketaarn  sidder  paa  Sned,  Klokken  er 


falden. Jørg.CivitåD^Antino.(1915).55.  Feilb. 
UfF.  II  især  m.  h.  t.  stilling  af  hoved  („paa 
skak(ke)")  ell.  hovedbeklædning  („paa  snur"). 
♦Hans  Hat  med  hvide  Fjedre  |  Den  sad 
ham  paa  Sned.  Winth. HF. 257.  en  saadan 
ung  (fisker)  med  Kasketten  rask  paa  Sned 
over  det  solbrændte  Ansigt. Drachm.VT. 53. 
den  flegmatiske  Ibis  .  .  lagde  Hovedet  paa 
Sned  og  \yttede.Christmas.KongPeder.(1904). 
10  4.  Gravl.E.104. 

II.  !sne«l,  adj.  f'snid.  Moth.S573.  Rost- 
gaard.Lex.S199b.  snL  se  ndf.  jf.  ogs.  VSO. 
Feilb.).  (sv.  sned,  skæv,  skraa,  beruset;  til 
snide  ell.  maaske  dannet  til  I.  Sned  3  under 
indflydelse  fra  udtr.  som  paa  skak(ke),  skraa, 
skæv;  dial.)  skraa  (VII).  Moth.S573.  En 
snid  Linie.  F/SO.  Feilb.  som  adv.:  det  Stykke 
Træ  er  snedt  afskaaret.  MDL.  Det  gaaer 
snid  nedad.  F/SO.  Folk  fra  de  andre  Gaarde 

20  gik  .  .  sni  over  Agrene  mod  Sandgaarden. 
Aak j. SV.  V  111.4.  Visti  satte  sni  til  over 
Moser  og  Græsmarker.  sms<.32.  Feilb.  OrdbS. 
(sjæll.).  II  paa  sned,  se  I.  Sned  3. 

III.  sued,  præt.  af  snide. 
i^ned-,  t  ssgr.  af  I.  Sned,  især  i  bet.  3  (ell. 

af  II.  sned/ 

ISne-dag,  en.  (især  meteorol.)  dag 
med  snefald.  MøllH.V296.  Frem.DN.194. 
-damp,  en.  (nu  sj.)  tæt  faldende  sne;  sne- 

30  tykning,  vi  (kunde)  gjennem  Snedampen 
skimte  noget  Mørkt  som  en  Bakke  eller  et 
Huus.  Blich.(1920).XIX.53.  Hjortø.Kr.96. 

$$ned-belysning,  en.  (sj.)  belysning, 
hvorved  lyset  kastes  skraat  ind.  Linse  til  Sned- 
belysning  (0:  ved  øjenundersøgelse).  Maa- 
nedsskr.f  or  praktiskLægegerning. 1934.26. 

snedde,  v.  se  snede,  sneddig,  adj.  se 
snedig. 
snede,  v.  ['sne(*)58]  (ogs.  skrevet  sned- 

40  de.  CMatthies.DF.1.56.  jf.  Opsnedding  u. 
Opsnidning/  -ede.  vbs.  -ing  (jf.  Opsnedding 
u.  Opsnidningj  ell.  -ning  (Cit.l7 83. (Vider. 
1V.79)).  {ænyd.  snee  i  bet.  1  (Kalk.III.23), 
SV.  sneda,  tværpløje  paa  skraa,  snedda,  skraa 
over  (gade  olgn.),  snedda  av,  afskære  skraat, 
isl.  sniSa,  gaa  paa  skraa  ell.  i  siksak;  afl..  af 
I.  Sned;  kan  dog  ogs.  delvis  svare  til  ænyd. 
(vel  no.  ell.  færøisk)  sneide,  gaa  skraat, 
skraane,  fsv.  snedha,  skære,  færøisk  snei5a, 

50  no.  sneie,  oldn.  sneiSa;  sml.  snide;  dial.) 
1)  afsJcære  ell.  (ved  skæring)  forkorte  grene; 
især:  beskære  (træ);  ofte  i  forb.  snede  af. 
unge  Riis-Eege,  som  aarUg  snedes  og  op- 
elskes. EPont.Atlas.IVlOS.  At  snede  Træer. 
MDL.  Skuddene  (af  baandpil)  hugges  af 
hvert  andet,  tredie  eller  fjerde  Foraar  .  . 
De  snedes  blot  af  som  Tækkekjæppe.  M^ans. 
H.116.  SjællBond.lOO.  Esp.315.  Feilb.  jf.: 
(æblet)  ligner  i  Form  en  Gul  Graastener,  er 

60  dog  lidt  mere  tilsneddet  mod  Bægeret, 
altsaa  bredt  afstumpet,  kegleformet.  Cikfaf- 
thies.DF.1.56.  2)  skære,  klippe,  hugge 
noget  skraat  (til).  Feilb.  UfF.  3)  gaa 
skraat  hen  over;  skraa  (hen  over).  Hyrde- 


1073 


■nedelic 


Snedkerlim 


1074 


drengen   havde  set  ham   snede   bort  over 
Marken.  Staun.f7D.273.  Feilb.   UfF. 

iinedelis(t)*  <^^'-  ['sne'ddU((f)]  {ænyd. 
snedelig,  ;/.  mnt.  sneideliken;  afl.  af  snedig; 
«;.)  listigt;  snedigt.  *Man  skulde  fare 
listigt,  snedeligt  i  iiiig.Oehl.XXXl.245. 

sneden,  part.  af  snide. 

fitned-catrde,  et.  (til  I.  Sned  1;  ;/. 
Snitgærde;  dial.)  gærde,   lavet  af  afskaame 
grene;    risgærde.     Giersing.Landoeeonomie.I.  lo 
(1825).13.  MDL.  Snid-:  Hoegh.AJ.19. 

snedifC«  odj.  ['sncdi]  (sj.  (skrevet)  sned- 
dig.  Pflug.DP.U37.  —  nu  næppe  br.  sniddig. 
KomGrenneg.1. 284.11. 247).  adv.  -t  eU.  (især 
talespr.)  d.  s.  eU.  (t)  -en  (Skuesp.IX.382. 
Clitau.PT.194.  VSO.  Kierk.1.81).  {ænyd. 
8ned(d)ig,  snid(d)ig,  sv.  dial.  snedig,  snidig, 
no.  dial.  snidug;  afl.  af  I.  Sned  2,  maaske 
dog  fra  mnt.  snedich  (sneidich),  mht.  sneitec, 
snidec,  skærende,  skarp,  nhi.  schneidig,  se  20 
ichneidig,  snidig)  I)  som  bruger  udspekule- 
rede, sindrigt  udtænkte  (men  ikke  altid  fine, 
ærlige)  fremgangsmaader,  midler  for  at  narre 
en,  realisere  en  plan,  løse  en  vanskeliglied, 
skaffe  sig  fordel;  dygtig  til  at  bruge 
kneb,  list;  om  plan,  handling:  som  bygger 
paa,  vidner  om  en  saadan  fremgangsmaade, 
dygtighed.  Dievelens  snedige  knXab.Ephes.S. 
11.  Kong  Carl  (hastede)  tilbage  med  1400 
Ryttere  .  .  og  segte  at  overrumple  Erke-  30 
Bispen.  Men  Erke-Bispen  var  ham  for 
tnedig.Holb.DH.1.663.  »Hvor  snedigt  (Oehl. 
I\!178:  listigt^  vidste  han  at  dreie  Sagen. 
Oehl.(1831).il.69.  ♦Hugormen  snedig  hvisler 

I  Bag  Lyngens  tætte  Skjul.  Winth.HF. 232. 
du  skal  ved  min  snedige  Kløgt  blive  Jøde- 
lands Hersker.  KMunk.EI. 74.  \\  i  (mer  eU. 
mindre  faste)  sammenligninger,  snedig  som 
en  agerhøne  (Moth.S573),  kat  (Winth.HF. 
135),  ræv  (Moth.S573;  jf.  rævesnedig^,  et  40 
skovøg,  slanger  (se  Skovøg,  I.  Slange  I.2). 

II  ordspr.  snedig  mands  spil  er  ærlig  mands 
død.  Mau.l0590b.  CBemh.III.322.  skønt  ræ- 
ven er  snedig,  saa  sælges  dog  flere  rævebælge 
end  æselshuder,  se  Rævebælg  1.  2)  ^„I  aller- 
nyeste Tid,  vel  omtr.  1870  eller  1871." 
Levin.;  især  talespr.)  uden  nedsæt,  bet.:  som 
tænker  eU.  handler  klogt;  kløgtig;  snild; 
fiffig  (l.a);  om  tirig,  plan  olgn.:  sindrigt  ud- 
tænkt, konstrueret;  snild.  Pladsen  var  meget  50 
snedigt  benyttet.  Lettn.  et  Kontroluhr,  en 
høist  snedig  Indretning.  Da^.Vj/A.*/,  2872.2. 
rp.l.  Det  snedigste  er  at  se  Tiden  an.^^en- 
ningsen.Desp€dalske.(1903).85.  htfn  er  ikke 
særlig  snedig  |  SSnedis-hed,  en.  flt.  -er. 
især  til  snedig  1 ;  ogs.:  snedia  plan,  fremgangs- 
maade. Holb.Masc.I.ll.  Hver  Dag,  som 
skabes,  finder  jeg  paa  nye  Snedigheder  at 
komme  efter  deres  Trekker  og  Renker.  ^otn 
Or9nneg.III.l6l.  Mossin.Term.99.  Handelen  m 
med  al'e  Faldgruber  og  Snedigheder  har 
virket  paa  mig  som  en  Beruselse.  FrPoui««!. 
VN.13.  Dette  Forbehold  (i  en  kontrakt)  var 
Ȍbenbart  en  Sne^ghed.  PoU'/i,1939.6.8p.5. 


Snedker,  en.  ['snei^sr]  (undertiden 
skrevet  Sneker.  Moth.  S  569.  Rørd.KK.21. 
KBecker.  S.  111.28.  —  nu  ikke  i  rigs- 
spr.  Snediker.  Cit.l700.(KbhDipl.VII.594). 
Cit.  1 721.  ( Nationalmus A.  1939. 45).  jf.  Feilb. 
Snidker.  Holb.Paars.57.  jf.  vAph.(1759)  samt 
Flemle8e.l6).  flt.  -e.  {ænyd.  snedkere,  snid- 
kere,  snickere,  snedickere,  sniddeckere,  snas- 
dickere;  fra  mnt.  sniddeker,  til  sniddeken, 
(ud)skcere,  afl.  af  sniden  (se  snide^;  jf.  sned- 
kerere, snedkre  samt  Snitter  1)  haand- 
værker,  der  fremstiller  møbler,  bohave, 
inventar,  forsk,  bygningsarbejde  olgn.  af  træ. 
*Saa  skikkede  de  Bud  tU  Snedkeren  . .  |  Han 
skulle  hasteligen  komme  |  Og  giøre  Kattens 
Kiste.  DSkæmtev.1.48.  Blieh.(1920).XII.18. 
(han  havde)  Leverancen  (af  tømmer)  til  alle 
nye  Bygninger,  til  alle  Snedkere  og  Tømrere 
i  Byen.  Goldschm.II. 41.  *En  Snedker  maa 
lime  og  lirke  sig  bem.Drachm.V198.  ♦En 
Snedker  er  en  munter  Fyr.  FolketsSangB.316. 
II  (nu  næppe  br.)  som  skældsord.  „Greve"  er 
ofte  i  Drenges  Mund  et  ligesaa  slemt  Skields- 
ord  som  „Snedker",  ikke  at  tale  om  „Jøde". 
Mynst.(Hjort.B.I.172).  Snedker-,  t  ssgr. 
(især  snedk.);  foruden  de  ndf.  medtagne  han 
nævnes  Snedker-arbejde,  -fag,  -forbund,  -fri- 
mester,  -haandværk,  -kone,  -kro  (se  u.  1.  Kro 
2),  -lav,  -loft,  -lære,  -lærling,  -værksted  og  be- 
tegnelser for  ting  (især:  redskaber,  materialer) 
af  den  art,  der  bruges  af  snedkere,  som  Sned- 
ker-benklæder, -blyant,  -bor,  -fil,  -hammer 
(0:  hammer,  hvis  hoved  har  afrundet  pen  og 
plan  bane),  -høvl,  -maskine,  -politur,  -sav, 
-savblad,  -sprit,  -træ,  -værktøj,  -bænk,  en. 
høvlebcenk.  FagOSnedk.  BerlTid.*U1940.M. 
13.sp.4.  -dreng,  en.  ungt  menneske,  som  er 
i  lære  hos  en  snedker.  Moth.S569.  Oehl.XV126. 
CNyrop.Haandv.221.  -drev,  et.  d.  s.  s. 
Baandhage.  vAph.(1772).III.661.  Fisker. 
SøO.Till.  snedkere,  t'.  se  snedkre,  sned- 
kerere, V.  [sne^a're'ra]  -ede  ell.  (nu  sj.) 
-te.  vbs.  -ing.  {dannet  tit  snedkre  eU.  Sned- 
ker, ;/.  kokkerere,  skomagerere,  skræd- 
derere ofl.;  iscer  dagl.^  lave  snedkerarbej- 
de (r);  sysle  med  snedkerarbejde,  især  i  mindre 
stil,  som  amatør.  Larsen.*(1888).  (han)  sned- 
kererede og  hamrede,  lavede  Disk  og  Hylder. 
Wied.LO.28.  adskillige  snedkererer,  fordi 
Lægen  har  paabudt  Motion. Po/."/iii906.6. 
den  Tid  er  endnu  ikke  saa  langt  borte,  da 
Gartneren  baade  kunde  kitte  Vinduer  og 
lave  Vidiekurve  .  .  ja  maaske  ogsaa  kunde 
snedkerere  1  en  snæver  Vending.  Danm 
Havebr.64.  Snedkeri,  et.  [sne^'ri?]  flt. 
-er.  {afl.  af  Snedker ;  iscer  snedk.)  diet  at  virke 
som  snedker;  en  snedkers  profession  eU. 
haandværk;  ogs.  om  (større)  snedker- 
værksted  eU.  næringsvirksomhed,  man 
skulde  aldrig  mere  faae  mig  til  Snedkeriet. 
Oversk.  L.  193.  Snedkerier  og  andre  Virk- 
somheder tU  Forarbejdelse  af  Træ.  Regu- 
lativNr.l27*'/,1908.  Orønb.SVlll.  Sned- 
ker-Iim,    en.    (jf.    Ben-,    Horn-,    Hud-, 


XX.    Bentrykt  **/«  1941 


68 


1076 


Snedkerlas 


[Snefald 


1076 


Læderlim^  lim,  der  er  udkogt  af  huder  og 
ben;  almindelig  lim  (især  brugt  i  snedker- 
faget). (Kalk.V962).  Hallager.152.  Suenson. 
B. 11.60.  -las,  en.  se  u.  Lus  4.8.  -mester, 
en.  Adr.^*/»1762.sp.l3.  FagOSnedk.  -svend, 
en.  (Kalk.Y962).  Moth.S569.  Oehl.XV173. 
Drachm.DM.16.  CNyrop.Haandv.223. 

snedkre,  v.  ['sne-Opra]  (1.  br.  snedkere. 
Chr.VIII.(Bornh.Samlinger.XVI.(1925).50)). 
-ede.  ijf.  SV.  snickra;  afl.  af  Snedker;  jf. 
cenyd.  snedeke  i  sa.  bet.,  fra  mnt.  sniddeken 
^scM.  Snedker^;  smi.  snedkerere  samt  bødkre; 
især  dagl.)  1)  d.  s.  s.  snedkerere.  Moth.S570. 
Han  kunde  snedkre  og  dxeie.  Hauch.MfB.85. 
(i  tugthuset)  væves  og  snedkres  og  skomage- 
reres. Bregfend.G'P.SS.  2)  m.  h.  t.  snedker- 
arbejde: fremstille;  forfærdige.  *Derpaa 
jeg  flinkt  mig  snedkred  en  Seng.Wilst.Od. 
XXIII.V.199.  *saa  snedkre  vi  dem  Bord  og 
Bænk.  Rich.KD.89.  to  .  .  i  gotisk  Stil  sned- 
krede Korskabe  af  broget  stafferet  Egetræ. 
Trap.*VII.81.  billedl.:  (Poul  Rytters  viser) 
ere  „snedkrede"  for  visse  Lokaliteter  og  en 
enkelt  Privatkreds.  PLMøll.KS.II.280. 

sned-løbe,  v.  (til  I.  Sned  3  (og  IL 
sned^;  jf.  snigløbe,  snildløbe;  dial.  ell.  hos 
sprogrensende  forfattere).  I)  indhente  ell. 
komme  forbi  en  ved  at  skyde  genvej;  komme 
før  en  anden  til  et  maal.  Leth.(1800).  MHRo- 
sen0rn.GreveGertogNielsEbbes0n.il. (1901). 60. 
naar  man  har  gumpet  (paa  cykel)  en  Mil  paa 
Landevejen  fra  Esbjerg  .  .  kan  man  sned- 
løbe  den  over  Tjæreborg  og  Darum  og  dukke 
op  ved  Gredsted-Bro.  FtiMnd.5^.7<?.  UfF. 
2)  (vist  udviklet  af  bet.  1,  maaske  med  tilknyt- 
ning til  1.  Sned  2.2)  overrumple;  narre,  over- 
vælde, (søge  at)  komme  en  til  livs  ved  list, 
kneb,  underfundighed;  falde  i  ryggen;  snig- 
løbe. Leth.(1800).  MDL.  Her  fik  følelsen 
imidlertid  ikke  råderum,  fordi  mellemhand- 
lerne overrumplede  og  snedløb  den,  FrHamm. 
Grundtvigogdetforenedevenstre.(1875).26.  jeg 
(har)  maattet  lide  en  Del  for  Kritikens 
Skyld,  at  sige  den  usande  eller  hemmeligt 
snedløbende.  Holm  Hansen.  Hvad  jeg  oplevede. 
(1911).147.  det  Formaal  at  overvinde,  under- 
trykke og  snedløbe  hans  mangfoldige  Fjen- 
der. JoftsPaiM.Z)Z).34S.  Feilb.  -malle,  en. 
(haandarb.,  især  dial.)  skraa  malle  (IL3). 
VortHj.III,1.19.  UfF.  -ranke,  en.  (jf. 
-stiver;  dial.)  ranke  (L3);  skraastiver  (1). 
JHSmidth.0rds.141.  FrGrundtv.LK.18.  HZan- 
genberg.Da.Bøndergaarde.(1925).73. 

Sne-drev,  et.  ioldn.  snjådrif;  nu  sj.) 
sneens  fygen;  snefog;  fygende  sne.  KSelskSkr. 
IX.597.  OPihl.Teglverk.(1802).99.  BerlTid. 
^*U1892.Aft.2.sp.4.  -drive,  en.  {ænyd.  d.  s.) 
bunke  sammenføgen  sne.  Disse  Sneebrud  eller 
Laviner  . .  nedfalder  af  høye  Bierge  fra  Snee- 
driver. LTtd,  1724. 60.  *Sneedriven  flyer  paa 
hvasse  Vind  |  Og  Veiens  Spor  bortfyger.  7ny. 
VSt.l6.  JVJens.HH. 11.220.  jf.  (om  stor 
mængde  sne):  jeg  dængede  ham  med  en  Snee- 
drive. £frz.X  7/77.25.   II  »  sammenligninger. 


Ploug.NS.181.  han  vilde  jo  vrævle  om  hendes 
Øjne  som  Forglemmigejer,  om  hendes  Hals 
som  en  Sneanve.Schand.TF.il. 385.  Omkring 
hende  i  de  andre  Senge  laa  Dyner  og  Puder 
rodet  op  som  ugegamle  Snednyer.  ErlKrist. 
DH.29.  -dronning:,  en.  (jf.  Isjomfru^  i 
best.  /.;  naturmytisk  væsen,  skabt  af  HCAnd. 
som  legemliggørelse  af  vinteren  (og  hjertets  kul- 
de). HCAnd.D.76.  sa.NyeEventyr. 1, 2.(1845). 
10  77.  II  (gart.)  navn  paa  hvid  rosensort.  en  Rose 
skal  være  levende.  Jeg  bliver  forkølet  af  at  se 
paa  „Snedronningen".  HeeAnd.AH.94. 

Sned-stiver,  en.  (dial.)  d.  s.  s.  -ranke. 
Cit.l702.(Kalk.IY24).  UfF. 

Sne-dan,  et.  (højtid.)  om  snefnug. 
Sneeduun  hvirvlede  dem  i  Ansigtet.  Bergs. S. 
90. 

sned-vendt,  part.  adj.  (sj.  i  rigsspr.) 
akavet,  forkert  vendt.  BerlTid." /d926.Aft.l. 
20  sp.l. 

Sne-dynge,  en.  (ænyd.  d.  s.)  dynge  af 
sammenskovlet  ell.  sammenføget  sne  (jf.  -dri- 
ve). Bagges.DY.IX.452.  Søiberg.KK.II.140. 
billedl.:  en  Snedynge  af  hvide  Dun  (0:  af  en 
svane)  (laa)  ved  Træets  'Rod.GyrLemche.S. 
III.14.  I,  O  -dække,  et.  dækkende  snelag. 
vAph.(  1772). III.  PalM.Dryad.67.  Om  Vin- 
teren laa  alt  under  Snedække.  Brandes.777. 
364.  der  (laa)  et  Snedække  over  Landet. 
30  Frem.DN .177 .  II.  -dække,  v.  (sj.,  jf.  dog 
-dækket^  dække  med  et  lag  sne.  *de  gustne 
Vinterlunde  |  Sneedækkes  hvidt.  Oe/iLX7X. 
81.  -dækket,  part.  adj.  (ogs.  -dækt.  VSO. 
MO.  IsakDin.FF.318).  (jf.  -bedæk(ke)t, 
-beklædt,  -klædt,  -lagt,  -tækt^  dækket  af  et 
snelag.  S&B.  snedækkede  Marker.  Poi.*'/« 
1937. Sønd.9. sp.l.  -dækning,  en.  (jærnb.) 
foranstaltning,  der  skal  tjene  til  at  beskytte  en 
banelinie  mod  snefog  (fx.  bestaaende  af  en 
40  jordvold  m.  beplantning  paa  toppen).  Sal.* 
XXI.839.   -dækt,   part.  adj.  se  -dækket. 

sned-øjet,  adj.  (sj.)  skævøjet.  *en  lille 
sned-øjet  Pige  i  Kina.  SigfrPed.BlaaMandag. 
(1931).64. 

sneende,  adv.  ['sne-Oana]  i  forb.  sneen- 
de hvid  (dannet  af  snehvid  efter  kridende 
hvid  olgn.;  sj.)  hvid  som  sne.  Der  oppe  i  Temp- 
let gaar  en  gammel  Mand  omkring.  Han  har 
sneende  hvidt  Haar  og  dybe  Rynker  i  Vt^n- 
den.  MPont.SK.39.  sa.MO.78. 

sneet,  adj.  ['sne*(')8<]  (jf.  no.  dial.  snjo(v)- 
utt,  eng.  snowed  samt  sv.  sno(g)ig,  oldn. 
snjougr,  snæugr,  eng.  snowy,  ty.  schneeig; 
afl.  af  L  Sne;  især  dial.)  dækket  af  sne; 
fuld  af  sne;  tilsneet.  De  sneede  Agre 
vekslede  i  Solskinnet.  JFJens./S>S'.94.  En  sneet 
Søndag  Morgen.  ZPecA;er.7¥7.759.  Feilb. 

Sne-faar,  et.  (zool.)  det  nordasiatiske 
faar  Ovis  nivalis.  BøvP. 1.535.  -fald,  et. 
60  (ænyd.  d.  s.,  oldn.  snjéfall,  snæfall)  I)  sne- 
fnuggenes fald  gennem  luften;  faldende  sne- 
fnug. *  dukke  Hovedet  ned  |  For  at  undgaae 
Sneefald  i  Øiet. Bagger. D. 56.  billedl:  Sne- 
fald fra  Frugttræerne  eller  duftende  Dryssen 


50 


1077 


Snefane 


Snefoiced 


1078 


af  hvide  og  røde  RosenhlAde.Sehand.O.I.174. 
II  især:  nedbør  af  sne;  ogs.  om  den  mængde 
sne,  der  er  faldet,  (aaret  begyndte)  med  et 
stedsvarende  Snee-Fald.SIongre.CAr/F25.  et 
stille  Snefald  havde  .  .  klædt  Jorden  .  .  i 
pureste  Hvidt.  Blich.(1920).XIX.58.  Uss. 
IkmmGeol.*193.  2)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-skred.  TopJNorge.27H.39.  -fane,  en. 
(fra  no.  snefane  (-fann),  ;/.  oldn.  snj6f9nn; 
2.  led  er  no.  fane  (fann,  fonn),  snedrive,  oldn. 
f9nn,  sru;  næsten  kun  m.  h.  t.  arktiske  for- 
hold) blank  og  haard  snedrive.  EMikkels. 
(PoU*f*1912.9.sp.5).  i  Højsommerens  varme 
Middagstimer  søger  (moskusokser)  Afkø- 
ling paa  en  ^neisMe.  AlwinPedersen.Polardyr. 
(1934). 32.  Der  kom  Tø  i  Rævesporene.  Sne- 
fanerne  løb  ud  i  Grums.  Fleuron.HFR.49. 
'ttkngf  et.  (jf.  -fanger;  især  jcemb.)  hvad 
der  opfanger  fygende  sne  (og  derved  skærmer 
banelinie  olgn.).  Syrener  paa  Snevoldene  er 
udmærket  Snefang.Jemftan«r.'*/»i935.7.«p.4. 
-tmngeTf  en.  (jf.  -fang;  især  jæmb.)  d.  s. 
Foran  Løv-  og  Naaletræsbælter  kan  (paa 
iæmbaneskraaninger)  ligeledes  anbringes  en 
Kække  Løvtræer  eller  Buske,  som  .  .  gør 
Gavn  som  Snefanger.  Jem6an€r."/,2935.7. 
sp.4.  (9  -farvet,  adj.  (1.  br.)  af  en  ren  hvid 
farve  som  sne.  Olufs.(Rahb.Min.l791.IY238). 
*(Pierrot)  i  sneefarvet  (Oehl.XX.33:  den 
vide;  Kio\e.Oehl.(Theone.II.(1811).45).  en 
Sko  af  snefarvet  SUnd.  S Mich.Æb.ll4.  bil- 
ledl.:  den  uforsøgte  Ungdoms  højt  priste  og 
højt  besungne  sne-  og  liljefarvede  Uskyld 
og  Rejihed.Wied.S.109.  -fasan,  en.  \. 
agerhtnsefuglen  Tetraogallus  himalayensis. 
Brehm.FL.425.  BgvP.1.549.  -ferie,  en.  (jf. 
-fri  1 ;  skol.)  ferie,  der  gives  om  vinteren,  naar 
der  er  faldet  sne,  bl.  a.  for  at  eleverne  kan  faa 
lejlighed  til  at  dyrke  vintersport.  Pol."/il940.5. 
sp.5.  -fest,  en.  i  forb.  Marias  snefest,  ko- 
tolsk  fest  for  Maria  *U  (til  erindring  om  bygnin- 
gen af  kirken  Maria  Maggiore,  der  blev  bygget 
efter  Marias  opfordring  paa  et  sted,  hvor  der 
faldt  sne  den  nasvnte  dag).  Sal.*XV  1.602. 
-finke,  en.  V  I)  iænyd.  d.  «.)  d.  s.  s. 
-værUng.  Kjcerbøll.346.  Brehm.FL.201.  2) 
mellem-  og  sydeuropæisk  (i  nærheden  af  sne- 
regionen i  bjergegne  levende)  finke,  Montifri- 
giUa  nivalis.  Brehm.FL.215.  BøvP.1.551. 
-f J«ld,  et.  (oldn.  (pi.)  SnæfjpU  som  sted- 
navn; jf.  -bjerg)  fjæld,  dækket  med  (evig) 
sne.  OeeMag.II.287.  Bagges.DV.lX.363.  AOlr. 
DH.II.93.  -fla^e,  en.  snemasse,  der  har 
form  som  en  flage;  dels  om  (sammenfrosset) 
snelag  paa  gren  olgn.,  under  fodtøj;  dels  (især) 
om  stor  klat  faldende  (tø)sne.  Skum  fløj  som 
Sneflager  hen  over  vore  Hoveder,  fiiur/i. 
(1920).X1X.189.  Foersom.D.11.73.  Kom  han 
til  at  røre  ved  en  Gren,  faldt  store  Sne- 
flager ned.  Tolderl.F. 1 1.40.  -flok,  en.  (nu 
nofppe  br.  -flokke.  Amberg.  VSO.).  I)  (nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  -fnug.  LTid.1752.126.  den 
mørke  Himmel  .  .  nedslyngede  Regndraa- 
ber  og  Sneeflokker  blandt  hverandre.  fiUcA. 


(1920).  XV 69.  Sneeflokkene  fyge.  HCAnd. 
(1919).IV375.  Rich.1.5.  C  Elberling. Breve  fra 
enBogelsker.(1909).4.  ||  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligninger. Sæbe-Frøkenen  overgned  ham 
Skiægget  med  slig  en  Hurtighed,  at  det  gav 
store  Snee(iokkeT.Biehl.DQ.llI.291.  Asken 
faldt  paa  de  Omstaaendes  Klæder  ligesom 
flyvende  Sneeflokker. ^auc/i./.^7.  •De  Dage 
svandt  saa  hurtigt,  |  De  bleve  til  Aar,  |  Lidt 

10  efter  lidt  sig  stænked  |  En  Sneeflok  i  mit 
Haar.  Winth.HF.135.  2)  (jf  -blomst  l.i  osv.) 
t  Sf  vintergæk,  Galanthus  nivalis.  Amberg. 
-flokke-træ,  et.  (jf.  -blomst  1.2,  -krone 
2,  -træ;  ^  busken  Chionanthus  virginica  L. 
af  olietræfamilien  (med  smaa  hvide  blomster). 
Kjcerbøll.FB.145.  OGPetersen.TræerogBuske. 
(1916).477.  -tnngf  et.  (tidligere  ofte  -fnok. 
HCAnd.SS.IV43.  sa.(  1919). 11 1.377.  Bergs. 
NN.149).  (jf.  -flok  1,  -fog  2,  -fugl  3,  -fun- 

20  ke;  om  hver  af  de  smaaflager,  -klumper  af 
sammenhængende  snekrystaller,  hvori  sneen 
falder  gennem  luften.  Sneefnokkene  faldt  i 
hendes  lange,  gule  Haar,  der  krøUede  saa 
smukt  om  bakken.  HCAnd.(1919).l  1.207. 
det  sagte  faldende  Sneefnug,  der  i  Selskab 
med  de  andre,  utallige  .  .  Fnug  udbreder  et 
hvidt  Tæppe  over  Jorden.Goldsehm.Hjl.lIl. 
109.  Pautsen.II.812.  i  sammenligninger: 
(menneskene)    udslettes    og    glemmes    som 

30  Sneefnokken,  der  falder  i  den  rindende 
Strøm.  HCAnd.SS.IV43.  »du,  som  gik  min 
Dør  forbi,  |  flyv  som  et  Snefnug  over  Sti! 
Stuek.11.81.  »De  hvide  Frødun  fra  Poplen 
^ygci'i  I  som  faldt  der  Snefnug  fra  fjerne 
Byger. LCNiels.Va.42.  -tog,  et  eU.  (nu  kun 
jy.)  en  (JJuel.399.  Borrebye.TF.30.  JVJens. 
C.71.  jf.  Feilb.).  (sj.,  i  bet.  2,  maaske  ved 
sammenblanding  m.  -flok:  -fok.  Goldsehm. 
BIS.1.69.   sa.Hjl.1 1.519.   —  ikke  i   rigsspr. 

40  -fug.  (i  bet.  2:)  Høm.HT.26.).  {ænyd.  sne- 
fog, -fug,  oldn.  snjå-,  snjofok;  ;/.  -fyg,  -føg, 
-knog,  -knyg,  -rog  samt  Rendefog,  Fogsne) 
I)  det,  at  sneen  fyger;  især:  snevejr,  under 
hvilket  sneen  fyger;  ogs.  om  den  fygende  sne. 
han  (kunde  ikke)  uden  Incommoditet  .  . 
formedelst  Vind  og  Sneefog  .  .  gaae  over 
S\ots-BToen.Holb.DH.IlI.425.  Under  Sne- 
fog. Hostr.(skuespiUitel.l888).  Landet  der- 
inde   viste    sig    gennem    Snefoget.  DrocAm. 

50  VT.396.  biUedl.  ell.  i  sammenligninger:  Pilene 
faldt  paa  den  danske  Hær  tykt  som  et 
Sneeiog.AUen.1.150.  Grenene  .  .  dryssede  et 
Snefog  af  Blomsterblade  ned  over  mig. 
Tolderl.H.134.  (CJLAlmqvists  .,Det  går  an") 
fremkaldte  et  rent  Snefog  af  Småskrifter  for 
og  imod. Rørd.SL.42.  talem.  (nu  næppe  br.): 
Jeres  Herre  er  vist  bleven  til  i  Torden- 
Veir,  og  født  i  Sneefog  (a:  ser  skrækkelig  ud). 
Jacobi.(Skuesp.IV94).    2)    (jf.    II.    Fog    2 

60  sltUn.;  nu  sj.)  d.  s.  s.  -fnug.  vAph.(  1764). 629. 
*l  denne  barske  Tid,  da  Sneefog  dandse  | 
Forbi  mit  Vindue. //r2.Z).//.2i6.  Goldsehm. 
BIS.  1.69.  -toged,  en.  (jf.  -konge  2)  en  i 
hver    arbejdskreds    i    sognet    af    sogneraadel 


68* 


1079 


Sinefok 


Sineffl 


1080 


hesJåkket  person,  der  forestaar  snekastnings- 
arbejdet,  tilsiger  de  arbejdspligtige  m.  m.  Min 
Skr.'*/il861.  Hostr.E.11.4.  JVJens.HH.II. 
219.  LovNrJ58"/d938.§ll.stk.l.  -fok,  et. 
se  -fog.  -fri,  adj.  I )  (jf.  -ferie ;  skol.)  i  forb. 
som  faa,  have  snefri,  om  skolef elever):  faa, 
have  fri  fra  skole  p.  gr.  af  snevanskeligheder 
ell.  for  at  kunne  drive  vintersport.  Morgen- 
bladet.'/tl931.8.sp.2.  2)  %  (jf.  -bar,  -løsj  om 
terræn,  vej:  ikke  dækket  af  sne.  NordConv  {q 
Lex.V322.  Brandes.X.286.  AchtonFriis.AJ. 
20.  -fug:,  et.  se  -fog.  -fngl,  en.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  1),  oldn.  snæfugl)  I)  \-  (nu  især 
dial.)  d.  s.  s.  -værling.  EPont.Atlas.1 .628. 
Kjærbøll.346.  Seier.BornholmsFugle.  (1932). 
231.  Feilb.  2)  \  den  i  Amerikas  arktiske 
egne  levende  spurvefugl  Junco  (hiemalis).  De 
derovre.  (1912).  122.  Brehm.  DL.*  11,3. 215. 
3)  (nu  vist  kun  dial.  (barnespr.))  om  (sto- 
re) snefnug.  Ing.VSt.28.  sa.EF.II.l.  Bornh  20 
OS.  -fald,  adj.  (oldn.  snjovarfullr)  I) 
om  vej,  gade  olgn.:  fuld  af  sne;  om  luft, 
himmel:  fuld  af  snefnug  ell.  sneskyer.  Moth. 
S566.  ingen  Sneefuld  Luft  kand  hindre 
(nordlyset)  at  igiennemtrænge.  Heitm.Physik. 
64.  Sneefulde  og  skidne  Gader.  Argus.1771. 
Nr.19.3.  Værelset  var  mørkt  og  Himlen 
sneiuld.ThomLa.AH.150.  2)  (nu  1.  br.)  om 
aarstid  olgn. :  i  hvilken  der  falder  megen  sne. 
♦Vor  fiendske  Naboevind,  som  tit,  mod  30 
Bondens  Agt,  |  Ham  har  en  sneefuld  Høst 
paa  frosne  Vinger  hra,gt.  Bull.(SkVid.IX. 
155).  i  sneefulde  Vintre  (kunde  man)  kuns 
ved  Hjelp  (af  ski)  komme  fra  et  Sted  til 
undet.  Cit.l823.(Rist.OR.10).  -funke,  en. 
{ty.  schneefunke;  sj.)  lille  (lysende)  snefnug. 
Sneefunker  nedfyge  fra  Himlen.  Blich.(  1920). 
11.125.  se  ogs.  u.  I.  Funke  3.  -fyg,  et.  (sj.) 
d.  s.  s.  -fog  1,  -føg.  (et)  Iskorns  lette 
Svæven  i  det  bidende  ^neiyg.PoU^/il921.8.  40 
sp.3.  -fygning,  en.  et  hæftigt  uvejr  med 
storm  og  ?,nelygnmg.KNyrop.EJ.78.  Læ 
mod  Storm  og  Snefygning.  ^iu^tnPedersen. 
Polardyr.(1934).75.  -færd,  en.  (1.  br.). 
(harejagt)  paa  Sporsne,  paa  Snefærd  kan 
finde  Sted  i  Aarets  sidste  to  Maaneder.  Fij 
Møll.HJ.150.  -føg,  et.  (især  sjæll.)  d.  s.  s. 
-fog  1,  -fyg.  (landlægen)  maae  flakke,  oftest 
paa  en  aaben  Vogn  i  Regnvejr,  Kulde  og 
Sneeføj.  Buchhave. (PolPhys Mag.VlII. 234).  50 
♦blinde  staar  de  |  i  Sneføgets  tætte  Dans. 
Herdal.NytSind.(1929).38.  UfF.  -føre,  et. 
det,  at  en  færdselsvej  er  dækket  af  sne,  især 
af  et  lag,  der  tillader  benyttelse  af  kane,  slæde, 
ski;  ogs.  (1.  br.)  om  selve  snelaget,  den  sne- 
dækte færdselsvej.  vAph.(  1764). 629.  Bønderne 
benytte  Sneeføret  for  at  bringe  deres  Sæd 
til  Kiøbsteden.  VSO.  de  lange  Spasereture  .  . 
om  Vinteren  i  Sneføre  til  Ordrup  og  tilbage. 
Brandes.1 1.516.  VilhHans.J.18.  (sj.)  i  flt.:  éo 
Slædemeders  stille  Gliden  hen  gennem 
uendelige  SneiøTeT.JVJens.FD.88. 

8neg,  præt.  af  snige. 

ISne-gaas,  en.  '^  den  i  det  nordlige  Ame- 


rika og  Østasien  levende  gaas  Anser  hyper- 
boreus.  Amberg.  BøvP. 1.191.  -garn,  et.  (jf. 
-hætte  2;  jæg.)  garn  til  fangst  af  agerhøns 
paa  sne.  vAph.(  1764). 629.  Weismann.Jagt- 
leks. 

snege,  v.  se  snige. 

Sine-ged,  en.  (zool.)  bjergged,  Haplo- 
ceros  montanus  (ell.  americanus).  Sal.UX. 
540.  Lieberkind.DY XI 1. 210.216. 

S^inegel,  en.  se  Snegl. 

sneget,  perf.  part.  af  snige. 

Sne-gilde,  et.  (dial.)  snekastningsgilde. 
SprKult.VIII.130.  -gitter,  et.  (fagl.)  jærn- 
stativ,  der  anbringes  paa  skraa  tage  for  at 
hindre  sneen  i  at  glide  ned  paa  gaden;  sne- 
stopper. Bek.Nr.6'yil899.§53.  SaVXXI.839. 

Snegl,  en.  [snai'i]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Sne^eL  Pflug.DP.343.  Holb.Paars.187.  LTid. 
1740.571.  jf.  Feilb.  —  nu  kun  dial.  Snegle. 
Moth.S333.  Thorsen.24.  jf.  JMJensen.Ven- 
delbomål.(  1897 -1902). 47  (i  bet.  2.&).  —  no. 
ell.  dial.  SnII.  vAph.Nath.VII.404.  Feilb.  jf. 
Rietz.642.).  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.)  -er 
(Moth.  S568.  LTid.  1727. 356.  Oecon  Journ. 
1757.898.  Feilb.).  (ænyd.  sneil,  snegel,  snegle, 
snijgill,  glda.  snigel  (Harp.Kr.191),  sneghel 
(Brandt.LB.285),  flt.  snyglæ,  snielæ,  æda. 
snæghæl  (Harp.Kr.l91),  oldn.  snigill,  eng. 
snail,  mnt.  snegel;  besl.  m.  IL  Snekke  og 
I.  Snog;  jf.  IL  snegle) 

I)  bløddyr  af  klassen  Gastropoda, 
bugføddede,  oftest  med  en  ejendommelig  skal 
(„hus"),  der  dækker  (en  del  af)  legemet; 
tidligere  (mods.  IL  Snekke^  kun  om  de  skal- 
løse  lungesnegle;  ofte  spec.  om  den  sorte 
skovsnegl,  Arion  ater  (den  sorte  snegl). 
i.l)  t  al  alm.  det  skal  være  Eder  ureent 
.  .  Krokodilen  og  Salamanderen  og  Sneg- 
len (1931  afvig.). 3Mos.ll.30.  *hvi  har  dog 
fæle  Snegle  |  Sligt  et  deiligt  Huus?  Oehl. 
XX.192.  »Nu  Sneglen  med  Hus  paa  Ryg 
vil  y3indre.Ing.RSE.VII.240.  i  Haven  vox- 
te  nye  Snegle;  de  krøb  ind  i  deres  Huus, 
spyttede,  —  Verden  kom  ikke  dem  ved. 
HCAnd.(1919).IV299.  *den  store  Snegl, 
som  skyder  |  Sig  sagte  hen  ad  Gangen  sort 
og  tyk. PalM.IV.45.  ♦Den  sorte  Snegl  paa 
Sokker  |  han  møder  nok  som  Klokker  (o: 
ved  solens  „bryllup"  med  bøgen).  Rich.1. 68. 
Han  spiste  majestætisk  og  langsomt  Dusin 
efter  Dusin  af  Snegle  og  Østers.  S ophClaus s. 
R.211.  ♦Snegl,  Snegl  du  sorte  |  er  dit  Hus 
blevet  borte?  |  Er  du  løbet  hjemmefra  |  i 
den  bare  ^k\orte'i  Levy. Bv. 36.  DanmFauna. 
X.3.  Sneglen  i  Digtning,  Tale  og  Folketro. 
DSt.1938.147.  lungede,  nøgne,  skalbærende, 
skalløse  snegle,  se  lunget,  nøgen  3.i  osv.  I.2) 
i  særlige  udtr.  \\  i  udtr.  (ofte  sammenligninger), 
der  hentyder  til  sneglens  langsomme  bevægelse. 
Han  løber  afsted  som  en  Snegl.  MaM./.665. 
♦Det  gaar  med  Overtro  som  anden  Sot:  | 
Den  flyver  paa,  som  Ørnen  paa  sit  Bytte,  j 
Men  kryber  sent  som  Sneglen  af  sit  Hus. 
Grundtv.PS.  IV  395  (jf.    krybe    3.i    slutn.). 


1081 


Snesl 


Snecl 


1082 


*Hvor  er  Helhiem  vel  at  finde  |  Aandelig 
paa  Jordens  Bold  .  .  |  Hvor  der  tygges 
kun  paa  Negle,  |  Hvor  der  kjøres  kun  med 
Snegle,  |  Raabes,  som  man  hvæser  kun? 
sr>ut.VIII^25.  *de  Ventetimer  kreb  |  som 
Snegle.  Ploug. 1 .326.  Tiden  sneg  sig  frem  som 
en  Snegl  over  en  Skovye'].Schand.VV319. 
saa  sen  som  en  Snegl.  SAB.  Krist.Ordspr. 
309.468.  *Han  gaa  med  Lynets,  gaa  med 
Sneglens  Fart,  |  Saa  er  den  Gransker 
dog  af  nordisk  ATt.GTundtv.PS.VI.639.  CK 
Molb.Dæmring.f  1852). 162.  talem.  (nu  sj.): 
vær  som  sneglen  i  raad,  men  som  fuglen 
i  daad  olgn.  Mau.7611.  Grundtv.Da.Ordsprog. 
( 1845 ).nr. 2470.  ||  (ojtest  i  sammenligninger) 
i  udlr.  for  at  skjule  sig,  afsondre  sig  fra 
verden,  blive  tilbagetrukket,  reserveret,  lukke 
$ig  Hl.  Eolb.Paars.187.  Goldschm.VIlI.432. 
han  havde  sit  Hjem,  dér  gemte  han  sig 
som  en  Snegl  i  sit  Hns.AndNx.PE.IV119. 
Han  lukker  sig  inde,  først  i  sit  Hus,  og 
siden  i  sig  selv,  og  saa  kan  ingen  faa  Sneg- 
len hem  igen. NatTid.^*/»1921.Aft.2.sj).4.  (nu 
næppe  br.:)  En  Kat  seer  best  udi  Mørke,  og 
en  Philosophus  lever  best  in  obscuro:  ligesom 
Sneglen  er  best  i  sit  eget  Huus.//o{5. 
MTkr.571.  II  m.  henblik  paa  det  forhold,  at 
»neglen  bærer  sit  hus  (som  en  byrde)  paa 
ryggen.  *Snart  trænger  min  Siæl  af  det  døde 
Leer,  |  Som,  liig  en  Snegl,  den  maa  med  sig 
til»he.0ehl.I.46.  ordspr.:  Sneglen  kommer 
aldrig  saa  langt  ud,  den  jo  bærer  sit  Hus 
paa  Ryggen. Mau.4056.  ||  bide  snegle, 
(nu  næppe  br.)  som  udir.  for  at  faa  en  tarvelig, 
foragtelig  spise.  *Hand  gierne  gaar  til  Giest, 
men  naar  det  ham  kand  feyle,  |  (Som  ofte 
■keer  desvær,)  hånd  gaar  og  bider  Sneyle. 
Helt.(SamlDanskeVers.I.62).  »det  paa  sin 
Poetisk  er  (o:  det  er  digteres  lod),  \  At  gaae 
og  bide  Snegle  her,  |  Naar  andre  Østers 
spiser.  Wadsk.42.  skulde  jeg  (o:  en  sømand) 
forlade  ham,  da  hun  (s:  det)  stormer,  saa 
▼ar  jeg  ikke  bedre  værd,  end  at  bide  Snegle 
min  hele  Le vetiid.  TBruun.  Pr.  i  22.  den  maa 
▼ære  syg  for  kødmad,  som  gaar  i  skoven  og 
bider  snegle,  se  Kødmad  1.  ||  i  rim,  der  synges 
af  bom,  naar  de  ser  en  snegl:  'snegl,  snegl, 
kom  ad  (af  dit  hus),  |  her  er  en  bonde,  (som) 
vil  købe  dit  hus  olgn.  Krist.BRL.471.  Esp. 
315.  Feilb.  DSt.193S.159. 

2)   hvad   der  af   udseende   minder   om   et 
sneglehus  med  vindinger,   med  heftig  Susen 

S',  Brusen  drives  (vandet)  om,  som  et  Molle- 
iul,  og  dannes  som  en  Snegl  eller  Virvel. 
Thurah.B.164.  især  i  flg.  anv.:  2.1)  (især 
bamespr.)  om  en  paa  jorden  tegnet  figur: 
hinkesnegl;  ogs.  om  selve  legen;  i  forb.  som 
hinke,  hoppe  snegl,  (dial.:)  hoppe  til 
snegls.  Krist.BRL.256.  HjUgeb.67.  UfP. 
2.2)  om  bagværk;  især:  et  slags  wiener- 
bred, bagt  af  en  strimmel  dej,  der  er  lagt  i 
tindinger.  Fuldstændig  Koge-  ogSyltebog.(1861). 
398.  Vi  (købte)  frisk  Brød,  de  berømte 
„Snegle".  Drachm.EO.109.     AndNx.DMJlI. 


217.  Sidst  i  50'eme  blev  det  Skik  at  traktere 
med  Kaffe  og  Hvedebrød,  Toøres-Snegle  og 
Kringler.  AarbHolbæk.1932.129.  Bagning.51. 
2.3)  frisure,  dannet  af  en  i  vindinger  sam- 
menlagt fletning,  hendes  Nakke,  hvorfra  det 
egernrøde  Haar  var  strøget  bort  for  at  samles 
i  en  Snegl  over  Issen.  Pont.FL.339.  Vore 
unge  Piger  bærer  deres  Fletninger  paa 
samme    Maade   nu:    i   Snegle   ved    Ørerne. 

10  Hjemmet.1907 .770.sp.2.  jf.:  over  det  brun- 
røde Haars  Nakkesnegl  sad  en  stor  Skild- 
paddes-Kam. Poni.FL.S6.  2.4)  (dans.)  kæde 
af  dansende,  der  har  taget  hinanden  i  hcuin- 
den  og  af  en  leder  føres  saaledes,  at  kæden 
danner  slyngninger  af  forsk.  form.  Pont. F. I. 
346.  2.5)  (anal.)  et  af  tre  vindinger  bestaaende 
parti  af  det  indre  øre  (Coehlea).  Saxtorph. 
0.82.  Panum.662.  2.6)  0  om  forsk,  redska- 
ber, redskabsdele,  der  har  form  som  en 

20  snoet  spiral,  bestaar  af  en  spiralformet  skrue- 
gang olgn.  En  Strimmel  fladt  Jern  (blev)  tril- 
let op,  saa  det  blev  til  en  Spiral,  „Sneglen", 
Glaspladen  blev  anbragt  med  „Blank"  nedad 
paa  et  uldent  Stykke  paa  Bordet,  vaadt  Sand 
kom  i  Sneglen,  og  saa  kørtes  der  rundt  (for  ai 
gøre  glasset  uigennemsigtigt). Dengl.By. 1932- 
33.118.  II  j^  den  øverste  snegleformigt  ud- 
skaame  del  af  skruekassen  paa  violininstru- 
menter. HPanumB.ML.656.  \\  (jf.  Kvarter- 

X  snegl;  ur.,  foræld.)  snekke  i  ur.  GFUrsin. 
Uhre.(1843).33.  OpfB.*III.490.  \\  skrue  uden 
ende,  der  griber  ind  i  og  driver  et  dertil  sva- 
rende hjul  (snegle-,  snekkehjulet);  snekke 
(se  u.  II.  Snekke  2.*).  SkibsMask.96.  Sal.* 
XXIII.63.  II  Arkimedes'es  skrue  (se  u.  I. 
Skrue  1.4^;  vandsnegl.  Bregend.MAG.126. 
en  Vindmølle  med  Snekke  eller  Snegl  til 
Udmaling  af  Vandet  fra  Vejlen. ^arftffo/- 
bæk.1937.33.  ||  maskine  med  vindinger,  hvori 

40  en  masse  blandes,  æltes,  renses  olgn.  Cit.1903. 
(OrdbS.).  Sal.*XXIII.772.  jf.:  Blandings- 
snegl  (o:  paa  keramisk  værksted).  PoVU 
1940.8.sp.l.  II  (nu  ikke  i  rigsspr.)  om  skrue- 
staal, gevind  paa  et  sneglebor  (UfF.)  olgn. 
*Han  (s:  drejeren)  havde  en  poleret  Snegl  | 
Saa  tidt  han  gjorde  Skruer,  |  Hvis  Gænger 
ingentid  slog  feil  HMikkels.D.37. 

3)  (dagl.)  som  spøg.  eU.  nedsæt,  beteg- 
nelse for  person  ell.  (sjældnere)  dyr  elL 

M  (sj.)  ting  (jf.:  *De  løste  Båden,  en  rundbovet 
Snegl.  Blaum. AH. 64;  sml.  (?)  I.  Snekke^,  de 
sorte  Snegle  (o:  præster)  skal  bringes  herop. 
lng.KE.II.16o.  Efter  Optagelsen  (paa  Lyrig- 
by  seminarium)  blev  „Tutterne"  (s:  aspiran- 
terne) til  „Snegle",  med  hvilket  Kælenavn 
første  Klasses  Elever  benævnedes.  N Nielsen. 
LæreaarogLærerkaar.L(1929).29.  ||  især  (of- 
test i  forb.  m.  beskaffenheds-adj.  som  løjerlig, 
sær,  underlige  om  lejerlig,  mærkelig  person: 

60  fyr;  fisk  (1.2).  „hvad  var  det  for  en  Snegl, 
der  gik  fra  dig  nu?"  —  „Det  var  min  Doktor." 
Hostr.SpT.IV6.  den  gamle  Prokurator  .  . 
var  en  sær  gammel  Snegl  med  sin  hvide 
JEiaarmasse,  der  saå  ud,  som  var  den  krsp- 


1083 


ISnegl- 


S^nefflefjed 


1084 


pet  og  pudret. Schand.BS. 454,  ♦Hvordan  han 
saa'  ud?  En  underlig  Snegl,  |  Briller  for 
Øjnene,  nærsynet,  l&n^.Drachm.DG.OO.  han 
er  dog  en  sær  Snegl,  at  han  ikke  vil  være  sin 
lovlige  Ejendom  bekendt.  GyrLemche.NB: 
179.  II  (dial.)  om  langsom  person.  Feilb. 

Snegl-,  i  ssgr.  se  Snegle-. 

ISne-glans,  en.  (sj.)  Hændende  hvid 
glans.  *et  Bryst,  |  Imod  hvis  Sneeglands 
Alabast  er  sort.  Bagges. 1. 23. 

I.  SSnegle,  en.  se  Snegl. 

II.  snegle,  v.  ['snaila]  -ede.  (jf.  eng. 
snail;  afl.  af  Snegl)  I)  foretage  en  bevægelse 
ell.  handling,  der  minder  om  snegles.  I.l)  (jf. 
tt.  Snegl  1.2;  i  rigsspr.  først  alm.  i  slutn.  af 
19.  aarh.,  jf.:  „usædvanligt".  Af 0.^  intr.  ell. 
(nu  i  rigsspr.  oftest)  refl,.:  bevæge  sig  lang- 
somt; komme  langsomt  frem;  ogs.  om  tid, 
begivenhedsrække:  forløbe,  gaa  langsomt;  ofte 
i  forb.  m.  adv.  og  præp.-led.  (nu  især:  af 
sted,  frem,  hen^.  Hånd  gåer  og  snegler  af. 
Moth.S569.  hvor  skrækkeligt  efter  en  Dags 
Jernbaneflugt  at  snegle  frem  (o:  med  køre- 
tøj). HCAnd.ML.369.  *vredt  I  han  (o:  skole- 
eleven) til  jer  (o:  skolens  mure)  snegled  da. 
Hostr.SD. 1.189.  Samtalen  sneglede  sig  hen, 
dødt  og  twingent.  RSchmidt.MD.279.  Med 
slappe  Sejl  .  .  sneglede  (smakken)  ind  imod 
Havnen.  Pon<.jP.//.246.  Timerne  havde  sneg- 
let sig  langsomt  aisted.  HomoS.VD.165.  1.2) 
(jf.  u.  Snegl  1.2;  sj.)  i  forb.  snegle  sig  inde, 
trække  sig  tilbage;  isolere  sig;  lukke  sig  inde. 
(han)  sneglede  sig  (ikke)  inde  i  sit  Hus 
(men)  brød  sig  om  sin  Kunst  og  sine  Kunst- 
fæller derude.  ChKjerulf.(Pol.^yd913.3.sp.5). 
2)  udføre  (en  handling,  der  er  forbundet  med) 
en  bevægelse  i  sneglegang.  2.1)  (1.  br.)  intr. 
ell.  refl,.:  bevæge  sig  ell.  sno,  slynge  sig  i 
sneglegang;  beskrive  en  spiralformet  ell. 
bugtet  linie.  Vi  gik  op  paa  (bakken)  igiennem 
labyrintiske  Hækker,  som  slynge  sig  sneg- 
lende paa  dens  Afhang  til  Toppen.  Ba^gfes. 
L.I.57.  *snart  om  et  Fremspring  rundt  den 
(o:  stien)  snegler,  |  her  den  styrter,  og  hist 
den  stejler.  iEic^.///.i82.  vi  sneglede  i  Time- 
vis med  Jærnbane  omkring  det  (o:  bjerget), 
mens  det  kun  syntes  at  fjerne  sig  fra  os. 
OlfRicard.K.l.  2.2)  (jf.  Sneglemarmor;  fagl.) 
dekorere  med  striber  i  snegleform;  mar- 
morere med  spiralformet  mønster.  Forsatsen 
.  .  er  oftest  marmoreret,  enten  i  fyldige 
Mønstre  eller  sirligt  kæmmet  og  sneglet 
med  kraftige  .  .  Fajwei.Aarbogf. Bogvenner. 
1918.64.  2.3)  i  forb.  snegle  en  stak  op, 
(landbr.)  opsætte  en  stak  ved  at  gaa  rundt  i 
samme  retning  og  stadig  anbringe  negene  læn- 
gere og  længere  inde  mod  stakkens  midtlinie. 
Pol.^y»1915.5.  2.4)  (især  dial.)  i  forb.  som 
snegle  vand(et)  (af,  op,  ud),  afvande 
(mose  olgn.)  v.  hj.  af  en  vandsnegl.  Feilb. 
En  Landvandskanal  løb  paa  langs,  og  ud  i 
den  kastede  Drænrør  og  Grøfter  deres  Vand 
—  og  for  Enden  stod  .  .  en  Vindmotor  og 
sneglede  det  sure  og  vaade  -videie.  Fleuron. 


K0.44.  Det  overflødige  Vand  (i  tørvemosen) 
blev  ledet  bort;  ofte  var  det  nødvendigt  at 
snegle  det  nd.  AarbFrborg.1940.23.  UfF.  3) 
S  indsamle  snegle.  Collin  var  ellevild  og 
vilde  absolut  straks  begynde  at  „snegle". 
Bergs.HI.117. 

Snegle-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.  Snegl-. 
se  u.  Snegle-form,  -formet,  -gang,  -hus, 
-kløver,    -sten,    -trappe.   —   nu   næppe   br. 

10  Snegel-,  se  u.  Snegle-gang,  -hus,  -skal, 
-skridt/  af  Snegl  1;  fx.  foruden  de  ndf.  an- 
førte: snegle-agtig,  -art,  -avl(er),  -manér, 
-opdræt,  -slægt,  -yngel,  -æg.  -bakke,  en. 
(nu  næppe  br.)  I)  bakke,  hvor  der  lever,  ud- 
klækkes spiselige  snegle  (vinbjergsnegle).  Moth. 
S569.  Amberg.  2)  (jf.  -højj  bakke,  til  hvis  top 
der  fører  en  vej,  sti,  der  snor  sig  omkring 
bakken.  VSO.  -ben,  et.  (sj.)  drejet  bordben, 
der  er  skrueformet  snoet,  slynget.  Oehl.Lud- 

20  lamsHule.(  1814). 119.  -bor,  et.  (jf.  Skrue-, 
Snekke-,  Snit-,  Spiralborj  0  bor,  hvis  skæ- 
rende del  er  spiralformet  snoet  (enkelt  snegle- 
bor), ell.  bor,  hvis  stamme  er  en  flad  stang, 
som  er  spiralformet  snoet  om  sin  egen  akse, 
og  hvis  skær  er  en  spids,  kegleformet  træk- 
skrue  (dobbelt  sneglebor).  vAph.(1764).629. 
Haandgern.42.  Thaulow.M. 1.331. 337.  -bælg, 
en.  (jf.  -kløver  samt  Kløvergræs  2,  Lucerne) 
2(  plante  af  slægten  Medicago  L.  (hvis  frugter 

30  er  en,  hyppigst  seglkrummet  ell.  spiralvundet, 
fler frøet  bælg);  især  om  arterne  M.  lupulina  L. 
fHumlesneglebælg,  humleagtig  sneglebælg, 
dyrket  som  foderplante  under  navn  af  Lucerne, 
M.  sativa  L.),  M.  falcata  L.  (Seglsneglebælg) 
og  M.  minima  L.  (liden  sneglebælg).  Viborg. 
Pl.(  1793). 151.  Lange.Flora.837.  Nytteplan- 
ter.227.476.  -bønne,  en.  2(  (I  br.)  pryd- 
slyngplanten Phaseolus  caracalla.  Amberg. 
S&B.    -dannet,    part.    adj.    (jf.    -drejet, 

40  -formet,  -snoet,  -vundet  samt  sneglet;  nu 
sj.)  af  form  som  et  sneglehus  ell.  dannende  en 
spiral;  spiralsnoet.  Snegledannet  Frøe,  Bælle. 
CGRafn.Flora.l .57 .  En  snegledannet  Figur. 
VSO.  D&H.  -drejet,  part.  adj.  (jf.  -dan- 
net osv.;  nu  sj.)  drejet,  snoet  til  en  spiral. 
VidSelskSkr.1.97.  MO.  D&H.  -dynd,  et. 
(sml.  -mergel;  geol.)  gytje,  der  indeholder 
snegleskaller;  sneglegytje.  Uss.DanmGeol.*289. 
-fart,    en,     (jf.    -fjed,    -flugt,    -gang    1, 

50  -skridt;  dagl.)  om  langsom  fart,  langsomt 
tempo.  Et  Dampskib  foer  os  forbi  under  fuld 
Musik,  ligesom  for  at  spotte  vor  Sneglefart. 
Molb.Reise.1.61.  fra  Kupévinduet  maaler 
(jeg)  Sneglefarten.  Fii/i£fans.J.26.  atter  med 
Sneglefart  blev  der  .  .  1773  udtaget  Stæv- 
ning mod  KngBXdidideix.FrHeide.Midtsjælland. 
(1919).55.  -fedt,  et.  (næppe  i  rigsspr.)  fedt 
af  snegle;  billedl.,  om  noget  værdiløst  ell.  fra- 
stødende. UfF.  jf.:  „Jeg  har  hørt,  at  De  var 

60  den  dygtigste  planter  paa  St.  Croix."  .  . 
„Hvorfor  smører  De  mig  med  sneglefedt 
(o:  smiger )r'Hørlyk.GP. 211.  -fjed,  et.  (jf. 
-fart  osv.;  nu  1.  br.)  ganske  lille  trin,  fjed.  det 
er  ligesom  et  Sneglefjed  paa  Vejen  op  til  den 


1086 


!4nes:lefla||^ 


Sneclekrølle 


1086 


ftore  Knast.  BHchCUH. 83.  næsten  kun  i 
forb.  (g&a)  med  sneglefjed,  (gaa)  ganske 
langsomt;  næsten  kun  om  tidens  gang.  *  Tiden 
kreb  med  Sneglefjed.  WiW.Z)./.26.  HoUt.IV. 
58.  Klokken  slog  Elleve,  Tiden  sneg  sig  med 
Sneglefjed.  Befg«.PP.5(?^.  DSB.  -fla^t,  en. 
(si.)  d.  s.  s.  -fart.  Han  kjedede  sig,  og  da 
gbde  Timerne  jo  med  Snegleflugt.  ^C^n<2. 
SS.JII.1J2.  -fod,  en.  (1.  hr.)  sneglens  krybe- 
saal,  jod  (2.5).  D&U.  jf.:  *endiiu  slæbte  paa  lo 
Veien  |  Skyernes  Sneglefødder,  |  der  krym- 
ped  taalmodigt  frem  |  over  Hjulspor  og 
vilde  RaddBi.PlaCour.Leviathan.(J930).JJ. 
-form,  en.  (jf.  -formet;  sj.)  spiralform,  den 
Feder  (o:  urfjeder)  der  er  skikket  i  S  negl- 
For  m.Lrtd.i735.«7.  -formet,  adj.  (ogs. 
-tormig.  Amberg.  —  nu  næppe  br.  snegl-. 
Utk.(1800)).  (jf.  -form;  nu  1.  br.)  d.  s.  s. 
-dannet.  VSO.  Buccinaen,  det  snegleformet 
snoede  Valdhorn.  NisPet.  SG.  J4J.  -fræse,  20 
en.  0  en  slags  fræse  med  sneglevindinger; 
snekkefræse.  Hannover.Tekn.252.  -gung^  en. 
(nu  ikke  i  rigsspr.  Snegl-.  ]ldoth.S569.  Leth. 
(J800).  Snegel-.  H»m.MoraU.J36.  Holb. 
Ep.  V*.  J27).  (ænyd.  snegle-,  snegelgang 
»  bet.  1)  I)  (jf.  -fart  osv.;  nu  1.  br.) 
langsom  gang,  bevægelse;  langsomt  forløb; 
isoFT  i  forb.  (gaa,  krybe)  med  snegle- 
gang eil.  gaa,  krybe  sneglegang.  *Fem 
Aar  har  sneget  sig  med  Sneglegang.  OeM.  jo 
VJ.JO.  og  dog  syntes  Tiden  mig  at  gaae 
Sneglegang,  indtil  Aftenen  kom.  Hauch.JJ. 
180.  Tiden  kreb  med  Sneglegang.  Hdnd. 
SS.VJJ.254.  Forretningerne  gaae  deres  sæd- 
vanlige Sneglegang.  F50.  Dd:H.  2)  (jf. 
Snekkegang^  gattg,  der  snor  sig  opad  (sjæld- 
nere indad  mod  et  centrum.  VSO.  Sal.*XXJ. 
832)  i  vindinger,  spiraler  omkring  noget,  om- 
kring et  midtpunJct;  især  om  saadan  gang,  vej, 
sti,  trappe,  der  ferer  op  tU  toppen  af  en  høj  to 
ell.  et  taam;  i  videre  anv.,  i  al  alm.  om  hvad 
dm  snor  sig  i,  danner  en  spiral,  eU.  om  spiral-, 
skrueformede  vindinger,  spiralf  form) ;  ogs. 
(især  i  flt.)  om  hver  af  de  enkelte  vindinger. 
Trapperne  finder  man  at  have  en  Snegel- 
Gang.  jyoft.£p.V».i27.  (de)  krydse  sig  .  .  i 
Bugter  og  Sving,  og  Snegle-Gange  (op  ad 
et  bjerg). Grundtv.Saxo.J. 11.  Ad  Sneglegangen 
^t  Rundetaam)  vidste  jeg,  at  Peter  den 
Store  var  kjørt  ned  med  fire  Heste.  Bergs,  x 
GF.J.JJ5.  udskære  Skruegænger  i  Sneglegang. 
VSO.  Frelserkirkens  (o:  dens  spirs)  snegle- 
gang. lfis<lfirM.3i;.///.^^3.  II  (jf.  -kanal; 
anat.)  om  (hver  af  de  to  gan^  i)  kanalen, 
hulrummet  i  ørets  snegl;  tidligere  om  selve 
sneglen.  Saxtorph.0.82.  Sneglens  Vindinger 
^t  øret  er)  ved  en  Væg  delt  i  to  selvstændige 
Rum,  øverste  og  nederste  Sneglegang. 
AKrogh.Fysxol.104.  -JTJ* j^»  *°-  (ged) d.  s.  s. 
-dynd.  NaturensV  1917.148.  -hat,  en.  ^  m 
svamp  af  slægten  lAmacium  Fr.  (hvis  hat  er 
slimet  som  en  snegl).  Rostr. Flora. JJ.*(J925). 
257.  -hjal,  et.  I)  (nu  næppe  br.)  snekke- 
hjul (1).  Amberg.  2)  0  skruehjul;  snekke- 


hjul (2).  Sal.*XXJJJ.63.  -horn,  et.  (især 
foræld.)  sneglehus  af  form  som  et  horn; 
sruglehus,  brugt  som  primitivt  musikinstru- 
ment; snegleformet  snoet  musikhom.  vAph. 
(J759).428.  »Sølver-Muslingskaller  og  Snegle- 
horn  med  Kit  |  Var  mellem  Mosset  muret. 
0ehl.XXXJ.159.  *(havnymfer)  blæse  paa  de 
krumme  Sneglehom.  Pall/.///.227.  (han) 
hørte  i  Brændingens  Drøn  Tritonernes  Sneg- 
lehorn Tunge.Jørg.LT.36.  billedl.:  Vor  Frel- 
sers (0:  Frelserkirkens)  slanke  Sneglehom. 
Pont.  Sk.  97.  -has,  et.  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Snegl-.  Moth.S569.  Snegel-.  Pflug.DP.616. 
Ruge.FT.58).  {ænyd.  snegelhus,  glia.  sniels- 
hus)  I)  (jf.  Snekkehus^  sneglens  skal,  hus 
(IO.4).  »Salen  skulde  pjmtes,  |  Hvor  Gildet 
skulde  staae,  |  Med  røde  Sneglehuse  |  Og 
fine  Bolstre  blaa.BotsensFwer.324.  det  er, 
som  Vinden  blæste  ind  i  Hjernen  og  der 
susede  i  et  tomt  Sneglehuus.BC^nd.jSiS./F 
284.  *  Drengene  langs  Grøft  og  Hæk  |  sam- 
ler Sneglehuse.  A^Jeppesen.^r.7.  ||  brugt  bil- 
ledl., som  symbol  paa  en  persons  lilleverden, 
særlige  interessekreds,  eU.  paa  tilbagetrukket 
liv,  afsondring  fra  verden,  umeddelsomhed 
olgn.  han  lo  ad  (fUosofemes)  Systemer,  disse 
Sneglehuse,  som  man  slæber  omkring  med 
sig  henover  Tankens  uendelige  M&rk.JPJae. 
JJ.22.  der  kom  Studenter  og  Soldater,  unge 
Piger  og  gamle  Damer,  hver  udluftende  sit 
lille,  hyggeligt  indrettede  Sneglehus,  der  for 
dem  var  den  hele  Yerden.  Pont. LP.JJ.58. 
især  i  forb.  som  krybe,  trække  sig  ind  i 
sit  sneglehus,  (vi  frygter)  for  at  forkjøles 
af  den  universelle  Aand,  og  krybe  forsig- 
tigen  i  vort  Sneglehuus,  hvergang  vi  spore 
dens  'iissTværelse.Heib.Pros.JJ.4.  de  trak  sig 
ind  i  Utilnærmelighedens  Sneglehuse  og  tav. 
Tandr.K.lOO.  \\  heHil  (sj.)  sneglehus-dan- 
net, -formet,  -tormlg  (Drejer.BotTerm.149. 
71;  jf.  snegle-dannet,  -formet^.  2)  (anat., 
nu  1.  br.)  d.  s.  s.  Snegl  2.5.  Anat.(1840). 
JJ.314.  Panum.662.  jf.  ViborgdbNeerg.HB. 
9.  II  hertil  Sneglehus-gang  (Panum.662), 
-Tindae  (Bl&T.)  (if.  Snegle-gang  2  slutn., 
-vindue^.  -hvælirin|^,  en.  {ænyd.  snegel- 
hvælniug;  fagl.}  hvælving,  der  snor  sig  spi- 
ralformet omkring  en  pille,  som  loft  over  en 
snegUgang  (2).  vAph.(1759).428.  VSO.  Hist 
MKbh.3R.JJ.298.  -høj,  en.  (jf.  -bakke  2; 
nu  næppe  br.).  (hun)  besteg  en  Sneglehøi, 
fra  hvis  Top  var  en  viid  Udsigt.  B?7ss.lf£. 
JJJ.195.  -kanal,  en.  (anat.,  foræld.)  d.  s.  s. 
-gang  2  slutn.  Panum.662.  -kløver,  en. 
%l  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -bælg.  OeeonJoum. 
1757.916.  Sneglklever.  OecMag.VJJ.362. 
-kmmniBC  en.  (nu  næppe  br.)  spiral- 
linie; sneglegang  (2).  VSO.  -krøl,  et.  (jf. 
-krølle  samt  Snegl  2.s;  1.  br.).  et  vel- 
bevaret Theseushoved,  med  kort  Snegle- 
krøl i  Panden  under  Hjelmranden  og  blødt 
ringlende  Skulderlokker.  FrPouisen.  Oi).  194. 
•krølle,  en.  (jf.  -krøl;  I.  br.)  snegleformet 
krøQe.  Det  krusede  Haar  er  formet  i  Snegle- 


1087 


»n  eff  Iclanesom 


snegraa 


1088 


krøller. OadsMag.1932.107.  -langsom,  adj. 
(jf.  -sen,  -vom;  1.  br.)  meget  langsom,  nu  gik 
det  Fod  for  Fod,  sneglelangsomt.  Cfiern^. 
XII.107.  Kaagen,  der  sneglelangsomt  nær- 
mede sig.  Pont.LP.V  1 1. 147.  -lime,  en.  (nu 
sj.)  skruelinie;  spirallinie.  vAph.Chym.1 .291. 
Cuvier.DyrhisUI.24.  VSO.  D&H.  -liv,  et. 
(nu  næppe  br.)  hjemliv  ell.  liv  i  ensomhed, 
tilbagetrukkenhed.  PhysBibl.II.262.  Kruse. 
E.73.  -marmor,  et.  (sml.  II.  snegle  2.2; 
bogb.)  (papir,  marmoreret  med)  spiralfor- 
met mønster.  C  Elberling. Breve  fraenBogelsker. 
(1909).79.  Bogvennen.1928.66.  -merjgel, 
en.  (sml.  -dynd,  -gytje;  geol.)  en  art  fersk- 
vandskalk, opstaaet  paa  bunden  af  søer  af  de 
der  levende  snegles  ell.  muslingers  skaller.  Sal. 
I.584.VI.469.  -post,  en.  (<?/.  schneckenpost; 
nu  næppe  br.)  i  udtr.  for  langsom  befordring, 
bevægelse.  Amberg.  D&H.  -ridt,  et.  (sj.) 
langsomt  ridt.  Benedicte.Smaaskizzerfraenls- 
landsreise.il. (1871). 90.  -sand,  et.  (jf.  Snek- 
kegrus; nu  næppe  br.)  sand,  bestaaende  af 
knuste  snegleskaller  olgn.;  skælsand.  Kiøbm 
Syst.1.34.  -sen,  adj.  {ænyd.  snegelseen;  nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  -langsom,  -vom.  Hvor 
utaalelig  er  den  sneglesene  Gang  igjennem 
Details.  Bagges. ( ABagges.J  B. 1 .162) .  Kiørse- 
len  forekom  mig  snegleseen.Moift.C/¥i05. 
-sjæl,  en.  {ty.  schneckenseele  (hos  Jean 
Paul);  sj.)  om  selvtilfreds,  indskrænket  per- 
son. Oehl.Digte.(  1803). 162.  -skal,  en.  (nu 
ikke  i  rigsspr.  Snegel-.  Pflug.DP.1095).  (jf. 
Snekkeskalj  d.  s.  s.  -hus.  PhysBibl.XXI.130. 
Boas.Zool.*383.  -skridt,  et.  (nu  ikke  i 
rigsspr.  Snegel-.  Hørn.Moral.II.77).  (nu 
1.  br.)  d.  s.  s.  -fjed;  især  i  forb.  som  gaa  med 
snegleskridt.  *Bort  med  Snegleskridt  den 
Morgen  gaaer.  FGuldb.(Rahb.Tilsk.l797.181). 
imellem  literære  Folk  har  jeg,  vel  med 
Snegleskridt,  men  dog  uden  Krebsgang,  fun- 
det Vei  til  Bekiendtskaber.  G'rund<t;.B.//.i76. 
Arbeidet  gaaer  frem  med  Snegleskridt,  ilf O. 
D&H.  -sifim,  en.  slim,  der  afsondres  af  og 
dækker  kroppen  hos  snegle.  Sal.*XVII.378. 
DSt.1938.163.  -snoet,  part.  adj.  (jf.  -dan- 
net osv.;  sj.).  vAph.(  1772). III.  (en)  Væder 
med  vældige,  sneglesnoede  Horn.  r%reg. 
BB. 1.348.  -spyt,  et.  (1.  br.)  snegleslim  (der 
afsætter  sig,  hvor  sneglen  kryber);  især  billedl. 
Han  vilde  med  andre  Ord  af  det  dejlige 
Motiv,  som  Thomas  Brun  havde  besudlet 
med  sit  Sneglespyt,  have  gjort .  .  en  nordisk 
Hagbart  og  Signe.  VilhAnd.AO.1. 200.  sa. 
Litt.III.551.  -sten,  en.  f'Snegl-.  Moth.S 
569).  (sml.  Krebsesten;  foræld.)  om  sten- 
agtige dannelser  i  hoved  og  ryg  hos  visse 
snegle.  vAph.Nath.VII.405.  -suppe,  en. 
(foræld,  ell.  om  udenl.  forhold)  suppe,  kogt  paa 
snegle.  FuldstændigKoge-ogSyltebog.(1861).59. 
Sneglesuppe  brugtes  i  forrige  Tider  meget  til 
Svindsottige.  Levin. 

sneglet,  adj.  ['snailai]  (a/?.  af  Snegl; 
1.  br.)  som  er  snoet,  slynger  sig  i  spiraler;  sneg- 
ledannet,  -snoet.   *Henad  den  spraglede, 


sneglede  Vej.iVJeppesen.4T.76.  jeg  var  faret 
vild  i  denne  Labyrint  af  sneglede,  snogede 
Gange  og  Stræder.  Christmas. K. 1.91.  jf.  Snegl 
2.2 :  snoede  og  sneglede  og  kringlede  og  top- 
pede Kager.  HC  Branner. Legetøj. (1936). 85. 

Nnegle-tap,  en.  [2.6]  (ur.)  tap,  der 
bærer  snekken  i  et  ur.  vAph.(1759).428.  VSO. 
-topas,  en.  (ty.  schneckentopas;  nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  Snekketopas.  Amberg.  -trappe, 

i'o  en.  (nu  ikke  i  rigsspr.  Snegl-.  Leth.(1800)). 
(især  fagl.)  trappe,  der  snor  sig  i  spiral- 
linie; vindeltrappe.  Bagges. DV IX.282.  *(sven- 
den)  stiger  ned,  hvor  sig  i  bugtet  Fald 
I  Rundt  om  sin  Midte  Snegletrappen  sky- 
der. ^OMc;».-S'Z).//.iOi.  Kidde.B.50.  f  -træk, 
et.  (vel  efter  ty.  schneckenzug)  sneglelinie; 
spiralform.  vAph.Nath.VII.206.  (asken  fra 
Vesuv)  lod  til  at  være  fugtig  eller  vaad, 
følgelig   antog   den   ikke   saadan   en  smuk 

20  Skikkelse  eller  Snegletræk  som  fiin  tør  Røg 
sædvanlig  gjør.  Abildg.  (Phys  Bibi.  VII.  45). 
-valse,  en.  [2.6]  (ur.)  valse  i  snekken  i 
et  ur.  S&B.  -vandledning,  en.  [2.5] 
(jf.  Forgaardsvandledning ;  anat.,  1.  br.)  lym- 
feførende kanal,  der  fører  gennem  benet  ind 
til  sneglen  (Aquæductus  cochleæ).  Sal.'^XXV 
833.  -vej,  en.  (jf.  -gang  2;  sj.)  vej,  der  gaar 
(op  ad  bjerg  ell.  bakke)  i  sneglelinie.  Bagges.  L. 
1.399.  t  -vending,  en.  d.  s.  s.  -vinding. 

30  Sneglevendingerne  paa  begge  (sneglearterne) 
ere  hulere  paa  den  ene  Side.  Cuvier.Dyrhist. 
11.26.  -vinding,  en.  (især  fagl.)  om  den 
enkelte  vinding,  omgang  af  en  spir al( linie). 
Købke. Kirkeby gn.*146.  Haandgern.483.  -vin- 
due, et.  [2.5]  (anat.)  et  af  en  tynd  membran 
lukket  hul  fra  trommehulen  ind  til  sneglen; 
„det  runde  vindue"  (Fenestra  rotunda).  Sal. 
XXV 821.  -vis,  subst.  og  (nu  næppe  br.)  adv. 
(Slange.ChrlVlHl.  vAph.(1759).428).  (ænyd. 

40  snegelvis,  adv.  (og  adj.);  1.  br.)  især  i  forb. 
paa  sneglevis  (ell.  som  adv.),  dels:  lang- 
somt som  en  snegl.  *Vi  komme  frem  paa 
Snegleviis.  Rahb.Synt.237.  dels:  i  spirallinie; 
spiralformet.  Inden  i  Taarnet  er  lagt  og 
muret  et  Gulf  eller  Hvælfning,  som  Snegle- 
viis  gaaer  fra  det  nederste  af  Jorden  skak 
op  til  det  øfverste.  Slange.ChrlVlHl.  vAph. 
(1759). 428.  -vorn,  adj.  (jf.  II.  snegle; 
1.  br.)  d.  s.  s.  -langsom,  -sen.  man  beklager 

50  .  .  at  de  nye  Veianlæg  gaae  saa  sneglevor- 
rent.0lufs.DB.91.  I  hvor  hastig  Dampskibet 
end  skjød  frem,  syntes  man  dog,  at  det  gik 
forfærdeligt  snegle vornt.  Kaalund.  MB.  1. 390. 
-vrid,  et.  (sj.)  sneglevindinger;  spiral. 
KSebkNyeSkr.I.569.vAph.(1772).in.-\un' 
den,  part.  adj.  (jf.  -dannet  osv.  samt  snekke- 
vunden ;  sj.)  snoet  i  spiral;  sneglesnoet;  spiral- 
formet. vAph.(1772).III.  MO.  -værk,  et. 
(sj.)  om  noget  snegleformet;  fx.  om  voluter: 

60  Wiedewelt.T. 47.   -øje,  et.  en  snegls  øje  \\ 

(nu  næppe  br.)  om  volutens  midtpunkt  (paa 

kapitæler).  Snegleøje  i  den  loniske  Stytte- 

Orden.vAph.(1772).II.141.  Kaper. 

O  sne-graa,  adj.  om  luft,  skyer:  af  en 


1089 


SnegTvnd 


Snekage 


1090 


graa  farve,  der  varsler  sne.  •Vin tren  er  forbi! 
I  Den  Mibne  Himmel,  fri  for  sneeg^raae 
Skyer.  Hrg.D.1. 93.  Mørket  stod  endnu  tæt 
og  snegraat  i  GtM.idsk&kten.  LeckFiseher. 
HM.20.  -in^aiid,  en.  (haandarb.)  en  art 
hvid  grund  (1.4.5)  i  kniplinger  ( Jond  de 
nti^^.  Knipl.N.  -grfense,  en.  (fagl.)  den 
køjmehni«  (i  bjerge),  over  hvilken  sneen  bliver 
liggende  hele  aaret;  snelinie.  Levin.  Us8.Alm 
G^.48.  -i^««,  et  ell.  en.  {sv.  snogrås)  % 
id  nær  stueregionen  voksende  græs  Phippsia. 
MentzO.BiU.I\:i50.  -sr«k,  en.  ^  (jf. 
-blomst  1.1  osv.;  sj.)  vintergæk,  Galanlhus 
nivalis  L.  CTNyegaard.Havedyrkning.f  1858). 
78.  -hmgh  et.  (jf.  bløde  hagl  u.  Hagl  l.i ; 
især  meteorol.)  den  mindst  massive,  bløde  slags 
hagl.  Eilseh.Term.24.  Sal.*X.641.  -hare,  en. 
(jf.  Alpe-,  Fjæld-,  Nordhare;  zool.)  den  i 
sneregionen  levende  hare  Lepus  timidus  L. 
(ell.  Lepus  variabilis  PaU.),  som  om  vinteren 
eU.  hele  aaret  er  hvid.  Brehm.Patted.494. 
•Hvor  Nordpolsnatten  |  i  Næet  styrter,  | 
og  sorte  Storme  |  begraver  Sneharen.  JFJetw. 
Di.*126.  DanmFauna.Vei.  O  -hav,  et.  om 
havlignende  snemængde;  især  om  vidtstrakt 
sneflade.  Blich.(1920).XIX.58.  det  er  lige- 
som et  sammenhængende  Sneehav  væltede 
ned  af  'L\iiten.H.auch.}iD.287.  Slædesporet 
.  .  er  som  stivnet  Kjolvand  i  Snehavet. 
Baud.Sp.62.  -heKn,  et.  (jf.  -skærm,  -vold  2; 
fagl.).  Vi  har  i  Kobenhavns  Amt  .  .  stillet 
særlig  mange  Snehegn  op,  og  naar  man  ikke 
er  alt  for  uheldig  med  Vindretningen  under 
Snefald  eller  Fygning,  er  det  en  stor  Hjælp. 
BerlTid.^*/iil940.M.5.sp.3.  -himmel,  en. 
himmel,  der  er  dækket  af  sneskyer,  en  sortblaa 
Snehimmel  hang  .  .  over  Jorden.  Poni.F./. 
132.  -hule,  en.  hule,  bygget  (især  af  b»m 
eU.  polarfarere)  af  sne.  Riget.^*U1913.4.sp.7 . 
BerlTid.ytl940.M.24.sp.4.  -hus,  et.  {oldn. 
snæhiis;  jf.  -hytte)  •Dit  gamle  Legeme  et 
Sneehuus  lignes  ved,  |  Sæt  deri  Kakkel- 
ovn, det  smeltes,  falder  ned.  Hotb.Skiemt. 
E2r.  MO.^  KBirket-Smith.E8kimoeme.(1927). 
136.  -hvid,  adj.  {glda.  sne  hwidh  (Brandt. 
RD.ll.12),  (dat.  m.  ent.:)  sniøhvidom  (SjT. 
94),  oldn.  snjo-,  snjå-,  snæhvitr;  jf.  hvid  som 
sne  u.  I.  Sne  1.3)  I)  (1.  br.)  hvid  af  sne; 
dækket  af  et  rent,  hvidt  snelag.  lng.EF.1.145. 
Leek Fischer. HM. 28.  jf.:  Bjergtoppene  imod 
Nord  skinnede  i  intensiv  Snehvidhed. 
Goldschm.V  1.283.  2)  af  en  ren,  skinnende 
hvid  farve  som  (nyfalden)  sne.  *aee  .  .  det 
Pæretræ  hisset  brammende  sneehvidt  (s: 
under  blomstringen).  Riber. 1 1 .105.  *(snekker- 
ne)  Glide  paa  Bølge,  liig  sneehvide  Svaner. 
Hauch.SD. 1.192.  •Slaaent jornens  Tornehang 
I  i  snehvidt  Knopbrud  %kxnneT.Stuek.S.10. 
den  snehvide  Hejre  (Ardea  candidissima). 
BbvP.III.291.  spec.  i  flg.  anv.:  2.1)  om  (hvide, 
nyvaskede)  klæder,  klædningsstykker,  lintøj, 
dHækketøj  olgn.  snee-hvide  Handsker.  Hold. 
Ep.IV.214.  •de  staae  for  Lysets  Gud  |  I 
snehvide  l^Kåex\Grundtv.SS.1.624.  •en  snee- 


hvid Due.  Winth.V  1.138.  2^)  om  (huden  paa) 
legeme,  legemsdel  (især  hos  unge  kvinder). 
Uolb.Paars.240.  •Du  rekker  mig  kun  dm 
sneehvide  Arm,  |  Paa  Søemands  Iroe.Ew. 
(1914).!  1 1. 205.  *(hun  hæver)  af  sorten  Muld, 
I  med  sneehvide  Haand,  |  det  røde  Guld. 
Oehl.Digte.(1803).78.  •en  Qvindes  |  Snee- 
hvide Skulder.  Aarestr.SS. II. 165.  2J)  om 
haar,  skæg,  især  hos  gamle  mennesker.  Thaar. 

10  ES.17.  •Ned  over  Brystet  naaede  |  Hans 
sneehvide  Skitss.Winth.HF.llS.  hun  gav 
hende  sit  smukke  Haar  og  fik  den  Gamles 
sneehvide  isien.HCAnd.(1919).II.298.  (sj.) 
i  indere  anv.  om  (høj)  alder:  •Kongen  opnaae 
Sneehviid  Alder  15ttti.87.  Bagges.  1 1. 2  34.  3) 
(jf.  II.  hvid  2)  i  symbolsk  anv.:  uskyldig; 
moralsk  ren;  ogs.:  præget  af  lyssyn,  optimisme, 
troskyldighed.  (Schandorph)  debuterede  i 
Litteraturen  .  .  som  den  snehvide  Roman- 

20  tikeT.Ipsen.LP.56.  jeg  (vil)  sværge  paa,  ja, 
at  Du  er  en  snehvid  og  uskyldig  Kvinde. 
OBemon.Frienænder.(  1908). 157.  Ubegribe- 
ligt at  Meddelelserne  fra  Rusland  altid  er 
enten  kulsorte  eller  snehvide.  rt7«A;.i937.//. 
340. 

Snehvide,  propr.  (i  bet.  2:  en^.  [sne- 
•vi-fta]  {efter  ty.  S(ch)neewittchen,  til  nt. 
sneewitt,  snehvid)  I)  navn  paa  en  i  et  (tysk) 
folkeeventyr  forekommende  ung,  uskyldig  kon- 

30  gedatter,  der  var  „hvid  som  sne  og  rød  som 
blod",  se  Grimm.Folke-Eventyr.(overs.l821). 
244.  Feilb.III.430.IV344.  Sal.*XXI.832.  ij 
(1.  br.)  i  videre  anv.,  om  hvidklædt  kvinde  eu. 
ung,  uskyldig  kvinde.  Drachm.SH.133.  En 
hvid  Zobelpels  vil  omslutte  hendes  slanke  Le- 
geme, en  ægte  Snehvide.  KaiHolb. FC. 1 1. 149. 
jf.:  skøgen  .  .  har  en  himmelsk  genpart,  en 
snehvideform  .  .  og  da  hedder  hun  for 
exempel     Gretchen.  Grønb.  Goethe.  II.  (1939). 

40  156.  2)  (zool.)  den  hvide  sommerfugl  Leueo- 
donta  bteoloria.  FrHeide.Sommerfugle-Ailas. 
(1913).6. 

Sne-hvidt,  et.  spec.  (fagl.):  zinkhvidt. 
PHald.MalerietsTeknik.(1934).55.  -hytte, 
en.  (jf,  -hus^  hytte,  bygget  (især  af  eski- 
moer ell.  børn)  af  sne.  MO.  Snehyttens  San- 
ge. JrnudiZa«n.  fJo^^ite/.  293<?>.  HjLegeb.108. 
-hætte,  en.  I)  (1.  br.)  om  sne,  der  dæk- 
ker det  øverste  af  et  bjerg.   PEMull.Isl.167. 

50  2)  (jf.  -garn;  jæg.)  kubisk  garn  med  lem- 
me, der  kan  aabnes  indad,  brugt  til  fangst 
af  agerhøns  paa  sne.  Weismann.Jagt.241. 
-høne,  en.  \  I)  (ty.  schneehuhn;  nu 
næppe  br.)  rype,  Lagopus  (hvis  vinterdragt  er 
hvid).  Moth.S567.  Funke.(  1801  ).1. 172.  MO. 
2)  (jf.  -konge  1 ;  dial.)  „en  lille  grå  snefugl". 
Krist.AnhoU.(  1891).  113.  -ilinc,  en.  (nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  -byge.  VSO.  -is,  en.  (ikke 
i  rigsspr.)  om  sne,  der  er  frosset  til  en  haard 

60  islignende  skorpe.  JakKnu.G.73. 
•neje,  v.  se  snige. 
Snek,  en.  se  I.  Snik. 
Sne-kaf  e,  en.  (sj.  i  rigsspr.)  (flad)  sam- 
menhængende, især  sammensmeltet  ell.  sammen- 


XX    Bentrykt "/,  IMl 


1091 


Sinekaster 


Snekkemekanisme 


1092 


trykket,  snemasse,  hele  Dalen  var  een  eneste 
Snee-K&ge.  Bagges.D'VX.24.  feje  de  tomme- 
tykke Snekager  ned  fra  Ruderne.  Pont.FL.4. 
om  snebold:  UfF.  -kaster,  en.  (jf.  -kast- 
ning) person,  der  kaster  sne.  Levin.  JySaml. 
2R.lll.139.  JV Jens. Hil.  11. 222.  -kast- 
ninsr,  en.  (jf.  -kaster,  -asning^  det  at  kaste 
sne;  rydning  af  gader  og  veje  for  sne;  spec. 
om  saadant  arbejde,  der  i  sognekommunerne 
skal  udføres  af  beboerne  som  pligtarbejde. 
Forordn."/i2l793.§64.  JVJens.HH. 11.222. 
der  (blev)  „tudet  paa  Gaden"  saavel  til  Sne- 
kastning som  til  Tiendesamling,  ^arft^orø. 
1925.21.  LovNr.l58"/il938.§l.  ofte  i  forb. 
være  (ude)  paa  snekastning.  FMLange. 
Criminelsager.lY(1838).309.  Kirk.D.69.  \\ 
hertil  Snekastnings-gilde  (d.  s.  s.  Snegilde. 
SprKult.V  11 1.128)  samt  (især  emb.)  Sne- 
kastnings-arbejde, -byrde,  -dag,  -forplig- 
teise, -iov,  -mandskab,  -pligt(ig),  -regu- 
lativ, -ydelse,  se  især  LovNr.l58^*/il938. 
-kave,  en.  (dial.)  I)  snebyge  (med  pludselig 
blæst).  Moth.K75.  KSelskSkr.lX.603.  2) 
(stort)  snefnug.  Aakj.FDD.18.  Feilb.  Kværnd. 
Sneker,  en.  se  Snedker. 

I.  Snekke,  en.  ['snæga]  (nu  næppe  br. 
Snigge.  Harboe.MarO.  Snik.  Roding.).  flt. 
-r.  (ænyd.  snecke,  snecki(e),  sniche,  æda. 
snække  (KrErsl.T.lOO),  snikke  (KbhDipU. 
75),  oldn.  snekkja,  mnt.  snicke  (hvorfra  nogle 
af  de  ældre  danske  former),  oldfr.  (laant  fra 
germ.)  esneque;  besl.  m.  oeng.  snacc,  et  slags 
skib,  oht.  sna(c)ga  (ty.  dial.  schnacke,  schna- 
ke^;  af  usikker  oprindelse)  i)  (i  ny  da. 
genopt.  fra  ældre  sprogkilder,  spec.  fra  folke- 
viserne; poet.  ell.  foræld.)  i  al  alm.  om  (især 
mindre,  lettere)  sejlskib  (krigs-  ell.  handels- 
skib) ell.  (sjældnere)  baad.  *Snækken  med 
alt  sit  Hede.  DFU. nr.16.10..  Suhm.(SkVid. 
Xll.lOl).  *De  gule  Silkeseil,  som  Vinden 
fylder,  |  Hiemlede  bugnende  den  lette 
Snekke. Oehl.XXIY 64.  *De  Snekker  mødtes 
i  Kveld  paa  Hav,  |  Og  Luften  begyndte 
at  gløde. arundtv.(Dagen.*/»1810.2.sp.l).  *Vi 
gjøre  vil  en  Tour  paa  Søen.  Hisset  |  Ved 
Bredden  venter  os  den  lette  Snekke,  fletft. 
Poet.lV.230.  »Rigdomme  følge  |  Med  Snek- 
ken over  låølge.ARecke.S.  *  Bølgen,  høj  og 
prægtig  uden  Mage,  |  bruser  over  tusind 
Snekkers  Gr&y.VEsm.FD.  *stum  af  Savn  | 
vender  han  (o:  Christofer  Columbus)  bort  fra 
den  østlige  Vej  |  sin  Snækkes  Stavn.  JF  Jens. 
Di.21.  2)  (fra  nt.  snikk(e),  holl.  snik;  4>> 
foræld.)  lille,  fladbundet,  rundgattet, 
tomastet  skib,  taklet  som  en  evert  ell. 
smakke.  Harboe.MarO.  „Lods  og  Fiskerfartøi 
paa  Øen  Helgoland".  Fts&er./SøO.  VSO.  jf. 
Sal.*XX1.854. 

II.  iSnekke,  en.  ['snæga]  flt.  -r.  (ænyd. 
snecke,  sv.  snåcka;  fra  ty.  schnecke,  jf.  mnt. 
snigge,  oht.  snecco,  sneggo,  meng.  sneggo; 
til  stammen  i  Snegl)  I)  (zooL,  foræld.)  skal- 
bærende snegl;  ogs.  undertiden  om  snegl 
i  al  alm.  ell.  spec.  om  snegleskal,  kon- 


kylie. Viinberg-  og  andre  Snekkers  naturlige 
mstorie. LTid.1736.41.  vAph.Nath.Vl  1.202. 
Snegle  kalder  jeg  Dyret,  som  beboer  Snek- 
kerne. Funke.(  1801). 1.517.  jf.:  Vievandsbæk- 
kener  med  snække-rillede  Kummer.FFed. 
RF.180.  II  t  om  (skal  af)  nautil  (jf.  Papir-, 
Skibssnekke;.  LTid.1726.432.  2)  hvad  der 
minder  om  et  sneglehus  med  vindinger;  især  % 
flg.  anv.:  2.1)  (dial.)  d.  s.  s.  Snegl  2.2.  UfF. 

10  (sdjy.).  2.2)  (anat.,  nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
Snegl  2.5.  Anat.(1840).11.314.  HKrabbe.He- 
stensAnatomi.(  1885). 134.  2.3)  f  sneglegang, 
-trappe.  Moth.S570.  Seidelin.70.  2.4)  om 
forsk,  redskaber,  redskabsdele  af  snegle-  ell. 
skrueform;  snegl  (2.6).  |{  f  om  snegleformet 
drikkekar.  Moth.S570.  j|  (ur.)  kegle  (i  visse 
slags  ure),  hvorom  kæden  vikles  op,  og  som 
tjener  til  at  udligne  fjederens  aftagende  kraft. 
Hallager. 260.  GFUrsin.Uhre.(1843).210.  Opf 

20  B.*111.489.  II  0  skrue  uden  ende,  der  griber 
ind  i  og  driver  et  dertil  svarende  hjul  (sneg- 
le-, snekkehjulet);  ofte  spec.  om  saadant  ap- 
parat, hvorved  en  maskine  olgn.  kan  drejes. 
VærktMask.95.  SkibsMask.95.  \\  (jf.  Pumpe- 
snekke; nu  1.  br.)  Arkimedes'es  skrue;  vand- 
snegl. Landhuushold.V  1.202.  ForklTømrere. 
143.  AarbHolbæk.1937.33. 

iSnekke-,  i  ssgr.  I)  (især  poet.;  1.  br.) 
af   L   Snekke,  fx.   Snekke-bord  (o:   ræling. 

30  Recke.SB.180),  -flag  (Meisling.B.5),  -sejl 
(smst.25),  -spejl  (Ing.VS.lIl.66).  2)  af  IL 
Snekke  (jf.  Snegle-^,  især  (hvor  intet  andet 
ndf.  angives)  (0)  i  bet.  2.4.  -aksel,  en. 
aksel  i  en  skrue  uden  ende,  der  griber  ind  % 
et  snekkehjul.  Scheller.MarO.  SkibsMask.l5. 
96.  -bor,  et.  (nu  1.  br.)  d.  s.  s.  Sneglebor. 
NordConvLex.l .665.  VareL.*114.  -drev,  et. 
d.  s.  s. -hjul.  TeknMarO.181.  lngBygn.1939. 
124.  -fræse,  en.  d.  s.  s.  Sneglefræse.  Thaulow. 

40  M.ll. 403.415.  -£;ang:,  en.  (jf.  IL  Snekke  2.3 ; 
sj.)  d.  s.  s.  Sneglegang  2.  Til  Altanen  (paa 
udsigtstaarnet)  førte  en  Snekkegang  uden 
paa  Bygningen.  Nystrøm.S. 170.  f  -grus,  et. 
(jf.  Sneglesand^  grus  af  knuste,  forvitrede 
snegleskaller.  KSelskNyeSkr.1.379.  -hjnl, 
et.  (jf.  Sneglehjul^.  i)  (ur.)  et  til  snekken  i  et 
ur  fastgjort  hjul,  der  sidder  løst  paa  aksen. 
GFUrsin.  Uhre.  (1843).  58.  OpfB."-  Vil.  265. 
2)  et  slags  tandhjul  med  skraa  tænder,  hvis 

50  profiler  ligger  i  en  skruelinie;  skruehjul.  Thau- 
low.M.11.414.  -hjnlværk,  et.  (hjulværk 
bestaaende  af)  snekke  og  snekkehjul  (2) ;  snek- 
kemekanisme. TeknMarO.181.  -hovedtøj, 
et.  [II.l]  (jf.  -tøj;  især  ;ii).  Mange  .  .  vil 
have  beundret  Prinsessen  til  Hest  med  den 
elegante  Rideekvipage,  ofte  med  Husar  Snek- 
kehovedtøj. Poi."/,22907.4.  -lins,  et.  [II.l] 
(nu  næppe  br.)  sneglehus.  Funke.(1801).l. 
552.   -hængsel,  et.  (foræld.)  hængsel  af 

60  gennembrudt  form  som  dørbeslag.  Sal.V.705. 
-kalk,  en.  [II.l]  (nu  næppe  br.)  kalk- 
jord, bestaaende  af  forstenede  snegleskaller. 
Brunnich.M.25.  -mekanisme,  en.  d.  s.  s. 
-hjulværk.    Bildsøe.  Smedebogen.  (1928).  256. 


1098 


Snekkenerve 


«nel 


1094 


-nerve,  en.  [II.2.a]  (anat.,  foræld.)  gren 
«/  hørenerven,  der  gaar  IA  tneglen  i  øret. 
AnaL(1840).II.109.  -presse,  en.  »  papir- 
fabrikaUonen:  presse,  bestaaende  af  en  bron- 
zekappe,  hvori  en  snekke  bearbejder  træmas- 
sen. Hannover&Smiih.Papir.93.  -skal,  en. 
[II.l]  (nu  næppe  br.)  snegleskal;  konkylie. 
vAph.Nath.I.307.  ||  om  gammel-romersk  stren- 
geinstrument fegl.  det  instrument,  der  if.  sag- 
net først  lavedes  af  Hermes,  idet  han  overtrak  lo 
en  skildpaddeskal  med  strenge).  J Baden. Ho- 
Tatius.1.265.  FJUans.PS.1.374.  -skaaren, 
part.  adj.  (ud)skaaret  som  en  skrue  uden  ende. 
OpfB.*lI.287.  -stanc  en,  tandstang,  der 
anvendes  i  forb.  m.  en  snekke.  Thaulow.M. 
11.510.  -sten,  en.  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s. 
-topas.  Brunnieh.M.32.  Funke.(1801).III. 
138.  -topas,  en.  {ty.  schneckentopas ;  ;/. 
Snegletopas;  nu  næppe  br.)  en  art  topas  fra 
Schneekenstein  i  Sachsen.  Funke.(1801).III.  20 
138.  -træk,  et.  træk-indretning,  der  virker 
0.  hj.  af  snekke  og  snekkehjul.  Politi E.Kosierbl. 
y,1922.2.sp.2.  Koreh.LL.139.  -toj,  et.  (jf. 
-hovedtøj;  især  ^)  ridetøj  (1),  der  er  smykket 
med  smaa  konkylier,  „snogepander"  (brugt 
af  gardehusarerne).  NordConvLex.*  VI.  288. 
OrdbS.( Amager),  -vanden,  part.  adj.  (nu 
næppe  br.)  d.  s.  s.  sneglevunden.  VSO. 

^»n e-klam pe,  en.  (dial.)  klump  (tø)- 
tne,  der  har  sat  sig  fast  under  fodtøj.  VSO. 
Esp.172.  Gravl.EB.12.  Der  havde  samlet  sig 
Sneklamper  under  hendes  Sko,  saa  hun  gik 
UBikkeTt.  Buehh.Su.II .232.  se  ogs.  u.  I.  Klam- 
pe  1.  -klimp,  en.  {ænyd.  sneklimp(e), 
-klemp;  nu  kun  dial.)  d.  s.  s.  -klump.  Moth. 
B567.  VSO.  se  ogs.  u.  I.  Klimp.  -klokke, 
«n.  {sv.  snoklocka,  dortealilje  og  vintergæk, 
iy.  schneeglockchen ;  ;/.  Klokke  4.5)  ^  I) 
(jf.  -blomst  1.1  osv.;  nu  1.  br.  i  rigsspr.) 
vintergæk,  Galanthus  nivalis  L.;  ogs.  under- 
tiden om  andre  tidlige  foraarsblomster  (jf. 
Levin.),  bl.  a.  om  julerose  (AxLange.FP. 
€0)  og  dortealilje  (OrdbS.).  JTuseh.94. 
305.  *Vaarens  ferste  Gjest,  |  Sneeklokken. 
JHSmidth.Uaver.218.  HavebrL.*I.330.  biU 
ledl.:  *Sine  Sneeklokker  Døden  har  flættet  | 
om  min  Tindings  enkelte  llaar.FGuldb.P. 
57.  Winth.X.74.  jf.:  Sneeklokken.  Blich.(bog- 
titel.1826).  2)  (sj.)  d.  s.  s.  Sneklokketræ. 
Warm.Frøpl.355.  -klokke-træ,  et.  (jf.  m 
-klokke  2)  ^  busken  Halesia  tetraptera  L., 
med  hvide  klokkeformede  blomster;  ogs.  om 
hele  slægten  Halesia  L.  Cit.l871.( OrdbS.). 
HavebrL.*I.365.  -klump,  en.  (jf.  -klimp^ 
klump  sne;  ogs.  (især  dial.) :  snebold  (UfF., 
sdjy.).  Moth.S567.  Bagges.NblD.278.  BerlTid. 
yil940.M.ll.sp.l.  -klædt.  part.  adj.  (ænyd. 
sneeklæd;  især  (0)  sne(be)dækket.  'Snee- 
klædte  Vinter  selv  er  ham  (0:  nordmanden) 
en  brugbar  Tud.  StormJSD.42.  sneklædte  m 
Alpetoppe. JPya«.//.Ii4.  -kniv,  en.  fisær 
etnoar.)  lang  kniv,  hvormed  eskimoer  udskærer 
blokke  af  sne  (til  bygning  af  snehuse).  Knud 
Rasm.GS.llJ235.    Bangsted.EV.29.    -knoc> 


et.  {ænyd.  d.  s.;  især  dial.)  d.  s.  s.  -fog  1.  *Sne- 
knoget  stod  som  en  Mur,  |  og  glat  var  da 
Vejen,  en  grimme  Tnr.Rørd.OK.147.  Aakj. 
EE.92.  Kirk.F.72.  Feitb.  -knys,  et.  (1. 
br.)  stærkt  snevejr;  snefog.  VigMoU.HJ .152. 
-koK,  et.  (sj.  i  rigsspr.)  om  stærkt  snevejr. 
Waagner. Knøs ogTas.(  1921). 13.  Hans  Raab 
blev  borte  i  Sneko%,et.ErlKrist.S.16.  -kok, 
en.  {ænyd.  d.  s.;  nu  kun  dial.)  \  d.  s.  s. 
-værUng.  EPont.Atlas.1.628.  KieUen.FLN.l. 
134.  Andres.Klitf.208.  Feilb.  -kold,  adj. 
(1.  br.)  iskold.  Bagger. 1 1. 431.  -konj^e,  en. 
I)  (ænyd.  d.  s.;  jf.  -høne  2;  nu  næppe  br.)  "tf. 
navn  paa  en  liUe  graa  fugl,  der  undertiden  saas 
om  vinieren,  vistnok  bjergirisk,  Linota  flaviro- 
stris.  Moth.S567.  Naar  Snekongen,  en  Ulle 
graa  Fugl,  lod  sig  se  i  Julen,  mente  man  for- 
dum, at  der  vilde  komme  megen  Frost  og  Sne. 
JHSmidth.(Mau.II.318).  jf.  VSO.  2)  spøg., 
om  person:  dels  (dial.):  sne  foged.  Feilb.  dels 
(hist.):  alle  regnede  .  .  det  for  en  let  Sag  at 
slaa  Gustav  Adolf  ned;  „Snekongen  vil 
smelte,"  sagde  man  spottende  i  Wien,  „naar 
han  kommer  nærmere  under  Sydens  Sol." 
Otiosen.VH. 11.280.  3)  (sj.)  personificering 
af  vinteren.  *Sneekongens  blanke  Brynje 
bTiLst.Rich.SD.82.  -korn,  et.  (ister  me- 
teorol.)  om  snekrystaller,  der  falder  som  smaa 
kom.  Antonjørgensen. BogenomMols.(  1928). 
59.  Der  faldt  af  og  til  nogle  sparsomme, 
haarde  Snekom.  I  sak  Din.  FF. 291.  -kost, 
en.  I)  (jæmb.,  foræld.)  kost,  der  kan  anbringes 
paa  et  lokomotivs  banerømmer,  naar  der  er 
sne  paa  banen.  Rambusch.L.145.177.  2)  (sml. 
-stok;  dial.)  d.s.s.  Lodskost.  UfF.  -krage, 
en.  %  alpekragen  Pyrrhocorax  alpinus. 
Brehm.FL.269.  BøvP.  1.552.  -kranset, 
part.  adj.  (jf.  -kronet;  poet.,  sj.).  »Sne- 
kranste  Bjerge.  Drachm.SH. 46.  -krone, 
en.  I)  (1.  br.)  sne,  der  omgiver  toppen  af  bjerg 
olgn.;  billedl.,  om  snehvidt  haar  (hos  gamle 
folk),  nu  havde  begge  (ægtefæller)  oplevet 
at  bære  Alderdommens  Sneekrone.  Aa«m 
Sør.ML.201.  2)  3f  d.  s.  s.  -flokke-træ.  JF 
Blotz.Havekonsten.IlI.(overs.l805).115.  Cit. 
1870. (OrdbS.).  -kronet,  adj.  (jf.  -kranset, 
-krone  1;  sj.).  •Snee-kronede  Nordiske 
Fieide  maa  smelte.  LTid.17 56.116.  -kry- 
stal, en.  (især  fagl.)  om  (hver  af  de)  kry- 
staller, hvoraf  sne  bestaar;  ogs.  om  snefnug. 
Goldsehm.II.287.  Christ.Kemi.14.  Snekr^'staI- 
ler  drysser  fra  mTalen.Pol.*/itl939.1.sp.2. 
-kæde,  en.  kæde,  der  i  sneføre  spærides  om- 
kring hjulkransen  paa  automobiler  for  at 
hindre  dem  i  at  skride  ud.  BIAT.  PoU*'i% 
1940.13.SP.2. 

I.  Sitnel,  subst.  [snæF]  {dannet  af  Snel- 
lod,  -lodde,  -tin;  fagl.)  letsmeltelig  legering 
af  to  dele  tin  og  een  del  bly.  NordConvLex. 
V323.  Haandv.195.  H annover. Tekn. 334. 

II.  snel,  adj.  [snæF]  8nél.Høysg.AG.136. 
adv.  -t  eU.  (1.  br.)  d.  s.  (Moth£570).  {ænyd. 
snel,  hurtig,  brat  (Kalk.IV.22);  vistnok  sa. 
ord  som  smid,  men  paavirket  af  mnt.  snel. 


68* 


1096 


ISnel- 


Snelle 


1096 


nht.  schnell;  vist  besl.  m.  ty.  schnallen,  egl.: 
smælde,  jf.  Snalle,  lY  snelle;  i  ænyd.  og 
dial.  ogs.  m.  het.  „god,  fremragende"  og  ofte 
vanskeligt  at  skelne  fra  snild,  jf.  Kalk.IY22. 
MDL.  Feilb.  ||  poet.  ell.  arkais.}  som  bevæ- 
ger sig,  løber,  foregaar,  sker  hurtigt; 
hurtig.  1)  om  hvad  der  bevæger  sig  (kan  bevæ- 
ge sig):  som  bevæger  sig  med  stor  fart  ell.  er  i 
stand  til  at  skyde  en  stærk  fart.  *De  snelle  Fre- 
gatter./S'orf.ifS'.Di'".  *da  kaldte  (Odin)  paa  lo 
hurtig  Snarensvend  .  .  |  Hermod  den  altid 
8ne\\e.Oehl.NG.(1819).231.  *Den  nyUg  snelle 
Hare  var  vorden  stiv  og  seen.smsf.225.  ||  om 
lemmer,  redskaber  olgn.  en  snel  og  velconstru- 
eret  Steenlaas  giver  i  Hurtighed  en  af  de  nyere 
umærkehg  Lidet  efter.  Blich.(1920).XVI. 104. 
♦den  snelle  Teen.Winth.1.28.  snelle  vin- 
ger, især  i  billedl.  udtr.,  spec.  om  rygtets  hur- 
tige forplantelse.  *Den  Seyer  Hr.  Sested  for 
Rygen  erholt,  |  Af  Rygtet  tog  snelHste  Vin-  20 
ger.Sort.HS.Fé^.  *Vel  haver  Rygtet  ved  sin 
snelle  Ham  og  Vinge  |  Mig  vildet  dette  Nyt 
blandt  andet  og  tilbringe.  ZomGrønnegf.///. 
287.  *Hver  Aand  paa  snelle  Vinger  |  .  .  ned 
sig  . .  s\ijigeT.Blich.(1920).Y152.  ||  (jf.  bet.  3) 
ordspr.  døden  er  en  snel  jæger,  som  ingen 
kan  undløbe.  Mau.1555.  CBernh.III.137. 
2)  om  selve  bevægelsen  ell.  om  handling  (som 
er  forbundet  med  en  bevægelse),  virksomhed, 
udvikling:  som  foregaar  i  hurtigt  tempo;  som  30 
sker,  forløber,  udvikler  sig  hurtigt,  en  engelsk 
Pacquet-Baad  .  .  stoler  paa  ved  sin  snelle 
Fart  at  kunne  i  Nøds-Fald  undløbe.  Zi!et;en/. 
RJ.186.  en  snel  Zittren  i  See-Nerverne. 
KSelskSkr.VI.154.  *ei  hun  græde  (o:  over 
min  død)\  \  I  Freias  Sæde  |  Vi  samles  vist.  [ 
Hvo  vilde  klage  |  For  snelle  Dage,  |  For 
korte  Frist?  Oehl.XXXII. 73.  *Dagens  stren- 
ge Yrke  |  med  Naal  og  Traad,  de  tusind 
snelle  Sting.  Ohlsson.Fyraften.(  1896). 49.  \\  40 
især  som  adv.  De  Franske  Brigantin-Kapere 
.  .  seyle  snellere  paa  Yanået.  OeconJourn. 
1757.909.  *Saa  skynd  dig  snelt  herfra  igien, 
som  snelt  du  kom.Oehl.XII.183.  *(gud) 
sagde:  bliv!  —  og  mere  snelt  end  Tanken  | 
.  .  Alverdens  Pragt  iremstoå.Winth.I.31. 
*Mere  snelt  jeg  selv  kan  ride,  |  end  den 
store  Sol  kan  g]ide\ThorLa.D.185.  3)  om 
tilstand,  begivenhed:  som  ikke  lader  vente 
længe  paa  sig,  ikke  taaler  opsættelse,  ell.  som  50 
indtræder  pludseligt,  brat.  *ved  en  ivrig'  Guds 
Ords  Lærers  snelle  Død  |  Hans  anbetroede 
Hiord  faaer  oftest  Siæ\e-Stød.LTid.l7 53.314. 
*Hiertet  trænger  |  Til  snel  Fortrolighed. 
Oehl.XY.lOO.  *For  snelle  Seir  kun  lidet  Blod  | 
Af  danske  Bryst  er  rxmået.  Ing.YSt.157. 
Drachm.M.49. 

Snel-,  i  ssgr.  ['snæl-]  (sj.  snelt-  se  u. 
snelvirkende^.  især  af  IL  snel  ^navnlig  efter 
tilsvarende  ty.  ssgr.  m.  schnell-) 

ISne-lag,  et.  Oehl.(1841).III.103.  de 
bølgeformede,  blaa  Bjerge  med  deres  hvide 
Sneelag.  £rC^nd.ML.372.  Dyb  Sne  allevegne, 
lidt  borte  en  sort  Plet,  det  var  en  Grusdynge, 


der  ragede  op  over  Snelaget.  JP7ac.//.299. 
-lagen,  et.  (jf.  -lin,  -tæppe  1  og  Lagen 
sp.  209'^;  højtid.).  Vinteren  udbredte  sit  hvi- 
de Snelagen.  Ing.EF. 1. 145.  CP  -lagt,  part. 
adj.  snedækket.  Bergs.PP.652.  den  snelagte 
\e\.  Bang. SE. 21 5.  *De  stamped  gennem 
Slesvig  i  snelagt  Marsk  og  B.eåe.Rørd.GK. 
73.  O  -land,  et.  (jf.  -landskab^  snedækket 
land(skab).  JYJens.HH.il. 221.  Solen  gød 
sit  rødt  over  det  hvide  Sneland.  ^ndiV^x. 
DM.II.14.  -landskab,  et.  (jf.  -land; 
(billede,  maleri,  forestillende  et)  snedækket 
landskab.  Brandes. X.122.  JYJens.(Pol.^''Ui 
1939.11.sp.5).  -lav,  en.  S^  (nu  næppe  br.) 
den  paa  klipper  i  Skandinavien  voksende  mos 
Lichen  nivalis.  Yiborg.Pl.(1793).235.  Kielsen. 
FLN. 11.235.  -lavine,  en.  lavine  af  sne; 
sneskred.   YSO.  PalM.YII.45.  HjLegeb.108. 

Snel-bejdse,  en.  0  hurtigbejdse.  Han- 
nover.Tekn.353. 

I^ne-leopard,  en.  (200I.)  det  leoparden 
nærstaaende  centralasiatiske  rovdyr  Felis  uncia 
(med  sorte  pletter  paa  gulhvid  bund).  BøvP.I. 
545.   Lieberkind.DYXI.86. 

Snel-hed,  en.  (sj.).  *(hun)  lod  med 
Tidens  Snelhed  løbe  Munden  |  Langt  ud  i 
mørken  Nat.  Tode./.i<?8. 

Sne-lilje,  en.  (1.  br.)  2(  navn  paa 
blomster,  der  fremkommer  om  vinteren  ell.  i 
det  tidlige  foraar;  især  om  dor(o)tealilje,  Leu- 
cojum  (vernum)  L.  (Bentzien.  Anvisning  til  at 
bindeBuketter.(1863)  .52) ,  vintergæk.  Galan- 
thus nivalis  L.  (Amberg.  YSO.  jf.  -blomst 
1.1  osv.),  og  julerose,  Helleborus  niger  L. 
(Hempel.Flora.(  1834). 107).  *det  hvide  Sølv, 
som  krandser  |  Sneeliliens  Kalk,  fro  hilsede 
min  B,øst.JHSmidth.Haver.99.  -lin,  et.  (jf. 
-lagen;  poet.).  *i  et  Sneeliin  er  Naturen 
hnnået.  Thiele.Yragst.130.  *Snelin  Markerne 
åække.  Recke.SB.46.  -linie,  en.  (fagl.)  (den 
linie,  der  angiver)  snegrænsen.  NordConvLex. 
Y322.  Uss.DanmGeoUWl. 

Snel-kasse,  en.  (;/.  ty.  rotvælsk  schen- 
någels-bais,  schenagels-winde,  fængsel,  til 
schinnag(g)el,  (et)  arbejde,  schenegelen,  (at) 
arbejde,  vist  egl.  et  hebr.  ord;  om  2.  led  se 
I.  Kasse  3.5  slutn.;  rotvælsk)  fængsel;  arrest. 
Dorph.  Rotvelsk  Lexicon.  (1824)  .25.  Baud.  H. 
203. 

I.  Snelle,  en.  flt.  -r.  (vel  sideform  til 
Snalle  ell.  I.  SnøUe,  jf.  no.  sneide,  ten,  spole,  sv. 
snålla,  snåld  (besl.  m.  sno,  Snøre^;  sml.  u.  I. 
Sneller;  dial.)  om  løkke,  kurre  paa  reb,  traad 
(Kværnd.)  ell.  om  spænde  ell.  (især)  et  til  et 
spænde  hørende,  paa  remmen  anbragt  tvær- 
baand,  hvorigennem  remmens  ene  ende  (efter 
at  være  fastgjort  i  spændet)  stikkes;  ogs.  om  den 
indvendig  i  støvle  fastsyede  lap,  der  dxekker  aab- 
ningen,  hvor  støvlen  er  sammensnøret,  -hægtet. 
Moth.S570.  Hægtestøvler  med  Træbunde  .  . 
Hægter  helt  ned,  Snelle  indv.PolitiE.Ko- 
sterbU'/7l922.1.sp.l.  Feilb.  OrdbS.(sjæll.).  \\ 
om  en  til  pynt  paasyet  snor,  fx.  paa  kvindehus. 
UfF, 


1 


1097 


Snelle 


Snemasse 


1098 


II.  ISnelle,  en.  se  Snerle. 

III.  Nnelle,  en.  ['snæla]  flt.  -r.  (fra  ty. 
schnelle,  Hl  schnellen,  se  lY  snelle;  ;/.  II. 
Sneller)  I)  (ii,  jæg.)  særlig  fjeder  i  af- 
trækkerapparatet paa  haandskydevaa- 
hen.  Aftrækkerapparatet  (o:  paa  armbrøsten) 
blev  væsentlig  forbedret,  ja  endog  forsynet 
med  Snelle. Sal.II.18.  ||  nu  især  om  fjeder  paa 
pistoler  og  geværer  (spec:  jagtrifler),  der 
giver  et  meget  let  aftræk.  PolHiE.KosterhU*U  lo 
1925.3.sp.l.  Weismann.Jagt.48.  2)  (dial.) 
d.  s.  s.  Sneppert  2.  Aareladning  var  meget 
almindelig  .  .  Der  blev  slaaet  Hul  med  en 
Snelle,  og  Blodet  blev  tappet  i  en  Spølkum. 
HalUby.187.  Hedébo.161. 

rv.  snelle,  v.  ['snæla]  -ede.  {fra  ty. 
schnellen,  afi.  af  schnell,  se  II.  snel;  ;/.  be- 
snelde  (u.  besnilde^)  I)  f  bevæge  sig,  gaa, 
forløbe  hurtigt.  Eftersom  jeg  nu  havde 
frisk  god  og  smuult  Vande,  saa  snellede  det  20 
saa  got  for  mig,  at  jeg  den  anden  Efter- 
middag Klokken  hen  mod  3  .  .  første  gang 
fik  Land  at  see.Robinson.1.38.  2)  (^,  jæg.) 
spænde  (,, stikke" )  snellen  (III.l)  paa 
gevær,  pistol,  (jeg)  fik  Riflen  snellet.  Trefow;- 
Loof.PaaJagtiRumænien.(1904).24.  Lydløst 
snelledes  Aftrækkeren,  og  i  næste  Øjeblik 
strøg  Kuglen  hvislende  mod  sit  Maal.  smst.39. 

V.  snelle,  v.  se  u.  I.  Sneller. 

I.  Sneller,  en.  [ 'snæla r]  flt.  -e.  (jf.  dial.  30 
snerling  (snærling)  i  sa.  bet.  (Rostgaard.Lex. 
S198b.  Rietz.639),  lang,  tynd,  opløben  dreng, 
smal,  mager  fisk  (Esp.315),  f  sneUing,  ranke, 
slyngtraad  (Moth.S570.  Tonning.NorskFlora. 
(177 3). 134.  jf.  Rostgaard.Lex.S198b),  ænyd. 
d.  s.;  til  II.  Snelle  (Snerle);  jf.  det  hertil 
ell.  til  I.  Snelle  hørende  verbum  f  snelle, 
spænde  fast,  fange  i  en  strikke,  løkke  (Moth. 
S 570);  sml.  I.  Snerte;  nu  næppe  br.)  slyng- 
traad; gribetraad.  FEkkard. Naturkund-  40 
skab.(  1795). 249. 

II.  Sneller,  en.  ['snælar]  flt.  -e.  {fra 
ty.  schneller,  til  schnellen,  se  lY  snelle;  ;'/. 
Snellert;  H,  jæg.,  nu  1.  br.)  d.  s.  s.  III.  Snelle  1, 
Snellert  1.  MilTeknO.  Meyer.'  ||  hertil  bl.  a. 
Sneller-fje(de)r,  -laas,  -plade,  -skrue,  se 
MilTeknO.  Snellert,  en.  ['snæl'ard]  flt. 
-er.  {sideform  til  II.  Sneller)  I)  (ii,  jæg.) 
d.  s.  s.  III.  Snelle  1,  II.  SneUer.  CollO.  Vi 
lagde  os  ned,  spændte  Hanerne  og  trak 
SchnelleTten.AchtonFriis.AJ.44.  ESætter-Las- 
sen.SkytternesHaandbog.(1928).21.  2)  (jf.  III. 
Snelle  2;  nu  næppe  br.)  aareladejærn;  snep- 
pert (2).   Aaskow.ME.334.    VSO.III.K199. 

Snellik(e),  en.  se  Snillik(e). 

Snelling,  en.  se  u.  I.  Sneller. 

Snel-lod,  et.  {ty.  schnellot,  til  schnell, 
hurtig;  jf.  I.  Snel  og  II.  Lod  I.2;  fagl.)  let- 
smelteligt  loddemetal  til  blød  lodning  (mods. 
Slaglod);  især  om  letsmeltelig  legering  af  tin  og  éo 
bly.  Hallager. 183.  Hannover. Tekn.334.  -lod- 
de, V.  vbs.  -ning.  (mods.  slaglodde;  fagl.) 
lodde  med  snellod;  især  som  vbs.  Haandv.200. 
Hannover.Tekn.334. 


Sne-loppe,  en.  (zool.)  gletscherloppe. 
vAph.Nath.VII.402.  HavebrL.*II.376. 

f  Snel-post,  en.  {ty.  schnellpost) 
hurtig-,  ilpost,  (vi  kørte)  derud  (o:  til  Sorø) 
om  Natten  med  en  Befordring,  som  i  Da- 
tidens (0:  1840'ernes)  Postsprog  kaldtes  en 
Schnellpost  og  hvormed  man  ogsaa  virkelig 
kom  en  Del  mindre  langsomt  ud  end  med  de 
sædvanlige.  M  Reinhardt.  Familie-Erindringer. 
(1889). 119.  FrOls.Postv.III.363.  f  -skri- 
ver,  en.  {ty.  schnellschreiber)  hurtig  skriver; 
stenograf.  OHMynst.  (Phys  Bibi.  XIII.  330). 
-skytte,  en.  (ogs.  -skyttel,  S&B.).  {ty. 
schnellschiitze;  nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Flyve- 
skytte. NordConvLex.V.323.  -tin,  et.  {ty. 
schnellzinn;  fagl.)  loddemetal,  som  regel  be- 
staaende  af  to  dele  tin  og  en  del  bly;  snel  (I). 
VareL.*532.  -virkende,  part.  adj.  ^snelt-. 
Oehl.U.1.34).  som  virker  hurtigt  ell.  energisk, 
kraftigt,  de  snelvirkende  Gifters  Antal.  jffC 
Lund.Samler.I.(1803).157. 

Sne-lafft,  en.  {ænyd.  d.  s.)  luft,  der  er 
fuld  af  sne(fnug)  ell.  (især)  mørk,  tung 
af  sneskyer.  BDiderichsøn.Friederichs-Berg. 
(1705).CP.  VSO.  D&H.  -læg,  et.  (jf.  Is- 
læg; t  rigsspr.  især  fagl.)  det,  at  der  (ved  sne- 
fald) lægger  sig  sne  over  noget,  dannes  et  sne- 
lag, snedække.  Blich.(  1920). XV  11.30.  en  god 
og  magelig  Vinter  uden  Sneldi^.Cit.1836. 
(AarbVends. 1928.70).  Hegn  og  Jorddigerne 
.  .  foraarsage  Snelæg.  LandmB. 1. 399.  Nord- 
f yenske  Jernbane  1882-1907.  (1907).  32.  Feilb. 
-lærke,  en.  \.  d.  s.  s.  -værling.  vAph. 
(1764).  Sal.*XXV482.  -los,  adj.  {oUn. 
snjå-,  snj6-,  snælauss;  ;/.  -bar,  -fri  2;  1.  br.) 
*En  sneeløs  finter. PalM.IL.I.301.  JakKnu. 
G.272.  -maaler,  en.  (meteorol.)  redskab  til 
maaling  af  snemængden  (ved  snefald).  Landb 
O.III.677.  -mand,  en.  I)  mandsfigur  (især 
bygget  af  børn)  af  sne  (fx.  omkring  et  kosteskaft 
og  med  to  stykker  kul  som  øjne).  Moth.S567. 
Sneemanden.  HCAnd.  (eventyrtitel.  1861).  vi 
legede  soldat  .  .  eller  lavede  snemænd.  Fr 
Hamm.  Levn.  1.82.  de  fleste  (børn)  leger  i 
Gaardene  og  gaar  og  klapper  Snemænd  i 
snavset  Sne.BerlTid.ytl940.M.24.sp.4.  2) 
(poet.,  sj.)  person,  som  lever  i  kolde  lande,  i 
is  og  sne.  ♦Opthronede  Christjan,  fra  Him- 
len til  Jorden  |  Nedtrinet,  at  styre  de  Snee- 
Mænd  i  Norden.  Wadsk.vi.  -mark,  en.  (jf. 
-sletteø  snedækt  mark  ell.  (især;  i  al  alm.) 
snedækt  flade.  Landet  bestod  .  .  af  store 
Sneem&TkeT.Hauch.VII.485.  blaaligt  skim- 
rende  Snemarker.  Pon<.FL.20.  De  har  vist 
.  .  aldrig  vadet  gjennem  en  Snemark,  hvor 
Deres  Spor  var  de  iøiste?  Baud.H.160.  -ma- 
ske, en.  (fagl.)  maske,  der  værner  (sne- 
plovsførere  olgn.)  mod  sne  i  ansigtet.  Jernbane 
T."/tl938.5.sp.l.  -masse,  en.  ConvLex.XV. 
300.  de  tunge  Sneemasser  .  .  smelte  sammen 
til  skinnende  lisblokke  og  blive  .  .  optaar- 
nede  Gleisc\iexe.HCAnd.(1919).IV183.  Vin- 
teren med  sine  Snemasser  afspærrede  Lands- 
byerne   fra    \\.vexB.nåie.EmmaKraft.Regnog 


1099 


Stnemeldins 


Sneppe- 


1100 


Solskin.(1895).115.  -meldin^g^,  en.  mel- 
ding angaaende  snefald  og  snevanskeligheder 
paa  trafikveje.  Ohlsson.S.125.  -mide,  en. 
(zool.)  den  i  højalperne  levende  mide  Rhyn- 
eholophus  nivalis.  Brehm.Krybd.716.  -mos, 
en.  (sv.  snomos;  2.  led  er  I.  Mos;  ;'/.  u. 
I.  Sne  2.1 ;  nu  næppe  br.)  (ret,  dessert,  tillavet 
med)  flødeskum;  spec.  om  dessert  af  opblødte 
tvebakker  med  flødeskum  over.  Kogeb.(1710). 
27.  CJacobsen.NyKogebog.(1857).192.  JPJac. 
1.198.  i  sammenligninger:  disse  Folk  er  lige- 
som snee  moes,  de  siunes  at  være  noget,  men 
naar  mand  ret  examinerer  dem;  bliver  de 
tU  slet  intet. Holb.llJ. 1. 1.  HerslTT.1 1.122. 
Champagnen  (kogte)  i  Glassene  og  svulmede 
som  Snemos  ud  over  deres  'Ra.nde.Schand. 
TF. II. 113.  -mus,  en.  (zool.)  I)  den  i  sne- 
regionen levende  mus  Arvicola  nivalis.  Brehm. 
Patted.438.  BøvP.1.543.  2)  (sv.  snomus;  jf 
-væsel  og  I.  Mus  1  slutn.  samt  lat.  mustela, 
væsel,  dim.  til  mus,  mus)  brud  (II),  Mustela 
vulgaris  (der  i  nordlige  lande  har  hvid  vinter- 
dragt). TopJNorge.21H.118.  BMøll.DyL.I. 
121.  -næse,  en.  (jærnb.)  spids  indretning  til 
spredning  af  sne,  der  kan  anbringes  paa  loko- 
motiv ell.  jærnbanevogn.  Rambusch. JE. 113. 
BornholmsTidende.^^/il929.3.sp.5.  -orkan, 
en.  (1.  br.)  orkan,  heftig  storm  med  sne.  Na- 
turensY  1926.278.  Pol.'/il934.2.sp.5.  -orm, 
en.  (zool.)  larven  af  blødbillen  Telephorus, 
der  undertiden  om  vinteren  træffes  i  store 
mængder  paa  sne.  vAph.Nath.VI.58.  Boas. 
Forstzool.250. 

$$nep-jag;t,  en.  se  Sneppejagt. 

Sne-plov,  en.  (jf.  Plov  3.3^  redskab  (af 
forsk,  konstruktion),  der  ved  at  føres  (trækkes 
af  heste,  skubbes  foran  lokomotiv)  frem  ad  vej 
ell.  banelinie  rydder  disse  for  sne.  Regl.**/it 
1799. §8.  røre  (o:  arbejde  med)  Sneeploven. 
VSO.  Tog  280  sidder  fast  i  Udgravningen  .  . 
Sneplov  udsendes  i  Morgen,  naar  Fygningen 
er  oTphøTt.Ohlsson.S.128.  OpfB.*II.66.  || 
(sport.)  billedl.,  om  stilling  af  skiene  med 
»pidserne  i  vinkel  mod  hinanden  (ved  brems- 
ning ned  ad  bakke).  Bjørnstad.Lceratstaapaa 
Ski.(  1934). 24.27.  \\  hertil  SnepIov(s)-ferer, 
-kørsel,  -tog.  -pløjninf;,  en.  (nu  1.  br.) 
kørsel,  arbejd  med  sneplov.  Forordn.^*/ 1*17 93. 
§64. 

I.  Sneppe,  en.  ['snæba]  flt.  -r.  {vel  fra 
iy.  schneppe,  egl.:  næb;  besl.  m.  I.  Snip; 
jf.  II.  Sneppe  ||  muligvis  foreligger  i  nogle 
betydninger  indflydelse  fra  de  u.  Snebber, 
snebre  og  I.  Sneppert  nævnte  ord)  I )  (dial.) 
om  næse  ell.  mund  (hos  mennesker).  Hold 
din  Sneppe  ved  dig  selv.  Kværnd.  Hold  din 
Sneppe  i.smst.  2)  (dial.)  om  næblignende 
redskabsdel,  fx.  om  lukketøj  (fx.  paa  pibe- 
hoved), bestaaende  af  et  stykke  metal,  der  kan 
trykkes  ned  over  noget,  gribe  ind  i  noget 
(Kværnd.),  ell.  om  fremstaaende  del  af  red- 
skab, fx.  om  kobbelstopper  (UfF.).  3)  om 
fremstaaende  ell.  nedhængende  stykke 
tøj ,Jæder ,  metal  osv.   \\  (nu  næppe  br.) 


flig,  snip  (af  tøj),  et  rødt  Hynde  med  4 
Snepper.  LTid.2724.51.  ||  (nu  næppe  br.) 
tynd  blikplade,  der  lukker  for  en  blæsebælgs 
munding,  naar  blæsebælgen  fyldes  med  luft, 
saa  at  ilden  ikke  suges  ind  i  bælgen,  ell. 
lignende  indretning  paa  vindpiberne  paa  af- 
drivningsovn.  VSO.  ||  (1.  br.)  om  det  klap- 
lignende  parti  af  en  damehaandtaske,  der 
danner  lukke  ved  at  trækkes  ned  over  taskens 

10  ene  side  og  fastgøres.  PolitiE.Kosterbl.^*U 
1922.3.sp.2. 

II.  Sneppe,  en.  ['snæba]  (nu  næppe  br. 
Snippe.  Jernskæg.D.90).  flt.  -r.  {ænyd.  snep- 
pe, snippe;  fra  mnt.  sneppe,  snippe,  jf.  nht. 
schnepfe;  egl.  sa.  ord  som  (ell.  besl.  m.) 
I.  Sneppe;  m.  h.  t.  bet.-udviklingen  jf.  det 
besl.  no.  snipe,  sneppe,  oldn.  m^risnipa  (se 
Myresneppe^,  eng.  snipe,  til  no.  dial.  snipa, 
næb)  \)  \.  om  langnæbbede,  højbenede  vade- 

20  fugle  (af  gruppen  Scolopacinæ);  uden  for 
ssgr.  nu  næsten  kun  om  slægten  Scolopax, 
omfattende  en  enkelt  art  S.  rusticula,  holt-, 
skovsneppe.  EPont.Atlas.1 .623.  *Sneppen  hid 
er  fløiet  |  Og  staaer  over  Isen  bøiet.  Ba^^er. 
11.478.  Snæppen  „smidsker"  og  „brummer". 
Goldschm.Hjl.1.67.  Kjærbøll.536.  Sneppen  .  . 
„pister"  eller  „knorter",  idet  de  to  Køn  har 
forskellig  Stemme.  NatTid.*U1939.15.sp.5.  \\ 
den  første  sneppe,  spec.  om  aarets  første 

30  skudte  sneppe  (jf.  Avissneppe^.  Eet  Foraar 
skød  Forfatteren  den  første  Sneppe  den  18de 
MsiTta.Blich.(1920).XVII.185.  *Fra  gammel 
Tid  har  det  været  Skik  |  .  .  at  til  Kongens 
Køkken  Jægeren  gik  |  og  levered  Aarets 
„den  første  Sneppe". Btefcspr.2929. 2.  dob- 
belt sneppe,  (jf.  Dobbeltsneppe;  1.  br.) 
dobbelt  bekkasin.  Kjærbøll.542.  Brehm.FL. 
501.  kapsk  sneppe,  se  u.  kapsk.  ||  talem. 
det  er  lettere  at  snyde  en  skæppe  end  skyde 

40  en  sneppe,  se  I.  Skæppe  1.3.  naar  anemo- 
nen viser  sig,  drager  sneppen  bort 
olgn.  (jf.  Sneppefordriver^.  Blich.(1920). 
XV 1 1. 186.  MentzO.Bill.130.  2)  (ty.  schnepfe, 
schneppe,  nt.  snepp,  snipp  i  lign.  anv.;  ud- 
viklet af  bet.  1  (sml.  fr.  bécasse,  sneppe  (1), 
dumt  pigebarn),  maaske  dog  paavirket  af  I. 
Sneppe  1,  I.  Snippe  1;  jf.  Sneppejagt  2; 
nu  især  dial.)  som  nedsæt,  betegnelse  for 
kvinde,    pigebarn,    undertiden    spec.    om 

50  snakkesalig  Icvinde  (Kværnd.)  ell.  løsagtigt 
pigebarn,  der  trækker  paa  gaden.  Gadeordb.*^ 
437.  (han  sagde)  at  det  var  uforskammet  af 
ham  at  trække  en  saadan  „Sneppe",  ved 
hvilket  Udtryk  der  kun  kunde  være  sigtet 
til  Indklagedes  .  .  Forlovede,  derned  (o:  i 
ridehuset).  Ugeskr.fRet8v.1890.1098.  UfF.  jf. 
Krist.Ordspr.nr.8245.  3)  (jf.  Sneppefisk  og 
sml.  Snæbel^  om  fisk  med  lang,  næb  formet 
snude.  UfF.  i  rigsspr.  kun  i  ssgr.  som  Hav- 

60  sneppe. 

Sneppe-,  t  ssgr.  (sj.  Snep-.  se  u.  Sneppe- 
jagt^, (især  zool.  ell.  jæg.)  af  II.  Sneppe  1, 
fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  Sneppe-art, 
-fangst,    -net,    -rede,    -slægt,    -steg,    -unge. 


1101 


Sneppebrød 


Snerle 


1102 


-brød,  et.  (jceg.  ell.  kog.)  et  stykke  ristet 
franskbrgd,  kvorpaa  er  smurt  en  fars,  der  er  til- 
beredt af  sneppens  (ell.  bekkasinens)  hakkede 
,  kraas,  lever  og  hjerte.  FrkJ.Kogeb.255.  Weis- 
|f  fnann.Jagt.293.  -fisk,  en.  {ty.  schnepfen- 
fisch,  eng.  snipefish;  jf.  II.  Sneppe  3)  \ 
benfisk  af  familien  Macrorhamphusidæ  med 
næbformet  snude;  især  om  arten  havsneppe, 
Ceritriscus  scolopax.  Brehm.Krybd.302.  Lieber- 
kind.DVV186.  -flue,  en.  (ty.  schnepfen- 
fliege,  eng.  snipefly  i  bet.  1)1)  (zool.)  fluen 
Empis  tesselata  (med  næblignende  snabel).  Cu- 
vier.Dyrhist.il. 294.  Brehm.Krybd.633.  2)  (nu 
nceppe  br.)  \.  dobbelt  bekkasin,  Scolopax  galli- 
nago.  VSO.  -fordriver,  en.  2(  (1.  br.)  blaa 
anemone,  Anemone  hepatica  L.  (naar  den 
kommer  frem,  siges  sneppen  at  drage  bort; 
se  u.  II.  Sneppe  i;.  Frem.DN.251.  MentzO. 
Bill.130.  -tnglf  en.  (zool.)  især  i  fU.,  om  va- 
defugle af  gruppen  Scolopacinæ  ell.  af  gruppen 
egentlige  vadefugle,  Charadriidæ  (der  tillige 
omfatter  brokfuglene).  Brehm.DL.II.264.  Lie- 
berkind.DVVII.332.  -hund,  en.  (1.  br.)  en 
art  silkehund,  brugt  bl.  a.  til  sneppejagt. 
Brehm.Patied.222.  -ja|;t,  en.  (nu  ikke  i 
rigsspr.  Snep-.  LT  id. 17  27. 566).  I)  jagt  paa 
snepper  (II.l).  Amberg.  Blich.(1920).Vn.l2. 
Baud.H.391.  2)  (ty.  schnepfenjagd  i  sa.  bet.; 
til  II.  Sneppe  2;  nu  sj.)  dumpejagt;  pige- 
jagt. ERaage.VenustogetiN  orden.  (1918).  76. 
-kast,  et.  (jæg.)  kasteskud  (2),  som  navnlig 
brudes  paa  sneppejagt.  Rørd.JE.60.  -klire, 
en.  \  fugl  af  den  klirerne  nærstaaende  slægt 
Macrorhamphus,  især  om  arten  M.  griseus. 
OmitholFT.  1. 11.  Lehn  Schiøler.  DF.  1. 232. 
•klokke,  en.  (jæg.)  lille  klokke,  der  bindes 
ved  hundens  hahbaand  paa  sneppejagt,  saa 
at  jægeren  kan  høre,  hvor  hunden  er.  Weis- 
mann.Jagileks.  -konj>^e,  en.  (jæg.)  benæv- 
nelse for  den  jæger,  der  skyder  aarets  første 
sneppe  (og  boerer  en  af  dens  vingefjer  som 
trofæ  i  hcMen).  *0g  har  han  tillige  en  Fjer 
i  sin  Hat  |  Af  den  første  Sneppe  fra  Skoven 
baaret,  |  Til  Sneppekonge  da  er  han  ud- 
\Kaxet.Blich.(1920).XXI.110.smst.XVll.Ul. 
Seier.BornholmsFugle.(  1932). 154.  -møg,  et. 
(jæg.)  d.  s.  s.  -skarn.  Kaper. 

Snepper,  en.  se  I.  Sneppert. 

Sneppe -rikse,  en.  %  fugl  af  den  med 
iekkasineme  beslægtede  (om  riksen  mindende) 
»lægt  Rostratula.  Brehm.FL.557.  Lieberkind. 
DVVn.410. 

I.  Sneppert,  en.  ['snæbard]  (nu  næppe 
Jn.  Snepper.  Tode.ST.1.2.  MilTeknO.).  flt. 
-er.  (fra  ty.  schnepper  (schnåpper),  til 
Bchnappen,  se  II.  snappe;  ;'/.  Snapper  samt 
u.  1.  Sneppe)  I)  (;'/.  ty.  froschschnepper, 
kort  kaarde}  f  om  (stikvaaben  som)  dolk. 
Faye.LitArb.il. 230.  2)  (jf.  Kneppert,  III. 
Snelle  2,  Snellert  2;  med.  ell.  dial.)  instru- 
ment, hvormed  en  aare  aabnes  ved  aareladning; 
aareladssneppert.  Adr.**ftl762.sp.ll.  (han) 
slog  .  .  sin  Snæppert  an  mod  en  af  de  svulne 
Åarer  paa  det  skælvende  Dyrs  Hals  —  Blo- 


det sprang.  Rist.J.243.  KliniskOrdbog.(1921). 
226.  Feilb.III.445.  FrGrundtv.LK.87.  3) 
(jæg.,  1.  br.)  d.  s.  s.  III.  Snelle  1,  Snellert  1. 
Han  knæler,  lægger  Riflen  mod  sit  Knæ.  200 
Alen.  All  right.  Det  lille  Smæk  fra  „Snep- 
perten"  lyder,  —  Dødsvajslet.  HKaarsb.M. 
11.17. 

II.  Sneppert,  en.  se  Snippert. 

Sneppert-jærn,  et.  (nu  sj.)  d.  s.  s. 
10  I.  Sneppert  2.  Tode.HM.84. 

Sneppe-skarn,  et.  (jf.  -møg;  nu 
næppe  br.)  om  ekskrementer  i  indvoldene  (eU. 
om  selve  indmaden;  jf.  Sneppebrød^  af  snep- 
per, tilberedt  paa  en  scerlig  meuide  og  smurt 
paa  brød  vAph.(1759).  Raff.(1784).322. 
-struds,  en.  (zool.)  strudsefuglen  kiwi, 
Apteryx.  Brehm.FL.475.  -trsek,  et.  (jæg.) 
dels  om  sneppens  daglige  træk  (omstrejfen) 
morgen  og  aften,  især  om  aftentrækket  om  for- 
20  aaret;  dels  om  det  halvaarlige  træk  (paa 
gennemrejse)  foraar  og  efteraar.  Blich.(1920). 
XVII.186.  Bogan.1.75.   Weismann.Jagt.292. 

Sne-pryd,  en.  ^  den  i  Lilleasien 
hjemmehørende  løgvækst  Chionodoxa  Luciliæ 
Boiss.,  der  blomstrer  i  det  tidlige  foraar. 
HavebrL.*I.153.  -padder,  et.  (jf.  -pudret; 
1.  br.).  Buske  og  Kviste  dryssede  et  fint 
Snepudder  over  hBLm.Eriksholm.JS.35.  (9 
-pudret,  part.  adj.  (jf.  -pudder^  over- 
so  strøet  med  et  fint  lag  sne.  Bergs.S.88.  Baud. 
H.368.  jf.:  ♦Minderne  gaar  |  paa  Julens 
sne-pudrede  Sokker.  Aakj.SVII.67. 

Sner,  et.  [sn^r,  sn?r']  (sj.)  vbs.  til  II. 
snerre  (2).  naar  G.  var  "borte,  fnisede  baade 
Underofficerer  og  Mandskab  med  Snærr  til 
hmainden.AKohl.MP.il 1. 100.  *i  Sivenes  Hi 
er  en  Gris  .  .  |  der  er  Snærr,  der  er  Grynt. 
TomKrist.F.19. 

Sne-raag,  et.  se  Snerog.  -ranunkel, 
40  en.  ^  den  nær  snegrænsen  voksende  Ranun- 
culus  nivalis  L.  Viborg.Pl.(1793).115.  Mentz 
O.Bill.l27.  -region,  en.  (især  geogr.). 
Endelig  kom  vi  .  .  op  i  Sneeregionen,  paa 
Toppen  af  Scheideck,  hvor  vi  bleve  mod- 
tagne af  en  giennemskærende  KxAåe. Bagges. 
DVX.43.  Drachm.F.1.344.  -regn,  en.  (1. 
br.)  slud  (I.l).  vAph.Nath.VI.507.  Rønberg. 
GK.27.  -regne,  v.  (jf.  -regn;  sj.)  være 
sludvejr;  slude  (II).  Levin.  O  -rig,  adj.  (jf. 
50  -fuld  2).  Sal.XVI.294.  kolde  og  snerige  Wia- 
tie.HavebrL.*II.796. 

Snerie,  en.  se  I.  Snerre. 

Snerle,  en.  ['snvrld]  (nu  dial.  Snelle. 
t  bet.  2:  JTusch.79.  Oec M ag. V  1.284.  CRei- 
mer.NB.561.  AxLange.FP.lOO).  flt.  -r.  (ænyd. 
snerle,  sv.  dial.  snårlå,  knude,  dier  danner  sig 
paa  haardt-tvundet  garn,  snårel,  snor  paa 
bismerhank;  til  1.  Snerre;  jf.  eng.  snarl, 
snare,  løkke,  knude)  I)  f  lakke,  kurre  paa 
60  reb,  traad  olgn.,  ell.  slynge,  strikke  til 
fangst  af  dyr.  VSO.VI.566.  2)  ^  navn  paa 
forsk,  planter  med  slyngende  stængel 
(jf.  Jalap(p)esnerle^;  især  (jf.  Kravlop, 
Lammetarm^  i  flg.  anv.:  2.1)  (jf.  jomfru 


1103 


Snerle- 


snerpe 


1104 


Maries  silkeærme,  særk(e-ærmer)  (u.  Silke- 
ærme 2,  Jomfru  2.2),  Landløber  3.2,  I.  Rimpe 
2,2,  I.  Snerre  2.2^  om  Convolvulus  arvensis  L., 
agersnerle  (undertiden  kaldt  den  lille  snerle. 
vAph.Nath.VIL423),  og  om  C.  (ell.  Calystegia) 
sepium  L.,  gærdesnerle  (undertiden  kaldt 
den  store  snerle.  JTusch.65.  vAph.Nath.VII. 
422);  ogs.  (bat.)  i  al  alm.  om  planter  af 
slægten  konvolvolus,  Convolvulus  L.,  ell.  af 
familien  Convolvulaceæ  (Snerlefamilien)  ell.  {o 
af  ordenen  Convolvulales  (Snerleordenen),  et 
Gravsted,  omslynget  af . .  den  bøielige  Snerle 
og  den  krybende  Yedhenåe.Birch.II.105. 
Humleranker  og  Snerler  snoede  et  Net  mel- 
lem Træer  og  Bnske.HCAnd.(1919).Y171. 
♦fra  Lindeskyggen  dufter  det  og  summer,  | 
og  Hegnets  Snerle  lufter  Silkesærken.  jS^mcA;. 
SD.68.  Snerlens  prægtige,  tragtformede  Kro- 
ne. Høm.AA.lOO.  Rostr.Flora.I.^*(  1925). 319. 
AxLange.FP.lOO.  \\  i  sammenligninger,  sejge,  20 
ihærdige  Naturer,  som  med  Snerlens  (Bergs. 
GF.I.267:  Æseletsj  Taalmod  kravle  op  den 
ene  Vej,  naar  de  ere  smidte  paa  Porten  ad 
den  anden.  Bergs.GF. '1.194.  *(hun)  klynger 
til  sin  Elsker  sig,  som  til  |  et  ungt  og  smidigt 
Rør  den  slanke  Snerle.  Drachm.DJ. 1. 9.  *De 
ser  paa  hinanden,  de  favnes  som  slyngende 
Snerler.  H Ahlmann. A.37.  2.2)  (jf.  I.  Snerre 
2.3;  nu  1.  br.)  en  art  pileurt,  Polygonum 
Convolvulus  L.;  snerle-pileurt.  J Tusch.  30 
177.  Rostr.Flora.l.^*(  1925). 141.  2.3)  (dial.) 
snerre,  Galium  aparine  L.  AxLange.FP.lOl 
(Snæle(r)).  jf.  vAph.(1759).  Snerle-,  i  ssgr, 
(især  bot.)  af  Snerle  2.i ;  fx.  (foruden  de  ndf. 
medtagne)  Snerle-familie,  -orden,  -ranke. 
-fod,  en.  (zool.,  foræld.)  d.  s.  s.  Rankefod; 
især  i  flt.  Lutken.Dyr.^452.  NordConvLex.V 
323.  -gedeknæ,  en.  S(  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  Snerle  2.2.  Viborg.Pl.(1793).80. 
-klokke,  en.  ^  stauden  Codonopsis.  Kø-  40 
stersStaudebog.(1917).38.  -pileart,  en.  ^ 
d.  s.  s.  Snerle  2.2.  Rostr.Flora.^(1860).67. 
Landbo.  1 1 1. 802.  -saft,  en.  (foræld.)  den 
som  afførende  middel  benyttede  saft  af  (rod- 
stokken af)  Convolvulus  scammonia  L.  vAph. 
Nath.VII.122.  -skedeknæ,  en.  Sf  d.  s.  s. 
Snerle  2.2.  Viborg.Pl.(1793).80.  Sal.XVI.45. 

Snerling,  en.  se  u.  I.  Sneller. 

Sne-rog,  et.  (især  bornh.)  snefog  (1).  Om 
Vinteren  naar  Luften  var  drivende  tyk  af  50 
Kulde  og  Snera,a.g.AndNx.PE.I.13.  nu  skulde 
han  ud  i  det  forrygende  Sneraag.sa.(S'.57. 
Esp.273.  -rose,  en.  ^  I)  (nu  næppe  br.) 
den  sibiriske  alperose  Rhododendron  chrysan- 
thum  (ell.  dahuricum).  Tychsen.A.1. 413.432. 
OHMynst.Pharm.I.291.  2)  stueplanten  Abu- 
tilon  Gårtn.,  især  varieteten  Boule  de  neige 
med  hvide  blomster.  StueGart.(1882).14.  3) 
(1.  br.)  julerose,  Eelleborus  niger.  jf.  AxLange. 
FP.96. 

Snerp,  en.  [sn^rfe]  {sv.  dial.  snårp;  jf. 
Snerp(e)  som  stednavn,  som  navn  paa  ind- 
snævringer, snævre  passager  (Stedn.IV58.V 
104);  til  II.  snerpe  1;  1.  br.)  sammenkrym- 


pet,  sammenrynket  parti  (af  klædnings- 
stykke), vi  (o:  pigebørn)  hæftede  vore  Kjoler 
op  i  en  Snærp  bagpaa  og  for  af  Sted,  mens 
vi  bearbejdede  vor  ene  Side  med  en  lang, 
bladløs  Bukketorn.  Saa  var  vi  ude  at  ride. 
Tilsk.1923.1.436. 

I.  Snerpe,  en.  ['sn'BfJa]  flt.  -r.  {jf.  sv. 
snårp,  skedehinde  (2),  no.  dial.  snerp,  tynd 
skorpe,  snerpa,  hidsig  person,  oldn.  snerpi, 
skarphed,  strenghed;  til  II.  snerpe  og  Snarp) 
I)  (jf.  Snarp;  mst  kun  no.)  egl.  om  noget 
skarpt,  skærende.  I.i)  stak  paa  aks  olgn. 
OecMag.lV.254.  SkrivterafNaturhistorie-Sel- 
skabet.II,l.(1792).37.  I.2)  2(  snerre,  Galium 
aparine  L.  VSO.  jf.  JTusch.96.  2)  om  hvad 
der  kan  trække  sig  sammen  ell.  er  dannet  ved 
sammentrækning  olgn.  2.1)  (jf.  II.  snerpe 
1.1;  dial.)  om  rynke  ell.  læg  paa  tøj.  Feilb. 
2.2)  (jf.  II.  snerpe  1.2^  f  endetarmens 
lukkemuskel.  Moth.S571.  2.3)  (jf.  u.  II. 
snerpe  l.i  slutn.;  nu  næppe  br.)  skind,  der 
danner  sig  paa  kogt  mælk.  Moth.S571. 
TrondhSelskSkr.V ,2.96.  3)  (jf.  u.  II.  snerpe 
1.2^  snerpet  kvinde.  vAph.(1759).  Hrz.X. 
294.  kan  man  (0:  en  ung  pige)  ikke  more  sig 
over  Holberg,  saa  er  man  en  Dødbider  eller 
en  Snæripe.  EdgHøyer.SÆ.22.  *Den  gode 
gamle  Maane  |  se  det  er  en  rigtig  gammel 
Dreng,  |  han  ganger  paa  Sjov,  naar  at 
Solen,  I  den  Snerpe,  hun  ganger  i  Seng. 
KMunk.DU.66.  *  mangen  Jomfrue  Sner- 
pe. ^nft-^Spectof  or.  38.  4)  som  (fingeret)  by- 
navn, se  II.  snerpe  5. 

II.  snerpe,  v.  [^snvrbd]  (dial.  snirpe. 
Argus.l771.Nr.38.4.  MylErich.N8.4.  Martin 
AHans.NO.111.131.  Thorsen.32.  Kværnd.  jf. 
u.  sammensnerpe^,  præt.  -ede  ell.  (nu  næppe 
br.)  snorp  (Moth.S571);  part.  snerpet  ell. 
(nu  kun  dial.,  som  selvstændigt  adj.)  snor- 
pen (snorpet)  (Moth.S571.  MDL.529.  Feilb. 
jf.  indsnorpen),  snurpen  (jf.:  *Nu  slog 
den  Gamle  med  sin  Rynke-snurpen 
GnmTpe.PoulPed.DP.37).  vbs.  -ning  (vAph. 
(1764).627.  S&B.  P oVUzW 36.14. sp.l),  jf. 
Snerp,  Snerperi,  {ænyd.  d.  s.,  sv.  dial. 
snårpa,  stærkt  verbum,  no.  snerpe,  svagt  ver- 
bum, no.  dial.  snerpa,  stærkt  og  svagt  verbum  (i 
intr.,  resp.  trans,  bet.),  oldn.  snerpa,  svagt  ver- 
bum, m.  bet.:  hvæsse,  gøre  stærkere,  hvassere, 
oht.  snerfan,  stærkt  verbum,  got.  at-snarpjan, 
svagt  verbum,  m.  bet.:  berøre;  besl.  m.  oldn. 
snarpr,  skarp  (jf.  Snarp^,  no.  snurpe,  rimpe 
sammen  (jf.  Snurpenot^,  sv.  snorpa,  snerpe, 
rimpe,  og  endvidere  m.  no.  snerk(e),  skind  paa 
kogt  mælk,  sv.  dial.  snark(a),  d.  s.,  da.  dial. 
snorken,  indskrumpet  (MDL.  Feilb.),  oldn. 
snorkinn  (egl.  perf.  part.  af  et  stærkt  verbum, 
der  foreligger  i  oeng.  gesneorcan,  skrumpe 
ind,  blive  rynket),  jf.  da.  dial.  snerket,  om 
klædningsstykke:  snævert  (VfF.),  oldn.  sner- 
kja,  snerpe  sammen,  rynke  (sml.  II.  Snork^; 
til  (roden  i)  I.  Snare;  jf.  II.  snerre) 

I)  faa  noget  til  at  trække  sig  sammen, 
især  i  rynker,  folder;  ofte  i  forb.  m.  adv. 


1105 


snerpe 


snerpe 


1106 


som  ind  eU.  (nu  især)  sammen  (jf.  ind- 
(1),  sammensnerpe^.  I.l)  (iscer  dial.)  lægge, 
folde,  vikle  ell.  trække,  snøre  sammen; 
ogs.:  sy,  hæfte  løseligt  ell.  daarligt  sam- 
men; rimpe  (Thorsen.175.  Esp.482.  Aarb 
Frhorg.1939. 1.118).  snerpe  til  for  vindsekken 
(o :  kværke).  Moth.S571.  Ham  der  med  .  .  det 
hvide  Halsterklæde  fast  snerpet  om  den 
tynde  E&h.  FJHans.PS. 1. 305.  Snærpevod  .  . 
synker  ikke  til  Bunden,  men  føres  om  Silde-  lo 
stimer  nær  Overfladen,  hvorefter  det  „snærpes 
sammen"  forneden,  saa  at  det  danner  en 
Pose.  OpfB.*II, 3.133.  snerpe  pungen  til.Feilb. 
II  ogs.  om  indvirkning  af  frost:  faa  et  stof  til 
at  skrumpe  ind,  trække  sig  sammen  og  stivne 
ell.  dækkes  af  en  haard  skorpe.  Frosten  be- 
gyndte at  snerpe  Jorden.  NJeppesen.R.26. 
Om  Natten  snærpedes  Vejpytter  og  Grøfter 
af  en  tjTid  Skil. sa. HH. 43.  jf.:  *Da  giester 
dig  vist  snerpe-skind  (o:  skarp  kulde)  \  20 
Med  søster  tud  i  næve.Sort.fSamWanskeVers.^ 
II.110).*lieT  kunde  visis  Træer,  hvis  Sommer- 
Floor  og  Blade  (  Den  snerpe- Vinters  Kuld 
og  Tvang  kand  aldrig  skade.  BDidericfisøn. 
Friderichs-Berg.(1705).Cl^.  1.2)  m.  h.  t.  le- 
gemsdel (jf.  ogs.  bet.  l.s):  gøre  rynket  ell. 
(især)  presse,  knibe  sammen,  sanledes  at 
der  danner  sig  rynker  (om,  paa  den).  Sandet 
kunde  .  .  bore  sig  ind  ved  Øjenkrogene,  selv 
om  man  snirpede  Laagene  sammen.  Myl  30 
Erich.  NS. 4.  Laust  snerpede  Øjnene  for 
de  skiftende  LysviikiångeT.  ErlKrist.K.213. 
Halvt  skjult  af  Olsens  Ryg  rækker  Viktor 
Tungen  ud  og  snærper  Næse  derover. 
K Becker. VY 1. 41.  \\  især  m.  h.  t.  læberne, 
munden;  ogs.  om  sammenknibning  af  munden, 
der  er  tegn  paa,  at  man  søger  at  tilbageholde 
udbrud,  lægge  baand  paa  sig,  ell.  er  streng, 
afvisende,  knibsk  ell.  fornærmet,  krænket. 
♦Om  Tand-vee  bremser  dig  og  snerper  Mund  « 
og  Kind. Lucopp.TB.A4''.  *Hun  tænker  ret 
at  være  peen  |  Bestaaer  kun  i  at  vrikke  .  .  | 
At  snerpe  Munden  ud  og  ind,  |  Og  tumle  sit 
u-nemme  Skind.  Wadsk. 59.  (han)  snerper 
sin  rynkede  Mund  sammen-,  han  finder  det 
taabeligt,  at  Folk  synger  om  Hverdagen. 
ESlomann.Læsebog.II.(1902).93.  Munden  ,  . 
er  snerpet  sammen  for  at  undertrykke  Graa- 
den. Pol.yzl940.5.sp.3.  ||  (nu  sj.)  i  billedl. 
udtr.  m.  Hjerte,  Sjæl.  Du  .  .  har  tabt  al  50 
Tanke  om  Adel  og  Høihed.  Handelen  sner- 
per Sielen  ssnnmen.  S kuesp. XI. 49 3.  jeg  (er) 
ofte  alvorlig  betænkelig  ved  al  den  Bitter- 
hed og  Dømmesyge  . .  som  snerper  Hjerterne 
sammen  i  Trods.  ZakNiels.NT. 119.  ||  refl.  det 
var,  som  om  Alt  i  ham  snærpede  sig  smer- 
telig sammen,  da  han  saa  Susanne  .  .  knu- 
get af  Gr&&d. Schand.VY211.  jf.  ovf.  1.  35ff.: 
Naar  (Hørup)  ikke  kaldte  Folket  til  Vaaben 
og  rejste  det  til  Opstand  mod  Statskupet,  m 
laa  det  ogsaa  i,  at  hans  Mund  vilde  have 
snærpet  sig  sammen  om  de  store  Ord,  som 
denne  Situation  vilde  have  krævet.  Éfl^en- 
richs.VH.70.  jf.  ovf.  1.  49 ff.:  Det  kolde  Hjerte 


kan  snerpe  sig  sammen,  men  det  varme  nd- 
■vides.CBemh.NF.III.116.  snerpe  sig  ind, 
(nu  næppe  br.)  trække  sig  sammen  til  mindre 
omfang;  gøre  sig  mindre.  Dievlene  .  .  kunne 
snærpe  sig  ind  og  giøre  sig  .  .  bitte  smaa. 
Bagges.Ungd.1.13.  *Snart  snerped  han  (3: 
en  dværg  i  Utgard)  sig  ind,  |  Snart  vidt  han 
sig  udbredte  |  Alt  efter  sagten  Vind.OeW. 
ND.81.  1.3)  (jf.  bet.  1.2)  om  visse  stoffer: 
bevirke  en  sammentrækning,  -krympning  af 
huden  ell.  slimhinderne  ved  berøring  med 
denne  (disse);  have  en  strammende  (adstrin- 
gerende) virkning;  især  om  indvirkning  af 
smags-  ell.  (sjældnere)  lugtestoffer.  *Stryg 
mig  med  denne  Farve  i  mit  Ansigt!  |  Den 
snerper  Huden  ind,  og  giør  den  hruun.Oehl. 
1.320.  *Som  Malurt  Læben  snerper,  han  dra- 
ger sin  til  Smiil.smst.XXXI.195.  den  (0:  en 
poiresort)  „snerpede"  Munden  sammen.  Fr 
GTundtv.LK.53.  (nu  næppe  br.)  uden  obj.: 
Aluun  snerper  i  'iÅxx.nden.  S chytte.IR.il. 96. 
Il  part.  snerpende  brugt  som  adj.  Bær,  hvis 
Smag,  skiønt  noget  skarpe  og  snerpende, 
dog  ikke  er  ubehagelig.  T/i«raX.B.35.  Salt, 
sur  og  snerpende  Smag.  Høffd.Psyk.114.  En 
stor  voldsom  Duft . .  fylder  Stuen  og  trænger 
til  alle  Kroge,  krydret,  sød  og  snerpende. 
JVJens.CT.165.  jf.:  Hun  var  tør,  fuldkom- 
men tør  indvendig,  og  snerpende  hed.Æo- 
stock.DenalvidendeKærlighed.(  1919 )  .84. 

2)  (udviklet  af  bet.  1(3);  jf.  II.  snerte  (1); 
dial.)  fremkalde  en  bidende,  sviende,  stikkende 
fornemmelse;  spec.  om  slag  af  pisk:  svirpe; 
ofte  upers.  det  snerper,  det  svier,  bider, 
svirper.  Lyset  var  saa  nær  ude,  at  det  be- 
gyndte at  brænde  hende  i  Fingrene;  men  .  . 
den  brændende  Heftighed,  hun  havde  i  Sin- 
det, gjorde,  at  hun  ikke  saa  meget  fornam, 
at  det  snerpede  i  Huden.  S chousbølle. Saxo. 
192.  Før  havde  en  lille  Haand  saa  ofte  gledet 
i  bløde  Strøg  ned  ad  (hundens)  Pels;  nu 
snerpede  (orig.  23:  snirpede^  stundom  Piske- 
snoren hen  ad  dens  Sider.  ZakNiels.TF.*! 8. 
Vejret  var  ikke  mildere.  Vinden  snirpede  og 
hed.  MartinAHans.N0.131.  Haglene  piskede 
i  Ansigtet  paa  mig,  saa  det  snerpede.  S^æB 
Bond.184.  Esp.482.  uegl.:  der  maatte  gives 
et  Middel  til  at  lange  den  Blodsuger  en  Lus- 
sing saa  det  snærpede  i  hans  Pengepung. 
AndNx.PE.III.197. 

3)  (1.  br.)  optræde  paa  en  knibsk, 
snerpet  ell.  spydig,  „Spids'*  maade; 
især:  give  udtryk  for,  ytre  noget  paa  en 
maade,  der  vidner  om  snerperi,  spydig- 
hed olgn.  Den  trediveaarige  Dame,  der 
skulde  spille  Bedstemoder,  vilde  ikke  lade 
sig  male  (0:  sminke)  ældre;  hun  saae  vist 
gammel  nok  ud,  snerpede  hun,  men  meen- 
te  det  naturligviis  ikke.  HCAnd.SS.IV253. 
„Lunding  sværmer  for  Strindberg,"  snerpede 
Adé,  „paa  Grund  af  hans  Kvindehad." 
EChristians.O.II.lll. 

4)  (især  dial.)  intr.  eU.  (nu  næppe  br.)  i 
pass.  (vAph.(1759).427):  trække  sig  sam- 


XX.    Kentrykt  »V«  1941 


70 


1107 


Snerpe- 


snerpet 


1108 


men,  egl.  under  dannelse  af  rynker,  folder; 
især:  svinde  ind,  skrumpe  ind  til  mindre 
omfang.  Huden  snerper  sammen.  Moth.S 571. 
Karbonaden  var  holdt  varm  uden  at  snerpe. 
Rørd.LB.288.  *Læberne  snærped  om  Smilet, 
I  der  gled  fra  et  tankehårdt  Sind.  TomKrist. 
P.29.  FrGrundtv.LK.78.  \\  om  tøj:  være  for 
smaat,  saa  at  det  strammer,  snærer.  Kjolen 
snerper.  Zaper.  Jonas  var  i  sit  sorte  Stu- 
dentertøj, der  nu  stumpede  og  snerpe-  lo 
de  allevegne.  Buchh.FodsporiStøvet.(1928).78. 
UfF.  II  i  forb.  snerpe  ind,  ogs.  hilledl.  (jf. 
indsnerpe  2).  *En  raf  gal  Bygning  stod  der 
nest,  I  Var  snerpet  ind  og  ryncket .  .  |  Saavit 
jeg  gietted  var  det  (en)  Stalå.  S chandr up. 
14^.  de  største  Mænds  Hoveder  synes  at 
snærpe  ind,  naar  de  komme  sammen,  og 
hvor  de  fleste  Vise  ere  samlede  findes  den 
mindste  Yisdom.  NMPet.IY26.  da  skilles  din 
(o:  en  havfrues)  Hale  ad  og  snerper  ind  til  20 
hvad  Menneskene  kalde  nydelige  Been.  HC 
And.(1919).1.127.  AlbDam.B.52. 

5)  t  talem.  han  ved,  at  byen  hedder 
Snerpe,  men  han  ved  ikke,  hvor  den 
snerper  hen  ell.  (nu  næppe  Ir.)  sammen 
(Mau.11463.  Moth.S571.  sml.  Feilb.)  (vel 
til  bet.  4,  idet  Snerpe  er  dannet  som  et  fingeret 
stednavn  (undertiden  dog  tilknyttet  et  virke- 
ligt stednavn  i  Raasted  sogn,  Ulborg  herred, 
Ringkøbing  amt,  se  Feilb.,  sml.  Stedn.IV.58.  30 
V.104);  sml.  (dial.):  han  ved  nok,  der  er  en 
by,  der  hedder  Rimp(e),  men  ikke,  hvor  den 
rimper  hen.  Kok.Da.Ordsprog.(  1870). nr. 228; 
talespr.)  han  ved  noget  om  sagen,  men  kender 
den  ikke  i  dens  hele  ell.  rette  sammenhæng;  han 
farer  med  en  halv  vind;  han  har  færten  af  noget. 
*En  Deel  veed  Byen  heder  Snærpe,  men 
veed  ei,  hvor  den  snærper  hen.  ChrBorup.PM. 
133.  Den  gamle  Kjeltring  vilde  gjøre  sig  vig- 
tig —  han  vidste  nok.  Byen  hed  snerpe,  men  40 
ikke  hvor  den  snerpede  hen.  Blich.(  1920). 
XVIII.199.  Goldschm.VI.476.  (han  viste)  at 
han  ikke  engang  havde  nogen  Ahnelse  om, 
at  Byen  hed  Snærpe,  endsige,  hvor  den 
snærpede  hen.Dodt.AT.243.  Thorsen. Afh.I II. 
277.  ogs.  i  forsk,  friere  former:  *Man  maa 
dog  høre  ret  Besked,  ei  løbe,  |  .  .  med  en 
halv  Vind;  man  maa  vide,  |  Hvor  Byen 
snærper  henlBredahl.VI.93.  Der  er  noget 
tragisk  i  Junges  videnskabelige  Skæbne,  den,  50 
at  han,  for  at  tale  folkeligt,  kan  se,  at  Vejen 
»nærper,  men  ikke  kan  følge  den  til  Vejsende 
og  se,  hvor  den  snærper  hen.  Cit.l915.( Junge. 
(udg.l915).21).  Den  ejendomsløse  Industri- 
arbejder er  vanskelig  at  have  med  at  gøre, 
meget  vanskeligere  end  den  uvidende  og 
naive  Landproletar.  Han  ved  lidt  om,  hvor 
det  snerper  hen.  Kirk.D.201. 

iSnerpe-,  i  ssgr.  [hnvibs-]  i  ssgr.  som 
Snerpe-daase,  -derpe  ogs.  [snierZo-]  og  m.  60 
hovedtryk  paa  2.  led.  (ogs.  Snerpen-,  se  Sner- 
pepære^.  af  I.  Snerpe  og  II.  snerpe;  spec.  (jf. 
I.  Snerpe  3;  dagl.)  i  nedsæt,  betegnelser  for 
kvinder,  -daase,  en.  dels  (jf.  II.  snerpe  l.ij 


nedsæt,  betegnelse  for  en  sypige  (UfF.);  dels 
(sml.  I.  Snerpe  3^  for  en  snerpet  kvinde. 
-derpe,  en.  (2.  led  rimdannelse  til  1.  led; 
sj.)  nedsæt.,  om  snerpet  kvinde,  man  mærker, 
du  er  opdraget  hos  Frøken  Denny,  det  var  og- 
saa  saadan  en  gammel  Snærpedærpe.  Danne- 
brog.^*/»1906.3.sp.3.  -dorte,  en.  d.  s.  Nans. 
JD.121.  -hæl,  en.  d.  s.  Schand.F.436.  El- 
kjær.RaneogKirsten.(1926).23.  -krakke, 
en.  d.  s.  TidensKvinder."/iol925.12.sp.3. 
-niiind,  en.  I)  (1.  br.)  sammenkneben, 
sammensnerpet  mund.  den  samme  ejendom- 
melige Snerpemund  med  den  fintbuede, 
smalle  Overlæbe  og  den  let  fremskudte 
Underlæbe  over  den  korte,  strammede  Hage. 
FrPoulsen.(StSprO.Nr.98.15).  2)  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  -derpe  osv.  Moth.S571.  jf.:  de 
stærktoplyste  Familieportræter  .  .  døsige 
gamle  Herrer,  snerpmundede  Matroner. 
JPJac.II.227.  -muiskel,  en.  ^-mysling. 
Moth.S571).  (til  II.  snerpe  I.2;  nu  næppe  br.) 
d.  s.  s.  I.  Snerpe  2.2.  VSO.  -pære,  en.  (til 
II.  snerpe  I.3;  dial.)  en  slags  bergamot-lig- 
nende  pære,  der  snerper  munden  sammen. 
Moth.S571.  UfF.  Snerpen-:  Strange.P.I. 
138. 

Snerperi,  et.  (afl.  af  1.  Snerpe  3  ell. 
II.  snerpe  I.2,  jf.  ogs.  II.  snerpe  3)  det  at 
være  snerpet;  snerpet  optræden;  tid- 
ligere ogs.:  affektation.  *fra  tosset  Snerperi 
I  Til  det,  at  være  alt  for  fri,  |  Er  milevid 
Forskielligheden.  Oehl.II.283.  en  god  Ven  har 
opfordret  mig  (til  at  skrive  denne  novelle). 
Man  troe  ingenlunde,  at  jeg  ogsaa  heri 
skulde  lyve,  og  gjøre  mig  skyldig  i  det  sæd- 
vanlige Sner^eriel Blich.(1920).XIV204.  JP 
Jac. 11.28.  Fra  én  Side  er  man  snerpet  paa 
det  kønslige  Omraade,  fra  anden  Side  an- 
griber man  det  kønslige  Snerperi.  Ja^jffn«. 
LF.26. 

Snerpe -rumpe  (VSO.)  ell.  -røT 
(Moth.S571.  VSO.  Feilb.),  en.  („I  gemeen 
Tale."  F*SO.  nu  næppe  i  rigsspr.)  d.  s.  s. 
-derpe  osv.  -siidse,  en.  d.  s.  FolketsAvis. 
^*/xol921.1.sp.7. 

snerpet,  adj.  [^snvjbQt]  (afl.  af  I.  Sner- 
pe 3  )  nøjeregnende  m.  h.  t.  ell.  stærkt  bundet 
af  konveniensens  ell.  moralens  forskrifter;  nu 
især  om  kvinde:  som  holder  (for)  strengt  paa 
anstændighed,  (god)  moral  og  stødes  stærkt  af 
friheder  paa  disse  omraader;  streng,  snæver- 
synet i  sine  moralske  anskuelser;  over- 
drevent anstændig,  ærbar,  sippet;  tid- 
ligere ogs.:  affekteret,  at  den  unge  .  . 
Konge  har  .  .  svunget  mig  lidt  for  rask  og 
heftig  i  en  Runddands,  det  er  da  ikke  saa 
forskrækkeligt;  som  Vertinde  kunde  jeg  jo 
ikke,  uden  Uhøflighed,  trække  mig  snærpet 
tilbage. Ing.VS.I.189.  *Jeg  seer  hver  snær- 
pet Dame  og  Herre  |  Forbauset  Øinene  at 
opspærre  (0:  over  et  maleri).Winth.III.207. 
(hun)  lod  Stemmen  lyde  med  snerpet  Vær- 
dighed .  .  jeg  er  ioxloyet.Schand.TF. 11.154. 
Nu    er    man    Skatteborger    og    klatrer,    af 


1109 


Snerpetøs 


snerre 


1110 


arimelige  og  snerpede  Grunde,  ikke  i  Træer 
mere.  HeeAnd.AH.114.  \\  hertil:  Snerpethed. 
den  mærkværdige  Blanding  af  Frihed  og 
Snerpethed  i  de  franske  Damers  Væsen. 
Brandes.Br.1.24.  Pol.*ytl939.5.sp.2. 

^>nerpe-tøs,  en.  (jf.  -derpe  osv.). 
„Sikken  en  Himpegimpe,"  sagde  den  ene  af 
Veninderne  og  pegede  paa  Frøken  Amalie. 
„Jeg  ved  ikke,  hvad  hun  ligner  —  Snærpe- 
tøs\" Tandr.K.124.  -vod,  et.  (til  II.  snerpe 
1.1 ;  fisk.,  1.  br.)  garn,  not  (II),  vod  (til  silde- 
fangst), der  føres  omkring  stimen  og  snøres 
sammen  under  den  til  en  pose;  snurpenot. 
OpfB.*II,3.133.  snerp-mandet,  adj.  se 
u.  Snerpemund  2. 

I.  Snerre,  en.  ['suBra]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
Snerje.  Moth.S580.  Rostgaard.Lex.SlBSh.  jf. 
VSO.  og  SprKuU.VII.102).  fU.  -r.  (ænyd. 
snerre,  snerji  t  bet.  2  samt  i  bet.:  ranke, 
slyngplante,  jf.  æda.  (flt.)  snæriær  t  bet.  1 
(DGL.I.166var.;  jf.  Brøndum-Nielsen.GG. 
111.236),  SV.  snarje,  ranke  ^snårjegrås,  Ga- 
lium  aparine  L.),  no.  snerre  (i  bet.  2),  færøisk 
snerra  t  bet.  1;  til  III.  snerre  (II.  snære)  eU. 

I.  Snare;  jf.  II.  Snarre,  Snerle,  I.  Snerpe 
1.2,  I.  Snære)  1)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  snare, 
strikke  til  fangst  af  dyr  (Moth.S580)  ell. 
løkke,  kurre  paa  reb  (MDL.530)  olgn. 
2)  ^  navn  paa  forsk,  planter,  der  slynger 
sig  op  ad  eU.  klynger  sig  til  andre.  2.1) 
plante  af  slægten  Galium  Toumef.;  især  om 
de  i  Danmark  almindelige  arter  G.  aparine  L., 
burresnerre,  G.  mollugo  L.  (almindelig  eU. 
hvid  snerre),  G.  verum  L.  (gul  snerre)  og 
G.  boreale  L.  (trenervet  snerre).  JTusch.96. 
•Søde  Snerrers  Sommerduft  |  strømmer  ud 
af  store  Knvamer.  Jørg.B.58.  de  store  Buske 
gul  Snerre,  der  groede  paa  Vejkanten, 
spredte  Honningduft  over  Vejen.JFJen«. 
FD.72.  *Snerren3  sennepsgule  Blomst  hang 
fuld  af  brune  Møl Aakj.RS.21.  SprKult.VII. 
lOlf.  Nytteplanter. 47 If.  \\  som  2.  Ud  af  ssgr. 
ogs.  undertiden  om  planter  af  lignende  ud- 
seende; se  Fuglesnerre.  2.2)  (nu  kun  dial.) 
d.  s.  s.  Snerle  2.i.  JTusch.64f.  vAph.Nath. 
VI 1. 422.  VSO.VI.566.  i  sa.  bet.  smaa 
an  er  rer  (jf.  Smaasnerrej.  Viborg.Pl.(1793). 
45.  2.3)  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Snerle  2.a. 
JTuseh.177. 

II.  snerre,  v.  ['snsra]  (i  rigsspr.  kun 
(dagl.,  især  kbh.)  i  bet.  4,  dial.  ogs.  i  andre 
bet.  snære,  ['snæ-ra]  Moth.S570.  Feitb.  Univ 
Bl. 1. 362.  se  ogs.  u.  bet.  4  —  nu  kun  dial.  snlr- 
re.  TBruun.V149.  Høyen.( Kunstmus A.19 17. 
6).  Levin.  Kvæmd.  Anker  Lars. LivetsUbøn- 
hørlighed.(1905).76).  -ede.  vbs.  jf.  Sner. 
{ænyd.  d.  s.  i  bet.  1  (Kalk.IV20.V961)  og  i 
bet.  2  (Cit.l645.(Vider.I.110),  mht.  snerren, 
snakke,  sladre,  jf.  eng.  sneer,  rynke  paa  næsen, 
spotte,  haane,  og  nt.  snirren  (i  bet.  4);  vistnok 
dels  til  roden  i  II.  snerpe,  dels  lydord  af  lig- 
nende art  som  IV  snarre,   II.  snurre,  svid. 

II.  r  (se  DO.XVII.sp.236)) 

I)  om  hunde:  fortrække  ansigtet  som 


tegn  paa  ophidselse;  vise  tænder.  Snerre 
ell.  Snære  .  .  Er  at  rynke  munden  og  næsen, 
som  hunden  når  hånd  vil  hide.  Moth. S570. 
nu  især  m.  tanke  paa  den  hermed  forbundne 
lyd:  frembringe  en  skarp,  skrattende 
knurren  som  udiryk  for  ophidselse,  indled- 
ning til  angreb;  ofte  i  forb.  snerre  ad  en. 
den  ene  af  Hundene  .  .  snærrede,  og  viste 
Tænder.  Rahb.Fort.1. 457.    (de    hunde)    som 

10  aldrig  giøer  rigtig,  men  snærrer  bestandig. 
sa.Tilsk.1793.269.  Hunden  snærrede  ad  ham. 
MO.  (sj.)  i  pass.  m.  reciprok  bet.:  *som 
Hunde  snærres  |  og  bides  vredt  om  Ben. 
Noe-Nygdrd.S.52.  billedl.  ell.  i  sammenlig- 
ninger (jf.  bet.  2):  da  (tjenesteforretningerne) 
blev  taget  fra  ham,  rasede  han  som  en  sner- 
rende Hund,  man  fratager  et  afgnavet  Ben. 
Rist.FT.243.  i  Porten  snærrede  fra  deres 
Skab  paa   Puder  af  sort  Ligkistefløjl  fem 

20  hvide  Tandsæt.  Oi2ung.P.5. 

2)  om  person:  give  udtryk  for  sin  irri- 
tation, arrigskab  paa  en  maade,  der 
minder  om  en  hunds  snerren  (1)  (ved 
knurren,  fnysen  ell.  andre  halvt  undertrykte 
vredesytringer  ell.  ved  udstødelse  af  bidske, 
arrige  bemærkninger);  vrisse;  ofte  spec: 
give  et  bidsk,  arrigt  svar;  ogs.  billedl.,  som 
udtr.  for  bidsk  kritik,  polemik;  ofte  i  forb. 
snerre  ad  en.  Hånd  snerrer  ad  folk,  som  en 

30  bidsk  h&nd.  Moth.S571.  *Du  leer,  bag  Fri- 
hedsskjoldet  tryg,  |  Om  ogsaa  Avind  snerrer. 
Aarestr.SS.IV.52.  *han3  Liv  bestod  kun  i  at 
snerre  |  dumt  og  arrigt  ad  en  yngre  Slægt. 
Schand.FS.162.  om  Morgenen  .  .  er  hun  rent 
fra  Konsepteme  og  snærrer.  ZoW.D.9S.  han 
lo,  som  han  snærrede,  og  man  saa  alle  hans 
tætte  Tænder.  Bang. L. 26.  Han  snærrede  og 
hAndede.OlesenLøkk.NH.II.87.  jf.:  Da  vi 
kom  til   Bommen,  snærrede   Toldbetjenten 

40  os  imøde  som  en  bidsk  H.und.Tolderl.F.11. 
115.  II  brugt  som  ytringsverbum.  ♦„han  med 
Liimstangen  løber."  |  „Giør  jeg,"  snirrede 
hiin,  og  gav  den  hellige  Flæber  |  En  paa  Kief- 
ten.  TBruun.V149.  „Der  er  Ingen,  der  taler 
til  Dem!"  snerrede  O.CMøU.BB.194.  Leop. 
EB.105.  II  part.  snerrende  brugt  som  adj. 
han  er . .  snærrende,  gnaven  og  pirrelig  at  for- 
handle mad.  HWulff.DR.426.  en  Tone  af 
snerrende  og  snertende  Overmod  og  Foragt. 

50  Nathans.MP.136. 

3)  (jf.  bet.  4)  om  andre  dyr  ell.  ting:  frem- 
bringe en  lyd,  der  minder  om  en  hunds 
snerren  (1);  ogs.:  bevæge  sig  under  frem- 
bringelse af  en  saadan  lyd.  Det  var  en  Lyd 
som  af  fiere  langsomt  omdrejende,  snær- 
rende og  skrattende  U'jul.  Thorn  La.  NL.34. 
en  Flue  snerrer  forbi  i  Middagssolen.  LFcili. 
SS.311.  en  bestialsk  og  vedholdende  Snær- 
ren af  Entréklokken.  EmilRasm.H0.140. 

60  4)  (sml.  IL  snurre  1.4;  dagl.)  om  mad: 
smaakoge  eU.  smaastege  (under  frembrin 
gelse  af  en  lyd,  der  kan  minde  om  en  hunds 
snerren);  blive  opvarmet  ell.  holdt  varm  over  en 
svag  ild;  ogs.:  miste  smagen,  skrumpe  ind  (sml. 


10* 


1111 


snerre 


Snert 


1112 


II,  snerpe  4),  blive  sveden  olgn.  ved  at  være  for 
længe  over  ilden.  Mutter  i  Huset  (kan,  naar 
nissen  drilles)  være  temmelig  vis  paa  at 
f aae  sin  Grød  sveden,  eller  sin  Suppe  snærret. 
Blich.(1920).X.77.  naar  han  kom  hjem 
Klokken  syv  om  Aftenen,  tærede  han  .  . 
den  Middagsmad,  der  havde  staaet  og  snerret 
paa  Ilden  fra  Klokken  tTe.Schand.TF.II.36. 
KLars.OV.6.  Hun  (slukkede)  under  Maden, 
hun  havde  staaende  over  Gassen,  for  at  det  i"o 
ikke  skulde  snærre  hen.  Søiberg.KK.II. 76. 
tror  I,  at  Skorsenérrødder,  der  har  snærret 
i  over  tyve  Minutter,  er  en  ligefrem  Nydelse? 
KAbell.M.24.  MDL.530.  Feilb.III.432.  snæ- 
re:B.T.^'^/xol924.11.sf.4.  Middagsmaden  stod 
og  snærede  sig  tør  i  Ovnen,  fordi  han  ikke 
]iiom.AaDons.S.170.  Feilb.III.445.  ||  part. 
snerret  brugt  som  adj.  Amber  g.  jeg  spiste  .  . 
en  Tallerken  Suppe  —  det  var  af  den  brune 
—  den  anden  var  en  lille  Smule  snærret.  20 
Blich.(1920).XXIY76.  Kaffen  .  .  blev  hver- 
ken tynd  eller  snerret.  Elkjær.HF. 143.  Her 
er  den  (0:  kaffen)  tilsidst,  enten  den  saa  er 
for  tynd  eller  snæret  eller  grumset.  GravL 
EP.158. 

5)  (videre  anv.  af  bet.  4 ;  ikke  i  rigsspr.)  si- 
ve, pible  (frem).  Sikken  det  snirrede  op  af 
Jorden  og  ud  af  Træer.  AnkerLars. Livets 
Ubønhørlighed.(1905).76. 

6)  (efter  ty.  schnarren,  se  TV.  snarre;  fagl.)  30 
bearbejde  et  metal  v.  hj.  af  et  snerrejærn. 
Til  videre  Forarbejdelse  egner  Aluminium  sig 
udmærket,  det  drives,  stanzes,  præges,  tryk- 
kes, snerres  og  ciseleres  fuldt  saa  godt  som 
Sølv.  Sall. 636. 

III.  snerre,  v.  se  lY  snære. 

JSnerre-,  i  ssgr.  især  af  I.  Snerre  2.i, 
fx.  (foruden  de  ndf.  medtagne)  ssgr.  som 
Snerre-art,  -frø,  -plante  ofl.  -græs,  et. 
(jf.  Snaregræs;  nu  næppe  br.)  ^  d.  s.  s.  40 
I,  Snerre  2.1.  Nemnich.III.16.  -jsern, 
et.  (efter  ty.  schnarreisen ;  til  II.  snerre 
6;  fagl.)  d.  s.  s.  Snarjærn.  OpfB. ^111,1. 
164. 

Snerris,  en.  fSnerrese  (Snærrese). 
Or  db  S.  (nordsjæll.) .  Snære.  Frem.  DN.  570 
(nords jæll).  Snærelse.  Halleby.225.  UfF.). 
fit.  -er.  {vel  til  III.  snerre  (lY  snære)  og  egl. 
om  hvad  der  snor  sig;  sml.  I.  Snerte  4,  og 
videre  jy.  snæler,  firben  (Feilb.),  sv.  dial.  50 
snålla,  d.  s.,  der  er  besl.  m.  I.  Snelle;  nu  kun 
dial.)  i)  (mark) firben,  Lacerta  (agilis). 
Moth.S572.  EPont.Atlas.1.658.  Nemnich.  2) 
(jf.  Snarresborrer  u.  I.  Snare  1.2^  S(  sner- 
le, Convolvulus,  og  snerre,  Galium  aparine 
L.  MagazinforNæringsstanden.lI. (1798). 384. 
Halleby.225.  UfF. 

I.  Snert,  en  ell.  et  (dial.  i  bet.  1:  Rask. 
FynskeBS.55.  UfF.  jf.  Flemløse.118;  nu  1.  br. 
i  bet.  2:  Rostgaard.Lex.S193c.  Biehl.DQ.IY  eo 
339.  Blieh.(1920).XVII.166.  VSO.  (if.Høysg. 
AG.36,  MO.  og  Levin.Gr.1.58  er  ordet  fk.  i 
bet.  1,  intk.  i  bet.  2{-3));  nu  sj.  i  bet.  3:  Anti- 
Spectator.176.    PAHeib.US.214.    Rahb.E.IL 


168.  AndNx.VE.23).  [snæhd]  (Høysg.AG. 
36);  ogs.  [sn'gr'd]  flt.  -er  (Glahder.Retskr. 
jf.  u.  Piskesnert;  i  bet.  3:  Brandes. VI II. 82) 
ell.  -e  (Saaby.""  i  bet.  1:  Moth.S572.  Grundtv. 
PS. III. 453.  Schand.SDlxxv;  i  bet.  2:  Moth. 
S572.  VareL.HW;  i  bet.  3:  Bagges.III.183. 
ERode.Digte.(1920).64)  ell.  (i  bet.  2-3,  især 
som  flt.  til  intk.-formen)  d.  s.  (i  bet.  2:  Biehl. 
DQ.  IV  247.  Cit.  1796.  (JC Jessen.  Flakkebjerg 
Herreder sSkolehist.(  1938). 218).  jf.  u.  Piske- 
snert; i  bet.  3:  Pram.II.52.  Oehl.Er.I.209. 
HCAnd.ML.330.  SvendNagelf ar. Rigsdags-Ru- 
ner.(1871). 53).  {ænyd.  d.  s.  i  bet.  1-2,  glda. 
snærth  i  bet.  2,  sv.  snart,  isl.  snertur  i  bet. 
4-5;  til  II.  snerte;  jf.  1.  Snerte) 

1)  snoren  i  en  pisk,  svøbe;  piskesnert  (1); 
ogs.  undertiden  om  den  yderste  tyndere  del  af 
piske-,  svøbesnoren  ell.  det  der  anbragte  smæld 
(jf.  MO.  D&H.).  Moth.S572.  *med  smelden- 
de  Snert  skumpidskende  Hoppernes  Bove. 
Bagges.Skudd.61.  Hun  var . .  ivrig  med  at  ma- 
le Drengens  Top  og  binde  ham  Snert  paa  Pid- 
sken. HCAnd.SS.V65.  Pidsken  er  sammensat 
af  Skaft  og  Snært. PWBalle.K.29.  ||  smage 
snerten.  F/SO.  faa  Snærten  at  smage. D&H. 
II  billedl.  (m.  overgang  til  bet.  2-3).  min  Snært, 
ifald  han  .  .  skulle  blive  berettiget  til  et 
Rap  deraf,  er  lang  nok  til  at  ramme  ham. 
PAHeib.R.II.42.  Aristofanes's  Svøbe  (0: 
hans  komedier)  havde  en  svidende  Snært,  og 
han  forstod  at  svinge  den  behænde.  GBan^. 
EK.I.60. 

2)  slag  af  en  pisk,  svøbe  olgn.;  ofte  i  forb. 
som  faa,  give  en  snert  af  pisken,  riset  (jf. 
Piske-  (2),  Risesnertj.  2.1)  i  al  alm.  (den), 
som  lukkede  ham  (0:  tugtemesteren)  ind,  fik 
strax  en  Snert  af  Riset  over  Hovedet.  Holb. 
Berg.281.  *(han)  maalte  ham  med  Efter- 
tryk, I  Paa  Hoved,  Arme,  Been  og  Ryg  | 
Af  gode  seige  Birkegrene  |  Fort  Snært  i 
Snært.  Chr Borup. PM. 434.  den  uforfærdede 
Jæger  gav  (bjørnen)  et  Snært  af  Hunde- 
^\åsken.Blich.(1920).XVII.166.  Feilb.  UfF. 
2.2)  mærke,  stribe,  som  et  piskeslag  har 
efterladt  sig.  maaskee  var  det  den  røde  Snært 
tvers  over  Ansigtet,  der  erindrede  (hun- 
den) om  Hundepidsken.  CJ5erw/i.F///.i3.  || 
navnlig  (T)  U£gl.,  om  for  dybe  snit  ell.  furer 
i  overfladen  af  klæde,  frembragt  ved  overskæ- 
ringen. CollO.(u.  Klædej.  VareL.'419. 

3)  billedl.  anv.  af  bet.  1-2,  om  kritik,  sati- 
re, bebrejdelse,  der  indeholdes  i  en  udtalelse, 
et  angreb,  ell.  den  herved  fremkaldte  virkning, 
svie,  hos  den  ramte;  nu  især  om  (kortere)  be- 
mærkning (ofte  fremsat  i  forbigaaende  ell.  paa 
en  indirekte,  tilsløret  maade),  der  rummer 
skarp  kritik,  spot  ell.  hentydning  til  et  prekært 
forhold,  et  „ømt"  punkt;  spydighed;  hib;  rap 
(III.2.1);  stikpille;  ofte  i  forb.  faa,  give  (en) 
en  snert.  3.1)  03  t  billedl.  udtr.,  især  i  forb.  m. 
Svøbe  (i  udtr.  som  satirens  svøbe^.  *hans 
Ærgierighed  gir  snert  med  Skrivtens  Svøber. 
FrHorn.SomnPoet.25.  *Han  nu  med  Smiil 
Satyrens  Svøbe  hæver,  |  Kun  Daaren  følede 


1113 


Snert 


Snerte 


1114 


de  Snært,  den  g&Y.Pram.II.52.  ♦et  Snert,  | 
Der  traf  en  Skriblers  nøgne  Stiert.  Bagjes. 
11.75.  CThaar.H.35.  3.2)  i  anden  (videre) 
anv.  Anti-Spectator.176.  De,  som  føle  ved 
sig  selv,  at  de  ogsaa  kunne  have  fortjent  et 
Snært  .  .  de  ere  ogsaa  ofte  ubillige  nok  til 
at  hade  den  alleruskyldigste  Satyrikus. 
PAHeih.US.214.  (af)  J.  L.  Heiberg  .  .  fik  jeg 
i  .  .  „Intelligensblade"  endnu  et  Par  Snert. 


med  og  uden  Snert  |  Og  mangen  Abekat, 
som  han  har  qw&lt.JPHenrichsen.Ungdoms 
Minder. (1866). 38. 

II.  Snert,  en.  se  I.  Snerte. 

III.  snert,  adj.  (ænyd.  d.  s.  i  bet.:  slank, 
smidig,  som  kan  sno  sig,  sv.  dial.  snart, 
slank,  net;  til  I.  Snerte  ell.  det  derunder 
nævnte  verbum  snerte,  sno  sig;  nu  næppe  br.} 
I)  slank;  tynd;  smidig.  Moth.S572.  ♦Mand 


HCAnd.ML.330.    Reenberg   gav    Kingo    en  lo  plejer  .  .  |  Paa  Fastelaun  at  binde  |  .  .  et 


Snært  for  hans  stundom  vel  skjødesløse  Rim. 
RichPet.Kingo.(1887).422.  ErlKrist.DH.il. 

4)  om  ubehagelighed,  ilde  medfart, 
der  rammer  en  som  et  slag  (haardt,  strengt, 
men  i  alm.  kortvarigt,  forbigaaende) ;  anfald, 
strejf,  stik  af  noget  ubehageligt;  rap 
(III.2.2);  smæk;  især  i  forb.  faa  en  snert 
(af  noget).  4.1)  (jf.  bet.  3.i;  især  Qj)  i  billedl. 
udtr.  Pludselig  rejser  hun  sig  saa  halvt  op 


lidet  Riis  ,  .  |  Alt  for  den  snerte  Birke- 
Green  I  Tør  Rumpen  staa  i  Fare./Sorf.Poef. 
112.  2)  letfærdig;  letsindig;  løs  paa  traa- 
den.  Moth.S572. 

IV.  snert,  adv.  [snæ'rd,  sn'Br'd,  sn^fd]  {vel 
til  II.  snerte,  jf.  dial.  snert,  adj.,  om  slag:  som 
falder,  svier  haardt  (Feilb.),  om  vinter:  haard 
(MDL.  Feilb.);  muligvis  knyttet  til  YV.  snære; 
dagl.,  især  dial.)  paa  en  saadan  maade,  at 


i  Sengen,  slaaet  af  en  Tankes  Snert.  HRaage.  20  noget  ligger,  smyger  sig  tæt  ind  til  noget  andet. 


PalaisErotica.(1919).14.  i  forb.  m.  Svøbe: 
♦Du  føler  ey  et  Snert,  Af  Sathans  skiulte 
S\øhe.  Jernskæg. D.68.  vi  alle  i  Huuset  har 
jo  faaet  en  Snært  af  Svøben  (o:  er  ramt  af 
husherrens  fallit).  Holb.DR.IY4.  4.2)  (jf.  bet. 
3.2;  dagl.)  i  anden  (videre)  anv.  Heib.Poet.V 
203.  I  Østen  (0:  den  østlige  del  af  Nordameri- 
ka) have  vi  havt  vor  Snært  af  Vinterveiret. 
DagsTelegr.*U1885.Till.l.sp.l.    alle  Saucerne 


sidder  stramt  omkring  det  ell.  er  ganske  tæt 
op  ad  det,  nær  ved  det;  meget  tæt,  nær. 
MDL.  Den  korte  simple  Kjole  .  .  sluttede 
sig  snert  om  Skikkelsens  Ungdommelighed. 
Gjel.GL.461.  Manden  staar  lige  stift  og  snært 
opad  Peter,  han  vil  have,  hvad  han  forlanger, 
det  er  tydeligt.  Bregend.PG. 107.  (hun)  saa 
hende  snært  ind  i  Øjnene.  Thuborg.Brødre. 
(1923).95.  ♦Snør  op  for  Lommens  Gemme 


blev  brankede,  og  alle  Supperne  fik  sig  en  30  snært   trukne    LæåeTsiiOT\Hjortø.(IslSagaer. 


Snert  (0:  var  ved  at  brænde  paa,  blive  svedne). 
Leop.MadamMangor.(1925).62.  Et  Lynned- 
slag .  .  traf  Sporvejsnettet  .  .  De  elektriske 
Ledninger  til  Gadebelysningen  fik  samtidig 
en  Snert.  P0U/7I936.IO.SP.2.  \\  spec.  om  let- 
tere sygdomsanfald.  jeg  fik  ogsaa  en  snert 
af  den  grasserende  influenza  < 

5)  (dagl.)  videreudvikling  af  bet.  4,  i  forb. 
en   snert   af   noget;    dels   om   skarphed. 


1.162).  Feilb.  Med  de  Ord  slængte  Ann'  Mari' 
en  Æske  snert  forbi  Skomagerens  Næse 
hen  til  Sogneraadsf ormanden.  J.o&;.FB.i3. 
hun  ser  ham  aldrig,  ikke  om  hun  saa  gaar 
snert  forbi  h&m.  Bjarnhof. MølogRust.(1935). 
127.  UfF.  de  kom  der  familjevis  ud  af 
Dørene  og  holdt  snært  sammen  hen  ad 
Gsiden.  MylErich.VJ. 100.  Den  ene  klappede 
Håndjernene  i,  den  anden  slog  en  Snor  ud 


bidende  virkning,  der  hidrører  fra  ell.  40  og  trak  de  sparkende  Ben  snært  sammen 


Rørd.LB.64.  \\  billedl.:  nøje;  nøjagtigt.  Han 
.  .  passede  sine  Ting  snært.  E Erichs. TM. 9. 
Præstens  religiøse  Meninger  fulgte  .  .  snært 
den  Udformning,  Luthers  lille  Cathekismus 
havde  faaet  i  den  lovbefalede  Lærebog. 
Egeberg. M.94.  Der  kom  til  at  staa  saa  snært 
som  muligt  (i  et  brev),  at  de  .  .  ikke  mente 
eller  troede  om  Svejgaards,  at  de  vilde 
stjæle;  men  det  var  der  flere  andre,  der 
havde  en  Snert  af  den  Vinde-  50  troede.  Thuborg.K.ll. 

I.  Snerte,  en.  (ogs.  Snert.  Skrivteraf 
Naturhistone-Selskabet.IV ,1.(1797 ). 149.  Tych- 
sen.A.I.114.  se  ogs.  u.  bet.  b).  ftt.  -r.  {sv. 
(flick)snårta,  (ungt)  pigebarn,  sv.  dial.  snårta, 
slank,  tynd,  ung  pige,  lille  tynd  gedde;  jf. 
ældre  no.  snerte  sig  omkring,  sno,  slynge  sig 
om  (Tønning. NorskFlora.(1773).102),  samt 
III.  snert;  sideform  til  Snerle  og  I.  Snerre) 
)  (jf.  Snerle  1,  I.  Snerre  1;  nu  kun  dial.) 


minder  om  noget,  (pengeurt)  har  en  skarp 
bidende  Smag,  som  efterlader  i  Munden  en 
Snert  eller  Smag  af  Løg  eller  Hvidløg,  v^p/i. 
Nath.VI.198.  Bygeblæsten  bed  med  en  is- 
nende Snært  af  Fugtighed  i  sig,  som  gik  til 
Marv  og  Ben.  Steenberg. H. 1 1. 74.  I|  dels  (nu 
især):  besiddelse  af  en  (især  uheldig)  egen- 
skab, tilbøjelighed  i  mindre  fremtrædende 
grad,  antydningsvis;  „rem  af  huden",  (deres) 
Driftighed 

Syge,  som  i  deres  Manddoms-Alder  tog 
frygtelig  Overhaand.  Grundtv.BrS.294.  der 
existerer  dog  ikke  et  eneste  Fruentimmer, 
der  ikke  fik  en  lille  Snert  af  .  .  Koketteri. 
Thornam.SC.143.  Hun  havde  (en)  Snært  af 
Ligheds- Raptussen  fra  otteogfyrre.  Pont.FL. 
138.  faa  en  snert  af  remmen,  se  1.  Rem  1. 
6)  (udviklet  af  bet.  4  ell.  efter  I.  Pisk  4; 
nu  vist  kun  dial.)  rus;  perial.  ♦Derfor  jeg 


troer:  en  lille  Snært  |    Vi  os  paa  det  vil  m  løkke,  kurre   paa   reb,   traad  olgn.    Moth. 


k 


Mkke.PEPetersen.Digte.(1854).41.  ♦Den  al- 
lerførste Knejpevært,  |  Han  fik  dem  alle 
(0:  pengene)  for  en  Snært.  fJBrUnnich.J 
Vandreliv.l.(  1908). 154.    UfF.   jf.:    ♦Pidske, 


(Kalk.lV.19).  II  sammenfiltring  i  fiske- 
garn, fremkommet  ved  fiskenes  sprællen.  UfF. 
2)  (jf.  1.  Sneller;  bot.)  f  slyngtraad;  gri- 
betraad;   ranke.    Tychsen. A.  1.114.    VSO. 


1116 


snerte 


Sines 


1116 


3)  (jf.  I.  Snerre  2.3;  nu  næppe  Ir.)  2(  snerle, 
Polygonum  convolvulus  L.  JTusch.177.  Vi- 
lorg.Pl.(1793).80.  VSO.  4)  (dial.)  d.  s.  s.  Sner- 
ris  1.  Thorsen.175.  jf.:  snerteurt,  o:  firben- 
urt  (om  torskemund,  Linaria  Juss.).  JTusch. 
23(Sejrø),  5)  (m.  h.  t  bet.-udviklingen  sml. 
dial.  snerling  u.  I.  Snelier;  dial.)  slank, 
tynd,  opløben  pige.  Esp.315.  \\  tidligere: 
løsagtigt  pigebarn.  Snert.  Moth.S572.  Rost- 
gaard.Lex.S193c.  lo 

II.  snerte,  v.  ['snBjda,  'snæ-rda]  -ede. 
vbs.  jf.  I.  Snert  (2-3),  Snerteri.  (ænyd.  d.  s. 
(i  bet.  1),  SV.  snårta,  no.  snerte;  maaske  sa. 
ord  som  no.  dial.  snerta,  sætte  i  (kortvarig) 
bevægelse,  ekspedere  i  hast,  oldn.  snerta, 
drikke  ud,  der  hører  sammen  med  no.  dial. 
snerta  (præt.  snart,  part.  snortet^,  berøre  let, 
strejfe  noget,  fare  af  sted,  ile,  oldn.  snerta 
(præt.  snart,  part.  snortinnj,  berøre,  støde  op 
til,  angaa,  omtale  kort;  jf.  lY  snert  og  II.  20 
snerpe  2)  1)  (1.  br.  i  rigsspr.)  tildele  et  (let) 
slag,  en  snert  (2),  af  en  pisk,  svøbe  olgn.; 
piske;  ogs.  om  pisk,  svøbe:  ramme,  slaa 
(med  snerten  (1),  haardt,  sviende).  *Riiset 
ofte  maa,  af  den  det  snerter,  kysses.  Holb. 
Paars.4.  Biehl.DQ.IY35.  Xantippen  farer 
(paa  en  maskerade)  offentlig  omkring  med 
det  Riis,  der  ellers  kun  snerter  inden  hendes 
egne  lukte  BøiTe.Blich.(1920).XVIII.171. 
Af  og  til  vendte  Kusken  sig  og  snertede  de  30 
Maskerede  under  Mængdens  Jubel.  FrNy- 
gaard.(Pol.*yiil925.12.sp.3).  hvor  kan  dog 
saadan  en  vaad  Kohale  snærte  til  (0:  slaa 
haardt). Uf F.  ||  (jf.  bet.  2-3)  billedl.  Dan- 
markes  Rige  (blev)  af  samme  Riis  (0:  tredive- 
aarskrigen)  .  .  tvende  gange  .  .  snærtet. 
Slange. Chr IV 421.  *Dybt  harmes  Skjalden  .  . 
han  griber  |  Det  snærtende  Riis  .  .  |  Saa  er 
Satirens  Fødsel  Blich.(  1920). IV 171.  2)  kri- 
tisere, spotte  over,  stikle  til  en  (ell.  noget)  i  en  40 
kort,  bidende  bemærkning;  give  et  hib,  en 
skose,  en  snert  (3);  ogs.  om  selve  kritikken, 
bemærkningen:  være  bidende,  skarp  ell. 
rammende,  træffende;  ramme  (en)  haardt; 
svie.  *kaldes  du  en  Sneglesiel  |  snærter  det, 
som  du  fik  m\s.Oehl.Digte.(1803).162.  Her 
brast  hele  Bordet  i  Latter;  den  Snærtede 
holdt  Miner,  og  lo  selv  med.  Blich.(  1920). 
XIX.58.  Han  snærtede  .  .  Samfundstilstan- 
dene i  satiriske  Billeder.  JLange.1. 96.  Be-  50 
mærkningen  snertede.  AaDons.S. 185.  3)  (jf. 
1.  Snert  4;  nu  1.  br.)  volde  svie,  (lettere) 
smerte,  ubehag.  *Trompetende  med  Fynd 
at  snerte  |  Min  Øretrommes  fine  Skind. 
Bagges. 1 1 1. 161.  *Du  (0:  solen)  snærted  min 
Skulder  og  bruned  min  Y&nde.  JVibe.RS.73. 
*af  Sengedøden  |  snærtes  nu  mit  Hjærte. 
TomKrist.  (IslSagaer.  II.  288).  Snerteri, 
et.  fit.  -er.  (sj.)  vbs.  til  II.  snerte  ||  til  II. 
snerte  2,  om  skoser,  drillerier.  KarenChri-  60 
stiansen.TobiasNifinger.(1937).64. 

Sne-rydnine,  en.  (især  emb.)  rydning 
af  veje,  jærnbanelinier  olgn.  for  sne.  Ram- 
busch. L.  152.    LovNr.l58^*/il938.§19,l.     || 


hertil:  Snerydnings  -  arbejde,  -materiel, 
-maskine,  -plov  ofl.  -rype,  en.  (nu  næppe 
br.)  \  fjældrype,  Lagopus  alpina.  vAph. 
Nath.VI.613.  Hauch.II.312.  -røg,  en.  (jf. 
-rog  samt  I.  Røg  2.i;  1.  br.)  røglignende 
snefald,  snefog.  Luften  var  tyk  af  Snerøg. 
SMieh.Æb.200.  Ohlsson.S.129. 

iSnes,  en.  [sne's]  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.) 
-er  (Tode.V.170.  Thorsen.74)  ell.  (i  forb.  m. 
num.,  nu  1.  br.)  d.  s.  ^To  Snees.vAph.(1764). 
Henved  en  fire  Snes  Skrifter  .  .  er  udgaaet 
fra  hans  Haand.  CSPet.Litt.287).  (ænyd.  d.  s., 
SV.  dial.  snes,  sneis,  bl.  a.  stang,  hvorpaa  korn- 
neg opsættes  til  tørring,  antallet  af  de  paa  een 
stang  anbragte  neg,  tynd  gren,  kvist,  hvorpaa 
fisk,  bær,  perler  olgn.  trækkes,  fsv.  snes,  snes, 
oldn.  sneis,  pind,  tynd  kvist,  mnt.  snese,  antal 
(af  7-20)  fisk,  kvist,  oeng.  snæs,  snas ;  besl.  m. 
snide  og  egl.:  afskaaret  gren,  dernæst:  et  vist 
antal  paa  en  saadan  gren  anbragte  ting;  sml. 
1.  01  samt  PEMull.Isl.151.  Aarb. 1885. 269 ff. 
Sandfeld.S.*87)  antal  af  20;  ogs.  (især 
dial.)  om  andre  (større)  antal,  der  er  gængse 
ved  salg  af  visse  varer  (se  Dania.II.187. 
Feilb.  EBertels.D.231.  jf.  lille  snes,  under- 
tiden brugt  om  et  antal  af  18.  AndNx.LK. 
171);  oftest  i  forb.  m.  foreg.  num.  (og  m.  flg. 
direkte  tilknyttet  betegnelse  for  det,  der  tælles); 
i  rigsspr.  uden  for  de  ndf.  særligt  fremhævede 
udtr.  næsten  kun  brugt  ved  tælling  (og  salg) 
af  visse  varer  som  æg,  sild  og  forsk,  grøntsager; 
i  dial.  (nu  især  foræld.)  ogs.  brugt  ved  opbyg- 
ning af  talrækken  efter  tyvetalssystemet;  jf.: 
Ni  snese.  Er  et  brugelig  tal  og  bemerker  180. 
Moth.^N67.  Han  havde  været  en  dygtig 
Karl  i  sine  Dage,  for  han  havde  ikke  mindre 
end  syv  Snese  og  syv  Sønner.  SvGrundtv. 
FÆ. 1. 124.  han  (0:  en  gi.  bondemand)  regnede 
altid  efter  den  gamle  Maade,  det  vil  sige: 
i  Snese.  Fire  og  Halvfjers  hed  i  hans  System 
Tre  Snese  og  Fjorten.  Bøgh.VersogProsa. 
(1861).35.  Feilb.  Dania.II.185.  sml.  u.  II. 
Sinde  1. 

l)i  al  alm.  for  en  Snees  Ægg  (betalte  man) 
icke  meer  end  en  Lybsk  Skilling.  Holb.GW. 
II.4.  ♦En  heel  Snees  Aar  den  Mjød  laae  i 
min  Ki3dlder.Thaar.ES.24.  vi  har  .  .  talt 
over  de  3  Snese  store  Skihe.  JHelms'.G.S.  de 
begyndte  ogsaa  at  dø  oppe  hos  dem,  først 
én  om  Dagen,  saa  fem,  saa  ti  og  saa  en  Snes. 
JPJac.II.375.  Smaa  elendige  Fedtebutikker, 
der  havde  holdt  den  kummerligt  gaaende 
gennem  Slægtled  ved  at  give  nitten  Pinde 
for  en  Snes,  skød  pludselig  i  Vejret  som 
mægtige  Engros-Forretninger.  J^ndiVx.MJ.//. 
57.  En  Gadesælger  med  Blommer  til  tre 
Øre  Snesen.OThyreg.PS.66.  jf.  Snesevask: 
De  (0:  bønder,  som  vasker  og  bleger  for  Kbh.s 
beboere)  ere  meget  billige,  da  de  tage  kun  3, 
nogle  4  Mrk.  for  Snesen,  baade  Smaat  og 
Stort.  Begtr. S  jæll.1 1. 467. 

2)  (især  dial.  ell.  (i  rigsspr.)  højtid,  ell. 
spøg.)  i  angivelse  af  (persons)  alder. 
*Fem  Snese  Aar  bar  Gubbens  Isse.  Thaar. 


1117 


Snes 


Sneskade 


1118 


ES.92.  *Selv  tre  Snese  Aars  Coquetter  |  Han 
(o:  Don  Juan)  med  Lyst  paa  Listen  sætter. 
Kruse.  Overs.  afdaPonte:  DonJuan.  (1807).  23. 
Blich.EB.14.  Han  var  en  Mand  paa  henved 
de  tre  Snese,  Winth.IX.289.  den  gamle  Herre, 
der  nu  var  over  de  fire  Snese.  VilhHans.J.85. 
Feilb.  (især  dial.)  i  forb.  m.  ordenstal:  Folk 
af  Bondestanden,  som  efter  Talemaaden 
vare  langt  henne  i  den  fjerde  Snees.Junge.25. 
jeg  har  ikke  fyldt  den  tredie  Snees  endnu. 
lng.EM.1.7.  Han  var  nu  højt  oppe  i  den 
fjerde  Snes.  J Helms.G.129.  tre  paa  den  fjerde 
snes  (3:  63  aar).UfF. 

3)  t  særlige  udtr.  for  omtrentlig  an- 
givelse. 3.1)  i  forb.  en  (halv)  snes  ^aar, 
stykker  osv.),  ca.  20  (resp.  10).  (de  rejser) 
for  at  lære  et  Sprog,  som  de  for  en  Snees 
Rigs-Daler  eller  meere  kand  lære  af  en 
Sprog-Mester  her  hiexnme.  Holb.Jean.I.l.  Jeg 
har  nydt  udi  en  Gade  i  Dag  over  en  halv- 
•nees  slige  CompLimenter.sa.L5A:.//.3.  „Hvor 
gammel  antager  Du  mig  vel  for  at  være?" 
.  .  „En  Sneesaar  saa  omtrent."  Blich.(  1920). 
VIII.168.  De  er  en  god  Snees  Aar  yngre 
end  ieg.Gylb.EA.4.  Vi  var  ialt  kun  en  Snes 
Stykker.  Pont.GA.77.  efter  en  halv  Snes  Aars 
Forløb  var  Gælden  betalt.  JFJews.fiF.i9. 
(dagl.)  ved  angivelse  af  klokkeslæt:  klokken  er 
vel  en  halv  snes  stykker  (0:  ca.  10)  j  3.2)  t 
flt.,  ved  tilruBrmelsesvis  angivelse  af  et  antal, 
der  udgør  flere  snese,  ell.  til  angivelse  af  et  stort 
antal.  Vi  andre  have  ikkuns  en  halv  Dosin 
Muskler  til  at  udtrykke  vore  Affekter;  men 
i  den  store  Verden  har  man  dem  i  hele  Sne - 
Ber.Tode.Y170.  Tilstanden  udi  Italien  var 
saaledes,  at  efter  nogle  Sneese  Seyervindin- 
ger  neppe  en  Fod  bred  Land  af  nogen  kun- 
de yindes.  Holb.Herod.l7.  nu  har  jeg  dog  nogle 
Snese  Gange  været  paa  BaA.KbhAftenp.1784. 
Nr.2.1.sp.l.  nogle  Snese  Millioner  til  For- 
svaret. HarNiels.DeDanskesVej.*(1938).19.  \\ 
ofte  i  forb.  snese  aar,  gange  osv.  ell.  (nu 
især,  talespr.,  jf.  de  sp.537^*^)  de  snese 
af  aar,  gange.  Jeg  kand  opregne  over 
Sneese  smucke  Karle,  der  have  studeret. 
Holb.Jean.I.l.  Jeg  har  sagt  Dig  det  Sneese 
gnnge.Lodde.(Skuesp.IV322).  Deres  Spørgs- 
maal  erindrer  mig  om  en  Bagatel,  hvorpaa 
jeg  ikke  har  tænkt  i  Snese  k&r.Heib.Poet.X. 
98.  Jeg  har  jo  fortalt  dig  de  Snese  af  Gange, 
at  det  er  oksyderet  Sølv.  KMich.Mor.(1935). 
10.  Han  har  gjort  mig  de  Snese  af  Tjenester. 
KMunk.EI.23. 

4)  t  talem.  af  dem  til  tyve  paa  snesen, 
(1.  br.)  af  den  ganske  almindelige  slags;  af 
dem  til  tolv  paa  dusinet.  Han  var  en  Be- 
gavelse af  dem  til  tyve  paa  Snesen. ^iSteen- 
huch.Rektor Lassen. (1887). 17 3.  jf.:  (fortællin- 
gen) er  en  Magasinnovelle  af  Snesen.HBrix. 
AP.III.245.  II  lade  fem  være  lige  og  syv 
en  halv  snes  ell.  og  nitten  en  snes,  se  V 
lige  4.2.  II  det  er  en  anden  snes,  ^isærdiai.^ 
det  er  en  anden  sag,  „en  anden  snak".  Krist. 
Ordspr.309.414.  Feilb.  UfF. 


Snese-,  i  ssgr.  [<sne'S9-]  af  Snes  (1). 
-brænde,  et.  (fagl.)  optændingsbrænde,  der 
sælges  i  snesevis  (som  rullebrænde).  BerlTid.**fi 
1920.M.3.sp.5.  \  -del,  en.  tyvendedel,  »til 
Verden  kom  |  Kun  Sneesedeelen  af  de  vakre 
Spæde,  I  Hvis  concipeerte  Hob  du  taler  om, 
I  Din  Musa  vilde  have  født  med  Glæde. 
Bagges. I  II. 187.  -menneske,  et.  (jf.  u. 
Snes   4   samt   Dusinmenneske;   sj.).    Kierk. 

10  XIV.  39 (se  u.  Dusinmenneske^.  -pris,  en. 
pris  for  noget  beregnet  pr.  snes,  spec.  for  vask 
af  tyve  stykker  (jf.  -vask;.  TelefB.1940. 
sp.7286.  -tal,  et.  i)  (sj.)  (tal)ord,  der  er  be- 
tegnelse for  et  mangefold  af  tyve  (i  den  alm. 
talrække),  de  gamle  former  af  snesetallene. 
Brøndum-Nielsen.SF.41.  2)  {ænyd.  d.  s.;  i 
rigsspr.  især  dJ)  antal  af  tyve;  snes;  vist  kun 
i  flt.,  om  antal  af  fiere  ell.  mange  snese.  I  Turø 
Bund  har  før  i  Tiden  Snesetal  af  tremastede 

20  Fragtsejlere  haft  deres  Vinterleje.iSt/d/t/ns/c« 
S.13.  II  næsten  kun  i  forb.  i  snesetal.  •Hior- 
ter springe  |  I  heele  sneese-Tal.  BDiderichsøn. 
Friderichs-Berg.(1705).C3f.  det  var  mig  en 
let  Sag  at  fremføre  Vidnesbyrd  i  Snesetal. 
Grundtv.KG.25.  Vi  .  .  fik  blødkogte  Æg  tU 
Morgen  i  Sneset&].  PoU*/iil937.12.sp.l.  Feilb. 
-Task,  en.  (fagl.)  vask,  som  udføres  i  vaske- 
rier til  en  pris,  der  beregnes  pr.  snes  af  de 
vaskede  stykker.   Larsen.   PoV f\1940.Sønd.4. 

30  sp.4.  -vis,  subst.  og  adv.  I)  som  subst.: 
snesetal  (2).  I.i)  t  forb.  i  snesevis,  tef  antal 
af  en  ell.  flere  snese  (fx.  ved  salg  af  visse 
varer);  nu  især  som  udtr.  for  et  stort  ubestemt 
antal  (jf.  u.  -tal  2  og  u.  Snes  3.2^.  Jeg  har  seet 
Exempler  i  Sneseviis  paa  unge  Mennesker 
med  gode  Eoyeder.Cit.l815.(Hjort.B.I.24). 
i  Sneseviis  afbrændtes  .  .  Stæder  (og)  Lands- 
byer. Bagger.0jB.53.  Feilb.  jf.  bet.  I.2:  nu  har 
jeg   været   her   i   Snesevis   af   G&nge.  Soya. 

40  AV32.  1.2)  (1.  br.)  i  selvstændig  anv.,  i  forb. 
snesevis  af,  flere  ell.  mange  snese  af;  sness 
af  (se  u.  Snes  3.2J.  Tidt  tænkte  Byfoged  B. 
paa  at  aflægge  et  Besøg  i  den  Arrest  deroppe 
under  et  eller  andet  Paaskud.  Han  fandt 
paa  Snesevis  af  den  Art.  Schand.BS. 458. 
Snesevis  af  Rørsangere  og  Sivsangere  knir- 
ker og  kvinkelerer  i  de  høje  Sivskove. 4cWon 
Friis.JL.I.196.  (hans  kone,)  den  snesevis  af 
Gange    hedrdigne.  JohsWulff.FA.38.    2)   som 

50  adv.:  en  ell.  flere  snese  ad  gangen;  i  partier 
paa  en  ell.  flere  snese.  Amberg.  købe,  sælge 
sneseviis.  VSO.  sælge  Æbler,  Sild  snesevis. 
D&H.  jf.  (sj.):  „Han  hedder  Pedersen." 
„Och,  saa  kjender  jeg  ham!  Snese\ns  staar 
han  i  Vejviseren."  GoWscA»n.y///.86. 

Sne-sjap,  et.  (jf.  -sjask;  sølet  føre  af 
tøende  sne.  *  Storken  fik  Snue  af  saadan  at 
staa  I  i  Snesjap  foruden  Galoscher  paa. 
Drachm.UD.182.  Folk  kom  æltende  i  Sne- 

60  sjappet.  OZesenLøH-.A'^7/./.227.  jf.  adj.  sne- 
sjappet. GJørg.Jul  paaSolholm.(  1931). 162. 
Pol.*/il941.Sønd.23.sp.2.  -sjask,  et.  (jf. 
-sjap;  /.  br.).  Taage,  Regn  og  Snesjask.  Flyv- 
ningHær.209.  -skade,  en.  skade,  der  frem- 


1119 


Sneski 


SSnesappe 


1120 


kaldes  af  sne(fald);  især  (forst.)  om  skade 
paa  træer,  fremkaldt  af  den  snemængde,  der 
ophober  sig  paa  grenene.  MøllH.Y314.  Landb 
0.*III.431.  -ski,  en.  spec.  (jf.  I.  Ski  2 
slutn.;  fagl.):  Sneskier  skal  forfærdiges  af 
Ask  .  .  De  skal  være  monteret  saaledes,  at 
de  ikke  under  Flyvningen  kan  forstyrre 
Maskinens  Flyveegenskaber.  Lovtid.  1920.  A. 
1622.  -skimmel,  en.  (jf.  -uld;  især 
landbr.)  ^  skimmelsvampen  Calonectria  grami- 
nicola  (l.B.&B.),  der  optræder  paa  marker 
med  vintersæd,  kløver  ell.  græs  ved  tøirudstid 
paa  steder,  som  længe  har  været  dækket  af  sne. 
LandmB.I.551.  HaveirL.*II.360.  -sko,  en. 
(især  etnogr.)  redskab  af  form  som  en  bred 
plade,  der  kan  spændes  under  foden  og  mulig- 
gøre færdsel  paa  dyb  sne;  oftest  om  saadant 
redskab,  bestaaende  af  en  træramme  med  et 
netværk  af  remme  imellem,  brugt  af  Nord- 
amerikas indianere,  et  slags  Snee  Skoe,  som 
i  Norge  kaldes  Ti\i\iev.LTid.l753.290.  Bogan. 
11.55.  Prærien,  hvor  Rødhuden  for  blot  tre- 
fire  Menneskealdre  siden  slæbte  sig  paa  Sne- 
sko i  Bøffelsporet  over  den  øde  Sneørken. 
JVJens.H.9.  jf.  Sneskokultur  u.  Kultur  3.2. 
-skorpe,  en.  haardt  snelag,  der  dækker 
noget  som  en  skorpe,  ell.  den  fiaarde,  frosne 
overflade  af  et  lag  sne.  *Hist  giør  Sneeskorpen 
Fieldet  kun  hwidt.  Oehl.XXXL9.  VSO.  Is- 
lænderen (o:  en  hest)  besøgte  hvert  Straa, 
der  stak  ovenud  af  Sneskoiipen.  ErlKrist.S .7 . 
jf.:  En  klingrende,  kold  Februardag  listede 
bort  over  Skajnæs'  sneskorpede  Sandjord. 
smst.7.  -skovl,  en.  træskovl,  der  bruges  til 
snekastning.  Kaper,  -skred,  et  ell.  (nu 
ikke  i  rigsspr.)  en  (Prahl.ST.II.141).  (nu 
ikke  i  rigsspr.  -skrid.  Rahb.VT.96.  Grundtv. 
Krøn.49.  Blich.(1920).L142.XVin.l57.  — 
m.  no.  form:  -skride,  en.  Storm.Br.l6).  flt. 
d.  s.  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -(d)er  (Ruge. 
FT.14).  (oldn.  snjo-,  snæskri&a;  jf.  -fald  2, 
-lavine)  det,  at  en  større  snemasse  løsner 
sig  fra  et  bjerg  og  skrider  ned;  ogs.  om  den 
nedskridende  (nedskredne)  snemasse;  lavine. 
vAph.Nath.VII.399.  Noget  efter  styrtede  et 
Par  mægtige  Sneeskred  ned  fra  Fjeldet. 
Hauch.VII.115.  Det  var  i  Kaukasus  .  .  under 
et  Sneskred,  der  pludselig  gjorde  mine  Heste 
hdinge.  Bang. SF. 17.  ||  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligninger. *Ad  Klippevæggen  høj  og  brat  | 
Han  som  et  Sneskrid  bruser  ned.Blich. 
(1920). II 1. 122.  *0m  Nakkens  steile  Snee- 
ski'ed  slaaer  |  En  Krands  af  Lokker  tykke. 
Winth.lV.23.  Den  rasende  Bondehær  .  .  vok- 
sede undervejs  som  et  Sneskred.  ^Ci2om. 
Læsebog.III.(1887).137.  -skud,  et.  se  u. 
I.  Skud  6.2.  -sky,  en.  sky,  der  giver  ell. 
varsler  nedbør  af  sne.  vAph.(1764).  Him- 
len var  saa  overtrukken,  at  man  for  de 
graae  Sneskyer  hverken  kunde  see  Sol  eller 
Maane.  Ber3s.PP.36.  da  tyknede  Himlen 
paany  i  blaasorte  Sneskyer.  ThomLa.AH.138. 
-skærm,  en.  (fagl.,  især  jærnb.)  indret- 
ninger ell.  anlæg  langs  vej  ell.  jærnbanelinie. 


der  har  til  formaal  at  skærme  vejen,  jærnbanen 
mod  aflejring,  tilfygning  af  sne  (bestaaende  af 
flyttelige  træskærme,  væg  af  sveller,  brædder, 
(jordvold  med)  beplantning  olgn.).  LovNr.57 
^yd889.§3.  DSB.Banebygn.48.  LovNr.158 
"/d938.§18,l.  -skøjte,  en.  (1.  br.)  en  slags 
skøjter  af  træ  med  en  bred  jærnskinne  under  til 
løb  paa  (haard)  sne  (ned  ad  kælkebakker).  Dag 
Nyh.^yil922.8.sp.4.   \\  (sj.)  om  ski.   Høysg. 

10  AG. 127.  -slette,  en.  (jf.  -mark;  1.  br.). 
Rein.ND.127.  de  blinkende  Snesletter. /wgf. 
EF. IV 32.  -slud,  en  ell.  et.  slud  (I.l)  med 
(tø)sne.  TopJNorge.28H.167.  Hun  .  .  lod 
Snesluden  piske  sit  Ansigt.  ErlKrist.Ler. 
(1930). 198.  -sok,  en.  (nu  næppe  br.  -sok- 
ke.  VSO.  MO .).  (jf.  -strømpe,  -støvle;  især 
fagl.)  overstrømpe,  der  trækkes  over  fodtøjet 
og  et  stykke  op  ad  benet  (ofte  uden  paa 
det  nederste  af  buksebenet),  og  som  har  til 

20  formaal  at  holde  sneen  ude  ell.  at  give  et 
sikrere  fodfæste  ved  gang  paa  glat  sne,  is; 
ogs.  om  tyk  sok,  der  trækkes  uden  paa  strøm- 
pen inden  i  støvlen,  især  brugt  ved  dyrkning  af 
vintersport.  Vadmels  Sneesokker  (for  ski- 
løberne). MR.1798.894.  Karlene  (kom)  med 
Skovle  paa  Skuldrene  og  Snesokker  udenpaa 
Bukserne.  (T?/rLemc/ie.r./.32.  De  unge  Da- 
mer er  nu  begyndt  at  stikke  Silkebenene  i 
Snesokker,    Overtræksstrømper   og    Russer- 

30  støwler. DagNyh.^''/iil927 .7 .sp.3.  -sport,  en. 
om  skisport,  kælkning  olgn.  Pol.'/il940.10. 
sp.l.  -spurv,  en.  \.  d.  s.  s.  -værling. 
LTid.1741.134.  Korsnæb,  Snespurve  og  Si- 
densvandser,  vore  stadige  Vintergjæster. 
Bogan.II.74.  OrnitholFT.1.24.  -stands- 
nings, en.  (jærnb.)  togstandsning,  der  skyl- 
des sne.  Rambusch.  JE. 30.  VilhHans.J.12. 
-stok,  en.  (jf.  -kost  2;  1.  br.)  stok,  hvormed 
snevej  afmærkes.  Hrz.JJ.II.146.  -stopper, 

40  en.  (jf.  -gitter;  bygn.)  indretning  paa  glatte 
tage,  der  skal  hindre  sneen  i  at  rutsje  ned. 
Gnudtzm.Husb.218.  HFB.1936.372.  -storm, 
en.  (glda.  d.  s.  (Brandt.RD.II.144))  storm 
i  forbindelse  med  (stærkt)  snefald.  MO. 
HCAnd.(1919).IV93.  det  .  .  faldt  ind  med 
en  forrygende  Snestorm.  Pon<.LP.F///.59. 
-strømpe,  en.  (fagl.)  (lang)  snesok.  Nor- 
ske Snestrømper.  Dag  Nyh.  ^"/n  1911. 3.  sp.  6. 
NatTid.*yxl912.M.Till.l.sp.2.  -styrtning, 

50  en.  (sj.)  om  nedstyrtende  snemængder  ved 
stærk  nedbør.  De  gik  med  bøiede  Hoveder 
mod  Sneestyrtningerne.  J?C^nd.<S/S./¥ii4. 
-støv,  et.  (1.  br.)  om  meget  fine  snefnug, 
-partikler.  Baud.JS.16.  Ingen  Lyd  hørtes  i 
den  skarpe  Vinternat  uden  Sneens  fine  Hvis- 
len hen  over  Markerne  .  .  Snestøvets  øde 
Yhe.JVJens.HF.158.  Ohlsson.S.52.  -støv- 
le, en.  (nu  næppe  br.)  en  slags  snesokker. 
I  ældre  Tider  brugtes  meget  de  saakaldte 

60  Sneestøvler,  vævede  tykt  af  Haar  og  stridt 
må.Blich.(1920).XVIII.51.  -suppe,  en. 
(kog.,  foræld.)  en  slags  legeret  suppe,  der 
gøres  hvid  med  æggehvide  og  hvedemel.  Juliane 
Dahl.Kogebog.(1855) .  523.    Fuldstændig  Koge- 


1121 


snesvanser 


SneTOgn 


1122 


ogSyltebog.(1861).61.  tO  -svanjg^er,  adj.  om 
sky,  himmel:  som  ser  ud  til  at  ville  give  sne; 
snetung.  PHFrim.SK.16.  Schand.D.lll.  Pol. 
^*/*1940.11.sp.5.  -taage,  en.  (jf.  -tykning; 
/.  br.J.  vi  (blev)  indhvllede  i  en  tyk  Sneetaage. 
Hauch.MfB.140.  Roos.TL.53.  -takt,  part. 
adj.  se  -tækt.  -tegn,  et.  (jagl.)  tegn,  som  (i 
Kbh.)  udleveres  til  personer,  der  (i  den  kom- 
mende vintersæson)  ønsker  arbejde  ved  snekast- 
ning. NatTid.*'/xol936.16.sp.l.  Pol.**/il940.1.  lo 
sp.5.  -tinde,  en.  (jf.  -top ;  især  Qj)  snedækket 
klippe-,  bjergtinde,  de  evige  Snetinders  over- 
jordiske Rise.Pont.F.I.214.  Gjel.W.160.  O 
-top,  en.  (jf.  -tinde^  sneklædt  bjergtop. 
Bagges. Gieng.  138.  Bjergene  bleve  saa  blaa, 
Sneetoppene  glødede.HCAnd.ML.548.  KBirk 
Grønb.SF.lll.  jf.  (sj.):  snetoppede  Bjerge. 
RGandrup.J K.167 .  -traad,  et.  (nu  kun 
dial.)  nedtraadt  sne;  spor  i  sneen  til  at  træde  i. 
Politivennen.1801.2245.  Feilb.  -trane,  en.  20 
\.  den  snehvide  asiatiske  trane  Grus  leucoge- 
ranus.  Lieberkind.DVVII.313.  -tryk,  et. 
(fagl.)  det  tryk,  et  snelag  udøver  paa  tage, 
træers  grene  olgn.  ForstO.  HFB.1936.857. 
•træ,  et.  (nu  sj.)  3(  d.  s.  s.  -flokke-træ. 
Amberg.  JHSmidth.Arboret.60.  C3  -tung, 
adj.  tung  af  sne;  især  om  himmel,  sky:  sne- 
svanger. Rowel.Høgholt.(1868).21.  den  fuld- 
kommen mørke,  snetunge  Rimmel.  HomoS. 
VD.5.  (træernes)  hvide,  snetunge  kroner.  ^ 
HRaage.DagHrude.(1906).65.  -tyk,  adj.  især 
(1.  br.)  om  luft:  uklar,  mørk  p.  gr.  af  snetykning. 
*ora  Danmark  skiftende  lægge  |  sig  Solskin 
og  snetyk  '^&t.Rich.l.277.  det  var  saa  sne- 
tykt, at  man  ikke  kunde  se  Ledefyret  paa 
Bølgebryderen.  BornholmsTidende.^*/i  1929. 2. 
sp.3.  (sj.:)  snetykke  Buske.  Thit Jens.VA. I. 
217.  -tykning,  en.  ^t  snefald,  der  for- 
mørker luften,  gør  vejret  usigtbart;  (især  tid- 
ligere) ogs.  om  mørk  luft,  der  skyldes  truende  ^ 
sneskyer.  MO.  Drachm.SS.83.  Saa  dukkede 
der  en  Person  frem  af  Snetykningen.  Jafc 
Knu.(MitHjem.l911.51).  -tækt,  part.  adj. 
(nu  næppe  br.  -takt^.  (nu  sj.)  snedæk(ke)t. 
mægtige,  snetækte  Fjælde.MCoAn.  75.16. 
Ligefor  mig  staaer  den  evigen  sneetakte 
Muur,  som  skiller  Bundtnerland  fra  Glaris. 
Bagges.DVXl.99.  Oehl.PSkr.L191.  Blich. 
(1920).XIX.181.  -tæppe,  et.  \)(jf.  -lagen, 
-lin ;  højtid.)  (jævnt,  vidtstrakt)  snelag.  HC  50 
And.(1919).II.349.  *Jeg  elsker  de  brede  Slet- 
ter ..  |  I  Vinterens  Stjæmenætter  |  Bag 
Snetæppets  Juledragt.  ./He/ms.5. i.  2)  (sj.) 
kanenet,  -tæppe.  Plenge.LivetiKbh.(1873).106. 
•tæt,  adj.  (fagl.)  fx.  om  tag:  tæt  mod  ind- 
trængen af  sne.  HFB.1936.372.  -te,  en.  i 
talem.,  se  u.  Købstadmø  1.  -ugle,  en.  \. 
uglen  Nyctea  nivea  (med  overvejende  hvid 
fjerklædning),  jeg  har  i  Nat  hørt  Sneeuglen 
skrige  over  mit  Hoved,  og  det  betyder,  at  m 
Vinteren  allerede  er  kommen  i  de  nordlige 
F]elde.nauch.II.337.  Kjærbøll.62.  Omithol 
FT.I.17.  -uld,  en.  ^  (1.  br.)  d.  s.  s.  -skim- 
mel. DUgeskr.2R.VI.76. 


Sner  ell.  ISnæv,  subst.  {fra  no.  snev, 
egl.:  svag  lugt,  der  kan  spores  af  noget,  jf.  sv. 
dial.  snav  og  sideformeme  no.  dial.  snevl,  »al. 
snefill;  til  no.  dial.  sneva,  snu^e,  isl.  snefja, 
opsnuse,  oldn.  (part.)  snaf5r,  forhippet  paa, 
der  er  besl.  m.  IH.  snive;  sml.  I.  Snive  3;  hos 
no.  og  norskpaavirkede  forfattere,  nu  sj.)  an- 
tydning, anstrøg,  spor  af  noget  (jf.  I.  Snert 
4).  *Den  Dommer  lidt  poetisk  var,  |  Thi 
Snæv  deraf  hans  Dom  vist  har.  Wess.142.  *En 
Levning  af  Uskyldighedens  Eden,  |  Og  ikke 
mindste  Snæv  af  Skyldigheden  |  Hemeden. 
Bagges. 11.143. 

S^ne-vand,  et.  {ænyd.  d.  s.,  glda.  sne 
watn  (Suso.74))  vand,  fremkommet  ved  smelt- 
ning af  sne.  Om  jeg  end  toede  mig  med 
Sneevand  (1931:  i  Snej  .  .  da  vilde  du  (0: 
gud)  dog  dyppe  mig  ned  i  Pølen.  Jo6.9.3(?. 
JFBergs.G.43(se  u.  Luftvand^.  Gulvet  var 
vaadt  af  Sneevandet,  deres  Fodtøi  havde 
bragt  med.  HCAnd.ML.268.  Sne  og  Sne- 
vand bør  aldrig  nydes.  Panum.548.  -vat, 
et.  vat,  der  illuderer  som  sne,  især  paa  jule- 
træer. DagNyh.yil909.2.sp.5.  Gravl.EUen. 
(1935).118. 

I.  Sneve,  en.  se  1.  Snive. 

II.  sneve,  v.  se  u.  II.  snibbe. 
Sne-vej,  en.  (nu  1.  br.)  en  i  sneen  banet 

vej  ell.  en  paa  særlig  maade  afmærket  rute 
(jf.  -stok^,  der  anvendes,  naar  den  alm.  vej  er 
spærret  af  sne;  lodsvej.  Regl.**/iil799.§7 . 
Sogneraadstidende.1885.50.  OrdbS.  -vejr, 
et.  det,  at  der  falder  nedbør  af  sne.  vAph. 
(1759).  G.  rystede  sig  som  en  Mand,  der  har 
været  ude  i  SneveiT.Schand.TF.II.175.  Der 
stod  et  Pigebarn  i  Snevejret  ved  et  Stoppe- 
sted. JFJens.Z.95.  |]  billedl.  ell.  i  sammen- 
ligninger, en  Hvidtjørn  .  .  dryssed  et  helt 
Snevejr  af  hvide  Blomster  ned  over  Vejen. 
GyrLemche.SJ .117 .  Det  daglige  Snevejr  af 
graasmudset  Avispapir  ud  over  Byer  og 
G&&rde.VVed.M.113.  Der  raabes  og  vinkes 
(ved  afskeden),  Lommetørklæder  kommer 
frem  som  et  S>vie\e\T.JVJens.RF.38.  ||  hertil 
bl.  a.  Snevejrs-dag.  SHeegaard.FG.337.  Pol. 
"/iil937.12.sp.3. 

Snevel,  en.  se  Snæbel. 

I.  Snever,  en.  se  Snebber. 

IL  snever,  adj.  se  snæver. 

Snever-gilde,  et.  se  Snebbergilde. 

Sne-vind,  en.  {ænyd.  d.  s.;  1.  br.}  vind, 
der  fører  sne  med  sig.  vAph.(1764).  Kaper. 
-vinter,  en.  vinter  med  megen  sne.  Når 
stor  sneevinter  indfa\deT.Cit.l738.( Vider. IV 
237).  En  streng  Sneevinter  giver  jævnlig  en 
rig  Høst.  VSO.  der  (er)  intet,  der  tyder  paa 
Sne-  og  Isvinterens  snarlige  O^hør.  BerlT id. 
*U1940.M.26.sp.l.  -visk,  en.  om  forhold 
paa  landet:  (stang  med)  halmvisk  som  lods- 
kost paa  snevej.  Flemløse.97. 

Snevl,  en.  se  SnæbeL 

snevle,  v.  se  I.  snøvle. 

Sne- vogn,  en.  (1.  br.)  vogn  til  snekørsel 
ell.  vogn,  (der  synes)  lavet  af  sne.  Hjulene 


XX    Kentrykt  **U  19*1 


71 


1123 


Enevold 


snide 


1124 


sad  i  stivfrossen  Sne  lige  til  Navet,  alt 
Underværket  var  klinet  til,  den  lignede  en 
Snevogn.JVJens.Hn.il. 224.  Snevogn  styrtet 
i  Havnen.  NatTid.*Vil941.14.sp.2.  ||  automo- 
bil, indrettet  til  kørsel  paa  sne.  Bl&T.  -vold, 
en.  ()  vold  af  sne.  Langs  Vejene  ligger  Sne- 
volde saa  hflfje  som  Huse.  iVa«s.KYi62. 
Kidde.  AE. 1 1. 117.  2)(iagl.,  især  jærnh.)  vold, 
der  anvendes  som  (del  af)  sneskærm.  OpfB.* 
1.50.  LovNr.l58^>/d938.§18,2. 

snevr,  adj.  se  snæver. 

snevre,  v.  se  snebre  og  III.  snævre. 

snevse,  v.  se  snøvse. 

Snevver,  en.  se  Snebber. 

Sne-værling:,  en.  \.  (jf.  -finke  1, 
-fugl  1,  -kok,  -lærke,  -spurv^  den  i  arktiske 
egne  ynglende  værling  Emberiza  nivalis  (der 
om  vinteren  trækker  til  Danmark  og  andre 
sydligere  lande).  Funke.(1801). 1.178.  Kjær- 
bøll.346.  BøvP.1.171.  -væsel,  en.  (nu 
næppe  bf.)  d.  s.  s.  -mus  2.  Kielsen.FLN.1.36. 
-æg,  et.  (kog.)  pisket  æggehvide,  der  formes 
i  ægform  og  serveres  omkring  is.  ISuhr.Mad.* 
(1919).211.  -ørken,  en.  vidtstrakt,  øde  sne- 
landskab. Du  sidder  her  og  har  Ørene  fulde 
af  Nattergalesang  midt  i  denne  Sneørken 
(9:  langt  ude  paa  landet  i  snestorm).  Hostr. 
US.I.2.  Stilheden  havde  været  saa  dyb  som 
i  en  SneøTken.Tolderl.F.III.165.  -øisning, 
en.  (jf.  øse  sne  u.  øse;  dial.)  snerydning, 
-kastning  (med  skovl).  Cit.l791.( AarbHolbæk. 
1939.53).  Cit.l820.(Vider.L423).  Sydfrjnske 
S.160.^ 

sni,  adj.  se  II.  sned. 

I.  ^nibbe,  en.  ['sneba]  (ogs.  skrevet 
Snippe.  Spectator.296.  ThSchmidt.S.341.  Bag- 
ges.L.II.365).  flt.  -r.  (ænyd.  snibbe  og  snebe; 
vist  sa.  ord  som  bornh.  snøbba  (Esp. 318)  og 
sideform  til  jy.  snev  (MDL.528.  Feilb.  u. 
snib^;  til  II.  snibbe;  nu  ikke  i  rigsspr., 
jf.  MO.  samt:  „Ordet  høres  nu  meget 
sjeld." Leutn.)  irettesættelse;  næse;  re- 
primande; skose,  (ofte  i  forb.  som  faa, 
give  en  snibbe^.  Sort.Tr.58.  Snibber  og 
Riis  giøre  gode  Børn.  KomGrønneg.Y  154. 
Den  berømte  Doctor  Eck  .  .  maatte  lade  sig 
kalde  frem  af  høybemelte  Hertug,  og  tage 
imod  den  Snibbe  og  reproche.  Tychon.AB.52. 
(han)  havde  givet  Skolemesteren  en  god 
Snippe,  fordi  han  endnu  ikke  bedre  havde 
underrettet  mig  om  Lovene. Ew.(1914). III. 
288.  Bagges.1.252.  IL  isnibbe,  v.  ['sneba] 
(ogs.  skrevet  snippe.  JJuel.438.  sncbbe. 
Skjoldb.EF.179.  HansPovls.HF.152.  —  nu 
næppe  br.  (jf.  dog  Feilb.)  snibc.  Lucopp. 
TB.B4r.  LTid.l7 55.124.  Agerbech. FA.1. 48). 
-ede.  {ænyd.  snibbe,  sncbbe;  sa.  ord  som 
hollandsk  snebba  (Rietz.640)  og  (vistnok) 
bornh.  snøbba  (Esp.318),  jf.  eng.  dial.  (fra 
nord.)  sneb,  snib  sarnt  fsv.  snybba  (vist 
hørende  til  sv.  snubbaj;  sideformer  er  jy. 
sneve,  sneppe  ofl.  (MDL.528.  Feilb.  (u. 
snibbej.  sml.  afsneve,  afvise.  RUss.ME.II. 
142);  maaske  til  et  ord  m.  bet.  „næb,  næse" 


(jf.  I.  Snip^  ell.  besl.  m.  I.  snubbe;  til  dels 
sammenblandet  m.  V  snippe;  nu  næsten  kun 
prov.  ell.  dial.  samt  hos  sprogrensere  ell. 
arkais.)  give  en  irettesættelse;  reprimandere; 
skose;  give  en  et  hib,  en  over  næsen,  der 
(Josef)  fortællede  det  .  .  da  snibbede  (Chr. 
VI:  straffede^  hans  fader  ham,  og  sagde  .  .: 
hvad  er  denne  for  en  drøm.lMos.37.10 
(1728).  *Hvi  snibis  vi  for  een  uskyldig 
10  Urtis  Lngt?  Lucopp. TB. B4r.  Kong  Carl  den 
IX  skrev  et  saadant  Brev  til  Kongen  af 
Danmark,  men  fik  et  snibende  og  forklein- 
ligt  Sv&r.LTid.l7 55.124.  Man  snibbes  for 
„underlige"  danske  Ord,  som  staar  i  Ord- 
høgerne.MilTidsskr. 1925. 212.  Staun. UD.185. 
II  t  særlige  forb.  m.  adv.  ell.  præp.  snibbe 
en  af  (Moth.S572.  VSO.I.108),  over  (Moth.' 
0112.  Rostgaard.Lex.S199b).  snibbe  ad  en. 
smst.  (jf.  jy.  sneve  ad  en.  Thit  Jens.  AB.18). 
20  alt  det,  som  skulde  ædis  og  drickis  ved  hen- 
des hoffstat,  maatte  byen  forskaffe,  og,  naar 
der  ickun  kunde  fattis  det  ringeste,  blev 
Præsidenten  og  raadet  snippet  til. J Juel. 
438.  II  (sj.)  i  pass.  m.  reciprok  bet.:  give 
hinanden  stikpiller;  kives;  skændes.  Jeg  gav 
ham  en  Lok  af  mit  Haar.  Da  vi  engang  kom 
til  at  snibbes  med  hin  anden,  sagde  den  Løm- 
mel,  det  var  halvgraat. KomGrønneg.V158. 

ISnibbel,  en.  se  Snæbel. 

Snibbe-rnm,  et.  (ænyd.  d.  s.  og  snib- 
rom;  til  I.  Snibbe  og  vel  egl.:  plads  for  bebrej- 
delser; nu  næppe  br.)  i  forb.  havesitsnibbe- 
rum  frit,  have  grund  til  at  afvise  bebrejdelser; 
have  en  god  samvittighed;  være  uskyldig. 
Moth.S572.     Cit.l768.(AarbKbhAmt.l923.6). 

I.  Snibe,  en.  se  I.  Snive.  II.  snibe,  v. 
se  III.  snive. 

III.  snibe,  v.  se  II.  snibbe. 

I.  !^nid,  et.  se  1.  Sned. 
40      II.  snid,  adj.  se  II.  sned. 

sniddig,  adj.  se  snedig. 

snide,  v.  ['sni-59]  ^f  snidde.  FJeischer. 
S.646.  jf.  u.  opsnidde  samt  præs.  tilsnidder. 
Bull.(SkVid.IX.155)).  præt.  -ede  ell.  (sj.) 
sned  [sneJ6]  (VSO.);  part.  -et  (Feilb.BL.17) 
ell.  (sj.)  snidt  [snid]  (VSO.  jf.:  heele  Skove 
af  Morbærtræ,  som  hvert  Aar  bliver  snidde 
og  heska.a,Tne.Pflug.DP.486)  ell.  f  sneden 
((mesterstykker:)  1.  Et  eenfach  Sølv  Ge- 
50  schier.  2.  En  ameleret  Guldring  .  .  3.  Et 
sneden  Skildt  med  Vaaben  udi  Sølv. Dekgl. 
Laugs-Artiklertill730.1.378).  vbs.  jf.  Snid 
(se  I.  Sned^,  Snideri  (især  i  ssgr.  som: 
Operationer  som  Broksnideri,  Stensnit. 
Gads  Mag. 1929. 329).  {ænyd.  snide,  oldn.  snI6a 
(præt.  snei6  og  snfdda^,  eng.  (dial.)  snithe, 
ty.  schneiden,  got.  snei{)an;  jf.  snede  samt 
schneidig,  II.  sned.  Snedker,  Snes,  snidig, 
Snillik(e),  II.  Snit,  III.  snitte  ||  uden  for  dial. 
60  fortrængt  af  III.  snitte)  I)  tildanne  ell.  for- 
færdige ved  af-  ell.  udskæring;  skære  (IY5); 
snitte  (111.3.2^.  Feilb.  \\  (jf.  Remmesnider^ 
m.  h.  t.  læder.  *en  Kunstner  .  .  den  dygtigste 
Mand  til  Huder  at  snide,  |  Havde  det  gUm- 


1126 


Sdiidejaern 


snise 


1128 


tende  Skjold  af  syv  velnærede  Tyres  |  Huder 
ham  g]oTt.WilsUl.VILv.221.  CReiserer.En 
Sergent.(1891).158.  2)  m.  h.  t.  (del  af)  levende 
txBsen:  skære  (IV6).  2.1)  (jf.  Snider  2;  s;., 
spøg.)  operere;  skære  (IV6.i).  det  meste 
af  Dagen  (gaar)  med  at  snide  Fiskebylder, 
trække  Tænder  ud  og  anden  nyttig  Smaa- 
doDt.JBichel.KoloniUt\(1925).71.  2J>)  m.  h.  U 
planter,  spec.  pile:  beskære.  Pflug.DP.486 (se 
ovf.  sp.  1124").  UfF.  jf.  Rietz.641.  Tilsyn  ud-  To 
fordres  at  bestyre  Opsniddingen,  paa  det  at 
man  ikke  af  Uviidenhed  skal  snidde  (nyt- 
lige)  Greene  hort. Fleischer.S.646.  ISnide- 
jærn,  et.  [1]  (nu  nappe  br.)  snittejærn. 
HR.1795.692.  Snider,  en.  ('(f)  Snidere. 
StensTådeTe.JFJac.(1924).I.154).  flt.  -e. 
iænyd.  snider,  skrædder  (fra  nt.  snider^,  samt 
tom  2.  led  i  ssgr.;  til  snide;  sml.  Snitser, 
Snitter;  sj.  uden  for  ssgr.)  I)  person,  som  til- 
skcerer,  udskærer  noget;  næsten  kun  i  ssgr.  2» 
som  Billed-,  Penne-,  Remme-,  Stensnider, 
jf.:  en  Teknik,  der  tydeligt  nok  ikke  var  en 
Stenhuggers,  men  langt  snarere  Træskære- 
rens —  K&T\  esnideTens.  Aari.1934.200. 
Il  (sj.)  billedskærer.  Som  Træskæreri  er  vor 
Ske  et  af  de  fineste  Stykker,  der  er  udgaaet 
Ira  et  ægyptisk  Billedskærerværksted;  den 
gamle  Snider,  under  hvis  Kniv  det  er  blevet 
til,  har  været  en  Mester. Tilsk.l936.1. 234. 
2)  til  snide  2;  især  (med.,  foræld.):  person,  30 
der  opererer  for  brok,  sten  olgn.  yderst  farlige, 
af  ulærde  „Snidere"  .  .  foretagne  Sten- 
operationer. yorÆ;.//,2.6.  især  i  ssgr.  som 
Brok-,  Stensnider,  ;/.  Ormesnider.  ||  om  per- 
son, der  foretager  kastrering;  i  ssgr.  som  So-, 
Svinesnider.  btlledl.,  om  person,  der  beskærer 
(„kastrerer")  en  forfatters  værk:  LTid.1742. 
42. 

Snid -sværdet  et.  se  Snedgærde. 

snidig.  adj.  (efter  ty.  schneidig,  jf.  nt.  w 
sneidig,  sniedig;  til  ty.  schneide,  æg,  skær, 
afl.  af  ty.  schneiden  (se  snide^;  sml.  snedig) 
skarp;  skærende;  vist  kun  (fagl.)  som 
2.  led  [-(snildi]  i  ssgr.  som  to-  (ME. 1822. 160), 
tre-  (Sal.*XIII.336),  tvesnidig  (smst.), 
om  hug-  ell.  stikvaaben:  med  to  (tre)  ægge; 
tvt-,   treægget. 

Snidker,  en.  se  Snedker. 

Snidser,  en.  se  Snitser. 

I.  Snii:,  subst.  (en:  Moth.S575).  [sni^q]  m 
(ænyd.  d.  s.,  jf.  skaansk  snej  ^i  snej,  ♦  smug. 
Riet2.642);  sj.,  nu  næppe  br.)  vbs.  til  snige; 
iels  (jf.  snige  2.1  slutn.):  overrumpling;  over- 
fald. Moth.S575.  dels  (jf.  snige  2.8;.-  bedrag; 
falskhed;  list;  rænker.  Moth.S575.  *0 
Baggesen!  dit  Fødeland  |  Har  meget  lidt 
ved  denne  Brand  (0:  begivenhederne  i  1807), 
I  Ved  Snig  og  Mord  og  Røverie  |  Og  alleslags 
Mordbrænderie.  Bo^^es./Z.iPP.  II.  snig;,  adj. 
[sni'q]  {ænyd.  d.  s.,  jf.  skaansk  sneg,  listig  60 
(Rietz.642);  til  snige  ell.  dannet  til  Snig-; 
sj.,  nu  næppe  br.)  snigende;  om  sygdom: 
en  snig  ¥eheT.Biehl.MF.IV251.  Snig-,  i 
ssgr.  ['snifOq-]  (sj.  (jf.  dog  Esp.482)  Snige-, 


se  u.  Snig-handel,  -handler,  -mord^.  (i 
rigsspr.  sj.  uden  for  Q)  ord  som  Snigmor- 
d(er)  olgn.  eli.  fagl.  anv.  som  i  Snig- jagt, 
-patrulje^  til  snige,  navnlig  om  hvad  der  er 
hemmeligt,  skjult  ell.  (især)  præget  af  list, 
underfundighed;  fx.  foruden  de  ndf.  anførte: 
Snig-bevis,  -bud  (HFEw.NielsEbbesøn.(1886). 
283),  -drik,  -forbrydelse  (JørgenNiels.LL. 
132),  -overfald  (JVJens.Br.32),  -paafund 
(Brandes. I II. 193),  -plan,  -sot,  -tale.  -brand, 
en.  (sj.)  brand,  fremkaldt  af  ulmende  ild  (i  hø, 
kul  olgn.).  Rørd.Vi.216.  -drab,  et.  (jf.  -dræ- 
be samt  -mord;  sj.)  løndrab.  -dræbe,  v. 
(jf.  -drab  samt  -myrde;  sj.)  dræbe  paa 
lumsk,  snigmorderisk  vis;  om  krybskytte: 
BerlTid.**/,1935Aft.2Udg.4.sp.5.  ||  billedl. 
(munkenes)  snigdræbende  Indflydelse  .  .  paa 
de  unges  Sind.  FntOrdskifte.1903.90. 

snige,  V.  ['sni-qa,  ogs.  (dagl.,  især  kbh.) 
■sni-a]  snige  (d.  v.  s.  snige).  Høysg.AG.29. 
(som  gengivelse  af  vulg.  (gldgs.)  ell.  dial.  ud- 
tale ['snaia,  'snæia]  skrevet:  snege.  Gravl. 
Øen.14.  KMich.Mor.(1935).72.  jf.  Kalk.IV 
24.  snejc  Bang.L.(  1903). 226.  FrSkousbo. 
ES.8.  sml.  Rietz.642.  Esp.317.  UnivBU.364. 
Thorsen.102).  præt.  sneg  [sne^q]  (Høysg.AG. 
94),  ogs.  (dagl.,  især  kbh.)  [sne^j  part.  sneget 
['sne*qa<,  kbh.  'sne-a^]  ell.  (nu  dial.)  snegen 
(efter  have:  Høysg.AG. 94.  Feilb.  jf.  VSO. 
efter  være:  Moth.S575.  vAph.(1772).III).  \\ 
(uden  for  dial.  (jf.  Esp.§182.  smst.s.317. 
UnivBl.1.388.  Thorsen.102.  sml.  LollGr.65. 
snegede.  Gravl.0en.l4)  vist  kun  arkais.)  m. 
svag  bøjning:  præt.  snigede.  Borrebye.TF.324. 
Skuesp.II,5.11.  PAHeib.Sk.III.294.  Rist.P. 
36;  part.  sniget  JJuel.183.  RasmWinth.S. 
156.  sml.  u.  indsnige.  ||  vbs.  jf.  I.  Snig.  (ænyd. 
d.  s.  ( Kalk. IV24.V 962.  8nigendis.P5.92.6 
(1550))  og  snege,  sv.  snika  (præt.  -te;  t  dial. 
ogs.  snek^,  no.  snike  (præt.  snek  ell.  snikte^, 
oldn.  snfkja  (præt.  snikta;  ;/.  part.  adj.  snlk- 
inn,  begcerlig),  oeng.  snican  (sml.  eng. 
sneakj;  jf.  II.  snig;  maaske  besl.  m.  I.  Snog 
II  t  rigsspr.  næsten  kun  refl.  (se  bet.  2)  og  i 
præs.  part.  (se  bet.  S.2);  ordet  tilhører  navnlig 
skriftspr.,  men  er  alm.  i  dial.) 

I)  (nu  sj.  i  rigsspr.)  paa  hemmeligheds- 
fuld, listig,  lumsk  vis  bringe  noget  et  sted 
hen.  I.l)  ubemærket  osv.  bringe  nogen  ell.  noget 
i  en  vis  stilling  ell.  tilstand;  liste  (IYI.2);  især 
i  forb.  m.  ind  ell.  ud.  (de)  snege  en  Mængde  af 
Ege-Tømmer  ud  af  Riget.  Slange.Chr IV 836. 
han  (fandt)  Leilighed  at  snige  under  Skin  af 
Kiøbmandskab  mange  bevæbnede  ind  i  Sta- 
den. 5«Am.fits<./.579.  »Jeg  .  .  I  Sneg  Hesten 
ud  af  Sta,lden.Thiele.Kyn.35.  (jeg)  sneg  Vin- 
duet op  og  lænede  mig  nd.MLorentzen.(Pol. 
"/il936.Sønd.9.sp.3).  ||  (jf.  bet.  2.2-3)  biUedl. 
naar  mand  ved  daglig  Omgiengelse  bliver 
lidt  bedre  kiendt,  da  sniger  mand  det  Ord 
Kierlighed  ind  i  i>isc\iisen.KomGrønneg.III. 
400.  Han  .  .  sneg  et  Blik  paa  hende.  Estfier 
Noach.FamilienKoltoft.(1939).ll.  1.2)  ube- 
mærket (listigt,  paa  uretmæssig  vis)  skaffe 


72« 


1127 


snige 


snig^e 


1128 


sig  (ell.  andre)  noget;  dels  i  forh.  m.  bort 
ell.  fra;  snige  en  noget  hvi.Moth.S575.  snige 
Madvarer  bort  af  Huset.  F*SO. 7.469.  dren- 
gen sneg  .  .  tobak  fra  iduåQxen.Krist. Anholt. 
(1891).25.  II  dels  (jf.  snige  sig  til  u.  bet.  2.b) 
i  forb.  m.  til.  snige  sig  noget  til.  Moth.S 57 5. 
VSO.  Levin. 

2)  refl.:  bevæge  sig  forsigtigt  ell.  langsomt, 
(især  (sml.  dog  bet.  2.4^  i  forb.  m.  adv.  ell. 
præp.-led  (der  angiver  retning  ell.  udgangs-  lo 
punkt),  i  forb.  som  snige  sig  bort,  hen 
(til),  ind  (i),  ud,  vækj.  2.1)  gaa  med  sagte 
trin,  bevæge  sig  forsigtigt  for  ikke  at  blive 
hørt;  benytte  en  omvej,  en  skjult  adgang  for 
ikke  at  blive  set;  liste  sig;  ofte  m.  bibet.  af 
ond  ell.  forbryderisk  hensigt:  liste  sig  for 
at  skade  ell.  stjæle;  luske;  undertiden 
(sjældnere)  uden  tanke  paa  ubemærkethed 
osv.:  gaa  langsomt,  sendrægtigt,  (de)  snige  sig 
ind  i  Husene,  og  besnære  Qvindf olk.  2Tm.  20 
3.6.  (byfogeden)  lod  mig  sætte,  men  jeg  .  . 
sneg  mig  af  ATiesten.Holb.Arab.lsc.  Enge- 
lænderne skaanede  sig,  og  begyndte  disse 
at  snige  sig  bort,  saasnart  de  mærkte,  at 
deres  Giæster  vare  heskiænkeåe.Suhm.Hist. 
1.443.  Corfitz  Ulfeld  sneg  sig  hemmelig  ud 
af  Danmark,  da  han  mærkede,  at  hans  For- 
hold blev  mistssnkt.Mall.8gH. 489.  *En  Jor- 
defærd I  Igjennem  de  eensomme  Gader  sig 
sneg.Staffeldt.D.I.173.  *Frem  sneg  sig  den  30 
.  .  smidige  K&t.  Winth.IV  187.  De  smaa 
Stuer  er  overfyldt  .  .  Det  er  kun  med  Be- 
hændighed, man  kan  snige  sig  rundt  om 
SipisehoTdet.Soya.HF.30.  ogs.  om  køretøj  ell. 
fartøj:  *De  Snækker  sig  snege  langs  svenske 
Y&ll.  FrSchmidt.D.105.  stærke  Regnskyl  hav- 
de .  .  undermineret  Banen  saaledes,  at  Toget 
kun  med  yderste  Forsigtighed  kunde  snige 
sig  oy%T.FrPoulsen.(PoU''U1940.9.sp.l).  \\ 
om  overlistelse,  overrumpling.  Den  29de  i  40 
samme  Maaned  snigede  Fienden  sig  ufor- 
mærkt  til  et  Dansk  Krigs-Skib,  kaldet  KdiX- 
ten.Thurah.B.229.  en  Patrulje  paa  60  Fin- 
ner (havde)  sneget  sig  bag  paa  Russerne  og 
a.ngTehet.Pol."/id939.1.sp.2.  2.2)  uegl,  m. 
tings-subj.;  ofte  (især  i  forb.  m.  indj  om 
uheldige  forhold,  misforstaaelser,  fejl.  Pesten 
sneeg  sig  ogsaa  dette  Aar  ind  udi  Sverrige. 
Holb.Intr.(1728).786.  *af  de  blege  Kinder  | 
Sneg  sig  en  Taare  ned.  Ew.(1914). 1 1. 21.  50 
Støvet  der  sniger  sig  ind  i  Uhret,  det  er  og 
smaat,  og  gaaer  og  uformerkt  derind.  Oecon 
T.IY.12.  Under  den  hvide  Kappe  sneeg  sig 
et  Par  .  .  Lokker  iTQTCi.Winth.lX.138.  Der 
begyndte  snart  at  snige  sig  Rygter  omkring 
iblandt  Folk  om,  hvorledes  Præsten  efter 
Kuskens  Hjemkomst  skulde  have  dræbt 
ham.BiogrL.*Z7Z.22.  nu  og  da  sniger  (der) 
sig  en  Tællefejl  ind  i  Dagens  Regnskab.  PoL 
**U1939.Sønd.l4.sp.3.  ||  om  tiden;  navnlig:  eo 
gaa,  svinde  langsomt,  umærkeligt.  Saaledes 
sneg  denne  Aften  sig  bort,  uden  at  man 
mærkede  det. Ew.(1914).IY45.  *Naar  vore 
Dage  brat  |  Sig  fra  os  snige,  |  Lad  Verden 


os  god  Nat  1  Med  Glæde  sige.  Grundtv.S S. 
1V.367.  dette  Retsmøde,  hvis  Timer  pin- 
agtigt sneg  sig  \ien.Pol."/»1938.1.sp.3.  2.3) 
overf.,  m.  person-subj.;  navnlig:  gaa  til  værks 
paa  listig,  snedig  maade,  ikke  aabenlyst;  an- 
vende kneb  ell.  list  (for  at  opnaa  ell.  undgaa 
noget),  saa  veed  og  den  Snilde  at  snige  sig 
igiennem  mødende  Farligheder,  tvivlsomme 
T:iligslde.Mall.SgH.348.  *leve;  |  Ei  snige  sig 
af  Livet  ud  (0:  ved  selvmord).  Bredahl.II 1. 21. 
ad  Krogveje  maatte  han  Uste  sig  til  at  besøge 
hende,  hans  Stolthed  led  ved  denne  uværdige 
Snigen  sig  iTem.JPJac.1.92.  \\  ofte  (jf.  til- 
snigej  i  forb.  m.  til.  Norriges  Raad  prote- 
sterede .  .  mod  den  Kroning,  som  Kong 
Carl  sneeg  sig  til  udi  Trundhiem.HoZft.DH./. 
655.  *hvad  jeg  ved  .  .  |  har  jeg  sneget  mig 
til  eller  gv&ttet.Blaum.Sib.l6.  m.  inf.:  under 
prætext  af  hvalflskfangsten  snige  (udlæn- 
dinge) sig  til  at  handle  med  indbyggerne 
(paa  Island). Holb.DNB.587.  De  Eventyrer, 
som  jeg  med  stor  Begiærlighed  sneg  mig  til 
at  høre  af  TjenesteFolkene.EM;.^2S>24;./Tr 
248.  Hun  sneg  sig  til  at  se  paa  hans  Ansigt. 
ErlKrist.DH.93.  2.4)  (1.  br.  i  rigsspr.)  abs.; 
især  svarende  til  bet.  2.2-3.  *i  sølv  Alderen  be- 
gyndte sig  at  snige  |  Had,  Avind  Svig  og 
List  og  hemmelige  KTige.  Holb.Metam.5.  Nu 
var  han  Marodør,  der  sneg  sig,  mens  de  andre 
grinede  og  gik  frem.  Hans  Povls.  HF. 19.  || 
(især  dial.)  m.  afsvækket  bet.:  bære  sig  klogt 
ad;  indrette  sig  efter  forholdene;  sno  sig.  det 
gælder  om  at  (kunne)  „sneje"  sig.  OrdbS. 
(sjæll.). 

3)  (nu  især  i  præs.  part.,  se  bet.  3.2)  intr.  3.1) 
d.  s.  s.  bet.  2.1.  Moth.S 57 5.  *bagefter  lang- 
somt sniger  |  Dorsk  en  Bondemand.  Winth. 
1.176.  *en  Tiger,  |  der  ned  til  Søen  sniger. 
SMich.B.35.  BornhOS.  \\  (jf.  bet.  2.2)  uegl. 
den  veneriske  Syge,  denne  vor  Tids-Alders 
Pest,  som  sniger  i  Mørke,  og  fordærver  om 
Middsigen.Callisen.BK.il. 559  (sml.:  Pesten, 
der  sniger  (1871:  farer  fremj  i  Mørke.  Ps. 
91.6(1931)).  om  tiden:  Tiden  sniger  og  Tiden 
bli'r  Ising.Bogan.I.nO.  det  er  saamænd  nu 
tre  Uger,  det  sniger  saadan  hen.Gjel.RS.il. 
124.  II  vbs.  Snigen.  vAph.(1764).  »Slangens 
Snigen,  Kongeørnens  Svæven.  Winth. 1.31. 
3.2)  i  præs.  part.  *Hvad  er  mine  Aar,  |  Som 
smugende  svinder  og  snigende  g&aeT?  Kingo. 
253.  *snigende  som  en  Slange  |  Hun  treen  til 
Kongen  ind.Winth.HFJS.  komme  sni- 
gende: JBaden.DaL.  Levin,  jf.:  Savnet  .  . 
kommer  snigende,  hver  Dag  nærmere.  Cj/JJ. 
(1849).X.148.  ErlKrist.DH.76.  \\  som  adj., 
især  i  attrib.  anv.  hans  snigende  Gang  og 
lurende  B]ikke.NPWiwel.NS.223.  Bergs.HI. 
239.  især  uegl.,  svarende  til  bet.  2.2;  dels  om 
uheldige,  skadelige  forhold,  misforstaaelser, 
mistanke  olgn.:  *Qvæl  snigende  Mismod,  | 
Nedslaae  trodsende  Nag.  JM  Hertz.  Isr.  67. 
Provisoriet  .  .  har  ligget  som  en  sm'gende 
Trusel  under  alle  Finansforhandlinger.  5ø- 
rup. 11.38.   Ikke   Gift  —  ikke  den  lumske, 


1129 


Snige- 


Slni^ti 


1130 


snigende  .  .  Sværdet,  det  ærlige,  huggende. 
KMunk.El.77.  dels  om  sygdom  (hvis  natur 
ell.  tilstedeværelse  er  svær  ai  erkende),  navnlig 
om  kræft:  snigende  Feber.  JBaden.DaL.  en 
snigende  Kræft  i  Underlivet.  Æeumert.SØ. 
107.  Sygdommen  begynder  som  Regel  sni- 
gende. f75res/i;r./.Z<cpger.i932.99.sp.l. 

ISnige-,  i  ssgr.  se  Snig-. 

Snis-ffeber,  en.  (med.,  foræld.)  feber, 
der  er  tegn  paa  ell.  følger  med  en  snigende  syg- 
dom (Fébris  lenta).  J Bang. S. 42.  fra  det 
stillestaaende,  mudrede  Vand  (stiger)  en 
tæt  febertung  Dis  op  over  Egnen.  Her  er 
ikke  godt  at  opholde  sig  længe  ad  Gangen, 
her  ruger  Sot  og  Snigfeber.  T/wrLa.MF.27. 
-forbund,  et.  (sj.)  hemmeligt  forhund; 
sammensvcergelse.  Amberg.  Brandes. Cæs.l I. 
520.  'gB.ng,  en.  (jf.  -sti,  -vej  samt  Løn- 
gang; 1.  br.)  sagte,  snigende  gang(art);  ogs.: 
hemmelig,  skjult  (forbindelses) gang  (D&H.); 
navnlig  biUedl.,  om  listig,  lumsk,  snedig  ad- 
færd, fremgangsmaade.  Ing.DD.1.160.  Vilh 
And.(Tilsk.l938.I.345). 

Snigge^  en.  se  I.  Snekke. 

S»nig-handel,  en.  ff  Snige-.  Schytte. 
IR.11.436).  (nu  1.  br.)  handel  med  forbudte, 
ulovlige  varer  (kontrebande,  smuglervarer); 
kontrebande-,  smug-,  smuglerhandel.  JSneed. 
1.19.  KiøbmSyst.l  1.107.  Hage.*531.  jf.:  Mo- 
den er  .  .  en  Uanstændighedens  Snighandel, 
der  er  autoriseret  som  Velanstændighed. 
Kierk.Vl.66.  -handler,  en.  f'f  Snige-. 
LTid.1761.4)  (nu  1.  br.)  person,  der  dri- 
ver snighandel.  JSneed.VIIl.450.  Kiøbm 
Syst.11.109.  BerlTid.^*/il810.1.sp.l.  -jagt, 
en.  jagt,  hvorved  man  sniger  sig  frem;  især 
(jæg.):  pyrschjagt  (paa  andet  end  hjorte- 
vildt). Sal.^Xll.760.  II  om  krybskytteri. 
Bl&T.  II  (sj.)  billedl.  *sUge  Hyklere  |  .  . 
tale  fromt,  |  Mens  lumsk  de  gaae  paa  Snig- 
jagt  efter  Skjændselsdaad.  Wik/.Oters.o/£«- 
ripides.(  1840). 409.  -lob,  et.  vbs.  til  -lebe: 
lumsk,  forræderisk  angreb;  ondsindet  bag- 
talelse; bedragerisk,  svigagtig  optræden  for  at 
komme  en  ell.  noget  til  livs.  (missionsfolkenes) 
skammelige  Snigløb  mod  Levemod  og  Ung- 
domsfriskhed. ^afc^.Jlf. 47.  et  Rygte  om  min 
Afgang  var  . .  sivet  ud  . .  Denne  Indiskretion 
eller  dette  Snigløb  —  hvad  det  nu  var  — 
bragte  mig  til  at  \SLkie.EChristians.NT.320. 
jf.:  hendes  Fader  og  Moder  var  .  ,  bukkede 
under  for  Kræftsygens  Snigløh.CfyrLemcfte. 
D.41.  II  (sj.)  om  fremgangsmaade  ved  snig- 
jagt.  Tretow-Loof.PaaJ agt  iRumænien.(  1904). 
74.  -løbe,  V.  vbs.  jf.  -løb.  (jf.  snedløbe  samt 
snildløbe;  egl.  vel:  skyde  genvej  og  derved 
overliste;  jf.  Feilb.)  overliste;  komme  bag  paa; 
navnlig:  angribe,  bagtale,  svigte  under  ven- 
skabs maske,  paa  listig  maade.  Levin.(jy.). 
Vil  man  angribe  Krigsministeren  bør  man 
ikke  snigløbe  ham,  men  angribe  ham  med 
saglige  Grunde.  MøensAvis.^^h  1893. 1.  sp.  3. 
Pont.F.1.184.  Snigløbet  af  sine  Kolleger, 
suspenderet  fra  sit  Embede  vandrer  han  i 


Fængsel. Pol."/iil915.4.  jf..-  Paavirkninger 
snigløber  En  fra  alle  Blades  Spalter,  smsi. 
"/d940.19.sp.6.  -mord,  et.  (sj.  Snige-. 
Oehl.XXXII.141).  (vist  først  fra  beg.  af 
19.  aarh.;  i  18.  aarh.  anvendes  (efter  ty.): 
Meuchelmord  ( Forordn." /a738.  Graah.PT. 
11.85);  jf.  -drab  samt  Lønmord)  drab,  for- 
øvet paa  lumsk,  underfundig  maade,  fra  bag- 
hold og  paa  stimandsvis;  mord  efter  lumsk 

10  overfald.  Amberg.  Baden. JurO.l  1.13.  *Ta 
Snigmord  alt  |  Sig  Bodli  væbned,  for  at  over- 
falde mig  (o:  Kjartan). Oehl.XI  1.379.  Bergs. 
PP.542.  OFriis.Litt.105.  -morder,  en.  (jf. 
Lønmorder^  person,  der  begaar  snigmord. 
Leth.(  1800). 217.  Snigmordere  (Chr.  VI:  mor- 
diske mænd;  1907:  Stimænd;. ^pG.27.3S. 
PoU*U1940.12.sp.l.  II  hertil:  Snigmorder- 
ske.  Amberg.  D&H.  -morderisk,  adj. 
(nu  sjældnere  -mordersk.  f  -mordisk.  Am- 

20  berg.).  adj.  til  -mord(er).  her  ligger  altsaa 
Dolken.  Saa  spids,  snigmorderisk  tynd! 
KMunk.S.40.  jf.:  en  Komet,  der  var  i  snig- 
morderisk Nærhed  af  Jorden.  Brodersen.  L.62. 
Fægtningen  med  Kaarde  forekom  mig  lumsk, 
snigmordersk.OeW.£r./.J09.  NMøU.Fire 
ballader.(1934).55.  -myrde,  v.  vbs.  jf. 
-myrderi,  (jf.  -dræbe  samt  lønmyrde^  berøve 
livet  ved  snigmord.  Amberg.  Ing.EF. 1.135. 
Forbandet  enhver,  som  snigmyrder  sin  Næste 

30  (1871:  slaaer  sin  Næste  i  Skjul).  5 Mos. 27. 24 
(1931).  II  billedl.  jeg  anklagede  .  .  min  Bro- 
der for  at  have  snigmyrdet  mit  Livs  Glæde, 
for  at  have  berøvet  mig  min  Elskede.  Gt/Ift. 
(1849).V1.41.  Disse  Ord  Enten-EUer  er  en 
dobbeltsleben  lille  Dolk  .  .  hvormed  jeg  kan 
snigmyrde  hele  Virkeligheden.  Kierk.P.lIl. 
207.  OlesenLøkk.NH. 1.141.  -myrderi,  et. 
(sj.)  vbs.  til  -myrde.  Sibb. Hvorom skuUevi 
blive  enige?  (1865). 10.  jf.:  At  bruge  de  mod- 

40  bydeUge  Sakse  er  dog  noget  rigtigt  Snig- 
myrden.JohsSørensen.Husmaaren.(1936).30. 
-patrulje,  en.  ^  ganske  lille  patrulje  (3), 
som  udserides  for  at  skaffe  efterretninger  ved  at 
snige  sig  frem  i  fjendens  nærhed.  MilTeknO. 
AKohl.RN.23.  -presse,  en.  (sj.)  smuds- 
presse. JVJens.(Pol.*Viol906.5.sp.4).  -raad, 
et.  (.1.  br.)  hemmeligt  og  lumsk  raad;  især  om 
svigagtige,  listige  planer;  lønraad  (1).  Gjel. 
Br.l97.  Jesmtteme  .  .  er  i  Færd  med  at 

50  lægge  Snigraad  op  mod  dig.  VØstergaard. 
Garibaldi.(  1927). 296.  -skad,  et.  (jf.  -skyde; 
sj.)  snigmorderisk  skud;  skud  fra  baghold. 
Bl&T.  -skyde,  v.  vbs.  -ning,  jf.  -skud. 
(foreslaaet  af  Rolf  Kali;  især  hos  sprogrensere) 
skyde  (ramme)  fra  en  skjult  stiUing,  fra  el 
baghold.  MilTidsskr. 1901. 385.  \\  især  som 
vbs.:  Snigskydning,  indirekte  skydning. 
D&H.  OrdbS.  -skytte,  en.  (især  ijj;  skytte, 
som  skyder  fra  baghold  ell.  fra  dækket  stiUing; 

60  dels  om  særlige  skarpskytter  ( Sal.*XXl .514) ; 
dels  om  skytter,  der  skyder  fra  baghold,  spec. 
om  irregulære  tropper,  franc-tireurs.  Kbh."U 
1921.6.SP.3.  Pol."/il936.1.sp.3.  |l  (sj.)  kryb- 
skytte.   Madelung.GM.187.    -sti,    en.    (jf. 


1131 


Snigrvej 


snUd 


1132 


-gang,  -vej  samt  Lønsti;  sj.).  han  kj endte 
alle  Snigstier  og  Smuthuller  i  Bjergene. 
KLars.MK.34.  -vej,  en,  (jf.  -gang,  -stij 
vej,  som  kun  kendes  af  faa;  lønvej;  ogs.: 
(hemmelig)  genvej.  Rahb.E.V149.  Svend  dxog 
nu  fremad  .  .  idet  han,  bekjendt  med  alle 
Stier  og  Snigveie,  bestandig  søgte  at  holde 
sig  i  Nærheden  af  Skoweiie.Etlar.GH.II.79. 
jf.:  Vandet  siver  og  pipler  mellem  Rødder  og 
Mos  og  Steen  .  .  laver  Sumpe  og  Snigveie  ad  lo 
KnnkelkToge.Bogan.il. 128.  \\  i  sammenlig- 
ning ell.  (især)  overf.;  navnlig  (nedsæt.)  om 
lumsk,  listig  adfærd  ell.  fremgangsmaade: 
krogvej.  Rahb.Skuesp.I.17.  paa  Snigveie  kom- 
mer (mange)  i  Besiddelse  af  Embeder.  Mofft. 
BfS.I.212.  hans  erotiske  Veje  var  Snigveje. 
Rosenkrantz.E.36. 

I.  iSnik,  en.  [sneg]  (ogs.  skrevet  Snek.  Tom 
Krist.F.59).flt.  -ker  (ell.  d.  s.),  {oprindelse  uvis) 
i  klinkspil:  undersiden  af  en  mønt  ell.  knap;  20 
den  side  af  en  mønt,  der  ikke  viser  billede; 
plat  (mods.  I.  Krone  5.4^;  navnlig:  den 
konkave  side  af  en  knap  („totter")  ell. 
den  konvekse  side  af  en  jante;  især  i 
udraab  som:  snik!  tre  snik(ker)!  (ell. 
snikker  tre!^;  ogs.  i  forb.  som  vise  snik 
(Dania.VII.129),  det  blev  ell.  var  snik. 
Dania.VII.129f.  *Drengene,  der  spiller  Klink 
.  .  I  med  „Kroner"  to  og  „Snik"  paa  en,  | 
med  „Totere"  og  „  J suiter".  Ekstrabl."/ »1922.  30 
3.sp.3.  naar  han  traadte  paa  en  Femøre, 
kunde  han  mærke,  om  det  var  Krone  eller 
Snik,   der  vendte  op&ål Pol.^'/iil934.7.sp.3. 

II.  SniUj  en  (Moth.S560.  HMikkels.D. 
110).  [sneg]  (ænyd.  snik  og  snak,  sv.  snick- 
snack,  no.  snikksnakk,  ty.  schnick  (i  schnick 
und  schnack,  schnickschnackj;  dannet  til 
Snak,  jf.  Himphamp,  hip  som  hap  (u.  I. 
Hipj,  Mikmak,  Pikpak,  Ripsraps,  Slidder 
(-sladder).  Visvas;  sml.  snikke,  sniksnakke;  40 
næsten  kun  i  forb.  m.  Snak  og  navnlig  i  bet. 
2.2)  I)  (jf.  Børnesnik;  sj.)  snak  (1-2).  Moth. 
S560.  „Er  De  med?"  „Vell"  —  svarede  L., 
selvfølgelig  uden  at  høre  et  Ord  af  alt  det 
Snik.AKohl.MP.I.178.  2)  (dagl.)  i  forb.  m. 
Snak  (2)  og  m.  lign.  bet.  2.1)  i  sideordnet 
forb.;  snik  og  snak:  Helt.Poet.60.  *Jeg  leer 
ad  Snik  og  Snak,  |  Ad  lumpen  Slader-Pak. 
Stub.75.  Stuck.SD.178.  |j  snik  om  snak 
fsnik  kum  snak.  JRPavlli.JM.35)  ell.  snik  50 
om  en  snak,  (sml.  IV  om  4.3^  sludder; 
vrøvl;  ogs.  (jf.  bet.  2.2)  i  afvisende  svar.  *saa- 
dan  snick  om  snack  (0:  billeder  fra  den  klas- 
siske mytologi). Sort.PSkan.54.  TBruun.1.221. 
Snik  om  en  Snz.k.ThEw.FD.11.237.  KMich. 
SSF.21.  Feilb.  ||  give  en  snik  for  en 
snak,  give  en  sludder  for  en  sladder.  Baud. 
KK.133.  Krist.JyA.II.54.  jf.:  ♦Var  Himlen 
riig  paa  Tunger  som  paa  Øine  —  mangetak 
I  Saa  fik  om  unge  Folk  som  mig  man  Snik  éo 
for  Snak.  Aarestr. SS. V246.  2.2)  som  (ægte  ell. 
uægte)  ssg.:  Snik(-)Snak,  oftest  udtalt:  ['sneg- 
•sna^];  dels  i  substantivisk  anv.  (nu  ofte  m. 
foransat  art.  ell.  pron.  i  intk.):  intetsigende 


snak;  indholdsløs  tale;  sludder;  vrøvl;  ogs. 
om  skriftlig  fremstilling,  inted  andet  end  Slid- 
der Sladder,  Visvas,  Snick  Snack  fra  Begyn- 
delsen til  Enden.  KomGrønneg.II.205.  Lands- 
dommeren snakker  Latin,  Fruen,  hans  kiere 
Ægtefælle,  hendes  pene  Sniksnak.  Bie/il. 
(Skuesp.VI.432).  *Saa  Tiden  gik  i  Sniksnak 
hen,  I  Til  Klokken  meldte  Mtenen.Rahb. 
Synt.103.  Smaalivets  Snik-Snak  i  Kjøben- 
ha.\n.  HCAnd.ML.292.  Jeg  giver  ikke  en 
Pibe  Knaster  for  alt  det  romanske  Sniksnak 
.  .  Fruentimmerne  bhver  galne  i  Hovedet 
af  de  RomsineT.Leop.EB.32.  (sj.)  i  best.  f.: 
Spilleværket  og  Sniksnakken  er  giennem- 
vævet  med  Sange  og  Chore,  der  i  Slethed 
overtræffe  alt  det  øvrige.  Bagges. Danf. 1816. 
1.369.  II  dels  som  en  art  interj.  (ofte  i  forb. 
aa,  snik-snak!^,  anv.  i  afvisende  svar.  Holb. 
Vgs.(1731).II.ll.  *Snik,  Snak!  jeg  kiender 
din  Fader  ei!  |  Du  kiender  ham  maaskee  saa 
lidt,  som  ieg.Oehl.Digte.(1803).252.  „Hvis 
Herren  nu  ogsaa  engang  skulde  springe  ud 
og  knække  Halsen  — "  —  „Aa  Sniksnak!" 
Heib.Poet.V299.  Ingen  af  dem  kan  forstaa 
mig  .  .  —  Sniksnak,  Passiar,  svarede  jeg. 
Goldschm.V  1.306.  Nathans.IM.13.  (jf.  snik- 
ke j  i  udvidet  form:  Snikkesnak!  Hvorfor 
kan  De  ikke  sove?  Det  skal  man  kunne. 
KMunk.S.33.  (jf.  u.  IV  snip  2;  sj.:)  Snik 
snak  snurre,  basselurre!  jeg  er  Herre 
i  mit  Runsl HCAnd.(1919).IV346. 

III.  l^nik,  en.  se  I.  Snekke. 

snikke,  v.  ['snega]  -ede.  {no.  d.  s.;  til 
II.  Snik;  sj.)  snakke;  sludre;  vrøvle. 
Konerne  snikker  og  snakker  og  lader 
Mundene  løbe. Bregend.HH. 11.175.  j|  snik- 
ke mig  snak!  (jf.  jeg  2.2;  sj.)  snik-snak  I 
„De  har  Aand,  Madame!"  sagde  han.  „Snikke 
mig  snak!"  sagde  Gartneren,  „sæt  mig  ikke 
saadant  Noget  i  hendel" HCAnd.(1919).IV 
386.  Hnik-!$nak,  subst.  se  u.  II.  Snik  2.2. 
snik-Miakke,  V.  -ede.  {no.  snikk-snakke; 
til  Snik-Snak  (se  II.  Snik  2.2^;  sj.)  sludre; 
snakke;  vrøvle;  ogs.  om  skriftlig  frem- 
stilling, nu  har  jeg  sniksnakket  en  heel  Del 
kjøbenhavnsk  Vissevas  for  Dem.  Cit.1861. 
(HCAnd.BC.III.lO).  Aakj.SVI.21.  jf.:  tu- 
sinde flere  saadanne  Snik  Snakkerier. 
KbhAftenp.l784.Nr.48.2.sp.l. 

Snit,  en.  se  Snegl. 

snild,  adj.  [snil']  {ænyd.  snil(d),  klog, 
ogs.:  hurtig,  glda.  snil(d)  (Kalk.IV24.  Suso. 
99),  sniall  (Kalk.IV24),  sniæll  ^sniel.  Fragm. 
64,  sniældir.  SjT.76),  i  bet.  „klog,  viis" ,  æda. 
snialdær,  snildær  (i  usnial.  DGL.I.121.V62. 
usniæl.  smst.  Harp.Kr.l4.  usnil.  DGL.V62), 
oldn.  snjallr;  egl.  sa.  ord  som  II.  snel;  sml. 
Snilde  samt  besnilde,  forsnilde,  oversnilde  || 
t  rigsspr.  især  i  bet.  2  og  oftest  med  noget  litte- 
rært præg) 

I)  {ogs.  ænyd.  i  denne  bet.  (se  Kalk.IV22), 
der  vel  skyldes  indflydelse  fra  II.  snel;  nu  kun 
dial.)  hurtig,  han  har  en  snild  gang.  Z7/F. 
jf.:  den  (0:  en  art  fyr)  er  og  snildvoxende. 


1133 


snild 


Snilde 


1184 


PhysBibl.XXII.34S.  især  (m.  overgang  til 
let.  3)  i  forb.  det  gaar  snildt  (fx.  om  kørsel). 
Feilb. 

2)  som  har  en  hurtig  opfattelsesevne,  en  god 
forstand  og  forstaar  at  bnige  den;  klog; 
kløgtig;  opvakt;  nu  navnlig:  som  kan  find^ 
paa  raad,  forstaar  at  klare  sig  i  en  vanskelig 
ell.  uvant  sittmtion;  raad  snar;  ofte  m.  bibet. 
af  list,  men  som  regel  uden  nedsæt,  bet.; 
dels  om  levende  væsen,  dels  om  indfald,  hånd-  lo 
linger,  som  vidner  om  de  nævnte  egenskaber. 
den  troe  og  snilde  (1907:  forstan  dige  j  Tiener. 
MaUh.24.45.  De  ere  ,  .  snilde  i  al  deres  Ad- 
færd, klygtige  og  beqveme  til  at  udfinde  ad- 
skillige Ting.Thurah.B.40.  Desuden  faaer  .  . 
den  Snilde  .  .  Skyld  for  at  bruge  Rænker. 
Malis  g  H. 696.  »Du  est  snild  |  Til  at  udføre, 
hvad  du  har  i  Sinde,  |  Og  kommer  en  uventet 
voldsom  Hindring,  |  Da  est  du  kiæk,  og 
bruger  Sværd  og  Øxe  |  Saa  godt,  som  nys  20 
du  brugte  sin  Forstand.  OeJ'»i.///.i3.  det  (er) 
utroligt,  saa  snilde  og  opfindsomme  Men- 
neskene ere  for  at  undgaae  den  sidste  Af- 
giøTehe.Kierk.VII.367.  *Pudlen  er  snild,  den 
hytter  sig  nokl  Kaalund.120.  Antagelsen 
var  en  snild  Forklaring.  C5Pe^Lt«.722.  et 
snildt  hoved,  se  Hoved  4.  snilde  som 
slanger,  se  I.  Slange  1.2.  ||  i  forb.  m.  ord 
af  sa.  ell.  lign.  bet.,  navnlig  klog.  *  Befal  dig 
Herren  fri,  |  Vær  klog  og  snild,  |  Vogt  Lys  og  30 
lldlVægtervers.Kl.lO.  han  var  forstandig  og 
snild,  men  tillige  redelig  og  oprigtig  i  al  sin 
Y&nde\.Mynst.Præd.II.398.  Ploug.1.275.  jf.: 
•Er  I  kloge,  jeg  er  smld.Grundiv.PS. VI. 136.  \\ 
m.  særlig  forestilling  om  veltalenJied  (jf.  Esp. 
317);  i  forb.  som  snild  i  ord  (sml.  ordsnild^. 
♦Heel  pyntelig  i  Tale  |  Er  han  (s:  Loke),  og 
snild  i  Ord.  Oehl.ND.7.  »En  anden,  som  er 
snild  i  Maal,  |  De  mange  fagre  Sagn  frem- 
tæUeT.Grundtv.PS.II.78.  jf.:  han  var  ikke  40 
en  mand  med  snilde  oid.  Hjortø.Kr.89.  (sj.:) 
*han  var  snild  i  Tunge,  |  han  kunde  vel 
føje  sine  Oid.  DFU. nr.33.6.  Gruudtv.PS.II. 
308.  II  som  adv.  BDiderichsøn.Friderichs- 
Berg.(1705).C3^.  »Falskhed  under  Hiertet 
slaaer,  |  Og  sine  grønne  Lokker  dækker 
snildt  hun  (9:  havfruen)  med  |  Guldvirkte 
Net.OeW.XXZ.J42.  din  snildt  forslagne  Tale. 
KMunk.EI.70. 

3)  dygtig  til  manuelt  arbejde,  aU  arbejde,  50 
hvor  det  kommer  an  paa  haandelaget;  som  for- 
staar hurtigt  og  nemt  at  udføre  sa(idant  arbejde; 
dygtig,  praktisk  med  sine  hænder; 
fingernem.  Der  sad  baade  et  godt  Hoved 
og  et  Par  snilde  Hænder  paa  ham.Po«^ 
DR.*I.165.  Feilb.  især  i  forb.  som  snild  paa 
fingrene  (ThEw.FD.1.38),  paa  (ell  med; 
dial.  ogs.  til.  UfF.)  hænderne,  (han)  tøm- 
rer paa  en  ny  Drivkasse  .  .  Han  er  snUd  paa 
Hænderne.  Joft5PaiJtf.T¥I6i.  sml.  haand-  60 
snild  samt  fingersnild  (JVJens.Br.248); 
ogs.  (jf.  bet.  2)  snild  til  noget:  Lilletøsen 
var  saa  snild  til  at  rimpe  gammelt  til  nyt. 
Gravl.Espen.(1933).24.   \\   som  adv.   *Snildt 


fletted  han  af  Vidie  .  .  |  Til  Anna  en  GatR' 
k\iiy.Winth.HF.^33.  Der  er  enkelte  Menne- 
sker, paa  hvem  Hænderne  sidde  lykkeligt, 
og  for  hvem  alting  synes  at  ligge  saa  snildt. 
LFeilb.SS.926.  det  var  ikke  for  ham  til  at 
komme  igennem  og  holde  sammen  paa  med 
saadan  en  stor  Avis  eller  lignende,  som  mange 
af  hans  Kammerater  de  kunde  saa  snildt 
med. KLars.HPE.134.  det  gaar  snildt, 
(jf.  u.  bet.  1;  især  dial.)  det  gaar  let,  udføres 
med  lethed,  behændigt,  fikst.  UfF. 

4)  (dagl.,  til  dels  dial.)  om  indretning  ell. 
redskab:  som  er  tulført  med,  vidner  om  kløgt, 
behændighed,  praktisk  sans;  spec:  nem  at 
betjene  ell.  haandtere;  praktisk;  bekvem; 
fiks.  »Hvo  skulde  dog  tænkt,  o,  Tovelil!  | 
At  din  Fletnings  guulbrune  Slange  |  Skulde 
vorde  en  Snare,  stærk  og  snild,  |  Danner- 
kongen  at  i&nge?Winth.IV183.  S.  lavede  en 
snild  Krog  af  bøjet  Staaltraad.  Buc^.  Z7^. 
69.  (fabriksleeme)  var  baade  billigere  og 
lettere  og  vel  nok  saa  snilde  helt  igennem 
(som  de  haandsmedede).Rib€Amt.l915.124. 

5)  (uden  for  dial.  kun  som  norskhed,  jf. 
VSO.  MO.)  som  man  synes  godt  om;  som 
tiltaler  en;  køn;  net  (sml.  vAph.(1759). 
Feilb.);  navnlig:  elskværdig;  rar;  sød; 
venlig.  *Naar  I  er  snild  (Oehl.XII.47:  god^, 
og  naar  I  handler  vakkert,  |  Saa  glemme  vi 
den  første  Ba.&T]ighed.Oehl.(1844).IX,2.47. 
Pengene  .  .  er  de  vel  saa  snild  at  sende  mig 
ved  Lemglied.sa.(Hjort.B.IL301).  Winlh.X. 
226.  BomhOS. 

snild-,  t  ssgr.  ['snil-]  (sj.  snilde-,  se  u. 
snildrig^.  til  snild  (ell.  Snilde,  se  snildrig^. 

Snilde,  et  ell.  (sj.)  en  (Moth.S573.  jf.: 
min  \Jsnilde.Oehl.XXXL133).  ["snUa]  (of- 
test, efter  sv.,  skrevet  Snille.  jf.  SvGrundtv.). 
flt.  -r  (i  bet.  2;  sj.  i  bet.  1:  alle  Borgeres 
Sniller,  Færdigheder.  MCBruun.Forsvarf.Me- 
ningsfriheden.(1798).29).  {ænyd.  glda.  snille 
ofl.  (Kalk.lV.24.  Lucid.4.  Rimkr.  SjT.5.75), 
oldn.  snilli,  fem.,  jf.  glda.  snildh  (Brandt.RD. 
11.203),  oldn.  snild,  fsv.  snilla;  afl.  af  snild 
II  ordet,  der  synes  alm.  i  glda.  i  bet.:  snildhed, 
bliver  sjældnere  i  løbet  af  den  ænyd.  periode 
(endnu:  Kingo.381.  Siulde,  en,  Astutia. 
Moth.S573),  indføres  paa  ny  i  sluin.  af 
18.  aarh.,  navnlig  ved  paavirkning  fra  sv. 
snille,  n.;  anvendelsen  dadlet  i  MO.;  03,  iscer 
poet.,  højtid.)  I )  fremragende  aandsevner;  iscer: 
høj  aandelig  begavelse,  forbunden  med  skabende, 
frembringende  evne;  geni  (I.l);  genialitet; 
talent;  ogs.,  navnlig  i  forb.  med  snilde, 
om  den  i  enkelte  tilfælde  fremtrædende,  ved 
enkelte  arbejder  udviste  kløgt,  snildhed, 
dygtighed,  det  danske  Sprog  har  intet  Ord 
for  Genie,  hvorfor  da  ikke  bruge  det  svenske 
Snille?  Pram.(  Maga2inf0rReiseiagttageher.lv 
(1825).372).  MCBruun.PF. 1.156.  *Den  (3: 
Baggesen),  som  med  Snillets  hvasse  Pile  | 
nedfældte  Dumhed,  Fordom,  Svig.OeW. 
(Rahb.Tilsk.1800.725).  *Hun  yndig  er  |  Og 
fuld  af  Vid  og  SmUe.  OeW.X//.377.  *Kong 


1186 


SnUde- 


Nnillik(e) 


1136 


Volmer  førte  Talen  med  megen  Kløgt  og 
Snilde.  Hauch.LDR.161.  Det  er  Snillet  og 
Lunet,  det  er  Ludvig  Holberg.  H  C  And. 
(1919).Y.107.  Forældre  og  Paarørende  maa 
ikke  lee  af  Sligt  (o:  drengestreger),  men  .  . 
skamme  ham  (o:  drengen)  ud,  for  at  han 
en  anden  Gang  mere  kan  lade  sit  Hjerte 
end  sit  Snille  Taa.de.FruHeib.HG.27.  Livet 
var  raat  og  simpelt,  men  det  menneskelige 
Snille  indførte  Love,  Videnskaber  og  nytti- 
ge Kunster.  WinkelHorn.PederSyv.(1878).39. 
Brandes.IY92(Brandes.E.126:  Geni;.  Vi  mø- 
de i  kke  (hos  Holger  Rosenkrantz)  noget  frem- 
ragende politisk  Snille.  OskAnd.HR.220.  \\ 
spec.  om  mere  mekanisk,  haandværksmæssig 
evne  ell.  færdighed  (sml.  Haandsnilde;  mods. 
(sj.):  aandeligt  snilde.  Kofoed- Hansen.  L. 
350).  »Udsmykket  med  Snilde,  |  Det  (o: 
skjoldet)  klart  mon  afbilde  |  Hver  Daad  jeg 
bedrev.  Grundtv.Saxo.il. 135.  Den  nordiske 
Industri-  og  Kunstudstilling  er  et  smukt 
Vidnesbyrd  om  Udviklingen  af  Folkets  Flid 
og  Snille.  Rigsdagst.F.1872/73.9.  2)  person, 
der  besidder  snilde  (1);  geni  (1.2);  talent; 
ogs.:  person,  der  i  en  ell.  anden  retning  lægger 
særlige  evner  for  dagen.  *Slukt  er  Stridens 
største  Snille  (o:  Harald  Hildetand  er  faldet). 
Oehl.Digtn.1.63.  Rich.VL.25.  de  mekaniske 
Sniller,  der  myldrede  frem  i  Florens  som  i 
NmnheTg.VVed.BB.332.  jf.:  *Ægirs  Træl  .  . 
I  Det  største  Kogesnille. OeRZZ/Z.26i. 
stavelseskrifter  opfundne  i  det  19.  årh.  .  .  av 
Indianer-  eller  neger -snilleT.HolgPed. 
SN.134.  Snilde-,  i  ssgr.  til  Snilde  1 ;  kun  i 
faa  tilfælde,  se  Snildeværk  samt  u.  snildrig; 
af  de  af  forsk,  sprogrensere  (se  især  HDahl. 
SM.98.100f.  sa.AM.64)  foreslaaede  kan  næv- 
nes: Snilde-dis  (o:  muse),  -dygtighed,  -foster, 
-gave. 

snildelig:,  adv.  ['snilali]  ^(f)  snilde- 
ligen.  Luc.  16.8 (1907:  klogelig;.  Holb.Kh. 
246.  MO.  Tretow-Loof.PaaJagtiRumænien. 
(1904).78.  jf.VSO.—sj.  snildeligt.  sml.VSO.). 
(ænyd.  snildeLige(n),  snellehgen,  glda.  snylle- 
hgh,  sniallelic,  sml.  oldn.  snjalliga  samt  glda. 
sniælleUchet  (Postil.42);  til  snild;  arkais.  ell. 
spøg.)  paa  en  snild  (ogs.:  listig)  maade; 
snildt.  Ords.l5.5(Chr.Vl;  1871:  klogt).  Lad 
os  nu  gaa  snildelig  til  Værks,  skal  det  gaa 
som  jeg  agter,  saa  maa  pudset  spilles  med 
Forstand.  KomGrønneg. 1. 256.  *Tage  du  saa 
mit  Skarlagenskind  .  .  |  Alt  til  et  Alterklæde 
skiønt  I  Du  snildeUg  saa  det  skjære.OeAi!. 
(Rahb.Tilsk.1808. 315).  Hvo  er  den  Viis- 
mand,  der  vil  forstaae,  saa  snildelig  at  styre 
Stat%ToretlBredahl.II1.6.  Grunden  til  denne 
Mildhed  var  nærmest  at  søge  i,  at  den  vagt- 
havende Elev  snildelig  benævnte  ham  (o: 
oversergenten):  Hr.  Stabssergent IJac^nd.jEr. 
1.184.^ 

snilde-rig,  adj.  se  snildrig.  -værk, 
et.  (su.  snilleverk;  gengivelse  af  fr.  ouvrage 
d'esprit;  hos  sprogrensere)  frembringelse,  der 
skyldes    snilde;    aands- frembringelse,    -værk; 


især:  fremragende,  genialt  værk.  Bagges. L. II. 
204.  Thorvaldsens  og  Øhlenslægers  mageløse 
snilleyærker.  HjælpeO.  iron.  (om  genistreg 
olgn.):  Vi  komme  nu  til  Kirke-  og  Under- 
visningsminister H.'s  største  Snilleverk:  Op- 
findelsen af  særegne  Kundskabsprøver  for 
højadelige  Ynglinger.  HejmdaU/ 61869. l.sp.l. 
Snild -lied,  en.  flt.  (sj.)  -er  (se  ndf.). 
iglda.    d.    s.    (Suso.8.    Rimkr.M. 25.72);    jf. 

10  Snilde;  især  CJ)  det  at  være  snild;  især  til 
snild  2:  det  at  optræde  snildt,  lægge  klogskab 
for  dagen,  bruge  list.  Holb.NF.II.65.  Roe- 
andrikkens  Snildhed  kommer  Rævens  tem- 
melig nær.Blich.(1920).XIII.128.  (juristen) 
veed  Beskeed  om  de  forsvundne  Generatio- 
ners Bidrag  til  Documentets  Udfærdigelse, 
han  kjender  denne  Grændsestrid  mellem 
Snildhed  og  Snildhed,  Snildhed  i  Retfærdig- 
hedens og  i  Bedrageriets  Tjeneste.  Zierfc.F/. 

20  251.  jf.  Ordsnildhed:  *  (landets)  Sønner  (har) 
Kraft,  og  Snildhed  deres  Ord.Boye.PS. IV. 
151.  II  (sj.)  i  flt.,  om  snilde  paafund.  Harald 
Haardraade  (skal)  have  brugt  mange  Snild- 
heder, for  at  indtage  de  Byer,  han  beleirede. 
Mall.SgH.351.  -løbe,  v.  (jf.  snedløbe;  sj.) 
snigløbe.  Larsen,  -raadig,  adj.  (ænyd.  d.  s., 
fsv.  snilradog,  jf.  oldn.  snjallråbr;  i  ænyd. 
(Kalk.IV22)  og  fsv.  sammenblandet  m.  et 
andet  ord,  som  er  laant  fra  mnt.  snelradich, 

30  snarraadig;  arkais.,  sj.,  sml.:  „I  ældre  Skrif- 
ter." VSO.;  foreslaaet  genopt.  i  PEMiill.Isl. 
73)  raadsnild.  meget  forstandig,  stræng  mod 
sine  Uvenner,  men  snildraadig  i  vigtige  Ting. 
Rahb.NF.1.3.  -rig,  adj.  (1.  br.  snilde-. 
HenryPet.NG.116.  Ottosen.VH.III.26).  {fra 
SV.  snillrik;  til  sv.  snille  (se  Snilde;,-  sml.  II. 
rig  3  slutn.;  GJ,  især  hos  sprogrensere)  som  er 
i  besiddelse  af  ell.  vidner  om  snilde;  dels: 
talentfuld;   genial;    dels    (og   især):    sindrig. 

40  *snilrig  Daad  og  dristig  Aandsbedrift.  Ploug. 
1. 11.  *( Thorvaldsens)  snilrige  Haand.  smsi. 
11.78.  Myther,  skønne  snildrige  myther. 
FrNiels.  Denkristnetro.  (1872).  15.  Snildrigt 
rådede  han  den  hellige  skrifts  mørke  taler. 
P Kierkegaard.  Vitals  Kirkehist.  I.  (1889).  225. 
Udvandrerne  var  netop  Landets  virksomste 
og  snilrigeste  Sønner. GSchutte.FL.79.  -rig- 
hed,  en.  (især  hos  sprogrensere)  den  egen- 
skab ell.  det  forhold  at  være  snildrig.  jeg  vil 

50  endogsaa  helst  have,  at  det  (o:  det,  som  jeg 
forsvarer)  skal  være  usandt,  for  saa  kræves 
der  end  større  Snildrighed  for  at  vinde  Seir. 
Scharling.N.337.  \\  (sj.)  mere  konkr.,  om 
handling,  arrangement,  som  er  udtryk  for 
snildrighed;  iron.:  Drachm.DJ .11.20. 
Snille,  et.  se  Snilde. 
Snillik(e),  en.  ['snerig'(8)]  (ogs.  skrevet 
Snellik(e).  KMich.LUK.25.  sa.PG.8.179. 
Snilk(e).    Feilb.    UfF.   Snilken.   Feilb.   — 

60  Snilling.  Udt  bart  tyndtskrabet  Smørre- 
brød med  nogle  SnilUnger  Pølse  og  Ost. 
Markman.MF.195).  flt.  -(e)r.  (vel  sa.  ord 
som  bornh.  snilleka,  snoUeka,  lille  rus  (Esp. 
481f.;  jf.  Snitser;,  tidligere  ogs.:  lille,  smal 


1137 


Snip 


Snip 


1138 


r 


liste,  lille  stykke  (BomhOS.),  sml.  skaansk 
snåling,  lille,  smalt  halskUxde  (Rietz.642); 
vist  afi.  af  et  verbum  svarende  til  no.  dial. 
snidla,  afskære  (sml.  oldn.  sni5ill,  shxrekniv), 
tv.  dial.  snila,  snitte,  nt.  sniddeln,  ty.  dial. 
schnitteln,  Hy.  schnitzeln,  af.,  af  snide; 
sml.  Snitling;  prov.  eU.  dial.)  afskaaret 
stykke  kød  ell.  brød  olgn.  (D&H.(jy.). 
Feilb.);  især:  tynd  skive  brød,  kød,  ost  olgn.; 
ogs.:  lille  smule  af  noget,  en  Skive  Brød  og  lo 
en  SniUek  Ost.  Blich.(  1920). XXV  1 1 1. 36.  man 
(vidste)  hvad  for  en  Flise  var  revnet  midt 
over  .  .  og  hvad  for  en,  der  manglede  kun 
en  lille  Snellik  i  det  ene  Yiiørae.  KMich. 
PG.8.  saa  er  her  et  Par  Snilliker  med  Hon- 
ning paa  til  den  bitte  Svend.  HUss.IH. 56. 
OrdbS.(sjæll.). 

I.  Snip,  en.  [sneb]  (nu  dial.  Snippe. 
Moth.S553.  UfF.).  ftt.  -per  ell.  (nu  dial.) 
-pe  (JJuel.221.  KSelskSkr.X.U.  jf.  VSO.  20 
samt  Esp.§122,l,a).  {ænyd.  snip(pe),  flig, 
hjørne,  sv.,  no.  snipp,  eng.  snip,  flig,  ogs.: 
aftegn  paa  hest,  nt.  snipp,  ty.  f  schnipf,  flig, 
lille  smule;  dels  til  Y.  snippe  og  egl.  om  af- 
skaaret stykke,  stump  (sml.  II.  Snip^;  dels 
sammenhørende  m.  sv.  snibb,  flp,  no.  dial. 
snibba,  klippespids,  ty.  schneppe,  tud,  nt. 
snibbe,  næb,  holl.  sneb,  næb,  og  egl.  om  noget 
spidst  fremragende,  besl.  m.  I.  Sneppe;  sml. 
II.  snibbe,  I.  Snippe,  I.  Snive  samt  I.  Nip)  30 

I)  lille,  spidst  stykke  af  en  genstand; 
ende;  hjørne;  navnlig:  flig,  hjørne  af  et 
stykke  tøj.  I.l)  t  al  alm.  et  stort  linklæde, 
bundet  med  fire  snipper  (1819:  bundet  ved 
de  fire  møTneT).ApG.lO.ll(Chr.VI).  Flaske- 
halsen stak  frem  mellem  Snipperne  af  den 
hvide  J)\xg.HCAnd.(1919).III.155.  Hans  Mo- 
der og  Pigen  terrede  sig  om  Mund  og  Hæn- 
der i  hver  sin  Snip  af  et  Viskestykke.  iSc^nd, 
IF.301.  (hun)  dyppede  Snippen  af  sit  40 
Lommetørklæde  i  et  Glas  Ya.nd.  Drachm.F. 
1.90.  Hænderne  famlede  ved  Lagenets  Snip- 
per. Ofiun^.P.iSÆ.  II  om  flig,  spids  af 
sejl,  flag  olgn.  hver  (galej  havde)  en  liden 
kort  rød  fløj,  indskaaren  og  med  toe  snippe, 
som  voris  Danske  Qøje.  JJuel.221.  Sejl- 
føringen (o:  møllens)  rettede  sig  .  .  efter 
vindstjTken  .  .  fra  fuld  sejl  over  halv  sejl 
til  en  liUe  sniip.Dengl.By. 1930-31. 96.  \lom 
hjørne,  flig  af  papir.  Skriv  nu  endelig  et  Brev  50 
og  ikke  en  lille  Snip  som  Omslag  for  Brev 
til  JonsiS.HCAnd.BC.il 1. 51.  jf.:  Avisen  stak 
skraat  ud  af  Brevsprækken  .  .  Bagerposen 
og  Avissnippen  gjorde  mig  sært  urolig. 
Bjarnhof. LE. 128.  \\  (jf.  bet.  2;  sj.)  om  toppen 
af  et  grantræ,  havde  (juletræet)  ikke  ved 
Snippen  og  Guldstjernen  været  bundet  fast 
til  Loftet,  saa  var  det  styrtet  om.  HCAnd. 
(1919).II.76.  U)  fremstikkende  ell.  ned- 
hængende del  af  et  klædningsstykke  (jf.  io 
Kjolesnip/  Snip  .  .  kaldes  nu  falbula  (0: 
falbelade).  Moth.S576.  (kjolens)  Snipper  rakte 
ned  til  hans  Ankler.  Brandes.1 1. 503.  han  fik 
den  røde  Spidskjole  med  Guldepauletterne 


paa  og  den  vældige  trekantede  Hat,  hvis 
bageste  Snip  kradsede  ham  langt  nede  paa 
Ryggen.  Schand.F. 122.  et  .  .  Halstørklæde, 
der  hang  med  en  trekantet  Snip  ned  ad 
Ryggen.  Pont.FL.lll.  Amager  dragter. 2.  \\  (nu 
især  dial.)  om  (hvidt)  halsklæde,  slips 
olgn.  Præsten  .  .  i  langskødet  sort  Frakke, 
en  lille  Snip  Hvidt  i  E.a.lsen.Drachm.M.193. 
Nu  skal  I  op  Drenge!  .  .  I  skal  vadskes  — 
og  de  hvide  Snipper  har  jeg  lagt  paa  Bordet. 
NKKrist.DD.68.  UfF.  \\  (jf.  Pandesnip;  om 
(en  del  af)  kvinders  hovedklæde,  hovedtøj; 
spec.  om  nedhængende  flig(e)  paa  forsk, 
almuedragter.  Naar  disse  Piger  blive  Koner 
bære  de  guld-  eller  sølvbestukne  Huer  med 
tre  Snipper  paa  Baghovedet.  Bagges. L.II. 
370.  den  lille,  røde  .  .  Hue,  som  gik  ned  med 
en  spids  Snip  i  V&nden.  Blich.(1920).X.72. 
(fanøkonens  haar)  er  skjult  af  et  mørktf arvet 
Hovedklæde  med  Snipper.  ZLars.Ct.25.  Løn- 
borg Friis.  Vendsyssels  Nationaldragter.  (1902). 
126.155.  MDL.  Esp.127.  spec.  (nu  næsten 
foræld.)  om  sort,  trekantet  pandesnip  som  del 
af  kvinders  (fornemme  damers,  hofdamers) 
sørgedragt:  Snip  til  Sorg. vAph.(  17 59).  en 
Dame  i  Snip,  og  Flor,  og  dybeste  Hofsorg. 
Rahb.Tilsk.1796.717.  GBauditz.PastorvonGra- 
bow.(1913).26.  ofte  i  forb.  m.  ord  som  Slør: 
*A1  hendes  Sorg  var  Snip  og  Slør. Winth.Y 
104.  12  Uger  dybeste  Sorg  i  Uld  med  Krep- 
flor  samt  Snip  med  Slør.  Pol.ytl906.3.sp.4. 
Intet  klæder  Folk  saa  ilde,  som  Snip  og 
Top.JSneed.V146.  1.3)  (sko.,  især  prov.  ell. 
dial.)  lille  lap  paa  saalen  af  en  sko,  især  under 
næsen,  taaen;  (alm.:)  stød;  ogs.  i  ssg.  Taa- 
snip. 

2)  om  del  af  menneskers  eU.  dyrs  legeme. 
2.1)  (1.  br.)  i  al  alm.,  om  lille  spids  del  ell, 
flig.  et  kiødagtigt  Lem  (paa  en  om  søharen 
mindende  snegl),  som  et  Hoved  med  to  Ører 
eller  Snipper,  som  ere  Følhomene.  KSelskSkr. 
X.ll.  (han)  fik  saadan  en  Smørre  (o:  hugsaar), 
at  der  gik  en  Snip  af  Leveren  i  Løhet.Cfrundtv. 
Saxo. 11. 25.  2.2)  om  haar  tot,  der  stikker 
spidst  frem,  hænger  ned  i  en  spids,  det  pur- 
rede lyse  Haar  .  .  laa  i  en  Snip  ned  over 
V&nden. HomoS. C MA.37.  Feilb.  jf.:  Hvor 
den  mørke  Ha  ar  s  nip  dog  klædte  hendes 
ophedede  Kind!  JocPoZuian.  f/i?. 266.  2.3) 
(dial.)  om  (lille,  spids)  næse.  *Næsetip!  .  .  | 
Hvilken  UUe  stumpet  SmplECAnd.SS.XlI. 
247.  Kvæmd.  i  børneremse  (jf.  u.  Mundelip;.- 
pandeben,  øjesten,  næsesnip,  mundeflip, 
hagetip.  Pet».//.782a".  2.4)  (vet.,  landbr.) 
om  aftegn  hos  heste:  hvid  plet  ell.  streg  paa 
næsespids  ell.  (over)læbe.  Viborg&Neerg.HB. 
78.  Snip  eller  Snnp.  MilTeknO.  Vallak,  4 
Aar  gammel,  sort  af  Lød,  Tegning:  Stjern, 
Snip  og  Hvidkrone. GjeZ.i?.ii6.  Feliart.VII. 
A.12. 

3)  (især  dial.)  tilspidset,  trekantet 
stykke  (jf.  Tresnip^;  om  den  øverste  del  af 
en  (hus)gavl:  FrGrundtv.LK.22.  \\  især  om 
spids  landtange,  tilspidset  jordstykke. 


XX.    Rentrykt  -U  IMl. 


72 


1139 


Snip 


Snippe 


1140 


hjørne  af  mark  m.  m.  Jylland  gaaer  op  i  en 
Snip,  og  .  .  den  Snip  .  .  hedder  Skagen.  If C 
And.SS.V.47.  UfF.  som  (del  af)  stednavn: 
Stedn.Vél. 

4)  (jf.  eng.  snip,  lillebitte  menneske,  samt 
fris.  snib,  snip,  sippet,  spids  kvinde;  sml. 
I.  Snippe)  som  betegnelse  for  levende  væsen. 

4.1)  (1.  br.)  som  betegnelse  for,  navn  til  per- 
son.   Drengen    Mikkel    SniTp.Krist.Da.folke- 
æventyr.(1888).99ff.   \\  spec,  dels  som  kæle-  {q 
navn   til  smaapiger:   lille  snip!    I   dels  som 
nedsæt,  betegnelse:  frøken  ell.  jomfru  snip! 

4.2)  (dial.)  som  navn  paa  hest,  der  har  en 
snip  (2.4).  ;/.  Kværnd. 

II.  Snip,  et  ell.  (i  bet.  2)  en.  [sne6]  (jf. 
eng.  snip,  klip,  skaar;  vbs.  til  Y  snippe  ell. 
substantivering  af  IV  snip;  sml.  I.  Snip) 
I)  (dial.)  som  vbs.  til  Y.  snippe  1;  spec:  det 
at  pudse  et  lys.  Kok.DFspr.1.376.  2)  (su.  f 
i  en  snipp,  i  hast,  vips!  ty.  f  in  einem  schnipf,  20 
i  et  nu;  sj.)  i  forb.  i  en  snip,  i  en  fart;  i  en 
snup.  Vil  Du  .  .  i  en  Snip  fortjene  ti  Rigs- 
daler? Blich.(1920).XXVIII.87. 

III.  Snip,  subst.  se  I.  Snive. 

IV.  snip,  interj.  [sneft]  {eng.  snip, 
interj.,  klip!  nt.  snip!  ty.  schnipp!;  lydord, 
jf.  V  snippe,  i  bet.  1  m.  tilknytning  til  I.  Snip ; 
næsten  kun  i  (reduplicerende)  forb.  m.  snap; 
jf.  klit-klat  u.  II.  klat  olgn.  forb.)  I)  (ænyd. 
snippen  snude,  eng.  snip-snap-snout,  nt.  30 
snip-snap-snuut)  i  forb.  som  snip  snap 
snude  ('f  snip  om  snnde. Eilsch.PhilBrev. 
206.  snippen  snappen  snude.  Landsby eP.v. 24. 
snippensnude.  NvHaven.Orth.163.  snipsnude. 
Wadsk.38),  nu  er  eventyret  ude  (ofte  med 
fortsættelse:  tip  tap  tønde,  nu  kan  en  anden 
begynde^,  brugt  (i  bårne-  ell.  eventyr-spr.) 
£om  formel  for  at  angive,  at  en  historie  er  endt. 
Argus.1771.Nr.29. 4.  Grundtv.BrS.143.  Sv 
Grundtv. FÆ. 1.141.  Børnerim.III.5.  Feilb.  40 
jf.:  Jeg  har  opfyldt  min  Deel  af  vor  Contract, 
han  kan  ikke  opfylde  sin,  altsaa:  Snip,  snap, 
snude,  nu  er  det  Eventyr  ude. Gylb.XI.226. 
Det  var  et  tilforladeligt  forbi  .  .  det  var  et 
virkeligt  Snip,  Snap,  Snude,  den  Historie 
var  \ide.Hørup.II.208.  2)  ^  dels  som  ud- 
raab  ved  første  udspil  i  spillet  „korente 
margrete"  ell.  „snip-snap-snurre"  (ved  andet 
udspil  siges:  snap!  ved  tredje:  snurre! 
derefter:  burre!  (ell.  purre!  jf.  Bagges.III.  50 
335)  og  (ell.)  basselurre!  (sml.  Basselurrej 
og  til  slut  event.:  korente  margrete,^, 
Holmgaard.  Spillebog.  (1852).  78.  Krist.BRL. 
397.658.  Legeb.U.(  1897). 139.  Feilb.  Fynske 
Aarb.1939.155.  jf.:  *om  ikke  |  Jeg  vilde  Snip- 
pen, som  I  Herr  Hempel  spilled  ud  .  .  | 
Stikke  (0:  svare  paa  redaktør  Hempels  skose)? 
Bagges.III. 17 3.  \\  dels  i  ssg.  snip-snap 
(Cit.  1828.  (Brøndum-Nielsen.  PM.  245))  ell. 
snip -snap-snurre  fsnip  snap  snorum.  ilfo^ft.  eo 
S576),  {sv.  snipp-snapp-snorum,  eng.  snip- 
snap-snorum, ty.  schnipp-schnapp-schnurr) 
som  navn  paa  selve  spillet.  *Det  gamle  Snip- 
Snap-Snurres    Spil-Fomyén.  Bagges.III. 168. 


Feilb.  snip  -snap  -snurre  -basselurre: 
Krist.BRL.658.  Fr Grundtv. LK. 223.  jf.  Kalk. 
IV.25.  spille  snip  snap  snurre  porre  barse- 
lurre  Korente  Margrete.  Cit.l828.( Brøndum- 
Nielsen. PM. 244). 

Snip-,  i  ssgr.  (ogs.  Snippe-,  se  u.  Snip- 
hue,  -klud,  -klædej.  især  til  I.  Snip,  navnlig 
i  bet.  1.2.  -due,  en.  (ty.  schnippentaube; 
sml.  I.  Snip  2.4  samt  Snippert;  fagl.)  betegnelse 
for  en  plettet  varietet  af  den  forædlede  markdue. 
CGram.  Husduen.  (1910).  82.  Lieberkind.  DY 
V  11.250.  -fillike(n),  en.  {til  I.  Snip  4.i ; 
sml.  I.  Snippe  1  samt  sv.  dial.  snip-nos, 
-nåsa,  spidsnæset,  spids  person  (kvinde); 
m.  h.  t.  2.  led  jf.  I.  Filke  og  SmækfiUike; 
gldgs.)  som  nedsæt,  betegnelse  for  en  (vigtig, 
indbildsk)  kvinde,  (hun)  svoer  paa,  at  hun 
aldrig  mere  vilde  sætte  sine  Fødder  hos 
Søsteren,  der  nok  nu  troede,  hun  kunde  tee 
sig  som  en  „Snipfillike",  fordi  hun  havde 
faaet  Lidt  for  sig  selv  og  kunde  lukke  sin 
Dør,  naar  hun  wilde.EnborgerligFamilie.il. 
(1855).261.  -filliken:  OrdbS.(kbh.).  -for- 
klæde, et.  (;"/.  bornh.  snøppaf orkle.  5ornA 
OS.)  forklæde  med  en  snip,  der  fæstes 
op  paa  brystet.  Søsterens  halvgamle  Ene- 
pige (med)  den  hvide  Kappe  og  Snipfor- 
klædet. OEwngf.  7(9.227.  -hue,  en.  (Snip- 
pe-. Moth.S553).  {sv.  snibbhuva,  jf.  ty. 
schnepp(en)haube;  foræld.)  kvindehue  med 
snip;  ogs.:  trekantet  hue  (Moth.S553).  Paa 
det  glat  tilbagestrøgne  Haar  bærer  hun  en 
Sniphue  af  sort  Y\ox.Høyen.Moltke.l7 .  Den 
sorte  Enkedragt  og  den  sorte  Sniphue,  der 
næsten  ganske  skjulte  Haaret.  MHencÆel. 
Væbnersholm.(  1902). 252.  -kjole,  en.  (1.  br.) 
herre-,  mandskjole  med  spidse  skøder;  især: 
liv-,  spidskjole.  De  møder  i  Frakke  og  ved 
højtidelige  Lejligheder  i  Snipkjole.  ZTørup. 
III.385.  PoV/zl929.10.sp.l.  \\  (jf.  Kjole  1.3> 
om  ældre  soldateruniform.  Infanterister  i  korte 
røde  Snipkjoler  og  med  høje,  bredpuldede 
Chakoter  paa  Hovedet  (0:  i  1848). HUss. 
IH. 186.  -klud,  en.  {ænyd.  snippeklud; 
sml.  -klæde;  foræld.)  Snippeklud  .  .  en  tre- 
kantedt  Mud.Moth.S553.  -klæde,  et. 
(Snippe-.  Moth.S576.  BørgeJanssen.Bente 
Gyldenløve. (19 10). 181).  {ænyd.  snippeklæde 
i  bet.  1,  SV.  dial.  snippeklåde)  I)  (jf.  -klud, 
-sjal;  især  om  ældre  tiders  forhold  paa  landet) 
klæde  med  snipper;  trekantet  tørklæde.  Cit. 
1822.  (Folkedragter.  120) .  JSMøll  FH.  1. 58. 
UfF.  spec.  om  pandesnip  til  sorg:  VS  O. 
jf.  Moth.S576.  2)  f  P^--"  klædningsstykker, 
dragt  med  snipper  (falbelader).  Snippeklæder. 
Moth.S576. 

I.  Snippe,  en.  ['sneba]  flt.  -r.  {jf.  sv. 
snipa,  skarpbygget  baad,  f  gedde,  no.  dial. 
snipa,  næb,  smal  kvinde,  holl.  snibbe,  bidsk, 
skarp  kvinde;  afl.  af  I.  Snip  i  bet.  „spids, 
næse";  sml.  I.  Sneppe,  II.  Snive)  I)  (jf. 
I.  Snip  4.1  samt  II.  Sneppe  2;  nu  næppe  br.) 
som  nedsæt,  betegnelse  for  en  vigtig  ell.  knibsk, 
sippet  kvinde,  den  Snippe !Z6A^/ienp.27S4. 


1141 


Snippe 


Snirkel 


1142 


Nr.47.1.»pJZ.  en  Climene,  der,  med  den 
moliereske  Snippe,  (vilde)  udbryde  .  .  „Kan 
(en)  dydig  Dame  finde  mindste  Behag  i  et 
Stykke,  der  holder  Blufærdigheden  i  en  be- 
standig AngesV  Bagges.Danf.il. 319.  2)  X. 
naalefisk  af  arten  Entelurus  (ældre:  Syn- 
gnatkus  ell.  Nerophis)  æquoreus.  EPont.Atlas. 
1.655.   Krøyer. 1 1 1. 705.   DanmFauna.XX.20. 

II.  Snippe,  en.  se  I.  Snibbe. 

III.  Snippe,  en.  se  I.  Snip. 
rV.  Snippe,  en.  se  II.  Sneppe. 

y.  snippe,  V.  ['snebs]  -ede  eU.  (dial.) 
-te  (jf.  Moth.S576.  UfF.;sdjy.)  ell.  (m. 
stærk  bøjning;  dial.)  præt.  snap,  part.  snup- 
pen  (Kok.DFspr.I.174).  vbs.  -nlng  (Sy 
StrikkeB.397).  {sv.  snippa,  snappe,  f  skære, 
eng.  snip,  snappe,  klippe,  nt.  snippen,  knipse; 
besl.  m.  II.  snappe  og  I.  snuppe;  sml.  II. 
snibbe;  især  dial.)  \)gøre  en  (Jiastig)  bevægelse 
for  at  gribe  noget;  snappe;  snuppe;  spee.  i 
ftg.  anv.:  I.l)  m.  h.  t.  lys:  pudse;  snyde. 
KSelskSkr.I.76(sdjy.).  Kok.DFspr.1.376.  jf. 
Feilb.III.433.  1.2)  i  pass.  i  reciprok  anv.: 
nappes.  Skattegraveren.1885.II.96.  2)  ud- 
skære, udklippe  i  eU.  forsyne  med 
snip(per).  2.1)  m.  h.  t.  klæder  \\  (nu  næppe 
br.)  udtunge.  Moth.S576.  \\  (haandarb.) 
klippe  skraa  hak  i  (en  kant).  Snip  Trævle- 
kanten (a:  paa  en  krave),  d.  v.  s.  klip  smaa 
skraa  Hak  i  den  yderste  Kant,  saaledes  at 
denne  ikke  senere  kommer  til  at  stramme. 
SyStrikkeB.24.  2.2)  (sml.  I.  Snip  1.3;  sko., 
iscer  prov.  ell.  dial.)  satte  en  (lang,  spids)  lap 
under  snuden  paa  en  sko;  sætte  taastød 
paa.  FeiU).  navnlig  i  perf.  part.:  Skoene  var 
baade  lappede  og  snippede.Bregend.HH.I. 
11.  Herresnørestøvler  .  .  snippede,  bagflik- 
kede.  PoWt£.ZosterW.Vix2923.i.»p.2.  3)  løbe 
ud  i  en  spids,  en  snip  (1.3);  om  mark: 
UfF.  II  i  videre  anv.  Skjødeme  paa  den  grove, 
graamelerede  Spidskjole,  han  var  iført,  vare 
saa  lange,  at  de  snippede  over  hinanden  og 
truede  med  at  feie  Gxilyet.OLund.Smaabil- 
UderfraHelsingørl800-1830.(udg.l900).98. 

YI.  snippe,  v.  se  II.  snibbe. 

Snippe-hue,  -klud,  -klæde,  se 
Snip-hue  osv. 

snippen-snude,  se  IV  snip  1. 

t  Snippert,  en.  (ogs.  Sneppert^.  be- 
tegnelse for  en  slags  due,  vel  d.  s.  s.  Snipdue. 
EPoni.Atlas.1.626.   Nemnich. 

Snip-sjal,  et.  (sml.  -klæde^  især  om  ældre 
tiders  forhold  (paa  landet):  (lille)  trekantet 
sjal  (der  bandtes  om  overkroppen).  Leop.HT. 
29.  UfF.  -snap,  »  forb.  som  snip-snap- 
-snude,  snip-snap-snurre,  se  IV  snip.  -snu- 
de, se  IV  snip  1.  -sorg,  en.  (især  foræld.) 
sørgedragt  med  snip.  D&H.  Stanglorgnet- 
Tanten,  som  render  med  Snip-Sorg  til  alle 
Begravelser.  PoU*/iil935. 12.  sp.  1.  -terne, 
en.  (vel  til  I.  Snip  4;  nu  sj.)  \  dværgteme; 
S  tema  minuta.  Kj<erbøll.593.  DanmPauna. 
XXXIX.88. 

Snirkel,  en.  ['8nir3(a)l]  (ogs.  olm.  (ofte 


nedsæt.)  Snørkel  ["sn»r3(a)l]  Oehl.IY7.  Winth. 
IX.139.  jf.  Glahder.Retskr.  samt  VSO.  („tydsk 
Skrivemaade").  D&H.  undertiden  i  forb. 
snirkler  og  snørkler,  se  ndf.).  flt.  snirkler. 
{fra  ty.  schnirkel  ell.  (nu  især)  schnorkel; 
oprindelse  usikker;  jf.  snirkle,  snirklet) 

i)  krum,  bugtet,  uregelmæssigt  formet  linie; 
ofte:  uregelmæssig  spiral;  især  i  flt.,  om  li- 
nier, der  slynger,  bugter  sig  mellem  hinanden 

10  paa  uregelmæssig,  forvirret  maade.  Skallen  (a: 
en  sr^egl3)  bestaaer  af  .  .  tvende  Vendinger, 
hvoraf  den  ene  .  .  udgiør  .  .  Snirkelen. 
KSelskSkr.XII.241.  (lommens)  Æg  er  aflange 
og  glinsende,  ofte  tegnede  med  mørke  Plet- 
ter, Punkter  og  SinikleT.  BMøll.DyL.II.361. 
II  om  plantedel,  der  krummed  Bregnerne  de 
brunlaadne  Snørkler  op  over  Mulde.  JP Joe. 
(1924).  1 1 1. 296.  spee.  (foræld.)  om  ranke, 
slyngtraad,    klatretraad    (Cirrus):    C  G  Rafn. 

M  Flora.1.58.  \\  især  om  slyngninger ,  sno- 
ninger, sirater,  anv.  i  bygningskunsten, 
i  udskaaret  arbejde;  spee.  (ofte  nedsæt.) 
om  sirater  i  17-18.  aarhundredes  arbejder. 
Moth.S576.  Vangen  (paa  trappen)  er  .  .  for- 
sat i  det  nederste  Bloktrin  og  faaer  en  Volute 
(Snirkel)  hvorpaa  Gelænderstolpen  eller  Mæg- 
leren hviler.  ForklTømrere.82.  et  rigtigt  gam- 
melt Træskab  .  .  skaaret  ud  med  Snirkler 
og  Løy\æTk.HCAnd.(1919).II.190.  den  gam- 

30  le,  strenge  Kunst,  der  .  .  vogtede  paa  hver 
en  Snørkel SophMua.VO.353.  Midt  i  Værel- 
set stod  en  Bilæggerovn,  prydet  med  rustne 
Arabesker,  Snirkler  og  Snørkler,  hvori 
der  læstes  Aarstallet  1^90.  Cavling.A.1. 269. 
II  (>!i,  foræld.)  om  den  forreste,  krummede  del 
af  en  kradser  ( „falkenters" )  ell.  visker  til  en 
kanon.  Harboe. MarO. 467.  S&B.  \\  om  sam- 
menslyngede, vredne  bogstaver,  skrifttegn;  ogs. 
om  krøller  som  afslutning  i  skrift.  *Hva(i  skal 

Åo  jeg  med  den  Rulle  Kragetæer  (s:  en  pave- 
bulle)? I  Runer  paa  Skioldet  kan  jeg  læse 
dig  I  Saa  godt,  som  nogen  Skiald;  men  disse 
Snørkler  |  Forstaaer  jeg  mig  ei  paa.0eW./77. 
•jeg  (har)  skrevet  med  Snirkler  og  med 
Sving:  |  Farvel,  farvel  lille  Grete. Høedt.LG.5. 
jf.:  den  med  fast  Haand  tegnede  snurrige 
Slutsnirkel  (o:  i  „Peder  Paars" ).H Brix. 
(JydskMaanedsskr.1911.1.29).  \\  om  linie, 
der  følges,  ell.  figur,  der  fremkommer  ved  be- 

50  vægelse.  »Lad  muntert  dig  svinge  |  I  Cirkler 
og  Snirkler,  |  I  Fald  og  i  StigenlOehl.1.239. 
paa  Kastelsgraven  beskriver  det  bedste  Kjø- 
benhavn  Isen  med  Snirkler  og  overlegne  Fi- 
gurer. JFJerw.  Af. //.9C. 

2}overf.;  især  i  flt.,  om  kunstfærdig ,  ind- 
viklet fremstilling  i  skrift  ell.  tale.  (filologer- 
ne  sværmede)  langt  mere  . .  for  latinske  Snirk- 
ler end  for  Homer  og  Hexoåoi.  J Fibiger. lAv. 
64.  det  er  bare  saadan  en  gammel  Snirkel  paa 

60  Talen,  som  ikke  har  noget  paa  sig.  ZakNiek. 
GV61.  man  er  nødt  til  at  sige  nej . .  med  man- 
ge Snirkler  og  Hoflighedsbeviser  og  Krumme- 
lurer. iVo<Ttd.»v,i927.Jf. 7.  først  når  han  har 
fået  hele  bygningen  (s:  Heimskringla)  gen- 


72* 


1143 


iSnirkel- 


Snit 


1144 


nemvandret  i  dens  skønne  harmoni,  er  det 
tid  at  gøre  ham  opmærksom  på  adskillige 
snirkler  og  snørkler,  der  findes  hist  og 
her  og  hvis  betydning  er  dunkel.  iVilf Pet. 
Br.86.  Overhovedet  fremtræder  Tronskiftets 
Ceremoniel  med  en  Rigdom  af  Snirkler  og 
Snørkler  fra  Baroktidm.  PoU/2l906.3.sp.l. 
iSnirkel-,  i  ssgr.  (ogs.  Snørkel-,  se  u. 
Snirkel-stil,  -værk;  endvidere:  Snørkelskrift. 
Lunde.  F.  128.  Snørkelslyng.  Fleuron.  K.  43. 
Snørkelvæsen.  Birkedal.O.1 .181).  især  til  Snir- 
kel 1  II  foruden  de  ndf.  anførte  kan  anføres  en 
del  (foræld,  ell.  tilfældige)  ssgr.  som  Snirkel- 
bugt (Grundtv.Bjow.^(1865).130),  -drejet 
( Abildg.&Vilorg.F .4) ,  -linie  (EHannover.Sv 
K.56),  -løbende  (VSO.),  -xrid  (KSelskNye 
Skr.l'V.97)  samt  Snirkel-smag  (nedsæt.,  om 
gotisk  stil.  Bagges.L.II.330).  -ben,  et.  (sj.; 
spøg.)  i  flt.,  om  snoede  ben,  rokokoben.  den 
firkantede  Bilæggerovn  med  de  tynde  Snir- 
kelben. Pon<.£;<£nde%<.('2904;.26.  -bor,  et. 
0  langt  stanghor,  navnlig  anv.  af  tømrere. 
Lundb.  FagOSnedk.  -gang,  en.  (jf.  -slag; 
nu  1.  br.)  bevægelse,  der  foregaar  i  buer, 
cirkler;  ogs.  om  en  skrueformet  dannelse,  som 
en  vindeltrappe,  et  sneglehus  olgn.  (CollO.). 
(ræven)  nærmer  sig  (en  siddende  hare)  i 
SniTkelgSing.Blich.(1920).XVI.71.  \\  billedl. 
Vittigheder  eller  dialektiske  Snirkel-Gange. 
Kierk.11.178.  -slag,  et.  (jf.  -gang;  sj.)  om 
(enkelt)  bevægelse  i  krum  linie,  dog  gaae  Man 
aldrigt  lige  paa  (en  hare  i  sædet)  men  altid 
i  ^mTkQMa.g.Blich.(1920).XVII.32.  -istadis, 
en.  (nu  næppe  br.)  nedsæt,  betegnelse  for  orna- 
menter, sirater,  snirkelværk.  VSO.  -stil,  en. 
(1.  br.)  til  Snirkel  2:  I  den  underligste  Snør- 
kelstil behandles  her  den  københavnske  Kri- 
tiks Provinsstorheder.  Jørg.RNS.205.  Aakj. 
SP.23.  -vserk,  et.  (jf.  -stads ;  især  nedsæt.) 
snirklede  slyngninger  ell.  (især)  ornamenter. 
VSO.  en  stor,  smuk  Bygning  paa  to  Stok- 
værk, med  brede  Trapper  og  tre  gavlformede 
Fremspring  med  Snirkelværk  i  Sandsten. 
ZakNiels.Fort.280.  Snørkel-:  ErlKrisL 
S. 148.  snirkle,  v.  [^snirgh]  (ogs.  snørk- 
le, ["snørgfia]  AKohl.DengyldneGift.(1903). 
38.  jf.  ogs.  ndf.  samt  forsnørklej.  -ede.  (fra 
ty.  schnirkeln  ell.  (nu)  schnorkeln  ell.  dan- 
net til  Snirkel;  srnl.  snirklet;  1.  br.)  I)  give 
form  af  en  snirkel;  gøre  snirklet.  VSO. 
Han  tog  .  .  sin  Blyant  og  begyndte  at  kradse 
ned  .  .  Men  alt  som  han  kradsede,  blev 
Stregerne  til  Tal  .  .  Han  snørklede  Tallene 
ud. EChristians.O.II. 12.  jf.:  Det  morede  ofte 
Lundbye  at  udsnirkle  Begyndelsesbog- 
staver i  Dagbøger  og  Breve  til  prydeUge 
Imtialer.  KMads.L.74.  \\  (jf.  Snirkel  2)  m. 
h.  t.  fremstilling:  gøre  indviklet.  Tankerne 
slebes  til  Pointer  og  aandrige  Sentenser; 
Udtrykkene  snirkledes  for  at  blive  usæd- 
vanlige og  pikante  (to  Mænd  „laante  hin- 
anden Døden"  o:  saarede  hinanden  Uvs- 
taLilis).NMøll.VLitt.I.583.  2)  intr.  ell.  refl,.: 
bevæge    sig    i    ell.     beskrive    snirkler^ 


krumme,  indviklede  baner.  Lilieranker,  der 
snirkler  sig  i  Blomst  opom  Vaser  af  .  . 
Porcellæn.  JP Joe.//. 259.  Han  .  ,  lod  Cigaret- 
røgen snirkle  op  i  graa  og  yndefulde  Ara- 
besker mod  Loftet.  LeckFischer.  Uværdighe- 
dens Marked.(  1929). 17.  et  gulnet  Spor,  der 
snørkler  rundt  om  Bakkeknolde  og  i  Sving 
udenom  sumpede  Steder.  Fleuron.KO.191. 
det  lille  Natbord,  hvis  tre  Ben  snørkler  sig 
10  paa  en  aldeles  forvirrende  Maade.  PoZ.'/s 
1934.Sønd.20.sp.4.  \\  billedl.  hvorfor  er  han 
upraktisk?  Hvorfor  snirkler  han  sig  mere 
og  mere  ind  i  sære  og  barokke  Æmner? 
JakHans.D.ll.  Det  kunde  ogsaa  hænde,  at 
Arons  Sprog,  udformet  som  det  var  i  Mini- 
steriets tilvante  Kancellistil,  snørklede  og 
snoede  sig  i  lange  indviklede  Labyrinther, 
Nathans. MF. 446.  snirklet,  adj.  ['sm'r- 
ght]  (ogs.  alm.  snørklet  [hnørght]  Winth. 
20  VIII.182.  Riget.^*/iol913.1.sp.2).  (jf.  ty. 
schnorkelig  og  geschnorkelt ;  afi.  af  Snirkel 
(ell.  part  af  snirklej)  l)i  egl.  bet.;  dels:  i  form 
af  en  snirkel;  snegle-,  spiralformet;  snoet 
i  snirkler;  bugtet,  de  havde  en  stejl,  snirklet 
Trappe  .  .  at  Yt&sseie.  ThomLa.NL.204.  Ha- 
vens snirklede  Gange.  Nystrøm.S. 142.  jf.: 
Snirklet  Blad  (Folium  cirrhosum)  naar  det 
(o:  bladet)  ender  sig  med  .  .  Snirkel.  CGPa/n. 
Flora.1.58.  \\  dels:  prydet  med  snirkler;  for- 
så synet  med  ornamenter,  sirater;  om  bygnings- 
værk, møbel:  Abbed  Johannes  (sad)  i  sin 
snørklede  LædeTsto\.Ing.KE.^II.(1833).15. 
*det  snirklede  BoTd.Winth.HF.^279.  udven- 
dige Smaatrapper  med  snirklede,  ornamen- 
tale Gittere.  ESchiødte.Gl.kih.Huse.(1894).85. 
om  skrifttegn:  VSO.  *en  spinkel,  sirlig  snirk- 
let Munkeskrift.  Fønss.I  ly  seN  ætter. (189  8). 51, 
2)  (jf.  Snirkel  2)  overf.;  især  om  tankegang, 
udtryksmaade:  kunstlet;  skruet,  af  alle 
40  snørklede  Veje  er  Diplomatiets  den  mest 
?,nm]s\ede.Riget.^*/iol913.1.sp.2.  hendes  For- 
klaringer .  .  er  saa  snirklede,  at  de  maa 
betragtes  som  alt  for  fantasifulde  og  slet 
mvderhyggede.DagNyh.^^/il934.10.sp.2.  jf.: 
Kierkegaards  Prosa  lever  den  Dag  i  Dag, 
trods  al  dens  Snirklethed.PoL"/ii/937./4. 
sp.3. 
snirpe,  v.  se  IL  snerpe. 

I.  snirre,  v.  se  IL  snerre. 
IL  snirre,  v.  se  IV  snære. 
Snisser(t),  en.  se  Snitser. 
L  ISnit,  en.  se  I.  Snitte. 

II.  S^nit,  et  ell.  en  (uden  for  dial.  (jf. 
Feilb.)  næsten  kun  (bogb.)  i  bet.  2.2:  Bogen. 
(1894).136.  Man  lægger  (bogen)  paa  Bordet 
med  Snitten  mod  sig.  Anker  Kyster. Oml  nd- 
binding.II.(1920).6.  f  i  bet.  2.3:  LTid.1741. 
441.  t  i  bet.  3.2:  Moth.S574.  sml.  ogs.  L 
Snitte^,  [snid]  Høysg.AG.35.  sa.Anh.20.  (nu 

60  næppe  br.  Snitte,  en.  se  u.  bet.  2.3^.  flt.  d.  s. 
ell.  (bogb.,  i  bet.  2.2)  -te  (Aarbogf. Bogvenner. 
1918.70)  ell.  (fagl.)  -ter  (i  bet.  2.i  slutn.: 
NordiskGarvertidende.^/»1882.2.sp.2.  VareL.* 
318.  (sko.)  i  bet.  2.2  (saalesnit):  Lundb.  jf. 


1146 


8nit 


Snit 


1146 


(flt.):  Platsnitter.  sms/.21S;.  (ænyd.  d.  s.  i 
bet.  3.1;  fra  nt.  snitt  ell.  hty.  schnitt,  vbs. 
til  nt.  sniden,  hty.  schneiden  (se  snide^;  jf. 
I.  Sned  samt  III.  snitte) 

1}  det  at  skære  i  noget,  saaledes  at  vedk. 
tings  overflade  gennemskæres,  ell.  saaledes 
at  tingen  kløves,  deles;  indsnit;  navnlig 
om  enkelt  rask  bevægelse  med  ell.  af  et 
skærende  redskab,  især  en  kniv;  ogs.  om 
skæren  med  sav  (Høysg.AG.35.  S&B.  jf.  Sav-  10 
snit^,  klipning  med  saks,  overskæring,  ud- 
hugning med  snitbakker  olgn.  (Sal.*XXI.670). 
I.l)  i  egl.  bet.  (ofte  m.  overgang  til  bet.  2.1^. 
Moth.S574.  Jeg  veed  ikke  .  .  om  min  Ost 
taaler  fleere  Snit  denne  gang  (0:  at  der  bliver 
skaaret  mer  af  denJ.Holb.DR.III.S.  Han 
skar  det  af  med  eet  Snit.  FSO.  giøre  det 
ferste  Snit.  smsi.  Med  hurtige  Snit  førte  han 
Saksen  gennem  Fapiret.Søiberg.KK.II.llS. 
II  m.h.  t.  klæde;  dels  (jf.  bet.  4;  nu  næppe  br.)  20 
om  tilskæring:  Den  Skræder  har  et  godt 
Smt.vAph.(1764).  Alle  mine  (o:  en  skrædder- 
drengs) Kunster  bestaaer  i  at  .  .  giøre  de 
fineste  og  kunstigste  Snit  med  en  Sax.  Biehl. 
Cerv.LF.I.179.  spec.  (jf.  bet.  6.2)  m.  henblik 
paa,  at  skrædderne  beskyldtes  for  at  bestjæle 
kunderne:  mangen  Skrædder  .  .  giør  et 
falskt  Snitt,  og  klipper  sin  Neste  en  Alen 
til  kort.  Holb.Hh.1 1. 100.  Hvad  Skræderen 
tager  fra  os  i  Snittet,  det  giver  han  os  igien  30 
i  Regningen.  BHBech.Det  ungeMenneske  efter 
Moden.(1786).55.  dels  0  om  overskæring  (se 
Overskæring  3)  af  klæde:  (efter  at  være  ruet) 
bliver  Klædet  tørret  og  een  gang  eller  (som 
det  hedder)  1  Snit  skaaret.  OeconJottm.275S. 
216.  Dengl.By.1927.52.  \\  m.  h.  t.  person,  da 
ieg  havde  givet  Ham  det  snit  (0:  skaaret 
halsen  over  paa  ham)  da  var  Hånd  døe  strags. 
Kollerød.174.  Feilb.  om  operativt  indgreb 
(incision):  det  Snit,  som  giøres  i  Blæren,  40 
naar  en  opreres  for  Steen.  LTid.i725.539. 
*Øiets  Sygdom  ved  et  dristigt  Snit  |  Med 
skarpe  Instrumenter  stundom  læges.  Hrz. 
IX.287.  Kirurgen  vilde  vise  .  .  hvor  Snittet 
i  Huden  skulde  \ddgges.OBloch.D.*I.166.  || 
m.  h.  t.  planter;  dels  (sml.  Frugtsnit;  gart.) 
om  beskæring:  Bredsted.Pom.1.285.  Buskens 
enestaaende  Skønhed  kommer  her  rigtig  til 
sin  Ret,  naar  den  ikke  ved  for  ivrigt  Snit 
er  holdt  nede. Tidsskr.f.HavebrugetsFremme.  50 
1929-30.292.  dels  (gart.,  landbr.)  om  afskæring 
af  }iaveplanter,  slaaning  af  foderplanter,  jf. 
første  snit  som  betegnelse  for  en  spinatsort. 
HavebrL.Hl.795.  \\  (jf.  bet.  h)  i  udtr.,  der 
angiver,  hvorledes  et  instrument  skeer  er:  skær 
(1. 1.1).  (guldinstrumenter)  ere  haarde  nok  til 
at  skjere  og  stikke  med,  udi  alle  de  Tilfælde, 
hvor  mand  ej  behøver  dend  Haardhed  som 
følger  med  Staal,  eller  dessen  Fiinhed  til 
Snittet.  Lrid.i727.574.  Aspargeskniv  med  60 
krumt  Smt.Cit.l928.(OrdbS.).  jf.:  Kniven 
har  tabt  sit  Snit.  CollO.  \\  0  om  formning  og 
udhugning  af  metalvarer  v.  hj.  af  særligt 
skæreværktøj  („snit",  snitpresse);  ogs.  om  de 


ved  udhugning  frembragte  stykker,  „blanketter". 
OpfB.* 1 11.221.231.  (en)  Snitmager,  som  kan 
paatage  sig  alt  til  Ske-  og  Gaffelsnit  hen- 
hørende. PoI."/52927.i2.sp.3.  ||  billedl.  »„Vad 
ei  i  for  meget  Blod,  |  At  ei  tilsidst,  skiøndt 
Christen  Drot,  du  ligner  Hel"  .  .  |  —  „Et 
farligt  Saar  helbredes  kun  ved  dristigt  Snit 
(0:  der  skal  stærke  midler  til  for  at  besejre 
hedenskabet). "Oehl.XI  1.312.  spec.  (jf.  lY. 
skære  2.3,  13.2;  nu  næppe  br.)  om  skarp 
kritik,  satire.  *han  (lader)  hurtig  Pennen 
løbe  .  .  I  Han  stiler  sine  Snit  paa  Daarers 
store  Tal.4nfi-iSpectator.99.  smst.96.  1.2)  om 
foreteelse,  forhold,  der  minder  om  et  snit  (l.i), 
et  skaar;  dels  om  forhold  i  naturen:  Vandet 
havde  skaaret  et  dybt  Snit  ind  i  Pyntens 
stejle  Skiænt.Madelung.EH.260.  Danmarks 
største  Mergelgrav,  et  15  m  dybt  graahvidt 
geologisk  Snit  gennem  Fortidens  Aflejringer. 
Pol.*'/il940.Sønd.l0.sp.2.  \\  dels  om  noget 
forestillet  ell.  tænkt.  1864  .  .  har  været  det 
dybe  Snit  gennem  (Troels- Lunds)  Liv,  den 
Begivenhed,  som  gav  den  vigtigste  Afdeling 
Farve  og  }iemng.  KFabricius.(BerlTid.^*/t 
1921.M.9.sp.l).  Cicero  .  .  og  dyden  og  fædre- 
landet var  blot  i  den  grad  eet,  at  man  ikke 
kunde  drage  noget  snit  i  dette  hele.Grønb. 
H.11.174.  især  (sml.  Gennem-  (2-3),  Kegle-, 
Længde-,  Normal-,  Tværsnit;  navnlig  geom.) 
om  linie  gennem  et  legeme,  en  figur;  ofte  om 
lodret  delingslinie  i  profil;  ogs.  om  skematisk 
fremstilling  heraf,  spec.  ved  skibstegning. 
Kraft.M. 1.162.  Funch.Mar0.1I.122.  Fig.  6. 
Kaffemaskine  i  Snit.Gasfyr.ll.  en  objektiv 
Gengivelse  i  Plan  og-  Snit  af  den  paagæl- 
dende Udgravnings  Resultater.  Friis Jo^ns. 
(VidSelskOversigt.19341 35.65).  det  gyldne 
snit,  se  u.  II.  gylden  2.2. 

2)  om  hvad  dier  fremkommer,  er  frembragt 
ved  at  skcere.  2.1)  fordybning,  indsnit, 
ridse,  skaar,  skure  frembragt  med 
skærende  redskab  olgn.  Gram.Nucleus. 
1594.  jo  før  og  tidligere  i  Ungdommen  (pod- 
ningen) kan  skee,  jo  bedre;  thi  baade  bliver 
Snittet  da  ikke  saa  stort  til  at  overgroe,  og 
Stammen  har  de  yngere  og  friskere  Safter. 
Fleischer.HB.297.  Tappen  maa  slutte  nøie  i 
Snittet.  y50.  Hvor  Raa vildtet  har  bidt  pa& 
Eg,  Ask,  Avnbøg  og  flere  andre  Slags  Træer, 
er  Snittet  der  imod  brat,  ujævnt,  flosset 
klippet  &f.VigMøll.HJ.170.  \\  (fagl.)  om 
skæmmende  mærker  efter  slagtningen  i  en  hud. 
Secunda  ere  de  Huder,  som  have  Snitter, 
Huller  eller  '&\xg\i\A\eT.NordiskGarvertidende. 
y»1882.2.sp.2.  VareL.*318.  ||  (ikke  i  rigsspr.) 
om  fure  i  jord.  Skjeret  (paa  ploven)  tager 
fat  i  samme  Snit,  som  Langjernet  har  gjort. 
Fleischer.AK.59.  2.2)  kant,  rand  frem- 
kommen ved  af-  ell.  overskæring;  især: 
kant  eU.  rand  paa  papir  ell.  (navnlig) 
bog,  fremkommet  ved  papirets  beskæring; 
ofte  m.  særlig  tanke  paa  de  renskaame  blades 
forgyldning,  farvning  (marmorering,  spræng- 
ning). LTid.1730.390.  tag  et  Blad  Papiir, 


1147 


Snit 


Snit 


1148 


forgyldt  paa  Snittet.  PAHeib.E.172.  *Den 
sorte  fløilsbetrukne  Foliant  |  Med  Sølv  paa 
Snittet.  Oe/iL//.252.  Rødt,  guult,  indsprængt, 
forgyldt  Snit.  F/SO.  Bogens  hvide  Snit  tager 
let  mod  Støv  og  Snsixs.  Haandv.ll.  BibliotU.* 
1 504f.  nederste  (Bl&T.),  øverste  snit 
(BibliotHM.505),  jf.  Forsnit  slutn.,  Over- 
snit 2.  II  (fagl.,  især  garv.)  kant,  rand  paa 
et  stykke  læder  (som  er  tildannet  ved  afskæ- 
ring), (læderets)  Farve,  som  paa  Haarsiden 
(er)  sortagtig,  paa  Kiødsiden  rød  og  paa 
Snittet  Tøåagtis.  JFBergs.G.219.  e.lr.  \\ 
(sko.)  kant,  rand  paa  en  skosaal;  saalesnit. 
Lundb.  2.3)  (jf.  let.  4;  nu  vist  kun  i  ssgr. 
som  Karve-,  Lædersnit,  sml.  ogs.  bet.  2.i) 
om  (skaarne)  udsmykninger,  ornamen- 
ter olgn.  ♦En  Alter  Taule  skiøn  .  .  forgyldet 
paa  huer  Snitte. J er nskæg.D. 41.  sml.:  Der 
er  ikke  en  Snit  derpaa  (o:  paa  et  basrelief), 
som  jo  kand  sige  os,  at  det  bør  henføres  til 
Augusti  Tider.  LTid.1741. 441.  2.4)  (jf.  bet. 
2.3;  fagl.)  om  (reproduktion  af  et)  billede 
skaaret  i  træ;  træsnit.  Snittene  i  (bogen) 
kopieredes  af  Johann  Snell,  der  dermed 
trykte  den  første  illustrerede  Bog  i  Norden. 
BibliotH.'I.255.  16  snit  skaaret  efter  egne 
malerier  og  tegnet  efter  originalerne.  Jens 
Nielsen.(bogtitel.l935). 

3)  (jf.  I.  Snitte  2)  om  afskaaren  del  af 
noget.  3.1)  (sml.  Negle-,  Roesnit;  nu  1.  br.) 
afskaaren  skive  ell.  ende  af  en  genstand; 
især:  skive  af  madvarer.  *Hun  skar  af 
Baarstue  Brød  (o:  borgestuebrød)  et  stort 
og  vældigt  Snit. Holb.Paars.176.  *Jeg  (o:  en 
slave)  pleier  nu  til  Dags  ved  Ilden  vende 
Stegen,  |  At  dryppe  den  med  Smør,  i  Haab 
om  at  et  Snit  |  Af  samme  lækkre  Steg  med 
Tiden  bUver  mit.0ehl.XIII.116.  Et  Snit 
Brød,  Ost.VSO.  jf.:  en  Maanestump,  bleg 
som  et  tyndt  Snit  Stearin. JacPaludan.UR. 
213. 3.2)  koll.;  dels  (sml.  I.  Sned  1.2,  Snitgærde^ 
om  af  skaarne  grene  ell.  kviste  ell.  (gart.) 
afskaarne  blomster  ell.  grønt.  Snit,  en, 
kaldes  det  som  skæres  af  træer.  Moth.S574. 
tag  al  Snit  ind  fra  Haven  (o:  til  kranse- 
binding).  Tag  to  Kurve  fulde,  hvis  Du  kan. 
Buchh.GT.96.  Toppen  af  de  morsomme  Træ- 
løg eller  Etageløg  er  for  Resten  et  meget 
tidligt  og  kærkomment  Grønt  til  Snit.  NatTid. 
"/*1937.8.sp.4.  jf.:  visne  og  grønne  Snit- 
levninger  (fra  kurvefletning  af  enebærris). 
Skjoldb.SM.49.  \\  dels  (fagl):  affald  fra 
eigar fabrikation,  afklippede  cigarspidser  olgn., 
brugt  til  røgtobak.  Cit.l917.(OrdbS.).  et  Parti 
fint  Snit  (sælges).  Pol.*/7l936.22.sp.3.  3.3)  (jf. 
let.  1.2;  sj.)  afsnit  af  en  større  helhed;  ud- 
snit. Over  Gaardens  lave  Port  saae  man  et 
bredt  Snit  af  Ldindsk&het.  Jørg.RB.134.  \\ 
t  om  cirkelafsnit  (segment).  Kraft.M. 1.255. 

4)  (sml.  ovf.  sp.  1145*^  samt  Tilsnitj  m.  sær- 
lig tanke  paa  den  form,  noget  faar  ved  tilskæ- 
ring, tilretning,  udskæring.  4.1)  om  den  maade, 
hvorpaa  klæder  er  tilskaaret;  facon.  ChrFlensb. 
DM.I.31.  *denne  Kaabe  .  .  er  skaaret  efter  I 


Det  gamle  Snit.Oehl.X.150.  side  Kjoler  .  . 
omtrent  af  samme  Snit  som  Præstekjolerne 
nuonitiåe.Winth.VIII.237.  en  ung  (mand) 
i  Sømandsklædning,  men  Tøiet  var  fiint, 
Snittet  hvad  man  kalder  „liong".HCAnd. 
SS.V4.  min  Samtid  er  i  Særdeleshed  ferm  i 
at  vurdere  Snittet  paa  mine  Beenklæder. 
Kierk.P.VIII,1.56.  Kiolen  har  intet  godt 
Snit.  FiSO.  „Engelsk  Herreekvipering"  med 

10  Garanti  for  1.  Kl.  Snit  og  Pasning.  Jlf art/ 
Skotte. Ldllelnger.(  1925). 135.  \\  i  videre  anv., 
om  (ny,  fin)  klædedragt;  især  i  ssgr.  som 
Pinsesnit,  ;/..*  (orkesterdirigenten)  var  saa 
fin  i  Kjolehvidt,  medens  hans  Undersaat- 
ter  nøjedes  med  Søndagssnitte  t.^arAuus 
Stiftstidende." /itl937.8.sp.5.  \\  (haandarl.) 
d.  s.  s.  Snitmønster.  Naar  man  skal  skære 
et  Mønster,  tager  man  nogle  Maal  enten  af 
den  Person,  der  skal  sys  til,  det  bliver  i  saa 

20  Tilfælde  et  individuelt  Snit,  eller  man  bruger 
Standardmaalene,  i  saa  Fald  bliver  det  et 
l:iorma.\srdt.  SyStrikkeB.7.  De  amerikanske 
Snit  er  .  .  klippet  med  tillagt  Sømmerum. 
De  købes  som  alle  andre  Mønstre  efter  Over- 
viddestørrelse,  sms^  77.  4.2)  (nu  opfattet 
som  overf.  anv.  af  let.  4.i)  om  den  maade, 
hvorpaa  noget  fremtræder;  form;  præg; 
m.  h.  t.  personers  fremtræden,  anlæg:  Anti- 
Spectator.102.  *en  Bandit,  |  Koronato,  bruun 

30  og  fidtet,  I  Gav  min  Sjæl  romantisk  Snit. 
Aarestr.SS.IV.39.  P.  H.  havde  ligget  som 
Lansener  i  Næstved  7 — 8  Aar,  hvorved  der 
var  kommet  ligesom  et  vist  militært  Snit 
over  ')[iz,m.AarlSorø.l924.27.  om  formen  af 
ansigtstræk:  *Et  fornemt  Kast  med  Hovdet, 
I  Et  nobelt  Snit  paa  Næsen.  Aarestr.SS.II I. 
188.  store  Øjne  med  det  trekantede  Snit  ud 
mod  Øjenkrogene,  som  Filmsheltene  og 
Skuespillerne  af  det  rette  Mandfolkeydre  har. 

40  AaseHans.Vr.78.  ||  (jf.  let.  4.3 j  om  ting  og 
forhold.  JSneed.IV.213.  »Han  feiler,  som  et 
eengang  tilvant  eget  Snit  |  I  Kunsten  kræver. 
Oehl.Bidr.II.13.  Jeg  tænker  paa  et  .  .  dansk 
Ordsprog  efter  gammelt  Snit.  Ing.LB. I II. 7. 
♦Stilen  i  Embedsbreve  |  han  gav  altfor  flot 
et  Snit.  Schand.SD.64.  (holstenerne  gav)  Nav- 
ne paa  Købstæder,  Slotte  .  .  et  —  saavidt 
gørligt  —  tysk  Snit.  Rosendal.D. 1. 6.  skaffe 
snit  paa,  (sj.)  Iringe  orden  i;  faa  rede  paa. 

50  Naa,  saa  Greven  elsker  Dig?  .  .  Den  Ting 
skal  jeg  snart  skaffe  Snit  ■psia.  RSchmidt.MD. 
206.  4.3)  om  den  maade,  hvorpaa  noget  er 
konstrueret,  lygget,  tegnet  (sml.  Gaffel-,  Klø- 
ver-, Krykkesnit).  ||  (jf.  let.  1.2  slutn.) 
m.  h.  t.  skile.  I  Havnen  laa  en  let  bygget 
Kutter,  der  ved  sit  hele  Snit  viste,  at  den 
hørte  til  de  priviligerede  Sørøverskibe. 
JHelms.G.22.  En  stor  Egetræs-Pram  af 
norsk  Snit.  Sy dfynskeS. 108.  \\  (logtr.)  særlig 

60  udformet  stiltype  inden  for  en  skriftart; 
skriftsnit.  Selmar.^20.  Det  Antikva-Snit, 
der  brugtes  herhjemme  i  sidste  Halvdel  af 
forrige  Aarhundrede,  var  den  saakaldte  En- 
gelske Antikva  .  .  De  fleste  af  disse  Snit  fra 


1149 


Snit 


SnitcnraTnins 


1150 


70'erne  skyldtes  . .  Stempelskærer  Måj.Aar- 
bogf.Bogvenner.1919.259.  brede,  smalle,  ma- 
gre, halvfede  og  helfede  Snit.  BibliotH.* 1. 437. 

5)  om  (del  af)  redskab  med  skærende 
kant  (sml.  Durksnit  2  samt  Platsnit^;  især 
0:  skruesnit  (2);  snittøj.  GutsMuths. 
(1802).79.  FagOSnedk.  ||  0  ixerktøj  (med 
indvendig  skærende  ægge),  der  anvendes  ved 
forfærdigelse  (udhugning)  af  metalvarer;  snit- 
værktøj. Thaulow.M. 1.360.  TelefB.1940.sp.  lo 
6087.  II  (dial.)  jæmbeslag  paa  en  træskovls 
(-spades)  blad.  Kvæmd. 

6)  overf.,  om  særlig  evne  til  eU.  mulig- 
hed for  at  gøre  noget  (egl.  vel:  bruge  (skæ- 
rende) redskaber  ell.  værktøj  ell.  andre  midler 
tiX  at  udføre  noget).  6.1)  (især  dial.)  særligt 
haandelag,  behændighed,  som  kræves  til 
noget;  tag;  navnlig  i  forb.  som  have  snit 
paa.  Børnene,  som  Rasmus  aldrig  rigtig 
havde  haft  Snit  paa  at  tale  med.  KLars.  20 
HPE.133.  Det  er  saaen  liesom  et  Snit  med 
de  malkeje  (3:  malkning),  naar  først  vi  faar 
Tavet  rigtig,  saa  gaar  det  lige  som  ingen 
Ting.  Korch.LL.59.  snart  fik  han  Snit  paa, 
hvorledes  de  skulde  hehandles.Strange.P. 
11.9.  Indledningen  til  et  Slag  har  Sakse  et 
særlig  godt  Snit  paa  at  ikxi\e.HBrix.AP.V. 
11.  Feilb.  Kvæmd.  6.2)  {jf.  ty.  seinen  schnitt 
verstehen  samt  I.  Sned  2.i;  dagl.)  gunstig 
lejlighed,  mulighed  for  at  gøre  ell.  er-  30 
hverve  noget;  i  forb.  som  passe  ^passe  paa. 
Oehl.PSkr.il. 334)  ell.  (navnlig)  se  sit  snit 
ell.  (nu  sj.)  forstaa  sit  snit  (ChrFlensb. 
DM. 1.142.  VSO.  jf.  Feilb.)  eU.  tage  sit 
snit  i  agt  (Hrz.V.156),  gribe  eti  gunstig  lej- 
lighed; ogs.:  forstaa  at  udnytte  en  mulighed. 
Argus.l770.Nr.2.4.  *(man)  Plyndrer,  hvor 
man  ser  sit  Snit.Grundtv.PS.V  1.144.  *Naar 
han  (0:  skildvagten  ved  Kongens  Have)  efter 
Trappetøsene  kiger,  |  Jeg  passer  mit  Snit  40 
og  herind  mig  sniger. PMøll.(1855). 1.48.  En 
Arbeidsmands  llaarige  Datter  havde  for 
kort  Tid  siden  seet  sit  Snit  til  at  stjæle  et 
Shawl  fra  en  Tjenestepige.  DogsTelejr.**/! 
1865.2.sp.5.  (hornuglen)  passer  .  ,  sit  Snit 
til  .  .  at  faa  Tag  i  laddet.  Fleuron.DTN. 29. 
II  t  gøfe  sit  snit  ell.  gøre  sig  et  snit  {ty. 
seinen  schnitt  bei  etwas  machen)  skaffe 
sig  en  fordel  ved  udnyttelse  af  en  gunstig 
lejlighed;  gøre  en  god  forretning,  disse  .  . 
Stapel-Stæder  ville  snart  geraade  i  Decadence, 
med  mindre  de  kunde  finde  Moyen  (o:  mu- 
lighed) at  giøre  sig  noget  å  parte  Snit  ved  Told 
og  Consnmption.  Holb.Samt.45.  *I  Dag  han 
(0:  en  købmand)  haver  solt  for  hundrede  Rix- 
daler,  |  I  Morgen  venter  han  at  giøre  bedre 
Snit.  Anti-Speetator.48.  (en)  Eftertrykker,  der 
. .  vilde  været  ved  Haanden,  at  giøre  sit  Snit. 
Rahb.E.ll  1.232.  Leth.(1800).  6.3)  (jf.  I.  Sned 
2.2)  f  kneb;  list;  paafund.  Tychon.Vers.  m 
353.  ♦visse  Hververe  .  .  brugte  Kneb  og 
Snit,  I  At  fange  Mennesker  og  giøre  sig  Profit. 
Prahl.ST.1 1.101.  han  vil  erindre  mangt  et 
sindrigt  Snit  han  har  begaaet.  Tullin.II.270. 


7)  i  forb.  paa  snit,  (jf.  paa  sned  u.  I. 
Sned  3;  nu  dial.)  paa  skraa.  En  graa  op- 
kramped  Hat  .  .  sad  ham  altid  paa  Snit. 
Oehl.XXVlll.112.  Esp.316. 

Snit-,  t  ssgr.  (■\  Snits-,  se  u.  Snitværk. 
undertiden  vekslende  m.  Snitte-,  se  u.  Snit- 
kaal,  -løg,  -værk;  sml.  Snit-bræt,  -bænk, 
-bønne,  -kniv  u,  Snittebræt  osv.  samt  Snit- 
jæm,  -værktøj  og  Snitte- jæm,  -værktøj^. 
til  II.  Snit  (ell.  III.  snitte,  jf.  Snitte-kaal, 
-løg,  -værk^;  navnlig  (fagl.)  til  II.  Snit  l.i 
II  foruden  de  ndf.  medtagne  kan  anføres: 
Snit-bevægelse,  -hastighed,  -modstand,  -mær- 
ke, -plan,  -sted.  -ar,  et.  (1.  br.)  ar  efter 
snitsaar.  PolitiE.^*/iil923.1.  -ark,  et.  [4.i] 
(haandarb.)  ark  med  tegninger  af  forsk.  sniC- 
mønstre  (som  kan  aftegnes  v.  hj.  af  silkepapir 
olgn.).  SyStrikkeB.37.  -bakke,  en.  0 
metalkæbe,  bakke  (V),  i  snitklup  olgn.  Sal.ll. 
468.  PolitiE.KosterbU*/a922.2.sp.l.  -be- 
handle. V.  vbs.  -ing  (PapirL.70).  til  II. 
Snit  2.2.  Der  skelnes  (ved  visitkort)  mellem 
maskinskaame  (lige  afskaarne  Kanter)  og 
snitbehandlede  (skraat  afskaarne  Kanter). 
Papir Haandbog.(  1934). 12.  -blik,  et.  0 
skrueblik  (2);  snitjæm  (1);  snitplade.  OpfB.* 
111,1.141.  -blomst,  en.  (gart.)  blomster- 
plante, der  egner  sig  til  afskæring.  Gartner- 
Tidende."/*1921.Annonce-Afd.4.  -bor,  et. 
0  skruebor;  sneglebor.  Amberg.  FagOSnedk. 
-brænder,  en.  [2.i]  0  gasbrænder,  hvor 
gassen  strømmer  ud  gennem  en  snæver  spalte 
(sml.  Hulbrænder;.  S&B.  OpfB.UV ,1.125. 
-bræt,  -bænk,  -bønne,  se  Snitte- 
bræt,  -bænk,  -bønne,  -delt,  part.  adj.  [I.2] 
(bot.)  om  blad:  hvis  indskæringer  gaar  (næsten) 
helt  til  grunden  ell.  midtnerven;  delt  (se  dele 
sp.581*^).  Drejer.BotTerm.38.  Warm.Bot.703. 
Dobbelt  eller  flerdobbelt  snitdelt  ere 
Bladene,  naar  Afsnittene  ere  yderligere 
delte.  Lange. Flora.Lii.  sml.  fjeder-,  fod-, 
haandsnitdelt.  -finnet,  adj.  [I.2]  (bot., 
foræld.)  fjedersnitdelt.  Drejer.  BotTerm.  38. 
mellembrudt  snitfinnet,  se  mellem- 
brudt,  -flade,  en.  (over)flade,  der  frem- 
kommer ved,  ai  et  snit  er  ført  gennem  noget. 
Larsen.*(1888).  Citroner,  der  er  overskaame, 
lægges  med  Snitfladen  nedad.  Tidens  Kvinder. 
^•/i2l930.38.  II  (bogb.)  til  II.  Snit  2.2.  (bog- 
binderen) lægger  (guldbladene)  paa  de  for- 
beredte Snitflader.  Op/fi.*F//.427.  -fri,  adj. 
[2.2]  (sml.  snittet;  garv.)  om  hud,  keder: 
som  ikke  har  snit(ter).  VareL.*319.  -fræse, 
V.  [2.2]  (sko.)  afpudse,  -slibe  randen  (saalesnit- 
tet)  paa  sko  med  fræse.  Socialdem.*/*1920.8. 
sp.6.  -fræser,  en.  [2.2]  (sko.)  skotøjsarbej- 
der (pudser),  der  snitfræser.  Kbh.*ytl904.4. 
sp.5.  II  ogs.:  maskine  til  snitfræsning.  OrdbS. 
-savn,  et.  {jf.  ty.  schnittnutzholz  samt 
Gavn  4.1  slutn.;  forst.)  opskaaret  og  stablet 
gavntræ.  Land-ogSkovbrugsbladet.  ^*/i»1911.1. 
sp.2.  PoU*/tl940.7.sp.3.  jf.  Bøge-  (Dan- 
marksSkove.(1938).336),  Egesnitgavn  (Berl 
Tid.^*/i,1940.M.12.sp.4).  -gravning)  en. 


1151 


Snitgrøft 


iSnitser 


1152 


[1.2]  (jf.  -grøft;  fagl.)  gravning,  hvorved  der 
fremkommer  et  (lodret)  snit  gennem  jordlagene. 
StSprO.Nr.179.6.  -grøft,  en.  [I.2]  (jf.  -grav- 
ning; fagl.)  grøft,  der  viser  et  (lodret)  snit 
gennem  jordlagene.  Aarb. 1926.7.  -gærde, 
et.  [3.2]  (nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  Snedgærde. 
Phy  s  Bibi.  IX. 26.  -haar,  et.  (jf.  ty.  schnitt- 
haar,  afklippet  haar;  jæg.)  især  i  fit.,  om 
haar  (navnlig  paa  indskudssiden) ,  som  er 
overskaaret  af  projektilet.  Frem.*U1927.om-  10 
slag.3.  -høvl,  en.  [2.2]  (bogb.,  foræld.) 
heskærehøvl.  (Kalk.V.962).  Amber  g.  VSO. 
-indskud,  et.  [2.i]  (snedk.)  lille  trekantet 
stykke  træ  til  indtapning  i  en  indskæring 
(i  st.  f.  en  løs  fjeder).  FagOSnedk.  -jærn, 
et.  I)  ^  d.  s.  s.  -blik.  TeknMarO.  2)  se 
Snittejærn.  -kaal,  en.  f'Snitte-.  jf.  MO.). 
{ty.  schnittkohl;  jf.  Snit  sp.1145''^  samt  -løg, 
-persille,  -salat,  -selleri;  gart.)  2?  varietet  af 
bladkaal,  som  danner  talrige  blade,  der  af-  20 
skæres  (hvorefter  nye  blade  skyder  frem). 
Fleischer.HB.117.  HavebrL.U.353.  -klap, 
en.  0  klup  (1.1)  til  skrueskæring  olgn.;  klup- 
snit.  Drachm.PV.22.  PolitiE.Kosterbl.'"/sl925. 
é.sp.l.  -kniv,  en.  se  Snittekniv. 

Snitling,  en.  ['snidleq,]  flt.  -er  ell.  -e 
(Bjerregaard.AnviisningtilTræavl.(1828).17). 
{fra  ty.  schnittling;  afi.  af  II.  Snit;  jf.  Snil- 
ling  u.  Snillik(e);  nu  næppe  br.)  I)  afskaaret 
stykke.  VSO.  om  kødskive:  PhysBibl.XXIV  30 
107.  2)  (gart.)  afskaaret  gren  ell.  kvist,  der 
udplantes;  (nu:)  stikling.  Ribs-Træer  (kan 
man)  faae  nok  af,  efterdi  man  aliene  kand 
afskiære  SnitUnger,  og  stikke  dem  i  Jorden 
om  Foraaret,  da  de  .  .  groer  gandske  villigt. 
OecMag.II.180.  Fleischer.HB.344.  Bjerre- 
gaard. AnviisningtilTræavl.(  1828). 17.  i  videre 
anv.:  Forsøg  for  at  opdage  om  hele  Kar- 
tofler eller  SnitUnger  bør  foretrækkes  til 
VldiUiximg.  Phy  sBibl.XllI. 91.  40 

Snit-løg,  et.  (nu  næppe  Ir.  Snitteløg, 
en.  vAph.(1764)).  {ty.  schnittlauch ;  jf.  -kaal 
osv.;  især  gart.)  2(  purløg  (2),  Allium  schoeno- 
prasum  L.  (hvis  blade  snittes  af  til  suppe- 
urter olgn.).  vAph.Nath.Vn.424.  JTusch.13. 
MentzO.Pl.l75.  -mager,  en.  [l.i,  5]  (1.  br.) 
haandværker,  der  laver  snit  (til  udskæring) ; 
værktøjsmager.  Pol.^^/il921.12.sp.3.  -møn- 
ster, et.  [1.1,  4.1]  {ty.  schnittmuster ;  især 
haandarb.)  fladmønster,  mønster  (1),  anv.  ved  50 
tilskæring  (af  dame-  og  børnetøj).  Vejledning 
i  Syning  og  Benyttelsen  af  Snitmønstre. 
(bogtitel.1924).  SyStrikkeB.37.  jf.:  Vejled- 
ning i  Snitmønstertegning.ikfiS'ie^ensen. 
(bogtitel.1901).  \\  (jf.  Snit  4.2^  billedl.  Det  er 
ingen  Roman,  snarere  en  Samling  Afhand- 
linger, der  gaar  Tidens  Mode  og  dens  Me- 
ningers Snitmønstre  midt  imod. Pol.^*/»1927. 
7.sp.l.  -persille,  en.  (sml.  -kaal  osv.; 
gart,  foræld.)  2(  varietet  af  have-persille  (hvis  eo 
blade  afskæres  til  køkkenbrug).  Snitpersillen 
saaes  tættere  (end  rodpersillen),  da  kun 
Toppen  benyttes.  FJC Jensen.  Da.  Havebog.* 
(1864).106.  -plade,  en.  0  dels  d.  s.  s.  -bUk. 


TeknMarO.  ||  dels:  underste  plade,  un- 
derstempel i  snitpresse.  Bildsøe.Smedebogen. 
(1928).163.  -polerer,  en.  [2.2]  (sko.)  ar- 
bejder, der  polerer  saalesnit.  Socialdem.**/B 
1920.8.sp.6.  -presse,  en.  [l.i]  0  presse, 
hvori  metalvarer  (fx.  knivblade)  udhugges  ell. 
-klippes.  OpfB.*III.211.213.  -præparat, 
et.  (fagl.)  anatomisk  præparat,  fremstillet  ved 
gennemsavning  ell.  -skæring  af  en  del  af  en  or- 
ganisme. Lovtid. 1916.A.173.  -pudser,  en. 
[2.2]  (sko.)  redskab  til  afpudsning  af  saale- 
snit. Heeland.SkomagerietsHistorie.(  1926). 145. 

Snits,  subst.  se  I.  Snitte. 

Snit-saar,  et.  (jf.  -ar  samt  Hug-, 
Skud-,  Skære-,  Slagsaar;  især  med.)  saar 
frembragt  af  en  skærende  genstand;  især:  saar 
af  kniv;  skaaret  saar.  Panum.^(  1895). 507. 
Han  .  .  tilføjede  hende  et  svært  Snitsaar  i 
Halsen.  Hjemmet.l913.4.sp.3.  Ung  Pige  styr- 
tet gennem  Glastag  .  .  Hun  havde  nogle 
grimme  Snitsaar  i  Ansigtet.  PoU''/9l937. 4. 
sp.5.  billedl.:  sløjfe  Digerne,  saa  Vejene  kom- 
mer til  at  ligge  som  brede,  aabne  Snitsaar 
gennem  Skovene.  Da. Naturfredning. 1939/40. 
69.  -salat,  en.  {ty.  schnittsalat ;  sml.  -kaal 
osv.;  gart.)  2(  varietet  af  havesalat,  som  ikke 
danner  hoveder,  men  hvis  blade  afskæres 
til  køkkenbrug  (jf.  Laktuk^;  Lactuca  sativa 
var.  secalina.  Olufs. Landoecon.^II.(1805).147. 
MentzO.Pl.l70. 

Snitsel,  en.  ['snids(9)l]  flt.  snitsler. 
{sml.  ænyd.  affsnidtzel  (Kalk.YlO);  fra  ty. 
schnitzel,  dim.  til  ty.  schnitz,  afl.  af  ty. 
schnitzen  (sml.  III.  snittej;  jf.  Snittelse) 
I)  (sj.)  afskaaret  stykke;  affaldsstykke; 
stump.  Alle  Snitsler  og  Affald  fra  de  for- 
skjellige  Sorter  Sæbe  anvendes  til  let  Skum- 
sæbe. Green.  Z7ii;.i2S.  2)  (jf.  u.  I.  Snitte  2.i; 
kog.)  skive  skært  kalvekød,  stegt  paa 
pande;  alm.  skrevet  Schnitzel  (Kehler.KK. 
45)  og  ofte  i  ssgr.  (om  forsk,  variationer)  som 
Wienerschnitzel  (Rønberg.GK.53.  ISuhr. 
Mad.'''(1923).63),  ofl. 

Snit-selleri,  en.  (jf.  -kaal  osv.;  gart.) 
2f  varietet  af  selleri  med  stor  bladmasse,  der 
afskæres  til  køkkenbrug.  LandbO.IV.305. 

Snitser,  en.  ['snidsar]  (tidligere  ofte 
(skrevet)  Snidser.  sml.  VSO.  samt  Ranke- 
snidser.  —  i  dial.  m.  former  som  Snisser. 
JohsBech.LaustGlavind.(1939).69.  Feilb.  UfF. 
sml.  Snisse  (Aakj.(PoU^U1926.10.sp.2.)) 
samt  Esp.481.  Snissert.  JHSmidth.Ords.142. 
UfF.).  flt.  -e  ell.  (sj.)  d.  s.  (i  bet.  2:  Tode.M. 
276).  {ænyd.  snitzer  i  bet.  1  (i  ssg.  ranke- 
snitser^  og  3,  snessertt  i  bet.  3,  jf.  glda.  (flt.) 
snidtzer,  knive;  fra  (m)nt.  snitser  ell.  hty. 
schnitzer,  til  hty.  schnitzen  (se  III.  snittej; 
sml.  Snitter)  I)  skærekniv  (1);  om  forsk, 
mindre  knive,  bl.  a.  beskæreknive  brugt  af 
gartnere  (Moth.8574.  vAph.(1759)),  bogbin- 
dere (Paparbeideren.(1835).4);  jf.  Esp.481; 
navnlig  om  knive  til  (ud)skæring  i  træ,  især 
om  en  (tidligere)  af  snedkere  anvendt  kniv  med 
langt  træskaft,  som  anvendtes  til  at  ridse  linier 


1163 


Snitskydning 


snitte 


1164 


med  tværs  over  fibrene.  GutsMuths.(1802).72. 
MilTeknO.267.  Wagn.Tekn.501.  2)  (maaske 
egl.  om  et  forkert  snit?)  f  f^jh'  fejltagelse; 
især:  bommert;  brøler.  Gram.(KSelskSkr. 
IV.99).  Ellers  forekastes  Auctor,  at  hånd 
derudi  haver  begaaet  en  stor  Snitser,  at 
Meisen  i  ober  Saxsen  nesten  over  alt  i  Skrif- 
tet Confunderis  med  den  Provintz  Mysien  i 
lille  Asien.  Lr»d.i724.i3.  Consolida,  kaldes 
og  Symphytum,  altsaa  er  det  en  Recept-  lo 
Snitser,  at  sætte  begge  Navne  i  een  An- 
ordning, som  det  var  to  adskillige  Vexter. 
Agerbech.FAH.75.  3)  (dagl.,  i  rigsspr.  gldgs.) 
beruset  tilstand;  rus;  kæfert;  navnlig:  let 
rus.  (ofte  i  forb.  som  faa,  have  en  (lille) 
snitserj.  *i  Gilde  |  De  fik  en  Snidser  paa. 
LThura.Poet.127.  Jeg  ,  .  drak  mig  næsten 
en  Snidser  i  Ch&mip&gne.Rahb.Tilsk.l792. 
733.  *„ifald  han  fik  sig  |  En  lille  Donner  ,  . 
En  paa  Skallen  — "  |  —  „Paa  Skallen?"  —  2b 
„Ja,  en  Snitser."  J?rø.F///.95.  Rich.SD.20. 
HomoS.F.60.  Feilb.  UfF.  (sml.  IV  skære 
8.2;  jarg.:)  (vi)  stalde  gaa  ud  sammen  og 
skære  os  en  lille  SnitzeT.Bergs.PS.VI. 
137. 

Snit-skydning,  en.  [I.2]  f;^,  foræld.) 
dannelse  af  breche  i  mur  ved  gennemskydning 
i  varulret  plan  og  derefter  i  lodret,  saatedes  at 
muren  styrter  ned  i  blokke.  Sal.III.574. 
•Staal)  et.  0  apparat  til  gevindskæring;  jo 
gevindstaal.  TeknMarO.  -stempel«  et. 
[1.1,  b]  0  en  slags  stempel  til  lokning  ell.  ud- 
hugning af  metal.  Bildsøe.Smedebogen.(1928). 
344. 

Snits-Tserk,  et.  se  Snitværk. 

Snit-tap,  en.  0  skrueskaaret  staal  (af 
forsk,  form,  sml.  Grund-,  Mellem-,  Spidstap) 
til  skcering  af  gevind  i  møtrikker  olgn.;  skrue- 
(snit)tap.  Wagn.Tekn.271.  Hannover.Tekn. 
260.  II  hertil  bl.  a.  Snittap-flI  (FiU.17),  w 
-holder  (Bl&T.). 

I.  Snitte,  en.  ['snidd]  (i  bet.  2  ogs. 
Snit.  jf.  Feitb.  samt  Roesnit.  især  i  bet.  2.8, 
om  smørrebrød:  DagNyh.**U1924.9.sp.l.  Pol. 
yil929.Sønd.9.sp.2.  f  Snits.  ;/..•  Mandel- 
Snits  (0:  om  smaa,  firkantede  kager  af 
mandeldej).  OeconH.(1784).I.263).  fit.  snit- 
ter, (t  bet.  1  til  III.  snitte;  i  bet.  2  fra  ty. 
schnitte,  afl.  af  ty.  schnitt  (se  II.  Snit^  jf. 
ty.  schnitz,  ni.  f  snitsen  (fU.),  en  slags  kager;  50 
sml.  II.  Snit)  I)  (jf.  III.  snitte  4.2;  landbr. 
og  dial.)  kastreret  so(gris).  Galtene  have 
altid  Vt  Lpd.  Flesk  meer  end  Snitterne.  Ft- 
borg.S.28.  smst.58.  Junge.382.  JHSmidth. 
Ords.142.  FrGrundtv.LK.116.  UfF.  2)  af- 
skaaret  stykke.  2.1)  i  al  alm.  Rostgaard.  Lex. 
S200b.  Amberg.  D&H.  \\  navnlig  (jf.  bet.  2.2-8 ; 
især  dial.)  om  et  stykke,  en  skive  af  mad- 
varer, i  forb.  som  en  snitte  brød,  kød. 
Rask.FynskeBS.93.  jeg  (3:  en  syg)  vil  dog  eb 
prøve  at  drikke  lidt  kogt  Mælk  med  Cacao 
og  spise  et  Par  Snitter  Brød  med  et  blød- 
kogt Æg  tU.Madelung.F.175.  Feilb.  CReimer. 
NB.182.  Kvæmd.  jf.:  Paa  firkantede  Rug- 


brødsnitter smøres  .  .  Smør.  C onst.GH.l  11. 
paa  selve  den  raa  Dejg  lægges  raa  JEhle- 
snitteT. Bagning.20.  ||  (slagt.  ell.  kog.)  langt, 
smalt  afskaaret  stykke  (hals)  flæsk  \\  (kog.,  1.  br.) 
afskaaret  stykke  kød,  der  brunes  ell.  steges  (jf. 
Snitsel 2j.  K&lye-SnitteT. FrkJ.Kogeb.47.  \\ 
(fagl.)  roesnit(te).  Verdenskult.VII.174.  2.2) 
(især  bag.)  om  forskelligt,  mindre  bagværk,  der 
udskæres  af  dejgen  i  firkantet  (rombisk)  form; 
navnlig  om  butterdejgssnitter.  Rostgaard. 
Lex.  S  200  b.  CMiiller.  Koge-Bog.  (1785).  147. 
VSO.  (pigen)  lagde  Snitter  omkring  Kanten 
.  .  af  F&det. OlgaEggersRosenberg.  Penge. 
(1905).59.  JSM0ll.FH.il. 270.  Feilb.  |j  om 
en  slags  wienerbrød,  billigt  Wienerbrød,  de 
saakaldte  „Snitter"  eller  „Overskaame". 
Pol.**/iil939.14.sp.3.  2.3)  (især  kog.  ell.  restau- 
rations-spr.)  liUe,  smalt  (som  regel  trekantet) 
stykke  smørrebrød,  fremkommet  ved  overskæ- 
ring af  en  større  skive  (oftest  et  halvt  stykke 
brød).  Sine  staar  og  skærer  de  store  Smørre- 
brødsskiver  ud  til  mindre  Snitter  og  ordner 
dem  paa  de  forskellige  Tallerkener.  Bre^en<i. 
DN.IO.  Nu  hedder  det  beskedent:  Et  Stykke 
med  Rejer:  2  Kr.  50  Øre.  Mon  det  ikke  vilde 
være  en  Idé  for  ham  at  servere  Snitter:  En 
Snitte  med  Rejer:  1  Kr.  26  Øre  —  det  lyder 
allerede  helt  mennesketigt. Pol.**/tl918.5.  jf.: 
en  Ostesnit  efter  Kødm&den. B.T.**/7l934. 
ll.sp.3. 

II.  Snitte,  en.  se  II.  Snit. 

m.  snitte,  i',  ['snida]  Høysg.Anh.20. 
-ede.  vbs.  -ning  (Moth.S574.  Amberg.  især 
i  bet.  3:  AMikkelsen.Sløjdlære.(  1894). 149. 
165.  den  nationale  Folkekunst,  baade  Væv- 
ning, Snitning  og  Kmp\mg.EGad.(KvBl.*y» 
1911.2.sp.2)),  jf.  II.  Snit,  Snitteri.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  La),  sv.  (dial.)  snitta,  no.  snitte; 
besl.  m.  snide,  maaske  laant  fra  nt.  (sml.  nt. 
snitjen,  snittein  samt  hty.  schnitzen^  ell. 
dannet  i  nord.  til  II.  Snit  eV.  til  snide;  sml. 
Snitsel,  Snitser,  Snittelse,  Snitter)  omtr.  m. 
sa.  bet.  som  IV  skære  (1,  3-6),  men  i  modsætn. 
til  dette  navnlig  m.  bibet.  af,  at  der  skceres 
med  smaa  (og  raske)  snit,  at  der  kun  afskæres 
ganske  tynde  skiver,  ell.  (jf.  bet.  B)  at  der 
skæres  forsigtigt  ell.  ridses  ret  overfladisk. 

1)  skære  med  en  kniv  olgn.;  gøre  snit 
i  noget.  vAph.(1759).  VSO.  efter  Drabet 
havde  (morderen)  snittet  i  Liget.  Po/.*/ii 
1939.5.sp.4.  FagOSnedk.  jf.  bet.  3.i:  ♦Der 
paa  Baaden  dybt  i  Siv  |  Baadsmand  snitter 
med  sin  Kniv. Winth.I.168.  ||  refl.:  skære 
sig.  snitte  sig  i  Fingeren.  Dtfefl^.  ||  (jf.  IV 
skære  l.a;  snedk.)  om  savning;  dels:  save 
paa  langs  ad  noget  (uden  at  gennemskcere 
det).  FagOSnedk.  dels  (jf.  bet.  2.2^  i  forb.  mi 
af:  afsave  (et  mindre  stykke)  i  tværretningen. 
Snit  et  Stykke  af  Tappen  Ismsi. 

2)  skære  over;  skære  helt  igennem. 
2.1)  kløve  ell.  dele  ved  at  skære.  vAph. 
(1759).  (han)  beklagede  .  .  højlydt,  at  han 
ikke  havde  faaet  Lejlighed  tU  med  sin 
infame  Dolk  at  snitte  Halsen  over  paa 


XX.    BenUykt  "/« 1941 


78 


ai65 


snitte 


Snittebakke 


1166 


(hunden).  Duelund.N. 125.  \\  især:  skære  i 
smaa  stykker;  findele  ved  at  skære,  (navnlig  i 
forb.  m.  præp.  ell.  adv.).  *Sviine-pølser  hun 
og  snitter  |  Udi  stykker  stor  og  smaa, 
Sort.(SamlDanskeVers. * VI 1. 221) .  Nedsaltede 
Snittebønner  .  .  man  aftørrer,  revler  og  snit- 
ter dem.  Fuldstændig  Koge-  ogSyltebog.(1861) . 
512.  (snittebønner)  snittes  paa  tværs  .  .  i  .  . 
fine  Stnmler.  FrkJ.Kogeb.158.  hun  var  ved 
at  snitte  Lever  og  Flæsk  til  Leverpostej. 
AageRasmussen.  PaaHavsensBund.  (1936) .  66. 
snitte  itu:  vAph.(1759).  snitte  Løg,  Bønner 
itu. F(SO.  e.  br.  i  forb.  m.  fin(t);  Sure  Snitte- 
bønner .  .  Bønnerne  aftørres  . .  derpaa  snittes 
de  ganske  fine.  Fuldstændig  Koge-  og  Syltebog. 
(1861).243.  Skyl  Stilkene,  snit  dem  ganske 
fint.  EllenCarlsen.Raasyltning.*(1934).58.  jf.: 
et  Lag  finsnittede  Reinetteæbler. Poi."/i» 
1939.Sønd.24.sp.4.  2.2)  m.  særlig  tanke  paa,  at 
noget  fjernes,  fraskilles,  der  er  Brød,  og  der 
staaer  Sennep,  snit  nu  selv  (o:  af  skinken), 
og  spiis  saa  meget  du  héh&gei.  KbhAftenp. 
1784.Nr.3.2.sp.2.  Vi  snitter  os  en  Humpel 
af  Brødet  og  en  Humpel  af  Osten.  C Ew.F. 
178.  Snitselleri  er  en  Selleriform  .  .  med  stor 
Bladmasse,  der  „snittes"  (olm.:  snittes  af^ 
til  Suppeurt  og  lign.  LandftO./ ¥305.  ||  uegl. 
naar  man  snitter  én  stavelse  fdrfrå  Amphi- 
bråchyske  Linier,  saa  lader  resten  sig  scan- 
dére  som  'DdiCiy^skQ.Høysg.AG.200.  ||  i  forb. 
m.  adv.  mangen  en  halvvoxen  Dreng  tager 
ey  i  Betænkning  med  en  Skiære- Kniv  at 
snitte  sig  en  Finger  væk,  at  han  ey  skal  blive 
Soldat  i  Tiden. Argus.l771.Nr.l6.3.  den,  der 
havde  skaaret  en  Medborger  et  Øre  bort, 
ham  blev  efter  Øvrighedens  Foranstaltning 
et  Øre  snittet  bort  igien. Schytte.IR.V249. 
Den  hvide  Sæbe  skal  snittes  ud  i  Spaaner 
og  opløses.  IngebMøll.KH.206.  navnlig  i  forb. 
snitte  af  (jf.  afsnitte^.  Moth.S574.  snitte  et 
Stykke  Kiød  Bii.VSO.  Feilb.  sml.  bet.  4.3: 
snitte  Vandgrenene  af.  VS  0. 1. 108.  Snitkaal, 
Kaalformer,  som  .  .  danner  en  rig  Blad- 
masse .  .  Bladmassen  „snittes  af",  og  ny 
Blade  kan  da  skyde hem.igen.LandbO.IV305. 
3)  m.  særlig  tanke  paa  de  mærker,  de 
indsnit  ell.  den  form,  man  frembringer  ved 
at  skære.  3.1)  m.  h.  t.  fordybninger,  mærker. 
snitte  Skurer  i.vAph.(1759).  Herrecykle  .  . 
bag  i  Sadlen  snittet  N.  H.  Vf.PolitiE.Kosterbl. 
^*/d922.1.sp.2.  billedl:  Lyset  snittede  en 
Rift  i  Østens  graa  Vldskyei.  NJeppesen.R. 
48.  II  uden  obj.  (ofte  m.  overgang  til  bet.  B.2). 
snitte  i  Træ  eller  Ueta,lvAph.(1759).  ♦Pøn- 
sende jeg  gik  og  snitted',  |  Fingernem. 
Grundtv.SS.II.167.  (han)  sad  paa  Grøften 
.  .  og  snittede  paa  en  TøiieTpæl.HCAnd. 
(1919).III.394.  3.2)  forfærdige,  tildanne 
ved  ud-  ell.  afskæring.  Snitte  et  Billede. 
vAph.(1764).  *En  saadan  Dumrian,  |  Som 
ei  en  Pølsepind,  en  Nagle  ei  kan  snitte. 
CFrim.AS.34.  Winth.HF.29(se  u.  I.  Sko  1). 
midt  paa  Skabet  stod  snittet  en  heel  Mand. 
HCAnd.(1919).II.190.  ♦De  (o:  norske  bøn- 


der) snitte  Skeer  og  Boller,  Brikker  til  deres 
Ko8t.Aarestr.SS. III. 25.  SvLa.M.4.  UfF. 
(sj.)  i  forb.  m.  til  og  m.  obj.,  som  betegner 
arbejdsstykket:  ♦til  Aare  man  snitter  en  Træ- 
stang. PMøK.ES./.SSS.  II  (nu  næppe  br.)  m. 
obj.-præd.  snitte  ^dX.vAph.(1759).  snitte 
rundt  (sml.  rundsnitte^. sms<.  ||  snitte  ud, 
(jf.  udsnittet  dels  m.  h.  t.  arbejdsstykke:  gøre 
udskæringer  i;  dels  m.  h.  t.  billede,  mønster, 
10  ornament:  skære  ud.  vAph.(1759).  Tapeterne 
vare  prægtige,  Meublerne  dyrtkjøbte,  de 
vare  konstigt  snittede  ud.  HCAnd.(  1919). 
1 1 1. 348.  Prædikestolen  var  snittet  ud.  smst. 
IV91.  Feilb.  sml.  bet.  3.1  slutn.:  snitte  ud 
i  Træ.  D&H. 

4)  underkaste  (en  del)  af  et  levende  væsen 
en  behandling  med  kniv  olgn.;  skære  (IV6). 

4.1)  (sj.)  m.  h.  t.  mennesker.  Læger,  der  snit- 
ter hende  op  og  gør  hende  i  Stand  indvendig. 

20  HRaage.Frk.Gudrun.(  1919). 114.  \\  spec.  (jf. 
besnitte  slutn.):  omskære,  den  snittede 
Djævel  (o:  en  jøde). Bredahl.II. 140.  4.2) 
(landbr.,  dial.)  kastrere;  navnlig  (sml.  1. 
Snitte  1)  m.  h.  t.  sogris:  kastrere  ved  fjernelse 
af  æggestokkene;  bøde  (n.4).  Viborg.S.58. 
lidt  Arbejde  med  at  køre  Møg  og  .  .  snitte 
Gnse.Pont.F.I.128.  Thorsen.175.  SjællBond. 
84.  4.3)  (nu  næppe  br.,  jf.:  „obsolet". Lewn.^ 
m.   h.    t.    planter:    beskære   (Ll.i);   skære 

30  (IV6.3).  Moth.S574.  ♦Gartneren  den  spæde 
Plante  .  .  poder,  vander,  snitter.  Riber. 1. 96. 

5)  i  overf.  anv.  5.1)  (sml.  IV  skære  7  samt 
bet.  2;  jf.  ogs.  sv.  dial.  sniit  ti,  røre  let  ved, 
sniit  forbi,  passere  tæt  forbi)  i  udtr.,  der  (egl.) 
angiver,  at  noget  berøres  let  (i  et  enkelt 
punkt)  II  (billard.)  m.  h.  t.  bal:  skære 
(IV7.2);  tangere.  Billardb.l8.  Billard.(1933). 
13.  II  (sport.)  i  fodbold  og  kricket:  ramme  en 
bold  paa  siden  (og  derved  give  den  en  skraa, 

40  overraskende  retning).  Kricket.l931.7.sp.l. 
(han)  snittede  en  Bold  ind,  som  kom  for 
overraskende  for  (maalmanden).Pol.^/»1934. 
4.sp.6.  II  (jarg.)  i  videre  anv.,  om  sammenstød 
(hvorved  et  befordringsmiddel  skærer  et  andets 
bane,  men  kun  rammer  dets  yderste  for-  ell.  bag- 
spids) :  (en)  Udrykningsvogn  (blev)  i  Gaar  . , 
„snittet"  af  en  (sporvogn).  Pol.' /iil9 38. 7. sp.l. 

5.2)  {efter  ty.  gesichter  schneiden;  sj.)  m.  h.  t. 
mine:  skære  (IV9.i).  Han  (o:  en  skiæspiller) 

50  lo  og  sagde:  „Ja,  jeg  snitter  vist  et  meget 
godt  Ansigt!"  I  det  samme  lo  han  og  trak 
sine  smalle  Læber  op  mod  Ørerne.  Albrecht 
Schmidt.I Liv ogKunst.(  1937 ).71.  5.3)  {vel  ud- 
viklet af  bet.  5.1  ell.  svarende  til  IV  skære  2.3 
slutn.;  jarg.)  om  listig  ell.  skuffende  handle- 
maade.  jf.:  jeg  ku'  godt  ha'  snittet  udenom 
(o:  ladet  være  med  at  gifte  mig). Lindskov 
Hans.Perronen.(  1937). 215.  \\  især:  narre; 
snyde,  jeg  snittede  ham  I  der  blev  du  snit- 

60  tet!  j 

ISiiitte-,  i  ssgr.  især  til  III.  snitte  (sml. 
dog  snitteformet^;  om  vekslen  m.  Snit-  s.  d. 
-bakke,  en.  [2,i]  (jf.  Snitbakke;  sj.) 
skærebræt   (1)   til   køkkenbrug.    Drachm.FÆ. 


1167 


Snittebal 


Snive 


1158 


169.  -bal,  en.  [6.i]  (billard.)  bal,  der  ram- 
mes meget  fint,  snittes.  Billard.(1933).29.58. 
-bræt,  et.  [2.2,  3]  ^Snit-.  Amberg.J.  (nu 
næppe  br.)  skærebræt  (1),  anv.  af  haandvær- 
kere  (som  sadel-,  skomagere)  til  tilskæring. 
VSO.  -bænk,  en.  [3]  fSnit-.  Amberg.  Mil 
TeknO.  UfF.).  (jf.  -lad,  -skammel;  bødk., 
snedk.)  skærebænk  (1);  skcerelad.  Viborg. 
(VSO.).  Wagn.Tekn.493.  FortNut.XII.188. 
•bønne,  en.  [2.i]  (ogs.  Snit-.  vAph.Nath.I.  i'o 
433.  Amberg.).  S(  varietet  af  havebønne, 
Phaseolus  t^lgaris  L.,  med  slyngende  og  kry- 
bende former,  hvis  bælge  sønderskæres,  snittes 
inden  brugen  (jf.  Bryd-,  Voksbønne^.  CMiil- 
ler.Koge-Bog.(1785).275.  min  Moder  .  .  var 
ifærd  med  at  skjære  og  indsylte  Snitte- 
bønner. TAiele.L^.  24.  ISuhr.  Mad."  (1923). 
150.  II  hertil  bl.  a.  Snittebønne-maskine 
(til  snitning  af  bælgene),  -plante  (Schand. 
TF. 11.373),  -ris  (nu  næppe  br.;  vAph.Nath.  20 
VII.424),  -stang  (til  støtte  for  stangbønner. 
Nu  var  Jomfru  K.  tynd  og  kroget  som  en 
Snittebønnestang.  5'c/ian<i.B/S.55^,  -stav  (d. 
s.  sa.F.385).  -formet,  adj.  (sj.)  af  form 
som  en  snitte  (1.2).  Snittebønner.  Naar  de  er 
ganske  unge,  skjæres  de  snittef ormet.  CGtn- 
derup.Detda.Køkken.(  1888). 264.  -jærn,  et. 
[2.2,  3]  (nu  sj.  Snit-.  MR.1832.157.  Mil 
TeknO. 267).  {jf.  ænyd.  snitter  jern  samt  ty. 
schnitzeisen ;  sml.  Snide-,  Snitjærn  1  og  30 
Skærejærn  1;  tsær  snedk.)  større  kniv  til 
udskæring,  afskæring  olgn.  vAph.(1764).  Fag 
OSnedk.  -kaal,  en.  se  Snitkaal.  -kniv, 
en.  [2.2,  3]  (nu  dial.  Snit-.  MilTeknO. 
Feilb.).  (ænyd.  snit(te)kniv ;  især  fagl.) 
skærekniv  (1);  isa^  om  redskab  til  (ud)  skæring 
i  træ;  tælgekniv.  VSO.  Wagn.Tekn.501.  DF. 
V1.61.  \\  (foræld.)  kniv  til  beskæring  af 
træer;  besfccerekniv.  Moth.S575.  Gram.Nucleus. 
40.1406.  II  skærfekniv,  bl.  a.  brugt  af  skede-  io 
magere.  MilTeknO.  \\  (jf.  Skærekniv  2) 
kniv  til  ituskæring,  sønderdeling  af  roer. 
Cit.l903.(OrdbS.).  -kunst,  en.  [3]  (sj.) 
træskærerkunst;  billedskærerkunst.  JBaden. 
DaL.  D&H.  SvendbAmt.1925.152.  -lad,  et. 
[3]  (især  dial.)  skærehid  (2);  snittebcenk. 
JESmidth.(VSO.).  MO. 

$$nittel8e,  en.  {vbs.  til  III.  snitte  (sml. 
Skærelse^  ell.  (snarere)  fra  nt.  sniddels,  vbs. 
til  nt.  snieden,  snide;  jf.  Snitsel  1 ;  sko.,  so 
foræld.)  affald  af  ituskaaret  læder;  værdi- 
løse læder-  ell.  skindlapper.  Heeland.Skomage- 
rietsHistorie.(1926).96. 

Snitte-iø|:,  et.  se  Snitløg.  -maski- 
ne, en.  [2.1]  maskine,  hvormed  itu-,  sønder- 
skæring  foretages;  skceremaskine;  fx.  (kog.) 
tH  fitideling  af  grønsager:  HavebrL.*II.37. 
NutidsMad.*(1936).511.  ||  (fagl.)  roeskære- 
maskine.  Holbæk  Amts  Avis.  */i«  1904. 2.  sp.  2. 
LandbO.IV441.  60 

ISnitter,  en.  flt.  -e.  {jf.  ty.  schnitter, 
høstmand,  schnitzer,  (træ)skærer;  sml.  Snider, 
Snitser)  I)  (sj.)  person,  som  skaber,  snitter. 
vAph.(1764).  især  til  III.  snitte  3;  fx.  om 


ciseler:  vAph.(  1772). III.  om  biUed-,  træ- 
skærer: SFrifeU.Lyng.(1918).84.  sml  (speg.) 
om  snedker:  *Vi  Snittere!  .  .  |  vi  høvle  og  vi 
ha.Tnre.Rich.1 1.298.  \\  til  III.  snitte  4.2,  om 
person,  der  kastrerer;  i  ssg.  Sosnitter  (s.  d.). 
II  {efter  ty.  schnitter;  ;/.  III.  snitte  2.2  og 
4.3)  t  person,  som  høster  med  segl  olgn.  (mods. 
1.  Mejer  1).  En  Snitter  giør  ikke  meere  i  tre 
Dage  end  en  Meier  i  een.  Schytte.IR.1 1.116. 
2)  t  om  skærende  (del  af)  redskaber;  i  ssg. 
Dejsnitter.  Snitteri.  et.  flt.  -er.  (sj.)  vbs. 
til  III.  snitte  (3);  konkr.:  udskaaret  arbejde. 
mindre  Snitterier  (i  elfenben).  NatTid.**U 
1937.3.sp.3. 

Snitte-skammel,  en.  [3]  (bedk., 
snedk.)  d.  s.  s.  -bænk.  Lunde.  HG.167.  Fort 
Nut.XII.187f.  -skole,  en.  [3]  (foræld.) 
husfiidsskole,  hvor  der  navnlig  undervistes  i 
træskæring.  NCRom.  Den  da.  Husflid.  (1871). 
157.  AarbPræstø.1927.69.  -spaan,  en.  [2.a] 
(nu  1.  br.)  lille  stykke  træ,  der  afskæres  ved 
snitning.  vAph.(1759).  VSO. 

snittet,  adj.  {afl.  af  II.  Snit;  fagl.)  som 
har  snit  (af  en  ell.  anden  form);  fx.  (garv., 
sUigt.)  til  II.  Snit  2.i  sluin.,  om  hud:  som 
bærer  mærker  af  slagtekniven;  fuld  af  snitter 
(mods.  snitfri;.  VareL.*319.  ||  til  II.  Snit  2.2, 
om  bog;  jf.  guldsnittet  (u.  Guldsnit^. 

Snitte-værk,  et.  se  Snitværk,  -værk- 
toj,  et.  [2.2,  3]  (jf.  Snitværktøj;  sj.)  værk- 
tøj til  snitning,  træskæring.  Amberg. 

Snit-tøj,  et.  0  sammenfattende  beteg- 
nelse for  (dele  af)  redskaber,  som  bruges 
til  skrueskæring  (jf.  -bakke,  -blik,  -jærn 
1,  -plade,  -Staal,  -tap^.  NordConvLex.V 
324.  Wagn.Tekn.270.  FagOSnedk.  \\  hertil 
bl.  a.  Snittøjs-bakke,  -klup  (TeknMarO.). 
-værk,  et.  (sj.  Snitte-.  Amberg.  Røse.Byge- 
vejr.(1892).27.  f  Snits-.  Snitzverk.  LTtd. 
1725.429.1728.426).  {ænyd.  snitsværk,  ty. 
schnitzwerk)  udskaaret  arbejde;  især:  biUed-, 
træskærerarbejde;  udskaarne  billeder  ell.  (navn- 
lig) ornamenter;  ogs.  om  genstand(e)  med  ud- 
skæringer. vAph.(1759).  bibelske  Billeder  i 
Snitværk  paa  Stolperne  (af  ethus).Ing.VS.I. 
42.  et  Ibenholts  Skab,  med  uendeligt  Snit- 
værk af  Engle,  Kæmper,  Blomster  og  deslige. 
Blich.(1920).VIII.4.  Wied.LO.226.  (antikke) 
Møbler  maa  selvfølgelig  ikke  glattes  eller  af- 
høvles. Paa  Snitværker  maa  ikke  tilføjes 
manglende  Dele.  ForWuf. 7 ¥73.  ||  heHil  bl.  o. 
Snitværks-arbejde  ^ædikestolen,  et  smukt 
Snitværksarbejde  i  Højrenæssancestil.  Trap.* 
VII.82).  -værktøj,  et.  [4.3]  (jf.  Snitte- 
værktøj;  0  værktøj  til  fremstilling  af  metal- 
varer ved  udhugning  („snit').  TelefB.1940. 
sp.6082. 

I.  Snive,  en.  [*sni-v3]  (nu  dial.  Soibe. 
ChrFlensb.DM.il. 32.  vAph.(1764).  jf.  Moth. 
S585.  VSO.  samt  Feilb.III.433.  —  sj.  Snip. 
i  bet.  2:  Forordn.**/iil806.§ld.  —  dial. 
Snebe,  Sneve.  Mossin.Term.210.  OrdbS. 
(Fyn),  jf.  Feilb.:  sneven;,  {til  III.  snive; 
sml.  Snev ;  vel  m.  tilknytning  til  de  u.  1.  Snip, 


73« 


1169 


ISnive 


sno 


1160 


I.  Snippe  omtalte  ord  for  „næse'' ;  sml.  mnt. 
snip,  pip  hos  høns;  jf.  II.  Snive  og  snivet) 

1)  (nu  kun  dial.,  jf.  VSO.)  snue.  Moth.S585. 
Hubertz.Ærø.(1834).252.  UfF.  jf.  Brenderup. 
§18.  II  hertil  vistnok  omkvædet  i  en  børneleg 
(hvor  barnet  knibes  i  næsen).  Hvor  boer 
snive?  .  ,  i  næsenve.  Moth.S585.  sml.  Feilb. 

2)  (vet.)  smitsom  sygdom,  som  navnlig 
angriber  heste  (dyr  af  hesteslægten),  og 
som  paa  grund  af  bakteriernes  anfald  paa  lo 
luftvejenes  slimhinder  (sml.  næse-  og  lunge- 
snive) ledsages  af  stærkt  næseflaad  (Malleus 
humidus  et  farciminosus;  jf.  I.  Rosj;  ogs.  om 
form  af  sygdommen  ('Hudsnive.  LandbO.^II. 
431),  hvorved  der  paa  kroppen  dannes  smaa 
knuder,  som  bryder  op  som  bylder;  undertiden 
om  sygdommen  (ell.  lign.  sygdom)  hos  andre 
dyr  (SaVXXI.841.  hos  katte:  VortHj.III, 
4.19)  ell.  hos  mennesker.  Om  Snibe  paa  Heste 
kand  læges  og  at  forekomme  Smitte?  Oecon  20 
Journ.1758.243.  Skab  (anretter  ødelæggelse) 
iblandt  Faarene  .  .  Sniven  blandt  Hestene. 
PAHeib.R.1.243.  Jeg  kørte  til  Lundeborg, 
Hestene  kastede  Spyt,  der  fløj  mig  i  An- 
sigtet, jeg  tænkte  paa  Bjælke,  der  døde  af 
Snive.  ÉCAnd.  (Reumert.  ÉC Andersen  som  han 
var.(1925).156).  JVJens.VL.41.  \\  i  videre, 
billedl.  anv.  „Indre  Mission",  i  hvilken  Hellig- 
heden er  udartet  til  en  religiøs  Snive.  ^afc^. 
M.4.  3)  (jf.  III.  snive  3,  vist  egl.:  det  at  30 
snuse  efter;  sml.  Sney)  fært  ell.  spor  af. 
(især  i  forb.  som  have  ell.  faa  snive  af). 
3.1)  t  d^^  O'i  v<^^6  ell.  komme  paa  spor  af; 
dels  om  fornemmelse  af,  nys  om  noget. 
man  (siger)  om  en,  at  han  faaer  Snebe  om 
en  Ting,  naar  han  faaer  en  Ting  at  vide. 
Mossin.Term.210.  \\  dels  om  lyst,  begær. 
fåe,  have  snive  efter  noget.  ilfo(/i.»S'553.  3.2) 
(nu  dial.)  svag  lugt,  antydning,  min- 
delse af  noget;  ogs.  om  ringe  mængde,  40 
lille  smule,  have  en  Snive  af  en  Sygdom, 
en  Green. Levtn.  UfF.  (jf.  III.  snive  2;  sj.:) 
*(maden)  for  længe  paa  Ilden  har  staaet  | 
Og  har,  hvad  man  kalder,  en  „Snive"  faaet 
(0:  er  blevet  en  lille  smule  fordærvet  ell.  mindre 
velsmagende  ved  at  staa  og  „snive").  Punch. 
1890.88.  II  nedsæt.,  om  noget  ubetydeligt. 
♦Andre  seer  jeg  gifte  at  blive,  |  Dem  jeg  ikke 
ved  en  Snive  |  Agter.  HMikkels.D.140. 

II.  Snive,  en.  ['sni-va]  flt.  -r.  {sa.  ord  50 
som  SV.  (dial.)  snipa  (se  I.  Snippej,  jf.  holl. 
sneb,  snip,  fartøj  med  spids  stævn;  sml.  I. 
Snav;  foræld.)  de  lange,  smalle  Smugler- 
baade,  „Sniver"  kaldet,  skarpe  i  Stævnen. 
LPedersen.Helsingør.n.(1929).338. 

III.  snive ,  v.  ['sni-va]  fsnibe.  Cit. 
1706.(AarbVends.l923.89).  MDL.  jf.  Moth. 
S585.  VSO.  Feilb.III.433  samt  u.  indsnive). 
-ede.  {ænyd.  snive,  snorke;  vist  lydord;  jf. 
eng.  sniff,  snøfte,  sv.  dial.  sniffsa  samt  ænyd.  eo 
snippe,  snorke  (Kalk.IY23);  vel  sideform  til 
no.  dial.  sneva  osv.,  se  u.  Snev;  sml.  III. 
snue,  snøfte;  jf.  I.  Snive;  nu  vist  kun  dial.) 
i)  snorke  svagt.  Moth.S585.  i  videre  anv. 


^„Talespr." Levin./-  sove;  tage  sig  en  lur; 
„snue".  Jeg  havde  stor  Lyst  til  at  vende 
mig  om  paa  den  anden  Side  og  snive  lidt 
endnu.  C Bernh.XI. 22.  *  Vægteren  sidder  i 
Skuret  saa  lad  —  |  Vægter,  o  hør,  hvor  er 
Branden?  |  Hvad,  har  han  siddet  og  snivet, 
min  Fa' er?  Bagger. 1 1. 327.  Esp.316.  Feilb. 
UfF.  i  forb.  m.  adv.:  (han)  overspyede  sig 
selv  og  Bænken  .  .  og  saa  vaklede  han  hen 
i  en  Vraa,  hvor  han  laa  sanseløs  og  snibe  de 
hen  snart  Natten  ovei. Cit.l706.(AarbVends. 
1923.89).  Tienestefolkene  sidde  om  Aftenen 
og  .  .  snive  ind  .  .  over  deres  Aiheide.VSO. 
1 1 1. 123  (sml.  indsnive  1).  m.  obj.,  i  forb.  som 
snive  tiden  bort,  bortsove  tiden.  VSO. I. 
469.  jf.:  *(han)  half  bortsnibed  Dagen. 
Sort.PSkan.2.  2)  (jf.  indsnive  2)  om  ting:  give 
en  svag,  boblende  lyd  fra  sig;  især  om  mad: 
koge  ell.  stege  under  svag,  snurrende 
lyd;  ogs.  (i  forb.  som  staa  og  snivej; 
svinde  ind  under  kogning;  snerre.  *Grøden 
staaer  alt  der  en  Times  Tid  og  sniyer.  Chr 
Borup.PM.211.  med  en  snivende  Lyd  led- 
sagede (te-maskinen)  mine  Betragtninger. 
Hrz.ST.150.  Oversk.L.14.  Endeel  af  (æblerne) 
havde  allerede  længe  snurret  og  snivet  paa 
den  hede  Kdi\ske\oyn.Rowél.Høgholt.(1868). 
309.  UfF.  3)  have  længsel  efter;  begære. 
Moth.S553.  II  vente  (med  længsel)  paa. 
Feilb.  II  staa  og  vente  paa;  lure  paa.  Hvad 
staaer  Du  og  sniver  eiteT?VSO.(jy.).  MDL. 

Snive-,  i  ssgr.  især  (vet.)  til  I.  Snive  2; 
fx.  (foruden  de  ndf.  anførte):  Snive-bacille, 
-bakterie,  -epidemi,  -smitstof,  -smitte,  -til- 
fælde, -ar,  et.  uregelmæssigt,  stjerneformet  ar 
efter  snivesaar.  SaUXXI.840.  -feber,  en. 
(nu  1.  br.)  féber(tilstand),  som  ledsager  snive. 
NordConvLex.V.324.  -flaad,  et.  slimflaad 
(fra  næsen)  hos  snivede  heste,  -flod:  Molb. 
HO.  VSO.  -gift,  en.  (nu  1.  br.)  smitstof, 
der  fremkalder  snive.  Viborg.(PhysBibl.IV. 
75).  SaUXXI.840.  -knude,  en.  knude  paa 
slimhinde  ell.  hud,  der  skyldes  betændelse  frem- 
kaldt af  snive.  Abildg.  Heste-&Qvæg-Læge.* 
(1783).41.  Landbo. HI. 431.  -pulver,  et. 
(foræld.)  pulver,  som  indgives  heste  mod  snive. 
MO.  -raad,  et.  (nu  1.  br.)  materie,  pus, 
fra  (saar  hos)  snivede  heste,  (en)  sund  Hoppe 
blev  indpodet  med  Sniveraadde. Fi&or^. 
(PhysBibl.lV.119).  -saar,  et.  raadsaar,  der 
skyldes  henfald  i  sniveknuder.  Viborg&Neerg. 
HB.69.  Landbo.' 1 1. 432.  -stald,  en.  syge- 
stald til  snivede  heste.  VSO.  MO.  -syg,  adj. 
(1.  br.)  angrebet  af  snive;  snivet.  Panum.548. 
-sygdom,  en.  sygdommen  snive  (1.2).  Møll 
H.V.317.  LandbO.H1.431.  snivet,  adj. 
['sni-v8<]  {afl.  af  I.  Snive;  jf.  indsnivet;  vet.) 
som  lider  af,  er  angrebet  af  snive  (1.2);  snive- 
syg, snivede  Heste.  Viborg.(PhysBibl.IV75). 
Maanedsskr.f.Dyrlæger.XXXVI.(1924).128. 

sno,  V.  [sno']  (den  dial.  (og  no.)  form 
snu  [snu^  (se  Feilb.  Kort.34f.  Flemløse.173), 
bruges  af  enkelte  forf.  i  nyeste  tid  i  bet. 
„vende  (sig)"   (se  bet.  4  og  10^   og  opfattes 


1161 


sno 


sno 


1162 


rimeligvis  som  et  forskelligt  ord);  præs.  -r 
(tidligere  alm.  skrevet  snoer  og  undertiden 
udtalt  i  to  stavelser,  jf.  Moth.S576.  Nv 
Haven.  Orth.  162.  J Baden.  Gram.  66);  prcet. 
-ede  [■8no'(3)d9]  (undertiden  skrevet  snode 
(Moth.S576.  KomGrønneg. 1.203.  SvGrundtv.) 
ell.  (sj.)  gnoete  ^♦Flammen  sig  snoete 
(OeU.(1844).III.99:  snoede^  \ild.Oehl.HK. 
(1828).159);  part.  -et  [•snoJ(8)f)  vhs.  -ning 
(s.  d.).  (glda.  sno,  sv.  sno  (dial.  ogs.  snu;  lo 
fsv.  snoaj,  no.  sno,  vinde,  snu,  vende,  no. 
dial.  snua,  vinde,  vende,  oldn.  sntia  (præt. 
sneri,  snøri^;  besl.  m.  got.  sniwan,  oeng. 
8n(e)owan,  ile,  samt  (muligvis)  med  ord  som 
I.  Snold,  I.  SnøUe  (Snolle,  SnuUe),  II.  snulle, 
snulre,  II.  snølle  (snolle),  I.  Snelle,  Snor, 
I.  Sene,  Nerve,  snovsk) 

A.  trans. 

I)  (ved  omdrejning  i  en  retning  af  den  ene 
ende  og  fastholden  ell.  modsat  omdrejning  af  20 
den  anden)  paavirke  et  aflangt  (traordf ormet) 
legeme  eU.  (jf.  bet.  2)  et  bundt  af  saadanne, 
saa  at  en  række  punkter,  der  opr.  laa  i  lige 
linie,  forskydes  m.  h.  t.  deres  indbyrdes  plads 
og  kommer  til  at  forløbe  som  en  skruegang 
ell.  spiral;  navnlig  m.  h.  t.  et  bundt  taver, 
traade,  dugter,  straa  osv.,  der  ved  at  tvindes  om 
hinanden  kommer  til  at  hænge  bedre  sammen: 
tvinde,  spinde,  ell.  (spee.  fys.)  m.  h.  t.  en 
kompakt  (metal)traad,  der  ved  omdrejning  om  30 
sin  akse  (torsion)  opnaar  en  vis  spænding  eller 
fjederkraft;  dels  m.  obj.,  der  betegner  materialet 
(taverne,  hørren  osv.),  dels  m.  obj.,  der  be- 
tegner resultatet  (traaden,  rebet,  simen  osv.). 
I.l)  i  egl.  bet.  at  snoe  litser  .  .  tiåd.Moth. 
S577.  Negerne  (bindes)  med  Baand,  som 
knyttes  eller  snoes  af  Rugstraa.  JPPraAi. 
AC.67.  *jeg  Hjulet  maa  træde,  |  Jeg  Hørren 
maa  snoe,  jeg  maa  Guldtraaden  væde. 
Hauch.SK.64.  Al  Slags  Garn  er  spundet  40 
(snoet)  mod  Solen.  Funch.MarO.45.  Hun  har 
snoet  Traaden  alt  for  haardt.  VSO.  om  Vin- 
teren snoede  man  Garn  og  flettede  Klæder. 
JVJens.Br.l66.  de  flade  Gjorde  .  .  fremstilles 
af  flere  Dugter,  som  lægges  ved  Siden  af 
hinanden,  vekselvis  snoede  til  højre  og  til 
\enstTe.Sal.*XIX.981.  \\  sno  reb,  frem- 
stille reb  ved  snoning;  slaa  (III.5.8)  reb.  Moth. 
S577.  Min  Fader  havde  ført  os  ind  i  en  Reber- 
bane paa  Engen,  for  at  vi  skulde  see,  hvor-  so 
dan  Rebene  bleve  snoede.  Haueh.MfB. 142. 
Strange. P. 1. 84.  talem.  (1.  br.):  der  kan  ikke 
snos  reb  til  ham  af  den  hamp,  0:  han  kan 
ikke  blive  straffet  (egl.:  hamgt)  paa  det  grund- 
lag. HPHanss.T.lV.201.  sno  reb,  baand 
af  sand,  se  u.  I.  Reb  l.i  slutn.,  II.  Sand  1.8. 
sno  simer,  se  Sime  1. 1|  sno  op.  1.  (jf.  opsno 
1;  1.  br.)  sno  noget  (navnlig:  en  haar fletning), 
saaledes  at  det  kommer  til  at  indtage  en  op- 
rejst, oprullet  stilling.  *Hun  snoede  op  sit  m 
gule  Haar,  |  Hun  førte  sig  i  Kof te.  Winth.V I. 
130.  jf.  smst.X.163.  2.  (jf.  opsno  2)  sno  noget 
sammensnoet  (et  tov  osv.)  den  modsatte  vej, 
saa  at  det  skilles  ad.  Levin,  sno  sammen 


(jf.  sammensno/  Moth.S577.  at  snoe  flere 
Traade  sammen.  F/SO.  Ved  (rebslagning) 
sørger  man  altid  for  at  sno  de  enkelte  Ele- 
menter sammen  i  modsat  Retning  af  den, 
hvori  de  selv  er  snoede.  Sal.*XIX.981.  \\  (jf. 
dreje  sp.926*)  uden  obj.,  i  forb.  m.  paa  (II. 
14.1 ),  m.  særlig  tanke  paa  handlingens,  bevæ- 
gelsens varighed  ell.  gentagelse.  T.  snoede  paa 
sit  OweTskæg.Søiberg.KK.II.96.  ||  (jf.  bet.  12 
samt  Snosøjle  olgn.;  1.  br.)  give  (en  søjle,  et 
ornament)  en  skruet,  spiralagtig  („snoet")  form. 
snoe  et  Pilleskaft.t;4p/».^1759^.  jf.:  *Bør8en 
snor  sit  Dragespir  |  imellem  Havn  og  Slot. 
Rørd.SD.8.  1^)  billedl.  ell.  overf.  Digtet 
(er)  mærkeligt  ved  sin  Stemning,  snoet  af 
mange  Traade.  HBrix.( BerlTid.  **/»1940.M.8. 
sp.2).  II  t  ^'  ^'  ^-  listigt  ell.  løgnagtigt 
paafund  (jf.  (op)spinde  i  lign.  anv.).  Hvor 
artig  véd  de  at  snoe  deres  onde  gerninger. 
Moth.S577.  talem.:  Hånd  kand  snoe  en  løgn 
uden  tén.smst.  (han  kan)  sno  en  løgn  op 
under  sine  fødder  (ell.  op  af  jorden^, 
se  Løgn  1.2. 

2)  anbringe,  lade  forløbe  i  spiral,  i 
slyngninger  eU.  i  bugter  (undertiden  ogs.: 
i  rundkreds,  cirkel);  især:  vikle,  slynge, 
vinde  noget  (et  baand,  en  ranke  osv.)  om 
eU.  (m.  overgang  til  bet.  1:)  sammen  med 
noget  andet  (saa  at  det  omslyngede  fastholdes 
af,  sammenknyttes  med  ell.  støtter  det  omslyn- 
gende); især  i  forb.  m.  præp.-led  m.  om.  hans 
kappe  var  snoedt  om  hans  venstre  arm. 
Moth.S577.  »medens  Krandsen  om  min  Tin- 
ding snoes,  I  Den  snoes  om  alle  Tindinger 
tÆge.  Bagges. Gieng. 58.  *Luna  sit  Sølver- 
baand  |  Snoer  om  Endymion.  Heib.Poet.III. 
468.  *1  mine  sorte  Lokker  |  Blev  snoet  Co- 
rallen  Tød.Winth.HF.88.  den  ene  Ende  af 
det  andet  Stykke  Stationskabel  snoes  fast 
til  den  frie  Ende  af  det  første  Stykke  Kabel. 
MeddRytt.23.  (staaltraaden  til  en  tøjklemme) 
blev  snoet  som  en  Spiia[.Pol.*/iil938.Sønd. 
14.sp.l.  billedl.:  den  lille  ordsnilde  Mand 
(tog)  til  at  sno  sin  Tale  i  store  Vindinger. 
ZakNiels.K.137.  sno  i  kurre(r),  se  u.  I.  Kurre 
2.1.  (kunne)  sno  en  om  sin  (lille)  finger 
olgn.,  (kunne)  faa  en  til  at  gøre,  hvad  det  skal 
være  (jf.  u.  Finger  2.i).  Damerne  havde  .  . 
en  Magt  til  at  sno  sig  om  Folk  og  sno  dem 
om  Fintene.  Goldschm.F VI. 321.  Lærer  F. 
og  Due  er  i  Bestyrelsen,  og  dem  kan  han 
sno  om  sin  LiilehngeT.ErlKrist.BT.131.  \\ 
føje  (flette)  den  ene  haands  fingre  ind  mellem 
den  andens  ell.  (jf.  omsno  sp.  616**;  nu 
næppe  br.)  slynge  sine  arme  rundt  om  noget. 
Bange  slog  mit  Hierte  for  dig,  Othar!  blev 
hun  ved,  og  snoede  sine  Hænder  om  hans 
Liv.  Suhm.(SkVid.X.99).  (hendes)  fingre  er 
lange,  hun  kan  sno  dem  saa  smidigt  i  hin- 
Anden.  HRaage.DagHrude.(1906).29.  jf.:  Ær- 
kebiskoppen strækker  sig  og  snor  Liv  i 
de  døde  EfBndeT.KMunk.ChrII.40.  Hlledl: 
♦Venskab  sine  Arme  snoer  |  Om  hele  dette 
Klynge.Bagges.Ungd.II.163.  ||  sno  af,  (1.  br.) 


1163 


sno 


sno 


1164 


vikle  noget  (et  baand  osv.)  af,  som  var  vundet 
om  noget  andet.  Moth.S577.  elektrikeren 
snoede  beviklingen  af  j 

3)  (nu  kun  dial.;  jf.  bet.  9)  sætte  (et 
legeme)  i  roterende  bevægelse  om  en  akse 
(uden  at  bibringe  det  en  ændret  form);  dreje. 
♦Den  store  Hercules  han  der  (o:  i  under- 
verdenen) fant  Møller  snoe.Holb.Metam.85. 
Snoe  Hatten  (i  forlegenhed).  GHMuller. 
Dånisch-deutschesWorterbuch.(1800).319.  sno  lo 
en  Slibesten.  t7/F.  ||  i  forb.  sno  om.  Snold 
.  .  Er  et  tingest,  som  kand  snoes  om.  Moth. 
S577.   Oehl.XXXI.235. 

4)  (jf.  bet.  10 ;  nu  kun  dial.  ell.  som  laan  fra 
no.)  dreje  noget  (om  en  akse),  saaledes  at  det 
kommer  til  at  indtage  en  ny  stilling,  vende  en 
anden  side  mod  beskueren;  vende.  i.\)i  egl.  bet. 
*(kragen)  har  forglemt  sin'  Eg  (o :  æg)  at  ven- 
de I  Og  sno  dem  tvert  og  offver  ende.  Rætter- 
gang,HvorledisKragenblefanklaget.(1701).BP.  20 
(han)  snoede  .  .  Ryggen  til  hende,  og  gik  ud. 
Suhm.III.31.  (han)  vilde  dreje  hendes  An- 
sigt om  til  sig.  Han  fik  det  ogsaa  vendt  — 
da  narrede  hun  ham  og  snoede  rask  Ansigtet 
den  anden  Yej.JVJens.FD.SO.  sno  Baaden. 
UfF.  jf.:  han  .  .  snoede  lidt  paa  sig. Bregend. 
HB.17.  billedl:  *Ach,  Venskab  og  Troo,  | 
Som  alt  efter  Lykken  veedst  Fløyet  at  snoo ! 
Kingo.SS.III.215(jf.  I.  Fløj  I.3;.  Det  er 
med  (separatister),  som  med  Søefarende  3o 
Folk,  hvilke  .  .  stedse  maa  snoe  Seilene  efter 
Vindens  I>Tilt.Holb.Ep.I.290.  i  det  samme 
snur  han  Hovedet  og  ser  sig  tilbage.  T/ii^ 
Jens.VA.1.52.  ||  i  forb.  sno  om.  da  jeg  treen 
tU  og  vilde  kysse  dig,  snode  du  icke  Næsen 
om,  og  vendte  mig  Nacken  til?  KomGrønneg. 
1.203.  Erik,  som  mærkede  Listen,  snoede 
Fadet  om.  Suhm.Hist.1. 417.  Grundtv.Saxo.I. 
230.  II  t  talem.  (vi  skal)  stille  os  alle  an  mod 
ham,  ligesom  hånd  var  Herren  paa  Gaarden,  40 
saa  at  hånd  icke  skulde  vide,  hvorledes 
hånd  var  snoet  eller  yent.Holb.Jep.I.S. 
4.2)  overf.  (ofte  i  tautologisk  forb.  m.vende); 
især  i  udtr.  for  at  betragte,  overveje  noget 
fra  alle  sider,  paa  alle  maader  (for  at  komme  til 
en  ny  og  bedre  opfattelse).  *Hvor  man  ham 
vilde  snoe,  hvor  man  ham  vilde  vende,  |  Hvad 
Kunst  man  brugte,  saa  man  klarlig  seet  har,  | 
Hånd  af  Natturen  skabt  til  Spinde-Kierling 
\a,T.  Holb.Paars.234.  hvordan  jeg  vender  og  so 
snoer  Sagen,  saa  gaar  den  dog  over  min  For- 
stand, KomGrønneg. 1 1. 35.  Ruge.FT.204. 

5)  (nu  næppe  br.)  vende,  krænge  inder- 
ell.  undersiden  af  noget  udad  ell.  opad. 
5.1)  m.  h.  t.  klæder:  vende.  Klæder,  hvilke 
man  lader  snoe,  vende,  oppudse,  omskiære 
og  omi&T\e.Holb.MTkr.529.  5.2)  m.  h.  t. 
grønsvær  olgn.  At  oprive  den  tørre  og  med 
Moos  begroede  Græsmark,  at  snoe  og  vende 
den  .  .  er  nyttigt.  OeconJourn.1757.265.  5.3)  eo 
krænge  skindet  af  (et  dyr);  flaa.  at  snoe 
en  ål,  en  hare.  Moth.S577.  5.4)  (vel  overf.  anv. 
af  bet.  6.3;  jf.  i  sa.  bet.  f  besno.  Kalk.V.88) 
bedrage;  snyde.  Moth.S573. 


B.  refl.  sno  sig. 

6)  (jf.  bet.  1)  om  langagtigt  legeme  (især 
traad,  garn,  haar  olgn.):  anbringe  sig, 
lægge  sig,  vride  sig,  være  tvundet  i 
spiral,  i  skrueform  olgn.  vodden  (o: 
fiskegarnet)  har  snoedt  sig.  Moth.S 57 7.  Jeg 
længes  efter  at  rede  dit  Haar  og  se  Krøllerne 
sno  sig  i  Kammen.  KMich.LM. 128.  Røgen, 
der  stilfærdig  .  .  snor  sig  op  fra  Arnestedet. 
NatTid.^*/iil913.M.Till.2.sp.3.  traadene  hav- 
de snoet  sig  sammen  j  ||  sno  sig  op,  om 
noget  sammensnoet:  vikle  sig  op  (saa  de 
enkelte  dele  frigøres).  LSal.XI.120.  enden  af 
relset  havde  snoet  sig  op  j 

7)  (jf.  bet.  2)  forløbe  i  slyngninger, 
spiraler,  bugter,  krumninger;  slynge 
sig;  bugte  sig;  vinde  sig.  (navnlig  om 
plante  stængler  ell.  vandløb,  veje  olgn.;  sjæld- 
nere (med  tanke  paa  den  slyngede  bevægelse; 
jf.  bet.  S)  om  slangef ormet  krop  ell.  lem); 
ofte  i  forb.  m.  præp.-led  m.  om.  snoe  sig  i 
bugter.  Moth.S577.  *Alt  da  snoede  den  grønne 
Humle  I  Sig  ad  den  Kirkeside.  Oehl.XXIV 
157.  *Saa  frydelig  snoe  de  (0:  bækkene)  sig 
fra  Eng  |  Op  under  de  grønne  Linde.  Grundtv. 
Høitids-P salmer.  (1826).  5.  *  Weichselfloden 
snoer  sig  langsomt  under  Krakaus  Muur. 
Hauch.SD.1.83.  (en  øgle)  snoede  sig  om 
(Chr.VI:  kom  paa;  1907:  hængte  sig  fast 
ved^  hans  llBiSinå.ApG.28.3.  (vejen)  snor  sig 
op  imod  den  skyhøje  Tyrolergrænse.  »Sfc/i;. 
(Foraarsbogen.(1917).39).  Fra  deres  hæle- 
løse  Sko  snoede  sig  sorte  Krydsbaand  hen 
over  deres  hvide  Bomuldsstrømper.  Æ/C/»n- 
stians.0.1.9.  i  udtr.  for  at  omslynge  med 
armene,  omfavne  (ømt,  lidenskabeligt):  *At 
Sara  om  min  Hals  sig  snoede  |  Og  kyssed 
mig  mit  Ansigt  vaadt,  |  Var  —  som  hun 
sagde,  og  jeg  troede  —  |  Af  lutter  Angst 
og  Rædsel  hlot.Winth.XL202.  billedl:  *Ach! 
at  jeg  kunde  snoe  mig  om  |  Dit  Kors,  din 
Angest,  Død  og  Yine.  Bror  s. 30.  jf.  Goldschm. 
FVI.321(se  ovf.  sp.  1162^^^).  \\  i  forb.  m.  præp. 
i.  *Da  snoede  vore  Hænder  sig  paa  een  Gang 
I  Med  dobbelt  Kraft  og  Ømhed  i  hinanden. 
Oehl.VI.205.  Moderens  Haand,  der  havde 
snoet  sig  i  hans  Lokker. Goldschm.1. 151. 

6)  om  bevægelse  af  levende  væsen  (ofte  i 
forb.  m.  retnings-adv.).  8.1)  bevæge  sig 
(fremad)  med  bugtninger  af  kroppen 
(som  en  aal,  en  slange)  ell.  ad  en  bugtet, 
slynget,  ujævn  bane;  ofte  (m.  overgang  til 
bet.  8.b)  om  snigende  ell.  skyndsom  bevægelse, 
hvorved  man  søger  at  undvige  noget,  forblive 
uset  af  nogen  osv.  vige  og  snoe  sig  og  undgaae 
et  Hug.  Gram.Nucleus.801.  Hugormen  . .  sno- 
ede sig  som  en  A&l.  Grundtv.Saxo.il. 105  (jf.  u. 
bet.  8.3;.  Winth.X.91  (se  u.  Snog  sp.  117r*«). 
Jeg  snoede  mig  fra  Busk  til  Busk  derinde 
i  den  lille  E.Siye.Drachm.EO.201.  Farbro- 
deren vilde  trække  hende  ned  paa  sit  Skjød, 
men  hun  snoede  sig  ud  af  hans  Arm, 
Baud.KK.44.  „Der  er  Gedden!"  raabte  Skal- 
len ..  „Man  maa  sno  sig,"  sagde  Aalen. 


1165 


sno 


1166 


Og  een,  to,  tre  var  den  dybt  nede  i  Dyn- 
det. C  Ew.Æ. VI. 2L  billecU.:  Egennyttes  Tun- 
ge er  glat,  som  den  glatteste  Åal,  og  kan 
snoe  og  vende  sig  i  de  forunderligste  Bug- 
ter og  KinmmngeT.  Argtis. 1770. Nr.4.3.  ||  i 
forb.  m.  (rundt)  om(kring).  »Slangen  .  .  | 
snoer  sig  forgieves  om  i  store  Bugter,  |  Og 
kan  ey  naae  den  Hellige,  han  hader.  £u;. 
(1914). 1.140.  en  gammel  Kat  snoede  sig 
rundt  omkring  hende.  FrSneed. 1. 10.  (degnen)  {o 
snoede  sig  med  udtryksfuld  Deltagelse  om 
den  sergende  F&deT.Pont.F.I.llO.  8^)  (iscer 
dial.;  jf.  bet.  li)  have  hurtige,  adrætte 
bevægelser;  ogs.:  skynde  sig  (Feilb.). 
hvilke  Hænder  der  dog  sad  paa  den  Pige, 
og  hvor  hun  kunde  sno  sigl Rotpel.Høgholt. 
(1868).301.  En  kvinde  lærer  ikke  at  sno  sig, 
førend  hun  får  en  5,  6  (o:  børn)  om  sig. 
Krist.Ordspr.309.  UfF.  jf.:  Folkene  i  Baa- 
den:  *„Nu  er  Tid  ;  |  Odder  (o:  baaden),  snoe  20 
dig!  I  Træk  med  Flid,  |  Rask  og  modig!" 
Ew.(1914).III.194.  8.3)  overf.:  optræde, 
handle,  tale  behændigt,  listigt,  saa  at 
man  undslipper  en  fare,  undgaar  at 
støde  an,  opnaar  en  ønsket  fordel  osv.; 
undertiden  m.  nedsæt,  bibet.  af  mindre  oprigtig 
ell.  hæderlig  optræden,  (ofte  i  forb.  som  han 
forstaar  ell.  ved  at  sno  sig^.  Hånd  véd 
at  snoe  sig.Moth.S573.  Eolb. Paars. 40.  *(han) 
den  Kunst  forstod,  |  At  snoe  sig  naar  han  30 
var  stedt  i  Knihe.TBruun.Skr.33.  *Men  De 
kan  troe  mig,  |  At  jeg  skal  snoe  mig,  |  Saa 
jeg  mig  ogsaa  snart  en  Kjærest  ldLa.eT.Heib. 
Poet.VI.216.  i  forb.  sno  og  vende  sig: 
*Hand  aldrig  bliver  lærd,  hvor  hånd  sig 
snoer  og  vender. Holb.Paars.126.  jf.:  jeg 
haaber,  at  De  veed  at  vende  Dem  i  dette 
vanskelige  Forhold,  for  ikke  at  sige,  at  snoe 
Bem.Cit.l832.(Hjort.B.II.98).  sno  sig  som 
en  aal  (se  u.  I.  Aal  I.2)  ell.  (nu  1.  hr.)  en  40 
slange.  Bagges. Ep. 291.  sno  sig  i  en  snæ- 
ver vending,  se  Vending.  ||  i  forb.  m.  adv. 
eU.  prcep.-led,  der  angiver  retning  (ud  af,  bort 
fra,  gennem  noget).  Videre  vilde  Oxenstieme 
ey  udlade  sig,  men  snoede  sig,  saaledes  som 
band  best  kunde,  ud  af  denne  Handel. 
Slange. Chr IV 856.  man  bedrager  sig,  naar 
man  tænker  at  gribe  Deres  Velbyrdighed 
og  holde  Dem  vel  fast;  thi  De  snoer  Dem 
bort  imellem  Hænderne,  som  en  Aal.  Biehl.  50 
DQ.III.160.  »Der  er  en  (som)  har  vidst,  | 
At  snoe  sig  igjennem  med  Lempe  og  List. 
Blieh.(  1920 ).V  1.125.  Han  havde  med  sin 
paa  Udveie  rige  Aand  nu  i  saa  mange  Aar 
snoet  og  vendt  sig  gjennem  de  voxende  Van- 
skeligheder. ^U«n./.i32.  Ved  saadanne  Filur- 
Svar  kunde  han  sno  sig  ud  af  visse  Klemmer. 
KM  Kofoed.  Bornholmske  Særlinge.  (1934).  11. 
især  i  forb.  sno  sig  fra  (noget  ell.  nogen),  de 
slette  Betientere  .  .  have  dog  undertiden  den  m 
Lykke,  at  snoe  sig  . .  fra  deres  Uretfærdighed. 
JSneed.IV.218.  »Glat,  jeg  mærker,  er  hvert 
dit  Ord,  I  Let  det  sig  fra  Begrebet  snor. 
Grunåtv.PS.VI.60.  »Jeg  seer,  liden  Else,  du 


kan  dig  fra  mig  %noe.Winth.VI.201.  hendes 
Snoen  sig  fra  alt,  hvad  hun  har  gjort,  firan- 
des.(JLange.I.iii).  Feilb.  styrende  inf.:  en 
Contract  .  .  som  W.  ikke  vil  holde  sig 
efterretteligt,  og  snoer  sig  fra  at  opfylde. 
Stampe.IV.23.  8.4)  (sj.)  overf.,  om  tanke: 
bevæge  sig  ad  slyngede  (vanskelige,  trui- 
viklede,  højspændte)  baner.  *  Hvordan  det 
skeer  (at  Jesus  selv  kan  være  til  stede  i  brødet 
og  vinen)  det  veed  jeg  ey,  |  Hånd  har  ey 
vildet  viist  den  Vey,  |  Min  Sands  saa  høyt 
sig  ey  bør  snoo,  |  Det  er  mig  nok,  hans  Ord 
at  troo.Kingo.SS.III.210.  jf.:  (Grundtvig) 
snor  sig  frem  til  at  kunne  hævde,  at  (osv.). 
GadsMag.1937.298. 

9)  (jf.  bet.  3;  nu  1.  br.)  rotere,  dreje, 
snurre  rundt  (om  sin  akse).  *0,  Stolthed! 
.  .  du  est  Støv,  I  Et  Fnug,  som  sig  for  Vinden 
snoer,  |  Og  synker  atter  ned  til  Jord.Oehl. 
XIX.216.  især  i  forb.  sno  sig  som  en  top 
olgn.  Cit.ca.l710.(GkS799.5).  •(dansemeste- 
ren) Snoer  sig  som  Top  paa  Taaens  Tip. 
'Winth.II.124.  jf.:  Hun  kan  sno  sig  i  en  dans 
som  en  kyssel  (0:  top).  Krist.Ordspr.309. 

10)  (jf.  bet.  4;  nu  især  dial.  ell.  som  laan 
fra  no.)  dreje  sig  (om  sin  akse),  saa  at  en 
anden  side  vender  frem,  ud  (mod  betragteren); 
vende  sig  (omkring).  Hvor  man  snoer  sig, 
saa  er  der  intet  andet,  end  Støien  og  Larmen. 
Skuesp.V114.  (han)  standsede  .  .  snoede  sig 
mod  Skoven,  i  hvilken  han  forsvandt.  iSIicA. 
(1920). XXV.  118.  Han  snoede  sig  ikke  hur- 
tig nok  til  at  dølge  et  Par  Taarer.sms^ 
XXV  III. 25.  Feilb.  UfF.  talem.:  Sno  dig, 
Maren,  nu  er  det  dag.Krist.Ordspr.610.  hun 
førte  sin  kraftige  Skikkelse  frem  mod  Stor- 
men med  en  Holdning  som  et  Karlfolk,  men 
Gang  efter  Gang  maatte  hun  snu  sig  for  at 
trykke  Skørterne  ned  om  sig.  Søiberg.SK.69. 
ThitJens.VA.I.108.  jf.  bet.  8.1 :  Hun  forsøgte 
at  snu  sig  tn.Woel.MitLivsElvira.(1930).lll. 
II  i  forb.  som  sno  sig  bort  ((hun)  snuede 
sig  bort,  i  det  samme  jeg  vilde  kysse  hende. 
smst.109)  ell.  om  ell.  omkring  (Slange.Chr 
IV 1295.  Blich.(1920).XXVIII.23.  Feilb.). 
jeg  .  .  snoede  mig  om  paa  Hælen.  Oehl. Er. 
1.77.  hun  bortsvævede  nogle  Fjed  —  stand- 
sede —  stod  som  grundende  —  snoede  sig 
om  igien.Blich.(1920).XXX.107.  SærUg  hu- 
sker jeg  hans  Drejning,  naar  han  naaede  til 
den  modsatte  Væg  og  haabløst  snoede  sig 
om  for  at  tiltræde  Tilbagetravet.  ^To^Aan«. 
WB.82.  Feilb.  Ole  ..  snuede  sig  halvt  om 
mod  ham.  Søiberg.FLP.178. 

11)  t  forandre  sig.  »man  ej  veed  hvad 
saadan  Kat  kand  hende,  I  Hvorledes  Verden 
sig  for  ham  kand  snoe  og  vende. Holb. 
Paars.313. 

C  part.  snoet  bnigt  som  adj. 

12)  (jf.  ssgr.  som  højre-,  krum-,  mild-  (1), 
skrue-,  spiral-,  venstresnoet^  til  bet.  1  (og  S): 
som  har  (eU.  synes  at  have)  været  gen- 
stand for  snoning.  Spinding  er  Tavernes 
Ordning  i  tynde,  snoede  Legemer  af  ringe 


ai67 


ISno- 


Snobberi 


1168 


Tykkelse. NordConvLex.Y359.  to  Kjæder  af 
puurt  Guld  .  .  af  snoet  Arbeide  (Chr.VI: 
s&mmensnoede).  2 Mos. 28. 14.  et  elegant  snoet 
Oyeiskasg.Pol.'/iWél.é.sp.é.  hun  havde  et 
snoet  Tørklæde  to  Gange  om  Hovedet. 
Bl&T.  II  (hot.)  spec.  om  maade,  hvorpaa 
kronUadene  er  sammenfoldet  i  knoplejet  (hos  de 
snokronede).  Tychsen.A.L177.  Kronen  er 
meget  alm.  snoet  i  Knoplejet. /Sai.'XZ/.S^fi. 
snoet  knopleje.  Drejer. BotTerm.44.  e.br. 
II  (jf.  ssgr.  som  Sno-brød,  -søjlej  som  i 
sin  form  efterligner  ell.  minder  om  sno- 
ning; navnlig  om  søjler,  (drejede)  hen  paa 
møbler  osv.  Snoet  Støtte  (o:  søjle). vAph. 
(1764).  Han  .  .  havde  en  Slags  Levevej  ved 
at  gaa  omkring  i  Skoven  og  finde  „snoede" 
Stokke.  JHelms.G.129.  et  massivt  Skrin  .  . 
stod  ved  den  ene  Væg  paa  fine  snoede  Ben. 
AndNx.PE.III.104.  \\  (jf.  dreje  4.2;  nu 
næppe  hr.)  m.  h.  t.  (smuk)  legemsbygning. 
♦Hvor  deilig  snoet  er  denne  Axm\Aarestr. 
SS.V233.  II  snoet  ved,  (forst.,  snedk.)  ved, 
hvis  taver  ligger  efter  en  skruelinie  uden  om 
træets  akse.  ForstO.  FagOSnedk.  ||  (ænyd. 
tresnod;  fagl.)  som  sidste  led  i  ssg.  m.  talord 
som  to-,  tre-,  tvesnoet,  sammensnoet  af  to, 
tre  traade  olgn.  en  tvesnoet  tråd  hvor  de  to 
tvind  ligger  løst  ved  siden  af  hinanden. 
Grønh.MM.139(hilledl.).  Herrecykle  .  .  stor 
Sadel  med  tresnoede  Fjedre.  PolitiE.Kosterbl. 
"/»1925.2.SP.2.  tosnoet  og  beviklet  Traad. 
JohsBrøndst.DO.I.318. 

13)  (jf.  slangesnoet^  til  bet.  2:  som  for- 
løber i  bugtninger,  slyngninger;  bugtet; 
slynget.  Moth.S577.  den  ringeste  Bugt  af 
den  snoede  Vei,  hans  Elskov  har  betraadt. 
CBernh.IX.233.  den  halvglemte  Fødeby  ved 
den  snoede  Fjoiå. Nathans. MP. 271.  en  snoet 
Vandring  ad  den  knagende  Køkkentrappe. 
JacPaludan.  E  V59. 

14)  (jf.  bet.  1.2,  8.3  samt  dreje  4.3,  sml.  ogs. 
8V.  dial.,  skaansk  snoen,  driftig,  rask,  om- 
tænksom  (Rietz.645),  no.  dial.  snuen,  samt 
no.  dial.  snodig,  smidig,  rask,  snurrig;  jf. 
snovsk;  nu  ikke  i  rigsspr.)  smidig  (i  om- 
gængelse); omgængelig  (?).  blond  af  Ansigt, 
med  nogen  embonpoint,  snoet  af  Væsen. 
Klevenf.RJ.88.  ||  hertil  vel  mildsnoet  (s.  d.; 
jf.  mildsnoende  samt  snomild j. 

Sno-,  i  ssgr.;  især  i  ssgr.  til  sno  1-2. 
-abe,  en.  I )  (zool.,  1.  hr.)  d.  s.  s.  Snohaleabe  1. 
Bl&T.  Snoaber  .  .  udviklede  med  Gribe- 
FizXen.Pol.''hxl940.6.sp.5.  2)  (vulg.,  1.  hr.) 
som  skældsord  (jf.  Snotabe^.  Ingen  Person- 
hgheder  mod  den  fraværende  Dame,  din 
gamle  Snozhe\Fallada.B.365.  den  beskid- 
te, lille  Sno&he.Cheyney.DenneManderfarligl 
(overs.l938).122. 

Snob,  en.  [snm&j  flt.  -ber.  (i  sidste 
halvdel  af  19.  aarh.  optaget  fra  eng.  snob 
(med  mere  ubestemt  nedsæt,  bet.;  navnlig 
kendt  fra  Thackeray.TheBookofSnobs.(1848)); 
jf.  Snobber  samt  Gnub)  person,  der  sø- 
ger at  indynde  sig  hos  fornemme,  mæg- 


tige ell.  ansete  personer,  praler  af, 
vigter  sig  med  fine  bekendtskaber  og 
forbindelser  ell.  forsøger  at  give  det  ud- 
seende af,  at  han  har  ædlere  interesser  og 
tilbøjeligheder,  end  han  i  virkeligheden  har 
(jf.  ogs.  Rubow.(NatTid.^*/*1938.11)).  Den, 
der  beundrer  jammerlige  (eng.  orig.:  mean^ 
Ting  paa  en  jammerlig  Maade  (orig.:  meanly^, 
er  en  Snob  (Wied.8n.21:  Den  der  er  foragte- 

10  lig  nok  til  at  krybe  for  Idioter,  er  en  Snob!^ 
—  maaske  det  er  den  retteste  Definition 
paa  Karakteren.  Thackeray.Snohberne.(overs. 
1864).18.  Meyer.^  „Rektoren",  der  ogsaa  var 
Byraadsmedlem,  gav  den  intelligente  Snob, 
smilende  med  det  ene  Øje  til  Byfogden,  som 
til  den  Eneste,  der  forstod  ha,ra.  Sehand.BS. 
392.  Du  er  en  Snob,  naturligvis  er  du  det! 
Du  skal  jo  frem.  Og  du  længes  efter  at  drikke 
en  Kop  Te  i  en  fin  Forsamling  af  smukke 

20  Løgnhalse.  JMagnus.B.99.  I  ethvert  Menne- 
ske bor  der  en  lille  Snob. AWinding.Vag.51. 
II  ofte  i  ssgr.  sow  Adels-  (Pol.*U1897.2.sp.2), 
Kundskabs-  (Rubow.(NatTid.^yd938.11. 
sp.2)).  Kunst-,  Litteratur-  (Rosenkrantz. 
H.62),  Musik-  (Wied.Sn.282),  Pengesnob 
(Pol.*/al897.2.sp.2)  ofl.  snobbe,  v.  ["snooba] 
-ede.  vbs.  jf.  Snobberi,  (dannet  i  slutn. 
af  19.  aarh.  til  Snob)  være,  opføre  sig 
som    en    snoh.    I)   intr.,    især   i   forh.  m. 

30  præp.  for.  de  russiske  Studenter  .  .  laver 
Batalje  og  bliver  knuttede,  fordi  de  ikke  vil 
blive  ved  med  at  snobbe.  JFJens.D.ii.  den 
borgerlige  snobber  for  Adelen,  den  adelige 
for  Rigdommen,  og  alle  snobber  for  Kon- 
veniensen. JLl^indmgi.yag.lSJ.  jf.:  Sporvog- 
nen fører  gennem  en  Række  brede  Gader, 
hvis  Stil  snobber  ad  Verdensby  til.  BerlTid. 
*yiil921.Aft.3.sp.4.  II  snobbe  nedad,  opad, 
ved  overdreven  ell.  foregiven  høflighed  og  elsk- 

40  værdighed  søge  at  indynde  sig,  opnaa  noget 
henholdsvis  hos  sine  undergivne,  hos  folket, 
det  brede  lag  ell.  hos  sine  foresatte,  de  fornemme 
ell.  ansete,  han  .  .  har  (aldrig)  snobbet  hver- 
ken nedad  eller  o^ad.  Moltesen.(DTidsskr. 
1906.170).  J Magnus. EK. 32.  ||  snobbe  med 
noget,  (nu  næppe  hr.)  prale  med;  vigte  sig  af. 
(han)  snobbede  med,  at  han  havde  en  Kou- 
sine,  som  var  Konf erensraadinde.  »Sc/iand. 
YY.242.  2)  (nu  1.  br.)  refl.;  vist  kun  i  forh.  m. 

50  adv.  som  snobbe  sig  frem,  op,  i  vejret, 
opnaa  forfremmelse  ved  snobberi.  Ingen  kunde 
sige,  at  Konferensraad  V  havde  snobbet  sig 
op  ved  Smiger  og  Kryberi.sms<.2(?.  udan- 
nede Personer,  som  skaber  sig  dannede  og 
vil  snobbe  sig  i  Vejret,  smst.  225.  D&H. 
snobbe  sig  frem  til  Ordener  og  andre  For- 
dele. Riget.^''/»1912.4.sp.3.  Snobber,  en. 
(til  snobbe;  1.  br.)  person,  der  snobber; 
snob.  CollO.  Snobberi,  et.  flt.  -er.  (eng. 

60  snobbery;  til  Snob  ell.  snobbe;  jf.  Snobisme) 
det  at  være  ell.  opføre  sig  som  en  snob; 
handlingen  at  snobbe;  den  karakteregen- 
skab at  være  snobbet,  hvilket  uendeligt  Snob- 
beri (eng.  orig.:  snobbishness^  Universitets- 


1169 


snobbet 


Snos 


1170 


Systemet  giver  Anledning  til.  Thackeray. 
Snobbeme.(overs.l864).87.  (Chr. Richardt)  har 
sunget  Danmarks  Lov  saa  ægte  og  følt, 
som  det  ikke  er  sket  paa  mange  Tider, 
fjærnt  fra  Snobberi  og  fra  Deklamation. PoJ. 
"/itl889.1.sp.4.  »Vi  kryber  Aaret  rundt 
for  Byrd  og  Rang  .  .  |  støt  vandrer  Snob- 
beriets Sot  sin  G&ng.  Drachm.BK.i.  Han 
var  fuldkommen  fri  for  æstetisk  Snobberi. 
HarNiels.(UgensTilskuer.VII.(1916ll7).62). 
et  Snobberi  nedad.  JVJens.(Pol*/i9l936.15. 
sp.4).  I.  snobbet,  adj.  [^snmhdt]  {til  Snob; 
;■/.  eng.  snobbish)  om  person:  som  er,  op- 
fører sig  som  en  snob;  om  handling,  egen- 
skab, forhold:  som  er  karakteristisk  for, 
minder  om  en  snob.  (jeres  søsters  ægteskab 
med  greven)  kan  kaste  Glans  over  Jeres 
snobbede  FoTlssnge]igYied.Esm.KF.204.  snob- 
bede Vismænd  og  snobbede  Lapse !  IF t€d.5n. 
283.  Det  er  snobbet  og  latterligt,  siger  hun, 
at  sværme  for  en  Kammerjunker.  Nans.Kur- 
rerpaaTraaden.(1909).6.  ERode.MM.17.  her- 
til: Grundloven  —  som  man  jo  endog  med 
usigelig  Snobbethed  har  betragtet  som 
enKonge^&\e.EBrand.Fra85til91.(1891).10. 
TOppermann.KunstogLiviFlorens.  (1895).  70. 

n.  snobbet,  adj.  se  snuppet. 

snobe,  v.  se  II.  snaabe. 

(S  fSnobisme,  en.  [snco'bisms]  (fra  eng. 
snobbism;  til  Snob)  det  at  være  snobbet; 
snobbethed.  altid  søgte  han  princip mæssigt 
de  første  i  hver  Branche,  kan  vel  i  det  hele 
ikke  siges  fri  for  en  vis  Snobbisme.  Mantzius. 
SH.Y350.  At  en  Mand  holder  af  Adel  uden 
at  være  adelig,  det  er  foragtelig  Snobisme 
i  Hobens  Oine.FrPoulsen.MD.89. 

ISno-brød,  et.  (1.  br.)  franskbrød,  hvis 
overflade  er  formet  som  snoninger  ell.  flet- 
ninger; flet(te)brød.  Spejderne  .  .  bager 
Æbleskiver,  Snobrød.  BerlTid."/*1938.Aft.8. 
sp.2.  -bøg,  en.  (jf.  -e|;  1.  br.)  bøg  med  snoet 
vækst.  Det  er  en  rigtig  „Snobøg";  selv  de 
friske  Grene  hnMeT.Fleuron.SK.lSl.  -bør- 
ste, en.  S(  bladmosset  Funaria  (hygrometrica 
L.),  hvis  børste  er  proptrækkerf ormet  snoet  (og, 
naar  den  fugtes,  pludselig  snor  sig  op) 
(jf.  Sidemund).  Rostr.BP.131.  sa.Flora.IL* 
(1925).553. 

Snodder-,  t  ssgr.  ['snrnS'ør-]  (nt.  snod- 
der-,  snudder-  i  lign.  ssgr.;  udvidet  form  af 
Snot  (sml.  Fnadder  tH  Fnat^;  jf.  Snoddert, 
Snodrik;  vulg.,  1.  br.)  i  ubest.  nedsæt,  person- 
betegnelse eU.  skældsord  som:  Han  maa  gerne 
sige  om  mig,  at  jeg  er  en  Snodderfrø.B.T. 
*^  1*1931. 6. sp.4.  Snoddert,  en.  [•snroS'ari] 
ftt.  -er.  {vel  til  nt.  snodder  (udvidet  form  af 
rU.  snot,  snot;  jf.  slesvig-holstensk  snudder, 
snotnæse  (S))  ell.  til  jy.  snod  (et),  indskrænket 
person;  jf.  Snodder-,  Snodrik  samt  Snoldert 
2;  vulg.,  nu  1.  br.)  ubest.  nedsæt,  person- 
betegnelse  ell.  skældsord,  nu  stod  alle  de  Snod- 
derter  dér  og  uglesaa'  smaagrinende  en  deko- 
reret Mand.  RSchmidt.NH. 32.  Cit.l926.(Ordb 
S.(Kbh.)).  Snodrik,  en.  ['snmd're^]  flt. 


-ker.   (til  Snodder-,  Snoddert;  »tril.  u.  II. 

Didrik,  Fjobik,  Skid(e)rik;  vulg.  ell.  dial., 

nu  næppe  br.)  d.  s.  „Og  saadan  som  han  bar 

sig  ad  mod  sin  stakkels  Søster!"  .  .  „Ja,  da 

bar  han  sig  ad  som  en  Snodiik."  ScJumd. 

BS.409. 

snodsk,  adj.  se  snovsk. 

snodt,  perf.  part  til  II.  snyde  (s.  d.). 

Sno-eg,  en.  (jf.  -bøg;  1.  br.)  eg  med 

10  stærkt  snoede  grene;  spee.  som  navn  paa  en 
stor,  gammel  eg  ved  Jægerspris.  Rist.FT.186. 
I.  Snog,  en.  [sno^q;  ogs.  snå'q]  (den 
sidste  udtale  angives  af  M oth.S 57 8  (Snbg.  jf. 
APhS.  VI.  101. 108f.).  Rostgaard.  Lex.  S201b. 
Bredsdorff. KortRetskrivningsUjere.(  1826). 3.  Sv 
Grundtv.  Brenderup.§64.  jf.  Thorsen.36.74.82. 
UnivBl.I.379f.  sml.  stavemaaden  Snaag. 
HeU.Poet.7.  og  rim  som  Snog  oo  Krog.  Oehl. 
XXIX.111.178.  Stuck.S.16.  cvd  klog.  Grundtv. 

20  SS.I.235.  CV3  Aag,  Bog,  Kanetog.  Winth.X. 
91.296.  sa.D.(1828).27(men  Eddersnog  oo 
tog.  sa.EF.310)).  flt.  -e  ell.  (nu  kun  dial.) 
-er  (Schousbølle.Saxo.251.  jf.  Thorsen.74  samt 
Feilb.).  (ænyd.  snog,  glda.  (flt.)  snooger 
(Sydrak.152),  sv.  snok;  vistnok  sideform  til 
oldn.  snåkr  (som  tilnavn  ogs.  snokrj,  no.  dial. 
snaak,  sarnt  bornh.  snåga  og  oeng.  snaca, 
slange  (eng.  snake^  mnt.  snake  (ty.  schnake^, 
og  sammenhørende  m.  oht.  snahhan,  krybe; 

30  maaske  besl.  m.  snige.  Snegl,  II.  Snekke;  ;'/. 
I.  snoge,  snoget,  snovsk  (snogsk)  ||  et  andet  ord 
foreligger  i  Næbsnog  2,  bornh.  (Esp.496) 
tåjlsnog,  toldbetjent  (sv.  tullsnok^,  sv.  (dial.) 
snok,  en,  som  snuser  ell.  leder  efter  noget, 
tryne,  mule  (jf.  u.  Snag,  I.  Snosk^,  besl.  m. 
ænyd.  snoge,  snage,  se  snage;  hertil  vel:  *Vi 
Droskekuske  har  en  ækel  Snog,  |  Som  har  en 
nederdrægtig  Regnskabsbog,  |  Naar  man 
mærket  er  i  den,  |  Kan  (ingen)  \  Befri  os  for 

40  at  komme  op  i  Retten.  Ravnen.^*/tl882.f7J. 
sp.l.  samt:  „Snogene",  som  Smuglerne  kalder 
Toldvæsenet.  PoI.»Vi,i940.5.sp.4) 

I)  den  i  Danmark  almindelige  giftlese 
slange  Tropidonotus  natrix  (jf.  Kulsvier  2.2, 
Kæpslange  samt  Orm  1.2^;  i  zool.  spr.  ogs. 
om  (andre  arter  af)  slægten  Tropidonotus  og 
(i  videre  anv.)  familien  Colubridæ;  tidligere 
(og  dial.)  ofte  om  slange  i  al  alm.  (jf.  endnu 
ssgr.   som  Gift-,   Koral-,   Piske-,   Træsnog^. 

M  *Udi  det  unge  Græs  her  (o:  i  paradiset) 
Snaagen  aldrig  kiøh.Helt.Poet.7.  Saaledes 
som  Snogene  siges  at  pine  de  brede  Tudser 
til  at  udlægge  deres  Eg,  saaledes  vilde  jeg 
at  Pebersvendene  skulde  tvinges  til  at  op- 
drage (forældreløse)  Børn.  Ew.(  1914). II. 85 
(jf.  Feilb.III.436b^*).  *A1  Verdens  Qval  og 
Smerte  |  Kun  kommer  fra  den  Snog  (a:  mid- 
gaardsormen).Oehl.NG.(1819).124.  »Jag  Sno- 
gen bort,  som  sort  i  Græsset  hvisler.  OeW.F//. 

60  29.  Der  er  .  .  Folk,  som  forstaa,  at  binde 
en  Snog,  saa  at  den  ikke  kan  stikke.  Thiele. 
1 1 1. 122  (jf.  Feilb.III.436b*^a^  samt  binde 
sp.681*^,  Hugorm  sp.595^*^).  man  mener, 
at  „Snoge  i  Huse  bringer  Lykke".  Prem.Z)^. 


XX.    Bentrykt "/,  1941 


74 


1171 


Snog 


Sinogeham 


1172 


570(jf.  Feilb.IIL436a">s^).  DanmFauna.1.22. 
JySaml.5R.IV,1.215ff.  talem.  (I  br.):  Hvor 
en  Snog  faar  Hovedet  ind,  faar  den  snart 
Halen  bag  efter.  Man. 3554.  jf.  Drachm.KO. 
153,  II  m.  h.  t.  snogens  formodede  giftighed  (jf. 
Feilb.III.436a^'^  samt  Snogebid  og  ssgr.  som 
Bulme-,  Edder-,  Giftsnog^.  *Hvor  Snogen 
vandt  sig,  giftig,  soTt.Winth.Lyr.22.  jf.:  Alle 
Snoge  her  tillands  ere  ei  giftige,  i  det  ringeste 
ere  de  ei  synderlig  giftige  uden  i  heede  Som- 
mere  eller  i  meget  hedt  Veir,  og  naar  de  blive 
forskrækkede  eller  o'pirrede.Apot.f  1791). 444. 
fiskermundheld:  Den,  som  er  bidt  af  en  Snog, 
er  bange  for  en  k.a\.FlenslA.^Vxzl904.TiU.l. 
s'p.3.  II  (jf.  Orm  sp.  1282^\  Slange  sp.349^*; 
vist  kun  hos  Grundtv.;  m.  hentydning  til  synde- 
faldsberetningen  lMos.3.1)  om  djævelen.  *Det 
(o:  træet)  æde  de  af.  Guds  Ord  til  Spot,  | 
Saa  sledskelig  daarer  dem  Snogen !  G'rundfv. 
Udv.Y14.  *den  Snog,  |  Som  paa  Ondt  og 
Godt  er  klog.sa.SS. 1.235.  jf.  Slange  sp. 
349^*«-:  *De  (o:  helgene)  .  .  Trods  tør  byde  | 
Den  gamle  S n og. so-PS*. 77.326.  ||  i  sam- 
menligning. *kom  hun  ind  i  Gadestimlen, 
I  Hun  som  en  lille,  smidig  Snog  |  Sig  snoede 
siirligt  med  sit  Aag  |  Paa  Skuldren  let  igjen- 
nem  Ynmlen.Winth.X.91.  De  tog  hver  sin 
Ende  af  et  Stykke  Gummilakrits  i  Munden. 
Som  en  sort  Snog  bugtede  det  sig  mellem 
deres  Munde.  Rønberg.GK.88.  En  Tanke  .  . 
borede  sig  ind  paa  ham  som  en  Snog.  Erl 
Krist.St.38.  jf.  Slange  sp.  349'*«-:  *Jeg  (o: 
nissen)  kan  dig  alting  melde,  |  Snild  er  jeg 
som  en  Snog.  Winth.X.296. 

2)  (jf.  Bulme-,  Hofsnog,  Snogetøj,  I.  snoge 
1,  2.2,  snoget  2  samt  Hugorm  1  slutn., 
Orm  4,  I.  Slange  3;  nul.  br.)  om  krybende, 
sledsk  ell.  listig,  rænkefuld  person.  Am- 
berg.  Paa  Veien  til  Stadsfogden  traf  vi  Kam- 
mersvenden eller  Ridderen  —  som  han  jo  nu 
skal  være,  den  Snog /o;  om  forræderen  Rane). 
Ing.EM.III.63.  VSO.  Den  glatte  Snog  .  . 
med  de  foldede  Hænder  .  .  havde  røbet 
(hendes  hemmelighed).  LBruun.(Foraarsbogen. 
(1917).32). 

3)  (jf.  Eddersnog  samt  Hugorm  1  slutn., 
Orm  5,  I.  Slange  4;  nu  1.  br.)  om  hvad  der 
nager,  piner,  trykker  sindet.  ♦Bort  du, 
som  mig  omsonst  omsnærte  |  Med  glatte 
Ringe,  Tvivlens  Snog\Staffeldt.D.I.261.  *hvad 
hans  Øie  seer,  |  En  Snog  om  hans  Hjerte 
snører,  |  At  knap  det  aander  meei.  Winth. 
VI. 98.  *Klafferens  giftige  Snoge.  Blaum.AH. 
163. 

4)  (jf.  Hugorm  2;  vulg.,  1.  br.)  (lille) 
snaps  (brændevin).  B.T.*/*1932.9.sp.4. 

II.  ISnog,  en.  se  I.  Snav. 

Nnog-,  i  ssgr.  se  Snoge-,  -agtig,  adj. 
se  snogeagtig. 

I.  snoge,  V.  ['sno'qa,  'snå-qa]  -ede. 
(dannet  til  I.  Snog  som  orme  til  Orm,  II.  slange 
til  I.  Slange;  jf.  snoget;  1.  br.,  vist  især  (p) 
I)  intr.:  bevæge  sig,  krybe,  sno  sig  som 
en  snog;  vist  kun  overf.,  om  person,  og  navn- 


lig i  forb.  m.  præp.  for:  optræde  krybende, 
servilt  (over  for  nogen),  (tjenerne)  snogede 
.  .  forbi  mig  og  viste  deres  .  .  Færdighed  i 
at  bukke  og  løbe  op  ad  Trapper  paa  een 
Gang.  Bergs. PP.218.  Han  kalder  sig  Direktør 
(men)  er  paa  visse  Tider  af  Dagen  Inspektør 
i  en  Beværtning.  Du  skulde  se  ham  uden 
Direktørmaske  snoge  for  Publikum.  FBergf- 
strøm.HN.169.  2)  refl,.  2.1)  bevæge  sig  som 

10  en  snog;  forløbe  i  slangebugtninger; 
sno  sig.  Ingen  banede  Veje  fører  gennem 
disse  Skove  .  .  men  som  slyngede  Traade 
snoger  sig  Elefantstierne  mellem  Træer  og 
Buske.  Christmas. KongPeder.(  1904). 2.  langt 
ude  snogede  pludselig  Vinden  sig  sammen 
i  en  STpiTa\.Fleuron.VS.84.  2.2)  overf.,  i  forb. 
m.  adv.  som  frem,  ind:  komme  frem,  ind, 
opnaa  noget  ved  smidighed,  list  ell.  ved 
krybende,   servil   optræden,    hendes    .    . 

20  smidige  Evne  til  at  snoge  sig  ind  i  andres 
Følelsesliv,  udrustede  hende  med  et  sindrigt 
Kendskab  til  det,  der  kunde  ramme  haardest. 
ThitJens.EH.9.  nyadlede  markier,  der  sno- 
gede sig  frem  ved  hove.  VVed.Racine.(1932). 
121. 

II.  snog^e,  V.  se  II.  snaabe. 

III.  snoge,  V.  se  snage. 
ISnoge-,  i  ssgr.  ['sno'qa-,  'snå'qa-]  (tid- 
ligere ogs.  Snog-,  se  fx.  u.  snoge-agtig,  -gang, 

30  -ham,  -pande,  -øje^.  især  til  I.  Snog  1;  saa- 
ledes  (foruden  de  ndf.  medtagne)  fx.  Snoge- 
art, -blod,  -bo,  -bugtet,  -dannet,  -form(et), 
-hjerte,  -hoved,  -hud,  -hul,  -hvislen,  -krop, 
-kød,  -lignende,  -rede,  -skikkelse,  -skæl, 
-smidig,  -unge,  yngel,  -æg;  desuden  2f  i  en 
række  dial.  navne  paa  forsk,  planter,  navnlig 
bregner  (jf.  Snogetunge  2  samt  Hugormekaal, 
Ormekrud(t),  Slange-krud(t),  -urt^,  fx.  Snoge- 
blad, -blomme,  -blomst,  -bregne  (BornhOS.), 

40  -bær,  -græs,  -kaal,  -krud(t),  -rose,  -urt,  se  især 
JTusch.reg.95.  AxLange.FP.148.  Feilb.  UfF. 
-agtig,  adj.  (jf.  snoget  samt  snogsk  u. 
snovsk^.  de  Former  (af  snogeøgler),  hvor 
Kroppen  er  betydelig  forlænget,  trind  og 
tynd,  næsten  snogeagtig. NordConvLex.V 324. 
to  ækle,  snogagtige  Øine. NPWiwel.R.280. 
II  spec.  (jf.  I.  Snog 2^  om  person,  karakter  olgn.: 
lumsk;  snu;  krybende.  Han  (var)  meget  mere 
snogeagtig    snu  end   k\og.Goldschm.VT.120. 

50  En  Stræber  er  enten  snogeagtigt  krybende 
eller  hensynsløst  paagaaende.fiettmer^.CO.lfiS. 
-bid,  et.  bid  af  en  snog  (der  i  ældre  tid  ansaas 
for  giftigt,  jf.  Feilb.IlL436a^*^  samt  talem.: 
med  snogebid  følger  ligkisten.  Frem.DN.570. 
sml.  Krist.Ordspr.nr.5077).  Apot.(1791).444. 
VSO.  -fedt,  et.  (jf.  Hugorme-,  Slangefedt; 
fedt  af  snoge  (tidligere  brugt  i  folkemedicinen). 
Moth.S578.  Apot.(1791).108.  UfF.  -gang, 
en.  (jf.  Orme-,  Slangegang;  1.  br.).  det  gaar 

60  lige  i  en  Snogegang  (d:  i  siksak).  UfF.  overf.: 
*Til  Snoggang  stod  ei  min  Hu.  j  Jeg  kom 
dog  længst  paa  den  lige  Yei.Ing.RSE.V  1.215. 
-ham,  en.  (jf.  -skind  samt  Orme-,  Slange- 
ham^.  vAph.(1759).   Mod  Krampe  skal  det 


1173 


Snosekonsc 


Snold 


1174 


være  et  godt  Hiddel,  at  bære  en  Snogeham 
paa  BTystet.Thiele.1 11.117.  Den  gyldne 
Vlies  (o:  kejserens  orden)  ringler  sig  paa  Pu- 
den som  en  af  krympet  Snogeham.  S'MtcA. 
Dø.59.  Thorsen.175.  Snog-:  vAph.(1764). 
II  ;■/.  Snog  sp.  117V*^:  i  en  Snogeham  forførte 
(fanden)  vore  første  FoTxldie.NPWiwel.R. 
273.  -liongef  en.  (jf.  Hugorme-,  Orme- 
konge, Konge  4.2  samt  dial.  Kongesnog. 
Thiele.II.31.  Feilb.)  tf.  ældre  folketro:  en  stor  lo 
snog  med  (manke  og)  krone  paa  hovedet. 
VSO.  Feilb.  UfF.  -pande,  en.  {jf.  i  sa.  bet. 
SV.  ormskalle,  ty.  schlangenkopfchen,  nylat. 
caput  serpentis;  navnet  skyldes  konkyliens 
lighed  med  et  slangehoved;  foræld.)  porcelæns- 
snegl  (især  af  arten  Cypræa  moneta)  med  en 
lille,  hvid  skal,  der  i  Afrika  og  Indien  anvend- 
tes som  betalingsmiddel  („Jcauri"),  og  som 
herhjemme  er  blevet  brugt  som  besætning, 
navnlig  paa  (husar) seletøj  (jf.  Snekketøj^.  20 
Moth.S578.  *T)e  smukke  Snogepander  |  Han 
(0:  en  bonde,  der  var  blevet  rig)  feied'  hastig 
fra  sit  \Jhi.ChrBorup.PM.498.  Tode.SJ.I. 
122.  ved  Husar- Regimentet  maae  .  .  Læder- 
tøjet  .  .  besættes  med  Snogepander,  iffi. 
1794.629.  VSO.  RUss.U.33.  Feilb.  Snog-: 
Funke.(1801).1.552.  \\  hertil:  P.  var  redet 
i  Krig  ^t  1807)  med  Snogepandetøi 
paa  Hesten.  Cit.  ca.  1850.  (KirkehistSaml.  3R. 
IY687).  -skind,  et.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -ham  30 
samt  Hugorme-,  Slangeskind)  en  snogs  ham, 
hud;  spec.  om  afkastet,  aftaget  ham  anvendt 
som  tryllemiddel.  Moth.S578.  I  Kjøkkenet 
(0:  i  Elverhøj)  var  der  fuldt  op  med  Frøer 
paa  Spid,  Snogeskind  med  smaa  Børnefingre 
i  og  Ssilater  af  Paddehatte- Frø.  5C4n<i. 
(1919).II.167.  Esp.290.  Feilb.  -spyt,  et. 
en  af  snoge  afsondret  (mund)vædske  ell.  navn- 
lig (jf.  Gøge-,  Heksespyt;  især  dial.):  det 
skum,  der  afsondres  af  og  omgiver  skum-  40 
cikadens  larve;  cikadeskum.  I  Sovekammeret 
(a:  i  Elverhøj)  hang  de  Gardiner  op,  og  hef- 
tede dem  fast  med  Snogespyt.  HCAnd.(1919). 
11.168.  Skattegraveren.  1887.  II.  111.  Feilb. 
DF.IV.2. 

sno^ret,  adj.  ['sno-qat,  'snå-qa^]  {afl.  af 
I.  Snog ;  jf.  I.  snoge,  snovsk  samt  slanget ;  I.  br.) 
I)  som  bugter  sig  ud  og  ind  ligesom  en  snog; 
snogeformet;  snogeagtig.  jeg  var  faret  vild 
i  denne  Labyrint  af  sneglede,  snogede  Gange  50 
og  Stræder. Christmas.K. 1.91.  dybt  under 
hende  laa  Floden,  hvis  snogede  Linje  langt 
borte  viste  hendes  BUk  ind  til  Byen.  Po/.V» 
1927.Sønd.l.sp.3.  2)  (jf.  L  Snog  2)  om  per- 
son: lumsk;  snu;  krybende,  jeg  kan  ikke 
døje  snogede  Mennesker.  KMich.Mor.(1935). 
29. 

Snose-tanf^e,  en.  I)  (jf.  Slangetunge 
1 ;  1.  br.)  en  snogs  tunge;  navnlig  biUedl.  ell.  i 
sammenligning,  især  m.  tanke  paa  snogens  60 
„spillen"  med  tungen.  Fru  H.  fæstede  strax 
sine  bløde,  mørke,  ildfulde  Snogeøjne  paa 
Hende  og  mig  med  et  Udtryk  af  Venskab; 
men  i  dette  Venskabs- Udtryk  spillede  Noget 


ligesom  SnogetnngeT.Goldsehm.VI.302.  2) 
(nu  næppe  br.)  S(  i  ssg.  Snogetunge-art, 
d.  s.  8.  Slangetunge  3.2.  Lægen.XII.301. 
-tøj,  et.  (nu  næppe  br.)  sammenfattende  be- 
tegnelse for  snoge  ell.  snogeagtige  væsner; 
overf.  (jf.  I.  Snog  2)  om  slæng  af  snogeagtige 
personer:  jeg  lod  det  Snogetøi  (o:  noget 
familie)  komme  igien  i  mit  Unus.  Skuesp. 
VI 1. 145.  -øgle,  en.  (zool.)  if.  ældre  irid- 
deling  fællesbetegnelse  for  visse  øgler,  der  stod 
paa  overgang  til  snogene  og  bl.  a.  omfattede 
staalorme;  Scincoidei.  lAitken.Dyr.^225.  Frem. 
DN.561.  -øje,  et.  spec.  Qi  overf.,  om  listigt, 
plirende  øje  (jf.  u.  Orm  3.2  slutn.).  *jeg  læser 
i  I  Dit  Snogeøie,  hvad  du  ei  tør  sige. Oehl. 
VII.302.  (ridderens)  smaaglindsende  Snoge- 
0ine.Ing.KE.il. 36.  Goldschm.VI.302(se  u. 
-tunge  1^.  II  som  tilnavn.  Snog-:  «€  u.  Orm 
3.2.  jf.  Aarb.1894.95. 

snogsk,  adj.  se  snovsk. 

Sno-hale,  en.  (zool.)  I)  hale,  der  kan 
snos  om  noget  (fx.  en  gren)  og  saaledes  gribe 
fat  derom  (jf.  Gribe-,  Støttehale^.  Fleischer. 
IX.1239.  DanmPattedyr.331.  2)  (nu  næppe 
br.)  d.  s.  s.  Snohalebjørn.  Cuvier.Dyrhist.I. 
114.  Snohale-,  i  ssgr.  (især  zool.)  af  Sno- 
hale 1.  -abe,  en.  I)  (jf.  Snoabe  1  sanU 
Rullehale^  abe  med  snohale;  spec.  om  fami- 
lien Cebidæ,  sapajuer.  BøvP.III.21.  2) 
(vulg.)  d.  s.  s.  Snoabe  2.  -bjørn,  en.  (jf. 
Snohale  2,  Halevikler,  Viklebjøm^  halvbjør- 
nen kinkaju,  Cercoleptes  caudivolvus.  Brehm. 
Patted.  329.  Lieberkind.DVXI.298.  -pig- 
dyr, et.  træpindsvin,  Sphingurus  ell.  Cer- 
colabes.  Brehm.  Patted.  471.  Sal*  XXI. 844. 
-pungdyr,  et.  pungabe  af  slægten  Pseudo- 
chirus.  Lieberkind.DVX.164. 

sno-kronet,  adj.  (bot.)  om  plante: 
hvis  krone  er  snoet;  især  (jf.  Snoplante  \) 
i  forb.  de  snokronede,  orden  af  tokim- 
bladede og  helkronede  planter,  hvis  kronblade 
normalt  er  srioet  i  knoplejet;  Contortæ.  Drejer. 
BotTerm.232.  Rostr.Flora.I.^*(1925).373. 

I.  Snold,  en.  [sncof]  f'Snolde  (SnoUe). 
MDL.  jf.  Esp.481.  Feilb.  Snuide.  BomhOS. 
Sneld  (Snøl).  VSO.).  fU.  snolde  (Moth.S577. 
VSO.)  ell.  snolder  (Feilb.).  {ænyd.  snold, 
snøld  samt  i  ssg.  snolde-snar,  sv.  no.  dial. 
snåld,  snåll;  vistnok  afl.  af  sno  (jf.  II.  snølle 
(snoUe),  snulle,  snulrej;  maaske  besl.  (eU.  del- 
vis identisk)  m.  1.  Snølle  (Snolle,  Snulle); 
jf.  Snalle,  I.  Snelle;  især  dial.)  \)  hjul  ell. 
skive,  der  kan  dreje(s)  rundt;  især  om 
snorskive,  rokketrisse  paa  haandten 
(om  andre  anv.  se  navnlig  Feilb.).  Moth.S 
577.  MDL.  Feilb.  2)  snurretop.  Moth.S577. 
(skolebørnene)  komme  .  .  ud  til  keyle.  Bold 
og  Snold  paa  G&deme.  Agerbech.  FL.  112. 
BomhOS.  3)  {maaske  et  andet  ord,  hørende  til 
snoldet;  jf.  t  Pindsnold,  lille,  men  stolt  mand. 
Kalk.III.480)  lille  purk.  Moth.S578.  Feilb. 
om  lille  (buttet)  pige:  BomhOS. 

II.  Snold,  subst.  [sncQl*]  {til  lY  snolde 
ell.  omdannet  af  Sold;  jarg.,  især  skol.)  sold; 


74» 


1176 


Snold- 


snoldet 


1176 


lækkerier.  Jytte  havde  for  hele  halvtreds 
Øre  Snold.  B.T."/iol931.18.sp.4. 
Sinold-,  i  ssgr.  se  Snolde-. 

I.  ISnolde,  en.  se  I.  Snold. 

II.  iSnolde,  III.  snolde,  se  I.  SnøUe, 
IL  snøUe. 

IV.  snolde,  V.  [■sncola]  -ede.  (spøg.  om- 
dannelse af  solde;  jf.  II.  Snold;  jarg.,  især 
skol.)  købe  lækkerier;  solde,  nu  er  vi  to 
smaa  Børn,  der  .  .  gaar  hen  og  snolder  otte  i'o 
Øre  op  hos  Bågeren.Weltzer.VG.l?.  Har  vi 
virkelig  ikke  mer  (o:  end  5  øre)  at  snolde 
for?PoJ."/,i93S.i3.sp.3. 

(Snolde-,  i  ssgr.  ['snmb-]  (ogs.  skrevet 
Snolle-;  i  bet.  1:  Snold-j.  I)  t  foræld,  ell.  dial. 
ssgr.  til  f  snold,  lille  (se  u.  snoldet^,  fx. 
Snold-hat  (lille  hat  (uden  skygge).  Moth. 
S678.  jf.  Feilb.III.438a"),  -hætte  (Moth. 
S578),  -kop  ^„den,  som  håret  er  klippedt 
for  meget  af".  Moth.S578),  -lue  (d.  s.  s.  -hat.  20 
Snolde-:  Feilb.),  -potte  (lille  potte.  Moth. 
S 578).  2)  (dagl.)  i  nedsæt,  betegnelser  (dan- 
net til  snoldetj  for  noget  ubetydeligt,  uan- 
seligt, som  fx.:  De  burde  være  Redaktør 
for  Avisen,  hvis  den  ikke  var  saadan  et 
forbandet  lille  S n olleblad. Bjarn/io/.AføZ og 
Rust.(  1935). 187.  han  vilde  dog  minde  dem 
om,  at  det  ikke  var  et  almindeligt  lille 
Snoldeforetagende,  de  var  ude  efter. 
PDrachm.KM.18.  3)  (jf.  lign.  ssgr.  m.  Sol-  30 
de-;  jarg.,  især  skol.)  til  II.  Snold  ell.  lY 
snolde;  fx.:  Damen,  der  var  Indehaver  af 
vores  Snoldebiks  (jf.  II.  Biks  2),  .  .  lød 
Navnet  Snoldemor. NatTid."/sl940.3.sp.l. 
en  Ulle  Snoldebutik  i  Landemærket. 
HBrix.(BerlTid.^*/iol940.Aft.5.sp.2). 

ISnoldelev,  propr.  [isna)l8(|)leu]  (tid- 
ligere ogs.  skrevet  Snoldeløvj.  navn  paa  en 
landsby  i  Tune  herred,  Kbh.''s  amt  (se  Trap.* 
11.372),  anv.  paa  lign.  maade  som  Snolderød,  40 
jf.:  Redaktøren  af  Snoldelev-Posten  (0: 
af  et  eller  andet  ubetydeligt  provinsblad;  jf. 
Snolderød  Avis  u.  Snoldeiød).Stéincke.Tegne- 
stifter.(1938).42.  Den  skandaløse  og  ganske 
snoldelevske  Bestemmelse,  at  Postvæsenet 
ikke  mere  vil  udbringe  Post  om  Søndagen. 
EkstrabU/t.l921.3.sp.l.  ISnoldelever,  en. 
(ogs.  Snoldeløver^.  person  fra  Snoldelev; 
spec.  (polit.-jarg.  i  slutn.  af  19.  aarh.)  om  en 
gaardmand  Peder  Hansen  fra  Snoldelev,  der  50 
ved  folketingsvalgene  */s  1852  slog  A.  F.  Krie- 
ger,  ell.  i  videre  anv.  som  nedsæt,  betegnelse 
for  en  ubetydelig  politiker  (af  bondevennernes 
parti)  (jf.  Arlaud.257.  YilhAnd.Utt.lV.32. 
samt:  Krieger,  Hother  Hage,  hvem  Bonde- 
vennerne have  den  sørgelige  Fortjeneste  at 
have  fortrængt  ved  Hans  Han'sen'er  og  Peder 
Snoldeløv'er.i)asf&l!."/«2S66.2.sp.2;.  Senere  . . 
maatte  (Krieger)  atter  bukke  under  for  en 
„Snoldeløver",  Redaktør  D.  'Rnga.&Td.HWulff.  eo 
DR.422. 

Snoldert,  en.  ['snwrord]  (ogs.  skrevet 
Snollert^.  flt.  -er.  (vel  spøg.  dannelse  til 
snoldet,  snoldret  ell.  III.  snolde  (se  u.  IL 


snøllej;  jf.  ogs.  Snoddert  samt  jy.  snalder, 
sølle  fyr)  i)  noget  smaat  ell.  ubetydeligt; 
spec.  (i  fagl.  jarg.)  om  et  lille  (af  krumme 
linier  dannet)  ornament.  Alle  kapitlerne  en- 
der meget  smukt,  idet  de  .  .  for  at  mildne 
overgangen  til  det  bare  papir,  løber  sam- 
men i  en  spids,  understøttet  af  et  sjovt 
hlle  ringormsmotiv  —  en  indenfor  fagkredse 
saakaldet  „Snolleit''.  Kliken.  1923/24. 87.  2) 
(vulg.  ell.  jarg.,  nu  sj.)  som  skældsord. 
OrdbS.(kbh.). 

Snolderød,  propr.  ['snoloirøJb]  dan- 
net (til  snoldet  og  rimeligvis  m.  tilknytning 
til  Snoldelev^  som  en  slags  fingeret  sted- 
navn og  brugt  (paa  lignende  maade  som  Pæ- 
rekøbingj  som  spøg.  ell.  nedsæt,  betegnelse  jor 
en  by,  hvor  alt  er  præget  af  smaa  for- 
hold, s maalighed  og  snæversyn.  Snolderød 
Avis  (0:  parodi  paa  et  provinsblad).  Klods- 
Hans.1902/03.162.  Hele  „Anmeldelsen"  var 
en  Privatudladning  af  Anmelderen,  der  .  . 
endda  glemte  at  fortælle,  hvad  Bogen  hed. 
Men  den  Slags  synes  jeg  jo  nok  er  det  re- 
ne Snolderød !  Bergstedt.(Pol.*/d927.12.sp.l). 
(folk,  der  vender  hjem  fra  Amerika)  er  meget 
klogere  end  vi  andre,  der  efter  deres  Mening 
bor  i  Snolderød.  Pol.^*/il937.8.sp.4. 

snoldet,  adj.  [hnmht]  (ofte  skrevet 
snollet.  —  dial.  snuldet,  snullet.  Kværnd.). 
(vistnok  egl.  sa.  ord  som  no.  dial.  snollete, 
tætklippet,  og  sideform  til  sv.  dial.  snullug, 
kortklippet,  stumpet;  i  saa  fald  muligvis  besl. 
m.  ord  som  oldn.  snobinn,  skaldet,  osv.  (se  u. 
snottet  sp.ll95^*^) ;  maaske  dog  delvis  sam- 
menfaldet m.  et  til  I.  Snold,  I.  SnøUe  (Snol- 
le, SnuUe),  II.  snøUe  (snolle)  osv.  hørende 
ord  m.  bet.  „sammenkrøllet" ,  „forkrøblet"  olgn., 
jf.  (t)  snold,  lille  (Moth.S578.  Feilb.III. 
438a"'),  Snolde-  1-2,  Snoldert,  snoldret  samt 
nollet,  Nollike  ||  i  rigsspr.  næppe  alm.  før 
sidste  halvdel  af  19.  aarh.,  jf.:  „hos  Land- 
almuen, ogsaa  hos  borgerlige  Fruent.  i 
Kbhvn."Let;t«.;  i  VSO.  opfattet  som  dial. 
ell.  foræld.,  ikke  optaget  i  MO.;  dagl.)  I)  af- 
stumpet; (for)  kort;  (for)  lille;  uanselig; 
„skaldet"  (6);  „snottet";  tidligere  og  dial. 
vist  navnlig  om  klædningsstykke  (jf.:  „Af  (de 
kbh.  damer  bruges  ordet)  vel  udelukkende  om 
Klædningsstykker,  der  er  for  smaae,  for 
uanseelige,  for  upyntelige  (manglende  Be- 
sætn.,  Baand  o.  d.)."  Levin.  jf.  CollO.), 
spec.  om  hovedbeklædning  (se  MDL.  Feilb.), 
ell.  om  (tætklippet)  haar,  frisure  (smst.). 
Jesper  Degn  med  den  lille  snoUede  Paryk. 
Blich.(1920).X.168.  smst.XIX.72.  det  skal 
være  ti  Øres  (0:  kager)  .  .  jeg  kan  ikke  lide 
de  smaa  snoUede  til  iem.CMøll.LM.84.  Ja 
er  det  nu  ikke  forbandet  og  en  ren  Skandale 
for  Landet,  at  Udlandet  skulde  rende  af 
med  alle  de  Pengel  Men  det  kommer  der  ud 
af  at  være  saadan  et  lille  snoldet  Land. 
Staun.P.85.  Om  Halsen  havde  hun  et  ternet 
Silketørklæde,  bare  et  lille  snollet  Silketør- 
klæde til  et  Par  Kroner,  men  det  saa  godt  ud. 


1177 


SBoldre 


Snor 


1178 


Buchh. DM.47.  i  forb.  m.  (forholdsvis  lavt) 
talord:  han  havde  rigtignok  tænkt  paa  et 
større  Areal  end  saadan  nogle  snollede  20 
Tønder  L&nd.Schand.BS.308.  ||  (1.  hr.)  som 
adv.  Den  Kjole  er  for  snoldet  syet  (saa  at 
den  ikke  har  Anseelse).  Levin,  din  Hat  sid- 
der snoldet  (o:  løst,  skævt,  paa  3  Haar). 
D&H.  2)  om  person  (ell.  karakter,  væsen, 
handling);  egl.  vistnok:  mangelfuldt  ud- 
styret m.  h.  t.  klædedragt  olgn.  (jf.:  „den,  i'o 
som  fattes  noget  af  det  hånd  hafde  før". 
Moth.S578);  i  videre  anv.:  uanselig  (m.  h.  t. 
klædedragt  ell.  størrelse,  holdning);  ubetyde- 
lig (af  karakter,  evner,  stilling);  undertiden 
ogs.:  smaalig;  paaholdende;  „luset". 
Hånd  seer  så  snoldedt  nå.smst.  Det  ser 
saa  snoldet  ud,  at  gaae  med  bart  Haar. 
MDL.  (emigranten)  sendte  .  .  et  Portræt  af 
sig  selv,  hvorpaa  han  saa  omtrent  ligesaa 
snollet  ud,  som  da  han  forlod  (Danmark).  20 
RSchmidt.MD.234.  Schand.BS.158.  Det  var 
nu  snollet  af  Fru  Jørgensen,  at  hun  ikke  in- 
viterede Beboerne  med  til  Middagen.  Oven- 
paa  den  Palmedekoration.  Bergsfrgrn.Jf. 4.  3) 
(jf.  snoldret  2,  snottet  4;  sj.)  omtaaget(paa 
grund  af  beruselse),  (efter  eksaltationen  og  før 
det  apatiske  sløvsind)  kommer  det  snollede 
Stadium,  hvor  den  Berusede  mister  Herre- 
dømmet over  sig  sel\.  KPont.Psyehiatr.il I. 
89. 

snoldre,  v.  se  snulre. 

snoldret,  adj.  ['snrolra^]  (ogs.  skrevet 
snolret^.  {til  snoldet  eU.  til  III.  snolde  (se 
II.  snøUe^,  ;■/.  snoldre  ^u. snulre^  osv.;  talespr., 

I.  br.)  I)  d.  s.  s.  snoldet.  Har  De  et  Ny- 
Testamente  at  laane  mig?  Men  det  skal  ikke 
være  det  lille  snolrede,  som  De  altid  ren- 
der med  i  Lommen.  Riitzeb.VedHoksør Fjord. 
(1902).66.  se  saa  snobet  ud  i  Tøjet.  t7/F. 
2)  ijf.  snoldet  3  samt  jy.  snylleret,  let  be-  40 
niset  (Feilb.);  sml.  ogs.  snottet  4)  tung 
i  hovedet;  uklar;  omtaaget;  forvirret 
olgn.  han  havde  siddet  og  blundet  .  .  Det 
stærke  Solskin  havde  naaet  ham  fra  Karnap- 
vinduet,  —  saa  var  det  derfor,  han  var 
snoldret  i  Hovedet. Aastrup.Treveje.(  1932). 
138. 

I.  Snolle,  en.  se  I.  Snold. 

n.  ISnolle,  III.  snolle,  se  1.  Snølle, 

II.  snølle.  50 
Snolle-,  S$nollert,  snollet,  snol- 

ret,  se  Snolde-,  Snoldert  osv. 

sno-mild,  adj.  {til  sno,  se  sno  14  og 
de  der  anførte  paralleller  ^mild-snoende,  -snoet 
osv.);  nu  ikke  i  rigsspr.)  skælmsk.  Junge. 
Har  Du  nu  indset,  at  den  blændende,  be- 
hagelige, lærde,  snomilde  Frue  er  en  Hyk- 
lerske?  Sehand.Hjemkomst.(1893).128.  et  Par 
store  mørke  Øjne  .  .  kunde  (hun)  bruge  saa 
venlig  og  skelmsk,  at  Karlene  paa  Skov-  60 
vang  kaldte  hende  „snomild".  G^el.GL.^^?^. 
Rist.S.289. 

ISnoning^,  en.  ['sno'neii]  flt.  -er.  {oldn. 
snuning(r))  I)  som  vbs.  til  sno.  vAph.(1764); 


ogs.  om  tilstanden  at  være  snoet.  |l  til  sno 
1  ell.  6:  Ved  den  alt  for  hurtige  Snoening 
sprang  To uget.  Z>wn.  Træer,  Buske  og  Plan- 
ter bleve  (af  blæsten)  tvungne  til  de  mest 
forpinte  Vridninger,  Snoninger  og  Bøjningen 
Schand.TF.1.266.  Sal.*XXIII.631.  Smaa- 
sløjd.275.  II  hertil  (fagl.)  ssgr.  som  Snonings- 
grad  (m.  h.  t.  garn:  VareL.*570),  -mønster 
(SyStrikkeB.246),  -pendul  (se  Sal.XIV.174), 
-Tinkel  (se  Sal.*XXU1.631).  2)  mere  konkr., 
om  hvad  der  er  snoet  ell.  snor  sig.  2.1) 
(jf.  Sivsnoning^  til  sno  1  eU.  6.  nu  løsnede 
sig  Snoeningen  i  Skaglerne,  og  Bringetøiet 
blev  kjed  af  at  holde.  HCAnd.SS. VII  1. 198. 
*Den  Snoning,  den  Knude  |  Jeg  ønsked  at 
løse,  I  Er  langt  fra  min  Pude.Aarestr.SS.II. 
162.  fctgar-^  Røgens  lyseblaa  Snoninger. 
Schand.SB.130.  der  er  kommet  en  snoning 

Baa  rebet  (o :  det  har  snoet  sig  om  sig  selv)  \ 
(jf.  Rebsnoning;  fagl.)  om  snoet  orna- 
ment indhugget  i  sten.  Wim.Run.IV24.  2.2) 
til  sno  2  ell.  7.  han  .  .  vandrede  den  uhyre 
Omvei  ad  alle  Muligheders  fortvivlede  Sno- 
ninger, for  om  muligt  at  finde  en  Vished. 
Kierk.VI.266.  i  Aften  var  Haaret  et  Kaos 
af  Valke,  Krøller  og  Snoninger.  Fo%uarte. 
P.82.  II  0  om  skruegang,  gevind,  (i  riffel:) 
Wolfh.MarO.298. 

I-II.  Snop,  en.  se  I-II.  Snup. 

Sno -pil,  en.  ^  foræld,  betegnelse  for 
Salix  purpur ea  (var.  helix).  Landhuushold. 
VI. 145.  -plante,  en.  i)  (bot.,  foræld.)  især 
i  flt.,  om  plantegruppen  de  snokronede.  Rott- 
bøll.BotanikensNytte.(1771).21.  2)  (nu  1.  br.) 
slyngplante.  Snoeplanter,  der  strakte  sig  tU 
aUe  Sider,  skjøndt  deres  Rødder  kun  vare 
ganske  smaa.  Hauch.III.125. 

snoppe,  t'.  se  I.  snubbe  og  II.  snuppe. 
snoppet,  adj.  se  snuppet. 

I.  Snor,  en.  [sno^r]  fU.  -e  (Moth.S579. 
FrHom.PM.73.  Høysg.S.71  osv.)  eU.  (nu  næp- 
pe i  rigsspr.)  -er  (Reenb.II.267.  Holb.Heltind. 
1.226.  Ew.(1914).II.205.  Blich.(1920).IV 
125.  Kierk.XIV.148.  Draehm.PHK.87.  jf. 
Feilb.).  {ænyd.,  glda.  snor  (snore, ;/.  u.  Guld- 
snor), fsv.,  SV.  dial.  snor,  no.  dial.  snor,  mnt. 
snor(e),  oht.  snuor  (ty.  schnur^;  ordet  (der 
ikke  kendes  fra  oldn.)  er  i  østnordisk  muligvis 
laant  fra  mnt.  og  har  (navnlig  i  da.)  bredt  sig 
paa  bekostning  af  det  besl.  ældre  nordiske  1. 
Snøre,  s.  d.;  vistrwk  besl.  m.  ord  som  sno  samt 
1.  Sene,  Nerve;  jf.  snore,  snoret,  II.  snøre) 

I)  langstrakt,  smækkert  og  trindt  (traad- 
formet),  bøjeligt  legeme  (streng),  som  regel 
tvundet,  sammensnoet,  sammenflettet 
af  taver,  traad  eU.  garn  (jf.  Hampe-,  Hys- 
sing-, Hørgarns-,  Sejlgarns-,  Silkesnor),  un- 
dertiden fremstillet  af  andre  materialer,  som 
papir,  gummi,  metal;  i  alm.  tyndere  end  tiw  (jf. 
dog  Ankersnor^,  reb,  line  (se  dog  Hannover. 
Tekstil.II.535f.),  men  tykkere  end  traad  og 
finere  spundet  end  sejlgarn  (se  Hannover. 
Tekstil.II.533.  sml.Hage.*928);  i  fagl.  spr. 
undertiden  ensbetydende  m.  Hyssing  (se  fx. 


1179 


Snor 


Snor 


1180 


Hage.*928).  I.l)  (især  fagl.)  i  udtr.  for  frem- 
stilling af  denne  art  tovværk  (jf.  ogs.  u.  Snor-^; 
dreje  (jf.  NordConvLex.V325.  Hannover. 
Tekstil.II.535),  flette  (jf.  smst.),  lægge 
(se  ndf.),  slaa  (Hage.^928),  sno  (Grundtv. 
PS. 1 1 1. 453.  CReimer.NB.457),  spinde  (PA 
Heil. Sk. 1 1 1. 20),  tvinde  (s.  d.)  en  snor 
(snore)  ell.  slaa  (Hannover.Tekstil.il. 533), 
sno  (SaUXIX.981),  snøre  (Hannover. Tekstil. 
11.524)  kabelgarn,  dugter  osv.  (sammen)  til 
en  snor.  ||  talem.  (efter  Præd.4.12).  En  tre- 
dobbelt Sn6r  drages  ej  lettelig  sønder,  ikfa«. 
10446.  jf.  Arlaud.136.  spec.  m.  h.  t.  de  ord, 
hvormed  Rimkrøniken  (Rimkr.M.240)  lader 
dronning  Margrethe  udtrykke  den  skandina- 
viske tanke:  *den  snor,  som  lægges  af  strenge 
tre,  I  hun  brister  fuld  næppelige  (jf.  ogs. 
Treslæt  u.  Slæt  2).  Kristelighed,  Nordisk- 
hed og  Folkelighed.  Det  var  de  tre  Strenge, 
af  hvUke  (Grundtvig)  vilde  lægge  sin  Snor. 
HBrix.DD.175.  1.2)  i  al  alm.,  navnlig  anvendt 
til  at  sammensnøre,  sammenholde,  forbinde, 
ophænge  noget  ell.  til  at  udøve  et  træk  (i  en 
mekanisme,  i  noget,  der  skal  hejses  op  ell. 
ned).  Der  hængte  hvide,  grønne  og  blaa 
Tepper,  heftede  ved  Snorer  (1931:  Snore^ 
af  kosteligt  Lin  og  Purpur  (GhrVI:  koste- 
lige linnede  og  purpur-snorer^  til  Sølvringe 
og  til  Marmorstøtter.  Æs</i.2.6.  han  giorde 
en  Svøbe  af  Snorer  (1907:  'Reh).Joh.2.15. 
(Kleopatra)  nedkastede  af  Vinduerne,  Klæ- 
der og  Snorer,  hvormed  hun  .  .  hissede  ham 
(o:  Antonius)  op  til  sig.Holb.Heltind.1.226. 
(en  frugtsommelig  kvinde)  maa  ikke  .  .  gaa 
ind  under  udspændte  Snore,  thi  det  volder 
en  haard  Forløsning.  Thiele.I II. 81  (jf.  Feilb.). 
♦Ræk  mig  i  denne  Labyrinth  din  Snor. 
PalM.I.101(jf.  Ledesnor,  Ledetraad  1).  jeg 
har  glemt  at  sætte  en  ny  Snor  i  Rullegardinet. 
EGad&lJGad.FP.U.  Under  (en  tvillingfød- 
sel) stak  der  en  Haand  frem,  og  Jorde- 
moderen tog  og  bandt  en  rød  Snor  (1871: 
Traad;  om  åen.  1  Mos. 38. 28  (1931).  Han  har 
gammeldags  Guldlorgnetter  med  sort  Snor. 
Scherfig. Fu.43.  ||  billedl.,  om  hvad  der  bin- 
der, snærer  en,  navnlig  i  (foræld.)  bibl.  udtr. 
i  forb.  m.  gen.  de  blive  bundne  i  Læn- 
ker, blive  fangne  med  Elendigheds  Snore 
(Chr.VI:  elendigheds  strikker;  1931:  i  Nø- 
dens Ba.a,nå).Job.36.8.  *Fæst  det  (o:  dit 
paulun,  kirken)  med  Kiærligheds-Sno- 
rer til  T)ig\Grundtv.SS.I.609 (jf.  Hos.11.4). 
II  om  ( sejlgarns )baand  til  indpakning  olgn. 
binde  en  Snor  om  en  Pakke.  Dcfefi.  Laue- 
sen.SD.78.  \\  (jf.  Reb  1.2  samt  u.  Ham- 
pesnor^  om  strikke  til  hængning,  strangu- 
lering olgn.  *jeg  klynger  dig  ved  Snoren  | 
I  høien  M&st\ Boye. Brødr.174.  En  Tjener: 
„  .  .  *Kong  Theseus'  Hustrue  har  ved  Strik- 
ken endt  sit  Liv."  Choret:  „  .  .  *Afsjelet 
hænger  hendes  Legem  i  en  Snor."  lFtis<. 
Overs.afEuripides.(  1840). 403.  (han)  vilde 
lægge  Snoren  om  Barnets  Hals  for  at  kvæle 
ået.OBloch.D.*I.171.  \\  om  tøjsnor  (til  ophæng- 


ning af  (vadske)tøj).  OeconJourn.1757.726. 
Vasketøjet  stod  vandret  ud  fra  Snorene. 
Buchh.DM.252.  jf. :  i  Tørrerummet  bør  man 
have  fastsiddende,  galvaniserede  Jern- 
tisiSidssnoT e.IngebMøll.KH.214.  \\  (1.  br.) 
om  linedansers  line  (L4).  *I  Cirkelbue,  | 
uden  at  grue,  |  paa  den  smalle  Snor  j 
høit  fra  JoTd.Oehl.Digte.(1803).236.  \\  (jf. 
Angel-,    Angle-,    Fiskesnor    samt    Line    sp. 

10  965^*)  om  medesnor  (nu  alm.:  Snørej.  Kan 
du  trække  Leviathan  op  med  en  Krog? 
eller  drage  dens  Tunge  med  en  Snor,  du 
lader  synke  ned  (1931:  binde  dens  Tunge 
med  en  Snøre)?  Job. 40. 20.  vAph.(1759).  fiske 
Torsk  med  Snor  eller  Snøre.  LHBing.Lesøe. 
(1802).163.  BornhHaandvEr.142.  \\  (med., 
foræld.)  om  haarsnor,  haarsime.  Træksaar, 
Fontaneller  og  Snorer  ere  ofte  Hielpemidler, 
til  at  lede  Vædskerne  et  andet  Sted  hen, 

20  end  der,  hvor  de  samles.  G H Lund. KA.27 8. 
NyeHygæa.VII.(1826).75.  ||  endeløs  snor, 
(jf.  endeløs  I.2J  snor,  der  danner  en  sluttet 
ring.  Man  lægger  en  endeløs  Snor  på  Bordet, 
så  den  danner  en  langstrakt  Oval.  Krist, 
BRL.352.  jf.:  den  saakaldte  Snor  uden 
Ende,  hvor  baade  Lod  og  Modvægt  ere 
ophængte  i  bevægelige  Triåser.  GFUrsin. 
Uhre.(1843).42.  \\  (jf.  Kobbelsnor^  om  snor, 
hvori  man  fører  en  hund  (især  i  forb.  som 

30  føre,  gaa  med  (en  hund)  i  snor^.  VKorfitsen. 
EV.5.  Nu  paabydes  det  at  føre  Hundene  i 
kort  Snor\PoU/d937.10.sp.2.  billedl.:  Kor- 
respondenterne (blev)  under  Verdenskrigen 
mere  eller  mindre  .  .  ført  i  Snor. BerlTid.^^/ i 
1921.Aft.l.sp.l.  II  m.  h.  t.  forhold  i  ældre 
fattigherberger,  hvor  gæsterne  sov  i  staaende 
stilling  med  armene  over  en  udspændt  snor 
(jf.  HistMKbh.2R.I.128);  spec.  i  forb.  sove 
paa  en  snor.  Kbh.^'^U1905.2.sp.7 .  \\  omdriv- 

40  snor  (jf.  u.  Snor-  i  ssgr.  samt  Snor-hjul,  -løb, 
-skive,  Snore-træk  ofl,.)  ell.  snor,  der  udløser 
en  mekanisme,  faar  noget  (fx.  en  sprællemand, 
marionet  osv.)  til  at  bevæge  sig;  især  i  forb. 
som  drage  (i)  (se  u.  IIL  drage  S.2),  trække 
(i)  en  snor;  om  klokkestreng  (jf.  Klokke- 
snorj;  *(jeg)  trak  i  Klokkens  Snor.  Winth. 
III.14.  om  snor  i  w.c.-cisterne:  glem  ikke  at 
trække  i  snoren  j  i  sammenligning,  i  udtr. 
for  en  bevægelse,  der  sker  pludseligt  ell.  (naar 

50  der  er  tale  om  flere)  samtidigt,  som  paa  kom- 
mando: Op  for  han  som  trukken  i  en  Snor. 
Schand.AE.211.  Som  trukne  af  en  Snor 
vendte  alle  sig  ved  disse  Ord  mod  Gaden. 
Pont.F.II.26.  II  (jf.  Snorearbejderske  samt 
1.  Snøre  1.2^  om  elektrisk  ledning;  spec.  om 
stikledning  til  bordlampe  olgn.  fald  ikke  over 
snoren  >  1.3)  snor,  hvorpaa  man  anbrin- 
ger, samler  gennemhullede  smaagenstande; 
spec.  om  snor,  hvorpaa  man  trækker  perler, 

60  koraller  olgn.  for  at  anvende  den  til  (hals)- 
smykke;  især  i  forb.  som  drage  ell.  (alm.) 
trække  perler  (olgn.)  paa  (en)  snor  (se  I. 
Perle  1).  Høysg.S.71.  Halskæde,  best.  af  ca. 
60  Ravperler  trukket  paa  en  Snor.  PolitiE. 


1181 


Snor 


Snor 


1182 


Kosteril.**/*1925.1.sp.l.  De  til  samme  Dæk- 
sel e.  1.  hørende  Møtrikker  trækkes  paa  en 
Snor  for  at  undgaa  Forveksling.  .S'ArtJsMasÅ:. 
136.  biUedl.:  Alle  de  ungdommelige,  vovede 
Vers  var  trukne  paa  Snor  (o:  i  kritiken). 
Aakj.EE.56.  \\  (som)  paa  en  snor,  overf.: 
i  rad  og  række;  navnlig  om  hvad  der  er,  fore- 
gaar  regelmæssigt,  ordnet,  nøjagtigt.  Tjenerne 
.  .  gik  som  paa  en  Snor  og  vidste  med  en 
særdeles  Artighed  at  giøre  deres  Dont. 
Grundtv.Saxo.1 .293.  Mennesker,  der  lyder 
Pligtens  Love  og  handler  paa  en  Snor.  Bran- 
des./.530.  (den  polske  fodboldspiller)  snyder 
Danskerne  som  paa  en  Snor.  PoU*/*1937. 6. 
sp.5.  II  (nu  1.  br.;  jf.  ssgr.  som  Blomster-, 
Frugt-,  Koral-,  Løv-,  Perlesnor^  t  videre  anv., 
om  smykke,  guirlande,  feston  olgn.,  der  sam- 
menholdes af  en  snor  (eU.  om  udskaaret,  ud- 
hugget ornament  af  lignende  art),  en  Snoor 
Perler.  Rostgaard.Lex.S201c.  en  lille,  fiin  Snor 
af  blodrøde  Coraller  forhøiede  hendes  Skul- 
dres smægtende  liyidhed.Winth.VIII.103. 
M)  om  snor,  der  er  udspændt  for  at  indliegne, 
afgrænse,  forhindre  adgang  til  noget,  det  var 
nogle  Blomster  .  .  jeg  fik  Lyst  at  plukke  .  . 
jeg  glemte  alting  (o:  at  vise  forsigtighed  ved 
fugleskydningen),  krøb  ind  under  Snoren. 
Oehl.Er.1.24.  ikke  ret  mange  af  os,  der  sad 
uden  for  Snoren  . .  delte  vore  unge  (fodbold)- 
Spilleres  Optimisme.  Pol.^*/»1937.6.sp.l.  Ind- 
vielsestoget  .  .  sætter  sig  i  Bevægelse  mod 
Storstrømsbroen,  hvor  den  udspændte  Snor 
brydes  (o:  ved  broindvielsen).  VorStand.1937. 
259.sp.2.  billedl.:  Enhver  (o:  i  det  politiske 
parti)  gaar  lidt  paa  egen  Haand,  naturligvis 
dog  inden  for  den  Snor,  der  er  givet  ved 
Partistandpunktet.  HW«Z/7.Z)i?.^6.  S.  er  en 
Skikkelse  udenfor  Konveniensen,  udenfor 
Snorene,  en  Løsgænger.  rt7sA;.I937.//.29.  || 
vekselerer  uden  for  snoren,  (m.  h.  t. 
forhold  i  Kbh.  under  verdenskrigen  1914-18) 
outsidervekselerer  (der  ved  efterbørsen  havde 
plads  uden  for  en  i  børssalen  udspændt  snor, 
medens  medlemmerne  af  fondsbørsen  bevægede 
sig  inden  for  denne).  ORung.SS.150.  NatTid. 
**/il920.Aft.9.sp.l.  1.5)  om  snor,  anvendt  til 
maaX,  afmærkning,  rettesnor  olgn.  (om  forb. 
saa  lige  som  en  snor  se  \.  lige  3.2, ;'/.  snor- 
lige, -ret^.  II  (jf.  Maalesnor  1)  snor,  anvendt 
ttlopmaaling.  Ofven  paa,  hvor  (Runde  Taam) 
er  tækket  med  Kobber  og  fladt,  er  det  i 
Linie  tvert  over  76  Alen;  Men  naar  Snoren 
gaar  fra  det  øfverste  af  Jem-Verket  til  den 
anden  Side  lige  derimod,  er  Vidheden  ofver 
84  Ålen.Slange.ChrlYllél.  vAph.(1759). 
(bibl.)  i  videre  anv.,  dels  i  forb.  som  en  snor 
fuld,  saa  meget  som  maales  med  een  snor. 
han  slog  Moabiterne  og  maalte  dem  med  en 
Snor,  idet  han  lod  dem  lægge  sig  paa  Jorden, 
og  han  maalte  to  Snore  fulde  (Chr.VI: 
snorer;  1931:  Snorlængder^  til  at  slaae  ihjel, 
og  en  Snor  fuld  til  at  lade  leve.25am.d.2. 
dels  (jf.  I.  Reb  3)  om  snor  anvendt  ved  op- 
maaling  og  fordeling  af  landarealer,  dit  land 


(skal)  deles  med  snoren  (1871:  Maalesnoren^. 
Am.7.17 (Chr.VI).  du  (har)  ingen  til  at  ud- 
spænde Snoren  over  en  Lod  (1871:  kaste 
Mjialesnoren  ud  til  Lod^  i  Herrens  Forsam- 
ling. Artc;».2.5C193i;.  talem.  (efter  Ps.16.5): 
snorene  faldt  (for)  mig  paa  de  liflige 
steder,  egl.:  der  tilmaaUes  mig  et  lifligt 
stykke  land;  i  videre  anv.:  jeg  fik  en  liflig 
lod,  en  gunstig  skæbne.   ♦Snorerne  for  eder 

10  faldt  paa  de  liflige  Steder,  |  Aabenlyst  eder 
beredte  er  Saligheds  Klædei.Grundtv.SS.IV 
332.  De  (kan)  nok  see  hvilken  Lykke  det 
var  for  mig  at  .  .  jeg  skulde  lære  Pastor 
Gr.  at  kjende  og  at  Snorene  faldt  for  mig 
paa  de  liflige  StedeT.Cit.l857.(sa.B.II.583). 
t  t  forb.  (hans)  arv(e)s  snor,  udmaaling, 
tildeling  ved  arv;  ogs.:  arvedel;  arvelod.  Her- 
rens deel  er  hans  folk;  Jakob  er  hans  ar- 
ves snoor  (1871:  Aivelod).5Mos.32.91(Chr. 

20  VI).  Ps.78.55(Chr.VI).  \\  (jf.  Kridt-,  Slag- 
snor samt  snore  3 ;  haandv.)  om  kridtet  snor, 
der  anvendes  til  at  afsætte  rette  linier  paa 
det  tømmer,  der  skal  saves  til  planker  olgn.; 
navnlig  (jf.  snor-slaa,  -slag^  t  forb.  som 
slaa  (linier)  med  (en)  snor,  afsætte  (li- 
nier) ved  at  lade  en  over  arbejdsstykket 
stramt  udspændt  kridtsnor  smække  ned  mod 
dette.  Leth.(1800).  i  sammenligning:  fra  det 
øverste  ned  ad,  ligge  Kridtsteens  og  Flinte- 

30  lagene,  saa  Horizontal-lige,  som  om  de 
vare  slagne  med  en  Snor.  LTid.l7 59. 227.  || 
(haandv.)  om  snor,  der  udspændes,  for  at 
man  derefter  kan  udføre  et  arbejde,  ordne, 
opstille  noget  i  lige  linie  (jf.  ssgr.  som  Flugt-, 
Mur(er)-,  Plante-,  Rettesnor j;  spec.  i  forb. 
som  anlægge,  udføre  noget  efter  en 
snor.  det  er  giort  efter  snor  og  vinkeL 
Moth.S579.  Gaderne  ere  rigtig  nok  anlagte 
efter  Snor,  der  gives  ingen  Vimmelskafter 

*o  deri.  Bagges.DV I X.192.  En  stor  Mængde 
Kjøkkenurter  stode  i  forhøiede  Bede,  der 
vare  deelte  efter  SnoTen.  Hauch.II.152.  (be- 
ton-^  Blokkene  udlægges  .  .  i  Rækker  efter 
SnoT.HFB.1936.314.  billedl.:  »Hans  Com- 
pliment  var  huggen  efter  Snoren,  |  Snart 
meer,  snart  mindre  dyb,  som  Rangen  bød. 
Haueh.DV.III.235.  gaa  (som)  efter  en 
snor,  (fore)gaa,  forløbe  i  lige  linie,  plan- 
mæssigt, rigtigt,  præcist,  (den  fulde)  troer  at 

50  gaae  som  efter  en  Snor.  Lægen.1. 212.  Alt  gik 
med  Disciplin  og  efter  en  Snor.  JohsSteenstr. 
HD.329.  efter  en  snor  (efter  snoren,  efter 
snore),  i  videre  anv.,  i  forb.  m.  andre  verber, 
for  at  betegne,  at  noget  (nøje)  følger  en  for- 
skrift, en  plan,  gaar  regelmæssigt,  præcist  osv. 
naar  een  troede  efter  en  Snor  .  .  regnede 
man  ikke  saa  nøye  andre  Ting.  Holb.Kh.383. 
♦Staten  .  .  giør  alt  —  og  efter  Snorer.  £to. 
(1914).II.205.  Abel  beder  sin  fromme  Bøn 

60  efter  Snoren. Brandes. V 545.  ♦Indre-Missio- 
nen er  Folk,  der  tror  —  |  efter  en  Snor  — 
hvert  evige  Ordl Bergstedt.IV91.  (1.  br.)  knyt- 
tet til  adj.:  nøjagtigt;  lige.  Tiderne  udfodrede 
.  .  en  listig,  beleven  og  skinhellig  Mand,  ja 


1183 


ISnor 


Snoredreng 


1184 


efter  en  Snor  saadan  een  som  Myrr-Weis. 
Holb.Hh.II.158.  ||  f  hugge  over  snoren, 
{jf.  ænyd.  gaa  over  snoren,  ty.  iiber  die 
schnur  hanen  samt  II.  Skræv)  egl.  vel  (om 
tømrer):  hugge  ved  siden  af  den  afsnørede 
linie  paa  tømmeret;  overf.:  overdrive;  begaa 
et  fejltrin;  skeje  ud.  Moth.H295.  Men 
hugger  i  over  Snoren,  og  giør  noget  som  er 
mod  jeres  Ære,  saa  skal  den  (s:  sjælen) 
bUve  sort  som  et  KnW.  KomGrønneg.II.léO.  lo 
1.6)  om  snor,  lidse,  baand  (af  farvet  uld-  ell. 
silkegarn  ell.  af  guld-,  sølvtraad)  som  besæt- 
ning paa  møbler,  klædedragt  olgn.,  til  pynt 
ell.  som  værdigJiedstegn  (jf.  Galon,  I.  Lidse, 
Tresse^.  *bære  |  Lakeyers  Snorer  (o:  være 
lakaj).  Reenb.II.267.  *Jeg  tænker  paa  hans 
Hatt,  hvis  Kant  var  stærk  forgyldet,  |  Og 
paa  hans  Buxer  med  de  brede  Snore  paa. 
FrHorn.PM.73.  en  graa  Frakke  med  Snorer 
^&a.PMøll.(1855).II.208.  *i  Toga  og  Kappe,  20 
med  Bræmmer  og  Snorer,  |  salvede,  glin- 
sende Senatorer.  I>rac/iw.t7Z).220.  ||  spee.  om 
distinktioner  paa  militære  befalingsmænds  ell. 
andre  overordnedes  uniformer.  Han  (0:  en 
sergent)  gaaer  med  sit  eget  Haar  (0:  uden 
paryk)  med  en  Snor  paa  B-atten.  Holb.H ex. 
II.5.  *En  Snor  paa  Armen  faaer  Du  (0: 
hornblæseren)  med.  Holst.  IV  9.  *  Johan  (o: 
en  underofficer)  kom  ind  med  Snorer  paa. 
Drachm.III.455.  (pigerne)  havde  lovet  hin-  30 
anden  .  .  at  de  ikke  skulde  se  til  en  fjendtlig 
Soldat,  hvormange  Snore  han  end  havde 
paa  Frakken.  BmcM.FD.23.  Respekten  for 
en  overordnet  afhænger  ikke  af  Antallet  af 
Snore  eller  Stjerner  paa  Uniformen.  Jern- 
baneT."/»1940.8.sp.3.  faa  snoren,  (soldat.) 
blive  underkorporal.  KLars.Soldatspr.4.  jf. 
Duélund.N.9.  \\  (meton.)  oyn  person,  der  bæ- 
rer saadanne  distinktioner;  vist  kun  i  ssgr. 
som  Guld-  (2),  Sølvsnor. 

2)  hvad  der  har  form  som  en  snor  (1). 
2.1)  t  al  alm.;  især  i  forb.  m.  i:  Æggene  (0: 
paddernes)  .  .  lægges  i  lavt,  fersk  Vand  .  . 
enten  enkeltviis  .  .  eller  i  Snore.  Lutken.Dyr.^ 
237.  Det  var  en  lille  landlig  Station,  en  gan- 
ske lille  Knude  paa  Baneliniens  lange  Snor. 
Tops.N.56.  at  se  Svalerne  sætte  sig  i  Snor 
paa  TélegiaitTaia,åene.VilhAnd.AD.208.  2.2) 
(1.  br.)  om  streng  i  menneskers  ell.  dyrs 
legeme,  se  ssgr.  som  Navle-,  Rygsnor.  jf.:  man  50 
føler  derpaa  en  meget  pinefuld  Spenden  eller 
Snor  (ty.  orig.:  einen  schmerzhaften  Strange 
langs  ned  efter  Aarerne  i  Beenet.  W Hennings. 
MavensogTarmenesBetændelse.(overs.l778).8. 
2.3)  om  hjulspor;  se  Hjulsnor. 

II-III.  iSnor,  se  MI.  Snur. 

ISnor-,  i  ssgr.  ['sno'r-]  (undertiden  veks- 
lende m.  ssgr.  m.  Snore-,  se  u.  Snor-apparat, 
-hjul,  -holder,  -skive  samt  snore-besat,  -be- 
sætning, -broderi,  -træk,  -værk^.  til  I.  Snor  eo 
1(2);  foruden  de  ndf.  behandlede  kan  anføres 
0  ell.  fagl.  ssgr.  (navnlig  til  Snor  i  bet. 
„drivsnor")  som  Snor-spænder,  -strammer, 
-transmission,  -trisse  samt  (nu  1.  br.)  beteg- 


nelser for  personer,  der  fremstiller  snore 
(spec:  possementmagere) ,  fx.  Snor(e)-fabn- 
kant,  -fletter(ske)  (DagNyh.'U1911.3.sp.6), 
-mager  (vAph(1759).  S&B.),  -slynger  (Am- 
berg.),  -væver  (smst.  VSO.  MO.).  -appa- 
rat, et.  spec.  (fagl.)  om  skorstensfejerredskab, 
bestaaende  af  en  snor,  i  hvis  ene  ende  der  er 
fastgjort  en  kost  og  en  jærnkugle.  Gnudtzm. 
Husb.82.  Snore-:  Bl&T.  -besat,  -be- 
sætning, -broderi,  se  snore-besat, 
-besætning,  -broderi. 

snore,  v.  ['sno-ra]  -ede.  {(m)nt.  snoren, 
holl.  snoeren;  til  I.  Snor;  jf.  II.  snøre  samt  II. 
lidse)  I)  sætte  (en)  snor  paa  noget.  I.i)  (sj.) 
sætte  snor  (streng)  paa  en  bue.  *Til  Skriget 
af  Maage  og  Terne  |  har  du  (0:  Skjoldb.) 
snoret  din  Bue  til  Dyst.  OlesenLøkk.(PoUyt 
1931.4.sp.l).  1.2)  (til  Snor  1.6 ;  jf.  besnore 
samt  snoret;  nu  1.  br.)  sætte  (pynte)snor 
olgn.  paa  klædning,  møbel  osv.;  besætte  (I.3). 
Moth.S579.  II  (haandarb.:)  Stilkene  (o:  til 
blomster  i  hvidsyning)  syedes  .  .  med  Forstin- 
gene, et  snoreagtigt  Kontursting,  dette 
kaldtes  at  snore  lløiet.VortHj. III, 1.21.  2) 
anbringe  paa  en  snor.  2.1)  f  ophænge 
noget  (fx.  vasketøj)  paa  en  snor.  Moth.S579. 
jf.  VSO.  2.2)  snore  op,  (gart.)  anbringe 
(slyng)planter  op  ad  lodrette  (ell.  skraa) 
snore  (jf.  Snortræ^.  (melonerne)  plantes  lige- 
som Tomaterne  og  snores  op,  med  2000 
Planter  i  hvert  Hus.  DanmHavebr.618.  3)  (jf. 
Snor  1.5,  II.  snøre  4;  fagl.)  maale  ell.  af- 
mærke, afpasse  v.  hj.  af  en  kridtsnor, 
maalesnor  olgn.;  snorslaa.  Moth.S579. 
snore  Muren.  VSO.  Naar  Brættet  er  høvlet  og 
snoret. sms<.  UfF.  \\  (jf.  afsnore^  i  forb.  snore 
af.  VSO. 1. 108.  Streger  kunne  .  .  „snores"  af 
med  Kridtsnoren.  Wagn.Tekn.491.  han  er  nu 
i  Færd  med  at  snore  af,  d.  v.  s.  (v.  hj.  af  en 
kridtsnor)  mærke  det  Sted  paa  Barken  (0: 
af  fældede  graner),  hvor  der  skal  hugges  ind 
(før  savningen).  Fr em. DN. 326. 

Snore-,  i  ssgr.  ['sno-ra-]  til  I.  Snor  1(2); 
jf.  Snor-,  -apparat,  et.  se  Snorapparat. 
-arbejder^ske),  en.  (fagl.)  arbejder  (ske), 
der  er  beskæftiget  med  reparation  af  telefon- 
snore. Pol.*^/i2l938.6.sp.4.  -besat,  part.  adj. 
til  Snor  1.6.  *Hans  grønne  Kjole  var  temme- 
lig slidt,  I  Men  anoiehessit.  Hrz.D.1. 54.  D&H. 
snor-:  Levin,  -besætning;,  en.  til  Snor 
1.6.  Hun  var  nu  i  en  elegant  blaa  Pels  .  . 
med  husaragtig  Snorebesætning  paa  Brystet. 
Schand.F.33.  HRaage.PalaisErotica.(1919). 
40.  et  Stk.  Snoihesætning. NatTid.yil912. 
M.lTill.l.sp.3.  -broderi,  et.  (til  Snor  1.6 ; 
jf.  -syning;  haandarb.)  broderi  med  snore. 
Én  gammel  violet  Fløj  els  Frakke,  der  bar 
Spor  af  fordums  Snorehxoåen.  S chand.F. 30. 
D&H.  Dygtig  Dame  til  Snor-  og  Guld- 
broderi antages.  Socialdem.^^/i2l940.12.sp.6. 
-bæger,  et.  (arkæol.)  lerbæger  med  snore- 
ornamentik. JohsBrøndst.DO.I.130.  -dreng, 
en.  (til  Snor  1.6 ;  soldat.)  nedsæt. :  underofficer. 
KLars.Soldatspr.5.  (mekanikeren)  havde  .  . 


1185 


Snorefrakke 


Snork 


1186 


haanet  to  berusede  Sergenter  og  kaldt  dem 
for  SnoTedTenge.Kll2^^/tl904.3.sp.5.  -frak- 
ke, en,  (til  Snor  l.e;  iscer  ^)  (uniforms)- 
frakke  med  snorebesætning;  løbefrakke.  Bag- 
ger J. 330.  Han  yndede  som  Student  at  gaa 
i  polske  Snorefrakker.  Sraruies.F/.560.  VKor- 
fitsen.F.130.  -gjord,  en.  (fagl.)  (sadel)- 
gjord  af  jævnsides  løbende  snore.  Sal.*IX.746. 
-hjul,  -holder,  se  Snor-hjul,  -holder. 
-keramik,  en.  (arkæol.)  keramik  (fra  lo 
stenalderen),  dekoreret  ved  indtrykning  af  en 
snor.  Verdenshist.1.47.  jf.:  de  „snoreke- 
ramiske" Kulturer.  JohsBrøndst.DO.I.319. 
•laas,  en.  0  dobbeltled  til  sammenhægtning 
af  drivsnore  (jf.  Remlaas^.  OrdbS.  \\  om 
anordning  paa  en  persiennesnor  til  at  fast- 
holde persiennen  i  en  bestemt  stilling  (højde). 
HFB.1936.390.  -loft,  et.  (jf.  Maskinloft; 
teai.)  loftsrum  over  scenen,  hvor  de  snore  er 
anbragt,  hvorved  kulisserne  hejses  op  og  ned.  20 
PEans.Skuepl.III. 433.  KAbell.M.26.  -læg, 
et.  (skræd.)  om  ganske  smaa,  opretstaaende 
læg,  der  minder  om  snore.  Hjemmet.1904.349. 
sp.l.  -net,  et.  se  u.  I.  Net  l.s. 

snorenstregs,  adv.  ['sno-r(a)n,sdrai's] 
{forvanskning  af  sporenstregs  ved  tilknytning 
til  I.  Snor,  snorlige  olgn.;  dagl.  ell.  bamespr.) 
sporenstregs,  saa  tager  jeg  Pengene  og  sen- 
der dem  snorenstregs  til  B.a.ns.KMich.Mor. 
(1935).122.  smst.63.  30 

Snore-ornament,  et.  (arkæol.;  jf. 
-keramik;.  JohsBrøndst.DO.1.262. ;/.  Snore- 
ornamentik. smst.136.  •pad(d)el,  en. 
(fagl.)  puddel,  hvis  haar  danner  lange  prop- 
trækkeragtige snore.  BerlTid.*^/»1904.M.4Till. 
l.sp.1.  Brehm.DL.'III, 2.125.  -pung,  en. 
(jf.  Snørepung;  /.  br.)  (penge)pung,  der  snø- 
res sammen  med  en  snor.  Buchh.EG.179. 
-rigtig,  adj.  (til  Snor  l.s;  jf.  snorret; 
sj.)  rigtig,  nøjagtig,  som  efter  en  snor.  *Skiønt  40 
Dyden  setter  Piid  for  hvad  Naturen  vil, 
I  Det  gaar  dog  altid  ey  saa  snore-rigtigt 
til.  ProW.BJ.5.  -skive,  en.  se  Snorskive. 
-skørt,  et.  dels  (gldgs.)  om  skørt  med 
(indvævede)  snore  paa  tværs  (der  skulde  give 
det  stivhed  og  vægt)  ( Dengl.By. 1930-31.114) ; 
dels  (især  arkæol.)  om  skørt  dannet  af  sammen- 
snoede snore  (hos  primitive  folkeslag).  Kvin- 
den fra  Egtved  med  det  korte  Snoreskørt. 
JohsBr0ndst.DO.il. 86.  -syning,  en.  (tH  so 
Snor  l.e;  ;/.  -broderi;  haandarb.).  Frakke  ,  . 
med  Snoresyning  forsLn.  PolitiE.Kosterbl.**/* 
1922.1.SP.2. 

snoret,  adj.  [hno-nt]  {til  I.  Snor  (l.e)  ell. 
perf.  part.  til  snore  (I.2);  jf.  besnoret  u. 
besnore,  guldsnoret  u.  Guldsnor  1  samt 
remmet;  nu  1.  br.)  besat  med  snore.  Torben 
i  Liberi- Klæder  med  en  snored  H&t.Holb. 
Vgs.IV7.  de  Gemene  (soldater  fik)  fjærede 
Hatte  isteden  for  snorede.  PNSkovgaard.B.  eo 
161.  VSO.  D&H. 

Snore-tang,  en.  (sj.)  ^  tang  (plante) 
(brunalge)  med  snorformet  løv  (jf.  Rokke- 
snor  2  samt  Bændel-,  Remme-,  Strengetang^. 


Snoretangen  løftede  sig  i  brune  Spiraler  fra 
de  hvide  Sten. Buchh.GodlilleBy.(1937).267. 
-traek,  et.  0  det  forhold,  at  noget  (en  meka- 
nisme, en  tnaskirie,  maskindel)  trækkes,  bevæ- 
ges V.  hj.  af  en  snor  (jf.  Snorløb  1),  ell.  (olm.) 
om  anordning  af  snore,  snorskiver  osv.,  v.  hj. 
af  hvilken  man  kan  bevæge,  overføre  kraft  tU 
noget  (jf.  Remtræk^.  Trækgardiner,  som  dra- 
ges med  Snoretræk  til  hver  sin  Side.  VortHj. 
IV, 2.111.  en  elektrisk  Strøm,  som  .  .  ved  et 
Snoretræk  aabner  et  Spjæld  i  en  Lufttil- 
førselskanal. EHolst.Elektr.l.ll2.  Drejebæn- 
ke for  Fodkraft  .  .  leveres  efter  Ønske 
til  Snor-  eller  Remtræk.  FcerWMosfc.iS. 
-værk,  et.  I)  anordning,  indretning,  meka- 
nisme, bestaaende  af  snore,  trisser  olgn.  (jf. 
Remværk^.  Pastorens  har  i  Soveværelset 
noget  Snoreværk,  hvormed  de  staar  i  For- 
bindelse med  (pigens)  Yæiehe.  Thuborg.KY 
57.  Surringer  og  Snorværk  .  .  paa  Slæ- 
den. Drastrup.  Fordi  de  udfører  saa  store  Bedrif* 
ter.(1935).68.  2)  (til  Snor  l.e;  nu  1.  br.)  hvad 
der  er  vævet  ell.  flettet  af  snore;  possement- 
magerarbejde.  MO.  Snor-:  VSO.  MO.  D&H. 

Snor-gang,  en.  0  rille  til  snor  i  kanten 
af  snorhjul.  Bomh.Samlinger.XXII.(1934). 
60.  -hjul,  et.  (jf.  -skive^  hjul,  som  drives  ved 
ell.  driver  en  snor;  spec.  (foræld.)  om  rokke- 
hjul. MO.  D&H.  En  stor  Tærskemaskine 
med  .  .  Snorehjul  uden  Halmryster  til  2 
Heste. Oluf s.Oec.VI 1. 110.  ||  paa  drejebænk  af 
ældre  type:  GutsMuth3.(1802).22.  -holder, 
en.  (fagl.)  til  rullegardin:  Værkt.63.  paa 
selvbinder:  Snore-:  Sal.IX.291. 

L  Snork,  et  ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Moth. 
S582.  Feilb.  jf.  u.  bet.  l.s).  [snmig]  flt-  <*•  »• 
(sv.  (dial.)  snork  (i  bet.:  fnysen,  raseri),  no. 
snork  (ogs.  fk.),  ty.  schnarch ;  jf.  ænyd.  snor- 
cke,  snorken;  til  snorke)  I)  det  at  snorke; 
iscer  om  den  enkelte  snorkende  lyd.  I.l)  til 
snorke  l.i.  Moth.S582.  (de)  udstøder  .  . 
dybe  Snoik.Cavling.A.1.56.  snart  efter  sov 
alle  deres  skuffelse  .  .  ud  i  lange  snork  og 
Tp\isten.Freuchen.R.95.  1.2)  (især  dial.)  til 
snorke  1.2.  (hesten)  bliver  forskrækket  .  , 
giver  et  Snork  og  et  FTrist.Buchh.FD.210. 
om  fuglelyd  (jf.  bet.  I.4):  den  bleggraa  Him- 
mel, hvor  Vildgæssene  trak  under  ru  og 
ramme  Skrig  og  Snork.  KnudPouls.Va.l79. 
1.3)  til  snorke  1.8.  Feilb.  ||  uden  for  dial.  kun 
(dagl.,  spøg.)  m.  h.  t.  pibe:  Der  blev  stille  i 
Stuen,  saa  Snorken  fra  (hans)  sure  Pibe 
hørtes  tydeMgt.  Skjoldb.L.42.  lA)  (1.  br.)  ta 
snorke  1.4.  *Biler  som  Ravne  |  i  Hæsheds 
Delirium  hvæser  sit  Snork.  TomKrist.F. 12. 
\Ji)  (især  spøg.;  1.  br.)  til  snorke  3:  søvn.  Han 
skal  nu  altid  have  et  sjofelt  Revyrefræn  eller 
en  fransk  Anekdote  for  ikke  at  slippe  i  Snork. 
KMunk.H.47.  2)  (jarg.,  1.  br.)  søvnig  per- 
son. Gaar  De  og  sover.  Snork!  Ka'  De  ikke 
høre,  jeg  kimerl DagNyh."/7l922.5.sp.3.  jf. 
Feilb. 

II.  Snork,  et.  [snm^g]  (jf.  dial.  snorke, 
snerpes  sammen,  skrumpe  ind  (Feilb.),  snor- 


XX.  Rentrykt  «»/•  IMl 


76 


1187 


snork 


Snorke- 


1188 


ken,  sammenskrumpet  (MDL.  Feilb.),  oldn. 
snorkinn,  til  oeng.  gesneorcan,  skrumpe  sam- 
men, jf.  oldn.  snerkja,  sammensnerpe,  rynke; 
besl.  m.  II.  snerpe;  dial.)  lille,  magert,  for- 
krøblet dyr  (MDL.);  lille  menneske; 
purk.  hele  Stumpen  er  maaske  godt  og  vel 
fire  Aar  .  .  Nærmest  skulde  man  tro,  at  det 
lille  Snork  legede  Ayisdieng.  JVJens.LA.lOl. 

III.  snork,  interj.  [snmrg]  {til  snorke 
ell.  I.  Snork;  sj.)  som  gengivelse  af  en  snor- 
kende lyd:  han  synger  „Snork-snork"  (o: 
snorker).  JHugo.HM.IV124. 

snork-,  i  ssgr.  (som  regel  med  hovedtryk 
paa  begge  led),  i  ssgr.  til  snorke  l.i  (ell. 
I.  Snork^;  jf.  Snorke-. 

snorke,  v.  ['snmj^]  tidligere  og  dial. 
ogs.  ['snofgo]  jf.:  udt.  alm.  med  å,  =  Storke; 
af  Nogle  med  o,  =  slurke.  Lewn.  sml.  Feilb. 
(tidligere  ogs.  skrevet  snaarke.  Ew.(1914). 
III.156.  —  nu  kun  dial.  snarke.  Moth.S 
564  (se  sp.  1188'').  JRPaulli.N.48.  jf.  Feilb. 
Esp.315).  -ede.  vbs.  -en  (sj.  i  best.  /.;  Snorke- 
nen standsede.  Værløse.Jonna.(1938).89)  ell. 
(sj.  i  rigsspr.)  -ende  f'Jeg  synes  ikke,  du  kan 
være  det  Snorkende  hekenåt.  Dag Nyh.'/i* 
1925.9.sp.4),  jf.  I.  Snork,  Snorkeri.  (ænyd. 
snorke,  snurke,  snarke,  glda.  snarka  (SjT.95), 
SV.  snarka  (dial.  ogs.  snorka,  snårkaj,  no.  dial. 
snarka,  snerka,  eng.  (dial.)  snork,  snark,  mnt. 
snorken,  snarken,  holl.  snorken,  snurken ;  egl. 
lydord,  jf.  lY  snarre,  II.  snerre,  snorie,  II. 
snurre  olgn.  samt  Norkand) 

I)  udstøde  en  snerrende,  prustende,  skry- 
dende, fnysende  lyd.  I.l)  om  saadan  lyd, 
foraarsaget  ved,  at  aandedrættet  under 
søvnen  sætter  ganesejlet  i  slubrende 
bevægelse;  ogs.:  have  tilbøjelighed  til 
snorken,  (ofte  m.  overgang  til  bet.  3).  jeg 
(spurgte)  hende,  om  hun  snorkede  i  Søvne. 
Bolb.MTkr.243.  *Jeg  snorker,  som  du  veed; 
bliv  ved  at  læse,  |  Saa  længe  til  du  hør  Sig- 
nalet af  min  'Næse.  Bagges.1. 168.  *Høit  det  i 
Skoven  rumled,  |  Saa  snorked  den  lede  Trold. 
Oehl.ND.43.  AKrogh.Fysiol.52.  jf.:  Han 
snorkede  altid  i  (alm.:  gennem^  Næsen  (o: 
naar  han  sov). HuldaLutk.DegnensHus.(  1929). 
70.  (1.  br.:)  snorke  som  en  byfoged  (vel 
med  hentydning  til  Bagges.1. 168). Wied. HC 
And.85.  II  (1.  br.)  m.  obj.  *  Jeppe  saa  sødelig 
sov,  I  At  ingen  Klokker  .  .  |  Meer  rolig  har 
snorket  sin  'Qz.s.  Bagges. 1.7 5.  1.2)  (nu  næsten 
kun  dial.  ell.  som  overf.  anv.  af  bet.  l.i^  om  lig- 
nende lyd,  udstødt  under  stærk  anstrengelse 
ell.  sindsbevægelse;  fnyse  ||  om  menneske 
(tidligere  ogs.:  „være  heftig  vred,  skende  og 
l&Tme".Moth.S582.  jf.:  snorke  en  over, 
overfuse  en.  smst.).  Hr.  Jesper  fnøs  med 
Vælde,  snorkede  under  Indflydelse  af  Aan- 
den  og  læste  Salmen  til  Ende.JVJens.HH. 
78.  Degnen  .  .  kom  til,  snorkende  og  for- 
maadslet  (o:  udaset;  jf.  mosle^  af  at  skræ- 
ve i  Driverne.  sa.NH. 218.  \\  om  dyr  (navn- 
lig: hest).  *Hesten  som  mand  seer  at  snor- 
ke  og   at  skumme,    |    Af  lutter   Ivrighed. 


Helt.Poet.225.  Trækker  Hesten  Luften  til  sig 
med  Hæftighed  og  giver  den  fra  sig  med  en 
stødende  og  raslende  Lyd,  siges  den  at  snorke. 
Viborg. HY. 36.  Vore  Heste  .  .  snorkede, 
reiste  sig  paa  Bagbenene,  gav  .  .  umiskjende- 
lige  Tegn  paa  Frygt  og  Modbydelighed. 
Blich.(  1920). XXI X.43.  Oxen  .  .  skrabede  .  . 
i  Jorden,  snøftede  og  snorkede  med  Næse  og 
M-a\e.Winth.Morsk.25.  JVJens.SS.137.  Feilb. 

10  t  ow  tigerens  lyd:  snarke.  Moth.S564.  \\ 
(1.  br.)  m.  obj.  Hvalrosserne  .  .  snorker  en 
Lyd,  der  ligner  (et)  Suk.  MLorentzen.( Pol. 
'/il940.11.sp.3).  II  (1.  br.)  bevæge  sig  snor- 
kende omkring,  i  forb.  som  snorke  om- 
kring. Jeg  meente  der  var  ikke  andet,  end 
lutter  Hvalrosser  og  Sælhunde,  der  snorkede 
saadan  omkring  paa  lisstumperne.  Oehl.Hugo 
vonRheinberg.(1813).83.  1.3)  om  boblende, 
kogende  lyd  frembragt  af  luft  i  vædske 

20  olgn.  (ofte  upers.),  det  snorkede  meget  stær- 
kere i  den  (gryde)  end  i  den  anden.  Krist. 
JyF.Y215.  II  uden  for  dial.  nu  kun  (dagl., 
spøg.  og  alm.  opfattet  som  overf.  anv.  af  bet. 
1.1^  om  den  lyd,  der  opstaar  i  en  pibe,  naar 
luftstrømmen  sætter  pibesovsen  i  bevægelse. 
han  .  .  drog  et  Suk  gjennem  det  snorkende 
Tiherør. Pont.UE.52.  det  snorkede  i  matro- 
sens kridtpibe.  NMøll.H.108.  derfor  behøver 
De  ikke  at  lade  Piben  snorke.  KMunk.Sm. 

30  45.  Feilb.  1.4)  (overf.  anv.  af  bet.  l.i;  1.  br.) 
om  andre  lyde  af  lignende  art.  ♦hør  hvor 
Tordnen  snorker  h\ilt\ChKjerulf.FE.294.  nu 
dumper  Obo  og  Fagot  vrøvlende  og  snor- 
kende ind.  SveridborgAvis.'*/tl921.5.sp.3. 

2)  (nu  ikke  i  rigsspr.)  snuse  (luft,  slim) 
op  gennem  næsen  (med  en  snorkende  lyd). 
man  vænner  sig  til  at  snorke  Slimen  bag  i 
Svælget  og  derefter  at  spøtte  den  ud  af 
Munden.  PolPhysMag.VII.244.  jf.  snorke  ind, 

40  op,  (dial.)  snuse  op  igennem  næsen.  Feilb. 

3)  (ofte  vanskeligt  at  skelne  fra  bet.  l.i ;  jf. 
III.  snue  3;  dagl.,  spøg.)  sove  (dybt  og  snor- 
kende), (slette  digtere)  have  en  Kraft  som  en 
Sove-Drik,  jeg  læser  ikke  to  Sider,  førend  jeg 
snorker.  JSneed.I.llO.  *  Borgeren  snorker  alt, 
men  vi  —  |  vi  gå  på  perlefiskeri  (o:  i  punche- 
bollen). Hostr.  SD.  1.2.  Pudserens  Arbejde, 
hvilket  ofte  bliver  gjort  om  Natten  naar  Fyr- 
bøderen snorker.  Rambusch. L.7 O .  snorke  som 

50  et  murmeldyr,  se  Murmeldyr  2.  billedl.:  *Saa 
døde  jeg  i  Kiel  —  hvor  alting  snorker  |  Alt 
hvad  det  evner,  og  f ormaaer,  og  aarker.  Bag- 
ges.Ep.251.  ||  snorke  ind,  (sj.)  sove  ind.  Ps. 
76.7 (Lindberg),  (han)  smed  sig  paaklædt  i 
Sengen  og  snorkede  ind.  Bergstedt.A.249.  \\ 
snorke  ud,  sove  ud.  vAph.(1764).  især  i 
forb.  snorke  rusen  ud  (jf.  u.  I.  Rus  1.2^. 
*(han)  snorked  endnu  ud  sin  Gaardags 
tætte    'Rxiyx.s.Steners.Poes.18.     Bagges.ComF. 

60  127.    jf.:  naar  De  neppe  endnu  har  kastet 
Dem  i  Deres  Edderduun,  forat  udsnorke 
Dunsterne  af  CYiSimpdigneren.FGuldb.(Rahb. 
Tilsk.1796.653). 
iSnorke-,  i  ssgr.  især  til  snorke  l.i  (jf. 


1189 


Snorker 


snorret 


1190 


snork-^;  foruden  de  ndf.  behandlede  kan  næv- 
nes mere  tilfældige  eU.  let  forstaaelige  ssgr.  som 
Snorke-koncert  (se  u.  Koncert  2),  -lyd, 
-tone  og  (jf.  tilsvarende  ssgr.  m.  Snue-^ 
ietegnelser  for  personer,  der  snorker,  som 
Snorke-dyr  (Scherfig.FF.138),  -hoved, 
-prins  (AaUermann.S.66),  -tryne  (Hol- 
gtein.T.208J. 

Snorker,  en.  flt.  -e.  {ænyd.  snarckere, 
praler,  sv.  f  snorkare,  mnt.  snorker,  d.  s.;  lo 
m  snorke  (l.i);  1.  br.}  person,  der  snor- 
ker ell.  har  tilbøjelighed  til  snorken.  Moth. 
S582.  Kammerjunkeren  var  den  forfærde- 
ligste Snorker,  man  kunde  tænke  sig. 
CBemh.NF.VI.181.  Snorkeri,  et.  (l.br.) 
vbs.  til  snorke,  det  var  ulideligt  hver  nat 
at  høre  paa  hans  snorkeri  | 

ISnorke'træ,  et.  (jarg.)  I)  til  snorke 
1.8 :  (urenset  ell.  tarvelig  shag-)pibe.  DSt. 
1918.59 (soldat.).  Ved  Aftensmaaltidet  mødte  20 
han  med  sin  lange  Pibe,  et  gammelt,  surt 
Snorketræ  med  „ Ypsilanti- Rør ".J^^oarsft, 
M.I.63.  et  gammelt  Snorketræ  til  Shagpibe. 
TidensKvinder.**lil928.16.  2)  (til  snorke  3 
«U.  1.1 ;  ;/.  I.  Snork  2)  søvnig  person;  snorke- 
tryne;  syvsover.  Du  (o:  en  trold)  har  sovet  i 
fem  Hundrede  Aar,  dit  Snorketræ  ITanrfr. 
Gillekop.(1911).6.  SundSans.l935.124.sp.l. 

snork-sove,  v.  (jf.  ænyd.  snorkesøvn; 
åagl.')  sove  saa  dybt,  at  man  snorker;  sove  30 
fast  og  dybt.  Moth.S582.  JRPaulli.N.71. 
Beib.Poet.1.326.  (flere)  havde  blundet  stærkt 
med  Øjnene  og  nu  og  da  nikket  lidt,  og  en 
enkelt . .  havde  en  Tid  rentud  snorksovet  (o: 
under  prædikenen).  Bregend.MAG.80.  Feilb. 
n  overf.,  om  dyb  aandelig  sløvfied.  det  er  .  . 
Holbergs  udødelige  Fortjeneste  .  .  at  have 
vakt  den  snorksovende  Danske  Vittighed. 
Orundtv.Dansk.1 .165.  der  er  kommet  (na- 
tionalt) Røre  i  Bønderne  østerpaa,  —  det  40 
tør  vi  ikke  rose  os  af  her.  Mange  sove,  — 
—  enkelte  snorksove. Cit.l843.(PLaurids.S. 
V  111.7).  -søTnig,  o-dj.  (dagl.)  meget  søtmig. 
hun  (var)  søvnig,  —  snorksøvnig.  PFal/c 
Rønne.ByeruStedbørn.(1920).39.  Bønnelycke. 
U.351. 

snorie,  v.  {lydord;  jf.  ænyd.  snarle, 
snyrle,  sv.  dial.  snorkla,  no.  dial.  snurkla, 
oldn.  sn9rgla  samt  II,  snurre  osv.;  nu  næppe 
Jf.)  pruste,  snøfte  olgn.  *Hand  (0:  hesten)  so 
snorlede  som  hånd  til  Afskeed  med  sin  Herre 
I  Ret  venlig  vilde  sagt:  Nu  kand  jeg  intet 
meere.Sort.HG.l?. 

snor-lige,  adj.  [I.5]  (mnt.  snorlik(e); 
jf.  -ret  samt  snorerigtig)  (saa)  lige  som 
l(irukket,  anbragt  efter)  en  udspænd  snor. 
•1)  t  egl.  bet.  Moth.S579.  jeg  .  .  hader  ingen 
Vei  saa  meget,  som  den  snoQxMge.  Bagges. L. 
1.49.  Hun  havde  Blidernes  sorte,  straalende 
Øje  med  det  fine,  snorlige  Bryn.  JPJac.l  1.1. 
Feilb.  II  som  adv.  Veien  gaaer  snorlige.  VSO. 
2)  overf.  Bagges. DV.  IX. 208.  Mozart  med  sit 
snorlige  Instinkt.  ÆBerjA.M. 22.  Heksesabba- 
teme  er  en  snorlige  Fortsættelse  af  de  ban- 


Ivste  hedenske  Ofler^\åer.GSchutte.HD.46. 
n  som  adv.  Alting  gaaer  .  .  saa  snorlige  i 
denne  fortræffelige  Verden.  Bøgh. 1 1 1. 289.  der 
findes  .  .  næppe  en  Mand  .  .  hvis  Retning 
har  været  mere  snorlige  holdt,  end  Scheels. 
HWulff.DR.288.  -lig-hed,  en.  (sj.)  det, 
at  noget  er  snorlige  ell.  gaar,  forløber  (som) 
efter  en  snor;  overf.:  (smaalig)  nøjagtighed  i 
overholdelse  af  forskrifter  olgn.  (vi)  stræbe 
først  og  fremmerst  efter  Snorlighed  og  Ens- 
formighed i  det  Borgerlige  Selskab.  GrMnd<t'. 
BrS.272.  sa.Smaaskr.llO.  -længde,  en. 
(1.  br.)  en  snors  længde  ell.  et  stykke  snor  af 
en  vis  længde,  (ruiar  snoren  lægges  paa  en 
bestemt  maade,  fremkommer)  seks  temmelig 
parallelle  Snoilængder.  Krist.BRL.353.  spec. 
til  Snor  I.5:  2Sam.8.2(1931;  se  u.  Snor  I.5;. 
-løb,  et.  0  I)  (jf.  Remløbj  snoretræk  (m. 
scerligt  henblik  paa  drivsnorens  anbringelse  og 
løb  mellem  snorskiverne),  det  vandrette  Snor- 
løb,  som  driver  Kaiskinen. Hannover.Tekstil. 
11.525.  2)  den  rille  i  en  snorskive,  hvori  snoren 
løber.  GutsMuths.(1802).22.  NordConvLex. 
V325. 

snorp,  snorpen,  præt.  og  part.  af 
II.  snerpe. 

8nor-perle,  en.  [I.I.3]  (fagl.)  (rund) 
perle  til  at  trække  paa  snor.  vAph.(1759). 
VSO.  Dragst€d.ÆdleStene.(1933).103.  -post, 
en.  (fagl.)  befordring  af  breve,  dokumenter 
olgn.  V.  hj.  af  et  snorsystem  med  gribere;  ogs. 
(og  navnlig)  om  selve  anlægget.  \\  hertil  Snor- 
post-anlæg ofl.  HFB.1936.103. 

I.  Sinorre,  II.  snorre,  Snorre- 
bro  ofl.,  se  1.  Snurre,  II.  snurre.  Snurrebro 
osv. 

Snorres,  en.  se  Snors. 

snor-ret,  adj.  {ænyd.  snor(e)ret,  mnt. 
snorrecht;  til  Snor  I.5;  jf.  -lige  samt  snore- 
rigtig) i)  (1.  br.  i  rigsspr.)  ret,  lige,  som 
(trukket,  anbragt  efter)  en  udspænh  snor. 
(den)  Snorrette  og  skiønne  Friederichsberg- 
G&de.EPont.AUas.II.lie.  hvor  hurtigt  hun 
endog  skrev,  stode  Bogstaverne  stedse  .  .  i 
snorrette  Limer.  Mynst.Saml.vii.  Feilb.  bil- 
ledl.:  hans  Virksomhed  betegner  den  snor- 
rette Linie  fra  det  første  Stændervalg  1834 
til  Rødding  Højskoles  Aabning  1844.5« 
Dahl&Linvald.Sønderjylland.I.(  1919). 251.  I| 
som  adv.  det  er  snor  ret  imod  (o:  diametrau 
modsat).  Moth.S579.  Det  lader  ikke  vel,  at 
alle  Prydelser  staae  snoerret  efter  Næsen, 
at  alle  Blomster,  Baand,  Kruser  og  Folder 
legges  i  Paralleler  eller  rette  Vinkler.  JSneed. 
1.229.  Oehl.XIX.181.  saa  blev  Bedene  „trip- 
pede af"  saa  „snorret"  som  muligt.  Fr 
Grundtv.LK.52.  2)  Q)  overf.,  især  om  hvad 
der  er  stift,  ensformigt,  smaaligt  nøjagtigt  olgn. 
det  (er)  nu  engang  .  .  Livets  Lyde  hos  os 
alle  umuelig  at  kunne  være  saa  correct  eller 
snorret  som  Døden.Grundtv.B.II .435.  sa.HV. 
1.323.  Arbejdet  (0:  i  bromealderen)  har  en 
mere  snorret  Regelmæssighed,  en  strængere 
Symmetri  end  i  Stenalderens.  JZxitu^e./.^?^. 


76» 


1191 


snorrig; 


8not 


1192 


II  som  adv.  Krigsraaden  gik  snorret  efter 
Bibelen  og  beviiste,  at  det  forbudne  Træe 
var  den  naturlige  Omgang  mellem  Adam  og 
Ev&.IIHans.PD.lSO. 

snorrig,  adj.  se  snurrig. 

I^nors,  en.  fSnorres.  Esp.317.  Snørs. 
UfF.).  (afl.  af  et  ord,  der  foreligger  i  sv. 
dial.  snorr,  snurr,  snur,  mandslem;  jf.  ogs. 
Nurris  2  samt  Knorres;  vulg.  ell.  dial.,  nu 
gldgs.)  mandslem.  OrdbS.fKbh.). 

»nor-sk.ive,  en.  0  skive  (1.2.2)  der 
trækker  ell.  trækkes  af  en  drivsnor  (jf.  -hjul 
samt  Rem-,  Tovskive/  VærktMask.99.  Tekn 
MarO.  UfF.fpaa  rok).  Snore-:  NordConv 
Lex.V.288.  CF  Mortens. SV.20.  -slaa,  v.  (jf. 
-slag  samt  slaa  med  en  snor  u.  Snor  1.5; 
nu  næppe  br.)  afsætte  linier,  mærker  (paa 
tømmer)  ved  slag  med  en  (kridt)  snor.  vAph. 
(1769)  {„hos  Snidkere").  Leth.(1800).  -slag, 
et.  [1.1.5]  (haandv.)  slag  med  en  udspændt  20 
(kridt)  snor,  hvorved  der  afsættes  linier  (paa 
tømmer,  der  skal  saves  ud  i  planker  olgn.); 
afsnoring;  ogs.  om  den  derved  afsatte  linie 
(Leth.(1800).  MO.).  man  saaer  (spinat)  i 
smaa  lange  Render  .  .  af  to  Fingers  Dyb 
trukne  efter  SnoTs\a,g.vAph.Nath.VII.548. 
Paa  alle  disse  Stykker  (0:  af  tilhuggede  bjæl- 
ker) gjøres  nu  langs  med  de  skraat  til- 
huggede Sider  et  Snorslag  i  en  Afstand  af 
omtrent  Vu  til  V7  af  den  hele  Tykkelse.  30 
ForklTømrere.16.  VSO.  MO.  UfF.  -sløjd, 
en.  se  u.  Sløjd  3.  -trisse,  en.  0  trisse,  hvor- 
paa  en  drivsnor  løber.  OrdbS.  -tromle,  en. 
0  valse,  hvor  paa  flere  (driv)  snore  kan  anbrin- 
ges ved  siden  af  hinanden  (jf.  RemtromleJ. 
VareL.*  713.  -træ,  et.  (gart.)  (form)frugttræ, 
hvis  stamme(r)  ledes  langs  (vandrette,  lodrette 
ell.  skraa)  (staaltraads) snore;  kordontræ.  Vand- 
rette Snortræer  .  .  egne  sig  til  Plantning  i 
Rabatter  langs  med  Gangene.  LondmB.///.  40 
197.  C  Matthies. DF. 1. 2å5.  -træk,  et.  se 
Snoretræk. 

snoram,  i  forb.  snip-snap-snorum,  se 
lY  snip  2. 

JSnor-værk,  et.  se  Snoreværk. 

I.  SSnosk,  en.  flt.  (i  bet.  2;  sj.)  -e  ell. 
(dial.)  -er  (Feilb.).  {af  usikker  oprindelse; 
i  bet.  1  maaske  identisk  m.  sv.  dial.  snosk, 
sideform  til  snok,  snude  (i  forb.  som  slå  på 
snoka,  jf.  u.  Snag,  I.  Snog^,  jf.  (øst)sv.  dial.  50 
snuska,  snude,  slag  paa  snuden,  snusk,  person, 
der  snuser,  nysgerrig  person;  muligvis  dog  om- 
dannelse af  Snude  ved  paavirkning  fra  udtr. 
som  slaa  paa  to(r)sken,  se  Dania.1.224;  bet.  2 
er  muligvis  en  selvstændig  dannelse,  jf.  jy.  sno- 
sker, sær  fyr,  samt  skældsord  som  Snoddert, 
Snodrik,  SnoUert  (2),  Snotabe  ofl.)  I)  (vulg.) 
snude;  næse;  ansigt;  vist  kun  i  forb.  som 
give,  faa  en  paa  snosken,  give,  faa  et  slag 
i  ansigtet  („paa  snuden"),  en  ørefigen,  en  paa  éo 
torsken.  Gadeordb.^437.  Du  skulde  .  .  gi'  ham 
et  Par  paa  Snosken.  FrPoulsen.R.59.  For- 
karlen havde  slaaet  Jens.  Hvorledes,  spurgte 
hr.  Mortensen.  —  Paa  snosken] B Budtz MUl- 


ler. Thyboer. (1922). 30.  BornhOS.  2)  (vulg., 
dial.  ell.  ^-jarg.  (OrdbS.);  jf.  Snude  4)  dels: 
sølle,  sløv,  dvask  person.  Feilb.  dels  (og 
især)  som  skældsord  m.  ubest.  bet.:  Lund- 
bergs grødet  protesterende:  „Sluttet  Sel- 
skab," overdøvedes  af  en  rasende  Mands- 
stemmes: „Af  Vejen,  Snoski" Esm. 1. 134. 
BornhOS. 

II.  snosk,  adj.  se  snovsk. 

snoske-dnm,  adj.  (jf.  snot-,  snyde- 
dum; vulg.)  meget  dum.  snoskedum,  det  var 
Manden.  HG  Branner.  Legetøj.  (1936).  39.  din 
snoskedumme  Tøs !  PoU''/il936.Sønd.29.sp.l. 
-horn,  et.  (jf.  Snude-,  Snothorn;  vulg., 
1.  br.)  d.  s.  s.  Snosk  1.  Du  ga'  ham  vel 
ordentli'  paa  Snoskehornet.TFied.jBiS.i43. 

iSno-syge,  en,  (forst.,  foræld.)  plante- 
sygdom, der  viser  sig  ved,  at  planten  faar 
snoet  ved.  AFWiegmann.OmPlanternesSyg- 
domme.(overs.l839).93.  -søjle,  en.  (bygn.) 
snoet  søjle.  Snosøjler,  hvor  hele  Skaftet  er 
drejet  i  Proptrækkerform.  (S'/i7ar<.87.  Trap.* 
IX.488. 

I.  ^not,  et.  [snmd]  Høysg.AG.37.  (-f 
Snøt.  Moth.S587.  HesteL.(1703).A3^.  Snyt. 
Moth.S587.  —  dial.  Snat.  K Becker. V  VI. 33. 
Feilb.).  (ænyd.  snot,  snaat,  snat,  snø(d)t, 
snyt,  SV.,  no.  dial.  snott,  eng.  (dial.)  snot(te) 
(jf.  oeng.  gesnot^,  nt.,  holl.  snot  (slesvigsk 
ogs.  snott,  snat,  mnt.,  glholl.  snotte);  jf.  oht. 
snuzza,  ty.  dial.  schnutz ;  besl.  m.  II.  snyde 
og  vel  m.  grundbet.  „det  man  snyder" ,  jf.  II. 
Snyd  1  samt  sv.  dial.  snåte,  no.  dial.  snote, 
eng.  dial.  snot,  den  stump,  der  „snydes"  af  lyse- 
tanden; jf.  II.  snotte,  snottet.  Snotting  samt 
Snodder-,  Snoddert,  Snodrik  ||  i  formen  Snat 
sammenfaldet  m.  et  til  snatte  hørende  ord  m. 
bet.:  snavs  olgn.  \\  ordet  beror  i  nordisk  mulig- 
vis paa  laan  fra  nt.  ell.  holl.;  det  opr.  nordiske 
ord  er  æda.,  glda.  snor,  snør,  bornh.  snør, 
SV.,  no.  dial.  snor  (snor),  besl.  m.  snuse  (jf. 
III.  snuej,  sml.  ogs.  oldn.  horr  i  sa.  bet.  ||  or- 
det undgaas  i  dannet  tale)  slim,  som  (ved  for- 
kølelse) afsondres  af  slimhinderne  i  næsen;  næ- 
seslim, (hold  hestens  næse  i  vejret)  saa  ofte 
indtil  Snottet  og  Skarnet,  som  falder  ham  ud 
af  Næse-Hullerne  oipholåeT.  HesteL.(1703). 
A3^.  Snottet  rinder  af  Næsen  paa  ham.vAph. 
(1764).  Den  Syge  betoges  af  en  stor  Mathed, 
hvormed  fulgte  en  klæbende  varm  Sveed, 
der  meget  lignede  Snottet  i  Næsen.  Baden. 
VA.27.  Puh,  de  (0:  roerne)  er  raadne.  —  De 
er  som  Sn&t. KBecker.VYI.33.  Dansk  Vinter 
bestaar  jo  som  altfor  bekendt  af  Taage  og 
Sjaskregn  og  Søle  og  Pløre  og  Snue  og  rin- 
dende Øjne.  Vaadt,  raat  og  Snot,  sagde  en 
stor  Foet.  KMunk.LGD.84(jf.  Aarestr.SS.lV 
12).  II  dum  som  snot,  snotdum.  \\  græ- 
de snot,  {jf.  nt.  he  weent  snott  un  quiel) 
græde  bittert,  jf.  Krokodilletaarer:  de  mod- 
bydelige Krokodiller,  der  græder  Snot  og 
æder  Negerbørn  t\\.0scJens.IN.12.  \\  (jf. 
jy.  snotsUkker  (Feilb.)  samt  u.  snottet  2; 
1.  br.)  i  udtr.  for  smiger,  hykleri,  spytslik- 


1193 


Snot 


snotte 


1194 


I 


keri.  Der  har  jeg  gaaet  og  troet  hans  For- 
sikringer og  hans  Venskabsord  og  hans  Hyl- 
desteder og  hans  Spyt  og  Snot.  K Munk. El. 
25.  II  talem.  (alm.  tillagt  Hørup  og  vistnok 
ferst  anvendt  af  denne  i  en  grundlovstale  •/« 
1891,  se  Vogel-Jørg.BO.510):  skæg  for  sig 
og  snot  for  sig,  som  udtr.  for,  at  forskellig- 
artede ting  ell.  forhold  ikke  hør  sammen- 
blandes, vilde  det  ikke  være  sømmeligere, 
om  Staten  fulgte  det  Princip:  .  .  Privat-  lo 
bygninger  for  private  Institutioner,  og  Stats- 
bygninger  for  Statsinstitutioner.  Eller  for 
at  bruge  en  Hørupsk  Vending:  Skæg  for  sig 
og  Snot  for  sig? Aftenbladet.*/il907.1.sp.3. 
Danske  Arbejdere  har  altid  hyldet  den 
bramfri  Regel:  Skæg  for  sig  og  Snot  for  sig. 
Eller  med  andre  Ord :  Politik  for  sig  og  Klov- 
neri for  sig.  RødUngdom.l939.34.sp.l. 

n.  Snot,  en.  se  Snut. 

Snot-,  t  ssgr.  (ssgr.  m.  adj.,  hvor  snot-  20 
fungerer  som  en  art  forstærkende  præfiks  (fx. 
snot-dum,  -forkølet,  -fuld,  -følsom,  -vigtige, 
har  alm.  hovedtryk  paa  begge  led).  \\  under- 
tiden vekslende  m.  ssgr.  m.  Snotte-,  se  fx.  u. 
Snot-has  1,  -hoved  2;  smi.  Snotte-.  ||  (navnlig 
vulg.  ell.  dial.)  til  I.  Snot;  sml.  tilsvarende 
ssgr.  m.  Snodder-,  Snoske-,  Snyde-,  -abe, 
en.  {holl.  snotaap ;  jf.  Fnat-,  Skvadder-,  Sno- 
abe osv.)  stærkt  nedsæt,  personbetegnelse  ell. 
skældsord.  Kronstrøm.DenmørkeBy.(  1911). 133.  30 
KBecker.VV.11.75. 

Sno-tand,  en.  ^  bladmos  af  slægten 
Tortula  (med  haarformede,  spiralsnoede  tæn- 
der paa  sporehuset).  Rostr.BP.129.  sa.Flora. 
II. *(  1925). 549. 

snot -dam,  adj.  (jf.  snoske-,  snyde- 
dum^ meget  dum;  idiotisk.  Dit  store  Kvaj! 
Du  er  jo  snotdum !  Fallada.  B.  437.  Soya. 
HF.26.  -fink(e),  en.  (holl.  f  snotvink, 
snotklat  (især  i  forb.  snotvinken  fangen,  faa  40 
snue);  jf.  I.  Finke  2  samt  Fnatfinke)  d.  s.  s. 
-has  (l-)2.  -fink:  Gelsted.RejsentilAstrid. 
(1927). 63.  Jeg  er  fyrretyve  Aar,  en  moden 
Mand,  jeg  nærer  intet  Ønske  om  paa  ny  at 
vanke  rundt  med  ubestemte  og  ledige 
Længsler  som  en  Snotfink  paa  tyve.  Bjarnhof. 
(PoVU1931.13.sp.6).  -finke:  Bers.G.183. 
SundSans.l935.124.sp.l.  -fisk,  en.  i)  (lige- 
som ty.  rotzfisch  gengivelse  af  det  gr.-lat.  navn 
Blennius,  af  gr.  blénna,  snot;  foræld.)  \  50 
ældre  betegnelse  for  en  gruppe  fisk,  hvortil 
bl.  a.  (aale)kvabben  hørte  (jf.  Slimfisk^. 
Raff.(  1784). 222.  Nemnich.  2)  d.  s.  s.  -has  2. 
Sehand.0.1.51.  -forkølet,  part.  adj.  som  har 
stærk  snue.  -fuld,  adj.  (jf.  snydefuld,  snot- 
tet 4  samt  no.  dial.  snørfull  (af  snør,  snot); 
nu  1.  br.)  stærkt  beruset  (saa  at  man  snøvler). 
jeg  drikker  ikke  en  Draabe  mere,  for  jeg  er 
aldrig  endnu  i  mit  Liv  kommen  snotfuld 
hjem.  Sehand.BS. 312.  Han  var  snotfuld.  Svi-  60 
net.  Bergstedt.SmaafolkeligeSkuespil.I.(1929). 
22.  -gBg,  en.  (jf.  Gøg  2.2-3^  d.  s.  s.  -has  2, 
KulsvierB.41.  Brodersen.L.132.  -has,  en, 
flt.  -e  ( Broder sen.T. 52.  se  ogs.  u.  bet.  1)  ell 


•er.  I)  (isa^  dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  lille 
snottet  unge.  Paa  Gaden  saa  vi  ofte  Børn, 
som  gik  med  (snottet  næse) ;  det  blev  frem- 
holdt for  os  Gang  paa  Gang,  at  .  .  vi 
skulde  ikke  gerne  være  saadanne  Snotte- 
h&8ise.SjællBond.l62.  2)  (jf.  -abe,  -fink(e), 
-fisk  2,  -gøg,  -hoved  2,  -hvalp,  -næse  3, 
Snottepog  samt  Skvathas^  nedsæt,  betegnelse 
for  ell.  skældsord  til  ung,  umoden,  „grøn"  (eU. 
næsvis)  person:  ogs.  som  skældsord  i  al  alm. 
(jf.  Hjortø.OS.137).  CEw.GD.124.  En  dum, 
grøn  Dreng.  En  rigtig  Snothas.  ChrEngelst. 
HJ.7.  Der  stod  den  Elektrikerdreng  .  .  Snot- 
has !  sagde  hun.  Brodersen.L.64.  Feilb.  -hin- 
de, en.  (med.,  foræld.)  næsens  slimhinde. 
Brugt  som  fsnus-^  Tobak  opløser  (sukker) 
seit  Sliim  paa  Snothinden.  Aaskow.  A.  99. 
VSO.  MO.  -horn,  et.  (;/.  Snoske-,  Snu- 
de-, Snydehom  samt  Snot-taste,  -skaft,  -skrinj 
næse.  Hjemveen  tog  ham  (0:  en  køben- 
havner i  Amerika)  og  han  „vendte  Snot- 
hornet  mod  Grønnegade" .  Rosenkrantz.E.268. 
-hoved,  et.  l)d.s.  s.  -has  1.  UfF.  2)  d.  s.  s. 
-has  2.  smst.  Snotte-:  VSO.  UfF.  -hvalp. 
en.  d.  s.  s.  -has  2.  Saadan  en  Snothvalp  .  . 
saadan  en  Fars  Søn\  HG  Branner. Legetøj. 
(1936).220.  -kiste,  en.  (jf.  -skrin  osv.; 
nu  næppe  br.)  (snottet)  næse.  Amberg.  -klat, 
en.  klat  af  næseslim  (ell.  (sejt)  spyt).  vAph. 
(1764).  Amberg.  Bl&T.  -klud,  en.  (jf. 
Snydeklud^  lommeklud;  lommetørklæde.  Ka- 
per.* NJeppesen.P.lOl.  -næse,  en.  I)  næse, 
der  er  fuld  af  ell.  løber  med  snot;  snottet  næse. 
vAph.(1764).  VSO.  en  stumpet  Tøs  med 
Snotnæse  og  gult,  strittende  Hår.  Kidde. AE. 
11.294.  AndNx.LK.97.  2)  person  (navnlig: 
lille  barn),  hvis  næse  løber  (og  ikke  bliver 
tørret  af).  VS0.{„1  lav  Tale").  Saa  sjokkede 
de  to  smaa  Snotnæser  ned  ad  Gaden.  55 
Lund.  Lørdag. (1933). 111.  3)  d.  s.  s.  -has 
2.  VillHans.NT.25.  Olf Jesper sen.OpleveUer. 
(1930).65.  -næset,  adj.  som  har  en  snottet 
næse  (snotnæse),  en  lille  Skare  snotnæsede 
Børn.  JVJens.  Intr.  215.  HBjerregaard.  Lille 
sjoveVerden.(1937).27.  UfF.  -skaft,  et. 
(jf.  -horn  osv.  samt  1.  Skaft  6.1  slutn.,  Snu- 
de-, Snydeskaft;  næse.  Reumert.LT.I.201. 
-skrin,  et.  d.  s.  DSt.1918.55  (soldat.). 

L  Snotte,  en.  se  Snut. 

II.  snotte,  V.  [>sn(od8]  -ede.  (;/.  mnl. 
snotten,  snyde  næse,  nt.  snotten,  være  snottet, 
hoU.  snot(t)eren;  vel  dannet  til  1.  Snot  (jf. 
snottet;  (ell.  til  ænyd.,  jy.  snot,  perf.  part. 
af  IL  snyde^;  sml.  ogs.  sv.  no.  snotta  (og 
snotaX  snuse,  bomh.  snotta,  snøfte:  dagl.  eU. 
dial.;  undgaas  i  dannet  tale)  I)  pudse, 
snyde  (næsen),  snotter  sig. JBaden.DaL. 
VS0.{„1  lav  Tale").  Hun  tudede  bare.  Plud- 
selig holdt  hun  op,  snottede  Næsen.  CAriSn- 
gelst.HJ.17.2)  være  meget  forkølet,  have 
snue  olgn.;  ogs.:  snuse  slim  op  i  næ- 
sen ell.  harke,  spytte.  SjæUBond.l78(se  u. 
III.  snue  1).  Noriev.DenlyseMorgen.(1940). 
48.  jeg  har  gaaet  og  snottet  et  par  dage  j 


1196 


Snotte- 


snovsk 


1196 


Snotte-,  i  ssgr.  til  I.  Snot;  jf.  Snot-. 
-has,  -hoved,  se  Snot-has,  -hoved,  -pog, 
en.  (nu  næppe  i  rigsspr.)  d.  s.  s.  Snothas  2. 
vAph.(1764).  MDL.527.  VSO.  UfF. 

snottet,  adj.  ['snoxiaf]  (1[  8nutte(t), 
snyttet.  Moth.S586.  —  dial.  snattet.  Krist. 
Ordspr.77.  jf.  Feilb.).  (til  I.  Snot,  jf.  II. 
snotte;  andre  (foræld.)  afl.  foreligger  i  ænyd. 
snøttig,  snottet  (Kalk.V 961.  hertil:  Snøttig- 
hed  og  Snue  paa  Heste. HesteL.(1703).A3^),  lo 
snytteUg  (Moth.S586),  jf.  ogs.  ænyd.  snattig 
(Kalk.Y961);  sml.  i  sa.  bet.  nt.  snottig,  snud- 
dig,  snodderig,  holl.  snottig,  snotterig,  snud- 
derig  II  i  formen  snattet  sammenfaldet  m.  et 
til  snatte  hørende  dial.  ord  m.  bet.  „slimet", 
„snavset"  olgn.  (UfF.)  ||  i  bet.  3  maaske 
sammenfaldet  m.  et  (besL?)  ord,  som  fore- 
ligger i  SV.  dial.  snutten,  stumpet,  snoldet,  jf. 
ty.  dial.  geschnotten  (mht.  gesnoten^,  knap, 
sparsom,  jy.  snodden,  glathaaret,  stumpet  20 
(MDL.  FeUb.),  oldn.  sno6inn,  skaldet,  snauSr, 
bar,  fattig;  sml.  u.  snøde  ||  dagl.,  næsten 
vulg.y  I)  (nu  1.  br.)  som  minder  om  snot; 
slimet,  (negrenes)  Sorthed  .  .  kommer  af  et 
slags  snotted  Materie,  som  er  imellem  Epi- 
dermis  og  Ruden. LTid.l7 43. 7 00.  jf.:  (affø- 
ringen er)  omviklet  .  .  med  hvidsnottet 
SmTn.PhysBibl.VIII.242.  2)  fuld  af  ell. 
oversmurt  med  snot,  Moth.S585.  R.  havde 
jo  detteher  sære,  snottede  Overskjæg.  Jafc  30 
Knu.F.236.  især  (jf.  Snot-næse,  -næset^  om 
næse  (paa  mindre  børn):  VSO.  (børnene) 
havde  klare  Øjne  .  .  friske  Kinder  og  snot- 
tede '^diser.Drachm.El.40.  \\  om  person 
(navnlig:  mindre  barn),  som  har  en  snottet, 
løbende  næse.  vAph.(1764).  *Viig  lille  Snot- 
tede! som  skyder  Folk  med  ¥ile.  Wess.32. 
Jeg  kysser  gjerne  Møllerens  lille,  snottede 
fire  Aars  Dreng,  fordi  hans  Næse  ligner 
Søsterens.  PMøll.  (1855).  II.  87.  Smaa  snot-  *o 
tede  RoUinger  gik  og  trippede  med  hinanden 
i  HaaLnden. AndNx.PE.IV152.  ofte  i  videre 
anv.  som  (nedsæt.)  adj.  om  (ell.  i  tiltale  til) 
meget  ungdommelig,  umoden,  „grøn"  (og  næs- 
vis) person  (sml.  Snothas  2  osv.).  En  snotted 
Ca,\&\\eeT.Rostgaard.Lex.S202b.  Hvad  saadan 
en  snottet  Tøs  bildte  sig  ind\Blich.(1920). 
XXIX.48.  da  han  .  .  er  19  Aar  gammel, 
var  han  bleven  meget  vred  over,  at  en  Be- 
tjent havde  sagt  „Du"  til  ham  og  kaldt  ham  50 
„en  snottet  Drenge''.  Flyveposten.^^ /il865. 3. 
sp.2.  saadan  en  snottet  Hvalp  (0:  en  skole- 
dreng). Baud.G.42(jf.  Snothvalp^.  ||  (nu  1.  br.) 
m.  h.  t.  stærk  smiger,  „spytslikkeri"  olgn.  (jf. 
Snot  sp.1192^''^  samt  jy.  snotslikker,  spytslik- 
ker), naar  en  Tysker  hørte  en  dansk  Knald- 
proprietær holde  en  Kongetale,  vilde  han 
af  et  oprigtigt  Hjærte  sige:  Snyd  Næsen, 
Schultze!  Noget  saa  snottet  har  han  ikke 
oplevet  i  Tyskland.  JErørMp.//.27i.  3)  som  eo 
nedsæt,  adj.  med  mere  ubestemt  bet.,  navnlig 
(jf.  snoldet^  om  hvad  der  er  ubetydeligt, 
smaaligt  ell.  (jf.  fjottet^  taabeligt,  idio- 
tisk. (Dresden)  er  jo  osse  kun  en  lille  snottet 


By  ved  Siden  af  Berlin.Fied.Xno.272.  Et 
af  disse  Individer  der  ejer  et  Par  snottede 
Tusend  eller  Millioner.  4ndiVx.rPP.i3i.  Uge- 
bladene .  .  har  det  mest  med  Fotografier 
eller  med  Illustrationer  til  snottede  Dame- 
noveller. Og  der  maa  jeg  melde  Fas.EChri- 
stians.Mødre.(1935) .47 .  4)  {jf.  tilsvarende 
udtr.  u.  I.  Næse  4.4,  Snude  2.2  samt  snot-, 
snydefuld;  sml.  ogs.  i  lign.  bet.  snoldet  3, 
snoldret  2,  no.  dial.  snytt  (til  snyta,  snyde), 
snudden,  sv.  snorig  (af  snor,  snot),  sv.  dial. 
snusen;  jarg.")  paavirket  af  spiritus  (saa 
at  man  snøvler  ell.  er  tungnem  som  en  for- 
kølet). VilhAnd. (Dania.  1.222).  Efter  saa- 
ledes  at  have  .  .  dyppet  Tuden,  var  man 
ikke  appelsinfri,  men  heller  ikke  snottet. 
PoU*hl933.7.sp.4.  Feilb.  Svinet  Ugger  vel 
nu  aa'  æ'  møjfuld.  Han  va'  jo  hal' snot- 
tet, da  je'  før  va'  hiemme.  CGjerløv.Synd. 
(1915).39. 

iSnotting,  en.  [>sn(odert]  flt.  -er  ell. 
(nu  næppe  br.)  -e  (Amberg.).  (til  I.  Snot  ell. 
snottet;  jf.  dial.  snat(t)ing,  smudsig  person 
(MDL.527),  samt  Skvatting  olgn.;  især  dial.) 
d.  s.  s.  Snothas  (2).  Amberg.  Rask.Fynske 
BS.55.  Vi  spørger  med  et  Smil,  om  Arier- 
aanden  da  er  noget  saa  gevaldigt,  siden  den 
i  16  Aarhundreder  har  ladet  sig  tyrannisere 
af  en  Snotting  som  Jehova..  KMunk.HJ .160. 
UfF. 

snot-vigtige,  adj.  (jf.  snydevigtig ;  L  br.) 
meget  vigtig;  dumvigtig.  Holbergs  Erasmus  er 
ikke  alene  forlæst  og  snotvigtig  —  han  er  de 
nye  Tankers  Bærei. EBrand.(Pol.'yitl921. 
lO.sp.6). 

iSnov,  en.  se  Snav. 

snove,  V.  se  II.  snaabe. 

snovsk,  adj.  [snwu'sg']  (i  18.  aarh.  alm. 
skrevet  snousk.  sj.  snausk  (Cit.l764.( Norske 
Magasin.III.(1870).547 ) ;  hos  Blich.  snogsk 
(jf.  ogs.  VSO. („I  ældre  Skrifter").  Feilb. 
D&H.).  —  no.  ell.  dial.  ogs.  sno(d)sk.  vAph. 
(1759  og  1764).  Cit.l811.(NkS4°811U08;  fra 
Vendsyssel)),  {maaske  (dial.-udtale  af)  en  afl. 
til  sno,  m.  grundbet.  „som  forstaar  at  sno  sig", 
„som  har  et  rask,  gemytligt,  smidigt  væsen" 
(sml.:  „snousk,  nem  til  at  sno  sig  mellem 
Folk,  men  lidt  tvivlsom,  slibrig."  UfF. 
(Falster),  snoet  (mildsnoet)  u.  sno  14,  sno- 
mild samt  no.  dial.  snosk,  snaask,  snodig 
(til  sno^,  rask,  smidig,  snurrig,  sv.  dial.  sno- 
dig^;  jf.  dog  ogs.  sdjy.  snog,  pyntet,  fin  (Jy 
Saml.VlII.275),  sv.  dial.  snog  (snou),  kort- 
haaret,  kullet,  nøgen,  der  er  sideform  til  snøg, 
samt  dial.  snau,  rask  (Moth.S564.  MDL. 
Feilb.),  der  vistnok  er  besl.  m.  snæver  ||  i  for- 
men snogsk  muligvis  m.  tilknytning  til  Snog  || 
nu  ikke  i  rigsspr.,  jf.:  „Talespr.,  ikke  hyp- 
j)igt." Levin.;  ordet  bruges  parodierende  i  et  digt 
fra  1828  (se  Heib.Pros.X.422))  I)  om  person: 
som  forstaar  at  sno  sig,  begaa  sig,  omgaas  men- 
nesker; smidig;  snild;  især:  som  har  et 
(usædvanligt)  muntert,  gemytligt,  besnærende 
væsen,  finder  paa  pudsige,  uberegnelige  ting, 


1197 


Snovskhed 


•■« 


1198 


kommer  med  overraskende,  morsomme  bemærk- 
ninger olgn.;  sjov;  snurrig;  pudsig:  artig. 
Lvkken  pleyer  at  være  snousk  med  sine  Ind- 
fald. Eilsch.Overs.af  Voltaire:  Zadig.  (1750).22. 
•hver  en  munter  snovsk  BroerUl.Bagges.Danf. 
1.440.  han  var  lystig,  naiv  —  snovsk  —  som 
man  siger  —  og  vilde  gierne  spase  med  Mada- 
men.Oehl.Er.I.132.  Rask.FynskeBS.55.  *en 
lille  snovsk  Krabat,  |  En  undersætsig  Værts- 
huus-Potentat.Hr2.^A^.234.  2)  om  ting  eU.  lo 
forhold  (iscer  indfald,  paafund  olgn.):  godt 
fundet  paa;  overraskende;  vittig;  mor- 
som; sjov.  Snousk  nok,  at  da  vi  alle  dag- 
ligen  falde  i  mange  vigtigere  Stykker,  saa 
sætte  vi  hinanden  ikkuns  til  Rette  for  ba- 
re saadanne  Lapperier  (o:  orthographicaj. 
Eilseh.( Reiser. IV.  a4r).  »Sklæmt  og  Skiers 
jeg  kun  leverer,  |  Mage  til  Catulli  og  | 
Calvi,  dem  man  venererer  |  Midt  i  deres 
snovske  ^^Tog.ThSchmicU.E.227 .  *  Belav  dig  20 
Læser  paa  at  lee,  |  Det  er  en  snousk  Hi- 
storie. Morgen-Posten.  1790. 528.  Bagges.  II. 
247.  et  snovsk  Sy &T.Nyerup.M or skabsloesn. 
(1816).248.  „Skriv  os  en  Kjeltringhistorie !" 
har  han  flere  Gange  sagt  til  mig:  „den  kunde 
blive  snogsk  nok:' Blich.(  1920 ).XIV.204.  et 
snogsk  ØiékdkSt.smst.XXV II .157 .  Rask.Fyn- 
skeBS.55.  Feilh.  Snovsk-hed,  en.  flt.  -er. 
(nu  næppe  br.)  det  at  være  snovsk;  snovsk, 
snurrigt  indfald  ell.  paafund.  En  kand  finde  30 
paa  de  Pudser  og  Snovskheder  i  et  Øyeblik, 
som  en  anden  .  .  aldrig  kunde  falde  paa. 
Eilsch.PhilBrev.16.  smst.122.  Amberg. 

i^no-Tæg^t,  en.  (fys.)  maaleapparat  (til 
maaling  af  svage  elektriske  kræfter),  bestaaende 
af  et  let  legeme  ophængt  i  en  snor  (af  metal 
ell.  kvarts),  hvis  snoning  viser  styrken  af  den 
paagældende  kraft;  drejevægt.  NordConvLex.* 
V401.  MKnudsen.Fysik.(1923).54. 

I.  Sna,  en  (i  bet.  1:  KomGrønneg.III.  40 
379.  Winth.III.222.  S&B.;  i  denne  bet.  of- 
test uden  art.;  i  bet.  2:  CKoeh.ModLivets 
Land.(1924).94)  ell.  (i  bet.  2)  et  (se  ndf.). 
[snu?]  (dial.  Snue.  ['snu-a]  jf.  Esp.482 
samt(?)  den  ældre  skrivemaade  Snue.  Moth. 
S584.  KomGrønneg.III. 37  9.  sml.  Mossin. 
Term.210).  (sv.  snuv,  no.  dial.  snu,  mnt. 
snu  ve,  sno  ve  (alle  i  bet.  1);  besl.  m.  (til  dels 
sa.  ord  som)  I.  Snue;  nu  iscer  dial.}  I)  »' 
forb.  faa  snu  (sj.  en  snu  (jf.  BornhOS.)  ell.  50 
snuen  (Winth.III.222))  af,  om  ell.  (sjæld- 
nere) paa  (Rahb.TiUk.  1804. 377.  CBemh. 
III.129.  MGunther.ToFortællinger.(1877).95) 
noget,  (jf.  II.  Snus  3  samt  Snøft^  faa  et  vist 
indblik  i,  kendskab  til  ell.  en  vis  (begyndende) 
anelse  om  noget;  komme  under  vejr  med; 
faa  nys  om;  faa  færten  af.  „saa  snart  jeg 
fik  een  Snue  om  Isabelle,  med  de  20000 
Rdr.  — "  —  „Fra  det  Øyeblik  af  gav  I  (den 
anden  kvinde)  op."  KomGrønneg.  III.  379.  io 
Boghandlerne  (vil)  saasnart  de  faae  mindste 
Snu  deraf  (0:  af  min  anmeldelse)  klynge  sig 
om  mig,  som  Fluer  om  Howaxng.Rahb.Tilsk. 
1797.538.  (han)  kan  have  faaet  Snu  om  sin 


Datters  Sammenkomster  med  en  Herre  i 
Skoven.  Blich.(1920).XXVIII.31.  NHaneke. 
Pennetegninger. (1893). 135.  Den  københavn- 
ske Sladder  .  .  fik  .  .  Snu  af  det  efterladte 
BTev.Pont.LP.VII.123.  Esp.482.  Feilb.  I| 
have  snu  (en  snu.  jf.  BomhOS.)  af  eU. 
om,  vide  lidt  om;  have  en  vis  anelse  om, 
et  vist  kendskab  til.  Rahb.E.1.246.  Hilmer 
havde  Stikordene  parat  og  Snu  om  lidt, 
intet  vidste  han  helt,  intet  forstod  han. 
Rosenkrard2.RH.32.  2)  hvad  der  forekom- 
mer i  ringe  mængde;  en  ubetydelig,  gan- 
ske lille  smule;  anelse  (2).  dem,  som 
har  faaet  et  lille  Snu  af  Åandrighed,  og 
tro  sig  berettigede  til  at  dømme  og  fordømme. 
Birkedal.EnfolkeligJulegave.Nr.7. (1878). 152. 
med  et  halvt  Øje  og  et  Snu  af  Sprogkund- 
skaber kan  (man)  forstå  (bogen).  U Birkedal. 
Overs.afCarlyle:  SvundneTider.(1916).53.  jf. : 
det  er  netop  her  (nødvendigt)  at  vinde  den 
højest  mulige  klarhed  og  ikke  .  .  lade  sig 
nøje  med  et  snu  af  det  (0:  af  Grundtvigs  tid- 
vikling).  Brucker.G.46. 

n.  snu,  adj.  [snu-]  best.  f.  og  flt.  d.  s. 
ell.  (som  oftest  blot  skriveform  for  snu,  jf. 
Rask. Retskr. 135;  nu  næppe  br.)  -e  (Moth. 
S574.  Holst.R.  jf.  LollGr.57);  inik.  og  adv. 
d.  s.  ell.  (dial.)  -t  (Esp.316.  UnivBl.1.382 
(rwrdsjæll.).  LollGr.56);  gradbøjn.  (1.  br.) 
-ere  (Moth.S574.  KSkytte.JB.384.  ThøgLars. 
(IslSagaer.III.305)),  -est  (Moth.S574.  Kom 
Grønneg.  1.44.  Blich.(1920).XVI.li2.  Thit 
Jens.VA.II.lO).  (jf.  (?)  glda.  (flt.)  snuwe, 
dygtige  (Rimkr.M.164(Rimkr.96:  sløwæ^^; 
af  usikker  oprindelse;  maaske  omdannet  af 
slu  (III)  efter  snue  (III),  snuse  olgn.,  ell.  besl. 
m.  disse  ord;  jf.  TfF.4R.IV119.  Festskr.Vilh 
Thoms.290)  om  person  (ell.  persons  optræden, 
(ansigts) udtryk  olgn.):  meget  listig;  forsla- 
gen; udspekuleret;  ofte  m.  bibet.  af  en  vis 
lumskhed,  lidt  ufin  tankegang,  mangel  paa  år- 
lighed og  aabenhed  i  handlernaade,  brug  af  ikke 
helt  fine  midler  olgn.;  (i  høj  grad,  alt  for) 
snedig.  Moth.S574.  KomGrønneg.I.44(se  u. 
smigle;.  vAph.(1759).  Bagges.DV.*VIII.187. 
den  snue  Lurer  trak  sig  hastig  tilbage. /n<;r. 
EM.I.55.  *Valdemar  er  snu,  han  forstaaer 
at  krænge  |  Sine  Ord  som  en  Handske.  £frz. 
XI.33.  han  havde  .  .  med  snue  Folk  at  gjøre, 
der  ikke  let  tabte  Sporet.  Goldschm.SF. 31. 
Beringskjold,  en  snu,  energisk,  snarraadig, 
men  tillige  .  .  løgnagtig  og  samvittighedsløs 
M&nd. DanmRigHist.V362.  Han  var  viden 
om  bekendt  for  at  være  en  snu  Karl,  der 
havde  rejst  meget.  DanskeFolkesagn.(  1933). 
127.  (hendes)  kolde  og  snu  Forretningstalent. 
H Severinsen. D. 117 .  ||  om  dyr,  især  (jf.  ræve- 
snu^  om  ræven,  ♦hvis  ud  af  en  Træfning  |  Til- 
bage Du  vil,  I  Saa  lær  af  røden  Ræv,  |  Thi 
han  er  snu  og  snild.  Winth.HF.127.  \\  i  sam- 
menligning: »Kong  Volmer  kunde  virke  |  Den 
allerfineste  Væv,  |  Skarpøiet  som  en  Glente 
I  Og  snu  som  en  RtBy.smst.128.  se  ogs.  Ræv 
sp.  129**  og  u.  Rævebælg  1. 


1199 


«]ia 


snuble 


1200 


III.  snu,  V.  se  sno. 

I.  {Snub,  en.  se  II.  Snup. 

II.  Snub,  et,  en.  se  III.  Snup. 
I.    snubbe,    v.    ['snoba]    (ogs.    skrevet 

snuppe.  —  dial.  snoppe.  SjællBond.115. 
jf.  Esp.316(u.  Snoppaj^.  -ede  ell.  (dial.) 
-te  (jf.  Moth.S583.  BornhOS.).  (ænyd.  (perf. 
part.)  snubbed,  afstumpet,  sv.  (dial.)  snubba, 
no.  dial.  d.  s.,  oldn.  d.  s.  (i  bet.  2),  jf.  eng. 
snub;  iesl.  m.  II.  snuppe;  jf.  Snubbert,  I.  lo 
Snup,  forsnubbe  (og  Forsnubberj  samt  II. 
snibbe)  I)  gøre  kort(ere),  især:  ved  at  bort- 
tage noget;  afkorte;  afstumpe;  i  rigsspr. 
især  i  forb.  m.  præp.  af  (jf.  af  snubbe  1^.  I.l)  i 
egl.  bet.  (ofte  i  perf.  part.  anv.  som  adj.,  jf. 
MO.).  Molb.IIO.  Dagene  snuppedes  mere  og 
mere  af  og  blev  kolde  og  regnfulde.  MarySkot- 
te.LilleInger.(1925).109.  Taaen  .  .  var  snup- 
pet for  hurtigt  af  (o:  i  strikkestrømpen). Erl 
Krist.NS.135.  Esp.316.  \\  (dial).  m.  h.  t.  20 
(mindre)  neg,  knippe  af  halmstraa  ell.  lign. 
plantestængler:  ordne  saaledes,  at  alle  straa 
osv.,  der  er  kommet  for  langt  til  den  ene  side 
(stikker  udenfor),  bringes  paa  plads  (hvorved 
knippet  bliver  lidt  kortere).  Kværnd.  ofte  i  forb. 
snubbe  op.  MDL.  SjællBond.115.  jf.:  op- 
snuppet Halm  (oven  paa  et  hæs).Landhuus- 
hold.NyeSaml.il. 96.  ||  (nu  næppe  br.)  m.  h.  t. 
skærende,  stikkende  redskab:  gøre  sløv  ell. 
stump;  afstumpe  (2).  Moth.S583.  1.2)  uegl.;  30 
dels  m.  h.  t.  ord,  tale  olgn.:  snubbe  Talen  af. 
VSO.  Hvor  smukt  lød  ikke  dette  Dansk! 
Ingen  grimme  æ'er,  ikke  denne  utilgivelige 
Snuppen  af  eller  Træden  i  de  lange  Endelser. 
Drachm.F.I.lO.  Han  snuppede  sin  Sætning 
af  og  vendte  sig  til  hende.  AHenningsen.PD. 
232.  II  dels  (nu  sj.)  m.  h.  t.  arbejde:  gøre 
færdig  i  en  hast.  VSO.  2)  (jf.  af  snubbe  2) 
affærdige  kort,  afvisende  ell.  irettesæt- 
tende (jf.  II.  snibbe^;  ogs.:  afbryde  paa  40 
en  uhøflig  maade;  især  i  forb.  snubbe 
af,  bide  af.  Rask.FynskeBS.55.  Levin.  Saa- 
dant  et  Ansigt,  han  satte  op,  naar  hun 
snuppede  ham  af  midt  i  en  følsom  Tirade! 
EJuelHans.TK.103.  *Han  var  en  grov  Per- 
son, sa  mangen  Snylter  |  og  Snob,  som  ved 
hans  Tærskel  kort  blev  snuhhet.  Rørd.JH. 
11.28. 

II-IV.  snubbe,  v.  se  I-III.  snuppe. 

Snubbert,  en.  ['snobart]  (ogs.  skrevet  50 
Snuppertj.  flt.  -er.  (til  I.  snubbe  (2);  jf. 
sv.  (flt.)  snubbor,  irettesættelse,  no.  dial. 
snubba;  nu  næppe  br.)  irettesættelse; 
røffel;  næse;  ogs.:  slag  paa  næse  (og  mund), 
i  ansigtet;  næsestyver,  (avisen)  faaer  en  Li- 
den Snnhheit.  FortegnelsepaaSkrif  ter  somTryk- 
friheden har givetAnledning til.I.(l 771). 17.  Alle 
Betientere  .  .  iiler  hid  een  efter  den  anden, 
og  besegler  Sanchos  Ansigt  med  fiire  og  tyve 
Snupperter  (lAeb.DQ.II.SOl:  Næsestyvere^.  60 
Biehl.DQ.IY325.  (han  fik)  en  meget  unaadig 
Snubbert  af  den  naadige  Herre,  for  den 
dumme  Streg,  han  havde  udøvet.  £w;.Ot;ers. 
afMaxVind ogConsorter.(1782).97.  Amberg. 


snubbet,  adj.  se  snuppet. 

snuble,  v.  ['snubla]  (H0ysg.AG.l8l)  ell. 
(gldgs.)  ['snobla]  (jf.  skrivemaaden  snob- 
le. LTid.1742.44.  sml.  FrGrundtv.LK.107. 
Feilb.).  -ede.  vbs.  (nu  næppe  br.)  -ing 
(vAph.(1764)).  II  som  hjælpeverbum  bruges 
være  ell.  (sjældnere  i  bet.  1;  oftere  i  bet.  2; 
alm.  i  bet.  B)  have:  Moth.S583.  MO.  i  bet.  1: 
Biehl.DQ.1.33.  GyrLemche.S.II.29.III.96.  i 
bet.  2:  Gram.(KSelskSkr.II.85).  Holb.Ep. 
111.128.  H0rup.II.343.  {ænyd.  d.  s.  og 
snøble,  snøffle  (jf.  udtale  m.  0  i  dial.:  Univ 
Bl.1.357  (nordsjæll.).  Feilb.;  sml.  skrivemaa- 
den sneufle.  Moth.S583.  og  sjæll.  snewle. 
SjællBond.80),  sv.  snubbla,  (m)nt.  snubbe- 
len;  besl.  m.  sv.  dial.  snubba  (i  sa.  bet.); 
en  sideform  foreligger  i  no.  dial.  snuvla, 
østfris.  snovelen,  holl.  sneuvelen) 

1)  under  gang,  løb  olgn.  bevægelse  støde 
(pludselig,  uventet,  ufrivilligt)  med  foden 
(fodspidsen)  mod  noget,  saa  at  man  kom- 
mer ud  af  ligevægt  og  er  nær  ved  at  falde  ell. 
falder  forover;  (være  ved  at)  falde  paa 
grund  af  en  hindring,  som  man  ikke  har  be- 
mærket ell.  taget  sig  i  agt  for  og  derfor  støder 
imod.  *naar  han  Hoster,  hånd  gir  skylden 
kun  paa  Nødder,  |  Og  naar  hånd  snubler, 
kun  paa  Vey,  og  ej  paa  Yøååex.Holb.Paars. 
237.  *(hans)  Ganger  i  Springet  paa  Fødderne 
gleed,  I  Og  snubled,  og  segned  i  Knæerne 
ned. Bagges.V123.  *som  hun  iler,  |  og  paa 
Elskov  grubler  —  |  hun  snubler  \Oehl. Digte. 
(1803).78.  jeg  snublede,  dog  uden  at  falde, 
ved  at  springe  af  Ba.a.den.  Molb.Dagb.157. 
*Paa  tørre,  glatte  Moslag  |  Den  (0:  hjorten) 
snublede,  den  gleed,  |  Og  styrtede  saa  sam- 
men. Winth.  HF. 19.  Han  snublede,  han  faldt 
.  .  greb  for  sig. Rør d.LB. 261.  jf.:  Okserne  .  . 
har  svedt  og  snublet  op  og  ned  ad  lange 
Bakker  og  tværs  over  Ddilstxøg.KBlixen.AF. 
261.  (vet.:)  Snubien  kaldes  en  Fejl  ved 
Hestens  Bevægelse,  hvorved  den  støder  med 
Forlemmets  Taa  mod  Vejen  og  derved  bliver 
forsinket  i  Fremgribningen,  saa  at  den  kan 
styTte.MøllH.Y318.  Grunth.Besl.179.  \\iforb. 
snuble  over  noget  (jf.  u.  bet.  2-3).  Nogle 
snublede  over  hsim.Biehl.DQ.IY187.  VSO. 
1V.0246.  (hjortekalven)  var  ved  at  snuble 
over  sine  Ben  med  de  tykke,  kalvede  Led. 
Søiberg.Meta.(1923).37. 

2)  (især  tg)  billedl.  brug  af  bet.  1,  som  be- 
tegnelse for  et  fald,  en  fejlen,  svigten, 
ufuldkommenhed  olgn.  2.1)  (især  bibl.)  om 
person:  falde  i  anseelse,  fra  magtstilling  olgn.; 
om  rige  (stat  ell.  folk):  (være  nær  ved  at)  gaa 
til  grunde;  styrte  sammen.  Hevnen  og 
Betalingen  hører  mig  til  paa  den  Tid,  da 
deres  Fod  skal  snuble  (1931:  vakle^,  thi 
deres  Ulykkes  Dag  er  meT.5Mos.32.35.  (det) 
er  en  falsk  Politique,  at  lade  sine  naturlige 
Bunds-Forvandte  snuble  og  staae  Fare  for 
Fald.LTid.1745.468.  Jerusalem  snnh\eT(1871: 
styrter;,  og  Juda  ialdei.Es.3.8(1931).  2.2) 
i  udtr.  for.  at  tvivl,  uvished  olgn.  bringer  en 


1201 


snuble 


Snade 


1202 


person  ud  af  aandelig  ligevægt,  ger  ham 
usikker,  saa  at  han  er  nær  ved  at  fejle,  svigte 
(sit  kald,  sin  overbevisning)  olgn.;  i  videre 
anv.:  hegaa  en  fejl,  forseelse  ell.  forsyndelse; 
fejle;  forse  sig;  spec.:  fejle  moralsk  ell. 
religiøst;  falde;  synde,  jeg  forlader  mig  paa 
Herren,  jeg  skal  ikke  snuble  (1931:  jeg  .  . 
stoler  paa  Herren  uden  at  \a,lde).Ps.26.1. 
i  Fald  det  hændte  sig  at  vores  Polly  skulde 
snuble  .  .  saa  vilde  band  faae  sin  Frue  til  at 
opvarte  og  fede  baade  hende  og  Hore- 
Ungen.  Pom€Za.//7.2i5.  *Saalænge  Manden 
vandrer  frem  paa  Livets  Vei,  |  Han  ofte 
snubler.  OeW.Bidf. 77.18.  det  er  godt  for  den, 
der  skal  frelse  andre,  at  han  selv  har  snublet. 
Eerup.II.343.  (mindre  kunstmalere)  snubler 
navnlig  over  den  Vanskelighed,  at  faa  den 
udvendige  Side  af  Bordet  besat,  uden  at  de 
siddende  vender  Ryggen  mod  Publikum. 
TBierfreund.Rembrandt.(1900).135.  Støt  dem, 
naar  de  snuble,  og  rejs  dem,  naar  de  falde. 
Alterbog. 469.  2^3)  (nu  næppe  br.)  have  en 
urigtig  mening,  opfattelse  olgn.;  tage  fejl; 
fejle  (II.1.4).  een  og  anden  lærd  Mand  har 
iblant  snublet,  og  yttret  sig  med  urigtige 
Giætninger  (om  ords  oprindelse).  Gram. (K 
SelskSkr. 11.85).  (kirkefædrenes)  største  For- 
fægtere ,  .  maa  tilstaae,  at  de  ofte  have 
Win\)let.Holb.Ep.III.128.  2.4)  om  svigtende 
brug  af  talen  ell.  (vanskelige)  ord,  saa  at  man 
stammer,  taler  usikkert  ell.  urigtigt  olgn.  En 
Gang,  da  han  talte,  snublede  han  over  et 
fremmed  Ord.  Han  sagde  kvalificaseret  i  Ste- 
det for  kvalificeret.  ScAand.FYi  32.  Carls 
Tale  havde  altid  lidt  af  en  vis  Stammen  eller 
Snnhlen.  JohsSteenstr.JLG.S.  Hun  sagde  det 
hurtigt  og  snublende.  ^a7)(ms.5.57.  Hun  sva- 
rede hurtig,  saa  Stemmen  snublede.  Olesen 
Løkk.NH.II.114.  II  ogs.  om  svigtende  for- 
staaelse  af  ord  ell.  svigtende  hukommelse  ved 
gengivelse  (navnlig  opremsning)  af  noget. 
da  Barnet  ramsede:  Fem  af  Svend  Estridsens 
Sønner  besteg  Thronen  efter  ham:  Harald 
Hejn,  Knud  den  Hellige  .  .  og  dernæst 
snublede  over  AiiTstaMene.Schand.BS.328. 
Navnlig  hos  Lie  vil  den  danske  Læser  snuble 
over  mange  Gloser  og  Tale maader.  so.  O. 
11.162.  II  om  svigtende  brug  af  tænkeevnen, 
idet  de  enkelte  forestillinger,  indfald  følger 
for  hurtigt  efter  hiruinden  og  derfor  ikke  holdes 
klart  ude  fra  hinanden.  Hvad  skulde  han 
gøre?  Tankerne  snublede  haabløst  gennem 
hans  EieTne.ErlKrist.BT.63.  det  ene  Ind- 
fald snublede  over  det  &ndet.  I sakDin.FF. 
275. 

3)  (1.  br.)  billedl.  brug  af  bet.  1,  som  udtr. 
for  tilfældighed  i  en  handling  ell.  oplevelse. 
II  snuble  over,  finde  ved  et  (heldigt)  tilfælde; 
falde  over  (se  falde  sp.  663**).  en  original 
Akvarel  .  .  delikat  gjort,  snublet  over  i  en 
Antikvitetshandel  i  Varia.  JVJens.RF. 44.  || 
snuble  til,  om  handling,  der  sker  pludselig 
og  (ligesom)  uvilkaarligt:  pludselig  og  (lige- 
som) tilfældig  komme  til  at  gøre  noget.  Hun 


snubler  til  at  tale  om  li&den.Bregend.Idelyse 
Nætter.(1920).63. 

4)  part.  snublende  anv.  som  adv.  m.  for- 
stærkende bet.  i  forb.  som  (ligge)  snublen- 
de nær  olgn.,  egl.  til  bet.  1:  (ligge)  saa  nær, 
at  man  er  ved  at  falde  over  det;  (ligge)  meget 
nær.  (jf.  Arlaud.268).  Forklaringen  Ugger  saa 
snublende  nær:  man  synes  nu  bedst  om  det, 
man  er  vant  til.  Haandv.58.  Lykken  laa  saa 

10  snublende  næT.AndNx.PE.II.250.  jf.:  De 
købte  . .  „en  Æske  Motor"  (o:  cigaretter)  med 
ti  i,  snublende  parate  til  at  sige  at  det  var 
til  deres  store  BroT.KNordent.JL.I.lW. 

snnble-fri,  adj.  (sj.)  som  ikke  snubler. 
♦Ledsag  mig  snuble-frie  |  Paa  Himlens  reene 
Stie.  Stub.29.  -sten,  en.  {ænyd.  d.  s.;  nu 
sj.)  egl.:  sten,  som  man  (let)  snubler  over; 
næsten  kun  overf.:  anstødssten.  ♦Hvor  man- 
gen Snuble-Steen  man  dig  i  Veyen  slængte. 

20  JFriis.71.  stærke  Drikke  var  en  af  de  værste 
Snublesten.C72eimer.ArB.428.  -traad,  en. 
Jji  form  for  pigtraadshegn,  bestaaende  af  en 
enkelt  traad,  der  udspændes  paa  lave  pæle 
tæt  hen  over  jordoierfladen.  Sal.*XIX.147. 
-TOrn,  adj.  (især  dial.)  som  er  tilbøjelig  til 
at  snuble.  En  snublevom  Hest.  FiSO.  (Siæl- 
land). 

SSnab-tag,  -tang,  -vej,  en.  se  Snup- 
tag osv. 
I.  ISnnd,  en.  se  Snude. 
n.  Snnd,  en.  se  Snut. 
ISnade,  en.  ['snu"6a]  (nu  dial.  og  vistnok 
kun  i  bet.  4,  som  2.  led  af  ssg.  Snud  [snu'd] 
Vigtigsnud.^mii^x.PjB.77.272.   tidligere  ogs. 
i  andre  bet.:  vAph.(1764).  jf.  sa.(1759)  samt 
Rask.FynskeBS.55.  —  dial.  Snyde.  Kollerød. 
16.17.43.  jf.  u.  -snudet  samt  Kort.§37).  flt. 
-r.  (ænyd.  d.  s.,  glda.  snwdhæ  (Rimkr.89), 
SV.  dial.  snuta  (jf.  sv.  no.  snut,  sml.  Snud  ovf.), 

AO  fsv.  snuta  ^t  ssg.  snutofagher^,  meng.  snute 
(eng.  snout^,  mnt.  snute,  holl.  snuit,  ;/.  ty. 
schnauze;  til  sa.  stamme  som  IIL  snue  (se 
nasrmere  u.  dette  ord);  jf.  Snut  samt  I.  Snav, 
L  Snosk,  Snyds  og  1.  led  af  Snushane) 

I)  (jf.  1.  Næse  1)  den  forreste,  lang- 
agtige og  (ret)  fremstaaende  del  af  ho- 
vedet hos  visse  dyr,  bærende  næse- 
borene (og  mundaabningen) ;  nu  især  (i 
alm.  spr.)  om  dette  parti  af  hovedet  hos  dyr 

50  af  hundeslægten  (fx.  hunden,  ræven,  vlveti); 
ogs.  (til  dels  zool.)  om  lignende  parti  af  ho- 
vedet hos  andre  (især:  større)  pattedyr  (som 
fx.  aber,  bjørne,  sæler,  visse  musearter  ell. 
(jf.  Tryne^  svin  eU.  (jf.  1.  Mule  1)  hornkvæg 
og  heste)  eU.  (nu  næppe  br.)  om  elefantens 
snabel;  endvidere  (zool.)  om  visse  insekters 
forlængede  forhoved  (jf.  Snudebille^  ell.  om 
lignende  udformet  (del  af)  hoved  hos  fisk 
(Brehm.DL.*II, 1.141).   snude  på  elefant  og 

60  Qvie.Moth.S583.  ♦jeg  seer  Fæet  drikke  |  M 
Vandet . .  og  sig  om  Snuden  slikke.  Helt. Poet. 
191.  ♦Den  Muldvarp  kryber  i  dyben  Muld,  | 
Hvor  Snuden  den  kan  hnnde.PMøll.(1855). 
1.34.  ♦Flyv  til  Din  (o:  om  torbisten)  Mødding 


XX.    Bentrykt "/.  IWl 


76 


1203 


Sinade 


ISnnde 


1204 


derude !  |  Hvor  Møget  Du  roder  paa  Kryds 
og  Qvær  |  Alt  med  Din  kullede  Snude.  smst. 
18.  *Den  (o:  en  hundehvalp)  var  saa  buttet, 
saa  trind  og  blød,  |  dens  lille  Snude  var 
Tosewcød.  Kaalund.223.  Grævlingen  gnubber 
sin  trynelignende  Snude  eftertænksom  med 
Forpoten.  Drachm.KW. 7.  Koens  „Snude". 
FrGrundtv.LK.113.  Hvem  kan  gribe  den 
(o:  nilhesten)  i  dens  Tænder  og  trække  Reb 
igennem  dens  Snude  (1871:  '^adse)?  Job.40.  i'o 
19(1931). 

2)  (jf.  I.  Mule  2,  Næb  2,  Snabel  2;  dagl. 
(især  vulg.)  ell.  dial.)  nedsæt,  ell.  spøg.  beteg- 
nelse for  del  af  et  menneskes  ansigt;  dels 
(og  navnlig)  om  næsen,  dels  om  munden 
(ell.  (jf.  fx.  snudefager^  hele  ansigtet).  2.1)  (jf. 
Brak-,  Brændesnude^  i  al  alm.  Moth.B353(se 
u.  Brændesnude^.  kom  og  kys  mig  engang  . . 
nu  skal  man  see,  om  hun  ikke  strax  rækker 
Snuden  frem.  Holb.  Usynl.1.4.  Snud,  om  Men-  20 
niskers  Mund,  er  et  8]nelds-Oid.vAph.(1764). 
*høit  hun  løftede  sin  Lilljenæve  |  Og  drev 
den  mod  min  Snude.  S  mørialis' s  Digtervan- 
dringer.(1823). 22.  2.2)  (jf.  ogs.  bet.  2.z)  i 
særlige  anv.,  faste  forb.  olgn.  (til  dels  svarende 
til  lign.  udtr.  m.  I.  Næse^;  fx.  stikke  snu- 
den i  (0:  blande  sig  i)  noget,  have  snuden 
m  e  d  (i  noget)  (o :  deltage  i,  blande  sig  i  noget. 
HSeverinsen.D.115) ,  holde  snuden  hos  ell. 
ved  sig  selv  (0:  holde  sig  fra  andres  sager;  30 
passe  sig  selv.  B.T."/d940.5.sp.l.  UfF.),  faa 
snuden  i  klemme  (0:  komme  i  forlegenhed 
ved  indblanding  i  andres  sager  olgn.),  stikke 
snuden  ind  (o:  blive  forsigtig(ere)  i  sine 
udtalelser.  POBrøndst.RD.30),  vende  snu- 
den hjem(ad)  (0:  vende  næsen  hjem(ad). 
Thorsen.Afh.il  1. 10)  ofl.  faa  en  blodig 
snude  olgn.  Kollerød.l7.  der  vankede  blo- 
dige Snuder.  Rist.P. 50.  Egeberg.P.146.  ||  (nu 
især  dial.)  i  udtr.  for  drukkenskab,  beruselse;  40 
især  i  forb.  som  faa  ell.  have  snuden 
fuld,  gaa  med  en  fuld  snude  olgn.,  (jf. 
u.  I.  Næse  4.4  samt  snottet  4,  Fuldsnu- 
de^  blive,  være  beruset.  Moth.8584.  ide- 
lig og  altid  skal  (du)  drikke  dig  saa  fuld, 
og  løbe  med  een  fuld  Snude  fra  Morgen 
indtil  Mien.KomGrønneg.III.363.  *lad  os 
see  at  ikke  |  Du  ædrue,  men  med  en  fuld 
Snude  bort  kan  gaa,e.Cit.l771.(Gadeordb.^ 
90).  jeg  fik  osse  noget  (0:  at  drikke),  sagde  50 
Hans  —  jeg  fik  Snuden  iuld.Gravl.iøen.36. 
Feilb.  UfF.  (jf.  u.  Snabel  2;  vulg.:)  han  har 
nok  ordentlig  dyppet  snuden  j  ||  (jf.  u.  I. 
Næse  B.2)  i  udtr.,  der  betegner  knejsende  hold- 
ning ell.  (især)  overlegen,  selvglad,  stolt  adfærd, 
storsnudethed  olgn.  Han  er  blevet  noget  hoven 
i  Snuden  (o:  stor  paa  det).Kværnd.  Lad  os 
ikke  .  .  overvurdere  os  selv.  Derfor  kan  vi 
jo  godt  udadtil  sætte  Snuden  lidt  tilvejrs. 
Egeberg. P.215.  vifte  med  Snuden.  Rør d.RH.  eo 
174.  II  holde  snude(n)  (vAph.(1759). 
Bagges.Danf.il. 184.  Feilb.  sml.  holde  snut 
u.  Snut  1)  ell.  (nu  næppe  br.)  holde  snu- 
den til,  (jf.   II.  holde  3.2  og  44.2;  dial.) 


ophøre  med  at  tale;  tie  stille;  holde  mund. 
(især  i  imp.).  Holder  jer  Snude  til  I  Skab- 
halse, I  skal  sticke  Fingeren  paa  Gulvet, 
og  lugte,  hvad  Huus  I  er  udi.  Holb. Kandst. 
Y5.  II  i  forb.  snip,  snap,  snude  (jf.  bet.  Q), 
se  u.  lY  snip  1.  2.3)  (jf.  bet.  2.^)  i  særlige 
forb.  styret  af  (verbum  og)  præp.  over,  paa, 
sj.i(sendf.  1.23)  \\  faa  over,  paa  snuden, 
faa,  give  (en)  en,  et  par  olgn.  over,  paa 
snuden,  (jf.  u.  I.  Snosk  1)  faa,  give  en 
et  ell.  flere  slag  paa  næse  og  mund,  midt 
i  ansigtet,  i  „synet";  ogs.  (overf.):  faa,  gi- 
ve en  irettesættelse,  røffel.  Var  det  icke  for 
Respect  for  Jupiter  og  Apollo,  saa  skulde 
jeg  give  dig  een  paa  din  Momiske  Snude. 
Holb.UHH.Prol.3sc.  Wadsk.112.  Nu  ka'  du 
bare  vente,  til  vi  kommer  udenfor!  .  .  .  Saa 
ska'  du  faa  no'en  paa  Snuden.  LLarsen. Halv- 
mennesker.(1903). 45.  Jeg  skal  give  dig  på 
Snuden,  kan  du  tro\  Rør  d.RH. 17  3.  jf.:  (da 
jeg)  trak  min  Frakke  paa  .  .  kom  jeg  i 
Hastigheden  til  at  give  min  Beskytter  Et 
i  Snuden  med  min  Albue.  J9'r2.7//.37.  uden 
for  fast  forb.  m.  verbum:  Schand.UD.53. 
nogle  Grovheder  og  et  Par  paa  Snuden  havde 
været  det  naturligste  Svar  paa  Mandens 
moTsksimiaethed.AndNx.PE.III.196.  ||  gaa 
paa  'snuden,  falde  forover.  \\  slaa  (ell. 
stikke^  paa  snuden,  (jf.  III.  slaa  1.2^  slaa 
(en  person)  paa  næse  og  mund,  midt  i  ansigtet. 
vAph.(1759).  *at  slaae  paa  Snuden  |  Alt  hvad 
der  standsede  hans  Fied.  Bagges. Ep.336. 
Heib.Poet.VI.llO.  nu  har  man  jo  ikke  en- 
gang Lov  at  slaa  sine  egne  Tjenestefolk  paa 
Snuden  længer  \  Baud. AB. 19 3.  Derfor  skal 
han  da  ikke  slaa  paa  Snuden.  Er  det  en 
Mainer?  LeckFischer.HM.70.  (jarg.)  overf.: 
„Fik  Du  ikke  de  ti  Kroner?"  —  „Jo,  men 
de  er  .  .  væk  .  .  Jeg  slog  dem  paa  Snuden 
(0:  brugte  dem)."ChrLundgaard.FrøkenTøs. 
(1898). 52. 

3)  (jf.  u.  bet.  2.3  og  I.  Næse  6.3;  sj.)  iret- 
tesættelse; røffel;  næse.  Amberg.  H.  kom 
selv  ud  til  ham  (og)  gav  .  .  ham  følgende 
Snude:  .  .  „Hvorfor  sendte  De  mig  Brev 
og  kom  ikke  selv  stra,x?"  RudBay. EP. 1 1. 84. 

4)  (vel  sammenhørende  med  bet.  2;  jf.  I. 
Snosk  2,  Snøbel;  vulg.  ell.  dial.)  som  (stærkt) 
nedsæt,  ell.  foragt,  betegnelse-  for  ell.  skælds- 
ord om  et  menneske;  ofte  i  forb.  m.  karak- 
teriserende adj.  (jf.  ndf.  1.62).  F.  viste  sig 
ret  som  en  storpralende  Snude  (med  respect 
at  sige)  og  havde  fortient  at  kastes  ud  af 
Døren  for  sine  Udtryk.  HHans.PD.118.  En 
god  Pistol  vilde  i  disse  Lænder  gjøre  bedre 
Nytte  end  en  tosset  Guldring  .  .  Især  hvis 
det  er  sandt,  hvad  den  Snude  sagde,  at  de 
Vilde  sjaske  omkring  i  Skoven.  Etlar.SB.176. 
det  Navn  (0:  Nielsen)  var  altsaa  ikke  stort 
eller  fint  nok  til  den  vigtige  Snude.  J.nesen. 
JG.6.  Esp.317.  II  især  som  2.  led  i  ssgr.,  hvis 
1.  led  dels  er  et  karakteriserende  adj.  (se  fx. 
Dum-,  Fuld-,  Grønsnude;  sml.  Vigtigsnud 
sp.  1202'*),  dels  et  subst.,  der  i  reglen  angiver 


1205 


Snude 


Snndeskmft 


1206 


personens  erhverv,  sociale  stilling  olgn.;  af  dis- 
se sidsle  ssgr.,  der  kan  dayines  i  stort  omfang, 
kan  som  eksempler  anføres  (jf.  ogs.  Kapitalist- 
snude ^u.  Kapitalist^  o^Skomagersnude^;  en 
Erke-Beegsnude  (s:  en  samand;  jf.  Beg- 
tamp;.  PMøll.(FCOls.PM.42).  Gaae  Pokker  i 
Vold,  din  Brændeviinssnude.Oiu/s.GZ).93. 
jeg  vil  ikke  lade  mig  sætte  tilbænks  af  denne 
Fuldmægtig-Snude.  Frz.X/i:  116.  Hele 
Familien  skal  slide  og  slæbe,  for  at  saadan  lo 
en  Godsejersnude  .  .  kan  mæske  sig  i 
Fedtehe.  Skjoldb.  G.  141.  Byens  Kjøbmænd 
førte  reellere  Varer  .  .  end  disse  „Jøde- 
snuder",  der  rende  Landet  TMndt. iSchand. 
TF.I.105.  De  skal  sige  mig,  hvordan  jeg 
skal  straffe  den  Løjtnantssnude.CAr£n- 
gelst.HJ.82.  her  er  ikke  noget  for  Panser- 
snuder  (o:  politibetjente)  at  gøre.jStaun.P. 
60.  den  Ignorant,  den  Provinssnude! 
FrPoulsen.VV28.  Fanden  tage  mig,  om  jeg  20 
nogensinde  bliver  Socialdemokrat,  om  ogsaa 
en  Studentersnude  gør  Nar  af  mig. 
Schand.  UrsulasUheld.(1901).45. 

5)  (jf.  Snut  3;  uden  for  dial.  især  jarg. 
eU.  spøg.)  om  (del  af)  ting;  især  om  frem- 
spring, der  har  en  vis  lighed  med  en  snude 
(1),  ell.  om  den  forreste,  spidse  del  af 
forsk,  genstande;  spec.  i  flg.  anv.:  5.1)  den 
forreste,  tilspidsede  del  af  fodtøj  (ofte  adskilt 
fra  selve  }u>vedstykket  ved  et  ophøjet  baand  30 
olgn.);  næse  (I.8.1);  især  i  ssgr.  som  Sko-, 
Støvle-,  Træskosnude  ^s.d.^.  DxætLex.lI.114. 
de  høihælede  Skoe,  med  .  .  spidse  Snuder. 
Hrz.XVlIl.91.  JVJens.EE.17.  Støvler  med 
vældige  Snuder.  Kirk. D. 224.  ||  ogs.  (dial.) 
om  den  del  af  strømpefoden,  der  omslutter 
tæerne;  taa;  snut  (3.1 ).  UfF.  5.2)  ^  om 
forstævnen  af  et  fartøj,  forskibet  paa  et 
skib  (jf.  I.  Næse  8.2^.  „Hun  stikker  Snuden 
dybt",  om  Skibet,  naar  det  i  Storm  hugger  40 
meget  med  Forstavnen.  750.  „Hun  er  stiv 
i  Snuden",  om  et  Skib,  der  ikke  vender  let. 
smst.  *seilklar  var  Skuden;  |  Fix  saae  hun 
ud  fra  I  Hælen  til  Snviden.Drachm.DM.42. 
♦Mine  Karaveler  duver  nervøse  under  Ky- 
sten I  og  lægger  Snuderne  sammen.  JTVerw. 
Di.62.  ♦Med  Vejret  stik  i  Snuden  |  en  Dam- 
per stævner  mod  Vest.  LCNiels.  BH.  38.  || 
(iscer  jarg.)  om  den  forreste  del  af  en  flyve- 
maskines krop,  et  lokomotiv  olgn.  Flyvning  50 
Hær. 232.  (lokomotivet)  skulde  ud  paa  Dreje- 
skiven .  .  for  at  faa  Snuden  vendt.  Bregend. 
HH.II.21.  5.3)  (jf.  I.  Næse  8.3  og  Skibs- 
snude^  om  fremspringende,  fastsiddende  del 
af  eU.  spidsen  paa  forsk,  redskaber  olgn.  (til 
dels  i  mere  tilfældig  anv.).  ♦Gak  ilde  skaaren 
Skialdre  Pen  |  Med  din  forslidte  Snude!  | 
Og  mæld  dig  &n.Tychon.Vers.253.  Ing.VSt. 
75  (se  u.  Rorbasse^.  Maskingeværerne  stikker 
Snuden  ud  af  Vinduerne.  Gads Mag.1921. 468.  io 
de  ganske  flade  Slædemeder,  som  næsten  helt 
mangler  „Snnde'\Bangsted.EV38.  Vil  Plovens 
bageste  Del  ikke  følge  Bunden  af  Furen,  gaar 
Ploven  „paa  Næsen",  „paa  Snuden".  Fynsk 


Hjemstavn.1939.77.  ]\(nu  næppe  br.)  om  tud 
paa  beholder  osv.  LTid.1760.304. 

6)  {vist  sammenhørende  med  udtr.  snip, 
snap,  snude,  se  u.  lY  snip  1;  «;.)  om  det  ende- 
lige forløb  af  en  række  handlinger  ell.  begiven- 
heder; udgang;  resultat,  det  er  Snuden  af 
det  \ie\e.Rask.FynskeBS.55.  jf.:  der  (0:  i  Hol- 
land) brændte  de  Reformeerte  Katholikeme, 
nede  i  Spanskland  saae  jeg  en  anden  Snude 
(0:  en  anden  ..historie"),  der  brændte  Katho- 
likeme de  Reformeerte.  £<iar.5B.13. 

I^nude-,  t  ssgr.  (^  Snod-.  se  u.  snude- 
fager^,  især  af  Snude  1  ell.  2;  saaledes  (for- 
uden de  ndf.  anførte)  fx.  snude-formet,  -spids. 
-bille,  en.  (zool.)  insekt  (bille)  af  familien 
Curculionidæ,  kendetegnet  ved,  at  hovedet  for- 
til er  forlænget  til  en  lang  snabel  ell.  snude 
(Rostrum),  paa  hvis  spids  munddelene  sid- 
der. vAph.Nath.VII.424.  BøvP. 1.421. II. 468. 
-drag,  et.  (jf.  I.  Drag  7;  sml.  -slag,  -styver; 
nu  1.  br.)  slag  paa,  over  snuden  ell.  næsen;  slag 
paa  næse  og  mund,  (lige)  i  „synet  ";  næsesty- 
ver. Ew.(1914).II.248.  ♦!  Luften  flyver  Ste- 
nen I  for  hans  (o:  en  bjørns)  Dommedagsslag! 
I  Men  han  faar  dem  tilbage  |  —  o  Vé!  —  som 
Snudedrag.  £aa{un(2.312.  en  kvik  Gut  gier 
en  Spøg  for  en  Spøg  og  et  Snudedrag  for 
et  Snudedrag.  WCarstensen.  Den  gamle  Skole. 
(1882).21.  UfF.  t  -'««er,  adj.  {ænyd. 
snud(e)faver  olgn.,  sv.  snutfager,  fsv.  snuto- 
fagher)  som  har  et  smukt  ansigt.  Moth.S584. 
Hun  er  saa  gy!  Snud  Fauer  nok  endda 
(fr.  orig.:  Mon  foy,  pien  choly).  KomGrønneg. 
1.325. 1.  -fuld,  en.  (dial.)  egl.  (efter  Haand-, 
Mundfuld  olgn.):  saa  meget  som  kan  rummes 
i  næsen  (ell.  (og)  munden).  A  holdt  jo  Vejret, 
saa  godt  a  kunde  hele  Tiden,  men  engang 
imellem  skal  man  jo  ha'  sig  en  Snudefuld. 
ErlKrist.NS.lll.  \\  (jf.  u.  Snude  2.2  og  IL 
-fuld^  t  udtr.  for  (stærk)  beriiselse.  faa  sig 
en  snudefuld.  UfF.  II.  -fald,  adj.  (jf.  u. 
Snude  2.2;  dial.)  overmaade  beruset;  snyde- 
fuld. Moth.S584.  Feilb.  D&H.  -haar,  et. 
(sj.)  især  i  flt.,  om  knurhaar,  varbørster. 
S&B.  Larsen,  -horn,  et.  (jf.  Snothorn; 
sj.)  nedsæt,  ell.  spot.,  om  (særlig  lang  og 
grim)  næse.  hun,  Julia,  med  det  store  Snude- 
horn. i2osenA.£iS.1.132.  -hal,  et.  (sj.)  næse- 
bor hos  dyr.  Holten.Fauna.8.  -kloir,  adj. 
(jf.  ænyd.  næseklog  u.  næsvis  sp.l98^*;  sml. 
snudeviis  2;  dial.)  klog;  kløgtig;  forstandig; 
ogs.  nedsæt.,  dels:  som  i  egen  indbildning 
besidder  stor  klogskab;  indbildt  klog;  dels: 
(meget)  vigtig;  storsnudet.  V50.(„hos  Al- 
muen i  Nordsiælland").  vor  gamle  Vadsker- 
kone  .  .  replicerede:  „Ja,  ser  De,  Madam! 
jeg  er  inte  dannet,  men  jeg  er  saadan,  hvad 
man  kalder  snudeklogV' Thorsøe. Erindringer. 
(1929).26.  UfF.  -klad,  en.  O/.  Snot-,  Sny- 
deklud; sj.)  lommetørklæde.  Wilst.( Museum. 
1893.11.143).  -skaft,  et.  (jf.  u.  I.  Skaft  6.1 ; 
sml.  Snot-,  Snydeskaft;  jarg.)  spot.  ell.  spøg. 
betegnelse  for  næsen;  især:  stor  og  lang  næse. 
♦Og  mangt  et  vældigt  Snudeskaft  |  Med  Snu- 


76* 


1207 


ISnndeslas 


snue 


1208 


sen  man  mon  ioTe.PEPetersen.Digte.(1854). 
40.  Damen  . .  smækkede  Døren  i  for  Næsen  af 
ham  . .  Lars  Peter  var  lige  ved  at  faa  Snude- 
skaftet i  Klæmme  i  Børen. AndNx.DM.IY 
39.  KnudRasm.MS.III.336.  -slag,  et.  (jf. 
slaa  paa  snuden  w.  Snude  2,8;  jarg  )  d.  s. 
s.  -drag.  Cit.ca.  1725.  (NkS4°820. 103).  Sv 
Grundtv.  -styver,  en.  (1.  Ir.)  d.  s.  s.  -drag. 
Fleuron.KO.89. 

-snndet,  adj.  [-|snu'(')&9<]  (dial.  -sny-  i'o 
det.  se  u.  storsnudet^,  som  2.  led  i  ssgr.  (hvis 
1.  led  oftest  er  et  adj.),  der  angiver  formen, 
udseendet  af  snuden  ||  (især  zool.)  til  Snude  1, 
se  but-,  krum-,  lang-,  mopsesnudet.  jf.:  de 
store,  blaasnudede  Abers  dybe  Gluffen. 
Pont.GA.89.  ||  til  Snude  2,  se  storsnudet. 
II  til  Snude  6.  en  Mand  i  spansk  Hofdragt 
fra  omkring  1750  .  .  sort  stram  Livkjole  og 
en  tosnudet  B.a,t.MLorentzen.(PoU*/»1930. 
Sønd.l.sp.3).  til  Snude  5.i,  se  bredsnudet.  20 
jf.:  smaa  glanssnudede  Safianssko.Drac^im. 
F.I.258.  tyksnudede  Dreadnought-Støvler. 
AndNx.FD.8.  til  Snude  5.2,  se  butsnudet 
slutn. 

snude -viis,  adj.  (jf.  nt.  snutenwiis, 
næsvis;  dial.)  I)  næsvis.  Moth.S584.  TJfF. 
2)  (jf.  -klogj  Idog;  kløgtig;  ogs.:  snedig;  snu. 
Rostgaard.Lex.S202b.  Junge.(UfF.).  jf.  VSO. 

snnd-fager,  adj.  se  snudefager. 

snudt,  perf.  part.  af  IH.  snyde.  30 

I.  {Snue,  en.  ['snu'aj  Høysg.AG.144.  (nu 
kun  dial.  Snuve.  LTid.1733.85.  Lægen.II. 
355.  jf.  Feilb.).  {ænyd.  snu(w)e  olgn.  (ogs. 
m.  let.:  aandedrag),  (f)sv.  snuva,  no.  dial. 
snuve,  mnt.  snuve  (og  snnt);  til  sa.  stamme 
som  IIL  snue;  jf.  1.  Snu  og  forsnue  3)1)  (jf. 
I.  Snive  1)  betændelse  af  næsens  slim- 
hinde, som  bl.  a.  ytrer  sig  ved  stærk  slim- 
afsondring (Coryza,  Rhinitis;  jf.  u.  Katarr, 
Næsekatarr^;  ofte  i  forb.  som  faa,  have  4o 
snue,  sj.  snuen  (GH Muller. Dånisch-deut- 
schesW6rterbuch.(1800) .  (jeg)  snød  .  .  min 
Næse,  som  havde  jeg  Sn\xen.I)rachm.VD.35). 
Tychon.Vers.385(se  u.  Katarr^.  *Særdeles 
frisk  —  kun  plaget  lidt  af  Snue.  Bagges. L.I. 
265.  *  Ja  for  Snue,  jeg  Dem  sværger  f  Kan  jeg 
knap  en  Node  see.Heib.Poet.VI.55.  Han 
havde  Snue,  voldsom  Snue,  saa  at  han 
brugte  Lagen  og  ikke  Lommetørklæde.  HG 
And.(  1919 ).1Y.  130.  *Sikken  deilig  Hue,  |  50 
Den  skal  sikkre  Bedstefa'er  |  Imod  Frost 
og  ^nue.  PF aber. YY.  118.  Hun  gik  rundt  med 
en  evig  Snue.  Fritimerne  sad  hun  med  Næsen 
over  en  Skaal  kogende  Vand  for  at  standse 
Onået.Bang.UA.112.  YoreSygd.III.il.  jf.: 
Hr.  B.  henfører  alle  paa  denne  Øe  grasse- 
rende Syger  til  disse  4re  Slags:  Hoved-, 
Bryst-  og  Mage-Snue,  og  Tungbrystighed. 
LTid.17 44.200.  russisk  snue  (0:  influenza), 
se  russisk  3.  2)  f  den  hos  hesten  forekommende  eo 
sygdom  snive  (L2).  Forordn.''Vil806.§ld. 

II.  Snue,  en.  se  I.  Snu. 

III.  snue,  V.  ['snu'a]  (nu  kun  dial 
snuve.  LTid.17  34.7 16.  En  meget  nyttig  Læge- 


bog.* (1807). 6.  jf.  Feilb.  se  ogs.  u.  opsnue. 
t  snuge.  Moth.S555.  se  ogs.  u.  opsnue^.  -ede. 
{ænyd.  snu(ffu)e,  sv.  dial.  snu,  no.  (dial.) 
snuva,  mnt.  snuven,  jf.  mht.  snuben  (nht. 
schnauben,  fnyse,  snøfte),  snufen  (nht.  schnau- 
fen,  puste  m.  m.),  og  nht.  schnupfen  (sml.  IIL 
snuppej;  besl.  er  bl.  a.  I.  Snot,  Snude,  I.  Snue, 
snuse,  III.  snyde,  snykke,  snylte,  snøfte, 
snøvle;  ;'/.  III.  snive) 

1)  (nu  kun  dial.)  trække  vejret  stærkt  og 
hørligt  gennem  næsen,  især:  som  følge  af  for- 
kølelse, snue  olgn.  ell.  for  at  opfange  lugten  af 
noget;  snuse;  ogs.:  snøfte;  tidligere  ogs. 
(nu  næppe  br.):  hive  efter  vejret  (Moth.S584). 
Moth.S584.  (gederne)  snuer  mod  Luften,  om  de 
skulde  merke  noget.  LSmith.DN. 134.  MDL. 
530.  (hestene)  staar  lige  fuldt  og  stamper  og 
snaarer  og  snuer.  Krist.JyF.IY  161.  Naar  vi 
som  Børn  fik  Kuld  (blev  forkølet),  saa  hed 
det:  „Ded  æ  fælt  aa  høre,  saadden  du  gaar 
aa  snuer  aa  snotter." S jællBond.l7 8.  jf.  bet.  2: 
De  mere  bløde  gav  sig  stædigt  hen  i  Sorg 
som  Børn,  græd  og  tørrede  sig,  snuede 
utrøstelig  op  i  Næsen.  JYJens.C.185.  ||  (jf. 
bet.  2)  i  forb.  snue  om(kring),  egl.  om  dyr: 
bevæge  sig  under  stadig  snusen  fra  sted  til 
sted  (for  at  opdage,  opstøve  noget).  *  Hundene 
som  gaaer  og  snuer  rundt  omkring.  NKBred. 
Metam.362.  i  videre  anv.,  om  person:  gaa 
listigt  undersøgende  omkring;  optræde,  handle 
paa  en  fordækt  og  listig  maade  for  at  skaffe  sig 
oplysning  om  noget  (som  man  egl.  ikke  har 
ret  til  at  vide);  snuse  om.  snue  om  i  hver  en 
Krog,  om  der  var  noget  at  rappe  og  snappe. 
KomGrønneg.1.49.  smst.III.143. 

2)  (jf.  ind-  (1),  opsnue  (1);  nu  kun  dial.) 
bringe,  faa  (noget)  op  i  næsen  ved  at  snuse, 
snue  (1);  spec.  m.  h.  t.  tobak:  tage  en  pris; 
snuse  op.  De  Sorte  bruge  den  (o:  tobak) 
aleneste  til  at  ryge;  thi  de  tygge  og  snue 
den  ikke.Reiser.III.69.  Tode. Hoste  ogSnue. 
(1804).67.  MDL.530.  Feilb.  \\  i  forb.  m.  adv. 
snue  ind,  (jf.  indsnue  1^  snuse  op  i  næsen. 
Feilb.  snue  op,  (jf.  opsnue  1^  d.  s.  Moth. 
S584.  mand  river  Castanien  til  Pulver,  og 
snuver  det  op  som  Tobak.  LTid.1734.716. 
(jf.  opsnue  2)  overf.:  opdage;  opsnuse. 
Moth.S584. 

3)  (til  bet.  1;  jf.  forsnue  1,  III.  snive  1, 
snorke  3;  dagl.,  især  spøg.  ell.  spot.)  sove; 
spec:  sove  (for)  længe,  til  højt  op  paa 
dagen,  ell.  uden  for  den  egl.  til  søvn  be- 
stemte tid;  ogs.:  smaasove;  blunde;  ofte 
i  forb.  ligge  og  snue.  Moth.S584.  *Han 
maae  ei,  som  en  naadig  Frue,  |  Paa  bløden 
Seng  uvirksom  snne. Storm.SD.128.  *Er  det 
da  nu  Maneer,  at  ligge  saadan  |  Og  snue  ud 
paa  Formiddagen?  Oe/iL/.297.  snue  kan  Du, 
snue  den  hele  Nat,  og  jeg  ikke  et  kort  Qvar- 
teer. HCAnd.(1919).lI.321.  Din  fordømte 
Knægt  ligger  og  snuer  til  langt  op  ad  Dagen. 
Goldschm.II.76.  ligge  og  snue  de  lange  Vinter- 
aftener henad  Bænkene.  Pont.FL.80.  Lars 
Kusk  snuede;  der  kunde  ingen  Tvivl  være 


1209 


Snne- 


S$nap 


1210 


om  den  Ting.  Han  snorkede,  saa  det  drønede 
i  \tBggene.BHolst.Bitten.(1910).57.  snue 
som  et  murmeldyr,  se  Murmeldyr  2.  || 
i  forb.  m.  adv.  (jf.  indsnue  2).  snue  hen, 
(sj.)  falde  i  søvn.  CFMoTtens.EF.176.  m.  obj., 
i  forb.  'om  snue  noget  bort,  (1.  br.)  m.  h.  t. 
tidsrum:  tilbringe  sovende;  forspilde  ved  at 
sove  (jf.  forsnue  2);  m.  h.  t.  andre  forhold: 
gaa  glip  af  ved  at  sove.  *Kan  det  da  skikke 
sig  at  ligge  saadan  |  Og  snue  Formiddagen  lo 
hort?  Oehl.(1835).V 1. 296.  Ligge  der  og  snue 
det  smukkeste  Syn  bort .  .  Bomholm  i  Mor- 
genbelysning? —  Op  af  Fjerene  !Z)tc/:.)S'0.62, 
VMunck.Foerigselspræst€n.(udg.l922).28. 

Snue-,  »  ssgr.;  foruden  de  ndf.  anførte 
kan  nævnes  en  del  til  III.  snue  3  dannede 
(dagl.,  især  spøg.)  betegnelser  for  personer,  der 
gerne  sover  ell.  sover  (for)  længe  (jf.  u.  Snor- 
ke-^-  fx.:  Kom  jeg  for  sent  om  Morgenen,  ti- 
tuleredes jeg  Snorketræ  eller  Snue  abe. /Sund  20 
Sans.l935.124.sp.l.  Ej,  saadan  et  Par  Snue- 
halse!  Ligger  I  ikke  der  og  sover  hele  Søn- 
dagen yBsk\PHansen.BømafenBy.(1936).47. 
snuehoved.  Z7/F.  Snueper.Z)ania.///.45. 
Det  er  ikke  muligt  at  faa  Liv  i  den  Snue- 
^etei\CMøll.PF.242.  Saa  kommer  Mor  og 
vækker  mig  med  et  Kys  og  siger:  Sovegris, 
SnnejiTinsl AndNx.LK.95.  -feber,  en.  [I] 
(jf.  Flaadfeber;  nu  næppe  br.)  en  med  stærk 
snue  forbunden  feber.  VSO.  MO.  -tobak,  30 
en.  [III.2]  {ænyd.  snu(e}tobak,  sv.  dial. 
snuvtobak,  nt.  snuvtobak;  jf.  Snuf tobak; 
nu  kun  dial.)  snustobak.  Moth.S584.  Snu- 
tobak: smst.637.  jf.  Feilb.  u.  Snustobak. 
En  Snu-Tobaks  Daase.LTAura.Poef.i53. 
Snuv-Tobak  er  Tobackens  Misbrug,  sær- 
delis  naar  mand  legger  dend  oven  paa  Haan- 
den  .  .  og  snuet  dend  op.Phønixb.TC.I.Nr. 
6.7.  LTid.1759.89. 

snufle,  V.  se  snøfle. 

snnfte,  v.  se  snøfte. 

t  l^naf-tobak,  en.  (jf.  ænyd.  snop- 
tubach  (Kalk. IV  29),  sv.  f  snuf  tobak;  fra 
ty.  schnupftabak  fschnupptabak^,  nt.  snuuf-, 
snuff tobak,  hvis  1.  led  hører  til  ty.  schnupfen, 
snuse  tobak  (se  u.  III.  snuppej  ||  Snuf-  er  vel 
delvis  skriveform  for  Snuv-,  hvorved  sammen- 
fald med  Snuvtobak  finder  sted;  jf.  Snue- 
tobak) snustobak.  *han  aad  og  drak  |  Og 
ingen  Ting  bestilte,  |  Undtagen  at  ved  Snuf-  m 
tobak  I  Han  Urteboder  B\ålte.Falst.l9. 
KiøbmSyst.III, 1.305.  jf.:  Een  smuck  Snuf- 
tobacksdaase  (Holb.Kandst.il 1. 4:  Snus- 
tobaks-Daase^  maa  I  legge  eder  tH.JRPaulli. 
Kandest.D4K  LTid.1751.31. 

sungne,  V.  se  III.  snue. 

(9  ISnn-hed,  en.  ['snu-]  det  at  være  snu 
(II).  Man  sporer  . .  i  Brevene  selv  Cardinalens 
Snuehed  og  Stats- Klogskab.  Lrid.i746.472. 
*der  anvendes  al  den  Kløgt  og  Snuhed  |  For  60 
at  forlede  . .  Folk  . .  til  at  giøre  alt  det  Onde. 
Pram.Drøm.70.  ♦Den  største  Snuhed  |  Er 
den,  som  skjuler  sig  bag  aaben  Djærvhed. 
Recke.KL.17. 


snakke,  v.  se  snykke. 
Snalde,  en.  se  I.  Snold. 
snaldet,  adj.  se  snoldet. 

I.  Snnlle,  en.  se  I.  Snølle. 

II.  snalle,  v.  ['snula]  -ede.  (maaske  besl. 
m.  sno;  jf.  I.  Snold,  snulre  samt  II.  snølle; 
dial.)  dreje,  snurre  (hurtigt)  rundt,  man 
kunde  ikke  se  Egerne  paa  Hjulet,  saadan 
snullede  det  rundt.  JFJens.^J?.i3i. 

snallet,  adj.  se  snoldet. 

snulre,  v.  ['snulra]  (ogs.  snoldre.  se 
ndf.  jf.  Feiib.  (u.  snulre^j.  -ede.  (til  snuUe, 
ell.  en  slags  lydordsdannelse;  jf.  I.  Snold; 
dial.)  bevæge  sig  langsomt  ell.  ujævnt, 
stødvis  olgn.;  om  dyr  (ell.  menneske)  ogs.: 
trave  (gaa)  med  jævn  fart.  Feilb.  OrdbS.(sjceU.). 
han  .  .  lod  de  brune  snuldre  af  i  jævnt 
Tr&y. HUss.IH.67.  ||  om  køretøj:  rumle  af 
sted  olgn.  Vognen  snoldred  godt  af  med 
høje  Hop  over  Kii&steTJie.Aakj.SWIII.45. 

I.  Snap,  en.  [snob]  (dial.  Snop.  Moth.S 
579.  BomhOS.).  (sv.  snopp;  besl.  m.  TV.  snup- 
pe (I.  snubbe)  (egl.  vel  m.  tanke  paa  aftegnin- 
gens ringe  omfang  eU.  plads  yderst  paa  snu- 
den); jf.  ogs.  oldn.  snop(p)a,  snude  (der  hører 
til  roden  i  I.  snubbe^;  sml.  I.  Snip ;  jf.  snup- 
pet; fagl.  ell.  især  dial.)  lys  (især:  hvid) 
langagtig  plet  ell.  stribe  foran  paa  et 
dyrs  snude;  især  om  saadan  aftegning  paa  en 
hests  mule  (mellem  tuBseborene);  snip  (1.2.4). 
Moth.S579.  MilTeknO.267.  VSO.  FrGrundtv. 
LK.106.  Feilb.  UfF. 

TL  Snap,  en.  [snob]  (ogs.  skrevet  Snub. 
—  nu  kun  dial.  Snop.  vAph.(1759).I.537. 
sp.3.  Bagges.(ABagges.JB.I.32).  BornhOS). 
{sv.  dial.  (i  en)  snopp,  no.  (dial.)  (i  ein) 
snupp,  jf.  no.  dial.  (i  ein)  snøyp  (sml.  II. 
snuppe j;  (i  dansk  laant)  fra  nt.  (in  enem) 
snupp,  der  er  en  sideform  til  nt.  snapp  (se 
I.  Snap^;  maaske  (dial.)  sammenblandet  med 
III.  Snup;  //•  I^  snup;  dagl.)  næsten  kun  i 
forb.  i  en  snup  eU.  (nu  kun  dial.)  med  (jf. 
vAph.(1759).  BornhOS.)  ell.  (nu  sj.)  paa 
(Biehl.DQ.1.94.  CLuth.FA.142)  en  snup, 
paa  ganske  kort  tid;  paa  et  øjeblik;  i  en 
haandevending;  i  et  nu  (sml.  II.  Snip  2). 
♦Clerchens  Søn  al  Sorterup,  |  Skriver  Vers 
hen  i  een  snnp.Jemskæg.D.69.  *Kan  I  i  en 
Snup  tre  Ducater  da  vinde,  |  Det  renter  dog 
meere  end  kårde  og  spinde.  Tychon.Vers.307. 
(jeg)  snappede . .  det  hastigste  jeg  kunde,  min 
Frakke  . .  og  i  en  Snup  var  jeg  inde  i  Skoven. 
Agre.RK.32.  »Rub  og  Stub  i  en  Snub  .  .  | 
Blev  solgt  væk  med  et  Smæk.  iSan^u.D. 
Nr.72.  i  en  Snup  var  hun  ude  af  Døren. 
Schand.F.521.  alt  det  kan  jeg  nu  ikke  saa- 
dan i  en  Snup  gøre  Rede  lor.Ojél.GL.152. 
Han  forstaar  alt,  véd  alt  og  afgør  ethvert 
Spørgsmaal  i  en  Snub,  fordi  det  altsammen 
er  „ganske  sim^fM^.AClod-Hansen. Jagtskyd- 
ning.(1923). 286.  Kvæmd.  jf.  Fe%lb.(u.  1. 
snup).  II  (sj.)  uden  for  forb.  m.  præp.  De  skal 
ikke  være  bange.  Det  gaar  som  en  Snup. 
Sødb.KP.156. 


1211 


Snap 


snappe 


1212 


III.  SSnap,  et  ell.  (nu  kun  dial.  (jy.)) 
en  (Moth.S562.  Amberg.  Aakj.FDD.19.  jf. 
Feilb.).  (ogs.  skrevet  Snub^.  [sno6]  p.  d.  s. 
(til  I.  snuppe;  jf.  II.  Snup)  I)  (jf.  I.  snuppe 
1;  dagl.)  rask  tag;  hurtigt  greb;  snup- 
tag; ogs.:  hurtigt  kast,  skub  olgn.;  (især  dial.) 
i  videre  anv.,  i  udtr.  for,  at  noget  udføres  i  en 
haandevending  ell.  uden  vanskeligheder  (jf. 
Feilb.).  Moth.S562.  Amberg.  han  havde  det 
samme  gamle  Tag,  naar  han  spiste,  og  førte  lo 
Maden  saadan  med  et  Snub  ind  i  sin  Mund. 
Bang.DuF.326.  (han)  lagde  sig  i  Sovestilling 
.  .  med  Hovedet  hvilende  først  paa  venstre 
Øre  og  saa  .  .  med  et  rask  Snuptag  over  paa 
højre.  Men  mislykkedes  Snuppet  .  .  straks 
var  han  lysvaagen  igen.  Wied.Kna. 186.  jeg 
(vilde)  se  en  Konvention,  som  er  afsluttet 
mellem  Danmark  og  Preussen  1821.  Hvor  i 
Alverden  skulde  jeg  faa  fat  i  en  saadan 
Tingest  hjemme  i  Aabenraa?  Her  (o:  i  Ber-  20 
lin)  er  det  kun  et  Sn\ip.HPHanss.T.II.271. 
i  spillet  „paradis":  FremtidensNytaarsgave. 
1869.122(se  Rør  sp.  221**).  2)  (jf.  Snupvej; 
dial.)  kort  stykke  vej.  efterhaanden  som 
det  trak  ud  med  at  komme  til  Vejsende  — 
han  havde  nemlig  sagt,  at  der  kun  var  en 
lille  Snup  .  .  blev  mine  Svar  noget  tvære. 
Aakj.FDD.19.  Feilb. 

IV.  snap,  interj.  [snofe]  (jf.  nt.  snupp(s), 
snopp  ( Mensing.Wb.IY661) ;  til  II.  Snup  30 
ell.  III.  Snup  (og  I.  snuppe^;  nu  næp- 
pe br.)  som  udtr.  for  en  hurtig  og  uventet 
bevægelse  (hvorved  noget  forsvinder),  stærk 
fart  olgn.;  vips.  Snup  var  hånd  borte, 
Moth.S562.  naar  en  Hund  laae  saa  roelig, 
at  han  kunde  komme  tæt  til  den,  snup! 
lod  han  Steenene  falde  ned  paa  den.  Biehl. 
DQ.III.Fort.4.  snup,  fløi  Hatten  af  Adams 

.  vips!  fløi  Hatten  af  mig. Bagges.DY I X.237. 
-  I.  snappe,  v.  ['snoba]  (ogs.  skrevet  40 
snubbe.  VSO.VI.591.  se  ogs.  ndf.).  -ede  ell. 
t  -te  (jf.  Moth.S562)  ell.  (vulg.  ell.  dial.) 
snup  (T  Bruun.  1.292.  NPWiwel.NS.249. 
KGBrøndst.  NG.  48.  Hver  8.  Dag.  1902/03. 573. 
SjællBond.84.  jf.BornhOS.).  vbs.  jf.  III.  Snup. 
(besl.  m.  II.  snappe  (og  Y.  snippej,  men 
sammenblandet  med  ell.  paavirket  af  I.  snubbe 
og  II.  snuppe  (jf.  no.  dial.  snypa,  snøypa, 
gribe  rask  m.  m.,  der  hører  sammen  med 
oldn.  sneypa  (se  u.  IL  snuppe^j,  sml.  ogs.  50 
østfris.  (nt.)  snubbeln,  snappe) 

I)  (dagl.)  tage;  gribe;  nappe.  I.i)  tage, 
gribe  noget  i  en  fart,  med  et  pludseligt,  rask 
greb  og  føre  det  fra  et  sted  til  et  andet;  snappe. 
Moth.S562.  *Saa  slip;  her  snup  han  sidste 
Linned  Klud,  |  Og  Blyheds  sene  Suk  med 
den  foer  ud.  TBruun.1. 292.  VSO.VI.591 
(„Endnu  i  Siælland").  jeg  var  saa  fræk  at 
snuppe  Deres  Avis  ud  af  Kassen.  ZLars. 
GV52.  Han  snubbede  en  Lysestage  fra  et  eo 
Pillespejl.  PZ)mc/im.Z.i68.  Feilb.  \\  i  forb. 
snuppe  bort,  væk  ell.  f  hen.  det  var  Dem 
. .  som  snubbede  hende  væk  (0:  fra  jærnbane- 
skinnerne)  —  det  var  storartet  brilliant  gjort. 


PEBemon.Landsmænd.(  1898).41.  Let  og  rapt 
.  .  vipsede  hun  Orm  af  Jorden,  snuppede 
Utøj  væk  fra  ST^iTehl&dene.  KMich.HE.148. 
i  udtr.  for  at  dø:  *Som  Døden  (hende)  snup 
saa  ubarmhiertig  h.en.TBruun.VI.336.  1.2) 
sætte  sig  i  besiddelse  af;  tilvende  sig,  især: 
i  stor  hast,  med  behændighed,  fart,  ogs.:  list 
olgn.;  nappe  (2.2).  *0g  Carl  endnu  et  Kys 
til  Afsked  snupper.  TSrMMn./.238.  *i  Ge- 
vær! .  .  I  vi  snupper  os  i  Dag  St.  Georgs 
Orden.  Drachm.DJ.il. 87.  ophidset  røg  han 
paa  en  Dreng,  der  vilde  snuppe  hans  Plads. 
Søiberg.KK.I.16.  jf.  u.  bet.  l.i :  At  Di  saadan 
ku'  snyde  Manevel  lige  bag  hans  aabne  Ryg 
og  snuppe  Gaarden  væk  fra  hans  Aasyn! 
Wied.Thum.138.  \\  m.  h.  t.  mad  og  drikke: 
indtage  i  stor  hast.\eg  (vilde)  lige  .  .  snuppe 
en  Kop  Kaffe,  inden  jeg  gik.  CFMortens.EF. 
98.  (malersvenden)  er  i  Færd  med  at  snuppe 
sig  en  01  —  godt  tilbage  med  Nakken  — 
Si-a-h-hlPoUy  1^927. 14.sp.l.  \\  m.  h.  t.  en 
(ung)  kvinde,  der  vindes  paa  en  snild,  beslut- 
som (for  faderen  ell.  en  medbejler  overraskende) 
maade;  snappe,  det  (var)  da  ikke  første 
Gang,  at  en  Maler  havde  snuppet  en  rig 
Pige.  Drachm.Medden  bredePensel.(  1887). 406. 
KGBrøndst.NG.48.  KMunk.E.32.  \\  (jf.  gribe 
b.2)  m.  h.  t.  noget  abstr.,  især  chance,  indsky- 
delse, idé  olgn.  *Snup  Leiligheden  da,  vær 
snar,  |  Du  ellers  ligger  som  en  Nar,  |  Naar 
Frue  Klokker  for  dig  låmei.TBruun.MF.34. 
smst.82.  snubbe  (gribe)  det  belejlige  Øjeblik. 
D&H.  jf.  bet.  1.3:  den  Ulykke,  det  vilde 
være,  om  en  anden  snuppede  Ideen.  Erl 
Krist.NS.119.  1.3)  spec.  m.  forestilling  om 
ulovlighed:  stjæle;  hugge;  nappe.  CMøll. 
PF.293.  Duelund.N .152.  1.4)  fange;  gribe; 
især  m.  h.  t.  forbryder:  anholde;  „nappe". 
han  er  brudt  ud  af  Arresten  .  .  men  saa  kom 
Borgmesteren  og  snuppede  ham.  Hostr. KG. 
IV.4.  De  brugte  Deres  Agent  .  .  som  Straa- 
mand  —  det  var  hans  Navn,  der  blev  kla- 
reret paa,  og  det  var  da  ogsaa  ham,  der  blev 
^n\x^^ei\Baud.AB.409.  han  havde  hugget 
sig  en  Lommefuld  Gråpærer  i  det  store 
Træ  . .  Og  den  Gang  havde  Doktor  Kornerup 
selv  snuppet  ham.  Rørd.LB. 319.  SjællBond. 
84.  Kværnd. 

2)  (nu  1.  br.)  med  fingrene  (ell.  med  et 
redskab)  tage  fat  i  noget  og  knibe  ell. 
rykke  i  det;  nappe  (1).  *Jeg  snup  ham  i 
Kardusen.  Bredahl.1. 208.  *Saa  kaldte  hun 
paa  En  —  uh,  han  var  saa  fæl  og  stor,  | 
Han  kom  og  snupped  fat  her  i  min  Trøie. 
Cit.ca.l860.(Gadeordb.^).  Der  var  en  halv- 
voxen  Dreng,  der  snuppede  hende  i  Ærmet. 
LLarsen.Halvmennesker.(1903).67.  saa  snup 
han  mig  i  0Tet.Hver8.Dag.19O2/O3.573.  || 
(især  dial.)  reciprokt  snuppes,  knibe,  nappe, 
rykke  og  rive  i  hinanden;  i  videre  anv.:  kives; 
skændes;  nappes.  Moth.S562.  Skulde  du  saa- 
dan gaa  hen  og  gaa  væk,  saa  kommer  jeg 
jo  til  at  snuppes  med  de  andre  Kreditorer 
om  ^ium^erne.ErlKrist.DH.46.  Feilb. 


1213 


snappe 


Snar 


1214 


3)  i  forsk,  (mere  tilfældige)  anv.,  i  tidtr. 
for  (overdreven)  hast,  stærk  fart  olgn.  3.1)  (sj.) 
i  udtr.  for  at  slaa  pludseligt  (og  haardt) 
mod,  paa  noget,  jeg  snoede  Snærten  paa  min 
Toppesvøbe  om  Haandleddet  og  lod  med 
fuld  Kraft  Skaftet  snubbe  mod  Tyskerens 
velnærede  B&gside. J V ibe. ( Dag Nyh.^*/»  1921. 
S.sp.5).  II  snuppe  til,  slaa  til  (se  III.  slaa 
69.3^  »  en  fart,  med  det  samme.  Marie  ,  . 
snubbede  til,  inden  han  fik  Tid  at  besinde  i'o 
sig.  „Saa  nu  holder  vi  snart  Bryllup".  ^n<i 
Nx.PE.II.86.  3.2)  (sj.)  m.  h.  t.  arbejde: 
udføre,  faa  færdig  paa  en  hurtig,  lidi 
skødesløs  maade.  den  hurtige  Fart,  hvor- 
med hun  snuppede  Uderøgtningen  til  Side. 
AUtDam.B.155.  Afregningen  for  de  smaa 
Ordrer  .  .  kunde  snuppes  af  paa  Kontoret. 
smst.208.  3.3)  (nu  næppe  hr.)  slippe  væk; 
smutte  bort.  Det  Puds  glemmer  jeg  aldrig, 
at  jeg  saa  skulle  blive  Narret,  med  dend  20 
forbandede  Kielderdør,  og  Knegten  snuppe 
fra  mig,  da  jeg  tænkte  at  hafve  ham  vist. 
JRPaulli.SB.76. 

II.  snappe,  v.  ['snoba]  (ogs.  skrevet 
snobbe  (V SO. VI. 591),  snoppe  (FDyrlund. 
Uds.61)).  -ede  ell.  (nu  kun  dial.)  -te  (jf. 
Moth.S562.  Esp.316).  (sv.  snoppa,  snyde 
(et  lys),  no.  dial.  snuppa,  nt.  snuppen,  hty. 
schnupfen,  jf.  sv.  no.  dial.  snypa,  snyde  (et 
lys);  besl.  m.  sv.  snopa,  kastrere,  no.  dial.  x 
snøypa,  gribe  rask,  oldn.  sneypa,  beskæmme, 
og  m.  I.  snubbe  (jf.  ogs.  I.  snuppe^;  maaske 
sammenfaldet  med  III.  snuppe,  der  fra  bet. 
..snuse",  „pudse  næsen"  kan  udvikle  bet.  „sny- 
de et  lys"  (jf.  en  lign.  bet.-udvikling  af  III. 
snyde  og  sml.  HelXquist.EtymO.815) ;  nu  dial.) 
m.  h.  t.  (tændt)  lys,  især  tællelys:  snyde 
(III.2);  pudse  {I.l.i).  Moth.S562.  Bagges.I. 
287.  MDL.530.  Fabricius.Drejø.(  1882). 104. 
Esp.316.  Kværnd.  UfF.  40 

III.  snappe,  v.  [isnoba]  (ogs.  (1.  br.) 
skrevet  snubbej.  -ede.  (sv.  dial.  snoppa,  fsv. 
d.  s.  og  snuppa,  nt.  snuppen  (mnt.  snoppen, 
pudse  (nossen)),  ty.  (dial.)  schnuppen,  schnup- 
fen; besl.  m.  roden  i  III.  snue;  ;/.  Snuftobak, 
II.  snuppe  og  snøfle,  snøfte)  I)  (dial.)  trække 
vejret  stærkt  og  hørligt  gennem  næsen;  snue 
(III.l);  snuse;  ogs.:  snøfte  olgn.  (jf.  Rask. 
FynskeBS.55.  Esp.481).  Knud,  som  ikke 
havde  faaet  pudset  sin  Næse  og  nu  stod  og  so 
snubbede.  LBirke.LiUeFruJensen.  (1914).  146. 
UfF.  II  ofte  (jf.  bet.  2)  i  forb.  snuppe  op. 
Snyd  Næsen  Dreng,  og  staa  ikke  og  snup  op 
saadan.  JCtxpfTuJ.  UfF.  2)  (jf.  bet.  1  sluin.;  nu 
næppe  br.)  faa  (noget)  op  i  næsen  ved  at 
snuppe  (1);  snue  (III.2);  snuse;  spee. 
m.  h.  t.  tobak:  *Fisk  til  Aften,  Stæg  og  Suppe 
. .  I  011,  Toback,  og  Snus  at  snuppe,  |  Derved 
Tractamentet  bliir.  Phønixb.TC.I.Nr.7.7. 

TV,  snappe,  v.  se  I.  snubbe.  60 

snappen,  part.  af  V  snippe  (s.  d.). 
SSnappert,  en.  se  Snubbert. 
snappet,  adj.  ['snobat]  (ogs.  (skrevet) 
tnubbet  (jf.  Moth.S579.  se  ogs.  u.  rødsnup- 


pet),  snoppet  (jf.  Moth.S579.  se  ogs.  ndf.), 
snobbet  (se  ndf.)).  {af  I.  Snup;  ;/.  brun-, 
rødsnuppet  samt  bornh.  snoppuer  (Esp.316); 
især  dial.)  om  dyr,  navnlig  hest:  som  har 
en  snup  paa  snuden  (mulen).  Molh.S579. 
1  snoppet  føl.Cit.l742.(AarbSorø.l938.29). 
VSO.  FrGrundtv.LK.64.116.  et  „snobbet" 
ØS.Hedebo.l25.  UfF. 

Snap -skad,  et.  (jf.  III.  Snup  1  og  I, 
snuppe  3.2;  jæg.)  d.  s.  s.  Snapskud.  Dania. 
I II. 231.  AClod-Hansen.Jagtskydning.(1923). 
185.  -tai;,  et.  (til  I.  snuppe;  ;/.  Nappetag^ 
I )  (jf.  I.  snuppe  1.1 ;  dagl.)  hurtigt  og  behæn- 
digt greb,  rask  tag  (især:  hvorved  noget  gribes 
og  flyttes);  ofte  i  forb.  i  ell.  med  et  snup- 
tag, (grønlænderindemes)  Roning  vilde  have 
bragt  en  Sportsmand  paa  Rovæsenets  Om- 
raade  til  Fortvivlelse.  Smaa  raske  Snuptag 
saa  taalelig  i  Takt.  AaIbs.Nordlys.(1894).36. 
han  trak  (persiennen)  i  Veiret  med  et  Snup- 
tag. Kan<iantt5.LP.95.  unge  Holst  .  .  løftede 
den  forpustede  Elise  højt  op  i  et  Snuptag. 
MylErich.VJ.131.  Tasken  (blev)  bagfra  ryk- 
ket fra  hende  med  et  Snubtag  af  en  Person, 
hvis  Skridt  hun  slet  ikke  havde  hørt.Poi."/, 
1914.2.  jf.  (om  pludseligt,  rask  kast  med 
hovedet):  Wied.Kna.l86(se  u.  III.  Snup  1). 
billedl.:  Prokurator  Falsen  (havde)  med  et 
af  sine  snart  velkendte  Snuptag  .  .  erhvervet 
en  større  Ejendom.  Steenberg.H. 1 1. 110.  ||  i 
videre  anv.,  i  forb.  i  et  snuptag,  t  en  fart. 
nu  gaar  det  jo  inte  saadan  i  et  Snubtag. 
Gjel.GL.166.  Sæt  nu,  at  vi  allesammen  .  . 
bliver  enige  om  at  ville  have  Elektricitet, 
saa  har  vi  det  vel  i  et  Snuptag.  P/aCour.K^. 
54.  2)  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  hurtigt  og  behæn- 
digt greb,  rask  tag,  som  anverules  i  brydekamp, 
ved  haandgemceng,  slagsmaal  olgn.;  brydetag; 
ogs.  om  selve  (bryde)kampen  osv.  (ofte  i 
billedl.  anv.).  „Maade  at  slaaes  paa,  ved  at 
tage  hverandre  om  Livet  .  .  kjøbenhavnsk." 
Leviyi.  *Champion-Boxeren  .  .  |  maa  hævde 
sig  sin  Rang,  der  jo  forpligter  |  til  nye  Snup- 
ld.g.Drachm.DJ.II.211.  de  sorte  Præster, 
Helvedesprædikanteme  .  .  Lad  os  faa  et 
lille,  rask  Snuptag  med  åemMpsen.Under 
KorsetsTegn.(  1903). 116.  \\  ofte  i  forb.  tage 
snuptag  (med).  PoU^U1895.1.sp.8.  Man 
prøvede  .  ,  Kræfter  paa  forskellig  Vis,  som 
.  .  tage  „Snuptag". 4ar6^oi6æfc.i9i3.2i0. 
Vorherre  og  Fanden  tog  Snubtag  med  hxn- 
}inden.Nordkild.SF.84.  Feilb.  UfF.  -tanff, 
en.  (til  I.  snuppe  l.i^  0  en  Snubtang, 
o:  en  .  .  Tang,  hvormed  Smeden  kan  optage 
afhuggede  Stykker  Gods,  der  ere  faldne  paa 
JoTden.Hannover.Tekn.137.  -vej,  en.  (vel 
til  II.  Snup  ell.  III.  Snup  2;  især  dial.)  kort 
stykke  vej.  Feilb.  Snub-:  DdbH. 

L  Snar,  en.  [snor,  snor']  (ogs.  skrevet 
Snor.  ;/.  vAph.(  1764). 630).  {ænyd.  d.  s.,  no. 
snurr;  vistnok  fra  nt.  snur  (hty.  schnurre, 
hoU.  snor^;  til  II.  snurre  (jf.  snurrende  u. 
II.  snurre  6);  nu  næppe  br.  i  rigsspr.,  jf. 
Feilb.  u.  2.  snurre  2  samt:  „Endnu  bruge- 


1215 


ISnnr 


Sdtnrre 


1216 


]igV' KalkJY28y  (let)  rus;  „streg",  hånd 
hafde  en  half  snur  i^a.Moth.S588.  vAph. 
(1759).  HMikkels.D.182.  hun  sørgede  for  jeg 
fik  en  Snur  igien,  og  i  denne  Snur  forlovede 
jeg  mig  med  hende. Tode.R.30.  *i  sin  Snur 
han  vidste  ei,  |  Hvor  han  var.  Rahb.Synt.56. 

II.  JSnnr,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en 
(i  bet.  1:  VSO.  D&H.  i  bet.  2,  se  u.  Opsnur. 
i  bet.  3:  Moth.S588).  [snor,  snor']  sniir. 
H0ysg.AO.lS6.  (tidligere  undertiden  skrevet 
Snor.  vAph.(  1764). 630).  best.  /.  (1.  br.)  -ret 
['snor'a^]  fit.  (1.  br.)  d.  s.  (ænyd.  snur,  snor, 
SV.  snurr;  vbs.  til  II.  snurre;  jf.  I.  Snur) 

i)  (1.  br.  i  olm.  rigsspr.)  til  II.  snurre  1: 
det  at  snurre;  (enkelt)  snurren;  snur- 
rende lyd.  Moth.S587.  *Snur  af  .  .  Bier.i^i- 
ber.II.56.  nu  og  da  (lyder)  et  lille  Snur,  naar 
en  Draabe  fortættet  Damp  dumper  .  .  ned 
paa  den  hede  Ovn.  Lunde. Midsommerbarnet. 
(1898).8.  Snurret  fra  en  Automobil  .  . 
naaede  mig  gennem  Stilheden.  France.Paa 
denhvideSten.(overs.l907).150. 

2)  (jf.  Opsnur;  især  dial.)  til  II.  snurre 
1.4:  det  at  smaakoge,  -stege  olgn.;  især  i  forb. 
paa  ell.  til  snur.  Mett'  Sofi'  havde  været 
et  Smut  ude  i  Frammerset  og  faaet  Kaffe- 
kanden til  SnuiT.Aakj.B.182.  Tea  havde 
Kaffekedlen  paa  Snm.Kirk.F.64.  UfF. 

3)  (1.  br.)  til  II.  snurre  2,i:  det  at  noget 
drejer  hurtigt  rundt;  hurtig  bevægelse  i  en 
rundkreds,  om  en  akse.  Moth.S588.  *Der 
er  jo  ingen  Ting,  dér  sætter  Snurr  (  i  Blodet 
.  .  I  som  Hurtigkørsel.  i)racftm.DJ.Z/.i79. 
en  top  i  fuldt  snurr. Hjortø.SJ .90.  jf.:  Garn- 
noglen  .  .  fik  det  ene  Snurr  efter  det  andet. 
Aakj.VB.153.  billedl.:  Saasnart  Provsten  var 
kommen  i  Gang  .  .  saa  var  Tankesværmen 
ogsaa  sat  i  Snur.  Bregend.GP.124. 

4)  i  forb.  paa  snur,  (vist  til  II.  snurre  2 
ell.  3.1J  drejet  lidt  til  den  ene  side;  paa 
skraa;  skævt;  næsten  kun  i  forb.  som  med 
hatten  ell.  have,  sætte  (osv.)  hatten 
paa  snur,  hatten  sidder  paa  snur, 
dels  (i  egl.  bet.)  som  udtr.  for,  at  hatten  sidder 
(sættes)  skævt  paa  hovedet;  dels  (overf.)  som 
udtr.  for  overmod,  forsorenhed  olgn.  Reenb.I. 
50.  *Naar  den  (0:  hatten)  er  sat  paa  Snur,  da 
har  jeg  slemme  Griller.  HeW.Poef.52.  Han  bar 
en  blank  Filtehat  paa  Snur  over  sit  krusede 
.  .  B.&&r.Ing.LB.I.44.  *  Randsien  paa  Ryg- 
gen, og  Hatten  paa  Snurr  .  .  |  Sang  er  en 
Haandværkssvends  første  Pligt  |  Ihvor  han 
nu  end  er  tilsteåe.Drachm.DM.17.  (den) 
bløde  Filthat  .  .  sad  .  .  en  Kjende  forsorent 
paa  Snm.CMøll.LM.2.  jf.:  Snehyttens  Tag 
stod  helt  paa  Snur  henne  ved  Indgangs- 
huUet.  KnudRasm.GS.I.lOl. 

Snur-,  i  ssgr.  se  Snurre-. 

Snnrbart,  en,  (sj.)  et  (Amberg.). 
['snor|b«r(')d,  -|ba-rd]  f,t.  -er  (smst.).  (fra 
ty.  schnurrbart  (holl.  snor(re)-baard),  hvis 
1.  led  er  ty.  schnurre,  knurhaar,  snude  (til 
ty.  schnurren,  se  II.  snurre^;  2.  led  er  Bart; 
nu  1.   fer.)  skæg  paa  overlæben;  overskæg; 


moustache;  spec.  (jf.  II.  snurre  3.3^  om 
flot  snoet  ell.  stort,  svært  overskæg  (jf. 
Knevelsbartj,  Amberg.  Nydelige  Romerinder, 
i  Officeersdragt  (o:  som  maskeradedragt)  og 
med  Snurbart  over  den  fine  Mund.  EC^nd. 
SS. 11.92.  en  kjøn  lille  Snurbart  havde  han 
ieidiet.Ooldschm.IIL136.  Husarløjtnanten  .  . 
var  en  flot  Skikkelse  med  et  Par  kække  blaa 
Øjne   og   en   lys   Snurbart. Ponf.LP./7.735. 

10  med  prøjsiske  „Raccfornemmelser"  til  lige 
ud  i  den  krigerske  Schnurrbarts  Spidser. 
KLars.L.17 .  \\  (nu  næppe  br.)  person,  der 
bærer  snurbart;  især  om  militærperson.  Chr 
Borup.PM.29.  snarbartet,  adj.  ['snor- 
ib^rOdaf,  -|ba'rd8<]  (nu  næppe  br.)  som  har 
snurbart.  (købmændene)  havde  sin  snurbar- 
tede  Kusk  og  et  Par  Drabanter  til  at  springe 
bag  paa  Vognen.  Cit.ca.l780.(IllTid.l866l67. 
137.sp.3).  en  snurbartet  Husarof ficier.  fiagf- 

20  ges.DYXI.182. 

Snar-baisse,  en.  se  Snurrebasse,  f 
-fiks,  en.  {jf.  1.  Snurre  2;  m.  h.  t.  sidste 
led  jf.  bl.  a.  ty.  fitz,  uordnede  traade,  virvar, 
fitze,  fed  (se  1.  ¥ed),  feddebaand,  (dial.:) 
rynke,  (svejtsisk:)  fin,  utydelig  skriftstreg, 
samt  ty.  fex,  fix,  i  personbetegnelser  som  nt. 
lurifix,  lurer  (se  Lurifaks^,  knirfix,  spirrevip, 
olgn.)  snoet,  krøllet  streg  i  skrift;  snirkel 
(i  skrift).  Moth.S588.  jf.:  Trykt  Skrift  kan 

30  jeg  meget  godt  læse.  Men  her  (0:  i  et  brev) 
er  saadanne  Hager,  Kroger  og  Snurre- 
fisier,  at  man  neppe  kan  skille  Hovedet 
fra  B-eden.  Skuesp.X.103. 
snarpen,  part.  af  II.  snerpe. 
ISnarpe-not,  en,  et.  ['snoffea-j  (fra  no. 
snurpenot,  hvis  1.  led  hører  til  no.  snurpe, 
rynke,  lægge  i  folder,  der  er  besl.  m.  (aflyds- 
form  til)  IL  snerpe;  fisk.)  stort  fiskegarn 
(not),  hvormed  en  fiskestime  omringes,  og  som 

40  derefter  trækkes  sammen  om  den  som  en  pose; 
posenot;  snerpevod;  snørevod.  BerlTid.'*/ii 
1906.M.2.sp.4.  Scheller.MarO.  OpfB.UI,3. 
133. 
ISnnr-piberi,  et.  se  Snurrepiberi. 
I.  Snurre,  en,  ['snora]  (tidligere  ogs. 
skrevet  Snorre.  se  sp.  1217^*).  fit.  -r.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  1.1^,  SV.  snurra,  nt.  snurre, 
hty.  schnurre;  til  II.  snurre;  jf.  snurrig) 
f)  (jf.  II.  snurre  l.i^  egl.:  ting,  der  frem- 

50  bringer  en  snurrende  lyd  ved,  at  den  drejer 
hurtigt  rundt;  ogs.  (jf.  IL  snurre  2.i,  3.1^ 
om  ting,  der  drejer  ell.  drejes  hurtigt  rundt 
uden  at  frembringe  lyd;  spec.  i  fig.  anv.: 
I.l)  legeme,  der  med  stor  fart  kan  rotere  (lige- 
som) om  en  akse,  idet  legemets  masse  er 
jævnt  fordelt  omkring  aksen.  Hag.W  111.395. 
især  (fys.):  indretning,  bestaaende  af  en  tung, 
flad,  cirkelrund  skive  med  en  lang  pind 
som  akse  gennem  skivens  midte.  Christians. 

60  Fys.691.  OpfB."!, 1.194.  \\  (1.  br.  i  alrn. 
rigsspr.)  om  forsk,  slags  legetøj,  der  kan  dreje 
hurtigt  rundt  og  derved  frembringe  en  snur- 
rende lyd;  fx.  om  snurretop  ell.  brum- 
basse (2.1)  ell.   rumlepotte  (2)  ell.  om  et 


1217 


HH  arre 


snarre 


1218 


om  en  snurre  (sp.  1216")  mindende  legetøj; 
„  spindekone" .  Folkets  Avis.  */«  1907. 2.  sp.  3. 
D&H.  DfF.  if.:  (han)  legede  „Snurre" 
med  sit  Jetonsstyiike. Drachm.VT.275.  la) 
(nu  næppe  hr.)  instrument,  hvormed  der  kan 
frembringes  en  høj,  skraldende  lyd,  naar 
det  svinges;  skralde  (I.l.i);  rangle.  Moth. 
S587.  Gram.Nucleus.210.  JBaden.OrtO.  la) 
(nu  1.  hr.)  spærreindretning  (fx.  ved  bane- 
overgange), beslaaende  af  en  lodret  stolpe  med 
et  vandret  trækors,  som  kan  omdrejes;  dreje- 
kors; korsbom.  Amber  g.  det  Kongl.  Inge- 
nieur-Corps  (anmodes)  om,  i  disse  Aab- 
ninger  (o:  i  et  rækværk)  at  foranstalte  anbragt 
.  .  Snurrer,  hvorved  .  .  Indsnigelse  af  Hom- 
qvæg  .  .  foThmdTes.MR.1837.200.  Gjel.GL. 
443.  Pol.**/i^l938.13.sp.4.  jf.:  Snorrebroen 
(paa  Christiarishavn),  til  daglig  alene  kaldet 
„Snorren",  var  ,  .  en  privat  Gangbro,  paa 
hvis  Midte  der  var  anbragt  en  „Snurre". 
BerLiisb.  (Dannebrog.  "A,  1906. 2.  sp.  4).  jf. 
CBruun.Kbh.il. 552.  1^)  (foræld.)  et  om  en 
akse  omdrejeligt  stort  bur,  hvori  man 
til  offentlig  beskæmmelse  anbragte  en 
person,  der  skulde  straffes.  Tode.Oleog 
Sidse. (17 90). 53.  en  Bonde,  eller  Bondepige 
reed  Træhesten  .  .  eller  kom  i  Snurren. 
Rahb.Tilsk.1797. 829.  I J)  (fisk.,  1.  br.)  et  i  en 
fiskesnøre  indsat  drejeligt  led  (især  anv.  ved 
drag-  og  blinkfiskeri),  som  faar  kunstfisken 
eU.  blinJcen  tH  at  dreje  rundt,  naar  der  trækkes 
i  snøren,  og  hindrer  snøren  i  at  sno  sig; 
svirvel.  Bogan.1.59.  2)  (jf.  II.  snurre  3.1 ; 
sml.  Snurfiks;  sj.)  især  i  flt.,  om  uregelmæs- 
sigt svungne  linier  olgn.;  snirkler,  (et) 
Udyr  (o:  i  ornamentik)  hvis  Linier  dog  paa 
en  saa  fortvivlet  dristig  Maade  omskrive 
Naturen  og  danne  .  .  sælsomme  Spring  og 
Snurrer.  JLonge./.2S5.  3)  t  forb.  i  en  snurre, 
{sml.  ty.  dial.  in  der  schnurre,  rask  efter 
hinanden;  jf.  II.  snurre  2.i;  sj.)  hurtigt  og 
uden  afbrydelse,  bryd  mig  ikke  af.  Skal  jeg 
tale,  maa  det  gaae  i  en  SnxuielHCAnd. 
(BerlTid.**/itl925.Sønd.l.sp.3). 

II.  snurre,  v.  ['snora]  (tidligere  ogs.  skre- 
vet snorre.  Holb.Metam.l2.  sa.DNB.583. 
Fleischer.HB.156.  Rask.FynskeBS.55.  jf. 
vAph.(1764)).  -ede  ell.  (nu  næppe  br.)  -te 
(jf.  Moth.S587f.).  vbs.  jf.  II.  Snur.  (ænyd. 
8nur(r)e,  snorre,  sv.  snurra;  svarende  til  ell. 
(delvis)  laant  fra  mnt.  snurren,  snorren, 
mht.  sniirren  (nht.  schnurren^,  og  side  form 
til  lY  snarre  og  II.  snerre  og  (maaske)  knurre; 
egl.  lydord;  sml.  snorke,  snorie;  jf.  I.  Snur, 
I.  Snurre) 

I)  frembringe,  udsende  en  (i  reglen) 
ret  svag,  ofte  temmelig  dyb  (syngende, 
summende,  surrende,  svagt  brummen- 
de, dirrende)  lyd,  som  af  (mindre)  ting, 
der  roterer  hurtigt,  vibrerer  olgn.  I.l)  (jf.  ogs. 
bet.  1.4)  om  lyd  af  ting  (eU.  legemsdele,  orga- 
ner). *Ret  som  en  stridbar  Hest,  naar  snor- 
rend  Tromme  røres  .  .  |  Af  Vrede  vrind- 
skende  med  skummend  Bidsel  stA&er.Holb. 


Metam.l2.  Strengen  snurrer.  t;^pA.^i76^^. 
Telefontraadene  durer  og  snurrer.  Flewron. 
K0.54.  Hos  spæde  Børn  iagttages  af  og  til 
en  mærkelig  „snurrende"  Lyd  ved  Aande- 
drættet,  oftest  mest  udtalt  under  Søvnen. 
VoreSygd.III.27.  jf.  bet.  1.3 :  kun  udtale- 
ejendommeligheder (snurrende  r,  stød  på 
urette  steder  o.  lign.)  mindede  endnu  om 
(nogle    jyders)    hjemst&yn.MKrist.(StSprO. 

10  Nr.41.48).  talem.  (jf.  II.  sladre  3  slutn.): 
Naar  ilden  snurrer,  saa  kommer  een  sladdre 
(o:  sladrer)  først  uiå.JacBircherod.FF.62. 
II  ofte  (m.  overgang  til  bet.  2.\)  om  (ting,  der 
er  forsynet  med)  indretning,  som  drejer  (ell. 
drejes)  hurtigt  rundt,  spec.  om  spinderok. 
♦smør  (rokken)  |  At  ikke  den  skal  snurre 
alt  for  høit.Oehl.I.143.  Fra  det  tilstødende 
Kammer  hørtes  en  Rok  suxaxe.JPJac.1.67. 
Tærskemaskinens  fornøjelige  Snurren.  Pon/. 

20  F  1.113.  Bornholmeren  snurrede  —  så  ham- 
rede fire  tunge  Slag  ud  i  ^tuen.  Kidde. B. 88. 

1.2)  om  lyd  frembragt  af  dyr.  aftenbakken 
snurrer.  Moth.S587.  Naar  Urhanen  snurrer  er 
han  døy.vAph.(1764).  en  enkelt  snurrende 
Bekkasin  ude  over  Gungeme  fyldte  nu  og 
da  Stilhedens  Tomrum  vid.Fleuron.RH.28. 
II  (jf.  Kattesnurren ;  nu  især  dial.)  om  kat: 
spinde  (p.  gr.  af  velbehag).  *Katten  paa  .  . 
Bordet,  j  Snurrer  og  slikker  sin  Pote.  Pram. 

30  (Riber. II. 35).  der  sad  en  snehvid  Kat  paa 
Tærskelen  og  snurrede  velbehageligt. /n^. 
EF.V91.  Jørg.VF.lOl.  FrGrundtv.LK.lOO. 
UfF.  II  om  insekter  (navnlig  bier):  summe; 
surre;  undertiden  (i  forb.  som  snurre  om- 
kring olgn.)  m.  særlig  tanke  paa  den  i  forbin- 
delse med  lyden  staaende  bevægelse  (jf.  bet.  2). 
snurrende  (1871:  surrende^  oldenborrer. 
Jer. 51.27 (Chr. VI).  »Biens  Snurren.  LTAura. 
(Falst.0vid.a5^).   at   man   ikke   jager   eller 

40  slaaer  efter  (bierne),  om  de  end  snurre  en 
omkring  ØrGXie.Fleischer.B.62.  de  i  deres 
emsige  Brummen  meest  snurrende  Insekter. 
Kierk.1.262.  en  stor  Spyflue  snurrede  om- 
kring   det    tømte    Vinglas.  Drac/»m.^Z.I2P. 

1.3)  m.  person-subj.,  om  lyd  frembragt  af  men- 
nesker. II  (jf.  bet.  Å)  frembringe  lyde  ved 
vibreren  af  et  taleorgan,  ved  at  lade  dette 
snurre  (2.2).  »Enten  man  snurrer  paa  Nor- 
mannamaaiet  (o:  norsk)  . .  \  eller  man  traver 

50  et  ordentligt  Dansk,  |  det  er  lige  Inden- 
landsk !i2ic/i./.ii.  snurre  paa  r'erne,  se 
I.  R  1.  II  om  forvirret  lyd  af  mange 
stemmer,  heele  Europa  snurrede  af  Præk- 
ner .  .  indtil  Almuen  blev  saa  kied  deraf, 
at  ingen  meere  vilde  gaae  i  Kiike.Uolb.DH. 
1.653.  jf.  bet.  1.2:  Lybek  er  ret  moersom, 
det  snurrer  her  som  i  en  Biekuhe.  AC  Hviid. 
Dagbog.I.(1787).6.  ||  (nu  kun  dial.)  i  udtr. 
for  skælden,  skænden  olgn.  snurre  mod  hin- 

60  &aden.  Moth.S587.  Feilb.  m.  obj.,  i  forb.  som 
snurre  en  over,  (jf.  u.  snorke  1.2^  skælde 
(en)  ud.  Moth.S587.  \\  (prov.,  bamespr.)  lade 
vandet  (saa  at  der  fremkommer  en  klingende 
lyd);  Unge.  CU.1900.(OrdbS.).  U}  (jf.  ogs. 


XX.    Eentryfct "/«  IMl 


77 


1219 


snurre 


snurre 


1220 


bet.  l.ij  om  den  lyd,  der  opstaar,  naar  vand 
(og  andre  lignende  vædsJcer)  er  Uge  ved  at 
koge,  bobler  olgn.  Theevandet  snurrer.  t;J.p/i. 
(1764).  paa  Skorstenen  snurrede  Vandet  i 
den  store  Theekiede\.Goldschm.Hjl.I.52.  Jac 
Paludan.UR.71.  jf.:  (de  gamle  grækere  og 
romere)  troede,  at  soelen  dukkede  ned  hver 
aften  mit  udi  haved  ved  Cadix,  saa  at  det 
snorrede  og  susede  i  vandet  derved.  floJft. 
DNB.583.  ofte  m.  subj.-skifte,  i  forb.  som 
kedlen,  temaskinen  (osv.)  snurrer:  et 
Thebord,  hvor  Sølvmaskinen  snurrede  over 
en  Sipmtxisl3bimpe.Goldschm.Y88.  nu  er  Klok- 
ken ni,  og  .  .  Kedlen  bør  snurre  og  koge  til 
The.IRaunkiær.ID.léé.  \\  (jf.  bet.  6)  ogs. 
om  lyden  fra  mad,  der  smaakoger  ell.  -steger; 
(kog.)  i  videre  anv.:  koges  ell.  steges  over 
svag  varme  (ild);  smaakoge  ell.  smaastege; 
undertiden  m.  tanke  paa,  at  maden  holdes 
varm  saa  længe,  at  den  mister  smagen,  skrum- 
per ind  olgn.  (jf.  II.  snerre  A).  (man)  kom- 
mer saa  noget  Smør  i  en  CasseroUe,  og  lader 
det  blive  ret  heedt  og  guulbruunt,  legger 
KylUngerne  derudi,  dekker  dem  til  og  lader 
dem  snuTTG.Looft.Kogebog.(  1766). 233.  Rask. 
FynskeBS.55.  den  gamle  Digter  sad  .  .  ved 
sin  Kakkelovn,  hvor  Ilden  brændte  og 
Æblerne  snmiede.HCAnd.(1919).I.72.  Ma- 
den (kan)  ikke  taale  at  vente  længere  (den 
er)  allerede  delvis  ødelagt  af  at  staa  og  snurre 
saa  længe. PoUyiol907. 15.  ERode.JM.12.  jf.: 
Suppen  bringes  langsomt  i  Kog  og  smaa- 
snurrer  derefter  ved  ganske  svagt  Blus  i 
4  å  5  Timer.  NutidsMad.f  1931 J. 142.  (man) 
kaster  saa  en  Deel  Smør  i  en  Potte  .  .  saa 
Kiødet  der  udi,  og  lade  det  vel  snurre  op 
indtil  det  hrnnes.Kyhn.PE.56. 

2)  (jf.  bet.  S)  om  bevægelse  (ofte:  ad  en 
cirkelformet  bane),  der  som  følge  af  den  stærke 
fart  ledsages  af  en  snurrende  lyd;  ogs.  om 
hurtig  bevægelse  (rundt)  uden  tanke  paa  led- 
sagende lyd.  2.1)  om  bevægelse  i  en  cirkel  (med 
ell.  uden  forestilling  om  ledsagende  lyd): 
løbe,  dreje  (hastigt)  rundt;  rotere;  ogs.: 
dreje,  vende  (sig)  hurtigt  om  (saaledes  at  en 
anden  side  vender  mod  beskueren).  Moth.S588. 
det  saae  just  prægtigt  ud,  naar  Toppen 
snurrede  rnnåt.  EC And.(  1919). 11. 49.  Skil- 
lingerne dandsede  og  sprang;  de  mindste 
snurrede,  de  store  iriWeåe.smst.II  1.110.  *Hun 
.  .  I  Lod  Rokken  snurre  i  dens  jevne  Takt. 
Bødt.50.  pludselig  gav  Baljen  (der  flyder  paa 
en  dam)  sig  til  at  snurre  og  tnmle.  E Bertels. 
D.115.  II  om  hjulene  paa  et  køretøj:  rotere 
med  stærk  fart;  især  i  videre  anv.  dels  om 
køretøj,  dels  om  person:  køre  med  stærk 
fart.  (oftest  i  forb.  m.  adv.).  (de)  gik  med 
spanske  Trin  høyhalsede  og  forgyldede,  eller 
snurrede  omkring  i  en  prægtig  Nogn.  LTid. 
1742.36.  som  i  et  Veddeløb  snurrede  (vog- 
nen) alle  de  andre  Vogne  forhi.Ing.EF.il. 
252.  Paa  Strandvejen  .  .  ruller,  snurrer,  hvi- 
ner og  hvæser  Vogne,  Cykler,  elektriske  Spor- 
vogne og  Antomohiler.VilhAnd.FM.177.  vi 


(tog)  Bilen  og  snurrede  her  nd.OlesenLøkk. 
NH.III.35.  snurre  af,  (nu  dial.)  køre  ell.  (i 
videre  anv.)  gaa  osv.  af  sted  (i  fuld  fart).  *Don 
Pedro  snurred  af  saa  snart  som  Lynets  Lue. 
PoulPed.DP.41.  VSO.I.108.  BornhOS.  ||  om 
en  persons  bevægelse;  ogs.  (jf.  foregaaende 
gruppe)  i  videre  anv.:  bevæge  sig  rask, 
gesvindt  omkring  (i  en  stue  osv.);  ofte  i 
forb.  som  snurre  om(kring),  rundt  olgn.  *0p 

10  igen,  UUe  Ven!  |  Det  har  ingen  Nød  |  Med 
et  UUebitte  Stød.  |  Snurre  rask  omkring! 
I  Det  var  Ingenting.  [KHWith.] Børnebog. 
(1865).52.  Hele  (baljSalen  var  eet  snur- 
rende Virvar,  een  larmende  og  leende  Sum- 
men !Trted.L0.355.  Han  snurrede  rundt  paa 
Hælen.  OlesenLøkk.  NH.  1. 189.  Husmoderen 
Mette  snurrer  .  .  rundt  i  Køkkenet  paa  ud- 
traadte,  højhælede  Sko.  KarenChristiansen. 
TobiasNifinger.(1937).5.    snurre    (rundt) 

20  som  en  top:  Jacobs  Skud  traf  hans  Mod- 
stander i  Hjertet.  Han  snurrede  et  Par 
Gange  rundt  som  en  Top  og  faldt  død 
til  3  or  den.  Goldschm.1. 347.  Den  Stundesløse 
snurrer  som  en  To^.  VilhAnd.Litt.II.39.  || 
overf.,  i  (upers.)  udtr.  for  forvirret  sinds- 
tilstand (p.  gr.  af  grublerier,  træthed,  sinds- 
bevægelse olgn.);  „løbe  rundt"  (se  u.  III. 
rund  4.2J.  Det  snurrede  lidt  for  Karen. 
Rutzeb.DS.25.   Han  gik  grublende  ud;  det 

30  snurrede  i  hans  B.owede.OlesenLøkk.NH.II. 
175.  min  Hjerne  snnrrer.KMunk.Sm.29.  2.2) 
være  i  en  ikke  stærk,  hastigt  skiftende  sving- 
ning frem  og  tilbage;  dirre;  sitre;  vibrere. 
den  lille  usle  Stue  i  Bowery  hvor  Vinduet 
ud  til  Gaden  en  Gang  hvert  tredie  Minut 
formørkes  af  (toget)  der  tordner  forbi  saa 
hele  Huset  snurrer  derved.  JV Jens. LA.llO. 
Læberne  kan  bringes  til  at  „snurre",  dirre 
eller  vibrere  ved  at  de  strammes  og  nærmes 

+0  til  hinanden,  hvorpå  en  stærk  udåndings- 
strøm  driver  dem  lidt  fra  hinanden.  Jesp. 
MFon.^23.  \\  især  om  ufrivillig  dirrende  ell. 
sitrende  bevægelse  i  ell.  af  en  del  af  legemet 
p.  gr.  af  træthed,  anstrengelse  olgn.;  ogs.  om 
dumpe,  prikkende,  stikkende  (smerte) fornem- 
melser i  en  legemsdel  (fx.  i  et  lem,  der  „sover"), 
ubestemte  fornemmelser  af  uro  i  legemet  olgn.; 
ofte  upers.  naar  jeg  holder  (violinen)  i  Haan- 
den  og  taler,  snurrer  det  mig  i  Haanden. 

50  RudBay.EP.II.160.  Jeg  har  (været  paa  ud- 
stillingen) i  over  4  Timer  og  er  nu  saa  træt 
at  mine  Been  snnxrer.  HCAnd.BH.87.  Vi 
trak  paa  Aarerne,  saa  at  det  snurrede  i  Ar- 
mene. Drachm.  1 1 1. 261.  Af  og  til  snurrede 
en  Ulle  Fod  for  stærkt  inde  i  Halmvisken, 
saa  maatte  den  ud  og  krumme  sig  lidt,  til 
den  fik  prikket  dl. N Jeppesen. HT. 19.  jf.: 
En  snurrende  Kulde  løb  over  hans  Hoved, 
hvilket  vi  udtrykke   ved   den   Talemaade: 

60  Haaret  rejser  sig.  Blich.(  1920). X.87.  ofte  som 
vbs.  Snurren:  Schand.SF.184.  Man  faar 
Snurren  i  Fingrene,  hvis  en  Armnerve  faar 
et  Stød  ved  Alhnen.  AKrogh.Fysiol.98  (jf. 
Snurreben^. 


1221 


snurre 


Snnrrebasse 


1222 


3)  (jf.  bet.  2)  lade  (noget)  beskrive  en  cirkel 
ell.  en  del  deraf;  dreje;  sno.  3.1)  sætte  og 
holde  (nogen  ell.  noget)  i  hurtig  bevæ- 
gelse (ligesom)  om  en  akse  olgn.;  dreje, 
svinge  rundt  i  stærk  fart;  ogs.:  bevæge 
(noget)  rundt  ell.  omkring;  dreje  (om)  i 
stor  hast;  ofte  i  forb.  snurre  om,  omkrmg, 
rundt  olgn.  Dum€tius.III.65c(se  u.  omdrage 
2.1^.  vAph.(1764).  *snelt,  som  Hiulet  dreier 
sig  i  Rokken,  |  Han  snurred  ham  omkring. 
Oehl.XXIX.162.  *(hun)  Sjunger  den  ud- 
slagne Dag,  I  Træder  Væv  og  snurrer  Rokken. 
Ing. DM.88.  (hun)  snurrede  Tommelfingrene 
om  Mnainden.ErlKrist.NS.124.  Jeg  tror,  jeg 
enskjøn  Dag  tager  ham  om  Livet  og  snurrer 
ham  rundt  som  en  Top.Schand.UM.84. 
jf.:  En  Hvirvelvind  .  .  snurrede  Støvet  .  . 
op  i  en  ToTp. Wied.LO.205.-  snurre  sine 
kyllinger  rundt,  se  Kylling  1.4.  ||  billedl. 
paa  den  Maade  snurres  vi  om  i  en  endelos 
Cirkel;  derfore  maa  vi  betænke  os  paa  et 
bedre  Sliddel.  Høysg.lPr.ll.  Paa  sin  sæd- 
vanlige vis  snurrer  Kierkegaard  saaledes  sin 
læser  Tnndt.FBrandt.SK.221.  ||  (fisk.)  m.  h.  t. 
snurrevod  (se  ncermere  u.  dette  ord).  OpfB.* 
11,3.133.  jf.  DF.XII.76.  ||  i  forb.  m.  præp. 
med  ell.  paa.  Mand  maae  ey  staae  og  snurre 
med  een  stoel,  thi  dend  første,  som  gaaer 
der  over,  bryder  sit  heen.  JacBircherod.FF. 
57.  hun  snurrer  paa  sin  Rok. Bredahl.V 1. 64. 
Vægteren  gik  med  en  stor  Skralde,  som  han 
snurrede  med.HCAnd.SS.VIII.22.  Faar  hun 
Lyst  til  at  sy,  saa  snurrer  hun  paa  Maskinen 
hele  Dagen  igennem.  EBrand.Brud.32.  \\  (1. 
hr.)  m.  resultats-obj.:  frembringe  ell.  beskrive 
en  mer  ell.  mindre  cirkelformet  bevægelse  eli. 
figur.  B.  greb  Kridtet,  snurrede  en  lille  Oval 
op  paa  Tdivlen.  Hans  Povls.  HF. 64.  han  .  . 
snurrede  Vejrmøller  (og)  slog  Luftspring. 
Elkjær. Landfast.(  1938). 49.  3.2)  refl.,  m.  lign. 
anv.  som  bet.  2.i.  (især  i  forb.  snurre  sig  om^. 
•Saa  snurred  hånd  sig  om.  PoulPed.DP.23. 
Han  .  .  snurrede  sig  om  paa  sin  Hæl.Ct^. 
1784.(KirkehistSaml.6R.II.116).  Han  snur- 
rer sig  om.  „Gaar  Du  saa?  Kan  jeg  faa  Ro 
til  at  skrive  det  Brev  færdigt?''' PLevin. DG. 
41.  jf.:  hun  snurrede  sig  med  Karlene. Graui. 
EB.67.  (danseren)  snurrede  sig  rundt 
som  en  To'p.VKorfUsen.GM.9.  3J)  give 
noget,  især:  et  aflangt  legeme,  en  vis  form  ved 
ai  dreje  det  rundt  om  sig  selv;  sno.  Saa  blev 
den  (o:  hørren)  snurret  sammen  i  Totter. 
Dengl.KlokkeriFarum.(1928).20.  iscer  m.  h.  t. 
overskæg  (jf.  Snurbartj;  »Her  Martis  Sønner 
Knevelsbarten  snurre  |  Og  derhos  med  de 
hvide  Tænder  lee.PalM.1.13.  (en)  Under- 
officer med  store  snurrede  Knebelsbarter. 
JLange.III.124.  Brandes. 1. 446.  i  forb.  m. 
præp.  paa:  (han)  snurrede  .  .  paa  sit  gule 
Overskæg.  EGad.(KvBl.'*/*1905.1.sp.4).  3.4) 
vikle,  sno  noget  om  noget  andet.  *man  Tou- 
get  om  ham  snurred',  |  Og  ham  saa  fast  til 
Træet  swrred\  Rahb.Synt.21.  refl.,  om  tingen: 
De  fleste  Smaafolk  kan  ikke  Ude  at  ligge  i 


Natkjole,  den  snurrer  sig  sammen  om  Benene 
paa  dem,  eller  den  kryber  helt  op  til  Hagen. 
Hjemmet.*/tl930.30.sp.2.  \\  ogs.:  vikle  i  bug- 
ter, vindinger  om  sig  selv.  (hørkræmmerne) 
vare  kjendelige  paa  de  to  opretstaaende 
Jernstænger  og  et  Par  velsnurrede  Ruller 
Hør  udenfor  Bni\)iisdøxen.Plenge.LivetiKbh. 
(1873).20. 

4)  (til  bet.  1.8;  fon.)  m.  h.  t.  sproglyd: 
10  danne  ved  at  lade  et  taleorgan  vibrere; 

vist  kun  i  part.  snurret  anv.  som  adj.  det 
„snurrede    T".Jesp.Fon.222.    MKrist.FS.83. 

5)  (til  bet.  1.4  slutn.;  kog.)  koge  ell.  stege 
langsomt,  over  svag  ild;  smaakoge  ell. 
smaastege;  ogs.:  opvarme  noget  tidligere 
kogt  ell.  stegt  paa  ny.  Snurrede  Kyllinger 
med  Stikkelsbær.  Looft.  Kogebog.  (1766).  233. 
Hvad  man  ikke  spiste  strax,  gjemte  man  i 
sin  Madpose,  og  undertiden  kunde  man  saa 

20  senere  gjøre  sig  til  gode  ved  at  „snurre  det 
lidt  paa  F&nden".  JHelms.S.182.  jeg  har  nu 
altid  havt  et  vist  Anlæg  for  at  kunne  snurre 
en  Skive  Flæsk  . .  paa  Panden.  Baud.GK.118. 
UfF.  Mens  dette  koger,  smaasnurrer  De 
hakket  Persillerod,  hakket  Selleri,  hakkede 
Løg  .  .  i  Fedt  eller  Smør  og  Ohe.ERode. 
JM.39.  snurre  op,  (kog.,  1.  br.)  koge  eU. 
stege  noget  tidligere  kogt  ell.  stegt  paa  ny; 
opvarme;  opsnurre  (2);  ogs.:  opvarme  (lang- 
so  somt)  til  en  vis  varmegrad.  Moth.S587.  Stil- 
kene i  Bladene  (o:  den  hvide  bedes)  koges 
for  sig  selv,  og  snorres  op  i  ^møx.Fleischer. 
HB.156.  (kaffen)  maa  ikke  staa  og  koge, 
men  snurres  op  Uge  til  Kogepunktet.  TAarre- 
strup.Kogebog.(  1908). 163. 

6)  part.  snurrende  i  særlig  anv.  (i  hel. 
6.1  ogs.  (nu  næppe  br.)  snurren  (se  ndf.) 
ell.  (dial.)  snurrendes.  OMads.Inga.268. 
UfF.).  6.1)  (jf.  bet.  2.1  slutn.;  nu  især  dial.) 

40  som  adj.:  svimmel;  ør  i  hovedet  (Grønb.H.I. 
44.  UfF.);  spec.  (jf.  I.  Snur^;  som  har  en 
(lille)  rus  paa;  (let)  beruset.  Moth.S588. 
(han)  vilde  havt  sin  Piaseer  med  at  faae 
mig  Udt  snmTende.Bli€h.(1920).XIV163. 
Bang.S.215.  Skovrøy.FoH.5.  FeiW.  UfF. 
snurren:  vAph.(  1772). 111.  *Han  mærker 
ei  til  Folkets  Spot  og  Murren,  |  Thi  af  de 
mange  Snapse  gaaer  han  snurren.  PalM. 
AdamH.II.102.  Rode.SF.14.  6.2)  (til  bet.  2.1 ; 

so  1.  br.)  som  adv.  m.  forstærkende  bet.  i  forb. 
som:  jeg  har  saa  snurrende  travlt  j 

IIL  snurre,  interj.  i  forb.  snik  snak 
snurre,  snip  snap  snurre,  se  u.  IL  Snik  2.2, 
IV  snip  2. 

snurre',  i  ssgr.  (især  dial.  snur-,  se  u. 
Snurre-basse,  -piberi,  ;'/.  Snurfiks.  —  f 
snorre-,  se  u.  Snurre-bro,  -piberi^,  af  I. 
Snurre  ell.  IL  snurre,  -basse,  en.  (ogs. 
Snur-.  MDL.530.  Krist.Ordspr.309).  i)  [II. 

M  1.2]  (jf.  I.  Basse  2.3;  dial.)  græshoppe.  MDL. 
530.  2)  [II.1.3]  (nu  næppe  br.)  gnaven,  knar- 
vorn person;  knurrebasse,  -potte.  Moth.S587. 
3)  [II.2.1]  (især  dial.)  om  forsk,  ting,  der  kan 
dreje(s)   rundt;  fx.   om  snurretop.   JVJens. 


77« 


1223 


[Snarreben 


j^nnrrevod 


1224 


(PoUy»1932.11.sp.4).Bregend.Møllen.(1936). 
9.  UfF.  jf.:  Snurrebassen.  Klods- Hans'  Ka- 
lender. ('i!>03<i<eL29<?5;  paa  titelbladet  billede 
af  en  snurretop),  -ben,  et.  [II.2.2]  (dagl.) 
d.  s.  s.  Skraaleben,  Skrigeben  (1).  Mohr 
SNissen.  Ty. -da.  Ordbog.  II.  (1904). 250.  Berl 
Konv.I.175.  -bold,  en.  [II.2.i]  (nu  1.  br.) 
navn  paa  boldleg,  ved  hvilken  bolden,  der 
hænger  i  en  til  enden  af  en  stok  fæstet  snor, 
drives  rundt  om  stokken  ved  slag  med  et  bold-  lo 
træ.  Legeb.I.a.26.  -bom,  en.  [II.2.i]  (sj.) 
snurre  (1.1.3).  den  rødmalede  Snurrebom  i 
Digets  Gemaemskæring.  Rørd.LB.240.  -bro, 
en.  I)  [1.1.3]  (smallere)  bro  for  gaaende,  spær- 
ret med  en  snurre  for  at  forhindre  anden  tra- 
fik. VSO.  nu  kun,  i  formen  Snorrebroen 
['snmra-  ell.  gldgs.  'snora-],  om  en  bro  over 
Christianshavns  kanal,  som  forbinder  de  to  dele 
af  St.  Annagade  (Pl."/d791.  Trap.*1.212).  2) 
[II.2.1]  t  svingbro.  Amberg.  D&H.  -fisier,  20 
subst.  se  u.  Snurfiks.  -koge,  v.  (kog.)  snurre 
("11.1.4  slutn.  og  6);  smaakoge  (mods.  skrup-, 
spilkoge;.  BerlTid.''^/il936.Sønd.l7.sp.4.  ki 
Vigtighed  er  det  ogsaa,  at  Fisken  ikke  koger 
for  stærkt,  men  blot  „snurrekoger".  iVa^Tid. 
''/iol939.9.sp.5.  -kok,  en.  [II.2.1]  (dial.)  en 
slags  snurre  (I.l.i).  som  en  Top,  som  en  Sys- 
selkone, som  en  Snurrekok,  foer  (hun)  ud  paa 
Gnlwet.  Blich.(1920).XIY220.  Feilb.  -kom- 
pas, et.  [I.l.i]  (fagl.)  kompas  af  særlig  30 
konstruktion,  bl.  a.  indeholdende  en  snurre; 
gyroskopkompas.  OpfB.^I,2.82f.  -lyd,  en. 
I)  (jf.  II.  snurre  l.i;  1.  br.)  lyd,  der  opstaar, 
naar  noget  drejer  ell.  drejes  hurtigt  rundt. 
*Snurrelyden  af  en  Rumlepotte.  Ba^gfes.///. 
30.  2)  [II.4]  (fon.)  lyd,  ved  hvis  dannelse  det 
artikulerende  organ  vibrerer  (som  ved  r-lyden 
i  fiere  sprog).  Jesp.Fon.222.  MKrist.FS.83. 

8narren(de),  (part.)  adj.  se  II.  snur- 
re 6.  40 

ISnnrre-pibe,  en.  (oenyd.  d.  s.;  fra  nt. 
snurrpipe,  (legetøjs)fiøjte  af  en  plantestængel, 
ogs.:  værdiløs  smaating  olgn.,  hty.  schnurr- 
pfeife,  hvis  1.  led  er  ty.  schnurren  (se  II. 
snurre^;  jf.  -piberi(er);  foræld.)  blæseinstru- 
ment (fløjte),  der  giver  en  summende  lyd  (if. 
Moth  om  træblæseinstrumentet  dulcian).  Moth. 
S587.  Amberg.  *Atten  Snurrepiber  .  .  |  Atten 
Pibers  Harmoniel  |  Salige  Snurrepiberiet  | 
Dandser,  I  Muser  .  .  i  Fællen  om  Katten!  50 
Bagges.III.69.  -pibe-agtig,  adj.  (til  -pi- 
be(ri);  sj.)  som  minder  om  snurrepiberier; 
mærkelig,  snurrig,  kuriøs  og  samtidig  ubetyde- 
lig, uvæsentlig,  den  snurrepibeagtige  Ritual- 
strid. RasmSør.  ML.  247.  smaa  snurrepibe- 
agtige Enkeltheder.  NatTid.^yd937.11.sp.l. 
-piberi,  et.  (f  Snur-.  Moth.S588.  —  tid- 
ligere ogs.  skrevet  Snorre-.  vAph.(1759). 
Skuesp.Y.189).  flt.  -er.  {fra  nt.  snurrpiperie 
(holl.  snorrepijperij;,  hty.  schnurrpf eif erei ;  eo 
afi.  af  nt.  snurrpipe  osv.  (se  Snurrepibe;,  maa- 
ske  paavirket  af  nt.  snurre,  hty.  schnurre, 
krimskrams  (jf.  u.  snurrigj)  I)  (dagl,  nu 
lidt  gldgs.)  især  i  flt.,  om  smaating,  som  er 


af  ringe  ell.  ingen  værdi  ell.  betydning  ell. 
(navnlig)  er  løjerlige,  mærkelige,  kuriøse 
olgn.;  ogs.  om  saadanne  ting,  som  paa  grund 
af  særlige  forhold  (sjældenhed  ell.  liebhaveri 
olgn.)  kan  blive  betragtet  som  noget  attraa- 
værdigt,  betydningsfuldt;  kuriositet.  Moth.S 
588.  Levnets-Midler,  hvilke  vi  betalte  (de 
vilde)  med  adskillige  Snurrepiberier  af  liden 
eller  ingen  YæTåie.Prahl.AH.III.63.  saadant 
et  Snurrepiberie  (0:  et  udhængsskilt).  Politie- 
vennen.17  98 199. 47.  *jeg  er  en  Ven  |  Af  gamle 
Snurrepiberier.  Oe/iL  7. 103.  Hvem  tænker  i 
Slagets  Hede  paa  Kors  og  Ringe  og  Hjerter 
og  slige  Snurrepiberier.  Z?ei&.Poe<.Z/.2<57.  et 
saadant  kunstfærdigt  Stykke  Snurrepiberi  (o : 
et  lille  klokketaarn  af  elfenben  med  paahængte 
smaating ).J Lange.  1.261.  Samling  af  man- 
schuriske  Broderier  og  Snurrepiberier.  Seri 
Tid.^'U907.M.3.sp.l.  2)  (nu  sj.)  spøg.  ell. 
let  nedsæt,  betegnelse  for  uforstaaelig,  unyt- 
tig snak,  omsvøb,  ell.  besynderlig,  mærkelig, 
unyttig  foreteelse  olgn.  vAph.(1759).  *Hierte- 
Sympathie,  |  Om  hvilket  Snurrepiberie  | 
Læs  i  Romaner  mere !  Wess.193.  Leth.(1800). 
Snujrepiberier  af  hans  Ordrer  og  Paalæg, 
som  vi  ikke  have  efterkommet.  ÆasmfSør. 
ML.168.  -potte,  en.  I)  [II.l.i]  (nul.  br.) 
rumlepotte  ((l-)2).  VSO.  MO.  de  fleste  (men- 
nesker) er  som  Snurrepotter,  de  bevæge  sig 
meget,  støjende  og  hurtig,  men  de  dreje 
sig  bestandig  kun  omkring  sig  selv.i^ran- 
zos.JøderneiBarnow.(overs.l878).141.  D&H. 
II  (jarg.:)  (kanonbaadene)  kaldtes  ogsaa 
„Snurrepotterne",  fordi  deres  oprindelige 
Maskiner  arbejdede  med  saamegen  Støj, 
at  man  kunde  høre  dem  langt  borte.  Vort 
Forsvar.^/itl895.3.sp.4.  2)  [II.I.3]  f  knur- 
repotte; snurrebasse  (2).  Moth.S588.  -skive, 
en.  (fagl.)  selve  skiven  i  en  snurre  (I.l.i). 
OpfB.U,1.195.  -steg,  en.  [II.5]  (kog.,  1.  br.) 
navn  paa  forsk,  kødretter,  som  er  stegt  ved 
svag  varme  ell.  indeholder  tidligere  stegt  kød, 
der  faar  en  kort  opvarmning.  Tidens  Kvinder. 
^'/sl929.30.  FrederiksbergBladet.^y2l938.6.sp. 
3.  II  4^  om  biksemad.  Pol.*M908.2.sp.3. 
-top,  en.  [II.2.1]  (jf.  u.  I.  Snurre  l.i,  I 
Snold  2)  (kegledannet)  i  en  spids  endende 
legeme,  „top",  der  kan  drives  hurtigt  rundt 
paa  spidsen  (især  anv.  som  legetøj).  Amberg. 
Jorden  farer  jo  af  sted  som  en  Besat,  hur- 
tigere end  en  Snurretop  i  den  vildeste  Fart. 
Schand.TF.1.131.  OpfB.U,1.195.  \\  (sj.) 
overf.,  om  person.  Han  er  en  underlig  Snurre- 
top, som  kommer  galt  afsted  allevegne. 
Pont.pR.HI.252.  -tur,  en.  [II.2.i]  I)  (dial.) 
tur  i  dans,  i  hvilken  de  dansende  snurrer 
rundt,  (han)  kunde  danse  „Den  baglænds 
Kontrasejr"  .  .  og  i  Snurreturen  hvirvlede 
han  rundt  som  en  Skypumpe.  ^reg'end.J.S'. 
78.  2)  (dagl.)  det  at  blive  snurret  rundt  fiere 
gange  (som  følge  af  puf,  stød  olgn.).  Møbel- 
Bilen  fik  nu  (ved  sammenstødet)  en  Snurre  tur 
til  den  anden  Side.Po?."/6i939.5.sp.2.  -vod, 
et.  [II.3.1]  (fisk.)  (større)  vod  (til  fangst  af 


1225 


ISnnrrifaks 


Snas 


1226 


fladfisk),  der  lægges  ud  fra  et  forankret  fartøj, 
hales  ind  til  dette,  tømmes  og  lægges  ud  paa  ny 
i  en  lidt  anden  retning,  saaledes  at  det,  naar 
processen  er  gentaget  nogle  gange,  har  været 
lagt  ud  mod  alle  verdenshjørner;  ogs.  om  en 
slags  mindre  bøttevod,  der  efterhaanden  ud- 
sættes hele  horisonten  rundt  med  et  anker 
som  centrum;  ankervod  (Sal.*XXV.322).  Cit. 
1855.(Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.6).  LovNr. 
66*/*1888.§9.  OpfBMI, 3.132. 

ISnarrifaks,  en.  ['snor(')i|fags]  flt.  -er. 
(dannet  (efter  Lunfaks,  Narrifaks}  til  snur- 
rig; 1.  br.)  snurrig  person;  ogs.  brugt  m. 
mere  ubestemt  bet.,  som  spøgende  ell.  kælende 
personbetegnelse.  Nu  gaar  jeg  ud  og  finder 
et  Par  Kort  til  Snurnf akserne  (o:  børnene). 
Cit.l924.(Wanscher.KN.159).  Din  Snurri- 
faks.  KMich.LL.127.  (det)  har  moret  (Frans 
Hals)  at  karakterisere  den  Snurrifaks,  han 
saa  i  den  store  Filosof  (o:  Descartes). K Mads.  20 
(KunstmusA.1926.142). 

snarrig,  adj.  ['snori]  (tidligere  ogs.  skre- 
vet gnorrig.  Wess.180.  Skuesp.VII.95.  Bag- 
ges.DY.  IX.109).  adv.  -t  ell.  (1.  br.)  d.  s.  (se 
ndf.).  ifra  nt.  snurrig,  hty.  schnurrig;  afi. 
af  nt.  snurre,  hty.  schnurre,  narrestreg(er) 
olgn.,  der  er  sa.  ord  som  1.  Snurre ;  jf.  Snurri- 
faks; iscer  dagl.)  som  afviger  fra  det  normale, 
sædvanlige,  virker  afstikkende,  besynderlig, 
paafaldende,  især  paa  en  saadan  maade  ell.  30 
♦  en  saadan  grad,  at  det  fremkalder  en  vis 
muntørhed,  let  spot,  et  smil  olgn.;  løjerlig; 
pudsig;  kuriøs;  om  person  (især  tidligere) 
ogs.:  som  er  fuld  af  (en  spasmagers)  lystige 
indfald;  morsom  (paa  en  pudsig  maade). 
II  om  person  (ell.  dennes  ydre,  holdning  olgn.). 
Skuesp.III,1.8.  Maleren  Darbes,  et  Uvfuldt, 
snurrigt  Menneske,  med  mange  Egenheder. 
Bagges. DV XI. 200.  Baggesens  altid  mærk- 
værdige, men  ofte  snurrige  Personlighed.  Hrz.  40 
Breve.27.  en  snurrig,  grim  ung  Fyr.  J Lange. 
11.370.  jf.  (om  væsen,  der  paa  en  pudsig  maade 
er  præget  af  livlighed,  munterhed):  „Kan  du 
ikke  gjøre  Noget  for  ham?"  —  „Ja,  hvad 
skulde  det  være?"  Antonie  (snurrig).  „Er 
der  ikke  Noget  for  ham  oppe  —  oppe  i  Col- 
legieme."  Hrz.V  1 1. 165.  i  faste  forb.  som  en 
snurrig  fætter  (jf.  Fætter  2).  *Han,  naar 
en  lille  Taar  han  har,  |  En  ganske  snorrig 
Fætter  vai.Rahb.Synt.104.  KMich.(Pol.*/*  50 
1938.17. sp.2).  til  Fætter  1:  De  snorrige 
¥ætteTe.Falsen.(skuespiltitel.l781).  en  snur- 
rig patron,  se  I.  Patron  3.  ||  om  udtalelse, 
ytring  ell.  ting,  forhold  olgn.  *Den  samme 
(o:  Satan),  som  forledte  hende  hist,  |  Nu 
hende  hialp  ved  snorrig  IÅst.Wess.180.  han 
.  .  loe,  naar  Manden  sagde  noget  Snorrigt. 
Oehl.Er.II.28.  Visen  var  en  snurrig  Blan- 
ding af  Tydsk  og  slet  Låtm.Ing.VS.III.130. 
♦Al  Verdens  Kringel  og  snurrige  Bold  .  .  |  «> 
Vil  jeg  rigtig  hesee.PMøll.(1855).I.60.  Bran- 
des.II.226.  det  var  et  snurrigt  tilfælde  j  || 
som  adv.  Bagges.II.93.  snorrig  sammensatte 
poetiske    Oiå.NyerupRahb.III.217.     VSO. 


en  saa  snurrigt  sammensat  Personlighed  (0: 
Søren  Kierkegaard)  (maatte)  have  ondt  ved 
at  samle  og  fatte  sig  selv.  TroelsL.BS.III.51. 
man  fødes  som  Christen,  snurrigt  nok, 
og  hvad  der  gjør  det  endnu  snurrigere,  man 
fødes  som  Lutheraner.KicrA;.X//,462.  Blaum. 
Sib.109.  ISnnrrig-hed,  en.  fU.  -er.  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  snurrig;  ogs. 
(mere)  konkr.,  om  snurrige  indfald,  ytringer, 
paafund,  indretninger  olgn.  Snurrighed  er  i 
vor  Danske  Sprog  et  hver-dags  Ord,  som 
betyder  det  pudseerlige  og  latterlige  i  en 
Ting,  og  kan  slet  ikke  udtrykke  den  Franske 
Naiyeté.  LTid.1763.29.  Jeg  væbnede  mig 
med  al  min  Snurrighed,  og  det  lykkedes 
mig  endelig  ogsaa  at  bringe  de  Øvrige  i  godt 
Lune.Bagges.DVXI.124.  en  gammel  Tale- 
maade,  man  ikke  mere  bruger,  men  kun  op- 
bevarer for  Snurrighedens  Skyld.  Kierk.IV 
140.  Der  er  saa  mange  Snurrigheder.  Kam- 
merjunker er  f.  Eks.  en  fin  Titel  og  Jæger- 
mester ligesaa,  hvorimod  Benævnelsen  „Kam- 
merjæger" ikke  just  forbinder  Tanken  med 
en  hofmæssig  Leyeye].  EGad.TT.103. 

I.  ISnus,  en  (alm.  i  bet.  I.2  og  3;  ogs. 
i  bet.  1.1:  VSO.  MO.  VoHHj.lV ,1.84.  Sal.* 
XXIII.540)  ell.  et  (i  bet.  l.i:  Moth.S585. 
Amberg.  NPWiwel.R.271.  OpfB.UII.294. 
(sj.)  i  bet.  6:  Amberg.);  i  bet.  l.i,  2,  6  ofte 
uden  art.  [snu's]  fit.  (sj.;  jf.  „uden  pl."3fO.^ 
d.  s.  (D&H.)  ell.  -e  (i  bet.  I.2:  Amberg.). 
(sv.  d.  s.;  til  snuse  ett.  forkortet  af  Snustobak; 
jf.  snuset) 

I)  (jf.  Rapé^  snustobak.  1.1)  som  stof- 
navn (stofbetegnelse);  ofte  i  forb.  bruge 
snus.  *man  deraf  kunde  lære  .  .  |  Hvad 
bruget  blev  i  Snus,  hvad  udi  Røg-toback. 
Holb.Paars.34.  ♦Tusind  Tak,  jeg  bruger 
ingen  Snnvi8.Prahl.BJ.9.  *(jeg)  tog  mig  en 
Pnis  .  .  af  dit  Snuxxa.Aarestr.SS.lVll.  Is- 
lænderen hælder  Snuset  i  Næsen,  Kafferen 
putter  det  op  i  Næsen  med  et  Slags  Ske, 
den  svenske  Bonde  stopper  Snusen  ned 
mellem  Tandkjødet  og  Underlæben.  Op/B.* 
V  1.105.  Lord  P.  havde  til  sit  forskelhge  Snus 
en  Daase  for  hver  Dag  i  Aaret.Ti7sfc.253P. 
11.422.  kaste  snus  i  øjnene  paa  en, 
(1.  br.)  irritere,  drille  en.  jeg  er  den  nye 
Skolelærer  i  Brøndby.  Jeg  er  kommen  herud 
for  at  kaste  Snus  i  Øjnene  paa  hele  Baro- 
niets Besætning. 5cAani.5B.236.  I.2)  (1.  br. 
i  rigsspr.)  saa  meget  snustobak,  som  man 
tager  ad  gar^gen  (med  tommel-,  pege-  og  lang- 
finger); pris  (III.2).  Gud  frie  os  fra  at  rejse 
mellem  saadanne  Hedninger,  som  ikke  har 
en  ærlig  Pibe  Tobak  at  byde  Folk!  Ikke 
en  Snuus  engang !  3fCBruun.J5i2.274.  efter 
hvert  knusende  Argument  tog  (han)  sig  en 
Snus  af  sin  Daase.  VilhBang.( Museum.1894. 
1.8).  en  snus  tobak.  Fetife.  (jf.  bet.  S)  % 
sammenligning,  han  kunde  sagtens  vippe 
hende  ud  (0:  i  vandet),  og  han  kunde  holde 
hende  nede  som  slet  ingenting,  og  så  var  det 
forbi  som  en  snxis.NMøll.H.31. 


1227 


8nu8 


isnuse 


1228 


2)  (jf.  Husarsnus  (u.  Husar  2a),  Lomme- 
snus; dagl.)  overf.  anv.  af  bet.  l.i,  om  kornet 
masse,  der  minder  om  snus  (1).  (nødden) 
var  fyldt  ligesom  med  Snuus  eller  Muld- 
Jord,  der  var  gaaet  Orm  i  den.  HC And. 
(1919).III.118.  graat  Lav,  der  næsten  var 
blevet  til  Snus.  JPJac.lI.275.  (væddeløbs- 
banen anlægges)  af  Ler,  der  er  blandet  med 
Snus  (o:  knuste  slagger  olgn.).BerlTid.^*/i 
1922.19.sp.l.  det  sammenfrosne  „Snus"  (o:  lo 
smaakul  olgn.).  LokomotivT.1939.19.sp.2. 

3)  (dagl.)  overf.  anv.  af  bet.  1.2,  om 
noget  smaat,  ubetydeligt  ell.  (næsten)  vær- 
diløst; bagatel;  ubetydelighed;  smule, 
(især  i  forb.  som  hver  en  snus,  ikke  en  snusj. 
♦Sannemoer  har  grædt  en  lille  Snuus. 
TBruun.MF.142.  Se,  den  første  Hingst,  jeg 
ejede  —  jeg  fik  den  fra  Tranekær  for  en 
Snns. KMunk.E.87.  *Hvis  stricte  paa  min 
Ret  jeg  ville  staae,  |  Saa  tog  jeg  hver  en  20 
Snuus  der  grode  paa  (marken).  TBruun.MF. 
53.  Havde  han  gjort  det  Hele  med:  Provi- 
sorier, Fæstningsanlæg,  Embedsafskedigel- 
ser.  Processer,  Domme?  Ganske  sikkert, 
hver  en  Snus.  Hørup. 1 1 1. 322.  \\  især  (jf.  ikke 
en  pibe  tobak  olgn.  u.  1.  Pibe  3J  i  nægtende 
forb.  som:  ikke  (ell.  aldrig^  en  snus  (af 
noget),  ikke  en  smule,  stump  (af  noget); 
absolut,  slet  intet.  *Jeg  kenner  ej  en  Snuus 
nu  meer  af  Smerte !  Smørialis' sDigtervandrin-  30 
ger. (1823). 36.  Ingenting  skal  bringes  herop. 
Ikke  en  Snuns.Hrz.V  11.213.  (hun)  havde 
ikke  en  Snus  mere  at  sige.  Bregend.HH. 1. 57. 
foran  adj.  ell.  (et  til  adj.  knyttet)  adv.:  abso- 
lut ikke.  du  .  .  er  ikke  en  Snus  for  god  til 
at  være  Bonde.  KSkytte.Dengl. DegnsErin- 
dringer.(  1897). 112.  Jeg  har  jo  sagt  Departe- 
mentchefen, at  hun  ikke  er  en  Snus  bedre 
end  som  Sønnen. AGnudt2m.DB.22.  ikke 
(ville)  give  en  snus  for,  ikke  være  en  40 
snus  værd,  ikke  du  for  en  snus  olgn. 
jeg  agter  det  ikke  en  Snus  vdsrd.vAph. 
(1759).  *Nej,  Tiden  den  duer  sgu  ej  for  en 
Snuus;  |  den  vrager  sit  gamle  grundmurede 
Uvim.Hostr.lnt.SO.  VSO.  Sganarel.lV.75.  ik- 
ke bryde  sig  en  snus  om  olgn.  Ing.EF. 
X111.106.  Det  er  .  .  ret  interessant  for 
Franskmændene,  der  næsten  ikke  kjende  en 
Snuus  til  vor  Litteratur.  HCAnd.Breve.1.128. 
hun  forstaar  sig  ikke  en  Snus  paa  Madlav-  50 
ning.  PRM0ll.BL.2O.  Jeg  bryder  mig  kun 
om  Aanden  i  et  Sprog,  ikke  en  Snus  om 
FoTineTne.Schand.AE.329.  jf.:  *Herr  August, 
der  ikke  |  Har  vidst  den  mindste  Snuus  om 
denne  S&g.Hrz.lY56. 

4)  {inaaske  videre  anv.  af  bet.  3;  jf.  ogs. 
ty.  schnåuzchen  i  lign.  bet.  (se  Snut  2)  samt 
ord  som  Fnus  olgn.;  især  kbh.)  som  spøg.  ell. 
kælende  personbetegnelse;  især  i  forb. 
bro(de)r  snus  (Pol.'">/zl938.Sønd.l8.sp.3)  eo 
ell.  som  kæleord  til  en  (lille)  pige. 

5)  (jf.  Kanel  (2.2),  Rapé  (2),  I.  Snyde  2, 
Tobak  ofl.  i  lign.  anv.;  talespr.,  nu  sj.,  jf.: 
„i   lavere   Tale."MO,^    haard    medfart    i 


form  af  skarp  kritik,  irettesættelse,  skænd 
olgn.  ell.  korporlig  afstraffelse,  prygl  (jf. 
Amber  g.);  ofte  i  forb.  som  der  vanker 
snus,  faa,  give  snus.  TBruun. 1.349.  Oehl. 
Kanarifuglen.(1813).72.  har  jeg  ikke  .  .  seet, 
at  det  gaaer  for  langsomt  med  Arbejdet  i 
Vandmøllen?  og  fik  de  ikke  Snuus?  Wini^. 
1X.35.  *De  er  Mand  i  Deres  Hus,  |  De  siger 
blot:  Marche,  marche!  ellers  faaer  du  Snuus. 
Hostr.F.59.  se  ogs.  Gadeordb.^ 

II.  iSnns,  et.  [snu^s]  flt.  d.  s.  (sv.  f  d.  s. 
(i  bet.:  hørligt  aandedrag),  no.  d.  s.  (i  bet.: 
vejr;  fært);  vbs.  til  snuse)  I)  (1.  br.)  til  snuse 
l.(i-)2:  det  at  snuse  (til  nogen  ell.  noget); 
(enkelt)  snusen.  Spædekalv  og  Tyr  snuser 
til  hinanden  —  et  kort,  forsigtigt  Snus. 
Fleuron.KO.25.  2)  (sj.)  til  snuse  2.i:  det 
at  snuse  noget  op  i  næsen;  ogs.  (m.  over- 
gang til  I.  Snusj.-  saa  stor  en  mængde,  som 
man  snuser  op  ad  gangen.  Kokain  tilstrække- 
ligt til  nogle  faa  „Snns". Pol.^*/iil924.10.sp.3. 
3)  vel  overf.  anv.  af  bet.  1,  i  forb.  faa  snus 
paa  noget,  (jf.  snuse  2.2;  sml.  I.  Snu  1;  sj.) 
faa  færten  af;  faa  kundskab  om;  opsnuse. 
Vi  kan  jo  se,  om  vi  kan  faa  Snus  paa  Fyren 
(0:  en  tyv).Pont.N.118.  Wied.Erotik.(1896). 
40. 

ISnuis-,  i  ssgr.  [isnu(-)s-]  i)  af  I.  Snus, 
især  i  bet.  l.i  (hvilken  bet.  foreligger  ndf., 
hvor  intet  andet  anføres);  fx.  —  foruden  de 
ndf.  anførte  —  Snus-beholder,  -fabrikation, 
-flaske,  -sort,  -sovs,  -æske  ofl.  2)  til  snuse, 
se  Snus-hane  (2),  -tobak,  -tørklæde,  jf.  snus- 
fornuftig (og  de  dertil  hørende  ord).  ||  ud  fra 
Snus-fornuft,  -fornuftig  dannes  ssgr.  m. 
snus-  og  m.  et  adj.  (sjældnere  et  subst.)  som 
2.  led,  betegnende,  at  det  ved  2.  led  angivne 
fremtræder  i  en  tør,  pedantisk  ell.  smaalig, 
smaatskaaren  form;  som  eks.  paa  disse  ssgr., 
der  alle  er  1.  br.  og  af  en  ret  tilfældig  karakter, 
kan  nævnes  snus-kritisk  (S&B.),  -lærd 
(Brandes. 1 1.101),  -moral  ^*Snus-Moral  og 
Alenkræmmer- Kløgt. Drac/irø.Z)J.//.2^,  -pe- 
dant (NMøll.VLitt.111.421),  -realistisk 
(VilhAnd.Litt.lY687),  -tør  f'smaavittig  Sa- 
tire og  snus-tør  Moraliseren  trivedes  ret  i 
Smaaborgerligheden. VVed.BB.443),  -vittig 
(HSchwanenfl.H.136).  3)  af  anden  oprindelse, 
se  Snushane  (1).  -daase,  en.  (jf.  -hornj 
lille,  flad  daase  til  at  gemme  snustobak  i; 
snustobaksdaase.  Prahl.ST.11.15.  Ing.EF.Vl. 
150.  Drachm.FÆ.45.  Feilb. 

snuse,  V.  ['snu'sa]  (nu  ikke  i  rigsspr. 
snusse.  se  u.  opsnuse,  jf.  Feilb.  samt  snudse. 
Viborg. HY. 35).  præs.  -er  ['snu'sar]  præt.'-eåe 
ell.  -te;  part.  -et  ell.  -t  [snu^sd]  vbs.  -ning 
(i  bet.  2.1  (slutn.):  Rahb.Min.Augustl817 .45. 
OpfB.'V1.107.  Tilsk.1939.1 1.420),  jf.  II. 
Snus,  Snuseri.  (sv.  snusa;  svarende  til  ell. 
laant  fra  nt.  snusen  (ældre  holl.  snoesen^; 
af  en  (lydefterlignende)  stamme,  der  bl.  a.  findes 
i  glda.  æda.  snor,  snør,  snot  (se  I.  Snot^, 
III.  snue,  sml.  II.  snuske;  jf.  I.  Snus,  Snu- 
ser samt  snøvse) 


1229 


snase 


snuse 


1230 


I)  (gentagne  gange)  trække  vejret 
stærkt  og  lydeligt  gennem  næsen,  især 
for  at  opfange  lugten  af  noget.  I.i)  om 
mennesker.  Moth.S585.  *Han  som  en  prøvet 
Jæger  |  Havde  snuset  sig  frem  (o:  for  at  lede 
efter  hjorten).  Winth.HF.158.  naar  man  „snu- 
ser", kommer  der  en  kraftig  Luftstrøm  op 
til  LngteoTgainet.AKrogh.Fysiol.102.  Den 
brankede  Røg  .  .  fyldte  Gaarden  med  en 
brændt  Stegelugt.  Karlene  kom  og  snusede,  lo 
ErlKrist.DU.189.  om  snøften,  som  følge  af 
graad:  Jens  Andersen  tærskede  sin  halv- 
voksne Karl  .  .  Knøsen  (saa)  sørgmodigt 
op  paa  den  store  Pige  og  snusede  vedhol- 
dende. JFJens.flF.SO.  II  (jf.  u.  bet.  1.2;  i 
forb.  snuse  efter,  til  olgn.  Svend  snuste 
efter  Cigarrøgen.  Børd.LB.297.  han  snuste 
til  kagen,  inden  han  begyndte  at  spise  j 
II  (m.  overgang  til  bet.  2)  i  forb.  m.  adv.: 
snuse  ind.  Feilb.  Han  snusede  haardt  ind.  20 
ErlKrist.BT.80.  Hvad  tror  du,  det  er?  Snus 
ind!  Hø,  Eø\GeorgJens.FH.83.  H.  havde 
engang  været  meget  forkølet  og  hele  Tiden 
snust  op  gennem  'Næsen.Buchh.Su.1.41. 
(drengen,  der  har  røget)  aandede  ud  i  sin 
hule  Haand  og  skyndte  sig  at  snuse  op  for 
at  prøve  sin  Aande.ffansPovk.5F.27.  1^) 
om  dyr.  Snudser  Hesten,  løfter  Forlæben  op 
og  strækker  tillige  Hovedet  i  Veiret,  siges 
den  at  dønse.  Vibor g. HY. 35.  ♦Hornet  kalder  30 
til  Jagt,  alt  snuse  de  kobblede  Hunde.  Winth. 
1.59.  *Heisa,  Diane!  hvad  gjøer  du  og  snu- 
ser? I  Kjender  du  ei  længer  vor  Postmesters 
Kat?  Hrz.D.1. 183.  »Og  Hunden  piler  rask 
afsted  I  med  Snusen  og  med  Snøften !  i2ic/t. 
1.51.  (hunden)  stod  med  Snuden  ved  Dør- 
sprækken og  snusede  til  sig.  ErlKrist.MM.77. 
II  t  forb.  snuse  efter,  til  olgn.  Hunden 
snuser  efter  Sporet,  efter  Stegen.  MO.  Føllet 
snusede  til  hende.  Elkjær.  MH. 48.  lJ3)  (jf.  bet.  40 
I.i)  overf.  anv.  af  bet.  l.(i-)2:  optræde  for- 
sigtigt (listigt,  snedigt)  for  ubemærket 
at  prøve  at  opnaa  noget,  især:  skaffe  sig 
visse  (ønskede,  men  egl.  uvedkommende) 
oplysninger;  spionere;  ofte  (især  i  forb. 
som  gaa  (om)  og  snuse,  (gaa  og)  snuse  om 
'en,  (gaa  og)  snuse  om(kring)  olgn.)  m.  særlig 
tanke  paa  bevægelsen:  liste  sig  forsigtigt 
eU.  ubemærket  omkring  og  søge  at  opnaa 
noget  eU.  (især)  faa  noget  at  vide;  liste  om  so 
og  spejde,  spionere,  ieg  gick  og  snuset 
her  om  kring  for  at  see  til,  ieg  kunde  levere 
dig  dette  BTel.KomGrønneg.III.215.  Jeg  er 
bange  for  denne  Junker  .  .  der  gaaer  og 
snuser  her.  Oluf  s. G  D. 35.  *Han  snuser  om 
mig,  som  Katten  om  Grøden,  |  paa  sin 
lumske  \us.Oehl.Digte.(  1803). 236.  (han)  snu- 
sede omkring  i  Boutiken,  og  gjorde  sig  saa 
vigtig,  som  om  han  havde  Statssager  at 
forebringe,  men  det  var  ikke  Andet  end  et  60 
Paaskud  for  at  see  om  Trine  ikke  skulde 
være  der. Heib.Poet.V 1. 47.  Nu  maatte  hun 
derhen  siden,  og  saa  kunde  han  dog  ikke 
igjen  snuse  om  der  og  passe  paa,  hvor  længe 


hun  blev  deT.Gjel.M.53.  de  sendte  gamle 
Christensen  ud  at  snuse,  han  kom  tilbage 
fyldt  med  Sladder  og  Sn&k.OlesenLøkk.KB. 
300.  \\  han  snuser  efter  Enker,  kun  for 
deres  Penges  Skyld.Luxd.FS.29.  Blieh.(1920). 
X.96.  Hvad  gaaer  Du  her  og  snuser  efter? 
VSO.  Drachm.HI.264.  snuse  efter  hønse- 
reder,  se  Hønserede.  jf.  ovf.:  (han)  snu- 
sede omkring  .  .  efter  enligt  gaaende  Pi- 
ger. Pon«.  FL.  225.  snuse  "efter,  f i.  br.)  efter- 
se, undersøge  paa  en  listig  ell.  nærgaaende  maa- 
de.  den  Gamle  . .  er  nu  ikke  saa  gal,  som  hun 
lader.  Hun  er  ikke  af  dem,  der  snuser  efter 
i  Kjøkken  og  SpisekaLmmer. S chand.BS. 190. 
snuse  (op)  i:  hvis  du  gaar  og  snuser  op  i 
andre  Folks  Affærer,  saa  kan  du  for  min 
Skyld  godt  gaa  F.  i  Yoldl E Rode. JP. 50.  Jeg 
sørgede  for  at  staa  midt  ude  paa  gulvet,  saa 
forvalteren  naar  han  kom,  ikke  skidde  tro, 
at  jeg  havde  stjaalet  noget  eller  snuset  i 
hans  ting.  MKlitgaard.GM. 24.  U)  (jf.  bet. 
1.3^  overf.  anv.  af  bet.  I.1-2:  komme  i  let, 
overfladisk  berøring  med.  En  Centring 
fra  (fodboldspilleren)  N.  N.  gik  parallelt  med 
Maallinjen  og  snuste  til  begge  Maalstæn- 
gerne.  Pol."/tl935.8.sp.l.  \\  især  om  person: 
stifte  overfladisk  bekendtskab  med  (isa^: 
med  et  fag,  en  videnskab);  ofte  i  forb.  m.  præp. 
i  ell.  (navnlig)  til.  det  Publikum,  der  skyer 
vanskelige  Bøger  men  snuser  i  dMe. Brandes. 
11.338.  (jeg  har)  snuset  til  ikke  få  .  .  sprog, 
idet  jeg  har  gået  grammatikker  o.  desl.  igen- 
nem og  læst  mindre  texteT.Jesp.Levned.211. 
jf.:  (dagen  efter  selskabet  er  man)  sulten  efter 
igen  at  snuse  til  sit  Arbejde.  Af Lorenteen. 
AL.12.  om  flygtig  (læge)undersøgelse  ell.  -be- 
handling: pille  (ved).  Jeg  vil  ikke  have 
fleer  Doktorer  til  at  snuse  ved  min  Arm.  Clara 
Ander  sen.Dr  am.  Arbeider.  (1897). 258.  D&H. 
11.637. 

2)  faa  op  i  næsen  ved  at  snuse;  op- 
snuse (1).  2.1)  i  egl.  bet.  Amberg.  *(jeg)  Tog 
frem  et  lækkert  Stegebeen  |  Og  sagde: 
„Snuus  den  søde  Dunst!"  Winth.II.138.  Ellen 
spilede  Næseboerne  op  og  snusede  Duften 
til  sig. Drachm.UB.242.  der  kom  ikke  en 
Draabe  Regn.  Skyerne  stod  som  sorte  Ban- 
ker i  Horisonten,  og  Folk  snusede  den  svale 
Luft  med  Haab  i  Sindet.  Kirk.D.5.  i  forb.  m. 
adv.:  snuse  ind  (jf.  indsnuse^.  Amberg. 
Hunden  . .  snusede  Luften  ind.  Riget.**/tl913. 
7.sp.3.  snuse  op  (jf.  opsnuse  1;  sml.  u.  bet. 
1.1).  snuse  Vand  op  i  Næsen.  750.  ||  spee. 
m.  h.  t.  (dosis)  snustobak  (jf.  IV  prise^; 
dels  m.  obj.,  dels  abs.:  bruge  snus.  Moth. 
S585.  Wess.93.  Kierk.VU.  (han)  er  en  hej 
gammel  Bussemand,  som  .  .  bestandigt  snu- 
ser af  en  Guldtobaksdaase.  Pran(2es.Z.^95. 
en  ung  Student,  der  snuste  Tobak.  fiwd. 
DBU. 153.  Feilb.  Z2)  finde  (noget)  v.  hj. 
af  lugtesansen,  ved  at  snuse  efter  det; 
opsnuse  (2);  opspore;  vist  kun  i  forb. 
snuse  op.  Hundene  siges  at  snuse  Dyrene 
op,  naar  de  ved  Lugten  finder  dem.  Mossin. 


1231 


fSnusedyr 


S^nashane 


1232 


Term.210.  *  Haren,  som  os  op  vel  havde 
snuset,  I  Alt  havde  Leiet  ræd  forladt.  Oe/il. 
XII.62.  *Da  snused'  Hundene  mig  op,  hvor 
skjult  jeg  sad  bag  Busken.  MH A.Knud  den 
Hellige.(1849).17.  ||  (jf.  bet.  I.3;  ofte  svagt 
nedsæt.)  overf.:  finde,  skaffe  sig  oplys- 
ning om  nogen  ell.  noget  (som  egl.  er  en 
uvedkommende),  især:  paa  en  fordækt  ell.  sne- 
dig maade.  (de)  brugtes  til  at  gaae  hele  Byen 
igiennem  og  snuse  op,  hvor  der  om  Natten 
var  en  Fangst  at  giøre.Biehl.Cerv.LF.I.217. 
Hvor  Pokker  har  hun  snuset  det  op?  Jeg 
kan  høre  paa  hende,  at  hun  véd  ået.Schand. 
SB.230.  jeg  har  faaet  snuset  op,  at  De  skal 
fungere  som  BommeT.  OBang.Byen.(1924). 
183. 

Snuse-dyr,  et.  [I.2]  (zool.).  (isbjørnen) 
er  et  udpræget  Snusedyr,  der  paa  sine  Van- 
dringer uafbrudt  fører  Hovedet  og  den  lange 
Hals  op  og  ned  eller  ud  til  Siden  for  at  vejre. 
DanmPattedyr.34.  -kost,  en.  [l.i]  (dial.) 
lugtekost.  Dania.lY.160.  -per  (Dania.III. 
45)  ell.  -peter,  en.  (jf.  Peter  l.i  slutn.; 
talespr.,  1.  br.)  person,  der  (ofte)  gaar  og 
snuser;  især:  person,  der  snuser  om  efter 
nogen  ell.  noget,  snuser  i  andre  folks  sager 
olgn.  JVJens.P.241.  Hø!  Nej,  Sædelighe- 
derne (0:  sædelighedspolitiet)  var  tusind 
Gange  værre.  Grimme  Snusepeterel  Stink- 
dyr! TomZns<.L4.26.  -pulver,  et.  [2.i] 
(med.)  pulver,  som  snuses  ind.  Ugeskr.f.  Læger. 
1936.626. 

Snnser,  en.  flt.  -e.  I)  person,  der  snuser; 
især  i  flg.  anv.:  1.1)  til  snuse  I.3:  person,  der 
snuser  omkring  (lurer,  spionerer  olgn.).  VSO. 
JEugo.EM.lY.60.  \\  spec.  (jarg.)  om  politi- 
betjent. For  Øjeblikket  var  der  dog  ingen 
Fare  (for  politiet),  alle  „Snuserne"  var  oppe 
i  'ii\i8et.VBruun.Kloaken.(1908).6.  1.2)  (især 
foræld.)  til  snuse  2.i  slutn.:  person,  der  snuser, 
bruger  (megen)  snustobak.  Råhb.  Min. August 
1817.41.  OpfB.WI.106.  Frederik  den  Store 
.  .  var  en  lidenskabelig  Snuser.  OwTo&oifc. 
(1918).116.  2)  (til  snuse  I.1-2;  især  jarg.) 
om  et  dyrs  snude  ^Spanden  med  det  søde  i 
sættes  foran  hende  (0:  en  kalv),  hun  jager 
„Snuseren"  mod  Kanten  og  finder  endelig 
Dybet. FieMron.ZO.33j  ell.  et  menneskes 
næse.  Det  Land  er  da  ikke  ilde  hjulpen, 
hvis  Advokater  gaar  paa  Fj  ældet  og  kom- 
mer ned  igen  med  Friskluft  i  Snuseren! 
JVJens.M.I.112.  HelsingørDagblad.^*/il933. 
l.sp.2.  3)  (jf.  snuse  1  og  Snøfter  3;  sml.  fr. 
coup  de  tabac  i  sa.  bet.;  -^-jarg.)  haardt 
vejr  (storm).  Scheller.MarO. 

Snusen,  et.  flt.  -er.  (jf.  Opsnuseri; 
nedsæt.)  vbs.  til  snuse.  ChrBorup.PM.332. 
e.br. 

snuset,  adj.  ['snu'sa^]  (;'/•  sv.  snusig; 
afi.  af  I.  Snus;  1.  fer.)  hvis  udseende  (næse, 
mund)  bærer  spor  af  brug  af  snus;  ogs. 
om  persons  udseende  (næse,  mund).  Larsen. 
En  ægte,  gammel  Islænder!  Skægget  og 
snuset,  værre  i  Udseende  end  nogen  Losse- 


pladslazaron. Fleuron.STH.63.  NNilsson.He- 
ste-Truels.(1932).8. 

Snus-fornuft,  en.  (om  1.  led  se  -for- 
nuftigj  det  at  være  snusfornuftig.  Bøgh.JT. 
286.  *vi  har  Snusfornuft,  |  kritisk  Befamlen 
og  klam  Bef  ølen  |  nok  her  i  Norden.  Drachm. 
UD.xii.  den  filistrøseste  Snusf ornuf t. /S'ci'iond. 
UM.282.  Ridderen,  der  klager  over  den 
Elskedes  Død  (bliver  trøstet)  med  tør,  sund 

10  Snusfornufts  Argumenter.  VVed.BB.272.  Hu- 
set, Du  bor  i,  er  henrivende  i  sin  aflagrede 
Smistornvift.  KLars.GHF.I.lO.  om  snusfor- 
nuftige udtalelser:  Kloge  Høns  har  kaglet 
megen  Snusfornuft  mod  det,  de  kalder 
Stemnings-  eller  Følelses-Politik.  Hørup. IH. 
351.  -fornuftig;,  adj.  (sv.  (19.  aarh.) 
snusfornuftig;  nyere  dannelse  (ordet  mangler 
i  VSO.  og  MO.),  hvis  1.  led  er  af  usikker  op- 
rindelse; maaske  til  L  Snus  1,  snuse  2.i  og 

20  egl.  brugt  om  en  til  den  ældre  generation  hø- 
rende (gammeldags,  spidsborgerlig)  person, 
der  (i  modsætn.  til  den  yngre  generation) 
karakteriseres  ved  at  bruge  snus,  ell.  til  I. 
Snus  1  m.  tanke  paa  lidenheden  af  de  enkelte 
partikler  i  snustobak  ell.  af  den  enkelte  pris 
(L  Snus  1.2))  som  er  i  besiddelse  af  tør,  aand- 
løs  forstandsmæssighed,  uden  evne  til  højere 
ell.  videre  syn,  idealistisk  tankegang,  dristig 
handling    olgn.;    fornuftig    paa    en    smaat- 

30  skaaren,  pedantisk  maade;  overdrevent  for- 
nuftig; ogs.  nærmende  sig  bet.:  spidsborgerlig; 
filistrøs;  undertiden:  gammelklog.  ||  om  per- 
son, „men  Du  er  jo  exalteret".  —  „Det  vil 
jeg  være.  Saa  kan  I  Andre  være  snusfor- 
nuftige." <Sc;iand./SF.224.  SMich.S.246.  „Ja, 
det  er  jo  det  med  en  Sømand,"  sagde  Nora 
snusfornuftig,  „at  han  er  saa  meget  borte." 
Rønberg. GK.119.  \\  om  tanke,  udtalelse,  hand- 
ling olgn.:  som  vidner  om,  stemmer  med  snus- 

40  fornuft;  ogs.  om  ting:  præget  af  snusfornuft. 
*(Horats)  væved  den  snusfornuftigste  Lære. 
Drachm.SH.139.  den  snusfornuftige  Sætning: 
Elsk  mig  lidt  og  elsk  mig  længe !  Brandes. 
V1I1.93.  Ditte  stod  og  talte,  i  en  tør  snus- 
fornuftig 'TQnQ.AndNx.DM.1.129.  et  Skrift- 
sted, som  hang  paa  Væggen  .  .  med  tydelige, 
snusfornuftige  og  velmenende  Typer.  iVisPe^.' 
SG.33.  -liane,  en.  (sv.  d.  s.  (om  lømmel, 
fløs);  fra  nt.  snushan,  næsvis  person,  holl. 

50  snoeshaan,  pralhals,  nysgerrig  person,  der 
„snuser" ,  opsporer  noget;  1.  led  er  nt.  snus, 
snude  (der  er  besl.  m.  Snudej,  jf.  ty.  schnauz- 
hahn,  pralhals  (egl.:  kalkun;  til  ty.  schnauze, 
snude);  bet.  2  er  opstaaet  ved  tilknytning  til 
snuse  1.3  (og  2.2);  jf.  Hane  2  samt  Snaphane) 
I)  f  pralende  person  (mand  ell.  kvinde); 
pralhals.  Moth.S584.  vAph.(1764).II.546.  2) 
person,  der  optræder  paa  en  fordækt  og  listig 
maade,  „snuser  om",  for  at  skaffe  sig  kendskab 

60  til  noget,  faa  fat  i  nogen  ell.  noget,  for  at 
spionere  olgn.;  tidligere  især  om  mands- 
person, der  gør  heftig  kur  til  ell.  efterstræber 
kvinder;  pige-,  skørtejæger;  spec.  om  (ihærdig) 
bejler,  der  er  uvelkommen  for  pigens  forældre. 


1233 


Snashorn 


snavset 


1234 


Holb.Stu.1.7.  Jer  Sind  erindrer  jer  uden 
Tvifl  med  fornøyelse,  jer  nye  Friere,  jer 
Snushane,  som  i  Gaar  Aftes  tracterede  jer  saa 
herlig.  KomGrønneg.Y  152.  Intet  mindre,  end 
tre  Snushaner  om  Leonore  —  Orgon,  den 
unge  Hr.  Leander,  og  Hr.  Magister  Træknub. 
Ew.(1914).II.342.  (han  havde)  tilladt  sig  at 
snuse  omkring  i  den  Engelske  Gesandts 
Hotel,  efterat  denne  var  afrejst,  og  her  havde 
Snushanen  fundet  en  Hoben  gamle  støvede 
Papirer. P4SeÆ,£.i3<?.  Heib.Poet.VI.171.  De 
Studentere  er  no'en  Spyttegjøge  og  Snus- 
haner, som  har  deres  Næse  allevegne. 
RSchmidt.FO.210.  i  krigsførende  Lejre  havde 
de  nevtrale  Magter  deres  Snushaner,  som 
stadig  maatte  afgive  Rapporter.  Jo/isDam. 
FS.171.  II  nu  især  (vulg.)  om  øvrigheds- 
person, spec:  opdager  ell.  politibetjent;  ofte 
i  flt.:  politiet,  jeg  vil  ingen  Spionerier  vide 
af!  Jeg  kan  vel  gaae  sikkert .  .  for  Vægterne 
og  jeres  SnnshaneT? Ing.EF.VII.161.  Om  vi 
tog  hans  (o:  en  strandvaskers)  Uhr  eller  hans 
Papirer,  hvis  han  ellers  har  nogle,  saa  vilde 
det  være  Tyveri.  For  saadanne  Sager  skal 
Snushanerne  have,  som  kommer  imorgen. 
Drachm.STL.325.  ved  du  hvad  jeg  har  fun- 
det paa,  for  at  Snushanerne  ikke  skal  undres 
paa  hvad  jeg  lever  ai?  AndNx.PE.III.83. 
-horn,  et.  (foræld.)  lille  horn  (i  form  af 
et  krudthorn),  der  tidligere  brugtes  som  snus- 
daase.  Rostgaard.Lex.S203c.  VSO.  MO. 
WScott.RobRoy.(overs.l884).153.  NatTid.^^x 
1904.M.2.sp.6.  -hul,  et.  {jf.  fr.  tabatiére 
t  sa.  bet.;  til  1.  Snus  1;  sj.)  om  fordybningen 
mellem  tommelens  strækkemusklers  sener  lige 
neden  for  haandledet  (hvor  man  anbringer 
den  pris  tobak,  der  skal  snuses  op).  Zeilau. 
Fox-Expeditionen.(1861) .  78. 

SSnnsk,  et  ell.  en  (i  bet.  2:  Kværnd.; 
i  bet.  3,  ;■/.  Ruskomsnusk^,  [snus^,  ogs.  snosgf] 
(sv.  d.  s.  (om  griseri),  no.  d.  s.  (om  affald, 
levninger),  nt.  (i  bet.  3)  snusch,  ogs.  sniisch 
(jf.  sdjy.  snysk.  Feilb.);  til  IL  snuske;  jf. 
II.  Snask  og  Smudsk;  især  dial.)  I)  (jf.  II. 
snuske  1)  snavs;  smuds;  ogs.:  snuskeri. 
♦Lugt,  saa  fjern  Violen  |  som  Barneplejens, 
har  hun  (o:  kvinden)  ikke  Væmmelse  |  ved. 
Snusk  er  hende  en  Naturbestemmelse,  ilfar- 
ton.HB.225.  jf.  UfF.  2)  (jf.  II.  snuske  2)  fin 
regn;  støvregn;  smudsk  (1).  Kværnd.  3)  om 
(forsk,  retter,  bestaaende  af  en)  blanding  af 
madvarer  (madrester),  jf.  Feilb. (u.  snysk^. 
især  i  forb.  husk  og  snusk,  se  Husk. 
rusk  om  snusk,  se  Ruskomsnusk.  I.  ISnu- 
ske,  en.  ['snusga,  ogs.  'snosga]  flt.  -r.  {til 
II.  snuske;  jf.  I.  Sjuske,  I.  Sluske;  talespr., 
1.  br.)  snusket  person  (især:  kvindeligt 
tyende).  Bl&T.  II.  snuske,  v.  ["snusga, 
ogs.  'snosga]  -ede.  vbs.  jf.  Snuskeri.  (sv. 
dial.,  no.  snuska,  snuse,  vejre,  østfris.  sniisken, 
m.  h.  t.  bet.  2  sml.  nt.  snuschen,  regne  fint; 
dels  besl.  m.  snuse,  dels  sideform  til  II.  snaske, 
sml.  nuske,  smudske;  jf.  Snusk,  snusket;  især 
dial.)  I)  om  dyr:  snuse  til  noget  og  rode 


om,  snaske  i  det.  *  (rotterne)  snuske  |  blandt 
Køkkenspandens  Skrællinger  og  Slakker. 
Pol.*/il927.3.sp.l.  (hun)  tog  Byggen  i  Haan- 
den  (og)  lod  derpaa  Koen  bide  og  snuske 
deri  tre  Gange.Odgaard. Folkeminder  fraFjends 
Herred.(1929).68.  *Det  Dyr  (o:  ræven)  som 
.  .  snusker  efter  alle  Sl&gs.CFrim.AS.222. 
2)  (jf.  Snusk  2;  sml.  smudske  1)  regne  fint; 
støvregne.  Kværnd.  UfF.  ISnuske-bas- 

10  se,  en.  (jf.  Snaskebasse;  dagl.,  spøg.)  kælende 
betegnelse  for  et  barn  (ell.  en  voksen),  han  (o: 
et  lille  barn)  er  en  lille,  yndig,  allerkæreste 
*  Snnskeb&sse.  TidensKvinder.^''/tl928.16.  min 
egen,  elskede  Snuskebasse  (sagt  af  en  kvinde 
til  hendes  mand).smst.^''/»1929.14.sp.l.  ISnu- 
skeri,  et.  (1.  br.)  vbs.  til  II.  snuske  1; 
ogs.:  uorden;  roderi,  (det  nationalliberale 
parti)  sidder  om  Vinteraftenerne  og  snitter 
med  en  og  anden  Fortolkning  eller  andet 

20  saadant  Pindeværk.  Det  er  noget  Snuskeri 
paa  Gulvet,  siger  vor  Mor,  men  nu  har  vi 
vænnet  det  til  selv  at  feje  o^.  Hørup. 1. 32. 
(der  var)  tydelige  Spor  af  et  Mandfolks  Snu- 
skeri overalt.  Brodersen.L.119.  snusket, 
adj.  ['snusgaf,  ogs.  'snosgaf]  (jf.  sv.  snuskig, 
snavset,  nt.  snuschig,  om  vejr:  vaadt  og  koldt; 
til  Snusk  og  II.  snuske ;  jf.  snasket  og  smud- 
sket, nusket;  dagl.)  ikke  (helt)  ren  ell.  ap- 
petitlig; uordentlig;  nusset;  ogs.  billedl., 

30  om  en  persons  karakter,  tankegang,  være-  ell. 
handlemaade  osv.  \\  om  person(s  udseende, 
klædedragt),  (han)  gjorde  i  sin  personlige 
Holdning  .  .  en  vis  Fordring  paa  Dannelse; 
der  var  imidlertid  noget  snusket  over  ham. 
Markman.S.21.  Den  berømte  lille  Mand  med 
det  underlig  tarvelige,  ja  snuskede  Ud- 
seende. Pont.LP.VIII. 40.  hele  hans  Person 
(er)  fedtet  og  snusket.  FvJessen.Mennesker 
jeg mødte.(  1908). 180.  det  snuskede,  anløbne 

40  Proletariat  .  .  regeres  af  de  primitiveste  Til- 
skyndelser. Borw/ioK.DD.2i3.  II  om  (andre) 
ting  ell.  forhold.  Ved  Kramboden  paa  Hjørnet 
havde  en  paa  én  Gang  krydret  og  snusket 
Lugt  imprægneret  Taagen.Gyei.ilft.259.  Det 
hele  (hotel)  saa  snusket  nd.  C Luth.FA.54. 
Serveringen  var  lidt  snnsket.Wied.BS.215. 
Mangen  fornem  gammel  Bonde  .  .  tager  sig 
med  sine  nye  Vaner  og  fra  Stationsbyen 
hentede  snuskede  Mundart  ud  kun  som  en 

50  Stodder.  JV Jens. HH.115.  Lykkens  Sol  havde 

i"  o  egentlig  aldrig  skinnet  over  Cervantes' 
Å\;  det  var  fuldt  af  Modgang  og  Plager, 
ynkeligt  og  snusket  nok. NMøll.VLitt. II. 509. 
ISnusk-regn,  en.  (jf.  Smudskregn;  dial.) 
fin  regn;  støvregn;  snusk  (2).  Kværnd.  UfF. 
-regne,  v.  (jf.  smudskregne;  dial.)  regne 
fint;  støvregne;  snuske  (II.2).  Det  snuskregner. 
Pol.*/itl938.Sønd.22.sp.4.  UfF. 

ISnus-møIIe,  en.  (fagl.)  kværnlignende 
60  maskine,  hvori  tobaksblade  males  til  snt«.  Den 
gl.By.1932-33.70f.73. 
snusse,  v.  se  snuse. 
snusset,    adj.    ['snusse]    {sideform    til 
nusset  ell.  (og)  smudset;  jf.  ogs.  snusket; 


XX.    B«ntrykt "/,  1941 


78 


1236 


iSnnstobak 


snuttens 


1236 


dial.)  d.  s.  s.  snusket.  GH Muller. Dånisch- 
deutschesWorterbuch.(1800).  AOlr.  Da.  Sagn. 
(1913).33(Falster)(se  u.  nusset  1).    UfF. 

Nnus-tobak,  en.  ff  -tabak.  Holb.Ep. 
II.64f.).  {ænyd.  d.  s.;  til  snuse  2.i ;  jf.  Snue-, 
Snuftobak;  især  fagl.)  tobaksprodukt,  frem- 
stillet af  tobaksblade,  der  efter  forskellige  be- 
handlinger (bl.  a.  med  forskellige  sovser,  jf. 
Desmersnustobak^  rives  ell.  males  til  pul- 
ver og  bruges  til  at  snuse  op  i  næsen  (jf. 
Nysetobak^  ell.  til  at  sutte  ell.  tygge  paa 
(idet  det  stoppes  ned  mellem  tandkødet  og 
underlæben).  Alle  fornemme  Folk  i  Paris 
siger  hun  smør  sig  om  Munden  med  Snus- 
tobak. Soift.Jeaw./TT^.  Skal  vi  følge  fornemme 
Folkes  Noder,  da  skal  vi  ikke  tractere  Folk 
med  uden  Snus-Tobak  og  Lyk- Ønskninger. 
sa.Jul.llsc.  *den  skrantede  Magister  |  Fuld 
af  Støv  og  Snuustobak.5'A;wesp.X.25.  en  lille 
bitte  Æske,  som  jeg  havde  havt  Snuus- 
tobak  i.Heib.Poet.VI.234.  VareL.*871.  i  forb. 
som  islandsk  (Holb.Ep. II  1. 19  8.  VSO.  jf.  u. 
Rapé  1)  og  spansk  (s.  d.)  snustobak. 
II  i  børneremsen:  *01e  vip,  Ole  vap,  Ole 
snustobak,  jf.  I.  Snus  4.  ||  i  ssgr.  Snus- 
tobaks- (1.  br.  Snustobak-.  Rahb. Min. August 
1817.50.  Dengl.By.1932-33.75),  fx.  Snus- 
tobaks-blomme (JTusch.286)  ell.  -blomst 
(dial.;  S(  volverlej,  Arnica  montana  L.,  der 
tidligere  er  brugt  som  snustobak  (jf.  Nyse- 
blomme, -blomstj.  Aagaard.TL.191.  JTusch. 
286),  -daase  (d.  s.  s.  Snusdaase  (jf.  I. 
Daase  l.i  slutn.).  Holb.Kandst.III.4.  Laaget 
(sprang)  af  Snuustobaksdaasen,  men  der  var 
ingen  Tobak  i,  nei,  men  en  lille,  sort  Trold. 
HCAnd.(1919).I.205.  JVJens.Pi.89),  -fa- 
brik(ation),  -kniv  (Cit.  1 786.  (Den  gi.  By. 
1932-33.70)),  -rulle  (Forordn.'*/d786.II.5), 
-skærer  (smst.II.4),  (en)  -sort,  -støv  flidt 
gammelt  Snustoha.ksstøv.Ing.EF.VI.122)  ofl. 
-tørklæde,  et.  (ty.  schnupftuch;  jf. 
snuse  1.1 ;  sj.)  lommetørklæde,  han  (havde) 
taget  sit  blommede  snustørklæde  op.Fr 
Hamm.Levn.I.107. 

I^nut,  en.  [snud]  (sj.  Snud.  Holb.Paars. 
240  {co  Gud).  —  nu  dial.  Snutte.  i  bet.  2: 
Clitau.PT.159.  FrGrundtv.LK.188.  i  bet.  3: 
UfF.  —  dial.  Snot(te).  i  bet.  1:  Kværnd. 
UfF.  i  bet.  3.3:  SjællBond.60).  flt.  snutter 
ell.  (nu  næppe  br.  i  rigsspr.)  snutte  (i  bet.  2 : 
Amberg.  jf.  Feilb.).  {ænyd.  snut(te)  i  bet.  2; 
fra  (rn)nt.  snut ;  sideform  til  (ell.  sa.  ord  som) 
Snude  ||  m.  h.  t.  Snot(te)  sml.  sv.  dial.  snot, 
no.  dial.  snota  ||  jf.  snuttens  samt  I.  Nut 
(Nutte)) 

I)  (jarg.  ell.  dial.)  et  menneskes  næse  ell. 
mund.  (han  slugte  maden)  uden  at  beregne 
dens  Varme,  saa  at  han  brændte  Snutten. 
RudBay.EP.III.7.  Du  gaar  jo  og  hænger 
med  Snutten\EMortens.H.177 (jf.  u.  Næb  2). 
Feilb.  Kværnd.  ||  i  forb.  holde  snut,  (jf.  hol- 
de snude  u.  Snude  2.2)  tie  stille  (med  noget); 
holde  mund.  (især  i  imp.).  Hold  Snudt,  ellers 
faaer  Du  med  mig  at  giøie.  HMikkels.D.129. 


Der  er  aldrig  et  menneske,  der  taler  med  mig 
mere,  for  jeg  kunde  ikke  holde  snut  [med 
min  da,nskheå].NAJensen.Ventetider.(1926). 
166.  Hvis  du  ikke  øjeblikkelig  holder  din 
Snut,  faar  du  en  Lussing. Pol.^/iil933.12. 
sp.2.  Feilb.  Kværnd.  talem.:  Hold  snut, 
kjælling,  jeg  er  selv  meiudl Krist.Ordspr.lW. 
Feilb. 

2)  (sml.  Snude  4  og  ty.  schnåuzchen  i  sa. 
10  bet.    (til    schnauze,    snude);    jf.:    „i    daglig 

Tale."  VSO.  „ikke  ædelt."  Levin,  se  ogs. 
MO.)  kælende  ell.  (nu  især)  spøg.  tiltale 
til  (ell.  betegnelse  for)  en  person,  som  er 
en  kær  og  dyrebar,  som  man  holder  af  olgn.; 
ofte  i  forb.  min  snut.  ||  om  (navnlig:  yngre) 
kvinde;  spec.  om  den  elskede.  *Momus  sagde 
selv  dend  Steen-Staal- Hiertet  Gud,  |  Ach! 
gaar  hun  saa  forbi?  min  søde  lille  Snud! 
Holb.Paars. 240.    sa.Jean.1.5.    jeg    har    .    . 

20  været  noget  nøyregnendes  med  Agathe  udi 
hvis,  hun  tager  sig  for.  Den  Snut  skulde 
ellers  snart  have  fløyet  af  med  Vildgiessene. 
KomGrønneg.III.141.  *siig  da:  min  søde 
Snut,  I  Hvis  Snut  er  for  gemeent,  kald 
hende  noget  andet.  Wess.23.  JPJac.1.87. 
♦Goddag  min  Snut,  hvordan  gaar  det  min 
Ska,t?ORode.H.66.  \\  sjældnere  om  mand, 
spec:  den  elskede,  da  jeg  bad  hende  om  Fri- 
hed at  føle  paa  hendes  Bryst:  Sagde  hun 

30  gierne  min  8nut. Holb.Usynl.1. 3.  *Jeg  har 
ei  Roe,  saasnart  jeg  ikke  seer  min  Snut 
(o:  ægtemand).  Ew.(  1914). 1 1. 227.  Hostr.F. 
52.  PFaber.SK.40.  Cheyney.  Giftblomsten. 
(overs.l938).64.  \\  om  (lille)  barn.  vær  for- 
sigtig med  den  Lille.  (Lader  som  han  tysser 
paa  et  Barn  i  Vognen).  Lig  du  kun  stille, 
min  Snut. Hrz. 1. 148.  *Sov,  mit  lille  Barn! 
sov  trygt,  min  Snutl Krossing.D.9.  OrdbS. 
(fynsk),  jf.:  Snut  .  .  kaldes  et  deiligt  barn. 

40  Moth.8588. 

3)  (dial.)  om  (dele  af)  ting;  især  om  den 
forreste,  spidse  del  af  forsk,  genstande; 
snude  (6);  spec.  i  flg.  anv.:  3.1)  snude, 
næse  paa  fodtøj;  ogs.  (og  især)  om  taaen 
i  en  strømpefod.  UfF.  3.2)  (jf.  Snyds, 
Snøvs  2)  den  langstrakte,  smalle  (om  en 
snude  mindende)  del  af  en  fyldt  sæk,  der 
fremkommer  oven  over  den  snor,  hvormed 
der  bindes  for  sækken.   Kværnd.    UfF.   3.3) 

50  stump  af  et  (tælle)lys;  lysestump.  Grundtv. 
PS.VI.61.  FrGrundtv.LK.179.  UfF. 

ISnn-tobak,  en.  se  Snuetobak. 

Snutte,  en.  se  Snut. 

Snutte-,  i  ssgr.  (dial.  ell.  jarg.)  til 
Snut  (2);  i  mere  tilfældige  ssgr.,  til  dels  dan- 
net efter  Nutte-,  Snuske-  olgn.,  betegnende 
noget  smaat,  kært  osv.;  fx.:  det  lille  „Snutte- 
hoved"  (o:  lille  barn).FrGrundtv.LK.60. 
*Søde  Jensen,  Snuttesk&t. Blækspr.1939. 
60  26. 

snuttens,  adj.  ['snud(o)ns]  (af  Snut 
(2);  dial.)  nydelig;  kær;  yndig,  et  snut- 
tens lille  Billede  af  en  fornem  D&me.Blich. 
(1920).XIV24.   UfF.(jy.). 


1237 


snuttet 


snyde 


1238 


Mnnttet,  adj.  se  snottet. 
I.  Hna ve,  en.  se  I.  Snue.  II.  snave,  v.  se 
III.  snue.  SnuT-tobak,  en.  se  Snuetobak. 

I.  ISnyd,  en.  se  I.  Snyde. 

II.  S^nyd,  en  ell.  et.  [sny'6;  ogs.  snyft'] 
{til  III.  snyde)  I)  (sj.)  til  III.  snyde  1: 
hvad  der  pudses  ud  af  næsen;  snot.  (bon- 
den) snyder  Næsen  med  Fingrene  og  ka- 
ster Snyddet  paa  Jorden.  Ft/ns Tidende.  "/• 
1938.A.ll.sp.3.  2)  (if.  Skattesnyd;  dagl, 
især  spøg.)  til  III.  snyde  3.1-2:  det  at  snyde 
(bedrage,  narre)  nogen;  snyderi;  bedrag; 
svig.  AxelSørensen.  Rim-ordbog.  (1900). 474. 
han  havde  i  en  tid,  der  levede  på  snyd 
og  stjæl,  fundet  på  et  særligt  forretnings- 
fif.  fi7ortø.HH.240.  „Én  lille  Snyd"  paa 
Omstigningsbilletten.Poi.**/,i935,ii.sp.5.  det 
Skraldevognsfirma,  som  ved  Snyd  og  Tricks 
har  faaet  sluttet  Kontrakt  med  Byens  Raad. 
B.T.*/iil935.37.  sikke  noget  snyd  I  jf.:  dette 
her  (o:  et  .,guldur"  af  guld  og  messing)  var 
.  .  noget  slemt  Snyd.  B.T.*Ul938.2.sp.l. 

snyd-ag^tig,  adj.  [snyb'agdi]  (sj.)  som 
har  tilbøjelighed  til  at  snyde  (III. 3).  D&H. 
*De,  der  var  født  snydagtige,  de  snød  | 
mindre  end  løT.Rørd.JH.1.258. 

I.  Snyde,  en.  ['snySa]  (nu  næppe  br. 
Snyd.  Moth.S585).  flt.  -r.  {til  III.  snyde  1) 
I)  (nu  sj.)  saa  stor  en  dosis  snustobak,  som 
man  tager  ad  gangen;  pris;  ogs.:  saa  stor  en 
portion  tobak,  som  man  bruger  til  en  pibe; 
„stop".  Moth.S585.  Har  ingen  af  jer  I  gode 
Mænd,  en  snyde  Tobak  jeg  er  saa  forstopped. 
Holb.Pants.II.8.  Du  nænner  jo  inte  en  Gang 
mere  at  spise  Dig  selv  mæt.  Du  har  ikke 
saameget  som  en  Snyde  Tobak  til  Din 
Sn&ååe.EdgHøyer.BH.121.  2)  (udviklet  af 
bet.  1,  sml.  I.  Snus  5;  jf.  bornh.  snyda  å, 
afvise,  snubbe  (2)  af;  maaske  sammenfaldet 
med  formen  Snyde  for  Snude  (s.  d.  og  jf. 
Snude  S);  nu  dial.)  irettesættelse;  røffel; 
næse;  snyder  (3).  See,  saa !  Argus !  der  fik  du 
en  Snyde. Argus.l771.Nr.35.1.  (det)  var  en 
Snyde  til  Kongen,  fordi  han  havde  biet 
saa  længe. Grundtv.Saxo.il 1. 252.  Jeg  har 
endnu  aldrig  erfaret  andet  end,  at  Irette- 
sættelser og  Snyder  vare  Tapperhedens  Løn. 
Lemb.Shak.il. 229.  Feilb.  Kværnd. 

II.  Sinyde,  en.  se  Snude. 

III.  snyde,  v.  ['snyBa]  præs.  -er  ['snyJ- 
5ar]  ell.  (dagl.)  ['snyB'ar]  Høysg.AG.94.140; 
præt.  snød  [snøJ5]  (Høysg.AG.94)  ell.  (dagl.) 
[snøB']  part.  snydt  [snyd]  ell.  (nu  kun  dial.) 
HDBdt(Moth.L156.S562(jf.  smst.S585).  snødt. 
Høysg.AG.94.  Blich.(1920).lV73.  jf.  Feilb. 
Thorsen.92)  ell.  (nu  kun  dial.)  snødet  (Sort. 
PSkan.l2.  Esp.482;  hertil  som  fk.:  snød  en. 
Moth.S562.585)  ell.  (dial.)  snudt  ('in  vulgar 
speech  .  .  snudt  for  snydt.  Rask.Grammar 
of  the  Danish  language.  (1830).  58.  UfF.  (Lol- 
land), jf.  SBloch.Sprogl.222)  ell.  (dial.)  snodt 
(FynskHjemstavn.1939.87.  jf.  Feilb.  Brende- 
rup.§189.5.  LollGr.70).  vbs.  (især  i  bet.  1-2; 
I  br.)  -ning  (vAph.(1764).  Amberg.  JTJen- 


sen&MGoldschmidt.Lat.-da.Ordbog.(1881-86). 
288.  jf.  Næsesnydning  samt  Udsnydning. 
Gaspari.  Huus-og  Reiselæge.  (overs.  1828).  31), 
jf.  II.  Snyd,  Snyderi,  {ænyd.  d.  s.  (part. 
snyt  (i  ssg.  udsnyde^,  snot  (jf.  snotte^  ofl.), 
glda.  snydæ  (part.  snyth,  snøden^,  æda. 
snytæ  (AM.),  sv.  snyta,  oldn.  sn^ta  (i  bet.  1), 
oeng.  snytan  (eng.  snitej,  mnt.  snuten  (hoU. 
snuiten^,  oht.  snuzen  (nht.  schneuzen,  schnåu- 
10  zen^-  af  sa.  stamme  som  I.  Snot  og  Snude  og 
saaledes  besl.  m.  III.  snue,  grundbet.  maaske: 
puste  (stærkt)  gennem  næsen,  snuse,  jf.  ty. 
dial.  schneuzen,  snuse;  jf.  I.  Snyde,  Snyder, 
snyderisk  samt  snøde) 

1)  (gldgs.  ell.  dial.)  rense  næsen  for 
slim  olgn.  ved  at  puste  stærkt  gennem 
den  (saa  at  slimen  bringes  ud)  og  derefter 
aftørre  den  med  et  lommetørklæde  olgn.,  med 
fingrene  ell.  haanden;  pudse;  spec.  (mods. 

20  pudse^;  rense  næsen  ved  at  puste  stærkt  gen- 
nem det  ene  næsebor,  mens  det  andet  klem- 
mes til  med  en  finger,  og  aftørre  den  med 
haanden,  paa  ærmet  olgn.  I.l)  i  egl.  bet. 
Moth.S585.  Det  skete  .  .  at  Moder  maatte 
have  fat  paa  Næsen  og  sagde  „snyd",  — 
og  saa  gjaldt  det  om  at  puste  til.  S jællBond. 
162.  Under  Operationen  for  Polyper  i  Næsen 
maa  Man  .  .  ofte  lade  (patienten)  snyde  ud. 
Chir.(  1845). 1.261.   \\  snyde  næsen,  se  u. 

30  I.  Næse  4.3.  (vulg.)  uegl.  (om  aftørring  af  øjne- 
ne efter  graad) :  *Der  skal  du  se,  et  Pigebarn 
der  græder.  I  —  Snyd  Øjet  Frøken.  Jofier- 
mann.S.79.  jf.  OrdbS.  ||  ogs.  i  forb.  snyde 
sig  isa.  bet.  Snyder  sig  med  Fingerne  og  smør 
det  paa  Klæderne.  Holb.J  ep.  1 1 1.1.  Man  maa 
venne  Børnene  til  at  snyde  sig  hver  Gang 
de  er  snottede.  vAph.BO.120.  Hun  har  søm- 
met og  navnet  sex  Lommetørklæder  for  mig, 
som  jeg  .   .  naturligviis  aldrig  nænner  at 

40  snyde  mig  i.Erz.V.200.  han  trykkede  Tom- 
melfingeren mod  (næsen)  og  snød  sig  med 
en  Lyd,  der  mindede  om  et  Trompetskrald. 
BerlTid.^y,1934.Sønd.6.sp.2.  \\  m.  h.  t.  en 
anden  person(s  næse):  (hjælpe  med  at)  pudse. 
Naar  Ammen  snyder  Barnet,  bør  hun  giøre 
det  mest  varsomt  muligt  er,  for  at  ikke  van- 
skabe dets  l^æse.vAph.BO.88.  talem.:  den 
skal  have  rene  fingre,  som  en  andens  næse 
vil  snyde,  se  III.  ren  2.4.  1.2)  m.  obj.,  der  be- 

50  tegner,  hvad  der  bringes  ud  af  næsen.  Snyd 
ud  hvad  du  har  i  næsen. Moth.S586.  jf.: 
han  skar  Skægget  af  ham  ved  Hagen  og 
snød  hans  ene  Øje  ud  med  Tommelfingeren, 
saa  det  hang  ned  paa  Kinden.  JVJens.(lsl. 
Sagaer. 1.129).  \\  uegl.,  i  talem.  olgn.,  som 
snyde  noget  af  næsen,  ens  næse,  se  I. 
Næse  4.3.  være  en  saa  lig,  ligne  en,  som 
han  var  snydt  ud  af  hans  næse,  se 
I.  Næse  4.3.  man  kan  snyde  ild  af  hans 

60  næse,  se  I.  Ild  7.2.  1.3)  (jf.  u.  snyde-;  sj.) 
part.  snydende  anv.  som  forstærkende  adv. 
snydende  gal.S&B.. 

2)  (udviklet  af  bet.  1,  ;/.  sa.  bet.-udvikling 
af  fr.  moucher,  samt  lat.  emongere,  pudse 


78< 


1239 


snyde 


snyde 


1240 


næsen,  over  for  emunctorium,  lysesaks;  sml. 
II.  snuppe;  nu  især  dial.)  m.  h,  t.  (tændt)  lys, 
især  tællelys:  (med  fingrene  ell.  en  lysesaks) 
"borttage  den  yderste  del  af  tanden,  naar 
denne  bliver  saa  lang,  at  lyset  brænder  daar- 
ligere;  pudse  (tanden,  lyset);  snuppe  (II). 
(undertiden  i  billedl.  anv.).  Moth.S562.  LTid. 
1724.864.  *Han  Lyset  snød  med  Fingrene 
som  iøT.Tode.I.308.  *man  snyder  |  For- 
gjæves  sin  Praas  |  For  Vidskabens  Dyder  | 
At  trylle  i  Ya.SiS.Grundtv.PS.Y267.  *Man 
slukker  Lyset,  naar  for  nær  det  snydes. 
Hrz.D.1.223.  Goldschm.SF.12(se  pudse  sp. 
55^^).  FrGrundtv.LK.179.  man  maatte  ende- 
lig ikke  slukke  Lysene,  naar  de  skulde  snj- 
des.AarbSorø.1913.48.  Feilb.  UfF.  ordspr.: 
snyd  ikke  Lyset  for  nær,  ellers  brænder  Du 
Fingrene.  CBernh.IY261  (jf.   Mau.5885). 

3)  {udviklet  af  bet.  1,  jf.  lign.  anv.  i  sv.,  ty. 
og  holl.  (samt  lat.  emungerej;  maaske  med 
tilknytning  til  udtrykket  tage  ved  næsen 
(se  u.  I.  Næse  lO.oj;  dagl.)  narre;  bedrage; 
tage  ved  næsen.  3.1)  ved  uærlig  handle- 
maade  (list,  svig  olgn.),  spec.  i  handelsfor- 
hold, berøve  en  noget,  der  tilhører  ham,  ell. 
forholde  ham  (den  fulde  værdi  af)  noget,  der 
tilkommer  ham  (er  lovet  ham,  stillet  ham  i 
udsigt,  fx.  ved  køb  ell.  salg),  og  derved  skaffe 
sig  selv  en  uretmæssig  fordel;  bedrage; 
besvige;  ogs.  m.  afsvækket  bet.  ell.  uegl.,  uden 
(tydelig)  forestilling  om  uærlighed:  undlade 
at  opfylde  et  løfte,  at  gøre,  hvad  man  kunde 
have  ventet  sig  af  vedk.,  olgn.  (jf.  bet.  3.3 j. 
Hånd  snyder  sine  bønder  hiBii.Moth.S562. 
♦naar  en  Herre  .  .  os  vor  Løn  ei  vil  betale,  | 
Saa  maae  man  snyde  ham  iblandt. /S/cMCsp. 
IV. 472.  *Gaa  hiem  med  det  (o:  prygl),  du 
blege  Lumpenhund!  |  Og  siig,  at  du  har 
snydt  en  Muselman.  OeM./.i40.  Han  blev 
snydt  paa  Markederne,  kom  tomhændet 
\i]em.Schand.IF.344.  dér  snød  den  Armeni- 
er mig  dogl Drachm.Renæssance.(1894).143. 
„Naar  Skrædderen  syr  en  Hue,  faar  han  Tøj 
til  overs  til  et  Par  Bukser  til  sig  selv"  .  . 
„Det  er  ellers  Møllere  og  Bagere  der  har  Ord 
for  at  snyde.'' AndNx.PE.n.l25.  Hun  fore- 
slog .  .  at  vi  skulde  mødes  i  Menton  —  men 
ved  Du  hvad  —  jeg  tror,  at  vi  snyder  hende! 
Buchh.Su.II.39.  nu  maa  du  ikke  snyde  os 
og  blive  borte  fra  selskabet  j  ||  ^  obs.: 
spille  falsk.  D&E.  Filmen  forklarer,  hvor- 
ledes Svindlere  snyder  i  Kortspil.  Poi.  Vi 
1941.11.sp.2.  II  i  forb.  m.  ord  af  lign.  bet. 
(især  snyde  og  bedrage^.  VSO.  Snydt  og 
bedraget  i  sine  Følelser  gik  J.  videre.  Jesper 
Ew.PF.79.  (de)  følte  sig  snydt  og  narret. 
Pol.^^/d938.5.sp.2.  II  snyde  (en)  for  noget. 
(ogs.  i  billedl.  anv.).  Amber  g.  VSO.  Tante 
er  bleven  snydt  for  alle  sine  Møntsorter. 
Schand.SF.271.  den  Kærlighed  til  Detail'en, 
som  Skovgaard  har  personUg,  men  som  han 
mere  og  mere  snyder  os  for  i  sin  Kunst. 
Wanscher.(Tilsk.l921.I.345).  han  fik  ikke 
fortalt  sin  Historie  færdig.  Det  var  ligesom 


at  lægge  en  Stump  Brød  og  blive  snydt  for 
den  sidste  Bid.  LeckFischer. HM. 69.  det  er 
vist  meget  sjældent,  at  man  fejrer  80  Aar 
og  Guldbryllup  samtidig,  og  maaske  er  det 
heller  ikke  klogt,  at  man  .  .  saaledes  snyder 
sig  selv  for  en  Festdsig.  PoU'>/id940.8.sp.4. 
han  snød  os  for  frokosten  j  ||  (jf.  bet.  3.2^ 
snyde  en  med  noget.  Ludv.  han  snød  mig 
med   det   radioapparat^   han   solgte    mig   I 

10  ikke  være  snydt  (med  noget),  være  vel 
tjent  (med  noget),  den  frakke  er  du  ikke 
snydt  med  j  ||  snyde  paa  kvaliteten, 
vægten  (jf.  u.  Vægt)  olgn.  \\  snyde  sig 
til  noget  ell.  snyde  sig  noget  til,  skaffe 
sig  noget  ved  svig;  tilsvindle  sig.  den  Gaard, 
som  de  har  snydt  sig  til.  Schand.BS. 185. 
Damerne  mente  .  .  at  Drengen  havde  snydt 
sig  sin  Plads  (o:  i  køen)  til. PEBenzon. 
P.209.    Ungt    Ægtepar,   som    snød    sig   til 

20  3500  Kr.,  idømt  Fængsel.  Socialdem.  "/i» 
1940.7. sp.5.  II  snyde  en  noget  af,  (sj.) 
berøve  en  noget  ved  list;  franarre  en  noget. 
VSO.I.108.  snyde  en  noget  fra,  (især  dial.) 
d.  s.  Moth.S562.  VSO.  jeg  .  .  lod  mig  snyde 
min  helligste  Ret  ha..  KMunk.EI. 11.  Feilb. 
UfF.  II  talem.  snyde  en,  saa  vandet 
driver  (ell.  renderj  af  ham,  løber,  ren- 
der ham  (ud)  af  øjnene  olgn.  (delvis  til 
bet.  3.2).  Gadeordb.^  Han  var  tit  blevet  snydt, 

30  saa  Vandet  drev  af  ha,m.JørgenNiels.VU.50. 
Buchh.FD.219.  ved  at  trykke  flere  Eksem- 
plarer, end  Aftalen  var,  og  sælge  dem  for 
egen  Regning,  snød  han  (o:  bogtrykkeren) 
Holberg,  saa  Vandet  drev  ham  ud  af  Øjnene. 
PoU*/d939.11.sp.4.  Feilb.  UfF.  det  er 
lettere  at  snyde  en  skæppe  end  skyde 
en  sneppe,  se  I.  Skæppe  1.8.  3.2)  (jf.  bet. 
3.1^  indgive  (en)  en  falsk  opfattelse  af,  falske 
forestillinger  om  noget;  holde  en  for  nar 

40  gennem  anvendelse  af  list,  løgn  olgn.;  føre 
bag  lyset;  narre.  Skuesp.X.107.  Den  lille 
nydelige  ti  Aars  Baby  .  .  blev  holdt  kunstigt 
nede,  for  at  Mama  kunde  snyde  paa  Alderen. 
Rosenkrantz.E.36.  Man  forstaar  Trangen  hos 
Skuespillere,  der  ikke  maa  ryge  bag  Kulis- 
serne, til  at  snyde  Brandvagten,  gemme  en 
Smøg  i  B.a,Sinden. Pol.''yiil940.6.sp.2.  (i  fod- 
bold:) Naar  en  Mand  snød  to-tre  Modspillere 
og  saa  selv  fik  Bolden  taget  fra  sig.  MRohde. 

50  20AarpaaHoldet.(1931).18.  snyde  en  noget 
paa,  (sj.)  ved  urigtige  forestillinger,  list  olgn. 
prakke  en  noget  paa.  Jeg  (o:  David)  .  . 
bælgede  Vin  i  ham  (o:  Urias)  over  Bordet 
for  at  taage  ham  vidløs  og  narre  ham  hjem 
til  dit  (o:  Batsebas)  Leje  og  snyde  ham 
Skylden  for  mit  Barn  ^a,a,.KMunk.DU .82. 
II  om  utroskab  i  kærlighed  (ell.  kærligheds- 
affærer). Jeg  kan  .  .  forstaa,  at  en  Kone 
snyder  sin  Mand  hvis  hun  elsker  en  anden. 

60  JMagnus.EK.29.  Han  selv  blev  Officer,  og 
en  Hund  efter  Kvinder.  En  skønne  Dag 
stak  han  en  ung  Kvinde  ned.  Hun  havde 
snydt  \ia,m.N Hoff meyer.RomerskeDage.(  1927). 
13.  hun  snød  ham  med  en  styrmand  \  \\  (jf. 


1241 


snyde- 


Snydemcerke 


1242 


bet.  3.b)  om  (skole)elev:  anvende  ureglemen- 
terede metoder  som  at  „kigge"  i  logen  under 
overhøringen,  skrive  en  anden  elevs  opgaver 
af,  medbringe  ulovlige  optegnelser  (til  skriftlig 
eksamen;  jf.  Snydeseddel^  olgn.  Som  Skole- 
discipel er  han  umulig  .  .  (han)  skulker  og 
snyder  uophørligt.  Brandes. F//.38S.  Dren- 
gene .  .  „snød"  paa  den  mest  ugenerte  Maade 
med  Grammatiken  aaben  tinder  Bordet. 
Schand.TF.II.208.  jf.:  forhjælper  den  hele  lo 
Menneskehed  til  at  snyde  ved  at  afskrive 
og  opramse  Resultatet  og  Facitet.  Kierk. 
VI 1. 55.  3.3)  (jf.  bet.  S.i-i)  helt  ell.  delvis  und- 
drage sig  et  arbejde,  en  pligt  ved  list, 
overtrædelse  af  visse  forskrifter  ell.  regler 
olgn.;  ofte  i  forb.  m.  for  ell.  fra.  jeg  har  set 
ham  snyde  fra  en  Dans  med  T.  og  fundere 
ensomt  i  Håven.  PFalkRønne.ByensStedbørn. 
(1920).29.  Saa  kan  S.  ikke  mere  gøre  Om- 
furen  med  (o:  ved  kartoffeloptagning),  hun  20 
snyder  og  skræver  over  paa  Halvvejen  i  den 
anden  Fure.  HansPovls.  HF.  46.  Træskoene 
blev  slidt  op  forholdsvis  hurtigt  (fordi  vi) 
snød  for  at  lade  dem  klannpe.  PoV*/»1940.7. 
sp.S.  jf.  bet.  3.1 :  Mønstrets  Kontur  . .  følger 
den  mest  skraa  Linie  i  Stoffet  og  kun  denne. 
Hvis  De  snyder  paa  dette  Punkt  for  at  spare 
Stof,  vil  Kjolen  bule  i  alle  Sømmene. SyStrik- 
keB.95.  II  om  elev  i  en  skole:  skulke.  Børn, 
der  snyder  af  Skolen.  Nans.JudithsÆgteskab.  30 
(1898). 52.  han  snød  for  gymnastiktimen  j 
II  Folk,  der  snyder  sig  fra  Ansvar  og  For- 
pUgtelser.Poi."/i2i94<?.2.sp.6.  ||  (jf.  bet.  4) 
snyde  sig  til,  ved  kneb  ell.  list  opnaa  en  (for- 
budt, ureglementeret)  fordel,  lettelse  olgn.  (da- 
merne) snyder  sig  .  .  til  at  kigge  i  Slutnings- 
kapitlerne.  Leop.  70.757.  Hun  snød  sig  til  at 
lukke  Øjnene  bag  Hedebobroderiet.  AaDons. 
S.32.  det  er  . .  urigtigt . .  at  snyde  sig  til  Mor- 
genbadet . .  samtidig  med  at  andre  maa  fryse.  40 
Pol."/il940.6.sp.5. 

4)  ved  list,  paa  uærlig  vis  bringe 
nogen  et  sted  hen.  (i  forb.  m.  adv.  ell.  præp.- 
led;  jf.  snylte  2.3).  31  Aar  gammel  staar 
(Herman  Bang)  i  første  Række,  ikke  hum- 
bugsagtig  snydt  derind  af  en  løgnagtig 
KUke.  PARosenb.HermanBang.(1912).78.  jf. 
bet.  3.1:  Bau  var  den  mest  drevne  Heste- 
pranger nær  og  fjern.  Hvor  var  den  jydske 
Handelsmand,  der  kunde  snyde  et  spattet  50 
Bæst  i  haml N Svends. H. 10.  \\  især  refl.:  paa 
uærlig  maade,  ved  anvendelse  af  list,  kneb 
snige  sig  et  sted  hen.  Han  havde  snydt 
sig  paa  Torvet  for  at  se,  hvordan  Gøgler- 
telte blev  Teist.AlbDam.B.76.  Straf  for  at 
have  snydt  sig  over  Grænsen  uden  rigtigt 
Pas.  LdndskovHans.NH.243.  han  snød  sig  ind 
i  balsalen  uden  at  betale  | 

snyde-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.  i  rigsspr. 
snyd-,  se  u.  snyde-fuld,  -vred,  jf.  ogs.  snyd-  eo 
agtig^.  af  III.  snyde  ||  spec.  mærkes  en 
række  (dagl.,  spøg.  ell.  (til  dels)  vulg.)  ssgr., 
i  hvilke  snyde-  har  forstærkende  bet.  (sml. 
snydende  u.  III.  snyde  1.8  samt  Snot-);  af 


saadanne  ssgr.,  der  (oftest)  udtales  med  lige 
stærkt  tryk  paa  begge  leddene,  kan  (foruden 
de  ndf.  anførte)  nævnes:  han  (blev)  s  ny  de - 
arrig  over  saadant  noget  forbandet  Snak. 
Rahb.Tilsk.X.44.  hun  var  .  .  snydegrim. 
PoU*'il921.10.sp.5.  *se,  der  aabner  sig 
en  Dør,  |  Hvoraf  jeg  tit  er  gaaet  ud,  saa 
snyde-mæt.  J  Forchhammer.  To  Komedier  af 
Plautus.(1886).6.  *Systemet  er  jo  snyde- 
nemt. V Barfoed.  Ærbødigst—I  I.  (1921).  138. 
Jeg  er  snydesentimental. rowZnsf.L^. 
152.  -blase,  en.  [III.3.2]  (jf.  -vest;  dame- 
spr.)  damebluse  uden  ærmer,  der  bæres  un- 
der en  udskaaren  kjole  for  at  dække  over 
udskæringen.  BerlTid.**/d937.Aft.4.sp.6.  Sy 
StrikkeB.397.  -drukken,  part.  adj.  (jf.  u. 
snyde-j  d.  s.  s.  -fuld.  KBecker.S.1.19.  -dam, 
adj.  (jf.  u.  snyde-;  sml.  snoske-,  snotdumj 
i  høj  grad  dum;  hestedum.  har  De  været  saa 
snydedum,  at  troe  (osv.).MartiniBrun.Det 
merkværdigeBrev.(1772)  .13.  du  maa  være 
dum!  Rigtig  godt  ^nyåeå\xm.\ Bønnelycke.Lt. 
292.  -fornærmet,  part.  adj.  (jf.  u. 
snyde-j  i  høj  grad  fornærmet;  smækfornærmet. 
han  var  snyde  loxn?exmet.Rosenkrantz.Dei 
tredieSkud.(  1904). 126.  ChrEngelst.(BerlTid. 
"/»1933.Aft.8.sp.5).  -fald,  adj.  (sj.  snyd-. 
Ing.EF.WII.(1850).161).  (jf.  u.  snyde-; 
sml.  -drukken  samt  snot-,  snudefuld.  Fuld 
snude  og  have  snuden  fuld  olgn.  (u.  Snude 
2.2^^  i  høj  grad  beruset;  kanonfuld;  plakat- 
fuld, (jeg  har)  drukket  dem  alle  tre  snyde- 
fulde. De  sove  som  Stene.  Ing.KE.1. 29.  han 
(kunde)  ikke  engang  .  .  gjøre  en  Tur  til 
Kjøbmanden  uden  at  drikke  sig  snydefuld. 
JakKnu.A.266.  Rørd.SF.209.  -held,  et. 
(til  -heldig;  sj.)  overordentligt  held;  „svine- 
held", der  er  noget  uudsigelig  forfriskende 
ved  en  Begravelse  .  .  Man  får  en  levende 
Fornemmelse  af,  at  det  er  et  rent  Snydeheld, 
at  man  overhovedet  er  til.  Hebo.MD.137. 
-heldig,  adj.  (jf.  u.  snyde-;  sml.  -held^ 
t  høj  grad  heldig;  svineheldig.  SMich.HB.88. 
Bregend.HH.1.57.  -horn,  et.  [III.l.i]  (jf. 
Snothorn;  vulg.)  d.  s.  s.  -skaft.  KayLarsen. 
Glimt.(1904).71.  -klad,  en.  [III.l.i]  (jf. 
Snot-,  Snudeklud;  dial.  ell.  gldgs.)  lomme- 
tørklæde. Esp.317.  Bl&T.  -klæde,  et. 
[III.l.i]  (dial.  ell.  gldgs.)  d.  s.  DdH.  Feilb. 
-kontakt,  en.  [III.3]  (jf.  -prop;  talespr.) 
(et  if.  gældende  regler  ulovligt)  mellemstyk!^ 
til  anbringelse  i  en  stikkontakt  for  derved  at 
muliggøre  samtidig  tilslutning  af  to  ell.  flere 
stikpropper  med  dertil  forbundne  brugsgen- 
stande. BerlKonv.XXIY462.  -lomme,  en. 
[III.3.2I  (haandarb.)  udsyning  paa  kjole 
olgn.,  der  ser  ud  som  en  lomme;  forloren 
lomme,  de  hellange  Frakker  (har)  dekorative 
Snydelommer  paa  Biystet.Cit.l933.(OrdbS.). 
-maal,  et.  [III.3.i]  (sport.)  i  fodbold  olgn. 
spil:  maal  (I.I.2),  som  er  opnaaet  ved  (for- 
sætlig ell.  uforsætlig)  omgaaelse  af  spillets 
regler  ell.  paa  anden,  ikke  helt  regulær  maade. 
OrdbS.  -mærke,  et.  [III.3.1-2]  (jf.  -tegn; 


1243 


Snydenstrnp 


Snydevest 


1244 


talespr.)  mærke,  kendetegn,  som  i  uærlig  hen- 
sigt er  anbragt  paa  noget;  fx.  paa  spillekort: 
Bl&T. 

Snydenstrap,  propr.  [•snyJ6(e)n|Sclro6] 
i  PAHeib.^s  skuespil  „De  Venner  og  V anner" 
(1791)  navn  paa  en  person,  der  snyder  andre 
(se  PAHeib.US.410);  ogs.  (sj.  i  rigsspr.)  i 
videre  (appellativisk)  anv.:  bedrager;  sny- 
der. D&H.  Feilb. 

Snyde-prop,  en.  [III.3]  (jf.  -kon- 
takt; talespr.)  (et  if.  gældende  regler  ulovligt) 
mellemstykke  til  anbringelse  (fastskruning)  i 
en  elektrisk  pæres  fatning  for  derved  at  mulig- 
gøre tilslutning  af  en  ell.  flere  stikpropper  (med 
dertil  forbundne  brugsgenstande)  samtidig  med 
tilslutning  af  pæren. 

Snyder,  en.  ['sny&ar]  man  siger,  enddg 
paa  Kjøbenhåvnsk  .  .  snyder.  Høysg.AG.140 
(jf.  skrivemaaden  Snydder.  KomGrønneg.I. 
247).  (vulg.  Snydert.  ['sny^Sard!,  'sny5'ar<i] 
flt.  -er.  PoUyd941.3.sp.4.  —  (f)  Snydere. 
Holb.Kandst.Yl.  Ew.(1914).II.127).  flt.  -e. 
{ænyd.  d.  s.;  afl.  af  III.  snyde; ;/.  snyder(i)sk) 
I)  person,  der  snyder.  I.l)  f  tH  IH-  snyde  1: 
„den,  som  altid  er  skiden  om  næsen."  Moth. 
S586.  1.2)  (jf.  Lampe-,  Lysesnyder;  nu  næppe 
br.)  til  III.  snyde  2:  person,  hvis  beskæftigelse 
det  var  at  pudse,  snyde  lysene  (fx.  i  et  teater). 
Moth.S586.  *Fortreffelige  Lys,  som  ingen 
Snyder  kræ\eT.Zetlitz.Poes.83.  Krist.JyA. 
Till.4Afd.49.  1.3)  (jf.  Skattesnyder;  dagl.) 
til  III.  snyde  3-4:  person,  der  snyder,  narrer, 
bedrager  (en  anden,  andre).  Seer  I  vel  til  den 
Snydere  (o:  som  ikke  giver  drikkepenge);  du 
skal  nok  see,  at  Bormester  staar  paa  Pinde 
for  dig. Holb.Kandst.Yl.  *du  gamle,  blege 
Snyder  (o:  en  jøde). Oehl.1. 139.  ved  at  betale 
„Præsten",  altsaa  den  største  Snyder,  til- 
snyder (man)  sig,  at  dette  er  Christendom. 
Kierk.XIV.199.  det  var  ligegyldigt,  hvordan 
man  tjente  (pengene);  for  igrunden  var  alle 
Folk  lige  store  Snydere.  Drachm.KK.127 . 
saadan  en  Snyder,  saadan  en  Usling  har  jeg 
stolet  ^didi\Rørd.8.230.  2)  {jf.  III.  snyde  1 
samt  Snude  2,  Snuser  2 ;  sml.  nt.  snxiter,  lille 
næse,  mund  (Mensing.Wb.IV674);  sj.)  om 
næsen  hos  mennesket;  jf.  tage  ved  næsen  (u. 
I.  Næse  10.9/*  *han  vil  os  snyde  |  Og  os  rigtig 
ved  Snyderen  ts^'e. FolketsNisse.^y»1861.12. 
S&B.  3)  {maaske  udviklet  af  bet.  2  (jf.  en 
lign.  udvikling  ved  Næse,  Snude^,  vel  paa- 
virket af  1.  Snyde  2;  talespr.,  nu  1.  br.) 
irettesættelse;  røffel;  næse.  (især  i  forb. 
faa  en  snyde rj.  (kokken)  fik  forleden  Dag 
en  Snyder,  fordi  han  bragte  os  en  Dyresteg 
ind  paa  et  koldt  F&d.RudBay.EP.II.S.  Han 
blev  anklaget  for  Superintendenten;  fik  en 
slem  SnydeT.Blich.NL.VII.355.  Ploug.1.44. 
♦Næstkommanderende  fik  en  Rivaf,  |  som 
han  videre  gav.  |  Oppe  paa  Skansen  gik 
Snyderen  rundt.  Drachm.STL.89.  Den  eneste 
Snyder,  jeg  har  faaet  af  Kongen  ..  fik  jeg 
(i  1884).  FHegermann-Lindencrone.  MineEr- 
indringer.(1936).84.  UfF. 


Snyder-,  i  ssgr.  især  (dagl.)  af  Snyder 
1.3.  -agrtig,  adj.  (jf.  snydagtig;  1.  br.). 
Moth.S586.  VSO.  D&H. 

Snyderi,  et.  flt.  -er.  vbs.  til  III.  snyde; 
især  (jf.  Skattesnyderi;  dagl.)  til  III.  snyde 
3(i):  det  seer  ud  som  et  halvt  Snyderie, 
naar  jeg  skiller  dig  ved  fire  Skilling.  £m). 
(1914). IV.  346.  Var  det  dette  Christendom- 
men vilde:  Redelighed  og  Ærlighed,  Snyde- 

10  riet  bort  —  Forandringen,  som  bevirkedes 
er  denne:  Snyderiet  blev  aldeles  som  i 
Hedenskabet.  Kierk.XlV.198.  En  Kronik  om 
Skægpest  hos  Myrepindsvinet  og  ikke  saa 
meget  som  en  skaldet  Anekdote  .  .  Sikke 
noget  Snyderi!  Ikke  Tale  om,  at  han  vilde 
holde  det  Blad  \dångere.AarbRadio.l926.49. 
snyder(i)sk,  adj.  ['sny88r(i)sgf]  (afl.  af 
III.  snyde  (3)  og  Snyder  (I.3)  (efter  bedrage- 
risk olgn.);  sj.)  uærlig;  bedragerisk.  Vist 

20  og  sandt  er  det,  at  Berlinerne  forekomme  mig 
som  et  brutalt  Folk,  og  snyderske.  J?osenA:. 
ES.1.139.  Det  være  langt  fra  mig  at  lære 
mine  drenge  .  .  om  en  gud  i  en  forvorpen, 
blodtørstig  og  snyderisk  jødes  skikkelse. 
Svedstrup.EG.il. 202. 

Snyder-tamp,  en.  (vulg.)  som  for- 
stærket betegnelse  for  en  snyder  (jf.  Snyde- 
tamp^, den  Snyddertamp!  Wied.  Silhuetter. 
(1891).13.  EChristians.0.1.115. 

30  Snyd  e-seddel,  en.  [III.3.2]  (skol.) 
lille  seddel  med  notater,  som  anbringes  inde  i 
bøger,  hemmeligt  medtages  ved  skriftlig  eks- 
amen olgn.,  saa  at  man  derved  kan  skaffe  sig 
oplysninger  paa  irregulær  vis.  FDreier.FrF. 
10.  KLars.SF.170.  -skaft,  et.  [III.l.i]  (jf. 
1.  Skaft  5.1;  sml.  -horn  og  Snot-,  Snude- 
skaft; jarg.  ell.  dial.)  nedsæt,  ell.  spøg.  be- 
tegnelse for  et  menneskes  næse;  især  om  en 
stor  næse.  Moth.S586.  *de  kan  kjende  |  Jer 

40  paa  Eders  Snydeskaft,  |  For,  ved  Eders 
Næse-Ende  |  Hænger  steds  en  Draabe  Saft. 
H Mikkels. D. 109.  (han  kom)  ind  med  en 
Jernstang,  der  var  gloende  i  den  ene  En- 
de .  .  „Nu  skal  jeg  varme  dit  Snydeskaft" 
raabte  han  fnysende  af  \rede.  Blich.(1920). 
XX.122.  Næsen  (er)  meget  fremtræden- 
de, et  svært  Snydeskaft  med  store  Næse- 
bor. SSchultz.CAJensen.I.(1932).198.  Feilb. 
Kværnd.  UfF.  ||  om  dyrs  snude,  jæ  er  sgu 

50  liegla,  bare  Krikkerne  faar  Snydeskafterne  i 
Vand  (o:  bliver  vandede). KBecker.VVII.147. 
-snydet,  adj.  se  -snudet. 
Snyde-tamp,  en.  [III.3-4]  (vulg.) 
snyder;  snydertamp,  den  største  Falskspiller 
i  Europa,  den  snedigste  Snydetamp.  BeriTid. 
^'■/il934.Aft.4.sp.5.  JohanneKoreh.Lindegaar- 
den.(  1939). 118.  -tegn,  et.  [III.3.1-2]  (tale- 
spr.) d.  s.  s.  -mærke,  i  de  græske  og  latinske 
Bøger  blev  der  indskrevet  Snydetegn,  efter 

60  et  højst  kompliceret  System.  KLars.SF.170. 
-tørklæde,  et.  [III.l.i]  (dial.)  d.  s.  s. 
-klud,  -klæde.  Esp.317.  -vest,  en.  [III.3.2] 
(jf.  -bluse;  især  dame-spr.)  et  af  damer  an- 
vendt, om  en  vest  mindende  klædningsstykke 


1246 


snydeviftis 


snylte 


1246 


uden  ærmer  og  rygstykke;  ogs.  om  snydebluse. 
Pol.y»1937.5.sp.6.  -vi8:tie,  adj.  (jf.  u. 
snyde-;  sml.  snotvigtig^  i  høj  grad  vigtig; 
storsnudet,  han  er  snydevigtig.GJerg.Leif. 
(1920).54.  -Torn,  adj.  [III.3]  (1.  hr.)  som 
er  (meget)  tilbøjelig  til  at  snyde.  Snydevorne 
Passagerer  hitter  paa  de  snedigste  Ting. 
DagNyh.*/»1921.5.sp.2.  -vred,  adj.  (sj. 
snyd-.  HHans.PD.105.  Bagges.Ep.283).  (jf. 
u.  snyde- ;  nu  især  dial.)  i  høj  grad  vred;  smæk- 
vred. *band  hver  Lykkens  Katte-Skramme,  | 
Og  bliv  paa  Skiebnens  Nykker  snydevreed. 
TBruun.1.223.  *du  er  jo  snydevred,  |  du  græ- 
der jo  af  Angst  og  Arrighed.  Grundiv.PS. IV 
377.  AnionBerntsen.Megstur.(1925).44.  Feilb. 
snyd-fald,  adj.  se  snyde-fuld. 

Snyds,  en.  (jf.  ty.  dial.  schniiss(e),  snu- 
de (nht.  schnauze,  se  Snudej;  ;'/.  Snøvs  2; 
dialJ)  d.  s.  s.  Snut  3.2.  (mølleren)  tager  en 
Tønde  Rug  i  Favn,  som  kunde  det  være 
en  Kvinde,  løfter  hende  og  løser  op  for 
Snydsen  af  hende.  JV Jens. My.III. 147. 

snyd-vred,  adj.  se  snydevred. 

snyfte,  t-.  se  snøfte. 

snyg,  adj.  se  snøg. 

snykke,  r.  ['snøga]  (ogs.  skrevet  snøkke. 
MDL.531.  Feilb.III.447.  se  ogs.  ndf.  — 
snukke.  se  ndf.  og  jf.  Feilb.III.447).  -ede 
eU.  -te  (jf.  smst.).  (jf.  ænyd.  (vbs.)  snukken, 
graad,  sv.  dial.  snukka,  snøfte,  græde,  no. 
dial.  snukka,  nt.  (og  østfris.)  snukken,  sniik- 
ken  (mnt.  snuckenj,  ;/.  oldn.  snykr,  stank; 
besl.  m.  III.  snue;  dial.)  I)  trække  vejret 
stærkt  og  lydeligt  gennem  næsen,  spec:  for 
ved  lugtesansen  at  opspore  noget;  snuse  (1). 
snøkke  i  'S æsen.  MDL.531.  Feilb.III.447. 
II  (jf.  bet.  2)  i  forb.  snykke  op.  Lyden 
kunde  ligne  .  .  efter  een,  der  har  Snue  og 
gaar   og  snøkker  lidt   op.JakKnu.ML.296. 

I  Dag  (o:  eksamensdagen)  havde  (skolebør- 
nene) Lommetørklæder  med,  der  hele  Tiden 
laa  sammenfoldede  og  fiade  som  Sangbøger 
i  Lommen,  saa  man  maatte  snykke  ivngt 
op  af  Spænding  og  YoT&arstoTkølelse.N Jep- 
pesen.HT. 45.  II  overf.:  liste  om  og  spejde, 
,.snuse"  efter  noget,  gaa  og  snykke  omkring. 
Feilb.III.447.  2)  faa  (noget)  op  i  næsen  ell. 
snuden  ved  at  snykke  (1);  snuse.  *Engang 
en  Flue-Skare  foer  |  Om  Honning-Slik  at 
snukke  |  Hen  i  et  Spise-Kammer,  hvor  |  var 
vældt    en    Honning- Krukke.  LTid.i  725.224. 

II  spec.  m.  h.  t.  tobak:  snuse  op.  ♦de  Snus- 
tobak kan  snykke.  HMikkels.D.106.  MDL. 
Feilb.III.447.  \\  overf.:  (hemmeligt)  skaffe 
sig  noget  at  vide;  opsnuse.  UfF. 

SWkjlt-agtigj  adj.  se  snylteagtig. 

snylte,  f.  ['snylda]  Høysg.Anh.22.  -ede. 
vbs.  jf.  SnylterL  (ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.: 
snuse),  SV.  snylta  (dial.  snultaj,  jf.  no. 
snyltra,  snultra;  afl.  af  et  verbum,  der  fore- 
ligger i  SV.  dial.  snoUa,  snøvle,  no.  snulla, 
hoU.  dial.  snollen,  snuse,  hiy.  dial.  schnullen, 
die  m.  m.;  besl.  m.  III.  snue  og  m.  grundbet.: 
snuse;  jf.  snyltisk) 


1)  (nu  kun  dial.)  trække  vejret  stærkt 
og  lydeligt  gennem  næsen,  spec:  for  ved 
lugtesansen  at  opspore  noget;  snuse.  I.l)  i 
egl.  bet.;  fx.  om  hunde.  Moth.S555.  lJ>)  (jf. 
bet.  2)  i  videre  anv.,  om  person:  paa  en  listig, 
fordækt  maade  gaa  omkring  og  spejde,  søge 
efter  noget  (som  egl.  ikke  tilkommer  eU.  ved- 
kommer ham);  snuse  efter.  MDL.  Feilb. 
jf.:  (han  var)  godt  skudt  i  dig!  Han  kom 

10  snyltende  ud,  da  vi  stod  og  tog  Overtøj  paa. 
Du  skulde  bare  have  set,  hvor  langt  han  saa 
efter  dig,  da  vi  ^k.AAndreasen.Numreblandt 
de  mange. (1932). 119.  jf.  bet.  2.i:  Han  snylter 
omkring,  hvor  han  seer  en  Skorsteen  ryge. 
VSO. 

2)  (udviklet  ved  spec.  anv.  af  bet.  \.2) 
skaffe  sig  fordele  paa  andres  bekostning. 
2.1)  (jf.  smarotse;  nu  især  foræld.,  jf.  dog 
Feilb.)  indfinde  sig  (ofte)   som  ubuden 

20  gæst  hos  nogen,  paanøde  nogen  sit  sel- 
skab for  (især:  ved  overdreven  smiger,  slesk 
optræden  olgn.  at  opruia)  at  blive  beværtet 
(især:  bespist)  af  vedk.  Moth.S555.  (jeg)  spii- 
sede  hos  Vice  Admiralen,  saasom  enhver  af 
trang  og  hunger  gick  om  og  snyltede,  dend 
hos  een,  dend  hos  en  &nden.  JJuel.290.  *For 
naar  man  ej  Uder  at  snylte  |  og  dog  har  sin 
Middagsmad  kjær,  |  saa  ta'r  man  for  sex 
Skilling  her  |  sin  Grisesylte.  ITos^r.G.iT.  jf.  bet. 

30  1.2:  *(han)  om  sit  dagUgt  Brød  i  hvert  et  Kø- 
cken  snylter.  TFor»i.5a/.5.  ||  snylte  sig 
et  maaltid  til  olgn.  Gram.Nucleus.1157.  Jeg 
havde  aldrig  Roe  for  (vennernes)  Besøgeiser, 
de  snyltede  sig  et  Maaltid  til  efter  et  andet 
hos  mig.  Luxd.F S. 41.  VSO.  2.2)  i  videre  anv.: 
paa  en  uhæderlig  ell.  irregulær  maade, 
iseer:  uden  selv  at  yde  noget  til  gengæld,  leve 
paa  andres  (en  persons,  en  institutions  ell. 
samfundets)    bekostning    ell.    skaffe    sig 

M  andre  (økonomiske)  fordele;  ofte  i  forb. 
snylte  paa.  *jeg  bebrejded  mig,  at  her  jeg 
snylted,  |  hvor  der  var  Smalhans  nok  for- 
uden rmg.Drachm.1001N.82.  alle  Ledig- 
gængere og  Luksustilværelser,  der  snylter 
paa  Samfundslivet.  FFed.Bfi.37i.  han  havde 
snyltet  nok  paa  hendes  Fattigdom  og  gode 
Sind.AndNx.PE.II.249.  Tror  du,  jeg  vilde 
snylte  paa  Arbejderne  (o:  ved  at  spekulere 
paa  børsen)? LindskovHans.NH. 201.  biUedl.: 

50  Badstuerne  var  udartede  til  at  blive  Centra 
for  en  meget  blandet  Næring,  der  snyltede 
paa  den  anstændige  B&di\iag.  EEMers.Folke- 
syphilisiDanmark.(1919).13.  Den  faatallige 
Gruppe  Personer  i  Danmark,  der  benævner 
sig  Nationalsocialister  .  .  snylter  nærmest 
paa  NationalsociaUsteme  i  Tyskland.  AFn'w. 
(Tilsk.l939.n.l75).  \\  (jf.  u.  bet.  2.i ;  nu  1. 
br.)  i  forb.  snylte  sig  noget  til.  Jeg  har 
altiid  holt  (julestuer)  for  een  uskyldig  forly- 

60  stelse  som  Folk  giorde  sig  .  .  de  gamle  for  at 
røre  deres  stive  Been,  og  de  unge  for  at  snylte 
sig  nogle  Kys  tH.JRPaulli.JM. 37.  »kongeligt 
du  skal  dig  more  |  I  dette  Corsus,  du  dig  snyl- 
ter til.Heib.Poet.XI.29.  2J)  (nu  1.  br.)  refl.: 


1247 


snylte- 


iSnyltehveps 


1248 


(uhuden)  trænge  sig  ind  ell.  skaffe  sig  ind- 
pas et  sted  for  paa  uhæderlig  ell.  upassende 
maade  at  opnaa  bespisning,  traktement  ell.  an- 
dre fordele,  (vist  kun  i  forb.  m.  adv.)  Amberg. 
snylte  sig  frem  o:  finde  sit  Ophold  som 
Snyltegiest.  y»SO.  De  to  unge  Fodvandrere 
omgikkes  lønlig  med  skumle  Planer  om  .  . 
at  snylte  sig  fast  i  Gaarden  for  Natten. 
ZakNiels.GVlO.  Han  tænkte  paa  Svogeren, 
Prokuratoren,  mon  han  nu  ikke  satte  alt 
ind  paa  at  faa  snyltet  sig  fast  og  lave  For- 
retning? KarlChristensen.Mand.(1909).189.  \\ 
især  (jf.  indsnyltej  i  forb.  snylte  sig  ind. 
Moth.S555.  snylte  sig  ind  i  et  Huus,  i  et 
Selskab,  ilf O.  Den  uforskammede,  uopdragne 
Person!  —  snylte  sig  ind  paa  et  Ball Fr 
Holst.Revuen.(1880).68.  Mange  (emigranter) 
snylter  sig  ind  ved  Hoffet  og  i  adelige  Kredse. 
VVed.(DagNyh.'"/i2l926.9.sp.5).  ofte  billedl: 
Kun  hvert  fjerde  Aar  havde  jeg  min  egen 
Fødselsdag  (o:  den  29.  februar),  ellers  maatte 
jeg  tage  tiltakke  med  at  snylte  mig  ind  paa 
min  ældste  Broders  —  han  var  nemhg  født 
den  1ste  'M.diTts.Bøgh.JT.8.  halvhedenske 
Forestillinger,  der  lidt  efter  lidt  snyltede  sig 
ind  i  (kristendommen). GBang.EK.1. 114. 

3)  (jf.  bet.  2.1;  især  fagl.  (bot.  ell.  zool.)) 
om  dyr  ell.  plante:  opholde  sig  paa  ell.  i 
andre  dyr  ell.  planter  og  helt  ell.  delvis 
leve  paa  bekostning  af  disse;  ogs.  om 
dyr  ell.  planter,  som  lever  paa  andre  dyr  ell. 
planter  uden  at  faa  deres  næring  fra  disse, 
ell.  om  dyr,  som  opholder  sig  i  et  andet  dyrs 
rede  (bo)  og  lever  af  de  der  værende  forraad; 
undertiden  om  raadplanter.  *hvo  af  disse 
Fugle,  I  Der  snylter  i  den  andens  Fad. 
Wadsk.Brudev.IX.BP.  *Den  trællende  Stats- 
bie  skal  .  .  tænke:  |  Jeg  samler  ei  længer  til 
snyltende  Vandbie.  TrojeL//.22S.  hiin  snyl- 
tende Plante,  der  sniger  sig  langs  Jorden. 
Kierk.ChristlT.II.il.  De  Rundorme,  der 
snylter  i  Vl&ntei.  SRostr.LS.8.  (en)  Slægt, 
hvis  Frugtlegemer  .  .  snylter  paa  Skørhatte 
og  Mælkehatte.  Rostr.  Flora.  11.^(1926) .  268. 
billedl.:  Bertrands  Kunst  beror  paa,  at 
ethvert  fyldende  eller  snyltende  Ord  er  ban- 
lyst  af  hans  Stil.  Brandes. VI. 327.  Her  på 
udkanten  af  de  gamle  heltesagn  kan  æventyr- 
digtningen  frodig  snylte.AOlr.DH.il. 296.  || 
(sj.)  om  planteskud:  vokse  frem  som  vild- 
skud og  derfor  uden  at  være  til  nogen  nytte 
tære  paa  moderplantens  kraft;  se  Snylte- 
kvist,  -skud.  jf.  (billedl.):  om  Mangen  end 
trodser  paa  sin  Sorgløshed,  mon  derfor  ogsaa 
Den  blev  visere,  hvis  Liv  vildt  snylter  hen  i 
Sideskud,  fordi  han  ikke  blev  bunden  1 
Kierk.YWl. 

snylte-,  i  ssgr.  (nu  næppe  br.  i  rigsspr. 
snylt-,  se  u.  snylteagtig.  jf.  Feilb.).  især  af 
snylte  3.  -agtig,  adj.  [2]  (nu  næppe  br. 
snylt-,  jf.  VSO.).  {ænyd.  snyltactig;  nu  sj.) 
som  ligner,  minder  om  snylteri;  ogs.:  som 
karakteriserer  ell.  røber  en  snyltegæst.  MO. 
Saaby.''  -bi,  en.  (jf.  -humle,  -hveps,  -insekt; 


zool.)  om  visse  enlige  bier,  som  lægger  deres 
æg  i  andre  biers  forraad,  paa  hvis  bekostning 
larverne  derefter  lever.  NordConvLex.V.225. 
Boas.Zool.*360.  -bogstav,  et.  [2(3)]  (jf. 
-lyd,  -vokal;  sprogv.,  sj.)  især  m.  h.  t.  ældre 
retskrivning:  bogstav,  som  vilkaarligt  medtages 
ell.  udelades,  da  den  af  bogstavet  betegnede 
lyd  ikke  udtales;  stumt  bogstav.  Sal.^XX.49. 
-dyr,  et.  (zool.)  snyltende  dyr;  snylter  (2); 

10  parasit.  Hælleflynderen  (er)  et  Bytte  for 
ikke  faa  811yltedy1.Kr0yer.il. 404.  Panum. 
548.  II  overf.,  om  person.  *hine  væmmelige 
Snyltedyr,  |  Der  alle  Vegne  følge  Magtens 
Spor,  I  SpytsUkkende  og  krybende  for 
Gunst.  PalM. VI. 47.  ligner  det  noget,  at  en 
hæderlig  Købmands  Søn  .  .  lever  som 
Snyltedyr  ved  Hofferne  og  skriver  Vers  og 
Krøniker?  yFed.J5B.207.  -flue,  en.  (zool.) 
flue,  hvis  larver  snylter  i  andre  dyr;  undertiden 

20  spec.  om  dyr  af  slægten  Tachina.  NordConv 
Lex.V.326.  Boas.Zool.*365.  -fngl,  en.  (jf. 
snylte  2.i ;  sml.  -glente ;  sj.).  Graaspurven  .  . 
er  en  Snyltefugl,  som  for  en  stor  Deel  kom- 
mer for  at  plyndre  vore  Lader,  Kornlofter 
og  Haver.  Cuvier.Dyrhist.1.227.  -glente, 
en.  (jf.  -ingl)  \.  den  afrikanske  glente  Milvus 
ægyptius,  der  navnlig  lever  af  al  slags  affald 
(fx.  rester  efter  gribbes  maaltider).  Brehm. 
FL.43.  SaVIX.791.  -gæring,  en.  (fagl.) 

30  gæring  fremkaldt  af  snyltere.  Bl&T.  -gænt, 
en.  {ænyd.  d.  s.  (i  bet.  1))  I)  [2.i]  person, 
der  uden  at  være  indbudt  (hyppigt)  indfinder 
sig  som  gæst  i  et  hus,  med  det  formaal  at 
blive  budt  paa  et  maaltid  mad;  spec.  (hist.) 
om  forhold  i  den  græske  og  romerske  oldtid: 
person,  der  uden  af  være  indbudt  (til  et  gæste- 
bud) bragtes  med  af  en  indbudt  gæst  ell.  kom 
af  egen  drift  for  at  blive  bespist,  og  som  for 
et  maaltid  lod  sig  bruge  til  hvad  som  helst, 

40  underholdt  gæsterne  olgn.;  parasit  (1);  skygge 
( 1.7.3).  (ofte  forekommende  figur  i  den  græske 
og  romerske  komedie);  ogs.  (jf.  snylte  2.2) 
i  videre  anv.,  om  person,  der  lever  højt  paa  en 
andens  bekostning.  *vi,  som  Snyltegiesten  giør, 
I  Os  trygle  til  et  Gilde.  Reenb.1. 131.  Vil  nogen 
viide  min  Hanteering,  da  er  jeg  en  Snylte- 
giest  til  Tieneste. Holb.Tyb.1 .1.  *mange  Snyl- 
tegieste  |  Godt  Maaltid  Mad  hos  ham  tog 
ind.Wess.161.  Snyltegjæster,  der  ville  leve 

50  højt,  uden  at  arbejde  .  .  omgive  Kongerne 
og  misbruge  deres  Godhed.Lehm.il 1. 126. 
Maaske  ønskede  man  .  .  ikke  hendes  Nær- 
værelse, og  Snyltegæst  vilde  hun  paa  ingen 
Maade  yddie.CESim.22.  2)  (zool.)  f  snylte- 
krabbe.  vAph.Nath.IV.454.  -hat,  en.  2( 
paddehatten  Nyctalis,  hvis  frugtlegemer  snyl- 
ter paa  andre  svampe.  Rostr.Flora.il. ^(1925). 
268.  -humle,  en.  (jf.  -bi  ofl.;  zool.)  om 
visse  humlebier,  der  lægger  deres  æg  i  andre 

60  humlebiers  forraad,  hvoraf  larverne  derefter 
lever.  Brehm.Krybd.539.  Bergs.MS.UI.418. 
-hveps,  en.  (jf.  -bi  ofl.;  zool.)  insekt  af  de 
(især:  i  andre  insekters  larver)  snyltende 
hvepsefamilier;  spec.  om  familien  Ichneumo- 


1249 


Snylteinsekt 


Snnbel 


1260 


nidæ  (ægte  snyltehvepse).  NordConvLex.Y 
326.  BøvP.1. 205.439.587.  -insekt,  et.  (jf. 
-bi,  -humle,  -hveps;  zool.)  insekt,  der  lever 
som  snylter.  Lopper  ,  .  ere  Snylteinsekter. 
Cuvier.Dyrhist.il. 301.  -krabbe,  en.  (jf. 
-gæst  2,  -krebs ;  zool.,  nu  næppe  hr.)  navn  paa 
forsk,  krebsdyr,  der  lever  som  snyltere;  især 
om  eremitkrebs  (Pagurus).  vAph.Nath.IV.454. 
Nemnieh.1.793.    VSO.    MO.    -krebs,    en. 


snylter  inden  i  en  Snylters  Snylter,  som 
selv  snylter  inden  i  en  Sommerfuglelarve. 
Frem.DN.678.  Boas.Zool.*134.  3)  (jf.  Rod- 
snylter 2  samt  Halv-,  Helsnylter;  bot.)  tH 
snylte  3:  snylteplante.  ♦Trivsel  og  Væxt  har 
og  Tidslerne  havt;  |  ogsaa  for  Snylterne 
Lyset  har  Kraft,  |  Skovmulden  Leie.  Rich. 
III.74.  Warm.Bot.364.370. 
Snylteri,  et.  flt^  -er.  (1.  br.)  vbs.  iH 


(zool.)   betegnelse  for  forskellige  (især:   paa  lo  snylte.  Moth.S555.  JBaden.OrtO.  MO 


fiskenes  hud  og  gæller)  snyltende  krebsdyr  (fx. 
om  visse  rankefødder  og  rodkrebs).  Kreyer.II. 
404.  II  om  eremitkrebs  (jf.  -krabbe^.  Kielsen. 
NB.182.  Levin.  \\  om  sandkrabbe  (2),  Hyas. 
Feilb.  -kvist,  en.  (jf.  snylte  3  slutn.;  gart., 
nu  næppe  br.)  d.  s.  s.  -skud.  Amberg.  -liv, 
et.  det  at  leve  som  snylter;  især  (fagl.)  tH 
snylte  3 :  deres  Larver  leve  et  Slags  Snylteliv. 
NoTdConvUx.V.325.  LandbO.IY308.  -lyd, 
en.  [2.8]  (jf.  -bogstav,  -vokal;  sprogv.,  1.  br.)  20  rod),  der  snylter  paa  visse  træer  (fx.  bøg  og 


ISnylte-rod,  en.  I)  (bot.)  (særlig  ud- 
formet) rod,  som  fra  en  snylteplante  trænger 
ind  i  værtplantens  væv.  Warm.Bot.30.  Sal.* 
XXI. 852.  billedl:  vi  trængte  til  .  .  at  faa 
alt  det  fjernet,  der  kun  hænger  fast  med 
gamle  Skikkes  og  tomme  Vaners  Snylte- 
TøådeT.ZakNiels.GV123.  2)  ^  plante  af  slæg- 
ten Monotropa  L.  (af  vintergrønfamilien); 
især  om  M.  hypopitys  L.  (almindelig  snylte- 


lyd,  der  er  opstaaet  (indskudt)  inde  i  et  ord 
mellem  to  andre  lyd;  spec.  om  lyd,  der  er  en 
mindre  fast  del  af  ordets  lydmasse  (saaledes  at 
den  ikke  udtales  altid).  SvGrundtv.lOl.  I 
„børn"  er  der  en  svag  e-lyd,  som  dog  ikke 
skrives,  denne  lyd  er  en  snylteljd.  HjælpeO. 
EJessen.(TfF.3R.XII.112).  -orm,  en.  (zool.) 
orm  ell.  ormelignende  dyr,  der  lever  som  snyl- 
ter.    Skrivter  af  Naturhistorie-Selskabet.  III,  2. 


fyr)  ell.  lever  som  raadplante.  Viborg.Pl. 
(1793).83.  Lange.Flora.430.  Rostr.Flora.I.^* 
(1925). 308.  -skad,  et.  (jf.  -kvist  samt 
snylte  3  slutn.;  gart.,  sj.)  langt,  løstbygget 
skud  paa  et  træ,  som  sidder  paa  et  sted,  hvor 
det  normalt  ikke  skulde  udvikles,  og  som 
tager  kraften  fra  træet;  vandskiid.  *(kniven) 
skærer  bort  de  vilde  Snylteskud.  Bo^ges.iJF 
VII.22.  S&B.  -svamp,  en.  (bot.)  svamp, 


(1794).5.  Krøyer.III.995.  disse  Snylteorme  30  der  snylter  paa  andre  levende  væsener.  Olufs. 


(0:  trikiner)  kom  fra  Svinekød.  Danne&rog 
*'/i<,1906.1.sp.6.  -plante,  en.  (jf.  -vækst; 
bot.)  snyltende  plante.  Moth.S555.  vAph. 
Nath.VI.333.  Træet  er  sygt,  naar  Snylte- 
planterne trives  for  •vel.Rahb.Fort.il. 64. 
(han)  rykkede  en  Snylteplante  op,  som 
havde  snoet  sig  om  den  Rosenbusk,  han  stod 
Yed.Ing.PO.1.55.  Lange  Trævler  af  Snylte- 
planter   (Etlar.DV194:     SlyngplanterJ     og 


hvidt  Mos  skjulte  Barkens  oprindelige  Farve.  40  d. 


Oec.VlII.264.  MøllH.V323.  Suenson.B.II. 
75.  billedl.:  Samfundets  værste  Snyltesvam- 
pe, Smugbeværtninger.  Pol.  Vu  1925. 7.  sp.  2. 
-tæge,  en.  (zool.)  snyltende  tæge.  S&B. 
Sal.XVI.308.  -vokal,  en.  [2.3]  O/-  "bog- 
stav, -lyd;  sprogv.)  vokallyd,  der  er  opstaaet 
inde  i  et  ord  mellem  to  andre  lyd.  „snyltevo- 
kaler"  (svarabhakti).  Jesp.Fon.452.  -vorn, 
adj.  (sj.)  tilbøjelig  til  at  snylte  (2(i));  ogs. 


Etlar.DV'(  1890). 540.  LandbO.IV307.  ||  bil- 
ledl. (hansaen)  bredte  sig  som  en  uhyre 
Snylteplante  over  Norge,  sugende  Jordens 
Kraft  og  Fedme  i  sig.  Allen.1. 37.  det  dydige 
Pedanteri,  der  saalænge  har  været  Snylte- 
planten paa  det  tyske  Aandsliv.  Brand«s.S. 
250.  om  person:  snylter  (1).  de  Drivere,  der 
er  Samfundets  giftigste  Snylteplanter.  FO 
Andersen. EnsommeFyre.(1888).188. 

SnjlteTf  en.  person,  dyr  ell.  plante,  der  50 
snylter;  parasit.  I)  (jf.  Paddehat  2.2, 
Skadedyr  2)  til  snylte  2:  snyltende  person; 
spec.  om  snyltegæst.  Moth.S555.  Rostgaard. 
Lex.S204b.  (Hørup)  forfulgte  (de  national- 
liberale) som  Sny\teTe.EHenrichs.VH.37.  Tro- 
nens Snyltere  føler  med  skadefro  Glæde,  at 
en  høj  Post  med  det  første  bliver  ledig. 
Hjemmet.l912.266.sp.3.  Han  tog  uden  videre 
Plads  ved  Bordet  .  .  Han  var  .  .  en  Snylter. 


snylteagtig.  Moth.S555.  VSO.  MO. 


-vækst,  en.  (bot.,  1.  br.)  snylteplante,  den 
tynde  usle  Snyltevæxt  (o:  misteltenen). 
Grundtv.BrS.116.  VSO.  GSchutte.HD.3L 

t  snyltisk,  adj.  (ænyd.  d.  s.  (i  bet.: 
snylteagtig);  aft.  af  snylte)  om  (del  af) 
plante:  udformet  til  snylteliv.  Buchhave.GP, 
11. 

Slnyt,  snyttet,  se  L  Snot,  snottet. 

Snæbber,  en.  se  Snebber. 

ISnæbel,  en.  ['snæ'b(3)l]  (tidligere  ogs. 
m.  former  som  Snebel.  Pflug.DP.1117.  Han- 
dels-ogIndustrie-Tid.1806. 394.  SnibbeL  EPont. 
Atlas.1.652.  Amberg.  Begtr.Jyll.I.147.  —  i 
dial.  m.  former  som  SneT(e)l,  SiiæT(e)l, 
Snøffel,  SiiøT(e)l,  jf.  AFJust.Naturhist. 
(1802).382.  MDL.530.  Krøyer. 1 1 1.7  8.  AJ 
Smidth.FiskeriemesTilstand.(1860).30.  Feilb. 
II 1. 445 (u.  snæble;;.  best.  f.  8næb(e)leii; 
flt.  snæbler,    {ænyd.  snebbel    (Schonevelde. 


Elkjær. MH. 84.  2)  (jf.  Rodsnylter  1;  zool.)  eo  Ichthyologia.(Hamb.l624).13),nt.sneTpel(mnJt 


til  snylte  3:  snyltedyr.  Krøyer.(Naturhist 
Tidsskr.3R.VI.(1869-70).382).  man  mener 
endog  at  have  fundet  hele  tre  forskellige 
Snyltere  inden  i  hverandre:  en  Snylter,  der 


ogs.  sneppel;  ty.  schnepel,  schnåpel,  schnå- 
bel,  schnabel^;  vistnok  sideform  til  (i  for- 
merne Snøv(e)l,  Snøffel  identisk  med)  Snøbel, 
L  Snøffel  og  besl.  m.  Snabel  og  II.  Sneppe 


XX.    Rentrykt "/,  1941 


79 


1261 


snæbre 


snære 


1252 


(3);  navnet  rimeligvis  hentydende  til  fiskens 
næbagtig  forlængede  mund)  \  en  navnlig  i 
Vesterhavet  forekommende  form  af  helt  (I), 
Coregonus  lavaretus  formå  oxyrhynchus  L. 
(jf.  Hvidfisk  2).  Krøyer.III.76.  Brehm. 
Kryid.332.  DanmFauna.XY176. 

snæbre,  v.  se  snebre. 

^næppe,  en.  se  II.  Sneppe. 

I.  iSnære,  en.  ['snæTo]  flt.  -r.  {ænyd. 
d.  s.  (Kalk.V.961),  fsv.  snæra,  jf.  æda.  (flt.)  lo 
snæru(r)  (DGL.I.166);  sideform  til  I.  Snare 
(maaske  dannet  under  paavirkning  fra  lY 
snære^;  jf.  I.  Snerre;  sml.  ogs.  mnt.  snere, 
snørehaand,  nt.  sner,  baand,  lagt  i  slyngninger, 
mf,.,  samt  I.  Snøre)  I)  (nu  ikke  i  rigsspr.; 
jf.:  „Nuomstunder  Snare,  Snøre."  VSO.) 
strikke  (til  fangst  af  dyr);  snare  (I.l.i). 
Moth.S580.  Fugl,  fanget  i  Snære. /Stt/im.7. 
106.  Feilb.  Thorsen.20.  sætte  „Snære"  (Snarer) 
af  Hestehaar  (for  agerhøns).  FrGrundtv.LK.  20 
158.  II  billedl.  han  (gav)  sig  til  at  synge  en 
vise.  Melodien  .  .  snoede  sig  som  gedeblad  i 
mange  slyngninger  . .  og  fyldte  øret  med  søde 
snirkler  om  kærlighed  .  .  men  den  mørke 
vred  sig  af  væmmelse  over  alle  hans  søde 
snævei.  Hjortø.Kv.l92.  2)  (jf.  skaansk  snåre- 
skorr  (JTusch.96),  no.  dial.  snære(græs) 
(smst.)  samt  I.  Snare  I.2;  maaske  (delvis) 
dial.  udtale  af  I.  Snerre  2,  Snerris  2;  dial.)  ^ 
d.  s.  s.  I.  Snerre  2.i.  Moth.SSSO.  JTusch.96  30 
(sjæll.).  FrGrundtv.LK.163.  3)  (maaske  af 
anden  oprindelse;  sml.  ogs.  jy.  snære,  at  skose, 
samt  I.  Snert  3-4;  dial.)  i  forb.  som  faa  en 
(slem)  snære,  faa  et  knæk;  lide  skade,  over- 
last; ogs.:  faa  en  irettesættelse.  Lavst  svarer 
ham  noget  skarpt:  „Det  vidste  a  nok,  du  be- 
høvede ikke  at  sige  mig  det."  Saa  fik  han  den 
Snære.  Krist.JyF.IY195.  (min  finger)  har 
faaet  sin  Snære  i  et  Hiøllebldid. Aakj.VB. 
229.  Feilb.  UfF. 

II.  ISnære,  en.  se  I.  Snarre. 

III.  ISnære,  en.  se  Snerris. 

IV.  snære,  v.  ['snæ-ra]  (dagl.  (ell.  dial.) 
snerre,  snærre.  [•sn'Bra]  Kyhn.PE.76.  Moth 
S680.  Gjel.Rø.237.  'GyrLemche.S.II.115.  jf 
Br  ender  up.  §44.  —  sj.  snirre,  se  bet.  2.2) 
præt.  -ede  ell.  (nu  næppe  br.)  -te  (Moth 
S580);  part.  -et  ell.  (1.  br.)  -t  [snæ'rd]  (jf.  u, 
omsnære^.  vbs.  (1.  br.)  -ing  (Bl&T.  jf.  u.  ind- 
omsnære).  (ænyd.  snære,  snere  (BThott.Sene 
ca.III.(1658).45),  snerre  (Arøboe.DavidsPsal 
ter. ( 1623 ).G8v),  snerye,  snerge,  glda.  snære 
SV.  snar  ja  (dial.  ogs.  snåraj,  fsv.  snåria  (præt 
snardhe^,  oht.  snar(a)hian ;  jf.  nt.  sneren,  snir 
ren,  lave  en  løkke  til,  fange  med  en  løkke;  side 
form  til  III.  snare ;  undertiden  vistnok  sammen 
blandet  med  ell.  paavirket  af  II.  snøre ;  jf.  TV. 
snert) 

I)  (jf.  II.  snøre  1(8)^  v.  hj.  af  en  snor 
(en  snare  (snære),  en  hilde,  en  rendeløkke,  60 
et  tøjr  osv.)  fastholde  ell.  sammenfæste 
noget.  I.l)  (nu  kun  dial.;  jf.:  „Ohs." Levin.) 
indvikle  i,  fastholde  ved  en  snare,  en 
løkke    osv.    (ofte   i   (tautologisk)    forb.    m. 


fange^.  Moth.S580.  ||  (jf.  III.  snare  samt 
IL  snøre  1.4J  m.  h.  t.  vildt,  (dyret)  spiller 
og  vimpter  vel  længe:  Med  Magt  |  Omsider 
dog  snæris  og  i&ngis.Sort.HS.Hl^.  snære  en 
h&Te.  Feilb.  UfF.  \\  m.  h.  t.  kreatur:  (indfange 
og)  binde;  hilde;  tøjre,  snære  en  Hest  (for 
at  fange  den).  Levin.  Er  der  nogen  af  (faa- 
rene),  der  har  slidt  sig  løs,  saa  se  at  faa 
dem  snæret,  inden  du  gaar  fra  dem.  Aakj. 
VB.43.  UfF.  jf.  bet.  2.i:  han  (vil)  snære 
hende  (0:  en  kvie,  der  trækkes)  om  et  Vejtræ. 
Fleuron.KO.103.  refl,.:  hilde  sig  (i  tøjret); 
ogs.:  blive  standset,  fastholdt,  ved  at  tøjret 
vikler  sig  om  noget  (jf.  u.  II.  snøre  I.3  slutn.). 
Rostgaard.Lex.S193c.  Koen,  Faaret  har  snæ- 
ret sig. Levin.  Feilb.  (stenen)  lå  i  Vejen  og 
Køerne  snærede  sig  på  åen.AugFSchmidt. 
Danmarks  Kæmpesten.  (1933).  304.  Tøirede 
Kreaturer  snære  sig  sammen  ved  at  vikle 
Tøirene  ind  i  hinanden.  VSO.  \\  m.h.  t.  per- 
son; ogs.  (jf.  bet.  I.2  samt  u.  II.  snøre  I.3J; 
sammensnøre  arme  og  ben  paa.  den  fine  Kam- 
mersvend .  .  havde  ladet  (Svend  Trøst)  snæ- 
re og  fange  af  Jægerne.  Ing. PO.L190.  (han 
havde)  ligget  snæret  (o:  bagbunden)  i  to 
TUmer. Aakj. HV 7 4.  snære  ind  (jf.  ind- 
snærej.  Moth.S581.  J.2)  (1.  br.)  omvikle, 
surre  noget  (for  at  holde  sammen  paa  det 
ell.  fæste  det  til  noget  andet).  Moth.S580.  en 
stor  lukket  Vogn  med  alle  Kufferter  snærret 
bagpaa  og  OYempdi3i.CLuth.FA.49.  Forunder- 
ligt synes  det  os,  at  den  (græske)  Ungdom  .  . 
har  kunnet  lade  sig  snære  ind  i  denne 
Kappe,  naar  de  .  .  vandrede  i  Søjlehallerne. 
FrPoulsen.(Glypt.L9).  ||  om  kvælning.  At 
snære  Halsen  sammen  paa  En. F/SO.  || 
uegl.  (jf.  bet.  3  samt  indsnære  1  slutn.)  m.  h.  t. 
stramt  bundet  baand,  snæver  linning  paa  klæ- 
dragt  olgn.  „Hvorfor  er  din  Kjole  ikke  lukket 
i  Halsen?"  . .  „Fordi  vores  Mor  ikke  kan  ud- 
staa,  at  vi  er  snæret  helt  op  i  Halsen!" 
KMich.MT.32.  1.3)  (jf.  u.  bet.  3.2  og  4  samt 
indsnære  2)  billedl.:  fange;  standse;  ogs.: 
hemme.  *Gud  .  .  kand  de  Vise  midt  i  egne 
Anslag  snærre. Kyhn.PE.76.  (en)  Bevægelse 
.  .  for  at  sønderrive  de  Baand,  hvori  verds- 
lig Vælde  snærede  Kirken.GBang.EK.L179. 
Undertiden  følte  han  sig  snæret  af  de  hjem- 
lige Forhold.  OThyreg.PS. 218. 

2)  m.  obj.-skifte,  m.  h.  t.  snor,  reb  olgn. 
2.1)  (jf.  II.  snøre  2.i^  sno,  vikle,  snurre 
(et  reb  olgn.)  om  noget  (saa  at  det  sidder 
stramt,  „snert"),  (hun  bad  kongen)  vare 
Klenodiet  vel,  hvorfor  han  .  .  snærede  Kiæ- 
den  ganske  stramt  om  Halsen.  Grundtv. 
Snorre.1.24.  (han)  fandt  saa  et  Reb,  som 
han  snerrede  .  .  tæt  om  Bylten.  GyrLemche. 
S.II.115.  han  snærede  Kæden  om  en  Stolpe. 
Fleuron.KO.63.  Stine  havde  faaet  snæret 
alle  Skørteh&andene. Gravl.EP.158.  \\  (jf. 
IV  skrabe  I.2  slutn.)  m.  h.  t.  damefrisure: 
Hendes  hørblonde  Haar  var,  som  Misse 
havde  profeteret,  skrabet,  nej  snæret  til- 
bage i  en  lille  fast  Knnde.ENebelong. Misse 


1263 


snære 


snæver 


1264 


Wichmann.(1901).143.  2.2)  (1.  Ir.)  sno, 
snurre,  rulle  noget  sammen  (om  sig  selv). 
Fiskeren  (maa  medføre)  Flue  (en  til  en  Krog 
snirret  lille  FieT).Bogan.I.59. 

3)  (dagl.;  jf.:  „Talespr.?"  Levin J  m. 
subj.-skifte,  om  baand,  snor  olgn.:  være  (for) 
stramt  bundet  (og  derfor  genere,  smerte, 
skcere  sig  ind  i,  ødelægge);  ogs.  om  linning 
olgn.  paa  klædedragt.  3.1)  i  al  alm.  Snorene 
snære  igjennem  Kjødet  lige  ind  til  Benene,  lo 
Blich.(  1920 ).V  11.112.  »Den  (o:  sløjfen  paa 
halstørklædet)  er  for  stram,  den  snærer  som 
B&st.  Heib.Poet.VII.262.  Kjolen  snærer  i 
Halsen.  Dcfefl^.  Puh  hvor  de  snærer  alle  de 
Baand  (o:  paa  pakker,  som  hun  bærer )\ Soya. 
AVIO..  II  (jf.  II.  snøre  3;  refl.  Grene  og  Kvi- 
ste .  .  svirpede  og  snærede  sig  rundt  om 
Ben  og  Fødder.  TomSmidth.Finmark.(1923). 
79.  om  hendes  Hals  ligger  en  blodrød  Perle- 
ring, der  snærer  sig  ind  i  hendes  Kød.  20 
Eriksholm.S.175.  D&H.  3.2)  m.  obj.,  der  beteg- 
ner den  person,  som  det  gør  ondt  paa.  Maaske 
var  det  godt  for  noget,  at  Uniformen  var  for 
stor  til  mig.  Den  snærede  mig  i  hvert  Fald 
ikke  i  Armhulerne,  da  jeg  skulde  svinge  Sta- 
ven. Duelund. N.26.  3.3)  i  uegl.  anv.;  dels  om 
legemlig  fornemmelse:  Jørgen  følte  det  (o:  at 
en  afgørelse  nærmede  sig)  med  en  Snæren  i 
StT\ihen.JacPaludan.TS.152.  \\  dels  om  for- 
hold, der  føles  trykkende,  hemmende.  *Det  30 
bliver  eet,  som  eet  vil  være;  |  Baandet  (o: 
mellem  de  nordiske  riger)  skal  strammes  uden 
at  snære.  Hostr.SpT. 1. 1.  *alt  får  en  Ende. 
Hver  Vej,  hver  Ve,  |  hver  Vånde,  vort 
Hjærte  har  snæret.  Biaum.4H.55. 

4)  part.  snærende  brugt  som  adj.,  især  til 
bet.  3  t  forb.  som  snærende  baand.  snæ- 
rende Skørtebaand.  ArnMøll.Sundhedsl.333. 
jf. :  med  en  snærende  tung  Taske  over  Skul- 
åren.  Pont. D.64.  \\  navnlig  i  billedl.  udtr.:  40 
Han  mærkede  en  Lettelse,  som  om  han  havde 
brudt  et  .  .  snærende  Baand  mellem  Fortid 
og  Nutid.Sc/iand.TF.//.34.  De  primitive 
„Rets"regler,  der  jo  er  langt  mere  besværlige 
og  snærende  end  Retsreglerne  hos  os.SvClaus. 
ER.97. 

V.  snære,  v.  se  II.  snerre. 
Snærelse,  en.  se  Snerris. 
Snærling,  en.  se  u.  I.  Sneller. 
I.  Snærpe,  II.  snærpe  osv.,  se  I.  50 
Snerpe  osv. 

I.  Snærre,  en.  se  I.  Snerre. 

II.  snærre,  v.  se  IV  snære. 

III.  snærre,  t?.  se  II.  snerre. 
I.  Snært,  II.  snært,  snærte,  se 

I.  Snert,  IV  snert,  II.  snerte. 

Snæv,  subst.  se  Snev. 

Snæv(e)l,  en.  se  Snæbel. 

snæver,  adj.  ['snæWar,  'snæu'(a)r]  jf. 
Jesp.MFon.*116.  (tidligere  ogs.  (skrevet)  sne-  60 
ver  (saaledes  fx.  VSO.  MO.),  snevr,  snævr 
mfl.  Holb.NF.I.70.  sa.Kh.556.  Tychon.Vers. 
340.  MCBruun.Oprørs-Snuuseme.(1795).9). 
best.  f.  og  flt.  snævre    ['snæura]    gradbøjn. 


(komp.:)  snævrere,  (superl.:)  snævrest  ell. 
(nu  næppe  br.)  snæverst  (JBaden.Gram. 
103.  jf.  Høysg.AO.56).  (glda.  snæwer  (Su- 
S0.37),  snæfuer  (Mand.179;  jf.  flt.  snefre. 
smst.73),  SV.  snav  (fsv.  ogs.  snåver^,  dial. 
ogs.  i  bet.  „hurtig,  rask",  no.  snever  (no.  dial. 
ogs.  snæv),  oldn.  snæfr  (gen.  snæfrs^,  snæver, 
rask;  sideformer  er  jy.  snøw(e)r,  no.  dial. 
snøv(r),  karrig,  smaattærende,  smækker  of.., 
oldn.  snoefr,  hurtig,  flink,  samt  muligvis  da. 
dial.  snau,  rask  (se  u.  snovsk^;  muligvis  besl. 
m.  ord  som  knøv,  snøg;  jf.  III.  ang,  II.  eng 
samt  I.  Snævre,  III.  snævre.  Snævring)  som 
ikke  tillader  ell.  har  en  ønsket  ell.  nød- 
vendig bevægelses-,  handlings-,  tanke-, 
følelsesfrihed;  indskrænket,  (om  forhold 
til  ord  som  smal  (2),  trang,  se  bet.  I.3, 2.6  samt 
PEMull.'497f.  MO.  Hjortø.OS.105;  jf.  ogs. 
1. 36  f.  og  sp.  1255^"-  "Æ  ndf.;  sml.  ogs.  II.  eng^. 
I)  med  overvejende  tanke  paa  rumlige  for- 
hold. I.l)  om  mellemrum,  aabning,  passage, 
vej,  farvand:  som  lige  netop  (ell.  knapt) 
er  bred  ell.  vid  nok  til,  at  man  (henh.: 
noget)  kan  passere  derigennem;  smal  (2.1-2); 
trang;  tidligere  ogs.:  ufremkommelig.  Da 
stod  Herrens  Engel  paa  en  snever  sti  (1871: 
i  en  Huulveij,  hos  viingaardene ;  hvor  der 
var  steen-gierde  paa  begge  sider.  4Mos.22. 
24(Chr.VI).  han  (begav)  sig  med  sine  trop- 
per ind  udi  Dalen,  hvilket  landskab  er  van- 
skeligt at  komme  til,  fuld  af  skove  og  snevre 
yeye.  Holb.DNB.242.  *Dybt  Sneen  da  de 
snevre  Ruder  dækker.  Lund.ED.157 .  et  snæ- 
vert snnd.AOlr.DH.II.300.  Denne  Gade  har 
.  .  faaet  Navnet  Pistolstræde,  formodenlig 
fordi  den  i  den  vestre  Ende  er  smallere  eller 
rettere  sagt  snevrere  end  i  den  østre  Ende. 
BornhHaandvEr.104.  gaden  er  ham  for 
snæver,  se  Gade  3.1.  ||  i  videre  anv.,  natmlig 
i  forb.  som  den  snævre  port,  sti,  vej 
olgn.  (især  efter  Matth.7.14.  Luc.13.24;  jf. 
III.  bred  sp.ll27^*,  smaI2.i  slutn.),  om  van- 
skeligheder, trængsler  (som  møder  den,  der  vil 
efterfølge  Jesus,  leve  fromt  (asketisk)  ell.  for- 
nuftigt). *Hvor  skulde  du  din  Lunkenhed 
fordømme,  |  Og  lede  om  den  rette  snevre 
Vort. Brors.114.  *Den  snevre  Vey  er  bred 
nok  til  Guds  Rige.  smst. 166.  Mennesket  .  . 
vil  slet  ikke  lade  sig  indknibe  til  jevn  Gang 
paa  Pligtlærens  snevre  Sti.Grundtv.Udv.I. 
164.  Il  (1.  br.)  uden  tanke  paa  passage  ell. 
farbarhed:  som  har  forholdsvis  ringe 
udstrækning  i  bredden  i  forhold  til 
længden;  smal.  snefr  .  .  land  imellem  to 
v&nde.  Moth.S568.  de  Orientalske  Folk  ere 
ved  store  Hav  og  vitløftige  Lande  derfra 
(0:  fra  Italien)  skilte  .  .  De  Illyriske  Lande 
derimod  ere  snevre,  og  derfore  giøre  ikkun 
lidet  Skillerum  mellem  Germanien  og  Italien. 
Holb.Herod.332.  Dalen  trækker  sig  her  snev- 
rere sammen. y^O.  jf.:  (hun  havde)  en  lille 
snæver  Skilning  til  den  ene  Side  ovenpaa 
Eowedet.  JVJens.RF.59.  1.2)  (jf.  smal  2.3^ 
om   rum,    lokalitet:   hvor   der   er   daarlig 


79* 


1256 


susBTer 


snæver 


1256 


plads  (til  at  opholde  sig  ell.  bevæge  sig);  ofte 
m.  hibet.  af,  at  forholdene  er  ubehagelige,  usun- 
de ell.  (jf,  bet.  2)  hemmende  for  handlekraft, 
aandelig  udvikling  osv.;  spec.  (jf,  bet.  l.ij 
om  beholder  olgn.:  smal  (2.2)  i  halsen,  i 
aabningen.  (i  køkkenet)  er  der  store  Kiede- 
ler,  som  oven  til  ere  noget  snevre  og  med 
Laag  bedeckede  og  indmuurede.P^wgf.DP. 
409.  denne  Pave,  som  heele  Verden  syntes 
at  være  for  snævr  og  trang,  havde  kort  der- 
efter Møye  ved  at  forsvare  sig  udi  Rom  selv, 
Holb.Kh.556.  *„Her  er  for  snevert,  her  er 
for  trangt,"  |  Han  aabner  den  Brædeluge. 
Oehl.Helge.(1814).49.  *Ved  Foden  (o:  af 
Ewalds  grav)  smalle  Stræde,  snevre  By.  sa. 
Digte.nL(1823).336.  Han  blev  holdt  i  sne- 
vert Fængsel,  if O.  *Eensom  og  mørk  og 
snæver  er  vor  BoUg.Hostr.SpT.I.l.  (han) 
blev  nødt  til  at  bygge,  da  han  fik  det  for 
snevert  hos  sig  med  alle  sine  mange  Børn. 
Wed.BB.67.  I  vort  snævre  lille  Land  er 
der  ikke  Albuerum  til  saa  vældige  Ting 
(o:  saa  store  forbrydelser).ORung.SM.175.  \\ 
(højtid.)  om  kiste,  grav  olgn.  Han  er  et 
Dødens  Bud  —  han  taler  om  det  mørke 
og  snævre  E\i\is.Blich.(1920).I.129.  *I  svø- 
be en  Flig  af  Dannebrog  |  Omkring  min 
snevre  Køie.  Winth.  I Y  21.  Holst.  Sørgetale 
*''/il840.5.  II  (nu  1.  br.;  jf.:  „urigtigt?". 
Levin.)  om  en  flade;  spec.  om  skrivepapir  olgn., 
der  ikke  kan  rumme  saa  meget  skrift  som 
ønskeligt.  *her  (o:  i  et  brev)  du  hører  første 
Gang  fra  mig  .  .  |  Det  snævre  Blad!  hvor 
lidt,  hvor  lidt  det  TnmmeilRahb.PoetF.II. 
13.  Chrundtv.B. 11.31.  \\  (m.  overgang  til  bet. 
1.1  og  l.s)  om  del  af  legemet  (jf.  snæver- 
brystet^.  snævert  bækken,  (jf.  Bækken- 
forsnævring; med.)  bækken  (hos  kvinder), 
der  er  utilstrækkeligt  udviklet  og  derfor  kan 
volde  fødselsvanskeligheder.  LeopMeyer.FP. 
64.  i  videre  (uegl.)  anv.:  *Det  Kjer  ligheden 
er,  den  himmelske,  |  Som  Støvets  snevre 
Bryst  kan  aldrig  Tummel Bredahl.1. 53.  f 
snæver  om  hjertet,  beklemt  om  hjertet, 
(ved  det  første  frieri)  bliver  man  (o:  den  unge 
pige)  saa  snever  om  Hiertet,  det  bliver 
mørkt  for  ens  Øine,  og  saa  snuser  og  bruser 
det  i  iloyedet\Skuesp.VII.112.  \\  i  mod- 
sætnings-f orb.  m.  bred,  vid  (jf.  PEMull.' 
497).  Gud  giver  frost  ved  sin  aande;  saa  at 
det  brede  vand  bliver  snevert  (1871:  snev- 
les  ind).  Job.37.10(Chr.VI).  Ogsaa  dig  leder 
han  ud  af  Trængselens  Strube  til  det  vide 
Rum,  hvor  der  ikke  er  snevert.  Jo&.36.26 
(1931  afvig.).  1.3)  (jf.  II.  eng  2)  om  hyl- 
ster, indfatning,  klædedragt  olgn.:  som  (om) - 
slutter  tæt  (uden  at  lade  frit  mellemrum); 
som  sidder  stramt  (og  derved  hemmer 
bevægelsesfriheden,  virker  generende)  (tid- 
ligere undertiden  (mods.  trange  om  hvad  der 
passer  akkurat,  nøje,  se  PEMull.'497.  MO. 
jf.:  (skoen)  sad  .  .  saa  næt  og  snæver  om 
hendes  Fod,  at  Alle  saae,  at  den  var  syet 
dertil.  MWinther.  Da.  Folkeeventyr.  (1823).  53; 


derimod:  „Kjolen  er  for  snever  naar  den 
generer  eller  misklæder,  for  trang  naar  jeg 
ikke  kan  faae  den  paa."Lemn.}.  nu  ere 
Klæderne  .  .  halve,  nu  fulde,  nu  snevre, 
nu  Yuåe.Hersl.VorFrelseresUdgang.(1732).24. 
Man  tager  ikke  gierne  sneArre  Sko  paa,  naar 
man  har  lang  Vei  at  gaae  og  liden  Tid. 
ChrBorup.PM.329.  det  er  fælt  i  Dandsen 
(paa  scenen),  Tøiet  er  saa  snævert  og  uan- 

10  ståBudigt,  ligesom  de  havde  ingen  Ting  paa. 
HCAnd.SS.III.146.  (hans)  kraftige  Ben  i 
de  snævre  Bukser.  HansPovls.HF.162.  de 
snævre  skørter(s  tid)  >  jf.:  *For  snever  (er) 
Kronens  Ring  for  denne  Pande,  |  Der  alt 
sig  smykket  har  med  Dødens  Krands.  PaJikf . 
TreD.183.  \\  som  adv.  (ell.  i  forb.  m.  vbs.). 
en  Hylse,  der  passer  snævert  om  Stativ- 
tappen. ilfeddPj/fi.iOi.  Snæver  Tilpasning  af 
(heste-)Skoen.Grunth.Besl.51.   \\  (1.  br.)  om 

20  snærende  baand,  lænker  olgn.;  billedl.:  Natio- 
naliteten (er)  en  Paamindelse  .  .:  at  Men- 
nesket .  .  skal  binde  sig  selv  med  endnu 
snevrere  Bdt^&nå.  HNClaus.N.6.  1.4)  (i  bil- 
ledl. udtr.  undertiden  m.  overgang  til  bet.  2) 
om  grænse,  omkreds,  indhegning:  som  for- 
løber ell.  er  beliggende  i  (forholdsvis) 
ringe  afstand  fra,  har  en  kort  radius 
i  forhold  til  et  centrum,  og  som  derfor 
omspænder  et  begrænset  omraade,  giver 

30  ringe  plads  ell.  spillerum;  ogs.  om  om- 
raade, plads  inden  for  en  saadan  grænse. 
Mestedeels  vare  Staterne  af  en  snever  Om- 
kreds. Schytte.IR.Y7.  (udgaven)  maatte  des- 
værre ikke  overstige  det  alt  for  snævre  Om- 
fang af  12  Axk.Lieb.0.35.  i  selve  den  snæv- 
reste Egn  om  Søborg  har  Margrethe-Sagnene 
levet  trotdist.  Aarb.1934.237.  de  mange  og 
snevrere  Kurver.  JernbaneT.^^/t  1938. 8.  sp.  4. 
jf.:  hvor  snever  er  ei  Grændsen  mellem  Liv 

40  og  Død.  Monrad.  Afskedsprædiken.  (1854).  6. 
billedl.:  I  have  ikke  snever  Plads  i  os  (Chr. 
VI:  ere  ikke  beknyttede  i  os^,  men  Eders 
Hierte  er  snevert  (Chr.VI:  I  ere  beknyttede 
i  eders  hierter;  1907:  der  er  snæver  Plads  i 
eders  Hjerter/ 2Cor.6.22.  ||  (nu  1.  br.)  om 
mur,  skranker  osv.  (som  omgiver  noget). 
*Naar  Øiet  standser  paa  snevre  Muur  |  da 
længes  man  efter  den  vide  Natur.  OeW. 
Bigte.(  1803). 222.  *Hver  Forandring  glæder 

50  Fangen  |  Inden  Fængslets  snævre  Mure. 
Heib.Dv.ll6.  jf.:  *Gud!  du  .  .  aabned  naa- 
digt  Støvets  snevre  Skranke,  |  Og  gjorde  fri 
den  lænkebundne  Aand  (o:  ved  døden), 
Winth.I.30.  1.5)  (jf.  smal  2.4;  uden  for  udtr. 
en  snæver  vending  (se  Vending^  nu  især 
sport.  ell.  fagl.)  om  bevægelse  (omkring  en 
akse  ell.  i  en  vis  afstand  fra  noget)  ell.  om 
tilsvarende  forløb,  stilling,  anbringelse:  som 
foregaar  inden  for  det  mindst  mulige 

60  rum,  forløber  med  den  kortest  mulige 
radius,  finder  sted  i  den  mindst  mulige 
afstand  fra  noget  andet,  jeg  leder  dig  paa 
de  rette  stier:  At,  naar  du  gaaer,  din  gang 
ikke  skal  blive  snever  (1871:  trang/ Ords. 


1267 


snæver 


sBieTer 


1258 


4.12(Chr.VI).  Efter  nogle  forgjæves  Run- 
darer  (o:  efter  en  ræv,  d^r  løber  rundt  om  en 
vaage),  vilde  Graabeen  ogsaa  gjøre  sine 
Circler  snævrere.  Blich.f  1920). XV 1. 217.  (pa- 
raden) udføres  med  et  kort,  tørt  Slag,  der 
gjøres  saa  snevert  som  vauhgt.IdrætsB.II. 
692.  if.:  Han  (o:  en  bokser)  leverer  udmær- 
ket „snævert"  Aiheide.BerlTid.**/tl921.M. 
9.sp.3.  sml.  bet.  4:  *  mangen  Jomfru'  Vel 
saa  pæn  |  Sit  snefre  trin  forglemte  |  Og  lo 
Viste  noch  at  bruge  been  |  da  Døeden  hende 
Klemte.Cit.ca.l708.(GkS2407.455).  ||  spec. 
(landbr.)  m.  h.  t.  hestens  fodskifte  ell.  ben- 
stilling. Snevert  er  (hestens  fodskifte),  naar 
Forbenene  eller  Bagbenene  føres  tæt  forbi 
Mn&nåeu. Viborg. HY. 120.  den  rene  skræ- 
vende og  den  rene  snævre  Stilling  (o:  skæve 
benstillinger  hos  ung  hest).Grunth.Besl.l07. 
jf.:  en  snævertgaaende  Hest.UfF.  \\ 
(fon.;  jf.  smal  2.4  slutn.)  om  lyd:  som  ud-  20 
tales  med  ringe  afstand  mellem  de  paa- 
gældende organer  (jf.  bet.  1a);  nær  (1.8);  luk- 
ket (IV6);  høj  (II.4.1).  Brøndum-Nielsen.GG. 
1.385. 

2)  (jf.  II.  eng  4.1J  om  ramme,  omraade, 
sfære  af  ikke-rumlig  karakter,  der  rummer, 
begrænser,  omslutter  et  indhold,  eli.  inden  for 
hvilken  noget  er  beliggende,  forløber,  udfolder 
sig  osv.  2.1)  (1.  br.)  om  tidsrum:  hvis  græn- 
ser opad  og  nedad  i  tiden  ligger  nær  30 
ved  hinanden  (og  ikke  tillader  nogen  lang 
udvikling  af  begivenhedernes  forløb).  Kandi- 
daten (skulde)  have  grundigt  Kendskab  til 
to  af  ham  valgte  snævre  Perioder.  JoAs 
Steenstr.MinVirksomhed.(1934).12.  det  er 
usandsynligt,  at  begivenhederne  kan  have 
udviklet  sig  inden  for  saa  snævert  et  tidsrum  j 
II  som  adv.  Køreplanen  er  for  snævert  afsat 
med  sine  Holdetider  (o:  der  er  afsat  for  korte 
tidsrum).  JembaneT.^*U1935.1.sp.4. 2.2)0  om  40 
begreb,  betydning,  eU.  om  begrebsbestemmelse, 
definition:  som  har  et  forholdsvis  ringe 
omfang  (men  rummer  et  forholdsvis  stort 
antal  indholdsbestemmelser).  En  Definition 
kan  ligesaavel  som  en  Kiole  være  for  snever, 
naar  begge  omfatte  mindre,  end  hvad  de 
skulde.  PEMull.*497.  Mange  ord  kunne  have 
en  videre  og  snævrere  mæsikelae.  HjælpeO. 
Brunetiéres  Bestemmelse  af  Genren  er  for 
snæver.  Billeskov J.H. 1. 169.  ||  t  forb.  som  i  m 
snævrere  (snævreste)  betydning,  for- 
stand (Sehand.TP.II.242),  mening  (Vilh 
And.Litt.IV809),  i  mindre  (mindst)  omfat- 
tende, speeiellere,  egentligere  betydning;  i 
strengere  (strengeste)  forstand  (jf.  Forstand  3 
slutn.}.  Den  medfødte  Forestillingsart  ud- 
gjør  1  en  vidtløftig  Forstand  Geniet  .  .  En 
højere  Grad  af  Forestillingskraft  kaldes  i  en 
snevrere  Betydning  Gerne.  HaUager.15.  Sit 
humanistiske  Præg  i  snævrere  Betydning  af  60 
Ordet  faar  Opdragelsen  ved  den  store  Plads, 
der  tildeles  Sprogstudierne.  OFriis.Litt.222. 
2.3)  om  interesse-,  kundskabs-,  forsknings- 
omraade    eU.    virkekreds    (jf.    MO.)    olgn.: 


stærkt  begrænset;  meget  speciel;  ogs. 
om  grænserne  for  et  saadant  omraade.  Mange 
ere  blevne  enige  om  at  sætte  altid  snevrere 
Skranker  for  den  menneskelige  Kundskab 
om  de  oversandselige  1iag.Mynst.Betr. 1. 41. 
hans  videnskabelige  arbejder  ligger  alle  inden 
for  det  samme  snævre  omraade  |  ||  spec. 
i  forb.  snæver  horisont  elX.  synskreds, 
indskrænket  aandelig  synskreds.  Sjelens  Blik 
søger  ud  over  Hverdagslivets  snevre  Syns- 
kreds. HN  Claus.  Leil.  48.  VVed.BB.74.  \\ 
som  adv.  hendes  politiske  Horisont  synes  at 
have  været  overordentlig  snævert  begrænset. 
EkstrabU*U1919.3.sp.3.  hvor  jordbundne  .  . 
vi  end  er,  saa  er  vort  Livs  Grænser  ikke 
snævert  afstukne  naar  vi  ikke  selv  vil  det. 
Chr  Reventlow.  Breve  fraSkærsUden.  (1924).  43. 
2v4)  (jf.  smal  2.i)  om  „kreds",  gruppe  af 
emner,  genstande  ell.  (navnlig)  personer: 
som  kun  omfatter  (nogle  faa  af)  de  nær- 
meststaaende,  særligt  udvalgte  ell.  ind- 
viede; ogs.  (m.  overgang  til  bet.  3):  som  er 
særligt  nøje  forbundet  eU.  sammen- 
knyttet, giv  mig  da  ogsaa  Kraft  og  Velsig- 
nelse til  at  vække  den  samme  Ærefrygt  om- 
kring mig,  i  mit  Huus  og  i  den  hele,  videre 
eller  snevrere.  Kreds,  hvori  jeg  skal  virke. 
Mynst.Betr.II.233.  to  stridende  Sprogstam- 
mer, hvoraf  den  bredere  taler  .  .  Dansk, 
medens  en  snævrere  Kres  .  .  Nationens 
Dannede,  strider  drabeligt  for  at  indføre  et 
nyt  Sprog  i  Landet,  det  saakaldte  vitterlige 
YaL&s.Hørup.III.279.  Hitler  .  .  vil  afholde 
snævrere  Kabinetsraad.Poi."/ii9<?5.2.sp.5.  || 
(jf.  nøje  sp.  280**;  sj.)  i  forb.  m.  person- 
betegnelse, vore  elskværdige  snævrere  Rejse- 
kdLmmerditer.Borchsen.(Studenterbogen.(1896). 
74).  II  som  adv.  ell.  i  forb.  m.  vbs.  det  er  nød- 
vendigt at  gøre  et  snævert  Udvalg  mellem 
de  Navne,  der  skal  omtales.  AarbTurist.1931. 
111.  2.5)  (jf.  snæver-hjert«t,  -sind,  -syn  osv.) 
om  opfattelse  („hjerne")  ell.  følemaade  („hjer- 
te"): som  kun  kan  omspænde  et  begræn- 
set omraade  af  de  mest  nærliggende 
emner;  som  savner  dybde,  udsyn,  mod- 
tagelighed, bevægelighed;  ogs.  om  karak- 
ter, person,  som  er  præget  af  en  saadan  tænke- 
eU.  følemaade.  *Din  Brød-Sorg,  |  Dit  alt  for 
nærige,  dit  snevre  Hierte  .  .  |  Det  er  min 
Siel  en  Gitt.Ew.(1914).III.208.  »Saa  snævr 
en  Hjerne  og  saa  ondt  et  Hjerte  |  Er  ej  paa 
heele  Jorden  til.  MCBruun.Oprørs-Snuuserne. 
(1795).9.  den  ligegyldige  Ufølsomhed,  der 
tilhører  de  snevre  Siele. Balle.Bib.1 .181.  Grov 
som  en  Bonde,  ufin,  men  aldrig  smaalig, 
snever,  men  ikke  indskrænket.  ^randes.Z. 
367.  snævre  YordoTnme.BerlTid.yil940.M.2. 
sp.l.  II  (1.  br.)  i  forb.  m.  nærmere  bestemmelse. 
Mit  Hjerte  er  ikke  snævert  for  Taknemme- 
lighed. 5C4nd.fir«,'e.//.599.  2.6)  fjf.  smal 
3.2 ;  nu  næppe  br.)  om  levevilkaar,  økonomiske 
omstændigheder  osv.:  trang;  trykkende; 
hemmende  (jf.:  Figurl.  siger  man  baade: 
at  leve  i  snevre  og  i  trange  Kaar;  men  det 


1259 


snæTer- 


sneevre 


1260 


sidste  Udtryk  er  stærkere.  MO.^.  blot  mine 
snevre  Omstændigheder  har  hindret  mig 
deri  (d:  at  j  or  søge  paa  at  skrive  et  epos). 
Ew.(1914).IV365. 

3)  (jf.  II.  eng  å.2)  m.  h.  t.  berøring,  for- 
bindelse, sammenhæng,  overensstemmelse:  som 
ikke  (ell.  i  ringe  grad)  tillader  (henholds- 
vis: er  underkastet)  adskillelse,  løshed, 
usikkerhed  ell.  svingninger,  variatio- 
ner, unøjagtighed;  nøje  (III.l);  fast; 
intim.  Kanada  (ønskede)  at  komme  i  et 
snævrere,  paa  gensidige  Begunstigelser  byg- 
get Handelsforhold  til  Eiiglmå.Tilsk.1898. 
845.  Man  kan  ikke  undgaa  at  se  den  snævre 
overensstemmelse  mellem  disse  to  fragmen- 
ter og  et  ejendommeligt  udkast  i  Kierke- 
gaards journal  1836— 37.  FBrandf.iSZ.354. 
et  snævrere  Samarbejde.  JernftaneT. Vii293S. 
l.sp.l.  II  som  adv.  Holberg  holder  sig  . .  ikke 
snævert  til  det  Erasmus'ske  Paradoks. 
HBrix.AP.Y.183. 

4)  isa.  bet.  i  ænyd.,  no.  dial.  (HStrøm. 
Søndmør. 1.(17 62). 518);  vel  til  en  bet.  „knap" , 
„karrig" ,  der  foreligger  i  no.  dial.;  jf.  ogs. 
bet.  1.5,  2.5  og  2.6)  f  (oi^  (ung)  kvinde:)  som 
spiser  lidet  ell.  i  ganske  smaa  mund- 
fulde, med  snerpet  mund,  ell.  som  lader 
sig  nøde  til  at  spise  (Rostgaard.Lex.S198c. 
vAph.(1759));  i  videre  anv.  (undertiden  van- 
skeligt at  skelne  fra  bet.  6):  hvis  manerer 
og  tale  vidner  om  (overdreven)  anstæn- 
dighed, velopdragenhed;  pæn  (II.l.i); 
snerpet;  sippet.  Moth.S568.  *I  snefre 
Ducker  dog  ey  meget  vamle  blifver,  |  Naar 
Eders  Skiøde-Hund  Jer  Næsis  Luft  forgifver. 
Lucopp.TB.BS^.  *Du  taler  stolt  til  Herre- 
Stand,  I  Og  pænt  hos  snævre  YivLei.J Friis. 
90.  *Hør  du  snevre  Silke-Pige  |  Nepper, 
nydelig  og  nett,  |  Som  for  Pænhed  knap 
kand  sige  |  F  for  P.  og  krumt  for  ret.  Phønixb. 
TC.I.Nr.11.8.  snever  af  sig.VSO.IYN97. 

5)  {sa.  bet.  i  ænyd.;  jf.  no.  dial.  snæv(r), 
snævleg,  snøv(r),  smækker,  smidig,  sv.  dial. 
snav,  oldn.  snæfr,  isl.  snæfur,  rask,  hurtig; 
vel  til  bet.  1(5),  m.  lignende  bet. -udvikling  som 
snøg,  knøv  (og  snovsk^;  ofte  vanskeligt  at 
adskille  fra  bet.  4;  nu  næppe  br.)  rask; 
kvik;  køn.  *Tit  smuk  er  Tøsen,  snever  og 
snøk,  I  Men  ond  og  listig  isinåe.  JHSmidth. 
Mundheld.(1840).82. 

snæver-,  i  ssgr.  til  snæver  (jf.  dog 
Snævergilde^,  navnlig  til  snæver  1.3  og  (især 
Gi)  2.5.  -brystet,  adj.  (sj.)  med  snæver 
brystkasse;  ogs.:  som  let  bliver  forpustet,  stak- 
aandet  (jf.  ang-,  eng-,  trangbrystet^.  D&H. 
II  billedl.  vore  Dages  snæverbrystede  Digt- 
ning. DÆH.  en  ret  snæverbrystet  Huma- 
nitet. Z)asfiVt/;i.»"'/s2936.i(?.sp.3.  -gilde,  et. 
se  Snebbergilde.  -halset,  adj.  [l.i]  en 
almindelig  sneverhalset  Flaske.  IngebMøll. 
KH.249.  O  -hed,  en.  (ænyd.  sneffrhed) 
det  at  være  snæver.  I)  til  snæver  l(i-2). 
Sundet,  Floden  kan,  formedelst  sin  Snever- 
hed,  ikke   passeres   her.  F/SO.    JMeldal.Er- 


indringer.(1883).61.  Tønden  (væltede)  som 
Følge  af  Pladsens  Snæverhed.  Trefow-Loo/. 
PaaJagtiRumænien.(1904).67.  2)  til  snæver 
2.  II  til  snæver  2.2.  Det  Skønne  i  denne  Op- 
fattelse af  Geniet  beror  paa  dens  Sneverhed. 
Brandes.X.235.  \\  (jf.  Aandssnæverhed^  til 
snæver  2.5.  al  denne  konfessionelle  Snæver- 
hed er  i  Indien,  som  andetsteds  i  Verden, 
dømt  til  at  ioTsymåe.DagNyh.^yd913.Till. 

10  l.sp.4.  trykket  af  Faderens  Autoritet  og 
Omgivelsernes  Snæverhed.i2oos.Goe</ie.^2932j. 
33.  -h jernet,  adj.  (1.  br.)  indskrænket; 
uden  forstaaelse  for  tanker,  der  ligger  uden  for 
vedkommendes  egne  interesser.  Bl&T.  -hjer- 
tet, adj.  (ænyd.  snevrhiertet)  som  har  ell. 
vidner  om,  skyldes  et  snævert,  ufølsomt,  ufor- 
staaende  hjerte,  den  sneverhiertede  Synsmaa- 
de,  hvormed  de  .  .betragte  Li\et.Mynst.Frb.9. 
Skinsygens  taabelige  og  snæverhjertede  Nag. 

20  SMich.Dommeren.(1921).79.  \\hertil8næyeT- 
hjertethed.  Søsteren  (udvikles)  til  Snever- 
hjærtethed  og  Utilfredshed  med  andre  og  med 
sig  sély.  Brandes. 1 1 1. 400.  -mnndet,  adj. 
[l.i]  med  lille,  snæver  mund;  især  (zool.)  i  nav- 
ne som  de  snævermundede  frøer,  om  en 
gruppe  afrikanske  og  sydamerikanske  frøer 
med  meget  lille  mund  (Engystomidæ).  BøvP. 
II.451.III.156.  -sind,  et.  (jf.  -hjertet,  -syn 
osv.).    religiøst    SnæveTsinå.RichPet. Kingo. 

30  (1887). 276.  Vi  staar  her  ved  en  Karakteri- 
stik af  vor  Bondestand  —  Snæversind  og 
Haardsind.  HarNiels.(Tilsk.l905.170).  -sin- 
det, adj.  (jf.  -hjertet  osv.).  en  sneversindet 
og  misundelig  'Patriotisme.  RSchmidt.BH. 138. 
Heller  ikke  Dronningen  stillede  sig  snæver- 
sindet overfor  sin  Yndling,  der  just  ikke  ud- 
mærkede sig  ved  Troskab.  HarNiels.Ooya. 
(1928).32.  II  hertil  Snæversindethed.  Sibb. 
Aa.1.511.   -syn,   et.   snæver,   ensidig  syns- 

40  maade  ell.  opfattelse.  Gladstone  (vilde  ikke) 
indrette  sin  Holdning  efter  det  Snæversyn, 
der  gjorde  sig  gældende  .  .  indenfor  Natio- 
nens Flerta\.Pol.''yd898.1.sp.4.  Brandes.V 
75.  -synet,  adj.  (1.  br.  -synt.  SdjyAarb. 
1894.130).  (jf.  -hjertet,  -sindet  osv.  samt 
trangsynet^  som  har  ell.  vidner  om,  beror  paa 
en  snæver,  ensidig,  indskrænket  opfattelse  af 
noget;  smaalig;  bornert.  HjælpeO.  Lykke- Per 
(er)  udgaaet  fra  et  snæversynet  og  snæver- 

50  sindet  Fræstehiem.  Dannebrog.^/ 71898. l.sp.l. 
Rørd.KK.137.    ||    hertil:    Snæversynethed. 
Snærpethed  og  Snæversynethed. Fn70rdsA;i/<e. 
1898.162. 
snaevle,  v.  se  I.  snøvle. 

I.  Snævre,  en.  ['snæura]  flt.  -r,  (til 
snæver;  jf.  ty.  enge  i  sa.  bet.;  nu  kun  dial.) 
snævring  (1).  uvante  til  at  færsles  imellem 
Fjeldenes  Snevrer.  Rawert&Garlieb. Bornholm. 
(1819).167.  ||  (mods.  Bredning  2.2  slutn.)  om 

60  indsnævring  i  Limfjorden;  smalning.  Feilb. 
II  om  smal  gyde.  MDL.  Annal.1863.242.  jf. 
Feilb. 

II.  Snævre,  en.  se  Snebber. 

III.  snævre,   v.    ['snæura]    -ede.   vbs. 


1261 


snævre 


snøde 


1262 


jf.  SnæTring.  (ænyd.  snefre;  til  snæver; 
1.  hr.  uden  for  forb.  snævre  (sig)  ind,  jf.: 
„usædvanligt".  MO.  sml.  for-,  indsnævre  samt 
enge,  smabie)  gøre  snæver.  Moth.S568. 
især  refi.  eU.  i  pass.  m.  bet.:  blive  snæver, 
snævrere.  I)  i  al  alm.  I.l)  (iscer  fagl.  ell. 
dial.)  i  aktiv  m.  h.  t.  aabnirig,  mellemrum 
olgn.  SprKult.II.77.  snævre  et  savlad.  fZ/i?. 
1^)  (især  m)  refl.  ell.  pass.  Her  vil  De  ældes, 
intet  vil  De  opleve  .  .  men  hver  Dag  ville  lo 
Murene  snævre  og  højne  sig  stærkere  om 
Dem,  den  levende  Begi&vne.  EBrand.OG. 
123.  »Da  hvirvler  Taagen  sig  rundt  i  Ring  .  . 
I  snart  tykkes  den  Noget,  snart  Ingenting, 
I  mens  Kredsen  om  Jægeren  snævres.  J.aA:;. 
RS.113.  ♦Lille-Belt,  1  som  snevrer  sig  og 
snor  sig  |  fra  Brink  til  Bøgetelt.  Rørd.SD.72. 
Først  stiger  de  ned  i  Helvede,  en  tragt- 
formet Fordybning  i  Jordens  Indre,  som 
snævres  mere  og  mere  sammen,  jo  dybere  20 
man  kommer  ned.GBang.EK.1.358.  1.3)  (sj.) 
præs.  part.  brugt  som  adj.;  overf.  (jf.  snæver 
2):  *Her  (0:  i  U.S.A.)  strømmer  det  væl- 
digt uden  snævrende  Hensyn  |  til  Smaating. 
JVKirk.Facetter.(1934).42.  1.4)  (sj.)  perf. 
part.  brtigt  som  adj.  (jf.  snæver  (1)).  Luf- 
ten hvæser  i  (hugormens)  Gab,  Pusten 
presses  gennem  en  snævret  G&ne.  NHedin. 
HH.192.  2)  (jf.  indsnævre^  i  forb.  snævre 
Ind;  næsten  kun  (jf.  dog  Feilb.)  refl.  ell.  30 
pass.  i  bet.:  blive  snæver,  snævrere;  (sj.) 
intr.:  Pladsen  snævrede  slemt  ind  for  den 
opvoksende  og  tilrejsende  Ungdom  i  Hvede- 
landet. Det  var  ikke  mere  saa  lige  til  for  en 
Bondekarl  at  blive  Godsejer.  OJo^rwen. 
Nybygger. (1934). 42.  Trappen  snævrer  lang- 
somt ind.  KarenBjerresø.En  langNat.(1938). 
17.  2.1)  (jf.  snæver  1)  m.  væsentlig  tanke  paa 
rumlige  forhold.  Veien  snævrede  sig  lidt  efter 
lidt  ind  til  en  smallere  Sti.  Bergs. PP.215.  40 
Ved  Guds  Aande  kommer  lis,  og  det  brede 
Vand  snevres  ind  (Chr.VI:  bliver  snevert; 
1931:  lægges  i  Fængsel;.  Jo6.37.i(?.  (strædet) 
var  paa  et  enkelt  Sted  snævret  ind  til  V't 
Alen.HMatthiess.KG.il.  2.2)  (jf.  snæver  2) 
m.  h.  t.  omraade  af  anden  art.  Som  Folk  og 
Nation  snævrede  vi  os  stedse  mere  ind.  Tilsk. 
1917.1.21.  Det  er  trist,  naar  Kredsen  (o:  om- 
gangskredsen) snævres  ind  (0:  ved  dødsfald). 
JacPaludan.TS.123.  50 

IV.  snævre,  v.  se  snebre.  Snævre- 
g^de,  et.  se  Snebbergilde. 

ISnævring;,  en.  ['snæureTi]  fU.  -er.  {afl. 
af-  snæver  (ell.  vbs.  til  III.  snævre^;  jf.  For-, 
Indsnævring;  vistnok  dannet  i  sltitn.  af  18. 
aarh.  (efter  Bredning,  Lavning,  Smalning^, 
;/.:  „nyt  Ord". 3f O.*)  hvad  der  er  snævert 
eU.  snævrer  sig  ind.  I)  (til  snæver  l.i^ 
sted,  lokalitet,  hvor  en  dal,  en  lavning, 
et  sejlløb,  en  gade,  en  passage  osv.  bliver  60 
snævrere;  spec:  pas;  defilé.  en  Snevring, 
hvorigiennem  Veien  gik  fra  Arabien  til  Baby- 
lonien.  OWolff.  Xenophons  Mindesværk.  (overs. 
1800). 28.  det  hele  Jordsmon  er  .  .  af  Dale, 


Snevringer,  Kløfter  .  .  giennemskaaret. 
Engelst.Wien.384.  »som  Havets  Mylr,  |  Naar 
Hvalen  ind  i  Bugtens  Snevring  jager  den. 
Boye.KS.43.  MilTeknO.  Herrens  Engel  gik 
nu  længere  frem  og  stillede  sig  i  en  Snæv- 
ring (1871:  paa  et  snevert  Sted;,  hvor  det 
ikke  var  muligt  at  komme  til  Siden,  hverken 
til  højre  eller  \enstre.  4 Mos. 22. 26  (1931). 
II  spec.  om  de  smal  ere  partier  af  Limfjorden 
(jf.  Bredning  2.2  slutn.).  ADJørg.1.181.  Johs 
Brøndst.DO.I.231.  i  best.  f.,  om  den  smalleste 
del  af  Lillebælt  (BerlKonv.XX.28)  ell.  som 
gadenavn  (i  Aarhus:  HMatthiess.Gader.57). 
II  (nu  1.  br.)  om  snæver,  trang,  smal  aah- 
ning,  sprække,  mellemrum.  Hun  .  .  lod  Dø- 
ren staae  paa  Klem,  og  kikkede  gjennem 
Snævringen.  Blich.  (1920).  XXVIII.  109.  da 
de  .  .  kjørte  igjennem  en  sidste  Snæv- 
ring imellem  to  Vogne,  tog  Baghjulet  paa 
(hans)  Befordring  itit.JakKnu.S.87.  \\  bil- 
ledl.  (m.  overgang  til  bet.  2).  han,  der  stod 
ved  Termopylæ,  var  ikke  saaledes  sikkret 
som  jeg,  der,  for  dog  i  det  Mindste  at  faae 
gjort  opmærksom  paa  den  (0:  kategorien 
„den  enkelte"),  har  staaet  ved  denne  Snæv- 
ring „den  Enkelte''.  Kierk.XIII. 604.  Person- 
ligheden er  drevet  ind  i  en  Snevring,  i  hvil- 
ken den  ikke  ser  anden  Udvej  end  at  vove 
de  yderste  Midler.  Brandes. Vn.347.  2)  (især 
m)  overf.,  om  vanskelig  situation,  „klem- 
me". VKorfiisen.TO.L6.  *Saa  mangen  Gang 
I  i  Snevring  trang  |  Det  (o:  raabet)  vided 
Brystet  ud  til  Sang.  Z)rac^m.F/.353. 

snævse,  v.  se  snøvse. 

^næv(v)er,  en.  se  Snebber. 

I.  Snø,  en,  U.  snø,  v.  se  I.  Sne,  II.  sne. 

Snøbel,  en.  [■snø!b(a)l]  best.  f.  8nøb(e)- 
len;  flt.  snøbler,  (vel  sideform  til  I.  SnøSel 
ell.  Snæbel  (Snøv(e)l,  Snøffel),  jf.  rU.  gnovel, 
snottet  unge  (sml.  n<.  sn6v(e),  snoben,  snue 
{Yj),  østfris.  sno  vel,  snofel,  snude,  næse, 
samt  Snabel;  sml.  Snude  4;  dagl.)  nedsæt, 
personbetegnelse  ell.  skældsord;  især  om 
næsvis,  ubehøvlet  ell.  sendrægtig,  doven  mands- 
person. *Hør  mig.  Forløbne  Gavtyv,  du!  | 
du  æreløse  Snohell  PD Faber. VÆ. 99.  *Est 
Du  nyfigen,  Snøhel\PMøll.(Nytaarsgavefra 
da.Digtere. 1838.85).  en  Snøbel  af  en  Dreng, 
en  Stolemagersvend.  Goldschm.  II.  152.  (de 
danske)  Kunstnere  i  Rom  .  .  var  dus  i 
Flæng  og  titulerede  gærne  hinanden  med 
„Gainle  Dreng"  eller  „Gamle  Snøbel".  £JIon- 
nover.Købke.(1893).98.  Han  havde  nu  Ret, 
den  samme  Snøbel  til  Kn.nd.TomKrist.LA. 
92. 

snøble,  V.  se  u.  snuble. 

snød,  præt.  af  III.  snyde. 

snøde,  V.  [>snø'5d]  -ede.  (sv.  dial. 
snoda  (snaudå),  skade,  forøde,  no.  dial. 
snøyda,  blotte,  fælde  haar,  oldn.  sneyfta, 
berøve;  afl.  af  glda.  snødh,  elendig,  ringe, 
oldn.  snauSr,  bar,  fattig;  jf.  jy.  snodden  (se 
u.  snottet;  samt  dial.  subst.  sned(e),  top 
(der  skæres  af  kartofler,  roer  olgn.),  ris  (der 


1263 


snødet 


snøfte 


1264 


hugges  af)  (FrGrundtv.LK.53.240.  UfF.);  i 
dial.  til  dels  sammenfaldet  m.  III.  snyde,  jf. 
Moth.S562.  UfF.;  nu  kun  dial.)  m.  h.  t. 
træ:  skære  ell.  hugge  grene,  kviste  af; 
kviste  (1.1);  styne,  snøde  træer.  UfF.  uegl.: 
Stormen  har  snødet  dens  (o:  klippens)  Træer. 
Blich.(1920).II.61.  jf.:  *Saa  stander  en  Eeg, 
hvis  Grene  Stormen  har  snødet,  |  Ludende, 
nøgen  i  Taageskyernes  R&nå.smst.III.l?!. 
II  snøde  af  (Rask.FynskeB8.55.  MDL.530), 
ud  (FrGrundtv.LK.269)  ell.  (især)  op.  Unge 
Skove  bør  fredes  saa  vidt,  og  snødes  i  Tide 
saa  høyt  op,  at  Giærdsel-Skov  kand  conser- 
veres  under  Træerne.  OeconJourn.l7 57. 509. 
FrGrundtv.LK.270.  „snøge  op"  kaldes  det, 
naar  man  hugger  Grenene  af  det  staaende 
Træ,  „snøge  af"  .  .  naar  det  er  en  fældet 
Træstamme  Grenene  hugges  a,f.  Kværnd. 
»nød(é)t,  perf.  part.  til  III.  snyde. 

I.  {^nøffel,  en.  (■[  Snyffel.  Moth.S586. 
Tychon.Vers.316{co  Biiffel);.  flt.  snøfter. 
(ænyd.  snøffel  i  let.  2  (Kalk.'V964.  Kingo. 
(NkS2°355.III.160)),  sv.  (nu  dial.)  snoffel, 
snyffel;  vel  sa.  ord  som  nt.,  fris.  sniiffel, 
snude,  næse,  person,  der  snuser  i  andres  sager 
(ogs.  som  alm.  skældsord),  og  sideform  til 
Snabel,  Snæbel,  Snøbel;  jf.  snøfle  samt  jy. 
snøffelsk  (sneffelsk),  snusende,  snedig)  I)  f 
jagthund;  støver.  Moth.S586.  2)  (nu  kun 
dial.)  ned  sæt.per  s  onbete  g  nelse  ell.  skælds- 
ord; vistnok  kun  om  (til)  mænd  (jf.  dog  øgenav- 
net Sneffelkatrine.  Feilb.lV.344).  *For  Hel- 
tens hiurde  Kiep  og  staf  |  din  Snøffel  maatte 
dantze. Cit.ca.l700.(Thott.4°1524.27).  „Hvem 
er  da  de  gierige  Gidshalse?"  —  „Det  er  nogle 
Snøfter  og  Skarn,  forbandede  Asener."  Zow 
Grønneg.1.52.  Rask.FynskeB8.55.  KSkytte. 
Førognu.(1885).129.  Esp.482.  Feilb. 

II.  !SnøffeI,  en.  se  Snæbel. 
snøfle,  V.  ['snøfla]  (tidligere  undertiden 

(ved  sammenblanding  m.  I.  snøvle^  skrevet 
snøvle.  vAph.(1759).  jf.  sa.(1764).  —  om 
formen  snufle  se  oversnuflej.  -ede.  {ænyd. 
snyfle,  (op)snufle,  sv.  dial.  snuffla,  eng.  snuffle, 
nt.  fris.  holl.  sniiffeln,  snuffeln  (alle  i  bet.  1; 
i  SV.  dial.,  eng.  ogs.  m.  bet.  „snøvle"  {!)); 
vist  til  1.  Snøffel  ell.  af,,  af  et  verbum  m.  bet. 
„snuse"  (jf.  holl.  snuffen  og  snuiven,  eng. 
snuff,  sml.  III.  snuppej  og  rimeligvis  side- 
form til  I.  snøvle;  jf.  snøfte,  snøvse  samt 
nøfle;  nu  næsten  kun  dial.)  I)  snuse;  sna- 
ge; især  overf.,  om  nysgerrig  snagen  (i 
uvedkommende  sager)  (jf.  ogs.  opsnøfle/ 
Moth.S587.  allerede  det  Væmmelige  at  Pen- 
ge-Manden skal  snøfle  i  Prædikenen  og 
bedømme  den  lucrativt  er  afskyeligt  nok. 
Kierk.P.VII,1.31.  Feilb.  jf.:  den,  der  uden 
at  gjennemsnøfle  Enten,  og  at  bladre  i 
Eller,  blot  læser  Fortalen  (til  Enten  —  Eller). 
Kierk.P.IV.202.  2)  f?/.  snøfte  2;  sj.)  fnyse, 
pruste  (af  vrede  olgn.).  snøvle  af  Vrede. 
vAph.(1759).  II  m.  overgang  til  bet.  3  (jf. 
snøfte  2  slutn.).  snøvle  ad  Folk  (o:  overfuse 
dem).vAph.(1759).  3)  udskælde;  overfuse. 


bilder  I  Jer  ind,  jeg  vil  lade  mig  snøfle 
af  en  SkovriåeiQsib.Etlar.PintsefestiTibirke. 
(1884).43.  II  især  i  forb.  snøfle  en  over 
(jf.  oversnøfle  2)  ell.  f  af  (vAph.(1759)). 
Rostgaard.Lex.S200c.  vAph.(1764).  De  kan 
sagtens  snøfle  mig  over  .  .  for  jeg  er  ikke 
Student. Schand.TF.II.41.  KSaxild.Herman 
Pommer.(  1902). 121.  Feilb. 

Nnøft,  et.  [snøfd]  flt.  d.  s.  {endnu  ikke 

10  i  VSO.  MO.  jf.  dog  f  snøft,  fk.,  lugt,  fært 
(af),  ogs.:  snustobak  (Moth.S587))  vbs.  til 
snøfte;  især  i  flg.  anv.:  I)  til  snøfte  1. 
jeg  (hørte)  en  Ringlen  af  Seletøj  og  et 
Snøft,  og  et  Muldyr  gik  forbi  mig,  rystende 
sine  vaade  Øren. Kipling. DennyeJungle-Bog. 
(overs.l897).113.  Pol.^yiol939.9.sp.3.  billedl.: 
vi  gaar  og  snøvser  rundt  i  Æstetik  og  poli- 
tiske Formler  med  det  samme  Snøft  af 
mæsket   Velbehag  som   Grise,   der  roder  i 

20  pladderfulde  Trug.  EErichs.S. 43.  2)  til  snøfte 
2  II  om  dyr.  *  Uhyggeligt  var  Hestens  Snøft. 
Winth.XI.202.  Gjel.F.103.  ||  om  menneske. 
Hun  rev  Billetten  ud  af  Haanden  paa  mig 
med  et  arrigt  Snøft. DagNyh.''/»1921.3.sp.3. 
ErlKrist.DH.206.  3)  til  snøfte  4;  ogs.  om 
snøftende  graad.  Kresjan  Vesterbro  gav 
et  kort  Snøft  fra  sig:  Javel!  —  Jeg  har 
drukket  ikke  saa  ganske  lidt  med  Brændevin 
i  den  sidste  Tiå.KLars.KY59.  Hun  kom  til 

30  at  give  et  Snøft,  og  da  hun  forsøgte  at  kalde 
det  tilbage,  blev  det  meget  xærre.  Buchh. 
DM.160.  4)  til  snøfte  5.  Bilen  .  .  gav  et  for- 
nærmet Snøft  fra  sig  og  nægtede  derefter 
at  røre  sig  af  Stedet,  smst.l  13.  jf.  snøfte  6 
slutn.  samt  Snøfter  3:  *Stormens  Snøft. 
Børup.HK.30. 

snøfte,  V.  ['snøfda]  (tidligere  (og  delvis 
dial.)  ogs.  m.  former  som  snøvte.  vAph. 
(1759)    (men:    snøfte.    sa.(1764)).    snyfte. 

40  Moth.S5S6.  VSO. VI. 595.  snufte.  T Bruun. 
1V.425.  sa.Pr.40.  Viborg.HY.35 (smst.  ogs. 
snøfte^j.  -ede.  vbs.  (1.  br.)  -ning  (Vilh 
And.S.147),  jf.  Snøft,  Snøfter!,  (ænyd. 
snøfte,  snyfte  (og  snefte,  snifte^,  sv.  snyfta 
(fsv.  snypta,  snoptaj;  vistnok  identisk  m. 
oht.  snopffizan  og  afl,.  af  roden  i  III.  snuppe 
ell.  snøfle;  en  sideform  er  snøvse;  jf.  end- 
videre I.  snøvle,  snykke,  snuse,  III.  snue, 
III.  snive  ofl.  \\  ordet  synes  først  at  blive  alm. 

50  t  rigsspr.  i  løbet  af  19.  aarh.)  indaande 
(sjældnere:  udaande,  se  navnlig  bet.  B)  luft 
gennem  næsen;  snuse;  navnlig  i  flg.  anv.: 
I)  næsten  kun  om  dyr:  aande  luft  ind 
(gennem  opspilede,  fremstrakte  næsebor)  for 
bedre  at  kunne  lugte,  vejre,  spore,  faa 
færten  af  noget;  snuse;  vejre;  ogs.  (især 
om  svin  ell.  pindsvin):  snuse  til,  rode  i 
noget.  Moth.S587.  *(hjorten)  snøfted  med 
sin  Næse,  han  stilte  sig  for  Yind.  Oehl.Helge. 

60  (1814).106.  da  Hofhunden  bare  snøftede 
til  den,  indestod  han  for  at  Springgaasen 
var  af  god  Fsixame.HCAnd.(1919).II.187. 
Kancelliraaden  havde  snøftet  lidt  til  (kaffe)- 
Sækken.  MylErich.S.80.  Hvem  har  ikke  haft 


1266 


snøfte 


sBøir 


1266 


Lejlighed  til  at  høre  (pindsvinet)  snøfte, 
og  se  det  virre  med  sin  lille  Tryne  for 
at  undersøge,  hvad  det  er  for  noget  mær- 
keligt, der  staar  i  Nærheden  af  det?  Lieber- 
)cind.DVX.220.  \\  snøfte  sig  til  noget, 
snuse  sig  til  noget;  billedl.:  (han)  fik  en 
næsten  søvngængeragtig  finfølelse,  så  at 
han  kunde  snøfte  sig  til  anelser  og  fange 
de  ubetydeligste  tegn  i  luiten.Grønb.SY37. 
II  om  menneske:  gaa  nysgerrigt  omkring  og 
stikke  næsen  i  uvedkommende  ting.  FeiXb.  jf.: 
er  det  ogsaa  virkelig  sandt,  at  „man"  paa 
den  Maade,  uden  at  have  andet  end  snøftet 
i  første  Deel,  dømmer  om  et  Yærk.  Kierk. 
XIII.412.  II  (sj.)  m.  obj.;  dels  til  betegnelse 
af  det  bytte,  der  vejres:  Hyænen  sønderslider 
Flokken,  og  snufter  det  fieme  Bytte  i  Midten 
af  blødende  Kroppe. TBruun.Pr.647.  jf.: 
♦deres  Latter  endnu  ham  kun  langt  grid- 
skere  giorde;  |  Bister  han  snuftede  Mord  og 
sluugte  dem  forud  i  Tanken.  Tfiruun.  ¥72. 
dels  m.  h.  t.  den  luft,  der  indaandes:  *(men- 
nesket)  i  Veyret  sætter  Næsen,  |  Og  snufter 
meget  majestætiskt  Lvdt. smst.VII.269. 

2)  foretage  en  (pludselig,  kraftig, 
hørlig)  indaanding  som  tegn  paa  stak- 
aandethed,  opskræmthed,  vrede,  for- 
agt osv.;  pruste;  fnyse.  \\  om  dyr  (i  mange 
tilfælde  ikke  til  at  skelne  fra  bet.  1  og  3).  Dra- 
ger Hesten  Aanden  med  Hæftighed  til  sig  og 
lader  den  næsten  gaae  ukiendelig  fra  sig,  da 
snøfter  llesten.Viborg.HY.35.  *Plagen  staar 
ved  Vangeled,  |  slaar  sig  løs  og  snøfter. 
Aakj.FriFeU.(1905).4.  \\  om  menneske  (i 
mange  tilfælde  ikke  til  at  skelne  fra  bet.  4t). 
♦Kains  .  .  vrede  Snøften  hørtes,  |  Da  for- 
bittret  han  sprang  op.PalM.VII.94.  han 
snøftede  af  Vrede.  DÆ^.  Avismanden  snøf- 
ter \ida>n]i^.MKlitgaard.MS.47.  \\  snøfte 
ad  noget,  (sj.)  som  udtr.  for  ringeagt,  lige- 
gyldighed: „blæse  ad",  (en)  snøfter  ad  Ver- 
den, som  den  er;  og  vender  Menneskene 
Ryggen.  Blich.(1920).XIV.99. 

3)  om  lyden  af  hvaler  (og  andre  havdyr), 
naar  de  udblæser  vand  og  luft:  pruste,  ♦vilde 
Marsviin  |  Vil .  .  vare  Vikingen  med  hæslig 
Snøften.OeW. y/.226.  PMøll.(1855).I.63.  Saa- 
snart  en  Hval  kommer  op,  udpuster  den 
under  en  snøftende  Støi  det  Vand,  som  er 
trængt  ind  i  de  kun  ufuldkomment  lukkede 
Næsebor.  Brehm.Patted.807.  ♦Det  kolde  Hav- 
svin snøfter  |  mod  Skibets  tynde  FjæLJV 
Jens.C.173.  i  sammenligning:  Saa  snuftede 
han  og  blæste,  som  en  gammel  Sælhund. 
TBruun.Pr.40. 

4)  foretage  en  kraftig  indaanding 
for  at  hindre  slim  i  at  løbe  ud  af  næsen 
(især  under  snue  ell.  graad).  Snøfte  som 
efter  stærk  Gi3iaid.vAph.(1764).  ♦Den  Unge 
ham  huer  slet  ikke  det  Ord,  |  Han  tager  saa 
smaat  tU  at  sJiøite.Blieh.(1920).XXI.180. 
Let^n.  Drengen  stod  endnu  og  snøftede. 
VSO.{„i  Siælland").  han  (brast)  ud  i  en  snøf- 
tende E.\}lken.Sehand.BS.421.  Sofies  Snøften 


(gik)  over  til  højlyd  Graad.  Banj.T.iP.  (hun) 
snøftede  op  i  'iiæsen. LeekFiseher.HM.196. 
II  snøfte  af,  (dagl.)  holde  op  med  at  græde, 
etter  at  have  snøftet  af  i  Ensomhed  kilede 
Baby  nogle  Sekunder  ha^gefter.  Nans.Hendes 
Elskede.(1918).68.  \\  m.  obj.,  i  forb.  som 
snøfte  graaden  i  sig.  OJørg.HøjtHumør. 
(1932).84. 

5)  (jf.  Snøfteventil^  overf.,  om  lyd,  der 

10  minder  om  snøften  (1-4).  hvis  En  vilde 
antage,  at  et  Jernbanetog  kun  bevægede  sig 
hver  Gang  Locomotivet  snøftede.  Zterfc.X/. 
216.  jf.:  langsomt  snøfter  (dampskibet)  sig 
ud  af  de  uoverskuelige  Sumplandes  Dj  ungler. 
Rørd.AM.56.  \\  (jf.  Snøft  4,  Snøfter  3)  om 
storm,  oprørt  sø.  ♦Med  Aaretag  hun  Baaden 
tvang  I  Rask  gjennem  Bølgens  Snøften. 
Winth.VI.131.  Stormen  .  .  hujer  og  snøfter 
som    et   levende    \æsen.OlesenLøkk.NH.II. 

20  137.  Holmbjerg  Sø  .  .  snøfter  med  Tunger 
af  Skum  og  Y&nd.AlbDam.TS.186. 

Snøfter,  en.  flt.  -e.  {ænyd.  snøfftere, 
sporhund)  en  ell.  noget,  der  snøfter;  spec.  i 
flg.  anv.:  I)  (jf.  snøfte  1)  f  person,  der 
snuser  i,  undersøger  noget.  Moth.S586.587. 
2)  (nu  næppe  br.)  person,  der  snøfter  (4), 
har  snue.  vAph.(1759).  3)  (jf.  snøfte  5 
sluin.  samt  Snuser  t  lign.  anv.;  ^-jarg.) 
storm,   ledsaget  af  sne,   slud  olgn.   det 

30  (blæste)  en  Snestorm  med  alle  Symptomer 
paa  en  regidær  vestlig  „Snøfter^'.  KnudAnd. 
H.152.  en  kaphornsk  Snøfter  satte  ind  over 
dem  med  Slud  og  (begrænsede)  i  Løbet  af  et 
Øjeblik . .  Sigtbarheden  til  en  Baadlængde.so. 
Brænding. (1927). 36.  Sinøf  teri,  et.  (dagl.) 
vbs.  til  snøfte ;  fx.  om  snøftende  graad.  (mode- 
ren til  den  grædende  dreng:)  „Du  ødelægger  da 
ogsaa  alle  mine  Kjoler  med  dit  Snøften." 
LeckFischer.M.153.   ISnøfte-ventU,   en. 

40  [6]  (jf.  eng.  snifting  valve,  ty.  schnuffelventil) 
0  ventil  paa  dampmaskine,  som  (med  en 
snøftende  lyd)  indsuger  luft,  naar  trykket  i 
kedelen  synker  for  meget.  SkibsMask.22.  Damp 
Lok.156.  snøft-ipræde,  v.  (jf.  f  snuf- 
græde  (Moth.So84),  jy.  snøvsgræde;  til 
snøfte  4;  sj.)  græde  stærkt  og  snøftende.  Hun 
.  .  tog  paa  at  snøftgræde.  £n7i;s/wIm.S'.7i. 

snBg,  adj.  f'snøk.  Rostgaard.Lex.S201b. 
Jtf  DL.  („langt    ø").      JHSmidth.  Mundheld. 

50  (1840).82.  FrGrundtv.LK.92{„snøkk'').  UfF. 
—  ogs.  (til  dels  ved  efterligning  af  sv.)  snjg. 
Moth.S589{„snys").  Levin.  Architekten.XI. 
(1909).284.  jf.  Feilb.  samt  Kort.105).  (ænyd. 
snøg  (i  usnøg^,  snøj  samt  snyg,  sv.  snygg,  jf. 
no.  snøgg,  oldn.  snøggr  (snpggr),  hurtig,  snar, 
ogs.:  kort(haaret);  delvis  laan  fra  nt.  snog- 
ger(n),  snock  ofl.,  hoU.  snugger,  ;/.  eng. 
snug;  grundbet.  vistnok  dels  „kort,  knap, 
rask"  (jf.  snovsk,  snæver  6  og  knøv),  dels 

60  „kori{haaret),  glat(hudet),  soigneret"  ||  uden 
for  dial.  kun  som  svenskhed  (eU.  norskhed), 
jf.  MO.)  især  om  person:  net;  tækkelig; 
dels:  pudset  og  pyntet;  vasket  og  friseret; 
ren  og  pæn;  dels,  navnlig  om  ung  pige: 


XX.    fientrykt  **/,  1941 


80 


1267 


iSnøl 


Snøre 


1268 


køn  og  velshalt  ell.  hurtig,  kvik,  rask 
(jf.  Rostgaard.Lex.S201b).  Stine,  giv  Pud- 
der-Esken  hid  til  jer  Frøiken,  mand  seer  saa 
snøg  ud,  naar  mand  er  vel  pudret.  Zom 
Grønneg.Y.181.  Enken  var  baade  ung  og 
snøg. Blich.(  1920), XIX. 202.  Hun  skal  have 
været  knøv  og  snøg.  smst.XXV LI.  *Tit 
smuk  er  Tøsen,  snever  og  snøk.  JHSmidth. 
Mundheld.(1840).82.  han  saa  dengang  helt 
snøg  ud,  naar  en  helsen  vilde  la'  være  med  lo 
at  lægge  Mærke  til  den  her  Krevlhed  (o: 
lamhed). Aakj.VB.6.  MDL.  FDyrlund.Uds. 
59.  Feilb.  Thorsen.175.  FrGrundtv.LK.92. 
i  sammenligninger:  snøg  som  et  aalam 
(MDL.),  en  stæreunge.  Gram.( Ihre.Glos- 
sariumSuiogothicum.n.(1769).691).  \\  gøre 
sig  snøg,  pynte  sig.  Mikkel  havde  faaet 
Bud  .  .  om  Anders  ikke  nok  vilde  gøre  sig 
snøg  og  komme  derover  til  Ebberup  paa 
Besøg.  Bregend.FT.15.  Feilb.  \\  om  ting  ell.  20 
forhold:  smuk;  tiltalende,  det  overhæn- 
gende Straatag,  saa  snygt  for  det  klinede 
Rns.Architekten.XI. (1909). 284.  Det  er  snøk 
Vejr.  UfF. 

Nnøl(d),  se  I.  Snold. 

snøle,  V.  ['snø-la]  -ede.  vbs.  jf.  Snøleri. 
(sideform  til  smøle ;  jf.  nøle  samt  (?)  sv.  dial. 
snola  (snula),  fjerne  sig  skamfuldt;  næsten 
kun  dial.)  d.  s.  s.  smøle  4.  MDL.  Feilb.  UfF. 
fSiiøleri,  et.  (næsten  kun  dial.)  d.  s.  s.  30 
Smøleri  2.  dette  Snøleri  fra  min  Side  .  . 
er  paa  Veje  til  at  blive  kronisk.  PAHei- 
berg.KierkegaardiBarndomogUngdom.(1895). 
Fort.2.  Søiberg.KK.1.63.  Feilb.  UfF. 

I.  iSnølle,  en.  ['snøla]  (dial.  ogs.  Snolle, 
Snulle,  se  u.  bet.  S),  flt.  -r.  (egl.  vistnok  sa. 
ord  som  (ell.  besl.  m.)  I.  Snold  (Snolde, 
Snøld),  jf.  II.  snøUe  (snoUe)  samt  snoldet, 
snoldret,  Snoldert;  maaske  dog  (delvis)  side- 
form til  Snalle;  jf.  I.  Snelle;  dagl.  ell.  dial.)  40 
noget  rundagtigt,  sammensnoet,  sam- 
menkrøllet; især  i  flg.  anv. :  I )  navnlig  i  flt.,  om 
krøller  (1.1)  i  haar  olgn.,  folder,  rynker  paa 
tøj.  (haaret  er)  hverken  kort  eller  langt,  og 
det  laver  de  væmmeligste  SnøUer  i  Nakken. 
BerlTid."'/i2l934.Sønd.21.sp.4.  Frynsen  paa 
det  ene  Tørklæde  krusede,  og  end  ikke  den 
strideste  Regn  formaaede  at  udglatte  Snøl- 
leTne.smst.^yil937.Aft.4.sp.4.  UfF.(jy.).  2) 
('^7.  Snoldert  1^  om  udpyntning,  forsiring;  50 
„snirkel" ;  „krusedulle",  (kjolen)  var 
pUssereret  i  Siderne  og  havde  glatte  Dimser 
ned  for  og  bag  og  Ting  og  SnøUer  paa  Ær- 
merne. Pragtfuldj  siger  jeg  dig  I  BerlTid.^/a 
1936.Sønd.21.sp.4.  3)  om  forsk,  indretninger 
til  at  spænde  ell.  fastgøre  noget  med.  Staal- 
S nøller  (paa  sodavandsflasker). BerlTid.^^/9 
1935.Aft.4.sp.6.  II  spec:  tværrem,  sløjfe 
(I.2.1)  paa  en  rem  bag  ved  spændet,  gen- 
nem hvilken  spændestroppen  stikkes  (jf.  eo 
Snalle;.  Snolle:  Kalk.IY22a^*( Roskildeeg- 
nen). Snulle:  Or  db  S.  (Horns  herred).  S  nøl- 
le:  OrdbS.(kbh.).  U.  isnøUe,  v.  ["^nøla] 
^snoUe  (snolde),  se  ndf.).  -ede.  (vel  afl.  af 


sno  ell.  dannet  til  I.  SnøUe  (jf.  I.  Snold  osv.); 
sml.  II.  snulle,  snulre  samt  snoldet,  snoldret, 
Snoldert  osv.;  dagl.  ell.  dial.)  krølle  (III). 
I)  trans,  (i  forb.  som  snølle  noget  sam- 
menø. Hun  kan  sætte  saadan  en  Naal,  saa 
det  bliver  til  en  ny  Hat.  Og  hvis  jeg 
prøver  paa  det,  trækker  den  bare  det  hele 
skævt  og  snøUer  det  sammen  til  en  underlig 
mie  Klump.  BerlTid.^y  1^1935.  Sønd.  22.  sp.  4. 
(storkereden)  var  meget  dyb  og  med  saa  store 
Riskanter  omkring,  at  jeg  lille  Mand  sagtens 
kunde  skjule  mig,  naar  A  snoldede  mig 
sammen  paa  Bunden  af  den.  JohsBech.Laust 
Glavind.(1939).57.  2)  intr.;  spec.  om  haar: 
Frisure  er  saa  meget  sagt.  Det  snøUer  akku- 
rat en  UUe  Smule  i  Nakken.  BeWTid.VsiS^e. 
Sønd.21.sp.4. 

I.  SSnøre,  en  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  et 
( Landhuushold.I II .314(no.).  Werfel.Fiskerb. 
38.  Cit.  ca.  1875.  (KaiFlor.  Hornbæk.  (1940). 
138).  BornhOS.  jf.  Feilb.).  ['sno-ra]  (nu  ikke  i 
rigsspr.  Snør.  Handels- ogIndustrie-Tid.1802. 
179.  jf.  Feilb.).  flt.  -r  ell.  (nu  ikke  i  rigs- 
spr.) d.  s.  (Agre.  RK.  13.  jf.  Feilb.  samt 
best.  /.;  Snørene.  Strange.  iP.  1.42).  (ænyd. 
snø(r)re,  glda.  snøre,  n.,  oldn.  snæri,  n.;  vist- 
nok afl.  af  (roden  i)  Snor;  jf.  got.  snorjo,  /., 
kurv  flettet  af  snore;  sml.  ogs.  I.  Snare,  I.  Snæ- 
re; i  bet.  1  delvis  som  nydann.  til  II.  snøre) 
redskab,  tilvirket  af  snor  ell.  anvendt  til 
snøring.  I)  snor,  line,  tyndt  reb  olgn.  til 
sammenbinding,  samling,  sammensnøring.  I.l) 
(i  alm.  spr.  nu  1.  br.  uden  for  ssgr.  som  Haand- 
snøre  (1);  i  al  alm.  Moth.8581.  VSO.  MO. 
Foroven  (0:  paa  en  snørepung)  var  der  en 
Snøre,  hvormed  den  var  snøret  sammen.  Fr 
Grundtv.LK.210.  Feilb.  jf.:  (hestene  havde) 
Bidsler  af  gamle  Ham^iesnøie. Agre. RK.13. 
II  snørebaand  ell.  (navnlig:)  læderrem, 
hvormed  fodbold  snøres,  du  traadte  i  et 
stort  Skidthul,  saa  Vandet  rendte  ind  ved 
Snørene. Strange.IP.1 .42.  jf.  Skosnøre.  UfF. 
1.2)  0  kort,  elektrisk  ledning  til  midlerti- 
dig forbindelse,  man  anvender  Propper  med 
tilhørende  Snører  som  Overgangsled  meUem 
Jackerne  og  Yeks\eren.TelegrTelef.l35.  Medd 
Rytt.19.  \.3)(fagl.)  snor,  der  anvendes  ved 
opsnøring,  udmaaling  olgn.  (han  har)  et 
Bundt  Snøre  hængende  paa  sin  Arm  .  . 
Han  spænder  Snøren  med  smaa  Pinde, 
hvor  Grøfterne  skal  ga&.OlesenLøkk.KB.SO. 
FagOSnedk.  (om  kridtsnor).  2)  (jf.  Snørefi- 
sker(i)  samt  Snor  sp.  1180^",  I.  Line  2)  lang, 
tynd  snor  (ofte  fæstet  til  medestang),  der 
bærer  en  (ell.  flere)  fiskekrog(e);  ogs.  om 
hele  redskabet  (spec.  om  en  særlig  form  af 
haandline  med  to  kroge:  Sal.X.1080)  ell.  om 
en  rendeløkke  af  metaltraad  til  at  snøre  gedder 
med  (se  u.  II.  snøre  1.4 ;  jf.  Rendesnørej. 
drage  med  snøre.  Rostgaard.Lex.S201b.  alle 
Beboerne  .  .  bruger  Fiskerie  .  .  med  .  . 
Kroge  paa  Snører  og  lÅ.ner.  Handels- ogln- 
dustrie-Tid.1802.379.  Fiskeren  (kommer)  om 
Morgenen  og  seer  tU  Snøren,  som  har  Ugget 


1269 


snøre 


snøre 


1270 


ude  om  ^&ttea.Kierk.VIIL260.  »Kaste  sin 
Snøre  ud  i  Søen,  |  lade  dens  Kork  for  Strøm- 
men drive.  Blaum.Sib.57.  Feilb. 

II.  8nøre»  v.  ['sno-ra]  (tidligere  ogs.  (skre- 
vet) snerre.  Moth.S582.  JJuel.23).  præs.  -er 
ell.  (nu  især  dial.)  snør  [sno^r]  (Bødt.SD.97. 
jf.  Feilb.);  præt.  -ede  ell.  (i  rigsspr.  nu  sjæld- 
nere) -te  (CeladonogCloris.(1771).2f.  Ploug. 
11.74.  Drachm.BF.233.  Bregend.FT.135.  jf. 
Thorsen.105.  Dania.IX.36  samt  VSO.  D&H. 
Glahder.Retskr.);  part.  -et  ell.  -t  [sno^rd] 
(Moth.S582.  Oehl.  VI  1.200.  Heib.  Poet.  VII. 
386.  Winth.HF.27.  IsakDin.FF.116).  vbs. 
-ing  (s.  d.).  {ænyd.  snøre,  snørre  (Kalk.V. 
652b**),  glda.  snøre  (Rimkr.),  sv.  (og  fsv.) 
snora,  ;/.  mnt.  snoren,  ty.  schniiren;  vist  afl. 
af  Snor,  ;"/.  snore;  sml.  ogs.  I.  Snøre  og  I. 
Snare  samt  III.  snare  og  lY  snære,  hvormed 
det  undertiden  sammenblandes,  jf.  Feilb. 
IV  344) 

I)  v.  hj.  af  en  snor  (en  snøre,  et  snøre- 
baand,  en  snørelænke  osv.)  sammenfæste, 
fastholde  noget.  i. I)  forbinde  to  frie  flige, 
kanter  ell.  ender  af  et  klædningsstykke  v.  hj. 
af  en  ell.  flere  snore,  der  trækkes  igennem 
en  række  snørehuller  i  randen  af  hver  af 
dem,  og  (ved  en  passende  stramning)  bevirke, 
at  det  slutter  tæt  om  den  paagældende  legemsdel; 
tidligere  spec.  m.  h.  t.  snørliv,  nu  navnlig 
m.  h.  t.  (snøre-)sko  ell.  -støvler;  ogs.  (især 
refl.,  se  ndf.)  m.  obj.-skifte  m.  h.  t.  person:  fast- 
snøre et  klædningsstykke  (snørliv)  paa;  iføre 
snørliv,  (en  snørehul)  snøres  fast  på  hove- 
det i  n&kken. Moth.S581.  Prahl.BJ.5.  »Hun 
hurtigt  snører  Trøien,  |  Hun  spænder  sine 
Skoe.  Winth.NDigtn.24.  (abort  kan  fremkal- 
des) ved  Ælten  af  Underlivet,  stærk  Snøren 
eller  voldsomme  Bevægelser.  KPont.Retsmed. 
1.157.  (han)  var  knælet  ned  .  .  for  at  snøre 
sin  Støvle. Pol.**/il940.5.sp.2.  lade  sig  snø- 
re. Prahl.BJ.5.  VSO.  \\  m.  h.  t.  ærmer  (i  æl- 
dre tiders  dragter  ell.  løse  ærmer  anvendt  ved 
høstarbejde  olgn.).  *  Jeg  torde  ikke  ved  i  Pinen 
brænde  .  .  |  havde  jeg  ikke  mine  Ærmer  om 
Søndagen  snørt.DFU.nr. 23.21.  Oehl.VII.200. 
*Karl  og  Knøs  får  Leen  fat.  |  Pigeflok  med 
Flaggerhat  |  snører  sine  Ærmer.  Noe-Nygård. 
S. 37.  II  refl.;  især  (nu  1.  br.):  tage  snørliv  paa; 
gaa  med  snørliv.  *Hun  .  .  |  Veed  sig  saa 
small  at  snøre.  Sort.Poet.42.  svangre  Per- 
soner (skal  ikke)  snøre  sig  stærk.  LTid. 
1759.380.  Det  kan  ikke  nytte,  jeg  snører 
mig  —  saa  sætter  det  sig  bare  i  Pukler 
ovenover  Korsettet.  Bergs^røm.  Af  Z).  72.  bil- 
ledl.:  den  lunefulde  Smag  .  .  snører  sig  i 
Forstandens  kolde  Fa,ndser.  Høyen.(DUgeskr. 
III.221).  Il  part.  snør(e)t,  brugt  som  adj.; 
dels  om  klædningsstykke  ell.  fodtøj:  Fruen- 
timmeret .  .  maatte  icke  komme  til  Hove 
uden  i  Snørrede  klædninger,  saa  højt  stoed 
Hoffet  her  paa  Statz  og  pragt.  JJueI.23. 
*i  denne  snørte  Trøie  |  Hun  mit  Sind  tor- 
virrer.  Heib.Poet.V  1 1.386  (jf.  Snøretrøje;,  jf.: 
de   mange  snørede  Uniformer,  de  blinken- 


de Epauletter  og  Pikkelhuer.  iSc^nd.O.//. 
212.  dels  (og  især)  om  person  (kvinde): 
jeg  ligner  en  snøred  Jomfrue  ved  en  smuck 
Have;  men  en  u-snøred  ved  en  angenem 
Skov  eller  LvLnd.Holb.Tyb.III.2.  »Nu  kan 
hver  Lieut'nant  læspe  |  Det  franske  Ord 
„l'amour",  |  Og  møder  som  en  Hvespe  |  med 
snøret,  Bmal  ¥ig\ir.Rant2au.D.Nr.28.  (skue- 
spillerinden) var  altid  snøret  som  i  et  Panser. 

10  Nathans. HD. 1 1 1. 109.  1.2)  (jf.  Snøre-hul  (2), 
-muskel,  -pung,  -ring  (2),  -søm^  lukke  (for) 
noget  (en  beholder  (især:  en  pung,  en  ransel 
olgn.)  ell.  en  aabning)  ved  at  stramme  og 
sammenbinde  en  omkring  aabningen  (i 
snørehuller,  løbegang  olgn.)  anbragt  snor; 
navnlig  i  forb.  (delvis  til  bet.  l.s)  som  snøre 
sin  bylt  (CBernh.X.95.  Schand.TF.1.170), 
(sj.)  kuffert  (Drachm.BF.233),  vadsæk 
(D&H.)  ell.  (især)  ransel  ^se  Ransel  1),  ofte 

20  som  udtr.  for  at  gøre  sig  færdig  til  rejse,  drage 
af  sted  (som  haandværkssvend,  paa  fodvandring 
olgn.),  „ryste  støvet  af  sine  fødder".  \\  snøre 
for  en  ransel  olgn.,  binde  til  for  en  ransel. 
1.3)  (jf.  omsnøre  1,  snøre  ind,  sammen 
u.  bet.  7  samt  IV  snære  1(2);  lægge  baand, 
snor  om,  omvikle,  surre  noget  (for  atholde 
sammen  paa  det  ell.  fæste  det  til  noget  andet). 
I  saadan  en  Baad  (o:  en  kajak)  sidder  Man- 
den vel  tildekket  og  snøret  at  Vand  ey  kand 

30  komme  ind  til  ha,ra.LTid.l729.217.  snøre  en 
Pakke. MO.  *Neget  snøres  (o:  bindes)  med 
et  Stød.  Aakj.RS. 34.  (rullepølsen)  syes  fast 
sammen  med  rent  Sejlgarn  og  snøres  fast 
ogsaa  med  Seilg&rn.  EScheel&BWestergaard. 
Mad ogKøkken.(  1939). 359.  spec.  T  »».  h.  t. 
saltfisk:  sammenbinde  (i  bundter  paa  fx.  25  ell. 
50  stk.)  ved  omvikling  med  snor  (for  at  undgaa, 
at  fiskene  brækkes  under  transporten).  Ugeskr. 
fRetsv.l929.A.883.  \\  m.  h.  t.  person:  binde 

40  baand,  lægge  lænker  om  (ens  arme  og  ben); 
ogs.  (jf.  bet.  Q):  fange  (Feilb.).  »En  Aften 
blev  jeg  grebet  |  Og  bastet  og  snørt;  |  Halv- 
nøgen blev  jeg  kastet  |  I  Kjelderens  Dyb. 
Winth.HF.27.  billedl.:  »Den  Time  slog,  da 
Folkets  Aand  |  ej  mer  af  rustne  Lænker 
snørtes.  Ploug. 1 1. 74.  \\  ved  ombindirig  med 
en  snor  hindre  gennemstrømning  af  luft  ell. 
blod  osv.  til  ell.  gennem  et  organ  (spec.  om  en 
ældre  form  for  kastrering  af  husdyr.  Feilb.). 

50  snøre  for  moderløsen  (o:  strangulere). Rost- 
gaard.Lex.S201b(jf.  I.  Moderløs  2).  især  uegl., 
om  kvælende,  trang  fornemmelse  i  et  organ  (som 
følge  af  angst  olgn.).  hun  følte  .  .  denne  vold- 
somme Vrede,  der  snørede  hendes  Strube. 
OlesenLøkk.N H.II .94.  E.  mærkede  noget,  der 
snørede  iStraben.KSech.MV.112.  jf.:  (han) 
var  lidt  snøret  om  ]liertet.ZakNiels.GV182. 
navnlig  i  forb.  snøre  sammen,  se  bet.  7.4.  || 
(jf.  afsnøre  \)  indknibe  noget  ved  at  stramme  en 

io  omvunden  snor;  spec.  (arkæol.)  i  perf.  part., 
om  en  slags  lerbægre,  der  buer  stcerkt  ind 
mellem  munding  og  „krop".  JohsBrøndst.DO. 
1.272.274.  II  i  udtr.,  der  angiver,  at  noget 
fastgøres  til  noget  andet.  *en  proppet  Vadsæk 


80* 


1271 


snøre 


snøre 


1272 


snørt  paa  Ryggen.  OeW.  ¥2 32.  *Med  Rem- 
mer vil  vi  snøre  vore  Sværd  |  Om  Arm  og 
HsLSbnåleå.smst.VII.dé.  iilledl.:  Naar  den 
Tid  er  kommen,  naar  Holsteen  selv  .  .  river 
sig  løs  fra  det  danske  Forbund,  da  er  det 
Tid  at  snøre  Slesvig  tættere  til  Kongerigets 
Forhold.  CiU 848. (P Laurids. S.  VI II. 200).  \\ 
snøre  fjedre,  (jf.  Snøregarn  2;  fagl.),  fast- 
linde fjedre  i  polstrede  møbler  (for  at  de  ikke 
skal  forskubbe  sig  ved  brugen).  UfF.  OrdbS.  lo 
II  snøre  skarpe  skud,  (^,  foræld.)  fast- 
binde kuglen  til  kardusposen.  MilTeknO.  || 
(jf.  Snøring  2  slutn.;  væv.)  m.  h.  t.  skamler- 
ne i  en  væv;  vist  kun  i  forb.  m.  op,  se  bet. 
7.3.  II  (dial.;  maaske  ved  sammenblanding  m. 
TV.  snære  l.i^  refl.,  om  kreatur:  faa  sit  tøjr 
viklet  om  pæl  olgn.  (jf.  ogs.  u.  bet.  2.i,  7.4). 
„At  gaae  i  Hæle"  om  Kreature,  der  snøre 
sig  i  Tørret.  Jkf DL. 2<?5.  koen  er  snøret.  Feilb. 
1.4)  (jf.  bet.  6  samt  III.  snare,  lY  snære  l.i;  20 
fisk.)  fange  (en  fisk,  navnlig:  en  gedde)  v.  hj. 
af  en  løkke  af  metaltraad,  der  trækkes  sammen. 
LandbO.II.83.  jeg  (strøg)  ned  paa  Nydam 
Mose  med  min  Messingtraads  Fiskesnøre 
for  at  snøre  Gedder.  HPHanss.T.1. 71. 

2)  m.  obj. -skifte,  m.  h.  t.  snor,  reb  olgn.  2.1) 
(jf.  lY  snære  2.i^  sno,  vikle,  snurre  om 
noget  (saa  at  det  sidder  fast),  snøre  en  Rem 
om  noget.  D&H.  (koen)  havde  snøret  Tøjret 
om  et  Træ. Fleuron.KO. 128.  jf.:  *Snoren  snø-  30 
ret  var  i  Hexeknnde.  Bredahl.Y89.  2.2)  (jf. 
Snøring  3  samt  Snøre-knægt  osv.;  reb.)  m.  h.  t. 
garn:  sno  til  dugter,  (især  i  forb.  snøre 
sammen,  se  u.  bet.  7.4  slutn.).  naar  man 
snørede  2  garn  brugte  man  en  snøreknægt 
for  at  skaane  fingrene.  UfF.  (u.  Snøreknægt^. 

3)  (jf.  ISf.  snære  3;  1.  br.)  m.  subj.-skifte, 
om  snare,  baand  olgn.;  især  refl.:  sno  sig 
fastom  noget.  Snaren  holder  ham  om  Hælen, 
Strikken  snører  sig  fast  om  ham  (Chr.VI.  40 
afvig.;  1907:  Garnet  holder  ham  tast).  Job. 
18.9. 

4)  (jf.  snore  3  og  afsnøre  2;  bygn.)  af- 
mærke V.  hj.  af  kridtsnor  olgn.;  vist  kun  i 
forb.  m.  op,  se  bet.  7.3  slutn. 

5)  {jf.  IV  snære  l.i  samt  nt.  snoren  (sne- 
ren) i  sa.  bet.;  sml.  bet.  I.4 ;  nu  næppe  i  rigsspr.) 
fange  (fisk)  med  snøre  (1.2)  og  krog.  snøre 
Gj  edder.  Levin.  Feilb.  UfF. 

6)  (maaske  af  anden  oprindelse  (sammen-  50 
blanding  af  snyde  og  tørre  i  lign.  bet.?);  jf. 
dog  ogs.  bet.  1.4, 6  samt  sp.  1270'*^;  sport.,  skol.) 
narre,  snyde  (vist  egl.  m.  h.  t.  forhold  i 
fodbold).  Pol.^yd933.Sønd.24.sp.4.  Lige  efter 
„snører"  (han)  J.,  løber  over  en  halv  Bane 
med  Bolden  paa  Tæerne  og  giver  H.  en  vid- 
underligt spillet  Bold.smst.yiol940.6.sp.6.  bli- 
ve snøret  (0:  komme  i  knibe)  \ 

7)  i  særlige  forb.  m.  adv.;  jf.  ogs.  be-,  for-, 
omsnøre.  7.1)  snøre  af  (jf.  afsnøre^;  til  bet.  io 
1.8:  fraskille  (en  del  af)  noget  ved  at  binde 
en  snor  om  det  og  trække  den  sammen,  snøre 
en  vorte  af  \  i  videre  anv.  (jf.  Snørelever; 
med.):  (ribbensr andens  tryk)  fremkalder  Fu- 


rer i  Leveren,  undertiden  saa  dybe,  at  Dele  af 
Organet  snøres  næsten  helt  a,f.Sal.XVI.309. 
7.2)  snøre  ind  (jf.  indsnøre^  ||  til  bet.  l.i. 
B0dt.SD.97.  det  stramme  Korset,  hvori  han 
var  snøret  ind.  I sakDin.FF. 35.  \\  til  bet.  1.8. 
Nu  gjaldt  det  blot  (0:  for  en  skoledreng)  om 
at  faa  Bøgerne  snøret  ind.OThyreg.PS.62. 
refl.:  de  Fisk,  der  løb  ind  i  Flyndergarnene, 
snørede  sig  efterhaanden  mere  og  mere  ind 
i  G3irnet.AarbFrborg.l939.II.143.  \\  (til  bet. 
2.1;  jf.  u.  lY  snære  3.i;  1.  br.)  stramme  en 
omvunden  snor,  saaledes  at  den  skærer  (snærer) 
sig  ind  i  det,  den  er  bundet  omkring;  i  pass. 
ell.  (jf.  bet.  3)  refl.:  Gør  han  Modstand, 
strammer  de  blot  Kæden,  der  saa  snøres 
ind  i  Kødet.  Lindskov H ans. NH. 42.  7.3)  snøre 
op  II  (jf.  opsnøre  3)  til  bet.  l.i:  løsne  (snøre- 
baandet  i)  et  snørliv,  en  støvle  osv.  Moth. 
S582.  snøre  Livstykket  op.  F^O.  (han)  snø- 
rede hans  Støvler  oip.Søiberg.KK.II.151.  m. 
obj.,  der  betegner  (del  af)  person:  snører  mig 
(0:  en  ung  pige)  op,  ieg  daa,ner.Reenb.Æ.23. 
jf.:  *(naar  solen)  snører  op  sin  Barm  (0: 
begynder  at  skinne)  |  Den  hvert  Gemack  .  . 
med  Liv  og  Lius  giør  Y arm.  BDiderichsøn. 
Friderichs-Berg.(1705).CP.  især  refl.:  *Det 
Alabaster-Liv  var  kun  med  Flor  bedæk- 
ket, —  I  Og  som  hun  meente  sig  af  ingen 
blive  vækket,  |  Saa  snørte  hun  sig  op.Cela- 
donogCloris.(1771).2f.  VSO.  (kvinder)  maae 
gaae  fra  Bordet  og  lade  sig  snøre  op. 
Tode.VI.225.  \\  til  bet.  I.3;  spec.  (væv.): 
d.  s.  s.  opsnøre  1.  UfF.  \\  til  bet.  2;  m.  h.  t. 
snor,  snørebaand:  løse  op,  løsne.  ♦Snør  op 
for  Lommens  Gemme  |  snært  trukne  Læder- 
snor \Hjortø.(IslSagaer. 1. 162).  II  (bygn.)  til 
bet.  4:  d.  s.  s.  opsnøre  2.  FagOSnedk.  snøre 
Skifter  OTp.Pol.^yiol935.Sønd.39.sp.3.  7.4) 
snøre  sammen  (jf.  sammensnøre^.  ||  til  bet. 
1.1.  småe  huller  på  et  snørlif  .  .  hvor  snø- 
rebandet stikkes  igennem,  for  at  snøre  sam- 
men. Moth.  S  581.  Derforuden  bar  jeg  et 
bredt  Bælte  af  tørt  Bukke-Skind,  hvilket 
jeg  snørede  sammen  paa  begge  Sider  med 
to  Øler  af  selvsamme  Skind  i  steden  for 
Spender.  fio&inson./.232.  (1.  br.)  m.  h.  t. 
person:  (skuespilleren)  var  temmelig  før  .  . 
ved  en  stærk  Gjord  .  .  lod  (han)  sig  snøre 
sammen  om  Maven,  før  han  skulde  frem. 
Ldeb.0.7.  II  til  bet.  1.2.  Traaden  (løber)  kreds- 
formigt  under  Huden,  i  nogen  Afstand  fra 
Saaret  eller  Fistlen,  omkring  dens  Aabning, 
og  snører  denne  sammen  ligesom  en  Ligatur 
om  en  Arterie.Chir.(1845).L56(jf.  Snøre- 
sømj.  uegl.:  Damen  .  .  snørede  sine  Mund- 
vige sammen.  Schand.IF. 40.  \\  til  bet.  1.8. 
Grisen  fik  snuden  snøret  sammen  med  en 
læderrem.  Nis  Pet.  Spildt  mælk.  (1934).  79.  jf. 
sp.  127P^^:  Faarene  havde  snøret  sig  sammen, 
som  man  sagde.  Dobbelttøjret  var  kommet 
i  Uorden.  JørgenNiels.KB.82.  især  uegl.,  i  udtr. 
for  fysisk  fornemmelse  olgn.  (jf.  sp.1270''^^). 
*naar  jeg  hende  seer,  |  Da  er  det,  som  min 
Hals  blev  snøret  sammen,  |  Og  intet  Ord  jeg 


1273 


Snøre- 


Snøremalle 


1274 


over  Læben  bringer. 5aurft.SZ.68.  upers.: 
det  snørte  hende  sammen  i  Halsen,  saa  hun 
syntes  ikke,  hun  kunde  sjake.Bregend.FT. 
135.  refl.:  den  Bedrøvede  føler  „Struben 
snøre  sig  saLmnien".OBloch.D.*I.148.  Det 
snørede  sig  sammen  i  Halsen  paa  ham;  det 
var  ham  umuligt  at  faa  et  Ord  frem.  OThyreg. 
PS.68.  II  (til  bet.  2.2 ;  reb.)  slaa,  tvinde  (fiere 
garn)  sammen  til  en  diigt,  en  snor  olgn.  Vi 
vil  tænke  os,  at  vi  vil  slaa  eller,  som  man  lo 
siger,  snøre  4  Garn  sammen  til  en  Snor. 
Hannover. Tekstil! 1. 524.  7.5)  snere  til  (jf. 
tilsnøre^.  ||  til  bet.  l.i.  snøre  Snørlivet  til. 
vAph.(1759).  refl.:  at  snøre  sig,  til,  op. 
Rostgaard.Lex.S201b.  \\  til  bet.  1.2.  snøre 
en  Vadsæk  til.  FSO.  Han  kastede  den  (o: 
katten)  i  Sækken  og  snørede  den  til  med 
Seilg&rn.Søiberg.KK.I.m.  \\  til  bet.  2.i. 
hun  bandt  .  .  Jernbaand  om  sine  Arme, 
snorede  dem  saa  stærkt  til,  at  de  ginge  ind  20 
udi  Kiødet.  Holb.Ep.III.191.  vAph.(1759). 
(Snøre-,  t  ssgr.  (øgs.  Snør-,  se  Snør- 
liv, -rotting;  jf.  «.  Snøre-hul,  -lidse,  -naal, 
-rem^.  navnlig  til  II.  snøre  1  (ell.  I.  Snø- 
re (2),  se  navnlig  Snøre-fisker(i),  -vindej. 
-baand,  et.  {ænyd.  snøre-,  snør(re)baand) 
I)  baand,  der  anvendes  til  snøring  (af  snør- 
liv, ærmer  osv.  ell.  (nu  næsten  kun)  sko 
og  støvler);  tidligere  brugt  som  betegnelse 
for  noget  vasrdiløst,  ubetydeligt  (jf.  Skopindj.  30 
Holb.Metam.85.  Der  burde  ikke  sælges  paa 
Landet  saa  meget  som  en  Pibehytte,  eller 
Snørebaand.  Argus.  1771.  Nr.  20. 3.  *Støvlens 
Snøre-  |  Baand  De  haLiiåt.Winth.I.172.  (de) 
approberede  lyseblaa  Kapper  med  Ærmer 
skulle  forsynes  med  SnøTeb&ånd.  MR.1841. 
93.  De  handlede  med  et  eller  andet,  snøre- 
baand, blanksværte,  sæbe,  postkort.  ifZii^- 
gaard.GM.34.  Skindpung  med  Lærreds- 
snørebaand  i.Schand.F.508.  \\billedl.  *En  w 
Verden,  spændt  i  Snørebaand,  |  Os  (o :  studen- 
terne) passer  ikke  gdknske.Rich.SD.7.  \\  hertil 
bl.  a.  Snørebaands-dup  (o:  metalspids  paa 
snørebaand;  snøredup),  -fabrik(aiit),  -for- 
handler ( M Klitgaard.GM .54) ,  -næb  (nu 
næppe  br.:  d.  s.  s.  -dup.  Amberg.)  samt  (nu 
næppe  br.)  Snørebaand-mager  (smst.).  2) 
overf.,  om  hvad  der  ligner  et  snørebaand  (1); 
spee.  (fisk.)  om  smaa,  tynde  aal.  Ekstrabl.*U 
1933.3.sp.3.  -bændel,  et.  (1.  br.)  bændel  til  50 
snøring  af  korset  olgn.  D&H.  -dup,  en. 
dup  paa  snørelidse.  S&B.  D&H.  -dop. 
VSO.  MO.  -fisker,  en.  [1.2]  (jf.  Angel- 
fisker; fisk.)  fisker,  der  driver  snørefiskeri. 
Landhuushold.III.316.  VSO.  D&H.  -fi- 
skeri, et.  [1.2]  (fisk.)  fiskeri  med  snøre 
(mods.  Linefiskeri;.  VSO.HI.L148.  Scheller. 
MarO.  -fure,  en.  fure,  dannet  ved  stram 
omsnøring.  Knæet,  hvorunder  Strømpebaan- 
det  havde  dannet  dybe,  brunrøde  Snøre-  60 
imeT.Buchh.E0.136.  ||  især  med.;  dels  om 
stranguleringsfure:  Lovtid.l916.A.174.  dels 
(og  især;  jf.  -leverj  om  stribef ormet  svind  af 
levervæv,  fremkaldt  af  ribbenenes   tryk  ved 


stærk  snøring  af  korset  olgn.  AmMøll.Sund- 
hedsl.333.  -^aarding,  en.  ^  Undermærse- 
buggaardinger,  en  paa  hver  Side,  er  Snøre- 
gaardinger,  idet  de  gaar  rundt  om  Sejlet. 
KuskJens.Søm.173.  -|^arn,  et.  I)  (foræld.) 
garn  eU.  net,  som  kan  sammensnøres.  VSO. 
MO.  dels  om  et  jægergam  (Amberg.);  dels 
(jf.  -vod;  om  et  fiskergam.  ♦Net  og  Angel 
ud  fra  Land!  |  Andre  Orme  sætte  vi  paa 
Krogen,  |  Stramme  Snøregarnet  (PalM. 
AP. 88:  Gamet;  fast  og  tæt.  PalM. U. 397. 
2)  (fagl.)  (utjæret)  merling  ell.  hyssing,  anvendt 
fx.  af  sadelmagere  ved  snøring  af  fjedre.  Han- 
nover.Tekstil. 11. 536.  -hnl,  et.  ^t  Snør-.  HQ 
Muller. Dånisch-deutsches  Worterbuch.  (1800). 
320).  {ænyd.  d.  s.)  i)  hul,  hvorigennem  et  snø- 
rebaand olgn.  trækkes.  Moth.S581.  VSO.  Reg- 
nen tog  til .  .  Vandet  sivede  i  Snørehullerne 
paa  Einars  Sko,  mens  han  gik.  JVJens.EE.27. 
i  Støvlerne  er  hvert  andet  Snørehul  sprunget 
over.ToniZnsf.Ft.79.  2)  (sj.)  aabning  (fx.  i 
snørepung  olgn.),  der  lukkes  ved  sammensnø- 
ring, da  (posen)  var  fuld,  trak  P.  Snørehullet 
t3l.NPWiwel.NS.195.  3)  (spøg.,  1.  br.)  overf., 
om  meget  snæver  aabning,  rum  olgn.  jeg  sad 
i  et  Snørehul  af  et  Yærelse. ThitJens.EL.54. 
II  om  lille  mund.  D&H.  -knægt,  en.  [II. 
2.2]  (jf.  -pind,  -top;  reb.)  redskab,  der  bruges 
ved  snøring  og  bestaar  af  et  skaft,  hvorpaa  er 
anbragt  et  hoved  med  riller  for  de  enkelte 
garn.  Lundb.  UfF.  -korset,  et.  (jf.  Snør- 
Uv;  1.  br.).  Pol."/il940.3.sp.l.  -kæde,  en. 
{ænyd.  d.  s.;  jf.  -lænke  samt  -baand  osv.; 
foræld.)  (sølv)kæde,  hvormed  snørliv  olgn. 
sammensnøredes.  Moth.  S  581 .  Kollerød.  74. 
-lap,  en.  (med.)  afsnøret  lap  paa  leveren,  jf. 
Snørelapslever.  VoreSygd.llI.221.  -le- 
ver, en.  (med.)  lever,  af  hvilken  en  lap  ved 
en  snørefure  er  adskilt  fra  det  øvrige  p.  gr. 
af  for  stramt  snørliv,  skørtebaand  olgn. 
(Hepar  constrictum).  ArnMøll.Sundhedsl.333. 
KliniskOrdbog.(1921).226.  ||  hertil:  Snøre- 
lever- lap.  VoreSygd.III.221.  -lidse,  en. 
?t  Snør-.  vAph.Nath.V130).  (jf.  -baand  osv.) 
lidse  (1.2),  der  anvendes  til  snøring,  fx.  af 
snørliv  osv.  ell.  (nu  især:)  sko  og  støvler. 
Moth.S581.  LTid.1760.223.  *Snørelidsen  | 
Hun  griber  fat,  og  Fingren  er  ei  seen  |  Med 
her  at  løse  Knuder.  PalM. IV332.  VSO.  Han 
slog  knude  på  en  snørelidse,  der  knækkede 
for  hende.  Hjartø.FSk.38.  \\  hertil  bl.  a. 
Snørelidse-næb  (se  u.  Næb  4.i;  samt 
snørelidset  (1.  br.;  om  ridebenklæder:  Politi 
E.Kosterbl."/tl925.2.sp.l).  -liv,  et.  se  Snør- 
liv, -lænke,  en.  {ænyd.  snorelenk;  jf. 
-kæde  samt  -baand  osv.;  foræld.)  (sølv-)lænke, 
hvormed  snørliv  olgn.  sammensnøredes.  Det 
gyldne  Livstykke  .  .  skildte  sig  opad  med 
Snørelænken,  for  det  skjønne  Bryst.  OcW. 
Hr S. (1817). 122.  *(hun)  Løser  Snørelænkens 
Kjede,  |  Slaar  den  zobelbræmte  Trøie  |  Op. 
Recke.SB.89.  -malle,  en.  (fagl.)  lille  metal- 
ring, hvorigenriem  en  snørekæde  kan  løbe  (Moth. 
S582),  eU.  (nu)  som  bruges  tU  forstærkelse  af 


1276 


Snøremaskine 


iSnørliv 


1276 


et  snørehul,  en  snørering  (Kalk.V.963).  -ma- 
skine, en,  [II.2.2]  (reb.)  maskine  til  snøring 
af  snore.  Hannover.Tekstil.il. 533.  -mu- 
skel, en.  (jj.  -ring  2  og  Ringmuskel; 
anat.)  muskel,  der  tjener  til  at  sammensnøre 
en  aabning  ell.  hulhed  (Constrictor).  Ende- 
tarmens Snøremnskel.  Gynæol.I.ll.  Øielaage- 
nes  Snøremuskel.  Lti^fcen.Dj/r.^ZF.  Sal.XVI. 
1091.  -naal,  en.  ff  Snør-.  vAph.(1759)). 
(fagl.)  naal,  hvormed  man  trækker  en  snørelidse  10 
gennem  snørehuller.  VSO.  D&H.  \\  hertil 
bl.  a.  Snørenaals-dup,  -næb  (Amberg.). 
-pind,  en.  [II. 2.2]  (reb.)  kløftet  pind,  der 
(i  steden  for  top)  brugtes  ved  snøring  af 
tyndere  garn  (jf.  -knægt^.  Amberg.  Den  gi. 
By.1932-33.130.  -pose,  en.  (jf.  -pung;  nu 
l.  br.).  de  saa  .  .  alle  disse  Rigsorter  flyde 
i  en  ustanselig  Strøm  ned  i  store,  skidne 
Snøreposer.  GyrLemche.K.54.  i  sammenlig- 
ning: Brystet  (hos  moderen)  hænger  som  en  20 
tom  Snøre-pose.  Skjoldb.A.24.  -pang^,  en. 
(sml.  -posej  posef ormet  (læder)pung,  hvis  aab- 
ning kan  snøres  til.  (han)  krængede  en  frisk 
Skraa  ud  af  Snørepungen.  ^aJfc^'.PJL.i37.  har 
du  Hjerte  der  kan  løsne  Baandet  om  din  Snø- 
repung (0:  for  at  bidrage  til  Kinamissionen). 
K  Becker. VY 1 1. 210.  i  sammenligning:  Hendes 
Mund  snerpede  sig  sammen  som  en  Snøre- 
pnng.ErlKrist.K.lld.  -rem,  en.  (nu  næppe 
br.  Snør-.  MilTeknO.).  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -baand  30 
osv.;  især  fagl.)  rem,  anvendt  til  sammen- 
snøring. Skoe  .  .  som  ved  en  Snørerem  brin- 
ges til  at  slutte  tæt  over  Vristen  og  om 
Ankelen.  MR.1831. 109.  Snøreremmen  (paa 
fodbolden)  bør  danne  saa  ringe  Ujævnhed 
som  muligt.  FrKnu.LB.126.  -ring^,  en.  I) 
(især  sko.)  ring  (af  metal,  horn),  der  an- 
bringes i  et  snørehul,  for  at  snørebaandet  ikke 
skal  rive  ud.  PolitiE.^''/iil923.2.  CFMortens. 
SV.19.  2)  (anat.,  foræld.)  d.  s.  s.  -muskel.  40 
Gynæol.III.92.  -sko,  en.  (jf.  -støvle^  sko 
til  at  snøre  (mods.  Knapsko  ofl,.).  Skoma- 
ger en.(  1832). 120.  hvad  enten  det  er  Skoe 
med  Bindeflipper  eller  SnøTeskoe.MR.1834. 
182.  Pont.SM.103.  -slæde,  en.  [II.2.2] 
(reb.)  d.  s.  s.  Last-,  Rebslæde.  OrdbS. 
-smykke,  et.  (foræld.).  „En  Indretning 
af  Guld-  og  Sølvkiæder  og  Naale  til  at 
snøre  Kiolen  eller  Livstykket  foran."  FS'O. 
-strømpe,  en.  (med.,  foræld.)  strømpe  (af  50 
skind  ell.  lign.)  til  at  snøre  fast  om  benet 
(som  middel  mod  aareknuder  olgn.).  Snøre- 
strømper  mod  gamle  BeensaLar.PhysBibl.VI. 
392.  Frånkél.Fruentimmer-Sygdommene.( overs. 
1842).857.  VSO.  -støvle,  en.  I)  støvle 
til  at  snøre  (mods.  Hægte-,  Knapstøvlej. 
Skomageren.(1832).77.  Søndagsklæderne  og 
nye  8nøTestø\leT.HCAnd.SS.IY33.  Støvlet 
gik  over  i  Militærdragten  som  Snørestøvle. 
8al.XVI.881.  2)  (dagl.,  spøg.)  overf.,  om  éo 
snurrig  person  olgn.;  navnlig  i  forb.  som 
en  gammel,  rigtig,  sær,  underlig  snørestøvle. 
„Sikken  en  gammel  gemytlig  Snørestøvle", 
hviskede  den  ene  af  Sypigerne.  ELicht.S øren 


Bast&C 0.(1886). 32.  han  var  en  sær  Snøre- 
støvle !  Jørg.  Liv.  Vil.  122.  AarbVends.  1933. 
111.  3)  (jf.  lign.  udtr.  u.  Støvle;  dagl.,  spøg.) 
i  forb.  som  du  snakker  en  god  snørestøvle, 
du  vaaser,  vrøvler.  OrdbS.  -søm,  en.  (med., 
foræld.)  kirurgisk  syning  (sutur),  der  forløber 
kredsformigt  (under  huden)  om  saaret  ell. 
fistelen.  Chir.(1845).I.46.56.  -top,  en.  [II. 
2.2]  (jf.  -knægt,  -pind;  reb.)  d.  s.  s.  Reb- 
slager-, Slaatop.  OrdbS.  -trøje,  en.  (jf. 
Snørliv  samt  snør(e)t  trøje  u.  II.  snøre  l.i ; 
nu  1.  br.)  trøje,  der  snøres  sammen  i  livet.  Den 
løvgrønne  Snøretrøie  klæder  Jer  dog  aller- 
kjærest,  Jomfru  'Ulricgi\Ing.KE.I.135.  -vin- 
de, en.  [1.2]  (fisk.)  vinde,  hvorom  en  fiske- 
snøre kan  vindes  op.  Schrøder.F.243.  -vod, 
et.  (jf.  -garn  1;  fisk.)  d.  s.  s.  Snurpenot. 
Trap.*1.115. 

ISnøring,  en.  flt.  -er.  vbs.  til  II.  snøre. 
VSO.;  især  i  flg.  anv.:  I)  til  II.  snøre  I.1-2. 
Snøringen  af  Bolden  (0:  fodbolden)  bør  fore- 
tages saaledes,  at  Aabningens  Rande  træk- 
kes helt  s&mmen.  FrKnu.LB.126.  spec.  om 
anvendelse  af  korset,  snørliv:  ConvLex.XV 
322.  Snøring  og  Blegsot  synes  at  have  op- 
traadt  s3Lmmen.VoreSygd.II.303.  \\  (især 
fagl.)  indretning  (snørehuller  og  snørelidse), 
hvormed  noget  kan  snøres  sammen,  (snøre- 
remmens) Ende  gemmes  under  Snøringen 
(paa  fodbolden).  FrKnu.LB.126.  (dameskoen) 
har  lille  Snøring  med  fikse  Træklunker. 
Varehus.l935.35.sp.l.  2)  til  II.  snøre  1.3. 
frygtelige  Smerter  i  Hænder  og  Fødder,  der 
var  ophovnede  efter  Snøringen.  Buchh.Ro- 
binson.(  1920). 127.  (fagl.:)  Snøring  af  Salt- 
fisken. Z7gfesfcr./ii;e<st;.2529.^.5S3.  II  (jf.  Be- 
snøring^  ^  „en  særegen  Omvikling  og  Be- 
lægning af  en  Krands  eller  Øie  med  Line- 
gods". F/SO.  II  (væv.)  d.  s.  s.  Opsnøring; 
ogs.  om  mønster,  hvorefter  en  væv  kan  snøres 
op.  Een  og  Anden  kunde  maaskee  ønske  at 
see  Bodenmønsteret  ved  Siden  af  Snøringen 
.  .  thi  man  kan  blot  bruge  een  Snøring  til 
hvert  Mønster.  Vævekonst.23.  Feilb.  Kværnd. 
3)  (reb.)  til  II.  snøre  2.2.  Hannover. Tekstil. 
11.524. 

Snørkel,  snørkle  osv.,  se  Snirkel, 
snirkle  osv. 

8nør-lidse,  en.  se  Snørelidse,  -liv,  et. 
(nu  1.  br.  Snøre-.  Wadsk.Luepl.Ci^.  Prahl. 
BJ.30.  PalM.AdamH. 1.107.  Kierk.VI.69. 
Panum.408.  BerlKonv.XX.28).  flt.  d.  s.  ell. 
(nu  næppe  br.)  -Q([Thielo.]DenborgerligeHov- 
mesterinde.(1759).25  (men  Snørliver.  smst.l9). 
JCLange.B.35.  CPont.HR.95.  Bagges. L.I. 31. 
RudBay.EP.169),  -eT(Holb.Ep.I.Fort.  PL"/* 
1768.  Tode.ST.II.22(smst.:  SnørUve^.  Kbh 
Aftenp.l784.Nr.3.2.sp.2).  (ænyd.  snørliiff; 
vistnok  fra  ty.  schnurleib;  om  2.  led  se  Liv 
14.1 )  I )  (nu  næsten  kun  m.  h.  t.  forhold  i  ældre 
tider)  liv  af  stift  lærred  (afstivet  med  fiskeben), 
der  sammensnøredes  om  kroppen  (taillen)  for 
at  afstive  holdningen;  undertiden  (især  i  bet. 
1.3)   om  korset    (jf.  Livstykke  4J.    l.i)  om 


1277 


snørlivet 


snøTle 


1278 


del  af  kvindedragi.  vi  gier  os  ikke  saa  ge- 
meen,  at  gaae  med  Snørlif;  det  er  altsam- 
men g&mmeld&^s.Holb.Vgs.(1731).II.3.  en 
Arendse,  med  det  ømmeste  Hjerte,  som 
nogentid  har  slaaet  bag  ved  et  Snørliv! 
Ew.(1914).lV.291.  *Horatses  Datter,  Mette, 
I  Endskiønt  hun  ei  var  gift,  |  Sit  Snørliv 
fandt  for  stivt.Tress.208.  »Snørlivets  Silke- 
tryk og  Rosentegning.  ^ores<r.5-S'.///.iif2. 
„Snørelivet"  er  jo  nu  blandt  civiliserede 
Mennesker  udenfor  Demimonden  oftest  er- 
stattet af  Korsettet.  ror<H;.//,i.i08.  ;/..• 
•Det  heele  Nymphe-Chor,  det  Snørliv- 
piinte  l^øn.Wadsk.S.  hun  er  ingen  af  disse 
Snørlivsskjønheder,  som  vort  Norden 
frembringer,  og  der  see  ud  .  .  som  om  de 
havde  siddet  under  et  Glasskab.  fiaucft.F/. 
143.  1^)  om  del  af  (spæd)bøms  dragi.  [Thielo.J 
Den  borgerlige  Hoimesterinde.  (1 759) .  25.  for- 
snæver Anlæggelse  af  Navlbinden,  Snørlive 
og  andre  snævre  Klæder  .  .  indperse  Lege- 
met, imodstaae  dets  Vext  og  Udvikling. 
JCLange.B.35.  1^)  om  del  af  mandsdragt. 
*(djævien  opfandt)  Snørliv  for  Damer  og 
for  Officierer,  |  Som  fælt  generer.  jHC^nd. 
Saml.Digte.(  1833). 355.  WCSamuelsen.EnFod- 
vandnng.(  1861). 105.  1.4)  billedl,  om  hvad 
der  virker  hemmende  paa  fri  og  naturlig 
v<Bkst  ell.  udfoldelse,  et  eller  andet  Lyststed, 
hvor  Naturen  var  sat  i  Snørliv.  P^fTetfe.  175. 
328.  jeg  kunde  ikke  begribe,  hvorfor  man, 
for  at  tænke  sundt  og  ordenligt,  skulde 
spænde  Tankerne  i  et  saa  stivt  Snørliv  (o: 
logikken). Oehl.Er. 1.138.  Endnu  var  han  (o: 
den  16-17aarige)  ikke  bundet  i  noget  af 
de  Snørliv,  hvori  Vedtægten,  Moden,  Skin- 
net senere  har  spændt  os  alle.  Brandes.1.465. 
2)  (gart.)  plantesygdom,  der  ytrer  sig  ved  for 
fast  bark;  barktrang.  HGram.Frugtavl.(1898). 
110.  Gartner-Tidende.1930.37.  -livet,  adj. 
(sj.)  iført  snørliv  (l.i).  det  snørlivede  Kiøn. 
JBang.SnørlivetsNytte.(1767).34.  -naal,  en. 
se  Snørenaal. 

snerre,  v.  se  II.  snøre. 

ISnør-rem,  en.  se  Snørerem.  -rot- 
ting* en.  {fra  ty.  schnurrotting ;  nu  næppe 
hr.)  især  i  flt.,  om  en  slags  tyndt  spansk- 
rør (jf.  Binderotting^.  NCCMøller.Frederiks- 
Øeme.(1799).59.  MR.1836.193.  VSO. 

ISnørs,  en.  se  Snors. 

Snøt,  et.  se  Snot. 

Snøter,  en.  ['snø*<fer]  flt.  -e.  {vistnok 
spøg.  dannelse  af  Bagges.,  efter  Snøbel,  Køter 
olgn.  (jf.  Dania.1.225);  sml.  dog  ogs.  nt. 
snoder,  snoter,  sladremund  (til  nt.  snotem, 
sladre,  sideform  til  snattem,  se  snadre^ ;  s;.) 
nedsæt,  personbetegnelse  ♦„Hvor  er  Vognen, 
Snøter?"  |  Men  Jeppe  hører  ei  et  Ord:  | 
„Hvad?  svar  mig!  .  .  |  Hvor  har  du  været 
henne,  Kiøter?"  Bagges. 1 .73. 

snøttig,  Snøttighed,  se  u.  snottet. 

Snøv(e)l,  en.  se  Snæbel. 

I.  ISnøvl,  et  ell.  (dial.)  en  (i  bet.  2: 
JakKnu.Jy. 11.221.   jf.   Feilb.).   [snou'I]   flt. 


(1.  br.)  d.  s.  (i  bet.  2.2:  Har  ikke  alle  Natio- 
nens kendte  Snøvl  og  Vrøvl  mobiliseret  sig 
med  Fraser  og  Protester  og  Adresser?  Pol. 
"/itl918.8.sp.4).  {til  1.  snøvle;  jf.  ogs.  Snøbel, 
I.  Snøffel)  I)  som  vbs.:  det  at  snøvle.  I.l) 
(1.  br.)  til  I.  snøvle  1 :  snøvlende  lyd  (især  tale 
ell.  sang),  (han  hørte  ikke)  hvad  Ledsageren 
diskede  op  med;  der  kom  saa  meget  uvæsent- 
ligt Snøvl  ud  af  denne  store  Næse.  JocPo- 

10  ludan.TS.lll.  Nathans. MP. 37 3.  jf.:  (han) 
skulde  begraves  .  .  uden  Degnens  Salme- 
snø vi. PrPo«/sen.i?.i7^.  1.2)  (1.  br.)  til  L 
snøvle  2:  sendrægtig  optræden,  jeg  kan  ikke 
vente  paa  hans  snøvl  j  2)  som  personbeteg- 
nelse (jf.  Snøvle-bøtte,  -has,  -hoved,  -peter^; 
person,  der  snøvler.  2.1)  (især  dial.)  til  I.  snøv- 
le 1.  Feilb.  D&H.  UfF.  2.2)  (dagl,  jf.  VSO. 
MO.)  til  I.  snøvle  2:  sendrægtig  person; 
ogs.  (jf.  bet.  2.i^;  sløv,  vrøvlende,  udygtig 

20  person.  VSO.  Vorherre  er  nu  ikke  saadant 
et  Snøvl  som  Du,  Niels  Jensen.  Goldschm. 
Hjl.III.148.  det  gamle  Snøvl  af  Postbud. 
Rosenhoff. EnTychoBrahesDag.(1850).9.  Chri- 
stian var  et  ganske  lillebitte  Snøvl,  som  altid 
sad  tam  og  rolig  ved  sit  Glas,  uden  at  mæle 
et  Ord.  Oversk.L.116.  det  gamle  Snøvl  til  Me- 
ster. S  Mich.BJ. 12.  n.  snøvl,  adj.  [snou'I] 
{til  I.  snøvle  (1) ;  jf.  I.  Snøvl  (1) ;  nu  især  dial.S 
som  snøvler;  som  har  en  snøvlende  stemme  eU. 

30  klang.  I)  om  person.  Moth.S586.  A  ska  gje 
dæ  no  høvn  (o:  høvl)  —  sae  gårdmand  Hans 
Lauesen,  der  var  snøvl.  Hjortø. I U. 142.  Feilb. 
2)  om  organ  (næse),  stemme,  udtale,  klang. 
Møller  med  .  .  den  snøvle  Udtale  af  alle 
L'er. Egeberg.DødensPort.(1899).25.  en  Degn 
.  .  med  en  Stemme  saa  snøvl  som  en  for- 
kølet Kalknn.  FrPoulsen.R.116.  B.  svarer 
undvigende  med  en  snøvl  'is  æse.K Becker. 
VVI.185.     II    hertil:   Snøvlhed.    GadsMag. 

40  1911/12.20. 

I.  snøvle,  V.  ['snoula]  Høysg.AG.7.  (nu 
dial.  snerle,  gnævle.  Rostgaard.Lex.S198e. 
Mo</».S585  („Sneufle").  Holb.Paars.342.  Fr 
Hom.PM.116.  Kollerød.69{„sneQe'').  Bren- 
derup.§51.  jf.  Esp.317).  -ede.  vbs.  (1.  br.) 
-ing  (Jesp.Fon.27 4),  jf.  1.  Snøvl,  SnøvlerL 
{ænyd.  sne  vie  t  bet.  1,  sv.  snovla  (dial.  ogs. 
snyvia  mfi.);  vel  sideform  til  snøfle  (og  under- 
tiden vanskeligt  at  skelne  fra  dette)  samt  til 

50  SV.  no.  dial.  snavla,  snuse,  snage  (jf.  da.  dial. 
snavl,  snøvl  (1.2.2)  (FDyrlund.Uds.66),  sjæll. 
snavlehoved,  snøvlehoved  (UfF.));  vel  besl.  m. 
III.  snue,  snøfte,  snøvse  ost'.) 

I)  tale  med  (unormalt)  sænket  gane- 
sejl, hvorved  talen  faar  en  stærk  nasal  karak- 
ter (og  bliver  mindre  tydelig);  tale  gennem 
næsen  (jf.  I.  Næse  4.2^;  ogs.:  tale  utyde- 
ligt paa  grund  af  forstoppet  næse  (ved 
snue  olgn.)  eU.  p.  gr.  af  beruselse,  lammelse 

60  olgn.  den,  som  taler  igiennem  Næsen,  kand 
ikke  nævne  det  Ord  Snevle  uden  at  snevle. 
FrHom.PM.116.  ng  i  enden  læses  næsten, 
som  n  i  enden  forved  et  6rd,  der  begynder 
if  en  Consonånt,  læses  i  Fransken,  dog  uden 


1279 


snøvle 


Snøvs 


1280 


at  snøvle,  Høysg.AG.7.  *Hun  snøvler  lidt,  thi 
hun  bruger  Snuna.  Winth.II. 166.  Du  maa 
vænne  Dig  til  at  snøvle  lidt  gennem  Næsen, 
naar  Du  (taler  fransk).  Drachm.I I L306.  Et 
Par  halvdrukne  Gamlinge  sad  og  snøvlede  i 
en  Krog  af  Lokalet.  Br oder sen.F. 40.  spec. 
(med.):  Lægen  skelner  mellem  „lukket 
snøvlen",  hvor  luftens  gennemgang  ad 
næsevejen  er  helt  eller  delvis  tilstoppet,  og 
„åben  snøvlen",  hvor  ganesejlet  ikke  kan  lo 
spærre  næsevejen  helt  til.  Jesp.Fon.274.  Vort 
Hj.II,1.183.  II  præs.  part.  brugt  som  adj. 
G.  setter  sine  Briller  paa,  og  læser  snøvlende. 
Holb.LSk.II.2.  de  to  gamle  Karle  .  .  sang 
med  snøvlende  Stemme.  S  chand.TF. 1. 154. 
det  stramme,  gurglende  og  noget  snøvlende 
AmeTik&nsk.  Rønherg.GK.9.  spec.  (fon.)  om 
nasal(eret)  lyd  (vokal  ell.  konsonant):  nasa- 
leret (snøvlende)  selvlyd.  ilfZns^.^.32.  || 
(1.  br.)  m.  obj.,  der  betegner  en  ytring  olgn.  20 
*(han)  Udbrøler  ved  hans  Side  et  gevaltigt: 
Hov!  I  (Det  Øvrige  han  inden  i  sig  snøvler). 
Chr Borup. PM. 256.  En  amerikaner  . .  snøvler 
et  angreb  paa  professorens  opfattelse.  <Siw- 
denterbladet.^/iil934.7.sp.2.  især  i  forb.  m. 
adv.  som  frem,  ud.  en  Mesterlectianer 
snøvlede  en  Bøn  hem.Cit.ca.l850.(Kirke- 
UstSamUR.lV.662).  jf.:  Alle  Navne  (0:  paa 
Jerseyøerne)  er  franske,  men  udsnøvles 
paa  Engelsk.  EChristians.NT.334.  \\  i  videre  30 
(spøg.)  anv.,  om  (instrument,  der  frem- 
bringer) en  snøvlende  lyd.  den  dæmpede 
Snøvlen  af  en  Søxgetxom.T^et.Blich.(1920). 
XIII.135.  *de  fulgte  Lig  —  helt  mystisk 
Sangen  snøvler. Schand.SD.143.  jf.  bet.  2: 
Haandharmonikaer,  der  .  .  snøvlede  sig 
igennem  populære  Dansemelodier.  JPJac.//. 
141. 

2)  (dagl.)  være  langsom,  sløv  (til  sit  ar- 
bejde); gaa,  bevæge  sig  sendrægtigt;  smø-  40 
le.  Pigen  gaaer  og  snøvler  med  Ild  paa  Skor- 
stenen til  Klokken  sex  om  Aftenen./"fi/r^ens.7 
Maren, Her silieogTeckla.(  1837). 10.  Han  gaaer 
altid  og  snøvler  saalænge.  MO.  *er  han  først  i 
de  gamle  Støvler,  |  Han  gaaer  ei  om  og  driver 
og  snøvler  —  |  Han  Mægler  exlJPHenrich- 
sen.UngdomsMinder.(1866).50.  jf.:  De  2-Eta- 
ges  Busser  kommer  snøvlende.  Pol  ^*/3l940. 
13.sp.2.  snøvle  med  (Esp.317)  ell.  over 
(Gadeordb.^)  noget.  ||  i  forb.  m.  adv.  (tjene-  50 
ren)  snøvlede  rundt  med  Kaffen. ^sm./. 
127.  kan  du  ikke  snart  faa  snøvlet  af?  j 
Østsjæll.Folkeblad^''/sl934.1.sp.2.  m.  obj.,  i 
forb.  som  snøvle  tiden  hen.  jf.  Feilb.  \\ 
refl.  se  nu  at  faa  snøvlet  dig  færdig!  j  jf.: 
Togene  snøvler  sig  fra  Station  til  Station. 
NatTid.*yil937.5.sp.6. 

II.  snøvle,  V.  se  snøfle. 

i^nøvle-,  i  ssgr.,  især  (dagl.)  til  I. 
snøvle  2.  -bøtte,  en.  (jf.  I.  Bøtte  2.2 j  60 
snøvlende  ell.  langsom  person.  OrdbS.  -has, 
en.  d.  s.  UfF.  -hoved,  et.  d.  s.  VSO.  Jeg 
er  vis  paa,  at  det  Snøvlehoved  Jens  ikke  er 
færdig  med  sine  lnåk]øh.  G jel.T. 9.  BerlTid. 


"/»1934.Sønd.8.sp.4.  -maal,  et.  [LI]  (jf. 
-sprog;  sj.)  sprog  med  nasalering;  om  fransk: 
Blich.(  1920 ).V  11.7.  -peter,  en.  (jf.  Peter 
1(1);  d.  s.  s.  -bøtte.  VSO.  Hostr.G.84.  -per: 
Levin.  Dania.Il.294.  Sinøvleri,  et.  flt. 
-er.  (især  nedsæt.)  vbs.  til  I.  snøvle ;  navnlig  til 
I.  snøvle  2:  smøleri,  den  blandt  vore  Autho- 
riteter  gjængse  Omgangssyge:  „Snøvleri". 
FolketsNisse.^y^  1863. 13.  FrPoulsen.  R.  170. 
SSnøvIe-sprog,  et.  [LI]  (jf.  -maal;  sj ). 
radiofonisk  er  det  (0:  østnorsk)  et  Snøvle- 
sprog. MLorentzen.(PoVlil939.6.sp.2).  -sy- 
ge, en.  [1]  (vet.)  om  forskellige  hos  svi- 
net forekommende  sygdomstilstande  i  næsen. 
LandbO.IV309.  KliniskOrdbog.'(1937).457. 
snøvlet,  (part.)  adj.  [hnonht]  (til  I.  snøvle 
ell.  L  Snøvl;  1.  br.  irigsspr.)  l)(til  I.  snøvle  1; 
jf.  IL  snøvl^  som  (har  tilstoppet  næse  og 
derfor)  taler  snøvlende;  ogs.  om  udtale:  nasal. 
UfF.  2)  (til  I.  snøvle  2)  sendrægtig.  Du  er 
sgu  ligesaa  snøvlet  som  Du  altid  har  været. 
OThyreg.MS.159.  UfF.  Snøvle-tog,  et. 
(spøg.,  1.  br.)  bumletog.  Bogan.1.90.  -vorn, 
adj.  (nu  1.  br.)  tilbøjelig  til  at  snøvle;  til  I. 
snøvle  2:  sendrægtig;  snøvlet  (2).  VSO. 

Snøvs,  en.  [snou's]  {jf.  sv.  dial.  snåus 
(i  snåus-kammer-tak,  spøg.  for  næse);  vist- 
nok til  snøvse  ell.  afl.  af  et  ord,  der  foreligger 
i  nt.  sniiff,  snude,  holl.  snuff,  lugt(esans), 
snus  mfl.,  eng.  snufE  (og  sniffj  i  lign.  bet.; 
sml.  ogs.  Snut  (3.2),  Snude,  Snyds  ofl.  || 
bet.  3  er  vistnok  afl,.  af  bet.  1,  jf.  udtr.  som 
tabe  næse  (og  mund)  (u.  I.  Næse  3.i^) 
I)  (dial.)  som  (nedsæt.)  betegnelse  for  næse 
(og  mund);  „snude".  MDL.  især  i  udtr.  for 
slag  i  ansigtet  som  slaa  hge  i  snøvsen, 
give  en  paa  snøvsen.  Feilb.  2)  (jf.  Snut 
3.2,  Snyds;  dial.)  den  øverste  del  af  en 
sæk  oven  for  baandet,  som  den  fremtræder 
i  sammenfoldet,  rynket  tilstand,  naar  sækken 
lukkes,  tage  en  sæk  ved  snøvsen.  i^ei7&.  i 
sammenligning:  Der  kom  Drengen  .  .  Han 
var  spændt  sammen  paa  Midten,  saa  Bukse- 
linningen rynkede  som  Snøvsen  paa  en  Sæk. 
HansPovls.jp. 124.  Ane  var  en  figurløs  Kød- 
blok, som  . .  nærmest  lignede  en  fyldt  Tønde- 
sæk med  en  stor  „Snøvs"  ved.  Egeberg. M. 32. 
3)  (dagl.;  jf.:  „Talespr.  (over  hele  Landet), 
men  plat."  Levin. j.  i  udtr.  for  (manglende) 
aandsnærværelse,  besindelse,  humør.  \\ 
i  forb.  som  være  ved  snøvsen  (Feilb.), 
(sjældnere:)  faa  snøvsen,  komme  til  sig 
selv.  Fleuron.VS.92.  op  med  snøvsen!  frisk 
modi  Wied.Thum.167.  ||  især  i  udtr.,  der 
betegner,  at  man  mister  humøret,  besindelsen, 
bliver  forvirret,  taber  næse  og  mund,  ell.  at 
man  ikke  føler  sig  helt  vel.  miste  (Aakj.RS. 
104),  tabe  snøvsen.  Feilb.  *Af  Kærlighed 
de  fleste  Snøvsen  taber,  |  saa  kloge  Folk 
bli'r  tossede  som  Ahei.  JohsDam.SaahelVre 
væreAbekatI(Scala.l922).  ikke  være  ved 
snøvsen.  Levin.  Feilb.  UfF.  navnlig:  være 
(Levin.  Drachm.KO.36.  ErlKrist.DH.196)  ell 
gaa  fra  snøvsen   olgn.   han  er  gaaet  fra 


1281 


snøvse 


S« 


1282 


Sneusen  over  et  Kvrndiolk.  Blich.(1920).IV 
18.  mine  Tøse  er  reent  gaaet  fra  Snøvsen 
derover  (o:  over  italienernes  sang).Hostr.G. 
10.  if.:  Nu  havde  Søren  aabenbart  læst  sig 
helt  fra  Snøvsen.  Elkjær. MH. 115. 

snøvfte,  V.  ['snousa]  (nu  kun  dial. 
snevse,  snævse.  Rostgaard.Lex.S198c.  Moth. 
5555  („Sneuf se"),  jf.  Esp.317).  -ede.  {ænyd. 
sneffse  i  bet.  1;  jj.  sv.  dial.  snofsa,  snyfsa, 
snifsa,  snøfte,  ty.  dial.  schnipsen  (jf.  oht. 
snopffizan  og  vbs.  snephezungo);  vistnok  side- 
form til  snøfte  (s.  d.)  ell.  (delvis)  dial.  ud- 
tale af  snuse;  ;/.  endvidere  snøfle,  I.  snøvle 
ost?.;  smX.  Snøvs;  næsten  kun  dial.)  I)  (jf. 
snøfte  1)  snuse  (1);  ofte  uegl.:  stikke  sin 
næse  i  noget  (uvedkommende) ;  rode,  snage 
i  noget.  Moth.S585.  snøvse  omkring  efter 
noget.  3f DL.  E Erichs. S. 43  (se  u.  Snøft  1). 
(de  unge  mennesker)  var  omme  i  den  lille 
Kaalgaard  for  at  faa  en  Morgenfrue  og  en 
Dusk  Ambra  at  snøvse  til.Bregend.MAG.72. 
Feilb.  2)  d.  s.  s.  snøfte  4.  Moth.S587.  (frø- 
kenen vil  ikke  tage  frieren)  Og  saa  .  .  er  hun 
krøbet  i  Sengen  og  snø\seT.Blich.(1920). 
XXVIII.123.  smst.77.  de  sad  og  snøftede 
og  snøvsede  i  Lommetørklæderne  og  (havde) 
røde  Kaninøjne  af  at  tude.  KMich.SSF.114. 

So,  en.  [so-]  Høysg.AG.51.  flt.  -er  (i  bet. 
3.2:  Støberibogen.(  1938). 364)  ell.  (i  alm.  spr. 
kun)  seer  ['sø'ar]  Høysg.AG.51.  {glda.  d.  s. 
( Brøndum-N iélsen.GG. II 1. 165),  sv.  no.  d.  s. 
(no.  dial.  suj,  oldn.  s^r  (akk.  sn),  ty.  sau 
(oht.  sn),  eng.  sow  (oeng.  s\i),  lat.  sus,  svin, 
gr.  hys  (jf.  Hyæne^,  sys;  rimeligvis  efter 
dyrets  lyd  (grynten)) 

I)  (tam)svinets  fuldvoksne  hun  (jf. 
Sogris);  ogs.  (især  fagl.,  jæg.)  om  hunnen 
af  forsk,  andre  pattedyr,  hvis  ydre  (og 
navn)  er  af  lign.  art,  saaledes  (jf.  Gris  1.2) 
af  grævling  (jf.  GrstvUngso.Fleuron.IFA. 
184.  sml.  Grævlingegris  og  Omegrævlingj, 
marsvin  (Handels-  og  Industrie-Tid.  1804. 
168),  pindsvin  (Pol.**/icl939.9.sp.3.  jf. 
Pindso  og  I.  Orne  2).  I.l)  i  al  alm.  en  so  med 
grise.  Moth.S970.  Man  lader  Soen  dækkes 
(3:  bedækkes)  i  Begyndelsen  af  Foraaret. 
vAph.Nath.VII.707.  Naar  en  So  er  løbet  .  . 
skiærer  Bonden  et  Mærke  paa  sin  Negl  nede 
ved  Negleroden.  Naar  dette  Mærke  er  voxet 
ud,  har  Soen  gaaet  sin  Tid,  siger  han. 
Thiele  111.59.  *Vildbas8en  |  .  .  snorkede 
ved  Siden  af  |  Sin  gryntende  So.WirUh.HF. 
14.  en  grisebærende  So.LandbO.lV.467.  bøde 
en  so,  se  II.  bøde  4  (jf.  Sobøder^.  soen  har 
faret,  se  III.  fare.  soen  grynter,  se  grynte  1. 
II  t  remser,  skæmtehistorxer  olgn.  (man  tog  en) 
mæsket  So,  (bandt)  et  Klæde  om  hendes  Ho- 
ved .  .  og  lagde  hende  hen  i  en  Seng,  (sendte) 
Bud  til  Præsten,  at  han  hasteligen  maatte 
komme,  at  give  en  Syg  Sacramentet.  Thiele. 
11.10  (jf.  DSt.l925.117ff.).  *0g  Skræderen 
udi  en  Rendesteen  laa,  |  Hans  Næse,  den 
var  saa  grimet;  |  Der  Soen  kom  og  Dette 
saae,  |   Da  havde  hun  nær  besvimet. /££ 


With.J Læsning forBørn.(1866).126.  der  (kom) 
en  So  ind  ad  Døren  og  aad  de  elleve  (skræd- 
dere). Men  den  tolvte  sprang  op  paa  Bordet, 
dér  kunde  Soen  ikke  naa  ham.  Siden  den 
Tid  har  Skrædderne  siddet  paa  Bordet  med 
deres  Arbejde.  SvGrundtv.  Da.  Folkeæventyr. 
(1884).97.  Dania.I.184ff.  Feilb.  \\  (jf.  Glum-, 
Graa-  (1),  Grav-  (2),  Kirkeso^  tf.  folketroen, 
om  spøgelsedyr  i  skikkelse  af  en  so.  Det  lød 

10  af  ondt  Eventyr,  som  at  møde  Helhest  eller 
hovedløs  So.  HansPovls.HF. 10.  Feilb.  1.2)  t 
særlige  forb.  (se  ogs.  u.  bet.  2).  \\  i  sammen- 
ligninger, ved  udtryk  for  urenlighed,  graadig- 
hed  olgn.  Som  et  Smykke  af  Guld  i  Næsen 
paa  en  So  (1931:  Som  Guldring  i  S  vinetryne j, 
saa  er  en  deilig  Kvinde,  som  intet  Skjøn  har. 
Ords.11.22.  naar  Poeterne  ville  berømme  en 
frugtbar  Kone,  ligne  de  hende  ved  den  Soe, 
som'fødde   30   Griiser   paa   en   ga.ng.  Holb. 

20  Paars.280.  disse  to  unge  Tøse  (væltede)  sig 
i  de  mest  svinske  Samtaler  som  Søer  i 
F ølen.  S chand.0. 1. 50.  sidde  (paa  en  hest) 
som  en  ildklemme  ell.  ildtang  paa  en  so, 
se  nd-klemme,  -tang.  være  velkommen  som 
en  so  til  et  jødebryllup  ell.  i  et  jødehus,  se 
Jøde-bryllup,  -hus.  (staa)  som  Lakkes  so, 
se  1.  Lakke,  han  er  saa  nyttig  som  en  so  i  et 
stegers,  i  en  bøtte,  se  nyttig  1.  (nu  dial.:) 
bryste  sig,  stritte  af  hovmod  som  en  (ma- 

30  ger)  so  i  frost(vejr)  olgn.  Mau.II.319. 
Nysted.Rhetor.41.  Cit.  1721.  (Kali.  399a.98r). 
Krist.0rdspr.311.  Feilb.  \\  (andre)  talem., 
ordspr.  En  so  med  åg,  og  en  kvinde  med  et 
blåt  oie,  er  ei  for  deris  dyds  skyld.  Moth.S 
971.  Mau.5168.  FruentTid.l770.nr.25.4.sp.2. 
Han  haver  hverken  So  eller  Ko  (0:  er  meget 
fattig).Høysg.S.7.  have  ell.  tage  den  rette 
so  ved  oret,  (dial.)  gribe  noget  an  paa  rette 
maade;    have   rigtigt   fat   paa   noget.    Krist. 

40  Ordspr. 611.  mods.:  have  ell.  tage  den  gal(n)e 
so  ved  øret.  Bøeg.S.65.  jf.:  Oldermanden 
var  heller  ikke  Øret  af  Soen  (o:  var  ikke  tabt 
bag  af  en  vogn).Nordkild.SF.79.  soen  drøm- 
mer om  sit  drav  ost'.,  se  I.  Drav.  give  soen 
ell.  sin  so  flæsk,  se  Flæsk  1.2.  enhver  so 
synes  bedst  om  sine  grise,  se  Gris  l.i.  ofte 
gælder  gris,  hvad  gammel  so  har  gjort,  se 
I.  gælde  1.2  (jf.:  hvad  Soe  bryder,  faaer 
Griis  betale.  Jun^e.Sfi.  RasmHans.M. 11.11). 

50  gaa  i  seng  med  hønen  og  staa  op  med  soen, 
se  Høne  1.  (kunne)  rime  ko  paa  so,  se  Ko  2.2. 
kragen  ved  nok,  hvad  so  den  vil  ride  (paa) 
olgn.,  se  1.  Krage,  hvad  skal  so  med  lire,  se 
I.  Lu-e  2.2.  han  har  ikke  mask  til  en  so,  se 
1.  Mask  1.  hvad  skal  so  med  sadel  osv.,  se 
I.  Sadel  2.  man  faar  let  sag  med  fed  so,  se 
Sag  1.  den  ene  so  vil  gerne  kalde  den  anden 
sludøre,  se  Sludøre.  soen  elsker  sølen  olgn., 
se  Søle.  en  tintet  so  og  en  skurvet  orne  kan 

60  bedst  sammen,  se  tintet,  jf.  bet.  2:  mange 
tager  soen  for  trugets  skyld,  se  Trug. 

2)  (dagl.,  til  dels  vulg.)  som  nedsæt,  beteg- 
nelse (skældsord),  om  den,  der  i  urenlighed, 
uordentlighed   olgn.    minder   om   en   so   (en 


XX.    Kentrykt  "/.  1941 


81 


1283 


So- 


sober 


1284 


gris).  *Tag  Jer  i  Agt  for  den  blissede  Ko!  | 
Kan  hun,  saa  træ'er  hun  i  Melken  den  So. 
Hauch.ND.144.  \\  navnlig  som  personbeteg- 
nelse: sjusket,  uordentlig,  skidenfær- 
dig (ogs.  spec:  fordrukken  ell.  fed  (mæsket, 
graadig)  ell.  uduelig,  dum)  person,  især 
(ældre,  gift)  kvinde,  hvem  Fanden  skulde 
have  tenkt,  at  saadan  Soe,  som  du  est, 
skulde  have  kundet  blive  Mammeselle.  Holb. 
Kandst.IYS.  Nu  gaaer  den  Soe  ind,  og  æder  lo 
Froekost,  og  jeg  Stackelsmand  skal  gaae 
fire  Miil  og  faar  hverken  Vaat  eller  Tørt. 
sa.Jep.1.3.  Han  har  en  fordrukken  So  til 
Kone.  Høysg.S. 53.  *0g  Kjærlingen  gik  i 
Gaarden  ud  foruden  Strømper  og  Skoe,  | 
Og  det  var  nok  Beviser  paa,  at  Kjærlingen 
var  en  So.ARecke.P.7.  Og  saa  giver  den  for- 
ædte So,  Søren  Olsen,  mig  en  Rigsort  for 
(at  afskrive)  en  Tale,  der  varer  næsten  en 
halv  Time.  S chand.Fort.31.  al  Fornemhed  til  20 
Trods  var  Grevinden  en  So. AaDons.S.171. 
den,  der  køber  to,  køber  som  en  so,  se  købe 
2.4.  blanke  møer,  tit  skidne  søer,  se  blank  6. 
jo  finere  møer,  jo  skidnere  søer,  se  I.  Mø  l.i. 
skiden  so,  se  skiden  1. 

3)  om  hvad  der  ved  form,  bevægelse  olgn. 
minder  om  en  so  (1);  jf.  ogs.  ssgr.,  der  dels 
betegner  (hunnen  af)  forsk,  (tykke,  klumpede) 
fisk,  som  Graa-  (2),  Hav-,  Kul-  (1),  Kvab- 
(2),  Maggeso;  dels  betegner  ting,  som  Pik-,  30 
Stegeso.  3.1)  om  bolden  i  legen  so  i  hul, 
boldleg,  hvorved  det  gælder  om  for  en  af  de 
spillende  (sodriveren)  at  drive  bolden  hen  i  et 
i  jorden  gravet  hul,  hvad  de  andre  deltagere 
skal  søge  at  forhindre.  *at  spille  Skorsteen,  | 
Nærmest  til  Væg,  Klink,  Pind,  og  Soe  i 
Enllet.Oehl.PSkr. 1 1. 104.  Schack.278.  Jak 
Knu.R.40.  FrKnu.LB.61.  Feilb.  3.2)  {ty. 
sau,  eng.  sow)  i^  (klump  af)  udskilt 
metalmasse  i  smelteovn  (jærnso,  ovnso).  40 
Wagn.Tekn.344.  SaUXiy.232. 

So-,  i  ssgr.  især  hørende  til  So  1  (og  2). 
-ag^tig^,  adj.  (jf.  soisk;  sj.)  især  til  So  2: 
i  høj  grad  uordentlig,  sjusket,  griset;  svinsk. 
Amberg. 

sobbe,  V.  se  II.  soppe. 

Sobel  ell.  Zobel,  en  ell.  et  (i  bet.  2: 
Moth.SS.  H0ysg.AG.37.  t  i  bet.  1:  Moth.SS 
(men  Moth.Conv.Sl:  en)).  [isoJb(8)l]  (nu 
næppe  br.  Sabel,  Zabel  ['saJb(8)l]  Moth.SS.  50 
Pflug.DP.360.  LTid.1725.739.  såhel.  Høysg. 
AG.37.  jf.  (som  foræld.)  V SO. VI. 13.  MO.II. 
1603).  p.  -er  (Pflug.DP.360.  JJuel.l7 1.314. 
VareL.^846)  ell.  (nu  alm.)  sobler,  zobler. 
{ænyd.  sabel  (jf.  glda.  sabelskind^,  sv.  sobel 
(fsv.  sabel^-  gennem  hty.  zobel  og  mnt. 
sabel  (zabel)  fra  russ.  soboli;  jf.  mlat.  sabel- 
lum,  sabellinus,  holl.  sabel,  eng.  sable,  fr. 
sable,  zibeline,  ital.  zibellino)  I)  (zool.)  et  i 
Sibirien  levende  dyr  af  maarfamilien,  eo 
Mustela  zibellina,  af  en  skovmaars  størrelse 
og  med  en  glinsende,  silkeblød  pels,  i  alm.  af 
mørkebrun  (stedvis  sort)  ell.  graa  farve. 
Sobler  og  Hermelin  ere  der  (0:  i  Lapland)  i 


M.engde.LTid.1727.648.  *Af  Zobler  faaes 
det  Foder-Skind,  |  Hvori  de  Store  svøbes 
inå.  Abc.l6.  jeg  (har)  jaget  Zobel  og  Maar  i 
Siberiens  Skove.  Blich.(  1920). VII. 35.  Lut- 
ken.Dyr.^72.  *Hvem  tænker  paa  den  stak- 
kels Zobel,  I  naar  man  forklædt  i  Pels  er 
nohel? JVJens.VL.62.  2)  et  (tidligere  alm., 
kostbart)  pelsværk  af  sobel  (1);  (nu  alm.:) 
sobelskind.  (især  (poet.,  arkais.)  i  forb.  m. 
II.  Maar  2  (s.  d.)).  i  Tobolsko  drives  stor 
Handel  med  Zobel  og  andet  Foerverk.  LTtd. 
1725.520.  *klædt  i  Zobel  følger  Adelsmanden 
I  Sin  Konge  fro  paa  Jagt  i  Mark  og  Skove. 
Søtoft.T.196.  Sobel-,  Zobel-,  i  ssgr. 
(tidligere  ogs.  Sabel(s)-^.  af  Sobel  1  (fx.  i 
ssgr.  som  Sobel-fangst,  -jagt,  -jæger  ofl.)  ell. 
af  Sobel  2.  -brnn,  adj.  (ænyd.  sabelbrun; 
især  (tidligere)  poet.)  (mørke)brun  (ell.  (næ- 
sten) sort)  som  en  sobel(s  skind).  *Den  Sabel- 
brune Nat.  Wadsk.105.  -f aks,  en.  (jf.  Sved- 
fuks; fagl.)  mørkerød  (metalglinsende)  hest 
(fuks)  med  lys  manke  og  hale.  Prosch.Hestens 
Ydrelære.(1855).126.  Viale.Ridehesten.(1888). 
29.  -pels,  en.  Hauch.PF.II.198.  GyrLemche. 
BD.117.  Sabels-:  Pflug.DP.360.  -skind, 
et.  (glda.  sabelskind;  af  Sobel  1;  jf.  Sobel  2; 
især  Y)  Amberg.  VareL.^846.  Sabel-:  KSelsk 
Skr.VIII.49.  SvGrundtv. 

Soben,  en.  se  Sopken. 

sober,  adj.  ['so'bar]  (tidligere  ogs.  m.  fr. 
form  sobre.  JBaden.FrO.  Meyer.^-'  —  i  bet. 
3:  t  sauber.  (til  dels  gennem  ty.  sober  fra 
fr.  sobre,  af  lat.  sobrius,  ædru,  ædruelig, 
nøgtern,  forstandig;  i  bet.  3  til  dels  fra  (besl.) 
ty.  sauber  (mht.  suber,  vulg.-lat.  suber^) 
I)  om  person(s  adfærd  olgn.):  maadeholden, 
behersket  m.  h.  t.  (formen  for)  tilfredsstillelse 
af  naturlige  (fysisk  bestemte)  tilbøjeligheder, 
spec.  (sult  og)  tørst;  maadeholden  i  ny- 
delse af  (mad  og)  drikke;  ædruelig;  (if. 
sin  natur  ell.  ved  beherskelse)  afholdende 
(m.  h.  t.  stærke  drikke);  ogs.  (især  talespr., 
gldgs.)  som  udtryk  for  øjeblikkelig  tilstand: 
ikke  beruset;  ædru  (jf.  Moth.Conv.S261. 
Gadeordb.^-^).  Drukkenskab  (var  i  gamle 
dage)  et  Galanterie,  men  nu  er  en  Haanhed. 
Fraadserie  gik  da  ogsaa  meere  i  Svang  .  . 
man  maa  tilstaae,  at  den  nye  Verden  er 
meere  sober  og  ædrue  end  den  g&mle.  Holb. 
MTkr.462.  Jeg  (løb)  ned  ad  Corso  .  .  spurgte 
tilhøire  og  venstre  om  signor  Naso  .  .  hvilket 
bevirkede,  at  Folk  antoge  mig  for  mindre 
soher.  Bergs. PP.214.  jeg  er  en  sober  Mand, 
Mo'er,  men  den  tyvende  bli'er  jeg  fuld. 
Bang.L.57.  Ved  sit  sobre,  tarvelige  Livssæt 
var  hans  fra  først  af  svagelige  Helbred 
bleven  bestandig  stæikeTe.JulPet.L.18.  2) 
(især  ts)  i  al  alm.  om  persons  væsen,  adfærd, 
(resultat  af  hans)  virksomhed,  udtryk  for  hans 
smag  olgn.:  præget  af  rolig  beherskelse,  for- 
stand, besindighed,  utilbøjelighed  til  ell.  uvilje 
imod  det  overdrevne,  outrerede,  det  liden- 
skabeligt ubeherskede,  romantiske,  uægte;  (for- 
standigt) nøgtern;  ædruelig;  besindig; 


1285 


Soberhed 


social 


1286 


(paa  smagfuld  maade,  kunstnerisk)  beher- 
sket; ogs.:  bramfri;  uden  prunk.  I  Kon- 
toret havde  Alt  et  .  .  strængt,  sobert  Ud- 
seende. RSehmidt.SS.149.  denne  sobre  og  for- 
standige Fortæller  (o:  Lucas).  JLHeib.CQ.33. 
•Mens  Jemmænd  (o:  krigere  olgn.)  splitted 
hinanden  ad  |  og  jog  med  en  Hjord  af 
Trælle  — ,  |  en  Hyldest  til  ham  der  sober  sad  | 
ved  Vokskertens  Skin  i  sin  Celle  UF Jerw. 
JB.60.  (jf.  Harry  Ånd.  JL.244f.).  om  ting  i 
naluren:  den  lille,  sobre  Perlehyacint.  Ife« 
And.AH.59.  3)  (i  alm.  spr.  nu  kun  (Qj)  »  (tl- 
fælde,  der  ogs.  kan  opfattes  som  hørende  til 
bet.  2)  net;  pæn;  fin;  udmærket,  en  net 
og  sauber  Edition  af  Celso.  LTid.l722.Nr.ll. 
8.  (en  bog  med)  lutter  saubere  Kaaberstyk- 
keT.smst.1756.175.  (haandv.:)  den  er  „fin  i 
Kanten"  og  „sohef'.  BerlTid.**/iol934.Sønd. 
16.sp.3.  Sober-hed,  en.  (iscer  Q))  den 
egenskab  ell.  det  forhold  at  være  sober  (1-2). 
jeg  (o:  en  kaptajn)  er  af  dem  fra  48  .  .jeg 
har  faaet  den  gamle  militære  Opdragelse  — 
Soberhed,  Respekt  og  Pligtopfyldelse!  Det 
stiver  af.  Drachm.F.1.382.  Thomas  Mann 
staar  (Henrik  Pontoppidan)  nærmest  .  .  i 
kunstnerisk  Maalbevidsthed  og  Soberhed. 
HarNiels.(Tilsk.l904.347). 

Sobgen,  Sobian,  ISobken,  en.  se 
Sopken. 

90-blære,  en.  svineblære  af  en  so  (if. 
l_  overtroen  farlig  cU  bruge  til  pengepung  ell. 
tobakspung,  da  den  person,  der  bar  en  saadan, 
naar  han  mødte  en  glumso,  vilde  blive  sønder- 
revet af  denne).  Junge.327.  CLStrøm.For- 
standsøv€Uer.(1816).134.  MDL.170.  Thiele. 
III.187. 

sobre,  adj.  se  sober. 

Sobrian,  en.  se  Sopken. 

So-baer,  et  eU.  (om  planten)  en.  {ænyd. 
d.  s.,  ty.  saubeere;  jf.  Sovebær:  nu  næppe  br.) 
^  (b<Br  af)  (sort)  natskygge,  Solanum  (niger)  L. 
JTuseh.228.  vAph.Nath.VII.428.  -bøder, 
en.  {ænyd.  d.  s.,  mnt.  suboter;  ;'/.  -snider  og 
II.  bede  4;  nu  næppe  br.)  person,  der  bøder 
(kastrerer)  sogrise.  Moth.S971.  JensChrJen- 
8en.EtvelindrettetLandbrug.(  1842). 305.  VSO. 
MO.  -bønne,  en.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  sau- 
bohne)  ^  I)  om  (fru^  af)  bulmeurt,  Hyoseya- 
mus  niger  L.  JTusch.lU.  JVJens.Pi.84.  jf. 
FolkLægem.III.lOO.  2)  bønnevikke,  Vicia 
faba  L.  (jf.  Heste-,  Svinebønne^.  Fleischer. 
VI.782.  Nemnich.  Kjærbøll.FB.464. 

social,  adj.  [sosi'a'I,  so'/aU]  ^f  socialsk. 
Zeilau.Fox-Expeditionen.(1861).99).  (ty.  so- 
sial  (sozialisch) ;  ca.  1800  fra  fr.  social  (især 
alm.  efter  Rousseau's  skrift  (1762)  Du  con- 
trat  social  (om  samfunds-overenskomsten  som 
statsrettens  grundlag),  af  lat.  socialis,  {*{ 
socius,  (forbunds)fæUe;  jf.  socialisere,  Social- 
isme, Societet  samt  associere) 

I)  selskabelig.  I.l)  (nu  sj.)  d.  s.  s.  sel- 
skabelig 1.1.  Den  sociale  Tone  (:>:  ved  et 
badested)  er,  —  naar  man  .  .  forbi- 
gaaer  nogle  enkelte  meklenborgske  Adels- 


familiers Hovmod  —  anstændig  og  behagelig. 
Frank.SM. 1806.712.  JBaden.FrO.  et  Ko- 
stume-Bal hos  Grev  Ito  .  .  var  en  stor  social 
Begivenhed,  da  et  saadant  aldrig  var  blevet 
givet  føT.BMunter.E.I.201.  Brandes.Br.I.129. 
la)  (jf.  bet.  2.2 ;  fagl.)  d.  s.  s.  selskabelig  1.8.  En 
Deel  Insecter  .  .  elske  .  .  Ensomhed,  medens 
andre  . .  elske  et  socialt  JÅy.BiblLæg.XIV46. 
2)  m.  h.  i.  ordnet,  organiseret  fællesskab 
10  (samfund).  2.1)  (især  (g  ell.  fagl.  (polit.  osv.)) 
som  vedrører,  er  karakteristisk  for, 
bestemt  af,  passende  for  en  sammenslut- 
ning ml.  mennesker  (inden  for  et  vist  om- 
raade)  til  en  organiseret,  spec.  statslig, 
enhed,  et  (stats) samf  und ,  især  med  særlig 
forestilling  om  fælles  interesser,  samvirken, 
indbyrdes  afhængighed  og  hensyntagen  olgn. 
ell.  (nu)  spec.  om  den  ved  livsvilkaar  (arbejds- 
forhold, økonomi)  bestemte  forskel  ml.  sam- 
20  fundslagene  og  om  hvad  der  vedrører  (den 
spec.  af  det  socialdemokratiske  parti  krævede 
omsorg  for)  de  daarligst  stillede  i  samfundet, 
arbejderklassen,  lønarbejderne;  samfunds-. 
Meyer.^  Med  den  udviklede  private  Industri 
og  hele  den  sociale  Udvikling  følger  tillige 
en  større  Trang  til  store  Anlæg,  saasom 
Veie,  Kanaler  og  B.3kyne.Gjengangeren.(1844). 
438.  hvilken  borgerlig  Patriotisme  for  Alt 
hvad  der  angaaer  det  Sociales  Vee  og  Vel. 
2M)  Kierk.VI.llO.  Faderens  sociale  Stilling  var 
.  .  beskeden.  Tops. J.  1 79.  Officerer  og  Menige 
mellem  hinanden.  Alle  sociale  Skranker  er 
foreløbig  ialåne.HPHanss.FK.I.ll.  social 
Forsorg.  ZnudPottZs.BS.S9.  ||  (jf.  Samfund 
5  og  Selskab  4.2  og  6.1  sluln.;  fagl.)  m.  h.  t. 
fællesskab  ml.  en  mindre  gruppe  af  personer. 
Landsbyen  .  .  er  den  største  sociale  Forbin- 
delse, den  nationale  russiske  Aand  har  været 
i  Stand  til  at  skabe.  NationaløkonTidsskr.I. 
40  210.  II  t  særlige  forb.  (om  navne  paa  forenin- 
ger med  sociale  formaal,  som  Forening  for 
social  Oplysning,  Socialt  Boligbyggeri  ofl., 
se  Krak.l937.sp.2513.2627).  social  digt- 
ning, kunst  olgn.,  digtning,  kunst  med 
emne  fra  samfundslivet,  samfundsforholdene, 
med  særlig  hensyntagen  til  de  lavere  klasser, 
spec.  arbejderbefolkningen,  det  moderne  so- 
ciale Drama.  Drachm.  (Brandes.  Br.  III.  86). 
Social  Kunst. (tit€lpaabogserie.l930ff.).  So- 
so  cial  Kunst  er  Tidens  Løsen.  Tilsk.1933.1.288. 
Social  Litteratur.  sms^.2Sd.  social  roman,  se 
Roman  1.  social  medicin,  d.  s.  s.  Social- 
medicin. Maanedsskrift  for  praktisk  Læjge- 
gerning  og  social  }S.edicin.  (tidsskrift-tUel. 
1927ff.).  den  sociale  republik,  (polit.) 
den  af  socialdemokratiet  tilstræbte  republik 
med  afskaffelse  af  den  privat-kapitalistiske 
samfundsordning  og  deraf  bestemt  klasse- 
forskel. Skaal!  Leve  Kærligheden  —  leve 
M  den  sociale  Republik  1  „Seid  umschlungen, 
Millionen".  Dra<:Am.F./.32.  Meyer,  social 
revolution,  (polit.)  samfundsomvæltning 
efter  socialdemokratiske  ideer  med  tuUigning 
af   klasseforskel   olgn,   ell.   spec.   samfundets 


81* 


1287 


i^ocial- 


Nocialisme 


1288 


gennemførte  socialisering.  Vi  tænkte  os,  at 
der  skete  et  stort  democratisk  Gjennembrud, 
en  fredelig  social  Reyolu.tion.FDreier.FrF.3. 
GBang.S.4.  det  sociale  spørgsmaal,  (po- 
lit.)  spørgsmaalet  om  de  lavere  klassers,  spec. 
arbejderklassens,  krav  og  rettigheder  (efter  et 
udtr.  af  Napoleon  I;  især  anv.  efter  julirevolu- 
tionen; jf.  Arlaud.470).  det  sociale  ud- 
valg, udvalg  nedsat  af  en  kommunalbestyrelse 
(uden  for  Kbh.;  jf.  Socialdirektorat^  til 
varetagelse  af  den  sociale  administration  i 
kommunen.  LovNr.l8pyd933.§26.  2.2)  (jf. 
bet.  1.2^  især  (zool.)  om  dyr:  som  lever  i 
samfund  med  andre  af  samme  art.  Sociale 
Søpunge  (o:  søpunge,  der  danner  kolonier). 
Boas.  Zool*  682.  enlige  og  sociale  Gede- 
hamse. JSre/im.Z)L.'/,2.272.  vi  færdes  mellem 
sociale  Væsener  i  de  velbyggede  Huse  og 
paa  bekvemme  Gader  (o:  i  „Niels  Klim"). 
HBrix.AP.Y203. 

Hocial-,  i  ssgr.  især  af  social  2,i,  spec. 
(jf.  Samfunds-;  navnlig  emb.,  polit.)  m.  h.  t. 
(omsorgen  for)  de  ringere  stillede  samfunds- 
klasser; sadledes  ogs.  lidet  brugelige  ell.  let 
forstaaelige  ssgr.  som  Social-etik,  -filantro- 
pi(sk),  -filosofi(sk),  -forsorg,  -historie,  -histo- 
riker, -hygiejne,  -lovgivning  (jf.  -lovj,  -sta- 
tistik, -udgift(er)  ofl.  -arbejder,  en.  spec. 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -hjælper.  Tidsskr.f.da.Sygehuse. 
1937.25.  -bedrager,  en.  person,  der  paa 
bedragerisk  maade  udnytter  sociallovene  til 
personlig  fordel  (jf.  LovNr.l8pyd933.§47). 
Pol.yil939.11.sp.6.  jf.  -bedrageri,  et. 
Socialdem.^/id940.1.sp.6.  -demokrat,  en. 
{ty.  sozialdemokrat;  jf.  Socialist)  tilhænger 
af  socialdemokratiet.  Cit.l873.( Brandes. Br. I. 
303).  NordConvLex.W403.  Socialdemokra- 
ternes to  (rigsdags-)Ka,nåiåa,teT.Drachm.F. 
11.281.  Er  De  (o:  en  kandidat  til  et  embede) 
Socialdemokrat?  Ja  eller  Nej.BeriTid."/« 
1929.M.l.sp.l.  II  som  navn  paa  kbh.  dag- 
blad: Social-Demokraten  1874ff.  (dagl.  ogs. 
(om  det  kbh.  ell.  et  lokalt  socialdemokratisk 
blad):  Socialen.  DagNyh.*/iil921.6.sp.3. 
Gravl.VF. 83.137).  -demokrati,  et.  (ty. 
sozialdemokratie)  politisk  bevægelse  og  parti, 
der  ad  demokratisk  vej  tilstræber  at  omforme 
det  bestaaende  privat-kapitalistiske  samfund 
i  henhold  til  socialismens  ideer.  Socialdem. 
"/il874.1.sp.l.  Det  danske  Socialdemokratis 
Histone. EWiinblad&AlsingAndersen.(bogtitel. 
1921).  -demokratisk,  adj.  {ty.  sozial- 
demokratisch)  adj.  til  -demokrat,  -demo- 
krati. Socialdem.^°/bl874.3.sp.4.  Der  var  i 
Literaturen  saa  tæt  med  socialistiske  Dok- 
triner som  i  et  socialdemokratisk  Forsam- 
lingshus. Bang.  ZJJ^.  9.  Socialdemokratisk  For- 
bund ofl.  Krak.1929.1.227.  -direktorat, 
et.  direktorat  under  Kbh.s  magistrat,  omfatten- 
de forsørgelsesvæsenet  (arbejdsanvisning,  folke- 
forsikring osv.).  TelefB.1940.sp.l33.  -for- 
sikring, en.  en  af  det  offentlige  gennemført 
(organiseret,  støttet)  forsikring,  der  tilstræber 
at  hjælpe  de  mindre  bemidlede  befolknings- 


klasser  til  mere  betryggede  økonomiske  forhold 
i  tilfælde  af  arbejdsløshed,  arbejdsudygtig- 
hed  ved  sygdom  osv.  For  sikr  O.  Hage.^374. 
-hjælp,  en.  (jf.  -understøttelse j  økono- 
misk hjælp  i  henhold  til  sociallovene,  spec. 
om  den  ( kommune )hjælp  (husleje-,  brændsels- 
hjælp  olgn.),  der  ydes  efter  arbejdsløsheds-  og 
krisehjælpens  ophør,  leve  paa  sin  Moders 
Aldersrente    og    Socialhjælp,    næh. AaDons. 

10  S.265.  LSal.X.732.  -hjælper,  en.  {som 
overs,  af  eng.  social-worker,  efter  forslag  i 
PoVU1934.11.sp.3;  jf.  -arbejder,  -medhjæl- 
per) (særlig  uddannet)  person,  der  (spec.  i 
tilknytning  til  sociale  institutioner  som  menig- 
hedsplejen,  hospitaler,  fængsler,  de  sociale 
udvalg  osv.)  har  til  opgave  at  hjælpe  og  vejlede 
trængende  individer  (nødlidende,  syge,  for- 
ældreløse osv.)  blandt  de  ringere  stillede  i  sam- 
fundet.   NatTid.'/6l937.6.sp.6.    LSal.X.732. 

20  socialisere,  v.  [sosiali'se'ra,  so/a-] 
-ede.  vbs.  -ing.  {fra  fr.  socialiser;  til  social 
(2))  I)  (sj.)  i  al  alm.:  gøre  social;  gøre  (en 
person)  til  et  (normalt,  lydigt)  medlem  af  et 
samfund.  JJgeskr.fRetsv. 1909. B. 110.  2)  (po- 
lit.) omdanne  et  (stats) samfund  ved  at  op- 
hæve den  private  ejendomsret  til  (samt- 
lige ell.  visse  grene  af)  erhvervslivets 
produktionsmidler  til  fordel  for  samfundet, 
saaledes  at  det  offentlige  (spec.  i  det  kommu- 

30  nistiske  ell.  socialistiske  samfund)  overtager 
(ell.  regulerer)  (grene  af)  produktionen,  det 
nye  Raadsstyre  (i  Miinchen)  havde  prokla- 
meret Socialisering  af  al  Formne.  BerlTid. 
''/il919.M.l.sp.2.  Fabriken  er  blevet  et  Ar- 
bejderforetagende. De  har  socialiseret  den, 
indført  BeåriitsTa&å.  PLevin.HG.35.  den  sto- 
re Opgave  at  socialisere  det  russiske  Land- 
brug, at  omdanne  den  individuelle  Bonde- 
drift til  et  Landbrug  .  .  med  lutter  stats- 

40  ansatte  Aiheiåeie. Østrup.( Gads Mag.19 30.5). 
{Socialisme,  en.  [sosia'hsma,  soja-] 
(vulg.,  dial.  Sjosjalisme.  Skjoldb.G.200). 
{fra  fr.  socialisme  (fra  1830'rne);  til  social; 
polit.)  (lære  om  ell.  stræben  efter  at  til- 
vejebringe en)  samfundstilstand,  der 
med  organiserede  erhvervsforhold  skaber  en 
ligeligere  (for  de  lavere  samfundsklasser 
gunstigere)  fordeling  af  samfundets  (øko- 
nomiske) goder  (end  under  det  frie  erhverv, 
o  i  det  privat-kapitalistiske  samfund),  til  dels 
ogs.:  med  ejendomsfællesskab  og  fuld  social 
lighed  (jf.  Kommunisme^,  spec.  (i  „det 
socialistiske  samfund";  jf.  socialisere  2)  saa- 
ledes, at  det  offentlige  (i  vidt  omfang)  over- 
tager erhvervsvirksomheden  og  produktions- 
midlerne og  leder  produktionen,  og  i  alm. 
(mods.  Kommunisme^  med  forestilling  om, 
at  en  saadan  tilstand  skal  tilvejebringes  ad 
demokratisk   vej   (jf.    Socialdemokrati^,    ved 

60  organisation  af  de  lavere  klasser  (især  arbejder- 
klassen). JNHøst.*(1849).  NordConvLex.V. 
326.  I  vore  Dage  er  Socialismen  Arbejder- 
massernes Religion,  og  selve  Ordet  omfattes 
med  religiøse  Følelser.  Brandes.XY476.  Vin- 


1289 


Socialist 


Societet 


1290 


dingKruse.E.1.18.  Socialist,  en.  [sosia- 
'lisi,  so/a-l  (vulg.,  dial.  SJosjalist.  Emil 
Rasm.F.309.  Tandr.HS.42.  jf.  DSt.l934.ni). 
flt.  -er.  (fra  /r.  socialiste  (fra  1830' me);  til 
social;  polit.)  tilhænger  af  socialismen 
ell.  (især  talespr.)  af  socialdemokratiet; 
socialdemokrat.  Eauch.Br.82.  de  Partier, 
der  benævne  sig  Demokrater,  Socialister, 
Communister  o.  desl.FDreier.FFr.37.  En- 
gelske Socialister.  Drachm.D.34.  ude  paa  Sko- 
len havde  hun  lejlighedsvis  hørt  Socialisterne 
omtale  af  Præsten,  Forstanderinden  og 
Lærerinderne  som  Tidens  Fest.  Schand.SF. 
86.  ORung.VS.32.  \\  hertil  ssgr.  som  Soeia- 
Ust-beyægelse,  -forskrækkelse  (især  tid- 
ligere, som  udtryk  for  den  borgerlige  frygt  for 
socialisteme  som  samfundsomvælter e.  Brans- 
ager.RegeringogRigsdag.(1901).72),  -march 
(om  deri  af  U.  P.  Overbye  ca.  1871  forfattede 
sang  Snart  dages  det  Brødre,  det  lysner  i 
Øst  (se  SoeialistiskeSange.(1885).3).  Social- 
dem.'/*1876.1.sp.3.  Breum.HH.164.  AndNx. 
DM.V272),  -møde,  -venlig  ofl.  sociali- 
stisk, adj.  [sosia'lisdisj,  soja-]  (vulg.,  dial. 
gjosjalistisk.  Wied.U.55).  adj.  til  Socialisme 
og  Socialist  (jf.  socialdemokratisk^.  FDreier. 
FFr.39.  Han  er  Verdensborger,  Humanist 
og  socialistisk  Demokrat  til  det  Alleryderste ! 
Ing. EF. ^ VIII. (1850). 200.  Den  socialistiske 
Fremtidsstat.  GBang.(bogtitel.l903).  Paulus 
tænker  socialistisk,  demokratisk  og  univer- 
salistisk. 4SI>rac;iTn.PauZt«.^i9i3;.37. 

Social-kontor,  et.  nu  spec:  i  køb- 
stæderne og  i  større  landkommuner  et  kontor 
til  administration  af  den  offentlige  forsorg. 
LovNr,13V*U1933.§28.  MKlitgaard.MS.12. 
-lov,  en.  spec:  socialloven(e),  fire  love  af 
*•/»  1933,  om  offentlig  forsorg,  folkeforsikring, 
ulykkesforsikring,  arbejdsanvisning  og  arbejds- 
løshedsforsikring. BerlKonv.XX.32.  Pol.*/* 
1934.Sønd.21.sp.2.  -læge,  en.  (jf.  -medicin^ 
læge,  hvis  virksomhed  falder  inden  for  den  so- 
ciale medicin.  UnivProgr.l937.II.161.  -med- 
hjælper, en.  (1.  br.)  d.  s.  s.  -hjælper. 
Tidsskr.f.da.Sygehuse.  1937. 107.  sp.l.  Bl&T. 
-medicin,  en.  (jf.  -læge  og  social  medicin 
u.  social  2)  lægens  medvirken  ved  livs-,  ulykkes- 
og  invalideforsikring  og  ved  anbringelse  af 
sindssyge,  aandssvage,  blinde,  døvstumme  ofl. 
paa  anstalter  m.  m.  Den da.Siat.(  1929). 120. 
Vn%vProgr.l937.II.161.  -minister,  en. 
minister  for  et  socialministerium.  Vi  fik  (i 
1918)  en  Arbejdsminister,  Danmarks  første 
Socitilminister  (o:  Th.  StaunirtgJ.EWiinblad 
A  Alsing  Andersen.  Det  da.  Socialdemokrati.  I. 
(1921). 261.  Socialdem.**U1924.1.sp.l.  -mi- 
nisterium, et.  ministerium  for  offentlig 
(social)  forsorg  (arbejdsforhold,  børneforsorg, 
sygekassevæsenet  osv.),  i  Danmark  oprettet  1918 
(ved  udskillelse  af  indenrigsministeriets  sociale 
afdelirxg;  efter  ophævelse  genoprettet  1924  og 
1929;  betegnelsen  først  officiel  fra  1924). 
Socialministeriets  Oprettelse.  EWiinblad&Al- 
singAndersen.Detda.Socialdemokrati.I.(1921). 


260.    Bek.Nr.l37**U1924.    -politik,    en. 

indbegrebet  af  og  læren  om  de  offentlige  be- 
stræbelser for  (i  samfundets  interesse)  at  for- 
bedre de  mindre  bemidlede  klassers  (økono- 
miske) stilling,  fremme  oplysningsarbejdet  (i 
de  bredere  lag)  og  den  sociale  Iwgivning.  Cl 
Wilkens.  Liv— Nydelse— Arbejde.  I.  (1876).x. 
Hage.*84.  hertil:  -politisk,  adj.  ClWilhens. 
Lii^-Nydelse—Arbejde.I.(1876).156. -rtUid, 

10  et.  en  i  1919  oprettet  raadgivende  instituiion 
(under  indenrigs-,  senere  socialministeriet)  til 
drøftelse  af  sociale  spørgsmaal,  med  repræ- 
sentanter for  arbejdere  og  arbejdsgivere.  Stats- 
tidende.*/itl919.1.sp.l.  GFog-Pet.RR.33.  -re- 
form, en.  den  reformering  eU.  omdannelse 
af  samfundsforholdene,  der  er  maalet  for  social- 
politikken; ofte  spec.  (i  best.  f.)  om  social- 
lovene (af  1933).  Sal.XVI.319.  JurFormular- 
bog.'43. 

20      socialsk,  adj.  se  social. 

Social-nnderstøttelse,  en.  d.  s.  s. 
-hjælp.  MKlitgaard.MS.188.  -understøt- 
tet, part.  adj.  (især  O  ell.  emb.)  som  faar 
socialhjælp,  de  Socialunderstøttede  og  andre, 
som  faar  Hjælp  fra  det  Offentlige.  PoI."/i 
1941.1.sp.6.  -videnskab,  en.  (nu  1.  br.) 
videnskaben  om  samfundet(s  bygning  og  ud- 
vikling); samfundsvidenskab;  sociologi.  Cl 
Wilkens.  Liv— Nydelse— Arbejde.  I. (1876). IX. 

30  jf.  Geiger.Sociologi.(1939).12f.  -virke,  et. 
navn  paa  en  i  1919  stiftet  forening  til  udbre- 
delse af  kendskabet  til  de  sociale  forhold.  Krak. 
1922.1.236.  BerlKonv.XX.32.  -økonomi, 
en.  (nu  1.  br.)  nationalskonomi  (med  særlig 
forestilling  om  de  sociale,  erhvervsmæssige  for- 
hold). ClWilkens.  Liv — Nydelse — Arbejde.  I. 
(1876).x.  Socialøkonomiens  grundsætninger. 
JakobELange.(bogtiteU889).  hertil:  -øko- 
nomisk, adj.  (nu  1.  br.).  Schleisner.Asphyx- 

40  ienogDøden.(1868).50.  Socialøkonomisk  Sam- 
fund. ZraA;.290i.SS. 

Societet,  et  ell.  (nu  sj.)  en  (Moth. 
Conv.S280.  LTid.1730.644.  JPJac.I.176). 
[sosia'teJi,  so/a-]  (^  Societæt.  Holb.JH.II. 
29.  —  m.  fr.  form:  Societé.  FrHom.Proc.Æ 
5r).  flt.  -er.  (sv.  no.  d.  s.  (fk.),  ty.  sozietat, 
eng.  society;  fra  fr.  société,  af  lat.  societas 
(gen.  -tatis^,  til  socius,  (forbunds)fælle;  jf. 
social;    nu   især   foræld.}   selskab,    i)   (nu 

50  næppe  br.)  d.  s.  s.  Selskab  l(-3),  spec.  l.i. 
♦Til  Maddik,  Flue,  Mygg  han  vilde  heller 
gaae,  |  Og  i  Societet  med  dem  sig  vilde  slaae. 
Holb.Sat.I.B6^.  i  forb.  i  societet  og  sam- 
kvem: sa.Jul.l2sc.(se  Samkvem  2.i  slutn.). 
sa.NF.1.33.  2)  (jf.  Grosserersocietet^  d.  s.  s. 
Selskab  4(2).  her  i  Verden  er  en  gehejm 
Societet,  som  En  kunde  kalde  for  de  Melan- 
koliskes Kompagnie. JPJa<;./.i76.  jf.:  Det 
er  altid  bedre  at  være  et  heelt  Societet  (o: 

60  flere  forskellige  kreditorer)  Penge  skyldig  end 
een  M&nd. Wiuxt.EL.16.  \\  især  om  faglig, 
spec.  videnskaltelig  forening,  der  udgik  et 
Conclusum  af  et  lærd  Societet.  Holb.Orthogr. 
104.  *Her  findes  og  lærde  Societeter.  Heib. 


1291 


Sod 


ISoda 


1292 


ND .104.  Brøndum-Nielsen.fFraRask til Wim- 
mer.(1937).121).  spec.  tidligere  (se  Selskab 
sp.  993"^):  Videnskabernes  Societet,  om 
Videnskabernes  Selskab  i  Kbh.  Adr."/»1762. 
sp.l.  Langebek.Breve.491.  ||  om  organisation 
i  erhvervsøjemed,  handelskompagni  olgn.  Stam- 
pe.II.457.  Om  Interessentskab,  Societet  eller 
ComTpa,gme.Nørreg.Privatr.ni.l07.  jf.:  Ægte- 
skab maa  være  reent;  man  lider  derudi  ikke 
Participanter  og  Actier,  som  i  andre  Socie- 
teter. Holb.Philos.il. 4.  3)  d.  s.  s.  Selskab  5 
(i-2).  3.1)  (jf.  Selskab  6.1 ;  nu  næppe  br.)  om 
(stats)samfund  ell.  hele  menneskeheden. 
det  MenniskeUge  Societet.  LTid.i726.54i.  3.2) 
(jf.  Selskab  5.2  og  spec.  eng.  society;  1.  br.) 
om  de  højere,  fornemmere,  toneangi- 
vende kredse  (det  gode  selskab).  JacPaludan. 
VV159.  jf.:  (hun)  skriver  Societetsnyt  ved 
et  B\aå.ORung.VS.63. 

I.  ISod,  en  ell.  (nu  især  dial.)  et  (Høysg. 
AG.37.  vAph.Chym.III.346.  jf.  VSO.  Saaby.' 
Feilb.).  [so'&]  Høysg.AG.37.  (ænyd.  d.  s.,  æda. 
soot  (AM.63),  SV.  no.  sot,  oldn.  sot,  mnt. 
sot,  eng.  soot;  muligvis  besl.  m.  II.  sidde, 
sætte,  m.  grundbet.:  hvad  der  har  sat  sig  fast) 
I)  kulstof  (af  sort,  sortebrun  farve),  der 
ved  afkøling  af  røg  fra  ufuldstændig 
forbrænding  af  forsk,  stoffer  afsætter  sig 
som  en  klæbrig  ell.  haard  (blank)  masse  (i 
skorstene  olgn.;  jf.  Beg-,  Blank-,  Glans-, 
Skorstenssod^  ell.  spredes  i  luften,  afsættes  af 
en  (osende)  flamme  olgn.  som  flager  ell.  pulver- 
formet stof  (jf.  Lampesod  samt  Kobbersod 
og  Kønrøg^;  spec.  d.  s.  s.  Skorstenssod. 
*Lad  Lissabon  (o:  efter  jordskælvet  og  branden 
1755)\  din  Soed  den  gandske  Verden  lugte. 
Brors.323.  vAph.Chym.III.345.  *Vi  er  Kul- 
svierdrenge, I  Vi  bære  Sod  paa  Kinå.Oehl. 
Helge.(1814).14.  Røgen  trak  hen  under  Lof- 
tet, Soden  dryppede  fra  Bjelken.  jffC^nd. 
(1919).III.279.  (de)  skaanske  Kul  .  .  gi- 
ver langt  mindre  Røg  og  Sod  fra  sig 
end  de  engelske.  Bøgh.DD.1872.115.  Sod  er 
et  drivende,  hastigt  virkende  og  varmen- 
de Giødnmgsemne.OpfB.^ lY 333.  jf.:  (so- 
den) kan  forefindes  i  forskellige  Former, 
lige  fra  Flydesod  til  fast  Soå.IngebMøll. 
KH.'(1924).128.  Fyrer  man  med  Tørv  i 
Centralvarmeanlæg  .  .  risikerer  man  Løbe- 
sod og  Tjære  i  Kedel  og  Skorsten,  en  sort, 
ildelugtende  Vædske,  som  kan  gennem- 
trænge Murværket  eller  slaa  tilbage  og  flyde 
ud  i  Fjiingsxnmmet. NatTid.^yiol940.6.sp.5. 
II  i  sammenligning,  i  udtr.  sort  som  sod 
(jf.  sodsort^  olgn.  Moth.S617.  *sortne  skal 
dog  Soel  som  Sod,  |  Og  Maane  males  rød 
som  Blod,  I  Før  Tidens  Løb  er  ude !  Grundtv. 
SS. 1. 603.  *Dit  (o:  solsortens)  Næb  blev  som 
det  blanke  Guld  |  og  sort  som  Sod  din  Skjorte. 
Holstein. MM.51.  2)  (især  poet.)  i  uegl.  anv. 
♦Omsonst  de  trued'  ham  med  evig  Soed 
(o:  den  evige  ild,  helvede). Bagges.Ungd.1. 22. 
II  om  stof,  der  i  farve  (og  konsistens)  ligner 
sod  (1).  Soden  (Kul-  eUer  MetalBtøy). H Holst. 


Elektr.I.313.  Den  ved  Brændemærkning  af 
saltede  Baconsider  fremkomne  „Sod"  skal 
fjernes  forinden  Baliången.  RegulativNr.218 
^'^/il934.§ll.  II  som  udtryk  for  sort  (sortebrun) 
farve.  *  Ravnen  .  .  ham  s  varte  med  græsselig 
Skogger,  |  Rystende  Vingernes  Sod.  Bagges. 
DYVII.446.  *En  Lampe  dybest  nede  (i 
klippehulen)  |  Stod  mat  ved  Trappens  Fod,  | 
Og  kasted  kun  lidt  Sminke  |  Igjennem  Nat- 
10  tens  Sod.Bødt.D.(1856).105. 

II.  Sod,  en  (Pflug.DP.1102.  JBaden. 
Gram.66.  jf.  VSO. VI. 5. 597.  Feilb.)  ell.  (i 
alm.)  et  (Helt.Poet.213.  Holb.HP.II.8.  Trondh 
SelskSkr.V, 2.138.  MO.  jf.  VSO.VI.5.597. 
Feilb.).  [smb]  Høysg.AG.37. 137.  (ogs.  skrevet 
Saad.  Garboe.HA.57.  Aakj.SVII.169.  Sjæll 
Bond.189.  —  dial.  ogs.  Sød  ofl.  Junge.  Esp. 
347.  Rietz.569.  jf.  Feilb.  samt  u.  Opsod^. 
best.  f.   -den,   -det   ['sa)6'(a)n,    'sob'af]   flt. 

20  (sj.;  jf.  MG.)  d.  s.  (Mau.1024.  Lægen.XI. 
118).  (æda.  soth  (søth),  en  ell.  et  (Harp.Kr. 
20. 62. 91. 134  ofl.  AM.),  sv.  (dial.)  sod,  no. 
sod  (sø(d)),  oldn.  sob  (n.),  osax.  soth,  jf. 
eng.  suds,  sæbevand,  ty.  (f)  sod,  sud,  kog- 
ning, mnt.  sode,  holl.  zode  ofl.;  vbs.  til  syde; 
jf.  Sodbrænden,  Sodde(r),  II.  Hvidsot, 
Pumpesod;  nu  foræld,  ell.  dial.)  i)  (jf.  Op- 
sod  samt  II.  Hvidsot;  1.  br.)  kogning,  at 
koge  i  lukt  Sød,  under  lukket  Laag.Jwngre. 

30  jf.  Kalk.V965.  2)  kogt  ell.  kogende  vædske; 
spec:  vand,  som  flsk,  pølser,  især  kød  olgn. 
er  kogt  i;  (kød)suppe;  ogs.:  afkog  af  kød 
olgn.;  sovs.  (jf.  Kxaft-,  Kød-,  Mad-,  Pølse-, 
Urtesod^.  *(hun)  kaager  saltet  Sild,  og 
Brød  i  Soddet  bryder,  |  At  give  hendes  Folk. 
Helt.Poet.213.  naar  (kødet)  er  koget,  tag  det 
op  af  S&&det.Kogeb.(1710).85.  *Af  saftige 
Græs  de  (o:  dværgene)  kogte  Sod.Oe^I. 
N G. (1819). 155.  ved  hans  Hvile-Sted  skedte 

40  mange  Jertegn,  indtil  hans  Fiender  kaagde 
Sodd  paa  Hunde- Kiød,  og  slog  over  Graven. 
Grundtv.  Snorre.  1 1 1. 309.  MDL.  Rietz.569. 
Esp.347.  Flemløse.84.  Feilb.  om  glødende 
lava:  *Glædens  Lue  frem  af  Hekla  vælter; 
I  Røden  Sod,  som  Stenen  smelter,  |  Størk- 
ner sig  til  Biergets  Be\tex.Oehl.NG.(1819). 
132.  II  talem.,  ordspr.  have  en  finger  med  i 
soddet,  se  Finger  1.  jo  flere  kokke,  jo  skid- 
nere    (værre)    sod,    se    III.    Kok.    komme 

50  kringler  paa  soddet,  se  I.  Kringle  4.  faar  vi 
ikke  af  skallen,  saa  faar  vi  af  soddet,  se  I. 
Skalle. 

III.  Sod,  en.  se  Sadde. 

IV.  Sod,  en.  se  Svær. 
Sod-,  i  ssgr.  [iso(*)6-]  (nu  sj.  Sode-,  se  u. 

Sodstang;  jf.  UnivBl.1.374).  især  af  I.  Sod 
1  (se  dog  Sodbrænden^,  ofte  (jf.  I.  Sod  2) 
ved  udtryk  for  sodlignende  farve;  sadledes  ogs. 
i  lidet  brugelige  ell.  let  forstaaelige  ssgr.  som 
60  sod-agtig,  -flage,  -fnug,  -grimet,  -lag,  -lig- 
nende, -skorpe,  -stribe(t),  -strime(t),  -stænk, 
-sværte(t)  ofl. 

Soda,  en.  ['so'da]  (nu  kun  dial.  Sode. 
KiøbmSyst.III,2.115.  Amberg.  (se  bet.  3  og 


1293 


Soda- 


sodbrnn 


1294 


u.  Sodaurt^.  ;'/.  Feitb.).  {ty.  eng.  soda,  fr. 
soude;  fra  (itcU.  og)  sp.  soda)  I)  kul  s  urt 
natron  (nairiumkarbonai),  der  tulvindes  af 
vand  (i  visse  søer  olgn.;  jf.  Sodasø^  ell.  ved 
forbroending  af  (soda)planter  ell.  af  mine- 
ralske stoffer  (nu  især  kogsalt  og  kalk),  ved 
smeltning  (sammen  med  kul  m.  m.)  i  en  ovn, 
udludning  olgn.,  og  som  bl.  a.  anvendes  i  indu- 
strien (ttl  fremstilling  af  sæbe,  glas  osv.)  ell. 
(i  krystalform;  jf.  Krystalsodaj  i  hushold-  lo 
ningen  som  vaskemiddel  (jf.  Soda- vand  2, 
-vask^;  tidligere  ogs.  om  (det  i  soda  inde- 
holdte) natron  (jf.  VSO.).  JCLarige.NY.22. 
Den  meste  Soda  bliver  forbrugt  i  Glas-  og 
Sæbefabrikerne  .  .  til  Linnedbleeg  (jf.  Bleg- 
soda^,  ved  adskillige  Metalarbejder  og  .  . 
i  k^ot\ie\ienie.Funke.(1801).11.634.  »En 
Plet  paa  Æren  man  ikke  kan  |  Afskure  med 
Sæbe  og  Sod&.  Rosenhoff.D.211.  Panum.549. 
Christ.Kemi.118.  2)  (talespr.)  sodavand  20 
(2);  spee.  om  sodavarid  (2.1-2)  til  blanding 
rned  eU.  med  iblandet  whisky  olgn.,  navnlig  i 
forbindelsen  whisky  og  soda.  Soda  paa 
Siphons.  Meyer.^818.  De  vilde  „sé  at  finde 
en  Soda",  og  de  trængte  frem  gennem  Stim- 
len (i  en  restauration).  Bang.S. 12.  „Baronen 
ønsker?"  .  .  „Whisky  og  Soda;  4  Mokka. 
Likør."  A'ans.LL.iS2.  Esm.1.151.  Fleuron. 
IN. 61.  3)t  ^  d.  s.  s.  Sodaurt.  Sode:  Amberg. 
i$oda-,  i  ssgr.  (nu  kun  dial.  Sode-,  se 
Feilb.  samt  ndf.  u.  Soda-salt,  -urt^.  af  Soda 
1 ;  foruden  de  ndf.  anførte  i  mange  (især  fagl.) 
ssgr.  som  Soda-brænd(e)ovn,  -fabrik,  -fabri- 
kant, -fabrikation,  -industri,  -krystal,  -lud, 
-metode,  -opløsning,  -ovn,  -syder,  -sæbe  ofl. 
-hane,  en.  0  hane,  v.  hj.  af  hvilken  man 
kan  tilføre  vandet  i  en  dampkedel  soda.  Tekn 
MarO.  SkibsMask.88.  -ka^e,  en.  I)  (bag.) 
kage  af  en  dejg  af  hvedemel,  æg,  smør  olgn., 
hvori  bagepulver  (sodaptUver)  udrøres.  Const.  40 
GH.117.254.  2)  (stor)  sodapastil;  sodatablet. 
Troer  De,  det  bliver  haardt  Veir  over  Hel- 
tet? ,  .  Ja,  jeg  har  forresten  to  Ruller  Soda- 
kager medl Baud.Sp.l6.  Sal.*XXI.875.  -pa- 
stil, en.  (jf.  -kage  2,  -tablet^  pastil  af  tve- 
kulsurt natron,  sukker,  ofte  tillige  peber- 
mynteolie m.  m.  (anv.  som  syremættende,  for- 
friskende middel).  S&B.  AaDons.S.8.  -plan- 
te, en.  (jf.  -urt;  fagl.)  især  i  flt.,  om  forsk, 
paa  natriumsalte  rige  (strand) planter,  hvoraf  50 
soda  kan  udvandes.  MentzO.Pl.SSl.  -pul- 
ver, et.  (pulver  af)  tvekulsurt  natron  (anv. 
bl.  a.  som  bagepulver,  jf.  -kage  1).  Green. 
UR.336.  Panum.549.  -rest,  en.  (fagl.)  i 
flt.,  om  uopløseligt  affaldsprodukt  ved  soda- 
fabrikationen (ved  raasodaens  udludning). 
VareL.*788.  -salt,  et.  (fagl.)  især  (tidligere) 
anv.  som  betegnelse  for  det  i  raastoffet  inde- 
holdte minereUske  ludsalt  (soda),  der  ved  ud- 
liulningen  udskiller  sig  i  krystaller;  renset  60 
mineralsk  ludsalt  (soda);  krystalsoda.  Funke. 
(1801). II. 633.  OpfB.'V446.  Sode-:  Aaskow. 
A.IOO.  -80,  en.  (fagl.)  sø,  af  hvis  vand  soda 
udvindes.    VareL.*785.    -tablet,    en.    (jf. 


-kage  2,  -pastil;.  Pol.*y*1938.14.sp.4.  -nrt, 
en.  (jf.  -plante.  Soda  3  og  Salturt  2)  ^  den 
til  salturtfamilien  hørende  plante  Salsola 
(kali)  L.  Tychsen.  A.  1. 316.  JTusch.216. 
MentzO.Pl.332.  Sode-:  Amberg.  -vand,  et 
ell.  (i  bet.  2.2)  en.  fU.  (i  bet.  2.2 j  d.  s.  (JV 
Jens.H.276.  Lindskov H ans. NH. 206)  ell.  -er 
(CMøU.PF.174.  KnudPouls.B.67.  Blækspr. 
1937.10).  I)  til  (soda)vask  olgn.  anv.  vand, 
hvori  (krystal)soda  er  opløst.  FrkJ.Sylteb.95. 
Fingerendeme  var  lidt  røde  og  opplukkede 
af  det  stærke  Sod&\&nd.Buchh.Su.I.205. 
2)  {efter  eng.  soda-water)  mineralvand,  der 
indeholder  kulsurt  natron.  2.1)  i  al  alm.  Det  i 
Engelland  saa  almindelige  Soda- Vand  (soda- 
water),  svangret  med  megen  Kulsyre,  er 
efter  Fleres  &faringer  af  en  ganske  fortrin- 
Ug  'iiytte.NyeHygæa.II.(1823).455.  OpfB.^ 
V.450.  *et  stort  Glas  Sodavand  med  Is. 
Schand.UD.il.  lystig  Snak  steg  op  af  hans 
Hals  som  Bobler  af  Sodav&nd. Buchh.UH. 
69.  2.2)  (talespr.)  en  flaske  sodavand  (2.i) 
ell.  et  (stort)  glas  sodavand  (til  dels  ogs.  med 
iblandet  whisfcy  olgn.).  Opvarter!  en  Soda- 
vand! FZor/Wsen.fiOSi.  Pont.LP.1.72.  De 
drak  Sodavander  og  Lemonader.  Det  var  en 
Totalafholdsforening.  ^sm.//.iOi.  jeg  træn- 
ger saa  tit  til  at  bruse  op  —  og  jeg  bruser 
altid  a'  —  b'som  en  Sod&v&nd.KAbell.M.26. 
2j)  bet.  2.1  eU.  (iscer)  2.2,  med  nærmere  be- 
stemmelse af  arten;  om  (en  flaske)  soda- 
vand tiden  (farvende)  frugtsaft:  en  dansk 
ell.  hvid  sodavand  (JacPaludan.UR.189), 
mods.  en  gul  sodavand  (jf.  Citronsoda- 
vand;  ell.  en  rød  (JacPaludan.Markeme 
modnes.(  1927). 105.  HHLund.Lørdag.(1933). 
29)  eU.  svensk  (s.  d.)  sodavand  (jf.  Limo- 
nade^.  -vands-,  i  ssgr.  især  af  Sodavand 
2;  fx.:  Sodavands-apparat  (apparat  (be- 
holder) til  fremstilling  (blanding)  af  soda- 
vand), -fabrik,  -flaske,  -prop  ^Overalt 
knaldede  Sodavandspropperne.5'fLa.fi7(?.33;, 
-sifon  ^Lenoir  stoppede  brat  med  en  kramp- 
agtig høj  Rømmen  som  en  Sodavands- 
Siphon,  naar  den  afgiver  sine  sidste  Draaber. 
Schand.BS.366)  ofl.  -vask,  en.  (jf.  -vand 
1;  vask  med  soda  som  vaskemiddel.  IdrætsB. 
1.376.  jf.  s  o  da  vaske  (v.).  Bl&T. 

Sod-blæk,  et.  (foræld.)  blæk,  der  er 
fremstillet  af  sod.  Nordkild.SF.24.  -blæser, 
en.  0  en  paa  store  (fabriks)ovne  (kedler) 
anv.  konstrtikiion  af  staalrør,  hvorved  der  til 
hindring  af  soddannelse  blæses  luft  ind  i 
kedlen  (jf.  -udblæser^.  OrdbS.  -brun,  adj. 
(jf.  -brunt  og  sodet  2;  især  dJ  ell.  vet.,  landbr.) 
mørk  (sort,  sortebrun,  (mørkt)  rødbrun)  som 
sod.  *Sodbrune  Hane  |  Galer  i  Helas  Sale 
(o:  dødsriget).  Grundtv.Optr.il. 187  (jf.  sod- 
rød^.  Rich.VH.134.  lillagraa  Klippetinder 
.  .  ragede  op  i  en  sodbrun  Sky.  G jel. Ve. 5. 
(negerens)  sodbrune  Hnd.OttoLutken.Fatakis 
Giftermaal.(1928).7.  spee.  (jf.  sodet  2)  om 
hest:  Sortebruun  (lød  hos  hesten)  kaldes 
ogsaa  Sodbrunn  og  Syalehivinn.  Viborg.HY. 


1296 


ISodbrant 


sodfarTet 


1296 


140.  VSO.  Feilb.  -brant,  et.  (jf.  -brun  og 
-tajve)  spec.  (fagl.)  om  sortebrun  farve, 
fremstilkt  af  (skorstens) sod.  Funke.flSOl). 
11.635.  VareL.(1807).III.12.  -brænden, 
en.  (fra  ty.  sodbrennen,  hvis  1.  led  er  ty. 
sod,  egl.:  kogning  (jf.  II.  Sod^,  ogs.  hals- 
brynde  (mht.  sot,  mnt.  sode;  jf.  f:  Sode, 
en.  kaldes  h&lQhTynåe.  Moth.S590) ;  med.,  nu 
næppe  br.}  halsbrynde.  (stikkelsbærs)  grove 
Suurhed  forvolder  (tit)  sin  Lysthavere  en  lo 
Soodbrænden  og  heftig  Bugvrid.  Læ^en.///. 
373.  NyeHygæa.III.(1824).392.  -brændt, 
part.  adj.  (sj.)  mærket  af  ild  og  sod.  *En  sod- 
brændt  (Oehl.XII.345:  sortbrændt^  Steen 
paa  et  forstyrret  Ainested.Oehl.KG.(1848) . 
118. 

Siodde,  en.  se  Sadde. 

(Sodde(r)  ell.  ISndde(r>,  en.  (ogs. 
Sut,  se  ndf.  —  Sojer  (Soyer).  Viborg.(Phys 
Bibl.III.370).  jf.  JTusch.247.  Feilb.).  fit.  20 
sodder,  sudder  (jf.  Feilb.).  (ænyd.  sudde, 
fris.  nt.  sud(e),  sud(d)er;  rimeligvis  afl.  af 
syde  (m.  bet.:  plante,  der  koges);  jf.  II.  Sod 
og  Sadde;  nu  kun  dial.)  2(  navn  paa 
forsk,  strandplanter,  især  strand-vejbred, 
Plantago  maritima  L.,  hvis  blade  (om  for- 
aaret)  koges  og  spises  (som  langkaal,  spinat). 
Sodder:  EPont.Atlas.Y657.  Begtr.JylU.118. 
MDL.532.  JTusch.174.  Sudder:  MDL.532. 
JTusch.174.  Sodde  (Sudde):  Feilb. III.  30 
452. lY  345.  UnivBl.II.135.  Sut:  J  Tusch. 
174.  PhysBibl.III.370.IX.4ff.  MO.II.1065. 
Rietz.701.  II  om  strandplanten  trehage, 
Triglochin  (maritima)  L.  (med  lign.  anven- 
delse som  køkkenplante).  Sodde  (Sudde, 
flt.  sodder,  søjer):  JTusch.  Feilb.  UnivBl.II. 
135.  i  sa.  bet.  Soddekaal  (Søjkaal).  JTusch. 
247.  II  tidligere  muligvis  (jf.  dog  UnivBl. 
II.135f.)  ogs.  om  skærmplanten  sukkerrod, 
Sium  Sisarum  L.  Sudde:  JTusch.228. 

I.  {Sode,  en.  se  Soda. 

II.  i$ode,  en.  se  u.  Sodbrænden. 

III.  sode,  V.  ['so-ba]  -ede.  vbs.  -ning 
(OpfB.U.512).  (sv.  sota,  no.  sote,  eng.  soot; 
af  I.  Sod;  jf.  sodet)  I)  (især  fagl.  ell.  talespr.) 
i  egl.  bet.  I.i)  frembringe,  afsætte  sod 
(paa);  dække,  sværte,  tilsmudse  med 
sod;  især  om  flamme,  kul  olgn.  Pladen  (bli- 
ver) sværtet  over  en  sodende  Flamme.  Op/B. ^ 
1.512.  (kullene)  soder  ligesaa  meget  som  (de)  50 
varmer.  Tidens  Kvinder,  "^/i  1929. 14.  Pharm 
Dan.(  1933). 135.  (jf.  bet.  I.2)  i  forb.  sode  ("skor- 
stenen  osv.)  til:  IngébMøll.KH .151.  Elfelt. 
NB.176.  jf.:  De  .  .  skaanske  Kul  medfører 
(fordele  m.  h.  t.)  Undgaaelse  afNedsodning 
(0:  tilsodning  af  kedelen  olgn.).  Bøgh. DD.1872. 
115.  II  om  person:  lade  sod  danne  sig,  afsætte 
sig  (paa);  gøre  sodet,  jf.:  Paaklæderen  (0:  paa 
et  teater)  stod  og  drejede  Sodepanden  over 
et  StediTinlya.Ill.FamilieJournal.'''/i  1935. 19.  eo 
sp.2.  jf.  I.  Sod  2:  Jon  strøg  en  Tændstik  . .  og 
holdt  Cigaren  lavt,  medens  han  sodede  den, 
for  at  ikke  Flammen  skulde  virke  med 
unøden    Yo\åsomhed.Buchh.S.246.    1.2)   om 


kakkelovn,  skorsten  olgn.:  sode  til,  dækkes 
af,  (delvis)  tilstoppes  med  sod.  Efter  nogen 
Tids  Dampning  maa  Kedelrørene  stødes  ud 
.  .  idet  de  efterhaanden  soder  til.  SkibsMask. 
123.  EC  Branner.  Barnet  leger  ved  Stranden. 
(1937). 133.  2)  t  overf.  anv.  (af  bet.  l.i;.- 
tilsmudse;  vanære.  *Hvad  stak  der  dette 
lumpne  Spog  (0:  en  digter,  der  ogsaa  er 
skorstensfejer),  |  Som  sooder  vores  (0:  dig- 
ternes) Oiaen.Wadsk.Skuepl.Fort.b3''.  jf.  Ar- 
gus. 1771. Nr. 32. 2. 

Sode-,  i  ssgr.  se  u.  Sod-  og  Soda-. 

So-del(Ie),  subst.  se  Sodæl(le). 

soden,  perf.  part.  af  syde. 

Soden-torv,  en.  se  Saddetørv. 

sodet,  adj.  ['so'baf]  {ænyd.  glda.  d.  s., 
no.  sotet  (no.  dial.  sotuttj/  af  1.  Sod  ell. 
perf.  part.  af  III.  sode;  jf.  sodig)  i)  i  egl. 
bet.  I.I)  besat  med,  (delvis)  dækket  af, 
oversmurt  med,  tilsmudset  (sort,  brun, 
graa)  af  sod  ell.  (om  røgkanal  olgn.)  (næsten) 
tilstoppet  af  sod.  *Dend  lydig  Luce  self 
hans  soddet  Pibe  stoTpiper.  Lucopp.TB.A8^. 
♦De  .  .  antænde  et  varmende  Baal  |  Paa 
sodede  Arnested.  Pram.Stærk.138.  hvem  der 
var  en  ægte  Sø-Konge,  sov  aldrig  under 
sodet  'Bielke.Grundtv.Snorre.1.41.  det  sodede 
Lokomotiv.  Drac/im.  C/5.i63.  *  Komfurets  de 
sodede  Ringe.  KBecker.S. 1. 36.  om  person(s 
ansigt  osv.):  en  Skorsteenfeyer  kalder  den 
anden  en  soodet  Sknik.  Pamela.III.253.  et 
sodet  og  fittet  Fruentimmer  er  ham  næsten 
ligesaa  modbydeligt,  som  et  sminket.  Rahb. 
Tilsk.1791.325.  AOlr.DH.II.53.  1.2)  paa  an- 
den maade  paavirket  af  berøring  med 
sod;  som  lugter  ell.  smager  af  sod.  Maden 
har  en  sodet  Smag,  er  sodet.  FSO.  ovnen 
lugter  saa  sodet  j  2)  uegl.,  om  hvad  der  virker, 
ser  ud,  som  om  det  var  dækket,  farvet  af  sod; 
sodlignende;  især  (jf.  sod-brun,  -graa,  -gul, 
-rød,  -sortj;  som  i  farve  (og  blankhed)  ligner, 
minder  om  sod;  mørk  (sort,  sortebrun, 
(mørkt)  rødbrun)  som  sod;  sodfarvet. 
Sodedt  .  .  kaldes  en  gulebrun  tsnxe.Moth. 
S590.  *stundom  sodet  |  Og  mørkt,  og  stun- 
dom blaat  er  dette  lia.v.Bagger.ØB.134. 
Træerne,  hvis  Løv  havde  en  dunkel  sodet 
FsiXwe.Kofoed-Hansen.L.414.  (maleriet)  med 
de  sodede  Skygger.  EHannover.E.52.  spec. 
(vet.,  landbr.)  om  dyr,  især  hest:  MDL.  En 
sodet  Følhoppe.  BornholmsTidende."/il916. 
3.sp.7.  1  Par  Brevduer,  1  tavlet  og  1  sodet. 
PolitiE.KosterbU/d923.3.sp.2.  Thorsen.175. 
Feilb.  II  (i  ældre  med.  spr.,  som  overs,  af 
lat.  fuliginosusj  om  læber  og  tunge  hos  stærkt 
febersyg  patient:  dækket  af  en  sort  ell.  brun 
skorpe.  Tungen  blev  tør  og  sodet.BiblLæg. 
XVIII.133. 

Sod-fanger,  en.  (jf.  Gnistfanger;  fagl.) 
skorstenshætte,  der  opfanger  sod.  LandbO.IY 
135.  -farve,  en.  sodlignende  farve  ell.  (jf. 
-brunt  og  I.  Rusvart  2;  fagl.)  farve,  der  er 
fremstillet  af  sod.  vAph.Nath.VII.461.  Ke- 
misk-tekniskHaandbog.(  1938). 569.  -farvet, 


1297 


8odg:raa 


Sofa 


1298 


adj.  (jf.  -farve  og  sodet  2).  VSO.  kobber- 
og  sodfarvede  SkyeT.Schand.TF.il. 256.  Sod- 
farvet Skærmhat,  Pluteus  cervinus  (Schaeff.). 
Rostr.Flora.il. 127.  en  velfodret,  sodfarvet 
Uest.  Madelung.(BerlTid.*yél935.Sønd.ll.8p. 
2).  -|^aa,  adj.  (1.  br.)  graa  af  (eU.  som) 
sod;  (let)  sodet  (l.i,  2).  Byernes  sodgraa 
EusrækkeT.  Pol." Ul939.15.sp.l.  -gul,  adj. 
(1.  br.)  gtU  af  (eU.  som)  sod;  sodet  (l.i,  2). 
(den)  sodgule  Skorsten.  JPJo<;./.93. 

»odigf  adj.  ['so'di]  (cenyd.  d.  s.,  sv. 
sotig;  nu  især  dial.)  d.  s.  s.  sodet  (1).  Moth. 
S690.  En  Melancholicus  lader  et  sodigt 
Vand  (3:  urin)  af  den  sorte  Galde.  Agerbech. 
FL.63.  Esp. 318.  jf.:  S  o  dig  hed  (kaldes)  en 
sort  Materie,  som  gelejder  alle  Oljers  og 
oljede  Materiers  Lue.vAph.Chym.il 1. 348. 

So-dild,  en.  {cenyd.  d.  s.;  jf.  -tidsell;  nu 
især  dial.)  3(  den  til  de  kurvblomstrede  (løve- 
tandsgruppen)  hørende  plante  Sonchus  L.  (svi-  å) 
nemælk).  JTusch.230.  Skattegraveren.l886.I. 
69.  Il  ogs.  om  stinkende  gaaseurt,  Anthemis 
cotuta  L.  (jf.  Gaasedild^.  AxLange&Seéberg. 
Sdw.Plant€r.(1927).8.  jf.  JTuseh.20. 

»od-kammer,  et  (Bl&T.),  -kasse, 
en.  0  rum  (i  røgkammer)  paa  dampkedel  til 
optagelse  af  soden.  TeknMarO.  -kul,  et.  (jf. 
1.  Sod  1-2;  fagl.)  en  art  stenkul,  der  (for- 
brænder med  en  sodet  lugt  og)  danner  en  stor 
mængde  støvagtigt  affald.  MøllH.Y.ilO.  Vare  io 
L.*800.  -lem,  en.  (jf.  -luge;  fagl.)  lem, 
hvorigennem  sod  fjernes  (fra  skorsten,  cen- 
tralovn olgn.).  HFB.1936.447.  -In^e,  en. 
(fagl.)  d.  s.  IngebMøU.KH.161.  -malm, 
en,  et.  (mineral.,  nu  næppe  br.)  sort,  afsmit 
tende  sølvmulm.  Brunnieh.M.202. 

Sodoma,  propr.  ell.  et.  ['so^doma]  (nu 
ikke  i  alm.  spr.  Sodom.  Moth.Conv.S261. 
Grundtv.SS.1.689.  jf.  Feilb.).  fU.  (1.  br.) 
-'er  [-imaJar]  (Blækspr.1900.41).  navn  paa  40 
en  fortidsby  i  Palæstina,  der  if.  lMos.l9 
(sammen  med  Gomorrha^  ødelagdes  ved  guds 
straffedom  over  indbyggernes  moralske  for- 
dærvelse; anv.  som  betegnelse  for  et  sted 
(især  en  (stor)  by),  hvor  moralsk  for- 
dærvelse (synd,  usædelighed)  raader  (jf. 
Aab.11.8).  Rom  er  et  Sodoma.  Høysg. S. 4. 
al  den  Fordærvelse,  her  var  i  det  kjøben- 
havnske  Sodoma.HCAnd.OT.il. 23.  (kato- 
likkerne) betegnede  .  .  Tilstanden  i  Norden,  50 
hvor  Ægteskabet  ikke  længere  var  et  Sakra- 
ment,  men  enhver  kunde  gifte  sig,  hvordan 
og  hvor  tidt  han  vilde,  som  et  sandt  Sodoma 
og  Gomorrha.  TroelsL.IX.197.  Sodomi, 
en.  [sodo'mi']  {ænyd.  d.  s.,  ty.  sodomei;  af 
Sodoma,  med  henblik  paa  den  her  raadende 
fordærvelse,  jf.  lMos.13.13  og  Judas.7;  sml. 
Sodomiteri;  især  med.}  unaturlig  kønslig 
omgængelse  (med  person  af  samme  køn  ell. 
(nu)  med  dyr).  Pflug.DP.559.  Panum.549.  éo 
Blodskam,  Sodomi  og  Uterlighed.  Sif tcA. 
Dommer  en. (1921). 114.  Sodomit,  en.  [so- 
do>mi(i]  flt.  -ter.  I)  (bibl.)  indbygger  i 
Sodoma.    Matth.l0.15(1907   afvig.).   2)   (0 


person,  der  er  henfalden  til  sodomi. 
Moth.S590.  VSO.  Meyer.*  Sodomiteri, 

et.  [sodomida'ri?]  (ty.  sodomiterei;  især  (D) 
d.  8.  s.  Sodomi.  Moth.S590.  Nørreg.Privatr. 
IV362.  VSO.  JVJens.CT.260.  sodomi- 
tisk, adj.  [sodo'midis^]  {ænyd.  d.  s.;  i$ær 
tu)  adj.  til  Sodoma  og  Sodomit  (2).  Moth.S 
590.  Rom  er  .  .  sodomitisk,  eller  saa  syndig 
som  Sodoma  fordum  yax.Høysg.S.4.  Sodo- 
mitisk Omgang.  750. 

Sod-renser,  en.  0  apparat  til  bori- 
fjernelse  af  sod  (fra  kedelanlæg  olgn.).  Tekn 
EngM.55.  jf.  S  o  drensning.  HF B.1936.456. 

So-driver,  en.  (jf.  So  3.2^  om  (den 
deltager,  der  driver  bolden  i)  legen  so  i  hul. 
Gymn.II.28.  FrKnu.LB.61.  Feilb.   UfF. 

sod-rød,  adj.  (jf.  sodet  2;  især  ø  ell. 
dial.)  om  ko:  jf.  Kvæmd.(u.  sodet^.  Univ 
BU. 37 4.  II  {efter  oUn.  sétrauSr;  ;/.  -brun) 
omHels  hane:  RJHolm.ÆldreEdda.(1874).17. 
Ill.Famili€Joumal.^*/*1939.57.sp.l.  -skim- 
mel(8vamp),  en.  (jf.  -svampe  Sf  svamp 
af  ordenen  Perisporiales,  der  danner  et 
sodagtigt  overtræk  paa  den  angrebne  plante; 
(tidligere)  ogs.  om  branddug( svamp).  Kold 
Ro.Sporepl.l78.  LandbO.*I.158.  LSal.X.738. 
O  -sort,  adj.  (jf.  sodet  l.i,  2)  sort 
(ligesom)  af  sod.  Den  før  skumle,  røgede  og 
sodsorte  Dagligstue  var  nu  .  .  et  lyst  og 
livligt  YæTehe.RUss.U.182.  Negerprinsesser 
med  .  .  Tigertænder  i  Krans  om  de  ranke, 
sodsorte  Lænder.  JV Jens. SS. 57.  ||  som  subst., 
om  farvestof.  PHald.MalerietsTeknik.(1934). 
71.  -stans,  en.  fSode-.  PoulPed.DP.53). 
(især  foræld.)  en  i  aaben  skorsten  paa  tværs 
over  ildstedet  indmuret  jæmstang  til  anbringel- 
se af  kedel(krog)en.  MDL.  FeHb.BL.44.  min 
Mor  . .  staar  ved  Sodstangen  og  hænger  Gry- 
den op.  Elkjær.(  Moderne  da.Prosa.(  1930). 68). 
-svamp,  en.  (jf.  -skimmel^  2f  spee.  om 
sliynsvampen  Brefeldia  maxima  (Fr.).  Rostr. 
BP.24.  sa.Flora.II.8.  -adblæser,  en.  0 
d.  s.  s.  -blæser.  SkibsMask.69.  jf.  Sod- 
udblæsning. Bl&T.  Sodudblæsnings- 
studs,  -ventil.  DampLok.96.100. 

So-d8el(le),  subst.  (jf.  I.  Dæl  3  og 
III.  Dæl  1)  spec.  (jf.  Sopatte(r);,  i  flt.  so- 
dæller,  anv.  som  folkelig  betegnelse  for  de  i 
flintblokke  forekommende  (om  en  sos  dievorter 
mindende)  aftryk  af  skaUer  af  visse  forhistori- 
ske pighude,  Cicarxdæ.  DanmFauna.XXVII. 
174. 

Sofa,  en.  ['so-fa]  best.  f.  -en  ['so-|faJan] 
flt.  -er  ['so-|faJ9r]  {sv.  soffa,  ty.  sofa  (-f  soBa), 
eng.  sofa,  fr.  sofa,  sopha;  opr.  arab.;  jf. 
Fifa)  et  af  den  østerlandske  divan  (3)  ud- 
viklet bænklignende,  i  alm.  polstret,  med 
fjedrende  sæde  forsynet  møbel  (til  at  ligge  eU. 
sidde  paa),  i  sin  europæiske  form  tidligst  med 
hoved-  og  endestykke,  men  ingen  ryg  (jf. 
Ottoman  samt  Løjbænk^,  nu  (som  allr.  i 
18.  aarh.)  i  alm.  med  rygstød  (jf.  Kanapé^, 
anv.  (tidligere  spec.  i  fornemme  eU.  borgerlige 
hjem)  som  vægmøbel  (sjældnere  fritstaaende) 


XX.    Kentrykt "/,  1941 


82 


1299 


iSofa- 


SSofisme 


1300 


med  siddeplads  til  to  (ell.  flere)  personer  (ogs. 
om  tilsvarende  magelige  siddepladser  i  jærn- 
banevogn,  iiografteater  olgn.);  alm.  i  forb.  lig- 
ge ^hvile,  strække  sig  osv.)  paa  (Mynst.BlS. 
IIL133.  Kierk.I.ie.  Drachm.D.94)  ell  sidde 
(sætte  sig)  paa  (Bagges. DYVIIL432.  Hauch. 
PF.I.141.  Jørg.LT.81)  ell.  (nu alm.)  i  en  so- 
fa. Hassan  Pacha  . .  reyste  . .  sig  op  af  sin  So- 
pha.  LTid.i727.257.  Hun  ligger  udstrakt  paa 
en  Seng,  der  i  alle  Ting  ligner  vore  Tiders  So- 
fa, smsf.  i  741. 425.  en  Lojbænk  .  .  bestaaer  af 
blotte  Bredder  (og  tjener)  til  samme  Brug 
hos  (bønderne),  som  en  Zofa  hos  de  Store. 
Junge.31.  Han  sidder  midt  i  Sophaen  mel- 
lem de  To  .  .  Man  kan  .  .  forestille  sig,  at 
Sophaconversationen  maa  være  meget  le- 
\ende.Blich.(  1920). XXV  1 1 1. 63.  KrigsTSiaden 
og  Assessoren  sad  hver  i  sin  Ende  af  Sofaen. 
JPJac.DU.56.  Nofa-,  i  ssgr.  saaledes  (for- 
uden de  ndf.  anførte)  ogs.  ssgr,  som  Sofa-arm, 
-ben,  -betræk,  -fjeder,  -kant,  -konversation 
(se  ovf.  u.  Sofa^,  -læn  (jf.  I.  Læn),  -plads, 
-ryg  ofl.;  ofte  (til  dels  spøg.,  nedsæt.)  med 
særlig  forestilling  om  hvilende  stilling,  mage- 
lighed, (dadelværdig)  uvirksomhed  olgn., 
se  Sofa-bonde,  -cykel,  -importør,  -lekture, 
-spiller,  -vælger  ofl.  -bonde,  en.  (nedsæt., 
især  polit.-jarg.;  1.  br.)  om  en  (velstillet, 
større)  bonde,  der  har  sofa  i  sin  stue,  gerne 
sidder  (mageligt)  i  sin  sofa  (uden  selv  at 
deltage  i  gaardens  arbejde),  en  Haandfuld 
Godsejere  og  Proprietærer,  og  det,  vi  i  Vejle- 
egnen kalder  „^oidihøndei"'  .Rigsdagst.F  .1928f 
29.sp.3625.  Pol.^yd930.5.sp.3.  -bord,  et. 
bord,  bestemt  til  at  staa  foran  en  sofa;  nu 
spec.  (jf.  Divanbord^  om  mindre,  lavt  bord 
(medhylde).  Bang.T.8.  Møbelsnedkeri.[1937J. 
298.  -bænk,  en.  (især  bornh.)  bænklignende 
sofa;  polstret  ell.  med  hynder  forsynet  bænk 
med  ryg  og  endestykker.  KBirkGrønb.BS.155. 
-cyliel,  en.  (fagl.)  lav  cykel,  hvis  sæde  har 
et  lille  rygstød  (og  sidder  længere  tilbage  (i  for- 
hold til  pedalerne)  end  paa  en  alm.  cykel). 
Blækspr.1935.45.  LSal.II.702.  jf.  Sofacyk- 
1  i  s  t.  AsfaltensCowboys.(1940).54.  -f  orlig- 
Ser,  en.  (jf.  Sengeforligger^  /orZigigfer  foran  en 
sofa.  Bl&T.  -hjørne,  et.  spec.  om  en  sofas 
(indre)  hjørne  (jf.  -krogj.  CBernh.NF.II. 
247.  *Nu  kan  vi  sidde  luunt  herhjemme,  | 
Bænkes  i  Sophahjørnet  hløåt.Rich.SD.20. 
♦Kafeen  skal  være  velsignet!  |  Gud  ske  Lov 
for  Sofahjørnets  Fløjl! JFJens.Di.53.  -im- 
portør en.  (y-jarg.)  grossist,  der  ikke  selv 
udnytter  valuiaattester  (importtilladelse) ,  men 
sælger  dem  til  andre.  PoU*/il940.7 .sp.l. 
-krog,  en.  krog  (i  et  værelse),  hvor  en  sofa 
staar  (jf.  Hjørnesofa^,  ell.  (i  alm.;  jf.  -hjørne^ 
en  sofas  (indre)  hjørne.  Ing.L.III.27.  han 
var  bleven  ført  til  Sæde  i  den  lune  Sofakrog. 
Eriksholm.JS.151.  -lekture,  en.  (jf.  -lit- 
teratur, -læsning^  nedsæt,  betegnelse  for  let, 
underholdende,  hyggelig,  lidet  betydelig  læs- 
ning (litteratur).  Med  sine  udførlige  biogra- 
fiske data  .  .  og  sine  lange  citater  af  Rigs- 


dagstidenden  er  denne  lille  Bornholms- 
historie  ingen  sotdilGktyie.FortNut.XI.176. 
-litteratur,  en.  jeg  kan  kun  debutere 
med  Vers.  Novelle  eller  Roman  vil  blive 
regnet  til  Sofalitteraturen.  £Brand.JBr.7/.33. 
-læsning,  en.  GyrLemche.FS.2.  -pude, 
en.  (jf.  -pølle,  -pølse^  især  om  løs  pude  i  en 
sofa.  Cit.l804.(PersonalhistT. 1940. 179).  Da- 
mer .  .  beundrer  ham  (o:  en  modepræst)  i  en 
10  saadan  Grad,  at  han  fra  Prædikestolen  maa 
anmode  dem  om  at  lade  være  med  at  sende 
ham  flere  Soi&ipudeT.  Scherfig.F F .107 .  -pøl- 
le (Levin.  TidensKvinder.''/»1929.24)  ell. 
(jf.  Pølse  2.1 ;  især  dial.)  -pølse,  en.  Blich. 
(1920).XIX.66.  Cit.l831.(Reumert.C0.129). 
Andres.Klitf.304.  UfF.  -seng,  en.  (fagl.) 
seng,  som,  naar  den  ikke  bruges,  kan  om- 
dannes til  en  (slags)  sofa.  Pol."/iil928.17. 
sp.3.  Møbelsnedkeri.f  1937 J. 298.  -skab,  et. 
20  en  (skdbs)sofas  sideskab.  Schand.SB.16. 
-spiller,  en.  (billard.,  jarg.)  tilskuer  ved 
billardspil  (som  sidder  mageligt  i  en  sofa  og 
kritiserer  spillet).  B.T.^'/d937.6.sp.3.  -styk- 
ke, et.  (især  nedsæt.)  om  (koloreret)  bil- 
lede, især  maleri,  egnet  til  at  anbringes  over 
en  sofa  (især  med  forestilling  om  ringe  kunst- 
værdi, banal  smag  olgn.).  Pol.*U1924.5.sp.5. 
Tilsk.l928.1.198.  -vogn,  en.  (især  foræld.) 
om  (hyre)vogn  med  (lange)  magelige  sæder 
30  (paa  langs,  i  charabanc-form  ell.  med  sæderne 
stillede  ryg  mod  ryg).  GMøll.PF.412.  Vort 
Land.^'/7l904. 1.  sp.  8.  EistMKbh.  3R.II.  514. 
-vælger,  en.  (jarg.)  vælger,  der  ved  et 
(politisk)  valg  undlader  at  stemme  (og  bliver 
siddende  hjemme  i  sin  sofa).  PoU*/iol939.8. 
sp.2.  Vogel-Jørg.B0.519. 

8offit(te),  en.  [so'fid,  -"fida]  (ogs. 
skrevet  Suf(f)it(te).  ORung.Y.ll.  Buchh. 
EG.23).  flt.  -(te)r.  (ligesom  ty.  soffitte,  fr. 
40  soffite  fra  ital.  soffitto,  soffitta,  egl.:  hvad 
der  er  fæstet  under  noget;  jf.  Suffiks;  teat.) 
næsten  kun  i  flt.,  om  de  parallelt  med 
fortæppet  løbende  (nedhængende)  tea- 
terdekorationer, der  forestiller  loft, 
løvværk,  himmel  olgn.  paa  scenen  (jf. 
Luftsoffit;.  JBaden.FrO.II.112.  *Ei  tragisk 
Blikket  hæver  |  Jeg  (o:  en  præst)  mod 
Soffittens  Blaae  (o:  som  en  skuespiller). 
Winth.X.277.  et  formeligt  Theater  med  For- 
so  tæppe  og  Soffiter. Ifoi!s<./¥265.  Teater-Bogen. 
(1901). 54.  jf.:  Der  hænger  et  Stykke  vild- 
farende Verdenshorisont  over  (skuespilleren), 
man  ved  ikke  ret:  er  det  Soffit  eller  er  det 
rigtig  Himmel?  VilhAnd.BM.17. 

Sofisme,  en  ell.  (nu  sj.)  et  (JBaden 
FrO.  Kierk.III.241).  [so'fisma]  (sj.  (m.  gr. 
form)  Soflsma  (Sophisma),  et.  Mart.TV107). 
flt.  -r.  {af  gr.  soplusma  (n.),  til  sophlzesthai, 
udtænke,  blive  viis  ell.  lærd,  afl.  af  sophos, 
60  viis,  sophfa,  visdom  (jf.  Filosofi^;  G)  ell. 
filos.)  ytring  af  skuffende  spidsfindighed 
der  vildleder,  narrer,  fanger  gennem  snildt  ud- 
tænkte, men  falske  slutninger,  tilsyneladende 
bevis(er);  spidsfindigt  argument;  spids- 


1301 


Sofist 


ISogn 


1302 


findig  ordkløgt  (dialektik);  ordfælde; 
skinhevis;  bevidst  fejlslutning;  sofi- 
steri. Holb.MpS.267.  Kierk.I.241.  Sal.*XXI. 
883.  Sofist,  en.  [so'fisd]  flt.  -er.  (ænyd. 
d.  s.;  af  gr.  sophistés,  til  sophlzesthai,  se  So- 
fisme; især  O  ell.  filos.)  i  det  gamle  Græken- 
land betegnelse  for  en  praktisk  filosof,  lærer 
i  veltalenhed,  politik  osv.,  spec.  om  en  filosof 
(og  taler),  der  (if.  den  strengere,  ældre  filosofis 
mening)  brugte  filosofien  paa  en  overfladisk, 
negativ,  kritisk  maade,  ved  taleøvelser  lærte 
ungdommen  at  forsvare  enhver  sag,  paa  spids- 
findig maade  gøre  sort  til  hvidt  osv.;  deref- 
ter i  al  alm.:  person,  der  (i  sin  argumenta- 
tion) bruger  spidsfindigheder  (sofismer,  sofiste- 
ri); spidsfindig  disputator;  haarkløver. 
Reenb.II.52.  Kierk.XY379f.  Al  Ret  var  en 
Fortolkningssag  .  .  Enhver  Jurist  var  en 
Sofist.  SMich.Dommeren.(1921).113.  Sofi- 
steri, et.  [sofisda'riJ]  flt.  -er.  (ænyd.  d.  s.; 
af  Sofist;  især  Qj)  (brug  af)  sofisme(r). 
*Sligt  snak  Sophisterie,  |  Blur  kaldt  blant 
lærde  Folk  paa  vort  Aca,derme.  Holb.Paars. 
168.  Blich.(1920).1.14.  Hun  hverken  søgte 
eUer  fandt  nogen  Trøst  i  Søstrenes  Sofisterier. 
IsakDin.FF.288.  sofistisk,  adj.  [so'fis- 
disg]  (ænyd.  d.  s.,  gr.  sophistikos;  især  O 
ell.  filos.)  adj.  til  Sofist  (ell.  Sofisme^,  især 
m.  bet.:  spidsfindig  (paa  en  overdreven 
ell.  falsk,  besnærende  maade);  haar- 
kløvende.  Sofistisk  .  .  kaldes  renkefuld. 
Moth.Conv.S263.  sophistisk  Kløgt. Kierk.I I. 
14.  (bogen)  er  et  glimrende  formet  Parti- 
skrift, et  sofistisk  Mesterværk.  PLmn.Den 
naturalistiskeRoman.(  1907). 280. 

Sofit(te),  en.  se  Soffit(te). 

So-flæ£^,  en.  (dial.)  2f  bredbladet  dun- 
hammer, Typha  latifolia  L.  ACJohansen. 
RandersF jordsNaturhist.(  1918). 245. -tlæ»^j 
et.  (især  nedsæt.)  flæsk  af  en  (gammel)  so. 
TidensKvinder.*Vtl929.16.  gammelt,  groft 
Soflæsk.  ÆSfrøm.O.S. 

soge,  V.  {glda.  soghæ,  sv.  dial.  såka; 
rimeligvis  sa.  ord  som  sv.  (dial.)  såka,  gaa 
langsomt,  sjokke;  jf.  II.  sjokke  og  II.  sokke; 
nu  kun  dial.)  (lade  noget)  gennemvarmes 
(gennembages,  -koges).  Naar  man  blan- 
der Blommen  af  et  Æg,  uden  at  soge  den, 
med  varm  Melk,  saa  giver  dette  en  ypperlig 
Føde.Tode.KD.184.  VSO.VI. 8.635.  somme 
Steder  bliver  Brødene  staaende  nogen  Tid 
i  Ovnsmunden  for  at  „saages"  (Ribe),  dampe. 
Feilb.BL.74.  Feilb.  jf.  Esp.318.  jf.  Soge- 
8 kind,  skind  paa  kogt  mælk.  UfF. 

Sogn,  et  ell.  (nu  kun  dial.)  en  (Thurah. 
B.72.  PNSkovgaard.B.249.  AntNiels.FL.III. 
139.  Dania.1.278.  Esp.§123,2.  UfF.(Sjæll.). 
jf.  Feilb.).  [s(oq'n,  smu'n]  sogn.  Høysg.AO. 37 . 
8a.Anh.21.  flt.  -e  ell.  (nu  dial.)  -er  (DL. 
2—3—4.  EPont.Atlas.III.5.  Olufs.NyOec.I. 
35.  PNSkovgaard.B.105.274.  Esp.§123,2.  jf. 
Thorsen.72)  ell.  (l.br.)  d.s.(HCAnd.ISv.l59). 
(ænyd.  d.  s.  (en  &  et),  glda.  (en)  sog(h)n 
(Brøndum  -  Nielsen.  GG.  1. 410.  II.  108),    æda. 


sokn  (f.),  søgsmaal,  sogn,  sv.  socken  (en), 
no.  sogn,  sokn  (n.;  no.  dial.  sokn  (f.)  ogs.  om 
fiskeredskab),  oldn.  s6kn  (f.),  ogs.:  det  at 
søge  (fremad),  angribe,  (fiske)redskab  til  at 
søge  med,  oeng.  soen,  oht.  suohni,  got.  sok(ei)ns, 
undersøgning;  vbs.  til  søge,  m.  grundbet.: 
stedligt  omraades  befolkning,  der  søger  til  et 
vist  fælles  samlingssted  (kirke  ell.  muligvis 
ting;  jf.  SvAakj.VJ.248)   \\  i  dial.  ogs.  om 

10  gren  paa  en  lyster  (jf.  no.  og  oldn.  ovf.).  UfF.) 
om  (et  ved  en  gammel  (middelalderlig)  ind- 
deling af  landet  dannet)  distrikt,  hvis 
beboere  har  kirke  tilfælles,  og  som  i 
senere  tid  ogs.  er  blevet  en  enhed  i  politimæssig 
henseende  (som  en  sognefogeds  distrikt),  til 
dels  ogs.  m.  h.  t.  den  kommunale  forvaltning, 
idet  et  saadant  distrikt  enten  alene  ell.  sammen 
med  et  ell.  flere  andre  udgør  en  (sogne)kom- 
mune  (jf.  ogs.   Pastorat^;  kirkesogn  (ofte 

20  spec.:  paa  landet). 

1)  i  al  alm.  Præsterne  skulle  boa  i  deris 
Sogne.  Z)L.2 — 12 — 1.  jeg  sagde  ham  .  .  at 
en  halv  Snees  Studentere  skulle  tage  Ma- 
gister-Graden i  Morgen,  og  at  een  af  samme 
Personer  var  her  af  Sognet.  Holb.Ep.1. 161 . 
Landet  blev  christnet,  og  hver  Kirke  til- 
deeltes  sit  Sogn.  Molb.DH. 1. 478.  Anordn.'*/, 
1841. §1.  Han  havde  ikke  hjemme  i  Byen,  og 
heller  ikke  i  Sognet,  han  var  fra  et  helt 

30  andet  Yi.erred.SvGrundtv.FÆ.11.178.  *hver 
By  har  sin  Heks,  og  hvert  Sogn  sine  Trolde. 
Drachm.DVE.148.  Klosteret  staar  normalt 
udenfor  Sognet  og  den  lokale  kirkelige  Orga- 
nisation. Hw<Tidssfcr.i(?E.///.550. 

2)  om  et  saadant  distrikts  forvaltende 
myndighed  (jf.  Sogneraad^  ell.  (især)  dets 
beboere;  (samtlige)  sognefolk.  Hele  Sognet 
mødte.  F/SO.  Sognet  var  misfornøjet.  Z^y- 
rop.OL.I.118.     hele    Sognet    var    i    Kirke. 

40  KBirkGrønb.BS.52. 

3)  i  særlige  forb.,  som  udtryk  for  sogne- 
folkenes hjemsted  ell.  (kommunale)  forsør- 
gelsessted  (jf.  inden-,  udensogns^.  ||  (især 
dial.)  i  udtryk  som  her  til  sogns,  her  i 
sognet,  kom  du  nu  ikke  mere  her  til  Sogns, 
din  Sladderhank!  Bregend.BU.73.  UfF.  || 
(især  foræld,  ell.  dial.)  i  iidtryk  for  (kommu- 
nal) forsørgelse  af  fattige  olgn.  (paa  landet). 
Den  Fattige  gaaer  i  (paa)  Omgang  i  Sognet. 

50  VSO.  Feilb.  især  i  udtryk  som  være,  komme 
paa  sognet,  være,  blive  forsørget  paa  sognets 
bekostning,  ved  offentlig  forsorg;  spec:  være, 
blive  fattiglem.  det  var  tungt,  om  de  skulde 
plejes  paa  Sognet.  Blich.(1920).XI 1. 156.  nu 
vilde  han  ikke  have  mere  med  den  Land- 
stryger at  skaffe,  nu  kunde  han  komme  paa 
Sognet.  Tolderl.F. 1. 190.  »Fad'ren  var  paa 
Sognet,  I  og  Mod'ren  var  død.  |  Tidlig  det. 
naged    ham,    |    hans    Fa'r    var      Fattiglem 

60  Rich.KD.124.  Han  var  uægte  Barn,  opfødt 
paa  Sognet.  JakKnu. S. 116.  En  arm  og  ussel 
Stymper,  der  kommer  paa  Sognet,  maaske 
paa  tdktt\ggdt.dLTden.Skjoldb.SM.48.  C  Reimer. 
NB.lOl.  Esp.465.  FeiW. 


82* 


1303 


Sogrn- 


i^ognebeboer 


1304 


4)  (især  gldgs.,  dial.)  i  særlige  udtryk  for 
en  præsts  ell.  degns  virksomhedsom- 
raade.  Degn  til  et  Sogn.Høysg.S.174.  Aaret 
efter  fik  han  (o:  en  af  skolens  ældste  elever) 
„Sogn",  d.  V.  s.  blev  Degn  i  et  af  de  Sogne, 
der  hørte  under  Skolen.  Lollesgaard.Nykøbing 
Katedralskole.(1932).22.  ||  spec.  ved  udtryk 
for  en  præsts  kørsel  til  (ell.  fra)  annekssog- 
net(s  kirke),  i  forh.  som  køre  til  sogns  ell. 
til  sogne  (Høysg.S.207),  ogs.  fra  sogns 
(smst.205.  VSO.  MO.  NRasmussenSøkUde. 
Brahetrolleborg.(1870).201)  ell.  fra  sogne 
(Høysg.S.205)  olgn.  Det  hænder  sig  ofte,  at 
jeg  (o:  præsten)  kommer  til  Sogns  om  Mor- 
genen, ej  vidende,  enten  Degnen  behager 
at  komme  selv,  eller  Skoleholderen  skal  for- 
rette. Cit.l764.(HistMKbh.2R.IY125).  Rasm 
S  ør.  ML. 17.  Præster,  naar  de  kørte  „til 
Sogns'\Aurelius.Præster.(1934).22.  Provst  N. 
i  Hjembæk  kom  en  Dag  kørende  hen  ad 
Hovedlandevejen;  han  havde  været  til 
Sogns  i  Svinninge  og  skulde  nu  hjem.J.ari!» 
Holhæk.1933.107.  UfF. 

iSogn-,  i  ssgr.  se  Sogne-. 

isogne,  V.  [hmqxiQ,  'scouna]  -ede.  (no. 
sogne,  sokne;  af  Sogn  1;  især  enib.,  gldgs.) 
høre  til,  være  knyttet  til  et  vist  sogn(s 
kirke),  søge  til  vedk.  kirke,  naar  det  gæl- 
der gudstjeneste  ell.  andre  kirkelige  hand- 
linger; især  i  forh.  m.  præp.  til.  Gaarden 
maa  da  .  .  have  sognet  til  Horløf,  som  jeg 
erfarer  af  Kirkens  Bøger;  nu  derimod  ligger 
den  til  Carlrise  Kirke. Cit.l759.(AarhPræstø. 
1927.89;  no.  forf.).  NordBrun.L8.310.  (Fre- 
derikssund) har  ingen  Kirke,  men  sogner  si- 
den 1744  til  Uåesunåhj.SSterm.Frederiksborg 
Anit.(1831).9.  GyrLemche.S.IV108.  Tiendens 
Princip  er  dette,  at  enhver,  der  „sogner"  til  en 
Kirke,  d.  v.  s.  først  og  fremmest  enhver, 
som  henter  Daab  der,  skal  svare  denne  Kirke 
Tiende.  HistTidsskr.lOR.in. 551.  jf.:  alle  de 
Menigheder,  som  sognede  under  den  jeru- 
salemske Overbiskop.  GV  Hansen.  Oldkirkens 
Nadveroffer.(1895).151.  ||  med  videre  anv., 
som  udtryk  for  (regelmæssigt)  at  søge  hen  til 
ell.  at  være  (føle  sig)  stærkt,  varigt  knyttet  til 
et  sted.  Vandmøller  .  .  kunde  (kun)  lægges  .  . 
hvor  Aaerne  havde  det  stride  Fald  .  .  dær 
laa  de  paa  Rad;  fjærnt  fra  sognede  man  til 
dem.  HVClaus.DL.53.  Naar  en  Dansker  en 
Dag  pakker  sin  Kuffert  og  rejser  ud  alene, 
sogner  han  stærkt  til  sin  egen  Jord.  BerlTid. 
^y»1924.Aft.5.sp.l.  jf.:  „De  vil  unde  den 
hjemlige  Kro  Næringen?"  —  „Nej  I  ellers 
Tak!  jeg  sogner  ikke  til  Kroen  men  til  Kir- 
ken."FalkRønne.OmkringGadekæret.(1921).79. 

Sogne-)  i  ssgr.  ['s(«)q,n8-,  'smuna-j  (ikke 
i  alm.  rigsspr.  Sogn-,  se  u.  sogne-fast,  -født^. 
af  Sogn  (1) ;  saaledes  (foruden  de  ndf.  anførte) 
talrige  mindre  brugelige  ell.  let  forstaaelige 
ssgr.  (som  udtryk  for,  hvad  der  hører  til,  er 
knyttet  til  et  sogn,  foregaar  inden  for  et  sogn 
olgn.)  som  Sogne-afstemning,  -anliggende, 
-arbejde,  -beskrivelse,  -forening,  -helgen  (se 


Helgen  1),  -inddeling,  -jord,  -kort,  -møde, 
-ombud  (se  u.  Ombud  2.iJ,  -omlægning, 
-sparekasse;  -styre  ofl.;  til  dels  med  særlig 
forestilling  om,  hvad  der  er  præget  af  geogra- 
fisk (snævert)  begrænsede  forhold,  snæver 
horisont,  interessekreds  olgn.;  se  ndf.  u.  Sogne- 
grænse, -skel  ofl.;  jf.:  Sognemennesket 
fra  Frederik  den  Sjettes  Tid  kan  ikke  .  . 
gaa    ind    under    det    nye    Verdensbilledes 

10  svimle  FersTpektiyer. Bomholt.DD.22.(i)  Parla- 
mentet forlod  (Lloyd  George)  den  walisiske 
Sognepolitik  og  anlagde  et  engelsk  Syns- 
punkt paa  de  store  VTohlemei.  Tilsk.l933.L 
356.  vi  maa  løfte  i  Flok  uden  Snæversyn  .  . 
Det  er  ikke  nok  at  vise  Sognesind,  man 
maa  vise  Fædrelandssind.  ZnMfl!Pow?s.ya.i79. 
-alter,  et.  (foræld.)  d.  s.  s.  Lægmands- 
alter.  HFRørd.Kbh.'sKirkerogKlostere.(1859- 
63)  .382.      Bj Kornerup .  Vor  Frue  Kirkes  Hist. 

20  (1929 -30). 17 8.  -baand,  et.  (jf.  -bunden, 
-frihed,  -stavnsbaand,  -tvang  og  Godsbaand, 
Stavnsbaand;  kirk.)  et  af  Grundtvig  dannet 
(første  gang  i  1827  anv.)  udtryk  for  det  fra 
gi.  tid  bestaaende  forhold,  at  ethvert  medlem 
af  kirken  var  bundet  til  sit  hjemsogns  menig- 
hed (og  at  en  præst  (indtil  LovNr.57^^/al872  og 
senere  love)  ikke  havde  ret  til  (uden  indhentet 
tilladelse)  at  benytte  en  anden  sognepræsts 
kirke    til    kirkelige    handlinger);    især    (jf. 

30  Sognebaands-løser,  -løsning^  i  forb.  løse 
sognebaand,sognebaand(et)s  løsning, 
som  udtryk  for,  at  et  medlem  af  kirken  (i 
henhold  til  Lov*/d855,  ændret  ved  LovNr.280 
'°/(tl922)  officielt  vælger  sig  en  præst  (som 
sjælesørger)  uden  for  sit  hjemsogns  menighed 
og  tillige  (efter  1922)  kan  indtegne  sig  som 
menighedsmedlem  i  vedk.  præsts  sogn  (menig- 
hed). Grundtv.Udv.V121.  (jf.  Haandbogi 
GrundtvigsSkrifter.IIL(1931).reg.).  Stænder- 

40  tidendef.0erne.l838.sp.ll37.1143.  Lov  om 
Løsning  af  Sognebaandet.  Lov^AlSJJ.  Til  en 
(efter  valgmenighedsloven)  dannet  Menigheds 
Præst  er  det  tilladt,  uden  Hensyn  til  Af- 
standen, at  løse  Sognebaand.Lot;^*/6iS68.^i. 
Pastor  Alstrups  Popularitet  .  .  bragte  flere 
Beboere  i  de  omliggende  Pastorater  til  at 
løse  Sogneha.and.Schand.FrProv.230.  i  Løbet 
af  det  ottende  Hundredaar  blev  Sognebaan- 
det  bundet  fastere  og  fastere.  FrNiels.KH. II . 

50  423.  II  hertil  Sognebaands-løser  (person,  der 
løser  (har  løst)  sognebaand.  MinSkr.'^''/itl865. 
Pont.LP.VII.30),  -løsning  (MinSkr.'Vit 
1865.  LovNr.280^''/d922.§4,7).  -barn,  et. 
(især  O  ell.  kirk.)  person,  der  hører  til  (er 
hjemmehørende  i)  et  sogn(s  menighed),  set 
i  forhold  til  (de)  andre  sognefolk  (jf.  -broder^ 
ell.  især  i  forhold  til  præsten  (sjælesørgeren); 
oftest  i  flt.  mangen  geistlig  Mand  (har)  an- 
seet  det  for  sin  .  .  Pligt  at  kjæmpe  blandt 

60  sine  Sognebørn  og  falde  ved  deres  Side. 
Goldschm.NSM.il. 65.  et  længst  forglemt 
Sognebarns  Tilbagekomst  til  Egnen,  Bran- 
des. ¥325.  Qp  -beboer,  en.  (jf.  -bo^  iscer 
i  flt.,  om  et  sogns  beboere.  Collegial-Tidende. 


1306 


S^ognebestyrelse 


SoKneffrihed 


1306 


1841.699.    CSPet.LiU.573.    -bestyrelse, 

en.  (nu  sj.)  om  (de  personer,  der  leder)  besty- 
relsen af  et  sogtis  fællesanliggender  (jf.  -T&&d). 
Collegial-Tidende.1841.700.  VSO.  -biblio- 
tek, et.  et  (land)sogns  offentlige  bibliotek. 
Konfirm.*hl8ZS.§3.  Sehand.SB.39.  Bibliot 
H.*II.480.  -bo(er),  en.  flt.  -boer  ell.  (egl. 
til  -boer^  -boere  (AndNx.M.266.  NSvends. 
H.128)  ell.  (til  -bo;  dial.)  -bo  (PNSkov- 
gaard.B.99.  Esp.30).  (i  rigsspr.  især  Qp;  t 
alm.  i  flt.)  d.  s.  s.  -beboer.  FDyrlund.TN. 
156.  JJessen.ØV145.  -broder,  en.  (jf. 
-barn;  nu  1.  br.)  mandlig  sognefælle,  (man) 
opbygges  ved  .  .  at  befinde  sig  i  ,  .  sine 
Sognebrodres  Midte  under  Communionen. 
Stændertidende  f.  Øerne.  1838.  sp.  1170.  MO. 
-bad,  et.  I)  (ænyd.  d.  s.,  no.  d.  s.,  sv. 
socken-,  socknebud;  jf.  Sogn  4  og  -rejse  1; 
kirk.,  nu  sj.)  en  præsts  besøg  hos  et  (sygt, 
døende)  sognebarn  (egl.:  efter  opfordring  fra 
vedk.(s  paarørende)),  spec.  for  at  meddele 
nadverens  sakramente.  For  Sognebud  gives 
sielden  (noget  til  præsten).  Wilse.Spydeberg. 
(1779).524.  Intetsteds  kunde  Hjemmet  vinke 
mere  tillokkende  med  Lyset  bag  Ruden,  end 
naar  man  kom  fra  „Sognebud"  i  den  mørke 
Mten.NatTid.*/il913.Sønd.2.sp.4.  2)  (for- 
æld.) person,  der  (spec.  efter  sognefogdens 
begæring)  forrettede  budtjeneste  i  et  sogn  (ved 
besørgelse  af  breve,  spec.  fra  øvrigheden,  til 
andre  byer  i  sognet  ell.  til  fremmede  sogne). 
Moth.S591.  KancProm."/iil808.  (der)  ud- 
fordredes en  Mængde  ridende  Mennesker  til 
som  Sognebud  at  befordre  alle  (de)  utalli- 
ge OTåies.Agre.RK.8.  MinSk-r.*/*1855.  UfF. 
-banden,  part.  adj.  (sj.)  bunden  ved  sogne- 
baand.  selv  de  Beboere,  som  var  sogne- 
bundne til  Kongssø,  aflagde  nu  hyppig  Be- 
søg i  Brenderup  Khke.GyrLemche.S.III.15. 
-by,  en.  I)  (sj.)  hver  af  (lands)byerne  i  et 
sogn.  VSO.  MO.  2)  (emb.)  spec.  om  den 
sogneby  (1),  hvori  sognets  kirke  ligger;  kirkeby. 
Moth.S591.  JohsSteenstr.IS.6.  Trap.*X.43. 
-degn,  en.  {ænyd.  glda.  sogned(i)eg(e)n ; 
nu  især  foræld.)  en  i  et  sogn  fast  ansat  degn 
ell.  den  af  sognets  lærere,  som  varetog  den 
kirkelige  degnetjeneste.  Opvarterne  ved  Guds- 
tienesten  og  Kirkeforretningerne  .  .  kaldes  i 
Danmark  Degne,  Sognedegne  .  .  Lovene 
kalde  dem  ogsaa  .  .  Sæde-Degne.  J?enricA 
Uss.  K.  111,1. 357.  Mynst.  Vis.  1. 202. 11. 75. 
OFriis.Litt.280.  Feilb.  -distrikt,  et.  (emb.) 
omraade  (distrikt),  som  udgøres  af  (hoved-  og 
annekssognene  i)  et  pastorat,  eU.  (nu  især)  en 
til  en  distriktskirke  (s.  d.)  hørende  del  af  et 
kirkesogn  med  to  ell.  flere  kirker.  Saamange 
Hoved-  og  Aimex-Sogne,  som  ere  forenede 
under  eet  Præstekald,  udgiøre  tilsammen  et 
Sognedistrikt. Regl.*/il803.  Anordn.'*/, 1841. 
§1.  Sal*V1.231.  -fast,  adj.  ^sogn-.  Sønder- 
jylland.1899 11900.93).  (især  dial.)  hjemme- 
hørende og  forsørgelsesberettiget  i  et  sogn. 
CDorph.Digtarteme.(1859).4.  Feilb.  -ffoffed, 
en.  flt.  -fog(e)der  ell.  (spøg.;  jf.  1.  -raad) 


-rødder  (Ing. EF. VI  1.180.  Blækspr.1902.36. 
Sal.*V  11 1.356).  (ænyd.  d.  s.;  jf.  Bonde- 
foged 1,  Sandemand  2)  en  af  den  stedlige 
øvrighed  (amtmanden)  udnævnt  sognebeboer 
(paa  landet),  som  i  sit  sogn  (ell.  et  af  flere 
sogne  ell.  en  del  af  et  sogn  bestaaende  distrikt) 
udfører  et  (lønnet)  hverv  som  den  lokale 
(underordnede)  politimyndighed,  der  (i  hen- 
hold til  Forordn.''/iil791  og  seriere  love)  ud- 

10  fører  politimesterens  ordrer,  haandhæver  ro 
og  orden,  foretager  tidpantnirig  olgn.  og  i 
alm.  tillige  er  lægdsmand.  Sognefogden  i 
Ymgéhy.JensSør.II.21.  *Mads  Sogne- Fogd. 
Holb.Paars.l4.  »Paa  hiin  Side  Veien,  hvor 
Milepælen  staaer,  |  Der  kneiser  Sognefogdens 
den  velfornemme  Geia.Td.Winth.D.(  1832). 272. 
sa.HF.'161  (se  u.  III.  Rygning^.  LovNr. 
90'ytl916.§17.  II  heHil  bl.  a.  Sognefoged- 
distrikt   (MinSkr.Nr. 33^^x1894.    Trap.* IV 

20  110),  -kreds  (MinSkr.Nr. 33^^x1894),  -skilt 
(jf.  I.  Skilt  2.1.  Skjoldb.ML.62.  (han) 
hængte  .  .  sit  gule  Sognefogedskilt  om  Hal- 
sen og  ^.  Egeberg. M.71).  -folk,  et  (DL. 
1—2—16.  EPont.Atlas.il. 194.  NPWiwel.R. 
246.  Trap.*II.404)  ell.  (nu  alm.)  pi.  (cenyd. 
d.  s.,  oldn.  soknarfolk)  sognebeboere  (ofte  spec. 
som  medlemmer  af  menigheden).  DFU.II.nr. 
30.15.  en  Klokke  lokker  Sogne-Folkene  til 
Guds  Ord.LTtd.2737.32S.  (præsten)  var  en 

30  Fader,  en  Raadgiver,  en  Hjælper  i  Nød  for 
aUe  sine  ^o^elo\\i.BUch.(1920).XVI.22. 
Lehnsmanden  (krævede)  Gjerningsmændene 
udleverede,  men  .  .  Sognefolkene  .  .  nægtede 
at  efterkomme  Befalingen.  ^PlFtM>eI.ft.245. 
Branderslev  Sognefolk.  Pol.  "A 1940. 7.  sp.  3. 
-forbindelse,  en.  (nu  1.  br.)  om  (fortsat) 
farbindelse  med  (tilhørighed  til)  et  sogn  (fx. 
m.  h.  t.  stykker  af  forsk,  sogne,  der  er  ind- 
dragne   uruier   eet   skoledistrikt),    forblive    i 

40  samme  Sogne- Forbindelse  som  hidtil,  anordn. 
"/7l814.§5.  KancCirk.'*/,1846.  VSO.  MO. 
-forhold,  et.  spec.  (især  emb.)  om  sogne- 
beboer(e)s  forhold  til  sognet  (som  kommunal 
institution)  ell.  forholdet  ml.  præst  og  sognets 
menighed,  (det  er)  et  Fremskridt .  .  at  Sogne- 
forholdet imellem  Menighed  og  Præst  ikke 
længere  staaer  som  et  tvunget  Forhold. 
HNClaus.  Conf.  8.  Mart.  Den  da.  Folkekirkes 
Forfatn.(1867).27.     Tyendes     Sogneforhold. 

50  LovL.V587.  -forstander,  en.  (gldgs., 
dial.)  medlem  af  ell.  spec.  (især  i  best.  f.) 
formand(en)  for  et  sogner aad  (sognefor stan- 
derskab). Sogneforstandeme  vælges  paa  6 
A&T.Anordn.'*M841.§6.  VSO.  MO.  Pont.D. 
203.  UfF.  -forstanderskab,  et.  ældre 
(spec.  i  tiden  1841-1867  gældende)  betegnelse 
for  Sogneraad.  Anordn.^*/,1841.§l.  Lov'*U 
1854.§53.  Budde.F.313.  SjællBond.123.  Feilb. 
II     hertil    Sognelorstanderskabs  -  distrikt 

60  (Grundl.l866.§37),  -formand  (Budde.F.312), 
-kreds  (Grundl.l866.§37),  -mode  ofl.  -fri- 
hed, en.  (emb.,  nu  næppe  br.)  frihed 
for  sognebaandet.  de  tydske  Lutheranere  i 
Kjøbenhavn  nyde  fuldstændig  Sognefrihed. 


1307 


Sognefælle 


Sog:nepræ8t 


1308 


Stændertidende f.0erne.l838.sp.ll52.  Grundtv. 
DanskKirkefrihed.(1839).44.  jf.  Kierk.P.III. 
24.  GJ  -fælle,  en.  (jf.  -broder^  person,  der 
hører  hjemme  i  et  vist  sogn,  set  i  forhold  til 
andre  af  samme  art.  Rosenb.III.204.  Bøn- 
derne .  .  vandrer  i  tætte  Skarer  til  Kirken 
(for  at)  møde  deres  Sognefæller,  spørge 
Nyt,  fortælle  Nyt.  Brøndum-Nielsen.DD.47. 
-født,   part.  adj.   ('sogn-,  HVClaus.fSdjy 


væsen)  inden  for  et  sogns  omraade.  RegU/i 
1803.§13.  VSO.  nu  spec.  m.  h.  t.  Færøerne: 
LovNr.30'">/2l872.§15.  Sal.''XXI.888.  -kom- 
mune, en,  (jf.  Sogneforstanderskabs-di- 
strikt,  -kreds;  emb.)  en  af  eet  ell.  flere  sogne 
bestaaende  landkommune,  der  udgør  et  pastorat; 
sogner aadskr eds.  BerlTid.^^U1841.1.sp.l.  Lov 
'/7l867.§l.  Landbo. IV.  312.  -kone,  en.  (jf. 
-mand;  nu  sj.)  en  i  sognet  hjemmehørende 


Aarb.1894.74)).   (jf.   indensogns;   O,  1.  br.)  lo  kone  (gift  kone,  enke).  Rostgaard.Lex.S215c 


født  i  et  vist  sogn.  D&H.  -grande,  et.  se 
III.  Grande,  -grænse,  en.  (jf.  -skel^.  Da 
Ordene  ey  kiender  Sogne-Grændser,  er  det 
ey  let  at  bestemme  hvorvidt  et  Ord  er  gængs. 
Wilse.Spydeberg.(1779).2Till.70.  Pastor  Torm 
havde  ingen  Interesse  for  Fremmede.  Hvad 
der  laa  udenfor  hans  egne  Sognegrænser, 
eksisterede  ikke  for  ham.  Pont.BH.49.  -her- 
re, en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  Kirkeherre  2;  foræld.) 


Blich.(  1920). XXn. 184.  VSO.  MO.  -kon- 
ge, en.  (jf.  -høvding,  -pave  og  I.  Konge 
S.ij  ledende,  førende  mand  i  et  sogn.  PLau- 
rids.S.V43.  BiogrL.^XII.542.  -korn,  et. 
(foræld.)  det  (tidligere)  af  (sognemændene  i) 
et  sogn  udredte  korn  (fx.  til  de  fattige).  MO. 
-kreds,  en.  (emb.)  d.  s.  s.  Sogneraads- 
kreds.  LandbO.IV312.  -kørsel,  en.  spec. 
(jf.  -rejse  2,  -ægt;  emb.)  om  pligtkørsel,  som 


sognepræst.  Sogneherre  .  .  kaldes  den  for-  20  en  sognekommune  kan  paalægge  kommunens 


nemste  prest  til  et  sogn  i  købstæderne.  Moth 
S591.  CPRothe.MQ.L222.  Professor  Rottbøl 
(var)  Sogneherre  til  Trinitatis  Kirke.  Tauber. 
Dagb.108.  Rahb.E.V263.  HimmerlKjær.1922. 
192.  jf.:  hvert  gilde  havde  sin  skråpræst,  der 
var  sognets  præst  og  også  kaldtes  sogneherre. 
Bornh.Samlinger.XVI.(1925).175.  -hyrde, 
en.  (jf.  I.  Hyrde  2.4;  gldgs.,  højtid,  ell.  spøg.) 
sognepræst.  Amberg.  Chievitz.  J. II. 61.  Schand. 
0.1.183.  -høvding,  en.  (jf.  -konge;  1.  br.). 
Hans  Andersen  Ture  var  endnu  noget  af  en 
Sognehøvding,  de  velstillede  Bønders  Tillids- 
mand i  mange  offentlige  8a,geT.NSvends.H. 
48.  -kald,  et.  (især  emb.)  en  sognepræsts 
embede.  Vigerslev  Sognekalds  Jorder  og 
TieTiåeT.Konfirm.V7l838.§l.  min  Mand  .  . 
søgte  .  .  det  Sognekald,  der  er  ledigt  her  i 
By  en.  Goldschm.EJ. 282.  han  (havde)  oppe- 
baaret  tre  Fjerdedelen  af  det  store  Sogne- 
kalds lndt3sgteT.Schand.UM.144.  -kapel- 
lan, en.  (emb.)  ældre  betegnelse  for  personel 
kapellan,  Kaldskapellan  (og  Kapellan  pro 
locoj.  Wiberg.  Præstehistorie.  I.  (1870).  27.32. 
51.  III.  (1871).  127. 197  ofl.  NBøgh.  CW.  1.7. 
-kasse,  en.  (emb.;  nu  1.  br.)  kasse,  hvoraf  et 
sogns  fællesudgifter  udredes  (spec.  udgifter  uden 
for  skole-  og  fattigvæsenet).  KancSkr.'^^/sl848. 
-kirke,  en.  {penyd.  d.  s.,  oldn.  soknarkirkja; 
især  emb.)  et  sogns  kirke  (mods.  Domkirke, 
Frimenighedskirke  olgn.);  ogs.  spec.  (mods. 
Annekskirk  ej  om  hovedsognets  kirke  (MO.). 
DL.6 — 3 — 1.  hans  Majestet  (lod)  giøre  St. 
Petri  Kirke  i  Kiøbenhavn  til  en  Sogne-Kirke. 
Holb.DH.II.671.  Vi  hørte  til  St.  Knuds  Sog- 
nekirke. HCAnd.ML.25.  Sognekirkens  hvide, 
takkede  Tå&Tng3i\\.Stuck.F0.208.  -kirke- 
lig, adj.  (kirk.)  som  vedrører  en  sognekirke(s 
menighed),  lad  os  nu  se  .  .  om  ikke  Valg- 
menighedsbevægelsen    vil    blive    afløst    af 


hartkornsbrugere  at  udføre  vederlagsfrit  til 
visse  (lovbestemte)  formaal  (kirke-  og  skole- 
bygnings opførelse  ell.  vedligeholdelse,  læge- 
befordring til  ubemidlede  syge  olgn.).  Forordn. 
^Viil751.§2.  Anordn.'ysl841.§17. 

sognelig,  adj.  ['so)q,n9li]  (sj.)  adj.  til 
Sogn.  En  stor  Begivenhed  har  nyligt  fundet 
Sted  i  vort  Sogn  .  .  en  sognelig  (eng.  orig.: 
parochialj  Rystelse  er  foregaaet  .  .  Vi  have 

30  havt  et  Valg,  et  Valg  af  et  Communalbud. 
LMoltke.Dick.XVI.25. 

Sogne-liste,  en.  (emb.,  nu  næppe  br.) 
mandtal,  folkeliste  over  et  sogn(s  værneplig- 
tige mandskab).  MR.1799.920.  VSO.  MO. 
-mand,  en.  (æda.  sokna  mæn  (flt.);  jf. 
-kone;  nu  i  rigsspr.  især  UJ)  en  i  sognet 
hjemmehørende  (voksen)  mand.  (især  i  flt.). 
Tilskikker  Kirkens  Forsvar  nogen  Sogne- 
mand   at    være    Kirkeværger.  DL.2 — 22 — 9. 

40  Geistlige  (faar)  ofte  af  deres  Tilhørere  og 
Sogne-Mænd  Mad  og  Klæder  in  Natura. 
Holb.Ep.V^.113.  han  er  ligesaa  virkelig  en 
Bonde,  som  alle  andre  Sognemænd  i  hans 
By e.JSneed.1. 22.  Valby  Sognemænd  saae 
med  Hovedrysten  paa  Kjøbstadfamilien,  der 
flyttede  ind.  Goldschm.NS.NyR.il. 299.  Sog- 
nemændene til  S.  Nicolai  Kirke.  HF Rørd. 
UnivH.III.16.  Feilb.  -menighed,  en. 
(emb.)  menighed,  bestaaende  af  folkekirkens 

50  medlemmer  i  et  sogn.  Lov*fil855.§l.  MPont. 
M0.189.  -pave,  en.  (jf.  -konge  og  I.  Pave 
2.1;  især  nedsæt.)  en  (herskesyg,  selvsikker) 
person  (især  præst),  der  (meget  stærkt)  gør  sin 
myndighed  gældende  i  et  sogn  (over  for  sine  sog- 
nefæller) .  Grundtv. DenDa.Stats-Kirke.(  1834). 
VII.  Skal  Præsten  være  Sognepave  eller  Me- 
nighedens Tjener?  Birkedal&KF  Viborg. (bog- 
titél.1852). Herden  Sognepave  (o:en  gaardejer, 
der  er  sognefoged  og  sogneraads formand) !  Kri- 


en  sognekirkelig  Bevægelse.  MPonf.MO.297.  eo  stjanJensen.LøftditHoved.(1920).27.   -post, 


BornholmsTidende.''*/al928.3.sp.2.  jf.:  Min 
Sogne_kirkelighed.MPon<.M0.6.  -kom- 
mission, en.  (emb.)  kommission  til  be- 
styrelse af  særlige  anliggender  (spec.  fattig- 


en.  (nu  sj.)  (land)postbud  i  et  sogn.  MO. 
-præst,  en.  (glda.  d.  s.;  jf.  -herre,  -hyrde) 
præsten  (ell.  hovedpræsten)  i  et  sogn  ell.  et 
pastorat.    DL.2 — 4-—3(se   u.    Medtjener   2). 


1309 


Sosneraad 


soisrnere 


1»0 


alle,  som  havde  naaet  skiønsom  Alder, 
skulde  .  .  communicere  og  bekiende  deres 
Synder  for  deres  egne  Sogne- Præste.ifoié, 
Kh.866.  Magister  Ole  Vind,  engang  Sogne- 
præst for  Frue  Kirke  i  Kiobenhavn.  MaZI. 
SgH.411.  Lov*U1855.§4.  SaUXXIMQ.  Feilb. 
L  -raad,  en.  flt.  -raader  ell.  (spøg.;  jf. 
-foged^  -rødder,  (a/  II.  -raad  med  (spøg.) 
tilknytning  til  titler  som  Etatsraad  osv.;  se 
1.  Raad  2;  talespr.,  især  dial.)  sogneraads- 
medlem.  (især  i  flt.).  Tal  med  den  tykke 
Lars  Kristensen  og  nogle  andre  Sogneredder. 
Sehand.GA.243.  UfF.  II.  -raad,  et.  (jf. 
-forstanderskab^  en  (ved  Lov*/il867  officielt 
fastslaaet)  betegnelse  for  (kommunal)besty- 
relsen  i  en  sognekommune  (betegnelsen  fore- 
slaaet  allr.  tidligere,  fx.  af  ASØrsted  1834, 
se  HansJensen.Deda. Stænderforsamlinger. II. 
(1934).475.  jf.  Collegial-Tidende.1841.703. 
VSO.  og  Sibb.Aa.1.479).  Goos.III.51.  Her 
boede  Byens  rigeste  Mand,  som  næsten 
var  for  en  Proprietær  at  regne.  Han  førte 
det  store  Ord  i  Sogneraadet.  ZtVA;.Z>.23.  || 
hertil  ssgr.  som  Sogneraads-arkir,  -for- 
handling, -formand  (Goos.I.220.  Breum. 
HH. 173),  -kreds  (d.  s.  s.  Sognekommune. 
Bek.Nr.V/il875.  Sal.*XXI.888),  -medlem 
(LandbO.IY312.  jf.  I.  Sogneraadj,  -mede, 
-valg  ofl.  -rejse,  en.  i)  (jf.  -bud;  nu  1.  br.) 
om  (spec.  en  præsts)  rejse  (kørsel)  ud  i  sognet 
eU.  til  annekssognet,  en  Søndag  ved  den  Tid 
man  ventede  Præsten  hiem  fra  Sognereisen. 
LSmith.DN.141.  VSO.  2)  (emb.,  dial.)  om 
kommunal  pligtkørsel:  sognekørsel.  Forordn. 
**/*1844.§5.  Fogden  .  .  havde  tilsagt  Vognen 
i  So^eTeise.NPWiwel.NS.230.  Sal.*XXI. 
888.  UfF.  -rytter,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
Rjrtter-bonde,  -hold  ofl.;  foræld.)  rytter  (hø- 
rende til  et  af  de  militære  rytterregimenter) ,  der 
(hvervedes  og)  udlagdes  (til  underhold)  i  sog- 
nene (i  alm.  een  for  hver  400  tdr.  hartkorn,). 
Moth.S591.  Roekstroh.Hær.III.448.  jf.:  Sog- 
ne-Rytteriet, til  hvilket  to  af  hver  Sogn 
vare  xidskie\Jie.Thiele.I.94.  -skel,  et.  (jf. 
-grænse  og  I.  Skel  l.i^.  Moth.S591.  Andres. 
Klitf.72.  et  jævnt  og  sindigt  Folk,  for  hvem 
Sogneskellet  var  Verdens  Grænse.  Pont.SM. 
18.  -skole,  en.  (især  emb.)  offentlig  skole 
i  et  (land)sogn.  ConvLex.XV159.  VSO.  Sal. 
IV 957.  AJeppesen.  Fra detgl.  Kbh.  (1935).  82. 
-stavnsbaand,  et.  (sj.)  ældre  udtryk  for 
Sognebaand.  Grundtv.SDL.48.  -stævne, 
et.  {ænyd.  glda.  d.  s.;  jf.  -grande;  især  for- 
æld.) sognemændenes  forsamling  (stævne), 
spec.  ved  kirken,  med  bekendtgørelse  af  øvrig- 
hedsmeddelelser,  fremkaldelse  af  sognevidner 
olgn.;  kirkestævne.  Moth.S591.  Jeg  gjør  .  . 
det  Forslag  .  .  til  Sognefogdeme,  at  advare 
dem  (o:  bønderne)  paa  Sognestævnet,  at  de 
paa  deres  Byrejser  tage  sig  vel  i  Agt  for 
alle  dem  som  .  .  fører  dem  til  Skænkestuer 
eUer  Kældere.  PoWtvennen.280i.2525.  Mæn- 
dene samlede  sig  uden  for  Kirkedøren  for 
at  høre,  hvad  der  lystes  til  Sognestævne. 


CReimer.NB.343.  jf.  FrGrundtv.LK.217.282. 
-tvanf^,  en.  ældre  betegnelse  for  Sognebaand. 
Stændertidende  f.  Øerne.  1838.  sp.  1152.  Sogne- 
tvangens Ophævelse.  Cit.l839.(Grundtv.B.II. 
306).  -vej,  en.  dels:  vej,  som  fører  til  den  for 
sognet  fælles  kirke  (kirkevej)  ell.  fra  præstens 
(og  degnens)  bopæl  til  kirken  (jf.  Præstevej 
1);  dels  (og  nu  især;  mods.  Amtsveje  om 
offentlig  bivej  paa  landet  (som  vedligeholdes 

10  af  sognekommuneme).  Kirke-  eller  Sogne- 
Veie,  som  føre  til  Sognets  fælleds  Kirke  samt 
Præst  og  Degji.Resol.*'/il785.  Der  ere  de 
Præster  .  .  som  ofte  maae  tilbringe  3  Timer 
paa  deres  lange  og  onde  Sogne- Vei  frem  og 
tilh&ge.  Balle.P.236.  JHelms.G.71.  AndNx. 
PE.II.62.  Feilb.  -vidne,  et.  {ænyd.  glda. 
d.  s.;  jf.  Nabovidne;  jur.,  foræld.)  et  paa 
sognestævne  fremkaldt  vidnesbyrd,  afgivet  af 
sognemændene,  (præsterne)  skulle  ingen  Sogne- 

20  vidner  underskrive,  eller  forsegle.  DL.2 — 11 — 
5.  de  (som  mistænkes  for  løsgængeri)  bør, 
om  begæris,  at  skaffe  Sognevidne  og  Skuds- 
m?Ld\.smst.3^—19 — 17.  Langebek.Breve.il.  Sal.* 
XV  11.613.  O  -vis,  adv.  {ænyd.  d.  s.)  med 
fordeling  efter  sogne;  hvert  sogn  for  sig.  MR. 
1742.816.  Enhver  Fordeling  af  Veiarbeidet 
skal  .  .  skee  sogneviis.Forordn.**/iii793.^^. 
Bogan.II.31.  \\  anv.  som  adj.  en  sognevis 
Adskillelse. i2tfte4mf.i922.527.    -værn,    et. 

30  en  t  Sønderjylland  i  1913  dannet  sammen- 
slutning af  sognemænd  (i  et  sogn),  der  havde 
besluttet  ikke  at  afhænde  jord  til  tyske  købere. 
NatTid."/iil913.M.l.sp.3.  HPHanss.(Gads 
Mag.1935.549).  -ægt,  en.  (især  foræld., 
dial.)  om  kommunal  pligtkørsel:  sognekørsel. 
MO.   UfF. 

sog^-fast,  -født,  se  u.  sogne-fast, 
-født. 

ISo-gris,  en.  {ænyd.  d.  s.;  landbr.)  hun- 

«)  gris  (der  endnu  ikke  er  ell.  har  vceret  drægtig; 
mods.  Griseso  og  Galt-,  Omegris_^.  Landhuus- 
hold.V264.  FrGrundtv.LK.116.  Feilb.  Rørd. 
S.155.  -g^ræs,  et,  en.  (nu  dial.)  ^  vej-pile- 
urt, Polygonum  avictdare  L.  JTusch.176.327. 
Feilb.  UfF. 

soig^nere,  v.  [soan'je'ra,  gldgs.  soæn- 
'je^ra]  -ede.  vbs.  -Ing.  (fra  fr.  soigner,  tH 
soin,  omsorg;  især  Q3)  drage  omsorg  for; 
(nu)  spec:  (holde  eU.)  bringe  i  god,  pas- 

M  sende  (ordentlig,  renlig)  stand;  pleje, 
passe  (med  omhu);  især  m.  h.  t.  levende 
væsen,  en  person(s  ydre,  hænder,  negle, 
haar,  klædedragt  olgn.),  navnlig  med  fore- 
stilling om,  at  en  person  optræder  med  et  vel- 
plejet (ord^tligt,  renligt)  ydre  efter  god  sel- 
skabelig skik;  tidligere  ogs.  spec.  om  legemlig 
pleje  af  syge  (mennesker,  dyr).  Regiments- 
feltskiæren  maa  .  .  besørge  Regimentets  .  . 
Mandskab    soignerede    i    Sygdomstilfælde. 

M  MR. 1803.414.  Kongen  .  .  soignerede  i  Logen 
med  muligste  Omhu  sin  Gemalinde. VtSuniif. 
UdtogafenDagbog.(1827).146.  Naar  hun  var 
tilstede,  nøjedes  han  med  at  soignere  Negle 
eller    tygge    Overskæg.  Bang.5£.352.    Hun 


1311 


Soiré 


Sok 


1312 


havde  friseret  sig  omhyggeligt,  kvinder  elsker 
vist  saadan  søndag  morgen  at  gaa  og  pusle, 
soignere  sig  og  gøre  sig  kønne.  M Klitgaard. 
0M.19.  fart.  soigneret  Irugi  som  adj.:  Hun 
var  ualmindelig  soigneret  i  sit  Toilette  den 
Bag.  Tops. N. 343.  Den  fyldige  og  soignerede 
Haand  gled  frem  og  tilbage  over  det  glittede 
Papir. Leop.Li2.205.  som  adv.:  Han  er  som 
altid  soigneret  klædt  og  som  altid  køn  .  .  at 
se  ti\.JohsPalM.TV79.  om  dyr:  de  ind- 
sendende Rapporter  om  soignerede  syge 
Heste. ilf 22.1832. 94.  vbs.  Soignering:  smst. 
1800.1007.  Fleuron.IN.5.  hertil  (om  forret- 
ning, der  udlejer  (rene)  haandklæder,  dække- 
tøj, toiletskabe  olgn.)  Soignerings-anstalt, 
-forretning,  -vaskeri  ofl.  (Krak.l930.II. 
1364.  TelefB.1940.6862ff.).  \\  m.  h.  t.  andet, 
der  er  genstand  for  pleje,  omhu  (under  fremstil- 
lingen) olgn.  (især  i  part.  soigneret  brugt 
som  adj.).  Bogen  er  smukt  og  soigneret  trykt. 
Aarbogf. Bogvenner. 1923.148.  Parken  er  over- 
ordentlig smuk,  stor  og  soigneret  med  klippe- 
de Hække,  med  Græsplæner  og  Gange  i  sirlige 
Mønstre  og  Mængder  af  Blomsterbede.  J.c/i<on 
Friis. DS 0.11.30 5.  spec.  m.  h.  t.  (omhyggeligt, 
korrekt,  poleret)  tale-  ell.  skriftsprog:  Fru  Hei- 
berg, som  i  alt  for  høj  Grad  soignerede  de  en- 
kelte Ord.  RNeiiendam.JohanneLuiseHeiberg. 
(1917).9.  en  Række  yderst  soignerede  Over- 
sættelser af  fremmede  Dramatikeres  Arbej- 
der. PoLV»  2937. 22.  sp.  3,  om  moralske  for- 
hold: Du  kan  ikke  vente  noget  soigneret 
Indre  af  en  Mand,  der  ser  ud  som  Laus  Krog. 
FrPoulsen.MD .21.  Hvis  De  har  lidt  Penge, 
saa  var  det  maaske  mere  soigneret  at  prøve 
paa  at  tjene  nogle  flere  i  Stedet  for  at  laane 
af  en  llerie.JesperEw.PF.94. 

Soiré,  en.  [soa're]  best.  f.  soireen 
[-■re'an]  fit.  soireer  [-'re'ar]  {fra  fr.  soirée, 
til  soir,  aften;  især  i  mere  formelt  spr.;  jf. 
Matiné)  aftenselskab  (i  større,  mere  officiel 
form);  (privat  arrangeret)  aftenunderhold- 
ning (med  musik,  sang,  recitation  olgn.;  jf. 
Meyer.^).  JBaden.FrO.U.112.  *Tid  er  det 
nu,  hvor  Bal  og  Soirée  |  Forsamler  Folket 
under  tændte  Kroner.  Pai!M.D.5.  I  Aftes 
vare  vi  i  Soirée  hos  Statsminister  Eichhorn. 
Oehl.Er.lV.192.  ECAnd.Ay.156.  EGad.TT. 
118.  ^ 

soisk,  adj.  ['so'isg]  (jf.  soagtig;  sj.)  som 
minder  om  en  so;  i  høj  grad  uordentlig, 
griset;  svinsk,  det  Værgeraad,  der  daglig 
er  Vidne  til  Jens  Vejmands  .  .  Perial  og 
hans  Kones  udprægede  Soiskhed  og  For- 
sømmelse af  Børnene.  Tilsk.1919. II. 300. 

So^,  en.  se  I.  Sadde. 

Soja,  en.  ['smia]  (ofte  skrevet  Soya.  —  i 
folkeligt  spr.  ogs.  Soje.  Adr.^/il762.sp.l0.  jf. 
detkbh.  børnerim:  *Birgitte,  Birgitte  Bir-Gøje, 
I  hun  faldt  og  slog  sit  øje ;  |  saa  smurte  hun  det 
med  soje^.  best.f.  -en  ['scoi|a?9n]  {ty.  soja,  eng. 
soy,  fr.  soy;  af  japansk-kinesisk  oprindelse; 
især  kog.)  en  af  sojabønnen  fremstillet 
mørkebrun,  krydret  vædske,  anvendt  som 


tilsætning  til  sovs,  suppe  olgn.;  ogs.  om 
en  kunstig  efterligning  heraf,  kulør  (2.2).  en  god 
Skeefuld  Soia.  CMuller.  Koge-Bog.  (1785).  15. 
FrkJ.Kogeb.177.  jf.:  hånd  som  løber  omkring 
med  sin  Peber-Dose  og  Soya-flaske  i  Lom- 
men. ZomGrønne^.  III.  96.  Soja-bønne, 
en.  (Sf  ell.  T)  (frugt  (bønne)  af)  den  især  øst- 
asiatiske bælgplante  Glycine  L.,  spec.  G.  hispida 
Maxim.  J  Baden. Fr  0. 439.  Warm.Frøpl.323. 
10  VareL.*789.  -kage,  en.  (isærlandbr.)  ensom 
kvægfoder  anvendt  foderkage,  fremstillet  af 
(affald  fra  olieudpresningen,  af)  sojabønner. 
Landbo. IV. 321.  jf.  Sojakagefabrik. TeZe/fi. 
1940.sp.2208.  -mel,  et.  (især  landbr.)  af- 
faldsprodukt af  lign.  art  og  med  lign.  anv.  som, 
-kage.  Landbo. IV322.  -olie,  en.  Y  olie  af 
sojabønner.  OpfB.*I.681.  jf.  Sojaoliefabrik. 
Bek.Nr. 317*1111911.  -plante,  en.  ^  (jf. 
Sojabønnej.  NordConvLex.Y341.  LandbO. 
20  IV. 322.  -skraa,  en.  (jf.  V  Skraa;  landbr.). 
LandbO.m.434. 

I.  Soje,  en.  se  1.  Sadde.  II.  Soje,  en. 
se  Soja.  III.  Soje,  Sojer,  se  Sodde(r). 
So-jærn,  et.  0  (jf.  So  3.2,  Jærnsoj. 
det  overflødige  Sojærn  (ved  støbningen  af 
svinghjul)  kan  .  .  let  løbe  af  i  dertil  gravede 
Render.  Jærn-  ogMetalarbejderen.1927  /28.86. 

Sok,  en.  [smg]  (nu  næppe  i  rigsspr. 
Sokke.  Moth.S591.  Amberg.  PalM.AdamH. 
30  11.267 (i  bet.  1).  Thorsen.64(i  bet.  2.1 ;  men 
i  bet.  3.2:  sok.  smst.60).  jf.  VSO.  MO.  Saaby.' 
Feilb.  samt:  en  Hosesokke.  FynsTidende.*/o 
1927.7.sp.6.  og  Gaase-,  Snesokke  (u.  Gaase-, 
SnesokJ.  —  dial.  Sjok.  Rask.FynskeBS.49. 
Flemløse.25).  flt.  -ker  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.) 
-ke  (UnivBl.I.381.  jf.  u.  Hosesokj.  {ænyd. 
sok(ke),  æda.  sook  (Brøndum-Nielsen.GG.I. 
359),  SV.  sock  og  socka,  no.  sokk,  oldn. 
sokkr;  fra  oeng.  socc  (eng.  sockj,  osax.  oht. 
40  sok  (nht.  mnt.  socke,  holl.  sok),  laant  fra 
lat.  soccus,  lav  (og  let)  sko  (af  blødt  stof); 
i  bet.  1  nyt  laan  fra  lat.;  jf.  IL  sokke,  Sok- 
kel) 

I)  (hist.,  æstet.  ell.  t33;  mods.  Koturnej 
lav  (let)  fodbeklædning  (sko),  anvendt 
af  skuespillere  i  den  antikke  komedie; 
uegl.,  som  udtryk  for  komediens  skuespil- 
kunst, for  dagligdags,  jævn,  plat  ud- 
tryksform olgn.  Winth.X.282(se  u.  Ko- 
so  turnej.  *0m  Sokken  og  Cothurnen  vel  man 
vrøvler,  |  Ret  som  om  Konsten  deri  skulde 
boe;  I  Men  .  .  jeg  for  Sokker  foretrækker 
Skoe.  I  Bort  med  Cothurnen!  Bort  med 
Maske,  Sokke!  |  I  vor  Tid  er  Personen  Eet 
og  A\t.PalM.AdamH.II.266f.  Cit.l877.(Bran- 
des.Br.III.267).  ||  spec.  (jf.  bet.  2.4J  i  forb. 
(gaa)  paa  sokker,  i  alm.  m.  (overgang  til) 
overf.  anv.,  m.  h.  t.  lavere,  komisk,  dagligdags 
udtryksform.  *Verter  maae  ei  være  sludder- 
60  vurne.  |  Det  sømmer  dem  ei  at  gaae  paa 
Cothurne  |  .  .  høist  gaae  de  paa  Sokker  af 
Hiertens  GTund.Oehl.Digte.(1803).250.  VSO. 
*Thalia  kommer  skjelmsk  paa  sine  Sokker. 
Bødt.D. (1856).  114.  jf.  Ew.(SkVid.  111.76). 


1313 


Sok 


S«k 


1314 


Junge. 365.  (hertil  ell.  til  bet.  2.i)  uegl.:  *Mit 
Mod  begynder  stærkt  at  gaae  paa  Sokker 
(o:  dale,  svinde). Oehl.XV7 4.  (spøg.:)  *nu 
skal  Solens  Bryllup  staae,  |  Og  Bruden  (a: 
skoven)  har  alt  Krandsen  paa  .  .  |  Den  sorte 
Snegl  paa  Sokker  |  Han  møder  nok  som 
Klokker.  Rich.SD.in. 

2)  (jf.  Hose-,  Strømpesok^  om  den  neder- 
ste del  (foden,  saalen)  af  en  strømpe 
(Rask.FynskeBS.49.  FrGrundtv.LK.94.  UfF.) 
eU.  (jf.  Nat-,  Snesok;  i  rigsspr.  i  alm.)  en  af 
stof  syet  ell.  (nu)  af  (uld-,  bomuids-,  silke)- 
traad  strikket  kort  strømpe,  der  naar  til 
anklen  (jf.  VSO.)  ell.  op  imod  ell.  over  midten 
af  læggen  (nu  især  anvendt  af  mamd;  tidligere 
ogs.  som  en  særlig  af  almuen  anvendt  fod- 
beklædning, mindre  pyntelig  ell.  kostbar  end 
strømpen);  til  dels  ogs.  (tiUige)  om  foden, 
der  omsluttes  heraf  (se  bet.  2.3-4^.  2.r)  i  al 
alm.  Sokke  .  .  et  klædebon  af  lerredt  trå 
eller  uld,  som  drages  over  foden.  Moth.S 591. 
et  Par  Skoe  uden  Hæle,  et  Par  Strømper 
uden  Sokker  i.DetulykkeligeUdlæg.(1772).9. 
♦I  Overgaars  afgik  herfra  .  .  sex  Par  Sokker, 
som  endnu  dig  feile,  |  Af  hvide  tre  Par,  tre 
Par  af  de  ^&&.PalM.AdamH.I.90.  Han  gav 
sig  til  at  skifte  Sokker.  JakKnu.GS. 12.  »Sø- 
rens Fa'r  har  Heste  |  og  guldbroderte  Veste 
I  og  Strømper  lysegraa.  |  —  Lille  Fa'r  har 
Sokker  paa  |  og  han  har  ingen  Heste.  Levy. 
Bv.26.  2I2)  (taletpr.)  i  sammenligninger,  især 
(jf.  bet.  4)  m.  h.  t.  hvad  der  er  unyttigt  (ringe- 
agtet), mangler  form  og  holdning  olgn.  (som 
en  aftagen,  henkastet  sok),  i  udtryk  som 
kaste  fra  sig,  falde,  synke  sammen 
som  en  sok  olgn.  *(Ole)  langede  .  .  til  ham 
ud;  I  En  eneste  Gang  blot;  men  det  var 
nok.  I  Manden  han  daskede  ned  som  en  Sok. 
Drachm.SH.65.  HUss.IH.172.  \\  (jf.  udtr. 
som  fod  i  hose  u.  Fod  I.2  (sml.  II.  Sandal 
1);  ikke  i  alm.  rigsspr.)  i  forb.  (saa  let) 
somensok,  egl.:  saa  let,  som  en  sok  trækkes 
paa  (ell.  af);  (meget)  let  (og  hurtigt),  hun 
kunde  sætte  sin  Tallerken  Grød  og  sin  Pot 
Melk  tillivs  hver  Aften  som  en  „Sok".DtcA;. 
S0.2Z.  VKorfUsen.PE.168.  ♦Studenterne  stor- 
mer I  Vibenshus  —  Gud  fri  os!  —  det  gaar 
som  en  Sok.  Bergs.FD.iv.  Gadeordb.*  2.3) 
faa  en  vaad  sok  (Rosling. Lille Nønne. 
[1922]. 50.  UfF.)  ell.  (især)  en  sok,  (dagl.) 
blive  vaad  om  foden  (ved  at  træde  i  vand, 
gennem  tynd  is  olgn.).  selv  om  man  maaske 
er  blevet  lidt  vaad  om  Benene  (0:  af  spad- 
sereturen), saa  har  vi  dog  før  .  .  kunnet 
taale  en  „Sok",  naar  Isen  begyndte  at 
smelte, DagNyh.*hol922.Sønd.l2.sp'2.  saa  at- 
ter over  Gærdet.  Uf,  der  fik  jeg  mig  en  or- 
dentlig Sok  i  Grøften.  Pol.**/»1926.13.sp.4. 
HKoch.Drengen.(1935).57.  2*4)  i  scerlige  præp.- 
forb.  II  (jf.  bet.  1)  som  udtryk  for  at  færdes 
med  sokker  paa,  spec.  kun  iført  sokker  (ell. 
strømper),  uden  fodtøj,  i  alm.  (jf.  Filt-, 
Hose-,  Liste-,  Ræve-,  Strømpesok^  med  fore- 
stilling  om   listende,   (næsten)    lydløs   gang. 


*Paa  Sokker  forsigtig  han  lister  |  til  Sove- 
kamret sig  frem. Schand.SD.63.  Bang.T.108. 
„nu  maa  Folkene  ind  (til  juletrceet),"  sag- 
de Moderen  .  .  Pigerne  var  paa  Sokker, 
og  Karlene  havde  Støvler  p&a.sa.HH.éO. 
(jf.  bet.  S.i)  om  dyr:  *mørk  langs  Bakkens 
Sider  |  Skovmaaren  lister  sig  paa  lydløs 
Sok.  Recke.KM. 8.  \\  (talespr.)  i  udtryk  for 
at  være  (delvis)  paaklædt,  vcere  oppe  (efter 

10  søvnen),  i  virksomhed:  være  paa  sok- 
kerne olgn.,  iscer  med  forestilling  om  tid- 
lig opstaaen,  morgenduelighed,  oplagthed 
(til  at  virke,  arbejde),  munterhed  olgn.:  vcere 
paa  benene  (paa  støvlerne);  vcere  oppe  (1 1.2 
og  8.1);  være  parat,  oplagt,  i  (godt)  humør; 
ogs.  (dial.):  være  beruset  (UfF.).  Var  (tegl- 
værksarbejderen)  nu,  som  han  kaldte  det, 
„paa  Sokkerne",  saa  kunde  han  forme  5000 
Steen  om  Dagen,  var  han  derimod  ikke  „paa 

20  Sokkerne",  da  kunde  han  ikke  bringe  det 
høiere  end  til  4000  (som  fx.  om  mandagen, 
efter  en  sviredag).  Dodt.R.225.  *Jens  Vogter 
er  paa  Sokkerne,  |  Han  raaber  til  sin  Støver: 
I  Vær  flink,  PasopI  lad  see,  du  taer  |  Den 
Røver  (o:  en  ræv)\Rich.SD.86.  Du  maa  være 
tidligere  paa  Sokkerne  næste  Gang.  S'eifterj. 
KK.11.154.  Feilb.  (jf.  bet.  3.2^  om  dyr: 
omme  bag  Gærdet  rejser  Hunden  Børster  — 
Ilderen  har  været  paa  Sokkerne.  Fleuron.J . 

30  28.  jf.:  Mikkel  (0:  ræven)  kom  nok.  Sulten 
skulde  nok  holde  ham  paa  Sokkerne  til 
langt  efter  Gry.  ErlKrist.St.47.  \\  (talespr.) 
i  udtryk  for  (fysisk)  beskaffenhed  ell.  tilstand, 
dels  raskhed,  hurtighed  (i  bevægelse)  olgn.: 
(være)  rask,  vims  paa  sokkerne  (Stran- 
ge.P.II.84)  ell.  paa  sokken  (Aakj.RS.136) 
ell.  i  sokkerne  (UfF.);  dels  (og  i  rigsspr.  iscer) 
mathed  olgn.:  (være)  mat  i  sokkerne  olgn., 
mat  (af  gang,  arbejde  ell.  sygdom,  upasselig- 

40  hed),  kvæge  en  syg  Sjæl  og  stroppe  En  op, 
som  er  lidt  mat  i  Sokkerne.  Folk€tsNisse.**/xi 
1862.13.  Schand.SF.93.  jeg  (følte)  mig  alle- 
rede ret  mat  i  Sokkerne.  Fire  Mil  havde  jeg 
g&&et.Aakj.FDD.9.  Man  gaaer  .  .  her  og 
bliver  .  .  nervøs  i  Sokkerne  af  alle  de  Præ- 
misser, de  laver.  EChristians.F.211. 

3)  bet.  2.1  i  videre  (uegl.)  anv.,  m.  h.  t. 
dyr.  3.1)  (iscer  dial.)  en  om  en  sok  (2)  min- 
dende beklædning  om  et  dyrs  fod,  saa- 

50  ledes  paa  en  hests  fod  (i  glat  føre;  jf.  Feilb.  u. 
1.  sokke  2)  ell.  paa  en  hønes  ben  (for  at 
hindre  den  i  at  skrabe  i  have  ell.  mark). 
Halleby.192.  UfF.  3.2)  om  (del  af)  et  dyrs 
fod,  iscer  fremtrædende  med  en  særlig 
farve,  en  særlig  fjer-  ell.  haarbeklæd- 
f^***9,'  jf-  rødsokket  u.  sokket  2  (og  røde 
hoser  u.  I.  Hose  slutn.):  en  fugl  med  røde 
sokker  |  ||  om  fjerbeklædning  paa  fødderne 
hos  høns  ell.  duer;  spec.  om  særlig  lange  fjer 

60  paa  fødderne  hos  duer.  Moth.S592.  Tum- 
lingen (kan  forekomme)  baade  med  og  uden 
Kap  og  Sokker. CGram.Husduen.(1910). 34. 
KRDahl.Raceduen.(1923).50.89.  \\  om  et  pat- 
tedyrs stairkt  haarede  ell.  særligt  farvede  (iscer 


XX.    Bentrykt "/,  1941 


83 


1816 


sokbenet 


Sokkel 


1316 


hvide;  jf.  hvidsokketj  fod.  *Da  brat  han  sig 
forvandled:  de  lysegule  Lokker  |  Blev  sorte 
Biørnebørster;  til  Kløer  og  til  Sokker  |  De 
smukke  hvide  Eænder. Oehl.HK.(1828).45. 
Man  (kan)  jevnligen  finde  (harens)  Been  og 
Sokker  .  .  ved  Indgangen  til  (rævens)  Bolig. 
BUch.(  1920). XV  11.22.  *ned  over  Gaden 
sprang  |  en  Kat  paa  hvide  Sokker.  Stuck. 
S.40.  spec.  (vet.,  landbr.)  om  en  hests  fod 
med  lyst  (hvidt)  aftegn,  der  naar  op  over  lo 
kodeleddet  uden  at  naa  forknæ-  ell.  haseled. 
Grundtv. Snorre. 1. 197.  en  stumprumpet  Hest 
med  Blis  og  4  hvide  Sokker.  Hr3.XIY278. 
PalM.AdamH.11.70.  JPJac.1.64.  LandmB. 
11.196.  Thorsen.60.  Feilb.  jf.:  Nu  hørte  de 
Hestetrav  bag  ved  dem;  det  var  S.  .  .  paa 
sin  lille  Graasok.Ing.EF.I.Sé.  \\  (nu  ikke 
i  rigsspr.)  d.  s.  s.  Gaasesok.  Moth.S591.  jf. 
VSO.  3.3)  (kog.,  1.  Ir.)  i  udtr.  skyde  sok- 
ker, om  høne,  hvis  kød  under  kogningen  20 
løsner  sig  fra  (skinne)benet  og  trækker  sig 
opefter,  saa  at  benet  stikker  (bart)  frem. 
Du  godeste  Gud,  Hedvig,  se  efter  om  den 
(0:  en  høne,  der  koger)  har  skudt  Sokker. 
Buchh.EG.107. 

4)  som  (nedsæt.)  personbetegnelse.  4.1)  (jf. 
bet.  2.2  og  Vante;  dagl.,  jarg.)  om  en  sløj, 
ynkelig  (mands)person;  ogs.  m.  mere 
ubest.  anv.:  fyr;  kammerat.  Peter  var 
ingenlunde  nogen  Klippemand,  men  rent  ud  30 
sagt  en  Sok.  PEBenzon.P.SO.  Lidt  Ben  i 
Næsen  bliver  vist  ikke  af  Vejen,  hvis  Hr. 
Gemalen  ikke  skal  ende  som  en  sølle  Sok. 
EErichs.N.37.  Læmpe  er  noget,  han  absolut 
aldrig  farer  med.  Han  er  tværtimod  en  ilter 
Sok. C Alstrup.Typer.(  1920). 36.  jf.  Møgsok- 
ker, (soldat.)  som  nedsæt,  betegnelse  for 
infanterister.  Dania.III.75.  4.2)  (dial.)  let- 
levende, letfærdig  kvinde.  Hun  har  i  sine 
yngre  Dage  selv  været  en  Sok,  efter  hvad  40 
der  fortælles  .  .  Men  saadanne  Kvinder 
bliver  med  Aarene  undertiden  de  alier  mest 
åydige.Daastrup.MinDagbog.(1927).42.  UfF. 

sok-benet,  adj.   [3.2]  (1.  br.)  d.  s.  s. 
sokket  (2).  En  sokbenet  Høne.  VSO. 

I.  Hokke,  en,  se  Sok. 

II.  sokke,  v.  ['scoga]  ('sjokke,  i  bet.  2: 
UfF.;  se  ogs.  IL  sjokke^,  -ede.  (sv.  dial. 
sokka,  sjokke,  no.  dial.  sokka,  gaa  slæbende, 
nt.  socken;  i  bet.  1  rimeligvis  sideform  til  50 
soge  (sv.  (dial.)  såka^  og  sakke  (bornh. 
sagga,  jf.  bornh.  sågga,  sokke  (I)),  men  med 
(senere)  tilknytning  til  Sok  (2);  i  bet.  2  af 
Sok  (2-3))  I)  (jf.  indsokke;  „i  dagl.  Tale." 
MO.;  nu  ikke  i  olm.  rigsspr.)  gaa  langsomt, 
tungt,  slæbende;  sjokke  (II.l);  til  dels  med 
forestilling  om  listende,  lydløs  bevægelse  (paa 
hosesokker)  ell.  om  bevægelse  med  klædnings- 
stykker (strømper,  sokker)  hængende  ned  om 
benene  (jf.  Moth.S592.  MO.).  Høysg.Anh.33.  eo 
(bjørne)  have  en  sokkende  Gang.  Funke. 
(1801).1.85.  ♦derpaa  sokker  |  Han  sagte  af. 
TBruun.1.232.  *Ulven  sokked  brat  fra  Skov. 
Grundtv.Snorre.il  1.43.    den    Gamle    gik    og 


sokkede  deroppe  (0:  paa  loftet)  med  sine 
Tøfler  ]?aa.Winth.VIII.272.  *Du  pleier  helst 
at  gaae  paa  Sokker.  |  Saa  sok  Du  hen  til 
disse  Piger.  sms^.ZZ. 7.  Hun  vidste  .  .  hvor 
Ræven  sokkede  om.  Rist. FT. 19.  Ilsomt  sok- 
ker han  mod  ( sengen). Nordkild.SF. 114.  Thor- 
sen.113.  Feilb.  UfF.  2)  (dial.)  forsyne 
med  sok(ker);  dels  (til  Sok  2.i^  m.  h.  t. 
strømpe:  forfødde.  UfF.  dels  (til  Sok  3.i^ 
m.  h.  t.  dyr  (hest,  høne).  Feilb.  UfF. 

Sokke-,  i  ssgr.  især  af  Sok  2.i  ell. 
(især  dial.,  i  (nedsæt.)  personbetegnelser 
som  Sokke-deje,  -dorte,  -hoved,  -pe(te)r; 
jf.  ogs.  Sokke-brog  2,  -gang  samt  -slæberj 
af  II.  sokke  1  (jf.  tilsvarende  ssgr.  u. 
Sjokke-J.  -hrog,  en.  (jf.  oldn.  leista- 
brækr  (af  leistr,  (strømpe) fod,  se  I.  Læst^; 
jf.  I.  Brog  1)1)  (foræld.)  gi.  nordisk  mands- 
dragt, bestaaende  af  benklæder,  der  naaede 
helt  ned  om  fødderne  og  saaledes  tillige  tjente 
som  sokker.  Gunløg  .  .  var  iført  .  .  hvide 
Sokkebrog.  NM  Pet.  IslFærd.  II.  17.  Sal'  VI. 
370.  2)  (rimeligvis  af  II.  sokke;  jf.  -hoved; 
dial.)  nedsæt,  betegnelse  for  en  person  med 
hængende  (bagtil  posende)  bukser.  UfF. 
-deje,  en.  ^-døje.  Moth.S592.  Rose.(Nyerup 
Rahb.IVlU).  jf.  VSO.).  d.  s.  s.  Sjokkedeje. 
VSO.  Feilb.  -dorte,  en.  (jf.  Sjokkedorte^ 
d.  s.  LTid.1738.371.  VSO.  UfF.  -dne,  en. 
(ty.  sockentaube;  til  Sok  3.2;  jf.  -høne  og 
sokbenet,  sokket  2;  nu  1.  br.)  sokket  due. 
Moth.S592.  VSO.  MO.  Larsen,  jf.  Sjokke- 
due.  Larsen.^(  1888). 491.  -døje,  en.  se 
-deje.  -fod,  en.  (1.  br.)  fod  af  en  sok  (strøm- 
pe); (jf.  Hose-fod,  -sok,  Strømpe-fod,  -sokj 
i  forb.  m.  præp.  paa:  Ssss!  Ikke  sige  til  min 
Datter,  at  jeg  er  paa  Sokkefødder! 
KMich.n.246.  -gSLikg,  en.  (dial.)  sokkende 
(sjokkende)  gang.  Hestene  lister  over  Broen. 
Klip  klap  i  Sokkegnng.  Nordkild.SF.28.  UfF. 
-holder,  en.  indretning  (en  slags  strøm- 
pebaand),  hvormed  (herre)sokker  holdes  oppe 
(om  læggen).  Riget.^^/il912.4.sp.l.  Lauesen. 
(GadsMag. 1936. 287).  \\  (jarg.,  vulg.)  som 
forstærkende  tilføjelse  til  IV  skære  (ned)  24.2 
(slutn.):  skære  (en)  ned  (ell.  (bhve)  skaa- 
ret  ned;  til  sokkeholderne.  PoUhl930. 
Sønd.l3.sp.4.  -hoved,  et.  d.  s.  s.  Sjok- 
kehoved. UfF.  -høne,  en.  (jf.  -due;  1.  br.) 
sokket  høne.  VSO.  jf.  Sokke  høns.  Moth. 
S592. 

Sokkel,  en.  [is(og(8)l]  best.  f.  sok(ke)- 
len;  flt.  sokler,  {gennem  ty.  sockel,  fr.  socle 
fra  ital.  zoccolo,  lat.  socculus,  dim.  til  soccus, 
se  Sok;  især  fagl.)  fodstykke;  bærende 
underdel  ell.  underlag.  \)  særlig  formet  fod- 
stykke ell.  underdel,  hvis  (plane)  overflade  dan- 
ner grundflade  for  den  øvre  (og  egentlige)  del 
af  en  ting,  spec.  en  søjle,  statue  olgn.  (pjede- 
stal;  basis).  JBaden.FrO.II.112.  *(i  Rom) 
Hvor  Capitæl  og  Sokler  |  Af  Muld  sig  hæve  op. 
Winth.III.246.  en  Barnebuste  paa  en  høj  Sok- 
kel. KMads.Marstrand.160.  i  sammenligning: 
hans  Ben  er  Søjler  af  Marmor  paa  Sokler 


1317 


Sokkelade 


Sol 


1318 


(1871:  Fodstykker;  af  Guld.  Højs.5.15(1931). 
II  (bogtr.)  om  efterligning  heraf  i  en  typografisk 
rammeindfatning.  Selmar.^398.  \\  (kog.)  om 
særlig  formet  hund  ell.  underlag  (af  ris-  ell.  brød- 
dej, is  osv.)  for  en  (finere)  ret  ell.  anretning. 
ISuhr.Mad.'*(1923).136ff.  Lav  en  Sokkel  af 
ristet  Sandkage.  TidensKvinder.*/,1930.34.  \\ 
(jf.  bet.  2-3^  om  fodstykke  paa  møbel  olgn. 
Soklen  eller  Altertavlens  Fod.TopJ Norge. 
2H.38.  FagOSnedk.  jf.:  Komfursoklen  er  lo 
lukket  og  slutter  tæt  til  Gnlvet.  Gasfyr. 21. 
samt  Sokkel-ben  (Pol.'UWél.lT.sp.S), 
-bræt,  -ramme  (paa  møbler).  FagOSnedk. 
2)  (jf.  Fod  2.2,  Fodstykke  l.i;  bygn.)  om 
åen  nederste  del  af  en  mur,  naar  den  ved 
form  ell.  materiale  adskiller  sig  fra  den  øvrige 
del;  murfod.  Gnudt2m.Husb.74.  Nystrøm.S. 
79.  Husets  Sokkel  er  .  .  af  sammenslebne 
Kamj>esten.Buchh.SP.77.  jf.  Sokkelsten. 
NordConvLex.y.328.  HFB.1936.XLiii.  \\  (sj.)  20 
om  fodbræt  (1  slutn.),  fodpanel,  et  stort  Pille- 
spejl,  der  gik  fra  Gulvets  Sokkel  op  til 
Stukkaturkamissen.  Schand.  UM.  74.  3)  om 
underdel  ell.  underlag  af  anden  art.  Lyng- 
by røde  Kirke  paa  dens  Sokkel  af  Gra- 
ve. JPJac.II. 47.  Sokkel  ,  .  til  en  hurtigsky- 
dende Kanon.  S  cheller.M  ar  O.  jf.:  Steen- 
sokler (0:  sten,  hvor  paa  et  Jwes  hviler). 
Begtr.Sjæll.II.20.  \\  (jf.  Kontinentalsokkel; 
geogr.)  om  landmasse,  der  hæver  sig  op  over  30 
oceanernes  jævne  bundflade.  Steensby. Geogr. 
113.  II  (;/.  DavidsokkeU  fodstykke,  fast  del 
(indfatning),  hvori  noget  er  fastgjort,  enkelte 
Stivere  traadte  (ved  flyvemaskinens  landing) 
ud  af  deres  Sokler.  FlyvningHær.82.  Sokler 
til  Gledelamper.  Pol.*/itl939.17.sp.4. 

Rokkelade,  en.  se  Chokolade. 

lSokke-pe(te}r,  en.  sokkende  (sjok- 
kende), sjuskel  ( mands )per son.  VSO.  -slæ- 
ber, en.  (af  Sok  2.i,  men  muligvis  med  til-  40 
knytning  til  ell.  ved  omdannelse  af  -hoved 
olgn.;  jarg.,  vulg.)  langsom,  smølende  person; 
drivert.  Ekstrabl.**/iil932.8.sp.l.  HHLund. 
Lørdag.(1933).40. 

sokket,  adj.  [>s(Qga/]  (ænyd.  d.  s.,  no. 
d.  s.,  isl.  sokkéttr;  af  Sok)  forsynet  med, 
bærende  sok(ker).  I)  (jf.  hosesokket; 
1.  br.)  til  Sok  2.1.  Moth.S592.  VSO.  MO. 
2)  (jf.  sokbenet;  iscer  fagl.)  til  Sok  3.2.  »Rav- 
nen omvanked  |  Sort  og  rød-sokket. 
Grundtv.Bjow.XLTV.  En  rødsokket  Vadefugl. 
HelgeKaarsb.HM  91.  \\  om  fugle  (duer,  høns): 
som  har  fjerbeklædte  fødder.  Moth.S592.  VSO. 
De  glatbenede  Tumlinger  er  gennemgaaende 
bedre  Flyvere  end  de  s0kkede.CGram.flu5- 
duen.(1910).36.  de  rigt  sokkede  engelske 
Uavehøns.Sal.*XII.138.  ||  om  hest,  ko  olgn., 
især  d.  s.  s.  hvidsokket.  1  Brun,  Blissed  og 
Sokked  Hoppe.  CU.  1708.  (AarbPræstø.  1937. 
66).  NordsjællF.I.133.  Esp.  482.  UfF.  jf.:  m 
En  lille,  loddensokket  Fyr  (0:  en  kalv). 
Fleuron.KO.37. 

t  So-klokke,  en.  i  udtr.  for  at  bruge 
tuinstændig,  sjofel  tale  (efter  ty.  mit  der  sau- 


glocke  låuten,  die  sauglocke  schiitteln  ell. 
ruhren  ofl.}  *en  Tølper  roser  af  |  Sin  Drick 
og  mange  Ruse  .  .  |  Ja  sparer  ey  at  træcke 
paa  I  Soe-Klockens  skidne  Strenge.  Sort. 
Poet.40.  -kæp,  en.  t  legen  „so  (3.2)  i  hul": 
kæp,  hvormed  man  slaar  til  bolden.  Skovrøy. 
LM.16.  Sal.*XXI.393. 

1.  Sol,  en.  [soJI]  flt.  (iscer  i  bet.  b  og  1; 
se  ogs.  u.  bet.  I.3-4,  2)  -e  eU.  (nu  kun  dial.) 
-er  (Holb.DH.II.191.  LTid.1725.7 56.1736. 
259.  Suhm.(SkVid.X.43).  Esp.318).  (æda. 
sol,  oldn.  sol,  /.,  jf.  got.  sauil,  n.,  lat.  sol,  m., 
gr.  (h)élios;  sideform  til  oldn.  (poet.)  sunna, 
eng.  sun,  ty.  sonne,  got.  sunna,  sunno;  vist 
til  en  rod  m.  bet.  „lyse";  sml.  Søndag) 

I)  iscer  i  best.  anv.:  det  himmellegeme, 
hvorom  jorden  og  de  andre  planeter  be- 
væger sig  (men  som,  betragtet  fra  jorden, 
tilsyneladende  bevæger  sig  over  hinden  fra  øst 
til  vest),  og  som  ved  sin  udstradling  af  varme 
betinger  livet  paa  jorden  og  ved  sit  lys  frem- 
bringer dag  i  den  tid,  da  det  (paa  et  givet 
sted  paa  jorden)  er  over  horisonten.  I.l)  t  al 
alm.  Jeg  har  min  Troe  hørt  dem,  der  siger, 
at  Jorden  løber,  og  Solen  staar  stille,  floid. 
Er. I II. 2.  *Det  lakkede  mod  Aften  |  Og  So- 
len stod  i  Yest.Winth.HF.236.  *(Columbus 
vil)  lede  |  sig  frem  til  Landet,  som  Solen  ( 
beskinner,  naar  den  er  nede.  JV Jens. Di.21. 
Solens  .  .  Skive  (jf.  Solskive  l).Heegcuird. 
Astron.l2.  solens  bane,  gang,  løb,  jf. 
IL  Bane  I.3  osv.  solen  formørkes,  se  for- 
mørke 1.1.  pejle,  skyde  solen,  se  pejle  1, 
skyde  lO.i.  en  plet  i,  en  ring  om  solen, 
se  I.  Plet  1.3,  L  Ring  2.i.  m.  overgang  til 
bet.  3,  »  forb.  som  solen  drikker  (se  u.  IL 
drikke  3.2^  ell.  (alm.)  trækker  vand 
olgn.,  solen  suger  vand,  faar  det  til  at  for- 
dampe, ell.  (srnl.  u.  Loke^  solen  skinner  gen- 
nem skyer  og  danner  lyse  striber  ned  til  jorden 
ell.  vandet.  Amberg.II.575.  Herschel.Astrono- 
mie.(overs.l836).29.  Solen  .  .  trækker  Vand 
til  sig.VSO.(u.  Soldragj.  Når  solen  trækker 
vand,  hedder  det,  at  Loke  drikker  vand. 
NMPet.Myth.(1849).376.Skattegrav€ren.l887. 
1.142.  II  se  solen,  betragte  ell.  faa  øje  paa 
solen;  ogs.  (jf.  bet.  2):  se,  at  det  er  lyst;  se 
dagens  lys.  Mai  Maaneds  første  Uge  vedblev 
at  være  taaget  og  kold.  Solen  var  i  lang 
Tid  ikke  at  see.  LMWedel.Bonde-Practica. 
(1821).48.  »den  forunderligt  mægtige  Sol,  | 
som  Ingen  taaler  at  se.JVJens.Di.26.  i  udtr. 
for  at  komme  frem  af  et  skjul  og  ud  i  dagslyset 
ell.  i  udtr.  for  at  leve  ell.  fødes  („se  verdens 
lys"):  »det  er  vel  atten  Vintre  siden,  |  den 
Jomfru  Solen  saa.DFU.nr. 14.19.  bravere 
Karl  end  han  .  .  havde  ikke  i  Mands-Minde 
seet  Soel.Grundtv.Snorre.il  1.291.  »gjennem 
lis  og  Snee  |  Jeg  (0:  sneklokken)  maae  mig 
Vejen  brvde,  før  jeg  kan  Solen  see.Blich. 
(1920). VI  1. 196.  »Imor'n  faar  vi  sidste  Gang 
Solen  at  se  (o:  før  verdens  undergang). Berg- 
stedt.  D. 10.  (nu  næppe  br.)  i  forb.  som:  den 
ting  har  ei  séet  sol  (s:  har  været  skjult) 


83* 


1319 


S(ol 


Sol 


1320 


i  mangen  god  da,g.Moth.S593.  han  skal 
aldrig  se  sol(en)  mere  (o:  han  skal  dø). 
VSO.  II  den  svenske  sol,  se  svensk.  ||  i 
forb.  m.  Maane,  se  navnlig  Maane  2.i;  ;/. 
ogs.  u.  bet.  3.  ||  (sml.  bet.  Q)  i  sammenligning. 
*Som  dend  Gyldne  Sool  frembryder  |  Gien- 
nem  dend  kulsorte  Sky  .  .  |  Saa  min  Jesus  aff 
sin  Grav  .  .  |  Opstood  ærefuld  aff  Døde. 
Kingo.SS.IY513.  »Underlig  er  Lykken  .  .  | 
tit  en  Sol  blandt  Skyer,  |  ikke  til  at  finde,  |  ip 
sidder  dog  og  lyser  |  fjernt  bag  Bjærgetinde. 
Stuck.S.50.  i  sammenligningsled,  knyttet  til 
adj.  (m.  overgang  til  bet.  2):  hun  (er)  reen 
(1931:  skær^  som  Solen.  Højs.6.10.  Hun  er 
skjøn  som  Solen. PAHeib.Sk. 1. 319.  Prinses- 
sen ,  .  var  dejlig  som  Solen.  SvGrundtv.FÆ. 
1.13.  Hendes  Majestæt  holder  sin  Ære  saa 
blank  som  Solen.  NPWiwel.NS.48.  klar 
som  solen,  (nu  1.  br.)  om  forhold:  ind- 
lysende; klar  som  dagen;  ofte  i  forb.  det  er  20 
klart  som  solen,  (alm.:)  det  er  soleklart. 
Moth.K133.  Det  er  saa  klart  som  Solen,  at 
Kong  Petrus  af  Cypern  var  endnu  ikke  ude 
af  Italien,  førend  engang  i  Martio.  G'ram. 
(KSelskSkr.IY139).  *dens  (0:  den  polske  ørns) 
Ret  er  klar  som  Solen.  Hauch.SD.1. 307.  Yp- 
perstedt.  Den  foragtede  Kærlighed.  (1935).  405. 
1.2)  i  forb.,  der  angaar  solens  op-  ell.  ned- 
gang, den  luerøde  Soel  fremkommer  af 
Østen  i  al  sin  straalende  Herlighed.  Bagagres.  30 
L.I.35.  *Ene  vil  jeg,  fer  sig  Solen  |  I  Atlanter- 
havet skjuler,  |  Vandre  Yver.  Heib. Poet. IV.  97. 
(jeg  saa)  hvorledes  Solen  ved  sin  glimrende 
Bortgang  kastede  Forklarelsens  Skjær  over 
den  hele  Qmgi\eh,e.Kierk.VII.199.  solen 
gryr,  løber  op,  oprinder,  rinder  (op), 
stiger  (op),  se  lY  gry  I.2  osv.  solen 
gaar  i  (ell.  til^  bjærge,  bjærger  sig  (ell. 
bjærges),  daler,  gaar  til  hvile,  hælder, 
er  slukket,  stiger,  synker,  sættes,  se  40 
II.  Bjærg  osv.  ringe  solen  ned,  op,  se  III. 
ringe  l.i.  ||  især  i  forb.  som  solen  staar 
op  Cgaar  op,  se  gaa  31.2;  opstaar,  se  opstaa 
2),  solen  gaar  ned  (ell.  under;  se  gaa  28.2, 
38.1^,  solen  er  nede,  oppe  (se  nede  2.1, 
II.  oppe  3.1^.  Solen  gik  op  (1907:  staar  op^ 
med  Hede,  og  giorde  Græsset  vissent.  Jac.i. 
11.  (jeg)  er  vis  paa,  at  som  Solen  altid 
staaer  op  i  Østen,  saa  vil  jeg  altid  have 
Sværmeriet  paa  min  Side. Kierk.V 1. 328.  50 
Buchh.FD.190.  jf.  bet.  4.3:  *Hr.  Peder  stod 
før  Sol  (0:  før  daggry)  op  og  axled  sit  Skind. 
CKMolb.SD.172.  førend  (ell.  inden.  Holb. 
Mel.Y3.  sa.Pants.III.6)  sol(en)  gaar  ned 
olgn.,  inden  aften,  (især  i  trusler),  jeg  skal 
have  hevnet  mig  over  Hans  Frandsen,  før- 
end Soel  gaar  ned.  Holb.Jean.IY8.  *Ingen 
kjender  Dagen  før  Solen  gaaer  ned.  Ing. 
RSE.VII.249.  fra  sol  staar  op,  til  den 
gaar  ned  olgn.,  fra  morgen  til  aften;  hele  éo 
dagen.  *hun  kan  ei  leve  dig  foruden,  |  Fra 
Sol  gaaer  op,  til  Sol  gaaer  ned.  Heib. Poet. 
111.204.  saa  aad  og  drak  de,  fra  Sol  stod 
op,  til  den  gik  ned.  S chand.IF. 248.  ligge  og 


rode  i  en  roemark  fra  sol  stod  op  til  den  gik 
ned.  MKlitgaard.GM. 15.  i  vejrspaadomme, 
vejrregler  olgn.:  Naar  Solen  gaaer  klar  op 
Smukt  og  klart  Væjr  (osv.).Tonning.Yæjr- 
Calender.(1775).7.  slemme  Vartegn  lode  be- 
frygte det  Værste  (o:  orkan  paa  havet).  Solen 
var  gaaet  ned  i  en  tyk  jordfarvet  Sky. 
Oehl.XXVIII.91.  Staaer  Solen  op  stor,  ild- 
rød og  straalende  ,  .  da  snart  Regn.LM 
Wedel.Bonde-Practica.(1821).18.  jf.  Feilb. 
naar  solen  gaar  ned  i  en  sæk,  staar  den  op  i 
en  bæk,  se  Sæk.  talem.:  lad  ikke  solen 
gaa  ned  over  din  vrede,  opfordring 
(efter  Ephes.4.26)  til  at  glemme  (og  tilgive), 
hvad  der  har  opvakt  ens  vrede.  Heib.Poet.III. 
455.  Borchsen. HI. 8.  et  rige,  hvor  solen 
aldrig  gaar  ned  (efter  en  Filip  II  af  Spa- 
nien tillagt  ytring  (ofte  citeret  efter  Schiller. 
DonCarlos.(1787).I.6),  se  Arlaud.347)  et  rige, 
der  strækker  sig  over  baade  den  østlige  og  den 
vestlige  halvklode;  navnlig  om  det  spanske 
rige  i  storhedstiden,  undertiden  om  det  britiske 
imperium.  Philip  den  Anden,  i  hvis  Rige 
Solen  aldrig  gik  ned.  HCAnd.SS.^XXIY267. 
LudvSchmidt.  Lærebog  i Hist.for Mellemskolen.^ 
11.(1907). 9.  jf.:  Du  er  .  .  som  Christen 
Borger  i  det  Rige,  om  hvilket  vi  med  Stolt- 
hed sige,  at  Solen  aldrig  gaaer  ned  deri. 
Kierk.P.III.22.  her  er  liv  og  glade  dage, 
her  gaar  solen  aldrig  ned,  se  u.  Liv  6 
og  jf.  Yogel-Jørg.BO.234.  \\  solens  ned- 
gang, opgang,  den  nedgaaende,  op- 
gaaende  (opstaaende)  sol,  se  Nedgang  I.2 
osv.  1.3)  om  solen  som  det  himmellegeme,  der 
bestemmer  tiden.  Josva  (sagde):  Sol,  staa 
stille  i  Gibeon  .  .  Saa  stod  Solen  stille  .  . 
indtil  Folket  havde  hevnet  sig  paa  sine 
Fjender.  Jos.iO.22/.  Holb.Masc.I.l.  Man  kan 
baade  bruge  Solen  og  Fiksstjernerne  til 
Tidsm3ia,ling.  Heegaard.Astron.236.  naar  solen 
staar  højest  paa  himlen,  er  det  middag  j 
m.  h.  t.  solhverv:  solen  vender  olgn.,  se 
vende,  et  solens  aar,  (astr.,  foræld.)  solaar. 
Moth.S597.  de  12  Maaneder,  hvoraf  (jødernes) 
Aar  bestod,  haver  11  Dage  mindre  end  et 
Solens  AaT.Holb.Kh.l023.  ||  (højtid.)  i  udtr. 
for  solopgang  og  solnedgang  brugt  til  angivelse 
af  tidspunkter  (morgen(gry),  aften)  ell.  dage, 
døgn.  Winth.YI.134(se  u.  Maane  1.3/  *før- 
end  den  næste  Soel  var  nede  |  Stod  Folke- 
slaget paa  BTSia,yBll3bhede.Schaldem.CN.81. 
*med  Vold  og  Kvide  |  Hiint  Skovparti  de 
Andre  brat  fortrænger.  (  Men  førend  trende 
Sole  skal  det  lide  |  Den  samme  Lod.CK 
Molb.Dante.1.37.  det  kolde  Bad  slog  sig  paa 
Lungerne,  og  (han)  oplevede  ikke  flere  Sole. 
KnudRasm.D0.125.  jf.:  (jeg)  løber  om  i 
Huset  fra  Sol  til  Sol  (PMøll.(1855).II.177: 
fra  Morgensol  til  Aftensol).  PMølU.268.  || 
talem.:  den,  som  bortsover  det  røde  af  solen, 
bortsover  det  søde  af  davren,  se  IV  rød  1.3. 
1.4)  (jf.  bet.  5)  uegl.;  dels  om  lys  pi  etter 
paa  himlen,  der  skyldes  solstraalernes  bryd- 
ning (sml.  Bi-,  Modsol/  ell.  om  (indbildte) 


1321 


Sol 


Sol 


1322 


lysfcenomener,  der  ligner  solen;  ogs.  om  syns- 
billeder,  der  kan  opstaa  ved  slag  (paa  øjet) 
ell.  under  beruselse.  Cometer,  dobbelte  Sooler. 
Uolb.DH.lI.191.  Hun  saae  (ira  klinten)  Solen 
farve  Vandet  redt  to  gange  om  Dagen,  og  tu- 
sende  Soler  i  det  midt  paa  Dagen.  Suhm.fSk 
Vid.X.43).  drukne  Folk  kan  jo  see  saa  mange 
Sole  paa  Himlen,  det  skal  være.  Ing.EM.II. 
100.  (voldsmanden)  gav  mig . .  en  paa  Bolden, 
saa  Sol  og  Maane  og  alle  Stjerner  dan- 
sede for  Øjnene  af  XDxg.Duelund.N.52.  \\  dels 
(dial.;  spot.,  spøg.)  om  maanen.  Månen 
kaldes  Kulsvier-solen.  Krist.Ordspr.477.  På 
Bomholm  kaldes  månen:  Udbyggernes  sol, 
på  grund  af  sit  sparsomme  lys.  smst.483. 
se  ogs.  smst.481.517.  Feilb.Il.659. 

2)  om  solen  som  den  klode,  der  lyser, 
beskinner  jorden  om  dagen.  Solens  Lys. 
vAph.(  1772). II  1.665.  ♦!  al  sin  Glans  nu  straa- 
ler  Solen.  Grundtv.SS. 111.314.  Solens  Straaler. 
Kierk.1.26.  *Solens  Luer.  JVJens.Aa.l6.  so- 
len lyser,  se  lyse  l.i.  solen  skinner,  se 
II.  slanne  l.i  (og  bet.  6.2).  ||  m.  prægnant 
bet.,  om  sollyset,  solskinnet;  især  om 
sollyset  som  livgivende,  opmuntrende,  var- 
mende; undertiden  om  for  stærk  solvarme. 
der  siges,  at  her  skal  være  meget  kiøligt  om 
Sommeren,  efterdi  Solen  staaer  paa  ingen 
Wærehei.  Holb.Abrac.II.5.  »Sol  klækker  Sko- 
ven ud.  Oehl.XXX.87.  »Som  Ejer  Pjetro  sad 
i  Figentræets  Ly,  |  Og  Solen  modnede  hans 
egen  DT\ie.Bødt.l26.  *Se,  det  summer  af 
Sol  over  Engen.  Draehm.BK. 57.  de  dovne 
Studenter  fra  Jylland,  struttende  af  Sol  og 
sød  'S\.æ\}i.Pont.M.92.  Hvor  Solen  gaar  ind, 
gaar  Lægen  ud,  siger  et  gammelt  Ord.  Forf 
Hj.lV ,2.155.  de  store  Vinduer  maatte  give 
megen  Sol.  LeckFischer.HM. 56.  (jf.  solaaben 
samt  bet.  4.5;  sj.:)  Heden  under  den  aabne 
Sol  var  knap  saa  byrdefuld  som  inde  i  den 
dampmætte  Skov.  JVJens.Sk. 100.  sml.  Feilb. 
111.454.  solen  bager,  se  I.  bage  2.3.  solens 
brand,  jf.  I.  Brand  2.i.  solen  brænder, 
brændende  sol,  se  II.  brænde  lO.i,  10.4. 
solen  falder  i  (ell.  paa^,  se  II.  falde  4.6,  9.«. 
solen  stikker,  se  stikke,  slikke  sol,  se 
II.  slikke  2.  ||  (jf.  lat.  flt.  soles,  solskinsdage; 
sj.)  i  flt.,  om  dage  ell.  perioder  med  solskin: 
♦Somrens  hede  Sole  kom.  Friis- Møll.(J tibel- 
bryg.(1923).2).  \\  i  udtr.  for  en  persons  stil- 
ling i  forhold  til  solen.  *med  Solen  paa 
Nakken  han  finder  sin  Dør  |  i  den  larmende 
FyTaStensstund.Bergstedi.1.14.  have  solen 
paa  ryggen,  se  Ryg  3.i.  især  i  udtr.,  der 
angiver,  at  man  rammes  af  solskinnet  i  ansig- 
tet, blændes  af  det:  At  man  kan  stride  . .  blen- 
det af  Solen,  og  dog  see  at  stride,  det  viste 
Romerne  ved  Z&m&.Kierk.VII.189.  (hun 
sidder)  Med  Solen  lige  i  Øinene.V Kor fitsen. 
TO.11.8.  *„Gudrun,  se  dog  på  mig!"  |  „Jeg 
har  Solen  ind  i  0\eV'Rørd.GD.91.  \\  i  forb. 
m.  andre  st^st.;  i  forb.  m.  Regn:  i  dette 
Tælt  førde  jeg  enhver  Ting,  som  kunde 
faae  Skade  af  Regn  eller  Soel.Robinson.1.87. 


*Hun  sidder  der  paa  Klippens  |  granit- 
haarde  Stol  |  ved  Sommer  og  ved  Vinter,  |  i 
Blæst  og  Regn  og  Sol.  Røse.Bygevejr.(  1892). 
56.  »Sol  og  Regn  i  hastig  Skitt.ORode.KT:63. 
*Sol  og  Sommer  |  kommer. JFJetw.^a.75, 
Sol,  Sommer  og  Studiner.  filmstitel.(Pol."/i 
1922.12.sp.3).  jf.:  *Med  vor  Frelser,  Ver- 
dens Dommer,  |  Følger  evig  Sol  og  Sommer. 
Grundtv.SS. 11 1.26.  sol  og  vind,  solskin  og 

10  blæst;  ofte  som  udtr.  for  skiftende  vejrlig. 
Dorotea,  med  hvem  han  paa  Reisen  havde 
deelt  Sol  og  Vind,  Godt  og  Ondt.  PaZlf. 
VIII. 223.  (hun  havde)  Maske  . .  for  sit  Ansigt 
for  at  beskytte  det  mod  Sol  og  Vind.  Pol.^*/t 
1941.Sønd.l2.sp.4.  i  vejrregler:  Feilb. 1 11. 454. 
1058.  talem.:  skifte  (nu  1.  br.  dele.  BieM. 
DQ.1Y213.  Hauch.DY  11.195.  jf.  VSO.VllI. 
320.  sj.  skille.  SBorberg.Forspillet.(1937).15) 
sologvindlige  (ell.  ligeligt,  jf.  VSO.VllI. 

20  320)  mellem  to  parter  olgn.,  egl.  om  kamp- 
leder: sørge  for,  at  de  stridende  faar  lige  gode 
pladser;  sørge  for,  at  begge  parter  faar  deres 
ret,  at  en  sag  afgøres  med  ligeligt  hensyn  til 
begge  parter.  Biehl.DQ.llI.46.  Vi  har  deelt 
Sol  og  Vind  med  Fjenden;  vor  Styrke  er 
næsten  lige.  Ing.PO. 1 1.307.  Overenskomsten 
i  Worms  .  .  var  et  Forlig,  der  skiftede  Sol 
og  Vind  nogenlunde  ]ige.GBang.EK.I.181. 
(forf.)  vil  skifte  poetisk  Sol  og  Vind  lige 

30  mellem  Danske  og  Tyske  Ka.nce\li.  VilhAnd. 
Litt.l  1.860.  jf.:  vi  Danske  havde  afgjort 
Sol  og  Vind  imod  os,  da  hverken  vore  Lun- 
ger eller  Tunger  kunde  hamle  op  med  ¥\en- 
dens.  Bille. Italien.l. 244.  ♦De  andre  er  de 
stærke,  dog  skifter  Sol  og  Vind  (o:  vejret 
skifter,  tiderne  ændrer  sig),  |  og  genfødt 
spirer  Fremtid  af  det  frelste  frie  Sind. 
Rørd.GK.220. 

3)  m.   h.   t.   særlige  forestillinger,  som  (i 

40  folketro)  knyttes  til  solen;  spec.  m.  henblik 
paa  forestillinger  om  solen  som  et  ovematur- 
ligt  væsen,  en  guddom  (sml.  Solgud  osv.)  af 
mandligt  ell.  kvindeligt  køn  (om  solen  —  hun 
se  VilhAnd.DS.83f.).  Eolb.NF. 11.137.  »So- 
len  har  iført  sin  blankeste  Kappe,  |  Og  har 
bestiget  sin  prægtigste  Wogji.Wadsk.FrV.4. 
man  (kan)  ikke  meer  .  .  tage  Soelen  i  Skjeg- 
get  øverst  paa  runde  Taam,  end  neden  for 
det  paa    K\fihma^er-G&de.Ew.(1914).lV.77. 

50  *Du  Dagens  Hersker,  som  fra  Pol  tU  Pol  | 
Hver  Egn  bestraaler;  tael  o  gyldne  Soell 
Pram.EK.15.  ♦nu  skal  Solens  Bryllup  staae, 
I  Og  Bruden  har  alt  Krandsen  paa:  |  Kom 
ud,  kom  ud,  |  Thi  Bøgen  er  saa  kjøn  en  Brud! 
Rich.SD.lll.  Solen  skjulte  sit  Ansigt  bag 
tunge  'Regnskyer.  Skovrøy.LM.7.  (med)  An- 
sigtet mod  Øst  tilbad  de  Solen  (1871:  bei- 
ede  sig  .  .  for  Solen).  Ez.8.16(  1931).  (jf. 
Soløje  2)  i  udtr.  for,  at  solen  menes  at  se 

60  alt,  at  intet  er  skjult  for  den:  Solen  lukker 
sit  speidende  Øie.Kierk. 1.408.  Aldrig  saa 
Solen  større  Mester  i  Løgn  og  List  end  dig. 
KMunk.EI.ll.  solens  søn,  dels  if.  gr. 
mytologi    om    Helios' s   søn,    Faeton:    vAph. 


1323 


Sol 


8ol 


1324 


(1759).  dels  som  betegnelse  for  kejseren  af 
Kina  (D&H.)  ell.  for  en  kineser  (jf.  himme- 
lens søn(ner)  u.  Himmel  2.\):  Ploug. 11.50. 
solens  vogn,  (sml.  SolvognJ  dels  om  den 
vogn,  hvorpaa  solguden  if.  gr.  (og  nord.) 
mytologi  kører  over  himmelen:  vAph.(1772). 
111.665.  (Faeton  bad)  om  blot  een  Dag  at 
maatte  kjøre  Solens  Yogn.VABloch&JM 
Secher. Gr.-rom.Mythologi.(  1882). 157.  jf.  NM 
Pet.Myth.72.  dels  om  vogn,  hvorpaa  solgudens 
billede  føres,  ell.  vogn,  der  bruges  ved  sol- 
dyrkelse: 2Kg.23.11.  II  solen  danser  ell. 
leger  (se  III.  lege  4.3 j,  spec.  om  sollysets 
flimr  en  ell.  spillen  ved  solopgang  om  foraaret, 
if.  folketroen  navnlig  pinsemorgen  (jf.  u.  Pinse- 
dag (1),  -morgen,  -sol^  ell.  (især  jy.)  paaske- 
morgen. Pindsemorgen  staaer  Solen  ikke  op 
som  sædvanlig  med  skridende  Stigen:  den 
Dag  er  dens  Opgang  næsten  dandsende. 
Foersom.L.35.  Solen  danser  paa  Paaske- 
morgen.  MaM.9272.  Om  det  (o:  at  vi  fandt 
hinanden)  skete  ved  Vinterens  Tid,  mig 
tykkes,  at  Blomsterne  maatte  springe  ud  af 
Glæde,  om  det  var  i  Sommeren,  mig  tykkes, 
at  Solen  maatte  danse  af  Glæde. Kierk.V I. 
214.  ♦Til  Majdag  fører  jeg  hjem  min  Brud  . ,  | 
Og  fuld  saa  Maanen  skal  være  den  Nat,  | 
Men  Solen  skal  danse  sig  varm.  JPJac. 
(1924). III. 193.  jf.:  Efter  den  almindelige 
Kommando  ved  Udpurringen  .  .  tilføjes 
gerne  det  opmuntrende  Op  at  se!  (med) 
Tilsætninger  .  .  som:  Op  at  se  Solen  danse 
og  høre  Englene  nyse.  KLars.Soldatspr.34. 
II  i  forb.  m.  Maane;  dels  i  udtr.  som  østen 
for  sol  og  vesten  for  maane,  især  i  even- 
tyrsprog: et  sted  langt  borte  (i  fantasiens  ver- 
den). Slottet  sønden  Solen,  vesten  Maanen  og 
midt  i  YeTden.SvGrundtv.FÆ.II.28.  Østen 
for  Sol  og  Vesten  for  Maane.  Et  Æventyr- 
digt.  Drachm.(bogtitel.l880)  (jf.  Asbjørnsen 
& Moe.NorskeFolkeeventyr. ^(1852). 249) .  taa- 
gede  Fantasiskabninger,  der  har  hjemme 
Østen  for  Sol  og  Vesten  for  Maane,  allesteder 
og  ingensteds.  CSPet.Litt.31.  Paa  intet  andet 
Sted  i  Danmark  .  .  gaar  man  som  her  med 
en  Følelse  af,  skønt  nær  ,  .  ved  alt  og  alle, 
dog  at  være  usigelig  langt  af  Led,  Østen  for 
Sol  og  Vesten  for  M.s,ane.KnudPouls.(SWer- 
ner.Midtjylland.(1937).Indl.5).  dels  (jf.  Maa- 
ne 2.3^  i  forb.  love  en  solen  til  (o:  til- 
lige med)  maanen  {vist  egl.  fra  sagnet  om 
trolden  Find  (se  Feilb.1.288.  jf.  PMøll.1.18); 
1.  br.)  love  en  overordentlig  meget;  give  løf- 
ter, der  ikke  kan  opfyldes.  Moth.M59.  Det 
giør  jeg  ikke,  om  du  end  vilde  love  mig 
Solen  til  M&dinen.  Ny  sted.Rhetor. 26.  Leth. 
(1800). 52.  Feilb.  sml.:  han  føjede  hende. 
Sol  og  Maane  maatte  hun  faa,  bare  hun 
vilde  være  elsk\æTdig.Buchh.Su.II.153.  dels 
i  lege:  se  Maane  sp.  696**ffiog**£ 

4)  bet.  1-2  i  særlige  anv.  efter  præp.  4.1) 
efter  for;  i  udtr.,  der  angiver,  at  man  er  udsat 
for  solstraalerne,  at  noget  oplyses  af  solskin: 
han  skal  ligge  hos  dine  Hustruer  for  den 


klare  Sol  (1931:  ved  højlys  'Dåg).2Sam.l2.11. 
*Jeg  vil  .  .  gaae  nøgen  for  Otaheitis  Sol. 
PMøll.(1855).I.60.  udsat  for  Solen. Lorsen. 
jf.:  *Han  skyder  den  (o:  en  funden  ring)  over 
sin  brede  Kno  |  og  holder  den  op  for  (alm.: 
modj  Solen. Aakj.UA.64.  (for)svinde  som 
damp,  dug,  sne  for  solen,  se  II.  Damp 
1.1,  I.  Dug  1,  I.  Sne  1.3.  ||  i  udtr.  for,  at  man 
blændes.    *Med    Øjet   han   blinker   for   Sol. 

10  PMøll.1.43.  Grete  plirede  mod  Gadens  blege 
Martssolskin.  —  Jeg  kan  ikke  se  for  Solen. 
ErlKrist.DH:50.  \\  der  gaar  en  sky  for 
solen,  se  I.  Sky  1.4.  skygge  for  solen, 
se  II.  skygge  1.2.  4.2)  efter  i;  til  bet.  2,  i  udtr., 
der  angiver,  at  noget  rammes  af,  er  udsat  for 
sollyset,  solstraalerne,  befinder  sig  et  sol- 
belyst  sted.  gåe  i  solen  og  blive  solebrendt. 
Moth.S592.  Af  Mangel  paa  Ild,  tørrede  jeg 
Kiødet    i    Solen. LSmith.DN.457.     *Rugens 

20  krøllede  Blade  |  sig  ranke  i  Solen,  som  spejles 
i  Rav. Skjoldb.(IllTid.l897f98.540).  *  Blinket 
af  Bajonetterne  og  Geværløbene  i  Solen! 
JVJens.H.47.  han  skal  holde  mig  en  kat 
i  solen  derfor,  se  Kat  2.2.  smelte  hen  som 
smør  i  solen  olgn.,  se  III.  smelte  8.  ||  i 
billedl.  udtr.  *I  Modgangs  Skye,  i  Medgangs 
Sol  I  Ej  paa  Dig  selv,  men  Himlen  stol! 
Blich.(1920).XIY.201.  AndNx.MJ.II.104(se 
u.  Regn  2.3^.  en  plads  i  solen  (lign.  udtr. 

30  paa  ty.,  eng.,  fr.;  egl.  efter  en  ytring  af  Pascal 
(1623-62),  alm.  citeret  efter  ty.  platz  an  der 
sonne,  i  en  tale  */i2  1897  af  den  tyske  rigs- 
kansler V.  Biilow  med  henblik  paa  kolonier  i 
østen;  jf.  u.  Solskin)  mulighed  for  at  eksistere 
frit,  blomstre,  udfolde  sig;  spec.  om  Tysk- 
lands koloniale  ekspansionstrang.  Østerrig- 
Ungarn  .  .  ønskede  „en  god  Plads  i  Solen". 
UgensTilsk.II.(1911/12).105.sp.3.  en  Plads  i 
Solen  for  det  danske  Sprog !  SophClauss.L.120. 

40  denne  Institution  (o:  folkeforbundet)  til  at 
standse  Jorden,  saa  de,  der  nu  er  i  Solen, 
kan  beholde  deres  Plads,  og  de  andre  for- 
blive i  Natten. KMunk.S .52.  4.3)  efter  med; 
dels  (jf.  med-,  retsols,  solret  1  samt  bet.  4.4 
beg.;  i  rigsspr.  især  ^)  til  bet.  l.i,  om  bevæ- 
gelse i  den  retning,  som  solen  løber  paa  himlen: 
fra  øst  til  vest;  især:  fra  venstre  til  højre. 
skyde  (o:  tov)  op  med  Solen. SøLex.(  1808). 
Bet  falder  Ingen  ind  at  .  .  „klare  op"  mod 

50  Solen  —  Løberen  skal  begribeligvis  klares 
op  med  Solen.FrOpffer.BV.27.  Viseren  drejes 
„med  Solen''.  SkibsMask.26.  Esp.318.  Feilb. 
JSMøll.MB.388.392.395.  \\  dels  til  bet.  1.2, 
i  forb.  som  staa  op,  være  oppe  med 
solen,  staa  tidligt  op,  være  tidligt  oppe. 
det  er  kun  gemeene  Folk,  som  staar  op  om 
Sommeren  med  Soelen.Holb.Kandst.il  1. 4. 
*Nei,  han  staaer  op  med  Solen;  |  Naar  andre 
sove  sødt,  er  han  i  K]olen.  Hrz.IV4.  Efter 

60  en  Nat  fuld  af  Drømme  .  .  var  han  oppe  med 
Solen  for  at  berede  sig  til  Afreisen.  Goldschm. 
Hjl.1.95.  *Med  Solen  stod  han  op,  |  naar 
Mørket  faldt,  gik  han  i  Seng.  LCNiels.ML.24. 
Pelle    vaagnede    med    Solen.AndNx.PE.il. 


1325 


Sol 


Sol 


1326 


273.  jf.:  Kl.  er  10»/4,  hvilket  er  dyb  Nat  her 
paa  Landet,  hvor  Folk  er  nær  ved  at  lægge 
dem  med  Solen.Cit.l866.(Brandes.Br.III. 
430).  AA)  efter  (i)mod;  dels  (jf.  modsols 
samt  bet.  4.3  beg.;  i  rigsspr.  især  ^)  til  bet. 
1.1,  om  bevægelse  modsat  solens:  fra  vest  til 
est  eU.  (navnlig)  fra  højre  til  venstre;  avet  om. 
Daglig- Touget  er  skudt  imod  Solen.  5øZ/€x. 
(1808).139.  3  eller  4  mod  Solen  .  .  sammen- 


det  StøTste.Oehl.Digte.(1803).80.  Mynst.Betr. 
1. 268 (se  u.  lyse  l.i^.  Heegaard.Astron.41. 
Il  i  sammenligninger.  ♦Hvad  Lampernes 
Skin  er  mod  Solenes  Ild,  |  Er  Perler  i  Glasset 
mod  Pigernes  ^mulL.  Bagges. IV. 58.  Ligesom  i 
et  Solsystem  de  mørke  Legemer,  der  modtage 
deres  Lys  fra  den  centrale  Sol,  bestandig 
kun  ere  halv  lyse,  lyse  nemlig  paa  den  Side, 
der  vender  mod  Solen.  Kierk.1. 103. 


sl&gne  Dngter.  MilTeknO. 297.  S  cheller.M  ar  O.  10      6)    billedl.    (eU.   i   sammenligninger),   om 


(u.  slaa;.  Esv.318.  Feilb.  UfF.  ||  dels  til  bet. 
2,  i  tidir.,  som  angiver,  at  noget  er  udsat  for, 
kan  rammes  af  solens  straaler.  Det  nøgne 
barn  skal  holdes  imod  solen,  førend  det  faaer 
noget  paa,  saa  bliver  det  ikke  hudeløsz. 
JacBircherod.FF.59.  Er  det  saa,  at  Glød- 
ningen ligger  imod  Solen,  bør  den  over- 
hylles med  Halm-Stubbe,  Rødder,  eller  Tang. 
JPPrahl.AC.89.   »En   Hat,  som  bred  mod 


hvad  der  (ligesom)  lyser,  straaler  af 
glæde,  lykke,  liv,  skønhed,  sundhed  ell. 
andre  ypperlige  egenskaber,  ell.  hvad 
der  bringer,  udstraaler  saadanne  vær- 
dier, egenskaber,  ell.  om  noget  herligt, 
prægtigt  (der  overgaar,  over  straaler  alt  an- 
det); ogs.  undertiden  om  hvad  der  udgør  det 
centrale,  vigtigste  af  noget.  6.1)  om  ting 
ell.  forhold.  *Da  Lykken  |   omsider  kasted 


Solen  \iBTneT.Bødt.l34.  de  kan  taale  at  se  20  Sol  ind  i  hans  Bo.  Ploug. 1 1. 263.  Latin  var 


imod  Solen  uden  at  \)]mke.Drachm.UB.39. 
skygge  med  haanden  mod  solen,  se  IL 
skygge  2.1.  4.5)  under  solen,  (her)  paa  jor- 
den; (her)  i  verden.  Jeg  saae  alle  de  Gjemin- 
ger,  som  ere  gjorte  (1931:  alt,  hvad  der  skerj 
under  Solen. Præd.i.i4.  ♦Hvad  Hjertet  at- 
traaer,  |  Maaske  dog  engang  under  Solen  du 
n&&eT.  Ing.RSE.VI .268.  især  anv.  forstærkende 
i  nægtende  ell.  superlativiske  udtr.  for  at  betegne 


den  Sol,  hvorom  alt  drejede  sig  (o:  i  den 
gamle,  lærde  skole).  GBang.EK.II.399.  ||  især 
i  forb.  m.  gen.  (eU.  sjældnere  &!).  Job  .  . 
havde  Lykkens  Soel  over  sit  Hovet.  i7w^. 
Moral.1.48.  ♦Den  sidste  Sky,  som  sløre  vil 
vor  Glædes  Sol.Oehl.ND.182(sml.  Glædes- 
sol^.  ♦Sandheds  Sol  er  for  stærk  for  den 
Sy2^ge.Hauch.SD.I.95.  Haabets  Sol.  VSO. 
Den  kongelige  Naades  Sol  nærmede  sig  ham 


noget  som  enestaaende:  ingen  Nation  under  So-  30  mere   og  mere.    Han  blev  Hertug   og  Pair 


len  har  været  meer  stridbar  og  seyerrig,  end 
de  gamle  D&iiske.Holb.DH.I.36.  Mennisket  er 
.  .  det  giftigste  Dyr  under  Soeleii.Ew.(1914). 
IV.  50.  Mage  tU  Nordens  seilivede  Myther 
søger  man  forgiæves  under  Solen.  Grundtv. 
BrS.15.  ♦Hun  satte  sig  med  Ærbarhed  paa 
Stolen,  I  Men  under  den  forraadte  Silke- 
kjolen I  De  nydeligste  Lægge  under  Solen. 
Aarestr.SS.il. 192.  at  saå  alle  disse  Frø  .  . 


af  ¥T9,nkng.Schand.IF.254(sml.  Naadesol^. 
♦Gjennem  Krudtdampens  Sky  saa  vi  Fri- 
hedens Sol  I  Sprede  Lys  over  Jorden  fra  Pol 
og  til  Pol.  MHans.S.20.  Hvor  havde  de  ikke 
været  fulde  af  Tro  paa  en  gloriøs  Fremtid  i 
Solen  af  Dronningens  Naade.  Gi/rZ/emc^.5. 
III.163.  oplysningens  sol,  se  Oplysning  3. 
(jf.  bet.  6.2;  sj.:)  Skionhedens  Sol  a:  den 
meest  fuldendte  Skiønhed.  FiSO.  t  udtr.  sva- 


og  skabe  Mad  af  dem  og  af  den  taalmodige,  40  rende  til  bet.  I.2,  der  angiver,  at  noget  bliver 


trofaste  Jord.  Den  adeligste  Beskæftigelse 
under  Solen.  KnudPouls.BD.23.  talem.  (efter 
Præd.1.9):  der  er  intet  nyt  under  solen, 
de  fleste  forhold  er  gammelkendte;  ogs.  som 
udtr.  for,  at  man  ikke  bliver  overrasket. 
VSO.IVN132.  Kierk.VI.324.  SiScB.11.84.  \\ 
til  bet.  2,  som  udtr.  for  at  opholde  sig,  leve  i 
(egne  med)  stærkt  solskin,  under  Sydens  Sol. 
Ottosen.VU.II.280.   Under  Afrikas  Sol. (titel 


en  til  del,  at  man  stiger  i  berømmelse,  ære  olgn., 
ell.  at  man  mister  noget,  at  ens  magt,  ære,  liv 
er  til  ende.  for  Eder,  som  frygte  mit  Navn, 
skal  Retfærdigheds  (1931:  Retfærds;  Sol 
opga&e.  Mal. 4. 2.  ♦jeg  ældes,  jeg  blier  gam- 
mel, i  .  .  og  derfor  vil  jeg  nyde  |  Min  Alten- 
stund; min  Sol  skal  synke  ned  |  I  rolig  og  i 
herlig  Fxwpurrødme. Oehl.ND.250.  Et  gam- 
melt Ord  siger,  at  Alle  see  hellere  paa  den 


paamissions-julehæfte.l918ff.).  4.6)  (nu  sj.)  50  opgaaende   end   paa   den   nedgaaende    Sol 


efter  ved;  i  udtr.  som  se  noget  ved  solen, 
undersøge  nøjere,  i  dagslyset;  tage  frem  for 
lyset.  ♦Ak!  Yndest  og  Gunst . .  Hvad  est  Du, 
naar  man  Dig  ved  Solen  har  seet?  |  Forfæn- 
gelighed. Kingo.254.  Mau.9455. 

5)  (astr.)  himmellegeme,  der  ligesom 
solen  (1)  er  midtpunkt  i  et  solsystem 
(snd.  Centralsol  og  Solstjeme  1);  himmel- 
legeme, der  lyser  som  solen;  ofte  om  stærkt 


Hvorledes  Alle?  Mon  ogsaa  Den,  hvis  Sol 
det  er  som  gaaer  ned?  Kier k.I VI 57.  Ene- 
vældens Sol  oprandt  over  Danmark.  C5Pe/. 
Litt.511.  ens  sol  daler,  hælder,  stiger 
olgn.,  se  dale  I.2,  II.  hælde  8.8,  stige.  ||  om 
straalende  øjne,  ansigt.  Tilsted  (mig)  at  nyde 
en  liden  GUmt  af  hendes  Ansigts  Sol.  Holb. 
UsynUI.l.  ♦Hendes  Øyes  Soel.Wadsk.5. 
Da  han  saa  Fru  T.s  Glæde,  blev  hans  Ansigt 


lysende  stjerne  (sml.  Miån&ts-  {l),'ii&ttesol).  60  en  straalende  Sol. Søiberg.KK.1. 134.  \\  (for- 


Fix-Stiemene  .  .  haver  deres  eget  Lys  og 
ere  selv  Sooler.Lrtd.i736.259.  ♦Alle  Solenes 
utalte  Hære.  Badges./ ¥155.  ♦Guddommens 
Straaler,  |  I  Sole,  i  Violer,  |  i  det  Mindste,  i 


æld.)  i  alkemistisk  sprogbrug,  om  guldet. 
vAph.Chym.I.591.IlI.348.  Meyer.*  6.2)  (jf. 
Maane  2.i,  Planet  1  slutn.)  om  person,  som  i 
betydning,  rang,  skønhed  overgaar  andre,  ell. 


1327 


Sol 


Solaar 


1328 


om  person,  der  bringer  lykke,  glæde  ind  i  ens 
tilværelse;  ofte  om  (skøn,  elsket)  kvinde. 
♦Saa  snart  om  Morgenen  I  jer  af  Sengen 
reyser,  |  Jer  Kone  spørger  jer,  hvor  lever  du 
min  Soel?  nolb.Paars.87.  Ach  min  aller- 
kiereste  Søster  1  Ithaciens  Soel  og  Glæde, 
Familiens  Zirat  og  Ædélsteen\sa.Ul.I.8. 
♦Nedgangen  var  den  franske  Sol  (o:  Napo- 
leon). Bagger. 1 1. 438.  Man  var  (ved  hoffesten) 
bestandig  i  Gang  hen  mod  Solene  (o:  de 
kongelige).  S  chand.W.  8.  *  Irmelin  Rose,  | 
Irmelin  Sol,  |  Irmelin  Alt,  hvad  der  var 
dejligt.  JPJac/i924;./¥i25,  I  ti  Aar  havde 
hans  Hjærte  hængt  ved  denne  Pige  som  ved 
en  Helligdom.  Hun  havde  været  Solen  i  hans 
graa  glædesløse  Tjenesteliv.  ^aA;/.  Ffi.  243. 
svarende  til  bet.  1.2,  i  forb.  som  en  dalen- 
de, opgaaende  sol,  se  dale  1.2,  opgaa  2.2. 
t  sammenligninger:  *Hun  mellem  Prindsesser 
en  lysende  Soel,  |  Han  Ynglingers  Ziir. 
Bagges.Ungd.il. 84.  *hin  Sol  blandt  Fruer 
(o:  dronning  Margrete). Ing. DM. 171.  *Skjøn- 
ne  Sol  for  alle  Sole !  |  Lille  Trine !  søde  Glut ! 
PMøll.(1855).I.52.  skinne,  straale  som 
solen,  se  II.  skinne  1.2,  straale.  ||  talem. 
(se  ogs.  Mau.n.320).  der  kand  ei  være  to 
sole  på  himmelen  (o:  to  kan  ikke  enes  om 
overherredømmet).  Moth.S 59 3.  stige  op  som 
en  sol  og  falde  ned  som  en  skindpels,  se 
Skindpels,  især:  naar  man  taler  om 
solen,  saa  skinner  den,  navnlig  brugt, 
naar  en  omtalt  person  pludselig  viser  sig. 
Wengel.Plader.(1858).61.  EBrand.GG.53.  hvor 
bliver  Smedegaard  af?  .  .  naa,  der  er  han  — 
—  naar  man  taler  om  Solen,  saa  skinner  den. 
Egeberg.  M. 102.  jf.  Vogel-Jørg.BO.409.  gaa 
væk,  skygge,  og  lad  solen  skinne,  se  I. 
Skygge  8.  6.3)  (relig.)  om  gud  (Kristus). 
♦Jesus  var  min  Soel  inaitl Kingo.413.  Brors. 
234.  *Du  Soles  Sol  fra  Bethlehem!  |  Hav 
Tak  og  Lov  og  ?hs.Ing.RSE.VII.238.  her- 
ren er  sol  og  skjold,  se  Skjold  1.2. 

7)  om  hvad  der  paa  en  ell.  anden  maade 
(ved  sit  lys,  sin  skiveform)  opvækker  fore- 
stillinger om  solen  (1).  7.1)  om  lysende 
legeme,  lysgiver  \\  (jf.  Ild-,  Natsol;  fagl.) 
fyrværkerisag,  der  drejer  sig  (omkr.  et  søm 
olgn.)  under  udsendelse  af  ildgnister.  Aldrig 
havde  hun  seet  saadanne  Ildkunster.  Store 
Sole  snurrede  rundt,  prægtige  Ildfisk  svingede 
sig  i  den  blaae  Lntt.HCAnd.(1919).I.117. 
Raketterne  havde  knaldet  og  Solene  danset 
deres  Ilddiim.Bergs.PS.VI.139.  Jørg.BR.34. 
II  om  apparat  til  frembringelse  af  stærkt  lys  ell. 
varme.  Lysbuen  (spredes)  ved  Hjælp  af  en 
Elektromagnet  ud  til  en  stor  flad  Skive  (elek- 
trisk Sol),  der  fylder  omtrent  hele  Ovnrum- 
met. NaturensY  1919.490.  Almenbelysningen 
tilvejebringes  ved  Hjælp  af  kraftige  Projek- 
tører (Sole),  som  er  ophængt  paa  Taarne,  der 
er  anbragt  paa  Terrsdnet.JuristensDomssam- 
ling.1940.35.  jf.  Gassol  samt  Højfjældssol 
(om  (apparat  brugt  ved)  lysbehandling.  Sal* 
XVI. 179.  han  holdt  denne  Solbrændthed  ved- 


lige med  Højfjældssol. J.aDons.<S'.i29^.  ||  om 
andre,  stærkt  skinnende  ting;  om  farvet  glasski- 
ve: Glarmestrenes  pragtfulde  Glas  s  o  le  svin- 
ged og  blinked.JP Jac./.56.  om  stærkt  skinnen- 
de, gule  blomster:  ♦inde  omkring  Birkens  Jom- 
frufod I  Smørblomstens  lille  Sol  i  Skyggen 
gTyeT.8tuck.S.68.  ♦Mælkebøtternes  Sole  bræn- 
der. JFi&e.i2/S'.i5.  7.2)  om  rund  genstand,  af- 
bildning, figur,  (negerbruden)  blev  pyntet .  . 

10  Pande,  Kinder,  Bryst  og  Arme  beklæbet 
med  Sole,  Halvmaaner,  Stjerner  af  Guld- 
papiir;  hvilke  Skjønpletter  tog  sig  glimrende 
ud  paa  den  sorte  Ginnd.Blich.(  1920). XXX. 
168.  han  selv  saae  ud  som  en  malet  Sol  over 
en  llsingepoTt.Etlar.F.135.  en  hjulet  Sol  af 
en  Vindmotor. i^ieMron.ZO.^^.  jf.:  fra  deres 
Hænder  fløi  der  Tulipaner,  Papirssole  og 
smaa  Guldheste,  med  Piber  i  Halen.  Ing. 
LB.I.73.   II  (sml.   I.   Rose  2.i;  nu  sj.)  om 

20  ordenstegn,  roset  olgn.  ♦Paa  Hofmands  .  . 
Bryst  I  Mon  en  broderet  Soel  kan  Glædens 
Blomster  drive?  Storm.SD.103.  foran  paa  (hu- 
sar-J  Huen  maa  anbringes  en  Rose,  eller  saa- 
kaldet  Soel. MR.1802. 126.  \\  (sj.:)  (hun) 
havde  trukket  en  Huggert  halvt  ud  af  den 
Sol  eller  Straalekrands  af  Huggerter,  som 
var  anbragt  dernede  (i  en  forstue  til  en  kahyt). 
Goldschm.R.84. 
II.  SSol,  en.  se  I.  Saal. 

30      III.  ISol,  en.  se  I.  Solo, 

{Sol-,  i  ssgr.  ['so"l-]  (især  poet.,  højtid.  So- 
le-, se  Sole-,  sj.  Sols-.  Sols-nedgang.  Moth.S 
598.  Sols-opgang,  smst.  Soels-Straaler.  Kraft. 
(KSelskSkr.III.293)).  af  I.  Sol  (jf.  dog  II.  Sol- 
bakke, -bær,  -bænk  2,  -sort^,  navnlig  af  I.  Sol 
1  ogf  2  (hvor  intet  andet  bemærkes  ndf.,  foreligger 
denne  bet.)  samt  3  ogf  6  ||  a/  de  mange  ssgr.  kan 
(foruden  de  ndf.  medtagne)  nævnes  dels  ssgr., 
som  betegner,  hvad  der  angaar  solens  (astrono- 

40  miske)  forhold,  hvad  der  findes  paa  ell.  om- 
kring solen,  fx.  Sol-atmosfære,  -diameter, 
-flade,  -fotografi,  -kulmination,  -observation, 
-overflade,  -udstraaling,  -virkning;  dels  ssgr. 
til  1.  Sol  2,  m.  h.  t.  hvad  der  angaar,  beror 
paa  sollyset;  solskins-;  fx.:  sol-blinkende, 
-falmet,  -flimmer  (se  Fhmmer^,  -flimre(nde), 
-forgyldt,  -forladt,  -glimtende,  -glitter  (se 
Glitterj,  -gnistrende,  -krympet  (se  II.  krym- 
pe 4.2^,  -luende,  -sitrende,  -sUkkende,  -stille 

50  (lyiit),  -sydende,  -tindrende,  -aaben,  adj. 
(sml.  -bar  samt  lysaaben;  tg  ell.  fagl.,  spec. 
gart.)  som  ligger  aaben  for,  belyses  fuldt  af 
solen.  Kofoed-Hansen.KA.1 .172.  Planter,  der 
vokser  paa  en  tør,  solaaben  Jordbund. 
EdErslev.PlanterigetsNaturhist.(1873).109.  I 
„Det  forenede  Nordens"  vind-  og  solaabne 
Forhal  sad  Yæxten.Schand.SB.251.  Nytte- 
haven lægges  frit  og  solaabent.  LandmB.///. 
183.  -aar,  et.  ('\  Sole-.  Holb.Kh.l023.  sa. 

60  Hh.II.62.  JBaden.DaL.  jf.  vAph.(1759)). 
(oldn.  s61(ar)år;  ;/.  solens  aar  (u.  I.  Sol  1.3^ 
samt  I.  Aar  1,  Maane-,  Stjerneaar;  astr.} 
tidsrum,  som  jorden  bruger  til  at  gaa  een  gang 
rundt  om  solen  (fra  jorden  er  i  foraarsjævn- 


1829 


Solafstand 


Solbarn 


1330 


dsgnspunkt,  til  den  kommer  tilbage  dertil),  eU. 
(efter  ældre  opfattelse)  den  tid,  hvori  solen  til- 
syneUidende  gør  et  omløb  om  jorden  (365  dage 
5  timer  48  minutter  og  ea.  46  sekunder); 
sandt  solaar  (JBaden.FrO.366);  tropisk  aar. 
Moth.S597.  Bugge. Astr.73. 328.  Heib.Pros. 
11.384.  Heegaard.Stjemev€rdenen.(1921).29. 
-afstand,  en.  (astr.,  foræld.)  solfjerne. 
Ørst.AX.1.68.  Sole-:  tAph.(1764). 

Solarium,  et.  se  Salær.  lo 

Sol-astrild,  en.  tg.  den  tropiske,  til 
eutrilderne  hørende,  røde  fugl  Neochmia  phae- 
ton.  Wiese.T.I.åe.  Lieherkind.DVIX.282. 

Sola-veksel,  en.  ['so-la-J  {ty.  sola- 
wechsel;  efter  ital.  sola  di  cambio;  1.  led  er 
ital.  sola,  fem.  af  solo,  adj.,  ene,  se  I.  Solo) 
T  veksel,  der  kun  er  udstedt  i  eet  eksemplar 
(jf.  Prima-,  Sekundaveksel^;  ogs.:  egen  (I.2) 
veksel  (idet  saadanne  veksler  kun  udstedes  i 
eet  eksemplar).  Tre  Unger  efter  sigt  vilde  20 
Her  Leerbeutel  betale  denne  min  sola  Vexel 
af  10  RdlT.Holb.Pants.1.2.  HandelsO.(1807). 
147.  Nathans.IM.150. 

Sol-bad,  et.  (jf.  Luftbad  1)  form  for 
bad,  hvorved  legemet  (især:  efter  strandbad) 
helt  ell.  delvis  udsættes  for  paavirkning  af 
soUys;  ofte  i  forh.  tage  solbad.  BiblLæg. 
1815.228.  (vi)  vandrede  op  og  ned  ad 
strandbredden  og  tog  solbad.  Hjortø. DG.146. 
jf.:  Paa  et  San  drev  laa  et  Par  Sælhunde  og  30 
tog  Solhud.  Pont.DR.'II. 334.  \\  (sml.  I. 
-bakke  1  slutn.;  fagl.)  del  af  hadeanstalt 
olgn.,  hvor  man  kan  lade  sig  belyse  af  so- 
len. Beretning  omSilk€borgVandkuranstaU1903. 
8.  -bade,  v.  vbs.  -ning  (Amberg.  VSO.  Sal* 
XV  1.179).  {ænyd.  solebade ;  sml.  -bage,  -bar- 
ke, -batte;  {.  br.)  1}  udsætte  for  solens  straaler; 
give  solbad;  vist  kun  i  part.  solbadet,!  stærkt 
solskin;  badet  i  sol.  Amberg.  den  skyggeløse, 
solbadede  gåde.Hørlyk.UT.183.  2)  refl.  eU.  i  40 
pass.  (EPont.Atlas.III.232.  BerlTid.^hl934. 
M.ll.sp.2)  ell.  intr.:  tage  solbad.  Sælhundene 
gaae  op  for  at  soelbade  sig  paa  de  høye  Grun- 
de. EPont.Atlas.III.587.  Blich.(  1920). XIX. 
203.  den  blege  Bybeboer.  .giver  sig  til  at  „sol- 
bade" i  Timevis  paa  Strandbredden,  hvor 
Solen  skolder  hans  nøgne  Krop,  saa  han 
ligner  en  rødkogt  ^\e.JOJacobsen.Solbadog 
Lufibad.(1913).13.  -bage,  v.  (nu  dial. 
sole-.  PoulPed.DP.3.  UfF.).  -te  eU.  (nu  50 
dial.)  -ede  (Høysg.S.336.  UfF.).  vbs.  -ning 
(vAph.(1764).  PoU*hl934.10.sp.6).  {ænyd. 
d.  $.;  jf.  bage  i  solen  u.  bage  2.3;  {.  br.  i 
rigsspr.}  i)  udsætte  for  soQn;  sole.  Leth. 
(1800).  lade  Sengklæder  solbage.  F50. 
det  gør  godt  paa  Rygstykkerne  at  lade  dem 
ordentlig  solbage  efter  de  mange  Dages 
Kulde  og  sure  \æde. AchtonFriis.D0.il. 235. 
IJ  «  part.  s  o  1  b  a  g  t  brugt  som  adj.  Høysg.S.336. 
Jeg  er  bleven  ganske  solbagt  paa  Høet.  Levin,  io 
Duften  af  Olie,  Kulrøg,  Beafsteak,  solbagte 
vddne  StoSeT.Schand.SB.155.  de  tørre  og  sol- 
bagte Brosten.  Bang.L.336.  en  solbagt  Hulvej 
mellem  grønne  SkreenteT. Rørd.SO.28.  en  sol- 


bagt pandekage,  se  Pandekage  2.2.  2) 
refl.:  d.  s.  s.  -bade  2.  AIoth.S593.  ♦i  Sommers 
Tiid,  naar  mangen  best  vil  haabe  |  At  Soele- 
bage  sig  |  da  strax  i  Skyens  Kaabe  |  Sig 
Soelen  hyller  ind.  PoulPed.DP.3.  Kvæmd. 
I.  -bakke,  en.  (jf.  -bjerge  I)  solbeskinnet, 
solaaben  bakke( skrænt).  SvGrundtv.Till.  D&H. 
ofte  som  stednavn,  især  som  navn  paa  gaar- 
de,  vaiaer.  jf.  Trap.*X.281.  Stedn.1. 25.11. 
143.  II  (jf.  -bad  slutn.;  sj.)  i  videre  anv. 
oppe  paa  det  flade  Tag  (af  et  børnehjem  i 
London)  var  der  Legeplads  og  Solbakke  for 
de  smaa  B.ekonwa.lescenter.  Kirkebladet.1892. 
388.  2)  (jf.  jy.  bakke,  skybanke  (Feilb.1.42), 
oldn.  bakki  samt  I.  Banke  4;  sml.  solen 
gaar  (ned)  i  en  bakke  (Feilb.III.454),  i 
banke(r)  (se  u.  I.  Banke  4);  nu  dial.)  sky- 
masse, hvori  solen  (ved  sin  nedgang)  skjuler 
sig.  „det,  som  synes  at  være  for  solen,  lig 
en  bakke,  og  betyder  lein.'' Moth.S593. 
VSO.(„}iøTes  endnu  paa  Landet.").  Cit.1881. 
(OrdbS.;Kbh.).  U.  -bakke,  en.  (jf.  (i  bet. 
1)  dial.  gravbakke  (Feilb.)  og  ssgr.  som 
Bakkesvale  og  dial.  bakke-graver,  -smutte 
(Feilb.);  muligvis  kan  dog  2.  led  ogs.  være 
sa.  ord  som  2.  led  i  Aftenbakke  og  glda. 
natbakke  (se  u.  Aftenbakke^,  og  1.  led  kan 
(i  bet.  1)  muligvis  være  en  dial.-form  af 
Svale,  sml.  dial.-former  af  Bakkesvale  som 
bakkesole  (Kjærbøll.196;  sml.Feilb.IV22)) 
V  I)  (nu  1.  br.)  digesvale,  Hirundo  riparia. 
vAph.Nath.VII.665.  Kjærbøll.196.  BMøll. 
DyL.II.71.  2)  (jf.  -glente;  f  ff^f^  grib; 
munkegrib;  VuUur  monachus.  Reisler.  Am- 
berg. -bane,  en.  (^  Sole-.  JBaden.DaL.). 
(jf.  -vej ;  astr.)  bane,  hvori  solen  tilsyneladende 
bevæger  sig  rundt  om  jorden.  Leth.(1800). 
Herschel.Astronomie.(ov€rs.l836). 201.328.  Hee- 
gaard.Astron.223.  -bar,  adj.  {ænyd.,  no. 
d.  s.;  til  IIL  bar  2;  nul.  br.)  som  ligger  i  solen; 
solaaben;  solrig.  Moth.S594.  *Her  er  altsaa 
det  Slot,  hvor  min  Adam  fødtes.  Hvor  sol- 
bart, I  Smilende,  mxmtert.  Bagges. V 46.  *i 
solbare  FoTtuiT.Oehl.PSkr.1.397.  *Arme  Vex- 
ter!  som  ey  kan  trives  |  Paa  denne  tørre,  sol- 
bare Grund,  smst.436.  komme  bort  fra  Skov- 
mørket  ud  til  mere  Ivse  og  solbare  Egne. 
Etlar.SB.166.  Stuck.II.371.  -barke,  v. 
(jf.  IL  barke  2.i;  nu  næppe  br.)  i  pass.  eU. 
perf.  part.  brugt  som  adj.:  (blive)  stærkt  sol- 
brcendt.  ♦en  reyse-kyndig  Mand,  |  Der  Sole- 
barkes  ind  ved  Bantams  heede  Strand. 
PoulPed.DP.31.  smst.22.  -barn,  et.  (1.  br.) 
barn,  der  er  vant  tU  (at  leve  i)  solskin;  spec: 
barn  fra  sydlige,  solrige  egne;  sydens  barn; 
ogs.  (jf.  1.  Sol  é.i^:  barn,  der  er  født,  lever 
under  lyse,  lykkelige  kaar;  solskinsbarn.  Carl 
(0:  Carit  Etlar)  var  Bedstefaderens  Ynd- 
ling; han  gav  ham  det  betegnende  Navn 
„Solh&Tnet". Etlar.Minder.(1896).4.  (P.  Hey- 
se)  er  i  altfor  høj  Grad  et  Solbarn,  til  at  han 
kunde  være  bleven  stikkende  i  det  romantiske 
T\isinøTke.Brandes.VII.337.  hvor  hun  var 
dejlig,  mørk  og  hvid  som  Natten  og  Dagen, 


XX    Kentrykt "/,  1941 


84 


1331 


solbatte 


l^olbjærgstid 


1332 


et  Solbarn  fra  en  Verden,  han  ikke  kendte. 
JVJens.FD.62.  -batte,  v.  (nu  næppe  hr. 
sole-,  se  ndf.).  (ænyd.  solebatte;  2.  led  er 
dial.  batte,  om  solen:  svide,  brænde  (Moth. 
B80),  refl.:  bage,  varme  sig  i  solen,  gøre  sig 
det  behageligt  (VSO.I.263.  MDL.fsjæll.). 
(jeg)  har  ligget  lidt  paa  den  lade  Side  og 
battet  mig  i  Solen.Grundtv.Breve.199.  Her 
er  en  stor  grøn  Plads  til  at  ligge  og  batte 
os  ip&a..Cit.l864.(AarbLollF.1937.72)),  vist 
en  afl.  af  bade,  jf.  bornh.  badda  (sei),  varme 
(sig)  (Esp.l2),  SV.  badda;  sml.  ænyd.  brun(e)- 
battet,  brunlig  (Moth.B399.  Kalk.1.287); 
hertil  vist  ogs.  I.  Batte,  Batting  (Jydebatte, 
Redebattingj,  vel  egl.  om  personer,  der 
ligger  i  varmen,  skal  have  megen  varme, 
sml.:  Sol-batting  (o:  meget  solbrændt  person). 
Moth.S594.  II  dial.)  solbade,  -bage.  Moth.S 
594.  *Smudsig,  støvet,  soelebattet  |  Er 
mit  ansigts  ]iheriG.SamlDanskeVers.^Y91. 
II  især  refl.  Moth.S594.  Nu  skinner  Solen, 
og  man  ligger  da  rigtig  og  solbatter  sig  paa 
Halmen.  Cit.l864.(KLars. UK.385).  -bebo- 
er, en.  (jf.  -bo;  1.  br.)  levende  væsen  (af 
menneskeligt  udseende),  som  tænkes  at  bo  paa 
solen.  Gelpke. Betragtninger  over  Himlen. (over  s. 
1834).195.  Meyer.n004.  O  -belysning, 
en.  (jf.  -belystj.  den  for  Plantelivet  saa 
gunstige  Solbelysning.  0rst.II.37.  Bagger. I. 
266.  03  -belyst,  part.  adj.  *Skaanes  Kyst,  | 
som  hæver  solbelyst  |  op  sig.  Ploug. 1. 16. 
Schand.IF.279.  \\  (jf.  I.  Sol  Q.i)  billedl. 
hans  sjæl-  og  livfulde  Kone  tryllede  et  Hjem 
der,  saa  velsignet,  saa  solbelyst.  HCAnd. 
ML.257.  Schand.O.II.9.  -beskinnet,  part. 
adj.  (især  tO).  PalM.V.329.  de  første  Blom- 
ster titter  frem  paa  de  solbeskinnede  Gærder, 
Frem.DN.747.  ||  (jf.  I.  Sol  Q.i)  billedl. 
Goldschm.RE.53.  at  spaa  Fremtiden  lys  og 
solbeskinnet  for  Mennesker,  der  er  placeret 
iSkyggen.ErlKrist.(Socialdem.''^/iil939.Sønd. 
2.sp.l).  O  -bestraalet,  part.  adj.  Erz. 
(Da.Folkekal.1841.44).  Seks  solbestraalede 
Uger  . .  tilbragte  vi  ved  Genfersøens  Bredder. 
Schand.O.II.372.  -billede,  et.  I)  (astr.) 
synsbillede,  spejlbillede  af  solen.  Bugge.Astr. 
174.  Heegaard.Astron.112.  2)  [1.3]  om  anskue- 
liggørende udtryk  for  solen,  solguddommen; 
dels:  forestilling  om  solen;  fremstilling  af  idé 
om  solen,  den  ziirlige  Stiils  Solbillede.  FiZA 
And.DS.83.  ||  dels  (jf.  -støtte  2,  -søjle  2): 
billedlig  fremstilling  af  solen  ell.  billede,  der 
er  symbol  for  solen,  og  som  bruges  ved  sol- 
dyrkelse, tilbedes,  han  borttog  Høiene  og 
Solbillederne  (Chr.VI:  billederne;  1931:  Sol- 
støtternej  fra  alle  Stæder  i  Jnda..  2Krøn.l4.5. 
Solbilledet  fra  Trundholm.  NationalmusA. 
1938.81.  -bjerg,  et.  I)  (astr.)  om  (formodet) 
bjerg  paa  solen.  Gelpke.Betragtninger overHim- 
len.(overs.l834).197.  2)  (jf.  I.  -bakke  1) 
bjerg  ell.  bakke,  der  belyses  af,  hæver  sig  op 
mod  solen,  sml.:  *Først  fra  Solbjerg  over 
Skyen,  (  Sprang  han  (o:  Jesus)  ned  til  Davids- 
Byen,  I  Sprang  fra  Guddoms-Herligheden  | 


Til  et  Barne-Svøb  heTneåen.Grundtv.SS.I. 
470.  II  især  i  stednavne  (mulig  til  dels  som 
minde  om  hedensk  gudsdyrkelse).  Trap.*X. 
281.  jf.  Stedn.1. 111. VII. 154.360  samt  Bakke- 
hus og  Solh]eTg.TroelsL.(bogtitel.l920-22). 
3)  (jf.  -linie  S)  i  kiromantikken:  forhøjning 
paa  haandens  overflade  (venstre  del  af  højre 
haands  flade  under  ringfingeren),  hvis  særlig 
kraftige  udvikling  menes  at  tyde  paa,  at  vedk. 

10  staar  under  solens  indflydelse.  deThébes. 
HaandensGaade.(overs.l912).253.  af  Solbjær- 
get  (spaas)  gunst  ved  hoUet.  Alf rLehm.Over- 
tro.U.(1920).306.  -bjælke,  en.  (jf.  Lys- 
bjælke; 1.  br.)  sollys,  -stribe,  der  falder  skraat, 
afgrænset  ind  ad  en  aabning  (et  vindue). 
Søndag  Eftermiddag  med  Solskin  i  lange, 
røgblaa  Solbjælker  ind  ad  NinåMei.AndNx. 
S.25.  AaseHans.EK.152.  -bjærg,  subst. 
(et:  Moth.S594.  i  SolhieretJ HSmidth.Ords. 

20  142.  jf.  MO.).  (poet.  Sole-.  Grundtv.PS. V 
388.498.  FHelveg.FrimenighedogApostelskole. 
1 1. (1882). 192.  jf.  MO.).  {ænyd.  glda.  sol- 
b(j)ærg  og  solebjerg  (PClaussøn.Snorre. 
(1633). 11),  solsbergh  (DGL.V577),  oldn. 
(poet.)  solbjorg,  /.,  jf.  dial.  solbjæring 
(MDL.  HjælpeO.),  -bjærning  (Esp. 319), 
SV.  dial.  sol(a)bergning,  fsv.  solbiårghan, 
-biårghning;  om  2.  led  se  II.  Bjærg;  poet. 
(ell.  dial.,  jf.:  „vel  næppe  mere  i  levende 

30  Brug."Z)F.¥8j)  det  at  solen  bjærges  ell.  gaar 
i  bjærge;  solnedgang;  ogs.  om  selve  nedgangs- 
stedet  (Moth.S 594).  (næsten  kun  efter  præp.). 
om  Aftenen,  i  Soelbjerg,  naar  deres  .  .  Møye 
var  forbi,  gik  de  .  .  til  Skows.JohsBoye.III. 
247.  *ved  Solebjærg  .  .  |  "Kvidrende  om 
svundne  Dag,  |  Tyr  den  (o:  fuglen)  til  sin 
Hede. Grundtv.PS. V498.  *Fra  Sole- Bjerg  til 
Morgen-Grye.sa.B;oM;.227.  Recke.DE.89.  jf. 
Junge.    Rask.FynskeBS.55.    JHSmidth.Ords. 

40  142!  MDL.  750.(„almindeHgt  i  Jylland."). 
DF.V.8.  -bjærgs-,  i  ssgr.  (ogs.  -bjærg-. 
MDL.  Solbjærglag.  Bagger.1.338.  HFEw. 
JF.II.3.  DF.V8).  (poet.  (og  dial.))  til  -bjærg; 
se  Solbjærgs-lag,  -tid;  endvidere  kan  nævnes: 
Bakken  .  .  laa  stor  og  klar  i  Solbjærgsly- 
s  e  t.  Lunde.Midsommerbarnet.(1898).34.  *lys 
over  os  i  Graven  Fred  |  Med  Sole- 
h]æTgs-Sk]æTdethMe\Grundtv.SS.IV375. 
-bjærgs-lag,    et.     {ænyd.    solbjærglav) 

50  tiden  ved  solnedgang,  (især  i  forb.  som  i,  ved 
solbjærgslag/  *  Aften-Svalen  (o:  aftenkølig- 
heden) I  I  So\bieigs-La,g.Grundtv.SS.II.41. 
ved  Morgenrøde  som  ved  Solbjerglav. fiagr- 
ger. 1.338.  Det  var  allerede  hen  mod  Sol- 
Ib  jærgslag.fiaswITans.ilif.  4.  *Tiden  er  Sol- 
bjærgslag  —  og  ned  han  skuer  |  henover 
Dalen  (som)  i  Aftensolen  luer.  Drachm.DJ. 
11.195.  *Ved  Solbjergslag,  |  naar  Vinden 
aander  de  køle  Dr&g.AntNiels. Spurvekvidder. 

60  (187 3). 20.  jf.  MDL.  DF.V8.  \\  billedl.  *I  Livs- 
Aftenrøde,  I  I  Solehiærgs-L&g.  Grundtv.PS. 
VII.521.  smst.V463.  -bjærgs-tid,  en. 
(ænyd.  wed  solbiergs  tijd  (Kalk.IY35)}  d.  s. 
MDL.    En   Aften    ved    Solbjergstid.  F'iwA;«/ 


1333 


solblaa 


Solbriller 


1334 


Horn. Livet faalsland.l.(  1871). 50.  En  Dag, 
mod  Solbjærgstid.  DrocAm.Fog.S?.  -blaa, 
adj.  (1.  hr.)  af  et  gyldent,  blaaligi  skær;  især 
om  solbeskinnet  vand.  •Derude  gik  nu  Søen  | 
guldfunklende  solhlk.  Rørd.GD.^42.  den  sol- 
blaa  D&g.AaseHans.EK.14.  jf.:  »det  solblå 
dybe  Hav  i  dine  0]ne.Rørd.GD.^366.  -blad, 
et.  (bot.)  lysblad  (mods.  Skyggeblad  1^. 
Warm.Bot.341.  -blank,  adj.  (nu  næppe  br. 
sole-.  Sort.Poet.llO).  (Qi  ell.  poet.)  lys  og 
klar  p.  gr.  af  solskin;  lys  som  solskin;  ogs., 
især  om  vand:  med  glat,  skinnende  (solbelyst) 
overflade.  *  Himlen  hvælver  solblank  sig. 
Holst.VI.9.  »Svaner  dykke  |  Sig  i  et  sol- 
blankt HaLV.CKMolb.ED.82.  solblanke  Tin- 
tallerkener. Pont.FL.69.  Fjorden  laa  solblank. 
NJeppesen.P.14.  ||  billedl.  »Saa  ønsker  jeg 
dog,  at  den  Tiid  |  Maa  for  Mor-Moder  være,  | 
Som  Soole-blank  og  Sommer-bUid.  ■S'ort.Poe^. 
110.  I.  -bleg,  en.  (jf.  -blege;  1.  br.)  det  at 
blege  tøj  i  solen;  blegning  (l.i)  i  solen;  græs- 
bleg. S&B.  Bl&T.  II.  -bleg,  adj.  (1.  br.) 
sottleget.  (kaptajnens)  solblege  Sømands- 
skæg.  AGnudtzm.(Riget.*/»1912.5.sp.5).  -ble- 
ge, V.  vbs.  -ning,  jf.  I.  -bleg.  (næsten  kun 
i  perf.  part.  ell.  som  vbs.)  gøre  bleg,  blege  i 
solen,  solblegede  Horsepander  (o:  heste- 
kranier). JPJac.(1924).I.116.  (han  havde) 
solbleget  E.&&T. Elkjær. MH.126.  solbleget  Lin- 
oUe.  PHald.MalerietsTeknik.(1934).22.  spec. 
m.  h.  t.  tøj.  Fine  Damaskduge  sælges  med 
Betegnelsen  sun-bleached  (solbleget).  Varen 
er  baade  kemisk  bleget  og  bleget  paa  Eng  .  . 
Glansen  skal  blive  bedre  ved  Solblegningen. 
Sterm.Textil.(1937).85.  -blik,  et.  (jf.  ty. 
sonnenblick;  nu  næppe  br.)  solblink.  Gynæol. 
X.152.  »En  Eng  med  Blomster  af  et  Solblik 
TSLmmet.CKMolb.Dante.il 1. 190.  i  sammen- 
ligning: ♦liig  et  Solblik  paa  de  græske  Stran- 
de, I  Skjalv  Smilet  paa  din  foraarsfriske 
Kind.  Bagger. II. 434.  -blind,  adj.  (sj.  sole-. 
Grundtv.PS. VI. 554).  {jf.  oldn.  (som  navn) 
solblindi)  som  ser  daarligt  i  stærkt  sollys; 
ogs.:  blændet  af  solen.  Moth.S594.  Uglerne 
.  .  glippende  med  deres  solblinde  Øjne. 
AGnudtzm.( Riget." /d911.3.sp.2).  Il  billedl. 
Grundtv.PS. VI. 554.  *kun  min  KJærlighed 
var  blind  —  |  Solblind  af  at  møde  Dine 
BUkke.Bøgh.DA.IV145.  \\  hertil  Solblind- 
hed, spec.  (med.)  om  øjensygdom,  fremkaldt 
af  sollys  (fx.  ved  betragtning  af  solformørkelse 
uden  beskyttende  glas).  Sal.XVI.344.  HSee- 
dorf.TT.82.  -blink,  et.  (jf.  -blik;  især  Q)) 
blink  (1)  af  sollys;  solglimt.  vAph.(1764).  »Et 
rødgult  Solblink  over  fjærne  Ruder.  JPJac./. 
333.  II  billedl.  ell.  i  sammenligninger.  »Lær  os 
at  takke  |  dig  (o:  gud)  for  hvert  et  Solblink,  | 
Lykken  vil  kaste  paa  vor  Vej !  Ploug. 1 1. 198. 
(min)  Borddames  . .  Straaleblikke  . .  traf  mit 
Hjerte  som  Solblink  en  Sne,  de  ikke  kan 
smelte.  Brandes.X.222.  Solblink  og  Skygger 
skiftede  i  hans  Sjæl.  JKCarlsen.Chr.Richardt. 
(1928).13.  t  -blomme,  en.  ^  d.  s.  s. 
-blomst  1.   Moth.S594.   Fleischer.B.571.  sa. 


S.43.  -blomst,  en.  ff  -blomster,  et  og  en 

(Moth.Conv.S264.  Holb.Metam.67f.).  Moth. 
Conv.B250.  vAph.Nath.VII.429.  RosenstG. 
PHAagaard.(1791).47.  Bagges. NK. 37 8.  —  sj. 
Sole-.  »Soleblomster.  Holb.Metam.68).  (ænyd. 
sol(e)blomster;  sml.  -blomme)  I)  plante 
med  gule  blomster,  som  drejer  sig  efter  solen; 
dels  (nu  næppe  br.)  om  soløje  (3),  Helianthe- 
mum  (JTusch.104),  dels  (nu  1.  br.)  om  sol- 

10  sikke,  Helianthus  (annuum);  ogs.  (1.  br.)  i  ai 
alm.  om  blomst,  som  vokser  i  ell.  ynder  (stærk) 
sol.  OeconH.(1784).II.273.  en  Soelblomst  af 
3V«  Fods  Høide. AWHauch.(  1799). 393.  Drej- 
er. BotTerm. 261.  Wiese.T.II.52.  jf.:  Solblom- 
ster. SMich.(titel  paa  digtsamling.1893)  samt: 
♦Tillad,  at  en  fremmed  Ridder  .  .  |  Ikke 
vandre  kan  forbi  |  Denne  Borg,  før  han  har 
skuet  I  Borgens  Dronning.  Mon  det  vel  | 
Til  Undskyldning  trænge  skulde  |   For  en 

20  Solblomst,  at  den  sig  |  Dreier  efter  Solens 
L\ie?Heib.Poet.IY103.  2)  (nu  næppe  br.) 
gul,  rund  blomsterkrone.  Brandenborger  .  . 
Et  almindeligt  Ukrud  i  Byg-  og  Havre- 
markene med  store  gule  Solblomster.  VSO. 
1.491.  -blænde  (Sal.*XXI.903.  Pol.**U 
1941.14.sp.4)  ell.  -blænder,  en.  blænder 
mod  sollys;  dels  (fot.)  paa  fotografiapparat. 
Stochholm.Foto.99.  \\  dels  (^i^,  foræld.):  svær- 
tet blikplade  over  en  riffels  visér,  som  brugtes 

30  ved  sigtning  i  solskin.  MilTeknO.  -bo,  en. 
(1.  br.)  d.  s.  s.  -beboer.  Meyer.*1004.  -brand, 
en.  (ænyd.  solebrand;  sml.  -brynde,  -brænde) 

1)  (sml.  I.  Brand  4.3;  poet.,  sj.)  om  stærk 
glans  af  solen  (især:  ved  solnedgang),  der 
minder  om  et  baal,  en  brand.  Gravl.VF.7. 
Solbranden  i  Vest  var  slukket.  Der  laa  blege 
Striber  tilbage  over  Himlen.  Elkjær.  MH. 188. 

2)  brændende  solhede;  stikkende  sol.  2.1)  (især 
iQ)  i  al  alm.  Bagges. IV263.  *Telt  jeg  rejser 
. .  I  for  Solhi&nd.Drachm.VS.23.  en  Landsby, 
hvis  Straatage  var  bleven  ganske  hvide  af 
Solbranden.  Pont.F.I.206.  (de  arbejdende  har) 
trællet  i  Solbrand,  i  Regn.  OlesenLøkk.NH. I . 
184.  II  billedl.  (han  er)  grundgermansk,  (er) 
uberørt  af  fransk  Aand  og  sydlandsk  Sol- 
brand (o:  glød,  lidenskab). Brandes.VII.640. 
Drachm.SB.106.  2.2)  (jf.  I.  Brand  2.2;  iscer 
G))  om  solens  (skadelige)  indvirkning  paa 
huden;  ogs.:  solbrcendthed.  Hun  var  lys,  uden 

50  Solbrand.  Pon<.L.9.  han  var  ikke  for  ingen 
Ting  mærket  af  et  halvt  Aarhundredes  Regn 
og  Solbrand  .  .  i  sit  Ansigt.  JVJens.NH. 17 3. 
2.3)  (jf.  -fald  2  og  1.  Brand  2.4,  4.4-5;  fagl.) 
om  skadelig  indvirkning  af  solen  paa  plante- 
vækst, »den  (o:  engen)  aldrig  fordærves  af 
Solbrand.  Hauch.DV 1 1.132.  (ved)  Solbrand 
.  .  forstaas  den  skadelige  Virkning  de  direkte 
Solstraaler  kan  have  paa  Planter  i  Vækst- 
huse,   idet   Solstraalerne    koncentrerer   sig. 

M  HavebrL.^614.  ||  spec.  (forst.):  barkbrarid, 
-slag  {2).^vAph.Nath.VIII.178.  Wagn.Tekn. 
441.  -briller,  pi.  briller  med  farvede  glas, 
der  beskytter  mod  for  stcerkt  sollys  (sml.  Røg- 
briller^.  BerlKonv.IV.117 .  Mor  siger  ganske 


84* 


1335 


ISolbronze 


Solbær- 


isse 


vist,  at  man  ikke  maa  læse  i  Solen,  men  naar 
man  har  Solbriller  paa,  kan  det  vel  ikke  gø- 
re saa  meget.  Togeby.  Svend  Erik  paa  Fodtur. 
(1939).42.  jf.:  en  djærv  Mand,  vant  til  at 
se  paa  Sager  og  Mennesker  uden  Solbriller. 
Rørd.(BerlTid."/i  1920.  Aft.  4.  sp.2).  -bron- 
ze, en.  0  legering  af  50 — 60  dele  kobolt, 
30 — 40  dele  kobber  og  10  dele  aluminium. 
VareL.*471.  -brud,  et.  (især  poet.)  det,  at 
solen  bryder  frem  (gennem  skyer  olgn.).  lo 
Tops.III.39.  billedl.:  *Der  kommer  dog  vel 
en  forfriskende  Blæst  |  Og  Solbrud  i  Skyen, 
en  rask  Nordvest,  |  Som  fejer  til  Side 
den  sidste  Rest  |  Af  Tvivlen  og  Striden  og 
Ta,a,gen. Drachm.III.62.  -brnn,  adj.  (jf. 
-brune,  -brændt;  i  rigsspr.  især  [g)  brun  i 
huden  af  sollyset;  solbrændt.  *Solbrun  om 
Kinden.  Rich.  1.20.  Soya.  HF.  29.  BornhOS. 
G)  -brune,  v.  (jf.  -brun^  om  solen:  gøre  (hu- 
den) brun;  brune  (II.l.i).  De  kvalme,  stø-  20 
vede  Gader  (er)  en  Ulykke  for  Børnene, 
der  netop  skulde  solbrunes.  DagNyh."U1911. 
l.sp.l.  II  i  perf.  part.  brugt  som  adj.  de 
solbrunede  Hænder.  Pon<.LP.//.36.  solbru- 
nede Koner  og  V\g&c.Aakj.VF.149.  -bry- 
dende, part.  adj.  (fagl.)  som  kan  bryde 
sollyset;  spec.  (jf.  -blænder j;  som  kan  dæmpe 
sollys.  Jagtriffel  .  .  blaa  Pibe  med  solbry- 
dende  Skinne. PolitiE.KosterbW/id925.3.sp. 
2.  jf.:  Solbrydeskinne.sms<."/2i924.2.sp.  30 
2.  Solbryderskinne. smst.^''il923.3.sp.2. 
-brynde,  en.  {ænyd.  sol-  (ChrPed.Om 
lJrtevand.(1534).80^)  og  solebrynde  (Kalk. 
Y.966);  jf.  oldn.  solarbruni;  nu  kun  dial.) 
d.  s.  s.  -brand  (2.i).  en  Dag,  naar  Soel- 
brynden  er  paa  det  stærkeste.  Høegh.AJ.474. 
Aakj.VB.42.  Feilb.(u.  solbrønde^.  -bræn- 
de, V.  (næsten  kun  i  perf.  part.  som  adj.,  se 
-brændt)  om  solen:  brænde  (II.lO.i).  vAph. 
(1759).  Højsommerens  Julisol  har  solbrændt  40 
Skoven.  Fleuron.SK.63.  -brænder,  en.  (jf. 
-lampe  samt  I.  Sol  7.i ;  0,  foræld.)  stærkt  ly- 
sende lampe  (rundbrænder)  ell.  sarnling  af  lam- 
per, gasblus  olgn.  den  Solbrænder  eller  Gassol, 
som  det  kgl.  Theater  .  .  skal  belyses  med 
istedetfor  med  en  Ljsekrone.  Davids. B.1. 231. 
Muusm.FP.12.  Scheller.MarO.  -brændt, 
part.  adj.  ('f  sole-.  Moth.S594).  {ænyd.  sol- 
brænd(t),  fsv.  solbrander,  jf.  oldn.  solbrun- 
ninn; sml.  -brun,  -brune,  -brænde,  -skolde)  50 
I)  stærkt  paavirket,  opvarmet  af  solen;  især: 
udtørret,  svedet  af  solvarme.  Moth.S594.  ♦Sol- 
brændte .  .  HeåQT.Bagges.SV.273.  *som  vel- 
signet Regn  I  Over  en  solbrændt  Egn. 
Winth.X.238.  en  solbrændt  (Chr.VI:  høy; 
1931:  nøgen^  Klippe.  £2.26.24.  lange,  støvede 
og  solbrændte  Yeie.SMich.Dø.l03.  Feilb. 
TJfF.  II  spec.  om  rude:  som  er  blevet  mat  ell. 
brun  af  stærkt  sollys.  Schade.Mors.(1806).8. 
Viinløvet  hang  om  de  grønne,  solbrændte  e'o 
'Ruder.  HCAnd.ML.58.  Schand.BS.171.  UfF. 
II  m.  overgang  til  bet.  2.  Hans  uhægede  blege 
Hoved  med  det  strittende,  solbrændte  Haar. 
Aakj.VB.lOl.  Yveret  (var)  ømt,  og  Patterne 


begyndte  straks  at  blive  solbrændte  og  spruk- 
ne. FZeMron.ZO.2i4,  2)  om  person(s  legeme): 
hvis  hud  er  blevet  (stærkt)  brændt  af  solen; 
nu  navnlig  m.  afsvækket  bet.:  hvis  hud  er 
brunet  af  solen;  solbrun.  Moth.S594.  Hvor- 
ledes man  skal  bevare  sig  for  at  blive  soel- 
hiddndt.  Fruent.(1799).IV202.  *Jeg  kom  fra 
Reisen  med  soelbrændt  Rud.  Hrz.D.I.137. 
en  kraftig,  solbrændt  Arm.  KnudPouls.BD. 
167.  (han)  gik  med  Handsker;  han  vilde 
skjærme  sine  Hænder  mod  Myggestik  og 
mod  SolhTændthed.Schand.BS.114.  Vore 
Sygd.lV.467.  jf.:  Patinaen  giver  (statuen)  en 
let  „Solbrændthed".  Tt7sÅ;.2939.//.56.  ||  tid- 
ligere undertiden:  hvis  hud  af  naturen  er 
mørk;  spec.  om  sydboere  ell.  indianere.  Prahl. 
ST.III.28.  *(vikingen)  mod  soelbrændt  Folk 
sin  stærke  Bue  s-pendte.Storm.SD.7.  ♦sol- 
brændt Taterqvinde.  Rahb.Jd'A.ll.  3)  i  forsk, 
overf.  anv.  3.1)  (oprindelse  uvis;  jf.  (?)  jy. 
solbrænde,  „slaa" ,  fange  i  leg  (Krist.BRL. 
576);  sml.  ogs.  tyvebrændt;  .jarg.,  foræld.) 
som  er  strejkebryder,  skruebrækker.  „Der  er 
ingen  her,  som  har  noget  med  ham  at  gøre. 
Han  er  solbrændt."  —  „Solbrændt?"  — 
„Javel,  han  er  BTækkei.''Sødb.DetdagligeBrød. 
(1901). 90.  VortLand.^*hl905.2.sp.2.  3.2) 
(især  dial.)  beruset;  fuld.  TJfF.  3.3)  (jarg.)  i 
forb.  som  solbrændte  penge,  kobberpenge. 
OrdbS.  -bænk,  en.  \)til  I.  Sol.  I.i)  (1.  br.) 
solnedgangsbænk.  Rørd.KK.lO.  1 .2)  solbeskin- 
net bænk.  ThitJens.VA.il. 72.  \\  spec.  (gart., 
1.  br.):  drivbænk;  varmebænk.  jf.:  (børnene) 
voksede  op  .  .  under  Moderens  milde  Øjne 
som  Planter  i  en  Solhænk.Pont.DR.II.47. 
2)  se  Saalbænk. 

ISolbær,  et  ell.  (sj.  uden  for  jy.,  se  Feilb.) 
en  (Moth.S594.  se  ogs.  bet.  3).  ['so'l|b'Br] 
flt.  d.  s.  (ænyd.,  no.  d.  s.,  ni.  (slesvigsk) 
solter-ber  (soll(er)-,  solt(e)-,  saal-,  salde(r)- 
ber),  nord.-fris.  sol(le)-bai,  -ber,  ty.  f  sohl- 
beere;  1.  led  er  muligvis  no.  dial.  sal,  mat, 
uklar,  isl.  solur,  bleggul,  gusten  (jf.  (?)  run. 
solva,  se  TfF.4R.I.16),  eng.  sallow,  oht.  salo, 
smudsig,  sort,  maaske  besl.  m.  Søle;  sml. 
Solsort;  navnet  i  saa  fald  p.  gr.  af  bærrenes 
farve;  jf.  Gigt-,  01-,  Ølbær)  I)  det  sorte, 
spiselige  bær  af  Ribes  nigrum  L.  Moth. 
S594.  De  sorte  Ribs  kaldes  ellers  Soel-Bær. 
HaveD.(1762).271.  de  Solbær,  som  har  været 
paa  Brændevin,  dem,  som  jeg  hældte  ud  i 
Morges.  Schand.IF.311.  NutidsMad.^(1936). 
364.381.383.  2)  2(  (den  almindeligt  dyrkede) 
busk  af  ribsfamilien,  Ribes  nigrum  L. 
JTusch.220.334.  Solbær  findes  hist  og  her 
vildtvoksende  i  Danmark.  ikfenteO.J5tH.223. 
jf.  Solbærbrændevin  osv.:  *planter  Solbær 
paa  den  Plet,  |  Der  gjemmer  Vennens  (0:  en 
drankers)  Stø\.  Bagger. II. 471.  3)  (vel  forkor- 
telse for  Solbærrom;  sml.  Bær  2.2;  sj.)  om 
(glas,  snaps  af)  solbærrom,  „gi'  mig  saa  en 
Solbær  da,  hi!"  —  „Hæ — "  sagde  Madam- 
men. Men  hun  rejste  sig  alligevel  og  hentede 
Solbærren.  TFted.LS.23.   Solbær-,  i  ssgr. 


1337 


SolbærbrændeTin 


iskold 


1338 


foruden  de  ndf.  medtagne  kan  nævnes  fig.: 
I)  (især  kog.)  til  Solbær  1,  navnlig  om  hvad 
der  er  fremstillet  af  frugten:  Solbær-gelé, 
-grød,  -mos,  -saft,  -suppe,  -syltetøj.  2)  til 
Solbær  2;  fx.  Solbær-blad,  -gren,  -hæk, 
-plante  samt  (fagl.)  betegnelser  for  hvad  der 
angriber  solbærbusken,  som  Solbær-bladlus 
(LSal.XI.8),  -filtrust  (smst.),  -mide  (LandbO. 
IV 313.  Lieberkind.DyiII.419).  -brænde- 
vin, en.  (jf.  -rom  osv.)  bramdevin  med  lo 
solbærsaft.  FuldstcendigKoge-  ogSyltebog.(1861). 
587.  Aurelius.Præster.(1934).82.  -busk,  en. 
(jf.  -torn,  -træ;  S(  d.  s.  s.  Solbær  2.  VSO. 
Recke.SD.63.  -ekstrakt,  en.  (nu  næppe 
br.)  solbærbrcendevin  ell.  -rom.  Draehm.D.115. 
-likør,  en.  (jf.  -rom  osv.).  OMads.Inga. 
268.  -ribs,  en  ell.  et.  (nu  næppe  br.)  solbær 
(1).  Viborg. Pl.(  1793). 50.  Funke. (1801). II. 
72.  VSO.  -rom,  en.  (jf.  -brændevin, 
-ekstrakt,  -likør,  -vinj  drik,  tilberedt  af  rom,  20 
)  hvortil  der  sættes  hele  solbcer,  som  siden  knuses 
og  frasis;  ogs.  (jf.  Solbær  S)  om  glas,  snaps 
heraf.  Mangor.Kogeb.*(1842).276.  Solbærrom 
for  Damerne  .  .  og  Aalborg  Akvavit  for 
Herrerne.  Cilfe«.PF.73.  KAbell.E.34.  -torn, 
en.  (især  dial.)  S(  solbærbusk.  VSO.  UfF. 
-træ,  et.  (dial.)  d.  s.  FrGrundtv.LK.53. 
UfF.(jy.).  -vin,  en.  (jf.  -rom  osv.;  nu  næppe 
br.).  VSO. 

Sol-bølge,  en.  (jf.  -flod;  astr.)  tide-  i) 
vandsbølge,  fremkaldt  af  solen.  Herschel.Astro- 
nomie.(overs.l836).319.  Scheller.MarO.  -cir- 
kel, en.  {ænyd.  solesirkel  i  bet.  2;  sml. 
-kreds  1;  astr.)  I)  f  om  dyrekredsen  (eklip- 
tika),  hvorigennem  solen  tilsyneladende  bevæ- 
ger sig.  Moth.S596.  2)  tidsrum  af  28  aar, 
efter  hvis  udløb  ugedagene  falder  paa  de 
samme  maanedsdage;  solcyklus.  MO.  Sal.'V 
373.  -eyklus,  en.  (astr.)  d.  s.  s.  -cirkel  2. 
ConvLex.XV354.  -cykel:  Meyer.^131.  D&E.  40 

L  Sold,  en  ell.  et  (NvHaven.Orth.149. 
nu  sj.  uden  for  forb.  som  faa,  have  i  sit  sold. 
Tops.N.370.  Drachm.SF.117.  KMunk.Chrll. 
15);  oftest  uden  art.;  uden  flt.  {ænyd.  sold, 
fk.  (og  intk.),  glda.  sold  (Rimkr.  Mand. 
22f.);  gennem  mnt.  solt  (ty.  soldj,  fr.  solde 
fra  ital.  soldo,  løn,  saldo,  af  lat.  solidus 
(sen.  lat.  soldus^,  en  guldmønt,  til  lat.  solidus, 
solid;  sml.  Soldat,  solid  sarnt  besolde) 

I)  betaling;  løn.  I.l)  (m.  h.  t.  da.  for-  50 
hold  foræld.)  betaling  for  krigstjeneste,  sol- 
daiertjeneste;  navnlig:  betaling,  løn  til 
lejetropper,  hvervede,  (kongen)  aabnede 
sit  Skatkammer  og  gav  sine  Hære  Sold  for 
et  AiiT.lMakk.3.28.  3  Maaneders  Sold.  Holb. 
Ul.1.12.  »End  ei  er  Solden  Tropperne  betalt. 
Rahb.Jd'A.25.  Betragtet  fra  det  moralske 
Synspunkt,  maa  Tjenesten  for  fremmed  Sold 
synes  forkastelig.  MilConv.  VI  1.513.  AOlr. 
DH.I.202.  jf.:  Hvo  tiener  vel  i  Krig  paa  sin  io 
egen  (1907:  paa  egen^  Sold? iCor.9.7.  (paa) 
halv  sold  olgn.:  S&B.  Major  C  stilles  til 
Disposition  paa  halv  Sold  til  Straf  for  en 
Skrivelse  til  Justitsministeriet  (0:  i  Frank- 


rig).VortLand.^*/tl906.3.sp.l.  1.2)  (nu  sj.) 
i  al  alm.  om  betaling  for  et  arbejde  ell.  en 
tjeneste;  gage;  løn;  ofte  (jf.  Hundesold^ 
nedsæt.,  om  betaling  for  foragteligt  arbejde. 
2Cor.ll.8.  en  Skiøge  blev  kalden  Soldataria, 
efterdi  hun  lader  sig  bruge  for  So\d.  Holb. 
Ep.II.104.  han  (var)  aldrig  den  der  afveiede 
Pligter  efter  So\d.Mall.G.40.  »gaaer  jeg  til 
din  Gjerning,  Gud!  |  Med  Sold  og  Løn  for 
ØxUng.RSE.V  11.58.  Dania.IX.30(sydsjæll.). 
1.3)  i  forb.  i  sold,  især  i  udtr.  som  staa 
ell.  være  i  ens  sold,  faa,  have  i  sin  (sit) 
sold,  staa,  være  i  (betalt,  lønnet)  tjeneste  hos, 
faa,  have  en  i  sin  tjeneste;  dels  (jf.  bet.  l.i; 
iscer  foræld,  ell.  hist.)  m.  h.  t.  krigstjeneste: 
vAph.(1759).  i  Stedet  for  egentlig  at  angribe 
nogen  som  Fiende,  fandt  han  det  meer 
fordeelagtigt,  at  overlade  8000  Mand  i 
keiserlig,  og  12000  i  engelsk  og  hollandsk 
Sold.  MallSgH. 335.  Tydske  Soldater  vare  .  . 
blevne  tagen  i  Sold  af  de  danske  Konger. 
PEMull.Isl.56.  Brøndum-Nielsen.DD.93.  jf.: 
♦Løgnen,  som  en  evig  Trold  .  .  |  Med  Legio- 
ner i  sin  Sold.  PMøll.(1855).1. 84.  \\  dels  (jf. 
bet.  1.2;  iscer  (s)  m.  h.  t.  anden  tjeneste;  ofte 
nedsæt.,  som  udtr.  for  at  lade  sig  bruge  til 
lavt,  foragteligt  arbejde,  at  staa  i  afhcengigheds- 
forhold  til  en  anden;  ogs.  m.  afsvækket  bet., 
som  udtr.  for  at  være  til  støtte,  hjælp  for  en. 
en  Tid,  da  dette  mægtige  Kion  (0:  kvinderne) 
regierer  Verden,  og  har  alle  Skribentere  i 
deres  SoldlJSneed.IV262.  en  glimrende 
Sahlsjomfrue,  som  .  .  stod  i  en  riig  Vellyst- 
Ungs  Sold.  Rahb.Tilsk.1795.301.  Fru  Sigbrit 
havde  altfor  mange  Speidere  i  sin  Sold. 
Hauch.II.254.  Uraniborg  skulde  blive  et 
varigt  Hjem  for  fri  og  uafhængig  Natur- 
forskning i  Astronomiens,  Kemiens  og  Læge- 
kunstens Sold.CSPet.Litt.627. 

2)  overf.  *I  Sandheds  Ord  I  blive,  |  Guds 
Kraft  er  Eders  Sold.  Kingo.l7.  *Nu  i  Cupidos 
Leir  tjener  jeg  Kjærligheds  Sold.  Heib. Poet. 
VIII.70.  II  iscer  (efter  Rom.6.23;  bibl.,  relig.) 
i  udtr.  syndens  sold  (0:  straffen,  gengæl- 
delsen for  synd)  er  døden.  Brors.50.  *Død 
og  Dom  er  Syndens  Saldi  Grundtv.SS. 1 1 1. 34. 
jf.:  ♦Du  (j:  Orfeus)  maae  gaae  fri  for  Synd- 
sens  Sold,  (  Og  faaer  en  Plads  i  Zeuses  Rige! 
Bagges. 1.183.  betale  syndens  sold,  sone 
sin  synd  med  døden;  dø  (paa  voldsom  vis). 
den  samme  Aften,  som  Faderen  om  Morgenen 
havde  betalt  Svndens  Sold  (3:  var  blevet 
henrettet). Blich.(  1920). XIV  193.  jf.:  *D\i  (3: 
Jesus)  betaide  Syndens  Soldl Grundtv.SS. I. 
456. 

II.  Sold,  et  ell.  (nu  kun  dial.  (eU.  no., 
jf.  S&B.  Larsen.))  en  (Holb.Hh.1.77.  Bibi 
Læg.XVII.450.  jf.  AarbFrborg.1918.46.76). 
[smV]  såald.  Høysg.AG.37.  (tidligere  ogs. 
(skrevet)  Saald.  Holb.Hh.1.77.  NvHaven. 
Orth.149.  Høysg.Anh.21.  JBaden.OrtO.  Sv 
Grundtv.  LandmB.III.225.  jf.  VSO.).  flt.  d.  s. 
ell.  (nu  især  fagl.  ell.  dial.)  -e  (Cit.1707. 
(AarbPræstø.1925.90) :  Stable). CGRafn.(  Land- 


1339 


ISold 


Sold 


1340 


huushold.  VII.  316).  Blich.  (1920).  XXII.  42. 
VSO.(u.  Saaldemager;.  Aakj.FB.99.  Aarb 
TurisU933.1918.  SprKult.Ylé.  IngBygn. 
1940.178.sp.l.  jf.  Feilh.)  ell.  (nu  næppe  ir.) 
-er  CSpaan-SoUer.  Tychsen.A.II .420) .  {ænyd. 
sold,  saald,  et  (og  enj,  glda.  soldh,  et  (Enmid- 
delald.da.Lægebog.(1927).40),  saaldh  (PLaale. 
nr.454),  oldn.  såld,  jf.  finsk  (laant  fra  nord.) 
siekla,  seula ;  maaske  sammenhørende  m.  I.  Si, 
III.  si,  II.  Sil  ell.  m.  roden  i  IV.  saa,  sml.  ogs.  lo 
I.  Saa;  i  let.  2  foreligger  muligvis  et  andet 
ord,  sammenhørende  m.  Sæd  ||  jf.  sælde) 
I)  større  redskab  til  sortering  ell.  findeling 
af  grovere,  tørre  masser;  især:  stor,  oftest 
rund,  haandsigte  til  rensning  af  korn 
(sældning)  ell.  af  mel,  kalk  olgn.,  dannet  af 
en  ell.  flere  træringe  og  forsynet  med  en  gennem- 
hullet bund  (jf.  Pladesoldj  ell.  med  en  bund 
af  (vævede)  haar  (jf.  Haarsold^,  vidjer  (jf. 
Skinnesold^  ell.  staalstænger  (jf.  Ristesoldj;  20 
nu  ogs.  om  del  af  forsk,  rensemaskiner  (sml. 
Rystesold^;  undertiden  ogs.  om  stort  dør- 
slag (2)  ell.  stor  sigte  til  køkkenbrug  (sml. 
VS0.VI.8).  I.l)  i  al  olm.  et  Sold,  hvor  udi 
de  legge  den  bankede  Sågu  (o:  sago)  og 
slaar  Vand  der  ip&a.Pflug.DP.804.  Det  af- 
tærskede Korn  renses  ved  Kasteskovlen  og 
Soldet.Schytte.IR.il. 117.  (der)  behøves  vil- 
dere Sold  til  Erter  end  til  anden  Sæd.  JP 
Prahl.AC.83.  det  revne  Bed  .  .  dækkes  med  30 
Kultur  jord,  der  paaføres  med  Skovl  eller 
S&ald.  LandmB.III.225.  Sandet  blev  skovlet 
af  i  tynde  Lag  og  derefter  rystet  igennem 
ét  Par  almindelige  Murersold,  der  var  op- 
hængt hver  paa  to  Pæle.  Soldene  var  0,65  X 
0,30  m  store  og  havde  en  Maskevidde  paa 
5  mm.Aarb.1939.215.  Inden  man  fik  Rense- 
maskiner, rensede  man  Kornet  med  Sold, 
hvoraf  man  havde  forskellige  Størrelser. 
Det  største  kaldtes  en  Resle,  det  næststørste  40 
Ærtesold,  og  desuden  var  der  Rugsold,  Byg- 
sold, Havresold,  Grynsold  og  Melsolden. 
AarbFrborg.1918.76.  (jf.  u.  bet.  I.2:;  lade 
gaa,  hælde,  slaa  ( Moth. S 450 ( se  u.  III. 
slaa  15.2J.  Olufs.NyOec.1.130)  gennem  et 
sold  olgn.  ||  (fagl.)  om  selve  den  gennem- 
brudte bund,  filteret,  (karret)  har  nede  ved 
Siden  en  Aabning,  hvori  passer  en  Tud,  der 
inden  i  er  forsynet  med  en  convex  Sold  af 
fortinnet  JeTnhlik.BiblLæg.XVII.450.  spec.  50 
i  honning-udslyngningsmaskine:  en  tre  Sold 
Udslyngningsmaskine.  Berl  Konv.  III.  80.  3 
Solds  Slynger. Pol.^V7l940.14.sp.4.  \\  laane 
fruens  (^moders.  Moth.SSOl.  jf.  Krist.BRL. 
207)  sold  (ell.  laane  min  moder  et  sold. 
Moth.L35),  (nu  dial.)  navn  paa  en  leg;  se 
nærmere  Krist.BRL. 207.  I.2)  billedl.  ell.  i 
sammenligning,  hendes  Brevstil,  hvori  hun 
strøede  Skilletegn  ud  paa  maa  og  faa,  som 
rystede  hun  dem  ud  af  et  Sold.  S chand.SB.  eo 
259.  Folk  (paa  Java)  gaar  .  .  med  et  Sold 
(0:  en  hat,  der  ligner  et  sold)  paa  Hovedet. 
JVJens.OM.65.  han  var  gennemboret  som 
et    Sold.  B.T.^Vtl939.4.sp.4.    ||    i    udtr.    for 


rensning,  frasortering,  udskillelse,  (herren 
skal)  sælde  Hedningerne  i  Fordærvelsens 
Sold  (1931:  Folkene  ryster  han  i  Under- 
gangens Sold).Es.30.28.  Kampen  for  Til- 
værelsen (spiller)  kun  den  Rolle  at  udskille 
de  ikke  levedygtige  Typer;  den  virker  som 
et  Sold.  Høffd.LT. 40.  det  bogkøbende  PubU- 
kum  herhjemme  er  ikke  stort,  og  derfor  bør 
det,  der  udgives,  være  passeret  syv  Sold. 
Borregaard.VL.il  1.9 5.  lade  noget  gaa  gen- 
nem ell.  (navnlig)  slaa  noget  gennem  det 
grove  ell.  store  ell.  vide  (Feilb.III.750) 
sold,  (især  dial.)  ikke  være  for  nøjeregnende; 
ikke  drøfte  ell.  undersøge  nøje;  ogs.:  se  gen- 
nem fingre  med.  Moth.S601.  saa  tit  han  for- 
rettede sit  høye  Embede  med  Retfærdighed, 
fik  han  Had  og  Utak;  men  da  han  en  eeneste 
gang  til  Forsøg  lod  alting  gaae  igiennem  den 
grove  Saald,  blev  han  berømmed  af  de  fleste. 
Holb.Hh.1.77.  VS0.VI.8.  MO.  Feilb.III. 
750.  UfF.  jf.:  *  Endnu  maa  du  hente  |  Et 
finere  Sold  at  sigte  med,  og  sige,  |  Hvo  der 
mod  sligt  et  Maal  din  Bue  spændte.  CX 
Molb.Dante.III.210.  \\  i  udtr.,  som  egl. 
angiver,  at  masser,  der  kommes  i  et  sold  (l.i), 
let  glider,  gaar  gennem  bunden  (spec.  (se  ndf.) 
at  vædsker  gaar  lige  igennem).  Fattigdommen 
er  som  et  Sold,  alting  gaar  Hge  igen.  Stopper 
vi  ét  Hul  saa  gaar  der  ti  andre  imens. 
AndNx.PE.II.174.  (han)  mangler  Kone  i 
Gaarden;  derfor  gaar  alt  som  gennem  et 
Sold  (0:  der  er  ikke  forslag  i  noget).  Rør d.H. 
13.  hælde  sine  penge  i  et  sold,  (1.  br.) 
give,  øse  dem  ud  til  ingen  nytte.  D&H.I.381. 
saa  tæt  som  et  sold,  (især  dial.)  iron.: 
utæt.  Feilb.  spec.  om  person,  der  ikke  kan  tie. 
UfF.  —  m.  henblik  paa,  at  vand  straks 
flyder  igennem  et  sold:  Rigdomme  flyde 
bort,  ligesom  Vanddraaber  i  et  Sold.  Hauch. 
1 1 1. 29.  smst.200.  jf.:  *  Først  aanded  det 
køligt,  og  siden  det  stænkte,  |  saa  drev  det 
med  Fynd  gennem  Skyernes  Sold.  Drachm. 
UD.218.  trække  vand  som  et  sold  olgn., 
om  noget  utæt  (især:  fartøj,  fodtøj).  ♦Maskin- 
rummet fyldtes,  og  Kedlen  blev  kold,  |  Og 
Skibet  trak  Vand  som  et  Sold.  Drachm.SH. 
55.  (jollen)  suger  Vand  som  et  Sold.Gjel.KH. 
123.  (1.  br.)  om  drikkeri:  han  drak  som  et 
Sold.Lauesen.MF.il.  (nu  1.  br.)  i  udtr., 
der  betegner  et  arbejde  som  umuligt,  unyttigt, 
formaalsløst  (jf.  Feilb.);  især  (sml.  u.  Dør- 
slag 2,  I.  Si^  i  talem.  som  bære  vand  i  ^øse 
vand  med  ell.  i  (Moth.S601.  Overs.afHolb 
Levned.112)  et  sold.  Reenb.II.218.  at  for- 
mane den  gode  Mand,  er  at  bære  Vand  i  et 
Sold.  Biehl.DQ. I V270.  Ingen  bærer  saaledes 
Vand  i  et  Sold,  som  Historieskriverne. 
CBernh.I.207.  jf.  Danaide:  Danaiderne,  der 
utrættelig  bære  Vand  i  Sold.  Grundtv.Br S. 
301.  Danaidernes  Sold. Molb.UV29.  (nu  næp- 
pe br.:)  det  er  ondt  at  giemme  Vand  i  et 
Sold. Biehl.DQ.II.48.  jf.  Mau.11123.  1.3) 
anv.  som  middel  ved  trolddom,  spaadom  olgn. 
(jf.  Feilb.III. 750);  som  middel  til  beskyttelse 


1341 


Sold 


Soldac 


1842 


af  fjerkræ:  For  at  bevare  Fieder kræet  mod 
Glenten,  sætter  man  det  .  .  i  et  Sold  og 
dreier  derpaa  dette  Sold  tre  Gange  avet  om. 
Thiele. 1 1 1. 61.  hun  .  .  tæller  alle  Gæslinger  i 
sit  Sold,  for  at  bringe  dem  i  Nattely.  PÅfaU. 
(1855).II.94.  »Lille  Per  Lassen  i  Lem,  |  han 
havde  sig  Gjæslinger  fem,  |  han  satte  dem 
under  et  Sold,  |  og  gav  dem  Gud  i  Vold. 
Krist.DF.250.  \\  brugt  ved  opdagelse  af  lyve, 
paavisning  af  tyvekoster  (idet  man  lod  et  i 
armene  paa  en  (xild)saks  ophængt  sold  dreje 
sig  om  i  den  formening,  at  det  vilde  stand- 
se, naar  tyvens  navn  blev  ruevnt;  jf.  Thiele. 
III.  157.  Norsk  hist.Tidsskr.IV(1877).191ff. 
Opuscula  philologiea.(  1887). 192.  Kalk.iy.258. 
Feilb.  III.  142);  ogs.  brugt  ved  opdagelse 
af  kærestefolk,  ved  vandvisning  olgn.;  især  i 
forb.  som  lade  soldet  gaa  (gaa  om  ell. 
rundt,  løbe),  lade  sold  og  saks  gaa. 
Superstitioner  (befindes)  at  gaae  i  Svang  .  . 
især  med  Sold  og  Sax,  at  løbe  om  for  det, 
som  er  bortstaaJet,  hvorudover  det  ofte 
skal  falde  paa  den  uskyldige.  Cit.l700.( Kirke- 
histSaml.4R.III.139).  Igienvisning,  det  er 
at  vise  Tyven  eller  det  BortstaaJne  igien, 
gom  skeer  paa  adskillige  Maader  .  .  ved  et 
saa  kaldet  Tyve-Speil,  ved  at  lade  et  Sold 
løbe  om.  Hedegaard.Criminal-Ret.(1760).92. 
(han)  havde  tilveiebragt  sig  en  Sandsigeres 
Navn  og  Ære.  En  Bonde  .  .  som  havde 
mistet  sit  Muulesel,  hastede  for  at  søge  Op- 
lysning hos  denne  Mand  .  .  Alle  Stiemerne 
og  alle  Soldene  taug  om  Eselet,  eller  Sand- 
sigeren forstod  dem  ikke.  Ew.(  1914). II. 65. 
ECAnd.OT.II.llSff.  Goldschm.R.49 .  Er  no- 
get stjaalet  og  Tyven  ikke  kan  opdages, 
bruger  man  „at  lade  Soldet  gaa"  eller,  som 
det  ogsaa  hedder:  „at  lade  Soldet  hen- 
te Tyven".  JKamp.  Da.  Folkeminder.  (1877). 
420.  HMatthiess.N.92.  jf.  CBemh.NF.^XIY 
(1850).44O. 

2)  {efter  oldn.  såld,  et  vist  maal,  jf.  ældre 
no.  sold  om  et  kommaal,  se  ABemtsen.Danm. 
oeNorgisHerlighed.il. (1656). 205.521.  \\  ar- 
kais., sj.)  som  maalsbetegnelse  (om(delaf) 
øUønde).  (Thor)  drak  tre  såld  (tønder^  mjød. 
NMPet.Myth.315.  han  (skal)  gøre  et  GUde 
paa  tre  Sold  0\.A0lr.NA.17. 

III.  ISoId,  et  ell.  (nu  næppe  br.)  en  (Cit. 
1838. ( HCALund.SiudenterforeningensHist.il. 
(1898).176).  Sold  (saal'),  en,  UUe  fortro- 
lig Studenterkreds.  JNHøst.'II.(1849).476). 
jsmrj  fit.  d.  s.  {endnu  ikke  i  VSO.  MO.; 
Sold  (og  solde^  er  vistnok  ord  fra  Regensens 
jargon  og  først  i  brug  ea.  1835,  jf.:  „(de)  vare 
uhørte  1829  da  jeg  blev  Student,  og  endnu 
flere  Aar  derefter."  Levtn.;  if.  en  anekdote 
skulde  ordets  opstaaen  skyldes,  at  regeris- 
provsten  (Nyerup)  havde  konfiskeret  studen- 
ternes lotieripose,  hvorefter  man  rystede  brik- 
kerne i  et  værten  paa  .,regenåkroen'^  tilhørende 
sold  (ILl),  se  nærmere  HistTidsskr.3R.III. 
384  samt  Ploug.(IllTid.l882l83.294.sp.3); 
maaske  dog  snarere  (gennem  isl.  studenter  paa 


Regensen)  fra  isl.  sollur,  gilde,  lystigt  selskab, 
tidligere:  trængsel,  flok  af  lystige  (unge)  men- 
nesker (Halld6rsson.Lexicon.il. (1814). 312), 
jf.  no.  dial.  soli,  støj,  lyd,  flok,  oldn.  sollr, 
svineføde;  sml.  IH.  solde  osv.  samt  IL  Snold  |j 
dagl.)  studentergilde  (egl.  paa  Regensen 
ell.  i  Studenterforeningen),  hvor  der  ud- 
skænkes punch,  synges  sange,  holdes  taler 
m.  m.;  i  videre  anv.  om  drikkegilde  i  al  alm. 

10  ell.  (bl.  a.  i  forb.  gaa  paa  sold^  om  det  at 
svire,  „gaa  i  byen",  sviretur.  »Storm  og 
Død  bør  ikke  skrække  |  Soldets  raske 
Compagni.Piottj.FY/.SO.  »Guden  jeg  er  for 
det  jublende  Sold,  |  Drot  over  Viser  og  dam- 
pende B6)lex.smst.36.  noget  andet  ondt  end 
Sold  har  jeg  aldrig  bedrevet.  sa.^<S<uienfer- 
kom.64).  Efter  Comedien  (o:  opførelsen  af 
Plougs  „Sylvestemat" )  var  der  et  „Sold", 
som  det  hedder  i  Studentersproget,  paa  Sky- 

20  deh&nen. AarhuusStifts-Tidende.^/i  1841. 2.  sp. 
2.  »Regensens  Provst  saa  mangen  en  Gang 

I  har  jrtret  for  Soldet  sin  Slaæk;  |  han 
siger,  at  Sangen  og  Glassenes  Klang  |  straz 
kyser  Athene  yæk.Hostr.W129.  Gud  veed 
hvad  der  var  i  Vejen,  men  Soldet  vilde  slet 
ikke  gaae.  sa.  G.  69.  smst.66.  drive  Sold. 
Levin,  nu  troer  jeg,  jeg  vil  lade  være  at  gaae 
paa  Sold.  Chievitz. F G. 96.  Ved  et  Lørdagssold 
havde  en  ung  Student  begyndt  en  (aU  for 

30  kritisk)  Tale  .  .  den  ledende  Senior  .  .  erklæ- 
rede Soldet  for  hævet.  AHenriques.SD.199. 
jf.  (nu  næppe  br.):  nu  ere  vi  paa  Bakken, 
og  derfra  ned  til  Kilden,  til  Kirstens  Kilde, 
hvor  vi  saamangen  St.  Hans  Nat  i  gamle 
Dage  sloge  et  „Generalsold"  af  og  drak 
Kildenvmphens  Skaal  i  skummende  Viin. 
AxelFelix.LangtfraDanmark.  III.  (1855).  189. 

II  m.  afsvækket  bet.,  dels  om  mindre  selskabelig- 
hed, lille  smovs.  Jomfru  Mortensen  skulde 

40  til  et  lille  Sold  i  Abel  Kathrines  Stiftelse, 
Bergs.GF. 11.250.  dels  (bamespr.,  skol.)  om 
lækkerier ,  chokolade,  slik  (som  et  barn 
køber  for  sine  lommepenge) ;  snold  (II).  Peter 
fik  en  tiøre  til  sold  |  jeg  har  købt  for  ti  øre 
sold  i 

ISold-,  t  ssgr.  Psml-]  I)  (foræld.,  hist.) 
af  I.  Sold;  se  Sold-hær,  -tmægt,  -rytter, 
-tropper.  2)  (ogs.  Solde-,  se  Sold-ben,  -ma- 
ger, -sætter^,  af  IL  Sold  1;  fx.  foruden  de 

50  ndf.  medtagne:  Sold-bund,  -dannet,  -rense. 
Sol-das,  en.  I)  [I.l.s]  (sml.  -døgn; 
astr.)  tidsrum  af  24  timer,  der  forløber  mellem 
to  kulminationer  af  solen,  døgn  (som  oftest 
beregnet  efter  middelsoUid  (jf.  den  midlere 
soldag  u.  II.  middel  6),  idet  solens  bevægelse 
er  noget  ujævn,  saa  dagens  sande  længde  (den 
sande  soldag,  sml.  Sanddag)  bliver  noget 
varierende).  Bugge.Astr.77.  Soya.AV.14.  2) 
[1.2]    dag,   paa   hvilken   solen   skinner;   sol- 

60  skinsdag;  ogs.:  dag  med  stærkt  solskin.  »Druen 
under  Løvet,  |  .  .  farves  dunklere  ved  hver 
en  Sold&g.  Hauch.CarlV77.  det  aabne  Land 
.  .  lyste  i  Soldagens  Gl&ns.Ooldsehm.VIII. 
228.    VilhAnd.HoratsJL129.    bUledl:    »Sol- 


1343 


8oldaling 


iSoldat 


1344 


dagen  gryr.  JPaulli.SkyggerogLys.(1902).35. 
-Aalingj  en.  (sj.)  solnedgang.  Det  var  i 
Sol  dalingen.  Jf  O.  ^  f  -damp,  en.  soldis. 
AWHauch.(VidSelskSkr.I,2.158). 

Noldan,  en.  se  Sultan. 

iSol-dani§i,  en.  spec.  [3]  (sj.)  om  solens 
dans  pinsemorgen.  KoldingAvis.'*/d904.2.sp.3. 
Forskerne  synes  hidtil  ikke  at  have  taget  den 
valbyske  Soldans  alvoT]ig.OSchutte.(Festskr. 
Krist.156). 

Soldat,  en.  [solida?d]  Høysg.AG.158. 
(spøg.,  larnespr.  SIa(n)dat  [sla(n)'da'd],  Sla- 
dant  [sla'dan'd]^.  flt.  -er  ell.  f  -ere  (vAph. 
Nath.VII.131.  jf.:  Landsoldatere.  MR.1703. 
115)  ell.  t  soldatre  (Holb.Intr.1. 178.717. 
jf.:  Landsoldatre.  Reiser. 1. 177).  (ænyd.,  ty. 
d.  s.;  fra  (fr.  soldat,  der  er  laant  fra) 
ital.  soldato,  til  soldare,  betale  sold,  af 
soldo,  løn  (se  I.  Soldj;  afløser  Soldner;  sml. 
nord.  ord  som  Hær-raand,  -folk  og  Karl  20 
(4.4);  jf.  Soldateri,  Soldatering,  Soldateske, 
soldatisk;  især  om  nyere  tiders  (eftermiddel- 
alderlige)  forhold;  ordet  anvendes  ikke  i  bibel- 
oversættelser,  jf.  Gram.Breve.223  samt  Fr 
Horn.PM.113.  \\  m.  h.  t.  Sla(n)dat,  Sladant 
jf.  ænyd.  sladot,  sladant,  dagdriver,  løsgænger, 
no.  sladant,  sladot  (MM.1923.208),  nt.,  holl. 
sla(a)-dood;  i  nt.,  holl.  ved  tilknytning  til 
sla(a)n,  slaa,  og  adj.  dood,  død) 

I)  person,  som  gør  krigs-,  militærtjeneste  30 
(egl.:  for  sold,  jf.  Lejesoldat^;  hvervet  ell. 
værnepligtig  ell.  fast  ansat  militærper- 
son; navnlig:  person,  der  gør  tjeneste  ved  land- 
hæren  (sml.  dog  Marine-,  Skibs-,  Søsoldat^ 
og  bærer  (er  berettiget  til  at  bære)  vaaben; 
i  alm.  sprog  navnlig  om  den  menige  (4) 
over  for  befalingsmændene;  ofte  spec.  om 
infanterist  i  modsætn.  til  andre  vaabenarter 
(sml.:  nogen  af  Soldatesket,  være  sig  Ryt- 
tere, eller  Soldater.  DL.3 — 11 — 9.  smst.5 — 
3 — 34.  Under- Officerer,  Kyrasserer,  Drago- 
ner og  Soldater  i  de  gevorbene  Regimenter. 
OeconT.lV.61.  Afskeed  fra  Krigstjenesten: 
som  Rytter  .  .  som  Soldat .  .  som  Artillerist. 
Cirk.^^/iol803.  jf.  dog  Ambulance-,  Arbejds-, 
Ingeniør-,  Reservesoldat^.  I.l)  i  egl.  bet.  (i 
best.  f.  ent.  spec.  koll.  om  en  hærs  menige 
mandskab;  i  flt.  spec.  om  en  hærs  tropper, 
en  hærafdeling:  militær).  Fendricken  (faar) 
halvdeelen  af  Leutenantens  (part),  Corpo-  50 
ralen  halvdeelen  af  Fendrickens,  Soldaten 
slet  intet,  og  Tambouren  noget  a,nåQt.Holb. 
11J.Y12.  smst.I.7(se  rar  l.i^.  *Høvding  og 
Soldat  som  Muur  og  Klippe  staae.  so. 
Mel.Y4.  Spanierne  forlode  Sorøe,  som  Offi- 
cierer  og  Soldater  yndede  lige  høit.  Molb. 
UV.257.  *det  er  Lønningsdag  —  Soldaten 
venter.  Pai[M.TreZ).22.  Der  kom  en  Soldat 
marscherende  henad  Landevejen:  Een,  Tol 
Een,  Tol  HG And.(  1919). 1. 7.  *kun  Soldaten  60 
vaager  |  paa  sin  farlige  Y agt.  Ploug. 1. 247. 
Soldaten  skal  sætte  en  Ære  i  ogsaa  uden  for 
Tjenesten  at  vogte  paa  sin  Færd.  Lærebog f. 
HærensMenige.I.(1903).ll.  Paa  den  til  Fane- 


marchen anvendte  Melodi  findes  der  en  hel 
Del  Tekster  .  .  En  af  disse  Tekster  begynder 
saaledes  .  .  „Her  kommer  de  danske  Solda- 
ter". MusikhistArkiv.1.233.  jf.  PhRDam.Fl. 
162.  II  gemen  (Holb.IY706.  KomGrønneg. 
1 11.309.  Høysg.S.43),  simpel  (Larsen.;  jf. 
simpel  4.2^  ell.  (nu)  menig  soldat  ('se  menig 
4;.  II  (jf.  Landsoldat  sp.318";  foræld.)  rn. 
henblik  paa  det  forhold,  at  menige  tidligere  hav- 
de lov  at  tage  arbejde.  Der  er  2  Soldater  i  Gaar- 
den,  som  hugge  BTende.Holb.Masc.in.9.  \\  i 
(mere  ell.  mindre)  faste  forb.  (som  præd.  til  flt.- 
ord  ofte  ubøjet),  antage  soldater.  Moth.S599. 
tiene  for  soldat,  smst.  Derpaa  gik  Jesper  ind 
som  Soldat  i  Stedet  for  en  anden  (han  havde 
selv  trukket  sig  fri).  JVJens.HF.83.  (ingen  af 
os)  havde  været  inde  som  Soldat.  Dengl.Klok- 
keriFarum.(1928).56.  hverve(de)  solda- 
ter, se  n.hverve2.  presse  soldater,  se  IIL 
presse,  blive,  være  soldat  olgn.:  Førend 
jeg  lar  mig  hverve,  før  skiær  jeg  min  Tom- 
mel-Finger af;  saa  giorde  baade  min  Faer 
og  min  Far-Faer,  og  derved  undgick  at 
blive  Soldater.  Holb.Mel.I.l.  han  havde  væ- 
ret Soldat  i  64r.Drachm.DG.67.  Sønnerne  er 
begge  i  Amerika.  De  rejste  for  ikke  at  blive 
Soldat.NSvends.H.49.  jf.:  *Alt  (0:  alle)  er 
Soldat,  naar  det  Friheden  gj ælder.  PJ.J?ei&. 
US.598.  (nu  især  dial.)  i  forb.  som:  de  Re- 
servers Stilling  (som)  kommer  til  at  gaae 
Soldat  istedetfor  en  anden. MR.1809. 96. 
skal  han  rejse  eller  bhve  og  gaa  preussisk  Sol- 
dat? FNørgaard.HPHanssen.(1919).14.  ♦Tu- 
sinder det  bitre  Bæger  tømte  |  og  „gik  Sol- 
dat" —  bortspildte  Manddoms-Aar.  FriV^«/- 
gaard.SkeBondenhansRet.(1938).6.  jeg  laa 
soldat  i  Nyborg.  tZ/P.  springe  soldat,  se 
springe.  —  efter  præp.  til:  hverken  indfødte 
Svenske,  Italiener  og  Franske  (maa)  her- 
efter anhverves  eller  ved  Vores  Regimenter 
til  Soldater  antages.  ^5.2707.266.  *Atten 
hundred  å  åt  |  da  kom  min  oldefa'r  ind  til  sol- 
dat. Krist.JyA.Till.5.Afd.58.  hverve,  ind- 
rullere, indskrive,  indsætte,  tage, 
udskrive  til  soldat,  se  II.  hverve  2  osv. 
II  (jf.  bet.  1.2^  m.  karakteriserende  adj.  han 
er  god  Soldat.vAph.(1759).  *(han)  Var  altid 
i  Fred  til  Krig  parat,  |  som  det  sig  sømmer 
en  brav  Soldat.Oehl.Digte.(1803).242.  god 
Aften,  Soldat!  hvor  Du  har  en  pen  Sabel 
og  en  stor  Tornister,  Du  er  en  rigtig  Soldat! 
HCAnd.(  1919). 1.7.  *Et  godt  Stykke  Karl, 
en  tapper  Soldat,  |  Af  et  muntert,  frimodigt 
lA.}exte.Hrz.D.II.118.  Saa  længe  vi  havde 
Geværer,  brugte  vi  dem  som  rigtige  Soldater. 
Drachm.DG.99.  Sygepassernes  tre  Gange  gen- 
tagne S.  (paa  Huen  og  de  to  Skulderstropper) 
vil  sige:  Sikken  en  sød  Soldat !ZLars.<S'oi- 
datspr.18.  \\  talem.,  ordspr.  olgn.  det  er  en 
daarlig  soldat,  som  ikke  tænker  paa  at 
bUve  general.  Mau.1172.  Kierk.XIV326. 
jf.  u.  Lort  1.  soldatens  første  pligt,  se 
1.  Pligt  2.2.  uden  mad  og  drikke  duer 
soldaten  (alm.:  helten,  se  I.  Drikke^  ikke. 


1346 


Soldat 


Soldater- 


1346 


Bl&T.  jf.  Mqu.5075  samt:  Uden  Løgn  og 
Sandpapir  er  Soldaten  ingenting.  DSt.1918. 
64.  ved  citering  (jf.  II.  sige  6.1^;  sagde  sol- 
daten, se  fx.  u.  ly  om  14.2,  Rendesten  1.2 
samt  Krist.Ordspr.455.  løbende  soldater 
kan  fægte  igen,  se  II.  løbe  20.i.  (ligesom) 
Tordenskjolds  s  ol  da  ter  (e/ter /orteWin^en 
om  Tordenskjolds  overrumpling  1719  af  den 
svenske  kommandant  paa  Karlsten  ved  Mar- 
strand,  hvorved  T.  lod  sine  ganske  faa  soldater 
stadig  marchere  frem,  saaledes  at  de  tog  sig 
ud  som  en  større  styrke,  jf.  CPRothe.Torden- 
skiold.III.fl750).179.  Bergersen.Tordenskiold. 
(1925). 950)  om  hvad  der  optræder,  anvendes 
flere  gange  (i  forsk,  roller,  omgivelser,  situa- 
tioner) i  stedet  for  ell.  af  mangel  paa  noget 
nyt;  ogs.  om  hvad  der  gentages  indtil  trivialitet, 
„gamle  travere".  Vi  (o:  provinsteaterskue- 
spillere) er  meget  værre  Dobbeltgængere,  end 
Tordenskjolds  Sold&ter. Bøgh.UF.1.72.  Der 
var  ingen  Palaver,  ingen  Tordenskjolds  Sol- 
dater i  denne  Bog  .  .  Den  var  et  Paradigma 
paa  en  videnskabelig  Af  handling.  Z>a^^j//». 
"/itl922.9.sp.3.  kordamerne  gik  igen  som 
Tordenskjolds  soldater  j  1^)  m.  særlig  tanke 
paa  de  for  militære  særegne  forhold,  egen- 
skaber; ogs.  m.  prægnant  bet.,  navnlig  om 
person,  der  helt  gaar  op  i  militærtjenesten, 
lægger  særlige  militære  egenskaber  for  dagen. 
Soldat  .  .  En  hver  stor  eller  lille  offiserer, 
som  forståer  krigsvæsenet  vel.Moth.S599. 
saadant  Endeligt  fik  Jeppe  paa  Bierget, 
hånd  levede  som  en  Soldat  og  døde  som  en 
Soldat.  Uolb.Jep.II.l.  baade  til  Lands  og 
Vands  har  (Peder  Skram)  været  lige  good 
og  færdig  Sold&t.  EPont.(KSelskSkr.II.116). 
Drachm.SH.53.  han  er  soldat  med  liv  og 
sjæl  i  jf.:  (ostehandleren  sagde:)  „Peter,  giv 
en  Stol  til  den  Soldat!"  „Undskyld,  jeg  er 
ikke  Soldat,  jeg  er  Officer."  „Peter,  giv  saa 
en  Stol  til  den  Officer,  som  ikke  er  Soldat!" 
AHenriques.SD.82  samt:  Kongen  vil  sige: 
Min  Kousine  glæder  sig  lige  saa  højt  som 
jeg  over  min  Garde.  Hun  er  en  sand  Soldat. 
Schand.lF.147.  stortalende  soldat,  se 
stortalende,  den  ukendte  soldat,  se  ukendt. 
2)  uegl.  2.1)  om  medlem  af  militært 
organiseret  korps  ell.  sammenslutning 
(jf.  Politisoldat^;  spec.  om  menigt  medlem  af 
Frelsens  hær;  frelsersoldat.  Her  stod  hun 
(o:  en  frelserpige)  nu  som  en  Soldat  i  Ar- 
meen. Bjarnhof  .LE.123.  „Frelsens  Hær",  som 
nu  i  82  Lande  omfatter  ca.  30.000  lønnede 
og  80.000  ulønnede  „Soldater".  FerdenGZ). 
IV ,2.77.  2.2)  t  lege  olgn.;  især  i  forb.  som 
lege  soldat.  Især  gives  der  en  Leeg,  som 
Ungdommen  finder  megen  Behag  i  .  .  det 
er:  at  lege  Sold&t.  Funke.(1798).83.  Kierk. 
XI.163.XIV8.  Goldschm.II.41.  undertiden 
nedsæt,  om  militcerøvelser:  løbe  og  lege  Soldat 
i  Skytteforeninger.  fl^»rup.//.255.  (lege)  rø- 
vere og  soldater,  se  Rover  l.i.  ||  om 
legetøjssoldater  (tinsoldater).  HCAnd. 
(1909). 1.203.  støbning  af  solide  soldater,  m&- 


tToseT.NisPet.(Pol.*/tl941.8.8p.l).  jf.:  For- 
fattere, der  ligner  hinanden  som  Soldater 
støbte  af  samme  Tinske  i  samme  Form. 
Brandes.XII  1 .404.  \\  (sj.)  om  skakbrik. 
•Hist  sidde  to  Generaler,  |  Hver  med  sin 
Armee  af  Træsoldater,  og  pønse  |  Paa 
NedeTlsig.Blich.(1920).IV161.  2.3)  svarende 
til  bet.  1.1  slutn.  (brav  soldat)  ell.  1.2;  dels 
O  om  person,  der  kæmper  for  en  idé, 

10  en  sag  sammen  med  andre,  under  en  andens 
førerskab:  *Er  vi  (3:  regensianerne)  da  ei 
Soldater,  vi,  |  Som  føre  Sværd  og  Landser?  | 
Jo  vist,  men  Landsen  er  en  Pen,  |  Den 
klingre  Tunge  Syasidet.Ploug.VVI.26.  man 
bor  paa  Grændsen  gjøre  enhver  Mand  eller 
i  alt  Fald  de  bedre  Hoveder  til  aandeli- 
ge  Soldater.  Cit.l845.(PLaurids.S.Vin.ll8). 
han  (0:  en  politiker)  tragter  ikke  efter  nogen 
Førerstilling;    han    vil    kun    være    Soldat. 

20  HWulff.DR.288.  »Du  Husmand,  som  ørker 
den  stridige  Jord  .  .  |  Du  Stridsmand,  du 
stille  Kulturens  Soldat,  |  som  ikke  har  Rang 
iblandt  Uelte.Skjoldb.DynæsDigte.(1915).32. 
jf.:  *Jeg  var  ung,  indrulleret  for  nys  mellem 
Fremtids-Soldaterne. <S'opACIattss.Z).7<?.  j|  dels 
(dagl.)  i  forb.  som  en  køn  (ell.  sød^  soldat, 
nedsæt.,  dels  om  en  kujon,  en  daarlig  kam- 
merat, dels  om  en  sølle,  laset  person.  KLars. 
KV.57.   *En  pjaltet  Fyr;  stivfrossen,  død; 

3M)  en  Stakkel  |  med  store,  røde  Næver,  Skæg- 
get stridt,  I  og  med  en  Næse  som  en  antændt 
Fakkel.  |  En  køn  So\d&t\ S ødb.GD.7 9.  du 
(vil)  ikke  sælge  dit  Tøj  for  at  hjælpe  mig, 
du  er  en  køn  Soid&t.LindskovHans.NH.WO. 

3)  om  dyr  ell.  planter.  3.1)  (zool.)  om  saa- 
danne  (ukønnede)  individer  (arbejdere) 
hos  selskabelige  insekter  som  myrer, 
termitter,  der  er  særligt  udrustet  til  kamp, 
forsvar.    LiUken.Dyr.^404.    BMøll.DyL.III. 

40  261.  Brehm.DL.*I,2.28ff.l58ff.  3.2)  (dial.) 
som  navn  paa  forsk,  planter;  dels  om  planter 
med  lange,  lige  blade  som  iris  (UfF.);  dels  om 
planter  med  røde  farver  (efter  den  gi.,  røde 
landsold'atuniform),  i  forb.  røde  soldater, 
om  valmue.  Papaver  L.  (JTusch.323),  ell. 
skovgaltetand,  Stachys  silvaticus  L.  (smst. 
344). 

4)  (sj.)  om  ting  (jf.  bet.  2.2  slutn.);  dels 
(i  arbejder-spr.)  om  et  stativ,  en  stiv  træbuk 

50  olgn.  (fx.  brugt  ved  kullosning).  OrdbS.  || 
dels  (dial.):  klump  i  melgrød.  Feilb. 

Soldater-,  i  ssgr.  (sj.  Soldat-,  se  Sol- 
datplante; jf.  Soldatskab;  endvidere  kan 
ncevnes:  soldatmæssig.^mfterj.^.  (især  ^) 
af  (flt.  af)  Soldat,  navnlig  i  bet.  1  ||  af 
de  mange  ssgr.  kan  ncevnes:  Soldater-brev, 
-forening,  -hverver,  -hvervning,  -kirkegaard, 
-kordon  (jf.  I.  Kordon  S),  -lanning,  -sang- 
(bog),    -tog,    -uddannelse,    -vise;    endvidere 

60  en  del  (til  dels  foræld.)  ssgr.,  der  dels 
betegner  militcere  udrustningsgenstande,  som 
Soldater-hue,  -kaarde,  -kappe,  -kasket,  -kjo- 
le, -klæde(r),  -mundering,  -mundur  (jf. 
Mundur  1),  -ransel,  -sko,  -støvle,  dels  hviad 


XX.    Kentrykt »'/.  IWl 


85 


1347 


ISoldateralder 


ISoldaterkro 


1348 


der  henhører  til  militære  bolig-  ell.  livsforhold, 
som  Soldater-barak,  -bolig,  -enke,  -hytte, 
-kammerat,  -kone,  -kvarter,  -køkken,  -lev- 
ned, -liv,  -marketender,  -sygdom,  -tilværelse; 
endvidere  (især  til  Soldat  I.2J  ssgr.,  der 
betegner  det  karakteristiske  ved  soldater-livet, 
-væsenet,  spec.  det  strenge  ell.  ubehagelige, 
raa  ved  militærvæsenet,  som  Soldater-aand, 
-agtig,  -bande,  -daad,  -død,  -herredømme, 
-hæder,  -manér,  -mine,  -mæssig,  -regimente, 
-tugt,  -ære.  -alder,  en.  (1.  br.)  alder,  i 
hvilken  man  kan  gøre  militærtjeneste;  spec: 
værnepligtig  alder.  D&H.  -barn,  et.  {penyd. 
soldatbarn;  jj.  -dreng;  vist  kun  om  ældre  ell. 
udenl.  forhold)  en  soldats  barn;  spec.:  fattigt 
barn,  hvis  fader  gjorde  soldatertjeneste,  og  som 
forsørgedes  af  det  offentlige;  ogs.:  barn,  der 
opdrages  til  soldat.  Moth.SSOO.  EPont.Atlas. 
11.181.  Invalider  og  Soldaterbørn  ved  Chri- 
stians Pleiehuus  .  .  skulle  vedbUve  at  bære 
samme  Uniform,  som  hidtil.  ilfi2.iS42.254. 
HistMKbh.3R.III.259.  -blaa,  adj.  (sj.J  gen- 
darmblaa.  TidensKvinder.^^/il929.31.  -blad- 
myg^,  en.  (zool.)  d.  s.  s.  Hærmyg.  Bergs. 
MS.UI.173.  -bog,  en.  (jf.  Orlogsbog;  bog 
for  hver  af  hærens  værnepligtige  med  oplys- 
ning om  deres  forhold  i  tjenesten  m.  m.  Bek. 
Nr.W*/zl897.  Woel.DG.303.  -brød,  et. 
(1.  br.)  kommisbrød.  S&B.  -dreng,  en. 
(jf.  -barn,  -junge;  foræld,  ell.  om  udenl.  for- 
hold). Ørst.Br.I.21.  Rockstroh.Hær.III.174. 
300.  -ed,  en.  (om  da.  forhold  foræld.)  faneed. 
vAph.(1759).  Soldatereed  er  det  højtidelige, 
ved  Indtrædelsen  i  Tjenesten  under  det  gud- 
dommelige Navns  Paakaldelse  givne  Løfte, 
Troskab  mod  Fyrste  og  Fødeland  og  den 
ubetingede  Underkastelse  under  de  mili- 
taire  Love  og  AnoidningeT.MilConv.VII.509. 
-frimærke,  et.  (post.)  særligt  (over- 
stemplet) frimærke,  som  kan  udleveres  soldater 
til  frankering  af  deres  breve.  DanmarksFri- 
mærker.(1925).96.  -baandværk,  et.  (jf. 
-handel;  især  nedsæt.)  militær  gerning,  leve- 
vej, betragtet  som  et  haandværk;  krigshaand- 
værk.  S&B.  DSt.1918.51.  -handel,  en.  (nu 
næppe  br.)  d.  s.  (svejtsere)  og  andre  got  Folk, 
der  fødes  ved  Soldater-Handel.  HoZft.Æp./. 
213.  Brandes. B.547.  -hest,  en.  militær- 
hest; især:  hest  til  soldaterridning.  Sal.XVI. 
344.  LSal.XI.8.  -hjem,  et.  (jf.  I.  Hjem 
3.1J  sted,  hvor  soldater  i  fritiden  kan  opholde 
sig  under  hjemlige  former.  KundgEær.l883.B. 
35.  Woel.DG.16.  -hjerte,  et.  I)  spec. 
(med.):  hjertesvækkelse  i  forb.  m.  aande- 
drætsbesvær,  der  navnlig  ses  hos  soldater  un- 
der strabadser.  VoreSygd.III.44.  2)  (sj.)  om 
en  soldats  mod,  tapperhed,  du  er  en  modig 
Karl!  —  Du  har  et  Soldaterhjerte. (ScAinef. 
Røverne. (over s. 1801). 42.  -hold,  et.  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  Rytterhold;  foræld.)  det  at  under- 
holde (ell.  stille)  en  ell.  flere  soldater,  (de  frie 
sædegaarde)  ere  befriede  for  Tiende,  Soldater- 
hold og  Sk&ttei.LTid.l761.154.  JMandix. 
Haandb.1.378.  Rockstroh.Hær.III.327.  \\  ogs. 


afgift,  skat  som  erstatning  herfor.  Moth.SSOO. 
-hore,  en.  (nu  næppe  br.)  skøge,  som  følger 
med  hæren,  søges  af  soldater;  ogs.:  gemen, 
simpel  skøge.  Moth.S600.  JBaden.DaL.  -hnl, 
et.  (holl.  soldatengat,  ty.  soldatengat,  -loch; 
navnet,  fordi  den  forholdsvis  bekvemme  ad- 
gang til  mærset  navnlig  benyttedes  af  usøvante 
som  marinesoldater)  ^  hul  i  et  mærs,  bjørn 
(5.5),   hvorigennem  man  kan  krybe  op  paa 

10  mærset.  Marryat.  Skrivter.  I.  (overs.  1835).  73. 
Drachm.STL.261.  KuskJens.Søm.155.  -hns, 
et.  (foræld.),  der  blev  (paa  Jægerspris  i 
arveprins  Frederiks  tid)  opført  en  stor  Del 
saakaldte  Soldaterhuse,  hvis  Beboere  altid 
stod  rede  til  Landets  Forsvar,  medens  de 
i  Fredstid  her  havde  deres  tarvelige  Un- 
derhold. Trap."//.  1S5.  -højde,  en.  (jf. 
-maal  1  samt  Garderhøjde;  foræld.)  det  for 
en  hærs  soldater  foreskrevne  mindste  højde- 

20  maal.  MR.1812.316.1826.137. 

Sloldateri,  et.  [solda^Za'riJ]  (;/.  ital. 
soldateria,  soldateske;  til  Soldat;  jf.  -eri  3.i 
samt  Soldatering;  nu  næsten  kun  dial.  ell.  (sj.) 
arkais.,  jf.:  „I  ældre  Talesprog  og  Hverdags- 
sproget". F/SO.)  o/<e  nedsæt.;  soldatertjene- 
ste; soldatervæsen;  ogs.  som  sammenfatten- 
de betegnelse  for  hæren,  militæret,  give  sig  un- 
der soldateriet  (0:  lade  sig  hverve).  Moth.S600. 
Naar  Bondedrengene  haver  været  eet  Aar  ved 

30  Soldateriet.  Cit.l730.(DSaml.IV201).  kan  I 
løse  eders  tilkommende  Svigersøn  fra  Soldate- 
riet med  100  Daler.  SaintMirabelles. Hyæne- 
Jagden.(overs.l771).7.  Staten  (udmattes)  ved 
de  uhyre  Udgifter,  som  Soldateriet  udpræsser 
til  sidste  Blodsdraabe.  Cit.l811.(MemBr.III. 
144).  MHans.(SvendbAmt.l922.32).  Skønt 
mange  Schweizere  er  overordentlig  inter- 
esserede i  det  militære  .  .  nærer  de  en  sand 
Rædsel  for  at  faa  blandet  Soldateri  ind  i 

40  Skolens  Aand  og  Tone.  VorUngdom.1938139. 
163.  Feilb.(u.  soldat  1).  \  iSoldatering, 
en.  {jf.  Soldateri  samt  eng.  soldier,  soldierize, 
være  soldat,  gøre  til  soldat,  soldiering,  militær- 
tjeneste, fr.  t  soldatisé,  gjort  til  soldat;  dannet 
(som  vbs.)  til  Soldat)  militærtjeneste,  -væsen. 
den  almindelige  Almuetrykkelse,  den  umen- 
neskelige Slavehandel  og  den  afskyelige 
Fredssoldatering  (i  Europa). Bagges. L. 
11.132.   soldaterisk,  adj.  se  soldatisk. 

50  t  »Soldater-jnnge,  en.  soldater  dreng, 
se  u.  III.  Junge,  -kirke,  en.  kirke,  som 
(fortrinsvis)  benyttes  af  militæret;  garni- 
sonskirke. MO.  jf.  Danm  Kirker.  VI.  951. 
t  -knægt,  en.  (jf.  Soldknægt^  menig  sol- 
dat; knægt  (3);  især:  trosknægt.  Moth.S600. 
vAph.(1759).  -kost,  en.  (nu  sj.)  simpel  kost 
(som  soldater  faar  i  felten).  Alexander  kunde 
lade  sig  nøje  med  slet  Soldater- Kaast,£?oZ&. 
Ep.III.174.    Bredahl.V.29.   t   -krebs,    en. 

60  ijf.  ty.  fr.  soldat  i  sa.  bet.,  eng.  soldier;  zool.) 
eremitkrebs,  Pagurus  Bernhardi.  HSander. 
DetStoreiNaturen.(overs.l803).86.  -kro,  en. 
(jf.  -vært ;  nu  næppe  br.)  kantine  (3) ;  marke- 
tenderi.   vAph.(1772).III.    Meyer.*(u.    Can- 


1349 


SSoldaterleg: 


soldatisk 


1360 


tine^.  -legy  en.  (1.  br.)  det  at  lege  soldater 
(2.2).  (drengen)  legede  Soldaterleg  med 
BondeThørnene.Gylb.TT.120.  -læsd»  et. 
(foræld.)  distrikt  paa  et  vist  antal  hartkorn 
(20,  senere  60),  der  skulde  stiUe  en  landsoldat; 
læg  (V7.2);  lægd  (III.2).  VSO.  -læg:  Moth. 
S600.  Dragon-  og  Soldater-Læggene  i  Dan- 
mark. Forordn.(Kvartudg.)**'iol723.  Cit.1735. 
(JySamUR.III.266).  -maal,  et.  I)  (jf. 
-højde;  foræld.)  de(t)  for  en  hærs  soldater  lo 
foreskrevne  mindste  maal  ( 1.4.1 ).  en  stor  Deel 
af  dem  som  i  det  20de  Aar  ikke  holdte  Sol- 
datermaal,  maa  have  naaet  dette  i  en  Alder 
af  21  eller  22  A&r.  MR.1802.218.  2)  (jf.  II. 
Maal  6;  /.  br.)  soldatersprog.  DSt.1918.69. 
-papir,  et.  (jf.  -bog^  i  flt.:  skriftlige  beviser 
for  (god)  soldaterijeneste.  Ung  Mand  (søger 
plads).  Aftjent  Værnepligten  som  Telegrafist 
ved  Kystartilleriet,  gode  Soldaterpapirer  h&- 
vea.  BerlTid."/tl929.M.20.sp.4.  -penge,  pi.  20 
spec. :  {ænyd.  d.  s.;  foræld.')  (hartkorns) skat  til 
lønning  af  soldater.  Den  til  Landsoldaternes 
Lønning  paabudne  Skat,  eller,  som  den  i  det 
daglige  lav  kaldes,  Soldater- Pengene.  Jlfan- 
dix.Haandb.1.383.  -pligt,  en.  (jf.  Militær- 
pligt;  /.  br.)  forpligtelser  som  soldat;  militær- 
tjenstlig pltgt.  Min  Længsel  efter  Jomfru  O. 
vil  aldrig  komme  paa  Kant  med  mine 
SoldaterpUgter.  PalM.IL.III.85.  Pont.Mi.42. 
II  (foræld.)  værnepligt.  Cit.l785.(Rockstroh.  30 
Hær.III.328).  -raad,  et.  (egl.  om  russ. 
forhold  omkr.  1918,  senere  ogs.  i  andre  lande)  et 
(med  politisk  magt  udstyret)  revolutionært  ud- 
valg inden  for  en  militcer  afdeling,  (ofte  i  forb. 
arbejder-  og  soldaterraad^.  Bucharin.Kom- 
munisternes  Program,  (overs.  1918).  72.  -rid- 
ning, en.  (jf.  -hest)  form  for  ridning,  ride- 
kunst, som  særlig  egner  sig  for  militære  for- 
maal.  Sal.XVI.344. 

soldatersk,  adj.  se  soldatisk. 

ISoldater-skab,  et.  se  Soldatskab. 
-sprog,  et.  (jf.  -maal  2)  særmaal,  jargon, 
som  bruges  i  militæret,  spec.  bl.  menige. 
Dansk  Soldatersprog  til  Lands  og  til  Vands. 
KLars.(bogtitel.l895).  -stand,  en.  (nu  1.  br.) 
stilling  som  militcerperson;  ogs.  (især  i  best. 
anv.):  militæret,  betragtet  som  en  seer  skilt 
starut.  Du  (0:  en  ritmester)  har  vist  altid 
handlet  retskaffen  i  Din  Soldaterstand? 
Skuesp.II,5.41.  Deres  Søn  skal  være  Officeer.  50 
Soldaterstanden  er  den  honorabelste  Stand. 
8mst.VII.87.  Uvilje  mod  Værnepligten  og 
Soldaterstanden.  Bran<ies. 7^1.24.  -stær,  en. 
\.  tropefugl  med  sortebrun  ryg,  karminrød 
strube  og  bryst;  Turdus  militaris.  Wiese.T.I. 
509.  -tid,  en.  militærtid.  lng.EF.V.44.  naar 
de  taler  .  .  om  Soldatertiden,  saa  er  det  dog 
altid  med  meget  stor  (j\diåQ.JakKnu.A.15. 
-tjeneste,  en.  militærtjeneste.  RasmSør. 
ML.94.  Rockstroh.Hær.III.174.  -tobak,  w 
en.  (nu  næppe  br.)  simpel  tobak  (som  p.  gr.  af 
sin  billighed  blev  røget  af  soldater);  bonde- 
tobak (1);  ogs.  ^:  bondetobak  (2),  Nicotiana 
rustica  (Homemann.OP.*213);   ogs.   om   en 


meget  stærk,  skarp  tobak.  vAph.Naih.VIII. 
109.  Funke.(1801). 11.389.  -trøje,  en. 
(dagl.)  uniform.  Holst.R.  i  udtr.  for  soldater- 
tjeneste: (ridefogeden)  skulde  afgøre,  hvem 
af  Godsets  Bønderkarle,  der  skulde  i  Sol- 
datertrøjen. ^arJ5A-tte.2d4(?.73.  lige  fra  Eks- 
amensbordet maatte  (han)  krybe  i  Sol- 
da  ter  trøjen.  Pon<.LP.y///.222.  -tej,  et. 
i)  (fagl.)  stof,  klæde  til  uniformer;  især  om 
kersej.  AarbHards.1940.32.  2)  (^l)  uni- 
form; især  i  forb.  som  komme  ell.  være  i 
soldatertøjet,  blive  ell.  være  soldat,  -vej, 
en.  (dagl.)  i  udtr.  som  gaa  soldatervejen, 
blive  militcer.  Bl&T.  -vi«,  en.  t  forb.  paa 
soldatervis,  pcM  militcer  vis.  VSO.VI.650. 
han  hilste  op  til  dem,  idet  han  paa  Soldater- 
vis tog  til  Enen.ThomLa.KH.181.  (office- 
rerne) traadte  fast  paa  Soldatervis  i  de  bonede 
Parketgulve.  flSet'mnsen.D.ii.  -vært,  en. 
(jf.  -kro;  nu  sj.)  indehaver  ell.  bestyrer  af  en 
kantine  (3),  et  marketenderi;  marketender. 
Meyer.*106.  DagNyh.'/itl911.A.2.sp.5.  -væ- 
sen, et.  I)  (1.  br.)  soldaters  manerer,  op- 
træden, adfærd.  vAph.(1759).  VSO.  2)  mili- 
tærvæsen. MilConv.VII.508.  af  Naturen  (er 
kongen)  mere  genegen  til  Videnskab  og 
Kunst  end  til  Soldatervæsen.  PoJ.»»/.i94(?.23. 
sp.2. 

soldatesk,  adj.  se  soldatisk. 

Soldateske,  en  ell.  f  et  (DL.3—11— 
9).  [sol-,  s(olda'tæsga;  ogs.  m.  fr.  udtale] 
(sj.  Soldateska.  Brandes. Gæs. II. 37  5.  sa. 
MB.173).  flt.  -T,  (ænyd.  d.  s.  (fk.  og  intk.), 
ty.  soldateska;  fra  fr.  soldatesque  eU.  itcU. 
soldatesca;  egl.  substantivering  af  et  adj.: 
fr.  soldatesque,  ital.  soldatesco  (sml.  solda- 
tisk^, til  fr.  soldat,  ital.  soldato,  se  Soldat; 
iscer  QJ)  en  hærs  tropper;  krigsfolk;  ogs.: 
troppeaf deling;  skare  af  soldater;  nu  iscer 
nedsæt.:  vilde,  udisciplinerede  soldater; 
bande  af  soldater.  Ingen  Skipper  .  .  maa 
Kongens  Baadsmænd,  eller  nogen  af  Sol- 
datesket, være  sig  Ryttere,  eller  Soldater 
(i  sit)  Skiberum  indtage.  Z)Z/.3 — 11 — 9.  alle 
en  idéløs  Krigs  og  en  raa  Soldateskes  Grue- 
ligheder. Bramfes.  Y56S.  Drachm.D.48.  „Royal 
Suédois",  dette  det  mest  brogede  og  mest 
berygtede  Regiment  af  alle  Tidens  Soldate- 
sker. Zi<We.J.226.  II  (foræld.)  mindre  afde- 
ling (detachement),  som  indtil  omkr.  1850  ud- 
kommanderedes som  marinere  med  større 
orlogsskibe.  CU.17 13. (Rockstroh.Hcer.il 1. 36). 
HistMKbh.3R.III.401.  \\  (1.  br.)  militcer-, 
soldaterstand  ell.  -væsen.  Schack.90.  jeg  havde 
alt  andet  end  Sympathi  for  al  Art  Soldateske. 
Schand.O.I.201. 

soldatisk,  adj.  [sol'da-t^is^]  (nu  nceppe 
br.  soldatsk.  Moth.S600.  jf.  750.  („obso- 
let"). —  nu  sj.  soldaterisk  [sol'da^tiaris^] 
Blich.(1920).XI.145.  HBDhlp.III.25.  nu 
næppe  br.  soldatersk.  ConvLex.XV.158.  — 
sj.,  m.  fr.  form:  soldatesk  [sol-,  smlda'tæs^] 
Teatret.1920 121.248.  —  t  soldats,  paa  sin 
^o\åa,ia.vAph.(1764)).    (ænyd.   soldatsk,   ty. 


86< 


1361 


Soldatplante 


ISoldebinder 


1362 


soldatisch;  adj.  til  Soldat;  jf.  fr.  soldatesque, 
ital.  soldatesco  (se  Soldateske^;  O,  1.  hr.) 
adj.  til  Soldat:  militærisk;  navnlig:  som  er 
i  overensstemmelse  med  soldatervæsen,  passer 
sig  for  soldater;  ofte  nedsæt.,  m,  forestilling 
om  vildhed,  raahed.  (man  har)  holdet  fore, 
at  Indbyggernes  naturlige  Stridbarhed  (ved 
den  lange  fred)  var  bleven  svækket.  Men 
saadanne  Domme  ere  meere  Soldatiske  end 
Christelige.  HoZi.i)H.//.S72.  see  soldatisk  ud. 
vAph.(1759).  være  soldatisk  klæd.  sa.(  1764). 
den  soldatiske  Indstilling  og  Holdning  .  . 
gaar  igennem  hele  den  tyske  Nations  Liv. 
NatTid.*/il937 .l.sp.5.  \\  f  substantivisk,  i 
forb.  paa  sin  soldatisk  (jf.  ty.  auf  solda- 
tisch, ital.  alla  soldatesca)  paa  soldatervis. 
Høysg.S.128.  vAph.(1764). 

t  »oldat-plante,  en.  2(  vandplanten 
aloebladet  krebseklo  (med  liniedannede  og  stive 
blade);  Stratiotes  aloides  L.  Bentzien.Færsk- 
ogSaltvandsaqvarier.(1862).20. 

soldats(k}y  adj.  se  soldatisk. 

Soldat-skab;  et.  (sj.  Soldater-.  Etlar. 
8B.499.  Bl&T.).  (ty.  soldat(en)schafft;  sml. 
-skab  1.1 ;  nu  sj.)  militær  indsigt  ell.  optræden; 
soldater  pligt;  ogs.  (ofte  i  forb.  m.  karakteri- 
serende adj.)  om  militær  dygtighed,  militære 
evner.  Løvenhoved  vilde  (russerne)  ej  lade 
gaae,  hvis  erfarenhed  og  soldatskab  de  hafde 
seet  udj  slaget  ved  Leznitz.  JJuel.286.  slet  ført 
Soldatskab  som  Kommandant  paa  Fæst- 
ningen Carlsteen.  Cit.  1720.  (HBohr.  Torden- 
skjold.(  1839). 148).  Rahb.Tord.25. 

t  Sold-ben,  et.  [II]  (anat.)  siben;  Os 
ethmoideum.  Nemnich.  Solde-:  Agerbech. 
FA.I.123.  -binder,  en.  [II]  (foræld.) 
soldmager.  Moth.S601.  Kalk.lV.259( Sejerø). 
Solde-:  OrdbS.(sjæll.). 

I.  t  solde,  V.  -ede.  (ænyd.  d.  s.,  ty.  f 
solden,  jf.  ænyd.  soldere,  fsv.  soldera,  fr. 
solder,  ital.  soldare  samt  besolde;  til  I.  Sold) 
betale  løn,  sold  til  soldater.  Moth.SSOO. 
*Tre  vældige  Armeer  af  Ludvig  nu  besoldes  | 
Ved  hvilke  Ligevægt  skal  i  Europa  holdes.  | 
At  solde  slig  en  Hob  skal  mange  Penge  til. 
Prahl.ST.1.62. 

II.  solde,  V.  ['sOTb]  -ede.  vbs.  -ning. 
(sv,  sålla;  til  II.  Sold;  jf.  sælde;  især  landbr. 
ell.  dial.)  hælde  gennem  et  sold;  rense 
med  sold.  Rensningen  (af  kløver  var)  bryd- 
som; man  havde  ikke  Rensemaskine.  Den 
blev  derfor  først  „kastet"  og  derefter  „soldet" 
10—20  Gange.  AarbThisted.1919. 45.  UfF.  jf.: 
Gennemsoldning  af  ¥\lden. Nationalmus 
A.1934.9. 

III.  solde,  V.  ['swla]  -ede.  vbs.  jf.  III. 
Sold,  Solderi,  (vist  først  omkr.  1835,  se  i 
øvrigt  III.  Sold;  S7nl.  forsoldet  samt  II. 
snolde;  dagl.,  egl.  stud.,  nu  alm.)  deltage  i  et 
sold;  holde  sold;  feste;  ogs.:  være  forfalden 
til  drik,  svir;  bumle;  svire;  i  videre  anv.: 
more  sig.  *Den  Skare,  som  bag  Gaardens 
(o:  Regensens)  trygge  Hegn  |  Halvt  dyrker 
Muserne  og  halvt  kun  solder.  Ploug. V VI. 9 


(skrevet  1835).  *Stik  ud  de  fulde  Glas  | 
Under  jublende  Sang!  |  Kanskee  vi  solde 
sammen  |  laf  ten  sidste  G3i,ng.smst.l8(  skre- 
vet 1837).  Stor  Kompotation  .  .  Derefter 
. .  et  stort  mimisk  plastisk  Akademi,  hvorpaa 
atter  blev  soldet  til  henad  Morgenstunden. 
Cit.l844.(HCALund.StudenterforeningensHist. 
II. (1898). 177).  jeg  (o:  en  løjtnant)  har  s'gu 
ingen  videre  Lyst  til  at  drikke  nu;  jeg  har 

10  soldet  inat.Goldschm.EJ .456.  (vi)  havde 
siddet  og  soldet  ude  paa  et  Ølsted  i  Nær- 
heden af  Byen.  J Lange. Breve.48.  Nu  har  han 
soldet  i  to  Dage  og  ved  slet  ikke  af  sig  selv 
mer e.AndNx.D. 145.  *saa  solder  vi,  saa  hol- 
der vi  Halløj  til  M.orgengry.  FrøkenTralala. 
(Scala.l914).Nr.3.  ||  (især  barnespr.)  købe 
og  spise  slikkeri  olgn.;  „snolde",  (drengen) 
havde  faaet  en  to- Øre  til  at  solde  for.  S  Koch. 
UE.19.  skønt  Lommepengene  var  smaa  den- 

20  gang  (o:  da  vi  var  børn),  var  der  dog  rig  Lej- 
lighed til  at  „solde",  eftersom  SUkkerier  var 
meget  hillige.TidensKvinder.^*/iil925.21.sp.l. 
m.  præp.-led  til  nærmere  angivelse  af  lække- 
rierne: *er  man  paa  Maskerade,  |  Man  spiser 
til  dyreste  Priis,  |  Og  drikker  endel  Limo- 
nade, I  Og  solder  med  Kage  og  lis.  Micro- 
scopet.l856.Nr.36.1.sp.2.  De  spiste  mange 
Kager,  og  Bonbon  bagefter,  ligefrem  „sol- 
dede" i  sødt.  KLars.Ix.76.   ||  i  overf.  anv., 

30  spec.  (i  forb.  m.  medj  som  udtr.  for,  at  man 
hengiver  sig  helt  til  en  nydelse,  tankeløst  for- 
bruger, ødsler  med  noget.  Hvilket  Mylr  af  mør- 
ke Øjne;  af  kobberbrune  Kinder  og  knaldsor- 
te Parykker  (o:  paa  et  karneval) !  Jo  lysere  og 
blegere  man  var,  desmere  havde  man  soldet 
i  Farve. AlbaSchwartz.  Skagen.  II.  (1913).  69. 
Jagterne  giver  genne  mgaaende  kun  et  å.  to 
Dyr,  skønt  der  soldes  uanstændigt  med  Am- 
munition. KnudRasm.GS.  1.212.    solde    op 

40  (ell.  væk.  Pol.*/iol937.8.sp.4),  forbruge  ved 
solderi;  ogs.:  forøde  tankeløst,  letsindigt;  sætte 
over  styr;  sætte  til.  Jeg  har  .  .  omgaaedes  vel 
hensynsløst  med  Livet,  har  soldet  alle  mine 
Ressourcer  op.  Ploug. (Studenterkom.63).  (han 
saa)  ofte  Småbørn,  der  soldede  deres  Skil- 
linger op  i  Iscre&m. JacPaludan.VY71.  (i 
holdkapsvømningen  havde)  de  to  første  af 
vore  Damer  et  Forspring,  men  den  tredie 
og   sidste   soldede   det   OTp.BerlTid.^^/3l932. 

50  M.9.sp.3. 

Solde-,  i  ssgr.  til  II.  Sold  (se  Sold-J 
og  især  (dagl.)  III.  solde  ||  til  III.  solde 
kan,  foruden  de  ndf.  medtagne,  nævnes  enkelte 
mere  tilfældige  ell.  sj.  ssgr.  som:  Solde-bisse 
(Schand.VV188),  -klub  (VVed.BB.253), 
-kompagni  ( EmilRasm.F .205) ,  -kunst  (Cit. 
1839.(Ploug.Sylv.viii)),  -Uv  (PLMøll.KS. 
11.278),  -sjov  (NatTid.Vxl927.M.7.sp.5), 
-tur   (RegensensVisebog.(1923).90.    Ekstrabl. 

60  ^Ul938.11.sp.3),  -tøs  ( Ploug. Sylv. 51),  -vise 
(smst.15.  StSprO.Nr.63.53);  endvidere  (jf. 
Snolde-^  til  III.  solde  slutn.:  Solde-biks, 
-butik  (EOtt.Gerd ogGadedrengene.(1924) .17). 
-ben,    -binder,    se    Sold-ben,    -binder. 


1363 


Soldebroder 


Soldoff 


1364 


-broder,  en.  deltager  i  sold;  kammerat  ved 
svir;  ogs.:  person,  som  svirer,  drikker;  svire- 
broder. Goldschm.F.252.  (han  havde)  været 
saa  letsindig  at  gaa  i  Kaution  for  en  af  sine 
Soldebrødre.  LMarcussen.  Det  evigt  kvindelige. 
(1902).17.  -fader,  en.  (stud.)  ældre  solde- 
broder; navnlig  betegnelse  i  Studenterforenin- 
gen for  I.  LetHn  (1810-1883),  se  Gadeordb.^ 
Dania.II.317.  FraRasktilW immer. (1937). 48. 
-maf^er,  en.  se  Soldmager.  -mester,  en. 
(nu  1.  br  )  ivrig  soldebroder,  rigtignok  har  du 
været  en  Soldemester  i  dine  unge  Dage  og 
har  muligvis  en  og  anden  letsindig  Streg  paa 
din  Samvittighed.  Ploug.  (Studenierkom.  60). 
ESchwanenjl.  Carl  Bagger.  (1907).  70.  -mo- 
(de}r,  en.  (jf.  Solderist  2;  bamespr.)  slik- 
kone; slikmutter;  navnlig  i  formen  -mntter: 
Jeg  har  Tasken  fuld  af  Knas  fra  Soldemutter. 
EOtt.GerdogGadedrengene.(1924).105.  Pol.*/* 
1940.9.sp.3.  -penge,  pi.  penge  til  at  solde, 
more  sig  for;  især  (bamespr.):  penge  til  slikke- 
ri. Esm.I.152.  HistMKbh.3R.II.509.  Sol- 
der, en.  flt.  -e.  (1.  br.)  soldebroder.  Ploug.W 
1.76.  Russens  Indvielse.  Cantatei  Studenterfor- 
eningen. (1849).  6.  Solderi,  et.  flt.  -er. 
(dagl.)  vbs.  til  III.  solde;  især  nedsæt,  (jf. 
III.  Sold;.  Microscopet.l8o6.Nr.l.8.sp.2.  han 
var  gaaet  over  fra  Solderi  til  Smaasnapseri. 
Sehand.BS.309.  det  plougske  Studenterliv  og 
dets  Solden.  HPloug.CP.277.  \\  billedl.  (det) 
var  uøkonomisk  Omgang  med  Glæderne,  en 
Slags  Solderi,  at  tage  paa  Bryllupsrejse.  Knud 
Pouls.U.21.  Solderist,  en.  [smla'risd] 
fU.  -er.  (til  III.  solde  ell.  Solder;  I)  (dagl.) 
soldebroder.  FolketsNisse.*/il861.5.  de  gam- 
meldags smaa  Ruder  .  .  blinkede  matte  og 
fortinnede  som  de  søvnige  Øjne  paa  en  for- 
sviret Soldenst.CMøll.F.234.  Socialdem.*h 
1920.3.sp.4.  jf.  Gadeordb.^*  2)  (jf.  Solde- 
moder; jarg.,  bamespr.)  person,  der  har  ud- 
salg af  slikkeri,  sukkervarer.  B.T.*/itl932.2. 
sp.4. 

Solde-ssetter,  en.  se  Soldsætter. 

Sold-hær,  en.  [I]  {ty.  soldheer;  ;'/. 
-knægt,  -rytter,  -tropper;  arÆats.)  hær  af 
lejehopper.  Ing.DM.vi. 

Sol-dis,  en  ell.  (sjældnere)  et  (Pol.*/it 
1940.2.sp.3).  (jf.  -damp,  -dunst,  -rog;  uklar 
luft  p.  gr.  af  stærk  varme;  ogs.:  sløret  sollys. 
tindrende  Solåis.  Dagbl.**Ul883.1.sp.5.  Efter- 
middagens gyldne  Soldis.  Pon/.FL.^Si.  Sol- 
disen QiTDiede.OlesenLokk.KB.125.  -diset, 
adj.  (1.  br.)  uklar  p.  gr.  af  soldis.  den  matte 
soldisede  Luft.  5cAand.BS.326.  Kidde.AE.II. 
197. 

Sold-knæg^,  en.  [I]  (ty.soldknecht;  jf. 
-hær,  -rytter,  -tropper  sand  Soldaterknægt; 
arkais. ^  lejet,  hvervet  soldat;  knægt  (3).  for- 
svare Landet  med  fremmede  Soldknegte, 
istedetfor  at  væbne  Landets  egne  troe  Søn- 
ner./ng.PO.//.29S.  II  billedl:  lejesvend,  du 
(o:  en  prædikant)  est  en  Satans  Soldknægt 
og  intet  YoTheTTes.JPJac.(1924).I.51.  -kas- 
le,  en.  [II]  (nu  næppe  br.)  Sf  svampen  Cribra- 


ria  argillacea  Pers.  (hvis  hat  kan  ligne  et  sold). 
Hornemann.OP.*! 1. 753.888.  -malier,  en. 
[II]  (ogs.  Solde-.  Falst.27.  JRPaulli.JM.52. 
BomhOS.  jf.  VS0.VI.8).  {ænyd.  saaldmage- 
re;  ;/.  -binder,  -sætter  samt  Sigtemager;  un- 
dertiden sammenblandet  m.  Saalemager;  især 
foræld.)  person  (haandværker),  som  fremstil- 
ler sold.  Moth.S601.  Funke.(  1801). 1.608.  Fr 
Grundtv.LK.260.  (nedsæt,  ell.  spøg.)  om  en 

10  fattig  ell.  ringe  haandværker:  *See,  Tydsk  og 
Fransk  det  kan  jo  hver  |  Skjerslip  og  Solde- 
mager. Fo/si.27.  Forvar  mine  instrumenter, 
sagde  soldmageren,  han  havde  et  pølsehorn 
og  en  syl.  Krist.Ordspr.  448.  jf.  FrGrundiv. 
LK.260. 

Soldner,  en.  ['smlnar]  flt.  -e.  {ænyd. 
sold(e)ner,  glda.  soldæner;  gennem  mnt. 
soldener  (jf.  ty.  soldner;  fra  mlat.  soldone- 
rius    (sol(i)darius)    ell.    Hal.    soldaniere,    til 

20  mlai.  soldus,  iUH.  soldo,  se  I.  Sold;  jf.  Sol- 
dat; foræld.)  hvervet,  lejet  soldat;  lands- 
knægt. Moth.S600.  ThiUens.VA.II.93.  især 
i  Dobbeltsoldner  (s.  d.). 

Sold-ramme,  en.  [II]  (jf.  -rand, 
-stimmel  samt  Siramme;  ramme  af  træ  ell. 
metal,  der  danner  siderne  i  et  sold.  VSO.  Sv 
Grundiv.144.  -rand,  en.  (nu  næppe  br.) 
d.  s.  Funke.(1801).1.608. 
sol-dmkken,  part.  adj.  (jf.  -ør;  poet.) 

30  beruset  af  (glæde  over)  solskin;  ogs.:  badet  i  sol; 
stærkt  solbeskinnet.  Schand.LyriskePortrætter. 
(1898).48.  Han  var  som  en  soldnikken  Fugl, 
bedst  som  han  sad  slog  han  ud  i  Jubel. 
AndNx.PE.ll.l23. 

Sold-rytter,  en.  [I]  {ty.  soldreiter;  ;/. 
-knægt;  arkais.,  sj.)  hvervet,  lejet  soldat,  der 
gør  ryttertjeneste,  tydske  Soldryttere. /n^.PO. 
1.149.  -stimmel,  en.  (ogs.  -stamme. 
VSO.    MO.(nordsjæll.).    -stom.   Moth.S601. 

40  —  sj.  (jf.  dog  EUHagerup.89  u.  Strimmels; 
-strimmeL  Holst.R.).  (nu  dial.)  d.  s.  s. 
-ramme.  MDL.553.  VS  O. VI. 649. 837.  Feilb. 
II 1. 750.  -sætter,  en.  [II]  (ogs.  Sol- 
de-. Falst.184.  Historie  om  enSoldesætier søn. 
[C.1800J.  3.  SprKuU.  V.14).  (især  foræld.)  d.  s.  s. 
-mager.  Moth.S601.  JCChristensen.Framin 
Barndom.(1925).46.  Nordkild.SF.85.  UfF. 
nedsæt.:  ♦En  ulærd  Soldesetter. Fak^iM. 
-tropper,  pi.  [I]  {ty.  soldtruppen;  jf.  -hær 

50  osv.;  hist.)  lejetropper.  en  lille  Hær,  der  mest 
bestod  af  .  .  tydske  Soldtropper. /»m^.PO./. 
149.  MilConv.VII.512.  SæXII.93. 

Sol-dag;,  en.  flt.  d.  s.  ell.  (sj.)  -e  (Drejer. 
BotTerm.283).  {ænyd.  d.  s.,  jf.  eng.  sun-dew, 
ty.  sonnentau;  egl.  overs,  af  lat.  ros  solis,  so- 
kns  dug  (sml.  Rosmarin;,-  navnet  vistnok, 
fordi  de  klæbrige  draaber  paa  fanghaarene  lig- 
ner dug,  men  bliver  siddende  ogs.  i  solskin; 
sml.  Himmeldug  2.i)  S(  lille,  insektædende 

60  moseplante,  hvis  blades  kirtelhaar  udskiUer  et 
duglignende  sekret;  duggræs;  Drosera  L.;  især 
om  arterne  langbladet  soldug,  D.  longifolia 
L.,  og  rundbladet  soldug,  D.  rotundifolia  L. 
JTusch.74.  vAph.Nath.VII.430.  de  bekendte 


1365  ■ 


ISoldanst 


fSole- 


1366 


Insektfangere,  Soldug  og  Vibefedt.  Frem. DiV. 
246.  *i  det  brune  Mosevand  |  med  Star  og  Sol- 
dug kantet.  Blaum.Sib. 20.  MentzO.  Bill.  185. 
II  (foræld.)  m.  h.  t.  plantens  brug  som  læge- 
middel ell.  ved  fremstilling  af  fin  likør  (ros- 
soli(s),  rossoglio,  Rosa  solis).  Funke.(1801). 
11.623.  FolkLægem.III.lOO.  \\  hertil  bl.  a. 
Soldug-familie  (bot.;  Droseraceæ.  Lange. 
Flora.645),  -yand  (foræld.;  rossoli  (se  ovf. 
1.  5).  vAph.Nath.IV417)  samt  (sj.)  Sol- 
dugs-plante (VortHj.IV,1.31).  t  -dunst, 
en.  soldis.  Amberg.  -dyr,  et.  (zool.)  I)  (jf. 
-fugl  1  og  Dag-,  Natdyrj  dyr,  som  ynder,  for- 
trinsvis er  i  virksomhed  i  solskin;  solskinsdyr. 
Brehm.Krybd.439.  LandbO.IV.316.  2)  slimdyr 
af  afdelingen  Heliozoa  (med  kugleformet  legeme, 
som  ligner  en  straalende  sol).  Lutken.Dyr.642. 
Lieberkind.DV.1.76.  -dyrkelse,  en.  [1.3]  (jf. 
-kultus,  -tilbedelse,  -tjeneste;  religions-hist. 
ell.  etnogr.)  dyrkelse  af  solen  som  en  guddom; 
tilbedelse  af  solguder.  Ørst.AN.1.65.  Nordisk 
Kultur.V(1939).79.  \\  i  billedl.  anv.  Blom- 
sterne stod  umærkeligt  dirrende  og  forrettede 
deres  So\dyikehe.Schand.F.281.  -dyrker, 
en.  [1.3]  (jf.  -dyrkelse  sam< -tilbeder;  religions- 
hist.  og  etnogr.).  VSO.  GBang.EK.L122. 
II  billedl.:  person,  som  ynder  ell.  lovpriser 
solskinnet.  Hertz  er  Soldyrkeren  blandt  Nor- 
dens Digtere.  Kyrre.HH.118.  JørgenNiels.D. 
14.  -dæk,  et.  ^  skibsdæk,  der  kan  beskyttes 
med  solsejl.  Scheller.MarO.  -dække,  et. 
(nu  næppe  br.)  beskyttelse  mod  solskin  (sol- 
sejl, markise  olgn.).  Sole-:  LTid.1736.318. 
-døgn,  et.  (astr.)  d.  s.  s.  -dag  1.  Urma- 
geri.278.^  Sandt  Soldøgn. BerlKonv.V II. 143. 
-dønnings,  en.  (sj.)  om  meget  stærk  som- 
mervarme (der  faar  luften  til  at  dirre?); 
hede-,  varmebølge.  Nordens  Sommer  var  her 
ikke  (o:  i  Sydfrankrig),  men  Neapels  Sol- 
Døning.  EC  And.  ML. 384. 

I.  SSole,  en.  ['so-la]  flt.  -r.  {fra  ty.  sole 
(mnt.  sole,  mht.  sol,  sul),  besl.  m.  I.  Salt; 
sa.  ord  er  æda.  solæ,  lage  (?)  (IIarp.Kr.32. 
123),  samt  f  sole,  fiskevand,  -suppe  (Moth.S 
602),  jf.:  Sål  .  .  kaldes  mild  lage,  på  jydsk. 
Moth.S34.  II  fagl.)  d.  s.  s.  Saltsole.  skaffe 
Soelen  ud  af  disse  Kuler  ind  i  Saltkogeriet. 
LTid.1759.246.  Brunnich.M.159.  Begtr.Jyll. 
11.576.  Kemisk-tekniskHaandbog.(1938).737. 
især  i  ssg.  Saltsole  (s.  d.). 

II.  iSole,  en.  se  I.  Saal. 

III.  ISole,  en.  se  I.  Solo, 

IV.  sole,  V.  ['so'la]  -ede  ell.  (nu  næppe  i 
rigsspr.)  -te  (Moth.S597.  jf.  Feilb.).  vbs. 
(især  i  bet.  l.ij  -ing  (Politivennen.1801. 
2511.  TroelsL.L.66.  Rørd.S.65)  ell.  (sjæld- 
nere) -ning  (vAph.(1764).  MR.1806.369. 
ErlKrist.NS.173).  {sv.  sola,  no.  sole,  jf.  eng. 
sun,  ty.  sonnen;  til  I.  Sol;  sml.  solet) 

I)  udsætte  for  solen.  I.l)  anbringe  i  sol- 
skinnet; lade  gennemvarme  af  solen;  spec. 
m.  h.  t.  (senge)tøj:  lade  hænge  i  solen  og 
lufte;  m.  h.  t.  (del  af)  legemet:  solbage. 
Moth.S597.   Oberstinden  gik  om  Morgenen 


ud,  for  at  sole  og  varme  Værelserne  og  Seng- 
klæderne. Bagrgfes.DTTZ/.  2  7.  gamle  Krøblinger 
.  .  sole  nu  de  mødige  Lemmer  paa  Bænkene. 
CBernh.NF.VII.6.  *Skovmusen  foran  sin 
lille  mosdækkede  Hule  |  soler  sit  Skind. 
Kaalund.106.  jeg  solede  alle  mine  Klæder 
igaar;  saa  lagde  jeg  dem  i  Kisten. AntNiels. 
FL.II.71.  AarbKbhAmt.1920.6.  \\  (jf.  I.  Sol 
6;   især   (S)   billedl.    *sol   eders    Hovmod   i 

10  borget  Glands  |  af  Minder  og  Fremtids- 
Prospekter  !PioMgr.7/.i(?7.  *Tilbede  Konger  — 
i  hvis  Glans  man  soler  |  sit  eget  kranke  Jeg. 
Drachm.DS.15.  1.2)  refl.:  anbringe  sig  i  solen; 
især:  lade  sig  beskinne,  varme,  gennembage  af 
solen;  ogs.:  tage  solbad.  *Sælhunden  .  .  tør 
sig  ikke  sole  paa  Strandbredden  meer.  Oehl. 
XXIX.176.  *  Jomfruer  sig  alt  paa  Volden  sole. 
PMøll.(1855).I.42.  *Mariehøns  i  broget  Ham 
I  Sig  sole  hos  en  Hanekam,  |  Som  de  var  i 

20  Familie.  Rich.SD.43.  Tilsk.1937. 11.450.  \\  i 
videre  anv.,  om  planter,  ting.  Træerne  stod  og 
solede  sig,  uden  Bevægelse.  ScAand./F.Sfi. 
en  brun  Uldtrøje,  der  hang  og  solede  sig  paa 
en  SnoT.Galsch.SR.163.  \\  (jf.  I.  Sol  6;  især 
o)  billedl.  Hofmanden,  der  gierne  soler  sig 
i  de  Stores  Gl&nås.  NTreschow.Moral.il. 
(1811).171.  *henrykt  |  Jeg  inderst  var,  lyk- 
salig ved  den  Tanke,  |  At  sole  mig  i  Eders 
Skjønheds    Straaler.  ffrø.ZF//.87.    KMunk. 

30  CIO.  1.3)  i  pass.  ell.  (især  dagl.  ell.  dial.) 
intr.:  lade  sig  beskinne  af  solen;  om  ting: 
blive  gennemvarmet,  gennemlyst  af  solen.  *(de) 
fra  Nordens  tykke  Dunst  |  Over  Alperne 
nedkommer,  |  For  at  soles  i  vor  Sommer. 
Oehl.X.96.  ovenpaa  (skuret)  laae  en  gammel 
Dyne  og  soledes.  HCAnd.SS.IYSOl.  senge- 
tøjet trænger  til  at  komme  ud  at  sole  j  UfF. 
talem.:  jeg  skal  holde  dig  kat  ud  at  sole,  se 
u.  Kat  2.2.  i  vejrregler  olgn.:  Fanden  har  sin 

40  Moder  ude  at  sole  i  Dag  (o:  det  er  meget 
slemt  vejr).Mau.l935.  \\  (jf.  I.  Sol  6;  billedl. 
*Han  .  .  leved  kun  ved  at  soles  |  I  Dine  klare 
Blik.  Winth.  Lyr. 59. 

2)  (jf.  omsole^  om  solen:  skinne,  straale; 
vist  kun  upers.:  det  soler,  (dial.  (ell. 
barnespr.))  solen  skinner.  Se,  Mor,  nu  soler 
detl DagNyh."/d933.7.sp.5.  Esp.482.  OrdbS. 
(sjæll.).  ||detsolerop,  solen  kommer  frem; 
det  klarer  (op).  Esp.482.  skulde  det  sole  op  i 

50  de  nærmeste  Dage,  kunde  vi  maaske  faa 
lidt  Eftersæson.  BornholmsTidende." /il922.1. 
sp.2.   UfF. 

Sole-,  i  ssgr.  ['so'la-]  (glda.  solæ-,  oldn.  so- 
lar-) af  I.  Sol ;  se  sole-klar,  -mærke ;  i  øvrigt 
findes  Sole-  som  sideform  til  en  stor  del  af  ssgr. 
m.  Sol-,  se  Sole-aar,  -afstand,  -bage  osv.  u. 
Sol-aar  osv.  \\  formen  Sole-  tilhører  navnlig 
ældre  spr.  (jf.  fx.  vAph.(1772).III.  JBaden. 
DaL.)  og  anvendes  undertiden  endnu  poet.; 

60  som  eksempler  paa  mere  tilfældige  anv.  kan 
anføres:  *Sole-Kudsken  (o:  den,  der  styrer 
solvognen).  Clitau.PT. 69.  *  Riget  er  med  Sole- 
Kaar  (o:  solskins-kaar,  lykkelige  kaar)  \  Til- 
syne og  tilstæde,   |    I  Evighedens  Gylden- 


1367 


soleklar 


Solemærke 


1368 


Aar,  I  Med  Ret  og  Fred  og  Glæde.  Grundiv. 
SS.II.400.  *Fugle-Sving  og  Sole- Ridt. Ætc7». 
VL.5.  *Den  nære  Ild  i  Himlen,  Solebaalet. 
JVJens.(DagNyh.'^/*1929.11.sp.2). 

sole-klar,  adj.  {penyd.  sol(l)eklar  i  bet.  1 ; 
;/.  solklar  og  klar  som  solen  (u.  I.  Sol  l.i^, 
kU.  sole  clarius,  klarere  end  solen,  samt  ty. 
sonnenklar  og  eng.  (vist  fra  ty.)  sunclear; 
nu  næsten  kun  i  overf.  anv.,  i  bet.  2.2) 

1)  lysende  som  solen;  ogs.:  oplyst  af 
solen.  I.l)  om  lysgiver,  lysende  Ugerne,  lys- 
straale.  jf.:  *De  Dyders  Straale,  som  for- 
gylder dette  Kride  (o:  som  udstraaler  fra 
bruden),  \  Ved  mit  u-ægte  Guld  (o:  min 
matte  beskrivelse),  jeg  frygter,  maatte  lide  ( 
Formørkelse  udi  den  Soele-klare  Glands,  | 
Som  fylder  alles  Siun.  Wadsk.6.  \\  om  gud, 
de  salige.  *vor  Drot,  som  Korset  bar,  j 
Sejerrig  og  soleklar  .  .  |  Opstod  fra  de  dødes 
mse.Grundtv.SS.il 1. 228.  sa.PS.VI.245.  1.2) 
om  sollyset,  dagslyset:  som  ikke  dæmpes  af 
skyer,  taager  olgn.;  klar  (2.i).  *som  veyen 
var,  I  Ret  vanskelig  og  skiden,  |  Dog  dagen 
hånd  var  sole-klar,  |  Saa  lysted  mig  heldst 
riden. Sort.(SamlDanskeVers.WI.160).  Være 
soleklart  (o:  være  klart  vejr).vAph.(1764). 
De  fleste  af  mine  Venner  medgave  mig  ved 
Afskeden  Ønsket  om  bUdt  og  soleklart  Vejr. 
NyeHygæa.II.(1823).10.  1.3)  (jf.  Soløje  1) 
om  øjet:  hvis  synsevne  er  stosrk  ell.  usvækket; 
ogs.  overf.,  m.  overgang  til  bet.  2,  om  klar 
erkendelse.  *Hvad  Døden  river  fra  os  her,  | 
Vi  finde  skal  og  kjende  der  |  Med  Øjne  sole- 
klare. Grundtv.SS.III.524.  sa.PS.  VI. 402. 

2)  overf.:  (meget)  klar  (4),  tydelig.  2.1) 
om  tanke  ell.  udtryk  herfor:  fri  for  dunkelhed, 
forvirring;  klart  gennemtænkt  og  udfor- 
met. Det  Begreb,  de  giøre  sig  om  Tingene, 
og  deres  Slutninger  ere  i  deres  Øyne  gandske 
tUforladelige  og  soleklare.  4dr.£7r.i767.nr. 
32.1.  Her  som  alle  Vegne  er  Jesu  Tankegang 
eenfoldig  og  solekla,T.OGeismar.(DagNyh.''/» 
1933.9.sp.l)  II  om  teori,  læresætning.  *hvorfor 
vil  du  ræsonnere  |  Om  en  Idee,  som  Hr.  Han- 
sen har  I  Viist  a  priori  saa  soleM&r.  Blich. 
(1920). IV.  105.  det  Fornuftstridige  er  selve 
Sandhedens  Kendetegn.  Den  tilsyneladende 
soleklareste  Lære  strider  altid  mod  Erfa- 
ringen. Brandes.  Tr54.  2.2)  om  erkendelse,  op- 
fattelse: som  er  fuldstændig  klar  (4.a), 
indlysende  (især  i  forb.  det  er  soleklart^; 
ogs.  om  sag,  forhold:  fuldstændig  klar  for 
erkendelse;  som  ikke  kan  misforstaas  ell. 
betvivles;  aabenlys;  utvivlsom;  uomtvi- 
stelig. „Skal  man  .  .  laste  det,  som  er  got 
.  .  alleene  fordi  det  kand  misbruges?  Ingen 
Meening  er  meere  daarhg"  .  .  „Det  er  Sole- 
klart." Ho/6.PZu<./Y2.  At  Dyden  alene  kan 
forskaffe  et  lyksaligt  Ægteskab  er  soleklart. 
Tullin.II.261.  undsee  Dig  aldrig  ved  at 
gjøre  nogle  Spørgsmaal,  i  hvor  soeleklar,  Du 
end  synes,  Sagen  eT.PAHeib.Sk.1.66.  Absa- 
lon .  .  anførde  de  soleklareste  Beviser  paa 
sin  \]8kylåigheå.Grundtv.Saxo.III.402.  »En 


Fader,  det  er  soleklart,  |  Vil  ei  sit  Barn  he- 
åTøwe.Hauch.SD.Il.H.  Vor  juridiske  Ret  til 
Sønderjylland  var  jo  soleklar.  iiosendal.Z)./. 
276.  børnerim:  *Det  er  da  saa  soleklar,  |  (at) 
han  som  ingen  Bukser  har,  |  han  maa  gaa 
med  Enden  bar.  ||  gøre  (en)  noget  sole- 
klart: »hvordan  det  ogsaa  var,  |  Den  Ting 
ham  giorde  soleklar,  |  At  der  var  liv,  et 
cætera,  |  Hvor  dette  sidste  Skrig  kom  fra. 

10  Bagges. 1.170.  *Forjag  de  Skygger  sorte,  | 
Som  mørkne  vil  din  Fest,  |  Og  giør  det  sole- 
klart, I  At  Hedninger  som  Jøder,  |  I  Daaben 
du  gientødeT.Grundtv.SS.1.655.  \\  (jf.  klar  9; 
1.  br.)  m.  videre  bet.:  absolut;  fuld- 
stændig; ren  og  skær.  *hvad  veed  jeg? 
hvad  I  Kan  mig  den  soleklare  Vished 
skjænke?  HCAnd.SS.IX.355.  Livet  uden  hen- 
de var  en  soleklar  Umulighed.  FZor^sen. 
KF.2.  *vil  du  aldrig  tilstaa  os  |  den  sole- 

20  klare  Sandhed  om  dit  Ægteskab ?ZiIfttnA;. 
C. 40.  (spøg.:)  Kunde  hun  endelig  ikke  holde 
sig  i  Skindet,  var  det  ialfald  hendes  sole- 
klare Pligt  .  .  at  bryde  med  ham.  I  sole- 
klare Muldvarpe,  forbliv  i  Jeres  under- 
jordiske Gange  og  vedtag  dér  .  .  jeres  Pro- 
test-Resolutioner. Nans.M.109. 

Sol-eksem,  et,  ogs.  en.  (med.)  eksem, 
udslæt,  der  skyldes  stairkt  solskin.  SMich.H. 
53.  JOJacobsen.SolbadogLuftbad.(1913).13. 

solemn,  ISolemnitet,  se  solen,  So- 
lennitet. 

Sole-mærke,  et.  (sj.  uden  for  dial. 
Sol-.  Feilb.  i  bet.  1:  Moth.S595.  Blich.(1920). 
XXIX.16.  Aarb.1903.95.  jf.  VSO.  MG.). 
(glda.  solemærke  (Kalk.lV.36.  DGL.II.290), 
æda.  solmærki  i  bet.  1,  no.  solmerke,  tids- 
mærke  efter  solens  gang,  oldn.  sélmerki,  et  af 
ekliptikas  himmeltegn,  jf.  oldn.  sélmark,  d.  s., 
solmarkahringr,    ekliptika;    egl.    som    beteg- 

40  nelse  for  det  forhold,  at  solen  en  følgende  dag 
sUiar  paa  samme  sted  i  ekliptika  som  den 
foregaaende)  I)  tidsrum  mellem  to  paa  hin- 
anden følgende  nedgange  af  solen;  en  dag  og  en 
nat;  døgn;  næsten  kun  (jur.,  foræld.,  navnlig 
i  domsslutninger)  efter  præp.  i  udtr.  som 
inden  trende  solemærker,  inden  tre  dage. 
(alle  søretssager  skal)  inden  trende  Solemer- 
ker  .  .  paa  kiendis.  Z)L.4 — 8 — 1.  Processen 
blev  behandlet  summarisk,  og  de  Skyldige 

50  forbundne  at  møde  efter  nogle  Soelemerkers 
Ya.Tsel.Stampe.II.454.  *Hvis  du  om  trende 
Solemærker  findes  |  End  i  mit  Rige.  Grundtv. 
PS. II. 40.  jeg  var  nærved  at  blive  (forelsket) ; 
men  det  varede  ikke  mange  Solmærker, 
inden  jeg  igjen  kom  til  Forst&nden.  Blich. 
(1920). XXIX.16.  Lov^'ftl863.§13.  et  Høn- 
nikeæg  kunde  lægges  i  Vin,  i  3  „Solemærker", 
og  den  Syge  skulde  da  drikke  Vinen  (mod 
koldfeber).  J8Møll.FH.I.250.    2)   (dial.)    om 

&o  solens  stilling,  brugt  til  beregning  af  tiden; 
især  om  solens  stilling  ved  middag  ell.  om 
streg  ( „middagsstreg'' )  ell.  pind  (i  vindue), 
som  viser,  rmar  det  er  middag  (Feilb.).  Niels 
vined  mod  Solen  og  bestred  paa  Trods  af 


1369 


solen 


Stolfald 


1360 


alle  Solemærker  at  det  kunde  være  Middag 
enånxi.Aakj.VF.164.  Feilb.  3)  (vel  til  bet.  2; 
delvis  ved  sammenblanding  m.  Julemærke  1, 
maaske  m.  tilknytning  til  udtr.  som  tegn  i  sol 
og  maane  (se  Maane  2.i^;  jf.  sdjy.  solmærke, 
bisol,  stump  regnbue  (Feilb.),  samt  Himmel- 
tegn 2;  talespr.)  især  i  flt.:  kendemxBrker ; 
varselstegn.  Som  et  af  disse  Solemærker 
(o:  tegn  paa  ændret  opfattelse  af  sprogunder- 
visning) maa  jeg  anføre  en  Række  vel 
besøgte  Foredrag.  Jesp.Redegørelse.(1892).8. 
især  i  forb.  efter  alle  solemærker  at 
dømme,  saa  vidt  man  kan  skønne;  efter  al 
sandsynlighed.  Krigen  er  endt  .  .  Den  anden 
staar  snart  for  Døren  —  efter  alle  Solemær- 
ker at  dømme.  Drachm.BK. 19.  Jesp.Rede- 
gørelse.(1892).7. 

solen,  adj.  [so 'læn']  (nu  næppe  br. 
solemn.  Primon.Lexicon.(1807)).  (ty.  solenn, 
eng.  solemn,  fr.  f  solemne ;  fra  lat.  sol(l)emnis, 
8ol(l)ennis;  jf.  Solennitet;  kun  i  stift  skriftspr.) 
festlig;  højtidelig;  ogs.  (især  jur.):  som 
finder  sted  i  overensstemmelse  med  gældende 
forskrifter;  formel;  lovformelig.  Moth, 
Conv.S265.  en  solenne  Bøn.  LTid.1751. 188. 
proklamere  Thronskiftet  ,  .  paa  en  officiel, 
solen  Maade.  Tops./.297.  (sj.)  som  adv.: 
Kammerherren  nikker  solent.  Wied. A.35. 

ISol-energi,  en.  (sml.  -kraft;  fys.)  sol- 
varme som  energikilde,  det  gælder  om  .  .  at 
indrette  „Solmaskiner"  saaledes  at  de  paa 
en  langt  fuldkomnere  Maade  kan  udnytte 
SoleneTgien.OpfB.'II, 1.244.  Naar  vi  opvar- 
mer vore  Værelser  (med  kul)  er  det  jo  i 
Virkeligheden  opsparet  Sol-Energi  vi  udnyt- 
ter. iVafMrensY2924.S7.  -engel,  en.  (poet.) 
engel,  som  styrer  for,  værner  ell.  er  personi- 
fikation af  solen  (jf.  lysets  engel  u.  Engel  l.i^. 
♦Solenglen  svinger  Lysets  Flag,  |  Vandrer 
til  fjerne  Leinde.Ing.RSE.VII.242.  *Sol- 
englen  smiler  |   I  tusind  Byer.  smst.IY  142. 

solennitet,  en.  [solæni'te'd]  (tidligere 
ogs.  Solennitæt.  LTid.1739.705.  EPont.At- 
las.II.276.  —  nu  næppe  br.  Solemnitet. 
MR.1706.146).  flt.  -er.  (ty.  solennitåt,  fr. 
solennité;  fra  lat.  sol(l)emnitas,  sol(l)ennitas ; 
til  solen;  kun  i  stift  skriftspr.)  festlighed; 
højtidelighed;  ogs.  (især  jur.)  i  flt.,  om 
foreskrevne  formaliteter,  (skotterne)  kronede 
Carolum  med  stor  Solennitet.  Holb.Intr.1. 579. 
Blich.(1920).X.199.  Meyer.'  jf.:  store  Bryl- 
lups-Solennitæter  ere  holdte  paa  Cron- 
hoTg-Slot.  EPont.Atlas.il. 276.  ||  nu  især  i 
8sg.  Solennitets-sal,  festsal;  sal  til  højtidelige 
sammenkomster  (navnlig  paa  et  universitet, 
en  (højere)  skole).  PalM.IL.II.465.  Dalberg 
&Plum.Metropolitanskolen.(1916).234. 

Molest,  subst.  se  I.  Solsæt. 

solet,  adj.  [isoi8<]  (afl.  af  I.  Sol  ell. 
perf.  part.  af  IV  sole;  jf.  soUg;  især  CP)  be- 
lyst, beskinnet  af  solen;  solbeskinnet;  ogs.: 
som  ligger  i  solen;  s  ol  a  ab  en;  solbar;  navn- 
lig om  lokalitet,  landskab:  Moth.S597.  *solede 
Slettet. Rahb.VT.6.   Der   var  svalt   derinde 


under  Træerne  efter  den  solede  Vej.  Bang, 
SE.249.  et  Ulle  solet  Vænge,  der  ligger  lunt 
bag  en  Tjørnehæk  i  en  dejlig  Slngt.Fleuron. 
KO. 57.  II  om  lys,  luft,  vejr  paa  solskinsdage. 
den  herlige,  solede,  bævende,  flimrende 
Strsindl\iit.JLange.I.219.  JPJac.I.260.  Vej- 
ret (begyndte)  at  bUve  mildere,  solet,  For- 
aaret  de  rejste  imøde.  JFJens.jBF.72. ;/.;  den 
solede  Duft  af  Komet.  sa.NG.298.  ||  om  tids- 

10  rum;  ofte  i  udtr.  for  fred,  lykke  (jf.  HarryAnd. 
JL.184f.).  solede  Dage.  JFJens.CT.298.  lan- 
ge, solede  Timer.  sa.DF. 36.  de  stille,  solede 
Søndage  sidst  i  Juli.  JesperEw.K.80.  \\  om 
ting;  undertiden:  for  stærkt  solbrændt,  solede 
Druer.  JFJens.Br.i6.  *Ganen  er  tør  som  en 
solet  Besliø]t.JVibe.Slaaen.(1927).27.  \\  (sj.) 
om  person:  brunet  af  solen;  med  mørk  (sol- 
brændt) lød.  JVJens.LA.108.  han  (var)  fra 
fjerne  Lande,  mørkhaaret  og  solet,  ligesom 

20  gylden  i  Skindet.  sa.CT.68.  ||  (jf.  lign.  anv. 
af  eng.  sunny,  ty.  sonnig;  sj.)  overf.;  især: 
fuld  af  glæde,  godt  humør;  fornøjet.  Ingen 
anden  end  Kipling  kunde  fortælle  saa  solet 
og  grumt  om  disse  jævne  Dyr.  JV Jens. RK. 
96.  han  fik  noget  solet  og  vennesælt  i  sit 
Yæsen.sa.RF.127.  jf.:  de  koloraturrige  solede 
spanske  Sange.  sa.Pi.94. 

iSol-fakkel,  en.  I)  (jf.  dagens  fakkel 
u.  Fakkel  2.i;  poet.)  om  sollyset  (sammen- 

30  lignet  med  en  lysende  fakkel).  Om  Aftenen, 
naar  den  sidste  Solfakkel  var  slukket  i 
Sydvest.  Pont.FL.52.  JVJens.IM.6.  2)  (astr.) 
især  i  flt.,  som  betegnelse  for  visse  lysere  stræk- 
ninger paa  soloverfladen;  fakkel  (3).  PSøeborg. 
SC.31.  Paulsen.I.670.  -fald,  et.  (poet., 
i  bet.  1:  Sole-.  Grundtv.PS. VIII. 315.  JV 
Jens.JB.53).  I)  (oldn.  solarfall;  jf.  I.  Fald 
1.1,  II.  falde  1.1 ;  især  poet.)  solnedgang. 
Moth.8594.  *Ved  Solfald  da  vi  stege  |  Paa 

40  Fakkebjerg  i  Ldind.Winth.HF.134.  *Bag 
Bakkekammen  staar  Luften  rød  |  af  Solfald, 
som  bleges  og  svinder.  Jørgr.Z). 57.  VlaCour. 
DanmarksHistorie.I.(1937).26(se  u.  -rend^.  || 
billedl.  *Se,  naar  jeg  staar  i  den  solede  Som- 
mer! I  Se  mig,  naar  Høsten  med  Solfaldet 
kommer.  Herdal.NytSind.(1929).14.  KMunk. 
FuglFønix.(1939).26.  2)  (jf.  -falden  1  og 
II.  falde  4.6;  dial.)  egl.:  det,  at  solens  straaler 
rammer  noget  (Moth.S594);  især:  det,  at  solen 

50  falder  i  plantevækst,  navnlig  i  kornet  og  af- 
svider det;  solbrand  (2.3);  ogs.:  sted  paa  mark, 
hvor  korn  ell.  græs  er  svedet;  bar,  svedet  plet 
(jf.  -plet  S.2).  Rostgaard.Lex.S220b.  hvor 
(underlaget)  er  haardt,  gruset,  eller  af  Ahl 
under  et  tyndt  Muldlag,  der  vil  Kornet  ofte 
i  tørre  Somre  vorde  svangt.  Dette  kaldes  da 
So\i&ld.Blich.(1920).XXII.57.  MDL.  Rugen, 
hvor  (hun)  viste  ham  de  mange  blege,  ve- 
modige Solfald  som  Dødkød  i  Agren. Thit 

60  Jens.G.142.  Feilb.  UfF.  \\  solstik.  MDL. 
3)  (æda.  soUal;  jf.  -falden  2  og  II.  falde  6.4 
slutn.;  foræld.)  om  rækkefølgen  af  udskiftet 
jord  i  henhold  til  solskifte  (1.2).  Moth.S594. 
Loddernes  Solfald  eller  Følgerække  fra  Syd 


1361 


solfalden 


Sol^aard 


1362 


eller  Øat.  Aarb.l896J68.  -falden,  part. 
adj.  I)  (jf.  -fald  2;  nu  dial.)  som  ligger  aa- 
hen  tor  solen;  solaaben,  -bar.  Moth.S594.  || 
nu  om  let  jord,  hvor  afgrøden  ikke  taaler  sol- 
varmen, solfalden  Jord.  3/0 Y^J.  Kværnd. 
solfaldne  pletter.  UjF,  2)  {æda.  solfallin; 
foræld.)  om  jordstykke:  beliggende  efter  sol- 
fald (3).  Aarb.1896.168.  -falds-,  t  ssgr. 
navnlig  (især  poet.)  til  -fald  1:  solnedgangs-; 
se  -falds-tid;  endvidere  kan  nævnes:  Sol- 
falds-brise (AndNx.BN.149),  -dag  ^t  flt., 
overf.,  om  alderdommen.  SBerthelsen.EnBy 
udenSkatter.(1904).7),  -glans  (Stuck.S.117), 
-glød  (Blaum.StS.189),  -guld  gagens  sid- 
ste SoUaldssnlå.  Baud.KK.159),  -himmel 
(Fønss.VA.42),  -messe  (o:  aftenmesse.  Rich. 
11.222),  -red  (Rørd.GD.61),  -rødme  (LBir- 
ke.DT.65),  -skær  (Skjom.NM.226),  -time 
(Baud.JB.92).  -falds-tid,  en.  (ogs.,  navn- 
lig efter  præp.:  -tide^.  (især  poet.)  solnedgangs- 
tid. Kragernes  vilde  Skrig,  naar  de  ved  Sol- 
faldstid  drog  flokkevis  hjemad  over  Markerne. 
Pont.FL.66.  ♦en  Egn  ved  S  o  Ifald  s  tide,  |  da 
Graavejrsdagens  Lys-Lig  bæres  h\Qra.Stuck. 
SD.4.  II  billedl.,  om  afslutningen  paa  en  perio- 
de, 'hvis  jeg  . .  nu  ved  Solf  aldstide  (o:  nu, 
da  deres  magt  er  i  aftagende)  \  for  Konger 
kiøh.Drachm.DJ.II.374.  Nu  er  det  Solfalds- 
tide  (o:  nu  er  livet  forbi). KBirkGrønb.SF. 214. 
•ttLUgf  et,  {vel  dannet  efter  ord  som  Røg-, 
Vindfang;  sml.  Fang  3.i)  om  foranstaltninger 
(indretninger  i  bygninger  som  verandaer,  store 
vinduer),  hvorved  sollyset  faar  adgang  (til  en 
lejlighed,  bolig).  Vestkarnappen  i  Spisestuen 
er  bygget  sammen  med  den  store  Altan 
udenfor  DagUgstuen  og  giver  et  mægtigt 
Solfang.  ParkbebyggelsenBlidah.(  I). (1933). 25. 
II  især  gart.;  dels:  d.  s.  s.  -fanger.  OrdbS.; 
dels  (foræld.):  halvbueformet  forlængelse  af 
bagvæggen  i  væksthuse  og  drivkasser,  hvorved 
man  mente  at  kunne  opfange  solvarmen  bedre. 
NordConvLex.V331.  -fanger,  en.  (jf.  -fang; 
gart.)  glasdække,  bestaaende  af  glasflader  med 
(45 )  hældning,  til  at  stille  over  planter 
(salat,  agurker  olgn.)  for  at  forøge  solvarmen. 
NatTid.^y*1936.8.sp.6.  jf.:  Den  tidlige  Mod- 
ning (af  jordbær)  skyldes  „Solfanger- 
Gl&a". Pol."/il932.9.sp.3.  -fattig,  adj.  (jf. 
-løs;  mods.  solrige  som  kun  har,  faar  ringe  sol- 
(skin).  NaturensV.1913.273.  (en)  kold  og  sol- 
fattig Sommer.  Poi.'V.2923.5.sp.i.  -fest,  en. 
[L3]  (religions-hist.  ell.  etnogr.)  fest  i  forbin- 
delse med  soldyrkelse  (fx.  ved  solhverv).  JV 
Jens.CT.57.  NationalmusA.1938.98.  -fisk, 
en.  ^  \)  fisk  med  sollignende  pletter.  1,1)  om 
makrelfisk,  især  fisk  af  familien  Cyttidæ  (ell. 
Zeidæ),  hvortil  bl.  a.  sankt  petersfisk,  Zeus  fa- 
her;  ogs.  om  glansfisk,  Lampris.  Brehm.Krybd. 
285.  Lieberkind.DVY311.  jf.  Solfiskfamili- 
en  (o:  Cyttidæ).  DanmFauna.XI.lOl.  1,2)  om 
visse  nordamerikanske  aborrefisk  af  familien 
Centr  ar  chidæ.  Lieberkind.DVV380f.  2)  (;/. 
Maanefisk  1 ;  navnet  p.  gr.  af  kroppens  skive- 
form) klumpfisk,  Orthagoriscus  mola. Sal.XVI. 


354.  -fjerne,  et.  (jf.  -afstand,  -fjernhed, 
-frastand ;  astr.)  det  punkt  i  en  planets  ell.  ko- 
mets bane,  hvor  den  er  fjernest  fra  solen  (Apheli- 
um).  JBaden.FrO.il. 10.  Humboldt.Kosmos.I. 
(overs.l847).86.  Sal.U.861.  -fjernhed,  en. 
(astr.,  foræld.)  d.  s.  VSO.  MO.  -fletning, 
en.  [1.7]  f;/. -nervefletning;  anat.)  større  nerve- 
fletning, -knude,  ganglie  (2)  i  underlivets  for- 
reste, øverste  del  (Plexus  solaris,  solarplexus). 
10  Panum.574.  -flod,  en.  (jf.  -bølge ;  astr.)  det 
af  solens  tiltrækning  frembragte  tidevand.  OF 
Ursin.  Astronomien.  (1838).  89.  Sal* XXIII. 
444.  -forbrændt,  part.  adj.  (jf.  -brændt, 
-skoldet;  s;.^.  ♦Fiældets  Soel-forbrændte  Brin- 
ge.Steners.(SkVid.VI.55).  CKMolb.SD.170. 
-formørkelse,  en.  (nu  næppe  br.  Sole-. 
LTid.  1736.640.  vAph.(1764)).  formørkelse, 
som  opstaar  ved,  at  maanen  ved  nymaane  kom- 
mer mellem  solen  og  jorden.  Bugge.Astr.169. 
20  Under  en  total  Solformørkelse  bedækker  Maa- 
nen netop  Soleii.Christians.Fys.359.  \\  (sj.)  bil- 
ledl. Arbejdsløsheden  er  Kapitalismens  Selv- 
mord. Det  er . .  det  eneste  Lyspunkt  i  hele  Sol- 
formørkelsen. P Hansen.  Børn  af  en  By.  (1936). 
13.  II  hertil  bl.  a.  Solformørkelses-glas  (nu 
sj.;  BerlTid."hl851.Till.3.sp.2;  jf.  Solglas 
2).  -frastand,  en.  (astr.,  foræld.)  d.  s.  s. 
-fjerne.  Amberg.  ConvLex.XV.384.  -fregne, 
en.  ^t  -fregn,  SorøSaml.1.64.  —  t  Sole-. 
30  JBaden.DaL.).  (jf.  -plet  1,  -spætte;  nu  sj.) 
især  i  flt.:  fregner,  som  skyldes  sollyset; 
sommer  fregner.  Moth.S594.  See,  De  er  nu 
altfor  stærkt  solbrændt  .  .  Tillad  —  (be- 
tragter ham  opmærksomt.)  —  ja,  det  er  Sol- 
hegneT.Hrz.VII.20.HegermL.(Hjort.B.I.318). 
jf.:  (den)  solfregne  de  Va,nde.Rørd.SG.92. 
-fug],  en.  I)  (jf.  -dyr  1;  sj.)  fugl,  der  søger 
sollyset;  fugl  fra  sollyse  lande;  om  storken: 
Blommen  i  deres  Æg  er  rød  som  Ild  og  Blod. 
40  Man  kan  see,  det  er  en  SoUugl,  som  har  lagt 
det.  HCAnd.SS.IV5.  2)  \.  om  forsk,  trope- 
fugle (sydkinesiske  og  indiske  spurvefugle); 
spec.:  kinesisk  nattergal;  Leiothrix  lutea. 
Wiese.T.I.475f.  Lieberkind.DVIX.439.  \\  om 
brasilianske,  kolibri-lignende,  til  skrigefuglene 
hørende,  smaafugle  (Phaethorinthes).  Brehm. 
FL.290.  Il  honningsuger  (af  familien  Nectari- 
niidæ).  LSal.XI.12.  -fuld,  adj.  (sj.)  sol- 
rig; solfyldt.  EColb.Foraar.76.  en  frisk,  sol- 
so  fuld  Efteraarsdag.5t66.//.iS9.  ||  billedl,  i 
udtr.  for  livsglæde,  munterhed.  Velkommen 
her  tilhuse,  siger  hun  med  sin  solfulde  Stem- 
me. PIaCour.^.7.  -funke,  en.  (sj.)  sol- 
glimt, der  funkler  ell.  glimrer  som  en  gnist. 
Skinnende  grøn,  kun  plettet  af  glitrende 
Solfunker,  ligger  St.  Moritz  Søen.  Brande«. 
XI.171.  ErlKrist.(Pol."/,1937.13.sp.l).  O 
-fyldt,  part.  adj.  (jf.  -fuld;.  TroelsL.II.32. 
en  Sommermorgen  paa  Landet  ude  i  en 
60  solfyldt  Gaard.  Nans.  JD.  140.  Vejret  var 
smukt  og  %o\iy\dt.Pol."/A941.1.sp.3.  I|  bil- 
ledl: en  solfyldt  tilværelse  j  -gaard,  en. 
I)  (jf.  -hov,  -krans  1,  -ring  2;  I  br.)  gaard 
(1.8),  stor  ring  om  solen.  Moth.S594.  Scheller. 


XX.    Bentrykt "/«  IMl 


86 


1363 


fSolgang 


ISolsransnesl 


1364 


MarO.  2)  solbeskinnet  gaardf s-plads);  spec. 
(landbr.):  indhegning  ved  svinestald,  hvor 
dyrene  kan  sole  sig.  LandbO.IV.490.  -gang^, 
en.  (pldn.  s61(ar)gangr  i  bet.  1)1)  solens  (til- 
syneladende) bevægelse  hen  over  himlen.  I.l) 
f  om  solens  bane  gennem  ekliptika  ell.  om 
selve  ekliptika.  Moth.S594.  1.2)  (nu  kun  no.) 
om  solens  daglige  bane.  \\  som  forkortelse  af 
Solgangsvind :  „et  slags  ubestandig  Vind  til 
Søes'\vAph.(1759).  ||  hertil  bl.  a.  Solgangs- 
kikkert  (sj.;  kikkert,  som  stadig  følger  solens 
gang.  HjælpeO.)  samt  (nu  kun  no.)  -vejr  (Ton- 
ning.Væjr-Calender.(1775).34.  Éarboe.MarO. 
HjælpeO.  Sole-:  Wilse.Spydeberg.(1779).2. 
Till.20)  ell.  -vind  (KSelskSkr.XI.88.  Har- 
boe.MarO.  jf.  Solvind^  som  betegnelse  for, 
at  vinden  paa  solvarme  dage  følger  solen, 
saaledes  at  den  er  østlig  om  morgenen,  vestlig 
om  aftenen,  ell.  saaledes  at  sø-  og  landbrise 
regelmæssigt  skifter.  2)  (jf.  sv.  solgång,  solens 
op-  og  nedgang;  sj.)  solnedgang;  vist  kun  i 
ssgr.  som  Solgangs-brand  (d.  s.  s.  Solbrand 
1.  Rode.D.37),  -skær  (sa.SH.74),  -vind 
(JYJens.Sk.112).  -gisel,  en.  {ænyd.  glda. 
sol(æ)gisel,  jf.  oldn.  solargeisli)  solstraale 
(Moth.S595);  navnlig  (arkais.,  hist.):  straale- 
glans;  glorie.  Jomfrue  Mariæ  Billede  udi  Soel 
Gislen.  EPont.OH.158.  DanmKirker.XII.20. 
d  -glad,  adj.  om  (vejr  med)  solskin:  op- 
muntrende; som  giver  livsglæde;  ogs. :  fuld  af 
sundhed;  om  levende  væsen:  livsglad,  der  saå 
han  det  Sunde,  Solglade  i  den  blaa  Sommer- 
himmel. (Sc/iand.TF./.iS^.  Bjørnsons  altfav- 
nende, solglade  Alfaderlighed.  6'c%5ergr.Z)r. 
230.  -glanS;  en.  (poet.  og  dial.  Sole-.  Grundtv. 
PS.  VI.  402.  Ing.EF.VII.168.  BornhOS.). 
{ænyd.  soleglans ;  især  poet.)  solskinnets  glans; 
(stærkt)  sollys,  nu  havde  man  kun  et  Par  Miil 
til  Viborg.  Staden  hævede  sig  alt  i  Solglandsen. 
Ing.PO.1.151.  et  Lyn  saa  blendende,  som  Sol- 
glands  paa  den  hvide  Snee.  HCAnd.(1919).IV. 
267.  Drachm.HI.48.  ||  (jf.  I.  Sol  6;  billedl.  den 
Solglands,  Sagn  og  Historie  kaster  over  en 
Egii.HCAnd.ML.490.  den  virkelige  Verden, 
som  ligger  i  Skygge,  og  den  fjærne,  ideale 
Verden,  med  Solglans  over  sine  Høje.  JoA; 
Knu.A.55.  -glarhav,  et.  (poet.,  sj.)  sollys 
(opfattet  som  et  væld,  et  „glarhav"  af  solstraa- 
ler).  *Maanen  (o:  ved  formørkelse)  sort  nu  som 
Kul  ruger  tung  |  Over  Solglarhav,  over  Dag- 
gl!inds\æ\d.Oehl.ND.163.  -glas,  et.  (-f  So- 
le-, se  u.  bet.  1).  I)  (nu  dial.)  brændglas. 
(Kalk.IV36).  Esp.319.  Sole-:  Holb.Ep.I. 
234.  2)  (astr.)  farvet  ell.  sværtet  glas,  gen- 
nem hvilket  solen  kan  betragtes;  spec.  om  saa- 
dant  glas  anbragt  mellem  en  kikkerts  okular 
og  glasset;  undertiden:  kikkert  med  saadant 
glas  (VSO.).  LTid.1724.89.  Bugge.Astr.173. 
Luplau  Janssen.  Stjernehimlen.  (1938).  159.  f 
-glente,  en.  \.  d.  s.  s.  II.  -bakke  2.  Am- 
berg.  -glimt,  et.  (jf.  -blink,  -strejf^  glimt 
af  sollys;  kortvarigt  solskin;  solstraale,  som 
hurtigt  svinder;  ogs.:  glimt,  som  solen  frem- 
bringer i  en  blank  flade  olgn.  *I  hvert  Sol- 


gUmt  Gud  er  næT.Ing.RSE.VIL236.  *i  Ve- 
sten I  Det  sidste  Solglimt  svandt  i  Dybets 
GTa,v.PalM.Luftsk.21.  Aakj.VVF.134.  ||  i 
sammenligninger  ell.  billedl.  hendes  Smiil  vare 
sjældne,  og  at  ligne  ved  korte,  matte  Sol- 
glimt gjennem  Efteraars  Regnskyer.  JBiicft. 
(1920).XX.7.  *let  jeg  end  mig  svinger,  |  Jeg 
føler,  paa  min  Fod  |  Er  Sommerfuglevinger  | 
Og  Solghmt  i  mit  Blod.  Winth.HF.251.  Blot 

10  jeg  engang  fik  et  Glimt  af  Medgangens  Sol .  . 
Men  Solglimtene  lade  vente  længe  paa  sig. 
Brandes. Br. I II. 141.  G)  -glød,  en.  (sj.  Sole-. 
JPJac.(1924).I.191).  I)  stærkt,  rødligt  sollys. 
FIsraelsen.Ragna.(1900).49.  aftenrødens'  sol- 
glød. Hørlyk.GP.260.  jf.:  *hver  farvet  Sol- 
gløds]^let.Drachm. DM.136.  2)  brændende 
solvarme.  JPJac.(1924).I.191.  De  kvalme, 
støvede  Gader,  de  stinkende  Gaarde,  den 
tørre  Solglød  eller  øde  Skygge.  DagNyh.^''/» 

20  1911.1.sp.l.  II  (jf.  Glød  3.2^  overf.  hans  Sjæls 
magre  Muld,  som  Sansernes  Solglød  havde 
hiænåt.  J  ør  g. VF. 123.  -gran,  et  ell.  (nu 
næppe  br.)  en  (Ruge.FT.47.  Suhm.II.222). 
(ogs.  Sole-.  Holb.Ep.I. 96.  JSneed.1.397. 
Grundtv.  HV  1.182.  BornhOS.  jf.  VSO.). 
(ænyd.  sol(e)grand,  fsv.  sol(a)grand;  nu  næ- 
sten kun  poet.  ell.  højtid.)  I)  (jf.  -støv)  lille 
fnug,  støvkorn,  som  ses  svævende  i  luften  i  en 
solstribe;   støvgran;   ogs.:   lille   bestanddel  af 

30  noget;  gran  (III.l);  ogs.  (foræld.):  atom. 
Holb.JH.I.4(se  u.  Atom^.  Den  Forstand, 
som  kan  maale  Sole-Kredser,  skulde  den 
ikke  kiende  de  indvortes  Beskaffenheder  af 
et  eneste  Sole-Gran.  J(S'need./.397.  *hvert  et 
Solgran,  som  for  Vinden  sveied,  |  Hvert 
livf&-ktorQ..Heib.Poet.V  III  .82.  *Saalunde  seer 
man  Solgran,  lige,  skieve,  |  Langsomme, 
snelle,  korte  eller  lange,  |  Bestandig  skiftende 
for  Synet,  svæve  |   Hen  giennem  Straalerne. 

40  C KMolb.Dante.il 1. 119.  2)  billedl.  ell.  i  sam- 
menligninger, om  noget  ubetydeligt,  forholdsvis 
ringe,  værdiløst,  (naar  jeg  betænker  Køben- 
havns betydning)  Da  begynder  de  andre  .  . 
Stæder,  hvor  gode  og  vigtige  de  end  kand 
være,  at  synes  ligesom  Atomi  eller  Sole- 
Gran  for  mine  0yTie.Holb.Samt.43.  den  nøi- 
agtige  Samler  af  hvert  et  Solegran  til  denne 
sandfærdige  Historie.  Biehl.DQ.IVlSl.  om 
jorden  i  forhold  til  verdensrummet:   Lodde. 

50  NT. 101.  det  lille  Solegran  vi  hehoe.HCAnd. 
Breve. 1.5.  \\  om  et  enkelt,  lille  væsen.  Myren  . . 
denne  vandrende,  besielede  Sole-Gr&n.  Suhm. 
11.222.  II  (jf.  III.  Gran  2)  om  ringe  vægt- 
enhed; sml.:  *  Danmarks  Krone,  siger  man, 
I  Er  nu  alt  for  lille,  |  Vejer  knap  et  Solegran. 
Grundtv.PS.VIII.27.  \\  i  nægtende  udtr.: 
(ikke)  en  smule;  (ikke)  det  mindste.  Jeg 
haver  ikke  faedt  så  meget  deraf  som  et  sole- 
gran. Mo</i.(t229.     »Usynlig    styrer    du    dit 

60  Rige,  I  Selv  holder  du  dit  Værk  vedhge,  |  Et 
Solegran  forkommer  ei.Storm.D.(  1832). 144. 
*Jordens  Kreds  var  tom  og  øde  |  Alt  var 
mørkt  som  hos  de  døde,  |  Ej  af  Lys  et  Sole- 
gran. Grundtv.SS.III.24.  -gran-snegl,  en. 


1365 


SolgTAnsnekke 


Solhjørne 


1366 


(zool.)  den  meget  lille  land-lungesnegl  Ca- 
ryehium  minimum.  Sal.* XV  1.95.  -gran- 
snekke,  en.  (zool.,  foræld.)  d.  s.  OFMull. 
Vermium  historia.  II.  (1 774).  125.  sa.  ZoolPr. 
242.  "ifry,  et.  (1.  br.)  dag-,  morgengry.  Cit. 
1855.(MO.).  'staa  op  i  Solgryet  og  gaa  adræt 
til  sit  Aibeide.JVJens.H.49.  altid  spærrede 
Fjældene  for  Horizonten,  saa  at  man  ikke 
kunde  se  det  første  Solgry.  KnudRasm.M S. 
11.24. 

solgrt,  solgte,  part.  og  præt.  af  sælge. 

Sol-gnd,  en.  [1.3]  {oldn.  soIargoS, 
-gu6;  religions-hist.}  guddom,  som  tænkes  at 
raade  for  solen;  ogs.:  solen,  dyrket  som  en 
guddom;  i  videre  anv.  som  betegnelse  for  solen. 
Overtroen  antager,  at  Solgudens  Ildvogn 
kunde  tænde  Jorden.Ørst.AN.I.lOr.  PalM. 
Dryad.53.  Heegaard.Astron.4.  Nationalmus 
A.1938.95.  II  om  afgudsbillede.  Eders  Soel- 
Guder  vil  jeg  nåiydde.  3 Mos. 26. 30 (Lind- 
berg), jf.:  jeg  vil  .  .  udrydde  eders  Sol- 
gudebilleder.  sms<.  (Wolff),  -guddom, 
en.  [1.3]  (jf.  -gud,  -gudinde;  religions-hist.). 
DSt.1904.70.  NationalmusA.1938.100.  -gud- 
inde, en.  [1.3]  (jf.  -gud,  -guddom;  religions- 
hist.).  Ægteskab  mellem  Maaneguden  .  .  og 
Solgudinden.  rt/sA;.i937./.2S7.  -gul,  adj.  af 
en  rødlig  gul  farve;  rødlig  gylden;  guldgul. 
•En  stiUe  Morgenstund,  en  Foraarsdag,  | 
en  solgul  Skorsten  paa  et  tjæret  Ta.g.  Stuck. 
S.9.  Hvis  Entréen  er  mørk,  vælg  da  et  sol- 
gult T&Tpet.TidensKvinder."/*1928.35.  ||  suft- 
stantivisk:  Solgult,  T  betegnelse  for  et  tjære- 
farvestof; kurkumein.  VareL.^623.  -guld, 
et.  (poet.)  solskin,  som  kaster  et  gyldent  skeer 
over  naturen.  *Solguld  paa  Skyens  Søm. 
HCAnd.SS.XII.392.  JPJac.1.161.  jf.:  »hine 
stolte  Drømme,  |  .  .  der  laa  som  Solguld  over 
Havets  Strømme.  PUmg.NS.185.  -gylden, 
adj.  (jf.  -gul,  -guld;  poet.)  gylden  (2.i),  guld- 
gul som  solskin,  ♦solgylden  \in.Rode.D.87. 
en  solgylden  Morgen. Ponf.iiG.i2i.  -hat, 
en.  (nu  ikke  i  rigsspr.  Sole-.  JBaden.DaL. 
UfF.)  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  1)1)  (jf.  -hætte; 
stor  hat  med  vid  skygge,  navrUig  (tidligere) 
baaret  af  damer  til  beskyttelse  mod  solen; 
skyggehat  (1);  spec.  (sml.  -klæde,  II.  -sæt) 
om  en  i  ældre  tid  af  almuekvirider  baaret 
hovedbeklædning,  som  var  lavet  af  en  bred 
skærm  af  pap  ell.  lærred  og  bandtes  under 
hagen.  Moth.S595.  *( skovtur sdagen)  er  den 
eneste  Dag  jeg  (o:  en  tjenestepige,  som  ellers 
gaar  med  kappe)  maa  gaae  |  for  min  Madam- 
me med  Solhat  p&&.Oehl.Digte.(1803).227. 
S.  flettede  hende  en  Solhat  af  Palmeblade. 
Etlar.SB.71.  ♦  Pigen  blandt  Klynger  paa 
battede  Ben  |  vandrer  med  Solhat  om  Kin- 
den. Aakj.RS. 40.  Folkedragter. 103.  Amager- 
dragter.27.  de  malede  og  ferniserede  Pap- 
Soelhatte,  hvormed  den  f yenske  Bonde- 
karl sædvanlig  giør  sin  Kiereste  den  første 
Fresent.  Junge.105.  \\  (fagl.)  om  hovedbeskyt- 
telse (skærm  af  flettet  straa  olgn.)  til  heste 
mod  soUtik.  jf.  Sal.*XXI.921.  \\  talem.  (nu 


næppe  br.):  løbe  om  og  bage  æbleskiver 
i  en  solhat,  bære  sig  ufornuftigt  ad;  ogs. 
som  udtryk  for  afvisning  af  en  tanke.  Han 
bragte  mig  en  Hilsen  fra  Fruen,  at  det  meget 
vilde  glæde  hende,  om  jeg  vilde  gjæste  Tøl- 
løse. Jeg  tænkte:  jo  vist!  Nu  løber  vi  om  og 
bager  Æbleskiver  i  en  Solhat!  Kj ender  De 
det  Ordsprog?  FruHeib.B.1. 29.  EBrand.(Pol. 
*y*1930.8.8p.3).  2)  \  skinnende  hjælm;  guld- 

10  hjælm.  (jrundtv.Saxo.I.128.  3)  overf.,  om  hvad 
der  har  en  vis  lighed  med  en  solhat  (1).  3.1) 
(jf.  Skyggehat  2;  bot.,  foræld.)  om  (bhmster)- 
skærm.  vAph.Nath.IV417.VI.397.  3.2)  2( 
plante  af  de  kurvblomstrede  (asters-gruppen) 
med  store,  gule  randkroner,  som  af  og  til  findes 
forvildet;  Rudbeckia  hirta  L.  Rostr.Flora.I.^* 
(1925).427.  -hed,  adj.  (iscer  qj)  ophedet, 
varmet  af  solskin;  solvarm,  det  soelhede  In- 
diens Dyr.  JohsBoye.III. 22.  solhede  Gader. 

20  Tops.III.15.  Pont.LP.VII.25.  jf.:  Kirsebær- 
træerne hang  fulde  med  saftige,  sorte,  næsten 
solhede  Bær.  HCAnd.(1919).II. 353.  -hede, 
en.  ^t  Sole-.  Heitm.Physik.63).  {oldn,  solar- 
hiti)  varme,  der  skyldes  (stærkt)  solskin;  sol- 
varme; navrdig:  trykkende  varme  i  solskin. 
vAph.(1759).  *Skyeme  staae  |  Og  svale  for 
Solheden  kiøligt  paa  Yiimlen.Oehl.PSkr.I. 
329.  Indtræffer  der  .  .  stærk  Solhede  i  den 
Tid   det  sætter   Kjeme,  er  .  .  Bygget  .  . 

30  meget  udsat  for  at  blive  skoldet.  J.ruires. 
Klitf.201.  Schand.IF.75.  stegende  Solhede. 
Riget.yiol913.8.sp.6.  -hejre,  en.  V  soU 
rikse;  Eurypyga  (helias).  Brehm.  FL.  546. 
BøvP.III.135.  -hest,  en.  (mytol.)  hest  (en 
af  de  heste),  der  kører  solens  vogn  if.  indiske 
(DSt.1904.69),  græske  (OpfB.HV358)  og  nor- 
diske forestillinger  ( Nationalmus A.1938.98). 
-himmel,  en.  spee.  (astr.,  if.  oldtidens  og 
middelalderens  opfattelse)  i  best.  /.:  den  af 

40  sfærerne  (de  otte  himle),  hvortil  solen  mentes 
at  være  befæstet.  Heegaard.Astron.23.  -hjul, 
et.  fSole-,  se  u.  bet.  S).  I)  [1.3]  (jf.  Hjul  l.i 
og  2.8;  religions-hist.)  om  solen,  solskiven  op- 
fattet som  et  hen  over  himlen  rullende  hjul. 
DSt.1904.77.  ogs.  (arkæol.)  om  gengivelse  af 
et  hjul  som  solsymbol.  Nord.Fortidsminder.I. 
(1890-1903). 313.  Sten  med  Solhjul.  iVoiiona/- 
musA.1938.88.  jf.  Solhjul  tegn.  smst.89.  2) 
(jf.  Hjul  1.2)  0  eentraltbeliggende  tandhjul 

so  i  en  planethjulsudveksling,  hvorom  andre 
tandhjul  (plancth julene)  drejer  sig.  Tekn 
MarO.  PEHolm.Skibsmotorlære.(1938).78.  3) 
(jf.  jy.  hjul,  ring  om  sol  ell.  maane  (Feilb.); 
sj.)  solring  (2).  *( bønderne)  med  Veir  og  Vind 
begyndte,  |  Om  den  Vaadhed  og  den  Regn, 
I  Som  et  S  ole  hjul  forkyndte  —  |  Ubedrag- 
somt  er  det  Tegn.  HMikkels.D.152.  ♦)  (dial.) 
i  drengeleg,  i  forb.  trille  solhjul,  d.  s.  s. 
triUe  hjul  (se  Hjul  4.2  slutn.).  DSt.1927.90 

M  (sjæll.).  -hjælm,  en.  (1.  br.)  tropehjælm. 
Olrminger.Overs.afStardey:  Congofioden.(  1885). 
63.  -hjørne,  et.  I)  (1.  br.)  himmelhjøme 
(øst,  syd,  vest),  hvorfra  solen  kan  skinne. 
Over  Kallebodstrand  (o:  mod  sydøst)  var  der 


86* 


1367 


ISolhorn 


8olid 


1368 


lyst  (ved  solopgang  af)  Gjenskin  fra  Solhjør- 
nets Skyer.  JPJac.(  1924). 1. 53.  Villa  med 
alle  Værelser  lagt  mod  Solhjørnerne. jDo^&L 
*''/»1903.2.sp.6.  2)  (jf.  -krog^  solbeskinnet 
hjørne.  KBecker.VYII.191.  f  -horn,  et  ell. 
en  (VSO.).  {ty.  sonnenhorn;  zool.)  have- 
sneglen Helix  nemoralis.  vAph.Nath.VII.431. 
TopJNorge.22H.115.  Nemnich.  -hov,  en. 
^t  Sole-hof,  et.  vAph.(1764)).  (ty.  f  sonnen- 
hof ;  jf.  VI.  Hov  4;  nu  vist  kun  no.)  solgaard, 
-ring  (2).  KSelskSkr.XI.420. 

Soi-liverv,  et  ell.  (nu  dial.)  en 
(Grundtv.P8.VI.648).  (tidligere  ogs.  (skre- 
vet) -hverf,  -hværf.  Oehl.Sk.l63.  sa.EA. 
(1820).112.  —  nu  dial.  -hver.  Moth.S595. 
jf.  Feilb.  —  tidligere  ogs.  skrevet  -verf, 
-verv,  -vær.  LTid.1723.321.369.376).  flt. 
d.  s.  ell.  t  -er  (Visd.7.19(Chr.VI).  Holb. 
Kh.lOlS.  sa.Ep.III.322).  {ænyd.  solhverv(e), 
-hverre,  -hvor,  oldn.  solhvarf  i  bet.  1,  jf.  sv. 
solvarv,  solcirkel  (2),  fsv.  solhvarf,  solfor- 
mørkelse; egl.  om  forandring  af  solbanen, 
solens  vending  paa  sin  bane,  jf.  Hverv  1.3, 
IL  hverre  2 )  I )  (jf.  I.  -vende  1,  -vending ; 
især  astr.)  om  de  to  tidspunkter  i  aaret,  21. 
ell.  22.  decbr.  og  21.  ell.  22.  juni,  da  solen 
er  længst  fra  ækvator,  hvorefter  den  enten  staar 
højere  paa  himlen,  saa  dagen  bliver  længere 
(vintersolhverv),  ell.  staar  lavere,  saa  dagene 
bliver  kortere  (sommersolhverv);  ofte  m.  hen- 
blik paa  vejrets  forandringer  ved  disse  tids- 
punkter, spec.  ved  vintersolhverv.  Soelhververs 
forandringer  (1871:  S olhvervs- Forandringer- 
ne;. Fisd.7.i9('C/ir.7/j.  14  Dage  for  og  efter 
Solhweiw.  Bugge. Astr.5 5.  *Solhverven  kom- 
mer, og  Bladet  vendes,  |  Dagene  længes  paa 
ny. Grundtv.PS.VI.648.  (skøjteløberen)  løber 
lige  hen  mod  Rørholmen;  der  er  Væld  under- 
neden —  et  farligt  Sted  før  Solhværv  er 
gaaet  (o:  før  efter  vintersolhverv).  Blich. 
(1920). XI. 208.  De  lærer  at  elske  dette  .  . 
Hav  ved  Vaar,  ved  Vinter  og  om  Sommeren 
med,  naar  Solhvervet  synes  at  have  dæmpet 
dets  YTede.NSvends.H.36.  JVJens.JB.47. 
m.  genitivisk  bestemmelse  (sml.  Sommer-, 
Vintersolhverv; ;  nær  ved  Vinterens  Soel- 
hverv.  Holb.JH.I.680.  den  første  fulde  Maane 
efter  Sommerens  Soélhverv.  sa.Kh.l026.  \\  i 
billedl.  udtr.  *Min  stærke  Sol  endnu  staaer  i 
sit  Solhverf,  |  Og  der  er  endnu  langt  til 
Høstens  JeYndøgn.Oehl.Sk.l63.  *  Julen  er 
kommen  med  Solhverv  for  Hjærterne  bange. 
Grundtv.SS.III.42.  2)  (sj.)  om  tidsrum.  2.1) 
døgn  (i  hvilket  solen  tilsyneladende  drejer  sig 
een  gang  om  jorden).  Corneille  .  .  stræber 
mod  at  sammentrænge  dramaet  til  en  krise, 
der  varer  et  solhverv  som  det  antike  drama. 
VVed.C.186.  jf.:  (Corneille)  binder  hand- 
lingen til  ét  sted,  indenfor  et  solhvervs 
tid. smst.181.  2.2)  aar  (i  hvilket  solen  tilsyne- 
ladende gennemløber  sin  bane  rundt  om  jor- 
den). C KMolb.Dante.il 1. 215.  fSolhvervs-, 
t  ssgr.  især  (navnlig  astr.)  af  Solhverv  1. 
-dag,  en.  {ænyd.  solhvervdag)  Grundtv.PS. 


VI. 310.  Buchh.UH.106.  -fest,  en.  (jf.  Sol- 
fest; fest  ved  solhverv;  dels  om  midsommer- 
fest, dels  (og  især)  om  (hedensk)  fest  ved 
midvinter,  svarende  til  julefesten.  Feilb. 
Jul.I.(  1904). 226.  Arbejdernes  Læseselskabs 
Solhvervsfest.  Berl  Tid.  "A2 1940.  M.  24.  sp.  3. 
-liøjde,  en.  solens  stilling  ved  solhverv. 
Bugge. Astr. 48.  -lag,  et.  (poet.)  d.  s.  s.  -tid. 
♦det  (o:  kornet)  gror  i  Dug  ved  Solhværvslag. 

10  Aakj.VVF.38.  -punkt,  et.  om  hvert  af  de 
to  punkter  i  ekliptika,  som  ligger  længst  fra 
ækvator.  vAph.(1759).  AWHauch.(1799).726. 
SaWI.815.  -tid,  en.  (jf.  -lag;.  LTid.1753. 
370.  (nattergalene)  begynde  gierne  at  synge 
sidst  i  April,  og  ende  i  Junii  ved  Soelhvervs- 
tid. Hornemann.HF. 158.  Gylb.V.76. 

sol-hvid,  adj.  {oldn.  solhvftr;  poet.) 
lysende  hvid;  ogs.:  hvidlig  p.  gr.  af  stærkt 
sollys.   *  Farver,  som  rigt  paa  Pokalen  sig 

20  bryde,  |  Bud  fra  den  solhvide  B&g.Schand. 
TF. 1. 158.  *  Kunst  ej  maler  den  Skygge,  | 
som  hist  en  Pige  kan  slænge  |  paa  Bondens 
solhvide  Længe.  SophClauss.P.139.  -hvir- 
vel, en.  I)  (astr.,  foræld.)  om  planeters  be- 
vægelse efter  Descartes'  lære  (jf.  Hvirvel  1.4, 
Hvirvelteori  i;.  PSøeborg.SC.vii.  \\  ogs.  om 
solsystemet.  Ruge.FT.9.  Eilsch.Font.230 (se  u. 
Hvirvel  I.4;  2)  f  ^  solsikke,  -hvirle. 
Moth.S595.   -virrel.   smst.S597.   -hværf, 

30  et.  se  -hverv,  -hætte,  en.  d.  s.  s.  -hat  1; 
især  om  hovedbeklædning,  som  tidligere  brug- 
tes af  almuekvinder.  *de  vævre  (0:  pigerne) 
med  Solhætte  paa  |  Bunde  de  Nege  og  reve 
de  Stuhhe.Grundtv.PS.III.128.  F<SO.(„Nord- 
siællandsk").  Pont.FL.172.  -højde,  en.  I) 
(astr.  ell.  ^)  solens  afstand  fra  horisonten 
(horisontalplanet),  bestemt  ved  vinkelen  mel- 
lem synslinien  til  solen  og  horisontalplanet; 
solens  højde.  WMariboe.Marine-Ordbog.(1862). 

40  124.  tage  en  Solhøide. Scheller.MarO.  jf.:  (en 
hyrdedreng)  har  ofte  intet  Uhr  i  Lommen, 
men  tager  Solhøjden  ved  Hjælp  af  sine  fem 
Fingre  med  forbausende  Nøjagtighed,  især 
ud  paa  Eftermiddagen,  naar  Solen  ikke  er 
for  langt  fra  Himmelranden.  <7aA;ZnM.(TP.52. 
II  hertil  bl.  a.  Solhøjde-maaler  (S&B.), 
-observation  (smst.).  2)  o  overf.:  højde 
(6.2);  kulmination;  toppunkt.  Tang- Perioden 
(o.  600-900)  blev  den  kinesiske  Poesis  Guld- 

50  alder  .  .  den  kinesiske  Kultur  synes  dengang 
at  have  naaet  Solh.øiden.NMøll.VLitt.1.18. 
Tintorettos  Kunst  paa  dens  fulde  Solhøjde, 
efter  hans  Gennembrud  i  16^8.  Tilsk.l938.I. 
23. 

iSolicitant,  en.  se  Sollicitant. 

solid,    adj.    [so'liJd]    (f    m.    fr.    form: 

solide.    Holb.Jep.V6.    sa.UsynU.l.    LTid. 

1726.801.  Primon.Lexicon.(  1807). 249).  intk. 

og  adv.  -t  [so'lid,  ogs.  so'h'd]  ell.  (nu  sj.) 

60  d.  s.  (Oehl.Digte.(  1803). 234.  Heib.Poet.VII. 
71.  KMich.LM.56.  jf.  EJessen.Gram.115). 
{fra  fr.  solide;  af  lat.  solidus,  massiv,  ægte; 
jf.  I.  Sold,  solidarisk,  Soliditet) 

I)  som  er  af  fast,  stærk  bygning;  helt  igen- 


1369 


solid 


solidarisk 


1370 


nem  ensartet  og  fast  sammensat;  tæt;  nu  især: 
som  er  modstandsdygtig  over  for  angreb 
ell.  (navnlig)  slid;  som  ikke  let  bryder  sam- 
men ell.  svigter;  (massiv  og)  stærk.  I.l) 
især  om  bygningsværks  struktur,  tings  kon- 
struktion; ogs.  om  (del  af)  klædedragt:  af 
godt,  modstandsdygtigt  materiale;  svær.  Denne 
Machine  (o:  til  at  løfte  et  skibsanker  med)  ud- 
fordrer ey  større  Plads  end  4  Foed  udi  en 
firkant  og  er  meere  solide  end  Spillet,  LTid.  i'o 
1726.801.  Præstegaarden  er  nu  ombygt  .  . 
men  Stuehuset  skal  ikke  være  solid.  Myns^ 
Vis. 11.55.  en  Kikkert,  som  er  anbragt  paa 
et  solid  StSLtiy.Heib.Pros.IX.138.  en  solid 
Egekæp.Søiberg.KK.1.82.  De  er  solidt,  alt 
for  tykt  og  varmt  klædt.  MLorentzen.AL.37. 
jf.  bet.  2.2:  Alle  Murerreparationer  udføres 
solidt  og  hilUgt. NatTid.**/iol920.M.v.sp.l. 
1.2)  om  forplejning,  kost:  nærende;  kraftig; 
ogs.:  drøj;  tung.  han  spiste  sildig  til  Mid-  20 
dag,  og  (var  aldrig)  vant  til  at  gjøre  noget 
solid  Aftensmaaltid.Gt/i&.///.279.  kraftig  og 
krydret,  rigtig  solid  dansk  Mad.PLetnn. 
Hjem.(1919).46.  Familien  spiste  til  Aften 
alene,  et  solidt  koldt  Boxå.Rønberg.GK. 
21.  1.3)  m.  særlig  forestilling  om  størrelse, 
omfang:  stor;  svær.  KMads.PP.29.  For- 
matet .  .  veksler  fra  lille  Duodez  til  ret  so- 
lid Kvart.  LNielsen.Danmarks  middelalderlige 
Haandskrif ter. (1937). 144.  \\  (dagl.,  især  spøg.)  30 
om  legemsbygning:  kraftig;  ofte:  noget  for 
kraftig;  meget  udviklet;  ogs.:  grov;  plump. 
en  stor,  solid  Bondepige  paa  150  Pd.  fføm. 
S.220.  Han  var  høj,  solidt  bygget  helt  igen- 
nem. AaDons.DU.lOl.  solide  ben  j 

2)  overf.  2.1)  af  betydning  ell.  værdi;  som 
duer,  forslaar  noget;  reel;  virkelig;  ge- 
digen. Herren  fik  Complimenter  for  sin 
Tituls  skyld,  men  jeg  solid  Ære  formedelst 
mit  Gods.Holb.HP.II.9.  *Han  er  alt  fløiten!  40 
Det  er  Fanden  til  Knøs;  |  han  løber  efter 
hver  deilig  Tøs.  |  Lad  os  tømme  en  Flaske 
midlertid.  |  Den  Fornøielse  er  mere  solid. 
Oehl.Digte.(  1803). 235.  fra  de  mange  Fyrster 
og  Magnater  .  .  tildeltes  ham  bestandig 
solide  og  klingende  Beviser  paa  deres  Bevaa- 
gen\ied.Gigas.(StSprO.Nr.l25.43).  et  soUdt 
Venstre-Flertal.  VerdenGD.IV, 2.102.  ||  om 
det  reelle,  borgerlige  livs  forhold  (i  modsætn. 
til  idealisme,  kunstnerliv  olgn.).  *  Ifald,  Apol!  50 
du  er  saa  læg  |  og  veed  ei  hvad  solid  betyder, 
I  da  er  det  det  som  skaffer  Steeg.  |  Det  Skiøn- 
ne  skaffer  tørre  JydeT\Oehl.Digte.(  1803). 170. 
ofte  i  forb.  det  solide,  (nu  sj.)  realiteterne; 
det  reelle,  materielle;  ogs.:  hvad  der  vedrører, 
tilhører  det  almindelige  borgerlige  liv.  Livet 
kræver  ogsaa  noget  af  det  Solide,  og  derfor 
savner  Digteren  saa  tidt  grumme  Meget. 
HCAnd.F.ll.  ♦han  (o:  studenten)  sober  Nek- 
tar af  Ideens  Fad  |  og  blæser  saa  af  det  eo 
sotide.  Hostr.G. 191.  \\  (især  spøg.)  som  udtr. 
for  en  temmelig  høj  grad:  kraftig;  regulær, 
(han)  fik  sig  et  solidt  Nerveanfald  ovenpaa 
den  ForikiKkkehe.  JakSchmidt.SP.21. 1  Gaar 


regnede  det  længe  solidt  og  grundigt.  Pol.*/« 
1926.7. sp.3.  jf.:  nogle  (medier)  var  solide 
Slyngler  og  andre  ubevidste  Bedragere.  Doj 
Nyh.*^'»1921.1.sp.l.  \\  nu  især  om  stilling  i 
forhold  til  andre:  som  har  en  god  position 
blandt  jævnaldrende,  ligemænd,  medborgere 
p.  gr.  af  dygtighed,  gode  egenskaber,  gode 
økonomiske  kaar;  som  anses  for  paalidelig, 
reel;  spec:  som  er  økonomisk  grundfæstet,  er 
en  sikker  betaler.  Solid.  Et  Huses  gode  Rygte, 
der  staaer  i  grundet  CTedit.HandelsO.(1807). 
132.  Hans  Position  var  solid  nok.  Allerede 
et  anset  Navn  som  Nationaløkonom.  HomoS. 
VD.6.  Han  var  en  solid  Mand,  som  betalte 
alting  kont&nt.  Kirk.D.9.  Solide  Familier 
indrømmes  Kie^t.  Socialdem.*/d939.5.sp.l . 
jf.:  solid  Yelat&nd. JH elms. G. 36.  2.2)  om 
tankevirksomhed,  aandeligt  arbejde,  kunst- 
nerisk stræben,  hvorved  man  redeligt,  ihærdigt 
søger  at  trænge  til  bunds  i  noget,  skaffe  sig 
virkelig  indsigt,  udføre  noget  til  fuldkommen- 
hed, saa  godt  det  er  en  muligt:  dybtgaaende; 
grundig;  omhyggelig;  ogs.  om  herved  er- 
hvervet indsigt.  Philosophia  Instrumentalis, 
er  det  eeneste  Solide  Studium,  resten  kand 
være  smukt  nok,  men  ikke  lærd.  Holb.Er. 
y.2.  solide  Kundskaber.  JBaden.PrO.  det  har 
fra  jeg  skrev  den  første  Linie  af  Bogen  (0: 
Marie  Grubbe)  været  mit  Hovedmaal  at  det 
skulde  være  godt  solidt  Arbejde.  JPJac. 
(Brandes.Br.III.119).  hvad  han  vidste,  vid- 
ste han  solidt  og  til  Bunds. Jørg.VF. 217. 
jf.:  Denne  Satire  er  dog  temmelig  massiv. 
Ironien  er  solid,  ja  komp&kt.  Billeskov J.H. I. 
86.  II  om  person:  som  har  grundige  kund- 
skaber, dybtgaaende  lærdom;  som  kan  sine 
ting;  præget  af  ærlig  stræben;  undertiden  (jf. 
bet.  2.1  slutn.):  rolig,  sat  af  karakter;  paa- 
lidelig; støt  (jf.  JBaden.FrO.).  hvorfor 
(skal)  iConstneren  foragte  den  solide  Viden- 
skabsmand? PhcA.f'iSSO^.Z.Sy.  hans  Hjerte 
er  jo  godt  nok  og  hans  Hoved  ikke  saa  ilde 
construeret;  var  blot  hans  Villie  en  Smule 
solidere.  Brøchner. Br.l21.  (Rørbye  var)  en 
solid  Tegner.  SigMull.B.28.  \\  (nu  næppe  br.) 
i  videre  anv.,  om  tanke,  handling:  som  beror 
paa  ell.  er  præget  af  sund  fornuft;  fornuftig; 
klog;  vi  i  s.  jeg  hører  dig  intet  solide  at  tale 
mod  dette  Ægteskab.  iyoJ6.Pern./.7.  »Er  det 
soUd  tænkt?  Oehl.Digte.(1803).234.  man  kun- 
de beholde  (sine  fantasier)  ligesom  in  mente, 
medens  man  talte  og  læste  med  det  ydre 
Jeg.  Det  var  derimod  ikke  muligt,  naar  man 
skulde  føre  en  saakaldet  solid  Samtale  eller 
læse  en  Bog  af  denne  Beskaffenhed.  iScfeocA:. 
268. 

ISolid-,  i  ssgr.  kun  i  faa  tilfælde;  se 
Solidhed  ||  endvidere  kan  nævnes  en  del  T 
betegnelser  (til  solid  l.i^  for  farvestoffer,  der 
giver  en  ægte,  holdbar  farve,  som  S  o  lid - 
graat  (VareL.*712),  -grønt  (OpfB.^VIII. 
444.  VareL.'712),  -gult  (Sal.*XXL922), 
-violet  (VareL.*712). 

solidarisk,  adj.  [soliida'ris^]  {ty.  soli- 


1371 


(Solidaritet 


solklar 


1372 


darisch,  jf.  fr.  solidaire,  ital.  solidario;  til 
solid;  jf.  Solidaritet)  I)  (især  jur.)  del- 
agtig med  en  ell.  flere  andre  i  en  forpligtel- 
se, en  skyld  („in  solidum",  saaledes  at  een 
svarer  for  alle  og  alle  for  een);  fælles  med 
andre  om  et  ansvar.  Ansvarligheden  (Uiver) 
solidarisk:  hvad  den  Ene  siger,  det  tillægges 
uden  videre  den  Anåen.Fædrel.l844.sp.l3931. 
Brandes. Lassalle.(  1881). 263 (se  u.  samskyl- 
dig^.  især  i  forh.  som  solidarisk  ansvar  lo 
(MunchPet.BR.^'(1940).317.400),  forplig- 
telse (ASØrsted.Tyverie.(1809).95.  Ludv.), 
forpligtet  (smst.  MunchPet.BR.^^(1940). 
280),  skyldforhold  (Lassen.  A0.U7), 
skyldner  (Hage.^275)  og  navnlig:  hæfte 
solidarisk.  LovNr.5V'hl872.§18.  I  et  an- 
meldt ansvarligt  Selskab  hæfter  hvert  Med- 
lem solidarisk  og  med  sin  hele  Formue  for  alle 
. .  Forpligtelser.  fi^agfe.^^OS.  solidarisk  YLdiii&\- 
'se.JurO.(1934).137.  2)  (Ql,  ogs.  ofte  polit.)  20 
som  føler  sig  sammenhørende  med  andre  (lige- 
stillede); som  staar  sammen  med,  last  og 
hrast  med  andre  (i  kamp  for  en  idé,  interesse, 
til  gensidig  hjælp);  samdrægtig.  Brandes. 
MG.132.  sa.UT.348(se  u.  samfast;,  den 
enkelte  Træl  eller  Livegne  (hørte)  med  til 
Huset  eller  til  Godset,  kunde  føle  sig  soli- 
darisk med  dets  Inteiessei.  H0ffd.LT.88.  En- 
hver organiseret  Arbejder  vilde  staa  solida- 
risk./S^øi6ergf.ZZ.7/.2S6.  jf.  (spøg.):  (de)  tog  30 
sig  i  Forening  med  Kusken  en  sohdarisk 
Kognak.  Esm.L125.  {Solidaritet,  en.  [so- 
lidBriite^d]  (fra  fr.  solidarité,  til  fr.  solidaire, 
se  solidarisk)  det  at  være  solidarisk;  dels 
(jur.)  m.  h.  t.  fælles  ansvar,  forpligtel- 
se ( Meyer. '^  H andels  Tekn.  243);  dels  (o 
ell.  polit):  samdrægtighed;  (ubrødeligt)  sam- 
menhold (jf.  Bøgh.En  lidenHverdags-Postille. 
(1877).45;  se  u.  Samskyldighed;.  Fagfor- 
eninger dannedes  og  sluttede  sig  sammen  .  . 
og  der  viste  sig  nu  en  stor  Solidaritet  indenfor 
Arbejdernes  KlsiSse.Høffd.LT.90.  Solidarite- 
ten mod  Trosfæller  (kan)  bringe  Kammerat- 
skabsfølelsen  til  at  yaMe.AndNx.(Danm 
HVC.322).  II  hertil  bl.  a.  Solidaritets-for- 
nemmelse (Rist.FT.157),  -følelse  (Vinding 
Kruse.E.1.49),  -klausul  (i  traktater:  JurO. 
(1934).137),  -pagt  (Bl&T.). 

SSolid-hed,  en.  (sj.)  det  at  være  solid; 
soliditet.  \\  til  soUd  2.i,  om  borgerlig  soliditet,  50 
om  det  solide.  Oehl.Digte.(1803).170.  Soli- 
ditet, en.  [solidi'teJd]  flt.  (sj.)  -er  (se  ndf.). 
(ty.  soliditåt;  efter  fr.  solidité,  til  fr.  soUde  (se 
solid;,-  jf.  Solidhed;  især  CD  ell.  fagl.)  det  at 
være  solid.  I)  til  soUd  1,  især  til  solid  l.i: 
fasthed;  styrke;  varighed,  hvad  Tømmer- 
og  Muur-ArJbeyds  Soliditet  angaaer,  da  viser 
Erfarenhed,  at  de  Bygninger,  som  have  været 
opreysede  for  et  hundrede  Aar  siden  og  der- 
over, ere  langt  troefastere  end  de  nye.  Holb.  eo 
Ep.1.304.  Staalvognene  .  .  har  bevist  deres 
^oM\tQt.LokomotivT.1939.229.sp.2.  \\  til  so- 
lid 1.2,  m.  h.  t.  kost.  (begravelsesmaaltidet) 
udmærkede  sig  i  høj  Grad  ved  sin  Soliditet 


og  Overdaadighed.  „Tyve  Retter  var  der 
anrettet  over  Maaltid".  TroelsL.XIV270.  \\ 
(1.  br.)  til  solid  I.3,  om  legemsbygning,  (denne 
due  har)  Hønseduens  korte,  opadvisende 
Hale  og  noget  af  dens  Soliditet.  CGram.Hus- 
duen.(  1910). 110.  2)  til  solid  2;  især  til  solid 
2.1,  om  paalidelighed,  sikkerhed  i  øko- 
nomiske forhold,  sikker  borgerlig  stil- 
ling, der  vexledes  nogle  Ord  om  Bøgerne 
(0:  handelsbøgerne  i  en  forretning)  eller  om 
den  og  dens  Soliditet.  GoWsc/iw.//.36.  Mo- 
zart's  .  .  Fader  var  Soliditeten  selv  som  Men- 
neske og  Musiker.  RBergh.M. 5.  alt  her  vidner 
om  borgerlig  Soliditet.  ORung.P. 294.  (sj.)  i 
flt.,  om  solide  borgerlige  egenskaber:  *I)u  (0: 
Apollo)  spiller  artigt,  det  er  sandt!  |  men 
mangler  reent  Soliditeter,  |  og  fylder  Jorden 
kun  med  Tant,  |  med  Følelser  og  med  Poeter  I 
Oehl.Digte.(  1803). 170.  \\  (sj.)  til  solid  2.2. 
Biskopen  forklarede  sin  Text  med  saadan 
Soliditet  (fr.  orig.:  si  prof  ond;,  at  alle  deraf 
bleve  heyægede.  Holb. Kh.863.  ||  hertil  bl.  a. 
Soliditets-bevis  (PoUhxl940.4.sp.2),  -bog 
(0:  en  af  et  kreditoplysningsbureau  udsendt  bog 
med  oplysning  om  en  række  personers  soliditet. 
MaxKjærHansen.  Salg  og  Reklame  (1930).  51). 

»oligf  adj.  ['so'li]  (sv.  solig,  jf.  eng. 
sunny,  ty.  sonnig  samt  solet,  sollig;  til  I.  Sol; 
sj.)  solet,  en  soUg  Midda,g.VVed.It.34.  Villa- 
vejens solige  Linie. Weltzer.'VG.88. 

Sol-ild,  en.  I )  (jf.  -brand  1 ;  især  poet.) 
om  stærkt,  glødende  sollys.  Wilst.Il.XXIII. 
V.190.  *Det  tynged  og  trykked,  |  Druerne 
svulmed;  |  Det  var  Solild,  som  inde  |  bag 
Skallerne  \ilmed.Drachm.E0.317.  JVJens. 
SS.125.  2)  (astr.,  foræld.)  om  solen,  opfattet 
som  et  ildlegeme,  et  flammende  baal.  Oelpke. 
Betragtninger  over  Himlen.  (overs.l834).190. 

Solist,  en.  [so'lisd]  flt.  -er.  (ty.  d.  s.,  fr. 
soliste,  jf.  eng.  soloist;  til  I.  Solo)  J^  person 
(kunstner),  som  spiller  ell.  synger  solo; 
spec:  kunstner,  som  ved  opførelse  af  et  større 
musikværk  udfører  et  selvstændigt  parti,  der 
akkompagneres  af  orkestret.  Meyer. ^  BerlTid. 
^'hd940.M.7.sp.l.  II  hertU  bl.  a.  Solist- 
ensemble (om  trio,  kvartet  olgn.  i  modsætn. 
til  fuldt  orkester.  EAbrah.T.145),  -forbund, 
-nummer  (JVJens.RF.136),  -optræden, 
-værelse  (ved  koncertsal)  samt  (sj.)  Solist- 
inde (Saaby.''). 

Sol-Jævning,  en.  (astr.)  udjævning  af 
forskellen  mellem  kalenderaaret  og  det  sande 
solaar  ved  udeladelse  af  3  skuddage  i  en 
periode  paa  400  aar.  Sal.X.79.  -kikkert, 
en.  (sml.  -glas  2 ;  astr.,  1.  br.)  særlig  konstrueret 
kikkert,  gennem  hvilken  solen  kan  iagttages; 
helioskop.  Meyer.^240.  Bl&T.  -klar,  adj. 
(ænyd.  solklar,  soleklar  (1.3  og  2.2)  (Søren 
PoulsenGotlænder.  ProsodiaDanica.  (1671). 39  8. 
Naur.ZionsSangeogSucke.(1688).19);  jf.  sole- 
klar; især  GJ)  \}  d.  s.  s.  soleklar  1.  I.l)  (sj.) 
d.  s.  s.  soleklar  l.i.  ||  (jf.  klar  I.3;  uegl.,  om 
person:  straalende,  lysende  af  renhed,  skønhed, 
glæde;  herlig;  skøn.  *den  solklare  (   Mø.  Thøg 


1373 


ISolklaede 


Sollinie 


1874 


Lars.Edda.1, 1.135.  1.2)  om  sollyset:  klar  (2.1 ); 
utilsløret;  ogs.  om  hvad  der  oplyses  klart  af 
solen:  solbeskinnet;  solbelyst.  Moth.S595.  ♦Sol- 
klare  Vange  forlyste  hans  0]e.Grundtv.PS. 
V.102.  Den  næste  Morgen  var  .  .  solklar  og 
akyiii.  Bergs. PP. 99.  Parkens  Trætoppe  var 
næsten  solklart  oplyst  af  Skæret  fra  det  væl- 
dige Bei&l.Pont.DR.*II.381.  Sydens  skjærende 
Solklarhed.  Thorn  La.  De  lyse  Nætter.  (1875) . 
32.  II  i  videre  anv.;  navnlig  om  vand:  gennem- 
sigtig; klar.  Beinaelven  og  Lillemjøsen  og 
flere  solklare  Y&nde.  Hatich.MfB.356.  JV 
Jens.D.13.  \\  i  sammenligninger  ell.  billedl. 
en  fri,  solklar,  af  Fordomme  uomtaaget 
Himmel.  Molb.DH.II. VIII.  *Eenøiet,  som 
soelklar  Dag,  han  y&r.Schaldem.CN.Sl.  *(han) 
efterlader,  hvad  af  Alt  er  bedst,  |  et  solklart, 
frugtbart,  Ufligt  Eiteimæle.Ploug.II.73.  2) 
(nu  sj.)  overf.:  klar;  tydelig;  især:  aabenlys; 
utvivlsom;  soleklar  (2.2).  Moth.S595.  fulde  og 
soelklare  Beviiser.il/i2.i706.247.  *hvad  han 
vilde,  I  stod  vistnok  ikke  solklart  for  hans 
Blik.  Piousf.ii.266.  jf.:  Der  er  kun  En,  jeg  øn- 
sker at  leve  med,  thi  sammen  med  hende  faar 
Livet  gyldent  Maal  og  solklar  Mening.  Nans. 
M.2.  -klæde,  et.  (sj.  Sole-,  jf.  MO.). 
klæde,  som  bindes  om  hovedet  til  værn  mod 
solen  (Amberg.  Sal.XVI.256);  især  (jf.  -hat 
1,  II.  -sætj;  stivet  ell.  med  virer,  pap  olgn. 
udspilet  stykke  lærred  ell.  vaskestof,  som 
kvinder  paa  landet  bruger  i  st.  f.  kyse.  Pram. 
VI.138.  VSO.II.607(se  u.  Hylsklæde  i;. 
Winth.VI.218(smst.  kaldet:  Solhat;.  sa.HF. 
102.  Folkedragter. 157.  -kompas,  et.  (fys.) 
dels  om  en  art  pejlkompas,  hvormed  solen  pej- 
les. BerlKonv.XIII.82.  \\  dels  (foræld.)  om 
en  slags  solur,  som  indstilledes  v.  hj.  af  en 
kompasnaal.  OpfB.*II.363.  -konge,  en. 
{efter  fr.  le  roi  soleil;  til  fr.  soleil,  vistnok  i 
en  anv.  svarende  til  I.  Sol  6.2,  fordi  kongen 
mentes  at  overstraale  alle  andre;  hist.)  i  best. 
/.,  som  tilnavn  til  kong  Ludvig  XIV  af  Frank- 
rig (1643-1715).  Munch.(FolkHist.V318). 
Rosenkrantz.G.1 .12.  -kors,  et.  [1.3]  (arkæol.) 
solhjul  (1)  uden  ring  som  symbolsk  tegn.  Natio- 
nalmusA.1938.89.  -kort,  et.  (astr.)  kort  med 
fremstilling  af  solens  overflade.  S&B.  -kraft, 
en.  (fys.)  solenergi.  ■  Solkraften  kan  maga- 
sineres i  Aartusinder.  Stenkullet  (er)  frem- 
bragt ved  Solens  Straaler.  Panum.549.  OpfB.* 
11,1.243.  II  hertil  bl.  a.  Solkraft(s)-akkumu- 
lator,  -anlæg,  -maskine  (jf.  Solmaskine^. 
-krans,  en.  I)  (astr.,  sj.)  solring  (2).  Sal. 
XVI. 359.  2)  (jf.  Krans  2.4  og  I.  Sol  6;  poet., 
sj.)  billedl.,  som  udtr.  for  hæder,  udødelighed, 
(fyrsten  vilde)  bortslænge  den  usle  Glimmer- 
krone,  for  at  modtage  Evighedens  straalende 
Solkrands.  Bagges.L.II.99.  -kreds,  en.  (ogs. 
Sole-,  se  u.  bet.  2).  I)  (nu  sj.)  solbane;  ogs.: 
dyrekreds  (ekliptika).  Moth.S595.  MO.  D&H. 
Il  t  videre  anv.:  solcirkel  (2);  solcyklus. 
Meyer.^131.  2)  (nu  næppe  br.)  solsystem, 
bestaaende  af  en  sol  med  omgivende  planeter. 
Bagges. IV.  165.  Den  Forstand,  som  kan  maale 


hele  Sole-Kredser,  skulde  den  ikke  kiende 
de  indvortes  Beskaffenheder  af  et  eneste 
Sole-Gran.  JSneed.  1. 397.  Ew.  (1914).  1. 182. 
Bagges.1.26.  -krog,  en.  (jf.  -hjørne  2)  sol- 
beskinnet krog;  krog,  der  faar  megen  sol.  Jørg. 
Pilgrimsbogen.(  1903). 110.  i  den  øst-  og  syd- 
vendte Solkrog.  Rørd.SO.lO.  -krone,  en. 
i)  (astr.)  glorie,  der  omgiver  solen  ved  total 
formørkelse;  krone  (1.3.14);  korona.  Larsen.* 
(1888) .  LuplauJanssen.Stjernehimlen.(1938). 
179.  2)  t  ^  d.  s.  s.  -blomst  1.  Moth.S595. 
Reisler.^349.  CD  -kugle,  en.  navnlig  i  best. 
/,.■  solen  (I.l.i).  Kaalund.384.  Aftenrøden  er 
brændt  ud.  Over  det  Sted  hvor  Solkuglen 
sank,  staar  en  eneste  blinkende  Stjerne. 
ThorLa.MF.33.  JVJens.IM.23.  billedl:  Vaar- 
blommernes  gyldne  smaa  Solkugler.  iJørd. 
JE.63.  -kuller,  en.  se  II.  Kuller  1.  -kul- 
tus,  en.  [1.3]  ^-kult.  JohsBrøndst.DO.II.27). 

20  (religions-hist.)  soldyrkelse,  (best.  f.:)  Sol- 
kulten.. NationalmusA. 19 38.91.  -kunst, 
en.  (sj.)  solmagi.  JVJens.NG.314.  -kur, 
en.  (sml.  Luftkur;  især  med.)  behandling 
med  solbade,  ophold  i  frisk  luft  olgn.  D&H. 
jf.  Solkursted.  Bl&T.  -kurve,  en. 
(jærnb.)  krumning,  kastning  af  jærnbanespor 
som  følge  af  stærk  (sol)varme.  JernbaneT.^^U 
1937.1.sp.l.  O  -kær,  adj.  som  elsker,  ynder 
at  opholde  sig  i  sollyset.  Som  solkær  Nordbo 

30  nød  han  den  klare  Himmel.  Pon^.LP. ¥63. 
VilhAnd.Horats.I.ll.  jf.:  (Bjørnson)  sang- 
vinsk og  solkjær,  som  han  er  anlagt.  Prandes. 
(UdeogHjemme.l881/82.538.sp.l). -lAmpef 
en.  (jf.  -brænder  samt  I.  Sol  7.1 ;  0,  foræld.) 
en  slags  elektrisk  buelampe.  NordConvLex.* 
VI.304. 

I.  iSolle,  en.  se  I.  Saal.  IL  soUe,  v.  se 
II.  saale.  Solle-,  i  ssgr.  se  Saale-. 
iSol-legeme,  et.  (især  astr.)  navnlig  i 

40  best.  /.;  solen;  solkuglen.  ConvLex.XV.353. 
Gelpke. Betragtninger  over  Himlen,  (overs.1834) . 
17.32.    JohsBrøndst.DO.II.88. 

Sollicitant,  en.  [smlisi'tan'cf]  (ogs. 
sA;reve<Solicitant.  Holb.MpS.276.  LTid.1760. 
51.  Leth.(1800)).  flt.  -er  ell.  f  -ere  (Holb. 
Rpb.II.2.  Bredahl.I.221).  {fra  fr.  solUcitant 
ell.  lat.  soUicitans;  egl.  præs.  part.  af  fr. 
solliciter,  UU.  sollicitare;  GJ,  nu  sj.)  person, 
som  beder,  anholder  om  noget;  især:  person, 

50  som  anholder  om  embede,  begunstigelse;  an- 
søger. Holb.Paars.253.  sa.Ep.IV509(se  u. 
Carte  blanche  1).  Rosenkrantz.G.1 .193. 

sol-lig,  adj.  {jf.  eng.  sunlike,  ty.  sonnen- 
gleich;  sml.  solig;  poet.,  sj.)  som  ligner  solen; 
straalende,  klar  som  solen.  ♦I  Nordlyset  skued 
I  Jeg  Solens  Herold,  |  Som  solligest  lued. 
Grundtv.PS.V173.  \\  om  øjet:  soleklar  (l.s). 
♦Det  Kors  var  en  Skygge;  som  Skygge  for- 
gik I  Det  Foster  af  Nat  for  vort  sollige  Blik. 

60  smst.I.401.  -linie,  en.  I)  (fys.)  om  mørke 
linier  i  solspektret,  der  skyldes  tilbageholdelse 
(absorption)  af  visse  straaler  i  solens  atmo- 
sfære; (alm.:)  Fraunhoferske  linier.  Chri- 
stians.Fys.359.  2)  {no.  dial.  soliina,  ækvaior, 


1375 


ISoUnft 


Solny 


1376 


jf.  ty.  sonnenlinie,  solbane;  dial.)  ækvator. 
Feilb.  3)  (jf.  eng.  sunline,  linie  i  haanden, 
benyttet  ved  kiromantiske  spaadomme,  samt 
-bjerg  3)  dels  (foræld.)  hos  nativitetsstillere, 
om  en  linie  i  et  horoskop.  vAph.(1764). 
Reisler.'349.  dels  hos  kiromantikere:  Sol- 
linien. Denne  Linie  medfører  Lykke  og  Be- 
Tømmehe.deThébes.Kiromanti.(overs.l902).82. 
-luft;  en.  I)  (sj.)  den  solen  omgivende  at- 
mosfære. Amberg.  2)  (1.  br.)  om  luften  i 
solskin,  solfyldt  luft.  JVJens.  LB.  186.  O 
-lun,  adj.  (sml.  -varm^.  blæstkøligt  og 
soUunt  FoT3ia,r. Jørg.HY7.  PlaCour.A.83.  I. 
-lys,  et.  {ænyd.  solelys,  oldn.  solarljos) 
solens  udstraalinger ;  lys  (1.1.3)  fra  solen. 
det  Alt  oplivende  Sollys. Gelpke.Betragtninger 
overHimlen,(overs.l834).53.  *Jeg  elsker  de 
brede  Sletter  |  I  Sollysets  Sommerpragt. 
JHelms.S.l.  En  anden  skadelig  Faktor  (i 
biblioteker)  er  Lyset,  navnlig  det  direkte  Sol- 
lys. BiWio<H.»/.5i6.  II  (jf.  I.  Lys  2.2-3;  sj.)  i 
fit.,  om  enkelte  solstraaler;  solstrejf,  -strimer. 
En  Vaardag  ude  i  det  frie  med  spættede 
Sollys  hen  over  Engen.  JLange.1. 235.  \\  Qp 
billedl.  ell.  i  sammenligninger,  navnlig  i  udtr. 
for  livsglæde,  lyse,  lykkelige  kaar.  Pludselig 
gik  der  ligesom  et  Sollys  hen  over  hendes 
Ansigt.  Ho1s<.///.29.  et  rigt  Liv  i  Ideens 
straalende  Sollys.  Schand.0. 1. 110.  Den  Lyk- 
ke, et  Liv  blandt  Bøger  skænker  sin  Mand, 
blev  Stephanius  til  Del  .  .  Men  ellers  falder 
Sollyset  sparsomt  ind  over  hans  Tilværelse. 
CSPet.Litt.618.  II.  -lys,  adj.  (især  Qj)  sol- 
klar (1.2).  En  sollys  Sommerdag.  JPJac./. 
305.  *  Ingen  er  som  hun  paa  Guds  sollyse 
J  ord.  smst.344.  sollys  Opholdsstue.  Poi.Vu 
1939.20.sp.4.  II  billedl.  Platons  sollyse  kunst. 
NMøll.(  Letter  st.tidskr. 1920. 405).  Han  var 
Grundtvigianer  med  soUys  Religion.  Jo/is 
Wulff. OU. 38.  -lysning,  en.  {ænyd.  sole- 
lysning, sollys;  1.  br.)  glimt,  skær  af  sollys; 
kortvarigt  ell.  svagt  sollys,  en  Sollysning,  der 
som  et  Smil  gled  hen  over  Bøgelandet.  JaZc 
Knu.A.235.  Jorden  blev  borte  i  den  vigende 
Synskres  og  gik  over  i  Sollysningen  mod 
'NoTå.JVJens.D.24.  -los,  adj.  {oldn.  sol- 
lauss;  jf.  -fattig)  som  ikke  oplyses  ell.  beskin- 
nes af  solen;  uden  sollys.  *Solløst  .  .  Mørke  | 
ruger  over  Borgen.  POBrøndst.Overs.afÆschy- 
los:Orestias.(1844).77.  en  af  Hovedstadens 
solløseste  og  trangeste  G&der.  Kidde. DeSalige. 
(1910)  87.  -maaler,  en.  (astr.,  1.  br.) 
instrument  til  maaling  af  himmellegemers  ind- 
byrdes afstand  og  position  (opr.  anv.  ved 
maaling  af  solens  diameter);  heliometer. 
Meyer.^240.  jf.  SaUXL188.  -maaned,  en. 
^t  Sole-,  vAph.(1759)).  (oldn.  s61måna5r; 
astr.)  tidsrum,  hvori  solen  gaar  fra  et  af 
dyrekredsens  tegn  til  det  næste;  astronomisk 
maaned  (se  Maaned  1).  Harboe.MarO.27 3. 
SaUXVI.306.  -mag^i,  en.  (sml.  -kunst; 
etnogr.,  religions-hist.)  besværgelse  af  solen, 
trolddom  for  at  fremkalde  solskin,  v.  hj.  af  sol- 
billeder olgn.  Sal.XVI.345.  -anaskine,  en. 


(jf.  -motor,  -varme-maskine^  0  maskine, 
hvorved  solenergi  udnyttes;  navnlig:  dampma- 
skine, hvor  solvarmen  v.  hj.  af  spejle  udvikler 
damp.  OpfB.^VIII.307.  -mikroskop,  et. 
(fys.)  apparat  (en  art  laterna  magica),  der  paa 
en  skærm  kan  frembringe  forstørrelser  af  meget 
smaa  genstande  v.  hj.  af  sollyset  ell.  en  anden 
stærk  lysgiver.  ConvLex.XV.383.  Paulsen.I. 
590.  -mild,   adj.   (jf.   dagmild;   sj.)   mild 

10  (3.2)  p.  gr.  af  solskin,  solmilde  Martsdage. 
Schand.0.1.34.  NaturensV  1913.231.  -mil- 
ding;,  en.  (jf.  -tø;  nu  sj.)  mildt  vejr, 
mildning  (2)  p.  gr.  af  solskin;  dagmildning. 
Sneen  vilde  .  .  ved  Solmilding  .  .  smælte 
jævnt.  Politivennen.  1799/1800. 1470.  -mo- 
den, adj.  (fagl.)  om  frugt:  modnet  i 
solskin.  LCNiels.Va.119.  KvBl.''/i<,1912.1. 
sp.2.  -motor,  en.  0  solmaskine.  OpfB.^ 
VIU.307.  SaVXVn.354.  -mor,   en.  (jf. 

20  -væg  og  Drivmur;  gart.)  solbeskinnet  mur  ell. 
væg.  Frugter  modnes  hurtigere  paa  Solmure 
end  paa  fritstaaende  l^xddQX.  NaturensV  19 14. 
326.  -mærke,  et.  I)  (sj.)  solsymbol,  -tegn 
(2).  Stjernen  som  Solmærke.  NationalmusA. 
1938.93.  2)  se  Solemærke,  -nedgang,  en. 
(sml.  -fald  1,  -røst,  I.  -sætj  solens  dalen  og 
forsvinden  under  horisonten;  i  videre  anv. 
(navnlig  efter  præp.)  om  nedgangstiden;  ogs. 
undertiden  om  nedgangsstedet.  medens  det  er 

30  Middag  paa  et  Sted,  er  det  Midnat  paa  det 
diametralt  modsatte;  Solopgang  paa  et 
tredie  og  Solnedgang  paa  et  tieide.  Herschel. 
Astronomie.(overs.l836).72.  *atter  vendte  han 
sit  Blik  mod  Vest,  |  Mod  Solnedgang.  Zaa- 
lund.VG.8.  det  er  fuldkommen  Tørveir,  vi 
faaer  alligevel  Solnedgang  (o:  kan  se  solen 
gaa  ned) !  Baud.OI.292.  ved  Solnedgang  (1871 : 
ved  den  Tid,  da  Solen  gik  ned).  Jos. 10. 27 
(1931).  jf.  III.  ringe  l.i:  Degnen  kom  ind 

40  i  Kirken  for  at  ringe  til  Solnedgang.  HC And. 
(1919).III.410.  han  havde  ringet  Solned- 
gang. Dengl.KlokkeriFarum.(1928).151.  II  i 
udtr.,  der  hentyder  til  solens  og  himlens 
(stærkt  røde)  farve  og  udseende  ved  ned- 
gangen. Solnedgangens  stærke,  rødUg-gyldne 
Skin.Goldschm.Hjl.IL457.  Solnedgangen  lue- 
de i  Kirkernderne.Buchh.Su.I.lS.  \\  billedl., 
om  aftagen,  hendøen,  ophør.  *nu  er  Solned- 
gangen for  mit  Liv;  |  .  .  nu  er  det  Mørkning. 

50  Recke.BB.28.  (Herman  Bang)  var  sin  Slægts 
Solnedgang. Nans.P.32.  \\  hertil  bl.  a.  Sol- 
nedgangs-brand (Thit  Jens. Ørkenvandring. 
(1907). 292.  jf.  Solbrand  1),  -bænk  (d: 
udsigtsbænk,  hvorfra  man  kan  betragte  solens 
nedgang.  Rørd.SG.37),  -himmel  (Kidde.AE. 
11.386),  -skær  (Goldschm.VI.494.  KMunk. 
C.7),  -stemning  (JesperEw.K.18),  -tid  (Hør- 
lyk.UT.189.  IsakDin.FF.354),  -øjeblik  (Kai 
Holb.FC.II.192).    -nedslag,    et.    (fagl) 

60  nedslag  (3.3)  af  røg  i  skorsten  p.  gr.  af  stærk 
solvarme.  DagNyh.'^'/6l911.3.sp.2.  -nerve- 
fletning, en.  [1.7]  (anat.)  solfletning. 
Anat.(1840).II.173.  -ny,  et.  (jf.  I.  Ny 
slutn.;  sj.)  morgengry,  som  bebuder  en  ny  dag. 


1377 


solnær 


Solopg^anc: 


1378 


Hen  ad  Morgenstunden,  da  Solnyet  allerede 
begyndte  at  lyse  i  ØsterMe.Skovrøy.EF.lOS. 
-nier)  adj.  spec.  (astr.):  som  er  nær  ved 
solen,  i  solnære.  Pol}/tl902.2.sp.5.  solnære 
Yiomeiei.NaturensV.  1916. 157.  -nære,  et. 
(jj.  -nær,  -nærhed  samt  -fjerne;  astr.)  det 
punkt  i  en  planets  ell.  en  komets  bane,  som 
er  solen  nærmest  (perihelium).  Humboldt. 
Kosmos.  I.  (overs.  1847).  86.  Luplau  Janssen. 
Stjemehimlen.(1938).49.  -nærhe<l,  en. 
(astr.,  nu  næppe  br.)  d.  s.  ConvLex.XV.384. 
MO. 

I.  Solo,  en.  ['so'lo]  (dial.,  især  i  bet.  2: 
Sole.  AarbKbhAmt.1930.67.79.  AarbLollF. 
1933.176.  SoL  ZakNiels.Fort.107.  AarbSorø. 
1925.26).  best.  /.  -en  ["so-(,)lo'(')3n]  fU.  -er 
['so'(|)lo*(')8r]  ell.  (især  i  bet.  l.i^  m.  ital. 
form:  soU  ["so-li]  (Meyer.*  MusikL.ll .347 ) 
ell.  (sj.)  m.  sp.  form  solos  (Adr.*/tl770.1. 
sp.l).  {eng.  ty.  d.  s.;  fra  ital.  solo  (ell.  i  bet. 
1.3  sp.  solo^,  substantivering  af  ital.  solo, 
alene  (af  lat.  solus^;  jf.  II.  solo  samt  Sola- 
veksel, Solist)  i)  det,  at  man  udfører  no- 
get (spiller,  danser,  synger  osv.)  alene;  ene- 
optræden.  I.l)  J^  sang  eU.  spil  af  en 
enkelt  stemme,  et  enkelt  instrument 
(event,  af  flere  selvstændige  stemmer 
eU.  instrumenter),  medens  de  øvrige  op- 
trædende væsenilig  akkompagnerer;  ogs.:  (del 
af)  musikværk,  som  udføres  af  solister. 
Solo.  *Hold  Taare  op  at  tnne.Ew.(1914).L 
101.  Huuslæreren  vilde  skjænke  dem  en  Solo 
paa  Flnte.HCAnd.(1919).III.30.  MusikL. 
11.347.  1.2)  (dans.)  en  dansers  eneoptræden; 
enedans;  ogs.:  del  af  ballet  olgn.,  som  ud- 
føres af  en  enkeU.  Biehl.DQ.III.180.  BiogrL.* 
III. 529.  1.3)  ^  om  spil,  hvor  en  deltager  spiller 
alene  uden  at  have  makker  (jf.  Solonoloj.  J Ba- 
den.DaL.  i  scherwenzel:  GlSpil.34.  ||  nu  navn- 
lig om  melding  og  spil  i  Vhombre,  hvori  spille- 
ren ikke  maa  „købe",  og  som  regnes  som  hon- 
nørspil, (navnlig  i  udtr.  som  melde  solo  og, 
m.  overgang  til  II.  solo,  spille  solo^.  Spille- 
bog.(1786).10.  min  Himmerigs  Parti  nu  vin- 
der han  den  Solo\Blich.(1920).XX.29.  om  De 
kan,  handler  De  bedre  i  at  spille  Solo,  thi 
grand  toumé  er  et  farligt  Spii.Scharling.N. 
321.  Solo  paa  Koppen  (jf.  Solokop^.  PorU. 
FL.31.  m.  angivelse  af  spillets  farve:  solo  i 
hjerter  osv.  eU.  (alm.)  solo  hjerter,  klør, 
ruder,  spa(de)r  (sml.  Hjerter,  II.  Klor^ 
ell.  (sjældnere)  hjerter,  klør,  ruder  solo. 
solo  kulør  (alm.  udtalt:  [solokuUø^rjj, 
(jf.  Kulørspil^  solospil  i  spar  (som  regnes 
for  det  højeste  honnørspil).  Tode.ST.II.31. 
Blich.(1920).XX.28.  Rønberg. G K. 207.  Solo- 
kuløren v\mdet.KMunk.LGD.83.  jf.(sj.):  De 
har  nok  lagt  Mærke  til . .  at  jeg  var  ikke  rigtig 
Solo  Kulør  (o:  ikke  i  godt  humør,  ikke  i  mit 
es)  i  Gaar  Aites.ELars.GV129.  2)  ^  om  et, 
nu  kun  enkelte  steder  paa  landet  spillet, 
kortspil,  i  hvilket  een  af  spilleme  ingen 
makker  har,  ell.  om  kortspil,  som  har  en  vis 
lighed  med  Vhombre.  Meyer.^  Solo  er  et  Fire- 


mands Spil  med  Trumf,  og  som  spilles  med 
32  Kaart  fra  Esset  til  Syven,  begge  inclusive, 
i  hver  ¥siTve.Spillebog.(1900).77.  Feilb.  de 
spillede  gerne  „Sole  16  Streger"  og  „Napo- 
leon". 4ar6JIoI6æfc.2932.i30.  II.  Holo,  adv. 
(ell.  ubøjeligt  adj.).  ['so'lo]  {fra  ital.  eU.  sp. 
solo;  se  I.  Solo)  alene;  dels  (J^,  dans.)  i 
anv.  svarende  til  I.  Solo  l.i-a:  Qvindeme 
elske  allermeest  Dands,  og  dandse  altid  Solo 

10  {aene). Reiser. IV54.  synge  solo. SÆB.  ||  dels 
(nu  især  spøg.;  ofte  i  forb.  ganske  solo)  t  al 
alm.,  som  udtr.  for,  at  man  er  alene,  holder  sig 
for  sig  selv,  Kierk.VII.548.  Klokken  en  Kvart 
paa  ét  spiste  han  Frokost  hjemme  (solo). 
Wied.Fæd.207.  »du  (holdt)  en  herUg  Tale  | 
staaende  ganske  solo  |  midt  i  en  indbildt 
Forsamling. jyjens.Z)t.37.  som  præd.:  være 
solo.  Glahder.Retskr.*(1925).  jf.:  hvad  skulde 
jeg  lade  mig  forsikre  for,  jeg  er  solo  (o:  tigift). 

M  AHenningsen.SA.137.  I^olo-,  t  ssgr.  til 
I.  Solo  ell.  II.  solo;  foruden  de  ndf.  medtagne 
kan  na^mes:  I)  til  I.  Solo.  I.l)  (j^,  dans.) 
svarende  til  I.  Solo  I.1-2;  fx.  Solo-dans 
(Saaby.''),  -danser  (Amberg.  StephJørg.L. 
100.  KraksBlaaBog.1940.1247),  -danserin- 
de (PalM.1.23.  KraksBlaaBog.1940.1247), 
-instrument  (Musikkat.  66),  -kvartet 
(MusikL.ll. 347),  -musik  (StSprO.Nr. 183.9), 
-nummer  (HBrix.AP.V.286),  -parti  (Hrz. 

30  VII. 24.  PoUy,1940.8.sp.2),  -præstation 
(HBrix.AP.1.286),  -sang,  -8anger(inde), 
-stemme  (ConvLex.XVI.226.  MusikL.ll. 
347),  -stykke  (smst.),  -violin(ist).  1.2) 
4jk  til  I.  Solo  1.3:  Solo-kort,  -melding. 
2)  (især  fagl.)  svarende  til  II.  solo:  Solo- 
flyvning  ( Flyvning Hcer. 240),  -løb  (mods. 
Parløb;  ved  skøjteløb:  BerlKonv.XIX.457), 
-maskine  (motorcykel  uden  sidevogn.  Bl&T.), 
-tviT  (FlyvningHær.77).  -fanger,  en.  [II] 

40  (nu  næppe  br.  -fænger.  Meyer.^'').  {ty.  solo- 
fanger;  jæg.")  person  ell.  dyr,  som  gaar  alene 
paa  jagt,  jager  for  sig  selv.  Ulven  er  ikke, 
som  Bjørnen,  en  SolofsLngeT.Blich.(1920). 
XV II 1. 3.  sml.:  (krybskyttens)  Solofænge- 
T'\e.smst.VIII.134.  II  især:  mynde,  som  c^ene 
kan  indhente  en  hare  ell.  ræv.  Primon.Lexicon. 
(1807).  Blich.(  1920). XV  11.205.  Weismann. 
Jagt.87.  -kop,  en.  [I.I.3]  (jf.  -pulje  samt 
Rasle-kop,  -l'hombre;  ^,  nu  1.  br.)  kop  (I.2), 

50  hvori  der  i  visse  former  for  Vhombre  indskydes 
penge  ell.  jetons,  og  som  efter  en  vunden 
solo  (ell.  andet  honnørspil)  tages  af  den  virt- 
dende.  en  Underkop  med  25- Ørestykker  — 
den  saakaldte  „Solokop".  Pon<.FL.3i.  SpiUe- 
bog.(1900).45.  -kulør,  en.  se  I.  Solo  l.s. 
-nolo,  en.  [I.l. 3]  ^  især  i  whist:  nolo  uden 
makker.  Spillehog.(1900).22. 

fSiol-opgang:,  en.  solen«  stigen  og  til- 
synekomst   over    horisonten;    i    videre    anv. 

M  (navnlig  efter  præp.)  om  opgangstiden;  ogs. 
undertiden  om  opgangsstedet.  Hersehel.Astro- 
nomie.(overs.l836).72(se  u.  -nedgang^.  Hele 
Natten  kjørte  vi  .  .  ved  Sol-Opgang  var  vi 
udenfor  Skjelskjør.Zf CJ.m2.ML.6S.  „Næsten 


XX.    Bentrykt "/.  IMl 


87 


1379 


Solopalje 


^olretning 


1380 


som  paa  Theatreti"  sagde  Kjøbenhavner- 
inden,  hun  saa'  en  Solopgang.  liraM.9265. 
fra  Solopgang  til  Solnedgang  (o:  fra 
morgen  til  aften). SMich.Dø.51.  \\  solopgan- 
gens land,  (jf.  u.  opstaa  2  samt  Orient;  sj.) 
Japan.  BerlTid.^ydOOS.Aft.l.sp.l.  \\  Ulledl. 
ell.  i  sammenligning.  Aandelig  S  jungekor  (be- 
tegner) en  Solopgang  i  dansk  Poesi.  (Trat;er- 
sen.Kingo.(1911).13.  hun  ser  beundrende 
paa  ham,  naar  han  taler  —  som  var  han  en 
Solo^gBiiig.Buchh.GodlilleBy.(1937).41. 

Solo-pulje,  en.  [I.I.3]  (^,  nu  1.  Ir.) 
d.  s.  s.  -kop.  Blich.(1920).XX.28.  -spil,  et. 
\)  J^  det  at  spille  solo  (I.l.i).  Amberg.  VSO.  2) 
<{»  til  I.  Solo  1.3  II  spec.  (dial.)  d.  s.  s.  I.  Solo  2. 
„Solespæl",  som  særlig  spilledes  af  de  gamle. 
FrGrundtv.LK.223.  -spiller,  en.  I)  [I.l.i] 
(jf.  Solistj  J^  En  Solospiller  kan . .  let  fordær- 
ve sin  Arm  ved  at  anføre  det  kongelige  Musik- 
KoT.PAHeib.  US.559.  Blich.(1920).XIII.135. 
BiogrL.^XlY.224.  2)  [LI.3]  (^,  1.  br.)  i  Vhom- 
bre:  person,  der  spiller  solo.  Blich.(1920).XII. 
182. 

Sol-paraply  ell.  -parasol,  en.  (tale- 
spr.,  1.  br.)  som  (pleonastisk)  betegnelse  for 
en  parasol,  jf.  DSt.1939.70  samt  (spøg.)  Sol- 
peter i  sa.  anv.  (GJ0rg.GF.l8).  -plet,  en. 
(if  i  bet.  2:  Sole-.  Holb.Ep.1.234.  LTid.1736. 
404.  JBaden.DaL.).  i)  (jf.  -fregne,  -spætte; 
nu  især  dial.)  brunlig  plet  i  huden,  fremkaldt 
af  solskin;  fregne.  Amberg. 11.571.  Nu  var 
hendes  Teint  gullig  og  skjoldet  af  Solpletter. 
Schand.O.II.293.  D&H.  Feilb.  2)  (astr.) 
mørk  plet  i  solens  lysende  overflade.  LTid. 
1724.673.  Heegaard.Astron.37.  \\  (sj.)  Ulledl. 
*naar  hun  smiled,  |  Slig  Skygge  (0:  hendes 
tungsind),  lig  Solplet,  i  Glands  bortiled./wg. 
DM.5.  3)  mindre  omraade,  som  beskinnes  af 
solen.  3.1)  t  ai  alm.  Stammernes  Hvidhed  og 
Grønsværets  Friskhed  og  Solpletternes  Glans. 
Goldschm.VIII.226.  Finsen  stod  en  Dag  paa 
en  Bro  og  iagttog,  hvordan  Fiskene  bestan- 
dig søgte  hen  til  en  Solplet.  Buchh.(SWerner. 
Østjylland.(1940).Indl.3).  ||  (1.  br.)  lille,  sol- 
beskinnet del  af  jordoverfladen;  især  i  billedl. 
udtr.  Solpletterne  i  mit  Skyggeliv,  det  blev 
M.øxkmiig?,ixmQrnQ.KBirk&JKure.IngridKlo. 
(1907).122.  (øen  St.  Thomas,)  denne  lille 
Solplet  ude  i  det  store  Atlanterhav.  Hjemmet. 
1912. Julenummer. 4. sp.l.  3.2)  (dial.)  d.  s.  s. 
-fald  2.  Solpletter  findes  i  Odense  Amt,  som 
andre  Steder,  hvor  der  ere  lette  Jorder 
med  slet  Vndeildig.  Hof manBang.OdenseAmt. 
(1843). 242.  UfF.  -plettet,  adj.  I)  (jf. 
-plet  1,  -spættet  2;  nu  sj.)  fregnet.  Amberg. 
2)  (1.  br.)  fuld  af  solpletter  (3(i));  solspættet 
(1).  i  Haven  ved  et  solplettet  Bord.Znwd 
Pouls.BD.34.  -præst,  en.  [1.3]  (religions- 
hist.)  præst,  der  forestaar  soldyrkelse.  Kaa- 
lund.F.13.  NationalmusA.1938.97.  jf.  Sol- 
præstinde. FerdenGZ)./.545.  -rand,  en  ^f 
Sole-.  LTid.1724.87).  solskivens  rand;  ogs.: 
smal  strimmel  af  solskiven.  Bugge.(KSelsk 
NyeSkr.Y.146).   Den   sidste   Dag   var  forbi 


(i  Grønland),  da  Solranden  et  Øieblik  end- 
nu kommer  i\l&yn%. Ing.EF.lV.5.  Heegaard. 
Astron.121.  -reb,  et.  (foræld.)  d.  s.  s.  I.  -skifte 
2.  Hvem  paa  et  Sted  mister  sin  Gaarde,  og 
den  paa  et  andet  Sted  efter  Soelreb  icke  vil 
tage  igien.Cit.l719.(Vider.Y267).  -regn, 
en.  (1.  br.)  regn,  mens  solen  skinner;  solskins- 
regn.  Amberg.  Have-Avis.l844.23.sp.2.  \\  (sj.) 
billedl.  Præsten  havde  sendt  en  Solregn  af 

10  Fryd  ned  over  Børnenes  daglige  graa  Lektie- 
verden. Z5^ec/ier.Z>en/remmede^æs^.fi934^.S5. 
-regnbue,  en.  (1.  br.)  regnbue,  som  ses  i 
solskin;  almindelig  regnbue  (i  modsætn.  til 
Maaneregnbuej.  LTid.1727.517.  TopJNorge. 
20H.91.  -rejsning,  en.  (vel  efter  eng. 
sunrise,  jf.  dog  Rejsning  I.3;  sj.)  solopgang. 
ThitJens.PN.80.  -religion,  en.  [1.3]  (re- 
ligions-hist.)  tro  paa  og  dyrkelse  af  solen  som 
guddom.  NationalmusA.1938.98.  JohsBrøndst. 

20  DO.11.149.  -rend,  et.  (jf.  -rending;  sj.). 
Fra  Solrend  til  Solialå.VlaCour. Danmarks 
Historie.L(1937).26.  jf.:  *Fra  Morgensol- 
rend  indtil  Aft'nen  heldet. [Boye.J Svend 
Grathe.(1825).41.  -rending,  en.  (no.  -rin- 
åmg.Wilse.Spydeberg.(1779).2Till.l7.CFrim. 
AS. 142).  {no.  solrenning  (-rinning);  til  no. 
dial.  renna  (rinna)  i  forb.  som  soli  renn,  solen 
staar  op,  oldn.  sol  rennr,  sml.  III.  rinde  2.i ; 
jf.  -rend;    sj.,   sml.:    „forældet". ilf O.)    sol- 

30  opgang.  Naar  Gud  skulde  kalde  Os  .  .  da 
skulle  udi  Flaaden  ,  .  alle  Flag,  Gjøs  og 
Vimpler,  udi  Sol- Rendingen  stryges  ned  paa 
halv  Stsrng.  FrVsKrigsArt.272.  Gudrun  var 
oppe  i  solrendingen.  Grønb.LN.59.  -ret,  adj. 
(nu  næppe  br.  sole-.  Cit.l755.(Vider.II.238)). 
(ænyd.  d.  s.  i  bet.  1,  no.  solrett;  jf.  retsols  samt 
-retning,  -rette,  II.  -vende  1;  især  fagl.  ell. 
dial.;  næsten  kun  som  adv.)  I )  om  bevægelse:  fra 
øst  til  vest;  med  solen;  ogs.:  den  rigtige  vej 

40  (mods.  avetj.  hvilen  og  brugen  på  vangene 
.  .  går  soleret  om.Cit.l755.(Vider.II.238). 
Derfra  roede  han  til  Østerbjærg  og  Vester- 
bjærg  .  .  solret  om. Gravl.VF.7 7.  Man  bar 
Ligene  til  Kirke,  gerne  en  Gang  sobret  rundt 
om  Kirken,  hvorefter  de  sænkedes  i  Graven. 
AarbKbhAmt.1935.33.  Halleby.230.  jf.:  *Det 
(0:  at  livet  gaar  under  om  efteraaret)  solret 
man  kalder,  |  Men  dog  i  hver  Alder  |  Tit 
avet  det  g&ax.Grundtv.PS.VII.434.  *Soelret 

50  paa  Vinger  |  Dog  sig  opsvinger  |  Dristige 
ØTn.sa.SS.II.12.  2)  om  stilling:  anbragt  nøj- 
agtigt efter  verdenshjørnerne;  dels:  med  ret- 
ning syd-nord.  Moth.S596.  (aasen)  ligger 
aldeles  Soket  i  Syd  og  ^ ord.  Blich.(  1920). 
XXXI.118.  Solskiven  maa  stilles  solret. 
VSO.  jf.:  (de)  fire  Porte  (paa  Trelleborg  er) 
anbragt  solret.  Nord,  Syd,  Øst  og  Vest, 
BerlTid.^'/il936.Aft.3.sp.2.  \\  dels  (og  især) 
om  bygning:  hvis  gavle  vender  lige  mod  øst 

60  og  vest.  TroélsL.11.8.  Vælg  helst  Din  Bolig 
„solret":  Sovekammer  mod  Øst,  Opholds- 
stuer mod  Yest.Hjemmet.l912.826.sp.2.  det 
enlængede,  solret  liggende  Hus.  Frilandsmus. 
54.  Feilb.  -retning,  en.  (jf.  -ret,  -rette; 


1381 


solrette 


Solside 


1382 


1.  hr.)  retningen  øst-vest.  Templer  lagdes  vist 
ofte  i  Solretningen  ligesom  endnu  vore 
Kirkebygninger.  BerlKonv.  XX.  47.  -rette, 
V.  (sj.).  1)  m.  h.  t.  ur:  bringe  i  overensstem- 
melse med  soUid;  stille  efter  solen.  HCAnd. 
(1919).Y225.  2)  (jf.  -ret,  -retningj  anbringe 
solret  (2);  ister:  orientere  (l.i).  DékH.  \\ 
(navnlig  hos  Grundtv.)  overf.;  m.  h.  t.  person: 
bringe  til  klarhed  over  noget;  give  en  ny  ind- 
stilling; retlede;  orientere  (2-3).  Grundtv.  lo 
Dansk.II.305.  en  Kirke-Historie  .  .  som  vel 
endnu  kun  kan  skrives  meget  ufuldstændig 
.  .  men  maa  dog  nu  .  .  begyndes  for  at  soel- 
rette  den  christelige  Tankegang  i  hele  den 
menneskelige  Syns  -  Kreds.  sa.  Den  christelige 
Bømelærdom.f  1868). 258.  refl.:  (det)  blev  som 
en  Leg  for  Børn  at  solrette  (orig.:  orien- 
tere^ sig  i  Fortiden  og  Statshistorien,  ved 
blot  at  samle  de  gamle  Verdensriger,  sa. 
HV*I.(1867).ri.  smst.l7.  -revnet,  part.  20 
adj.  (jf.  -skørnet,  -sprukken,  -sprængt ;  1.  br.) 
revnet,  sprukken  p.  gr.  af  (for)  stærk  solhede. 
solrevnede  Fødder.  Aakj.VB. 42.  de  solrev- 
nede  Børe.sa.VF.lSB.  -ribbe,  en.  (jf. 
-støtte  1)  4>-  (træ)stiver  under  et  solsejl.  Berl 
Konv.XX.55.  -ridse,  en.  (jf.  -sprække; 
fagl.)  ridse,  skure  i  levende  træ,  frembragt  af 
stærkt  sollys.  Thaulow.Træ.(1912).19.  -rig, 
adj.  (jf.  -fuld,  -fyldt;  især  is)  som  (hyppigt) 
beskinnes  af  solens  straaler;  som  har  megen  30 
sol.  det  meest  soelrige  Sted  i  Hangen.  jPki- 
seher.HB.55.  *Vaaren  med  solrige  Dage. 
Drachm.SH.153.  solrig  Lejlighed.PoI.Vi,i939. 
20.sp.6.  -rige,  et.  (astr.,  sj.)  solsystem, 
(de)  til  vort  Solrige  hørende  Planeter. 
Gelpke.Betragtninger  over  Himlen,  (overs.1834) . 
122.  -rikse,  en.  ^-riks.  Bl&T.).  (jf.  -hejre; 
\  sydamerikansk  fugl  med  glinsende  fjer  af 
en  gruppe,  der  nærmest  hører  til  trapperne; 
Eurypyga  (helias).  Sal.XVI.363.  Brehm.DL.*  40 
11,3.123.  -ring,  en.  ^f  Sol«--  vAph.(1764)). 
{oldn.  sélarhringr,  ekliptika}  I)  (jf.  Ring 
sp.l078**;  isår  foræld.)  metalring  med  ind- 
deling, som  tjener  til  at  me  solhøjde  ell. 
klokkeslæt;  dels  om  en  art  solur,  spec.  om  ..den 
astronomiske  ring".  Moth.S596.  Det  aller- 
ældste Instrument  (o:  til  at  bestemme  bred- 
den til  søs)  var  Astrolabiet  eller  Solringen. 
Bugge.Astr.246.  VSO.  den  grønne  Plæne  med 
So\nngen.Kidde.AE.I.137.  ||  dels  om  lillesp 
messingring  med  en  sprække,  hvorigennem 
sollyset  falder,  benyttet  (af  drenge)  som  et 
primitivt  ur.  NJeppesen.P.102.  Feilb.  Fr 
Grundtv. LK. 192.  C  Reimer. NB. 110.  de  fleste 
Karle  havde  deres  Ur,  og  enhver  rask  Hyrde- 
dreng havde  sin  Solring  i  Vestelommen,  fast- 
gjort med  et  kulørt  Baand  tU  et  Knaphul. 
AarbHolbæk.1934.185.  2)  (jf.  I.  Ring  2.i 
samt  -gaard,  -hov^  hov  (VI.4),  ring  om  solen 
(halo).  Moth.S596.  Scheller.MarO.  Luplau  io 
Janssen.Stjemehimlen.(1938).480.  3)  (jf.  I. 
Ring  3.4;  t  solbane.  Moth.S596.  -rose,  en. 
{ty.  sonnenrose  (-roslein);  jf.  -blomst  1 ;  1.  br.) 
St  soløje  (3),  HeliantJiemum  Toum.  Rousseau. 


Botanik.*  (overs.  1790).  99.  Sehaldem.  HB.  I. 
435.  CarlVLange.Staude-Gartneri.Hovedpris- 
liste. (1925). 34.  -ryst,  subst.  se  -røst.  -ræd, 
adj.  (sj.)  lysræd;  solsky  (II).  HjælpeO.  Den 
umodne  kultur  har  frembragt  en  slægt  af 
solrædde  neurastenikere.  FSadolin.Nerve-Hel- 
se.(1908).68.  -rod,  adj.  {ænyd.  d.  s.;  jf. 
-røde,  -rødme;  1.  br.)  dels  om  himlen  ved 
solnedgang  ell.  solopgang:  stærkt,  luende  rød; 
dels  om  andre  ting:  stærkt  rød;  mørkerød. 
Moth.S596.  *(Saga)  for  Guderne  læste  i  sol- 
rød  MteJiat\md.Oehl.XXIX.188.  *Sobøde 
gynge  |  Druer  i  Klynge.  FJHans.PS. 1. 16. 
solrøde  Teglsten.  Nans. KV  132.  -røde,  en. 
(sml.  I.  Røde  samt  oldn.  sélarrod;  I.  br.) 
rødt  farveskær  ved  solnedgang  (ell.  solopgang); 
aftenrøde  (ell.  morgenrøde),  en  stille  Aften, 
naar  Solroden  lyste  henad  Væggen.  JPJae. 
11.66.  Fleuron.KO.42.  -rødme,  en.  I)  (1. 
br.)  d.  s.  Bergs.BR.181.  sa.S.42.  2)  (sj.) 
stcérk  ansigtsrødme  p.  gr.  af  solvarme.  Bl&T. 
-røg,  en.  (1.  br.  i  rigsspr.)  soldis.  HJWille. 
Sillejord.(1786).75.  Brandtaage,  som  mange 
Mennesker  endnu  erindre  1783,  kaldes  ellers 
Soel-B.øg.LMWedel.Bonde-Praetica.(1821).86. 
♦Solrøgen  drog  gennem  Træernes  |  Kroner 
sit  bløde  Slør.  Blaum.AH.39.  Landet .  .  toner 
frem,  gennem  Solrøg  og  Aftenskumring. 
NHedin.HH.39.  MDL.  Feilb.  -røst,  subst. 
(en:  Moth.S596.  et:  sendf.).  [-fTøsd]  (under- 
tiden skrevet  -ryst,  Moth.S596).  (ænyd.  glda. 
sol(e)røst;  om  2.  led  se  II.  Rist;  næsten  kun 
dial.)  solnedgang.  MDL.464.533.  en  Sommer- 
aftens Fred,  naar  Kirketaarnets  Kalkflade  . . 
rødmer  ganske  fint  i  Solrøstet.  G;e/.GZ/.2(?2. 
Smaaskyer  .  .  med  Solrøstets  Glod  over  sig. 
sa.M.13.  Stævningen  skulde  forkyndes  .  . 
paa  en  Sognedag  .  .  før  Solrøst.  Matzen.O.II. 
35.  Feilb.  \\  hertil  bl.  a.  Solrøst-lag,  -tid 
(MDL.). 

Sols-,  i  ssgr.  se  S0I-. 

Sols(e),  et  ell.  en.  se  Sals. 

Sol-sejl,  et.  (jf.  -telt;  især^)  stort  styk- 
ke sejldug,  som  tidspændes  til  beskyttelse  mod 
solen;  dels  om  dække  over  skibsdæk,  dels  (1.  br.) 
om  stor  markise.  SøLex.(  1808). 128.  Solseilet 
skyggede  over  vor  Ba,lcon.HCAnd.SS.VIII. 
321.  Man  samledes  . .  paa  Promenadedækket, 
under  Solseilet.  JV Jens. OM. 54.  ||  hertil  bl.  a. 
Solsejls-ribbe  (ThiUens.EL.156.  jf.  Sol- 
ribbej,  -scepter  (Scheller.MarO. 332.  jf.  Scep- 
ter 2.\),  -støtte  (Bardenfl.Søm.I.126.  jf. 
Solstøtte  1).  -side,  en.  (sml.  Solskinsside 
og  Sommerside  2)  den  side  ell.  del  af  en  ting, 
der  beskinnes  af  solen;  især  (mods.  Skygge- 
side 1)  m.  h.  t.  lejlighed  ell.  værelse,  del  af 
gade.  Moth.S596.  POWalløe.Dagb.75(se  u. 
Mørkeside^.  Man  seer  (fjældrævens)  Huler 
under  Fieldbratninger  (paa  Grønland)  helst 
i  Soe\siden.KSelskNyeSk'r.III.437.  her  er 
mit  (0:  „skyggens'')  Kort,  jeg  boer  paa 
Solsiden  og  er  altid  hjemme  i  Regnveirl 
HCAnd.(1919).II.261.  Undersøgelser  have 
oftere  vist  en  langt  større  Sygelighed  og 


87* 


1383 


ISolsikke 


Nolskin 


1384 


Dødelighed  paa  Skyggesiden  end  paa  Sol- 
siden i  samme  G&deT.VortHj.n,1.40.  || 
(gart.)  om  den  del  af  en  frugt,  der  har  faaet 
(mest)  sol.  Rainet-Clauderne  (er)  af  Farve 
grøn,  og  kun  paa  Soelsiden  noget  rød.  Funke. 
(1801). II. 48.  Frugten  (o:  et  æble)  er  mellem- 
stor og  kantet,  lysegul  med  rød  Solside. 
Hjemmet.^*/xxl927.38.  \\  (jf.  Skyggeside  2) 
lilledl.  ell.  i  sammenligning.  *Hans  Hustru 
blomstrer  i  hans  Bo,  |  Som  paa  Solsiden 
Ranker  ^o.Grundtv.SS.IY350.  (Chr.  Win- 
ther) har  skildret  Sommersiden  af  vor  Natur 
og  Solsiden  af  vort  Menneskeliv.  Brandes.//. 
58.  leve  paa  livets  solside  j  (1.  br.)  m.  h.  t. 
alder:  Denne  Skuespiller  har  gjort  Frem- 
stilling af  gamle  Mænd  til  sit  Speciale,  skønt 
han  stadig  er  paa  Solsiden  af  de  4O.P0Z.V7 
1939.12.sp.4.  -sikke,  en.  (nu  ikke  i  rigsspr. 
-sik.  FGuldb.I.250.  Winth.III.104.  Rich.I. 
98.  —  sj.  Sole-.  Wadsk.95).  (ænyd.  d.  s.  (om 
Calendula  officinalis  L.),  glda.  soelsickæ 
(Harp.Kr.311),  sv.  (dial.)  solsicka,  no.  sol- 
sikke, eng.  f  solsequy  (meng.  solsecle, 
-sequium,  oeng.  solsece^,  oldfr.  solsecle  (fr. 
soucij;  fra  lat.  solsequium  (som  plantenavn 
i  Harp.Kr.311),  til  lat.  sol  (se  I.  Solj  og 
sequi,  v.,  følge  (sml.  II.  Sekund,  Sekvensj; 
navnet,  fordi  blomsterne  drejer  sig  efter  solen) 
S(  om  forsk,  planter  med  store  og  skinnende 
gule  blomster  (jf.  -blomst  1,  -hvirvel  2,  -vender 
2,  -øje  3);  nu  navnlig  om  den  som  prydplante 
og  p.  gr.  af  sine  olieholdige  frugter  som  nytte- 
plante dyrkede  Helianthus  annuus  L.;  tid- 
ligere ogs.  og  endnu  dial.  om  morgenfrue  (2.i), 
Calendula  (officinalis)  L.  (JTusch.44.  Moth. 
Conv.S163.  Thorsen.176.  FolkLægem.III.lOO. 
jf.VSO.).  JTusch.104.  vAph.Nath.VII.342. 
♦Her  strax  og  stolt  en  Solsik  hilser  Dig,  | 
Med  luttret  Guld  dens  Krone  synes  bramme. 
FGuldb.1 .250.  en  kæmpestor  Solsikke. /?C 
And.(  1919). Y 135.  et  Par  guldgule  Solsikker 
med  brune  Stø\åx&geTe.Schand.TF.II.394. 
Lange. Flor a.337 .  et  helt  Buskads  af  Solsikker, 
hvis  gule  Farver  gnistrede  og  funklede  i  So- 
lens Straaler.£:vBZ."/6/9/0./.sp.3.  ||  (dial.) 
ukrudtsplanten  gul  okseøje,  Chrysanthemum  se- 
getum  L.  (ogs.  kaldet  vild  solsikke^.  J Tusch. 
59.293.360.  Halleby.224.  AarbFrborg.1940.16. 
II  i  sammenligninger,  navnlig  m.  henblik  paa,  at 
blomsterne  følger  solen.  *Saa  længe  som  man 
er  hos  Folk,  man  med  dem  holder  ,  .  |  Blant 
andre  Piben  faaer  en  anden  Lyd  og  Klang  | 
Som  Sole-sikkerne  sig  efter  Soelen  vende  .  .  | 
Saaledes  dreyer  sig  de  fleeste  Folkes  Tale. 
Wadsk.95.  jeg  dreiede  mig  som  en  Solsikke 
(0:  for  at  blive  varm  af  kaminen  paa  alle 
sider).  HCAnd.SS.VII.119.  *Hans  Øjne  som 
Solsikker  skinner. /)rac7im./.34S.  ||  hertil  bl.  a. 
Solsikke-frø  (Wiese.T.II.52.  Nytteplanter. 
84),  -kage  (NordConvLex.WI.306.  Ugeskr. 
fRetsv.l940.A.1128),  -olie  (VareL.(1807). 
III.14.  Nytteplanter. 433),  -skraa  (LandbO.' 
11.436.  jf.  \.  Skraa^,  om  de  olieholdige  frø  af 
Helianthus   annuus   L.    og    forsk,    produkter 


deraf.  I.  -skifte,  et.  {ænyd.  d.  s.,  æda.  sol- 
skift(æ)  i  bet.  2  (DGL.II.126),  fsv.  solskipt) 
I)  (jf.  Maaneskifte;  nu  næppe  br.)  tidsrum, 
inden  for  hvilket  solen  forandrer  stilling  og 
udseende;  tidsrum  mellem  solopgang  og  sol- 
nedgang. Moth.S596.  2)  (hist.)  deling  ved 
rebning  af  en  landsbys  agre  i  jordfællesskabets 
tid,  hvorved  de  forskellige  gaarde  fik  lodder  i 
en  bestemt  rækkefølge  i  forhold  til  solens  gang 

10  („solret";  jf.  -fald  3,  -rebj.  Moth.8596.  Olufs. 
(VidSelskAfh.  Hist.  1. 342).  Aarb.  1896. 161ff. 
smst.l918.202ff.  Hatt.L.148.  II.  -skifte,  v. 
vbs.  -ning  (Aarb. 19 18. 232).  (næsten  kun  i 
pass.  (perf.  part.);  hist.)  foretage  solskifte 
(1.2);  dele  ved  solskifte,  solskiftede  Byformer. 
Aarb. 1896. 167.  (byen)  blev  solskiftet.  sws<. 
1918.186. 

Sol-skin,  et  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  en 
(Visd.l6.27(Chr.VI).  Reenb.Æ.105).  (f  So- 

20  le-.  Reenb.Æ.105).  fit.  (sj.)  d.  s.  (se  ndf.  og  u. 
I.  Skin^.  (ænyd.  solskin  (-skien),  æda.  solskin 
(AM.),  oldn.  solskin,  jf.  eng.  sunshine,  ty. 
sonnenschein)  lys,  som  solen  giver;  det,  at 
solen  skinner;  ofte  (især  i  forb.  som  klart, 
straalende  solskin^.*  solens  skin  fra  en 
skyfri,  klar  himmel;  solklart  vejr;  solskinsvejr. 
Græsset  voxer  af  Jorden  ved  Solskin  (1931 
afvig.)  efter  B,egnen.2Sam.23.4.  (han)  holdt 
Haanden   for    Øinene   mod   Solskinnet. /«gf. 

30  KE. 1.167.  (min  paraply)  er  bleven  mig  saa 
kjær,  at  jeg  altid  gaaer  med  den  enten  det  er 
Regnveir  eller  Solskin.  Kierk.P. 1 1 1. 91.  Det 
var  midt  i  Septeniber  og  straalende  Solskin. 
JohanneKorch.Lindegaarden.(1939)  .5.  Helst 
skulde  det  jo  være  højt  klart  Solskin  i  Dag. 
PoVUol940.7.sp.3.  jf.:  *Paa  Solskin  kunde 
han  (0:  en  helgen)  sin  Handske  hænge,  fl^eii. 
Poet.VIII.16.  II  (sj.)  om  (kort)  periode  med 
sollys,  det  blev  varmt  af  en  liden  soel-skin 

io  (1871:  en  kortvarig  Solstraale^.  Fisd.i6.27 
(Chr.VI).  en  byge  mellem  to  solskin. /r;/orfø. 
Kr.91.  II  i  faste  forb.,  talem.,  vejrregler  olgn. 
Kommer  St.  Paul  (0:  "/i^  med  SoelsMn, 
saa  ventes  en  god  Afgrøde  om  Sommeren. 
LMWedel.Bonde-Practica.(1821).42.  Om  Lø- 
verdagen har  man  altid  noget  Solskin ;  thi  da 
skal  de  Fattige  have  deres  Tøi  tørret.  Thiele. 
III.14.  slikke  solskin,  se  II.  slikke  2. 
efter  regn  (ell.  tsiage. Moth.S596)  kommer 

50  solskin,  se  Regn  2.3.  ogs.:  Efter  Solskin 
kommer  'RQgn.'Vogel-Jørg.B0.132.  naar  det 
regner  i  (ell.  ved)  solskin,  farer  en  skræd- 
der til  himmels,  se  I.  regne  l.i.  staa  som 
smør  i  solskin,  se  u.  1.  Smør  2.i.  ||  (jf. 
I.  Sol  6)  billedl.  ell.  i  sammenligning,  navnlig 
om  lyse,  lykkelige  kaar,  medgang.  *  Medgang 
og  Modgang  hinanden  anraabe,  |  Soelskin  og 
Skyer  de  følges  og  Sid.  Kingo.265.  Har  du 
Lykkens  Soelskin  over  dit  Hovet,  saa  stirre 

60  ikke  for  meget  paa  den.Hørn.Moral.I.132. 
*Solen  skinner  ikke  meer  paa  dig  (0:  Chri- 
stiane Oehlenschlåger),  |  Meget  Solskin  ei  du 
nød  i  Uyet.0ehl.XXIII.13.  *Hvad  Soelskin 
er  for  det  sorte  Muld  |  Er  sand  Oplysning 


1386 


solskinnende 


solskadt 


1386 


for  Huldets  Frxnde.Grundtv.Udv.X.rS.  *I 
Ærens  Solskin  jeg  mig  aldrig  h&der.  Blich. 
(1920).Y213.  »Han  .  .  |  Troer  sig  for  evig  ,  , 
bortviist  fra  din  Naades  Solskin. Pal^/.TreD. 
153.  (hun)  kom  hjem  med  lutter  Smil  og 
Solskin  paa  Ansigtet. Drachm.UB.264.  en 
plads  i  solskinnet,  (1.  br.)  en  plads  i 
solen  (se  u.  I.  Sol  4.2>.  Br  åndes. VK. 52.  —  om 
person:  Hun  var  Solskinnet  paa  Gaarden,  og 
alle  kappedes  om  at  gøre  hende  til  Behag. 
PRMøU.BL.d.  *\i  (o:  de  unge  studerende) 
er  som  et  legende  ^o\&)nji.HSeedorj.(UnivA. 
1920-23.111.65). 

8ol-8kinnende,  part.  adj.  (jf.  -straa- 
lende;  sj.)  med  solskin;  hvor  solen  skinner; 
navnlig  om  lokalitet:  beskinnet,  oplyst  af 
solen;  ogs.:  som  lyser,  skinner  som  solen,  sol- 
skinnende  Sky  er.  JLange.1 1. 408.  (sj.)  om 
vejrlig:  tørre  og  solskinnende  B&ge.NatTid. 
ytl937.2.sp.2.  II  t  videre  (uegl.)  anv.  Vil  hun 
ikke  endnu  vederqvæge  mit  Hierte  med 
hendes  Sol-skinnende  Ajosigts  Blottelse.  Holb. 
Usynl.III  1.  min  Gunstige  Herres  Soel-skin- 
nende  'DydeT.sa.LSk.1.5. 

Solskins-,  i  ssgr.  Msoisgens-]  fx.  (for- 
uden de  ndf.  medtagne):  Solskins-glimt,  -klar, 
-krog,  -luft,  -lys,  -stund,  -tur,  -varm,  -øje- 
blik, og  betegnelser  for  steder  med  megen  sol- 
skin som  Solskins-by,  -ø;  endvidere,  især  til 
Solskin  t  billedl.  anv.  (jf.  Solstraale-j,  en 
del  mere  tilfældige  ssgr.  som:  Solskinsansigt. 
S&B.  (bogen)  er  blevet  kaldt  en  Solskinsbog. 
EThoms.(Tilsk.l937 .1.21).  (hun)  saå  paa 
Fyrstindens  Mine,  at  hun  i  Dag  var  i  Sol- 
skSnshMmøT.Schand.lF .38.  (han)  var  af  Tem- 
perament et  Solskinsmenneske.  Poi."/7i94(). 
8.sp.l.  det  lyse  Solskinssmil,  der  .  .  brød 
frem  i  Rittas  0']ne.Eriksholm.JS.196.  Du  er 
jo  i  den  fortræffeligste  Solskinsstemning  idag. 
Ing.EF.Vin.33.  -barn,  et.  (jf.  Solbarn, 
Solstraalebamj  barn  (ell.  voksen),  som  lever 
i  lykkelige  kaar,  har  et  lyst  sind;  lykkebarn. 
Høm.S.192.  et  Solskinsbarn,  som  hopper  og 
danser  mere  end  det  gaar,  synger  mere  end 
det  taler  og  griner  mere  end  det  græder. 
Dannebrog.**U1905.2.sp.l.  -dag,  en.  (ænyd. 
solskindag;  ;/.  Soldag  2)  dag,  hvor  solen 
skinner.  Rahb.PoetF.11.73.  smukke  Solskins- 
dage og  .  .  stjerneklare  Nætter.  HC^nd.JfL. 
418.  KnudPouls.BD.9.  \\  billedl.  »Lykkens 
milde  Solsiånsd&ge. Blieh.(1920).y29.  Røse. 
Bygevejr. (1892). 77.  -dyr,  et.  (zool.)  soldyr 
(1).  Bergs.MS.*II.210.  -maaler,  en.  (me- 
teorol.)  redskab,  som  registrerer  klart  solskin 
og  varigheden  heraf.  Sal.'XXI.929.  -regn,  en. 
solregn.  M  i  talem.,  se  Feilb.  \\  (sj.)  i  sammen- 
ligning. Lærkesangen  drysser  fra  Himlen  som 
Sohlæisiegn.ErlKri8t.MM.174.  -side,  en. 
(1.  br.)  solside;  iscer  i  billedl.  udtr.  en  Drøm 
om  Livets  Solskinsside.Z)racftm.H/.4S.  m.  h.  t. 
alder:  en  smuk  ung  Mand,  som  endnu  be- 
fandt sig  paa  Solstinssiden  af  det  tredivte 
Ata.HFEw.Fort.75.  -tag,  et.  (fagl.)  for- 
skydelig del  af  et  atUomobils  tag,  som  kan 


aabnes  i  varmt  vejr.  BerlTid.y»1934.M.17. 
sp.3.  -vejr,  et.  klart,  godt  vejr  med  solskin; 
solvejr.  JensSør.II.13.  Det  var  deiligt  Sol- 
skins-Veir.  HCAnd.(1919).I1.179.  Aakj.HÆ. 
15. 

Sol-skirm,  en,  et.  se  Solskærm,  -ski- 
ve, en.  (^  Sole-.  LTid.1724.89.  H Mikkels. 
D.55).  (ænyd.  d.  s.  i  bet.  2)  I)  sollegemet, 
solens  overflade,   der  set  fra  jorden  tager  sig 

10  ud  som  en  skive.  vAph.Nath.V  1.261.  Solskiven 
formørkedes,  og  Regnen  strømmede  ned. 
Pont.F.1.208.  Heegaard.Astron.37.  \\  om  bil- 
ledlig fremstilling,  et  helligt  Symbol  i  det 
gamle  Ægypten,  Solskiven  mellem  to  Uræus- 
Slanger.  Soph  Miill.  VO.  346.  Nationalmus  A. 
1938.82.  II  hertil  Solskive-billede  (Sal.XVI. 
346),  -tegn  (JohsBrøndst.DO.II.147).  2)  (jf. 
-ring  1,  -ur^  apparat,  bestaaende  af  en  lodret 
ell.   vandret  skive,  hvorved  soltiden  kan  be- 

20  stemmes  v.  hj.  af  skyggen  fra  en  stang  ell. 
stift.  Uhrverk  og  SoelsMver  rette  sig  jo  efter 
Soélen.  Holb. Masc.I.l.  Soolskiven  er  hos 
Maleren.  Langebek. Breve. 39.  Heegaard.Astron. 
238.  II  billedl.  ell.  i  sammenligning.  »Soel- 
Skivens  Streg  |  Den  peger  alt  paa  Dødens 
ToTt.Brors.298.  Kierk.lV.158.  \\  hertil  bl.  a. 
Solskive- viser  (Bl&T.)  samt  \  -kunst  (o: 
det  at  forfærdige  solskiver.  vAph.(1759)). 
-skolde,  V.  vbs.  -ning  (i  bet.  2:  Tidsskr. 

30  f.Planteavl.1934-35.734.  HavebrL.*II.1075). 
(næsten  kun  i  perf.  part.  og  som  vbs.). 
I)  om  stærkt  solskin:  fremkalde  rød,  bræn- 
dende hud;  skolde  (2.3);  gøre  stærkt  solbrændt. 
♦der  (fiskes)  Stenfisk  i  Chesapeake  Bugten, 
jeg  er  en  af  den  solskoldede  Besætning.  JF 
Jens.Di.88.  Hendes  Arme  er  fuldkommen 
solskoldede.  Hun  .  .  kan  ikke  taale  Sol.  Pot. 
"f -,1934.9. sp.2.  2)  (landbr.,  gart.)  m.  h.  t. 
plantevækst:  brcende;  skolde  (2.4);  ogs.:  skold- 

40  modne.  *Syv  solskaaldete  Ax.JMHertz.Isr. 
70.  ♦solskaaldede  Libyens  Grændser.  sms<. 
194.  Levin.(G.).  UfF.  Solen  (vil)  gierne 
falde  (i  magre  jorder),  og  det  bliver  under- 
tiden enten  Soelskaalt,  eller  Vandskaalt. 
OecMag.1.48.  Høegh.AJ .113.  -skad,  et.  I) 
(jf.  udtr.  som  solen  skyder  sine  straaler  u. 
skyde  5.5;  sj.)  kortvarigt  solglimt,  (det  fal- 
dende) Blad  (fangede)  endnu  en  Gang  et 
Solskud  paa  sin  sidste  Yei.Baud.0I.16.  2) 

50  (jf.  I.  Skud  3.5;  dial.)  pludselig,  heftig  syg- 
dom p.  gr.  af  for  stærk  solvarme  eU.  forhekselse. 
Moth.S597.  hun  kunde  curere  for  Hælskud, 
Hylleskud,  Soelskud,  'i^issesknd.  Holb. Paars. 
175.  Mau.II.322.  jf.  Grundtv.Snorre.II.57. 
II  iscer  om  en  kvægsygdom  (jf.  FOhrt.Dan- 
marks  Trylleformler.  I.  (1917).  184  ff.).  Horn- 
tomhed  og  Haleorm  findes  hos  forsultede 
Kreaturer.  Hornene  ere  kolde  og  Halen 
slattet.  Almuen  kalder  denne  Sygdom  Soel- 

60  skud.  VareL.(1807).I.513.  LAndersen.Folke- 
sagniOdsHerred.(1918).23.  MDL.  Feilb.  sml. 
Rietz.652.  i  sa.  bet.:  Solskudsyge.  Jesper 
Dahl.NyesteDyrlægebog.(  1835). 105.  GCWith. 
Huusdyravlen.(  1842). 354.     -skudt,     part. 


1387 


Solsky 


iSolfSort 


1388 


adj.  ('-skudden.  Moth.8597.  jf.  MDL. 
Feilh.).  (ænyd.  solskudden  (Kalk.IV.37), 
-skud(de)t  (FOhrt.DanmarksTryllef ormler. I. 
(1917).185);  sml.  -skud  2  samt  skyde  7.1, 
10.4;  nu  dial.)  syg,  afmægtig  af  solvarmef- 
ogs.: som  har  faaet  solstik.  Leth.(1800).  Mange 
af  de  gamle  blev  gruelig  solskudte,  og  skin- 
det gik  af  deres  næser.  Krist.Anholt.(1891). 
19.  Byskov.FR.  \\  især  om  kvæg:  som  lider  af 
solskud  (2).  Moth.S597.  hænder  det  sig,  at  en 
Koe  erjhorntom,  rumpetom  eller  soelskudt. 
En  liden  Underretning  for  Landmanden.  (1 794) . 
7.  F  Ohrt.  Danmarks  Trylleformler.  I.  (191 7) . 
185f.  Bliver  en  Ko  „solskudt",  saa  Tand- 
kødet løsnes  og  Tænderne  falder  ud,  da  bør 
Gnidning  med  Sod  og  Salt  m.  m.  tilraades. 
sa.Trylleord.(  1922). 109.  MDL.  Feilb.  jf. 
Rietz.652.  I.  -sky.  en.  I)  (astr.,  sj.)  sky 
omkring  sollegemet;  skyformation  i  solens 
atmosfære;  ogs.:  straaleglans  om  solen  (Co- 
rona) .  Gelpke.  Betragtninger  over Himlen.( overs. 
1834).198.200.  2)  O  sky  i  jordens  atmosfære, 
som  beskinnes  af  solen;  lysende,  straalende 
sky.  Himlen  var  høj  og  blaa  med  Solskyer. 
Drachm.HI.26.  Gjel.M.191.  \\  i  sammenlig- 
ning ell.  billedl.  den  indre  Lykke,  som  gjør 
alle  Fortrædeligheder  til  Skygger  af  Solskyer. 
Gjel.W .137 .  mennesker,  der  kun  har  kendt 
Uvets  lysside  og  altid  gaar  rundt  som  i  en 
&o\skj.Eørlyk.GP.175.  II.  -sky,  adj.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -ræd;  1.  br.)  som  undgaar  sollyset; 
dagsky;  lyssky;  ogs.:  som  holder  sig  for  sig 
selv,  undgaar  selskab;  menneskesky.  *jeg 
burde  icke  saa,  |  Som  sool-sky  peber-svend 
u-qvenned  altid  gak3i,.Sort.Poet.88.  Husene 
(blev)  mere  solsky,  de  holde  ikke  af  mange 
Vinduer.  HG  And.  SS.  VIII.  267.  -skygge, 
en  (fagl.)  skygge  (I.2.i),  som  et  solbelyst, 
uigennemsigtigt  legem  kaster;  navnlig  om 
viserens  skygge  paa  solskiven,  -uret:  Conv 
Lex.XV397.  BerlKonv.XX.57.  I.  -skær, 
et.  sollys;  i  rigsspr.  især  (o)  om  svagere  lys 
ved  aften  ell.  morgengry;  i  dial.  om  blændende 
skær  (MDL.  Feilb.).  det  varme,  straalende 
Solskjær  faldt  hen  over  (rosenknoppen). 
CKMolb.Amb.75.  De  grønne  kirkekupler 
skinnede  med  dyb  og  tindrende  glans  i  det 
synkende  solskær.  NMøll.H. 105.  det  sidste 
Solskær  .  .  laa  som  en  bred,  glødende  Bue  i 
Yest.EErichs.S.70.  \\  (jf.  VI.  Skær  3.i; 
billedl.  Der  laa  (i  1848)  et  Solskjær  over  de 
ellers  saa  dvaske  Fysiognomier. /ScMwd.O./. 
33.  paa  den  Tid  var  der  faldet  et  Solskær 
over  Mynsters  Livsaften.  HSchwanenfl.M.I I. 
221.  II.  -skær,  adj.  I)  (poet.)  skinnende; 
sollys  (II);  skær  (VIII.l.i).  *den  klare  Viin, 

I  Den  voxer  i  soelskiære  YangelGrundtv. 
Udv.V.12.  *Mit  Kors  skal  løfte  sig  solskært 
i  de  yderste  Himles  Egn.  Kbh.^'/d922.4.sp.5. 

II  overf.:  ren;  skær  (VIII.4).  varm  og  frugt- 
bar, solskiær  Oplysning.Grundtv.Dansk.1.443. 
2)  (jf-  VIII.  skær  6;  sj.)  som  ikke  taaler 
stærkt  sollys.  Sympathi  .  .  er  som  en  skyg- 
gende Haand  om  en  solskjær  Fl&nte. EChri- 


stians.Hj.321.  -skærm,  en  ell.  (nu  dial.)  et 
(vAph.(1759).  Reisler.726.  i  bet.  l.i:  Bornh 
OS.),  (-f  -skirm.  vAph.(1759).  Biehl.DQ.I. 
31.  —  t  Soleskærm.  Prahl.BJ.7).  I )  ting,  ind- 
retning, som  kan  beskytte,  give  læ  mod  for  stærkt 
sollys.  I.l)  (jf.  Skærm  1.2 ;  nu  1.  br.)  i  al  alm. 
de,  som  allermeest  foreskrive  Soelskierme  og 
sligt  (mod  træernes  ødelæggelse  af  for  megen 
sol).Fleischer.HB.372.   BornhOS.  jf.  bet.   2: 

10  Værelset  har  Solskierm  ved  Træerne.  MO.  1.2) 
(især  hos  sprogrensere)  parasol  (1);  undertiden 
om  baldakin  olgn.  ell.  om  større  stativ  med 
skærm  til  havebrug  (haveparasol),  for  hver 
Stoel  blef  baaren  en  Qvitesol  (o:  sp.,  port.  qui- 
tasol,  parasol)  eller  Soelskierm  heelt  forgylt. 
Pflug.DP.591.  Prahl.BJ.7(se  u.  Parasol  i;. 
(hans  hat)  var  saa  stor,  at  den  kunde  tiene  til 
en  Soels^erm.  Biehl.DQ.I  1.7 8.  ferniserede  og 
malede  Soel-  og  Uegn-Skiermer.  KiøbmSyst. 

20  111,1.10.  disse  Snørlivsskjønheder  .  .  der  see 
ud,  som  om  de  vare  opvoxede  under  en  Sol- 
skjær m.fl^awcT^.F/.  2  43.  (hun)  greb  .  .  den 
violette  Parasol  .  .  og  listede  sig  med  Sol- 
skærmen udspændt  ned  ad  den  brede  Sten- 
trappe. G?/rLemc/ie.BZ).26.  1.3)  (fagl.)  ind- 
retning, der  kan  beskytte  øjnene  mod  sollys; 
øjenskærm.  Bl&T.  \\  om  skærm  (af  farvet  glas 
olgn.)  over  ell.  paa  en  motorvogns  vindspejl. 
BerlKonv.II.145.tvl.    2)  (især  poet.)  overf.; 

30  navnlig  om  skyggende  trækrone.  Palmer,  der 
vederqvægeligt  udbredte  deres  grønne  Sol- 
skierme. Oe/iLZZ¥7.  *  Bøgen  i  Maj  slaaer  sin 
Solskjerm  nå.Blich.(1920).XXI.114.  Schand. 
RP.4.  -skørnet,  part.  adj.  (jf.  -revnet, 
-sprængt;  1.  br.).  solskørnede  Sten. JFJens. 
IM.73.  -slag,  et.  (jf.  -skud  2,  -slagen;  nu 
næppe  br.)  hedeslag;  solstik.  MDL.  (u.  Sol- 
fald 2).  Sole-:  JBang.S.162.  -slagen, 
part.  adj.  (jf.  -skudt,  -slag;  nu  næppe  br.) 

40  som  har  faaet  hedeslag  ell.  solstik.  Reisler.' 
350.  Amberg.  -smil,  et.  ('Sole-.  PoulPed. 
DP.34.  JVJens.JB.42).  (især  poet.)  sol- 
glimt, sollys,  der  virker  lyst,  muntert,  som  et 
smil;  ofte  billedl.  ell.  i  sammenligninger.  *Den 
Elskovs  ønskte  Vaar  .  .  |  Var  nu  forandret 
til  U-stadigheds  April,  |  Med  Tvilings  (o: 
tvivlens)  Kuule-Veyr  blant  haabnings  Soele 
smiih  PoulPed.DP.34.  April  med  sine  Byger, 
sine  Solsmil,  sine  Forjættelser. DrocTim.F.//. 

50  208.  jf.:  det  solsmilende  Landskab. 
Pont.LP.VII.143.  -smal(d)re,  v.  (jf. 
-skørnet,  -sprænge;  næsten  kun  i  pass.; 
især  landbr.)  smul(d)re  (l.i)  p.  gr.  af  sol- 
varme. Ahlen  maa  brydes,  sprænges  og  sol- 
smuldres.  Dannebrog.  ^*/«1900.2.sp.2.  solsmul- 
dret  Tang.  Kidde.(DagNyh.yd915.1.sp.3). 

f^olsort,  en.  [iso*l|Sa)rd,  -|Soyd]  (nu  dial. 
Selsort.  Moth.Conv.S123.  EPont.Atlas.1.627. 
Kjærbøll.227.  Sælsort.  Raff.(1784).348.  Kiel- 

60  sen.FLN. 1. 131.  Blich.(1920).XXI.98.  jf. 
VS0.VI.31  samt  Feilb.  Thorsen.169.  under- 
tiden (som  forklaring  af  Sel-,  Sælsort^  skrevet 
Selvsort.  seUs6rt.Moth.S112.  jf.  Saaby.''  — 
2.  led  undertiden  skrevet  -sot.  S  els  o  t.Graah. 


1389 


Solsort- 


Solstik 


1390 


PTJ.341.  Soelsotten.  Hornemann. HF. 3  (i 
trykfejlslisten  rettet  til:  Soelsorter/  jf.  Feilb. 
sarnt  fynske  former  som  solsut.  Flemløse.51. 
OrdbS.).  flt.  -er  (Thurah.B.21.  Grundtv.PS.  V. 
280.  Kjcerbøll.228.  Brehm.DL.II.17.  Saaby.') 
ell.  -e  (Amberg.  Boas.Forstzoologie.(  1896-98). 
88.  AndNx.DM.V4.  Knud  Pouls.  BD.  13). 
{ænyd.  sols(v)ort  (solsot,  sulsort),  skaansk  sol- 
svårta;  2.  led  er  adj.  sort  (jf.  sv.  koltrast,  no. 
svarttrost,  eng.  blackbirdj,  medens  1.  led  mulig 
hører  til  den  u.  Solbær  behandlede  stamme,  saale- 
des  at  navnet  egl.  hentyder  til  hunnens  graasorte, 
brunlige  farve;  formerne  S  el-,  Sæl-  kan  maa- 
ske  forklares  som  en  særlig  lydudvikling  elt. 
skyldes  (jf.  Arkiv. XLI. 135)  tilknytning  til 
selv-  i  jy.  selvsort,  om  (tøj  af)  uld:  sort  i  sig 
selv,  uden  farvning  (Feilb.III.183.  jf.  jy. 
selvgraa,  graa  i  sig  selv,  uden  farvning, 
smst.);  i  jy.  sosort,  sosset  (Feilb.)  kan  fore- 
ligge en  sideform,  svarende  til  no.  dial. 
susvorta,  sysvorta  (sur-,  svinsvorta,  svii- 
svorta,  sisvort),  glno.  siisvprt  (som  gengivelse 
af  lat.  philomela,  nattergal),  der  af  Torp. 
EtymO.763  sættes  i  forb.  m.  oeng.  sugesweard, 
og  egl.  skulde  betyde  „sort  som  en  so";  om 
andre  forklaringer  se  FalkT.EtymWb.)  \  den 
til  droslerne  hørende  skov-  og  havefugl  Turdus 
merula  (hvis  han  er  helt  sort,  mens  hunnen  er 
graasort,  paa  oversiden  brunlig);  sortdrossel 
(jf.  sort  kramsfugl  u.  Kramsfugl^;  sjældnere 
om  andre  drosselfugle  (jf.  Ringsolsortj.  Pflug. 
DP. 20.  Soel-Sorter,  eller  Sold-Sorter.  Thurah. 
B.21.  (du)  fløiter  Elskovs  Arier,  som  en  Soel- 
soTt.PAHeib.Sk.il. 3.  Solsortens  melankolske 
Toner.  ifaucA./ ¥255.  med  en  Appetit  paa 
Livet  som  en  Solsort  (orig.:  Finke^  i  et 
Kirsebærtræ.  Pont.  LP.*  1. 100.  JVJens.  Di.* 
141.  Spårck.ND.291.  ||  en  hvid  solsort, 
om  (sjældent  forekommende)  hvidfødt  indi- 
vid (albino);  (sj.)  i  videre  anv.,  om  noget 
sjældent  forekommende.  Aarbogf. Bogvenner. 
1919.52.  Solsort-,  i  ssgr.  (ogs.  Solsorte-. 
et  Solsortepar.  Seier.BornholmsFugle.(1932). 
212.  Lieberkind.DYIX.427.  Solsorte-Han. 
smst.426.  —  s;.  Solsorts-.  Solsortsfløjt.  Afads 
Niels.DS.16).  fx.  Solsort-fløjt  (Rørd.OD. 
39.  Gelsted.RejsentilAstrid.(1927).29),  -han 
(Spårck.ND.291),  -hun,  -rede,  -æg. 

Sol-spejl,  et.  (jf.  -spejling;  især  m) 
det,  at  solen  spejler  sig,  afspejles  i  noget, 
navnlig  i  en  vandflade;  afspejling,  spejl- 
billede af  solen,  dette  hastige  Muskelspil, 
der  som  et  brudt  Solspejl  i  uroligt  Vand 
foer  hen  over  hans  forundrede  Ansigt.  Jo/c 
Knu.In.237.  Flyvefiskene  .  .  kom  op  foran 
og  gik  som  vaade  Svæveplaner  hen  over 
Bølgetoppene,  med  et  Solspejl  i  Vingen. 
JVJens.RF.97.  -spejling,  en.  (jf.  -spejl; 
især  (O).  JakKnu.LS.18.  Frøerne  er  begyndt 
at  .  .  vælte  sig  i  Solspejlingen  paa  den  lille 
'D&m.JVJens.(Riget.l910.Julenummer.3.8p.3). 
-spektrum,  et.  (fys.)  farvebillede  ved 
solstraalers  brydning  i  et  prisme.  Christians. 
Fys.  359.     Heegaard.Astron.102.     -sprnk- 


ken,  part.  adj.  (1.  br.)  solrevnet.  (længernes) 
solsprukne  Lneer. Aakj.VF.115.  -spræk- 
ke, en.  (jf.  -ridse ;  1.  br.)  sprække,  revne,  som 
skyldes  stærk  solvarme.  S&B.  -spræng- 
nings, en.  (geol.)  forvitring,  sprængning  af 
stenmasser  p.  gr.  af  stærkt  solskin,  som  skifter 
med  nattekulde.  Uss.AlmGeol.38.  -sprængt, 
part.  ad],  især  (geol.)  om  stenmasse:  forvitret 
ved  solsprængning.  \\  (sj.)  i  anden  anv.  ♦sol- 

10  sprængt  Sky.Grundtv.SS.il 1. 392.  -spæt, 
subst.  (jf.  -spættet;  o,  1.  br.)  d.  s.  s.  -plet  3.1. 
SMich.D.25.  *Løvet  løfted  sit  grønne  Hvalv; 
I  Solspæt  spilled.  LCiVieJs.Fa.95.  ThitJens. 
SK.I.30.  -spætte,  en.  (jf.  -plet  1;  dial.) 
fregne.  Moth.S597.  Feilb.  -spættet,  adj. 
(jf.  -plettet j.  i)  (sj.)  med  spredt  sollys; 
fuld  af  solpletter  (3.i).  række  efter  en  Klase 
ind  under  solspættet  Vinløv.  TroeJsL.Z///. 
61.  2)  (dial.)  fregnet.  MDL.  jf.  Feilb.  -ste- 

20  ge,  en  ell.  (sjældnere)  et  (Galsch.SR.114). 
(jf.  jy.  stege,  stærk  varme,  samt  -stegt;  især 
jy.)  navnlig  i  best.  /.;  stegende  solskin;  stærk 
solhede.  Den  gamle  Pilgrim  var  funden  halvt 
bevidstløs  ude  i  Solstegen  paa  Lands- 
byens brede  Gade. Norman-Hans.Nordosttil 
Øst.(1900).51.  JVJens.SN.24.  -stegt,  part. 
adj.  (især  dagl.)  stærkt  brændt  ell.  svedet  af 
solen.  Den  iisskiæggede  Lapper  og  den  soel- 
stegte  MoliT.  Engelst.Nat.26.  Jordbærrene  er 

30  ogsaa  stærkt  præget  af  Tørken,  de  saa  triste 
og  tørre  ud,  rigtig  „solstegte".PoJ.*'/,2P39. 
lO.sp.6.  -sten,  en.  {oldn.  s61arsteinn,  om 
linse  ell.  brændglas,  ty.  sonnenstein,  smykke- 
sten; guldsm.)  smykkesten  med  pragtfuldt 
farveskcer  (heliolit);  navnlig  om  en  slags 
feldspat  (aventurin);  ogs.  om  maanesten. 
vAph.  Nath.  VII.  633.  Dragsted.  Ædle  Stene. 
(1933).72.  jl  (sj.)  billedl,  om  solen.  Thules 
Sol,  en  gylden  Solsten,  fortryller  Rim  til 

40  Diamanter.  Tftt^ens.S'Z././.  -stik,  et.  I) 
(;■/.  -fald  2,  -slag,  -sting,  -stukken  samt  ty. 
sonnenstich)  brændende,  stikkende,  stærk  sol- 
varme (der  rammer  en  som  et  slag);  ogs.: 
pludseligt  solskin,  ♦du  stolte  Sommerstraale 
.  .  I  Dit  Solstik  martrer  kun,  som  skarpe 
^&&le.Oehl.PSkr.I.447.  sa.ND.160.  Hauch. 
SD.I.18.  billedl.  ell.  i  sammenligning:  ♦Hun 
traadte  langt  tilbage,  dog  mødtes  deres  Blik, 
I  Det  var  som  et  Solstik,  der  hurtig  kom  og 

50  gik.  smst.1 1. 220.  Man  vil  saa  gjerne  luske  sig 
fra  Consequentsens  Solstik,  der  sigter  lige 
paa  Eens  Isse.  Kierk.IV310.  ||  især  (jf. 
-sting;  med.)  om  sygdomstilfælde  forvoldt  ved 
stærkt,  direkte  sollys;  ogs.  d.  s.  s.  Hedeslag. 
Aaskow.MH.374.  Goldschmidt  i  Florens  .  . 
har  faaet  et  Solstik.  FruHeib.B.1 1. 133.  Den 
anden  Søn  fik  Solstik  paa  Marken  og  døde 
straks  efter  at  være  baaret  hjem.  S Mich. 
Æb.66.  KliniskOrdbog.(  1921). 226.  om  tilsva- 

60  rende  sygdom  hos  dyr,  spec.  om  solkuller  hos 
heste:  Vædderen  .  .  faldt  ifjor  for  Solstik. 
Bang.Udv.53.  LandbO.IV315.  2)  (sj.)  i  pa- 
rodi paa  grundtvigiansk  stil:  fotografi,  jeg 
(sender)  Dem  ogsaa  med  det  Samme  hans 


1391 


i^olsting 


ISolisyistein 


1392 


Sol-Stik,  som  jeg  nu  finder,  at  vi  skulde  .  . 
sige  i  Stedet  for  .  .  Foto-Grafier.  Valløe.D.99. 
•sting,  et.  (ænyd.  solesting;  nu  ikke  i 
rigsspr.)  solstik  (1  slutn.)  Det  saa  kaldte 
Soelsting  .  .  en  Sygdom  i  Hiernen,  som 
kommer  af  at  Solen  har  længe  eller  stærkt 
brændt  paa  et  ubedækket  Hoved.  Tode.M. 
76.  -stjerne,  en.  I)  (hos  sprogrensere,  sj.) 
fiksstjerne,  betragtet  som  midtpunkt  i  et  sol- 
system. Meyer. '^209.  jf.  HjælpeO.  2)  (arkæol.) 
stjerne-formet,  -lignende  solbillede.  National- 
musA.1938.92.  I.  -straale,  en.  (ænyd. 
8ol(e)straale)  lysstraale  fra  solen.  Moth.S597. 
Hvoraf  bestaae  da  Soelstraalerne?  Af  over- 
maade  fine  Dele,  som  svømme  overalt  i 
Himmel-Rummet,  og  ved  hvis  Hielp  Solen 
bringer  Lys  til  os.  PSøeborg.SC. 26.  Visd.16. 
27(1871;  se  u.  Solskin^,  i  folkesagn:  Hellig 
Anders  (plejede)  at  hænge  sin  Hue  og  Hand- 
sker paa  Sohti&såeT.  S aUI.7 14.  ||  lUledl.  ell. 
i  sammenligning,  især  om  hvad  der  virker 
oplivende,  opmuntrende  ligesom  solskinnet 
ell.  (jf.  SolstraalefortællingJ  er  idyllisk,  vid- 
ner om  lykkelige  kaar  olgn.  der  er  vel  intet 
saa  skummelt  Fængsel  .  .  hvor  ikke  en 
enkelt  Solstraale  skulde  indliste  sig.  Ogsaa 
her  i  Torveskibet  fandt  jeg  min  Seline. 
Bagges.L.II.147.  Forstanden  havde  lært  dem 
at  fange  en  Solstraale  fra  Majestætens  Øje. 
Schand.IF.S.  Skjoldborgs  Hovedfortjeneste 
i  den  danske  Literatur  er  at  have  slukket 
Solstraalen  i  Almuelærernes  Bondefortællin- 
ger. Poi.*''/ul92(?.2.sp.2.  spec.  om  barn  ell. 
(især)  ung  pige,  der  opliver  et  hjem,  en  kreds: 
Du  skulde  have  en  Datter,  saadan  hvad  man 
kalder  en  Solstraale  i  Ruset.Baud.OI.165. 
Han  var  Klassens  SohtTa,di,\e.GJørg.Flemming. 
(1918).15.  II.  -straale,  v.  (til  I,  -straale 
slutn.;  jf.  -straalende,  -straaling;  sj.)  give  et 
idyllisk  skær  ell.  præg;  fremstille  som  ell.  udgive 
for  en  idyl  ell.  et  ideal,  i  denne  Natur  er  Men- 
neskene ikke  solstraalede  op  til  at  være  Engle 
eller  filmatiserede  ned  til  at  være  Djævle. 
FyensY^'/d923.2.sp.2.  jf.:  Han  havde  ikke 
Letsind  nok  til .  .  at  solstraale  sig  udenom 
Realismens  MsløTinger.OGeismar.( Hovedtræk 
af  Nordisk  Digtning  i  Nytiden.  I.  (1920).  191). 
-straale-barn,  et.  (jf.  1.  -straale  slutn.; 
sj.)  solskinsbarn.  ZakNiels.TF.^12.  -straa- 
le-blomst,  en.  ^  staude  af  slægten  Gaillar- 
dia.  PHenriksen.  Det  praktiske  Havebrug.  II. 
Jordens  Beplantning.  (1911).  23.  -straale- 
f ortælling,  en.  (efter  eng.  The  Sunbeam 
Series,  navn  paa  en  række  sentimentale,  moral- 
ske historier  (begyndende  med  A  Trap  to  Catch 
a  Sunbeam,  1849)  af  Mathilde  Mackarness 
(1826-81);  serien  oversattes  paa  dansk  1861 
med  Hvorledes  man  fanger  en  Solstraale? 
og  fortsattes  til  1890)  nedsæt,  betegnelse  for  en 
moralsk,  rørende  historie  med  lykkelig  udgang; 
i  videre  anv.,  om  handling  ell.  hændelse  af  mo- 
ralsk ell.  rørende  art.  Skønne,  naive  Drømme, 
hvor  alt  gaar  glat  som  i  en  Solstraalefortæl- 
]ing\Jørg.Liv.Y16.  PoUVil940.Sønd.l4.sp.l. 


-straale-historie,  en.  d.  s.  sirupsøde 
Solstraalehistorier.  DagNyh."/iil921. 13.  sp.l. 
Pol.^^U1936.7.sp.l.  -straalende,  2?ar<.  adj. 
(sml.  -skinnende,  IL  -straale ;  0, 1.  br.).  varme, 
solstraalende  Sommerdage. Gjel.R.118.  Ha- 
vet vandrede  solstraalende  og  tindrende  ind 
mod  dem.  OlesenLøkk.KB.267.  ||  (jf.  I.  -straa- 
le slutn.;  sj.)  billedl.  solstraalende  Begei- 
string.  Roth.Lazaret-Erindringer.(1864).8.    O 

10  -straaling,  en.  udstraaling  af  sollys.  Sol- 
straalingen  til  hele  Jordkloden  repræsenterer 
3-400  Billioner  Hestekræfter.  Op/B.»//,i. 
244.  Centralvarme  og  Ventilation.  (1936).  31. 
-strejf,  et.  (sj.  Sole-,  ORode.KV.63).  (især 
\S)  sollys,  der  et  kort  øjeblik  strejfer  noget; 
solglimt,  de  første  røde  Solstrejf  over  Genbo- 
taget. Jør^.  YZ).36.  en  Byge  nu  og  da  og  .  . 
et  Par  SohtTeii.Poyyiil940.11.sp.2.  ||  bil- 
ledl. ell.  i  sammenligninger,  det  (farer)  gen- 

20  nem  hendes  lille  Hoved  som  et  Solstrejf  fra 
en  anet  YeTden.JLange.1.236.  Et  Solstrejf  i 
det  almindelige  politiske  Graavejr  har  Folke- 
forbundet xæiet.  Pol.*/il928.7.sp.2.  -stri- 
be, en.  (jf.  -strime;  især  [Q)  stribe  af  sollys; 
lysstribe  fra  solen.  Mopsen  .  .  laae  i  Solstriben 
paa  Gulvtæppet.  CJ5ern/i.A^JF'.Z/.269.  Høm. 
S. 96.  -strime,  en.  (ænyd.  solestrime;  især 
O)  solstraale  (Moth.S864)  ell.  (nu)  solstribe. 
♦Solstrimen  langs  det  zittrende  Vand  |  Og 

30  Kysten  i  Eet  for  Øinene  swømme.Hrz.D.I. 
197.  En  Solstrime,  der  fra  et  Tagvindue  faldt 
ned  gennem  den  støvfyldte  Luit.Pont.LR. 
70.  -stukken,  part.  adj.  {ænyd.  solstuk- 
ken, solbeskinnet;  jf.  -skudt,  -slagen;  nu  sj.} 
brændt  ell.  svedet  af  stærk  sol.  jf.:  *Solstukne 
visne  |  Digtningens  E.a,weT.Ploug.II.253.  || 
især:  ramt  af  solstik.  Amberg.  VSO.  -støtte, 
en.  I )  (jf.  -ribbe^  ^  (løs)  støtte  for  et  solsejl; 
solsejlsstøtte.  BerlKonv.XX.55.  2)  [L3]  (bibl.) 

40  en  slags  solbillede  (2).  2Krøn.l4.5(1931; 
1871:  Solbillederne;.  smst.34.4(1931;  1871: 
SolbUlederj.  -støv,  et.  fine  støvdele,  som  er 
synlige  i  en  solstribe;  tidligere  ogs.:  atom; 
solgran.  Moth.8597.  *I  skabte  Væsners  Vrim- 
mel I  (gud)  tvende  Solstøv  ei  har  dannet 
^geåz.n.SkVid.III.44.  Leth.(  1800). 161.  Sol- 
støvet og  den  lyseblaa  Tobaksdamp  tumlede 
ikke  længer  paaskraa  igennem  Kontoret. 
Drachm.UB.72.  UfF.  i  sammenligning:  Jeg 

50  har  alt  mange  gUmrende  Grunde  seet  bort- 
flyve som  Soelstøv.Tode.ZZ).2S2.  sin  Moder 
—  hende,  han  kunde  huske  som  gennem  et 
Slør  af  Solstøv,  naar  det  var  B&g.Drachm. 
F.II.12.  -sveden,  part.  adj.  især  om  af- 
grøde, landstrækning:  stærkt  udtørret,  svedet 
af  solskin;  solbrændt  (1).  Thaar. ES. 475.490. 
det  flade,  solsvedne  Land.  JPJac.1. 174.  en 
solsveden  Poppel  ved  en  udtørret  Flodseng. 
VilhAnd.Horats.il. 21.    -system,    et.    (•\ 

60  Sole-.  So\e-Sysiema.Holb.Ep.II.361).  (jf. 
-kreds  2,  -rige,  -verden;  astr.)  en  sol  (fiks- 
stjerne) med  tilhørende  planeter,  betragtet  som 
en  helhed  for  sig;  i  best.  /.,  om  solen  (1)  og 
dens  planeter.  Vort  Solsystem  henhører  til 


1893 


2Sol(Ⱦt 


soltørre 


1394 


Melkeveiens  utallige  Solsystemer.  Bugge.Astr. 
363.  den  Musik  (o:  sfærernes  musik),  som 
Himmellegemerne  siges  at  frembringe  under 
deres  harmoniske  Bevægelse  i  Solsystemet. 
Ooldsehm.III.415.  ♦Jeg  har  sagt  til  mig  selv, 
at  Livet  og  Solsystemet  gaar  glimrende. 
JVJens.Di.54.  \\  i  sammenligning  ell.  billedl. 
Kierk.1.103.  Hele  Missionen  er  indrettet  k  la 
Solsystem:  Beck  er  det  heles  Midtpunkt. 
Aakj.M.48.  I.  -sæt,  et  (Tychon.Vers.150)  lo 
ell.  en  (Moth.S596);  oftest  uden  art.  (ogs. 
Sole-.  Grundtv.PS.  1. 464.  Molb.Dagb.157. 
Ojel.Br.l49.  Olaf H ans. LL. 32.  jf.  MO.  samt 
Solest  ndf.).  (ænyd.  d.  s.,  jf.  glda.  sools 
sættæ,  sol  sætæ  (DGL.II.291),  soles  (smst. 
V.145)  samt  fsv.  8ol(a)såt(er),  oldn.  s(M(ar)- 
»etr,  n.,  sélseta,  /.,  eng.  (mulig  fra  nord.) 
sanset;  sml.  Dagsæt;  i  da.  vel  dannet  til 
forb.  æda.  8o(o)l  sættæs,  sætz,  solen  „sætter 
sig",  gaar  ned  (DGL.11.290.V.145),  jf.  oldn.  20 
861  sezk,  at  s61u  setri;  om  oldn.  s61(ar)setr 
jf.  Arkiv. LV.  112 ff.  \\  nu  kun  poet.  ell.  arkais. 
ell.,  i  formen  Solest,  dial.  (jy.),  sml.  Moth. 
S598.  MDL.  Feilb.(u.  solrøst;.  Kort.135) 
solnedgang.  Moth.S596.  ♦Efter  Hjorten  |  Og 
Ulven  er  han  drevet  dybt  i  Skov,  |  Ei  før 
ved  Solesæt  han  mindtes  Tiden.  Grundtv. 
Optr. 11.57.  ♦Det  led  saa  hen  mod  Solsæt .  .  | 
De  Aftenklokker  sendte  |  En  Lovsang  imod 
Sky.  Winth.HF.286.  noget  farveløst  kan  der  30 
være  over  Landet  ,  .  Men  se  det  saa  ved 
Solesæt,  da  bliver  Egnen  varm  og  smuk. 
HVClaus.DL.130.  \\  hertil  bl.  a.  Solsæt-lag 
f  Solset-:  MDL.  Feilb.IIL461),  -stund 
(S  ol  es  æt-:  Gjel.Br.l22),  -tid  ^Solest-: 
Feilb.III.461.  ♦ved  Solsætstide.iJørd.^oi 
ogSky.(1895).78).  IL  -sæt,  et.  (sj.)  sol- 
hat, -kkede.  (høstpigen)  satte  et  stort  hvidt 
„Solsæt"  paa  Hovedet.  Esm.1. 193.  -søjle, 
en.  I)  (meteorol.)  lysfænomen  paa  himlen,  40 
bestaaende  af  en  lysende,  lodret  stribe  hen  over 
solen,  frembragt  ved  solstraalernes  refleksion 
gennem  iskrystaller.  Sal.*XL786.  2)  (bibl.)  en 
slags  solbillede  (2).  3Mos.26.30(1931;  1871: 
Solbillederj.  -taage,  en.  soldis.  det  Fjæme 
var  druknet  i  Morgendis  og  Soltaage.  Jør^. 
RB.76.  den  saakaldte  Soltaage,  som  i  vort 
fugtige  Klima  saa  ofte  indtræffer  om  Efter- 
saxet.CGram.Husduen.(1910).26.  jf.:  Jeg  hu- 
sker det  Hele  kun  som  en  Drøm,  en  Drøm  50 
i  lyseblaa  Soltaage.  ^an^.JD.dd.  -tabel, 
en.  (astr.  ell.  ^,  nul.  br.)  soltavle.  ConvLex. 
XV395.  Harboe.MarO.376.  -tasen,  part. 
adj.  (jf.  sdjy.  det  tager  rugen  for  hastig, 
rugen  modnes  for  hastig.  Feilb.III.757''; 
landbr.  ell.  dial.)  om  afgrøde:  solskoldet;  sol- 
sveden; skoldmoden.  Soltagen  B.n^.Land- 
mands-Blade.1893.468.  -tal,  et.  (cenyd.  sole- 
tal, jf.  oldn.  sélartalspld,  solcirkel;  astr.)  et 
aars  nummer  i  solcirklen  (2).  SdbB.  Sal.*  eo 
XXII. 1018.  -tavle,  en.  (jf.  -tabel;  astr.) 
tabel,  ved  hvilken  man  kan  beregne  solens 
længde  og  bredde  m.  m.  Bugge.Astr. 125.  Sal.* 
XXI. 931.  -tegn,  et.  i)  (sj.)  himmeliegn  (1). 


JMHertz.lsr.218.  2)  [1.8]  (især  arkæol.)  bil- 
ledlig fremstilling,  tegn,  som  er  symbol  for 
solen.  Nord.Fortidsminder.I.(1890-1903).313. 
Paa  en  af  de  store  Kampesten  i  Vestsidens 
Syld  findes  skaalformede  Fordybninger  og 
hedensk  Soltegn  (Kors  i  Ciikel). DanmKirker. 
V.433.  -telt,  et.  (nu  1.  br.)  stort  solsejl.  St 
Bille. Det franskeSømandssprog.(1831).36.  lette 
Elbgondoler  med  Soltelte.  BerlTid.^*/tl843. 
Sønd.4.sp.2.  Davids.KK.326.  -tempel,  et. 
[L8]  (religions-hist.)  tempel,  hvor  soltilbedelse 
foregaar;  tempel  for  en  solgud.  Heegaard. 
Astron.5.  -terrasse,  en.  (især  bygn.)  ter- 
rasse, anlagt  paa  solsiden  (ell.  taget)  af  byg- 
ning. Pol.*/itl939.20.sp.3.  smst.^*/il941.16. 
sp.2.  -tid,  en.  {oldn.  soltid,  aarstid)  I) 
(astr.)  tidsregning  efter  solens  bevægelser; 
ogs.  om  klokkeslæt  beregnet  paa  grundlag 
heraf,  (ofte  i  forb.  som  ret  ell.  (nu)  sand 
soltid).  Kl.  12°22V/  Min.  af  den  rette  Soel- 
Tid.  LTid.1751.136.  Uhre  (som)  gaa  efter 
Soltid.  Bugge.  Astr.  47.  Heegaard.  Astron.  238. 
2)  (1.  br.)  tidsrum,  i  hvilket  solen  skinner. 
det  maa  i  de  varmere  Jordstrøg  være  (men- 
nesket) vigtigt  at  vide,  naar  en  Regntid  skal 
afløses  af  en  Soltid  (alm.:  Tørtid). Ørst.1. 86. 
Pol.*y*1930.11.sp.5.  II  rjf.  -side  slutn.)  bil- 
ledl. (hun)  var  i  sin  Soltid  .  .  sprudlende  af 
Livsmod  og  Glæde. AWinding.Vag.l4.  -til- 
bedelse, en.  [L3]  (jf.  -dyrkelse,  -tjeneste; 
religions-hist.  og  etnogr.).  Meyer.^240.  Na- 
tionalmusA.1938.82.  jf.:  den  dybeste  Yd- 
myghed, en  Slags  Soltilbedelse  (0:  af  en 
dame).Goldschm.III.358.  -tilbeder,  en. 
[1.3]  (jf.  -tilbedelse;  religions-hist.  ell.  etnogr.). 
Meyer.^240.  Kaalund.F.12.  \\  (jf.  I.  Sol  2) 
i  videre  anv.  det  er  moderne  at  være  Lys-  og 
Soltilbeder  .  .  rent  kropsligt  har  (det)  sin 
sundhedsmæssige  Berettigelse.  AaDons.S.152. 
-tjeneste,  en.  [L3]  (nu  næppe  br.)  sol- 
tilbedelse. VSO.  -traad,  en.  (jf.  Sommer- 
traad;  sj.)  traad  af  edderkoppespind,  som 
flyver  gennem  luften;  (traad  af)  flyvende  som- 
mer. S&B.  -tromme,  en.  (arkæol.)  trold- 
tromme, benyttet  ved  (bromealderens)  solmagi. 
NationalmusA.1938.90.  -tøf  en.  (nu  næppe 
br.)  d.  8.  s.  -milding.  ifO,»  VSO.  -tør,  adj. 
(ænyd.  soletør)  tør  p.  gr.  af  solvarme;  især: 
udtørret  p.  gr.  af  solskin;  solsveden,  løst  og 
soltørt  ¥ly\essind.Andres.Klitf.86.  soltørre 
G&deT.Jørg.Liv.I.27.  Forudsætningen  (for  at 
benytte  bornholmske  stakke)  er,  at  saavel 
Straa  som  Kerne  ved  Opsætningen  er  fuld- 
modne og  soltørre.  DagNyh.*/  %1924.9.sp.6. 
-tørke,  en.  (1.  br.)  udtørrethed  p.  gr.  af 
solskin;  tørke.  MDL.(u.  Solfald^.  ♦Hver 
Hyrdetøs  .  .  mod  Badets  Lyst  |  tar  Løb  fra 
Soltørkens  Egne.Aakj.UA.il.  -tørre,  v. 
vbs.  -ing  (JakKnu.S.29.  VortHj.II, 3.121). 
{ænyd.  8oletørre(t) ;  navnlig  i  pass.,  især 
i  perf.  part.)  tørre  i  solen;  ogs.  som  betegnelse 
for,  at  noget  udtørres,  svides  af  solen.  MO. 
alting  var  saa  kedeligt:  Landevejen,  Buskene, 
Husmandshytterne   og   Markerne,   saa   sol- 


XX.    Bentrykt "/,  1941 


1395 


Solnlv 


isolvent 


1396 


tørret  og  8tøyhelagt.AndNx.M.211.  (hørren 
blev)  derefter  kørt  ud  paa  en  gammel  Græs- 
mark for  ^t  spredes,  soltørres  og  under- 
kastes en  første  Blegning.  HPHanss.T. 1.61. 
Vi  soltørrer  vort  Skindtø]. Bangsted.EY92. 
soltørrede  Tegl.VerdenGD.I.183.  -ulv,  en. 
(ogs.,  vel  som  omdannelse  af  dial.-former, 
-ugle.  Moth.S597).  (sv.  dial.  sol-ulv,  -varg, 
no.  dial.  solulv;  egl.  m.  henblik  paa  den 
gamle  tro,  at  solen  forfølges  af  ulve  ell.  op-  lo 
sluges  af  en  ulv,  „solulven(e)" ,  jf.  AOlr.Ragna- 
rok.l.(  1902). 190.  \\  dial.)  bisol;  solring  (2); 
ogs.:  stump  af  regnbue.  Sort.{GkS.2379.59) 
(sjæll.).  Bie  Sole  eller  og  som  den  gemene 
Mand  i  Jylland  dem  kalder  Soel-Ulve.  LTid. 
1727.89.  Feilb.  UfF.  -ur,  et.  (jf.  -ring  1, 
-skive  2,  -viser^  indretning,  hvorved  (sol)tiden 
bestemmes  v.  hj.  af  en  skygge,  som  en  viser  ka- 
ster paa  en  urskive,  ring  olgn.  LTid.1726.231. 
Et  rigtigt  opstillet  Soluhr  følger  nøjagtig  de  20 
Svingninger  i  Tiden,  som  et  Soldøgn  under- 
gaar,  saa  at  det  altsaa  angiver  den  sande 
Soltid.  Urmageri.280.  Nystrøm.KongensHave. 
(1938).32.  -urt,  en.  (æda.  solyrt,  cikorie  (? 
Harp.Kr.92);  jf.  -blomst  1;  sj.)  blomst,  der  el- 
sker og  trives  i  solen.  *Som  Sole-Urter  man 
dem  (0:  jomfruerne)  hastig  seer  at  spire. fioZJ. 
Metam.68. 

solnt,  adj.  [so 'lud]  (fra  lat.  solutus,  egl. 
perf.  part.  af  solvere,  løse;  jf.  solvent;  nu  30 
især  gldgs.  ell.  som  efterligning  af  Holberg-spr.) 
især  i  forb.  solut  stil,  løs  (II.3.i),  ubunden 
stil;  prosa  (mods.  bunden  stil,  Versj.  Det  vil 
ikke  meget  sige  udi  solut  Stiil,  men  udi 
Vers  er  det  (0:  udpønsker)  et  kostbart  Ord. 
Holb.Usynl.II.6.  PAHeib.U 8.121.  Roos.HK. 
24.  ^^olution,  en.  [solu'Jo-n;  i  bet.  2  ofte 
m.  (tilnærmelse  til)  eng.  udtale]  (eng.,  fr. 
solution,  lat.  solutio;  til  lat.  solvere,  opløse; 
jf.  solut,  Solvens,  solvent)  I )  (nu  næppe  br.)  40 
det  at  opløse  noget;  opløsning;  d.  s.  s.  Op- 
løsning 6:  Brevets  Korthed  tillader  mig  ey 
heller  at  udføre  denne  Hoved-Knudes  Solu- 
tion vidtløftigere.  Holb.Ep.I.lO.  Regnebog 
uden  Facit  eller  Solution.  LTid.1727. 395. 
2)  hvad  der  er  opløst;  opløsning  (2).  en 
Solution  af  Salmiak  i  Yiinædike.  J Baden. 
FrO.  II  nu  kun  (vistnok  fra  eng.  solution; 
fagl.)  opløsning  af  raagummi  i  benzol, 
især  brugt  til  lapning  af  cykelslanger.  Sal.VI.  50 
457.  Kemisk-tekniskEaandbog.(  1938). 709. 

sol -varm,  adj.  (ænyd.  suolvarm  (Kalk. 
V.1028);  jf.  -hed,  -lun  samt  I-IL  -varme; 
især  O)  opvarmet  af  solskin;  varm  p.  gr.  af 
sollys.  Winth.HF.103.  Kirsebær,  der  svul- 
mende hentes  ned  fra  Skjulet  under  det 
mørkegrønne,  solvarme  Løv.  Goldschm.III. 
51.  *1  solvarme  Egne  |  Vokser  en  sælsom  Urt. 
JPJac.1.329.  IsakDin.FF.124.  \\  billedl.  Un- 
der disse  Forhold  skød  en  ny  Plante  op  paa  eo 
Familjelivets  solvarme  Grund  .  .  Husandagt. 
TroelsL.XII.231. 1,  -varme,  en.  (sj.  Sole-. 
KSelskNye8kr.llI.189.  Jørg.HV.25).  (jf.  -he- 
de^   varme,   som   skyldes   solens   lys.    vAph. 


(1759).  Massen  opløses  .  .  ved  Solvarme. 
PWBalle.K.82.  Heegaard.Astron.109.  \\  bil- 
ledl. *min  fagre,  milde  Viv,  |  Sollyset  og 
Solvarmen  for  mit  Liv.  Recke. G ND. 170.  || 
hertil  bl.  a.  Solvarme-maaler  (Meyer.^240. 
Bl&T.  jf.  Solskinsmaaler^,  -maskine  (Opf 
B.^II,1.244.  jf.  Solmaskinej.  II.  -varme, 
V.  (sj.,  næsten  kun  i  perf.  part.)  gøre  solvarm. 
JPJac.I.260.  Lugt  af  ophedet  Træ  og  sol- 
varmet  Støy.smst.n.l34.  \\  billedl.  det  usyn- 
Uge  Stærkere  .  .  uden  om  og  inden  i  os  sol- 
varmer  og  modner  alt  le\ende.TroelsL.B8. 
111.113.  -vej,  en.  (nu  sj.)  solbane;  ekliptika. 
Moth.8597.  Reisler.^350.  \\  (poet,  sj.)  om 
himlen,  luften  som  solens  bane.  *du  Helt 
(0:  en  flyver),  |  der  ad  Solvejen  liåerl Dag 
Nyh.y7l913.1.sp.6.  -vejr,  et.  (jf.  oldn.  s61- 
vi6ri;  1.  br.  i  rigsspr.)  solskinsvejr.  Rich.II. 
294.  Det  var  højt  Solvejr;  (havet)  var  én 
blændende  blank  LjsQa,åe.ORung.Detuafven- 
delige.(1902).l.  Gravl.JB.107.  UfF.  -veu, 
en.  2(  have-  ell.  stueplante  af  en  sydafrikansk 
slægt  af  de  korsblomstrede,  Heliophila.  Kjær- 
bøll.FB.218.  I.  -veude,  en.  (ty.  sonnen- 
wende ;  sml.  -vender)  I )  (jf.  -vending ;  sj.)  sol- 
hverv (1).  JBaden.DaL.  jf.  Solvendetid  (sj.; 
solhvervstid.  ved  Solvendetide./S'Borfterg'. 
LilithsBog.(1910).53).  2)  ^  d.  s.  s.  -blomst  1; 
dels  (nu  dial.):  solsikke,  Helianthus  (annuus) 
L.  Moth.Conv.S264.  vAph.Nath.Vn.432. 
JTusch.307 (bornh.).  \\  dels  (nu  næppe  br.): 
heliotrop.  Kjærbøll.FB.219.  II.  -vende,  v. 
(sj.  sole-,  se  bet.  2).  (jf.  -vendt^.  I)  (sj.) 
m.  h.  t.  bygning:  anbringe  solret  (2).  (kirken) 
trængte  til  at  solvendes  i  Øst  og  Vest. 
PVJensenKlint.Bygmesterskolen.(1911).48.  2) 
(især  landbr.  ell.  dial.)  vende  (noget,  navnlig 
kornneg),  saaledes  at  det  kan  blive  soltørret 
overalt.  MDL.  KnudPouls.BE.39.  CReimer. 
NB.634.  *En  Vingaardsmø  med  arbejds- 
vante Hænder,  |  som  vander,  binder  op  og 
s  ole  vender.  Æic/i.//.25i.  -vender,  en. 
(jf.  I.  -vende^.  I)  f  om  solens  vendekredse. 
vAph.(1759).  2)  (dial.)  2(  solsikke,  Helian- 
thus (annuus)  L.  JBaden.FrO.II.118.  UfF. 
-vending,  en.  (-f  Sole-.  Sort.Poet.99).  (nu 
sj.)  solhverv  (1).  Leth.(1800).  Sibb.Aa.1.54.  || 
i  videre  anv.,  om  ny  epoke,  tidehverv.  (Kristi 
fødsel)  er  den  mærkelige  solvending  i  menne- 
skeslægtens lævnedsløb.  Nord.månedskr.1874. 
1.268.  -vendt,  part.  adj.  (jf.  IL  -vende^ 
som  ligger  mod  syd;  ogs.:  solbeskinnet,  (bjer- 
gets) solvendte  Skrænt.  Jørg.A.49.  den  store 
solvendte  stue,  hvis  vinduer,  samlet  mod 
øst  eller  syd  .  .  lod  lyset  strømme  ind.  Tilsk. 
1937.11.243. 

Solvens,  en.  [scol'væn's]  (ty.  solvenz, 
ital.  solvenza;  til  solvent;  jf.  Insolvens;  T  ell. 
jur.)  evne  til  at  betale  sin  gæld,  til  at 
opfylde  sine  økonomiske  forpligtelser.  Meyer.^ 
Om  Bøgerne  udviste  fuld  Solvens,  kunde 
.  .  omtyistes.  MRubin.Er.ll6.  solvent, 
adj.  [sml'væn'd]  (ty.,  eng.  d.  s.;  fra  ital.  sol- 
vente ell.  (ny)lat.  solvens,  til  lat.  solvere,  løse; 


1397 


ISolvercIen 


som 


1398 


sml.  solut,  Solution  samt  insolvent;  T  ell. 
jur.)  som  er  i  stand  til  at  betale  sin  gæld  ell.  op- 
fylde sine  økonomiske  forpligtelser;  betalings- 
dygtig. Primon.Lexicon.(1807).  LovNrM'^i 
1932.§13. 

Siol-verden,  en.  (f  Sole-.  OGuldb.Br. 
334).  (nu  sj.)  solsystem,  de  Naturlove,  hvor- 
efter vor  Solverdens  Kloder  bevæge  sig. 
Ørst.III.8.  Gelpke. Betragtninger  over  Himlen. 
(overs.l834).216.224.238.  -verf,  -verv,  se 
-hverv,  -vifte,  en.  I)  større  vifte  til  be- 
skyttelse mod  solen  ell.  til  frembringelse  af 
kølighed  i  stærk  solhede.  Amberg.  MO.  2) 
(1.  br.)  i  flt.,  om  solstraaler,  som  falder  spredt, 
vifteformigt  mellem  skyer  (naar  solen  „trækker 
vand").  Store  Skyer  og  store  Solvifter  gik 
over  L&ndet.  JacPaludan.UR.217.  Bers.G. 
237.  -vind,  en.  (^,  1.  br.)  solgangsvind  (1). 
Skjøndt  Veiret  var  godt,  var  der  dog  nogen 
Solvind  opad  Dagen,  og  følgelig  ogsaa  en  20 
temmelig  Søgang  for  en  lille  Baad.  Piøyen. 
E.78.  JVJens.IM.113.  -viser,  en.  (nu 
1.  br.)  viser  paa  solur  (jf.  VSO.  MO.);  ogs.: 
solskive  (2)  ell.  solur.  2Kg.20.11(1931:  Solur;. 
Soel-  Maane-  og  Stierne-Visere.  OecMa^.F//. 
254.  OpfB.UI.273.  ||  billedl.  Lodde.NT.43. 
*Eros  spørger  éi  om  Alderen,  |  Solviseren 
for  ham  er  Sundhedsrosen  (  Paa  friske  Kin- 
der. Oe/ii.Z.232.  -vosn,  en.  [1.3]  f't  Sole-. 
Sort.Poet.102).  solens  vogn  (jf.  I.  Sol  3  og  30 
-hest;,-  dels  (mytol.)  om  vogn,  som  solen  ell. 
solguden  kører  hen  over  himlen;  dels  (poet.) 
som  betegnelse  for  solen.  Grundtv.  Mytologi. 
(1808).20.  det  Røde,  det  Violette,  det  Guld- 
farvede deroppe  i  Luften  —  der  kjører 
Apollo  sin  Solvogn  hiem.Goldschm.Y83.  *Sæt 
mig,  hvor  alt  for  nær  Solvognen  iler  |  langs 
Ørknens  Sandhav.  VilhAnd.Horats.il. 43.  \\ 
(arkæol.)  om  billedlig  fremstilling  af  solens 
vogn  (navnlig  om  solbilledet  fra  Trundholm).  40 
Nord.Fortidsminder. I. (1890-1903). 311.  Johs 
Brøndst.DO.II.88.  -væg,  en.  (jf.  -mur;  især 
hos  sprogrensere)  solbeskinnet  væg;  væg,  der 
vender  mod  syd;  spec.:  espalier  (væg).  Wilse. 
R.III.239.  (figen)  modnes  kun  paa  Solvæg. 
EdErslev.PlanterigetsNaiurhist.(1873).63.  Vort 
Hj. II  1,4.24.  jf.  Solvægatræ. HjælpeO.  (O 
-væld,  et.  stærkt  sollys;  lysvæld  fra  solen. 
Aakj.FB.105.  en  Søndag  Morgen  sidste  Som- 
mer med  Solvæld  ind  ad  Vinduet.  Jørgen  50 
Niels.DH.14.  -vær,  et.  se  -hverv,  -æg,  et. 
(fisk.)  i  flt.,  om  ubefrugtede  fiskeæg  (som  hol- 
der sig  klare).  Sal.*XIV178.  -ægte,  adj.  (jf. 
lysægte;  fagl.)  om  farvet  stof:  som  ikke  fal- 
mer i  sollys.  VortHj.II,3.126.  Tøjet  (var 
hverken)  sol-  eller  v&skeægte.  AStrøm.O.250. 
-øje,  et  ell.  (i  bet.  S)  en.  (poet.  Sole-,  se 
bet.  1  slutn.).  (ænyd.  soleøje  i  bet.  1  (Kingo. 
SS.III.310),  ty.  sonnenauge)  I )  øje,  der  min- 
der om,  skinner  som  solen;  dels  (1.  br.)  om  60 
livfulde,  skinnende  øjne,  øjne  med  „solskin". 
han  sprudler  af  Liv  og  Ungdom  .  .  brunøjet 
og  stærk,  med  to  spillende,  mørke  Soløjne. 
Brandes.I.230.  ||  dels  (jf.  I.  Sol  6.8;  relig.) 


om  guds  (Jesu)  blik.  ♦See  dog  til  mig  fra 
det  Høie!  |  Speile  sig  dit  Sole-Øie  |  I  min 
stille  T&&Te-¥\od\Grundtv.SS.I.432.  smst.II. 
247.  2)  om  solen  (1),  sammenlignet  med  et 
øje;  dels  (sj.)  om  solen  som  den,  der  ser  aU 
paa  jorden  (jf.  1.  Sol  S):  »Seer  hist  Soløiet 
Jorden  vildt  blodplettet,  |  Og  Maanen  sen- 
der hen  sit  Dødninglys  |  Ikkun  paa  eet  uhyre 
Gr&ykapeL  Bagger.  1 1. 309.  \\  dels  (nu  næppe 
br.)  om  solskiven,  betragtet  fra  jorden.  vAph. 
(1759).  Reisler.'349.  3)  (jf.  -blomst  1,  -rose; 
S(  om  forsk,  blomster,  som  aabner  sig  i 
solskin;  navnlig:  Helianthemum  (vulgare) 
Tourn.;  ogs.  om  andre  planter  af  soløje- 
familien, især  af  slægten  Cistus.  Viborg.  PI. 
(1793).110.  Tychsen.  A.1. 490.  MentzO.Bill. 
185.  den  klare,  gule  ^oXøiQ.  Hee  And.  AH. 89. 
-«je-alant,  en.  %  Inula  britannica  L. 
MøllH.  V  441.  Rostr.  Flora.  /."  (1925).  424. 
03  -or,  adj.  soldrukken.  *tømmer  jeg  Kruset, 
løber  mit  Blod,  |  som  et  solørt,  springende 
Føl.  Buchh.  (Jubelbryg.  (1923).  29) .  Bjarnhof. 
LE.151. 

som,  konj.,  (relat.)  adv.  og  (ubøjeligt 
relat.)  pron.  [scom]  Høysg.AG.135.  \\  ruiar 
det  ved  konj.  som  tilknyttede  led  er  et  person- 
ligt pron.  m.  kasusbøjning,  retter  dets  kasus- 
form  sig  efter  det  dermed  sammenhørende  leds 
kasus  (sætningsrolle):  hvem  der  har  høye 
Marker  som  vi,  den  har  ikke  faaet  meget 
i  Aa.T.Holb.Stu.1.6.  ere  I  bange  for  saadan 
Bagatel,  som  mig?  Wess.LbF. 80.  *Akl  ingen- 
steds er  Tornene  saa  smaa;  |  Og  ingensteds 
er  Dunene  saa  bløde,  |  Som  de,  vor  Barn- 
doms Uskyld  hvilte  p&&.  Bagges. IV224.  fordi 
Ingen  kan  elske,  som  du,  du  Alles  Fader,  og 
fordi  jeg  Ingen  kan  elske,  som  Dig.  Mynst. 
Betr.I.31.  ♦Jeg  var  Barn  den  Gang,  jeg 
vandt  dig,  |  du  var  Barn  som  ieg.Stuck.S.56. 
♦Men,  Percy,  at  en  Mand  som  du  vil  græde! 
KMunk.C.72.  Lad  os  se  vel  til,  at  det  ikke 
gaar  os  som  h&m.  Kirk. D. 16.  se  ogs.  gøre 
sp.527^^.  herfra  forekommer  flg.  afvigelser: 
1.  naar  (i  bet.  2)  det  med  som  indledte  led  er 
knyttet  til  et  oppositionelt  anv.  adj.  (saaledes 
at  hele  denne  forbindelse  kommer  til  at  ligne  en 
forkortet  sætn.),  brudes  ofte  nom.  af  pron.  i 
st.  f.  oblik.  ♦en  Datter  |  Du  føde  skal,  saa 
herlig  som  du  selv.  PalM.U. 459.  Tænk  Dig 
et  ungt  Menneske,  begavet  som  Du..  Kierk. 
11.188.  2.  nom.  i  st.  f.  oblik.  forekommer  dels 
(i  skødesløst  spr.)  som  en  fejlagtig  reaktion 
mod  den  u.  3.  ncevnte  tendens;  jf.:  jeg  græd 
som  et  Barn  og  det  gik  flere  som  jeg.  HCAnd. 
(Tilsk.1930.1.268).  dels  (ikke  ualmindeligt) 
i  til  bet.  3  hørende  tilfælde,  hvor  det  personlige 
pron.  kan  opfattes  som  subj.  i  en  forkortet  sætn. 
m.  verb.  være:  Hånd  kaster  paa  Nakken  af 
Handvercks-Folck  som  jeg  og  mine  Liige. 
Holb.Kandst.1.5.  du  est  kun  en  Carnali  at 
regne  mod  saadan  som  ieg. sa.Jep.Y4.  ♦af  en 
Mand,  som  du,  jeg  venter  intet  mindre,  | 
End  smaa  Bebreidelser.  TFgss.7.  (det)  kunde 
ikke  passe  sig  for  saadan  en  ringe  Skabning 


88* 


1399 


som 


som 


1400 


som  ]eg.Blich.(1920).XXVIL170.  han  (kan) 
blive  bevæget  ved  at  see  .  .  et  Billede,  som 
de,  der  .  .  fandtes  paa  Børsen.  Kierk.1 1 1. 197. 
Saadan  en  Prygl  som  du  er  der  Overflod  af 
Arbejde  tiUStuck.III.454.  Den  praktiske 
Mand  henviser  til  Resultater  som  de,  der  lige 
er  a,niøTt.EdgRubin.H.8.  en  Mand  som  du 
vil  jeg  nødig  s\ii^ipe.Hjortø.(IslSagaer.I.168). 
se  ogs.  Mikkels. Or df. 241.  i  sætn.  m.  det  er  — : 
♦Rotter  og  Mus  |  Er'  slemme  i  Hus;  |  Men 
ved  Du,  hvad  der  er  værre  endnu?  |  Det  er 
en  slem  lille  Knægt  —  som  Bu.fKHWith.J 
Børnebog. (186 5). 67.  Det  er  Kvinder  som  hun, 
der  gør  Kjøbenhavn  beboelig. Bmndes.ZTT 
189.  3.  (dagl.)  bruges  ofte  oblik.  i  st.  f.  nom. 
*i  sit  Kammer  dybt  som  hende  sukked  | 
Han  selv.  PalM.AdamH.L185.  Jeg  gaar  med 
lige  saa  tykke  Saaler  i  Skoene  som  dem  der. 
LefoUi.SproglærensGrundbegreber.  (1871).  127. 
gid  man  var  saa  gammel  som  Bem.AKohl. 
MP. III. 27 4.  Provsten  kom  forbi .  .  „Ja  saa- 
danne  Folk  som  Dem  kommer  jo  desværre 
ikke  til  Menighedsmøderne."  GadsMagf.i^^S. 
212.  se  ogs.  de  sp.532^^,  han  sp.815'"^-  samt 
Mikkels.Ordf.238ff.  Wiwel.227.  i  sætn.  m. 
der  findes,  der  gives  og  der  er:  fordi  der 
findes  et  Menneske  som  åig.ThitJens.EH.18. 
tænk,  at  der  gives  mennesker  som  hende!  I 

(æda.  sum,  som  (AM.),  sam  (Brøndum- 
Nielsen.GG.I.197),  oldn.  sem;  besl.  m.  osax., 
oht.  sama,  samo,  saaledes,  og  m.  I.  samme, 
II.  somme  ||  opr.  (adv.-)konj.  m.  bet.:  paa 
samme  maade  (som),  men  allr.  i  oldn.  (dog 
endnu  ikke  i  (de  ældre)  eddadigte)  i  nogen  ud- 
strækning brugt  som  relat.  adv.  og  pron.  (især  i 
tilfælde,  hvor  der  ogs.  foreligger  sammenligning, 
ell.  efter  steds-adv.,  ubest.  pron.  olgn.),  lige- 
ledes i  æda.  (hvor  det  som  relativ  hyppigt  bruges 
i  forb.  som  hwar  sum,  hwa  sum,  hwær  sum, 
J)ær  sumj;  om  relativets  udvikling  og  forhold  til 
andre  relat.  ord  i  tidligere  sprogperioder  i  dansk 
se  FalkT.Synt.l42ff.  H J ohansen. Altger m.Re- 
lativsatzkonstruktionen.  (1 935)  .116 ff.  Bulletin 
duCercle  linguistique  deCopenhague.III.(1938). 
20 ff.  PDiderichsen.Sætningsbygningen  i  skaan- 
skeLov.(1941).118ff.l54.160f.  ||  jf.  Ugesom, 
saasom) 

I)  angivende  et  forhold,  hvormed  et 
andet  forhold  viser  overensstemmelse 
ell.  parallelisme,  ell.  hvortil  det  svarer, 
hvorefter  det  retter  sig  olgn.;  ofte  i  forb. 
med  (korresponderende  med)  et  maades-adv., 
især  saa,  saadan,  saaledes  (se  VI.  saa  1.4, 
saadan  6.3-4,  saaledes  1.3-4J,  i  bet.  I.2-3  i 
reglen  følgende   umiddelbart  efter  disse   ord. 

I.l)  indledende  et  led  (en  sætn.),  der  staar 
parallelt  med  et  andet  led  (en  anden  sætn.)  af 
sa.  art:  angivende,  at  de  to  deri  udtrykte 
forhold  svarer  til  hinanden,  er  parallel- 
le, af  samme  art  ell.  staar  i  samme  for- 
hold til  noget  tredie  (saaledes  at  dette  er  fæl- 
les for  dem,  gælder  for  dem  begge);  i  videre  anv. 
angivende,  at  de  to  forhold  forekommer  sammen, 
er  forbundne  med  hinanden  ell.  sidestillede;  un- 


dertiden nærmende  sig  funktion  af  en  sideord- 
nende konj.  som  og  (II. 4)  (ogs.  i  forb.  som  og- 
(saa),  se  1.  og  I.2,  ogsaa  I.2;  sj.  i  forb.  baade 
—  som:  Heib.Pros.III.122.  se  ogs.  u.  IV baade 
2);  spec.  bruges  som  i  denne  anv.,  hvor  og 
bruges  inden  for  (begge  ell.  et  af)  de  sammen- 
knyttede led:  Hesten,  der  indtog  os  begge 
ved  sin  Ungdom  og  Kaadhed  (den  var  lidt 
over  3  Aar  gammel),  som  ved  sit  rare  An- 

10  sigt  og  sine  kloge  0me.FruHeib.EtLiv.297. 
Tysklands  mangfoldige  Sangerskoler  —  Lu- 
thers og  Povl  Gerhardts  som  Brødremenig- 
hedens og  Fietismens.Ludu)igs.SS.II.41.  || 
indledende  et  substantivisk  led  (oftest  knyttet 
til  sætningens  subj.).  jeg  takker  dig.  Gud! 
at  jeg  er  ikke  som  de  andre  Mennesker. Lmc. 
18.11.  Simonis  Magi  Kietterie  blev  .  .  for- 
planted  af  een  ved  Navn  Menander,  hvilken 
var  en  Samaritaner,  som  hans  Mester.  Hoi6. 

20  Kh.93.  *At  være  Svoger  til  en  persisk  Sultan, 
I  Er  herligt,  som  at  være  Svigersøn.  Oe^i./. 
170.  *ingen  anden  Fane  har  som  den  sit 
eget  'NsiVn.PFaber.VY3.  Holberg  kæmpede 
som  Boileau  for  en  mere  renset  Smag. 
Billeskov J.H. 1.136.  om  forb.  som  hip  som 
hap,  bøtten  som  laaget,  potten  som  laaget 
se  I.  Hip,  I.  Bøtte  l.i,  I.  Potte  6.2.  alle  som 
een  (mand),  se  II.  al  4.3,  II.  en  2.i,  I. 
Mand  2.i.  ;/..•  *Hver  som  Een,  |   Og  Een 

30  som  Alle,  kæmped  til  det  samme  Maal. 
Oehl.ND.157.  m.  overgang  til  bet.Q:  Udtalen  er 
let,  saa  vi  behøve  ikke  at  tale  udaf  Struben 
som  Polakkere  eller  igiennem  Tænderne  som 
Engelænder.  7folI6.0r</io^r.95.  Bliv  ikke  vred, 
jeg  har  det  paa  Haandelaget,  som  Lomme- 
tyvene. flrø./Y259.  fløjte  som  nogen  dreng, 
passe  paa  som  en  smed  osv.  (se  nogen  5.1, 
I.  Smed  1.2^.  II  (1.  br.)  indledende  et  adjektivisk 
led.  *grum  du  er,  som  lemmestærk.  Oehl.XIL 

40  262.  *Hans  Fald  er  vist,  som  dyhtl Bredahl. 
V.230.  II  indledende  et  adverbielt  led  (adv., 
præp.-led,  absolut  tidsbestemmelse  olgn.;  naar 
præp.-leddet  er  knyttet  til  et  andet  præp.-led, 
kan  præp.  udelades,  og  naar  styrelsen  for  (de 
to)  præp.  er  sa.  subst.  m.  adj.-attrib.,  kan 
subst.  udelades  i  et  af  de  to  sammenknyttede 
led).  Man  maa  derfor  ikke  her,  som  udi 
andre  mindre  magtpaaliggende  Ting  sige,  at 
det  faaer  at  komme  an  paa  et  Fovsøg.  Holb. 

50  MTkr.438.  *  Kongen  viste  |  Sig  venlig  mod 
den  Mindste,  som  den  Største.  Oehl.IY  11. 
I  stor  Sorg  som  i  stor  Glæde  staar  et  Menne- 
ske udenfor  Menneskeheden.  GoWscAm.F/. 
393.  *jeg  vandred  og  vandrer,  i  Dag  som  i 
Ga.a,r.Stuck.S.116.  *al  den  danske  Sæd,  som 
gror  I  øst  for  Hav  som  vest  for  Sund  og  Fjord. 
Aakj.VVF.138.  MøUeværket  .  .  rumler  den 
ene  Dag  som  den  anden.  Elkjær.MH. 40.  den 
store  Revser,  der  vil  udtale  Biblens  Dom 

60  om  de  nærværende  som  om  de  forbigangne 
Mænd  og  Tider.  HalKoch.(Grundtv.(  1940). I. 
XLi).  Olsen  er  Bud,  nu  som  iør.JohsWulff. 
FA.14.  jf.:  *andre  (kokarder),  hvori  større 
Konst  man  sætter,  |   Og  pryder  som  med 


1401 


som 


Hom 


1402 


Perler  med  Pailletter  (o:  baade  med  perler 
og  med  pailletter). PalM.V256.  saa  somsaa, 
se  u.  VI.  saa  2.5.  ||  indledende  en  sætn.,  der  er 
af  tilsvarende  konstruktion  (ofte  indeholdende 
sa.  verbum)  som  den  dermed  sammenknyttede. 
I  er  min  Ven,  som  jeg  er  ieres.  KomGrønneg. 
11.31.  •som  det  eder  gaaer,  |  Saa  gaaer  det 
mig.  Oehl.XIX. 161.  „imidlertid  kan  man  dog 
.  .  balancere  langsomt  foran  det  Smukke." 
—  „Som  De  paa  Klubballerne  balancerede 
foran  den  smukke  Jomfru  Nielsen."  BiicA. 
(1920).XXX.194.  »atter  blev  han  øverst 
(o:  i  en  brydekamp),  \  Som  før  han  underst 
y&T.Winth.HF.243.  I  ere  alle  lattermilde, 
som  jeg  selv  er  en  Ven  af  Latter. Kierk.V I. 
48.  Hans  Sanser  .  .  var  stumpede,  som  han 
selv  var  meget  kort  og  meget  stumpet. 
JohsWulff.T.16.  verbet  kan  udelades:  hendes 
Øre  inddrak  begærligt  hvert  smigrende  Ord, 
som  hendes  Øje  de  beundrende  Blikke. 
JPJac.1.105. 

1.2)  indledende  en  sætn.,  hvorved  det  i  den 
overordnede  sætn.  udtrykte  nærmere  bestemmes 
m.  h.  t.  maade,  omstændigheder:  paa  en 
maade,  under  forhold,  omstændigheder 
af  den  angivne  art;  ogs.  (jf.  bet.  2):  i  et 
forhold,  der  retter  sig  efter,  er  bestemt 
af  det  angivne  (spec.  i  forb.  m.  til,  fx.  de 
koster  fra  60 — 76  øre,  som  de  er  store  til; 
straffes,  som  forseelsen  er  til;  se  tH).  \\  (under- 
tiden m.  overgang  til  bet.  l.s)  i  sætn.,  der  uden 
at  være  absolut  nødvendig  for  forstaaelsen  af 
den  overordnede  sætn.  nærmere  uddyber,  præci- 
serer dens  indhold.  Jeg  var  uden  for  og  giorde 
min  Bøn,  Madame,  som  jeg  altid  giør,  førend 
jeg  signer  eller  iaa.a\eT.Holb.Bars.III.3.  *Den 
(o:  guldringen)  har  du  lovet  ham,  som  Hver- 
mand hørte. Oehl.IY25.  *Jeg  kan  ikke  længer 
give,  I  Som  jeg  før  har  gjort  saa  ofte,  |  Vox- 
lys  til  vor  Frues  MteT.Hrz.D.II.66.  *Saa 
sprang  min  Daad  af  hendes,  der  fra  Øie  | 
Til  Siæl  mig  gik,  og,  som  man  her  ei  mægter, 
I  Saa  stirred  jeg  paa  Solen  fast  og  nøie. 
CKMolb.Dante.III.lO.  »Danskens  Lov  i 
Strid  og  Fred  |  være  Ret  og  Billighed,  | 
som  Kong  Volmer  vilde.  Rode.SH. 102.  Hun 
er  ikke  uforskammet,  som  hun  af  og  til  kan 
være  det,  naar  jeg  har  fortalt  en  Vittighed. 
JohsWulff.FA.76.  \\  (undertiden  m.  overgang 
til  bet.  11^  i  sætn.,  der  indgaar  som  et  nød- 
vendigt (adverbielt  ell.  prædikativt)  led  i  den 
overordnede  sætn.  »Han  tog  ud  en  Uden  Kniv, 
I  han  skar,  som  han  vel  k\inde.DFU.nr.l.l2. 
Er  det  icke,  som  jeg  siger?  Holb.Kandst.il. 1. 
man  bør  skrive  som  man  tsAer.  JSneed.IX. 
126.  »Til  vor  lille  Gjerning  ud  |  Gik  vi  Smaa 
fuldglade;  (  Villien  saae  den  kjære  Gud,  | 
Hjalp  os  som  vi  h&de. Ing.RSE.VII.244.  VU 
Du  øjeblikkelig  gaa  hen  til  Din  Pult  og  gøre, 
som  jeg  siger. £s7n.///.2^7.  Hvis  jeg  ikke  be- 
standig er  over  mine  Folk,  faar  jeg  det  aldrig, 
som  jeg  vil  have  det.  Leop.GH.18.  (han)  gør 
kun,  som  han  selv  vil.  Bønnelycke. MM. 24. 
Vask  Dig  lidt  —  men  ikke  ret  meget.  Kom 


bare  som  Du  er.Buchh.UH.Sl.  om  forb.  som 
som  man  bedst  kan,  som  jeg  (det)  kan,  som 
man  behager,  være  som  folk  er  flest,  ret  som 
det  gaar,  se  bedst  3.1,  kunne  17.2,  behage  2.2, 
flest  2,  V  ret  1.2.  man  er  hæd(t),  som  man  er 
klæd(t),  se  hæd(t).  ||  indledende  sætn.,  der 
knytter  sig  som  svar  ttl  et  foregaaende  spørgs- 
maal.  »„Ved  Comediehuset  sig  samler  en 
Flok,  I  Skal  vi  gaae  derind?"  —  „Som  du 
10  vil,  ja  nok\"Oehl.Digte.(  1803). 240.  „skal  vi 
prøve  den  Jagt  engang  .  .?"  —  „Som  Jun- 
keren heMeT.''Blich.(1920).VII.17.  „Jeg  har 
ogsaa  taget  den  teologiske  Attestats."  — 
„Hvad  behager?"  —  „Som  jeg  siger  Dem." 
Drachm.II.421.  „Sidder  De  her  alene?"  — 
„Som  De  ser.'' Esm.II. 106.  ||  (jf.  bet.  2.8; 
uden  for  forb.  end  som  saa  (se  VI.  saa  3.1^ 
03,  nu  1.  br.)  indledende  en  sætn.,  der  v.  hj. 
af  end  er  knyttet  til  et  ord  som  anden,  ander- 
20  ledes,  lad  os  ikke  glemme,  at  Ordet  hos 
Apostelen  lyder  noget  anderledes  end  som 
vi  have  benyttet  det.  Kierk.X.220.  Det  gik 
nu  helt  anderledes,  end  som  Fremtiden  har 
stillet  sig  for  dem  i  lyse  Øjeblikke.  Broiktt. 
CP.207.  Men  han  selv?  .  .  Var  han  en  Anden 
end  som  han  ellers  havde  kjendt  sig.  G jel.M. 
420.  II  indledende  forsk,  elliptiske  udtr.;  dels 
i  subjektløse  upers.  sætn.:  Med  Præstegaar- 
denis  Bygninger  .  .  skal  forholdis,  som  efter- 
30  følger.  DL.2 — 12 — 4.  hvis  saa  er,  som  fore- 
gives, at  adskillige  udj  amtet  staae  endna 
til  bage  med  Octobr  qvartal.  Holb.Brv.98.  nu 
især  i  forb.  som  følger  (;/.  ty.  wie  folgt,  erig. 
as  follows)  se  III.  følge  7.1.  dels  indledende 
perf.  part.:  Bestemmelsen  (er)  i  visse  Til- 
fælde .  .  praktiseret  som  af  Centralorganisa- 
tionerne hævdet.  LokomotivT. 1940. 219. sp.l. 
især  i  forb.  med  et  (tilsvarende  konstrueret) 
overordnet  led  m.  saa:  »Og  som  tænkt,  |  Saa 
40  håndled'  ieg.Hrz.VI.195.  som  sagt,  saa 
gjort,  se  gøre  9.8.  jf.:  »Som  tænkt  saa  giortl 
han  listed  sig  |  Til  Sengestolpen  lumskelig. 
Bagges. 1. 174.  i  andre  særlige  udtr.:  ^tale, 
tænke  osv.)  som  saa,  se  VI.  saa  1.3. 

1.3)  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  11. i^ 
indledende  en  sætn.,  der  staar  i  et  løsere  for- 
hold  til  den  overordnede  sætn.  ell.  hele  sætnings- 
sammenhængen,  især  som  en  indskudt,  paren- 
tetisk bemærkning,  der  indeholder  en  (for- 
so  klarende,  begrundende)  henvisning  (fx.  til 
foregaaende  ell.  følgende  oplysninger,  til  en 
almindelig  erfaring( s-sætning),  hvad  der  er 
almindelig  kendt,  selvindlysende,  skik  og  brug, 
hvad  der  fremgaar  af  situationen,  et  forlydende, 
en  talemaade,  kilden  til  noget  anført,  ell.  en 
henvisning  til  ens  subjektive  skøn,  erfaringer, 
følelser  osv.).  Henrick  holder  gode  Miiner, 
som  en  gammel  igiennemgaaen  Skielm,  bør 
at  giøre.  Holb.llJ.IV3.  *(han  blev)  berettet, 
60  hængt;  |  Men,  som  man  snart  vil  mærke  det, 
I  Altsammen  overmaade  slet.  Bagges. 1. 169. 
»jeg  foretrak,  som  det  |  En  Dannemand  sig 
sømmer.  Døden  for  |  Ydmygelsen.Oehl.IV  16. 
I  December  holder  vi  Bryllup!  Ingen  Fore- 


1403 


som 


som 


1404 


læggelse  og  ingen  Lavdag,  som  de  siger  i 
Skifteindkaldelser.  Goldschm.  III.  515.  „Som 
Pastor  Jespersen  meget  rigtig  sagde,  synger 
jeg  kun  Smaating,"  svarede  Mbrecht. S chand. 
UM.76.  ofte  i  forb.  som  som  det  (ofte) 
gaar  (GRode.FU.76.  Jørg.VI.386),  som 
det  hedder  (Blich.(1920).XII.145.  VKor- 
fitsen.GM.99.  se  ogs.  u.  hedde  4.3 j,  som  jeg 
hører  (se  høre  3.ij,  som  det  (sig)  hør 
og  bør  (se  burde  1.2,  høre  11. ij,  som  man 
kalder  det  (Gylb.Novel.II.54.  HCAnd. 
(1919).1.155.  PalM.IY.104),  som  det  la- 
der (se  lY  lade  8.3^,  som  man  ser  (Haandv. 
235),  som  man  siger  (se  u.  III.  man  1, 
II.  sige  2.2,  5.2,  II.2J,  som  det  synes,  som 
jeg  tror  (tænker),  som  man  kan  tænke, 
som  man  ved  (se  synes  osv.);  som  figura 
udviser,  som  ordsproget  lyder  (se  Figur  4.i, 
Ordsprog  2).  som  han  kunde  bande,  (jf. 
bet.  t.i)  brugt  (især  dial.)  som  eufem.  om- 
skrivning for  en  ed,  især  i  referat  af  en  per- 
sons tale:  saa  landte  han  (se  saa  sp.284"^). 
Feilb.  han  erklærede,  at  han  —  som  han 
kunde  bande  —  var  i  Stand  til  at  bukke 
begge  Ender  sammen  paa  ham.  AarbFrborg. 
1918.14.  „Du  skal,"  —  som  han  kunde 
bande,  —  „ikke  grine  af  mig.'' Aakj.EE. 96. 
li  (dagl.,  især  dial.)  i  sætn.,  der  bruges  som 
indledning  (jf.  bet.  8.1J.  Som  jeg  nu  skulde 
fortælle:  saa  var  det  engang,  og  det  paa 
selve  Paaskelørdag,  at  en  Mand  kom  ind 
til  lhs.Blich.(1920).XXVI.l.  Nu,  som  jeg 
videre  skulle  fortælle,  Visti  blev  omsider 
træt. smst.VII. 44.  \\  i  ellipt.  udtr.  (især  mer 
ell.  mindre  faste  forb.);  dels  (især  højtid., 
gldgs.)  indledende  subjektløse  upers.  sætn., 
til  dels  m.  verbet  efterstillet  et  led  (især  et  præd. 
ell.  adv.),  der  normalt  staar  efter  verbet  (jf. 
Mikkels. Or df. 596)  (tilfældene  staar  paa  over- 
gangen til  bet.  11.1);  For  Eders  Umag  lover 
jeg,  som  billigt  er,  at  give  Eder  en  trind 
Cron-Daler.  Nysted.Rhetor.23.  Ingen  kan  have 
Grund  til  at  klage  over,  at  hele  Satiren,  som 
er  blevet  paastaaet,  ikke  r&mmeT.Ing.EF. 
III.167.  imidlertid  modtog  han,  som  lod  sig 
forudsee,  et  høfligt,  men  meget  bestemt  Ai- 
sl&g.  Hauch.IV292.  „Første  Eksamen"  bestod 
han,  som  normalt  var,  i  Løbet  af  1801.  Hal 
Koch.(Grundtv.(1940).I.xv).  som  sig  hør 
og  bør,  se  burde  1.2.  som  rimeligt  er,  se 
rimelig  2.2.  som  sandt  er  (var):  vi  ere 
Handreedere,  som  sandt  Qr.Holb.lJl.V.3.  At 
unge,  uudviklede  Menneskelegemer  kunde 
døje  en  saadan  Medfart,  og  hvad  maa  de 
ikke  have  udstaaet  rent  aandeligt!  sagde 
Jensen,  som  sandt  vnx.MylErich.NS.28. 
som  skik  er  (var),  se  Skik  3.2.  som  ikke 
(saa)  sært  var,  se  sær.  kun  i  Slutningen 
er  den  mindre  tilfredsstillende,  som  er  Til- 
fældet med  flere  af  hans  Noveller.  Ifeift. 
Pros.VII.142.  Naar  han  spadserede,  som 
hver  Dag  .  .  var  Tilfældet.  Hauch.1.285.  som 
gemenlig  (Holb.Intr.I.18),  gerne,  ofte 
(JJuel.360),  sjælden  (Blich.(1920).XI.201) 


sker  (se  ogs.  u.  III.  ske  l.i^.  som  skrevet 
staar,  se  skrive  3.2.  som  vel  var,  se  veL 
som  nok  (Aarestr.SS. 11.173.  VilhAnd.Litt. 
IV.433)  ell.  vel  (Ing.PO.I.132)  kan  være, 
som  nok  kan  være  muligt  (NPWiwel.NS.22). 
jf.  flg.  gruppe:  som  ovenfor  er  bemærket. 
Rask.NSO.206.  som  meldt  er,  som  før  er 
meldt,  se  II.  melde  4.3.  —  dels  (cp)  ind- 
ledende et  (opr.   prædikativt  anv.)   adj.   ell. 

10  (især)  et  part.:  *Da  tænkte  jeg,  som  billigt,  | 
Nu  render  han  sin  Yei.Winth.HF.132.  Som 
allerede  antydet,  tør  i  Begyndelsen  ei  gjøres 
for  store  FoiåringeT.  PWBalle.RD.71.  Skud- 
angst er  som  kjendt  temmelig  almindelig, 
særlig  hos  de  engelske  (hun4e)'R3iCeT.Vig 
Møll.HJ .44.  Som  før  bemærket  var  Justits- 
raaden  Enkemand. /saA;Z)w.2^i^.45(?.  som  be- 
kendt, forbemeldt,  meldt,  omtalt,  sagt,  ven- 
tet, se  bekende  I.2  osv.  —  dels  i  forb.  som 

20  regel,  se  I.  Regel  3.2. 

1.4)  videre  udvikling  af  bet.  l.i,  indledende 
et  adv.  ell.  præp.-led,  der  ikke  knytter 
sig  til  et  tilsvarende  led  i  det  foregaa- 
en de,  men  som  baggrund  (modstykke)  har 
en  nærværende  (af  sætningen  fremgaaende, 
men  ikke  direkte  udtrykt)  tilstand,  tid,  sted. 
Andre  derimod  bleve  .  .  ved  at  vente  som 
tUiorn.  IIolb.Kh.90.  *Palnatokes  Kæmpehals 
I  Er  endnu  heel  og  kneiser  vel  saa  stiv,  | 

30  Som  hidindtil.  Oehl.IY  13.  Idag  var  vi  første- 
gang paa  Jagt  efter  min  Hjemkomst.  Ak! 
det  var  ikke  som  i  forrige  Dage,  den  gav  kun 
liden  Satisiaction.Blich.(1920).VII.21.  Be- 
taling som  tidligere  efter  Varernes  rigti- 
ge Modtagelse.  OKaalundJørgensen&HCRiis. 
Eng. Handelskorrespondance.(  1915). 103.  Saa 
snart  Nogen  er  tilstede,  er  mit  Væsen  som 
altid. Kierk.V 1. 346.  Som  altid  i  Rom  ord- 
nede det  Hele  sig  saa  m&lensk. Goldschm.Y 

40  151.  Uden  for  Kulhandlerens  kom  den  store 
Hund  farende  i  Benene  paa  ham  som  altid. 
AndNx.PE.II.81.  JVJens.FD.24.  som  sæd- 
vanlig, se  sædvanlig. 

2)  angivende  det  grundlag,  i  forhold 
til  hvilket  noget  andet  vurderes,  bedøm- 
mes, beregnes.  2.1)  angivende  et  forhold 
(især:  hvis  egenskaber  er  (bedre)  kendt  af  den 
tiltalte,  ell.  som  demonstreres,  jf.  (saa  stor) 
som  saa  u.  VI.  saa  3.i^  for  v.  hj.  af  dette 

50  at  bestemme,  karakterisere  (egenskaberne  hos) 
et  andet  (især:  den  tiltalte  ubekendt)  forhold, 
idet  de  to  forhold  angives  som  ens(artede), 
svarende  til  hinanden  m.  h.  t.  en  vis  (nær- 
mere angivet)  egenskab,  i  en  vis  (nærmere 
angivet)  henseende,  ell.  angivende  en  omstæn- 
dighed som  staaende  i  samme  forhold  til  noget 
tredie  som  en  anden  (tidligere  nævnt)  om- 
stændighed (saaledes  at  dette  tredie  er  ens, 
uforandret  (i  en  nærmere  angivet  henseende) 

60  under  de  to  forsk,  omstændigheder),  ell.  an- 
givende en  egenskab  som  værende  til  stede  i 
samme  grad  som  en  anden  (hos  samme  ell. 
forsk,  indehavere) ;  i  tilfælde,  hvor  det  ene  led 
er  negativt,  indleder  som  det  positive  led  og 


1406 


■om 


1406 


angiver  det  som  uovertruffet,  enestaaende  i 
sin  art;  ofte  i  forb.  m.  saadan  ell.  samme 
ved  det  første  substantiviske  sammenlignings- 
led (se  saadan  2.i,  I.  samme  1-3^  ell.  i  forb. 
m.  foregaaende  (lige)  saa  (se  VIII.  lige  4, 
VI.  saa  4)  (i  hvilket  tilfælde  som  dog  under- 
tiden kan  udelades,  se  Mikkels. Or df. 7 37),  der 
fremhæver  den  egenskab,  m.  h.  t.  hvilken 
sammenligningen  sker  (om  forb.  som  saa  godt 
som,  (lige)  saa  lidt  som,  saa  meget  som, 
saavel  som,  se  god  4.6,  I.  lidt  4.8,  megen  2.8, 
3.1,  saavel  2);  ofte  mangler  det  første  af  de 
to  led,  der  sammenholdes,  eller  det  er  ikke 
udtrykt,  fx.:  Betegnelserne  (o:  for  flademaal) 
ere  som  ved  Længdemaal,  men  med  Til- 
føjelse af  Tegnet  O-JuliusPetersen.Elementær 
Plangeometri. (1870). 58.  han  har  det  lige  saa 
godt  (i  dag)  som  i  gaar  j  jeg  har  aldrig  faaet 
saa  god  mad(,)  som  (den,)  jeg  fik  der  I 
og  i  tilfælde,  hvor  vi  har  et  foregaaende  led 
med  saa,  saadan,  samme  olgn.,  gaar  led- 
det (sætn.)  m.  som  over  til  at  blive  en  bestem- 
melse hertil,  angivende  dets  grad,  størrelse, 
omfang  \\  indledende  et  led  i  en  sætn.  Samme 
Træe  er  fast  af  Størrelse,  som  Kirsebær- 
Træer.  iroZ6.Ep.//.262.  *skjøn  som  det  er 
ingen  Plet  paa  Jorden.  Boye.PS.IYlSl.  (han 
var)  lige  morsom  paa  Scenen  som  udenfor 
denne.  VKorfitsen.GM. 10.  *jeg  er  lykkelig 
som  fa,a..Røse.Bygevejr.(1892).38.  En  grand 
danois  stor  som  et  Fø\.Wied.Fæd.l27.  Væs- 
ner, der  er  i  den  Grad  omstrejfende  som 
Fuglene.  A^a^urens ¥1925.397.  i  tilfælde,  hvor 
den  fælles  egenskab,  den  henseende,  hvori  der 
er  lighed,  ikke  nævnes  (men  fremgaar  af  sam- 
menhængen ell.  er  selvindlysende):  *Bryst- 
sukkre  du  som  Tvebakker  seer,  |  Som  Rug- 
brød Chocolade.Winth.IY44.  Flygel,  som 
nyt,  sælges  billigt.  PoL"/«1927.29.sp.5-  faa 
er  som  fader  og  ingen  som  moder,  se  Moder 
8p.234**.  i  tilfælde,  hvor  en  angivelse  af  grad 
ell.  maal  mangler  ved  verballeddet,  men  inde- 
holdes i  som:  i  en  (saa  høj)  grad  som;  i 
samme  maal  som.  *ingensteds  trives  man  dog, 
som  her  |  mellem  de  brune  Banker.  Hostr.T. 
150.  ♦Der  er  ingenting,  der  maner,  (  som  et 
Flag,  der  gaar  tU  ToTp.AxJuel.HH.il.  S. 
havde,  som  ingen  anden.  Overblik  over  dette 
Stof.  EllenJørg. HH. 131.  løn  som  forskyldt, 
give  svar  som  tiltale,  se  I.  Løn  1  osv.  m. 
overgang  til  bet.  6:  *Nøgne  begge  at  skue,  | 
som  under  Lejets  SkindleYL.Drachm.VS.46. 
Il  indledende  en  sætn.  Man  tager  lige  Dele 
Sukker  som  der  er  Frugtmasse.  jBa^ntnj.67. 
jf.  ovf.  1.  41  ff.:  er  Du  god,  som  Du  er  smuk, 
da  vil  jeg  klæde  Dig  i  Silke  og  Fløiel.  HCAnd. 
(1919). 1. 228.  jf.  bet.  8.2:  dog  holdt  den  af 
dem,  som  den  aldrig  havde  holdt  af  Nogen. 
9mst.ll.65.  især  (ofte  m.  overgang  til  bet.  12^ 
i  forb.  m.  foreg,  saa,  saadan,  samme,  se  VI. 
saa  4,  saadan  2,  I.  samme  2.i  (i  hvilke  til- 
fælde som  ofte  udelades,  se  Mikkels. Ordf. 7 37). 
foran  konjunktions-bisætn.:  (latin  er)  ikke 
altiid  saa  tydeligt,  som  i  fald  man  lagde  de 


Præpositioner  til,  der  pleye  at  udelades  for 
en  Six]ighed.Høysg.S.a5r.  hun  (kom)  først 
tilbage  og  sad  skinbarlig  (0:  synlig  for  alle) 
paa  samme  Sted,  som  da  Kongen  gik  ud. 
Grundtv.Saxo.1 .262.  nu  er  Herskaberne  inte 
som  da  vi  levede.  Ork,  Gud,  nei\ Fritz Jiirg. 
nr.78.  du  véd  lige  så  godt,  at  du  ikke  må, 
som,  at  du  ikke  k&n.Wiwel.212.  Hakon 
Adelstensf ostre  (kom)  til  Norge  fra  England; 

10  det  var  den  samme  Sommer  som  da  Egil 
rejste  til  Island.  JVJens.(IslSagaer. 1. 106). 
i  subjektløs  upers.  sætn.  med  verbet  efter- 
stillet  et  led,  der  normalt  staar  efter  ver- 
bet (jf.  kunne  sp.  742"^):  Blomster- 
kurve .  .  gjorde  Anretningen  saa  nydelig, 
som  tænkes  kan.  Blich.(  1920). VIII. 45.  Den 
i  1929  trufne  Afgørelse  er  saa  klar,  som 
ønskes  kan.  LokomotivT.  1939.86.  sp.l.  saa 
hurtigt  som  muligt  er  olgn.,  se  mulig  3.2. 

20  i  forkortede  udtr.  som:  saa  hurtig  ell.  snart 
som  muligt,  se  mulig  3.2.  ||  (jf.  bet.  8.5) 
m.  overgang  til  bet.  af  følge-,  betingelses- 
ell.  aarsagsbindeord.  *Kong  Valdemar  der 
bygged  |  Saa  fast  sit  Kongehus,  |  Som  det 
hans  Liv  betrygged  |  Til  Verden  sank  i 
Gxns.lng.RSE.il. 130.  ligesom  Kvinderne, 
legemlig  talt,  beholder  saa  meget  af  Barnet, 
som  de  bestandig  bevarer  Sopranstemmen 
.  .  som  de  ikke  faar  Skiæg.  Hostr. KG. 1. 10. 

30  Engang  kom  der  en  meget  fin  Dame.  Saa 
fin,  som  ingen  havde  set  noget  lignende  der 
i  Byen.Thuborg.Brødre.(1923).153.  nu  især 
i  forb.  saafremt  som,  for  saa  vidt  som, 
se  saafremt,  vid.  saa  meget  (des,  desto) 
bedre,  hellere  osv.,  som:  en  Nydelse,  der 
lader  den  endelige  (nydelse)  saameget  læn- 
gere bag  sig,  som  den  er  stedse  stigende 
mod  Nær  melsen  til  hint  Højeste,  der  staar 
som    sidste    'iA.aa\.Grundtv.(1940).I.75.    den 

40  beske  Sandhed  faar  saa  meget  stærkere 
Eftertryk  som  den  tilsyneladende  ikke  bliver 
ndialt.  Billeskov J.H. 1. 54.  saa  meget  (des) 
mere,  mindre  som,  se  I.  mere  3.1,  I.  mindre 
3.4.  II  (jf.  bet.  8.1)  m.  overgang  til  bet.  af 
tids-konj.,  i  forb.  som  saa  længe  som,  saa 
snart  som  (se  VI.  længe  I.2,  II.  snart  6.2^. 

2.2)  (nu  især  vulg.  ell.  dial.)  angivende  et  af 
to  forhold  (omstændigheder,  tidspunkter),  over 
for  hvilke  noget  forholder  sig  paa  forskellig 

50  vis:  i  sammenligning  med;  i  modsætning 
til;  i  forhold  til;  mod  (VI.6.2).  det  er  nemlig 
lige  den  modsatte  Tiltale  til  Hestene,  Kud- 
skene have  her,  som  hjemme;  skal  de  staae, 
sige  de:  „Hyl  Hyl";  men  skal  de  løbe, 
raabe  de:  „Trr!  TrrV'.HCAnd.Breve.I.US. 
i  forb.  m.  mod:  Er  det  ikke  mærkeligt,  saa 
lykkelige  Peter  .  .  og  Sidsel  er?  Og  de  har 
det  dog  saa  ringe  imod  som  Kathrine  og 
Knnd.  OlesenL0kk.PD.il. 87.    Han    kom    t2 

60  at  tænke  paa,  hvilken  Glæde  der  var  ved 
at  køre  til  Kirke  nu  imod  som  den  Gang, 
han    kørte    med    de    hxwne.ErlKrist.St.200. 

2.3)  (vulg.  ell.  dial.)  alene  ell.  i  forb.  m. 
foregaaende  end  angivende  noget,  i  forhold 


1407 


som 


som 


1408 


til  (i  sammenligning  med)  hvilket  noget  andet 
viser  sig  uligt,  forskelligt  \\  efter  en  kamp., 
der  (alene  ell.  i  forl.  m.  tilhørende  led)  angiver 
den  egenskab  ell.  henseende,  m.  h.  t.  hvilken 
de  to  led  forholder  sig  forskelligt  (saaledes  at 
de  har  den  angivne  egenskab  i  forskellig  grad 
ell.  (ved  komp.  som  flere,  mere,  mindreø  er 
forskellige  m.  h.  t.  antal,  kvantum  olgn.): 
end  (II.l).  jeg  meener,  min  Mand  er  lit 
korn  meer  i  anseelse,  end  som  hendes.  Holb.  ip 
Bars.II.ll.  *Ja  hvad  end  meer  er  svart  som 
Død  at  tænke  paa.  Brors.319.  var  det .  .  ikke 
bedre,  i  en  Hast  at  tilintetgiøres,  som  længe 
at  sei'piaes?Blich.(1920).III.86.  *Der  er 
Visse,  I  Jeg  hader  og  afskyer  værre  som 
Test.  Hrz.V  1.71.  6  Kammerpiger  paa  en 
Reise  fra  Berlin  til  Rom  (er)  mere  Gene 
end  som  Ga,\n.  C Stampe.Thorv.121.  Baaden 
.  .  er  jo  heller  ikke  større  end  som  et  godt 
Smørtrug.  Wied.S.248.  vi  tog  et  Par  Kasser  20 
Segarer  —  for  de  var  meget  bedre  end  som 
Olsens.  StormP.BedreBørnsFolk.(1930).13.  m. 
flg.  personligt  pron.  (jf.  u.  II.  end  l.i);  Dan- 
net Menneske!  hm!  det  kan  De  selv  være 
—  jeg  er  inte  mere  dannet  Menneske  end 
som  Be.Hostr.G.lS.  saa  troede  hun  dog,  at 
hun  var  meget  klogere,  end  som  han.  KLars. 
HPE.138.  Feilb.  han  er  større  som  mig. 
OrdbS.(Fyn).  i  tilfælde,  hvor  det  første  sam- 
menligningsled indeholdes  i  komp.,  ved  ord  30 
som  flere,  mere,  mindre;  ofte  brugt  uden 
tanke  paa  sammenligning,  angivende  et  maal, 
en  grad,  der  overstiger  (henholdsvis  ligger 
under)  det  nævnte,  der  hafde  ey  staaet  meere 
end  som  10  Rd.  imellem  dem.  Æreboe.7 O .  Jeg 
var  Hosbonden  ikke  mere  skyldig  end  som  et 
Aars  Landgilde.  Cit.1771.  (JySaml.  5R.  IV,  2. 
78).  Den  Gang  hed  han  forresten  heller 
ikke  mere  end  som  Petersen.  iVans.ffewdes 
Elskede.(  1918). 120.  Flemløse.197.  foran  adj.  4o 
(jf.  II.  end  1.2^;  *han  .  .  mod  de  trængende 
er  mere  end  som  Tm\.d.Cit.ca.l750!(Aarb 
Mors.1919.77).  (i  forb.  end  somj  m.  efter- 
følgende bisætn.:  Jeg  haaber  at  Gud  ei  lægger 
mig  en  tungere  Byrde  paa,  end  som  Han 
og  vil  give  mig  Kraft  til  at  hære.  Cit.1817. 
(Grundtv.B.l.Ml).  Jeg  kan  sgu  inte  gjøre 
Studenten  mere  latterlig,  end  som  den 
Slags  Folk  gemeenlig  er.Hostr.G.23.  m.  efter- 
følgende bisætn.,  der  indledes  af  konj.  som  50 
at,  naar:  Intet  kand  give  et  Sprog  større 
Anseelse,  end  som  naar  man  kand  vise,  at 
det  haver  Ord  nok. Mossin.Term.a2^.  jeg 
drikker  aldrig  mere,  end  som  at  jeg  kan  passe 
Værkstedet.  ^osir.G.S.  De  bruger  jo  flere 
Æg,  end  som  at  Sofies  Smule  Høns  kan  lægge. 
CEw.F.30.  jf.:  Muren  .  .  æ'  mejet  højere 
end  a'  som  Olsen  har  fortalt  os.  StormP. 
BedreBørnsFolk.(1930).14.  (1.  br.)  m.  efter- 
følgende bisætn.,  der  indledes  m.  spørgende  eo 
pron.:  (vi  kunde  ikke)  faa  mere  paa  Snøren 
end  som  hvad  ikke  nævnes  høi.  Drachm. 
VT.201.  II  (sml.  u.  bet.  I.2;  efter  ord  som 
anden,  anderledes  (jf.  II.  end  2).  med 


anden  Mynt,  end  som  her  i  Riget  gangbar 
.  .  eT.DL.5 — 3 — 39.  *Mand  seer  fast  ey  et 
Skrift,  ey  andet  end  som  YiiseT.  Holb.Paars. 
127.  Skiægge,  maaskee,  voxer  icke  i  andre 
Lande,  end  som  hei.sa.Ul.I.lé.  jeg  (vilde) 
ikke  .  .  lade  mig  tvinge  til  Annet,  end  som 
til  at  lade,  som  om  jeg  lod  mig  tvinge. 
Smørialis'sDigtervandringer.(1823).6.  Sven- 
sker og  Tyrker  lugter  anderlund,  end  som 
Kristenfolk  gør.  JPJac.1.39.  det  (0:  vin- 
suppe) var  nok  noget  andet  som  Hyldebær- 
suppe./Sfcowøi/.SF.iifi.  paa  Domhuset  kom- 
mer man  da  sgu  ikke  andet  end  som  for  at 
blive  dømt.  Howalt.S. 28.  Feilb.  \\  (jf.  II.  end 
S)  i  udtr.,  der  angiver,  hvad  der  maa  fradrages 
ell.  undtages;  dels  (vulg.  ell.  dial.)  i  forb. 
uden  som,  undtagen  som:  d.  s.  s.  uden, 
undtagen.  Ellers  har  jeg  aldrig  fejlet  noget 
derovre  undtagen  som  i  det  første  Aar. 
KLars.SF.119.  her  er  ingen  tilhuse  uden  som 
iæi.Rist.FT.13.  Honorar  er  der  jo  ikke 
noget,  der  hedder  hos  mig  (0:  en  tyv)  uden 
som  det,  Retten  tilkender  dem  (0:  sag- 
førerne). PoU/tl933.Sønd.5.sp.2.  dels  i  forb. 
saa  nær  som,  se  I.  nær  6.3. 

3)  angivende  hvad  der  tjener  som 
mønster,  model,  type,  forbillede  ell. 
eksempel.  3.1)  angivende  det  mønster,  den 
model,  hvorefter  noget  formes  ell.  ordnes,  ind- 
rettes  (som  en  genpart,  efterligning  deraf). 
udhug  dig  to  Steentavler,  som  (1931:  lige- 
somj  de  første.  5Mos.i<?.i.  pudsig  (udtales) 
næsten  som:  ipussig.JBaden.Gram.lé.  han  .  . 
lagde  sig  efter  at  farve  Brændevin  som  Cog- 
nac.Goldschm.BlS. 1.159.  Brevpresser,  Malm, 
som  (o:  af  form  som)  en  ¥lne.  PolitiE.Kosterbl. 
^'/il925.3.sp.l.  Sukkertang,  Sølv,  formet  som 
2  Teskeer,  smst.*/ »1925.1. sp.l.  jf.  bet.  4.4: 
kanonstillingerne  var  camouflerede  som  løv- 
hytter I  3.2)  tilknyttende  et  (især:  mere 
specielt)  begreb  til  et  andet  (især:  mere  gene- 
relt) begreb,  dels  for  at  eksemplificere  dette:  for 
eksempel;  saasom  (3)  (ogs.  i  forb.  som  for 
eksempel,  se  u.  Eksempel  1  samt  ndf.);  dels 
for  at  indskrænke  det,  nærmere  angive  dets 
art:  af  den  særlige  art,  der  repræsenteres  af. 
(som-leddet  staar  dels  umiddelbart  efter  det 
led,  hvortil  det  hører,  dels  (m.  overgang  til 
bet.  3.3)  adskilt  fra  det;  om  forb.  m.  foregaaende 
saadan,  slig  se  i  reglen  u.  saadan  2.i,  slig  l.ij. 
Haver  nogen  haft  noget  at  forrestaa,  som 
Formynderskab,  Kirkers,  Skolers,  eller  fat- 
tiges Forstanderskab,  Kæmnerie.DL.l — 2 — 
21.  rørig  Mad,  som  Flesk,  Erter,  Kaal,  Løg. 
Holb. Bars. I  II. 6.  *Hierter  kun,  som  det  der 
pikker  i  Mads  Madsen,  |  Formaae  at  vise 
mig  en  saa  udmerket  Gnnst.Wess.25.  ♦Tvil- 
linger to,  I  Som  Axel  og  Esbern  Snare. 
Oehl.XXIV.161.  Lyst  til  at  anholde  enhver 
Ulle  Fejl  .  .  som  nu  for  Eksempel  denne  .  . 
Yoxtdi\e\se.KLars.SF .125.  moralske  Kraftord 
som  „Vilje",  „Alvor",  „Samvittighed",  der 
blev  litterære  Opkradsere  i  Tiden  efter  1864. 
VilhAnd.Litt.IV.UO.  jf.   bet.  3.3:  for  bedre 


1409 


som 


som 


1410 


Folk  .  .  der  kan  det  jo  være  meget  godt, 
men  som  for  Folk,  der  arbejder  —  ved  De 
hvad  — .  KLars.SF.118.  Jeg  staar  og  tænker 
underlige  Tanker,  saadan  som,  at  hvis  der 
nu  opstod  Ildebrand,  skulde  jeg  redde 
hende  ned  ad  de  brændende  Trapper.  Jo/is 
Wulff. FA.160.  indledende  et  personligt  pron. 
(se  ogs.  sp.  1398"^):  ♦af  en  Mand,  som  du, 
jeg  venter  intet  mindre,  |  End  smaa  Be- 
breidelser.  PFess.7.  Det  er  vanskeligt  for  saa  lo 
ung  .  .  en  Forfatter,  som  mig,  at  kunde 
fremføre  noget  til  Forsvar  for  en  Subskrip- 
tions Fl&n.  Bagges. 1. 296.  hvad  kan  en  ung 
Pige,  som  Du,  virke  for  Menneskehedens 
Vel?  [MFibiger.]  ClaraRaphael.  (1851).  74.  \\ 
(sml.  bet.  8.4;  m.  overgang  til  (og  vanskelig 
at  skelne  fra)  tilsvarende  relat.  udtryk,  se  u. 
12.1 ;  nu  1.  br.)  indledende  en  sætn.  m.  være: 
det  er  en  sulten  Hund,  som  jeg  er,  om 
Pengene  kun  at  giøre.Holb.HP.I.G.  Saadan  20 
Sviin,  som  du  est,  kommer  aldrig  at  age  paa 
hellige  Drager.  sa.Z7i./Y8.  at  en  Skurck  som 
du  est,  tør  understaae  sig  at  drive  Spot 
med  ham.  KomGrønneg. 1 1. 201.  saa  velsignet 
en  Ting,  som  Røst  og  Tungemaal  ei.Grundtv. 
Saxo.1.206.  *Saa  Du  vil  trodse  en  Karl, 
som  jeg  eT?Winth.II.153.  jf.:  det  er  betæn- 
keligt, at  bringe  saadant  et  Fruentimmer  i 
en  Karls  Vold,  som  hånd  Qx.KomGr0nneg.il. 
220.  3.3)  indledende  et  forklarende  eksempel  30 
til  det  i  det  foregaaende  udsagte  (uden  at 
knytte  sig  til  et  enkelt  led):  for  eksempel; 
dels  (nu  næppe  br.)  indledende  et  illustrerende 
eksempel  paa  brugen,  funktionen  af  noget: 
Ni  er  et  tals-navn,  som:  ni  gange  ni  er  81. 
NvHaven.Orth.126.  sær  .  .  Adject.  som:  et 
sært  Menneske.  JBaden.Gram.63.  dels,  især 
i  forb.  som  for  eksempel  ell.  (dagl.)  som 
nu  (jf.  II,  nu  2),  indledende  et  eksempel, 
der  fremsættes  som  bevis  ell.  støtte  for  noget  40 
lige  sagt.  „her  har  De  Deres  Noder  igjen. 
Jeg  kan  ikke  bruge  dem."  —  „Kan  De  ikke?" 
—  „Nei  —  som  nu  den  Romance  dér  ligger 
aldeles  ikke  for  min  Stemme."  Hrz.XI. 311. 
Nu  vil  De  maaske  ikke  tro  det,  men  som  i 
Gaar  sad  jeg  6  Timer  om  at  skrive  et  Brev. 
KLars.SF.120.  „Det  er  ogsaa  en  slem 
Banditrede  (0:  en  gaard)"  .  .  „Ja,  De  kan 
bande  paa  .  .  Som  nu  Mejerika'len,  hvor  har 
jeg  tæsket  ha.m\" FrPoulsen.R.14.  under-  50 
tiden  yder  han  (0:  E.  Pontoppidan)  det  ud- 
mærkede. Som  nu  i  1740erne  i  hans  Køben- 
ha  vnstid.  £nenJørp.£?^.2(?<?.  3.4)  (videre  ud- 
vikling af  bet.  3.3)  t  angivende  hvad  der 
almindeligvis  forstaas  ved  noget:  det  vil  sige; 
med  andre  ord.  Naar  nogen  Landsbyepræst 
døer,  efterat  Rug  er  saaet,  som  kort  efter 
St.  Mortens  Da.g.DL.2—13—1.  døer  hånd 
efter  Bygsæden,  som  imellem  Voldermisse 
og  St.  Bartholomæi  Dag.  sms^2 — 13 — 2. 

4)  (sml.  IV  for  16(i)  og  til  i  lignende  anv.) 
indledende  en  betegnelse  for  en  egenskab, 
stilling,  rolle,  begrebssfære,  kategori, 
som  noget  indehaver,  gaar  ind  under: 


i  egenskab  af.  (om  forb.  som  saadan  se  saa- 
dan 1.4^  II  det  efterfølgende  subst.  bruges  nu 
i  artikelløs  form,  naar  det  er  uden  adjekti- 
visk bestemmelse;  herfra  forekommer  flg.  und- 
tagelser: 1.  i  tilfælde,  der  staar  paa  overgang 
til  bet.  5,  ell.  naar  der  følger  en  bestemmelse 
efter  subst.,  er  der  vaklen,  som  mand(en) 
i  huset  maatte  jeg  tage  affære  i  jeg  fik 
det  som  (en)  gave  til  min  fødselsdag  i 
2.  undertiden  (men  sj.)  bruges  best.  f.  i  st.  f. 
artikelløs  form  (især  ruiar  subst.  betegner  noget 
velkendt  ell.  allerede  omtalt),  jeg  blev  som 
Præstesønnen  modtaget  med  den  største 
Glæde  og  Gæstfrihed.  Buchh.FD.13.  mit 
Grundsyn  paa  Holberg  som  Skribenten. 
Billeskov J.H.L17.  3.  ved  abstrakter  bruges 
ubest.  f.  (subst.  m.  ubest.  art.)  i  st.  f.  artikelløs 
form,  naar  de  har  faaet  (mere)  konkret  bet. 
nævne  noget  som  en  mulighed;  anerkende 
en  som  en  dygtighed.  4.  i  ældre  tid  var  ubest. 
f.  alm.,  hvor  man  nu  foretrækker  artikelløs 
form.  omendskiønt  hun  som  en  god  Christen 
har  sat  sig  for  at  bære  sin  Sorg  med  Taal- 
modighed.Holb.Bars.I.l.  *Manden  |  Var  ikke 
hiemme  selv;  men  som  en  Dreng  |  Har  jeg 
fri  Adgang  i  det  hele  liuus.Oehl.L77.  ♦som 
en  Kladderkølle  hendes  Datter  |  Udi  sin 
Barndom  brugte  den  (s:  et  brystspcende). 
Blich.(  1920 ).V.  169.  ♦Som  en  angergiven  Syn- 
der I  Kommer  jeg  til  Eders  Celle.  J?r2.D.//. 
63.  med  hvilken  Interesse  jeg  som  et  Barn 
lyttede  til  de  Ældres  S2Lmt&\e.Gylb.(1849). 
III.164.  se  ogs.  AaHans.BUS.61f.  og  Anker 
Jensen.HC Andersens sprog.(  1929). 178.  4.1)  t 
al  alm.  angivende  kategori,  begreb( s-sfære), 
hvorunder  noget  (lige  nævnt)  hører,  den  syns- 
vinkel, hvorunder  det  (skal)  betragtes,  den 
maade,  hvorpaa  det  skal  opfattes;  ofte  udtryk- 
kende den  anvendelse,  der  gøres  af  noget,  den 
maade,  hvorpaa,  det  formaal,  hvortil  det 
bruges.  ♦„Hvo  gav  dig  Skaanes  Marker  at 
bestyre?"  |  —  „Du,  Harald!  som  en  ussel, 
svag  Erstatning  |  For  hvad  mig  tilkom  efter 
Fødselsretten."Oe;»i./Tfii.  ♦Ælde  med  Sta- 
ven I  Henpeger  paa  Graven  |  Som  Færdse- 
lens M.di&\.Grundtv.PS.V.547.  (han)  kunde 
ikke  blive  den  Tanke  kvit,  at  han  maaske 
var  udset  som  den  ene,  der  maatte  åø.Myl 
Erich. NS.143.  (tag)  dig  en  Akvavit  med 
lidt  Kina  i  .  .  Lægen  ordrer  det  tidt  som 
Medicin.  ^ndA'^x.D.372.  Som  Svar  paa  Deres 
ærede  Brev  .  .  tillader  jeg  mig  at  tilbyde 
(osv.) .  O  Kaalund  Jørgensen  &HCRiis.  Eng.  Han- 
delskorrespondance.(  1915) .37 .  Herrecykle  .  . 
Indleveret  som  hittegods.  PolitiE.Kosterbl. 
*^Uil924.3.  (Abraham)  ofrede  den  (0:  en 
væder)  som  (1871:  til)  Brændoffer  i  sin  Søns 
Sted.lMos.22.13(1931).  en  Bog,  der  har 
Holbergs  litterære  Indsats  som  Y,mne.Bille- 
skovJ.H.I.14.  ofte  i  forb.  som  anvende,  be- 
nytte, bruge  noget  som,  tjene  som;  faa, 
give,  modtage  noget  som  ^gave  osv.);  sende 
noget  som  fragt-,  ilgods,  postpakke  osv.; 
sætte   sig   noget   som    maal,   udgive  noget 


XX,    Eentrykt "/,  1941 


89 


1411 


som 


«iom 


1412 


som  manuskript,  lægge  noget  som  mærke 
i  en  bog  osv.;  som  følge,  resultat  af.  || 
QJ  m.  flg,  (kongruensbøjet)  adj.  ell.  part.  Da 
Hr.  P.  M.  Dags  Dato  har  betalt  mig  Be- 
løbet af  forestaaende  Obligation  med  Ren- 
ter, saa  tilbageleveres  denne  ham  herved 
som  indfriet.  Werfel.  Dansk  Brevbog .^(1850). 
143.  4.2)  angivende  en  karakteristik,  der 
grunder  sig  paa,  er  udtryk  for  en  vurdering, 
opfattelse,  mening,  indstilling,  et  skøn,  en 
forestilling  ell.  en  fastsættelse,  afgørelse,  kon- 
statering (ofte  i  forb.  m.  menings-  og  ytrings- 
verber),  om  nogen  skulde  udtolcke  det  som 
en  Karrigskab  at  jeg  ingen  Exemplarer  for- 
ærer bort  af  mine  Bøger.  Holb.II. 535.  Taci- 
tus  og  Svetonius  anføre  det  som  en  alminde- 
Ug  Troe  udi  Orienten.  sa.Kh.89.  *Vel  Een  og 
Anden  dette  Væsen  (o:  mine  vers)  |  Som 
Tyveri  mig  rev  i  Næsen.  Winth.II.145.  *hvad 
klarligt  straaler  som  Sandhed  i  Dag,  |  det 
falmer  i  Morgen  som  taabelig  Saig.  Stuck.S. 
116.  Heiberg  .  .  affærdiger  det  lokale  Publi- 
kums Dannelse  som  Pjat.  VilhAnd.Litt.IY 
801.  Præsterne  saa  det  som  deres  Opgave 
at  være  som  en  Fader  for  deres  Menigheder. 
HalKoch.(Grundtv.(1940).I.viii).  han  mente 
det  som  en  kompliment  ■  m.  flg.  person- 
betegnelse: naar  han  giør  Vers  over  Madamen, 
maler  (han)  hende  som  den  dydigste  M^di- 
trone.Holb.LSk.1.3.  *som  Heltinde  |  Havde 
sildige  Slægter  Dig  Tprnst.Hauch.SD.1.95. 
ofte  i  forb.  som  agte,  anerkende,  anse,  (be)- 
dømme,  behandle,  bestemme,  betragte,  de- 
finere, forekomme  (en),  forestille,  fremstille, 
føle(s),  karakterisere,  opfatte,  optage,  regne, 
skildre  (noget,  en)  som;  være  berømt,  kendt 
som,  have  ry  som;  gaa,  gælde  som;  udlægge 
en  ell.  lægge  en  ud  som  (barne)fader.  ||  m. 
flg.  (kongruensbøjet)  adj.  ell.  part.  Han 
fulgte  Hørup  .  .  altid  forklarende  det  givne 
Standpunkt  som  netop  saa  ligefremt  som 
man  spiser  et  Stykke  Smørrebrød.  EHen- 
richs.MF.II.379.  de  Betingelser,  der  næv- 
nes af  Dem  som  tilbudte  af  et  konkur- 
rerende Firma.  O  Kaalund  J  ør  gensen&HC  Riis. 
Eng.  Handelskorrespondance.  (1915).  101.  Et 
Flertal  af  de  her  tilføjede  Aarstal  maa  for- 
staas  som  omtrentlige.  V ilhAnd.Litt.il. 222. 
m.  bibet.  af  aarsag,  grund:  Hroar  takkede 
Hrane  for  sin  Saga,  som  vel  fortalt,  skiøndt 
han  kiendte  det  Meste  derai.Oehl.XXXI.82. 
man  foragtede  de  finniske  Folk  som  mindre 
dannede  og  krigerske.  Rask. NSO.107.  Et  Par 
af  hans  Bøger  blev  forbudt  som  usædelige. 
NMøll.VLitt.III.690.  opgive  en  som  haab- 
løs  i  II  (nu  næppe  br.)  m.  flg.  inf.  Man  bør 
ansee  enhver  Siel,  som  at  have  en  vis  og 
bestandig  Lov  at  tænke  eiter.  Kraft.(KSelsk 
Skr.VI.212).  4.3)  angivende  en  virkelig,  fak- 
tisk foreliggende  egenskab,  tilstandsform,  frem- 
trædelsesform, udviklingstrin,  stilling  ell.  rolle: 
qua;  i  egenskab  af.  Fra  Spanien  bredte  sig 
Kundskaben  om  Matematik,  baade  som  ren 
Regnekunst  og  i  anvendt  Form  som  Astro- 


nomi. TroeisL.Z/i7.i27.  man  blev  ved  at 
bruge  de  kendte  navneled,  efter  at  de  som 
ord  var  gået  ud  af  sproget.  MKrist.GN. 13. 
Denne  Vorte  begyndte  som  en  ganske  lille 
uskyldigt  udseende  Yilibums.JohsWulff.FA. 
7.  II  især  angivende  personlig  egenskab,  stil- 
ling, position,  profession,  side  af  en  karakter, 
personlighed  ell.  (m.  tidsangivende  bibet.) 
alderstrin;   ogs.   angivende  en  stilling,   rolle, 

10  som  indehaves  midlertidig,  en  profession,  man 
udøver  som  amatør;  undertiden  m.  begrun- 
dende bibet. :  i  egenskab  af  og  fordi  vedk.  er  — . 
De  troede,  at  Christus  var  fød,  som  et  sim- 
pelt Menneske,  men  at  han  siden,  formedelst 
sin  Dyd  har  været  udkaaret  til  Guds  Søn. 
Holb.Kh.92.  *Her  som  Barn  jeg  har  spøgt, 
og  her  som  Mand  jeg  har  virket.  FGuldb.1. 26. 
En  Lærer  kan  som  Lærer  være  meget  due- 
lig, og  som  Opdrager  meget  slet. Rahb.Tilsk. 

20  1803.552.  han  var  hadet,  som  Jøde,  og  mis- 
undt, som  rig  Mand. Goldschm. 1. 11.  Bjørnen 
som  B,ytter.  Kaalund.123.  *derfor  vil  jeg 
slaas  som  tapper  Landsoldat.  Pi^a6er.FY2. 
H.  C.  Andersen  som  Eventyrdigter.  Brandes. 
KP.301.  Stephanius  blev  født  i  1699  som 
Søn  af  Professor  S.  Ellen  J  ør  g. HH. 127.  Adolph 
er  i  Amerika.  Vi  véd  ikke  som  hvad  (o:  hvad 
han  er).Bønnelycke.MM.24.  løberen  N.  N. 
kom  ind  som  nummer  eet  j  aabenbare  sig, 

30  afsløre  sig,  gaa  som  ^lærling,  svend  osv.), 
leve,  (er)nære  sig  som,  virke,  vise  sig  som  osv. 
O  m.  efter  følgeride  demonstr.  pron.  -\-  relativ- 
sætn.:  naar  Hr.  Jeronimus  klager  sig  derover 
(o:  at  hans  kone  ikke  kan  faa  børn),  gir  man 
ham  Regres  til  Forælderne,  som  dem,  der 
have  saalt  ham  falske  \3khre.Holb.Pern.I.7. 
de  her  behandlede  videnskabsmænd  danner, 
som  dem  der  særlig  har  drøftet  sproglige 
spørgsmaal,  en  gruppe  for  sig.  MKrist.f Fra 

40  Rask tilWimmer.(  1937). 134).  \\  m.  flg.  (kon- 
gruensbøjet) part.  ell.  (substantivisk  anvendt) 
adj.  (undertiden  m.  begrundende  bibet).  *Du 
maaskee  for  mig,  som  ældre,  synger,  |  Naar 
jeg  skal  til  Ro  den  sidste  G&ng.  HCAnd. 
SS.XII.191.  Fattigmandssønnen,  som  den 
klogeste  af  dem,  skulde  beholde  Pungen. 
SvGrundtv.FÆ.II.223.  Som  født  i  Kolding 
.  .  var  (Ploug)  voxet  op  med  Indtrykket  af 
det    Unaturlige    i    Hertugdømmets    Adskil- 

50  lelse  fra  llo\ed\aindet.Recke.( Ploug. II. xv.). 
Forfatteren  (blev)  halshugget  paa  Nytorv 
som  greben  i  landsforræderske  Planer.  FiiA 
And.Litt.II.227.  \\  m.  flg.  (ved  demonstr.  pron. 
bestemt)  subst.  -f-  relat.-sætn.  m.  være  ell. 
(sjældnere)  andre  verber  (i  reglen  uden  relat. 
pron.),  ofte  m.  begrundende  bibet.  (sml.  bet. 
8.4 j.  *Han  kan  gaa  som  den  Nar,  han  er 
kommen.  Drachm. FÆ. 44.  Som  det  Ordens- 
menneske han  (o:  Boileau)  var,  holder  han 

60  de  overleverede  Digtarter  skarpt  sondrede. 
NMøll.VLitt.III.123.  Som  den  beskidte  Blæ- 
re, du  er,  ligger  du  og  roder  med  enhver  til- 
fældig Sioyer.ErlKrist.DH.117.  se  ogs.  Aa 
Hans.Sætningen.(  1933) .192.  4.4)  (undertiden 


1413 


som 


som 


1414 


m.  overgang  til  bet.  6  og  6.2)  angivende  hvad 
noget  tilsyneladende  er,  ell.  hvad  det  søger  at 
forestille,  en  paataget  rolle,  et  forstilt  væsen, 
en  forklædning  olgn.  I  parerer,  min  troe,  som 
en  UayhTnd.Hoib.Bars.II.S.  nu  vil  vi  begge 
forklæde  os,  og  som  Pillegriime  gaae  ind 
paa  Slottet,  so.  f/i. Y7.  ♦Som  Fastelavnsnar 
dandser  den  lystige  Person  (o:  i  et  skuespil), 
—  I  Det  Eneste,  der  muntrer  den  graae  Ex- 
position.Heib.Poet.VIII.128.  Bliv  ikke  vred, 
Adolph,  for  Det  jeg  nu  vil  sige:  men  du  er 
næsten  smukkere  som  Fruentimmer  end  som 
Mandfolk.  Det  er  utroligt  hvor  den  Kappe 
klæder  dig  foTtræiieligt.Gylb.flSéQJ.IX.l^Q. 
han  sneeg  sig  igiennem  som  En  af  Følget. 
VSO.  Olaf  Poulsen  som  løjtnant  von  Hud- 
dinge j  jf.:  Arianke  Grovsmids,  som  en 
forklæd  Mands-Person  kommer  ind.  Holb. 
Kandst.lV.9.  illudere,  optræde  som,  se  ud 
som,  give  rollen  som,  gerere  sig,  tage  sig  ud 
som. 

5)  (videre  anv.  af  bet.  1-2,  jf.  ogs.  bet.  i.i) 
indledende  et  led  (en  sætn.),  der  skal 
tjene  til  at  oplyse  ell.  illustrere,  ud- 
male, tydeliggøre  noget,  som  det  (i  en  ell. 
anden  henseende,  paa  en  ell.  anden  maade) 
har  lighed  med;  angivende  hvad  man  kan 
(maa)  forestille  sig  i  st.  f.  et  andet  forhold 
for  at  faa  det  rette  indtryk  af  det,  ell.  hvad  det 
minder  om  (og  muligvis  ogsaa  er);  især  an- 
givende et  fra  et  andet  omraade  hentet 
(og  for  tilhøreren  mere  kendt)  forhold, 
hvorved  noget  oplyses,  beskrives  billed- 
ligt i  st.  f.  paa  almindelig  deskriptiv  maade 
(om  saadant  led  som  stilfigur  se  UllaAlbeck. 
Da.Stilistik.(1939).97ff.  og  der  angiven  litte- 
ratur). 5.1)  indledende  et  substantivisk  led, 
der  knytter  sig  til  et  andet  substantivisk  led, 
medens  det  fælles  sammenligningsgrundlag, 
-punkt  angives  af  (et  led  i)  den  øvrige  sætn. 
ell.  ikke  er  direkte  udtrykt  (men  fremgaar  af 
sammenhængen,  selve  billedet);  undertiden  er 
tilknytningen  mellem  de  to  substantiviske  led 
dog  saa  løs,  at  som-leddet  nærmest  staar  som 
en  adverbiel  bestemmelse  til  det  verballed  ell. 
adj.,  der  angiver  sammenligningsgrundlaget 
(ved  alm.  fællesnavne  er  ubest.  f.  det  normale 
(hvorved  denne  bet.  kan  skilles  fra  bet.  4.3:  han 
lever  som  en  eneboer  :  han  lever  som  enebo- 
er j;  ved  abstrakter  og  stofnavne  bruges  artikel- 
løs form,  ved  stofnavne  dog  tidligere  ogs.  ubest. 
f.,  se  AaHans.BUS.69f.).  *Aldrig  saa  jeg  no- 
gen skønne  Jomfru,  |  havde  to  Hænder  som 
Sta&l.  DFU. nr. 1.17.  Hendes  Værelser  ere  ud- 
staffered  som  en  Græyindes.  Holb. HP. 1. 6. 
Livet  som  en  Seylads.  Aria,.  Stub.40.  ♦Mit 
Blod  faer  om,  |  Som  Fluen,  der  i  Flasken 
kom.  Wess.éO.  ♦Jylland  mellem  tvende  Have 
I  Som  en  Runestav  er  lagt.  H C And.S S. XI I. 
382.  ♦Mindet  flyver  som  en  Fugl  |  Hen  til 
Slesvigs  grønne  YsLnge.Holst.I.S.  ♦Som  en 
rejselysten  Flaade  |  ankret  op  ved  Jyllands 
Bro  I  .  .  ligger  Landet  dybt  i  Ro. Rode. 
SH.lOl.  jf.  bet.  1.1:  ♦Som  blæsende  Vind,  | 


Saa  vender  og  dreier  |  Sig  Daarernes  Sind. 
Grundtv.FA.8.  jf.  bet.  6.1:  Hans  .  .  Hænder 
og  Fødder  . .  saae  ud  som  store  knoklede  For- 
beninger. 5J^ee5iaard.FG.332.  i  talrige  talem. 
som  (have  det)  som  blommen  i  et  æg,  (for- 
liges, leve)  som  hund  og  kat,  (gaa)  som 
kæp  i  hjul,  som  trommestikker,  (skyde  op) 
som  paddehatte,  (sky,  hade)  som  pest(en), 
have  penge  som  græs.  ;/.  bet.  6.3:  (gaa)  som 

10  fod  i  hose,  (komme)  som  et  lyn  fra  en  klar 
himmel.  ||  ofte  i  udtr.  for  at  leve,  opføre  sig, 
optræde  paa  en  maade,  som  er  karakteristisk  for 
et  angivet  væsen  (ogs.  undertiden  m.  bibet. 
af,  at  vedk.  virkelig  er  (at  betragte  som)  et 
saadant  væsen),  saadant  Endeligt  fik  Jeppe 
paa  Bierget,  hånd  levede  som  en  Soldat  og 
døde  som  en  Sold&t.  Holb.Jep.II.l.  (de)  have 
staaet  sig  i  Commissionen  ret  som  nogle 
Stymipere.  Gram.Breve.43.     ♦De    stred    som 

20  Løver,  men  de  faldt  som  F&ar.Oehl.VIII. 
208.  Hun  har  havt  en  sørgelig  Skjebne,  og 
hun  har  baaret  den  som  en  Mand  og  følt  den 
som  et  FTuentimmeT.Gylb.KV81.  han  talede 
altid  som  en  Viis  og  handlede  stedse  som  en 
Afsindig. Kierk.V 1. 302.  Som  en  slagen,  men- 
neskesky Mand  sneg  han  sig  langs  Hus- 
rækkerne af  de  mindst  befærdede  Gader. 
GyrLemche.FS.355.  i  talrige  talem.  som  drikke 
som  en  børstenbinder,  leve  (fryse,  skamme 

30  sig)  som  en  hund,  staa  som  en  klods,  et 
mæhæ,  staa  sig  som  en  karl,  mand.  I|  (jf. 
ligesom  (l.i)^  ved  verber  som  være,  blive, 
hvor  som-leddet  staar  som  præd.  Dine  Læber 
ere  som  en  Skarlagens  Snor.  Højs.4.3.  *Som 
bitter  Medicin  en  sund  Comædie  er,  |  Som 
en  Chirurgisk  Kniv,  der  heeler,  naar  den 
skiær. Holb. NP.A4^.  ♦Hendes  Kinder  er  som 
Roser,  Barmen  som  Snee.  Hauch.LDR.158. 
Han  var  som  en  kogt  Hummer  over  hele 

40  KTop]pen.KLars.SF.121.  ♦jeg  er  som  den 
vilde  Hyrde,  |  der  gjenner  sit  Kvæg  paa 
Græs.  Aakj.RS.9 3.  At  leve  er  som  at  rejse. 
Bagefter  er  det  dejtigt. Steincke.Tegnestifter. 
(1938).112.  være  som  is,  som  to  røde  køer, 
som  luft  for  en  osv.  \\  indledende  et  led,  der 
følger  efter  (poet.  ogs.:  gaar  forud  for,  se  u. 
VL  saa  4.ij  (saa  -}-)  <^^y-  c'^-  <^dv.  (hvormed 
som-leddet  ofte  indgaar  en  fast  forb.).  ♦Du 
følger  mig,  saa  hurtig  som  en  Raa,  |  Stum 

50  som  en  Fisk,  og  lydig  som  en  YinndlOehl. 
IV.93.  ♦Nu,  som  Fuglen  frisk!  |  Rask  som 
Havets  Fisk!  |  Morgensolen  titter  gjennem 
Rviden.  Ing.RSE.V  11.238.  ♦Der  var  som  Dø- 
den stille  I  Over  den  hele  Dal.  Winth.ND.106. 
jeg  raabte:  „kjør!"  saa  brøsigt,  som  den  hov- 
neste  Herskabstjener.  CBernh.NF.XIII.190. 
Jeg  blev  hivet  op  (af  morænegruset),  skiden 
som  et  Svin.  S  chand. 0. 1 1. 302.  ♦Himlen  er  saa 
blaa  som  |   en  sekstenaarigs   Blik. LC Niels. 

60  VLM.41.  jf.:  ♦hvert  et  Øiekast  |  Var  som  en 
sleben  Bajonet,  |  Saa  skærende  og  hvast.  Cff 
Molb.SD.295.  i  talrige  faste  forb.  som  (saa) 
dum  som  en  østers,  død  som  en  sild,  frisk  som 
en  fisk,  hvid  som  et  lagen  fsne  osv.),  kold 


89* 


1415 


som 


som 


1416 


som  is,  rank  som  et  lys,  ræd  som  en  hare, 
rød  som  blod,  sort  som  kul,  tavs  som  graven 
^som  en  mur  osv.).  5.2)  indledende  et  præp.- 
led,  der  knytter  sig  til  et  andet  præp.-led  ell. 
(m.  overgang  til  bet.  6)  —  idet  det  første 
sammenligningsled  ikke  er  direkte  udtrykt, 
men  fremgaar  af  sammenhængen  —  til  andre 
led,  især  til  verballeddet  (som  en  maades- 
bestemmelse  til  dette).  I  ere  udgangne,  som 
mod  en  Røver,  med  Sværd  og  Stænger.  Lmc. 
22.52.  *Man  er  som  uden  Sandser,  |  Naar 
man  sig  dræbe  vil.  Wess.8.  Skuldrene  hængte 
som  paa  en  udmagret  Olding.  Blich.f  1920). 
XVIII.207.  *Han  henrykt  stod,  men  svim- 
mel I  Som  paa  en  KlipipetoTp.Winth.HF .282. 
♦Skygger  ser  jeg,  tætte  som  i  Skove.  Stuck.S. 
11.  i  faste  forb.  som  være  som  i  den  syvende 
himmel,  gaa,  sidde,  staa  som  paa  gløder, 
naale.  5.3)  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  l.ij 
indledende  en  sætn.  (oftest  en  sætn.  m.  sa. 
verballed  (der  dog  ofte  udelades)  ell.  verballed 
af  lignende  bet.  som  i  den  overordnede  sætn.). 
*han  vog  udaf  de  Vestergyllands  Mænd,  | 
som  Bønder  de  mejer  Korn.  DFU.nr. 2 1.6. 
*Har  du  ei  seet  den  Dreng,  der  følger  ham, 
I  Som  Lammet  Klokkefaaret?  Oe^L7Z.65. 
*Som  Solen  skinner  i  Foraarstid  .  .  |  Al  sand 
Oplysning  er  mild  og  hlid. Grundtv.Udv.X. 
.  78.  *Han  . .  |  gumler  paa  sin  Tvivl,  sit  Nag,  | 
som  en  fangen  Rotte  gumler  |  paa  en  oret 
Hvedekage  !Z)rac^m.F5'.96.  jeg  .  .  elsker  dig, 
som  Herodes  elsker  M&riamme.  KMunk.EI. 
73.  ofte  ellipt.  i  talem.  som:  være  spildt  som 
guds  ord  paa  Balle-Lars,  gaa  i  en  som  guds 
ord  i  en  student,  glo  som  en  ko  paa  en  rød- 
malet dør,  sidde  som  en  ildklemme  paa 
en  so.  II  (jf.  bet.  l.i^  i  forb.  m.  maades-adv. 
saa(dan,  -ledes)  i  den  overordnede  sætn. 
Som  en  Lilie  iblandt  Tornene,  saa  er  min 
Veninde  iblandt  Døttrene  (1931:  Som  en 
Lilje  midt  iblandt  Torne  er  min  Veninde 
blandt  Viger).  Højs. 2. 2.  se  ogs.  u.  VI.  saa 
1.4,  saadan  5.4.  ||  (jf.  bet.  2.\)  i  forb.  m. 
grads-adv.  (lige)  saa  i  den  overordnede  sætn. 
*Som  Bækken  i  Engens  det  blomstrende 
Skjød,  I  Saa  stille,  saa  klare  de  Dage  hen- 
Aød.Thaar.HG.3.  *Han  giver  dem  Viisdoms 
Kjerne:  |  Men  Skallen  knækker  han  selv:  | 
Thi  gaae  de  til  Skolen  saa  gjerne,  |  Som  iler 
til  Havet  en  Ely. Blich.(1920).XIV152.  \\ 
indledende  konjunktions-bisætn.  *aldrig  rød- 
me I  Blodsdraaberne  saa  smukt,  saa  purpur- 
friske, I  Som  naar  de  drypper  i  den  hvide 
Snee.Oehl.IV.80.  jeg  var  tilmode,  som  naar 
jeg  er  paa  Klapjagt,  og  et  Stykke  Vildt 
kommer  mig  paa  Sk\iå.Blich.(1920).VII.13. 
Hele  det  øverste  og  frugtbare  Lag  Jord  var 
borte  af  Marken,  som  (det  er)  hvor  en  op- 
svulmet Bjergstrøm  har  skyllet  hen  over  et 
Stykke  Land.  Lefolii.SproglærensGrundbegre- 
ber.(  1871). 131.  *alle  mine  (o:  havrens)  Bjæl- 
der gaar,  |  som  naar  gyldne  Hamre  sammen 
?\didiX.Aakj.WF.137.  5.4)  i  eder  som  det 
var  som  (bare)  fanden,  pokker,  satan. 


skam  (ogs.  som  fandens,  pokkers,  satans^ 
(vel  opstaaet  ved  sammenblanding  af  ^snu, 
styg  osv.)  som  (bare)  fanden,  pokker,  satan, 
skam  (se  u.  III.  bar  3.2,  Fanden  3.i,  Pok- 
ker 3.1,  Satan  3.1,  Skam  4.2^  og  forb.  som 
det  var  fandens,  pokkers  osv.;  jf.  ænyd. 
som  gud,  som  ed:  ved  gud;  sml.  endvidere 
som  han  kunde  bande  (u.  bet.  I.3J  og  som 
mænd  (u.  saamændj)  se  Fanden  osv.;  ogs.  i 

10  forkortede  (ellipt.)  udtr.:  „Det  var  som  — " 
—  „Men  Lone,  skal  du  nu  ogsaa  til  at  bande  1" 
LBirke.DT.66. 

6)  indledende  et  led  (en  sætn.),  der  ikke  til- 
sigter at  give  noget  virkeligt  billede  af,  en  eksakt, 
sikker  forestilling  om  noget,  men  kun  at  angive, 
hvad  det  muligvis  ell.  tilsyneladende  er, 
hvordan  det  forekommer  en  (at  være), 
hvad  det  nærmest  maa  kaldes  ell.  sam- 
menlignes med;  især  brugt  som  udtr.  for, 

20  at  noget  for  den  talende  (ell.  en  anden  angivet 
person)  kun  er  en  forestilling,  tanke,  formod- 
ning, en  rent  subjektiv  opfattelse  (der  kan 
være  rigtig  ell.  forkert),  ell.  som  udtr.  for,  at 
noget  kan  være  det  angivne,  uden  at  det  afgøres, 
om  det  virkeligt  er  det  (hvad  der  overlades  til 
tilhøreren  (læseren)  selv  at  tage  stilling  til), 
ell.  som  udtr.  for,  at  noget  angivet  maa  tages 
med  reservation,  som  en  tilnærmelsesvis  ell. 
forsøgsvis   bestemmelse   olgn.   (jf.   MøllKrist. 

30  DF.lSlff.).  II  indledende  en  sætn.  bruges  dels 
som  alene,  dels  som  om,  i  reglen  uden  forskel, 
dog  er  som  alene  almindeligst  i  bet.  6.1  og  i 
faste  udtr.  til  bet.  6.3  (jf.  Mikkels. Or df. 545) 
II  undertiden  (nu  1.  br.  og  i  reglen  følt  som 
vulg.)  bruges  som  (om)  i  forb.  m.  flg.  at  (jf. 
1.  at  4:).  det  kommer  mig  for  som  at  vi  for 
meget  afvige  i  Hovedsætningerne. /Stompe. 
11.97.  Det  synes  som  Digterens  Enthusias- 
mus  falder,  og  som  at  han  bliver  sin  Materie 

40  mere  T3LSiåig.JBaden.Horatius.I.47.  *Mig  bæ- 
res for,  som  ret  snart  i  Qvel  |  At  Gitter- 
værket vil  hnste.Blich.(1920).XX.222.  JP 
Jac.I.68(se  u.  bet.  Q.i).  jf.:  Han  rømmede 
sig  (for  at  svare),  og  det  var  aldeles  som 
om,  at  nu  vilde  det  komme.  JacPaludan. 
UR.48.  II  i  sætn.,  der  indledes  med  som  alene, 
findes  ofte  (paa  lignende  maade  som  ved  ty. 
alsj  omvendt  ordstilling,  især  i  bet.  6.3  og  i 
reglen  kun  i  skriftspr.  (sml.  FalkT.Synt.291. 

50  HBrix.(Tilsk.l912.I.140f.).  UllaAlbeck. Da. 
Stilistik.(1939).175).  6.1)  (jf.  bet.  å.2)  an- 
givende indholdet  af  en  persons  (subjektive) 
forestilling,  tanke,  fornemmelse,  indtryk;  dels 
indledende  et  led  i  en  sætn.:  *Vort  Nord  blev 
hende  som  et  ¥ængse\.Winth.Digtn.258.  jeg 
føler  mig  som  mørbanket  ■  dels  indledende 
sætn.  (ved  upers.  verber  vekslende  m.  at  (jf. 
ogs.  forb.  som  at  ovf.  1. 35  ff.),  i  reglen  saaledes  at 
som  (om)  i  højere  grad  end  at  fremhæver  fore- 

60  stillingens  usikkerhed).  Hun  havde  en  For- 
nemmelse som  Gulvet  sank  .  .  eller  som  at 
hele  Stuen  .  .  dalede  ned  gennem  Luften. 
JPJac.1.68.  forekomme,  synes  (en)  som 
(om),  bæres  (en)  for,  komme  (en)  for  som 


1417 


som 


som 


1418 


(om)  ost;,  (se  de  paagældende  verber).  \\  i  forb. 
det  er  (ell.  \&t)  som  (om),  dels  udtryk- 
kende en  rent  subjektiv  forestilling,  fornem- 
melse, dels  (jf.  bet.  6.z)  angivende  et  alminde- 
ligt indtryk,  det  var  for  Mejersken  accurat 
som  om  Gyngekjernen  var  ig&ng.  Blich. 
(1920).X.92.  »Det  er,  som  al  min  Sorg  bort- 
veg .  .  I  Og  som  jeg  lytted  til  Huldrens  Leg. 
Hauch.SD.II.271.  ♦Her  er  det  dog  som  sad 
jeg  I  Midt  mellem  mulne  Liig.  Bagger. D.7 9. 
det  var  som  at  komme  klar  af  et  Kap  og 
ud  i  det  aabne  lia.y.JVJens.IM.109.  Det 
er  mange  Gange,  som  jeg  kan  se  det  Syn  for 
mig,  da  du  og  Tyskeren  stod  og  sigtede  paa 
hin&nden.  HU ss.  IH.  266.  se  ogs.  MøllKrist. 
DF.132f.  6.2)  (jf.  bet.  4.i)  angivende  et  for- 
stilt, hyklet  forhold.  *Palnatoke  lever  .  .  | 
Den  Snilde  lod  sig  bære  kun  som  død  |  Ud 
paa  sit  Skih.0ehl.IV14.  anstille  sig  som, 
stille  sig  an  som,  lade  som  (se  de  paagæl- 
dende verber).  ||  (jf.  u.  bet.  6.4-5 ;  nu  1.  br.) 
indledende  et  præp.-led:  „Hvor  i  skulde  den 
(o:  en  komedie)  bestaa?"  —  „At  skicke  ham 
Deputerede,  som  fra  Raadet,  for  at  gratu- 
lere ham  med  BoTmesteiskah."'  Holb.Kandst. 
III.l.  hånd  viiste  mig  et  falskt  Brev,  som 
fra  Niels  Forpagter,  der  skulde  have  til- 
budet ham  Stude  for  meget  got  kiøb.  so. 
IIJ.I.I.  II  indledende  en  sætn.  Grev  Henrik 
.  .  kjendte  strax  den  unge  Greve;  men  han 
betænkte  sig  et  Øieblik.  „Ja  saa!"  —  sagde 
han  derpaa  listig,  som  han  holdt  det  for  en 
Usandhed. /n5f,y<S'./.i74.  6.3)  (ofte  m.  over- 
gang til  bet.  Q.s)  angivende  et  ikke  foreliggende, 
tænkt  tilfælde,  der,  ht^s  det  forelaa,  vilde  være 
af  samme  ell.  lignende  art  som,  have  samme 
virkninger  som  det  foreliggende,  ell.  angivende 
et  tilfælde,  der,  hvis  det  forelaa,  vilde  gøre 
noget  forstaaeligt,  naturligt,  vilde  give  en  for- 
klaring paa  det,  begrunde  det.  \\  indledende  et 
substantivisk  led  i  forb.  som  være  som  en 
fader  for  en,  elske  en  som  en  (slags)  fader 
(jf.  u.  Slags  1.2);  udføre  noget  som  ingen- 
ting (se  ingenting  sp.578*^^)  \\  indledende 
et  præp.-led.  Jeg  foer  op,  som  af  en  Drøm; 
jeg  græd,  som  over  et  virkelig  tabt  Paradiis. 
Blich.(1920).XX.32.  Begge  greeb,  som  ved 
eet  Huskud,  hver  een  af  den  gamle  Herres 
Hænder.  Winth.IX.282.  *  Jeg  har  et  Helgen- 
skrin i  Hus,  I  af  Uvejrssus,  |  af  Solens 
Glød  .  .  I  dér  sover  som  i  Helgenblund  | 
hver  runden  Stund.  Stuck. S. 121.  som  med 
een  røst,  se  I.  Røst  1.  ||  indledende  et  adj. 
ell.  (især)  et  perf.  part.  (til  dels  opstaaet  ved 
forkortelse  af  en  sætn.).  *Jeg  staaer,  som 
af  Skrækken  knuset.  ^et6.iVZ).222.  et  palais- 
agtigt,  men  som  uddødt  YioteX.  HCAnd.ML. 
559.  *0g  skilt  fra  Tante  jeg  blev  i  Vrimlen, 
I  Da  kom  en  Herre,  som  sendt  fra  Himlen,  | 
Med  VåTåply.Bøgh.D.II.SOS.  Da  blev  An- 
sigtet trist  og  graat,  som  dødt.  SvLa.HjG.3. 
i  mange  faste  forb.  som  komme  som  kaldet, 
(staa)  som  lamslaaet,  ramt  af  lynet  (lynild), 
gaa  som  smurt;  være  som  blæst,  gjort  til, 


skabt  for  (til),  talt  ud  af  ens  hjerte,  være 
som  oversaaet  med  noget.  ||  indledende  en 
sætn.  alle  (arver)  som  de  vare  Sødskinde. 
DL.5 — 2 — 49.  *IIavbor  lader  sig  vokse  Haar 
I  og  Jomfruklæder  skære;  |  saa  red  han  til 
Dannemark,  |  som  monde  han  Jomfru  være. 
DFU.nr.1.6.  seer  til  for  alting,  at  min  brogede 
Hest  blir  vel  plejet;  thi  jeg  har  elsket  det 
Beest,  som  hånd  kunde  være  min  kiødelige 

10  Broer. Holb.Jep.Vl.  hun  skulde  staae  der 
som  stod  hun  Skoleret  eller  aabenbare 
Skrifte.Kierk.il. 45.  ♦Kalv,  Du  raver  som 
Du  er  fuld,  |  tag  Dig  iagt,  Du  ej  falder  om- 
kuld. Kaalund.207.  De  lignede  hinanden, 
som  de  kunde  være  Brødrel Drachm.F. 1 .264. 
min  Madmor  skød  da  ogsaa  op  fra  Bænken, 
som  havde  hun  set  et  Spøgelse.  ErlKrist. NS. 
176.  i  talrige  talem.  som  (løbe)  som  fanden 
var  i  hælene  paa  en,  som  der  var  ild  i  en, 

20  som  man  var  gal;  græde,  som  man  var 
pisket;  staa,  som  man  havde  tabt  baade 
næse  og  mund,  som  man  var  faldet  ned  fra 
maanen;  det  gaar,  som  det  er  (var)  smurt; 
leve,  som  hver  dag  var  den  sidste,  som 
udtr.  for  en  tænkt  (uvirkelig)  hensigt:  *(han) 
stirred  .  .  med  Had  paa  Murene,  |  som 
vilde  han  dem  smuldre.  Bødt.142.  i  udtr.  for 
en  tænkt  følge,  et  tænkt  resultat:  ♦!  Taage 
hylles  vore  Fædrekyster,  |  Som  skulde  Him- 

30  lens  Lys  ej  mer  dem  naa,.Ploug.I.59.  \\  (jf. 
bet.  2)  m.  foregaaende  saa,  samme  olgn. 
jeg  er  saa  Hoved-svimled,  som  jeg  nys  var 
falden  ned  af  Ma.3Lnen.Holb.Hex. 1 1. 3.  Oxe- 
stegen  smagte  dem  .  .  ligesaagodt,  som  det 
havde  været  Haresteg.  Oehl. Er. 1. 121.  Træer- 
nes Toppe  .  .  stode  i  saa  skarpe  Omrids,  som 
vare  de  malede  paa  Himmelens  mørke  Grund. 
Blich.(1920).VIII.62.  ♦Og  se,  hvor  de  dan- 
ser I  saa  lystigt,  de  to,  |  som  om  de  havde 

40  stjaalet  |  baade  Strømper  og  Sko.  Børnerim. 
1.3.  jf.:  det  er  en  Sandhed,  som  var  Verden 
død,  saa  kold  .  .  er  den.Kierk.III.226.  || 
indledende  et  sætningsled  ell.  en  sætn.,  der  er 
knyttet  som  bestemmelse  til  et  subst.  (vbs.). 
en  anden  Ekspres  .  .  gik  forbi  med  et  Skrat, 
som  om  et  Stykke  Sandpapir  blev  flænget 
i  Ens  Øreg&ng.Madelung.F.63.  et  Ras  hør- 
tes i  Skibet  som  af  gammelt  Jern  i  en  Sæk. 
J  V Jens. RF. 199.  6.4)  angivende  hvad  der  kan 

so  være  (og  sandsynligvis  er)  det  virkelige  for- 
hold ell.  med  rimelighed,  sandsynlighed  kan 
antages  at  være  forklaringen  paa,  den  virkelige 
grund,  aarsag  til  noget  (jf.  MøllKrist.DF. 
131  f.).  II  indledende  et  præp.-led.  venstre 
Øje  misfarvet  som  efter  Sl&g,.  PolitiE.*U 
1925.3.  (jf.  u.  bet.  6.8  slutn.)  knyttet  til  et 
subst.  (især  vbs.):  Paa  engang  hører  jeg  .  . 
en  Klingren  som  af  Glas  og  Flasker.  Blieh. 
(1920). XXIV.  195.  Inde  fra  Sengens  Mørke 

M  hørte  Berg  en  Lyd  som  af  undertrykt  ]^ul- 
ken.  Bang. H S. ^123.  i  udtr.  for  en  (formodet 
og  sandsynlig)  hensigt:  ♦Der  var  en  indre 
Kamp  (o:  hos  en  sovende)  \  Som  for  at  vaagne 
op.Winth.HF.226.  Svend  rejser  sig  som  for 


1419 


som 


som 


1420 


at  gasL. Ja1cKnu.Va.286.  \\  indledende  sætn. 
der  hørtes  et  lille  Pladsk,  som  om  der  blev 
kastet  Noget  ned  i  YBindet.JPJac.(1924). 
III.215.  Hun  standser  et  Øjeblik,  som  hun 
tager  et  Skue  over  Ugens  Hændelser. 
Skjoldb.A.lOO.  i  udtr.  for  en  formodet  (og 
sandsynlig)  hensigt:  Han  gjorde  en  Bevæ- 
gelse som  han  vilde  reise  sig.Ing. EM. 1.206. 
6.5)  (m.  (overgang  til)  adverbiel  het.)  ind- 
ledende et  led,  der  angiver,  at  udtrykket  maa 
opfattes  med  en  vis  reservation,  forsigtighed, 
som  en  tilnærmelsesvis  ell.  ikke  helt  sikker 
bestemmelse  (jf.  MøllKrist.  DF.133f.);  om 
forb.  (saadan)  noget  som  se  u.  nogen  3.i, 
saadan  1.2.  ||  indledende  et  substantivisk  led 
(der  staar  som  subj.,  obj.  osv.):  noget,  der 
minder  om;  noget  i  retning  af;  hvad  man 
næsten  kan  kalde,  der  var  under  hans  Fød- 
der som  et  Arbeide  af  Saphirsteen  (1931: 
under  hans  Fødder  var  der  ligesom  Safir- 
fliser;. 2ilfos.24.2(?.  Mester  Gert  Westphaler 
.  .  er  som  Capitain  for  alle  Barberere  udi 
Jylland  i  at  sneicke.Holb.GW.I.l.  Da  hørte 
han  som  en  Raslen  bag  sig  i  Skoven.  OeW. 
XXX.16.  *Paa  Gravene  som  Blaalys  spille. 
PalM.VlI.S17.  Det  gav  som  et  lille  Lattergof 
et  Steds  inde  i  Kroppen  paa  hende.  Bregend. 
GP.166.  der  faldt  som  skæl  fra  mine  øjne 
olgn.,  se  I.  Skæl  6.1.  ||  indledende  et  adjek- 
tivisk ell.  et  adverbielt  led  (næsten  kun:  et 
præp.-led;  undertiden  m.  overgang  til  bet.  Q.s): 
saa  at  sige;  næsten;  tilsyneladende,  den  Vred- 
ladende,  hvis  Galde  kaager  som  over  af 
Vrede  i  hans  Liv.  Høm. Moral. 11.31.  *(kat- 
ten)  Paa  Blokes  Skandser  sprang,  og  kiørte 
som  i  "Ring.  Holb.Paars.188.  han  er  som  ude 
af  sig  selv  af  Vrede.  Hrz.F.76.  Blev  jeg  igaar 
som  10  Aar  ældre,  idag  er  jeg  bleven  10  Aar 
yngre. Kierk.V 1. 200.  Den  anden  var  finere 
bygget,  brunet  og  som  af  en  hel  anden  Race. 
Esm.GammelGæld.(1885).3.  jf.:  te'  saadn  en 
Kaveler  (o:  et  spædbarn)  er  Brændevinen 
bare  som  te'  Ska.de.  Ohlsson.S. 25.  ||  (1.  br.) 
indledende  et  verbum.  Gud  haver  som  for- 
ladt mig.Cit.l812.(JySaml.4R.V18).  Taa- 
rerne  kom  mig  i  Øjnene  .  .  idet  mit  Hjærte 
næsten  som  græd  af  ydmyg  Lykke.  Drachm. 
HI.285.  (hun)  havde  rejst  sig,  mens  hun 
som  omtindrede  Mikael  i  et  eneste  Blik. 
Bang.Mi.l45.  6.6)  (udviklet  af  bet.  6.3; 
talespr.)  (især  i  forb.  som  om^  indledende  en 
(selvstændig)  sætn.,  der  nævner  en  forkert  for- 
udsætning, paastand,  fremgangsmaade  og 
(haanligt)  afviser  forudsætningen  osv.;  ogs. 
i  svarsætninger,  der  udtrykker  manglende  for- 
udsætning for  at  besvare  spørgsmaalet.  *Alt 
præker,  disse  Mure,  Thyras  Billed.  |  See, 
hvor  hun  stirrer  straffende  herned!  |  Som 
om  jeg  ikke  vidste,  dine  Øine  |  Var  brustne 
længst. OeW./F95.  Der  gives  da  ikke  mere 
forbandet  Grillenfængeri,  end  den  tossede 
Strikken.  Som  om  der  ikke  var  godt  Kjøb 
nok  paa  de  vævede  Yarer.  C Bernh.NF. XI. 
135.  „Hvad  er  det  egentlig,   Deres   Fader 


fabrikerer."  „Mon  dieu,  som  om  jeg  anede 
det.  Kemiske  Ting  vhV  JacPaludan.TS.196. 
♦Uforskammede!  |  Tag  Jer  i  Agt!  Som  om 
jeg  ikke  vidste,  |  hvad  Spil  I  pønser  paa. 
KMunk.C.*52.  De  med  Deres  Oplysning! 
afbrød  I.  ham.  Som  om  Kundskaber  er  en 
i  Luften  fritsvævende  Tingl  JV Jens. RF. 121. 
6.7)  (jf.  ty.  dial.  als  heute  ^^^gestern,  auf  mon- 
tag osv.),   eng.  dial.  as   to   morrow   fthen, 

10  yesterday  osv.)  (eng.  as  yet,  hidtil);  nu 
sj.  i  rigsspr.)  i  forb.  m.  en  tidsangivelse, 
angivende,  at  tidspunktet  skal  opfattes  med 
visse  modifikationer,  reservationer,  især  at  det 
er  et  punkt  i  et  forestillet  tidsforløb  ell.  et 
tidspunkt,  der  er  forrykket,  forskudt  og  bragt 
i  relation  til  nærværende  øjeblik,  i  Morgen  .  . 
bliver  det  sex  Uger,  sidden  Brylluppet  stod. 
Det  heder  ellers  paa  en  gemeenere  Maade: 
Det  stod  som  i  Morgen  .  .  var  sex  Uger, 

20  Høysg.8.142.  Som  imorgen  havde  vor  lille 
Dreng  været  fem  Aar,  havde  vi  maattet 
beholde  ham. HCAnd.(1919).IV58.  ofte  ved 
gengivelse  af  en  paa  en  tidligere  dag  fremsat 
tidsangivelse:  Jeg  gat  hans  Bud  den  Besked, 
at  jeg  vilde  blade  (bogen)  igiennem,  og  sige 
ham  min  Mening,  som  i  Dag  mod  Aften. 
Gram.Breve.27 8.  Warnstedt,  havde  lovet  mig, 
at  skaffe  mig  Deres  nærmere  Villie,  Verset 
til   Dronningen   angaaende,   i   det   seeneste 

30  som  i  Gaar.  Ew.(1914).IV359.  PAHeib.Sk.I. 
232.  Hrz.VIlI.206.  Da  iaftes  Deres  Mand 
glædede  mig  med  et  Besøg,  sagde  jeg,  at 
om  De  begge  tillod  det,  da  mældte  jeg  mig, 
som  i  Dag  til  M\ååag^gie%t.HCAnd.BH.188. 
OrdbS.(gl.-kbh.,sydsjæll.).  jf.  DSt.1920.165f. 
7)  brugt  med  forstærkende  bet.  foran 
en  superl.,  udtrykkende  den  højest  mulige 
grad  (lignende  udtr.  i  glda.  (se  fx.  Rimkr.) 
og  oldn.  (fx.  sem  skjotast,  hurtigst  muligt); 

40  opstaaet  ved  forkortelse  af  sætn.  (til  bet.  1) 
som  oldn.  skulu  J)it  gera  mér  sver5  sem  bezt 
kunni  J)it  (se  Lund.Oldnord.Ordføiningslære. 
(1862).251f.);  sml.  de  (paa  lignende  maade 
opstaaede)  lat.  udtr.  m.  quam  (fx.  quam  celer- 
rime,  hurtigst  muligt)  og  gr.  udtr.  m.  hos  (fx. 
hos  årista,  saa  godt  som  det  er  muligt);  nu  i 
rigsspr.  uden  for  forb.  som  oftest  (hvor  som 
dog  ikke  nu  er  forstærkende,  men  snarest  giver 
udtr.  en   mindre  superlativisk  bet.,   omtr.   =■ 

50  som  regel,  se  bet.  1.3  slutn.)  kun  arkais.,  jf, 
Rubow.SP.22.36)  *Det  gik  som  smurt,  det 
gik  som  sødest. Bagges.V213.  Ligeledes  befol 
han  dem  at  udrette  hans  Befaling  som  skyn- 
deligst.  Oehl.XXX.40.  der  hun  saa'  det,  blev 
hun  som  yredest.Grundtv.PS .1 .487 .  nu  maae 
vi  hen  og  tage  som  varmest  Deel  i  Slaget. 
sa.Snorre.III.320.  *Hvad  ingen  begriber, 
som  sødest  smager. Blich.(  1920 ).V  1.1 5.  især 
i  forb.  som  bedst,  flest  (smst.XXVI.168.  se 

60  ogs.  flest  2  slutn.),  helst,  mindst,  oftest,  sna- 
rest, tiest,  se  bedst  osv.  ||  om  forb.  m.  fore- 
gaaende  al(ler)  se  allersom-,  alsom-  i  ssgr.; 
(sj.)  foran  superl.  m.  aller- :  denne  Tidsf orm 
(har)  som  alleroftest  Kjændebogstavet  d  eller 


1421 


som 


som 


1422 


t  foran  de  egentlige  Endelser.  fiaat.iVjSO.270. 
Disse  „fremmede  Mennesker",  der  .  .  væm- 
mes, naar  de  andre,  brave  Folk  morer  sig 
som  allerbedst.  HKaarsb.Vi.79.  ♦her  (o:  i  sen- 
gen) fødes  vi  som  allerførst,  her  bringes  vi 
til  Live.  M Lorentzen. G. 52. 

8)  videre  (især  af  bet.  1-2  udviklede)  an- 
vendelser som  scetnings-konj.  8.1)  (un- 
dertiden tn.  overgang  til  bet.  8.i)  Q)  videre 
anv.  af  bet.  l.i,  angivende  et  forhold,  der  ud- 
gør en  parallel  ell.  et  sidestykke  til  ell.  staar  i 
sammenhæng  med  det  i  den  overordnede  sætn. 
udtrykte  og  samtidig  underbygger,  forklarer 
dette;  ligesom  (1.2);  ofte  i  forb.  m.  flg.  da 
ell.  (og)  ogsaa.  Thorvaldsen  og  de  danske 
Kunstnere  læste  jeg  (bogen)  forleden  for 
hos  Prindsessen,  og  den  greb  dem  dybt,  som 
jeg  ogsaa  hører,  at  de  hjemme  ere  smæltede 
i  Ta.a,Ter.HCAnd.Breve.I.162.  om  din  Salig- 
hed tør  jeg  .  .  ikke  tvivle,  som  jeg  da  er 
mere  tilbøielig  til  at  tvivle  om  min  egen 
Salighed  end  om  andres.  Kofoed- Hansen. II er 
ogHisset.(1872).3.  De  keltiske  Stammer  ud- 
gjorde ingen  politisk  Enhed,  som  de  da  ogsaa 
i  sproglig  Henseende  skilte  sig  stærkt  fra 
hin&nden.Ottosen.VH.I.SO.  m.  overgang  til 
bet.  1.3:  ♦Der  var  engang  en  Nattergal,  | 
som  der  jo  er  saa  m&nge.  Røse. Bygevejr. 
(1892).44.  II  (jf.  u.  bet.  1)  i  forb.  m.  saa- 
( ledes)  i  efterfølgende  hovedsætn.  (undertiden 
m.  bibet.  af  begrundelse,  jf.  de  flg.  bet.).  Som 
det  Hele  var  uden  stor  Betydning,  saaledes 
blev  det  og  uden  videre  ^øXger.StBille.Gal. 
III.62.  som  det  i  det  Hele  taget  er  dumt 
at  sukke,  saa  er  det  allerdummest  at  sukke 
forgæves.  Drachm. UB. 1 33.  JohsSteenstr.HD. 
20.  8^)  (jf.  bet.  1.2  og  2;  talespr.)  angivende 
en  maade,  der  (ved  sin  art  ell.  grad)  forklarer, 
begrunder  det  i  den  overordnede  sætn.  udtrykte: 
efter  som  (se  u.  efter  8.3).  gjør  denne  Dum- 
hed til  alle  Deres  andre.  Som  De  tager 
afsted,  var  De  istand  til  at  angive  Dem 
selv.  Hrz.IV202.  Vi  har  været  længe  nok 
her,  som  den  Dreng  har  trukket  os  omkring! 
Lad  det  nu  faae  Ende  engang.  smst.XV 1. 89. 
Du  er  en  rigtig  uopdragen  Pige,  som  du 
snakker  til  din  Mor.  KMich.Mor.jfl935).I5. 
som  Fruen  passer  paa  nu,  kan  det  vel  slet 
ikke  gaa  g&lt.ErlKrist.DH.199.  8.3)  (jf.  bet. 
1.2;  undertiden  m.  overgang  til  bet.  8.6-6^ 
angivende  den  tilstand,  stilling,  situation,  der 
danner  grundlaget  for  den  overordnede  sætn.s 
udsagn  (dom,  mening):  efter  den  maade, 
hvorpaa;  saaledes  som;  ogs.  angivende  den 
s:erlige  synsvinkel,  hvorunder  det,  i  den  over- 
ordnede sætn.  nævnte  betragtes,  (om  forb. 
saadan  som  se  saadan  5.z).  som  hun  nu  stod 
her  i  Dag  i  sin  fulde  Puds  lignede  hun  .  . 
en  Urtepotte. Blich.(1920).VI II. 9.  ♦Om  vi 
ham  bare  bort,  som  han  nu  sidder? smst.V I . 
199.  Kanskee  kjender  han  ikke  dig  fuldt  saa 
noie;  men  som  han  kjender  dig,  har  han 
stor  Estime  og  Tilbøielighed  for  dig.  CX 
Molb.Amb.95.  Manden  .  .  var  rejst  .  .  til 


Amerika.  Det  havde  været  meget  sørgeligt 
dengang,  som  hun  sad  dér  med  en  halv- 
voksen lille  Pige.  K Lar 8. S A. 9.  Som  Holberg 
har  anbragt  (verset)  synes  han  at  have  op- 
fattet Martials  Vers  .  .  polemisk.  BilleskovJ . 
H.I.27.  II  knyttet  til  et  substantivisk  led,  an- 
givende at  dette  beskrives  ell.  betragtes  paa  den 
i  bisætningen  angivne  maade.  ♦han  skrev 
baade  Hjort  og  Hind,  |  som  de  i  Skoven 

10  runde.  DFU.nr. 1.12.  ♦En  Mand  maa  tage 
Tingen,  som  den  er.Oehl.IV29.  ♦Med  Øjet, 
som  det  skabtes,  himmelvendt,  |  Lysvaa- 
gent  for  alt  skjønt  og  stort  her  neden. 
Grundtv.PS.  VI. 243.  Fruentimmerne,  som  de 
vare,  som  de  ere  og  som  de  ville  blive. 
(bogtitel.1823).  ♦Her  ser  I  Pigerne,  som  de 
står,  I  og  som  de  sidder,  og  som  de  går,  | 
og  som  de  drejer  rundt  i  Dandsen.  Krist. 
BRL.286.    H.    C.   Andersen   som   han   var. 

20  Reumert.(bogtitel.l925).  8.4)  indledende  en 
sætn.  m.  verbet  være,  der  er  knyttet  til  et 
umiddelbart  foregaaende,  appositionelt  anvendt 
ord,  saaledes  at  hele  udtrykket  fungerer  som 
en  maades-bisætn.  (jf.  bet.  8.3),  ofte  m.  bibet. 
af  aarsag  ell.  indrømmelse  (jf.  bet.  8.5-6^; 
1  videre  anv.  (1.  br.  i  rigsspr.)  i  sætn.  m. 
andre  verber,  knyttet  til  et  foranstillet,  ikke 
appositionelt,  subst.:  Flov  Kuling,  som  han 
havde,  var  der  ingen  overhængende  Fare. 

30  MylErich.NS.no.  \\  {jf.  bet.  3.2  slutn.;  kan 
ogs.  opfattes  som  hørende  til  bet.  12. i,  sml. 
eng.  fool  that  ell.  as  I  am,  ty.  armer  mensch 
der  ich  bin)  knyttet  til  et  subst.;  dels  til  saa- 
dan -f-  subst.,  se  u.  saadan  2,i;  dels  (ved 
subst.  m.  attrib.  nu  mindre  br.  i  rigsspr., 
der  foretrækker  den  u.  bet.  4.3  slutn.  nævnte 
konstruktion)  til  (artikelløst)  subst.  uden  saa- 
dan: ♦hold  paa  Tyven!  Han  er  borte.  | 
Ha,    gamle    Dosmer!    Taabe,    som   jeg   er! 

40  Oehl.I.128.  Fladelands  Beboer,  skal  jeg  løfte 
ham  til  fjelds  og  nordlyse  ham.  Klud  som 
han  er\HCAnd.(1919).V116.  Han  havde  vel 
glemt  rigtig  at  være  Menneske,  halvgåen 
Pebersvend  som  han  var.  Rørd.KK.137.  Han 
hverken  lagde  til  eller  drog  fra,  vederhæftig 
og  fantasiløs  Mand  som  han  var.  MylErich. 
NS. 7.  du  kom  for  en  Gangs  Skyld  til  at  si- 
ge Sandheden!  Usling,  som  du  erlThuborg. 
DVE.16.  se  ogs.  AaHans.Sætningen.(1933). 

50  191.  II  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  ll.i^ 
knyttet  til  adj.  (adv.);  dels  til  (lige)  saa  -f  adj. 
(adv.)  (i  hvilket  tilfælde  som  kan  udelades): 
Skam  dig,  så  arrig  (som)  du  erl Mikkels. 
Ordf.737.  se  ogs.  u.  VIIL  Uge  4.7,  VL  saa  4.7. 
dels  til  adj.  (adv.)  alene:  ♦Man  førte  mig  af 
Klæderne,  (  Og  nøgen,  som  jeg  var,  |  Hen 
til  den  dybe  Fjeldport  |  Ved  Dybet  de  mig 
har.  Winth. HF. 90.  svag  som  hun  var,  tog 
hun  Rive  og  Le  og  gik  i  Marken.  ToWerZ.F, 

60  1.133.  der  kom  en  meget  livlig  Forbindelse  i 
Stand  mellem  de  forskellige  Menigheder, 
spredt  som  de  var  over  hele  Riget.  Verden 
GD.I.577.  (frugttræet)  har  ingenting  baaret 
i  flere  Aar,  fyldt  med  Skurv,  som  det  har 


1423 


som 


Hom 


1424 


været.  KBecker.W  1 1. 14.  se  ogs.  AaHans. 
Sætningen.(1933).172.191.  8.5)  (jf.  eftersom 
2,  saasom  6;  nu  ikke  i  rigsspr.;  om  brugen  i 
arkais.  spr.  se  Rubow.SP.116. 143.195)  som 
aarsags-konj.:  da;  fordi,  som  Helvede  er  alle- 
reede fuld  af  onde  Qvinder,  kunde  Lucifer, 
maa  skee,  skicke  hende  tilbage  igiQn.Holb. 
Jep.1.3.  KomGrønneg.1.248.  *0g  som  han 
(o:  en  hundehvalp)  syntes  ret  from  og  snild, 
I  Saa  blev  han  da  Balder  døbt.  Winth.IY97. 
Som  jeg  havde  lagt  min  Rejseplan  med  en 
California- Vinter  for  Øje,  blev  jeg  jo  af- 
skaaret  fra  at  se  den  store  National-Park. 
Strange. NS. 110.  helst  som,  se  helst  4.2. 
t  i  forb.  som  da:  Som  da  de  Svenske  haver 
mange  børn,  og  dem  offte  fattes  paa  navne, 
for  at  kalde  dem  med,  saa  bliver  Kongerne 
gemeenlig  opnæfnede.  JacBircherod.R.94.  8.6) 
(jf.  saasom  6;  nu  næppe  br.)  som  indrøm- 
melses-konj.:  selv  om;  skønt.  Men  den  rige 
nu  flydende  de  Danskes  digter-Kilde  an- 
gaaende,  da  som  den  er  eftergraved  af  mange, 
saa  er  den  dog  ey  førend  paa  det  sidste  hos 
os  o]^innden.PoulPed.DP.(1937).13.  *Som 
aldrig  saa  lang  er  Dag  i  Nord  |  Det  mørknes 
jo  dog  omsider.  Grundtv. S  S. 1. 58.  8.7)  som 
tids-konj.  \\  (nu  1.  br.  i  rigsspr.)  angivende 
en  tilstand  (ofte  præget  af  ro  ell.  ubekymrethed) 
ell.  et  forløb,  hvori  noget  bryder  ind,  hvorunder 
noget  (pludseligt,  uventet)  sker:  medens;  idet. 
Folke  kom  til  Kongen  i  Jellinge,  som  han 
der  sad  til  Bords.  Mall.SgH.462.  *som  hun 
iler  I  og  paa  Elskov  grubler  —  |  hun  snubler. 
Oehl.Digte.(1803).78.  *Men  som  han  saa  ved 
sin  Ambolt  staaer,  |  En  selsom  Larm  til 
hans  Øre  ndiaer.  S chaldem. C N. 80.  *Som  de 
trode,  at  Skoven  alt  var  øde,  |  saa  de  Vaar- 
kraftens  spirende  Yærk.Ottosen.S.34.  Feilb. 
alt  som,  (aller)bedst  som  olgn.,  midt 
som,retsom,seM.  IIL  alt  2.5,  allerbedst  2, 
bedst  4,  midt  2,  Y  ret  4.i,  (1.  br.:)  en  Aften 
sent,  mindst  som  de  venter  det,  er  det  su- 
sende Vejr  der. MylErich.S. 145.  \\  angivende 
en  (gradvis)  fremadskridende  handling  ell.  ud- 
vikling: efter  som  (se  u.  efter  8.3^.  Frants 
blev  hver  Dag  mismodigere  og  blegere,  som 
Barnets  Sygdom  tiitog.Ing.EF.II.148.  Som 
hun  nu  voxte  til,  blev  hun  snarere  værre 
end  hedre.  HCAnd.(1919).III.365.  *Som  To- 
get ruiled,  voxed  Jjarraen.  Blaum.StS .227 . 
Grundtvig  ynder  selv,  navnlig  som  han 
bliver  ældre,  at  give  det  Indtryk  af,  at  han 
har  været  mere  doven  end  Studenter  er  flest. 
EalKoch.(Grundtv.(1940).l.xv).  alt  som, 
efter  som,  efterhaanden  (efterhaands) 
som,  samtidig  som,  se  u.  IIL  alt  2.5, 
efter  8.3,  efterhaanden  (efterhaands),  sam- 
tidig 1.  II  angivende  et  tidspunkt:  da;  idet; 
nu  især  (talespr.,  men  uden  for  visse  forb.  m. 
adv.  1.  br.):  i  det  øjeblik,  da;  netop,  da.  Hun 
sad  og  spandt,  som  jeg  traadte  ind  ad  Døren. 
Blich.(  1920). XIV.  159.  Han  naaede  Øster- 
bro, som  de  første  Lygter  blev  tændt.  Æsm. 
1.43.    som    Tilstrømningen   var   voldsomst, 


kom  fra  Himlen  en  vældig  Bløder.  Poi.*/? 
1922.16.sp.3.  i  forb.  m.  foregaaende  forstær- 
kende (præciserende)  adv.  olgn.  (undertiden 
m.  overgang  til  bet.  10. ij;  *Jeg  kommer  (o: 
kom)  præcis  som  Klokken  er  iera.Blich. 
(1920).Y215.  just,  lige,  netop,  straks 
som,  se  just  2.2,  VIII.  lige  8.2,  netop  4.i, 
straks,  (jf.  bet.  2.3;  nu  vist  kun  vulg.)  i  forb. 
førend  som:  det  var  da  førend  som  han 

10  blev  glit.  JPJac.l. 228.  hun  sad  intet  ret 
længe,  førend  som  hun  .  .  satte  ud  for  Paris. 
smst.164.  II  (sj.)  angivende  et  fremtidigt  ell. 
gentaget  tilfælde:  naar  (4).  som  man  fik  sluk- 
ket eet  Sted,  brød  Ilden  frem  nedenfra  paa 
et  andet.  Blich.(  1920). XXI  1. 33.  naar  som, 
se  naar  sp.832*''^-  (jf.  naar-,  nærsomenstid 
u.  naarenstidj.  8.8)  (vulg.)  brugt  i  andre 
slags  bisætn.,  især  (overflødigt)  efter  en  anden 
konj.  (undertiden  ogs.  i  forb.  m.  flg.  at,  jf. 

20  I.  at  4.1  j.  hvis  som  (se  u.  III.  hvis^  ell. 
hvis  som  at:  Hvis  som  at  det  generer  Her- 
ren, at  vi  benytter  Hovedgaden,  kan  vi  jo 
køre  om  ad  et  Par  Sideveje.  GJørg.Kluk&Co. 
[1930 J. 55.  uden  som  i&t)  (jf.  u.  bet.  2.3): 
han  . .  tager  sig  (meget)  af  ham.  Det  gør  man 
ellers  ikke  i  den  Stand,  uden  som  at  det  er 
Familie.  NJeppesen.P. 147.  hvad  er  den  a', 
kan  man  ikke  komme  ind  uden  som  a'  man 
har  Flip  ^aa?  HH  Lund. Lørdag. (1933 ).9  8. 

9)  {udviklet  af  bet.  1-2  og  8.2,  vel  især  ved 
forkortelse  af  udtr.  m.  foreg,  saadan  (se  saa- 
dan  6.3  og  1)  ell.  m.  foreg,  saa  -f-  o,ij'  ^11'  '^dt^- 
(jf.  VIII.  saa  6.7  samt:  *saa  stormende  som 
hun  dog  kunde  favne,  |  og  som  hun  kunde 
finde  Kælenawnel Blaum.Sib.34.  det  er  ufor- 
svarligt, så  mange  penge  (som)  du  bruger. 
Mikkels. Or df. 7 37.  Det  er  ikke  til  at  begribe, 
så  dumt  (som)  han  svarede.  sms<.;  talespr.) 
m.  bet.  af  et  maades-  ell.  grads-adv.,  angivende 

40  en  overvældende,  overraskende  ell.  urimelig, 
uheldig  maade  ell.  grad:  hvor  (9,  13);  hvor- 
dan. 9.1)  indledende  en  substantivisk  bisætn.; 
dels  m.  betydningsvægt  paa  maade:  hvordan 
(2.2);  hvorledes  (2);  dels  m.  særlig  vægt  paa 
grad:  hvor  (9.2);  i  reglen  dog  udtrykkende 
baade  maade  og  grad:  saa  (VIII. 6.7).  Det  er 
en  Ynk  at  see,  som  han  er  faldet  af.  Goldschm. 
Hjl.II.643.  jeg  vovede  at  bede  ham  ret  ind- 
stændig om  at  opgive  Turen,  —  Naa,  du 

50  veed,  som  Mændene  er,  naar  de  har  besluttet 
Noget:  han  lo  mig  nd. G jel.W. 199.  Jeg  vil 
kun  fortælle,  hvad  der  er  sket  og  som  det 
skete.  Bang.SF. 40.  Jeg  kan  ikke  sige  Dem, 
som  jeg  er  ulykkelig  over  dette  her.Buchh. 
UH. 103.  Saa  du,  som  hun  græd?  ErlKrist. 
St.59.  II  (dagl.)  styret  af  præp.  hun  kunde 
mærke  .  .  at  de  ikke  var  tilfreds  med  som 
hun  ordnede  sin  lilw ær else.AndNx. DM. IV. 
172.    9.2)   indledende   en   udraabs-sætn.   (m. 

60  alm.  ordstilling):  hvor  (9.1 );  ofte  i  forb.  m. 
foreg,  udraabsord,  ed  olgn.  (jf.  AaHans. Sætnin- 
gen.(1933).178).  Det  .  .  stakkels  Pigebarn! 
som  hun  var  urolig  og  ængst\ig.Hrz.X.207. 
den  Tølper !  Som  han  har  fordristet  sig  til  at 


1426 


som 


som 


1426 


tale  til  mig\Ho$tr.DD.82.  Nej,  som  jeg  vilde 
onske,  jeg  havde  levet  i  den  Tid.  KImtsJx. 
146.  Men,  Gudbevares,  Herman,  som  Du 
T&a,her.GyrLemche.NA.94.  jf.:  Jeg  ser  vist 
ogsaa  ældre  ud  end  jeg  er,  for  som  jeg  har 
maattet  slide  i  mine  Da,ge.Pol.*/il934.Sønd. 
lO.sp.4,  jl  knyttet  til  en  udraais-sætn.  det  var 
da  Fanden  til  Kjelling,  som  Munden  gik 
paa  hende.  Wengel.1. 33.  jf.  bet.  9.i:  har  du 
set  vor  nye  Karl,  som  han  kan  tumle  (hing-  i'o 
sten)? Staun.UD.15.  9.3)  ved  sætningskløv- 
ning  (jf.  AaHans.Sætningen.(1933).46f.):  saa 
(VIII. 6.7).  Det  er  skammeligt,  som  man 
har  handlet  med  ham.Ing.EF.VII.146.  Det 
er  en  Skandale,  som  her  seer  udi HCAnd. 
(1919). 1.155.  Det  er  forunderligt,  som  En- 
hver indretter  sig  Udødeligheden  og  Livet 
hinsides  efter  eget  Behag.  Goldschm.1. 195. 
Det  var  rent  forskrækkeligt,  som  han  drak. 
Kirk.  D. 29.  20 

1 0)  (udviklet  af  bet.  2  (og  9))  som  relat.  adv., 
indledende  en  (bestemmende)  relat.-bisætn.  (om 
udeladelse  af  relat.  adv.  fsom,  da,  hvor  osv.) 
se  Mikkels. Or df. 7 18).  10. 1)  (sml.  I,  at  2.5) 
som  tids-adv.:  i  ell.  paa  ell.  under  hvilken 
(tid);  da  (lO.i).  ||  (jf.  bet.  2)  Jienvisende  til  en 
tidsbetegnelse  m.  saadan,  samme.  Faren 
var  i  Ostindien  samme  tilder,  som  Barnet 
blev  giort.  Holb.Bars.1 .2.  alle  ventede  Messiæ 
Ankomst  just  paa  den  samme  Tiid,  som  den  30 
skeede.  sa.Kh.89.  Død  er  han  .  .  Og  paa  den 
samme  Dag,  som  Agner  faldt.  Ew.(  1914). I. 
368.  i  samme  øjeblik,  (som)  jeg  saa  ham, 
var  jeg  klar  over,  hvem  han  var  i  i  det  samme 
som,  med  det  samme  som,  se  I.  samme 
6.1-2.  jf.  sp.  1426*^:  han  (naaede)  Kærsholm 
ved  Middagstid  samme  Dag,  som  han  om 
Morgenen  tidlig  havde  forladt  Skibet  ved 
Fjordmundingen.  Pont.  LP.  Vil.  13.  Samme 
Dags  Aften  som  Ewald  var  død  om  Efter-  40 
middagen,  gik  Friedrich  Miinter  .  .  hen  i 
SøTgehnset.GNygaard.EwaldPortrætter.(1919). 
23.  Il  (undertiden  m.  overgang  til  bet.  8.7 ;  dagl., 
uden  for  den  sp.  1426*^  nævnte  anv.  nu  især 
dial.)  i  al  alm.  henvisende  til  en  tidsbetegnelse. 
et  fierding  Aar  for  (0:  før)  Tiden,  som  højeste 
Ret  er  paabuden.  Z)Z/.2— -4 — 27.  udi  et  halvt 
Aar,  som  jeg  sad  i  første  Lectie,  stoed  jeg 
alleene  3  gange  Skoele-Ræt.Holb.llJ.VlO. 
*over  Tiden  nu  det  er  alt  otte  Dage,  |  Som  50 
(o:  det  er  allerede  otte  dage  over  den  tid,  da) 
du  mig  lovede  at  komme  her  tilbage.  Wess.3. 
Just  i  det  Øieblik,  som  jeg  vil  derhen,  seer 
jeg  naadig  Herren  paa  Ryggen  af  Vildbassen. 
Blich.(1920).VII.9.  *Hvergang  som  Klok- 
kerne til  Messe  ringe,  |  Saa  vandrer  han  til 
Jesus-Graven  hen. Heib.Poet.V I II. 10.  Den 
Tid,  som  vi  fik  vor  nye  Præst. FSO.(„I  Al- 
muesproget"). I  det  år,  (som)  han  tjænte 
hos  mig.  Mikkels. Ordf.7 18.  *Aa  hade  du  60 
tøjlet  dit  unge  Blod  |  den  sidste  Time,  som 
Verden  stodl Bergstedt.D.106.  jf.  bet.  8.7: 
♦Midlertid,  som  de  (o:  to  spurve)  nu  fløye,  | 
Fra  en  Qvist  til  anden  hen,  |  Udi  Hast  de  sig 


henføye  |  Til  en  liden  skaldet  Green.  Reenb. 
11.437.  »Imidlertid  som  jeg  nu  kom  til  Aar 
og  Alder,  |  Kom  Tiden,  at  jeg  og  min  Broder 
Karle  hlev.  Falst.Ovid.106.  indledende  en 
sætn.  m.  en  tidsangivelse,  saaledes  at  de  to 
tidsangivelser  sættes  i  kronologisk  forhold  til 
hinanden:  min  Kone  sendte  et  ridende  Bud 
ud  til  ham  om  Søndagmorgen,  som  Dommen 
var  bleven  afsagt  om  Løverd&gen.Sibb.II. 
246.  (han)  tog  sin  Examen  om  Sommeren, 
som  han  var  fyldt  enogtyve  om  Foraaret. 
JakKnu.In.l36.  Onkel  Peter  (døde)  i  Januar, 
som  jeg  holdt  Bryllup  i  M.a,].  KBokkenh.U .43. 
II  (især  vulg.)  ved  sætningskløvning,  i  tilfælde, 
hvor  en  tidsbestemmelse  fremdrages  (og  ud- 
peges, fremhæves).  *Det  var  det  Aar,  som 
Slottet  om  Høsten  var  brændt.  SophClauss. 
M.7.  10.2)  (nu  især  dial.)  som  steds-adv., 
henvisende  til  en  stedsbetegnelse:  hvor  (6); 
om  forb.  hvor,  som  se  hvor  7.2,  7.5;  om  hvor 
som  helst  se  helst  6.  ||  (m.  overgang  til  bet.  2) 
henvisende  til  en  stedsbetegnelse  m.  saadan, 
samme  ell.  saa.  saa  nær  inde  mod  Klitterne 
som  aldrig  før  noget  Skib  havde  søgt  Hvile. 
MylErich.NS.12.  vi  boede  samme  sted,  som 
(ogs.  alm.:  hvor^  vi  boede  sidste  sommer  j 
jf.:  Fra  samme  Oldsprog  som  Dansken  har 
sin  Oprindelse,  ni.  Islandsken,  nedstammer 
også  Svensken.  Rask. Retskr. 104.  (m.  overgang 
til  bet.  12^  m.  flg.  præp.  ell.  adv.:  *saa  gik 
hun  til  det  samme  Loft,  |  som  Sivord  Kon- 
ning  i  la.a,.DFU.nr.l.32.  \\  i  al  alm.  henvi- 
sende til  en  stedsbetegnelse.  paa  det  Stæd, 
som  Dommen  falden  er.DL.l — 2 — 22.  *De 
rede  dem  i  Laden  ind,  |  som  Vokslys  stod 
og  brunde.  Z)FZ7.nr.25.5.  hånd  (gik)  lige  til 
den  Side  som  Port-hunden  stod.  Holb. Er. 
II.5.  *hen  til  hans  Læber  |  Alles  Blikke 
fulgtes  ad.  |  Kun  Hjort  holdt  sig  stille  |  I 
Krogen,  som  han  sad.  Winth.HF.57.  Jeg  kan 
ikke  huske  alle  de  steder,  (som)  jeg  har 
været.  Mikkels.Ordf. 718.  Han  har  aldrig  set 
den  vej,  (som)  jeg  v&r.smst.  ofte  i  forb.  der, 
som  (jf.  dersom^;  Munkelefs  Kloster  haver 
ligget  der,  som  endnu  Gaden'  findes,  kalden 
Munkelefs  Gaden.  Holb. Berg.58.  blir  I  kun 
der  som  I  er.KomGrønneg.I.126.  Grundtv. 
Idunna.(1811).4.  Da  røger  det  der,  som  det 
røde  øg  sked.  Krist.Ordspr. 549.  dér,  som  vi 
havde  læsset  Baaden  af  Vognen  .  .  dér  stod 
vi  klods  op  ad  et  gammelt  Trævrag.  3fj/I 
Erich.S.63.  ||  (vulg.)  ved  sætningskløvning,  i 
tilfælde,  hvor  en  stedsbetegnelse  fremdrages  (og 
udpeges,  fremhæves).  Det  er  Christiansø.  — 
Det  var  der,  som  at  Griffenfeld  sad  fangen! 
Pol.*yiol934.Sønd.l6.sp.2.  (jf.  ovf.  1.  29 ff.;  m. 
overgang  til  bet.  12^  m.  flg.  pra^.  ell.  adv. 
(skriftsproget  foretrækker  ssgr.  m.  hvor  og 
præp.  (adv.)):  paa  Tinget,  som  de  deris  Tog 
lyse  P&&.DL.1—16—18.  *Hr.  Peder  kasted' 
Runer  over  Spange,  |  Som  Helleliden  over 
skulde  g&nge.Hrz.VI.37.  jf.  I.  at  4.8:  i  den 
By,  som  at  jeg  er  fra,  der  var  (engang)  saa- 
dan pæn   ung   Tige.  MylErich.T.35.    ||   (nu 


IX.    Bentrykt »/.  IMl 


90 


1427 


som 


som 


1428 


næppe  hr.)  som  demonstr.-relat.  adv.:  (paa) 
det  sted,  hvor;  der,  hvor.  Man  skal  ej  klaa 
sig,  som  man  ej  \i\ør.MauA869.  *  Herre  Gud 
da  hielpe  den  fattige  Ørn  . .  |  Hånd  veed  sig 
huercken  Læ  eller  Ly,  |  som  hånd  tør  bygge 
sin  Rede.DgF.III.670.  *Dronning  Tyre  lod 
af  grunde,  |  Rejse,  som  mand  kiør,  |  Gien- 
nem  volden  sig  en  bure,  |  Paa  det  verk  at 
have  kure.  LKok.  (PSyv.  Viser.  (1695).  585). 
inderst  i  Bugten  udfore  som  Aaen  udløber,  lo 
Cit.n03.( JensSør.II .57 ) .  10.3)  angivende  stil- 
ling, tilstand,  maade:  hvori,  -paa  osv.  lad 
Henrich  strax  komme  ind  udi  den  Stand, 
som  han  ex.Holb.Masc.il 1. 12.  Vi  modtage 
Intet  af  den  (o:  formuen)  uden  paa  den 
Maade,  som  Børn  modtage  af  deres  Fader, 
hos  hvem  de  leve.  Gylb.IX.329.  nu  (uden  for 
skødesløst  spr.)  især  m.  overgang  til  bet.  2, 
i  forb.  m.  foregaaende  præp.-led  m.  samme 
+  subst.,  fx.  i  samme  forhold,  som  priserne  20 
stiger;  i  samme  grad,  som  tempoet  forøges, 
osv.  II  {sv.  som  i  sa.  anv.;  sml.  hvor  6.2  og 
AaHans.Sætningen.(1933).45 ;  nu  næppe  br.) 
ved  sætningskløvning,  henvisende  til  et  præp.- 
led.  det  er  just  i  en  hellig  Simplicitet  som 
den  Christelige  Troes  Herlighed  bestaar. 
Holb.Kh.llO.  Om  det  er  til  (katten)  Purres, 
som  Du  har  bestilt  Vugge,  Gjordemoder  og 
Amme,  det  maa  Du  selv  besvare.  PAHeib. 
Sk.I.184.  30 

M)  {udviklet  af  bet.  I.2-3,  idet  som  fra  at 
betegne  en  overensstemmelse  ell.  parallelisme 
ml.  det  flg.  og  indholdet  i  den  overordnede 
sætn.  gaar  over  til  at  opfattes  som  henvisende 
til  dette;  i  tilfælde,  hvor  som  indledte  upers. 
subjektløse  sætn.,  gaar  det  over  til  at  blive  op- 
fattet som  subjektet,  og  i  disse  tilfælde  kan 
ingen  skarp  grænse  drages  ml.  de  to  anv.,  se 
u.  bet.  1.3)  brugt  som,  relat.  pron.  med  sam- 
menfattende bet.:  hvad  (2);  hvilket.  1 1.1)40 
(i  olm.  skriftspr.  nu  især  i  tilfælde,  der  staar 
paa  overgangen  til  bet.  I.3  og  12,  dagl.  og  i 
mindre  omhyggeligt  skriftspr.  ogs.  i  andre 
tilfælde)  indledende  en  parentetisk  relat.- 
bisætn.  (i  reglen  anbragt  efter  ell.  inde  i  den 
overordnede  sætn.),  henvisende  til  hele  sæt- 
ningsindholdet  ell.  en  (ikke  altid  skarpt  af- 
grænset) del  af  sætningen  (oftest:  verballeddet); 
ogs.  henvisende  til  ord  og  led,  der  uden  at  være 
substantiver  er  brugt  substantiviske  (fx.  pron.  50 
og  adj.  i  intk.,  et  anført  ord  (udtryk),  en  inf., 
en  substantivisk  bisætn.)  ell.  til  virkelige 
subst,  naar  de  bruges  i  en  adjektivisk  anv.,  især 
som  præd.:  hvad  (2.i)  (der);  hvilket.  Aar  og 
Dags  Frist,  som  er  et  Aar  og  sex  Uger. 
DL.5 — 2 — 4.  nu  maae  jeg  hoste  efter  Old- 
fux,  som  er  Signalen.Holb.Stu.il. 8.  Hvor- 
fore  han  og  ikke,  førend  om  22  Aar,  der- 
efter, som  var  1685,  udgav  sin  Grammatica. 
Høysg.lPr.3.  *1  Fald  han  findes,  som  han  eo 
ikke  giør  .  .  (  Da  bind  ham  tast.  Oehl.1. 237. 
(hvis)  Hvalen  søger  lige  ned  i  Dybet,  eller 
den,  som  man  ogsaa  har  Exempler  paa, 
løber  ud  med  en  Fart  af  indtil  en  Qvmiil  i 


30  Secunåer.StBille.GaU  11.89.  C.  .  .  blev 
søesyg  og  Baronessen  kort  derefter,  som 
varede  til  næste  Morgen.  PNNyegaard.S. 126. 
(brylluppet)  er  ansat  til  at  være  den  27  de, 
som  er  om  Torsdagen,  og  Fugleskydningen 
den  er  jo  ansat  til  at  afholdes  den  28de, 
Dagen  efter,  som  er  om  Fredagen.  Æsm. 
IProvinsen.(1890) .68.  *0g  dog  —  jeg  må 
ej  lyve,  |  som  er  en  slemme  ling.Blaum. 
Sib.62.  I  sin  Polemik  med  Sorterup  .  .  over- 
gik han  Modstanderen,  ikke  i  Grovhed,  som 
var  umuligt,  men  i  Lethed,  hvad  der  den 
Gang  var  vanskeligt. VilhAnd.Litt.il. 184. 
Dammen  er  blevet  renset  mange  Gange, 
som  hjælper  for  en  kort  Tid  (0:  mod  tilgro- 
ning med  andemad  og  alger).  DagNyh.^*/» 
1935.7.sp.6.  (spøg.)  m.  ordspil  paa  bet.  12: 
„(han)  rev  sine  nye  Klædesbuxer  i  tu,  som 
i  maa  skee  nok  kiænder."  —  „Ej,  Madame, 
kiænder  jeg  hans  Buxer?"  Holb. Bars. 1 1. 12. 
i  sammenslynget  sætn.:  naar  De  kommer 
her  tilbage,  som  jeg  vil  bede  Dem,  maa 
blive  snart,  saa  bring  mig  et  Svar.  Gylb.V 
213.  kun  drilles  vilde  han  ikke,  som  han 
syntes  Kammeraterne  var  begyndt  noget 
lovlig  meget  paa  i  den  senere  Tiå.KLars. 
SF.17.  II  m.  overgang  til  bet.  1.3,  i  mindre 
udpræget  relat.  anvendelse,  i  tilfælde,  hvor 
i  st.  f.  som  ogsaa  kan  anvendes  saaledes  som: 
hånd  bilder  sig  ind  at  have  et  stort  Hoved; 
hvorvel  hånd  haver  slet  intet,  som  mand 
kand  mercke  af  hans  Bomme.  Holb.Jep.II.3. 
Hendes  Pige  .  .  fortalte,  som  lang  Tid  efter 
paa  tredie  Haand  blev  mig  berettet,  at 
Sigbrit  havde  spurgt  ham  om  Dyvekes 
Skjæhne.  Hauch. 1 1. 164.  Smed  Jensen  .  .  var 
(ikke)  nogen  almindelig  Mand,  som  man 
kan  begribe.  JHelms.G.3.  Altsaa  maa  man 
befare  indirekte  Veje  for  paa  dem  at  nærme 
sig  Maalene.  Som  her  er  forsøgt.  H Brix. 
AP.Y26.  (jf.  bet.  8.4J  i  stilling  som  præd. 
(med  verbet  i  slutstilling) :  Man  kaldte  mine 
Indfald  dengang  barnagtige;  som  de  egent- 
lig og  i  en  nøye  Forstand  var.  Ew.(  19 14). 
IV.249.  Straaet  af  begge  de  sidste  (havre- 
sorter) ansees  for  bedre  Foder  —  som  det 
ogsaa  er.Blich.(1920).XXII.44.  jeg  sagde, 
jeg  hed  John  Piccolo  og  var  toogtyve,  som 
jeg  ogsaa  var. ERode.JP.7.  saafremt  De  ikke 
skulde  komme  her  til  Høst  (som  Gud  for- 
byde &nået.)Gram.Breve.60.  Skulde  det  en- 
gang —  som  Gud  forbyde  —  blive  Til- 
fældet, at  (osv.).Ing.VS.I.93.  11.2)  (m.  over- 
gang til  bet.  12)  indledende  en  bestemmende 
relat.  bisætn.,  der  er  knyttet  til  et  neutralt 
pronominalt  ord  m.  sammenfattende  bet.  \\ 
efter  alt  (det),  alting  olgn.  Jeg  mercker 
nock.  Herre,  at  jeg  maa  tage  Fornuften 
fangen  i  alting,  som  os  er  benået. Holb.Ul. 
IV.l.  Skjønhedssandsen  i  det  huuslige  Liv 
var  saa  udviklet  hos  hende,  at  den  kastede 
sit  Skjær  over  Alt,  som  omgav  hende. Fr« 
Heib.(Gylb.I.ll).  *Rugendrær,  Byggen  staar 
i  Skred,  |  —  alt,  som  sker,  sker  i  sollys  Fred. 


1429 


SOI 


1430 


Stuek.FS.28.  (han)  fæster  .  .  sit  store  Øje 
paa  alt,  som  lever.  VilhAnd.AO.1 1 1. 261.  i 
sammenslynget  sæin.:  mange  (lærde)  mener, 
at  alt  det  er  sandt,  som  de  selv  synes  er 
skønt  og  sindngt.CSPet.Litt.700.  ||  efter 
hvad,  se  hvad  sp.788*^.  ogs.  (vulg.)  m.  flg. 
der:  Her  i  Ejendommen  taaler  jeg  ikke, 
hvad  som  der  er  Uorden  og  Sjusken.  EGad. 
GadensBøm.(1903).85.  hvad  som  helst,  se 
helst  5.  II  (i)  hvilket  som,  se  ihvilken, 
hWlken  8.  ||  hvis  som,  se  II.  hvis.  Ii.3) 
som  demoristr.-relat.  prori.:  hvad  (2.8);  det, 
som.  jf.  het.  2.3:  Hvilken  Færgemand  videre 
begærer,  eller  tager,  til  Fragt,  eller  Færge- 
løn .  .  end  som  af  Kongen  forordnet  er. 
DL.3 — 11 — 6.  efter  som  (s:  efter  hvad),  se 
u.  efter  8.3.  ||  nu  kun  i  tilfælde,  der  ogs.  kan 
opfattes  som  hørende  til  bet.  1.2  ell.  12  (isasr  i 
sætn.,  der  staar  som  egentligt  subj.,  knyttet  til 
et  foregaaende  det^.  Er  det  sant,  som  du  be- 
skyldes foT?  Holb.Jep.IV6.  Er  det  sandt, 
som  du  siiger? sa.Ul.IV14. 

12)  som  relat.  pron.,  henvisende  til  et 
(bestemt  afgrænset)  substantivisk  led  \\  dels  lul- 
viklet  af  bet.  10-11;  dels  (og  især)  udviklet 
af  bet.  2,  idet  som  som  sætningsindleder  i  til- 
fælde, hvor  det  egl.  knytter  sig  til  ord  som 
saadan,  samme  og  saa  m.  efterfølgende  sub- 
stantivisk led,  ogs.  kan  opfattes  som  knyttet 
til  og  genoptagende,  henvisende  til  hele  leddet: 
saadan  et  hus,  som  jeg  ønsker  mig  (det); 
saa  mange  mennesker,  som  salen  kan  rumme; 
saa  meget,  som  (der)  købes  ad  gangen  (om 
relat.  sætn.,  knyttet  til  forb.  m.  disse  ord  hen- 
vises til  vedk.  ord);  relat.  sætn.  kan  ogs.  op- 
staa  af  sammenlignings-udtr.  ved  underfor- 
staaelse  af  2.  sammenligningsled,  hvortil  en 
relat.  sætn.  er  k-nyttet:  det  er  samme  slags 
gardiner(,)  som  (dem,)  vi  har;  en  (saadan) 
varme(,)  som  (den,)  vi  har  i  sommer;  lige 
saa  meget(,)  som  (det,)  vi  betalte  i  fjor; 
ligeledes  ved  underforstaaelse  af  et  (pronomi- 
nalt) obj.  i  en  sammenlignings-bisjetn.,  saa- 
ledes  at  konj.  opfattes  som  relat.  pron.:  fugle 
af  en  (saadan)  farvepragt,  som  man  kun 
sjælden  ser  (den  ell.  det);  overgang  af  som 
fra  konj.  til  relat.  pron.  finder  endvidere  sted 
i  sætn.  m.  præd.  (se  især  u.  bet.  1.3,  3.2,  8.4^, 
og  i  disse  tilfælde  kan  intet  skarpt  skel  drages; 
jf.  i  øvrigt  FalkT.Synt.l42ff.  Wiwel.272ff. 
Mikkels. Or df. 508.  AaHans.Sæiningen.(1933). 
189ff.  II  undertiden  har  forb.  m.  relat.-sætn. 
i  nogen  grad  bevaret  betydning  af  en  sammen- 
lignitig  (især  naar  forb.  rummer  en  grads- 
betegnelse,  ell.  naar  det  led,  hvortil  relat.-sætn. 
er  Jcnyttet,  har  bibet.  af  grad);  endvidere  har 
relat.-sætn.  undertiden  bibet.  af  en  følge,  lan- 
det giver  ikke,  saa  meget,  som  man  kand 
bygge  og  forsyne  det  mindste  Skib  med. 
Holb.Anh.267.  derfor  .  .  tracterer  jeg  de 
slags  Folk  ikke  med  dend  foragt,  som  jeg 
burde,  og  kunde  efter  min  høje  Stand.  sa. 
Bars.III.2.  da  jeg  gik  nyeUg  forbi  hendes 
Kammer,  hørte  jeg  en  sukken  og  hylen,  som 


en  Steen  maatte  græde  veå.sa.llJ.IV.2.  et 
Selskab  af  de  ærligste  SkræderSvenne,  som 
man  kan  forestille  s\g.Ew.(1914).IV.218.  en 
Prøve  af  ægte  Danskhed,  som  „Mallings 
store  og  gode  Handlinger"  hverken  har  større 
eller  bedre.  Blich.(1920).XXI. 178.  Skjorten 
var  af  saa  fint  Lærred,  som  ikke  kunde 
passe  til  mit  grove  Arhejde.  Den  gi.  Klokker 
iFarum.(  1928). 131.   \\  om  forb.  som  ingen, 

10  nogen,  hvem,  hvilken  som  helst  se  helst  6. 
12.1)  i  al  alm.  \\  som  subj.  *Jeg  siunger  om 
en  Helt  den  store  Peder  Paars,  |  Som  tog 
en  Rejse  for  fra  Callundborg  til  A&rs.Holb. 
Paars.3.  For  mange  Aar  siden  levede  en 
Keiser,  som  holdt  saa  uhyre  meget  af 
smukke,  nye  Klæder.  HCAnd.(  1919).!. 142. 
*Hver  Glans,  hver  Plet  vil  jeg  bære,  |  Som 
falder  paa  Danmarks  'SsLvn.JHelms.S.l.  i 
sætn.,  der  er  del  af  et  affektpræget  udsagn, 

20  et  udraab  olgn.  (ofte  knyttet  til  et  isoleret 
subst.  (pron.),  m.  forsk,  btbet.,  bl.  a.  af  for- 
undring ell.  (jf.  bet.  8.S-6)  begrundelse  ell. 
indrømmelse;  jf.  FalkT.Synt.259):  •For- 
vovne! som  saa  frek  tør  uden  Strømper  tale 

I  Om  Bryllnp.  Wess.l8.  *Een  strider  med 
Pen,  og  en  anden  med  Sværd.  |  Held  os, 
som  kan  sidde  saa  fredelig  heri Rahb.PoetF. 
1.112.  *Søskende  jeg  kjender  fem;  |  Stakkel, 
som  ej  kjender  dem.  Krossing.D.ll.  Jeg  som 

30  hader  Pen  og  Blæk.  Buchh.  UH. 9.  jf.  II.  og 
10.2:  Skibe  saas  aldrig,  og  Søen  som  er  saa 
fuld  af  S]dhe.JVJens.RF.168.  heUer  ikke 
N.  N.  var  der;  og  han,  som  altid  plejer  at 
være  en  sikker  gæst!  j  (ved  udeladelse  af  et 
pron.  foran  relativet)  brugt  som  demonstr.- 
relat.:  den  (de),  som;  hvem  der.  jf.:  »Hans 
Brodre,  troer  I?  Ja,  som  foite  om,  |  Og 
bryde  sig  en  god  Dag  om  T&deo.Hrz.VIII. 
41.  i  udtr.  som  tak  som  byder,  se  u.  II. 

40  byde  4.1.  ||  som  subj.-præd.  (hvor  der  hen- 
vises til  et  substantivisk  led).  Han  er  ikke 
den  mand,  som  han  før  har  været.  Mikkels. 
Ordf.291.  om  tilfælde,  hvor  som  ogs.  kan  op- 
fattes som  konj.,  se  u.  bet.  1.8,  3.2,  8.4.  ||  som 
obj.  nu  er  hånd  hen  at  besee  Raadhuuset, 
som  hånd  tager  for  Lars  Andersens  Huus. 
Holb.llJ.III.4.  *l  kiølende  Skygger,  |  I 
Mørke,  som  Roser  udbrede.  Ew.(  1914).! II. 
88.  »Skjøn  er  Døden,  som  I  &k.Holst.I.6. 

50  *Jeg  bærer  den  Hat,  som  jeg  vil.  Drachm. 
RR.58.  II  som  obj.-præd.  (henvisende  til  et 
substantivisk  led;  m.  overgang  til  bet.  l.z). 
en  Bonde  .  .  havde  været  borte  med  et  Brev 
til  Landkysterne,  som  han  saaledes  kaldte 
Kystrailicen.  Agre. RK.28.  hans  Kone,  Stine 
Lavkage,  som  de  kaldte  hende.  Wied.BS.279. 

II  som  hensobj.  alle,  som  noget  Embede  af 
kongen  er  betroet.  DL./ — 1 — 5.  den  Kone 
. .  som  det  kiedsomste  Fiantelag  .  .  er  kierere 

60  end  hendes  lliem. Rahb.Tilsk.1791.234.  der- 
som Digtene . .  vare  forfattede  af  de  Personer, 
som  de  tillægges.  Molb.F. 95.  Han  viste  mig 
sin  kones  portræt,  som  han  havde  givet  en 
anden   plids.Mikkels.Ordf.291.   ||   som  stør- 


dO* 


1431 


som 


som 


1432 


relsesbestemmelse  olgn.  Det  er  ikke  værd  at 
tale  om  den  smule,  som  jeg  har  hjulpet  dig. 
Mikkels. Or df. 291.  ||  styret  af  en  efterstillet 
præp.  Kandst  du  ikke  sagte  svare  mig  til 
det,  som  jeg  spør  dig  om. Holb.Vgs.(1731). 
1.6.  Studenten,  som  min  Kone  vasker  grovt 
tor.  HCAnd.(1919). 1.165.  Bagerovnen,  som 
der  allerede  blev  ildet  op  i.Rørd.KK.112. 
II  (lign.  udtr.  i  no.  dial.,  se  FalkT.Synt.142. 
145;  egl.  hensolj.,  jf.  ordspr.  som  den  er  lo 
snart  snydt,  som  næsen  er  af  (Mau.7012); 
nu  vist  kun  dial.  ell.  i  skødesløst  spr.  ell.  som 
fortalelse)  hrugt  (i  fori.  m.  flg.  test.  subst.)  m. 
bet.  af  gen.:  hvis.  jf.  bet.  12.4:  det  er  ham, 
som  fa(de)ren  gik  på  Orlogsværftet.  Ord?)/?. 
(kbh.).  sml.  Flemløse.151.  BornhOS.  12.2) 
indledende  en  relat.-sætn.,  der  indeholder  en 
inf.,  for  hvilken  som  er  subj.  ell.  obj.,  ell.  en 
inf.  m.  tilhørende  (obj.  -{-)  præp.,  der  sty- 
rer som.  Her  er  en  Mand  .  .  som  vi  kand  20 
vidne  at  have  seet  indsnige  sig  udi  Baronens 
YiviVi?,.Holb.Jep.lV.6.  de  Lemmer,  som  vare 
beskikkede  til  at  avle  Børn  og  forplante 
Verden  med.  sa.NF. II. 3.  slige  Princips  .  . 
som  man  aldrig  maae  antage  at  være  run- 
den dem  i  Tanke.  Stampe.1. 430.  Tobak  .  . 
som  jeg  tør  indestaae  for  at  være  ægte. 
Heib.Poet.VII.340.  adskilligt,  som  ikke  var 
værd  at  sætte  Pen  til  Papiret  ior.StBille. 
Gal.III.135.  Det  er  en  mand,  som  jeg  ken-  30 
der  for  lidt  til  at  udtale  en  mening  om. 
Mikkels.Ordf.507 .  Salig  er  den  Tjener,  som 
hans  Herre  ved  sit  Komme  finder  gjøre 
saaledes  (0:  sørge  for  mad  til  tyendet). Matth. 
24.46  ( SkatRørd.) .  undertiden  tilføjes  et  pron. 
efter  inf.:  hun  havde  en  Magt  over  Mæn- 
denes Hj ærter,  som  hun  kendte  uden  at 
skatte  åen.EmilRasm.A.59.  12.3)  (udviklet 
af  bet.  12.2 ;  se  i  øvrigt  FalkT.Synt.251.  Wiwel. 
333.  Mikkels.Ordf.669.7i3.  AaHans.Sætnin-  40 
gen.(1933).183f.)  i  sammenslynget  sætn.  (sæt- 
ningsknude).  |j  i  tilfælde,  hvor  en  at-sætn.  er 
indarbejdet  i  relat.-sætningen.  jeg  vandt  en 
Sag  i  Gaar,  som  alle  Mennisker  kunde  tage 
og  føle  paa,  at  den  var  uretfærdig.  jEToJft. 
Bars. Y 5.  (han)  eggede  ham  hemmeligen  til 
at  foretage  saadanne  Ting,  som  han  vidste, 
der  vilde  udfalde  til  alles  Mishag.  S chousbølle. 
Saxo.338.  lad  dem  nu  .  .  bevise,  at  de  blev 
.  .  klarere  ved  deres  stille  Grandskning,  end  50 
jeg  ved  min  Gjæring,  som  I  kan  see,  jeg 
slap  dog  fra  med  Livet. Grundtv.Udv.Y  174. 
denne  „Pinebænk  for  Sjæle"  (o:  „Dodri- 
nale"),  som  man  havde  en  Mistanke  om  at 
dens  Forfatter  vist  ikke  selv  havde  forstaaet. 
Brandt.CP.33.  især  i  simplere  tilfælde  (m. 
nøjere  samme narbejdning  til  een  sætn.)  som: 
En  stakkels  Koene  mister  sin  Mand,  som 
jeg  setter,  efterlader  hende  nogle  Skillinger. 
Holb.Bars.I.l.  en  ung  Sanger  fra  Tydskland  eo 
som  min  Troels  siiger  har  haft  gang  her  i 
Huuset.  sms<./.5.  Hos  mange  af  de  flygtende 
fandtes  Lamper,  som  det  er  rimeligt  at 
antage  har  været  tændte  for  at  lede  Vej  i 


(mørket). StSprO.Nr.117.33.  Syvs  ('visej  Ud- 
gave .  .  som  vi  veed  Poul  Møller  havde  læst. 
Brøndum-Nielsen.PM.164.  \\  i  tilfælde,  hvor 
en  spørge-bisætn.  er  optaget  i  relativsætningen. 
en  anden  (perle),  som  I  ikke  veed  om  den 
er  ægte  eller  n-ægte. Holb.Usynl.1 .1.  der  har 
3  Affecter  taget  Overhaand  hos  eder,  som 
mand  endnu  icke  veed  hvilcke  af  dem  vil 
raade  meest.  J RPaulli.N .15.  et  Vers  som  jeg 
ikke  veed  hvorfra  han  har  det.  NyerupRahb. 
II.xxv.  Løvet,  der  hvælver  sig  om  Stier, 
som  ingen  véd  om,  hvor  de  ender.  JPJac. 
11.167.  Rodløse  Eksistenser  var  de,  som 
ingen  vidste  hvad  de  levede  ai.AndNx.VE. 
27.  under  Tjørnene  laa  Bundstenene  af  en 
Stensætning,  som  man  ikke  kunde  forklare 
hvad  den  havde  været  brugt  tiX.PThorsen. 
LangsØstkysten.(  1939 ) .46 .  m.  forkortet  spørge- 
bisætn.  (uden  subj.):  Hvorledes  De  selv  lever, 
hører  jeg  kun  af  enkelte  Relationer,  som  jeg 
ikke  veed  om  ere  ^aalideXige.  Cit.1822. 
(Grundtv.B.II.41).  stive,  klare  Hovedtøjer, 
fastholdt  ved  Ørene  med  store  straalende 
Metalplader,  som"  jeg  ej  véd  var  af  Guld 
eller  Messing.  Fich.D.lOO.  nu  især  (1.  br.)  i 
simplere  tilfælde  som:  det  dokument,  som 
jeg  igår  ikke  vidste  hvor  var.  Mikkels. Or  df. 
669.  se  ogs.  AaHans.Sætningen.(  1933). 183. 
II  (sj.)  i  spørgende  udtr.  undertiden  i  st.  f. 
at:  Er  De  gal!  Hvem  troer  De,  som  De 
taler  med\0Rung.SS.115.  \\  (1.  br.)  i  andre 
tilfælde.  *Hvor  seer  jeg  glad  igien  de  mange 
Yndigheder,  |  Som  den  maa  være  blind, 
der  kan  ei  see  hos  eder.  Wess.l4.  12.4)  ved 
sætning  skiøvning  (sætningsfordobling).  jf.  Wi- 
wel.343.  Mikkels. Or  df. 569  ff.  AGrammatical 
MiscellanyofferedtoOttoJespersen.(1930).373ff. 
AaHans.Sætningen.(1933).38ff.62ff.  \\  ved  det- 
kløvning.  det  er  ikke  saadant,  som  jeg  spør 
om.Holb.Vgs.(1731).I.6.  hvad  er  det  jeg 
seer  .  .  hvad  er  det  som  jeg  seei. sa.Bars.Y3. 
og  klare  Tanker  er  det  dog,  som  en  Theorie 
skal  bestaae  ai.Oehl.EwS.il. 139.  *Hvad  er 
det,  som  gjør  ,dig  elendig?  Heib.Poet.IX.71. 
Det  er  en  mærkelig  omskiftelse,  som  Rolf- 
skikkelsen er  undergået  i  tidens  løb.AOlr. 
DH.I.183.  Søren  Poulsens  Enke  var  „kun" 
46  Aar  .  .  hende  blev  det  imidlertid  ikke, 
som  Kingo  rakte  sin  Haand.  C  S  Pet. Litt.941. 
II  ved  der-kløvning.  Det  er  der  Ingen,  som 
tToer\HCAnd.(1919).II.267.  Der  er  ikke 
det  Træ  eller  den  Busk,  som  ikke  bliver 
gjort  myg  igen  efter  Vinterstivheden.  MLo- 
rentzen.AL.14.  der  var  aldrig  nogen  som 
havde  set  porten  blive  lukket  o^^.Grønb.SY 
178.  jf.:  Der  haver  aldrig  været  noget  Land- 
skab, ej  eller  er  der  nu  omstunder,  som 
man  finder  af  saa  stor  Handel,  som  den 
Hollandske  Republiqve.  Holb.Anh.267  samt 
AaHans.Sætningen.(1933).62.  i2.5)  i  forb.  m. 
andre  indledende  ord  \\  som  at  (der),  som 
der,  se  I.  at  4.3,  II.  der  4.2.  ||  efter  et  spør- 
gende pron.,  især  som  relativt  subj.  hvo  som, 
se  hvo  3.  hvem  som,  alm.:  hvem  der  (se 


1433 


som 


som 


1434 


hvem  S  og  II.  der  4.ij.  Hvem  som  kysser  sin 
Donna.  Tode.V 371.  et  Par  Værelser,  fra  hvis 
Vinduer  vi  kunde  see  hvem  som  gik  ind  og  ud 
af  Hotellet.  Gylb.lX.188.  saa  blev  der  spurgt 
paa  Stranden,  hvem  som  vilde  tage  frivillig 
med. MylErich.S. 56.  han  . .  betegner  det  som 
intetsigende,  at  vi  drøfter,  hvem  af  os  som 
er  værdig  til  Arbejdernes  TiWid.  Howalt. 
DB.82.  hvilken  som,  (nu  næppe  br.) 
hvilken  der  (se  hvilken  sp.SS4"ff  og  II.  der  i'o 
4.1^.  siden  vil  jeg  see  efter  .  .  hvilke,  som 
har  fortient  at  henges  eller  ei.Holb.Jep.III.l. 
se  ogs.  hvilken  sp.884*^^ 

13)  bemærkninger  om  særlige  grammatiske 
og  stilistiske  forhold,  der  knytter  sig  til  bet.  12 
^0^11.2^.  13.1)  ordstillingsforhold  \\  som 
staar  først  i  sætn.  og  foran  andre  indledende 
partikler  (se  u.  bet.  12.5  beg.)  undtagen  side- 
ordnende konj.  (som  eller,  og,  men^;  afvigelser 
herfra  (poet.,  sj.)  kan  findes,  fx.:  *Der  tynde  20 
Skygger  man  af  Døde  seer  passere,  |  Fra 
Legems  Boliger  som  skildte  nylig  ere.Holb. 
Metam.84.  en  præp.,  der  styrer  som,  er  altid 
efterstillet  (som  postposition)  sidst  i  sætn.(s 
verballed).  ||  i  sætn.  m.  som,  næsten  kun  som 
subj.,  staar  verbet  tidligere  (og  endnu  i  visse 
gldgs.  udtr.)  undertiden  efterstillet  et  led,  der  nor- 
malt staar  efter  verbet,  (jf.  FalkT.Synt.294ff.). 
alle  de,  som  i  Kongens  Riger  og  Lande  sig 
opholde.  DL.2 — 1 — 5.  den,  som  uden  samme  30 
Bye,  Birk  eller  Herret,  boendis  er.smst. 
1 — 2 — 19.  det  som  ham  tilhører.  Holb.NF. 
1.27.  hun  plejer  altid  at  have  noget,  som 
got  ex.  sa. Bar  s. 11. 8.  Jeg  svær  ved  alt  det 
som  helligt  ex.sa.Mel.111.6.  jeg  (besindede) 
mig  til  det,  som  klogere  var:  at  gaae  min 
\e\.NPWiwel.NS.86.  det,  som  mere,  værre 
er,  se  I.  mere  2,  værre,  ofte  i  ordspr.,  fx.  den 
drukner  ej,  som  hænges  skal  (se  drukne  l.i^; 
den  græd  aldrig  for  guld,  som  aldrig  guld  40 
aatte  (se  u.  græde  l.n);  den  er  næst,  som  i 
hænde  haver  (se  IV  næst  2.3^.  13.2)  for- 
holdet til  det  subst.  (substantiviske  led), 
der  genoptages  v.  hj.  af  som  (korrelatet  ti,l 
som^.  II  i  reglen  følger  som  umiddelbart  efter 
korrelatet,  men  kan  dog  (som  indleder  af  en 
bestemmende  relat.-sætn.)  skilles  fra  det,  naar 
korrelatet  fremhæves  ved  tryk;  tidligere  var 
adskillelse  af  de  to  led  alm.  ogs.  i  andre  til- 
fælde (jf.  FalkT.Synt.144).  Kongens  Be-  m 
tiente,  enten  de  i  Rangen  nævnis  eller  ikke, 
som  ikke  boe  i  København.  Z)L.2 — 2 — 8.  jeg 
veed  icke;  hvorledes  mine  Creditorer  kand 
sove,  som  er  i  bekymring  for  het&Ung.  Holb. 
11J.I.2.  Leye-Kudsken  skal  ogsaa  have  2 
Mark,  som  bragte  Jormooren  hid.  sa.Bars. 1. 7. 
Vi  faaer  vel  at  begribe  det,  som  har  forsøgt 
det  i  24  A&r.smst.Il.d.  Coqvetten  .  ,  fører 
alle  dem  ved  Næsen,  som  lade  sig  indtage 
af  hende.  SAruesp./ ¥476.  Luften  bliver  usund  60 
og  ureen,  som  i  sig  selv  er  puur  og  sund. 
Suhm.Il.72.  jf.:  „Der  ligger  en  Klud  under 
min  Seng,  som  jeg  fandt  engang  i  sahg 
Herrens  Buxer  — "  —  „Fandt  du  en  Seng  i 


Buxerne?  Du  gætter  Pronomen  relativum 
galt;  det  er  en  bandsat  Bommert." BredaW. 
1.82.  knyttet  til  et  demonstr.  ell.  personligt 
pron.,  som  indleder  den  overordnede  sætn., 
der  som  helhed  staar  foran  relat.-sætningen: 
*Den  bære  Kronen,  som  er  Kronen  voxen! 
Oehl.111.37.  *han  har  aldrig  levet,  |  Som 
klog  paa  det  er  blevet,  |  Han  først  ej  havde 
k]æT. Grundtv.PS.Vl.il.  *den  skal  høiest 
glædes,  I  Som  allermeest  har  lidt.  Hauch. 
SD.1.222.  ofte  i  ordspr.,  fx.  det  er  ikke  alt 
guld,  som  glimrer  (se  gUmre  l.i);  de  er  ej 
alle  jægere,  som  blæser  i  horn f se  Jæger  l.i^; 
den  har  faa  venner,  som  har  mange  grønne 
grave  (se  grøn  l.i^;  den  sten  bliver  vaad, 
som  hver  mand  spytter  paa  (Mau.9560). 
som  kan  endvidere  skilles  fra  sit  korrelat,  naar 
der  til  dette  er  knyttet  en  bestemmelse  i  form  af 
præp.-led,  relat.-sætn.  olgn.  (saa  at  som 
viser  hen  til  hele  det  saaledes  bestemte  led):  jeg 
bekiender  at  have  fortient  Straf,  men  alleene 
for  de  Penge,  jeg  drak  op,  som  jeg  skulde 
kiøbe  Sæbe  ior.Holb.Jep.lV6.  Alt,  af  hvad 
Navn  nævnes  kan,  som  findes  paa  Stranden. 
Blich.(1920).XX111.116.  se  videre  Mikkels. 
Ordf.506.  AaHans.Sætningen.(  1933). 194.  i 
skriftspr.  kan  en  nærmere  forbindelse  ml.  kor- 
relatet og  som  tilvejebringes,  ved  at  hint 
flyttes  hen  sidst  i  den  overordnede  sætn.: 
Aff  Begiærlighed  .  .  at  bringe  tilbage  igien 
den  Skat,  som  Helle  og  Phryxus  hafde 
bortført,  begafve  nogle  Grædske  Herrer  sig 
til  Skihs.Holb.lntr.1.2.  jf.  DSt.  1906. 124. 
Mikkels.Ordf.594.  ell.  korrelatet  kan  gentages 
umiddelbart  foran  som:  Tænk  dig,  at  hun 
vil  give  sig  til  at  moralisere  over  at  du  er 
hos  mig,  hun  som  selv  i  dette  Øieblik  har 
sin  Kjæreste  .  .  inde  hos  sig  paa  sit  Værelse. 
Heib.Poet.VI.88.  \\  som  bruges  ogs.  hen- 
visende til  en  attrib.  gen.  (undgaas  dog  som 
oftest,  især  hvor  som  ogs.  kan  opfattes  som 
visende  hen  til  det  m.  gen.  forbundne  subst., 
fx.  i  mandens  kone,  som  han  besøgte^,  naar 
mand  udi  3de  Timer  har  skraalet  over  Bor- 
det paa  Per  og  Pauls  Skaal,  som  sidder  et 
100  Skrit  fra  Inn&nden.  Holb.Bars.I.l.  min 
Søns  Desperation,  som  jeg  kand  bringe  til 
at  giøre  mig  end  større  Hierte-Sorg.  sa.itfasc. 
11.8.  at  Kongen  liggende  i  Sengen  kunde 
havt  sin  Haand  under  Doctor  Jacobsens 
Arm  som'  sad  ved  Sengen,  kan  lade  sig  høre. 
Wiwet.  (Hindsholm.Dag-Bog.  (udg.l779).Fort. 
5^).  almindeligst  i  forb.  m.  præp.  -f-  subst., 
der  fungerer  som  sammensat  præp.:  paa  dens 
Vegne,  som  Stævnet  er.DL.l — i — 18.  han 
mødte  i  N.  N.s  sted,  som  var  blevet  syg  i 
samt  i  forb.  m.  sætn.,  der  indledes  m.  det  er  — : 
Det  er  ikke  hans  Skyld,  som  endnu  ej  er 
kommen,  men  Jomfruens,  som  kommer  saa 
tilig.Holb.Masc.il  1.1.  13.3)  forholdet  i  som- 
sætn.  med  to  (ell.  flere)  verballed  ||  som  bruges 
som  subj.  for  begge  led.  I  blinde  Veiledere,  I, 
som  sie  Myggen  af,  men  nedsluge  Kamelen! 
MaUh.23.24.  se  ogs.  u.   II.   og  3.4.   ||   som 


1435 


som 


som 


1436 


bruges  som  ohj.,  hensohj.  ell.  styrelse  for  (efter- 
stillet) præp.  for  begge  verballeddene  ell.  i  en 
af  de  nævnte  egenskaber  for  det  ene  verballed, 
i  en  anden  af  de  nævnte  egenskaber  for  det 
andet  verballed.  sky  intet  Besvær  for  at  skaffe 
Ansættelse  for  dygtige  Folk,  som  De  kender 
og  ved  om,  at  de  fortjener  Støtte.  EGad.TT. 
139.  folk,  som  han  opmuntrede  og  ydede 
hjælp  i  jf.  Mikkels. Ordf. 507.  \\  (nu  kun  i 
skødesløst  spr.;  almindeligvis  gentages  som, 
saaledes  at  der  dannes  to  sideordnede  relat.- 
sætninger,  se  bet.  18.4J  i  tilfælde,  hvor  som 
er  subj.  for  det  ene,  men  afhængigt  led  for  det 
andet  verballed.  Professor  Hufeland,  som  jeg 
har  studeret  med  i  Gøttingen,  og  for  nær- 
værende Tid  er  Redacteur  af  algem.  Jenai- 
sche  Litteratur-Zeitung.2^r*S'need./.i47.  den 
Tunica,  som  de  (o:  romerne)  bar  paa  det 
blotte  Legeme,  og  gik  fra  Axelen  til  midt  paa 
Benene.  swis<.iF,i.93.  han  har  mistet  tusende 
Rigsdaler,  som  han  havde  arvet,  og  vare 
hans  hele  'E\enåom.PAHeib.US.248.  Han 
.  .  taler  med  dem  om  Krig  og  om  Jagt, 
det  som  de  jo  ogsaa  forstod  sig  en  Smule 
paa  og  interesserede  dem  mest  af  klt.Rist. 
OR.30.  II  (i  skødesløst  spr.)  i  tilfælde,  hvor 
kun  det  ene  verballed  har  relation  til  som: 
Hun  ,  .  overøste  hende  med  Kjærtegn,  som 
den  lille  Pige  ikke  gjengjældte,  men  saae 
alvorlig  paa  hende  med  de  dunkle,  gjennem- 
trængende  Øine,  og  bøiede  sin  ranke  Hals 
til  Siden  for  at  undvige  hendes  Kysse. Gylb. 
(1849).IX.29.  hun  har  noget  i  en  bitte 
Flaske,  som  hun  bøjer  sig  ned  og  hælder 
i  Vandet.  Thuborg.Brødre.(1923).108.  jf.  Mik- 
kels.Ordf. 507.  13.4)  som-sætningens  til- 
knytning til  andre  sætninger  ell.  led. 
II  sætn.  kan  knytte  sig  til  et  led  i  en  anden 
relat.-sætn.  (og  saaledes  kan  underordningen 
fortsættes,  hvad  dog  sjældent  sker;  ofte  søges 
af  stilistiske  grunde  som  varieret  med  andre 
relativer,  jf.  u.  bet.  13.5^.  en  Virkning  af 
mange  sammenløbende  Aarsager,  som  For- 
synet bestyrer  efter  den  Brug,  som  Men- 
nesket giør  selv  af  de  Kræfter,  som  ere 
ham  betroede. JSneed.VI. 305.  en  Mand  der 
fører  en  Titel  som  ikke  stemmer  med  hans 
Sitna.tion.  Billeskov J.H, 1. 151.  ||  to  ell.  flere 
sideordnede  relat.-sætninger  forbindes  i  alm. 
m.  konj.  (og,  men,  eller  osv.).  *Ayind,  som 
mod  Paars  saa  sterk  ophidset  var  |  Og  som 
sit  første  Greb  fast  aldrig  slippet  haiV.  Holb. 
Paars.251.  *Det  er  en  ung  Herre  fra  Lange- 
land. I  Han  fortæller  min  Mand  om  Slægt 
og  Venner,  |  som  boer  der  ovre  og  som  han 
\åexiÅer.Oehl.Digte.(  1803). 234.  (den)  lille, 
løstUggende  Plade  (i  alterbor  dspladen), 
som  dækkede  over  Relikviegemmet,  men 
som  nu  er  horte.  Trap. Hl  1.144.  forbindelse 
af  de  to  sætn.  uden  konj.  er  især  højtid,  (og 
bruges  ofte  for  at  udtrykke  en  stigning,  kli- 
maks): ♦Horndrengene,  som  tude  |  (Som 
eftertude  Troppen  hiemme).  Bagges.Ep.90. 
*Du,  som  er  ung,  som  er  kiek,  som  er  freidig 


tilmoåe.Oehl.PSkr. 1.442.  *en  Pigeflok,  |  Som 
ei  Hjemmet  vrager,  |  Som  i  Lidt  har  nok. 
PalM.VlIl.159.  II  en  som-sætn.,  der  ind- 
ledes med  en  konj.  som  eller,  men,  og,  kan 
endvidere  dels  (nu  1.  br.)  knytte  sig  til  et  subst. 
(substantivisk  led)  paa  en  løsere  maade,  som 
om  dette  subst.  ell.  et  hertil  svarende  ord  er 
udeladt  mellem  konj.  og  som  (især  i  forb. 
men  som,  se  Y.  men  S.2),  dels  (i  mindre  om- 

10  hyggeligt  spr.)  staa  sideordnet  en  attrib.  be- 
stemmelse til  subst.  en  ugift  Pige,  eller  som 
endda  ikke  var  forlovet,  maatte  enten  for 
intet  eller  for  Betalning  lade  sig  bruge. 
Holb. NF. 11.3.  nogle  Ord  i  vort  Sprogg,  saa- 
velsom  i  det  Tydske,  eller  andre,  have  en 
sær  Lyd  for  dem  selv,  og  som  man  næppe 
skal  kunne  finde  Aarsagen  til  i  Skrivemaaden. 
P Schulz. DS. 46.  En  sørgeligere  Skikkelse  af 
den  samme  Vildfarelse,  og  som  egentlig  er 

20  den,  vi  oprindeligen  sigtede  til,  viser  sig  i 
Tidsalderens  Hovedretning  i  det  Politiske. 
Kierk.Xlll.55.  en  Smededreng  fik  ham  listet 
til  at  røre  ved  et  uskyldig  udseende  Stykke 
Jern,  men  som  var  glohedt.  Schand.lF. 299. 
Solo  er  et  Firemands  Spil  med  Trumf,  og 
som  spilles  med  32  KasbTt.Spillebog.(1900). 
77.  se  ogs.  u.  IL  og  2  og  AaH ans. Sætningen. 
(1933).194.  13.5)  m.  h.  t.  som's  forhold  til 
andre  relat.  pron.  ell.  relat.  forb.  uden 

30  pron.  kan  mærkes  flg.  \\  af  stilistiske  hensyn 
lader  man  ofte  ved  forbindelse  af  flere  side- 
ordnede ell.  hinanden  underordnede  sætn.  de 
relat.  pron.  veksle  (for  saa  vidt  det  er  muligt). 
Fra  Ringen  distingveres  Kimen,  som  er  et 
Slags  Klokke-Spill,  der  bruges  ved  adskil- 
lige Leyligheder,  som  Glædes-Tegn.  Holb. Ep. 
11.82.  (Luthers)  Ildkraft,  som  turde  bryde 
alle  Bomme  .  .  men  hvad  ogsaa  gjorde,  at 
(osv.).Brandt.CP.197.   (haandværket)   havde 

40  .  .  antaget  nye  Former,  der  betød  en  større 
Masseproduktion,  og  som  havde  undergravet 
Laysordnmgen.VindingKruse.E.1.31.  jf.  Mik- 
kels.Ordf. 292.  ligeledes  foretrækkes  et  andet 
relativ  end  som  i  umiddelbar  nærhed  af  konj. 
som,  fx.  N.  N.,  der  (sj.:  somj  som  folke- 
tingsmand har  repræsenteret  Skive-kredsen  ! 
jf.  JBaden.Gram.lll.  Mikkels. Ordf. 292.  \\  i 
stilling  som  subj.  bruges  ved  siden  af  som 
relativet  der  (og  et  af  disse  er  nu  nødv.  undt. 

50  foran  adv.  her  og  der,  se  i  øvrigt  om  ude- 
ladelse af  relativer  som  subj.  FalkT.Synt. 
245 ff.);  der  er  nu  nogen  tendens  til  at  fore- 
trække der  i  bestemmende  relat.-sætninger , 
som  i  parentetiske  (derfor  nu  oftest  der  efter 
demonstr.  pron.;  efter  de  personlige  pron. 
bruges  baade  som  og  derj,  men  som  maa 
bruges  efter  sideordnende  konj.  (i  hvilken 
stilling  der  nu  er  sj.,  se  u.  I.  der  1.2),  jf. 
DSt.1906.133.    II   i  afhængig  stilling  bruges 

60  som  baade  i  parentetiske  og  bestemmende 
relat.-sætn.,  men  i  sidste  tilfælde  er  det  nu 
almindeligst  (i  talespr.)  ikke  at  bruge  no- 
get relat.  pron.;  se  Mikkels. Ordf. 7 18  og  II. 

og   3.4. 


1437 


Somalene 


fSommer 


1438 


So-malene,  en.  (jf.  -mær;  dagl.)  ned- 
sæt, betegnelse  for  urenlig,  svinsk  kvinde. 
VSO.VI.596.  Malkepigerne  kan  være  nogle 
store  So-M&lener.  Bøgh. JT. 544.  Rørd.KK.34. 
jf.:  Du  er  en  so,  M&lénl Krist.Ordspr.312. 
-mikkel,  en.  (jf.  Svinemikkel;  dagl.) 
nedsæt,  betegnelse  for  urenlig,  svinsk  (mands)- 
person.  Hostr.G.7.  TomKrist.IN.82. 

I.  Somme,  en.  ['scoma]  {glda.  som(m)e, 
æda.  somæ,  oldn.  s6mi,  hæder,  jf.  osax.  somi, 
passende;  besl.  m.  I.  samme,  sammen;  afl. 
er  sømme  (sig),  sømmelig;  t  folkevise-spr. 
ell.  (sj.)  arkais.)  om  (hensyn  til,  præg  af) 
hvad  der  er  passende,  sømmeligt;  passende, 
sømmelig  optræden;  sømmelighed;  an- 
stand; (tugt  og)  ære.  ♦Liden  Kirsten  ind 
ad  Døren  tren  |  med  Tugt  og  megen  Somme. 
DFU.nr.23.3.  *I  tugte  jert  Ilsind  |  og  høre 
mit  Fremsagn  |  med  Somme  og  Langmod. 
EStokkebye.Avalon.(1916).81. 

II.  somme,  (pronominalt)  adj.  i  flt. 
['smme]  (æda.  summi,  sum(m)æ,  sommæ 
(AM.),  SV.  dial.  somma,  oldn.  sumir;  flt.  af 
ænyd.  som,  nogen,  æda.  sum,  oldn.  sumr,  oeng. 
sum  (eng.  some^,  got.  sums,  gr.  hamos,  en 
eller  anden,  sanskr.  samå-;  besl.  m.  1.  samme, 
som;  ;/.  somt,  somtid  ||  i  rigsspr.  (uden  for 
forb.  somme  tider,  se  u.  bet.  I.2)  O  og  nu 
1.  br.;  jf.:  „Talespr."Lenn.)  angivende  et 
ubestemt,  men  ikke  særlig  stort,  antal  af  visse 
individer,  enheder,  forhold  (som  den  talende 
ikke  ønsker  at  specificere  ell.  angive  nøjere); 
nogle;  om  personer  ogs.  brugt  hentydende  til 
bestemte  individer,  som  man  kritiserer,  dadler, 
taler  nedsættende  om,  men  hvis  navne  man  ikke 
vil  nævne  direkte  (jf.  VSO.);  visse. 

I)  t  attrib.  anv.  I.l)  t  al  alm.  Et  u-for- 
nuftigt  D)T  sørger  mere  for  sine  Unger, 
end  somme  Forældre  for  deres  Børn.  Høysg. 
S.27.  Silden  er  .  .  i  somme  Aaringer  temmelig 
feed.  Thurah. B.26.  Somme  Dage  er  det,  lige- 
som Alt  var  forkert.  Heib. Poet. 1 1. 22.  se  i 
somme  følgende  Bre\e.Hjort.B.I.165.  deres 
Synspunkter  (faldt)  paa  somme  Omraader 
.  .  sa.mmen. Galsch.SR.7o.  I  somme  Ind- 
skrifter er  der  med  Vilje  valgt  Bogstavrim. 
KMortensen.Mindreda.Litteraturhist.(1908).4. 
UfF.  II  (jf.  bet.  2)  om  personer.  »Der  gives 
somme  Folk  hemeden,  |  Som  al  Olympens 
Stolthed  h&r.  Bagges.  Ungd.1 1 .9.  der  er  somme 
Folk,  der  skylder  Skræderen  Alt,  hvad  de 
gjælder  og  gaaer  for.  C KMolb.Amb. 80.  somme 
Folk  er  gode  andre  onde,  somme  kloge  andre 
dumme. NaturensV  1916.228.  1.2)  i  særlige 
forb.  m.  adverbiel  bet.  (ofte  sammenskrevet 
som  eet  ord).  \\  somme  sinde,  (nu  kun 
dial.)  nogle  gange;  undertiden;  somme  tider. 
Sommesinde  slog  det  til,  andre  Gange  gik 
det  feil.  Etlar. S B.206.  Breum.FS.129.  Myl 
Erich.S.54.  Feilb.III.465.  UfF.  \\  somme 
steder  (glda.,  æda.  summæ  stathæ  (DGL. 
1.197),  æda.  (dat.)  summum  staj)um  (smst.); 
jf.  sommesteds;  nu  1.  br.  i  rigsspr.)  (paa) 
nogle  steder;  (paa)  visse  stader;  her  og  der. 


*Vel  tomestrøt  |  Er  Stien  somme  Steder,  j 
Men  rosenbødt,  |  Som  Sorgen  er  med  Glæder. 
Grundtv.SS.il 1. 392.  Langs  bredden  var  der 
sommesteder  lidt  bolværk,  andensteds  kun 
den  flade  dyndede  strandkant.  A^MøH.tf. 709. 
IsakDin.FF.128.  Feilb.l  11.465.  Flemløse.155. 
II  somme  tider  (eent/d.  sommetide(r) ;  jf.eng. 
sometimes  samt  somtid;  især  dagl.)  til  visse 
tider;  undertiden;  nu  og  da.  Holb.Vgs.(1731). 

10  111.5.  Rahb.PoetF. 1.129.  man  maa  somme- 
tider bruge  en  Overdrivelse  for  at  frem- 
bringe et  Indtryk. Goldschm.N SU. VI  1.141. 
Sommetider  stod  mit  Navn  paa  den  (j:  sed- 
len), sommetider  et  andet. Buchh.UH. 101. 
Hun  er  sommetider  saa  slem  til  at  blive 
for^iustet.JacPaludan.TS.lll.  jf.  u.  somtid: 
der  (vil)  vel  altid  være  Folk,  som  Folk  er 
flest,  der  gerne  er  med  i  Dagens  Arbejde, 
men    som    dog    sommetider    mer    end 

20  sommetider  kan  føle  sig  .  .  indknebne  af 
Fælleslivets  Begrænsning  og  .  .  forknytte 
ved  Trykket  af  Massen.  VilhAnd.AD.63.  Vo- 
gel-J  ør  g. BO. 525. 

2)  brugt  substantivisk,  somme  af  San- 
gens Toner  gik  højere,  end  de  egenlig  skulde. 
JPJac.1.167.  latinske  Digte,  hvoraf  han 
lavede  endel,  somme  særdeles  gode.  NMøll. 
VLitt.ll  1.291.  især  om  levende  væsner,  oftest 
mennesker:  vi  tør  ikke  regne  os  iblandt,  eller 

30  ligne  os  med  Somme,  der  prise  sig  selv. 
2Cor.l0.12.  *l  Fordums  Tid  gik  Troe  vel 
vidt,  I  (Nu  leider!  somme  troe  vel  lidt). 
Wess.152.  der  er  en  Høne,  ja  der  er  Somme, 
der  sige,  at  der  er  to,  som  have  plukket  alle 
Fjedrene  af  sig.  HCAnd.(1919).1 1. 369.  »Som 
gale  Hingste  for  vi  frem  |  og  fik  os  Koner, 
somme  f em.  JV Jens. C. 359.  det  er  Krigens 
Lod,  at  somme  f&lder.  KMunk.DU.71.  lyk- 
ken er  en  blomme,  den  hænger  i  enden  paa 

♦o  somme,  se  I.  Lykke  3.  t  forb.  som  somme 
—  somme,  somme  —  andre,  nogle  — 
andre.  ♦Somme  han  monde  med  Hænder 
slaa  I  og  somme  med  Fødder  støde.  DFU. 
nr.1.42.  jeg  hører  somme  raabe  Victori,  og 
andre  (^varteer. Holb.Ul.lll .7 .  Det  var  næ- 
sten udelukkende  unge  Mennesker;  nogle  af 
dem  kom  ene,  somme  lidt  udfordrende  i 
deres  Holdning  .  .  andre  kunde  slet  ikke 
skjule,    at    de    var    forlegne.JPJac.l  1.142. 

50  somme  æder  et  og  somme  et  andet,  derfor 
bliver  al  mad  spist,  se  I.  Mad  l.i.  (især 
dial.)  i  remsen:  dersom  somme  vidste,  hvad 
somme  siger  om  somme,  saa  sagde  somme 
ikke  saa  meget  om  somme,  som  somme 
siger  om  somme.  Krist.BRL.135.  Feilb.  UfF. 
Il  (1.  br.)  i  gen.  ♦Til  sommes  Lyst  og  andres 
Skræk.  Bagges.1. 136.  ♦Somme  tolke  Miner, 
Øjekast,  I  Saa  Sommes  gode  Navn  faaer 
Skam  og  Liist.Blich.(  1920). V 153.  Man  kom 

M  og  lærte  hos  ham,  fik  enten  en  Økse  af  hans 

egne  Hænders  Arbejde  eller  bragte  det,  for 

Sommes    Vedkommende,    til    at    eftergøre 

den  seW.  JV  Jens. T  L.I  54. 

Sommer,    en.    ['smmør]    Ndgle    siger 


1439 


(Sommer 


SSommer 


1440 


s6mer  .  .  andre  sbmTaeT.Høysg.AG.142.  fit. 
-e  ell.  (nu  oftest)  somre.  (æda.  som(m)er 
(AM.),  somær,  sumær,  sumar  (Brøndum- 
Nielsen. OG. 1. 104),  oldn.  sumar,  n.  (og  su- 
marr,  m.),  eng.  summer,  ty.  sommer,  sanskr. 
såmå-,  (halv)aar;  besl.  m.  lat.  semi-,  halv- 
(se  Semi-j,  og  m.  grundbet.:  halvaar;  jf.  I. 
Simmer  samt  somre) 

I)  aarstid,  der  omfatter  tiden  fra 
den  længste  dag  til  jævndøgn  (paa  den 
nordlige  halvkugle  fra  "/e  til  ^^U),  ell.  (uden 
for  fagl.  spr.)  den  del  af  aaret,  da  der  er 
varmest  (og  planteverdenen  staar  i  flor), 
m.  h.  t.  danske  forhold  især:  maanederne  juni, 
juli  og  august  ell.  hele  det  halvaar,  hvori 
denne  tid  falder  (tiden  fra  midten  af  foraaret 
til  midten  af  efter  aaret);  og  s.  om  indbegrebet 
af  hvad  der  er  ejendommeligt  for  denne  aarstid 
og  de  glæder,  skønhedsværdier,  den  rummer; 
i  videre  anv.:  periode,  i  hvilken  det  er  (for- 
holdsvis) varmt  ell.  mildt,  periode  med  mildt 
vejrlig  (ogs.  uden  for  sommerhalvaaret;  sml. 
Allehelgens-,  Julesommer j.  I.l)  i  al  alm. 
Saalænge  Jorden  staaer,  skal  Sæd  og  Høst, 
og  Frost  og  Hede,  og  Sommer  og  Vinter, 
og  Dag  og  Nat  ikke  aflade.  iMos.S.22.  Som- 
mer faae  vi  nok  ikke  i  Sommer.  Hrz.Breve.O. 
*I  Granens  (o:  julegranens)  brændte  Duft  | 
faar  svundne  Somre  Luft  |  og  de  der  kom- 
mer. JV  Jens. Di.^86.  idag  er  det  virkelig 
Sommer  .  .  Alle  Syrenerne  er  sprunget  ud 
in&t.  Rønberg. GK.128.  Præsten  sagde  .  .  der 
var  Sommer  om  Vinteren  i  Santalistan. 
Elkjær. MH. 141.  jf.:  Stormen  kommer  over 
de  nøgne  Marker  og  rusker  Sommeren  af 
GrenenQ.Stuck.FO.5.  jf.  bet.  S.i-^:  *Som  Fug- 
len hun  synger,  han  staaer  hende  nær,  |  Da 
føler  hans  Barm,  det  er  Sommer.  Heib.Pmt. 
II 1. 426.  1.2)  i  særlige  forb.  m.  attrib.  adj. 
♦Mine  Venner  i  den  danske  Sommer!  | 
Mindes  I  den  vidtforreiste  Mand? PMøll. 
(1855).1.63.  *Den  Vægter  raaber  høit,  da 
Skibet  kommer:  |  Nu  bringer  Børen  os  den 
danske  Sommer\Hrz.VI.40.  ThøgLars.ST. 
10.  høj  sommer,  se  II.  høj  7.2.  hed  (Thu- 
rah.B.280.  Oehl.XIX.151.  MO.),  varm 
(Orundtv.PS. VI. 243.  Hatt.L.17)  ell.  kold 
(VSO.  MøllH.IV.248.  jf.  kold  sp.l027") 
sommer,  tør  (Thiele.III.14.  Aarb.1866. 
157),  vaad  (JPPrahl.AC.9.  Thiele. 1 1 1. 13. 
MDL.414.  Feilb.)  ell.  fugtig  (VSO.  MO.) 
sommer,  sommer  med  ringe,  henholdsvis 
megen  regn.  *den  lyse  Sommer.SophClauss. 
P.54.  Stuck.S.64.  \\  i  udtr.  for  sommerlige  dage, 
der  indtræder  efter  den  egentlige  sommers  op- 
hør: Septembertiden  bragte  ny  Sommer. 
HansPovls.HF.25.  indiansk  sommer,  se 
indiansk  2.  1.3)  i  særlige  (adverbielle)  tids- 
udtr.  II  i  absolutte  tidsbestemmelser.  *Naar 
Bjørnen  Folk  hver  Sommer  truer.  (  Hver 
Vinter  den  paa  Labben  sner.  Abc.8.  Det 
hændte  sig  nu  en  Sommer,  at  Gaardens 
fungerende  Tyr  med  eet  bliver  mandvoln. 
Blich.(1920).XXVI.138.  Vinter  og  Sommer 


.  .  vandrede  han  med  Bøssen  over  Skulderen. 
OThyreg.B.70.  sidste  sommer,  se  II.  sidst 
2.3.  (nu  næppe  br.)  i  best.  f.  uden  attrib.  (jf. 
AaHans.BUS.88f.):  Directionen  har  anmo- 
det mig  om  at  blive  Sommeren  i  Leipzig. 
NW Gade. OB. 121.  \\  efter  præp.  i.  i  som- 
meren {jf.  ty.  im  sommer;  nu  næppe  br.') 
dels:  om  sommeren;  dels:  i  sommer.  vAph. 
(1764).  se  ogs.  AaHans.BUS.91.  i  sommer 

10  {jf-  oldn.  i  sumar,  i  denne  sommer)  i  den 
indeværende  ell.  lige  svundne  ell.  umiddel- 
bart forestaaende  sommer  (jf.  AaHans.BUS. 
90  f.).  Høysg.S.141.  Hrz.Breve.9  (se  u.  bet. 
l.ij.  Erhard  har  ikke  haft  rigtig  godt  af  i 
Sommer.  Bang.S.310.  Jeg  tager  derned  i  Som- 
mer. LeckFischer.HM.211.  i  sidste  sommer, 
se  II.  sidst  2.3.  i  sommers  {ænyd.  udi  som- 
mers, i  fior  sommers,  sv.  i  somras,  fsv.  i 
somars;  nu  næsten  kun  dial.)  sidste  sommer. 

20  medens  De  var  borte  i  Sommers.  Drac/iw.T. 
217.  (hun)  lavede  „Kamelthe"  til  ham  af 
Blomster,  som  hun  havde  samlet  og  tørret 
i  Sommers. AndNx.PE.IV214.  Rørd.LB.78. 
„Kender  De  noget  nærmere  til  Insekternes 
Liv?"  —  „Ork  ja  —  jeg  blev  stukket  af  en 
Brems  i  Sommers.'' StormP.(BerlTid.^yd936. 
Till.l).  Esp.319.  Feilb.  UfF.  \\  om  som- 
meren {ænyd.  d.  s.,  oldn.  um  sumarit)  ell. 
(nu  kun  dial.  ell.  poet.)  om  sommer  (Reenb. 

30  1.23.  Aakj.RS.84.  Feilb.),  dels:  ved  sommer- 
tide; naar  det  er  sommer;  dels:  i  en  bestemt 
tidligere  sommer  (jf.  AaHans.BUS. 90).  Den, 
som  samler  om  Sommeren,  er  en  klog  Søn. 
Ords.10.5.  Han  kom  her  1708  .  .  om  Somme- 
ren, og  reyste  bort  om  Høsten.  Høysg.S. 143. 
*0m  Sommeren  er  man  kun  lidet  glad  |  ved 
at  sidde  midt  i  den  lumre  Sta.d.  Oehl.Digte. 
(1803).222.  Om  Sommeren  indskibede  Nor- 
den sig  paa  den  engelske   Flaade  .   .   Om 

40  Høsten  1741  kom  han  tilbage  til  England. 
Molb.BlS.1.275.  Scherfig.Fu.89.  \\  til  som- 
mer ell.  (nu  næppe  br.)  til  sommeren  (HG 
And.Breve.1.32.  MO.  jf.  S&B.),  i  den  kom- 
mende sommer.  Moth.T107.  Til  Sommer  vil 
jeg  besøge  3y\\dir\.å.HCAnd.Breve.I.38.  *Til 
Sommer  vajer  Dannebrog  igen  paa  Dyb- 
bøl Banke !  Pont.  (  Ude  ogHjemme.  (BerlTid.) 
^'/i2l918.3.sp.l).  1.4)  i  andre  faste  forb.  \\ 
føre  ell.  ride  ell.  (sjældnere)   køre  (DSt. 

50  1930.101.  jf.  køre  sommer  i  gaarde.  JVJens. 
CT.78)  ell.  (nu  næppe  br.)  gaa  (Holb.KR. 
1.8)  sommer  i  by,  (jf.  føre,  ride  maj  i  by 
u.  1.  Maj  2.1 ;  foræld.)  om  den  tidligere  alm. 
folkeskik,  der  bestod  i,  at  (lands)byens  unge 
ved  sommerens  begyndelse  (i  maj)  drog  til 
skovs  og  hentede  majløv  ell.  et  nysudsprunget 
træ  (majtræet)  til  byen  (som  indledning  til 
forsk,  festligheder,  majfesten)  (se  nærmere 
DSt.l930.101ff.).  jeg  stood  og  gabede  paa 

60  nogle  Bønder,  som  reed  Sommer  i  Bye. 
Holb.KR.III.5.  Thaar.HG.4.  Der  blev  redet 
Sommer  i  By  til  Borrehy.  HG And.(  1919). 
III.350.  MDL.352.533.689.  FrGrundtv.LK. 
228.  Feilb.  jf.:  denne  glade  Folkefest,  der 


1441 


ISommer 


Sommer- 


1442 


har  vedligeholdt  sig  her  i  Norden  fra  de 
tidligste  Tider  under  Navn  af  Sommeriby. 
Ing.EF.1.161.  billedl.:  *Han  vred  Egen  op 
med  Rod,  |  han  turde  hannem  ikke  bunden 
bide  .  .  I  Dronningen  staar  i  Højeloft,  |  Og 
ser  hun  ud  mod  Sky:  (  „Hisset  ser  jeg  Sivord 
Snarensvend,  |  han  fører  os  Sommer  i  By." 
DFU.nr.4.39.  Disse  Sange  er  Varsler  om, 
at  en  ny  Tid  er  ved  at  dages  i  Danmark  .  . 
og  det  er  i  de  samme  Dage,  at  „Waldemar  {q 
den  Store  og  hans  Mænd"  rider  Sommer  i  By. 
Rønning.(lng. Digte.  (1919).  41).  jf.  bet.  3.8: 
*Vist  skal  du  hente,  kun  ved  at  vente,  | 
Kun  ved  at  vente,  vor  Sommer  ind.  Brors. 
295.  hertil  Sommer-i-bv-fest  (Ing. Levnet. 
1.88),  -folk  (sa.PO.II.226),  -riden  (For- 
ordn.^*/%1735.§6.  Baden.JurO.),  Sommer- 
i-bys-gilde  (Ing.VS.III.125).  \\  somme- 
rens farvel,  ^  navn  paa  forsk,  efteraars- 
asters,  se  AxLange.FP.38.  ||  prise  som-  20 
mer,  se  III.  prise  3.1.  ||  den  sommer  og 
den  eng  saa  vel  kunne  sammen,  folkevise- 
omkvæd  fra  visen  om  Esbern  Snare,  se  DFU. 
nr.20.1.  jf.:  Den  Sommer  og  den  Eng.^aA:;. 
(bogtitel.1910).  \\  i  talem.  og  ordspr.  som: 
penge  er  gode  varer,  de  gælder  baade  vinter 
og  sommer  (se  1.  gælde  4.i);  kold  sommer 
giver  varmt  ladegulv  (se  II.  kold  l.i^;  man 
skal  lade  arbejde  slæde  om  sommeren  (se  u. 
1.  Slæde  1.2);  een  svale  gør  ingen  sommer  30 
(se  Svale^. 

2)  (jf.  Høst  3  slutn.,  Vinter;  poet.  ell. 
spøg.)  brugt  som  regningsenhed  ved  angivelse 
af  tidsrum  ell.  (især)  alder;  aar.  ♦Femten 
Somre  svandt  |  Frydløse  .  .  for  mig.OeW. 
XXX. 141.  en  sexten  Somres  M.øe.Blich. 
(1920). XV12.  *denne  Morgen  minder  mig 
om  den,  |  Da  jeg  for  fem  og  tyve  Somm're 
siden  |  Til  Kirken  vandred  med  min  Axel. 
Hauch.SK.66.  En  drøj  Ende  af  Tilværelsen  ^ 
havde  de  sytten  første  Somre  indebaaret. 
AndNx.DM.III.164.  Se  bare  paa  mig  gamle 
Julenisse!  To  og  tresindstyve  Somre  —  og 
livssprælsk  som  en  Skoledreng  !GJørgi.GF.36. 

3)  (højtid.)  billedl.  anv.  af  bet.  1.  3.1)  om 
det  mellemste  livsafsnit,  manddoms- 
alderen,  den  modne  alder.  ♦Ogsaa  vi  bag 
Sommer  blid  i  Alle  har  en  Løvfalds-Tid. 
Grundtv.SS.1.55.  *Prinds  Carlo  har  sig  vendt 
fra  Verdens  Tant,  |  Sk j  ondt  end  han  ei  har  ^ 
naaet  sin  Alders  Sommer.  Hauch.SD. II. 99. 
*I  Livets  Sommer  stod  saa  smukt  |  Dit 
UanddomBtTæ.Oehl.XXI.113.  VSO.  3.2)  om 
tid,  periode,  da  noget  naar  sin  fulde 
udfoldelse,  sin  blomstring;  ogs.  om  kort- 
varig dejlig,  lykkelig  tid.  •Verdens  korte 
Sommer. S almHj. 666. 4.  »Hver  Nat  er  jo  vor 
Sommer,  |  Dens  Blomster  ere  vi.  Winth.HF. 
22.  ♦Umættelig  er  du,  hvis  Elskovs  Sommer 
I  har  sat  dig  saa  rødmosset  Høstens  Frugt!  60 
KMunk.DU.9.  jf.:  nu  faaer  vi  vidst  smukt 
Sommer- Veir  og  saa  bliver  der  jo  Sommer  i 
aUe  syge  Folk.  HCAnd.BC.1. 34.  3.3)  (relig.) 
om    livet    efter    døden;    saligheden.    ♦Giv 


Tid!  og  Aandens  Vinterblund  |  Skal  flye  for 
herlig  Sommer.Ing.EF.III.149.  ♦Hendes  Sjæl 
fløi  til  Englenes  Sommer  (0:  hun  døde). 
sa.RSE.VIII.231.  ♦Lær  mig  Markens  Blom- 
mer I  at  bie  paa  min  Sommer] Rich.  1.4 5. 
♦Et  bedre  Foraar  kommer,  |  Hvor  grønt  mit 
Træ  skal  herligt  staae,  |  Og  sine  dybe  Rød- 
der slaae  |  I  Evighedens  Sommer.OeW. 
XXV221.  Ing.RSE.VII.82.  ♦Gud  skee  Lof! 
for  Dag,  der  gaaer,  |  Og  for  den,  der  kom- 
mer, I  Dermed  har  vi  Jubel-Aar,  |  Evig, 
evig  Sommer,  |  Da  den  sidste  Morgen- 
Skier  I  Er  os  . .  nær.  Bror  s. 290.  Grundtv.SS. 
1 1 1. 447.  Ing.RSE.VII.37. 

4)  flyvende  sommer  (jf.  ænyd.  bort- 
flyvende sommer;  efter  ty.  fliegender  som- 
mer, fr.  été  volant;  betegnelsen  hentyder  vel 
til  fænomenets  optræden  i  for-  og  (især) 
eftersommeren;  andre  betegnelser  er  jomfruens 
spind  ell.  traad  (se  u.  Jomfru  2j2),  Jomfru- 
spind,  Luft-traad  (1),  -væv  (1),  Soltraad, 
Sommer-flage,  -spind,  -traad,  -væv,  ty.  alt- 
weibersommer,  eng.  gossamer;  om  en  ældre 
forklaring  se  UnivBl.I.46ff.)  om  de  af  visse 
edderkoppeslægter  frembragte  spindelvævstraa- 
de,  hvorpaa  edderkopperne  (om  foraaret  og 
(især)  om  efteraaret)  svæver  gennem  luften. 
Funke.(  1801). 1.22.  Kaalund.58.  Overalt  i 
Luften  flimrede  den  flyvende  Sommers  regn- 
buefarvede Spind.  Pont.LP.V  1 1 1. 10.  Knud 
Pouls. BD. 77.  (1.  br.)  m.  ubest.  art.:  Hun 
strøg  hurtigt  et  „flyvende  Sommer"  fra  An- 
sigtet. ErlKrist.N  S. 172.  II  billedl.  ell.  i  sam- 
menligninger (spec.  om  flygtig  forelskelse) 
(undertiden  m.  tilknytning  til  bet.  B.i).  det 
var  et  af  disse  vage,  behagelige  Forhold,  der 
kan  opstaa  mellem  Mænd  og  Kvinder,  som 
er  ude  over  den  første  Ungdom  .  .  Det  er 
et  Slags  flyvende  Sommer.  JPJac. 1 1.239. 
Hvad  var  hun  Dig  da?  .  .  En  sød  Elskerinde 
.  .  Men  dog  en  Spøg  kun,  et  Øjebliks  Lyst, 
en  flyvende  Sommer.  N ans. M. 136.  Varmen 
leger  som  flyvende  Sommer  over  hendes 
nøgne  Skuldre.AndNx.PE.il 1. 247. 

9ommer-y  i  ssgr.  (nu  kun  dial.  Som- 
mers-, se  u.  Sommer-dag,  -karl,  -tid^.  især 
af  Sommer  1  (ofte  mods.  Foraars-  (Vaar-), 
Efteraars-  (Høst-)  og  (især)  Vinter-);  for- 
uden de  ndf.  medtagne  kan  nævnes  sommer- 
agtig, -arbejde,  -bal,  -beboelse,  -behandling 
(af  jord),  -beskære,  -beskæring,  -besøg,  -be- 
værtning, -blege,  -blegning,  -blæst,  -brise, 
(til)  -brug,  -byge,  -dis,  -drøm,  -dug,  -eventyr, 
-fartplan,  -fiskeri,  -flirt,  -flor,  -forelskelse, 
-forelsket,  -forestilling,  -forkølelse,  -forkølet, 
-forlystelse,  -fornøjelse,  -fred(elig),  -fældet 
(træ),  -fældning,  -halvaar,  -hugget  (ved), 
-idræt,  -idyl,  -jævndøgn,  -klippe  (faar),  -knibe 
(planter),  -kursus,  -køreplan,  -landskab,  -leg, 
-lekture,  -lokale,  -mælk,  -møde,  -opholds- 
sted, -orlov,  -pels,  -pensionat,  -rejse,  -resi- 
dens, -ret,  -rute,  -samling  (se  u.  Samling 
4.4^,  -sang,  -semester,  -session,  -skoleaar, 
-slot,  -smør,  -snue,  -sprøjtning  (af  træer). 


XX.    Bentrykt  >•/,  1»41 


91 


1443 


(S  ommerabild 


ISoininer<la£; 


1444 


-stemning,  -storm,  -sæson,  -søndag,  -takst, 
-telefon  (^or  sommerbeloere),  -temperatur, 
-termin,  -tjeneste,  -togt,  -torden,  -tur,  -ud- 
flugt, -vandring,  -vej,  -øvelse  og  højtid., 
sjældnere  ssgr.  som  Sommer-aande,  -bebuder, 
-bud,  -bølge,  -fylde,  -følelse,  -glans,  -glød, 
-haab,  -hav,  -hvile,  -lærke,  -løv,  -strand  og 
(adj.  som)  sommer-blid,  -flygtig,  -lummer, 
-lun,  -skøn,  -tør,  -venlig;  endvidere  en  del 
betegnelser  for  ting  af  den  særlige  slags,  der 
bruges  om  sommeren,  fx.  Sommer-beslag 
(til  heste),  -(central)fyr,  -(central)ovn,  -gar- 
din, -vare,  spec.  betegnelser  for  beklædnings- 
genstande, som  Sommer-benklæder,  -bluse, 
-dress,  -fodtøj,  -handske,  -hat,  -klæder, 
-overfrakke,  -overstykke,  -paletot,  -pantalon, 
-skjorte,  -sko,  -sok,  -strømpe,  -trøje,  -uni- 
form; ogs.  en  del  betegnelser  for  dyr  (af  den 
særlige  slags),  der  fanges  i  sommertiden,  fx. 
Sommer-aal,  -hare,  -laks,  og  en  del  betegnelser 
for  (arter  ell.  varieteter  af)  planter  som 
Sommer-endivie,  -hvidblomme,  -hvidkaal, 
-kaal,  -kalville,  -karse,  -kløver,  -pigeon, 
-porre,  -radise,  -spelt,  -spidskaal,  -spinat, 
-stokrose,  -vajd.  -abild,  en  ell.  (1.  br.)  et 
(VSO.).  (nu  kun  dial.)  æbletræ  med  sommer- 
æbler. VSO.  UfF.  -adresise,  en.  adresse, 
der  angiver  en  persons  sommeropholdssted 
(især  i  sommerferien),  jf.  (spøg.):  Fra  1.  Maj 
til  1.  September  er  (søløvens)  Sommer- 
adresse Pribilof  Øerne,  Beringshavet  pr. 
Al3i,sk3i,.Hornaday.FraNaturensVidunderlande. 
(over s. 1926). 143.  -aften,  en.  (jf.  -aften- 
stund, -kvæld^.  *I  Sommeraftners  stille 
Fred  .  .  |  Naar  Solen  sank  bag  Skoven  ned. 
Lund.ED.144.  lyse  Sommeraftener.  yZor^^ 
sen.EV.170.  *Naar  en  Sommeraften  Dagen  | 
daaner  hen  som  kvalt  i  'Ro^Qx.Stuck.S.BS. 
II  om  sommeraftner,  (nu  næppe  i  rigsspr.) 
paa  sommeraftner.  Thurah.B.283.  Vi  moerede 
os  ofte  paa  en  uskyldig  Maade  i  de  grønne 
Skove  om  SommeT3iiteneT.JJPaludan.Er.28. 
-af  tensitnnd,  en.  (poet.).  *sødt  i  Sommer- 
Aftenstunden  .  .  I  De  fromme  Nattergale 
slaaer.OeRZ7Z.i75.  *Der  sad  en  lille  Fugl 
i  Bøgelunden,  |  Sødt  den  sang  i  Sommer- 
Aftenstunden.  Grundtv.PS. VI. 623.  -alder, 
en.  (jf.  Sommer  3.1 ;  poet.,  sj.).  *1  en  for- 
fængelig Sommeralder  |  Var  Crucifixet  mig 
imod.  Oehl.XXII. 128.  -asters,  en.  (jf. 
Asters,  Skønkrans;  sml.  Vinterasters^  2( 
prydplanten  Callistephus  (chinensis)  Cass. 
Recke.LD.77.  HavebrL.U.126.  -blaa,  adj. 
(1.  br.)  blaa  som  himlen  en  solskinsdag  om 
sommeren,  den  sommerblaae  Himmel.  Berghs. 
OF.II.318.  Pol.^yd941.1.sp.4.  uegl.:  der  er 
.  .  en  sommerblaa  Frejdighed  over  ham. 
CEw.LD.20.  -blomst,  en.  ((f)  -blomster, 
et.  vAph.(1759)).  {jf.  oldn.  sumarsblom; 
;'/•  -plante,  -vækst)  plante  (blomst),  hvis 
blomstringstid  falder  om  sommeren;  spec.  om 
etaarige  haveblomster,  der  saas  paa  friland 
ell.  udplantes  (fra  drivbænk  olgn.)  i  forsom- 
meren. Blich.(1920).V  11.196.  JNRisum.Pryd- 


haven.(  1923). 131.  -bo,  et  ell.  (nu  sj.)  en. 
d.  s.  s.  -bolig.  *blide  Egn  . .  |  Som  Julianes 
Søn  til  Sommerboe  sig  valgte.  CFnm.Poe^. 
17.  vi  er  strax  ved  vor  lille  Sommerbo. 
Levetzow.VedDaggry.(1888).10.  PoU"' 21941. 
8.sp.l.  nu  især  som  navn  paa  sommerhus, 
•villa,  -bolig,  en.  (jf.  -boj.  (Fredensborg 
har)  nu  noget  over  fyrretive  Aar  .  ,  været 
vore  Allernaadigste  Kongers  sedvanlige  Som- 
10  meT-Bolig. EPont.Atlas.il. 262.  PalM.V  1.217. 
(Holberg)  havde  Sommerbolig  paa  en  af 
sine  Gaarde  {1eTs\ø&e).VilhAnd.Litt.II.4. 
-brak,  en.  (landbr.)  dels  om  halvbrak;  dels 
om  benyttet  brak  (se  u.  II.  Brak  1).  Olufs. 
Oec.VIII.274.  MøllH.1.263.  -brand,  en. 
(poet.)  stærk,  brændende  sommersol.  *Liig 
Paradiis,  man  siger,  |  Er  dette  velske  Land; 
I  Guldæbler  groe  paa  Træer  |  I  evig  Som- 
merbrand. Winth.  HF.  178.  Recke.  GND.  153. 
20  -brud,  en.  (1.  br.)  kvinde,  der  staar  brud 
om  sommeren;  tidligere  om  skolepige,  der  om 
sommeren  pyntedes  med  blomster  som  en  brud 
og  gik  omkring  med  sine  kammerater  og  sang 
for  at  faa  (penge) gaver  (Moth.S604);  nu 
undertiden  i  gækkevers,  om  den  med  verset  føl- 
gende vintergæk  (jf.  -narj.  *Jeg  sender  Dem 
en  yndig  Ting,  |  En  Blomst,  en  lille  Som- 
merbrud. J  Strandberg.  Nye  Vintergjække-Vers. 
(1887).  O  -brun,  adj.  brunet  af  (som- 
30  mer)solen.  *friske,  sommerbrune  Spanskrør. 
HGreensteen.Udv.Digte.(1898).26.  De  som- 
merbrune Unger  .  .  leger  i  Græsset.  Riget.^*/ 1 
1913.1.sp.4.  -byg,  en,  et.  (ænyd.  sommer 
biug;  landbr.)  byg,  der  dyrkes  som  vaarsæd 
(mods.  Vinterbyg;.  LTid.1727.638.  CGRafn. 
Flora.1.589.  VSO.  MO.  -cypres,  en.  (-ay- 
presse.  JNRisum.Stueplanter.^(1929).25).  2^ 
varietet  af  tangurt,  der  dyrkes  som  prydplante 
i  stue  og  paa  friland  (Kochia  trichophila). 
40  HavebrL.^II.365.  -dag,  en.  (nu  kun  dial. 
Sommers-.  Reenb.1.51.  Feilb.).  (ænyd.  som- 
merdag, oldn.  sumar(s)dagr)  dag,  der  falder 
inden  for  sommerens  aarstid,  ell.  dag,  da  det 
er  varmt,  solskin,  sommerligt  (om  sommeren 
ell.  paa  en  anden  aarstid);  spec.  (meteor ol.) 
om  dag,  da  temperaturen  er  mindst  25°  (Sal. 
IV.913);  (dial.)  spec.  om  dag,  hvorfra  som- 
merens begyndelse  regnes  (fx.  ^*U,  ^U;  se 
Feilb.  og  UfF.).  *Sommer-dag  min  sorg  for- 
so  længer,  |  Vinter-dag  giør  Glæden  kort,  |  Hver 
en  Time  suk  paahenger,  |  See!  saa  slides 
Livet  hort.  Kingo.  S  S.  IV.  481.  Martsmaaned 
havde  for  Alvor  bragt  sine  ofte  lovede  „el- 
leve Sommeida,ge'\Goldschm.VI.90.  *en  Slurk 
af  Sommerdagens  Solskinshrjg. Stuck.SlOl.. 
i  forb.  som  det  er  sommerdage,  det  er 
sommer,  den  varme  tid.  nu  er  det  dog  Som- 
mer Dage  og  ypperlige  Ye\x.Gram.(DMag. 
6R.I.378).  til  Sengepladser  fik  vi  Høloftet, 
60  hvor  der  var  dejlig  lunt;  det  var  jo  Sommer- 
dage. jFii/vmw^Sær.253.  II  i  absolutte  tids- 
bestemmelser. *Jeg  gik  mig  ud  en  Sommer- 
dag at  høre  |  Fuglesang,  som  Hj ærtet  kunde 
T0Te.Grundtv.PS. VI. 623.   Man   sidder   Som- 


1445 


Sommerdiarrhé 


sommerfrisk 


1446 


merdagen  i  Klitten  og  tæller  Sejlerne.  3/t// 
Erich.S.143.  'Se  dig  ud  en  Sommerdag,  | 
naar  de  Bønder  tromler.  Aakj.FriFelt.f  1905). 
3.  i  en  sangleg:  *Munken  gaaer  i  Enge  |  Den 
lange  Sommerdag.  DanmSanglege.96.  jf.  Oehl. 
PSkr.1.85.  (dagl.)  i  flt.  uden  attrib.  bestem- 
melse: Sommerdage  .  .  kunde  vi  se  (vragene) 
.  .  fra  Jollerne.  ikfj/I£nc/».<S.53.  sikken  en  tyk 
frakke  at  gaa  med  her  sommerdage  j  ||  i 
særlige  tids-udtr.  m.  præp.  om  sommer- 
dage ell.  (nu  næppe  br.)  sommerdag  (Mau. 
9274),  (nu  især  dial.)  om  sommeren;  i  som- 
mertiden. Jeg  har  fuldt  liig  paa  landet, 
hvor  de  om  sommerdage  ved  lysz  dag  have 
sat  lysz  i  lyszekronerne.JacBircAerod.FF.72. 
om  Sommerdage  var  (det)  fornøieligere  at 
fiske  .  .  end  at  sidde  med  en  Pen  i  Haanden. 
Rahb.E.I.nS.  UfF.  til  sommerdag  (Feilb.) 
ell.  sommerdage,  (dial.)  naar  sommeren  be- 
gynder (især:  1.  maj.  UfF.  jf.  i  øvrigt  Feilb.); 
naar  det  bliver  sommer;  til  sommer,  til  Som- 
merdag igen,  saa  skal  Slaget  staa,  saa  flytter 
vi  to  ind  i  det  lille  Hus.  Korch.Godtfolk.il. 
(1924).16.  Feilb.  UfF.  -diarrhé,  en.  (jf. 
-kolerine;  med.)  lidelse  med  mere  ell.  mindre 
akut  diarrhé,  der  særlig  optræder  i  den  varme 
tid.  Panum.139.  VoreSygd.III.171.  -dise, 
et.  (jf.  -kog;  fagl.)  lavt  dige,  beregnet  til  at 
beskytte  mod  (mindre)  oversvømmelser  i 
sommertiden.  HC Andersen. Priis-Skrift  om  en 
GaardsUdflytning. (1796). 37.  LandbO. 1. 554. 
-dragt,  en.  I)  let  (især:  lys)  dragt  til  brug 
om  sommeren;  nu  næsten  kun  om  (lys)  spad- 
seredragt for  kvinder.  Moth.S604.  en  ung 
Mand,  iført  en  elegant  Sommerdragt  (orig. 
284:  Siportsmans-Dra^).  Bergs.PP.*274.  En 
ung  Dame  i  lys  Sommerdragt.  Tops.7/.42. 
2)  billedl.  2.1)  (især  zool.)  den  særlige  haar- 
ell.  fjerklædning,  der  bæres  af  t4sse  dyr  i 
sommertiden  (efter  fældningen  om  foraaret). 
Lutken.Dyr.^137.  Frem.DN.434.  2.2)  O  om 
det  udseende,  som  naturgenstande,  lokaliteter 
olgn.  har  om  sommeren.  ♦Hirtzholm,  det 
prægtige  liveget  Dronning-Sæde,  |  Saae  nu 
i  Sommer-Dragt  sin  beste  Sommer-Glæde. 
ChrFlensb.DM.1.42.  *0  Danmark!  dølg  da 
ej  din  Pragt  |  og  ej  de  Roser  røde!  |  men 
smyk  Dig  kun  i  Sommerdragt,  |  den  folde- 
rige, bløde] Rich.1. 14.  2.3)  (sj.)  om  lys,  let 
form,  skikkelse,  hvori  et  forhold  fremtræder. 
Macaulay  smilede  ad  den  Fornemhed,  som 
Historikerne  mentes  at  skulle  overholde, 
han  bragte  unægtelig  ogsaa  Historien  i  Nær- 
heden af  Skønlitteraturen  i  dens  Sommer- 
dragt. JoAs-Steens/r.HiV.  206.  -drik,  en.  læ- 
skende drik,  der  nydes  om  sommeren;  især  om 
forsk,  drikke,  tilberedt  af  (frugt)saft.  Const. 
GH.154.  NutidsMad.fl931J.399.  -doft, 
en.  (tg,  iscer  poet.).  ♦Urterne  |  Hist,  paa 
Langelands  Bred,  hyllet  i  Natskumring  og 
Soramerd\ift.Oehl.PSkr.I.410.  »Fra  Busk  og 
Græs  dem  mødte  |  Den  sødeste  Sommerduft. 
Winth.X.241.  Jørg.B.58.  -dvale,  en.  (zool.) 
dvale  (1.1.2)  i  sommerperioden.  S&B.  BøvP. 


11.606.  -effen,  en.  ^  stueplanlen  Mikania 
scandens  Willd.,  jæmbaneefeu,  -vedbend  (der 
paa  en  sommer  kan  skyde  ranker  paa  3  m.  og 
derover).  HistBot.1.48.  -e|f,  en.  %  egen  Quer- 
cus  pedunculata  Ehrh.  (hvis  blade  falder  af 
om  vinteren,  medens  vinteregens  blade  bliver 
siddende  visne  paa  træet).  Fleischer.S.124. 
JTusch.192.  Wors.DO.8.  ForstO.  -eng,  en. 
I)  (poet.)  eng,  som  den  ser  ud  om  sommeren. 

10  LThura.Poet.175.  *Solens  Skin  |  stod  over 
Sommerenge  |  som  Solen  i  mit  Sind..S<ucAr, 
S.26.  2)  (fagl.)  vandingseng,  der  vandes  i 
sommermaanederne.  MøllH. 1.551.  -fa|fer, 
adj.  (poet.).  *Se  dit  land  det  soramerfagre  | 
for  din  fod  i  solens  gl3ins.Hostr.SD.I.245. 
JPJac.II.139.  »Paa  fugtig  Asfalt  cykler  | 
en  Flok  sommerfagre  Viger.  JV Jens. Di.*133. 
-fferie,  en.  ferie,  der  falder  i  sommertiden. 
en  ung  Student  .  .  kommer  hjem  fra  Kjø- 

20  benhavn  til  sin  Faders  Præstegaard  ,  .  i 
Sommerferien  i  Midten  af  Julimaaned. -Stftfe. 
11.50.  (de)  er  hjemme  alle  trej  paa  Sommer- 
ferie. Grofi.J.S3.  (loven)  fastsætter  Sommer- 
ferien til  mindst  6  Uger  for  den  højere  Skole. 
VorUngdom.1937 138.238.  billedl:  en  dejlig 
Sommerferie  i  Livets  graa  Skolegang.Z)rocÅm. 
HI.62.  II  t  *  fli->  *"•  *«•  ^^'-  som  ent.  Som- 
merferierne vare  fire  \Jger.JSneed.III.440. 
JTusch.x.  II  hertil  bl.  a.  (jf.  Ferie-^;  Som- 

30  merferie-forelskelse,  -gæst,  -litteratur, 
-ophold,  -rejse,  -ffest,  en.  fest,  der  holdes 
om  sommeren  (i  det  fri).  ♦Ei  mødes  Svensk 
og  Danske  meer  som  Fiender,  |  De  samles 
til  en  Sommerfest. Oe;»i.XX/.J22.  VilhAnd. 
Litt.II.138.  -flage,  en.  (ogs.  -floge.  vAph. 
(1759)).  (2.  led  er  vel  I.  Flage  1;  jf.  ty. 
sommer-flocke,  -flug  samt  -spind,  -traad, 
-væv;  nu  næppe  br.')  flyvende  sommer  (se  u. 
Sommer  A).  VSO.  -ffoder,  et.  (jf.  I.  -føde, 

40  -staldfoder^  det  foder,  kvæget  faar  om  som- 
meren. Olufs.Landoecon.428.  LandbO. U. 150. 
-ffodre,  V.  vbs.  -ing  (LandbO. IV.  315).  (jf. 
IL  -føde,  -staldfodre;  landbr.)  fodre  med 
sommerfoder,  denne  Maade  at  somraerfodre 
Køerne  paa  gav  alt  for  meget  Arbejde. 
LandmB.II.276.  jf.  (spøg.):  Hist  og  her  fal- 
der der  bitre  Ord  om  .  .  det  urimelige  i  at 
skulle  sommerfodre  forslugne  opløbne  Børn 
.  .  for  det  halve  af,  hvad  de  Voksne  betaler 

sofa."  i  sommerpensionater). KnudPouls.Va.55. 
-frakke,  en.  let  (især:  lys)  frakke  (for 
herrer  og  damer)  til  brug  om  sommeren. 
PalM.IV253{-fT&k).  SMich.S.18.  -fregne, 
en.  (jf.  -plet,  -spæt(te)  samt  Solfregne^  især 
i  flt.:  fregner,  der  træder  (tydeligere)  frem  om 
sommeren  (under  indflydelse  af  sollyset). 
Molh.S604.  Aarestr.SS.IV43.  hendes  but- 
tede, hvide  Haand,  over  hvis  Sommer- 
Fregner  han  sagde  smaa  anstrengte   Mor- 

60  somheder.DrocAm.^O.^Oi.  -fribord,  et. 
^  det  (paa  skibssiden  afsatte)  fribord,  der 
er  fastsat  for  sommersejlads  i  saltvand.  Sehel- 
ler.MarO.  jf.  Sommerfribordsmærke. 
HandelsTekn.299.  O  -frisk,  adj.  »et  een- 


dV 


1447 


sommerfrodig 


JSomiiierfiiglenet 


1448 


somt  Bøgetræ  |  Med  sommerfriske  Blade. 
Winih.1.109.  MO.  Kupéen  er  fuld  af  .  . 
Ungdora  og  .  .  sommerfrisk  Skønhed. 
EBrand.UB.203.  qp  -frodig,  adj.  *vor 
danske  Jord  er  sommeThoåig.  PMøll.(1855). 
1.64.  Hun  er  saameget  anlagt  paa  Glæde  og 
Livsnydelse  .  .  alle  altfor  ængstlige  Betænke- 
ligheder strejfer  af  mod  denne  Natur,  der 
er  saa  sommerfrodig.  Z)rac/im.r.79.  -frugt, 
en.  {ænyd.  d.  s.)  jrugt,  der  modnes  om  som-  lo 
meren;  nu  oftest  om  træfrugt  (sommeræbler, 
-pærer  osv.).  to  hundrede  Brød  og  hundrede 
Klaser  Rosiner  og  hundrede  Stykker  Som- 
mer-Frugt (1931:  Frugter j  og  en  Flaske 
Yun.2Sam.l6.1.  Sommerfrugter  kaldes  de 
(frugter),  som  enten  strax  ere  spiselige  eller 
dog  en  Maaneds  Tid  efter  Afplukningen. 
Høegh.AJ .407 .  CMatthies.DF.1.93.  ||  (nu 
næppe  ir.)  jf.  Frugt  1:  *Til  Sommerfrugten 
Haabet  stod,  |  Men  visne  Straae  kun  Mar-  20 
ken  dækker. OeRZX7.7S.  Ulledl.:  *Dets  (0: 
digtets)  Vinter-Sæd  engang  i  Sommerfrugt, 
opgaaer.  Bagges. Gieng. 167 . 

dommer-fugl,  en,  (ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
1-2J,  glda.  sommer  fogl  i  bet.  2  ( Brandt. RD. I. 
331),  SV.  sommarfågel  (alm.  f  jåril^,  ty.  (dial.) 
sommervogel,  mnt.  somervogel ;  m.  h.  t.  bet.  2 
(der  maaske  er  laant  fra  mnt.)  jf.  Fugl  2) 
I )  (nu  næppe  br.)  (træJc)fugl,  der  opholder  sig 
(ell.  særlig  kommer  frem)  etsteds  om  somme-  30 
ren.  Moth.S604.  Svalen  tillige  med  de  andre 
Sommerfugle.  CKtow.PT.  7(?.  Efteraars  Fug- 
lene syntes  at  have  vækket  de  hensovede 
Sommerfugle,  for  ogsaa  at  besynge  den 
usædvanlig  skjønne  D&g.  Bagges.(ABagges. 
JB.I.162).  2)  (jf.  melvingetj  insekt  af  orde- 
nen Lepidoptera  (m.  store,  ofte  stærkt  farvede 
vinger),  der  om  sommeren  (paa  forsk,  tider 
af  døgnet;  jf.  Aften-,  Dag-,  Natsommerfuglj 
ses  flyve  omkring  fra  blomst  til  blomst  for  at  40 
suge  honning  (bl.  a.  kendt  for  sin  fuldstændige 
forvandling  fra  larve  gennem  puppestadiet  til 
det  fuldt  udviklede  insekt);  i  alm.  spr.  især 
om  dagsommerfugl.  *Lær  mig,  du  lette  Som- 
merfugl! I  At  sønderbryde  tunge  Skiul,  | 
Som  nu  min  Frihed  Uinger.  Oehl.XXV222. 
*jeg  Sommerfuglen  saae  |  Med  Vinger  røde, 
gule,  blaae,  (  Hentumle  blødt  i  lune  Luft. 
Winth.SS.104.  *paa  Flugten  vil  hun  fange  | 
Nu  den  gyldne  Sommerfugl  .  .  |  Høit  sit  50 
Purpurnet  hun  s\mgeT.PalM.(1909).I.88. 
Boas.Zool.*361.  3)  bet.  2  brugt  billedl.  ell.  i 
sammenligninger.  3.1)  om  person;  oftest  om 
person,  der  lever  i  nuet,  er  flygtig  (spec.  i 
kærlighedssager).  en  utallig  Mængde  Men- 
nisker,  alle  som  Sommer-Fugle  udkommen 
i  ny  Hud,  efterdi  denne  Dag  var  den  første 
SomvaeT-'Dsig.Klevenf.RJ.137.  *Han  venter 
I  At  see  den  smukke  Kone.  Ha,  din  Strik !  .  . 
I  Fik  du  en  Næse,  som  var  lidt  for  lang,  | 
Min  smukke  Sommerfugl?  Oe/iL7.229.  slaa 
ham  af  dit  lille  Hoved,  din  Gjæk!  lad  den 
Sommerfugl  Qyve\Ing.LB.IY35.  han  (er)  i 
Kjærlighedssager   .    .    en   Sommerfugl,    der 


flagrer  fra  den  ene  Blomst  til  den  anden. 
Heib.Poet.1.22.  at  han  var  forelsket  som  en 
Sommerfugl,  saae  man  med  et  halvt  Øie. 
Winth.VIII.43.  jf.Vogel-Jørg.BO.ll.  3.2) 
(bag.)  en  slags  konditorkager,  der  i  formen 
minder  om  en  sommerfugl.  Konditorlaugets 
Medlemsblad.yil938.6.sp.l.  3.3)  de  hvide 
sommerfugle,  (især  dial.)  om  snefnug  (jf. 
de  hvide  bier  ell.  fluer  u.  I.  Bi,  L  Flue  2.2). 
JHelms.G.88.  Feilb.  UfF.  Sommerfug- 
le-, i  ssgr.  (nu  sj.  Sommerfugl-,  fx.  sommer- 
fuglagtig. Søtoft.Sommerfugle.(1821).64.  som- 
merfugldannet.  Ti/c^isen.^.  7.276.  se  ogs.  u. 
-larve.  —  nu  næppe  br.  Sommerfugls-,  se  u. 
Sommerfuglekronej.  af  Sommerfugl  2,  fx. 
(foruden  de  ndf.  medtagne)  Sommerfugle-art, 
-jagt,  -samler,  -samling,  -slægt,  -snabel  ofl. 
II  O  som  udtr.  for  livsnydelse,  flygtighed, 
ustadighed  (spec.  i  erotisk  henseende);  i  ssgr. 
af  mere  tilfældig  karakter  som:  (Heib.)  førte 
et  sandt  Sommerfugleliv  i  den  glade  Ver- 
densstad, der  mer  end  én  Gang  vakte  den 
Gamles  Ængstelse.  HSchwanenfl.H.570.  det 
er  en  evig  Glimten  og  Flagren.  Men  alle 
stærkt  erotiske  Digtere  har  Sommerfugle- 
nat ur.  Brandes.Tr434.  hverken  Krigen  eller 
Fangenskabet  havde  bragt  nogen  rigtig 
Alvor  i  hans  kjære  Søns  flagrende  Sommer- 
fuglesjæl.7w^.je7'.F777.793.  oftest  bliver 
disse  glade,  lette,  forvænte  og  overfladiske 
Sommerfuglevæsener  (0:  unge  piger)  for- 
træffelige MødTe.Drachm.III.303.  -blomst, 
en.  I)  (jf.  Bi-,  Flueblomst  (1);  bot.,  gart.) 
blomst,  der  særlig  søges  af  sommerfugle.  Warm. 
Bot.588.  2)  f  ærteblomstret  plante;  ærteblomst 
(der  har  en  vis  lighed  med  en  (siddende)  sommer- 
fugl, jf.  ty.  schmetterlings-blume,  -bliite  samt 
det  nylat.  navn  Papilionaceæ,  ærteblomstrede, 
af  lat.  papilio,  sommerfugl).  Funke.(1801). 
11.181.  3)  2(  Oncidium  papilio  (hvis  blomster 
minder  om  flagrende  sommerfugle).  N Hartz. 
Væksthuseneibot.Have.(1894).39.  HavebrL.* 
11.365.  -finke,  en.  \.  den  tropiske  (til 
astrilderne  hørende)  fugl  Uræginthus  benga- 
lus^.  Brehm.FL.233.  Lieberkind.DYIX.297. 
-fiisk,  en.  \  ^^'^  afrikanske  flod  fisk  Pan- 
todon  buchholzi,  hvis  store  brystfinner  ligner 
sommerfuglevinger.  Lieberkind.DV.IV.449.  KK 
Laursen.Akvarie-Bogen.(1939).153.  -krone, 
en.  ^Sommerfugls-.  CGRafn.Flora.1.58).  (jf. 
-blomst  2;  bot.,  foræld.)  om  kronen  hos  ærte- 
blomstrede; ærtekrone.  Drejer.  Bot  Term.  80. 
-larve,  en.  (nu  næppe  br.  Sommerfugl-. 
Funke.(1801).1.450).  Kaalorme  og  andre 
Sommerfuglelarver.  Hauch.  (Hjort.  B.  1. 238). 
BøvP. 1.590.  billedl.:  *I  Piger  smaa  i  hvidt 
Gevandt,  |  Med  Baand  af  alle  Farver!  |  I 
Morgenskyer  med  Guld  paa  Kant!  |  I  Som- 
merfuglelarver !P7'a&er.  7  ¥7  33.  -myg,  en. 
(zool.)  myg  af  familien  Psychodidæ  (hvis  vin- 
ger ligner  smaa  sommerfuglevinger).  WesenbL. 
Ins.350.  Lieberkind.DVIII.103.  -net,  et. 
net,  der  bruges  (af  insektsamlere)  til  fangst  af 
sommerfugle  (og  andre  insekter).  BMøll.DyL. 


1449 


Sommerfag^lestøv 


Sommerhaar 


1450 


11.170.  Frem.DN.677.  -8tøv,  et.  den  støv- 
lignende  skælbeklædning  paa  sommerfugles 
vinger;  ofte  irugt  billedl.,  især  i  udtr.  for 
uberørthed,  uskyldighedstilstand,  jeg  kan  ikke 
røre  mig  for  lutter  Berøringspunkter.  Det 
kan  være  godt  nok;  men  det  gaar  ud  over 
hvad  man  kalder  Sommerfuglestøvet.  JLa«- 
ge.(Brandes.XIV417).  Han  søgte  da  Ly  hos 
Børnene,  hvis  Sjæle  endnu  havde  bevaret 
Psychens  Sommerfuglestøv. HSchuanenfl.A. 
115.  -svømning,  en.  (sport.)  en  slags 
brystsvømning,  hvorved  armene  svinges  rundt, 
medens  benene  kun  foretager  smaa  bevægelser. 
Pol.*y»1936.8.sp.5.  -Tentil,  en.  (eng.  but- 
terfly-valve;  fagl.)  en  slags  ventil,  der  i 
aaben  tilstand  ligner  sommerfuglevinger.  Lar- 
sen, -yringe,  en.  spec.  billedl.,  dels  (jf. 
Sommerfugle-  i  ssgr.;  1.  br.)  i  udtr.  for  flygtig- 
hed, ustadighed:  *Moden  svinger  |  Ei  her  sin 
lette  Sommerfuglevinge.  OeAi.y//.i53.  dels 
(jf.  Psykevinge^  i  forb.  m.  Støv  (jf.  Sommer- 
fuglestøvj  i  udtr.  for  uberørthed,  uskyld  olgn. 
♦Ungdoms-Rosenstøvet  har  alt  Skiebnens 
Haand  |  Plumpt  visket  mig  af  Sommerfugle- 
Vingerne.  OeW.XZZ.257.  de  poUtiske  Skuf- 
felser havde  strøget  Støvet  af  Idealismens 
Sommerfuglevinger.  Østrup.J.25. 

I.  Sommer-føde,  en.  føde  (især  for 
kvæg;  jf.  -foder^  i  sommertiden.  Olufs.Land- 
oecon.xvii.  Sal.lV.944.  IL  -føde,  v.  vbs. 
-ning  (Reskr.*/il782.§3).  (jf.  I.  -føde,  -fodre; 
landbr.)  føde,  ernære  (kreaturer)  i  sommer- 
tiden. Schade. Mor  s. (1806). 35.  der  (blev)  kun 
.  .  60  Td.  Land  til  at  sommerføde  80—90 
KøeT.SvendbAmt.1919.76.  -g^ammel,  adj. 
(oldn.  sumargamall;  især  landbr.  ell.  dial.) 
som  (kun)  har  levet  sommeren  over,  et  sommer- 
halvaar.  fjorgamle  og  sommergamle  Plan- 
tQr.PhysBibl.XXlY.363.  Haaret  var  .  .  tæt 
kruset  over  hele  Hovedet  som  Toen  hos 
et  sommergammelt  Lam.Pon<.C7£.*28.  Esp. 
483.  -srilde,  et.  {ænyd.  d.  s.  (Vider. 1.329)) 
gilde,  der  holdes  om  sommeren;  spec.  (dial., 
foræld.)  om  det  gilde,  der  holdtes,  naar  der 
blev  redet  sommer  i  by  (jf.  Majgilde^,  ell. 
om  de  gilder  (i  fortsættelse  heraf),  der  holdtes 
paa  landet  om  søndagen  sommeren  igennem. 
Moth.S605.  »Bondens  Sønner  (v^l)  et  Ulde 
Sommer- Gilde  |  Rette  an  i  Lo  og  Ly. 
LThura.Poet.234.  LandsbyeP.v.l4(jf.  Dania. 
111.370).  *Jeg  tænker  paa  det  sidste  Som- 
mergilde, I  Der  hvor  vi  dandsede  med  Bøn- 
derne I  I  Biikeskoven.Blich.(1920).V1.197. 
Hedebo.118.  O  -glad,  adj.  (jf.  -glæde^. 
♦Den  sommerglade  Lærke,  j  Hun  qviddrer 
høit  i  Luft.  Winth.ND.44.  sommerglade  Men- 
nesker. F Israelsen  .Ragna.  (1900).  45.  -g\9t  • 
de,  en.  glæde  over  sommeren  ell.  (især  i 
flt.)  fornøjelse,  adspredelse,  man  har  om  som- 
meren. ChrFlensb.DM.1.42(se  u.  -dragt  2.2;. 
VSO.  Sommerglæder.  Bang.  (bogtitel.  1902). 
Søiberg.KK.1.66.  billedl:  *0,  lad  min  Tro 
I  Med  Løvet  gro!  |  Bevar  dens  Sommer- 
glæde !  Boye. AD. 11. 46.    -fl^antræ,    et.   3f 


busken  Artemisia  sacrorum  viridis  (der  min- 
der om  et  grantræ).  HavebrL.*1.50.  -|^aT, 
en.  (jæg.)  simpel,  enrøret  rævegrav  (ofte  i 
komet),  hvori  ræven  undertiden  tager  ophold 
om  sommeren,  Baud.H.185.  Weismann.Jagt. 
198.  'grm»f  et.  *(rygtet  om)  hans  Ankomst 
I  Fløi  som  en  Ild  i  visnet  Sommergræs  |  Til 
Landets  Ende.  Oehl.ND. 390.  er  Sommergræs- 
set svundet  (1871:  naar  Høet  er  bortført;  .  . 

10  da  har  du  Lam  til  at  give  dig  Klæder.  Ord«. 
27.25(1931).  II  (landbr.)  i  udtr.  for  græs- 
ning ude  om  sommeren.  Mange  (øksne)  feedes 
ved  Sommer-Græs  i  Marsklandene.  JSPon/. 
Atlas. 1.597.  Køerne  .  .  malkede  (ikke)  meer 
paa  det  bedste  Sommergræs.  0iu/s.A^t/0ec./.6. 
Feilb.  -g^æeminff,  en.  (jf.  -græs,  -græsse; 
landbr.).  saavel  Sommergræsningen,  som 
Høet  til  Vinterfodret.  Olufs.  Lancbecon.  497. 
D&H.  -græsse,  v.  (jf.  -græs,  -græsning; 

20  landbr.)  lade  (kvæg)  græsse  ude  om  sommeren. 
De  ældste,  største  og  bedst  sommergræssede 
(køer).  Blich.(  1920). XXII. 101.  At  sommer- 
græsse en  Ko.  VSO.  -grøn,  adj.  (ænyd.  d.  s.; 
O  ell.  fagl.)  af  en  (frisk)  grøn  farve  (som 
træernes  løv  ell.  markernes  græs  om  sommeren). 
♦Ad  Døren  ind  de  (o:  jægerne)  treen  i  den 
sommergrønne  Dragt.0eW.ZZZ.ii3.  ♦Dan- 
marks Bøgeskove  dækker  |  En  Skjønhed  i 
sin  sommergrønne  Krands.Aarestr.SS.IV142. 

M  Drachm.VS.35.  ForstO.  -gæk,  en.  (ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  1);  jf.  -nar;  1.  br.  i  rigsspr.)  I)  per- 
son, der  overraskes,  gækkes  (I.I.2)  ved  at  mod- 
tage aarets  første  blomst,  et  gækkebrev  (og  der- 
ved bliver  ens  nar  for  sommeren).  Moth.S605. 
„Han  skal  være  min  Sommergjæk!"  sagde 
hun;  tog  saa  den  fine  Blomst,  lagde  den  i 
et  duftende  Stykke  Papir,  som  der  var 
skrevet  Vers  p&å.HCAnd.(1919).V46.  At 
blive  Sommergiek  og  Vinternar  for  Nogen. 

40  VSO.  jf.:  naar  da  Mændene  i  denne  kolde 
Vinter  have  angret  deres  Synd,  da  vil  et 
Foraar  smile  ved  Eders  Tilbagekomst,  da 
skal  Qvinden  atter  række  Manden  Haan- 
den  —  en  Sommergjæk  og  Vinternar.  iTierA. 
X1II.8.  2)  2(  vintergæk.  Galanthus  nivalis 
L.  Nemnich.  (han)  betragtede  en  Sommer- 
gjæk, der  var  falden  ham  i  Haanden  .  . 
„Hvo  vil  gantes  her  med  mig?"  Ing.  EM. 
11.33.   Hrz.D.l  1.247.   Sommergjækken. //C 

50  And.  (eventyrtitel,  se  HCAnd.(1919).V43  og 
jf.  sa.BC.V.289f.).  Ploug.NS.181.  JTusch.94. 
305.  UfF.  -gæst,  en.  person,  der  gæster  en 
ell.  et  sted  om  sommeren;  nu  især:  person, 
der  har  taget  sommerophold  (lejet  sommer- 
lejlighed, indlogeret  sig  paa  sommerhotel,  -pen- 
sionat) et  sted.  VSO.  Omme  i  Kroen  havde 
de  haft  Sommergæater.  Bang.SE.325.  i  Tis- 
vilde .  .  gaar  Fiskeriet  mere  og  mere  tilbage; 
det  er  Sommergæsterne,  som  yder  Beboerne 

60  den  væsentligste  Indtægt.  AchtonFriis.DSO. 
11.172.  billedl.:  Vore  Sommergiæster,  Træk- 
fuglene. FSO.  ♦Sommergjæsten,  |  .  .  den  lille 
Sv&le.Lemb.Shak.lX.20.  -haar,et.  \)(zool.) 
haarene  i  dyrs  sommerdragt.  Amberg.  Hesten, 


1461 


l§ioinnierhal 


sommerklædt 


1452 


der  gaaer  længe  ude  paa  Græs  (vil)  skifte 
sine  Sommerhaar  og  antage  Vinterhaarene 
tidlig  paa  Eiteraaiet.PW Balle. R.66.  Vig 
M0II.HJ.I&9.  2)  om  hovedhaar  (hos  menne- 
sker), som  det  er  om  sommeren.  *Jeg  sagde: 
Tæl  Stjernerne,  før  vi  gaar,  |  saa  skal  jeg 
kysse  dit  Sommerhaar  |  i  den  lyse  Nat. 
SigfrPed.NSVlO.  ||  næsten  kun  (spøg.)  om 
opstaaende  ell.  opstrøget,  tilbagestrøget  (tørt) 
haar  (hos  mænd).  Nu  røg  den  ene  Luffe  i  10 
Vejret  og  strøg  Sommerhåret  tilbage.  Tom 
Krist.LA.114.  isæriforb.  højt  lyst  (ORung. 
SSJ8.  Herdal.Bisser.(1933).13)  ell.  højt 
tørt  (BerlTid.yd920.M.2.sp.4.  B.T.^'/sl932. 
16.sp.2)  sommerhaar.  -hal (le), en.  {oldn. 
sumarh9ll;  jf.  -sal,  -stue,  -værelse;  foræld.} 
(bygning  med)  hal,  stor  sal,  der  kun  bruges 
om  sommeren.  En  stor  Sommerhalle  paa 
Kongsgaarden.I^r^.  F/.237.  Af  de  gamle 
Træbygninger  i  Slottet  (0:  Bergenhus)  næv-  20 
nes  en  Sommerhal  og  en  Vinterhal.  Danne- 
brog.^^/il906.1.sp.2.  -hamp,  en.  2(  ham- 
pens hanplante  (der  er  tidligere  høstmoden 
end  hunplanten).  Nytteplanter. 369.  -have, 
en.  dels  CP  om  have  i  sommertiden;  dels  (gart.) 
om  have,  der  kun  er  beregnet  til  benyttelse  i 
de  egl.  sommermaaneder.  OJNMørch.Anviis- 
ningtilatordneTræer.(1838).ll.  ♦den  stolte 
Sbmmerhave  (0:  Fredensborg  slotspark) . Pal 
M.TreD.273.  -havn,  en.  ^  havn,  der  kun  30 
ell.  især  benyttes  om  sommeren.  Den  danske 
Lods. (1843). 41 9.  -hed,  adj.  (jf.  -varm;. 
Saaby. ""  -hede,  en.  (oldn.  sumarhiti;  jf.  I. 
-varme)  Moth.S605.  Sommerheden  begyndte 
at  blive  trykkende. Hauch.V 1. 160.  Brandes. 
Br. 1.108.  billedl.:  Lidenskabernes  Sommer- 
hede. i7aMc/i.//.2S5.  G)  -himmel,  en.  den 
lyse,  klare  himmel  i  sommertiden.  *Min  Pande 
er  saa  glat,  som  Sommerhimlen,'  |  Berøvet 
hver  en  Sky.  Oehl.Y215.  *I  Syd  .  .  |  Er  Som-  40 
merhimlens  Sol  bestandig  huld.  Bødt.45.  Leck 
Fischer. HM. 38.  -hjem,  et.  hus,  gaard,  land- 
sted osv.,  der  er  ens  hjem  om  sommeren;  ogs.: 
rekreationshjem  til  sommerophold.  Brandes. II. 
170.  Krak.l930.1.230.  -hold,  et.  spec.  (nu 
næppe  br.):  kreaturers  underhold  i  sommer- 
tiden, sælge  sine  Stude  paa  Vinter-,  paa 
Sommerhold.  F<S'0.(„ I  Handelssproget;  Jyl- 
land"), -honning,  en.  (fagl.)  honning, 
som  bierne  indsamler  i  højsommeren.  Moth.  50 
S605.  VareL.(1807).I.499.  -hotel,  et.  et 
(kun  i  sommertiden  aabent)  hotel,  der  mod- 
tager sommergæster.  Krak.1930.II.569.  -hus, 
et.  [)  {ænyd.  d.  s.  (ogs.  i  bet.:  veranda,  have- 
stue), glda.  somar  hws  (SjT.57),  ty.  sommer- 
haus)  hus,  villa  (paa  landet,  ved  stranden), 
der  benyttes  til  sommerophold;  nu  især  om 
mindre  hus  (ofte  af  træ);  tidligere  ogs.  om 
pavillon,  (større)  lysthus  olgn.  (fx.  i  park) 
til  benyttelse  om  sommeren.  Am.3.15.  enhver,  eo 
som  boede  i  Byer,  og  havde  Sommer-Huse 
eller  Gaard  paa  Landet,  eller  uden  for  Byen. 
OeconT.IV.34.  det  chinesiske  Sommerhus  i 
Frederiksborg    Slotshauge.  NPWiwel.NS.35. 


de  pyntelige  Hoteller  og  Sommerhuse  (0: 
ved  et  badested).  I  sakDin.FF. 177.  2)  (jf. 
-kasse;  nu  næppe  br.)  drivhus;  væksthus. 
NordConvLex.Y.335.  -hvede,  en.  (ænyd. 
d.  s.;  bot.,  landbr.)  hvede,  der  saas  om  for- 
aaret;  vaarhvede.  JTusch.248.  Hage.^902. 
-hyld,  en.  (jf.  Attik;  ^  en  art  hyld,  Sam- 
bucus  Ebulus  L.  JTusch.216.  Sommerhyld, 
der  i  alle  Dele  er  giftig,  var  en  her  i  Landet 
hyppig  benyttet  Lægeplante  og  kan  endnu 
findes  omkring  Landsbyer.  FolkLægem.1 1. 9. 
II  hertil  bl.  a.  (foræld.)  betegnelser  for  dele  af 
planten,  der  brugtes  som  lægemidler,  som 
Sommerhyld-rod,  -top  (FolkLægem.I.61). 
-hytte,  en.  hytte,  lille  hus  til  sommerophold. 
IDJust.Havevæsenet.II.(1774).294.  *Her  i 
dette  søde  Ly  |  Jeg  min  Sommerhytte  hyg- 
ger. Oehl.XIX.148.  jl  (jf.  I.  Hytte  2)  ;j$;  om 
bivuak-  ell.  lejrbygning  til  brug  om  sommeren. 
Sal.^XII.74.  -kalv,  en.  (landbr.,  dial.) 
kalv,  der  er  født  om  sommeren.  Moth.S605. 
VSO.  II  billedl.  ell.  i  sammenligninger.  Hånd 
seer  ud  om  næsen,  som  een  Sommerkalv 
om  rø\en.  Rostgaard.Lex.S218b.  konfirman- 
ter,  der  skulde  konfirmeres  .  .  om  efteråret 
(kaldtes)  sommerkalve.  Skattegraveren.1889 .1 . 
240.  -karl,  en.  f Sommers-,  i  bet.  2:  JPa- 
ludan.Møen.II.(1824).281).  1)  (landbr.,  dial.) 
karl,  fæstet  for  sommeren  (^/s — '/"j-  Feilb. 
UfF.  2)  (foræld.)  (ung)karl,  der  red  sommer 
i  by.  MDL.353.534.  UfF.  -kasse,  en.  (jf. 
-hus  2;  nu  næppe  br.)  drivkasse;  mistbænk. 
NordConvLex.V335.  -kjole,  en.  KbhAftenp. 
1784.Nr.44.1.sp.2.  der  kom  et  Udtryk  af 
Lidenskab  over  hendes  Træk  .  .  Brystet 
steg  og  sank  under  den  lette  Sommerkjole. 
Schand.UM.181.  jf.  (sj.):  et  Mylder  af  som- 
merkjolede  yndige  Studiner. PoU^/il936. 
5.sp.2.  II  (jf.  -dragt  2;  nu  sj.)  billedl.  *I 
frosne  Bierge-Toppe,  |  Jer  hvide  Vinter- 
Dragt  aflegger,  tager  paa  |  Jer  grønne  Som- 
mer-Kiol!LTid.i733,574.  Haren  har,  som 
Raadyret  og  flere,  en  Sommerkjole  og 
en  Tinterk\o\e.Blich.(1920).XVII.8.  Knud 
Pouls.BD.150.  CP  -klar,  adj.  (jf.  glda.  som- 
mer klarhet  (Suso.80);  sml.  -lys)  *som  en 
mulmed  Skye  i  Sommer-klare  Dage.  Powi 
Ped.DP.2.  *Ak,  aldrig  jeg  forgjætter  .  .  | 
De  sommerklare  Nætter. Hrz.VI.216.  Hun 
bar  en  helt  hvid  sommerklar  Dragt,  hvor- 
igennem man  ved  Dagslys  skimted  hendes 
smukke  Arme.  EBrand.  UB.  235.  -klæd- 
ning, en.  (jf.  -dragt;  nu  1.  br.).  han  .  . 
trættedes  med  sin  Kammer- Tiener,  om  han 
skulde  iføres  sin  Vinter-  eller  Sommer-Klæd- 
ning. Ho?6.HeWwd./7.293.  Han  var  .  .  i  lys 
Sommerklædning,  med  Straahat  og  Stok. 
KLars.Ci.l98.  \\  billedl.  (jf.  -dragt  2).  *Det 
brune  Bjerg  sin  Sommerklædning  faaer. 
Blich.(1920).V.176.  -klædt,  part.  adj.  klædt 
i  sommertøj,  dette  Efteraar  og  den  paaføl- 
gende Vinter  vare  saa  milde,  at  Folk  gik 
sommerklædte  ligetil  Snletid. Hauch.V.22.  To 
unge,     sommerklædte     Piger.  Pont.  F.  1. 249. 


1463 


Sommerkløe 


ISommerliT 


1454 


-kløe«  en.  (med.)  en  af  hjset  om  sommeren 
fremkaldt  kløe  i  ansigt  og  hænder  (Prurigo 
æstivalis).  Sal.*XIX.643.  -kløver,  en. 
(landbr.,  nu  sj.)  form  af  rødkløver,  der  blom- 
strer tidlig  paa  sommeren;  tidlig  (rød)kløver. 
WFFeilberg.  Dyrkning  af  Kløveren.  (1842).vi. 
MøllH.III.468.  -kog,  en.  (jf.  -dige;  fagl). 
„Soraraerkoge",  d.  v.  s.  saadanne  Forlands- 
Strækninger,  der  kun  er  omgivne  med  lave 
Diger  tilstrækkelige  til  at  holde  et  Høj- 
vande, som  er  noget  større  end  det  daglige, 
ude,  men  ikke  er  kraftige  eller  høje  nok  til 
at  forhindre  Oversvømmelse  ved  rigtig 
StormQod.NaturensV  1939.149. -Uolerine, 
en.  (med.)  d.  s.  s.  -diarrhé.  ORung.PS.176. 
-konval,  en.  2f  vintergrøn,  Pirola  L. 
Lange.Flora.427.  Rostr.Flora.I.^*(  1925). 306. 
-korn,  et.  korn,  saaledes  som  det  staar  paa 
marken  om  sommeren,  ell.  især  (landbr.): 
kom,  der  er  saaet  om  foraaret;  sommersæd; 
vaarsæd.  I  Bothnien  voxer  og  noget  Sommer- 
Korn,  særdeles  Sommer-Byg.  Lrtd.i727.63S. 
*De  Vagtler  fløited  i  Sommerkorn.  Winth. 
IV.194.  Sal.*XXVI.974.  -krikand,  en. 
\  atling(and),  Anas  querquedula  L.  Kjær- 
bøll.663.  DanmFauna.XXIII.82.  -kvæld, 
en.  (poet.)  d.  s.  s.  -aften.  Oehl.XIX.162.  *Jeg 
gik  mig  i  Lunden  en  sildig  Sommerqveld. 
Heib.Poet.  III.  364.  Drachm.Hr.Oluf.  (1906). 
148.  *  Helst  jeg  mindes  Sommerkvælden,  | 
naar  de  tunge  Stjærner  tdmåtes.Aakj.SD.l. 
160.  -kæreste,  en.  person,  der  er  ens  kæ- 
reste for  en  sommer,  i  en  sommerferie.  Vilh 
And.Litt.lV.379.  JesperEw.K.107.  -la«,  et. 
(jf.  Lag  4.2;  sj.)  sommertid,  (de)  seilede  i 
Sommer-Laget  ned  til  'M.øie. Grundtv.Snorre. 
111.349.  *da  var  aldrig  i  Sommerlag  |  Mør- 
kere for  os  en  Julidag.  so.P(S'.F//.2S4.  -lam, 
et.  (landbr.)  lam,  der  er  født  om  sommeren 
ell.  sent  paa  foraaret.  Moth.S605.  VSO.  MO. 
-land,  et.  (poet.)  varmt,  solbeskinnet  land; 
et  land(skab),  saaledes  som  det  er  i  sommer- 
tiden. *  Trækfugles  Skare,  |  Naar  den  vil  bort 
fra  Norden  fare,  |  For  hist  et  Sommerland 
at  finde.  OeW.  XX/Z.  723.  i  mit  Sommer- 
land (o:  der,  hvor  jeg  bor  paa  landet  om 
sommeren) .  Hilsentil  Otto  Jesper  sen.  (1940).  81. 
billedl.:  ♦Kun  hist  i  Følelsernes  Sommer- 
land I  .  .  kan  Du  slukke  Sjælens  Kund- 
8kabsbrand.Bo9Srer.//.279.  »Et  Slot  Du  (o: 
Danmark)  er,  hvor  Snillet  boer,  |  Et  Som- 
merland i  l^orden.  Holst.  ForRomantikogHi- 
storie.ll.(1869).340.  -lang,  adj.  {ænyd. 
d.  s.  (i  bet.  1-2),  oldn.  sumarlangt,  hele  som- 
meren (igennem)}  I)  (nu  næppe  br.)  som 
varer  hele  sommeren.  Moth.S605.  2)  (poet. 
ell.  (især)  dial.)  om  dag:  saa  lang,  som  dagen 
er  ved  (mid)  sommer  tid;  ogs.:  meget  lang.  ♦i 
Bøgeskygge  |  Dejlig  er  den  sommerlange 
T>&g.Grundtv.PS.VI.640.  *Fire  Dage  |  Saa 
.  .  sommerlange,  |  Som  nogen  Dødelig  vil 
ønske  Hg.  Bredahl.VI.24.  Feilb.  i  en  sang- 
leg (jf.  u.  -dag/-  *Munken  gaar  i  Enge  | 
den  sommerlange  Dag.  DanmSanglege.lOO.  jf. 


Bagge8.V238.  -lejlis^hed,  en.  lejlighed  paa 
landet,  ved  stranden,  der  om  sommeren  bebos 
af  sommergæster  (fra  en  by),  som  ejer  eU.  (nu 
næsten  kun)  har  lejet  den;  tidligere  ogs.  i  al 
alm.  om  sommerbolig.  Hrz.X.6.  denne  Mel- 
lemting af  et  Værelse  og  en  Svinesti,  som 
man  kalder  Sommerlejlighed  paa  Landet. 
FritzJUrg.(NBøgh.FJ.130).  Justitsraaden  .  . 
havde    Sommerlejlighed    i    den    nærmeste 

10  L&ndshy.  Tops. 1 1. 49.  (nu  næppe  br.:)  nogle 
.  .  Skuespillere,  der  laa  paa  Sommer- 
lejlighed  i  F&rum.  Dengl.KlokkeriFarum. 
(1928).146.  II  (nu  næppe  br.)  om  lokale(r), 
der  bruges  om  sommeren,  den  Glæde  vi  Drenge 
havde  af  Klubbens  Sommerlejlighed,  fik 
Pigebørnene  af  dens  Vinterlejlighed.  Klub- 
ben gav  nemlig  baade  Concerter  og  Baller. 
LuisBramsen.0.6.  -lejr,  en.  (ænyd.  som- 
merleir(e))  (telt)lejr  tu  brug  for  soldater  i 

20  sommertiden.  Moth.S605.  JTJensen&MGold- 
schmidt.Lat.-da.Ordbog.(  1881-86). 98.  ||  nu 
især  om  samling  telte,  en  ell.  flere  barakker, 
hytter  olgn.  (i  landlige  omgivelser,  ved  stran- 
den), der  tjener  som  bolig  for  en  feriekoloni, 
personer,  der  er  paa  sommertur,  holder  ferie 
paa  primitiv  vis  olgn.  Da. Kirkeliv. 19 33. 120. 
jf.  So mmerlejrsange.f^09<tfel.2925/ -lev- 
køj, en.  ^  enaarig  levkøj,  afart  af  alm. 
levkøj,  der  blomstrer  i  forsommeren,  Matthiola 

30  annuu  [L.J  Sw.  (dial.  ogs.  om  aftenstjerne, 
Hesperis  matronalis  L.  JTusch.361).  Land- 
huushold.II.229.  Rich.SD.llO.  HavebrL.UI. 
123.  II  hertil  SommerleTkø] -potte,  beteg- 
nelse for  urtepotte  af  en  bestemt  størrelse  (ca. 
15  cm.),  smst.498. 

»ommerlig,  adj.  [>s(om9rli]  adv.  -t 
ell.  d.  s.  (VSO.  Grundtv.PS. 1X.13).  {oldn. 
sumarligr,  ty.  sommerlich)  som  hører  som- 
meren til,  er  ejendommelig  for,  præget 

40  af  ell.  mindende  om  sommeren.  Moth.S606. 
*(hun)  Omtryller  .  .  Vinter  til  sommerlig 
Tid.  Oehl.XXI. 38.  »det  var  underligt,  om 
Vinterstide  |  At  se  det  ene  Træ  saa  sommer- 
ligt. Grunder.  P5'.//.33.  det  Sagn,  at  naar 
man  kommer  gjennem  Nordpolisen,  træffer 
man  under  selve  Polen  aabent  Vand  og  en 
sommerlig  0  med  Frugter  og  Blomster. 
Goldschm.lV.352.  lyst  klædt  i  en  sommerlig 
Dragt.  Pon^.LP. Tf i27.  Vejret  holdt  sig  sU- 

50  dig  sommerligt.  sm«f.y//.22.  Folk  havde  saa 
smaat  begyndt  at  klæde  sig  sommerligt. 
HSeverinsen.D.155.  \\  (især  \s)  om  følelser, 
livsytringer:  præget  af  sommerglæde,  livslyst. 
•Da  smeltes  jo  i  mit  Bryst  |  Jordlivets  lis 
og  Kulde  I  Til  en  sommerlig  Lyst.  Winth. 
III.120.  Hun  stirrede  et  Øjeblik  paa  ham  i 
80  mmerlig  Henrykkelse.  OlesenLøkk.NH.III. 
103. 
ISommer-lind,  en.  %  storbladet  lind, 

60  Tilia  platyphylla  Scop.  (der  springer  for- 
holdsvis tidlig  ud).  Funke.(1801).II.112. 
NRMøller.Lysthaven.(1892).41.  Sal.XI.846. 
-liv,  et.  om  livet,  som  det  rører,  udfolder  sig 
om  sommeren  (i  naturen,  de  levende  væsener); 


146B 


JSommerlnft 


Sommerplet 


1466 


ogs.:  liv  (om  sommeren),  opfyldt  af  sommer- 
glæder; liv  i  det  fri  om  sommeren.  Freidigt 
Sovajnerliy. Oehl.XIX.166.  alt  som  (skovens) 
Sommerliv  mer  og  mere  sluktes  (om  efter- 
aaret),  blev  den  dem  .  .  kær.  JPJac.II.210. 
-luft,  en.  (især  dJJ.  LThura. Poet. 127. 
♦Milde  Morgenvinde,  linde,  |  Køle  heden 
SommeTl\iit.Oehl.XIX.220.  Han  rejste  sig  og 
aabnede  et  Vindue;  frisk  og  vederkvægende 
strømmede  Sommerluften  ind.  Tops.I.406. 
cg  -luftning,  en.  saa  mild  som  en  Som- 
merluftning. Kierk.  II.  35.  Drachm.DM.  105. 
G)  -lySj  adj.  (jf.  -klar^.  *I  den  lange  kolde 
Tid  I  Skal  det  sommerlyse  Billed  |  Gjøre 
Vintrens  Strenghed  hM.Winth.XI.37.  *Der 
stiger  frem  paa  Nattens  dybe  Grund  |  Et 
Billed  fra  de  sommerlyse  I)a,ge.Drachm.SH. 
36.  II  substantivisk  i  intk.;  dels  (nu  næppe 
hr.)  om  den  klarhed,  det  lys,  der  hersker  om 
sommeren.  Moth.S605.  dels  (1.  hr.)  om  lyst 
sommertøj:  en  Triumfator  i  sommerlyst  med 
Gaima,cheT.ThitJens.(BerlTid.''/sl934.Sønd.l8. 
sp.2).  -lyst,  en.  lyst,  glæde,  naturnydelse, 
der  er  fremkaldt  af,  opstaar  om  sommeren,  ell. 
adspredelse,  fornøjelse,  der  dyrkes  ved  sommer- 
tid; sommerglæde.  Moth.S605.  *Saaledes  nu 
i  vexlet  Sommerlyst  |  Den  hulde  Egn  fast  i 
sit  Skiød  mig  i&vneå.Oehl.XIX.lSS.  *Fug- 
lene  sang  saa  favrt  i  Nord  |  For  Sommer- 
Lyst.  (TrMndiu.S/S./ ¥52.  Skoven  vinker  med 
sit  friske  Løvtag,  med  sin  Sommerlyst. 
Davids. KK. 110.  \\  især  som  navn  paa  som- 
merhus, -villa  ell.  (sommer) forlystelsesetablisse- 
ment olgn.  Trap.^III.(1872).159.  jf.  Trap.* 
X.282.  -læ,  et.  (især  poet.).  *Jeg  Eva  saae 
i  dunkle  Sommerlæ  |  At  plukke  Frugten  af 
det  lumske  'Iræ.Oehl.XIX.165.  *mit  eget 
Træ,  I  Min  Vandrings  Hvile,  mit  Sommerlæ. 
Rich.SD.61.  *Det  grønne,  skønne  Træ  (o: 
juletræet)  \  forjætter  Sommerlæ  |  og  søde 
Skove.  JFJens.l)i.*55.  -lærer,  en.  (1.  br.) 
lærer,  der  underviser  i  sommerhalvaaret,  ved 
sommerskole.  MinSkr.(GR.)^U1891.  -løb,  et. 
I)  (sj.)  om  aaløb  olgn.,  som  det  er  om  somme- 
ren. Skyggen  af  de  store  Asketræer  bredte 
sig  heelt  over  Susaaens  smalle  Sommerløb. 
Gjel.GD.15.  2)  (nu  kun  dial.)  en  sommers 
forløb,  varighed;  sommer(tid).  Nysted.Rhetor. 
23.  *Gid  jeg  kun  maatte  staae  |  Et  Sommer 
Løb,  ja  kun  en  Maaned  og  ej  mere,  |  Og  selv 
beholde  hvad  jeg  kunde  indcassere,  |  (som 
bommand)  i  Vester  Yoit.Prahl.BJ.40.  I  visse 
Sommerløb  stikker  der  noget  skadeligt  i  Lni- 
ten.OecMag.VII.278.  BornhOS.  -log,  et. 
(nu  næppe  br.)  rødløg,  Allium  cepa  L.;  ogs.  om 
løg,  der  saas  om  foraaret  og  tages  op  om  efter- 
aaret,  mods.  de  løg,  der  overvintrer  ude  (Funke. 
(1801).  II.  323).  T  Møller.  Haugebog.  (1808). 
201.  Olufs.Landoecon.299.  -løn,  en.  især: 
løn  til  en  karl  ell.  pige,  der  er  fæstet  for  som- 
meren. Gravl.EP.79.  nu  kan  du  godt  skrive 
efter  din  (døde)  søsters  sommerløn,  se 
skrive  4.2.  -maaned,  en.  (ænyd.  d.  s.  (i 
best.  f.  spec.  om  juni))  oftest  i  flt.,  om  maa- 


nederne,  hvori  sommeren  falder  (i  Danmark 
især:  juni,  juli,  august),  de  3  Sommer  Maa- 
aeåer.  Slange.ChrI'V46.  Det  er  .  .  en  gam- 
mel Regel,  at  Torsken  ikke  er  god  i  Som- 
mermaanederne.  Krøyer. II. 37.  KLars.GHF. 
49.  -marked,  et.  {ænyd.  d.  s.;  især  for- 
æld.) marked,  der  hold(t)es  om  sommeren. 
Schand.TF. 1.103.  Slagelse  Sommermarked 
var  en  rigtig  Folkefestdag. J.or&<Sorø.i923. 
10  128.  O  -mild,  adj.  Det  var  en  smuk,  som- 
mermild Confir  mations-Søndag  1840. /n^. 
LB.I.3.  Alt  var  saa  dejligt  .  .  saa  sommer- 
mildt og  stille.  ThomLa.DelyseNætter.(  1875). 
48.  uegl.:  jeg  seer  hans  sommermilde  Ansigt, 
naar  hans  Øre  lyttede  til  vort  Tungemaal. 
Ing.EF.IY.73.  jf.:  *Naar  Lykkens  Som- 
mermildhed  grønned  Skoven. i2ecA;e.iV^Z). 
182.  *Luften  sommermildnes.fiic^.///. 
164.  -morgen,  en.  *  Dermed  (o:  med  at 
20  skrive)  min  Sommer-Morgens  Soel,  |  Og 
Vinter- Aftens  Lampe,  |  Gaaer  hoit.Reenb.I. 
233.  Ogsaa  lokkede  mangen  skiøn  Sommer- 
morgen Hanne  tidlig  op  af  sin  Seng.  Rahb. 
Fort.1.78.  *Det  var  en  Sommermorgen,  | 
Endnu  før  det  blev  B&g.Grundtv.PS.VII. 
294.  AarbTurist.1931.33.  -morgenstund, 
en.  (især  poet.).  Oehl.I.243.XX.180.  -nar, 
en.  {ænyd.  d.  s.  (om  fastelavnsnar  olgn.)) 
dels  (jf.  -gæk  1  samt  Gæk  sp.  423^^)  om 
30  person,  der  er  ens  nar  (for  sommeren),  fordi 
han  iJcke  kan  gætte  noget  olgn.  Feilb. 1.153. 
især  om  den,  der  gækkes  ved  et  gækkebrev,  i 
gækkevers  som:  *du  min  hlle  Sommernar  i 
dette  Aar  skal  være,  |  fordi  du  Brevet  åbnet 
har,  I  det  kunde  du  lad't  væve.Krist.BRL. 
161.  dels  om  vintergæk  (jf.  -gæk  2),  der  sen- 
des i  et  gækkebrev;  i  gækkevers  som:  *Vinter- 
gjæk  og  sommernar,  |  en  fugl  foruden  vin- 
ger, I  en  liden  ven,  som  har  dig  kjær,  |  et 
40  gjækkebrev  dig  sender. Krist.JyA.IY48.  jf.: 
det  er  tillige  aabenbart,  at  jeg  endnu  stod 
mellem  Snee  som  en  Vintergiæk  og  Sommer- 
nar, at  jeg  nok  vilde  være  en  duftende 
Blomst,  men  vilde  groe  paa  lisbierget. 
Grundtv.Kvædl.128.  -nat,  en.  {ænyd.  d.  s., 
oldn.  sumarnått)  nat  i  sommertiden;  ogs.  {jf. 
oldn.  sumarnætr;  dial.)  om  den  nat,  hvormed 
sommeren  regnes  at  begynde  ell.  indvarsles 
(forsk,  datoer,  bl.  a.  "/la,  "/a;  se  Feilb.).  ♦Her- 
so  ligt,  en  Sommernat  |  Drage  til  Elverkrat. 
Heib.Poet.III.468.  *endnu  spreder  Sommer- 
nattens Skær  I  Udover  Sø  og  Land  de  lyse 
Vinger.  Drachm.DM. 33.  -ophold,  et.  (hun) 
havde  her  (o:  i  et  lysthus  i  en  slotshave) 
næsten  sit  bestandige  Sommerophold,  i^afeft. 
Fort.1.249.  Patienten  skal  tage  Sommer- 
ophold, hvor  der  kan  paaregnes  fuldstændig 
støvfri  Luit.DagNyh.'''/d911.2.sp.5.  han  er 
paa  Sommerophold  i  Jylland.  M Lorentzen. 
60  AL.32.  -plante,  en.  (jf.  -blomst,  -vækst; 
især  gart.)  plante,  der  blomstrer  om  sommeren; 
især  om  etaarige  planter,  der  saas  ell.  udplan- 
tes i  forsommeren.  Drejer.BotTerm.182.  Møll 
H.Y327.  -plet,  en.  {efter  ty.  sommerfleck; 


1467 


sommerpløje 


Sommersol 


1458 


jf.  -fregne,  -8pæt(te);  nu  næppe  br.)  især  i 
flt.:  fregner.  vAph.(1764).  Her  er  en  Sol, 
saa  man  kan  faa  Sommerpletter  tværs  igen- 
nem Parasol  og  Handsker.  KLars.IxJ46. 
billedl.:  Alle  denne  Tragedies  øvrige  Feil  ere 
ubetydelige  Fregner  og  Sommerpletter  i  et 
deiligt  Ansigt,  imod  denne  virkelige  Skavank. 
Bagges.DV*XI.252.  -pløje,  v.  (dial.  -plo- 
Te.  Feilb.).  (jf.  -pløjning;  landbr.)  brak- 
pløje.  Amberg.  Den  Ager  maa  sommerpløies 
og  brakkes.  F/SO.  UfF.  -pløjning,  en. 
{cenyd.  d.  s.;  jf.  -pløje;  landbr.)  brakpløjning; 
ogs.:  brakpløjet  jord.  Sommerpløining  kiender 
Bonden  ikke.  Junye. 73.  VSO.  LandbO.III. 
826.  -pras:t,  en.  {ænyd.  d.  s.;  o,  især 
poet.)  *Her  imellem  Havets  dybe  Kløfter  | 
Gives  aldrig  Vaar  og  Sommerpragt.  Pilføii. 
(1855). 1.63.  ♦Smukt  Hornet  lød  gjennem 
Skoven!  |  Den  stod  i  sin  rigeste  Sommer- 
Pragt.  HC^nd.Digte.('iSf^7;.30.  *Jeg  elsker 
de  brede  Sletter  |  I  Sollysets  Sommerpragt. 
JHelms.S.l.  -pankt,  et.  (astr.)  om  somtner- 
solhvervspunktet  (hvor  solen  staar  *^U).  Am- 
berg. ConvLex.XV.402.  -pære,  en.  {ænyd. 
d.  s.;  jf.  -æble;  især  gart.)  pa^e(sort),  der 
modnes  om  sommeren  (i  juli,  august,  sep- 
tember). Bagges.  1 1 1. 38.  Kaalund.147.  Havebr 
L.*II.267.  -raps,  en.  (jf.  -rap(s)sæd;  ^  den 
enaarige  raps  Brassica  napus  annua  Koch. 
Lange.Flora.638.  LandbO.IV.22.  -rap(s)- 
saea,  en.  (nu  næppe  br.)  ^  d.  s.  Amberg. 
Olufs.Landoecon.257.  -regn,  en,  vAph. 
(1759).  ♦Man  af  en  Smule  Sommerregn  | 
Jo  smelter  .  .  ikke.  GSiesby.VedTidogLei- 
lighed.(1871).281.  PoV*/d939.3.sp.3.  spec. 
(geogr.)  om  regntid  om  sommeren.  Steensby. 
(SchønbergsHaandbog.(  1908). 224).  billedl.  ell. 
i  sammenligninger:  ♦Slet  ingen  kan  vide, 
hvor  Sang  gaaer  hen.  |  En  Sommerregn  lig 
den  bredes.  Hrz.D.IL71.  ♦Da  strømmede 
hans  Taarer,  |  En  Sommerregn  saa  mild,  | 
De  gjorde  frit  hans  Hjerte  |  Og  slukked 
Smertens  Ud.Winth.HF.273.  -rende,  en. 
(nu  næppe  br.)  om  grøft  olgn.  ved  sommertid; 
i  sammenligningen:  ♦Tilintetgiort  .  .  |  Som 
Vintersneen  i  en  Soramer-Rende.  Bagges. Ep. 
298.  jf.  Kierk.Stad.382.  -revn,  en.  revu 
(2),  der  opføres  om  sommeren  (paa  sommer- 
teater). Jørg.lL312.  1876  (løb)  den  første 
„Sommerrevy"  af  Stabelen  ude  paa  det  lille 
„Morskabsteater"  i  Frederiksberg  Allé.CA 
Kjerulf. (ArbejderensAlmanak.1918.49).  -roe, 
en.  (nu  næppe  br.)  Sf  d.  s.  s.  -rybs.  VSO. 
jf.  Sommerroefrø.  Homemann.HF .8.  -rugf 
en.  (landbr.)  rug,  der  saas  om  foraaret  og 
modnes  samme  sommer;  vaarrug;  ogs.  om  ru- 
gen som  den  staar  i  sommertiden.  Fleischer. 
AK.90.  ♦det  Klokkespil  fra  Sommerrugens 
Top,  I  det  er  den  kjære  danske  Lyd,  hvorved 
vi  voxed  o^.Aakj.RS.13.  LandbO.lV102. 
-rybs,  en.  (jf.  -roe^  ^  Brassica  campestris 
var.  annua  Koch;  ogs.  om  frøene  heraf.  Lange. 
Flora.638.  Harzerracen  (o:  en  slags  kanarie- 
fugle) fordrer  en  omhyggeligere  Forplejning. 

XX    Sentrykt  "/•  IMl 


Hovedfoderet  er  ægte  Sommerrybs  af  bedste 
Kvalitet.  Wiese.T. 1.556.  -ræddike,  en. 
%  varietet  af  olm.  ræddike;  især  om  radise, 
Raphanus  sativus  griseus.  VareL.(1807).II. 
367.  FJCJensen.Da.Havebog.V1864).89.  Ha- 
vebrL.*II.699. 

Sommers-,  i  ssgr.  se  Sommer-. 
Sommer-sal,  en.   (ænyd.  d.  s.  (i  bet. 
1-2^;  jf.  -hal(le),  -stue,  -værelse)  I)  (bibl, 

10  sj.)  kølig  sal,  stue  til  sommerbrug.  Ehud  kom 
ind  til  ham,  og  han  sad  ene  i  sin  Sommersal 
(1931:  sin  svale  Stue  paa  Taget;.  Z)om.3.20. 
2)  (poet.)  om  (sted  i)  skoven  ved  sommertid 
ell.  om  luften,  hele  naturen  (især  som  op- 
holdssted, tumleplads  for  dyr)  ved  sommertid. 
♦See  Fuglene  i  Flokketal,  |  I  Luftens  viide 
Sommer-Sal  |  De  holde  snart  hver  Øieblik  | 
Musik.  (Siuft.fiS.  ♦min  hvælvede  Sommersal 
(o:  skoven). Bødt.198.   -sen,  adj.  (nu  kun 

20  dial.)  om  høne,  faar:  som  ikke  lægger  æg, 
henholdsvis  giver  mælk,  faar  lam  en  sommer. 
Moth.S116.  Feilb.  -side,  en.  I)  (foræld.) 
den  ene  af  en  primstavs  to  sider  (med  mær- 
kerne for  sommerhalvaaret).  HJWille.Sille- 
jord.(  1786). 238.  SaUXIX.553.  2)  (sj.)  d.  s.  s. 
Solside.  VSO.  billedl:  Han  kom  til  at  se 
med  en  Slags  hellig  Beundring  paa  sin  .  . 
Hustru,  hende  . .  der  havde  ført  ham  ind  paa 
Livets  Sommerside.  M  Møller.  Der  er  Runer — . 

30  (1904).13.  jf.  Brandes.II.58(8e  u.  Solside^. 
-sild,  en.  {ænyd.  d.  s.;  især  fisk.)  sild,  der 
fiskes  i  sommertiden  (ofte  spec:  ved  Norges 
kyst).  TopJNorge.29H.125.  God  Sommer- og 
Efteraars-Sild  ..  isL&es.  Bomholms  Avis.**/ n 
1877. 4. sp. 3.  DanmFauna.XV  198.  -skole, 
en.  undervisning  i  sommermaanedeme,  fx.  ved 
højskoler  olgn.  anstalter;  sommerkursus.  Pol. 
*' 1*1941.6.  II  (foræld.)  om  skole,  der  tidli- 
gere paa  landet  holdtes  i  sommer maanederne. 

40  Sandvig. Møen.(1776). 16.  Kane Skr.'/,  1824. 
JoakLars.F.1.301.  -skov,  en.  I)  (især  poet.) 
om  skoven,  saaledes  som  den  er  om  sommeren. 
♦Sporer  Du  den  friske  Duft  |  Trindt  op- 
fylde Sommerskoven.  TFt>J<A.X/.36.  Drachm. 
Hr. Oluf. (1906). 140.  2)  (geogr.)  om  den  løv- 
fældende skov  (i  modsætn.  til  den  stedsegrønne 
naaleskov).  Sal.XVL122.  -skad,  et.  (glda. 
somerskot;  jf.  -ten;  især  gart.)  saa  langt  et 
skud  som  en  plante  skyder  paa  en  sommer, 

M  ell.  (nu  især)  skud,  der  i  løbet  af  sommeren 
udvikler  sig  af  vaarskuddets  knopper  (jf. 
Sankt  Hansskud  u.  Sankt  Hans  i.2).  Moth. 
S606.  Olufs.Landoecon.366.  Warm.Bot.94. 
-sky,  en.  (ofte  i  sammenligninger).  ♦Aid 
deris  Kierlighed,  alt  deris  Troe  og  Love  | 
Mig  forekommer,  som  en  underminet  Bye,  | 
Og  deris  Løfter,  som  en  vandløs  Sommer- 
skye.  LTid.1726.784.  ♦Omkring  mig  rasled 
Pile,  I  Som  Hagl  fra  Sommerskyen.  ^ares<r. 

60  SS.III.179.  ♦solklar  Bølge  |  og  Sommer- 
skyer. JVJerw.VL.i07.  O)  -sol,  en.  {cenyd. 
d.  s.)  om  solen,  saaledes  som  den  fremtræder, 
skinner  om  sommeren;  (det  stærke,  bagende) 
solskin  om  sommeren.  ♦Naar  Sommer-Solens 

92 


1459 


SommersolliTerv 


{Sommertid 


1460 


Vey  og  Gang  |  Er  bag  de  vestre  Skove. 
JFriis.187.  *Vintren  gik,  den  Sommersol  | 
adsplitted  Taagen  graa,.  Hostr.NF.76.  *I 
Sommersol  og  Blæst,  |  i  Vinter  af  Nordvest, 

I  med  Hav  og  Himmel  favnes  det  Land  vi 
lider  bedst.  Rørd.GK.218.  -solhverv,  et. 
{ænyd.  d.  s.;  især  astr.)  det  solhverv,  der  falder 
om  sommeren;  den  dag,  21.  juni,  hvorpaa 
dette  solhverv  falder  (ell.  dagene  heromkring). 
*Man  kan  ei  sove  |  I  dette  lyse,  lumre 
Sommersolhværf;  |  Der  ingen  Forskiel  er 
paa  Dag  og  '^ai.Oehl.V  11.287.  Heegaard. 
Astron.221.  ofte  efter  præp.  ved:  Paa  større 
Breder  end  66°32'  er  Solen  flere  Dage  over 
Horizonten  ved  Sommer-Solhverv.  Bugigfe. 
Astr.299.  Jørg.OF.135.  \\  hertil  U.  a.  Som- 
mersolhvervs-dag, -punkt  (jf.  Sommer- 
punktj.  -spind,  et.  (jf.  -flage,  -traad, 
-væv;  sj.)  sommertraade;  flyvende  sommer. 
som  Sommerspind  er  hans  Tilflugt,  hans  Til- 
lid er  S^indelyæv.  Job.8.14(1931).  -spore, 
en.  (iot.)  spore  (formeringsorgan),  der  hos 
rustsvampe  frembringes  i  løbet  af  sommeren; 
uredospore.  LandmB.1.591.  HavebrL.^11.315. 
-spæt(te),  en.  (jf.  -fregne,  -plet;  nu  kun 
dial.)  især  i  flt.:  fregner.  vAph.(1759).  VSO. 
MO.  Feilb.  jf.:  langagtigt  sommerspættet 
Ansigt.FStiftstid.1821.452.  Feilb.  -stald, 
en.  (landbr.)  lys,  luftig  stald  til  kvæget 
i  sommertiden.  LandbO.IY316.  -staldfo- 
der, et.  (jf.  -(stald)f odre ;  landbr.).  VSO. 
(der)  dyrkes  .  .  nu  betydelige  Arealer  med 
Sommerstaldf oder. Sal.lV.944.  -staldfod- 
re, V.  vbs.  -ing  (Begtr.Sjæll.II.249.  Landb 
0.11.151).  (jf.  -(stald)foder;  landbr.)  fodre 
kreaturer  paa  stald  i  sommertiden.  Olufs. Ny 
Oec.1.172.  Blich.(1920).lV117.  -sted,  et. 
(nu  næppe  br.)  sted,  hvor  man  bor  om  som- 
meren; sommeropholdssted;  spec.  om  land- 
sted, sommervilla,  (hans)  deilige  Sommer- 
sted i  Ba,gsYærd.Rahb.0S.18.  Hoffet  havde 
valgt  Friderichsberg  til  sit  Sommersted.  Cii. 
ca.l810.(MemBr.XXV11.25).HCAnd.SS.lV 
241.  jf.  (?)  Sommersted,  by  og  sogn  i  Haderslev 
amt  (oldn.  Sumarsta5irj.  Trap.*lX.138. 
-stof,  et.  T  stof,  der  bruges  til  sommertøj. 
VæverB.92.  OyrLemche.S.lVll.  -stok,  en. 
(fagl.)  den  lavere  liggende  havstok,  der  dannes 
af  vandet  i  sommertiden.  Andres.Klitf.34. 
-stue,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -hal(le),  -sal, 
-værelse;  foræld.)  stor  stue  (uden  kakkelovn 
ell.  med  særlig  kølig  beliggenhed)  paa  gaard, 
slot,  brugt  som  opholdsstue  i  den  varmeste  tid. 
Heib.Pros.lX.204.  TroelsL.111.88.  Rietz.698. 

II  uegl.  *Vær  velkommen,  Ringel-Due,  | 
I  din  grønne  Sommer-Stue.  CK<aM.PT.255. 
-stund,  en.  (poet.)  (kortere)  tid,  der  falder 
inden  for  sommeren,  ell.  sommeren  betragtet 
som  et  (begrænset)  tidsrum;  sommer  (tid). 
Oehl.XXl.107.  *Dybt  hælder  Aaret  i  dets 
Gang;  |  Snart  ødes  Eng  og  Lund.  |  Farvel, 
med  al  din  Lyst  og  Sang,  |  Du  korte  Sommer- 
stund 1  Boye.AD.1.88.  -sval,  adj.  (jf.  -svale ; 
sj.)  behageligt  kølig  ved  sommertid.  *  Præstens 


Sal,  I  Saa  sommersval.  Oehl.XXI.266.  -sva- 
le, en.  (jf.  -sval;  poet.)  svalt  sted  ved  som- 
mertid; ofte  om  skoven  om  sommeren;  ogs. 
om  svalegang  (hvor  man  opholder  sig  om  som- 
meren). Oehl.XXl.198.XXll.132.XXXlI.32. 
♦Nattergale  |  Slog  i  Sølunds  Sommersvale. 
Grundtv.PS. 11 1.213.  -syge,  en.  (nu  kun 
dial.)  sygdom,  der  optræder  om  sommeren; 
spec.  om  sygdom,  hvis  symptomer  er  bleghed 

10  og  træthed;  billedl.,  om  dovenskab.  Lægen.reg. 
Middel  mod  Hornqvægets  Sommersyge. 
OeconH.(1784).lI1.112.  En  Sygdom,  kaldet 
Sommersyge  .  .  der  nok  er  Gnnhot.  Schade. 
Mors.(  1811). 344.  ErlKrist.S.92.  Feilb.  UfF. 
-sæd,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -korn;  landbr.) 
sæd,  der  saas  om  foraaret  og  høstes  samme 
sommer;  (olm.:)  vaarsæd.  Fleischer.HB.175. 
-sæt,  et.  sæt  sommertøj.  En  ung  Herre  i  et 
yderst    velsiddende    lysegraat    Sommersæt. 

20  AaDons.S.71.  ||  give,  spille  greven  af 
sommersæt  {m.  spøg.  tilknytn.  til  eng. 
Somerset,  stednavn  og  adelsnavn;  jarg.)  være 
i  (nyt,  flot)  sommertøj.  FrSkousbo.ES.39. 
0Rung.PS.31.  -taks,  en.  2(  det  om  taks 
mindende  amerikanske  naaletræ  Taxodium 
Rich.;  sumpcypres.  Cit.l871.(OrdbS.).  -tea- 
ter, et.  teater,  der  giver  forestillinger  (især 
af  lettere  art,  ofte  spec.  ( sommer )revuer)  i 
sommermaanederne.    Sommer-Theatret    paa 

30  Yesteihro.Gylb. 111.34.  det  lille  Sommer- 
theater  paa  Tivoli.OpfB.W111.41.  -tegn, 
et.  1)0  tegn,  der  viser,  at  sommeren  er  nær 
ell.  inde.  Stuck.S.106.  Kbh.^yil912.1.sp.5.  2) 
(astr.)  om  de  tre  efter  foraarstegnene  følgende 
tegn  i  dyrekredsen,  hvori  solen  staar  i  sommer- 
tiden. PHorrebow.Elementa  doctrinæ  sphæricæ. 
(overs.l750).36.  Sal.Wl.586.  -telt,  et.  I) 
(især  etnogr.)  telt,  der  anvendes  som  bolig,  til- 
holdssted om  sommeren.  Man  begyndte  nu  at 

40  flytte  ud  af  de  smaa  Vinterboliger  og  op- 
reise  Sommertelte  paa  Fieldene.lng.EF.lV 
43.  2)  (poet.)  om  himlen  ell.  træers  skærmende 
kroner  om  sommeren;  ogs.  d.  s.  s.  -sal  2. 
*Bøgens  grønne  Sommertelt.  Heib.Poet.IX. 
338.  Hrz.I).11.23.  Kornageren  er  (taternes) 
Sommertelt,  den  dybe  Grøft  deres  Vinter- 
kammer. fiC4nd.S'iS./¥220.  *højt  de  lyse 
Nætter  |  slaar  ud  sit  Sommertelt.  Jørg.( Pol. 
*U1891.1.sp.3).  -ten,  en.  {ænyd.  d.  s.;  nu 

50  næppe  br.)  d.  s.  s.  -skud.  Moth.S606. 
EHHagerup.95.  jf.  Gartner-Tidende.  1930. 38. 
-tid,  en.  (nu  næppe  br.  (i  bet.  1)  Som- 
mers-. Holb.DH.U1.391.  EPont.Men.Ill. 
435.  Grundtv.PS. VI. 341.  Hauch.VI.355.  (ar- 
kais.:) Leop.EB.17.  jf.  en  sommers  tid 
(sommerstid),  (dial.)  for  et  tidsrum  af  en  som- 
mer. Gravl.Helligdommen.(1925).97.  UfF.). 
1)  {ænyd.  d.  s.,  oldn.  sumartiS)  den  tid,  da 
det    er    sommer.    ♦Med    Sommertidens    rige 

60  Blomstergave  |  Hvert  Bed  er  smykket. 
Heib.Poet.il. 135.  ♦paa  Vaaren  følger  Som- 
mer, I  Og  paa  Sommertiden  Tiost.PalM.il. 
301.  ♦Det  er  Sommertid.  KMunk.C. 45.  bil- 
ledl.: (Winthers)  50 — 60  Aar,  hans  Livs  sene 


1461 


fSommcrtraad 


Sommercefl^ 


1462 


Sommertid.  OFriis.  (Winth.  Sknfter.  I.  (1927). 
xxx).  II  (nu  1.  br.)  i  absolutte  tidsbestem- 
melser. Vi  vare  en  Deel  Danske  sammen 
den  Sommertid  i  P&ris.  HCAnd.ML.120.  *til 
Kirken  man  sig  vender,  |  Der  hele  Sommer- 
tiden øde  Btoå.PalM.U.179.  (nu  næppe  br.) 
i  flt.:  (uden  for  andre  storbyer  ligger  store 
haver)  som  ere  .  .  mange  Mennesker,  Børn 
og  voxne  Folk  af  begge  Kiøn  heele  Sommer- 
tider til  Le\ehTød.Argus.l771.Nr.23.1.  \\  i  {o 
særlige  forb.  m.  præp.;  efter  i:  ♦Man  har  ei 
Fred  .  ,  |  For  Fluer,  Humler,  Myg  .  .  |  I 
denne  hede  Sommertid.  Oehl.V  1 1. 314.  i  Hav- 
nene ved  den  bornholmske  Klippekyst  ses 
i  Sommertiden  Ederfugle  i  stort  Antal. 
OmitholFT.XXX.171.  ff.:  *i  Sommers  Tiid 
naar  mangen  best  vil  haabe  |  At  Soele- 
bage  sig. PoulPed.DP.3.  (nu  1.  br.)  efter  om: 
Lyng  hiemhentes  om  Sommer- Tiden.  JP 
Prahl.AC.lOO.  ♦jeg  (ser)  Glæden,  naar  om  20 
Sommertiden  |  Den  muntre  Frændekreds  her 
samler  sig. J HSmidth.Haver.225.  efter  ved: 
Grundtv.PS.  VI. 341.  ved  Sommertide.  N Bøgh. 
CW.II.24.  (nu  næppe  br.)  i  best.  /.;  naar  Be- 
boerne ved  Sommertiden  „brændte  Lyng". 
JHelms.G.126.  2)  en  særlig,  især  til  brug  om 
sommeren  indført,  forskydning  af  tiden  (til 
bedre  udnyttelse  af  dagslyset),  hvorefter  urene 
er  stillet  (i  alm.:  en  time)  frem.  LovNr.144 
^*/tl916.§l.  Klokken  .  .  var  14,03  efter  en-  30 
gelsk  Sommertid.PoI.»/,i936.i.sp.2.  -traad, 
en.  (sv.  sommartråd,  ty.  sommerfaden;  jf. 
-flage,  -spind,  -væv  samt  Soltraad;  nu  næppe 
br.)  i  flt.:  flyvende  sommer  (se  u.  Sommer  4^. 
ConvLex.XY.403.  -tej,  et.  (jf.  -dragt,  -sæt; 
(let,  især  lyst)  tøj  til  brug  om  sommeren. 
han  var  i  lyst  Sommertøj.  Tops.///.509. 
Han  stod  dér  statelig  i  sit  hvide  Sommertøj. 
Bergstedt.A.203.  -tørke,  en.  (ænyd.  d.  s.; 
jf.  -tørre;  især  Qp)  ♦min  Taare  meer  |  Ei  40 
hielpe  kan  dig,  end  den  kolde  Morgendug  | 
Et  Træ  i  Sommertørken.  Oe/»Z.A^Z).222.  hele 
Højre  tørstede  efter  nogle  flere  Love  som 
Landmanden  efter  Regn  i  Sommertørken. 
Hørup.III.67.  talem.  (dial.):  Julemørke  giver 
Sommertørke.  Hed«6o.6S.  -tørre,  en.  (jf. 
ænyd.  sommertaarre;  iscer  dial.)  d.  s.  den 
knækkende  Lyd  af  tørre  Lyngris,  naar  et 
Vognhjul  i  Sommertørren  gaar  over  dem. 
Skjoldb.KH.159.  BornhOS.  -uld,  en.  (jf.  50 
Laad  2.2 ;  fagl.)  uld,  der  er  vokset  paa  faaret 
om  sommeren  og  afklippes  omkring  mikkelsdag. 
Amber  g.  Hannover. Tekstil.1. 43.  -varm,  adj. 
(jf.  -hed;  varm  som  (luften)  om  sommeren. 
Saa  sommervarm  en  Pintsedag  kan  jeg  ikke 
enndTe.Ing.EF.VII.81.  ♦Hvor  rolig  Jorden 
hviler  |  Bag  Nattens  Slør  og  smiler  |  Saa 
mild  og  sommerv&rm.Hauch.SD.I.103.  Vejret 
var  helt  stille  og  sommerv&Tmt.  JakKnu.A. 
232.  II  (fagl.)  af  en  varmegrad,  der  er  frem-  eo 
kaldt  af  ell.  svarer  til  luftens  varme  om  som- 
meren. Bøtten  maae  og  være  vel  tæt,  og  staae 
saaledes,  at  den  altid  kan  være  Sommervarm, 
men  ikke  hedeTe.CVarg.Farve-Bog.(1773).99. 


tøjet  skal  vaskes  i  sommervarmt  vand.Ctl. 
1937.(OrdbS.).  II  O  billedl.  Orundtv.PS.VI. 
430.  en  Trylleverden  med  hvide  og  lyserøde 
Kupler  og  med  sommervarm  Snebund  (0: 
om  blomstrende  frugttræer). Goldschm.V  1.53. 
I.  -varme,  en.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -hede, 
-varm,  IL  -varme)  luftens  varme  om  somme- 
ren. ♦Vindens  Vift  . .  |  Sommervarmen  kan 
formilde.  Hrz.D. 1.247.  Sommervarmen  gjør 
de  unge  Piger  smægtende.  Schand.  SB.  166. 
LeckFischer.H M .152.  IL  -varme,  v.  (sj.) 
gøre  sommervarm.  ♦Luften  sommervarmes 
ved  min  Sang.  Hrz.  D.  II.  245.  -ved,  et. 
{ænyd.  sommerved,  ved  af  træ,  der  er  fældet 
om  sommeren,  oldn.  sumarvibr;  bot.)  høstved. 
ForstO.  Landbo.  1.13.  -vejr,  et.  (ænyd. 
d.  s.;  jf.  -vejrlig)  vejr,  som  det  er  om  sommeren. 
♦lokker  ogsaa  |  Det  smukke  Sommerveir  dig 
i  det  Grønne?  Oehl.ND.292.  Bet  var  .  .  det 
herligste  Sommerveir,  varmt,  klar  Luft  og 
Sohkin.ThomLa.EL.lll.  jf.:  Vejret  er  stadig 
afskyeligt.  Regn  og  Blæst,  ægte  dansk  Som- 
mervejr. rops.//.344.  -vejrlig,  et.  (1.  br.) 
d.  s.  Amberg.  VSO.  -villa,  en.  (jf.  -bolig, 
-hus,  -lejlighed;  villa  (paa  landet,  ved  stran- 
den) til  beboelse  om  sommeren.  Duelund.N. 
137.  billedl.:  (flagermusene)  plejede  at  bruge 
et  af  (æbletræets)  Huller  henholdsvis  som 
Sommervilla  og  YinteThi.HeeAnd.AH.109. 
-vind,  en.  mild,  lun  vind,  der  blæser  om 
sommeren;  ogs.  undertiden:  vind  fra  en  be- 
stemt retning,  som  plejer  at  blæse  i  sommer- 
tiden (HStrøm.Søndmør.I.(1762).423.  HeU- 
nerd;  Humlum.  Geografi.  (1939).  132).  ♦Mildt 
boltre  sig  de  lune  Sommervinde.  Oe/»LZX/F 
30.  Winth.X.59.  ♦Kornet  modnes  i  Sommer- 
vind. T/iøgLors.ST.iO.  -vækst,  en.  (jf. 
-blomst,  -plante;  især  gart.)  enaarig  plarde, 
der  vokser  til  og  blomstrer  i  løbet  af  sommeren 
for  derefter  at  gaa  til  grunde;  især  om  blom- 
sterplante, der  saas,  udplantes  i  forsommeren; 
tidligere  ogs.  om  plante,  som  om  sommeren 
udplantes  paa  friland,  men  den  øvrige  del  af 
aaret  er  i  hus  (Moth.S606).  FleischerAK. 
62.  HavebrL.*II.167.  -værelse,  et.  I) 
(foræld.)  d.  s.  s.  -stue.  Holb.Abrac.II.6.  Am- 
berg. VSO.  2)  (nu  næppe  br.)  i  flt.:  sommer- 
bolig, -lejlig}ied.  Leiere  af  Sommer-  eller  Lyst- 
Værelser  paa  Landet  (skal)  yde  Bidrag  til 
Stedets  Fattigvæsen.  PI."/j,iS03.  Sibb.I.134. 
maaskee  hører  hun  til  herude  paa  Lan- 
det, maaskee  har  Familien  Sommerværelser. 
Kierk.I.304.  f  -væv,  en.  (ty.  sommerwebe; 
;■/.  -flage,  -spind,  -traad;  „(hos)  Pøbelen". 
vAph.Nath.V  1 1 .460)  flyvende  sommer  (se  u. 
Sommer  4).  Nemnich.  VSO.  som  pi.:  vAph. 
(1759).  -æble,  et.  {ænyd.  d.  s.;  jf.  -pære) 
æble,  der  modner  i  juli,  august  ell.  begyndelsen 
af  september  (og  ikke  egner  sig  til  at  gemmet). 
Olufs.  Landoecon.  339.  lU.  Havebog.  I.  (1920). 
419.  -æff,  et.  spec.  (zool.)  om  de  tyndskallede 
æg,  der  hos  hjuldyr  og  dafnier  fremkommer  ved 
sommertid  og  (uden  befrugtning)  straks  udvik- 
ler sig  til  nye  individer.  Boas.Zool.*231.277. 


92* 


1463 


sommesinde 


Sonate 


1464 


somme -sinde,  -steder,  adv.  se  II. 
somme  1.2.  -steds,  adv.  (ænyd.  d.  s.  og 
sommestedis  (DGL. 1.197),  glda.  summæ 
statz  (smst.),  jf.  glda.  somstædæ  og  oldn. 
sumsta&ar,  sums  sta&ar;  til  ænyd.  som  osv. 
(se  u.  II.  sommej;  nu  sj.,  jf.:  „Begynder  nu 
at  blive  sjeldent."  Levin.)  paa  nogle  ell.  visse 
steder;  somme  steder  (se  u.  II.  somme  1.2J, 
♦Fem  gang  sex  fod  blev  dend  (o:  volden) 
lavest,  I  Sex  gang  otte  fod  var  ragest,  |  lo 
Sommesteds  kun  fyrretyve,  |  Som  dend  best 
kunde  blive. LKok.(PSyv.Viser.(1695).585). 
en  hver  Philosophi  Søn  maatte  og  par  force 
være  Philosophus  og  Missionarii  udi  China 
berette  at  somme  steds  fødes  baade  Skred- 
dere  og  Skoemagere.  IfoJ6.Paars.234.  jeg  har 
sommesteds  overnattet  hos  Kvæget  i  Stal- 
den, som  en  Tigger.  Ing.EF. XIII. 169.  Som- 
mesteds gaar  Vejen  gennem  Sumpe. TAorLa. 
MF.26.  -tid,  -tids  ofl.,  se  somtid.  20 

sommænd,  adv.  se  saamænd. 

somre,  v.  ['somra]  -ede.  vhs.  -ing  (se 
u.  let.  3.1J.  {ænyd.  det  somrer  ell.  somres 
(PClaussøn.Snorre.(1633).285),  oldn.  sum- 
rar,  det  Uiver  sommer,  ty.  sommern,  som- 
mern;  afl.  af  Sommer;  jf.  oversomre)  I) 
(højtid.,  nu  sj.)  upers.  det  somrer  ell. 
somres,  det  begynder  at  blive  sommer;  vejret 
bliver  sommeragtigt.  Moth.S607.  VSO.  *0g 
det  somred  paa  gamle  Sommeres  Vis,  |  der  30 
syntes  forunderlig  fager.  Olaf  Hans. Danske 
Billeder. (19 17). 17.  *men  efter  Vinter  vaares 
det  en  Gang,  |  det  somres,  og  det  bliver 
Høstens  Tid.  EkstrabUy2l921.Aft.2.sp.3.  2) 
intr.  ell.  refl,.:  tilbringe  sommertiden  (jf. 
oversomre  1^  ell.  nyde  sommeren.  2.1) 
(1.  br.)  i  al  alm.  det  bliver  nok  en  lang 
Sommer  for  Dig,  elskede  Ida!  men  ret 
skulle  vi  ogsaa  somre  sammen,  naar  (jeg 
kommer  hjem).  JapSteenstr.( Mindeskrift f.  Jap.  40 
Steenstrup.(1914).nr.II.62).  Han  (o:  edder- 
koppen) havde  somret  sig  igennem  sin  første 
Ungdom  og  lidt  meget.  Solen  havde  ikke  skin- 
net for  ham;  nu  tonede  Aaret  sig  om  til  Høst. 
JVJens.M.I.20.  nu  skal  vi  .  .  ud  og  somre 
os  .  .  Saa  skal  vi  nok  komme  til  at  somre  vel. 
GSchutte.(Kbh.^''/d927.3.sp.3og4).  2.2)  (bi- 
avl., nu  næppe  br.  i  rigsspr.)  om  bidronningen: 
foretage  parringsudflugt.  Fleischer.B.527.  3) 
(jf.  oversomre  2)  i  alm.  trans.  anv.  3.1)  50 
(fagl.)  m.  h.  t.  ler  olgn.:  lade  ligge  under 
aaben  himmel  sommeren  igennem  (ud- 
sat for  sol  og  regn).  En  lignende  Virkning 
(0:  som  vintringen)  har  Somringen,  0:  det 
afgravede  eller  afpløjede  Lers  Udsættelse 
for  Sommerens  Sol  og  Regn.Suenson.B.III. 
326.  3.2)  (sj.)  gøre  sommerlig,  sommer- 
agtig. *der  staar  omkring  dig  en  vaarfrisk 
Luft,  I  somm'ret  af  Eau  de  Colognens  Duft. 
KMunk.Tempelvers.(1939).42.  60 

somt,  (pronominalt)  adj.  i  intk.  [smm'd] 
Høysg.AG.134.  {æda.,  oldn.  sumt;  intk.  af 
ænyd.  som  osv.  (se  u.  II.  somme^;  nu  kun 
dial.,  jf.:  „foræld.,   men  høres   dog  endnu 


undertiden".  Levin,  „nu  alene  i  Almue- 
sproget." VSO.)  brugt  substantivisk  (i  forb. 
m.  ell.  henvisende  til  koll.,  stofnavne  ell.  ab- 
strakter): en  vis  (ikke  særlig  stor)  del  af 
noget;  en  del;  noget;  ofte  gentaget  somt  — 
somt,  en  del  —  en  del;  noget  —  andet.  Man 
tror  Meget,  Somt  for  Løgn,  Somt  for  San- 
den.  Mau.10469.  H0ysg.AG.54.  et  .  .  Barn, 
der  sidder  imellem  en  stor  Deel  Leegetøi, 
kaster  somt  paa  Gulvet,  bider  og  brækker 
andet  i  Stykker.  Rahb.Tilsk.1797. 797.  Somt 
af  Mandskabet  druknede,  og  Nogle  mistede 
Livet  ved  Skud  og  Steenkast.  Grundtv. Snorre. 
11.28.  somt  af  det  kan  være  godt  nok,  men 
somt  er  og  snaus.  Rask.FynskeBS.55.  Kværnd. 
(„nu  høres  det  sjældnere").  OrdbS.(sjæll.). 
II  i  somt  (sv.  d.  s.;  nu  næppe  br.)  paa  visse 
punkter;  i  visse  henseender,  bøndernes  og  slige 
folkes  misbriig,  som  gjør  vort  spr6g  i  somt 
ilde-lydende.  Høysg.AG.134. 

som -tid  ell.  somme -tid,  adv. 
['s(om(9)-]  ('soin(ine) tiden  (somme  tiden). 
KomGrønneg.1. 283.17.257.  KulsvierB.52.  som- 
(me)tids.  Reenb.1.247.  Oversk.Com.V.190. 
Schand.TJD.138.  Wied.S.227.  UfF.  som(me)- 
tidens.  ZakNiels.Saml.Skrif ter. 7.(1905). 215. 
Gravl.JB.22.  KulsvierB.51.  8om(me)tidsen8. 
Bagger. BrL.7 O .  PFaber.SK.lO.  UfF.).  (ænyd. 
somtid(s),  sommetids,  some  tidt  (HMogens.), 
no.  dial.  sumtid;  til  ænyd.  som  osv.  (se  u. 
II.  somme^;  nu  næsten  kun  dial.)  somme 
tider  (se  u.  II.  somme  I.2).  Det  hialp  ey, 
at  Førsterne  og  Stænderne  forbød,  fordrev, 
ja  sommetid  med  temmelig  exessive  Haard- 
hed  afstraffede  disse  .  .  Vildfarelser.  Tj/c/ion. 
AB.60.  *Fred  har  man  somme  Tiid,  men 
ingen  derpaa  \udeT.Falst.0vid.ll5.  Bagges. 
ComF.122.  sommetid  i  godt  Veir,  og  anden- 
tid i  et  saadant  da  Søen  vdid&ker.  Blich. 
(1920).XXIX.l.  *Hunger,  det  er  den  bedste 
Kok,  I  kun  sommetid  lidt  for  dygtig. /psen. 
AdgrønneStier.(1883).36.  saa  begyndes  som- 
tid—iorhsi.Blich.(1920).XXVI.167.  KMich. 
FA.65.  *somtid  fik  de  Skænd  og  somtid  Ros. 
Rørd.JH.1.46.  AndNx.MJ.1.56.  ||  somtid 
mer  end  somtid,  til  visse  tider  mere  (ell. 
i  højere  grad)  end  til  andre.  Blich.(1920). 
XXIY139.  Krist.BRL.37 3.  (jf.  smst.384  samt 
Feilb.).  Sommerrevyen. 1899.Till.3. 

No-mælk,  en.  (ænyd.  sow  milk;  landbr.) 
mælk  af  søer;  svinemælk.  Rahb.Tilsk.1797. 
704.  Landbo. IV.  316.  -mær,  en.  (jf.  -må- 
lene; især  dial.)  skældsord  til  urenlig,  svinsk 
kvinde.  Feilb.  D&H.II.303.  UfF. 

Son-,  i  ssgr.  se  Sone-. 

Sonate,  en.  [so'na-tfe]  (^  Sonat.  vAph. 
(1759).  Blich.(1920).XII.187.  PalM.(1909). 
1.35.  —  (nu  sj.)  m.  ital.  form  Sonata. 
Thielo.M.83.  MusikL.(  1801). 235.  jf.  Meyer.), 
flt.  -r.  ifra  ital.  sonata,  vist  egl.  forkortet  af 
canzon(e)  sonata,  sang,  vokalkomposition 
udsat  for  ell.  udført,  ledsaget  af  instrumenter 
(mods.  canzon(e)  cantata,  se  Kantate^,  af 
canzon(e),   sang,   og   perf.   part.   af   sonare, 


1466 


Sonde 


Mondre 


1466 


klinge,  spille  (lal.  sonare,  jj.  Dissonans,  Re- 
sonans, Konsonant  osv.  samt  Sonetj)  J^ 
instrumentalt  musikstykke;  m.  h.  t.  for- 
hold i  nyere  musik  navnlig  om  „den  klassiske 
sonate",  en  komposition  for  klaver  (alene  eller 
med  et  melodiinstrument),  bestaaende  af  fire 
(ell.  tre)  satser,  for  hvis  bygning  og  række- 
følge der  gælder  bestemte  regler  (se  nærmere 
HPanumB.MLMO).  LTid.1726.812.  AUe 
Musikmennesker  kender  Beethovens  Sonate  i'o 
i  C-Dur,  Op.  2.CarlNiels.LM.59.  \\  hertil 
ssgr.  som  Sonate-art,  -form  (se  HPanumB. 
ML.660),  •komponist,  -samling,  -sats, 
•stil. 

Sonde,  en  ell.  f  et  (JBaden.FrO.). 
[■smnda]  ell.  (nu  1.  br.)  ['s(on,da]  (smst.).  flt. 
-r.  (fra  fr.  sonde;  til  sondere,  s.  d.;  fagl.) 
egl.  om  lod  til  maaling  (sondering)  af  vand- 
dybden (jf.  JBaden.FrO.  Meyer.');  i  videre 
anv.  om  forsk,  andre  maaleinstrumenter ,  som  io 
fx.  et  apparat,  hvormed  man  maaler  snelagets 
dybde  og  fasthed  ^Snesonde.  Freuchen.S.9); 
nu  navnlig  (jf.  Proberrør;  med.)  om  forsk, 
lange  og  tynde,  ofte  rørformede  instrumenter 
(af  metal  ell.  gummi),  der  kan  indføres  i  saar 
ell.  i  legemets  hulheder  for  at  undersøge  noget 
(„sondere")  eller  for  at  skaffe  passage  (sml. 
Kanyle^;  søger.  LTid.1757.69.  Saaret  var  . . 
en  halv  Tomme  langt,  og  med  Sonden  kunde 
man  føle  en  Ujevnhed  paa  Beenet  selv.  Phy s  aio 
Bibl.I.404.  med  Sonde  maatte  jeg  tvinge 
Føde  i  de  genstridige.  Norrnan-Hans.Aina. 
(1904).  58.  II  billedl.  ell.  i  sammenligning. 
Den  Indledning  behøves  ikke  .  .  Deres  Sonde 
smerter  ikke.  Jeg  har  erfaret  Brandt's  Død. 
Dick.S0.201.  i  enhver  nok  saa  kraftig  Aand 
jager  (digteren)  sin  Sonde  ned  paa  det  syge 
Punkt,  hvor  Aanden  taber  sit  Herredømme 
over  sig  selv.  Brandes. IV 426.  ||  hertil  ssgr. 
som  Sonde-behandling,  -fodre  ^-fodring.  40 
KliniskOrdbog.(  1921). 226),  -made  (Børge 
Madsen.Jegersalig.(1933).50),  -naal.  son- 
dere, V.  [son'de'ra]  -ede  ell.  (nu  sj.)  -te 
(Oehl.Er.IV.83).  vbs.  -ing  (LTid.1751.173. 
Brandes. 1 1. 244).  (ænyd.  d.  s.;  fra  fr.  sonder, 
vistnok  af  mlat.  subundare,  sænke  ned  under 
vandet  (af  sub,  under,  og  unda,  bølge);  jf. 
I.  Sonde)  I)  (1.  br.)  foretage  dybdelod- 
ning; lodde  (III.2.1).  Leth.(1800).  JBaden. 
FrO.  Hans  Fartøjer  lagde  sig  for  Anker  50 
udenfor  Revlen,  han  selv  gik  sammen  med 
en  Søofficer  ombord  i  en  Jolle  og  sonderede 
denne  Revle,  over  hvilken  de  derefter  kom 
uden  Vanskelighed.  Brandes.  Z7.8i.  Meyer.* 
uegl.:  snart  satte  det  (0:  et  skib  i  søgang) 
i  Vejret  .  .  snart  gik  det  nedefter,  som  vilde 
det  sondere  Havets  Bund.  Bergs. HI. 113.  2) 
(fagl.)  undersøge  jordbundens  beskaf- 
fenhed ved  at  stikke  en  spids  jærnstang 
('Sonderstage.  Sal.VII.1087)  ned  i  jorden,  ip 
Gnudtzm.Husb.63.  en  Række  Snitgravninger 
og  Sonderinger.  StSprO.Nr. 179. 6.  3)  (med.) 
undersøge  v.  hj.  af  en  sonde.  Barnet  .  . 
havde  .  .  udstaaet  saa  meget,  saa  vel  af 


(blcere-)^ieenen  selv,  som  af  de  ofte  skeete 
Sonderinger.  LTirf.7751. 773.  Lægen  (havde) 
sonderet  Saaret  og  anbragt  en  ny  Forbin- 
ding. CAtevtte./^(7.2i7.  man  bør  .  .  sondere 
Patienten  med  fuld  Blære.  JPBlich.Chir. I. 
351.  SMich.T.36.  4)  egl.  (ii)  i  forb.  som 
sondere  terrænet,  anstille  undersøgelser 
(om  fjendens  stilling)  i  terrænet;  rekognoscere; 
nu  navnlig  i  videre  (uegl.)  artv.:  anstille 
foreløbige,  sporadiske  observationer 
ell.  undersøgelser  angaaende  lokale  forhold 
ell.  (navnlig)  angaaende  stemningen,  planerne 
hos  en  kreds  af  personer  (ell.  en  enkelt  person), 
(han  vilde)  ved  et  Besøg  .  .  paa  Tølløse  i 
al  Stilhed  saaledes  nærme  sig  Hovedstaden, 
at  han  bedre  der  kunde  sondere  Terrainet 
for  sit  Yedkommende.Rahb.E.II.340.  Her  i 
Hotellet  har  jeg  sonderet  Terrænet  (o:  iagt- 
taget stemningen)  hos  det  talrige  Personale. 
HPHanss.FK.II.339.  Med  Byen  som  Ud- 
gangspunkt vil  vi  sondere  Egnen  til  for- 
skellige Sider. HVClaus.(AarbTurist.l930. 19). 
(hunden)  sonderede  Terrænet,  Markerne, 
Gaardene,  Stakkene,  for  mig  (a:  en  politi- 
mand). Duelund.N. 124.  ||  t  forb.  m.  obj.  af 
anden  art  (undertiden  vistnok  m.  tilknytnir^g 
til  bet.  S).  Det  giordes  fornøden,  at  sondere 
vore  Læseres  Sms^.  LTid.1750.1 .  Han  beslut- 
tede da  at  foretage  Rejsen  for  at  sondere 
Kongen  af  Sverigs  Hensigter.  Brondes.FoM. 
7.233.  navnlig  i  udtr.  som  sondere  situa- 
tionen (Pol.**Utl916.1.sp.3),  stemningen 
(Hørup.  1 1 1. 369.  EHenrichs.MF.il.  43)  ell. 
(nu  1.  br.)  gemytterne  (Holb.DH.  11.20. 
CHHolten.0.82).  ||  (nu  1.  br.)  m.  person-obj. 
Jeg  har  vildet  sondere  ham  for  at  forstaae 
hans  Meening  om  Sygdommen,  og  hånd  har 
forklaret  mig  alting  .  .  tydelig.  iifomGrønn«^. 
III.176.  VVed.Moliére.(  1929). 186.  M  sty- 
rende en  afhængig  spørgesætning.  ♦!  Wnist  og 
Kjærlighed  man  først  sonderer,  |  Hvorlunde 
Makker  sig  befinde  msL&e.Blich.(1920).VII. 
71.  Uden  selv  at  stille  Fredsforslag  eller  til- 
byde sin  Mægling  nøjes  (præsident  Wilson) 
med  at  sondere,  om  Menneskeheden  tør 
haabe  at  have  nærmet  sig  Fredens  Velsig- 
nelser. Po/."/,.29i6.i.sp.2.  M  (1.  br.)  uden 
obj.  Holb.HAmb.II.4.  Jeg  havde  Spadille, 
Manille  smaa  femte  . .  Jeg  sonderede  engang: 
fra  S.  faldt  Syven  —  Mellemhaanden  var 
Renonce. Blich.(1920).XII.180.  som  vbs.:  Det 
er  efter  disse  Sonderinger,  at  Lehmann  . 
provocerer  Forhandlingen  i  det  „engere  Ud- 
skud". AFriis.(HistTidsskr.lOR.III.610). 

I.  sondre,  v.  ['smndra]  -ede.  vbs.  -ing 
(Galsch.SR.46.  Steensby.Geogr.56)  ell.  (sj.) 
-else  (Sibb.Aa.II.107).  (Jra  ty.  sondem 
(oht.  suntaron^,  til  adv.  sonder  (se  u.  søn- 
der^, jf.  søndre;  vistnok  først  alm.  efter  midten 
af  19.  aarh.,  jf.:  „Et  af  enkelte  Nyere  brugt 
Ord,  der  ikke  har  faaet  almindelig  Hjem- 
mel, saaledes  som  afsondrer."  VSO.  sml.  MO. 
samt:  „en  Skriftsprogets  Germanisme,  der 
nu  igjen  taber  sig."  Levin.;  især  (9)  holde, 


1467 


sondre 


Sone 


1468 


anbringe,  betragte,  opfatte  (to  ell.  flere 
ting,  emner)  hver  for  sig;  holde  ude  fra 
hinanden;  (ad)skille;  (ud)rede;  navnlig 
m.  h.  t.  opfattelse,  betragtning,  inddeling  olgn.; 
dels  m.  ( flertals )obj.,  som  betegner  de  emner, 
der  (skal)  holdes  ude  fra  hinanden,  det,  der  skal 
deles  ell.  (ad)  skilles,  dels  (næsten  kun  i  forb. 
m.  præp.  ell.  adv.;  jf.  af-,  fra-,  udsondre)  m. 
(entals)obj.,  som  betegner  noget,  der  udskilles 
af  ell.  fra  en  større  helhed,  en  (uordnet)  masse 
ell.  hob.  vAph.(1764).  en  Sammenlignen, 
hvorved  der  skjelnes  imellem  de  eensartede 
Enkeltheder,  som  .  .  skulle  blive  sammen, 
og  de  ueensartede,  der  netop  skulle  sondres. 
Sibb.Log.22.  Særheden  bestaar  som  oftest 
kun  i  en  Sondring  af  Egenskaber,  der  ellers 
pleje  at  være  dulgte  eller  bundne  under 
deres  Forening  med  andre. Goldschm.1 11.85. 
(Hugo)  sondrer  tre  store  Tidsrum  (i  poe- 
sien) det  oprindelige  .  .  den  antike  Civilisa- 
tions .  .  og  Kristendommens  Tidsalder. 
Brandes. VI. 20.  (skuespillet)  er  ikke  delt  i 
Akter,  men  i  to  Afdelinger,  hvis  Handlinger 
sondres  ved  et  Tidsrum  af  20  A&r.HSchwa- 
nenfl.A.64.  ||  (sj.)  om  adskillen,  udredning  af 
noget  sammensat  for  at  undersøge,  prøve,  fast- 
slaa  dets  bestanddele  ell.  indhold  (mulig  m.  til- 
knytning til  sondere  j.  *  Ingen  Potte  sondred' 
(PalM.V.U. (1861). 235:  proved;  jeg  med 
Skeen  (PalM.U.*I.(  1872). 235:  Ingen  Ret  jeg 
smagte  paa  med  Skeen). PalM.D.61.  jf.:  Han 
havde  en  overmægtig  lyst  til  at  snakke  med 
hver  eneste  for  at  sondre  deres  tanker. 
Grønb.SY.39.  \\  refl.  Ligesom  Havbugten  fra 
det  store  Hav  krummer  og  sondrer  det  in- 
derste Rum  i  det  mykeniske  Hus  sig  som  en 
særskilt  Del  af  den  hele  Bygning.  Fr Poulsen. 
(StSprO.Nr.133.21).  \\  i  forb.  m.  præp.-led  m. 
fra  ell.  (nu  næppe  br.)  af  (GHMuller.Då- 
nisch-deutschesWdrterbuch.(1800)).  Ekspres- 
gods skal  af  Hensyn  til  rettidig  Fremkomst 
holdes  sondret  fra  almindeligt  Gods.  DSB. 
OrdreM.208.  Fra  Eventyrene  sondrer  (H.  G.) 
Andersen  „Historierne".  Norrild. Da. Littera- 
turhist.  (1939).  117.  refl.:  Stolestader,  hvori 
den  .  .  Fornemme  sondrede  sig  fra  den 
øvrige  Menighed. Høyen.(DUgeskr.2R.II.30). 
II  i  forb.  m.  i:  Fattighuset  (var)  indven- 
dig sondret  i  to  Halvdele,  hver  med  to 
Stuer.  Goldschm.  Heder.  135.  naar  (historike- 
ren) har  samlet  sine  Kilder  .  ,  er  hans 
første  Arbejde  .  .  at  sondre  disse  i  oprin- 
delige og  a&eåede.ABDrachm.Afh.87.  refl.: 
de  udførende  Præster  sondrede  sig  i  age- 
rende Personer,  hver  med  sin  Rolle.  C  S  Pet. 
Litt.122.  II  i  forb.  m.  mellem,  det  Skille- 
rum .  .  som  sondrede  mellem  Choret  og  den 
øvrige  Kirke.  Høyen.AD.956.sp.2.  den  sko- 
lede Geograf  (maa)  sondre  mellem  det  for 
ham  væsentlige  og  uvæsentlige.  Steensby. 
Geogr.35.  \\  sondre  ud,  udskille;  udvælge. 
det  Nye  .  .  bliver  (først)  Gjenstand  for  en 
klaret  Er kj  endelse,  naar  de  urene  Elementer 
i  den  offentlige  Dom . .  ere  sondrede  ud.  Heib. 


Intel.1.7.  (Disraeli)  sondrede  i  sin  Tanke 
ikke  Jesus  ud  fra  det  hebraiske  Folks  an- 
dre Stjerner.  Brandes. IX. 336.  Blomstergart- 
neren sondrer  de  smukkeste  .  .  Blomster 
.  .  ud  og  saar  deres  Frø. GBang.EK.II. 
388.  refl.:  Peter  var  Kammerat,  det  var 
umuligt  at  begaa  sig  blandt  de  mange, 
hvis  man  sondrede  sig  ud  fra  dem.  Rosen- 
krantz.Tordenskiold.(1939).228.  |j  part.  son- 

10  dret  brugt  som  adj.:  adskilt;  særskilt; 
særlig.  Livet  i  Hjemmet  var  .  .  forskjelligt 
i  de  forskjellige,  temmelig  stærkt  sondrede 
Stænder.  Lehm.1. 230.  Europas  Kunst  og 
Europas  Litteratur  .  .  have  deres  sondrede 
Historie.  JLange.III.206.  (paladserne)  var 
anlagt  paa  en  Terrasse  indenfor  en  Ringmur 
og  bestod  af  sondrede  Bygninger.  Beckett. 
VK.24. 
II.  sondre,  v.  se  sunde  (sig). 

20  I.  Sone,  en.  ['so-na]  flt.  næppe  br.  (glda. 
sonæ  (Rimkr.),  sa(a)næ  (GldaKrøn.98.133) ; 
vistnok  fra  mnt.  sone ;  i  nyere  spr.  til  dels  som 
nydann.  til  II.  sone;  jf.  Soning)  (hvad  der 
præsteres  til)  genoprettelse  af  fred, 
godt  forhold  mellem  to  parter.  I)  (hist.) 
m.  h.  t.  forhold  i  ældre  tid:  forlig;  over- 
enskomst; højtidelig  bilæggelse  af  fejde 
ell.  retstrætte;  fredsslutning.  Moth.S607. 
der  blev  da  Sone  mellem  Skaaningerne  og 

30  ham.  DanmRigHist.il. 26.  Ved  den  store  Sone 
i  Ringsted  den  12te  November  1329  havde 
.  .  Grev  Johan  .  .  overtaget  Sjælland  og 
Skaane  i  Vant.MHRosenørn.GreveGertogNiels 
Ebbesøn. II. (1901). 74.  ||  i  forb.  som  gøre 
(Gram. (KSelskSkr.IY.  107)),  indgaa  (Hrz. 
XI.165)  ell.  slutte  (en)  sone  (med  en). 
Ing.PO.I.173.  KrErsl.DM.74.  2)  (t3,  især 
arkais.)  om  vederlag,  der  (skal)  ydes,  straf, 
der  (skal)  lides,  handling,  der  (skal)  udføres 

40  af  den  krænkende  part  for  at  genoprette 
et  godt,  fredeligt  forhold  til  den  kræn- 
kede; bod  (III. 2-3).  (navnlig  i  forb.  som 
(yde,  gøre  ell.  tage  mod  noget)  som  ell.  til 
ell.  (sjældnere)  i  (Grundtv.Bjow.lOl.  OGeis- 
mar.ND.45)  sone  for  nogetj.  *Achillis 
Skygge  selv  det  Offer  fordre  lar,  |  Og  for  sin 
Bane  ey  mod  anden  Sone  tar  (o:  end  Paris^s 
død) .KomGrønneg.III .310 .  (kongen  gav)  Er- 
kebispen  til  en  Sone  og  Erstatning  for  lidte 

50  Tort  og  Fornærmelse  .  .  tre  Herreder  paa 
Bornholm.  PNSkovgaard.BS.2.  repræsentan- 
terne for  den  jydske  og  den  holstenske  adel 
enedes  om  en  sone,  en  mindre,  rund  sum, 
ved  hvilken  dette  mellemværende  blev  ai- 
slnttet.ADJørg.(HistTidsskr.6R.III.93).  *da 
svoer  jeg  . .  |  At  den  Forsmædelse  dyrt  skulde 
hævnes,  |  At  Bugge  skulde  vide  mig  Bod 
og  Sone  I  Eller  undgjælde  selv  med  Liv  og 
Velfærd.  Hrz.XI.16.  EBrand.(PoUyil928.10. 

60  sp.4).  II  (relig.)  m.  h.  t.  begaaet  synd  ell. 
brøde  over  for  gud  (den  højere  retfærdighed 
olgn.);  dels  om  anger,  bod,  pønitense  osv.  som 
præsteres  af  den,  der  har  forsyndet  sig:  *du 
.  .  kristner  Folket,  |  Til  Sone  for  de  kristne. 


1469 


sone 


Sonet 


1470 


du  har  myrdet.  Grundtv.PS. 1 1 .40.  hans  Død 
gælder  .  .  som  Sone  for  hans  brødefulde  Liv. 
Brandes. XI I. SI.  dels  om  Kristi  stedfortræ- 
dende lidelse  og  død:  *  Korsets  Træ  er  Naa- 
dens  Throne,  |  Thi  det  Blod,  som  der  ud- 
randt, I  For  al  Verdens  Synd  en  Sone,  | 
Død  og  Helved  overvandt.  (?rund/t;./S'S./.5i5. 
Kristi  .  .  Offerdod  paa  Korset  til  Sone  for 
Menneskenes  Synder.  G  Bang. EK. 1. 112. 

II.  sone,  V.  [iso'nd]  -ede  ell.  (nu  kun 
poet.,  sj.)  -te  (Moth.S607.  Heib.Poet.VIII. 
381).  vbs.  -ing  (s.  d.),  jf.  I.  Sone.  (ænyd. 
sone  (zone),  jf.  fsv.  (vbs.)  sonan;  vistnok 
laant  fra  mnt.  sonen  (af  sone,  /.,  se  u. 
I.  Sone^  og  i  sin  bet.-udv.  paavirket  af  ty. 
siihnen  (oht.  suonenj;  især  Qj)  afhjælpe 
ell.  ophæve  følgerne  af  en  krænkende 
ell.  brødefuld  handling  og  derved  opnaa 
forlig,  fred  ell.  tilgivelse. 

1)  (jf.  afsone  1,  forsone  l.i  samt  forlige 
1.8^  m.  obj.,  der  betegner  den  handling  (brøde, 
krænkelse,  synd  osv.),  som  søges  gjort  god  igen; 
gøre  bod  for;  give  oprejsning  for.  jeg 
havde  giort  .  .  Cramer  Uret  —  og  det  var 
billigt,  at  jeg  sonede  min  Brøåe.Bagges.L.I. 
220.  Et  Drab  maatte  enten  sones  med  Bø- 
der, eller  hævnes. Molb.DH. 1. 288.  jf.:  Taarer 
.  .  der  skal  sone,  hvad  svundne  Dage  har 
set  af  Mangel  paa  Kjærlighed  til  den,  der 
nu  er  død.JPJac.(1924).II.119.  \\  (jf.  ud- 
sone; nu  sj.)  i  forb.  sone  (en  brøde)  ud. 
Bagges.Ep.46.  *Saa  mangen  Synd  kan  sones 
ud  med  Bøde.  Uolst.1 1. 43.  \\  spec.  (relig.) 
TO.  h.  t.  menneskets  synder  over  for  gud.  ♦Du 
skal  I  I  Kloster  gaae,  at  sone  Dine  Synder. 
Hauch.DWII.105.  ♦Denne  Synd  kan  aldrig 
sones\Hrz.D.II.68.  m.  h.  t.  ypperstepræstens 
ell.  Kristi  stedfortrædende  offer:  ♦Lad  mig 
døe,  thi  Jesus  døde!  |  Hans  Død  dødet  har 
min  Død  .  .  |  Sonet  er,  hvad  jeg  forbrød. 
Timm. AP. 249.  en  barmhjertig  og  trofast 
Ypperstepræst  over  for  Gud  til  at  sone 
(Chr.VI:  forlige;  1819:  forsone;  Folkets 
Synder. Hebr.2.17 (1907).  |j  (jarg.)  to.  h.  t. 
fængselsstraf:  afsone.  Medens  han  sonede, 
fik  han  mere  end  Tusinde  Breye.  Pol.**/il941. 
6.sp.5. 

2)  (nu  1.  br.)  to.  obj.,  der  betegner  den 
krænkede  part  ell.  dennes  hævntørst,  vrede, 
had  osv.:  formilde;  stille  tilfreds.  Moth. 
S607.  II  spec.  (relig.)  om  ophævelse  af  men- 
neskenes skyldforhold  til  guddommen  (m.  h.  t. 
kristelige  forhold  alm.:  forsone  (l.s)).  ♦Man 
.  .  troer  at  sone  Gud  .  .  med  Siælegaver. 
Rahb.PoetF.I.214.  ♦At  sone  dem  (o:  gu- 
derne) med  Blod  |  Af  Heste,  Haner,  Hunde, 
deri  man  let  sig  fskndt.Oehl.XXXI.208.  Her- 
ren .  .  vil  lære  vore  Hjerter,  hvad  der  bør 
gjøres  for  at  sone  hans  Yiede.  NPWiwel. 
NS. 174. 

3)  (i  nyere  bibelspr.)  to.  obj.,  der  betegner, 
hvad  der  er  besmittet  ved  synd;  dels  m.  h.  t. 
ting  (navnlig:  helligdommen):  rense  (jf. 
Sonevand  samt  JohsPedersen.Israel.il. (1934). 


275),  dels  m.  h.  t.  person:  tilgive.  Son 
(Chr.VI:  Forsoon;  1931:  Tilgiv;  dit  Folk 
Israel,  som  du.  Herre!  haver  forløst,  og  læg 
ikke  uskvldigt  Blod  paa  dit  Folk  Israel. 
5M0S.21.8. 

4)  (jf.  forsone  1.5  slutn.  og  2;  sj.)  m.  obj., 
der  betegner  baade  den  krænkede  og  den  kræn- 
kende part  (undertiden  blot:  to  fjendtlige  par- 
ter) ell.  (jf.  bet.  2)  i  forb.  sone  en  med  en 

10  anden:  forlige  (1);  ogs.  m.  h.  t.  strid,  tvist: 
udjævne,  bilægge  (Feilb.  D&H.).  ♦Er  det 
vist,  at  Kongen  er  sonet  med  Holsteen  PHrz. 
XI.  165.  sone  de  stridende  Parter.  DdkH. 
refl.:  ♦du  har  sonet  dig  med  Mangen  ud. 
IJeib.Poet.IX.438. 

Sone-,  i  ssgr.  ^Son-  ['so*n-]  se  Son- 
offer, -ofring;,  ^cp,  iscer  hist.  og  (navnlig) 
bibl.)  til  1.  Sone  ell.  IL  sone.  -blod,  et. 
{anv.  hos  Grundtv.  skyldes  til  dels  hans  op- 

20  fattelse  af  oldn.  sonardreyri,  blod  af  en  offer- 
galt, som  „forsonings-blod" ,  se  Grundtv.(Rahb. 
Min.l807.II.164);  1.  led  i  oldn.  sonardreyri, 
-gpltr  (af  Grundtv.  PS.  1.478  gengivet  ved: 
Sonegalt;  er  vist  oeng.  sunor,  svinehjord, 
jf.  langobardisk  sonarpair,  den  stærkeste  orne 
i  en  hjord  \\  sj.)  om  Kristi  forsonende  blod. 
Grundtv. S  S. 1. 512.  -bod,  en.  (jf.  -bøde, 
-gave,  -penge;  bod  (III. 2-3),  der  tjener  t%l 
sone  for  en  tilføjet  krænkelse,  (kongen  tillader) 

30  den  fornærmede  Fader  selv  at  fordre  hvad 
Sonebod  (orig.III.(1826).316:  Straf;,  han 
tror  at  kunne  i)aa,lægge.Ing.VS.*III.(1829). 
315.  mangen  ærekær  Mand  afslog  at  tage 
mod  Sonebod  for  sin  Frændes  Drab  i  Stedet 
for  Hævn:  „jeg  vil  ikke  bære  min  Fader  i 
i  min  Pung",  hed  det. Ottosen.VH. 1. 105. 
-brev,  et.  (jf.  I.  Sone  1)  brev,  hvori  der 
(paa  nærmere  betingelser)  erklæres  forlig, 
(kongen)  gaf  og  meddeelte  .  .  dennem  sit 

40  allernaadigste  SoYaie-Bxei.Slange.ChrlV.llSS. 
I  seer  her  det  Sonebrev,  der  .  .  foreløbig 
hæver  alle  Fjendtligheder. /n</.PO.//.  222. 
-bøde,  en.  (jf.  -bod;  1.  br.).  I  maa  ikke 
tage  mod  Sonebøde  (1871:  Sonepenge;  for 
en  U&nddT3iheT.4Mo8.35.31(1931).  jf.  Johs 
Pedersen.  Israel.  II.  (1934).  272.  -dække, 
et.  d.  8.  s.  Naadestol  1  (sml.  JohsPedersen. 
Israel.II.(1934).187ff.).  Sonedækket  skal  du 
lægge   over  (1871:   du   skal   sætte   Naade- 

50  stolen  paa)  Vidnesbyrdets  Ark  i  det  Aller- 
helligste. 2ilfos.26.34^i93;;.  -død,  en.  spec. 
om  Jesu  død  til  sone  for  menneskers  synder. 
OFriis.Litt.236.  -middel,  et.  Kristus  Je- 
sus, hvem  Gud  fremstillede  som  Sonemiddel 
(1819:  til  en  Forsoning;  ved  Troen  paa  hans 
B\od.Rom.3.25(1907).  -offer,  et.  se  Son- 
offer, -penge,  pi.  (jf.  -bod,  -bøde;  I.  br.). 
Thiele.  1.162.  4Mos. 35.31  (se  u.  Sonebøde;. 
Soner,  en.  fit.  -e.  (til  IL  sone;  ;/.  For- 

60  soner;  sj.).  ♦Soneren  af  hendes  (s:  Evas) 
Brede,  |  kerxen.Grundtv.SS.V.622.         {P 

Sonet,  en  ell.  f  et  (Moth.S608.  MC 
Bruun&Horreb.JSP.lO).  [so*næd](ogs.  skre- 
vet Sonnet  —  s;.Sonnette.  ChrFlensb.DM. 


1471 


ISonevand 


ISopken 


1472 


1.46.  m.  ital.  form  Sonetto.  PMøll.(1855).I. 
56).  flt.  -ter.  {ænyd.  sonnet(te)  (Kalk.II.531 
(u.  KUngedigt;.  Kingo.SS.II.250.in.236.242. 
jf.  Ravn.Rhytmologia.(1649).93ff.);  (gennem 
fr.  sonnet^  af  ital.  sonetto,  dim.  af  suono, 
tone,  vers  (af  lat.  sonum,  klang);  sml.  Sonate, 
sonor;  æstet.)  lyrisk  digt  (som  regel:  fjorten- 
liniet,  i  fire  strofer)  med  enderim;  i  ældre 
tid  især  om  digt  i  aleksandrinere,  siden  beg. 
af  19.  aarh.  næsten  kun  om  digt  i  ellevestavelses-  {q 
vers  (se  Recke.Verslære.163).  Clitau.PT.177. 
Oehl.II.97.  *  Huset  (o:  Petrarcas),  som  nu  er 
en  indviet  Plet,  |  Og  som  stirrer  saa  stift 
som  en  snørklet  Sonet.Drachm.il 1. 92.  || 
hertil  ssgr.  som  Sonet-digter^  -form,  -krans 
(se  Recke.Verslære.167),  -samling. 

Sone-vand,  et.  vand,  hvormed  man 
foretog  rituelle  rensninger  (jf.  II.  sone  3^. 
stænk  Sonevand  (Chr.VI:  synde-vand;  1931: 
Renselsesvand^  paa  dem.  4Mos.8.7.  20 

sonika,  adv.  (ogs.  skrevet  zonika^  ['so'- 
nigfa]  (sv.,  ty.  d.  s.;  fra  fr.  sonica,  egl.  (i 
iasset-spil)  om  et  kort,  der  afgør  spillet  paa 
det  tidligst  mulige  stadium;  nu  sj.)  straks; 
uden  videre;  ganske  roligt,  at  vinde 
ti  Paralier,  allene  for  at  tabe  dem  zonica 
allesammen  par  transport  paa  en  Sept-loix. 
Skuesp.V.169.  *Ja,  selv  de  simple  Cheru- 
bimer  |  Stak  zonika  de  arme  Gutter  ud 
(0:  naar  englene  gjorde  kur  til  jordiske  pi-  30 
ger).  TBruun.V  1.316.  *Manden  døer  saa  zo- 
nika, saa  ganske,  |  At  .  .  |  Hver  tilstod 
at  han  døde  meget  got.  Bagges. C omF. 125. 
Meyer. ^-^.  Sonica  væk.  Ligefrem,  uden 
videre . JNHøst.  ganskesoniga  0:  ganske 
roligt  eller  ligeiiem.  H Brix.  (Or dbS.). 

Soning,  en.  {ænyd.  d.  s.;  vbs.  til  II. 
sone;  jf.  ty.  siihnung  samt  1.  Sone;  især  Qp) 
det  at  en  person  soner  en  brøde  ell.  at  en 
brøde  bliver  sonet;  ogs.  mere  konkr.,  om  den  40 
handling  ell.  ydelse,  der  præsteres  for  at 
opnaa  sone,  forlig.  I)  m.  h.  t.  forhold  ml. 
mennesker  indbyrdes.  *Til  Soning  for  min 
Faders  Blod  |  Kun  eet  Klenod  du  eier  —  | 
Og  det  er  Hjertet  i  dit  Bryst. Ing.VSt.113. 
*vi  (maa)  hjælpes  ad  |  at  skaffe  Klaring 
og  kanhænde  Soning.  KMunk.C.31.  \\  spec. 
(jur.,  nu  1.  br.)  om  godtgørelse,  erstatning, 
der  ydes  for  et  krænket  retsgode,  som  ikke  er 
af  økonomisk  natur.  Lassen. AO.'^240.  SaU  50 
VII.447.  2)  (relig.)  m.  h.  t.  forholdet  ml. 
gud(er)  og  mennesker;  dels  (jf.  II.  sone  1^ 
om  ydelse,  offer,  lidelse,  som  præsteres  af 
eller  paalægges  den,  der  har  forsyndet  sig. 
Dersom  den  oprørte  Følelse  .  .  er  af  sym- 
patisk Natur  .  .  vil  den  vel  fordre  en  So- 
ning, en  bestemt  Lidelse,  der  skal  komme 
over  Overtræderen  for  hans  Gerning.  JETø^d. 
E.509.  det  ørkesløse  Nag  (0:  anger)  er  kom- 
met igen  og  igen  .  ,  Saa  maa  der  vel  eo 
ogsaa  være  en  Retfærdighed,  der  kræver 
Soning  af  mig  å&.AndNx.DB.ll.  ||  dels  (jf. 
II.  sone  3;  i  nyere  bibl.)  m.  h.  t.  rituel  ren- 
selse  af   noget,    der   er   besmittet   ved   synd. 


Saa  skal  Aron  ofre  sin  egen  Syndoffertyr  og 
skaffe  sig  og  sit  Hus  Soning  (1871:  gjøre 
ForUgelse  for  sig  og  sit  H.ns).  3Mos.  16.6 
(1931).  Ez.43.20(1931).  iSonings-offer, 
et.  (sj.)  d.  s.  s.  Sonoffer.  Moth.S608.  *  Bring 
Soningsoffer  de  Gudinder,  hvilke  først  |  du 
nærmed  dig.  PGFibiger.Overs.afSophokles.I. 
(1821).142.  jf.  Soningssyndoff eret  (1871: 
Forligelsens  Syndofferj.  4Mos.29.11  (1931). 

jSonnet(te),  en,  et.  se  Sonet. 

Son-offer,  et.  (1.  br.  Sone-.  Gram. 
Nucleus.1262.  vAph.(1759).  jf.  VSO.).  (til 
I.  Sone  ell.  II.  sone;  jf.  ty.  siihnopfer  samt 
Soningsoffer;  især  Cp)  offer,  der  ydes  for  at 
sone  (til  sone  for)  en  brøde;  især  m.  h.  t. 
forholdet  ml.  gud  og  mennesker;  ofte  billedl. 
et  saadant  Sonoffer  paa  Revolutionens  Alter 
vilde  blive  modtaget  med  Velbehag.  Lehm.II. 
240.  det  indviede  Brød  .  .  opløftes  over  Al- 
teret som  et  Sonoffer  for  Menighedens  Syn- 
deT.OFriis.Litt.256.  uhyggevækkende  Døds- 
guder,  som  kræver  Sonohe.VerdenGD.1 .220. 
-ofring,  en.  (jf.  -offer;  sj.).  ved  at  faa 
denne  Bekræftelse  paakom  hende  en  Følelse 
af  en  truende,  stor,  hellig  Sonofring,  som 
hun  stod  i  Gjæld  for,  og  hvortil  hun  var 
indviet.  Goldschm.VIII.213. 

O  isonor,  adj.  [so'noJr]  (■f  sonorisk. 
FrSneed.1.429.  jf.  JBaden.FrO.  Meyer.), 
{fra  fr.  sonore,  lat.  sonorus;  til  lat.  sonum, 
lyd;  jf.  Sonate,  Sonet)  klangfuld;  især  om 
stemme:  som  har  stor  klanglig  intensitet. 
*min  sonore  Hurrastemme,  |  Der  halvveis 
indtil  Skaane  lød.  Bagges. II. 252.  Gylb.I.185. 
II  uegl.  (Bødtcher)  har  en  smeltende  Melodi. 
Det  er  ikke  saa  meget  Sang  som  Nynnen; 
han  skyer  det  Sonore  (Brandes. 1. 552:  Fuldt- 
tonendej.  jBrandes.DD.233.  ||  (fon.)  om  sprog- 
lyd. Den  sonoreste  lyd  er  den,  der  .  .  kan 
høres  på  længst  afstand.  Jesp.Fon.524.  spec. 
(1.  br.):  som  artikuleres  med  stemmebaands- 
svingninger;  stemt.  Meyer. 

I.  Sop,  en.  se  Sopper. 

II.  Sop,   en.  se  Svamp. 

So -patte,  en.  patte( vorte)  paa  en  sos 
yver.  Moth.S972.  \\  spec.  (i  folkeligt  spr.) 
i  flt.:  d.  s.  s.  Sodælle(r).  DanmFauna.XXVII . 
174. 

Sopken,  en.  [iså?bgf(8)n,  is(i)bgf(8)n] 
(undertiden  skrevet  Sobgen,  Sobken,  Sop- 
gen.  ogs.  (nu  navnlig  dial.)  m.  former 
som  Supken,  Supgen  (Clitau.PT.56.  Pram. 
(Rahb.  Min.  1786.  II.  627)),  Sopen,  Soben 
(Rappee.l857.332.sp.2  („Sop'en").  Eriksholm. 
S.73.  flt.  Sopner.  Rantzau.D.Nr.68)  ell.  Saa- 
ben  (VillHans.NT.8.  Gravl.0en.173).  —  So- 
pian  (Sobian).  HCAnd.(  1919 ).V 315.  Hostr. 
G.(1847).6.  Schand.TF.I.156.  Saabian.  Ant 
Niels.FL.II.90.  Sobrian.  Microscopet.1856. 
Nr.29.6.  PoVU1934.7.sp.l).  best.  f.  -en  ell. 
(sj.)  sopknen  (Bagges. 1. 20);  flt.  -er  ell. 
(sj.)  sopkner  (Bagger. 1 1. 47  2.  jf.  Sopger. 
H Mikkels. B. 13).  (laant  fra  (ell.  omdannet 
af)  forsk,  dim.-former  af  et  ord  svarende  til 


1473 


ISopkenbroder 


soppe 


1474 


nt.  soop,  slurk  (mnt.  sope,  drik),  der  er 
identisk  m.  oldn.  sopi,  slurk,  og  besl.  m. 
Sup  samt  Sopper,  Suppe,  søbe  osv.;  jf. 
(ældre)  nt.  sopgen,  sopken,  soopje,  siipken, 
mnt.  supeken,  lille  portion  søbemad  (?),  fris. 
sopke,  sopke  ofl.,  holl.  (og  fris.)  zoopje  || 
m.  h.  t.  formen  Sopian  osv.  sml.  ogs.  Sabian) 
I)  (nu  næppe  br.)  i  al  alm.:  slurk,  mund- 
fuld (af  noget  drikkeligt).  *snart  kommer 
Hunden  .  .  til,  |  Hvilken  med  en  Supken  vil 
I  Drikke  Vandet  af  din  Kainde.Clitau.PT.56. 
Tage  en  god  Sopgen.vAph.(1764).  2)  (dagl. 
(gldgs.)  ell.  dial.)  spec:  slurk,  mundfuld, 
(lille)  glas  af  en  stærk  (spirituøs)  drik; 
uden  nærmere  bestemmelse  næsten  kun:  en 
slurk,  et  glas  brændevin;  dram;  snaps;  ogs. 
m.  mere  ubest.  forestilling  om  portionens 
størrelse  (navnlig  ved  angivelse  af  sorten,  kva- 
liteten): lidt,  noget  brcendevin  (i  udtr.  som 
Tjenestepigen  gik  foran  med  Maskine  og  en 
Kurv  med  Madvarer  og  „en  Sobian  (o:  en 
flaske  brændevin)  af  Spendrups".  fl^C^nd. 
(1919). V315.  Jeg  veed  De  har  en  god  kras 
Sopi&n.  Rappee.l858.384*.sp.2);  ofte  i  forb. 
som  faa,  drikke,  tage  (sig)  en  sopken. 
Drikke  en  Sopgen  med  hinanden.  v^pA. 
(1764).  Efter  en  venskabelig  god  Aften  ,  . 
fordrede  min  Herre  en  Sopken  og  et  Krus 
Øl.PAHeib.US.8.  „Drik  en  Sopken,  Maren." 
—  „I,  gamle  fordrukne  Svin!  .  .  skal  jeg  nu 
ogsaa  drikke  'BTændeyia."Goldschm.II.64. 
jf.  u.  II.  Bid  1:  Man  er  jo  sjælden  saa  mæt, 
at  man  ikke  kan  tage  en  Bid  Brød  og  en 
Sopi&n.Schand.TF.I.135.  SjællBond.128.  \\ 
med  bestemmelse  af  drikkens  art  ved  præp.  af 
ell.  i  u4tr.  som  en  sopken  brændevin,  mjød 
osv.  *en  Sopken  Miød.Bagges.1.20.  Maa  jeg 
ikke  .  .  udbede  mig  en  Sopken  af  den  Cog- 
nac, som  der  sta,a.eT.Gylb.IX.110.  En  Sopken 
god  gi.  Rom  eller  Gogn&c.  Hylling.HJ .405.  \\ 
i  særlige  forb.  m.  attrib.  adj.  en  dansk  sop- 
ken, (en  snaps)  bramdevin  (jf.  u.  Snaps  1/ 
man  (kan  ikke)  faae  andet  (paa  beværtningen) 
end  Sylte  og  danske  Sopkener.  Chievitz.FO. 
133.  (i  Amerika)  savner  man  den  danske 
SoTpken.Cavling.A.I.301.  en  rød  sopken, 
(jf.  lY.  rød  l.ij  (et  glas)  brændevin,  der  er 
tilsat  perikon  olgn.  Gravl.0en.17 3.  3)  (jf. 
Snaps  2.8;  nu  næppe  br.)  overf.,  om  hvad 
der  virker  kraftigt,  ubehageligt;  spec.  om 
slag,  næsestyver  olgn.  Hr2.XIII.213.  Sop- 
ken-broder,  en.  (vulg.,  spøg.)  svirebro- 
der. ♦Gamle  Vaabenbrorl  |  Gamle  Soben- 
hTOT\Blækspr.l895.31.  (hans)  gamle  Ven  og 
Saabenbroder.  Strøget.I.  [1917].  nr.2.s.3.sp. 
3.  -glas,  et.  (nu  1.  br.)  snapseglas.  ♦Lad 
Sopgenglasset  gaae  eng&ng.H Mikkels. D. 14. 
Amberg. 

So -polt,  en.  (landbr.  ell.  dial.)  sogris, 
der  endnu  ikke  har  været  til  orne.  Aridels- 
bladet.1929.1389.  Bek.Nr. 32**1  tl932.§2. 

I.  Soppe,  en.  se  Sopper. 

II.  soppe,  V.  [>so)ba]  (undertiden  skrevet 
sobbe,  se  bet.  i),   -ede.  vbs.  -ning.  (ænyd. 


d.  s.  (bet.  1);  jf.  eng.  sop,  gøre  eU.  blive 
dyngvaad,  gennemsive,  samt  ty.  dial.  soppen, 
gaa  slæbende;  besl.  ell.  identisk  m.  III.  soppe 
og  suppe,  jf.  Sopper,  Suppe;  vel  egl.  lydord, 
jf.  sabbe,  sjoppe,  sjuppe,  sjappe,  svuppe 
ofl.)  I)  (dagl.  (ell.  dial.))  gaa,  bevæge  sig 
i  vaadt,  sumpet,  tungt  føre  (navnlig:  i 
mose,  kcer  ell.  i  højt  græs);  vade.  Du  skal  tage 
Dine  lange  Støvler  paa  og  soppe  over  Mosen. 

10  AntNiels.FL.II.78.  ♦Der  plasked  Vand  for 
Hestens  Fod.  |  Den  sopped  i  et  Højfjælds- 
myr.  Blaum.StS.257.  Paa  Gaden  gik  man  og 
soppede  i  Kvadder  og  Snesjap.  firegend.Døn 
blindeRytter.(1927).100.  MDL.  Feilb.  biUetU.: 
♦Med  Træskoe  —  høist  med  Støvler  paa  —  | 
I  Dagens  |Dynd  jeg  soppe  maa.  Winth.ED.62. 
||  i  alm.  spr.  nu  navnlig:  vade  barbenet  (om- 
kring) paa  lavt  vand  (iscer  om  børn),  der  er 
ikke  dybere  (o:  ved  søbredden),  end  at  man 

20  nok  kan  soppe,  naar  man  smøger  Buxeme 
rigtig  højt  op.Schand.UM.185.  Bredden  var 
flad  og  deilig  fintsandet,  som  gjort  til  at 
soppe  ud  fra.  Baud.AB.281.  \\  (spøg.)  i  uegl. 
ell.  overf.  anv.  kalder  Du  det  at  være  sammen, 
at  jeg  gaaer  og  sopper  nede  ved  Ildlandet, 
mens  Du  sidder  hiemme.EChristians.F.140. 
vi  sopper  nu  i  en  landsomfattende  Borger- 
dyd, med  en  overfladisk  Agtelse  for  alle 
Institutioner,     Kirken    indbefattet.  Pol.**/i» 

30  1926.7.sp.4.  2)  (nu  1.  br.)  staa,  befinde  sig 
i  (under)  lavt  vand;  være  gennemtrængt 
af,  opblødt  i  vand.  noget  af  det,  som  meest 
forderver  vore  Enge,  er  den  skadelige  og 
skjødesløse  Vane  at  lade  dem  staae  hele 
Vinteren  og  soppe  under  W&nd.  Fleischer. 
AK.158.  de  tørre  Egnes  Buske  kom  til  at 
staa  og  soppe  i  Mosevand.  67eI.GL.359.  D^ 
forstligeForsøgsvæsen.III.(1910-13).55.  3)  (1. 
br.)   upers.,  om  sivende,  sjaskende  lyd. 

40  ♦det  sopper  i  Mulden  af  levende  Draa- 
hers  Rær. PlaCour. Regn  overVerden.(  1933). 17. 
Strømperne  kan  være  blevet  saa  vaade,  saa 
det  saapper  i  Træskoene,  naar  man  gaar. 
UfF.  jf.  Feilb.  4)  (især  dial.)  m.  obj.;  næsten 
kun  i  forb.  soppe  OTp.  A.l)  tørre  spUdt  våd- 
ske op  (med  en  klud).  UfF.  vil  du  soppe  den 
mælk  op,  som  børnene  har  spildt  paa  bordet  { 
4.2)  (jf.  Soppegræs;  foræld.)  tage  (græs  eU. 
hø)  op  fra  en  (oversvømmet)  eng.  Moth.S608. 

50  soppe  op:  Roslgaard. Lex. S 223c.  „soppe" 
Høet  op  i  Engene,  som  gerne  stod  under 
Vand  i  længere  T:id.AarbSorø.l913.38.  At 
aflede  Vandet  fra  Engene  ansee  de  fleste 
Bønder  for  stor  Synd,  derfor  maae  og  mange 
Bønder  sobbe  deres  Græs  op  i  vaade  Som- 
mere,  d.  e.  bære  det  af  Vandet  op  paa  Ageren. 
Begtr.SjælUI.63.  MDL.  jf.:  He,  som  af 
Moradser  maatte  op8oppes.Cit.ca.l776. 
(SvendbAmt.1919.60). 

60  IIL  soppe,  V.  [ismbd]  -ede.  vbs.  -nlng 
(se  ndf.  sp.  1475*^).  (w.  dtal.  soppa,  eng.  sop 
(oeng.  soppian^,  holl.  soppen;  vistnok  egl.  sa. 
ord  som  II.  soppe  ell.  dannet  Hl  Sopper;  sml. 
ogs.  suppe;  dial.)  skære  eU.  brække  (brød 


XX.    fientrykt  >'/•  IMl. 


93 


1476 


soppe 


Sordin 


1476 


ell.  flæsk)  i  terninger  (og  komme  det  i  mælk, 
øl,  sovs  osv.).  MDL.  hun  soppede  brød  i 
davremælken.  Znsi.Ordspr.432.  Han  havde 
kun  nogle  faa  kolde  Kartofler  og  lidt  Flæsk, 
som  han  soppede  i  Panden  og  stillede  til 
Varme  i  O\neji.HuldaLutk.LJI.209.  jf.  (jy.): 
kartofler  og  flæsk,  opsoppet  i  panden. 
Feilb.IIl.466.  samt:  en  Pandefuld  Opsop- 
ning  af  stuvede  Kartoffel  og  Kaalrabi. 
Skjoldb.KH.lO. 

IV.  soppe,  V.  se  suppe. 

Soppe-;  i  ssgr.;  især  til  II.  soppe  1; 
saaledes  spec.  (til  sp.  1474^''^)  i  en  række  beteg- 
nelser for  (indhegnede)  stykker  af  en  strand- 
bred ell.  kunstigt  anlagte  smaadamme  olgn., 
hvori  børn  kan  soppe,  fx.  Soppe-bassin, 
-dam  (Trap.*1.700),  -plads  (DanmHavebr. 
251),  -sted,  -strand  (Pol.*^/iil937.8.sp.6), 
-sø  (smst.^yiil940.4.sp.5).  -græs,  et.  f Sup- 
pe-. JTusch.15.102.  OeconJourn.1758.389. 
UfF.)  (ænyd.  soppe-  (Kalk.lV.42),  suppe- 
græs (JTusch.15.102);  vel  til  IL  soppe  4; 
dial.,  gldgs.)  græs,  der  vokser  paa  sid  eng- 
bund („suppe"),  ell.  som  maa  soppes  op;  spec. 
2(  om  græsarterne  Alopecurus  geniculatus  L. 
(JTusch.l5)  og  Glyceria  fluitans  M.  K.  (smst. 
102).  *En  gammel  Helmus-mær  . .  |  Hvor  til 
er  den  vel  goed?  Til  Soppe-græs  at  tygge. 
Sort.HG.20.  Moth.S608.  MDL.  -mælk, 
en.  [I  ell.  III]  (jf.  Mælkesopper;  dial.).  Til 
Nadver  fik  man  gerne  Soppemælk,  d.  v.  s. 
skaaret  Rugbrød  i  kogt  Mælk.  AarbFrborg. 
1918.53. 

Sopper,  pi.  ['smbar]  ||  (1.  br.)  i  ent. 
(fk.),  om  en  enkelt  brød-  ell.  flæsketerning: 
Sop.  MDL.  AarbPræstø.1928.95  (se  ndf.).  jf. 
Feilb.  samt  skaansk  bro-sopp.  Rietz.699. 
Soppe.  OrdbS.(sjæll.).  jf.  Feilb.  (sv.  dial. 
(pi.)  sopper,  eng.  (og  oeng.)  sop,  opblødt 
brødstykke;  besl.  m.  Suppe,  jf.  III.  soppe; 
næsten  kun  dial.)  smaastumper  (ternin- 
ger) af  brød  ell.  kød,  opblødte  i  mælk,  øl, 
sovs  olgn.  (jf.  Mælke-,  Øllebrød^.  MDL. 
(hun)  aad  Sopperne  fra  ham,  hver  Gang  de 
fik  Øllebrød,  saa  det  blev  saa  temmelig 
Tyndtøl,  der  blev  tilbage  til  ha.m.  Budde.F. 
299.  Konen  blev  urolig,  blæste  paa  Sopperne 
(o:  en  ret  af  stuvede  kartofler  og  kaalrabi), 
som  de  med  ét  var  bleven  alt  for  hede. 
Skjoldb.KH.lO.  Øjnene  lyser  paa  lang  Af- 
stand mod  Mælken,  hvor  Sopperne  svømmer 
rundt  som  smaa  skvulpende  Øer  i  et  Mælke- 
hav. ZBecfcer.FTT/.SS.  jf.  Mælkesopper:  „Skal 
vi  ikke  komme  Brødet  i  Mælken?"  —  „Jo, 
Mælk  og  Sopper,  det  er  .  .  godt."Oiesen 
Løkk.KB.188.  KBecker.VVI.24.  ||  nedsæt. 
Om  Provsten  skal  han  (o:  degnen  i  Mern, 
ca.  1740)  have  ytret,  at  han  ikke  vilde  ^vq 
en  „Sop"  for  en  hel  Skok  af  Provstens  Pxm- 
dJk^&neiT.AarbPræstø. 1928.9 5.  \\  (jarg.)  i  forb. 
som  (komme)  paa  sopper,  i  fængsel  paa 
vand  og  brød.  DSt.1918.58. 

Soppe-Tod,  et.  (ogs.  skrevet  Sobbe-. 
Drechsel.Saltvflsk.54).  (flsk.)  d.  s.  s.  Sandvod. 


fiske    Aal   med   „Soppevaad". ^arfeZ&A^mf. 
1930.88. 

Sopran,  en.  [so'pra'n]  (tidligere  ogs.  m. 
ital.  form:  Soprano.  MusikL.(  1801). 236. 
JBaden.FrO.  jf.  Meyer.),  flt.  -er,  {ænyd.  so- 
prano (jf.  Ravn.Heptachordum.  (1646).  196), 
ty.  sopran;  fra  ital.  soprano,  af  lat.  superanus, 
jf.  suveræn)  J^  menneskelig  sangstemme 
i  det  højeste  leje  (hos  kvinde,  barn  eller 

10  kastrat);  ogs.:  parti  i  et  musikstykke,  der 
er  skrevet  for  en  saadan  stemme,  ell.  person, 
sanger(inde) ,  der  har  en  saadan  stemme, 
synger  et  saadant  parti  (mods.  I.  Alt;  jf. 
Diskant  2).  Uden  videre  istemmede  (den 
unge  dame)  med  en  Sopran,  der  vilde  gjort 
Lykke  paa  ethvert  Theater,  en  skjøn  Qvartet. 
Blich.(1920).XXVIII.78.  Sopran,  den  kvin- 
deligste  Kvindestemme  og  barnligste  Barne- 
stemme. TiJsfc.2938.//.i25.  hun  er  (ell.  har; 

20  en  udpræget  sopran  j  sopranerne  var  for 
lave  i  der  er  mange  koloraturer  i  sopranen  ■ 
første,  anden  sopran,  om  den  højeste, 
henholdsvis  næsthøjeste  sopranstemme  (i  en  kor- 
sats). Sopran-,  i  ssgr.  J^  fx.:  Sopran-arie, 
-parti,  -sanger(inde),  -stemme,  -tone.  -nøg- 
le, en.  C-nøgle  paa  den  første  nodelinie; 
diskantnøgle.  Kierk.XIII.77.  MusikL.II.349. 
sor,  præt.  af  sværge. 
Sorbet,    en.    [smr'beJd,    swr'bæd]    jf. 

30  Meyer,  samt  »Sorbetten.  Oehl.XVl.175;  tid- 
ligere ogs.  m.  tryk  paa  1.  stavelse,  jf.  1.  45. 
(ogs.  Sherbet  ["J?r,bæd]  Oehl.PSkr.II.103. 
jf.  JBaden.FrO.  Meyer.),  {ty.  sorbet,  sorbett, 
scherbett,  eng.  sorbet,  sherbet;  fra  tyrkisk 
(ell.  persisk)  serbet,  der  atter  beror  paa  et 
arab.  ord  m.  bet.  „drik" ;  formen  Sorbet  stam- 
mer fra  ital.  sorbetto,  der  muligvis  er  omdan- 
net efter  ital.  sorbire,  nippe  (til)  (lat.  sorbere^; 
egl.  sa.  ord  som  Sirup)  isasr  m.  h.  t.  orientalske 

40  forhold:  sød  læskedrik  (afkog  af  rosiner  m. 
citronsaft  m.  m.);  i  videre  anv.,  om  en  slags 
ispunch  med  hindbærsaft  (Const.Kogeb.206); 
ogs.  (m.  ubest.  art.)  om  en  portion,  et  glas 
heraf.  LTid.1727.139.  Oehl.XVl.175.  *En 
lis?  En  Sorbet?  har  I  l^y^t^  Eeib.Poet.lV. 
322.  de  gaar  hjem  .  .  og  drikker  Sorbet. 
KMunk.EI.123. 

Sordin,  en.  [smr'diJw]  (nu  især  i  bil- 
ledl.  anv.  Sordine.  [scor'di-na]  Gylb.TT.24. 

50  Gjel.Rø.l06.  NisPet.EB.lO.  —  nu  næppe  br. 
m.  ital.  form  Sordino  (jf.  MusikL.(1801). 
236)  ell.  m.  fr.  form  S(o)urdine  (Thielo. 
M.83.  vAph.(1759;1764).  EBrand.Br.V260. 
jf.  Meyer.)),  flt.  -er.  {ty.  sordine,  fr.  sour- 
dine;  fra  ital.  sordino,  sordina,  til  lat.  sur- 
dus, døv,  stum)  J^  indretning,  hvormed  man 
dæmper  klangen  paa  et  musikinstrument; 
dæmper  (3.i)  (se  nærmere  HPanumB.ML. 
661);   spec.  om  en   lille  kamformet  gen- 

60  stand,  der  klemmes  ned  over  stolen  paa 
et  strygeinstrument;  ofte  i  forb.  som  (spille) 
med  (uden)  sordin,  sætte  sordin(en)  paa, 
tage  sordin(en)  af.  MusikL.(1801).236.  (vio- 
linisten)  sætter   Sordinen  paa   E-Strængen 


1477 


soren 


Sorr 


1478 


»lene.  Madelung.SH. 146.  \\  ofte  i  billedl.  udtr., 
om  dæmpet,  stilfærdig  tale,  optræden  osv. 
Heib.Poet.X.180.  ogsaa  modstaaende  An- 
skuelser kom  til  Orde  i  Tidsskriftet  uden 
SoT^^e.Neergaard.Er.I.132.  Han  følte  en 
forunderlig  Sky  for  at  vise  Menneskene, 
hvad  der  boede  i  ham  . .  Der  var  altid  Sordin 
over  de  Strænge,  hvorpaa  han  spilled.  ^a- 
thans.S.94.  lægge  (DagNyh."/tl912.1.sp.5) 
ell.  sætte  (NisPet.EB.lO)  sordin(e)  paa 
sin  optræden  osv. 

soren,  part.  af  sværge.  Soren-skri- 
ver,  en.  ['so-r(a)n-,  ogs.  'soJr(a)n-]  {ænyd. 
en  suome  schriffuer  (DMag.III.117);  1.  led 
er  perf.  part.  af  sværge  (s.  d.),  jf.  edsvoren) 
m.  h.  t.  forhold  i  Norge  (og  paa  Fcerøerne 
indtil  1916:  Forordn.^*/,1790.§14.  Trap.*IX. 
656):  underdommer  i  et  landdistrikt; 
herredsfoged.  Chr.V'8No.Lov.(1687).l— S— 
17.  en  Mand,  som  Naturen  syntes  at  have 
bestemt  til  Foged  eller  Sorenskriver  i  Norge. 
PAHeib.US.15.  FrHamm.AdeUVlOS.  \\  her- 
til Sorenskriver  -  embede  (Kane  Skr.  *Vio 
1816),  -told  (se  u.  Skrivertold^  samt  Soren- 
skriveri  (Chr.  Fs  No.  Lov.  (1687).  1—5—17. 
det  færøiske  Soiensknveri.  KancSkr.^*fiol816. 
(Wadskicer)  skrev  . .  en  ny  rimet  Ansøgning 
om  et  Soienskiiven.  NMPet.IY449). 

SoTfSf  en.  [scor'q]  gldgs.  ell.  dial.  ogs. 
[smrXa)]  (sml.  skrivemaaden  S  or  re.  Bøgh.Vi. 
136.  FolketsNisse.^ytl861  (cv>  Oldenborre). 
;■/.  Esp.483.  Kort.132).  (nu  poet.  (arkais.)  ell. 
dial.  Sorrig.  ['s(i)ri(q),  ogs.  's(or'i(q)]  Aab.21.4 
(1907:  Sorg;.  Esth.4.3(1931:  Sorg;.  Moth. 
S609  („Sorg,  eUer  Sorrig").  Holb.GW.I.l. 
Gram.  Breve. 284.  Æreboe.17.  Winth.VI.42. 
Bang.T.12.  jf. Esp.483.  Kort.132;  arkais.:  PV 
Jac.Trold.77.  JPJac.(1924). 1.122).  fU.  -er 
['smrqar]  ell.  (nu  ikke  i  rigsspr.)  -e  (Holb. 
MTkr.107.  Lodde. NT. 4. 221.  Prahl.ST.II.133 
(ooNorge).  Biehl.Brev.III.177).  {ænyd.  sorg, 
sor(r)ig,  sorge,  sørg,  glda.  sorgh  og  sorigh 
(Rimkr.M.187.215.  Brandt.RD.I.17),  sorghæ 
(Rimkr.),  soruæ  (GldaKrøn.216.  Mand.69), 
sørig  (Brandt. RD.II.61),  æda.  sorg  (Ma- 
riakl.),  oldn.  sorg,  eng.  sorrow  (oeng.  sorg;, 
jf.  ty.  sorge,  got.  saurga  ||  formen  Sorrig 
forekommer  næppe  i  best.  f.  og  fU.) 

I)  dyb,  vedholdende  sjælelig  smerte 
ell.  nedtrykthed,  foraarsaget  af  (tanken 
pcui)  et  uafvendeligt  onde,  tabet  af  et  stort  gode 
ell.  (navnlig;  sml.  MO.  samt  bet.  2)  af  en 
person,  der  har  staaet  en  nær;  følelse  af 
smerte  ell.  ulykke;  ulykkelig,  nedbøjet 
sindstilstand;  undertiden  (navnlig  i  forb. 
som  uden  sorg  eU.  i  fU.,  jf.  PEMuH.*89) 
m.  delvis  afsvækket  bet.,  om  bekymret, 
urolig  sindstilstand  p.  gr.  af  frygt  for 
fremtiden,  ærgrelser,  økonomiske  vanskelig- 
heder olgn.;  i  videre  anv.  dels  (jf.  bet.  2)  om 
følelsens  udtryk  i  miner,  opførsel,  dels 
(jf.  bet.  1.«;  om  det  forhold  (den  ting  ell. 
den  person),  der  er  anledning  til  ell.  genstand 
for  smerten  eU.  bekymringen.   I.l)  i  al  olm. 


Døden  skal  ikke  være  mere,  ei  heller  Sorrie 
(1907:  Sorg;,  ei  heUer  Skriig,  ei  heUer  Pine. 
Aab.21.4.  »Min  Siæl,  vær  frisk  og  glad  | 
Lad  sorgen  fare,  |  Dit  Legems  Blomster- 
blad I  Skal  Gud  hev&Te.Kingo.SS.III.84. 
*(gud)  var  vor  Hjælp  i  al  vor  Soi^,  |  Vort 
Værn  i  al  vor  ¥&re.SalmHj.263.1.  •Rein, 
den  sande  Sorgs  ulignelige  S&nger.  Zetlitz. 
11.303.  •Mindet  af  mine  Sorger  er  dog  min 

10  bedste  Glæde.Oehl.XXXI.222.  »O,  Du,  som 
græder,  visk  Din  Taare  bort!  |  Og  Dn,  som 
sørger,  husk.  Din  Sorg  er  kortl Haueh.SD.I. 
77.  »Du,  som  har  Sorg  i  Sinde,  |  Gak  ud  i 
Mark  og  Lnnd.Winth.HF.210.  »Der  rinder 
Sorg,  rinder  Harm  af  Roser  Tøde.JPJae.I. 
360.  *Kom,  Karoline  . .  |  tag  med  til  Klam- 
penborg, I  der  findes  ingen  Sorg.  Sangpolka. 
ScalaVarxété.1899.  (afbud  bør)  kun  anven- 
des, naar  der  er  tvingende  Grund  dertil  saa- 

20  som  virkelig  forhindrende  Sygdom,  pludselig 
Sorg  og  lignende.  £Gad.Tr.2(?4.  (Heibergs) 
Frue  lagde  Sorg  for  Dagen,  da  han  døde. 
HBrix.DD.234.  ||  i  forb.  m.  ord  af  lig- 
nende bet.  ♦Sorrig  og  Elendighed,  |  Suk  og 
salte  Øyne-taare  |  Tvinger  mig  saa  meget 
saare,  |  For  min  Gud  er  bleven  vred.fi^tn^o. 
SS. III. 172.  Hvor  mange  Sorge  og  Bekym- 
ringer ere  ikke  store  Herrer  underkastede, 
som    Tienere    ere    frie    for.  Holb. MTkr.107. 

30  med  Sorg  og  Bedrøvelse  see  sit  Fædeme- 
Lands  Ødeleggehe.  SchousbøUe.Saxo.95.  *Med 
Sorgen  og  Klagen  hold  iiA&delGrundtv.SS. 
IV.408.  Der  blev  stor  Sorg  og  Jammer  hos 
alle. Pon^/s^'. 7(7.  sorg  og  kummer,  sorg 
og  kvide,  sorg  og  savn,  se  u.  Kummer, 
1.  Kvide  1,  L  Savn  1.  suk  og  sorg,  synd 
og  sorg,  se  u.  Suk,  Synd.  ||  i  modsætn.- 
forb.,  spec.  i  udtr.  for,  at  smerten  forvandles 
til  sin  modsætning  (ell.  omvendt).    *Sorg  er 

40  til  Glæde  yendt.  Grundlv.SS. III. 47 (jf.  Jer. 
31.13).  Da  blev  der  gammen  forsorg  i  konge- 
h3iUen.AOlr.DH.II.138.  jf.  sp.  1479*'«^:  (hans 
liv)  forløb  med  sine  Glæder  og  Sorger  som 
tusinde  andres.  CSPet.Litt.440.  se  ogs.  u.  Lat- 
ter 1.1.  II  (især  poet.)  m.  mere  eU.  mindre 
tydelig  personifikation  (ofte  genopt.  ved  hun, 
jf.  IL  hun  1.8  samt  Kalk.IV.43.  Thorsen.64). 
•Sorrig  og  Glæde  de  vandre  tilhaabe.  £tn^. 
SS.III.233.  Det  var  to  Feer  .  .  den  ældre 

50  saae  saa  inderlig  alvorlig  ud,  det  var  Sorgen, 
hun  gaaer  altid  selv  i  egen  høie  Person  sine 
ÆnndeT.HCAnd.(1919).I.151.  •TU  Majdag 
fører  jeg  hjem  min  Brud  .  .  |  Og  Gøgen  skal 
kukke  og  Lykken  os  spaa  .  .  |  Men  Sorgen 
skal  holde  sig  h\emvae\JPJae.(1924).III. 
193.  •Sorgen  har  gæstet  mit  Hus  i  Nat,  | 
hun  kommer,  naar  selv  hun  yii.SigfrPed. 
NSV.12.  II  ♦  kondoleneeformler  tom  (nu 
1.  br.):  Mooden  siger,  hun  (a:  en  enke)  skal 

M  ligge  6  Uger  paa  sin  Seng,  og  here  de  Ord  6 
gange  6  repeteres  hver  Time:  Hendes 
Sorg  gier  mig  ont  Madamme!£foU. 
Bars.I.l(jf.  ond  sp.  688").  sa.GW.I.l. 
(dial.:)  jeg  ønsker  dig  glæde  for  din 

93« 


1479 


^OTg 


Sorg 


1480 


sorg.  Feilh.  jf.  NatTid.'^/Al939.11.sp.6.  1.2) 
gen.  i  særlige  forb.  (omskrivninger  olgn.). 
*Bort  fra  Sorgens  mørke  Fængsel  .  .  |  Gaar 
jeg  til  den  klare  I>a,g.SalmHj.458.3.  Nu  er 
hun  (o:  Arendse)  Sorgens  Aftryk,  Dødens 
Billede.  Ew.(1914).IV292.  *Lange  er  Sorgens 
mørke  D&ge.BUch.(1920).V178.  *Hendes 
Røst  I  Er  min  Trøst  |  Midt  i  Sorgernes  Nat. 
Winth.I.201.  Sorgens  Sløi.Kierk.I.160(se  u. 


sin  Strængeleg,  |  I  Sorrig  og  i  Fryd  |  Den 
fulgte  ham  trof&st.sa. HF. 231.  ||  med  sorg 
(jf.  III.  med  9;.  lMos.42.38.  »Tycho  stod 
i  Maanens  Lue,  |  Monne  Landet  rundt  be- 
skue, I  Tankefuld  med  dæmpet  Sorg.  Heib. 
PoeUX.lO.  *Dynekil  og  Gøteborg  |  Husked 
længe  ham  (o:  Tordenskjold)  med  Sorg. 
GRode.FU.77.  i  dødsannoncer:  Med  dyb  Sorg 
maa  jeg  melde  (osv.).BerlTid.^''/il870.Till.3. 


Slør  sp.  699";  ^y.  Sørgeslør^.  Det  var  en  stor  10  sp.4.   med   sorg   i   sind{e).  Winth.Digtn. 


Sorgens  Dag.  Cit.ca.l875.  (AarbFrborg.  1927. 
142).  hun  fældede  mange  Sorgens  Taarer. 
Wied.Fæd.106.  ||  et  sorgens  bud(skab) 
olgn.,  bud(skab)  om  noget  sørgeligt.  *Breev- 
dragerne  foor'  ud,  |  Og  før  de  tvende  Slags,  et 
gladt,  et  Sorrigs  Bud.  Kyhn.PE. 66.  *Med  Sor- 
gens Budskab  skrevet  |  I  sine  mørkeMiner  | 
Dragonen  bragte  Brevet.  Aarestr.SS.II.174. 
(jeg  maatte)  bringe  det  Sorgens  og  Ulykkens 
Budskab,  at  nu  er  Forældrenes  store  Dreng  20 
blevet  taget  af  Folitiet.Duelund.N.147.  1.3) 
m.  nærmere  angivelse  af  følelsens  art  ell.  gen- 
stand (jf.  ssgr.  som  Brød-,  Familie-  (2),  Hus-, 
Nærings-,  Penge-,  Pigesorgj.  ||  i  forb.  m. 
attrib.  adj.  *de  ægteskabelige  Sorger.  OeTi?. 
Digte.  (1803).  290.  min  første  huslige  Sorg 
(0:  om  en  skilsmisse).  Drachm.BF. 184.  Han 
døjede  stadig  pekuniære  og  andre  Sorger. 
OThyreg.B.123.  dyb,  tung  sorg,  se  III 


184.  HSeverinsen.SM.13.  ||  til  sorg;  i  forb. 
m.  gen.  (poss.  pron.)  ell.  præp.  for:  den  (dat- 
ter), som  volder  Skam,  er  til  Sorg  for  ham, 
som  avlede  hende.  Sir. 22.4.  til  vor  store  Sorg 
.  .  forbød  (politiet)  denne  Belysning.  PoL'/i« 
1940.3.sp.2.  Efter  at  dette  var  skrevet,  har 
G.  til  almindelig  Sorg  fundet  Døden  i 
Krigen  121%.VilhThoms.Afh.in.316.  ||  uden 
sorg,  navnlig:  uden  bekymring.  vAph.(1759). 
*for  et  Skjulested  vær  uden  SoTg.PalM.II. 
257.  \,5)i  særlige  forb.  som  obj.  ||  (jf.  sp.  148P°^) 
i  forb.  som  faa,  have  (en)  sorg,  spec.:  miste 
en  af  sine  nærmeste,  „der  er  en  ung  deilig 
Enke  efter  ham  . ."  „Saa  fik  hun  tidlig  Sorg." 
Bredahl. 1. 116.  Vi  har  ikke  haft  saa  lidt 
Sorg;  vi  har  mistet  flere  Bøvn.Hostr.E.I.S. 
i  dødsannoncer  olgn.:  Efter  46  Aars  lykkeUgt 
Ægteskab  har  jeg  havt  den  tunge  Sorg  at 
miste    min    elskede    Mand.  BerlTid.'^^/ »1875. 


dyb  7.2,   tung.   fremmed  sorg,   se  frem-  30  Till.l.sp.3.  m.  (delvis)  afsvækket  bet.:  Jeg 


med  4.  ||  i  forb.  m.  præp.-led  (om  forb.  som 
faa,  have  sorg  af  en  se  bet.  I.5);  i  forb.  m. 
for,  dels  (m.  overgang  til  bet.  3)  til  angivelse 
af,  hvad  man  nærer  bekymring  for:  Sorge  for 
den  nærværende  Time  .  .  Bekymringer  for 
den  langt  tilkommende  Tild.  Lodde. NT. 221. 
Sorgen  for  Brødet  til  de  mange  Munde.  Vilh 
And.Litt.II.235.  sorg  for  næring,  udkommet, 
se  u.  I.  Næring  2.i,  Udkomme,  dels  (nu  sj.; 


har  Sorg  (0:  huslige  bekymringer)  nok  lige- 
vel, uden  at  han  legger  Byrde  paa  Byrde. 
Holb.Masc.III.4.  jf.:  *Hav  ingen  Sorg  (0: 
vær  blot  rolig). Oehl.N D. 387 .  faa,  have  sorg 
af  nogen  (noget):  hun  har  ingen  Glæde, 
men  Sorrig,  af  sine  Børn.  Høysg.S. 18.  Man 
har  da  heller  ikke  andet  end  sorg  af  dig! 
Linnemann.LN.35.  \\  i  forb.  som  berede, 
gøre,  skabe  (nogen)  en  sorg  (sorger). 


jf.  u.  bet.  2)  til  angivelse  af,  hvem  (hvad)  man  40  *  Holster,    Vagrer,    Lyneborger,    |    Som    en 


sørger  over:  Sorg  for  'Døde.vAph.(1759). 
*kast  kun  Sorgen  bort  for  denne  Hermann 
(0:  græd  ikke  mere  over  eders  broders  van- 
artethed).  Bredahl.  Y 193.  i  forb.  m.  over: 
(mig)  siunes  .  .  ikke  at  burde  hafve  nær 
saa  megen  Sorrig  ofver  dette  Dødsfald.  Gram. 
Breve.284.  Hun  er  endnu  helt  optaget  af 
Sorgen  over  sin  Mands  Død.Schand.FrProv. 
236.  1.4)  i  særlige  forb.  styret  af  præp.  \\  af 


skadlig  flod,  |  Giør  os  Jylland  mange  sorger. 
LKok.(PSyv.Viser.(  1695). 584).  hånd  giorde 
sine  foreldre  stor  sorg.  Moth.S609.  hvordan 
kan  man  dog  bringe  saa  megen  Sorg  over  de 
Mennesker,  man  holder  af  I  Scherfig.  Fu.  29. 
forvolde,  volde,  vække  sorg,  se  forvolde,  volde 
osv.;  m.  refl.  hensobj.:  Den,  som  . .  uden  til- 
strækkeUg  Grund  skaber  sig  selv  Sorger.  PE 
Mull.^90.   (hun)  gjør  sig  ingen  Sorger,  hol- 


sorg  (jf.  af  A.7.1-2^.  hun  gåer  og  forkom-  50  der  af  Baller  og  Soireer . Brandes.Br.L32.  \\ 


mer  af  sorg.  Moth.S609.  mister  min  Fetter 
sit  Liv,  saa  døer  jeg  og  af  sorg.  Holb.llJ. 
Y7.  det  var  Maren,  der  af  lutter  Sorrig 
tumlede  og  skurede. Bang.T.12.  \\  i  sorg; 
spec.  dels  (m.  overgang  til  bet.  2)  knyttet  til 
subst.  (ofte  i  forb.  uden  verbum):  Jeg  havde 
ventet  at  see  ikke  blot  sørgeklædte  Damer, 
men  en  heel  Befolkning  i  Sorg.  Holst.IV215. 
Hele  Finland  i  Sorg  ved  Præsident  Kallios 
Død.  PoU'^/iil940.1.sp.4.  dels  i  forb.  som 
sorg(er)  og  i  glæde(r)  ^fryd  osv.).  Holde 
med  Een  baade  i  Sorg  og  Glæde,  baade  i 
Medgang  og  Modgang.  vAph.(  17 64).  *i  Sorg 
og  i  Gammen.  Winth.1. 2.  *Den  Sanger  bar 


i  forb.  m.  kaste;  dels  (jf.  sp.  1482^^)  i  udtr. 
for  at  befri  sig  for,  lade  være  at  tænke  paa  no- 
get sørgeligt:  Bredahl.V.193(se  ovf.  sp.  1479*^). 
Ungdommen  . .  kan  kaste  Sorgerne  bort!  Pol. 
^/ 21941.7.  sp. 2.  De  har  Ungdommens  Evne 
og  Ret  til  at  kaste  Sorg  og  Grublen  over 
Bord.smst.*/2l941.11.sp.6.  dels  (jf.  IL  kaste 
1.3)  i  forb.  kaste  sin  sorg  paa  en  (navnlig: 
gud;.  lPet.5.7.  PMøll.(1855).I.238.  *Kast 
i  60  dine  Sorger  paa  Herren,  din  Gndl Hauch. 
SK.79.  II  græde  en  sorg,  se  u.  græde  l.i. 
drukne,  slukke,  stille  sorgen,  se  drukne 
2.3,  I.  slukke  3,  stille,  nedslukke  sorgen 
ell.  slukke  sorgen  ned,  se  nedslukke,  II. 


1481 


Sor« 


Sorg 


1482 


slukke  l.a.  i. 6)  som  præd.  (i  forb.  m.  gen., 
poss.  pron.  olgn.).  Rich.I.156(se  u.  I.  Glæde 
3.8^.  Han  .  .  havde  været  sine  Forældres 
Sorg,  sine  Søskendes  Bekymring,  sine  Ven- 
ners og  Velynderes  Skuffelse  og  Skam.  Pon<. 
LP.  V  11.163.  Skønt  hun  var  nær  de  70,  var 
(hendes  død)  en  Sorg  for  h&m.OThyreg.B. 
227.  II  t  forb.  m.  flg.  inf.  ell.  substantivisk 
bisætn.  •Den  største  Sorg  i  Verden  her  |  Er 
dog  at  miste  den.  Man  har  kjer.  Blich.(1920).  i'o 
XIV.  33.  Det  har  været  min  Sorg,  at  jeg  ikke 
fik  det  akademiske  Borgerbrev.  Poi.*/,2535. 
lO.sp.5.  1.7)  i  talem.  og  ordspr.  (kun  de  vigtig- 
ste er  anført;  se  i  øvrigt  Mau.ll.323ff.  Krist. 
Ordspr.313).  en  sorg  kommer  sjældent 
(ell.  aldrig^  alene  fene.  Moth.SGlO),  (sml. 
u.  alene  1)  der  kommer  gerne  flere  bekymringer 
og  ulykker  ad  gangen.  Mau.Il.325.  Ligesom 
Sorg  efter  Sigende  sjældent  kommer  alene, 
saaledes  gaar  det  vist  ogsaa  med  Glæde.Borre-  20 
gaard.VL.ll  1.109.  jf.  Mau.9288  samt  ingen 
sorg  uden  søster  (u.  Søsterj.  ||  jf.  u.  skænke 
3.3:  naar  man  har  Børn,  har  man  Sorger. 
Hrz.XlV.143.  sml.  Mau.503.  smaa  børn, 
smaa  sorger;  store  børn,  store  sorger; 
se  smaa  6.1.  ||  den,  der  borger,  faar  sor- 
ger olgn.  Mau.960.  den  der  gaaer  i  Bor- 
gen, gaaer  i  Sorgen.  vAph.(  17 59).  VSO.1.455. 
Borg  gjør  Sorg. Krist.Ordspr.24.  laan  og 
borgen  hjælper  tit  af  sorgen,  se  Laan  30 
1.3.  \\(nu  næppe  br.:)  „hvad  er  der  i  Veien?" 
—  „Ei,  mine  Herrer!  hvad  kan  det  hielpe 
(0:  at  fortælle  det)?  Det  er  jo  kun  at  bære 
sin  Sorg  i  Byen,  som  man  siger. BHBech. 
DetungeMenneske  efter  Moden.  (1786). 45.  b  e- 
dre  er  at  dø  (ell.  være  død^  end  med 
sorg  at  leve.  Mau.1506.  smaa  sorger 
taler;  de  (åen.  PEMull.*89)  store  tier. 
Mau.9301.  UfF.  \\  det  man  med  synd(en) 
faar  (ell.  det  som  med  synd(en)  kom-  40 
mer^  med  sorgen  (bort)gaar  olgn.,  se  u. 
Synd  (og  bortgaaj.  jj  græd  kun  mit  Barn. 
Sorgen  skal  have  sin  Tid.Schand.F.311. 
jf.  Mau.9344.  den  tid  (ell.  den  dag:  Bre- 
dahl.1.106.  Schand.0.1.45.  Krist.Ordspr.33. 
jf.  Mau.l  1.328),  den  sorg,  den  bekymring 
kan  man  tids  nok  faa,  det  vil  vi  ikke  tænke 
paanu.  KbhAftenp.l784.Nr.3.3.8p.2.  Hauch. 
SK. 13.  Esm.ll  1.132.  jf.:  andre  Tider  andre 
Sorger.  Bl&T.  50 

2)  om  ydre  kendetegn,  ceremonier  ell. 
riter,  hvorved  man  (efter  skik  og  brug)  ud- 
trykker bedrøvelse  ell.  smerte  i  anledning 
af  et  dødsfald  (jf.  Hof-,  Kammer-,  Lande- 
sorg^.  Sorg  for  (1871:  over^  en  død  er  syv 
d&ge.Sir.22.13(Chr.Vl).  (han)  har  faaet 
Ordre  .  .  at  eftersee  ..  om  der  er  giort  nogen 
disposition,  hvorefter  saavel  Sorgen. som  Be- 
gravelsen vil  blive  indrettet.  Langrefte/cjBrete. 
34.  jf.  bet.  1.5:  Hele  Huset  har  Sorrig,  m 
Skuesp.lX.474.  have  Sorg  i  Huset.  F50. 
han  lod  holde  Sorrig  (1931:  fejrede  Sørge- 
fest^  for  sin  Fader  syv  D&ge.  lMos.50.10. 
Ez.24.17(1931:  Dødeklage;.  \\  især  om  klæ- 


dedragt (oftest  sort  eU.  (jf.  Halvsore;  for- 
synet med  sorte  striber,  baand  o$v.),  der 
bæres  som  tegn  paa  sorg.  Der  er  ingen 
Dragt,  der  i  den  Grad  viser  Skjønhedens 
Almagt,  som  Sorg. C Bernh.V  1.1 19.  Jeg  (0: 
en  enke)  maa  jo  tænke  paa  Sorgen  —  altsaa 
Sørgetøjet.iSc^r^^.Fu.26.  navnlig  i  forb.  som 
gaa,  være  (klædt)  i  sorg.  ^Danmarks  Frue 
(0:  dronning  Margrethe),  klædt  i  Sorg./n<;. 
DM.53  (jf.  sorgklædt;.  Hun  gik  altid  i  Sorg,  i 
en  sort  glat  Kjole. S Mich.S. 7.  bære  sorg:  de 
bær  sorg  til  hove.  Moih.S609.  hans  Enke  bar 
.  .  Sorg  for  h&m.  Blich.(1920).XlX.71.  Søi- 
berg.HK.34.  lægge  sorg  an,  tage  sørgeklæder 
paa;  begynde  at  gaa  i  sorg;  (nu:)  anlægge 
sorg  (se  anlægge  2).  det  var  jo  uhørt,  om  vi 
lagde  Sorg  an  og  holdt  Bryllup  paa  een  Dag. 
Luxd.FS.37.  Naar  Kongen  og  hans  Familie 
lægger  Sorg  an  .  .  saa  maae  de  Folk,  som  de 
har  til  deres  daglige  Opvartning,  ogsaa  gaae 
med  sorte  Kl^åer. PAHeib.Sk.il. 250.  lægge 
(ell.  kaste.Cit.l829.(Reumert.C0.97))  sor- 
gen, holde  op  med  at  gaa  sørgeklædt.  Moth. 
S609.  Det  er  jo  over  fjorten  Dage  siden  De 
lagde  Sorgen  for  Deres  salig  Kone;  hvorfor 
er  De  da  nu  saa  sort.  PAHeib.Sk.il. 240. 
UngdGl.llI.159.  jf.:  Enken  burde  kaste  Sor- 
gen under  Brudesengen  (o:  gifte  sig  paa  ny). 
Bredahl.1.118.  lægge  sorgen  af:  Moih.L88. 
Pamela.1.18.  dyb  (se  IIL  dyb  l.i),  fuld 
(Moth.S609),  halv  sorg  (jf.  Halvsorg^. 
vAph.(1764).  Sørgeaaret  var  tilende.  Enke- 
fruen gik  klædt  i  halv  Sorg.  HCAnd.(1919). 
V297.  jf.:  I  gaar  er  Sorgen  anlagt  for  Enke- 
dronningen. Fire  Uger  skal  der  være  heel 
Sorg  og  fire  Uger  halv  Sorg.  Langebek.Breve. 
38.  t  let  sorg,  kammersorg.  vAph.(1764). 
Jl  (spøg.)  om  sort  stof  til  sørgetøj.  'Fru  C. 
har  mistet  sin  elskede  Mand  |  og  har  fem 
Alen  Sorg  omkring  l\tLtten.Bergstedt.lV.103. 
3)  (;■/.  For-,  Om-,  Sjælesorg  samt  ty.  sorge; 
nu  næsten  kun  i  forb.,  der  kan  opfattes  som 
hørende  til  bet.  1 )  uden  tydelig  forestilling  om 
sjælelig  smerte  ell.  uro:  omhu,  omsorg  for 
noget  (som  er  en  betroet);  bestræbelse  for 
at  opnaa  ell.  afværge  noget,  en  moderne  Maler 
vilde  (stræbe)  at  vise  den  typiske  Forskellig- 
hed mellem  .  .  Juno's  .  .  Minerva's  og  .  . 
Venus's  Skikkelser.  Rubens  har  ikke  denne 
Sorg. Brandes.Xl. 204.  jf.:  Som  oftest  havde 
jeg  og  Kanari-  og  andre  Fugle  i  Bur.  Og 
denne  Fuglesorg  sysselsatte  mig  daglig. 
CDaugaard.BiskopDaugaard.  1.  (1896).  20.  f 
bære  ell.  drage  sorg  for  noget,  (;/.  til- 
svarende udir.  u.  Omsorg  samt  ænyd.  (part. 
adj.)  sorgdragende)  have  bekymring  for; 
sørge  for;  ogs.:  vogte  sig  for.  »Bær  Sorg  (Salm 
Hj.518.5:  Sky;  for  Synåen.  Kingo. 284.  (jeg) 
hafde  (ej)  nødig  at  drage  sorg  for  nogen 
ting.JJuel.lSl.  *Wii  Siette  Christian  .  . 
drage  for  Guds  sande  Kirke  Sorg.  indskrift 
fra  Chr.  Vl.s  skoler.  (HVClaus.H.289).  \\ 
(gldgs.)  efter  gen.  ell.  poss.  pron.,  i  forb.  som 
det  er  hans  første  ('eneste.  Rahb.E.1.127. 


1483 


ISorg- 


sorgfri 


1484 


meste.  SvGrundtv.FÆ.II.216)  sorg,  det  er 
al  hans  sorg  ell.  (i  nægtende  udtr.)  det  er 
hans  mindste  sorg,  det  er  ikke  hans 
sorg,  det  er  ham  (ikke)  magtpaaliggende; 
det  bekymrer  ham  (ikke);  ofte  m.  nærmere 
angivelse  af  det,  man  drager  omsorg  for  osv., 
ved  inf.  (ell.  a,t-sætn.).  det  (er)  best  at  lade 
sligt  være  sin  mindste  Sorrig.  KomGrønneg. 
11.203.  *Din  Kreds  —  om  stor,  om  liden 
den  skal  være,  |  Er  ei  min  Sorg.  C Frim.Poet. 
96.  Nu  var  det  kun  Frændernes  Sorg  at  faae 
en  dygtig  Hær  paa  Benene.  Grundtv. S  norre. 
1.74.  Cæsar  .  .  lod  det  være  sin  første  Sorg, 
at  faa  det  uhyre  Antal  af  Fjender  delt. 
Brandes. Gæs. 1 1. 68.  (lad  det  være)  hans 
sorg!  navnlig  i  afvisende  svar:  (lad)  ham 
om  det.  Hvad  mon  Man  vil  sige  dertil?  Det 
faaer  være  hans  Sorg] BUch.(  1920). XXIX. 
40.   Lad  det  være  min  Sorg.  V SO. 

iSorg-,  i  ssgr.  ['scorq-]  (poet.,  arkais.  (ell. 
dial.)  Sorrig-,  jf.  Moth.S611  samt  u.  sorg- 
fri, -fuld,  -løs,  -nem,  -slagen,  -svanger.  — 
nu  sj.  Sorge-,  se  u.  sorg-fuld,  -løs,  -sind.  jf.: 
*„jeg  har  Ord,  som  burde  |  udskriges  midt 
i  Ørknens  Luft,  hvor  ikke  |  et  Øre  kunde 
fange  dem."  —  „Om  hvad?  .  ,  et  Sorge-Eje, 
eet  Bryst  kan  kalde  sit?"''VØsterherg.M.151. 
samt:  *(dødens  hud)  lukker  Dør  for  Sorge- 
Stimlen,  |  saa  vor  Sti  |  bliver  fri  |  ind  til 
Fryd  i  Eimlen.Brandt.(Kirketid.l879.34).  — 
m.  ty.  form  Sorgen-,  se  Sorgenfri.  —  sj. 
Sorges-.  se  u.  sorgløs.  —  f  Sørges-,  se  u. 
sorgløs^,  (især  (3)  til  Sorg,  navnlig  i  het.  1; 
undertiden  vekslende  med  Sørg-,  Sørge-  (s.  d.), 
jf.  u.  sorg-fri,  -fuld.  ||  foruden  de  ndf.  be- 
handlede kan  nævnes  en  række  (navnlig  poet. 
ell.  højtid.)  ssgr.  m.  (part.)  adj.,  navnlig  be- 
tegnende en  tilstand,  hvori  man  er  hensat  af 
sorg,  fx.  sorg-beklemt  (Kalk.IV42.  *dit 
Sorg  beklemte  Brøst.  NordBrun.Zar. 80),  -be- 
spændt (SkVid.II.171.  Blich.(1920).VII. 
135),  -betagen  (Hrz.D.1.84),  -bringende 
(jf.  Kalk.Y969),  -dyssende  (Winth.VI. 
63),  -forpint  (KMunk.C.66),  -fyldt  (jf. 
-fuld^,  -klemt  (VBergstrøm.Ocarino.(1918). 
18),  -mat  (Sort.(DSt.l909.39)),  -mættet 
(EMortens.H.55),  -nedbøjet  (Rahb.PoetF. 
II. 6.  JPJac.II.416),  -opfyldt  (Bagges. 
Ungd.  II.  143),  -stum  (JMEertz.  Isr.  93), 
-tæret  (Ing.VSt.275.  Drachm.F.  11.259), 
-vant  (JMEertz. Isr. 168);  endvidere  (jf. 
Sorg  2)  ssgr.  m.  farve-adj.  olgn.  som:  *Sit 
unge  Liv  han  Danmark  gav;  |  derfor  dets 
Ære  kaster  Glands  |  paa  Kjærligheds  sorg- 
dunkle Kr&nds.  Ploug. II. 70.  Larmen  be- 
mægtiger sig  den  sorggraa  Morgenluft. 
BerlTid.'^yiol934.Aft.8.sp.4.  hun  (havde)  sid- 
det stiv  og  strunk  i  sin  sorgsorte,  svære, 
glinsende  Si\kekiole.Buchh.GS.95.  -betyn- 
get, part.  adj.  (jf.  -tung^  tynget,  nedbøjet  af 
sorg.  Gud  skjænke  Dem  .  .  et  mindre  sorg- 
betynget  AsiT.Cit.l832.(Hjort.B.II.454).  en 
forsagt  og  sorgbetynget  Stemme.  Soya.HF. 5. 
ofte   iron.    ell.    spøg.    i   udtr.    som:    de   var 


(ikke)  særlig  sorgbetyngede  ved  at  skulle 
af-  med  mig.  AnnaLarssenB  jørner. Teater  og 
Tempel. (1935). 9.  -blandet,  part.  adj. 
(jf.  smerteblandet^  iblandet  sorg,  smerte.  *Du 
har  forvoldet  mig  sorgblandet  Glæde.  Tode. 
1.167.  HFEw.NF.39.  *Læg  ham  til  Hvile! 
han  var  træt  |  af  fire  Snese  Aars  sorg- 
blandte  Lykke. Ploug.II.72. 
sorge,  V.  se  sørge.  ISorge-,  i  ssgr.  se 

10  Sorg-  og  Sørge-. 

sorgen-fri,  adj.  ['sa)r'q(8)n-]  (fra  ty. 
sorgenfrei)  I)  (nu  kun  spøg.)  som  (prædi- 
kativt) adj.:  sorgfri;  sorgløs,  (efter  overstaaet 
prøveprædiken)  sad  jeg  Sorgenfri  og  sorgesløs. 
RUss.U.68.  2)  som  subst.  2.1)  (jf.  ty.  sorgen- 
frei i  lign.  anv.  samt  Sans-souci  (egl.:  „uden 
bekymring")  som  navn  paa  Frederik  den  stores 
slot  i  Potsdam)  sted,  hvor  man  kan  leve  uden 
bekymringer  (borte  fra  hverdagens  sysler  og 

20  verdens  larm);  landlig  idyl;  nu  vist  kun  som 
navn  paa  landejendom,  lystslot  olgn.,  spec. 
om  en  kongelig  sommerresidens  ved  Lyngby 
(se  nærmere  Trap.*II.290.  Nystrøm.Lyngby 
Sogn.(  1934). 109  ff.  samt  Trap. *V  1 1. 350. 390 
ofl,.).  naar  man  har  (uddannet  sig  i  viden- 
skaberne), har  man  og  Indsigt  nok  til  at  op- 
rette sig  et  lidet  Sorgenfri  .  .  og  deri  et  ud- 
valgt Bibliothek.  Wilse.Spydeberg.(1779).528. 
hans  Indbildnings- Kraft  .  .  udviste  for  ham 

30  selv  et  Sorgenfrie,  hvor  han  i  en  rolig  Alder- 
dom skulde  høste  rige  og  ærefulde  Frug- 
ter af  sine  mandige  Bedrifter.  NordBrun. 
(Samling  afskrifter  fra  Nord.  Selskab  i  London. 
I.(1788).20).  II  (jarg.)  spøg.  ell.  iron.,  om 
arresthus.  DSt.1918.58.  2.2)  (jf.  fy.  Hans 
Sorgenfrei,  Herr  von  Sorgenfrei  i  lign.  anv., 
samt  fr.  un  sans-souci,  en  døgenigt  olgn.;  sj.) 
som  fingeret  personnavn.  Unge  Baron  Sorgen- 
irie.KomGrønneg.V113(men    ellers    i    kome- 

40  dien:  Sorgfrie^.  Sorgenfris  Yiser.  HSeedorf. 
(bogtitel.1928). 
sorges-løs,  adj.  se  sorgløs. 
sorg-fri,  adj.  (soTTig-,  Oehl.XIX.205. 
jf.  Feilb.  t  sørge-.  Pr  eisler.  J. 1. 131.  Thaar^ 
HG.3).  (jf.  Sorgenfri,  sorgløs  samt  I.  fri  5.ij 
som  er  fri  for  sorger  og  bekymringer.  Moth. 
S 611.  I)  om  person  (ell.  hjerte,  sind,  mine, 
udtryk  osv.).  *Fornøiet  jeg  med  sorgfrie 
Aand  |  Min  Ungdoms  muntre  Bane  vandrer. 

50  Pr  am.(  Iver  s. 17  85. 33).  *Jeg  har  Fred  i  sorg- 
fri Bryst.  Blich.(1920).XVII.92.  Naar  han 
saa  paa  de  andre  unge  Studenter  .  .  forekom 
de  ham  sorgfriere  og  uskyldigere  end  han. 
Goldschm.III.165.  Sol  og  Sorgfrihed,  det  er 
Danmark.  JF  Jens.  Kongens  Fald.  (1913).  174. 
2)  om  tid  ell.  sted,  livsforhold  osv.  *Fast 
ubegribeligt  ham  Lykken  gaar  |  Imøde, 
mens  han  sødt  og  sorgfrit  blunder.  Oehl. 
PSkr.II.90.    hine   sorgfrie   Dage  (o:   forlo- 

60  velsestiden).PNNyegaard.  S.  89.  den  sorgfri 
Stilling  som  (museums-)I)irektør.  Brandes. 
XI. 238.  især  i  forb.  som  (berede  en)  en 
sorgfri  alderdom,  fremtid,  et  sorg- 
frit udkomme.   Uden  sorgfrit   Udkomme 


1486 


sor^old 


Morg:nem 


1486 


gives  ingen  varig  Lykke  i  Ægteskaberne. 
UCLund.Samler.I.(1803).17.  Gud  være  lovet, 
nu  kan  jeg  berede  dig  en  sorgfriere  Fremtid. 
En.V  11.185.  Schand.IF.332.  -fald,  adj. 
(soTTlg:  DFU. nr.  11.21.  Bar.  3.1.  Holb. 
VHH.I.2.  HCAnd.(1919).I.135.  Gravl.AB. 
46.  jf.  Feilb.  t  sorge-.  Holb.DH. 1. 76.198. 
t  sørge-.  LTid.17 33.816).  (ænyd.  sorg(e)-, 
sorrig-,  8ørg(e)fuld,  glda.  sor(i)ghfuI  (Sydrak. 
105.  Brandt.RD.1 1.111  ofl.),  sorfull  (DPs.I. 
XVI),  æda.  sorgh  full  (Fragm.4),  oldn. 
8org(a)fullr;  nu  især  højtid.)  fuld  af  sorg;  dybt 
bedrøvet.  I)  om  person  (ell.  hjerte,  sind,  ud- 
tryk, mine  osv.).  Herudover  (o:  over  Knuds 
død)  blev  Gorm  saa  sorgefuld,  at  han  døde 
af  Gremmelse.  Holb.DH.1.76.  Hauchs  Digt 
(hævder)  sin  høje  Rang  ved  den  sorgfulde 
( Brandes. DD.58:  tragiske^  Følelse,  hvoraf 
hvert  Træk  er  hesiælet.Érandes.1.401.  alle 
dem,  som  syge  og  sorgfulde  eie.Alterbog.423. 
2)  om  tidsafsnit,  sted,  tilværelse  olgn.  *(han) 
bortgræder  taus  en  møisom,  sorgfuld  Alder. 
Rahb.Tilsk.1791.248.  »Hvilken  sorgfuld  Bryl- 
lupsnat !  PalM.  III.  85.  -  fuld  -  hed ,  en . 
Moth.S612.  den  Sorgfuldhed,  der  ligger  som 
en  mægtig  Orm  og  ruger  over  hendes  Ung- 
doms Sk&tte.Breum.HH.142.  Sorrigfuld- 
hed. Breda«.7Y2(?0.  -fure,  en.  (jf.  I.  Fure 
2  slutn.;  sj.)  fure,  rynke  i  ansigtet,  der  skyldes 
sorg  og  græmmelse.  Sorgfurerne  .  .  ere  Virk- 
ninger af  Hudens  Syund.CLange.S.36.  -fa- 
ret, adj.  (jf.  -fure  samt  sorgfældig^.  S&B. 
et  sorgfuret  ansigt  |  f  -fældis;,  adj. 
(ænyd.  sorrigfeldig;  fra  ty.  sorgfåltig  (mnt. 
sorchveldich};  2.  led  maaske  til  ty.  falte, 
fold,  rynke  (jf.  I.  Fold^,  og  opr.  bet.  mulig 
(jf.  -iuret):  som  har  folder  i  ansigtet  af  be- 
kymring} bekymret;  dels  om  person  (jf.  Kalk. 
IV. 43),  dels  om  tidsrum,  der  er  fuldt  af  be- 
kymring, efter  6  mig  meget  sorgfældige  Maa- 
neders  Forløb.  Æreboe.224.  -g^ven,  part. 
adj.  {ænyd.  sor(ri)g-,  sorgegiffuen,  no.  didl. 
sorggjeven;  jf.  sorghengiven  samt  amyd. 
harmgiven;  nu  kun  arkais.  (sj.))  herigiven 
tH  sorg;  sorgfuld.  Moih.S612.  saa  sorggiven 
tyktes  han  at  være,  at  hun  ikke  længere 
mægtede  at  bære  at  lade  ham  ene  med  hans 
l^y\åe.Breum.FS.239.  f  -heni^veu,  part. 
adj.  d.  s.  *du  (o:  min  hustru)  est  Sorg- 
hengivet  I  For  min  Verson.  FaUt.Ovid.56. 
•hædre,  v.  (jf.  Sørgehæder;  sj.)  hædre  ved 
sorg  (2),  ved  afholdelse  af  sørgehøjtidelighed. 
Her  kommer  hans  Liig,  sorghædret  af 
Marcus  Antonius.  Foersom.JC.84.  Ægypterne 
sorghædrede  ham  i  halvfjerdsindstyve  Dage. 
J  Tang.  Mindre  Bibelhist.  11.  Opl.  (1886).  30. 
-klædt,  part.  adj.  (1.  br.)  klædt  i  sorg  (2); 
sørgeklædt,  jf.:  de  kunde  ikke,  aandeligt  talt, 
gaa  soTgklædte.  JohsSteenstr.JLG.199.  -ly- 
stige, adj.  (sj.)  sørgmunter.  VilhAnd.(Let- 
ter8t.tidskr. 1937. 259).  I  Danmark  har  Zaire 
vundet  en  sorglystig  Udødelighed :  Parodiens. 
sa.Horats.lI.239.  -les,  adj.  (aonig-,  Høysg. 
S.152.  —  t   sorge-.   Blich.(1920).III.160. 


yi80.  —  nu  sj.  sorges-.  Slange.ChrIV833. 
Høysg.S.335.  Oehl.PSkr.II.97.  RUs8.U.68.jf. 
VSO.  t  serges-,  se  1. 37  ff.  og  60).  (glda.  (adv.) 
sørige-løst,  oldn.  sorgalauss,  ty.  sorg(en)lo9; 
;■/.  sorgfri  samt  Sorgenfri)  som  er  fri  for,  ikke 
kender  til  ell.  plages  af  sorger  og  bekymringer; 
sorgfri;  ubekymret;  ofte  (til  dels  nedsæt.):  som 
ikke  bekymrer  sig  om,  ikke  amser  truende 
farer  ell.  vanskeligheder  (og  derfor  ikke  for- 

10  bereder  sig  til  at  imødegaa  dem);  som  ansvars- 
løst lader  staa  til,  viser  ligegyldighed  over  for 
livets  alvor,  er  lidet  samvittighedsfuld  med  sit 
arbejde  osv.;  ansvarsløs;  ligeglad;  letsindig; 
ubesindig.  Moth.S612.  I)  om  person  (eU. 
hjerte,  sind,  mine,  udtryk  osv.).  Høysg.S.152. 
♦Til  Seir  og  Lykke  blev  Volmer  fød;  |  Men 
sorgløs  Mand  har  ei  levet.Ing.VS.il 1 .216. 
At  være  sønderknust  over  sin  Synd,  og  saa 
igjen  frisk  Fjrr,  er  ikke  vanskeligt,  men  paa 

20  eengang  at  være  sønderknuust  og  sorgløs, 
er  \&nskeUgt.Kierk.VII.307.  Samtalen  gaar 
frit  i  dette  jævne  og  fornøjelige  flensborgske 
Miskmasksprog,  som  er  saa  vel  egnet  til  en 
drøj  og  sorgløs  Spøg.Otiosen.S.44.  •Sorgløst 
kan  vi  ej  synge  dit  Navn,  |  B&nm&ikl Hørd. 
AH.146.  II  (1.  br.)  m.  nærmere  angivelse  af 
den  henseende,  i  hvilken  man  er  uden  bekym- 
ring, de  maatte  kuns  herudi  være  sorgesløse. 
Slange.ChrIV.833.   2)  om  tilstand,   tid,   sted 

30  OSV.  min  mennesketomme  og  sorgløse  Hede. 
Blich.(1920).XIV42.  den  Mulighed  at  kunne 
eksistere  sorgløst  af  sin  Gakge.IJohans.J.162. 
hvad  bevæger  da  en  Mand  til  at  bortgive 
sin  Frihed  (o:  ved  at  gifte  sig),  et  sorgløst 
Udkomme,  for  at  paadrage  sig  hunslige 
BekymTingeT.Gylb.(1849).III.153.  de  agte 
en  magel^  og  sørgesløs  Tilstand  for  et 
. .  Gode.JSneed.II.20.  Erindring  om  vor  le- 
gende Alder,  om  den  sørgesløse  Tilstand  .  . 

40  som  aldrig  mere  kommer  tilbage.  A'ordfirtin. 
(Samling  af  Skrifter  fra  Nord.  Selskab  i  London. 
I.(1788).16).  ||  (1.  br.;  jf.:  „usædv." Imn.; 
som  skyldes  ell.  vidner  om  manglende  omhu; 
skødesløs,  den  (historiske  videnskab),  som 
(Absalon)  fremfor  alle  yndede,  hvis  sorgløse 
Behandling  i  Fædrelandet  smertede  ham. 
Molb.UV262.  (hans)  med  sorgløs  Haand 
udkastede  Forslag.  DagNyh.  V,  1921. 3.  sp.  4. 
-løs-hed,  en.  det  at  være  sorgløs;  ofte  (noget 

so  nedsæt.):  det  at  være  eU.  handle  ubekymret, 
ligegyldigt,  skødesløst.  vAph.(1759).  Bagges. 
L.I.36.  Barnets  Sorgløshed.  ^terfc.F/./iJ. 
den  danske  Sorgløshed,  som  (bornholmeren) 
af  en  eller  anden  Grund  er  gaaet  glip  af. 
AndNx.(DanmHVC.331).  jf.:  Denne  stili- 
stiske Sorgløshed  (hos  Lessing).Kierk.VII. 
52.  II  (1.  br.)  i  forb.  m.  for.  Professoren  .  . 
nægter,  at  de  trende  anførte  Grunde  ikke 
bevise  (o:  ai  de  er  i  stand  til  at  bevise)  hans 

M  Sørgesløshed  for  Chirurgiens  Hæder.iJie- 
gels.  Svar  paa  Callisens  Svar.  (1785).  7.  •■■•• 
di|;,  -oianter,  se  sørg-modig,  -munter, 
t  -nem,  adj.  ^sorrig-.  Rostgaard.Lex.S 
224b).   {ænyd.  sorrignem;  jf.  nem  3  samt 


1487 


JSorgsind 


Sorrig 


1488 


grædenem)  tilbøjelig  til  sorg.  Moth.S612.  Den 
Danske  Nation  er  .  .  hverken  saa  sorrignem 
eller  overmaade  lystig  som  en  Deel  andre. 
EPont.Men.III.453.  -sind,  et.  (sj.)  sind, 
der  er  fuldt  af  ell.  tilhøjeligt  til  sorg.  Dette 
Sorgsind  er  en  Arv  fra  min  Faåei. Sødh.H.l. 
*(de  efterladtes)  sorge-sind  paa  skebnen 
høyUg  a.nckeT.  Sort.(DSt.l909.46).  -slagen, 
part.  adj.  f sorrig-,  Høysg.S.336).  (ænyd. 
sorg(e)slagen ;  til  III.  slaa  38.7;  nu  næppe  i 
rigsspr.)  slagen,  overvældet  af  sorg;  dybt  ned- 
bøjet. Moth.S612.  *Mig  rørte  hin  sorgslagne 
Moders  Små.Ing.RSE.VI.227.  CKMolb.Dan- 
te.  II.  185.  Bregend.  (Verden  ogVi.  1922. 748). 
-slør,  et.  (sj.)  sørgeslør.  *Hvor  Folket  enes, 
staaer  Thronen  fast;  |  Hvor  Kronen  straaler, 
Sorgsløret  hT&st.Ing.RSE.VII.285.  -svan- 
ger, adj.  (jf.  glædesvanger;  poet.)  svanger 
med  sorg;  meget  sorgfuld,  han  (løftede)  sit 
sorgsvangre  Hoved.  Suhm.  (SkVid.  XIV 92). 
♦Hans  Sjæl  var  sorrigsvanger  |  Midt  i 
hans  Lykke  nu,  |  Den  gamle  Ridders  Anger 
I  Han  tænkte  paa  med  Gin.Winth.HF.307. 
-sød,  adj.  (jf.  smertesød;  sj.).  *det  vilde 


Favntag  i  en  fremmed  Seng;  |  styg  Brøde, 
løftet  til  en  sorgsød  Sa,rig.Rørd.(GadsMag. 
1932.340).  -tnng,  adj.  (jf.  -betynget,  -tyn- 
get; højtid.,  poet.)  meget  sorgfuld;  navnlig 
om  stemning,  ord,  miner  olgn.  ell.  om  ople- 
velse, tidsrum  osv.  CKMolb.Dæmring.(1852). 
74.  (Michelangelo' s)  sorgtunge  Storhed.  Bran^ 
des.XI.91.  Dannevirkes  Rømning,  det  jyske 
Tilbagetog  og  Tabet  af  Als  .  .  hine  sorg- 
10  tunge  Begivenheder.  jfførwp./Z.ifi.  ||  (1.  br.) 
om  person.  *Nu  vi  ere  |  Nær  Helvedstaden 
.  .  med  dens  udkaarne,  |  Sorgtunge  Borgere. 
CKMolb.Dante.1.47.  -tynget,  part.  adj. 
(sj.)  d.  s.  D&E. 

sorle,  V.  se  surle. 

So -rod,  en.  (som  gengivelse  af  dial.  ud- 
tale ogs.  skrevet  Sov-.  JTusch.221.  Viborg. 
PI.  (1793).  128.  Hornemann.  OP.*  1. 681.  jf. 
VSO.(jy.)).  {ænyd.  soe-,  sovrod,  jf.  no.  dial. 
20  surot,  ty.  sauwurz  samt  no.  dial.  svinrot; 
nu  næppe  br.)  2(  (knoldet)  brunrod,  Scrophu- 
laria  (nodosa)  L.  JTusch.221.  Moth.S972. 
VSO. 

Sorrig,  en.  se  Sorg. 


li 


FORDELING  AF  REDAKTION 


AH  =  Aage  Hansen,  BN  =  Johs.  Brøndum-Nielsen,  HN  =  Holger  M.  Nielsen, 
JO  :=  Jørgen  Glahder,  PD  =  Paul  Diderichsen. 


Skær — Skæryærk JG 

Skæse — skæyøjet HN 

Skød— SkøTlning BN 

8la — Slakyande ^  JG 

Slam— Slantring HN 

Slap— Slayrer PD 

Sleb— sUbstryge BN 

SUd— SlimyæT JG 

Blinde— sUve PD 


Slo— Slusse BN 

SInt — Blære AH 

Sløb— sløYBindet HN 

smaa — smaaøjet  AH 

Smadder — smette JG 

SmI— Smittevej BN 

smobbe— smykBere AH 

smæ — smætte HN 

Smøg — Smøræter AH 

Sna — BnaTBTom BN 


Sne — Sneøsning AH 

sni — gniyet JG 

sno— Snorægt PD 

Snu— snyttet HN 

Snæbber — snøyge PD 

So— Sokæp BN 

Sol— Bolør  JG 

Bom — Somær AH 

Son-— Sorrig PD 


i 


PD  Danske  sprog-  og  litteratur- 

3623  selskab,   Copenhagen 
J2^  Ordbog  over  det  danske 

Bd«20  sprog 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POOCET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  UBRARY